Skip to main content

Full text of "Nordisk tidsskrift for filologi"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  Internettet  på  http://books.google.com 


Tidskrift 


for 


PMlologi  og  PædagogiL 


Femte   Åargang. 


.P7 


Otto -Schwartz's   Boghandel. 


1864. 


♦  4  -  ; 


■/  \   ^• 


<OR  ^, 


.>7''. 


.'y 


Tidskriftete  Redaktion: 

C.  BerQy  O.  Fibiger^  E.  Holm,  K.  J.  Lyngby. 

Formand.  Sekretair. 

Comitee  i  Lund: 

Prof.  A,  Th.  Lyaander,  Rektor  fi.  G,  Cavallin,  Docent  Chr.  Cavallin. 

Comitee  i  Chri^^tiania: 

Lektor V.  E.  Thaasen,   Lektor  O.  Byghj   Adjunkt  E>  Schreiner, 

Upsala: 

Adjunkt  H&ggstr'6m, 


Hedarbeidere  i  denne  Aargang. 


Aiibert,  L.  C.  M.,  Prof.     Christiania. 
Bang,  J.  P.,  Adjunkt.     Rønne. 
Berg,  C,  Overlærer.     Kjøbenlmvn. 
Christensen,  R.,  Stud.  philol.     Kjøbenhavn. 
Hedner,  A. 

Hovgaard,  O.  A.,  Adjunkt.    Aarhuus. 
I     Jessen,  C.  A.  E.,  Dr.     Kjøbcnhavn. 
Kerrn,  C,  Adjunkt.     Kjabenhavn. 
Kjær,  L.  Ove,  Skolebestyrer,  Cand.  philol.     Kjøbonhavn. 
Lange,  F.,  Prof.,  Dr.     Kjøbenhavn.     f  1862. 
Lorenz,   A.  O.  F.,  fra  Kjøbenhavn. 
Lyngby,  K.  J.,  Docent,  Dr.     Kjøbenhavn. 
Madvig,  J.  N.,  Prof.,  Confercntsraad.    Kjøbenhavn. 
Nu tz horn,  O.  F.  F.,  Dr.    Kjøbenhavn. 
Petersen,  P.,  Adjunkt.     Kjøbenhavn. 
Pio,  J.,  Cand.  philol.     Kjøbenhavn. 
Sick,  Overlærer.     Kjøbenhavn. 
Thaasen,  J.  B-,  Lektor.     Christiania. 
Weilbach,  Ph.,  Cand.  philos.     Kjøbenhavn, 


I 


Indhold. 

Side 
Om    Correlativsætningerne :  quo  -  eo  eller  qtumto  <  ianio  med  Com* 

parativ  i  Latin.     Af  L-  C,  M.  Aubert 1 , 

Conjecturalkritiske  Opgaven     Af  J,  N,  Madtdg^ 13. 

Besvarelser 157.  319, 

Sagnet  om  Amphitryon,  behandlet  dramatisk  af  Plautas,  Moliére 

og  Kleist.     Af  Ph.  Weabach     27. 

Den  opdragende  Skole.     Et  Bidrag  til  pædagogisk  Orientering. 

Brudstykker  af  en  Afhandling  af  afdøde  F,  Lange  .  .  42.   108. 

Dansk  og  svensk  litteratur  og  sprog  i  anden  halvdel  af  det  14de 

og  i  det   15de  århundred.     Af  K.  J.  Lyngby 77. 

Forøgelsen     og    udviklingen    af    det    danske    sprogs    ordforråd 

efter  Holbergs  tid.     Af  K.  J.  Lyngby 101. 

Daniæ  Regem  suum  augustissimum  Fredericum  VII  mortuum  pie 

lugenti  A.  Hedner,  Svecigena 161. 

Om  Epikharms  Liv.     Af  A.  O.  F.  Lorenz 163. 

Danske  bojuingsformers  historie.     Av  E»  Jetun 197. 

Om  en  formodet  omflytning  af  et  Blad  i  første  Bogs  andet  Ca- 
pitel  i  Xenophons  Mindeskrift  om  Sokrates.  Af  O.  A,  Hov- 
gaard . 259. 

Juvenalis  Satire  VIH  v.  56-63.     Af  L.  Ove  Kjær 270. 

Noter   til   P.  Q.   Thorsens   bog   om   sønderjyske  runindskrifter. 

Av  E,  Jeåsen 287, 


Anmeldelser. 

C  Boaing:  Engelsk-dansk  Ordbog,  1863.     O.  Eombeek:  Engelsk-dansk 

Haandordbog,  1863.    Av  E.  Jessen 5^ 

C.  Berg:   Græsk  Læsebog.  1.  Afdeling,  3.  CJdg. ,  1863.    Af  P.  Peiersen  138 

Oplysende  Bemærkninger  til    foregaaende  Anmeldelse.    Af  C.  Berg  \A^ 

Svar.    Af  P.  Petersen 256 

Gjensvar.  "Af  C.  Berg ,  .  .  .  .  256 


åide 

G  Fistmne:  Fransk  Skolegrammatik,  1863.    Af  Siek 219. 

J.Pio,  Fransk  Formlære,  1863.     De  vigtigste  Regler  af  den  franske  Ord- 

føjningslære.  1863.    Kf  Siek 227. 

Et  Par  Bemærkninger  i  Anledning  af  Sick's  Anmeldelse.     Af  J.  Fio  319. 

Bay  é  Borring:  Recueil  de  lectures  franfaise«,  1863.     Af  StcA; 231. 

CF. Ingerslev :  Materialier  til  at  indøve  den  franske  Formlære,  3.  Udg.,  1863. 

Af  Sick 233. 

Sek:  Nogle  Partier  af  det  franske  Sprogs  Formlære  og  Syntax,  2.  Udg., 

1863.     Af  Sick 234. 

C.  Berg  og   JS.    Møller:    Latinsk   Læsebog,    1.  Deel,    2.  Udg.,    1863. 

Af  S.  Christenaen 236. 

Samme  Bog.    Af  C.  Kerm 242. 

/.  F.  Pmgel:  De  Giganfibns  fabularam  Græcarum,  1864.     Af  F.  N.  .  .  312. 
Om  Deklinationen  i^  Nygræsk;  med  en  Anmeldelse  af 

F.  Th,  Nielsen:  Nygræsk  Formlære.    Af  J.  iSo  ...........  .  314. 


Blandinger. 

Odysseen  2,  130-137.    Af  S.  F.  F,  Nutzhom 53. 

Odysseen  fi  130-137.    Af  J.  E.  Thaasen 152. 

Til  Lektor  Thaasen  i  Anledning  af  det  omtvistede  Sted  Odysseen  2, 1 31-132. 

Af  H.  F.  F,  Nutzhom 248. 

Hermeneatlske  og  kritiske  Bemærkninger.    Af  /.  P,  Bcmg 246. 


Pbilologisk  og  pædagogisk  Bibliographi   for  1862.    Af  K.  J,  Lyngby.      56. 


Alphabetisk  Fortegnelse 


behandlede  Steder  hos  Forfatterne. 


(Steder,    der  ere  anførte  som  Exempler  i  historiske,  lexikaiske  eller  gram- 
matiske Undersøgelser,  medtages  ei). 

Side 


Asconius  in  Ciceronis  Mi- 

lonianum  p.l44  Hot.  23.160.*) 
Cicero  post  reditum  in  se- 


22.160.*) 
28.160.*) 


natn  9,  23.    ... 

pro  domo  30,  80. 
Euripides. 

Bacchæ  1387 15.  157, 

Hekabe  620 13.   157. 

Heraklider  893  ff.  .  .   U.  157. 

Iphigenia  i  Aulis  125.   15.   157. 

Iphigenia  i   Taurien  516 

15.  158. 
Horn  eros.  Odysseen 

H,  130-137  .  .  53.  152.  248. 
Horatius.  Od.  IV,  10,  6.  .  246. 
Juvenalis.  Satirer 

4,  78  ff. 277. 

5,  38  f. 280. 

6,  451  ff. 275. 

8,  56-63 270. 

10,  324  ff. 275. 

11,  38  ff. 277. 

14,  140  ff. 273. 

227  ff. 274. 

15,  134  ff. 278. 

Ovidius.  Amores* 

II,  9,  !..»....  21.159.*) 
III,  8,  25  ff.  .  .  .  21.159.') 
III,  13,  29  ff.    .  •  .    22.159.*) 


OvidiuB. 

Ars  amat.  111,440  .    22.159.*) 
Ep.  Heroid  6,  100  .    20.159.*) 
13,  119  f.  .  .  .    20.IÅ9.*) 
Pausanias. 

I,  34,  4 247. 

5 248. 

IX,  17,  7  ...:..  .  17.  158. 
Platon. 

Nofiot  I,  633  D.  .  .  17.  158. 
PlautUB.  Arophitruo  .  .  .  27. 
Plutarchos.  Aratos 

Cap.    6 16.  158. 

16 16.  158. 

Seneca,L.  Epist.89.  24.160,*) 

113,  23.    .  .  25.160.*) 

Seneca,M.  Controv.  lib.I, 

præf.  p.  53  Bursian  .  25.160.*) 

Controv.I  p.6 1  Bur8ian25.160.*) 

Strå  bon.  Geographi 

11,5,  1  p.  llOCas.  17.   158. 

IV,  1,  5  p.  181  Cas.  18.  158. 

VI,  2,  2  p.  267  Cas.  19.   158. 

XV,  3,   9  p.  731  Cas.  19.  159. 

Vellejus  Paterculus 

II,  92,  2 247. 

Xenophon  ,      Mindeskrift 
om  Sokrates  I,  2,  §56-61  .  259. 


>)  Sammenlign  8i310t 


An  CørrelatiYSftteiigenet  quo-eo  (hoc)  eller  quanto-tanto 
med  Comparativ  i  Latin  ^). 

Af  L.  C.  M.  Ambert 


Ved  disse,  ved  Correlativerne :  quo-eo  v.  hoc,  quanto-tanto 
torbundoe  dobbelte  Comparativsætninger  ere  i  det  hele  ei  faa 
Egenbeder  at  bemærke  og  Udtrykket  har  ved  dem  en  temmelig 
stor  Mangfoldighed.  Disse  Sa^tningsformers  sande  Natur  og 
Væsen,  og  de  afvigende  eller  udskeiende  Formers  Eiendomme- 
lighed  og  Forhold  til  det  fuldstændigere  Udtryk  ere  i  de  alminde- 
lige grammatiske  Lærebøger  hidindtil  neppe  tilstrækkeligt  paa- 
agtede eller  udviklede,  og  meget  ueensartet  er  her  traditionelt 
blandet  sammen,  endog  hos  dem,  som  have  skjænket  disse 
Sætningsformers  eiendommelige  Anvendelse  hos  enkelt  bestemt 
Forfatter  speciel  Opmærksomhed  (saaledes  til  Ex.  hos  Boetticher 
Lex.  Tacit.s  Adjectiones  og  Nipperdey  til  Tac.  Ann.  1,  69).  En 
Delagtigere  Fremstilling  af  disse  Sætningsformers  oprindelige 
Betydning  og  Brug  og  det  Eiendommelige  ved  de  særegne  mo- 
dificerede og  afændrede  Former  vil  derfor  tjene  til  et  Supple- 
ment af  den  almindelige  Behandling  af  dette  grammatiske  Punkt. 
Endnu  ikke  udviklet  til  en  saadan  særlig  Sætningsform,  som 
almindeligt  i  Grammatikerne  alene  omtales  {qiiOj  quanto  quis- 
que  eller  quis  (Tacitus)  -  eo ,  tanto  med  comparativisk  Prædicat  i 
begge),  hvori  indeholdes  en  generel  Bemærkning  om  2  Prædi- 
ceringers  Indflydelse  paa  hinanden  eller  deres  Afhængighed  af 


')  Cff.  Hadvig  i  495  med  §  308  A.  2.  extr.  og  270  Anm.  (Bf.  gr.  Syot.  §  43  A). 
BUlroUi  g  199  Anm.  Kuehner  §  57.  10.  Zumpt  §  690.  O.  Schulz  p.  530.  14. 
Aog.  Grotefend  2,  p.  199  Zusatz  6.  Georg  Grotefend  1,  8  164.  Weissen- 
born  g  440.  Ramshorn  §  154  B.  c.  not.  3  (et  B.  a.  7).  Reisig  §  226 
med  Haase  Anm.  400  og  402.  Krueger  §  592  og  391  a.  1.  (cf.  Boetticher 
Lexic.  Taciteum  s.  adjectiones  og  Nipperdey  til  Tacitus  Annaler  1,  69). 

TIdskr.  for  Pliitul.  og  Psdair.    V.  1 


2  L.  G.  M.  Åubert 

hiDanden  i  Grad,  —  idet  den  ene  betinger  den  anden  gjennem 
Causalforbindelse,  —  er  denne  Correlativforbindelse  af  to  compara- 
tive  Sætninger  i  saadanne  E&empler,  som  blot  indeholde  et 
simpelt  Udsagn  om  et  concret  Tilfælde:  Liv.  4,  23  extr.  (her 
med  fuldstændigt  udtrykt  2det  Sammenligningsled  ved  begge 
Sætninger,  hvad  yderst  sjeldent)  bdlum  tarUo  majore  quam 
proanmo  (fj  con<xtu  apparcvtum  est,  quanto  plus  erat  ab  amni 
Mruria  periadiy  quom  ob  duobua  fopniU  fwe(r€d.  Og,  mad  let 
suppleret  2det  Sammenligningsled,  ligesaa  i  Udsagn  om  det 
Concrete  (o:  ikke  i  en  almeengyldig  Bemærkning)  Liv.  4,  27  in 
aheris  apud  dictatorem  castria^  quo  minus  tumultus  est,  eo  plus 
animadvertitur ,  quid  opus  fa(Ao  sit;  ved  begge  Comparativer 
underforstaaes  samme  Sammenligningsled:  quam  in  consuUs 
castris.  Ligesaa  Cic.  de  nat.  Deor.  2,  22:  antiquitas  quo  pro- 
pius  aberat  ab  ortu  et  divina  progenie,  hoc  meltus  ea  fortassej 
quæ  erant  vera^  cernébat\  se.  quam  serier  cetas.  Man  bemærker 
let,  at  i  disse  Exempler  alt  gjennem  skjult  Henviisning  til  eller 
Tanke  paa  en  generel  Bemærkning  en  tydelig  Causalnexus  er 
tilstede  mellem  begge  Sætninger,  og  at  Tankernes  Forhold  i  det 
Hovedsagentlige  vilde  blevet  det  samme  ved  Causalpartiklerne 
ideoj  quod'y  vistnok  med  den  Forskjel,  at  ved  quanto -tanto 
(quo '  eo)  ikke  blot  dea  ene  Prædicering  menes  og  implicite  sæt- 
tes som  den  andens  Grund,  men  ogsaa  begges  Grad  lige. 
Dette  kan  ofte,  i  det  Tankeformen  anvendes  ud  over  sin  egent- 
lige Grændse,  blive  mindre  logisk  og  unøiagtigt,  forsaavidt  der 
ofte  i  Virkeligheden  intet  egentlig  fælleds  Maal  for  begge  Præ- 
diceringers  Grad  gives  (ved  incommensurable  Størrelser),  i  hvil- 
ket Tilfælde  altsaa  Udtrykket  for  det  simple  Causalforhold  oftere 
vilde  blive  mere  logisk  rigtigt  og  tydeligere;  og  sjeldent  ere 
Prædiceringerne  saa  ret  egentlig  commensurable  med  fælleds 
Maal  som  Liv.  5,  10  (med  afvigende  Udtryk  i  det  relative  Led) : 
quantum  augebatur  militum  numerus^  tanto  majore  pecunia  in 
stipendium  opus  erat^  Det  er  forresten  klart,  at  den  blotte 
Sammenligning  i  Grad  uden  Comparativ  i  begge  Led  ofte  vilde 
være  et  ligesaa  tydeligt  og  rigtigt  Udtryk  for  Tanken,  saaledes 
Liv.  3,  15  quantum  iuniores  patrum  plebi  se  magis  insinuaiant, 
eo  acrius  tribuni  tendébant,  ut  plebi  suspectos  eos  facerent.  Mea 
den  causale  Nexus  mellem  begge  Led  var  da  ei  længer  saa 
klar.  Denne  Causalnexus  er  dog  undertiden  i  saadanne  Udsagn 
om  concrete  Tilfælde  af  to  Egenskabers  eller  Prædiceriagers 
Identitet  i  Grad  enten  slet  ikke  eller  kun  svagt  tilstede  og  Iden- 


Quo-eo,  quantO'tanio  med  Gomparativ  i  Latin.  3 

titeten  i  Grad  kan  være  tilfældig,  t.  Ex.  Liv.  9,  2  ditæ  ad  Luce- 
riaim  ferebant  viæ,  aUera  aperta^  quarUo  tuttor j  tanto  fere  Ian- 
giar  (fere  modificerer  h&c  Identiteten  i  Grad),  aUera  per  fur- 
culas  CaudifUfs  brevior.  Og  Liv.  44,  7  e<  quantum  procederet 
longius  a  Theeealiay  eo  mcaorem  rerum  omnium  inopiam  sen- 
tiens  (Comparationen  betegner  det  i  Tid  successive  o:  end  for). 
Liv.  40,  22  qiuxntum  m  aUttudinem  egrediehantur  (o:  quatUo 
aiiius)^  magis  magisque  sUvestria  el  pleraque  invia  loca  excipie- 
hantur  hører  ved  sin  irregulære  Correlation  ikke  egentlig  hid,  da 
qwmtum  er  omtrent  d.  s.  s«  praiU  og  Grads  Ablativ  ved  magis 
mangler. 

Ligheden  i  Grad  refererer  sig  til  en  almindelig  Iagttagelse 
om  at  Tilvæxten  ved  de  forslqellige  Prædiceringer  gaaer  pari 
passu,  eller  følge  hinanden  (cf.  Tac.  Hist.  1,  12  qui  in  dies 
quanto  potentior^  eodem  auetu  invisior  erat  (Hahn.  God:  eodem 
actu).  Med  Hensyn  til  denne  Identitet  i  Grad,  som  udtrykkes 
mellem  to  Sammenligningsforhold,  er  Sætningscomplexen  vistnok 
trælTende  af  en  norsk  Grammatiker  (Mauritz  Hansen)  benævnt 
Proportionalsætning.  (H.  g  495  lægger  Begrebet  Proportion 
i  saadanne  Correlativsætnlnger  af  almeen  Gyldighed  i  Pronomet 
guisque]  Proportionen  er  vel  ligegodt  tilstede,  hvor  dette 
Pronomen  ei  findes  i  Udsagnet.) 

Men  gjennem  fortsatte  Iagttagelser  af  saadanne  concrete 
Tilfælde  (ved  samme  Subject  successivt  i  Tid,  eller  ved  for- 
skjellige  Subjecter),  hvori  det  samme  Forhold  af  forskjellige 
Egenskabers  eller  Prædiceringers  Indflydelse  paa  hinanden  gjen- 
tager  sig,  og  da  naturligviis  en  nødvendig  (o:  ikke  tilfældig)  eller 
causal  Nei^us  mellem  Phænomenerne  er  tilstede,  om  end  ei 
netop  den  nærmeste  eller  meest  umiddelbare,  stiger  man  gjen- 
nem In  duet  ionen  op  til  at  fremstille  et  saadant  Forhold  mel- 
lem Phænomenerne  som  Regel  i  almaengyldige  Udsagn, 
hvilke  Sætninger  da,  skjønt  de  vistnok  involvere  Causalnexusen, 
dog  ei  directe,  saadan  som  Gausalsætningerne ,  udtale  denne, 
men  med  større  Objectivitet,  end  disse  have,  blot  angive 
den  almindelige  Erfaring  og  meddele  Præmisserne  til  Slutningen 
om  det  mellem  begge  Prædiceringer  bestaaende  Causalforhold, 
medens  den  egentlige  Causalsætning  directe  fra  Subjectivitetens 
Standpunkt  udtaler  Reflexionens  Resultat.  Med  Hensyn  til  disse 
Almeensætningers  Form,  da  er  Subjectet  vistnok  hyppigt  det 
almindelige  Pronomen  quisque  (sjeldent  det  ubestemte  quis)^ 
hvilket  ved  denne  Udsagnsform  i  Grammatikerne  almindeligt  an- 


4  L.  c.  il.  AubeH. 

føres,  men  Udsagnets  Almindelighed  kan  naturligviis  ogsaa  paa 
anden  Maade  være  udtrykt,  t.  Ex.  ved  Iste  Person  Fleertal. 

Exempler  ere:  Gie.  pro  Q.  Rose.  Gom.  c.  11  quo  quiaque  est 
aoUertior  et  ingeniosiory  hoc  docet  iraeundius  et  laborioaius. 
Hor.  Sat.  1,  2,  15  quanto  perdiHor  quieque  (Debitor)  eet^  tanto 
acrius  urget  (Greditor).  Tac.  H.  3,  58  amicarum  ejtia  quanto  quia 
clariory  minus  fidus,  (Især  Tacitus  bruger  saavel  her  som  ved 
den  i  Mening  tilsvarende  Superlativconstruction  af  og  til  quis 
istedetfor  quisque),  Tacitus  H.  1 ,  12  (successivt  i  Tid  om  det 
enkelte  Subjekt)  qui  in  dies  quanto  potenHor^  eodem  aucht  (eien- 
dommeligt  Udtryk  fra  tanto)  invisior  erat.  I  svasorisk  Sætning 
Gie.  off.  1 ,  26,  90  .  .  qui  monentf  ut  quanto  superiores  simus, 
tanto  nos  geramus  submissius.  Hor.  Od.  3,  16,  21  quanto  quis- 
que sibi  plura  negarity  ab  dis  plura  feret.  Sall.  lug.  85,  22 
quantum  vita  illorum  (o:  maiorum)  prcBclarior,  tanto  horum 
(o :  posteriorum)  socordia  fiagitiosior. 

Men  ofte  finder  man  en  saadan  egentlig  til  en  generel  Be- 
mærkning alene  passende  Udsagnsform  anvendt  i  concret  Til- 
fælde, hvor  Gomparativerne  —  ialfald  i  det  underordnede  Led  — 
maa  erkjendes  ingen  egentlig  Relation  at  have.  Saaledes  Liv. 
2,  45  Ita  dimissisy  quo  minus  constdes  velle  credimty  orescå 
ardor  pugnandi,  Gomparativbegrebet  oresdt  (o:  eo  maior  fit) 
kan  vel  have  sin  egentlige  og  rigtige  Betydning,  men  i  quo  minus 
constdes  veUe  credunt  har  Gomparativen  ingen  egentlig  Henfø- 
relse, da  Graden  her  i  Virkeligheden  er  absolut  {non  velle). 
Meningen  er  jo  egentlig:  deres  Kamplyst  var  ligesaa  stor  som 
den  formodede  Ulyst  hos  Gonsulerne;  den  vaktes  eller  blev 
større  ved  denne  formodede  Ulyst.  Sætningsformen  refererer 
sig  til  den  bekjendte  psychologiske  Bemærkning:  at  Modstand 
og  Hindring  og  Forbud  forstærker  Begjærligheden ;  en  Betragt- 
ning som  og  i  Forveien  af  Gonsulerne  selv  er  anstillet  (sed 
abdenda  cupiditas  .  .  ut  militi  adderent  impetum).  Liv.  6,  34 
quanto  magis  prosperis  eo  anno  beUis  tranquiUa  omnia  forts 
eranty  tantum  in  urbe  vis  patrum  in  dies  miseriæque  piebis  cre- 
scebant.  Kan  og  maa  end  Gomparationen  i  Hovedsætningen  paa 
Grund  af  in  dies,  og  selve  Udtrykket  crescere  forstaaes  om  det 
successive,  saa  kan  dog  dette  ved  det  aldeles  bestemte  i  den 
underordnede  Sætning:  prosperis  eo  anno  bellis  tranquilla 
omnia  foris  eranty  vist  ikke  paastaaes  om  Goraparativet(ma^tff)her. 
Vilde  man  referere  magis  til  Sammenligning  med  andre  Aar, 


Qm-eOf  giuanto '  tanto  med  Comparativ  i  Latin.  5 

saa  vilde  det  modsiges  af  in  dies  crescebant  o:  man  fik  ingen 
CongrUents  eller  Eensartethed  mellem  begge  Talens  Led.  Liv. 
4,11:  Fabius  et  ÆbvJtius  conauksy  quo  maiori  gloriæ  rerum 
domi  foriaque  gestarum  succedere  ee  cemebant  {maxime  autem 
memorabiUm  atmwn  apud  frntimos  ^  socios  hoateaque  eese^  quod 
Ardecoibue  in  re  præeipM  tanta  foret  cura  subvenium) ,  eo  im- 
pensiusj  td  delerent  proreus  ex  animis  hominum  infamiam  iudiciiy 
Mnatua  conmdtum  feceruaty  ut^  quoniam  dmtas  Ardeaiium  inte- 
stino  tumtdtu  redaata  ad  paucos  esset  ^  coloni  eo  prcesidii  causa 
adnersus  Volscos  scriberentur.  Her  som  oftere  (t.  Ex.  Liv.  3,  8 
hostes  .  .  qyum  drcumacto  agmine  redirenty  qtuxnto  longtus  ab 
urbe  hostium  abscedereniy  eo  solvtiore  cura)  er  Hovedsætningen 
eller  det  overordnede  Led  stéerkt  forkortet  og  ligger  egentlig 
blot  i  eo  impensius  (»desto  større  Iver  viste  de  i  at«).  Her  vil 
man  vistnok  have  Vanskeligbed  ved  at  paavise  nogen  Relation 
til  Comparativen  quo  maioriy  da  denne  gloria  her  er  absolut  i 
det  concrete  Tilfælde,  medens  Comparativen  i  Hovedsætningen 
Dok  har  sin  Berettigelse  i  Motivet,  som  udgaaer  fra  den  under- 
ordnede Sætning  (»end  de  ellers  vilde  have  gjort«).  Det  under- 
ordnede Led  kan  alene  forklares  af  de  almindelige  Forhold 
ved  al  Rivalisation  (hvilket  Comparativ  er  gyldigt  i  en  almindelig 
Bemærkning).  Liv.  26,  20:  nikHo  minor  fama  apud  hostes 
Scynonis  erat,  quam  apud  cives  sociosque^  et  divinatio  quædam 
futuri,  quo  minus  ratio  timoris  reddi  poterat  ^)  oborti  temerey 
maiorem  mferens  metum.  Tac.  Ann«  1,  81  extr.:  speciosa  verbisy 
re  inania  out  subdokiy  quantoque  maiore  libertatis  imagine  tege- 
hantUTy  tanto  eruptura  ad  infensius  servitium.  Talen  er  her  vel 
at  mærke  om  enkelte,  bestemte  forudskikkede  Ytringer  af  Tiber. 
Tac.  Hist.  3,  18  extr.  propinqua  moenia^  quanto  plus  spei  ad 
^ugiumy  minorem  ad  resistendum  animum  dabant.  Gie.  Qu.  fr. 
3,  1  ,  5:  Literæ  quo  erant  suavioresy  eo  maiorem  dolorem  ille 
casus  afferehat. 

Saadanne  og  lignende  Steder  lade  sig  vistnok  alene  saaledes 
forklare,  at  paa  Grund  af  den  Causalnexus,  som  ved  hiin  Form 
for  et  almindeligt  Udsagn  antydes  mellem  Phænomenerne 
og  paa  Grund  af  denne  Sætningsforms  hyppige  Brug  er  den 
lilsidst  bleven  betragtet  som  en  simpel  Causalsætning  og  ofte, 


Udtrykket  er  her  refereret  til  eii  saadan  Almeensætning :  Jo  mer  ugrundet, 
blind,  panisk,  en  Frygt  er,  jo  mindre  dens  Aarsag  kjendes,  des  større 
er  den. 


6  L.  c.  M.  Aubert. 

ndeo  Hensyn  til  om  de  for  Comparativen  nødvendige  Relationer 
ogsaa  da  ere  tilstede,  anvendt  i  Udsagn  om  det  Goncretd,  som 
paa  denne  Maade  subsumeres  under  Regelen  eller  Almeen- 
sætningen  (som  ofte  maaske«  blot  dnnkelt  føltes)  og  da  udtryktes 
i  denne  Almeensætnings  her  el  egentlig  passende  Udsagnsform. 
Paa  saadanne  Steder  vil  det  overhoved  være  forgjeves  at  søge 
efter  det  andet  Sammenligningsled.  lalfald  er  det  indlysende, 
at  det  underordnede  Sætningsled  er  at  fatte  saaledes  uden 
nogen  egentlig  Relation  til  Comparativen  og  som  en  Sub- 
sumption  under  et  almindeligt  Tilfælde,  om  end  i  det  overord- 
nede Led  Comparativen  faaer  sin  egentlige  Betydning  netop 
ved  det  underordnede  Led  (se.  end  om  biint  ikke  havde  været 
Tilfældet).  Ganske  den  samme  Brug  af  denne  Udsagnsform 
gjenfinde  vi  ogsaa  i  vort  eget  Sprog.  Saadanne  og  lignende 
Sætninger  ville  ofte  forekomme:  »Jo  ivrigere  han  havde  ønsket 
dette,  desto  gladere  blev  han  ved  at  opnaae  det.«  »Jo  sørge- 
ligere dette  Budskab  havde  været,  desto  større  blev  Glæden  ved 
at  erfare,  at  det  var  falsk.«  »Jo  høiere  han  nu  var  naaet  op, 
desto  mere  frygtede  han  for  Fald.« 

Især  finder  dette  vistnok  ofte  Sted  og  det  omtalte  Forhold 
ved  det  underordnede  Sætningsled  er  mere  iøinefeddende  ved 
ufuldstændige  Udtryk,  hvor  der  blot  findes  Comparativ  med 
relativ  Correlation  i  det  underordnede,  derimod  Positiv  uden 
demonstrativ  Correlation  i  det  overordnede  Led,  hvor  altsaa  blot 
det  ene,  nemlig  det  underordnede  Led:  quo  v.  qwiikio  med 
Comparativ,  sættes,  enten  parenthetisk,  eller,  om  man  saa  vil, 
med  en  Ellipse  (eller  Anacoluthie)  i  Hovedsætningen,  som 
Henviisning  til  en  almeengyldig  Bemærkning,  blot  for  stærkt  at 
antyde  en  Aarsag,  Grund  elier  Motiv  (»netop  fordi«).  Saaledes 
Tacit.  Ann.  1,  74:  permotus  his  quantoqus  incautius  efferverat^ 
poenitentia  patiens  ttdit  o:  netop  fordi  han  saa  uforsigtigt  var 
faret  op  (Ernest  o.  A.  ville  her  —  ubeføiet  —  rette  til  qiuindo). 
Yderligere  ogsaa  i  Sætningsforkortelse  Tac.  H.  2 ,  U :  sed  quo 
plus  virium  ae  roboris^  e  Jiducia  tarditas  inerat  (o:  eo  maior 
fiducia  inerat^  et  e  jiducia  tarditas]  tarditas  er  ikke  umiddel- 
bart modsvarende).  Cic.  Quint.  c.  1 :  ^tM>  minus  ingenio  pas- 
sum, subsidio  mihi  diligentiam  comparavi^  hvor  forresten  netop 
den  omvendte  Tankeform  var  naturligere  og  simplere  (eo  magts 
s.  m.  d.  comparaviy  quod  parum  ingenio  possum,  cf.  infra  om 
denne  Udsagnsform).  Liv.  2,  45  ovenfor  anført,  som  maaskee 
hører  hid,  forsaavidt  cresdt  ei  behøver  at  tages  comparativt.  — 


Quo^eo^  giuanto '  tanto  med  Gomparativ  i  Latin.  7 

Den  samme  elliptiske  Udtryksmaatle  kan  dog  ogsaa  finde  Sted 
1  virkeligt  concret  Udsagn  (uden  Subsumption  under  en  almindelig 
Regel),  hvor  andet  Sammenligningsled  directe  er  paa  rede  Haand. 
Saaledes  Liv.  2,  19,  10  ea  {cohors  easulvm  Bomanorum)  quo 
maiore  pugnabat  ira  (o:  quam  Laiini)  ob  erepta  bofia  etc, 
parumper  pugnam  reaiituit,  Liv.  40,  22,  6  vexati  omnea  et 
ante  alios  rex  ipae,  quo  gramor  ækUe  ercU^  difficuUate  viæ  eat  % 
Saa  og  Ter.  Beaut  3,  5  (al.  4,1)  31—33  Nv/nc  hoc  te  obaecroy 
quanto  tuus  eat  animus  natus  (m  i  n  Emendation  for  natu)  gravior, 
ignasceniior  (se.  qiuzm  meuå),  ut  meæ  BtvUitim  in  iustitia  tua 
sit  aliquid  prændiu  Quanto  er  her  Bærer  af  Causalforholdet. 
Paa  dette,  af  Benklei  ubeføiet  totalt  forandrede  Sted,  kunde 
man  ellers  paa  Grund  af  obeecro  tvivle  om  ei,  som  Bras- 
mus  og  Sehmieder  vil,  quando  bør  læses ^).  Denne  ana- 
koluthiske  Sætningsforbindelse ,  quanto  (quo)  med  Compara  - 
liv  med  følgende  Positiv  uden  tanto  {eo)  i  Qovedsætoio- 
gen  med  causal  Betydning  kan  udentvivl  nærmest  sammenstilles 
med  den  bekjendte  ^nakoluthiske  Sætningsform,  som  omhandles 
af  Madvig  §  446  t.  Ex.  quæ  tua  prudentia  eat  o :  pro  tua  pr.  og 
qua  es  prudentia,  hvor  for  qui  ogsaa  quanttia  kan  findes. 

I  saadanne  Tilfælde  var  nu,  med  forøvrigt  samme  Betydning 
af  Sætningsformen  i  det  væsentlige,  blot  dennes  solenne  Udtryk 
ved  Skjødesløshed  eller  Frihed  noget  ufuldstændig,  eller  maaske 
rettere  dens  underordnede  Led  var  ved  Vanen  gaaet  over  til 
at  betragtes  som  simpel  og  almindelig  Causalsætniog.  Men 
ikke  blot  Formen,  ogsaa  Meningen  har  gestaltet  sig  anderledes 
1  det  ikke  sjeldne  Tilfælde,  at  i  det  relative  Sætningsled  ved 
quo  eller  quanto  Comparationen  mangler.  Denne  Udsagnsforra 
bliver  dog  stadigt  i  Grammatikerne  (edicto  tralaticio)  opført  som 
aldeles  eenstydig  ved  Correlativforbindelsen  med  dobbelt  Gom- 
parativ, og  som  et  E&empel  paa  det  efter  almindelig  Paastand 
saare  hyppige  Tilfælde,  »at  Comparativen  ofte  udelades,  hvor 
det  egentlig  skulde  staae«.  Og  Boetticher,  Lexicon  Tacit.  s. 
adject.  p.  38  b,  samt  Weissenborn  g  440  gaae  endog  saa  vidt, 


M  I  cmte  aiioa  er  dog  et  Gomparationsbegreb. 

')  Et  Exempel  paa,  at  ea  saadao  SætQing  føltes  som  Gaasalsætning,  viser 
sandsynligt  Liv.  2,  35,  6  Venientem  (Coriolanum)  Volsei  benigne  excepercj 
hemgniusque  m  dies  eolebcmt,  quo  maior  ira  in  suos  eminebatj  crehræque 
nunc  quereke  mmc  nwnæ  perdpiebantur ,  hvor  den  eopulerede  Sætning 
blot  er  en  Udvikling  af  den  foregaaende,  og  hvor  man  vUliaarligt  tid- 
ligere vilde  supplere  magis. 


8  L.  G.  M.  Aabert. 

at  de  paastaae,  at  for  Goroparativen  endog  paa  begge  Steder 
Positiven  kan  staae;  herom  mere  nedenfor.  Alene  Haase  Ånm. 
402  til  Reisigs  Vorlesungen  u.  lat.  Sprachw.  har  en  Anelse 
om  en  forskjellig  Mening  af  den  Gorrelation,  hvor  ved  quo 
(quanto,  quantum)  staaer  Positiv,  skjønt  selve  denne  Udsagnsforms 
forskjellige  Betydning  og  Oprindelse  neppe  tydeligt  af  ham  der 
er  erkjendt  og  udviklet^).  Exempler  herpaa  ere:  Liv.  1,  25: 
Romani  grcOulatUes  Horcttiutn  dccipiunt  eo  maiore  eum  gaudio, 
quo  prope  metum  res  fuerai.  Især  findes  denne  Udsagnsform 
hyppigt  hos  Tacitus.  Saaledes  —  foruden  T.  Ann.  1 ,  68 ,  som 
nedenfor  i  Anm.  er  anført —  T.  Ann.  3,  5:  aed  tanto  plura  decora 
mox  tribut  par  f uisse,  quanto  prima  fors  negamsset  (hvor  Boet- 
ticher  Lex.  Tac.  monstrøst  og  absurd  vil  forstaae  til :  plura  ved 
quanto^  i  bedre  Mening  Muret  rette  dette  til  quandoy  skjønt 
vilkaarllgt  og  med  Miskjendelse  af  Constructionen).  Tac.  Ann. 
3,  46  (med  begge,  saavel  det  demonstrative  som  relative  Led  i 
Apposition) :  quatUo  pøounia  dites  et  voluptatHms  opuientoSf  tanto 
magis  imbeUes  Æduos  evincite.  T.  Ann.  4,  48:  tanto  in/en- 
sius  ccssiy  quanto  perfuges  et  proditores  ferre  arma  ad  suum 
påtrimque  servitium  incusabantur.  Ann.  6,  45:  milies  sestertium 
ea  munificentia  coUoc€Uum,   tanto  aoceptius  in  vulgum,    quanto 


*)  Haase  Anm.  402  giver  af  delte  Tilfælde  (hos  Relsig  var  anført  som 
Exempel  Tac.  Ann.  1,  68  aontcs  ivbarum,  fulgor  armorum  quanto  inopina, 
tanto  maiora  ofunduntur)  følgende  dunkle  og  paa  mange  anødige  Skruer 
satte  Forklaring:  »In  dem  erstern  FaUe  (wo  eigentlich  zwey  Gomparative 
mit  quo-eo  zu  verbinden  sind)  ist  aber  nicht  der  Positiv  schlechtweg 
(?)  fur  den  Gomparativ  gesetzt;  jener  hat  vielmehr  seinen  guten  Grund; 
er  bezeichnet  eine  Glasse,  einen  Zustand  an  sich,  dem  anzugehoren  (!), 
die  Steigerung  eines  anderen  Prædicats  zur  Folge  hat,  und  zwar  in  dem 
Maasse,  als  man  jenem  mit  Recht  oder  Unrecht  (nicht  mehr  oder  weniger) 
angehort;  es  ist  also  bey  dem  Positiv  nur  die  Frage,  ob  das  Prædicat 
iiberhaupt  passe  oder  nicht;  weshalb  auch  oft  das  dabeistehende  quanto 
sich  zu  dem  Sinne  einer  cpnditionalen  oder  causalen  Conjunction  hin- 
neigt.«  Ligesaa  ubehjelpeligt  yttrer  sig  Nipperdey  til  det  samme  Sted, 
Tac.  Ann.  1,  68:  »Tacitus  hat  bei  tanto  -  quanto  haufig  in  einem  Glied 
den  Positiv  (eines  Adjectivs  oder  eines  Adverbs  oder  ein  Verbum  ohne 
den  Begriff  einer  Steigerung)  wo  die  Aiteren  in  belden  den  Gomparativ 
haben,  indem  der  Grad  des  im  Positiv  Ausgedruckten  absolut,  nicht  im 
Vergleich  damit,  wie  dasseibe  an  anderen  Gegenstånden  erscheint,  ange- 
geben  wird:  »um  wie  viel  Mal  etwas  von  einem  Gegenstande  gilt,  wie 
viel  Mal  es  sich  bei  ihm  multiplicirt  findet«  (deshalb  beim  Positiv  auch 
quantum),  »um  so  viel  Mal  mehr  gilt  von  ihm  etwas  Anderes  als  von 
den  ubrigen  Gegenstånden.  •     Exemplerne  ere  en  Deel  af  de  ovenanførte. 


Qtw  -  eoj  qumOo  •  tanto  med  Gomparativ  i  Latin.  9 

moéUcua  privaiis  ædificaiionibus  ne  pubUce  quidem  nm  duo 
opera  siruxå  (et  Sted  fortrinligt  instructivt,  fordi  her  den  viU 
kaarlige  Suppleren  af  et  Gomparativ  ved  qtumto  ligefrem  er  af- 
skaaret,  da  i  demae  Forbindelse  umuligt  noget  Gomparativ  kunde 
staae).  Ann.  12,11  addidit  prææpta^  ut  non  . .  dominationein 
Gogitaretj  dementiamque  ao  iuatitiamy  quarUo  ignara  barbaris ^ 
tanio  toUratiora  (saa  meget  kjærkomnere)  capesserei  (skulde  vise). 
I  lidt  anden  Form  Tac.  H.  2,  99  quanhåmque  hebea  ad  mati-' 
nendum  labcrem  tnUes^  tanto  ad  diacordias  prompUor  %  Instruc-* 
ti?t  er  især  et  Sted  af  Gicero  ad  fam.  3,  1 1 ,  1  quæ  (o :  reBpublica) 
quidem  j  etiam  in  summa  bonorum  et  fortium  civium  capia  tueri 
Udes  vtros  deberet:  nunc  veto  eo  magis  ^  quo  tanta  penuria  est 
m  ofnni  vel  honoris  vd  oBiatis  gradu^  ut  tam  orba  civitas  tales 
tutores  complecti  debeat  I  dette  Exempel  gjør  »jo  quo  tanta  ut 
det  aldeles  tydeligt,  at  dette  er  absolut  at  opfatte,  og  at  her  ei 
i  saadant  Udsagn  kunde  være  nogen  Plads  for  et  Gomparativ. 
Sætningsforhold  og  Tankeforhold  er  jo  forøvrigt'  ganske  eens- 
artet  med  Steder  som  Gie.  Att.  15,  9  quod  soriberem  nihU 
habebamy  eoque  minus  quod  dubitabam' og  Gie.  off.  quod  eo 
^rmiore  cmimo  facientj  quia\  blot  at  her  staaer  quod  og  quia^ 
medens  hist  stod  quo..  Og  idet  Hensigten  ogsaa  er  at  regne 
som  en  Grund  til  Handlingen,  saa  stitier  sig  Tankeforholdet  og- 
saa eensartet  i  Auct.  ad  Heren.  2,  8  ^o  ddligentius  omnes 
partea   persorutati  sumus  j    ut    ne    parvula    quidem    offensione 


Med  hvad  Ret  nu  Grammatikerne,  den  Ene  efter  den  Anden, 
paastaae,  at  Positiven  her  uden  videre  staaer  istedetfor  og 
er  at  forstaae  som  Gomparativ,  derom  forklare  de  —  aldeles 
Intet.  Men  det  er  dog  af  sig  selv  klart,  at  de  alene  da  havde 
Ret  til  ved  saadanne  Tilfælde  at  tænke  paa  og  indforklare  en  i 
sig  selv  saa  hoist  dristig  og  paafaldende  Frihed  i  Udtrykket 
(»Enallage«),  som  to  i  sin  Natur  saa  forskjellige  Prædicatformers 
Substitueren  af  hinanden  vilde  være,  naar  intet  andet  Forhold 
mellem  Tankerne  lod  sig  antage,  og  naar  et  saadant,  ellers  ved 
Gomparativen  betegnet  Forhold  efter  begge  Sætningers  Indhold 
med  logisk  Nødvendighed  paatrængte  sig,  medens  derimod  det 
virkeligt  absoiute  Prædicat  (Positiv)   i  en   saadan   Sammenhæng 


')  I  Tac.  Ann.  1.  57  nam  barbaris,  quanto  guia  avdada  prontptvs,  tanto 
magis  fidus  rebusque  moUs  potior  hahetwr  maa  jeg  indrømme,  at  man 
kan  være  i  Tvivl,  om  iklee  magis  ved  en  vistnok  sjeldnere  Synthese  skal 
forstaaes  tU  begge  Adjectiver:  promptits  o^  fidus. 


10  I^  c.  M.  Anbert. 

iDgensomhelftt  rigtig  Mening  kande  giire.  Men  nu  er  det  netop 
saa  langt  fra,  at  Gomparativen  i  det  relative  Led  ved  de  ovenan- 
førte Eiempler  vilde  være  rigtigere  og  give  en  bedre  Mening 
end  Positiven,  at  det  meget  mere  maa  erkjendes,  at  ved  fiere 
af  de  anførte  Exempler  et  Gomparativ  aabenbart  efter  Meningen 
er  aldeles  utilstedelig  og  netop  Positiven  alene  rigtig  (t.  Ex.  for- 
uden Gie.  ad  fam.  3,  11,  1,  quo  tanta  penuriay  ogsaa  Tac. 
Ann.  3,  5;  4,  48  og  6,  45).  Men  selv  der,  hvor  ogsaa  Gom- 
parativen synes  at  kunne  give  nogen  Mening,  om  end  ei  ganske 
den  samme  som  Positiven,  saa  er  det  dog  vel  klart,  at  naar 
den  af  Forfatteren  virkeligt  satte  Positiv  giver  en  let  og  klar 
men  fra  Gomparativen  forskjellig  Mening,  saa  har  man  ei  den 
fjerneste  Ret  til  at  paastaae,  at  Forfatteren  vel  siger  eet,  men 
dog  mener  et  andet,  og  saaledes  ubehjelpeligt  confanderer  vidt 
forskjellige  grammatiske  Former.  Ja  selv  om  Gomparativen  var 
nok  saa  passende,  maa  man,  naar  Positiven  blot  giver  en  Me- 
ning, fastholde  denne,  idet  man  indrømmer  Subjectiviteten  sin 
Ret.  Rigtigere  havde  det  udentvivl  været,  om  Grammatikerne 
paa  saadanne  Steder  havde  gjort  sig  Rede  for  den  forskjellige 
Mening,  som  disse  to  forskjellige  grammatiske  Former,  Positiv 
og  Gomparativ,  gave  Stedet,  end  at  imputere  Forfatteren  en 
Forvexliog  af  dem.  At  nemlig  et  af  Sammenhængen  let  be- 
stemmeligt adverbialt  Gomparativbegreb  (magis ^  poHua)  under- 
tiden udelades  foran  den  utvetydige  Sammenligningspartikel 
guam  (og  saaledes  Positiv  staaer  for  Gomparativ)  kan  umu- 
ligt afgive  nogen  Grund  eller  Analogie  for  dette  vistnok  ganske 
ueensartede  Tilfælde.  Forskjellen  mellem  dobbelt  Gomparativ 
i  saadan  Gorrelativforbindelse,  og  Positiv  i  det  ene  (det  relative) 
Led  er  nu  vel  simpelthen  den,  at  i  det  første  Tilfælde  fra  sub- 
jectivt  Standpunkt  den  underordnede  Sætning  indeholder  den 
fuldstændige  Betingelse  (Aarsag,  Grund,  Motiv)  for  det  overord- 
nede Leds  Indhold,  men  derimod  i  sidste  Tilfælde  (naar  qtw, 
quanto  staaer  med  Positiv)  blot  en  tiltrædende  Omstændighed 
angives,  som  -—  ikke  fuldt  motiverer  men  blot  —  bidrager 
til,  at  den  i  det  overordnede  Led  indeholdte,  andetstedsfra 
motiverede  og  begrundede  og  ellers  alt  stedfindende  Virksomhed, 
Omstændighed  eller  Beskaffenhed  finder  Sted  (altsaa  i  en  høiere 
Grad,  end  den  ellers  vilde  have  gjort).  QuOj  Quanto  med  Po- 
sitiv falder  saaledes  .i  Mening  aldeles  sammen  med  en  simpel 
Causalsætning ,  udtrykt  med  quod  eller  quia.  Udgangspunktet  i 
Gorrelationen  er  vel  eo^  quOy  som  dobbeltlydigt  (da  eo  ogsaa  er 


Quo-eo,  quanto - tarOø  med  Gomparativ  i  Latin.  {{ 

eausalt:  »derfor«),  dernæst  ogsaa  tantoy  quarUo.  Vi  sige  her: 
isaa  meget  mere,  som«  o:  derfor  mere,  fordi;  tydsk:  »um  so 
vie]  mehr,  grCisser  etc,  als«.  Quanto  med  Positiv  staaer  for 
quantum  o:  in  qttanhmi  (forsaavidt). 

Hvad  der  her  har  ført  Grammatitenie  paa  Afvei,  er  vel 
atvivlsomt  den  fra  Forl)indelsen  af  de  to  Comparativer  ogsaa 
ber  bibeholdte,  med  hiins  identiske  Gorrelation  i  quø  -  eo,  quanio  - 
tanio,  hvor  det  her  blot  tilsyneladende  Gradens  Ablativ  quo^ 
quanio  i  det  relative  Led  med  Positiv  vel  bevægede  dem  til  at 
fordre  eller  paastaae,  som  det  oprindelige  og  rigtige,  Compara« 
livea  ogsaa  her.  Men  Grammatikerne  have  da  ikke  lagt  Mærke 
til  eller  tænkt  paa  det  ialfald  ganske  eensartede  Phænomen,  at 
juo  i  Gausalsætning  istedetfor  quod  saa  ofte  følger  efter  eo 
lAarsagens  Ablativ  »derfor«)  i  Gorrelation,  hvor  Formen  qtio  for 
jwd  alene  har  sin  Grund  i  Attractionen  (non  quo  for  non 
juod  v.  qtsia  omtalt  hos  Madv.  g  357  b.  A.);  som  hos  Ter. 
Heaut.  3,  2,  4S  neque  eo  nimo  dicoy  quo  qvioquam.  iUum  senaerim 
og  Ean.  1,  2,  16  Non  pol,  quo  quemquam  flua  amem  aut  plu9 
iHigamy  eo  fed.  cf.  Gie.  R.  Am.  c.  18  neque  eo  profero^  qaø 
cmferenda  eini.  Tac.Bist.  2,  4  quam  quo  . .  auperesset.  Gie.  off. 
3,  22,  88  eoque  magie,  quo  ilia  ordinum  conjunctio  ad  salutem 
reipubKcæ  pertinedat  (ialfald  de  a^dre  Udgg.  quo,  de  Nyeres  quod 
er  vel  snarest  Rettelse)  cf.  det  aldeles  eensartede  Sted  ovenfor, 
Cic.  ad  fam.  3,  11,  1.  Men  netop  af  denne  samme  Kilde  til 
aregelmcessig  Gonstruction  (Attrået ion)  maa  ogsaa  quo  og 
quafUo  med  Positiv  udledes  (istedetfor  hvilke  quod  og  quantum 
o:  m  ^tMzn^m  (forsaavidtsom,  cf.  Tao.  H.  2,  99^  vai^  de  rigtigere 
Correlationsformer),  idet  det  relative  Gorrelativ  i  Formen  influeres  af 
det  demonstrative,  her  saa  meget  lettere,  som  den  generiske  Lighed 
med  Correlationen  ved  dobbelt  Gomparativ  (paa  begge  Maader 
udtrykkes  jo  en,  om  end  forskjellig,  Gausalnexus)  her  har  bidra* 
get  til  at  beholde  den  samme  Form  for  Gorrelationen  ved  begge. 
I  eo  med  Gomparativ  -  ^to)  med  Positiv,  er  vel  ei  eo  længer 
egentlig  Gradens,  men  snarere  Aarsagens  Ablativ;  men  dog  har 
Lighed  i  Form  med  Gradens  Ablativ  ved  det  dobbelte  Gomparativ 
trokket  efter  sig  tanto,  quanto^  hvilken  sidste  Gorrelation  dog  vel 
og  kan  være  efterdannet  det  græske:  xocFovtat,  o<fm  (v.  infra). 

Men  i  saadan  Attraction  af  Gorrelativet  ved  det  relative  Led 
med  Positiv  staaer  ikke  det  latinske  Sprog  isoleret.  Det  samme 
finder  Sted  ogsaa  i  det  græske  (og  tildeels  i  nyerd  Sprog,  vort 
og  det  tyske:  »saa  meget  heller,  saa  meget  større,  som«;  »um 


12  L.  c.  M.  Aubert. 

80  viel  lieber,  als«  etc.).  Saaledes  Hdt.  8,  13:  totcft  di  tox^«7oi 
avwp  negtnltiicir  Eifioéav  ^  avtij  neg  iaSffa  vv^  noXkop  ^p  iu 
dyQétatif^t  tocovvp  oata  iv  néldyss  g>sQOfképoéap  inénm%B  etc. 
Ligesaa  Hdt.  6,  137  éoamoi^.^  di  yåvia&a^  to^vvp  iusipwv 
avåqaq  åfåiiropag,  oc^  nagåiv  avtopfé  anoKuttfaå  tovq  Jlékaa" 
yov^s  inéi  a^sag  SXafioP  imfiovXmiovtag,  ovn  i&tlijaM^  dild 
a(pp  nQOs$nsTp  in  t^Q  y^g  i^téPM.  Plato  Euthyphr.  p.  11  D. 
$uvdvv€Vto  åga  ixsipw  tov  dpégåg  åéipdvsgog  yeyopipa$  rijp 
%i%ynv  tottovttfi,  oam  o  fåip  td  éavtov  fåOPa  iftotså*  Hvor  til- 
vant  denne  Attraction  ocm  var  i  Græsk  viser  sig  og  deraf,  at 
den  oftere  staaer,  hvor  dens  Anledning  savnes,  t.  Ex.  Thue.  3, 
45,  5  ovx  fi^fsop  tåg  noletg,  oota  o:  (xorra  avviCép)  toaovtm 
IkSllovy  Sam ,  cf.  Thue.  6,  89,  og  dernæst  findes  og  oam  alene, 
uden  foregaaende  Gomparativ  med  to(fov%Uj  istedetfor  oaop, 
iip  o(fop  forsaavidt  som  o :  som  blot  Causalpartikel  =»  ot».  Saaledes 
Soph.  Oed.  Col.  740  (743)  og  Trach.  312.  Og  hvorvidt  denne 
Attraction  ved  den  correlative  Sætningsforbindelse  gaaer  i  Græsk, 
hvor  Relativets  Neutrum  paavirket  af  Demonstrativet  endog, 
naar  dette  selv  udelades,  træder  i  Gonjunctionens  Sted  (diate,  ou), 
er  bekjendt  nok.  Saaledes  i(p*  d  eller  iip  wts  f.  inl  tovtw, 
oth  og  dp^  ip  f.  aVf»  twmpy  on  (Madv.  gn  Synt.  g  103 
Anm.  3);  ogsaa  det  simple  Genitiv  (xdgtp)  mp  f.  vovtæp,  on 
(Demostbenes  pro  Megalop.  p.  205,  13,  hos  Matthiå  g  480.  c). 
Xen.  Mem.  2,  1,  18:  diatpégsåP,  ^  o:  tatitjf,  ot*.  ^ 

Men  den  udskeiende  Brug  af  denne,  ved  to  Gomparativer 
oprindelige,  Gorrelativforbindelse  (tantOj  quarUo)  er  endnu  gaaet 
videre,  idet  sildigere  Skribenter  —  formodentlig  paa  Grund  af 
Qern  og  flygtig  Lighed  med  hiint  Tankeforhold  ved  det  dobbelte 
Gomparativ  —  undertiden  anvendte  Gorrelationen  guaniOj  tanto 
{qtiantum ' tantum  (i  sig  rigtigt),  roen  aldrig  qito-eo)  endog  med 
dobbelt  Positiv.  Uskjønsomheden  hos  Grammatikerne  (Rams- 
horn,  Weissenborn,  Krueger  (592,  4.  A.  1.)  Boetticher)  ved  Be- 
handlingen af  dette  grammatiske  Punkt  er  her  gaaet  saavidt,  al 


»)  Madvig  har  utvivlsomt  erkjendt  Phænomenet  i  Græsk  (gr.  Syntax  i  43.  A.; 
idet  han  anfører  Exemplet:  neovrtp  ^HpértQas,  oa^  xai  yfivd§a&ai 
TokfA$  og  tUføier:  *uden  Gomparativ  i  andet  Led:  saameget  værre 
som  — «,  men  derimod  ikke  i  Latin  (§  308  A.  2.  extr.),  imedens  han 
dog  270  A.  t  oversætter:  hoc  maior  gloria  estt  quod  solua  vidj  »destc 
større  fordi,  o:  saa  meget  større,  som«,  altsaa  med  samme  Udtryk  soir 
locovttp  dtnfouQog^  o<r^,  og  det  altsaa  el  syntes  at  ligge  Qernt  at  er 
kjende  den  samme  Idiotisme  ved  guo^  quanto  i  Latin,  som  ved  o<tip  i  Græsk 


(iua-eoj  qtuofito '  tévnéo  med  ComparatiY  i  Latin.  ]S 

de  paastaae,  at  her  ikke  eet,  men  begge  Positiver  staae  for 
Comparativer,  en  Paastand,  som  vel  alene  tjener  til  at  vise,  at 
de  savne  endog  blot  den  dunkleste  Bevidsthed  om  hiin  dob- 
belte Comparativsætnings  Væsen.  Hos  Tac.  Ann.  4,  67  qucmto 
kientua  olim  ctd  publieaa  curas^  tanto  occuUos  (Ms.  occtdtior^ 
Halm  occidHares)  in  luams  et  malum  otium  reaolutua^  og  hos 
Liv.  21,  48  Hcmnibal  quantum  victoria  equestri  datua,  tarUum 
anxius  inopiay  hvilke  begge  Steder  anføres  som  Exempler  paa 
Paastanden ^),  ere  blot  modsatte  Egenskaber,  tilfældigt,  men 
ikke  nødvendigt  forbundne  hos  samme  Subject,  med  Åntithese 
baade  i  Indhold  og  Form  veiede  mod  hinanden  —  saaledes  som 
ogsaa  tUy  quemamodum '  ita  bruges  til  at  forbinde  Modsætninger 
hos  samme  Subject;  men  den  ene  Egenskab  betinger  ikke  nød- 
vendigt den  anden,  som  ved  hiin  Comparativforbindelse,  og  for- 
saavidt  vare  to  Comparativer  her  utilstedelige. 


Coqeetaralkritiske  Opgaver  ^). 

Af ,/:  JV.  Madelg. 


A.   Viæske  Opgaver. 

1.    Euripides'   Heea])e   620. 
Efterat  Hecabe  har  yttret,   at  hun  vil  søge  at  medgive  sin 
offrede   Patter  Polyxenas  Lig  et  Dødningesmykke ,  vel  ikke  et 
værdigt,    men  et  saadant,    som   hun  nu  kan  skaffe  tilveie   og 
Gode   hos   sine  Landsmændinder  og  Medfanger,    hvis  nogen  af 
dem  har  skjult  en  eller  anden  Kostbarhed,  udbryder  hun: 
*Q  axijfJbctz*  ot»(op^  CO  nor'  évtvxsTg  dofåotj 
ci  nlsXat*  sxcov  xdXlttTtd  t'  evvexvcorars 
UgiafAS^  Ysqatd  &*  ^3^  iycli  iiiqtfiQ  téxpcoVj 
dog  sig  tå  fAtjdåy  ^xofisp,  q>QOp^få,atog 
TOV  nglp  auqépvBg^ 

*)  Hos  Justin  39,  3,  10  sed  qucmto  Chrypua  ahnuit,  tanto  soror  mtdiebri 
perHnacia  accenditur,  kunde  vistnok  med  god  Mening  staae  2  Gompara- 
tiver,  uden  at  man  derfor  har  Ret  til  at  paastaae,  at  Positiv  staaer  for 
Comparativ. 

^)  See  første  Aargang  S.  39  if.  Løsninger  af  Opgaver,  som  yngre  Pliilologer 
maatte  give,  modtager  Redaktionens  Sekretair,  der  er  i  Besiddelse  af 
Konferentsraad  Madvigs  Rettelser,  og  meddeler  Resultatet  i  næste  Hefte. 


U  J.  N.  Madvig. 

Tanken  paa  det  fordums  prægtige  Huus  og  Priamus*  mange 
Skatte  (w  nXoav'  sxdov)  er  høist  naturlig  for  Hecabe,  der  føler 
sig  ude  af  Stand  til  at  medgive  sin  Datter  et  passende  Død* 
ningesmykke;  men  hermed  hænger  slet  ikke  sammen  Prisen  af 
Priams  Bømelykke  (—  noget  ganske  Andet  ligger  i  Udtrykket; 
Jeg  gamleModérl  — ),  der  iøvrigt  er  udtrykt  forkert  og  aldeles 
ugræsk.  Thi  vel  forekommer  ved  et  A<yectiv  i  Superlativ 
et  Gradsadverbium  selv  i  Superlativ  (nleUnov  Sx^ttfiog^  s.  Mattbiå 
Gr.  Gramm.  g  461,  fAåyiawp  ix^iczij,  Eurip.  Med.  1323);  men 
et  Superlativ  af  et  rosende  Adverbium  som  ,xdX3Lå<na  føiet  til 
Superlativ  af  et  Adjectiv  er  aldeles  uhørt,  og  selv  Udtrykket 
xaXaig  évtsxpog  i  Positiv  er  forkert,  da  et  Adverbium  som  xaUSg 
ikke  kan  feies  Jii^  et  Adjectiv  dannet  paa  denne  Maade  med  ev. 
I  det  bedste  og  paalideligste  Haandskrifl  (Venetianerhaandskriftet, 
hos  Kirchhoff)  staaer: 

d  nXéXfSt*  s%mv  MdÅ.Xå(Tta  x'  evt6xvfi%a%€. 

Interpolationen  i  den  almindelige  Læsemaade  er  altsaa  klar  og 
Rettelsen  antydet.  Hvorledes  udfindes  af  Baandskriftets  Spor 
den  Mening  og  Sprog  fuldkommen  tilfredsstillende  Læsemaade  ? 

2.    Euripides*  Heraklider  893  ff. 
Choret,   der  af  Theseus  har  erfaret  den  lykkelige  Vending, 
Sagerne  have  taget  for  Alkmene  og  Herakles'  Børn,  synger: 

^Efkol  XOQOQ  fåt^v  ^Svg,  et  llyeia  Xeitov  xaqig  ivl  åani, 
klfj  d^evxoLQiQ  ^A(pQodtta' 

tégnvop  då  a  xal  cpiXcop  ag*  €vtv%lav  lååtsd^ai 
t&v  ndgog  ov  doxovpTcov. 

»Kjær  er  mig  Chordandsen  o.  s.  v ,   men  noget  Fornøieligt 

er  det  ogsaa  at  see  Venners  Lykke,  der  før  ikke  syntes  lykke- 
lige«. Imellem  denne  Sammenstilling  indskydes  høist  urimeligt 
Ønsket  (ei^)  om  at  Apbrodite  maa  være  évxag^gt  hvilket  Ønskes 
Mening  heller  ikke  iøvrigt  er  klar,  medens  cvxagtg  i  og  for  sig 
er  et  meget  passende  Tillægsord  til  Aphrodite  enten  som  Gud- 
inde eller  om  Kjerligheden  (ynderig,  glædelig).  Verset  er  altsaa 
med  Rette  af  Kircbfaofif  betegnet  som  behæftet  med  en  Feil. 
Hvorledes  fremkommer  den  rigtige  Form  af  Tanken  {amtcus 
PkUo,  amicus  SocrcUes,  sed  magis  eller  her:  sed  etiam  amtca 
veritas)?  Antislrophen  tillader  for  -  -  («iiy)  ogsaa  -  -  ►  {&€ov^ 
læst  i  to  Stavelser). 


GoajecturalkrUiske  Opgaver.  15 

3.    Earlpides*  Bacch«  1387. 
Den   til  Besindelse   og  Erkjendelse   af  sin   Udaad   komne 
Agave  siger  (i  Anapæster): 

TSl^oift^  3'  onov  (Aij%8  Ktd-aégdv 

fMagog  [få'  itTiSoi]  fårfw  Ktd-atgaip^ 

o(fifo$(ftp  iyd^  fåi^å'  5^å  ^Q(fov  » 

fåV^fA*  dvanteitm'  Bd^ai^  å*  ålXa^ø^  fååXoååP^), 

Bvad  er  Subject  til  Flertallet  fkélotep  og  om  hvilke  »andre 
Bacchantinder«  er  ber  Tale.  Jeg  troede,  at  Agave  sagde  alt 
baccbisk  Væsen  og  Bacchantinder  Farvel.  Feilen  falder  under 
Arten  accommodatio  vocis  ad  proximam.  (Emendatt.  Livianæ  p.  10, 
p.  100  n.).  . 

4.    Enripides'  Iphigenia  i  Aulis  125^/^ 
Agamemnon  kan,  vaklende  imellem  modstridende  Følelser, 
iiie  komme    til    nogen   Beslatning    om  Iphigenias   Opoffrelse 
eller  Frelse : 

^CiviS^  d'  Sxst  (Aot  rotvra  toXfji^aak,  yvvai^ 
deipæg  ås  xal  fxij'  wvto  ydg  nga^at  fts  dst 

Den  Mand,  der  siger:  »Det  er  forfærdeligt  for  mig  at  vove 
(adføre)  dette,  men  ogsaa  forfærdeligt  ikke  at  vove  det«,  kan 
dog  ikke  som  Grund  tilføie:  »thi  dette  bør  jeg  g]øret(med 
Eftertryk  paa  Pronominet  wvto  ved  Stillingen).  Den  eneste  rimelige 
Tanke  er:  Thi  dette  <denne  lUodstdd  mellem  begge  lige  frygtelige 
Veie)  er  det,  der  piner  (ængster,  forvirréfr)  mig.  Hvorledes  kan 
et  Verbum,  der  udtrykker  denne  Tanke ,  i  en  passende,  eien-* 
dommelig  græsk  Udtryksform  med  forholdsviis  ringe  Forandring 
indbringes  her? 

5.  Euripides'  Iphigenia  i  Taurien  516. 
Iphigenia,  der  endnu  ikke  veed,  at  den  Fremmede,  hun  taler 
med,  er  hendes  Broder  Orestes,  men  dog,  at  han  er  fra  hen- 
des Hjemstavn  Argos,  udbryder^  da  han  har  sagt,  at  en  Art 
baade  frivillig  og  ufrivillig  Landflygtighed  har  bragt  ham  hid 
lil  Taurien  : 

Kai  fA^p  nod-stvog  y*  ^i^sg  iJS'Agrovg  låoXciy] 
Herpaa  svarer  Orestes,  der  trties  med  Offerdøden: 
Ovxow  ifåavTM  y'*  st  då  tsoi,  (fd  tout'  Sqa. 

')  Om  VersafdellDgen  i  anapæBtiake  S^fstemer,  der  helst  ikke  barde  afdeles 
i  Verslinier,  er  det  her  ikke  Stedet  at  tale. 


16  i.  N.  MadTlg. 

»Ikke  til  Glæde  for  mig;  om  for  dig,  elsk  du  dette«.  De 
sidste  Ord  have  ingen  Mening,  foruden  at  tovv'  S^a  i  Betydnin- 
gen »hold  Du  af  dette«  (glæd  Dig  derved)  er  urigtigt  for 
TOVTOV*  (Barnes  skrev  derfor  toSå').  Tanken  kan  kun  være: 
Om  det  er  glædeligt  for  dig,  maa  jeg  overlade  dig  at  afgjøre: 
ipsa  «videris,  ai  o^««.  Hvilken  anden  Imperativ  skrev  altsaa 
Euripides,  hvor  der  nu  staaer  iga. 

6.  Plutarchs  Aratos  Cap.  6. 
I  Fortællingen  om,  hvorledes  Aratos  forberedte  sig  til  med 
de  øvrige  landflygtige  Sikyonieres  og  sine  argiviske  Venners 
Hjelp  at  befVie  sin  Fødebv,  hedder  det:  "Avdgag  å'  avræ  CAgaTta) 
Tæp  fåhv  iv  ''AgyBh  ^  (fihav  ixaffTog  ill  oUyæv  déxa  naQé<i%BV , 
avToq  då  uSp  iåifav  otxsTcSv  TQidxovTa  xad^dnkéCsv,  Det  er 
ikke  blot  en  aldeles  overflødig  og  intetsigende  Tilsætning,  at 
Aratos'  argiviske  Venner  gave  ham  hver  10  Slaver  »af  faa«. 
Den,  der  kunde  give  eller  udlaane  10  Slaver,  besad  ike  »faa«. 
Det  er  heller  ikke  sandsynligt,  at  alle  gave  ligemange.  Feilen 
er  begyndt  med  en  i  Bogstaverne  i$  skjult  Feiltagelse,  der  har 
foranlediget  en  vilkaarlig  Forandring  af  det  Følgende. 

7.  Sammesteds  Gap.  16. 
Vigtigheden  af  Bjergfæstningen  ved  Korinth  beskrives  saa- 
ledes:  *0  å'^AxgoxoQ&i^&og^  vtpijlov  OQog^  in  fåiittig  dvans<pvxoiq 
tijq  ^EXldåog,  OTav  i^dfii^  (pgovgåp,  évUttaTM  xai  dnoxonTSå 
T^p  ivTog  Ikrd-fkov  nå(fa^  inifuftåip  xal  nagodoop  xal  CTgaTBifov^ 
igYaatag  Ts  xaTot  ^^v  xal  xaTa  S-dXatrav  xal  tva  xvgtov  noiBl 
vov  dgxovTa  xal  xaTé^ovTa  <pgovgq  to  %i»gtov*  At  Akrokorinth 
»hæver  sig  midt  op  af  Grækenland«  er  i  og  for  sig  et  forkert 
Udtryk,  selv  om  Korinth  i  den  almindelige  Forstand  var  betrag- 
tet som  Centralpunktet  i  Grækenland,  hvad  det  ikke  gjorde;  thi 
Grækenland  var  ingen  Slette,  hvorfra  Akrokorinth  hævede  sig, 
men  rundt  om  besaaet  med  langt  høiere  og  mægtigere  Bjerge; 
men  især  passer  Udtrykket  ikke  her,  hvor  der  skal  fremhæves 
Akrokorinths  Beliggenhed  og  Beskaffenhed  i  Forhold  til  Omeg- 
nen, hvorpaa  Borgens  Betydning  beroede.  Den  hæver  sig  som 
en  isoleret  Klippe,  medens  Alt  rundt  omkring  er  fladt:  arx 
inter  [plana]  omnia  in  tmmanem  akitudinem  edita^  Liv.  XLV, 
28,  ;2,  efter  mit  Supplement,  Em.  Livv.  607.  Hvad  skal  der 
altsaa  staae  for  'Ellddog?  En  ganske  lille  Rettelse  i  et  andet 
Ord  vilde  ogsaa,  selv  om  man  beholdt  ^EÅJidåog^  være  nødvendig 
for  at  drage  vtptjlov  ogog  rigtigt  ind  i  Sammenhængen. 


Conjecturalkritiske  Opgaver.  17 

8.     Platon,  NofAot  I,  633  D  og  Pausanias  IX,  1  7,  7. 

Disse  to  Steder  forbinder  jeg,  fordi  i  begge  først  et 
fatekt  Supplemeot  skal  Qernes  og  derpaa  den  rigtige  Mening, 
som  man  har  villet  opnaae  ved  Supplementet,  frembringes  ved 
let  Rettelse  af  det,  der  i  de  paalidelige  Baandskrifter  er 
Oferleveret  ^). 

a)  Platon.  Der  spørges,  om  ^  dpdqéla  alene  viser  sig  i 
Bekæmpelsen  af  Frygt  og  Bekymring  eller  ogsaa  i  Bekæmpelsen 
af  Begjerligheder  og  Lyster  og  indsmigrende  Tillokkelser,  der 
ndeve  Indflydelse  endog  paa  dem,  der  bilde  sig  ind  at  være 
faste  og  kraftige:  T^v  dvåqUav  då  iX^  fbéqe^  ^&ykBV\  noTsgop 
aidué  oS'Ti^g  slpa^  ngåg  tpofiovg  xal  Ivnag  dtafådx^P  fMVOv^ 
f  xal  '  ngoc  7t6&ovg  ts  xal  ^devdg  nat  Ttvag  éétvåg 
^wrsiag  xoXantudg,  ai  xal  wp  (fefåPcSp  otoiåéptop  élpai  todg 
hiuwg  fjLaXdztovaaé  xi^Qivovg  noéoCiUv]  Vi  ville  ikke  spørge, 
om  den  Indflydelse^  som  hine  no&oi^  xal  ^dopal  xal  xoXaxixal 
^rnnetaå  øve  paa  Sjelene,  passende  betegnes  ved,  at  de  »gjøre 
dem  vosbløde«;  thi  Haandskriflerne  vise  klart,  at  fAaXdTtovaa^ 
Mtjqipavg  er  en  ny  og  viikaariig  Tilsætning  og  at  det  Overleverede 
var:  a*  «.*  tovg  ^vfåovg  no$ov(fåP\  Hvorledes  tilveiebringes  den 
aldeles  rigtige  og  passende  Betegnelse  af  Virkningen  paa  Sindet 
ved  en  ganske  liden  Rettelse  af  nøéoikSév^t 

b)  Pausanias.  Efterat  have  omtalt  Sagnet  om  lUipperne, 
der  fulgte  Amphions  Spil,  tilføier  Pausanias:  Totsama  då  irega 
ifyéta&  xai  nagl  ^Ogfpåmg^  c^g  Xid'agtadoSpu  nsnoifjtat  avtto 
aitoXov^ety  %d  &i^gia.  Sagnet  var  ikke,  at  »det  er  digtet,  at 
Dyrene  fulgte  den  spillende  Orpheus«,  men  at  »de  fulgte«  ham. 
iQfinitiven  dxoXovd^éiv  staaer  ikke  i  Haandskrifterne  (f.  Ex.  Bek- 
kers Pariserhaandskrift).  Hvorledes  udbringes,  efter  Udeladelse 
af  denne  Tilsætning,  det  Rigtige  af:  mg  xtd'agcodovpu  nenoifitai 
avvS  %d  &tjgla?  Efter  Pausanias'  næsten  stadige  og  andre  sil- 
digere Skribenters  hyppige  Sprogbrug  følger  efter  Præsens  af 
et  Verbém  dicendi  ot»  eller  dg  med  Optativ  om  det  Forbi- 
gangne {Åér€taå^  ozi  ...  yéPono)\  s.  Paus.  I,  10,  3;  13,  2; 
U,  2;  19,  1;  20,  3;  23,  8;  24,  7;  26,  4;  27,  7;  28,  5;  29, 
4;  30,  1;  44,  7  (Bekkers  Paragrapher). 

9.    StraboD,  Geographie,  II,  Gap.  5,  lp.  110  Gas. 
Den  almindelige  Reisende  igjennem  et  Land  ligesom  den 
Udannede    eller    den    offentlige   Forretningsmand   (o   nohuxog) 


')  B£ttel8en  af  det  platoniske  Sted  er  Adskillige  bekjendt  fra  mine  Fore- 
læsninger over  philologisk  Encyklopædie,  Afsnittet  om  Textkritik. 
Ti«skr.  for  Phil.  og  Psdag.    V.  ^ 


18  J.  N.  Madvig. 

danner  sig,  siger  Strabon,  ikke  nøiagtige  og  skarpe  Forestillinger 
om  Landets  geograpbiske  Forhold  med  Hensyn  til  Beliggenhed 
og  Stilling:  l^patélXoPta  f*éi/  yag  6q^  ifhov  xal  Hvovta  xai 
fAS<fotfQavovvta,  tipa  då  tgorrop,  ovn  initfnonA*  ovåi  yag  XQV'^ 
p,ov  avuS  ngd^  to  ngoHsifievop^  åafteg  oSdé  to  fragaJLlfjloy 
iatdvah  t(p  nagsat&tfk  ti  fAij'  tå%a  d'  inKfxonoT  fiåv  &v  xi^ 
d6^e$  å^  iv  totg  fjta&iifiauKdg  leyofåépotg^  »a&dneg  ol  in^xwgioi'^ 
8%e%  yåg  o  tonog  To»aj?ter  diantoifAotta.  »Enten  reflecterer  han 
slet  ikke  over  ForhoMéne  {ov9t  imaxonet)  eller  han  gjør  vel  en 
Reflexion ,  men  — «.  Her  begynder  Vanskeligheden.  Det 
potentiale  Ddtryk  imaxonot  av  er  jast  ikke  passende  og  t% 
overflødigt;,  man  kunde  maaskee  finde  ,sig  heri;  men  daand- 
skrifterne  have  imaxorict,  hvormed  ap  ikke  kaé  forbindes. 
Men  hvorledes  kommer  man  ud  af  det  med  Fnturet  dd^etl  og 
hvad  er  doxcS  iv  totg  fta&fjfåattxéSg  le/ofképotg  eHer  doxdo 
xad-dneg  ol  imx^igiott  Ingen  af  Delene  er  Græsk  eller  har 
nogen  Mening.  Den  Reisende  (saameget  af  Meningen  kan  sees) 
gjør  Noget  i  Forhold  til  den  mathematiskc  Opfatning  og  Frem- 
stilling (rer  fåa&tifAé  Xsy.),  som  ogsaa  Indbyggerne  gjøre  (og  som 
naturligvlis  ikke  bestaaer  i  at  stemme  ov^reens  med  den  mathe* 
mathiske  Forestilling);  thi,  hedder  det  med  Hensyn  til  Indbyg- 
gernes Forestillinger,  »Localiteten  medfører  slige  urigtige  Op^ 
fatninger«.  Altsaa  først:  taxa  å'  im(fxoit€%  filv  (maaskee  reflec- 
terer han  vel),  men  ~^.  Hvorledes  udbringes  nu  altsaa  af  av 
u  do^€å  (idet  der  tages  Hensyn  tii,  at  det  nødvendige  di  staaer 
efter  do$«i)  det,  der  giver  den  rigtige  Mening  med  en  ganske  liden 
Forandring  i  et  lidet  Ord  til?  Strabon  bruger  naturligvlis  mange 
Ord,  der  ikke  forekomme  hos  de  føralexandrinske  Klassikere, 
men  først  fra  Polybios  af.  Maaskee  hjelper  Sammenligning  med 
næste  lille  Opgave  paa  Spor. 

10.    ^traboD  IV,  1,  5  p.  181  Gas. 

Det  græsk  dannede  Massilia  havde  allerede  tidligere  ud- 
bredt Culturelementer  mellem  Gallerne;  iv  di  tip  nagovu  xal 
tovg  yvægtfJUBtdtovg  P<afAaiæv  ninnxsv,  avtl  t^g  elg  *A&i^vag 
dnodfiixiag  ixeUfe  qtonåv^  (pålofia&sTg  ovtctg.  Tilsætningen:  »da 
de  ere  lærebegjærlige«  tager  sig  besynderligt  ud;  der  savnes 
en  nærmere  Betegnelse  af  Beskaffenheden  og  Øiemedet  med 
Romernes  Reiser  til  Massilia;  det  maa  hedde:  at  gjøre  Studie- 
reiser herhid  istedenfor  til  Athen;  at  reise  herhid,  istedenfor  til 
Athen,   for  at  studere.     Hvad  ligger  altsaa  i  qfilofia&etg  Svtag? 


Conjecturalkrltiake  Opgaver.  •  19 

1 1.    Strabon  VI,  2,  2   p.  267  Gaa.    (Om  Sieilien.) 

DoXéå^  d^  sM  xatå  f^  tå  nlwqåv  vi  no%ovv  tov  nog&fåop 
Mé^ijvif  TtgwtoPj  insita  Tavgofåéviop  ieal  Katavfj  xal  Svgd- 
towfa^*  at  d^  ftsta^  Kcttdvfiq  ual  2vQanov(fwv  (mlet^)  iitXs^ 
hlnatn,  Nd^o^  aalMéyaga ^  onov  xai  al  toSr  notofMBV  ixfioXal 
(fvvsl^mifraå  ndptxøu  nata^^sovtmv  éx  tjjq  AXtvii^  sig  cpXifASPa 
(ttofåara.  Det  er  «n  underlig  Tale :  »hvor  ogsaa  Fiodernes  sam- 
menkomne Udløb  ere ,  der  alle  slremme  ned  fra  Ætna  til 
Mundinger,  der  danne  gode  Havne.«  Der  staaer  nemlig  ikke: 
>alle  de  Floders  Udldb,  sotn  strømme  ned  fra  Ætnaa ;  det  vilde 
hedde :  ndv%æv  tmv  notafmv  al  ixfiolal  tåv  ix  ^A.  xata^qsév^ 
mvy  og  det  vilde  da  være  den  groveste  Usandhed,  at  alle  fra 
Ætna  kommende  Floder  løbe  nd  imellem  Eatana  og  Syrakus. 
Brad  er  åxfiolal  <wvek&oiHfa$ ^  Udløb,  der  ere  komne  sammen 
likke  engang  ^psgxofisvat,  der  forene  sig),  især  da  Floderne 
iike  løbe  ud  paa  eet  Sted,  men  have  forskjellige  Mundinger 
(øko|»ava)?  Enhver,  der  nu  betragter  Stedet  lidt  nærmere,  vil 
see,   at  Sætningenø  oprindelige  Form    har   været  denne:    hvor 

ogsaa  er  Udløbet  af  Floderne ,  der  strømme  ned  fra  Ætna 

til  Mundinger  med  gode  Havne.  Hvad  savnes  her  og  hvad  lig- 
ger skjult  i  de  forvanskede  Bogstaver  SYNEAØOYSAIKAITI" 
ANTQN?  Man  maa  naturligviis ,  da  her  er  Beskrivelse  af  en 
Localitet,  tage  Bensyn  til^  hvad  vi  vide  om  denne,  men  ogsaa 
erindre,  at  en  absolut  Rigtighed  med  Hensyn  til  mindre  vigtige 
Forhold  ikke  tør  forudsættes. 

12.  strabon  XV,  S,  9  p.  731  Cas. »).  . 
Om  Størrelsen  af  det  af  Alexander  den  Store  ved  Beseirelsen 
af  Dareios  og  Erobringen  af  de  persiske  Hovedstæder  gjorte  Penge- 
bytte hedder  det:  øaal  de,  x^Q^^  '^^  iv  Bafivldopå  xal  tcop  h  ttS 
atqatoTiédm  to&v  naqd  tavta  (å^  Zijifd'évToov  avtd  tå  iv  2ov(fotg 
xal  td  iv  IléqfSidk  téttagag  fivg^dåag  taXdvtonv  i^staad-^vau 
Det  er  et  høist  besynderligt  Udtryk  og  en  mærkværdig  Beret- 
ning. »Man  beretter,  at  foruden  Skattene  i  Babylon  og  dem  i 
Leiren,  der  formedelst  dette  ikke  bleve  tagne,  befandtes  Skatten 
i  Suså  og  i  Persis  at  udgjøre«,  o.  s.  v.    Under  »foruden«  sam- 


*)  Løsniogen  af  denne  Opgav«  er  endeel  af  de  yngre  PhiloJoger  i  Kjøben- 
hayn  bekjendt.  Det  skulde  glæde  mig,  om  nogen  yngre  Phtlolog  udenfor 
Kjøbenhavn,  jier  elier  i  Norge  elier  Sverrig  vilde  løse  den.  Jeg  tager 
den  med  Ul  Sammenligning  med  den  foregaaende. 


20  i-  N.  Madvig. 

menfattes  altssta,  hvad  der  blev  erobret  (i  Babylon)  og  hvad  der 
ikke  blev  erobret  (tcSr  få,^  Xniipd^épuav) ^  og  denne  sidste  Und- 
*  tagelse  betegnes  saaledes:  »og  det  i  Leiren,  der  desformedelst 
ikke  blev  taget« ;  thi  anderledes  veed  jeg  ikke  at  oversætte 
nagå  tavTa,  skjøndt  det  er  et  forkert  Udtryk  for  å^i  toito,  i 
Enkelttallet;  Baandskrifterne  have  n$Qi.  Meningen  skal  vel 
være,  »fordi  det  var  taget  med  i  Felten«.  Vilde  man  tage  fi^ 
Xflifd^évttav  ogsaa  til  mv  ip  BafivXdipé,  blev  hele  Forbindelsen 
endnu  forkertere:  »foruden  det  andensteds  ikke  Tagne  udgjorde 
Byttet  i  Suså  o.  s.  v.«,  og  den  historiske  Feil  blev  dobbelt  saa 
stor,  som  den  nu  er,  skjøndt  den  er  stor  nok.  Blev  nemlig 
det,  der  var  i  Leiren,  ikke  taget?  Erobrede  Alexander  ikke, 
efter  Alles  Beretning  efter  det  sidste  store  Slag  ved  Arbela  og 
Gaugamela  i  Arbela  Dareios*s  medførte  Skatte?  (Arrian.  III,  1*5, 
Curt.  V,  1,  2).  Det  er  aabenbart,  at  Strabon  taler  om  det,  der 
blev  taget  i  Leiren:  x^Q^^  '^^  ^^  BafivÅMVå  xal  tæp  ip  w 
atQatoniåtf  .  .  *  .  li^tpd^åptmp^  Bvad  ligger  da  skjult  i  Bog- 
slaverne Twy  mqi  TAYTAMH  foran  X^iip&épwpt  Thi  at  just 
A^yg)^.  følger  efter,  har  ogsaa  sin  Deel  i  Feilen, 

B.    Latinske  Opgaver.    ' 

1.    Ovld,  Ep.  Heroid.  VI.(Hyp8ipyle  til  Jason)  100»). 

Medea,  siger  Hypsipyle,  tilegner  sig  lasons  og  Argonauternes 
Daad  og  Hustruen  træder  iveien  for  sin  Mands  Hæder: 
Adde,  quod  ad-scrtbi  factis  procerumque  tuisque 
8e  favet  et  titvlo  coniugis  uxor  obest, 

Faveo  me  (aliquem)  adscribi  er  aldeles  ulatinsk  og  barbarisk, 
og  selv  om  det  var  Latin  i  Betydningen:  jeg  begunstiger  Ens 
Indskrivning,  er  her  ikke  tale  om  Begunstigelse,  men  om 
Attraa  og  Forlangende.  Hvorledes  skal  se  favet  forandres  (i  eet 
Bogstav  og  endda  lidt  til)  for  at  frembringe  denne  Mening? 

2.    0\ id.,  Ep.  Heroid.  XIII  (Laodamia  til  PrOtesilaus)  119. 
Laodamia  skildrer,  hvorledes  den  fra  Krigen  tilbagevendte 
Protesilaus  hvilende  ved  hendes  Side    skal   fortælle    hende  sin 
Krigsdaad,  afbrudt  under  Fortællingen  af  hendes  Kys: 
Quæ  mthi  dum  refereSj  quamvis  audire  iuvality 
MuUa  tamen  rapiee  oscula,  mvlta  dabis. 

^)  Løsoingen    er  Deeltagerne    i  mine  Øvelser  over  Ovid  i  delte  Foraars- 
semester  bekjendt. 


Conjectaralkritiske  Opgaver.  21 

Semper   in   his  apte  narrantia  verba  resistunt, 
Pnymptior  sat  duld  lingua  referre  mora. 

(denne  Forbindelse:  »Tungen  er  raskere  til  at  fortælle«  kan 
referre  ikke  staae  absolut,  og  mat  og  lest  hænger  Ablativen 
idci  mora,   der   omgiver  mora^  ved  promptior. 

Raskere  er  Tuogen,  ....  ved  sød  (kjer)  Standsning.  Hvilken 
Ordforna  og  Ordbetydning  passer  i  denne  Forbindelse:  Hvad  var 
der  sal  af  Ovid ,  hvor  nu  staaer  referre^  men  i  det  bedste 
Baandskrift,   med   Antydning  af  Feilen,  referé'i 

3.  Ovid,  Amores  II,  9,  1. 

Digteren   tiltaler  irettesættende  Amor,    der  aldrig  kan  lade 
barn  i  Fred,    som   dog  bar  gjort  sig  fortjent  til  Skaansel: 
O  nu^gtJUim  pro  me  satis  indignate  Oupido^ 
O   in  corde  meo  desidiose  puer. 

Hvorfor  skulde  vel  Amor  have  harmet  sig  {indignate)  og  harmet 
sig  til  Bedste  eller  Forsvar  for  Ov4d  {pro  me)?  At  han  ikke 
har  gjort  det,  er  en  aldeles  urimelig  Klage.  Men  lader  os  for- 
søge at  tage  indignate  passivt,  efter  den  ikke  usædvanlige  Fri- 
hed ved  Deponentiernes  Particip.  Perf.  (skjøndt  uden  Exempel  i 
dette  Verbunn);  hvad  er  da:  »O  Du,  over  hvem  jeg  aldrig  har 
harmet  ralg  nok  for  mig?«  Tanken  er  naturligviis,  at  Amor  er 
et  Skarn ,  som  man  (Digteren)  aldrig  kan  blive  saa  vred  paa, 
som  .han  har  fortjent.     Hvorledes  fremkommer  denne  Mening? 

4.  Ovid,  Amor  III,  8,  25. 

»Gaaer  i  Krigen,  Digtere  I  Det  betales  nu  med  Ære  og 
Penge;   Vers   bryder  man  sig  ikke  om«: 

DiscitSj   qui  sapitis,  non  quæ  nos  scimtts  merles, 

Sed  trepidas  acies  et  fera  castra  sequiy 
Proque  bono  versu  primum  dedudte  pUum^ 
Hoc  iibi  si  veUes,  possét,  Homere,  dari. 

Si  véllea  kræver  naturligviis  po8set\  men  denne  Form  fjerner 
del  livlige  Tankeexperiment  med  Homer,  der  maaskee  beslutter 
sig  til  at  blive  Centurion,  hvorved  han  har  mulig  Udsigt  til  at 
tjene  sig  op  ^i^  primus  pilus.  Thi  ved  blot  at  ville  opnaaes 
ikke  slig  høi  Post.  Feilen  ligger  i  velles.  Hvorledes  forvandles 
dette  næsten  umærkeligt  til  et  særdeles  passende  Præsens 
Conjonctiv,   der  ikke  er  vélis? 


22  i.  N.  Madvig. 

5.    Ovid,  Amor.  III,  13,  29  sqq. 
I  SkildriDgeo    af  Judos  Pest  i  Falerii   hedder   det,    eflerat 
først  de  foran  i  Optoget  gaaende  Ynglioger  og  Piger  (de  sidste 
som  Kurvebærerinder,  xaiffj^ogot)  ere  omtalte: 

Ore  favent  populi  tune,  cum  venit  aurea  pampa, 
Ipsa  sacerdotes  subsequiturque  stuM. 

Da  popidi  aldrig  i  Latin  (—  jeg  regner  her  ikke  Apulejus, 
Metam.  XI  p.  266  Bip.  med)  som  i  Græsk  gammeldags  og 
digterisk.  Xaot,  bruges  om  de  Enkelte,  kan  populi  ikke  være 
Nominativ  til  favent  (Heinsius  vilde  derfor  vilkaarlig  skrive 
populus),  men  er  Genitiv  til  aurea  pompa,  der  heller  ikke  vel 
kan  undvære  en  saadan  Bestemmelse;  favent  gaaer  paa  de  i 
hellig  Taushed  foran  vandrende  Jomfruer.  Men  saa  er  Ordstil- 
lingen af  populi  foran  tune  cum  selv  hos  Ovfd  utaalelig  og 
denne  Tidsbestemmelse:  »De  (Jomfruerne)  iagttage  hellig  Taus- 
hed da,  naar  Folkets  Skare  kommer  og  følger  sine  Præstinder 
(Jomfruerne  selv)«  er  aldeles  forkert.  Det  Foregaaende  afsluttes 
med  favent,  Derpaa  gaaes  over  til  Folkets  Skare  med  tune: 
Populi.  tune  ....  aurea  pompa  Ipsa  aacerdotes  subsequiturque 
suas.    Hvad  ligger  altsaa  i  cum,  venitt 

6.     Ovid,  Ars  Amat.  III,  440. 
Digteren  frygter  for,    at  hans  Raad  og  Advarsel   ikke  vil 
blive  troet,    og  minder  derfor  i  Parenthes  om  et  Exempel  paa 
foragtede  Raad  og  Advarsler,  som  det  vilde  have  været  godt  for 
Vedkommende  at  troe  og  agte  paa: 

Vix  mihi  credetis;  sed  creditel  (Troja  måneret^ 
Præceptis  Priami  si  foret  usa  suij. 

Det  var  ikke  Priamus,  der  sagde  Noget,  som  vilde  have 
reddet  Troja,  hvis  det  var  blevet  troet  og  fulgt,  ( —  ikke  en- 
gang om  Antenor,  som  belli  censet  præcidere  causas,  kunde  det 
siges  — ),  men  et  andet  Væsen,  bvis  Spaadom  og  Advarsel 
havde  den  Skjebne  ikke  at  blive  troet.  De  paalidelige  Haand- 
skrifter,  navnlig  det  ældste  Pariserhaandskrift ,  have  ikke 
Priami  . . .  sui,  men  Priame  (der  ikke  gaaer  an  for  Verset)  og 
tuis,  der  viser  hen  paa  en  Vocativ.  Opgaven  er  altsaa  for 
Priame  (Priami)  at  finde  den  Vocativ,  som  rigtig  betegner  det 
rigtige  -Væsen. 

7.    Cicero  post  redit.  in  senatu  9,  23. 

Alio  mea  transferenda  tota  vita  est^  ut  bene  de  me  meritis 
referam  gratiam,  amicitias  igni  perspectas  tuear,    cum  apertis 


CoDjecturalkritiske  Opgayer.  23 

ho8tAu8  bdlum  ger  am  ^   timidis  amids  tgnoacamj  proditores  non 
inåcem,  dolorem  prqfectionis  meæ  reditus  dignitate  consoler. 

Om  en  Angivelse  (indicem)  kunde  der  ligesaalidt  være 
Tale  (—  kun  om  Forfølgelse  — )  som  noget  enkelt  Led  i 
denne  Rækkeopregnelse  af,  hvad  der  for  Fremtiden  vil  være 
Ciceros  Opgave,  kan  udtrykkes  negativt;  (i  det  Høieste  maatte 
det  da  være  et,  der  gik  ud  paa  Ikke-Undladelse  af  Pligt  mod 
Venner).  De  mellemste  Led  danne  Modsætninger:  amioitiaa  i. 
p.  tueary  cum  apertia  host,  helium  geramy  timidis  amids 
ignoscamy  proditores  *— ;  aabenbart  fordres  WgeoYeriov  proditores 
(modsat  timidt  amtci)  i  Modsætning  til  ignoscam  et  kraftigt  Ord 
om  Gjengjeld ,  svareode  til  beUum  geram.  Hvilket  enkelt  pas- 
sende Verbum  ligger  da  i  nonindiceml 

8.  Cicero  pro  domo  30,  80. 
Tum  igitur  maiores  nostri  populares  non  fuerunt ,  qui  de 
dmtate  et  libertate  ea  iura  sanxerunt,  quæ  nec  vis  temporum 
nec  potentia  metgistratuura  nec  res  iudicata  nec  denique  universi 
populi  Romani  potestas,  quæ  ceteris  in  rebus  est  maxima^ 
khefactare  possit.  Der  er  en  aabenbar  Afvigelse  fra  den  om- 
hyggelige Dannelse  og  Parallelisme  i  Leddene  i  denne  Række: 
m  temporum  •  .  potentia  magistratuum  .  .  .  res  iudicata  .  .  . 
populi  Romani  potestas.  Desuden  kunde  ikke  en  enkelt  paa- 
dømt  Sag  (res  iudicata)^  men  kun  det  almindelige  Begreb  »Dom- 
stolenes Afgjørelse  (fældte  Dommes  Helligbed) a  opføres  ved 
Siden  af  de  øvrige  Led.  Haandskrifterne  (gode  og  ringe)  have 
restum  iudicata.  I  dette  restum  ligger  et  af  Halm  ikke  forstaaet^ 
Vink  om  Stedets  oprindelige  Odseende.  Hvilken  Feil  er  begaaet 
af  den  Art,  at  det  Riglige  ikke  simpelt  hen  kan  udbringes  af 
de  Bogstaver,  der  staae?  Med  Hentyn  til  Feilens  Anledning  og 
Rettelse  lægges  Mærke  til  Stavelsen  ta  i  iudicata. 

9.  Asconius   in  Giceronis  Miionianam  p.  144  Hot.  (ScholiastæCicer., 
edit.  Orell.  II  p.  36). 

1  den  meget  vigtige  og  interessante  Indledning  til  Talen 
pro  Milene  gjengives  nogle  Yttrioger  af  Q.  Metellus  Scipio  i 
Senatet  om,  hvorledes  det  var  gaaet  til  med  Clodius's  Drab,  og 
hvor  voldsomt  Milo  havde  handlet;  her  hedder  det:  deinde  (efter 
Clodius*s  Drab)  MHo^em,  cum  sdret  in  Albano  parvulum  jilium 
doda  (esaejj  venisse  ad  villam  et,  cum  puer  ante  subtractus 
esBetf  ex  servo  Hcdicore  qucestionem  ita  habuisse^  ut  eum  articu- 
Jatfm  eonsecaret ;  viUicum  et  præter  ea  duos  serves  iugulasse  eet. 


24  J.  N.  BfadTig. 

Hvad  den  piiDte  og  ved  Torturen  Led  for  Led  sønderlemmede 
Slave  hed,  hørte  meget  lidet  til  Sagen  og  Halicor  er  et  uhørt 
og  utroligt  Navn  paa  en  romersk  Slave;  derimod  hørte  til  For- 
tællingen at  angive  det  nærmere  Forhold  til  Ciodius*8  Søn, 
som  denne  Slave  indtog  og  som  gjorde  just  ham  tilGjenstand  for 
Torturen  (for  at  faae  fat  paa  Drengen);  i  Modsætning  dertil 
nævnes  siden  villioua  uden  Egennavn.  Hvilket  Appellativ  skjuler 
sig  altsaa  under  HaUcorSj  som  angiver  Forholdet  til  Drengen 
som  Slavens  alumnus? 

10.    Seneca,  £pl8t.  89,  tre  Gange. 

a)  g  4.  Primum  itaque,  sicut  videtur ,  tibi  dicamj  inter 
sapientiam  et  philosophtam  guid  intersit.  Hvilken  er  den  Sam- 
menligning (af  Virkeligheden  med  Skinnet)  som  betegnes  ved 
sicut  videturl  Thi  kun  dette  kunne  Ordene  betyde;  noget 
Andet  var  det ,  hvis  der  stod :  Primum  igitur ,  tU  videtur j 
dicendum  est,  saa  at  der  udtryktes  et  Skjøn  om  det  Rigtige; 
men  det  passer  slet  ikke  til  dicam,  vil  jeg  sige.  Men  Seneca 
har  heller  ikke  skrevet  saa  usømmeligt  som  til  en  ligefrem  Lær- 
ling: vil  jeg  sige  Dig.  Tibi  hører  andetsteds  hen;  Seneca 
ønsker,  den  Orden,  han  vil  følge,  billiget  af  Lucilius.  Hvor- 
ledes skulle  Ordene  lyde? 

b)  Strax  efter :  Sapientia  perfectum  bonum  eet  mentis 
humanæ;  philosophia  sapientiæ  amor  est  et  affectatio,  Hæc 
ostetidity  quo  Ula  pervenit.  De  sidste  Ord  maatte,  for  at  passe, 
betyde:  »Denne  peger  derhen,  hvorhen  hiin  all  er  kommet«; 
men  saaledes  bruges  aldrig  ostendere  (aliquo)  og  det  (i  denne 
korte  Sammenligning)  væsentlig  demonstrative  Stedsadverbium 
kunde  ikke  udelades;  der  er  desuden  ikke  den  af  Seneca  søgte 
nøiagtige  Modsætning  imellem  pege  og  være  kommet. 
Baade  Adverbium  og  det  rigtige  Verbum  ligge  i  o^tendit  og 
kan  næsten  gribes  med  Hænder. 

c)  Philosophia  unde  dicta  sit,   apparet,     Ipso  enim  nomine 
fatetur    quidam    et    sapientiam   ita    **    quidam  finiervntj    ut 

dicerent  divinorum  et  humanorum  scientiam.  De  af  Haase  an- 
bragte Kors  vise  ikke  hen  til  no^et  i  Haandskrifterne  antydet 
Hul  eller  Variant  og  ere  meget  uheldig  anbragte;  thi  efterat 
der  først  er  talt  om  philosophia^  følger  meget  rigtigt  og  pas- 
sende om  det  andet  omhandlede  Begreb :  Sapientiam  ita  quidam 
finierunt   (have   defineret),    ut   dicerent   divi  et  hum.  sciéntiam. 


GoDjectnralkritiske  Opgaver.  .  25 

Der  bliver   altsaa  tilbage  om  Philosophien :   Ipso  enim  n&mmé 
fatetur  guidam  et.    Hvorledes  skal  dette  læses? 

1  1.  Seneca,  Epist.  1 13,  23. 
Hele  Brevet  dreier  sig  om  den  stoiske  Betragtning  af  Al- 
iDeeobegreber  som  ^&a  (Væsener)  og  om  Begrebet  ^cSoi^,  anmal. 
Der  er  kort  iforveien  af  Seneca,  hvem  Stoikernes  Logik  og  dia- 
lektiske Kløgt  ikke  tiltaler,  draget  nogle  latterlige  Conseqventser 
og  fremsat  conseqventsforfølgende  Spørgsraaal  om  Stoikernes 
(omdia  f.  Ex.  om  iustitta,  siden  den  er  et  animal^  fryser, 
er  rund,  o.  s.  v. ,  om  prudens  ambulatio  ogsaa  er  et  animcd.  Nu 
lilføies  der :  Ne  putes  atUem  me  primum  ex  nostris  (o :  ex  Stoicis) 
n&n  ex  præscripto  loqui,  sed  meæ  sententiæ  esse ;  inter  Cleanthem 
et  iiscipulufn  eius  Chrysippum  non  convenit,  quid  sit  ambulatto» 
(hnthes  ait  sptritum  esse  a  principali  (m  ^yegjbovéxip,  det  sty- 
reode Princip  i  det  levende  Væsen,  det  Centrale  deri)  usque  in 
peies  permissum,  Chrysippus  ipsum  principale.  Fordi  Seneca 
ilføldigviis  havde  brugt  ambulatio  i  sin  Conseqventsuddragning 
^c  Spøgi  derfor  maa  man  ikke  troe,  at  de  to  berømte  Stoikere 
liavde  undersøgt  Begrebet  afnbulatio  som  sær  vigtigt,  og  aller- 
mindst, at  de  havde  defineret  det  som  udgaaende  fra  det 
Centrale  eller  som  det  Styrende  og  Centrale  selv.  Det  græske 
Nava  paa  det  med  Begrebet  animal  nær  beslægtede  og .  for- 
bundne Begreb,  hvorom  Cleanthes  og  Chrysippos  havde  stridt, 
6ndes  imellem  Afledningerne  af  ^cioy  i  de  græske  Ordbøger. 
Seneca  havde  oversat  det  ved  et  latinsk,  som  ogsaa  flndes 
hos  Cicero  i  Timæus  og  hos  TertuUian;  det  er  ved  Afskrivernes 
Ckyndighed  og  Feiltagelse  fortrængt  af  det  foran  nævnte, 
i  Formen  lignende  ambulatio.     Hvorledes  hed  det? 

.12.    Seneca  Rhetor  Controv.  llb.  I  præf.    p.  53  og  contr.  1  p.  61 
Bur^ian  (p.  65. og  74  Bip.). 

a)  Levningerne  af  den  ældre  Senecas  Optegnelser  om 
Skoletaler  (Suasoriæ  og  Controversiæ)  og  Skoletalere  vrimle,  som 
bekjendt,  af  Feil  og  meningsløse  Steder,  tildeels  som  en  Følge 
af  Indholdets  afbrudte  Form  og  Mangel  paa  Sammenhæng  (ikke 
at  tale  om« de  græske  Sententser);  heller  ikke  Indledningerne 
til  de  enkelte  Bøger,  som  udgjøre  den  for  os  interessanteste 
enkelte  Deel  af  Skriftet  (der  i  sin  Heelhed  er  et  mærkeligt 
Mindesmærke  over  eii  stor  aandelig  Forkerthed),  ere  firie  for 
<lisse  Feil,  skjøndt  ikke  saa  stærkt  fordærvede.  Ved  Hjelp  af 
<!t  Par   langt  bedre  Haandskrifter,    end    de    hidtil    brugte,    har 


26  J-  -N-  Madvig.     Gonjecturalkritiske  Opgaver. 

Bursian  (1857)  rettet  en  Deel  af  Feilene,  derimellem  ikke  faa, 
som  jeg  forud  hai^de  rettet  vedGjelning;  men.  der  er  meer  end 
nok  tilbage.  Her  et  lille  ExempeL  I  Skildringen  af  Porcius 
Latro  hedder  det  hos  Bursian  p.  53 :  Nunquom  ille,  quæ  dicturus 
eraty  ediscendi  causa  relegebat;  edidicérat  illa,  cum  soripserat; 
unde  eo  magis  in  illo  mirabile  uideri  potest ,  quod  non  lente  et 
anxie,  séd  eodem  pæne^  quo  dicehat^  impetu  scribebat.  Conjec- 
turen  unde  er  meningsløs;  thi  der  siges  da:  »ifølge  dette 
(Factum)  kan  det  (selve  dette  Factum)  synes  desto  mere  under- 
ligt, fordi  o.  s.  V.«  Haaadskrifterne  have  scripserat  cum  deo 
magis  eller  cum  de  eo  magis.  Da  nu  eo  magis  .  .  .  quod  er 
rigtigt,  spørges  der,  bvad  der  til  at  forbinde  Sætningerne  og 
give  Mening  ligger  i  cumd.  (De  ældre  Udgavers  Interpolation 
forbigaaer  jeg). 

b)  Det  Foregaaende  er  for  let  til  al  kaldes  en  Opgave;  en 
.  saadan  findes  paa  det  andet  ovenfor  angivne  Sted  (p.  61)  i  den 
første  controversia  i  første  Bog.  To  Brødre  have  efter  hinanden 
negtet  hinanden  Bjelp  i  yderste  Fattigdom  og  Nød.  I  dens 
Mund,  der  først  har  lidt  denne  Medfart,  og  derfor  troer  siden 
klin  at  have  øvet  berettiget  Gjengjeld,  lægger  en  Declamator 
følgende  Ord  om  ham  selv  og  om  den  anden  Brpder,  efter 
Bursians  Text:  Inter  cetera^  quæ  mihi  cum  inimico  patior  esse 
communia,  et  hoc  est:  infelicissimam  ambo  et  tristissimam  egimus 
vitam  excepto  unOy  quod  alter  alterum  egentem  vidimus,  proie- 
cimus,  Adiecit  iste  verborum  contumelias:  risit,  ad  cadum 
manus  sustulit^  fassus  huius  se  spectaculi  debitorem  et  tune 
primum  fratri  vitam  precatus  est.  Det  er  aabenbart,  at  den 
første  efter  Declamatorernes  Viis  overdrevne  og  forskruede  Tanke 
(»vi  have  kun  havt  een  Trøst,  Synet  af  vor  gjensidige  Nød«) 
endes  med  vidimus  og  at  proiicimus  (saaledes,  ikke  proiectmus, 
have  Haandskrifterne)  ikke  hører  til  denne  Sætning,  men  til-  den 
følgende,  om  den  skjændige  Medfart,  den  Talende  først  har 
lidt  af  den  anden  Broder.  Haandskrifterne  haye  nu  saaledes: 
Proiicimus  adiccisds  verborum  contumeliis  jussit;  ad  caelum 
manus  sustulit  o.  s.  v.  Sætningen  endes  rigtig  med  iussit  og 
Ablativen  contumeliis  maa  ikke  forandres.  Feilene  ligge  altsaa 
i  proiicimus  adiccistis.  I  Haandskrifterne  af  denne  Seneea  have 
Afskriverne  oftere,  som  ogsaa  stundom  andensteds,  kjækt  givet 
forkvaklede  Bogstaver  og  Stavelser  en  grammatikalak  Ordform 
paa  Slump. 

Mai  1863. 


27 


SigMt  om  Anphitryon^  behandlet  dramatisk  af  Plavtns, 
Hiliére  og  Kleist '). 

AfPA.  Weilhaeh. 


Skjønt  Plaiitus  tidt  nævnes  som  blot  Oversætter  af  græske 
Komedier,  bærer  hele  Sproget  dog  saa  lydelige  Spor  af  Friskhed 
og  original  Behandling,  at  selv  om  der  ligger  græske  Stykker 
li]  Grund  for  alle  de  Komedier,  vi  kjende  af  Plautus,  kan  man 
ikke  frakjende  ham  det  rigeste  Lune  og  en  høj  Grad  af 
Genialitet.  Hvad  der  gjør  disse  Arbejder  til  aégle  romerske 
Komedier,  er  den  klare  Opfattelse  af  del  romerske  Liv,  og  de 
kstandige  Hentydninger  til  nationale  Forhold,  selv  om  Person- 
navnene som  oftest  ere  græske.  I  Virkeligheden  er  de  plautinske 
%kker  ikke  mere  græske  end  f.  Ex.  Holbergs  »Don  Ranudo« 
er  spansk  eller  »De  Usynlige«  Italiensk.  »Amphitruo«  er  der- 
iiDod  noget  særegent  stillet.  Der  er  saa  faa  Hentydninger  til 
hjemlige  (romerske)  Forhold,  selv  i  de  komiske  Parlier,  der  er 
eo  Ligefremhed,  jeg  kan  gjerne  sige  en  Storhed  i  den  Maade, 
bvorpaa  Stoffet  er  behandlet,  del  Alvorlige  er  saa  smukt  og 
dristigt  ført  frem,  at  Plautus  ikke  nedsættes,  omendogsaa  man 
antager  Stykket  for  at  være  temmelig  ublandet  græsk  og  Plautus 
altsaa  kun  den  talentfulde  Oversætter  deraf.  Der  nævnes  ogsaa 
eo  græsk  Forfatter  dertil,  nemlig  Archippos,  men  da  en  Digter 
af  delte  Navn  forresten  er  ubekjendt,  mener  man,  at  Stykket 
muligviis  ogsaa  kunde  være  af  Epicharmos,  sqm  man  godt  kjen- 
der;  thi  han  var  Stifter  af  den  sikeliske  Komedie,  levede  om- 
trent .480  o,  s.  V.,  men  .det  er  af  ingen  Viglighed  her. 

Der  er  endvidere  den  Ejendommelighed  ved  Amphitruo,  at 
det  er  en  Tragikomedie,  skjønt  man  hidtil  ikke  har  været 
synderlig  villig  til  at  anerkjende  det  derfor  j  uagtet  Mercurius 
benævner  det  saaledes  i  Prologen  og  tillige  antyder  hvad  han 
mener  dermed: 

Nu  vil  jeg  sige  Eder  først,  hvad  Bøn  jeg  har, 
Derpaa  Tragediens  Indhold  jeg  fortælle  skal. 
Bvad  rynker  I  nu  Panden  for?  —  fordi  jeg  sa'e 
Tragedie?'  Saa  væk  med  det  -—  en  Gud  jeg  er; 

')  T.  Macci  Plauti,  »Amphitrao«  græea  Archippu;  i  5  Acter.  —  Moliére, 
•Amphitryon«,  Comedie  en  trots  Actes(1668).  —  H.  Kleist,  »Amphitryon«, 
(mellem  1801  og  1806),  i  tre  Acter. 


28  Ph.  Weilbach. 

Hvis  I  vil  ha'e  det,  gjør  jeg  af  vort  Skuespil 
Komedie  for  Tragedie,  med  de  samme  Vers! 
Naa,  vil  I  ha'e  det,  eller  ej?    Men  jeg  er  gal, 
Som  om  ej  jeg,  en  Gudj  alt  vidste,  at  I  vil  I 
Jeg  veed  jo,  hvad  i  denne  Sag  jer  Mening  er. 
Jeg  gjør  en  Blanding:  en  Tragi-Komedie, 
Thi  komme  med  en  uafbrudt  Komedie, 
Hvor  Guder  og  Konger  færdes,  synes  Ret  mig  ej ; 
Naa,  da  nu  ogsaa  Slaver  spille  med, 
Som  sagt,  saa  faaer  I  en  Tragi-Eomedie. 
Da  kun  dette  Stykke  og  maaskee  »Alkestis «  af  Euripides  ej^e  de 
eneste  Tragikomedier,    som  Oldtiden  har  efterladt  os,  kan   der 
ikke  siges  synderlig  andet  om   denne  Digtarts  Væsen ,  end  at 
den  er   »en  Blanding«    og  derfor  raaa  være  et  Situationstykke. 
Thi  i  et  Characteerstykke  maa  de   enkelte  Characterer  holdes 
reent,  enten  som  alvorlige  eller  som  komiske,  medens  i  Tragi- 
komedien Personerne  hoppe  over  fra  den  komiske  i  den  alvor- 
lige Situation  og  alter  tilbage  igjen.     Derfor  er  de  shakspearske 
Dramer,    hvor   komiske   Personer  træde  op  i  Stykket  sammen 
med  tragiske,  dog  ingenlunde  Tragikomedier,  thi  Charactererne 
rives  ikke  ud  af  den  dem  tildeelte  Sfære,  men  færdes  uantastede 
med  hverandre.    Men  idet   en  virkelig  Komedie  ligeledes   ikke 
sjeldent  er  et  Situationsstykke ,   maa  her  gjøres   et  Forsøg  paa 
at   antyde  Tragikomediens    Forhold   ikke    alene    til   en    saadan 
Komedie,  men  ogsaa  til  de  komiske  Characteerstykker.    Komedien 
behandler  nemlig  Mennesker,  der  enten  efterjage  forkeerte  For- 
maal    med    næslen    genial  Uegennyttighed   (»Den  Stundesløse«, 
»Gnieren«*),    »Jeap    de    France«),    eller   hvis    Evner   staae    i 
forkeert  Forhold  til  Situationerne,    som   derfor  altid   behersker 
dem  (De  fleste  Jeronimusser,    »Jeppe    paa  Bjerget«,    »Erasmus 
Montanus«,     »Den   pantsatte    Bondedreng«).      I   Tragikomedien 
derimod  vises  en  komisk  Situation,   hvori   alvorlige  Characterer 
(Helte)    kunne    komme,    uden    at  bukke  under  for  Situationens 
Magt;    men  ogsaa  uden  at  kunne  beherske  denne,  thi  det  Ko- 
miske ligger  i,  at,   om  jeg  saa  maa  sige,    tragiske  Kræfter  an- 
vendes mod  noget,  de  aldrig  kunne  faae  ret  fat  paa,   fordi   de, 

M  I  sine  moralske  Tanker  gjør  Holberg  den  Adskillelse  meUem  G  jer  rig  og 
Gnier,  at  den  første  er  pengebegjærlig ,  selv  om  det  er  fordi  han  behøver 
mange  Penge  til  at  give  ud  (rapax,  cupidus);  den  and«n  derimod  samler 
Penge  blot  for  Lyst,  uden  Hensyn  til  deres  Brug  (tena)(,  avarus).  Den 
førstes  Tilbøielighed  er  lastefuld,  den  andens  comisk;  Moliéres  Stykke 
bør  derfor,  ligesom  i  den  gamle  Oversættelse,  hedde  »Gnieren«. 


Om  Amphitryon  dramatisk  behandlet.  29 

ifølge  deres  Natur,  gribe  Sagen  galt  an.     Det  er  ligesom  hvis  en 
kjsmpestærlc  Karl   forgjeves    vilde  anstrenge   sig  for  at  rive  en 
Dør  bort  fra  sin  Plads,  ved  at  trælclie  i  den  horizontait,    me- 
dens han  med  største  Lethed  kunde  løfte  den  af  sine  Hængsler. 
^       Holbergs  »Melarope«   er  egentlig  slet  ingen  Tragikomedie, 
I  fflen  en  literair  Komedie,  der  søger  at  parodiere  Tragedien  ved 
i  i  højtravende  Vers  og  fingeret  tragiske  Situationer  at  behandle 
et  Tragedien  saa  uværdigt  Emne  som  en  Skjødehund,  der  stjæ- 
les.  Den  minder  derfor  mere  om  »Kjærlighed  uden  Strømper« 
end  om  »Arophitruo«. 

En  lykkeligere  Situation  for  en  Tragikomedie  end  den,  der 
er  Svlngpunctet  i  »Arophitruo«,  lader  sig  heller  neppe  tænke. 
Amphitruo  er  Belt,  sejerrig,  ædelj  begunstiget  af  Guderne, 
elsket  af  sin  unge  Hustru  Alcmene;  hun  er  elskværdig,  kvinde- 
lig, elskende  sin  IM and,  trofast  mod  sit  Kald.  Juppiter  faaer 
(iedndfald  at  elske  hende  ^  men  netop  hendes  Reenhed  bevir- 
ker, at  han  maa  besøge  hende  i  Ægtemandens  Skikkelse ,  hvis 
han  ellers  vil  have  et  gunstigt  Resiiltat  af  sine  Anstrengelser. 
Den  tragikomiske  Conflict  fremkommer  nu  ved,  at  Amphitruo 
selv  kommer  hjem,  medens  Juppiter  er  hos  hans  Kone,  i 
samme  Skikkelse  og  med  samme  'Navn.  De  tvende  Ægtemænd 
gaae  vexelviis  ud  og  ind,  og  de  Yttringer,  der  falde,  formedelst 
Fyrstindens  Uvidenhed  om  sit  Dobbellægteskab,  ere  meget  mor- 
somme, men  da  hun  godtroende  minder  den  virkelige  Amphitruo 
om  hans  Pseudobesøg  paa  en  Tid,  da  han  vidste  sig  langt  borte, 
^aagner  hans  Skinsyge,  og  i  sit  Raseri  lader  han  Tilskueren 
føle  Frygt  for  at  der  skal  komme  tragiske  Følger  af  det  unæg- 
telig komiske  Sammenstød.  Men  Tilskuerens  Ængstelse  bliver 
ikke  dreven  til  Yderlighed;  thi  de  tvende  Herrers  Slaver,  eller 
om  man  vil ,  deres  Kammertjenere ,  Sosias  hos  Amphitruo, 
Mercurius  hos  Juppiter,  ere,  ved  den  sidstes  Forvandling  i  Lig- 
M  med  sin  Herres,  ogsaa  blevne  eens,  saa  at  de  ikke  kan 
%lnes  fra  hinanden.  Bevægede  Handlingen,  sig  hist  mellem 
*iQ  Guddom  og  en  Helt,  hvorved  det  hele  maatte  holdes  med 
en  vis  ædel  og  alvorlig  Anstand,  der  maaskee  kunde  begrunde 
f^ryglen  for  farlige  Følger,  saa  er  det  her  kun  to  Tjenere  der 
medes;  her  er  Intet  at  frygte  for,  men  alt  tilgavns  komisk,  saa 
komisk,  at  det  endog  kaster  sit  Skjær  henover  del  fornemme 
Tvillingpar  og  Latterchoret  jager  enhver  tvivlsom  Frygt  paa 
skyndsomst  Flugt. 

Med    en    Sikkerhed    og   Fantasi ,(    der    ligner    Shakspeares, 
l^der  Digteren    sit  Stykke   begynde  med  den  tredobbelt  lange 


30  Ph.  Weilbach. 

Nat^  som  JuppUer.  behøvede  til  at  avle  Herkules*,  og  endnu 
ipden  Stykket  ender,  er  Herkules  og  Iphicles  fødte,  og  den 
første  har  bevHst  sin  guddommelige  Byrd  ved  at  dræbe  de  to 
Slanger,  som  Juno  sendte  for  at  dræbe  ham.  Derved,  at  Digteren 
tør  sammenfatte  hele  dette  Tidsrum  i  et  enkelt  Stykke,  faaer 
Handlingen  en  Kraft  qg  Højhed,  der  grændser  til  det  tragiske, 
og  forhindrer  Tilskueren  i  at  dvæle  altformeget  ved  dea  komiske 
Tanke,  at  Helten  Amphitruo  ikke  er  andet  end  en  almindelig 
holbergsk  eller  moliérisk  Hanrej;    thi  hvadenten  det  er  eø  Gud 

eller  en  Offlceer Den  lange  Nat  derimod  benyttes  som 

et  godt  komisk  Moment  i  en  meget  morsom  Indledningsscene. 
I  den  tiende  af  Gude-Dialogerne  spotter  Lukian  over  det  samme 
Emne  paa  følgende  Maade: 

Hermes  og  Helios. 

Hermes:  Zeus  befaler,  Helios,  atidag,  imorgen  og  iover- 
morgen  maa  Du  ikke  kjere  ud,  men  skal  holde  Dig  Inde,  og 
Mellemtiden  skal  være  en  eneste  lang  Nat.  Lad  derfor  Boraerne 
spænde  Hestene  fra  igjen;  men  sluk  Du  Ilden,  og  skjenk  Dig 
selv  engang  Hvile  efter  lang  Tids  Forløb. 

Helios:  Det  var  da  en  ganske. ny  og  løjerlig  Befaling, 
Du  der  kommer  med.  Hermes.  Men  jeg  synes  dog  ikke,  at 
jeg  har  begaaet  nogen  Fejl  i  min  Kaas,  og  er  kjørt  ud  af  Spo- 
ret, saa  at  han  derfor  skulde  være  vred  paa  mig,  og  have  be- 
sluttet, at  gjøre  Natten  tre  Gange  saa  lang  som  Dagen. 

Hermes:  Paa  ingen  Maade;  og  det  skal  heller  ikke  være 
fof  bestandig.    Det  er  blot  nu,  at  han  behøver  en  lidt  længere  Nat. 

Helios:  Hvor  er  han  da  nu?  eller  hvorfra  blev  Du  sendt, 
for  at  sige  Aiig  dette  her? 

Hermes:  Fra  Boeotien,  Helios,  fra  Araphitryons  Kone, 
hos  hvem  han  ligger,  da  han  elsker  hende. 

Helios:     Og  saa  er  een  Nat  ikke  lang  nok? 

Hermes:  Nej  —  for  der  skal'  laves  en  rigtig  stor 
Slagsbroder-Gud  i  den  Seng,  og  han  kan  umulig  blive  færdig 
i  een  Nat. 

Helios:  Jeg  ønsker  ham  al  Lykke  til  at  Hildende  det. 
Saadant  noget,  Hermes,  skete  imidlertid  aldrig  under  Kronos,  — 
men  det  bliver  mellem  os  —  han  sov  aldrig  ude  af  Huset  fra  Rhea, 
eller  forlod  Himlen  og  lagde  sig  til  at  sove  i  Theben;  men 
Dag  var  Dag,  og  Natten  stod  i  sit  rigtige  Forhold  dertil  efter 
Aarstiderne;  der  skete  aldrig  noget  uventet  eller  usædvanligt, 
og   heller   aldrig   gjorde   han   sig   gemeen   med    noget  jordisk 


Om  ÅmphitryoD  draniatiak  behandlet  31 

Fraenlimmer.  M€n  nu  ^kal  der  vendes  op  og  ned  paa  alt,  for 
usselt  Kvindemenneskes  Skyld,  og  mine  Heste  blive  stive  af 
at  sUae  ledige,  og  Vejen  tung,  fordi  den  ikke  bliver  brugt  tre  Dage 
itræk;  men  Menneskene  skal  leve  elendigt  i  Bælmørke.  I>et  er 
det  de  har  af  Zeus's  Rjærlighedshistorier,  at  de  maae  sidde  og 
rente  indtil  han  faaer  sin  Slagsbroder,  som  Du  kalder  ham, 
færdig  i  denne  lange  Mørketid. 

Hermes:  Hys,  Helios,  du  kunde  komme  i  Fortred  for  den 
Soak.  Nu  skal  jeg  ken  til  Solene  og  til  Søvnen  og  sige  dem, 
hvad  Zeus  har  befalet ,  at  den  ene  skal  skride  ganske  langsomt 
frem;  men  til  Søvnen,  at  den  Ikke  maa  forlade  Menne^ene, 
forat  de  ikke  skulle  mærke,  at  Natten  har  været  saa  lang. 


£fler  Prologen  kommer  Slaven  Sosias  ind,  medrøs  det 
endnu  er  midt  i  den  lange  Nat,  for  at  forkynde  Alcmene 
imphitruos  Sejer.  Skjønt  denne  Slave  blot  er  komisk  Person, 
laae  det  dog  saa  ganske. i  Oldtidens  Tænkeipaade,  at  det  Ædle 
skulde  skildres  ædelt,  al  da  Sosias  beskriver  Slaget,  for  at  øve 
sig  paa  at  fortælle  Ålcmene  derom,  giver  Digteren  i  Slavens 
Mund  en  Skildripg,  der  ikke  staaer  tilbage  for  nogen  episk  Be- 
skrivelse (Versene  203—62^).  Men  tillige  gjaldt  det  vel  om, 
med  stadigt. Hensyn  til  Sammensælningens  første  Deel  i  Titlen, 
at  skildre  Stykkets  Helt  saa  beltclig  som  mulig. 

Men  aldrig  saasnart  kommer  Mercurius  til  (i  Sosias's  Skik- 
kelse) og  indleder  Samtale  med  Sgsias,  før  denne  ganske  er 
komisk  Person,  og  gjør  Løjer  med  den  lange  Nat  (Versene  271  flgg.). 
Derpaa  udforsker  han  Mercurius  i  Anledning  a£,  at  ban  ogsaa 
vil  hedde  Sosias,  men  Mercurius  veed  Besked  som  den  bedste, 
endog  om  Sosias's  Tyverier,  saa  at  denne  aldeles  giver  sig  fortabt 
iVersene  418  flgg.).  Nu  kommer  en  Elskovsscene  mellem  Jup- 
piter  i  Ampbitruos  Skikkelse  og  Alcmene,  der  troer  kun  at 
I  tale  med  sin  rigtige  Ægtemand,  en  Scene  fuld  af  virkelig  Erotik, 
tivori  Mercurius  spiller  Vitt|ghedsrollen  obligat.  Hvem  skulde 
vente  slige-  Repliker  hos  Plautus: 

Alcmene. 
Ved  din  Bortgang  vil  din  Hustru  græde. 

Juppiter. 

•  Ti,  fordærv  dog  ej 

Øjnene;  jeg  kommer  strax  tilbage. 

Alcmene. 
Dette  strax  er  seenll 

')  Angivelsen  af  Versene  er  efter  A.Fleckeiserts  Skoleudgave  (Teubner,  Lps.  1850). 


32  Vh.  Wellbach. 

i  Slutningen  af  Scenen  skjenker  han  hende  det  Bæger,  som 
den  virkelige  Ampihitrao  havde  faaet  af  Teleboernes  Kongel 
PterelooB ;  en  af  de  Ting,  hvorom  Sosias  kort  før  havde  udspurgt 
Mercurius. 

Sosias  er  imidlertid  løbet  tilbage  til  Lejren,   for  at   hente 
Amphitruo.    Denne  følger  med  ham  og  paa  Vejen  fortæller  han, 
hvad  der  er  hændet  ham,  saaledes  at  han  just  er  færdig  der- 
med, da  de  staae  ved  Kongeporten.    Sosias  har  imidlertid  kun 
stødt  paa  Mercurius  og  veed  intet  om  Juppiter,  saa  at  Amphitruos 
Mistanke   endnu   ikke    bliver  vakt;    han  kalder  blot  Sosias  for 
fuld  og  lover  ham  en  Dragt  Prygl.    Nu  træder  Alcmene  ud  aj 
Borgen   og  taler  med  sig  selv,   inden  hun  endnu  har  seet  de 
Andre.    I  denne  Monolog,  ligesom  hele  Stykket  igjennem,  males 
denne  Kvinde  med  en  Fiinhed,    der  ikke  staaer  tilbage  for  en 
Skildring  hos  nogen  romantisk  Digter: 
Alcumiena^). 
Er  ikke  vor  Glæde  ringe  nok  i  Livet,  og  under  dets  Gang 
Er  ej  Sorgerne  fleest?  saaledes  enhver  af  Menneskenes  Slægt 

er  det  beskjæret; 
Saaledes  Guderne  vilde,  at  Sorgen  er  Glædene  Følgesvend; 
Thi  endnu  meer  Jammer  og  Nød   strax  skride  frem,   naar  dei 

^       hænder  En  noget  godt. 
Det  føler  jeg  nu  i  mit  Hjem,  hos  mig  selv,  hvem  Lykken 
Et  Øjeblik  besøgte,  imedens  jeg  skuede  min  Mand 
En  eneste  Nat  kun;   thi  han  gik  pludselig  bort  fra  mig,  herfra, 

før  Daggry. 
Ensom  her  nu  føler  jeg  mig,  fordi  han  er  borte  herfra,   hvem 

jeg  elsker  højst  af  alle; 
Meer  Sorg  hans  Bortgang  end  hans  Komme  Glæde  mig  voldte. 
Den  Lykke  nyder  jeg  dog,  at  med  Sejer 
Han  Fjenderne  slog  og  kom  tilbage  med  Hæder. 
Lad  ham  kun  være  borte,  naar  blot  han  med  Ære 
Maa  vende  tilbage;  jeg  vil  taale  og  fordrage   endog  hans 

Bortgang 
Med  fast  og  roligt  Sind.  —  Er  det  min  eneste  Løn, 
At  som  Sejerherre  min  Mand  bliver  hilset: 
Den  er  mig  nok;  den  herligste  Friis  bærer  Tapperhed. 
Tapperhed  overgaaer  alt  i  Sandhed. 


*)  Oyersættelsen   er  i  Prosa  men  inddeelt  efter  Textens  Linier,  og  saavidt 
mulig  med  dennes  Ordstilling. 


Om  AmphitryoD  dramatisk  behandlet  S3 

Thi  Fribed,  Velfærd,  Ejendom,  Liv  og  Forældre^ 
Fædrelaod,  Børu,  den  be&kytter,  bevarer. 
Tapperbed.  rmnmer  alt  i  sig;  og  h^m  beskjæres 
Alt  godt,  hos  bvem  Tapperbed  er« 

Na  seer  bim  Ainphitruo,  og  haa  hende.  Ban  er  fuld  af 
Lsogsel  efter  heade  og  glad  ved  at  see  hende  endog  førend 
haD  er  traadt  ind  i  sit  Haus;  og  han  tvivler  ikke  paa,  at  hun 
venter  ham  med  samme  Længsel,  som  han  er  greben  af.  Hun, 
der  endnu  er  opfyldt  af  Sorg  over  hans  formeentlige  Bortgang, 
bliver  meget  forbavset  ved  at  see  barn  igjep  saa  snart.  Dette 
giver  Anledning  til  en  voKf  nde  Spænding  imellem  dem ,  idet 
ingen  af  Parterne  er  istand  til  at  forklare  Sammenhængen,  og 
Sosiis,  der  synes ,  at  det  ret  er  Vand  paa  hans  MøUe,  kaster 
Aaphitruos  Beskyldnii^g  mod  ham,  tilbage  paa  Alcmene,  og 
5jger,  at  hun  maa  være  gaU  Som  Bevisførelse  for  sin  Mening, 
oeffllig  al  Ampbitruo  bar  været  bos  hende  hele  Natten  og  nylig 
bar  forladt  bende,  henter  hun  Bægeret,  hvilket  Ampbitruo  me- 
oer,  at  ban  nu  bringer  med  sig  i  en  forseglet  Æske.  Seglene 
ere  uskadte,  men  da  de  aabner  ^sken«  er  den  tom,  til  stor 
Forbavselse  l)aade  for  Sof^ias  og  Anipbitruo,  der  nu  ikke  kan 
andet  end  erl^ende  Bægeret  i  Alcmenes  Baand  for  det  rette, 
det,  ban  selv  vilde  bave  skjenket  hende.  Da  det  nu  altsaa  er 
Mart,  at  AmphJ|truo  (eller  en  And^n,  thi  hans  Skinsyge  vaagner 
nalurligviis)  bar  besøgt  hende  før  nu,  maa  hun  beskrive ,  hvor- 
ledes bun  har  tilbragt  Matten  med  den  hun  endnu  bestandig 
iroer,  var  liepdes  rette  Ægtemand.  Dette  gjør  Digteren  uden 
at  indlade  sig  paa  de  meest  nærliggende  Vittigheder,  som  en 
KomediesJ^river  etters  ikke  vilde  slaae  Knips  af,  saa  bestemt  var 
det  hans  Bensigt  at  holde  Boyedcharactererne  i  Stykket  alvorligt. 
Gn  eneste  Gang  antyder  Spsias,  om  der  maaskee  ikke  skulde 
være  en  TvillingTAmpbitruo,  der  svarede  til  hans  TviUing-Sosias. 

Tredie  Aet  begynder  med  en  af  de  naive  Repliker;  som 
bn  kan  tænkes  i  et  antikt  Stykke,  hvori  Juppiter  søger  at 
hjælpe  Tilskuerne  med  at  finde  rede  i  Stykkets  Forvikling.  Da 
Alcmene  kommer,  fortvivlet  over  de  Beskyldninger,  hendes  Mand 
bar  gjort  hende ,  benytter  Juppiter  sin  Amphitruo-Maske  til  atter 
at  berolige  hende  ved  at  sige,,  at  det  var  bare  for  Spøg  al 
•ban«  havde  sagt  alle  disse  slemme  Ting.  Det  er  ogsaa  ham, 
der  sender  Sosias  bort,  for  at  indbyde  Styrmanden  Blepharo  lil 
Frokost.    Derved  faaei;  nemlig  Mercurius  igjen  Lejlighed  til  at 

Ti«9kr.  for  l>hllol.  oi  Vmååg,    V.  3 


34  P^'  ^ellbacb. 

komme   frem;    thi  uden  at  gjøre  Vold   paa  Handlingen,   mager 
Digteren  det  bestandig  saaledes,  at  vel  de  to  Sosiaser  faae  hin- 
anden at  see,  men  kun  naar  de  ere  alene.     Amphitruo  seer  der- 
imod aldrig  sit  Sidestykke  og  Ålemene  heller  aldrig  mere  end  den 
ene  af  hvert  af  disse  Par,  men  i  broget  Vexel;    thi  ligesom  nu 
Pseudo- Amphitruo    gav   den    rette  Soslas    en  BefaUng    uden   at 
denne  betænker  sig  paa  at  adlyde  den,  saaiedes  forarger  senere 
den  rette  Amphitruo  sig  over  al  Pseudo-Sosias  ter  formene  hara! 
Adgangen  ti!  sit  eget  Huus,    idet   han   naturligviis  knn  kjender 
sin  egen  Tjener  i  ham.     Det  er  først  da  Forvirringen  har  naaei 
sit  Højdepunct,  at  Pseudo-Amphilruo  og  Psendo-Sosias  paa  een-1 
gang   komme    de   forbavsede    rette  Bærere    af   disse  Navne  fori 
Øjne. '  Der  slaae  begge  Par  ligeover  for  hinanden  I    Amphitraoi 
har  kaldt  Thebaneme  tilhjælp  mod  den  hemmelighedsf^ilde  Per-! 
son,  der  har  besøgt  hans  Hustru.    Men  hvad  kunne  Thebaneme 
gjøre  Amphitruo,  fordi  han  har  bedraget  Amphitruo?    Og  hvor 
kan  Amphitruo  beklage  sig,  fordi  Amphitruo  har  gjort,  hvad  der' 
var  hans  Ret  og  Pligt?    Thi  de  Aynes  begge  at  være  Uge  ægte,' 
de   vide  begge  det  samme,    have  begge  samme  Arj   etc.  etc. 
Med  eet  gaaer  Juppiter*- Amphitruo  ind,  fordi  Alcmene  skal  føde, 
Amphitruo  iler  efter  ham,  men  falder  ved  Døren.     I  femte  Acts' 
Begyndelse  fortæller  nu  Tjenestepigen  Bromia  den  sønderknuste 
Amphitruo,  som   hun  fandt  liggende  udenfor  Døren,  hvorledes 
hans  Hustru  har  født  Tvillinger,  og  hvorledes  den  ene  af  disse' 
Drenge  (Herkules)  kvalte  to  Slanger,    der  vilde    anfalde    ham; 
tillige  meddeler  hun  at  Juppiter  har  givet  sig  tilkjende  for  Alc- 
mene,   som  Fader  til  den   ene  af  Sønnerne.     Da  Amphitruo  i 
Anledning   af  alle    disse  mærkelige  Begivenheder  vil  gaae  bort 
til    en    Tegnsudlægger,   viser   Juppiter   sig   for   ham    og    løser 
Gaaden. 

Der  er  to  Momenter,  som  maa  udhæves,  da  de  afgive  vig- 
tige Puncter  ved  Sammenligningen  med  de  tvende  andre  Bear* 
bejdelser  af  gamme  Emne.  For  det  første,  at  Amphitruo  og 
Alcmenes  Gharacterer  holdes  saa  ædle,  uden  noget  komisk  An- 
strøg; det  er  kun  Situationerne  som  ere  komiske.  For  det  an- 
det, at  ogsaa  Juppiter  holdes  saa  værdigt.  Netop  ved,  at  Jup- 
piter aldeles  gjør  sig  til  en  anden  Amphitruo,  taler,  handler  og 
omgaaes  Alcmene  som  denne,  og  kun  i  enkelte  Repliker,  der 
ere  Måe  af  Højhed  og  Anstand,  taler  som  sig  selv,  lykkes  det 
Digteren  at  kaste  et  saa  flint  romantisk  Skjær  over  hele  Hand- 
lingen, og  paa  samme  Tid  at  gjøre  den  mere  sandsynlig  i  Til- 


Om  Amphitryon  dramatisk  behaDdlet  35 

slueraes  Øjne.  Thi  jo  guddommeUgere  Jnppiter  viser  sig, 
desto  #lerrfe  Vféundere  er  man  rede  til  at  troe  paa. 

De  10  feearbéjdelser  ere,*  saa  at  sige,  beliggende,  hver  paa 
sin  Sidfe  af  Plantus'«  Original.  Moliferes  er  en  Komedie,  Kleist's 
et  sentimentalt  Drama. 

Da  Moliére  i  den  latinske  Original  kun  søgte  Stof  til  en 
ny  fransk  Komedie;  havde  han  ikke  mindste  Tanke  om  at  ud- 
bæve den  tragiske  Side,  eller  saaledes  som  Piautus  at  lade  det 
komme  ^11  en  Yderiighed  i  Skildringen  af  en  Collision  mellem 
Skyld  bg  Uskyld,  der  dog  derved  bliver  komisk,  eller  rettere 
tragikomisk,  ford! 'Tilskuerne  strax  fra  Begyndelsen  af  ere  vi- 
dende om,  at  Uskylden  virkelig  er  fuldstændig,  og  at  hverken 
Belten  eller  Heltinden"  bærer  Spiren  til  tragisk  Undergang  i  sig. 
Respecten  for  de  g'rteske  Guder,  eller  en  Konge  l^a  den  graa 
Urtid  kunde  naturligvifs  ikke  afholde  Moliére  fra  at  lage  Stoffet 
saa  komisk  feom  muligt.  Et  paa  eengang  saa  tiskyldigt  og  dog 
saa  aabenbd^e  Hånrederi  var  altfor  lokkende  et  Emne  for  en 
Porfaftfer,  der-gjerne  gjorde  stg  lystig  over  Hornene.  (Ban  har 
skrevet:  »LeCoca  rmaginaire«,  »L'Écdle  desfemmes«,  »Le Mariage 
force »►^j  «Le  mad  confondii«  elc.).'  Han  forandrer  nu  Stykket 
derefter;  Mcrcurius'  Prolog  bliver  til  en  Dialog  mellem  ham  og 
Natten-;  itfen  al  Underretning  til  Tilskuerne  om  Handlingens 
Gang''  ei*  iideladt.  Stykket  selv  begynder  med  den  lange  Nat, 
men  da  Moliére  i  Paris  fkke  turde  gjøre;  hvad  Plautus  gjorde  i 
Rom,  nemlig' rumme  denne  lange  Nat  og  Tvillingsønnernes  Fødsel 
indenfar  samme  Stykkes  Grændser,  faae  vi  kun  den  første 
Deel  af  det  latinske  Stykkes  Handling,  Natten  og  den  følgende 
Dag.  Derved  taber  han  den'Pordeel,  at  Alcmenes  Uskyldiglied 
Wiver  aWeles  aabenbar,  thi  Moliérés  Amphitryon  maa  nøjes  med, 
at  Juppifer  i  sidste  Scene'  fortæller  ham,  at  han  har  gjort  ham 
den  Ære  ai  gjøre  ham  til  Hanrej*).  Han  trøster  ham  med,  at 
det  kun  var  ved  at  paatage  sig  hans.  Ægtemandens,  Skikkelse, 
at  ban  fik  Adgang  til  Konen ;  Sosias  bemærker,  at  »Hr.  Juppiter 
forstaaer  at  forgylde  Pilleri«.  Det  nærgaaende,  for  ikke  at  sige 
det  frivole   ved    saadan  at  gjøre  Løjer  med  Ronger  og  Guder, 


O  Pan  eo  $kyf  med  Tqr^Dkiiea  i  Harøiden,   rideiMle  paa  Ørnen,   kommer 
JuppUer  tU»yiier  og  siger: 

>S^e  her,  Amphitryon,  hvem  der  er  din  Galan, 
Med  sine  egne  Træk  nu  Juppiter  sig  viser, 
■  ■  ■'    Og  at  det  er  ham  selv,  Dig  disse  Tegn  beviser«.. . 

3' 


3,6  Ph.  Weilbach. 

falder  bort,  fordi  Ingea  tager  det  for  Alvor;  det  er  jo  kun  en 
my thologisk  Fabel.  Allerede  beraf  «eer  man ,  at  .det  var  nød- 
vendigt for  Moliére  at  gjøre  det  til  en  Komedie.  Det  er  det 
Qgsaa  blevet,  med  megen  Lystighed  og  endeel  phychologisk 
Fiinhed,  skjønt  det  i  begge  Henseender  staaer  tilbage  for  de 
Stykker,  der  bevæge  sig  i  franske  Forhold.  Men  vil  man  lam- 
meniigne  det  med  sit  Urbillede  fra  Plautud's  Haand,  savner  man 
den  poetiske  Storbed,  som  møder  os  der. 

Stykket  er  medrette  kun  deelt  i  tre  Acter,  Scenerne  ere 
ordnede  med  mere  Ombu,  de  Huller,  Tiden  har  gnavet  i  det 
originale  Stykke,  ere  udfyldte,  og  Alt  omformet  efter  den  nye 
Plan  og  det  nye  Synspunct.  Istedetfor  at  beskrive  Slaget,  lader 
Sosias  nu  sin  Lygte  forestille  Alcraene  og  holder  en  morsom 
Dialog  med  sig  selv  og  den  fingerede  Dronning.  Derefter  kom«* 
mer  en  lignende  Scene  som  hos  Plautus  imellem  Sosias  og 
Pseudo-Sosias.  Thi  det  er  først  hvor  Juppiter  og  Alcmene  mø- 
des, at  Moliére  forlader  det  gamle  Spor  for  Alvor.  Det  er  løjer- 
ligt nok  at  see  Juppiter  forvandlet  til  en  fransk  Galan  fra  det 
syttende  Aarhundrede.  Ban  kan  ikke  lade  sig  nøje  med,  at 
han  i  Ægtemandens  Skikkelse  har  uydt  sin  (Jdkaaredes  Fav^ur, 
man  han  vender  og  drejer  sig  paa  sirlige  franske  Vens,  for  at 
faae  hende  til  at  gjøre  eq  Forskjel  mellem  sig  og  t^am,  buo 
skylder  den  ægteskabelige  Pligt.  Aiomene  forstaaer  ham  imid- 
lertid ikke,  da  hun  jo  troer  det  er  Ampbitryon;  hun  svarer 
meget  undvigende  paa  hans  forelskede  Distinctioner  og  er  til* 
sidst  nærved  af  troe,  at  bendes  brave  Ægtemand  har  Sviin 
paa  Skoven. 

Ogsaa  ved  en  mere  udstrakt  Brug  af  de  komiske  Motiver, 
Tjenerne  frembød,  adskiller  Moliéro  sig  fra  Plautus.  Slaverne 
spille  ogsaa  hps  den  Sidste  den  meest  komiske  Rolle  eller  rettere, 
den  komiske  Rolle  overhovedet;  men  da  det  var  ham  om  at 
gjøre  at  det  Heroiske  og  Alvorlige  skulde  skee  sin  Ret,  gav 
han  ikke  disse  mere  Raaderum  end  højst  nødvendigt,  og  sna- 
rere au  tyder  end  udvikler  det  komiske  Stof,  der  kundø  ligge  i 
deres  Mede.  Men  Moliére  søgte  at  bruge  alt  det  Komiske,  der 
kunde  ligge  i  Stoffet,  og  lader  i  den  Hensigt  Forholdet  mellem 
Alcmene  og  de  to  Amphitryoner  afspeile  sig  carikeret  i  de  to 
Soslas'ers  Forhold  til  en  ny  af  Moliére  aldeles  opfundet  Figur, 
Cléanthis,  Sosias's  Hustru,  der  naturllgviis  er  tilbørlig  arrig  og 
grim.  Strax  i  første  Aet  gjør  dette  elskværdige  Væsen  meget 
ivrig  Cour  til  Mercurius,  hvem  hun  anseer  for  sin  Sosias,  men 


Om  AmphitryøD  dramattok  behandlet.  37 

han  8^66  ikke  saa  lysten  øom  Juppiter  efter  at  jage  paaAndreB 
VildbaBe,  og  da  huo,  for  yderligere  at  vise,  hvor  værdig  hun 
er  til  hans  Kjærlighed,  pukker  paa  sin  Dyd  med  skjendende 
Ord,  giver  haa  hende  en  temmelig  farlig  Tilladelse,  der  nok 
ikke  var  den  rette  Sesias  eaa  meget  kjærkommen;  han  yltrer 
nemlig,  som  en  efter  hans  Anskuelse  passende  ægteskabelig 
Devise :- »Moins  d'honnaor  et  plns  jde  repos!«. 

I  anden  Aet  mødes  den  rette  Amphitryon  og  Alcmene,  om- 
trent paa  samme  Maade  som  hos  Piautos,  kun  er  den  Foræring, 
hvorom  der  er  Tale,  eg  som  Amphitryon  vilde  bragt  sinBustru, 
et  Diamantspænde  istedetfor  et  Bæger.  Men  derefter  kommer 
60  ny  meget  morsom  Scene  mellem  Sosias  og  hans  Kone. 
Bun  er  nemlig  endnu  vred  over  at  Pseudo«*Sosias  ikke  vilde 
indlade  sig  paa  at  gjøre  hendes  Mand  til  Hanrej,  og  han  er  i 
en  ulidelig  Skræk  for  at  samme  Pseudo  skal  have  sat  ham 
ham  ^ligesaa  sløre  Horn,  som  det  lader  til  en  saadan  Dobbelt- 
gjænger  har  sat  hans  stakkels  Berre,  Amphitryon.  Endelig  en- 
der Acten  med  at  Juppiter  kommer  tilbage  og  i  en  lang  Scene 
søger  at  férsone  Alcmene  og  tiltrygle  sig  lidt  Kjærlighed;  det 
er  Sidestykke  til  Scenen  mellem  Sosias  og  Cléanthis ,  men  i 
den  fftendre«  Smag.  Moiiére  søger  at  gjøre  Scenen  komisk  for 
Tilskuerne,  ved  at  denne  galante  Marqnis  (det  ligner  han  nær- 
mest i  sit  Sprog)  bestandig  med  let  forstaaelige  Bentydninger 
skjelner  mellem  Ægtemanden  og  Elskeren.  Dronningen  er 
meget  vred  og  lader  i  Begyndelsen  Munden  løbe,  saa  at  han 
ikke  kan  faae  et  Ord  indført,  siden  faaer  han  dog  ogsaa  Dam- 
pen op  og  sejler  for  fuld  Kraft  en  he^l  Side  ned  i  klingende 
Vers.  Udentvivl  henreven  af  det  uvante  franske  Sprogs  galante 
Sving,  glemmer  han  sin  medfødte  Udødelighed  og  tilbyder  sig 
at  døe  for  tilstrækkelig  at  hevne  den  Fornærmelse,  en  Dame 
har  lidt;  endelig  blødgjør  et  Knæfald  hendes  strenge  Bjerle, 
Tjeneren  og  Kammerpigen  knæle  med,  og  Forsoningen  er  skeet. 

1  tredie  Aet  stiger  naturiisvils  Forvirringen-,  man  gjenfinder 
den  Scene,  hvori  Mercurius  ikke  vil  lukke  Amphitryon  ind,  men 
Sammenligningen  mellem  de  tvende  Amphitryoner  er  mere  ud- 
ført; thi  netop  der  er  en  temmelig  stor  Lacune  i  det  latinske 
Stykke,  og  endelig  sluttes  Stykket  med  den  allerede  anførte 
allerhøjeste  Kundgjørelse  af  Juppiter. 

De  franske  Kritikere  ere  enige  om  at  sætte  Moliéres  Bear- 
bejdelse over  Plautus's.  »B vormange  Ting  har  han  ikke  maattet 
bortskjære  afPlautus'sKomediC;  som  ikke  vilde  have  gjort  Lykke 


38  Ph.  Weilbach. 

paa  det  franske  Tbeater!  Bvormange  Forairioger  og  Tcæk.  af 
ny  Opfindelse,  har  ban  ikke  maattet  Ulføje;  blot  vad.  at  sam- 
menligne Prologerne,  vil  man  see,  at  Fordelen  er  paa  dep  mo- 
derne Forfatters  Side«.  Saaledes  taler  En,  en  Anden  lægger 
stor  Vægt  paa  Tilføjelsen  af  Cléantbis  og  er  begejstret  over  de 
skjønne,  lette  og  flydende  Vera.  EnTredie  kalder  det  »et  ene- 
staaende  Værk  i  sin  Art;  det  er  der,  hans  Smftg  og: Fimhed 
viser  sig  meest  glimrende.  Dialogen  er  en  uudtømmelig  Kilde 
af  udmærket  Skjemt,  Plautus  er  ved  Siden  af  ham  kun  en 
Klodrian,  hans  Lystighed  er  en  Bondes  Runs«  Andre  ville 
vistnok  langtfra  ubetinget  underskrive  denne  Mening,  men  heller 
give  Plautus  Æren  for  den  største  Fiinbed,  om  ogsaa,  paa  Grand 
af  den  forskjellige  Plan,  Moliére  har  udfoldet  dea  stærkeste 
Lystighed. 

Den  tredie  Bearbejdelse  er  af  Heinrich  Kleiat.  Eftei?  Ud- 
giverens (Tiecks)  Formening  skulde  den  tilhøre  haos  tidligste.  Tid, 
og  være  udført  mere  som  Studium  eller  til  Adspredelse  end  af 
Begejstring.  Den  er  paa  en  vis  Maade  paa  tredie  Haimd^  jdet 
Kleist,  hvor  han  ikke  diglter  selvstændig,  aldeles  h^ldof  sig  til 
Moliéres  Behandling  af  Emnet.  Lige  saa  hensynsløst,  men 
conseqvent  fornuftigt  (med  »bon  sens«)  som^ltfoliére  har  be- 
handlet det  antike  Drama,  vil  man  ofte  aee . Franskmændene 
gaae  tilværks,  selv  i  egentlige  Oversættelser  af  Oldtidsværker. 
Thi  det  synes,  som  om  de,  eller  overhovedet  de  Matjoner,  der 
benytte  den  romanske  Sprogstamme,  have  andre  Forestillinger 
om  det  Characteristiske  ved  Oldtiden  end  vi.  Paa  dea  anden 
Side  finde  vi  hos  Tydskerne  en  Tilbøjelighed  til  dybsindige  For- 
klaringsmaader  af  hvad  der  forekommer  os  mere  lige  henad 
Vejen  og  netop  derved  tiltalende  og  ægte;  og  denne  Aand, 
hvoraf  selv  Goethe  har  et  Anstrøg  i  sin  Omdigtning  af  Buripides's 
»Iphigenia«,  var  det,  der  styrede  Kleist  under  hans  Bearbejjdelse 
af  »Amphitryon«. 

Kleist  lægger  hverken  Vægt  paa  det  Komiske,  der  ligger  i, 
at  to  ganske  eens  Mennesker  forvexles,  hvilket  her  er  dobbelt 
komisk,  fordi  Tilskuerne  ere  medvidende  om  ai  den  ene  er  en 
Gud ;  heller  ikke  paa  den  latterlige  Ære  at  blive  gjort  til  Hanr^ 
af  en  Juppiter,  heller  ikke  paa  det  Storartede  og  tiUigc  Gemytr 
lige  i  Juppiters  Kjærlighed  til  Alcmene,  ligeoverfor  de  skikkelige, 
trofaste  Ægtefolk,  der  gjensidig  føle  sig  uskyldige  og  pukke  paa 
hinanden.  Istedetfor  Plautus's  naturlige  klare  Udvikling,  eller 
Moliéres  vittige  parodiske  Behandling  af  Helte-*  og  Oudefigurerne, 


Om  AmphitrybD  dramatisk  behandlet.  39 

• 

vil  KleiBt  QQgei  megat  Dybuadig^re ,  der  udentvivl  skulde  hæve 
Slykkei  op  i  PoesMUS  rette  $fære.  Han  vil  give  os  åtn  Bevæ- 
gelse, der  foregaaer  i  et  emtfølende  Kvindehjerte  ved  en  ufor- 
skyldt Anklage  for  Boer,  og  den  Storm,  der  raser  i  en  Mands 
Bryst)  naar  ban  troer  sig  bedragen  af  den  Hustru,  som  han  elsker! 
Selv  med  denne  Plan  for  Øj^,  behøvede  han  foreløbig  do^ 
kan  næsten  ordret  at  oversætte  den  første  Scene  mellem  Jup- 
piter  og  Alcmene,  thi  fransk  Parodi  oversat  paa  Tydsk  bliver 
næsten  af  sig  selv  til  temmelig  anstændig  Pathos.  (Omvendt  kan 
let  tydsfc  Pathos  komme  til  at  tage  sig  parodisk  ud  paa  fransk, 
ja  selv  paa  dansk).  Men  for  at  Alcmene  ret  kan  faae  Lejlighed 
til  at  vise  os  sU  Hjertes  skjulte  Folder,  opfinder  han,  i  en  til- 
digtet Scepe  mellem  Alcmene  og  Sosia&'s  Hustru  et  nyt  Motiv, 
der  er  betegnende  for  Stykkets  hele  Characteer.  idet  Alcmene 
nemlig  i  Samtale  'med  Gharis  (Moliéres  Cléanthis)  viser  hende 
det  Smykke,  Jupiter  i  Amphitryons  Skikkelse  har  givet  hende, 
opdager  hun  til  sin  Rædsel  at  det  Navnetræk  paa  Smykket,  som 
hoo  hidtil  har  læst  for  A,  pludselig  er  et  ganske  tydeligt  J. 
Selv  i  den  foregaaende  Soene,  hvor  Amphitryon,  ligesom,  hos  de 
tvende  andre  Forfattere  forbavses  over  allerede  at  have  v^ret 
een  Gang  hos  sin  Kone,  og  givet  hende  et  Smykke,  var  der 
intet  ivejen  dermed ;  men  nu  staaer  et  overordentligt  læseligt  J. 
Fra  dette  Bogstav  tager  Kleists  originale  Udvikling  sit  Udgangs* 
punkt^  og  han  skildrer  nu  pa%en  rørende  Maade  de  Tvivl,  der 
næsten  overvældende  opstaae  hos  den  ulykkelige  Fyrstinde  an- 
gaaende  den  Ægtemand,  der  først  besøgte  hende.  Tillykke 
iLommer  Juppiter- Amphitryon ,  som  efter  nogle  gjensidige  senti- 
mentale Repliker  i  Anledning  af  hendes  Skrupler,  fortæller 
hende,  at  det  er  Juppiter  selv,  der  har  gjort  hende  den  Ære 
at  besøge  hendes  Seng.  Dog  siger  han  endnu  ikke,  at  han  er 
Juppiter,  men  at  han,  Amphitryon,  veed,  at  det  var  Juppiter, 
der  var  hos  hende.  Gjennem  hele  Scenen  forsøger  ban  tillige 
med  megen  Spidsfindighed,  ligesom  hos  Moliére,  at  faae  hende 
til  at  gjøre  en  Adskillelse  mellem  Manden  og  Elskeren,  et  Mo- 
tiv, som  gaaer  ulige  bedre  an  hos  Moliére,  end  i  Kleist's  tunge, 
pathetiske  Repliker,  saa  meget  mere,  som  han  til  Slutningen 
holder  et  lille  Foredrag  over  hendes  Religiøsitet,  hvilket  er  alt 
aodet  end  opbyggeligt.  Hun  har  nemlig,  naar  hun  bad  til  Jup- 
piter, været  saa  naiv  at  tænke  paa  sin  Mand  derved;  det  er 
Juppiter  jaloux  over,  og  vil  have,  at  hun  istedetfor  skal  tænke 
paa  Juppiter    selv,    scilicet   paa  Elskeren,    der   besøgte    hende 


40  Pb-  -^eilbach. 

sidste  Nat.  Han  gjør  ftig  i  det  hele  overordentlig  Umage  for  al 
faae  fortalt  Ålcmene  paa  en  forblommet  Maade,  at  ban  selv 
netop  er  Juppiter,  men  bun  begriber  det  ikke,  thi  i  en  Replik, 
der  vistnok  er  af  større  komisk  Virkning,  end  man  skulde  troe 
Forfatteren  havde  villet  det  paa  et  saa  rørende  Sted,  siger  hun, 
at  hun  paa  en  Prik  veed,  hvortedes  Elskeren  (Juppiter)  saae  ud, 
og  paa  ingen  Maade  skal  forvexie  ham  med  denne  sin  egen 
Årophitryon,  som  hun  her  taler  med.  Og  saa  er  det  netop 
Pseudo-Amphitryon  hun  taler  med !  Dette  andet  nye  Motiv  har 
imidlertid  givet  Anledning  til  den  bedste  af  de  Scener,  Kleisl 
har  tildigtet;  han  lader  nemlig  Charis  og  den  rigtige  SosiaS 
høre  paa  Samtalen,  og  da  Herskabet  er  gaaet,  vil  Charis  prøve, 
om  ikke  den  Sosias,  der  nu  er  tilstede,  —  thi  man  kan  jo  ikke 
kjende  Forskjel  paa  dem,  —  dog  muligvils  ogsaa  skulde  være  efl 
Gud,  Apollo  eller  Mercurius.  Hendes  Forsøg  paa  at  faae  Bonde- 
knolden til  at  erklære  sig  for  at  være  Apollo  og  modtage  hendes 
Tilbedelse,  er  meget  komisk. 

Knuden  strammes  og  løses  nu  ligesom  hos  de  andre ;  kun 
tager  det  sig  noget  naragtigt  ud,  at  Forfatteren,  istedetfor  or- 
dentlig at  forvandle  Juppiter,.  lader  sig  nøje  med  at  sende  en 
Ørn  ned  fra  Himlen,  bringende  en  Tordenkile.  Imidlertid  er  og- 
saa i  denne  Scene  en  Replik,  der  viser,  at  Forfatteren,  under 
Forsøget  paa  at  gjennemføre  sine  dybsindige  Motiver,  ikke  har 
givet  tilstrækkelig  Agt  paa  Stykkets  egne  Conseqvenser.  Medens 
begge  Amphitryoner  staae  fremstillede  for  det  forbavsede  Folks 
Øjne,  udæskes  ogsSia  Alcmene  til  at  afgive  sin  Erklæring,  og  nu 
siger  hun  blandt  andet: 

Nu  seer  jeg  først,  hvor  jeg  har  taget  fejl; 

Og  Solens  klare  Lys  nødvendigt  var, 

For  at  faae  skjelnet  Bondens  plumpe  Bygning 

Fra  disse  kongelige  Lemmers  Pragt 

Fra  Tyrekalven  Hjorten  o.  s.  v. 
Efter  at  have  characteriseret  sin  rette  Ægtemand  paa  denne 
mindre  smigrende  Maade,  maa  det  være  haardt,  da  Juppiter 
giver  sig  tilkjende,  at  henvises  til  denne  foragtede,  som  sin 
virkelige  elskede  Mand,  og  man  kan  forstaae  at  Alcmene  ender 
Stykket  med  et  langt  »Ach!«  skjønt  Forfatteren  vist  ikke  vilde 
have  det  forklaret  paa  den  Maade. 


En  Englænder  mener  at  have  opdaget,    at  Emnet  til  disse 
Stykker   ikke    oprindelig    skal   være  opfundet  af  nogen  romersk 


Om  Ampbitryon  dramatisk  behandlet.  41 

eiler  græsk  Forfatter,  man  maatte  jo  nærmest  tænke  paa  den 
ArchippoSj  der  nævlles  paaf  IWen  tit  Pl&lutas's  Stykke,  men  er 
en  ældgammel  IndiskFabel.  Den  bekjendte  Fortolker  af  Moliére, 
Taschereau,  fortæller  denne  Fabel  omtrent  saaledes: 

En  Hindu  med  ganske  overordentlige  Kræfter,  havde  en 
meget  smuk  Kone;  h«i  blev  jaloux  paa  hende,  bankede  hende 
og  gik  sin  Vej.  En  lystig  Skjelm  af  en  Gud,  ikke  en  Brama, 
ikke  heller  en  Visnu  eller  en  Sib,  men  en  Gud  fra  Stueetagen, 
men  ikke  desto  mindre  meget  mægtig,  putter  sin  Sjæl  ind  i  et 
Legeme,  der  ganske  ligner  den  bortløbne  Mands,  og  finemstil- 
ler  sig  i  denne  Skikkelse  for  den  forladte  Dame;  Læren  om 
Sjffievandring  gjorde  dette  Skjelmsstykke  sandsynligt. 

Den  forelskede  Gud  beder  sin  formeentlfige  Kone  om  F6r- 
Mse  for  sin  Heftighed,  faaer  Tilgivelse,  nyder  den  Skjmmes 
Gunst,  gjør  hende  frugtsommelig  og  bliver  der  som  flusets 
fferre.  Den  rigtige  Ægtemand,  angrende  og  bestandig  for- 
elsket i  sin  Kone,  vender  hjem,  for  at  kaste  sig  for  hendes 
Fødder.  Han  finder  et  andet  Sig  i  sit  Buus,  han  blivef  be- 
bandlet  af  denne  Ånden  som  en  Bedragér  og  Troldmand.  Der 
bliver  en  Proces  deraf,  som  plaideres  for  Benares's  Domstol. 
Dommeren  var  en  Braman,  som  medeet  gjætter,  at  den  ene  af 
de  to  Huusherrer  var  holdt  for  Nar,  og  at  den  anden  var 
en  Gud. 

Her  maa  vi  forlade  Oversætteren,  hvis  Sprog  kunde  synes 
Læseren  altfor  naturligt.  Vi  maa  nøjes  med  at  sige,  at  Dom- 
stolene, der  vidste,  at  den  Skjønnes  Mand  stod  i  Ry  for  sin 
Styrke,  befalede,  at  hun  skulde  give  begge  Prætendenter  een 
for  een  Adgang  til  sig,  og  den  der  gav  det  bedste  Beviis  paa 
sin  Kjærlighed  og  Dygtighed,  skulde  tyidestgjøres  i  sin  Fordring. 
Den  rigtige  Ægtemand  drev  det  til  samme  Antal  som  Hercules' 
Arbejder,  til  største  Forbauselse  for  denne  ejendommelige  Dom- 
stol, og  Bisidderne  vil  allerede  dømme  i  hans  Faveur,  men  nu 
viste  den  anden  sig  værdig  til  at  være  en  Ægtemand  for  Danaos's 
halvtredsindstyve  Døttre.  Dommeren  udraabte  da:  Den  Første 
er  en  Kjæmpe,  men  har  dog  ikke  overskredet  den  menneskelige 
Naturs  Grændse ;  den  Anden  maa  være  en  Gud ,  der  har  gjort 
Her  med  os.  Guden  tilstod  alt  og  gik  leende  hjem  til  sin 
Bimmel. 

Det  var  imidlertid  ikke  umuligt,  at  Sagnet  om  Juppiter  og 
Ampbitryon  kunde  have  dannet  sig  uafhængigt  af  denne  For- 
lælling,  der  er  meget  fattigere  i  Motiverne. 


42 


Den  D|Hlnigeiide  Skak« 

Et  Bidrag  tH  pædagogi&k  Orientering. 
.  (Brudstykker  af  en  Afhandliog  af  iP.  JUange^) 


cu. 


1. 

Hvad. er  den  opdragende  Skole?  er  den  ea  ny  7)pflndei8e? 
en  nye  Opdagelse?  maaakee  en  Fremtidsskole?  Skal  Skolen 
ikke  længer  vsere  undervisende,  og  hvilke  nye  Midler  og  Kræfter 
er  den  paa  een  Gang  kommen  i  Besiddelse  af,  for  ogsaa  at 
kunne  paatage  sig  det  opdragende  Hverv?  Etter  er  det  Hele, 
der  menes  med  den  opdragende  Skole,  tilsidsi  kun  det,  at  al 
Skolegang,  ligesom  overhovedet  ethvert  Forhold,  der  medfører, 
at  den  Ældre  og  Modnere  umiddelbart  bestemmer  og  leder  den 
Yngres  Arbejde  og  Opførsel ,  nodvendigviis  har  et  Moinent  af 
Opdragelse: i  sig,  eller  »ver  en  opdragende  Virksombied ,  lærer 
Barnet  Orden,  Regelmæssighed,  Underordning,  Lydighed,-  Flid, 
Anstændighed ,  Sædelighed  o*  s.  v. ,  og  gjør  dette  ligesom  af 
sig  selv,  og  uden  særskilt  at  lægge  an  d^rpaa,  eller  at  betragte 
det  som  en  særegen  Opgave?  Eller  er  Meningen  fremdeles  kun 
den,  at  al  Skoleunderviisning,  medens  den  efter  sit  Væsen  har 
til  Opgave  at  meddele  Barnet  Kundskaber  og  Færdigheder, 
allerede  i  selve  Underviisningsstoffet  og  det  blotte  Indhold  af 
Cnderviisningsgjenstandene ,  og  det  da  saa  mege.t  desto  mere, 
jo  rigere  og  fyldigere  dette  Indhold  er,  har  en  Kraft  til  tillige 
at  udvikle  og  styrke  Barnets  sjælelige  Evner  i  Almindelighed, 
eller,  hvis  man  endelig  vil  kalde  det  saaledes,  til  at  bidrage  til 
Barnets  intellectuelle  Opdragelse?  Alt  dette  benægter  og  be- 
tvivler Ingen.  Men  hvis  der  med  den  opdragende  Skole  ikke 
menes  Andet  end  dette,  er  det  da  ikke  aldeles  vilkaarligt  og 
uberettiget  at  ville  have  den  hele  Skole  benævnet'  efter  det, 
som  ikke  er  og  ikke  kan  blive  mere  end  et  enkelt  Moment  ved 
dens  Virksomhed,  og  er  der  ikke.  Fare  for,  at  en  saadan  Vil- 
kaarlighed,  der  strider  ligemeget  mod  den  almindelige  Forestil- 
ling og  den  vedtagne  Sprogbrug,  som  begge  ere  enige  om  at 
henvise  Underviisningen  til  Skolen,  men  Opdragelsen  til  Familiens 
og  Livets  andre  sædelige  og  religiøse  Institutioners  Indfly- 
delse —  er  der  ikke  Fare  for,  spørger  man,  at  en  saadan  vilkaarlig 


F.  Lange.    Dfin  opdtngende  Skole.  .43 

Og  ubjetnlet  BeDævnelse.  af  Skolen  paa  flere  Maader  kan 
fremkalde  Miaforataaelse  eg  Forvirring?:  Eller  vilde  det  ikke 
være  til  ubodelig  Skade  baade  for  Opdragelses^  og  Onderviis- 
BiBgens  Sag,  baade  for  Skolen  og  Famiiieo  og  Uvet,  de^aom 
entea  Skoleø^  for  derved  at  fyldestgjiere  nye  og,  sam  det  kunde 
eyoes,  mere  Fordrtogiery  akuide  friatea  til.  at  blive  uteo  røod 
sig  selY,  foraeoiitte  ain  ejeodommei^«  Opgave  og  ^ine  ej^Hi- 
dooiDielige  Bjælpemidler,  blive  'mindre  omhyggelig,  miadre 
grundig,  mindre  streng  i  ain  Undérviisaing,  og  om  Skolen, 
fordi  den  ventede  sig  et  atiørre  Udbylte  for  det  opdragende* For- 
maal  af  Lærernes  umiddelbare  og  reent  .personlige  Paavirkning, 
eod  af  Uodervii8ning«n,  lod  sig  forføre  til  umiddelbart  at  lægge 
an  paa  en  .religiøs  Opbyggelse,  og  .en  goddi^Iig  Vækkelse ,  eller 
en  eensidig  UddanoelsQ  af  Bj.eFtet,  Følelserne,  Stemoingerae, 
mil  Til6i<tea«ttelae  af  de  øvrige  Sjmleevoers  Ddvikimg?  Og 
oaar  Skoleo  aaaledes,.  idet  den  af.Nybedssygie  anmasser  sig  ene 
al  ville  gjøre  det,  som  d^n  aldrig  har,  gjort  dg  .aldrig  vil  kunne 
gjBre  oden.  Familiens  Kisiand,  paa  en  Gang  opgiver  sit  sikkre 
Fodfæste  og  fQi:spilder  sin  virkelige  Beitydning  for  Livet,  vil  det 
da  ikke  paa  den  anden  SMe  atter  v^te  et  stoft  og  ubodeligt 
Oflde,  om  Famliien  af  denne  nye. Lære  om  den  opdragende 
Skole  lader  sig  forlede' til,  snart  i  god  Tro  dg  i  den  beskedne 
Følelse  af  sin  ege«  Uformneohed,  snart  i  sin  Letsindighed  at 
liaste  sin  Sorg  over  paa  Skolen  og  at  unddnage  sig  selv  den 
Pligt  at  opdrage  sine  Børn,  medens  det  dog  netop  er  den  fulde 
Erkjendelse  af  denne  FUgt,  der  giver  Familien  dens  ejendomme-- 
lige  Skjønbed  og  dens  fulde  Betydning  som  Betingelsen  for  og 
føreren  af  en  sædelig  Samfundsorden?  Kort  sagt,  er.  der  ikke 
fare  for,  at  vi,  ved  at  lægge  Opdragelsen  ben  til  Skolen  og  ved 
^aaled^g  at  rokke  den  gamle,  og  i  den  almindelige  Bendsthed 
rodfæstede  Forestillir^  om  en  Arbiydets  Fordeling,  ifølge  hvilken 
Skolen  er  den  undervisende,  roen  Familien  den  opdragende, 
ville  bringe  Forstyrrelse  ind  i  begge  Kredse,  og  friste  den  ene 
^)  Sorgløshed  og  ligegyldighed,  den  anden  til  famlende  og 
forvirrende  Overgreb? 

AlUaa,  endskjønt  der  fra  de  ældste  Tider  af  og  overhovedet 
•igesaalænge  der  har  været  Tale  om  Dnderviisning  og  Skole, 
i'gesaalæqge  ogsaa  har  været  Tale  om  »Pædagogie«  og  »Pæda- 
gogik«, eller  om  Skolens  iog*  Undervii^ningens  Forhold  til  og 
Qiog  for,  Opdrsygelsen^  pg  endskjønt  tjl  alle  Tider  enhver 
Skele  har  sat  sin  ÆtfQ  og  Stolthed  i  Hit  iblive  -betragtet  som 


44  ^'  l^Dge. 

sine  Disciples  »MDdeltge  Fostermoder«,  og  enhvdr  god  Lærer 
altid  bar  følt  at  hans  UnderviisniDg  var  forftBBgelig  og  forspildt, 
dersom  han  ikke  tillige  b&vde  havt  Indflydelse  paa  Barnets  hele 
aaiidelige  Tngt,  eller  havde  været  opdragende,  saa  ere  vi  dog 
endnu  ikke  komne  videre  i  vor  Overvejelse  og  Erkjendelse,  end 
at  Mange  af  os ,  saasnart  Nogen  gjer  Alvor  af  at  kalde  Skolen 
iilfeage  til  det  opdragende  Formaat,  og  fortanger,  at  Skolen 
konsekvent  skal  forfølge  dette  i  hele  sin  GJeroing,  da  strax 
foruroliges  derover  som  over  noget  aldeles  Nyt  og  Dseet,  og 
frygte  ikke  blot  Misbrugene  af  en  saadan  Fordring  —  thi  dem 
vilde  det  jo  akid  være  fiildkomment  rigtigt  og  fortjenstfuldt  at 
advare  for  og  at  modarbejde  —  men  frygte  for  selve  Brugen 
deraf,  eller  for  Fordringen,  i  og  for  sig  betragtet.  Og  i  den 
Grad  have  Mange  »f  os  løbet  sig  fast  i  den  udelukkende  Fore- 
stilling om  Skolen  som  undervisende,  og  i  den  Routine,  hvori 
vi  nu  engang  ere  komne  ind,  at  vi,  hvor  ofte  vi  end  føle  os 
uhyggelige  derved,  dog,  »som  praktiske  Mænd,  foretrække  at 
tumle  med  det  Givne  fra  det  givne  Standpunkt  af,«  og  at  bringe 
saa  Meget  ud  deraf,  som  def  med  Rimelighed  lader  sig  fbrlange, 
og  oveiiiovedet  slet  ikke  kunne  forstaae  eller  bryde  os  om  at 
forstaae  eller  at  undersøge,  hvad  der  ved  det  f^i'ste  Øjekast  vi- 
ser sig  afvigende  fra  de  tilvante  Forestillinger  og  de  tib^ante 
Fordringer.  Deifira  hine  mange  Tvivl  og  Indvendinger  og  Be- 
kymringer, der  i  Virkeligheden  alle  ere  rene  Misferstaaelser,  og 
som  det  vil  være  umuligt  at  afkræfte  eller  fjerne,  saalænge  det 
ikke  er  lykkedes  at  bringe  den  Grundtanke,  hvorpaa  Fordringen 
om* »den  opdragende  Skolen  hviler,  til  klar  Forstaaelse,  og  at 
eftervise,  hvorledes  det  kun  er  ved  Gjenoptagelse  af  denne 
Tanke,  der  i  Virkeligheden  er  ligesaa  gammel  som  Skolen  selv, 
at  Skolen  vil  kunne  udfHes  af  den  Forvirring  og  Nød,  hvori 
Skolemænd  og  Ikke-Skolemænd,  abstrakt  Theorie  og  traditionol 
Praxis  efterhaanden  have  trængt  den  ind  ved  fra  et  fremmed 
Standpunkt  af  at  paatvinge  den  et  Princip,  som  ikke  er  og 
aldrig  kan  blive  dens  eget.  Jeg  skal  forsøge  at  eftervise  dette 
i  saa  stor  Korthed  som  muligt. 

2. 
Thi  naar  det  alt  længe  er  en  staaende  Talemaade,  at  det  er 
Skolens  Formaal  ved  sin  Undervisning  at  bibringe  Disciplen  al- 
mindelig Dannelse,  og  vor  nuværende  Undervisningsplan  siger: 
»filt  bibringe  Disciplen  en  sand  og  grundig  almindelig  Dannelse«, 


Den  opdragende  Skole.  45 

»I  frygter  jeg  f^,  at  det  ikke  vil  være  vtDskeligl;  al  paavtee,  at 
Fejlen  ved  denne  BeBtemmelse  af  Skolena  Opgave  er  jølet  Rin- 
gere end  den,  at  den  i  egeoUigste  Forstand  apringer  Barnet 
over,  og  med  Øjel  teatet  paa  den  tilkoHunende  Mand  overaeer 
Skoleflfi  nsrnieate  Opgave ,  nemlig  at  g)øre  Drengen  til  Dren^, 
ilaroet  til  Barn.  Og  dog  kan  i  Virkeligheden  Ingen  blive  Mand) 
m  ikke  først  I  Virkeligheden  har  vaenet  Dreng.  Eller  hvis  det 
taagtet  akeer,  og  det  ikke  endda  aaa  ajeldent,  gaa  er  dette 
dog  kuD  lilsyneladande,  og  kan  ikke  akee ,  undtagen  derved ,  at 
lieo  Veditomoiende,  om  e^gaaa  nedtvuntgen,  forlæiiger  øine 
Drenge-  og  Laereaar  ud  over  den  almindelige  Drengealder  og 
iBdiTogUngs-,  Ja  selv  i  ManddonKsalderen,  og  at  bane  Sly»bne 
1  Form  af  Tilskikkelser,  Omstændigheder,  Forhold  o.  s.  v.  i  ep 
^tre  Alder  tager  ham  i  SkoW  og  anvender  den  Tugt  og  Op^ 
dngeise  paa  ham,  .sqm  er  bleven  forsemt  i  bans  Drengeaar« 
%m  lian  ustraffet  springe  Tugten  og  Opdragelsen  over.  Men 
illader  »almindelig Dannelse«,  «en  sand  og  grnndig  almindelig' 
Oasoelse«?  Et  velklingende  Qdtryk,  som  ved  den  Fylde  og  Al- 
sidighed, som  del  bebuder,  har  noget  meget  Tiltalende  ved  sig. 
StDdiryk  fremdeles,  som  vi  alle  laa  Udt  haire  brugt  og  ere  aaa 
fortrolige  med^  at  vi  ikke  tvivle  paa,  at  vi  jo  forbinde  en  heel 
Rakke  af  Forestillinger  dermed,  men  dog  et  Udtryk,  som  higen,' 
og  allermindst  Skeletnandeq  bøUler  af  at  opfordres  til  at  g>ere 
tede  for,  eller  at  definere.  Og  dog»  dersom  del  er  de^tte  Be-« 
greb,  som  skal  bære  og  lede  bele  Skotens  Virksomhed,  saa 
vilde  jo  intet  være  af  større  Vigtighed,  ja  af  større  Nadveodig- 
bed,  end  at  dette  stod  for  Skolein  i  sin  h^eie^  Klarhed  og 
^grebsioæssige  Besteantbed.  Meq  vi  ville  ikke  lægge  Skole- 
maoden  det  til  Last,  at  ban  har  fbrsemt  dette,  fqrdi  Tingen  er 
<^(D,  at  Begrebet  »almindelig  Dannelse«,  hvordan  vi  end  fatte 
^  i  Virkeligheden  ikke  falder  sammen  med  Skolemandens  Op- 
^^ve,  og  fordi  Skolemanden  derfor  snart  i  alt  Fald  kommer  til 
^  Foroemmelse  af,  at  det  tkke  er  paa  Skolens  Omraade  at  kan 
^  gjennemføre  en  begrebsmæssig  Foretaaelse  deraf.  Tbi  naar 
vi  gaae  nærmere  ind  paa  Dannelsens  Begreb  overhovedet ,  og 
fastholde,  at  DanneUen  i  sit  Væsen  er  en  Modsætning  til  og 
<io  OvefYindelse  af  den  givne,  lavere  og  blot  egoistiske  Natur-^ 
'^hed,  en  aandelig  GJenfødelse,  hvorigjenoem  Individet  ved  at 
Ue  8ig  greben  af  en  ideel  Verdens*  og  Livsanskuelse  og  selv  at 
gnbe  denne  og  ^ved  at  underordne  sig  den  og  ligesom  stille  sig 
^Nene  Tjeneste,  og  bearbejde  sig  selv,   for  at  kunne  blive  et 


46  F.  Lunge. 

brugbart  Redskab  for  Ideen,  efterhaanden  arbejder  sig  ft'em  til 
aandlg  Frihed;  Selvstændighed,  Personlighed,  fastholde  tf  alt«aa 
delte  sotn  DaDtiei8en&  Væsen  overhovedet,  at  den  er  fdealltet. 
Frihed,  Personlighed,  saa  erkjende  vi  ogsaa  strax,  at  den«  ligger 
Ia»gt  ad  over  Skolens  Ooiiltiade,  eller  dt  dén  er  selve  Livets 
og  ikke  Skolens  Opgave,  om  det  end  tillige  strax  maae  ei%jen- 
des,  at  Skolen  kan  og  bør  bavte  en  stor  Betydnidg  for  den  som 
Forarbejde  og  Forberedelse.  Men  hvis  Nogen  maaskee  her  vil 
indvende  os,  at  det  jo  natnrtigviis  følger  afsig  selv,  at  ved  hiin 
FotHlridg  til  8koleQS>  dannende  Virks<rmhed  n«top  underfor^taaes 
den  her  nævnte  Begrændsiiing ,  eller  at  det  vilde  være  aldeles 
uberettiget  al  antage  at  Fordringen  virkelig  sknlde  gaae  nå  paa 
en  fterdig  og  (bldslændig  Dannelse,  og  ikke  indsee,  at  en  sim- 
pel '  og^  æH$g  Fortoikning  af  den  opstillede  Fordrings  Ord  og 
Menfng  lk>l*ntiftigviis  kun  kunde  fore  til  at  betragte  Skolens  Op- 
gave som  den  at  forberede  og  lægge  tirunden  tir  en  almindelig 
Dannelse-,  hvis  Nogen,  som  sagt,  foreholder  os  dette,  såå  troe 
vi,'  at  det  maae  erkjendes,  ål  en  Fortielse  af  «n  «aå  væsentlig 
Begrebsbestemmelse^  hvis-  der  overhovedet  vff kølig  ber  kan 
være  Tale«'oto'  en  Fortielse y  i  a)  Fald  i  praktisk  Forstand  ikke 
vilde' være  nogen  ringere  Fejl,  end  en  ligefrem  Overseen  eller 
Ibke-Brkjendelee  af  ■  Sagen  selv  vilde  Være.  Og  vS  beklage 
denne  Fortietec  ^a  meget  défeto  rterfe,  jo^  tydeligere  det  er,  at 
den^  kla^e  Og  bestemte  Ddtalelse  At  den  Begriæiidsning,  dom  her 
efr  bieveni  fbrtiet ,'  eller  fot*søml  at  gjøre*  g}ældende,  netop  vilde 
have  ført  OS'  lige  Ul  den  opdrag'ende  Skole  og  saaledes  vilde 
have  befrfet«  Skolen  »fk^  ål  ^en  Osandhed  eller  FV>rvirring,  hvori 
den  hu  er  kommen  ind.  ■  Thi  Porbéredetee  o^  Opdragelse  vil 
paa  Skolens  Omraade  neidvendigviis  falde  sammen. 

•      ■•        3,  •  '      : 

'  Men  naar  diet  saalédøs  allerede  ved  den  første  Betragtning 
af  Oatinelsens  Væsen  tnaae:  synes  tydeligt,  at  Skolens  Opgave 
ikke  kan  sættes  i  at  bibringe  Barnet  Dannelse,  saa  vil  en  nær- 
mere Gaaen  ind  paa  denne  Betragtnicrg  endnu  Mdstændigere 
godtgjøre  delte.  Og*  lier^  paatrængér  si^  da' •  allerlørst  det 
Spørgsmaal,  hvad  ér  almindelig  Dannelse?  Er  den  i  sit'VdBsen 
fbrskjeih'^  fra  Dannelse  i  og  for  sig,  saaledee  som  vi  ovenfor 
have  søgt  at  bestemme  den;  eller  er  det  Ikke  meget  mere 
saaledes,  at  al  sand  Dannelse  altid  ifølge  sit  Væsen  =  tillige  er 
almindelig  -Dannelse,   eller  dog    stræber  hen  tii  at  Mive- det?- 


Den  opdragende  Skole.  47 

Og  det  paa  en  dobbelt  Maade.  Thi  iiaar  ti  gaae  nd  fra,  at 
Dannelse  bar  til. sin  ForudastDing  Idealitet ^  ideel  Verdeng-  og 
Livsansktielse ,  men  til  sin  Virkaing  bar  aandelig  frihed  og 
Personiigtied ,  saia  ligger  det  paa  dedene  Side  i  idealiteteos 
Vsseb  at.  defi,  AandeB,  ikke  ka&  blive  staaende  ?ed  det  enkelte 
ideelle  Billede,  det  enkelte  Ideal,  og  ligesom  f<Mrtabe  sig  i  dette, 
eller  eenaidigt  gaåe  ijtp  i  dette,  men  bestandigt  opfordres 
til  at  drage  Mere  og  Mere  af  Livels  objektive  lodhold  ind  i 
SiD  ideelte  Kreds,  og  saaledes  arbejde  hen  tii  en  stedse- alsidi- 
gere og. almindeligere  ideel  Anskuelse,  der  ikke  troer,  at  der  er 
nogen  DeeY  af  Livet,  som  ikke  skolde  kunne  sees  i  et  ideelt 
Lys,  eller  som  ikke  skulde  kunoe  optages  med-  under  en  ideel 
Bestemmelse.  Og  paa  den  anden  Side  ligger  det  i  den  aande- 
lige >  Friheds  og  i  Personlighedens  Vassen,  at  den  Enkelte, 
lodividuet,  heller  ikke  Kan  komme  til  en  satid  Besiddelse  af 
disse  Daonelsens  Frugter  etter  til  en  sand  Dannelse  ved  maaskoe 
at  sætte  en  enkelt  Deel  af  sit  Væsen ,  enten  sin  Forstand,  eller 
sine  Følelser,  eller  sfn  Troe  o.  $.  v.  under  Ideens  Hetredemme, 
men  ktin  derved,  at  han  stiller  sit  Væsen  heelt  og  holdent,  med 
alle  dets  fbrskjellige,-  hiajere  og  lavere,  Evnet*  og  Kræfter' under 
den  ideelle  Anskuelses  Tugt,  og  stræber  efter  at  beai^bejde  og 
beherske  sit  hele  Væsen  efber  dens.Fordringer,  med  den  Overbeviis- 
niug,  at  der.  ikke  er  nogen  Deel  af  hans  Væsen,  som  enten  ikke- 
kan,  eller  ikke  behever  at drag«8  op  i  den  ideelle DatinelsefiSphæi^e* 
Vi  sige  altsaa,  at  al  sand  Dannelse,  baade  objektivt  og  subjektivt 
taget,  stræber  hen  til  Almindelighed,  eller  er  en  heel  aandaHg 
Udviklingsproces,  et  aandeligt  Liv,  der  ikke  har  nogen  anden 
Ende,  end  •  sei^ve.  den  jordiske  TiHrærelses  Opher,  og*  ikke 
kjender  tii  nogen  vilkaarti^  Grændaebestemmelse ,  nogen  vil*- 
kaarlig  Afslutning ,  saaat  jeg  nogiensinde  skulde  kunne  sige, 
hermed  eller  nu  er  mm  Dannelse  færdig;  og  det  er 
iagen  Indvending  herimod,  at  denne  Dannelse  trods  sin  Al* 
mindeltghed  modtåger  baad«  en  særegen  Begrændsniiig  og  ind-> 
skrænkning  af  de  OmstaMldigheder  og  Forhold,  hvorunder  den 
bliver  til,  og  en  særegen  Beskaffenhed  og  ligesom  Farve  af 
den  Persons  naturlife  Ejendommeligbeder,  hos  hvem  den  udr 
vikler  sig,  og  saaledes  tillige  altid  bliver  individuel*  Thi  nåar 
det  ligger  i  den  aandelige  eller  ideelle  Udvikling«  Natur,  at  den 
førsl  efterhaanden  og  gjennem  Aarønes  og  AarhundredernesLøb' 
kan  arb^de  sig  frem  til  et  stedse  rigere  og  rigere  Indhold,  og 
der  derfor  i  Modsætning  til  den  Fylde  af  ideelle  interesser  o() 
Spørgsmaal,  der  beskjæftige  vor  Tid  i  alle  aandelige  Retninger 


48  F.  Lange. 

iKirl^e,  Stat,  Videnakab,  Kunst,  i  Politikens  og  Samfundsordenens] 
højere  ag  lavere  Anliggender,  har  vsrei  Tider,  hvori  det  helel 
aaodeligø  Liv  eoten  udeiukkønde  eller  dog  gaoeke  overvejende 
bev^gqde  $ig  om  en  enkelt  af  disse  Ideer,  som  f.  Ex.  i  hele 
voor  cbristelige  Oldtids  og  Middelalders  Bistorie  om  Kirkens  Idee, 
saa  er  det  den  nødvendige  Følge  heraf,  at  Individnets  ideelle 
Liv  og  Dannelse,  benviist  til  de  hvergang  givne  hiatoriske  Be- 
tingelser og  Forudsætninger,  nedvendigvlis  maae  bære  et  Præg 
af  sin  Tid ,  og  blive  eeosidigere  og  alsidigere ,  eftejrsom  dennei 
er  det.  IVlen  dette  kan,  som  Noget  der  er  begrundet  i  ydre  og| 
tilfældige  Onastændigheder,  ikke  omstyrte  Dannelsens  Væsen  somi 
almindeligt,  thi  hvad  enten  den  Tid,  hvori  Individuet  lever,  er 
bevæget  af  mange  og  forskjellige  ideelle  Anskuelser,  eller  be- 
herskes af  en  eneste  ideel  Fordring,  saa  bliver  Dannelsens  Op^ 
gave  dog  i  og.  for  sig  stedse  den  samm«>  nemlig  at  bringe  alle  de 
Realiteter,  hvormed  den  koofmer  iBerøving,  ind  i  Ideaiitetons  Kreds 
og  opfatte  dem  under  ideelle  Bestemmelser.  Vi  maao  for  destoi 
fuldstændigere  at  forstaae  dette  ^  ikke  oversee,  hvoriedes  del 
netop  er  denne  Idealitetens  og  Dannelsens  Enerne,  der  til  alle 
Tider  i  Historien  under  Kampen  for  en  ideel  Forotaaelae  al 
Realiteterne,  fra  det  ideelle  Synspunkt  af,  bar  gjennembrudt  d^ 
Skranker,  der  bemmede  Aanden,  og  aabnet  nye  Baner,  opstillet 
nye.  Idealer  for  det  aandeligø  Liv.  Usand  bliver  derimod  Dan- 
nelsen, saasnarl  den  bliver  utroe  mod  sit  Væsens  Almiindelighed, 
eiler  troør  at  have  Ret  til  vilkaarligt  at  slutte  sig  til  ^n  eokelt,i 
eUer.  maaskee  lil  et  Udvalg  af  ideelle  Interesser  og  at  gaae  op; 
deri,  og  at  benegte  de  andre  Ideers  Betydning  og  Berettigelse, 
som  om  Nogen  f.  Ex.  i  vore  Dage  vilde  anerkjende  Kirkeiis  Idee 
eller  Statens,  elier  Videnskabens^  eller  den  sociale  Samfunds- 
ordens Jdee,  og  frakjende  enhver  anden  ideel  Anskuelse  af 
Uvet  dens  Berettigelse  og  Værd.  Thi  en  saadan  Dannelse  vilde 
som  partiel  Dannelse  kun  være  et  partielt  aandeligi  Liv,  eller 
rettere  en  partiel  aandelig  Død.  Men  naar  det  ogsaa  her  gjal- 
der, at  Alle  ikke  J^unne  Alt,  og  at  Enhver  helst  skal  gjøre  det, 
som  han  nærmest  er  kaldet  til  at  gjøre,  saa  viser  sig  her  en 
nye.  og  anden  Begrændsning  af  Dannelsen,  en  reent  personlig  og 
individuel  Bbgrændsning,  der  dog  ligesaalldet  som  biin  Be- 
grændsning, der  ligger  i  Tiden,  i  Tidsalderen,  berører  selve 
Dannelsens  Væsen  men  kun  dens  Virksomhed  og  Resultater. 
Naturen  giver  de  forskjellige  Individuer  et  højst  forskjeliigt 
Maal  af  aandelige  Evner  og  Kræfter  og  kalder  saaledes  Nogi^ 


DeD  opdragende  Skole.  49 

til  en  større,  Andre  til  en  ringere  aandellg  Vjrkaorohed.    Den 
sætter  alterede  ved  Fødselea  nogle  Individuer  i  de  forreste  Ræk- 
ker af  Samfundslivet)    medens  den  trænger  andre  langt  tilbage 
blandt  den  store  Hob^  saa  at  den  snart  letter,   snart  vanskelig- 
gjør  Adgangen   til  Deelagtlghed   i   Livets   højere    Udvikling   og 
friere  Virksomhed.    Og  endelig  uddeler  Naturen  sine  Gaver  og 
GuDstfteviisDtnger,  ogsaa  under  løvrigt  lige  Vilkaar,  dog  i  et  saa 
forskjelligt  indbyrdes  Forbold,    eller    lader    den    ejue  aandelige 
Evne  i  den  Qrad.  have  Overvægten  over  de  andre,   at  den  der- 
ved ligesom    forud  bestemmer  Individuets  hele  aandelige  Ret- 
ning og  lader  den  Ene  fortrinsviis  udvikle  sig  og  tage  sin  Dan- 
nelse ad  Erkjendelsens.Vej,   lader  ham  bUve  Philosopb,  Lærd, 
Videnskabsmand,   Praktiker,   Forstandsmenneske,   medens   den 
teemmer  den  Anden  til  overvejende  at  uddanne  Følelsens  og 
Gemyttets  Side  og  lader  ham  blive  Kunstner,  Digter,  eller  leder 
hm   overhovedet   til   fortrinsviis  at  blive  et  Følelsesmenneske, 
eller  ovfervéjende  slutte  sig  til  Sædelighedens  og  Religiøsitetens 
Healer*  og   bestfæbe  sig  for  at  realisere  dem  paa  sig  selv  og  i 
Uvet,  hvad  enten  nu  hans  særegne  Evner  kalde   ham   til   at 
gjøre  dette  mest  ad  den  theoretiske  eller  mest  ad  den  praktiske 
Vej.    Men  medens  saaledes  den  almindelige  Dannelse  paa  en 
Maade  bliver  farvet  'og  ligesom  betinget  af  Individucrnes  Natur, 
eller  hvergang  bliver  en  personlig  og  individuel  Dannelse,  staaer 
dette  aldeles  ikke  i  Modsigelse  til  Opfattelsen  af  Dannelsen  som 
almindelig.      Thi   netop   fordi* Dannelsen  ikke   gaaer  ud  paa  at 
ophæve  eller  tilintetgjøre  Naturligheden,  men  paa  at  fuldkomme 
<len,   netop  derfor  bliver  Dannelsen  kun  da  sand,  naar  Enhver 
erhverver  den  paa  sin  ejendommeliøe  Maade,  eller  ligesom  paa 
Grundlaget  af  sine  særegne  naturlige  Forudsætninger.    Og  heller 
ikke  strider  dette  mod  Begrebet  af  Dannelsens  Almindelighed. 
Thi  Opgaven  bliver  hvergang  den  at  tage  det  hele  Individuum 
med,  og  ikke  blot  et  Brudstykke  af  ham*,  saaledes  som  Tilfældet 
Miver,  naar  f.  Ex.  den',  der  af  sin  Natur  fortrinsviis  drages  hen 
til  Tænkning,  Forskning,  Videnskab,    vilkaarligt  ligesom  sikkrer 
sig  i  Erkjendelsens  Sphære,  og,  idet  han  saaledes  bliver  mere 
og  mere  fremmed  for  de  såedelige  og  religiøse  Ideers  Kreds, 
og  mere   og  niere  ligegyldig  imod  og  skye  for  at  overtage  de 
Selvtugtens    og   Selvopdragelsens    Kampe    og   Selvfornægtelser, 
^^en  hvilke   han    aldrig    kan  lære  at  beherske   den   egoistiske 
Retning  i  sine  naturlige  Følelser,  Tilbøjeligheder,  Lyster,  Liden- 
skaber,  og  bringe  dem  til  at  underordne  sig  det  ideelle  Stand- 

TIdikr.  for  PMl.  og  Pcdag.    V.  4 


yl 


ynnkZé  føyrånnsv.  ^il-^^  et  lyztéfn  hery^fwuÉj  Fantiitiiiin> 
ae^ke.  der  af-^is^r  ait  •t«»t.  l^^r  ikke  kan  farffiin  ce  beir^g, 
iMMM  )t^  o^etlSiommetide .  «e  li^*»r  haM  et  BalDriict.  haM  et 
(OC^fl^rti^it  Lff  —  eo  partiel  DanneLie  o^  cb  povliei  aaadelig 
b»4.  O7  dette  er  paa  de«  aiuiea  Side  Mze  saa  fnhftatiimenl 
Titf;»wiet.  aaar  det  l!vliv.^inB,  der  fortnnsvua  af  sb  Xaftar  føler 
MjT  hea^razet  ti:  de  reiui^se  ForesLrJi^ers  oc  Uccrs  Kreds, 
afslctter  su  i  di^§e,  oe  nedeas  ham  svxifer  i  fr— mr  Følelser 
02  m^ftti^ke  Betrurtnhizer.  focsaonner  Ud^ikiiaseB  af  sin  For- 
jita»/is  M  FoTBufls  Emer.  i«let  haa  som  Falelseff— eikc  troer 
%iz  l^.reHi2H  til  at  foraete  Tankamzea.  Kaadskafcca^  Video- 
•åaben,  lote.l.>eat«ea.  Oesaa  her  er  kua  hain  Liv.  mea  halvt 
Døåj  of  tiitroda  for  det  enkelte  ideelle  Moaient^  der  er  kommet 
fod  i  Li^et  kon  en  osand  og  usand  Dannelse. 

4- 
%'i  fastholde  altsaa  at  Dannelsen,  skjønt  farvet  og  i  en. vis 
Forstand  betinget  og  begr^endset  baade  af  den  Tidsalder  og  del 
fndifidouni,  som  den  tilhører,  dog  stedse  er  almindelig  Dannelse, 
og  omfatter  det  hele  Menneske.  Men  jo  tydeligere  det  efter 
den  foregaaeode  Betragtning  er,  at  Dannelsen  er  Sekdannelse, 
Selviogt,  Self opdragelse,  destomere  indlysende  er  det  ogsaa,  at 
Dannelsen  som  saadan  ikke  nmiddelbart  falder  sammen  med 
Barnets  Opgave,  eller  ligefrem  kan  stilles  op  som  Skolens, 
Barneskolens  Formaal.  Til  at  gribes  af  Ideen  og  igjeo  at  gribe 
Ideen,  dertil  hører  Modenbed,  baade  aandelig  og  legemlig  Væxt 
og  Ldvoxetbed«  Men  naar  det  imidlertid  kan  indvendes  os,  at 
det  desuagtet  er  en  simpel  J^jendsgjeroing,  at  den  almindelige 
Sprogbrug  hjemler  en  Ret  til  at  bruge  Ordet  Dannelse  ogsaa 
om  Barnet,  eller  al  der  Intet  kan  være  til  Uinder  for,  i  Anaiogie 
med  saa  mange  andre  Tilfælde,  at  bruge  det  samme  Udtryk  i 
engere  og  videre,  eller  i  strængere  og  løsere  Forstand,  saa  er 
det  ikke  om  Ordet,  at  vi  ber  ville  rejse  en  Strid,  men  netop  om 
Forølaaelsen,  og  det,  vi  forlange  er  ikke,  at  man  skal  give  Slip 
paa  biint  Udtryk,  men  kun  at  man  med  rene  og  klare  Ord  skal 
sige,  i  hvad  Forstand  man  tager  det.  Saalænge  dette  staaer 
uafgjort  beo ,  og  det  er  Enhver-  tilladt  at  forstaae  det  paa  sin 
Maade  og  forbinde  sine  egne  reent  subjektive  Anskuelser  der- 
med;  kan  det  ikke  være  Andet,  end  at  en  saadan  Ubestemthed 
efterhaandeo  undergraver  den  faste  Erkjendelse  af  Dannelsens 
egentlige  Væsen ;  og  kaster  Skolen  ind  i  en  Ubestemthed  om 
sin  egen  Opgave,  der  nødvendigviis  maae  forvirre  og  svække 


I  Den  opdragende  Skole.  Sil- 

dens Virksomhed.  Men  at  denne  dobbelte  Frygt  ikke  er  ind- 
bildt, men  velbegrundet,  det  Vil  dfft  felgende 'Betragtning  yder- 
ligere godtgjøre.  Eflerat  vi  nemlig  hidtil  kun  have  betragtet 
selve  Dannelsens  Væsen ^  eller  ligesom  dens  Inderlighed,  saa 
slaaer  endnii  tilbage  Dannelsen  i  dens  ydre  Optræden,  ellef  med 
Hensyn  paa  åéi  Apparat  af  Erkjéhdelser,  Kandskafcer,  indsigter. 
Færdigheder,  hvormed  den  omgiver  sig.  Hvad  og  Hvormeget  af 
alt  delle  herer  i  Virkeligheden  med  til  Dannelse  som  en  nød- 
vendig Betingelse  for  samme?  Eller,  dersom  der  ogsaa  paa 
dette  DannelseQ&  Omra^de  møder  os  N^get^  »em  kaa  kaldes 
•almiadelig  Oaonelse«  og  vivkelig  ogsaa  bfiver  kaldt  saaledes^  i 
Mket  FarhoW  staaer  da  denne  til  det,  som  vi  i  det  Fore- 
gaaende  have  opstillet  som  den  almindelige  Dannelses  Væsen? 
Overalt  hvor  der  er  aandeligt  Liv  og  Virksomhed,  frera- 
Irøder  med  Nødvendighed  en  Stræben  efter  Erkjendelser,  Kuad«^ 
*laber,  Indsigter;  en  Stræben*,  der  i  al  Fald  hos  d«  roere  he* 
gavede  og  mere  energiske  Naturer  ikke  blot  gaaer  ud  paa  at 
gjøre  Individuel  dygtigt  til  det  særegne  Kald,  den  specielle  Op- 
gave, hvortil  han  efter  sin  Natur  nærmest  og  først  føler  sig 
headragety  inen  soip  o^j^aa  føler  ^n  Trang  til  at  komme  ud 
over  de  første  og  nærmeste  Forudsætningers  snævre  Kreds,  eller 
at  udvide,  udvikFe,  Uddanne  sine  Erkjendelser  og  Kundskaber 
ved  stedse  at  oplage  Mere  og  Mere  aif  det,  der  efterhaanden 
viser  sig  for  ham  som  nærmere  eller  fjernere  berørende,  mere 
eller  mindre  frentmend,^  haas  .eget  Kalds  interesser.  Men  me- 
(^«QS  denne  Striæhen,  son>  alt  bemærket,  er  fælleds  for  alt 
aandeMgl'  Liv  ag  ingenlunde  'forstrinsviis  tilhører  den  Dannede, 
i^el  jo  det  naturlige  Menneske  't  og  fot  sig  kan  have  baade 
here  aandelige  Evner  og  en  større  aandelig  Energie,  end 
(ieQDaQnecle,.saa  maae  vi  ikke  ov^rsee,  med  hvor  forskjellig  ea 
Charakter  denne  samme  Stræben  træder  frem  hos  den  Ene  og 
bos  den  Anden.     Thi    naar    den  hos  det  naturlige    Menneske 

ytlrer  sig 

(Her  er  en  Lakune;   et  andet  Brudstykke  vil  blive  meddeelt  i  følgende 


&2 


Amneldelse« 


s.  Rosing  engeUk-'daDsk  ordbog.    KbhvD.  1863. 

C.  Hornbeck  engelsk-dansk  håndordbog«    fibhvn.  1863. 

Jjen  første  fortjænte  nærmere  omtale,  end  jeg  kan  give*  Deus 
nojagtigbed  og  pålideligbed,  også  i  det  vanskeligste,  fagord,  fagud- 
tryk, er  noksom  bekendt,  og  bar  vundet  \  den  ny  udgave.  Den  er 
måske  den  eneste  virkelig  gode  danske  ordbog  til  noget  levende 
sprog.  Jeg  gentager  br  Kleiadorffs  ønske  (dagblad  4de  oct.  62), 
at  lærerne  vil  anbefale  den,  og  særlig  (på  grund  av  den  goile  med- 
fart, modersmålet  bar  fået)  fremfor  de  skadelige  tyske  håndordbøger. 

Den  finden  er  langtfra  av  samme  betydning,  men  gor  stærk 
brug  av  Rosings.  Hr  Hornbecks  ytringer  (i  den  dansk- engelske  del) 
vidner  derfor  ikke  just  om  skyldig  taknemlighed ,  ligesom  de  i  fier 
henseender  er  ilde  overlagte.  Det*  lyder  barnligt  at  rese  sig  av  at 
have  optaget  »talemåder«,  sammensætninger,  og  avledninger  som 
to  smoJce  tobacco^  to  go  to  sckool,  to  thruat  backf  to  aUend  to  maaSy 
wheatharvestf  wheatflour,  whelpUk^  wheezy^  o.  s.  v.,  6g  tilfoje  ved  hver: 
nhos  Rosing  intet  herom«.  Et  av  Rosings  fortrin  er  virkelig  skon- 
sombed  i  val  av  materiale.  Det  er  umuligt  at  gore  en  ordbog  fnld- 
staéndig  og.  fejlfri;  og  jeg  vil  ikke  engang  lægge  alt  for  Btor  vægt 
på  sligt  hos  H.  som  to  lay  in  vmt  (s.  550),  mpe  looimebog  (foBohen' 
tuch  læst  fejl),  undone  uavgjort  (ugjort  kan  indeslutte  uavgjort;  men 
det  gor  ikke  oversættelsen  god),  adding  (rettere:  athding)  ætling 
(vækker  falsk  etymologisk  forestilling) ;  m.  m.  R's  omhyggelige  sag- 
forklaringer taber  stadig  i  H^  gengivelse;  f.  ex.  R:  yawé  hudsygdom 
som  fra  Afrika  er  bleven  overført  til  Vestindien,  H:  yaw  slags  hudr 
sygdom  i  Vestindien,  oprindelig  i  Afrika;  to  tredl  ^tmu  B:^  holde 
geværet  i  bojre  bånd  med  kolben  nær  ved  jorden,  H :  hplde  geværet 
i  hojre  arm;  xerocollyrium  R:  tor  ojensalve,  H:  tort  ojenplaster. 
Noget  av  H*B  kunde  R  nok  misunde  ham,  som  »X  X  or  doitble  X 
en  fortræffelig  slags  porter«,  der  Yel  ikke  få&  på  Møn.  Agtelse  for- 
tjæner  H*8.  modtagelighed  for  rettelser  til  gavn  for  modersmålet;  den 
e.-d.  dels  »uregelmæssige«  verber  er  i  dexk  d.-e^  rettet  til  ^ar^gelrette. 

22  Maj  1863. 

JS.  Jessen, 


53 

Blandinger. 

Odysseen  2,  130—137. 
Af  ff.  P.  F.  Nuizhom. 

*APtiPo\  en  mai  Ia7»  dofttor  déxovaay  dnuaa^f 

Cfti«»  o  y'lj  Té^ytikå*  xaxoy  åé  fn  nokk'  dnoréyånf 
*Iiea(ii^^  ét  X*  avioi  iytay  dno  fniriita  néfii^ta^ 
ix  ydg  TOV  najgog  xaxa  nticofiWy  dkia  di  dtti/KOP 
diocit,  intå  fiijttig  OTvyéQcis  dgijaiT'  ågtpvi 
otxov  dniQXoftéyii'  yåfjttag  di  fjiot  ii  dy9g(dna>y 
ifffftrat'  Ss  01$  Tovroy  iyoi  nou  fiv&oy  åyi^fftå. 

Lektor  Thaasen  har  i  dette  Tidskrifts  4de  Aarg.  S.  95  flgg.  erlelæret  de 
i«  Halvvers  131—132 

nai^Q  d'ifLog  diXo^h  yaii/g 
Catt  o  y*  Jf  ri^ytixt 
for  uægte,  fordi  de  forekom  ham  uforstaaelige.    Da  du  Stedet  trods  de  frem- 
førte iDdvendinger  ikke  forekommer  mig  saa  vanskeligt,   og  da  ingen  Anden 
bar  taget  det  i  Forsvar,  tør  jeg  maaske  fremsætte  min  Opfattelse  for  enten  at 
sé  den   gendrevet  eller  ogsaa  have  Ret  til  fremdeles  at  følge  Overleveringen. 

Jeg  finder  det  vel  med  Lektor  T.  besynderligt  at  aige  om  en  Afdød,  at 
ban  ■  efter  at  være  død  er  paa  et  andet  Sted  af  Jordens  men  jeg  kan 
dog  nok  forstaa,  at  man  kan  sige  at  Odysseus  ^er  død  1  fremmede  Lande«. 
Jeg  oversætter  da  Stedet  saaledes:  »Min  Fader  lever  i  fremmede  Lande,  eller 
maaske  har  han  der  fundet  sin  Død«.  Nærede  jeg  Tvivl,  vilde  jeg  udstrækl^e 
den  ogsaa  til  Mentes'  Ord  1,  196: 

ov  ydq  nat  ré^yrjxiy  inl  x^^^*  ^^g  Odvffirtvg. 
Men  ogsaa  dette  Vers  finder  jeg  ganske  forstaaeligt:  »Thi  endnu  har  Odysseus 
iUe  fundet  sin  Død  her  paa  Jorden«.    De  to  St'eder  forsvare  og  forklare  hin- 
anden, saa  at  man  ikke  er  berettiget  til  at  forkaste  noget  af  dem,    hvis  de 
ellers  passe  i  deres  Sammenhæng.  « 

Men  det  er  netop  her,  Lektor  T.  sér  de  største  Vanskeligheder.  Thi  »i 
disse  her  behandlede  to  Halvvers  er  Telemach  uvis,  om  Faderen  lever  eller 
er  død.  Men  næsten  i  samme  Aandedræt,  v.  134,  forudsætter  han,  at  Faderen 
vil  komme  tilbage:  ix  yag  jov  nargog  xaxd  neiaofÅat*.  Lektoren  vil  nem- 
lig ikke  gaa  ind  paa  den  af  Nitzsch  og  Fåsi  antagne,  ogsaa  i  Scholierne  om- 
talte Forklaring,  at  rov  nargég  skal  betyde  Penelopes  Fader,  Ikarios;  thi  »i 
eo  Sætning,  hvor  Telemach  taler  om  sig  selv,  maa  'Faderen'  betyde  hans 
egen  Fader«,  altsaa  Odysseus,  der  jo  ikke  vil  kunne  tilføie  Telemachos  noget 
Ondt,  hvis  han  virkelig  er  død.  —  Hertil  maa  dog  bemærkes,  at  jov  nargog 
(•han,  Faderen«,  tov  er  demonstrativt  Pronomen}  naturlig  betyder  Penelope  s 
Pader,  naar  der  er  Tale  om  en  Fader,  der  skal  hævne  Penelopes  Bortjagelse. 

Hele  Stedet  oversætter  jeg  da  saaledes: 

•Antinoos!  Ikke  kan  jeg  støde  min  Moder  ud  af  Huset  mod  hendes 
Viilie.    Hun  har  jo  født  mig,  og.  hun  har  opfostret  mig,   medens  min  Fader 


54  1*^  NutzhorD. 

lever  i  Qerne  Lande  eller  ogsaa  der  har  fondet  sin  Død;  og  haardt  bliver 
det,  naar  jeg  skal  bøde  det  Meget  til  IkarioS;  hvis  jeg  nemlig  selv  (o:  uden 
Foranledning  fra  hendes  Side)  sender  min  Moder  bort.  Fra  ham,  Faderen, 
vil  jeg  jo  komme  til  at  lide  Ondt,  pg  Andet  vil  en  Guddom  sende  over  mig, 
naar  min  Moder  ved  Bortgangen  fra  Huset  har  hedet  til  de  forfærdelige 
Hævngudinder.  Ogsaa  høa  MeBD«^ene.viI  Jeg  møde  Uvillie,  saa  det  Ord  vil 
jeg  aldrig  udtale*. 

Der  er  endnu  ét  Punkt  i  denne  Oversættelse,  som  trænger  til  nærmere 
Omtale,  nemlig  Gengivelsen  af  åi  ved  det  danske  Ord  »medens«.  Lektor 
Thaasen  har  selv  hentydet  til  en  saadan  Forstaaelse,  Idet  han  berører,  at 
Sætningen  kunde  opfattes  som  en  Parenthes  foranlediget  ved  ii^gtUfs;  men 
han  har  ikke  gennemført  denne  Tanke. 

For  nu  at  vise  min  Oversættelses  Berettigelse  maa  jeg  anføre  nogle 
andre  Steder,  hvor  Indskudssætningen  med  dé  ganske  indtager  samme  Plads 
som  en  Conjunctionsbisætning. 

Den  første  Spire^  til  denne  Brug  sés  i  saadanne  Forbindelser  som 
3,  47  flgg.: 

fml  xal  TovToy  otojiÅa^  d&aydtoKny 
tv^sa^ak'  nayng  då  &€(Sy  j^ajcocff'  åy&gtano*  o.  s.  v. 
»Thi   ogsaa   denne,   tror  jeg,   beder  til  de  Udødelige  (alle  Mennesker  trænge 
jo  til  Gudernes  Hjælp);  men  han  er  den  Yngste,  derfor  har  jeg  givet  Bægeret 
først  til  dig.« 

Fra  denne  parenthetiske  Brug  sker  da  Overgangen  til  Steder  som  1,  119, 
hvor  det  om  Telemachos,  der  sér  Mentes,  hedder: 

fi^  d*  19-ifS  ngoS'VQoi.o  ^  yifitaaij^tj  d'  M  9v/li^ 
^tlyov  dri^å  S-vQf]fféy  Itfiardfjiiv'  iyyv&t  di  cidi 
X^ig*  ^^f  ds^iT€gijy. 
Vilde  man  her  oversætte:    »Han  gik  hen  mod  Indgangen,    og  han  harmedes 
i  sit  Sind  over,  at  den  Fremmede  stod  saa  længe  ved  Døren,  og,  da  han  var 
kommen  hen  til  ham,   rakte  ban  ham  Haanden«^    faar  man  en  besynderlig 
Sammenstilling  af  uensartede  Udsagn:    »Han  gik  derhen,    og  han  harmedes, 
og  han  rakte  ham  Haanden«..   Indskudssætningen  ys/uiffci^^tj  dé  ...  betegner 
den  Stemning,  under  hvilken  han  traadte  hen  til  den  Fremmede:    »Han  gik 
hen  mod  Indgangen,  harmfuld  over  at. . ,  og,  da  han  havde  naaet  ham,  rakte 
han  ham  Haanden .*■ 

En  saadan  Indskudssætnings  Modus  kan  paavirkes  af  den  Sætning,  den 
bestemmer,  og  saaledes  komme  til  at  staa  i  Imperativ,  selv  om  den  iki^c 
indeholder  en  Befaling  f.  Ex.  1,  337  flgg.: 

^tj/uttf  noXXtt  ydg  aXla  figoræy  S-slxnjgi^a  oldag , 

égy'  dydgcSv  w  d^icSy  t#,  t«  t*  xXsiovffiy  doi^doi' 

T<av  tv  yé  C(f>bv  dndt  nag^fÅfvog ,  ol  dt  ffiion^ 

olvov  TnyopjioV  ravTijg  d*  dnonavt'  doidrjs. 

Den  ligefremme  Oversættelse  (»Bu  skal  synge  en  af  de  andre  Sauge;  og  Bei- 

1erne    skulle  drikke  i  Taushed;,  men  med  denne  Sang  m?a  du  standse«)  er 

allerede  i  sin  Form  stødende,    da  et  Bud  til  Beilerne  stilles  ind  imellem  to 

Led  af  et  og  det  samme  Bud  til  Phemios;   og   i  Realiteten  bliver  den  endnu 

uheldigere,  da  Penelope  ingen  Miigt  havde  til  at  paabyde  Beilerne  Taushed,  og 

selv  om  hun  havde  den,  var  det  urimeligt  at  anvende  den,  da  de  allerede  i 


Odysseen  2,  130—137.  55 

Forveieo,  ndcn  Bad  fra  hende,  I  Taushed  lyttede  til  Sangeren,  saaledes  som 
der  staar  i  v.  325:  oi  då  atmnp  åim'  åxoiovui.  Stedet  maa  oversættes: 
•Syog  en  af  de  andre  Sange,  til  hvilken  Gæsterne  i  Taushed  kunne  lytte; 
men  hør  op  med  denne  sørgelige  Sang«. 

Omvendt  kunne  alige  Sætninger  med  di  sluttende  sig  som  andet  Led 
til  et  Participium  staa  i  Indicativ.    Sætningsforbindelser  som: 
å/Åif'l  di  fih¥  få¥ti&iiQig  ttyiir9Qis  tjytQé^oytQ 
fif&V  dyoQivotfiåiy  xaxo  di  if^åal  ffvacodofÅtvoi^  (17,  66) 
ere  ikke  sjældne. 

Noget  mere  stødes  vi,   naar  det  torste  Led  er  et  Ådjcctiv  som  3,  146: 
y^ntos'  ovds  ro  pd^^  S  oti  nkiatc^cn  (fÅtlkty* 
•Deo  Øaare,  aom  ikke  vidste,  at  hun  ikke  vilde  henhøre  dem«.  —  Men  mest 
afvigende  fra  vor  Udtryksmaade  hliver   det,   naar  det  Adjectiv,    der  danner 
første  Led,   er  føiet  til  et  Ord  i  Sætningen,   som   hverken  er  Subjekt  eller 
Objekt,  f.Ex.  9,  142—143: 

Jfy&a  TtartnléQ/iity  xai  rts  &t9S  ^yifiaytpiy 
réxra  då'  o^ffvaiiip^  ovdi  nQov<faiytT*  idic&aé, 
•Der  seilede  vi  ind,   og  en  Gud  viste  os  Veien  gennem  den  mørke  Nat,   og 
man  kunde  ikke  sé  foran  sig«,  er  aldeles  hforstaaeiigt.    Vi  maa  oversætte: 
•Gennem  Natten,  der  var  saa  mørk,    at  man  Intet  kunde  sé.«  —    Naar  det 
3,  248  flgg.  hedder: 

nois  f&ay'  Argtidiis  åVQv  XQiioty  UyafU/iiyioy; 
nov  MtyåkaoQ  itjy;  ..... 
f  ovx  "Aqyåoi  ^%y  '^;|f«MXOv,  dkka  np  ålkp 
nXdCti*  in'  dyl^QtonovSi  6  di  .^agcfjaag  xanmffyiy; 
maa  det    oversættes:    »Hvor  var  da  Menelaos?    Var  han  ikke  i  Aigos,   men 
flakkede  han  om  andetsteds  i  Verden,   siden   hin    saa   dristig  dræbte  hans 
Broder?« 

Endnu  maa  jeg  anføre  2,  312—313: 

$  o^X  ^^^1  ^^  ^^  ndgoå^ty  htigtri  nolka  xai  ioHné 
xjiifÅai*  ifÅtx^  fAyti4ft^Qts ,  iyuf  d'iu  yiimos  ^a; 
•Eller  er  det  ikke  nok,  at  I  ødede  mit  Gods  tilforn,  medens  jeg  endnu 
var  ung«.  Dette  Sted  er  aldeles  parallelt  med  vort  Sted.  di,  der  oprindelig 
betyder  •men«,  har  hos  Homer  antaget  Betydningen  •meden««;  har  da  i 
sin  Betydning  samme  Dobbelthed  som  i  ældre  Dansk  Ordet  »mens*,  der 
baade  svarer  til  vort  »men«  og  til  vort  »medens«.  Det  er  en  lignende  Dob- 
beltbed som  ved  de  Pronominer  og  pronominalske  Adverbier,  der  hos  Homer 
baade  bruges  som  Demonstrativer  og  som  Relativer;  Demonstrativsætninger 
stillede  parenthetisk  som  Indskud  i  den  fortløbende  Tale  blive  til  Relativ- 
satninger. 

Vende  vi  nu  tilbage  til  2,  131,  bliver  aitsaa  Meningen  den:  »Min  Moder 
har  født  mig,  og  hun  har  opfostret  mig,  medens  min  Fader  har  levet  I  frem- 
mede Lande  (eller  maaske  endog  er  død  der  borte) ,  saa  meget  Mere  skylder 
jeg  hende,  og  saa  meget  mindre  kan  jeg  vise  hende  bort  fra  mit  Hus«.  Jeg 
ser  intet  Skævt  i  den  Tanke«  og  jeg  tror.  Lektor  Thaasen  har  været  for  hur- 
tig til  at  fordømme  Stedet. 

Naar  Philologerne  støde  paa  Vanskeligheder  hos  andre  Forfattere  ere  de 
i  Regelen  villige  til  at  indrømme,  at  Feilen  kan  ligge  i  vor  mangelfulde  Op- 


56  V'  NutzhorD.    Odysseen  2,  130-137. 

fattelse  eller  ufaldstændige  Kundskab ;  men  Homers  Teit  betragtes  som  herre- 
løst Land,  hvor  man  frit  kan  gaa  paa  Jagt  efter  Interpolationer  og  Rhapsode- 
tilsætninger.  Det  Samme  viser  sig  ved  et  andet  af  Lektor  Thaasen  omtalt 
Sted,  II.  19,  374  filgg.,  hvor  det  hedder  om  Achilleus'  Sl^old: 

roø  <f'  åndytv9e  itéXac  yéytr'  j/vn  fui^fif' 
<as  d*  St*  åy  tx  néyréio  atlas  yavtpm  ^ayiiff 
xa$ofiéyoto  nvøés'  to  då  naéårap  vøo^'  i^§a<^ty 
ttnt&ju^  iy  ohnolifi'  tovf  &*  opx  iS^ikoyrag  atkkak 
nåyroy  in*  Ix^votvia  (ftikiay  annysp^t  <f.iqovftiy' 
Si  an*  ^Ax^klfjog  aaxsos  <rikas  al^ég*  txayty, 
G.  Hermann  finder  Stedet,  i  denne  Sammenhæng  meningsløst,  thi  det  Skjold, 
der  ligner  Maanen,    kan  ikke  tillige  sé  ud  som  et  Hyrdeblus  paa  Pjeltlet.  — 
Det  vilde  være  rigtig  bemærket  af  Hermann,  hvis  Maanen  altid  var  den  blege 
Nattevandrer.    Men  tit  er  det  anderledes. 

Wie  traurig  steigt  die  unvollkomne  Scheibe 
des  rothen  Monds  mit  spater  Gluth-heran. 
1  Ossians  Fingat  1ste  Sang  hedder  det: 

Og  som  Maanen,  naar  den  hæver  sig  fra  Havet,  Slyoldet  var. 
Det  er  et  Billede,  som  fører  os  nær  hen  til  den  græske  Digters  Ord. 
Kor  Fiskeren,  der  ude  fra  Havet  sér  Maanen  hæve  sig  bag  Fjeldet,  sér  det 
omtrent  ud  som  et  flammende  Baal,  og  vi  kunne  da  vel  forstaa,  at  den 
samme  Digter  først  sammenligner  Skjoldet  med  Maanen,  og  strax  efter  med 
et  Blus  paa  Sæteren,  som  Sømændene  øine  ude  fra  det  stormfulde  Hav. 


Philologisk  og  pædagogisk  Bibliographi  for  1862. 

Meddelt  af  K.  J.  Lyngby, 


A.    I  Danmark^   Norge  og  Srerig  udkonne  philologigke  og 
pædagogiske  Skrifter. 

1)    Nordiske  Sprog. 
(Grammatik,  Lexikographi,  samt  Literatur-  og  Culturhistorie  o.  s.  v.) 

Aars,  J.,  Old norsk  Formlære.    (Det  norske  Oldskriftselskabs  Samlinger.    ll.|> 

Christiania.     IV  +  92  S.  8. 
Arentzen,  K.,  og  St.  Thorsteinsson,  Nordisk  Mythologi.    2.  Opl.   Kbhvo. 

Steen.     124  S.  8.    64  Sk. 
Biskupasogur.     II,   1.     Kbhvn.     Det  isl.  literaire  Selskab.     (Gyldendal.) 

232  S.  8.     1  Rd. 
Bondesen,  N.  W.  T. ,  Exempelsamling  og  Grundrids  til  Brug  ved  den  første 

grammatiske  Undervisning    i  Modersmaalet.     2.   Opl.     Kbhvn.     Reitzel. 

54  S.  8.     24  Sk.. 


Philologisk  Qg  pædagogisk  Bibliographl  for^  1862.  57 

Ciao  s  en,  P.,  Kortfattet  Sprég-  og  RetskriTDiogsIftre  tU  Brag  ved  Ubdervti«^ 
oingen  i  Modersmaalet.     Kbhvn.    Steen.     32  S.  8.    20  Sk. 

Corpus  jaris  Sveo^Gotorum  antiqal.  Vol.  X.  Samling  af  Sverfges 
gamla  lagar/utgifven  af  G.  J.  S  ch  lyt  er.  Band.  10.  Konung  Magnus 
Erikssons  landslag.  Lund.  Schlyter.  4  +  GIV  -f  460  S.  4.  med 
2  tab.      For   subskr.  9  rd.  50  ore,    for  kopare  11  rd.  50  ore. 

Delsbomålet.  —  Upprånning  till  en  grammatik  for  Delsbomålet,  utglfven 
af  Helsinglands  Fornminne-sållskap.    Sodérhamn.  Landin.   56S.  8.  75  5re. 

Diplomatarium  Islaodicom.  Islenzkt  forabvéfasafn.  III.  Kbhva..  Dfit 
islandske  liter.  Selsk.    (Gyldendal.)     162  S.  8.    64.  St 

Dorph,  C,  Omrids  af  den  nordiske  Mythologie.  Til  Skolebrug.  4.  Opl. 
Kbhvn.    Thaarujp.    40  S.  8.     24  Sk. 

Ebrnstr5m,  J.  P.,   dfoingar  i  satslåra,  for  folkskolor.    Stockholm.    Hægg- 

strom.     24  S.  12.     26  ore. 
Eriksen,    A.  E.,   Om  Trældom   hos  Skandinaverne,   Fortsætt     (I  Nordisl 

Universitets-Tidskrift  VII.  4.  1861.   Upsala.    8.)    S.  8a--110. 

M-lexicon,  Nytt,  6fver  fråmmande  ord  1  svenska  språkct,  npptagande  dfver 

6000  ord,  jemte  deras  uttal  och  betydelse.   Uppl.  4.   Gøteborg.    Bonnier. 

231  S.   16.    1  rd. 
Hatobogen.    II,  ?.    Ghristianla.    Malling.   76  Sk. 
FoiJLesagn,   islandske.     Paa  Dansk  ved  G.  Andersen.    Kbhvn.    Gyldendal. 

270  S.  8.    indb.  1  Rd.  12  Sk. 
Folkeviser,  Danmarks  gamle,  udg.  af  Svend  Grundtvig.    III,  2.   Kbhvn. 

Samfandet  til  den  danske  Literaturs  Fremme.   1862.  S.385— OSS-f-^^VS. 
Fritzner,     J.,    Ordbog   over   det  gamle   norske-  Sprog.      2.    og   3.  Hefte. 

drekka — hrimdrlf.    Ghristiania.    Feilberg  éc  Landmark.    S.  97—288.    8. 

å  36  Sk. 
Fryiell,  A.,  Bidrag  til  Sveriges  litteratur-hlstoria.    9de  håftet.    Stockholm. 

Hierta.     2  +  120  S.  8.     1  Rd. 
~,  Ofnings-  och  exempelbok  for  inlårandet  af  ortografi,  etymologi  och  syntax 

enligt  svenska  spåklårans  tolfte  upplaga.  Stockholm.  Hierta.  79  S.  8.  50  ore. 
Funch,  CL,   J.  Rogind  og  B.  Warburg,    Dansk  Læsebog  for  de  lavere 

Klasser.    4.  Udg.    Kbhvn.    ReiUel.     372  S.  8.    indb.  1  Rd.  20  Sk. 

Oonnlaugs    saga   ormstungu.    Ved  O.  Rygh.     (Det  norske  Oldskrift- 

selskabs  Samlinger.   HL)    Ghristiania.    IV  +  120  S.  8. 
Heiberg,   Nordisk  Mythologie.     Paa  Dansk  udg.  af  G.  Winther.     Kbhvn. 

Philipsen.     294  S.  8.     1  Rd.  72  Sk. 
Holst,  H.  R,  Dansk  Retskrivningsordbog.    11.  og  12.  Lev.    Kbhvn.    Philipsen. 

64  4-  68  S.  8.     36  +  36  Sk.     (cpl.  4  Rd.  48  Sk.) 
Homiliebog,   gammel  norsk.      1ste  Hefte.     (Det  norske  Oldskriftselskabs 

Samlinger.   1.)    ChrlsUania.    S.  1—160.   8. 
J>8sen,  G.  A.  E.,  Undersøgelser  til  nordisk  oldlilstdrie.    Kbhvn.,    Schwartz. 

U  +  84  S.  8.     64  Sk. 
Knudsen,  K.,  Er  Norsk  det  samme  som  Dansk?   (Indbydelsesskrift  fra  Kri- 

stiania  Kathedralskole.)     168  S.  8. 
i^nnd,  G.  F.  V.,   Oldnordisk  ordfojningslære.     2.  og  3.  Hefte.     (Nord.  Old- 

skrifter  XXX.  og  XXXI.)     Kbhvn.     Gyldendal.     XX  +  S.  193^526.  8. 

1  Rd.  16  Sk.  +  1  Rd.  16  Sk.    (cpL  3  Rd.  48  Sk.) 

Undblad,  P.  S.  W.,  OfnSngar  i  svensk  råttskrifning  jemte  rdttstafningslåm. 
Uppl.  3.    Stockholm.    Porfatt     1  +  83  S.  8.    85  dre. 

Lyth,  J.  E.,  Schwedische  Grammatik,  nebst  einer  Aoswahl  prosalscher  und 
poelischer  Lesestucke,  mit  erlåuterndem  Worierbuche.  uppL  2.  Stock- 
holm.   Bonnier.     VHI  +  368  S.  8.    2  rd^  75  ore. 


58  Philologisk  og  pædagogisk  Bibliographi  for  1862. 

Meijerberg,  G.  J.,  Svensk  språklåra.    (Jppl.  3.    Goteborg.    Bonnier.    85  S 

8.    75  ore. 
Nilsson,  S.,  Skandinaviska  Nordens  ur-invAnare.   Upplaga  2.  och  3.,  Brons- 

åldern  I.     Uppl.  2.,    Bronsåldern  II.     Stockliolm.     Samson  &  Wallin 

2  S.,  54  S.  -f-  2  S..  S.  55—102,   med  pi.  1-5.     4.     2  rd.  5()  ore  -|- 

3  rd.  50  ore.    (6  rd«) 

Petersen,  N.  M.,   Historiske  fortællinger  om  Islændernes  færd  hjemme  o^ 

ude,     2.  bind.     2.  udg.     (Njals  Saga.)     Kbhvn.    Woldike.    364  S.  8 

1  Rd.  72  Sk. 
— .  Nordisk  mythologi.  2.  udg.  Kbhvn.  Schubothe.   1863.   16+441  S.  8.  3Rd 
Pettersson,  G.  Fr.,   Porsdk  till  lårobok  i  svenska  språket,  for  folkskolor 

Afd.  2.    R&ttskrifningslåra.     Falun.    Grftningsson.     72  S.  8.    b.  75  ore. 
Rietz,  J.  E.,  Ordbok  ofver  svenska  allmoge- språket.    Haft.  1 — 2  (A— Fors. 

Haft.  3.  {Forsk— Hamsa.)    Lund.    Gronholm.   XVl«f240S.  4.   2rd.  75dr< 

4  1  rd.  75  ore. 

Romanelll,  (P.  Larsen),  Dansk  Sproglære.    Til  Skolebrug.    Kbhvn.    Schu« 

bothe.     104  S.  8.    indb.  64  Sk. 
Samllngar  utgifna  af  svenska  fornskrift-sållskapet    Haft  38.    (Med  særskilt 

Titel:  Hellga  Birgittas  uppenbarel ser.   Efter  gamla  bandskrifter  utgifna 
'  af  G.  E.  K lemming.    Band.  IV.)    Stockholm.    211  S.  8.    3  rd.  60  ore. 
Selmer,  H.  P.,  De  nyeste  forsøg  paa  ea  forbedring  af  modearsmaalet   Kbhvn. 

Wroblewsky.     68  S.  8.    48  Sk. 
Svenska  fornskrift-sållskapets  allmånna  årsmote  1862.    Stockholm. 

Norstedt  <k  Soner.     16  S.  8. 
Tul  Ib  er  g,  H.  K.,    Svensk  råttskrivningslåra ,  stodd  på  vettenskaplig  grund. 

Lund.    Gleerup.     238  S.  8.     2  rå.  50  ore, 
W ersander,  L.  J.,  Vestgota  dialekten,  betraktad  i  forhåilande  till  fornspråket. 

I.     Akad.  disp.    Lund.     22  S.  8. 

2)    Græsk,  Latin  og  Østerlandsk. 
a)  Politisk  og  OuUur^HiHoriey  Mythologi  o.9*v.;  Orammatik  og  Lexikographi. 

Ahlin,  Z. ,  De  fabuiis  illis  Eurlpidea  et  Lidnerlana,  quarum  utraque  inscri- 

bitur  Medea.    Afh.  for  rektorat.     Kalmar.    IV  +  32  S.  8. 
Au  lin,  L.  A.  A.,  Grekisk  låsebok.   Upsala,  prof.  Arrhenli  fori.    10  +  1^^  ^ 

8.     1  rd.  50  ore. 
Berg.,  G.,  Græsk-dansk  Ordbog.   8.  Hefte.   Kbhvn.   Steen.    160  S.  8.    1  R<1- 
— ,  Græsk  Formlære  til  Skolebrug.    3.  Udg.  af  Schema  t.  gr.  Forml.    Kbhvn. 

Steen.     VID  -f  184  S.    indb.  1  Rd.  48  Sk. 
Broman,  A.  Th.,    Om   beskaffenheten  af  Romarnes   åidsta  natlonela  poesi. 

(I:   Redogorelse  for  Falu  h.  elementar-låroverk  år  1862.   Falun.)    4. 
Glansen,  J.,  Om  Roms  Ruiner  og  Bdhmeren  Hieronymf  Martyrdød,  to  Smaa- 

skrifter  fra  det  15de  Aarhundrede.    Kbhvn.    Gad.    66  S.  6.    40  Sk. 
Lindberg,  J.  G.,  Smaaskrifter.    Udgivne  af  L.  Helveg  og  N.  Lindberg.   Kbhvn. 

Schonberg.     336  S.  8.     1  Rd.  72  Sk. 
Linder,  G.  W.,  och  Walberg,   G.  A.,    Svenskt-greklakt  lexlkon.    Upsala. 

Schultz.     2  -h  536  S.  4.     8  rd.  25  ore. 
Madvig,  J.  N.,    Latinsk  Sproglære   til  Skolebrug.  '4de,    forbedrede  og  for- 
kortede Udg.    Kbhvn.     Gyldendal.     322  S.  8.     indb.  1  Rd.  40  Sk. 
Mehr,en,  A.  F.,   Syrien  og  Palæstina.    Studie  efter  en  arabisk  Geograph  fra 

Slutn.  af  d.  13.  og  Begynd,  af  d.  14.  Aarh.   Kbhvn.    Gad.    90  S.  4.   1  Rd. 
Nielsen,  E.  Frisenberg,  Den  antike  Skepticisme.   Kbhvn.  Woldike.  212 S. 8. 

1  Rd.  36  Sk. 
— ,    En  Sammenstilling   imellem  min  Afhandling:   Den  antike  Skepticisme, 


Philologlsk  og  psdBgogUk  Bibliographi  for  1862. 


og   Stollers   Skrift:    De    geeptteismo  commentatlo.     Kbhvn.     Woidike. 

28  S.  8.     16  Sk. 
Nielsen,  E.  Frisenberg,  Om  Hr.  F.  Nutzhorns  Beskyldninger  og  Aphorismer 

i  "philol.  Tidskr.«     Kbhvn.     Woldike.     U  S.  8.     12  Sk. 
Nutzhorn,.  F.,   E.  F.  Nielsens  Doctordispntats  med  særligt  Heasyn  til  Paa- 

standen  om  videnskabelig  Selvstændighed.  Kbhvn.  Reitzel.  48  S.  8.  36  Sk. 

Nosselt,  F.,  Grekernas  och  Romarnes  mytologi  for  bildade  låsare  framstålld. 

Ofversåttnlng   från  fjerde  upplagan  af  G.  Thomée    (med  en  titelgravyr 

och   66   afbildningar    i   litografi.)      H.   4^8.     Stockholm.     Svanstrom. 

S.  241—628.    8.     5  rd. 
Rnsén,  L.  E..  Om  betydelsen  och  bruket  af  modus  conjunetivns  i  greklska. 

språket.    Linkoping.     S.  1^20.    8. 
— ,   Synchronlstiska  tabeller  dfver   modus  conjunetivus  i  greklska  språket. 

Linkoping.     12  tabeller  fol.     3  rd. 
Setréus,  O.,  De  genitivo.    Afh.  for  rektorat,    llpsala.     26  S.  8. 
Save,  Hjalmar,   De  Åreopago  et  judiciis  heliasticls  apud  Athenienses  quae- 

stjones.    Akad.  disp.    Ups.    62  S.  8.  i 

YUander,  H.  E.,  Om  yokalforåndringarna  i  hebreiska  språket.    Akad.  dIsp. 

Lund.     25  S.  8. 

h)  Forfattere. 

Batracbomyomaobia,  quam  vejsibus  latiois . ejppessam  édidit  C.  A.  Fahl- 
crantz.    Akad.  disp.    Upsafø.    Edqui^  A  Becglund.    24  S;  8. 

Caesar,  De  bello  Gallico.  Iterum  rec.  J.  K.  Whitte.  Kbhvn.  Gyldendal. 
184  S.     8.    indb.  68  Sk. 

— .  Frigell,  A.,  Kommeotarler  till  Cæsar.  I.  Uppl.  2.  (Galliska  kriget. 
B.  1—4.)    Upsala.    Fojfatt.    VII  S.  4*  S.  1—80.    8,     1  rd. 

— .  Kommentarier  ofver  Galliska  kriget.  Ofvers&ttDing  af  J.  W.  TuUberg. 
Yeiyo.    Sodergren.    83  S.  12.    oO  ore. 

Cicero,  In  Catilinam  orationes  IT.  Utglfna  af  J.  Ruh«.  Malmd.  Crou- 
holm.     48  S.  8.    50  ore. 

— .  Orationes  selectæ  VIII.  Med  forklarande  anmårkningar  for  elementar- 
låroverken  utgifna  af  R.  Tornebladh.  Kalmar.  Almqvist  2  +  ^64 
+  114  S.  8.     2  rd.  50  ore. 

— .  Sidvall,  F.  W.  G.,  Epistolarum  Ciceroals  ad  Quintum  fratrem  iibri 
l:mi  prima,  suethice  reddita  adnotationibusque  illustrata.  Dlssertatio  I. 
Linkoping.     35  S.  8. 

Li  vi  i,  T.,  Hlstoriarum  Romanarum  Iibri  qul  supersunt  Ex  rec.  Mad  vi  g  ii 
edd.  J.  N.  Madvig  &  J.  L.  Ussing.  Vol.  II,  pars  1.  (II.  XXI-XXV).  Hafn. 
Gyldendal.     308  S.  8.     1  Rd.  24  Sk. 

Xala.  —  Olbers,  E.  G.  F.,  Nionde  och  Uonde  sångerna  af  Nala  och  Dama- 
yanti,  från  sanskrit  ofversatte  och  kommenterade.  Akad.  disp.  Lund. 
26  S.  8. 

Ovidil  metamorphoser,  ofversatta  af  G.  Adlerbeth,  utgifna  af  J.  Adler- 
beth.   Ny  upplaga.    Orebro.   Lindh.    XXII  +  399  S.  8.    3  rd.  50  ore. 

Propertlus.  —  Johansson,  M.,  Elegiæ.  quædam  Propertii  suetbicis  ver- 
sibus  expressæ.    Akad.  afb.    Upsala.    Edquist  &  Derglund.   34  S.  8. 

Quinctilianus.  —  Meyer,  F.  C.  G.,  Kommentarier  till  10.  bokens  forstå 
kapitel  af  M.  Fabii  Qvintiliani  Institutio  oratoria.  Akad.  disp.  Lund. 
64  S.  8. 

Salustiuf.  ^  Ostling,  N.,   De  elocUione  G.  Salustii  Crispi.    Akad.  afh. 

Upsala.    64  S.  8. 
Terentbes  Lystspil.    Overs,  af  H.  K.  Whitte.  (Adelphi.)  Randers.   Kbhvn. 

Schwartz.     80  S.  8.     48  Sk. 


60  Philologlsk  og  pædagogisk  Bibliographi  for  1862. 

Xenopbon.  —  Svedborg,  J..  Xenopbontis  de  republica  AtheDiensiun 
libellus  in  latinum  conversos  adnotationibusqae  instroctus.  Afb.  fdi 
lektorat.    Up«ala.    IV  +  31  S.  8. 

3)  Andre  ældre  og  nyere  Sprogs  Grammatik,  o.  s.  v. 

Belssel,  Cbr.,  Det  tyske  Sprogs  Formlære  i  sine  Grandtræk.  Kbbvi\ 
(Gyldendal.)   58  S.   8. 

— ,  og  F.  K.  Hviid,   Udvalg  af  dansk  Literatur  til  Stiiløvelser  (for  Engelsk 

Fransk  og  Tysk).    Ssteds.    VIII  -f-  192  S.     8. 
^Borring,  L.  S.,)  Albnm  littéraire  ou  nouveau  ohoix  de  lectures.    2.  parti^ 

Forfatteren.     360  S.  8.     1  Rd.  48  Sk. 

Bor  ring,  L.  S.,  Veiledoing  i  FraHIk  til  Skolebrug  og  Selvstudium,  indehold, 
tre  Noveller  med  Ordforkl.  til  Oversætt.  fra  Dansk  til  Fransk.  Kbhvo, 
Woldike.     144  S.  8.     60  Sk. 

Collin,  Z.,  An  essay  on  the  scoto-english.dialect.  I.  Akad.  disp.  Lund! 
85  S.  8.  I 

Fistaine/G.,    Engelsk  Parleur.     2.  Opl.    Kbhvn.     Philipsett.     212  S.  8\ 

indb.  1  Rd.  20  Sk.  ' 

Gregersen,  E.,  og  L.  S.  Borring.  Fransk- dansk  og  dansk-fransk  Haandi 

Ordbog.    Dansk-fransk  Deel.     Kbhva.    Steen.    708  S.  8.     1  Rd.  32  Sk< 

(Med  den  fransk-danske  Del  2  Rd.  24  Sk.) 
G  ro  ni  und,  S.  U.,  Lårobok  i  engelska  sprfiket,  efter  OIlendorflTs  nya  metod 

utarbetad.   Uppl.  8.    Stoekbolm.    Hæggstrom.    VI  +  502  S.  12.    h.  3  rd., 

b.  3  rd.  50  ore. 
—,  Lårobok  i  tyska  språket,  efter  Ollendorff's  nya  metod  utarbetad.    Del.  1^ 

UppL3.   Del.  2.   Stockholm.   Hæggstrom.    444 -f- 356  S.  1 2.   3rd. +2rd| 
— ,  Nyckel   till   lårobok  1   engelska   språket,    e(}er  Ollendorff's   nya   metod 

utarbetad.   Uppl.  2.   Stockholm.   Hæggstrom.    160  S.  12.   b.  trd.  25  orei 
~,  Nyckel  till  lårobok  i  tyska  språket,  efter  OIIendorff"a  nya  metod  utarbetad. 

Stockholm.    Hægg8tr5m.    315  S.  12.    h.  1  rd.  25  ore. 

Guinchard,  J.  J.,  Lårobok  i  franska  språket.    Del.  1.    Uppl.  7.    Stockholm. 

Brudin.    5  +  230  S.  8,  med  en  tab.    b.  2  rd.  25  ore. 
Herslow,  C.  C.  P.,  Sur  Torigine  de  Fesprit  analytique  des  langues  romanes. 

I.    Lund.     Berling.     56  S.  8. 
Hornbeck, C.,  Engelsk-dansk  og  dansk-engelsk Haand-Ordbog.  Kbhvn.  Hdst. 

Engeisk-dansk  Deel.     592  S.  8.     1  Rd.  32  Sk.    —   Dansk-engelsk  Deel. 

444  S.  8.     1  Rd.  32  Sk.  ~  Begge  Dele  sammen  2  Rd. 
Hultman,  H.  F.,  Observatioiies  nonnullæ  de  lingvæ  Angllcæ  accentu.   Disp. 

Kalmar.     10  S.  12. 
Janssen,  C.  E.,    Silamiut  ingerdlausiånik.   (Kort  Verdenshistorie  paa  Gron- 

landsk.)     Den   gronlandske   Mission.      (Vajsenhuset.)      1861.     136  S.  8. 

44  Sk. 

Larpent,  A.  H.  V.,  Franske  Stiilovelser  til  Brug  for  Mellemklasserne  og  de 
hoiere  Klasser.    Kbhvn.    Thaarup.    78  S.  8.    40  Sk. 

Lidfors  s,  W.  E.,  Beitråge  zur  Kenntniss  von  dem  Gebrauch  des  Konjunktivs 
im  Deutschen.  Aftr.  ur  Upsala  universitets  årsskrift  1862.  ilnnehåller 
derjemte  Lidforss,  W.  E.,  A  survey  of  the  english  conjugation.)  Upsala. 

45  -h  22  S.  8. 

Marlboe,  C.,  Engelsk  Elementarbog.  2.  Opl.  Udg.  af  W.  Mariboe.  Gyl- 
dendal.    1861.     70  S.  8.     36  Sk. 

Peschier,  A.,  Gauseries  Parisiennes.  En  f6r  ofning  i  franska  samtals- 
språket  nyttig  låsebok,  med  upplysande  noler  af  F.^Eimele.  Uppl.  2., 
Mversedd  och  råttad  af  L.  Paban.  Stockholm.  Bradin.  4  +  165  S. 
8-     I  rd.  25  ore. 


Philologisk  og  pftdagogUk  Biblingraphl  for  1862.  fil 

Petersen,  P.,  Om  Brugeo  af  de  apenoolige  Modi  i  Tydak.    (I  Metropolitan - 

skoleos  Program.)    30  S.    8. 
Pioetz,  C,  Syllabaire  franfais.    Begyndelsesgrunde  i  Fransk.    Oversat  efter 

4.  Opl.  af  C.  Hyllested.    Kbhvn.    Prior.     120  S.  8.    48  Sk. 
-,  Syllabaire  fran^ais.   Inledning  tili  franska  språketa  studium.   Fdr  svenøka 

skoler  bearbetad  af  H.  W.Stahl.  Stoekbolm.   Maass.   150S.  8.  b.  1  rd. 
Rung,  F.,  og  C,  Funch,  Det  tydske  Sprogs  Bdjningslacre.   (Omarbejdet  Udg. 

åf  F.  Rungs  «B6jnlngsfotmer».)    Kbbvn.    Reitsel.     116  S.  8.     84  Sk. 
Schema    til    den   tydsl^e  Grammatiks   Formlære.     S!   Opl.      Kbhvn.      Eibe. 

32  S.    20  Sk.  r 

Svensk   och    tysk    parl5r.      Uppl.   3.      Stockholm.     Bonnler.      327    S.    16. 

h.  1  rd.,  b.  1  rd.  23  ore. 
Oman,  V.  E. ,   An  efisay  on  the  constructiOD  in   tfae  engltsh  language.    I. 

Akad.  drap.     Orebro.    Lindb.     38  S.  8. 

4)  Pfledagogik  og  Sk&levæsen. 

Hvortil  trænglBr  den  lærde  Skole?  Et  pædagogisk  Fragment  af  A—4.   Kbhvn. 

Schwartz.     22  S.  8.     16  Sk. 
Linde,  A.  C.  P.,  Meddelelser  angaaende  Kjobenhavns  Universitet  og  de  lærde 

Skoler  i  Kgr.  Danmark  for  1849—56,   udg.  efter  Foranstaltn.  af  Min.  f. 

lUyke*  og^  UnderviiiniDgavæsenet     6.  Hefte.    .Sw^  Abadelni.     Kbhvnj 

Gyldendal.    318  S.  8.    3  Rd. 
Stromberg,   Th.,   lak^tageUer  ronndB  skoIvåsMidet  i  Tyskland.    (Aftr.  ur 

L.  Brom  ans  Redogérelse  fdr  elementer*  låroverken  i  Strengnås- oehEakilsr* 

tuna  under  låseåret  1861— 6i2.)  Strengnås.  •Strdmbarg  dk  Garlssoir^  SS'S.  4. 

(mad  7  tab.)    2. id. 
Westdahl,    C,   Bidrag  tili   Blekingaka   låroverbens   Mstoria.     Akad.  disp. 

Lund.    78  S.  8.  -  ;         j 

''  .        .        ■         j 

Tidskrift  for  Philologl  ogPædagdgik.    III,  *.  og  IV:  1  Æ  2.  S. 245-332 
&  1—174.  8.    Aarg.  å  4  Bft.*  3  Rd.    '     ' 

Tidskrift  ffir- Sveriges   Iftroverk.      t861.     Suppliementhafle.     ITpsWa.' 
EdquiSt.     S.  385—444  +  4  S.  8.    AargAngen  3  rd. 


lé    Ho  vjgtigite  i.  MMbre  Unde  idkiiBiM  phiMegiske  eg 
pmbg^giBke  ^kf tfteh 

1)    Tidskrifter   (pbilol.  og  pædagog). 

Archiv,  pådagog^ches,  hrsg.  v.  W.  Langbein.    4,  Jbrg.    10  Hfte.    Stettin. 

Muller.     8.    'n.  5  Rth.  10  ngr. 
Archiv  f.  d.  Studium  d<  n^ueren  Spracliien  u.Literaturen.  Hrsg.  v.  L,  Herrig. 

XXXI.  n.  XXXII,  å  4  Hfte.    BT8C<iwg.    We^terjpaann,    8.  A  n.  2  Rth. 
Denkraåler,  Forschungen  u.  Berichte  u.s.w.,  hrsg.  v.   E.Gerhard.   4  Hefte. 

Berlin.     Reimer.    4,  .  n.  4  Rth. 
Jahrbucherr  neue-,  f.  Pbilologie  u.  Pådagogik^   begrundet  v.  J.  C.  Jahn, 

hrsg.  V.   R.  Dietsch   u.  A.  Fleckeisen.     32.  Jhrg.     12  Hfte.     Leipzig. 

Teubner.    8.    n«  9  Rth. 

^oseum,  rheinisches,.  f,  Philologie.  Hrse.  v.  F.  G.  Welcker  u. 
F.  Ritschl.  N.  F.  XVH.  ihrg.  4  Hfte.  Fr^ikfort  a.  M.  Sauerlånder. 
8.  B.  4  Rth. 

^tiseum,   neues  Schweizerisches.     Ztscbr.  f.  d.  homanist  Studien   u. 


62  Pbiiologisk  og  pædagogisk  Bibiiographt  for  1862. 

d.  Gymklasialwésep ,   hrsg.   v.  O.  Ribbeck,  H.  Koch  ly  u.  A.    2.  Jhrg. 

12  Hefte.    Bern.    Daip.    8.    n.  2  Rth.  4  ngr. 
Philoiogus.    Ztsehrft.  f.  d.  klassische  Alterthum.   flrag.  v.  fi.  v.  Leutsch. 

19.  Jlirg.     4  Hfte.     Gdttingen.    Dieterich.    8.     n.  5  Rth. 
Rev  ae  ortentale  et  axnéricaine,  publiée  par  L.  de  Ros  ny.   Tome  6.   (Gompte 

rendu   de^   seances   de   la   Société   d'ethnographie.     2e  partie.)      Paris. 

Cfaailaniel.    380  *S.  8.     12  fi^.  50  x. 
TraDsactions    of  tbe   Philologica]   Society    1868.    Part  2.   aod   1860-^61. 

Part  2.    XXXVlXf  +  438  S.    8.    Berlin.    Asher.    å  o.  1  Rth.  15  ngr. 
Ztschrft.  f.  d.  Gymnasialwesen,  hrsg.  v.  J.  Mutzell.    XYl,- Jhrg.    12  Hfte. 

Berlin.    Enslin.    9.    n.  6  Rth. 

—  d.  deutschen  morgeni.  Gesellschaft,  hrsg.  u.  d.  Red.  des  Prof.  H. Brock- 

haus.    XVI.    4  Hfte.    Leipzig.    Brpckhaus.    8.    n.  4  Rth. 

—  f.  vergl.  spra^hforschung,  hrsg.  v.  A.  Kuhn.    XII.  Bd.     6  Hfte.    Berlin. 

Dummier.    8.    n.  3  Rth. 

.    Gesammtregister  zu  4.  el'stea  IQ  BåndeQ.    o.  1  Rth.  10  ngr. 

^  f.  die  psterr.  Gymnasien.    Red.:   J.  G,  Seidl,  H.  Bonitz,  J.  Mozart. 

Xlll.  Jhr^.    12  Hfte.    A^ien.    Gerold.    8.    n.  5  Rth.' TO  ngr. 

2)    Almmdelig  og  comparatjv  Sprogvidenskab. 

Benloew,  JL.,   De  q««hiues  cadactéres  du  langage  primitif.    Paris.    Franck. 

8.     I  fr.  50  c. 
^,  Reoherches  sur  Torigiiie  des  noms  de  nombre  |aphét!queS  et  sémiiiques. 

(Lti  å  Taoad^  des  inscr.  etc.  å  Paria.)    Parisi    1^1.    Franck.    €iessen. 
.     Rickeir.     l.Bl.^  Y1I»  1.08  «.  &    n-^e  ngr. 
Bopp,  F.,  Vergleichende  Grammatik  des  Sanskrit,  Send,  Armen.,  Griech., 

Latein.  etc<  >8.  Aufl.:  Ui,  2.    Beriin.  Dilmmlfa-.    18«K   S.  279-534.   8. 

Subsc-Pr.    n.  2  Rth.  (cplt:    Boglade-Pr.  n.  15  Rth.>     - 
Glark,  Tb.,  The  student's  handbook  of  comparative  grammar.    Applied  to 

tl^e  Sanskrit,  Zend,  ^re^,  Latin,  Goti^ic,.  Anglo-SaK^n,  and  finglish 

languages.    London.    Longman.     XII  -f-  336  S.    8.     7  s.  6  d. 
Gurti|i8,   Georg,    Philologie    upd   Sprachwissenschaft     AQtrittSjVorlesuogt 

gehalten  zu  Leipzig  am  30'.AprU  1862.  Leipzig,  Teuboer. .  24  S,  8.  6  ngr. 
L ath am,  R.  G.,  Elements  of  comparative  philology.  Walton.  806  S.  8.  21  s. 
Lewis,  G.  G.,  An  essay  on  the  origin  and  formation  of  the  Romance  languages. 

Gontaining  an  examination   of  M.  Raynouard's  theory  on  the  relation  of 

the  italian,  Spanish,  Provencai,  and  French  to  the  Latin.     2nd  edition. 

(IsteUdg.  IBM.)   LoBdObi  J^rkerv  Sbn,  aiMi.  Boovb.   Xll  •f>'290-6.  8. 
Michaelis,  G.,  Ueber  den  i}n|<9si3hie4. 4^r:  C4N»«onantes  tenues  u.  mediae  u. 

uber  die  (Jnterscheidung   des  ach-   u.  ich -Lautes.     Berlin.    Diimmler. 

34  S.  8.     n.  6  ngr. 
Pott,  A.  F.,  Doppelung  (Heduplikation,  Gemination)  als  eines  der  wichtigsten 

Bildungsmittel  der  Sprache,   beleuchtet   aus  Sprachcn   aller  Weltlheile. 
•     Lemgo.    Meyer.    IV  -f-  304  S.  8.     n.  2  Rth. 
Schleicher,  Aug.,   Compendiam  der  vergl eichen den  Grammatik  der  indo- 

germaoischen  Spraohen.  II.  Weimar.  Bdhlau.    S.  285^764.  8.  n.  3  Thlr. 

(cplt.  n.  5  Thlr.) 
Wackernagel,  W.,  Die  Lebensalter.   Ein  Beitrag  zur  vergleichenden  Sitten- 

uiid  Rechtsgesehiehte.    BaseL    Bahnmaler.    74  S.  8.    n»  28  ngr. 

3)    Græsk,  Latin  og  Østerlandsk, 

a)   QraramaL  og  lexih.  Skrifter. 

Avellana,  M.,  Arte  de  gramåtica  latina.    Quinta  edicion.    Madrid.   Sanchez. 
312  S.  8.    11  rs. 


PhilologUk  og  pædagogisk  Btbtiograj^hl  for  1^631  i$ 

Barb,  H.  A.,   Ueber  die  GonjdgatiOD  des  persfschen  Vérbnrns.    Wi^.    1861. 

Gcrold.     118' S.  8.     n.  1  Rth.  10  ngr. 
Benseler,  G.  E.,  Griechisch-deutsches  Schul-Worterbach  zu  Homer,  Herodot, 

Aeschylos,  Sopbocies  etc.  soweit  sie  in  Schulen  geieséD  werden.    2.  verb. 

Aufl.     Leipiig.     Teubner.     VI  -f  816  S.  8.     2  Rth. 
Benloew,  L.,  Précis  d'une  théorie  des  rhythmeft.    2e  partie.    Des  rbythmes 

grecs.     Paris.    Franck.    8.    4  fr. 
Bernhardy,  G.,  Paralipomena  syntaxls  graeoae.    Hallo.   Anton.   IV  +  T4  S. 

4.    24  ngr. 
Bohtlingk,   O.,  u.  R.  Roth,  Sanskrit -Worterbuch.     22.  n.  28.  Lfg.  (ell. 

4.  Thi.  t.  u.  2.  Lfg.).    4.    Sp.  1—320.    St.  Petep8burg>    i^ipsig.    Voaa« 

å  n.  n.   1  Rth. 
Brandes,  H.K.,  Die  Deagriech.$prache.   Lemgo.   Meyer.   240 S.  3.  n.  26 ngr. 
Curtius,    G.,    Grundzuge   der  griechischen  Etymologle.     2.'Thefl.    Leipzig. 

Teubner.    XVI  +  399  S.  8,  (å)  n.  2  Rth.  20  ngn  . 
~,  Griechische  SebalgraiDinati)^.    5.  Anfl.    Prag.    Tempsky.    XVI  -f  Sit  S. 

8.     21   ngr. 
Do  deri  el  n,    L. ,   De  adverblo  Homerioo   ndyx^f*     Progr.  aéad.     Erlangeit.' 

1861.    8  S.  4. 
Facciolati,  J.,  Aeg'.  Forcellini  et  J.  Farlanetti,  Lexicon  totius  latini- 

tatis,  curante  P.  GorradinL   Påse.  Vin.   Patavil.    (Venedig!  Ubrerla  alisr 

Fenice.)     (1.  Bd.  S.  497— 676.)    4.     (å)  n.  n;  26  Rth. 
Fingel,  Gast.,  Die  grammattscihen  Schulen  der  Araber.    Nach  den  Quellen 

bearbeitet.    I.Abth.  Die  Scholen  von  Basra  und  Knfa  UHd  die  gemischte 

Schnle.     Leipsig.     Brockhaus.    (1  Bl,  VI,  256  S,  8.).     (Abhandlungeo 

d.  D.  M.  G.  II.  Bd.  Nr.4}.    n.  2  Hlh.  A  i\gs. 
Forstem ann,  H.,  Bemerkungen  uber  den  Gebrauch  des  Artikels  be!  Homer. 

Gymn.-Pr.    Salzwedel  1861.    38  S.  4. 
Frennd,  G.,  Grand  dictionnaire  de  la  langue  latin«,  tradoH  et  augmcrité  par 

N.Theil.    9e  et  lOe  livr.    Paris.    Didot.    4.    å-T  fr. 
Georges,  K.  E.,  LBtein.*dei]tsches  u.  d.-iat.  Haoéworterbuch.    Lat.-d.  ThelK 

2.  Bd.     12.  Aufl.    Leipzig.     Hahn.     2134  Sp.  (å)  n.  1  Rth.  25  ngr. 
-,  Thesauros  der  classisdien  Latinitåt.    Ein  Schulworterbueh ,  '  m.  besond. 

Berucksicht.  der  lateio.  Stiiabgn.   Fortgesetat  von  G.Uuhlmann.   L  Bd. 

a.  Abtblg.     1.  Hålfte.     Leipzig  1861.     Brockhaus.     S^  l-*-800.     L^x.-8. 

n.  26  ngr.     (1,  l-m.  1.:   o.  2  Rth.  26  ngr.) 
Halm,  R.,  Anleitong  zum  Uebersetzen  aus  dem  Deittschen  ins  Grieehische. 

i.  Th.  2  Curse  u.  ,11.  Th.  2.  Qurs.    Munehen.    Lin^aqer.    \^t,  62.    8. 

l  Rth.  ISVa  ngr. 
Haag,  Hartin,   Ontiine  of  a  grammar  of  the  Zend   language..    Bombay. 

82  S.  8.     16  ah. 
Hirzel,  Ludw.,  Zur  beurtheilung  des  aeolischan  dia^ektes.    Leipzig.    HirzeL 

64  S.  8.     n.  10  ngr.  <  . 

Boltze,  F.  Gu.,  Syntaxis  priscorum  scriptormm  ixtinorinn  usque  adTeren- 

Uum.   Vol.  2.  (Finis.)  Leipzig,  Boltze.  XUl  +  ^96 S.  8.  (å)  2 Rlh.  7 V^ngr. 

Krebs,  J.  Ph.,  Antibarbarus  der  latein.  Sprache.  Anhang:  Kusåtze  u.  Be- 
richtlggn.  von  X.  A.  Ailgayer.  Frankfurt  a.  IL  Bronøer,  VIII -f  137  S. 
8.    n.  20  ngr. 

Uclair,  L.,  et  Mailfait,  Grammaixe  de  la  langne  låtihe.  Paris.  .  Belin. 
IV  -f-  220  S.  12.    Cart.    2  fr. 

Lobeck,  C.  A.,  Pathologiae  graeci  sermonis  elementa.  Pars  IL,  qua  cont. 
dissertationes  de  synaeresi,  diaeresi  et  crasl  deque  affectionibus  utrlnque 
mixtis.  de  proschematismo ,  de  apocope.  Kdnigsberg.  Gebr.  Bomtråger. 
XU  +  429  S.  8.    n.  2  Rth.  12  ngr.  (cplt.:  n.  6  Rth.) 

Kahabhasbya,   1.  e.  Great  commentary . by  Patanjali,  on  the  geammatical 


64  Philologisk  og  paei^gogUk  Bjbliographi  for  1862* 

apboriøms  of  Paniai;  with  its  commeDtary,  the  Bheshya-Pradlpa;    and 

the  commentary  thereun,  the  Bhashya  -  Pradipadyota.    Vol.  I.  containing 

the  Navahnika,  edlted  by  i.  R.  Ball  antyne.   Mirzapore.   808  S.  8.    63  sh. 
Mehler,  K.,  Grieksch  woordenboek  yoot  schoolgebruik.  2e  en  3eafl.  Sehoon- 

hoven,  v.  Nooten  1861.     S.  198-676  å  2  Sp.  8.  å  f.  1,25. 
Muller,  Fr,  Beitrage  zor  Lautlehre  der  armenlschen  Sprache.   (Af  Sitzungs- 

her.  1862  d.  k.  Akad.  d.  Wiss.)    Wien,    Gerold.     34  S.  8.    n.  4  ngr. 
-^,  Ueber  die.Sprache  der  Avgbånen  (Ri^to).   17  S.  8.  Wien.  Gerold.   3  ngr. 
— ,   Beitrage    zur    Lautlehre    der   neupersischen    Sprache.     Wien.      Gerold. 

27  S.  8.    5  ngr. 
Mdller,  H.  D.,  o.  J.  Lattmftnn,    GriechiBche  Formenléhre  f.  Gymnasien. 

Gottingen.   Vandenhoeck  A  Ruprecht.    1863.    VIII -f  136  S.  8.  n.  16  ngr. 
N61deke,   Th^.,   Ueber   die   Mundart  der  Mandfier.     Gdttingen.     DIeterich. 

80  S.  4.    I).  24  ngr. 
Ollendorf,  H.  G.,  Introduction  å  la  méthode  Ollendorf,  åppliquée  an  latin, 

on   la   déelinaUon  Utine  déteri»^ée»   acpompagnée  d'un  Traité  sur   le 

genre  des  substantifs.    Chez  l'auteur.     122  S.     12.     2  fr. 
Peieira,  A.»  Novo  methodo  d^  gramatica  latiaa  redozido  å  compendlo  para 

uso  das  escolas.  Vigesima  una  impressSo.    Paris.  Aiilaud,  Monion  et  Ce. 

96  S.  ,12.    1.  fr. 
Quiobevati  L.  —  Addenda  lexids  latinia  investigavit^  eolleglt,  digesait  £   Q- 

Paris.    Hachettø.    XI  +  334  S.  8.    7  fr.  50  c. 
^t  Thesaurus  poeticua  ILoguae  latinae  in  quo  nniTersa  vocabula  a  poetis 

latinU  uaurpata  collegit,  dlgessit,  explioavit. 
S^avelsberg, ,  J. ,   Quaestiones   lexilogicae  de  epithetis  Homericis  'tti&ijloc, 

'tntftrafos,  'acndcåoi^  'øNr«rd^    Aachen.    Benrath  å  Togelgesad'g  1861. 

16'  S.  '4.    n.  6  ngr. 
Schirlitz,    S.   C.,    Die    beilenistlschen ,    besonders    alexdndrld.    n.   øonst 

sohwierigen  Vetbalformen   im   grieeh.   N.  Testamente  alphabetlBch  ge- 

ordnet.    Erfurt    Otto.    XXIII  •+  215  S.  8.     1  Rth.  6  ngr. 
Se  bo  em  an  il,  G.  F.,  Anittiadversionum  ad  teterum  grammaficorum  doctri- 

nam  de  artioulo  I.  II.    Greifswald.    Eoeh.    15  -f  16  S.  4.  å  n.  6  ngr. 
Sommer,  E.,  Cours  complet  de  grammaire  gree^ue  å  Tusage  des  etablisse- 
ments d'instruetion  secondaire.  Paris.  Hachette.  VIII  4* '^  19  S.  8.  3  fr. 
Stein  thai,   H.,   Geschi«hte   der  Sprachwissenschaft   bei   den  Griecben    u. 

Romern  m.  besond.  Rucksicht  auf  die  Logik.   1.  Hålfte.  Berlin.  Dummier. 

384  S.  8.     n.  2  Rth. 
Storek,  Gu.,  De  declinåtione  nomlnum  in  linguft  paltca.    Grammaticæ  palicæ 

specimen  (1.)    Berolini  1858.     (Munster.    Brunn.)    40  S.  8.     12'  ngr. 
^,  Gasuum  in  Hngua  palicå  formatio  eomparata  cum  s&nscritae  linguae  ratione. 

Grammaticae  palicae  specimen  II.    Munster.   Brunn.    40  S.  8.    12  ngr. 
Thesaurusgraecae  linguae  ab  H.  Stephano  constructus.    Tertio  edidd. 

C.  B.  Hase,  Gu.  Dindorf  <k   L.  Dindorf.    Vol.  I.     Fase.  11.     Paris. 

Didot    Sp.  1601-^1920.     fol.  (å)  n.  3  Rth.  25  ngr. 
Vanfcek,  A.,   Latelnisches  Ucbungsbuch  f.  die  érste  CJasse  d.  osterreich. 

Gymnasien.   2.Aufl.   Prag.   Tempsky.    1863.  VIII  +  152  S.  8.    15  ngr. 
Wilkii,  G.  L.,  Glaviø  Nbvi  TesUmenti  philologUa..   Emendavit  G^  L.  W. 

Grimm.     Fase.  1.    Leipzig.    Arnold.     128  S.  8.    n.  20  ngr. 
Winckler,  9.  L.  W.,   Arablscfie  Spvachlehre  d.  tulgår-arabischen  Sprache. 

Leipzig.    Brockbaus.    XII  -|-  260  S.  8.    n.  1  Rth.  10  ngr. 

b)   PoUtiak  og  CtUtur-Bistorie,  Numismatik  o. «.  v. 
Abrens,  H.  L.,  DieG6ttin  Themis.    l.Abth.    Gymn.-Pr.    Hannover.   66  S.  8. 
Bach  o  fen,  I.  I.,  Das  Lykische  Volk  und  seineBedeutung  fur  die  Entwicklung 
des  Alterthums.   Freiburg  ImBr.   Herder.  1  Bl.  +  III  -f-  87  8.  8.    15  ngr. 


Pfailologisk  og  pædagogisk  Bibliograptii  for  1861  Ct5 

Bake,  i..  Over  Attisoh  staatsregt  Overgedrukt  uit  Verslagen  en  Hede- 
deellngeD  der  kon.  Akademie  v.  Weteneehappen.  Afdeellug  letterkunde. 
VI.    Amsterdam,  v.  d.  Post     14  S.  8.     f.  0,26, 

-,  Sehetiea  hypomnemata.   Yoi.  V.   Leiden.    Britl.   X  +  382  S.  8»  f.  3,75. 

Becker,  W.  A.,  Gallus  od.  romiscbe  Scenen  aus  der  Zeit  Augusts.    3.  Ausg. 

V.  W.  Rein.    3  Thle.   Leipzig.    Fleischer.    1863.    XXXIX  +  1030  S.  m. 

2  litb.  Tafeln  u.  27  eingedr.  Holzschn.     5  Rth.  15  ngr. 
Bernhardt,   Theod.,    Dlokletian    in  seinem  Verhåltnisse  za  den  Christen. 

Eine  geschichtl.  Untersuchg.     Bonn.    Cohen   u.  Sohn.     II  -h  63  S.  8. 

n.  10  ngr. 
Berohardy,  G.,    Grundriss  der  rom.  Literatur.    2  Abtheilgn.    4.  Bearheitg. 

Braunschweig.    Schwctschke  u.  S.    1.  Abthlg.    368  S.  8.    n.  4  Rth.  8  ngr. 
BoDstetten,  Ch.  V.,  Le  Latium  ancien  et  moderne.   Nouvelle  éd.    (1.  Udg. 

1806.)     Av.  un  carte.     (Geneve)    Cherbuliez.     12.     3  fr.  50  c. 
Brandis,  C.  A.,  Gescblcbte  der  Entwickelungen  der  grlechiscben  Philosophie 

and   ihrer  Nacbwirkungen   im  romiscben  Reiche.     1ste  grossere  Hålfte. 

Berlin.     G.  Reimer.  VIII  +  583  S.  8.     2  Rth.  15  ngr. 
Bnrsian,    Conr.,   Geographie  von  Griechenland.     1.  Band:   Das  nordlicbe 

Griechenland.   Mit  7  litbograph.  Taff.    Leipzig.    Teubner.    VIII  -f  384  S. 

8.     n.  2  Rth. 
Catalogue   des  objets  provenant   de  la  mission  de  Phénicie,   dirigée  par 

Ern.  Ren  ah.    Paris.    Michel  Levy  fréres.     35  S.  12.    50  c. 
CliassaDt,  L.  A.,  Dictionnalre  des  abréviatlons  latloes  et  franpaises  usitées 

dans    les  Inscriptions  lapidaires  et  métalliques,   les   manuscrlts  et   les 

chartes  du  moyen  åge.   2.  édit.   Paris.   Aubry.   LV  +  174  S.  8.   8  fr. 
— ,  Paléographie   des   chartes    et  des   manuscrits   du  Xle   au  XVIIe  siécle. 

5e  éd.    Av.  planches.    Paris.    Aubry.    8.    8  fr. 
Clinton,  II.  F.,  Fasti  Romani.   An  epitome  of  the  civil  and  literary  chrono- 

logy  of  Rome  and  Constantinople.    Oxford.    8.    7  sh.  6  d. 
Commaille,  A.,  Etude  d'hydrologie  ancienne,  ou  recherches  sur  les  eaux, 

les  aqueduc^,  les  bains,  les  thennes  et  les  fontalnes  de  Rome  å  Tépoque 

imperiale.    Paris.    Bailliére.    8.     1  fr.  25  c. 
Compte-rendu  de  la  commission  imperiale  archéologique  pour  l*année 

1859.    Avec  un  atlas.   St.-Pétersb.  1861.    (Leipzig.    Voss.)   XX  +  152  S. 

4.  m.  5  Kobbertavler  og  1  Chromolith.    n.  n.  ,5  Rth. 
pour  l'année  1860.    Avec  un  atlas.    St.-Pétersb.  1861.    XX  -f  112  S. 

4.  m.  5  Kobbertavler  og  1  Chromolith.    n.  n.  5  Rth. 
CoDze,  A. ,  Melische  Thongefasse.   fol.    (5  Stentavler  og  8  S.  Text.)  Leipzig. 

Breitkopf  éc  Hårtel.    n.  5' Rth. 
Oeimling,  K.  W.,  Die  Leleger.  Eine ethnograph.  Abhandlg.  Leipzig.  Teubner. 

XI  +  243  S.  8.    n.  1  Rth.  20  ngr. 
Desehamps,  A.,   De  la  discipline  bouddhique,  ses  développements  et  ses 

legendes.     Etudes  nouvelles   pour  servir  aox  travaux  de  Tapologétique 

chrétienne.     Paris.    Duprat.    8.     3  fr. 
Briou,  A.,  Rome  et  qes  impérlssables  graodeurs.   Limoges.  Barbou.    344  S. 

8.    4  Kobbere. 
Egger,   Émile,   Mémolres  de  lUtératnre  ancieone.     Paris.    Darand.    XXIII 

+  520  S.  8.     7  fr. 
Priedlånder,  L.,  Darstellungen  ans  der  Sittengeschichte  Roms  in  der  Zeit 

von  August  bis  zum  Assgange  der  Antonioe.     1.  Thi.    Leipzig.    Hirzel. 

1  BL,  VIII,  332  S.  8.     1  Rth.  25  ngr. 
**>,  Dissertatio    de    tribas>  Kbertorum   Caesarlanorum   titaiis.     Progr.  acad. 

Konigsberg  1861.     8  S.  4. 
Gerhard,  E.,  Etroskische  SpiegeL    IH.,  3.  4.  5.   Berlin.    Reimer.    1861.  62. 

(1.  Abth.  S.  97—242  m.  3  StenUvler.)     4.    å  n.  3  Rth. 

Tltfskr.  for  Phiiol.  og  Padtf.    V.  ^ 


66  Philologtsk  og  pædagogisk  BiMiø^røphl  for  1862. 

Gerhard,  E.,  Bie  Geburt  der  Kabiren  auf  eioem  etraskisclieii.  SpiegeL    (Af 

Ahhdlgn.  d.  k.  Akad.  d.  Wiss.  zu  Berlin  1861.)   BefUfi.   Pummier.    12  S. 

8.    Med  2  Kobbertavler.    cart.    i>.  15  RUi. 
^;   Thetis  und  Priumoie,  etruskischer  Spiegel  der  kai«erL  rusøiselien  Samøi^- 

Jung.    Auch  uber  Gråberidole  des  konigl.  Antiquariums.   XXIl.   Programm 

zum  Winckelmannsfest  der  archåologischen  Gesellschaft  z6  Berlin.    Nebst 

1  lithograph.  Tafel.    Berlin.    Hertz.     10  S.  4.     10  ngr. 
Gerlach,   Leop.,   Ilionens.    Archåologische  Plaudereien.     Zerbst    (Luppe.) 

91  S.  8.    n.  15  ngr. 
— ,   Choix   d'antiques   consérvées   au   chateau   et  an   Pantheon  de  Worlitz. 

Publiées   pour  la  premiere  fois.     1.  Heft.     Zerbst.    Luppe.    VI,    16  S., 

6  photograph.  Tavler.    4.     5  Rth. 
Gottling,  C.,  Commentariolum  alterum  de  monnmento Plataeensi.  Ind.  lectt. 

Jena.    (Bran.)    6  S.  4.     3  ngr.    (1.  2.:  6V4  nigr.) 
Grohmann,  J.  V.,  Apollo  Smintheus  u.  die  Bedeutg.  d.  Månsé  in  d.  Mytho- 
■  logie  d.  Indogermanen.     (Vorgeles,  in  d.  k.  bohm.  Ges.  d.  Wiss.)     Prag. 

Calve.    IV  +  87  S.  8.     n.  12  ngr. 
Haigneré,  D.,  Etude  sur  le  Portus  Itius  de  Jules  Gésar!     Réfutation  d'un 

mémoire  de  M.  F.  de  Saulcy.    Paris.     V«  Renouard.    8,     1  fr.  50  c. 
Haug,  Martin,  Essays  on  the  sacred  language,  ^ritings,  and  religion  of  the 

Parsees.     Bombay.     282  S.  8.     21  sh. 
Herbst,  W.,   Der  Abfall  Mytilenes  von  Athen  im  peloponnesischen  Kriege. 

Ein    Beitrag    zum    historischen    Verstandniss    des   Thukydides.      1.  Th. 

Gymn.-Pr.     Koln  1861.     24  §.  4. 
Herzog,  Ernst,  De  quibusdam  praetorum  Galliae  Narbonensis  municipalium 

inscripUonibus  dissertatio  historica.    Leipzig.  Teubner.    39  S.  8.  n.  IQ  ngr. 
Hultsch,  Fr.,  De  Damareteo  argenteo  Syracusanorum  nummo.  Osterprogramm 

der  Kreuzschule  in  Dresden.     36  S.  8, 
Hurtado,  José  y  Manuel  Oliver,  Munda  Pompejana.   Madrid.  Bailly-Bailliére. 

1861.     516  S.  4.  m.  2  lithogr.  Tavl.    30  rs. 
Kekulé,  Renardus,   De  fabula  Meleagrea.    Berlin  1861.    Calvary  u.  Gomp. 

55  S.  og  1  lith. 'Tavle.    8.     n.  15  ngr. 
Keller,  O.,   Untersuchungen  iiber  die  Geschichte   der  gnechi3cbeo  Fabel 

(Au8  dem  4ten  Supplementband  der  Jahrbucher  fur  class.  Philol.)  Leipzig. 

Teubner.    S.  309—418.    8.    n.  24  ngr. 
Kirchhoff,  Adph.,   Ueber  die  Ghronologie  der  attiscben  Volksbeschlusse  f. 

Methone.    Berlin.    Dummier.     52  S.  4.  m.  '^  Tavler,    n.  20  ngr. 
Kortegarn,  Arth.,  De  ta^ula  Archelai.    Dissertat.  inauguralis,    Accedit  tab. 

lithogr.    Bonn.    Marcus.    46  S.  og  1  litb.  Tavle.    4.     n.  25  ngr. 
Kruger,  Heinr.,  Der  Feldzug  des  Aelius  Gailus  nach  dem  glucklichen  Arabien 

unter  Kaiser  Augustus.    Wismar.    Hinstorff.     62  S.  8.     n.  12  ngr. 

Lassen,  G.,   Indiscbe  Alterthumskunde.   Anh.  zum  3.  u.  4..Bde.   Geschichte 

d.  cbines.  u.  arab.  Wissens  v.  Indien.     Leipzig.    Kittler.     IV  4~  ^^  ^' 

n.  24  ngr.    (I— IV.  og  Anh.:    n.  30  Rth.) 
Lange,  Ludw.,   Romisøhe  Alterthumer.   2.  Bd.   Der  Staatsalterthumer  2.  Th. 

Berlin.     Weidmann.     XII  +  619  S.  8.     n.  1  Rth.  10  ogr.   . 
Lenormant,  F.,   Recherches  archéologiqnes  å  Eleuflia   exécutées  dans  I^ 

cours  de  Tannée  1860  sous  les  auspices  des  ministéres  de  rinstroction 

publique  et  d*état.  Recueil  des  in  scriptions.  Paris.  Hachette.  420  8. 8.  lOfr. 
Lewis,  G.  G.,  An  historical  survey  of  the  astronomy  of  the  ancients.  London. 

V  +  527  S.  8.     15  s. 
Man  gold,  W.,   Julian   der  Abtrunnige.    Ein  Vortrag.    Stuttgart.    Franckb. 

27  S.  8.     8  ngr. 
Mer  i  val  e,  Gh.,  History  of  the  Romans  under  the  Empire.   VH  Vol.   London- 

Longman.    (1— IV.  4.  edit.    V— VI.   2.  edit.) 


Pbilologisk  og  psdagoglik  BiUiogni{fthl  for  1862.  67 

Meiger,  M.,  Die  romisehen  Sttiodenkaialer,  losebrifUm  und  Gefåststeropel 
im  MaximUian s-Museum  zu  iiugsbarg.  Mit  2  Uthograph.  Beilagen.  Augs- 
burg.     VIII  +  83  S.    8. 

Noiiiim«nti  dei  Mnseo  LateraBonse,  descritti  ed  iilustrati  da  Raffaelle 
Garrucci,  e  pubblieati  per  ordine  della  Santitå  di  postro  Signore  Papa 
Pio  IX.  2  Byid.  Rom  1861.  (1.  Bd.  Te^Lt:  120  S.  2.  Bd.:  51  Kobber- 
Uvier,  Royal-FoL)     36  Rth. 

Mordtmaii n,  A.  D.,  Die  AmaxoDen.  Hannover.  Hahn.  X -|- 136  S..  8.  n.  24  ngr. 

Newton,  G.  T.,  A  history  of  discoveries  at  Hatlcarnassos,  Gnidus  and  Bran- 
chidae.  By  G.  T.  Newton,  asslsted  by  R.  P.  Pul  Ian.  London.  Day  og 
Son.  (Vol.  I.  Piates:  97  lith.  Tavler  i  st.  Fol.  Vol.  II,  Part  I.  Text; 
XIV,  341  S.,  med  1  Kort  over  Kysten  af  Karlen,  2  Kobbertavler  og  talrige 
i  TexteD  trykte  Træsnit.) 

Nitzseh,  G.  W.,  Beltråge  2ur  Gescbiehte  der  epischen  Poosie  der  Griecheii. 
Leipzig.    Teobner.    VIII  -f  472  S.  8.    o.  3  Rtb. 

Oncken,  W.,  Isokrates  und  Athen.  Heidelberg.  Weiss.  VII,  151  S.  8. 
n.  25  ngr. 

Pallmann,   R.,    Die   Gescbiehte    der  Volkerwandening    von   der   Gothen- 

bekehrang  bis  zum  Tode  Alarich's  nach  den  Qnellen  dargestellt.    Gotha. 

F.  A.  Perthes.     1863.     1  Bl..  VIII,  332  S.  8.    1  Rth.  18  ngr. 
Paoly,   Aug.,   Real-Encyclopådie  der  classischen  Alterthumswissenschaft  in 

alphabetischer  Ordnung.    I.  Bd.     2te,  vdllig  umgearb.  Anfl.  heraosgeg. 

voH  W.  S.  Teuffel.    1.— 3.  Liefg.    Stuttgart.    Metaler.    VIII,  S.  1—480. 

8.     1  Tavle,    k  n.  16  ngr. 
Peter,  C.,  Studien  zur  rom.  Gescbiehte  m.  besond.  Beziehg.  auf  Th.  Mommsen. 

Gymn.-Pr.     Schulpfort.    1861.    68  S.  4. 

Revillout;  Les  families  politiques  d'Athénes  et  les  gentes  de  Rome.   Paris. 

Durand.    8.     1  fr. 
Ritter,  Maur.,   De  Diocletiano  novarura  in  republica  Institutionum  auctore 

commentatio.     Pars  I.    Bonn.     Cohen.    45  S.  8.     n.  10  ngr. 
Ross,  L. ,  Erinnerungen  u.  Mittheilungen  aus  Griechenland.    Mit  e.  Vorwort 

V.Otto  Jahn.  Berlin.  Gaertner.  1863.   XXXI  +  313  S.  8.  n.  1  Rth.  ISngr. 
Radorff,  A.  F.,   Ad  legem  Aciliam  de  pecuniis  repetuudis,  latam  anno  ab 

urhe  condita  631   vel  632.    Commentatio   lecta  in   consessu  acad.  reg. 

Berol.     Berlin.    DQmmler.     143  S.  4.     n.  t  Rth.  12  ngr. 

Sabatier,  A. ,   Description  générale  des  monnaies  byzantines  frappées  sous 

les  empereurs  d'Orient,  depuis  Arcadius  jusqu*å  la  prise  de  Constantixiople 

par  Mahomet  II.     Suite  et  complément  de  la  Description  historique  des 

monnaies  frappées  sous  Templre  romain,   par  H.  Cohen.    T.  1.    Paris. 

RoUin  et  Feuardent.    VII  +  330  S.  og  33  Kobbere.     8. 
Sambeth,   De  Romanorum  coloniis.    Part.  IL     (Progr.)     Tubingen.     Fues. 

24  S.  4.     n.  7  ngr. 
Schmidt' 8,  F.  W.,  hinterlassene  Forschungen  uber  noch  vorhandene  Reste 

von  den  Militairstrassen ,   Befestigungen ,  Aquåducten  etc.  der  Romer  in 

den   Rheiulanden.    Aus   den  Papieren  des  Verstorbenen    bearbeltet   von 
•    E.  Schmidt.     Hrsg.  V.  dem  Vereine  der  Alterthomsfrennde  im  Rhein- 

lande.     Mit  4  lith.  Taff.     (Abdr.  a.  d.  Jahrbucb.)     Bonn  1861.    Marcus. 

VI  +  228  S.  S.-  a.  1  Rth.  16  ngr. 
Semisch,  G.,  Julian  der Abtrtinnige.  Ein  Gharakterbiid.   Breslau.  Gosohorsky. 

II  4-  62  S.  8.     n.  10  ngr. 
Ttiierry,  Amédée,  Tableau  de  l'empire  romain,  depuLs  la  fondation  de  Rome 

jQsqu'å   la  fin  du  gotivernement  imperial   en  Occident.    Paris.    Didier. 

IV  -f  484  S.  8.     7  fr. 
Trolsfontaines,  A. ,   Antiquités  romaines  envisagées  au  point  de  vue  des 

institutions  politiques.     le  partie.     (Liége.)    Durand.    8.    4  fr. 


68  Philologi8k  og  pædagogisk  BiMiographi  for  \^% 

Volquardsen,  C.  R.,    Das  Dåtnonfum  des  Sokrates  u.  seine  Interpretea. 

Kiel.     Schroder.    72  S.  8,     n.  Wfi  ngr. 
Weber,  A.,    Die  vedischen  Nachrichten    von    den   naiatra   (Mondstationen). 

(AfÅbhdIgn.  d.  k.  Akad.d.Wiss.  za  Berlfn  1961).   2.  Th.  Berlin.  Dammler. 

133  S.  4.    n.  1  Rth.  10  ngr.     (1.2.:    n.  I  Rtb.  25  ngr.) 
Welcker,  F.  G..    Griechische  Gdtteriehre.    3.  Bd.  l.Lfg.    Gdttingen.    Diete- 

rich.    XXXII  +  233  S.  8.     n.  I  Rth.  10  ngr. 
Wilson,  H.-H.,   Essays  and  lectnres  on  the  religion  of  the  Hindns.     Col- 

lected  and  edited  by  R.  Rost.    In  ivo  volumes.    Vol.  II.:   Miscellaneous 

essays  and  lectures.    London.    Trubner.    416  S.  8. 
Zumpt,  G.  T.,  Annales  veterum  regnorum  et  populorum  imprimis  Boma- 

noram  3tium  edlti   ab  A.  W.  Zamptio.    Berlin.    Ddmmlér.    XXIII  + 

203  S.  8.     n.  1  Rth.  10  ngr. 
Ueberweg,  F.,  Grandriss  der  GeschlehU  der  Philosophie  der'vorchristlichen 

Zeit.    Berlin  1863.   Mittler  o.  Sohn.   V  +  194  S.  8.    n.  1  Rtfa.  6  ngr. 

c)   Forfattere  og  Texter, 

Afoob-Mansour-el-Tchalebi,  le  eheikh.    Fekh-el-Logat.    Sorte  de  die- 

tionnaire,  texte  arabe,  corrigé.  ponctué  et  publié  par  le  eheikh  Rochaid 

Dahdah.    Paris.     Challarael  ainé.    XVI  +  172  S.  8.     20  fr. 
Aiskhylos.   —    Quæ  supersunt  tragoediae.    11,1.     (Septem  contra  Tbebas. 

Rec.  H.  Weil.)    Giessen.     Ricker.    XX  +  127  S.  8.     n.  20  ngr. 
— .    Agamemnon.    IMit  Einleitg. ,    Uebersetsg.  u.  Erklårg.  aus  dem  Nachlass 

C.  F.  Y.  Någelsbach's   hrsg.  v.  F.  List.    Erlangen.     Blaesing.     1863. 

VII  -f  216  S.    n.  28  ngr. 
— .    Foss,  Bernh.,  De  loco  in  qao  Prometheus  apud  Aescfaylum  vinctus  sit. 

Acc.  tab.  lith.    Bonn.   Gohen  u.  Sohn.    1  Bl.  +  50  S.  8.    n.  12  ngr. 
— .    Heimsoeth,  F.,  Die  indirecte  Ueberlieferung  des  aeschylischen  Tcxtes. 

Ein  Nachtrag   zu  der  Schrift  ub.  die  Wiederherstellg.  der  Dramen  des 

Aeschylus,  zugleich  e.  Bericht  ub.  die  Aeschylus-Handschriften  in  Deutsch- 

land.     197  S.  8.    Bonn,     Cohen  u.  S.     n.  1  Rth.  6  ngr. 
Aristoteles.    —   Nobbe,   C.,    Codicum   Guelferbytani   et   Noriinbergensis 

scholia   graeca   ad   libr.  I.  isagoges  Nicomacheae    nunc   primum    edita. 

Gymn.-Progr.     Stargard.     18  S.  4. 
— .    De  anima  libri  III,  recensuitA.  Tor  strik.    Berlin.   Weidmann*.   XXXXIII, 

224  S.  8.     n.  1   Rth.  24  ngr. 
—.    Bonitz,  H.,  Aristotelische  Studien.    L    (Af  Abhandlgrt.  d.'Wien.  Akad.) 

Wien.    Gerold.     100  S.  8.    n.  15  ngr. 
— ,     Kym,   A.  L. ,   Die  Gotteslehre   des  Aristoteles   und  das  Christenthum. 

Ziirich.     Orell,  Fussli  u.  Go.     46  S.  8.    n.  10  ngr. 
— .    Vahlen,  J.,  Zur  Kritik  Aristotelischer  Schriften.    (Poetik  und  Rhetorik). 

Wien  1861.     Gerold,     92  S.  8.     n.  13  ngr. 
Augustini,  AureL,  ars  grammatica  breviata.  Editionem  in  Germanla  primam 

et  Romana  integriorem  apographo  codicis  Bruxellensis  usus  curavlt  Gar. 

Frid.  Weber.    Marburg  1861.    Elwert.     31  S.  4.     10  pgr. 
A  via  ni   fabulae  XXXXU   ad  Theodosium   ex   rec.    et  cum  iostr.  crit.  Gull. 

'Froehner.    Leipzig.    Teubner.    XII  -f  84  S.  12.    n,  12  ngr. 
B arges,  J.  J.  L.,  Papyrus  Égypto - Araméen  appatteaant  au  milsée  égyptien 

du  Louvre,  expliqaé  et  analyse  pour  la  premiere  lois.  ;Med  2  Tavler  A^ 

bildn.     Paris.     Duprat.     35  S.  4.     2  Rth. 
Becker,  Paul,    Ueber  e.  Sammlung  unedierter  Henkelinschrlften   aus  dem 

siidllchen  Rassland.    Leipzig.   Teubner.     52  $.  8.    n.  10  ngr. 
Benndorf,  O.,  De  anthologiæ  græcæ  epigrammatis ,  quæ  ad  artes  spectant. 

(Bonner  Doctordissertation.)  (Bonn.)  Leipzig.  Teubner.  75  S.  8.  n.  16  ngr. 
Bergmann,  R.,    De  inscrjptione  Cretensi  inedita,  qua  )eontinetur  foedus  a 


Rbiiologisk  og  p»dagogltk  BibUographl  (or  186^  69 

Gort^iia  et  Hi«rapytDiifl   cam  PriaD«i)ft  factnm.     GymaJ-^.    Branden«« 

burg  1861.     13  S.  4. 
Biblforura   Godex  Sinaitieus  Petropolitanus.  At.    Edidit  Gonst  Tischen- 

dorf.    4  vols.    (Petropoli.)    (Kejseren   af  Bustand   bortgiver  200  Exem- 

plarer,    omtr.  90  Exempl.  sælges  i  London  hos  Williams  &  Norgate  å 

34  £  10  s.) 
Catallus.  —  L.  Se  bw  al)  i  i   quaestionum  Gatulliaoamm  liber  1.    Giessen. 

Hicker.     1  Bl..  366  S.  8.     2  Bth. 
Cicero.    Opera  quae  supersunt  omnia  ex  recensione  J.  G.  Orellii.    Ed.  2. 

GontiDuay.  J.  G.  Balterns  et  G.  Halmius.    Zurich.    Orell,  FussH  & 

Comp.     Vol.  IV.     Pars  2.     VII  S.  -f  S.  927—1064.     8.     n.  18  ngr. 
-.    Opera    qoae   snpers.  omnla   cdd.  J.  G.  Balter,  G.  L.  Kays  er.     Edit. 

ster.    Vol.  4.  et  5.    (Orationes,  recogn.  G.  L.  Kayser.    fl.  III.).    Leipzig. 

T^achoiU.     XLII   +   460  S.. ,  XLft  +  473  S.    8.    å   18  ngr.     (1.— å.: 

2  Rth.  24  ngr.) 
-.    BrutBs.     F.  d.  Sohulgebr.  erkl.  v.  K.  W.  PiderH.    Le^^ig.    Tepbner. 

IV  +  282  S.  8.     22Va  ngr. 
.     Piderlt,   K.  W.,   Zur  KriUk  u.  Exeges^  v.  Giceros  Brutus  p.  IL 

Hanau.     (Leipzig.    Teubner.)    20  S.  4. .  o.  8  ngr. 
-.    Laelias.    F.  d.  Schuigebr.  erkl.  v.  G.  Lahmeyer.    Leipzig.    Teubner. 

VII  +  54  S.  8.     6  ngr. 
-.    HaloDi,  G.,   Beitråge  zur  Berichtigung  u.  Ergånznng  der  Giceronischen 

Fragmente.    Leipzig.    Teubner.     IV  +  *^  S.  8.    n.  8  ngr. 
Cornelias  Nepos.    Zom  Uebersetzen  aus  dem  Latein.  ins  Grlechische  f. 

obere  Gymnas.-Klassen  bearbeit  v.  R.  Volkmann.    Leipzig.    Teubner. 

X  +  126  S.  8.     15  Dgr. 
Corpus    inscTiptionum   latin arum    consUio   et  auctoritate  aeademiae 

litterarum  regiae  borussicae  editum.  Volumen  Imum;  adiectae  sunttabulae 

lithographae. 
1)  Inscriptiones   latinae  antiqulssijuae    ad   G.  Gaeseris   mortern; 

edidit  Theodorus  Mommsen,    Accedunt  elogia  claroruin  virorum  edita 

ab  eodem,  fasli  anni  luliani  editi  ab  eodem,  fasti  consulares  ad  a.  u.  c. 

DCGLXVI    editi    a   Guilelmo   Henzeno.      Berlin.     G.    Reimer.     1863. 

VI,  649  S.  fol.     16  Rth. 
2j  Priscae   latinitatis   monamenta   epigraphica   ad  archetyporum 

fidem  exemplis  lithographis  repraeaentata  edidit  F»  Rit sdh ellus.   Berlin. 

G.  Reimer.     1862.     VII  S.,  127  Sp.,  96  Tavler,  fol.     n,  30  Rth. 

Demosthenis  oraCiones  contra  Aesehinem  de  eorona  et  de  falsa  legatione. 
Rec.  J.  Th.  Voemelius.  Leipzig.  Teubner.  XXVIII  -f-  742  S.  8. 
n.  5  Rtb.  10  Bgr. 

Egger,  É. ,  Observations  sur  le  papyrus  grec  contenant  des  fragments  d'un 

orateur  inconnu.  .  Paris.    Durand.    4.     I  fr.  50  c. 
Euripides*  —  Hiriel,  Heinr.,  De  Euripidis  in  componendU  diverbiis  arte. 

(Dissertation.)  .Leipzig.    Hirzpi.     1  Bl.,  97  S,  8.     n.  15  ngr. 
-.    Petersen,   Eugen,    De  Philocteta  Euripjdea.     (Habilitationsskrift.)     Er- 

iangen.    Enke.     16  S.  8. 
~.    Schenkl,  K.,  Die  poJitischen  Anschauungen  des  Euripides.   Éin  Beitrag 

zur  griech.  Gulturgeschiehte.    Wien.    Gerold.     56  S.  8.    n.  8  ngr. 
~.    Schomann,  G.  F.,   Scholla  in  lonis  Euripideae  parodum.    Ind.  iectt. 

Greifswald.     1861/2.     16  S.  4. 
Eusebii  Pamphili  Onomastlcon  tirbium  et  loeorum  Sacræ  Scripturæ.   Græce 

cum  latina  Hieronymi  interprelatione  edid.  F.  Larsow  et  G.  Parthey. 

Aceedlt  Tabula  geographlca.   Berlin.    Nicolai.    XV  +  443  S.  8.    n.  3  Rth. 
Plorus.    —    Spe  n  g  el,    Leonh.,    Ueber   die  Geschichtsbficher   des   Florus. 

(1  Abhdlgn.   d:  bayer.  Akad.   d.  Wiss.)     Munohen    1861.     Franz.     34   S 

4.    17  ngr. 


70  Phll^logi^k  og  piBdagDglsk  BlbUographi  for  1862. 

FlAgel,  G.,  Mani,  se\M  Lehre  n.  selne  Sichriften.  Ans  dem  PthriBt  des 
Abii'lfaradsch  Nuhammad  ben  Ishak  al- Warråk,  bekannt  unter  dem 
Namen  Ibn  Abt  Ja'kibb  an-Nadim,  im  Text  nebat  Ueberaetig.,  Comnieiit. 
u.  Index.     Leipxig.    Brockbaus.     VIII  +  440  S.  8.     o.  3  Rth.  10  ogr. 

Gajus.  —  Pdschmaiin,  K.  M.,  Studien  zu  Gaias.  3.  Hf.  Leipzig.  Ross- 
berg.    16  S.  8.     n.  6  ngr. 

Grammatict  latinl  ex  recensione  H.  Kell  i  i.  IV,  1.  Leipzig.  TeubAer. 
n.  3  Rth.  20  ngr. 

Hegesippus  de  bello  Judaico.   Edid.  C  F.  Weber.    Fase.  5.  et  6.   Harburg. 

Elwert.    S.  221—328.  4.  å   15  ngr. 
Herculanepsium  Tolumlnum,  quae  supersunt,  coliectio  altera.    Tomus  I. 

fase.  1.    Neapel.    Detkea.     1861.    40  Kobbertavler.    fol.    u.  4  Rth. 

HerodotOB.    F.  d.  Schulgebr.  erkiårt  v.  K.  Abieht.   2.  Bd.:  Bochltl.u.lV. 

Leipzig.     Teubner.    IV  +  325  S.  8.     21  ngr. 
— .    Abieht,  C,  Gurae  Herodoteae.    Gynrø.-Pr.    Lfineborg.    16  S.  4. 
— .    G  las  sen,  J.,  Herodotus.  Lebensabriss.   Abweichungen 'selnes  loniscben 

Dialekts  vom  attlschen.   |Abdr.  aus  der  8.  Aufl.  v.  Jacébs  Attika.)    Jena. 

Frommann.     24  S.  8.     3  ngr. 
— .     Erkiårt  von  H.  Stein.     5.  Bd.    Bueh  VIII.  u.  IX.    Namenverzeichniss. 

Mit  2  Kårtchen  von  H.  Kiepert.    Berlin.    Weidmann.    262  S.  8.    18  ngr. 

(cplt.:    3  Rth.  UVs  ogr.) 
Hesiodos.    —    Petersen,    Ghr.,   Ursprung   und   Alter   der   Hesiodeischen 

Theogonie.  (Aus  d.  Osterprogramm  d.  Gymaasiums.)   Haaiburg.   Perthes^ 

Besser  åc  Mauke.    46  S.  4.     n.  15  ngr. 
Hesychii    Alexandrini    lexicon    post    Joannem    Albertum    fecensuit    Maur. 

Schmidt.     Vol.    iV.     Fase.    2.-^5.      Jena.     Mauke.     S.   73—360.     4. 

å  n.  20  ngr. 
Hippocratis  et  aliorum  medicc.  vett.  reliquiæ.    Ed.  F.  Ermerlns.   Vol.  II. 

Traj.  ad  R.     Kemlnk.    4  +  XCVIl  ^  908  S.   4.    f.  19,  80. 
Hitopadesa.     By  E.  Arnold.     Bombay.    296  S.  8.     12  sh. 
Homeros.  —  La  Roche,  J.,    Teit,  Zeichen  u.  Scbolien  d.  Gode^  Venetus 

zor  liias.    Wiesbaden.    Limbarth.    79  S.  8.  m.  2  Stentavler,    n.  20  ngr. 

Horatius  Fiaccus,  Q..  Garmina  recenønit  P.  Hofman  Peerikamp.     Ed. 

altera.    Amstelodamt.    Mulier.    XXXVI  +  416  S.  8.    f.  5,60. 
Hyperides.  — 'Westermann,  A.,   Index  graecitatis  Hyperideae.     Pars  5. 

Leipzig.    Durr.    16  S.  4.   6  ngr.  -^  Pars  6.   21  S.  4.   4Va  ogr.    (1.— 6: 

I  Rth.  4Vs  ngr.) 

I  s  00  rate.  Oeuvres  complétes.  Traduction,  par  le  duc  de  Clermont- 
Ton  n  er  re.    I.    Paris.    Didot.    8.    8  fr. 

Judas,  A.  G.,  Sur  un  tarif  de  taxes  pour  les  sacrlflces  en  iangue  punique, 
trouvé  k  Garthage  et  analogue  å  ceiui  de  Marseiite.  Paris.  Challamet.  8.  1  fr. 

Julii  Africani,  S.,  ^Ivfimddojt^  dyayQeKpi].  Recensult  J.Rntgers.  Lugd.- 
Bat.     Brill.     4,  X,  170  S.  8.     f.  2. 

Kathåsaritsågara.  Die  Mårchensammlung  des  Somadeva.  Buch  VI.  VII. 
Vin.  Herausgeg.  von  Herm.  Brockbaus.  Leipzig.  Broclshaus.  Il  -+- 
236  S.  8.     (Abhandlungen  der  D.M.G.     Bd.  II.  Nr.  5.)     n.  2  Rth. 

Kock,  Theod.,  Alkåos  und  Sappbo.    Berlin.  Weidmann.   98  S.  8.  n.  16  ngr. 

Liviu  s,  T.     Edidit  Martin  Hertz.    Vol.  III.   2  partes.     Ed.  stor.    Leipzig. 

Tauchnilz.    LXXIV  -f  472  S.  8,    å  6  ngr.    (I.-IU:   1  Rth.  18  ngr.) 
.    Udgave  i  16.   Vol.  11.   2  partea.    Ed.  ster.   Saminesteda.   GX  4-  688  S. 

å  7V>  ngr.    (1.  II.:    1  Rth.  3  ngr.) 
— .    Erkiårt  v.  Weissenborn.    8.  Bd.:  Buch  35.^38.    Berlin.   W«idmann. 

368  S.  8.     25  ngr. 


Philolqglsk  og  pædagogisk  Bibliographi  for  1862.  7f 

Lukiaaos.   ^  F.  Fritzsc^ius  rec.    Vol.  I.    Pars  2.    Rostock.    Leopold. 

X  +  2i2  S.  8.    n,  1  Rth.  20  ngr,      , 
— .     Ausgewåhlte  Schriften.  F.  d.  Schulgebr.  erkl.  v.X  Jakobit«.  L:  Traum. 

TiinoD,  Prometh^us,  Cbaron.   Leipfsig,   Tevibner.   IV  +  91  S.  8.   7V«Ugr. 

MiDQCii  Felicis,  M.,  Octavius.  Éd.  J.  Kay  s  er.  Paderbord.  Junfermann. 
1863.     68  S.  8.  .7»/».ngr. 

Nala.  —  Die  Geschichte  ^on  Nata.  Versr&cb '  einer  Henstellting  des  Textes 
von  Charles  BrUce.  Petersb.  Leipzig,  Voss  Ir  Comin.  XII  +  -47  S.  8. 
n.  n.  8  Sgr.     '  

Petronii  Arbitri  satirarum  reliquiae  ex  recensjone  Fr.  Bueclieléri.   Berlin. 

-Weidmånn.    L  -{-'  237  S,' S!    n.  1  Rlh.'24  ftgf. 
— .     Satirarum  reliquiae.    Berlin.    Weidqiann.    VIII  +  127  S..  8.    n.  12  ngr. 
Pbilostrate,  Apo4Ioflii:|6  de-Tyao^.  Tradui,t.du  grec,  avec  introduction,  par 

A.  Chas^ang.  >in8.     Didier.     XVI  +  496  S.  8.    7  fr. . 
Philostrati,  Flayii^  de  arte  gymna^tica  libellus^    Recognovit,  latine  red- 

didit,  iilustravit  C.  H.  VolcHmar.   Aurioh.   Spielmeyer.   VU  +  96  S.  8. 

n.  20  ngr.    .     ^  . 

Pindaros.  ~  Schmidt,  Leop.,  Pindar's  Leben  u.  Dichtung.  Bqnn.   M/ircus. 

VIII  4-  S32,S.  8.     n.  2  Rtb-  26  ngr. 
Platon.  —  Voiquardseji,  G.  R.,  Platoo's  Phådros.    Érste  Sohrift  Platon's. 

Kiel     Sqhroder.    VI  +  322  S,  8.    n.  I  Rth.  15  ngr, 
— .     Schone;  Rich.,   U^ber  Piatftik^s  Protagorasi     Eioi  Reitrag   lUr  Lisung 

der  platonischjBn  Frage.    Leipzig.     BrpitkopC  q.  HlirteL     1  BU,  IV,  99  ^. 

8.     18  ngr. 
Plautus.   —   Bergk,  Theod.,   De  locis  quibusdam  in  oomoediiB  Plautinis. 

Ind.  lectt.    Halje,    U  S.  4. 
Plutarchos.   -*-  Dobner«  Theod.,.  Quaestionum  :Pliitarchearum  part  Illia. 

Meissen.    Leipzig,  O.  Klemm.     68  S.  4.    n.  20  ngr.    •    > 
'^.     Klappy  Kerm.,..  De  vitafum.  PlntarchearbiA  auctoribtis  RamaAis  patt  I. 

Bonn.   Cohen  u;  Sohir.    85i  S.  8.   a.  10  ngr. 

Bamayana  i.  e.  Valmiki's  Ramayana;   ^Ith  the  commentary  of  Ragunatha, 

called  SatakjOti  Pravistaran?.    7  vols.    Poona.     1560  S,  4.    73  sh.  6  d. 
Rav  er  ty,  H.  G.,  Selections  from  the  poetry  of'the  Afghans,  from  the  16th  to 

the  19th  Century,  litterally  translated  from  the  original  Pus'hto.   London. 

Williams  and  N.    8..    16  sh.  .    . 

Ri  ise  hl,   Fr. ,   Priscae  iutinitatis  epigrapjkiicaei  sifppl.  1.     loe^t  t^bQla  lith. 

Bonn.    Marcus.     16  S.  fol.    n.  15  ngr.    . 
Roth,  Wilh.,  aus  Basel  (f  1860),  Leben  und  Erstllngssohriften.    Ans  seinem 

Nachlasse*    (Deri:  fixamen  llbri  de;  Atheniensium  Tepnblioa.}.  GMtiifgen. 

Dieterich.     120  S.  8.    n.  16  ngn     /  .  . 

Seneea.   -^   Hoche,   Max,   Die  Metra  dies  Tragiker«  Seqeca.    fiin  Beilrag 

zur  iatein.  MeUik.    Halle.    Bucbhdlg.d,  Wais^nhauses.    1  Bl.,  IV,  68  S. 

8.     15  ngr. 
Sophokles.  —  Hasselbach,  li.  F.  W.,   Sophokleiscbes.    Frankfurt  a.  M. 

1861.     Sauerlånder.    316  S.  8.     1  Rth.  10  ngr. 
— .     Meineke,   Aug.,   Beitråge  zur  philologiseben  Kritji^  der  Antigone  des 

Sophokles.    Berlin  1861.    Enslin.    1  Bl.«  54  S.  8.,    10  ngr. 
^.    RUschli  Fr.,  De  caotico  Sopbocleo  Oedipi  Colonei  Prooem.  aead.  Bonm 

Marcos.     14  S.  4.    n.  10  ngr. 
— .    Schmidt,  Fr.  W.>  De  ufoertate  oratlonis  Sophocleae.  pars  altera.    Neu« 

strelitz.     Barnewitz.     1  Bl.  -f  35  S.  4.     7V2  ngr. 
Spiegel,  F. ,   Die  altpersischen  Keilinscbriften.     Im  Grundtexte   m.  Ueber^ 

setzg.,   Grammatik   n.  Glossar.     Leipzig.     Eogelmann.    VII  4*  ^^^  S- 

8,    n.  3  Rth. 


t2  Philologisk  og  pædagogisk  BibliographI  for  186?. 

Suetotiius.  —  Éecker,  Gusrt.,   Quaestlones  criticae  de  C.  Suetoni!  Tran- 

quilli  de.  vita  Caesaram  libris  VIII.    (E  programmate  gymn.  Memelensis). 

Memel.    Nurmberger.    20  S.  4. 
Terence.    Théåtre  complet  de  Terence,    traduit  en  vers   par  de  Bell  o  y. 

Pari^.    Mi(jhel  Levy  fréres.     t2.     3  fr. 
Terenti  Varronis,  M.,  Eumenidam  reliquiae.    Rec.  Th,  Ro  ep  er.    Part.  111. 

Danzig.    Weber.    42  S.  4.    n.  15  ngr. 
Theophrasti   opera  quae  supers.  omnia.    Ex  recognltiofie  Fr.  Wimmer. 

Tom.  III.    Fragmenta  continens.   Leipzig.   Teubner.   XXXIU  +  $30  S.  8. 

24  ngr.    (cplt.:   2  Rth.) 
Thukydidés.    Erklårt  von  J.  Classen.   (I  Samml.  gr.  u.  lat.  Schriftsteller 

herausg.  v.  Haupt  und  Sauppe.)     1.  Rd.:    1.  Buch.     Berlin.    Weidmann. 

LXXXIV  +  266  S.  8.     22V2  ngr. 
— .    Recensult  J.  Gn.  Donaldson.     2  voll.    New-York  1861.    Philadelphia. 

Schåfer  <k  Koradi.    XXVIII  ^-  603  S.  16.    n.  1  Rth.  20  ngr. 
Xenophon.    HIstoria  graeca,  in  us.  schol.  emendar.  C.  G.  Gobet.   Amster* 

dam.     Muller.   ,VI  +  303  S.  12.    n.  20  ngr. 
— .    Memorablllen.    F.  d.  Schulgebr.  erkl.  y.  R.  Kuhner.   Leipzig.  TeUbner. 

X  +  214  S.     12  ngr. 
Vendidad   Sadé,    traduit   en    langue  huzvaresk  ou  pehlewie,    texte  auto- 

graphié  d'aprés   les  manuscrits  Zend-Pehiewls  de  la  Blbiioth.  impér.  de 

Paris,  et  publié  p.  la  prem.  fois  par  les  soinø  de  M.  Jules  Thonnelier. 

Llrraison  7.  et  8.   Paris.    Duprat.    fol. ,   hver  Lever.  20  fr. 
Vergill  Maronis,   P.,    opera  rec.  O.  Ribbeck.    Vol.  III.    Aeneidos  libri 

VIL-XII.    Leipzig.     Teubner.     449  S.  8.     n.  2  Rth.   20  ngr.    (1.— III.: 

n.  6  Rth.  28  ngr.) 
Wagener,  A.,   Inscriptions  Grecques  recueillies  en  Asie  Mineore.    (Extrail 

des  Mém.  cour.  et  des  sav.  étr.    XXX.    1861.)    Bruxelles.    IX  4-  47  S. 

4.  m.  8  Tavler. 
Webe.r»  A.,  Uéber  den  Vedakalender  Natoens  Jyotisbam.    (Aiu  den  Abfadlgn. 

der  k.  Akad.  d.  W.)   Berlin.   Dummier.    130  S.  4.    n.  t  Rth.  8  ngr. 

4)   Andre  ældre  og  nyere  Sprogs  Grammatik,  Lexikographi 
og  Litteratur. 

Ahlqulst,  A.,   Forschungen  auf  dem  Gebiete  der  Ural-Altaischen  Sprachen. 

l.Thl.    (Versuch  elner  Mokscha-Mordwinischen  Grammatik   nebst  Texten 

u.  Worterverzeichniss.)     St.  Petersburg   1861.     Leipzig.     Voss.     XI  -|- 

214  S.  8.    n.  D.  1  Rtb. 
Andeer,  P.  J. ,   Ueber  Ursprung   und  Geschlchfe  der  Rhaeto-Romaniscben 

Sprache.    Ghur.    Hitz.     1  Bl.,  V,  188  S.  8.     n.  16  ngr. 
Barth,  H.,   Sammlung  und  Bearbeitung  Gentra^Afrikanlscher  Vokabularien. 

1.  Abtb.    Gotha.    Perthes.    CX  +  141  S.  4.    n.  3  Rth.  20  ngr. 
Baudrimont,  A.,  Vocabulaire  de  la  langue  des  Bohémiens  habltant  les  pays 

basques  franpais.    (Bordeaux.)    Duprat.    8.    2  fr. 
Berthold   von    Regensburg.    Vollstandige  Ausgabe  selner  Predigten  ro. 

Anmerkgn.  u.  Worterbuch  von  Franz  Pfeiffer.    L  Bd.    V^ien.    Brau- 

muller.     XXXII  -f  2  Bl.  +  576  S.  8.     n.  4  Rth. 
Bonaparte,  le  prince  Louis  Lucien,  Langue  basque  et  langoes  flnnoises. 

London,  Williams  <fe  Norgate.    Paris,  Franck.    4.    25  fr. 
Brasseur    de    Bourboorg.      Grammaire   de   la   langue   quichée.     Paris. 

Bertrand.    8.    25  fr. 
Bruchstucke   mlttelniederlfindischer   Gedichte.     Herausgeg.  von  Hoff- 
mann  Yon    Fallers  leben.     (Horæ   Belgicæ.     Pars  XII.).     Hannover. 

G.  Rumpier.    64  S.     1  Træsnittavle.    8.    n.  12  ngr. 


Philologisk  og  psdBgoglsk  Bibliographi  for  1862.  73 

BmgBeh,  H.,  RecooU  des  monumeoU  égyptieni,  deoainés  6ur  Ueax.  En 
2  parties.  Partie  1.  Leipiig.  Hinrichs.  &0  StentaYler  i  4.  og  fol., 
IV  +  60  &  Text    4.    cart.    o.  8  Rtb. 

Ca]l«t,  P.  M.,  Glossaire  Vaudoi«.    {Lansanoe.)    Cfaerbuliez.     12.    4  fr. 
C  h  ab  as,  F.,   Mélanges  égyptologiqaes ,   comprenant  ooze  dissertations  sur 

dififérents  sujets.    Chalons  s.  S.    Pejuoslea.    (Paris.   Duprat.)    127  S.  S. 

m.  2  Kobbere.    8  fr.  50  c. 
Charencey,  H.  de,  La  langae  basque  et  les  idiomes  de  rOaral.    ler  fase. 

Stracture  grainmalicale  et  décliDaisoos.   Paris.  Cbailamel.   8.   2  fr.  50  c. 
Ghinese  classics.    With  a  translation.    By  J.  Legge.    In  Tvis.    Canton. 

8.  —   I.  Confucian  analects.    526  S.    42  sh.  —  II.  Works  of  Meneins. 

634  S.     42  sb. 
Christmann,  Aeib.,  Theologumenon  poetarum  lyricornm  theotiseoriim  saec. 

XII.  et  XIII.  selecta  capita.    K^nigsberg.    38  S.  8. 
Confucius  etMenclua.    Les  quatre  livres  de  pbllosophie  >moraIe  et  poli- 

tique  de  la  Chine,  tradnits  du  cbinois  par  M.  G.  Pauthier.   Paris.   Char- 

pentler.     12.    3  fr.  50  c. 

Dietrich,  F.,  De  inscriptionibus  duabos  runicis  ad  Gothorum  geotem  relatia. 
Marburg.    Elwert.    20  S.  4.  m.  1  Stentavle.    8  ngr. 

— ,  Die  Blekinger  Inschriften,  der  Stein  von  Tune  und  andere  deutsche 
Runen  lo  Skandinavien  entziffert  u.  erlautert.  flfit  1  Schrifttafel.  Mar- 
burg.   Elwert.     1863.    36  S.  4.     12  ngr. 

D  i  e  z ,  Frdr.,  Etymologisches  Worterbuch  der  romanischen  Sprachen.  2  Thlo. 
2.  verb.  u.  verm.  Aufl.  Bonn.  Marcus.  1861—62.  XXXJI  +  448  + 
474  S.  8.    n.  4  Rth.l5  ngr. 

Dillmann,  G.  F.  A.,  Lexicon  Itnguae  aethiopicae.  Pars  prior.  Leipzig. 
Wetgel.     686  S.  4.     n.  12  Rth. 

Esopns  von  Burkhard  Waldis.  (Første  Gang  trykt  1 548.)  Herausgegeben 
u.  mit  Erlåuterungen  versehen  von  H.  Kurz.  2  Thle.  Leipzig.  Weber. 
XLVtll,  422;  320,  230  S.  8.    (I>eutsche  Bi!bHoth.  1.  u.  II.  Bd.)   n.  4  Rth. 

Feifalik,   J..   Studien   zur  Geschlchte   der  altbohniischen  Llteratur.     VIL 

(Af  Sitzgsber.  1861  d.  k.  Akad.  d.  Wiss.)   Wien  1861.    Gerold.    40  S.  8. 

n.  n.  6  ngr. 
— ,    Untersocfaungen  ub.  altbohmische  Vers-  u.  Reimkunst    Wien.    Gerold. 

66  S.  8,    n.  9  ngr. 
Fijmenich-Richartz,  Germaniens  Volkerstimmen.   111,8.   Berlin.   Schle- 

Singer.    S.  561—640.    4.    n.  15  ngr. 

Ganeval,  L.,  Grammalre  raisonnée  de  la  laogue  frangalse.   V  4-  275  S.  8. 

Paris.    Durand.    3  fr. 
G  e n«  8 i 8  und  E k od  u s  nach  der  Milstater  Hand&chrift  herau^eg.  v.  J.  D 1  e m e r. 

Wien.    Gerold.    I.  Bd. :  Einleitung  u.  Text:  VIU  +  1  BL  -f-  XL  H-  168  S.  8. 

ILBd.:  Anmerkungen  und  Worterbuch :  IV -f  288  S.  8.   n.  4  Rth.  15  ngr. 
Godefroy,  Fr.,  Lexique  comparé  de  la  langue  de  Gorneille  et  de  la  langue 

du  XVU«  siécle   en  general.    2  voll.    Paris.    Didier.    GXXIII  +  880  S. 

8.     15  fr. 
Grein,  C.  W.  M.,  Ablaut,  Reduplication  u.  secundaire  Wuraeln  der  starken 

Verba  Im  Deutschen.    Gdttingen.    Wigand.    76  S.  8.    n.  20  ngr. 
G  ri  mm,  J.  u.  W.,  Deutsches  worterbuch.    III,  6—8  (ewig— forscbe).   Leipzig. 

Hirzel.     1861—62.     VIU  S.  +  Sp.  1201—1904.    4.    å  n.  20  ngr. 

d'Hargues,  F.,  Die  deutache  Orthographi«  im  19.Jahrhundert  Eine  histor. 
Darlegung  ond  Beurtheilung  der  vorschiedenen  Forderungen  oach  Hm- 
gestaltung  der  deutschen  Ortbographie.  Zur  Orientirong  furScfaulmånner. 
Berlin.    Th.  Enslin.    III,  156  S.  8.    n.  20  ngr. 

Hervey-Saint-Denis.      Poésies    de   Tépoque   des   Thang   (VII«,  VIII«  et 


74  Philologlsk  og  pædagogisk  Bibliographi  for  1862. 

IX«  siedes  de  notre  ére),  traduites  du  cfalnois,  avec  une  etude  sur  Fart 

poétique  en  Ghine.     Paris.    Amyot    8.    7  fr. 
Heyne,  Mor-,  Kurze  Grammatik  der  altgermanischen  Sprachståmme.   l.Thl. 

(Laut-   und  Flexionslehre.)     Paderborn.     Schdningh.     X  +  342  S.   S. 

D.  1  Rth.  10  ngr. 
History  of  Zaneka,  being,  according  to  the  Boodhistio  faith,  one  of  the  pre- 

existences  of  Gautama.    In  Burmese  language.   Rangoon.    192  S.  12.  6  sb. 
Hjelm,  Lipmanson,  Witcomb  och  Fischer,   Ny  handbok  for  samtals- 

ofningar  i  danska,  sven^ka,  engelska  och  tyska  språken.    Berlin.     Behr. 

XVI  4-  473  S.  16.     cart.     25  ngr. 
Hunfalvy,  P.,  Finn  Olvaso-konyv.   (Finsk  Læsebog.)    I.    Pest.    Det  ungarske 

Akademis  Forlag.     1861.     580  S.  8. 

Ibn  Kutlubugd.  —  Flugel»G.,  Die  Krone  der Lebensbeschreibungen,  ent- 

haltend  die  Classen  der  HaneQten  von  Zein^d-din  Kåsim  Ibn  Kutlubuga. 

Zum  ersten  Mal   herausgeg.    (Abhandl.  f.  die  Kunde  des  Morgenlandes. 

II.  Bd.  Nr.  3.)    Leipzig.     Brockhaus.    XVI  +  192  S.  8.     n.  2  Rth. 
Ka  Moolelo  hawaii.   Histoire  de  Tarcbipel  ha^aiien  (iies  Sandwich).   Texte 

et  traduction,  par  Jules  Remy  (Lipalani).   Paris.    Franck.    12.    12  fr. 
Kappes,  G.,    Lehr-  und  Uebungsbuch   der  spanischen   Sprache.    Dresden. 

Ehlermann.    X  +  380  S.  8.     n.  1  Rth. 
Kehrein,  J.,  Volkssprache  und  Volkssitte  im  Herzogthum  Nassau.    Weilburc 

1860—62.    Lanz.     1.  Bd.:    1  Bl.,  XII,  464  S.;    II.  Bd.:    296  S.  u.  Naeh- 

tråge  64  S.  8.     2  Rth.  15  ngr. 
Koberstein,  A.,  Laut-  und  Flexionslehre  d.  mittelhochdeutschen  u.  d.  neu- 

hochdeutschen  Sprache  in  ihren  Grundzugen.  .Zum  Gebrauch  auf  Gym- 

nasien.   Halle.   Buchhandlg.  des  Waisenhauses.   VI -f  80  S.  8.    n.  12  ngr. 

L ath am,  R.  G.,  English  language.    5th  edition.   London.   Walton.   8.    18  sh. 
Le  Héricher,  É.,   Histoire  et  glossaire  du  normand,  de  Tanglais  et  de  ia 

langue  franfaise.    3  voU.   (Avranches,  Anfray).   Paris,  Aubry.    8.    21  fr. 
Lexer,  M.,  Kåratisches  Worterbuch.   Leipsig.   S.  Hirzel.   XVIII  S.  +  340  Sp. 

4.     n.  2  Rth.  20  ngr. 
Llttré,   E.,   Histoire   de  la  langue  fran^aise.     2  vels.     LIX  +   962  S.   8. 

Paris.    Didier.     14  fr. 
Maerlant,  Spiegel  historiael,  uitgegeven  door  de Maatschappij  d.  Nederlandsche 

letterkunde    te   Leiden,      le  deel.  5e  en  6e  afl.     2e  deel.  le  eu   2.  afl. 

Leiden.     Brill.     S.  321—467  og  S    1—160.     4. 
— .    David,  1.,  Glossarium  op  Maerlants  rymbibel.    Vervolg  en  slot  van  hel 

deerde  deel.    Broixelles.     Bd.  HL     S.  399-— 552.     8.     3  fr. 
Mallouf,  N.,  Grammaire  turque.    Paris.    Maisonneuve  et  G«.    8.     5  fr. 
Miklosich,  Fr.,    Lexicon  palaeoslovenico-graeco-latinum  emendatum  auc- 

tum.     (I  5   Fascc.)     Fase.    1.     Wien.     Braumuller.     IV    4-    192   S.   8. 

n.  1  Rth.  15  ngr. 
Mircesco,  V.,  Grammaire  de  la  langue  roumaine.   Paris.    Maisonneuve.    12. 

3  fr.  50  c. 

Mittelhochdeutsches  Worterbuch,  mit  Benutzung  des  Nachlasses  von 
G.  F.  Benecke  ausgearb.  v.  W.  Muller  u.  Fr.  Zarncke.  II.  Bd. 
1.  Abth.     M-R.  (V.  Zarncke.)    Leipzig.    Hirzel.    1863.   VI  +  825  S.  8. 

4  Rth.  10  ngr. 

Morand,  Dictionnaire  étymologique  de  la  langue  franpaise.  Llvraisons  4 
å  25.    Paris.     Dupont.     8.     Hver  Lever.  30  c.    (Skal  være  120  Lev.) 

Mort,  la,  de  Garln  le  Loherain.  Poéme  du  XII.  siécle,  publié  pour  la  pre- 
miere fois  d'aprés  douze  mscrs.  par  É.  Du  Méril.  Leipzig.  Francis. 
XGVni  +  260  S.  8.     n.  2  Rth.  20  ngr. 

Mussafia,  A.,  Beitråge  zur  Geschichte  der  romanischen  Sprachen.  31  S.  8. 
Wien.    Gerold.    n.  5  ngr. 


Phiiologisk  og  pædagogisk  Bibliogr^phi  for  1862.  75 

OliDger,  Nouveau  diotionnaire  flamand-franoaiB  et  fraa^ais-flamaod.  2  vols. 
Malines.    Dessain.     1^61.    8.     10  fr. 

Paris,  Gaiton,  £tude  sar  le  rMe  de  raccent  latin  dans  la  langne  fran^aise. 

•Pari^  et  Leipzig.    Franck.     1  Bl.  +  132  S.  8.    n.  1  Bth.  5  ngr. 
Panly,  T.,  de,  Bescription  éthnographique  des  penpies  de  la  Russie.    Publiée 

å  Toccaslon  da  jubilé  mfllénalre  de  l'empire  de  Rnssle.    8t.  Petersburg. 

(Leipzig.    Hinrichs.)   XIV  +  290  S.  fol.  m.  62  Ciiromolith.,  1  Stentavle, 

1  chromolith.  Kort  og  1  Tavle.     n.  d.  200  Rth. 
Pautex,  B.,  Errata  du  Dictionnaire  de  rXcadémle  fran^iaise,  ou  Remarques 

critiques  sur  les  Irrégularftés  quMl  présente,  avec  Hndlcation  de  certalnes 

segles  å  éUblir.    2e  éd.    Paris.    Gherbullez.    8.    6  Ir. 
Pfeiffer,  Franz,  Der  Dichter  des  Nibelungenliedes.    Eln  Vortrag,  gehalt.  in 

d.  feierl.  SiUg.  der  k.  Akad.  derWiss.  am  30.  Mai  1862.    Wien.    Gerold. 

48  S.  8.    n.  D.  6  ngr. 
Pfnl,    Serbski   slownik.   Pod  sobuskutkotvaojom  Handr.  Se  il  er  ja   a  Mich. 

Hérnika.  —  Wendlsches  Worterbuch.   5.  Hft.    (Wendisch-deatscher  Tti. 

S.  641--800.    8.)    Bautzen  1861.    Sobmaler.     (å)  n.  20  ngr.' 
Przyborovski,  v.,   Vetustissima  adiectivorum   linguae  polonae  declinatio, 

monumentis  ineditis  illustrata.    Gymn.-Pr.    Posen  1861.     26  S.  4. 

Rannay,  T.  S.,  The  pocket  companion  of  the  stadent  of  the  Burmese  lan- 
guage: being  an  anglicized  vocabulary.    Rangoon.    364  S.  12.    7  sh.  6  d. 

Rochholz,  E.  L.,  Naturmytheq.  Neue  Schweizersagen,  gesammelt  a.  erlåutert. 
Leipzig.     Teubner,    XVI  -|-  288  S.  8.    2  Rth. 

Sanders,  D.,  Wdrterbuch  der  deutschen  Sprache.  19. — 22.  Lfg.  Leipzig. 
1861—62.   Wigand.    (2.  Bd.   S.. 401— 720.)    4.    å  n.  20  ngr. 

Scheler,  Aug.,  Dictionnaire  d'étymologie  fran^aise  d'aprés  les  resultats  de 
la  science  moderne.    Brussel.    Schnée.    IV  +  340  S.  8.    4  Rth. 

Schwabenapiegel.   —   Ficker,   J.,    Zur   Genealogle   der   Handschriften    des 

SchM^abenspiegels.      (Af  Sitzungsberlcht   d.  k.  Akad.  d.  Wiss.)      Wien. 

Gerold.    34  S.  8.     n.  n.  5  ngr. 
— .    Laband,  P.,  Beitråge  zur  Kunde  der  Handschriften  des  Schwabenspiegels. 

Berlin  1861.    Dummier.    111  +  80  S.  8.     15  ngr. 
Soutcovoy,  G.,  Vocabulaire  frangais-japonais.    Paris.    Challamel.    8.   4  fr. 
Stier,    Ueber   die  Abgrenzung   der   Mundarten   Ira    Kurkreise.     Gymn.-Pr. 

Wittenberg.    20  S.  4.  m.  1  K. 

Tafel,  R.  L.,  Investigatlons  into  the  laws  of  Engllsh  orthography  and  pro- 
nunciation.  Vol.  1.  Nr.1.  New-York.  Westermann  and  Go.    92  S.  8.    1  doll. 

Vaillant,  J.  A.,  Grammaire,  dlalogues  et  vocabulaire  de  la  langue  romane 
des  Sigans,  pour  faire  suite  å  i'histoire  vraie  des  vrais  bohémiens.  Paris. 
Pilloy.     157  S.  8.    ,  ^ 

Vilmar,  A.  F.  C.,  Deutsche  altertumer  im  Héliand  als  einkleldung  der  evan- 
gelischen  geschichte.  Beitråge  zur  er.klårung  des  altsåchsischen  Héliand 
und  zur  innern  geschichte  der  einfuhrung  des  christenthums  in  Deutsch- 
land.    2te  ausg.    Marburg.    Elwert.    I  +  94  S.  st.  8.     15  ngr. 

Vonbun,  F.  J.,  Beitråge  zur  deutschen  mythologie.  Gesammelt  in  Churrhae- 
tien.    Chur.    Hitz.    111  +  137  S.  8.     n.  20  ngr. 

Wackernagel,  W.,  Die  Umdeutschung  fremder  Worter.    2.  verbess.  Ausg. 

Basel.     Bahnmaier.     63  S.  4.     n.  24  ngr. 
Walter  von  der  Vogelweide    nebst  Ulrich  von  Singenberg  und  Leutold 

von  Seven  herausgeg.  von  W.  Wackernagel  und  Max  Rieger.  Giessen. 

Ricker.    XL  VIII,  2  Bl.,  291  S.  8.    n.  1  Rth. 
Weigand,  F.  L.  K.,  Fr.  Schmitthenner's  kurzes  deutsches  Worterbuch,  vdll. 

umgearb.    3te  Aufl.   8.  Liefer.:  (rabbeln  —  schmlegen.)    Giessen.    Ricker. 

S.  449—608.     8.     20  ngr. 


76  Philologisk  og  pædagogisk  Bibliographi  for  1862. 


WeSnhold,   K.,    Ueber   deutsche   JahrtheUofig.     Rede.     Kiel.     (Homann.) 

20  S.  4.     n.  5  ngr. 
— ,   Ifittelhocbdeatsches  Lesebuch.     2.  mngearb.  Aufl.     Wien.     BraurauUer. 

VIII  +  286  S.  8.     i  Rth. 
Westergaard,  N.  L.,  Zvitl  AbbandluDgeo:  I.  €eber  den  aitesten  Zeitraum 

der  iodischen   Gescbichte  mit  RucUicht  «uf  die  Litteratur.    II..  Ueber 

Buddha's  Todesjahr  und  eiaige  andre  Zeitpunkte  in  der  åheren  Geachichte 

Indiens.     Aus  dem  Oånischen  ubersetst     (Steniler.)     Breslau.     Goso- 

horsky.     I  +  128  S.  8.    n.  28  ngr. 
Winslow,  Tamil  andEnglisb  dictianary.    Part  1.,  2.  Madras.    688  S.    80  sii. 
Wolfram.   —   Lucae,C.,  De  noaaullis  loeis  Woiframianls.   Halle.   Buch- 

handlg.  des  Waisenh.     186d.     1  61.,  38  S.  8.    Jfed  1  Tavle.    Vh  ngr. 
Zen  ker,  J.  T.,  DictionDaire  ture^arabe-persan.     1.  et  2.  livr.    Paris.    Klinck- 

sieck.    (Leipzig.   Engelmann.)    80  S.  fol.  å  6  fr.  «  1  Rth.  10  ngr. 
Zingerle,  J.  V.,    Ueber  die  bildHetie  VersKårkung  der  Negation  bef   mlUel- 

bochdentschen  Dichtern.   Ein  Beitr  s.  deutscheii  Gramm.  Wien.    Geroid. 

S.  414--477.    8.    (Af  SitzoDgsbericble  d.  k.  Akad.  d.  W.)    n.  9  ngr. 

5)    Pædagogik  og  Philologiens  Historie. 

Arnoldt,   J.  F.  J. ,   P.  A.  Wolf  in    seinem  Verhåltniss  z.  Schutvesen  u.  z. 

Pådagogik   dargestellt.     2.   Bd.     Braunschveig.     Sehvetschke   u.   Sohn. 

VHI  +  416  S.  8.     n.  1  Rth.  22  ngr.     (cpit:    n.  3  Rth.  7  ngr.) 
Baumstark,   A.,   Zur  Neugestaltung   d.  badtschen  Schulwesens.     Leipzig. 

Teubner.     60  S.  8.     n.  10  ngr. 
Gurtius,   Georg,  .Ueber   die  Geschichte  und  Anfgabe  der  Philotogie.     Gin 

Vortrag.    Kiel.    Homann.    31  S.  8.    n.  TVs  ngr. 
Dubner,  F.,  Quelques  mots  sur  la  prochaine  reforme  de  rensetgnement  des 

humanités  dans  nos  lycées  et  colleges.    Paris.    21  S.  8. 
Schuck,  Jul.,  Aldus  Manutius  and  selne Zeitgenossen  InltaltMi  undDehtsch- 

land.    Berlin.    Dommier.    VIII  +  151  S.  8.    1  Rth. 


37 


Dansk  ^  svMsk  littemtar  •g  Hfng 
i  uden  halvdel  af  det  14de  og  i  det  ISdé  århndred. 

Coneurrence-forelæsoiDg  8de,  9de  og  10de  juni  1863. 


Xi^tentirea. 

iJa  den  dandke  og  tiveirslfc«  lUteråtar  i  denne  periode  ikke 
tidvikler  sig  af  et  bjettiligt  gfundlag,  men  bestemiiies  ved  den 
almenevropæiske  Utteratiirudviktfbg  ogcuUurbevsrgel^)  bliver  dét 
nødvendigt  at  kaste  et  blik  over  Ovropaft  almindelige  tilslarid 
og  litteraturens  gang  ide  lande,  der  isår  fik  indflydelse  på  oe; 
men  da  tidligere  tiders  tilstande  og  forhold  have  iadflydelse  på 
de  senere  tider,  og  du  desnden  cuttoreos  almindelige  stvoin* 
ninger  fefst  sent  have  nået  os,  bliver  det  det  rigtigste  1  denne 
oversigt  at  gå  noget  længere  tilbage  i  tiden^  Vi  indlede  derfor 
faetraginfngen  af  dana^  og  svénlsk  litteratur  med  en  oversigt  oVer 
-den  modsætuiog,  der  i  Evropas  oultur-  og  litteratur* 
iiistorie  flader  sted  imellem  I2te  og  tSde  århundred  på  den 
ene  side,  14de  og  15de' århundred  på  den  anden.  Det  ISte 
og  iSdé  århnndreti  er  ^ligesdm  det  l^é  en  lysende  perib<le  i 
Evropas  eivilisatioushlstorle';  det  er  riddertiden  og  korstogstiden; 
der  viser  sig  overalt  store  msnd;  betragte  <  vi  -  dem ,  der 
sidde  påthrooerne,  da  finde  vi  1  Tyskland  Fredrikdentste  og  SdeO) 
1  Frankrig  Philip  AVgust  og  Ludvig  den  Ødej  i  Danmark  Valde* 
mar  den  Iste  og  2den,  på  pavestolen  se  vi  Innot^entius  den  3dje. 
Det  14de  og  15de  århundrede  derimod  viser  på'  næsten  alle 
pnncter  afmagt  og  ulykker^  Pranki>lg  bringes  undergangen  nær^ 
England  sønderslides  df  indre  krige,  Tysktand  er  i  den  største 
forvirring ,  det  byzantinske  rige  synker  for  halvmånen ,  Tatarocnes 
overmagt  nedsænkeir  det  østlige  Evropa  i  barbari;  den'soi'te  død 
går  igennem  landene;  kun  sparsomt  vise  sig  forbud  om  en 
iinden  tilstand ;  den  ny^e  evropsiske  ^tåtskonsta  og  krigskunsts 
udvikling,  bogtrykk«rktinstens  opfindelse  falde  i^' denne  tid. 
Litteraturbislorien  fremviser  en  lignende  medsiætning  imellem 
12te  og  13dé  århundred  på  den  ene  side,  14d&  og  15de  på  den 
^nden,  når  vi  holde  os  \\\  de  lande,,  der  især  ifik<  indflydelse  på 
tor  udvikling,  næmllg  Frankrig,*  Nederlandene  og  Tyskland. 
I  1210  og- ISde  årh.  findel«  i  Frankrig'  eg  Tysklafad  riddertidens 

TIdskr.  for  Philul.  og  Padåf.    V.  -  6 


78  K.  J.  Lyngby. 

romantiske  poesi,  dels  i  episk  dels  i  lyrisk  retning,  i  Frankrig 
med  en  geograpfaisk  fordeling,  så  at  NordfraoKrigs  poesi  er  episk, 
Sydfrajakrigs,  Prøvengalernes,  lyrisk.  Den.  episke  po.esi  holdt 
sig  med  forkærlighed  til  visse  sagnkrese,  sk5nt  den  også  gik 
uden  om  disse.  Den  ene  af  disse  sagnkrese  holder  sig  til 
Karl  den  store  og  bane  hteUe;  Karl  omskabes  til  en  apostel 
for  kristendommen  og  udbreder  af  troen;  han  kæmper  mod 
hedenskabet,  hvortil  Muhamedanismen  regnes ;  thi  Muhamed  frem- 
stilles som  en  afgud,  der  dyrkes  af  Saracenerne;  denne  sagn- 
kres  bringes  fra  Frankrig  til  Tyskland.  En  •  anden  sagnkres 
er  den  bretoniske,  dér  haodler  om  kong  Artus  og  hans  rid- 
derskare, ridderne  ved  det  runde  bord;  navnet  tilhører  en  hi- 
storisk person,  en  konge  i  Wales  i  6te  årh.;  selv  træder  han  i 
fortællingerne  ikke  meget  frem,  og  hans  riddere  ere  aldeles 
phantastiske  skikkelser,  der  tænkes  som  idealer  af  ægte  riddere; 
de  jage  efter  eventyr  for  eventyrets  egen  skyld,  de  flakke  vidt 
om,  ere  altid  rede  til  at  hjælpe  de  betrængte  og  ende  gærne 
med  at  få  et  eller  andet  rige,  man  får  ikke  altid  at  vide,  hvor 
dei  ligger  i  verden,  ti  disse  riddere  lade  »ig  ikke  binde  af  geo- 
graphiske  bestemmelser.  De  handle  mere  enkeltvis,  medens  Karls 
helte  optræde  sammen,,  samvirkende  eller  modvirkende  bioanden. 
Med  Artussagneoe  forenedes  mytbea  om. den  hellige  Graal,  hvori 
Kristi  blod  var  opsamlet;,  ved  denne  ville  vi  ikke  opholde  os^ 
da  den.  ikke  iinde&  i  de  Artusromaner,  der  ere  komqe  til  os> 
Også  disse  romaner  vandrede  fra  Frankrig  til  Tyskland.  En 
tredje  kres  jdanne  de  serøner,  som  man  optog  fra  den  kLassiske 
oldtid;  Troja  og  Alexander  den  storei)leve  genstand  formid-^ 
delalderens  digtekunst,  tildels  på  den  måde,  at  oldtidens  helte  . 
omskabtes  til  middelalderlige  riddere*  I  Tyskland  beskæftigede 
man  sig  desuden  med  sagnene  om  Sigfrid  og  om  Di  drik  af 
Bern;  hertil  hører  der  Nibelunge  liet\  senere  trådte  Sigfrid 
mere  tilbage  og  Didrik  af  Bern  i  forgrunden.. 

1  Hde  og  15de  århundred  daler  litteraturen;  ja  denne  dalen 
begynder  tildels  allerede  i  mitten  af. det  13de.  Riddertidens 
romantiske  epopeer  opløses  i  prosa;  når  dette  tidsrum  er  ude, 
synke  de  endnu  dybere,  de  synke  ned  fra  den  danpede  verden 
til  almuehytternes  hylder ;  almuens  morskabslæsning ,  bøger 
trykte  i  dette  år,  udgår  næmlig  fra  ridderlitleraturen.  Træt  af 
af  at  rime  om  -  ridderverdenens  digtede  idealer  kaster  man  sig 
over  virkeligheden;  således  opstå  i  Nederlandene  og  Tyskland 
rimkrøniker.    Endvidere  træder  didaktikejO)  ailQgoriep,  satiren  i 


Dansk  og  syensk  litleratar  og  sprog  1350—1500.  79 

forgrunden.  Mens  gcholaettkken  ktovet  ^  begreberne  med  8t5rre 
og  stdrre  spidsfindighed,  udvikler  sig  en  modscBtning  dertil  i 
mystikken,  der  søger  al  skue  gud,  der  tegger  V9gt  på  den  religiøse 
følelses  inderlighed  og  kristendommens  praktiske  anvendelse ;  i 
åben  kamp  med  scfaolastikken  træder  den  ikke.  (  Tyskland  få 
mystikerne  vigtighed  ved  anvendelse  aC  modersmålet;  hos  de 
Franske  var  modersmålet  deripnod  tidlig^  allerede  ved  tiden  1200, 
blevet  anvendt  til  historieskrivning.  Den  litteraturgren,  som  i  Frank- 
rig, England  og  Tyskland  er  mest  fremtrædende  i  de  omtalte  år- 
hundreder, er  dramaet,  der  viser  srg  i  de  kirkelige  eller  fra 
kirken  udgåede  skuespil,  som  kaldties  o^isterler  (o:  miuisterier  ^); 
men  dem  ville  vi  ikke  få  lejlighed  til  at  omtale  i  Nordens  litte* 
ratnrhistorie ,  da  det  ikke  sikkert  kan  bevises,  at  vi  have  tiaft 
dem ;  spor  af  dem  synes  rigtignok  at  findes  i  de  bellige  tre 
konger,  som  ved  juletid  vandre  om  med.^n  stjærne,  som  man 
for  få  år  siden  endnu  kunde  s^  i  Jylland.;  misterier  meaes  vel 
også  med  de  Camedter  am  helgha  mdnt  som  den  svenske  refor- 
mator Olaus  Petri  omtaler  som .  opførte  af  forfædrene  ^).  Der- 
imod fik  både  vi  og  de  Sveuskie  ved  reformatioostiden  en  senere 
af  misterieme  udviklet  dramaform,  skolekomedien.  Ligesom 
følgerne  af  misterieme  først  i  16de  årh.  vise  sig  i  vor  litteratur- 
historie, således  er  der  ogs^.adskiliUgt  andet,  der  udenlands 
træder  frem  i  den  tid,  vi  her  behandle^  men  som  først  i  16dø  årh. 
viser  sig  i  vor  Utteralurbistorie.  Dødedansen  gennemløb  som 
maleri  Tysklands  og  Frankrigs  kirkei:,  især  efter  at  den  sorte 
død  havde  hærjet  landene;  til  os  kony  den,  8(kvidt  vi  vide,  først 
i  16de  årh.  og  det  i  Htterajr  skikkelse.  Den  nedertyske.  Reineke 
Voss  tilhører  15de  årh.,  og  dentie  anvendelse  af  dyrene  går  i 
grænseegnene  iraellem  Frankrig  og  Tyskland  tilbage  helt  til 
10de  århundred;,  til  os  kom  den,  såvidt  vi  vide,  først  1555'), 
til  de  Svenske  1621. 

Vi  behandle  den  danske  og  svenske  litteratur  i  det  omhand- 
lede tidsrum  i  to  afsnit;  1)  behandle  vi  del,  der  har  sit  udspring 
fra  de  ting,  som  i  den  almenevropæiske  litteraturhistorie  tilbøre 
12te  og  13de  årh.,  2)  det,  som  i  retning  tilhører  selve  det 
Ude  og  15de  århundred. 


M  Wackernagel  geschichte  d.  deutscheD  literat.  g  83  anm.  21. 

*)  Fortale  tilTobie  komedia  (lo50.)l&61,  seRydqvist,  Yitt.  hist  aniiqv.  acad. 

handl.  19,  78.  79. 
^  Den  nævnes  rigtignok  i  et  docnment  1507,  Nyerop,  Morskabslcsn.  s.  25. 

6' 


80  K.J.  Ljfo^jF- 

t)  D«t,  der  tilhører  12te  é#  lS^téår4i;<å  retning. 
•  Af  fidderrotwåfiefne  beh^ndie  vi  førfet  EvfBittiaviscTne. 
Densoni'  Ti  blot  havde  beskfi^ftigét  os  med  SverTlgs  litteratur, 
ékulde  vf  ikke  haft  dem  med ;  i  Svetirig  fremlræde  de  næmlig 
tidligere  end  Idetitid,  hvormed  vi  her  beskttftige  os  (1360^1  MW), 
men  i\\  Dhnmark  kom  de  først  fra  Sverrfg  i  den  periode,  som 
vi  nu  give  os  af  med.  De  efe  3  !  tallet:  Flores  ég  Blanzeflor, 
fvan  LøVériddfer  og  Hertug  Fredrik  af  Norman«;  de  findes  alle 
r  rimet  fbrm  både  på  svensk  og  på  dansk;  på  dansk'  ere  de 
oversatte  eller  omsatte  fra  sréfisR;  hovedhåndsfktiftet  af  de 
svenske  er  D  4  på  detkgl.  bibl.  i  Stokholm,  af  de  danske  fi  47 
i  samme  biWiothek.  De  have  deres  ndvn  éfiet  Fvfemia,  af 
fødiel  'fen  prinsesse  fra  Rygen,  der  1299— '1S12  var  Norges  dron- 
ning, giftméd  kong  Håkon  5.  M^gtiusson.  De  sfge'selv  i  slutningen, 
at  hun  har  ladet  den*  Ovel^saette,'«  rctHwiadZ(lvan,  Hertug  Fredrik) 
etl^r  tj  swcmska  fun^cB' (Hertug Fredrik);  tfftige  anføre  de  årene, 
hvori  de  ere  oversatte.  Da  man  imidlertid  fandt  det  besynder- 
ligt, at  én  norsk  dronning  skulde' lade  digte  oversætte  på  svensk, 
hdir  man  ment,  at  den  svenske  fbrm  kunde  være  en  omfsætning 
af  en  ififlandék  eller  norsk,  og  at  angivelsen  om  Evfemia  kunde 
niechanisk  væi*e  JøbÉfn  med  vfed  oversættelsen.  ^  =2  findes  nu 
rigtignok  også  på  no*i^sk  etter ' Islandsk,  men  ikkd  i  rimet  form; 
den  islandske  form  er  prosa;  at  de  have  været  tn 'på  islandske 
vers  er  ubevisligt.  Demiden  ere  de  islandske  oversættelser  ætdre 
end  £vfémias  tid;  idetn^ind^té  vidner  tvents  <åagå',  således  som 
den  findes  i  det  islandske  pergamentshåMskrift  '6  4to^  på  det  kgl. 
MM.  i  Stokholm,  at  det  var  Håkon  Hfikonsson, 'sbm  lodden  over- 
sætte (Ot  l^kr  h^r  sdgu  hérra  tventy  er  Hdkbnn'kiDÅuhgr  gamK  Ut 
éwAa  6r  franzetati  i  norrknu^)]  på  islandsk  "ere  de  altså  sand- 
synlig alFei^ede  ovetføi-té  i  ('j^tehalvdelaf  ISde'  årh:'  De  svenske 
angive  årene,  hvori  de  ere  oversalte:  Ivan  l-SO'S,' Fredfik  1309®), 
sfd»t  lod  hun  oversætte  Ploreé  litith  føt  mn  h&i^  do^),  altså 
omitr;  1312:  De  angivne  åt  ^lOe  alle  i  det  tidsrtita,  hvori  den 
ss^eneke  prftls,' hertug  Erik  Maigdusson  var'fbrtovet  med  Bvfemias 
åatter  lngeboi*g,  som  han  æfetedel3l2;  dét  «ébdsyolige  et  der- 
for, at  Evfemia  har  ladet  dem  oversætte 'på  svensk  tfl  sin-svlger- 
sOn    Erik    efter    de    samme    udenlandske   håndskrifter,    som    i 


M  Se  Sfcphons^  fortale  tnLimmftna  tidgave  af  den  ft'vtBnske  iVanf  s.  CXXXIIL 
'I  V.  3219—3221  i  afvigende  læsemåder  hos  Ahlstrand  s.  14^-^147: 
*i  V.  210§.        '  .     /  .       ;     .  1    . 


Dansk  og  svensk  Itttesatar  og  .sprog  1350—1500.  8t 

Eåkmi flåkimssoofl.  Ud  vare  foragte  Ul  Nor^.  og  kvorefter  de.isr* 
lasdske  overaattielseF  var e  filretagiie.  Dette  besityfkes  ved  følgende. 
Vi  kende  fra  ISéO.omireut  en  fortiegB«ils6  af  Magnus  NioliSfloQ 
på  Magnus  Smeks  rørlige  ægeadcle ;  Magnus  Smek  var  en  sdn 
af  den  omtalte  hertug  Erik;  d^qii«  fortegnelse  nævner^)  unum 
jfvaft;  ligeledes  ^ger  den:  -£Bm  dedit  éhminu9  rex  åapif&ro 
ærUngø  <<en  norsk  drotse te)  J.  librum  de  kærioghfrasthrik;  disse 
lo  beger  ere  Fiaaelig  netop  de  samme  .exemplarer,  som  bleve 
skænkede  hans  fader  £nk.^)  Det  ældste  håndsknft  (D  4)  hvori 
de  nu  findes:,  er  sandsynlig  fra  •1430,  da  nogle  chronologiske 
optegnelser  på  latin  gå  tit  dette  år;  det  danske  håndskrift  K  47 
henføres  tik  Ibée  årh.  eller  hagyadelseniaf  i6de  årh. 

Flores  eg  Rlanzeflor.  Den  svenske  text  er  udgiven  af 
Kiemming  1844,  den  danske  imi  er,  men  med  Torandirat  xeJtr 
skrivning,  ndgiven  af  Brandt  186 L  Indholdet  er  følgende.  En 
hedensk  konge  fira  Apulien  {NicKpks  i  den  franske  text)  drageø 
ud  at  hærje  Spani^a,  angriber  pilegrimme,  dræber  en  kristen 
ridder  eg  fan^^er 'hans  .datter,,  der  fdr  tm  mands  død  havde 
lovet  ham  en  pilegrlmsrejse  til  &t  Jacobs  grav;  denne  dame  giver 
han  til  sm  dfienniog;  på  den  samme<  dag  føder  den  hedenske 
dronning  ea  s6n  Flores  og  den  kristne  kvinde  en  datter  Blanze* 
flor.  Disse  horn  opdrages,  sammen  og,  da  de  blive  voksne,  for- 
elske, de  s^  i  hiaandea.  Da  kongen  og  doooningen  opdage  det, 
sende  de  Flores. -bort  og  sælge,  mens  hahi  ftr  borte,  Blanzeftor 
til  købmænd  fra  BabilcMiia.  -  Da  Fåores  kotnrner  tilbage ,  bilder 
man  ham  ind,  at  Blanzeflor.er  død.  Men  da  fdtældrenø  frygte 
for  al  ban.  vil  dræbe. sig  selv v>åbe8bare  de  ham  sammenhængen, 
flan  drager  derpå  hen:  fer  at  finde  bende.  Digteren  ladlor  ,ham  jsu 
stadig  træffe  de  samme  folk,  som  have  truffet  samenen  med 
Blanxeflor,  og  han;  fittder  hende  således:  let.  .  Hun  er  bleven 
solgt  til  kongen  af  Babilonia;  Flores  finder  hende,  men  oVer* 
ramples  aammen  med  hende  af  kongen;  kongen  vil  dnæbe  åém; 
der  boldes  reii  over  dem;.  Flores i  forsvarer  sig  med,  atBJaazeflor 
var  frBstjåteo  ham  ogi&t  lov  tii- »ti a^oire  sagen  ved  tvekamp; 
Flores  går  a£  med  sejren. og  sejler  hjem  med  Blanzeflor.  Hans 
fader    og    moåa    ere :  imidleDtid .  døde    og  han    bliver   konge. 


')  Schroder,  Nova  acta  soc.  scient.  Upsal.  vol.VUI.  1821.  s.  323.     Svenskt 

diplomatarium  IV  s.  710. 
')  Om  sammenhængen  med  ETfemiaviserne  se  Stephens  i  fortjalen  Ul  Liff- 

mans  udgave  af  Ivan,  Ahlstrand  i  efterskriften  til  Hert.  Fredrik  s.  2^3 — 325. 


82  KM   Lyngby. 

Senere  rejse  de  til  Frankrig,  h'vor  han  antager-  knstend^mmenf 
søm  ban  derpå  indfører  i  eit  rige;  i  deres  alderdom  gi  de  i 
kloster.  -*-  Digtet  flades  i  de  Heste  evropæiske  sprog;  man 
plejer  at  henføre  det  til  Karlskreseo ;  men  forbindelsen  dermed 
er  meget  Ips;  den  beror  derpå;  at  det  franske  digt  siger,  at 
Karl  den  atores  moder  Berte  ai- grans -pies  var  deres  datter 
eller  ætling.  Da  Mérii,  som  1856  har  udgivet  det  franske  digt 
Flotre  et  Blanceflor,  har  ment,  at  det  kunde  være  af  græsk  op- 
rindelse og  således  danne  en  forbindelse  imellem  den  græske 
eller  byzantinske  roman  og  den  gammelfranske.;-  det  skulde 
så  være  en  bearbejdelse  efter  en  græsk  original^  det  græsk-e 
digt,  som  nu  haves  i  Wienerbibliotheket^),  er  imidlertid  af 
vesterlandsk  oprindelse.  Han  slutter  det  af  tonen^  der  ej  synes 
ham  ganske  at  være  det  franske  ridderskabs;  galanteriet  mangler. 
Ivan  Løveridder.  Den  svenske  text  er  udgiven  af  Liffman 
(1845 — )1849,  af  den  danske  text  ere  kun  brudstykker  udgivne  i 
Brandts  gammeldanske  læsebog^).  Vi  gåre  her  bekendtskab 
med  en  langt  eventyrligere  digtning,  med  Artuskresen.  Ivan 
Løveridder  findes  i  de  fleste*  evropæiske  sprog;  den  franske  forfat- 
ter eller  bearbejder  erChrestien  de  Troyes;  på  tysk  bearbejdedes 
denne  roman  af  Hartman  von  Ane.  .  Digtet  begynder  med  at 
rose  £arlamagnus  og  Artus,  der  stilles,  ved  siden  af  hinanden. 
Dernæst  fortælles  om  en  fest  i  Karidol,  Artus*  residens,  ved 
pinsedagstid;  en  af  ridderne  fortælier,  hvorledes  han  red  ud, 
han  sporger  sig  for,  hvorledes  han  kan  komme  til  eventyr;  han 
får  besked  at  vide  om  en  vidunderkttde ;  ved  den  slår  en  stolpe 
og  hænger  et  guldbækken ;  slår  man  vand  af  guldbækkenet  på 
stolpen,  da  kommer  hagl,  sne  og  uvejr;  han  prøver  det  nu; 
men  kildens  ridder  kommer  for  at  hævne  det  og  overvinder 
Artusridderen.  Ivan  drager  nu^  ud  for  at  hævne  ^ette  nederlag 
på  hans  frænde;  han  gdr  det  samme,  som  den  anden,  men 
kilderidderen  må  såret  trække  sig  tilbage;  ivan  kommer  ind  i 
hans  slot,  får  en  usyniighedsring  af  en  dame  og  bliver  ved  dens 
hjælp  på  slottet,  hvor  han  omsider  bliver  gift  med  kildens  frue; 
at  han  iiar  dræbt  hendes  første  mand,  generer  ikke  en  Artus- 
digter,  dog  ser  hun  ej  gærne  at  nogen  får  det  at  vide.  Ivan 
bliver  nu  selv  kildens  ridder.  Da  han  senere  med  Gavian 
drager  ud  på  eventyr,  glemmer  han  at  vende  tilbage  inden  den 


>);  Du  Méril  &.  LXXXIV. 
^)  S.  123-135. 


Dansk  og  syensk  litteratur  o^aprog  1350—1500.  88 

4if  hans  kone  fastsatte  tid;  han  mindes  først  derom  derved,  at  en 
teskyttelsesring,  ban  havde  fået,  afkraeveé  liam;  hans  frue  vil 
ej  vide  af  ham  at  sige;  han  bliver  afsindig;  afslndigfaedeii 
læges;  han  drager  nu  omkring  i  verden  og  frelser  alie  betrængte, 
1)an  steder  på;  han  har  næppe  tid  til  at  udføre  den  ene  red-^ 
-dende  handling  for  at  haste  til  den  anden.  Navnet  løveridderen 
får  han  af,  at  en  løve,  som  han  befrier  fra  en  slange,  senere 
stadig  følger  ham  og  hjælper  ham  på  hans  eventyr.  Ukendt 
tæmper  han  med  sin  stalbroder  Gavlan  og  tilsidst  forsones  han 
med  sin  frue.  —  Underet  og  eventyret  søges  planløst  for  deres 
egen  skyld;  Ivan  flakker  vidt  om  i  verden,  men  hvor  det  er, 
få  vi  ej  at  vide. 

Hertug  Fredrik  af  Normandi.  Såvel  den  svenske  som 
den  danske  teit  er  udgiven  af  Ahlstrand  1858.  Medens  de 
to  foregående  digte  findes  i  de  fleste  evropæiske  sprog>  findes 
dette  kun  på  svensk  og  dansk.  Det  angiver  selv,  at  en  kejser 
Otto  havde  ladet  det  oversætte  fra  valsk  på  tysk,  fra  tysk  bleV 
det  overført  a  vart  maal  (v.  3209),  ij  swænska  tungm  (v.  8207)  \ 
Det  synes  at  høre  til  årtuskresen.  Hertug  Fredrik  kaldes  at^ 
drergekongen  Malmerikt  til  hjælp  mod  oprørere  i  dverg^ 
kongens  rige;  han  får  til  bel5nnlng  en  ring,  hvorved  han  ka 
gdre  sig  usynlig;  ved  hjælp  af  denne  ring  bortfører  han  f% 
prinsesse  af  Irland ,  med  hvem  han  derpå  holder  bryWp ; 
dvergekongen  indbydes  til  brylluppet,  Geographien  er  mpdre 
svævende  end  i  Ivan. 

1  samme  håndskrift  som  de  danske  Evfemiaviser  findes 
flere  andre  digte;  deriblandt  Percenober  d.  e.  Parthenopex 
-og  jomfru  Gonslantienobis;  Indholdet  er  omtrent  det  samme^ 
som  i  den  bekendte  fortælling  om  Amor  og  Psyche,  kun  er  det 
faer  damen,  der  er  usynlig.  Digtet  er  i  sin  danske  form 
fra  14842). 

I  hovedhåndskrlftet  af  de  svenske  Evfemiaviser  findes  også 
-et  digt  om  kong  Alexander,  hvis  forsvenskning  blev  bekostet 
af  den  svenske  drolsete  Bo  Jonsson  Grip,  der  levede  på 'kong 
Albrekts  tid  ^);  det  skal  være  oversat  fra  latin ,  dog  næppe  fra 
^en  flanderske  gejstlige  Pbilippus  Gualterus*  Alexandreis  (12te  årh.), 
^om  ligger  til  grund  for  den  islandske  Alexaaderssaga,  udgiven 
af  Unger  1848. 

*)  Den  danske  text  har  af  tysk  och  i  danshæ  tvmge  (v.  2407). 
')  Et  brudstykke  Brandts  gammeldanske  læsebog  8.  221—228.    ' 
')  Ahlstrand  har  Ji)egyodt  at  udgive  det. 


84  K:  J.  Lyngby 

Vi  gå  du  ov«r  til  prosa- r^Mnaaerne. 

Karl  iMagnus*  krønike.    Efter  forsk^Hge  fr«aiska  fiooge- 
aamineDarbejdede  maø  i  13d^  århundrede  i  Norge  ^Uer  på  Islaad 
Karlamagnua  saga,   som  foroylig  (1860)  er  udgiven  af  Unger. 
Denne  islandske  bearbejdelse  er  grundlaget  for  den  danske,  der- 
i  ain   ffildste  skikkelse  flades  i  et  håndskrin  på  det  kgl.  bibl*. 
i  Stokholm,  der  er  kommet  fra  BOrgium  og  er  skrevet  1480^);. 
den  har  svenske  eller  brigitUnske  spor  (bliffuml ,  Brandts  læse- 
bog 195").      Bogen  blev  trykt  af  Gbemen  1501;    senere    blev 
den  i  en  noget  moderniseret  skikkelse  udgiven  af  Kristen  Pe-- 
d^ersen,  Malm9  1534.    Også  Svenskerne  havde  an  Kariamagnus- 
krønike,  men  den  skal  være  forskellig. 

Didrik  af  Berns  saga.  På  Island  eller  i  Norge  bear- 
bejdede man  ilSdeårh.  efter  tyske  kilder  fortællingen  om  Didrik^ 
af. Bern.  Fortællingen  går  tilbage  til  Didriks  forfædre;  forskel- 
Uge  helte  samle  sig  om  den  ungdommelige  Didrik;  Didrik  for- 
drives senere  fra  ait  rige,  men  vender  tilbage.  Sagaen  findeeh 
også  på  svensk  prosa.  Den  islandske  saga  er  1853  udgiven  af 
Unger  efter  et  håndskrift,  d^r  i  mange  århundreder  har  været  i 
Sverrig,  og  netop  dette  samme  håndskrift  ligger  til  grand  for 
den  svenske  form.  Den  sveøske  saga  er  udgivet  1840—54  af 
Bylten.-^  Gavallius.  Den  svenske  bearbejdelse  forkorter  stundonL 
den  norske,  stundom  falger  den  den  ordret.  Den  mærkeligste 
afvigelse  findes  eap.  158^;  der  har  den  svenske,  hvor  Sigurd  ind- 
smører sig  i  slangeblodet:  et  lønnaløff  lag  mellom  han»  hm'dar; 
det  svarer  til  Nibeluogo  liet  90d^  (HoUzmanns  udg.); 

do  gehafte  tm  twischen  herten  ein  lindenbltU  vil  breit. 
På  enkelte  steder  vise  navnene  en  mere  tyak  form, ,  sQpa  i^i^ri%: 
van  lem  (cap.  185^^),  Hei^  de  klejne  (cap.  112^).  At  døn  svenske- 
bearbejdelse  er  foretagen  efter  det  samme  båndskrift  af  den  is- 
landske, som  endnu  findes  i  Sverrig,  ses  deraf,  at.  på  stader, 
hvor  en  linje  er  oversproogen  eller  noget  er  glemt  i  den 
islandske  bearbejdelse,  forekommer  just  ^uttme  fejl  også  i  den; 
svenske;  hvor  f.  e\.  yed  opregningen .  af  Didriks  og  hans 
kæmpers  slyoldmærker  det  islandske  båndskrift,  hvorefter  Unger 
har  udgivet,  tilfældig  glemmer  det  tre^e  skjold,  glemmer 
den    svenske   bearbejdelse  det  også,   men  den  søger  at  rette 


1)  Brandt  i  Chri^tiern  Pedersens  skrifter  V  525—530.    Unger,  Karlamagnus- 
saga  8.  XI,  , 


Dansk  og  sTensk  Itttoratiir  og  sprog  1350—1500.  Sh 

fejlen  ved  ai  forandre  talleoe.  ^)  I  Sverrig  opfaUede  mm 
Uiåvik  af  Beras  9aga  son^  hislorie,  og  maa  optog  konger  af  den 
i  den  svenftke  kongeræåkø;  da  spor  hjeraf  førøl  vise  sig  ved 
mitten  af  det  l&de  årh.,  bar  man  slnttet,  al  Bagaen  og  båndr 
skriftet  ere  bragte  til  Svqrr^  af  en  af  dem,  som  hørte  til  Kar) 
Rontssona  falge  pi  de|  tog^  til  Norge ^ .  hvocved  han' krooedea- 
i  TroQdhjem  % 

Forsividt  vi  altøi  kunne  forfølge  fidderpoesiens  veje  til  o$ 
—  vi  Ule  her  blot  o»  litteraturen,  ikke  ooi  folkevisen  —  viser 
det  sig,,  at  denfr^  Norge  er  kommen  til  Sverrig  og  Danmark. 
Norge  havde  fra  kristendommens  indførelse  slået  i  forbindelse 
med  England,  men  ved  dette  riges  erobring  af  Normannerne  af- 
løstes den  oldengelske  cuUur  af  den  n(>rdfranske ;  således  kom 
bekendtskabet  med  nordfransk  litteratar  til  at  ligge  nær  for  Nor- 
mændene.  Håken  Båk^Qsson  yndede  i  bOj  grad  den  nord-* 
franske  romantik;  l^as  berøring  med  Ludvig  deo  9de  i  Frankrig  og 
Benrik  den  3dje  i  England  kunde  let  gore  den  tilgængelig  for  Nor-^ 
mændene.^)  Fra  Norge  kommer  i  i éde  århundreds  begyndelse 
Evfemiaviserne  til  Sverrig  øg  senere  tU  Danmark,  fra  Norge 
kommer  i  l&de  årbundredft  mitte  den  fra  tyske  kilder  stam- 
mende Didrikssaga  til  Sverrig,  fra  Norge  er  også  Karl  den  stores 
krønike  kommen  til  Danmark,  måske  ov^  Sverrig.  Men  den 
islandske  sagaskrivning  blev  ikke  overført  på  svensk,  ene  med  undr 
tagelse  af,  at  dén  Olav  den  helliges  saga,  som  Munch  og  Unger 
have  udgivet  1853,  blev,  forkortet,  beari>ejdet  i  rimkrønike- 
manér;  den  udelader  meget^  den  tilføjer  stundom  noget  for  ri<^ 
mets  skyld,  og  da  altid^  galt.  Denne  bearbejdelse  er  sandsynlig 
foretagen  ved  samme  tid  og  lejlighed  som  Didrikssagaens.  ^) 
Den  er  udgiven  af  Badorph  1675. 

2)  Skrifter,  der  tilhøre 

14de  og  15de  århundreds  retning. 

Her  tages  blot  hensyn  til  den  udgivne  literatur,  da  erfaring 

viser,  at  efterretningerne  om  uudgivne  ting  ikke  ere  at  stole  på; 

et  svensk  håndskrift,    der  indeholdt  Bonaventuras  meditationes, 

iet    pergamentshåadskrift    på   uniyers*-bibl.   i  Lund)  gik   for  at 


M  Ufiger  i  hans  udgave  é.  V^.XI.   Hyltén-Gavallins  i  hans  udg.  s.  XXXV^XLI. 
')  P.  A.  Munch,  Om  Kilderne  til  Sveriges  Historie  i  den  fdrehristeiige  Tid, 

Annal,  for  nord.  Oldkynd.  1&50  s.  3at*-336: 
')  Keyser  og  Unger,  Strengleiltar  s.  IX~XIf.:  . 
*)  Hanch,  Annal,  for  nord.  Oldkynd.  1850  si  329—342. 


86  K.  i-  Lyngby 

være  eo  evaDgelieharmonl,  indtil  Réuterdåbl  opdagede,  hvad  det 
var^);  en  dansic  bog,  der  indeholdt  eC  passionale  og  ligeledes 
noget  af  Booaventura,  (Kgl.  bibi.  i  Stokh.  A  31)')  gik  onder 
navnet  »ældste  jærtegns  postil«  %    . 

Vi  begynde  med  myBticismen,  med  den  hellige  Bir- 
gitte. Hun  er  født  1304  og  f  1373;  hendes  levetid  falder 
altså  sammen  med  den  tid,  da  paverne  residerede  i  Åvignen; 
hendes  levetid  falder  omtrent  sammen  medPetrarcas  (1304 — 74) 
og  Boctaccios,  men  medens  disse  bane  overgangen  tit  den  nyere 
tid,  tilhører  hun,  sk5nt  også  hun  tilbragte  en  stor  del  af  sit  liv 
på  Italiens  grund,  helt  og  holdent  den  tid,  hvori  hun  lever,  det 
14de  årh.  Hendes  fader  var  lagmanden  Birger  Persson,  der 
havde  stor  indflydelse  på  Uplandslovens  affattelse ;  hendes  moder 
var  af  Folkunge-æt.  Hun  blev  gift  med  Ulv  Gudmarsson,  lag- 
mand i  Nærike;  ham  fødte  hun  4  s&nner  og  4  døtre.  Hun  og 
hendes  mand  foretoge  med  hinanden  med  et  stort  følge  en 
pilegrimsrejse  til  apostelen  Jacobs  grav  i  Compostella  i  Spanien; 
han  blev  syg  på  hjemrejsen-,  kom  til  Sverrig,  gik  i  Alvastra 
kloster  og  døde  der  1344.  Efter  sin  mands  død  besluttede  hun 
at-helge  sit  liv  til  bods-  og  andagtsøvelser.  Diarlum  Vastenense 
siger,  at  efter  hendes  mands  død  tog  Christus  hende  til  brud 
{quam  Chriatua  in  suatn  spamam  aasumpstt  post  mortern  viri 
8ui^),  Samme  år  skal  hun  have  haft  sine  første  åbenbaringer. 
H  år  efter  drog  hun  —  efter  frelserens  befaling,  troede  hun  —  til 
Rom,  hvorfra  hun  aldrig  vendte  tilbage;  i  Italien  tilforagte  hun 
hele  sit  øvrige  liv  i  omgang  med  usynlige  magter;  året  fOr  sin 
død  foretog  hun  en  pilegrimsrejse  til  J^usalem;  vendt  tilbage 
derfra  døde  hun  1373.  Hun  stiftede  eo  ny  munkeorden, 
St.-Salvators- ordenen,  sædvanlig  kaldet  Brigittinerordenen ,  en 
orden,  der  i  begyndelsen  og  indtil  mitten  af  15de  årh.  nød  stor 
anseelse.  Paven  tillod  stiftelsen  af  klostret  i  Vastena;  i  begyn- 
delsen af  15de  årh.  anlagdes  derfra  klostre  i  Maribo  og  Mariager, 
i  Norge  omdannedes  Munkelivs  kloster  ved  Bergen  fraBenedic- 
tiner-  til  Brigittinerkloster.  Denne  forbindelse  mellem  de  nordiske 
lande  har  fremkaldt  skrifter  med  et  særegent  udseende  af 
sproget,    som    man    kalder   Brigittlnersproget,    hvorom    senere. 

')  Vitt.   hist.   aiitiqv.   acad.  handl.    IB,    9-^'H.     Udgivet  af  Rietz  1&4S,    af 

Klemming  tSåt). 
')  Brandt,  Gammeldansk  Læsebog  g.  1å4-^t55»  smL  244  ff. 
')  Petersen,  sproghistorie  1  148. 
*)  Script.  Rer.  Svec.  I,  i  s.  100. 


Dansk  og  svensk  littoratar  09  eprog  1350— I SOO.  97 

Særegent  for  disse  klostre  er  det,  at  nonner  og  munkærleire  i  saunn« 
liloster,  60  søstre  og  25  brødre.  I  forbindelse  med  mysUkernes 
forkærlighed  for  modersmålet  står  den  bestemmelse^  at  præsie^f' 
munkene  hver  søndag  skulde  udtyde  evangeliet  t-syino  modber 
maale  ^).  Så^el  bestemmelsen  om  optagelsen  af  mnnke  og  non-« 
ner  i  samme  kloster,  som  Birgittes  mod  pavemagten  tit- fjendt^ 
lige  åbenbaringer  bleve  udsatte  for  stærke  angreb;  kon  mod-i- 
stræbende  tillod  paven  1391  hendes  canonisation.  Et  farligl 
angreb  måtte  klostrene  og  åbenbarrogerne  udholde  på  kirken- 
mødet  i  Basel  1434;  kong  Erik  af  Pommern  og  det  nondiske 
præsteskab  måtte  opbydehele  deres  iodfiydelse  for  at  aflede  uvejret* 
Birgittes  åbenbarelser  ere  i  sin  latinske  form  optegnede, 
for  største  dekn^  af  prioren  i  Alvastra,  Petrus  Olai^  der  led* 
sagede  hende  på  hendes  pilegrtmsrejse.  Den  latinske  text  blev 
tidlig  udgivet;  de  bleve  for  lang  tid  siden  trykte. på  tysk 
og  på  fransk;  men  den  svenske  text  har  Klemming  først 
for  nylig  begyndt  at  udgive;  den  svenske  text  er  sandsynlig  en 
senere  i  et  Brigittinerkloster  foranstaltet  oversættelse  af  den 
latinske;  også  på  dansk* have  de  været  til;  i  AM.  79  8vo  findes 
næmlig  brudstykker  af  dem  ^).  De  ere  mærkelige  ved  hendes 
klager  over  kirkens  dybe  fornedrelse,  hvorved  hun  bliver  en 
slags  overgang  til  reformationen,  så  at  f.  ex.  Povel  Eliesen ,  der 
ikke  vilde  gå  så  vidt  som  Luther,  men  nok  så,  at  kirken  kunde 
trænge  til  reformer,  kunde  beråbe  sig  på  hende.  Åbenbarelserne 
fremstille  hendes  syner;  den,  der  taler,  er  snait  Kristus,  snart 
hans  moder,  snart  en  hellig;  snart  tiltale  deBirgitte^  der  kalder 
sig  Kristi  brud ,  snart  samtale  de  indbyrdes.  De  tale  om  Kristi 
h6jhed,  om  syndens  vederstyggelighed,  om  fromhedens  skdnhed, 
mest  i  egne  ord,  sjælden  i  bibelens.  Sproget  er  billedrigt,  men 
billedet  er  tit  meget  tvungent.  Som  exempel  skal  jeg  anføre  1,7 
i  den  svenske  text,  hvor  jomfru  Maria  foreskriver  Birgitte, 
hvilke  klæder  hun  skal  bære;  de  to  sko  ere  viljen  til  at  bedre 
sine  synder,  og  til  at  gOre  det  gode ,  men  holde  sig  fra  det 
onde ;  kjortelen  er  håbet  til  gud ;  ligesom  kjortelen  haver  to  ær- 
mer, således  være  retfærd  og  mlskund  i  håbet,  så  at  du  håber 
på  guds  mjskund,  således  at  du  ej  glemmer  hans  retfærd,  og 
så  at  du  tænker  således  på  guds  retterd,  at  du  ej  glemmer 
hans   miskund.     Mantelen    er   troen,    fordi   den   omslutter  alt. 


^)  Yadstena  kloster-reglor,  utg.  af  Lindstrom,  s.  72. 
')  Brandt,  Gammeldansk  Læsebog  s.  10^—104. 


88  K«.  i.  Lyng^. 

fiom  et  «x«inp^l ,  hvor  billederoe  forekomioe  m%  heldig^ ,  eM 
jeg  anfere  4,;  49i.  Eo.  skianeade  sol  viser  sig  og  to  prædikestole 
i  et  kor;  .to  eolslråler  gik.  fra  eoien  til  etpleoe;  på  den  venstre 
«ide-  udgiik  en  røst:  evige  konge,  dia  embedsmand  forte  sit 
eæde  Jilbagei.til  det  gamle  sted,  bvor  Petrus  sa<l#.  Fra  den 
hdjre  stol  sige«:  hvor  kaa  paven  iodgå  i  den  belllge  kirke, 
hvor  édrakslemies  boreor  ere  fulde  af  jord  og  di)>raksleme  ere 
bdjede  ned  iil  jorden;  i  horerne  er  ingen  ated^  hvor  krogene 
Itunne  foetea,  og  ddrhageme  ere  ikke  bøjede  til  at  holde  d5ren; 
gol^t  er  opgravet  i  dybe  grave  uden  bund*.  Ved  dOraksleme 
betegnes  paven  og  ydfiftygbeden ,  der  skal  være  fri  for  al  hof- 
færdighed;  nu  ere*  borerte,  eller  ydmygheden  opfyldte  med  over* 
flødigbed  og  rigdom;  derfor  er  paven  nedbdjelt.  lil  de  verdslige 
ting.  Pav^ø  opfordres  til  ydmyghed  i  dragt  og  kUd<er ,  i  guld 
og  selv.  Ved  dorbageroe  betegnes  oardinalernp ;  paven  op* 
fordres  til  al  tage  hammer  og  tang  og  boje  <;ardinalerne  efter 
sin  vilje;  ban  boje  dem*  forst  med  tangen,  d.  e.  med  lette  ord 
og  råd  og  faderlig  kærlighed;  viHe  de  ej  lyde,  da  tage  han 
hammeren  og  vise  dem  sin  grumhed,  og  g6re  det  han  formår,, 
dog  det  som  ej  er  mod  retfærd,  til  de  bojes  efter  hans  vilje. 
Med  gulvet  betegnes  biskopper  og  klerke,  hvis  begærl^hed  er 
bundlos.  Dette  kan  paven  forbedre  i  mange  henseender.  — 
Den  8de  bog  er, rettet  mod  kongerne,  især  mod  Magnus  Smek,. 
den  svenske  bearbejdelse  kalder  den  kongebogen.  —  Af  Birgit- 
tes datter f  St.  Katharina >  forfattedes  et  mystisk,  skrift,  stadmna 
^røaty  ikke  .udgivet.  *-  Eftersom  mystikken  fremtrådte  i  Norden 
med  så  stor  originalitet,  kan  det  ikke  forundre,  os,  at  vi  også. 
have  oversættelser  af  fremmede  mystiske  skrifte,  f.  ei^.  af  Soso 
*>g  andre  i  AM.  783  4to?). 

I  forbindelse  med  Birgitte  og  mysticismen  må  vi  betragte 
forsøgene  på  bi  hel  oversætte  Ise;  i  det.  mindste  de  svenske 
stå  bevislig  i  forbindelse  med  Birgitte  og  Brigittinerklostrene. 
Også  i  denne  henseende  yiser  myltticismen  sig  som  overgangs- 
led  til  refornnatlonen.  Vi  have  en  efterretning  .om,  at  Birgitte 
har  laidet  hiblen  oversætte  på  sven:^k.  Kong  Magnus  Smek 
var  .1340:  efter  Magnus  Nlelissons  ved  Eufemiavlserne  anførte 
fortegnelse  i. Besiddelse,  af  imum>  groaewn  .UJbrum  MbUe  in 
fi^ffenico.  Vi,  have  på  det  ikgl«  bibl.  .  her  .(ood.  Tboit. -4  4to)  et 
håndskrift,  der  indeholder  en  glosseret  Pentateuch.    Det  er  sand- 


')  Henrik  Susos  Gudelig  Visdoms  Bog  i  dansk  Oversaettelse  fra  del  15de  Årh. 
udg.  af  Brandt,  Kbhvn.  1858.   Sml.  hans  læsebog  s.  154-^162  og  166—180. 


Dansk  og  syensk  IKCentdr  ég  sprog  1350—1500.  M 

synlig  alt  satniil«it  ^t  ftammen  arbejde.  ^  iHlaii  4illit|r9OT  Bifgiltéfl 
:^riflefoder,  kanikefi  i  Linkøping,' Mathias,  det.  Det  købeo«« 
havDske  båndgfcrift  er  udgivet  af  Klenainiiig.  FiMran  ééogloeserede 
pentateuch  er  en  svensk  afhandling,  indholdet  er^  dels'  hiistorlsk; 
^els  dogmatisk ;  den  historiske  del  handler  om  de  vigtigfite  til- 
-dragelser  i  det  galnile  testament;  den  dogmatiske  'del  besvaret 
epideOndige  spdrgsnHål  om  verdens^  skabelse ,  Synden  ^  J^esu  nA^ 
turer,  forsoningen  o.  s.  v*  Til  genesis  tllfOjes  oplyBninger  i 
middelalderens  spidsfindige  sHI;  efter  genesis*  opMr  findelt 
^ammendrdgning  sted.  Et  yngre  håndskrift,  der  -findes:!  Stekf^ 
bolm,  indeholder  desuden  ^dre  bøger  af  bibelen,  der  >enjere 
ere  oversatle  på  svenek;  ved  de  fieste  føk*e  aBgivelsérne  om 
oversætterne  os  dels  til  Vastena,  dels  til  Nftdcndals  kloster  i 
Finland,  ogt^å  et  Brigittinerkloster.  -**^  På  dansk  bave  vi  en 
oversættelse  af  det  gamle  testamente  IIS  ferste  bøgers  (cod.  Thott. 
8  fol.),  hvoraf  IMolbech  har  udgivet  de  8;  man  har  også  Villet 
henføre  denne  overs^lteise  til  et  Brigtttinerhloster,  næmAig 
Mariager  kloster.  Den  danske  og  svenske  bib^ioviersættelBe  erei 
uafhængige  af  hinanden;  den  daneke  er  langt  mere  slåvisk 'og 
ængsteh'g  nOJagtig -end  den  svenske^).' 

Som  modSfiStoing  til  mystikernes  indadvendte*  retning  vifie 
vi  betragte  den  politiske  og  legislative  TetniHg,  der  i  14de  år«)* 
hundred,  strætigt  taget  få  år  fdr  denr  tid,  hvdr  vi  be«^ 
gynde,  -viste  sig  i  Magnus  Erikssons  (Smeks)  lahds-« 
lag.  Den  er  for  nylig  udgiven  af  Schlyter,  der  dermed 
har  afsluttet  sin  udgave  af  Sverrigs  gande  love.  Denne  lov  blev 
forelagt  rigsdagen  i  Ørebro  1347,  men  filere  gejstlige  .proteste* 
rede  imod  den;  den  blev  derfor  ikke  forsynet  med'  kiongelig 
stadfæstelse.  Efterhånden  skaffede  den  sig  indgang  aliigeveL 
1442  trådte  den  frem  som  Kristoffers  landslov.  Magnbs*  iands^- 
lov  har  stor  betydning  derved,  at  de  ^kelte  landskaber,  der 
tidligere  rettede  sig  hver  efter  sin  lov,  ved  fællesskab  i  lovglvT« 
ningen  forenedes  og  sluttede  sig  fastere  •sammen. 

Sammen  med  lovgivningen  ville  vi  omtale  eft  skrift,  der  be*< 
skæfliger  »fg  med  den  kunst  at  styre  et  rige,  så  meget  mere 
som  det  er  muligt  at  det  tilhører  14de  årh.,  skOnt  det  rtgtigneir 
ikke  kao  siges  for  sikkert.  Dette  skrift  erKtOiFuun'ga  s  ty  Pi  Ise 
och  h^fdinga.  Det  blev  udgivet  af  Bure  16r84i4to,  senere 
af  ScbefiTer  1^669  fol.     Man  har  nu  intet  båndskrifU •  Dure.ha.vde 

^)  Svenska  medeltidens  bibel-arbeten,  utgifna  afKiemmiDg,  Ista  bandet  1848— 

1855  8.  575-586. 
*)  Renterdahl,  Yitt.  hist.  antiqv.  acad.  handl.  18,  27^31. 


»o  K.  i.  Lyngby. 

blot  et  eneste  eiemplai-,  som  rigsråden  Johan  Skytte  ejede; 
bogen  var  bleven  forevist  Gustav  Adolf,  der  syDtes  godt  oxa 
den,  eg  anbefalede  den  som  lærebog  i  de  almindeUge  skoler. 
Da  man  ikke  har  noget  håndskrift,  har  mao  mistænkt  bogeos 
authenti.  Man  bar  henkastet  den  beskyldning,  at  Skytte  skulde 
have  lavet  den  og  Bure  radbrækket  den  på  gammel  svensk. 
Men  det  synes  at  modbevises  deraf,  at  Bore  ej  gpdt  kan  have 
skrevet,  hvad  han  ej  selv  har  forstået.  Mange  af  de  umulige 
former  kunne  næmlig  blive  forståelige  ved  en  let  anbragt  let- 
telse, f.  ex;  2,  14,  88  skyntr  bdr  rettes  til  skyutr  o:  skiutr 
(isl.  skjétr,  hurtig).  Sprogformen  ser  rigtignok  tit  underlig  ud, 
men  det  beror  vist  blot  på,  at  udgiveren  ej  har  kunnet  magte 
håndskriftet.^)  I  1ste  balk  siges,  |c.3)t  at  manden  er  skabt  midt 
mellem  engle  og  dyr;  med  engle  har  han  sjæl  og  liv,  med 
dyrene  liv  og  legeme;  (c;  i)  manden  kan  nu  betragtes  på  tre 
måder,  efter  sin  lighed  med  englene,  efter  sin  ligbed  med 
dyrene,  og  edm  han  er  af  sig  selv,  midt  imellem  disse  to. 
Derved  opstår  et  tredobbelt  levned,  (c.  &)  Det  første  lignes 
Ted  englenes  liv,  det  er  renlives  folk;  de  bryde  sig  blot  om  det 
åndelige;  (c. 6)  ved  dyrene  lignes  deres  IW,  som  blot  bryde  sig 
om  at  æde  og  drikke;  (c.  7)  mellem  dem  ligger  d^t  egentlige 
verdslige  liv.  (c.  8),  Døtrene  have  af  sig  selv  det,  hvormed  de 
kunne  hylle  sig  og  værge  sig  og  få  deres  føde;  {c.  9)  dette  er 
ej  tilfeeldet  med  menneskene,  der  derfor  må  leve  i  samfund; 
(c.  Il)  han  påberåber  sig  bibelen  og  (o.  12)  Aristoteles,  der  havde 
sagt,  at  mannen  år  sammstdikt  diur\  (c.  U)  da  hver  vil  fremme 
sin  vilje,  kommer  let  uenighed;  derfor  behøves  styrelse;  den 
valgte  kaldes  konge,  (c.  15)  fordi  han  skal  være  af  god  slægt, 
(c.  16)  Nu  kan  man  spdrge,  om  det  mest  er  almuens  tarv  at 
have  én  konge  eller  at  flere  styre ;  (c.  17)  nogle  mene,  at  flere 
kunne  lettere  tinde  et  godt  råd,  ligesom  rebet  er  stærkere,  når 
det  sammensnos  af  flere  strænge  (totter) ;  (c.  18)  alle  vise  raestere 
sige,  at  det  er  almuens  gavn  at  have  en  enevældig  konge, 
(c.  19)  Enevældet  forsvares  med ,  at  der  er  én  gud.  (c.  20)  Der 
spdrges  nu,  om  .en  konge  efter  byrd  eller  valg  er  bedst  Alle 
vise  mænd  foretrække  det  første.  Kongen  skal  nu  betænke, 
hvorledes  han  skal  styre  sig  selv  med  dyd  og  ære  (2den  balk)^ 
hvorledes  han  skal  styre  sit  hærskap  o:  bof  I3dje  balk), 
hvorledes  han  skal  styre  land  og  almue  (4de  balk). 


»)  Rydqvist,  Svenska  språkets  lagar  I  s.  XXXI— XXXVII. 


Dansk  og  syensk  litteratur  pg  sprog  1350 — 1500.  9| 

Bogen  går,  som  m^n  dor,  insoQarchiBk  retulag.  Forfatlereii  4)ar 
kendt  og  benjrtiet,  måske  BæsleD  oveirsat^  sch&laeiikereq  Ægidius 
Romanus  (Goloøna),  der  til  brug  for  Fitip  den  4de  sifi^rankrig, 
hvis  lærer  han  var,  skrev  de  regimine  principum  libri  111% 
Den  svenske  forfatter  er  imidlertid  ikke  så  dunkel  som  Ægidius. 

Vi  forlade  nu  det  14de  årh.  og  gå  over  til  15de.  VI  tage 
først  de  gejstlige,  der  have  været  forfattere ,  dernæst  ord- 
sprogene, endelig  rimkrønikerne. 

Her  Michael.  Qvad  vi  véd  om  h,am,  indskrænker  sig  til,  hvad 
der  står  i  den  gamle  udgave  af  det  eae  af  hans  skrifter  1515,  at  han 
var  præst  i  Odense  ved  St.  Albani  kirke,  og  at  han  skrev  om 
jomfru  Mariæ  rosenkrans  efter  opfordring  af  Hanses  dronning  Kri- 
stine 1496.  Hans  rimværker  ere  tre:  1)  Om  jomfru  Mariæ 
rosenkrans,  2)  om  verdens  skalpelse  og  om  syndefaldet  /  3)  om 
menneskets  liv.  Til  grund  for  det  første  skrift  ligger  et 
skrift  af  Alanus  de  Rupe  (Main  de  Roche)^  en  sværmer,  der 
rundt  om  i  Evropa  virkede  for  anvendelsen  af  paternosterbåndet 
eller  perlesnoren  til  at  tælle  bdnner  på,  en  uklar,  vild  sværmer, 
der  kaldte  sig  jomfru  Mariæ  »ponsus  novellv^  Her  Michael  slutter 
sig  i  det  førstnævnte  skrift  til  denne  sværmer,  men  skærer  det 
ufornuftigste  bort.  Hr.  Michael,  en  mand  med  betydelige  digter- 
gaver, står  som  el  mærkværdigt  overgangsled  imellem  katholicis- 
men  og  protestantismen.  Til  katholicisoien  hører  han  derved  at 
han  har  bearbejdet  .et  skrift  af  en  forvirret  sværmer,  ved  sin 
tillid  tit  Maries  magt,  der,  for  at  hendes  tilhængere  ikke  skulde 
blive  fordomte,  vilde  anmode  gud  om  at  skabe  en  ny  himmel  \ 
Men  på  den  anden  side  er  han  i  den  grad  forløber  for  reforma- 
tionens psalmedigttiing,  at  man  i  reformationstlden  tildannede 
flere  psalmer  af  vers,  man  fandt  hos  ham^).  På  svensk  finder 
»om  radbandet»  i  Linkøping  gymnasium  ^). 

Biskop  Thomas  af  Strengnås  ,(f  1443)  har  skrevet  et 
allegorisk  digt  om  tro  (d.  e.  ordholdenhed);  efter  en  bemærk- 
ning i  båndskriftet  er  det  sl^revet  i  anledning  af  Erik  Pukes  af 


M  (Augsb.)  1473  fol. 

')  Før  than  sculdhæ  blijfuæ  fordømpt  met  aUæ, 

om  Ouc^  tawnæ  mig  syn  moder  kallcBy 
Jieg  aætiher  mig  mellom  them  baadhæf 

Oeh  hedher  at  han  en  himmel  gør  ny, 

som  han  hajfuer  sckapt  baadhæ  iord  och  sky, 

noo  frælses  mynæ  ticmeræ  aff  waadhoé,  Molbechs  udg.  s.  20. 
')  Nyerup  og  Rahbek,  Oen  danske  Digtekunsts  Historie  I  s.  60— 6(). 
*)  Oietrichson,  Læredigtet  i  Nordens  poet.  Litt.  s.  27. 


♦2  K.  J  Lyi>«*y. 

Karl  KtmlsBon  foNHiiedigede  hdnretleise  1437,  hvor  Tbomas  skdl 
have  gftet  i  borgen  for  M  totet  'Oiifdt  skulde  tiUftj^s  Puk«. 
F.  éx.:    IPhet  \9kedde  i Jlardj  Troo  gfårde  éth  tnørd^ 
Ban  rymde  nwa  bari* 
1      Bøn  Håt&r  oo'  grater,  hm  hmhar  ««mi  dér, 
'      '  Th»t  haner  j^k  epoH^}. 

Biskop  Hehricus  Tidemanai  i  Linkøping  (f  1500)  skal 
foruøejQ  andet  have  skrevet  et  digt  mod  paven  og  hans  aflads- 
handel; det  findes  i  de  Palmskoldske  samlinger,  men  er  ej 
udgivet^). 

.  Peder  L åles  ordsprog.  Vi  have  en  (lansk  ordsprogsam- 
iing,  der  blev  trykt  1506  sammen  med  latinske  ordsprog;  som  auctor 
£t  campilator  angives  Petrus  de  Laale,  som  kaldes  legifer  på 
titelbladet;  det  er  igrunden  alt,  hvad  vi  vide  om  ham.  Men 
én  lignende  svensk  samling  har  Reutérdabl  fundet  i  de  Palm- 
skoldske samlinger,  og  udgivet  1840;  Latinen  i  begge  samlinger 
stemmer  noje;  de  danske  ordsprog  ere  ikke  meget  ulige  de 
svenske;  ordenen  er  den  samme;  i  begge  samlinger  bestemmes 
pladsen  for  hvert  ordsprog  af  latinens  begyndelsesbogstav.  Den 
latinske  oversættelse  i  den  svenske  prdsprogsamling  stemmer,  hvor 
den  svenske  og  danske  text  afvige,  alligevel  med  den  danske  text.  ^) 
Rimkrønikerne.  Den  danske  rimkrønike  blev  trykt 
hos  Gotfred  af  Ghemen  1495,  optrykt  af  Molbech  1825;  ældre 
ér  et  stokholmsk  håndskrift,  udgivet  med  forandret  retskriv- 
ning af  Brandt  1858.  Den  plattyske  oversættelse  opgiver  broder 
Wiels  i  Sorø  som  forfatter;  der  er  ingen  grund  til  at  tvivle 
derpå.  Den  går  til  Kristian  den  første.  Kongerne  tale  i  første 
person,  ligesom  i  den  mindre  svenske  rimkrønike.  Særegen  for 
den  danske  ere  de  hyppig  indflettede  ordsprog.  Sålænge  Sakse 
går,  er  den  ;ner^  indholdsrig,  senere  mere  trættende.  Den  i 
iiiindré  svenske  rimkrønike,  der  oprindelig  går  til  1449,  ' 
kan  .omtrent  betragtes  som  en  omsætning  i  rim  af  den 
gamle  prosaiske  krønike,  der  også  kaldes  Messenii  Chronica. 
Den  prosaiske,  der  går  til  1449,  har  udvidet  kongerækken  ved  benyt-  j 
ielse  af  Jornandes(Ardan  kalder  den  ham)  eller  RodericusToletanus ;  > 
den  har  også  benyttet  en  dansk  krønike  (Annales  Lundenses 
eller  Ryenses);  ligeledes  har  den  benyttet  Adam  af  Bremen.  Af 
Adams  ord  om  templet  i  Upsaia  Thor . .  cum  sceptre  Jovem  simulare       i 

1)  Script.  Rer.  Svec.  Il,  ii  s,  1j66. 

•)  Dietrichson,  Læredigiet  (1860)  s.  24. 

*)  Reuterdahl,  Gamla  ordspråk  (1840)  s.  III  og  XI. 


Dansk  og  svensk  litteratar  og  sprog  1350—1500.  93 

mdetar  har  han  (vel  fordi  eo  forkortDing  cu  s'pt^iou^  er  bleven 
læst  cum  septentrtane  juvenem)  fået  en  underlig  historie  ud,  om 
at  Thors  billede  lignede  et  nøgent  barn  og  sad  på  Karlsvognen 
4»g  havde  syv  stjerner  i  hånden.^)  Den  mindre  rimkrønike 
har  yderligere  udvidet  kongerækken  ved  benyttelse  af  Didrik 
^f  Berns  saga  ^).  Den  har  kun  korte  bemærkninger  om  hver  konge. 
Den  store  rimkrønike  handler  væsentlig  om  folkungeætten. 
Den  er  vidtløftigere  og  langt  mere  episk  end  de  andre.  Den 
^kal  oprindelig  have  gået  til  1319,  men  har  fået  flere  fortsæt- 
ielser,  så  at  den  når  unionens  ophør.  Alle  de  trykte  udgaver  udgå 
flniddelbart  eller  umiddelbart  fra  det  sletteste  håndskrift  (kgh  bibl. 
i  Stokh.  D  5);  det  bedste  skal  være  D  2  i  samme  bibliothek"). 

Desuden  findes  fra  denne  tid  legender  og  bOnnebøger. 
liUcidarius  omtaler  jeg  ikke,  éa  den  vel  er  ældre. 

Runstene  satte  man  endnu  på  Gutland  i  15.de  årh.,  ja 
ind  i  16de.  F.  ex.  1449  en  runsten  over  en,  sum  shuin  warp 
ihel  mip  en  hiirsu  sten*). 

Ved  overgangen  til  den  nyere  tid  vise  sig  universi- 
teterne og  bogtrykkerkunsten.  I  Italien  og  Frankrig 
tilhøre  universiteterne  allerede  den  egentlige  middelalder;  i 
Tyskland  tilhører  deres  stiftelse  overgangstiden,  de  stiftes  i 
14de  og  15de  årh«;  i  Norden  træde  de  først  frem  så  kort  fdr 
reformationen,  at  de  må  regnes  for  et  forbud  om  denne. 
Allerede  1419  havde  Martin  den  5te  tilladt  oprettelsen  af  et 
nordisk  universitet;  Dpsala-universitet  oprettedes  af  Sten  Sture  den 
ældre  1477;  universitetet  i  Kbhvn.  blev  indviet  1479.  Kort  tid 
•efter  kom  bogtrykkerkunsten  til  os,  til  Danmark  1482,  til  Sver- 
irig  1483.  Den  første  bogtrykker  i  Kbhvn.  var  Ghemen;  den 
iørste  danske  bog,  han  trykte,  var  rimkrøniken  (1495).  1  begyn- 
delsen trykte  man,  hvad  man  ellers  plejede  at  skrive:  skole- 
bøger, lovbøger,  legender,  ridderromaner;  bogtrykkerkunsten 
gjorde  altså  for  det  første  ikke  synderlig  forandring.  Men  da 
reformationen  kom,  forefandt  den  et  våben,  som  den  forstod  at 
benytte  til  at  fremkalde  omvæltning  i  alle  forestillinger. 

Spreget. 

Da  vi  her  beskæftige  os  med  sprog,  der  ikke  længere  tales 
i  denne  form  og  for  så  vidt  ere  døde,    bliver  det  nødvendigt 

1)  Nancb,  Annal.  f.  nord.  Oldkyndigh.  1850  s.  315—329. 
')  Samme  sted  s.  331—336. 

')  Rydqyist,  Svenska  sprflkets  lagar  I  s.  XXIV— XXVII. 
^l-Såye,  gutD.  urkunder  nr.  123. 

TMskr.  fer  Phil.  oy  Pcdag.    V.  7 


94  K-  J.  Lyngby.^ 

under  sprogtindersøgelsen  at  behandle  adskilligt,  der  i  og  for 
sig  ikke  kommer  sproget  ved.  Sproget  er  uafhængigt  af*  ret- 
skrivningeo;  meo 'Ved  beslcæftlgetse  med  en  ftprogformatioo,  der 
ikke  længere  tales,  «iå'  man  under  sprogbetrogtoingen  ogsi  op-^ 
tage  undersøgelse  af  retskriTOingen,  da  vi  ellers  ikke  kunne  finde 
lyd€n ;  folk,  der  ikke  kende  til  tidligere  tiders  dansk,  tro  f.  ex.  at 
ahriffue  virkelig  betegner  en  udtale;  lidt  kendskab  til  retskriv- 
ningen lærer,  at  det  er  galt,  at  dot  hed  som  nu.  Ligeledes  er 
det  i  og  for  sig  sproget  uvedkomdiendej  om  en •  dårlig  ov^rsæt- 
ter  radbrækker  det;  men  ved  eo  spr«gAM?matioft,  der  forelig- 
ger os  som  ded  eller  ikke  længere  brugt,  bliver  d«t  nodvendigt 
at  overveje^  sagen,  fordi  man  ikke  altid  djebllkkelig  kan  se^  hvad 
der  virkelig  er  blevet  sagt  og  hvad  der  køn  skyldes' en  over- 
sætters ubehændighed;  h«rttl  koonmer,  •  at  .en  sådan  Ittmpelse 
efter  det  fremmede  stundoin  kan  være  karakteristisk  for  en  vi& 
side  af  litteraturen  eller  undskyldelig  ved  sprogets  mangel  på. 
udtryk  f.  ex.  for  abstracte  begreber. 

Sprogeta  ydre:,  .retskrivningen;,  fremiped  indflydelse 
i  oversættelser.   . 

I  de  ætaste-  skriftlige  mindesmærker,  især  de  danske,  som 
vi  have,  er  retskrivningen  mønslerværdig;  der  vlaer  sig- 
bestræbelse  efter  at  ud(t7kke  lyden;  der  er  ingea  ^orerflodige 
bogstaver;   der  viser  sig  orden  og  sammenhæng.     Men  i  det 

15de  årh.  viser i  det  mindste  det  ddnske  ^^  <en  otverordent- 

lig  stor  forstyrrelse  i  retskrivøingen;  denne- forvirring  i  retskriv- 
ningen har  filere  grunde.  I)  beror  den  pd  fremmed  indflydelse; 
brugen  af  y  i  betydningen  i  {qwtffme}  er  fremkaldt  ved  tysk 
indflydelse,  da  Tyskerne  elel  ikke  dnvendte  y  i  den  betydning^ 
hvori  det  brugtes  i  Norden,  alteå  kunde  bruge  i  og  y  son> 
tegn  med  lige  betydning;  2)  beror  den  på,  at  en  slet  smag 
gjorde  sig  gældende;  man  søgte  at  dynge  så' mange  bogstaver 
som  muligt  oven  på  hinanden  (/(rj^ø^);  3)  beror  åen  på,  nt  de 
i  sproget  selv  foregåede«  lydovergange  bragte  forvirring  i  tegne- 
nes betydning;  da  th  var  blevet  til  t  i  forlyden,  medførte  det, 
at  man  skrev  <A  for  ,^,  L  e*..,finf5«^  (Brandts  lægebog  279  ®)y 
kor^estber  o.  1. 

Ved  oversatte  skrifter  sporer  man  tit  indflydelse  af  det 
sprog,  hvorfra  der  er  oversat.  1)  Fleres  ogBlanzeflor  er 
oversat  fra  fransk;  vi  finde  derfor  deri  ord  som  amur^ 
2)  Fredrik  af  Normandi   er   oversat   fra    tysk,    vi  finde   derfor 


Dansk  og  svensk  litteratur  og  «prog  1350 — 1500.  9& 

(i  den  dan^lccV  «r^  tb6  dwerijfelih;  t.  247  portdin,  951  fingerlin 
(mht.  vingirl$ni'  ringf.  Dette  er  af  mindre  betydning ;  langt 
storre  udstrækning  *  har  3)  det  knudrede  i  sproget,  som  viser 
sig  i  meget  af  det^'  der  ér  oversat  fra  latin.  Som  exempel 
kunne  : vi' 'ta^' den  gamle- danske' bibeloversætteflsé' efter  vul- 
gata  (llioU.  håndskr.  8  fol.).  Den  latinske  nødvendighedsform 
gives  ved  en  sådan  omskrivning:  Ex.  30,  18  ad  lavandum:  tU 
at  tooskuUeendæ  j  en  omskrlvai^Dg,  der  er  meget  udbredt  i  den 
tids  skrifter,  men  natartigvis  aMrig  har  existeret  i  det  danske 
sprog,  som  det  lød  i  taløfi.  Ex.>  19,  7  Goa\t>catiB  majoribus 
natu  popdii:  tin  tidh  han  hc^dø  samtMnkaUet  st^rrere  Israels 
folk  af  føtaell.  Lev..  10,  1  arreptlsquø  Nadab.  et  Abihu  filii 
Aaroti  thdribulis  impasuerunt  ignem  et  ibc«nsum  éemi^er:Nadab 
ok  Ab^iff^  Aarons  søener  til  tagnmrøgmlse  kar  the  sæUæ  eldh  ok 
irennendhe  offer  owenpa.  art$fl39&  ørarius  gengives  ereligh'  honste- 
Itgb  man^  herbæ  agrestes  agghærlighe  yrtésr.  Afledningen  har 
stundom  indflydelse  på  oversaattelsen :  Gen.  26,  5  oversættes 
ceremoniæ:  høktidhe  giordhe  mz  woxsom  csr  wfoxlgwsy  et  an- 
det sted  woxehghe  ok  andre  gudelighe  logh.  ^) 

Fremtræden  af  dialekterne;,  spire^.  til  skriftsprog. 
Fjærnd'  vi  disse  ibemnaiede  indnydelser  og  Jbetragte  så  igen 
sproget,  viser  sig  i  denne  periode  eadnu  jtærkfrømtrflMen  af 
dialekterne^  sfcdnt  man  også  er  på .v^a- til  al  danne  skrift- 
sprog; nærmest  kan  roan. måske  belrogte  daask  og  svensk  i 
denne  periode  som  udgørende  en  enhedt  mon  opløste  i  dialek- 
ter, der  dog  gensidig  påvirke  hinanden,  når  Sf^foget  anvendes 
til  skrift.  Tage  vi  for  det  første  hensyn  tii  dialekterne,  vise  sig 
spor  af  følgende. 

1)  Af  jysk  dialekt  viser  der  sig  spor  i  det  danske  hånd- 
skrift af  Evfemiaviserne :  fcek  v.  Hi  Fredrik  af  Now-,  affiher 
1101  (atter);  dog  er  dialektens  fremtræden  bøgrænset;.  første 
person  hedder  aldrig  ase  eller  €U),  Qom  tidligere  (jyske  lovs  ældre 
håndskrifter  ^) ;  -es  i  endelsen  kastes  så  godt  som  aldrig  bort. 

2)  Dansk  ømål  viser  sig  hoa  be.  Michael  og  i  rim- 
krøniken. 

3)  Skånsk  fra  denne  tid  viser  sig  i  .€od.  Bantzovianus 
(B.  U.  H.  ex  don.  v«i*.  .136  4to),  der  indeholder  skånske   lov^ 


>)  M.  Woldike,  Kiøbenh.  Selsk.  Skr.  II  (trykt  1746)  s.  t6.  17.  9. 
'}  Antiqv.  tidskr.  1858—60  s.  245. 

7* 


96  K.  J.  Lyngby. 

vederlagsretten  og  mere.     Endelsen  -a  skiller  dette  håndskrifts 
sprogform  fra  e genllig  dansk,  d  for  t  fra  svensk;  den  skriver  næmlig 
lada     «*  låta ,    (men  raih  «»  råft) 
brydir  —  br^lr,  (men  iu«A  «*  boft)  % 

4|  G  etisk  eller  eslgetisk  bliver  det  meste  svensk  fra 
denne  periode;  det  er  kendelig  ved  at  flertal  hankdn  ender  på 
a  (orma)\ 

5)  hvor  derimod  ar  forekommer,  må  vi  have  øv  re  svenske 
(måske  også  vestgøtiske)  forfattere  eller  afskrivere. 

Men  sammen  med  denne  spaltning  efter  sprogarter  ind- 
træder i  sprogets  skrevne  form  en  stærk  indflydelse  af  den  ene 
sprogart  på  den  andon;  der  er  en  bevægelse  efter  at  skabe 
endog  et  dansk*svensk  skriftsprog;  kun  er  der  to  retnin- 
ger i  denne  bevægelse  og  disse  retninger  modvirke  hinanden : 
Brigittinerklostrene  virke  i  den  retning,  at  de  lade  svenske  for- 
mer træde  frem  i  det,  der  skal  være  dansk;  den  danske  rege- 
ring og  dens  æmbedsmænd  virke  i  den  retning,  at  det  svenske 
bliver  stærk  farvet  af  dansk. 

Det  sprog,  som  viser  sig  i  visse  i  Brigittinerklostrene  for- 
fattede bøger  dels  i  Danmark  dels  i  Norge  kalder  man  Brig  i t- 
tinersproget;  derved  må  dog  ikke  forstås  noget  bestemt 
sprog;  det  beror  blot  derpå,  at  en  svensk  munk  i  Maribo  eller 
Munkelivs  kloster  vilde  skrive  dansk  eller  norsk ,  men  ikke 
magtede  sproget  og  lod  svenske  former  løbe  ind,  eller  det  be- 
ror på,  at  en  dansk  munk  afskrev  el  håndskrift,  der  var  brngt 
fra  Yasténa  og,  idet  han  afskrev  det,  beholdt  enkelte  former, 
som  stode  i  originalen.  Det  er  hyppig  kendelig  på  endelsen  n 
i  2den  person  f.  ex.  bydemåde ,  som  løsen  (Brandts  læsebog  96  ® ). 
Også  i  Norge  Bnder  man  sådanne  brigittinske  spor,  f.  ex.  i 
Munkeliv  klosters  brevbog  s.  29®  bredrofMn  for  brædrunum; 
47^,^'  monnum^  tweem;  nogen  lighed  hermed  har  sprogformen 
i  et  brev  fra  dronning  Margrete  til  hendes  mand  omtr.  1370, 
Dipl.  Norveg.  I  s.  312;  det  er  næsten  helt  svensk:  hdsar  jok  .  . 
8criuin  (2.  pers.  fl.)  .  .  fik^  men  derimod  (Mer  eino. 

Omvendt  viser  sig  danske  former  i  Sverrig  i  det, 
der  udgår  fra  regeringen ,  og  denne  anvendelse  af  danske 
former  forsvinder  ikke  endnu  ved  unionens  ophør.  Mest  frem- 
trædende er  brugen  af  endelsen  e  f.  ex.  i  navneformen ,  der  vnfi 
være  dansk.   Gammelsvensk  har  rigtignok  hyppig  æ  for  ainavne- 


M  Det  bærer  årstallet  1430. 

'}  Jfr.  min  afhandl.  Antiqv.  tidskr.  1858 -CO  s.  ?60— 262. 


Dansk  og  svensk  litteratur  og  sprog  1350—1500.  97 

formen,  men  det  er  dog  ikke  rimeiigt,  at  e  blot  skulde  være  op- 
stået ved  retskrivningsforandring  for  æ.  Det  varede  længe, 
inden  de  svenske  fik  bugt  med  dette  ø;  man  kunde  træffe  det 
endnu  på  Karl  den  9des  tid  %  De  daoske  bløde  medlyd  i  ind- 
lyden  kan  man  træffe  endog  efter  unionens  ophør  hos  Gustav 
Vasa  selv  (Ser.  rer.  svec.  WuXh'H^ Rijge):  Medens  ferigitlinerne 
bragte  det  svenske  en  i  2person  fl.  ind  i  Dansken,  er  omvendt 
den  danske  endelse  er  kommen  ind  i  Gustav  Vasas  bibel  {gifver) 
og  derved  i  det  svenske  kirkesprog*). 

De,  der  omsatte  skrifter  fra  svensk  til  dansk,  have  måske 
næppe  selv  betragtet  det  som  en  oversættelse;  thi  de  bare  sig 
omtrent  ad  på  samme  måde,  som  når  f.  ex.  en  Jyde  afskrev  et 
sjællandsk  håndskrift;  de  afskreve  det,  som  de  selv  talte  det, 
men  lode  endel  blive  stående.  Var  unionen  vedbleven,  vilde  sand- 
synlig det  svenske  sprog  haft  samme  skæbne,  som  det  norske. 
Endogså  længe  efter  unionens  ophør  læste  almuen  i  Sverrig 
danske  bøger;  det  ses  af  Stjernhjelms  Hercules  1668,  hvor 
Vellysten  anbefaler  Hercoles  at  læse  Naso 

/  8tjn  QUliare-honst;  Amadis^  Marcolfua^  och  andre, 
Som  i  gemsen  Ure  tryckte  på  Dansk;  Melusina, 
Key  ser  Octavian^  Finch  Rtddare,  shbn  Magelona  '^). 
På  reformationstiden  mente  den  katholske  biskop  Hans  Brask,  at 
det  var  farligt  at  oversætte  bibelen  på  svensk;  ban  havde  set  hele 
årets  evangelier  oversatte  på  dansk;  disse,  som  let  forstodes  på 
grund  af  sprogenes  lighed,  kunde  man  gCre  tilgængelige  ved  bog- 
trykkerkunsten, og  dermed  havde  man,  hvad  man  behøvede,  uden 
fare  for  den  svenske  kirke  *).  Her  synes  rigtignok  dansk  at  være 
valgt  for  at  bibeloversættelsen  ikke  skulde  være  alt  for  forståelig. 
Unionens  ophør  gav  sagen  en  anden  vending;  der  blev  to 
indbyrdes  og  fra  dialekterne  fast  adskilte  skriftsprog.  I  Sverrig 
vandt  det  øvresvenske  overhånd  over  det  gotiske,  der  var  stær- 
kest fremtrædende  I  foregående  periode;  det  ses  tydeligst  deraf, 
at  endelsen  ar  i  ha.  fl.  nu  fortrænger  a  (håstar  for  håsta)  ^) ;  det 
havde  sin  grund  deri,  at  reformationens  ledende  mænd  for  det 
mestt5  vare  fra  det  øvre  Sverrig,  Olaus  og  Laurentius  Petri 
f.  ex.  fra  Nærike,  mens  tidligere  klostrene  i  Østergøtland ,    som 

M  Uxre  de  mutaUonibus  linguæ  sueo-gothicæ  s.  27. 

')  Rydqvist,  Svenska  språkets  lagar  I  379 --383. 

»I  V.  135—137.    Anført  af  Nyerup,  Morskabslæsn.  s.  XXVI. 

*\  Handl.  ror.  Skandln.  hist.  18,  301.  302  i  brev  Ul  Peder  Galle. 

*>  Se  Antlqv.  tidskr.  1S58— 60  s.  260-262. 


98  K.  J.  Lyngby. 

Vastena,  havde  stor  literair  betydning.  Men  dervedi^  at  del  øvre 
svenske  således  sejrede  over  det  gøtiske,  blev  svælget  mellem 
svensk  og  dansk  endnu  storre. 

Sprogets  forandringer,    når  det  sammenlignes 
.  med  ,de  foregående  tiders  sprogs 

Sammenligne  vi  svensk  og  dansk  i  deiloe). periode  med 
svensk  og  dansk  ved  overgangen  fra  18de  til  lide  årb;,  viser 
der  sig  for  danskens  vedkommende  en  væsentlig  for^dring  i 
lydforhold,  for  begge  sprogs  vedkomni«jide-  c«  væsentlig 
forandring  i  ordforrådet. 

Forandringen  i  lydforhold  i. dansk  består  deriy  at  i  efter- 
lyden de  h&rde  medlyd  hip  bleve  bløde  g  db.  Bn  lilig  lyd- 
forandring er  en  sprogndvikling ,  der  foregår  i  sproget  selv  ved 
dets  egen  bevægelse.  Umiddelbart  beror  den  ikke  på  fremmed 
indflydelse;  middelbart  kan  den  derimod  nok  bero  derpå,  da 
den  fremmede  indflydelse  kan  have  bragt  lydbevægelsen  til  at 
gå  hurtigere  og  derved  kan  have  fremkaldt  denne  <rvergang. 
Herved  fik  det  danske  sprog  sin  nyere  skikkei&e  og  den 
rette  inddeling  af  den  danske  sproghistorie  bliver  derfor  efter 
min  mening  den: 

gammel  dansk;  det  deler  sig  i  3  sprogarter:  akåask, 
omål,  jysk;  (uden  forskel  på  skriftsprog  og  almue- 
dialekt)  ; 

nyere  dansk;   her  have  vi  1  skriftsprog  og  ved  siden 
deraf  sprogarter;    dog    bliver    skriftsprogøt   først 
efter  reformationen  fuldkommen  fast. 
Adskillelsespunctet  er  den  omtalte  overgang  k  t  p  Vi  g  d  b. 

Forandringen  i  ordforråd  gælder  både  i  danakog  svensk. 
Medens  sproglæren  bestemmes  ved  sprogets  oprindelige  grund- 
lag og  dets  senere  indre  bevægelse,  altså  er  national,  kan  ord- 
forrådet påvirkes  stærkt  udenfra  og  optage  stof  fra  helt  forskel- 
Uge  kilder;  medens  altså  sprogets  kilde  kun  er  éo,  kan  ordfor- 
rådet have  overordentlig  mange  kilder;  det  bestemmes  næmlig 
for  en  del  ved  de  culturhistoriske  stromninger,  der  ikke  holde 
sig  til  nationernes  slægtskab.  Vi  have  i  litteraturen  set,  at 
fremmed,  almenevropæisk,  indflydelse,  eller  parallelisme  med 
den  fællesevropæiske  udvikling,  gjorde  sig  stærk  gældende  i 
denne  periode.  Men  hvad  vi  således  have  set  i  litteraturen,  er 
dog  ikke  noget  mod  det,  der  i  denne  periode  fjorde  sig  gæl- 
dende   i   livet.      Tyskland    gennemgik    efter   ridderperioden    ea 


Dansk  og  sveofik  UUeratur  og  sprog  13:50—1500.  ^ 

liorgerligtiedens  periode;  men  deqoe  tys^e  bojrgeiiighed  kastede 
mg  netop  med  rovbeg^rliglied  over  08^^;  hansestæderne  borede 
sig  ind  allevegne.  :  Dels  derved^  deU  ved  vore  øvrige  forbindel- 
ser med  Ty^klanjd  :ake|te  det,  at  sproget  r denne  periode  kom 
til  at  optage  et  meget  .stærkt  aeder(y$k. stof.  Allerede  tidligere 
havde  det  danske  ag  svenske-  ^prog  modtaget  en  ikke  ubetyde- 
lig fremmed  indflydels^e  på  sit  prdrprråd;.  møn  den  kQta  ikke 
fra  tysken,  den  kom  næppe  nok  fra  de  romanske  sprog,  den 
kom  fra  latinen,  næmlig  med  Krislendommens  indførelse. 
Tage  vi  landsk^slovene  for^  os,  finde  ^vi  ordforrådet  næsten 
fuldstændig  oldnordisk,  dog,  der  er  ea  undtagelse,  der  findes 
ikke  så  ganske  få  latinske  ord,,  f,  ex.  prøuæ  ^=^  probare,  scriuæ 
=  scribere.  Men  i  denne  periode  strorjfirae  nedertyske  ord 
ind  i  mængde,  også  få  vi  enkelte  romanske,  men  de  ere  vel 
^årne  til  os  over  plattysk^).,  Hojtyske  ord  må  vi  jKke  vænte  at 
finde;  altså  ikke  ord  som  trcefe  (^f^^  hojt.  treffen^  isl.  drepa), 
ikke  et  ord  som  en  krebs  (mhi,  krehez\  samme  ord  som  Jcræftj 
der  er  nedertygk,.  holl.  kreeft  en  krebs). 

Jeg  skal  exempelvis  gennemgå  nogle  ord  af  dem,  som  denne 
evropæiske,  særlig  nedertyske,  indflydelse  har  tilført  os;  lydregler 
må  der  tages  hensyn  til,  men  sproget  falger  dem  ikke  ved  op- 
tagelse af  fremmed  stof  med  den  nøjagtighed,  som  i  sine  egne  ord. 
Fra  nedertysk. 

Fastelavn  hedder  fastélawind  i  0(}cnse  skomagersvendes 
.^krå  1406  (Brandt  90*^);  hollandsk  har  vastenavond  eller  vastel- 
'Ovond'y  avond  er  arten;  svensk  har  gjort  det  til  fastlag  med 
urigtig  anvendelse  af  lydlove  og  ved  at  opfatte  -en  som  kendeord. 

høvisk  af  hof\  høwske  snak  jFred.  af  Norm.  v.  1212.  Det 
tyske  huhsch  er  det  samme  ord  (mht.  hobesch), 

stråle  betyder  endnu  på  reformationstiden  (Dialogus  om 
messen)  pil;  Ivan  2084  ok  tok  honumfra  badhe  bogha  ok  strala\ 
mht.  stråle  pil. 

kese,  keise  (forekommer  f.  ex,  i  rimkrøniken)  er  den  neder- 
tyske form  af  isl.  kjosa;  nedert.  é  =  isl.  jo,  f.  ex.  déf  =  oldn. 
pjofr.     Hollandsk  l^ar  kiezen  koos  gekpzen. 

Endelsen  svensk,  -hei^  i  tidligere  dansk  fieth^  heit,  er 
egentlig  et  eget  ord,  ^ot.  katdus  rqonQgj  oldeng.  Jidd,  tiistand; 
formen  er  mærkelig  derved,  at  nedergermanisk  <2  er  opfattet  som  ^. 


1)  Jfr.  min  afhandl.  Ann.  f.  nord.  oldkynd.  1859  s.  266. 


100     K.  J.  Lyngby.    Dansk  og  ^vensk  litteratur  og  sprog  1350—1500. 

Boditmodigheéd^  hr.  Michael  hos  Molbech  s.  80  stroph.  5. 
Nedertysk  Bocht  er  <»  hOJt.  6anft\  nedertysk  har  tit  overgangen 
ft  til  cht\  derfor  er  luft  og  lugt  samme  ord;  Michael  131,  S 
Fuglæ  i  luchten  (holl.  luché,  luft).  Michael  har  131,2  allæ  yrthers^ 
dygd  och  k(a)rachtj  sml.  holl.  kracht  kraft. 

Stundom  er  et  ord  omdannet  efter  nedertysk  mønster;  sab- 
ledes er  oldn.  på  omdannet  til  dansk  dog  (svensk  dock)  efter 
nedertysk. 

Fra  romanske  sprog. 
Dyst.  Ivan :  rtddara  oc  swena  the  giordho  ther  gaman 

mz  diost  oc  bohordh  ther  the  homo  aaman  v.  45.  46. 
til  tomey  ok  diwat  var  han  een  man,  v.  4213.^ 
Et  turneringsord,  mht.  tiost]  af  romansk,  f.  ex.  MaA,  giuata^ 
gammelfransk  Joate  (af  juxta  eller  ditjuata  pugna,  se  Diez  Rom., 
worterb.  1ste  udg.  s.  176).  Ordet  er  mærkeligt  ved  den  måde,, 
hvorpå  romansk  j,  gi  er  gengivet.   . 

rund,  f.  ex.  Fred.  af  Norm.  (den  danske)  v.  1574 
aff  then  taffelrwndæ  akaræ,  men 
Ivan    (den   svenske)    v,  1999   thz  aifuala  bordh.      Af   fr.  rcnde^ 
af  lat.  rotundua. 

Det  nedertyske  element  i  sproget  var  tilstede  f5r  reforma- 
tionen ;  man  gor  reformatorerne  uret,  når  man  tror,  at  de  i  be- 
tydelig grad  skulde  have  fortysket  sproget;  et  og  andet  enkelt, 
ord  kunne  de  have  optaget;  men  de  Heste  nedertyske  ord,  som 
vi  bruge  i  daglig  tale,  have  været  til  i  sproget  forinden.  Sidea^ 
denne  revolution  i  ordforrådet  i  14de  og  15de  årh.  kunne  de 
nordiske  sprog  nok  enkeltvis  have  gjort  forandringer  i  deres- 
ordforråd, men  ingen  betydeligere*,  når  undtages  senere  tider& 
uddannelse  af  udtryk  for  abstracte  begreber,  der  i  dansken  for 
en  stor  del  først  uddannedes  i  18de  århundred. 

Jeg  har  altså  søgt  at  eftervise  følgerne  i  litteraturen  og 
i  sproget  af  den  stærke  udenlandske  indflydelse,  som 
i  14de  og  15de  årh.  gjorde  sig  gældende  i  Danmark  og  Sverrig  ; 
jeg  har  søgt  at  eftervise  den  enhed  i  literatur  og  i  sprogs 
hvortil  unionen  var  nær  ved  at  bringe  disse  lande.  Virk- 
ningerne af  det  første  vise  sig  endnu  i  sproget;  virkningerne- 
af  det  sidste  ere  forsvundne. 


101 

Ferogebm  eg  vdvikliiigeii  af  det  danske  spngs  wdforrid 
efter  Holbergs  tid. 

Concurrence-forelæsning  16de  Juul  1863  ^ ). 
Af  jr.  J.  Ljfngby. 


X  el  af  de  foregående  foredrag,   hvori  jeg  søgte  at  skildre 
sprogets  tilstand  i  det   14de   og    15de   århundred,    omtalte  jeg 
den  omvæltning,  der  i  den  periode  foregik  med  det  danske  ord- 
forråd, og  jeg  tilfojede,  at  en  sådan  fuldstændig  rystelse  af  ord- 
forrådet aldrig  senere  var  indtrådt,    men   at  ordforrådet  ganske 
jævnt  forandrede  sig  hele  tiden  senere,    samt  at  en  storre  for- 
andring  var  foregået  i  mitten  af  foregående  århundred,   derved 
at  der  skabtes  udtryk  for  en  hel  del  begreber,  der  tidligere  ikke 
havde   haft  faste  navne  på  dansk.     Jeg  omtalte,    at  sproglæren 
nødvendig   var  ensartet,    at   alle  dens  former  måtte  føre  tilbage 
til  én  oprindelse,  der  bestemtes  ved  folkets  afstamningsforhold^ 
men   at   ordforrådet  farvedes  på  mange  måder  ved  de  culturhi- 
storiske  berøringer.     Sproglæren  viser  os  folkels  herkomst,  ord- 
forrådet viser  stærke  indtryk  af  dels  historie.     Ordet  præst  eller 
biskop   minder  os  om,    at  kristendommen   er  kommen  til  os  r 
latinsk  skikkelse;    ordet  dyst,    som  jeg  har  forklaret  i  en  fore- 
gående   time,    minder   os    om    riddertidens    turneringer;    ordet 
pebersvend  om  hanseslædernes  indflydelse  i  norden;    ordet  vaje 
(hollandsk  waaijen  blæse)  om   vor  forbindelse,  med  Hollænderne. 
Vi   skulle  nu   betragte   ordforrådets  udvikiiugshistorie  efter  Hol- 
befo'S  tid,    altså  i  lidt  mere   end  et  århundred.     Dette    er  for- 
bundet med  vanskeligheder.     Tiden   mellem  Holberg   og   os   er 
så  kort,    at  forskellighederne  blive  så  små,    at   der  hører  moje 
til  at  få  oje  på  dem.     Sammenligne  vi  f.  ex.  skånske  lovs  sprog 
med   del   nuværende,   frembyde  der  sig  forskelligheder  for  hver 
linje,  vi  læse;  anderledes  forholder  det  sig  allerede,  når  vi  læse 
noget  fra  reformationen;    af  Holberg   kunne  vi,   når  vi  én  gang 
have   vænnet  os   til  hans  mange  franske  ord,    læse   hele  sider, 
uden  at  noget  bliver  os  påfaldende;  af  J.  S.  Sneedorff,  dér  står 
os  endnu  nærmere,  kunne  vi  læse  hele  ark  uden  at  finde  noget 
afvigende.     Men    når   så  en   afvigelse   fra   vor  sprogbrug  viser 


M  Opgaven  lød:  I  almiudelige  Omrids  at  skildre,   i  hvilke  Retninger  og  af 
hvilke  Kilder  det  danske  Sprogs  Ordforraad   er  forøget  og  udviklet  ef»' 
Holbergs  Tid. 


102  K.  J.  Lyngby. 

hig,  si  indlnBéer  d^r  figfigttok  et  forboM,  som  ikke  indtræder 
ved  læsDingen  af  skånske  Iqv.  SkAqske  lovs  sprog  vil  ikke  let 
blive  stødende  foros;  dens  afvigelser  fra  vor  sprogbrug  ville  ikke 
støde  os;  anderledes  forholder  det  sig,  når  vi  finde  noget  hos 
Holberg  eller  især  hos.Sa^ødoliTy  dftr  afviger  fra  vor  talebrug; 
da  er  det  vanskeligt  at  få  det  tii  at  stå  klart  for  sig,  at  forskel- 
ten har  historisk  grund,  og  at  de  følge  deres  lids  sprogbrug; 
da  opfatte  vi  let  afvigelsen  som  ligefrem  sprogfejl  eller  kejtet 
udtryksmåde,  og  tvinges,  når  vi  dvæle  derved,  let  til  al  trække 
på  smilebåndet.  På  den  måde  føle  vi  imidlertid,  hvilke  hoi- 
bergske  ord  der  ere  vor  tid  ubekendte  eller  have  antaget  en 
anden  brug,  men  langt  vanskeligere  er  del  at  finde  ud  af  det 
omvendte  spOrgsmål,  hvilke  af  vore  ord  der  have  været  Holbergs 
tid  ubekendte ;  for  at  vide  det  måtte  man  egentlig  først  have  en 
ordbog  for  den  holbergske  tid;  nogen  støtte  1  vor  under- 
søgelse have  vi  imidlertid  deri,  at  de  ny  ord  til  sine  tider  ere 
komne  ind  under  en  heftig  modstand,  hvorved  vi  underrettes 
om,  at  ordet  er  nyt.  Ved  adskillige  af  de  senest  optagne  ord 
kunne  vi  selv  historisk  erindre,  når  ordene  ere  optagne,  og  de 
ældre  iblandt  os  ville  kunne  erindre  et  og  andet,  som  vi  yngre 
ved  mojsommelig  sammenligning  må  slutte  os  til. 

Kilderne,  fra  hvilke  ordforrådet  forøges  ere  dels  sproget 
selv,  dels  andre  sprog.  Ordforrådet  kan  udvikles  fra  den 
samme  kilde,  hvorfra  sproglæren  altid  og  alene  udvikler  sig, 
fra  sproget  selv;  ny  ord  kunne  danne  sig  af  det  stof,  som  alle- 
rede er  tilstede  i  sproget,  og  efter  de  love,  hvorefter  de  andre 
ord  ere  dannede.  Men  ordforrådet  kan  også  optage  stof  uden- 
fra;  ifølge  vor  beliggenhed  og  vor  stilling  kunne  vi  vænte  ord 
optagne  fra  tysk,  ja  fra  fransk,  og  på  den  anden  side  fra  vore 
sprogarter,  fra  svensk  og  fra  oldsproget.  En  egen  art  af  ud- 
vikling af  eget  stof  er  det,  når  denne  udvikling  finder  sted  ved 
efterligning  af  et  fremmed  mønster;  en  slig  efterligning  kan 
stundom  være  heldig,  stundom  slavisk.  Til  ordforrådets  udvik- 
lingshistorie hører  også  forandring  i  ordenes  brug  samt  det  til- 
fælde, at  et  ord  fuldstændig  kastes  bort. 

Der  er  flere  veje,  ad  hvilke  bevægelserne  i  ordforrådet 
finde  sted;  disse  veje  stå  i  nær  forbindelse  med  de  begrebs- 
kredse,  hvortil  de  vedkommende  ord  høre.  De  forandringer, 
som  ordforrådet  har  været  underkastet  i  det  tidsrum,  vi  be- 
handle, ere  indtrådte  dels  ad  den  folkelige  vej,  dels  ad  den 
videnskabelige,  dels  ad  den  digteriske  vej.  Ad  den  først«  vej 
indtræder  forandringen  —  hvad  enten  den  nu  består  i  optagelse. 


Det  danske  ordforråds  udvikling  siden  Hoiberg.  1Q3 

udstødelse  eller  betydniogsovergang  -^  ubevidst,  uden  nogen 
viljesytriog,  af  sig  selv.  Ad  de  to  andre  vajls  i&dtnæder  foran- 
dringen således,  at  der  er  storre  bevidsthed  derom,  og  at  en 
^is  vilje  til  forandring  er  tilstede;  det  slår*  ikte  i  den  enkeltes 
magt  at  forandre  spoget,  men  det  står  i  ka««  magt  at  gdre 
forslag y  at  forsøge  indCørelSien  af  et  ord,  dg  erfaring  viser,  at 
det  tit  er  indtruffet,  at  medborgere  have  ^aataget  disse  ord. 
Gangen  i  det  følgende  vil  nu  være  den,  at  vi 

1)  betragte  de  forandringer,  der  er  .ere  indtrådte  ad  den 
folkelige  vej, 

2)  dernæst  dem,  der  ere  indtrådte  ad  den  videnskabelige 
vej,  især  ved  at  danne  ord  for  :abstracti»' begreber, 

3)  dernæst  de  ord,  der  ere  indførte  i  det  hDjere  digtersprog. 
.4)  Særlig  ville  \'y  til  slutoidg  omtale  ny  R^voe  tU' genstande, 

roan  •  for  likke  kendte ,  altså  omtale  foraodhnger  i  ordforråd, 
iiremkaldte  ved  forandringer  i  de  reale  forhold;  man  kunde  sige, 
at  disse  ord  vare  indkomne  ad  den  praktiske  vej. 

1)  De  forandringer,  der  ere  indtrådte  ad  den  folkelige 
wej,  ad  den  mere  ubevidste  vej,  beslå  dels  i,  al  visse  tyske 
ord  ere  udstødte,  dets  i,  at  ny  ord  ere  dannede  af  sproget  selv, 
og  endelig  deri,  at  visse  ord  have  skiftet  betydning;  et  enkelt 
fremmed  ord  kan  være  optaget. 

a)  Udstødleord.  Holberg  og  hans  samtid  bruge  visse  helt 
eller  delvis  tyske  ord,  som  vi  nu  ikke  kende. 

iovendal.  Falster  siger  i  satiren  »det  daarlige  Giflermaal«  v.  1 8 : 
Imidlertid  for  Bovendal 
Gaar  iViandens  Gods  og  Penge. 
Da  sættes  alting  ud  til  fal, 

Ja  Dynen  med  af  Senge.  (Thaairaps  udgave  s.  118.) 
iovendal  kommer  af  hollandsk  eller  plalttysk  bovøn  oven  og 
plattysk  ddl  ned,  altså  op  og  ned,  det  vil  ber  sige  til 
-alle    sider« 

gau.  Holberg  i  Diderich  McDSchen-Skræk:  Er  den  Tienere 
ellers  noget  ^otf  (scene  7).  1  Ilte  Juni:  et  ungt  Menneske,  men  lige 
^aa  gau  som  Faeren  (aet  1 ,  scene  2)«  gau  vil  her  aige  behændig, 
snild.  Hollandsk  har  gaanw^  hurtig,  snu,  etymologisk  samme 
ord  som  iysk  jah.    Sammenlign  gavtyv  og  sønderjysk' i^cfrø/. 

dolhus  galebufs,  dårekiste.  Forekommer  bos  Holberg,  Epistel  486 
<V^  side  3^:  JJoUhuua)]  en  satire  af  Fahter  hedder:  Verden  som 
£t  DoU-Huus. 

b)  Ny  ord  ere  dannede  af  sproget  selv,  som  foran  (an  er 
jo  rigtignok,    men   tidligere,    kommet  fra  tysk).    HOjsgård  be- 


104  K.  J.  Lyngby. 

klager  sig  derover,    da  an  var  et  biord  og  ej  kunde  bruges  tiV 
at  duDue  et  forholdsord^);  ordet  foran  maugler  i  Moths  ordbogs 

c)  Enkelte  ord  have  skiftet  betydning. 

mådelig  betegnede  f6r:  som  holder  måde.  Holberg  siger  i 
Moralske  Tanker  s.  61:  Maadelig  Lærdom  og  brav  Arbeide  giør 
viise  og  dydige  Indbyggere  udi  et  Land. 

nedrig  betegnede  for  blot  lav  og  kom  somme  tider  til  at 
betegne  ydmyg.  Bibeloversættelsen  fra  1799  har  Rom.  12,  16:: 
Værer  de,  som  have  eet  sind  imod  hverandre ;  som  ikke  tragte 
efter  de  hele  ting,  men  holder  eder  til  de  nedrige.  Bibelover- 
sættelsen fra  1819  har:  holder  Eder  til  de  lave.  Derimod  står 
der  endnu  1859  i  Ordspr.  1(i,  19:  Det  er  bedre,  [at  være]  nedrigr 
i  Aanden  med  de  Sagtmodige,  end  at  dele  Rov  med  de  Hov- 
modige. Hos  J.  S.  Sneedorff,  Samtlige  skrifter  2,  417:  I  Hen* 
seende  til  Stilen  begaaer  man  ofte  den  Feil,  at  vanhelde 
de  ædleste  Ting  med  nedrige  Lignelser.  Derimod  hos  Evald: 
Men  denne  Maade  at  blive  hevnet  paa,  o  I  retfærdige  Guder!  hvor 
nedrig,  hsoT  feig!  (Rolf  Krage,  s.  189  i  Liebenbergs  udgave). 

besynderlig  betydede  tidligere  særegen.  I  universitets- 
fundationen  7de  maj  1788  cap.  4  g  1  foreskrives  »en  besynderlig 
Examen  for  Skole-Lærere«. 

{  alle  disse  ord  er  betydningen  fra  almindeligere  bleven 
speciellere,  hvorved  blot  den  slette  side  af  sagen  er  bleven  til- 
bage. Noget  lignende  finder  sted  i  brugen  af  ordet  creatury 
i.  S.  Sneedorff  kalder  damerne  for  »deilige  Greature«  (SamlL 
skr.  1,  208)  o:  skabninger;  overgangen  til  den  nuværende  betyd- 
ning ser  man  hos  Eilschow,  der  i  sine  PhilosophiskeBreve(1748s.  4) 
havde  omtalt  CrecUur-Sygen^  hvorom  Stenersen,  der  skrev  imod 
ham,  påstod,  at  det  så  ud ,  som  om  hele  skaimingen  var  bleven 
angreben  (s.  65);  Eilschow  blev  vred,  han  så  ikke  sammen* 
hængen  (Giensvar  s.  53.  54). 

Ordet  kcereste  brugtes  fordum,  foruden  som  nu,  også  i 
hdjere  krese  for  hustru;  derfor  siger  Geske  i  »den.  politiske 
Kandestøber«  til  en  »Raads-Herrinde« :  hvad  vi  kand  være  hende 
og  hendes  Kiereste  til  Ticneste  skal  ikke  manqvere.  (aet  \y 
scene  %     Som  nu  Erasmus  Montanus  aet  S,  scene  6. 

På  en  anden  måde  har  ordet  fruentimmer  skiftet  betydnings 
Ordet  er  kommet  fra  Tyskland,  hvor  begrebsudviklingen  har 
været  I)  fruerstue;  2)  fruerstuens  beboere,  fruentimmer,  somr 
samlingsord;    3)  deraf  udviklede  sig  den  nuværende  betydning^ 


^)  Førsle  Anhang  til  den  Accentaerede  Grammatika  (1769)  8.31. 


Det  danske  ordforrfids  udvikling  siden  Hdiberg.  H)5 

41a  ordet  fra  at  være  samlingsord  gik  over  til  at  betegne  det 
enkelte  individ^).  Den  første  betydning  har  måske  aldrig  været 
til  på  dansk;  i  den  anden  betydning,  som  samlingsord  findes 
^et  endnu  hos  Eilschow,  Bevlis,  At  Naturens  Lov  ikke  forbyder 
den  Respect  imod  Fruentimmeret,  som  Moden  har  indført  iblant 
^s  (1747  4to),  s.  14:  Henrichus  Aueeps  .  .  erklærede  den  Ridder 
for  u-ærlig  og  forbød  ham  at  indfinde  sig  ved  nogen  Turnering, 
:Som  havde  opført  sig  u-høflig  imod  Fnteniimmeree  og  nægtet  en 
Dame  eller  Jomfrue  sin  Qielp  ... 

2)  I  sidste  halvdel  af  forrige  århundred  have  vi  fået  sproget 
beriget  med  en  hel  del  ord  for  abstracte  begreber.  Hol- 
l>erg  var  imod  denne  sprogrensning.  Ban  bruger,  som  bekendt, 
fransk-'latinske  erd:  den  store  Confuåton,  Affection^  det  førstes 
MxecuJtion.  Eilschow  søgte  i  en  disputats  (1747)^)  at  give  danske 
oavne  for  en  hel  del  philosophiske  udtryk ;  Stenersen  skrev  der- 
imod (1748)'*^),  dog  ikke  som  egentlig  modstander  af  sagen; 
J.  S.  Sneedorff  virkede  for  sprogets  berigelse  i  philosophisk 
retning  eller  for  indførelsen  af  danske  navne  ved  sin  »Patrlo* 
itiake  Tilskuer«  (1761 — 6å);  jomfru  Biehl  spottede  de  ny  ord  i 
^n  Komedie  »Haarkløveren«  (1765),  hvor  elskeren  ikke  bliver 
forstået,  fordi  han  bruger  disse  ord;  de  Sorøske  Samlinger  (1765)  ^) 
•recenserte  den,  og  de  Sorøske  Samlinger  recensertes  igen  af 
Jac.  Baden  i  hans  afhandling  om  sprogets  berigelse  bag  ved 
hans  oversættelse  af  Tacitus*  Agricola  1766.  Endnu  i  Minerva 
1793,  1  findes  i  et  stykke  af  Elert  om  videnakabernes  selskabs 
*ordbog  polemik  imod  et  par  ord,  som  vi  nu  alle  bruge.  Den 
måde,  hvorpå  de  fleste  af  disse  ord  ere  dannede,  er  den,  at  de 
•ere  dannede  af  sproget  selv  ved  afledning  eller  sammensætning^ 
men  denne  dannelse  har  rigtignok  for  største  delen  fundet  sted 
under  indflydelse  af  det  tyske  som  mønster.  I  et  pap  tilfælde 
brugte  man  omskrivning  med  to  ord,  der  først  senere  ere 
•smæltedé  sammen.  Kun  et  enkelt  ord  er  optaget  fra  svensk ;  et 
^ndet  ord,  der  kan  regnes  til  denne  kreds,  er  sat  i  brug  igen, 
•efter  at  det  havde  været  nær  ved  at  tabe  sig  i  dansken. 

Man  var  i  stor  forlegenhed   for  at  få   et  ord  for  affectu8\ 


^)  G.  K.  Frommann,  Die  deutschen  Mundarten  II  (1855)  s.  23.    Schmeller, 

Bayerisches  Worterbuch  I  s.  597.  598. 
')  Gogitationes  de  scicntiis  vernacula  llngva  docendis  cum  specimine  tcr- 

minologiæ  vernaculæ.  4to. 
')  Critiske  betænkninger  over  Mag.  F.  C.  Eilschows  prøve  paa  en   dansk 

kunstordbog  med  et  critisk  brev  over  samme  fra  Misotyphus.    8v^ 
-^)  Samling  af  adskillige  Skrifter  til  de  skionne  Videnskabers  og  df 

Sprogs  ©pkomst  og  Fremtarv.   8vo. 


106  K.  J.  Lyngby. 

Eilschow  siger  (nr.  30)  Sinds^BevcBgdse  og  siger  om  en,  der 
havde  brugt  Ltdenekab:  Male  ex  Gei^maDico  Leidenschaft,  Liden- 
skab corrupit:  Ligeså  var  man  i  forlegenhed  med  at  Onde  et 
ord  for  objectum]  Eilschow  siger  Oye-Merke  (or.  582);  andre 
havde,  siger  han,  sagt  Modstand^  som  han  fraråder;  som  be* 
kendt,  h^r  genstand  sejret,  men  i  Videnskabernes  selskabs  ordbog  er 
det  mellem  .dem^,  der  forvis>es,  som  »nygiorle  Ord  af  fremmed 
Herkomst«  (Eleri,  Minerva  17^^,  1 ,  177K  /h'^omtfa  oversættes 
af  Eilschow  \eå  Borteværelse  (245).  Finis  s.  åoopus  ov^sættes  af 
Eilschow  ved .  Ahsigt,  Øj^eed  .  (338) ,  ban  fraraiKlér  Hensigts 
Amphibolia  overssetted  af  Eilschow  ved  TvetgdiglHd  (66) ;  Stefrersei^ 
gjorde  indvendinger;  Prætextua  hos  Eilschow  Fwevmiding  (%iA\y. 
altså  var  påskud  ikke  i  .brug  endnu.  Aativitds  Virkaamhed  ^36)^ 
nogle  havde  sagt  SiodmB  lettende  QeskæftighetL  Superfines  Over^ 
Flade  (SOI) y  hvormed  Stenersen  er  meget  misforn6jet  (s.  6^). 
Zelotgpiå  KierUgAede  Nidkierhed  (894),  Holberg  har  brugt  Skind- 
syge  (ifølge  Eilscticyw,  Giens  var  s.  52)..  Bmddsthed  udtrykkes  af 
Kraft:  Medvidemhed  med  mg  selv.  I  jiBaarkløverenft  spottes: 
beundre,  overdreven ^  Fordémme^  ,Giensiaind^  .Beddmmelses\  Krafts 
Vinde-Syge,  Lidenskaber,  . Besttæbdeer ^  Ærefrygt^  Bisager^ 
Ordene  beundre  og  beaynge\  havde  -fornd^^  folk  ' meget ^  mdei» 
de    omsider   optog  dem,    siger  8iieedorff ^O. 

Motivum  oversættere  Eilschov  ved t to  ord:  bevægende  Ghrund 
(484),  som  også  bruge«  afSneisdcTrlf  2, 19,  Kraft  siger  bevægende^ 
Aarsager ;  nu  sige  vi  Sevæggrund.  Athens oyerseaiiés  afEitechow  (38^ 
en  Ouds  Nægtere  ^^  her  ere  ligeledes  to  ord  senere  smøiltede 
sammen  i  ét  (gikdt^omægter^^  X^  skiøn  Aand  (bel  espriQ  har 
man  dannet  ahondnd.  Ligeledes,  er  de ^  F<xiiigés  Væsen  (Kiøb. 
Selsk.  Skrifter,  Idte  del^  1746,  foriegnélsen  oveD  forfalteroe)  blevet 
i\\  fattigvæsen^  Bolbetg  skriver,  i  det  mindste  tildels,  eg^  Nytte, 
lige  Vægt,  køyeste  Bét^\. 

Standom.  har  i  ,  sådanne  abstracte  lord  afledningsendelsen 
forandret  sig.  Sneedorfif.8krker.JSbrfar«nA6(2:  »saa  fornødent  er 
det . .,  at  man  bygger  alle  sine  Slatninger  paaklare  Grande  og  paa 
Erfarenheds  2, 10  '),  ligesåEvald.  SneedDrffisig«F  Undersøgninger  i 
»Charon  overbragte  engang  til  de  Dødes  Rige  . .  Lærde,  som  vare 
døde  midt  i  Undersøgninger . .«  2,  58.  Evald  skriver:  »din  Forvir- 
relse,  da  du  blev  mig  vaer«  (Rolf  Krage,  Liebenbergs  udgave  s.  162)^ 


M  Samtlige  skrifter  !  s.  2t4.  215. 

')  Liebenberg,  Betænl^ning  over  den  holbergske  Orthographi  s.  17. 

»;  Derimod:  vigtige  Erfaringer  2,  11.    Sml.  Eiischow  nr.  290. 


Det  danske  ordforråds  udvikling  siden  Holberg.  fOT 

Nær  beslægtet  med  disse  abstracte  ord  tx  forfatter  og  dig- 
ter^ der  ligeledes  ei«/ konina'ifllnig,  f 'dét' mindste  i  almlodelig 
brug,  i  den  oinhaodMe  periode. 

J.  Baden  mener,  at  et  kildent  Spørsmaal  som  oversættelse 
af  det  tyske  uåiryk  ^eine  kutzlicheFragén  ej  vilde  blive  forstået, 
og  at  man  heller  burde  sige  et  lekkert  Spørgsmaal^).  Et  og  an* 
det,  der  er  dannet  efter  tysk,  som  ejendommelig^  er  måske  yngre. 

Fra  svensk  er  i  denne  periode  ordet  æmne  optaget 
(Sorøske  sanrriiQgiir.2,  109)^,  og  géde  erfiu.dénsk  bnagt  i  brug 
igen  (sammesteds);  Gram  s&$åe  JSnigmø^  {K\9benh.  Selskabs 
Skrifter.  2,  .41).       .    ,  .    .  ....  .  .      . 

3)  I  begypdeisen  af  rdQtte  Arhuadred  opt09  di-gters.pro.get 
ved  Øhleascbtager  og  GrcmdHtVig.en  del  ord  fra  oldnordisk, eller 
gamm^el  dansk,  mm  Mt^w  ^liki.  MWt  drol\'^  oidn.  dnattioa; 
oldn.  Urdu  er  ellers  skøre,  men  xam  ferøted  f.  ex.  dyrt  sr  dtfoi* 
tens  ord  som  .om  ren. var  iendeord*  Mannis  btev  brugt  af  digt^ 
terne,  egentlig  dttg<mdi?h  , I  forbindelse  hermed  tstår,. at  adskil- 
lige gacnmeldtnske  ord.  måsjke.  allerede  .tidligeffe  vare  komne. i 
omleb  igen^. derved  at  Jt  Baden  bavde  (1780)  givet  en  fortegnelse 
på  ordalof  til  at  berige  .m^Mlersmftlet  *'^.)i;  deri  findes  Avindskiold^ 
faur,  Hiemlovy  Hqfding^x  Id$tai  (der  ellers. allerede  findes  bos; 
Sneedorff),  Kaar^  ktiore  tH.JKfngøf  Biger  i iØtier^Zeeden,  Tmrnøf 
Varetcsgii  .%æme\  Biulen  .JiaA.bettragi^.  som  mægleren*  imeUem 
den  foregående  >reiniog.  c«)  ideiine;,  havde  >baji  tidligere  vi^et 
med  til  at. berige  tMdersa^ålei^ved  hjætpridf  tysiceiD,  .«å  isøgia 
han  senere  ti  biefige..dft  af  ttldne  dwali. 

I  nær.  forJbindelseijnetf  o^Ha^^'^i^  af  jioMliake  ord.wed  dig?^ 
terne  står  Haøka  .virksombedi  for  tal.  skafib  flprogvidentkabeo, 
Ørsteds  for  ai.  økaSd.  nttitrvideQHfcaherne  dtMke,  n^vne,  gærne 
sammentalte..  >, .  .    .       ,:  .t 

4)  Når  ny  geftstentde  ,«rQr  frettkoviQei.  har  .man  naAurlig«* 
vis  skullet  tkiSffii  .Mufte  lii  dewii  i.\^,  .jwmbanej  danvpskSk 
(navne,  der  ece*  eftc^ifiiiogec  .id\  aiidre  levropæiske  landet 
navne);  førnylfg.  byiifd^  •  Eo  tmegeatkllstt  tigdre  de  politiske 
navne.  Efter  183ft  Jk.  vi  siMMlisniiisiiMitiQiien  med  fremmede 
benævnelser:  pfn$idmém^  omni^fOmenfiemewietf^inte^ 

siden   1848   bltve    disde   bemeivQelfter  ombyiifiite   med  danske: 
fortncBudy  udvafff^,amdru$gt^orølag^f(n'e^drgalør..,r 

*)  Forsøg  til  en  Oversættelse  af  tacitus  (Agricola^  s.  124. 
')  Rydqvist,  Svenska  språkets  lagar  ^I  s. -425.  426.'  ' 
*)  Symbola  ad  augendas  lifiguæ  Ternaculæ'  copias  e  Saxonlsf  (Sramm'atl(5i 
interpretatione  Vellejana.    4 to. 


108 


Dm  epdrageidie  8lMle# 

Et  Bidrag  til  pædagogisk  Orientering. 

(Brudstykker  af  en  Afhandling  af  P.  Ltangt>) 

(Sluttet.) 


Dttendum  enim  est  tapiui, 

CIc. 


Juigéoverfor  denne  den  almindelige  Dannelse,  flora  vi  ogsaa 
med  et  fra  den  videnskabelige  Systematik  hentet  Udtryk  træf- 
fende kalde  den  ethiske  Dannelse ,  netop  fordi  den  efter  sin 
Natur  samler  sig  om  og  slotter  sig  til  det,  som  baade  hos  det 
-enkelte  Menneske  og  i  det  menneskelige  Samfundsliv  over- 
hovedet er  det  Inderligste  og  Væsentligste,  ligeoverfor  denne 
Dannelse,  sige  vi,  staaer  KuUurdannelsen,  der  efter  sin  Natur 
opløser  sig  i,  eller  ligesom  udstraaler  i  en  bestandig  større  og 
større  Mangfoldighed  af  aandelige  Virksomheder.  Thi  idet  Kul- 
iurlivét  fra  en  ringe  Begyndelse  af  bestandig  bliver  sig  alle  sine 
højere  og  lavere,  sine  aandelige  og  materielle  Interesser  og 
Fornødenheder  mere  og  mere  bevidst,  optager  det  eflerhaanden, 
i  Aarenes  og  Aarhundredernes  Løb,  den  ene  efter  den  anden 
af  disse  indenfor  Kredsen  for  sin  planmæasige  Forsorg  og  Pleje, 
etatens  og  Kirkens,  Videnskabens  og  Kunstens,  industriens, 
Haandværkets ,  Landvæsenets,  Bandelens,  Skib&fartens  o.  s.  v. 
Fornødenheder  og  Interesser,  og  del  omgiver  dem  alle  med 
Love,  Bjelpemidler,  Forskoler,  Ja  med  Opmuntringer  og  Beløn- 
ninger for  baade  at  sikkre  sig  selv,  for  at  dets  almindelige  In- 
teresser blive  varetagne  med  stedse  større  Indsigt  og  Dygtig- 
4ied ,  og  for  til  eamme  Tid  at  komme  den  Enkelte  til  lljelp  i 
hans  Bestræbelser  for  at  finde  sin  Plads  i  Livet,  sin  Virkekreds 
^g  den  Løn,  det  Velvære,  det  vil  sige  de«  Andeel  i  det  alminde- 
lige Velvære,  som  han  efter  sin  Medvirkeomhed  for  det  Hele  er 
berettiget  til  at  fordre.  Saaledes  bliver  KuUnrdaonelven  overalt, 
hvor  Livet  er  friskt  og  i  ein  Udvikling,  et  aKid  rigere  Indbegreb, 
^n  altid  fyldigere  Saramenbobniagi  Aggregat,  af  de  man^'fol- 
4igste  og  indbyrdee  meet  forskjellige  Dunnelser  eller  Arter  af 
Dannelse,  der  alle  ere  berettigede,  ja  i  en  vis  Forstand  alle 
•ere  lige  berettigede  til  at  erkjeodes  som  Dannelser,  den  kirke- 
lige og  politiske  Dannelse,  den  theologiske  og  juridiske,  den 
medicinske,  philosophiske,  philelogiske,  mathematiske ,  physi- 
kaiske,  militære,  industrielle,  agronomiske,  og  mange  flere,  idet 


Den  opdngeode  Skole.  \(fg 

^er  ikke  er  noget  Fag,  til  hvilket  Kulturiiviet  tkk<  ^ler  nOgen 
Opfordring ,  eller  for  hTilkel  det  ikke  IHbyder  sin  Forberedelse, 
eller  i  hvilket  det  Ikke  har  en  egen  Danneleo.  Hvilken  og  hfor 
«tor  en  Betydning  denne  Rnltnrdannelse  i  det  Hele  bar  for-  det 
aandelige  Livs  Odvikliog  øvérbovedet,  er  et  Spørgsmål,  som 
det  her  Ikke  er  Stedet  til  at  gaae  ind  paa  i  alle  dets  Enkelt«* 
heder.  Men  sammenligne  vi  ganbke  i  Almindelighed  begge 
disse  Dannelser  med  hverandre^  saa  viser  det  sig  strax,  at  KuU 
tordannelsen  i  og  for  sig  er  speciel  Dannelse,  er  Fagdannelse, 
og  at  der  indenfbr  dens  Oniraade  aldeles  Ikke  kan  være  Tale 
om  nogen  almindelig  Dannelse,  og  det  hverken  i  den  subjectlve 
eller  i  den  objective  Retning,  som  vi  ovenfor  have  viist,  at  den 
ethiske  Dannelse  omfattede,  idet  Fagdannelsen  som  saadan 
hverken  berører  den  Enkeltes  hele  aandelige  Liv,  men  kun 
sætter  enkelte  af  dets  Kriefler  i  Bevægelse,  og  Ikk«  heller  paa 
den  anden  Side  som  speolel  Dannelse  er  Istand  tiUat  hæve  den 
Enkelte  op  til  et  alinindeligt  og  almeengyldlgt  ideelt  Standpunkt 
ligeoverfor  ham  selv  og  for  Livets  ahnindelige  Ii\dhold  over«- 
hovedet.  Og  her  træde  nu  de  Misligheder  tydeligt  frem,  med 
hvilke  vi  ovenfbr  have  antydet,  at  den  ethiske  Dannelse  har  at 
kjærope.  Det  er  Kulturliveta  ejendommøHge  Væsen  og  tillige 
dets  ejendommelige  Fortjeneste,  at  det  overalt  deler  og  adskiller 
Livet  i  dets  enkelte  Bestanddele.  Kun  paa  devine  Maade  Miver 
Livet  istand  III  efterhaanden  mere  og  mere  at  forøvare  sig  selv 
og  ligesom  at  blive  sig  selv  mægtigt^  Idet  det  atter  kun  paa  den 
Maade  bliver  muligt  for  Livet  at  faae  alle  sine  Anliggender  og 
Interesser  optagne  med  under  en  omhyggelig  og  alsidig  Pleie, 
og  paa  den  anden  Side  at  faae  alle  sine  Individuer  dragne  ind 
i  de  fæHede  Interesser  og  den  fælleds  Virksombed.  Thi  det  er 
netop  Kulturlivets  Idee,  at  Alt  og  Alle  komme  med,  og  saa- 
længe  der  ere  Anliggender  tilbage,  der  ikke  ere  tagne  under 
Betragtning,  og  hvis  Betydning  for  Livet  ikke  er  anerkjendt, 
eller  saalænge  der  ere  Individoer,  eller  i  det  Mindste  Klasser  af 
fadividuer,  eller  Slægter,  der  ikke  ere  vundne  for  en  bevidst 
Dedaglighed  i  Livets  fælleds  Virksomhed,  saalænge  er  Kultur- 
livets Opgave  ikke  løst.  Men  medens  vi  saaledes  erkjende  Kul- 
tordannelsens  stor£  Betydning  for  Livet  og  erkjende  Kulturlivet 
som  en  høiere  Form  for  Tilværelsen,  'maae  vi  ikke  oversee  de 
Misligheder  og  Farer,  som  ere  uadskillelige  fra  den  Maadé,' 
hvorpaa  den  eensidige  Kulturdannelse,  eller  Kulturdannelsen  som 
saadan,  udvikler  sig.    Thi  idet  Kulturdannelsen  stadigt  opløser 

Tidskr.  tor  PhiUl.  99  Fsdag.    V.  8 


110  F.  Laoge.. 

sig  roere  og  mere  i  Fagdannelsen ,  og  fra  sit  Staadpuøkt  af 
med  stedse  større  og  større  Bestemthed  stiller  og  maae  stille 
den  Fordring  til  Individuet,  at  det,  efter  at  bave  truffet  sit  Valg 
og  bestemt  sig  for  det  ene  eller  andet  af  Kulturfagene,  skat 
erhverve  sig  —  og  godtgjøre,  at  det  bar  erhvervet  sig  —  den  størst 
mulige  Dygtigbed  i  det  enkelte  Fag,  saa  kan  det  ikke  være 
Andet,  end  at  Individuet,  hvad  enten  det  i  sit  Valg  af  Faget 
lader  sig  bestemme  af  sin  blot  naturlige  Tilbøjeligbed  og  den 
Tilfredsstillelse,  som  er  forbunden  med  at  følge  denne,  eller 
det  mnaskee  overvejende  tilskyndes  af  en  egoistisk  Trang  til  at 
være  m^d  og  gjøre  sig  gjældende,  eller  selv  om  det  i  sit  Valg 
lader  sig  lede  af  højere,  mere  ideelle  Sympathier,  dog  altid 
staaer  Fare  for  at  blive  Specialist,  eensidig  Fagmand,  fagmæssig 
Kapacitet,  og  det  desto  mere,  jo  mere  det  bestræber  sig  for  at 
fyldestgjøre  Kulturdannelsens  Fordringer  og  fuldstændigt  at  gaae 
op  i  sit  Fag.  Jbi  Kulturdaonelsen  som  saadan,  i  og  for  sig,  er  liig 
med  intellektuel  Dannelse,  med  »Intelligens«;  n^d  den  religiøse 
Dannelse  og  med  den  sædvanlige  Dannelse,  åer  aldrig  kan  være 
sand  uden  paa  Grundlaget  af  den  religiøse  Dannelse,  har  den 
Intet  at  gjøre.  Den  omsætter. Alt  i  Erkjendelse,  Kundskab, 
Viden.  Den  religiøse  Dannelse  bliver  for  den  til  Theologie, 
den  sædvanlige  Dannelse  til  Moralphilosophie.  Men  saaledes 
staaer  Individuet  i  Fare  for  at  opløses  og  sondres  i  sit  inderste 
Væsen  og  under  den  eensidige  intellectuelle  Udvikling  ligesom 
at  blive  fremmed  for  sig  selv,  det  vil  sige  fremmed  for  den 
hele  Fylde,  der  ligger  i  dets  menneskelige  Natur,  en  Fylde, 
ligeoverfor  hvilken  det  vijde  være  Ugesaa  formasteligt  af  Individuet 
at  ansee  sig  for  berettiget  til  efter  eget  Tykke  at  udhæve  og 
udvikle  den  ene  Side  deraf,  og  at  tiibagetra^nge  og  ignorere 
en  anden,  som  det  vilde  være  taabeligt  at  troe,  at  en  enkelt, 
hvilkensomhelst,  Evne  i  Virkeligheden  kan  faae  en  sand  og 
sund  Udvikling  uden  i  og  med  en  samtidig  og  harmonisk  Udvik- 
ling af  alle.  Og  heri  ligger  i^n  den  naturlige  Forklaring  af  de 
lilsyneladende  Modsigelser,  som  møde  os  indenfor  Dannelsens 
Omraade,  naar  vi  f.  Ex.  see,  at  Individuer,  der,  som  det  hedder, 
staae  paa  Dannelsens,  KuUurdan^elsens,  Højdepunkter,  eller 
æres  som  selve  Kulturdannelsens  Beroer,  til. samme  Tid  kunne 
vise  sig  raae,  usædelige,  irreligiøse,  eller  naar  vi  see,  hvorledes 
Livets  Dannelse  overhovedet,  trods  Kulturdannelsens  overordent- 
lige Fremskridt  og  ubestridelige  Fortjenester  af  Livet,  dog,  be- 
tragtet fra  det. ideelle  Standpunkt  af,  bestandigt  ligesom  skrum- 


Den  opdragende  Skole.  111 

per  satdn^o ,  og  mere  og  mere  faarer  Præget  af  eo  ^gennyttig^ 
bereg<iedd&  Forstandighed,  en  nygterii  realistisk,  ja  matejfialistlsk: 
Travlhed,  og  oaar  vi  som  en  Følge' heraf  føle,  at  vi  ikke  kunne 
værge  os  for  at  erkjende,  at  der  er  noget  Berettiget  i  dea 
Anklage,  som  saa  ofte,  og  ikke  toindst  i  vore  Dage,  er  reisl  imod 
DaDDelsen  overhovedet,  naar  det  nemlig  hedder,  at  den  vel  gjør 
Mennesket  khogere,  men-  ikke  gjer  det  bedre.  Men  om  det. end- 
er aabenbart,  at  denne  Anklagis  kan  da  er  berettiget,  naat  den 
reises  mod  KUlturdannelsen  og  ikke  mod  Dannelsens  Sag  ovei'« 
hovedet,  saa'  er  det  paa  den  anden  Side  ikke  mindre  aabenbart 
baade  af  Anklagen  selv  og  af  de  Kjendsg|eminger ,  hvortil  den 
stotler  sig,  i  hvilken  G^ad  Billedet  af  den  sande  menneskelige 
Dannelse  er  bievet  forvirret  og  fofdunklét,  eller  i  hvilken  Grad 
Kaltnrdannelsen  ved  at  adskille  sig  fhi  den  ethiske  Dannelse, 
Fagdanoelsen  fra  den  almindelige  Dannelse,  har  svækket  den 
ideelle  Trang  og  dén  ideelle  Troe,  den  Troe  paa  IdealReten, 
der  er  Dannelsens  og  med  den  Livets  inderste  Kjærne.  VL 
sige  altsaa,  at  den  sande' menneskelige  Dannelse;  den  sande 
Bomanisme,  er  en  Forbindelse  af  den  ethiske  Dannelse  og  Kul^ 
turdannelsen ,  af  den  ahnindeiige  Dannelse  og  Fagdannelsen. 
Den  er  ikke  ei  En  ten-Eller,  saa  at  Mennesket  skulde  være  be- 
rettiget til  vrikaarligt  at  bestemme  sig  for  den  ene  eller  dea 
anden  af  dem.  Men  den  er  heller  ikke  et  Baade^Ogi  dea 
Forstand,  at  den  skulde  omfatte  og  sammenholde  tvende  foF- 
skjellige,  sig  samtidigt  og  jevnsides  udviklende  Retninger.  For- 
bindelsen imellem  dem  bliver  férst  da  sand,  naar  de  smelte 
saaledes' sammen,  gaae  saatedes  ind  i  hinanden,  at  de  tilsam- 
mentagne  gaae  op  i  et  højere  Tredie,  en  ny  Eenhed,  i  hvilken 
enhver  af  -dem  kun  foiivér  Moment;  men  netop  som  saadant, 
eller  ved  at  opgive  at  være  Ndget  for  sig  selv ,  kommer  baade 
til  sin  sandere  og  fuldete  Betydning,  og  tillige  til  en  rigtigere 
Forstaaelse  af  sig  selv,  nemlig  som  Mdment.  Med  andre  Grd^ 
den  ideelle  Fordring  til  Individuets  Dannelse  er  ikke  udtømt 
dermed,  at  det  skal  være  ethisk  dannet,  have  almindelig  Dan- 
nelse. Fordringen  er  ttgesaa  fnldt  den ,  åt  Enhver  skal  have 
speciel  Dannelse,  skal  vær^  Fagmand,  skal  kunne  overtage  en 
Gjerning  i  og  for  det  fælleds  Liv.  Men  naar  d«t  fremdeles  er 
en  nødvendig  Betingelse  for  enhver  Forbindeise  mellem  fiere 
Momenter,  at  den,  for  at  overvinde  al  Dtialisme,  og  blive  til  en 
sand,  organisk  Eenhed,  maae  være  en  saadan,  hvori  det  ene 
Moment  er  overvægtigt  over  det  andet,  eller  har  iraft,   ikke  .til 

8* 


112  F-  I*«ow- 

at  tHbagetrsmge  og  underkue  d«i  aadet,  men  til  at  betierafce  og 
lede  det,  ^saa  bliver  det  t  den  Forbindelse,  hTorom  vi  bar  tale, 
nøérebdigWis  kun  den  ethiske ,  almindelige  Daonelse  y  der  er 
istand  til  at  ofvertaige  dette  ledende  Bverv,  fordi  det  kua  er  det 
Almindelige,  -  der  kan  forstaae  det  Specielle,  medens  det  Specielle 
som  saadaM  ikke  kan  forstaae  det  Almindelige.  Med  andre 
Ord,  naar  den  styrende  og  ledende  Kraft,  der  er  BetingelseD 
for,  at  der  kan  komme  en  Eenhed  tilveje  i  det  Sammensatte  og 
Mangfoldige,  ikke  kan  tænkes  uden  et  Centrum,  et  ideelt  Midt- 
punkt, hvorom  Mangfoldigbeden  leirer  sig,  og  hvori,  den,  skjeat 
udstraalende  i  de  meest  forskjellige  Retninger,  dog  foler,  at  den 
har  Bit  egentlige  Støttepunkt,  saa  er  -dei  kun  den  etbtske  Dan* 
nelses  Moment,  med  sit  Alt  MOfattende  ideelle  SynsfMinkt,  der 
er  istand  til  at  danne  det  fælleds  Midtpunkt.  Thi  om  end  Fag- 
dannelsen ifolge  den  Trang  til  UdViklitig  og  til  en-  fuldstønidigere 
og  alsidigere  Forstaaølse  og  Begrundelse  af  sig  selv,  der  ligger  i 
al  Erkjendelses  Væsen,  allid  gaaef  ud  paa  at  drage  andre, 
normere*  og  Qernere  staaende  Erkjendelser  ind  under  sig,  saa 
at  der  saaledes  fremkommer  Grupper  af  Fag,  Systemer,  med 
deres  Over-  og  Underafdelinger,  Hovedfag  og  Bifag  eller  Hjælpe^ 
fag,  og  altsaa  virkelig  højere  Eenheder,  hvori  det  enkelte  Pag 
indtager  en  Centralstilling  og  forholder  sig  til  de  andre  Fag  i 
Gruppen  som  tolleds  Midtpunkt,  hvortil  de  alle  referere  sig,  saa 
raaae  vi  ikke  oversee  den  store,  speeiflske  Forskjel,  som  her  er 
tilstede.  Thi  Individuel  kan,  i  Forhold  til  som  Naturen  har  ud- 
rustet det  med  aandelige  Kræfter,  lægge  Fag  til  Pi^,  System 
til  System,  og  Idee  til  Idee,  og  dog  derfor  aldrig  komme  ud 
over  Fagdannelsens  Enemærker.  Det  kan'  ad  denne  Vei  komme 
til  en  fUldstændfgere,  alsidigere,  og,  hvis  man  vil,  almindeligere 
Dannelse,  men  aldrig  til  dea  almindelige  ethiske  Dannelse,  der 
som  saadan  ikke  har  noget  med  Fbgdanndsen  at  gjøre,  og 
hYori  vi  vel ,  for  den  fulde  Forstaaels^  SkyM ,  kunne  udsondre 
og  udhæve  de  enkelte  Momenter,  men  Ikke  uden  den  fuldstæn- 
digste  Misforstaaeise  kunne  betragte  dem,  eller  den  religiøse, 
sædelige  ^  intellektuelle  Dannelse  som  særskilte  Fag  og  Fagdan* 
dannelser,  medens  enhver  af  dem  i  Virkeligheden  er  et  Liv,  det 
vil  sige  en  særegen  Retnhig,' eh  ejendommelig  Yttring  af  det 
ene',  almiiideiige  og  cen4riile  Liv  i  Ideen,  eUler  dietideelledLiiv.  Med 
andre  Ord,  dea  almindelige  Dannelse  er  .det.  almindelige,  al* 
meengyldige  Standpunkt,  hvorfra  Livet  skal  feres,  den  ideelle 
Aand,  der  skal  gaåe  igjennem  alle  Livets  enkelte  Gjerninger. 


Den  opdngende  Skole.  113 

Bvem  €f  aitsaa  daDaet^  hunan  dannet,  i  Besiddelaeal  en 
Md,  reeut  meooeskeMg  DauiMlse?  HunDBii,  der  forbinder. den 
etfaiske  E^aanelse  med.Kuttardanoelsen^  den'  almiodelige  DaiiDeUe 
med  dett  specieUe  Dannelse^  ogforbiader  dem  saaledee,  at  de 
ganske  smelte  sammeii  til  Eet^  eet  iLiv^  -hvori  der  ligesaalidet 
kan  være  Taie  om  nogen  Adskillelse;  eller  noget  Grændseskjel, 
som  i  Foitindelsen  mellem  &jel>og  Legeme,  .eller  mellem  Aahd 
og  Materie.  .En  abstrakt  almindelig  Dannelse  som  Noget  i  og 
for  sig  bestaaende,  er  en.  Umulighed ,  ligesoafuldt  som  en  abr 
strakt  Idealitet,  enabstvakt  Fornuftighed,  oq  abstrakt  Frihed  o.  s  v. 
Det  Ålroiadalige  er*  kun  rforsaavidt  til,  som  det  aabeobarer  sig  i 
det  Specielle.  Mest  eflereofii.  tm  Forbindelsen  af  hine  tvende 
Momenter  t  den  humane  Dannelse,  eller  ligesom  af  dens  Inder- 
lighed og  dens  Udvorteshed  ,•  søm  al  menneskelig  Gjerning, 
fordrer  Kriller,  Ansireagelser,  Kampe,  Held,  og  alt  Dette  kun 
bliver  Individuet  tildeel  i  meget  forskjelligt  Maal,  saa  følger 
deraf,  at  der  i  Virkeligheden  ikke  kan  være  Tale  om  nogen  ab<- 
solut  bumaa  Daonsldé,  nogen  normal  Dannelse^  der  skulde  gjøre 
aHe  Dannede  llgé,  men  altié  kun  om  en  relativ  Dannelse,  og  mang- 
foldige- indlvidneiie  AMygninger  af  Dannelse.  Thi  ligesom  vi  alt 
ovenfor  have  seet,  at  det  Natarlige  og  det  Enhver  Medfødte  gj ør 
sig  gjasldende  i  éet  Kald,  hvofveddet  drager  den  Enkelte  hen  til  de 
forskjelligis  Dannetsesfeg)  eller  at ^ det  er  Naturen,  som  gjør  In- 
dividuet til  Kunstner^  Videnskabsmand  d.  s.  v.,  saaledes  hævde 
ogsaa  her  de  naturlige  Gavner  deres  Betydning,  idet.  det  netop 
er  deres  forskjollfge^StyfiLe  og  féfskjelllge  Væsen,  som  er  Be^- 
tingelsen  .for,  at  den  humane  Dannelse  bliver  større  eller  mindre, 
rigere  eller  fattigere.  Og  det  stadfs^ster  sig  her,  hvad  vi  alt 
tidligere  have  udhævet,  •  at  det  ikke  er  Dannelsens  Opgave  at 
ophæve  eiler  tifintelgjøre  Naturen,  ip«n  tvertimod  at  be^^are  den 
^ed  at  hæve  den  op  tit  sin  egen  højereitet  og  Sandhed.  Dah«- 
neløen  ev  IndKidiiets  anden  Notar.  Altsaa  naar  lodividuet  med 
det  ideelle  Syn  for  sin  og^  hele  Livets  Opgave  forbinder  et  saa- 
dant  Mdal  af  naturlige  ^ver,  en  saadan  Begahrelse,  sotn  sætter 
det-  istand  til  gjetinem>  de  Anstrengelser,  og  Kampe^  lihFortlli  dets 
ideelle  Anskuelee  af  Livet  bestsndigil  o|tfordrer  det^  ab  erhverve 
sig  Indsigt  og  Dygtighed-^  ikke  blot  i  det  enkelte  Fag,  hvortil 
han  nærmest  og  først  føler*  sig  héndragen,  men  ogsaa  ^  mere  og 
mere  at  udvide  den  IH  d«  andre  Fa^,  der  staae  i  nærmere  eiter 
fjernere  Berøring  med  hans  Hoft^edfog^  og  fra  alle  Sider  at 
hente  Næring' for  detle,  saa  erk|eiide  vi  letteiig  Alle,  at  et  saa^ 


'114  F.  Lange. 

d&at  lodtviclutiin  staaer  paa  «4  højere  .Trio  af  Dtanoelfie,  end 
46t,  dor  meå  ringere  naturlige  Kræfter  og  mindre  Energie  er 
nødsaget  til  al  blive*  »taaende  ved^*  og  tDdskræiilfie  sig  til  Det, 
»om  er  det  nærmest  fiornødent.  Men  den  sande' Qruod  til,  at 
\i  sætte  hiin  højere,  end  denne,  ligaer  ingeniunde  deri,  at  den 
fleersidigere  Dannelse  gjør  det  muligt  at  fyldestgjøre  det  enkelte 
Fags  Fordiinger  paa  en  fbldstænéigere  og  fuldkomnedre.  Maade, 
ihvorvel  ogsaa  dette,  fra  et  andet  Standpnnkt  af  betragtet,  har 
sin  Fortjeneste.  Berettiget  bliver  Dommen  først  da,  naar  den 
^aaer  ud  fra  den  Erkjendelse,  at  jo  større  de  naturligge  Gaver 
ere,  og  jo  større  den  Fagdaonelse  er,  som  stiUer  sig  til  det 
ideelle  Livs  Tjeneste,  desto  slørre  og  desto  betydningsfuldere 
for  hele  Livets  ideelle  Opgave  er  den  humane  Dannelse,  der 
er  den  højere  Eenhed  af  alle  her  samvirkende  Momenter.  Paa 
samme  Maade  og  med  den  samme  Berettigelse  sige  vi  frem- 
deles, at  det  Individuum,  der  af  en  ejendommelig  ideel  Retning 
i  sin  Natur ,  eller  dens  særegne  Sympathie  med  og  Modtagelig- 
hed for  Livets  ideelle  Indtryk,  ligesom  født  idealist,  fortrinsviis 
føler  sig  hendraget  til  de  Fagdannelser,  der  indeholde  de  fleste 
og  mest  umiddelbart  fremtrædende  ideelle  Momeoler,  saaledes 
som  Tilfældet  er  med  de  Fag,  der  nærmest  og  umiddelbart  be- 
sk jæftige  sig  med  Menneskelivet  selv,  og  deis  aandelige  og 
sjælelige  interesser^  staaer  højere  i  Dannelse,  eller  maaskee 
hellere ,  at  hans  Dannelse  er  en  bejttø ,  ea  rigere ,  fyldigere, 
skjønnere,  end  det  fndividuums  Dannelse  er  eller  kan  være  det, 
der,  som  født  Realist,  af  sin  Natur  drages  hen  til  at  beskjæftige 
sig  med  Livets  realistiske  og  materielle  Anliggender,  eller  til 
Natursiden  af  Livet.  Det  er  herved  ingenlunde  vor  Tanke  at 
ville  føre  Ordet  for  en  Rangordning  af  ladividuerne  eller  deres 
Fagdannelse.  Vi  vide  meget  vel,  at  fra  el  absolut  Standpunkt 
^f  alle. Dannelsesfag  ere  lige  og  ligeberettigede,  fordi  de  alle 
ere  nødvendige  for  den  alsidige  og  fuldstændige  .Ojenaemførelse 
af  Livets  ideelle  Opgave,  og  at  Ingen  i  og  for  sig  .forraader 
denne  Opgave  elier  bliver  til  Materialist,  fordi. han  beskjæftiger 
sig  med  Livets  materielle  Anliggender,  eller  at  det  ikke  er  Ind- 
holdet af  eller  Gjenstanden  for  det  hvergang  overtagne  Hverv, 
der  hestemmer  fndividuets  eller  Fagets  Værd  og  Betydoing,  men 
altid  kjujti.den  Aand,  hvori  del  drives,  og  at  selv  det  Fag,  der 
efter  sit  Indhold  er  del  mest  ideelle,  ligesaafuldt  kan  drages  ind 
i  Materialismens  Kreds,  som  paa  den  anden  Side  den  mest  ma- 
terielle Gjeustand  kan  behandles  i  en  reent  ideel  Aand.    Vi  lød- 


Den  opdrageode  Skole.  tid 

rømme  Sandheden  af  alt  Dette,  betragtet  fra  et  absolat  Standpunkt. 
Men  vort  Standpunkt  er  ikke  et  absolut,  men  et  relativt,  idet  viber 
^jennem  Betragtningen  af  det,  \i  have  kaldet  den  humane  Dannelse, 
eller  Forbindelsen,  Eenheden  af  det  naturlige  og  ideelle  Menneske, 
ikke  kunne  have  til  Opgave  at  see  denne  ideelle  Eenhed  som 
færdig  og  afsluttet,  hvad  den  efter  sit  Væsen  aldrig  kan  være, 
men  kun  som  tilblivende  eller  som  Bestræbelse.  Og<  naar  del 
fra  dette  Standpunkt  af  nødvendigvtis  maae  komme  til  en  Rela- 
tivitet mellem  Individuernes  forskjetlige  Standpunkter  og  der  maae 
blive  Tale  om  Grader  og  Trin  i  Dannelsen,  saa  kunne  vi  ikke  Andet 
end  ansee  det  enten  for  en  fuldstændig  Misforstaaelse,  eller  en 
fejghed  ligeoverfor  Materialismens  anmassende  og  højrøstede 
Paastande,  om  vi  ikke  vilde  fastholde,  at  de  Fag,  de  fagmæssige 
Interesser,  der  ved  deres  Indhold  og  Ojenstand  ligesom  staae 
Livels  ideelle  Midtpunkt  nærmere;  have  en  højere  Betydning  for 
den  hele  ideelle  Udvikling,  og  maae  ansees  for  de  egentlige 
Bærere  af  denne,  idet  det  kun  er  fra  dem  af,  at  den  ideelle 
Aand  forplantes  til  de  andre,  fjernere  fra  Midtpunktet  liggende 
Regioner,  og  det  kun  er  ligesom  gjennem  deres  Paamindelse  og 
«tadige  Understøttelse  ^  at  alle  hine  realistiske  og  materielle 
fnteresser  lidt  efter  lidt  kunne  lære  at  forstaae  sig  selv  i  deres 
hele  og  sande  Betydning,  nemlig  som  Medarbeidere  i  og  for  det 
ideelle  Liv. 

Men  ogsaa  paa  et  andet  Punkt  viser  sig  den  Relativitet, 
som  vi  her  søge  at  gjøre  gjældende,  som  berettiget  og  sand. 
Thi  ligesom  Forbindelsen  af  den  ethiske  Dannelse  og  Kultur- 
^lannelsen,  eller,  som  vi  ligeoverfor  Individuet  hellere  ville  kalde 
4)et,  Forbindeisen  af  det  ideelle  og  det  naturlige  Menneske, 
fordrer  en  Kamp  udadtil,  en  Kamp,  der  gaaer  ud  paa  at  be- 
mægtige sig  det  ydre  Livs  Indhold  og  at  virkeliggjøre  Ideen  i 
og  paa  det,  saaledes  udfordrer  den  ogsaa  en  Kamp  indadtil,  en 
Kamp  mellem  Mennesket  og  sig  selv,  hvori  Individuets  Opgave 
er  den  at  beseire  Raaheden  i  sin  egen  Natur,  dens  Sandselig- 
hed.  Lyster,  Lidenskaber,  Letsindighed,  Træghed  o.  s.  v.,  og  ved 
saaledes  at  bemægtige  sig  sig  selv  heell,  eller  at  faae  Herre- 
dømmet over  sig  selv,  at  blive  istand  til>  at  virkeliggjøre  Ideens 
fordringer  i  og  paa  sig  selv.  Og  netop  her  viser  det  sig  tyde- 
ligst, med  hvad  Ret  vi  forlange,  ait  den  humane  Dannelse,  som 
eo  Menneskeliggjørelse  af  den  abstrakte  ideelle  Fordring,  for  at 
forstaaes  i  sin  Sandhed,  maae  betragtes  fra  Relativitetens  Stand- 
punkt af,  ikke  som  den  færdige,  men  som  den,  der  er  i  Færd 


116  P-  trange. 

ffied  Og  bestræber  sig  for  at  blive  ti|.  Thi  nw  det  kunde  By* 
nes  som  en  berett^et  og  nødvendig  Fojrdring ,  at  denne 
Kamp  i  Menneskets  ladre  farst  maatte  Y«re  afgjort,  elier  at 
Mennesket  først  maatte  bave  vundet  sig  selv  og  alle  sine  na* 
turlige  Kræfter  for  Ideens  Tjeneste ,  forinden  det  kunde  tænke 
paa  at  føre  Ideen  ud  i  Livet  og  at  gjøre  Krobringer  for  dea 
udenfor  sig  selv,  saa  er  denne  Opfattelse  psychologisk  usand,, 
fordi  den  gaaer  ud  fra  en  Adskillelse  af  Det,  der  i  Virkeligbedea 
falder  sammen  og  er  Et,  og  fordi  den  ikke  erkjender,  at  de 
tvende  Opgaver,  som  Dannelsen  bar,  nemlig  at  gjere  det  men- 
neskelige Liv  ideelt  og  at  gjare  Ideen  menneskelig,  ikke  er 
tvende  forskjellige  Opgaver  ^  men  kun  tvende  Sider  af  den 
samme  Opgave,  og  at  ingen  af  dem  kan  komme  tU  sin  Sandhed 
undtagen  i  og  med  den  anden«  Men  saaledes  vises  vi  ogsaa. 
her  tilbage  til  en  relativ  Betragtning  og  komme  til  at  sige:  I 
samme  Grad,  som  Individuet  har  vundet  Herredømme  over  sig: 
selv,  og  er  blevet  enig  med  sig  selv  om  at  ville  tjene  Ideen,  i. 
samme  Grad  er  det  ogsaa  skikket  til  at  føre  Ideen  ud  i  Livet^ 
eller  at  idealisere  dette;  ligesom  omvendt:  I  samme  Grad  som 
Individuet  gribes  af  og  igjen  griber  de  ideelle  Momenter,  der 
møder  ham  i  Livet  udenfor  barn,  i  samme  Grad  faaer  det  ogsaa 
Kraft  til  at  befæste  sit  Herredømme  over  sig  selv.  Med  andre 
Ord,  ligesom  vi  paa  de  foregaaende  Punkter  af  vor  Betragtning 
bave  fastholdt,  at  dea  ideelle  Dannelse,  skjønt  i  sit  Vaasen  een, 
dog  i  sio  Udvikling  hvergang  staaer  paa  et  højere  eller  lavere 
Trin,  og  med  Hensyn  paa  det  Mere  eller  Mindre  af  Livets  Ind* 
hold,  som  den  omfatter  og  gjør  lil  sit,  bliver  mere  eensidig 
eller  mere  fileersidig,  mere  riig  eller  mere  fattig,  kort  sagt,  bar  sine 
Mangler  og  sine  Fortrin,  saaledes  maae  vi  ikke  oversee,  at  det 
Samme  nødvendigviis  maae  være  Tilfældet  her,  hvor  Spørgs* 
maalet  er  om  Dsinnelsens  Inderligbed,  eller  den  reent  personlige 
Eenbed  af  det  ideelle  og  det,  naturlige  Menneske.  Og  naar  den 
Kamp,  som  hvergang  maae  gaae  forud  for  Eenheden,  snart  er 
mere,  snart  mindre  heftig  i  Forhold  til  som  den  Natur,  der  skal 
bekjæmpes,  er  mere  mild  og  medgjørlig,  eller  mere  trodsig  og 
ubændig,  og  Sejeren  altsaa  bliver  snart  lettere,  snart  vanske- 
ligere, snart  mere,  snart  mindre  fuldstændig,  men  aldrig  saa  al* 
deles  afgjort,  at  Striden  ikke  skulde  kunne  blusse  op  paaoy,  saa 
komme  vi  saalides  til;  at  indramme,  at  Inderligheden  kan  være 
ikke  blojb  overhovedet  en  større  eller  mindre,  men  at  den  ogsaa  hos 
ide  fonshjeliige  Individttier,  de/  forsKjeliige  Naturer,  kiaa  være  ud*^ 


Den  opdcageode  Skole.  (.17 

prægel  paa  en  meget  for^kjeUig  Maade,  og  være  snaiti.en  mere 
rolig,  iigevægUg,  0(g  i  og,  paa  sig  selv  sikker,  soart  more  luevati, 
vaklende,  .gjæreade,  eller  soart  mere  mild,  saart  mere  alvor% 
og  streng,  selv  Indtil  Aakese.  Alisaa  ligesom  vi  i  det  ion^ 
gaaeode  bave  hævdet,  at  den  sande  buma&e  Dannelse  hverkes 
er  bundet  til  eller  afhængig. af  et  vist  konventionelt  Omfang  af 
Fagdannelse,  eller  af  vaase  Klasser  af  Dannelsesfag,  saaledos 
hævde  vi  ogsaa  her,  at  den  Inderligbed,  eller  rettere  den  Stræbe« 
efter  Inderlighed,  der  er  den  biMmane  Dannelses  egeatlige  Bærer^ 
ikke  gaaer  ud  paa  at  tilvejebringe  en  ydre  Eensarfethed  eller 
Eensfonaighed  i  Dannelsen)  dannede  Klasser,  dannede  Stænder. 
Dannelsen  har  ingen  "Manerer,  er  ikke  Tvang.  Den  er  Friheid 
og  Mangfoldighed.  Og  selv  da>  naar  der  skeer  ot  Brud  .paa 
inderligheden,  og  den  dannede  IMand  lader  sig  enten  ovierliste 
eller  overvælde  af  reent  naturlige  Tilskyndelser,  saa  begrunder 
dette  Ikke  nogen  Anklage  mod  Dannelsens  Væsen  i  og  for  sig, 
men  kun  mod  den  Enkelte^  Standpunkt  i  Udviklingen* 

Altsaa,  idet  vi  saaledes  udhæve  Natnriigbedens  Berettigelse 
i  og  Betydning  for  Dannelsen,  forraade.  vi  ikke  .Danoelsteas 
Væsen  som  IdeaUtet,  men:  gaae  ud  paa  at  hævde  den  sande 
humane  Dannelses  Væsen  som  Bestræbelse  for  at  gjøre  Idieteo 
og  Idealet  gjældeodo  i  Natunligbeden,  saa  at  vi  maae  sige,^  at 
den  humane  Dannelse  baade  er  desto  lykkeligere  og  rigere  og 
fortjenstfuldere ,  jo  fyldigere  og  kraftigere  den  Naturlighed  er^ 
som  den  har  formaaet  at  vinde  for  det  ideelle  Liv.  Kun  da 
begaae  vi  et  Forræderi  mod  Dannelsen,  hvis  vi  adskille  det 
Ideelle  fna  det  Naturlige,  og  apsUUe  KuUurdannelsen  og.  de& 
eftbiske  Dannelse  som  tvende  forskjellige  og  i  og  for  sig  lige 
berettigede  Dannelsesarter,  eller  hvis  vi  paa  den  anden  Side 
indenfor  den  etbiske  Dannelses  Omraade  adskille  den  intellekr 
tuelle  Dannelse  fra  den  sædelige,  og  træ^  at.  Nogen  i  Sandhed 
kan  være  danoet  uden  tillige  at  være  sædelig  god. 

Naar  ievrigt  Udtrykkene  human  Danaelse ,  Humaoitetr 
Humaoism^e  baade  ofte  forhen  ere.  blevne  brugte,  og  ogsaa  i 
vore  Dage  bruges  til  at  betegne  et  D.annelsesbegreb ,  der  er 
mere  eller  mindre  forskjelligt  fra  det ,  som  vi  her  bave  sogt  at 
gjore  gjældende,  saa  ligger  det  aabenbart  udenfor  disse. Betragt^ 
ningers  Opgave  øg.  Fornødenhed  i  Almindelighed  at  gaae  ind 
paa  en  Sammenligning.  Kun  ved  en  enkelt,  mere  og  mere  om> 
sig  gribende  Retning  i  vor  Tids.  Li vsanakQelss  og  ved  det  Udtryk^ 
hvortil  denne  Retning   er   kommet  ^    nemlig   en   vis    »moderne 


118  F   Lang«. 

HumaoiBinei,  ville  vi  et  Øjeblik  dvæle,  fordi  Modsætningeii  mellem 
deDne  og  vort  Standpunkt  kan  tjene  til  en;d  yderligere  attydeliggjøre 
dette.  Der  gives  altsaa  en  BuoianlBme,  der,  som  et  Foster  af 
Tiden  og  baaret  af  dens  i  alle  Retninger  udvidede  Erkjendelse 
af  det  physiske  Livs  Love  og  Mræfter  og  dens  overvejende 
realistiske  interesse,  vistnok  aabenbarer  sig  i  meget  forskjellige 
Skikkelser  og  snart  under  fledlere,  snart  under  lavere  Former, 
men  dog  i  alle  Tilfælde  fastbolder  det  som  sin  ejendommelige 
Sandhed,  at  den  forlanger  den  reale  Erkjendelses  Væsen  og 
Fordringer^  de  reale  Videnskabers  Åand  og  Methode,  overført 
ogsaa  paa  Erkjendelsen  af  det  ideelle  menneskelige  Liv.  For 
den  har  Intet  Gyldighed  uden  Det,  som  kan  bevises,  og  idet 
den  ligesom  i  Naturens  Liv,  saaledes  ogsaa  i  Menneskelivet,  kun 
seer  Kræfter,  Kjendsgjerninger ,  Love,  Nødvendighed,  men  ikke 
Hensigt,  Ideal,  Frihed,  kommer  den  ganske  følgerigtigt  til  at 
afvise  alle  Spørgsmaal  om  det  Hinsides  og  om  Menneskelivets 
Forhold  til  dette,  Spørgsmaalene  om  det  hele  Gudsforhold,  om 
Livets  Ophav,  om  dets  Formaal,  om  en  Verdensor<!en  og  en 
Verdensstyrelse.  Thi  da  Videnskaben  som  saadan  ikke  kan  be* 
svare  noget  af  disse  Spørgsmaal,  har  den  ikke  blot  Ret  til  at 
forholde  sig  aldeles  ligegyldig  ligeoverfor  dem,  men  ogsaa  til 
at  frakjende  dem  al  reel  Betydning.  Fra  dette  Standpunkt  af  er 
der  altsaa  ikke  længere  Tale  om  religiøst  Liv  eller  religiøs  Dan- 
nelse, idet  de  religiøse  Forestillinger  blot  kunne  have  en  aldeles 
subjektiv  Berettigelse  for  de  Individuer  eller  Slægter,  der  ere 
for  svage  og  for  hildede  i  Fordomme  til  at  de  kunne  undvære 
<lem,  eller  endnu  ikke  have  lært  at  hæve  sig  over  dem.  Paa 
en  objektiv  Gyldighed  som  en  integrerende  Bestariddeel  af  det 
menneskelige  Væsen  kunne  de  ikke  gjøre  Fordring.  Men  idet 
denne  Humanisme  afviser  den  menneskelige  Naturs  Trang  til  at 
forstaae  sig  selv  i  sit  Forhold  til  det  Evige  og  Uendelige,  som 
en  vilkaarlig  og  uberettiget,  og  frakjender  al  Erkjendelse  paa 
dette  transcendente  Omraade  enhver  Realitet,  kan  den  fra  sit 
Standpunkt  af  heller  ikke  komme  til  et  virkelig  sædeligt  Liv,  en 
sand  sædelig  Dannelse.  Thi  idet  denne  i  sit  inderste  Væsen 
bær^s  af  Samuttigheden,  der  ikke  er  en  erhvervet  Viden  om, 
men  en  umiddelbart  givet  Samviden  med  det  ideelle  Livs  evige 
og  uforanderlige  Love,  eller  me<l  det  Godes  Idee,  er  ogsaa  den 
en  Transcendens,  og  som  saadan  utilgjængelig  for  den  reale 
Humanisme,  hvorom  vi  her  tale. 


Den  opdragende  Skole.  ]  1 9 

Med€Q8  derfor  den  sædelige  Haodliog  fra  vort,. dien  ideelle 
Vufflaaismee  Staodpaokt  er  en  Sarøvitligb^dssag,  og  lodividuet 
^llsaa  hvergapg  ))efinder  sig  ligesom  i  selve  Midtpunktet  af  det 
sædelige  Liv,  hvad  enten  han  er  i  Overeeosstemmeise  mad 
dettes  Fordringer,  eller  ikke,  er  derimod  den  reale  Humanismes 
-S^delighedshegr^b  og  sædelige  Liv  kun  et  udvortes.  Det  vil 
sige,  det  er  et  saadant,  som  udgaaer  fra  en  Viden  om^  elier  en 
gjennem  forstandig-  Overvejelse  erhvervet  Erkjendelse  af,  at 
Samfundslivet  og  Samfundsordenen,  for  at  kunne  naae  sit  For- 
maal,  nemlig  at  betrygge  og  fk*emme  Alles  Oplysning  og  Vei- 
-være,  maae  have  en  ubestridelig  Ret  til  af  alle  sine  Individuer 
at  forlange  et  sædeligt  Hensyn  til  og  Respekt  for  Andres  lige- 
l>«rettigede  Fordringer,  og  en  sædelig  Underkastelse  imder  de 
Love  og  Vedtægter^  som  den  finder  hensigtsmæssige  til  at  sikkre 
og  befordre  Alles  Ret  og  fælleds  Vel.  Med  andre  Ord,  istedet- 
for  Samvittigheden  træder  Samfundsbevidstheden,  og  Selvbe- 
herskelse, Selvfornegtelse,  Selvopoffrelse  blive  til  politiske  Dyder, 
eller  til  Udtryk  af  en  forstandig  Indsigt  i,  at  Det,  som  er  i  det 
Heles,  tillige  ogsaa  .er  i  den  Enkeltes  velforstaaede  Interesse. 
Den  sædelige  Handling  bliver  én  Forstandssag,  det  sædelige  Liv 
Resultatet  af.  et  sikkert  og  alsidigt  begrundet,  og  netop  derfor 
-ogsaa  ligeoverfor  Andre  imødekommende  og  velvilligt,  humant 
-Omdømme.  Men  naar  den  reale  Humanisme  just  stiller  sig  en 
rsaadan  paa  almindelig  Oplysning  og  Forstandighed  grundet 
sædelig  Samfundsorden  som  sit  Formaal,  og  naar  den,  for  at 
.fremme  dette,  kalder  Mennesket  tilbage  fra  alle  transcendente 
Grublerier,  aJle  Bekymringer  om  det  Hinsidige,  og  opfordrer  det 
til  at  samle  alle  sine  Kræfter  om  den  intellektuelle  Udvikling, 
^en  vidende  Erkjendelse,  den  intelligente  Dannelse,  saa  skuffer 
4en  sig  selv  baade  med  Hensyn  paa  sit  Maal  og  sine  Midler. 
Thi  den  indseer  ikke,  at  hiin  Trang,  fra  hvilken« den  vil  drage 
Mennesket  bort,  Trangen  til  at  forstaae  sig  selv  i  Forhold  til 
det  Hinsidige,  Evnen  til  at  søge  og  troe  paa  den  evige  og  ufor- 
anderlige Fornufligheds  Love,  Sandsen  for  det  Ideelle,  netop  er 
det,  som  gjer  Mennesket  til  Menneske,  medens  den  eensidige 
Udvikling  af  de  intellektuelle  Kræfter,  eller  den  intelligente  Dan- 
nelse i  og  for  sig,  hvis  den.  ellers,  var  mulig,  vel  vilde  kunne 
berige  Aandeii  med  Efkjendelser,  Kundskaber,  Færdigheder,  ja 
selv  i  mange  Retninger  ved  at  hæve  den  til  de  højere,  reent 
tvidenskabelige  Standpunkter,  vilde  give  d«n  ideer  og  kalde  den 
lil  ideelle  Bestræbelser,  men  aldrig  være  istand  til  at  lære  Men- 


i 


120  ^-  ^Mge, 

»esket  at  fefstaae  sig  selv,  som  ideelt  Væsen ,  eller  til  at  giv^ 
ham  det  Syn  for  en  fornuftig  Verdensorden,  og  den  Troe  paa 
den,  uden  hvilken  han  aMrig  kan  komme  til  at  forstaae  sit  per- 
sonlige Ansvar  og  Forpligtelse  Hgeoverfor  denne.  Med  andre 
Ord,  idet  den  reale  Humanfeme  tager  Troen  eller  4en  umiddel- 
bare ideelle  Hengivelse  bort  af  Livet,  borttager  den  ogsaa  Tro- 
skaben ag  dens  uraidctelbare  ideelle  Følelse  af  Ansvar  og  Pligt* 
Og  naar  åea  til  Erstatning  herfor  giver  os  Rriticisme,  Raisonne- 
ment,  Discnssion^  Debat,  saa  indseer  den  ikke,  at  alle  disae 
AfFødninger  frf  dea  intellektneile  Dannelse  ganske  vil  have  deø 
største  Betydning  for  Udviklingen  og  Forstaaelsen  af  den  umid- 
delbart givne  Trcke  paa  en  ideal  Verdensorden,  saalænge  de  ar- 
beide  i  dens  Tjeneste  og  bæres  af  den;  men  at  de  løsrevne 
fra  den^  og  i  €^  for  &ig  tagne,  ikke  ere  istand  til  at  kunne  er- 
statte det  faste  og  trygge.  Grundlag,  som  Livet,  ^avel  den  En- 
keltes som  Sionfundslivet,  kun  kan  finde  i  det  umiddelbart  Girvae 
og  i  den  ideelle  Hengivelse  til  dette. 

Dersom  vi  med  et  Blik  paa  det  aandelige  Livs  historiske 
Udviklingsgaog  tøir  antage  det  for  tydeligt,  at  hele  den  .seuere 
Periode  i  Slægtens  Liv^  den  Periode,  hvori  vi  ogsaa  nu  befinde 
os,  ligesom  nærmeftt  og  fortrinsviis  har  faaet  det  Kald  at  udvikle 
den  praktiske,  reale ^  materielle  Side  af  Livet,  og  saalédes  paa 
en  Maade  at  fuldslisndiggjøre  Livet  ved  at  gjøre  alle.  de  Interes- 
ser gjældeadé,  som  i  en  tidligere  Periode  vare  forsømte  og: 
trængte  tilbage  af  en  eensidlgt  overvejende  Interesse  for  •de& 
religiøse  og  kirkelige  idealisme,  dersom  vi,  som  j^agt,  tør  aasee 
dette  for  givet,  saa  er  det  ikke  vanskeligt  at  forstaae,  hvolrledes 
en  saadan  Tid  i  Føiels^i  af  sin  Berettigelse  og  i  Glæden  over 
sine  Fremskridt,  der  tilmed  bringe  Livet  saa  mange  synlige  og^ 
haandgrib(»lige>  Goder,  en  saa  rig  Løn  af  Nydelser  og  Tilfreds- 
stillelaer,  atter  paa  sia  Side  kan  komme  til  at  gjøre  ^ig  skyHdig 
i  et  eensidigt  Overgreb,  og  istedetlér  at  forstaae  sig  s«W  og  dm 
Gjerning  som  et  Forarbeide  og  en  Overgang  til  en  fuld  og  heel 
human  Tiivænelse,  kan  hilde  sig  ind,  at  den  selv,  Brudstykket^ 
er  det  hele  og  fulde  Liv,  er  det  egentlig  Nye, .  som  skal  komme^ 
og  at  den,  i  sin  Iver  for  at  faae  dette  virkeliggjort  endog  kan 
gaae  saa  vidt/  at. den  med  den  reale  Bumanisme  kan  troe  sig 
forpligtet  til  at  bekjælnpe  ikke  blot  dé  forrige  Tiders  religiøse 
og  sædelige.  Fordomme,  men  selve  de.  religkøse.og  sædelige 
. Forestillingers:  Realitet  overhovedet,  elier  deres  Betydning  i  og: 
for  Livet.    Vi'k  dune  forstaae  alt  Dette,  forstaae.  det  somAiisfor- 


Den  opdrageade  Skole.  121 

«taaetoe.  Men  ti  kuof  e  paa  deo  ^oden  $ide  iat^t  Øieblik  tsoke 
CB,  at  en  saadan  Misfbrstaaelse ,  der  Ulsidst  gaacr  ud  pas|  intet' 
Wodre,  end  paa  at  løsriv«  det  roemieskelige  LW.fra  dets  ideelle/ 
flod  og  at  stille  det  hen  paa  Grundlaget  af  de  blot  naturlige 
Kræfter,  .nogensuide  skulde  kupne  faae  Magt  til  fuldstændigt  og 
endeligt  at  beherske  den  menneskelige  Aand,  eller,  tvivle  paa,  at 
Jo  denne  i  sit  ideelle  Opbav  vil  finde  Kraft  til  at  gjøre  sin 
Trang  og  sin  Het  til  en  fuld  Tilværelse  og  til  en  harmonisk, 
Cdvikling  af  alle  sine  Kræfter  gjældende,  og  at  den  med  stedse 
£tørre  Overbeviisning  vil  fastholde,  at  deo  religiøse  og  sæde* 
lige  Udvikling  eller  Livet  i  Troen  og  Sanvittigbeden,  ere^  nød- 
vendige Betingelser  for  en  sand  og  sund  menaeakelig  Tilværelse. 


i. 

Vi  have  i  det  Foregaaende  belragtet  Damnelsens  tvende. 
Momenter,  den  almindelige  eller  ethiske  Dai^nelse,  og  den 
-speeielle  eller  Kulturdannelsen.  Hiin  var  Dannelsens  aandelige 
Substans,  denne  dens  materielle.  Vi  betragtede  Forbindelsen  af 
begge  disse-  Momenter  tli  en  højere  Eenhed,  der,  ved  at  slutte 
«ig  til  Individnets  Naturgrund,  til  det  Individuet  hvergang  umid- 
4]elbart  Givne,  først  blev  til  en  virkelig  Menneskeliggjørelse  af 
Dannelsens  ideelle  Fordringer,  og  til  en  naturlig,  individuel, 
human  Dannelse.  Vi  paaviste  endelig,  hvorledes  denne  ideelle 
Humanisme  nu,  mere  maaskee  end  oogeqsinde  før,  truedes  af 
Tidens  realistiske  Retning,  og  den  reale  HumaMsisme,  som  den 
opstiller  som  Dannelsens  endelige  Opgave.  Gaae  vi  n^  jover 
lil  Skolen,  og  til  Spørgsoaalet  om,  i  hvad  Forhold  denne  — 
-den  almindelige  Skole,  Børneskolen  —  staaer  baade  til  Dannel- 
sen i  det  Bele  taget,  og  til  Dannelsens  enkelte  Momenter,  saa 
tjener  netop  den  Betragtning,  hvormed  vi  afsluttede  det  fore* 
.^aaeade  Afsnit,  nemlig  Betragtningen  af  Modsætniogen  og  Kam- 
pen mellem  den  ideelle  og  den  realistiske  bivsanskoelse,  Ul  at 
kaste  et.  fuldt  Lys  over  Skolens  hete  Opgave  og  Betydning. 
Thi  om  det  end  er  saa,  at  vi  i  Troen  paa  w  fornuftig  Verdens- 
orden Qg  Verdeq^^tyrelse  kunne  være  trygge  for  det  endelige 
fidfald  af  hiin  Kamp,  :saa  er  det  tillige  tydeligt,  at  4euQe  Tryg- 
hedsfølelse  ikke  berettiger  Nogen  tU  at  undslaae  sig,  for  at  tage 
Deel  i  KaMOipep,  eller  til.  blot  a^t  være  Tilskuer ;,  og  paa  den 
anden  Side  er  det  aktier  tydeligt,  at  Skolen^  seet  i  denne  Belys- 
liing  og  som  en  afXi^vets  betroede  ImUtmioner,  endnu  mindre 


\ 


122  ^'  Lange. 

end  ladividuet  kan  undlade  at  gjøre  sig  Rede  for,  hvorom  og- 
hvorfor  der  kjæmpes,  eller  at  tage  Deel  I  Rampen  med  Aild  Be- 
vidsthed om  sin  Opgave  og  sine  Midier.  Med  andre  Ord,  naar 
Dannelsen  ikke  er  en  exklusiv  Sag,  der  kun  angaaer  de  roere- 
Begavede  eller  mere  heldige  fndividuer,  men  er  et  Verdensan- 
liggende,  er  Alles  fæHeds  Interesse,  saa  kunne  vi  vistnok  kaste 
Sorgen  og  Bekymringen  for  dens  Virkeliggjørelse  fra  os  over 
paa  en  højere  Styrelse,  et  evigt  Forsyn;  men  ikke  desto  mindre 
er  Kampen  vor,  én  reent  menneskelig  Kamp,  hvori  den  men- 
neskelige Natur  netop  viser  sig  i  hele  sin  Værdighed  og  Adel,, 
eller  som  den,  uden  hvis  Med^rkning  og  Tjeneste  selve  den- 
guddommelige Verdensorden  ikke  kan  komme  til  Gjennemførelse, 
og  hvori  paa  den  anden  Side  den  Enkelte  har  saa  meget  desto- 
større  Fortjeneste,  jo  større  den  Bevidsthed  og  den  Følelse  af 
Ansvar  er,  hvormed  han  udfører  sin  Tjeneste.  Men  naar  vf 
saaledes  sige,  at  der  er  udgaaet  et  Kald  til  Alle,  og  at  Alle 
have  et  Ansvar,  saa  gjælder  dette  naturligvis  i  særegen  Forstand 
om  de  Institutioner,  dér  i  og  for  sig  allerede  ere  Yttringer  af 
og  Udtryk  for  Livets  Bevidsthed  om  sit  Formaal  og  den  Kamp, 
gjennem  hvilken  dette  kan  opnaaes.  Thi  alle  disse  Institutfoner 
—  Kirken,  Staten,  Skolen  —  forstaae  sig  kun  da  fuldkomment  selv^ 
naar  de  forstaae  sig  som  Støttepunkter  for  og  som  Ledere  af 
det  aandelige  Livs  Udtiklingskamp,  forstaae  sig  selv  som  kjæm- 
pende,  og  det  ikke  for  at  hævde  og  bevare  den  Stilling,  som' 
de  nu  engang  have  indtaget,  eller  den  Magt  og  Højhed,  som 
de  engang  have  erhvervet  sig,  men  for,  enhver  fra  sin  Side  og^ 
paa  sin  Maade,  at  understøtte  og  fremme  Kampen  mod  alt  det, 
der  truer  med  at  herøve  Livet  dets  Troe  paa  og  dets  Tillid  tiP 
sin  Opgaves  Idealitet. 

Vi  sige  aksaa,  at  Skolen  ikke  forstaaer  sig  selv,  naar  den^ 
ikke  forstaaer  sig  som  en  af  Forkæmperne  for  Idealiteten ,  den 
ideelle  Humanisme.  Men  her  indtager  den  nu  igjen  en  ganske 
særegen  Stilling  til  Livets  øvrige  ideelle  Institutioner.  Thi  idet 
Skolen  henvender  sig  og  kun  henvender  sig  til  Barnet,  til  den^ 
Umyndige,  kommer  den  til  at  indtage  den  første,  eller  dog  den< 
forreste  Plads  i  Rækken  i  Kampen,  og  faaer  en  særegen  Betyd- 
ning, ligesom  ogsaa  et  særegent  AnsVar  derved,  at  den  i  ethvert 
enkelt  menneskeligt  Liv  er  det  første ,  tidligste  Udtryk  af  Livets^ 
højere  Bevidsthed,  som  træder  det  imøde,  og  virker  paa  det. 
Man  indvende  os  ikke  her,  at  vi  ved  al  stille  Skolen  saaledes- 
oversee,  at  Familien,  Familielivet,  modlager  og  paavirker  Barnet: 


Deo  opdragende  Skole.  123 

Iffioge  før  Skoleø.  Vi  oversee  iogeolunde  delte ,  og  erkjeodé 
Uertinaod  fuIdkomtiieDV  9X  deo  Paavirkning^  som  Familien  gjen* 
nem  sin  Opdragelse  øver  paa  Barnet^  baade  efter  Naturens  Orden 
er  en  tidligere,  og  under  heldige  Oiaatændigheder,  det  vil  sige, 
dersom  Familielivel  selv  er  baaret  af  en  ideel  Livsanskuelse,  et 
religiøst  og  sødeligt  Sindelag,  tillige  paa  en  ganske  ejendom- 
melig Maade  bar  eo  saa  stor  og  velgjørende  Indflydelse  paa 
Barnet,  at  hverken  Skolen  eller  nogen  anden  af  Livets  idéelle 
lostitutioner,  senere  fuldkomment  kan  erstatte  Manglen  af  en  god 
bimslig  Opdragelse.  Vi  erkjende  fuldkomment  alt  Dette,  men 
Tingen  er  ikke  desto  mindre  den,  at  den  huuslige  Opdragelse 
og  Familielivets  Indflydelse  paa  Barnet  er  en  Tilfældighed ,  er 
afbæogig  af  Oøistændigbederne.  Den  kan  være  god,  men  den 
kan  ogsaa  være  slet.  Og  ligeaaa  vanskeligt,  som  det  er  nogen- 
sinde at  erstatte  den  gode,  ligesaa  vanskeligt  er  det  paa  den 
anden  Side  fuldkomment  at  overvinde  Følgerne  af  den  slette* 
Og  da  den  buusligc  Opdragelse  fremdeles  efter  sin  Natur  er  og 
altid  maa  være  en  aldeles  særlig,  privat,  hvori  ingen  Andre  har 
Ret  til  at  indblande  sig^  men  som  hvergang  gjennemfores  efter 
den  Enkeltes  Skjøn,  vil  den  altid  komme  til  at  undvære  den 
I  Kraft  og  den  Sikkerhed,  som  ligger  i  at.  den  Enkelte  er  sig  be- 
I  vidst  og  føler,  at  han  er  i  Overeensstemmeise  med  Livets  al- 
j  mindeligere  og  højere  Erkjeodelse,  er  i  et  Samvidens  Forhold 
med  Livets  ideelle  Institutioner,  ja  selv  under  en  Kontrol  af 
dem.  IVIed  andre  Ord,  Familien  er  ligeoverfbr  Barnet  ingen 
Institution,  men  Skolen  er  det,  og  det  er  som  saadan  vi  for- 
lange, at  den  skal  være  sig  sin  Stilling  bevidst  som  forrest  i 
Rækken,  eller  som  det  forreste  Led  i  den  Kamp,  som  Livet 
bar  organiseret  for  Idealiteten  og  mod  Raaheden. 

2.  Opdragelse-Underviisning. 
Fra  dette  almindelige  Standpunkt  af  har  altsaa  baade  Fa- 
milien og  Skolen  væsentlig  den  samme  Opgave.  De  staae 
^^SS6  ligeoverfor  Barnet  med  den  samme  Formynderskabets  Ret, 
og  gaae  begge  ud  paa  at  lede  den  opvoxende  Slægt,  Livets 
Tiivæxt  i  den  ideelle  Retning,  til  det  ideelle  Standpunkt,  at  be- 
stemme den,  forinden  den  endnu  er  istand  til  at  bestemme  sig 
selv,  til  at  ville  følge  denne  Retning,  fastholde  dette  Standpunkt, 
med  andre  Ord,  paa  at  forberede  Barnet  til  i  en  modnere  Alder 
selv  at  overtage  sin  Dannelse  med  alle  de  Forpligtelser,  og 
hele  det  Ansvar,  som  denne  lægger  paa  det.     Men  naar  Fami- 


124  F.  Laoge. 

liens  og'  Skolens  Forhold  til  den  fMleds  Opgav«^  d^res  særegne 
Yilkaar  og  Midler,  strax  Tise  sig  som  hfijsi  fbrskjelllge,  hvorledes 
dele  de  da  Arbeidet  imellem  sig?  beo  aimindélige  PoresUlling, 
eller  i  alt  Fald  den  almindelige  Talebmg,  kalder  Familien  op- 
dragende eg  Skolen  derimod  undervisende.  Men  i  hvilket  For- 
hold staaer  Opdragelsen  og  Undervllsningen  til  hinanden  ind- 
byrdes? Hvor  er  Orændselraien ,  der  paa  eengang  adskiller  og 
forbinder?    Hvor  er  det  Særlige,  og  hvor  er  det  Fælleds? 

Hvis  vi  altsaa,  forat  tydeliggjøre  os  Opdragelsens  Væsen  og 
Betydning,  betragte  den  i  dens  Virkninger,  dens  Resultater,  og 
agte  paa,  hvem  det  er,  som  vi  kalde  opdraget,  velopdraget,  i 
Modsætning  til,  eller  dog  til  Forskjel  fra,  hvem  vi  kalde  velop- 
lært,  saa  opdage  vi  let,  at  de  samme  aandelige  Træk,  der  i  den 
modnere  Alder  betegne  Manden  som  den  dannede  Mand, 
allerede  ere  komne  frem  hos  det  velopdragne  Barn,  om  end 
naturligvis  svagere  og  undertiden  som  TiJleb  til  og  Antydninger 
4if  det  senere  Udviklede.  Naar  derfor  Barnet  under  et  religiøst 
og  sædeligt  Hunslivs  Paavirkninger  er  blevet  opdraget  til  Agtelse 
for  Lov  og  Regel,  til  Lydighed  mod  Bud  og  Forbud,  opdraget 
til  Artighed,  Anstændighed,  Sømmelighed,  Beskedenhed,  ligger 
der  allerede  heri,  endnu  længe  forinden  det  er  Istand  til  at 
danne  sig  nogen  egentlig  Forestilling  om  Livets  Formaal  og  sin 
«gen  Bestemmelse,  en  ejendommelig  Kraft  til  at  bøje  dets  Sind 
mod  det  Bøjere  og  at  forberede  det  til  at  ville  underkaste  og 
underordne  sig  Livets  ideeHe  Fordringer.  Og  naar  fremdeles 
Familielivet,  det  sande  og  fulde  Familieliv,  med  sin  religiøse  og 
sædelige  Dannelse  tillige  forbinder  den  intellektuelle  Dannelse, 
Interesse  for  Livets  Gjerainger  og  Forstdnd  derpaa,  en  Kaldsop- 
gave,  og  Flid  og  Troskab  i  dens  Tjeneste,  har  det  paa  den 
anden  Side  tillige  en  Kraft  til  ikke  blot  at  kalde  Barnet  til  Op- 
mærksomhed paa  Livet,  og  til  Sands  for  det  og  til  Glæde  over 
det,  men  ogsaa  til  at  udvikle  og  levendegjøre  dets  naturlige 
Trang  til  at  finde  sin  Plads  i  Livets  Gjeming,  sit  eget  Kald,  og 
at  gjøre  sig  dygtig  dertil,  og  selvstændig  at  overlage  dets 
Forpligtelser  og  Ansvar.  Men  medens  Familielivet  saaledes  i 
samme  Grad,  som  det  selv  er  sandt  og  fyldigt  uddannet,  har 
en  Kraft  i  sig  til  at  forberede  og  ligesom  foreløbig  at  udvikle 
begge  de  Momenter,  hvoraf  den  fulde  humane  Dannelse  be- 
siaaer,  den  ethiske  og  Kulturdannelsen,  eller  den  alniindelige  og 
Fagdannelsen,  saa  er  det  naturligt,  at  dets  Kraft  er  størst  til  at 
focberede  den  religiøse  og  sædelige  Side  af  Dannelsen.    Thi  da 


Den  opdragende  Skole.  125 

det,  som  det  her  gjælder  om,  er  at  føre  Barnet  til  et  alminde- 
iigt  aandeligt  Standpunkl  og  til  en  almindelig  Fornemmelse,  en 
Tolalfølelse  af  sig  selv  fra  delte  Standpunkt  af,  vil  Familielivet, 
hvis  det  virkelig  selv  indtager  et  saadant  Standpunkt,  i  Alminde- 
lighed ogsaa  have  Kraft  til  at  udøve  en  bestemmende  Indflydelse 
paa  Barnet  i  denne  Retning.  Og  det  er  ogsaa  heraf  forklarligt, 
at  Opdragelsens  Begreb  saa  ofte  bliver  opfattet  som  eenstydigt 
med  religiøs  og  sædelig  Dannelse,  eller  selv  i  endnu  snævrere 
Forstand,  med  sædelig  Dannelse  allene.  Ganske  anderledes  for- 
holder det  sig  med  Familielivets  Stilling  til  Barnets  intellektuelle 
Dannelse.  Thi  idel  denne  i  sig  indbefatter  en  Mangfoldighed 
af  Retninger  og  kræver  en  Mangfoldighed  af  Hjælpemidler,  bliver 
Familien  her  afmægtig.  Den  maae  tye  til  Skolens  Hjælp,  til 
Skolens*  Underviisning,  og  det  er  derfor  altid  med  Føje  blevet 
betragtet  som  en  væsentlig  Deel  af  FamiHens  opdragende  Om- 
sorg, og  som  en  uafviselig  Fordring  til  den,  at  den  sørger  for, 
at  Barnet  kommer  i  Skole,  eller,  som  det  hedder,  bliver  op- 
lært, vel  oplært. 

Hvad  er  Dnderviisning?  hvem  kalde  vi  vel  underviist,  vel 
oplært?  Forfølge  vi  Gangen  i  den  i  det  Foregaaende  begyndte 
Betragtning,  saa  see  vi  strax,  at  Livet,  Familien,  idet  den  fører 
Barnet  til  Skolen,  paa  eengang  stiller  tvende  Fordringer  til  den 
og  dens  Underviisning.  Den  forlanger  psla  den  ene  Side,  at 
Skolen  skal  meddele  Barnet  den  intellektuelle  Ddvikling,  som 
den  ikke  selv  er  istand  til  at  give  det,  og  paa  den  anden  Side, 
at  Skolen  gjennem  de  Kundskaber,  som  den  meddeler  Barnet, 
skal  forberede  Fagdannelsen  og  gjøre  det  dygtigt  til  i  en  mod- 
nere Alder  at  indtage  sin  Plads  i,  overtage  sit  Hverv  for  Livet. 
Her  er  altsaa  paa  eengang  tvende  Fordringer,  tvende  samtidige 
Fordringer,  men  her  er  tillige  en  fuldkommen  Berettigelse  til- 
stede til  at  stille  Fordringerne  saaledes,  og  det  ikke  blot  en 
reent  subjektiv  Berettigelse,  fordi  Livet  fra  sit  blot  umiddelbare 
Standpunkt  af  ikke  kan  Andet,  end  see  begge  Fordringer  under 
Eet,  men  ogsaa  i  reent  objektiv  Forstand,  fordi  begge  disse 
Fordringer  i  Virkeligheden  ere  af  den  Natur ,  at  de  ikke  kunne 
fyldestgjøres  undtagen  i  og  med  hinanden.  Og  ligesom  den 
intellektuelle  Dannelse,  eller  Udviklingen  af  Barnets  Evne  og 
Trang  til  at  tænke,  kun  kan  gaae  for  sig  over  og  ved  Hjælp  af 
de  positive  Kundskaber,  saaledes  bliver  igjen  Tilegnelsen  af 
disse  netop  i  samme  Grad  sand  og  sikker,  som  Tænkningen 
bliver   udviklet   og   styrket.     Men   medens  Familien   udøver  sit 

ndtkr.  f«r  Pbtlol.  of  Pcda$.   V.  9 


opdragende  Hverv  aldeles  umiddelbart,  ligesom  ved  blot  at 
være  det,  som  den  er,  og  netop  udøver  det  saafneget  desto 
bedre,  jo  mere  naivt  og  ureflekteret  den  gjør  det,  saa  viser  sig 
allerede  her  Betydningen  af  Det,  som  vi  ovenfor  udhævede,  at  Skolen 
er  en  Inslitution;  thi  som  saadan  kan  den  ikke  være  naiv,  ikke 
handle  umiddelbart  ud  af  sin  givne  Situation,  og  den  vil  Uge- 
overfor  de  samtidige  Fordringer,  som  Livet  her  stiller  til  den, 
hverken  kunne  fyldestgjøre  Dette  eller  overhovedet  hævde  sin 
Plads,  dersom  den  ikke  efter  bedste  Evne  har  søgt  at  forstaae, 
i  hvilket  indre  Forhold  de  saaledes  stillede  Opgaver  staae  til 
hinanden,  og  hvorledes  enhver  af  dem  maae  behandles,  saa 
at  de  gj^nsidigt  gribe  ind  i  og  understøtte  hinanden. 

Al  Underviisning  har  et  dobbelt  Moment  i  sig.  Paa  deD 
ene  Side  gaaer  dei^  ud  paa  at  faae  Lærlingen  ind  i  en  vis  be- 
stemt Kreds,  et  Fag  af  Forestillinger,  Begreber,  Ideer  —  den 
theoretiske  Underviisning  — ,  eller  af  Øvelser  og  Færdigheder 
—  den  praktiske  Underviisning,  Men  saaledes  bliver  den  nær- 
meste og  meest  umiddelbare  Virkning  af  Under- Viisningen,  lige- 
som af  Opdragelsen,  at  den  kalder  Lærlingen  til  Underordning 
under  Faget,  berøver  ham  Umiddelbarhedens  Frihed  og  Vilkaar- 
lighed  og  binder  ham  til  Fagets  Love  og  Vedtægter.  Skolen 
begynder  ligesom  Opdragelsen  med  at  være  Tvang,  Indskrænk- 
ning, Begrændsning,  og  fra  denne  ene  Side  betragtet  er  det 
den  bedste  Lærling,  er  Den  bedst  oplært,  der  ligesom  opgiver 
sig  selv,  for  ganske  at  gaae  op  i  Faget,  blive  til  Een  af  Faget, 
beredt  til  at  »sværge  paa  sin  Lærers  Ord«.  Men  paa  den  anden 
Side  ligger  der  i  selve  Faget,  Underviisningsstoffet,  Indholdet  af 
de  meddelte  Kundskaber,  en  ejendommelig  Kraft  til  at  ophæve 
Underviisningens  Tvang,  og  til  at  vække  og  frigjøre  Lærlingens 
aandelige  Væsen.  Thi  idet  Underviisningsstofifet  som  saadant  er 
deelagtigt  i,  er  en  Deel  af  den  objektive  Fornuftighed,  et  Brud- 
stykke af  Livets  fornuftige  Substans,  maae  det  altid,  naar  det 
kommer  i  Berøring  med  Individuets  subjektive  Fornuftighed,  og 
kommer  til  dets  Bevidsthed,  kalde  Lærlingen  til  en  Fornemmelse 
af  sin  egen  Fornuftighed,  eller  sit  aandige  Slægtskab  med  det 
Almeen- Fornuftige.  Undervisningen  er  først  da  sand,  naar  den 
forstaaer  at  omfatte  begge  disse  Momenter,  og  gjennem  sin 
Tvang,  der  under  mange  forskjellige  Former  snart,  gaaer  ud  paa 
at  nøde,  snart  paa  at  tilholde,  tilskynde,  opmuntre,  vejlede  Lærlingen 
til  at  give  sig  hen  til  og  sætte  sig,  eller  lade  sig  sætte  ind  i 
det  tilbudte  Lærestof,  forstaaer  at  vække  Lærlingens  egne  aande- 


Den  opdragende  Skole.  |27 

lige  Kræfter  og  haos  egeo  Naturs  Trang  til  Selvvirksomhed. 
Og  Lærliogen  er  forsi  da  vel  UDderviist,  vel  oplært,  naar  han 
fra  sio  Underviiadiag  ikke  blot  medbringer  velordnede,  grundige, 
Døjagtige,  pofiiUve  Kundskaber  i  de  forskjellige  Fag^  hvori  han 
er  bleven  underviist,  men  tillige  har  lært  at  hruge  sig  selv, 
brage  Oaand,  Øie,  Øre  med  Tænksomhed,  lært  at  stille  Fordrin- 
ger til  sig  selv,  og  naar  han  saaledes  har  faaet  en  Følelse  af 
m  egen  Trang  og  Bvne  til  at  gaae  videre  paa  egen  Baand. 
Hed  andre  Ord,  Underviisningens  Formaal  er  opnaaet,  naar 
Lærliiigea  paa  een  Gang  er  blevet  forberedet  til  at  kunne  slutte 
sig  til  og  Mge  Kulturlivets  Bevægelser  og  Udviklingsgang,  og 
tillige  til  at  blive  sig  selv  og  udvikle  sig  paa  sin  egen  Maade 
og  i  sin  egen  Retning,  idet  den  intellektuelle  Dannelse,  ligesom 
enhver  anden  Dannelse,  kun  da  er  sand,  naar  den  er  individuel, 
ejeDdommoUg,  personlig. 

Meu  naar  vi  ovenfor  have  sagt,  at  det  er  i  selve  Kund- 
skabsstoffét,  i  selve  Underviisningsfagenes  Indhold,  at  Kraften, 
som  bærer  Barneta  intellektuelle  Udvikling,  ligger,  saa  er  det 
ganske  vist,  al  (Jnderviisniogen  i  og  for  sig,  eller  uden  den 
Kraft,  som  ligger  i  IndholdeA,  viMe  være  aldeles  afmægtig;  men 
det  er  paa  den  anden  SMe  egaaa  vist,  at  denne  Indholdets  Kraft 
ferst  faaer  sin  folde  Betydning,  forsaavidt  som,  eller  i  samme 
Grad  som,  Underviiaoingen ,  Læreren,  forstaaer  at  drage  den 
frem  og  gjøre  den  gjældende.  fivift  derfor  Læreren,  Børnesko- 
lens Lærer,  ikkr  er  sig  denno  Side  af  sin  Opgave  bevidst,  ikke 
har  Øie  derfor,  men  troer  at  ban,  naar  han  med  Dygtighed  og 
SamvitUghedsfuldbed  har  underviist  i  sit  Fag,  har  fyldestgjort 
sit  Hverv,  og  er  berettiget  til  at  antage,  at  Barnets  intellektuelle 
Udvikling  vil  gaae  for  sig  af  sig  selv,  og  som  en  nødvendig 
Virkning  af  selve  dets  Indhold,  hvori  Underviisningen  fører  Bar- 
net ind,  saa  misforstaaer  han  aldeles  det  Ejendommelige  i  sioi 
Opgave  og  forvexler  Berneskolens  Standpunkt  med  Fagskolens, 
Specialskolens  Standpunkt  Thi  fra  dette  sidste  Standpunkt  af 
er  Lærerens,  Faglærerens,  hele  Opgave  den,  at  føre  Lærlingen 
iod  i  sil  Fag,  meddele  ham  Fagdannelsen.  Og  idet  han  er  beret- 
tiget til  at  forudsætte,  at  Lærlingen  ikke  blot  medbringer  Lyst 
og  Anlæg,  men  ogsaa  saamegen  intellektuel  Udvikling,  som  er 
nødvendig  for  at  kunne  følge  Underviisningens ^Gang,  bliver  den 
frihed,  den  aandelige  Frigjerelse,  hvortil  ogsaa  denne  Under- 
viisoiog  farer  Lærlingen  gjennem  Fagkundskabens,*  Videnskabens,' 
Systemets  Tvang,  kun  en  Fribed  i  det  enkelte  Fag,  en  fagmæs- 

9* 


( 


I2»  F.  Lange. 

sig  aandelig  Frigjørelse,  livorYed  LærKngeD  kommer  til  frie 
Raadighed,  til  Herredømme  over  de  ham  meddelte  Kundskaber, 
det  givne  System,  medens  derimod  Spørgsmaalene  om  den  in- 
tellektuelle Udvikling  i  Almindelighed,  og  dens  psychologiske 
Forudsætninger,  Betingelser  og  Midler  betragtes  af  Faglæreren, 
Specialskolen,  som  sig  ikke  vedkommende«  Ganske  anderledes 
forholder  det  sig  med  Børneskolen,  der  i  Reglen  modtager 
Barnet  i  en  Alder,  hvori  hverken  Lysten  til,  eller  Anlæget  for 
et  bestemt  Fag,  et  specielt  Kald,  endnu  er  vaagnet,  men  hvori 
det,  i  det  lykkeligste  Tilfælde,  medbringer  en  reent  almindelig 
Trang  til  aandelig  Udvikling,  og  i  Forbindelse  dermed  ligesom 
en  instinktmæssig  Lyst  til  at  blive  aandeligt  beskjæftiget ,  til  at 
heslille  Noget,  faae  Noget  at  vide,  lære  Noget,  forstaae  Noget. 
Naturen  selv  leder  det  hen  til  de  Midler,  hvormed  dets  Trang 
til  Udvikling  ene  kan  tilfredsstilles.  Det  forlanger  Undervilsning, 
længes  efter  Skolen.  Men  ligesom  Fagskolen  ikkie  har  noget 
andet  Middel  til  at  imødekomme  den  Yoxnes  og  Modneres  Trang 
til  Uddannelse  i  et  bestemt  Fag  og  for  et-  specielt  Kald,  end 
sin  Undervilsning,  saaledes  er  ogsaa  Børneskolen  for  at  tilfreds- 
stille Barnels  Trang  til  almindelig  intellektuel  Udvikling,  netop 
henviist  til  sin  Underviisning.  Børneskolen  er  Hgesaafuldt  som 
Fagskolen  undervisende,  og  intet  Andet  end  undervisende;  men 
det  forskjellige  Formaal  giver  begge  Skolers  Underviisning  en 
forskjeltig  og  ejendommelig  Charakter.  Vi  samle  saaledes  her, 
hvad  der  i  det  Foregaaende  paa  flere  Steder  og  paa  fiere  Maader 
er  blevet  udhævet  og  antydet.  Og  naar  det  da  om  Fag-  eller 
Specialskolen,  men  ogsaa  kun  om  den  allene,  med  fuldkommen 
Ret  kan  siges,  at  det  er  dens  Opgave,  at  fdre  Lærlingen  ind  i 
Kulturlivet,  Kulturstrømmen,  og  den  saaledes  staaer  som  det 
direkte  og  umiddelbare  Overgangs-  og  Forbindelsesled  mellem 
Individuets  Ønske  og  Valg  paa  den  ene  Side,  og  paa  den  anden 
Side  Kulturlivets  Anskuelser  og  Fordringer,  saa  har  den  Intet 
at  gjøre  med,  intet  Ansvar  for,  om  Individuet  maaskee  har  taget 
Fejl  i  sit  Valg  af  Faget,  har  misforstaaet  sit  naturlige  Kald,  eller 
om  det  maaskee  mangler  ham  paa  Flid  eller  paa  Evner  til  at 
kunne  følge  med  og  bruge  Fagunderviisningen.  Ansvaret  herfor 
hviler  ene  paa  Lærlingen  selv.  Ingen  vil  forlange  af  Faglæreren, 
ja  Ingen  vil  indrømme  Faglæreren  Ret  til  at  læmpe  eller  ned- 
stemme Fagets  Fordringer  efter  Lærlingens  Fatteevne.  Ban 
vilde  kun  derved  i  lige  høj  Grad  skuffe  Lærlingens  Forventninger 
og  forraade  de  Interesser,   som  Livet  har  betroet  ham  at  vare- 


Den  opdragende  Skole.  129 

tage.  Men  saaledes  vil  Forholdet  mellem  Faglæreren  og  Fag- 
lærlingen, om  det  end  overalt,  hvor  det  er  sandt,  omfatter  alle 
Tillidens,  Agtelsens,  Velvilliens  og  Deettagelsens  Følelser,  dog 
altid  have  en  vis  Charakter  af  Upersonlighed.  Faglæreren  er 
først  og  fremmest  den  rationelle  Fordrings,  Fagets,  Videnskabens, 
Systemets  Repræsentant,  og  kun  derigjennem,  eller  kun  ganske 
indirekte.  Repræsentant  for  de  individuelle  Bestræbelser,.  Ønsker 
og  Hensigter.  Og  Faglærerens  Cnderviisning,  den  højere  saa* 
velsom  den  lavere,  eller  ligefra  Haandværksskolen  til  den  ab- 
strakte Videnskabs  Skole,  faaer  Gharakteren  af  at  være  Over- 
levering, Meddelelse  af  Kundskaber,  Erkjendelser,  Færdigheder. 
Det  er  disse,  som  her.  i  og  for  sig  blive  Maalet  for  Lærerens 
LoderviisDing;  thi  det  er  kun  gjennem  Tilegnelsen  af  dem,  at 
Lærlingen  kan  optages  med  i  Kulturlivets  Udviklingsstrøm.  T 
Modsætning  hertil  faaer  i  Børneskolen  saavel  Forholdet  mellem 
Læreren  og  Lærlingen  som  overhovedet  den  hele  Dnderviisnings- 
maade  en  ganske  forskjellig  Charakter.  Børneskolen  indtager  i 
Rækken  af  Dannelsesmidlerne  en  Plads  mellem  Familien  og 
Specialskolen.  Ingen  forlanger  af  den,  at  den  direkte  og  umid- 
delbart skal  føre  Barnet  ind  i  Livet,  eller  at  de  Kundskaber, 
som  den  meddeler  eller  kan  meddele  Barnet,  i  og  for  sig  skulle 
kunne  være  tilstrækkelige  til  at  danne  Grundlaget  for  en  senere 
Livsvirksomhed,  og  ogsaa  i* den  almindelige  Bevidsthed  betrag- 
tes det  ligefrem  som  givet,  at  Barnet,  for  at  gjøre  sig  dygtig 
for  Livets  Gjerning,  efterat  have  forladt  Børneskolen,  maae 
gjennemgaae  en  Specialskole,  erhverve  sig  Fagdannelse.  Børne- 
skolens nærmeste  Opgave  bliver  altsaa  den  at  forberede  til 
Specialskolen.  Men  til  hvilken?  Hverken  Skolen  veed  dette, 
naar  den  først  modtager  Barnet,  og  ikke  heller  Barnet  selv 
veed  det,  naar  det  først  fra  Familielivet  gaaer  over  i  Skolen. 
Og  dog  er  det  netop  Barnet  selv  og  ingen  Anden,  som  kan  og 
skal  bestemme  det.  At  bestemme  over  det  eller  forlods  at  af- 
gjøre  dets  tilkommende  Fag  og  Kald,  er  et  ligesaa  farligt  som 
voldsomt  Indgreb  i  dets  naturlige  Ret.  Men  Barnets  Trang  til 
at  lære  er  i  Begyndelsen  kun  en  ganske  almindelig  og  ube- 
stemt. Det  lærer  for  at  lære,  for  at  blive  aandeligt  beskjæfliget. 
Først  efterbaanden,  og  i  samme  Grad  som  dets  naturlige  Evner 
og  Kræfter  udfolde  sig,  og  jo  naturligere  og  friere  de  faae  Lov 
til  at  udfolde  sig,  bliver  Barnet  sig  selv  mere  og  mere  bevidst, 
og  dets  almindelige  Trang  faaer  en  bestemtere  Retning,  bliver 
til  Interesse y    eller  til  en  Forudfølelse,    Forudbestemmelse  for 


130  F.  Lange. 

det,    hvorlU   dels  egen   Natnr  kalder  og  bestemmer  det.     En 
sand  Forberedelse  til  Fagskc^eo  bliver  altsaa  Børoeskolea  først 
da,  naar  den   forstaaer  at  lede  og  fremme  Udviklingen  af  Bar- 
nets naturlige  Evner  og  Kræfter,  og  derigjennem  at  sætte  det 
istand  til  at  forstaae  sig  selv,   og  selv  at  bestemme  sig.    Men 
naar  Børneskolen  her  ikke  bar  noget  andet  Middel  til  at  bevirke 
dette,  .end  netop  sin  Underviisning ,    sine  Fagkundskaber,    saa 
viser  det  sig  strix,    at  Underviisningen    her   maae   antage    en 
ganske  ejendommelig,    og  fra  Specialskolens  Underviisning  for- 
skjellig  Cbarakter.      Thi  det,  som  Specialskolen  efter  sin  Natur 
ikke  kan  og  ikke  skal  indlade  sig  paa,    men   som   den   maae 
overlade  til  sig  selv,  til  sin  egen  Gang,  nemlig  den  Kraft,   som 
Fagels  Indhold,    Underviisningsstoffet   i  og  for  sig,   har   til   at 
vække    og    udvikle    Lærlingens    aandelige    Væsen    overhovedet, 
bliver  i  Børneskolen  netop  en  særegen  Gjenstand  fbr  dens  Kunst, 
og  den  løser  ikke  sin  Opgave,  hvis  den  ikke  forstaaer  i  ethvert 
af  de  Fag,   hvori  den  underviser,    at  udhæve  netop  det,    drage 
det  frem,    eller   ligesom  at  vende  den  Side  ud,    som  netop  er 
den   fyldigste  og  frugtbareste  for  den  aandelige  Udvikling,    for- 
staaer at  bearbejde,  tilberede,  tillempe  Stoffet  paa  den  Maade, 
paa    hvilken    det    bedst   og    naturligst   kommer  til  Barnets  Be- 
vidsthed, forstaaer  den  psychologiske  Udviklings  naturlige  Gang 
og  de  Hensyn,  der  overalt  ere  at  tage  til  det  forskjellige  Trin  i 
Udvikling  og  aandelig  Modenhed,  hvorpaa  Barnet  hvergang  staaer. 
Men  i  Sammenhæng  med  denne  Børneskolens  ejendomme- 
lige Undervlisningsmaade,  eller  rettere,  som  en  nødvendig  Følge 
af  den,  faaer  nu  ogsaa  det  hele  Forhold,  hvori  Læreren  kommer 
til  at  staae  til  Lærlingen,  en  ganske  anden  Cbarakter  i  Børne- 
skolen end  i  Fagskolen.    Thi  Børneskolens  Lærer  kan  ikke  gaae 
ind   paa  hiin  Undervlisningsmaade,   hvis  han   ikke  besidder   en 
særegen  Sands  for  den  barnlige  Natur,   et  Blik,   ikke  blot  for 
dens   ejendommelige  psychologiske  Betingelser  i  Almindelighed, 
men    ogsaa   for   den  Maade,    hvorpaa  de   træde  frem   hos  den 
Enkelte,    en  Gave  til  at  sætte  sig  ind  i  den  Enkeltes  Natur    og 
forstaae  saavel  dens  stærke,  som  dens  svage  Sider,  og  en  aldrig 
trættet  Beredvillighed  til  ikke  blot  at  arbejde  for  Barnet,    men 
ogsaa  arbejde  med  det,  stige  ued  til  det,  og  komme  dets  ejen- 
dommelige Mangler  og  Svaghed  til  Bjælp.     Men  sasdedes  faaer 
Forholdet    mellem    Læreren    og   Barnet    en    aldeles    personlig 
Cbarakter,  ja  Charakteren  af  et  personligt  Omsorgs-  og  Forsorgs- 
iForbold ,    aldeles  forskjelligt  fra  det  Forhold  ^    som   vi   ovenfor 


Den  opdragende  Skole.  131 

saae   herske    og   maatte   herske    mellem  Fagskoleos  Lærer   og 
lærling.    Dersom    —    —    *—    —     —    —    —    —    —    •— 

3. 

Den    opdragende  Skole.   —    Den  almindelige  Skole- 
dannelse. 

Hvis  vi  allerede  her,  hvor  Talen  hidtil  kun  har  været  om  den 
intellektuelle  Dannelse,  og  de  ejendommelige  Betingelser,  hvortil 
Børneskolens  Virksomhed  for  den  er  bundet,  vilde  kalde  Børnesko- 
len den  »opdragende«  Skole  og  dens  Underviisning  ^opdragende« 
Underviisning,  saa  vilde,  vi  efter  Alt  det  Foregaaende  troe,  at  en 
«aadan  Benævnelse  maatte  vise  sig  som  fuldkommen  berettiget 
og  vel  skikket  til  paa  den  korteste  og  klareste  Maade  at 
«harakterisere  Børneskolens  Porskjellighed  saavel  fra  Fag- 
skolens Underviisning,  som  fra  Familielivets  Opdragelse. 
Thi  i  Udtrykket  »opdragende  Skole«  ligger  paa  een  Gang 
Betegnelsen  af ,  at  Børneskolen  er  Skole ,  er  undervisende, 
og  som  saadan  ikke  har  andre  Midler  til  at  fremme  Baroels 
iDtellekiuelie  Udvikling,  end  netop  sine  Fagkundskaber  og  sin 
Underviisning  i  disse,  men  tillige  ogsaa  en  Betegnelse  af,  at  den 
brager  saavel  sine  Kundskabsfag,  som  sin  Underviisning  i  dem, 
paa  en  ejendommelig,  fra  Fagskolens  forskjellig  Maade,  idet  den 
Umindelige  intellektuelle  Dannelse,  som  den  gaaer  ud  paa, 
netop  saaledes  betragtes  som  et  Supplement  til  Barnets  Opdra- 
gelse, en  integrerende  Deel  af  Opdragelsen,  taget  i  videre  For- 
stand, end  den  blotte  Familieopdragelse,  og  som  den,  der  lige- 
saafuldt  som  denne  sidste  ganske  hviler  paa  Formynderskabets 
Grund,  og  har  Charakleren  af  en  reent  personlig  Deeltagelse  i 
og  Omsorg  for  Barnets  Udvikling.  Men  vi  blive  ikke  staaende 
ved  den  intellektuelle  Dannelse  allene,  og  en  fortsat  Betragtning 
af  Skolens  Virksomhed  vil,  troe  vi,  yderligere  retfærdiggjøre 
Valget  af  den  Betegnelse,  for  hvilken  vi  her  føre  Ordet.  Thi 
naar  Skolen  modtager  Barnet,  er  dettes  religiøse  og  sædelige 
Dannelse,  dets  Opdragelse  i  mangfoldige  Tilfælde  forsømt,  i 
intet  Tilfælde  færdig  og  afsluttet.  Under  alle  Omstændigheder 
fortsætter  Familielivet,  hvad  .enten  nu  Aanden  og  Tonen  i  det 
«r  god  eller  slet,  sin  Paavirkning,  sin  Indflydelse  paa  Barnet 
ogsaa  under  dets  Skolegang,  og  understøtter  enten  Skolens 
Virksomhed  ved  at  holde  Barnet  til  Sædelighed,  Orden,  Flid, 
Lydighed,  eller  vanskeliggjør,  ja  umuliggjør  den  undertiden  ved 
at  nære  Barnets  Vildskab  og  Raahed.     Saaledes    bliver   altsaa 


i 


132  F.  Laoge. 

Barnet  paa  samme  Tid  paavirkei  baade  uf  Familiens  Opdragelse 
og  af  Skolens  Dhderviisning.  Men  na'ar  Betingelsen  for  det 
lykkelige  Udfald  heraf  nødvendigviis  bliver  den ,  al  de  to  sam- 
tidige Virksomheder  forstaae  hinanden,  fordi  de  kun  saaledes 
ogsaa  kunne  komme  til  at  forstaae  sig  selv,  saa  bliver  Fordrin- 
gen til  en  saadan  Forstaaelse  her  naturligviis  nærmest  og  for- 
trinsviis  rettet  til  Skolen.  Familien  har,  som  Udtryk  for  det 
naive  Liv,  mange  Undskyldninger  for  sin  Misforstaaelse  af  Sko- 
lens Gjerning.  Men  Skolen,  som  bevidst  Institution,  har  ingen 
Tilgivelse,  dersom  den  ikke  forstaaer  Opdragelsens  Væsen,  og 
ikke  indseer,  at  Betydningen  af  det  Samtidighedsforhold ,  hvori 
den  stilles  til  Opdragelsen,  ingenlunde  er  fyldestgjort  derved,  at 
Skolen  arbejder  paa  Barnets  intellektuelle  Dannelse  paa  samme 
Tid,  som  Opdragelsen  gaaer  ud  paa  Barnets  religiøse  og  sæde- 
lige Dannelse,  idet  der  da  vilde  fremkomme  et  blot  udvortes  Sam- 
tidighedsforhold, en  Supplering  udenfra,  medens  Forholdet  i  sin 
Sandhed  fordrer,  at  begge  de  samtidige  Kræfter  skulle  gribe  ind 
i  og  understøtte  hinanden;  eller  naar  Skolen  ikke  forstaaer,  at 
den  intellektuelle  Dannelse,  hvorpaa  dens  Underviisning  gaaer  ud, 
i  og  for  sig  er  en  nødvendig  Bestanddeel  af  Opdragelsen,  og 
kun  bliver  sand ,  .  naar  den  underordner  sig  det  med  denne 
fælleds  Formaal.  Med  andre  Ord,  naar  det  vistnok  med  Rette  kan 
siges,  at  Skolen  ligesom  ifølge  en  Arbejdets  Fordeling  nærmest 
og  fortrinsviis  har  overtaget  Barnets  intellektuelle  Dannelse,  saa 
maae  vi  vel  vogte  os  for  at  overføre  de  Love  for  Arbejdets  For- 
deling, der  gjælde  i  Livets  reent  materielle  Sphærer,  ogsaa  paa 
det  aandelige  Arbejde.  Thi  den  menneskelige  Aand  er  ikke  et 
sammensat  Noget,  et  Aggregat  af  Kræfter  og  Færdigheder,  der 
voxer  udenfra  ved  reent  mechaniske  Tilsætninger  og  Sammen- 
hobninger.  Aanden  er  ligefra  det  første  Øjeblik  af  sin  Til- 
værelse en  Enkelthed,  en  Heelhed,  der  kun  kan  voxe  indenfra, 
i  Kraft  af  sin  egen  Organismes  Love,  og  som  vel  kan  udarbejde 
sit  Indre  i  forskjellige  Retninger,  udfolde  og  ligesom  aabenbare 
sig  i  forskjellige  Evner  og  Egenskaber,  men  aldrig  kan  paavirkes 
udenfra,  eller  virkelig  fremmes  i  sin  Udvikling  ved  nogen  frem- 
med Indflydelse,  med  mindre  denne  forstaaer  at  berøre  den  i 
dens  Heelhed  eller  som  Totalitet.  Det  kan  derfor  ved  alle  ma- 
terielle Arbejder,  eller  i  Værkstedet  og  Fabriken,  være  en  fuld- 
kommen riglig  Anvetidelse  af  Loven  for  Arbejdets  Fordeling,  at 
den  ene  Arbejder,  eller  den  ene  Klasse  af  Arbejdere,  udelukkende 
beskjæftiger  sig  med  en  enkelt  Deel  af  del  mechanisk  sammen- 


Den  opdragende  Skole.  133 

satte  Arbejde,    deo  anden   udelukkende  m*ed  en  anden,    saa  at 
f.  Ex.  i  Kuappenaalsfabrikken  den  ene  blot  gjør  Stilken  til  Naa- 
leo,  den  anden  blot  Hovedet,  uden  at  den  enkelte  Arbejder  bar 
Doget  Begreb  enten  om  den  andens  Arbejde,  eller  om  Arbejdet 
selv  i  dets  Beelhed.     Tbi  det  er  kun  ved  denne  Begrændsning 
af  den  Enkeltes  Gjerning  og  den  derigjennem  vundne  Færdighed 
og  Sikkerhed,  at  det  bliver  muligt  i  den  korteste  Tid   og  til  de 
billigste  Priser  at  levere  et,  om  ikke  kunstnerisk,  saa  dog  brug^- 
bart  og  de  almindelige  Fornødenheder  tilfredsstillende  Produkt. 
Men   naar    det   ogsaa  i  Livets  reent  aandelige  Opgaver  ofte  er 
en  Nødvendigbed,   at  Flere  arbejde  med  paa  det  samme  Værk^ 
og  allsaa  dele  Arbejdet  imellem  sig,  idet  Enhver  overtager  den 
Deel  deraf,  hvortil  han  nærmest  føler  Kald  og  Evne,  saa  bliver 
Arbejdsdelingens  Væsen  og  den  Enkeltes  Stilling  dertil  en  ganske 
anden.     Thi  idet  det  ligger  i   den   aandelige   Gjernings  Natur, 
at  den,   skjønt  sammensat  og  delelig,    dog  ingenlunde  kan  op- 
låses i  skarpt,  mechanisk  udsondrede  Dele,   men  tvertimod   er 
desto   fuldkomnere,   jo  mere  den   er  en  Heelhed,    er   et  Værk 
ligesom  af  een  Støbning,   saa  bliver  Fordringen  til  den  Enkelte 
ber  netop  den,  at  han,  paa  samme  Tid,   som  han  forstaaer  at 
begrsndse  sig,  og  at  tage  sin  Deel  af  Arbejdet  paa  sig,  tillige 
skal  forstaae  Arbejdet  i  dets  Heelhed,  forstaae,  hvortil  det  Hele 
stræber  hen,  og  at  gjøre  sin,  den  Enkeltes,  Gjerning  i  det  Heles 
Åand.     Isolationen  gjør  her  afmægtig,  og  Samtidighedsforholdet 
bliver  kun  da  stærkt  og  sandt,   naar  det  forstaaer  sig  selv  som 
et  aandeiigt  Fælledsskab,    hvori  Atle  have  det  samme  aandelige 
Foraiaal,    medens  Enhver  arbejder  derfor  med  sine  egne,  sær- 
skilte  Midler.     Dersom  Skolen  altsaa  troer  at  vinde   i   Styrke 
ved  at  ndsondre  sin  Opgave  fra  Familielivets,  eller  ved  at  drage 
en  skarp  Grændselinie  mellem  sin  intellektuelle  og  Familielivets 
religiøse  og  sædelige  Dannelse,  saa  misforstaaer  den  ganske  Be- 
tydningen af  det  Samtidighedsforhoid ,  hvori  Livet  stiller  den  til 
Familieopdragelsen,  og  indseer  ikke,   at  den,   om  den  end  har 
andre  Midler,  end  Familien,  til  at  virke  med,  dog  har  en  fælteds 
sidste  Opgave  med  denne.     Ingen  benægter,  at  Skolen  er  under- 
viseode,   og  udelukkende   undervisende;    og  Ingen  forlanger  af 
deo,  at  den  skal  trænge  sig  ind  paa  Familielivets  Omraade  eller 
tragte  efter  at  tilegne  sig  de  Midler,  hvormed  Familien,  og  kun 
den  aUene ,    kan  virke  opdragende ,    eller  at  Skolen  skal  opgive 
sio  Selvstændighed   og   underordne  sig  Familielivets  opdragende 
Formaal.    Men  det,  som  vi  forlange  af  Skolen,  er,  at  den  skal 


134  ^'-  Lange. 

forstaae,  at  baade  F^milieiis  og  dens  egen  Virksomhed  for  Bar- 
nets Dannelse  omfattes  og  indbefattes  under  den  højere  og  al- 
mindfligere,  eller  for  Begge  fælleds  opdragende  Idee,  der,  idet 
den  bar  Barnet  som  Eenhed  og  Heelhed  for  Øje,  iigesaalidet 
kjender  til  en  mechanisk  Udstykning  af  Barnets  Evner,  som 
til  en  mechanisk  Sammenstykning  af  dets  Dannelse,  eller  fra 
hvis  Standpunkt  af  hverken  den  religiøse  eller  sædelige  Dan- 
nelse er  sand,  naar  den  ikke  er  forbundet  med  den  intellektuelle 
Dannelse,  eller  denne  sidste  har  Berettigelse  eller  Værd,  med 
mindre  den  er  gjennemtrængt  af  den  religiøse  eller  sædelige 
Dannelses  Aand.  Med  andre  Ord,  det,  som  vi  forlange  af  Sko- 
len, er,  at  den  ikke  mindre  skal  betragte  sig  selv  som  en  reli- 
giøs og  sædelig,  end  som  en  intellektuel  Institution,  og  at  den, 
om  end  den  intellektuelle  Dannelse  med  sit  sammensatte  og 
forskjellige  Apparat  af  Hjelpemidler  efter  Sagens  Natur  nødven- 
digviis  maae  optage  det  forholdsvijs  støEste  Omfang  af  dens  Tid 
og  Kræfter,  dog  tillige  skal  erkjende  det  for  en  væsentlig  Deel 
af  sin  Opgave  overalt  at  benytte  den  Mangfoldighed  af  ideelle, 
aandeligt  vækkende  Indtryk,  der  ligger  i  selve  Lærefagenes  ind- 
hold, til  at  føre  Barnet  til,  drage  ham  op  til  det  bøjere,  ideelle, 
det  religiøse,  sædelige  Standpunkt,  som  er  det  eneste,  hvorfra 
den  udviklede  og  frigjorte  Tænkning  kan  komme  til  et  paa  een* 
gang  omfattende  og  klart  Blik  paa  Livet  og  paa  si^  selv  i  For- 
hold til  dette.  Men  naur  vi  i  det  Foregaaende  have  udhævet, 
at  Skolen  ikke  forstod  sig  selv,  naar  den  ikke  forstod  sig  som 
Idealitetens,  den  ideelle  Humanismes  Forkjæmper,  og  tillige  paa 
et  andet  Sted  have  efterviist,  at  den  ifølge  sin  Stilling  mellem 
Familien  og  Specialskolen  nærmest  maatte  forstaae  sig  selv  som 
Forberedelse  til  Specialskolen,  saa  kommer  her  den  højere  Een- 
hed af  disse  to  hinanden  tilsyneladende  modsigende  Fordringer 
tydeligt  frem,  idet  det  saaledes  bliver  indlysende,  at  selve  For- 
beredelsen til  Specialskolen,  naar  den  er  sand,  det  vil  sige, 
naar  den  tager  Barnets  bele  og  fulde  Væsen  med,  og  ikke  vil- 
kaarligt  kun  en  enkelt  Deel  deraf,  paa  eengang  lærer  Barnet  aC 
forstaae  dets  egen  Natur,  dets  eget  naturlige  Kald  og  Evner,  og 
tillige  at  forstaae  den  menneskelige  Naturs  Idealitet  og  at  be- 
stemme sig  til  at  følge  dens  Kald,  eller  til  at  gjøre  sin  natur- 
lige Gjerning  i  Ideen,  den  idelle  Humanismes,  Aand. 

Der  er  i  alt  Dette  aldeles  ikke  noget  Nyt;  ingen  nye  Op- 
dagelse eller  nye  OpOndelse,  intet  Forsøg  paa  at  ^stille  nogen 
nye  og  hidtil  uhørt  Fordring  til  Skolen.    Familielivet  har  til  alle 


Den  opdragende  Skole.  13li 

Tider  i  god  Troe  betragtet  Skolen  som  gin  Medarbejder  i  Op- 
dragelsesværket ,  og  i  Skolen  selv  har  det  hverken  i  ældre  eller 
nyere  Tider  manglet  paa  Dem,  der  enten  som  reent  praktiske 
Mænd  have  været  sig  deres  Underviisnings  pædagogiske  eller 
opdragende  Betydning  fuldkommen  bevidste ,  eller  som  Theore- 
tikere  have  advaret  Skolen  for  i  sin  Stræben  efter  Selvstændig* 
hed  at  oversee  sit  naturlige  Fæliedsskab  med  Familielivets  op- 
dragende Formaal,  og  forsøgt,  enhver  fra  sine  Forudsætninger 
af,  at  betegne,  og  ligesom  fastholde  Skolens  ejendommelige 
Virksomhed  i  visse  bestemte  Formler.  .Men  ligesaa  vist,  som 
det  er,  at  ogsaa  dette  skal  gjeres,  og  at  der  i  Formlen,  naar 
den  paa  eengang  er  korrekt  og  fyldig,  ligger  en  stor  Kraft  til  at 
bære  og  lede  den  praktiske  Virksomhed,  ligesaa  vist  er  det  og- 
saa, at  det  ligger  i  enhver  Formels  Natur  som  Abstraktion  og 
Schema,  at  den  netop  kun  betyder  saa  Meget,  som  vi  selv 
lægge  i  den,  saa  Meget,  som  vi  selv  forstaae  ved  den.  Den 
ene  og  samme  Formel  kan  bruges  i  ganske  forskjeltig  Aand,  og 
det  bliver  da  ikke  længere  muligt  at  sige,  hvad  den  i  og  for  sig 
betegner:  Vi  kunne  kun  sige,  hvorledes  den  bruges.  Forlange 
Ti  et  Exempel  herpaa  til  Oplysning,  saa  ligger  ingen  Formel  os 
nærmere  end  netop  den,  hvorfra  hele  vor  Betragtning  først  er 
gaaet  nd,  og  hvortil  den  nu  igjen  skal  vende  tUbage  for  at  af- 
sluttes ;  vi  mene  den  Formel,  der  betegner  Skolens  Opgave  som 
den  at  give  Barnet  almindelig  Dannelse.  At  sige,  hvad  almin- 
delig Dannelse  er  i  og  for  sig,  eller  ganske  absolut  og  ideelt 
taget,  er,  som  vi  i  det  Foregaaende  have  viist^  ikke  vanskeligt. 
Saalænge  der  har  været  Mennesker  til,  har  den  almindelige 
Dannelses  Idee  altid  været  den  samme.  Men  almindelig  Dan- 
nelse er  ikke  det  Samme  som  almindelig  Skoledannelse,  og 
naar  vot  Formel  netop  kun  har,  og  kun  skal  have  denne  for 
Øje,  saa  viser  det  sig  strax,  at  den  ikke  staaer  paa  en  reent 
ideel  Grund,  ikke  er  almeenforstaaelig  og  almeengyldig.  Thi 
idet  den,  som  al  Formel,  har  en  praktisk  Opgave  og  gaaer  ud 
paa  at  ordne  en  Virksomhed,  der  til  forskjelltge  Tider  har  højst 
forskjellige  Forudsætninger  og  høist  forskjellige  faktiske  Betin- 
gelser, bliver  den  hvergang  kun  gyldig  og  forstaaelig  i  og  ved 
disse.  Saaledes  bliver  Spørgsmaalet  om,  hvad  almindelig  Skole- 
dannelse er,  først  og  nærmest  et  historisk  Spergsmaal.  Vi 
spørge  om,  hvilken  ideel  Forestilling  er  oprindeligen  forbundet 
med  denne  Formel,  eller  hvorledes  har  senere  den  ene  eller 
den  anden  Tid  forstaaet  den,    det  vil  sige,    hvilket  Indhold  har 


136  F.  Lange 

enhver  Tid  lagt  ind  i  den ,  med  hvilke  Læremidler  og  paa  hvilke 
IVfaader  har  den  stræbt  at  virkeliggjøre  det,  som  den  vilde. 
Men  ved  denne  historiske  Side  af  Betragtningen,  der,  uden  at 
kunne  be&kyides  for  at  være  ligegyldig  og  indifferent,  dog  netop 
som  historisk  har  det  Charakteristiske ,  at  den  anerkjender  en* 
hver  Tids  Ret  til  at  forstaae  og  forfølge  sin  Opgave  paa  sin 
Maade  og  efter  sine  Forudsætninger,  ved  denne  ene  Side  af 
Betragtningen  —  sige  vi  —  kunne  vi  dog  ikke  blive  staaende. 
Thi  saasnart  Spørgsmaalet  rykker  os  nærmere  paa  Livet,  det  vii 
sige,  saasnart  vi  opfordres  til  at  spørge  om,  hvorledes  vor  egen 
Tid,  eller  hvorledes  vi  selv  forstaae  Formlen  om  den  alminde- 
lige Dannelse,  bliver  Betragtningen  tillige  en  kritisk  og  ideel 
Betragtning,  idet  vi  ogsaa  spørge  om,  hvorvidt  den  Maade,  hvor- 
paa  vi  forstaae  den  overleverede  Formel,  er  den  rette,  det  vil 
sige,  hvorvidt  den  stemmer  overeens  med  vor  Erkjendelse  af 
Dannelsens,  den  almindelige  Dannelses  Væsen  overhovedet,  og 
med  d«n  hele  Livsanskuelse,  hvorfra  denne  Erkjendelse  er 
gaaet  ud.  Vi  bestemme  os  altsaa  ogsaa  her  ideelt,  eller  i  Eraft 
af  en  højere,  almeengyldig  Anskuelse.  Men  saaledes  er  da 
Spørgsmaalet  om,  hvad  almindelig  Skoledannelse  er,  draget  ind 
med  i  Kampens  Omraade,  hvor  de  modsatte  Livsanskuelser, 
Idealismen  og  Realismen,  den  ideelle  og  den  reale  Humanisme, 
stride  med  hinanden.  Her  maae  Skolen  altsaa  tage  Parti,  tage 
sit  Parti,  og  vide  med  sig  selv,  hvad  den  vil,  hvad  den  kjæmper 
for,  og  hvad  den  kjæmper  imod.  Og  dette  er  saameget  desto 
nødvendigere,  som  vi  her  have  det  Særsyn,  at  begge  de  kjæm- 
pende  Parter  tilsyneladende  følge  den  samme  Fane  og  tjene 
det  samme  Formaal.  Saavel  den  idealistiske,  som  den  realistiske 
Lærer  arbejder,  eller  troer  at  arbejde  for  den  almindelige  Skole- 
dannelses Sag,  og  troer  det  saa  meget  desto  mere,  som  ban 
har  netop  de  samme  Underviisningsmidler,  det  samme  Læreap- 
parat, som  den  anden.  Men  dersom  han  ikke  indseer,  at 
Formten  i  og  for  sig  ikke  siger  Noget,  og  at  hans  Virksomhed, 
skjønt  tilsyneladende  den  samme,  dog  i  Virkeligheden  bliver 
ganske  forskjellig  efter  den  Maade ,  hvorpaa  han  forstaaer  den, 
og  det  Indhold,  som  han  selv  lægger  ind  i  den,  saa  despotiserer 
Formlen  ham,  og  idet  han  følger  den  blotte  Ordlyd  af  Formlen, 
og  uden  at  gjøre  sig  Rede  for,  i  hvilken  Hensigt  det  fornuftige^ 
ideelle  Liv  har  stillet  det  rige  og  mangfoldige  Apparat  af  Lære- 
midler tit  Skolens  Raadighed,  blot  betragter  det  som  Skolens 
Opgave,    at   undervise  saa  meget,   som  muligt,    i   saa  mange 


Den  opdragende  Skole.  137 

Discipliner,  som  muligt,  driver  han  Afguderi  med  Formlen,  o^ 
gjør  sig  selv  til  et  ufrit  og  villielest  Redskab  for  de  Fordringer, 
soffl  Tilfældet,  Omstændighederne,  med  eet  Ord,  den  i  det  ene 
eller  andet  Øjeblik  herskende  Tidsaand,  har  lagt  ind  i  Formlen, 
og  derved  søgt  at  stemple  som  de  eneberettigede.  Vi  sige 
altsaa,  at  Begrebet  almindelig  Skoledannelse  i  og  for  sig  er  et 
flydende  Begreb,  et  Tidsbegreb,  som  ikke  blot  før  har  været 
forstaaet  paa  forskjellig  Maade,  men  ogsaa  endnu  stedse  kan 
blive  forskjelligt  opfattet,  et  Begreb  altsaa,  som  hvergang  kun 
kan  komme  til  en  foreløbig,  forbigaaende,  temporær  Gyldighed, 
og  som  kan  have  mere  eller  miudre  Sandhed  i  sig,  men  som 
ikke  kan  blive  fuldkomment  sandt  eller  komme  til  almindelig 
gyldighed,  forinden  det  underordner  sig  den  almindelige  eller 
etbiske  Dannelses  Idee  overhovedet,  og  erkjender,  at  den  al- 
mindelige Skoledannelse  kun  da  kan  føre  Barnet  til  sand  Kul- 
tardanneise  og  sand  human  Dannelse,  naar  den  med  alle  sine 
j  Underviisningsmidler  gaaer  ud  paa  at  forberede  Barnet  til  sdv 
at  ville  underordne  sig  den  almindelige  Dannelses  ideelle  For- 
dringer. I  Modsætning  til  denne  ideelle,  ethiske  Anskuelse  af 
den  almindelige  Skoledannelses  Væsen  staaer  en  realistisk  An- 
skuelse, der  sætter  Skoledannelsens  Væsen  i  Barnets  Forberedelse 
til  Kttlturdannelsen.  Imellem  disse  modsatte  Anskuelser,  der 
ikke  ere  blotte  Tankeexperimenler ,  men  som  i  Virkeligbeden 
kjæmpe  med  hinanden,  og  dele  Skolerne  i  tvende  Leire,  skal 
Skolen,  som  bevidst  Institution,  træffe  sit  Valg,  tage  sit  Parti. 
Men  naar  den  ikke  kan  det,  med  mindre  den  har  gjort  sig  selv 
fuldstændig  Rede  for,  hvori  Modsætningen  hviler,  og  i  hvilken 
<jrad,  i  hvilket  Omfang  den  griber  ind  i  bele  Skolens  Virksom- 
bed, saa  have  vi  allerede  i  det  Foregaaende  givet  Bidrag  til  en 
saadan  Forstaaelse,  idet  Alt,  hvad  vi  der  have  sagt  om  Fagsko- 
lens og  Børneskolens  Underviisning  ogsaa  har  sin  Anvendelse 
her;  og  vi  skulle  derfor  endnu  kun  til  yderligere  Forstaaelse  af 
Modsætningen  forsøge  paa  at  samle  Billederne  af  begge  i  nogle 
faa,  almindelige  Grundtræk. 

OveDfltaaende  Afhandling,  der  har  været  foranlediget  ved  mundtlig  og 
ikriftlig  fremkomne  Misforstaaelser  af  det,  som  Forfatteren  erkjendte  som  det 
sande  Begreb  af  »den  opdragende  Skole«,  blev  afbradt  ved  hans  plodselige 
Ded.  Haandskriflet  fandtes  fuldkommen  vel  ordnet  i  den  Tilstand,  hvori  det 
ker  er  trykt,  og  det  er  sikkert,  at  det  Brudstykke,  eom  fandtes  aftrykt  i  fore- 
gaaende Numer  af  dette  Tidsskrift  er  afsluttet  før  ovenstaaende  Brudstykke. 
Der  kan  altsaa  ikke  herske  nogen  Tvivl  om  Brudstykkernes  indbyrdes  og 
iodre  Orden.    Derimod  er  det  ikke  ganske  klart,   hvorledes  Forf.  har  villet 


1^  F.  Lange.     Den  opdragende  Skole. 

inddele  alt  Skrift  S.  121  har  han  sat  som  Overskrift  »Andet  CapiteU,  uden 
nogensteds  at  have  sat  »Første  Capitel-,  ligesom  ogsaa  den  til  de  mindre 
Overskrifters.  123  og  131  svarende  mangler.  Om  der  S.  131  skal  antages  at 
være  en  Lakune  er  tvivlsomt;  det  er  efter  Haandskriftet  at  demme  vel  mu- 
ligt, at  »Dersom«  bør  adgaae  og  at  Afsnittet  slutter  med  det  forodgaaende 
Punktum.  —  Den  fællet  Overskrift,  som  her  er  givet  Brudstykkerne,  »den 
opdragende  Skole-,  findes  ikke  paa  Haandskriftet;  men  Udg.  frygte  ikke  for 
at  have  givet  disse  Betragtninger  et  feilagtigt,  eller  med  Forf.s  Hensigter 
stridende  Navn. 


Anmeldelse. 


finesb  Issebtg  af  C.  Berg,  Overlærer  ved  Metropolitan- 
skolen.    Første  Afdeling.     Tredie  Udgave.     1863. 

1  Aaret  1843  udkom:  »Qræsk  Læsebog  for  de  første  Begyn- 
dere af  C.  Berg«.  Denne  Bog  indeholdt  en  temmelig  stor  Samling 
af  græske  Exempler,  bestemte  til  anccessivt  at  indøve  Formlæren  og 
indrettede  saaledea,  at  de,  efterhaanden  aom  man  skred  frem  i  Læs- 
ningen af  Grammatiken,  bestandig  optog  de  nye  Former,  men  ikke 
andre,  saaat  ingen  Form  behøvede  at  staae  uforklaret  hen  eller 
modtage  en  foreløbig  eller  utilfredsstillende  Forklaring.  Til  de 
græske  Ezempler  sluttede  sig  danske  Stykker,  indeholdende  Sætnin- 
ger, byggede  paa  samme  Maade  og  beataaende  af  omtrent  de  samme 
Ord,  som  de  fomdgaaende  græske.  Disciplen  skulde  yderligere  ind- 
øves i  Formerne  ved  selv  at  oversætte  disse  og  kunde  have  sin 
Opmærksomhed  henvendt  paa  Formen  alene,  da  Sætningsforbindelse 
og  Gloser  vare  ham  bekjendte.  Rigtigheden  af  det  i  Bogen  an- 
vendte Princip  har  i  Praxis  bekræftet  sig  ved  den  Udbredelse,  aom 
den  efterhaanden  har  faaet  ved  vore  Skpler,  og  ved  den  Optagelse 
deraf,  som  er  gjort  i  andre  Bøger  til  lignende  Brug.  I  Aaret  1853 
udkom  »Græsk  Læsebog  af  C.  Berg,  første  Afdeling,  anden  for- 
bedrede Udgave«  i  en  noget  forandret  og  betydelig  forkortet  Form, 
hvorved  den  netop  fik  et  saadant  Omfang,  at  den  med  Lethed  kunde 
gjennemgaaes  i  et  Aar  eller  lidt  deninder  og  derhoa  gar  tilstrække- 
ligt Stof  til  Indøvelse,  saaat  oftan  fik  en  i  alt  Væsentligt  brugbar 
og  god  Skolebog* 

Da  den  3die  Udgave  udkom,  ventede  jeg,  at  den  paa  enkelte 
Punkter  var  omarbeidet  for  at  svare  til  den  af  samme  Forf.  forrige 
Aar  udgivne  græske  Formlære,  men  jeg  ventede  ikke,  at  den  med 
det  Samme  havde  faaet  andre  mindre  heldige  Forandringer  og  ikke 
faa  Pletter.  Det  synes,  som  om  Forf.,  der  samtidigt  med  Udgivel- 
sen af  et  græsk  Lezikon  har  besørget  en  fuldstændig  Omarbeidelse 
af  sin  Grammatik  og  en  ny  Udgave  baade  af  sin  græske  Læsebog 
og  af  den  af  ham  i  Forbindelse  med  R.  Møller  udgivne  latinske 
Læsebog,  ikke  har  bavt  Tid  til  at  anvende  don  ved  slige  Arbeider 
nødvendige  Omhu  og  Køiagtigbed  i  det  Enkelte. 


P.  Petersen.    Anmeldelse.  139 

Samtidigt  med  Omarbeidelsen  har  Bogen  paa  flera  Pankter 
modtaget  en  ikke  ringe  UdyideUe,  navnlig  det  første  Afsnit,  ikke 
hJot  det  ganske  forandrede  Capitel  om  Navneordene  (Pag.  5),  specielt 
Stykkerne  II  og  III  (den  lokkede  Hovedart,  tredie  Declinatioa),  men 
ogBsa  det  felgende  om  Tillægsordene  (Pag.  12).  Stjkket  I,  som  i 
2den  Udgave  kun  omfattede  ndgp  noivg,  f*éy€cg  og  ngao^^  har  nu 
qgsaa  optaget  de  mere  almindelige  og  regelmæssige  Former  {oq  — 
f  el.  a  —  ovr^vq  —  8ta  —  v;  og  —  ov\  ^q --  åq\  my  —  av  o.  ø.  v.). 
Meningen  hermed  maa  være,  at  disse  Adjektivers  Bøining  ikke,  aom 
før,  skal  læres  samtidigt  med  Substantivernes,  men  bagefter.  Man 
maa  da  foreløbig  knn  bøie  de  i  Stykket  om  Substantiverne  anbragte 
Adjectiver  af  3 die  Declination  i  Mase.  og  Fem.  og  lade  den  i  Ord- 
fortegnelsen  tilføiede  Neatramsform  af  Ord .  som  évdotSfåtay  —  oiv 
åfkad-iig  —  ^O  ^^^  —  nåca  —  nåvs  ^^^  ei.har  tilsvarende  Sab* 
stantiv,  ataae  som  uforklaret  Antecipation,  Til  at  ndaætte  Bøiningen 
af  Adjectiver  efter  1ste  og  2den  Declin.,  indtil  ddie  er  læst,  er  der 
slet  ingen  Grand,  og  Exempleme  derpaa  ere  i  Stjkket  om  Tillægs- 
ordene ganske  overflødige.  Istedetfor  et  Ezempel  med  det  tidt  fore^ 
kommende  Maliq  havde  et  med  nac,  som  maagler,  været  mere  paa 
m  Plads.  Ogsaa  Stykket  II  om  Comparationen  er  betydelig  ndvi-^ 
det,  og  desuagtet  mangler  det  græske  Exempler  paa  Comparativer  af 
Adjectiver  paa  tov^  fkékaq  og  fidxag^  som  stod  i  2den  Udgave,. 
ligeeaa  af  ^qåioq  o.  a. ,  medens  »gettnay  og  fkéyiotog  findes  4  Gange, 
ja  et  helt  Exempel  (o  léiy^oikaog  iiJxvgovavog  o.  s.  v.)  er  benyttet 
2  Gange  i  samme  Stykke  (Pag.  14  og  15).  —  Capitlet  om  Prono- 
mina  er  forøget  med  to  Exempler,  det  sidste  af  dem  for  at  gjøre 
Begyndere  bekjendte  med  Formen  onoiaguyogovy  (Pag*  19)  ^)«  — 
Det  første  Afspit  er  saaledea  voxet  fra  12  tH  19  Sider,  langt  ud 
over  hvad  Forf.  tidligere  ansaa  for  passende,  og  er  dog  mindre 
fuldstændigt  end  forhen* 

Ved  Omarbeideken  af  dette  Afsnit  har  Forf.  gjort  sig  skyldig: 
i  iiere  Anteoipationer,  som  anden  Udgave  var  ganske  fri  for.  Saa- 
ledea findes  nu  en  Comparativ  (a/iøiUørf  pa,  Pag.  9)  allerede  i  Capit- 
let om  Substantiverne,  Pronominet  ^JiXog  (Pag.  12)  blandt  Adjecti- 
Teine  og  avdslg  4  Qange  i  Stykket  om  Comparationen  (Pag.  14  og  15). 
Paa  det  Sted,  hvor  det  hører  hjemme  (Pag.  19),  finde  vi  det  ene  af 
disse  4   Exempler  igjen. 

Det  forøgede  Antal  Exempler  gjør  det  let  ved  Forbigaaelse  at 
nndgaae  saadanne,  som  indeholde  Anteoipationer  eller  Gjentagelser. 
Men  Ml  anden  i  practisk  Henseende  væsentligere  Ulempe  er  kom* 
men  ind  ved  Omarbeidelsen.  Det  falder  altid  Disciplen  vanskeligt 
at  oversætte  fra  Dansk  til  Græsk,  men  saa  godt  som  umuligt  bliver 
dette,  naar  han  skal  anvende  sin  Kundskab  til  Formlæren  paa  Ord, 
>om  ikke  iforveien  ere  ham  bekjendte  og  staae  i  nye  Forbindelser, 
^ette  var  i  den  2den  Udgave  saa  temmelig  undgaaet,  mjen  er  i  den 
3die  meget  hyppigt.     Saaledes  forekommer  foruden  Egennavne  i  det 


I 


*)  Pag.  19  hnrde  tgint^m  og  nrQaxfgw  være  rettede  til  jgixigtt  og  ntgd^ 
xiQ9  iOverensst  med  Forfv  Gr.  §  51,  /},  ilttos  og  sammes  ForUle  Pag.  III. 


^40  P-  Petersen.    Anmeldelse  af 

første    omarbeidede    danske    Stykke    (1 ,  Pag.  7)    ikke    miDdre    end 
16  nye  Gloser  paa  SVs  Linie,  i  det  næste   17  paa  11   Linier. 

I  andet  Afsnits  første  Capitel  (Pag.  20),  som  omfatter  den  aabne 
Horedart  eller  første  Conjngation  (verba  pura),  ere  Stykkerne  ikke  som 
før  ordnede  efter  Genera,  men  efter  Tempnsstammer  i  Overensstem- 
melse med  den  nye  Udg.  af  Qramm.,  saaat  vi  have  (I)  Præsens- 
fltamme  d.  e.  (1)  Præs.  og  Imperf.  Aet.  (2)  Pr»e.  og  Imperf.  Med. 
(II)  Futnramstamme  d.  e.  Fut.  Aet.  og  Med.  o.  s.  v.  Je^  skal  her  ikke 
gaae  ind  paa  den  hele  Lære  om  Tempnsstammer,  men  kun  be* 
mærke,  at  Forf.  ved  verfoa  pura  har  optaget  denne  Opstilling,  men 
ikke  ved  verba  mnta  og  liquida,  at  der  ved  verba  pura  opstilles  en 
Aoriststamme,  skjøndt  den  der  er  ens  med  Fntnrumstammen  (fra»d€i;cx)  ^  ), 
og  det  først  er  ved  verba  muta  og  liqnida,  at  der  kan  blive  Tale 
om  en  særegen  Aoriststamme  (qpory-cøf  '—  j^-qpfl^v-cr) ,  ligesom  vi 
•o^gsaa  først  der  faae  at  gjøre  med  den  oprindelige  Stamme  i  2det 
Aorist.  Men  red  disse  Verber  og  Verberne  paa  /tift  er  den  gamle 
Opstilling  bibeholdt.  Bogen  indeholder  ingen  Fortale,  altsaa  ingen 
Oplysning  om  Grunden  til  denne  Inconseqnents. 

Den  3die  Afdeling  af  Exempler  paa  verba  pura  (G  Pag.  28) 
indeholdt  i  2den  Udg.  knn  saadanne  Verber,  som  indskjød  g  foran  få 
eller  t  {&)  og  beholdt  Stammens  Voeal  uforandret  i  alle  eller  nogle 
Former,  idet  disse  i  den  ældre  Udg.  af  Grammatiken  vare  opstillede 
«om  1ste  Conj.s  8die  Classe.  Nu  betragtes  de  som  særlige  Afvi- 
gelser derfra,  og  Læsebogen  har  foruden  disse  ogsaa  medtaget  andre 
af  lignende  Art,  der  ere  omtalte  paa  samme  Sted  i  Grammatiken, 
•eaasom  ^ia,  ja  endog  aipéta  og  »além,  ved  hvilke  Forf.  dog  selv 
{6r.  §  82,  2  Anm.)  henviser  til  Fortegnelsen  (over  de  uregelmæssige 
Verber),  endvidere  x^^f  uaiæ  og  »Å,ak$^).  Det  er  neppe  heldigt 
her  allerede  at  optage  disse  Verber,  som  havde  deres  naturlige 
Plads  blandt  de  uregelmæssige  Verber  paa  oi  i  Slutningen  af  dette 
Afsnit  (Pag.  46  B).  Forf.  siger  selv  i  Fortalen  til  1ste  Udg. 
Pag.  V  i  en  lignende  Anledning:  »Jeg  anseer  det  for  bedre,  at 
Disciplen  bliver  vel  hjemme  i  de  mere  regelrette  Verber,  inden  han 
føres  ind  i  de  større  Anomalier«. 

I  Ezemplerne  paa  Verber  af  den  lukkede  Hovedart  eller  anden 
-Conjugations  første  Afdeling  (A  Pag.  80)  er  optaget  Verberne  rgénm^ 
néfkncå  og  Xélnui*  Grunden  hertil  er,  at  i  den  sidste  Udg.  af  Forf  .s 
Forml.  tgénm  er  opstillet  som  første  Paradigma  paa  v.  muta  istedet- 
for  vgifita.  Dette  har  ved  første  Øiekast  noget  Tiltalende.  Anven- 
delsen af  Omlyd  som  regelmæssig  Tempusbetegnelse  kommer  til  sin 
Bet,  og  Verbet  har  virkelig  alle  6  Aorister.     Men  ved  nærmere   Be- 


*).Ho8  Gurtius,  fra  hvem  Læren  om  Tempnsstammer  er  tagen,  forholder 
Sagen  sig  anderledes,  Idet  Aoriststammen  er  nrndevaa*  Ved  Verberne 
af  Iste  Conj.s  2den  Afdel.  (B  Pag.  25)  har  Forf.  ogsaa  skilt  Præsens  og 
Imperf.  ad  og  opstillet  (I)  Præs.  Aet.  og  Med.  (2)  Imperf.  Aet.  og  Med.; 
men  det  er  vel  kun  en  Uagtsomhed. 

■*)  Ligesaa  ^dta  og  ;|f^ao);  Exemplet  med  /(>e^a>  indeholder  en  Antecipation : 
ogxofMvii^  ^Pag.  29).    Ligesaa  Passiven  ivil  blive  bestyret«  (Pag.  22). 


c.  Berg.    GræsJi  Løaobog,.  IMe  Afdd  ,  3die  Udg.  t4l 

tragtiwng  tardø  det  dog«  i>g  dtit  Ukke  bJot  ^fi-l  et.pmdtiøk  StåA^** 
puocty  risø;  eig  bqqi  ntitidre  haldigf*«  T^ftm.  er  i^^v  ira.det'  i  Qrwmt 
niat]k«ir.tagM;SyA6punet  ure|fekiJM8iglK,»  Det!  hedder 'Barnlig  (f  fr?), 
«t  af  .yerhej*..ai^;P.-  ellev.'K-Lyd.  t:M  Kjendebog^tay  d«oii^A,(«iMløt) 
Ferteoiam  i  Activ  udeo.at  hidøkyde  J»t  ådét  laofen  .Ooilyd.  ^o^ 
Sted,'  aatat  .f.  £»..  ^'   blfiRer    til  o    (crf^^/-»(tt. '•^-^  søt9^y*-a)y    eilec 

StammeiUi  j&ndefiwwooalit   betftimdet  U  l^t,,  fiXantm. fié^^imfu^ 

og  .liem«iukj98  aaa  i  Aaw^  at^  »iUsi(iii»^  né(»wo  eg  s^'jvfi}  bdte  baado 
Beaaii^ing  .og  !0jnly4»  Man  .inlM."iaal«de8  tttraz  sige  Diéeaj^kn,  »t 
det  lÅrt^.PajradigkQa  er  4l9egebnæt^^t ,  ja.  at  egentlig  intet  an<let 
græsk  Yarbua^  bøies  .som  åed,  tthirtfi^^M  og  r^i^^iø^  der  ikke  fiodte 
i  Læee^K^o^tiv  loéii  iMsdei  kancté .  bvoge«;^  have  alierede  Beaandingen 
i  QiSLmfi^n  ,-xl4a€i»:  ^aifAfUo  ihåVeikke.  ai  Perf.  U^  V). :  :  Mao 
frie^ea  i^l  al>  .lade-DiacigLen''foilNigaae  i^åné^  i  Granmalikeii  og  rl«ae 
tgtfim,'  som  ^ed  en  heldig  Uagtaombed  a£;  Forf.  er  blevert;  istaaende 
fra  forrige  Udg.  i- den  aldoiiidellgtt  C^essig^t  eirar  Verbå.  paa  <ø  (Pdg.  1  Id)^ 
overspringe  EzeiaptorQiB  sled  tøéitmf.  népmo^'  og  keinak  i  Læeebogei^ 
og  naar  man  -alden  kjOinmiBr  4^-  de«,  htoa^viae  rtil  iPortegnelfen;  ovct 
de  -uregelm^^flvge  Veri^er'^  dét  vi^:»i|^i  rende  tilbage  til  det  Gamle. 

Andet  Afsnits  tredie  Capltél   ovi    de.ilirét^ln^Mige  Udsagnsord 

(Pag«v#&)' laAeAlttedev  i    de   ældre  Udgaver   kun  de  4  fuldstændige 

Verber  paa  /u*  samt  slfii^  stfAt,  It^fAi  og  (fflfJ^lj  og   dermed  sluttede 

Bogen.     'QtoaidOM.BfbgijiidMM  B#ri  Tii^:  Si  fillolltleik.:tål  ;3dieu  Udg. 

saaledes:     »Jeg  troer,    at    mai*)  ^tchx   efter   at    denne  Bog   er  læst, 

d.  ▼.  8.  «ftør»'ejt  baUrt  AariL  Fiøvlab«.  bøv  begjrnder  piu^  mere  oMmen- 

bæng^iMia,  Stykker  -^   Aiseps  Jabler,  .eller  de   mytbiskø   St^^kker,  i 

anden  .  Afdetii^    (d.  e.  GrfD^k :  Lfiesebøg    €or    andeti  Aiu»  Cmffm  M 

C.    B^rg,    1^4)  >   bror   da ,  AfWgebeyne .  i .  Formerne    e£lerba««Mlei» 

kiuiz^  iiidøviBa.     I  ^ijpingen.  af  Aaneit ;  vilde  ,da  de^  sfpregne  .Afsoil 

i  BegyndeUekiaf*  3dew  Afdéliog^  søm  indfolder  Aoomaiiem^  i.Ver* 

ballæcen^  med  ^ode  Fragter  l^^e«  javnsideø  »ed  FjormiæoeA« .     I>e|;te 

særegne  Af*awt  Jiax  Fi^rf.  ^Mft  overført  r  i  eki  9ye  Udgeivei .  Iste  M^ 

Ung' i  øn  ^Qget  foc«|9dre(^.For;n.^p^.de  øvrige  Verb«ør  ]Mia  .^ui  4latttQ 

sig  tilde  forn^i^Biiø^  4er]^9  dø  ^ragelo^æs^ige  Verber ,paft4É(Pag» 4^  B) 

-^   og   andelig  sUiAtet  Bøgen  med  negle  &kMi|ifQrt«kUinger ,    der  for^ 

mod«Kitlig    skulX#    trdide   i^tedetApr  lAisops  Fablet  eUec   de   aoytbiAe 

Stykkers    »a^^l;  Bpgen  skal  sv^re  til  .et  belt  Aars .  Cur/ius;     Pet  bør 

imidlertid  •  rj^t  sig.»  at  Skøieme  ^  ikke  bave  V89ret  i  3taod  t»l  at  ifaaø 

g}^nnea^^?t*4aa  Møget  i  et  Aar»  :og  det  vil  være  eednu  vaiiskeli* 

gere  nu,  da  Bogen  er  udvidet; .  xK>gle'  have  kun  •ladst  2den  Udgaves  *« 

ferste  Afdeling- øller  det  Meøtedervif,  øAdre  tillige  a^  emdea  Afdeling 

(andet  Aarf  C«rsus}  ,noglø   af  Fablerne   i^Uør   de.  m^tbiske    Sliykker; 

kun  en^'el4#9  Q^lig/ istedet  dørfo^.  nøget  øf  det  pæregne  Aftnit  om 

Anomalier  i  VerbaUæ^ea,  aoai'..vi^n<^k  kunde  ^uidys^res« 

I  Ordførtegi^eUen:bai  jeg  bemisrkel  die»^  SyiiderU|;hød  ^  at  ved 
de  contraberede  Egeanavne  pa,iji  ^i^.  Qenil^iven'  er  angiveii  paa- tre 
Maader;   ved  4:    Ø^^iaiojiif^  (Pag,.?3),    JSA^touÅig    (TrykfeiJ  for 

^j  I  Fortegoeiaeo  over  de  uregelm*  .Verba  betegnes  UdfAnm  som  regeimæa- 
sigt;:  itien  ikke  r^Tnøf  formodeotUg  med  Henayn  til  Omlydea  f ra  ^  til  a. 

Tldskr.  for  Philul.  or  P«dAg.    Y.  10 


( 


142  P-  Petersen.    Anmeldelse. 

Nåoxl^^ ;  Pag.  74),  JSoqfOtcl^g  (Pag.  74)  og  HqattXijg  (Pag.  77)  som  ovg, 
ved  1 :  NiHtoKliig  (P^g*  ^^^^)  som  ov  og  kun  ved  1 :  JJsgixl^g  (Pag-  93) 
rigtigt  Bom  éovg*  Enkelte  Ord  mangle  f.  Ex.  » Olympisk«  Pag.  80, 
»God«  (åya^oq) Pag.  83,  »jur^«  Pag.  89 ;  Pbrasen åykiyi^oq  ngoc,  under 
dymytfkOQ  (^op)  (Pag. 80)  er  oversat  »Ugyldig,  som  ikke  gjælder  hos«, 
foranlediget  ved,  at  der  i  Tezten  staaer  ovx  dydayifAog^  Istedetforr 
*ÅA}V€é  bader,  vasker,  er  i  Bad«  borde  hellere  staae  »kovæ  bader^ 
vasker.  Med.  er  i  Bad«,  og  da  i  Tezten  XéXovusv  rettes  til  Xékov%a$. 
Af  Trykfcil ,  som  ikke  ere  rettede,  er  jeg  stødt  paa  ixaxoy 
for  éxatop  (Pag.  76),  5  for  30,  som  Oversættelse  af  vgidteovza 
(Pag.   77)  og  i  selve  Trykfeilslisten  (iafiUsta  for  fiaaiXstaé 

Jeg  har  gjeunemgaaet  næsten  alle  foretagne  Forandringer,  paa- 
viet,  at  nogle  af  dem  indeholde  Feil  og  Mangler,  som  tidligere  Ikke 
fandtes,  at  andre  vare  af  tvivlsom  Værdi  og  tdetmindste  efter  miu 
Mening  ikke  Forbedringer.  Jeg  var  ved  fleraarig  Brag  af  2den  Ud- 
gave bleven  overbevist  om  dens  Bragbarhed  og  ønskede  at  udtale 
min  Anerkjeudelse  heraf;  jeg  har  allerede  i  dette  Skoleaar  følt 
Ulemperne  ved  Forandringerne  i  første  Afsnit  af  den  nye  Udgave, 
og  følte  mig  opfordret  til  at  bidrage  Mit  til,  at  den  saa  vidt  multg^ 
kunde  vende  tilbage  til  sin  ældre  Skikkelse. 

JP.  l^eiersøn. 

%fiLjwemi»  BeHKrkaiBger  til  føregMeade  AnMeldelse. 
Af  C.  Beif. 

Da  jeg  hurtigt  læste  ovenstaaende  Anmeldelse  igjennem,  eaa 
jeg  vel  straz,  at  den  rar  noget  famlende  med  Hensyn  til 
Hovedpunkter ,  men  blev  dog  betænkelig ,  da  den  paa  den 
anden  Side  syntes  ved  den  ugeneerte  Sikkerhed »  hvormed 
Paastande  og  Domme  fremførtes ,  at  maatte  indeholde  nogle 
Væsentlige  Sandheder.  Og  den  stærke  Anerkjeudelse ,  Annsel- 
dereu  ydede  to  foregaaende  Udgaver,  forekom  mig  at  love  god 
Villie.  Yel  havde  jeg  modtaget  baade  skriftlige  og  mundtlige 
Udtalelser  af  Tilfredshed  fra  Lærere,  om  hvis  Dygtighed  til  at 
bedømme  saadanne  Arbeider  og  om  hvis  gode  Villie  til  at  sige  mig- 
Sandheden  jeg  ingen  Tvivl  nærede.  Men  selv  havde  jeg  i  over  et 
halvt  Aar  ikke  havt  Læsebogen  i  Haanden.  Jeg  begyndte  derfor 
omhyggeligt  at  sammenligne  Anmeldelsen  og  den  anmeldte  Bog» 
Idet  jeg  nu  meddeler  Udbyttet  heraf,  beder  jeg  Læseren  undskylde, 
hvis  et  eller  andet  hua^dt  Ord  skulde  minde  vel  stærkt  om  det  Ind- 
tryk, som  jeg  modtog  ved  anden  Læsning. 

Det  er  ikke  blot  Theorier  fra  Studeerkammeret,  som  jeg  har 
søgt  at  gjøre  gjeldende  i  mine  græske  Læsebøger,  men  det  er 
ogsaa  Kesultater  af  Forhandlinger  med  Medlærere  om,  hvorledes 
Disciplene  paa  den  simpleste  og  sikkreste  Maade  kunde  bringes  til 
at  læse  Græsk.  Jeg  har  ikke  kunnet  beqvemme  mig  til  at  komme 
nogle  Læreres  maaskee  med  nogen  Grand  fremførte  Forlangende 
imøde  at  optrykke  mine  Bøger  ved  hver  ny  Udgave  saa  godt  sonr 
uforandrede.  Det  er  naturligt,  at  et  vist  Slags  Lærere,  naar  de  r 
en  Række  af  Aar  have  underviist  efter  en  Bog,  efterhaanden  have 
faaet  en  saadan  Vane  i,  og  erhvervet  sig  en  saadan  Dygtighed  i  at 


G.  Berg.    GjeDmæle.  143 

benytte  en  vie  bestemt  Orden  af  Phsenouener,  at  de  ansee  enhver 
anden  Fordeling  og  Pormereløe  eller  Formindskelse  af  Stoffet,  som 
en  unyttig,  ja  skadelig  Udskeielse,  som  slemme  Pletter,  som  Feil 
istedenfor  Forbedringer.  Jeg  vil  kalde  disse  de  Conservative.  Andre 
Lærere,  der  ere  af  en  livligere  Natur,  gaae  stadigt  paa  Opdagelser 
forat  fiade  nye  og  nemmere  Veie  for  Diseiplene  og  ere  aldrig  rig« 
tigt  tilfredse  med  det  forhaanden  Vnrende.  Begge  Slags  ere  ligie 
nødvendige  for  et  snndt  Liv  i  Skolen.  Hvis  Talen  paa  dette  Sted 
vsr  om  Bøger,  der  hvert  andet  Aar  udkom  i  nye  Udgaver,  da  vilde 
jeg  indrømme,  at  der  kunde  næres  stserk  Tvivl  om  det  Rigtige  I 
ved  hver  Udgave  at  komme  de  Sidstes  Ønsker  imøde.  Den  tilbørlige 
Ro  og  Fastbed  i  Meddelelsen  vilde  derved  let  kunne  tabes.  Naar 
det  derimod  gjelder  Bøger,  der  udkomme  i  nye  Udgaver  med  Mel- 
lemmm  af  et  Decennium  (den  første  Utlgave  af  L»øebogen  udkom 
1843,  den  anden  1853,  den  tredie  1868),  vilde  man  ved  at  føie  den 
første  Slags  Lærere  let  bidrage  til  at  hemme  Livet  og  fremme  det 
Maskioagtige  og  Haandværksmæssige  i  Underviisningen. 

Hvad  nu  denne  Deel  af  min  grasske  Læsebog  angaaer,  da 
maa  det  fremfor  Alt  bemærkes,  at  den  kan  uegentlig  kan  kaldes 
eo  Læsebog.  Det  er  en  Samling  af  tillempede  græske  og  danske 
Ezempler,  der  i  Anordningen  slutte  sig  til  Formlæren  og  have  til 
Hensigt  at  indøve  bestemte  Partier  af  denne,  at  skaffe  Disciplene  et 
Glosøeforraad  og  vænne  dem  til  at  oversætte  graiske  Sætninger  (og 
endelig  at  føre  dem  lidt  ind  i  den  græske  Tankegang).  Dipse  tre 
eUer,  ona  man  vil,  fire  Opgaver  har  jeg  havt  for  Øie  ved  alle  Ud« 
gaver.  Anmelderen  mener,  at  de  ere  heldigt  løste  ved  de  to  første, 
men  ikke  ved  den  tredie.  Lader  os  altsaa  betragte  hans  Beviser, 
ordnede  efi.er  den  Vægt,    som  de  vilde  have,    hvis  de  vare  rigtige. 

1)  Bogens  Udvidelse.  Deme  tredie  Udgave  omfatter 
1ste  Deel  af  anden  Udgave  4"  ^  ^^^  første  Afsnit  af  anden  Deel, 
det  vil  øige,  paa  S3  Sider  Test  indbefatter  den  dun  ældre  Udgaves 
6i  Sider  (nemlig  82  af  1ste  eg  32  af  anden  Deel).  Det  er  da  ikke 
en  Forøtørrelse.  Hvorledes  kan  da  Anmeld,  klage  over,  at  Bogen 
er  bleven  større?  Jo,  ban  har  blot  seet  paa  de  Stykker,  der  ere 
blevne  udvidede,  men  ikke  paa  dem,  der  ere  formindskede.  Det  er 
Bsa  beqvemt  kun  at  see  det,  maa  vil  see.  Jeg  er  ved  Anordningen 
gaaet  od  £ra  den  iefl«r  min  Mening  rigtige  pædagogiske  Erfaring,  at 
vore  Disciple  for  eensidigt  det  lørste  Aar  øves  i  at  bøie  Former, 
men  faae  før  lidt  af  det  Lezikalske,  af  Ordbetydning,  af  Sætninger. 
Forat  bringe  ^et  rigtigere  Forhold  tilstede  ere  derfor  de  senere  Af- 
delinger formindskede,  de  tidligere  udvidede.  Paa  hvilken  Maade 
Forandringen  er  skeet,  vil  sees  af  det  Følgende. 

2)  £n  Ulempe  er  kommen  ind  ved  de  danske  Stykker, 
nemlig  ukjendte  Glosser  og  nyeForbindelser(S.139,L.7f.n. 
o.  fl.).  Sagen  er  den :  i  den  nye  Udgave  af  Grammatiken  er  der  givet  en 
simpel  og  klar  Fremstilling  af  den  lakkede  eller  tredie  Declinations  for- 
skjellige  Afdelinger.  Det  er  af  Vigtighed,  at  Disciplene,  medens  de  lære 
denne  Declination  i  Grammatiken,  faae  de  vigtigste  af  disse  Pbæno- 
mener  tillige  indøvede  og  befæstede  i  Læsebogen.  Forat  dette 
kunde  skee   uden  at  formere  de  græske  Exempler  altfor  meget,    og 


t44  €.  Berg. 

ibrai  GlosMforriiadflt  .efleiiMMivdeå  'kuodé  tidvvdés,  '  blev  der  S  de 
danske  Stjkkør  f.  £x.  sagt  »Oederi*  for  (rCioMTer^  da  dort^dl  Ordet 
til|i  bi«v  bøiet^,  istedenfor-  det  t  det  -græulce  Stjrkke  •  lierte 
*itog;  for  »Myren«  (/»r^jUij^)  og  uRosvemr  <«^jla»wi^)  i>teT  sat 
vTresi^tf  <<Taf>lvn^$)  og  sKjødt  (<rd^|) -o,  ø.  v.  D«  »ye  Porbla- 
deteer  «r  f^Ex:  »Giealterfiés  f&lø«r'  og  SmigrerflieB  fFøle-  «i«  ofte 
ttoådeiigefor-'Meiineskenoii;'  »CMcadon«  ^ng  'og  liyMna  Toner  ere 
krfiMte  for  Digterne«  ;  >^^  Libyen  •  er ^<ler-iukdeijordUkeiÅai«»  af  Gnid 
og  Sølvft  for  .  i»eh  AbøB  Vred«  it>^  ei»  (Smigret«  ffVusH-  ere  Kge«  ; 
•paa  'néigle>  af  Øerne  ere  der  hverken- 'Diir;«  "^ler  lØrne« ;  »Vellojgt 
er  AatfsfTgitll^  Døden  for  Glenteitie«;  i  Kan  :  det  tirkelig  kaMéø  nye 
iVyrbiudelserl  iiftf  "DSsei^ler,  der  hw9é  larot  Tyek  iiSAarj  Franek 
i  Ø^Ajar,  Latlni  l'-et  .^lat?  M^  de  nye-  Gloséer  fbtiiolder  det  eig 
Bflalédes;  -l'aødén^Udgave  udgjurde  eåmtkige  åtthåké  dykker  til 
ddie*i)éklmå«i<ni>*l6' Linier;  'i  første  Udgav«  74;  Ikke  faa  Lævere 
Ikafrd«' 'beBAemt  ihikeé  &rtft,  o/^aa  før  dea  ny«  Ddgav«  af  Oramma- 
tiken  udkom,  <«t  \Aiitft))et  'laf  Enunpterne  i  andeii'  Udgave '  var  Baa 
iifdskieMtotv  ^^'  i^^  <iBg*im  '^o'  allerkyppigste  Pbienottiener  kunde 
Wiw^indm^åB  dttvmed.  *  Da  ^  erkjendte  Sandheden  iianif,'i  for9gødee 
Aiitaliét  li-  Sdle  Udgave:  og  det,*  som  jeg^  troer^^med'  'roerø.  inirtruetive 
Bkesvpkr  :  end' r  l^te*  Udga^;  Mtn  tfevr  en- I^rerf  ^at  faau  kan 
ihMiiøfie  lilfxD^sstiliende  demte  D6cHnif«i>eÅ  Med  f^'  bkiler,<  da  vil  iian 
s^Vdeléø' létkannji  tidøøge^af  de  60  i^ntor- eaadanne  1*6',  hvori 
det  ikke- er  nødvendigt  at  kjønfi^ ^  flere  GliøMef -eller' v nye  Forbin- 
deUer^y  end  der«  fordre  deø  efter  den^foviqig^  Udgav«e.  • 
,}  r3)' SnrUge  BséTfnplep  pii^a*  Adj:e49tifv«røe'»  DetitinaTiott 
eire'o>T'erifiildig]ø>(S'.  18d,  U,  IpQ  oiÅ>é  ^I  førHMr^dgave  vftrdBr  ittftet 
sasriigt:  Aivnit  'em  T)iiæg«erdei>e(Hde&for'€on)p8f«i4iviieg  S«^«rhafiv)^  i 
andem  -Udgave  medtoges  '«>l'  lille  Afø»it/  <  hideholdeii4e  '£x^mpler 
pom*'  nogle  UregelaraesBlge  •  At^jec^veor.  '  Pa  GMMtttndtfken  *  inde- 
kokber  et'  temmelig  udtoligt  jiUfstjit  ^  om-  iAdjidctieifmea-  Beining 
etter  -Kjøn  :og  D^etinatiow:(Ofiaikm.u^3:  87^4^, ^-W' det  ØfSeke 
iidtalt\,  at  der  ogtaa  i  iifiesebogeu'  mafrtte  ^fittdes  '«t  ^titirarende 
Stykke V  førdi  Disciplene  vel  -under  SutifetHfitlvenl^.8  '^«i;)kiattoti  væn- 
nedesutil  at  bøie  kixÅff  i9ii  ^gy  dereftet-  Hctl4^\  mm^xakov,  v«l  og-saa 

degiblot  enkeltvliir^)^  meu  iiEkd^  ktfnd^e  4&døtesi4  <tfM  MdMteddlge 
hmre  om*  de  forekjellige  Enct^lsc^  >elte^45jøkmet  <*«#|/0I^,  '«^«øK  PAen 
omUv^^  f/j^tAi^'ov  8i  V.).  "J"»ll>et.*bar 'doi^fct,  »afeir  mant^JoiH- til  det 
salige  :A&mt  on^Adjeotiveyuc),  'tæret 'Wdveirdig^  «n^en 'M^M^  at  lade 
DSauplenei  i»ie  (S^éamiwiitik  celler  ^l^e  'tilb^^e'-^H'-idlø^ede:  ifldøvede 
Exempler«  ^)  Jeg  trøe«  derfor  £*•  Udfiiykiket  «gi«ndløe -loVMftødige« 
^T- noget  for  rotk'Ba^t  tUmed'  tff-  Bti^  ^B^å&Ag(i''hmrtK'    -  ' 


'*       Méd  deVi'  ^nden  Hkltd'eél  af'AnméfåfeUen^'.  'der   b'ei-ørcr'Vérbal- 
liét^n  V  er  jeg  noget  \  iPorlegenlied,    thi' døn' drfeiér 'slg^  ligesaameget 

JJ. -^ ti-      •    •■         '•     .       •    :      :     •     ■•:=     .:'    ' '.     •-    ''  "     .'•-■'       ; 

">)  meii  baade't  »an-,  »tin-  eg  Irilétkjért.  •     '  ^' *  '     '    '   .       ''' 
'*}  Dette  er  een  åf  de  fra  férskjemge  LiBeréfe  tttg  tlfseridfe  éenKdbfkrilDger,  da 
j€g  arbeidMc  paa  3dié  Wgave.  "^      '"  '     "    '  ♦  •'     '    ■ 


Gjffiniælf.  )|( 

om  Gra«Bt«4M9  iM>iii..<Hn  *l4»pe)bogeii. .    Der   tftlea.iD(fBti«å  om  T^^mr 
piu8t»»utterB#v  ^P>^v4tTet  pip,  f^H« .  Aori^l*  .:      >   .r.> 

i).  Bostemt  liar.  A*iae)(h»rei>  -uiltfiU.fig  (S,  14Q«  L.  1,6  o.  1)-.  om  Q«t 
PiiBkt  iGraflVDl^ikeoy  n#«4ig; <HDifF|^i(/B<D.,«oiii'  Pafftdigaia.  Lader.  jOS;. b^ 
tcagte  Sage«^  lidt.almiod^lig^ .-  J^v  ifeke  fjet  kw)^i(  #ideM  Ji^rugt^^^maiivat  op^ 
stille  <st  ^okiel^MøpMan^effbuni^  k^K^)  Gy^aiftiiiattkerne  tidlig  havde  vajgt 
nWco,  dcpr  A^.btøv  .bnweli  #aal^eB| .  at  y«l  nogU  Former ,.. sofla  det 
virkelig  iia^ ,  iremfjH'Ke^  ji  a»i^r«(»  som  det  lig^aaa  .  virkelrg  har 
{i.  E^,  %vn%^if(&^  .itymtfjtfijig  %å€VW9ftimi)  ndeMes,  ^og  der. opstilledes 
eo  be^i  Rakkje  tiVavede  Fotfmert  iiéwifo^  sétvna  o.  s^.v..  o,  a.  v..  Pa 
det  syntes  ym\  M^rhl  a<iole^vJP^ci^l«lkiMøn4tei^.Oi:4f«riperj  der  iMke 
vare  græpkai  slog  »ai^  ind  paa-.on.  stindere,  mexi  i  p.ædagogiBk  0^* 
seende  nogøt  fbvd^yrrende  VeL  Man.-  opførte  paa  eet  Behema  fauele 
Ræhk^fi  vaf .  Tidei^,  Øg  ndfjlidt«  Pladsen  med  férBHj^llige  Yerbalatam- 
mer,  alteaft  priBft.  irøådtfiico,  ^Dr«  8  SjL^ftøp,  ihnQ(Afl^9  perf.  3  n^ 
ngayay  aor«  2.pa8s.  énkdx^v  o»  s«  v»  Cuttina  foicetog  en*  Deling  af 
Verbalfpcmerne  og  .hehand)edQ  hvei?  Temijiaf^taqin^e  <f>>r  sigt.  Denne 
Adskillelse  I  «oa»  jeg.anaeei:  fo«  eon  af  de- vigtigste  Bei^gelsar, 'd^ 
græske  Fornla^e  og.  det. ikke  tmndtt  i  pædagogisk  .H^ngeende  baor 
faaeti  dette  Aacl^ndrede, ,  har  jeg  tildeak  benyttet,  men  jeg  har  ikke 
anvendt  don  ud^O  videi^.  .^Jeg  har  ik^  a^nvi  QurtitiB  h^a^^Uet,  hy^ir 
Tempnsstamm^vlori  ug,  in«^-  ^ø«sl  daelt  de.  r^g^kf tte  . iJcbsagOsocd 
offltreat  spBo^  Tiregdeip  pg,  ders^lst  .«£d^aH.  <i^<  «»keU^  UdsagBsofda 
Former  efter  T^mpu9i»tam<»ør.  — <*JKaaf  .der  i.  GrammAtik«n:begya4«9 
paa  3 den  Conjugatipn  ' eller  den  lukkede... i^t^dart^.  har  Disei^len 
næsten  fdle Udgaoge  fuldstændigt  inde  idet,-  der  især  jm^ideF.ham. sem  Byt» 
er  forudan  Præienaforøtærbaia^n.  de  aai^ldt^  Temp*  sej&anda.  Til  at 
give  atrax  jfraBegy^dalsan  jftf.eti  apskueligt  BiUedø.  ,af  dips^  Tidet 
bragte  j«g.^9^«»,  .^kinnky,  ^Qmtvk4 .  Hvorlpr:  anmeld«,  har  ven^.  ait 
Angreb  ^aod  4^  ^ør^e.  oig,  ikke^  tillig  Du»d  d«  to  andjre,  er  ikk^  let 
at  indsee.  Ogsaa  de  indeholde  Særegenheder  (^TrAaaeip  og  inléxfjp, 
néTMQa^a  og  u4v^^^i)i)i  ogj^aa  om  dem  larsq^  deiv  i  Anfoiærkningeme, 
ogsa^.  jom  dejp  in aa., Anmeld,  efter  sin  Mening  sig^  til  Aiae  Disciple, 
at  de  ere  preg^l^æøssig^.  ^  Jeg  kan  'i}f.}jd  andet  epd.  Ipetrf^gte  Y^^lget 
af  x^énæ  som  heldigt.  Det  tjener  til  at  forklar^  p9^  A^n  ei^.Side 
Udsagiisox^  £fOin  %l4n,Wi^  JiéikHfa^Xåyso,  i^v^yxQP^  paa.d^^ And^v.^i<^e 
saadanne  aomrr^f.(/;a]br:<^^^^<V'Ova.^  og.Disoiplen  faafir  h€^r,tj.d^Ug,  ind  øvet 
den  vigtige  pv^rgi^g  »f.a^  *>  o  (sroU.Gr-  §  3).  ;  Ma«n  maa  v^l  erinc^e,  at 
i  Græsk  indel^old^  gæsten ,  aMe  Veib?x  af  4^np/e  Cj|^^,  .cfer-Jiaere 
nogeu  hyppig  l^j^g  pg,  w^^n  Kigdom  j>.aa  .ForW^>.  &tj9^e  .eller 
mindre  Afvigelfi^r.  Ai^n^eld.  ^jiskex;,  aJt  bri3^..for'y^,f/rc|).  det.  i,  ^fo^rige 
Udgave  ben^tf^de  '  y^^^^.  .  Jeg  , bje4er  ,  ham  dpgj  for  ,yor^.  fælles 
Disciples^  SkyliJ^Jkl^e  aV^gjj^e  det;  ^bv  hap  h^r  ^her„  vq^.,ejp., lidet 
»heldig  l^ai^jt^JwmhW«  ^^k^e  jlajgt.^^ijke  Ul,.,hyo,rf^^^  n^\s^^,%qi^  er 
blevet.  oro|)yttj!est.m,^  et^ andet  yerbum.  i. dette  .Udsagpsp.^^^ey  pt^mlig 
foruden  terojpppa^  ^^^undå  .ogsaa  Præsensforstærkelsj^  tilstade^ ^  Jot^  er 
langt  i  præs-,  n^^a  ^  kjtrt  .i  Staviiné;U  ^\  M en  at  J'a.^e  'D^cjplene, ,  naar 
de  første  .G(p|;^.jlæ8e  yej:b..m^  med  et  l^cjsagnsor^ ,    der 


146  «  B«rg. 

ikke  blot  bHr  Tpp.  eec,  men  ogsaa  f<»rst»rket  Præøenøstamme ,  og 
det  en  Forstærkelse,  der  ikke  ligger  klart  for  dem,  det  Tilde  vsre 
en  slem  pædagogisk  Feil  ifølge  det  System,  som  er  opstillet  i  den  ny« 
Udgave  af  Gr.  Jeg  yil  ikke  tale  om,  at  det  er  en  sjeldnere  Forstærkelse, 
sml.  Xsifiwy  léinw,  (ftstfim*  At  den  derimod  med  velberaad  Hn  er 
bleven  staaende  i  »almindelig  Oversigto  og  nnder  en  opmærksom 
Lærer  der  kan  gjøre  Nytte,   troer  jeg,  man  maa  indrømme. 

2)  Om  Åoriststammen  (s.  S.  140,  L.  8  o.  f.)  er  jeg  ikke  istand 
til  at  fatte,  hvad  Anmeld,  egentlig  mener.  Ja  jeg  veed  ikke  en- 
gang, om  han  gjør  Løier  eller  taler  alvorligt.  Da  ban  siger,  at 
Curtius  har  opstillet  Åoriststammen  nmdsv&a  og  ikke  som  jeg  nat* 
d$v(f  ^),  maa  jeg  antage,  at  han  er  inde  i  det,  hvorom  han  taler,  skjøndt 
han  næppe  fortjener  denne  høflige  Antagelse^.  Vilde  det  ikke  være 
Tegn  paa  en  slem  Uagtsomhed  at  betragte  c  >  y^^o^y  ilnig  og 
néltg  som  det  samme?  Vilde  det  ikke  være  Galskab  i  Latin  at 
behandle  Dativ  og  Ablativ  i  Enkelttallet,  nærligt  i  Syntazen,  men 
de  samme  Casns  i  Fleertal  nnder  eet,  fordi  de  -netop  lyde  eens? 
Veed  Anmeld,  ikke,  at  Spørgsniaalet  om  a  ikke  vedrører  Spørgs- 
maalet  om  Fnturnms  og  Aorists  (f?  Havde  Anmeld,  sat  sig  paa 
G.  Hermanns  Standpunkt,  at  Futnrnm  havde  udviklet  sig  af  Aorist 
eonj. ,  saa  knnde  der  tii  Nød  være  Mening  i  hans  Tale,  vel  at 
mærke,  naar  den  ikke  gjaldt  min  Grammatik.  Men  hvorledes  kan  En, 
der  gjør  sig  til  Dommer  over  en  græsk  Grammatik,  i  samme  Aandedrag, 
i  hvilket  han  yttrer:  »hos  Onrtins  forholder  Sagen  sig  anderledes,  idet 
Åoriststammen  er  ftmdivffa^y  hvorledes  kan  han  sige,  at  det  i  min  Gram- 
matik først  er  ved  verba  mnta  og  liqvida,  at  der  kan  blive  Tale  om  en 
særegen  Aoriststamme  ") ?  Havde  .han  blot  sagt  verba  liqnida  og  ikke 
taget  mnt«  med,  saa  knnde  man  dog  finde  en  Undskyldning,  da 
disse  Bogstavers  {X,  g,  |ti,  i')  næsten  (sml.  ntgløa,  iffVgtTay  ixegtfa  o.  a.) 
faldkomne  Uforligelighed  med  ø;  gjør  deres  Aoristforra  noget  særlig. 


M  Grnnden  til,  at  nct$&éva  betragtes  som  Aoriststanune  hos  mfg,  er  blandt 
andet  den  allerede  bos  Cnrtlus  gjorte  Iagttagelse,  at  hos  Homer  har 
a  endnn  ikke  fæstnet  sig  i  aor.  1,  sml.  of^f rt,  ipijfftro^  fdéafto,  lUi 
Xé^tOf  olffSy  ttfictTo. 

^)  Thi  naar  han  nden  \idere  siger:  »Curtius,  fra  hvem  Læren  om  Tempus- 

'  stammerne  er  tagw«,  saa  kan  man  let  ledes  HI  at  troe,  at  han  Ikke  en- 
gang har  sat  sig  Ind  i,  hvorledes  jeg  har  benyttet  denne  Lære. 

•)  Futurummærket  er  med  Hensyn  til  Oprindelsen  væsentlig  forskjelligt 
fra  Aorlstmærket,  skjøndt  begge  stamme  fra  Roden  fa  (I  tt/it).  Futurum- 
mærket  har  nemlig  forøget  tr  med  et  j,  som  paa  Græsk  1  Alminde- 
lighed maatte  bortfalde,  men  Spor  af  det  tf  ser  sig  I  de  doriske  Former 
for  Fut.  nqa^iofÅi^y  ffvXa^io^d,  j^n Qåi$o fit 9tt  ^  fioaS-tiaiuy  igoléåtplia. 
Ja  selv  den  attiske  Sprogform  har  et  Spor  af  dette  j  1  Futorumformerne 
qfv^ovfÅttéf  xXttvaovuttå,  Ttltvtfovfifiiy  nt^tvaovfioå ,  Former,  hvis  ot;,  f*  er 
opstaaet  af  fo,  fiå,  a,  hvor  §  igjen  er  opstaaet  af  J  (sml.  Curtius,  gr.  Etymo- 
logle  II,  S.  181);  Futurummærket  i  disse  Former  (<r«)  er  altsaa  Ikke  væsentlig 
forskjelligt  fra  den  særegne  Dortsmes  Former  (<r»  for  aj)  eller  fra  det  alminde- 
lige Fut.-mærke(<F  for  aj),  men  blot  en  anden  Udtale  deraf  (sml.  Curtius,  Tem- 
pora u.  Modi  S.  3tl  og  ErTauterungen  z.  grtech.  Grammatik  S.  99). 


GJenmæle.  147 

Men  toftes  mnta  ned,  bliver  det  Hele,  jeg  vil  ikke  sige  hT«d.  — 
Fra  den  praktiske  Side  stiller  Sagen  sig  ligesaa  forstyrret,  som  fra 
den  grammatiske  Videnskabs  Side.  Der  er  blandt  de  5  Tempusstara- 
mer  opstillet  en  særegen  Aoriststamme  i  Indledningen  til  Afsnittet 
om  Verbalbøiningen.  Ere  vi  nu  (jeg  siger  posito,  at  vi  ere,  thi  det 
vakler  under  Fødderne)  enige  om,  at  o  i  Fnturum  er  noget  andet 
end  a  i  Aorist,  ere  vi  fremdeles  enige  om,  at  det  er  fortrængt  med 
Erstatning  i  verba  liqvida,  vilde  det  da  ikke  være  et  stygt,  usandt, 
£leven  intet  hjælpende,  roen  snaiere  forstyrrende  Kneb  at  slaae 
Fiitnrnm-  og  Aoriststammen  sammen  paa  nogle  Steder,  men  adskille 
dem  paa  andre.  Det  sees  dog  let,  at  det  vilde  være  en  reen 
Umolighed,  naar  Fat.  og  Aorist  i  2den  Hovedart  skulde  beliandleø 
som  to  Stammer,  da  i  den  1ste  Hovedart  at  bringe  Aorist  ind  under 
Futurum-Stammen,  hvorved  hele  Tempuslæren  var  bragt  i  complet  Forvir« 
nng.  Na  angiver,  som  ovenfor  bemærket,  §  74  i  Gram.  det  System,  der 
er  fulgt  hele  Verballæren  igjennem,  fra  Begyndelsen  til  dens  allersidste 
Dele,  Tabellerne  §  109  flgd.  Tale  vi  dog  ikke  altid  om  Dativ  og  Ablativ 
i  Fleertal,  om  perf.  conj.  og  fut.  ex.  conj.  i  Latin,  uagtet  disse  ikke 
engang  ere  virkelig  Formforskjelligheder.  -^—  Jeg  maa  nu  gaae  over 
til  Læsebogen,  thi  paa  dette  Punkt  af  Anmeldelse a  ere  begge  Bøger 
filtrede  ind  i  hinanden.  Anmeld,  klager  over,  at  medens  Tempus- 
stammeme  ere  bestemt  adskilte  i  1ste  Conjugations  1ste  Afdeling, 
dette  ikke  er  skeet  i  den  følgende  Afdeling  og  følgende  Conjugation. 
Jeg  havde  nok  kunnet  ønske  endnu  ved  Verber  paa  a,  €j  o  at 
epstille  særyge  Stykker,  hvert  med  Ezempler  paa  de  5  Tem- 
pnsfitammer,  men  dtpse  15  Stykker  vilde  have  forstørret  Læsebogen 
med  7  til  8  Sider.  Da  der  altsaa  kun  turde  anvendes  et  Stykke 
til  hver  Afdeling,  forsøgte  jeg  ikke  inde  i  Stykket  en  Adskillelse, 
der  vilde  blive  haltende  og  ufuldstændig,  idet  der  f.  Ex.  i  første 
Stykke  intet  Exempel  er  hverken  paa  fntur.  eller  plqpf.  i  aet.,  eller 
paa  aor«,  futur.  o.  s.  v«  i  med.  og  pass.,  hvad  forresten  enhver  Læser 
med  nogen  Agtpaagivenhed  let  selv  vil  blive  opmærksom  paa.  Det 
samme  gjælder  i.  endnu  høiere  Grad  om  de  følgende  Stykker. 

3)  Bxempler  paa  særlige  Afvigelser  i  første  Conju- 
gation ere  næppe  heldigt  stillede;  de  have  deres  natur- 
lige Plads  blandt  de  uregelmæssige  Verber  paa  m  i 
Slutningen{S.  140  L.  19  o.  f.).  Hvad  Anmeld,  mener  med  »naturlige 
Plads«  i  den  græske  Læsebog,  det  er,  efter  hvad  ovenfor  er  belyst,  ikke 
let  at  afgjøre,  ikke  heller  om  hans  Udtryk  ogsaa  gjælder  Grammatiken, 
Forstaaer  ban  derved  »deres  rette  Plads«,  skal  jeg  tillade  mig  at 
oplyse  de  Læsere  af  Anmeldelsen,  der  ikke  kjende  min  Læsebog  og 
Grammatik  om  Følgende ,  som  Anmeld,  »elv  kunde  have  godt  af  at 
lægge  sig  paa  Hjertet..  I  Grammatiken^  er  bestemt  adskilt:  1)  »sær- 
lige Afvigelser«  til  den  regelmæssige  Conjugation  og  2)  »Classer« 
af  »uregelmæssige«  Verber.  Der  er  her  en  væsentlig  Forskjel  til- 
stede. Foruden  2  Classer  af  Verber  paa  fåt  ere  fire  bestemte  Clas- 
ser af  uregelmæssige  Verber  paa  <e  opstillede,  hvoraf  de  tre  inde- 
holde nye  Maader,  hvorpaa  PræseuRetammen  adskiller  sig  fra  Verbal- 
-stammen,  den  Qerde  indbefatter  de  Verber,  hvis  Tempusstammer 
dannes    af   forskjellige   Verbalstammer.       »Afvigelserne«    derimod 


UB  a  Berg..' 

mdefaoldb  faaclsnne  Grupper  aFTetbcr,  der  vel  httv^-^n  j^>«étémtv 
regelmaessig-AfdeiingS'  HaTiedøærlcj«iide ,  mto  døg  'afvig«  nof^ei'  med 
Heoisyn  til  Visse -Tider*  Det,  dier  •tiiuK^^k«nMfor^7i>re;)deooe'ty4e-' 
lige  FoTfikjel, -tnocr  jeg  .ikke  finger  iBytftemet«  Mimgel  ^aai 'Klarhed, 
M  en  >  Disciple ,  der  ik^e*  hur  Uexi  nogen  iwd en  grcetk 'Guftmmaiik, 
vil  ivæppe  tage  feii  d6raf,  >  m^ii  >  hajr  sin  .Qvond  i  Noget,  der  egentlig 
ikke  hører  tiiQvammatiken.  Fm  8.- i  33*  til  S.  176  &r  nemlig  givet 
en  le&ikalsfc  Fortegnei«e  o^lsr  saatiét  muifgt  hvert  enkelt  Verbam,>  der 
bar  en  eller  tanden  .Afvigelse  fra-  dø  to<CoDJugatf<yner  eller  hviror  ind 
nnder  de  vregeimttfisige  Verber*  Det  er  en  alphåbetisk  Opstilling, 
der  ktm  faar  »t-  gjøiB  med  Grammataken,  forsåavidt  >det  paa  den 
Maade  har  vttisét  naligt  at  meddele  Disoiptene- de' vanskelige  Dialekt* 
fetmer  i  Yerbaltæres,  der,  hvis  de  stilledes- 'i  (MMsøme^  let  kunde 
fwbi&dre  en  klar:  og  bestemt  Op^telse  af  disse,*  da  der  netop  ved 
disse  Former.  «ifte  kunde  blive  8pørg8maal,  «in  det*t>g  det.Verbnm,  om 
den  og  den  Form  af  Verbet  •  hørte  •til  •  denne  <  eller  fain  daese. 
Medens  jeg  dhfcåa  mener,  ati  Classeme  af -uregelmæssige  Verber  bør 
efterhaanden**i8erea>  udenad  af  Disoiplene,  tro«r  jeg  det  vil  vsere  et 
stort  Misgreb^  bm  den  alpbabctiske.  Fortegndøø  blev  brugt  ti)  andet 
end  til  at*  eftersea-.  et  enfadt.  nndiev  Leesnhigeft-  «f  iForfotlerne  fore- 
kommende (Verbum,  i  bvxp  Former  ikke-  vare  præsente  lotr  Disoiplen  eller 
som  indeholdt  speoielbe  ^ifvigeiøer.  Naar-n«  Anmelde  kiager  «ver  den 
Pladsj)>A^vigels«me«i.indtagtes'-maa  jeg  vel  antage,  at  han  alene  meoer  i 
Læsebog^i.^  Jcjg  v<eed  nok,  at  navulig  nogle  tjeke  grasske-Læøebøger 
ere  *  indrettede  •  ^aaled^s,  at  Læreren  ikke  har  andetat  gjøre<'end 
læse  (fort«.:  Nogen  Overvcaelse  fra  huns  Side,  om  han  vil  gjemme 
visse ' Partier '.indtift. noget  Følgende  er  læet,  iiehøves  ikke-,  eller,  reb^ 
tere  -sagt^ . ea  efter  Bøgernes  h«k>  Plfln  .umulig.  Han  maa.  iø^e-.Ov* 
deoeSiykké  fonStykke^  Sætmng  for  Sætning.  >  Uagtet  Stoffet  ofte  er 
ordnet  e£ter  øt.jiA^eles.  •subjeotivt  ^^krløn,  f.*  Ex«  et. Stykke  em  Prono- 
menet et  .Sted,  et  Stykkeiom  sfimnie  et<  andet  Sted;  ligeledes  v-e4 
Tafcrd.)  .f^r  ikke-  at-.fale  bm  Ben  fegohnæssige  Verballære  ^  .dør  ofte 
er  fordeelt  {»aa  fire.  ellev  fem '»Steder,  'adskilte  ved  selvstændige 
SmfMif or  tællinger.  .  Jeg  har  ordnet  £KemplernB  i  Ofreveenstemmelse 
med  Gvanmiatiken.  HviS' en^Lairer,  naar  Dieciplf^x^e  fø-rste  Oang 
iæøle  ifi^^oipinernes  Beelination, -lod- dem  lære  Afvigelserne  sammen 
med  de  •regelmæssigt  b(^iede/Oird,  da. vilde*  dette  væra -et  <Mrsgrebr 
Hvie  han.  derimod  >ved  Repetitionen  ta|^ ,^tké'  bek^enidte  Ordimed-eom 
yvv^VWOåVj  va&g^  vi^j^^^Mia.  og.  i^dører.'.diemi  vedM^jfielp  af 
Srtykket  III  >(S. -i;i)  d  Læsebogen^*  saa^troør  jég 'han  Tii.igftvne  sine 
Disciple.-'- ^Ogi-saaled^  og^a  ived:  deitirnde]/.  Omtlde'  vierande  Ud- 
øagnsordi;.  Vadi  'RepeiitT6»en>:vii:MDi8oiplen  .dervédi  Uive^  ibel^endt 
med  såk  i^^ijae  (håno^^yeilatøt^iiwiéédfjikx^y'ffskéé^iå^c^i  nléwr 
^émi>..&.*  Det.:  erljd^lcøk|jendt,  ogno^giet,  vom  Anttteld;  dbgii  v^  mas 
hiiK'd  >|agti  lUævkaiti^iat  nogieiiaf  »de  allermeévt /gængse' >.K<miin6r  og 
Verber'iåiiilveii  tmkelteSiefre^gieiibredér' 4  iBøiningi  '  Alt  for  licnge  at 
iHAdé  disseiO^du  bdrte  ^er'tikkie  heldigt;'  at  faae  dem  indbrngt  der, 
bveir  'derefc  iitteiUbe^ølmæssigbeid  bedst' ikan  tæres,:  eg:  deres  røvrige 
Møgela]iæBsigkaV  bédét  kan«  -séés,  det  el«  Opgaven,  X)eviot  disøeStjrk«^ 
ker  ined  Bxemprlér  pail  Afvigelseor*  *^-  Der/ er  en  Side  atf  t  Liseebogene- 


Gjenmælé.  1*4$ 

Indretum^y'^amn  -jeg  trder  paøMnéé  her  -M  'kttone  niitide  om.  '  Yéd 
de  fire  ShgB  Ordfortegnelsier,  der  ibid^s  bøg  i  Ba'g^n,  er  dét  Klévét 
nraligt  tt  ]»ee  eHer  forbigaa«,  h^rilke  Exetnpler  en -Lærer  findel  pas" 
sende,  idet  Disetplene  i  d^n'«lp^b^t$l>ke  OrdfoHegtieløe  le«  vt?!e 
finde 'den  eller  .de-  Glosser,  "sem  ikke-  sfaae  pM  det  Sted,  hvor  H)e 
næimestteni'  at  søge.  -  Jeg-  •ansøer  dette'  f^ '  overmåade-  vigtigt\ 
Thi  eDk.Tcr''LsBrer,  der  h»  etaabenf ']9ie  fbrde.  skiftetide  Classeti^ 
Penooligkeder  .^otn  jeg  ma«  ndtfrykke  =  iiiig  saklédes),  maa  jo  stadigt 
mærke,  at  et  Bold  «if  Dlseipl^  treetfger  ^il  -atter  og  atter  at  repetere 
det  Oaoile,.  et-  andet- fassttiei  bedst  i  det  GaÉmIe  ved  at  læse  noget 
Dyt;  et  tarveligt  Hold'  maa  lade  sig  uøie  ti^ed  'dét  mindst  mtrlige 
Åfltftl  af  Exempler'  ^r  at  faåe  formerne  nogenhnftle  indprentede,  ét 
begavet  Bold  fcan  og  b«r  man  byde  Ifdt  mrer^ ;  et  Hold  hovedsagetigf 
bestaaeade  af  Oyereiddøre  maa  forfHskes  lidt  ved  nye  Exempler. 
Er  nu  Læsebogen  saa  tafveligt  Ibrøynetr  med  Stof  fil  Indøvelse  af 
(iea  regelmaassige  Formls^re;  som  Tilfaldet  -var  med  ?den  Udgave, 
er  Læreren  —  det  er  ikke  min  Erfaring ,  mén  Læreres ,  paA  hria 
padagogiske  Takt  •  jeg  ksm  stole  —  ligefrem  ibrfadt  «f  Læsebogen. 
Skulde  da  virk€Hg  9  Sider  væi^e  saa  fartige,  naar  man  ikke  antéger,  at 
brer  Stampe  .der  Staaer  i  l^æsebogen,'  skat  læses  -af  hvert  Hold 
Disciple?  Jeg  kunde  jo  sagtens,  jeg 'bar  séetStfgt  i  andre  Læse^ 
bflger,  have  opetillet  to-  pRraleiløbende  Sty'kfcer  til-  hver  Afdeling.  Men 
jeg  eynes  detvHde  være  en  Anmasselse  moé-  en  Vif  kef  ig  Lærer;  hvis 
jeg  antog  a  priori  at' kønne  indrette  en- Læsebog 'saa^edes,  at  dens 
£xeaipler.pass«de  baade  i  Antal  oglncHioid' til  saavel  det  f)?nke -som 
I  det  inaadefigie  HxfYdi-  Mig  forekommer  det,  at  jeg  i  denne  Udgave 
bar  truffe«  nogienlmidø  det  Rétté  ved  at -give  tredfe  Decfoaftion  og 
Yerballæren  en  aaadan  Ud«træliuii^,  at  baade  den  tarveligt  begavede 
Discipel  og  den  flinke  kan  skee  sin  Ret. 

4)  Det  særegne  Afsnit  om  Anomalier  i  Verballæreu 
kan  vistnok  nndvær«6(Sil4lL.20o.f).  Der  er  her  en  Flotbed  i  Ud- 
trykket, som  man  helst  gfkfoffoi  med  et 'Skul  dertl^k,"  fordi  der  let  kom- 
mer noget  Fornærmeligt  frem,  naar  man  stillier  sig  ligeoverfbr  den  og  paa- 
▼iser  dens  Beskaffenhed.«  Jeg  vil  ikke  forklare  mig  Anmelderens  Yttrmger 
ber  (og  et  Par  andre  Steder)  som  fremgaaede  af  et  utilladeligt  Haab 
om,  at  jeg  ikke-  vilde  )ibave  Tid' til  i  det  Enkelte«  at  imødégaae 
bang  Paastande;  '  og'at  fita  og  Abden*  T^lde  iade  deito  gasle  ind  af 
det  ene  Øre  og  ud<' af  det  andel-,  men  a«  de*  dtig  nok  ved  denne 
Ojeouemgang  vilde  hæilge^et  og  andet  i\xst,  som  kunde  skade  min 
Bogs  gode  Navn  og  Rygte«  ••  Men  vi)  jég  ikke  dette,  saa  staaer  kun 
den  anden  ligeøaa  ubehageKge'  SMe  hf  Diléimnaei  tilbage:  Anro.  har 
»anglet  den  Indsigt  i  den  atimeidVé  Bog  ^g  dfen  Side  af  Underviis- 
ningen,  hvorom-  den  df eieir  '  sig*^  •  der  *ene '  kfliide  berettige  ham  til 
offentlig  at  afgive  sin  M^eniiUgv  Det  e»  jo'  enhver  toogenkmd«  sag- 
kyndig bekjendt,  ^i  der  ikke  giv^  een  græsk  Læsebog,  hvori  der 
»bke  er  sfræl^^  •  efter  gjennem  m«er  éMer 'mindre  systematiske  Exemp- 
^t  at  faae  .de  saakaldte  '  »'vregelmæseige*«  Verber  -indøvede ,'  eller  at 
^r  aæppe  giVes  een  »Laeirer«  i  Græsky  der  ikk«:  veed,  at  Verbal- 
I  ^en  baade  er  -det  ^vanskeligst«*  og  >det  vigtigste  at  faae  ddligt 
^ret  iar  Disbipleiié,rkni!is  !>kkø  ethvert  Skddt  længeve  hen  i  UVider- 


150  C.  Berg. 

TiisDingen  Bkal  mangle  eahver  Sikkerhed.  Ved  den  SoDdring,  som 
er  foretaget  i  min  Grammatik  mellem  enkelte  Afvigelser  og  Classer  af 
UregelmæsBigbeder ,  er  det  blevet  muligt,  idet  alle  Specialiteter  og 
enhver  Dialectform  ere  udsondrede,  at  faae  en  Oversigt  bragt  istand^ 
der  uden  særdeles  stor  Besværlighed  kan  læres,  men  som  forai  be- 
vares nødvendigt  maa  fæstnes  gjennem  en  Række  af  Ezempler. 
Det,  der  har  forstyrret  Elskeren  af  den  anden  Udgave  af  min  Læse- 
bog eller  givet  ham  Leilighed  til  at  blotte  sin  Mangel  paa  Indsigt 
i,  hvorledes  en  jævn  og  nogenlunde  sikker  Gang  i  det  græske 
Elcmentær^Cursns.  bør  fremmes,  er  en  Feil  i  Anordningen  i  den  tid- 
ligere Udgave  af  Læsebogen,  hvorfor  Skylden  vel  tildeels  er  min. 
Men  den  græske  Formlære  har  fra  1844,  da  den  anden  Deel  ud- 
kom, gjort  saa  store  Fremskridt,  ikke  mindst  i  pædagogisk  Hen- 
seende, med  Hensyn  til  en  klar  Fordeling  af  Stoffet,  Udsondring  af 
Specialiteter  og  Samling  i  Grupper  af  det  Sammenhørende,  at  det 
vel  kan  tilgives,  at  jeg  dengang  ikke  var  istand  til  at  bringe  den 
rette  Orden  tilveie.  Da  anden  Udgave  af  1ste  Deel  udkom,  var 
endnu  saamange  Ezemplarer  tilbage  af  1ste  Udgave  af  anden  Deel, 
at  jeg  maatte  indrette  1ste  Deel  med  Hensyn  til,  hvad  der  urigtigt 
var  optaget  i  2den  Deel.  Først  da  jeg  for  lide  over  et  Aar  siden 
begyndte  paa  Bearbeidelsen  af  den  tredie  Udgave  af  1ste  Deel,  vår 
Forholdet  saaledes,  at  jeg  frit  kunde  lægge  Planen  for  begge  Dele. 
Derved  blev  det  muligt  at  henlægge  hele  det  egentlige  Elementær- 
Cursus,  d.  V.  s.  ^t  Det,  der  ligefrem  tjener  til  at  indøve  Gramma- 
tiken,  til  1ste  Deel.  Saaledes  blev  Afsnittet  om  de  »uregelmæssige« 
Verber  stillet  paa  sin  rette  Plads;  men  vel  at  mærke  ikke  overført 
ligefrem  fra  2den  Deel,  men  omordnet  og  renset  fra  alle  Enkelte- 
heder,  eaaat  kun  Hovedgrupperne  repræsenteredes  ^). 


*)  Uagtet  jeg  har  anseet  det  for  rigtigt  ikke  at  tvinge  nogen  Lærer  til  ved 
den  Maade,  hvorpaa  StofTet  i  Enkelthederne  var  fordeelt,  at  følge  een  be> 
stemt  Vei  i  sin  Underviisniog,  da  en  saadan  kun  kunde  beroe  paa  et 
subjectivt  Skjøn  fra  min  Side  og  maaskee  kunde  passe  eet  Aar,  men  ikke 
et  andet,  troer  jeg  dog  nok  at  have  en  almindelig  Anskuelse  af  den 
rette  Methode,  som  jeg  skal  tillade  mig  her  at  meddele  i  Anledning  af 
Anmelderens  Yttringer  om,  hvad  der  kan  og  ikke  kan  læses.  Jeg  vilde 
saaledes  lade  mine  Disciple  læse  omtrent  det  halve  Antal  af  Exemplerne 
indtil  Side  11  Nr.  111;  naar  j«g  var  kommen  dertil,  vilde  jeg  lade  dem 
repetere  SS.  å— 11,  saaledes  at  nogle  nye  Exempler  efter  Disciplenes 
Standpunkt  toges  med;  derefter  Stykket  111,  Tillægsord  og  Talord,  ligeledes 
kun  med  en  Deel  af  Exemplerne,  derefter  saa  godt  som  alle  Exempler  i 
Stykket  om  Stedord.  Medens  Disciplene  indførtes  i  Verballæren  efter 
Grammatiken,  vilde  jeg  tillige  lade  dem  repetere  SS.  12—20  i  Læse- 
bogen. Derefter  vilde  jeg  lade  dem  læse  Stykket  A  (SS.  20—25) 
af  Verberne,  saaledes  at  næsten  alle  de  danske  Stykker  læstes,  forat  skaffe 
dem  Sikkerhed  især  i  Udgangene,  som  lettere  læres  ved  Reprodaction,  end 
ved  de  græske  Exempler;  dernæst  oifitrent  det  Halve  af  Exemplerne  1  6 
(SS.  25—28);  men  lade  dem  aldeles  overspringe  C  (SS.  28— 30).  Endnu 
viide  jeg  ikke  lade  dem  repetere  det  Læste  af  Verballæren,  men  fortsætte 
Læsningen  af  omtrent  Halvdelen  a(  Læsebogens  Exempler  indtil  S.  36, 


GJeiunæle.  |o| 

Jeg  ksn  endelig  komme  tit  At  indrømme  Anmelderen  noget. 
Han  har  efterviist  følgende  Feil:  1)  Ojentagelse  af  to  Exempler; 
S)  at  aya&6^  og  fk^q  ere  glemte;  8)  at  XéXotmiV  (maaskee  mindre 
rigtigt)  er  sat  for  Xélovxm-^  4)  at  anXaniga,  et  Fnt.  pass.  og 
(maaskee)  ovSsiq  og  aXXoq  komme  for  tidligt;  5)  tQl{t9tQd'')7ieQW 
for  ^Tcega ;  6)  følgende  Trykfeil :  Ted  4  Ord  paa  ijq  er  sat 
wc  for  é(wq ,  ved  eet  ov  for  éovg ;  a/m/ipkoq  ngoq  for 
mf*  a.  n*,  åxatop  for  éxoctov^  5  for  30,  fiapiXtia  for  paai* 
Xsta^).  HTor  faa  og  i  det  Hele  ubetydelige  disse  Feil  end  ere,  maa 
jeg  dog   meget   beklage,    at   de   findes.      Især   Trykfeil    i   en   saa- 


jævnsides  med  Grammatiken.  Derefter  skulde  hele  det  læste  Parti  af 
Verbal  læren  repeteres,  idet  man  eftsr  Omstændighederne  tog  flere  eller 
færre  af  de  oversprungne  Exempler  med.  Disse  33  Sider  (med  de  Forbi- 
gaaelser  som  jeg  har  hentydet  til)  kan,  troer  jeg,  et  jævnt  Hold  læse 
med  5  Timer  ugentlig  i  et  halvt  Aar.  I  det  øvrige  af  Skoleaaret  skulde- 
Jæses  Stykket  G  S.  28  og  Verberne  paa  /i*  SS.  36—46,  ligeledes  med 
Forbigaaelse  af  en  Deel  af  Exemplerne.  Naar  dette  Afsnit  var  repeteret, 
skulde  den  Tid,  der  var  tilovers,  benyttes  til  at  læse  nogle  af  Smaafor- 
tællingerne  SS.  59 — 63,  saaledes  at  de  forekommende  uregelmæssige 
Verber  blot  læstes  enkeltviis.  Til  Aarsprøven  vilde  jeg  kun  lade 
Disciplene  repetere  SS.  36—46  og  hvad  de  havde  læst  af  Smaafortæl- 
llngerne,  da  baade  Nominal-  og  den  regelmæssige  Verballære  tilstræk- 
keligt kunde  styrkes  derved.  I  det  andet  Aar  vilde  jeg  dele  Underviis- 
ningen  saaledes,  at  Disciplene  i  4  ugentlige  Timer  læste  Æsops  Fabler 
og  de  mythiske  Stykker  i  et  noget  større  Omfang,  end  det  er,  som  nu 
findes  i  anden  Deel;  i  t  Time  atter  og  atter  læse  de  uregelmæssige 
Verber  i  Grammatiken  og  i  Læsebogens  1ste  Deel.  og  det  baade  de 
græske  og  danske  Stykker.  Jeg  troer  da,  at  Disciplen  med  Lethed  vilde 
kunne  i  6te  Classe  læse  2  Bøger  af  Xenophons  Anabasis  og  2  Bøger 
af  Homer. 
^)  Maaskee  vil  en  Læser  sige,  at  Anmelderen  dog  har.paaviist  enkelte  andre 
Keil  af  samme  Slags.  Ja  et  er  raskt  at  komme  med  Sigtelser,  et  andet 
at  bevise  dem.  Det  sidste  er  ulige  vanskeligere.  Saaledøs  hedder  det 
S.  140:  »Exemplet  med  j^^r«  indeholder  en  Antecipation :  a^j^OjUéV^«;  et 
andet  Sted  i  Anmeldelsen  siges  det,  at  anden  Udgave  var  fri  for  »Antecipa- 
tioner«.  Men  i  den  rare  2den  Udgave  staaer  der  S.  7  imxiifityoi.  Sagen 
er,  at  hverken  disse  to  eller  fiUkmy^  dQX<o¥  o.  1.  efter  Grammatikens 
System  ere  Anticipationer.  Jeg  regner  det  heller  ikke  for  Antecipation, 
at  der  staaer  et  nøpu  o.  I.  under  Substantivernes  Decii nation,  hvad  An- 
melderen heller  ikke  har  betragtet  saaledes,  men  conseqvent  burde  have 
gjort.  Naar  Anmeld,  siger  (S.  139L.  21),  at  der  i  Stykket  11  under  Tillægsord 
mangler  græske  Exempler  paa  aiy,  utlag^  /umeag,  saa  er  dette  at  for- 
staae  saaledes,  at  der  ikke  mangler  Stof  til  deres  Indøvelse,  men  at 
Exemplerne  ere  paa  —  Dansk  (»sorteste«,  »meest  afhold ne«,  »lykkeligste«). 
Hvad  nas  angaaer  staaer  det  vel  ikke  i  første  Stykke  af  Afsnittet  om 
Tillægsord,  men  derimod  flere  Gange  i  andet  Stykke,  og,  hvad  ^et  ikke 
burde,  S.  9.  Hvad  der  siges  om  »olympisk  Pag.  80«  maa  bero  paa 
en  Skrivfcil. 


152  C'  Betg.    Gjenmæle. 

diip.Sktrfebog.  «re  i  liøieste  Grtd  farstyireode.  Men  betænker  man,, 
afe  de.  hovedsagelig  findes  i  Ordregiitjret,  iiv.oir  vel  et  Far  Taunde  Ord 
ere.jopstillede^  thi  det  samme  Ord  ataaer  paa  .to  Steder,  betænker 
man,  at  denne  Opstilling  først  ndgjør  en  Samiing  af  smaa  AfdelJQger,  der^ 
næst  en  fortløbende  alphabetiak  Fortegnelee,  sea  troer  jeg  nok  at 
tnrde  sige,  at  der  vanskeligt  skal  visea  mig. en  Bog  af  samme  Be* 
akafiPenhed,  hrori  der  er  færre  af  dette  Slags  Feil.  Forreeten.bar  jeg 
ikke  Drifltiglied  til  at  sige ,  ait  der  ikke  skulde  findes  flere.»  skjøndt 
jeg  ved.  nu  .aMer  at  løbe  Bogen  igjennem  ikke  er  etiidt  paa  andre 
end  et  y  for.v  (S.-  8.L.  12). 

Det  havde  været  min  Pligt,  jeg  erkjender  det  nu  tilfulde,  at 
have  ledsaget  min  Læsebog  med  en  Fortale,  hvor  Forandringerne 
vare  angivne  6g  Grande  derfor  fremførte.  Men' SfertiffeD '  for  denne 
Forsømmelse  har  i  Sandheii  tsæret  alvorlig:  at  maatte .  beavare  en 
saadan  Anmeldelse« 


BiMdlBgWt 


Odysseen  fi  130—137. 

Af  «i:  E.ThaaM!m. 

'jiyrlyo*,  ov  næg  ten  &6fÅiay  dféxovaay  dnwaaij 
?  f4*  héx\  ^  iÅ*i^Qt\p('  najfiQ  å*  f/uog  dlXo&i  yccitjg, 
((xiit  o  Y*7i  ri^vfixé'  xaxoy  åé  fÅt  noXl*  dnonynp 
Vixa^itfi,  tX  X*  ttVTog  ly  tav  åno  /utir^fia  néfiif/Oi* 
<)c  yåq  TOV  naiQog  xééxa  niiao/uaty  ».  t.  X. 

Idet  jeg  staer  1  færd  med  at  besvare  Gand.  Nutzhorns  medbemærkninger 
(I  5te  aarg.  s.  53  flgg.)  til  min  behandling  af  Od.  fi  130—137  {I  4de  aarg. 
s.  95  flgg),  bedet  jeg  redaclidnen  og  læserne  undskylde,  om  jeg  kommer  til 
at  gore  mig  skyldig  i  nogle  gentagelser,  da  adskillige  af  mine- bemærkninger 
af'Cand.  Nut«horn  ere  ladet  wpaaagtcde. 

Da  jeg  skrev  'mine  indvendingef  mod  stedet,  var  det.mfg  4kkø  ubekendt, 
at  det  af  Vo&s  oversættes  saaledes:  ' 

'  Nimmer,  Ahtlrioos,  kann  Seh  -mrt  zwang  aus  dem  hause  verstossen, 
Die  mlch  gebur  und  efj!0g;'meln  vater  sel  in  der  fremde  lebend, 
oder  auch  todt.  - 

en*  oversættelse,'  hvis  urigtighed—  sattwftenhæng  o.  a.  m;  let  springer  i 
'dincne,  naar  man  iwterpungercr  derefter: 

nnt^^  d'i/Åog  alXo^i  yaitii 
'    fw«  o  y\  ?  ^é9^fjxi'     •  •  ; 

thi  subjectet  kan  il^ke  i  sanune  sætning  være  udtrjkt  forst  yed  nai^Q  if^og 
og  deri^æst^  uden  at  noget  afbrydende^  Ud,  er  kommet  Inaellein«  ved  o  yt. 
For  at^eq  saadai)  oversættelse  skulde  kunne  vg^re  tilladelig,  maatte  al^aa  o 
yi  enten  vs^re  .^deladt,  eller  ialfald  være  stUlet  l)en-  til  té^Ktixé.  Da  jeg 
troede,   at  denne  bemærkning  af  sig  selv  maatte  frembyde  sig  foi;  enhver. 


J.  E.  lliaaseo.    Odysseen  /9  130—137.  |5S 

te4t  Jeg  det  Ikte  forvMent  at  afifore  og  modteviae  Vo8l*9  fonUrael»e.  Jeg 
•sér  imUleitid  »Hi  at  jeg  hevi  bar  Ug6t  feil;  Ibi  Cand:  fAitzbstn  bar  aiaai 
ind  paa  den  samoie  vel:  »Mia  fader  lever  i  fremmede' tande »  :elåer  maaské 
bar  ban  ddr  fondet 'aln  død.«  Jag  bar  derved  .TiMidetdea. ecfariiig,  st  mån 
ake  siLal  ringeagte  oogensemhetat  •gflwn  fortallolog,  naar  dtt  gaideir  em:  ét 
fortviletsted. 

Jeg-^aiidt  Tidøre,   at  skulde  der  T»ro  jiogen  Tedniag  ^or  stedd  i  gianr 
matlsk  henseevde>  saa  maatte  »aii  interpon^ere  dettaedFåal;  . 
nar^g  ^'ifios  ifHo^å  yttitf^, 

C(oH  y  y',  ^  ti^tftjxi*  '    '      ' 

og  forstaa  det  med  ham  saaledes,  at  iari^  underforstaas  i  den  første  linje, 
og  5  i  den  anden  forstaas  =  iXrt  —  ttrt:  »Min  fader  er  andensteds  paa 
jorden,  hvad  enten  han  lever  eller  han  er  dod,«  Men  mei  denne  gram- 
matiske forstaåelse  reiste  sig  en  real  vanskelighed,  som  Cdnd.  Nntzhorn  kort 
og  correct  gengiver  saaledes,  at  det  er  besynderligt  at  sige  oni  en  afdød,  at 
han  efter  at  være  død  er  paa  et  andet  sted  af  jorden.  Denne  reale 
vanskelighed  falder  naturligvis  ganske  bort,  dersom  Cand.  Nutz- 
horns  aldeles  forskellige  grammatiske  forbindelse  af  ordene  er  den  rigtige. 
Imidlertid  udtrykker  han  sig,  som  om  der  ogsaa  mod  hans  oversættelse  var 
reist  eller  kunde  reises  en  lignende  real  indvending:  «Méd  Jeg  kan  dog  nok 
forstaa,  at  man  kan  sige,  at  Odysseus  er  døfl  1  fremmede  Ihnde.«  Et 
dette  alvorlig  tale?  og  finder  Cand.  Nutzhorn  det  virkelig  hddvencfigt  at  for- 
tælle, at  bah  kan  forstaa  det?  Ja,  thi  han  tllføier  endog  et l)evlssted  derfor: 
•Nærede  jeg  tvil,  vilde  jeg  udtrække  den  ogsaa  til  Ittentes*  ord  1,  19é: 

Hen  Qgsaa  dette  vers  finder  jeg  gaoake  forataaellgt:  nTbi  endnu  bar  Odysseos 
ikke  fondet  ain  dod  faer  paa  jorden«^  Er  det  med  nxigr  og  min  indvending, 
et  Cand.  Nutzborn  bar  fundet  det  foraodentat  anfove  og  forsvare  dette  sted? 
Ja,  thi  conclttsiooen  gælder  mig:  "De  to.  steder  forsvare  og.  forklare 
btnaaden,  saa  at  man  Ikke  er  berettiget  til  at  fork^.ste  noget  af 
dem,  bvia  de  ellers^  passe  1  4ere8  sammenhæng.«  Hvad  Cand.  Nutzhorn 
4ku)de  have. gjort,  var  at  forsvare  den  af  ham  antagne  gi;amn)atiske  forbin- 
delse, og  Uke  (jefo«  en  real  vanskel^ghetd,  som  m^d  denne  foi;bindelae  aldeles 
ikke  existerer. 

Gand. .Nuti^borns  oveninjdUgpe  forsvar  for,  at  Homer  kan  -sige,  ^t  en 
mand  «er  de.d  i  fremmede- Unde« ,  er  det  eneate.fui|daiventy  bvorpaa 
han  har  bygget  slo  ovenanforte  conc^usion:  »at  man  ikke  er  berettiget  o.  s.  v.« 
Derimed  nævner. ban  ikke  en  omstændighed*  som  jeg  gjorde  opmærksom  paa, 
at  sætningen  ^vitt  o  y*  ^  ri&yiixå  borer  til  det  episke  formelsprog,  saafremt 
flian  tor  domme  af  3  steder  ((f  U0..§37  X  464),  n^en, at  formeleo  paa  hine 
3  steder  brugtes  i  en  eonatant  forbindelse  og  betydning  ^^  medens  den  paa 
vort  sted  brugtes  paa  en  afvigende  i^aade  (hvilket  ogsaa  er  tilfældet  efter 
^and.  Nutzhorns  forstaåelse).  Fer  dem,  der  kende  det  episke  formelsprog, 
tarde  dog  denne  indvending  ikke  være  uden  al  vægt  Jeg  tillægger  nu ,  at 
lormelea  paa, vort  sted,  ligesom  paa  de  3  andre,  staar  i  spidsen  af  verset: 
den  ydre  lighed  er  fuldstændig.    .  •        .. 

Derimod  er  dot  rimeligt  nok,  at  Cand.  Nutzhorn  ikke  har  dvælet  ved  den 
af  mig  epk^atpdc  tvil,  om  ^  kunde  bruges  i  betydning  af  itu  —  étre,  da 
ban  med  sin  opfatning  ikke  bar  behoy  for  denne  betydning.     Under  min 


154  J-  E.  Thaasen. 

senere  løsning  er  hin  tvil  bleven  endnu  stærkere,  men  jeg  bar  endnu  iki^e 
kunnet  foretage  den  hele  undersogelse.  Jeg  bemærker  derfor  her  kun,  at 
Duntzer  i  sin  nys  udkomne  udgave  gaar  od  fra,  at  hin  betydning  er  umulig, 
idet  han  siger,  at  »der  savnes  et  foregaaende  om  oldtu*  Duutser  sletter 
derfor  de  to  vers  132*-133  iCtiu  —  nifåtfn^),  hvilket  jeg  ikke  kan  bifalde, 
idet  jeg  fastholder  mine  indvendinger  mod  ordene  natruf  d'i^os  aUo^« 
yaitis  (4de  aarg.  s.  95),  og  fremdeles  finder  sætningen  Ma»oy  di  ^s  noik* 
dnowéiy  o.  s.  v.  i  •nhver  henseende  fortrinlig  ( samst.  s.  99 ).  Den  reale 
indvending,  som  Duntzer  gor  mod  denne  sidste  sætning,  at  der  ikke  gaves 
medgift  ved  en  datters  forste  ægteskab,  er  ikke  bevist  og  er  vel  ogsaa  van- 
skelig at  bevise.  Det  er  heller  ikke  let  troligt,  at  udtrykkene  idyovcBat 
dvyar(ta  (fi  63)  og  idytnji^s  (iV  382)  blot  skulde  sigte  til  en  datters  andet 
ægteskab,  og  paa  det  sidstanforte  sled  maa  der  ligefrem  være  tale  om  forste. 

Cand.  Nutzhorn  fastholder  Nitzscbs  og  Fåsis  forstaaelse  af  rov  nargoi  om 
Penelopes  fader  Ikarios  af  to  gruode.  Den  forste  er  grammatisk:  »han, 
fa  de  ten:  tov  er  demonstrativt  pronomen.«  Det  er  visselig  ikke  min  ærede 
modstander  ubekendt,  at  han  her  ikke  gor  andet  end  noiagtig  at  gentage 
Nitzschs  paastand,  kun  med  udeladelse  af  Nitzschs  grund:  at  "artiklen  hos 
Homer  aldrig  betegner  det  blotte  possessivforhold.  •  Denne  grund  anforte  jeg, 
og  jeg  tror  ogsaa,  at  jeg  modbeviste  den,  idet  jeg  henviste  til  adskillige  ste- 
der, bl.  a.  jl  492,  hvor  Achilleus  begynder  at  sporge  efter  sin  son  med  tov 
naidot.  Jeg  bemærkede  derved  udtrykkelig,  at  Neoptolemos  ikke  i  det 
foregaaende  var  omtalt.  Hvorledes  vil  saa  Cand.  Nutzhorn  oversætte 
TOV  natdos?  dog  vel  ikke:  »ham,  sonnen«?  Af  de  ovrige  steder  vil  jeg 
atter  udhæve  n  149,  hvor  Telemach  betegner  sin  fader  med  rov  narkos, 
uagtet  den  forangaaende  tale  ikke  gælder  Odysseus,  men  Laertes,  saa  at  man 
ikke  kan  oversætte  >ham,  faderen«,  men  »fader«  eller  »min  fader«,  eller,  som 
vi  paa  norsk  sige,  »han  fa'er«.  Men  er  Nitzschs  grund  bevist  at  være  ubold- 
bar,  saa  tænker  jeg,  at  den  paastand,  han  bygger  derpaa,  staar  ubevist,  selv 
efterat  Cand.  Nutzhorn  har  gentaget  den  uden  nogensomhelst  grund  og  uden 
et  ord  om  min  modbemærkning  til  Nitzschs  grund.  Jeg  benegter  naturligvis 
ikke  den  i  sig  selv  ubestridelige  sætning,  at  »rov  er  demonstrativt  pronomen«; 
jeg  benegter  den  kun,  naar  man  netop  deri  vil  have  lagt,  at  tov  (i  udtryk 
som  TOV  ntijffos  f  rov  naidos),  nodvendigvis  maa  henvise  til  en  om- 
talt person. 

Cand.  Nntzhorns  anden  grund  gælder  meningen  og  lyder:  »tov  natgos 
betyder  naturlig  Penelopes  fader,  naar  der  er  tale  om  en  fader,  der  ska) 
hævne  Penelopes  bortjagelse«.  Dette  er  en  paasland,  som  Jeg  udforlig  har 
sogt  at  modbevise;  meu  Cand.  Nutzhorn,  der  viser  mig  den  opmærksombed 
at  imødegaa  mig,  g6r  det  paa  den  eiendommelige  maade,  at  han  ignorerer 
hvert  eneste  ord,  som  jeg  har  sagt.  Det  laa  vistnok  nær,  imod  min  ærede- 
modstanders  paastand  at  stille  en  anden  paastand,  der  skolde  kiiflge  accnrat 
llgesuu  naturlig.  Hen  da  dette  ikke  vilde  sdmme  sig  i  en  videnskabelig  dls<^ 
cussion,  og  jeg  allerede  engang  har  behandlet  sagen  paa  videnskabelig 
maadc,  saa  hnr  jeg  nu  kun  ét  af  to  at  gore,  enten  blot  at  henvise  til  det, 
jeg  dengang  sagde,  eller  at  forsdge  paa  at  gore  mig  end  tydeligere.  Jeg 
vælger  det  sidste.  Dersom  lov  narQog  betyder  Ikarlos,  staar  der:  »og  haardt 
bllNer  det  at  udrede  meget  gods  til  Ikarios,  i  tilfælde  af  at  jeg  selv  sender 
min  moder  bort;  thi  Ikarios  vil  tiifdie  mig  ondt«  {xaxa).  Det  onde,  som 
Ikarios  vil   tllfoie  Telemach,    maa  enten  være  det  samme,  som  er  omtalt  i 


Odysseen  p  130—137.  |55 

det  foregaaende  (altsaa  at  han  vil  bringe  ham  til  at  betale\,  eller  noget  der- 
fra forskelligt.  |len  det  samme  kan  det  ikke  være;  thi  det  almindelige  kao 
ikke  foles  som  nærmere  udvikling  til  det  specielle.  Telemach  kunde  vel  siger 
»jeg  vil  lide  ondt  af  Ikarlos;  Jeg  vil  nemlig  komme  til  at  betale  ham  meget* ^ 
men  ikke  omvendt:  »jeg  vil  komme  til  at  betitle  ham  meget,  Jeg  vil  nemlig 
lide  ondt  af  ham«.  Da  jeg  skrev  mine  bemærkninger,  gik  jeg  derfor  ud  fra, 
at  lagen  vilde  forstaa  xutxa  om  den  i  det  foregaaende  omtalte  betaling,  men 
om  en  ny  slags  hævn,  som  Ikarios  vilde  tilfoie  Telemach,  og  s6gte  at  godt- 
gore,  al  det  heller  ikke  kunde  forstaas  saaledes.  Til  det,  jeg  1  den  anled« 
Ding  anforte  (4de  aarg.  nederst  s.  98  og  s.  99),  har  Jeg  (ntet  at  tilfoie;  Jeg 
tillader  mig  blot  at  gore  opmærksom  paa  partiklen  ynq  og  citatet  at 
Illadens  9de  bog. 

Til  slutning  havde  jeg  en  længere  bemærkning  til  belysning  af  det  hele 
sted.  Jeg  bar  maaske  forudsat  for  meget,  ved  ikke  udtrykkelig  at  tilf6le,  at 
ogsaa  denne  maatte  forstaas  som  en  modgrund  mod  de  to  halvvers.  Jeg  t5r 
derfor  maaske  her  bede  den  velvillige  læser  at  tilfoie  folgende  slutningsord  r 
De  indskudte'  to  balvvers  skæmme  stedet  ganske,  og  gore 
det  navDlig  utydeligt,  at  yaq  henviser  til  den  forste  sætning 
alene  *). 

Da  den  af  Caud.  Nutzhorn  antagne  forbindelse  —  nai^q  ifioi  (uiét 
o  Yf  —  er  grammatisk  umulig,  torde  det  være  mindre  nodvendigt  at  omtale 
bans  derpaa  byggede  forstaaelse  af  det  hele  sted.  Men  da  jeg  dog  vilde  be- 
breide  mig  det  som  en  uhoflighed,  om  Jeg  forbigik  noget  væsentligt  af  det,, 
som  Cand.  Nutzhorn  har  vist  mig  den  opmærksombed  at  anfore  mod  mig, 
sl^al  jeg,  uanset  grundlaget  for  forslaaelsen ,  soge  at  belyse  denne  for- 
staaelse selv. 

•Oversættelsen«  af  v.  131  flg.  lyder:  »Hun  har  jo  fodt  mig,  og  hun  har 
opfostret  mig,  medens  min  fader  lever')  i  Qerne  lande  eller  ogsaa  der 
har  fundet  sin  dod.« 

Og  »meningen«  heraf  er  den:  »Min  moder  har  fodt  mig,  og  hun  har 
opfostret  mig,  medens  min  fader  har  levet')  i  fremmede  lande  (eller  maaske 
eodog  er  død  der  borte),  saa  meget  mere  skylder  jeg  hende  o  s.  v.« 

Jeg  tilstaar,  at  jeg  efter  dette  er  bleven  tvilsom,  om  C«'«*  skal  betyde 
lever,  eller  det  skal  betyde  hur  levet,  og  at  jeg  ikke  rigtig  véd,  om  jeg 
siial  holde  mig  til  •oversættelsen«  elier  til  »meningen«.  Da  det  imidlertid 
fremgaar  af  en  længere  udvikling  hos  Cand.  Nutzhorn  om  bibestemmel- 
seus  ^parataktiske)  tilfoielse  ved  hjælp  af  dé  hos  Homer'),  at  han 
Me  vil  have  medens  opfattet  i  betydning  af  men  (han  gor  nemlig  netop 
gældende,  at  cTi,  men,  her  maa  oversættes  medens),   og  det  altsaa  maa 


')  Med  det  samme  maa  det  være  mig  tilladt  at  bemærke,  at  jeg  nu  skulde, 
onske  bemærkningen  om  zeugma  4  aarg.  s.  103  (notens  4  sidste  linjer) 
udeladt. 

'i  Udhævelserne  tilhore  mig. 

'i  Jeg  benytter  her  en  almindelig  betegnelse  af  fiåumlein,  som  i  sine 
■Untersuchungen  Ober  griechische  partikelu«  s.  97  har  behandlet 
phænonienet.  Flere  Interessante  special-tilfælde  lindes  behandlede  hos 
Cand.  Nutzhorn.  Nogle  bemærkninger  dertil  undertrykker  jeg,  da  den 
hele  afhandling  efter  min  formening  for  det  omtvistede  sted  af  Odysseen 
hverken  gor  fra  eller  Ul. 


1$^  J.  £.  Thanaen. 

forstaas  om  Yirkelig'  aamtidighed,  og  da  eohver  tvil  om' denne  samtidig- 
lied  hæves  ved  det  sidste  »aldeles  parailele«  ejiexnpel  mesd  boafdiede  over- 
««ttei6e,  -*-  saa  bekender  jeg,  at  jeg  finder  voverstBttelsen«  (»bon  har  op- 
fostret mig,  medens  mio  fader  lever  i  Qerne  lande«)  meningslds,  og 
IjSg  tor  <  med.  saa  meget  større  tryghed  udtale  en  saadan  anskuelse »  som 
Cand.  Nutshorn  selv,  da  han  skulde  give  stedets  mening,  phidseltg  fandt 
sig.befoiet  tU  at  sige  har  levet.  Jeg  holder  mig  saaledes  tiX  »meningens 
og  antager,  at  Mtt  paa  dette  sted  er'  at  forstaa  om  fortiden.  Men  det  havde 
da  været  at  onske,  at  Cand.  Nut^orn  havde  fundet  sig  ØDranlediget  til  at 
anfore  iaUsld  ét  overensstemmende  tilfælde,  samt  derhos  at  forklare,  hvorledes 
imidlertid  té^ynxs  (som  er  den  ligefremme  modsatnlag  til  Coo§t^  og 
er  sat  i  ligefrem  modsætning  dertil)  alligevel  har  kunnet  beholde  sin  egent- 
lige tidsbetydning.  Det  kunde  vel  ogsaa  forlanges,  at  der  skulde  »eere  taget 
hensyn  tU  formelens  betydning  paa  de  tre  ovrige  steder,  hver  den  fnrekom- 
fner.  '  Cand.  Nutzfaborn' anforer  vistnok  é^  sted,  som  skal  være  »aldeles 
parallelt  med  vort«,  nemlig  ^'312—313: 

17  ov  ral»/Sy  ds  ro  naQoi^u  ixti^iti  nåXka  moI  kfS-lti 
TPrifiat'  ^fåéy  fivifiifi^tq^  iyt^  d'in  rtjnéQt  tja; 

m,eni  b,egge  sætninger  staa  her  i  præteritum,  den  sidste  er  ikke  sat  i  præ- 
sens. I  hint  præsens  fandt  jeg  (4de  aarg.  s.  96:  »hans  nuværende  uvisse 
skæbne«)  en  væsentlig  modgrund  mod  den  af  Cand.  Nutzhorn  senere  antagne 
grammatiske  forstaaelse,  og  finder  den  ikke  svækket  derved,  at  Cand.  Nutzhorn 
stiltiende  har  gengivet  meningen  med  præteritum. 

Til  forklaring  af  de  to  sammenligninger  T374flgg.  fremsætter  Cand.  Nutz- 
horn til  slutning  den  formodning  —  om  jeg  tor  bruge  et  saa  svagt  udtryk  — 
at  naar  Homer  fortæller  om  et  skjold,  »hvorfra  der  langt  hen  stod  et  skin 
soni  af  maanen«,  saa  har  han  ikke  tænkt  paa  den  blege  maane,  men  paa 
den  rode,  saadan  soni  man  sér  den  paa  havet,  naar  dep  hæver  sig  bag 
fjeldet.  Da  imidlertid  intet  tilfoiet  ord  antyder  enten  farve  eller  situation,  og 
iltsaa  maanens  rode  farve  f5rst  kan  sluttes  af  den  cfterfolgende  sammen- 
ligning med  ilden  paa  fjeldet,  der  ses  af  somændene  paa  havet,  saa  vil  vist 
Cand.  Nutzhorn  selv  ved  nærmere  overveielse  finde,  at  ingen  læser  af  sig 
selv  vil  komme  til  denne  forestilling,  med  mindre  han  specielt  bestræber  sig 
for  at  forene  de  to  sammenligninger.  Og  i  dette  tilfælde  vil  han  ogsaa 
forst  komme  til  den  efter  at  have  læst  den  anden  sammenligning 
med  ilden,  der  , noder  ham  til  igen  at  gaa  tilbage  til  den  forste  sammen- 
ligning for  der  at  corrlgere  sin  oprindelige  forestilling.  Jeg  forblgaar  det 
Ossiånske  vers,  da  det  vel  neppe  har  været  meningen  at  anfore  det  som  bevis. 

Den  skarpe  irettesættelse,  som  Cand.  Nutzhorn  i  anledning  af  mine  be- 
mærkninger til  Homer  i  de  samme  slutningsord  tildeler  philologeme  i  almin- 
delighed med  G.  Hermann  i  spidsen,  at  »Homers  text  betragtes  som 
herreiost  land,  hvor  man  frit. kan  gaa  paa  jagt  efter  interpola- 
tioner og  rhapsodetilsætninger« ,  er  muligvis  fortjent,  jeg  afgor  intet 
derom.  Men  i  ethvert  tilfælde  vilde  den  paa  dette  sted  have  gjort  en  sldrre 
virkning,  dersom  den^  der  udtalte  den,  havde  været  Itgessa  skarp,  da  det 
gjaldt  at  imodegaa  grunde  og  fremsætte  en  selvstændig  forklaring.  Der 
kunde  maaske  være  nogen,  som  vilde  gengælde  en  saadan  irettesættelse  med 
en  ligesaa  overlegen  l>emærkniog  om  dem,  der  bestjemt  fastholde  texten 
saadan  som  den  nu  engang  er  bleven  os  overleveret    Men  jeg  indser  ikke. 


Odysseen  ^  UO— ^187.  j|^^ 

hvortil  saidant  «kukl6  .tjene.  Jeg  UBnker,  aifin  -gftr  bedst  i  al  indrQiome  en«> 
hver  uodersogeisens  fribed,  selv  om  imdersdgelaen  skulde  fore  i  modsat  reC" 
ning  af  deime  eller  bin  forudfalted«  menifig.  Hvad  der  tUaidat  skal  briage 
sandbeden  freBi>  er  grundenes  vmgt*;.og!  der. spørges  ikke  eftcur,  bvem  der  bar 
brugt  de  sUerkeste  udtryk  om  iQodstamderne. 


Besvarelser  paa  Opgaverne  i  forrige  H«fle. 


A.   firøske  Opgaver. 

TI  Besvarelser  ere  blevne  Bedaktionen  tilsepdte  i  Anledning  af  de  kour 
jektural kritiske  Opgav^r^  søm  .Kon<ereiitsra^.d  Madvig  fremsatte  i  forrige  Hefte 
af  dette  Tidskrift.  Tre  af  disse,  den  ene  fra  •Semibarb^vu*« .  i  ,Qhri«tiania, 
den  anden  fra  Adjupkt  Bang  i  Bønne. og.  den  tredie  frj^^AflJunkt, Bøggild  i 
Horsens  omfatte  aiie  Opgaverne ;  medei>s  de  andre  syv  sanitiige  give  Løsningen 
til  det  langt  overveiende  Anjtal. af  defn;  disse  Besvarelser  ^e  indsendte  af 
Studenterne  Christensen,  Hauch  o^g  Wimmer.  i  Kjøbenhavns  af  Candidatus 
pbilologlse  y'..VQss^,  Bestyrer  for  Borgerskolen  i  Frederikstad  i  Norge, ..af  C^i.t 
C    E.  P.  ogJ.  E.  W. 

Opgaven  Nr.  1  har  Madvig  tænkt  sig  løst  saaledes,  at  .der  skulde  læses 
xalXtøw^  xtvrtx^wiTaw*  .  Oen  er  løst  af  4  af  Indsenderne  (Bang,  Bøggild, 
J.  E.  W.  og  Semibarbarus) .  hvoraf  de  3  foreslaa^e  det  .Samme  som  Madvig, 
den  4de  (Bang)  vil  læse  xtvKttayoirarf.  Bøggild  har  imidlertid  været  J  fi^p![ 
Tvivl,  om  fvnx^ogj  der  i  Almjoøelighed  betyder:  øvet  i  Kunst,  kuaistliacrdig, 
virkelig  kan  bruges  =.  fvi^yp,To(^  saaledes  som  det  maaj^te  være  Tiifækle^, 
naar  der  skulde  læses  xtvTij^vfowra,  Han  vilde  foretrække  x^vtf^ywrcevp 
(sideordnet  med  Ij^cum,  medens  ;xii(Jlili<rm  stod  snbs&antivis^).  hvis  det  blot  gik 
an  at  tillægge  Priamos  dette  Epitheton.  Semibarbarus  mener,  at  det  ingen 
Vanskeligbed  vil  have  at  bruge  iunxyog  i  passiv  Betydning^  ifølge  den  Maade, 
hvorpaa  det  er,  sapnmensat,  lige^pnx  |nan  bruger  tvkoyoi  eller  artificioem 
baade  i  aktiy  q^  i^  passiv  Betydni^ig. 

Ved  i\r.  2  yi)  Madvig  læse  ^iféla  .d'^év/teQ^s^  og  deri  samstemme  alle 
de  S  Indsendere,  der  have  løst  d^nne  Opgave  (Semibarbai;!^^.  Bang,  Bøggild, 
Christensen,  Hauch,  Wimmer,  C   J>  og  C.  E.  P.)- 

I  Nr.  8  retter  Madvig  Ba>j^ff»(  tif  fff/«r/rr»;,8aaledea  oi|sa{i  d,a8  j[i\d^endere, 
der  havde  løst  den  foregaaende  Opgave.,  og  desuden  Voss.  , 

Ved  Nr.  4  læser  Madvig  f^oft^ay  /i'€/f»  og  henviser  ^11  sin  græske  Syn- 
Ui,  2.  179.  Saaledes  løser  o^&aa  Bang  Opgaveir  og  henviser  til  de  i  Papes 
Lexjkon  under  f/ai  citerede  Steder  Hesiod.  Opera  v.  42  og  Euripides  s  Medea 
V.  33.  Bøggild  og  Christensefi,  .forfal.!^fie.^fr^gWo^(u,  den  Sidste,  idet  haii 
henviser, til  Madv.  Gr.  Synfjix.|  27,  medens  Hauch  foreaiaaer  ^'^^a^m  jue 
éél,  .ogi. .E.  .W^  nfåyt^a  f*l,dti,  ^,Sefl[>ibarbaru»  bemærker  .Følgpndev  onv 
Opgaven:  Den  af  Madvig  .krævede  Mening  kan  man  mulig  faaet  frem  ved  at 
læse  »^n^y,  M'^Hf^**  ^^^  i*8  'tt«a  tilataae ,,  at  ieg  ikke  har  l^unnet  overtyde, 
ipig  om,  at  den  almindelige  Text  > er  meningsløs,  og  at' den  Tanke,  so^^ 
Madvig  vil  have  udtrykt,  er  den  eneste  rimelige;  i  Haab  om  videre  Belærelse 


156  Besvarelser  paa  Opgaverne  i  forrige  Hefte. 

vover  Jeg  at  tilfoie  min  Forstaaelse.  Førat  siger  Agamemnoo:  Det  er  for- 
fterdelfgt  fbr  mig  at  vove  (udføre)  dette;  herefter  følger  Ingen  Begrundelse, 
thi  det  er  natiirligt,  at  Agamemnon,  naar  han,  som  han  selv  siger  (v.  1256), 
elgker  sine  Børn,  gyser  for  at  offre  Iphigenia.  Han  vedbliver:  »men  ogsaa 
forfærdeligt  ikke  at  vove  dette«;  hertlT  alntter  sig  Grunden:  »tht  dette  (det, 
som  det  her  gjælder  nemlig  at  offre  Iphigenia)  bør  jeggjøre;  Agamemnon  føler, 
at  det  er  hans  Pligt  at  offre  sin  Datter,  og  derfor  er  han  ogsaa  ræd  for  ikke 
at  gjøre  dette;  i  det  Følgende  udvikler  han  videre,  hvilket  Ansvar  han  paa- 
drager sig  ved  Undladelsen  af  Offringen.  Rigtignok  bliver  det  paafaldende, 
at  der  i  1258  ataaer  tovto^  medens  den  fonegaaende  Unie  bar  waSta, 

Nr.  5  haVe  9  Indsendere  løst  (Ba'hg,  Bøggild,  Christensen,  Hauch,  Semi- 
barbarus,  Voss,  Wimmer,  C.  J.  og  C.  E.  P.),  og  Alle  foreslaae  ligesom  Mad- 
vig at  læse:  rovi^'oga,  ,     , 

Nr.  6  er  af  9  Indsendere  (Bang,  Bøggild,  Christensen,  Hauch,  Semibar- 
barus,  Voss,  C  J.,  G.  E.  P.  og  J.  E.  W.)  iøst,  saaledes  som  Madvig  har 
tænkt  sig  det;  de  foreslaae  txacroi  f^,  éXiyok  ål  åixa;  nogle  Enkelte  dog 
uden  di  foran  diica,  Madvig  bemærker,  at  der  ogsaa  kan  have  staaet  et  xal 
imellem  då  og  dilxtt.  Efter  hvad  Bang  anfører  er  denne  Rettelse  (o:  uden  då) 
allerede  foreslaaet  af  Sintenis  i  hans  Udgave  af  Plutarchs  vitæ.  Fortalen  til 
5le  Bind  p.  V,  1.     Wimmer  foreslaaer  is  oXiyoy, 

Ved  Nr.  7  læse  7  Indsendere  (Bang,  Bøggild,  Christensen,  Hauch,  Semi- 
barbarus,  Voss  og  J.  E.  yV.)  ligesom  Madvig  dyamq^vxos  liji  ntdtttdoi. 
Semibarbaros  bemærker,  at  han  først  havde  tænkt  paa  at  læse  nkaxos, 
men  at  han  antager,  dette  Ord  i  f  etydn ingen  Slette  mere  tilhører  Digter- 
sproget og  desuden  fjerner  sig  lidt  mere  fra  Haand skrifternes  Spor  Wimmer 
foreslaaer  dette  Ord,  idet  han  henviser  til  Soph.  AJas  1220;  C.  E.  P.  tJc 
ifiélffg  (scil.  yrji). 

Om  Nr.  8.  a.  have  Indsenderne  været  temmelig  uenige.  Den  Læsemaade, 
Madvig  antager  for  rigtig,  nemlig  at  læse  nrotoviny,  er  kun  foreslaaet  af 
Wimmer;  derimod  ville  Bøggild,  J.  E.  W.  og  Voss  læse  noyoSat  (trans.). 
Semibarbarus    og   G.    E.    P:    mi^dvffty,    medens   G.    i.    foreslaaer    ^niovtfi 

(af  ^YTftOOl). 

Ved  Nr.  8.  b.  foreslaae  Bang,  Bøggild,  Christensen  og  Wimmer  det 
Samme  som  Madvig,  nemlig  at  læse  f7ro*7o;  men  den  Første  tllføier,  at  han 
har  nogen  Tvivl ,  da  han  ikke  finder,  at  det  er  nogen  let  Bettelse  af  Haand- 
skrifternes  Læsemaade.  Christensen  er  1  Tvivl,  om  der  maaskee  ikke  kan 
have  staaet  Inoiyro  (cfr  Madv.  Or  Synl.  §  t  a.  Anm.  i),  og  denne  Læse- 
maade er  ogsaa  foreslaaet  af  Voss.  Semibarbarus  foreslaaer  men  med 
Tvivl  inianotTo,  J.  E.  W.  ftrnotro  og  C.  J.  xtiXoiro. 

Om  Nr.  9  har  der  været  Eensfemmighed,  idet  alle  9  Indsendere,  der 
have  løst  denne  Opgave  (Bang,  Bøggild,  Christensen,  Hauch,  Semibar- 
barus,   Wimmer,  C.  J.,  G.  E.  P.  og  J.  E.  W.)  læse  ligesom  Madvig  ayndo^åi  di. 

Nr  10  er  løst  af  6  Indsendere  (Bang,  Bøggild,  Christensen,  Hauch,  Semi- 
barbarus og  C.  J),  der  hlle  læse  filofittf^ijifoyras  ligesom  Madvig. 

Nr.  1 1  havde  Madvig  tænkt  sig  løst  saaledes,  at  der  skulde  læses  Jvfiai9ov 
Xtti  naywxiov^  idet  han  tllføier:  dm  Havjaxittg  eller  Ttaytaxvas  see  Cluv. 
Slcilia  ant.  Fortolkerne  til  Tirg.  Æn.  III,  689.  Denne  Læsemaade  er  ogsaa 
foreslaaet  af  6ang,  Semibarbarus  og  C.  E.  P.  Bang  henviser'  med  Hensyn 
til    det   sidste  Flodnavn   til  Thiicyd,  VI,  4.     Den   første  Deel  af  Læsemaaden 


BfliTirøiåer  paa  Opgaverne  i  lonige!  HaM.  |;^9 

I 

2vfMtti999  er  ogaati  fmidet  af  Andre  (Christensen;  Hanch,  Voss  og  Wianmer) ; 
men  som  det  andet  Flodnav«  tænker  Ghristenaen  sig  t^^jai^ivc  (of.  StraboVl, 
p.  272  og  Thak;  \h  50);  Hanch  er  i  Tvivl,  om  hvilket  Navn  der  sfcal  sta^e. 
og  tænker  nærmest  paa  Ud^alfov,  sKjøndt  det  Mike  tiUredsstiller  ham ;  Wim* 
Aer  foreslaaer  JfåéPtirawt  medens  Voei's  Rettelse  indskranfcer  sig  ttl  det 
føfste  Fiodnav«n,  Boggild  bemærker«  om  Opgaveh ,  at  ban  ikke  kjender  de 
loiule  Korheld  tilatrslEåeilgt  til  med  nogen  Sikkerhed  at  kvnne  leae  den; 
ffleo  ved  at  dfteraee  Bergs  Kaart  over  ftalien,   er  han   korarmet  til  at  tamke 

.  sig  Huliglieden  af,  Ht  der  kunde  have  staaet  (rtiy  té)  evnX^éyrmtt  uai  nifmp 
tttio^^trwmi^  x;  r.  A. 

Nr.  12  er  af  7  Indsendere  (Bang,  Christensen,  Råttcb,  Semibarberus> 
Voss,  WtmiÉer  og  J.,  E.  W.)  løst  saoledes,  at  de'  læse  tS  ffgi  Fopytt/miXié^ 
den  samme  Læsemaade,  Madvig  foreslaaer.  G  E.  PL  vil  læse  nt^  /Vieya}BifÅ|| 
og  G.  J:  TtiBQa  ropyiifi^lfi  Bøggild  foreslaaer  wwf  n$Qi  ra»f»  Hwakifffdiifftoy* 

B.  Latioske  Oliver. 

I  OmNr.  I  have  alle  Indsendere;  der  have  løst  den  (Bang,  Bøggild,  Haoch, 

Semibarbarus,    Voss,   Wimmer  og  C.  I.)   været   enige,   og  de  viHe  ligesom 

I     Madvig  læse  Sése  avet. 

!  Ved  Nr.  2   er   den  Læsemaade,    Madvig'  anseer  for  rigtig,    foreelaaet  af 

Blndsendere  (Bang,  Bøggild,  Christensen,  Semibåthams,  Voss,  Wimmer,  €.1, 
C.  E.  P.  og  i.  £•  W.);  •g  der  skal  derfter  læser  tv/e^a  mora,  Christensen 
tsiilier  sig  tillige  Muligheden  af,  at  der  kunde  have  staaet  refottu  Haoeh 
Isser  Ungtui  fire  remera. 

Den  tredie  Opgave  havde  Madvig  tasftki.  sig  kssl  aaaiades,   at   der  sknlde 

i    lesey  pro  re* -tndi^andø,  eii  Læsemaade,    hvormed   Ingpen   af  Indsendernes 

I  Lssninger  ganske  stemmer.  Wimmer,  Bøggild  og  J.  B.  W.  læse  pro  re- 
mdignate,  de  to  Sidste  med  Tilføielse  af,  at  moUgnate  da  skal  tages'  i  passiv 
Betydning.  Bang  er  I^Tvivt  om  der  skal  læses  pro  re  (efter  For^eneste)  eller 
per  mé  indignate.  Christensen  og  Semibarbarus  foreslaae  prof  mi  eiai$ 
indifftuUe,  den  Sidste  idet  han  tilføier  at  mi  da  skal  tages  =3=  mihi  =s  «  me  og 
méignaU  i  paasiv  Betydning.  C.  E^  P.  vil  forklave  den  almindelige  Læse- 
maade saaledes,  at  pro  me  skal  tages  «s  pro  mea  pérte:  O  Da,  ov«r  hvem  jeg 
for  raln  Deel  aldtfg  har  harmet  mig  nok ,  '  eller  ts=s  efter  min  Bedkaffenhed; 
efter  min  Tilstand,  i  Forhold  til  den  Nød,  Du  volder  mig. 

Ved  Nr«  4  have  5  uf  Indsenderne  (Bøggild,  Christensen,  Semifoarbarus, 
Wimmer  og  C.  J.V  foreslaaet  at  læse  beUesj  hv'iktn  Læsemaade. Madvjgogeaa 
anseer  for  den  rette.  C.  E.  P.  vil  læse:  si  valeas,  og  Bang  ti  vaUes,  idet 
han  som  Paralleisteder  henviser  til  Juvenal  8,  247—248  og  Tao.  HiSt.  4,  26. 
Nr  5  er  besvaret  af  alle  10  Indsendere  og  det  paa  den  Maade,  ogsaa 
Madvig  foreslaaer;  der  skal  da  læses  eesMtenit,  Semibarbarus  føler  sig 
imidlertid  ikke  tilfredsstillet  derved. 

Den  6te  Opgave  er  af  Bang,  Bøggild,  Christensen,  Hauch,  Wimmer. 
C.  E.  P.  og  C.  J.  løst  saaledes,  at  de  ville  læse  Priamin  eller  Priameia-, 
Semibarbarus  og  J.  E  W.  foreslaae  Priam^,  Madvig  er  enig  med  de  to 
Kidste  Indsendere  og  han  bemærker,  at  Friamei  skal  læses  i  tre  Stavelser 
Kgesom  NerS  i  to  af  Nereis  hos  Statius  Achill.  JL  527,  jvnf.  Orphei  o  s.  v.  /^^«^ 
Der  tænkes  ved  dette  Navn  naturligvUs  paa  Cassandra. 


'^ 


<1;60  ItestBrelter  paa  Opgaverne  i  forrig«  Heft«. 

Nf.  7  hive  Bang,  OUristensen,  SemibarbarUB,  Vobs»  Wimmer,- €.  i.  6g 
J:  B.  W.  løst  sMledfls;  at  de  tese  proåUoreé  vtndieém,  en  Læsemaade^  Mad- 
vig  ansøer  for  den  rotte.  Bøggild  og  Hanch  rette  paa  samine  Maade,  men 
indskyde  et  m  forafi  pradkét^s,  '       ' 

Nt.  8  tænker  Madvig  sig  l«at  saaledes^  at  der  skal  («m%  »remm  fudUata 
frum  aiuetorUtu)  etc;  en  Løsning.  Ingen  af  Indsemt^ne  har  føøealaeet. 
Vaéentlig  steraoier  ianidlertld^  Semkbarbarus  med  Madvig,  naar  han  efter 
først  at  tidvie  erkterøt,  at  <han  giver  sig.  paa  Maaiie  ng  Unaade  ligøøvérfor  Op^ 
HKøvan,  derpaa^-tilfeier:  Eller  før  jeg  nævne  røigen((9e  tøse  Indfald;  Skolde  der 
I  reåtum  judieata  stikke  rerum  judieatarum  8ainetita»%  Ben  Oa»lssnd^lied> 
at  bøgge  de  paa  hiÉhndcn  følgende  Ord  indeholdt  Suvelsøn  te,  kønde  have 
.beviiket,  st  •  saøgbdtsom  héie  Ordet  éonatttøa  faldt  ud.  /  Bang  teær  r^rwn 
féfpkalmirA  pidicia,  idet  hhn  tænker  ^slg  Ordet  eapkaimm  ndfaldet  (efr.  Beg. 
af  tapt  ^),  Bøggild  rerum /Mdtciay  ChT\9itti9en  freøpm  judMa-j  Hauch  nBcU" 
pereUorum  judieata^  C.  E.  P.  rerum  judicahim  og  J.  E.  W.  re«  tum  judicato!. 

Den  9de  Opgave  er  af  8  lndsei|d^ve.O.{yig,<|Bøggiid,  Christensen,  Hauch, 
•  Semibarbaras«,  Voss,  G.  E.  P.  og  J.  E.  W.)  løst  saaledes,  at  der  foreslaaes 
læst  enfien  alåore  eller  ojtlørø;  Madvig  læser  dkore,  og  sætter  alitare  tii 
i  Parenthes.  Wimmer  har  tænkt  sig ,  ai  der  havde  ataaet  procwatore 
rcfr.  CIc.  de  orat.  1,  58,  249). 

Ved  Nr.  10.  a.  læse  Bang,  Ghrislensen,  Hatiefa,  Semibarbaras  (m^  C.  J. 
ligeaom  Madvig  »i  videtwr  Hki^  Voss  det  S^smme,  blot  med  et  ne  indskudt 
foran  videtur;  i.  E.  W.  læser  n  ^d  videtm-  tibi;  Bøggild  og  G.  E.  P.  mcut 
wwettér  not.  ■*  -  ' 

Nr.  to.  b.  er  løst  af  alle  Indsendere,  og  det  paa  samme  Naade,  Madvig 
føreslaaerl  nemlig  saaledeS;  at  der  læses  eo  téndit 

Mr.  10.  t.  vilbe  Bang»  Bøggild,  Ghristensen,  Hanch,  Semibarbarus,  Wim* 
mer,  G.  B.  P.  og  L  B.  W.  ligesom  Madvig  læse  quid  amet;  -G.  i.  foreslaai^r 
fuid  9it  eller  jttidnam  tit 

.  Nr.  11  er  løst  af  alle  Indsenderne  undtagen  af  G.  J.,  og  det  paa  samme 
Maadé,  Madvig  har  tænkt  n\^  den  løst.  nemlig  saaledes,  at  der  skal  læses 
vnimfitw.   - 

Ogsaa  om  12.  a.  har  der  været  fuldstændig  Enighed  hos  de  9  Indsendere, 
der . hare  iøst  den- (Bang,  Bøggild,  Ghrtstensen,  Hauch,  Semibafrbarus,  Wim- 
ilier,  G.  E.  P.,  G.  J.  og  J.  E.  W.),  de  mene  ligesom  Madvig,  at  der  skal 
læses  guod. 

12.  b.  er  løst  af  de  samme  9  Indsendere;  de  8  af  dem  læse  ligesom 
Madvig  prqfici  ibe  adfeeih,' åtn  Ode  (G.  J.)  profici  m«  additU* 


Daniæ 
Regem  suum  augustissiroum 

FredericnmTII  mortnnm 

pie  lugenti. 


Civid  ferunt  crebros  gemitus  volantes 
Per  fretum  sensim  Zephyri?  Propinqvæ 
Daniæ  —  qvæso    ~   qvid  in  hoc  acerbi 
Accidit  ævo? 

Exstat  immensus  dolor.    En^  amatus 
Rex  repentine  moritur;  manuqve 
Labitur  sceptrum,  qvod  amore  ductum 
Struxit  amorem. 

Hine  ferunt  tristes  gemitus  ad  oras 
Per  fretum  nostras  Zephyri.    Gementis 
Daniæ  toto  dolet  universa 
Natio  corde. 

Tota,  si  posset,  comes  esse  vellet 
Funeri  Regis.    Per  agros,  per  urbes 
Consonæ  voces  —  »bone  Rex,  valeto«  — 
Nube  feruntur. 

Terminos  regni  dolor  ille  transit. 
Jam  fretum  transit.    Soror  et  sororis 
Daniæ  luctu  simul  ipsa  luget 
Svecia  concors. 


TMikr.  for  Thilol.  of  Pcdif.  Y.  1 1 


En,  suum  qvantis  studiis  honorant 
Principem  Dani !   Decus  est  utrisqve, 
Mortuo  Regi,  populoqve  serta 
Pulchra  ferenti. 

Vixerat  mire  popularis  usqve; 
Vixerat  dives  bonitatis  auro; 
Gesserat  summis  simul  infimisqve 
Peetus  amicum. 

Patriam,  sedes  patrias  amavit, 
Insulam  bellam  Gefionis,  atqve 
Ceteras  partes.    Voluit  salutem 
Omnibus  æqvam. 

At  fremunt  hostes;  vehementer  urgent; 
Invident  paeem  populo  dolenti. 
Unda  fert  undam,  tumor  et  tumorem 
Prorsus  inanem. 

Nesciunt,  qvare  strcpitent  minaces. 
Suscitare  ignem  tamen  haud  verentur 
Ebrii.    Num  qvid  sapient,  per  orbem 
Igne  voluto? 

Scandici  rebus  populi  molestis 
Usqve  stent  junctis  animis;  amorqve 
Inde  fraternus  struat  inter  ambo 
Litora  pontem. 

Te  —  precor  —  te,  gens  generosa,  servet, 

Qvi  regit  terras  hominumqve  fata; 

Detqve  Victoris  tibi  Waldemari 

Vincere  signo. 

A,  Bedner, 

Svecigena. 


I6S 


On  Epikhams  Li?. 

(Brudstykke  af  et  større  Arbeide.) 
Af  A.  O.  F.  léOrenz. 


D. 


L 

hf  fattedes  i  Oldtiden  ikke  Skrifter,  som  handlede  om 
Gpikharms  Liv  og  Virken.  Saaledes  havde  Neanthes  fra 
Kyzikos,  en  Rhetor  og  Historieskriver,  der  levede  under  Attalos  I, 
biandt  sine  talrige  Værker  ogsaa  efterladt  et  neql  ivdo^v 
QvdQdav,  hvori  han  havde  omtalt  Epikharm  (Steph.  Byz.  s.  v. 
KgdtfTog^  see  nedenfor);  Tyrannen  Di  o  ny  sios  den  Yngre  havde 
skrevet  negl  twp  no^ijfAdtæp  'EnixdgfAOv  (Suid.  s.  v.  Jtopv(Ttog)] 
og  eo  vis  Alkimos  havde  forsøgt  at  udlede  platoniske  Dogmer 
af  Læresætninger,  som  stode  i  Epikharms  Komoedier:  Diog. 
Laert.  3,  1 2,  9 :  IloXXå  då  xal  nag'  ^En^xdgfAOV  tov  xæfnaåænotov 
ngoffcixpéXfiTaå  (o  Uldjcov),  tå  nléPfta  fåetaygdtpagy  ma&d  (ffi^iV 
'Akxifåog  ip  totg  ngog  ^AfkVPtav^  å  itftt  téttaga,  sp&a  xal  iv 
m  ngoittp  q>^at  tavta*  »øaipstai  åé  xal  IlXdtcåP  nokket  icøi 
tmxdgfAov  kéyæv'  axsntéop  då.*  Nu  følger  en  Række  Exempler, 
tilsidst  (g  17)  hedder  det:  xål  tavia  fjtep  xai  td  toiavta  å$d 
tm  tsttdgiop  fiifikloop  nagan^ypvtftp  6  ^Akx$fAog,  nagtxfffjfAaipwp 
i^v  ^J  ^Emxdgptov  HkcLtæPi  negiytpofAép^p  fiiipikchap,  Hele 
Værket  handlede  altsaa  om  hiin  foregivne  Overeensstemmelse  ^). 
Men  den  vigtigste  Forfatter  synes  dog  den  bekjendte  Apollo- 
doros   fra  Athen    at   have    været:    blandt   hans   tir  Litteratur- 


I  DcDDe  Alkimos  er  iøvrigt  ubekjendt.  Det  er  umuligt  at  afgjøre,  om  han 
er  idenUsk  med  den  Alkimos,  der  havde  skrevet  ^åxtX^xdy  s.  Athen.  7,  322,  a; 
eller  med  den  Sikuler  Alkimos,  hvis  Bog  VrørAixi;  citeres  Athen.  10, 
441,  a  og  vel  ogsaa  12,  518,  b;  paa  første  Sted  anføres  deraf  fabelagtige 
Fortællinger  om  Herakles,  ligesom  Festus  s.  v.  Romam  (ed.  Mull.  p.  266)i 
af  samme  Kilde  anfører  lignende  Historier  om  Roms  Oprindelse,  hludeligen 
nævner  Diog.  Laejrt.  2,  11,  114  en  Alkimos,  Discipel  af  Stilpon,  åndvtmv 
nqtoTtvovra  rdSy  iv  rp  'Bllddt  ^tirogtoy.  —  Leopold  Schmidt  formoder, 
at  vor  Alkimos,  Forfatteren  til  Skriftet  ngos  'Afivvray,  bar  hørt  til 
Neoplatonikerne,  hvis  Bestræbelser,  overalt  hos  de  ældre  Philosopher  at 
opdage  platoniske  Læresætninger,  ret  vel  stemmer  med  hans  Forklaring 
af  Epikharms  Vers. 

ir 


t64  A.  o.  P.  Lorenz. 

historien  henhørende  Arbeider  vare  Skrifter  baade  om  Cpikharm 
og  om  Sophron.  De  faae  Brudstykker  heraf  ere  samlede  1 
C.  G.  Heyne's  ApoUodori  Bibliotheca  et  Fragmenta^  vol.  1, 
p.  438 — 441.  Han  havde  efter  Porphyrios,  vita  Plotini  cap.  24, 
inddeelt  Epikharms  Digte  i  10  Bøger,  formodentligen  var  derfor 
Gommentaren  ogsaa  i  10  Bøger,  smlgn.  Suid.  s.  v.  xagduoTrsåv: 
^AnoXXédægog  iv  Sxtw  negl  ^Emxagfiov  x,  t.  X*  Til  denne  Com- 
mentar  sigter  vel  ogsaa  Ålhenaios,  naar  han,  for  at  bevise  Uægt- 
heden af  en  Epikharm  tillagt  Komoedie,  beraaber  sig  paa  Apol- 
lodor,  s.   14,  648,  e:  ofAoUag  åå  tarogét  xal  ^AnolXoåoagog* 

\  disse  her  opregnede,  for  os  tabte  Skrifter  fandtes  upaa- 
tvivleligt  mange  Efterretninger  om  Epikharms  Liv,  ja  denne  maa 
selv  i  sine  Værker  have  meddeett  Et  og  Andet  derom,  som  man 
kan  slutte  af  Diogenes*  Ord  i  det  nedenfor  anførte  Sted:  cSc 
(f^(r»  xal  avtog  iv  xolq  avyygafAfAaa$.  Vi  kunde  derfor  være 
berettigede  til  at  vente,  at  Diogenes,  da  han  i  ottende  Bog 
af  sin  {ptXåaoffoq  lawgia  beskjæftigede  sig  med  Pythagoreerne  og 
gav  Epikharm  en  Plads  blandt  dem,  havde  med  Omhu  benyttet 
det  rige  iMaterial,  hvoraf  dog  vist  en  Deel  stod  til  hans  Raadig- 
bed,  til  derefter  at  udkaste  en  interessant  Skildring  af  Digterens 
vistnok  bevægede  og  paa  Erfaringer  rige  Liv,  af  hans  Aandsud> 
vikling  og  hans  Værkers  deraf  betingede  Rækkefølge.  Men 
Diogenes  skuffer  her,  som  paa  mange  andre  Steder,  aldeles  vore 
Forventninger:  hans  Efterretninger  ere  yderst  tarvelige  og  spar- 
somme, ja  i  den  Grad,  at  man  uvilkaarligt  spørger  om  Grunden 
til  en  saa  kort  Affærdigelse.  I  de  andre  filoi  af  mere  bekjendle 
Philosopher  veed  han  jo  dog  altid  en  heel  Deel,  meer  eller 
mindre  paalidelige,  Efterretninger,  og  pleier  dertil  at  føie  en 
Kække  af  Vedkommendes  eiendommelige  Læresætninger  og  be- 
rømte Udsagn;  smlgn.,  for  blot  at  tage  det  nærmest  Liggende^ 
hans  vita  Empedoclis.  Selv  om  nu  de  Kilder,  han  benyttede  til 
Epikharms  Levnetsløb,  kun  vare  magre,  bliver  det  dog  høist 
paafaldende,  at  han  ikke  har  tilføiet  en  Samling  af  de  i  hele 
Oldtiden  saa  berømte  Gnomer  og  Sententser  af  Epikharoi, 
som  han  ganske  sikkert  havde  liggende  for  sig,  s.  Citatet  af 
Alkimos  i  3die  Bogs  12te  Kap.  og  hans  egne  Yttringer  i  pioq 
^EmxclgfJ^ov  nedenfor.  Jeg  er  derfor  tilbøielig  til  at  antage,  at 
Texten  er  ufuldstændigt  opbevaret.  Og  dog  er  denne  vor  lil- 
forladeligste  og  bedste  Kilde.  Thi  saa  sandt  det  end  er,  at 
Diogenes  paa  Grund  af  sin  Kritikløshed  kun  maa  benyttes 
med   Forsigtighed  ,   (smlgn.   den   af  IMenage   fældede  Dom    over 


Om  Epikharms  LiT.  |g5 

bam),  saa  er  haa  dog  ligesaa  ofte  paa  Grund  af  sine 
gode,  DU  tabte  Kilder  meget  værdifuld  for  os.  Dette  er 
netop  Tilfældet  her.  Diogenes  er  vor  ældste  Hjemmelsmaud, 
og  vi  ere  berettigede  til  at  antage  bans  Kilder  for  gode,  selv 
om  de  have  været  sparsomme,  eller  han  kun  har  givet  os  et 
rJDge  Udbytte  af  dem.  Fremdeles  bærer  hans  korte  Overlevering 
i  og  for  sig  et  vist  Præg  af  Sandhed:  den  indeholder  Intet,  som  i 
sig  selv  er  utroligt,  den  stemmer  med  Tidsforholdene,  og  den 
lader  sig  let  bringe  i  Barmoni  med  de  faae  andre  Efterretninger 
hos  paa  lide  lige  Forfattere.  Af  disse  Grunde  troer  jeg,  at 
Diogenes  i  alt  Væsentligt  bør  danne  Grundlaget  for  Under- 
søgelser angaaende  Epikharm;  støttede  til  ham  og  benyttende 
de  andetstedsfra  bekjendte  Tidsforhold,  maae  vi  søge  at  udbrede 
Klarhed  over  Ho  vedpunkterne  af  Digterens  Liv:  videre  kunne 
vi  ikke  komme.  Thi  BeskafTenheden  af  de  øvrige  Efterretninger 
nødvendiggjør  en  nøie  kritisk  Prøvelse,  der  kun  sjeldent  levner 
et  positivt  Resultat.  Suidas  kaster  som  sædvanligt  de  fra  for- 
skjellige  Kanter  samlede,  ofte  indbyrdes  modstridende  Efterret- 
ninger mellem  hinanden,  uden  at  sondre  og  prøve  dem.  E  u  d  o  k  i  a, 
der  Ord  for  Ord  afskriver  Suidas  og  tildeels  Diogenes,  er  nu* 
liiriigviis  uden  al  Betydning  og  derfor  i  det  Følgende  ganske 
tilsidesat.  De  enkelte  Notitser  hos  sildige  Samlere  (som 
Piutarkh  og  Ailian)  og  Grammatikere  (som  Diomedes  og 
ÅDonymus  negl  Kæfimåia^,  s.  Bergk*s  Aristoph.  prolegg.  no.  3| 
ere  deels  uvigiige,  deels  upaalideiige,  undertiden  ligefrem  opdig- 
tede. Da  Diogenes  nævner  Epikharm  som  Pythagoreer,  kunde 
man  ogsaa  i  Nyplatonikernes  Skrifter  søge  Efterretninger  om 
ham,  og  virkeligt  Ondes  hos  lamblikhos  de  vita  Pythagorica 
S  Gange  Epikharm  nævnt  og  nogle  Bemærkninger  om  ham. 
Men  denne  saakaldte  lamblikhos  er  en  yderst  uordentlig  og 
kritikløs  Samling  af  forskjellige  Beretninger,  uden  al  indre  Sam- 
menhæng, opfyldt  af  Feil,  Modsigelser  og  Gjentagelser.  Med 
Rette  betragtede  derfor  Kuster  hele  Bogen  som  et  sildigt, 
maaskee  af  lamblikhos*  Samlinger  sammenflikket  Makværk,  og 
Meiners  (Gesch.  der  Wissenschaften  in  Grchld.  u.  Rom,  1,  S.270Cf.) 
SBgte  at  udQnde  de  Kilder,  hvorfra  de  enkelte  Afsnit  stamme; 
Kiessling  har  sluttet  sig  til  hans  Resultater.  Nu  kunne  jo 
rigtignok  selv  i  et  saadant  Værk  enkelte  Partier,  der  grunde  sig 
paa  nu  tabte  gode  Kilder,  indeholde  noget  Brugbart,  men  vi 
ville  faae  at  see,  at  dette  netop  ikke  er  Tilfældet  med  tvende  af 
de  antydede  Steder,  medens  det  tredie  ikke  lærer  os  noget  Nyt. 


Ig6  A.  o.  F.  Loreoi. 

Nøiagtigere  Undersøgelser  over  Epikharms  Liv  og  Skrifter 
ere  først  fremkoinDe  i  vort  Aarhundrede ,  thi  PremstilllDgerne  i 
de  ældre  Coropendier  ere  deels  meget,  ufuldstændige,  deels  feil- 
fulde.  Saaledes,  for  blot  at  nævne  dem,  jeg  hidtil  har  havt 
Leilighed  til  at  gjennemlæse,  Mongitor  i  biblioth.  Sicula,  1, 
p.  180  fl*.,  G.  I.  Voss,  c&  poetis  Oræcis,  tom.  3,  cap.  6  (begge 
ikke  saameget  feilfutde,  som  ufuldstændige);  C.  G.  Bari  es  s  i 
Anmærkn.  til  Fabr.  bibl.  Gr.  2,  p.  298  ff.  har  derimod  mange 
Misforstaaelser.  —  I  den  nyere  Tid  forsøgte  først  Bermann 
Har!  es  s  en  Monographie :  De  Epicharmo,  Essendiæ  1822,  8^, 
(her  er  den  ældre  Litteratur  samlet  i  en  Anm.  p.  10);  men 
hans  Fremslilh'ng  er  saa  forvirret  og  uklar,  og  opfyldt  med 
saadanne  Urigtigheder,  at  han  med  Rette  dadles  af  de  Følgende. 
—  Carl  Joseph  Grysar  udgav  1828  i  Koln:  De  Doriensium 
camoedta  qucesttonesy  vol,  prius,  hvis  anden  og  tredie  Afdeling 
alene  handler  om  Epikharm.  Andet  Bind,  som  skulde  indeholde 
en  Fragmentsamling  af  de  sikeliske  og  italiske  Komikere,  udkom 
ikke,  og  vi  savne  endnu  en  saadan  Samling,  der  kunde  danne 
et  Appendix  til  Meinekes  Fragm.  comicorum  Græcorum.  Grysars 
Bog  har  hidtil  været  Hovedskriftet;  alle  følgende  Fremstillinger 
(Tiritto  undtagen)  ere  meer  eller  mindre  byggede  herpaa.  Den 
indeholder  en  temmelig  fuldstændig  Materialsamling,  men  lider 
af  overveiende,  store  og  væsentlige  Mangler.  Grysars  Hovedfeil 
erMangel  paa  rigtig  Vurdering  afKilderne:  i  de  senere 
Samlere  synes  han  ikke  at  see  skjødesløse,  ofte  uvidende  og 
uredelige  Compilatorer,  hvis  sparsomme  Optegnelser  maae  be- 
nyttes med  yderste  Forsigtighed,  men  derimod  grundige  Lærde, 
der  skreve  med  dyb  Neiagtighed  og  Iagttagelse  af  stundom 
meget  6ne  Hensyn.  Saaledes  holder  han  fast  ved  den  Tro,  at 
Oiogenes  har  gjort  en  streng  Sondring  mellem  Philosophen  og 
Komikeren  Epikharmos,  kun  talt  om  den  første  i  sit  Galleri  af 
Pythagoreere  og  om  den  sidste  i  3die  Bogs  12te  Kap.  (hvor 
han  efter  Alkimos  nævnes  som  Platons  Forbillede  I);  derfor  blev 
Philosophens  Levnetsbeskrivelse  saa  kort,  thi  Alt,  hvad  han 
vidste  om  Komoedieskriveren,  var  han  nødsaget  til  i  hiin  vita  at 
nægte  sine  Læsere.  De  følgende  Undersøgelser  ville  tilstrække- 
ligt vise,  til  hvilke  forkeerte  Combinationer  et  saadant  System 
fører.  Dernæst  gaaer  Grysar  meget  for  vidt  med  at  opstille  en 
Mængde  løse  og  vilkaarlige  Bypotheser,  grundede  paa  et  util- 
strækkeligt  Fundament,  ja  stundom  paa  slet  intet;  denne  Be- 
stræbelse, der  navnligen  rammer  Eomoediernes  Indhold  (hvorom 


Om  EplKharms  LIy.  1^7 

vi  som  oftest  Intet  vide ,  og  af  Titlerne ,  de  eneste  Lcvøinger, 
intet  kunne  slutte) ,  har  vel  bidraget  til  at  opmuntre  de  Føigetide 
lil  at  gaae  videre  og  videre  i  grændseløs  Vilkaarlighed ,  indtil 
Billedet  af  den  simple  Epikharmiske  KomOedie,  den  burleske  og 
kunstløse  Faree,  er  blevet  saa  fordreiet  og  taaget  som  muligt. 
Endeligen  viser  Grysar  en  utilladelig  Ligegyldighed  for  rigtige 
og  nøiagtige  Citater,  flere  ere  ligefrem  falske  og  have,  mærke- 
ligt nok,  forplantet  sig  fra  de  ældre  Skrifter  til  de  nyere^  som 
et  ediclura  tralalicium,  hvorpaa  man  uden  Videre  skulde  troe.  — 
Grysars  Skrift  blev6edømtaf  Welcker,  i  "Schulzeitungi»  for  1830, 
Nr.  53  ÉF.;  denne  Recension  optoges,  med  nogle  Tillæg,  i  For- 
fatterens »Rleine  Schriften«,  1,  p.  271—356.  Weicker  har  den 
Fortjeneste  at  have  paavilst  nogle  af  Grysar's  Feil,  omend  langt- 
fra alle;  han  har  ikke  omhyggeligt  nok  gjennemgaaet  Kilderne, 
for  derved  at  faae  Vished  om  Elovedpunkterne,  men  foretrukket 
3t  bygge  videre  paa  de  af  Grysar  paabegyndte  Phantasibygninger, 
Davoligen  angaaende  Komoediernes  Indhold;  man  kan  ikke  Andet 
end  beundre  hans  sjeldne  omfattende  Læsning  (hvilken  vi  maae 
takke  for  endeel  nye  Citater)  og  hans  undertiden  virkeligt  træf- 
feade  og  aandfulde  Tanker  —  men  man  kan  umuligt  komme 
til  en  blot  nogenlunde  tydelig  Idee  om  den  doriske  Komoedie 
ved  saaledes  at  overlade  sig  tit  sin  Phantasi  og  glemme  de  i 
den  daværende  Kulturperiode  og  i  den  doriske  Folkekomoedies 
Charakteer  givne  Forudsætninger.  —  Langt  bedre,  omend  ikke 
feilfri,  er  Bernhardy's  Artikel  nEpicharmiisn  i  Ersch  og  Gruber's 
Encyclopædi,  Sect.  1,  Dd.  35,  p.  342—356,  hvor  der  med  Rette 
udtales  en  skarp  Dadel  over  Bode*s  »overfladiske,  med  Misgreb 
opfyldte  og  derhos  vilkaarligt  udsmykkede«  Compilalion  i  Gesch. 
(ler  hellen.  Dichtkunst,  3,  2,  p.  36—86.  En  lignende  Dom  for- 
tjener Faustin  Colin  (skal  være  Prof.  i  Strassburg),  der  i  en 
Bog  med  den  lokkende  Titel:  Clef  de  Shistoire  de  la  Comédie 
Orecque  (Paris  1857)  har  udskrevet  Grysar's  Resultater,  uden 
mindste  videnskabelige  Prøvelse  og  egen  Dom,  samt  udsmykket 
dem  videre  i  et  afl'ekteert,  svulstigt  Sprog.  En  mærkværdig  Bog 
er  den  afLuigi  Tiritto:  Saggio  storico  suUa  vita  diEpioarmø 
con  frammenti  delle  di  lut  opere,  Palermo  1836,  der  indeholder 
helst  besynderlige  Misforstaaelser  og  vilkaarlige  Anvendelser  af 
Kildestederne,  som  dog  finde  deres  Forklaring  deri,  at  Forfat- 
teren ikke  synes  at  have  kunnet  Græsk.  Ban  citerer  Kilderne, 
aldrig  efter  den  græske  Text,  men  efter  den  i  gamle  Udgaver, 
gængse   latinske  Oversættelse,    uden   at  kunne   rette  dens  Feil; 


]g8  A.  O.  P.  Lorent. 

disse  latinske  Citater,  samt  G.  I.  Voss  og  Fabricius  ere  hans 
vigtigste  Kildeskrifter.  Fragmentsamrmgen  er  aftrykt  efter  den 
ældste,  der  findes,  nemlig  den  af  Meursius  (i  Anm.  til  Hel- 
ladios),  der  er  saa  feilfuld  og  opfyldt  med  ^å^svåsmxagfie^a ,  at 
allerede  Berm.  Darless  søgte  at  revidere  den.  —  Den  fuld- 
stændigste  Fragmentsamling  er  af  H.  P.  Krusemann,  Barlemi 
1834,  et  godt  og  omhyggeligt  Arbeide ;  en  kritisk  Revision  (men 
ikke  af  alle  Fragm.)  findes  hos  Ah  ren  s,  de  dicd.  Dor.  Ap- 
pendix  f.  —  Efter  Grysar  og  Welcker  har  Ingen  foretaget  nøiere 
Undersøgelser  angaaende  Epikharms  Liv  og  Virken,  og  deres 
Resultater  ere  derfor  endnu  de  almindeligt  antagne,  selv  C.  O. 
Maller  afviger  ikke  meget  derfra  i  sin  Gesch.  der  griech. 
Litt.  2,  259  fl".,  hvor  iøvrigt  den  doriske  Komoedies  Kjendetegn 
findes  kort,  men  meget  klart  og  smukt  angivne.  Endeel  tid- 
ligere Hypotheser,  fremsatte  i  »die  Dorier,  Buch  4,  Kap.  7«, 
synes  Forfatteren  senere  selv  at  have  ladet  falde.  —  En  lilie 
Bog  af  Leopold  Schmidt:  Quæsttonea  Eptcharmeæ,  spec,  I^ 
Bonnæ  1846,  indeholder  blot  Undersøgelser  angaaende  de  af 
Alkimos  opbevarede  Brudstykker  af  Epikbarm,  men  Behandlingen 
synes  især  i  metrisk  Benseende  at  være  temmeligt  uheldig; 
Forf.  (nu  Prof.  i  Marburg)  slutter  sig  hovedsageligen  til  Welcker. 
—  I  »Rhein.  Mus.«,  »Pbilologus«  og  »Jahns  Jahrbticher«  har  Jeg 
hidtil  blot  kunnet  finde  enkelte  Brudstykker  af  Epikharm  kritisk 
og  exegetisk  behandlede,  saa  at  der  endnu  stadigt  savnes  eo 
grundig  kritisk  Behandling  af  Efterretningerne  om  hans  Liv  og 
Virken;  til  en  saadan  har  jeg  i  det  Følgende  søgt  at  levere 
nogle  Bidrag. 


IL 

Som  allerede  antydet,  ville  de  følgende  Undersøgelser  navn- 
ligen  blive  baserede  paa  Diogenes,  hvis  Beretnings  Rigtighed  i 
alt  Væsentligt  synes  at  blive  bestjLfket  ved  Overveielse  af  Tids- 
forholdene og  ved  kritisk  Prøvelse  af  de  andre  Vidnesbyrd. 
Bans  ^io^  ^m%aqykov^  8,  3,  78  lyder  saaledes  (Texten  er  efter 
Buebner  og  Cobet  aldeles  sikker,  paa  rot'  C^i^  nær):  ^EntxagfAOg 
HXo&aXovg  KcSog*  xal  ovwg  ^xovcfs  Uvd-ayogov*  TQifjbi^viaTog 
å*  vnciQxoiv  anfivéx&fi  t^g  SmsXlaq  elg  Méyaqa^  ivttvdsv  å'  tig 
JSvQaxovffag^  wg  qfjtti  xal  avtog  iy  totg  av^^yQccfAfAaaå^  xal  avzM 
inl  tov  dvåQidviog  iniyéygantaå  vods* 


Om  Epikharms  Liv.  1^9 

£7  T*  netQaXXaaaei  g>aé&mp  fiéyag  aXtog  adtQwv^ 

xcH  nopzoq  noja/Aiav  fifl^ov^  S^sé  dvvafjuv^ 
<papl  toaovtov  iyd  aotflq,  ngoéxékv  *EnlxaQ(AOp, 
ov  ftatQtg  i(StB(fdv(Aa*  åås  ^vgaxoaicov. 
Outog  vnofAVi^fAata  xataXéXotmv^  ip  ole  (fvCioXoyéty  yvfOfåoXoyét, 
ktTQoXoyel*     xal  nagaatix^dåa  iv  %otg  nXelctoig  tcop  vnofAVfifid'' 
m¥  7T€noiijx€V^   otg   étaaacfét^  on  avTOv  icfté  %d  ovyygdfåfAaia. 
/^fOi);  d*  Stil  ipepijxopta  xatéiSTQéXpsp  [tov  Ci?^]* 

Alierede  den  første  Efterretning  her,  om  Epiliharms  Føde- 
sted,   giver  en   let  og  sildeer  Forltlaring  af  de  afvigende  An- 
givelser hos  andre  ingenlunde  upaalidelige  Forfattere,  og  netop 
derved  anbefaler  den  sig  som  den  rigtige.     Ved  sin  Fødsel  til- 
hørte Epikharm    vel  Koerne,    men    allerede    som   et  Barn   paa 
SMaaneder  blev  han  af  sin  Fader,  der  af  en  eller  anden  Grund 
forlod  sin  Hjemstavn,  bragt  til  det  sikeliske  Megara.     Dette  blev 
hans  andet  Bjem :   her  maa  han  have  modtaget  sin  Opdragelse 
og  Uddannelse,  i  det  Mindste  for  største  Delen;  ihi  der  gives  Spor, 
som  hentyde   paa   en  personlig  Omgang  mellem  Helothales  og 
Pythagoras  og  altsaa  lade  formode,    at  den  Første  en  Tidlang 
har  opholdt  sig  i  Storgrækenland.     Det  Samme  fremgaaer  for 
Epikharms  Vedkommende  af  de  følgende  Ord  hos  Diogenes:  xal 
mog  ijxovtfs  Uvd^ayogoif'     Men  om   han   end  modtog  en  Deel 
af  sin  Dannelse  der,  saa  er  det  dog  aldeles  vist,  at  hans  Virk- 
somhed som  Forfatter,  og  atter  navnligen  som  Komoedie- 
digter,  knyttes  til  de  to  sikeliske  Stæder:    Megara  (hvor  hans 
Komoediedigtning  maa  have  udviklet  sig)  og  Syrakusai  (hvor  den 
oaaede   sin   høieste  Blomstring).    Thi   Ingen  af  de  Gamle  veed 
Noget  om  andre  Stæder,  hvor  Epikharm   i  længere  Tid  skulde 
have  opholdt  sig,  og  der  behøves  int^  Bevils  for  den  Paastand, 
at  den  Digter,    der  først  bragte  den  i  Megara  gængse  dorfske 
Folkekomoedie  i  fastere  og  regelmæssigere  Form,    længe  maa 
have   dvælet  der.      Staaer  det  altsaa  fast,    at  han  har  tilbragt 
Slørstedelen  af  sit  Liv  fra  sin  spæde  Barndom  af  deels  i  Megara, 
deels  i  Syrakus    (hvilket   sidste    talrige  Vidnesbyrd    bevise),   — 
hvad  Under    da,    at   man    derover   glemte    det   betydningsløse 
Faclum,    at   han  egentligen  var  født  paa  Kos,   men  kun 
havde  været  der  3  Maaneder?    Heraf  er  det  forklarligt,   at  selv 
kundskabsrige  Mænd   kun   kjende  ham  som  Sikuler:    en   saadan 
Ifaldes  han  af  Cicero  (Tuse.  1,8,  15;  ad  Att.  1,  19,  8|  og  af  Horats 
(Epist.  2, 1,  58);  hos  Columella  7,  3,  6  hedder  han  en  Syrakusaner 
%  hos  Aristoteles  (poet.  3,  3,  smlgn.  5,  3)  en  sikelisk  Megarer. 


(70  ^'  o   ^'  I'Orens. 

[  Suidas*  GompilatioD  finde  vi,  foruden  de  nævnte,  endnu 
to  andre  Angivelser  af  Epikbarms  Fødested.    Artiklen  lyder  saa- 
ledes:  Suidas  s.  v.  ^EnlxagfAog'  Tézvgov  ^  Xstfidgov  xal  2txlåoCj 
2vQaxov<ftog  ^   ^  ix  noXetag  Kgdatov  tdtp  2$xavwi''   og  svge  trjif 
»(aftmåiap    iv   ^VQaxov<faig  nfAct    OoQfim'    iåiåtxl^é    de   dgdfiata 
vfi\  <»^  åé  Avx(av  q>ficl.   Is'*     ut^ig  då  avtov  Kiaov  apéygaipav^ 
xoiv  ikstd  KdåfAOV  sig  Six$Xiav  fi€TOtxtj(JdpT(av>     dXlo^  Sdfitovl 
aXlo^^    Mfydgæv   tæp  ép  2txskiq.     ^p    ås   ngo    tcSp   UsgChx^v] 
stfi  1$)   d^ådffxcop  ip  2vgaxov(Xaig'    ip  åå  ^A^f^paig  EvsTfig  xa\\ 
Ev^spiå^g    xal    MvXXog   insdsixpvpto.     xal  'Emxdgi^siog   Xoyog, 
TOV  ^En^xdgfkov- 

Angivelsen,    at  Epikharm    er   fulgt  med   den  Koiske  Tyran 
Kadmos,   der  efter  Herodot  7,  164  frivilligt  nedlagde  sit  Herre- 
dømme og  med  de  Samiske  Flygtninge  indtog  den  Sikeliske  Stad 
Zcinkle,    kort   efter  Slaget    ved   Lade   og  Milets  Ødelæggelse  af 
Perserne,    altsaa  494   eller  493,    klinger  i   og  for  sig  slet  ikke 
utrolig,    og  blandt  de  Nyere   slutte   baade  Bernhardy  og  O.  O. 
Muller  sig  dertil.     Bernhardy  (Anm.  6  til  Artiklen  i  Ersch  og 
Gruber*s  Eocyclop.)  antager  vel  ikke,  at  Epikharms  Indvandring 
til  Sikelien  daterer  sig  fra  Kadmos'  Tog,   men  holder  i  denne 
Henseende  Diogenes' Fortælling  for  rigtig;  derimod  tilføier  han: 
»Epicharm  mochte  durch  Verliåltnisse  zum  ehemaligen  Regenten 
von  Kos  bewogen  werden,   mit  demseiben  sich  den  Samiern  in 
Zankle  anzuschliessen«.      iVluiler,    Gesch.    der   griech.   Lilt.   2, 
S.  262,    foretrækker    derimod    aabenbart  Suidas   for  Diogenes: 
»Epicharm  ^ar  nach  glaub^Qrdigen  Nachrichten  von  Geburt  ein 
Koer,  der  mit  dem  Koischen  Tyrannen  Kadmos,   als  dieser  um 
Olymp.  73  (v.  Chr.  488)  die  Herrschaft  uber  seine  Insel  nieder- 
legte  und  nach  Sicilien  ØOg,    eben   duhin  gekommen  war  und 
eine  kurze  Zelt  im  Sicilischen  Megara  ^ohnte.«     Her  er  for  det 
første  den  khronologiske  Feil  at  rette,  der  strider  mod  Herodots 
klare  Ord,  7,  164:  (Kdåfiog)  fistd  twp  2a[jLiæp  stfxs  zs  xal 
xatoixfias  ZdyxXtjp,    Og  dernæst  boede  Epikbarm  ikke  »en  kort 
Tid«  i  iVlegara  (hvad  intetsteds  siges),   men  snarere  den  største 
Deel   af  sit  Liv,    indtil   han  kom  til  Syrakus  (smlgn.  Diogenes); 
ellers  havde  man  ikke  kunnet  gjøre  ham  til  en  sikelisk  Megarer, 
og  ellers  vilde  en  Hovedbetingelse  for  hans  digteriske  Production 
fattes,  smlgn.  Aristot.  poet.  3,  3.     Fremdeles  maa  det  bemærkes, 
at  Herodot,  der  dog  veed  saa  Meget  om  Zankle  og  Kadmos  og 
ikke  skyer  Digressioner  angaaende  en  interessant  Person  eller  Be- 
givenhed,  slet  ikke  nævner  Epikharm;   at  ingen  Forfatter  veed 


Om  Bpittianns  Lhr.  (71 

Noget  om  Epikharms  Ophold  i  Zankle  eller  omvendt  Kadmos* 
i  Megara,  hvorved  en  nøiere  Forbindelse  mellem  dem  kunde 
tænkes  bidført.  Endeligt,  —  og  del  er  Hovedsagen,  —  bærer 
Suidas*  Version,  sammenlignet  med  den  sikkre  Fortælling  hos 
Diogenes,  aldeles  Præget  af  en  senere  Grammatikers  Opdig- 
telse. Denne  søgte  at  forene  de  forskjellige  Efterretninger 
om  Epikharms  Herkomst;  han  havde  hørt  ham  nævne  som  født 
paa  Kos,  men  ogsaa  som  Sikuler;  da  han  nu  ikke  kjendte  den 
sande  Sammenhæng,  udfandt  han  selv  en,  som  Tidsforholdene 
gjorde  meget  rimelig,  og  medgav  Koeren  Kadmos,  om  hvem 
ban  læste  hos  Herodot,  hans  Landsmand  som  Ledsager.  Heraf 
har  der  formodenlligen  senere  dannet  sig  en  ny  Version,  der 
gjorde  Epikharm  til  en  Samier,  thi  Kadmos'  Ledsagere  vare  jo 
I  Samlere^).  Hvorledes  vil  man  derimod  forklare  Opdigtelsen  af 
et  saa  specielt  Faetum,  som  hos  Diogenes? 

Tilbage  staaer  endnu  Angivelsen  af  Krastos  som  Epikharma 
Fødested.  Dette  har  Suidas  formodentiigen  taget  fra  Slephanos 
Byzantios,  der  s.  v.  Egdorog  siger:  Kgaaiog  nokåg  SixsXlag  vjiv 
LxavtSy'  øliAOTog  2inåhn£v  iy\  ix  tavt^g  ^v  ^Enixagfåog  6 
ttøfuxog  »al  Aatg  17  éralga,  dg  Ncdv&^g  iv  %m  nfgl  ivåofyov 
ivig^v.  Byen  er  iøvrigt  ganske  ubekjendt  og  dens  Nfivn  be- 
skyttes kun  ved  Citatet  af  PhiJistos.  iVlen  Epikharm  er  sikkert 
iigesaa  lidt  født  der,  som  Låis,  der  efter  flere  andre  og  bedre 
Forfattere  var  fra  Hykkara  paa  Sikelien.  Vi  kunne  uden  Be- 
tænkning forkaste  en  saadan  isoleret  og  usandsynlig  Efterret- 
ning i  en  daarlig  Compilation,  selv  om  vi  ikke  mere  kunne  see 
en  sandsynlig  Grund  til  dens  Oprindelse*);   og  vi   behøve  lige 

')  At  derimod  Kadmos  og  Epikharm  ere  trufne  sammen  ved  Geions  Hof, 
maa  ansees  for  sildcert;  men  om  nogen  nølere  Forbindelse  mellem  dem 
høre  vi  Intet.  I  Forbindelse  med  Kadmos'  Indvandring  til  Zanicle  staaer 
en  meget  udbredt  Misforstaaelse ,  til  hvillten  jeg  senere  kommer  tilbage. 

^  Ogsaa  de  Efterretninger,  som  Diogenes  Laertios  har  fra  Neanthes,  vise 
en  skjødesløs  og  lettroende  Forfatter.  Han  havde  efter  Diog.  8,  2,  72 
skrevet  en  Bog  ntql  nv^ayoQslæy ,  der  maaskee  dannede  en  Deel  af 
Værket  mgi  iudo^wy  dvåqiav,  og  hvorfra  vel  den  urimelige  Efterret- 
ning 8,  2,  55,  ligesom  Fictionen  med  Krastos,  og  den  overdrevne  Historie 
hos  lambl.  de  vit.  Pyth.  cap.  31,  %  189  ff.  stamme.  De  øvrige  Citater 
hos  Diogenes,  som  vel  ere  tagne  sammestedsfra,  staae  1,  7,  99;  3,  1,  3 
og  4;  6,  1,  13;  9,  1,  4  (smlgn.  Porphyr.  de  vita  Pyth.  55):  de  retfærdig- 
gjere  fuldkommen  Plutarkh's  Dadel,  der  kalder  Neanthes  letsindig  og 
nforsigtig  (quæstt.  symp.  1,  10,  2,  p.  628),  og  gjøre  det  begribeligt,  at 
Polemon  Periegetes  kunde  faae  rigeligt  Stof  til  sine  avnyqa^al  ngoq 
Ntar^^y  (Athen.  13,  602,  f.). 


1T2  A.  o.  r.  Lorcnx. 

8aa  lidt  at  troe  paa  Fødestedet  Krastos  som  paa  en  Angivelse  hos 
den  iipaalidelige  Ptolemaios,  Hephaistions  Søn,  ou  ^nrixagfiog  6 
not^tf,g  an  W)f*>lA^«c  tov  nfjXéfog  iUx€  ro  yépog  (Photii  biblioth. 
p.  147,  a,  ed.  Bekk. ;  sammesteds  anføres  endnu  flere  andre 
Fabler  af  samme  Kilde). 

Ogsaa  hvad  Faderens  Navn  angaaer,  afviger  Suidas  fra 
Diogenes:  han  kjender  ikke  Helothales,  men  nævner  Tityros 
(eller  Kheimaros)  og  Sikis  som  Epikharms  Forældre,  lamblikh 
(see  nedenfor)  kalder  Faderen  Thyrsos.  Aabenbart  have  vi  her 
luiter  si k eliske  Navne,  som  stamme  fra  en  Tid,  da  man  ikke 
blot  ikke  mere  kjendte  Epikharms  rette  Fødested,  men  heller 
ikke  mere  hans  Faders  rette  Navn  og  derfor  gav  ham  opdig- 
tede sikeliske  Forældre.  Og  man  bemærker  strax,  at  alle  Navne 
^ synes  at  stamme  fra  Byrdeverdenen:  Tityros  og  Thyrsos  ere 
bekjendle  fra  Theokrit,  og  for  Xéi/idgov  er  Forandringen  Xifj^clgov 
(som  Welcker  foreslaaer)  meget  let,  saaat  ogsaa  her  et  lignende 
Appellativ  som  titvqog  er  blevet  et  Proprium  (o  og  a  x^f^^Q^^t 
Theokr.  1,  6  og  epigr.  6).  Jeg  formoder  derfor,  at  man  ved  den 
Indflydelse,  som  den  alt  før  Epikharm  blomstrende  bukoliske 
Poesi  sikkert  har  havt  paa  hans  i  Folketonen  holdte 
Skildringer,  senere  er  bleven  ledet  til  at  tænke  sig  Digteren 
selv  som  hørende  til  en  llyrdefamilie  ^). 


M  Et  ganske  andet  Udspring  tillægger  Welcker  (Kl.  Schr.  \,  S.  3;  smlgn.  279) 
disse  Navne.  »Des  Epicharmos'  Vater  ist  bei  Saidas  TirvQoi,  Bock,  oder 
XéifÅOQos,  d.  i.  XifdttQog,  auch  Bock;  also  satyrhafte  Lustbarkeit  des 
Festes;  und  seine  Heimalh  nicht  bloss  Syrakus,  sondern  auch  KéQaaroi 
in  Sicilien,  Bockstadt,  zusammengezogen  Kqciotos.  Neanlhes  in  seinem 
Buche  uber  beruhmte  Månner  nahm  dieses  ehrlich  hin,  und  nocb  den 
Spass  dazu,  dass  Lais  (die  Korinthierinn)  auch  aus  Krastos  sei.«  An- 
givelsen skal  beroe  paa  en  Speg,  med  Hensyn  til  Komoedlens  Bakkhiske 
Oprindelse,  uagtet  den  Epikharmiske  Intet  har  at  gjøre  med  Satyrer  (S.  279), 
eller,  som  Grysar  p.  89  har  forstaaet,  med  Hensyn  til  den  lascive  Kharakteer, 
som  han  formoder  (skjendt  uden  videre  Grund),  at  Epikharros  Komoedie 
har  havt.  —  Angaaeude  hiin,  rigtignok  ikke  ganske  sikkre,  Betydning  af 
Ordet  tItvqos  har  Muller  samlet  alle  Steder,  Dorier  2,  S.  339,  Note  3 
(2den  (Jdg.)-  —  Welckers  Conjectur  hører  til  de  mange  af  ham  fremsatte, 
der  unægteligt  indeholde  en  overraskende  og  træffende  Tanke  (Grysar 
kalder  den  ingeniosa),  men  som  dog  Ingen  (end  ikke  Grysar)  gjerne  vil 
tage  imod,  da  Fundamenterne  ere  saa  usikkrc,  og  de  ofte  kun  hidføres  paa 
en  meget  søgt  og  tvungen  Maade.  Welckers  Afhandling  aUeber  Namen« 
(Kl.  Schr.  1,  S.  1  ff.)  leverer  Exempler  nok.  Hvor  latterlige  slige  Bestræbelser 
blive,  naar  den  træffende  Tanke,  som  Welcker  for  det  Meste  forstaaer  at 


Om  Bpikharms  Liv.  173 

Vi  holde  os  altsaa  til  det  af  Diogenes  angivne  Navn» 
flelotbalcs,  som  ogsaa  staaer  bos  samme  Forfatter  8^  1,  7, 
hvor  han  efter  en  for  os  ubekjendt  ældre  Kilde  (Herakb'des, 
Serapions  Søn)  opregner  de  Pythagoras  tillagte  Skrifter  og  som 
del  femte  nævner:  ^HXo&aXtj  tov  ^EmxaQfAov  tov  Kdov  naréga 
(åe  sidste  fem  Ord  ere  vel  et  Glossem  til  det  første).  Ingen  vil 
nu  falde  paa  virkeligt  at  Iroe  dette,  thi  det  er  længst  beviist,  at 
Pylhagoras  Intet  bar  skrevet,  smign.  ogsaa  Diog.  1.  1.  g  6 ;  men 
et  Spor  af  San  db  ed  ligger  maaskee  skjult  deri.  Thi  Forfat- 
teren til  det  Pythagoreiske  Skrift  ^HXox>aXtjq^  der  gjerne  vilde 
lade  det  gjalde  for  et  Arbeide  af  Skolens  Stifter  selv,  kunde 
ikke  have  valgt  dette  Navn,  naar  ban  ikke  havde  hørt  Helothales 
Dævne  blandt  hans  Tilhængere.  Rimeligviis  har  haa  erfaret 
I  Noget  om  en  personlig  Omgang  mellem  Pythagoras  og 
Belothales,  og  derfor  anseet  den  Sidste  for  en  passende  Per- 
son, til  hvem  Pythagoras  kunde  henvende  sine  Lærdomme.  Tid 
(Skoleas  Blomstring)  og  Sted  (den  ringe  Afstand  mellem  Megara 
og  Kroton)  gjøre  ogsaa  dette  Samkvem  ret  sandsynligt. 

Qvad  der  ellers  endnu  berettes  om  Helothales  i  de  Nyeres 
Bøger,  ni.  at  han  har  været  Læge  og  følgelig,  som  Koer, 
hørt  til  Ask  lepiadernes  dengang  endnu  afsluttede  Forbindelse, 
grunder  sig  paa  et  Sted  af  lamblikhos,  som  jeg  nærmere  maa 
omtale,  skjøndt  dets  Beskaffenhed  og  det  usikkre  Resultat  næppe 
Tortjene  den  derpaa  allerede  anvendte  Umage.  Det  er  i  cap.  34, 
\  241  (p.  472  ed.  Kiessi.)  og  lyder:  xai  Miitgoddogog  t$  o 
Qvgaov  %ov  natgog  ^Emx<ig(J^ov  xal  rijc:  ixélvov  didatfxaUag  ta 
nldopa  Tigéq  tijV  iarg^x^v  fåstevéynctq  ^  i^fjyovfåcvog  toif^  tov 
naiQog  Xoyovg  ngog  top  ddeXipov  (ffi(fi^  top  ^Enlxccgfiop  xal  ngo 
tovtov  TOV  UvS'ayogav  Tæp  åiaXéxtvop  dgltrTtjp  XafifidpSiP  t^p 
Joigida,  Der  følge  nu  adskillige  Fabler  om  den  doriske  Dialekts 
Ælde  og    Fortræffelighed,    indtil  g  244,   hvorpaa  noget  ganske 


lægge  deri,  fattes,  viser  et  nærliggende  Exempel.  Bernhardy  (Anm.  9  til 
Artilclen)  optager  ikke1)lot  fuldstændigt  Welckers  Forliiaring,  men  søger 
endnu  at  fuldstændiggjøre  den  ved  at  rette  JSixldos  (istedetfor  hvilket 
WetcJier  foreslog  Skxiyyidos)  til  Jtjxldog.  »Epikharm  heisst  Sohn  der 
SchafTnerin;  denn  die  Schaflfnerin  hatte  in  den  vielen  Sittengemålden  der 
burgerlichen  Welt  ihren  schicklichen  Platz;  auch  kommt  dieserName  in 
den  Fragmenteo  vor.*  Det  gjør  et  komisk  Indtryk,  naar  en  Anden  i  hiint 
Fragment  (hos  Schol.  Arist.  Pax  185,  hvoraf  end  ikke  det  Mindste  kan 
sluttes)  seer  en  Spot  over  Epikharms  Medbeiler  Phormos,  hvis  Moder 
kaldes  (Ti^xf c.  (Scbneidewin,  Eustathii  prooem.  commentat.  Pindar.  p.  55). 


174  A.  o.  F.  Loreru. 

Åodet  begynder,    ni.  en   Gjentagelse  fra  g  163,    saa  at  altsaa 
gg  241  —  243  ere  et  eget  Indskud,   og  det  et  dunkelt  og  daar* 
ligt.     Strax   de   første  Ord   Mi^tgoåugog  6  Gvgffov   tov    navgoq 
^Emxagfåov    have    fremkaldt   forskjellige  Oversættelser.     Aldeles 
forkeert  er  Welckers  F'orklaring   (Kl.  Schr.  p.  278),    der  tager 
tov   natgog  ^Emxdgfåov  xal  t^g   ixslpov  dtdaaxaXiag  som  et  Sy 
å^å  dvotp  og  oversætter:    »Ein  Metrodorus,   Sohn  des  Thyrsus, 
wandte  von  dem  Vater  des  Epicharmos  und  seinerLebre  (o:  von 
der  Lehre  des  Vaters  Epicharms  —  der  Vater  wird  nicht  selbst 
genannt,    sondern    nach    dem   beruhmteren  Sohne)  das  Meiste 
auf  Arzeneiwissenschaft  an.«     Allerede   Brugen  af  hslpov  for- 
byder jo  denne  overmaade  kunstige  og  tvungne  Forklaring.    Det 
synes  naturligst  at  tage  Ordene  tov  natgåg  ^EmxdgfAov  som  Ap- 
positum  til  ØvgtTov:    »Metrodoros,    Søn  af  Thyrsos,    Epikharm*s 
Fader«,  altsaa  bliver  Metrodoros  Broder  til  Epikharm.  —  Ogsaa 
inéivov   er   bleven    forklaret  forskjelligt,    skjøndt   det   kun   kan 
gaae  paa  @vgcov\  Grysar  vil  lade  det  gaae  paa  Pythagoras,  der 
imidlertid  ikke   er   nævnt  i  det  nærmest  Foregaaende,    og   som 
ikke   7na%  i^oxijv  betegnes  af  sine  Disciple  ved  ixetyog^  men  ved 
aviog*     Endelig    kan    man    endnu   forbinde   ngog  tup  aåsXtpov 
med    i^fjyovfASPog^    som   de  Fleste  gjøre,    eller   med    tovg   rov 
natgog  Xoyovg,    som  Welcker  vil;  Sproget  tillader  begge  Dele, 
Afgjørelsen    er    umulig    og   uvigtig.      Altsaa    maa    oversættes: 
»IVfelrodoros,  Søn  af  Thyrsos  og  Broder  til  Epikharm,  overførte 
af  den  Førstes  Lære  det  Meste  paa  Lægevidenskaben  og  siger, 
idet  han  forklarer  sin  Faders  Skrifter  for  sin  Broder,  at  Epikharm 
anseer   den    doriske  Dialekt   for   den   bedste,    ligesom  allerede 
Pythagoras  før  ham.«     Eller  med  Welcker:    »Metrodoros  siger, 
idet    han    forklarer  sin   Faders    Xoyovg   ngog   top   dåéXqoPy    et 
Pythagoreisk    Skrift,    at«    o.  s.  v.  ^).      1    første   Tilfælde    maatte 
Thyrsos  (for    hvem    vi   stedse    tænke  os  Helothales)   have   havt 
3  Sønner:  Metrodor,  Epikharm  og  den  Unævnte,  hvem  Metrodor 
forklarede  Faderens  Skrifter;   i  andet  Tilfælde  kun  de  to  første. 
Kun  paa  dette  Sted  beroer  nu  den  af  Grysar  p.  93  sq.  med 
stor   Sikkerhed    opstillede    og    af  de  Nyere  (Welcker  undtagen) 
gjentagne  Slutningsrække.    »Thyrsos  {o :  Helothales)  havde  tre  Søn- 


*)  Maaskee  kunde  der  til  Fordeei  for  denne  Forbindelse  anføres,  at  det, 
hTis  der  virkeligt  gaves  tre  Brødre,  rigtigere  havde  heddet:  n^bi 
ddikq6y,i  uden  toV,  eller  ngo^  rou  titgov  ddéki^ou.  Men  af  en  Forfat- 
ter, som  den  foreliggende,   kan  vel  næppe  saamegen  iNøiagtighed  ventes. 


Om  Epikharms  Liy.  175 

oer,  af  hvilke  i  det  Mindste  de  to  vare  Læger,  Metrodor  og 
Epikharm  (thi  denne  var  virkeligen  ogsaaLæge,  hvorom  senere), 
ja  maaskee  ogsaa  den  tredie;  Intet  er  sandsynligere  end  at  de, 
efter  hine  Tiders  Skik,  have  lært  deres  Kunst  af  deres  Fader, 
der  jo  tilmed  var  fra  det  for  sin  Asklepioskult  saa  berømte  Ros; 
altsaa  var  han  en  Koisk  Læge  og  som  saadan  Medlem  af 
Askiepiadernes  dengang  endnu  afsluttede  Slægt  og  Skole.  Ved 
denae  sin  Kunst  anbefalede  han  sig  ogsaa  hos  Pythagoras,  der 
som  bekjendt  lagde  megen  Vægt  paa  Lægevidenskaben.«  Hvor 
usikker  Antagelsen  af  de  3  Brødre  er,  have  vi  seet,  og  Resten 
er  ikke  bedre.  Hvis  nemlig  hiin  Tbyrsos  havde  været  Læge  og 
hans  åiåaanaXia  altsaa  en  iatgixi^j  saa  kunde  Melrodoros  jo 
(imuligen  have  overført  den  paa  Lægekunsten  (fåeTfPfyxétv 
ik  T^p  iatgtxijp),  Og  gaaer  ixetpov  paa  Pythagoras,  saa  følger 
deraf  endnu  Mindre  for  Thyrsos  som  Læge.  At  endeligen  hine 
lo/oå  rot;  naTQog  vare  af  medicinsk  Indhold,  som  Grysar  har 
tilladt  sig  at  antage,  staaer  intetsteds,  og  dermed  falder  den 
hele  Antagelse  om  Uelothales  som  Læge  og  Asklepiade,  —  saa- 
vidt  den  støtter  sig  til  dette  Sted.  Om  han  i  Virkeligheden  var 
det,  vide  vi  ikke;  fordi  Epikharm  og  hans  foregivne  Broder 
Metrodor  vare  Læger  og  hørte  til  en  indvandret  koisk  Familie, 
behøve  de  ei  at  have  været  Asklepiader:  thi  de  fandt  i  den 
interesse,  hvormed  deres  Lærer  Pythagoras  omfattede  Medicinen, 
Davnligen  dens  diætetiske  Deel  (lambL  cap«  29,  g  163;  Ailian. 
V.  h.  4,  17  og  9,  22  med  Anm.  af  Perizonius),  Opfordring  nok 
iii  at  dyrke  den,  og  det  er  bekjendt,  at  Kroton  frembragte 
maDge  berømte  Læger. 

lamblikh's  dunkle  Ord  vilde,  synes  mig,  blive  lidt  lettere, 
oaar  vi  opfattede  tov  naTgdg  ^ntx^Qf^ov  som  den  bekjendte 
GeDiiiv,  der  betegner  Herkomst  og  Hjem  og  er  saa  hyppig  ved 
iijii  og  yiypsa&at  (Bov<r§Qig  natgog  (Aép  ^v  Jloffstdwvog^  (åfi^gog 
åi  Ai§viig  o.  1.);  da  maatte  oversættes:  »Metrodor,  Søn  af 
Thyrsos,  (der  var)  af  Faderen  Epikharm«  o:  Metrodor,  Thyrsos' 
SøQ,  Epikharms  Sønnesøn.  Det  Haarde  i  Udtrykket  (for:  og  tov 
nargog  ^v  'Enixdgf^ov)  maatte  da  undskyldes  ved  den  sildige  og 
slette  Oprindelse.  Den  latinske  Oversætter,  Obrecht,  har  denne 
Opfattelse:  ^)Meirodoru8,  Thyrsi  fiUuSj  Eptcharmt  nepos'j  og 
Welcker  burde  ikke  have  kaldt  den  »ganz  falsch«,  da  den  i  et- 
hvert Tilfælde  er  sprogrigligere  end  hans  egen.  Dog  er  Ordenes 
Opfattelse  som  Appositum  til  Ovgdov  naturligst;  og  vi  vinde  jo 
heller  ikke  ved  Obrechfs  noget  videre  Udbytte   af  Stedet,    men 


176  A.  O.  F.  Lorenz. 

maae  nøies  med  at  have  gjort  opmærksom  paa  Usikkerheden  og 
Uholdbarheden  af  alle  deraf  dragne  Slutninger,  hvoraf  der 
Ondes   adskilh'ge  ^). 

Vi  have  hidtil  kun  fundet  de  første  Ord  hos  Diogenes  be- 
kræftede, hvori  han  nævnede  Epikharms  Fædreland  og  Fader,  og 
i  et  svagt  Spor  fandt  vi  et  personligt  Bekjendtskab  mellem 
Pythagoras  og  Helotbales  antydet,  der  kan  forberede  Diogenes' 
følgende  Melding  om  Epikharm:  xal  ovtog  ijxov(re  UvS-ayoQov. 
Her  er  Grundlaget  for  Tidsregningen,  til  hvis  nølere  Be- 
stemmelse jeg  nu  gaaer  over.  Da  hverken  Digterens  Fødsels- 
eller  Dødsaar  angives  i  Kilderne,  end  ikke  tilnærmelsesviis,  men 
hans  Levetid  stedse  kun  bestemmes  i  Almindelighed,  maae  og- 
saa  vi  indskrænke  os  til  saadanne  almindelige  Angivelser, 
og  paa  Veiledning  hertil  mangler  det  ikke.  Diogenes  siger,  at 
Epikharm  havde  hørt  Pythagoras.  De  to  eneste  sikkre  khrono- 
logiske  Data  i  dennes  Liv  ere  nu  hans  Ankomst  til  Kroton  c.  530 
og  den  store  Forfølgelse,  der  ikke  længe  efter  Erotoniaternes 
Seir  over  Sybariterne  510  udbrød  mod  hans  Skole  i  Storgræken- 
land. At  sætte  Helotbales'  og  Epikharm's  Omgang  med  Pytha- 
goras før  denne  Forfølgelse,  er  saavel  ganske  naturligt,  som 
ogsaa  nødvendigt  paa  Grund  af  de  andre  Data  i  Epikharms 
Levnetsløb.  Er  han  nu  født  omtrent  Olymp.  60,  540  a.  C, 
som  Grysar  antager,  eller  noget  senere,  mellem  Olymp.  60  og  62, 
saa  var  han  paa  Forfølgelsens  Tid  mellem  20  og  30  Aar  gam- 
mel; yngre  maae  vi  ikke  tænke  os  ham,  naar  han  personlig 
skal  have  hørt  Læreren.  Suidas  havde:  ^v  ås  ngo  toSv IJsQ^åxwp 
STfj  £$  åiddffxcop  iv  ^VQaxov(Taig'  iv  dé  ^AS-^pa^g  Evéiijg  xal 
Evl^sviåriq  xal  Mvlkoq  insåélxwvto.  Hermed  stemmer  Anonym. 
nsql  xaofAwélag:  XQovo^g  di  yéyovs  xaxå  %^v  oy  ^OXvfumdåai 
Altsaa  i  den  73de  Olymp.,  488—484  a.  C,  lod  Epikharm  i 
Syrakus,  hvorhen  han  dengang  maa  være  kommen  fra  Megara, 
Stykker  opføre,  paa  samme  Tid  som  i  Athen  tre  ubetydelige 
Komikere,  hvilke  man  senere  kun  kjendte  Navnene  af,  optraadtc 


')  I  Gatalogus  Pythagorlcorum  hos  Fabricius  (Bibi.  Gr.  1,  p.  844  ed.  Harl.)  s.  v 
Epicharmus  findes  de  samme  Resultater,  som  Grysar  har  fremsat;  Helo 
thales  fattes  der,  Metrodoros  hedder  Com  medicus,  Epicharmi  frater 
Thyrsi  filiua.  Ligeledes  Sprengel,  Gesch.  der  Arzenelkunde,  1,  p.  33^ 
(SdieUdg);  endnu  i  Paullys  Realencyclopådi  hedder  Metrodoros  'en  læn 
Læge  fra  Kos'.  Hvo  han  i  Virl^eligheden  har  været,  kan  ikke  siges;  mei 
der  fattedes  i  senere  Tider  ikke  Lærde  af  dette  Navn,  deriblandt  fler 
Læger,  s.  Pauily. 


Om  Epikharms  Liv.  177 

Ogsaa  Deinolokhos,  Epikharms  Søn  eller  Discipel,  sættes  af 
Suidas  (s.  v.  JsivoÅoxog)  i  den  73de  Olymp.  —  Fremdeles  have 
vi  eo  khronologlsk  Bestemmelse  hos  Aristoteles,  poet.  3,  3,  hvor 
Epikharm  betegnes  som  nolkæ  ngoregog  wi^  Xiwiiåov  xai 
MoLYvifxoq  ^).  Denne  Ehionides  lod  efter  Suidas  (s.  v.  Xifaviåfig)^ 
der  kalder  ham  ngcdTaycopiat^g  r^g  dgx<xiag  xatfitpåiag.  Stykker 
opføre  sTB(Siv  oHtto  ngo  tæp  Hega^xcai^^  altsaa  Olymp.  73,  1. 
Ber  synes  ved  første  Øjekast  at  herske  en  fuldstændig  Mod- 
sigelse mellem  Aristoteles  og  Suidas,  men  den  hæves  ved  at 
iægge  Mærke  til,  at  Suidas  tilføier  s.  v.  ^Enixccgfiog:  åiåcicxwv 
Iv  Ivgaxovaaig,  Allerede  i  Megara  maa  nemlig  Epikharm  have 
begyndt  at  digte  Komoedler,  4  eller  5  Olympiader  tidligere.  Thi 
Sagens  naturlige  Udviklingsgang  taler  for,  at  hans  første  Forsøg 
fandt  Sted  i  Megara,  den  doriske  Folkekomoedies  Hovedsæde, 
sffllgn.  Aristot.  1.  1.;  og  de  synes,  saavidt  vi  kunne  danne  os 
CD  Forestilling  om  dem,  at  stemme  bedst  med  en  endnu  ung 
Digter;  ogsaa  taler  hans  Komoediers  store  Antal  for  en  lang 
dramatisk  Løbebane.  —  Hvad  Magnes  angaaer,  da  siger  Suidas 
8.  V.  Mdyvi^gi  inipdXXci  d'  ^ntx^gfiM  véog  ngsafivir^:  »han 
træffer  som  ung  Mand  sammen  med  Epikharm  som  gammel« ; 
og  Aristophanes  siger  om  ham  i  Parabasen  i  »Ridderne«, 
V.  524  f. :  inl  yi^gaog ,  ov  yåg  itp '  rigtig  H^e^li^&ti  ng&afiviiig  £v^ 
hvoraf  der  vel  kan  sluttes,  at  han  dengang  (»Ridderne«  op- 
førtes 424)  alt  var  død,  og  det  som  gammel  Mand.  Tænke  vi 
os  nu  hans  Optræden  lidt  senere  end  Khionides,  med  hvem 
ban  vel  især  sammenstilles  paa  Grund  af  sin  kunstneriske  Be- 
tydning, saa  synes  alle  Vidnesbyrd  at  stemme:  Epikharm  be- 
gyndte temmelig  længe  før  Khionides  at  digte  Komoedier  i 
Megara;  Olymp.  73  finde  vi  ham  i  Syrakus,  paa  samme  Tid  som 
Khionides  og  3  ubetydelige  Digtere  (hvilke  Aristoteles  end  ikke 


^)  F.  Ritter  har  i  sin  Udgave  af  Aristoteles*  Poetik  erklæret  hele  g  3  i  Cap.  3 
for  en  senere  Tilsætning.  Dette  forekommer  ogsaa  mig  sandsynligt;  thi 
Paragraphen  ligner  en  sildigere  etymologisk  Bemærkning  til  det  fore- 
gaaende  ågwvtag,  og  §§  2  og  4  hænge  godt  sammen;  men  derfor  er  den 
dog  ingenlunde  absurd  og  forkeert,  som  Hitter  siger.  Hans  Hovedind- 
vending er  netop  Tidsbestemmelsen  for  Epikharm;  han  vil  kun  lade 
Suidas  gjælde,  og  denne  kan  jo  paa  ingen  Maade  stemme  med  Ordene 
noXXia  ngotfqog^  naar  der  hermed  menes  mindst  50  Aar,  som  Ritter 
paaslaaer.  —  Ogsaa  C.  O.  Muller,  Gesch.  der  griech.  Litt.  2,  S.  201, 
Note  3,  antager,  at  Aristoteles  har  Uret;  vi  skulle  imidlertid  strax  see, 
at  det  snarere  er  Suidas,  der,  som  saa  ofte,  tager  Feil. 
Ttdskf.  for  Philol.  og  Padag.    V.  1 2 


( 


178  A.  O.  F.  Lorent. 

engang  nævner)  optraadte  i  Athen  ^  lidt  senere  optraadte  Magnes, 
der  som  ung  Mand  træffer  sammen  med  den  omtrent  60aarige 
Epikharm  og  før  424  er  død  som  gammel  Mand.  Denne  her 
forsøgte  Anordning  stemmer  med  Grysars,  der  dog  vil  sætte 
Epikharms  første  Stykker  i  Olymp.  71.  Dette  er  ikke  blot  al- 
deles vilkaarligt,  men  endog  i  aabenbar  Strid  med  Aristoteles* 
Angivelse:  thi  da  blev  der  kun*  4  eller  8  Aars  Forskjel  mellem 
Epikharm  og  Khionides  og  Magnes,  hvilken  ikke  kan  berettige 
til  en  Bestemmelse  som  nokkS  ngotegog,  men  kun  til  oXiym 
ngoisgog.  Ved  den  ovenfor  givne  Anordning  vinde  vi  dog  altid 
16  eller  20  Aar  for  hiint  noXltS  ngortgog. 

Men  to  Betænkeligheder  blive  endnu  tilbage.  For  det  første 
bar  Meineke  Hist.  crit.  com.  Græc.  p.  28  not.  gjort  opmærksoin 
paa,  at  Khionides  og  Magnes  næppe  kunne  være  ældre  end 
Euetes,  Euxenides  og  Myllos,  som  Suidas  vil ;  thi  andre  Vidnes- 
byrd vise,  at  de  tre  Sidstes  Stykker  endnu  vare  langt  mere 
kunstløse  (ja  maaskee  næppe  nedskrevne)  end  de  to  Førstes,  fra 
hvilke  en  regelmæssigere  Form  daterer  sig.  Følgelig  maae  de 
rykkes  længere  ned  i  Tiden ,  Meineke  mener  endog ,  til 
Olymp.  80.  —  For  det  andet  synes  mig  den  Omstændighed 
mistænkelig,  at  Suidas  samler  s  a  am  an  g  e  Digtere,  de  oAttikere, 
Epikharm  og  Delnolokhos ,  i  én  og  samme  Olympiade, 
den  73de,  hvilket  i  en  saa  tidlig  Periode  synes  paafaldende. 
Muligen  bør  derfor  ogsaa  af  denne  Grund  Khionides  og  Magnes 
rykkes  et  Par  Olympiader  ned  i  Tiden,  tilmed  da  denne  An- 
tagelse jo  slet  ikke  vil  staae  i  Veien  for  de  øvrige  khronologiske 
Bestemmelser  angaaende  Epikharm  og  vil  gjøre  hiint  noXka: 
ngoxBgog  endnu  forklarligere  ^).  Man  kan  iøvrigt  ikke  undlade 
at  bemærke,  hvorledes  alle  disse  khronologiske  Sammenstillinger 
mellem  Epikharm  og  attiske  Komikere  virkeligt  synes  at  lyde 
paa  en  Strid  mellem  Megarerne  og  Attikerne  om  Komoediens 
OpQndelse  og  paa  en  for  de  Første  gunstig  Dom,  smlgn.  Åristot. 
poet.  3,  3. 


V  Til  Meineke  slutter  sig  Bernhardy  i  sin  Note  til  Suidas  s.  t.  X^(awiå^g% 
ogsaa  Welcker  S.  284  f.  Leopold  Schmidt  derimod  (p.  20  f.)  følger  den 
først  fremsatte  Anordning.  —  Smign.  ogsaa  F.  A.  Wolf,  prolegg.  ad 
Horn.  p.  69,  not.  *Utrumque  (o:  Chionidem  etMagnetem)  phtrUms  annis 
prægressa  est  comoedia  Grasconim  SicUiensium,  ab  Epkharmjo,  si  nutus 
veterum  recte  aaseguor,  peraoripta  jam  ante  Qdonis  tyrannidem,* 


Om  Epikharms  LIt.  t79 

Endeligt  melder  Marmor  Parium  (Corp.  inscr.  2,  p.  302,  1.  71), 
at  Epikharm  har  været  en  Samtidig  af  Tyrannen  Hieron. :  ^p  dé 
tal  ^EjiixaQfÅoq  o  noifiT^^  xatd  toviop:  begge  sættes  Olymp.  77, 
472  a.  C.  Denne  Angivelse  stammer  aabenbart  derfra,  at 
Epikharm  levede  ved  den  kunstelskende  og  gavmilde  Fyrstes 
Bof,  omgikkes  ham  meget  og  stod  i  stor  Anseelse  der;  derfor 
sammenknyttedes  senere  Begges  Minde,  og  de  nævnes  tidt  i 
Forening.  Saaledes  Klem.  Alex.  Strom.  1,  301,  e  (ed.  Sylburg): 
f^g  då  ^Xéartx^g  dycay^g  Sévocfcévf^g  6  KoXocfciptog  xatdgxBty  ov 
(fifii  Tifjtaåog  xaxa  ^légmva^  tov  ^txsUag  åvvdfStf^Vy  ual  ^Enixceg^ 
fiop  TOV  noifft^p  Ysyovévm.  Det  er  rigtigt,  at  Xenophanes  var 
samtidig  med  Epikharm,  skjøndt  40  —  50  Aer  ældre;  med 
flieron's  Regjering  478 — 467  kunne  derimod  næppe  hans  aller- 
sidste Leveaar  være  trufne  sammen;  rimeligere  er  det,  at  han 
alt  er  død  nogle  Olympiader  før,  og  at  Timaios  uden  nøiere 
Eftertanke  har  føiet  Hierons  Navn  til  Epikharms,  som  stod  ham 
saa  nær.  At  antage  Bierons  Regjering  for  Epikharms  Blomstrings- 
tid, som  i  Almindelighed  skeer,  gaaer  ikke  godt  an,  da  Digteren 
dengang  allerede  var  tilaars;  bedre  er  det  at  tænke  sig  hans 
Productlvitet  noget  tidligere,  f.  Ex.  mellem  Olymp.  72  og  75. 
At  han  iøvrigt  endnu  skrev  efter  Olymp.  75,  er  aldeles  sikkert; 
Schol.  Pind.  Pyth.  1,  98:  ow  ås^Ava^iXaog  Aoxgovg  ^^élijaev 
QQåijv  anolécfat  xal  ixæXvS^ij  ngog  ^légwvog^  ttStogst  xal  ^EntxctQ^ 
fkog  iv  Nd(rotg.  Lokrernes  Befrielse  falder  mellem  478,  da 
Hieron  kom  til  Regjeringen,  og  476,  da  Anaxilaos  døde ,  følgelig 
er  iVacro*  skrevet  i  det  Mindste  efter  478.  Vi  kunne  jo  heller 
ikke  vide,  om  Epikharm  har  hørt  til  de  Digtere,  der  levere  de 
modneste  og  bedste  Værker  i  deres  fremrykkede  Alder,  og  hvor- 
længe  han  vedblev  at  producere.  —  Hans  Livs  Varighed  angiver 
Lukian  i  fiaxgol  fiiot^  cap.  25,  til  97  Aar,  Diogenes  til  90, 
Ailian  v.  h.  2,  34  kalder  han  blot  ndw  (ftpdåga  ngsafivtr^q. 
Hiint  Skrift  af  Lukian  er  saa  opfyldt  af  aabenbare  Overdrivelser 
og  Usandsynligheder,  at  man  ikke  tør  stole  derpaa.  1  det  Hele 
maa  man  være  forsigtig  med  at  fæste  Lid  til  de  høie  Alderstrin, 
der  tillægges  saamange  græske  Digtere,  og  jeg  vil  derfor  heller 
ikke  her  tage  Diogenes' 90  Aar  saa  nøie;  regner  man  Epikharms 
Liv  blot  til  80  eller  75  Aar,  forrykkes  hans  Tidsregning  dog 
ikke  derved.  Grysars  Forslag ,  at  dele  mellem  Lukian  og 
Diogenes,  og  give  Epikharm  93  Aar  (hvorfor  ikke  93V9?),  er 
ligefrem    latterligt. 

12' 


180  A.  O.  F.  Lorenz. 

Hovedpunkterne  i  Digterens  Liv  blive  altsaa  tilnær- 
melsesviis  at  bestemme  saaledes:  Fødsel  mellem  Olymp.  60 
og  62,  540—532  a.  C,  Omgang  med  Pythagoras  før  Olymp.  68, 
508  a.  C.  (thi  her  omtrent  falder  Forfølgelsen  mod  hans  Skole) ; 
snart  derpaa  Begyndelse  og  Udvikling  af  den  dramatiske  Virk- 
somhed i  Megara,  fra  T3de  Olymp,  i  Syrakus;  Blomstring  og 
høi  Anseelse  der  under  Gelon  (485—478)  og  Hieron  (478 — 467). 
Efter  denne  sidste  nævnes  Epikharm  ei  mere  og  synes  snart 
efter  at  være  død  i  en  høi  Alder. 

Vi  vende  os  nu  til  en  nærmere  Undersøgelse  af  de  Gamles 
Vidnesbyrd  om  Epikharms  mangesidige  Dannelse  og 
litteråre  Virksomhed,  og  begynde  med  de  alt  omtalte  Be- 
retninger om,  at  han  havde  hørt  Pythagoras.  Disse  Ord 
af  Diogenes  Indeholde  intet  Andet,  end  at  Epikharm  ved  per- 
sonlig Omgang  med  Pythagoras  er  bleven  bekjendt  med 
hansLære,  og  hvormeget  denne  Beretning  bestyrkes  ved  Tids- 
og  Stedsforholdene ,  er  allerede  antydet.  Kommer  nu  hertil,  at 
adskillige  af  de  philosophiske  Fragmenter,  om  hvis  Ægthed  der 
ikke  er  Grund  til  at  tvivle,  bære  en  afgjort  Pylhagoreisk  Kharak- 
teer,  synes  der  ikke  at  være  fjerneste  Grund  til  at  tvivle  om,  at 
Diogenes  har  Ret.  Noget  ganske  Andet  er  Spørgsmaalet^  om 
Epikharm  ogsaa  har  været  Medlem  af  Pythagoreernes 
Selskab;  thi  dette  følger  ingenlunde  ligefrem  af  hiin  første 
Antagelse.  Intet  nøder  os  til  at  Iroe,  at  Pythagoras  selv  var 
saa  tilbageholdende  med  sine  Meninger,  at  han  skulde  have 
frygtet  for  at  udtale  sig  ligeoverfor  en  yngre  men  meget  begavet 
Mand,  medmindre  denne  indlraadte  i  Ordenen.  Vil  man  imid- 
lertid ikke  troe  paa  et  saadant  Samkvem  og  fastholde  den  For- 
modning, at  Epikharm,  for  at  kunne  have  hørt  Pythagoras,  maa 
have  været  Medlem  af  hans  Orden,  saa  er  der  Intet  at  indvende 
derimod;  af  Kilderne  kan  det  dog  ikke  bevises.  Grysar  har 
forsøgt  det,  men  uden  Held.  Ban  beraaber  sig  atter  paa 
Jamblikhos,  de  vit.  Pyth.,  hvori  det  hedder  i  g  266  (p.  520  Kiessl.): 
toov  å'  €^æ^€V  diCQoaTcop  yepéa&at  xal  ^Enixccgfiop^  dXX  ovk  ix 
tov  cfvffti^fAatog  t&v  dvåQvav*  Ved  to  (fvatfjfAa  (Selskabet,  For- 
samlingen) forstaaes  her  de  Indviede  af  høiere  Rang,  som  havde 
Adgang  til  samtlige  Mysterier  og  saae  Mesteren  selv  (oJ  iatozfi^ 
QiKoi,  ol  évtbq  tov  aivåovoq),  men  saavidt  naaede  man  først 
efter  mange  Prøver  og  Forberedelser,  der  ialt  medtoge  8  Aar, 
indtil  da  hørte  man  til  ol  i^ootfjQixot,  der  sad  udenfor  For- 
hænget.    Herom  taler  Grysar  udførligt  Jambl.  cap.  17. 


Om  EpiUianns  Ut.  181 

Åf  hiint  Sted  har  nu  Grysar  sluttet,  at  Epikharm  vel  er 
indtraadt  i  Selskabet,  meu  paa  Grund  af  sin  Ungdom,  for  sildigt 
til  at  opnaae  den  høiere  Rang ;  thi  førend  de  otte  Prøveaar  vare 
forløbne,  skulde  Forfølgelsen  mod  Selskabet  være  udbrudt.  Her- 
imod er  for  det  Første  at  bemærke,  at  der  paa  hiint  Sted  af 
Jambllkh  slet  ikke  tales  om  selve  Pythagoras'  Disciple,  men  om 
dem,  der  samlede  sig  om  en  vis  Aresas,  en  af  Pythagoras' 
Diadokher.  Dette  har  Grysar  overseet,  skjøndt  Sammenhængen 
klart  viser  det.  Derfor  siger  ogsaa  C.  O.  Muller,  Gesch.  der 
griech.  Litt.  2,  p.  263,  »at  Epikharm  er  bleven  indviet  i  de 
Pythagoreiske  Mysterier  af  Aresas.«  Men  heller  ikke  herved  tør 
vi  blive  staaende;  vi  maae  nølere  undersøge  Kildens  Beskaffen- 
hed og  finde  da  Følgende.  Det  sidste  Kapitel  af  den  saakaldte 
Jamblikh,  §265 — §267,  der  handler  om  Pythagoras*  Disciple  og 
Efterfølgere,  er  et  eget  Indskud,  hidrørende  fra  en  meget  slet 
Baand  og  opfyldt  med  de  groveste  Vildfarelser.  Saaledes  gjøres 
f.  Ex.  Diodor  fra  Aspendos  ligeledes  til  Discipel  af  Aresas, 
(hvilket  Navn  ogsaa  skrives  Arkesas  og  Arkeas;  saa  godt  som 
ubekjendt),  skjøndt  allerede  han^  som  Bentley  har  viist,  levede 
under  Ptolemaios  I.  (S.  Fabr.  Bibi.  Gr.  1,  p.  842  ed.  Harl.  s.  v.  Dio- 
dorus);  fremdeles  hedder  det,  at  Arkhytas  og  Philolaos  have 
været  hans  Samtidige  o.  s.  v.  Smlgn.  angaaende  hele  Kapitlet 
Boeckh's  Philolaos,  p.  12 — 14.  Bvad  skal  man  endvidere  tænke 
om  en  Efterretning,  som  den,  der  følger  umiddelbart  paa  de 
ovenfor  citerede  Ord:  dcptxofAsvoy  d'  elg  SvgaxovtfaQ  åta  x^v 
'isQojvog  'cvqavvida  tov  (i>€P  (papaqæg  ipiXodotpslv  dnodx^a&ai^  elg 
nétQoy  d'  ivilvaé  tåg  dtavolag  tæy  ctpågcSv^  (ista  naiåiåg 
*QV(fa  åxtpégopta  ta  Hv^ayoQOV  doyfiata.  Forunderligt  nok 
har  denne  urimelige  Historie  fundet  Forsvarere^),  men  man  kan 
i  det  Høieste  med  Welcker  (p.  351)  deri  see  et  Forsøg  paa  at 
forklare  de  Pythagoreiske  Allusioner,  som  skulle  have  været  i 
nogle  af  Epikharms  Stykker,  eller  med  L.  Schmidt  (p.  24)  en 
Antydning  af,  at  disse  Stykker,  hvori  philosophiske  Yttringer 
forekom,  navnligen  ere  blevne  opførte  i  Syrakus  under  Hieron, 
hvilket  jeg  antager  for  sikkert,  men  rigtignok  af  ganske  andre 
Grunde,  hvis  Udvikling  ei  hører  herhid.  —  Ligeledes  kunde 
man  jo  ogsaa  i  Efterretningen  om,  at  Epikharm   havde   hørt  til 


I 


*)  Foruden  Grysar  ogsaa  Wyttenbach,  opusc.  2,  p.  537,  der  tillige  foreslaaer 
at  rette  iyélyat  til  iyrtlyat  (Gomm.  in  Plut.  mor.  6, 1,  p.  518).  Smlgn.  og- 
saa Green  van  Prinsterer,  Prosopogr.  Platon,  p.  19. 


182  A.  o.  P.  Lorenx. 

dxQoatai  i^wtfjQixot  hos  Aresas,  flade  en  Antydning  af,  at  han 
virkeligt  har  været  Medlem  af  Selskabet,  hvis  det  ikke,  paa 
Grund  af  den  slette  Kilde,  syntes  raadeligst,  at  forkaste  alle 
deraf  udledede  Slutninger,  og  kun  holde  sig  til  det  Factum,  at 
Epikharm  har  kjendt  Pythagoras*  Lære  og  vistnok  og- 
saa  Læreren  selv.  Om  han  virkeligt  i  Eet  og  Alt  har  slut- 
tet sig  til  ham  og  ladet  sig  optage  blandt  hans  Disciple,  vide  vi 
ikke,  og  heller  ikke,  hvorvidt  hans  Bekjendtskab  med  andre 
philosophiske  Systemer  gik;  thi  Kilderne  indeholde  Intet  derom, 
og  Pragmenterne  ere  for  faae  til  at  give  sikkre  Oplysninger. 
Vi  maae  neies  med  at  sige:  »At  Epikharm  besad  megen 
phllosophisk  Dannelse,  er  vist;  han  kan,  efter  Tidsfor- 
holdene, have  kjendt  Berakleitos'  Lære,  og  bar  sandsynlig- 
viis  kjendt  de  i  ^'ærheden  levende  Eleatiske  Phiiosophers 
(Xenophanes  og  Parmenides)  Lære  og  dem  selv;  sikkert  er 
det,  at  han  kjendle  Pythagoreismen  og  dens  Stifter;  til  hvilken 
Retning  han  især  sluttede  sig,  kan  ikke  siges.«  —  De  nøjag- 
tigere Bestemmelser  herom  flndes  ved  Behandlingen  af  Frag- 
menterne med  phllosophisk  Indhold,  der  ei  hører  herhid. 

Fremdeles  melder  Diogenes  om  Epikharms  lilteråre  Virk- 
somhed: ovwg  vnofjtvi^fiaTa  xataiéXotnev  ^  ip  otg  (fVfftoXoyet, 
yvcofAoXoyét^  largokoysl:  at  Komoedierne  ikke  nævnes  med  her, 
kan  kun  være  en  Skjødesløshed.  Thi  Grysars  gjentagne  Paa- 
stand: »Diogenes  tænkte  her  blot  paa  Philosophen  Epikharm^ 
og  paa  dem  af  hans  Skrifter,  som  havde  deres  Udspring  fra 
hans  Bekjendtskab  med  Pythagoreismen,«  modbevises  let  ved 
Diog.  3,  12,  9,  hvor  der  efter  Alkimos  anføres  philosophiske 
Fragmenter  af  Komoediedigteren  Epikharm,  hvem  Platon  skal 
skylde  Meget;  da  Fragmenterne  ere  dialogiske  og  i  Komoediens 
Versemaal,  kan  der  ingen  Tvivl  være  om,  al  de  virkeligt  ere  af 
Komoedier,  og  mod  deres  Ægthed  kan  intet  Beviis  anføres; 
altsaa  indeholdt  i  det  Mindste  nogle  Komoedier  philosophiske 
Antydninger  og  kunde  og  burde  medregnes  til  Philosophen 
Epikharms  Arbeider.  —  Maaskee  har  just  denne  tilsyneladende 
Adskillelse  hos  Diogenes  mellem  Digteren  og  Philosophen 
Epikharm,  og  hans,  i  hine  Tider  rigtignok  sjeldne,  mangesidige 
Dannelse  bevæget  flere  ældre  Philologer  til  den  urigtige  An- 
tagelse, at  der  have  været  flere  Forfattere  af  Navnet 
Epikharmos.  Saaledes  antoge  Meursius,  Gessner  og  C.  G. 
Harless  to  Epikharmer,  en  Digter  og  en  Philosoph,  Andre,  som 
Fazelliis,    endog  tre,    nL  endnu  en  Læge.     Hermed  søgte  man 


Om  £pikhttrms  Uy.  189 

at  forene  de  forskjellige  Angivelser  af  Cpikharnas  Fader  og 
Fedested,  uden  at  tænke  paa,  bvor  hyppige  slige  Afvigelser  ere 
i  den  ældre  Litteraturhistorie.  Mongilor  og  G.  J.  Voss  antoge 
derimod  rigtigt  kun  een  Epikbarnr,  og  hiin  Vildfarelse  er  for- 
længst saa  grundigt  gjendreven,  al  jeg  ikke  behøver  at  opholde 
(Dig  derved;  det  maa  være  nok  at  bemærke,  at  ikke  en  Eneste 
af  de  Gamle  nævner  flere  Epikbarmer. 

I  den  nyere  Tid  har  der  dannet  sig  Meninger,  som  paa  en 
vis  Maade  staae  i  Modsætning  til  hiin  ældre  urigtige  Antagelse. 
Ligesom  man  tidligere  paa  Grund  af  de  mangfoldige  Skrifter 
vilde  antage  flere  Epikbarmer,  saaledes  vil  man  nu  give  den 
eae  Epikharm  blot  een  Art  af  Skrifter,  hvori  Alt  skal 
passe,  saavel  Phiiosophi  som  Medicin,  eller  Komoedier.  Saa- 
ledes har  Grysar  p.  108—118  (og  til  ham  slutter  sig  Bernhardy 
faldkomment)  gjort  sig  megen  Umage  for  at  godtgjøre,  at  alle 
Fragmenter  af  pbilosophisk  og  gnomisk  Indhold,  der 
ikke  udtrykkeligt  betegnes  som  henhørende  til  Komoedier,  dog 
maae  være  tagne  fra  saadanne.  En  saadan  vilkaarlig 
Antagelse  kan  jo  umuligt  bevises  fyldestgjørende ,  og  virkeligt 
fortjener  ogsaa  kun  en  eneste  af  de  derfor  anførte  Grunde  at 
omtales.  »Alle  bevarede  Fragmenter  af  det  omtalte  Indhold 
(siger  Grysar)  ere  i  trokhaiske  Septenarer  (de  i  jambiske  Senarer 
børe  selvfølgeligen  til  Komoedier);  men  dette  Versemaal  brugte 
Ingen  af  de  dalevende  Philosopher  i  Læredigte,  det  tilhører 
i^un  Komoedien.«  Rigtigt  er,  at  Læredigtene  ikke  pleiede  at 
skrives  i  dette  Versemaal,  men  urigtigt,  at  det  kun  tilhører 
Komoedien.  Arkhilokhos  havde  brugt  det  til  erotiske,  satiriske 
og  parainetiske  Sujetter,  og  Solon,  for  at  forsvare  sin  politiske 
Virksomhed  mod  sine  Fjenders  Angreb.  Hvad  skulde  der  da 
endnu  staae  i  Veien  for  den  nye  Anvendelse  af  dette  Epikbarms 
Yodlingsversemaal  (de  Gamle  kaldte  det  specielt  versus  Epi- 
éarmeus)  ogsaa  til  Læredigte,  tilmed  da  det  i  de  med  Gnomer 
opfyldte  Komoedier  tidt  nok  maa  være  bleven  brugt  docerende? 
Ogsaa  de  faae  sikkre  Fragmenter  af  Ennius*  Epicharmus  ^)  ere 


^)  Det  er  hekjendt,  at  Ennius  var  Pythagoreer  og  i  Indledningen  titAnnaies 
havde  fremsat  sine  »omnia  Pyihagorea,  UpaatvivJeiigt  maae  derfor  de 
befarede  Hexametre  af  naturphilosophisk  Indhold  blandt  Ennii  incerta 
fnigmenta  henføres  til  Annales,  som  ogsaa  J.  Vahlen  (Ennianæ  poesis 
reliquiæ,  Lips.  1854)  har  gjort;  Hieron.  Golumna  (Ennii  fragm.,  Neapoli  1590) 
havde  sat  dem  blandt  de  sikkre  trokhaiske  Brudstyklier  og  gik  i  Anord- 


184  ^  O.  F.  Lorenz. 

i  trokbaiske  Septenarer.  Den  fra  Jamblikhos  (§  266,  see  ovenfor) 
tagne  Grund,  at  Epikharm  maa  have  meddeelt  sin  Pbilosophi 
xgitpa  og  (letd  naiåidg,  d.  e.  i  Komoedier,  paa  Grund  afUieroDS 
Despotisme  og  Pythagoreernes  Forpligtelse  til  Taushed,  er  ba- 
seret paa  et  saa  slet  Vidne  og  i  sig  selv  saa  urimelig,  at  vist- 
nok Ingen  vil  lade  den  gjælde.  Da  nu  Grysar  ikke  vil  antage 
et  philosophisk  Læredigt  af  Epikharm,  oversætter  han  ^vtfioÅoyft 
konsekvent  ved:  »skriver  om  Landvæsenet«,  en  Betydning,  som 
Ordet  jo  aldrig  kan  have.  Enhver  maa,  synes  mig,  ved  qvCio- 
Xoysl  strax  tænke  paa  de  i  hine  Tider  saa  hyppige  Læredigte 
neqi  qva€(aq\  i  et  saadant  maa  ogsaa  Epikharm  have  nedlagt 
sine  philosophiske  Anskuelser,  og  maaskee  var  det  Forbilledet 
for  Ennius'  Digt,  hvis  bevarede  Fragmenter  ere  af  physisk  Ind- 
hold ;  af  Epikharms  Fragmenter  henføres  intet  udtrykkeligt  til 
hans  Læredigt. 

Om  Epikharm  virkeligt  har  skrevet  om  Landvæsenet,  er 
meget  usikkert;  thi  i  det  af  Grysar  til  Beviis  anførte  Sted, 
Columella  1,  1,  8,  hvor  der  opregnes  Sicult,  qui  res  rusticas 
prosecuti  sunt,  ere  Navnene  forskrevne  ^).  Ifald  Epikharms  Navn 
der  er  rigtigt,  turde  hans  Virksomhed  i  delte  Fag  have  bestaaet 
i  et  Skrift  om  Dyrlægekunsten,  s.  Columella  7,  3,  6:  Epicharmus 
autem  Syracusanus,  qui  pecudum  medidnas  diligenttsstme  con- 
scripsit,  afjirmat,  pugnacem  arietem  mitigari  terebra  secundum 


ningen  meget  ukritisk  tilværks.  Uaade  Grysar  og  Welcker  følge  hans 
Resultater,  der  have  givet  Anledning  tU  adskillige  uhjemlede  Conjecturer. 
-.  Angaaende  Læredigtets  indhold  kan  kun  siges,  at  det  indeholdt 
Pythagoreisk  Philosophi;  sit  Navn  har  det  vel  faaet,  fordi  Ennius  paa  en 
eller  anden  Maade  havde  laant  en  Deel  af  Indholdet  hos  Epikharm,  eller 
havde  indført  denne  talende,  som  Vahlen  mener. 
*)  Columella  1,  1,  8:  Siculi  quoque  non  mediocri  cura  negotmm  istud  (res 
rusticas)  prosecvii  sunt:  Eier<yn  et  Epicharmus  disciptdus,  FhUometor 
et  Åttalus.  Her  maa  for  det  Første  et  foran  Attalus  bort,  thi  Philometor 
Attalus  er  kun  een  Person,  Kong  Attalus  III,  s.  Schneider  ad  Varr.  de 
re  rust.  t,  t ,  8.  Hieron  er  sikkert  den  Yngre,  der  ivrigt  befordrede 
Agerdyrkningen  og  blandt  Andet  gav  den  i  Ciceros  orat.  Verrinæ  ofte 
omtalte  Lex  Hieronis,  der  paa  Grund  af  sin  Fortræffelighed  ogsaa  ved- 
blev at  gjælde  under  det  romerske  Herredømme.  At  han  skrev  om  Ager- 
dyrkningen, berette  Varro  de  re  rust.  1.  t,  8  og  Plin.  h.  n.  18,  3; 
smlgn.  Paullys  Realencyclopædi,  III,  S.  1307,  Anm.  —  Vil  man  beholde 
Epicharmus,  da  maa  discipultis  antages  at  være  forskrevet;  retter  man 
med  Cuperus  og  Harless  det  første  Ord  til  Epicharmi,  da  er  en  Lakune 
efter  discipulus.     Det  Første  synes  rimeligst. 


Om  Epikharms  LIt.  185 

auriculas  foratts  comibus,  qua  curvantur  in  JUxum,  Saaledes 
kan  Epikharm   være  roeent  ved  Siden  af  Besiodos  hos  Statius, 

Silv.  5,  3,  150  (hvilket  Sted  Welcker  først  har  anført): 

qmntumque  pi08  ditarit  agrestes  Aacræus  Siculusqne  senex. 

Welckers  Betænkeligheder  mod  denne  Slags  Virksomhed  af 
Epikharm  ere  ugrundede.  Han  mener  (p.  349),  »at  Golumetlas 
Notits  1,  1,  8  er  nedskreven  overfladisk;  hvis  vi  vilde  give 
Epikbarm  Bøger  de  re  rustica,  Kommentarer  de  agricultura, 
kunde  vi  heller  ikke  nægte  Hiero  dem.  Men  denne  har  vel 
kun  begunstiget  Agerdyrkningen,  fordi  han  indsaae  dens  Betyd- 
ning for  sit  Hige;  Epikharm  har  lovpriist  den  som  Digter  og 
udtalt  Meget,  som  henhørte  til  den,  maaskee  i  Komoedien 
Agytatfilyog.*  Men  Columella  har  fuldkommen  Ret,  hvad  Hieron 
angaaer,  s.  Ånm.  1  S.  184;  og  hvordan  tekhniske  Forskrifter,  hvilke 
ban  synes  at  have  havt  for  Øie,  ere  komne  ind  i  en  Kharakteer- 
komoedie  af  Epikharm,  er  vanskeligt  at  indsee. 

Fremdeles  nævnes  Epikharm  i  de  Indices ,  som  udgjør 
første  Bog  af  Plinius'  hist.  nat.,  og  det  ikke  blot  i  Index  til 
20(ie  Bog,  men  ogsaa  til  21de  og  de  følgende,  indtil  27de  incl. 
liivilket  man  hidtil  har  overseet),  overalt  blandt  Lægerne. 
i  selve  Texten  af  Bøgerne  21—27  forekommer  hans  Navn  ikke, 
og  vi  kunne  derfor  ikke  angive,  hvilke  af  de  der  givne  læge* 
videnskabelige  Forskrifter  der  muligen  skyldes  ham  ^).  Af  20,  9 
citerer  Grysar  falsk  Ordene:  Epicharmus  inter  medicos  refertur, 
hvilke  han  maa  have  taget  fra  en  eller  anden  Forgænger,  uden  at 
ertersee,  hvor  <3e  staae  i  Kildeskriftet.  Bernhardy  (Ånm.  11  til 
sin  Artikel)  har  den  samme  Feil.  Men  to  Forskrifter  i  20de  Bog 
henføres  udtrykkeligt  til  Epikharm:  cap.  9,  §  34  extr.,  hvor  der 
lales  om  den  medicinske  Virkning  af  Planten  brasstca,  xQcifiP^: 
*Epicharmu8  teatium  et  genitalium  malia  kane  utiliaaime  imponi 
merit  y  efficadua  eandem  cum  faba  tritaj  item  convolaiay  cum 
ruta  contra  ardorem  febrium  et  aiomachi  vitia,  cum  ruiæ  aemine 
ad  secundaa,^  ibd.  g  36  (om  braasica  ailvesiria  a,  erratica): 
*Ep{charmiLa  aatia  ease  eam  contra  cania  rabioai  moraum  imponi^ 
mdius  at  cum  laaere  et  aceto  acri;  necari  quoque  canea  ea  ai 
detur  ex  carne.*     At  slige  Forskrifter  ere  tagne  fra  Komoedier, 


( 


I  Bronu,  de  indicibus  Plioianis  (progr.  Bonn  1856)  søger  at  vise,  at  Nav- 
neDe  i  indices  auctorum  følge  efter  hinanden  i  den  Orden,  hvori  Piinias 
citerer  dem  i  de  respective  Bøger.  For  Bpikharms  Vedkommende  vindes 
ioUt  herved,  s.  p.  34. 


186  A.  O.  F.  Loreos. 

som  Welcker  (p.  349)  atter  paastaaer,    og   ikke  fra  et  tekhnisk 
Værk,  synes  mig  aldeles  utroligt. 

Foruden  Læredigtet  mgl  fpv(fe<øg  og  de  medicinske  Skrifter 
har  Epikharm  efter  Diogenes'  Udtryk:  /pafAoloyeZ  ogsaa  forfattet 
gnomiske  Digte.  Deri  ligger  i  og  for  sig  intet  Utroligt;  thi 
den  gnomiske  Poesi  var  i  den  daværende  Litteratur  talrigt  re- 
præsenteret, den  stemmer  godt  med  Epikharms  bele  Retning 
henimod  det  for  det  praktiske  Liv  Nyttige  og  Befordrende,  og 
man  kan  tænke  paa  en  fndvirkning  af  Theognis,  hvem  han 
maaskee  havde  lært  at  kjende  i  Megara.  Dog  kan  man  ikke  til- 
bagevise en  vis  Tvivl:  Epikbarms  Komoedier  vare  jo  opfyldte 
med  Gnomer  og  Sententser,  hvortil  da  endnu  egne  gnomiske 
Digte  af  ham?  Og  i  høi  Grad  stiger  denne  Tvivl,  naar  man 
læser  de  følgende  Ord  hos  Diogenes:  xai  nagaanxiéåa  iv  totg 
nkélavotg  nov  vnofAP^fidræv  rténolfinsv^  oU  åiacaipet^  ou  avtov 
i(ru  Tcr  (fvyygdfifAara.  Netop  af  dette  tilsyneladende  Ægthedens 
Tegn  maa  man  øse  den  Mistanke,  at  Diogenes  har  havt  uægte 
Skrifter  for  sig:  thi  Kunstierier  som  naQaaxixtå$a  tilhøre  kun 
den  sildigere  Litteraturperiode  ^).  Vi  ere  her  komne  til  det 
vanskeligste,  ja  piinligste  Punkt  ved  alle  Undersøgelser  over 
Epikharm,  hvor  bele  den  hidtil  benyttede  Basis  synes  at  vakle. 
Thi  det  er  aldeles  vist,  at  der  i  Oldtiden  gaves  en  Mængde 
tp€vd€ntxfiQf*f^<*$  og  det  allerede  tidligt.  Ho\edstedet 
herom  er  Athenaios,  14,  648,  d,  e:    T^p  fiép  f^fålyay  el  %d  éig 


^)  Et  naQacTåxi^éotf  (elier  naqaanxii  •  Siderække  %  ogsaa  axgoffrtxov 
eller  —  ii  »Yderrække«)  er  et  Digt,  hvori  Begyndelsesbogstaverne  af  de 
enkelte  Vers  danne  et  Ord;  ogsaa  selve  det  paa  denne  Maade  dannede 
Ord.  Allerede  hos  Homer  vilde  nogle  have  opdaget  Lignende,  som  Gel- 
Hus  14,  6,  4  antyder.  Dionys.  Hal.  Arch.  Rom.  4,  p.  260  (ed.  Sylburg) 
anfører  efter  Varro  ax^o<m/*d«a  som  Kjendemærke  for  uægte  Sibyllinske 
Orakler.  Diog.  Laert.  5,  6,  93  fortæller  et  Exempel  hos  Dionysios  fra 
Heraklea  (o  ^tra^^fityos  kaldet),  der  levede  i  tredie  Aarhundrede  a.  C; 
Sueton.  de  iil.  gramm.  6  et  andet  hos  Aurelius  Opilius,  der  levede  om- 
trent 100  Aar  a.  C.  Ogsaa  Ennius  brugte  nnderUden  et  Akrostlkhon, 
8.  Gie.  de  diviii.  2,  54,  111:  •Non  ease  autem  iUud  earmen  fureniiSf 
qmim  ipeum  po'éma  dedarat,  tum  vero  ea,  quæ  axgoanx^s  cUeitur,  qtåum 
deincepg  ex  primia  versuum  litteria  aUguid  connectUur,  vi  in  quibusdam 
Enniania:  »Q.  Æhiniiu  feciU;  id  certe  moffia  eat  attenti  animi  quam 
furentis.*  Philostorgios  (c.  400  Aarp.  G.)  havde  efter  Photios  (Bibi.  cod.  40) 
valgt  til  første  Bogstav  i  hvert  af  sin  Kirkehistories  12  Bøger  saaiedes, 
at  de  tilsammen  dannede  hans  Navn. 


Om  EpIUiarmB  LW.  1S7 

I  ISnixaQfiOp  dvatpegofAeva  noåijfåaTa  nsnoii^xotsq  oidaffå,  xåv  tw 
Xsiqaavt  intyQaq^Ofiépto  ovra  léy€ia$' 

Kai  ntetp  våonQ  dmXadiov  xXiaQOP,  fjfkiva^  dvo*  rer  dl 
tlfsvåemxctgfÅeia  ravia  on  nsno^i^xafftp  avåqeq  spåo^o$,  XgvtTO" 
Tovog  te  6  avXfjt^c,  æg  q>i^a$v  W^icrro^croc  ip  oråom  noXitixav 
vofiæv^  %^p  IJoliTélay  iTrtygaipOfiép^P ,  OtioxoQoq  ()'  iv  %o%g 
ntgl  fåayux^g  ^ji^tomazop  top  tits  Aqxqop  yåpoq  ^  ^mwoPåOP 
liv  Kapova  xal  tag  FpoifAag  nenoi^xépaé  (fijtrlp.  ofAoioag  då 
kioQci  xal  ^AnoXkoåfOQog,  AUsaa  allerede  før  Aristoxenos,  paa 
baDs  Lærers  og  Aristoteles'Tid,  og  ikke  stort  mere  end  100  Aar 
efter  Epikharms  Død  gaves  der  uægte  Skrifter  under  hans  Navn, 
som  DoXitsia  af  en  ganske  ubekjendt  Pløitespiller  Khrysogonos, 
rimeligviis  et  Læredigt  om  Statsforfatning  i  Pythagoreisk  Aand, 
Ibi  Klemens  Alexandrinos  har  opbevaret  os  flere  i  denne  Aand 
affattede  trokhaiske  Septenarer  af  Digtet;  han  tillægger  det  uden 
Videre  selv  Epikharm  ^).  Fra  samme  Tid  stammer  vel  FpéSfAai 
og  Kavdp  af  Axiopistos,  hvis  Uægthed  var  hleven  beviist  af 
Philokhoros  (c.  300—260  a.  C),  og  saaledes  var  Veien  banet 
for  en  Række  af  ipevdsmxaQf^e^a  ^  hvis  nærmere  Omtale  imid- 
lertid ikke  hører  herhid. 

Saa  vist  nu  ogsaa  den  tidligere  Existents  og  det  voxende 
Antal  af  uægte  Skrifter  er,  saa  vist  ere  ogsaa  Welcker  og  Bern- 
hardy gaaede  for  vidt,  naar  de,  i  Henhold  hertil  og  til 
naQaiXtixid^a^  frakjende  Dlogenes*  Ord  al  Troværdighed.  Thi 
paa  tvende  Maader  kan  Oprindelsen  af  slige  Skrifter  forklares. 
Enten  kunne  de  have  været  Uddrag  af  de  ægte  Værker,  i 
hvilke  Uddrag  man  da  paa  en  eller  anden  Maade  anbragte  et 
naqa<suxiåiOP'i  som  ^Enixagfiog,  tade  ^Emxdgiiovj  eller  Lignende. 

At  slige  Uddrag  meget  ofte  gjordes  af  gnomiske  Digter- 
værker, er  bekjendt  nok,  og  Titler,  som  FvoSfÅat  og  Kapoipj 
synes  netop  at  hentyde  paa  gnomiske  Sententssamiinger,  der  da 
hovedsageligen    maae   være   uddragne   af  Epikharms  Komoedier, 


')  Klem.  Alexandr.  Strom.  6,  p.  605,  å— b  (ed.  Sylburg): 

o  TC  xto^åxos  'Emxagf*oi  carfxSg   negl  rov  Xoyov  i¥  rp  ttohni^  Uyéh 

Y>  fiios  dvd^gaino^s  Xoytcfiov  xag^&fiov  dtlrm  n«yv, 
xai 

ZfafÅftf  ttQt(^iu^  xtti  koy^afd^ '  ravTu  yaq  aaiCf^  figdrovi ' 

'O  koyos  ttyd^Qoinovs  xvfitgyf  xal  rgonoy  atoCét  f*6t^os» 
Endnu  6  andre  Vers  af  lignende  Indhold  som  det  sidste. 


188  A.  O.  F.  Lorenz. 

der  jo  vare  fyldte  med  Sententser  (Anonym,  negl  xwfåmdiag:  vji 
dé  noi'^ffsk  yvcofåixog  .  .  .  ^v).  G  ry  sar  kalder  UoXhTéia,  FrnfÅat 
og  Kavdov  uden  Videre  for  uægte  Komoedier,  og  seer  i 
nagaanxiå*ct  et  bestemt  Ægtbedens  Tegn.  —  Ogsaa  af  de 
medicinske  Skrifter  kunde  der  meget  let  gjøres  lignende  Uddrag, 
som  af  de  berømte  græske  Lægers  Værker.  Var  det  nu  saa- 
danne  Uddrag,  som  Diogenes  saae,  og  som  Columelia  og  Piinius 
citere,  saa  beholder  jo  dog  den  Første  væsentligen  Ret:  der 
havde  været  ægte  gnomiske  og  medicinske  Skrifter  afCpikharm 
til;  om  de  Senere  gjøre  deres  Notitser  efter  disse  ægte  SkriUer 
selv  eller  efter  Udtog  af  dem,  kan  være  os  ligegyldigt.  Men 
Welckers  gjentagne  Paastand,  at  de  Udtog,  som  (efter  hans 
iMening)  Columelia  og  Piinius  alene  kunne  have  bavt,  stamme 
fra  Komoedier,  og  at  f.  Ex.  Xstqmv  (rimeligviis  uægte)  skal 
være  et  paa  denne  Maade  opstaaet  Gompendium,  bør  aldeles 
forkastes;  der  maae  nødvendigviis  have  ligget  tekhniske 
Værker  til  Grund. 

For  det  Andet  kunne  hine  uægte  Skrifter  ogsaa  blot  bid- 
røre fra  Sildigere,  uden  at  støtte  sig  paa  ægte;  de  bleve  altsaa 
falskeligen  udstyrede  med  Epikbarms  Navn  og  med  nagafrnx^dta^ 
der  skulde  anbefale  og  skufle.  Men  et  saadant  Bedrag  kunde 
dog  ikke  foregaae  uden  ethvert  Skin  af  Probabilitet:  til  Noget 
maatte  den  litteråre  Bedrager  støtte  sig,  for  at  kunne  give  sit 
Product  Ægthedens  Præg,  ni.  til  den  almindelige  og 
bekj endte  Overlevering  om  den  berømte  Digter.  Hvor- 
ledes havde  Khrysogonos  kunnet  vove  at  udgive  et  Pythagoreisk 
Skrift  under  Epikharms  Navn,  naar  han  ikke  havde  kunnet 
støtte  sig  til  det  Factum,  at  Epikharm  havde  kjendt,  maaskee 
hyldet,  Pythagoreismen  og  skrevet  philosophiske  Læredigte  i 
trokhaisk  Versemaal?  Og  'hvorledes  havde  Nogen  kunnet  til- 
lægge Komoediedigteren  Epikharm  sine  egne  medicinske  Værker, 
naar  man  ikke  havde  vidst,  at  han  ogsaa  virkeligen  havde  efter- 
ladt saadanne?  Selv  om  vi  altsaa  antage,  at  Piinius  og  Colu- 
melia havde  ganske  falske  Skrifter  for  sig,  hvad  der  jo  (især 
hos  den  Første)  ikke  er  usandsynligt,  bliver  dog  derved  ikke, 
som  mig  i  det  Mindste  synes.  Muligheden  af  ægte  medicinske 
Værker  af  Epikharm  modbeviist^). 


i)  Ogsaa  Sprengel,  Gesch.  der  Arzeoeikunde  1,  S.  319»  (3die  Udg.)  tillægger 
Epikharm  medicinske  Værker. 


Om  Epikharms  Liv.  189 

Jeg  anseer  derfor  Diogenes'  Ord  om  Epikharms  litleråre 
Virksomhed,  ligesom  hans  Bemærkninger  om  Digterens  Liv,  i 
del  Væsentlige  for  rigtige,  og  mener,  at  Epikharms  Hoved- 
virksomhed vel  var  den  dramatiske,  men  at  man  derfor 
ikke  behøver  at  nægte  den  philosophiske  og  medicinske. 
Disse  to  sidste  fandtes  jo  imidlertid  ogsaa  hos  Adskillige  af 
hans  Samtidige;  i  den  sikeliske  Romoedie  derimod  var  han 
nqtataYfovitstriq:  intet  Under  derfor,  at  de  Senere  næsten  kun 
kalde  ham  efter  denne  Virksomhed,  der  gjorde  ham  saa  berømt 
(tiafttxogj  xæfimdtonotoc)  ^)  ^  Og  hvis  Ry  overlevede  hans  andre 
Værkers.  Af  Komoedierne  gjordes  hine  gnomiske  Udlog,  der 
synes  at  have  holdt  sig  endnu  længere  end  selve  Stykkerne, 
hvis  smukke  Tankesprog  vare  i  Alles  Munde  (Jambl.  cap.  29, 
p.  352  Kiessl.:  ot  t«  yvæfioXoy^tfal  ti  wp  xata  top  fiiop  ftov- 
l6(Å€P0i  tag  "EmxaQftov  åiavoiaq  nQ0(féQOVta$*  nal  cxsåop 
ndvtsg  avtdg  ol  (fiÅ,6ao(poi  xaTéxov(rtp) ,  og  over  hvis  Levninger 
vi  endnu  glæde  os. 

Saavidt  gaaer  Diogenes,  og  saavidt  gaaer  ogsaa  Alt, 
hvad  vi  med  Sikkerhed  kunne  vide  om  Epikharms  Levnetsløb  og 
hans  fleersidige  Forfattervirksomhed.  Alt  Andet,  hvad  der  endnu 
fortælles    om    hans  Liv,    beroer.  paa   forkeerte  Slutninger 


')  IIv^ayoQfåos  hedder  han  hos  Klem.  Alexandr.  kun  eet  Sted,  Strom.  5, 
p.  708  (ed.  Potter),  ellers  stedse  xai^»xoV»  saaat  der  næppe  bør  lægges 
Vægt  paa  hiin  Benævnelse.  Endnu  mindre  kan  man  beraabe  sig  paa 
Vitruvlus  (hvis  Mangel  paa  litterær  Dannelse  gjør  ham  til  en  daarlig 
Autoritet  i  AU,  hvad  der  ligger  hans  egentlige  Fag  fjernt),  naar  han 
synes  at  forbinde  Epikharm  med  Pythagoras  i  Fortalen  til  8de  Bog,  §  1 : 
Pythagoras,  Empedoclesy  Epicharmus  alii^ue  physid  et  philosophi  hæc 
principia  quattuor  esse  posuerunt:  aereniy  ignem,  aquam,  terram,  —  Paa 
den  anden  Side  ligger  der  endnu  mindre  Betydning  i  det  af  Welcker  an- 
førte Sted  mod  Epikharm  som  Pythagoras*  Tilhører  (hvilket  Welcker  er 
saare  utilbøielig  til  at  antage) ,  el.  Diog.  LaerL  1 ,  1,42,  hvor  Epikharm 
nævnes  før  Pythagoras ;  thi  Diogenes  anfører  her  kun  forskjellige  Versioner 
angaaende  Tallet  af  og  Navnene  paa  Oldtidens  Viismænd,  og  tillader  sig 
her  adskillige  khronologiske  VIUaarligheder,  som  selve  Fortegnelserne 
noksom  vise.  Men  i  Plutarkh's  Ord,  vit.  Num.  cap.  8  (p.  128  Sintenis): 
^Enix^Qfioi  6  xiafAtxos,  ntxkmos  dv^Q  xcei  t^C  Uo^ayogtxlji  dittTQt^^S 
fÅéTtaxtixtog j  synes  der,  om  ogsaa  det  der  citerede  Skrift  loyog  tt^oc 
^AtrtrivoQtt  har  hørt  til  de  uægte  (paa  Grund  af  den  Efterretning,  Plutarkh 
øser  deraf),  dog  at  ligge  en  Stadfæstelse  for  Diogenes'  Ord:  xal  ovrog 
ijxovci  nv^ayoQov^  en  Efterretning,  som  da  ogsaa  har  Saameget  for 
sig,  at  Welcker  tilsidst  selv  (S.  353)  maa  tilstaae  dens  Sandsynlighed. 


190  ^*  O.  F.  Lorens. 

af  Grysar,  eom  næsten  alle  Nyere  have  gjen taget;   Welcker  har 
vel  reist  Tvivl  derom,  men  tildeels  gjendrevet  dem. 

For  det  Første  sluttede  Grysar  af  Jambl.  cap.  36,  g  266, 
B.  ovenfor,  at  Epikharm  havde  hørt  til  de  saakaldte  exoteriske 
Disciple  af  Pythagoras,  men  ikke  naaet  at  blive  en  åxQoatfjq 
ipfog  tov  aivdovoq^  fordi  den  store  Forfølgelse  mod  Ordenen 
(henimod  Olymp.  68),  var  udbrudt,  inden  hans  8  Prøveaar  vare 
forløbne.  Det  er  allerede  viist,  at  Stedet  deels  er  urigtigt  be- 
nyttet, deels  overhovedet  ikke  er  til  at  benytte.  Hertil  har  nu 
Grysar  knyttet  en  anden  Formodning,  ni.  at  Epikharm  paa 
Grund  af  hiin  Forfølgelse ,  af  Frygt  for  at  dele  de  fleste 
Pythagofeeres  Skjæbne,  er  flygtet  til  Kos  og  der  har  tilbragt 
nogle  Olympiader;  saaledes  kunde  man  forklare  Oprindelsen  til 
en  Efterretning  hos  Diomedes  p.  486  ed.  Putsch:  ^Sunt^  qui 
velinty  Epicharmum  in  Co  insula  exularUem  primum  hoc  carmen 
freguentaase,  et  sic  a  Co  comoediam  dici.^  IMan  kan  kun  undre 
sig  over,  hvorledes  Nogen  kan  lægge  ringeste  Vægt  paa  et  saa 
urimeligt  Vidnesbyrd  hos  en  sildig  og  meget  slet  Grammatiker, 
hvor  en  Koer  kaldes  exulana  in  Co  og  Navnet  Comoedia  ud- 
tydes paa  den  latterligste  Maade;  med  Rette  have  derfor  Welcker 
og  Bernhardy  dadlet  en  saadan  Fremgaugsmaade.  For  det  tredie 
paastaaer  Grysar  med  stor  Sikkerhed ,  at  Epikharm  nogle 
Olympiader  senere,  omtrent  Olymp.  71,  fra  dette  saakaldte  exsilium 
er  vendt  tilbage  til  Sikelien  i  Følge  med  den  koiske  Kadmos, 
som  frivilligen  nedlagde  Herredømmet  og  drog  til  Zankle;  der 
skulle  begge  have  levet  en  kort  Tid,  indtil  Tyrannen  Anaxilaos 
indtog  Zankle  og  gav  det  nye  Indbyggere ;  da  droge  Radmos  og 
Epikharm  til  Megara.  Hiin  Reise  sammen  med  Kadmos  skal 
følge  af  Suidas'Ord:  ttvlg  dl  avttv  Kæop  dvåyQaipav  tdoy  fhetå 
Kdéfiov  €lg  ^ixsXtap  fi^TOfx^cTcrVveør ;  den  kombineres  med 
Diogenes*  Beretning  saaledes ,  at  man  antager  to  Reiser  af 
Epikharm  til  Sikelien,  den  første  tre  IMaaneder  efter  at  ban  var 
født,  den  anden  med  Kadmos;  Diogenes  skal  kun  have  omtalt 
den  første,  fordi  han  blot  tænkte  paa  Philosophen  Epikharm 
(i  en  Alder  af  3  Maaneder?),  Suidas  kun  den  anden,  fordi  han 
blot  skrev  om  Komoediedigteren.  —  Welcker  forkaster  vel  all 
Dette,  men  kun  fordi  det  synes  ham  urimeligt,  hvilket  det  da  i 
Sundhed  ogsaa  er;  hele  Combinationen  beroer  paa  hiin  i  Ind- 
ledningen omtalte  grundfalske  Forestilling  om  de  senere  Samleres 
Skrivemaade.  Welcker  vilde  have  kunnet  rette  en  med  denne 
Gombination  i  Forbindelse  staaende  og  meget  udbredt  Feil,  der 


Om  Epikbflrms  Ut.  191 

ogsaa  beroer  paa  eo  høist  overfladisk  Slutning,  hvis  han,  istedeU 
for  at  forøge  de  allerede  noksom  talrige  Bypotheser  om  Epikharms 
Liv,  havde  foretaget  en  grundig  Undersøgelse  af  de  historiske 
Vidnesbyrd  og  Tidsforholdene.  Jeg  er  nødsaget  til  at  fremsætte 
disse  lidt  udførligere. 

Vi  læse  hos  Herodot  6,  22—25,  Følgende:  Efter  Slaget  ved 
Lade  og  Milets  Erobring  af  Perserne  fulgte  en  stor  Deel  af 
Samieme  en  Indbydelse  fra  Zankle,  at  komme  til  Sikelien  for 
at  kolonisere  xaXfj  an%^.  Men  underveis  lode  Samieme  sig 
af  RhegioDS  Tyran  Ana&ilaos,  der  var  en  Fjende  af  Zankle*s  Ind- 
byggere, overtale  til  den  Troløshed,  at  bemægtige  sig  selve 
Staden  Zankle,  hvis  Borgere  under  deres  Konge  Skythes  just 
vare  fraværende  paa  et  Krigstog.  I  deres  Nød  hidkaldte  Zanklaierne 
deres  Forbundsfælle,  Geias  Tyran,  Bippokrates;  men  denne  forr 
raadte  dem,  tog  Parti  mod  Samlerne  og  deelte  Byttet  med  dem. 
Skythes  blev  fangen,  men  undkoåa  og  flygtede  til  Perserkongen 
Dareios,  hvor  han  opnaaede  stor  Anseelse.  Herodot  cap.  24: 
tai  iMV  ivofinfe  JaqéXog  ndvtwv  dpåqSv  d^nmoxatop  élvat^ 
iao§  ix  %fQ  ^EXkdåog  nag^  émftop  åvé^tflav'  nal  yag  nagaéttf- 
adfåevog  fiaffåkéa  åg  SixsUfjp  dnlxsto  xal  avuq  ix  %tiq  SixeXif^q 
oniatB  naget  fiaffåXéoj  ig  o  jnigaJ^  fåéya  olfitog  imv  ittXevt^tis 
h  TJigajits^.  —  Fremdeles  melder  Thukydides,  6,  5,  1,  efterai 
bave  omtalt  Zankles  Erobring  af  Samlere  og  andre  Jonere :  tovg 
il  ^afålovg  l^va^Uag^  ^Pi^ytvmp  wgapvog,  ov  nollæ  vctegov 
itfialæp  xal  %f^p  noXhP  avtåg  iS^fåfAixtwp  apd-gcincåP  olxiaag 
M^aaiqpflP  dno  t^g  éavrov  få  dgxatop  naxgidog  dptioPOfÅaffsp. 
Disse  Begivenheder  kunne  let  ordnes  khronologisk.  Thi  Samiernes 
Tog  forlælier  Herodot  efter  Milets  Ødelæggelse  (6,  22,  init.), 
der  jo  falder  i  den  joniske  Opstands  sjette  Aar  (6,  18:  åxtm 
mi  drro  «^c  dnoiftdatog)]  sildigere  kunne  jo  heller  ikke  Samlerne, 
som  loge  ivrigen  Deel  i  Opstanden,  skjøndt  der  fandtes  enkelte 
Forrædere  blandt  dem,  have  forladt  deres  0.  Men  af  Herodots 
Ord  6,  22  fremgaaer,  at  det  heller  ikke  skete  tidligere,  thi  han 
nævner  som  Deeltagere  i  Samiernes  Tog  MiXijdæp  ol  ixne(f'€V' 
riug*  Den  joniske  Opstand  begyndte,  som  nu  almindeligen 
antages.  Olymp.  70,  500  a.  C;  Milets  Erobring  og  Samiernes 
Tog  indtræffe  altsaa  494,  Zankles  Indtagelse  og  Skythes*  Flugt 
upaatvivleligen  samme  Aar,  da  Herodot  ingensomhelst  Mellemtid 
angiver.  494  kom  ogsaa  Ånaxilaos  til  Regjeringen,  thi  han  døde 
Olymp.  76,  1,  476  a.  C.  åvpaoxsvaag  h^  dexaoxxai,  Diod.  11, 
48;  hvilket    Aarstal   efter   de    nyere   Undersøgelser  (af  Clinton 


192  A.  O.  F.  Lorem. 

Og  Krfiger)  er  aldeles  rigtigt.  Grysars  khronologiske  Angivelser 
ere  saa  forvirrede  og  feilfulde,  at  de  slet  ikke  fortjene  at  om- 
tales; men  ogsaa  Welcker  er  unøiagtig  i  denne  Henseende: 
S.  282  f.  ere  adskillige  Forseelser  (22  Regjeringsaar  for  Anaxilaos, 
Gelons  Regjeringsliltrædelse  491  istedetfor  485,  Thuk.  5,  14 
for  6,  5  o.  s.  V.),  og  det  følgende  Sted  af  Herodot  er  urigtigt 
forklaret. 

Herodot  kommer  nemlig  endnu  engang  tilbage  til  Zankles 
Skjæbne,  7,  163  f. ,  hvor  Følgende  fortælles.  Da  Gelon  ikke 
vilde  bringe  Hellenerne  Hjælp  mod  Perserne,  maaskee  heller 
ikke  kunde  af  Frygt  for  Karlhagerne,  sendte  han,  for  at  afvente 
Begivenhedernes  Gang  og  i  Nødsfald  at  sørge  for  sin  Sikkerhed, 
en  IVIand  af  prøvet  Retskaffenhed  og  Troskab,  Kdåfjtov  %6v 
Sxv^sæ,  avåga  K(aov,  til  Delphoi;  rige  Gaver  vare  betroede  i 
hans  Varetægt,  hvilke  han,  hvis  Xerxes  seirede,  skulde  bringe 
denne  med  Løfte  om  Sikeliens  Underkastelse.  Gap.  164:  o  då 
Kddfiog  ovtog  ngoTegop  xovtéwv  nagaås^dfAsvog  nagd  nargdg 
tfiv  Tvgavviåa  Kamp  su  fiffirixvtap^  éxciv  t€  elvat  xal  åeivov 
éniovtoq  ovdspog,  dXX*  vno  dtxatoavvijg  ig  fAé(Tov  Kaioitft  xata" 
&£lg  TfjP  dgx^v  o&x^ro  ig  2i%sXlviP^  sv&a  fietd  SafAlæp  S^x^  te 
udi  xatolxticfs  noliv  Zdyxkfjp  t^v  ig  Msffff^PtiP  (ASTafiakovtTav 
tå  ovpoiia.  Disse  Herodots  Ord  ere  klare  og  tydelige:  Kadmos, 
en  Søn  af  den  Koiske  Tyran  Skythes,  nedlagde  frivilligen  sit 
Herredømme  og  drog  til  Sikelien,  hvor  han  med  Samierne 
indtog  (sax^)  og  nedsatte  sig  i  Staden  Zankle,  der  senere 
forandrede  sit  Navn  til  Messana,  altsaa  494.  Denne  Kadmos 
blev  senere  anvendt  til  det  omtalte  Gesandtskab,  naturligviis 
480,  vistnok  efter  Slaget  ved  Himera.  Ellers  bliver  denne 
Kadmos  intetsteds  omtalt ^)y  ligesaalidt  hiin  Skythes,  Zankles  Tyran ; 


*)  Welcker  har  dog  anført  et  Sted  i  de  saakaidte  HIppokratiske  Breve 
(p.  1294  Foésian.  edit.),  hvor  Thessalos,  den  berømte  Læges  Søn,  beret- 
ter, at  Kadmos  forlod  Kos,  da  det  beleiredes  af  Artemisia.  Welckers  An- 
vendelse af  dette  Sted  er  meget  uklar,  hvilket  jo  er  naturligt,  da  han 
gaaer  ud  fra  en  aldeles  forkeert  Tidsregning  (S.  282  f.).  Stedet  har  kun 
da  nogen  Betydning,  naar  det  kan  bringes  til  at  stemme  med  Herodot  7, 
164,  altsaa  naar  det  kan  bevises,  at  Artemisia  i  Aaret  494  beleirede  Kos. 
Men  Herodot,  der  dog  griber  enhver  Leiiighed  til  at  fortælle  om  Artemisia, 
har  intetsteds  det  Mindste  herom,  og  ligesaalidt  om  en  Deeltagelse  fra 
Køernes  Side  i  den  joniske  Opstand,  hvorved  Sagen  vilde  faae  nogen 
Sandsynlighed.  —  Følgelig  bør  Efterretningen  aldeles  forkastes.  —  Ogsaa 
Welckers   Forklaring   af  fAértSakovcav  hos   Herodot  er   forkeert;   dette 


Om  EpikbarmsxLiy.  193 

kun  er  den  Sidstes  Skjæbne  gjenfortalt  (med  den  Misforstaaelse, 
at  han  var  ea  ^Iwxtvog^  Herod.  6,  23  f.)  bos  Ailianos  v.  h.  8, 
17,  hvilket  Kapitel  er  sammenflikket  af  Herod.  3,  129—139 
og  6,  22—25. 

Nu  har  Grysar,  og  bam  er  Welcker  fulgt,   blot  paa  Grund 
af  Navneligheden ,    paastaaet,    at   Skytbes ,   Zankles   Tyran ,    og 
Skythes,   Tyran   over  Kos,    maa   være   een   og  samme  Person, 
thi  da  den  Første  var  kommen   til   Dareios,    maa   denne   bave 
skjænket  bam  Tyranniet  over  Kos.     Kilderne  indeholde  ikke  det 
Mindste,   der  kan  styrke  denne  Formodning,    og   det   med  god 
Grund,  thi  den  giver  følgende  smukke  Resultat:    »Kadmos,  Søn 
af  den  koiske  Tyran  Skytbes,    modtager   efter    sin  Faders  Død 
Herredømmet  over  Øen,  men  fratræder  det  af  egen  Drift,  og  er 
overhovedet    en  Mand    af  den   sjeldneste   Retskaffenhed.      Med 
Samlerne  drager  ban  til  Zankle,    hvor  ban,    mærkværdigt  nok, 
træffer  den  døde  Fader  igjen,  denne^gang  som  Tyran  over  Zankle ; 
ber  tager    han    Del    i    den   skjændige    Troløshed    mod    Byen, 
Faderen    undflyer    til    Persien ,    bliver    vel    alter    Tyran    over 
Sos«  —  o.  s.  V.   o.  s.  V.       Hermed    falder    den  bele  tankeløse 
Comblnation.     Den   er  gjentagen,   foruden  hos  Colin  og  Bode, 
i  Artiklen    Cadmus    i   Paullys   Realencyclopædi ;    smlgn.    ogsaa 
'artiklen  Epicbarmus  sammesteds.     Grysar  er  næppe  selv  falden 
derpaa;   jeg  har  funden   den  samme  Forvexling   bos  Perixonius 
(ad  Aelian.  v.  h.  8,  17,  sidste  Anm.)   og  selv  bos  C.  O.  Muller, 
Dorier  1,  S.  171,  Note  2.  (2den  Odg.).     Run  Bernhardy  (Anm.  6 
tii  Artiklen)  forkaster  Combinationen,  men  ban  har  ikke  funden 
den   khronologiske    Feil    eller    nøie    undersøgt    Herodots    Ord. 
^an  finder  hele  Vanskeligheden    deri,    at  »Samlerne   forlængst 
vare  vegne  bort  fra  Zankle«,  da  Kadmos  før  Olymp.  75  efter  et 
Niig    med    dem    vendte    tilbage    til    sit    egentlige    Fødeland. 
I^enne  sidste  forunderlige  Fordreielse  af  Herodots  klare  Ord  til- 
hører MQIIer  (det  ovenfor  citerede  Sted).     Desuden  sætter  Bern- 
'^ardy  urigtigt  Samlernes  Tog  til  Olymp.  70,  4,  496  f.  Chr.,  og 
fes  Fordrivelse  fra  Zankle  ved  Anaxilaos  til  492,   hvilket  ikke 
•^an  bevises,  da  Thuky^id  blot  bar  ov  noXXw  vatBQov.     Han  kan 
^odeligen   ikke  opgive  Forestillingen   om  en  Forbindelse  mellem 
liadmos  og  Epikbarm  i  Zankle;    men   hvor  ugrundet  denne  er. 


Participium  kan  umuligt  betyde:  »der  alt  havde  forandret*,  hvilket  vilde 
hedde  furaptpltixvlau ,  men  kun:  »som  (senere)  forandrede«,  en  An- 
givelse af  et  enkelt  historisk  Factnm. 

Hdikr.  for  Fbiiol.  0(r  PKdag.     V.  13 


t94  ^-  O*  ^'  Lorenz. 

er  alt  tidligere  paaviist  i  Undersøgelserne  af  Suidas'  Beretninger 
om  Epikharms  Fødested.  Vi  holde  os  derfor  blot  til  Diogenes' 
Beretning  om  Epikharms  Ophold  i  Megara  og  senere 
i    Syrakus. 

Naar  kom  han  fra  det  første  Sted  til  det  sidste?  Suidas 
svarer:  »han  lod  der  opføre  Stykker  sex  Aar  før  Perserkrigen«. 
Heri  ligger  intet  Usandsynligt;  men  hvis  man  dog  ikke  vil  stole 
paa  Suidas,  fordi  han  overhovedet  har  saa  mange  falske  Efter- 
retninger og,  som  ovenfor  antydet,  paa  en  mistænkelig  Maade 
samler  adskillige  dramatiske  Digtere  i  een  og  samme  Olympiade 
(den  73de)  og  endnu  tilføier  den  urimelige  Efterretning:  (Enl^ 
XctQftoc)  evge  xtiv  xæfifodiap  ip  ^vgaxovifaig  dfia  øogfAtp^  —  saa 
sætte  man  Epikharms  Ankomst  til  Syrakus  omtrent  483.  Seaere 
kan  den  ikke  have  fundet  Sted,  thi  i  dette  Aar  eller  kun  lidet 
senere  blev  Megara  ødelagt  af  Gelon  og  Beboerne  førte  til 
Syrakus  (Herod.  7,  166,  2}.«  Tidsbestemmelsen  erholdes  paa 
følgende  Maade.  Thuk.  6,  3,  3  sætter  Anlæggelsen  af  Leontinoi 
st€å  néfAntæ  (ABtå  2vQaxov(fag  oix$a&etaagj  o:  728;  derpaa  for- 
tæller han  cap.  4,1:  xatd  di  toi^  aviov  XQO^^^  *^^  Adfnq  ix 
MeyaQfAV  ånoixiav  aydup  ig  SixsUav  d(fix€%o\  efter  forskjellige 
Vandringer  døde  Lamis,  men  hans  Ledsagere  anlagde  det 
hyblåiiske  Megara,  og  dette  blev  245  Aar  efter  sin  Anlæggelse 
ødelagt  af  Gelon  (ibd.  g  2).  Vil  man  nu  sætte  Megaras  Anlæg- 
gelse samme  Aar  som  Leontinoi's,  saa  indtræffer  Ødelæggel- 
sen 483;  vil  man  kræve  et  Par  Aar  for  hine  Vandringer  før 
Anlæggelsen,  saa  maae  disse  trækkes  fra  728.  —  løvrigt  hindrer 
Intet  i  at  antage  en  tidligere  frivillig  Vandring  af  Epikharni 
fra  Megara  til  Syrakus. 

Vi  have  nu  ledsaget  vor  Digter  til  den  Stad,  hvor  han  op- 
naaede  sin  høieste  Blomstring  og  sin  største  Berømmelse. 
I  alt  Væsentligt  var  herved  Diogenes  vor  Fører.  Hans 
Livs  Hovedpunkter,  thi  kun  disse  kjende  vi,  ere  altsaa  at 
ordne  paa  følgende  Maade.  Født  paa  Kos,  omtrent  Olymp.  60 — 62, 
kom  han  alt  som  et  tre  Maaneders  Barn  til  det  sikeliske 
Megara,  da  hans  Fader  Helothales  af  en  eller  anden  Grund 
forlod  sit  Hjem.  I  Megara  fandt  Epikharm  sit  andet  Hjem, 
og  tilbragte  vel  største  Delen  af  sin  Ungdom  der;  senere, 
under  alle  Omstændigheder  før  Olymp.  68,  kom  han  til  Stor- 
grækenland for  at  høre  Pythagoras,  med  hvem  ogsaa  hans 
Fader  synes  at  have  staaet  i  venskabelig  Forbindelse;  men 
om    Epikharm    virkeligt    indtraadte    i    Selskabet,    vide    vi    ikke. 


I 


Om  Epikharms  Liv.  195 

Efter  at  han  var  vendt  tilbage  til  Megara,  maa  han  meget 
snart  være  falden  paa  den  Tanke,  al  give  de  raae,  gammeldags 
Farcer,  som  vare  gængse  ved  de  megariske  Folkefester,  en 
ædlere  og  kunstmæssigere  Form,  og  altsaa  have  begyndt  at 
skrive  Eomoedier,  eller,  som  de  Gamle  pleiede  at  udtrykke  det, 
have  opfundet  Komoedien^).  I  denne  Kunstart  opnaaede 
han  lidt  efter  lidt,  idet  hans  Talent  udviklede  sig,  og  hans  Op- 
gave blev  ham  klarere,  et  for  Datiden  høit  Standpunkt;  ved 
den  blev  hans  Navn  saa  herømt.  Dog  var  hans  mange- 
sidige Aand  ogsaa  virksom  i  andre  Retninger:  han  skrev 
phiiosophlske,  medicinske,  maaskee  endnu  flere  Værker.  1  Løbet 
af  den  73de  Olympiade  eller  lidt  senere  finde  vi  ham  i  Syrakus, 
hvor  han  naaede  sin  modneste  Udvikling  og  ved  Gelons,  dog 
især  Hieron*s,  Hof  levede  i  stor  Aliséels^  og  i  Samkvem  med 
eo  aandfuld  Digterkreds:  Åiskhylos,  Pindar,  Simonides,  Bakkhy- 
lides.  Agtet  af  sine  Mdborgere  d^de  han,  rimeligviis  kort  efter 
Bieron,  i  en  høi  Alder. 

Angaaende  hans  Omgang  med  Hieron  har  Plutarkh  opbe- 
varet to  Anekdoter.  Apophth.  reg.  et  imper.  p.  175,  c  (ed.  Wytt.  1, 
2,  p.  695):  ^EnixaQiAOV  dé  tov  utuifmdonoioif  ^  ort  t^g  yvva^noq 
mov    naQOVOfig    dné   n  tdop  dngendoPt    iCfj(Ai(ioa€y   (o  'légav). 


*)  Smign.  Beutley,  opusc.  philol.  p.  258  (ed.  Lips.):  »Plerique,  gui  de  origine 
comoedice  sunt  locuti,  ailerUio  prætermUerunt  Suaarionem  et  ceteros,  qui 
iUia  temporibua  vixerunt,  ejusque  inventorem  fecerunt  Epieharmum,  Naniy 
vi  videtur,  nikU  in  eo  genere  acriptum  fuit  et  in  posteritatis  memoriam 
T^opagatum  ante  Sictdi  istiw  tempora.*  —  Hertil  maa  Tel  knyttes  det 
dunkle  Sagn,  at  Epikharm  skal  have  oprundet  nogle  Bogstaver.  Plin.  b.  n.7, 
§57:  »Aristoteles  decem  et  octo  (\\iiersi&)  priscas  fuisse  et  duos  ab  Epicharmo 
additasj  ^,  /,  quam  a  Palamede  mavult.*  Men  9  hørte  alt  med  til  det 
ældste  græske  Alphabct  (21  Bogstaver):  maaskee  har  derfor  Plinius  mis- 
forstaaet  Aristoteles  (hvis  Sted  jeg  ikke  har  kunnet  finde).  ;^  og  (/»  ere 
vel  komne  lidt  senere  til  end  de  øvrige  21,  men  dog  ogsaa  meget  gamle, 
hvilket  Andre  (f.  Ex.  Plut.  quæstt.  symp.  9,  3,  2)  udtrykte  derved,  at  de 
gjorde  Palamedes  til  deres  Opfinder.  Men  {,  ^,  17,  oi  ere  af  sildigere 
Oprindelse:  efter  den  almindelige  Tradition  har  Simonides  tilføiet  dem, 
og  dette  er  med  Hensyn  til  de  to  Vokaler  ikke  blottet  for  al  Sandsynlig- 
hed. Da  nu  Epikharm  levede  sammen  med  Simonides  ved  Hlerons  Hof, 
har  denne  Omstændighed  vel  ogsaa  bidraget  til  Sagnets  Opkomst. 
Stederne  af  senere  Grammatikere,  der  tillægge  ham  snart  disse,  snart  hine 
Bogstaver,  ere  samlede  hos  F.  A.  Wolf,  prolegg.  ad  Hom.  p.  63,  not.  1; 
hertil  kommer  endnu  Bekker's  Anecd.  Gr.  2,  p.  782  og  en  Randglose 
hos  Suidas  s.  v.  'finå/or^^oc 

13* 


196  ^-  O.  F.  Lorenz. 

Quomodo  quis  adulatorem  disUngual  ab  amico,  p.  68,  a  (Wylt.  1 , 1, 
p.  257):  ^EnixoQfÅog,  wv  'légwvog  dveXovtoq  iptovg  %mp  avpfj&wv 
ual  fisd^^  fiiiéQag  oÅlyag  TtccXéaavtog  inl  åétnvov  avtop:  'AkXcc 
TtQcifiv,  e(ffj,  &væv  rovg  ipUovg  ovx  åxdk€<fag.  Hertil  bemærker 
Wyttenbach  (6,  1,  p.  518)  rigtigt:  nAnimadvertenda  responsi 
ambtgtiitas ,  quod  bifariam  accipi  poterat:  ^Atqui  nuper  quum 
immolares  amicos,  me  non  vocastV  (Xylander  aliique)  et:  ^Atqui 
nuper  quum  sacrtficareSy  amtcos  non  vocastt*  (Amyotus),«  Saa- 
ledes  ogsaa  Welcker  p.  287:  »Der  Dicbter  sagte  nicbt:  dXka 
ngoifjp  dvonv  tovg  qilovg^  ovx  ixdleaag,  sondern '  nach  der 
fiblichen  Uebertragung  von  &v€ip>f  Ugeimp  auf  Mahlzeiten :  dUa 
TCQciviv  &v(aP'i  tovg  (fUovg  ovx  ixdieaag^  verstand  aber  das 
Andere.« 

Endnu  en  Anekdot  staaer  hos  Ailian,  v.  h.  2,  34 :  '"Entxagnov 
{fatfå  ndvv  acpoåga  ngéapvifjp  opza  fisrd  tivcav  ^XtxtcoTCdp  év 
léaxji  xa&ijfå€P0P,  inel  ixaøtog  T«r  nagoptæp  eXsysp^  6  fåév^  r«c, 
^EiAol  népiB  STfj  dnoxgfj  fitdopat'  aXlog  dé^  'Efiol  tgia'  Tgirov 
då  sinoptog,  ^EfAoiye  téfftfaga '  vnoXaffdsp  6  ^EnlxagfAog^  d  pél" 
tt<no$,  line,  zi  (fiatTidC^Ts  xal  dtatpégsa^s  vnlg  oklroap  '^fåegdop] 
ndpjsg  ydg  oi  avpsXåoptsg  xatd  upa  daifiopa  inl  évafiatg 
iOfiév'  åOTS  (Uga  ndoip  ijiilv  t^p  vaxi^tiJP  dpdysffd^at  ngo  tov 
Tivog  xai  dnoXavOai,  xaxov  ngsofivtidiov.  Det  sidste  Ord  maa, 
da  det  ikke  er  noget  Adjektiv,  forandres  til  ngso^vtidiop^  da  er 
Meningen:  »Vi  alle,  som  ifølge  en  eller  anden  guddommelig 
Styrelse  ere  komne  sammen  her,  ere  jo  i  Livets  Aften;  saa  at 
det  turde  være  paa  Tide  for  os  Alle,  ret  snart  at  bryde  op,  før 
en  stakkels  Olding  endog  maa  Ilde  Ondt^).« 

Om  den  Agtelse,  som  Epikharm  nød  hos  sine  Medborgere, 
vidne  tvende  bevarede  Epigrammer,  der  stode  paa  Billedstøtter, 
som  Syrakusanerne  havde  reist  ham.  Det  ene,  af  en  Ubekjendt, 
staaer  hos  Diogenes  og  er  meddeelt  ovenfor;  det  andet  til- 
lægges Theokrit  (epigr.  17^  hos  Ahrens  8)  ®)  og  synes  ingenlunde 


*)  D.  e.  »før  vi  blive  aldeles  svage  og  hjælpeJøse,  til  Spot  for  Andre.«  — 
Welcker  p.  287:  »Schreibt  man  dnoxliicat^  nach  einer  leichten  AUrac- 
Uon,  so  ist  Ttgecfiviid^oy  ein  alter  Pfortner;  die  Greise  beOnden  sich  am 
Sonnenuntergange  des  Lebens,  sie  sollen  freiwiliig  und  gerne  scheiden, 
damit  sie  nicht  gar  ausgeschlossen  werden  oder  zuletzt  in  so  grosse  Noth 
gerathen,  dass  sie  den  Tod  mil  Uogeduld  erwarten  mussen.*  Denne 
Forklaring  er  niig  aldeles  uforstaaelig. 

')  Læsemaaderne  ere  sikkre,  og  Ahrens'  Conjecturer  i  hans  kritiske  Udgave 
aldeles  unødvendige.    Kun   ^fifjioittap  er  en  nødvendig  og  allerede  længe 


Om  Epikharms  Li?.  197 

at  være  ham  uværdigt.  Man  bemærke,  at  den  Billedstøtte  af 
Digteren,  hvorpaa  det  var  anbragt,  var  indviet  til  Dionysos  og 
altsaa  rimeligviis  stod  i  et  Tempel  for  denne  God,  hvis  Fester 
vare  Komoediens  Vugge.    Det  lyder: 

€i'Q(0Py  ^EnixoiQfAog. 
CO  Baxxsj  jfof^xfoV  v^P  åv%^  dka&tyov 

tip  doå'  dvåd-iiKap^ 
tol  2vQotx6(f<Jce$g  ii/iågvVTat  TTB^oiQKft^  nolet, 

oV  dpågl  nolirq 
{(fægbp  ydg  efxs  Qfifictto^p)  fA€fJtPafAépOi 

tsXbXv  inix^iQa. 
nolXot  yåg  nox*  xåv  ^oav  totg  naa^v  stns  XQ'i^^V^^' 

fÅsydXa  X^Q^^  aviæ. 


Danske  bojningsformers  historie. 

Av  £?•  Jessen, 


Jtlovedtrækkene  er  ordnet  av  Rask  og  Petersen^);  dog 
trænger  netop  de  to  vigtigste  punkter  til  eftersyn.  I  enkeltheder 
er  endnu  meget  at  gore. 

Det  uundværligste  av  lydenes  historie  må  her  forudsættes 
bekendt:  et  au  ey  j4  d  ja  bleven  til  e-)  ø  ø  y  d  jæ  (hen  død 
høre  krybe  råd  fjæld)\  forlængelse  (fader)\  forkortelse  (dom)\ 
•halvlydi'  i  endelser;  —  h  bort  forved  r  I  n  (ring)\  p  bleven 
til  t  d  (ting  du)]  efterlyd  g  til  vj  (lov  vej)]  p  t  k  {[[  b  d  g 
[krybe  rod  8ag)\  v  d  g  iii  bort  (sttie  bie  tie),  især  d  efter  r  I  n 
\ord  holde  hdnd)\     m.  m. 


almindelig  Rettelse  for  j^^^ac«t(iii',  og  med  Hensyn  til  det  enestaaende 
néXtoQiCtn  hersker  TyIvI.  Ahrens  har  beholdt  det  i  alle  sine  Udgaver; 
Tyrwhitt  rettede  nttfofQiCT^^  hvilket  Meineke  bar  optaget,  og  G.  Hermann 
nfécjgnnai,  hvilket  Welcker  (S.  283  Noten)  billiger  og  forklarer;  men 
begge  Rettelser  ere  ogsaa  ana^  XeyofÅiva  og  give  ingen  saa  passende 
Mening  som  néliOQåar^. 

')  Petersen  sproghistorie.     Rask  danske  endelser,  i  smide  avhndlgr  I. 

')  rejse  (op)  er  ikke  oldn.  reisaj  men  tysk  (som  kejse  arbejde). 


198  G.  Jessen. 

Hovedpunkter  i  bojningens  historie: 
I.    Selvlydsskifte 
svinder  ind  ved  ligedannelse. 

1.  Udsagnsord. 

Oml  yd  i  »stærk«  nutid  ental  findes  kun  lævninger  av  i 
ældste  dansk  (stær  gær  slær  thwær  fær  dræghær  tækær  lætær 
høggær  ^),  som  endnu  i  jysk.  —  Datid  forestillemådes  omlyd, 
og  al  »M-omlyd«,  mangler,  selv  i  ældste  dansk'). 

Av  lyd.  Datid  som  bed  brød  gav  overfører  entals  selvlyd 
på  flertal  og  forest.  m.,  i  de  to  første  dasser  tit  på  tillægsm. 
(greben  krøben).    Det  begynder  vel  o.  1300,  fuldendes  efter  1500-'*). 

2.  Navne-  og  tillægs-ord. 

»w-omlyd«  mangler  (og  dermed  selvlydsskifte  i  tillægsord), 
undtagen  hvor  ligedannelsen   overførte   den  på  alle  former  (om 


»)  Petersen  (efter  Rask)  sproghist.  I  147.    Lyngby  jyske  udsagnsord  s.  88—91. 

*)  Havde  begge  været?  og  fuldstændig?  Kunde  ligedanneJse  kun  udviske, 
ikke  hindre?  d.  e.  kunde  den  ferst  virke  efter,  ikke  samtidig  med,  om- 
lyd?  Hvorledes  kunde  omlyd  svinde,  hvor  ikke  ligedannelse  kunde  ud- 
viske den,  d.  e.  hvor  den  måtte  have  været  i  alle  former,  som  i  r€uh 
aadel  (sk.  1.  5,3  sathtU)  Anund  aang  (nv.o.  Harpstr.  1,59,  og  dL)  aankj  0. 
og  forest.  m.  gave  bare?  hvis  olddansk  d  ikke  lød  d  for  1300,  og  hvis 
gave  bare  for,  med  omlyd,  havde  lydt  i  fl.  gdvu  bdru,  i  forest.  m.  gævi 
bæri,  hvorfra  var  så  lyden  d  kommen  igen?  Hvorfor  har  vi  så  rigelige 
prøver  på  »i-omlyd«  allevegne  uden*  i  dt.  forest.  m?  (explrne  brynni  hs 
av  sk.  1.  Schlyter  8. 197,  aædhæ  Brandt  læseb.  155,5,  er  ikke  pålidelige  nok). 

»)  Explr  for  1500:  E.  sæl.  1.  2,73  brøUm,  men  2,52  brutiU  Flensb.  bl.  58 
brøtæn.  Kogebog,  Ude  årh.,  g  26  (hist.  tidskr.  V  545)  aøthast.  GI.  bibel- 
overs.  1  Mb.  7,18  the  jnflødhe,  men  Q  fludhe.  Lunds  bl.  9  (Rosenvinges 
og  Schlyters  udgvr)  grepin.  Docum.  år  1387  (Molbech  og  Petersen  no  10) 
forescreuene  og  vorescriuene.  Hertug  Fredrik  v.  1311  the  redhe.  Rimkron. 
(Molb.)  V.  4832  screfue  (rim:  greffue).  1165  fortrødhe.  2300  the  fløffuæ 
(:  røffuæ).  1370  som  løchhen  hwn  gaffue  (:  haffue).  2396  "myne  eygenæ 
ben  som  hijd  oc  hedhen  meg  baræ  (ifaræ),  men  1496  om  han  sith  liff  om- 
boræ  (:  woræ).  2273  the  sode,  Michael  (Molb.)  s.  138  the  saadhæ  {:  baadhce) 
141  i  baaræ  (:  waaræ).  52  i  goffaæ  (:  sofuæ  fl.  av  sd).  Endnu 
Tavsen  sommerpostil  XXXVI2  gofftie  fl. ,  1Mb  29  gofue  forest.  m.  40  saade 
fl.  43  baare  fl.  Chr.  Pedersen  (Brandt  og  Fengers  udg.  V  36,82)  staale  fl ; 
ellers  er  a  regel  i  16de  årh.  —  Ved  dem  som  give  bære  må  huskes  at 
oldn.  d  ikke  ufravigelig  er  nydansk  d:  en  gave  (hl  gdfa,  sv.  og  n.  gdva\ 
rimkr.  4020  for  gunsth  oc  synderlig  gaffue  (;  haffue).  5052  aff  synderlig 
nadis  gaffue  (:  haffue),  Michael  77.  93  ^a^uoe  (:  Aa/wo!.  plafuæ);  så  og  en 
fare  krage  latter  brad  drab  ran  Bagen  Idv  brat  fattig  lade  rave  da  fra 
ja  a-trå  a-mindelse.  —  Ligedannelse  i  greben  o.jb.  v.  kan  ikke  skælnes 
fra  lydovergang  i  lifa:  leve  0.  s.  v. 


Danske  bojningsformers  historie.  199 

Ijorn  jord  fjord  skjold)^),  og  bdm  lov%  —  »t-omlyd«  bolder 
sig  i  fl.  (bøger  hænder  gæs  mcend]  svinder  somtid  senere :  mtis  Itis), 
og  findes  i  hensynsf.  ent.  (sgni  dæghi  hændi  wændi  w(dle^)\ 
i  hænde  siges  endnu). 

II.    Endelser 
svinder  ind,  idet  i  handlef.  3  p.  ent.,  i  iidef.  3  p.  fl.,  fortrænger 
de  andre,    og   nævnef.  smælter  sammen   med   eller  fortrænger 
genstandsf.,  og  hensynsf.  falder  bort. 

1.  Udsagnsord. 

Tid  og  måde.  Datid  forest.  m.  svinder  (i  skrift  først 
0.  1600).  —  »Stærk«  kan  blive  »svag«  [Mede  hiet^  trådte  trådt] 
gydt)^  »svag«  skifte  classe  (kaldte  kaldt]  fæstede  fæstet ,  tæm- 
mede tæmmet),    -de  efter  medlyd  bliver  til  -te  (domte  salte)  ^), 

Person  og  tal.  I  ældste  dansk  kan  samles  mønstre  som: 
iæk  kallæ 

thu  )    .   „  >  kallætbæ 

han  1   '^"*'' 

wi  kalium 

i 

the 

iæk  ihu  han 
wi  i  the 

Altså  var  udfalden:  2p.  fl.  *),  undtagen  i  bydem.  (k^allcer  dræpcer), 
og  2p.  ent.,  undtagen  (selvfølgelig  i  bydem.  kcUlæ  dræp,  og) 
i  »stærk«  dt.  (drapt  —  skalt  mlt)\    efter  former  som   lost  bøst 


kallæ  kallætbæ 

kailæs  kallætbæs 


dræp  drap 

)  ,  drapt 

1  •^'•^P*'  drap 

dræpum  draapum 

dræpæ  draapæ 

dræps  draps 

draapæs 


M  Dog  sk.  1.  14,6  mcBp  hæraWM  uden  omlyd. 

»)  Gi.  danslt  tørff  =  tarv  (Låle  1 1 56).  ørh  =  ark  (N  M  P  iit.  hist.  II  228). 
nos  =z  næse  (N  M  P  sprogliist.  I  143). 

')  Sk.  1.  13,10.  k.l.  9.  E.  sæl.  I.  1,7.  2,43.  J.  1.  3,40.  Krøn.  Stokli.  hs  B  77 
(ayskrift  i  Rasks  bs  12  s.  10  g  27)  wpTpa  hra  wcdle. 

*)  Ikke  i  shtdde  vilde  torde  borde  gjorde  [d  stumt),  og  sagde  lagde  havde 
\8a  la  hadde)  [kunde  liar  aldrig  liaft  d).  —  skete  for  skede  griber  om  sig, 
uagtet  selvlyd  forved. 

*)  2p.  fl.  fra  Skåne  har  jeg  kun  fra  skånsk  omskrift  av  V.  sæl.  I.  (arve- 
bog og  orbodemål  i  Tliorsens  sk.  i.)  thet  wUiom  m  at  i  wida  (arveb.  25. 
47.  50.  orb.  29);  indtil  videre  må  da  det  svenske  -n  i  2p  fl.  frakendes 
skånsk;  og  danske  expir  som  velen  i  høre  hure  thet  ær  thaa  maagen  i 
her  forsiaande  rim  om  Artus  (liist.  tidskr.  IV  159),  fallen  pa  ether  knæ, 
treden  til  Brandt  Ib  192, 12.  31,  må  tilskrives  svensk  original  eller  skriver; 
gaan  sighen  rædhens  postil  (Molbech  progr.  om  bibelovers.  s.  37.  39. 
Brandt  Ib  96)  er  brigitinsk. 


200  ^'  Jessen.  | 

(av  lott  bødt)  dannedes  siden /or^^  gavst  o.  s.  v.  ^),  der,  ligesom 
skalt  vtky  i  skrift,  vistnok  støttede  av  tysk,  holdt  sig  længe 
efter  reformationstiden.  —  lp.  ent^  og  fl.  findes  hist  og  her, 
og  til  ind  i  15de  årh.,  vel  (undtagen  i  skånsk  i  ti.  ?)  mest  kun 
i  avskrift  av  ældre  hss^).  —  Efter  udfald  av  lp  og  2 p  er  kun 
talforskel  tilbage.  Men  alt  i  de  ældste  hss  o.  1300  kan  i  handjef. 
ental  findes  for  flertal,  i  lidef.  omvendt;  det  trænger  igennem 
for  1600,  næppe  for  1500;  skriften  skjuler,  især  efter  1500, 
virkeligheden,  der  dog  ikke  sjælden  bryder  det  kunstige  bånd, 
forfatterne  pålægger  sig. 

2.    Navne-  og  tillægs-ord. 

Længe  for  1300  var  r  udfaldet  av  -ar,  i  tillægsord  tillige 
av  'ir.  -r  var  veget  i  navneord  ent.  (lævning  piufær  &k.  1.);  i  til- 
lægsord veg  det  langsommere  (især  i  Skåne),  og  findes  ikke 
sjælden,  endog  efter  1500,  men  også  brugt  fejl  (endnu  siges 
unger  aven).     Således  blev  tiest  nævne-  og  genstands-f.,  som 


ent. 

hani             tunga 

hest(r) 

all(r) 

hana            tungu 

hest 

all(an) 

fl. 

hana(r)     j  tungur 
hana 

hesta(r) 

alli(r) 

hesta 

aila 

ens  eller  skiltes  kun  ved  selvlyd,  en  forskel,  der  udenfor  Skåne 
var  falden  bort  for  1300,  da  endelser  skrives  med  æ  (hanæ 
tungæ  allæ).  Hvor  forskel  var  lævnet,  sejrede  gærne  nævnef. 
(sonner  =  synity  ikke  a(mu\  venner  lodder  lemmer  koster ^æder. 
al  jorden  =  oli  joréin^  ikke  alla  joråina). 

Senere  (1 5de— 17de  årh.)  overførtes  de  to  fl.-endelser  -r  {-er) 
og  -e  på  de  fleste  ord,  der  for  var  ens  i  ent.  og  fl.  (haner 
hyrder  riger  træer  huse  vintre  —  o.  1300  findes  f.  ex  blathæ — 
så  og  tillægsords  intetk.  fl.  allæ^  for  at). 


*)  Lyngby  j.  uds.  s.  104  f.  For  at  tro  på  tysk  indflydelse  ved  disse  former, 
var  det  næppe,  som  L.  mener,  nødvendigt  at  st  også  havde  fortrængt  r 
i  nutid. 

^)  Brandt  Ib  57,2  ae  Uth,  58,9  æc  hauæ.  59,13  æc  se,  Brandt  legendesam- 
ling ("hellige  kvinder«:  klosterlæsning  II)  31, ll  iach  haue,  men  22  ladær 
iech,  33,32  iach  win.  40,36  iach  Uth.  1 1,27 /arwm  (bydem.)  Docuni.  1393 
(M  og  P  19)  wi  Margareta  .  .  kongørum  (ellers  wi  hungøre).  Uregelret: 
j.  1.  2,43  AM  453  duod.  iah  haldæ.  Brandt  Ib  59,6  nu  Uthæ  æc.  — 
Alt  sk.  1.  har  derimod  iak  hafir  4,ii.  Bortkastelse  av  lp.  ent.  begyndte 
østfra,  og  er  trængt  igennem  i  oldsvensk.  lp.  fl.  holdt  sig  længst  i 
Sverig  og  Skåne,   og  kan  i  sene  danske  hss  komme  fra  svensk  original. 


Danske  b5Jningsformers  historie.  201 

Ejeform  fik  samtidig  overalt  -s  (for  kun  i  de  fleste  han-  og 
JQtetkonsords  ent.).  Alt  o.  1300  havde  s  begyndt  at  trænge 
frem  [suns  fathærs  mothærs  Jiusfrøs  mæns). 

Hensynsform  er  almindelig  i  skånske  lov,  sjældnere  i  de 
aodre,  og  viger  hurtig  (lævninger  pd  tinge;  i  londum,  stundum\ 
med  rette). 

Vigtigst  for  nydansk  er:  udsagnsords  talform,  og  forhold 
mellem  nævne-  og  genstandsf.  Disse  to  punkler  trænger 
til   eftersyn. 

Udsagnsords    talformer. 

Lyngby  (j.  uds.o.  s.  38)  nægter  ental  for  flertal  i  ældste 
dansk.  At  former  som  tages  toges  tælles  er  flertal,  er  ikke,  det 
jeg  véd,  fremsat  for. 

Handleform. 

Ent.  for  fl.  viser  sig  alt  i  provinslovene,  men  som  und- 
tagelse. Det  begynder  vestfra;  explr  i  de  to  ældste  hss  av 
skånske  lov  er  såre  få.  Selvfølgelig  sker  det  sjældnest  lige 
efter  grundordet,  tiere  forved,  -eller  skilt  noget  fra,  eller  efter 
henvisende  stedord.  Det  måtte  vænles,  både  hvis  hss  n5je 
gengiver  talen,  hvor  udviklingen  netop  måtle  foregå  i  den  orden, 
og  hvis  de,  uden  at  holde  skridt  med  sproget,  følger  ældre 
hss:  skriveren  undgik  lettest  ental,  hvor  det  faldt  mest  i  oje  ^). 


')  Når  iltke  andet  siges,  menes  Thorsens  udgvr  av  provinslove,  d.  e.  for 
sit.  1.  runehs. ;  sæl.  1.  AM  455  duod.  (beg.  av  V.:  AM  24  qv.);  j-  1. 
Fiensb.  hs.  —  De  mange  expJr  på  ent.  for  fl.  fra  j.  1.  gi.  kl  sml.  3657 
duod.  kommer  av,  at  jeg  tilfældig  har  gennemløbet  det,  mens  jeg  kun 
har  efterset  steder  i  A  M  453  duod.  2S6  fol.  (4  qv.);  dog  har  3657 
måske  flest.  —  Når  tilfojes:  »ligl«  i' andre  hss,  menes  kun,  at  de  på 
samme  måde  har  fl.  (når  f.  ex.  et  hs  har  a  fyrræ  wæghæ  at  gangcBj 
tages  ikke  hensyn  til,  om  et  andet  har  liggæ).  —  Explr  som,  sk.  1.  1,25 
sitær  hondæ  ok  hunæ  sammcen,  j.'l.  1,6  sitær  bondæ  oc  husfrø  aamen, 
forbigås  (mest  av  hensyn  til  plads),  uagtet  deres  mængde  er  bevis  på, 
at  ental  griber  om  sig.  Ligeså  slige  som  sk.  1.  3,13  ær  bathæ  tU  fathær 
fathær  oc  mothær  fat^"^",  j.  1.  2,60  havær  bcUhæ  hin  ther  rænær 
oc  hin  thær  ramt  teartruor,  hvor  batha  egenlig  er  grundord.  —  Jeg 
avholder  mig  fra  explr  som  ær  ey  børn,  hvor  en  selvlyd  i  talen  faldt  ud 
forved  en  anden.  Ligeledes  i  jyske  skrifter  for  1500  fra  slige  som  ær 
børn,  fordi  halvlyden  var  ved  at  vige  i  jysk,  hvorved  ent.  og  fl.  i  slige 
ord  faldt  sammen  i  skrift;  også  ellers  (uden  i  skånsk)  er  jeg  sparsom 
med  disse  explr,  fordi  halvlyds  betegnelse  måske  kunde  forsommes,  og 


202  £•  iessoD. 

Skåne  ^). 

Skånske  lov.  1,14  hinam  ær  sak  Bøkær  (?  hinam  fl.;  dog  har 
nogle  senere  hss  honnm,  hvorved  en  av  de  omtalte  særlig  udhæves). 
3,90  børn  ær  (grundtext:  barn  ær;  se  det  følgende  flæt;  skriveren 
satte,  uden  at  stødes,  børn  ær,  for  han  så  det  næste).  13,3bondær 
far  (grundt,  bondæn).  —  Stokholmsk  hs  B  76  (Schlyters  udg)  64 
(=»  3,8i)  er  mangh  børn.  117  (=»  5,a7)  æftir  star  af  botum  f>re 
marc^)  (ligl  AM  41)  .  .  {»o  at  fyritiughu  mare  star  æftir  (AM  41 
stande;  runehs  hul).  —  A  M  41  qv.  l,8i  ær  børn.  2,3  um  fiere 
warthoT  annar  wagh  takin.  9  warther  swa  at  bondens  børn  .  .  ilzcar 
iorth.  3,17  tha  ær  the  æi  atholkunu  børn.  5,a4  fæm  warthcpr.  af 
takin.      7,]i  ær  flere  bortu. 

Hs.  e  don.  var.  136  qv.  Arveb.  5  allnm  skilnathum  ther  mel- 
lom børn  kan  komma.  32  meth  thøm  samma  loghum  ther  før  ær 
melt.     54  sønir  kallar. 

Lunde  bylov  (Schlyters  udg).  21  tha  ecal  alle  fire  thiugbenkæ 
skære.     28  og  29  ær  børn  æfter.     (Hvergang  fl.  i  Rosen  vinges  udg). 

Document  år   1401   (M  og  P  no.  74)  wi  opladhær. 

Øerne  og  Jylland. 
Sælandske  love.  »Valdemars«  l,i  §8  i  allæ  skiælnæthe  ær 
mællæ  børn  kan  kumæ  (smlgn  den  skånske  gengivelse  ovenfor). 
§  19  nokræ  the  aruæ  ær  hænæ  hørær  æi.  15  um  allæ  the  skælnæth 
(AM  26  * oct.  skiælnæthæ)  thær  syzkæn  kummær  (26  kombær)  i 
mællæn.  19  mæn  wet.  2,i9  wil  wi.  le  skal  men.  29  han  far  theræ 
wiliæ  til  thær  . .  a  with  botæfæstningæ  at  takæ.  3,10  men  bøtær.  — 
»Eriks«  1,24  tha  scal  thæræ  oc  tolf  men  um  swæriæ.  S5  tha  ma  ey 
tho  hørn  witnæ  gen  fathær  hauæ.  2,29  thet  a  men.  m  warthær 
bathæ.  87  warthær  thre  ællær  fiughræ  ællær  fleræ.  4'i  men  sighær. 
46  thet  scal  men  oc  witæ.  50  tha  mun  thingmen  læggi.  51  tha  scal 
men  liusæ.  55  swa  scal  limænæ  uti  l^ggi.  69  allæ  the  .  .  thær  bog- 
gær  samæn.  70  allæ  the  giærthæ  mællæ  byum  scal  wæræ.  72  them 
bøtær  men  ecki  foræ  ....  thær  thyrf^)  the  ey  bonden  botæ. 
3,9  kumær  tha  nokær^)  af  hans  næstæ  frændær  ær  køpæ  wiliæ. 
6  thol  men  ....  tha  ma  men.  7  oc  ma  men.  s  men  wet  .... 
tha  scal  men.      9  gar  swa  thre  wintær  yuær  ....   ær  thær  oc  fieræ 


fordi  jysk  original  eller  skriver  er  mulig;  dog  viser  de  mange  ær 
gør  o.  s.  V.  for  cBræ  gøræ,  at  fremtrængende  ental  er  med  i  sphlet. 

i)  Halland:  skøde  1399  (M  og  P  52)  tha  bindhær  wi. 

')  Er  naturligvis  bevis  på  fremtrængende  ental. 

*)  Er  vel  nyt  ental,  dannet  efter  fl.  (3,i  tharf).  tørff  Brandt  Ib  133,2. 
213,21  har  féet  betydning  av  porh;  nu  iår  med  v  fra;  cU  tore  (urigtig 
skrevet  tordé^,  jeg  torde,  tort  elier  toret  (urigtig  skrevet  tordet  —  lige- 
som bordet  for  bortf  måttet  for  måt)  er  av  pora, 

*)  3,29  cummæ  thot  hwaræn  sithæn  nokær  aftær  af  hans  frændær  ær 
Qtæn  rikis  waræ. 


Danske  bdjningsformers  historie.  203 

collæ    til.      99   af  them  ^  (fl.)    ær  takit  hauær.      s»   tha  Bcal  men  thet 
dyliæ.     49  men  scal*).     57  thet  ær  the  costær*). 

Jyske  lov.  Fort.  allæ  the  thær  thennæ  bok  ser  (ligl  286. 
3657)®).  1,11  the  børn  thær  fyrst  aeræ  fød  ærvojr  sit  halvæ 
syskæn  (ligl  286).  is  sithæn  kameer  æi  samfrændær  til  (ligl  453. 
286).  50  æn  takær  allæ  æghær  with  rep  (ligl  286.  3657  og 
udg  1590).  53  røtær  rinnær  (ligl  3657.  —  4:  rootæ  renner).  56  til 
hwær  by  a  mæth  rætæ  fyrræ  wæghæ  at  gangæ  (ligl  453.  286.  4. 
3657).  2,90  ængi  frændcer  thær  til  hænnæ  hørær.  41  gangeer  æi 
næfiiing  til.  49  næfning  a  vm  at  swæræ.  46  nokær  andræ  kostæ 
thær  gmlécer  halfmarc  pæning  (ligl  453.  3657).  51  tba  liggcsr  hans 
thre  mark  with  (ligl  453.  3657).  si  næfning  a  (ligl  458.  3657). 
d,i7  8tand£pr  manz  hus  samæ(ikke  hf) i  ens  manz  skipæn  oc  sumæ  i  annæns 
manz  (ligl  3657).  45  tha  gangcer  sannænd  mæn  til.  es  røvver  nokre 
andræ  mæn  them.  —  453:  1,8  tha  scal  gothæ  quinnæ  se  (ligl  3657). 
4  børn  thær  føthæs  af  sun  takcer  arf  æftær  aldefathær.  2,6  thæræ 
skal  thry  thing  til  (ligl  286.  4.  3657).  49  the  næfning  thær  thærjas 
um  skal  skili.  3,89  overskr.  af  ens  mansz  bi  flygh(er  annæns  vp 
(ligl  3657).  —  3657:  ^,1  oc^andær  thre  scal  næfnæs.  7  sitær 
synær  mæth  fatiiær  (ligl  4).  96  tha  gialdæ  the  giald  thær  gothz 
hatiær  til  wissæ  takæt.  98  at  ollæ  thæm  thær  æi  hauær  rættæ  wæri. 
31  clostær  mæn  oc  lærthæmæn  thæt  ær  præstæ  oc  diaknæ  oc  sub 
diaknæ  ma  æi  wæri  wæræ.  44  tha  scal  sannænd  mæn  til.  2,7  thær 
flestæ  gothæ  mæn  i  bygd  sæcthosr  thæm  æi.  91  thæm  .  .  thær  næst 
sitær.  51  for  glømær  bøndær  thæm  ....  tha  sculæ  the  wæræ 
næfning  thær  flestæ  hauær  til  takæt.  79  mæn  delær  suo  vp.  77  suo 
scal  oc  biscops  mænz  brytiær  rættæ  with  thæm.  97  ollæ  mæn  i  by 
boor.  99  suo  manugh  sum  with  worthær  funnæn.  101  ældær  oc 
flæræ  worthær  taknæ.  8,90  the  styræ  hafnæ  thær  til  biscops  dom 
liggær.  93  tha  bøtær  hans  frændær.  39  flygheer  ien  manz  bii  a  an 
næns  bii.  —  Ny  kl  sml  295  oct:  1,95  hoor  børn  takær  æftær 
fathær  ækki. 

Flensborg  bylov.  24  vm  allæ  brøtæ  .  .  thær  skeer  ( ?  platt. : 
nmme  alle  de  broke  .  .  de  dar  scheen).  89  kummæ  skip  røuær  til 
skip  oc  skathæ  nokær  skip  man  eldær  kastær  steen  i  skip. 


')  Påfaldende  mange  expir  med  mæn.  Ellers  tiest:  man  scal,  man  bøtær; 
V.  3,13  men  kumæ.  E.  2,24  thet  callæ  men.  26  men  wilæ.  —  man  og 
mæn  skifter:  E.  3,33  wil  man  thet  dyliæ  tha  scal  men  thet  dyliæ  mæth 
thre  tyltær,  hvor  men  fremkaldes  av  forestillingen  3  X  12. 

')  Er  bevis  på  fremtrængende  ental-  Smlgn.  2,48  thet  æræ  mangæ  men. 
V.  3,13  thet  æræ  the  costæ.  Sk.  1.  I,i8  j)æt  æræ  tue  mæn.  Åkirkeby 
døbefont:  j^ita  eru  {)air  j^rir  kunungar.    Lund  ordfojningslære  6,4  (s   18). 

')  NB  efter  Lyngbys  hs-stamtavle  (j.  uds.o,  s.  14)  må  det,  der  står  i 
Flensb.  hs.  og  et  av  de  andre  dér  nævnte  (eller  3657,  som  L  ikke  nævner), 
almindelig  blive  grundhåndskriftets  læsemåde.  Mange  av  explrne  er 
så  gamle,  at  de  stod  i  grundhs. 


204  B-  Jessen. 

»Harpestræng«  (Molb.)  l,n  mæn  ætæ  hænnæ  ællær  drikær. 
aA  the  ær  hetæ  bathæ.  48  tbe  illæ  næglæ  tbær  warthær  a  føtær  .... 
the  sy  nær  tbær  hoggæn  ær.  2,6  fangær  manz  Bynær  ællær  aruiben 
af  thæn  røøk.  lo  hinæ  tbær  etær  hauær  takæt.  15  blatben  iim- 
kryng  ær  suinmæ  bwitæ  oc  sunioiæ  brunæ  ....  thæssæ  allæ  taknæ 
mæth  win  gør  at  pissæ  oc  brytær  steen  i  blætbræ.  17  wartbær 
bænnæ  grenæ  stampæth.     Stnnbog  fort.:  tbæssæ  ær  tbe  stenæ. 

Brevskaber  (M  og  P).  år  1395  (no.  26)  alle  men  tettbæ  bref 
bører.  1396  (39)  item  scal  i  witbe.  1397  (40)  tbæn  bouit  gardh 
Annæs  til  bwilken  som  ligger  tw.  bol  jordbe  oc  tw  bol  jordbe  som 
ligger  til  byen.  1399  (49)  allæ  tbettæ  breef  seer  ælder  bører  .  .  . 
wi  wetherkænner  os  .  .  .  til  bwes  witnis  byyrtb  benger  bæræ  waræ 
jngsiel  foræ.  De  to  breve  1329  og  1340  (Brandt  Ib  77.  78), 
måske  i  yngre  avskrift  (?  ?)  bar:  allæ  mæn  tbettæ  bref  ser  ældær 
børær.     allæ  men  tbettæ  bref  ser  eller  hør. 

Bibeloversættelse  (Molb.)  1  Mb  7,i4  allæ  fuglæ  som  hedber 
aUes  pa  latine  ok  allæ  fuglæ  som  hedber  volucres  pa  latine. 

Legender  (Brandt  kl.  1.  II)  15,8  atb  sistæ  gangber  till  twa 
falske  vitne  bærær.  16,i7  børær  tbu  ef  buore  mange  vitne  hær 
goor  amodh  tegb.     31, la  andre  .  .  tber  a  titb  naifn  troor. 

Lucidarius  (Br)  s  8  them  tber  arff  scal  tage.  25  andræ  crea- 
turæ  tbær  aa  iordæn  skal  væræ.  55  the  tbing  tbær  væræt  bauorr. 
61  tba  sworædæ  the  hanum  mæth  møgbæl  ve  oc  grad  oc  syær. 

»Eufemia-visei*«  (hyppig).  Brandt  Ib  125,4  tbe  kan.  10  i  seer. 
126,4  moo  i.  130,34  wii  ma.  132,33  wi  skal.  135,29  gik  tbe. 
Hertug  Fredrik  (sv  fornskr)  v.  30  wi  jeyer.  187  mynne  vwenner 
kommer.  458  tbe  priser.  478  i  seer.  540  tbe  faar.  727  i  be- 
giek.  743  wi  maa.  1168  tbe  saa.  1169  tbe  fraa.  1215  tbe 
berrær  giek.     Didrik  (i  samme  hs)  Brandt  Ib  216,5  tbe  sloo. 

Rimkrøunike  (sjælden)  v  18  konningber  baffuer.  1775  fattigæ 
som  tber  tba  bleff  (:  ingben  skreff).  2248  hwnde  som  tber  laa 
(fl.  i  2415  tber  loffue  bugormæ). 

Michael  (Molb.)  s.  5  paffuer  baffuer  giffuet.  8  them  som  .  . 
læsser,  klærckæ  som  thet  forstandhæ  kand.  35  tber  sckriffuer  aff 
wiisæ  klærckæ.  36  tba  sckelffuer  baadhæ  fødher  och  bænder. 
37  pyner  som  bennæ  staar  foræ.  118  alle  som  i  thet  brøderskaff 
er.  119  thet  taler  om  godæ  predickæ  fæ[d]ræ  (:  læræ).  120  tbem 
som  lærer.  121  jeg  straffer  ey  them  ickæ  bædræ  weed.  144  allæ, 
paa  iorden  boer. 

Bonner  og  Helgenrim.  Helveg  og  Brandt  psalmedigtning  no  VII 
hennes  føtbær  the  stanner.  tbe  hennæ  tbyener  løsær  hun.  XII  wy 
skal  døø.  XIII  tbe  tegb  wel  andb.  XX  aff  allæ  tbinæ  vndher 
flyder  blodigæ  strømæ.  Brandt  Ib  250,i6.  si  vi  vænder.  252,oi  fleræ 
gaar.      253,i  storæ  naglæ  staar. 

Efter  1500  (som  alt  i  rimkrøn.)  tar  expir  av.  I  bibelen  1550 
er  de  vanskeligere  at  finde  end  i  skånske  lov.  Falsk  »correct- 
hed«  værner  samviltighedsfuldt  om  fl.  i  skrift,  og  lilbagefører 
dermed    ens   fl.    og   forest.  m.    og    navnem.   (guderne  give  kam 


Danske  bojningsformers  historie.  205 

langt  liv,  kongerne  Uve.  folk  sige  det  kun.  herav  lære  de 
unge  at  vogte  sig,  du  kan  glædes  når  andre  græde  og  le  ad 
deres  ulykker),  ja  enslydende  datid  og  nutid  fl.  (skulle  ville 
kunne  y  —  og  løbe  græde  hede  hugge  sove  kommej  der  dog  langt 
senere  atter  opgaves  i  datid).  Det  sker  netop  på  den  tid 
sproget  selv  bliver  héit  fri  for  disse  ulæmper. 

Hos  Chr.  Pedersen  er  explr  sjældnere  end  i  sjelandske  og  jyske 
lov:  Mt  5  i  skulle  elske  eders  wuenner  och  gøre  dem  gaat  som 
eder  hader  Beder  gaat  for  dem  som  eder  forfølger  oc  skader. 
10  er  der  nogre  ^).  Postil  3dje  søndag  i  faste  (B  og  F  I  296)  i 
denne  nerwerendiss  læst  er  Trende  merkelige  artickle.  —  Tavsen 
sommerpostil  1539.  XXXV3  de  andre  som  hannem  tilhøre  skall 
forstaa.  —  P.  Eliesen  (Secher  I  344)  thet  maa  wij  alle  besinde.  — 
P.  Plade  (N  M  P  lit.  hist.  II  238)  Kjere  venner  .  .  edre  mang- 
foldelige  velgerninger  som  y  meg  altid  bewijst  haffuer.  —  A.  S. 
Vedel,  Sakses  (1575)  fort.  slutn;  At  her  haffuer  verit  mectige  oc 
stercke  Kemper. 

Der  er  dog  »mindre  correcte«  skrifter,  hvor  sproget  selv 
tiere   træder  frem.     De  fjærner  tvivl  om  at  fl.  svandt  f5r  1600. 

E.  Krabbe  tillæg  til  rimkrøn.  1533.  v.  54  tha  wor  Danske. 
114  the  wor,  171  the  screff.  193  the  Suenske  som  tha  saa  miin 
skare.  214  the  hollt.  231  wii  opbrød.  234.  wi  sloo  (fl.  sloge 
485.  4.91).  235  faa  vndkom.  236  wii  fand.  247  alle  theris  ban- 
nere  ther  tha  bleff.  262  the  opsloo.  267  the  sang.  283  the  lood. 
318  førster  som  winder.  325  woxer  alle  træ.  336  wii  vndkom. 
442  the  hølt.  445  the  slo.  482  the  waar.  484.  mine  [folk] 
greff.     520  faa  wor.     649  the  wand.     657   mend  ær. 

H.  Justeson  (Ranch).  Salomons  hylding  1585.  Prolog;  WI 
Danske  Mend  maa  sige.  haffuer  wi.  Træder  wi  her  fram  .  .  wi 
arme  klercke.  de  stumme  taler.  De  døde  leffuer  og  gaar  igen. 
De  dreblige  Mend  .  .  haffuer.  I  holder.  I  spptter.  i  acter.  (men 
også:  wi  begære.  De  vide.  wi  forgiffue  oc  mercke).  Scene  1  (bll,i) 
maa  wi  [  David  *)  ].     wi  samler.     Wi  bær.     Wi  troer.     wi  haffuer. 


*)  Dette  expl  forholder  sig  som  de  andre  (Om  børn  ath  holde  til  Scole, 
B  og  F  IV  482,4,  der  ere  och  mange).     Den   regel,    at  der  mUtp  »k«' 
stå  ental   ved  blordet  der  (tonløst),  vedkommer  ikke  sprogvlrU- ti  skaldyr 
den  er  lavet  efter  at  fl.  var  forsvundet.    Jeg  véd  forresten  ikki\  ^»ly  ih 
følges  av  mange. 

*)  Men  bl  2,2  Wi  føle,  —  «r*  i  for  jeg  du  krævede  fl.,  nfir  man  ^ikvn  hol« 
på  fl.     Vedel  i  Sakses  fort.  i  ere,  i  Jiaffue,  og  kun  uodtagelsesviF 
fordi  ent.  for  fl.   også  ellers  er  sjælden   undtagelse  hos  ham. 
(N  M  P  lit.  hist.  11  185)  i  eræ  en  bisp.    Nuværende  forskel  i  si 
lem  de  ere  og  De  er  har  aldrig  været  til  (uden  på  papir),  da  d< 
funden  mange  tider  efter  at  fl.  var  forsvundet. 


206  ^-  iessen. 

A.  Hvidtfeld  II.  1601.  qv.  s.  2 — 3  som  de  na  kommer  .  . 
Formercker  Manddraberne.  de  gaar  oc  forbinder  dennem.  thi 
samler  de  dennem.  Dette  Aar  vaar  tre  Soele  seet.  Da  bleff 
Vidnesbyrd  forhørde  (men  5  gange:  vaare).  49  da  skal  fire.  Kand 
ikke  de  fire.  da  skal  de.  den  skal  de  sætte,  da  skal  de.  de 
bliffaer.  da  skal  wi  alle.  wi  skal  oc  (men:  de  andre  haffae.  dem 
som  skulle).  208—9  står  20  ent.  for  fl.  (de  12  ved  tn  d.e.  Woldes 
Ians)  og  kun   1  fl. 

Viser  fra  16de  årh.  som  no.  174  hos. S.  Grundtvig:  dy  gaff. 
thi  waar.  dy  drog.  dy  geck.  dy  luod.  dy  bad.  dy  bødd.  y  sig- 
ger,  og  kæmpeviseopskrifter,  godtgor,  at  fl.  efter  1550  var  eå  godt 
som  av  brug. 

H.  Gerner  vidner  1678,  at  fl.  ikke  mer  er  til,  og  forlanger, 
ligesom  Hojsgård   1743^  at  skrift  heri  skal  rette  sig  efter  sproget. 

Lideform. 

Av  personforskel  kender  jeg  ingen  lævniog  i  dansk.  Efter 
at  endeselvlydene  var  bleven  ens,  faldt,  som  i  handlef. ,  fil.  og 
forest.  m.  allevegne  sammen.  Talforskel  blev  kun  mulig  i 
»stærk«  nutid  og  datid,  og  i  »svag«  nutid  av  classen  som   telja. 

Denne  talforskel  viger  og  svinder  med  den  i  handlef. 
Skont  forfatterne  holdt  på  den  i  handlef.,  opgav  de  den  1  lidef., 
og  slo  således  streg ,  på  krys  og  tværs ,  over  sprogets 
historie   og  love. 

At  jeg  bæres  findes  gives  ædes  o.  s.  v.  er  flertalsformer,  er 
klart  endog  av  nydansk  skriftsprog  alene.  Den  »practlske«  regel, 
at  de  danrles  av  jeg  bærer  finder  giver  æder  ved  at  sætte  s 
for  r,  smager  av  latinskolen;  ojet  kan  sagtens  tage  den  for  god 
vare;  men  ørets  krav  kommer  gærne  skolemændene  på  tværs. 
Sæt  r  for  5  i  jeg  bæres  findes  gives  ædes:  så  får  vi  en  bærer 
finder  giver  æder]  tag  s  fra:  så  fås  vi  bære  finde  give  æde. 
Men  tonehold  er  jo  uvedkommende  1  dansk  sproglære. 

For  at  se,  at  sloges  er  flertalsform,  behøver  man  at  gå 
ikke  så  farlig  langt  tilbage  i  dansk  llteratur,  så  Qnder  man  jeg 
sloj  vi  slogsj  jeg  slos,  vi  sloges. 

Fl.  og  forest.  m.  var  allevegne  ens.  Også  det  hjalp  til 
disse  formers  sejr.  Men  hovedvægten  falder  ikke  på  forest.  m., 
der  alt  længe  for  1300  var  ved  at  vige. 

Ental  veg  tidligere  i  nutid  end  i  datid,  fordi  de  Heste 
»stærke«  datider  havde  forskellig  rodstavelse  i  ent.  og  fl.  igavs 
gaavæs,  bets  bitæs,  brøts  brutæs.  sangs  sungæs.  hiols  hiUdæs? 
feks  fingæs.  slos  slogæs.  derimod  toks  tohæs).  Ligedannelse 
førte  til  gav(s)  gave(s).  bed(s)  bede(s),  brød(s)  brøde(s)\  og  så 
sejrede   gaves   bedes   brødes ^    ligesom    sloges   og  toges.     Lige- 


Danske  bojninggformers  historie.  207 

dannelse  førte  ikke  til  sang  sange,  fan  fanne.  bant  hante^)\ 
og  her  faldt  sunges  funnes  bundes  bort  med  sunge  funne  bunde. 
Da  nu  også  sangs  fans  bants  faldt  bort  med  de  andre  ental  i 
iideform,  kom  slige  datider  egenlig  til  at  mangle  lideform.  Dog 
dannedes  av  flere,  ny  2stavelsesformer  sanges  fandtes  bandtes 
spandtes  vandtes  hjalpes,  brakkes  trakkesj  så  og  holdtes  omgik- 
hsj  dannelser  der  fortjæner  at  fremmes  og  videre  efterlignes, 
da  man  ellers  er  indskrænket  til  den  vidtløftigere  omskrivning 
med  det  tyske  blive. 

Tilsidst  blev  det  lydlov,  at  lideform  ikke  skal  ende  på 
blot  'S  efter  medlyd;  således  fik  man  endog  det  har  (er)  lykkedes. 

Atter  her  begynder  talforskels  udslettelse  vestfra.  I  jyske 
lov  er  nutid  ental  næsten  borte ,  så  lidef.  her  har  forspring  for 
handlef.  1  skånske  lov  holdes  lalforskel  noje;  hvorledes  det 
siden  går  med  skånsk,  om  omvendt  ental  sejrer  (som  i  svensk), 
véd  jeg  ikke. 

Skåne. 

Sk.  1.  —  Ent.  1,5  lægs  ei  fælægh.  lægs  fælagh.  6  lægs 
hænnæ  fæ.  i8  huat  sum  gørs.  2,i  f>æt  gials  æi.  djls  nokæt. 
2  ^æt  gialz  æi.  a  taks  arf.  djls  nokæt.  4  dyls  aldær  arf.  4,ii  æi 
tæks  fran  banum  uættæ  (ejef.  fl.).  5,5  (i  B  76)  sac  gifs.  S2  fia 
gifs  (A  M  41  giuis.  forest.  m.?)  lækesgift.  ss  raflesak  gifs.  84  ben 
taks.  86  gifs  sac.  6,9  (i  B  76)  gifs  frælsi.  7,5  syns  hauum. 
8,0  (1  B'  76)  si|)an  han  af  sigs  (runehs:  sigbis.  ikke  forest.  m.,  men 
ældre  form).  9,i4  lægs.  a9  lægs.  11,7  gørs.  gifs.  10  sæms  pem  æi. 
13,2  ^a  grafs  ban.  16,i  han  kræfs.  17,3  ban  skils.  Kirkl. 
10  kynzimi  fiera  tæls.  11  annat  tuiggiæ  suærs.  14  paska  uku 
luks,  1 9  ^a  suærs  |)æt.  20  nm  æi  uinz.  —  Fl.  1 ,7. 9. 11.  skiliæs 
^e.  3,oi  psL  læggiæs  f^e  (forest.  m.  ?).  17,6  summum  8ta|)um  takæs 
(ÅM  41  taks)  undæn  tue  lotær.  Kirkl.  20  ninnæs  mæn  (winzs  i 
ny  kl  sml  66  duod:  Thorsen  s.  263).  —  5,15  at  J>eræ  sal  læggis 
nipær,  og  9,i9  læggis.  læggias,  og  Kirkl.  19  num  man  skilis 
(skiliæs  B  76)  kan  være  forest.  m.  (også  læggias),  så  at  jeg  ingen 
sikkert  expl  véd  på  fl.  for  ent. 

Hs  e  don.  var.  136  qv.,  fra  1430,  bar  jeg  ikke  gennemgået;  i 
»arvebog  og  orbodemål«  skelnes  talformer.  Arvb.  33  thet  baldz. 
34  af  allum  gangs  witbir.  3.5  bonde  skils.  50  skøtning  balz. 
Orb.  31  been  taks.  hwart  ær  witbir  gans.  32  of  witbirgans.  — 
Atvb.  34  then  bonde  oc  the  kuna  skillies.  37  skillies  tbe.  — 
Vederlagsret   (samme  hs)    witbirlagbit  .  .  brød  i  s    (Brandt  Ib  38,i5), 


*)  Hist  og  her  læses  hos  »classiske«  forfattere  fl.  som  braste  skjalfe 
(Øhlenschlæger,  rim  på  J%/oZ/eI),  så  og  holdte;  men  da  sligt  aldrig 
har  været  til  i  sproget  selv,  er  det  naturligvis  uvedkommende. 


208  £•  Jessen. 

altså  forest.  m.  for  frems.  m. ,  hvis  forroen  er  skånsk ,  og  ikke  ind- 
kommen fra  sælandsk  original. 

Lunde  bl.  42  (Rosenv.)  gield  tagbs  (Schl.  38  takx).  45  ben 
tagbs  (S.  42  taks).     60  ther  gørs  ey  garthganga  (S.  53). 

Krøn.  Stokh.  hs  B  77  (Brandt  Ib  66,28.  67,6)  hunda  revus. 
nlvæn  sozs  (læs:  sødbs)  oc  gafs  faaram. 

Øerne  og  Jylland. 

V.  sæl.  1  Explr  ikke  mange,  men  holder  talforskel.  —  Ent. 
1,8  man  skils.  in  hun  halds.  2,i5  tba  gifs  thær  tho  ey  meræ  for. 
tba  gifs  thæræ  for  twiggæ  tyltær  etb.  thæræ  gifs  tyltær  etb  foræ. 
42  tbær  tox  næfnd  foræ.  thet  gørs.  3,5  tbet .  tax.  12  lægbs 
bondæns  tbræl.  lægs  fræls  man.  —  FL  1,2  (AM  26)  allæ  gangæs 
wither  (A  M  24  gængs,  er  av  en  senere  læser  regnet  for  fejl,  da 
han  har  tilsat  af  forvcd  allæ).  n  of  hion  skilliæs.  æn  skilh'æs  the. 
2,17  ben  takæs  (men  ben  kunde  være  ent.).  —  2,15  tha  gifs  thær 
foræ  thre  tyltær  (for:  tyltæ  etb)  duer  ikke  godt  til  expl  på  ent.  for  fl. 

Sæl.  kirkl.  s.  68  burth  tæls.  70  anti  swærs.  72  wins  til 
logb.  —  winnæss  hanum  ey  grannæ. 

E.  sæl.  1.  Talforskel  regel  ;  dog  vakler  nutid  ental ;  datid 
2,70  at  allum  gatæs  at:  forest.  m.  ?  —  Ent.  1,9  hæfs,  n  hin  ær  in 
tacs.  14  tha  lægs  lot  up.  46  thæræ  færs  illæ.  theræ  forfærs.  2,5  man 
dræps.  7.  8  dræps.  le  man  gørs  herwærki.  22  dræps.  25  gørs. 
tA  band  hugs.  40  nefnd  gifs.  4.3  man  tæcs.  50  sol  sætz.  skiutz 
thet  thing.  51  sæts.  54  them  sæms.  59  skils.  3,2.  4  gangs.  7  lægs. 
19  syns.  22  skiuthz.  26  tæx.  ao  drags,  draus.  as  lægs.  41  dræps. 
53  skiutz.  58  wræcs.  wracx.  59  wrax.  eo  thet  wrax.  64  sætz.  — 
PI.  for  ent.  2,4.  10  vm  man  dræpæs.  30  vm  eld  sættæs.  56  of 
them  biuthæs  rep.  3,i3  dræpæs  man.  2,i2  vm  man  bæriæs.  41  tha 
wæriæs  thet  Overskr.  hær  byriæs  ræt  siælænzk  logb.  Slige  som 
disse  tre  fremmedes  ved  den  ny  handlef.  bæriær  wæriær  byriær. 
Fl.  kan  naturligvis  ikke  skelnes  fra  forest.  m.  —  Fl.  l,i  the  skiliæs. 
2,59.  61.  62.  skilæs  the.  3,2  byuthæs  the.  14.  6I  skiliæs  the.  — 
Av  Thorsens  prøver  fra  andre  hss  mærkes  s.  140.  141.  føtær  bog- 
gæs.     læpæ  bogs. 

J.  1.  Fl.  for  ent.  er  regel  i  ngtid;  dog  tiest:  gørs  (i  3657  tit 
gøræs);  av  datid  findes  kun:  gafs,  to  gange  (286  begge  gifs;  3657 
den  sidste  giuæs).  —  Ent.  2, is.  rø.  4o.  100.  3, 12.  59  gørs.  2,21 
marcskial  swærs.  2,69.  3,42  gafs.  -  Fl.  for  ent.  1,6  læggæs. 
17  finnæs  æi  arf.  24  tha  gøres  børnæ  hovæth  lot.  26  giald  thær 
krævæs.  36  sælæs.  48  hwa  sum  sættæs.  50  læggæs.  51  gøræs. 
2,5  haldæs  hæstælegh.  6  fulkumæs  (fl.?).  thing  haldæs.  8  dræpæs 
man.  13.  22.  28  swæræs  man.  26  takæs  bot.  58  læggæs  fæmt. 
72  iorthen  winnæs  73  giuæs  tolf  mæn  etb.  78  man  bæriæs.  83  hwa 
sum  thær  bæriæs.  sol  sættæs.  m  thiufnæt  finnæs.  104  giuæs  sak. 
115  takæs.  3,1,  lething  biuthæs.  28  dræpæs  man.  .%  ben  (fl.?) 
takæs.  32  han  akæs  æth  bæræs.  43  haldæs  thæt.  57  læggæs. 
66  skatben  gialdæs.  es  eld  sættes.  Hvillfe  av  disse  og  følgende  er 
forest.  m.,    kan    ikke    siges.    —     Fl.    1,24    skilis    the.       skilæs     the. 


Danske  bojningsformers  historie.  209 

2,71  the  skilæs.  3, 19  skilæs  the.  91  swæræs  mæn.  w  the  bi  •  . 
thær  vp  flyghæs.     55  swin  læggæs. 

Flensb.  bl.     Kun  fl.  for  eut.  i  Dutid.     11   gøræs.^    14.  38.  39. 

58.  93.  113.  119  giuæs.  49  wæghæs.  64  finnæs.  97  beriæs. 
98.  99  forwinnæs. 

Harpstr.  Talforskel  mer  udslettet  end  i  E.  sæl«  1.  (To  eller 
tre  gange  ent.  for  fl.).  Datid  har  jeg  ikke.  —  Ent.  1,«  o.  s.  v, 
mangfoldige  gange :  lægs.  1,13.  e«.  74.  2,i7  gørs.  1,6.  89*  50*  77  smørs. 
0?erskr.    ved     l,9i.  35.  44.  2  byrs.      l,io.  14.  23.  34.  84.  09.    2,8.  9.  15. 

59.  38.  45*  55  driks  dryks.  2. 10  taks.  I,i7  rjfs.  -2,21  gyfs.  2,24  bafs. 
1,59  drøps*).  1,67.  2,21.  41.  45  lats.  —  PI.  for  ent.  2,80.  89.  55  læg- 
gæs. 1,71  gøræs.  1,65  smøræs.  Overskr.  ved  1,88.  68-  70.  76  byriæs 
byræs.  1,68.  2,i.  39  dryckæs.  2,39  takæs.  1,3  scrioæs.  1,23*  27. 
36.  77.  2,24  latæs.  1,36  ætæs.  bitæs?  1,77.  2,84  giutbæs  giutæs. 
1,59  nytbæs  (d.  e.  g-nides).  1,3.  4.  38.  66.  79.  2,9.  12.  14.  30.  51  siuthsBs. 
2,10  finnæs.  —  Fl.  1,94.  (as).  71  (2,i5)  smøræs.  Overskr.  ved  l,i. 
48.  51.  58.  60  byriæs.  l,io  glæthæs.  1,83  drikæs.  giaæs.  2,20-  24 
siotbæs.  —  Ent.  for  fi.  1,8  øgnh  tbær  smørs  mæth.  21  smørs  øghæn. 
(10  thrinne  wet  lægs  for  twinnæ  wæt).  Hid  bører  ikke;  2,15'  stampæs 
hænnæ  blatbæ  oc  lægs  nppa  øghn.  37  stampæs  bænnæ  røtær  mætb 
win  oc  dryks.  —  Stenbog:  Ent.  26.  28.  lægs.  as  syns.  40  lats. 
44.  61  taks.  59  sigs.  —  Fl.  for  eut.  17  læggæs.  6.  28  sættæs.  }7.  24« 
27.  28.  52  latæs.  34  brytæs.  17.  63  baldæs.  17  bindæs.  35  bæræs. 
41  nithæs.     35.  40  giuæs.   —   Fl.  fortale:  bæræs. 

Docnm.  1393  (M  og  P  24)  mæssæn  siwngs.    (21)  messen  siwnges. 

Lucid.  Forholder  sig  som  j.  1.  —  Ent.  37.  51  gørs  gørss. 
—  Fl.  for  ent.  10  o.  s.  v.  syunghes.  holdes.  13  sies.  scriwes.  leses. 
16  brydhes.  48  byriæs.  53  tages.  63  glædæs.  59  gøræs?  — 
Fl.  58.  62  gøræs.  61  onænbares.  —  Datid  findes,  og  med  tal- 
forskel :  9  werdhen  gaffs  ther  weth.  40  værdæn  for  fors.  36  forti 
forforæa  the  allæ. 

Legender  (Brandt).  Omtrent  som  Harpstr.  —  Ent.  47,28  fiæls. 
89,82  thu  stædzs.  —  Fl.  for  ent.  9,7  glædis.  24,8  spøries.  33,2o. 
58.  82  iech  (iach)  bæries.  —  Fl.  68,7.  73,4  gøræs.  —  Datid.  Ent, 
4,24.  8,18  fandz.  16,i3  falcomss.  44,9  tba  slooss  hin  eld  vp.  87,8 
slooss.      70,14.  20  gafPs.     75,98  swegs.  —  Fl.  87,8  the  finghcs. 

Rimkrøn.  Som  Harpstr.;  fremgang  mærkes  lige  så  lidt  som  i 
bandlef.  —  Ent.  1089  tax.  .  1227.  3468  gørs.  1228  spørs.  3210 
skils.  —  Fl.  for  ent.  99  findis.  803  syes.  3702.  .4947  drages. 
4513  bolles.  —  Datid  skelner  tal.  Ent.  720.  741  gatz.  909 
bedreffs.  1042.  1933  togs  tox.  1755.  3433  gaffs.  3802  jeg 
[Erik  Emune]  slos  i  ribe.  3560.  3835.  4119.  4154.  4205.  4318. 
4533.  4567  slos  sloos.  —  Fl.  1469  ther  sloffiies  wi.  1763  the 
slogis.    2592  wij  sloffaes  ther  bode  tijl  dødhe.    2806  [aff  men]  sloffues 


M  Av  dreypa?    så   forholdt  det   sig   som    gørs   sigs   hafs  thyks.  (2,99.  61 
drøpæs  oos). 
Tid«kT.  for  Phii.  og  Pcdag.    V.  14 


210  B*  Jessen. 

flere    en   ther  leffdæ   i   gen.      6002   wij   fuodis.      5004    the   offuer 
wundis  ^). 

Michael.  —  Ent.  s.  59  gørs.  145.  148  spørs.  78.  93  o.  8.  v. 
giffs.  —  Fl.  for  ent.  86.  46.  77.  112.  116.  181  giffaes.  8.  116 
sckriffues.  57.  147  findes.  74  siwnghes.  >-  Fl.  77.  93.  110  giffaes. 
36  slides.  57  bindes.  —  Datid.  Ent.  106  sckreffs.  —  Fl.  for  ent. 
69  gaffnes.  —  Fl.  100  sckreffaes.     142  lodes. 

Mens  entalsform  nutid  efter  1500  bliver  sjælden  —  Chr. 
Pedersen  postil  1ste  søndag  i  faste  (B  og  F  I  272.  279),  P. 
Eliesen  (Secher  s.  77)  gør8\  Tavsen  sommerp.  XXXV«  weyerfars] 
ellers  gøris  findis  dcem  o.  s.  v.  —  holdes  derimod  i  datid  tal- 
forskel i  skrift: 

Forts,  av  rimkrøn.  333  thet  slos.  689  the  slogis.  88  Danske 
oc  Tjdske  .  .  tber  meg  omginges.  425  tha  fwndes  tber  hwercken 
fattig  eller  rig  (hvor  også  kunde  stået  ent.).  —  Chr.  Ped.  Apstl.  27 
bagdelen  aff  skibet  sloss  sønder.  Olger  (B  og  F  V  17 1,28)  de  slogis. 
Luc.  8  [han]  dreffs.  Børn  at  holde  (B  og  F  IV  469i7)  somme  gaf- 
fuis  i  kloster.  Karl  Magnus  (B  og  F  y40,m))  siden  sprunge  de  op 
och  høggis  ^.  —  Eliesen  (S.  s.  325)  Thet  nijende  hans  spørsmaall  .  . 
fantz  icke  wdi  the  scriffter.  —  Tavsen  sommerp.  CCXXXVIII2  da 
wdbars  der  en  døder.  1  Mb  32  da  brøds  der  een  mand  med  han- 
nom.  2  Mb  15  da  skøds  wandet  tilsammen.  1  Mb  47  alle  de 
penninge  som  fundes.  —  Bibel  1550  Apstl.  27  sloss.  t  Mb  32 
brøds.  Mt  1  befands  det.  1  Mb.  47  fundis. —  Vedel:  Sakse  1575 
s.  33  Lycken  bars.  536  fra  Bugislao  som  bads  om  Fred.  31  den 
Skat  som  Aarligen  gaffs  aff  Suerige.  55  der  fands  nogen  forstand 
hos  hannem.  432  saa  vederfors  det  ocsaa  Kongen.  363  hånd 
omgicks  met  saadanne  Tancker.  hans  sind  drogs  der  hen.  14  De 
slogis  paa  fluct.  356  oc  saa  mange  som  fundis,  [bleffue]  straffet. 
66  alle  dem  som  komme  oc  badis  om  hende.  —  Kæmpebog  (Bar- 
fods udg)  8.  54   Froger  hugs  til  døde. 

Pontoppidan  gram.  (skr.  1648)  s.  286  kender  både  fandtes 
brøedes  droges  og  »contracte«  fands  brøeds  drogs  gavs,.  men  taler 
ikke  om,  at  de  sidste  er  ental.  De  findes  somtid  for  fl:  Uvidtfeld  1. 
1600  s.  294  Imod  Bisp  Jens  offuergaffs  disse  Besværinge;  ældre 
ezpl  har  jeg  ikke.  Jeg  tror,  at  et  par  enstavelsesformer  endnn  ikke 
er  helt  av  brug;  jeg  mener  at  have  hørt:  fans  (gavs  beds?)'). 

Det   ny:    fl.    for   ent.    kan   eftervises  i    15de  årh.,    men  i 


1)  Explr  på  datid  fores^.m.  i  denne  avlydsclasse:  docum.  1401  (M  og  P87) 

skethæ  thet  swa  ad  noghen  breef  och  bewtsnyngæ  funnæs  her  æfter. 

Ghr.  Pedersen  Mt.  18.  Mr  9   da  vaare  det  hannem  bedre  ath  der  bundis 

en  mølle  sten  om  hans  halss. 
*)  Smign.  Brandt  Ib  204,84  ther  the  æy  wilde  offre  tha  hals  hugghes  the. 
')  Ligl.  nt.  kvæls.  -^  Dt  aås,  altid  udtalt  som  én  stavelse,  er  vel  ikke  blot 

gi  ental,  men  tillige  fl  8å{w)e8  trukket  sammen,  i   lighed  med  isl.  sdslc 

for  atkuik. 


Danske  bojningsfonners  historie.  211 

avlydsclassen  som  finde  synge  former  som  fandtes  sanges  (samt 
hlåes  omgikkes)  i  ent.  og  fl.  måske  først  i  16de: 

Vederlagsret  hs  fra  1430:  withirlaghit  brødis.  Johanne  Skrams 
boDDebog  (Brandt  Ib  257,i)  Afftens  sang  stuud  togM  Ohristi  legeme 
aff  korseth  nedher.  Michael  8/69  allæ  the  lemmer  i  kroppen  stood 
fran  øffaerst  banss  hoffuet  och  til  hanss  food  gaffaes  sødmæ  i  samæ 
tidl)æ.  —  Chr.  Ped.  (B  og  F  V  51,25)  leg  drogis  met  Janemund. 
Psalmebog  1569  bl  85  de  Noder  som  Cum  rez  gloriae  etc  sangis 
met.  Vedel:  avskrift  av  Chr.  Pedersens  danske  krøn.  (B  ogF  V 505,94) 
de  bandis.  Sakse  fort. :  en  Bog  vdi  huilcken  fandis  Saxo  vdsæt. 
228  den  som  skyldig  fandis.  419  der  fandis  tre  Mend.  517  band 
tnangis.  413  hannem  gaffuis  icke  effne  eller  leilighed.  150  han- 
nem  gaffuis  mistrøstigbed  250  der  holtis.  532  den  Ljcke  som 
bannem  altid  vederforis.  Hvidtfeld  11.  1601  s.  41  den  tredie  part 
aff  hues  som  indtogis  (forest. m. ?).  626  Døden,  han  drogis  met. 
17  da  vantis  oc  Kecksbolm.  626  Der  de  kom  igen,  fantis  band 
død.  III.  1603.  s.  1  Åndre  fantis.  Kæmpebog  s.  22:  Kjempeme 
bandlis.  —  Gerner  ortbogr.  1678  8.97,  epit.  1690  8.49,  giver  kun 
former  som:  jeg,  vi,  slogis  drogis  fandtis. 

Jeg  tilfbjer  et  par  explr  på  bydem.:  Brandt  Ib  258,^1.  259,29 
glædz.  261,24,  Michael  60  glædis  glædes.  Br  Ib  277,25  dwælss. 
leg.  86,20  haffs.  —  og  på  fortids  tillægsm. :  H.  Fredr.  413  tha  segh 
hawdhæ  lawdis  then  hær.     Chr.  Ped.  (B  og  F  V  25,82)  slagetz. 

Lideform  var  oprindelig  »medium«,  hvorav  vi  jo  har 
lævninger  nok  (kedes  harmes  nojes  —  slås  o.  s.  v.).  »Passiv« 
betydning  er  alt  i  ældste  dansk  o.  1300  ligeså  fremtrædende 
som  nu.  Fast  forskel  mellem  lideform  og  omskrivning  med  vorde^ 
Qu  blive ^  findes  hverken  i  gi.  elier  ny  dansk.  Alt  i  gi.  dansk 
havde  omskrivningen  ikke  fortrin  om  det  varige,  gentagne,  sæd- 
vaDlige  (stranden  oversattes  ved  Jlodtid]  krigsskibe  bygges 
av  egetømmer). 

Flere  steder  læses  ytringer,  som  om  lideform  ikke  var  noget 
almindeligt  og  gennemgribende  i  dansk  (Bojsgård  g  1647 — 52. 
Molbech  »Harpstr«  s.  24.  Lyngby  j.  uds.  s«  124).  Det  er 
ugrundet,  og  kan  ved  gentagelse  i  sproglære  og  undervisning 
blive  skriftsproget  til  skade.  Der  er  tilfælde,  hvor  lideform  ikke 
er  trængt  igennem,  eller  er  trængt  tilbage.  Men  at  nægte,  at 
den  er  almindeligt  middel  i  dansk,  lyder  som  om  en  vilde  sige, 
at  flertalsform  av  navneord  eller  sammenligningsgrader  av  til- 
lægsord ikke  var  almindelige  i  dansk,  eller  -e  ikke  almindelig 
navneformsendelse.  Hojsgårds  påstand,  at  man  ikke  kan  sige 
der  lijstes  til  ægteskab ^  han  sattea  i  fængsel^  der  svaredes ^  der 
ådes  meget,  er  aldeles  falsk;  og  formen  sanges  er  historisk  over- 
leveret,   og  fuldkommen  riglig,    ligeså   berettiget   som  fandtes 

'ir 


212  E:.  Jessen. 

holdtes  o.  8.  V.  flvis  man  ikke  kendte  Molbech,  kunde  man 
ikke  fatte,  hvorledes  han  kan  sige,  at  »passivform  ikke  er 
meget  hyppig«  i  Harpeslræng;  den  findes  mindst  339  gange. 
I  skånske  lov  tæller  jeg  den  117  gange,  i  de  sælandske  218, 
i  jyske  256,  i  rimkrøniken  143;  men  disse  tal  er  sagtens 
for    små. 

Nævne-  og  genstands-form. 

Rask  (smide  avhdigr  I  196.  201)  lærer,  at  danske  navneord 
udgår  fra  oldnordisk  gf,  svenske  fra  nf.  Det  gentages  av  Lyngby 
(tidskr.  for  philol.  I  28.  antlqv.  tidskr.  for  1858—60  s.  260  f.) 
og  mig  (l)anebrog  no.  3).  Petersen  (sproghist.  I  103)  siger,  at 
ens  nf  og  gf  i  dansk  er  kommet  »nærmest  ved  bortkastelse 
av  r«,  men  at  man  tillige  »virkelig  har  blandet  nf  oggf«.  Det 
er  rigtigt,  kun  at  nf,  trods  blandingen,  sejrer. 

Rasks  lære  har  ved  første  5jekast  noget  tiltalende  ved  kort 
simpelhed.     Løseligt  blik   på  svenske  og   danske  former  synes 
^  at  føre  til  den,  som 

SV.  hæatar  nf  hestar 

d.    heste  '     gf  hesta 

Ved  nærmere  eftersyn  svinder  denne  simpelhed ;  forholdene 
bliver  netop  efter  Rasks  forklaring  indviklede.  Holdes  sammen 
former  i  jyske ,  sælandske ,  skånske ,  vestgøtske ,  østgotske, 
sødermanlandske,  uplandske  lov,  og  i  ny  dansk  og  svensk,  så 
kommer  ensartet  simpelhed  tværtimod  frem  ved  Petersens  op- 
fatning, tagen  noget  skarpere  og  bestemtere.  Det  er  klart, 
at  nf  fl  hesta  hana  i  Sødermanland,  Øslgøtland,  senere  også 
Vestgøtland,  kræver  samme  forklaring  som  i  Skåne,  og  som 
hæsiæ  i  Sæland  og  Jylland;  om  -a  for  -ar  i  nf  fl.  også  trængte 
igennem  i  Upland  i  slutningen  av  Ude  og  i  15de  årh.,  er  ikke 
oplyst  (sikre  explr  på  uplandsk  dialect  fra  den  tid  har  jeg  ikke 
set);  trængte  det  igennem,  så  måtte  nysvensk  fl.  hæstar  hanar 
atter  have  fået  r  ved  efterdannelse  efter  bunk.  fl.  på  -or^)  og 
fl.  på  -er.  Enten  må  den  sætning,  at  nf  sejrer  i  svensk,  eller 
den,  at  gf  sejrer  i  dansk,  opgives;  samme  form  sejrer  i  begge. 
Og  jeg  mener,  at  enten  -a  i  en  mellemtid  galdl  i  Upland  og 
Nærike,  eller  ej,  d.  e.  enten  nysvensk  fl.  hæstar  hanar  o.  s.  v. 
er  uavbrudt  bevarelse  av  den  gamle  nf,    eller   ej,    i  begge  til- 


Hunk.  fl.  på  -ar  måtte  da  ligeledes  have  bortkastet  r  (ligesom  i  gøtsiL), 
og  senere  fået  det  igen.  Smlgn.  om  -ar  og  -a  Rydqvist  11  608.  611. 
Lyngby  i  antiqv.  tidskr.  1858—60  s.  260—62. 


Danske  bojningsformers  historie.  213 

fælde  bliver  det  nf,  der,  rigtignok  i  hæat  hæsta  hana  smælter 
sammen  med,  men  i  andre  tilfælde  fortrænger  gf,  og  det  både 
i  Sverig  og  Danmark. 

Tag  gi  østgøtsk,  yngre  vestgøtsk  (15de  årh.),  og  gi  skånsk; 
de  giver  den  lov:  -a  står  for  -ar^  ellers  skelnes  nf  og  gf.  Dette 
eoe  forhold  er  nok  til  at  avgdre  sagen:  r  var  udfaldet  av  -ar. 

I  skånske  lov  mangler  næsten  altid  -r  i  nf  ent.  bank.  (dog 
findes  piufær  kostær).  Det  var  endnu  tidligere  indtrådt  i  Jyl- 
land og  Sæland,  og  indtræder  senere  i  Sverig.  Atter  det  er 
endelse  bortkastet,  ikke  nf  fortrængt.  I  visse  norske  almuemål 
(med  »halvlyd«  for  -r:  Åsen  g  218  note,  eller  -r  beholdt  i  visse 
ord  forved  kendeord :  g  223.  240)  og  i  dalsk  [wcBtadomben : 
Næsman,  præs.  Bronvall,  hist.  linguæ  Dalekarlicæ  1733  s.  66; 
b,  indskud  mellem  m  og  r,  tilhører  nf)  haves  håndgribeligt  bevis 
på,  at  -r  kan  udfalde,  uden  at  det  vil  sige  det  samme,  som  at 
gf  fortrænger  nf. 

Tydelig  nf  i  skånsk  (ligesom  i  svensk)  er  ent.  som  hahi  (-e) 
kuna,  goper  og  bunk.  gop,  fl.  som  syniry  alli  (-e),  aynir  limir 
vinir  o.  lign.  er  endog  trængt  ind  i  gf,  lige  imod  Rasks  lære, 
og  vi  siger  endnu  sonner  drætter  lemmer  lodder  venner  koster  sæder. 
Vel  findes  syni,  ligesom  i  sælandsk  og  især  jysk  kostæ  limmæ 
0.  lign.  ^).  Det  kan  være  blanding  av  nf  og  gf.  Men  det  kan 
også  være  begyndende,  siden  tilbagetrængt,  bortkastelse  av  r 
(som  i  alli  for  allir).  Gf  på  u  (sunu)^  d.  e.  tydelig  gf.,  findes 
ikke,  det  jeg  véd,  i  skånsk  (men  vel  i  svensk).  Også  i  tillægs- 
ords hunk.  trænger  nf  (al  jorden)  ind  i  gf  (i  gi  skånsk  findes 
gf  endnu  tit:    hundnæ  sk.  1.  7,i8.    iorpena  4,i5  i  B  76). 

Men  nu  former  som  skjolde  tråde ^  er  d^t  ikke  gf  skjoldu 
prd&u?  Nej.  Svensk  skoldar  trddar  er  hverken  ==  skjoldu 
}rd&u  eller  =  skUdtr  præ&ir  ^  men  ny  former;  og  det  gælder 
også  om  skjolde  tråde  (gi  d  trædhær  Dom.  16,i2.  wænder  leg.  6,35). 

End  da  former  som  vilje  tredje,  er  de  ikke  =  vilja  priSja 
modsat  vili  pri&i?    Nej,   i   svensk  vilje '^)  tredje  viser  e,    at  vi 


^)  V.  sæl.  I.  3,13  slutng.  costæ  nf.     E.  sæl.  1.  2,24  costæ  gf.     3,57  costær  nf. 

1,49  lotcer  gf.     Harpstr  1,31  limmær  gf. 
')  Sideform   vilja  er  den   sædvanlige  nysvenske  blanding  af  hankons-   og 

hunkons-form.  Rydqvist  II  201.  320.  —  M.  h  t.  oldn.  vUi  pri/fi  gle&io,s.\. 

er  det  vel  endnu  ikke  aldeles  avgjort  (om  end  sandsynligt),  at  dét  var 

udtalen?    ii  vilde  se  ud  som  u,  og  kunde  derfor  forkastes  i  skrift. 


214  ^'  JessDD. 

ikke  des  mindre  har  nf.  (Og  sy.  glcBdje  skreves  i  oldn.  gMi 
i  alle  former). 

Men  den  denne  anden  nogen  megen  liden  to  ^)  er  jo  =  pann 
penna  annan  nokkum  mikinn  littnn  tvd.  Javel,  det  er  gfer. 
Men  alle  de  samme  gælder  netop  i  svensk.  Dansk  og  svensk 
stemmer  altså  aldeles.  Ligeså  hvor  hf  fortrænger  gf  \ham  hende 
dem)  eller  nf  tillige  (hvem).  ' 

Det  synes  underligt,  at  samme  endelse  ikke  omdannes  ens 
allevegne.  Hvorfor  bliver  hæstar  til  hcBsta,  og  ikke  han  kaUar 
til  kalla?  Det  slipper  vi  ikke  fra.  Lad  Rasks  forklaring  gælde, 
hvorfor  bliver  så  ef.  skogar  til  skoga,  og  ikke  kallar  til  kalhj 
hvorfor  i  svensk  aUtr  til  alle,  men  eynir  til  soner?  Lignende 
brud  findes  tit.    Betydning  og  lydlov  brydes. 

Ved  den  lov:  i  navne-  og  tillægs-ord  udfalder  r  av  -ar, 
klares  endnu  et  forhold,  der  ligefrem  kuldkaster  Rasks  lære. 
Efter  den  skulde  hunkonsord  fl.,  nf  og  gf,  på  ar  ir  ur  r  væntes 
at  ende  på  er  i  nydansk  allesammen.  Nu  siges  sager,  i  gi. 
dansk  sakær  og  sakæ ;  vi  har  jorde(r)  enge  grave  havne  grene 
sjæle  sole  borge  nåle,  næse  (nu  ent.)  (gi.  d.  også^frq^cr  haffner).  Vel 
kan  endel  komme  av  hel  ny  omdannelse;  vel  vakler  r  somtid  i  -ir 
"ur  (sk.  1.  kunu  for  kunur)\  men  den  egenlige  forklaring  er  den 
dobbelte  endelse  ar  og  ir\  sakæ  «  sakar,  sakær  «=  sakir, 
brude  stemmer  med  svensk  brudar,  bruder  (i  ældre  dansk) 
med   brdåfir. 

Når  blot  Rasks  formel  opgives ,  nægter  jeg  ellers  ikke 
blanding  av  nf  og  gf,  så  at  gf  kan  findes  for  nf.  I  sk.  1.  kan 
findes  kunu  for  kuna,  og  netop  især  i  ældre  hss;  så  og  bonda 
for  bondi  (é),  o.  s.  v. ;  i  E.  sæL  1.  i  nf  aUæ  the  iordh  (1,10). 
Men  det  spdrsmål  kommer  imellem:  følger  lovene  talen,  eller 
ynder  d£  gammeldags  form ,  og  voldes  derved  fejl  i  forældede 
endelser?  (M.  h.  t.  kunu  for  kuna  var  det  sporsmål  måske 
tænkeligt:  var  i  grundhs  t^  og  a  vanskelige  at  skælne?).  Mens 
også  i  Norge  nf  sejrer,  findes  i  nogle  almuemåL  endel  former, 
der  bedst  forklares  av  de  andre  bdjninger ,  nærmest  gf 
(Åsen  g  63.  237  note). 


^)  hvilken  mangen  er  på  engang  kvUikan  margan  og  hwilk  en,  mang  en;  de 
på  engang  pei{r)  og  pd  (derfor  også  hunk.  ent.  i  gi.  d.).  ingen  av  engi 
engin  er  måske  tillige  engan,  man{d)  for  ma&r  er  genindsættelse  av  den 
rette  stamme  (ligedannelse),  hvorved  nf  og  gf  blev  ens. 


Danske  bojningsformers  historie.  215 

Om  det  nysnævnte  spOrsmåJ  om  forhold  mellem 

tale  og  8krift  o.  1300—1400 

tilfojer  jeg  et  par  ord.    Jeg  kan  senere  komme  tilbage  til  det. 

Tanke  om  et  rigs -skriftsprog  i  13de  og  14de  årh.  er 
nmutig.  Provinslovene  (i  omtrent  samtidige  hss)  er  hver  i  sit 
iandsmål^).  Dermed  er  ikke  givet,  at  de  skreves  som  man 
talte,  at  de  noje  avspejler  landsmålene  o.  1300.  En  slig  fore- 
stilling går  gennem  Lyngbys  arbejder  ^).  Den  støder,  idetmindste 
i  dansk,  på  uløste  vanskeligheder. 

De  ældste  hss  er  vel  fra  o.  1300.  Da  havde  man  alt 
længe  —  måske  200  år  —  skrevet  dansk  (love,  lægebøger, 
kongerækker).  Lovhss  er  avskfifters  avskrifter  gennem  mange 
led.  Sammenholdes  dé  fra  o.  1300,  eller  o.  1350,  eller  end 
senere,  med  danske  docuraenter  fra  o.  1380 — 1400,  visere  sig 
et  spring,  der  var  umuligt  i  virkeligheden.  Sammenholdes  de 
med  danske  navne  i  samtidige  eller  ældre  latinske  skrifter, 
findes  uoverensstemmelser,  der  kræver  forklaring.  Sammen- 
holdes jyske  lov,  f.  ex.  i  Flensborg  hs,  og  Flensborg  bylov 
(omtrent  samtidige  hss),  ses  hvorledes  byloven,  der  ikke  havde 
gammel  opskrift  at  støtte  sig  til ,  nærmere  end  j.  1.  følger 
dialect-udviklingen  '). 

Er  da  ikke  sprogformen  i  hver  lov  så  fast  støbt,  at  den 
forudsætter  talen  som  eneste  rettesnor?  Nej.  Jeg  gennemgår 
nogle  punkter. 

Efterlyd  /?  t  k  stod  ikke,  som  lovene  synes  al  vise,  uændret 
til  sent  i  14de  årh.  Så  måtte  den  næsten  med  ét  have  sprunget 
lige  til  V  dh  gh^):  il  5de  årh.  finder  vi  greff  (læs  grev  d.  e.  greb) 
for  grepy  affwildgord,  rodh  rod  roth  for  rétj  taghe  tage  for 
takæ,o.  s.  v. ,  og  idetmindste  th  (rf),  gh  (g)  for  t,  k  for  1400, 
ja  enkelte  gange  i  lovene  (f.  ex.  V.  1,i  gis  rigis.  E.  \,AOvnthæ, 
j.  2,S2  brythæ).  Kommer  nu  hertil,  at  hos  Sakse,  Sven  Ågesen, 
i  Lunde  dødeliste  og  ældre  gavebog,  Valdemars  jordebog,  o.  s.  v.. 


')  Petersen  sproghist.  I  139.  lit.  hist.  I  61—62.  Bredsdorf  i  blandinger  fra 
Sorø  I  85.    Lyngby  j.  uds.  s.  1 — 3. 

^)  Se  f.  ex.  j.  uds.  s.  3.    antiqv.  tidskr.  1858—60  s.  241  nederst. 

^)  Fejlslutning  er  det  at  sige,  at  j.  1.  er  i  rigs-skriftsprog,  Fl  bl.  i  lands- 
mål.  —  Avstand  mellem  j.  1.  og  Fl.  bl.  må  ikke  regnes  fra  Valdemar 
Sejr;  længe  for  ham  havdes  skrevne  love,  der  ligger  Ul  grund  for  hans. 

^  Jeg  vil  her  bruge  dh  gh  (som  i  hss)  for  åndende  d  g. 


216  C*  Jesseo. 

kan  findes  Aggo  Aggi  Ago  Age  Aght  {næppe  forskelligt  imAki),  Loth 
brog,  Eolvo  Krage,  Sprageleg,HarthagrahærethyBtathagræ,  Oødærs- 
lefy  Ewidinge  o.  s.  v.  ^),  så  kræves  en  udtale,  der  muliggor  slig 
skrivemåde ,  og  dog  ikke  umuliggor  lovenes  fastholden  ved  det 
oprindelige.  Disse  betingelser  opfylder  udtale  som  ikke  åndende 
b  d  g  for  oldn.  p  t  k]  den  vedligeholder  adskillelse  fra  det  op- 
rindelige V  dh  gh  (skrevet  /  v  u,  th,  gh)%  Forøvrigt  beviser 
tegnene  ih  gh  for  t  k  ikke,  at  lyden  dh  gh  er  nåt;  det  ses  av 
næsten  alle  skånske  hss°)  (ikke  runehs);  således  har  endog 
Stokh.  B  76  tit  sithiæ  bæthræ  søghær  o.  s.  v. ;  men  i  Skåne  ud- 
tales endnu  den  dag  idag  d  g,  ikke  dh  gh^};  man  kan  tænke  sig 
at  en  gammel  forskrift  i  skriveundervisning,  den  at  blot  d  g 
regelret  ikke  måtte  stå  efter  selvlyd,  har  holdt  sig  længere,  end 
den  passede  til  sproget.  Det  utænkelige  spring  i  udviklingen, 
som  lovenes  almindelige  retskrivning  forudsætter,  svinder  altså, 
hvis  retskrivningen  er  udtryk  for  et  ældre  trin  i  udviklingen. 
Her,  som  allevegne,  foregår  udviklingen  umærkelig  gennem 
lange  tider.  Hvor  vi  ser  spring,  kan  vi  være  viB  på,  der  er 
misvisjaing  i  den  skriftlige  overlevering.  Det  bliver  nu  fatteligere, 
hvorledes  forskel  på  oldn.  t  og  dh  (&)  trods  al  senere  kunstig 
modvirkning  mærkes  endnu  den  dag  idag,  idet  oprindeligt  dh 
langt  tiere  udfalder  i  talen  {go*  rø'  brø^  me'  ve')^). 


^)  Smlgn  Bredsdorf  i  blandinger  fra  Sorø  hæfte  1  s.  81.  —  At  domme 
efter  hs-brudstykkerne  av  Sakse,  ændrede  Chr.  Pedersen  ikke  navnene 
(uden  ved  fejllæsning).  —  Som  et  par  av  de  ældste  steder  giver  jeg  her 
kun  dødelisten  Lgbk  III  451  Aggamn,  465  Aggi  —  Lgbk  no.  CXCIII 
(bd  VII)  fra  Roskilde  1370  har  i  mængde:  Maglæ.  N  Judæ,  Togeby. 
Mgdnergh.  Skibinge,  rebedretiorth.  garthsædæ.  brydye,  ja  endog  Jo, 
Awæsaon  s.  4,  o.  s.  v.  Imidlertid  er  det  meste  i  scriptores  ikke  godt  at 
bruge  i  sproglig  henseende.  Således  får  man  vél  lidt  at  vide  om 
dette   hs 

')  På  samme  måde  er  de  mange,  der  siger  f.  ex.  lad-der  for  latter,  ikke 
udsat  for  blanding  med  den  åndende  lyd  av  dd  f.  ex.  i  odder,  og  føler 
derfor  ingen  vanskelighed  m.  h.  t.  skrivemåden. 

*)  Mærk  hs  don.  var.  136  og  Lunde  bylov.  —  Nojagtig,  eller  næsten  nojagtig, 
brug  av  p  ^  X;  se  f  ex.  docum.  M  og  P  5.  51.  —  Et  andet  bevis  på,  at 
tegnet  gh  Ikke  er  til  at  stole  på ,  er  at  det  tit  står  for  gg  [t  ex.  hogh 
V.  sæl.  1.  2,30). 

*)  Lyngby  j.  uds.  s.  13  note  a. 

")  Tilsyneladende  undtagelser  fra  overgang  p  t  k  til  b  d  g  er  dryppe  gætte 
knytte  skøtte  lukke.  Men  tilforn  hed  det  drybe  (Årrebo:  Rørdam  s.  186. 
Kingo  tit),  gæde  (f.  ex.  Chr.  Ped.  Mt  26),  knyde  (N  MP  lit.  hist.  11  268), 


Danske  bdjniagsformers  historie.  217 

Oldn.  efterlyd  gh  stod,  ligesom  p  t  kj  fast,  da  man  be- 
gyndte at  skrive  dansk,  og  derfor  almindeligvis  i  lovenes  ret- 
skrivning. Dog  var  lo  j  indtrådt  længe  for  1300,  som  ses  av 
lau  laugh  lautkæ  eyn  deyæ  o.  s.  v.  ikke  få  steder  i  lovene, 
Slatdøsæ  i  Valdemars  jordebog ,  Suihdauua  hos  Sakse  \  o.  s.  v. 

I  15de  årb.  var  dh  d  stumt  i  rdh  Id  nd.  Rimkrøn.  876 
oar{dhJ:  stoor.  315  land:  mandj  o.  s.  v.  Docum.  1390.  1396. 
1402  (M  og  P  16.  36.  108-9)  gar  =  gård.  Ja,  Sakse:  Ingel- 
lus;  j.  1.  tor  han  unncen,  hvor  Lyogby  (j.  uds.  s.  14)  siger,  th 
og  d  er  glemt  —  ja,  skriveren  glemte  vel  at  se  efter  i  hs. 
1  torh  (døh)  i  sæl.  1.  er  noget  glemt;  men  er  det  ikke  et 
fingerpeg?  Har  man  først  stumt  d^  bruger  man  det  snart  fejl ; 
men  det  er  ikke  først  i  15de  årh.  vi  finder /tiid  vild  kalde  o.  s.  v. 
Sk.  1.  3,6  runebs  ftUdtiagksen ,  3,7  kaldce  (se  dog  Thorsens 
noter).  5,19.  20  runebs  og  H  76  uild  diur  (at  ty  til  forklaring 
som  falsk  fordobling  av  d  i  diur  er  unyttig  nødhjælp),  uildæ 
fughla  (A  iVI  41  ml  mUæ).  9,11  B  76  og  Å  M  41  toildum 
horsum.  £.  sæl.  I.  1,18  til  f ulds.  J.  1.  2,36  Pib  hs  wild  divr, 
AM  453  toildæ  diur. 

Udstødelse  av  dh  efter  selvlyd  er  i  15de  årh.  indtrådt, 
skont  den  ikke  yndes  i  skrift^).  Lucidarius  s.  40.  41  faram 
å.e.  faderen  (smign.  selanzsfadir  vel  o.  1500,  N  M  P  sprog- 
hist.  II  275,  en  misforståelse,  der  forudsætter  udtalen  /ar 
ioT  fader  ^).  Og  alt  V.  sæl.  1.  1,1  §3  overskrift /ar  =  fadha^r, 
skont  lovene  ellers  avholder  sig  fra  sligt. 


ahiøde  (Molbechs  ordsamling  til  Michael),  Iv^hæ  (Er.  lirøn.  ny  d.  m.  V  173. 
175.  i  46.  57).  Udgik  fra  dt  drype  (?)  gcette  knytte  skøtte  lukte  ved 
ligedannelse  ny  nt  dryppe  o.  s.  v.,  og  derfra  atter  ny  dt  dryppede  o.  s.  v., 
ja  navneord  dryp  lukke? 

')  Tidskr.  for  philol.  Il  46. 

')  Heller  ikke  senere  er  den  trængt  igennem  1  skrift.  Dog  skrives  skue  bie  svie 
tiere  tiest  li  hi  ski  ske  næ  bræ  Onsdag  men  hen  åre  blcere  slire  fjer  lur 
jer;  vi  bor  (som  reformatorerne  plejede)  skrive  reer,  ikke  på  jysk  vejr; 
og  endsie,  ikke  endsige:  d,  ikke  g,  er  her  stumt  (ligesom  omvendt  bor 
skrives /flp//e«,  \kke  fælleds,  fordi  g,  ikke  d,  er  stumt  heri).  Jeg  finder 
det  ikke  vinding  at  rette  Ty,  Brarup  o.  lign.  til  Tyd,  Braderup  (alt  i 
lib.  cens.  episc  Slesv. :  Lgbk  VII  478  Bra-dorp).  Man  skulde  aldrig 
rette  andet  end  hvad  der  er  galt.  En  gammel  form  er  ikke  i  og  for  sig 
bedre  end  en  ny. 

^)  Ligeså  forudsætter  Vedels  misforståelse  Henrick  Skatteleder  (Sks  289) 
udtalen  Uer  for  læder  (eller  ler  for  leder?). 


218  E.  Jessen.    Danske  bdjnlngsformers  historie. 

Det  er  klart,  at  hf  (og  i  Skåne  gf),  lp.,  og  forest.  m. 
kan  træde  stærkere  frem  i  lovene  end  i  talen  o.  1300,  at 
ny  ef  og  fl  i  navne-  og  tillægs-ord,  og  udslettelse  av  talforskel 
i  udsagnsord,  kan  have  gået  videre,  end  vi  kan  se  i  lovene. 

Efter  lovene  og  »Harpestræng«  at  domme  skulde  sproget 
langt  ind  i  14de  årh.  have  været  så  at  sige  ganske  rent.  Av 
tyske  ord  findes  i  E.  sæl.  1.  3,68  mdughæf  i  fortalen  til  jyske 
lov  widæwcBy  undærdan,  hærræ^),  og  i  nogle  hss  iunchærræ, 
i  Hrpstr  \^\9  fordæruæiy  2,41  hagkænthorn?,  stenb.  31  iuncfrugh 
(et  par  tyske  navne  på  retter  i  kogebog,  der  vel  er  oversat  fra 
tysk,  kan  ikke  regnes  med);  og  det  er  vel  alt  (medmindre  ^ru« 
er  tysk?)*).  Men  ser  vi,  hvor  urent  sproget  er  i  documenter 
1380 — 1400,  så  svinder  tillid  til  lovenes  og  lægebogens  vidnes- 
byrd. Lovsproget  holdt  sig  imidlertid  endnu  langt  senere 
temmelig   rent. 

Det  mener  jeg  altså,  at  vi  vel  hverken  i  13de  eller  14de  årh. 
har  fællesdansk  skriftsprog,  eller  selv  i  15de  mér  end  til- 
nærmelser dertil,  men  at  ikke  desmindre  alt  fdr  1300  begyndelser 
til  fæstnet  skrivebrug,  der  ikke  holder  skridt  med  talen,  har 
dannet  sig,  og  at  lovhss  følger  ældre  hss  på  en  måde,  der  end 
yderligere  ijærner  dem  fra  talen.  At  lovhss  også  fjærnede  sig 
fra  originalerne,  følger  av  sig  selv  og  ses  let  ved  at  sammen- 
ligne de  ældre  og  de  yngre.  Men  de  holdt  ikke  skridt 
med   sproget. 

Det  sporsmål,  hvor  tidlig  forskel  mellem  hCjere  og  lavere 
stænders  sprog  kan  have  udviklet  sig,  er  ikke  let  at  svare  på. 
Næsten  lige  så  vanskeligt  bliver  dét  om  særligt  købstædmål. 
Jeg  skulde  ikke  være  utilbOjelig  til  at  tro  på  sælandsk<^skånsk 
købstædmål  alt  o.  1400,  eller  rettere  el  sælandsk,  der  begyndte 
at  tage  flere  skånske  byer  med  sig,  og  først  senere  spredtes 
videre;  men  noget  bestemt  tor  jeg  ikke  sige  herom.  Hojere 
stænders  mål ,  og  fremfor  alt  købstædmål ,  ligger  til  gnmd 
for   skriftsproget. 

Ilte  november  1863. 


')  I  loven  selv  3,18  hærræ  1  sammensætning  hcerræman  {Grams  avledning 

fra  hcer  er  falsk). 
')  Titler  er  mistænkelige.     Vi  gor  grumme   meget   av  dem  med  geheime 

ved.    Og  fædrene  havde  samme  honette  ambition:   herre  {frue)  junker 

jomfru   toidewe   underdan   er   de    første  tyske  ord  i   dansk,    vi   kender. 

Endnu   tidligere   indførtes    i  hele   Norden  de  engelske  titler  lavard  og 

lavdi  (lord  og  lad^)  (Munch  hist.  II  965). 


219 

AmeMelser« 


franske  Skolebøger. 

I.  Fransk  Skolegrammatik  af  G.  Fistaine.  Kjøbenhavn  1863. 
Philipsen.     233  S.  8. 

II.  Fransk  Formlære  til  Skolebrug.  —  De  vigtigste  Regler  af 
den  franske  Ordføjningslære.  Af  Jean  Pi  o,  Cand.  Philol. 
København  1863.    Prior.    80  og  64  S.  S.  8. 

lil.  Recueil  de  lectures  frangaises  å  ia  portée  des  adolescents. 
Samling  af  franske  Læsestykker  af  den  nyeste  Literalur  for 

I       Underviisningens  Mellemalder.    1  to  Afsnit  ved  Bay  A  Bor- 
ring.     Kjøbenhavn  1863.     Steen.     150  og  247  S.  S.  8. 

'  IV.  JVlaterialier  til  at  indøve  den  franske  Formlære  (og  Ord- 
føiningslære) ,  udgivne  af  Dr.  C.  F.  Ingerslev.  Tredie 
(forøgede)  Udg.  Randers  1^63.  Schmidt.  85  S.  8. 
V.  Nogle  Partier  af  det  Franske  Sprogs  Formlære  og  Syntax. 
Anden  (forøgede)  Udg.  Odense  1863.  Hempel.  (Af  Over- 
lærer Sick). 

V  i  have  i  sin  Tid,  ved  i  dette  Tidskrit't  at  omtale  den  af 
Hr.  Dr.  Fistaine  i  1863  udgivne  franske  Formlære,  maattet  gjøre 
opmærksom  paa  adskillige  Mangler,  hvoraf  hint  Arbeide  led  med 
Hensyn  saavel  til  visse  Grundanskuelser,  til  Planen  og  Behandlings- 
maaden,  som  til  Udførelsen  i  det  Enkelte.  Den  nu  foreliggende 
fuldstændige  Grammatik  maa  i  Forhold  dertil  ausees  for  et  Frem- 
skridt. Den  er  udarbeidet  med  større  Omhu,  og  den  nytilkomne 
Del ,  Syntaxen ,  røber  saavel  Fortrolighed  med  Franskmændenes 
grammatiske  Arbeider  som  Interesse  for  de  sproglige  Phænomeners 
forstandige  Forklaring.  Men  disse  gode  Sider  ere  rigtignok  forbundne 
med  et  vist,  ialtfald  snarere  i  det  mundtlige  Foredrag  tilstedeligt 
»laisser-aller«,  der  skader  den  nødvendige  Præcision  og  undertiden  ud- 
arter til  Vidtløftighed.  Ogsaa  denne  Bog  bærer  formange  Spor,  vi 
ville  ikke  sige  af  Flygtighed,  men  dog  af  Mangel  paa  Ro  og 
'  ^jennemarbeiden.  Anm.  tør  overhovedet'  ikke  tilbageholde  den 
Yttring,  at  Dr.  Fistaines  Arbeider  udentvivl  mere  vilde  nærme  sig 
Faldendtheden,  hvis  hans  Virksomhed  var  noget  mindre  extensiv. 

Hvad  Formlæren  angaaer,  der  støtter  sig  til  det  tidligere 
støne  Arbeide,  skal  Anm.  indskrænke  sig  til  nogle  faa  Bemærk- 
ninger. S.  4  ned.,  hvor  Udtalen  af  eu  (oeu)  omtales,  kunde  den  i 
nogle  Ord  (pfgueily  cueillir  o.  s.  v.)  forekommende  Skrivemaade  tie 
^»re  nævnt.  S.  7  hedder  det,  som  sædvanligt  i  de  franske  Gram- 
'natiker:  »I  Diphthongerne  lyde  de  to  Vocallyde  tydeligt  hver  for 
%  de  ere :  »a,  ie,  iai  {je  liai\  oi-eoi  {moi,  bourgeois)  o.  s.  v.    Herved 


220  Sick.    Anmeldelse  af 

er  Adskilligt  at  erindre.  Først  er  ialtfald  eoi  at  stryge,  da  e  i 
dette  Tilfælde  jo  sletikke  er  nogen  Vocal.  Dernæst  ere  disse  Sam- 
menstillinger ei  heller  ganske  eensartede,  da  i  Forbindelser  som 
diable,  dietix,  moitit  I-Ijden  omtrent  er  bleven  consonantisk,  hvilket 
ikke  er  Tilfældet  i  louange  og  Lignende.  Hellerikke  er  en  og 
samme  Yocalsammenstilling  altid  ens  i  forskjellige  Ord,  som  otd  og 
Louis,  der  i  Vers  udgjør  to  Stavelser  (s.  f.  Ex.  Henriaden  in  fin.), 
ligesom  ogsaa  det  til  Stammen  hørende  i  i  lied  og  lignende  Præterita 
regnes  for  en  hel  Stavelse.  S.  15  nævnes  »Tonetegnene«,  Accen- 
terne, men  uden  nogen  Forklaring  af  deres  Betydning  og  Anvendelse. 
Interpunctionstegnene  ssteds  havde  vel  ogsna  krævet  nærmere  Om 
tale,  da  deres  Brug  i  Fransken  er  ikke  lidet  forskjellig  fra  den  bos 
08  sædvanlige.  I  Afsnittet  om  Verberne,  der  er  stillet  i  Spidsen 
S.  17 — 60,  har  Forf.,  dog  med  Udeladelse  af  Begrundelsen  gjennem 
en  Fremstilling  af  »Lydovergangeue«,  fulgt  det  af  ham  tidligere 
efter  en  tydsk  Forfatter  adopterede  System.  Anmelderen  maa  her 
fastholde  sin  forhen  yttrede  Overbevisning,  at  det  ikke  gaaer  an, 
paa  denne  Maade  at  construere  Sprogets  Verber,  men  at  der  altid 
maa  sees  hen  til ,  hvorledes  den  latinske  Form ,  hvoraf  det  franske 
Ord  er  opstaaet,  efter  mere  elleii  mindre  paaviselig  Rimelighed  har 
lydt  i  Galloromanernes  Mund  i  den  Qerne  og,  som  i  Andet,  saaledes 
ogsaa  i  sproglig  Henseende  kun  altfor  dunkle  Tid,  da  Sproget  blev 
til.  Et  Exempel  kan  oplyse  dette.  S.  25  hos  Dr.  F.  hedder  det 
saaledes:  »Infinitivets  Kjendebogstav  er  altid  r.  Dette  Bogstav  bar 
den  Egenskab  i  Fransk,  at  det  ikke  slutter  sig  til  en  foregaaende 
Konsonant  uden  ved  en  mellemkommende  Vocallyd ;  hvor  Staromen 
derfor  ikke  ender  paa  en  saadan,  som  i  c?iante-(r),  Jim-{r)y  maa  der 
indskydes  en  saadan  som  i  recev-oi-r,  (der  egentlig  er  for  recev-{r)\  i 
andre  Infinitiver  sættes  derimod  et  e  efter  r,  for  at  bringe  det  til 
Udtale;  herpaa  er  vend-rfej  et  Exempel,  da  denne  Form  egentlig  er 
{or  vend  (r).n  Det  synes  dog  klart,  at  som  aimer  {amar)  er  opstaaet 
ligefrem  af  amclre,  saaledes  ogsaa  vendre  af  vendere.  Da  Tonstavel- 
sen aldeles  constant  forbliver  den  samme  som  i  Latinen,  saa  falder  det 
ogsaa  vanskeligt  at  see,  hvorledes  man  istedetfor  den  naturligt  givne 
Endelse  re  i  vendre  kan  substituere  det  vilkaarligt  opstillede  r.  Det 
er  heller  ikke  let  at  skjønne,  hvorfor  i  vétir,  mentir  Bogstavet  i  skal 
være  indskudt,  men  ikke  i  Jinir  o,  s.  v.  (S.  25).  S.  24  hedder  det 
om  Præs.  Ind.,  at  »foran  dets  Personalendelser  Charakterbogstavet, 
hvis  det  er  en  Konsonant,  som  oftest  falder  bort  og  Vocalen  for- 
andres efter  Love,  som  ikke  her  nærmere  kunne  udvikles.«  Anm. 
skjønner  dog  ikke  rettere,  end  at  det  baade  kan  og  bør  siges 
Disciplen,  at  og  hvorfor  det  hedder  ceins,  ceint,  men  rends,  rend; 
rompt,  men  vainc.  Om  »Vocalernes  Forandring«  kunde  vel  ogsaa  ^ 
det  Passende  og  Nødvendige  have  fundet  Plads.  Men  Sagen  er,  at 
Forf.  ikke  har  kunnet  løsrive  sig  fra  sit  tidligere  Arbeide.  Ved 
»Spørgeformen«  S.  31  er  det  Tilfælde,  at  Subjectet  i  Spørgesætnin- 
gen ikke  er  et  pers.  Pronomen,  forblevet  uomtalt.     Men  for  danske 


Fistaine:  Fransk  Skolegrammatik.  221 

Disciple  er  dette  jo  netop  det  YKsentlige  ^).  Ved  de  uregelmæssige 
Verber  kande  red  aauvemr  den  upersonlige  Brag,  il  m*en  souvient, 
der  ikke  er  øjelden ,  have  været  anført ;  under  véUr  Impf.  véHfåois  ^) 
red  Siden  Af  véUus,  S.  43  hedder  det:  nwMioir  bruges  ikke  i  Impér. 
veuiUeg  er  en  Optativform,  der  anvendes  som  en  Høflighedsformular 
=»  »vær  saa  god«.  Dette  er  ikke  ganske  correct.  Veux,  wndoruy 
voidez  er  sjeldent,  men  ikke  ubrugeligt.  Ezempler  kunne  sees  hos 
Bescherelle  og  Anm.  har  fundet  det  brugt  f.  £x.  hos  Dumas. 
Saaledes  ogsaa  i  Talesproget:  ne  nCen  veux  {wnUez)  paa,  Vetdile  og 
det  deraf  dannede,  ikke  umiddelbart  af  Conjunctiven  tagne  veuUlez 
ere  vistnok  sædvanligvis  en  Høflighedsformular,  men  forekomme  og- 
saa som  virkeligt  Imperativ,  som  »veuillez  settlement,  et  les  his 
imques  disparaUrontfn  hos  Lamennais  ved  Siden  af  f^ Fedtes  un 
ffort,  voulee  seulement\  céhd  ^gui  dønne  le  bon  txnUoir  vous  donnera 
auui  de  Vaecomplirn  hos  s.  Forf.  Pleuvoir  S.  43  er  ikke  udelukkende 
upersonligt,  som  les  coups,  les  balles^  les  fruitSj  les  honneurs  pieuven t^ 
fleuvaieni  stir  Itti,  eux.  Elire  er  egentlig  ikke  nogen  Afledning  af 
Kre^  men  dannet  af  eligere.  Under  mettre  kunde  ved  compp.  deraf 
tmeUre  og  omettre  være  tilføiede.  Ved  iraire  var  der  Anledning  til 
at  bemærke,  at  den  tidligere  Betydning,  som  nu  er  tabt,  var  trække. 
For  den,  der  ikke  har  trahere  paa  rede  Haand,  bliver  det  ellers 
nforstaaeligt ,  at  Sammensætninger  af  at  malke  kunne  betyde  af- 
drage o.  8.  V.  løvrigt  er  abstraire  ikke  ganske  det  Samme  som 
>/«re  abstreustianii  o:  see  bort  fra,  undtage.  Det  ikke  ganske 
^eldoe  saurdre  og  det  i  archaistisk  Stil  forekommende  tordre,  tors 
og  ardre,  ars  kunde  være  nævnte,  ligeledes  ravoir  til  avoir,  og 
(mrtir  sammen  med  reesorUr,  — iesant.  Det  støder,  at  Forf.  ved 
st  omtale  det  sidstnævnte  Verbum  er  kommen  til  at  omtale  som 
liodsætning  dertil :  reMorHr,  uagtet  begge  Ord  skrives  eens.  Saadanne 
Distractionsfeil  mod  bedre  Vidende  burde  Qernes  ved  en  omhygge- 
ligere Gjennemlæsning.  Hvad  der  S.  55 — 57  siges  om  de  defective 
Verber  kunde  ogsaa  være  nøiagtigere.  Ved  brtdre  ere  saaledes 
^sant,  hruissent,  bruissaient  forbigaaende.  At  bruyant  er  rent 
Ådjectiv,  kande,  ligesom  ogsaa  ovenfor  med  ptdssant,  savant,  vaåUamty 
lia?e  været  anført.  »Closant^  af  clore  forekommer  ikke.  VedfaiUir 
kunde baade Betydningen  være  nær  ved  og  Formen /aa^for,  — issant 
=  at  fallere  være  angivne;  ligesom  ved  seoir  Partt.  séant  og  sis 
«g  ved  poindre  Bet.  bryde,  pippe  frem  (Solstraaler ,  Græsset). 
Som  defectivt  kunde  ogsaa  ptter  have  været  medtaget. 

Aogaaende  de  følgende  Afsnit  af  Formlæren  kan  Anm.,  saavidt 
W  overhovedet  har  Noget  at  erindre,  henholde  sig  til  hvad  han  tid- 
%ere  har  yttret   om    Forf.s   større  Formlære,    fra    hvilken   de   dog 


')  Under  Indskydelsen  af  »t  euphonique«  foran  U,  eUe,  on  hører  egentlig 
ogsaa  det  i  daglig  Tale  hyppige  ne  voUh-t-U  pas,  hvor  a  er  sammen- 
blandet med  den  ligelydende  Verbaleodel  se. 

')  tétiwaw  forekommer  f.  Ex.  oftere  hos  Lamartine. 


I 


^222  Sick.    Anmeldelie  af 

ikke  uforandrede  ere  gjentagne  her.  Etsteds  Ted  Substantiverne 
havde  der  været  Anledning  til  at  omtale  Ord  som  un  garde-frangedae, 
un  ehevau4éger  {un  gendarme),  der  ikke  sjeldent  forekomme.  Ved 
'Adjectiverne  var  der  Anledning  til  at  tilføie  en  Bemærkning  om 
deres  Brag  som  Substantiver,  der  er  noget  afvigende  fra  den 
danske,  ogsaa  med  Hensyn  til  den  Lethed,  hvormed  et  Ord  bruges 
paa  begge  Maader.  (S.  dogForf.  S.  147)  ^).  Den  S.  88  flg.,  omtrent 
som  hos '  de  franske  Grammatikere,  givne  Fremstilling  af  Adjectivernes 
Comparation  vilde  Anm.  have  foretrukket  at  udtrykke  noget  ander- 
ledes. At  et  Adjectiv  med  den  bestemte  Artikel  meget  vel  kan 
beholde  Betydningen  af  Comparativ  o:  Sammenligningen  mellem  To, 
burde  bemærkes.  Heller  ikke  gaaer  det  an,  saaledes  som  hos 
Du  vi  vi  er,  at  henføre  Udtryk  som  le  moins  hdlea  til  den  »absolute 
Superlativ«,  der  jo  netop  udelukker  Forestillingen  om  en  Sammenlig- 
ning. Superlativformeme  paa  — issime  skulde  ikke  være  adskilte 
fra  de  »fra  Latinen  bibeholdte  Former«.  S.  100  hedder  det: 
»Adverbialformeme  bienf  nudf  peu  af  de  resp.  Adjectiver  don,  mauvais, 
petit*  —  ikke  ganske  correct,  eftersom  bien  o.  s.  v.  ere  dannede 
umiddelbart  af  bene,  male  og  pauc-wn.  Til  bon  haves  jo  desuden 
med  særlig  Betydning  bonnement.  —  Den  fra  Nyt  af  udarbeidede 
Syntaz,  der  ikke  er  paavirket  af  noget  Hensyn  til  tidligere  For- 
søg, staaer  derfor  ogsaa  over  Formlæren.  Den  synlige  Interesse, 
hvormed  Forf.  har  arbeidet,  synes  Anm.  at  have  baaret  mest  Frugt 
i  Casuslæren.  Fremstillingen  vilde  udentvivl  have  vundet,  om  Forf. 
noget  mere  havde  frigjort  sig  for  umiddelbar  Paavirkning  af  sine 
franske  Kilder.  Denne  Indflydelse  maa  det  vel  ogsaa  tilskrives, 
naar  paa  flere  Steder  den  bestemte  Udførelse  af  en  Begel  eller  Be- 
mærkning er  erstattet  ved  en  henvisning  til  fremtidig  ,Øvelse  og  til 
en  umiddelbar  Sprogfølelse,  der  hos  danske  Disciple  jo  netop  først 
nogenlunde  skal  skabes.  Om  nogle  til  den  syntaktiske  Del  hen- 
hørende Puncter  hedder  det  i  Fortalen:  nJeg  har  ikke  troet  det  for- 
nødent at  gjøre  Bogen  større  og  dyrere  ved  at  behandle  øOrddan- 
nelseslæren«  ligesaalidt  som  »Ordenes  Følget  eller  de  franske 
»Tiders  Følge«  i  særlige  Afsnit,  da  en  udførlig  Fremstilling  heraf 
bliver  for  lang  i  en  Skolegrammatik ,  og  en  forbigaaende  Berøring 
af  samme  liden  eller  ingen  praktisk  Nytte  har.  Ordenes  og  Tidernes 
rette    Følge  er  Noget,    der   dog    aldrig  kan   læres   gjennem  Regler, 


^)  Dette  gjelder  navnlig  om  Ord  paa  — teur,  oprindelige  Substantiver;  om 
Ord  som  bossu ,  o.  desl. ,  eller  vtngin ,  ami ,  ennenU »  traUre ,  rival 
(opr.  Adjectt).  I  det  Hele  troe  vi,  at  der  ved  Adjectivernes  Brug  som 
Substantiver  paa  Fransic  ved  Neatralbegreber  er  noget  snævrere,  ved 
Mascc.  noget  videre  Grændser  end  hos  os.  I  mange  Tilfælde  kan  Adjec- 
tivet  til  Betegnelse  af  et  Neutralbegreb,  men  ogsaa  ellers,  Icun  bruges 
paa  bestemte  Maader,  i  visse  Forbindelser,  omtrent  ligesom  heller  iVke 
vi  sige  en  Blind,  en  Halt,  en  Fattig,  en  Rig,  men  den  Blinde  o.  s.  v. 
Adsliillige  gode  Bemærkninger  og  Sammenstillinger  om  dette  Panct  findes 
hos  en  tydsk  Forfatter,  Corte,  i  Herrig's  Archiv  XXXI V.  1.  2. 


I  Fistaine:  Fransk  Skolegrammatik.  223 

men  kun  kommer  med  den  udviklede  Sprogfølelse,  som  lidt  efter 
lidt  opnaaes  ad  praktisk  Vei  gjennem  Omgang  med  Sproget.« .  Vi 
skulle  nn  ikke  spørge,  om  en  »Regel«  da  er  Andet,  end  det  af 
Andre  meddelte  Resultat  af  den  Abstraction,  de  Iagttagelser,  som 
man  eUers  selv ,  »under  opmærksom  Omgang  med  Sproget«  maatte 
adføre,  eller  om  Betingelserne  for  Erhvervelsen  af  en  »udviklet 
Sprogfølelse«,  altsaa  først  og  fremmest ^en  omfattende  Læsning,  ere 
tilstede  i  vore  Skoler.  Hvad  specielt  »Tidernes  Følge«  angaaer, 
skal  Anm.  heller  ikke  benægte,  at  Meget  her  kan  siges  at  forstaae 
ug  af  sig  selv^  forudsat,  at  Disciplens  sproglige  Følelse  iforveien  er 
rakt,  og  at  det  Væsentlige  ligger  i  Angivelsen  af  de  enkelte 
Tiders  Betydning  og  Anvendelse.  Men  der  bliver  dog  ialtfald  enkelte 
Poncter,  hvor  der  er  Afvigelser  fra  vor  Sprogbrug;  som  egne  sig 
til  udtrykkeligt  at  fremhæves.  Under  »Ordenes  Følge«  henhører 
dernæst  Meget,  som  Anm.  ikke  skjønner  kan  forbigaaes,  deriblandt  Alt, 
hvad  der  angaaer  Adjectivets  Plads  ved  Substantivet.  Paa 
dette  Punct  har  Fransken  en  fra  vor  afvigende,  bestemt  og  med 
megen  Finhed  udført  Brug.  Oetaillen  deraf  maa  vistnok  overlades 
til  Ordbogen,  men  med  den  til  Grund  liggende  Opfattelse  og  de 
deraf  følgende  almindelige  Regler  bør  Begynderen  dog  udentvivl 
gjøres  bekjendt.  Den  Plads,  som  Forf.  synes  at  savne,  kunde  vel 
for  en  Del  være  indvunden  ved  større  Præcision  i  Foredraget  og 
ved  at  udelade  en  og  anden,  Disciplen  mindre  vedkommende  Be- 
tragtning. Til  disse  almindelige  Yttringer  skal  Anm.  tillade  sig  at 
føie  nogle  Bemærkninger  om  Enkeltheder.  S.  110  hedder  det,  at 
»Participierne  aUenduy  exceptéy  pcuséy  ei-jdtUf  d-induSf  franc  de  port, 
%  a^pposé,  y  compris  ere  uforanderlige ,  naar  de  staae  foran  deres 
Substantiver,  men  foranderlige,  naar  de  komme  efter  samme.« 
Dette  er  ikke  ganske  correct.  Attendu  vilde  vanskelig  forekomme 
efterstillet;  frane  de  port  kan  ikke  kaldes  et  Participium  og  over- 
lu)Tedet  bruges  disse  Udtryk,  der  mest  høre  til  den  juridiske  og 
comoDercielle  Comptoirstils  Specialiteter,  naar  de  staae  foran,  som 
rene  Partikler,  undtagen  hvor  attendu^  vu,  excepté,  eupposé  følges  af  en 
Gjenstandssætning  med  que,  S.  115,  hvor  Udtryk  som:  il  a  le  nez 
iong  o.  desL  omhandles,  maatte  ved  »Egenskaber«  vel  tilføies:  som 
ere  eller  ansees  for  nødvendige.  Under  Artiklen  ved  Landes 
Navne  kunde  Et  og  Andet  tilføies.  Saaledes  S.  117,  hvor  til  de 
Landsnavne  »udenfor  Europa«  ,  der  forbindes  med  en ,  ialtfald 
Verdensdelene  maatte  føies,  vel  ogsaa  f.  Ex.  Arménie,  Oilicie; 
ligesaa  den  bekjendte  Forskjel  imellem  Vcarmée  d^Eapagne  og  de  VEa- 
P^e,  S.  110  omtales  den  ved  enkelte  Egennavne  forekommende 
Artikel.  Nøiagtigere  kunde  det  omtrent  hedde:  Egennavne  have 
Artiklen  i  Flertal  i  daglig  Tale  for  at  betegne  en  Familie :  les  Devaux, 
^^  Sennevalj  omtrent  som  vi  sige:  Hansen*s,  Jensen's.  I  Enkelttal 
forekommer  Artiklen  kun  undtagelsesvis  ved  Mascc,  om  Personer, 
^^r  iforveien  ere  blevne  omtalte:  hyppigere  ved  Femm.:  dels,  ved 
Fornavne,  i  den  daglige  Tale  og  med  en  vis  Ugenerthed 
(som  la  Rodne  hos  Beaumarchais,  h  moi  la  Juana^  b,  toi  la  Vit- 
^^  hos  Dumas),  dels,  ved  Efternavne^  om  Fruentimmer,  der  ere 


224  Sick.    Anmeldelse  af 

enten  almindeligt  bekjendte,  som  Kunstnerinder,  Forfatterinder  (nu 
forældet  i  urban  Stil)  eller  berygtede  (som  la  .Rosa  Vanozza  bos 
V.  Hugo,  la  BrinviUiers  hos  Voltaire).  Forskjelligt  derfra  er 
det,  naar  adskillige  Navne  paa  italienske  Digtere  og  Kunstnere 
beholde  den  paa  Italiensk  brugeijge  Artikel,  som  U  Dante  o.  s.  v., 
ligesom  ogsaa  le  Camoens  og  den  franske  Maler  le  Fdussin. 
S.  119  kunde  maaskee  de  Bynavne,  der  have  tast  Artikel,  være  an- 
givne: af  nogenlunde  bekjendte  Navne  er  der  kun  en  halv  Snes 
Stykker.  S«  120,  hvor  Artiklens  Bibeholdelse  ved  bien  omtales,  var 
Undtagelsen  bien  d'atttres  at  tilføie.  S.  123  nævnes  Udtryk  som 
parler,  causer  fniusique,  liUérature  »i  Betydningen  stedse,  ved  en- 
hver Leilighed  at  tale  om  dette  eller  hint.«  Men  Bet.  af  en  Gjen- 
tagelse,  det  Idelige,  ligger  sletikke  deri.  I  Behandlingen  af 
Casuslæren  (Dativ  og  Genitiv)  er  det  rette  Synspunct  fastholdt  ^). 
Ordningen  af  Stoffet  vilde  maaskee  være  noget  lettere,  naar  man  — 
Forf.  har  snarere  brugt  den  modsatte  Orden  —  gik  ud  fra  (den  la- 
tinske) Præposition  som  saadan.  Saaledes  hvad  der  siges  i  §  181  a) 
og  182  a)  om  Anvendelsen  af  d>  ved  Bestemmelser  i  Rum  og  Tid: 
•  h  Paris f  h  Borne,  la  bataiUe  quils  Uvrhrent  h  Oenoe^i ,  svare  vist- 
nok til  Parisiis,  Boma  paa  Latin,  men  Udtrykket  er  ligefrem  opstaaet 
af  ad.  S.  132  synes  §  178  b  om  Dativen  {ce  chapeau  est  å  moi  o.  desl.) 
Anm.  godt  redigeret.  Maaskee  kunde  der  filføies  et  Exempel  som 
tm  komme  •å  moi,  hvor  å  moi  staaer  rent  adjectivisk  =  mig  til- 
hørende, afhængig  af  mig.  S.  134,  hvor  der  tales  om  den  attri- 
butive Dativ  {un  verre  h  vin,  un  homme  å  préjugés),  var  der  Anled- 
ning til  at  bemærke,  at  ikke  blot  Artiklen ,  hvor  den  behøves  foran 
det  af  å  styrede  Substantiv,  kommer  til  at  slaae  to  Gange  {le  pot 
aulait),  men  at  den  ogsaa  kan  blive  beholdt  foran  det  andet  Sub- 
stantiv, selv  om  den  falder  bort  paa  første  Sted'  {une  burette 
h  Vhuile  o.  desl.).  S.  131  hedder  det:  »veUler  qlq,,  vaage  ved  Ed 
(v.suTy  vaage  over,  v.  sur  la  sureté  des  citoyensit).  Vilde  man  ikke, 
rigtignok  med  en  ubetydelig  Nuance,  foretrække  at  sige:  veiller 
å  la  o.  s.  V.  ?  {veHler  qlq,  forekommer  ogsaa,  f.  Ex.  hos  Vigny  i  Bet. 
passe  paa,  holde  Øie  med).  S.  138,  ved  Udtryk  som  c*est  d'un  brave 
citoyen  o.  desl. ,  kunde  maaskee  det  ikke  sjeldue  on  dirait  de  være 
medtaget.  S.  S.  mangler  blandt  de  Ord,  der  kræve  et  Styrelsesforhold  mel- 
lem Appellativet  og  Egennavnet,  Ordet  mois.  S.  142  falder  Angivelsen 
af  de  Ord,  der  kræve  en  partitiv  Genitiv,  lidt  kort;  bl.  A.  mangler  sans. 
Ogsaa  kunde  Adverbier  som  enormément,  furieusement  «=  beaucoup 
være  nævnede;  ligesom /orce  uden  følgende  de,  som  enkeltstaaende 
Undtagelse;  faute  de  {å  défaxU  de)  høre  ogsaa  herhid.  Den  S.  144 
omtalte   »Genitiv  ved  Stedsbestemmelser  paa  Spørgsmaalet  hvor?  og 


M  Hr.  F.  er  ligesom  Hr.  PI  o  (s.  ndf.)  afvegen  fra  Måtzner  deri,  at  han 
har  ladet  Betydningen  af  c26  og  ^  som  Præpositioner  træde  tilstrækkeligt 
frem.  Begge  have  samme  Grundlag,  men  hos  Dr.  F.  er  Fremstillingen 
noget  livligere  og  righoldigere,  men  ogsaa  mindre  præcis  og  correct, 
end  hos  Hr.  Pio. 


Fistaine:  Fransk  Skolegrammatik.  225 

hvorhen?  med  coté  og  parU  hører  egentlig  hen  til  Brngen  af 
^^=  fra.  (Srol.  ngdg  BoqéaOy  dfÅ(f>otéQai&€v).  Uklart  forekom- 
mer det  Anm.,  naar  det  ».  S.  siges,  at  »Genit.  (Abl.)  i  mange  Til- 
fælde udtrykker  Midlet  og  Redskabet  i  Forening:  Si  chacun  se  fait 
juge  et  punit  de  sa  modn  «  Ved  Afsnittet  om  de  bundne  og  ubundne 
ProDominer  S.  158  flg. ,  hvis  Indhold  vistnok  er  rigtigt,  men  noget 
vidtløftigt  udtrykt,  savnes  en  Bemærkning  om  at  hd  kan  bruges 
enestaaende  som  Subject^).  S.  162  Usunde  soidisant  og  S.  166  c'e^ 
hqui  samt  h  gui  mieux,  mieux,  være  nævnt.  Ved  avec  S.  176  kunde 
det  ikke  sjeldne  Tilfælde,  at  avec  er  stillet  tilsldst  med  Udeladelse 
af  det  deraf  afhængige  Ord  {voUh  du  pain  et  du  fromage  pour 
manger  avec)  være  nævnt  ^).  S.  S.  er  pour  behandlet  lidt  kort: 
Betydningen  bestemt  for  {ces  jovjoux  sont  pour  vos  enfants)  mang- 
ler; ligesaa  fordi  (pour  étre  negre j  ne  siUsje  pas  homme  og  i  For- 
hold til  (pour  avoir  attendu  si  longtemps,  gue  ma  vengeance  a  été 
courte)^.  Om  de  S.  177  kunde  bemærkes,  at  det  tidligere  er  blevet 
brugt  i  noget  større  Omfang  end  nu,  som  Voltaire  Charles  XII: 
les  etmemis,  offusqués  de  la  fvrnée^  ne  purent  o.  s.  v.,  hvor  nu  snarere 
par]  die  avait  un  prétexk  plattsible  daUer  irowver  ce  princCy  nu  pour 
0.  fl.  St.  Ved  par  terre  maatte  å  terre  vel  tillige  nævnes.  S.  178, 
§  260,  hvor  der  tales  om  Præpositionernes  Gjentagelse  foran  de  flere 
af  dem  afhængige  Led,  er  den  nødvendige  Gjentagelse  af  å  og  de 
ikke  omtalt.  S.  181  omtales  »Gallicismer«  med  eh  og  y.  Anm. 
vilde  foretrække  at  indlede  den  gode  Samling  Ezempler  med  omtrent 
at  sige :  E  n  staaer  hyppigt  saaledes ,  at  det  ikke  gaaer  paa  noget 
enkelt  Ord  i  det  Foregaaende,  men  paa  Noget,  der  ligger  i  Sam- 
menhængen og  efter  denne  forudsættes  bekjendt,  som:  oilt  en  étes  vous, 
hvor  langt  ere  I  med  det  (som  de  Tiltalte  vide  hvad  er),  en  vouloir 
I  h  qlq.^  være  vred  paa  En  (for  Noget),  il  en  a  bien  usé  å  Végard  de, 
i  han  har  (hvad  oyerh.  Behandling  angaaer)  opført  sig  vel  mod  o.  s.  v. 
Ved  U  y  a  (il  y  va)  træder  Bet.  af  Jf  endnu  tydeligere  frem ,  da 
det  ligefrem  er  baade:  der  er  der  og:  der  er,  med  nogen  Por- 
skjel  fr&  il  est,  som  her  kunde  have  været  nævnt.  S.  182  vilde 
davantage,  til  Forskjel  fra  plus,  vel  bedst  oversættes  ved:  i  høiere 
Grad.  S.  189  kunde  si  fait  være  medtaget^).  S.  189  har  Forf. 
efter  Girault-Duvivier  omtalt  Udtrykket  il  Hent  h  moi  gue  og  il  ne 
iierU  pas  o.  s.  v.,  med.  Tilføiende,  at  »D.s  Forklaring  forresten  synes 
meget    lidet   tilfredsstillende.«      Det    vilde    vel   ellers   nærmest  være 


^)  Som:  les  enfants  murmuraientt  mais  lui  (den  iforvelen  nævnte  Fader) 

continua  son  ehemin, 
^)  Noget  Lignende  er  Brugen  af  aprés  med  Udeladeise  af  det  afhængige  Ord, 

B  hvad  saa,  hvad  saa  videre. 
')  V.  Hugo:  Bug-Jargal. 
*)  Anm.  mindes  ikke  nogensteds  at  have  seet  fremhævet  den  noget  særegne 

Brug   af  Adverbiet  «  i  Udtryk  som :   ils  sont  si  h  piaindre,  fai  si  faim, 

hvor    altsaa    h  plamdre,   avoir  faim   efter  Betydningen    betragtes   som 

Adjectiver 

Tidtkr.  for  PUlol.  og  Pcdag.    V.  1^ 


226  Sick     Anmeldelse  af 

Dr.  F.8  Sag  at  give  en  bedre.  Anm.  skjønner  imidlertid  ikke,  at 
Bemærkningen  er  grundet.  Tenir  å  er  holde  ved,  som  Varbre  tient 
au  sol  par  æs  rådnes  (derunder  ogsaa  je  iCy  Hens  pas,  jeg  kan  ikke 
holde  det  ad  der  (faei^i  under  de  Forhold);  dernæst  holde  paa, 
sætte  Pris  paa.  Hertil  slutter  sig  Ordets  Brag  for  at  betegne  For- 
bindelse {H  tient  aux  plus  grandes  families  du  royaume),  Sammenhæng, 
Afhængighed.  U  ne  Hent  pas  å  moi  que  teUe  chose  ne  se  fosse  er 
altsaa:  Naar  det  eller  det  ikke  skeer,  staaer  det  ikke  i  Sammen- 
hæng med  mig ,  ligger  Grunden  ikke.  hos  mig,  altsaa  «=  je  n^empéche 
pas  o.  s.  V.,  hvilket  falder  sammen  med  D.s  »une  espéce  d^obstOAile,^ 
S.  142,  hvor  en  Del  af  de  vigtigste  Conjunctioner  omtales,  siges: 
»Naar  hedder  derimod  quand  som  blot  Tidsconjunction :  Quand  je 
vis  que  etc.«  Men  »naar  jeg  saae«  er  paa  Dansk  ^^  hvergang 
jeg  saae  og  hedder  altsaa  paa  Fransk:  quand  je  voyais,  saa  at  Forf.s 
»Naar«  istf.  da  vel  er  en  ligefrem  Skrivfeil.  Men  saa  burde  den 
rigtignok  have  været  Qernet.  I  Afsnittet  om  Indicativen  1911  flgg. 
kunde  vel  et  eller  andet  Sted  saadanne  Udtryk  være  medtagne, 
som  heureusement  que,  sans  daute  que  o  I.,  hvor  Hovedsætningen  lig- 
ger i  Adverbiet ;  ligesom  ved  de  hypoth etiske  Sætninger  S.  204  flg. 
que  siy  som  ren  Betingelsesconjunction ,  der,  skjønt  sjelden  forekom- 
mende, dog  ikke  er  forældet.  I  Stykket  om  Conjonctiv  har  Forf. 
stærkt  betonet  Udtrykket  i  Madvigs  lat.  Gram.:  »I  Conj.  udsiges 
Noget  som  en  blot  tænkt  Forestilling.«  Det  havde  imidlertid  maaskee 
været  ønskeligt,  om  de  enkelte  Regler  hist  og  her  havde  været  lidt 
præcisere.  Saaledes  i  §  308,  hvor  det  hedder:  »I  relative  Bisæt- 
ninger bruges  Subjunctiv,  naar  deres  Indhold  udtales  som  en  tænkt 
Forestilling,  men  Indicativ,  naar  Talen  er  om  noget  objectivt  Faktisk; 
nogle  Exempler  ville  bedst  vise  dette :  Pompée  aspirait  å  des  honneurs 
qui  le  distinguassent  de  tous  les  capitaines  de  son  temps.  Angivelsen  af 
disse  nhonneurs«  er  nemlig  kun  en  tænkt  Forestilling  hos  P.«  ^). 
Det  vilde  udentvivl  være  klarere  for  Disciplen,  naar  der,  som  pfla 
det  tilsvarende  Sted  hos  Madvig,  var  sagt,  at  Conjunctiven  her  be- 
^tegner  en  Hensigt  eller  Bestemmelse.  S.  206  var  concevoir  at 
tilføie  ved  de  Villies-Verber ,    der   kræve  Conjunctiv.     I  Stykket  om 


*)  Som  Modsætning  anfører  Forf.  følgende  Ex.:  Jl  n'est  pas  juste  qu'on  soit 
exposé  aprés  sa  mort  å  des  insultes  qu^on  aurait  repoussées  pendant 
sa  vie,  med  Tilføiende:  »Ved  disse  »insultes*  har  Forfatteren  bestemte 
Fornærmelser  for  Øie.«  Denne  Opfattelse  er  imidlertid  ikke  rigtig. 
Qu'on  auraii  rep.,  der  forresten  ogsaa,  og  uden  Forandring  af  Me- 
ningen, liunde  hedde  qu'on  eUt  rep.,  staaer  her  fordi  det  er  en  forkortet 
Betingelsessætning:  man  vilde  i  levende  Live  have  afvist  dem  (nemlig, 
hvad  dei  ligger  i  Meningen,  hvis  de  dengang  vare  blevne  En  budae).  — 
Urigtigt  er  ogsaa  det —  somExempel  paa  at  Conjunctiven  ikke  kræves 
efter  Relativet  med  foregaaende  Superlativ,  naar  den  relat.  Bisætning 
indeholder  noget  Objectivt  —  S.  211  anførte  Exeropel:  le  moins  de 
aervitude  qu'on  peut  est  le  meilleur.  Her  kunde  sletikke  blive  Tale  om 
Conjunctiven.    Le  moins  qu'on  peut  er  ligefrem  a=  det  Mindst  mulige. 


Fistaine:  FraoBk  Skolegrammatik.  227 

Conditionne]  —  der  af  Forf.  opføres  som  en  egen  Modus,  økjønt 
ban  indrøminer,  at  det  bnigea  som  et  Fortidens  Futurum  —  vilde 
Anm.  have  frerohsvet  dets  Anvendelse,  hvor  det  staaer  dels  i  ellip- 
tiske Betingelfiessa&tninger  som  paa  Dansk,  Latin  o.  s.  v.  (en  ee$ 
ttmp84h  VOU8  auriee  (eussiez)  petué  autrement  *»  Ulo  tempore  aliter 
sensiseee),  dels,  og  især,  hvor  det  bruges  til  nærmere  at  angive  og 
udmale  hvad  der  vilde  skee  eller  være  skeet  under  en  i  det  Foregaaénde 
antydet  Forudsætning,  som  :  J'imagine  done  un  homme  td  qu'on  poNi 
croire  qu'éiait  le  premier  homme  au  moment  de  la  créationy  c'es^-brdirey  tm 
homme  dont  le  corps  et  les  or  ganes  seraient  parfaUement  formésy 
mods  qtd  s^éveillerait  tout  neuf  pour  Itd-meme  o»  s.  v.  (B  uf  fon) 
eller  lidt  anderledes:  Un  prince  doit  révéler  å  son  premier  ministre 
tout  ee  qtCon  a  dit  contre  Im,  guand  mérne  on  aurait  exigé  du  prince 
qu'U  garderait  le  sUence.  (Vi gny:  Onq^Mars)*  Dette  strækker  sig 
temmelig  vidt.  Deraf  den  i  Journalstilen  almindelige  Brug  af  condit, 
001  det,  der  skal  være,  efter  Forlydende  er  skeet.  I  Slutn. 
af  Afsnittet  om  Participierne  ^)  tales  om  couté,  valu,  pesé,  »der  efter 
Gram.  nat.  altid  bøies  i  Tal  og  Kjøn,  uagtet  det  er  vanskeligt  at  ind- 
see,  hvorledes  man  kan  betragte  den  foranstaaende  Accusativ  som 
Object  for  disse  Participier:  valu  kan  dog  forklares  som  synonymt 
med  procuré,«i  Men  couté  kan  ligesaa  opfattes  som  =»  foraars  age. 
Derimod  kan  peser,  have  Tyngde,  veie,  kun  være  intransitivt  og 
Anm«  fillader  sig,  trods  Bescherelle,  at  troe,  at  Ordet  maa  betragtes 
som  ubøieligt. 

Correetnren  er  mindre  unøiagtig  end  i  Forf.s  tidligere  Gram- 
matik. Dog  mangler  det  ikke  paa  Skjødesløsheder  i  det  danske  Ud- 
tryk, som  »Ord,  der  indeholde  et  superlativt  Indtryk«  S.  210;  et 
"Participiam ,  der  taber  sin  Betydning  af  Tid  af  Sigte«,  eller  paa 
forstyrrende  Trykfeil ,  som  les  mires  et  sous-préfets  (o:  maires); 
verrai,  fem.  truite. 

Den  ydre  Udstyrelse  er  fortrinlig. 

Forfatteren  af  Nr.  2,  Hr.  Cand.  philoL  J.  Pio,  har  arbeidet 
efter  en  noget  anden  Plan  end  Dr.  Fistaine,  idet  han  kun  har  villet 
medtage  hvad  kan  ansaae  for  bestemt  fornødent  for  Disciplene  i 
vore  Skoler,  specielt  vel  de  lærde  Skoler.  Det  forekammer  Anmel- 
deren, at  Hr.  Pio*8  Arbeide  i  det  Hele  er  særdeles  vellykket.  Det 
vidner  om  Sagkundskab  og  Sprogsands  og  tiltaler  ved  sin  planmæs- 
sige Orden  og  Correcthed.  Forfatteren  har  søgt  under  en  ligelig 
Behandling  af  det  indenfor  hans  Plan  faldende  Stof  at  inddrage 
Adskilligt,  som  ellers  blev  tilsidesat,  og  har  forståaet  paa  et  ikke 
stort  Rum  at   faae  Meget  med.      Skjønt  man  jo   nok  kan  spore  de 


*)  Hvad  overhovedet  Partieipierne  angaaer,  da  kunde  maaskee  nok  her  eller 
under  Formlæren  Et  og  Andet  have  været  at  bemærke  om  det  passive 
Participiums  Brug,  f.  £x.  som  assis,  couché  og  desl.;  croisé  es  Korsfarer; 
repentie,  bodfærdig  Synderinde,  o.  A.  Den  almindelige  Bemæri^ning  ved 
den  active  Form  om  Forskjelien  mellem  intriguofnt  og  intrigant  o.  desl., 
har  Anm.  ogsaa  forgjæves  søgt 

15' 


228  Sick.    Anmeldelse  af 

Kilder,  hToraf  Forf.  har  eamlet  og  maattet  samle  sit  Stof^),  har  det 
.  Hele  dog  Præg  af  selvstændig  Behandling.  Paa  dette  saa  meget 
bearheidede  Omraade  har  iallfald  Anm.  her  dog  fondet  Et  og  Andet,  som 
han  havde  overseet,  eller  der  synes  ham  udtrykt  i  en  heldigere 
Form,  end  han  selv  idetmindste  saa  lige  havde  havt  paa  rede  Haand. 
Hist  og  her  vil  Fremstillingen  maaskee  findes  noget  vel  sammen- 
trængt^), og  det  kunde  derfor  vel  være,  at  en  og  anden  Bemærkning, 
hvormed  Forf.  har  begrundet  en  eller  anden  Enkelthed  eller  hævdet 
dens  Plads,  ikke  syntes  at  staae  ganske  i  Forhold  til  det  Hele. 

Hvad  Anm.  i  det  Enkelte  har  at  bemærke,  kan  saaledes  ikke 
være  betydeligt.  Til  §  6  om  Diphthongerne  vilde  han,  ligesom  for 
nogle  andre  Puncters  Vedkommende,  benvise  til  hvad  ovenfor  er 
yttret  om  det  tilsvarende  Stykke  hos  Dr.  Fistaine.  For  Udtalen  af 
g  (J)  har  Forf.  den  samme  Betegnelse  som  hos  Fistaine,  nemlig  »blødt 
«cÅ«.  Anm.  tiltroer  sig  hverken  noget  særdeles  skarpt  Øre  eller 
særdeles  bøielige  Organer,  men  kan  dog  ikke  tilbageholde  nogen 
Tvivl  om  at  Betegnelsen  er  heldig.  Det  synes  ham,  at  man  i  saa- 
danne  Ord,  som  géant,  gtgoi,  major ^  juif  o.  s.  v.  har  et  j  med  en 
eiendommelig ,  for  os  fremmed.  Aspiration,  og  at  den  i  Bor  rings 
Grammatik  brugte  Betegnelse,  »hj«,  er  nok  saa  træffende.  Ogsaa 
hvad  h  angaaer,  om  hvilket  det  hedder,  at  det:  »i  Beg.  og  Enden 
af  mange  Ofd  slet  ikke  lyder,  men  høres  i  enkelte  Ord,  dog  aldrig 
saa-  stærkt  aandende'  som  i  Dansk«  —  har  Anm.  nogen  Tvivl *^). 
En  virkelig,  hørlig  Aspiration  kan  han  idetmindste  ikke  bemærke. 
Det  kan  nok  være ,    at  der   i  en  tidligere  Periode  ^)    har  været   en 


^)  Navnlig  da  MItsner's  fuldstændige  franske  Grammatik  af  1856. 

')  Saaledes  er  f.  Ex.  hvad  der  1,  S.  18  siges  om  Artiklen  fuldkomment 
correct,  men  Begynderen  behøver  Oplysning  om  den  »partitive«  Artikels 
Brug,  og  da  denne  paa  dette  Sted  ikke  findes,  maa  Læreren  altsaa  enten 
supplere  det  Manglende  mundtligt,  eller  henvise  til  det  paagjeldende  Sted 
i  Syntaxen,  hvad  ogsaa  vil  have  nogen  Vanskelighed. 

*)  Hos  Fistaine  S.  10  hedder  det:  ^H  er  i  mange  Ord  aspireret  og  der 
fuldkomment  hørligt,  skjønt  det  er  mindre  skarpt  og  ligger  mere  tilbage 
i  Munden  end  det  danske  A,  og  faaer  derfor  noget  Gutturalt  ved  sig; 
i  andre  Ord  er  det  derimod  aldeles  stumt.  Enhver  Franskmand  ^1  der- 
for tydeligt  antyde  Forskjellen  mellem  Ord  som  taiteur  og  hauteur.  Hvor 
foTøvrigt  h  er  aspireret,  og  hvor  stumt,  kan  Øvelsen  lidt  efter  lidt  bedst 
lære.«  Der  havde,  for  Ikke  at  tale  om  de  enkelte  Ord;  som  særligt 
maae  mærkes,  været  Anledning  til  at  angive  Grunden  til  Forsl^elligbeden, 
Ordenes  Afstamning  eller  Ikke-Afstamniug  fra  Latinen. 

*)  Hos  Pal  s  grave  (Gen  in  S.  17)  hedder  det:  »This  letter  h,  where  he 
is  ^ritten  in  frenche  vordes,  hath  somtyme  suche  a  sounde  as  vfe  use 
to  gyve  hym  in  these  wordes  in  our  tong:  »have,  hatred,  hens,  hart, 
hurt,  hobby,«  and  suche  lyke,  and  than  he  hath  his  aspiration:  and 
somtyme  heiswritten  in  frenche  v^ordes  and  hath  no  sounde  at  all,  no 
more  than  he  hath  -with  us  in  these  vordes:  «honest,  honour,  habund- 
aunce,   habitacion«,   and  suche  like,   in  vhiche  h  is  ^ritten  and  nat 


Pio:    Fransk  Formlære  og  Syntax.  229 

større  Tilbølelighed  dertil,  end  na,  men  i  det  Hele  er  Sproget  mod 
Aspirationen,  Der  er  ganske  vist  Spor  af  den  i  de  Ord,  der  ikke 
have  latinsk  Oprindelse,  forsaavidt  som  den  opstaaende  Hiatus  taales, 
men  udover  dette  gaaer  Aspirationen  neppe  beller.  (Paa  samme 
Maade  staaer  h  i  IraMr),  Hvor  lidet  h  gjælder  for  et  virkeligt  Bog* 
stav  bos  Franskmanden,  fremgaaer  netop  af  den  megen  Vaklen  i 
Skrivemaaden,  af  Ineonsequentsen  ved  Overføring  af  Ord  fra  Latinen 
{JmlCy  huisf  ku^e  men  Herre) ,  af  Usikkerbeden  ved  Gjengivelsen  af 
fremmede  Ord  med  eller  uden  h,  —  Det  følgende  Afsnit  om  Nomi- 
oalflexiouen  indtil  Verberne  synes  Anm.  godt  bebandlet.  En  Bemærk- 
ning, der  ofte  oversees,  er  hvad  der  siges  S.  29  om  den  alminde- 
ligere relative  Brug  af  det  ubetonede  que.  Hist  og  her  vilde  Anm. 
have  medtaget  Et  og  Andet,  som  ved  Comparativerne  paa  — eur 
S.  19,  S.  21  c  {eoaprh),  S.  33,  §  52,  daf.  Ex.  huUaine  og  quimcdnB  ere 
hyppigt  forekommende  Ord.  Urigtigt  er  hvad  der  siges  om  queJr 
conquey  at  det  nmangler  Flertal«  ;  eiheller  kan  vel  maint  opføres  som 
baade  »vedføiet«  og  •> selvstændigt«  Pronomen.  Hvad  Verberne  angaaer, 
ere  vi  mindre  enige  med  Hr.  Pio,  navnlig  fordi  Anm.  ikke  kan  finde  til- 
strækkelig Grund  til  at  opstille  Ordene  paa  — oir  som  en  egen 
Classe.  Anomalfortegnelsen  er  forresten  omhyggeligt  udarb^idet. 
Ved  sis  kunde  tilføles  Betydningen:  beliggende,  ved  bruyant  at 
det  bruges  adjectivisk.  I  §  93,  om  Adjectivere  Dannelse,  vilde  Anm« 
ved  Endelserne  — eible  og  — ible  tilføie:  undertiden  activt,  som 
kan  gjøre  Noget  (som  capable,  équitable,  ogsaa  horrible,  terrible^). 
Ved  Adverbierne  §  95  maatte  bref  hellere  overs,  ved  kortsagt  og 
især  de  dobbelte  Former,  boa  og  bassemeniy  cher  og  ckh'emeTa  o.  s.  v. 
ikke  lades  uomtalte.  J  saadanne  Ord,  som  tire-bottchon,  chauffe-lit, 
fainéanif  §  96,  er  Verbet  vel  snarere  Præs.  Ind.  end  m Imperativ«. 
Ved  Syntaxen  have  vi  kun  Lidet  at  bemærke.  Paa  nogle  Steder, 
som  S.  1.  Anm.,  synes  Fremstillingen  os  noget  vel  concentreret  og 
hist  og  her  kunde  ved  en  ikke  betydelig  Tilføielse  Adskilligt  bequemt 
være  medtaget.  I  §27.  1.  om  »Ablat.  respect.  ved  Tillægsord :  som 
beau  de  visage«   o.  s.  v.  kunde  tilføies:    og  Verber  (Il  faut  que  nous 


sounded  with  ua.  Whiche  thynge  also  happeneth  in  the  frenche  tooge, 
in  all  suche  wordes  as  be  deducted  out  of  latin  iK^ovdes  whiche  be  written 
With  h  and  sounde  hym  nat  in  that  tong,  as  in  these  wordes:  hahit, 
hérbe,  homidde,  heste ^  hémbUj  the  h  shall  nat  have  his  aspiration,  for 
the  latin  wordes  that  they  come  of,  thoagh  they  writte  h,  sound  it  nat, 
as  apereth  by  habitus  ^  herha,  homicida,  hoapes,  humilis;  and  so  of  all 
suche  other«.  I  den  følgende  Opregning  af  Ord,,  af  hvilke  nogle  nu  ere 
forældede ,  nævnes  som  aspirerede  hardillon  og  hyerre.  —  Pen  samtidige 
(1530)  Franskmand  Sylvius  skriver  hai^  hat,  havom,  men  eliderer  e  af 
je  foran  ai  og  avoia. 
*)  I  det  ældste  Sprog  findes  —able  brugt  rent  passivt,  som  veltres 
(Mynder)  caeignables,  hostwrs  (Jagdfugle)  muahles  (Roland  1,183)  ved 
Siden  af  enchaignez  og  mues  (»:  qui  ont  mtié).  Atter  anderledes :  vertud- 
ahk,  om  den,  der  har  vertu  o:  Tapperhed,  Kraft. 


230  Sick.    Anmeldelse  af 

lutHona  de  ruse  avec  ces  ehassewra  cFhomme  (Dumas)  hvor  de  ruse  ikke 
er  nogcD  Midlets  Ablativ).  Det  følger  egentlig  af  sig  selv,  at  man 
maa  kunne  sige  il  boite  du  pied  droit  ligesom  il  esi  boiteux  d,p,d» 
Hvad  der  siges  §  58,  at  »ikke  faa  Reflexiver  kunne  aflægge  Pro- 
nomenet uden  Forandring:  Le  soleil  se  couche  og  coueher  dans  un  litn 
o.s.y.  —  synes  Anm.  ikke  ganske  heldigt.  Maa  det  ikke  snarere 
bedde,  at  coueher,  som  andre  Verber,  er  baade  transitivt,  (og  d.erved 
tillige  reflexivt),  og  intransitivt:  coueher  un  enfant,  coueher  qlq.  part, 
1  §  81 ,  S.  44,  hvor  der  tales  om  Conjnnctiv  efter  oroire  o.  s.  v. 
med  Nægtelse  i  Hovedsætningen,  er  i  Anm,  tilføiet:  »Undertiden 
kan  ogsaa  paa  anden  Maade,  ifølge  Forbindelse  og  Mening,  det 
styrende  Udsagnsord  antage  Betydning  af  en  Usikkerhed  eller  Tvivl 
og  derfor  medføre  Snbj.  i  den  afb.  Sætning:  Son  erreur  c*est 
d^avoir  cru  quun  roi  pUt  se  resigner,  —  On  'oomprend,  quun 
pareil  pays,  peuplé  par  de  teis  habitants,  p uisse  étre  téternelle 
pepimhre  de  toutes  les  insurreciions  possibles,  —  Je  congois  que 
quelques  écrivains  se  soient  plu  etc.«  Bemærkningen  er  i  sig  selv 
ganske  rigtig  og  det  første  af  de  anførte  Exempler  er  træffende  og 
bedre  anvendt  end  hos  Matzner  S.  390.  Men  de  to  sidste  ii^xemp- 
ler  høre  neppe  hid,  men  til  det  Foregaaende,  §  81  b,  efter- 
som comprendre  og  concevoir  betyde:  finde  rimeligt.  nDevoir 
de,  skylde  at«,  §  87,  a,  Anm.  er  uklart.  Skal  det  være:  se 
devoir  de  faire  telle  ch,,  at  skylde  sig  selv  at  o.  s.v.  ?  Ligesaa: 
^vous  le  soupgonnez  d'une  haine  cotwerte«  §  27,  3,  som  Exempel  paa 
Brugen  af  de  til  at  betegne  »den  virkende  Grund«.  I  §  90.  3, 
hvor  Brugen  af  h  med  Infinitiv  efter  avoir  o  desl.  omtales,  hedder 
det  som  Exx. :  » (Test  h  croire.  Il  était  å  désirer  (df.  activt  faire  h 
croire,  å  savoir).<i  Udtrykket  å  savoir,  der  er  flertydigt,  burde  være 
éversat  og  hvad  er  faire  å  croire  f  Det  seer  idetmindste  ud  som  en 
Forvexling  med  faire  acoroire  å  qlq,j  bilde  ind,  der  af  Forf.  selv 
omtales  i  Formlæren  und  croire.  Det  meget  sjeldne  »7  lui  fdche 
i  §  91.  1,  hvor  fdche  er  =  est  fdcheux,  vilde  vel  bedre  ombyttes 
med  et  andet  Exempel.  —  Om  Part.  pres.  troer  Anm.  at  turde 
benvise  til  hvad  han  tidligere  har  yttret  i  dette  Tidsskr.  ved  at 
omtale  Prof.  Ingerslevs  Grammatik.  Ved  §106,  om  Adjectivernes 
Plads  ved  Subst. ,  vilde  Anm.  ligeledes  have  tilføiet  Et  og  Andet, 
saasom  den  trivielle,  men  af  Disciple  ideligt  forglemte  Bemærkning^), 
at  naar  et  Adjectiv  med  et  deraf  afhængigt  Ord  staaer  efter  Sub 
stantivet,  man  da  i  Oversættelsen  til  Dansk  iklce  kan  flytte  Adjec- 
tivet  alene  foran  Substantivet,  altsaa  f.  Ex.  un  devoir  facile  h 
remplir  paa  Dansk  ikke:  en  let  Pligt  at  opfy l(ie. '  (Ligesom :  un 
homme  'd^un  grand  talent  et  qui  pouvait  se  vanter  —  paa  Dansk:  en 
talentfuld  Mand,  som  kunde  o.  s.  v. ,  uden  et).     De  følgende  §§,   om 


*)  At  den  i  et  ubevogtet  Øieblik  ogsaa  kan  glemmes  af  Andre,  sees  af  et 
Sted  i  den  nedenf.  under  III.  omtalte  Bog,  hvor  S.  I2t  Ordene  une 
naive  vanité  d'hbtesse  i  Noten  ere  oversatte  ved:  »en  barnlig  Hotelvært- 
indes Forfængelighed«. 


Pio:  Fransk  Formiare  og  Syntax.  231 

andre  TaledeleB  Plads  og  om  Inversionen,'  synes  Anm.  heldigt  ud- 
førte. Et  hyppigt  forekommende,  i  Grammatikerne,  saavidt  vi  vide, 
ikke  omtalt  Tilfælde ,  er  den  Anakolathi ,  der  indtræder  som  Følge 
af  at  Adjectiver  (Participier)  stilles  i  Spidsen  af  Perioden  og  det 
Substantiv,  hvortil  de  faøie,  i  det  Følgende  ikke  staaer  i  Nominativ, 
men  Fed  en  Forandring  af  det  grammatiske  Subject  ligger  i  et  andet 
Ord,  sædvanligt  et  possessivt  eller  personligt  Pronomen.  Denne 
Form  for  Sætningen,  bvis  vidtgaaende,  fierformede  Frihed  bidra- 
ger meget  til  Talens  Bevægelighed,  falder  hos  os  altid  Begynderen 
yanskelig. 

Forf.  brager  en  d forbedret »  Orthographi.  Vor  Retskrivning 
har  lidt  baade  af  forliden  og  af  formegen  Omhu ,  saa  at  der  maa- 
skee  kun  er  faa  Forfattere  —  Ordet  taget  i  vidtløftigere  Forstand 
—  der  ikke  have  deres  Egenheder.  Men  en  nogenlunde  almindelig 
Skrivebrug  bestaaer  dog,  og  at  afvige  fra  denne  synes  os  ialtfald 
i  CD  Skolebog  betænkeligt  — -  selv  om  man  ellers  kan  finde  sig  i 
»gense«  og  n frikende«  eller  i  »København«  paa  Titelbladet  ved 
Siden  af  Navnet   »W.  Prior«. 

Correcturen  er  meget  nøiagtig.  1,  S.  23  staaer  les  CicéronSj 
ks  AcMlles  for  des  C,  des  A.;  2,  S.  4,  13:  med  brune  Øine  f. 
med  de  br.  0«  1,  Till.  S.  4  staaer  nie  pourquoin :  den  bestemte 
Artikel  er  her  ikke  ret  paa  sin  Plads. 

III.  Herr  Professor  Bor  ring  har,  dennegang  i  Forbindelse  med 
eD  Medarbeider,  Herr  Bay,  ftM'øget  Antallet  af  de  af  ham  selv 
elier  i  de  sidste  Aar  af  Andre  udgivne  franske  Læsebøger.  At 
Bogen  just  afhjælper  nogen  Trang,  vilde  vi  ikke  turde  paastaae. 
Den  er  ligesom  Lassens  Læsebog  delt  i  to  Cursus,  uden  at  de 
dog  ere  parallele ,  og ,  ligesom  i  Lassens  og  i  Prof  Borrings  egne 
Læsebb.  f.  Mellemclasser,  ledsaget  af  en  fortløbende  Oversættelse 
af  Gloser  og  Phraser.  Hvad  Valget  af  Stykkerne  angaaer,  synes 
det  Anm. ,  at  anden  Afdeling  staaer  over  første.  Udgg*  have 
søgt  at  give  Bogen  et  »skandinavisk  Præg«  ved  at  optage 
forskjellige  om  Sverrig  og  Norge  handlende  Brudstykker  af 
X.  MaroQier.  Der  kan  spørges,  om  det  ikke  vilde  være 
rettere  at  hente  Stoffet  fra  franske  Tilstande  og  Begivenheder, 
men  derom  ville  vi  ikke  strides  med  Udgg.  Derimod  troer  Anm.,  •*— 
hvad  ogsaa  Udgg.  selv,  efter  Fortalen  at  dømme,  synes  at  have  for- 
ndsat  —  at  de  af  »Dagbladets«  »Re vue  de  la  Semaine«  optagne 
Artikler  om  kjøbenbavnske  Begivenheder,  (den  svenske  Konges  Besøg, 
Studentermødet  i  1862),  helst  maatte  have  været  udeladte.  Selv 
om  den  Betænkelighed  her  just  ikke  kommer  til  at  gjelde,  som  der 
kan  være  ved  om  indenlandske  Anliggender  at  hente  Beretningen 
&a  et  politisk  Dagblad,  der  har  sit  specielle  Standpunct,  saa  er  det 
overhovedet  misligt  at  bruge  et  Stof,  der  ikke  baade  i  Form  og  Ind- 
hold er  originalt  fransk.  Vistnok  er  der  i  de  paagjældende  Stykker 
adskillige  Ucorrectheder  ^) ,    som    kunde    have    været   ^ernede,    men 


For  at  tage  et  enkelt  Exempel  ere  S.  39  de  danske  Ord  ...    »at  han 
vilde  bringe  ham  (Frederik  VII)  sin  Tak  og  Hyldest«  gjengivne  ved:  •qu'il 


232  Sick.    Anmeldelse  af 

Mangelen  ligger  dybere.  Anm.  troer  —  idetmindste  hvis  han  tør 
paaberaabe  sig  sin  egen  Erfaring  —  at  det  overhovedet  er  meget 
vanskeligt,  i  en  correct  og  for  Franske  tiltalende  Form  at  give  en 
nøiagtig  Oversættelse  af  en  paa  Dansk  foreliggende  eller  dog  tænkt 
Beretning  om  vore  Forhold  og  Begivenheder.  Skal  dette  naaes, 
maa  man  begynde  med  at  stræbe  at  vinde  et  fransk  Synspanct: 
saa  kommer  Udtrykket,  den  franske  Colorit  snarere  og  lettere.  Men 
dette  vilde  føre  os  for  vidt. 

^  Hvad  Ordforklaringen  angaaer,  da  beroer  Bestemmelsen 
om  hvad  der  i  en  saadan  skal  meddeles  eller  ikke,  jo  paa  et  Skjøn. 
Dog  troer  Anm.,  —  for  ikke  at  tale  om,  at  ganske  almindelige  Ord, 
som  lard,  poiseon,  o.  b.  v.  endog  gjentagne  Gange  ere  oversatte,  — 
at  den  ialtfald  til  anden  Afdeling  kunde  være  indskrænket  en  hel 
Del.  Et  saadant  Hjælpemiddel  er  unødvendigt  for  dem,  der  ere 
modne  til  at  læse  de  historiske  Stykker  og  de  Digte,  som  findes  i 
dette  Afsnit.  Et  enkelt  af  de  poetiske  Stykker,  Slutningen  af 
Lam  årti  n  e' s  »Hymne  du  Matina  (i  »Harm.  po@t.  et  relig.«  HI),  er 
overhovedet  lovlig  vanskelig  for  den  yngre  Alder.  Derimod  savnes 
paa  flere  Steder  en  Forklaring  af  virkelige  Vanskeligheder.  Anm. 
har  saaledes  truffet  S.  71:  entendant  piquer  les  premiers  coups  du 
midi,  —  et  Udtryk,  der  var  ham  ubekjendt  Det  maa  staae  intran- 
sitivl:  lyde,  slaae,  medens  det.  ellers  nok  kun  forekommer  som  Sø- 
mandsudtryk,  om  at  slaae  paa  en  Signalklokke.  '  S.  70  kunde :  n'était 
pas  trop  flatté  de  leur  visite  gjerne  være  oversat,  ligesom  2,13  navrant 
og  2,17  toucher  i  Bet.  hæve  Penge.  Fremdeles  S.  54:  des  souches  de 
Noel,  og  S.  148  un  enfant  terrible,  hvis  egentlige  Betydning  —  Barnet, 
der  compromitterer  de  Voxne  ved  for  Trediemand  at  gjentage 
deres  Ord  —  ofte  oversees.  S.  175  un  pigeon  de  pied,  hvad  Anm. 
ikke  forstaaer.  Hist  og  her  mangler  en  oplysende  Bemærkning,  som 
S.  133  le  vieux  Neok  (o:  Nøkken),  178  Balmat,  180  la  plaisanterie 
d'Empédocle  o.  fl.  Paa  nogle  Steder  er  Oversættelsen  eller  For- 
klaringen ikke  correct.  Hvad  Anm.  ved  en,  som  han  tilstaaer,  ikke 
særdeles  nøiagtig  Gjennemlæsning  har  stødt  paa,  er  især  Følgende. 
S.  53:  Mais  je  ne  Vai  plus  \le  cheical]\  je  Vai  changé  conJtre  un  ha- 
bi  llé  de  soie,  hvortil  Noten  lyder:  »un  habiUé  de  soie,  en  Børste- 
klædt,  et  Svin.«  Men  un  habillé  de  s»  vilde  ikke  staae  alene  som 
et  substantivisk  Udtryk;  det  maa  oversættes:  en  (neml.  Hest),  som 
er  klædt  i  Børster.  S.  72:  Vous  en  serez  pour  vos  frais 
cP esprit  et  votre  charbon,  hvortil  Noten:  »De  faaer  at  betale  deres 
Vittighed  og  deres  Rul,  men  Intet  videre.«  Dette  »Intet  videre« 
ligger  sletikke  deri.  Det  maa  oversættes:  De  vil  have  spildt 
(komme  til  at  bøde  med)  den  Vittighed  og  de  Kul,  De  har  spenderet. 
Sammest.  ere  gratter  og  cuire  i  Overskriften  overs,  ved   »skrabe«  og 


préaenterait  Vhcmmage  de  sa  gratitude**  Men  denne  Brug  af  Conditioonei 
er  ucorrect.  Her  ligger  i  Tanken  hverken  Hensynet  til  en  tilgrundlig- 
gende Betingelse  eller  til  en  Andens  Mening:  det  maa  derfor  hedde: 
guHl  allait  lut  presenter,  gti^U  lui  préaentait  {offrait). 


Bay  é.  Borring  :  Samling  af  fraDskie  Læsestykker  af  den  nyeste  Literatur.  233 

as^'ære,  smerte«.      Men  derved  kommer  hvericen  Betydningen  af  det 
gamle  Mnndhéld    frem  (yort:  Efter  den  søde  Kløe  kommer  den  sure 
Svie),    elier    Allusionen    til   de   i    Fortællingen    omtalte    Høns,    der 
kradse  i  Jorden.    2,  S.  8  læses:  U  ne  'vaulut  pas  en  avoir  le  dementi, 
og    dertil    Noten:     »vedgaae  Skammen   over   at  have  gjort  det  Mod- 
satte«.      Tanken    er    skjæv,    eftersom  Drengens  Forlegenhed    netop 
maatte    gaae   ud  paa  at  have   troet   hvad  der  fortaltes  ham.     Det 
maatte  hellere    oversættes  ved:  lade  det  »blive  til  Løgn«,  frafalde 
det  engang    Sagte  eller  Besluttede.     S.  89  staaer  der:  le  ndnerai 
qu'on   en    tire    dotme   eoixante   et  quelquefoia   quatre  vingU  paur  cent  de 
ftr  hrut,   hvortil  Not.   »brut,  Brutto«.     Men  brut  er  her  ikke  noget 
Handelsndtryk,   men  etAdjectiv:  raat.     S.  193  begynder  det  ovenf. 
omtalte  Brudstykke  af  Lamartine  med  følgende  Vers:    O  Dieu^  voia 
rar  la  terre  \     TJn  pale   crépusctde  Teint  eon  voile  flottani  par  la  brise 
estuifé.     Her   bnrde  Oversættelsen  angives.     En  Discipel  vil  ikke  und- 
gaae   at  oversætte:    O  Gud,    see  hen  paa  Jorden  —  hvilket  vilde 
?ære    falsk.       Udtrykket   *gjør    nogen    Vanskelighed.      Sammenligner 
man   imidlertid  Stedet   med   de    foregaaende  Paralleler   i  Originalen: 
O  Dieu,      vois    dans    les    airsX    Vaigle    éperdu    s^élanee    Dans    Vabhne 
édatant  des  deux,  og:   O Dieu,  vois  sur  les  mers:  le  regard  de  Tourer e 
Enjle   le  sein  dormant  de  VOcéan  sonore,    —    saa    er    det  tydeligt,    at 
det  er  en    friere  Vending,    der  maa  opfattes  som  om  der  stod:    vois 
le    crépuatstde    teindre    —    Vaigle    s^élancer   —    \e    regard    de    Vaurore 
£n/{er  o.  s.  v.     I  samme  Strophe,    hvor    de   af  Morgensolen  gjeunem* 
furede    »^amdeatia«   af  Nattens  mørke  Skyer  sammenlignes  med  Vimp- 
ler,   hedder  det:    lU  pendent  aux  tenies  du  soleil  Comnie  des  pavillons 
quand  une  flotte  arbore  Les  cotdeurs  de  son  roi  dans  les  Jours  d'appareil, 
og  hertil    i  Noten:    »Un  jour  d'appareil,    en  Afseilingsdag;    Vappareil, 
in.,  Afseilingen;  appareillery  gjøre  Fartøiet  klart  til  at  seile.«      Dette 
er  imidlertid  en  slem  Misforstaaelse.     At  en  Flaade  heiser  en  Mængde 
Plag  og   Vimpler  til  Kongens  Ære  fordi  den  afseiler,    altsaa   til  Or- 
logs,  giver  ikke  ret  nogen  Mening.     Men  un  jour  dappareil  er  heller 
ikke     »en    Afseilingsdag«,    men    en    Festdag,    Høitidsdag,    paa 
hvilken    det  passer   meget   godt   at  Skibene  flage.     Til:    la  nuit  gm 
TenfcnOa   (der    tales   om  Dagen)    S.  195    staaer   i    Noten:    v^enfanter, 
undfange H.    Men  en/an^er  betyder  føde,  netop  i  saadanne  figurlige 
Udtryk  som  paa  dette  Sted.    S.  196  staaer  iLaCharité  (af  V.Hugo): 
Tandis    qtCun    timbre    d^or  sonnant  dans   vos  demeures   Vous  change  en 
joyeux  ehant  la  voix  grave  des  lieures  o.  b.  r.,  hvortil  i  Noten:   *t Timbre 
dor   Gnldklang«,    hvilket    er    uforstaaeligt   og   urigtigt.      Der    menes 
ligefrem  et  forgyldt  Taffeluhr  med  Spilleværk. 

•  Corrcetnren  er  god.  S.  211  L.  31  er  Ordet  Anjou  udfaldet. 
S.  112  L.  4 :  d'Axel  et  Valborg  mangler  de.  S.  72  L.  9  f.  n.  staaer: 
des  rois,  oe  fils  o.  s.  v.  Der  maa  staae  Kolon.  Den  falske  Inter- 
pnnetion    forstyrrer    den    hele    lange  Periode  bygning. 

IV.  Om  denne  lille  Bog  kan  ikke  være  Meget  at  sige.  Til 
Hjælpemiddel  ved  Indøvelse  af  de  første  Elementer  synes  en  af 
Prof.  Lassen  i  Kolding  i  sin  Tid  udgiven,  blot  af  danske  Ezempler 
bestaaende  Oversættelsesbog   os   at   være    nok   saa  heldig.     Oversæt- 


234  Sick.    Anmeldelse  af 

teUe  fra  Dansk  til  Fransk,  der  for  rene  Begyndere  ikke  bliver  stort 
Andet  end  en  Retrovertering,  slatter  sig  vel  naturligst  til  Læsebogen. 
For  dem,  der  ere  komne  videre,  staaer  Sagen  naturligvis  anderledes, 
men  det  forekommer  Ånro. ,  at  de  franske  Exempler,  der  hos 
Prof.  Ingers  le  if  ere  stillede  foran  de  danske,  ogsaa  for  Sjntaxens 
Vedkommende,  da  blive  unødvendige.  Hist  og  her  er  der  nogen 
Mangel  paa  Correcthed  i  det  Enkelte.  Anm.  skal  angive,  hvad  han 
ved  at  gjennemløbe  Bogen  er  stødt  paa.  S.  4:  en  Hund  af  Træ; 
Ezemplet  skulde  vel  just  hedde:  en  Træfaun d.  S.  4 :  boeal  har  i 
Flert.  bocaux.  S.  S.  »To  Trykfeil«  hedder  ikke  correct  deum  »errettau^ 
men  d,  fatOes  d'impretnon^  da  errata  er  en  Trykfeilsliste,  hvad 
ligefrem  følger  af  Flertalaformen.  S.  7:  »forførerisk«  hedder  snarere 
»éduiaante  end  nséductrice«.  Der  kunde  gjøres  eb  ubetydelig  Forskjel, 
men  séductrice  er  ialtfald  sjeldent.  S.  S.  staaer  i  Fransken:  Ælle 
Im  est  bien  inférieure  en  sciences  —  oversat  ved  —  »i  Kundskaber«. 
Men  det  er  bekjendt  nok,  at  des  sdencee  ikke  har  denne  Betydning. 
Science  er  Viden,  Kundskab;  lea  sciencee^  bestemte  (de  »exactev) 
Videnskabsfag.  S.  13  savner  Anm.  Exempler  paa-  naooirm  i  Bet. 
faae.  S.  14  nscuåcisse^i :  Pølsen  i  Alm.  er  snarere  baudin.  S.  34 
kunde  den  transitive  Betydning  af  asseoir  være  medtagen  i 
Ezemplerne.  S.  S.  forekommer,  som  Exempel  paa  at  Verbet  kunne 
(o:  forstå  ae)  oversættes  ved  je  [ne]  saurais,  til  Oversættelse  Ordene: 
»vi  kunne  ikke  dandse«.  Anm.  har  tidligere,  ved  at  omtale 
Prof.  I.s  Læsebog ,  gjort  opmærksom  paa  at  dette  er  en  Misfor- 
staaelse  af  Sprogbrugen.  S.  40  staaer  i  Fransken:  Soit  pcaresse^  soit 
faiblesse,  U  napprend  rien:  med  den  opgivne  Overs.  »Svaghed«. 
Heri  er  der  noget  Skjævt.  Sige  vi,  at  ^n  Disoipel  «er  svag  i  Fransk 
og  vanskeligt  kan  følge  med«,  saa  hedder  dette  ganske  vist  li^esaa 
paa  Fransk:  U  eet  faible  pour  (mr)  lea  mathémaHques  o.  s.  v. ,  men 
»faiblesse«  vilde  neppe  bruges  uden  om  legemlig  Svaghed. 
S.  S.  vil  at  »aflægge  Regnskab«  neppc  hedde  absolut  ^rendre 
campte«.  Der  siges  neppe  Andet,  end  rendre  c.  de  qL  ch.  eller 
r,  ses  camptes.  S.  43:  Tørv  hedder  ikke  »des  tourbes«  men  de  la 
tourbe.  S  50:  ved  »orangesfn  uden  videre  Tilføielse  forstaaes  vel 
snarere  Appelsiner  end  »Pomerantser«.  S.  S.  »Fuldmaane«, 
dertil  opgivet:  »udtr.  Maanen  fuld«.  Det  hedder  vel  hellere  le  plein 
de  lunCy  la  pleine  lune  end   »la  lune  pleinen. 

V.  Dette  lille  Hefte  er  for  saa  lang  Tid  siden  udarbeidet  og 
tildels  offentliggjort,  at  Forfatteren  deraf  vel  selv  tør  sige  et  Par 
Ord  derom ,  saameget  mere  som  han  derved  tillige  faaer  Leilighed 
til  at  omtale  nogle,  ovenfor  forbigaaede  Puncter  i  Hr.  Pios  Gram- 
matik. Dengang  det  første  Afsnit,  omKjønnet,  i  1845  nedskreves 
uden  at  noget  særligt  Hjælpemiddel  stod  mig  til  Raadighed,  troede  jeg 
at  kunne  ordne  dette  ikke  fortrinsvis  vigtige,  men  lidt  besværlige  Punet 
af  Formlæren  noget  rigtigere  og  overskueligere,  end  jeg  havde  fundet 
det  fremstillet.  Dette  beskedne  Formaal  troer  jeg  blev  forsaavidt 
naaet  ved  disse  faa  Blade,  der  siden  ere  benyttede  saavel  af  Andre 
som  af  Hr.  Pio.  Naar  jeg  da  nu  overhovedet  omtaler  det  nye  Af- 
tryk,  for  hvis  Foranstaltning  der  forelaae  særlige  Grunde,  saa  er  det 


Ingersley:  Materialier  til  at  Ind5ve  den  franske  Fonnlære.  236 

nærmest  for  selv  at  gjøre  nogle  Udsættelser.  Ved  at  see  Aftrykket 
ligge  færdigt  bar  jeg  nemlig  fundet ,  at  der  havde  været  Anledning 
til  at  underkaste  første  Udg.  større  Forandring,  især  at  Et  og  Andet 
hellere  fra  Testen  maatte  have  været  nedfijttet  til  Anmærkningerne, 
f.  Ex.  coi,  coite^),  dernæst,  at  disses  ludhold  nogle  Steder  kunde 
have  været  fuldstændigere.  Saaledes  burde  i  Noten  33  ialtfald 
aquilin,  der  Wgeaom  feu /o  Ilet  og  race  chevaline^  o  vine  i  Gramma- 
tikerne er  udeladt,  have  været  medtaget.  (Hagard  er  tilfældigen  ud- 
faldet)  ^).  —  Hos  Pio  er  a  opført  blandt  de  mascnline  Endelser:  jeg 
troer  uden  tilstrækkelig  Grund.  Hvad  der  kan  anføres,  naar  de 
fremmede  Ord  fradrages  {wn  sopha,  opéra^  une  razzia^  villa)^  er  ha,  ha 
[un  haha) y  der  ligesaavel  kan  skrives  ah,  ligesom  i  ældre  Bøger  hé 
Uen,  hvor  nu:  ek  bieuj  samt  brouhaha,  der  knap  kan  kaldes  et  Ord; 
dernæst  baha,  caca,  dada,  papa  —  Altsammen  hentet  fra  den  første 
Barnealder^).  Hvad  der  S.  8  er  antydet,  at  Ordenes  Kjøn  ogsaa 
kande  bestemmes  ved  blot  at  angive  de  Puncter,  hvor  det  afviger 
fra  Latinen,  er  hos  Pio  nærmere  udført.  Det  andet,  ikke  forhen 
trykte  Afsnit    handler   om  Sprogets  Lydlove    og  Overgangen   fra  La- 


')  Hos  Aubertin  i  »Oramm.  moderne  dea  écrivama  frangais*  hedder  det 
rigtigt:  *coi  invariable:  elle,  il  re$te  coi*.  Den  gamle  fém.  var  dels  coie^ 
deis  caite  (sjetd.).  Havde  jeg  tidligere  kjendt  denne  Bog,  vilde  de  an- 
tydede Udsættelser' være  undgaaede.  Aubertin  er  meget  confus,  hvorpaa 
jeg  blot  vil  anføre  det  Exempel,  at  han  taler  om  et  ane  euphonigue*  i 
Sætninger  som:  ce  rble  est  beaueoup  plus  grave  qu'on  ne  penae,  med  den 
tilføiede  Forklaring:  »c'est  peut-étre  auasi  le  ne  itaHeUf  notre  pronom  en, 
retoumé:  che  ne  ditel  qu'en  diteS'Vous'i*  Imidlertid  har  han  dog  prøvet 
paa  at  gaae  en  selvstændig  Vei,  og  der  skat  nogen  Dristighed  til  for  at 
en  Franskmand  kan  tale  om  et  Neutrum  og  om  Casu  s.  At  han  saa 
atter  gjør  Formeget  af  det,  er  en  anden  Sag.  Bogen  bar  nogen  Vigtighed, 
fordi  den  indeholder  en  paa  mangfoldige  Enkeltheder  udstrakt  Prøvelse 
af  Sprogbrugen  og  af  Grammatikernes  traditionelle  Forskrifter,  der  ikke 
altid  passe  til  Sproget,  som  det  nu  er.  En  Bog,  der  er  støttet  til  en 
saa  omfattende  og  nøiagtig,  man  kunde  fristes  til  at  sige  en  saa  over- 
dreven nøiagtig  Læsning,  kunde  vanskeligt  skrives  uden  af  en  Indfødt. 
Forresten  findes  der  i  den  adskillige  uholdbare  Paastande,  netop  om 
Eokeltheder,  f  Ex.  naar  han  forkaster  fémm.  maligne,  som  skal  hedde: 
»mtdine* ,  og  métisse;  naar  Påguea  fleunes  forklares:  *guand  U  y  a  dea 
fieura  h  Fåquea* ;  naar  alle  By-  og  Stednavne  gjøres  til  mascc  ,  som  Borne 
est  beau,  Marseille  est  beau,  uagtet  dog  ganske  vist  Ingen  vilde  sige: 
le  grand  eller  Paneien  Borne,  le  riche  Marseille -,  naar  artiatique  som 
fransk  Ord  forkastes  og  adskilligt  Andet. 

*)  1  nogle  Aftryk  er  ved  Ordet  patron  en  forvirrende  Feil  bleven  staaende 
fra  første  Udgave. 

*)  Baba  forekommer  i  det  daglige  Liv  ogsaa  som  Navn  paa  et  Bagværk; 
le  dada  er  det,  som  Barnet  har  Lov  til  at  give  -Dada«;  at  papa  har 
holdt  sig  ud  over  Barnealderen,  forandrer  ikke  Ordets  Beskaffenhed, 
medens  maman  har  faaet  en  anden  Form.  Af  samme  Slags  ere*  lolo, 
dodo  (sove),  bobo  (Av,  Ondt) ;  Mimi  som  almindeligt  Navn  for  Smaapiger. 


236  Sick.    Anmeldelser 

tinen  (tydske  og  nordiske  Ord)  til  Fransk.  Det  samme  Punct  er 
behandlet  hos  Pio,  I  S.  10 — 17.  Hr.  Pios  Fremstilling  —  thi  Ind- 
holdet er  paa  begge  Steder  Tsesentligt  det  samme  —  er  kortere, 
mere  schematisk,  men  ogsaa  noget  fuldstændigere  end  min,  der  maa- 
skee  vil  synes  at  ligge  lidt  ud  over  en  Discipels  Standpnnct.  Dog 
bar  jeg  sø^t  kun  at  tage  Ezempler  af  saadanne  Ord,  der  kunde 
forudsættes  bekjendte,  og  jeg  troer,  at  dette  Stykke,  om  det  skal 
gjøre  nogen  Nytte,  ikke  væsentligt  kan  forkortes. 
Odense,  i  Februar  1864. 

Siek. 


latinsk  Insebog  af  C.  Berg  og  R.  Møller.  1ste  Deel^ 
2deD  omarbeidede  Udgave.    Kjøbenbavn  1863. 

L 

For  omtrent  ^4  &r  siden  ndkom  2den  udg.  af  C.  B.e  og  R.  M.s  la- 
tinske læsebog,  1ste  års  cursus.  Da  jeg  har  havt  lejlighed  til  at 
sætte  mig  ind  i  begge  udgaver,  skal  jeg  forsøge  på  at  sætte  al- 
menheden istand  til  at  bedomme ,  hvorvidt  der  heri  er  leveret  de 
lærde  skoler  et  godt  og  brugbart  apparat. 

Strax  i  begyndelsen  opdager  man,  at  læsebogen  er  under- 
gået en  betydelig  forandring,  ja  at  et  helt  afsnit  af  den  er  al- 
deles omarbejdet.  De  6  første  sider  ere  ordret  optagne  fra  den 
gamle  udgave,  indeholdende  indledende  øvelser,  Iste,  2den  og 
noget  af  3die  declination.  Pag.  7  begynde  verberne,  og  der  følges 
nu  den  plan,  at  en  hel  conjugation  gives  fuldstændig,  inden  man 
går  over  til  den  næste.  Samtidig  hermed  indøves  declinationerne, 
adjectiver,  talord  og  pronominer,  idet  afdelingen  i  storre  stykker 
(II,  III  o.  s.  V.)  beror  på  dette  sidste  princip,  afdelingen  i.  mindre 
derimod  (1,  2,  3,  o.  s.  v.)  tjener  til  at  adskille  de  forskellige  tem- 
pora, således  at  præsens,  imperfectum  og  futurum  indicativ  activ  i 
1ste  coDJug.  indeholdes  i  II,  2,  perfectum,  plusqvamperf.  og  futiir. 
exact.  i  II,  3,  imperativ,  infinitiv  og  participium  i  II,  4.  Dernæst 
fortsættes  i  passiv  på  samme  måde  gennem  hele  Isteconjug.,  og  på 
samme  måde  behandles  de  3  øvrige  conj ugationer.  Derimod  var 
den  første  udgave  indrettet  således ,  at  først  behandledes  alle 
praesentia  af  de  4  conjugationer ,  dernæst  alle  imperfecta  o.  s.  v., 
medens  man  samtidig  dermed  skred  frem  gennem  declinationer^ 
adjectiver  o.  s.  v. 

Det  er  altså  et  aldeles  forskelligt  princip,  der  er  lagt  til  grund, 
og  Bporgsmålet  bliver  da,  hvorvidt  forandringen  er  heldig.  Jeg  skal 
nu  ikke  nægte ,  at  det  altid  har  forundret  mig  hojlig ,  at  udgiverne 
i  den  1ste  udgave  turde  vove  således  at  sammenblande  conjugatio- 
nerue  og  at  skille  tempusformerne  fra  hinanden.  Man  udsætter 
sig  jo  åbenbart  derved  for,  at  disciplen  ikke  bliver  sikker  i  conjuga- 
tienerne.  Det  er  overhovedet  en  temmelig  mislig  sag,  forekommer 
det  mig,  inden  den  unge  er  sikker  i  formerne,    at  drage  sammenlig- 


R.  Christensen.   Anmeldelse  af  C.  Berg  og  R.  Møller:  Latinsk  Læsebog.     237 

ninger  mellem  de  forskellige  former.  Man  løber  fare  for,  på 
den  ene  side  at  den.  unge  ikke  lærer  hrer  enkelt  conjugation  sikkert, 
da  hans  opmærksomhed  straz  spredes  i  forskellige  retninger  og 
Dødes  til  at  være  henvendt  p&  forskelligbeder,  der  kunne  falde  ham 
vanskelig  nok  at  erindre,  og  at  han  på  den  anden  side  ikke  får 
den  forventede  nytte  af  sammenligningen,  da  han  mangler  et  sikkert 
grundlag.  Det  er  dog  virkelig  aldeles  urimeligt  at  forlange  af 
disciplen,  at  han  i  grammatiken  (thi  dertil  tvinges  vi  jo  ved  ordningen 
i  den  1ste  udg.  af  læsebogen,  da  grammatiklæsningen  vel  ikke  kan  være 
synderlig  langt  fornd  for  læsebogen  og  i  ethvert  tilfælde  først  får 
sin  betydning  ved  at  formerne  indøves  ved  exempler;  thi  kun  derved 
kan  det  lykkes  at  få  disciplen  til  at  bevare  formerne)  skal  lære  de 
4  conjugationer,  ikke  den  ene  efter  den  anden,  men  parallelt  med  hver- 
andre, indieativ  af  alle  4  conjugationer  på  én  gang,  forend  man  har  lært 
én  hel  conjugation  som  grundlagt  Ikke  at  jeg  dermed  vil  udtale  min 
misbilligelse  af  al  sammenligning  overhovedet;  tvertimod,  jeg  sætter 
overordentlig  pris  på  den  og  benytter  den  meget  i  min  undervisning, 
men  vel  at  mærke  kun  til  at  bevare  det  allerede  lærte,  eller 
til,  hvor  jeg  har  et  sikkert  med  en  klar  oversigt  forbundet 
grundlag,  at  lette  indprentningen  af  noget  nyt;  hvor  stor  betydning 
den  har  herved,  er  jeg  mig  fuldstændig  bevidst.^  Men  det  er  et 
aldeles  galt  princip,  der  kun  bringer  forvirring,  at  begynde  på  nogen 
sammenligning,  forend  man  har  et  fast  udgangspunkt.  Lad  disciplen 
lære  1ste  conjugation  rigtig  udmærket,  lad  ham  faae  den  indøvet 
Ted  en  række  exempler,  lad  ham,  hvad  der  dog  er  ligesaa  vigtigt 
som  conjngationernes  indbyrdes  forhold,  blive  opmærksom  på  tidernes 
og  mådernes  forhold  til  hverandre,  lad  ham  være  saa  stiv  heri  som 
muligt  er,  og  lad  ham  så  gå  til  de  øvrige  conjugationer,  så  har 
man  et  fast  udgangspunkt,  så  stå  de  enkelte  conjugationers  ligheder 
og  forskelligheder  snart  klart  for  ham,  så  hjælper  Iste  conjugation 
barn  til  hurtigere  at  lære  2den  og  omvendt  denne  til  at  bevare  hin, 
og  så  opnår  han  den  sikkerhed  i  formerne ,  der  er  det  nødvendige 
grundlag  for  en  ordentlig  latinundervisning.  I  det  andet  tilfælde 
bliver  det  hverken  helt  eller  halvt,  hverken  den  ene  eller  den  anden 
conjugation  læres  ordentlig  (idetmindste  af  en  stor  del  af  classen); 
tbi  drengen  savner  de  holdepunkter,  der  skulle  hjælpe  ham  til  det 
tilsigtede  overblik.  Det  var  derfor  efter  min  formening  en  hoved- 
fejl ved  den  ældre  udgave,  at  den  adskilte  tiderne  fra  hinanden, 
^S  j^g  må  oprigtig  udtale  min  glæde  over  at  se,  at  forfatterne  ere 
slåede  ind  på  en,  som  jeg  tror,  i  pædagogisk  henseende  utvivlsom 
rigtig  vej. 

Men  denne  forandring  i  henseende  til  formerne  er  ikke  den 
eneste  forbedring.  Forfatterne  have  også  besluttet  sig  til  at  op- 
give det  tidligere  fulgte  princip  i  henseende  til  det  syntaktiske, 
og  jeg  tor  sige,  bogen  har  vundet  derved.  Udgiverne  havde  nemlig 
i  den  ældre  udgave  foresat  sig  at  gå  aldeles  systematisk  tilværks;  de 
bave  ved  exempler  villet  successive  indøve  konnet,  subject  og  prædicat, 
apposition,    object,   dativ  o.  s.  v.      Følgen    deraf   var,    at   disciplene 


238  A-  Christensen.    Anmeldelse  af 

læste  mirabile  dictu  10  sider  uden  at  gore  bekendtskab  med  sub- 
stantivet i  andre  forbindelsesforhold  end  noDUDati\r  og  aecusativ. 
Man  skulde  ikke  tro,  at  det  var  de  samme  udgivere,  der  i  fortalen 
p.  IV  sige:  »det  er  vigtigt,  at  disciplen  ikke  længere  end  nødvendigt 
dvæler  ved  ensartede  phænomenem;  men  kan  man  virkelig  antage 
det  for  nødvendigt,  efterat  en  dreng  har  lært  tjsk  eller  fransk  i  det 
mindste  i  2  år,  at  lade  ham  læse  10  sider  uden  at  optage  andre  casus 
end  de  to  nævnte,  og  kan  der  tænkes  nogen  storre  ensformig- 
hed ?  Det  er  muligt ,  at  dette  kan  have  passet  til  den  tid ,  da  den 
ældre  udgave  udkom;  det  skal  jeg  ikke  nærmere  indlade  mig  på; 
men  sikkert  er  det,  at  det  ikke  passer  til  vor  tid,  at  denne  succes- 
sive fremstillen  af  syntaktiske  phænomener  med  så  jderlig  nojagtig- 
hed  nu  ikke  blot  er  unødvendig,  men  endog  ligefrem  skadelig. 
Man  må  nemlig  vel  erindre,  at  latin  ikke  er  det  første  fremmede 
sprog,  disciplene  komme  i  berøring  med;  de  have  allerede  gennem 
undervisningen  i  tysk  og  fransk  (og  naturligvis  også  dansk)  gjort 
bekendtskab  med  og  ere  hjemme  i  (idetmindste  pluraliteten ,  ugram- 
matiske hoveder  findes  jo  i  de  fleste  dasser,  men  dem  kunne  vi 
intet  hensyn  tage  til)  de  forskellige  ordclasser  og  casasformer, 
præpositionernes  Indflydelse  på  casus ,  subjects-  og  prædicats- 
forestillingerne ,  object ,  hensynsbetegnelse  o.  s.  v.  Jeg  har  selv 
ved  som  lærer  i  dansk  at  have  V2  år  at  gore  med  drenge,  der 
først  skulde  begynde  på  latin  iVa  år  efter,  havt  rig  lejlighed 
til  at  se ,  hvor  vidt  drengene  vare  udviklede  i  den  alder  i  hen- 
seende til  de  grammatiske  phænomener  (jeg  taler  naturligvis 
kun  om  den  praktiske  anvendelse  og  forståelse).  Det  står  også 
ligefrem  i  forbindelse  med  den  storre  vægt,  vor  tid  lægger  på 
grammatik  og  grammatisk  stringens.  Men  nu  at  lade  denne  er- 
hvervede skat  ligge  død  hen  uden  at  benytte  den  til  derpå  at 
bygge  videre,  at  gå  ud  fra  den  tåbelige  forudsætning,  at  disciplene 
skulle  lære  fra  ny  af,  ikke  befæste  det  tidligere  lærte,  og  således 
lade  enhver  lærer  begynde  forfra  med  at  indøve  de  grammatikalske 
grundbegreber,  at  forudsætte,  at  drenge,  der  nu  12  år  gamle  be 
gynde  på  latin,  ikke  skulde  være  videre  i  henseende  til  opfattelse 
af  grammatiske  phænomener,  end  i  forrige  tider,  da  man  begyndte 
med  latin  i  skolens  nederste  classe,  er  efter  min  mening  et  stort 
pædagogisk  misgreb,  det  er  ligefrem  at  opgive  al  continuitet  i  sprog- 
undervisningen og  al  samarbejden  mellem  lærerne  i  de  forskellige 
sprog,  og  det  glæder  mig  inderligt,  at  dette  ved  den  ny  udgave  er 
opgivet,  således  som  også  hr.  overlærer  Berg  skarpt  har  udtalt  det 
i  fortalen  til  sin  græske  formlære  (3die  udgave)  p.  IV  angående  den 
græske  undervisnings  forhold  til  latinundervisningen.  Man  vil  strax 
ved  første  ojekast  i  bogen  opdage,  at  fra  p.  7  er  denne  systematiseren 
opgivet,  at  alle  casus  i  flæng  anvendes,  at  object  og  hensynsobject 
forekomme  mellem  hinanden  o.  s.  v.  Naturligvis  er  dette  ikke  sket 
således,  at  al  plan  er  holdt  ude,  de  tidligere  stykker  indeholde 
åbenbart  lettere  ezempler  end  de  senere;  hine  indeholde  så  simple 
forbindelser  som  muligt;  af  nyt  optages  kun  ablativus  instrumentalis, 
der    ikke   kan    være    så   overordentlig   vanskelig   for  discij)len  at  op- 


G.  Beig  og  R.  Møller:  Latinsk  Læsebog.  239 

fatte  (en  ubehagelig  nnojagtighed  herved  skal  jeg  senere  omtale). 
Men  efterhånden  som  ezempleme  skride  frem,  sættes  de  forskellige 
caeus  i  mere  indviklede  forbiodelser ,  uden  at  dog  nogen  storre 
vanskelighed  viser  sig,  de  forskellige  ablativer  og  genitiver  optages, 
præpositioner  med  deres  stjrede  ord  (en  forbindelse,  der  jo  er 
disciplen  bekendt  fra  tysk  og  hvor  egentlig  kun  det  ny ,  men  al- 
deles analoge  tilfælde  indtræder,  at  også  ablativ,  den  ny  tilkomne 
casas,  kan  være  styret  af  en  præposition)^  aecnsativ,  genitiv  og  abla- 
tiv uden  præposition  ved  stæders  og  mindre  øers  navne  o.  s.  v.  — 
Man  må  overbovedet  herved  erindre,  og  det  samme  gælder  også  om 
det,  jeg  om  lidt  vil  komme  til  at  omtale,  at  disciplen  ikke  arbejder 
på  egen  hånd,  at  læreren  med  sin  vejledende,  både  hjælpende  og 
rettende  hånd  står  ved  siden  af,  og  at  lectien  altid  gennemgås 
forud.  »Endda«,  vil  man  måske  indvende,  »blive  exempleme  for 
Tanskelige  og  opgivelsen  af  den  ældre  udgaves  systematiseren  for 
mislig«;  jeg  benægter  dette;  men  frisk  og  dygtig,  altid  opmærksom 
på,  hvor  hjælp  behøves,  må  læreren  være,  stringent  og  klar;  for  en 
lærer  uden   disse  egenskaber  er  bogen  vanskelig  at  bruge. 

Den  umiddelbare  følge  af  opgivelsen  af  dette  urigtige  pædago- 
giske princip  har  været,  at  ezempelsamlingen  har  fået  et  langt 
fyldigere  indhold.  Jeg  må  her  tillade  mig  en  almindelig  pædagogisk 
bemærkning.  Ezempler  i  en  sådan  skolebog  bor  efter  min  mening 
have  en  dobbelt  egenskab.  De  bor  være  på  den  ene  side  let- 
fattelige, på  den  anden  side  med  reelt  indhold.  At  ezemp 
lerne  i  den  ældre  udgave  vare  letfattelige,  skal  jeg  ingenlunde 
fragå;  trertimod,  det  forekommer  mig  endog,  at  udgiverne  under- 
tiden heri  ere  gåede  for  vidt.  Det  hænger  sammen  med  den  urig- 
tige pædagogiske  systematiseren,  jeg  nylig  har  omtalt.  Efter  den 
ovenfor  fremstillede  udvikling  antager  jeg,  at  man  efter  at  have  gennem- 
læst bogen  vil  indromme  mig,  at  ezempleme  med  undtagelse  af  et  enkelt, 
som  læreren  jo  kan  springe  over  uden  fare  for  mangel  på  stof,  da  sam- 
lingen er  rig  nok,  i  det  hele  ikke  ligge  over' disciplens  kræfter,  men  inde- 
holde letfattelige  forbindelser.  —  Hvad  den  anden  side,  ezemplernes 
reelle  indhold  angår,  så  må  det  anses  for  et  stort  held,  at  udgiverne, 
idet  de  have  forandret  anordningen,  have  fået  lejlighed  til  i  denne 
henseende  at  præstere  alt,  hvad  man  med  billighed  kan  forlange. 
Dette  var  ikke  tilfældet  med  den  gamle  udgave;  man  vil  der  ikke 
sjeldent  træffe  ezempler,  der  efter  min  mening  ere  åndløse,  kun 
ere  et  skelet  uden  legeme,  kun  give  lejlighed  til  indøvelse  af  gram- 
matiske former  uden  at  tiltale  disciplen ,  fordi  de  ikke  have  noget 
virkeligt  indhold,  t.  ez.  p.  9:  min  fader  skriver  vers;  p.  11 :  jeg  har 
ikke  elsket  en  visere  mand  end  din  broder;  p.  15:  tu  es  is,  gui  me 
xupissime  omavisti'^  p.  22:  nu  have  vi  hørt  det,  som  forhen  neppe 
var  blevet  hørt  o.  s.  v.  Der  kan  dog  vel  neppe  tænkes  noget 
åodløsere,  noget  mere  pinligt  både  for  lærer  og  tolvårs  disciple  end 
sådanne  ezempler.  —  Dette  er  nu  undgået  ved  den  ny  anordning. 
Herved  er  der  ladet  udgiverne  den  største  frihed  i  henseende  til 
valget  af  ezempler,  og  således  have  disae  fået  nogen  fylde,  de  ere 
nu  virkelig  positive,  og  ikke  som  forhen  en  tom  ordforbindelse.    De 


240  ^'  Christensen.    Anmeldelse  af 

gå  i  en  dobbelt  retning;  dele  ere  de  (og  det  er  det  overvejende 
antal)  historiske,  hvilket  giver  læreren  lejlighed  til,  hvad  jeg  an- 
ser for  mei^et  heldigt,  at  bringe  nogen  afveiling  ind  i  undervisningen, 
ved  at  tilknytte  en  historisk  bemærkning,  der  enten  opfrisker  noget 
gammelt  hos  disciplen  eller  giver  noget  nyt;  dels  ere  de  af  et 
e  thi  sk  indhold,  indeholde  en  eller  anden  sentens.  Kun  2  eller 
3  steder  er  et  exempel  af  hin  indholdsløse  art  i  en  snever  vending 
benyttet,  og  i  så  henseende  indtager  bogen  ganske  vist  en  hoj  rang 
blandt  vore  skolebøger.  På  den  anden  side  må  jeg  hojlig  anerkende,  at 
udgiverne  ikke  ere  gåede  for  vidt  i  deres  bestræbelser  for  at  få 
exempler  med  virkeligt  indhold,  og  at  de  navnlig,  hvad  ingenlunde 
kan  siges  om  alle  skolebøger,  have  holdt  philosophiske  exempler 
borte,  der  ere  så  vanskelige,  at  neppe  engang  læreren  kan  forstå 
dem,  endsige  disciplen. 

Når  jeg  nu  i  korthed  skulde  angive,  hvori  de  heldige  foran- 
dringer efter  min  mening  bestå,  så  er  det,  at  udgiverne  have 
truffet  en  sådan'  anordning  af  stoffet,  at  disciplene  både  opnå 
sikkerhed  i  formerne,  der  er  noget  nyt,  og  komme  til 
at  afbenytte  det  tidligere  vundne  udbytte  af  sikkerhed  i 
syntaktiske  phænomener;  derved  have  de  opnået  en  langt 
indholdsrigere  ezempelsamling,  der  af  en  frisk,  påpas- 
sende  lærer,  der  nærer  interesse  for  undervisningen,  udentvivl  vil 
kunne  benyttes  med  sådant  udbytte,  at  disciplene  efter  at  have  læst 
de  første  24  sider  ville  besidde  en  langt  storre  sikkerhed  i  latinske 
former  og  constructioner  end  om  de  havde  læst  det  tilsvarende  af- 
snit af  den  ældre  udgave. 

Hvad  den  øvrige  del  af  bogen  angår,  er  ingen  væsentlig  for- 
andring truffet;  flere  exempler  ere  udskudte,  og  jeg  kunde  have 
ønsket,  at  udgiverne  vare  gåede  videre  heri,  idet  bogen  vistnok  end- 
nu er  af  for  stort  omfang  til  første  års  cursus,  hvilket  jo  er  bestem- 
melsen (se  fortalen  til  1ste  udg.  p.  IX).  —  £n  heldig  forandring  er 
foregået  med  ordbogen  (der  kun  gælder  1ste  afdeling),  idet  ordene 
ere  ordnede  i  hvert  stykke  alphabetisk;  til  slutning  er  tilfojet  et 
latinsk  og  et  dansk  ordregister,  hvorved  et  føleligt  savn  er  blevet 
afhjulpet.  Det  vilde  vistnok  være  ønskeligt,  om  udgiverne  vilde 
besorge  en  lignende  ordforklaring  til  2den  afdeling  udgivet. 

I  principet  altså  er  jeg  enig  med  udgiverne,  og  hvad  jeg  kan 
have  at  udsætte  på  bogen,  angår  kun  enkeltheder  og  ubetydelig- 
heder. Jeg  kunde  således  have  ønsket,  at  betegnelsen  for  korthed 
og  længde  var  bleven  lidt  omhyggeligere  gennemført,  navnlig  i  be- 
gyndelsen af  bogen  (således  som  det  er  sket  i  ordbogen).  Enhver 
latinlærer  ved,  hvor  vanskeligt  det  er  at  vænne  disciplene  til  det 
rigtige  i  så  henseende,  og  hvor  ofte  en  lærers  øre,  selv  i  de  hojere 
dasser,  stødes  ved  at  høre  ord  galt  udtalte,  fordi  den  lærer,  der 
har  havt  den  første  latinundervisning,  ikke  har  taget  sagen  ivrigt 
nok,  og  hvor  vigtigt  det  på  den  anden  side  er  for  den  renere  læs- 
ning af  poesi.  Det  simpleste  middel  hertil  vil  være,  at  læsebogen  i 
begyndelsen  temmelig  fuldstændig  antyder  det  og  ikke  skyer  gen- 
tagelser, hvorved  disciplene  så  at  sige  uden  at  mærke  det  lidt  efter 


G.  Berg  og  R.  Møller:  Latinsk  Læsebog.  24 f 

lidt  vænnes  til  det  rigtige,  og  n&r  læreren  tillige  jævnlig  retter  de 
fejl,  der  begås,  vil  man  på  et  senere  standpunkt  befries  fra  at 
spilde  tiden  med  noget,  disciplen  burde  kende  allerede  for  længe  siden. 

Jeg  beklager  meget ,  at  udgiverne  ved  en  unojagtighed 
på  nogle  steder  bave  begået  et  pædagogisk  misgreb  i  syn- 
taktisk henseende.  At  de  danske  ezempler  ikke  må  inde- 
holde andre  forbindelser  end  sådanne,  der  findes  i  det  latinske 
stykke ,  er  vel  ingen  så  tåbelig  at  påstå ;  når  constru etionen 
er  bekendt ,  så  er  det  aldeles  ligegyldigt ,  om  den  først  forekom- 
mer i  det  latinske  eller  i  det  danske  stykke.  Men  når  det  er  en 
Dy  constrnction,  som  man  med  sikkerhed  kan  sige,  at  disciplen  ikke 
har  havt  lejlighed  til  at  gore  sig  bekendt  med  gennein  andre  sprog, 
så  er  det  et  misgreb  ikke  først  gennem  et  latinsk  exempel  at  på- 
vise det.  Dette  er  t.  ex.  tilfældet  med  rednkabets  ablativ,  der  første 
gang  forekommer  p.  7  n.  2  i  det  danske  stykke  uden  at  noget  la- 
tinsk exempel  bar  gjort  opmærksom  derpå. 

^Af  virkelige  antecipationer  (angående  omfanget  af  dette  begreb 
er  jeg  ganske  enig  med  udgiverne  i  fortalen  til  den  ældre  udgave 
p.  VII,  *)  har  jeg  truffet  forholdsvis  kun  meget  få;  jeg  skal  nævne 
p.  10  1. -3:  minimae, 

I  ordfortegnelsen  er  der  p.  93  glemt  betydningen  »billedstøtte« 
for  signumj  uagtet  ordet  netop  forekommer  i  denne  betydning  på  det 
tilsvarende  sted  i  texten. 

Jeg  kunde  have  ønsket,  at  forfatterne  havde  benyttet  latinske 
typer  også  til  de  danske  stykker,  således  som  hr.  overlærer  Berg 
allerede  har  gjort  ved  den  græske  læsebog.  Den  eneste  tænkelige 
grund  til  at  undlade  det  er,  at  de  ikke  have  villet  sætte  latinske 
og  danske  stykker  med  samme  tryk;  men  denne  grund  forekommer 
mig  dog  ikke  stærk  nok  til  at  undlade  at  foretage  en  forandring, 
der  arbejder  hen  til  et  mål,  vi  alle  bor  efterstræbe,  at  opnå  så  stor 
enhed  som  muligt  i  vor  skrift,  fremfor  alt  i  skolebøgerne,  og  at 
opgive   den  tåbelige  brug  af  et  dobbelt  alphabet. 

Endelig  kan  jeg  af  praktiske  grunde  kun  beklage,  at  udgiverne 
ikke  have  fundet  sig  foranledigede  til  at  forudskikke  et  par  ord  an- 
gående bogens  plan  og  gore  opmærksom  på  den  betydelige  omar- 
bejdelse, der  gor  den  1ste  udgave  aldeles  ubrugelig  ved  siden  af 
den  anden.  Det  er  ubehageligt  for  en  lærer,  når  han  begynder  at 
benytte  bogen  i  den  gode  tro,  at  forandringerne,  fordi  udgiverne 
ikke,  Bom  skik  og  brug  er,  have  henledt  opmærksomheden  derpå, 
ikke  ere  væsentlige,  da  på  et  senere  punkt  at  overraskes  ved,  at 
de  to  udgaver  ikke  længere  følge  hinanden,  og  at  nødes  til  at  lade 
de  disciple,  der  have  købt  1ste  udgave,  anskaffe  den  2den. 

Dog  alt  dette  er  jo  kun  småting  og  for  intet  at  regne  i  sam- 
menligning med  den  gennemgribende  forbedring,  bogen  har  modtaget, 
og  jeg  tror  uden  betænkning  at  kunne  anbefale  bogen  som  et  godt 
grundlag  for  latinundervisningen  i  vore  skoler. 

Uctober  1863. 

R.  Chrisiensen* 

Tid«kr.  for  Philol.  og  Pædag.    V.  16 


242  G'  KeiTD.    Anmeldelse  af 


Hvad  der  især  udmærkede  den  af  C.  Berg  og  R.  Møller  i 
Aaret  1848  udgivne  Læsebog  og  betog  det,  som  man  ellers  kunde 
have  at  indvende  imod  Bogen,  saasom  at  den  var  for  stor,  og  at 
ikke  faa  af  Exeniplerne  vare  for  vanskelige,  en  heel  Deel  af  dets 
Betydning,  det  var  den  smukke  Plan,  der  var  lagt,  og  den  Orden 
og  Conseqvents,  hvormed  den  var  bragt  i  Udførelse.  Udgiverne 
have  i  Fortalen  til  den  nævnte  Bog  gjort  Rede  for  og  udviklet 
denne  Plan.  Det  var  deres  Hensigt  at  lade  de  forskjelHge  syntac- 
tiske  Phænomener  udvikle  sig  successive,  i  en  jevn  og  rolig  Frem- 
skriden,  eftersom  Disciplen  blev  Herre  over  flere  og  flere  Former; 
de  havde  med  al  mulig  Omhu  søgt  at  undgaae  forstyrrende  Anteci- 
pationer;  thi  de  vidste  af  Erfaring,  »hvor  sløvende  det  virker  at 
lade  Phænomener,  der  dog  opvække  Elevens  Spørgesyge,  staae  ufor- 
klarede,  eller  hvor  distraherende  det  er  pludselig  at  give  Forklaring 
af  Phænomener,  som  for  det  Første  komme  til  at  staae  som  rene 
Enkeltheder«  (p.  YIL).  Som  sagt.  Planen  var  smuk  og  tiltalende, 
og  den  var  det  Resultat,  hvortil  Udg.  vare  komne  »deels  ved  en 
flereaarig  Erfaring,  deels  ved  omhyggelig  Gjennemtænkning  af,  hvad 
Andre  have  talt  og  skrevet  denne  Sag  betræffende.  <•  (p.  III.).  Og  i 
Sandhed,  de  syntactiske  Phænomener  udviklede  sig  saa  smukt,  saa 
roligt  og  jevnt ,  at  man ,  naar  Formlæren  var  gjennemgaaet,  tillige, 
jeg  havde  nær  sagt,  uden  at  mærke  det,  havde  gjennemgaaet  Hoved- 
puncterne  af  Casuslæren. 

I  Aar  er  udkommen  anden,  omarbeidede  Udgave  af  samme 
Bog.  Forandringen  gjælder  imidlertid  i  Hovedsagen  blot  første  Af- 
deling (pg.  7 — 24)  indtil  Tillæget,  medens  dette  og  de  indledende 
Øvelser  og  anden  Afdeling  i  alt  Væsentligt  ere  uforandrede.  Men 
Forandringen  i  det  nævnte  Stykke  er  da  saa  grundig  og  fuld- 
stændig, at  man  knap  kan  gjenkjende  Bogen,  og  at  den  smukke 
Plan  med  sin  »jevnt  fremskridende  Udvikling«  og  uden  de  »forstyr- 
rende Antecipationer«,  Resultatet  af  den  »flereaarige  Erfaring«  og 
»omhyggelige  Gjennemtænkning«,  er  bleven  aldeles  forstyrret.  Hvad 
der  har  bevæget  Udg.  til  at  foretage  Forandringen,  til  at  beholde 
den  gamle  Plan  i  Bogens  sidste  Deel  og  forlade  den  i  dens  første, 
saaat  der  nu  er  fremkommet  en  Bog  uden  Eenhed,  det  sees  ikke; 
thi  de  have  ikke  fundet  det  passende  at  ledsage  den  nye  Udgave 
med  nogen  Fortale,  der  kunde  give  Oplysning  herom  og  udvikle 
den  nye  Plan,  der  nu  følges  i  Bogens  første  Afdeling.  Jeg  ttlstaaer, 
at  jeg  hverken  har  været  i  Stand  til  at  opdage  Grunden  til  For 
andringen,  eller  hvilken  den  nye  Plan  er. 

Idet  Udg.,  der  i  første  Udgave  lode  Disciplene  lære  de  flrc 
Conjugationer  saaledes ,  at  de  lærte  først  Præsens  af  alle  fire ,  sas 
Impft.  og  saa  fremdeles,  nu  have  opgivet  denne  Ordning  og  vilU 
have  første  Conjugation  lært  fuldstændigt,  førend  man  gaaer  over  til 
anden  og  saa  fremdeles,  saa  have  de  aldeles  opgivet  den  jevn< 
Fremskriden  af  de  syntactiske  Phænomener,  og  disse  fremkomme  ni 
i  en  saa  skjøn  Uorden  som  muligt,    og  den  ene  Antecipation  følgci 


G.  Berg  og  R.  Møller:  Latinsk  Læsebog.  243. 

oTenpaa  den  anden.  Jeg  skal  anføre  nogle  Exempler.  Stykket  2 
(pg.  7)  indeholder  Exempler  paa  Præsens,  Impft.  og  Futurum  af 
Iste  Conjugatiou  Her  viser  sig  det  ligefremme  Object  første  Gang 
for  Disciplene ,  i  det  ddie  Exempel;  men  det  4de  Exempel  byder 
dem  allerede  de  to  Accusativer  ved  interrogo^  Hensynsobjectet 
kjende  Disciplene  endnu  ikke;  de  have  ikke  seet  et  eneste  latinsk 
Exempel  med  en  saadan  Dativ,  men  alligevel  skulle  de  benytte  den 
for  at  oversætte  to  danske  Exempler  i  Stykket  3  (pg.  7  og  8).  Det 
er  OTerhovedet  mærkeligt,  hvilken  Mængde  af  grammatiske  Nyheder 
denne  Side  7  tilbyder  Disciplen.  Naar  man  betænker,  at  han,  som 
læser  Latin  paa  anden  Maaned,  ikke  har  lært  meer  end  de  3  første 
Declinationer  og  Verb.  «um,  ikke  har  seet  andre  Sætninger  end 
mdanne,  som  indeholde  Subject  med  Apposition,  sum  og  Prædicats- 
nomen,  og  nu  er  i  Begreb  med  at  lære  Tiderne  i  Indicativ  af  amo, 
saa  vil  man  sikkert  indrømme  mig,  at  det  let  turde  være  formeget, 
Qaar  der  i  to  Stykker  paa  een  Side  bydes  ham  følgende:  1)  Objects* 
accusativ,  2)  Accusativ  som  Prædicatsnomen  ved  ufuldstændige 
Verber,  3)  Accusativ  som  Qernere  Object,  4)  Dativ  som  Hensynsbe- 
tegnelse,  5)  Midlets  Ablativ,  6)  Eiendomsgenitiv ,  7)  Gjenstands- 
genitiv,  8)  Apposition,  der  i  Dansk  betegnes  ved  »som«,  foruden 
Talord  {tertiua^  centum)^  Adverbier,  hvorimellem  endogsaa  brevi^  og  ad- 
skillige Præpositioner:  per^  ex^  sinCy  ad,  usque  ad,  contra,  intra  og  in, 
b?ilket  han  altsammen  seer  for  første  Gang.  Paa  Side  8  indtræder 
Dativ  som  Hensynsobject  ved  intransitive  Verber  og  Ablativer  end- 
ogsaa ved  omo  og  dono,  —  Medens  Stedsbestemmelserne  ved  Byers 
og  Øers  Navne  først  læres  i  Stykkerne  2  og  3,  pg.  30  og  31 ,  og 
Tidsbestemmelserne  i  Stykket  4 ,  pg.  33  ,  findes  dog  allerede 
pg.  18  et  dansk  Exempel  med  »I  Rom«,  og  latinske  pg.  11  med 
fidibus  Martiisii ,  pg.  12  med  ^imUo  adoleacentiæ^^  og  pg.  13  med 
*Åékentu  Ariomsti^i,  —  Adjectivernes  Comparation  læres  først  med 
Stykket  6,  pg.  13;  men  pg.  10  findes  iiminimæ^^  og  »svagere«, 
pg.  11  o|5?fMa  ,  i}sanctiora(i  ,  »retfærdigste«  og  »største«  ,  og 
pg.  12  naniiqtdssinun^.  Og  nu  Pronominerne,  som  dog  virkelig  ikke 
udgjøre  det  letteste  Partie  af  Formlæren,  og  som  den  første  Udgave 
med  god  Grund  tildeelte  4  Stykker  (det  første  indeholdt  de  .person- 
lige, det  reflexive  og  de  demonstrative  Pronominer,  det  andet  det 
relative,  det  tredie  de  ubestemte  relative  og  spørgende,  og  det 
Qerde  de  ubestemte,)  de  ere  nu  alle  aJQPærdigede  i  eet  Stykke  paa 
knap  een  Side.  At  der  derfor  mangler  Exempler  paa  adskillige  af 
dem,  er  en  Selvfølge.  Med  tu  findes  saaledes  slet  intet  Exempel; 
med  ego  findes  et  latinsk  og  et  dansk,  begge  med  Dativ  nobis, 
Derioaod  ere  de  to  første  Exempler  af  Stykket  følgende:  niracundtu 
hmo  sibi  ipse  nocebit^  og  ^^  Omnibus  temporibvs  mæ  amoemtates  mnU* 
og  det  syvende:  ^Thrasybvlus  Phylen,  guod  eat  caatellum  muniHasinmm 
Mcæ,  occupavit  Som  man  seer,  ere  Udg.  ikke  bange  for  at  be- 
gynde med  Noget,  der  paa  Grund  af  de  syntactiske  Afvigelser  ikke 
kører  til  det  letteste. 

Hertil   kommer    desuden,     at    Ezemplerne    ere    blevne    meget 


244  G-  Kerrn.    Anmeldelse  af 

vanskeligere,  maaekee  netop  paa  Grund  af  den  aldeles  vilkaarlige 
Sammenstillen  af  de  syntactiske  Phænomener.  Det  gj ælder  baade 
om  de  latinske  og  de  danske  Exempler,  men  især  om  de  sidste.  De 
danske  Exempler  skulle  naturligviis  blot  tjene  til  at  recapitulere  det  i  de 
latinske  lærte.  De  maae  derfor  bovedsagelig  kun  indebolde  de  sanome 
Ord,  de  samme  Ord-  og  Sætningsforbindelser,  som  de  tilsvarende 
latinske ;  de  maae  være  saa  lette,  at  Disciplen,  naar  han  og  Læreren 
i  Forening  have  gjennemarbeidet  de  latinske,  næsten  paa  egen 
Haand  kan  klare  dem.  Saaledes  vare  de  ogsaa  før;  men  saaledes 
ere  de  ikke  nu.  Nu  indeholde  de  en  Mangfoldighed  af  Nyheder  af 
alle  Slags.  Mange  af  dem  ere  nu  saa  vanskelige,  at  man  kan  være 
glad,  om  en  Discipel  af  5te,  maaskee  6te  Classe,  kan  oversætte 
dem  uden  Feil.  Jeg  vil  her  strax  tilføie,  at  nogle  danske  Exempler 
fremtræde  i  en  uheldig  Form.  Man  siger  ikke  paa  Dansk:  »Styr- 
manden, naar  han  skal  seile,  iagttager  Vinden«  (pg.  8),  eller: 
»Gn.  Pompeius,  da  han  var  blevet  overvundet  af  Cæsar,  bønfaldt 
og  anraabte  Ægyptiernes  Hjælp«  (pg.  10).  Naturligviis  har  man 
givet  Exemplerne  denne  udanske  Form  for  at  lette  Disciplene  Over- 
sættelsen. Men  det  er  et  stort  Spørgsmaal,  om  ikke  en  saadan 
Hjælp  skader  meer,  end  den  gavner.  Erfaringen  viser  i  det  mindste 
tilstrækkeligt,  at  en  saadan  »Børnelærdom«  sidder  vidunderlig  fast, 
og  at  det  koster  megen  Uleilighed  senere,  saavel  ^ed  mundtlig  som 
skriftlig  Oversættelse,  at  vænne  sig  af  med  denne  stygge  Form. 
Man  burde  have  givet  Exemplerne  med  den  rette  danske  Ordstilling 
og  i  Parenthes  tilføiet  den  latinske.  Det  har  man  da  ogsaa  gjort 
andre  Steder,  saaledes  pg.  12:  »Markerne  toge  megen  Skade 
(d.  e.  der  skadedes  Markerne  (dat.)  meget)  ved  Regnskyl«  ,  eller 
pg.  10:  »De  romerske  Soldater  unddroge  sig  sjelden  Krigstjenesten 
af  Frygt  for  (d.  e.  frygtende)  Fjendens  Sværd.«  Lige  nedenunder 
læser  man  rigtignok  igjen:  »De  Amazonske  Jomfruer,  øvende  deres 
Legemer  i  Vaaben,  kom  Mændene  lig  i  Tapperhed  og  Styrke«. 

Hvad  synes  man  om  at  byde  en  Discipel,  som  i  omtrent 
2  Maaneder  har  læst  Latin,  Exempler  som  følgende:  >>Po8tquam 
diu  pugnatum  est,  tandem  exercitus  hostium  a  triariis  Romanis  superatus 
estii  (pg.  9) ;  eller  :  » Themistocles  ab  Atheniensibits  judicatua  est  superatus 
esse  probitaie  ah  Aristide^^  (pg.  10;?  Umiddelbart  i  Forveien  læses: 
r>Ab  exercitu  magno  super atum  esse  parvo  exercitui  non  turpe  estn 
Det  er  virkelig  ikke  saa  ganske  let  for  en  lille  Dreng  at  begribe, 
hvorfor  det  paa  det  ene  Sted  skal  hedde  superatUS  esse  og  paa  det 
andet  superatUiiB  esse^  og  hvordan  det  gaaer  til,  at  superatum  er 
Accusativ  og  i  Forbindelse  med  esse  Subject,  om  hvilket  han  kun 
veed,  at  det  skal  staae  i  Nominativ.  Eller  som  følgende:  »Consuierne 
forkyndte  Soldaterne:  Dersom  Byen  bh'ver  indtaget  (fut.  exact.)  inden 
fire  Timer,  vil  jeg  skjænke  Hæren  en  Del  af  Stadens  Marker«,  (pag.  9) 
eller:  »I  Begyndelsen  havde  vel  Themistocles's  Plan  mishaget  Athenien- 
serne; men  kort  efter  billigede  det  let  bevs^gelige  Folk  den  berømte 
Feltherres  Forslag«,  (pg.  11);  eller:  »De  romerske  Legioner  bleve  i 
Slaget  ved  Zama  tvertimod  Hannibals  Forventning  ikke  skræmmede  ved 


G.  Berg  og  R.  Møller:  Latinsk  Læsebog.  245 

Synet  af  de  Carthageniensiske  Elephantér«  (pg.  12);  eller:  »Soldaterne 
vare  af  Feltherren  blevne  forbindrede  fra  at  kæmpe  (d.  e.  fra  Kamp); 
men  fulde  af  Utaalmodighed  krænkede  de  Befalingen«  (pg.  12)?  Eller 
om  at  præsentere  en  Discipel,  der  skal  indøve  Perfectum  Indicativ 
Passiv  af  3die  Conjugation,  et  latinsk  Exerapel,  som  det  første  af 
Stykket  6,  pg.  18,  der  i  SVs  Linie  indeholder  foruden  andre  Her- 
ligheder 2  Eiendomsgenitiver,  2  Artens  Genitiver,  den  ene  af  disse 
med  en  beskrivende  Genitiv,  og  1  Gjenstandsgenitiv  ved  et  Tillægs- 
ord? eller  et  dansk  som:  »Pbilippus,  Macedonernes  Konge,  efterat 
han  to  Gange  var  bleven  jaget  paa  Flugt  (perf.),  to  Gange  berøvet 
(sin)  Leir,  kæmpede  med  Romerne  ved  de  Høie,  som  de  kalde 
Cynoscephalæ«  (pg.  19)?  Dog,  jeg  vil  ikke  fortsætte  denne  Opreg- 
ning. Enhver,  der  undervisér  efter  denne  Bog,  vil  snart  erfare,  at 
der  ikke  er  en  Side,  uden  at  han  er  nødt  til  af  forskjellige  Grunde 
at  forbigaae  nu  et,  nu  et  andet  Exempel.  —  Pg.  19  læses:  nAlea 
jacta  esto«'^  hvad  skal  man  nu  gjøre  med  et  saadant  Exerapel?  hvad 
8kal  man  sige  Disciplen  om  jacta  esto?  Af  sin  Grammatik  kjender 
han  ikke  den  Form,  og  at  fortælle  ham,  at  det  er  en  latinsk  Over- 
sættelse af  det  græske  Perf.  Imper.  Med.,  gaaer  da  ikke  an. 

Naar  jeg  i  denne  Anmeldelse  kun  har  holdt  mig  til  den  første 
Afdeling  af  Bogen,  da  er  det,  fordi  denne  har  særlig  Interesse  for 
Q^'gy  ^S  fordi  det  er  den  Deel,  som  af  alle  de  Skoler,  der  have 
benyttet  Bogen ,  er  læst  heel  eller  saa  godt  som  heel ,  medens  de 
øvrige  Dele  kun  ere  læste  i  Udtog  eller  slet  ikke.  Det  har  gjort 
mig  ondt,  at  Forandringen  netop  har  rammet  den  Deel  af  Bogen, 
der  har  været  meest  brugt  og  vel  altsaa  har  behaget  meest,  og  ved 
sin  Planløshed  og  Hensynsløshed  har  gjort  Bogen  om  ikke  aldeles 
nbrugelig,  saa  dog  saa  besværlig  at  bruge,  at  jeg  vil  betænke  mig 
meget  paa  at  benytte  den  oftere. 

Endnu  vil  jeg  blot  tilføie,  at  i  Exemplet:  nGcUlia  ulterior 
maxime  eat  frugifera  regionum  ItoHiæ^  (pg.  13)  maa  uUerior  være  en 
Trykfeil  for  cit€rior\  thi  Gattia  ulterior  hørte  da  ikke  til  regiones 
Italiæ ,  og  at  jeg  har  truffet  3  Trykfeil ,  der  ere  gaaede  over  fra 
1ste  til  2den  Udgave,  og  heraf  ere  dog  de  2  rettede  af  Udgiverne 
selv  i  Trjkfeilslisten  til  1ste  Udgave:  pg.  25:  »forbandt  sig  til« 
iatedetfor:  »sluttede«;  pg.  26:  »offrede«  og  »)offre«  for:  »indviede«  og 
»indvie«,  og  pg.  3fj:   »wwrww«  istedetfor:    nrmtrium^^  (Gen.  pi.  af  mus). 

Ide  November  1863. 

C.  Kerrn. 


Jeg  skal  i  Anledning  af  disse  to  Anmeldelser  af  R.  Møllers  og 
min  latinske  Læsebog  blot  tillade  mig  at  meddele,  at  der  er  taget 
et  næsten  ordlydende  Aftryk  af  de  særligt  under  Omtale  bragte 
Sider  (7 — 24)  efter  Iste  Udgave  forat  følge  som  Tillæg  til  2den  Ud- 
gave for  de  mulige  Skolers  Skyld ,  hvor  den  begyndende  Låtin- 
nnderviisning  danner  Udgangspunktet  for  grammatisk  Underviisning 
overhovedet.  C  Berg. 


246 

Blandinger. 

Hermeneutiske  og  kritiske  Bemsrkninger. 

Af  J.  P.  Bang. 

1.  I  det  Iste  Hefte  af  dette  Tidsskrifts  Iste  Aargang  har  Madvig  udtalt 
sig  om  det  besynderlige  Indtryli,  det  gjor,  i  et  i  Aar  læst  og  mangfoldige 
Gange  paa  Trylc  oversat  og  forldaret  Skrift  at  stode  paa  et  Sted,  hvorom 
Ingen  har  yttret  mindste  Tvivl  og  om  hvilket  man  dog,  naar  Reflexionen  en- 
gang er  vakt,  foler  sig  overbeviist,  at  det,  som  det  almindelig  forklares,  inde- 
holder aabenbare  Forkeertheder,  der  ikke  kunne  tilregnes  Forfatteren.  1  3die 
Hefte  af  samme  Aargang  har  afdode  Professor  Ek  i  Lund  s5gt  at  hævde  den 
nedarvede  Fortolkning  af  de  Steder  (Virg.  Aen.  1,  321-324.  Hor.  od.  II,  18,24), 
der  have  fremkaldt  denne  Bemærkning  af  Madvig,  idet  han  finder,  at  det  gjor 
et  nedslaaende  Indtryk  saaledes  at  see  Déren  aabnet  for  en  almindelig  Tvivl 
om  hele  Philologien,  hvis  fleste  Data,  selv  de,  som  længe  have  været  ansete 
for  fuldt  constaterede,  paa  den  Maade  kunde  idetmindste  mistænkes  for  at 
behove  en  Revision.  Ek  vilde  neppe  have  folt  sig  saa  nedslaaet,  naar  haa 
havde  lagt  tilborlig  Vægt  paa  hvad  Madvig  tilfojer,  at  det  er  let  forklarligt,  at 
netop  ved  de  allerhyppigst  læste  og  i  Skolen  stadig  benyttede  Oldtidsskrifter 
den  tidligt  tilvante  Opfatning  kan  holde  Reflexionen  borte,  hvor  den  ellers 
vilde  indtræde.  I  hiin  Bemærkning  af  Madvig  kunne  vi  med  storre  Ret  finde 
en  ansporende  Opmuntring  for  Philologen,  der  i  disse  Tider  maaskee  ikke  er 
ganske  overflodig.  Alle  vor  Videnskabs  Gebeter  ere  1  dette  Aarhundrede  paa 
det  Ivrigste  blevne  gjennemarbeidede,  under  den  Aar  for  Aar  forogede  Van- 
skelighed ved  at  fremkomme  med  noget  Nyt  ere  de  fjerneste  Afkroge  gjen- 
nemstovede.  Den  Fristelse  ligger  da  nær  at  ansee  Forskningerne  for  afslut- 
tede og  bragte  til  utvivlsomme  Resultater  og  derfor  slaae  sig  til  Ro  ved  me- 
chanisk  Tilegnelse  af,  hvad  Forgjængerne  have  overleveret  os.  Madvig  minder 
os  da  om,  at  selvstændige  Undersdgelser  og  aarvaagen  Opmærksomhed  selv 
nu,  da  vor  Videnskab  bugner  af  en  uoverskuelig  Masse  af  Boger,  kunne, 
endog  hvor  man  mindst  venter  det,  lonne  Umagen  med  et  tilfredsstillende 
Resultat.  Hvorledes  det  kan  forholde  sig  med  «data,  som  lange  ansetts  fuiit 
con  staterade«,  have  vi  nylig  faaet  et  overraskende  Exempel  paa.  Hvormange 
Iblandt  os  have  vel  tvivlet  paa,  at  vi  skylde  Pisistratus  vor  Homer,  hvem, 
enten  han  var  Wolflaner  eller  ikke,  har  vel  tænkt  sig  Muligheden  af,  at  Ill- 
aden og  Odysseen  kunde  have  bestaaet  som  Heelheder  uden  den  attiske  Tyran 
og  hans  Redactlonscommittee?  Og  nu  viser  Nutzhorn  1  sin  Disputats  om  de 
homeriske  Digtes  Tilblivelsesmaade  os  klarligen,  at  det  er  en  Misforstaaelse 
og  Opdigtelse  fra  forholdsviis  sene  Tider. 

Den  Bemærkning  af  Madvig,  jeg  gik  ud  fra,  finder  Anvendelse  paa  endnu 
et  Sted  hos  en  af  de  i  og  udenfor  Skolen  allermeest  læste  og  commenterede 
Forfattere,  hvor  en  urigtig  eller  ialfald  hoist  unoiagtig  Fortolkning  hidtil,  saa- 
vidt  mig  bekjendt,  har  gjort  sig  gjældende.    I  Horat.  od.  IV,  10,  5  staaer  der: 
—  Insperata  tuce  guum  veniet  pluma  superbiæ  — 
Nimc  et  qui  color  eat  puniceæ  flore  prior  roace 
MtUaius  Ligurinum  in  faciem  verterit  hispidam: 
DiceSf  heUf  quoties  te  apectdo  videris  alterum: 


J.  P.  Bang.    Hermeneutiske  og  kritiske  BemærkDinger.  247 

De  hos  os  almindeligst  brugte  SkoleudgaTer,  Orellis,  Naucks  og  Lembkes, 
forklare  aUerum  =  immutatum  (Orelli:  alterum  faetumf  prorsua  immutatum 
ah  hoc,  qul  nune  es.  Nauck :  {mmutaiumf  dog  tilfojer  han  med  en  svag  Fdlelse 
af  det  Rette:  eigentlich  als  einen  Zweiten.  Lembke:  med  forandret  Udseende). 
Efter  denne  Fortolkning  fremkommer  der  en  styg  Tautologi:  naar  Du  er 
bleven  forandret,  vil  Du  sige,  saa  ofte  Du  seer  Dig  forandret  i  Speilet. 
Men  det  er  en  fast  latinsk  Sprogbrug,  at  •alter  aldrig  kan  faae  Betydningen 
af  Forskjellighed,  som  aUue  bar«  (Madv.  Lat.  Gr.  §  496,  Anm.  1).  Dette  Sted  hos 
Horats  maa  altsaa  forklares  i  Liighed  med  det  fra*Cicero3  Breve  (Stederne  findes 
i  Lexx.)  bekjendte  alter  ego  og  Cic.  Læl.  21,80  alter  idem:  »Naar  Du  i  Speilet 
seer  Dig  selv  som  En  til,  Dit  andet  Selv,  Dit  Gjenbillede«.  Som  Pendant 
hertil  kan  sammenlignes  Ordene  i  Brevet  til  Torquatus  (Epp.  1,  5,  23— 24): 
ne  non  et  cantharus  et  lanx  oatendat  tibi  te. 

2.  Vell.  Patere.  II,  92,  2  staaer  endnu  i  Haases  Udgave  (hos  Teubner  1851): 
Tkitn  Sentius,  forte  et  solus  et  ahsente  Cæaare  constd,  quum  alia  prisca  seve- 
ritate  aummaque  constamtia  vetere  connUum  more  ae  severitate  geasUaet  o.s.v. 
De  udhævede  Ord  stdde  som  en  ildeklingende  Gjentagelse  af  det  Samme  med 
kort  Mellemrum  og  stride  mod  almindelige  stilistiske  Regler.  Characteristiken 
i  det  Enkelte  af  Sentius*s  Copsulvirksomhed  sammenfattes  under  den  almin- 
delige Angivelse  af  Forbilledet,  vetere  considum  more:  hvad  der  kommer  til, 
er  ubehjælpelig  og  upassende  Gjentagelse  (der  allermindst  kan  tænkes  mulig 
hos  en  latinsk  Skribent  fra  S6Ivalderen).  Disse  Ord  bor  udslettes  som  en 
Dittographi  af  ca  severitate  i  den  foregaaende  Linie. 

3.  Paus.  I,  34,  4  (om  Amphiaraos*s  Orakel  ved  Oropos):  ^loqnap  di  Kyojctos 
7(av  i^ytfTiSt^  XQtiøfiovs  ip  i^ttfASTQip  nagtixejo  *AfJiifittQctov  XQ^^^*'  ^a^c^o? 
Toiq  ig  Sij^ag  araXiiifiy  'AQytitop.  Den  latinske  Oversættelse  hos  Schubart  & 
Waiz  og  Dindorf  lyder  saaledes:  lophon  autemOnosms  vatum  oracula  heroids 
tersibtis  exposuU  diontque  Ampfnaraum  conatdentibtia  Argivis^  quum  Thehcu 
profecturi  essentt  responsum  dedisse,  Siebelis:  lophon  autem  Onositts,  gui 
vatuTn  oretctda  heroids  versibus  exposuity  Amphiaraum  constdentibus  Argivisy 
quum  Thebas  profecturi  essent,  his  versibus  respondisse  memoriæ  prodidit  (han 
sætter  ikke  Punktum  efter  ^Aqysbiay,  men  tager  Ordene  javra  ia  ^nrj  fra  det 
Folgende  med  hertil).  Ved  disse  Oversættelser  er  Forholdet  mellem  Hovedverbet 
og  Participiet  ikke  tydeligt  eller  rigtigt  udtrykt,  ligesom  det  heller  ikke  sees,  hvad 
for  *vates*  der  menes.  Af  det  Folgende  er  det  klart,  at  lophon  satte  nogle  Spaa- 
domme  i  Vers,  som  han  udgav  for  at  være  af  Amphiaraos,  hvilket  Pausanias 
gjendriver  deels  ved  at  man  ikke  kjendte  XQV^f*^^  ^^  Andre  end  de  af  Apollon 
begeistrede  Propheter,  til  hvilke  Amphiaraos  ikke  horte,  deels  ved  at  Am- 
phiaraos alene  var  bekjendt  som  Drommeudtyder.  Altsaa  maa  der  oversættes : 
lophon  satte  Spaadomme  i  Vers,  som  han  foregav,  at  Amphiaraos  havde  for- 
kyndt for  Argiverne,  der  droge  til  Theben.  Tilbage  staaer  Genitiven  tdSp 
^l^yiyTwy.  Exegeter  er  enten  det  Samme  som  Periegeter,  Ciceroner,  der  fore- 
viste og  forklarede  Reisende  Templernes  Mærkværdigheder,  eller  Folk,  som 
fortolkede  de  religiése  Bestemmelser  og  gave  Responsa  angaaende  den  geist- 
lige Ret  (Herm.  Gott.  Alterth.  g  t,  n.  12).  Der  kan  vel  tænkes  Steder,  hvor 
Sandsigere  kaldes  i^ijyfitai  som  Fortolkere  af  Gudernes  Villie,  af  Skjæbnens 
Bestemmelse,  men  ikke  som  her  uden  videre  Tilfojelse  eller  Antydning  i 
Sammenhængen.  At  lade  denne  Genitiv  være  styret  af  xQ^f^f^ovg  giver  derfor 
ingen  Mening.    Den  er  snarere  at  opfatte  som  en  partitiv  Genitiv  horende  til 


248  y  P-  Bang.   HermeneutiBke  og  kritiske  Bemærkninger. 

'lofftStf  (Clavier  vilde  foran  indskyde  iU):  cfr.  de  af  Siebelis  citerede  Steder, 
f.  Ex.  I,  35,  6  Ugærotfayris  J(Sy  daruip.  ^K^riytirai  maa  da  forstaaes  om  dem, 
som  vejledede  Besogerne  af  Ampliiaraos's  Orakel  til  at  forstaae  de  Dromme- 
syner,  som  bleve  dem  til  Deel  der. 

Samme  Sted  hos  Pausanias  staaer  der  længere  nede  (§  5) :  cfoxo)  cfi  *Afji- 
q^nigaoy  opHQarwu  dtaxgiatt  /uaktara  ngoaxéUf^aé'  drjkop  df,  ^vixa  ivo- 
fAia^fl  9é6s  då^  åvthqartoy  /Ltaynxijv  xaraCTtjcdfÅiyo^.  Her  oversætter  man: 
Constat  enim  illunij  somniorum  divincUione  traditay  tum  demwm  deorum  in  nu- 
merum  rdatvm.  Der  er  altsala  oversat  som  om  der  stod  oTå  og  Ikke  ^vlxa: 
Siebelis  soger  at  komme  over  Vanskeligheden  ved  at  tage  hofAic^fi  to  Gange: 
^vixa  ivofÅic^ri  ^éogf  di'  oPHQcijuiy  fÅaynxijv  xaiaaniadfåiyoS  iyofåia&ti: 
•mcmifestum  autem  est:  quum  enim  inter  deoa  relaius  etty  hoc  ei  contigit 
propter  constitutam  per  somnia  divinationem* .  Denne  Fortolkning  er  vistnok 
umnlig,  men  omtrent  en  lignende  Mening  faaer  man  ud  ved  for  d^loy  at 
læse  d^los:  »og  det  er  aabenbart,  at  han,  da  han  blev  optaget  iblandt  Gu- 
derne, havde  grundlagt  Kunsten  af  spaae  af  Dromme«. 

Ronne,  i  Januar  1864. 


Til  Hr.  Lektor  Thaasen  i  Anledning  af  det  omtvistede  Sted 
Odysseen  2, 131—132. 

Det  Svar,  hvormed  De,  meget  ærede  Hr.  Lektor,  har  beæret  mit  Forsog 
paa  at  forklare  de  ovennævnte  Linier,  og  for  hvilket  jeg  herved  i)ringer  Dem 
min  Tak,  har,  saa  meget  jeg  end  har  folt  mig  smigret  ved,  at  De  har  villet 
tage  Hensyn  til  mine  Bemærkninger,  dog  tillige  bedrovet  mig,  fordi  jeg  af 
Deres  Ord  maa  drage  den  Slutning,  at  det  ikke  er  lykkedes  mig  .at  tale  tyde- 
lig nok.  Jeg  maa  derfor  bede  Dem  undskylde,  at  jeg  endnu  engang  uleiliger 
Dem,  medens  jeg  fors5ger  paa  endnu  mere  bestemt  at  fremhæve  Udgangs- 
punktet for  min  Betragtning  og  endnu  tydeligere  at  fremsætte  Udviklingens 
Gang. 

Det  er  saa  langt  fra,  at  jeg  fra  noget  »forudfattet«  Standpunkt  skulde  have 
villet  formene  Dem  »Undersøgelsens  Frihed«  eller  paa  anden  Maade  dristet  mig 
til  at  træde  Deres  personlige  Rettigheder  for  nær,  at  jeg  tværtimod  med  storste 
Villighed  indrømmer  Dem  Muligheden  af,  at  en  hvilkensombelst  Linie  baade 
hos  Homer  og  enhver  anden  Oldtidsforsker  kan  være  uægte.  Ikke  engang  for 
Arma  virumque  cano  eller  QuotMgne  tandem  ahutere  tor  jeg  med  apodiktisk 
Vished  paastaa,  at  de  hidrore  fra  Virgil  eller  Cicero  selv.  Men  naar  vor 
Tvivl  vil  optræde  med  Vægt,  med  Fordring  paa  objectiv  Gyldighed,  maa 
den  ikke  blot  vise,  at  Ordene  kunne  opfattes  paa  en  Maade,  der  gor  dem 
mistænkelige,  men  at  de  ikke  kunne  opfattes  paa  en  naturlig  og  med  Sam- 
menhængen passende  Maade.  Jeg  er  saa  vis  paa,  at  De  fuldstændig  billiger 
denne  Anskuelse,  at  jeg  med  Hensyn  til  det  omtvistede  Sted  ogsaa  paa  Deres 
Vegne  med  fuld  Sikkerhed  tor  udtnle,  at,  hvis  det  skulde  lykkes  at  finde  ea 
Mening,  som  en  græsktalende,  med  Digtet  samtidig  Tilhorer  naturlig,  og 
uden  at  stodes  ved  Udtrykkets  Form,  vilde  kunne  lægge  ind  i  Ordene,  og 
som  stemmede  med  de  omgivende  Sætningers  Indhold,  vilde  vi  antage  denne 
Opfattelse  for  fyldestgorende  og  holde  vor  Tvivl  tilbage,  selv  om  man  paaviste, 


P.  Nutzhorn.    Odysseen  2,  131—132.  249 

at  hyert  enkelt  Ord  kunde  haye  nok  saa  mange  andre  Betydninger,  der  hver 
for  sig  Tilde  gøre  Udtrykket  ugræsk  og  Forbindelsen  usammenhængende.  Ja 
om  man  end  vilde  sigte  os  for  Usommeiighed  i  den  videnskabelige  Discus- 
sion,  fordi  vi  ignorerede  hvert  Ord,  dér  var  sagt  for  at  vise,  at  Ordene  ogsaa. 
konde  betyde  det,  der  vilde  g5re  Sammenhængen  selvmodsigende,  vilde  vi 
troste  os  med,  at  vor  Opfattelse,  naar  den  blot  var  mulig,  og  tillige  den 
eneste,  der  gav  Mening,  i  sig  selv  var  den  enest  mulige,  og  at  Stedet  ved 
denne  Opfattelse  var  befriet  for  den  Mistanke,  der  var  kastet  paa  det. 

Dette  har  jeg  fremsat,  ikke  fordi  jeg  vover  at  tro  derved  at  sige  Dem 
noget  Nyt,  men  for  at  gore  Dem  opmærksom  paa,  at  mit  forrige  Indlæg  gaar 
ad  fra  denne  Grundbetragtning,  som  jeg  ikke  tvivler  paa  ogsaa  er  Deres,  og 
at  jeg  atter  nu  vil  gore  den  til  Grundlag  for  de  følgende  Bemærkninger. 

Vi  ere  heldigvis  enige  om,  at  den  Tanke,  som  de  to  Halvliniers  Forfatter, 
hvad  enten  han  nu  har  været  heldig  eller  uheldig  med  sit  Udtryk,  har  villet 
lægge  i  Ordene,  er  en  Udtalelse  fra  Telemachos  om,  at  hans  Fader,  han  være 
nu  levende  eller  dod,  i  al  Fald  ijike  er,  og  i  mange  Aar  ikke  har  været,  paa 
Ithaka.  Vi  ere  ogsaa  enige  om,  at  Forfatteren  ikke  kan  have  ladet  Telema- 
chos betragte  denne  sin  Faders  Fraværelse  som  en  Hindring  for  at  bortvise 
Penelope,  da  den  jo  tværtimod  netop  er  den  eneste  Betingelse,  under  hvilken 
Sonnen  kunde  tiltage  sig  en  saadan  Frihed.  Forfatteren  kan  altsaa  ikke  have 
villet  have  denne  Sætning  forstaaet  som  sideordnet  med  de  to  Grunde,  Tele- 
machos anforer  som  dem,  der  maa  afholde  ham  fra  en  saadan  usonlig  Ad- 
færd (Taknemmelighed  mod  Penelope  og  Hensyn  til  »Faderen«,  der  vil  hævne 
den  Tort,  der  tilføies  hende).  Da  nu  Sætningen  baade  efter  Deres  og  min 
Overbevisning  ikke  kan  opfattes  som  sideordnet  med  de  to  Sætninger, 
mellem  hvilke  den  er  stillet,  maa  vi  selvfolgelig  betragte  den  som  under- 
ordnet, og  efter  sin  Stilling  som  underordnet  den  af  de  to  Sætninger 
der  indeholder  en  Udtalelse  af,  hvad  T.  skylder  sin  Moder.  Erindre  vi,  hvor- 
ledes Telemachos'  Tanker  idelig  og  atter  vende  tilbage  til  den 
fraværende  Fader,  er  det  naturligt,  at  han  ved  at  tale  om,  at  hans  Moder 
bar  fostret  ham,  ifolge  en  nærliggende  Ideeassociation  kommer  til  at  tænke  paa 
hin,  som  vilde  have  forenet  sig  med  hende  om  denne  Gerning,  hvis  han 
havde  været  tilstede.  Maaskee  har  der  med  denne  Ideeassociation  hos  Dig- 
teren og  dermed  hos  Digtets  Figur,  saaledes  som  jeg  har  antydet  i  min  Over- 
sættelse, forenet  sig  en  Folelse  af,  at  Penelopes  Fortjeneste  er  saa  meget 
større,  siden  hun  ene  har  baaret  den  Byrde,  som  Kvinden  ellers  deler  med 
Manden;  maaskee  have  andre  lignende  Tanker  foresvævet  Digteren;  vi  vide 
det  ikke,  thi  med  den  Dvælen  i  de  vexlende  Forestillingers  Verden,  den 
sorgløse  Ligegyldighed  for  Tankens  Præcision,  som  i  den  homeriske  Poesi 
er  saa  gennemgaaende,  har  Forfatteren  noledes  med  at  lade  Forestillingerne 
aflose  hverandre  uden  at  angive,  vel  ogsaa  uden  at  klare  for  sig  selv,  hvilken 
Tankebevægeise  der  har  ledsaget  hans  Ideeassociation;  og  derfor  finde  vi  den 
nye  Sætning  tilknyttet  blot  ved  et  <ff'.  Skulle  vi  nu  gengive  Tanken  paa 
et  nyere  Sprog,  hvor  man  jo  ved  Sætningsformen  mere  bestemt  be- 
tegner Forskellen  mellem  overordnede  og  underordnede  Tankeied,  maa  man 
gengive  efé  ved  en  Bisætningsconjunction ;  men  denne  maa  da  være  ligesaa 
farvelos,  overlade  Læserens  eller  Tilhorerens  Tankebevægelse  lige  saa  megen 
Frihed  som  Partiklen  åé  i  den  græske  Original.     I  min  danske  Oversættelse 


250  F.  Notzhorn. 

har  jeg  valgt  »medens »  *).  Dernæst  har  jeg  i  Henhold  til  en  Eiendommelig- 
hed  ved  det  danske  Sprog,  som  er  omtalt  Madv.  Lat.  Gr.  |  834  Anm.,  Gr.  Synt. 
§  110  Anm.l,  oversat  C^€»  ved  »har  levet«,  medens  Tanken  er  »har  levet  de 
mange  Aar  og  lever  endnu«').  Det  gor  mig  ondt,  at  denne  min  Oversæt- 
telse har  voldt  Dem  Bryderi,  men  heldigvis  t5r  jeg  nu,  uden  Hensyn  til  min 
Oversættelses  Beskaffenhed,  ansee  os  for  enige  om,  hvad  der  paa  dette  Punkt 
af  Undersdgelsen  er  tilstrækkeligt,  at  Sætningen,  siden  den  ikke  paa  nogen 
Maade  kan  opfattes  som  sideordnet  med  den  foregaaende  og  efterfdlgende 
Sætning,  maa  antages  for  af  sin  Forfatter  at  være  tænkt  som  underordnet  i 
Forhold  til  den  foregaaende  Sætning,  og  at  den  Brug  af  Partiklen  dé,  hvorpaa 
denne  Opfattelse  beror,  stemmer  med  det  homeriske  Sprogs  Charakteer. 

Men  De  har  fundet  en  anden  Vanskelighed  i  Uoverensstemmelsen  med 
V.134,  hvor  efter  Deres  Mening  tov  nargos  nodvendig  maa  sigte  til  Odys- 
seus; naar  da  Telemachos  med  Bestemthed  udtaler,  at  hans  Fader  vil 
straffe  ham,  hvis  han  forjager  Penelope,  »forudsætter  han  som  afgjort,  at  Fa- 
deren vil  komme  tilbage«,  og  altsaa  maa  efter  Deres  Mening  v.  132,  hvor  der 
udtales  Tvivl  om  Faderens  Liv,  være  uægte.  Slutningen  er  klar,  men  er  kun 
gyldig,  hvis  der  virkelig  foreligger  en  N5dvendighed  for  her  at  tænke  paa 
Odysseus.  Deres  Debat  medNitzsch  om,  hvorvidt  tov  naTQos  overhovedet  kan 
betegne  den  i  det  foregaaende  ikke  omtalte  Odysseus,  bliver  altsaa  med  al 
Respect  for  de  af  Dem  fremdragne  Exempler,  i  denne  Udvikling  ligegyldig.  Den 
eneste  af  Deres  Yttringer,  hvortil  min  Undersogel se  kan  tage  Hensyn,  erfolgende: 
»Hvor  Telemach  taler  om  sig  selv  maa  ,Fadcren*  betyde  hans  egen  Fader«. 
Overfor  den  er  det,  jeg  har  gjort  opmærksom  paa,  at  hele  Talen  netop  gaar 
ud  paa  at  vise,  at  Penelope  ikke  kan  bortvises  af  Huset,  at  altsaa  Tanken 
er  saaledes  henvendt  paa  Penelope,  at  man  ved  at  hore  om  en  Fader,  der 
vil  straffe  en  hende  tilfoiet  Uret,  naturlig  kommer  til  at  tænke  paa  Pene- 
lopes Fader,  og  det  glæder  mig  nu  af  den  Yttring,  at  Deres  Opfattelse 
»klinger  accurat  ligesaa  naturlig«  som  min,  at  see,  at  min  Opfattelse  virke- 


I  Anledning  af  denne  min  Oversættelse  siger  De:  »Han  vil  ikke  have 
medens  opfattet  i  Betydningen  af  men,  og  det  maa  altsaa  forstaas  om 
virkelig  Samtidighed*.  Denne  Slutning  beror  paa  fdlgende  to  Forud- 
sætninger: 1)  at  medens  overhovedet  nogensinde  1  det  nuværende  Sprog 
betyder  men,  2)  at  det  foruden  denne  Betydning  kun  kan  angive  Sam- 
tidighed. Disse  Forudsætninger  er  jeg  destoværre  ude  af  Stand  til  at 
forstaa. 

Paa  lignende  Maade  vilde  jeg  f.  Ex.  i  Plutarchs  Agis  Gap.  21  oversætte: 
•  1  al  den  Tid,  Dorerne  4ia ve  beboet  Peloponnes«,  ligesom  Wilster  over- 
sætter Ud.  8,  411:  »Da  du  saa  længe  har  fristet  Genvordighed«.  De 
har  af  dette  Perfectum  seet  Dem  bestyrket  i  den  Mening,  at  jeg  tænkte 
mig  en  •virkelig  Samtidighed«,  saa  at  Cfoa  trods  sin  Nutidsform 
skulde  repræsentere  en  »Fortid«  og  hele  Sætningen  ogsaa  med  Hensyn 
til  Tidsfolgen  være  parallel  med  2,313  iyto  d*  sn  ytjmos  $«,  »medens  jeg 
endnu  var  et  Barn  (hvad  jeg  ikke  længer  er)«,  saaat  jeg  altsaa  her 
maatte  oversætte  »medens  min  Fader  levede  (hvad  han  ikke  længer  gor)«, 
hvilket  atter  i  Forbindelse  med  det  folgende  ijé  Tå&ytixs  maatte  give  fdl- 
gende Tanke:  »Enten  har  han  levet  og  lever  ikke  længer,  eller  ogsaa 
er  han  dod«,  eller  »Enten  har  han  levet  i  fremmede  Lande  (og  er 
nu  kommen  hjem),  eller  ogsaa  er  han  dod«.  Og  saadanne  Ting  har  De 
kunnet  tiltro  mig?  eller  har  De  ikke  seet,  hvad  Consequens  der  laa  i  den 
Parallel  med  2,  313,  den  Urgeren  af  det  Samtidige,  som  De  har  til- 
lagt mig? 


Odysseen  2,  131—132.  251 

lig  efter  Deres  Mening  er  naturlig,  og  at  De  altsaa  har  opgivet  Deres  »maa«M* 
Er  det  blot  givet,  at  o  najfJQ  ikke  nédvendigvis  behover  at  betyde  Odys- 
seus, bortfalder  det  herfra  hentede  Bevis  mod  v.  132. 

En  anden  Indvending,  De  har  gjort  mod  den  af  Nitzsch  hævdede  Opfat- 
fattelse  af  o  nan^Q  som  Ikarios,  kan  fremstilles  omtrent  saaledes:  Forbin- 
delsen »Jeg  vil  komme  til  at  bode  Meget  til  Ikarios;  thi  af  Ikarios  vil  jeg 
komme  til  at  lide  Ondt«  bliver  lige  meningslos,  hvad  enten  man  opfatter  Ver- 
berne »at  bode«  og  »at  lide«  som  synonyme  eller  som  forskellige  i  deres 
Betydning.  —  Dette  er  ganske  vist;  men  det  Meningsidse  forsvinder  ikke,  fordi 
man  med  Dem  istedetfor  ikarios  i  den  sidste  Sætning  sætter  Odysseus  og  siger 
>Jeg  vil  komme  til  at  b5de  meget  til  Ikarios;  thi  af  O  dy  s  se  ns  vil  jeg 
komme  til  at  lide  Ondt«.  Af  de  Præmisser,  De  har  opstillet,  lader  der  sig 
intet  slotte  om,  hvem  der  menes  med  o  nuTijg,  men  vel,  at  Ordet  yag  ikke 
kan  opfattes  saaledes,  som  De  mener,  Nitzsch  har  opfattet  det.  De  har  derfor 
foreslaaet,  at  lade  y((g  antyde,  at  den  Sætning,  som  indledes  af  denne  Par- 
tikel (det,  at  T.  kan  vente  Straf),  skulde  være  Grund  til  det  i  v.  130  Omtalte 
(at  T.  ikke  kan  bortjage  sin  Moder).  Vistnok  bliver  derved  Meningen  frelst,  men 
frelst  uden  Hensyn  til,  hvem  der  menes  ved  o  nanJQ:  Som  den  foregaaende 
Tanke  blev  lige  meningslos  under  begge  Forudsætninger,  bliver  den  her  fore- 
siaaede  lige  klar,  hvad  enten  den  Mand,  fra  hvem  Straffen  ventes,  er  Ika- 
rios eller  Odysseus.  lovrigt  nærer  jeg  nogen  Tvivl  om,  hvorvidt  man  kan 
tiltro  Digteren  en  saa  kunstig  Sætoingsforbindelse,  som  den  af  Dem  fore- 
siaaede,  hvorefter  man  forst  faar  en  Paastand  med  sin  begrundende  Bisæt- 
ning (a-|-a'),  saa  nok  en  Paastand  med  en  betingende  Bisætning  (b~|-b'),  og 
forst  saa  en  begrundende  Sætning  med  ydg,  som  ikke  henviser  til  den  sidste 
Paastand  (b-[-b'),  men  til  den  forste  Paastand  (a)  uden  Hensyn  til  dens  be- 
grundende Bisætning  (a').  Jeg  tænker  mig  derfor  hellere  ydg  sat  i  Forbin- 
delse med  den  umiddelbart  foregaaende  Sætning,  og  rov  som  paapegende 
Pronomen ,  der  henviser  til  den  lige  i  Forveien  nævnte  Ikarios.  Jeg  maa  da 
forst  erindre  om,  at  man  hos  Homer  træffer  Steder  som  Od.  4,86—86: 
Aifivtjp  Xpa  agyss  d(fa(t  xtgaoi  rskéS'ovfny 
TQii  yccQ  tixTU  ^^Xtt  TtXéaqoQoy  tig  Iv^nvroVy 
hvor  Sætningen  med  yaq  (det  at  Faarene  faa  Lam  tre  Gange  om  Aaret)  ikke 
udenvidere  betegner  Grunden  til  det  Foregaaende  (det,  at  Lammene  strax  fra 
Fodselen  have  Horn);  og  at  navnlig  Sætningen  med  yag  hyppig  angiver  Grunden 
til,  at  man  har  kunnet  udtale  sig,  som  man  har,  at  man  har  kunnet  fatte 
den  Tanke  eller  er  kommen  til  at  tænke  paa  det,  som  er  udtrykt  i  det  Fore- 
gaaende. Dernæst  vil  jeg  gore  opmærksom  paa,  at  der  paa  det  omtalte  Sted 
ikke  staar:  »Jeg  vil  komme  til  at  bode  meget  til  Ikarios«,  men  »Hvis  jeg 
sender  min  Moder  bort,  bliver  det  haardt  for  mig  at  bode  det  Meget  til 
ikarios;  thi  han  (Faderen)  vil  lade  mig  lide  for  denne  Gerning«,  hvilket  alt- 
saa efter  det  nys  Udviklede  bliver  det  Samme  som  »Det  bliver  haardt  for  mig 
at  bdde  til  Ikarios,  og  dette  er  en  Tanke,  som  ikke  kan  afvises;   thi  han  er 


')  Derimod  glæder  det  mig  ikke,  at  De  har  opfattet  Ordet  »naturlig«,  som 
om  jeg  havde  skrevet  »nodvendig« ,  og  at  De  deraf  har  taget  Anledning 
til  at  belære  mig  om,  hvad  der  sommer  sig  i  en  videnskabelig  Dis- 
cussion. 


252  F.  Nutzhorn. 

ikke  den  Mand,  som  vil  lade  det  blive  uhævnet.«  M  Imidlertid  bar  jeg  med 
Hensyn  til  den  foreliggende  Undersogelse  Intet  imod,  at  De  fastholder  Deres 
Opfattelse  af  ydQ]  thi  ogsaa  efter  den  er  der  Intet  i  Yeien  for,  at  o  narriq 
kan  betyde  Andre  end  Odysseus,  og  ogsaa  saaledes  bortfalder  det  derfra  hen- 
tede Bevis  mod  Ægtheden  af  v.  1 32. 

Hvis  det  virkelig  var  mig  om  at  gore  at  bevise,  at  o  naviq  her  ikke 
kunde  betyde  Odysseus,  vilde  jeg  fore  Beviset  saaledes:  Meentes  der  Odysseus 
med  den  •Fader«,  fra  hvem  Straffen  ventes,  vilde  det  som  De  selv  har  bemærket, 
»forudsættes  som  afgjort,  at  Odysseus  vilde  komme  hjem«;  men  nu  er  det  ikke 
blot  i  1ste,  3dic  og  4de  Bog,  at  Telemachos  idelig  udtaler  den  Anskuelse,  at 
hans  Fader  rimeligvis  er  dod,  i  selve  2den  Bog,  endog  efterat  Halitherses  har 
spaaet,  at  Odysseus  vil  vende  tilbage,  taler  Telemachos  endnu  (v.  220)  om 
Odysseus'  D5d  som  en  rimeligvis  alierede  indtraadt  Begivenhed;  altsaa 
kan  o  naniQ  i  v.  134  ikke  være  Odysseus.  Men  dette  Bevis  betragter  jeg 
kun  'som  en  Excurs,  foretaget  for  at  opfylde  et  af  Dem  yttret  Onske.  1  sig 
selv  vedkommer  det  ikke  hele  denne  Udvikling,  som  kun  gaar  ad  paa  at  vise, 
at  der  1  Gontexten  Intet  er,  som  nodvendigvis  maa  opfattes  saaledes,  at 
det  kommer  i  Strid  med  v.  131—132. 

Endelig  har  De  tilfoiet  en  Bemærkning  om,  at  De  vilde  have  fundet  det 
nok  saa  naturligt,  om  Telemachos,  naar  han  i  Anledning  af  Moderens  Omhu 
for  at  opfostre  ham  gjorde  en  Sidebemærkning  om  sin  Fader,  da  havde  hen- 
vist til  dennes  med  Sonnens  Opfostring  samtidige  berommelige  Deel- 
tagelse  i  Krigen  for  Troja  snarere  end  til  hans  nuværende  uvisse  Skæbne. 
Hertil  vil  jeg  bemærke,  at  Telemachos  lige  til  Athenes  Besog  den  foregaaende 
Dag  har  gaaet  i  sin  Moders  Ledebaand,  og  at  han  i  det  Hele  vel  næppe  Ican 
antages  at  være  mere  end  omtrent  20  Aar,  saa  at  hans  Opfostring  ingenlunde 
kan  siges  at  være  afsluttet  ved  den  Tid,  Troja  faldt;  og  Telemachos'  bestan- 
dige Længsel  efter  Faderen,  hans  idelig  udtalte  Bekymring  for  dennes  Liv, 
motiverer  naturlig  den  Ideeassociation,  som  bringer  ham  til  at  tænke  netop 
paa  Faderens  nuværende  uvisse  Skæbne,  navnlig  i  det  Oieblik,  hvor  han 
staar  i  Begreb  med  at  drage  ud  for  at  hore,  om  Faderen  er  levende  eller 
dod.  Det  skal  villig  indrømmes,  at  Ideeassociationen  kunde  have  fort  Dig- 
teren og  Telemachos  hen  til  den  af  Dem  omtalte  Forestilling,  og  til  mange 
andre  Forestillinger  endnu;  men  her  sporges  jo  kun,  om  den  Ideeassociation, 
de  to  Liniers  Forfatter  har  fulgt,  er  saa  unaturlig,  at  den  ikke  kan  tilskrives 
selve  Digteren,  eller  om  den  ikke  tvertimod  er  vel  motiveret  baade  i  Charak- 
teren  og  i  Situationen.  Er  det  Tilfældet,  hvad  jeg  ikke  tvivler  paa.  De  nu  er- 
kender, saa  er  der  i  Stedets  Sammenhæng  Intet,  som  kan  hindre  os  i 
at  antage  de  to  Halvvers  for  at  være  forfattede  af  Digteren  selv. 


')  Denne  Opfattelse  troede  jeg  at  have  antydet  tilstrækkelig  klart  ved  min 
lidt  frie  Oversættelse  i  Forbindelse  med  den  i  Oversættelsen  indflettede 
Bemærkning  om,  at  jeg  fattede  tov  ikke  som  tonids  Artikel,  men  som 
bestemt  paapegende  Pronomen;  men  uheldigvis  er  min  Parenthes  an- 
gaaende  Ordet  tov  af  Dem  opfattet  som  en  Erklæring  om,  at  jeg  sluttede 
mig  til  Nitzschs  mig  uvedkommende  Bemærkning  (at  rov  aldrig  betegnede 
det  blot  possessive  Forhold),  og  i  Henhold  hertil  har  De  bebreidet  mig, 
at  jeg  t)  kun  noiagtig  har  gentaget  Nitzschs  Paastand,  2)  har  udeladt 
Nitzschs  Motivering,  3)  har  ignoreret  Deres  Modbevis,  4)  har  overseet,  at 
Nitzschs  Grund  er  uholdbar,  5)  har  paastaaet,  at  rov  nodvendigvis  maa 
henvise  til  en  omtalt  Person. 


Odysseen  2,  131—132.  253 

Der  staar  da  tilbage  at  undersøge,  om  virkelig  Liniernes  egen  indre  Bygning 
er  saa  uheldig,  at  de  af  den  Grund  maa  henfores  til  en  Forfatter  af  ringere 
Rang  end  det  ovrige  Digt.  De  har  nu  været  meget  haard  baade  mod  Versene 
selv  og  deres  Forklarere.  De  har  forkastet  en  af  Voss,  Nitzch  og  min  Ring- 
hed given  Oversættelse,  fordi  idens  Urigtighed  let  sprang  i  6inene%  fordi 
det  laf  sig  selv  maatte  frembyde  sig  for  Enhver«,  at  den  var  »utilladelig«, 
og  i  dens  Sted  har  De  da  adopteret  en  anden  Forklaring,  som  De  derpaa 
viser  forst  at  være  meningslos,  dernæst  tillige  at  være  utilladelig.  Der  er 
heri  flere  Ting,  som  ere  mig  uforklarlige:  forst,  naar  Stedet  virkelig  er  saa 
fortvivlet,  hvorfor  De  da  ikke  har  taget  Deres  Tilflugt  til  Verbalkritiken  —  thi 
selv  om  de  to  Liniers  Forfatter  kun  skulde  være  en  stakkels  Interpolator,  er 
det  dog  lidt  vel  strængt  at  tro,  at  han  særlig  har  behaget  sig  i  det  Meningslose 
og  Utilladelige  — ;  dernæst  veed  jeg  ikke,  hvorfor  De  saa  haanlig  afviser  Vosses 
Oversættelse,  naar  den,  De  selv  opstiller  imod  den,  efter  Deres  eget  Udsagn 
ikke  blot,  som  Vosses,  er  utilladelig,  men  tillige  meningslos.  Men  for  det 
Uforklarlige  vil  jeg  gaa  af  Veien  og  forelobig  indskrænke  mig  til  at  undersoge, 
om  da  den  Forklaring,  De  giver  Fortrinet,  virkelig  er  saa  forfærdelig,  som 
De  selv  paastaar.  De  oversætter:  aMin  Fader  er  andensteds  i  Verden,  hvad 
enten  han  lever  eller  han  er  dod«,  og  hertil  bemærker  De  da,  at  »hverken 
hos  Grækerne  eller  noget  andet  Folk  har  vel  Nogen  i  Alvor  udtrykt  sig  saa- 
ledes  om  en  Afdods  Opholdssted:  Han  er  paa  et  andet  Sted  af  Jorden,  eller 
han  er  andensteds  i  Verden«.  Destoværre  voxer  her  det  Uforklarlige  for  mig. 
Idet  De  selv  har  oversat  saaledes,  er  De  jo  dog  selv  gaaet  ud  fra  den 
Forudsætning,  at  i  det  Mindste  een  Mand,  nemlig  de  to  Halvliniers  Forfatter, 
virkelig  har  udtrykt  sig  paa  denne  Maade,  og  nu  fortæller  De,  at  saaledes  har 
aldrig  Nogen  udtrykt  sig.  Eller  maaskee  lægger  De  Vægt  paa  Ordene  »i  Alvor«, 
saa  det  skulde  være  en  Spogefugl,  der  var  Forfatteren,  og  tænker  Dem  da  at  han 
har  villet  parodiere  f.Ex.  Illaden  v.  4,  hvor  der  findes  en  tilsvarende  Forestilling 
om,  at  Heltene  selv  ædes  af  Ravnene,  medens  deres  Sjæle  ere  hos  Hades? 
Men  saa  maa  jo  Illaden  v.  4  være  meent  i  Alvor,  og  vi  faa  saaledes  dog  en 
Mand,  som  i  Alvor  mener,  at  de  Dode  selv  ligge  paa  Jorden;  eller  er  det  maa- 
skee ogsaa  Spog,  saa  de  to  Steder  ophæve  hinanden  ved  gensidig  Parodi,  ligesom 
de  to  Bjorne  ved  gensidig  Opædning?  Men  det  er  sandt.  De  vil  vel  hertil  sporge 
mig:  »Er  dette  alvorlig  Tale?«  Jeg  vil  derfor  i  fuldt  Alvor  sporge  om,  hvor  der 
findes  dette  »er«,  som  De  mener,  ikke  kan  siges  om  den  Dode.  Der  staar  i 
den  græske  Text  blot  aXko9k  yaitig  uden  noget  ion-,  det  er  os  selv,  som 
have  lagt  det  ind  i  Oversættelsen  og  derefter  givet  det  den  prægnante  Betyd- 
ning at  »existere« ,  for  derpaa  at  grunde  en  Beskyldning  mod  den  stakkels 
Forfatter  for  Meningsløshed.  Er  det  retfærdigt?  —  Det  Verbum,  vi  sædvanlig 
nnderforstaa,  er  l<rTi,  fordi  det  er  det  farveloseste,  det  mest  omfangsrige, 
det,  som  i  sig  indeslutter  alle  Tilværelsens  Modsætninger;  men  her  skulde 
vi,  efter  Deres  og  Fåsis  Interpunction ,  underforstaa  et  Prædicat,  der  var 
endnu  omfangsrigere,  som  omsluttede  baade  Tilværelsen  og  Tilværelsens  Op- 
hor, baade  Præsens  af  det  Verbum  at  leve  og  Perfectum  af  det  Verbum  at 
d5.  Har  nu  Sproget  ikke  et  saa  omfangsrigt  Verbum,  kan  man  jo  under- 
forstaa netop  Forbindelsen  af  de  to  Verber,  som  nævnes  i  den  disjunctive 
Forudsætning:  »Hvad  enten  min  Fader  er  levende  eller  dod,  saa  er  det  i 
fremmede  Lande,  han  lever  eller  er  dod«.  Saaledes  vilde  jeg  oversætte  Stedet, 
hvis  jeg  antog  det  for  nodvendigt  at  underforstaa  et  Prædicat.    Men  hvorfor 


254  F.  Nutzhorn. 

skal  der  OTerbovedet  underforstaas  Noget?  —  Jo,  siger  De,  fordi  C<»<»  o 
y'  $  TtSytixi  danner  en  selvstændig  Sætning,  der  betyder  »Hvad  enten  han 
lever  eller  er  dod«;  men  tillige  underretter  De  os  om,  at  en  saadan  Opfat- 
telse af  Ordene  strider  mod  Sprogbrugen.  Aitsaa  Antagelsen  af  det,  som  De 
selv  erl&lærer  for  meningslost,  motiverer  De  ved  Antagelsen  af  det,  De  er- 
iLlærer  for  sprogstridigt.  Jeg  er  nu  atter  her  mindre  stræng  end  De  mod  den 
af  Dem  antagne  ForlUaring.  Vel  maa  jeg  indromme,  at  en  Forbindelse  som 
den  foreliggende  efter  sin  oprindelige  Gharaliteer  ilLlce  betegner  Opregningen 
af  de  modsatte  Forudsætninger,  som  ilcke  svækliLe  Hovedsætningens  Gyldighed. 
Men  oprindelig  betegner  den  heller  ikke  et  indirect,  afhængigt  Sp5rgs- 
maal,  og  dog  har  De  Intet  indvendt  mod  de  3  Steder,  hvor  det  samme  Ud- 
tryk C(osé  o  /  ?  té^yfixs  er  sat  som  afhængigt  af  ovdé  n  Xåfuv,  ov  fiijv 
dyoQtéffo),  ovdé  n  olda  (4,110.  837.  11,464)*).  Men  som  det  undertiden  kan 
hænde,  at  det  direete  Sp^gsmaals  Form  bevares  i  den  afhængige  Sporge- 
sætning,  navnlig  ved  Reminiscens  fra  Steder,  hvor  det  samme  Sporgsmaal 
findes  direct  udtrykt,  saaledes  kan  det  ogsaa  let  skee,  at  et  disjunctivt 
Sporgsmaal  kan  anvendes,  hvor  man  vil  henstille  de  Forudsætninger,  man 
frit  kan  vælge  imellem  uden  derfor  at  berove  en  vis  Sætning  dens  Gyldighed. 
Naar  saaledes  Helena  4,140  siger:  »Mon  det,  jeg  vil  udtale,  er  sandt  eller 
falsk?  Mit  Sind  byder  mig  det  dog«,  bliver  Meningen  den  samme,  som  om 
hun  havde  sagt:  »Mit  Sind  byder  mig  at  udtale,  hvad  jeg  tænker,  det  være 
nu  sandt  eller  falsk«.  Paa  lignende  Maade  forholder  det  sig  med  det  af  Dem 
citerede  Sted  6,  149:  yovyovfÅui  et  åyaaaa,  &t6s  pv  r»(  f  flgoros  iaat.  Det 
senere  Sprog  har  for  denne  Tankeforbindelse  aldeles  constant  Sætningsfor- 
bindelsen  med  éin  —  ttu.  Hos  Homer  derimod  forekommer  dette  Udtryk 
næppe  anderledes  end  som  afhængigt  af  et  odx  dJuyiCut  eller  dsl.  Som 
ligefrem  Opstilling  af  de  Forudsætninger,  der  fremsættes  til  frit  Valg,  erindrer 
jeg  ikke  at  have  seet  denne  Sætningsform  i  den  ældre  Poesi.  Her  er 
endnu  ikke  noget  fast  Udtryk  for  denne  Tankeform,  netop  fordi  Tankeformen 
selv  endnu  ikke  ret  er  fremkommen,  men  forst  er  ved  at  arbeide  sig  frem. 
Men  alt  eftersom  Tanken  bevæger  sig,  gærer  ogsaa  Sproget;  det  forsoger 
snart  en,  snart  en  anden  Vending  for  at  udtrykke  Tankens  Bevægelse;  snart 
har  det  brugt  direct  Sporgsmaal,  som  paa  de  ovenfor  nævnte  Steder  eller 
som  Od.  8,488,  hvor  der  i  samme  Betydning  findes  ij  — ?;  snart  har  det 
brugt  et  indirect  Sporgsmaal  afhængig  af  ovx  dkiyiCtOt  ov  dtacf^fgtt.  Det  er  den 
sidste  Form,  som  efterbaanden  har  losnet  sig  fra  det  styrende  Verbum  og  er 
bleven  det  constante  Udtryk,  som  har  overflodiggjort  de  i  tidligere  Tid  for- 
sogte  Udtryksmaader  og  trængt  dem  til  Side.  Hvis  da  vOr  Forfatter  har  brugt 
en  af  disse  i  det  ældre  Sprog  forsogte  Taleformer,  maa  han  enten  selv  hore 
hjemme  i  den  ældre  Tid,  og  der  er  da  saaledes  heller  ikke  fra  den  Side  Noget 
i  Veien  for,  at  det  kan  have  været  selve  Sangens  Digter,  eller  han  har  saa 
vel  efterlignet  det  ældre  Sprogs  og  den  ældre  Tankegangs  Gharakteer,  at  \i 
i  al  Fald  ikke  kunne  vide  Andet,  end  at  han  er  den  gamle  Sanger  selv. 

Saaledes  vilde  jeg  fore  Forsvaret  for  den  Mening,  som  De  har  lagt  ind  i 
Ordene  for  selv  at  erklære,   at  den  ikke  kan  ligge  i  dem.     Da  imidlertid 


*)  For  de  disjunctive  afhængige  Sporgesætninger  bruger  Homer  ellers 
tttt-'ftrt,  rj  —  ij,  tUe^^e  o.s.v.  med  det  Disjunctive  betegnet  ved 
GonjunctioD  allerede  i  1ste  Led. 


OdyssecD  2,  131—132,  265 

Tanken  herved  bliver  lidt  slæbende,  vil  jeg  hellere  holde  mig  til  Vosfies  og 
NiUschs  Opfattelse.  —  Trods  UdtrylL  som  9ala(Åov  tov  aqwijo  vover  jeg  dog 
ikke  at  tro,  hvad  De  synes  at  tiltro  mig,  at  man  skulde  kunne  sige  nujfiq 
l/åoi  CeSéå  o:  »Min  Fader  han  lever«.  Men  vel  tror  jeg,  man  kan  sige  nar^^ 
ifAog  —  aklo9t  yaitjg  Cf^H  o:  »Min  Fader  — ,  i  fremmede  Lande  han 
lever«.  Dog  vil  jeg  heller  ikke  tage  min  Tilflugt  til  denne  Udvei,  men  soge 
Åarsagen  til  Pronominet  med  Partiklen  yi  i  den  disjunctive  Forbindelse. 
Det  er  jo  ikke  sjældent,,  naar  der  findes  flere  Sætninger  med  fælles  Subject 
eller  Object  o.  s.  v. ,  at  da  Subjectet  o.  s.  v.  i  den  ene  Sætning  særlig  frem- 
hæves ved  et  o  yi,  av  y«,  eller  dsl. ,  navnlig  ved  dild,  dé  og  i  andet  Led 
af  disjunctive  Sætninger;  en  enkelt  Gang  i  begge  Leddene  af  Disjunctionen 
(Od.  8, 488),  og  ikke  saa  sjældent  i  forste  Led  alene;  see  f.  Ex.  Od.  3,217. 
11,399.  H.  1,93  eller  1,190  fiégju^Qt^iy ,  ij  o  yt  tpdcyttvov  o^v  —  fj e  ^oloy 
navathSt  10,604  fÅfQfiijgt^s,  ij  o  yi  åitfQor  —  ixifégot  vtfroc*  dtigag  —  ^  in 
mv  nXéoyfoy.  Det  for  Hovedverbet  og  den  afhængige  Sætning  fælles  Subject 
er  tværtimod  den  almindelige  Brug  særskilt  fremhævet  i  den  afhængige  Sæt- 
ning, blot  for  at  antyde,  at  denne  er  forste  Led  i  en  Disjunction,  hvis  andet 
Led  har  samme  Subject.     Sml.  endvidere  Od.  3, 89'-91: 

Ov  ydg  nc  ^vyatat  cdtf-a  ilnéfity,  onnd&'  okmltyt 
^  &*  oy*  in'  ^ntigov  åd^fi  dvåqdiSk  dvafitpéfaaiy 
f  T§  xai  iy  néldyfå  (A%id  xvfiuaty  'AfjtqåtgiTtjg. 
1  den  forste  afhængige  Sætning  er  Subjectet  ikke  fremhævet,   fordi  denne 
Sætning  ligger  udenfor  Disjunctionen;   men  strax  efter  i  den  næste  Sætning, 
som  dog  er  sideordnet  og  har  samme  Subject,  er  der  indskudt  et  o  ys,  netop 
fordi  vi  her  have  forste  Led  af  en  disjunctiv  Forbindelse  med  fælles  Subject 
Endnu  mere  stodende  for  os  bliver  4,  820 — 821 ,   hvor  Penelope  udtaler  sin 
Frygt  for,  at  Telemachos  skal  rammes  af  Ulykken,    og  saa  efter  at  have  sat 
Verbet  ndS-paéy  uden  særskilt  fremhævet  Subject,  strax  efter,  da  hun  vil  tll- 
foie  den  videre  Udmaling  •enten  paa  Havet  eller  paa  Landjorden«,  indskyder 
et  o  y^,    »enten  han  i  de  Folks  Land,   til  hvilke  han  kommer,   eller  paa 
flavet«  : 

Tov  å*  dfAfpngofiéot  xal  ååiåia  fÅti  n  ndd'potyj 
ti  oy€  T<3y  iyi  dijfi(pf  iy'  otj^érai,  ^  iyl  novttp, 
!  Herfra  er  Overgangen  til  vort  Sted  meget  let,  hvad  Brugen  af  Ordene  o  yt 
\  angaar;  men  en  lille  Uklarhed  bliver  endnu  tilbage.  Udtrykket  synes  nær- 
mest at  maatte  betragtes  som  et  direct  Sporgsmaal,  hvormed  Telemachos 
selv  afbryder  den  Sætning,  han  har  begyndt.  »1  fremmede  Lande  min 
Fader  —  ja  lever  han  nu,  hvad  eller  mon  han  er  dod?«  Dette  synes  at 
være  Nitsachs  Opfattelse;  den  stemmer  baade  med  Homers  Sprogbrug,  og  med 
Telemachos'  bevægede  Stemning,  og  tillige,  hvad  De  vil  sætte  Pris  paa,  har- 
monerer den  med  de  3  ISteder,  hvor  Udtrykket  findes  som  Sporgsmaal,  rig- 
tignok som  indirect.  Men  dog  er  det  muligt,  at  en  Forbindelse,  der  oprin- 
delig betegner  et  disjunctivt  Sporgsmaal,  kan  være  gaaet  over  til  at  betegne 
en  disjunctiv  Udtalelse;  at  det  Udtryk,  som  efter  sin  Oprindelse  betyder  »det 
er  i  fremmede  Lande,  at  min  Fader  —  ja  lever  han  nu  eller  er  han  dod« 
luin  være  gaaet  over  til  at  blive  det  af  Sprogbrugen  hjemlede  Udtryk  for  »det 
er  i  fremmede  Lande,  at  min  Fader  lever  eller  er  dod«. 

Hele  denne  sidste  Udvikling   havde  jeg  forbigaaet  i  mit  forrige  Indlæg, 
fordi  jeg  ansaa  den  for  overflodig  med  Hensyn  til  det  foreliggende  Sporgs- 


256  F.  Nutzhorn.    Odysseen  2,  131—132. 

maal  oni,  hvorvidt  vi  vare  berettigede  tii  at  forkaste  Stedet  som  uægte. 
Dertil  meente  jeg  nemlig  det  var  tilstræltlteligt  at  vise,  at  Tanlten  hverlien  i 
sig  seiv  var  saa  meningslos,  at  den  var  Digteren  uværdig,  eller  saa  lidet 
passende  i  Sammenhængen,  at  den  maatte  hidrore  fra  en  anden  Person  end 
Digteren  selv.  Havde  De  hævdet,  at  Udtrylismaaden  og  Sprogbrugen  tydede 
hen  paa  et  senere  Sprogstadium  end  det  homeriske,  vilde  ogsaa  jeg  deri 
kunne  see  et  Vidnesbyrd  om  en  senere  Oprindelse,  en  Interpolation;  men  at 
et  vist  Udtryk,  en  vis  Forbindelsesform  i  en  given  Sætning  overhovedet  skulde 
være  os  ukendt,  kunde  dog  vel  ikke  afgive  Grund  til  at  tro,  at  denne  Sætning 
snarere  skulde  være  forfattet  af  en  Interpolator  fra  det  5te  eller  6te  Aarhundrede 
eller  endnu  senere,  end  af  en  Digter  fra  det  9de  eller  10de.  Derfor  er  jeg 
ikke  for  gaaet  dybere  ind  paa  denne  Sag;  nu  da  De  har  onsket  det,  har  jeg 
sogt  at  vise,  at  Udtrykket  i  sig  selv  ingenlunde  er  saa  besynderligt  eller 
enestaaende. 

I  Anledning  af  det  andet  Sted,  Jeg  har  omtalt,  hvor  jeg  heller  ikke 
har  været  saa  heldig  at  blive  forstaaet  af  Dem,  maa  jeg  endnu  bemærke,  at, 
naar  det  hedder,  at  der  fra  et  Skjold  udstraaler  en  Glands  »langt  bort  i  det 
Fjerne«  ligesom  fra  Maanen,  ligger  der  allerede  1  Udhævelsen  af  Skjoldets 
Qerntstraalende  Glands,  at  den  Maane,  hvormed  Skjoldet  sammenlignes,  maa 
være  Maanen  i  sin  straalende  Skikkelse;  dernæst  ligger  det  i  Sagens  Natur, 
at  den  Maane,  med  hvilken  et  homerisk  Skjold  sammenlignes,  maa  være 
Fuldmaanen,  her  altsaa  en  stærkt  straalende  Fuldmaane;  endelig  sees  jo 
Skjoldet,  som  holdes  i  Achilleus'  Haand  og  derfra  straaler  hen  over  Sletten, 
i  horizontal  Retning,  altsaa  falder  det  naturligt  at  tænke  den  stærktstraalende 
Fuldmaane,  hvormed  Skjoldet  sammenlignes,  som  Fuldmaanen  i  Horizonten, 
Fuldmaanen  ved  sin  Opgang,  hvor  den  netop  flammer  stærkest  og  tit  skuf- 
fende vækker  Forestilling  om  en  Skovbrand  eller  et  mægtigt  Baal.  For  os 
Stuemennesker  fremkommer  denne  Betragtning  forst  gennem  en  Reflexion; 
Homer  og  hans  Tilhorere,  der  langt  mere  levede  i  og  med  Naturen,  saa  her 
strax  det  Rette,  i  dette  Tilfælde  saameget  mere,  som  de  jo  i  Regelen  saa 
Fuldmaanen  netop  ved  eller  kort  efter  dens  Opgang. 

Jeg  haaber,  det  maa  være  lykkedes  mig  at  tale  saa  tydeligt,  at  De  nu 
forstaar  baade  Udgangspunktet  for  og  Hensigten  med  mine  forrige  Bemærk- 
ninger, og  idet  jeg  forsikkrer  Dem,  at  jeg  Intet  hellere  dnsker  end  at  komme 
tii  en  virkelig  Forstaaelse  med  den  Mand,  som  ved  Sosterlandets  Universitet 
leder  et  Studium,  der  ligger  mig  saa  meget  paa  Hjerte,  vover  jeg  saaiedes 
trods  den  forbigaaende  Misforstaaelse  at  underskrive  mig 

Deres  meget  forbundne 

P.  Biutzhom. 


Sfar  paa  Overlærer  Bergs  oplysende  Bemærkninger  til  min 
Anmeldelse  af  hans  græske  Læsebog. 
Overlærer  Berg  har  besvaret  min  4  Siders  Anmeldelse  af  hans  græslie 
Læsebog  i  dette  Tidsskrifts  forrige  Hefte  (Pg.  138)  med  10  Sider  oplysende  Be- 
mærkninger (ssteds  Pg.  142).  Jeg  vilde  helst  lade  Sagen  være  endt  dermed, 
hvis  B.  ikke  paa  nogle  Punkter  paa  en  besynderlig  Maade  havde  misforstaaet 
mig  og  tillagt  mig  Meninger,  som  jeg  ikke  har  yttret.  Han  lader  mig  saa- 
iedes sige,  at  særlige  Exempler  paa  Adjectivernes  Declination  ere 
overflødige  (Pg.  144),  medens  jeg  kun  har  sagt,   at  særlige  Exempler  paa 


P.  P«tersei>.    Svar.  257 

«aadanne  Adjeetiver,  som  allerede  sMe  i  Stykket  om  Substantiverne,  vare 
unødvendige,  paa  Adjectiver  erter  1ste  og  2den  Dcclin.  ganske  ovcrAødige 
(Pg.  139).  Navnlig  maa  jeg  protestere  mod,  at  den  Del  af  min  Anmeldelse, 
som  angaaer  Verberne,  skulde  drele  sig  ligesaa  meget  om  B.s  Grammatik, 
som  om  baus  Læsebog  (Pg.  144.  145).  Min  første  Bemærkning,  at  Forf.  ved 
verba  pora  bar  optaget  Opstillingen  erter  Tempusstammer,  men  ikke  ved 
T.  muta  og  liquida  (P^.  140,  Lin.  10),  henfører  han  vel  til  Læsebogen,  men 
saaledes  forandret,  at  han  (Pg.  147)  lader  mig  klage  >over,  at  medeiTs  Tempus- 
stammerne ere  bestemt  adskilte  i  1ste  Conjugalions  1ste  Afdeling,  dette  ikke 
er  skeel  i  den  følgende  Afdeling  og  felgende  Conjugation.«  Det  er  jo  tildels 
skeet  1  den  følgende  Afdeling  (v.  pura  paa  dot^  éta  og  oai),  og  det,  jeg  med 
Hensyn  dertil  har  anket  over,  er,  at  Exemplerne  der  vare  ordnede  paa  en 
anden  Maade  end  i  1ste  Afdeling,  nemlig  som  om  Præsensstammen  var  for- 
skjelllg  fra  Imperfeclstammen  (Pg.  140,  Note  1),  en  Anke,  som  B.  hverken 
gjendriver  eller  Indrømmer.  De  umiddelbart  paafølgende  Ord  i  min  Anmel- 
delse (Pg.  140,  Lin.  11),  "al  der  ved  v.  pura  opstilles  en  Aoriststamme, 
skjøndt  den  der  er  ens  med  Futurumstammen,  og  det  først  er  ved  v.  mula 
og  liquida,  al  der  kan  blive  Tale  om  en  særegen  Aoriststamme«,  henfører  B. 
derimod  aldeles  vilkaarligt  til  sin  Grammatik,  uagtet  det  er  hans  Læsebog, 
der  anmeldes,  og  de  slet  ikke  passe  paa  Grammatiken.  Havde  jeg  tænkt  paa 
den,  havde  jeg  rigtignok  talt  'mystisk-  og  røbet  (Jbekjendtskab  med  den,  men 
jeg  har  udtrykkelig  sagt,  at  jeg  Ikke  vilde  indlade  mig  paa  den  hele  Lære  om 
Tempusstammer,  hvis  store  Betydning,  navnlig  i  pædagogls|^  Henseende,  jeg 
iøvrigt  ikke  kan  see  (Pg.  145),  og  kun  villet  bemærke,  at  det  var  saamcget 
underligere,  at  Opstillingen  efter  Tempusstammer  i  Læsebogen  var  optagen 
ved  V.  pura  og  ikke  ved  v.  muta  og  liquida,  som  det  først  er  ved  disse 
sidste,  at  der  for  Disciplene,  om  hvem  det  her  gjælder,  kan  blive  Tale  om 
en  særegen  Aoriststamme.  For  dem  er  Aoriststammen  i  nanftvta  ens  med 
Folnramstammen,  og  før  dem  existere  slige  lærde  Undersøgelser,  som  dem  i 
Note  3  til  Pg.  146,  ikke.  Jeg  tilføiede  i  en  Note,  at  hos  Gurtius  Aoriststam- 
men er  natdéuctty  hos  Berg  natdiuc,  for  at  underrette  de  Læsere,  som  mu- 
ligvis kjendte  hins,  men  ikke  dennes  Grammatik,  om  denne  Forskjel,  men 
(ænkte  ikke  paa  at  critlcere  B.s  Anordning,  den  være  nu  heldig  eller  ikke. 
Hvorfor  man  let  kunde  ledes  til  at  troe,  at  jeg  ikke  engang  havde  sat  mig 
ind  i,  hvorledes  B.  har  benyttet  Gurtius  Lære  om  Tempusstammer  (Pg.  146,  Note  2), 
naar  jeg  fremhæver  en  af  Forskjellighederne ,  Indseer  jeg  ikke.  Særlig  finder 
B  det  urimeligt,  at  jeg  har  talt  om  en  fra  Futurums  forskjellig  Aoriststamme 
1  V.  muta  1  Modsætning  til  v.  pura  (Pg.  146).  Jeg  troede,  at  den  kyndige 
Læser  kunde  see,  at  jeg  havde  tænkt  paa  Verbalstammer  paa  uf  med  attisk 
Futurum  uden  er,  men  burde  maaske  have  sagt  det  udtrykkelig.  Naar  jeg 
endelig  slutter  med  en  Beklagelse  over,  at  Bogen  ingen  Fortale  indeholder, 
altsaa  ingen  Oplysning  om  de  angivne  Inconseqventser  (Pg.  140),  saa  viser 
dette  yderligere,  at  der  er  Tale  om  Læsebogen;  jeg  kunde  da  ikke  forlange, 
at  Fortalen  til  denne  skulde  give  Oplysninger  om  Grammatiken,  som  desuden 
selv  har  Fortale.  Om  nogle  afvigende  Verber  af  1ste  Conjugation  har  jeg 
sagt  (Pg.  140),  at  »de  havde  deres  naturlige  Plads  blandt  de  uregelmæssige 
Verber  paa  o)  i  Slutningen  af  dette  Afsnit  (Pg.  46.  Bl.«  B.  udelader  i  sit 
udhævede  Citat  (P§f.  147)  de  sidsteOrd:  -af  dette  Afsnit  (Pg.46,  B)«, 
som  bestemt  vise  hen  til  Læsebogen,  erklærer  saa,  at  det  ikke  er  let  at  af- 
gjøre,  om  mit  Udtryk  ikke  ogsaa  gjælder  Grammatiken,  og  giver  under  Forud- 
sætning deraf  nogle  overflødige  Oplysninger  om  sidste  og  nogle  umotiverede 
Ubehageligheder  til  mig.  Jeg  kan  ikke  indsee ,  hvorfor  jeg ,  naar  jeg  citerer 
Læsebogen,  ogsaa  skal  mene  Grammatiken;  denne  har  jeg  kun  indladt  mig 
paa  ved  at  omtale  Brugen  af  TQértia  som  Paradigma.  B.  siger,  at  jeg  kun  om 
dette  Punkt  i  Grammatiken  har  udUilt  mig  bestemt  (Pg.  145);  ja  det  er  rig- 
ligt, thi  om  andre  har  jeg  slet  ikke  udtalt  mig.  I  Anledning  af  dette  belæres 
jeg  ved  en  Henvisning  til  B.s  Gramm.  om,  at  rgifia}  har  l«ingt  »  i  Præsens, 
kort  i  Stammen;  jeg  har  rigtignok  vidst  det,  før  hans  Oplysninger,  ja  før 
lians  Gramm.  pdkom ,  men  jeg  tør  paalage  mig  den  Synd  at  lade  Disciplene 
i  et  helt'Aar  være  uvidende  derom,  fremfor  at  lade  Begyndere  lære  tQinta 
som  Paradigma.  P.  Peiersen. 


( 


258  G.  Berg.    Gjensvar. 

fljeisnir« 

Var. der  Udsigt  111  ved  at  gaae  nærmere  ind  paa  ovenslaacnde' Svar  at 
faae  lidt  Klaret  i  den  græske  Grammatik  eller  bidnigc  lidt  lil  Losning  nf  et 
pædagogisk  Spørgsniaal,  skulde  jeg  ikke  have  unddraget  mig  for  Punkt  for 
Punkt  o£»saa  her  at  følge  Hr.  Petersen.  Men  det  blev  at  tærske  Langhalm. 
Kun  skal  jeg  søge  at  charakterisere  Indlæget  ved  at  omtale  tie  Bemærkninger 
1  samme,,  der  forresten  aldeles  ere  af  samme  Slags,  som  de,  jeg  alt  har 
stillet  i  det  fornødne  Lys  i  forrige  Hefte: 

1)  .Særligt  finder  B.  det  urimeligt,  at  jeg  har  talt  om  en  fra 
Futurums  forskjelllg  AorUtstamme  i  v.  rauta  i  Modsætning  til 
V.  pnra.  Jeg  troede,  at  den  kyndige  Læser  kunde  sec,  at  jeg 
havde  tænkt  paa  Vcrbalstammer  paaiJ  med  attisk  Futurum 
uden  a*.  Her  kommer  den  ulykkelige  Historie  med  iqifiia  frem  igjcn 
under  en  ny  Skikkelse.  Jeg  tvivler  ikke  paa,  at  Hr.  P.  har  vidst,  for  jeg  nu 
oplyser  ham  derom,  ja  før  min  Grammatik  udkom,  at  det  at  skrive  saaiedcs 
er  en  tmeget  slem  Uagtsomhed«  for  Ikke  at  sige  noget  Værre.  Verba  pura 
have  attisk  Fulnrom  ligesom  v.  mnta  (jog  beder  den  »kyndige«  Læser  om 
Undskyldning  for,  at  jeg  anfører  saa  bekjendte  Ting),  sml.  «X«ai,  ikUta^ 
xttltfa  osv.,  s.  Grammat.  i  80,  2,  Anm.  2. 

2)  »Om  nogle  afvigende  Verber  af  tste  Conjugatlon  har  jeg 
sagt,  at  "»de  havde  deres  naturlige  Plads  blandt  de  uregel- 
mæssige Verber  paa  to  1  Slutningen  af  dette  Afsnit  (p.  46  B.)««. 
B.  udelader  1  sit  udhævede  Citat  (p.  1 47)  de  sidste  Ord:  -»af  dette 
Afsnit  (p.  4GB)««,  som  bestemt  vise  hen  til  Læsebogen«.  Hr.  P.  Ml 
altsaa  ved  sine  Ord  bevise,  at  jeg  har  udeladt  Ordene  »af  dette  Afsnit  (p.4G  !);• 
forat  kunne  erklære,  at  det  ikke  er  let  at  afgjøre,  »om  mit  (Hr.  P.s)  Udiryk 
ikke  ogsaa  gjelder  Grainmatiken«.  Enhver  maa  jo  dog  kunne  sec.  at  disse 
Ord  aldeles  intet  gjøre  fra  eller  til  I  denne  Sag.  Hr.  Ps  Yltring  gjelder 
Læsebogen  og  mine  Ord  derom  ere  tydelige  nok.  Men  en  græsk  Læsebog 
for  de  første  Begyndere  staaer  i  et  bestemt  Forhold  til  den  Grammatik, 
som  den  skal  tjene  til  at  Indøve  (s.  Udviklingen  derom  1  forrige  Hefte  S.  143 
L.  18  o.  f.).  Dei-for  kunde  jeg  ikke  behandle  dette,  saavelsom  de  fleste  øvrige  Spørgs- 
raaal  i  Hr.  Petersens  Anmeldelse,  uden  tillige  at  henvise  til  Graramatiken  (Hr.  P.s 
egen  stadige  Henvisning  dertil  gjorde  det  end  mere  nødvendigt).  Havde  han  n  n 
efter  min  udførlige  Fremstilling  af  Forholdet  mellem  Læsebogen  og  Gramnia- 
tikcn  vilst,  at  Anordningen  1  Læsebogen  paa  de  og  de  Punkter  vel  fulgte 
Grammatikcn,  men  at  dette  var  urigtigt,  saa  havde  der  været  Mening  i  hans 
Bcplik,  men  at  forsvare  sin  Anmeldelses  Beskaffenhed  ved  stadigt  at  føre  cu 
abstrakt  Klage  over  Forbindelsen  uden  at  vise,  at  denne  Forbindelse  er  urig- 
tig, det  røber  kun  liden  Interesse  for  Sagen 

3)  »Jeg  (Hr.  P.)  tør  paatåge  mig  den  Synd  at  lade  Disciplene 
være  uvidende  derom«  (d.  v.  s.  at  paatage  sig  den  Synd  ut  lade  Disciplene 
lære  TQifita  som  Paradigma,  men  lade  dem  være  uvidende  om,  xil  Stammen  i 
Aor.  2  iiTQifitjy)  er  forskjelllg  fra  Sl;mimen  i  Præs. ,  ligesom  Jl**7iai  fra  flmoy) 
»fremfor  at  lade  ham  lære  TQéino  som  Paradigma  •  Det  er  et  uhygge- 
ligt Ansvar,  Hr.  P.  herved  erklærer  sig  villig  til  at  paatage.  Jeg  troede  Pæda- 
gogerne nu  vare  aJdeles  paa  det  Rene  med,  at  man  ikke  maatte  indbilde  Discip- 
lene Noget,  som  de  snart  maatte  komme  til  Kundskab  om  at  være  falsk  Lære. 
Jeg  kommer  uvUkaarligt  til  at  tænke  p<na  en  Lærer  i  Geogniphi.  der  lærte 
sine  Disciple,  at  det  blev  Sommer,  naar  Jorden  kom  nærmere  til  Solen,  og 
da  en  Discipel  spurgte  ham  om,  hvorfor  det  da  ikke  blev  varmere,  jo  høierc 
man  steg  op  paa  et  Bjerg,  svarede,  at  det  var  den  stærke  Blæst  Skyld  i.  Da 
Bestyreren  søgte  at  gjøre  ham  begribeligt,  at  det  vår  urigtigt  at  lære  Discip- 
lene Noget,  hvis  Urigtighed  snart  maatte  blive  klart  for  dem,  erklærede  Læreren, 
at  han  tog  Ansvaret  paa  sig,  den  Unge  kunde  ikke  taalc  Sandheden  ublandet '). 
C.  Berg. 

')  Det  første  Punkt  1  Hr.  P.s  Indlæg  om  Adjectlvernes  Bøining  har  jeg  ikke 
berørt,  da  jeg  efter  den  Udvikling,  som  jeg  har  givet  i  mit  forrige  Gjen- 
mæle,  nu  ikke  kan  fatte,  hvad  han  egentlig  mener. 


259 


te  en  formodet  OniytBng  af  et  Blad  i  farste  Bogs 
andet  Capitel  i  Xenafons  Hindeskrift  om  Sokrates« 

Af  o.  A.  Um>gaard. 


Ukønt  det  kunde  synes  noget  dumdristigt  indenfor  en  Lit- 
teratur, der  er  bleven  saa  stærkt  bearbejdet  i  Oldtid  og  Nytid 
^om  den  græske,  vil  jeg  dog  vove  at'fræmsætte  og  søge  at  be« 
grunde  den  Mening,  som  alierede  for  flere  Aar  siden  opstod 
jios  mig  og  ved  de  Indvendinger,  jeg  bar  børt  imod  den,  kun 
er  bleven  endmere  bestyrket,  næmlig  at  Xenofon  i  det  nævnte 
"Capitel  ikke  har  skrevet  i  den  os  overleverede  Orden,  men  at 
|§  56 — 61  oprindelig  have  staaet  imellem  g  U  og  g  12. 

L 

Mit  førete  Bevis  for  denne  Paastand  grunder  sig  paa  Be- 
tragtningen af  Capitlets  Indhold  og  Form  i  det  Hele  taget. 

Xenofon  behandler  her  det  andet  Punct  i  Anklagen  mod 
Sokrates  —  at  han  fordærvede  de  Unge  -*-  og  navnlig  de 
enkelte  Beviser,  hvormed  Klageren  søgte  at  besmykke  denne 
Beskyldning.     Disse  ere  efter  den  overleverede  Teit  følgende: 

1.  Sokrates  forledede  de  (3nge  til  Foragt  for  den  bestaaende 
forfatning  (Demokratiet)  og  til  voldeligt  Brud  paa  samme  ved 
YUringer  som  denne,  at  det  var  en  Dumhed  at  vælge  Statens 
l^ormænd  (Archonter)  ved  Lodkastning  (g  9). 

2.  Som  Cxempler  paa  Sokrates's  skadelige  Indflydelse  kunde 
iians  Disciple  Kritias  og  Alkibiades  nævnes,  ingen  havde  paa- 
fert  Samfundet  saa  mange  Ulykker  som  de,  idet  den  første 
^ræmfor  Alle  under  Oligarchiet  havde  udmærket  &ig  ved  Tyvagtig- 
}ied,  Voldsomhed  og  Grusomhed,  den  sidste  fræmfor  Alle  under 
Demokratiet  ved  Tøjlesløshed,  Overmod  og  Voldsomhed  (g  12). 

3.  Sokrates  lærte  ved  forskjeliige  Yttringer  de  Unge  at 
foragte  og  haane  deres  Forældre  som  og  Slægt  og  Venner 
%  49—52). 

4.  Sokrates  lærte  sine  Omgangsvenner  at  være  onde  (^ 
tyranniske  (d.  e.  fjendske  mod  den  demokratiske  Lighed  og  Fri- 
iied),  idet  han  udvalgte  de  værste  Steder  hos  de  navnkundigste 

j  IliUkr.  for  Philol.  Of  Pcdaff.    V.  17 


560  O.  A.  Hovgaard. 

Digtere    og    brugte    dem  som  Vidnesbyrd.     Saaledes  benyttede- 
lian  det  Vers  af  Hesiodus: 

»Virksomhed  er  ingen  Skam,  men  Uvirksomhed  er  en  Skam<» 
som  en  Opfordring  til  ikke  at  sky  nogen  uretfærdig  eller  æreløs- 
Handling,  naar  den  kun  bragte  Fordel,  og  det  Sted  hos  Homer, 
hvor  Odysseus  siges  med  venlige  Ord  at  have  foreholdt 
Høvdingerne  deres  Pligt,  men  at  have  mishandlet  og  udskjeldt 
de  Ringere,  fortolkede  han  som  en  OpmuAtring  til  at  slaa 
Almuesmænd  og  Fattige  (gg  56 — 58>. 

At  nu  Anklageren  skulde  have  fræmført  Grundene  for  sin 
Beskyldning  i  den  her  fulgte  Orden,  er  aldeles  ikke  rimeligt:  han 
lian  ikke  have  adskilt  No.  I  fra  No.  4,  ti  de  høre  naturligen  sammen 
som  drejende  sig  om  et  og  samme  Punct,  Forførelse  til  Brud 
paa  de  bestaaende  Love,  saaledes  at  No.  1  sigter  nærmest  til 
Brud  paa  Statens  Forfatning  (Grundlov),  Nr.  4  til  Krænkelse  af 
den  enkelte  Borgers  Ret  og  navnlig  den  Athenerne  saa  dyrebare 
demokratiske  Lighed;  ikke  heller  kan  han  have  stillet  Nr.  2 
forud  for  No.  4,  da  det,  han  siger  om  Kritias  og  Alkibiades^ 
ligesaavel  kunde  tjene  til  at  bestyrke  No.  4  som  No.  1.  Men 
er  det  saaledes  usandsynligt,  at  Anklageren  i  sit  Foredrag  har 
fulgt  den  ovenfor  opstillede  Orden ,  saa  er  det  endnu  mere 
usandsynligt,  at  Xenofon  i  sit  Skrift  har  fulgt  den,  og  der  lig- 
^a>r  allerede  heri  en  Grund  for  den  Formodning,  at  X.  oprindelig: 
har  sat  gg  56—61  imellem  g  il  og  g  12. 

Denne  Formodning  bliver  ikke  lidet  bestyrket,  ja  synes  mig 
næsten  at  forvandles  til  Vished,  naar  man  dernæst  ser  hen  tik 
Dispositionen,  som  X.  maa  antages  at  have  villet  følge  og,  fore- 
lnbig  bortset  fra  gg  56—61,  virkelig  har  fulgt  i  Capitlet: 

1.  Dispositionen  antydes  for  det  Første  i  Begyndelsen  af 
Prologen  Igg  1—3).  Naar-  næmlig  X.  der  først  ytlrer  sin  For- 
4indring  over,  at  Nogen  har  kunnet  tro,  at  Sokrates  fordærvede 
de  Unge,  han,  der  ikke  blot,  som  i  i.  Capitel  er  udviklet,  ud- 
mærkede sig  ved  Fromhed  og  Ærbødighed  for  Ed  og  Borger- 
pligt (s.  I,  17—19),  men  tillige  ved  Afholdenhed  i  sandselige 
Nydelser,  Haardførhed  og  Nøjsomhed,  og  dernæst  spørger:; 
»Hvorledes  skulde  vel  den,  der  selv  var  saadan,  have  forledet. 
Andre  til  Ugudelighed  eller  Brud  paa  Lovene  eller  Slikvornhed 
^Uér  Løsagtighed  eller  Blødagtighed?«,  saa  er  det  vel  utvivlsomt, 
at  han  dermed  bl.  A.  har  villet  antyde  —  hvad  man  netop  og— 
i^aa  skulde  vænle  antydet  i  Indledningen  —  dels  Hovedæmnet 
for  Capitlet  (den  Beskyldning,  al  Sokrates  fordærvede  de  Unge),, 


XeDofoD8  Mindeskrift  om  Sokrates  I,  2,  g  56-61.  261 

dels  de  enkelte  Puncler,  han  i  sin  Gjendrivelse  af  denne  Be- 
skyldning vil  tage  Hensyn  til.  Og  da  nu  de  3  sidste  af  disse 
henhøre  under  samme  Begreb  (Immoralitet  eller  Usædelighed) 
og  synes  at  staa  instar  omnium  istedenfor  dette ,  saa  maa  man 
antage,  at  X.  vil  dele  Stoffet  i  følgende  3  Stykker:  om  Ugude- 
lighed, om  Brud  paa  Lovene,  om  Usædelighed  eller,  m.  a.  O., 
Forsømmelse  og  Overtrædelse  af  Pligterne  mod  Guddommen 
{aaéfiåta)j  mod  Samfundet  {nagapofAla)  og  mod  sig  selv.  Man 
kan  næppe  tænke  sig  nogen  bedre  og  naturligere  Inddeling. 

2.  At  en  Tredeling  er  tilstede ,  og,  som  jeg  tror,  netop  den 
ovenfor  angivne,  fræmgaar  dernæst  og  endnu  tydeligere  af  Ud- 
viklingen i  det  Følgende  (Capitlets  Hovedstykke). 

gg  4 — 8  fræmtræde  strax  ved  første  Øjekast  som  et  sær- 
egent Stykke.  Dette  er  allerede  klart  af  Formen,  idet  g' 8 
aabenbart  slutter,  g  9  begynder  et  Afsnit,  og  dernæst  er  Stykket 
i  sit  Indhold  aldeles  forskjelligt  fra  det  følgende.  Det  gaar 
nærolig  ud  paa  at  afvise  den  Beskyldning  mod  Sokrates,  at  han 
forførte  de  Unge,  forsaavidt  Anklageren  derved  havde  tænkt  paa 
Forførelse  til  Udyder  af  rent  personlig  Karakter.  Det  passer 
saaledes  ogsaa  godt  til  det  ene  af  de  3  Led,  som  fandtes  an- 
tydede i  Indledningen.  Vistnok  er  der  en  vis  Uoverensstemmelse 
med  g  2,  idet  navnlig  i  gg  6^7  et  andet  JVloment  kommer  ind, 
end  man  efter  g  2  skulde  væete ;  men  denne  Uoverensstemmelse 
er  dog  ikke  større  end  den  mellem  g  2  og  g  1,  i  hvilken  ogsaa 
et  Moment  kommer  ind,  som  ikke  tages  med  i  g  2  (Nøjsomhed), 
og  ikke  større  end  at  den  forsvinder  under  Forudsætning  af,  at 
de  3  Laster,  som  i  g  2  nævnes  sidst,  kun  ere  anførte  som 
Eiempler  istedenfor  det  Fællesbegreb ,  hvorunder  de  høre;  ti 
den  i  gg  5—7  omhandlede  Pengebegjerlighed  falder  ogsaa  ind 
under  dette. 

Al  fræmdeles  gg  9 — 11  og  det  dermed  sammenhængende 
Stykke  gg  12—48  udgøre  et  særskilt  Afsnit  og  netop  svare  til 
den  i  Indledningen  nævnte  nagavofAia,  behøver  intet  Bevis. 

Endelig  fræmtræde  gg  49—55  øjensynlig  som  et  tredie  Af- 
snit af  Xenofons  Udvikling  ikke  blot  ved  deres  Form  (navnlig 
Begyndelsen  og  Slutningen),  men  ogsaa  ved  deres  Indhold,  idet 
de  handle  om  Forseelser  mod  Forældre,  Slægt  og  Venner,  me- 
dens der  i  det  Foregaaende  tales  om  Brud  paa  Statens  Love, 
navnlig  dens  Grundlov.  Mod  denne  Opfattelse  af  Stykket  kunde 
imidlertid  maaske  indvendes,  at,  da  den  Forbrydelse,  som  det 
i  disse  Paragraffer  nærmest  tillægges  Sokrates  at  have  forledet 

17' 


262  O.  A.  Hovgaard. 

de  Unge  lil,  maa  antages  at  være  »dxwf$g  yovéfév  (Mishandling 
af  Forældre),  saa  ere  de  ikke  at  betragte  som  et  særskilt  Boved* 
stykke,  men  slutte  sig  som  speciel  Fortsættelse  til  det  i  g  9  be* 
gyodte  Afsnit  om  nagavofAla^  der  afbrydes  ved  den  lange  Dvælen 
ved  Forholdet  til  Kritias  og  Alkibiades  og  disse  to  Mænds  Be* 
skaffenhed.  Men  dertil  er  Følgende  at  svare :  for  det  Første  er 
det  i  og  for  sig  usandsynligt,  at  Anklageren  skulde  have  dristet 
sig  til  at  beskylde  Sokrates  for  at  forlede  de  Unge  til  en  saadan 
Forbrydelse  eller  prøvet  paa  at  indbilde  atheniensiske  Dommere, 
at  Aristofanes's  Paafund  om  Feidippides  og  Strepsiades  var.  andet 
end  Spas,  og  dernæst  fræmgaar  det  ogsaa  af  Xenofons  Udtryk  ^), 
at  Anklageren  kun  har  villet  sige,  at  de  Unge  ved  Sokcates  fik 
saa  store  Tanker  om  ham  og  om  sig  selv,  at  de  derved  forledes 
til  Uartighed,  Næsvished  og  Ulydighed;  men  disse  Porseeiser 
kunne  dog  ikke  med  Rette  kaldes  Mishandling,  overhovedet  ikke 
betragtes  eller  behandles  som  nagat^ogUa,  saasom  de  ifølge  deres 
Natur  ikke  egnede  sig  til  at  være  Gjenstand  for  positive  Love. 

Jeg  betragter  det  saaledes  som  afgjort,  at  gg  49—56  virke- 
lig danne  et  særegent  Hovedafsnit;  men  jeg  tror  tillige  at  kunne 
paavise,  at  Xenofon  her  har  tænkt  paa  den  i  Indledningen 
nævnte  daéfiaa.  Ligesom  næmlig  overhovedet  alle  Forseelser 
imod  Forældre  betragtedes  som  Krænkelser  af  Guderne  eller 
som  daéfiéåa  \  saaledes  er  det  ogsaa  vist,  at  Anklageren  grun* 
dede  sin  Beskyldning,  at  Sokrates  gjorde  de  Unge')  dtråfietc^ 
ikke  blot  paa  hans  Lærdomme  om  Guderne^),  men  tillige  netop 
paa   hans  Yttringer  om  Forholdet  til  Forældre.    At  X.  ikke  her 


')  —  Tovi  narégas  ngontjlttxiiHy  iMaaxe,  rovt  nauQas  inoUt  it^  dnfii^ 
ilyMf  jfr.  Sokr.  Apol.  §  20:  —  ixtiyovs  olda  ovs  cd  ninttxas  coi 
nfi9éc9aå  /uukkoy  ^  rol;  yi^yafiiroåS, 

')  Blandt  Beviserne  derfor  vil  jeg  kun  nævne  følgende  Sted  1  Aristoteles's 
Skrift  om  Dyder  og  Laster:  Uøifiu«  f*éy  17  mgi  &éov£  nhift^élHa  xai 
^sqI    dai/uoyae   ^  xtti  itégi  røvf  xtttaåj[ofiiyovf  xof  ntQi  y  or  sis  xai 

«)  Platon,  Eulhyfron  C.  2. 

*)  Delte  fremgaar  af  Xenofons  Apologi  §  20,  hvor  Forfatteren  lader  Sokrates 
sige  til  Anklageren:  »Kan  da  nævne  Nogen,  som  jeg  fra  Fromhed  har 
forledet  til  Ugudelighed,  fra  Selvbeherskelse  til  Tøjlesløshed,  fra  Tarve- 
lighed til  Overdaadighed,  fra  Ædruelighed  til  Drikfældighed,  fra  Vinskihe- 
lighed  til  Ladhed  elier  Afhængighed  af  nogen  anden  ond  Lyst  (aø  då 
élnéj  it  uya  olcBa  vn'  ifdov  yiyiytifiéyoy  tj  i^  évcéfiovs  dyodoy  xrA.)** 
hvorpaa  Meletos  svarer:  iJa,  jeg  kjender  dem,  som  du  har  besnakket  til 
at  lyde  dig  fræmfor  deres  Forældre*  —  et  Svar,  som  aabenbart  kun 
refererer  sig  til  det  førstnævnte  Punct. 


XenofoDS  Mindeskrift  om  Sokrates  I,  2,  2  56-61.  263 

har  udbredt  sig  videre  over  dette  Punct,  synes  ikke  at  kunne 
være  nogen  gyldig  Indvending  imod  min  Mening;  det  forkldres 
naturligt  af,  at  Beskyldningen  for,  at  Sokrates  forledede  de 
Unge  til  daéfiåtaj  alierede  tildels  er  gjendrevet  ved  det  i  Cap.  I 
Udviklede. 

3.  Til  yderligere  Bestyrkelse  af,  at  en  Tredeling  har  fore- 
svævet X.,  vil  jeg  endelig  anføre  Capitlets  Epilog,  hvori  han, 
resumerende  saavel  dette  som  det  foregaaende  Capitel,  siger 
omtrent  saaledes  (g  64):  »Hvorledes  kunde  da  han  være  Gjen- 
stand  for  Rlagen?  Ban,  som  var  saa  langt  fra  ikke  at  tro  paa 
Guder,  at  han  aabenbart  dyrkede  Guderne  med  større  Iver  end 
alle  Andre,  og  som,  langt  fra  at  fordærve  de  Unge,  dels  jo 
dæmpede  deres  onde  Lyster  (jfr.  g§  4—8)  dels  indgav  dem 
Kjærlighed  til  Dyden  i  dens  herligste  og  skønneste  Skikkelse, 
den  Dyd,  som  er  Grundvolden  baade  for  Staters  (gg  9 — 48, 
§2  56—61)  og  for  Familiers  (gg  49—55)  Lykke  og  Velvære. • 
Naar  det  nu,  af  ovenfor  fræmforte  Grunde  maa  antages,  at 
X.  har  haft  den  Plan  at  dele  sit  Stof  efter  de  3  nævnte  Syns- 
puncter,  saa  bliver  det  ogsaa  nødvendigt  at  antage,  at  han  idet- 
mindste  har  haft  isinde  at  stille  gg  56—61,  som  nu  forstyrre 
flarmonien  i  Afhandlingen,  sammen  med  Stykket  om  nagayo/Åta, 
hvortil  det  ifølge  sit  Indhold  passer,  altsaa  imellem  g  11  og  g  12. 
Gangen  i  hele  Afhandlingen  vil  derved  blive  følgende:  Efterat 
X.  i  Indledningen  (gg  1 — 3)  foreløbig  har  antydet  det  Urimelige 
i  Anklagerens  Beskyldning,  idet  Sokrates*s  hele  Væsen  og  Færd 
netop  maatte  have  og  havde  haft  den  modsalte  Virkning,  gaar 
han  over  til  en  nøjere  Betragtning  af  Sagen:  først  behandler 
han  i  gg  4—8  det  Punct,  som  man  nærmest  maa  komme  til  at 
tænke  paa,  naar  Talen  er  om  Fordærvelse  af  Ungdommen,  næm- 
lig  Usædelighed,  men  i  al  Korthed,  eftersom  Anklageren  ikke 
havde  fræmført  særegne  Grunde  med  Hensyn  til  det;  dernæst 
gjendriver  han  i  Afhandlingens  Midt-  og  Hovedparti  Anklagerens 
Beviser  for,  at  Sokrates  jforledede  de  Unge  til  Foragt  for  og 
Brud  paa  Statens  Forfatning  (gg  9— ti)  og  til  Krænkelse  af  den 
enkelte  Medborgers  Ret  (gg  56—61),  samt  den  Bekræftelse  paa 
denne  Beskyldning,  som  Anklageren  fandt  i  Kritias's  og  Alkibiades's 
Færd  (gg  12 — 48);  epdelig  afviser  han  den  Beskyldning,  at 
Sokrates  forlokkede  de  Unge  til  Krænkelse  af  den  naturlige 
Kjærllghed  og  Ærbødighed  for  Forældre  og  Velvillie  mod  Slægt 
Og  Venner,  altsaa  til  Forseelse  mod  Guderne  selv  —  en  Be- 
skyldning, der  passende  behandles  sidst,  efterat  der  i  det  Fore- 


264  O.  A.  Hovgaard. 

gaaende  er  tall  om  Forseelser,  som  nærmest  vedrører  den  En- 
kelte selv,  og  om  Forseelser  mod  Samfundet  og  dets  Medlem- 
mer. Tilsidst  i  Epilogen  (gg62— 64)  påaviser  X.  som  Resultat  af 
den  foregaaende  Udvikling,  at  Sokrates  snarere  fortjente  at 
hædres  af  Staten  end  at  lide  Døden.  —  Den,  som  ikke  vidste 
bedre,  skulde  næppe  kunne  ane,  at  Ordenen  nogensinde  har 
været  nogen  anden  end  den  her  angivne,  ti  Gapitlet  kommer 
derved  til  at  danne  et  langt  naturligere  og  mere  harmonisk 
Hele  end  naar  den  overleverede  Orden  følges. 

Vistnok  kunde  derimod  gøres  følgende  Indvending:  »Selv 
om  den  formentlige  Tredeling  var  tilstede,  synes  det  dog,  at  X., 
efter  at  have  gjennemgaaet  alle  3  Led,  godt  til  Slutning  kunde 
tilføje  et  Afsnit  (næmlig  gg  56—61)  om  den  Beskyldning  af 
Anklageren,  at  Sokrates  misbrugte  Digternes  Auctoritet  til  at 
skaffe  sine  slette  Lærdomme  i  Almindelighed  Indgang.« 
Men  dertil  vil  jeg  bemærke,  at  denne  Indvending  kunde  gjælde, 
hvis  gg  56 — 61  eller  idetmindste  Indledningen  til  dem  havde  en 
almindelig  Karakter  eller  tog  Hensyn  til  alle  3  Led;  men  da  nu 
ikke  blot  Stykket  selv,  men  ogsaa  dets  Indledning  kun  sigter 
til  det  ene  af  de  3  Led  —  Udtrykket  xaxoig/avg  i  g  56  kan 
ikke  omfatte  de  foranstaaende  gg  49—55,  da  der,  som  ovenfor 
vist,  ikke  i  dem  er  Tale  om  nogen  xdxmtfig  yepémv — ,  saa  kan 
det  ikke  andet  end  støde,  at  det  ikke  slutter  sig  umiddelbart 
til  det  Led,  hvortil  det  hører. 

Jeg  sagde  ovenfor,  at  X.  af  de  ovennævnte  Grunde  idet- 
mindste maa  have  haft  isinde  at  stille  gg  55 — 61  imellem  g  li 
og  g  12.  Jeg  vil  gaa  endnu  et  Skridt  videre  og  paastaa,  at 
han  virkelig  har  gjort  det.  Rigtignok  kunde  man  næmlig  sige 
saaledes:  »Om  det  endog  indrømmes,  at  gg  56^61,  ifølge  deres 
Indhold  0^  Dispositionen  i  hele  Gapitlet,  helst  burde  have  staaet 
imellem  g  1]  og  g  12,  saa  er  det  dog  ikke  aldeles  nødvendigt, 
at  de  virkelig  have  staaet  der,  da  det  jo  er  muligt,  at  X.,  Idet 
han  skrev,  har  glemt  dem  paa  rette  Sted  og  siden  taget  dem 
med.«  Men  dertil  maa  for  det  Første  bemærkes,  at  en  slig 
Forglemmelse  vel  kan  hændes  en  Taler  eller  Fortæller,  men 
vanskelig  den,  som  sidder  og  skriver  en  Bog,  og  dernæst  at, 
hvis  X.  alligevel  her  havde  gjort  sig  skyldig  deri,  maalte  uden 
al  Tvivl  det  forglemte  Stykke,  navnlig  i  sin  Begyndelse,  bære 
Mærker  af  at  være  taget  med  bagefter  —  idet  han  naturligvis 
paa  en  eller  anden  Maade  vilde  have  søgt  at  raade  Bod  paa  sin 
Fejl  —    og   maalte    ialfald   ikke   være  indledet  netop  saaledes 


I  Xenofon^  Mindeskrift  om  Sokrates  I,  2,  ;56-Gl.  ^65 

som  man  skulde  vænte,  naar  det  stod  paa  sio  rette  Piads ;  men 
al  nu  netop  delte  er  Tilfældet  og  ikke  hint,  vil  rormentlig 
/ræmgaa  af  det  Følgende. 

IL 

Jeg  kommer  nu  til  det  andet  Hovedbevis  for  min  Paastand, 
4%t  som  grunder  sig  paa  Betragtningen  af  Formen  og  Sammen- 
.bængen  i  dot  Enkelte. 

Den  Bemærkning  ligger  næmlig  nær,  et  en  Omflytning  som 
den  her  antagne  umulig  kan  have  fundet  Sted,  uden  at  der 
derved  er  opstaaet  Forstyrrelser  i  det  Enkelte,  og  til  et  fuld- 
gyldigt Bevis  hører  derfor  endnD  Paavisningen  af,  at  slige  For- 
styrrelser virkelig  findes  i  den  overleverede  Text  og  at  de  fuld- 
tstændig  forsvinde  ved  Omsætningen,  uden  at  andre  træde 
i  deres    Sted. 

Om  der  end,  som  ogsaa  ovenfor  antydet,  finder  et  nøje 
Forhold  Sted  imellem  gg  9—11  og  gg  12—49,  saa  følger  dog 
ikke  deraf  nedvendigvis,  at  disse  Afsnit  fra  Begyndelsen  af  have 
^laaet  lige  ved  Siden  af  hinanden.  Tværtimod  finde  vi  netop 
i  g  12,  sammenholdt  med  det  foregaaende  Stykke,  de  første 
Spor  til  en  Forstyrrelse  af  den  oprindelige  Orden.  Efterat 
oæmlig  X.  i  gg  9— il  har  søgt  at  gjendrive  den  Beskyldning 
mod  Sokrates,  at  ban  forledede  de  Unge  til  Foragt  for  den  be- 
staaende  Forfatning  og  voldeligt  Brud  paa  samme,  skulde  man 
for  det  Første  have  væntet,  at  det  følgende  Stykke  var  bleven 
indledet  saaledes:  »Ja,  men  Kritlas  og  Alkibiades,  Sokrates's 
Disciple,  have  netop  udmærket  sig  ved  deres  voldsomme  Ad* 
færd  o.  s.  fr.  og  paaført  Staten  flere  Ulykker  end  Andre«,  iste- 
denfor  at  det,  som  nu  Tilfældet  er,  begynder  omvendt:  »Ja, 
flieo  Kritias  og  Alkibiades,  Sokrates's  Disciple,  have  paaført 
Samfundet  flere  Ulykker  end  Andre,  ti  hin  har  udmærket  sig 
fræmfor  Alle  under  Oligarchiet  ved  Tyvagtighed,  Voldsomhed  og 
Grusomhed,  denne  fræmfor  Alle  under  Demokratiet  ved  Tøjles- 
løshed, Overmod  og  Voldsomhed«.  Paa  den  anden  Side  skulde 
man  af  denne  Begyndelse  slutte,  at  der  i  det  nærmest  Fore- 
gaaende var  sagt,  al  Sokrates  eller  hans  Venner  havde  virket 
til  Bedste  for  Samfundet.  Desuden  kan  bemærkes,  at  Udtryk- 
kel xXcmUrratog  om  Kfitias  forudsætter,  at  der  i  det  Fore- 
-gaaende  er  talt  om  noget  Tilsvarende,  hvilket  nu  dog  ikke 
-er  Tilfældet. 


266  O*  ^'  HoTgaard.  . 

Endnu  tydeligere  viser  Forstyrrelsen  sig  i  g  56,  bvis  Be— 
gyndelse  oversat  lyder  saaledes:  »Men  Anklageren  sagde,  at 
han.ogsaa  ved  at  udvælge  de  værste  Steder  hos  de  navn- 
kundigste Digtere  og  bruge  dem  som  Vidnesbyrd  lærte  siae 
Omgangsvenner  at  være  ondskabsfulde  og  tyranniske«  ^). 

Enhver  maa  vel  indrømme,  at  det  saaledes  indledede  Stykke- 
ikke  kan  være  aldeles  uafhængigt  af  det  nærmest  Foregaaende,. 
og  paa  den  anden  Side,  at  det  heller  ikke  hænger  sammen  med 
dette  som  det  der  behandler  en  ny  Hovedindvending  af  An- 
klageren —  i  hvilket  Tilfælde  det  vel  vilde  have  været  indledet 
med  dXXd'),  ikke  med  åé  — ,  men  som  umiddelbar  Fortsættelse,^ 
som  det  hvori  Anklageren  nøjere  begrunder  og  X.  gjendriver 
samme  Hovedpunct ^) ;  m.  a.  O.,  g  56  forudsætter,  at  der  ogsaa 
lige  forud  er  Tale  om  en  Maade,  hvorpaa  Sokrates  forledede  de 
Unge  til  voldsom  og  tyrannisk  Adfærd.  Men  dette  er  imidlertid^ 
slet  ikke  Tilfældet,  idet  der,  som  ovenfor  paavist,  i  gg  49  o.  L 
kun  handles  om  Mangel  paa  den  skyldige  Ærbødighed  og  Vel- 
villie  mod  Forældre,  Slægt  og  Venner^  og  der  er  altsaa  god 
Grund  til  at  slutte  saaledes:  »enten  maa  gg  56 — 61  altid  have- 
staaet,  hvor  de  nu  staa,  men  isaafald  maa  d^t,  der  betegner 
dem  som  Fortsættelse  af  det  umiddelbart  Foregaaende,  antages- 
oprindelig  at  have  været  borte  (navnlig  det  stødende  xai  maa 
fjernes  og  istedenfor  dé  maa  der  vel  antages  at  have  staaet  alXa}^ 
eller  de  maa  oprindelig  have  staaet  paa  et  andet  Sted,  hvor  de 
ifølge  Form  og  Indhold  passe  bedre«;  men  da  vi  nu  ikke  have 
nogen  Grund  til  at  antage,  at  X.  har  skrevet  anderledes  end 
der  er  os  overleveret,  vil  det  sidste  Alternativ  være  at  foretrække^ 

Der  findes  altsaa  ved  nøjere  Eftersyn  Forstyrrelser  i  den 
overleverede  Text  og  det  netop  paa  de  Steder,  hvor  man  ifølge 
vor  Hypothese  skulde  vænte  det.  Vi  skulle  nu  se,  hvorledes 
Sagerne  stille  sig,  naar  vi  flytte  gg  56—61  hen  imellem  g  IL 
og  g  12. 

For  det  Første  staar  isaafald  Partiklen  xai  (i  g  56)  ikke  læn«- 
gere  ørkesløs,  men  saavel  den  som  åé  passe  nu  meget  godt,  idet 


^)  "Eqti  d*  avtop  6  xar^yofios  xai  iiav  lydo^or^Ttoy  nottfToSt^  ixktyofnyot^ 
la  noytiQorara  xai  rovrots  /naQTV^lotf  xH^f**^^^  dtdacxtiy  tovs  cvvov^ 
TO?  xaxovgyovs  t€  ilyat  xai'  ivqavvtxovg.  Man  har  ikke  tilfulde  lagt. 
Mærke  til  det  udhævede  xai]  at  det  henhører  til  Participierne  og  maa. 
oversæUes  ved  ogsaa,  synes  utvivlsomt. 

»)  Jfr.  §  9,  §  49. 

*)  ^Effti  cfi  xai  ntQi  rtay  (fikaty  avroy  Xiytty, 


I  Xenx>fons  Mindeskrift  om  Sokrates  I,  2,  2  56-61.  267 

begge  de  sammenstillede  Stykker  omhandie  tvende  af  Anklageren 
fræmførte  Beviser  for  samme  Beskyldning  mod  Sokrates,  næm-* 
lig  at  ban  forlcdede  sine  Venner  til  voldsom  Adfærd  dels  ved 
sin  Kritik  af  Statens  Indretninger  (9—11),  dels  ved  at  anføre  og 
paa  sin  Maade  fortolke  Steder  af  berømte  Digtere  (56—61)* 
Og  naar  nu  dernæst  X.,  gjendrivende  det  sidste  Punct,  til  Slut* 
Ding  (i  g  61)  siger  om  Sokrates,  at  han  ifølge  sin  folkelige  og 
menneskekjærlige  Tænkemaade  havde  været  en  Pryd  for  Sam- 
faodet  og  havde  bevist  Alle,  som  nærmede  sig  ham,  den  størst 
malige  Yelgjerning,  næmlig  den  at  gøre  dem  bedre,  saa  falder 
det  aldeles  naturligt,  naar  det  følgende  begynder  saaledes:  »Ja, 
men  bans  Disciple,  Kritias  og  Alkibiades,  have  tilføjet  Sam* 
foDdet  større  Ulykker  end  nogen  Anden,  idet  den  ene  har  ud* 
mærket  sig  ved  Tyvagtighed,  Voldsomhed  og  Grusomhed  o.  s.  fr.» 
Derhos  kommer  Udtrykket  nlsntlctatog  (g  12)  om  Kritias  nu 
ikke  længere  uvæntet,  idet  det  forberedes  ved  det,  som  siges 
i  §  56  om  at  sørge  for  sin  Fordel  uden  Hensyn  til  Ære  og 
Ret,  og  ligeledes  synes  Udtrykket  vfiQåCtorawg  om  Alkibiades 
bedre  forberedt  ved  at  komme  efter  det  i  g  58  om  Odysseus 
Anførte  end  ved  at  følge  efter  gg  9 — 11. 

Ved  den  her  foretagne  Omflytning  kommer  gg  49—55  til 
at  staa  lige  foran  Epilogen.  Skønt  det  nu  ikke  skal  nægtes, 
at  g  61  vilde  danne  en  god  Slutning  paa  den  egentlige  Afhand* 
liDg  og  en  passende  Overgang  til  Epilogen,  saa  kan  der  dog 
ikke  anføres  noget  Væsentligt  imod  at  antage,  at  Slutningen 
oprindelig  har  været  dannet  af  g  55,  især  naar  man  betænker, 
at  g  62  (Begyndelsen  af  Epilogen)  ikke  blot  sigter  til  de 
nærmeste  Paragraffer,  men  tit  hele  den  foregaaende  Udvikling. 

Ligesom  det  utvivlsomt  vilde  have  været  et  stærkt  Bevis 
imod  vor  Hypothese,  om  der  ikke  var  noget  Spor  til  Forstyr- 
relse i  den  overleverede  Text,  saaledes  maa  det  vel  nu  ogsaa 
paa  den  anden  Side  gjælde  for  et  stærkt  Bevis  for  den,  at  vi  i 
en  sammenhængende  Afhandling  kunne  tage  et  helt  Stykke  og  flytte 
andensteds  hen,  ikke  blot  uden  at  Forstyrrelser  derved  opstaa,. 
men  saaledes,  at^ndog  de,  som  fandtes,  forsvinde. 

ni. 

Uagtet  nu  vor  Hypothese  maa  betragtes  som  i  det  Væsent- 
lige bevist,  idet  man  kun  ved  den  kan  hæve  de  Vanskeligheder,, 
der  saavel  fra  Indholdets  som  fra  Formens  Side  rejse  sig  mod 
den  nuværende  Ordning  af  Capitlets  forskjellige  Dele,    og  kua 


268  O.  A.  Hovgaard. 

ved  den  kaa  forklare  sig,  at  gg  56 — 61  passe  saa  Dejagtigt  paa 
deres  nye  Plads  (efter  g  11),  vil  man  dog  endnu  tilsidst  ikke 
uden  Føje  kunne  sige  saaledes:  »Lad  det  end  af  indre  Grunde 
være  nok  saa  usandsynligt,  at  en  Omsætning  ikke  er  skeet; 
men  var  da  en  saadan,  der  ganske  vist  ikke  er  mulig  nutildags, 
mulig  i  Oldtiden?  Bave  de  ydre  Betingelser  for  en  saadan  her 
været  tilstede?« 

At  Omsætninger  overhovedet  have  været  mulige  i  Old- 
skrifter,  lader  sig  aldeles  ikke  betvivle,  ti  er  det  end  ikke  noget 
tit  forekommende  Tilfælde,  saa  er  det  dog  heller  ikke  uden 
Exempel,  at  en  saadan  virkelig  er  skeet;  jeg  vil  her  blot  nævne 
Jesu  Sirachs  Søns  Bog,  hvori  det  Stykke,  som  i  den  vaticanske 
Codex  udgør  Cap.  XXX,25  — XKXIII,  11 ,  i  andre  Codices  er 
flyttet  bagved  Cap.  XXXni,12— XXXVI,16. 

For  at  den  her  antagne  Omsætning  kan  være  foregaaet, 
maa  det  nødvendigvis  forudsættes,  dels  at  den  Bogrulle,  som 
Fejlen  forskriver  sig  fra,  er  gaaet  i  Stykker  og  det  idetmindste 
paa  3  Steder:  efter  g  11,  efter  nuværende  g  55  og  nuværende  g  61, 
£aa  at  gg  56-~61  blev  et  af  Stykkerne,  dels  at  samme  Bogrulle 
har  været  upagineret.  Men  hvor  let  disse  Forudsætninger  kunde 
indtræde,  vil  formentlig  blive  klart  ved  et  flygtigt  Blik  paa  de 
Gamles  Bogvæsen  ^)  og  navnlig  paa  det  her  omhandlede  Skrift 
af  Xenofon. 

En  Bog  bestod  i  Almindelighed  af  et  langt  og  smalt  Papir, 
«om  med  den  ene  Ende  klæbedes  til  og,  naar  Bogen  ikke 
brugtes,  rulledes  sammen  om  en  Stok.  Dette  Papir  var  dannet 
af  flere  Papyrusstykker,  som  hvert  især  havde  omtrent  etOctav* 
blads  Størrelse  og  Skikkelse  og  vare  sammenlimede  paa  Bred- 
siden, liggende  nogelnær  en  Fingersbred  over  hinanden.  Deres 
Længde  (altsaa  hele  Papirets  Brede)  varierede  mellem  6  og 
12  Tommer;  om  Breden  findes  ingen  Angivelser  hos  de  Gamle, 
men  at  slutte  af  opbevarede  Bogruller,  kan  den  have  beløbet 
sig  til  5—6  Tommer.  Bogen  begyndte  ved  den  fra  Stokken 
fjerneste  Ende  af  Papiret  og  det  saaledes,  at  Linierne  gik 
parallele  enten  med  dels  Ender  eller  med  dets  Bredside.  I 
sidste  Tilfælde  vare  de  ordnede  i  Colonner  eller  Spalter,  hver 
omtrent  en  Tomme  fra  hinanden,  saa  at  Mellemrummet  sand- 
synligvis altid  eller  somoftesl  omfattede  Sammenlimingen  og  hver 
'Golonne    kom    til    at    staa   paa   sit   Blad    eller   Papyrusstykke. 


^)  Jfr.  E.  Hundrap,  om  Bibliotheker  og  Døger  i  det  gamle  Rom. 


Xenofons  Mindeskrift  om  Sokrates  I,  2,  §56-61.  269 

i  Pompeji  er  der  fundeD  Bogruller  med  Colonner  paa  40—44  Lioier 
{vel  omtrent  10—11  Tommer)  og  saa  brede,  at  der  er  god  Plads 
til  et  seifodet  Vers  (4—6  Tommer).  Sidetal  brugte  de  Gamle, 
£aavidt  vides,  slet  ikke. 

At  en  Bog  af  den  Beskaffenhed  let  kunde  gaa  i  Stykker, 
endog  lettere  end  vore  Bøger,  er  aabenbart:  en  Smule  Torhed, 
Fugtighed  eller  deslige  kunde  opløse  Sammenlimingen  og  det 
navnlig,  som  i  det  foreliggende  Tilfælde,  i  Begyndelsen  af  Bog* 
rullen,  der  jo  maatte  være  mest  udsat.  Naar  vi  nu  dernæst 
tænke  os,  hvad  vi  Ifølge  Ovenstaaende  have  Ret  til,  at  det  her 
omhandlede  Værk  har  været  optegnet  1  en  Bogrulle  af  12  Tom- 
mers Brede,  med  Colonner  af  U  Tommers  Længde  og  5  Tom- 
mers Brede,  saa  have  gg  56—61  netop  kunnet  udgøre  en 
Colonne  eller  fylde  et  af  de  Papyrusblade,  hvoraf  Bogen  var 
sammensat,  og  hvis  nu  dette  virkelig  skulde  være  rigtigt,  er  det 
let  at  beregne,  at,  i  Tilfælde  af  Bogrullens  Opløsning  i  enkelte 
Blade,  maatte  der  ske  Brud,  foruden  andre  Steder,  ogsaa  efter 
gu,  efter  nuværende  g  55  og  nuværende  g  61,  altsaa  netop 
paa  de  Steder,  hvor  det  efter  vor  Hypothese  skulde  vænles; 
tiCap.1,1 — II,  U  har  netop  et  4  Gange  saa  stort,  Cap.  Il,  12  — 48 
et  6  Gange  saa  stort  Omfang  som  ^g  56  —  61  og  kunne  altsaa 
fyldt  henholdsvis  4  og  6  Blade  af  en  saadan  Bogrulle  ^).  Dette 
Sammentræf  synes  os  saa  mærkeligt,  at  det  ikke  kan  andet  end 
kraftigt  støtte  vor  Paastand. 

Naar  det  endelig  gjaldt  om  at  sætte  den  saaledes  opløste 
Bog  sammen  igjen,  var  man,  som  sagt,  uden  Vejledning  af 
Sidetal,  der  vilde  have  gjort  en  Fejl  ligefræm  umulig,  og  var 
indskrænket  til  Texten  alene.  Vistnok  kunde  en  nøjere  Be- 
tragtning af  denne,  selv  i  dens  opløste  Tilstand,  og  navnlig  en 
Undersøgelse  af,  hvilken  Disposition  der  vel  havde  foresvævet  X., 
have  ført  til  den  rigtige  Orden;  men  hvis  nu  den,  som  satte 
Bogen  sammen,  ikke  underkastede  sig  den  dermed  forbundne 
Ulejlighed    og,   for   at   blive  hurtigt  færdig,    blot  saa  paa  Be- 


1)  Strængt  taget  indeholde  Stykkerne  1,1—11,11  og  11,12—55  henholdsvis 
8069  og  11797  Bogstaver,  saa  at  altsaa,  hvis  de  have  været  fordelle  paa 
4  og  6  Blade,  ethvert  af  disse  gjennemsnitlig  har  haft  2017  og  1966  Bog- 
staver, medens  |§  56—61  kun  har  1941.  Denne  ubetydelige  Forslcjel 
(25—76  Bogstaver  eller  Va— IVa  Linie)  kan  Imidlertid  ikke  gøre  Noget 
til  Sagen,  Den  har  vel  tildels  sin  Grund  i,  at  de  Vers,  som  forekomme 
i  ii  56—61,  ikke  cre  blevne  skrevne  ud  i  Ét,  men  have  haft  hvert  sin 
Linie,  som  maatte  blive  lidt  kortere  end  de  andre  Linier. 


270     O.  A.  Hovgaard.  XeoofoDS  MiDdeskrift  om  Sokrates  1.  2,  {  56-Gl. 

gyndeUen  eller  SlutniDgen  af  Stykkerne,   kande  han  meget  lefj 
iadbilde  sig  at  have  truffet  det  Rette,   naar   hao  stillede  g§  12  | 
o.  t  efter  gg  9—1 1  (ti  disse  Paragraffer  ere  virkelig  ikke  udeor  | 
indre  Sammenhæng)    og  Epilogen  efter  g  61,    der   danner    en 
god   Slutning   paa   den    egentlige  Afhandling   og    en   passende 
Overgang  til  Epilogen,  og  netop  den  Omstændighed,   at  Fejlen 
viste  sig  tydeligst  ved  at  betragte  det  Hele,   at  Forstyrrelserne 
i  det  Enkelte  vare  mindre  fræmtrædende,   ja  at  der  endog  var 
Noget,  som  talte  for  den  nuværende  Orden,  maatte  bidrage  til,, 
at  denne,  engang  tilvejebragt,  kunde  vinde  Hævd. 

Da  alle  Haandskrifter,  saavidt  vides,  have  den  overieverede 
Te\t,  maa  Omsætningen  antages  at  være  skeet  meget  tidlig  og 
paa  et  Tidspunct,  da  der  kun  fandtes  meget  faa  Exemplarer^ 
maaske  allerede  i  Xenofons  eget  Haandskrift. 


Om  denne  min  Iagttagelse  har  nogen  praktisk  Betydning,, 
skal  jeg  ikke  kunne  sige;  foreløbig  er  det  mig  nok,  om  det  er 
lykkedes  mig  at  retfærdiggøre  den  gamle  Forfatter  og  yde  et 
lille  Bidrag  til  Bogvæsenets  Historie. 


Javenalis  Sat  VIII  y.  56-63. 

Af  jL.  Ove  JSJmr. 


l/a  jeg  under  min  Beskjæftigelse  med  Oversættelsen  af 
Juvenalis  Satirer  og  Sammenligningen  mellem  de  6  kjøbenhavnske 
Haandskrifter  efterhaanden  havde  samlet  et  ikke  ubetydeligt 
Materiale  til  en  Faststilling  af  Juvenalis  Sprogbrug,  besluttede 
jeg  til  det  filologiske  Tidsskrift  at  udarbejde  en  Undersøgelse  af 
denne  og  knytte  dertil  et  Forsøg  paa  efter  de  opstillede  Regler 
at  fortolke  en  Del  Steder,  som  syntes  mig  mindre  rigtig  opfat- 
tede, men  Arbejdet  er  voxet  til  et  Omfang,  som  langt  overstiger 
Tidsskriftets  Omraade.  Da  imidlertid  Hr.  Rektor  Berg  anmodede 
mig  om  et  mindre  Bidrag  deraf  til  Tidsskriftets  Brug,  blev 
Valget  mig  vanskeligere,  end  jeg  havde  troet,  thi  paa  den  eae 
Side  vilde  jeg  gjerne  ved  samme  Lejlighed  vise,  hyorledes  je^ 


L.  O.  Kjær.    JuTenalis  Sat.  VIII  v.  66-63.  271 

liar  stillet  mig  den  Opgave  under  Samlingen  af  de  enkelte 
Punkter  til  en  Helhed  at  forfølge  et  Fænomen  gjennem  alle  dets 
Bevægelser,  og  paa  den  anden  Side  tillod  Pladsen,  som  var 
bleven  aftalt,  mig  ikke  paa  Grund  af  de  mange  Steder ,  der 
maatte  medtages,  at  føre  en  enkelt  Undersøgelse  aldeles  til  Ende. 
Jeg  er  da  gaaet  en  anden  Vej  og  har  valgt  et  enkelt  ikke 
vanskeligt  Sted ,  fra  hvilket  jeg  forfølger  den  Ejendommelighed, 
overenstemmende  med  hvilken  Stedet  maa  fortolkes ,  i  al 
Korthed  saavidt,  at  Fortolkningen  kan  vise  sig  støttet  til 
Digterens  Sprogbrug. 

Dette  Sted,  som  endog  Heinrich  har  misforstaaet,  er  i  den 
ottende  Satire,  hvor  Juvenalls  efter  at  have  sagt,  at  et  Menneske 
kun  maa.  kaldes  generosus  efter  samme  Maalestok,  som  benyttes 
ved  Dyrene,  tilfdjer  v.  56: 

Dic  mihiy  Teucrorum  proles,  animalia  mtda 
Qu%8  generosa  piUet,  nisi  fortia?   Nempe  volucrem 
Sic  laudamus  equum^  facili  cut  plurima  palma 
Fervfit  et  eondtcU  rauco  Victoria  Circo, 
Nobilis  hic,  quocunque  venit  de  graminej  cuius 
Clara  fuga  ante  alios  et  primus  in  aequore  pulvis; 
Sed  venale  pecus  Coryphaeae  posteritas  et 
Hirpiniy  si  rara  jugo  Victoria  sedit. 

Vi  ville  først  betragte  de  to  sidste  Vers,  om  hvilke  Heinrich  siger: 
idas  Comma  nach  Coryphaeae  muss  weg;  es  verdirbt  die  Con? 
struction:  sed  venale  pecus  Cor.  et  (venalis)  posteritas  Birpini. 
Das  et  ist  versetEt,  v^ie  bei  den  Dichtern  håuOg.«  Heinrich  underfor- 
staaer  altsaa  est  ved  venalis:  sed  venale  est  pecus  Cor.  et  venalis 
posteriteis  Hirpini.  Ingen  Digter  udelader  saa  hyppig  som 
Juvenalls  Verbum  sum^  kke  alene  i  Hovedsætninger,  men  i  Bi- 
sætninger, som  ovenfor  v.  60*61,  baade  i  Hoved-  og  Bisætning, 
(relative  Sætninger,  efter  m,  dum,  postquam,  quum,  quia), 
baade  i  Præsens  og  Præteritum,  saavel  i  Indikativ  som  i  Kon- 
junktiv (efter  utinam,  quamvis  og  i  afhængige  Spørgesætninger), 
ja  selv  i  Akk.  med  Infinitiv,  men  ligesaa  almindeligt  som  dette,  lige- 
saa  ualmindeligt  er  hos  ham,  hvad  der  er  hyppigt  hos  andre 
Digtere,  at  den  kopolative  Partikkel  rykkes  bort  fra  den  første 
Piads  i  Sætningen,  eller  sættes  efter  det  Ord,  som  den  tilknyt- 
ter, og  det  er  heller  ikke  skeet  her.  Heller  ikke  indsætter 
Heinrich  est  paa  den  rette  Plads,    thi  Konstruktionen  er:   sed 


272  ^'  ^^«  *J»«". 

venale  peeus  est  Coryphaeae  €i  Hirpini  poster&as,  og  vi  have  en 
lignende  Form  som  i  samme  Satire  v.  198: 

Bes  haud  mira  tamen  citharoedo  prindpe  mimua 

Nobilis 
og  for  at  tage  et  Sted,  hvor  est  er  tiirojet  IX  95: 

Nam  res  mortifera  est  inimieus  pumice  hvis. 
Det  er  altsaa  Ordstillingen:  Coryphaeae  posteritas  et  JSirpmi  for: 
Coryphaeae  et  Eirpini  posteritas  der  har  frembragt   en  arigtig- 
Fortolkning,   og  dog  er  det  Juvenalis  almindeligste  Ordstilling. 
Nanr   nemlig  to  Led  forbindes  med  en  kopulativ  Partikkel,    ad- 
skilles de  som  oftest  paa  den  IMaade,  at  ét  eller  flere  for  begge 
Led  fælles  Ord  indskydes  imellem  det  første  Led  og  den  kopula-- 
tive  Partikkel,   hvorimod  det  er  overordentlig  sjeldent,   at   éeu 
kopulative  Partikkel  følger  umiddelbar  efter  det  første  Led,    og 
det  andet  rives  længere  bort.     Naar  saaledes  to  Adjektiver  (eller 
Genitiver)  børe  til  ét  Substantiv,  stilles  Substantivet  ind  imellem 
det  første  og  den  kopulative  Partikkel:   VIII,  27  Barus  civts  et 
egregius^  VII,  ^OMoesta  paupertas  atque  inopSj  VI,  279  Jacet  m  aervi 
complexibus  aut  equitis,   VIII,  231  suis  natalibtis  atque  Cethegiy 
XIV,  114   Hesperidum  serpens  aut  Ponticus.     Undertiden    ind- 
skydes foruden  Substantivet  ogsaa  Verbet:  VI,  559  Magnus  civis^ 
ohit  et  formidatus^    VII,  207    8icvi    Trasymachi  probat    eæitus 
atque  Secundiy  X,  49    Summos  posse   viros    et  magna  exempla 
daiurosy  XV,  70  Terra  maløs  homines  nune  edttcat  atque  pusiUos ; 
$jeldnere  Verbet  alene   eller  forbundet  med  et  Adverbium   eller 
sin    Styrelse :    VIII ,  20   NobUitfis   sola   est  atque  unica  vtrtusy 
VIII,  20  AhditiLS  interea  jacet  et  secretus  adulter,  IV,  151  Temporcs. 
saevitiae,   claraa  quibus  absttdit  urbi  Inlustresque  animas.      Vt 
finde    ikke  et  eneste  Exempel,    hvor    den   kopulative  Partikkel 
er  sat  umiddelbar  efter  det  første  Adjektiv  og  det  andet  flyttet 
længere  bort.    Paa  samme  Maade  adskilles  ogsaa  to  kopulativ 
forbundne  Substantiver:   XIV,  16  Animos  servorum   et  carporcLy 
XIV,  109   Bpe^  virtutis   et  umbra,  XIV,  20  Antiphates  trepidi 
laris  ae  Polyphemus^    VI,  510  Amicos  conjugis  odit  et  servos^ 
VI,  512  Chorus  intrat  et  ingens  semivir,    X,  250  Hectore  furnes 
portante  ae  rdiquis  f ratrum  cervicibtis,  og  det  er  meget  sjeldent, 
at  andre  Ord  af  Sætningen  indskydes:  IX,  68  Quid  dicam  scapziizs 
puerorum   mense  Deoembri  Et  pedibus.      Et  Adjektiv,    som     et 
fælles  for  begge  Substantiver  —  og  som  plejer  at  staa  foran  be^^e 
i  Pluralis:    V,  36  coronati  Thrasea  Helvidiusque  bibdant  eiiei 
i  Singularis :  IX,  135  Mea  Clotho  et  Lachesis  gaudent  (et  mærke* 


JuTenalis  Sat.  VIII  t.  56-63.  273 

ligt  Exempel  er  Xlf,  99  8i  eoepii  locuples  Oallka  et  Paecius 
orbi)  eller  stilles  imellem  med  tilhængt  qtte:  VI,  368  Lites 
aUemaque  jurgia^  X,  177  Amnea  epotaque  ftuminaj  hvad  der 
imidlertid  er  langt  sjeldnere  hos  Juvenalis  eod  f.  Ex.  bos  Horatius, 
0^  en  Form  som  dennes :  pedea  tetigitque  erura  er  nbekjendt 
for  Juvenalis  •—  fcan^  underliden  indskydes  paa  denne  Plads:  XI,  122 
Farre  euo  cmiodit  et  aere^  Xi,  39  Aere  patemo  ae  rebus,  og 
fifldes  to  Gange  efter  den  kopulative  Partikkel  knyttet  til 
det  andet  Sabstanliv:  XIV,  275  Aepiee  portus  et  plenum  magnis 
trabibus  mare^  XIV,  74  Twrene  dicendi  eapia  et  eua  rmortifera 
utfacundiOj  hvad  der  staaer  i  Forbindelse  med,  at  hvor  to  Sub* 
stantiver  forbindes,  kan,  hvad  vi  saa  aldrig  kunde  ske,  naar  to  Ad* 
jektiver  forbindes,  den  kopulative  Partikkel  fOjes  umiddelbar  til  det 
ferste,  og  det  andet  trækkes  længere  bort :  Vi,  205  Daoicue  et  acripto 
radtat  Germanicus  auro,  XI,  76  Aurum^  qtiod  Tague  et  rvtila'  volvit 
Pactolus  arena^  men  selv  dette  er  hdjst  sjeldent.  Vergilius  sætter 
undertiden  et  Adjektiv,  som  styrer  to  Substantiver,  paa  denne  Plads: 
Georg,  ilt,  498  Studiarum  aique  immemor  herbae,  hvor  Horatius  fdjel: 
et  ^  til :  ludofatigatumque  somno,  men  Juvenalis  følger  sin  Regel : 
XII,  7  Temph'a  maturus  et  arae.  Kun  paa  ét  Sted  have  vi  én  til 
lo  Substantiver  hørende  Genitiv  stillet  her:  XIII,  219  Tetnplum 
(t  violati  nummis  arasj  der  altsaa  danner  samme  Form,  som  de 
faa  Steder,  hvor  vi  saa  et  Adjektiv  paa  samme  Plads.  Videre 
skal  jeg  her  ikke  forfølge  denne  Art  af  Ordstilling,  da  det  vil 
være  tilstrækkelig  klart,  at  paa  vort  Sted  Corgphaeae  posteritas 
et  Eirpmi  eller  Juvenalis  Sprogbrug  maa  være  «^  Corypkaeae 
et  Hirpini  posterkas,  men  da  Partiklerne  et  og  que  hos  Juvenalis 
bruges  noget  ejendommelig,  skal  jeg  kun  her  gj5re  opmærksom 
paa,  at  i  deres  AfvexKng  ligger  undertiden  Anvisningen  om, 
hvorledes  et  Sted  skal  opfattes.  Vi  kunne  tage  et  Exempel  af 
di'D  fjortende  Satire,  hvor  Digteren  beskriver  den  riges  Umæt- 
lelighed  og  siger  v.  140: 

Ergo  paratur 
Altera  villa  tAij  quum  rus  non  sufficU  unum. 
Et  proferre  libet  fines,  majorque  videtur 
Et  mdior  vidtia  seges :  mercaris  et  hane  et 
Arbus^a  et  densa  mantem  qui  canet  olivo 
el  Sted,  hvis  sidste  Vers  er  hdjst  mærkeligt  paa  Grund  af  Ordet 
»ojitem,  h\is  Stilling  er  enestaaende  hos  Juvenalis,  men  da  Ud* 
viklingen  af  dette  Fænomen   vilde   kræve  en  Betragtning  af  den 
Me  .Substantivoverførelse  fra  én  Sætning  til  en  anden  og  en 


274  L.  Ove  Kjær. 

Undersøgelse  af  Forholdet  imellem  Overførelse ,  relativ  Attraktion 
4>g  friere  Ordstilling,  til  hvilket  Juvenalis  yder  ét  righoldigt  og  inter- 
essant Materiale,  skal  jeg  kun  holde  mig  til  vort  Formaai  her.  Efter- 
sætningen, der  begynder  ved  mercarisj  fortolkes  som  Eftersætning 
lii  den  forangaaende  Forsætning  med  Eftersætning;  men  dette  gaaer 
ikke  an,  og  hane  knytter  Sætningen  kun  til  den  foregaaende.  Par- 
tikleo  que  viser  Fortolkningen,  og  der  findes  to  Forsætninger  hver 
med  sin  Eflersætoing:  quum  rus  non  sufficit  unum^  paratur 
4dtera  viUa\  videtur  mcina  seges  tibi  major ,  mercarts  hanc^ 
dette  Sted  staaer  altsaa  i  Forbindelse  med  en  anden  Side  af 
Juvenalis  Sprogbrug  og  Forholdet  imellem  Udtrykkets  Nuan- 
cering og  Konjunklionsudeladelsen.  Vi  have  et  lignende  Sted 
jned  utallige  Fortolkninger:  Sat.  XIV,  227: 

Nam  quisquis  magni  census  praecepit  amorem 

Et  laevo  moniiu  pueros  producit  avaroSy 

Et  qui  per  f  ravdes  patrimania  condnplicare 

Dajt  Uberiatem  et  totas  effimdit  hahenas. 
Jeg  skal  ikke  her  omtale  de  forskjellige  Forklaringer,  men  kun 
at  Ruperti,  Heinrich  og  Jahn  erklære  Vers  229:  Et  qm  per 
Jraudes  patrimonia  oonduplicare  for  uægte.  Der  bliver  altsaa 
tilbage:  quisquis  praecepit  et  produicit^  dat  lihertatem^  men 
denne  Tidernes  Vexei  er  imod  Juvenalis  Sprogbrug,  og  hverken 
Ruperti  har  Ret,  naar  han  ofte  siger  »tofta  apud  poetam  conco-. 
^uenda  suntv  elier  Heinrich,  der  endog  undertiden  i  sine  Text- 
rettelser  beraaber  sig  paa  modorum  et  temporum  mutatio  som 
-en  Regel.  Tider  og  Maader  vexle  vel  hos  Juvenalis,  men  han. 
overskrider  aldrig  en  vis  Grændse,  og  alle  disse  Vexlioger  have 
l)aade  deres  Relydning  og  kunne  inddrages  under  en  tresidig 
Bestemmelse.  Fejlen  ligger  i,  at  man  enten  vil  gjGre  candupli* 
4>are  til  Perfektum  eller  forbinde  det  med  daJt  liSbertatem^  medens 
det  er  Infinitiv,  der  svarer  til  det  foregaaende  amorem  og  af- 
hænger af  et  underforstaaet  praecepit^  saaledes  at  vi  atter  her 
have  to  Forsætninger,  hver  med  sin  Eftersætning:  quisquis  prce- 
xepit  amorem  magni  census^  producit  eHam  (dette  betyder  et 
som  saa  ofte  hos  Juvenalis)  pueros  avaros]  et  qui  præcepit  per 
Jraudes  oonduplicare  patrimonia y  dat  libertatem]  der  er  en  vis 
Stigen  fra  amor  til  conduplicatio  og  fVa  en  Erhvervelse  ad 
lovlig  Vej  til  en  Fordobling  per  fraudes.  Her  er  det  netop 
Tidernes  Vexel,  som  anviser  Vejen:  quisquis  præcepit,  cenduoA 
er  Juvenalis  almindelige  Form,  og  det  er  sjeldnere,  at  vi  i  For- 
jiætningen  ved   ubestemt  relative  Ord  finde  Præsens:  qtiicunq^tie 


Ju?enali«  Sat.  VIII  v.  56-63.  275 

Jeu8  aspexå^  ridet  XV,  71.  Ligesom  her  e$  i  Betydning  eiiam 
har  forvirret,  saaledes  ogsaa,  hvor  det  bruges,  naar  en  tilsyne- 
ladende Modsigelse  anferes  mellem  to  Handlinger  af  samme 
Person  f.  Ex.  II,  104  Bummi  duds  est  oeddere  QalbamEt  curare 
<€utemj  hvor  ikke,  som  Heinrich  vil,  tamen  er  underforstaaet  elier 
et  staaer  fur  øl  iamen^  men  hvor  et  betyder  og  tillige,  og 
samtidig  dermed  og  følgelig  slaaer  over  i  samme  Betydning 
af  eiiam  {ei  etiam).  Stdrre  Pervirring  frembringer  imidlertid  Par- 
tiklens Sammensmeltning  med  en  Nægtelse,  og  vi  kunne  endnu, 
(5r  vi  vende  tilbage  til  vort  Hovedsted,  betragte  to  Steder,  af 
Jiviike  det  ene  bar  særegne  Vanskeligheder.  I  sjette  Satire, 
iivor  Juvenalis  spotter  de  lærde  Damer,  siger  ban  v.  451: 

Qdi 

Hane  egoy  quae  repétU  vchntque  Pahemonis  artem 

Servaita  semper  lege  ei  ratione  loquendi^ 

Ignotoequé  mtti  tenet  ardiquaria  versusy 

Nec  curanda  vins  opieæ  caetigai  aimioae 

Verba. 
Her  mener  endogsaa  Heinrich,  at  nee  etiranda  er  lig  ne  curanda 
^dem,  men  endskjtadt  denne  Sprogbrug  ikke  er  sjelden,  kan  den 
ikke  anvendes  her,  fordi  Reglerne  for  den  asyndetiske  Forbindelse 
ikke  tillade  det.  Ingen  Forfatter  naaer  Juvenalis  i  den  hyppige  Brug 
af  asyndetisk  Forbindebe,  men  den  er  langtfra  regelles,  og  én  af 
Reglerne  er^  at  hvor  flere  Led  ere  kopulativ  forbundne,  fdjes 
det  sidste  aldrig  asyndetisk  til.  Altsaa  er  Konstruktionen: 
^  casiigat  verba  non  curanda  mm;  den  kopulative  Partikkel  er 
.sammensmeltet  med  en  Nægtelse,  der  hører  til  det  Ord,  ved 
Siden  af  hvilket  den  har  faaet  sin  Plads,  og  dette  er  endnu 
byppigere,  end  ai  den  smelter  sammen  med  en  Nægtelse,  der 
berer  til  et  fjernere  staaende  Ord  eller  til  en  Bisætning.  At 
-Juvenalis  aldrig,  hvad  ikke  er  ualmindeligt  hos  andre  Digtere, 
forbinder  en  kopulativ  Partikkel,  som  tilknytter  et  Verbum,  med 
et  Ord  i  en  af  dette  afhængig  Sætning,  skal  jeg  blot  tilfdje  i 
Forbigaaende.  Det  andet  Sted  er  i  tiende  Satire,  hvor  de  Farer 
skildres,  for  hvilke  et  smukt  ungt  Menneske  var  udsat  i  Rom^ 
«og  der  sige«  v.  324:    . 

Sed  casto  quid  formå  nocett   Quid  profuit  mmo 

Hippolyto  grave  propoeiéum^  quid  Belleraphonttf 

Erubuit  nempe  haec^  ceu  faatiditai   repvlao 

Nec  Sthenebæa  minue  quam  Creasa  exoanduit,  et  ee 

Cancueeere  anibae, 

Måtkr,  f«r  PhiloU  or  Psdar-   V.  18 


276  L.  Ove  Kjær. 

Ileinricb  og  Jahn  skrfve  imod  Haandskrifternes  Aatoritet  reptdsoy. 
som  Heinrich  kalder  nein  ablalivus  absolutus  participii  und  anf- 
zul5sen:  quum  accidisset  reptdsa»f  men  en  saadan  Uting  som 
excanduit   repulso    i    denne  Betydning   forekommer   aldrig    hos 
Juvenalis.     Det  gjælder  nu  at  finde,  hvem  haec  er,  og  Heinrich^ 
finder  ingen  Vanskelighed    «eine  nicht  verstandene  Abweichung 
vom  GewOholichen:  haec  nec  illa  minus,  slatt  dessen  Stheneboea.» 
Allsaa  faaer  han  den  tvungne  Konstruktion:  erubuit  Oressa;  nec 
repulso  Stheneboea  minus  quam  Cressa  excanduit^  men  at  Cressar 
baade  erubuit  og  excanduit  men  Stheneboea  kun  excandmt,   og 
de  saa  begge  dræbe  sig  selv,  dette  har  Digteren  næppe  ment,, 
og  om  saa  var,  hvorledes  kan  haec  betegne  Cressa^  da  hverken 
hun    eller    Stheneboea   er    omtalt    iforvejen?    Dette    har,    siger 
Heinrich,    Heinecke  vist.     Heinecke  siger:    ad   haec  facile  ex 
sequentibus  assumi  potest  Cressa j  men  dette  er  intet  Bevis,   og 
hverken  Juvenalis  eller  nogen  Digter  har  talt  saaiedes.     Blandt, 
afvigende    Læsemaader    findes   anførte    hos    Ruperti,    Jahn    og^ 
Heinrich  istedenfor  nempe  haec  enten  certae  haec  eller  cér€e  haec. 
Disse  hjælpe    os  ikke ,  men  betragte^  vi  Stedet   og  gaa  ud  fra,, 
at  de  samme  to  Verber  maa  bruges  om  begge  de  nævnte  Per- 
soner, samt  at  de  bedste  Haandsknfters  Læsemaade  repulsa^  der 
st5ttes  ved  Juvenalis  noget  ejendommelige  firug  af  Partiklen  ceuy 
maa  beholdes,    maa  Konstruktionen  være:  emhuit  oeu  fastiditCy 
repulsa  et  excanduit  Stheneboea^  non  minus  quam  Oressa^  et  se 
ambae  coneussere,  og  det  ligger  nær  at  antage,  at  hæc  er  én  af 
de    ganske  almindelige  Interpolationer,    til  hvilken  der  var  e]> 
dobbelt  Grund,    nemlig    dels   at  man,   fordi    man  ikke  fattede 
Sammensmeltningen  af  den  kopulative  Partikkel  med  Nægtelsen 
{nec  «=»  et  non  minus) ,  savnede  et  Subjekt  til  erubuity  og  dels  at 
Forlængelsen  i  Cæsuren  af  nempi  var  noget  usædvanlig,  skj6ndt 
lignende  ofte  forekomme  hos  Juvenalis.      Denne  Antagelse   be- 
styrkes nu  meget  derved,    at  vort  bedste  Haandskrift  udelader 
håec   og   har   certe,    hvad   der  vistnok  maa  betragtes   som  det 
mildeste  Forsøg  paa  at  undgaa  Forlængelsen.    (Dette  Pergaments- 
Haandskrift,    den  gK  kgl.  Samling  Nr.  2033,    som   desværre   er 
mangelfuldt,  idet  to  Blade  i  Midten,  Sat.  VII,  111-242,  ere  for- 
svundne ^g  det  kun  indeholder  13  Satirer,    er  i  héj  Grad  for- 
dærvet  ved    senere  Rettelser,    men    skreven  med  langt  storre 
X)mhu    end    et   samtidigt   ligeledes    ufuldstændigt   Pergaments- 
Haandskrift,  der  synes  udgaaet  fra  samme  Original,  Nr.  2031). 
Der  maa  læses  Erubuit  nempe  ceu  fastidita  repulsa  Nec  Sthene- 
boea,   Saadanne  Interpolationer  ere  hyppige  (est,  hic,  a,  et)  ikke 


Jayenalis  9at  VIII  t.  56-63.  277 

alene  for  at  fjerne  en  Hlatas  eller  metrisk  Uregelmæssighed,  men 
ogsaa,  hvor  et  Subjekt  ikke  strax  tilbyder  sig,  som  f.  Ex.  IV,  78: 

Bapta  properabat  abdla 
Pega9U3  aHcnttoé  positus  modo  vilicua  urbi:^ 
Anne  aUud  tune  præfedif   quorum  optimas  atque 
Inierpres  legum  aanctiesimus ;  omnia  guanquam 
TemporibtM  diriø  iraetanda  putabcU  inermi 
Justitia 
hvor  i  en  stor  Mængde  Havulskrifler  hie  er  indskudt  dels  foran 
quorum  dels  efter  aHque.    Der  er  ogsaa  her  søgt  mange  Udveje 
for  at  finde   et  Substantiv  til  optimua  (thi  til  mterpres  kan  det 
ikke  h9re),    og  Beinrichs  interpunktion  er  fuldstændig  urigtig. 
PiOaiiU  kan  nemlig  ikke   høre  til  guamquamj    da  quamquam, 
quamms^  danec,  prtusquam,  dum  (indtil)  hos  Jluvenulis   kun  for- 
bindes mod  Konjunktiv  (quoad  og  anUqwm  forekomme  ikke),  og 
quamquam    er  (som  overordentlig  hyppig  quamquam^    quamvis, 
vdutj  quasi^  tamq^am^  niai  uden  Verbum  knyttes  til  Adjektiver, 
Adverbier    eller   Ord,    der   bruges   som    Adverbier)    forbunden 
med  diris  tempor^uø.    Den  hele  Uregelmæssighed  bestaaer  i, 
at  Relativet  er  knyttet  til  Indskudssætningen   anne    aliud  tune 
prarfeeH?    istedenfor    til  Pegasus ,    og   tænkes   qui  istedenfor 
quorum    er  Meningen    klar.     Semikolon,    som  Heinrich   sætter 
efter  sanetissmus^  maa  følgelig  bort.    Jeg  skal  anføre  et  Sted 
endnu,    hvor   vort   ovenanførte    Haandskrift   ligeledes   udelader 
et  hic  nemlig  H,  118 

Quadringentm  dedii  Qtacehue  sesteriia  dotem 
Cornieiniy  *<-•  «4V«  hic  reeto  cantaverat  ære 
i  den  ellevte  Satire,  bvor  Jnvenalis  omtaler  de  Fraadsere,  hvis 
Rigdom  ikke  holder  deres  Fraadseri  ud,  skriver  han  Vers  38 : 
Quia  enim  Uf  el^ciemie  crumena 
Et  crescenUe  gtda^  mimet  exitus^  ære  patemo 
Ae  rebus  mersis  in  ventrem  fenoris  atque 
Argenti  grains  et  pecorum  agr&rumque  capacemf 
TalibuB  a  dominis  post  cuncta  novissimus  exit 
AfMuluSf  et  digito  wendicaé  FoUio  nudo. 
Non  praematuri  dneres^  nec  funus  acerbum 
Luxuriae,  sed  morte  magis  metuenda  senectus. 
De  to  sidste   Vers   forklares   enten  saaiedes:    «den  .tidlige  og 
bittre    Død    er    for    Overdaadigbeden    (overdaadige  Mennesker) 
mindre  at  frygte  end  Alderdommen,   der  lider  af  Sygdomme  og 
Salt*   eller   »Døden   i  Ungdommen  fpraematura)    eller  i  Barn- 


278  L    Ove  Kjær. 

dommen  facerba)  er  mindre  at  frygte  end  Alderdommen*.  Ingen 
af  Delene  siger  Digteren,  og  ligesom  ban  aldfig  efter  at  have 
sat  noget,  som  iklte  finder  S<ed  {praematura  mors  non  metuenda 
eat)^  indfører  en  Sammenligning,  hvorved  noget  siges  at  finde 
Sted  i  hOjere  Grad  end  det,  som  ikke  finder  Sted  (9ed  morte 
magis  metuenda  est  seneeivs),  saaledes  benægter  han  beller  ikke, 
at  overdaadige  Mennesker  maa  frygte  en  tidlig  eller  smertefuld 
Død  (delte  betyder  acerbus  og  har  intet  med  Barndommen  at 
gjOre:  acerbi  dolores)^  men  hvad  han  mener,  er,  at  overdaadige 
Folk,  som  risikere  Armod,  ikke  have  at  frygte  for  Overdaadig** 
hedens  tidlige  Død  men  for  Alderdommen.  Luxurias  er  ikke 
Dativ,  men  Genitiv,  og  disse  to  Vers  indeholde  Svaret  paa 
SpOrgsmaalet  i  Vers  38-42 :  hvad  skal  Enden  blive,  naar  Fraad* 
seren  har  spist  sin  Formue  op?  Ikke  Overdaadighedens  tidlige 
Død  men  en  Alderdom,  der  er  mere  at  frygte  end  Deden. 
imellem  SpOrgsmaatet  og  Svaret  er  en  parenthetisk  Bemærkning 
indskudt,  og  vi  have  her  et  Enempel  paa  en  anden  Art  vrang 
Opfattelse ,  der  fremkaldes  ved  saadanne  Mellemsletninger. 
Selve  Ordstillingen  og  det  stærkt  fremhævede  non  viser  tyde- 
lig Svaret.  I  selve  Forbindelsesmaaden ,  enten  den  nu  er 
banden  eller  ubunden,  viser  sig  Juvenalis  stOrste  Ejendommelig- 
hed, og  der  er  mange  Steder,  som  paa  Grund  af  denne  Ejen* 
dommelighed  maa  forklares  paa  en  anden  Maade  end  den  al- 
mindelige, mange,  i  hvilken  Interpunktionen  maa  forandres, 
og  navnlig  er  der  for  sjette  Satire  meget  tilbage  at  gjOre.  Et 
Sted  endnu  bOr  jeg  maaske  ikke  forbigaa,  da  det  angaaer  et 
Substantiv  med  to  Adjektiver.  I  den  femtende  Satire,  hvor 
Digteren,  efterat  have  sagt,  at  Naturen  ikke  har  givet  Mennesket 
noget  blidere  end  Taaren,  tilføjer  (v.  1S4): 

Plorare  ergo  jubel  (natura)  canssam  dieentis  amid 
Squaloremque^rei y  pupiUum  {id  jura  væaniem 
Circumscripierem 
fortælle  Fortolkerne  underlige  Ting,  og  Beinrich  foreslaaer  iste- 
åenfoT  caussam  dioentisj  da  nogle  Haandskrlfteristedenfor  cauMam 
have  casum  og  andre  lugentis  isledenfor  dieentis,  at  læse  casum  lu-- 
gentis.   Det  er  aabenbart,  at  plorare  ikke  har  tre  Objekter:  caussam, 
squahrem,  pupiUum,  thi  for  det  første  kan  causscun  ikke  skilles  fra 
dicentisy  og  for  det  andet  tillader  den  asyndetiske  Forbindelse  ikke, 
at  pupillvm  bliver  det  tredie  Led.     Konstruktionen  er:  eausscnm 
dieentis  et  rei  amid  squalorem  og  er  opstaaet  af  den  vante  Ord- 
stilling: oaussam  dieentis  amid  et  rd  derved,  at  det  Substantiv, 
til  hvilket  Genitiven  hører  (squalorem)  er  foruden  Genitiven  ind- 


JavenaUs  Sat.  VIII  ▼.  56-63.  279 

skudt  mellem  de  to  til  denne  hørende  Adjektiver,    og  Partiklen 
que  er   da   f5jet   til    det. 

Yi  komme  saaledes  tilbage  til  vort  Udgangspunkt  og  mede  du 
rixueua  Ctreus  samt  rara  Victoria^  to  Overførelser  af  forskjellig 
Art.  Ogsaa  her  mener  man,  at  alt  er  en  Digter  tilladt,  og 
Davnlig  er  Ruperti  ivrig  fer  at  forøge  disse  Overførelsers  Antal. 
Vi  ville  da  betragte  disse  hos  Juvenalis,  men  først  det  Fænomen, 
it  Adjektivet  rarus  saa  ofte  forekommer,  hvor  man  venter  et 
Adverbium,  og  selv  meget  haardt,  f.  Ex.  V,  14: 

FrudtM  amidHaå  magnae  cibus  imputat  hunc  rex 
Et,  quamvis  rarufn,  tanten  imputaty 
medens  raro  slet  ikke  bruges  af  ham.    Der  er  i  Virkeligheden 
en  Grund  tilstede,  hvorfor  han  ikke  vil  bruge  disse  Ord.     Slut* 
niogsvokalen  o  er  hos  Juvenalis  kort,  ikke  alene  i  Substantiver  og 
Verber,  men  ogsaa  i  Adverbier : 
aiufedri,153,  imput(fll,n,  laud^lll^Zb,  exeSlU^Al,  aø^^^lll,  103, 

mal(f  VIII  269  o.  s.  v.; 
wrmffVf,  193,  VIII,  29,  »ir^^rlir,  110,  ItMddU.U,  ^er^r  VIII,  223, 
r€Utffy  admirati(fj  quaestHS  (disse  Ord  danne  hyppig  femte  Vers- 
fod) o.  s.  V. ; 
porro  VII,  98,  XI,  9,  quandS  V,  63, 127,  VI,  464,  ser^  1, 169,  erg9 
(disse  forekomme  tillige  korte  hos  andre  Digtere).  Dette  o  for- 
Isnges  OU  saare  hyppig  i  Cæsuren  og  (sjeldnere)  i  2den  og 
sidste  Versfod,  f.  Ex.  Vil,  55,  hvor  vi  have  baade  det  korte  o  og 
eo  Porlæagelse  i  Hunc  quaUm  nequed  manatrare  et  seiUiff  tantum, 
i  2den  Versfod  X,  84 :  Quam  timeoy  victua  ne  poenas  exigat  Aiax, 
i  sidste  1,108:  Conductas  Corvinua  ovea  ^  ego  poaaideS  plua. 
Ber  have  vi  én  af  Juvenalis  Ejendommeligheder  i  Metrum,  at 
han  i  disse  to  Versfødder  tillader  sig  Uregelmæssigheder,  som 
ikke  findes  i  andre,  og  saaledes  er  ergdy  som  36  Gange  er 
kort,  endog  bleven  lang  IX,  82  (NuUum  ergo  meritum  eat,  ingrat^ 
ae  perfide,  ntdlum)]  oceubS  i  VIII,  107  Occulta  apolia  et  plurea 
de  pace  triumphi^  en  Forlængelse,  som  vistnok  XIV,  515  bar  givet 
Anledning  til,  at  det  oprindelige  Gyanea  er  blevet  forkvaklet;  sidste 
Stavelse  i  tntAt,  tibi,  aibi,  der  ellers  er  kort,  er  bleven  lang  i 
aoden  og  sidste  Versfod  V,  128,  XIV,  56,  158,  VIII,  24,  VII,  72 
og  flere.  (En  anden  og  stdrre  Mærkelighed  ved  Juvenalis  Metrum 
er,  at  han  kan  siges  at  have  fuldendt  den  hos  Ovidius  allerede 
begyndte  Bortkastetse  af  den  kvindelige  Cæsur,  men  Beviset 
vilde  her  være  for  langt).  Vi  se  altsaa,  at  Juvenalis  er  tilbOjelig 
til  udenfor  Dativ  og  Ablativ  (og  dog  vigilandd  III ,  42)  kun  at 


280  L.  Ove  Kjær. 

bruge  o  kort,  og  som  Følge  heraf  benytter  han  de  Adverbier, 
som  hos  andre  Digtere  ere  blevne  korte,  med  kort  Endevokal, 
de  andre  undgaaer  han  at  bruge  (raro,  faUoy  vulgo,  omntno, 
crebrOf  retrOj  ttUo^  cerio,  considto,  sedulo^  fortmto  {fortuittLS 
XIII,  225),  arccmo  o.  s.  v.  de  eneste  af  Adjektiver  paa  U8  dannede 
Adverbier,  som  han  benytter,  ere  secreta^  som  findes  én  Gang 
1,95,  roen  da  i  2den  Fods  Arsis,  og  merit6^  som  forekoonmer 
i  Cæsur  XV,  24,  VIII,  114,  X,208  og  i  sidste  Versfod  III,  221.) 
elier  han  ^stiller  dem  enten  saaledes,  at  den  sidste  Vokal  eli- 
deres, f.  Ex.  altid  idcirco  og  ultro,  eller  han  benytter  det  samme 
Kneb,  som  ved  ambo  og  aer,  at  de  kun  danne  sidste  Versfod, 
eller  han  lader  endelig  den  sidste  Stavelse  falde  i  2den  Fods 
Arsis  eller  Cæsuren,  og  dette  udvider  han  endog  til  adg6^ 
tdio^  continUe,  saaledes  at  o  i  adeo  danner  4  Gange,  i  ideo 
én  Gang,  i  continuo  4  Gange  2den  Fods  Arsis  og  i  adeo  7  Gange, 
i  tdeo  6  Gange  og  continuo  én  Gang  falder  i  Cæsuren.  Selv 
quaeso  findes  kun  i  Cæsuren  VI,  393,  XII,  128.  Man  kan  vel 
altsaa  sige,  at  Juvenalis  betragter  o  udenfor  Dativ  og  Ablativ 
som  kort,  og  at  dette  er  Grunden  til  den  hyppige  Brug  af 
Adjektiverne  paa  us  istcdenfor  de  af  dem  dannede  Adverbier, 
hvorved  der,  uagtet  Tanken  fastholder  det  adverblale  Begreb, 
dog  opstaaer  en  Slags  Begrebsoverførelse.  Vi  ville  altsaa  be- 
tragte denne  saavidt,  at  Forbindelsen  raticw  Ctrcus  bliver  klar. 
Den  første  og  almindeligste  Begrebsoverførelse  er,  at  den 
Tilstand,  som  frembringes  ved  en  Virkning,  knytteslil  den  virkende 
Aarsag;  derfor  bliver  mors  pattida ,  febrts  vtijffZ  XIII,  229,  dctUa 
gelida  VII,  206,  htema  deformis  IV,  58,  {bergUi  tnaequales  V,  38 : 

Ipse  eapaces 
Héliadum  crustas  et  inaeqtudes  beryUo 
Virro  tenet  phialas:  tibi  non  commMtur  aurum 
læse  baade  Heinrich  og  Jahn,  uagtet  alle  de  fortrinlige  Haand- 
skrifter,  selv  Pithoeanus,  som  Jahn  ellers  følger,  ogsaa  paa  Steder, 
hvor   dens  Læsemaade    er   enestaaende    og  mindre  sandsynlig, 
have   beryllos.     Beryllos    have    alle   vore ,    og    ligesom    codei 
Pithoeanus     har    vort    ene    Pergamenthaandskrift    (det   bedste) 
phiala,    hvorimod  de  andre  vexle  mellem:  phialam,  phialas  og 
pAiala.    Vi  maa  altsaa  først  undersøge,  om  inaequalis  maa  efter 
Begrebet   høre  til  phiala  eller  beryUus,    men  da  Juvenalis  kun 
har  Ordet  paa  dette  ene  Sted,  tage  vi  Horatius  til  Hjælp.    Først 
betegner  da  Ordet,  hvad  der  er  af  ulige  Størrelse :  Sat.  I,  6,68: 
Siccat    inaequales    calices   conviva,    dernæst    bruges    det    om 


Juvenalis  Sat.  VIII  v.  56-63.  231 

Ustadigbed:  Sat.  11,7,10:  Vixit  inaequalisy  davum  ut  mutaret 
in  horas  og  endelig  om  Aarsagen,  der  frembrioger  en  Ulighed 
«ller Ujævnhed :  Ep.  1, 1 ,  94  inaequalts  tonsar j  Od.  II,  9,  3  tnae- 
qualts  proceUa.  InaequcUia  pocula  ere  altsaa  ulige  slore  Bægre, 
men  inaequales  berylli  kaldes  Beryllerne ,  der  spille  paa  Guid* 
bægeret.  Læsemaaden  beryUo$  maa  beholdes,  og  Fejlen  ligger  i 
plaalas.  Phiala  lader  sig  nu  forsvare  efter  Juvenalis  Spro|[brug 
derved,  hvad  jeg  snart  nærmere  skal  vise,  at  Stedet,  hvor  noget 
Ondes  eller  viser  sig,  udtrykkes  uden  Præposition,  men  jeg  skal 
ikke  nægte,  at  Forbindeisen  er  noget  haard  paa  Grund  af,  at 
crustas  tillige  er  Objekt  for  ienet^  og  er  tilbdjelig  til  at  antage, 
al  Juvenalis  hverken  har  skrevet  pkuUas  eller  phiala^  men 
phialae  som  Genitiv  til  det  følgende  aurum:  Virro  tenet]  phialae 
tibi  non  cammittitur  aurum.  Ordet  har  nemlig  den  Plads,  paa 
hvilken  Juvenalis  plejer  al  sætte  en  Genitiv  eller  et  Adjektiv  Ul 
el  Substantiv,  som  ender  Verset,  og  Forbindelsen  af  Stoffet  med 
en  Genitiv  er  meget  hyppig),  peden  bliver  crispus  VI,  382,  porta 
{hvis  Bevogtning  gjor  Herren  ængstelig,  og  ikke,  som  man  for- 
Marer  det,  paa  Grund  af  en  Lighed  med  belejrede  Porte) 
soUicita  VII,  42.  Paa  lignende  Maade  blive  Haemue  og  BathyUuSy 
som  spille  kvindelige  Roller,  moUea  VI,  63,  111,39.  Venenum 
er  altsaa  lividum  eller  atrum^  og  derfra  overføres  dette  Adjektiv 
paa  det,  Jivori  Giften  er  skjult,  saaat  Moderens  adipata  blive 
iivida  VI,  631.  Nærmest  ved  Virkningens  Forbindelse  med  Aar- 
«agen  staaer,  at  den  Tilstand,  som  fremkaldes  hos  et  Subjekt 
ved  dets  egen  Handling,  nævnes  som  Subjektets  Egenskab,  eller 
at  en  Tilstand,  som  frembringes  ved  en  Handling,  attributiv 
forenes  med  Handlingens  Gjenstand,  f.  £x.  raucus  Godrus  I,  2  og 
^en  hele  saakaldte  prolepsis  adjectivi  (der  dog  i  Virkeligheden 
flQiodre  er  en  Overførelse  end  en  prædikativ  Brug).  Dernæst 
overføres  en  Sindsstemning  eller  Egenskab  bos  en  handlende 
Person  til  et  andet  Begreb,  igjennem  hvilket  Sindsstemningen 
eller  Egenskaben  paa  en  Maade  yttrer  sig:  XIII,  93:  Isis  ferU 
irato  sistroy  VIII,  248:  Munit  castra  pigra  dolabra,  dog  saa* 
ledes,  at  Bestemmelsen  for  Tanken,  paa  Grund  af  at  den  hand- 
lende Person  nævnes,  mere  forener  sig  med  denne,  og  dette 
udvides  nu  saaledes,  at  Egenskaben  dels,  medens  den  handlende 
Person  endnu  nævnes,  forenes  med  Objektet:  XII,  82:  Natdai 
narrant  garrula  periculoy  og  dels  Betegnelsen  af  den  handlende 
Person  forsvinder;  i  hvilken  Forsvinden  der  dog  er  den  Dobbelt* 
iied,  at  Tanken  dels,   skjondt  ingen  Person  nævnes ^   benledes 


282  ^'  Ove  Kjsr. 

paa  en  Persoa:  XIII,  96:  loeuples  podagra  (JocupleiiaJ ,  XIII,  99 r 
esuriens  ramus  olivae  fesurientia) ,  XIII ,  4 :  fallax  umc^  (Judices/y 
II,  170:  mareA  praetextatos  (juvenes)^  og  deis  en  menneskelig 
Sindsstemning,  Egenskab  eller  Tilstand  ligefrem  overføres  paa 
livløse  Ting:  XIII,  65:  mirans  aratrum^  VII,  40:  sterile  aratruniy 
VI;  40:  captator  maceUum y  VI,  6o8:jfa^a  ftijpanntV  (hyppig  saaledes 
Stemme,  Sandser,  Liv,  Død,  Klædning,  Gang,  Taarer,  Følelser). 
Vi  komme  nu  til  de  Overførelser,  hvorved  Bestemmelser,  som 
Talebrugen  har  indskrænket  til  at  bruges  om  visse  Begreber, 
overføres  til  andre,  der  frembyde  en  vis  Ligbed,  som  f.  Ex.  fra 
Stof  til  Farve  IX,  39  color  durus  et  crcusus,  fra  Kvinder  til  Mænd 
VI,  378  durus  Bromius  (durus:  de  puber iaie  feminum)^  fra  Stør- 
relse til  Mængde:  X,  165  tantus sangvis ^  X,  21 7,  XIII,  279  minimus^ 
sangvis  (denne  Art  staaer  i  Forbindelse  med  den ,  hvorved  Be- 
greber, der  pleje  at  udtrykke  en  Virksombed  i  en  vis  Retning,. 
overføres  til  en  Virksomhed  i  en  anden  Retning,  der  viser  Lig- 
hed: VI,  503  Aedificare  caput  altum  compagibuSj  VI,  449  Torquere 
enihymema  sermone  rotato,  og  spøgende  lader  Digteren  saa ledes- 
SladdersHStren  tale  med  den  krigskappeklædte  Anfører  strictis^ 
mamillis  VI,  401  og  Gjæsterne  sidde  stricto  pane  V,  169).  Endelig 
have  vi  tilbage,  at  en  Tidsbestemmelse  knyttes  til  det  handlende 
Subjekt:  X,  18  Rams  venit  in  coenactda  mUeSj  eller  til  det  Be- 
greb, i  hvilket  Subjektets  Handling  forelages:  VI,  523  Mergetur 
^  matutino  Tiberi^  VI,  561  Lengo  in  carcere  mansit ,  hvor  dog 
Tanken  fastholder  den  adverbiale  Tidsbestemmelse.  Nu  møder 
denne  Række  Overførelser  (Adjektivs-  eller  Egenskabs-,  Tilstands- 
Overførelser)  et  andet  Fænomen,  der  har  en  ganske  anden  Op- 
rindelse. Istedenfor  et  konkret  Substantiv  med  et  tilknyttet 
Adjektiv  sættes  hyppig,  idet  Adjektivet  gjores  til  Substantiv,  et 
abstrakt  Begreb,  hvilket  en  Handling  eller  Liden  tillægges: 
X,  304  Improbus  corruptor  temptat  bliver  til  improbAas  oorrup- 
toris  temptat^  IV,  39  Spatium  admirabile  rhombi  incidit  sinus ^ 
V,  153  Scabie  mali  frui,  XII,  90  Spargere  violae  colores^  XIII,  214 
Porrigere  alicui  vini  senectutem  (at  Tanken  dvæler  ved  Genitiven 
som  Hovedbegreb,  viser  den. Omstændighed,  at  Juvenalis  lader 
et  følgende  Pronomen  eller  Adjektiv  rette  sig  i  Kjon  efter  Geni- 
tiven: IV,  41  minor(r?iombi spatium}j  XfAl  hane  (orbem  caronae)^ 
og  saaledes  knyttes  Genitiv  af  det,  som  er  forfærdiget  af  et  Stof,, 
til  Stoffet  som  Hovedbegreb.  Oftest  gj6res  dpg  en  Del  af  en 
Person  eller  en  Persons  Egenskab  til  Hovedbegreb:  IV,  107 
Montani  venter  adest,  IV,  107   Venit  et  Crispi  jucunda  senectus^ 


JuYenalis  Sat  VHI  v.  56-63.  28$ 

Og  berlira  skeer  Overgaogen  til  at  sætte  eo  Del  af  en  Person 
for  PersoneD,  oapui^  os,  ingven,  peciuSf  oervtx:  X,  238  Tantum 
vaUt  haUtué  arisj  quod  steUrat  muUis  in  eareere  fornicis  annisy 
III,  14  Sangvis  et  cervix  it  ferienday  til  hvilken  Del  nu  de 
adjektiviske  Begreber  knyttes,  som  ellers  forbindes  med  Personen 
selv:  XIV,  10  cana  gula^  X,  328  artifex  os,  og  paa  samme 
Maade  sættes  undertiden  Stoffet  alene  istedenfor  det  af  Stoffet 
frembragte :  X,  27  latum  aurum  «=  latum  aureum  poculum,  VII,  S9 
Aurum  «>  annultis  aureus,  XIII,  80  Calamua  »»  aagiUay  aes  «» tuba^ 
trahs  =  navia  o.  s.  v.  Sjeldnere  sættes  omvendt  Personen  for 
eo  Del:  X,  240  Plenae  soraribus  umae,  eller  en  Person  forenes 
med  en  Del  af  andre:  X,  259-260  Hectors  fvnue  portante  et 
rdiquia  frairum  cermeilnu.  Som  en  Person  kan  betegnes  ved 
en  Del  eller  en  Egenskab,  kan  den  betegnes  ved  et  Begreb,  der 
er  dens  Særkjende:  foscee  for  Konsulen;  VI,  39  cithara  for 
ekharoedue  (aocci,  coihumt,  lanrus),  og  dette  Begreb  foretager 
DQ  Personens  Handling:  X,4d  Offida  Ccltentee)  praecedunt^  XIII, 33^ 
Sportula  (cliens)  laudat  Faesidium,  hvorfra  Overgangen  er  til, 
at  et  abstrakt  Begreb  sættes  ligefrem  istedenfor  et  konkret: 
VI,  318  Libidine  saltante^  XIV,  174  Vttia  uhima  (vitioaissimae 
mtdteres)  remordent ;  vittum  ferro  grassatur  o.  s.  v. ,  men  et 
haardt  £&empel  er  VIII,  219  Conjitgn  (conjugis)  sangvis.  Hyppig 
sættes  saaledes  et  Begreb  istedenfor  den  Samling  Personer, 
8om  det  betegner:  11,120  eoena  for  contnvae^  V,  82  convivia  for 
convivae,  senecttis  for  seniea,  juventua  for  juvenea^  circua  for  den 
i  Circus  forsamlede  Mængde,  og  dette  Begreb  foretager  nu  dels 
Personernes  Handling  og  bestemmes  dels  ved  Adjektiver,  der 
bruges  om  Personer:  III,  20  Silva  mendicat  (hentet  fra  Jøderne 
i  Skoven)  og  paa  vort  Sted  raticua  Circua  (der  altsaa  ikke,  som 
det  forklares,  betegner  det  af  Raab  opfyldte  Circus,  men  Circus, 
der  skriger  sfg  hæs,  ligesom  Codrua  raucua.  Vi  have  altsaa 
først  Circus  sat  for  Folket  i  Circus  og  derpaa  Adjektivet,  der 
udtrykker  den  Tilstand,  hvori  Subjektet  kommer  ved  sin  egen 
Handling,  knyttet  attributivisk  eller  maaske  rigtigere  prædikativisk 
til  Subjektet.  Naar  man  ligeledes  vil  gjOre  damoaua  circua 
II,  144  til  det  af  Raab  gjenlydende  Circus,  er  dette  heller  ikke 
rigtigt,  thi  det  betyder  det  skrigende  Circus  i  Lighed  med 
damoaua  pater  XIV,  91,  saaat  ogsaa  her  Circus  betegner  Mængden, 
der  er  samlet  i  Circus).  Paa  samme  Maade  endelig  som  en 
Goddoms  Navn  sættes  enten  for  Guddommens  Virkninger  eller 
far  Elementet^  over  hvilket  den  hersker,   eller  den  Virkekredsy 


^84  L.  Ove  Kjær. 

hvilken  den  styrer,  sættes  underliden  en  Persons  Navn  for  et 
Begreb  (en  Dyd,  Last;  Egenskab),  som  denne  Person  i  sit  Liv 
repræsenterede,  og  i  Sammenligninger  smelter  undertiden  det, 
hvormed  noget  sammenlignes,  sammen  med  dette:  VII;  45  Surgis 
tu  pallidus  Ajax,  VIII,  130  Tua  uxor  CelaenOj  X,  102  Mavisjus 
diGere  pannosua  aedU%8  ULubrae. 

I  det  sidste  Vers  staaer :  tndoria  jugo  aedtt.  Medens 
Juvenalis  i  Kasusslyrelsen  ikke  benytter  mange  af  de  tidligere 
Digteres  Uregelmæssigheder  (f.  Ex.  Passivets  reflexive  Brug, 
Akkusativ  ved  et  Adjektiv  for  at  betegne  den  Del  af  Subjektet, 
med  Hensyn  til  hvilken  Adjektivet  udsiges  (Akkusativ  ved  Perf. 
Part.  Pas.  om  den,  der  har  gjort  noget  ved  sig  selv,  findes 
kun  én  Gang),  Dativ  for  at  angive  Bevægelsens  Retning,  Dativ 
ved  Verber,  som  betegne  at  kæmpe,  Genitiv  ved  Neutrum  Pluralis 
af  et  Adjektiv,  Genitiv  ved  Adjektiver  og  Participier,  som  betyde 
en  Frihed  for  noget,  eller  ved  Adjektiver  for  at  betegne  et  Ben- 
syn eller  ved  Verberne  at  ophøre  med,  afholde,  sig  fra  o.  s.  v.) 
benytter  han  Ablativ  meget  frit  og  navnlig  hvor  Præpositionerne 
per^  a  elier  in  pleje  at  tilfdjes.  Det  er  kun  dette  sidste  vi  her 
ville  betragte.  Hvor  der  angives  et  Stedforhold,  sættes  Ablativ 
i  Regien  uden  Præposition :  saaledes  om  Stedet,  hvorfra  en  Be- 
vægelse gaaer  ud:  VII,  156  diversa  porte  venire,  hvorfra  noget 
hentes  :  XII,  \0i  furva  gente  petitus  dephas,  hvorfra  en  Afstand 
tages:  III,  296  Quod  spatium  teciis  sublimAua;  dernæst  om 
Stedet,  hvor  noget  skeer:  XV,  61  Quo  nemore  exspiranit  aper^ 
V,  139  aula  ludere j  hvor  nogen  opholder  sig  eller  hvor  noget 
•findes  og  selv  med  Udeladelse  af  Verbet:  XIV,  267  Puppe  moraris, 
V,  8o  Exigua  feralis  eoena  paieUa^  VI,  82  m/ans  testudineo 
conopeo,  og  navnlig  er  dette  hyppigt  ved  Verberne  sedeo,  jaceo, 
8to,  pendeo,  pono:  X,  213  Qua  parte  sedeat,  XI,  171  atans  olido 
fomicey  XI,  82  Terga  pendentia  crate,  VII,  46  Ferod  bellatore 
aedens,  XIV,  82  Praedå  ponitur  cuhili.  Fremdeles  bruges  Ablativ 
ved  distare\  om  Personer,  ved  Hjælp  af  hvilke  noget  skeer,  selv 
noget  haardt,  som  f.£\.  III,  240  Currere  Libumo  (XV,  49  Hominum 
aaltus  nigro  tibicine),  og  endelig  udtrykkes  det  handlende  Subjekt 
ved  Ablativ  alene  ved  Passiv  af  nogle  Verber,  ved  Perf.  Part. 
Pas.  og  Gerundiv :  III,  80 :  Quo  mordetur  marito^  VI,  29  Qua  exagitare 
Tisipkone^  II,  1 3  Mariacae  caeduntur  medico  ridente^  XIII,  82  Leeti 
diveraa  parte  libellij  II,  103  Eea  memoranda  recenti  hiatoria. 

Vi  have  endnu  tilbage:  die  mihi ,  animalia  muta  Quis 
generoaa    puttt   niai  fortia  f    hvor    en    stor   Del    Haandskrifter 


Juveoalis  Sat.  VIII  ?.  56-63.  285 

#ellem  hvilke  vort  bedste)  have  putat.  I  afhængige  SpOrgesæt- 
Singer  findes  hos  Juvenalis  aldrig  Indikativ,  men  efter  die  sæt- 
ter han  sædvanlig  et  direkte  Sp6rgsmaal:  VI,  29  Z>tc,  qua 
Tistphane  exagiiaref  IX,  45  DiCy  passer^  cut  M  montes  servas? 
VU,  100  DtCy  quid  praestantl  XIV,  209  JDic,  quis  U  festinare 
jubetf  VI,  293  Die  mihi  nunc,  die  antiquiseime  ddvum,  Respondes 
his,  Jane  paierl  XIII,  34  Die  neadsf  og  sjeiden  findes  Kon- 
junktiv: X,338  Quid  placeat,  die  (XI,  33  Die  tUn  qui  sis),  der 
ere  de  eneste  Steder  foruden  vort  ovennævnte,  men  her  er  det 
Detop  Sporgsmaalet,  om  vi  have  et  direkte  Spdrgsmaal  eller 
«o  afhængig  SpOrgesætning.  Heinrich  synes  at  antage  det 
sidste,  endskjdndt  han  endog  vil  udstrække  det  direkte  Spdrgs- 
maal efter  die  til  eds  og  HI,  74  (Ede  quid  iUum  esse  pules) 
rette  putes  til  jubes  (han  anferer  til  Forsvar  III,  298  Ede  ubi 
consistaSf  in  qua  te  quaero  proseuckaj  men  her  følger  et  direkte 
Spdrgsmaal,  som  oftere  hos,  Juvenalis,  hvor  man  vil  bringe 
^egge  Spdrgsmaal  under  samme  Form,  efter  en  afhængig 
Sporgesætning,  og  vi  have  intet  Sted,  hvor  et  direkte  Spdrgs- 
maal knyttes  til  ede).  Andre  kalde  Formen  cfdS  si  herhen,  men 
det  er  noget  ganske  andet,  thi  denne  Form  bruges  af  Juvenalis 
kan,  naar  han  til  en  anført  Urimelighed  knytter  en  endnu  stOrre, 
og  svarer  aldeles  til  vort:  hvad  da  om,  saaat  der  ikke  findes 
en  saadan  £llipse,  som  Heinrich  antager,  at  man  hver  Gang 
maa  underforslaa  Resten  af  Sætningen  overensstemmende  med 
Meningen,  men  Ellipsen  ligger  i  selve  Udtrykket,  saaat  altid 
det  samiQe  underforstaaes  VI,  504,  XIII,  210).  I  direkte  SpOrge- 
sætoinger  vakle  Haandskrifterne  ofte  stærkt  mellem  Indikativ  og 
Konjunktiv,  navnlig  naar  i  to  paa  hinanden  følgende  Spdrgsmaal 
det  ene  udtrykkes  i  Indikativ,  det  andet  i  Konjunktiv,  og  hverken 
Ruperti  bar  Ret,  naar  han  i  Reglen  vælger  Konjunktiv  ^sed 
conjunctivus  est  exqwisitiar*  eller  Heinrich,  naar  han  beraaber 
sig  paa  moderum  varietas  som  Rettesnor  og  vælger  overalt  den 
i  veilende  IVIaade.  Juvenalis  spdrger  enten  med  Nægtelse  eller 
'  uden  Nægtelse  (saaat  der  i  Nægtelsen  ikke  ligger  nogen  Grund 
til  Konjunktiv,  hvad  nogle  ville  bringe  ind  under  den)  i  Indikativ, 
saaledes  at  Spdrgsmaalet  udtrykker  den  stdrste  Bekræftelse: 
VI,  247  Quis  nescii  vel  quis  non  vidit  vulnera  palif  VIII,  230 
Quid  inveniet  quisquam  sublimiusf  Quis  ptUat,  putahaty  putavitf 
eller  han  spdrger  dubitativt  (skulde  vel)  (saaMes  at  der  dog 
ikke  findes  en  mindre  Bekræftelse)  med  Præsens,  Imperfektum 
eller  Futurum    exactum    Konjunktiv:   VI,  196   Quod  enim   non 


286  L.  Ove  Kjær.    iuvenalis  Sat.  VIII  v.  56-63. 

excitet  tngven  vaæ  Mandag  VII,  147  Quis  bene  dtoentem  Basilum 
ferat,  VIII,  14  Cur  gaudeat  Fahiue^  X,  184  Huic  quisquamvellet 
servire  deorum  (hvor  Heinrich  nægter  Spdrgsmaalet),  VIII ,  30 
QuiB  entm  generosum  dixerit  hunc  II,  124  Quie  iulerit  Qracchos 
de  sedMane  querenlea^  X,  321  Quid  entm  uUa  negaverti  udis 
IngvinibtUj  XV,  104  Quisnam  ahnuerit^  i  hvilke  Exempler  Futurum 
exactum  (gjenoem  Fut.  stmpl.  Indikativ)  slaaer  over  i  Præsens 
Betydning.  Nu  forbindes  et  saadantkonjunktivisktSpOrgsmaal  (som 
Juvenalis  har  en  vis  Forkjærlighed  for,  og  hvormed  vi  kunne 
sammenligne  den  hos  ham  hyppigste  Form  for  Betingelses- 
sætninger ,  at  den  betingende  Sætning  sættes ,  paa  Grund 
af  en  Nuance  i  Tanken ,  i  Præsens  Konjunktiv  og  den  be- 
tingede i  Præsens  Indikativ:  et  revoceH^  neecit)  med  et  Spdrgs- 
maai  i  Indikativ,  som  f.  Ex.  IV,  102:  Quie  enimjam  non  inteUigai 
artes  Patricias  f  quis  priacum  iUud  miratur  aeumen,  Brute^ 
tuum?  og  et  saadant  SpOrgsmaal  have  vi  udentvivl  ovenfor  knyttet 
til  die.  Det  vilde  her  være  altfor  vidtløftigt  at  gjefinemgaa  den 
saa  paaberaabte  moderum  et  temporum  varietae,  da  saamange 
Fænomener  i  Sprogbrugen  here  ind  derunder,  og  jeg  skal  blot 
uden  Bevisførelser  eller  Exempler  antyde  Grændserne  for  Tidernes 
Vexel.  I  Betingelsessætninger,  der  staa  i  Indikativ,  findes,  naar 
Hovedsætningen  har  Præsens,  i  Bisætningen  enten  Præsens  eller 
Futurum  eller  om  den  gjentagne  Handling  undertiden  (skjOndt 
sjeldnere)  Perfektum.  Bar  Hovedsætningen  Imperativ,  har  Bisæt- 
ningen altid  Præsens  (Bisætninger  med  quum  altid  Futurum)  og. 
paa  Hovedsætningens  Futurum  følger  i  Bisætningen  enten  Præsens 
eller  Futurum  exactum;  Futurum  exactum  i  beggie  Sætninger  er 
sjelden.  I  to  sideordnede  Sætninger  vexle  undertiden  Futurum 
og  Præsens :  VI,  503  Androm€u:hen  a  f rente  viddns,  poet  minor 
est,  VI,  396  Haee  conauUt  de  comoedis,  tUa  eommendare  volet 
tragædumj  eller  Perfektum  og  Præsens  (ligesom  Præsens  og 
Perfektum  Infinitiv),  men  dette  staaer  i  Forbindelse  med  den 
ejendommelige  Brug  af  Perfektum  om  noget,  som  er  skeet  og 
undertiden  skeer  (ligesom  Perf.  Inf.  bruges  efter  saadanne  Udtryk,, 
der  dog  tillade  at  fastholde  et  Resultat  af  en  forudgaaet  Hand- 
ling). Undertiden  forekommer  Plusquamperfektum  for  Imperfektum 
(som  Futurum  exactum  Konjunktiv  for  Præsens  Konjunktiv  i  For- 
bud). De  Steder,  hvor  et  Perfektum  forbindes  kopulativ  med  et 
Imperfektum  eller  lignende,  bero  paa  en  urigtig  Interpunktion,, 
og  navnlig  yder  den  sjette  Satire  adskillige  Exempler  herpaa. 


287 


JVøtar  til  P«  6.  ThorsMS  bog  on  søadeijyske 
ruindskrifter« 


^Ue  danske  runemindesmærJcerf  iste  avdding:  runemindes^ 
mærkerne  i  Sksvign  medgiver  7  stene,  som  de  følgende  av- 
delinger  skulde  give;  ikke  ondt  varsel,  håber  jeg.  Det  er  en 
stor  bog  (jeg  ynder  små  bøger);  og  den  trænger  hårdt  til  re- 
gistre. Hvad  om  vi  fik  avbildninger  av  alle  danske  runind- 
skrifler,  og  et  par  dage  skænkedes  til  at  give  en  snes  sider 
oplysninger  (deri  henvisning  til  nyere  tolkninger)  og  ordliste 
^favert  ord  kun  med  nummerhenvisning  til  tavlerne).  Og  over- 
skrift ved  billederne,  at  man  ikke  skal  lede  i  texten.  Gen- 
givelse med  latinske  bogstaver,  og  omsætning  til  nydansk,  kan 
følge  med.  Men  for  hvis  skyld  blives  ved  med  skolestil:  'DAS 
3dje  person  singularis  imperfectum  indicativ  activ  av  verbum 
snbstantivum  vesa  eller  vera  ^  prædicatsverbum  til  HAN', 
^RUNAK  accusativ  pluralis  av  substantivum  rt£n,  feminini 
generis,    object   for  RIST!'? 

T  har  •lacft  vægt  pd  at  meddele  adekiUige  etorre  sproglige 
og  historiske  undersøgelser^  hvor  de  nødvendig  behøvedes,  eller 
dog  hørte  tilfor  at  gdre  det  hde  klart  og  anskueligt^  (s. II); 
og  furvnemindesmcBrkeme,.  ere  sådanne^  at  de  gribe  ind  i  aU^ 
at  aU  slutter  sig  og  kan  naturlig  slutte  sig  om  dem»  (261). 
Ved  det  historiske  og  sproghistoriske  (foruden  ved  endel  andre 
jproglige  enkeltheder,  hvorav  jeg  fonidskikk^r  nogle)  kommer 
uenighed  mellem  T  og  mig  frem. 

Sprogligt   m.  m. 

1.  •Egidoraj  EfdøTj  kan  ikke  være  «-  Øgis  dyrr»  (83).  — 
Jo,  meget  vei,  hvis  navnet  er  lånt  fra  Friserne.  1  firisisk  (som 
i  engelsk,  og  senere  i  andre  tyske  dialecter)  blev  é  tit  é.  Øges 
dor  vilde  på  frisisk  hede  Égidore.  *  Havport'  må  først  have 
gældt  mundingen;  dér  tåltes  frisisk. 

2.  Sconderlev  (86)  kommer  ikke  av  Skåne.  Skonager  vel 
heller  ikke;  men  kendes  ældre  skrivemåde?  og  hvorledes  ud- 
tales det?  Sconowe  i  frankiske  årbøger  er  tysk  gengivelse  av  Skdney, 


288  £•  Jessen. 

Skdn-  måske  henført  fejl  til  -tysk  acåni?  (achdn;  altså  tolknings- 
forsøg  som  Schonau)  {Sconatue  er  ingenting). 

3.  Sføring  (7.99)  bdr  hede  i^ertnd  ffii  é^févar  mda)  ^). 

4.  T  skriver  Haderslev  (285)  og  dog  Snoldelef  (13),  Ffen- 
neslef  (48).    /  volder  let  falsk  udtale  «). 

5.  li  Scarborough  i  England  uden  al  tvivl  av  det  danske 
navn  Skaråi*  (130).  —  «Uden  al  tvivl »?  når  ikke  engang  ældre 
skrivemåde  medgives.  Om  der  var  også  et  angelsaksisk  8c(e)ardaj 
véd  jeg  ikke. 

6.  ^Oagod  og  Odda  (i  England")  er  danske  navne,  hint 
med  bortkastet  endelse,  dette  med  en  anden  bdjniog  brugt  som 
nævneform*  (113).  —  På  ingen  måde.  ésgod  er  angelsaksisk 
[T  tænker  vist  på  Asgautr]  hvis  en  dansk  med  det  navn 
kaldtes  Osgod  i  England,  kom  det  av,  dii  Osgéat^)  ikke  var  i 
brug,  og  helt  andet  engelsk  navn  sattes  isteden).  Odda  er 
angelsaksisk  nævneform,  ikke  dansk  gensiandsform ,  sel^  om 
navnet  er  dansk. 

7.  «Chr.  Pedersen  bruger  Ordet  rune»  (29).  —  Hvor?  i  ental? 
Forvanskning  rune  (for  run)  trode  jeg  var  ny,  måske  tysk. 
Tysk  kunde  den  være  endog  for  Chr.  Pedersens  tid.  I  sam- 
mensætning er  både  rune^  (ef.  flt.)  og  run-  rigtige.  T  siger 
(239-40),  at  Runtoft  må  komme  av  ^rune^j  fordi  i  Valdemarff 
jordebog  skrives  ^Runætoft  i  3  stavelser*.  Selv  om  formen 
dengang  havde  været  Runtofi^  kunde  det  komme  av  run. 

8.  på  kaldes  (66-67)  »form«  av  d  (<Q;  ordene  er  vel  unoj* 
agtige.     Det  er  jo  (o)p-å  (smlgn.  engelsk  up-on,  'pon). 

9.  mannr  (»»  igl.  maår)  «er  den  egenlige  gamle  [danske^ 
form;  nogen  anden  gives  ikke*  (156-57).  —  I  tidskrift  for 
pbilologi  V  212-14  søgte  jeg  at  vise,  at  nydanske  navne-  og 
tillægs-ord  ikke,  "som  Rask  lærte,  udgår  fra  genstandsform,  men 
fra  nævne-  og  genstands-form,  hvor  dé  smæltede  sammen,  og 
ellers  fra  nævneform,  og  sa  om  mandy  at  det  var  'genindsættelse 
av  den  rette  stamme,  hvorved  nf  og  gf  blev  ens*.  Det  må  ret- 
tes til,  at  mamtrj  som  andre  ord,  mistede  -r,  hvorved  nf  og 
gf  blev  ens.  —  Flertal  JMENR  står  no.  55  i  Dybecka  ældre 
samling  (svenska  runurkunder),  MAN  (t  »=  w)  no.  40. 

*)  SmIgD.  Pontoppidan  dansk  atlas  V  450. 

^)  Tidskrift  for  philologi  III  319-20. 

')  •!  2  velbekendte  diplomer  fra  kong  Sardeknud*.    Endog  Yed  velbekendte 

diplomer  er  bestemt  henyisning  ikke  uvelkommen. 
*)  Gautr,  Gøt,  bed  på  oldengelsk  Géat. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sønderjyske  ranindskrifter.        289^^ 

10.  hh^mt  (825.  333).  I.LC5R  navn  —  Lyders.  —  Lyåer 
{Laders)  er  sikkert  kommet  fra  Tyskland');  oldtysk  ZtW- 
hart.  Tilsvarende  nordisk  vilde  være  Ljé&ar  Lj&ar^  gi.  dansk 
Liudhær,  men  kendes  næppe.  Strårup-smykke  kan  (som  et  par 
bracteater)  give  tvivlsom  læsning;  X  =^  d  er  usandsynligt. 

H.  •r+thyk  (Arrild-sten)  «= /adtV; -som  navn  nu:  Fæd- 
Art  (233.  238.  240).  —  1^  =  *  er  ellers  næppe  påvist;  l\  for  I; 
2  fejl  i  indskrift  på  5  runer;  ja  det  kan  tænkes;  men  her  vår 
det  underligt.  Ligesom  Siein-dérr  =  Btein-pérr  vaf  Fann-ddrr 
(Sne-thor),  jPWi-^(W(iMose-thor)  mulige;  men  da  de  Ikke  kendes, 
er  det  bedst  at  lade,  som  jeg  ikke*havde  sagt  det  {nd  gives  jo 
i  regelen  ved  ^;  ^r  er  a  æ  e  d  o;  [\  u  o  y  ø  d  d).  —  Hvis 
Fmdder  (Feddersen)  kom  av  ei  fader ^  var  det  frisisk  (feder)\ 
men  det  er  vel  plattysk  vedder  »»  hOjtysk  veiier. 

12.  Ved  tolkning  av  Bække-  (Kleggum-)sten  (25)  var  grund 
til  at  sige  noget'  om  læsningen  RCBTI,  og  til  at  henvise  til  Rafn 
og  Sæve  i  antiqv.  tidskrift  1858-60. 

13.  Kunde  tt  på  Fjenneslev-sten  (277)  ikke  bedst  være 
oavn?  {Ann). 

14.  .►l^fc^^  (Hedeby  -  sten)  »fejl  for  Ji(ff/r»  (142.  147  f.). 
—  Måske.  Men  Tkorolvy  ThorleVj  og  udstedt  -r,  eller  -r  inde- 
holdt i  næste  ords  begyhdelses-R  (efter  Rafn),  er  da  også 
mnlige.  (Kunde  Tholv  ikke  være  sammendragning  av  et  av 
de  to  andre,  med  mellemled  ThorlvTi. 

15.  «m\tlCIKI\  (Slesvig- sten)  =  SØ-DRENG;  ser  (usærn  57), 
Sø'hjwn  o.  s.  v;»  (45.  55  f).  —  Men  ser  bar  aldrig  været 
til.  Av  3  gamle  former  sæ(r)  9)d{r)  sjé{r)^)  er  sæ  lævnet 
i  8æ-land  (f.  ex.  Be4andia  eflerstik  s.  107),  sja  i  Bf  a-land 
(f.  ex.  hos  Sakse),  hvor  a  senere  av  j>*  omlødes  til  æ:  Sjælandy 
som  i  nyeste  dansk,  ved  udstødt  y,  falder  sammen  meå  Sæ-land] 
9)0  (f.  ex.  ^enkU(é)-sjo  efterstik  s.  107,  og  tit  i  Valdemars  jorde- 
bog) fik  ligeledes  otnlyd  efterø:  sjø^  hvorav  så  først y  udfaldt: 
80,  m\  er  altså  ikke  =  sø.  Derimod  kunde  hl\  stå  IVr  sjo\ 
I  udeladt,  det  var  den  tilladeligste  gisning  av  verden;  i  SUIA 
for  tj6a  ef.  flt.  (57)  er  I  først  glemt,  så  sat  til  på  galt  sted. 
Sødreng  kendes  ikke;  lyder  det  ikke  sært?  men  umuligt  var 
det  ikke.  Det  kræver  én  fejl  til:  sidste  l\  blev  galt;  også  det 
nr  tilladelig  gisning;    enhver  véd  selv,    har  han  gjort  én  fejl, 


1)  Manch  i  norsk  m&nedskrifl  III  253-54. 

>)  GislasoD  formlære  {  132  b.    Lyngby  i  Udskrift  for  phUologi  II  303-4. 


290  £•  Jessen. 

gdr  han  så  meget  lettere  en  lii;    og  falsk  tilsat  h  flades  tiere: 
KL]^CMUT,  SUNU^)  (58),  BURU]^[JR  (148);   det  sidste  også  i 
Dybecks  (yngre  samting)  ^)  Sverikes  runurkunder  no.  33.40 ,  og 
BUKU  (bro)  no.  183,   QIALUBI  (hjælpe)  no.  72.    Men   aldeles 
utilladeligt  er  at  ville  gOre  U  rigtigt  ved  at  henvise  til  svsvende 
udlyd,  eller  til  v  i  bélt  andre  ord  og  ikke  i  udlyd  (58):   drengr 
er  bdjningsæmne  på  -ja,   ikke  på  -va.    Men  er  Sødreng  ikke 
umuligt,    foretrækker  jeg  dog  langt  Rafns  8igtrfg%    Så  bliver 
sidste  U  også  fejl,   og   det  uagtet  tryggr  er  æmne  på  -va;    så 
mangler  første  g:  men  medlydsforbindelser  huggedes  vel  endog 
tiest  undjagtig,    og  måske  *kunde  g  alt  madgle  i  tale,   som  på 
Sakses  tid  {Simundiis  Sipoidus  Sivardus  Siritha,  men  rigtignok 
netop  Sictrugus  d.  e.  Sigtrygua) ;  så  er  endelig  I  og  h  ombyttet 
Og  kunde  risteren  ikke,  just  ved  at  opdage  dette,  overilet  have 
forbedret  til  det  værre,   tllfdjet  det  l\  sidst,    som  skulde   stået 
forved  K?    Eller  måske  vilde  han  forbinde  H\  til  tegn  for  y 
^som  i  i>HMU\l  på  Jællinge-sten),  glemte  l\,  og.  satte  det  til  bag- 
efter.    Ta  indvending  mod  Sigtryg  ^  at  I  umulig  kunde  være  y, 
passer  ikke,   da  I  og  l\  kan  have  byttet  plads;    desuden   flndes 
1  =  y:  *itllCHM^  (Dybeck  no.78)  for  STIRBIURN«)  Styrbjom. 
Nkr  y  almindelig  gives  ved  l\,   har  dét  historisk  grund,    ikke 
lydlig;  y  ligger  midt  imellem  t  og  u\  mangler  tegn,   er  t  og  u 
lige  nær  til  at  bruges  isleden.     T  selv  tror  (7),   at  KINULFR 
og   KUNULFR   er   ét;    det    var   kun    muligt,    hvis   begge    lød 
KYNULFR. 

16.  nEUNCLFR  og  BINULFR  er  ét,  og  «-  angelsaksisk 
Cynewidfé  (7).  —  Kyn(j)ulfr  kender  jeg  ikke;  og  T  er  ikke 
vis  på,  om  der  står  KIN-  på  Skærn-sten.  Y  kan  være  gi 
Ounulv  (endog  Omtdv  kan  tænkes).  T  siger,  at  Cynewulf^) 
latinsk  skrives  Kenulphuå,  men  giver  ikke  citat  for^  at  ded,  der 
hed  Cyn(ew)ulf^  skrev  sig  Kenulfus  på  latin ;  ellers  er  oldengelsk 
'  céne  (nu  keen)  »-  oldn.  kænn  (nu  Iwn)^  hOjtysk  hun.     T  tilfdjer. 


M  ti  tor  ikke  engang  regnes  for  virkeligt  1  «tmti,  hvor  det  engang  havde 
vsrei  (men  ikke  på  runes  lenstid). 

')  I  det  følgende  menes  altid  denne. 

^)  Det  s.  60  omtålte  Sitric  Sytric  i  Britannien  er  det  nordiske  Sigtrygg,  på 
engelsk  vis  i  og  y  iOæng,  eller  y  ^  {  {Si-  av  %.)f  og  udlyd  gg  og  hh 
ikke  ndje  iagttaget  (noget  som  også  findes  i  gi.  dansk). 

^)  Smlgn.  BIAiNAR  for  BIARNAR  iios  T  284. 

*)  c  1  oldengelsk  betyder  h  (som  i  latin). 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  Aøndeijyske  raDindskrifter.        29 1 

al  den  nordiske  form  er  »mere  oprindelig* :   men  i  niv  er  op- 
rindeligt w  faldet  bort. 

17.  7  gengiver  K  ved  K  og  6  (smlgn.  42),  men  t  ved  T, 
t  ved  B,  uden  hensyn  til  forskel  fra  D  og  P.  Hvorfor?  Ligger 
faer  sproghistorisk  tfaeori  bagved?  Mener  T,  at  forskel  meilem 
i  og  d^  p  og  b,  er  yngre,  eller  usikrete?  Ja  åbenbart.  For 
8.  60-61  mener  han,  at  i^rtc  Sitric  (nordisk  navn  indført  i 
Britannien)  er  — .  Bydreng,  *il\tlCIKi|l\),  og  det  især  på  grund  av 
•runernes  og  de  fremmede  kilders  fælles  form».  Og  i  *den  sender- 
Tissingske  runesten'  1839  s.  21  siger  T  om  thtlA  (diittr): 
«t  er  både  t  og  d\  faer  i  begyndelsen  av  ordet  må  det  snarest 
antages  for  at  være  d^  dog  kan  det  gærne  være  u.  Jeg  dvæler 
ftke  herved. 

18.  «TR£GIAa  (154),  KUNUGR,  UIEIOAR  (95):  assimi- 
lering  av  n  og  ^» ;  «KUBL  (50):  assimilering  av  m  og  i».  — 
Slig  sproghistorisk  begivenhed  har  ikke  fundet  sted.  Ligeså 
godt  kunde  siges,  at  LAT  »»  land  o.  s.  v.  viste  assimilering  av  n 
og  d.  Regelret  gives  mb  ved  K,  nd  ved  t ,  ng  ved  K.  Jeubl 
åirtg  vikig  hår  aldrig  været  til. 

19.  «RlSf  I  er  f^gelig  RISDI,  ikke  RISTI»  (IbO).  ~  Det 
forstår  jeg  ikke.  Hvorfor  er  V  ikke  <f,  og  hvorfor  snarere  d 
end  t?  Hvorfor  er  forskel  mellem  i  og  d  her  sikrere  end  i 
iéuir?  (se  no.  17). 

20.  N^'tl,  h'tth,  av  seiftZj  på  forskellige  stene  (se  f.ex.  97. 
155,4).  Om  det  er  sæiii  smthi  eller  saUi  saUu,  kan  ikke  ses 
n  runerne. 

21.  Tolkning  av  AUIRNUBU  (Slesvig -sten)  (45.  63  f.)  er 
usikker.  Utilladeligt  er  av  DI  at  ville  oplyse  modsætning  til 
i8l.  vi  (68.  76),  da  I  er  <B  0  lige  så  vel  som  t.  Modsætningen 
er  måske  gammel,  men  det  er  ikke  av  runer,  den  godtgOres; 
mens  Sakse  skriver  Wirberg{um),  har  efterstik  hos  T  (107)  av 
skånsk  hs  fra  12te  årh.  Winninga-tæj  Othena^^)  (smlgn.  Ryd- 
qvist  SV.  spr..  1.  Il  280). 

22.  tfMtt\  Hedeby.  «BDR  er  vort  iy,  men  med  selv- 
lyd t£;  derav  Bustrup*  (167).  —  Bustrup  kommer  ikke  av  dy, 
og  bg  hed  ikke  bdr.  h  er  regelret  iegn  for  g.  Omlyds  udvik- 
lingshistorie forbyder  bu  for  bg  på  runestenstid ,  end  mer 
senere.     I  Karlæbui  i  *necrologiuffl   Lundense'   (efterstik   hos 


O  ikke  det  i  Fyn ;  om  dette  her  i  næynte  bs  derfor  måske  kande  y»re  et 
andet  nayo,  d.  e.  om  a  ber  er  cb  :  •«ai  («=  tø),  véd  Jeg  Ikke. 

Tldakr.  f«r  Phllol.  0(r  Pcdtf.    V.  19 


292  ^-  «*osaen4  I 


7  107)  er  ui  tegn  for  y  (ligesom  lidt  længer  oppe,   i  FlaUnge^ 
oi  for  0). 

23.  *iM^.  oSon  gengiver,  o«i  ikke  aMeleB.,  dog  næi'mere 
end  iil.  og  svensk  Jon(r),  den  oprindelige  lyd  i  SUNJR)«  (61).  — 
Da  6'  ikke  ligger  nærmere  end  o  eller  å  ^ed  u^  er  det  klart, 
at  her  l\  frakendes  lyd  u.  Men  oldnordisk  u  \wt  u^  ud* 
tåltes  ikke,  som  i  nyislandsk,  som  ø  ^).  Jeg  behøver  ikke  påoy 
at  imødegå,  hyad  for  længe'^slden  ér  gendrevet.  M.  h«t.  gniod* 
lyd  særlig  i  tun  {aan)  henvises  til  gotisk  mmus^  oldindisk  Mnus 
(av  82  at  føde). 

24.  »I  AUFT  er  au  næppe  tvelyd,  men  omtrent  d»  (55).  — 
Naturligvis  umulig  tvelyd.  Ligeså  BIAURN  &/oni  (47),  KAURUA 
gore  (49),  SACLUI »)  Søfoe,  isl.  Solui  (337),  FkH^^HK  fader 
(gf.;  snarest /d^«r,  \A.  foéur.  Glimminge),  TANMACJRA  Dan- 
mark (-mark  eJler  -^ndrk.  Jællinge),  HlAD  =^  hjå  {huggede*  Læ* 
borg).  Da  tegn  for  <f  o  o  manglede,  brugfes  isteden  tegn  for  a 
eller  for  «,  eller  begge  sammen.  BIARN  BIURN  BIADRN  er 
samme  jyd. 

25.  »HAIRULFIl :  e  udtrykt  ved  ati')  (4).  —  Ligeså  BAISTR 
hest  (4),  A1LTA  æhe  (Tryggevælde.  Glaveodrvp),  !&AlfiN  p^  pegn 
(159),  AIFTIR  e^i^  (Grensten.  og  Dybeck  no.  87).  Også  ved  m: 
NURIJIAK  Nørveg  (Jællinge),  f^lAKN  »  pegn  (159),  lAS  ^  es 
(101),  IAN  en(d)  (102).  Da  tegn  for  æ  og  e  manglede,  brugtes 
isteden  tegn  for  a:  BATRI  bedre  (Tryggevælde),  AN  en{d)  (Sjørup), 
AFTI   efter   (Hællestad?) ,    eller   Ibr   i:    $1KN   ^  pegn    (169), 


1)  Denne  nyislandske  omdannelse  indtræder  i  nydansk  i  enkelte  til fæUIe: 
tørke  brønd  tønde  sønden  søndag  tynd  ynde  (lyd  ø);  nogle  københavnere 
siger  brdnd,  og  »mdag  vist  ved  fejl  henførelse*  til  aon  (sdnnens  dag  for 
solens  dag ,  tunnudagr},  1  «Sn  kunde  u  vAre  bleitet  til  5-;  Miarere  er 
flertals  seivJyd. trængt  ind  i  ental  ved  ligedaaneåse;  proviasloviene  har 
$un  synhr  (synær). 

>)  i  ALA  SAULUAKU^A  (Glavendrup) ;  Solvi  er  ikke  kun  mandsnavn 
(se  landnåma,  i  isl.  sogur  1843  s.  297:  {  Sblva;  og  register  til  fmns.). 
I  NURAKUfl  (Helnæs)  er  jVbra-  (ef.  flt.)  stednavn ;  smlgn.  Nora  Cåy  Norir) 
i  Upland  (RydqVist  sv.  Bpr.  l.H  281);  i^<5fyif(Mui|oh  Norge  i  middeklderen, 
register).    T  (337-38)  g«r  begge  tU  peraroBna^vne. 

<)  7  tilfojer:  •itær  hoor  der  om  ikke  vov,  $d  dog  senere  fremkom  omlydi 
hvor  det,  aom  her^  just  ^  er  tU/adde  og  Al  adledes  JreTntræder  som  mere 
oprindeligt  ,••,  —  I  hær  er  omlyd  (gotisk  harjis).  Omlyd  fremkom  ikke 
senere,  men  langt  tidligere,  for  j,  der  fremkaldte  den,  bortfaldt.  — 
EUers  kunde  R  øg  I  her  hfiave  byttet  plads:  J7e9:^r  (smlgn.  HBRiULKR 
i  en  sveosk  indskrift  hos  Rafn  i.  i  Pir.  170,  efter  Bautil  769). 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sønderjyske  runindskrifter. 

IS  «»  6«  ^Tryg^vælde.  Glavendrup),  IN  en(d)  (Glavendrup), 
IFTIR  ^ter  (Glimmiage) ,  eller  begge  sammen ,  og,  som  det 
£yoeSy  fortrinsvis  Ål  =»  6b,  IA  ==  «.  Naturligvis  er  IA  (101) 
lige  så  lidt  som  AI  tvelyd.  ^IKN  ^AlKN  ^lAEN  er  forskellige 
tegn,  men  ens  lyd. 

26.  iiSTAiN  tvelyd;  denne  vist  også  tilstede  i  STIN« 
idh)\  »STAIN  tvelyd;  selv  i  STIN  måske  stundum  noget  tvelyd- 
agtigt»  (97);  hTAUJ^R  tvelyd,  TU^El  vel  med  nogen  ændring  i 
Jyd»  (103).  —  Det  er  klart,  at  hverken  AI  AU  i  og  for  sig 
godtgor  tvelyd,  eller  I  U  i  og  for  sig  enkelt  lyd  ^).  AI  AU 
bruges  også  for  de  enkeLte  lyd  æ  e^  d  o  o]  og  risteren  kunde 
påvirkes  av  langt  ældre  indskrifter  som  mønstre.  Virkeligt  ai 
4iu  behavede  lige  så  lidt  ai  hugges  nojagtig  som  mb  nd  ns  ng 
ii  m  rs  o.  s.  v. ;  pladssparing  n>åtle  let  føre  til  at  nojes  med  ét 
tegn.  På  den  tid,  t^^lyd  (ligesom  i  uyislandsk)  nærmede  sig  til 
enkelt  lyd,  kunde,  bfegge  betegnelser  samtidig  synes  naturlige. 
Næppe  lykkes  det  bur  at  skælne  ældre  og  yngre  indskrifter; 
<]ertil  er  de  alt  for  korte;  og  så  korte  de  er,  findes  jo  idelig 
begge  måd^  samman,  f.  ex.  Danevirke-sten  STIN  og  dog 
TAUj^B.  Heller  ikke  godtgores  enkelt  lyd  ved  ^ARA  r=>  peirra 
iGren&tea),  STAN  =  stein  (97.  og  Dybeck  no..o8.  64),  RASA 
»  reisa  (D.  no.  55.  5&  57.  58),  RASTU  ==>  reiatu  (D.  no.6l); 
^,  som  her  ialtfald  måtte  være  ø,  ikke  a,  kunde  lige  så  vel 
som  I  stå  for  i\ ,  ikke  at  tale  om,  at  egenlig  alle  ruqer  inde- 
holder I,  t  altså  kunde  være  binderune  for  ti.  For  tvelyd 
^synes  at  tale,  at  It,  der  dog  ellers  tit  bruges  =»  e,  netop  i 
ord  tidligere  med  ei  findes  så  yderlig  sjælden  (jeg  tror  at 
mindes  et  STIAN,  men  ikke,  hvor;  det  kunde  naturligvis  været 
iejlbugning,  pladsbytning),  og  end  mer,  at  omlyd  øy  eller  dy 
i\%l  €y)  somtid  skælnes  fra  ou^);  det  kunde  kun  ske,  for  begge 
hlev  til  ø\  FRAYSTAIN,  med  stunget  l\,  Frøystein  Frø-aten  (68), 
FKAIKAIR  FrøygeirFrø-gér^)  (Dybeck  no.  56.  66),  FREYBIURN, 
med  stungne  runer,  Frøybjorn  Frø-bjom  (D.  no.  15),  AYBIARN 
Øybjam  Ø-bjom  (D.  no.  101),  AYKAIR  Øygeir  Ø-gfir  (D.  no.  65), 
AISTIN  ØyaUin  Ø-sUn  (D.  no.  160).  Bovedbevis  for  tvelyd,  og 
for  omlyd  øy  (ey)y  er  danske  ord  og  navne  indkommen  i  engelsk; 


>)  1  for  Al  findes  også  på  norske  stene;  i  norsk  véd  vi,  at  lyden  var  osL 
^)  Smign.  Munch  runeskrift  s.  16. 

^)  Sakses  Frogerua,  Frogertha  er  Frø^gér,  Frø-gerd.    Smlgn.  tidskrift  for 
philologi  IV  82  >> 

19' 


294  ^-  Jessen. 

de  er  bevis  for  liden  810-1000  (eller  i  det  altermindste  for  de 
stdrste  indvandringers  tid,  som  vel  falder  fra  870  til  noget 
efter  900).  Jeg  har  godtgjort  delte  !  lidskrift  for  philologf 
I  (1860)  219-25,  hvor  bl.  a.  nævnes  Bwetn  Bwegn  Swegen  Swaegn  t 
engelske  kilder  {g  ge  var  angelsaksiske  tegn  forj).  7(95)  siger 
(år  1864) :  «i  angdsakstsk  skrives  .  .  kong  Svens  navn  .  .  således 
at  det  er  aldeles  tyddigt  j  at  derved  angives  noget  mere  end  blot  6 
i  navnetn^  uden  nærmere  henvisning  til  de  engelske  kilder. 
Også  Adam  av  Bremen  henved  UOO  skriver  Heidiba  (1,69.  2,3V 
og  'dlmindeUg  Suein  (Heiligo  1,60);  men  det  kan  ikke  godt  bruges^ 
som  vidnesbyrd,  da  mangfoldige  steder  viser,  at  Adam  var  født 
h6jlysk,  og  ei  netop  er  hSjlysk.  At  man  ikke  med  T  (97)  kan 
bruge  •  tvelyd«  i  nyere  svenske  almuemål  som  bevis  for  de 
gamle  tvelyd,  har  Lyngby  vist  i  antiqvarisk  tidskrift  1 858-60- 
s.  239  f.  —  Endnu  kan  tilfdjes,  at  STHIN  (15.  17)  Ikke  viser 
•  avændring  i  lyd»  (97);  *  er  her  a,  som  tiere.  Og  #  «=-  a  er 
Ikke,  som  7  mener  (334),  kommet  av,  at  sproget  havde  2  former 
st'h'in  og  statn  (som  T  yderligere  vil  bevise  med,  at  i  17de  årh. 
findeø  Sthenj  mandsnavn).  Tværstregernc  !  det  oprindelige  tegn 
for  a:  F  (+  var  oprindelig  tegn  for^;  dengangjrfr  blev  til  rfr,  kom  det 
til  at  betyde  a,  som  således  fik  2  tegn),  tværslregerne  blev 
det  efterhånden  skik  at  sætte  vilkårKg:  A  ^r  t;  den  sidste  form 
faldt  sammen  med  tegnet  for  k  og  åndende  g  (der  oprindelig, 
havde  været  tegn  for  g,  da  det  ældste  tegn  for  h  er  H). 

27.  JURMUTR  NfÅOT  KCBLS  (N6rrenærå.  265):  «rf  mod 
den  brede  islandske  udtale«  (dermed  menes  udtale  som  tvelyd ^ 
ow)  (269).  —  Den  udtale  er  nyislandsk,  ikke  oldnordisk.  Al 
AU  for  o  ikke  har  med  tvelyd  at  gOre.i  er  nys  vfst  (no.  24). 
Hvis  NIAOT  var  rigtig  hugget,  vilde  del  irære  njét  bydemåde  av 
njdta:  *Thormund*)  nyd  hdjen*  (er  det  ikke  affecterl?);  men  at 
<f  var  tvelyd,  fulgte  aldeles  ikke.  Til  i&\.  jtf  svarer  olddansk  tw, 
ikke  iV)*);  njét  er  udansk.  Var  det  bydemåde,  så  var  ^  galt*). 
Var  del  fortid  naut  ('Th.  nød  hdjen'  ;«  flk  godt  av  en  ældre- 
hdj),  så  var  I  galt.  iVfen  hvad  om  det  var  en  av  de  jævnlige^ 
pladsbytninger,    dlige   som    SCIA    (57),    BiRDT   UIYRIK   (U8> 


*)  Samme  navn  på  svensk  sten:  i  Rafn,  i.  i  Pir.  159.  Et  eller  to  exempler 
til  sktilde  findes  efter  Dietrich  runenwSrterbuch  s.  68. 

*)  Fyn  skrives  jo  gærne  FtonftaJ  (Sakse;  Ælnoth);  mén  her  må  være  sær- 
eget forhold,  såvelsom  I  (j<ehe  (Isl.  PJ&na). 

^)  Eller  er  lAU  =»  eie,  mellemled  mellem  iu  og  ældre  aut 


Noter  til  P.  G.  Tborsens  bog  om  sønderjyske  runindskrifter.        295 

<fURLF  efter  T  147),  RUBALTS  HråalåB  (17|,  RHUDLFR 
Hré[d]u^r  Erélfr  (S3o) ,  BIARIK  bjargi  (BæUestad.  Rafu  L 
i  Pir.  182/,  ARISA  reiam  (Dybeck  no.  10);  s&  var  NAUTl  nutid 
forestillemåde  av  nøyta  (isl.  neyia):  'Th.  nyde  h5j'  (være  værdig 
at  ligge  I  hoj). 

2S.  *G13]^R  (god)^  altid  skrevet  med  U,  der  i  det  hele 
fremtræder  stærkt  såvel  i  olddansk  som  i  dialecternen  (159*60). 
Smlgn.  'søndervissingske  runesten'  1839  8.22:  «om  end  mé^ir 
kan  opvises  skrevet  med  4^,  er  dog  l\  så  fremherskende,  at  der 
kan  næppe  være  tvivl  om,  at  u  er  den  selvlyd,  der  bører  ordet 
liU.  —  r  lader  NIAOT  vise,  at  fædrene  sa  ow  for  rf,  KU]^R 
M(J^13R ,  at  de  sa  t^  for  J.  T  bryder  sig  hverken  om,  at  médir 
også  ristedes  med  tegn  for  a  (i  betydning  6)^  eller  om,  at  der 
slet  ingen  tegn  var  for  o,  eller  om  de  gamle  danske  love, 
han  har  udgivet ,  eller  om  lydens  historie.  Indisk  matr^ 
græsk  fkattjQ  (ibnisk  /i^i^f^^),  latin  mdter^  oldslavisk  mati:  grund 
lyd  H  gik  i  nordisk  og  tysk  (og  i  andre  sprog,  f.  ex.  græsk:  (4) 
tit  over  til  S\  dét  langt  senere  i  nogle  egne  (tildels  gennem 
tvelydning  uo  som  mellemled)  videre  til  c,  tidligst  i  bdjftysk^ 
tidlig  i  nederlandsk  og  engelsk,  senere  i  jysk  (ældste  spor  er 
nok  de  i  hs  gi  kig  smig  3657  duod.,  Ude  årh.)^),  så  og  i 
3veDsk,  hvor  udtalen  nu  er  nær  «.  Det  hele  er  såre  simpelt. 
Med  runestene  får  il  for  6  Ikke  det  mindste  at  gore. 

29.  +  f  (63-66).  —  De  betyder  ét.  F  (das)  er  ældste 
tegn  for  a.  +  (dr  av  jdr)  må  da  engang  have  haft  anden 
værdi,  og  den  kan  kun  blive  j>.  Forved  1*  foretrækkes  tit  F  (A)  av 
ydre  grunde  (Munch  runeskrift  s.  21).  Ellers  er  F  =  +j  dog 
hyppig  med  noget  særeget,  efter  iagttagelse  jeg  tror  av  en 
•norsk  oldgransker,  som  jeg  håber  snart  fremsætter  den:  det  er 
slemt  at  have  hul  her. 

30.  IC  A  (96-97).  —  >k  var  jo  tegn  for  en  lyd,  vi  ikke  mer 
har,  der  havde  været  a  (vel  en  lid  det  'bløde')  og  endnu  ikke 
var  r;  f.  ex.  ^^^/k  gotisk  wulfa.  Den  indtrådte  kun  i  efterlyd. 
1  9de- 10de  årh.  var  den-  (i  indlyd  bleven  til,  og  i  udlyd)  kommen 
nær  r,  da  grænsen  alt  vakler:  IC  kan  fmdes  for  grundlyd  «, 
f.  ex.  *+IC+htlC  (sidsier.  Jællinge),  /k  (sjældnere)  for  oprindeligt  r: 
^htlyk  déttir  (Søndervissing). 


O  Aruå  c=  År6B  (År$)  findes  tidligere,  men  hører  ej  bid:  6  toneløsl  for- 
kortet og  derfor  skrevet  med  u  (som  tit  u  for  kort  o  i  nydansk). 


296  E.  Jessen. 

31.  T  vedkendes  flere  lyd  for  ét  tegn,  f.  ex.  i  og  j  for  Y^ 
men  gennemfører  det  ikke.  At  nægte  runcsproget  fællesnerdisk© 
lydadskilletser,  som  (^  og  t^,  var  som  at  frakende  græsk  ;,  for 
B  blev  tegn  derfor,  Æ,  fOr  tonetegn  indførtes,  eller  de  vest- 
evropæiske  sprog  j  og  v  f6r  16de  årh.,  eller  som  at  lade  forskel 
på  0  og  éf  i  dansk  opstå  1743.  Efter  at  have  vedrørt  så  mange 
punkter  av  runers  brug,  tilfSjer  jeg  oversigt  *) : 
k^^taæeoåo  ai*). 

I  %  e  æ  y  0  at  j, 

l\  u  o  d  y  0  d  au  øy*)  to. 

+1     at  øy  ce  e. 

+h    au  øy  o  o  d,  yderst  sjælden  d  (d.  e.  *dybt*  a)*). 

1+     ia  id  id  to  *)  e  æ. 

Ih     iu  id  id  io  y. 
i     b  p^  sjælden  t?*). 
t    t  d,  yderst  sjælden  &7 

Y  h  Qy  også  *  åndende  g^. 
f   fv. 

V  p  ». 

%    h^g  åndende*. 

yk  lyd,  nu  svunden,  oprindelig  *,  på  vej  til  r.     (Det  flndes  des- 
uden somtid  brugt  for  forskellige  selvlyd,  som  e  y  ø), 
K   r. 
h    L 

+   n. 

Kort  og  lang  selvlyd  skælnes  ej;  altså  er  f«  ex.  t  og  F  ^^^8^ 
både  a  og  d,  Medlydsforbindelser  hugges  -tit  ufuldstændig  p 
især  udelades  Y  +  forved  i  t  Y. 

32.  Det   var   de    16    skandinaviske    runer.      En    anden 
runart    er    fælles    nordisk-tysk,    findes   i   flere    avarter^ 


*)  Smlgn.  Rask  smide,  avhdlgr.  HI  398-99.  Munch  runeskrift  1848;  forn- 
svensk  ok  fornnorsk  sprfikbyggnad  1849.    Rafn  indskrift  i  Piræos  153-64. 

")  isl.  ei.  f 

*)  eller  oy.     isl.  ey. 

*)  U^liNKAUR  (68)  Odvnkdr  (smlgn  Styrhdrr), 

")  hvis  forskel  mellem  selvlyd  f.  ex.  i  bjdm  $kjold  fjord  er  så  gammel. 

•)  Efterlyd  i?  (pé  Isl.  skrevet/).  —  ASDLB  Gunnerwp  (RaffK  i.  i  Pir.  215). 
TUBI  Dybeek  no.  33.    Endog  ^  f:  ABT  Gunnerup.    ABTIR  D.  do.  160. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  søndeijyske  run  ind  skrifter.        297 

men    vel   ikke    i   sio   oprindeligste   skikkelse ,    og   er   vieBejntig 

som  følger: 

M«)  a. 

I     t.  Mc. 

ti      U.  X    Q. 

tb.  ^  w. 

r    t.  N  J, 

<    *.  Xy.  <\  j. 

r  /. 
>    P 

H     h. 

h      s, 
H      r, 

r     i 

M  (Y)  m. 

desuden  somtid  A  \  med  ubestemt  betydning,  foruden  ny  former 
i  senere  tid,  som  B  (B)  jp. 

T  meddeler  mindesmærker  med  disse  runer  i  'tillæg'  (3?  1-59). 
Som  bekendt  er  slige  mindesmærker  i  det  hele  ældre  end  de 
med  særlig  nordiske  runer,  noget  Theiler  ikke  modsiger.  Der- 
imod nægter  T  (359)  at  den  mindre  række  på  16  tegn  er 
avledt  av  den  st6rre  på  et  par  og  20^).  Han  kalder 
den  opfatning  ^meget  overiletn,  siger,  at  den  ifalder  da  nu  også 
uden  videre  hen^  da  runepilene  (fra  Nydam ;  3dje  årh.  efter  T)  vm 
det  modsatte*^  da  dé  har  v^danake  runer » ^  og  henviser  (358)  til, 
at  mindre  række  har  16  tegn  ^ ligesom  den  gamle  græake^^.  Men 
de  pile,  T  giver  (358),  har  kun  legnepe  Ifll  (således  vendt  om) 
og  Y,  som  alle  er  fælles  for  begge  rækker;  ja,  den  mindre 
række  har  jo  ikke  én  særegen  form :  i  arter  av  den  slOrre  findes 
*,  Y  (som  K),  +  (for  1») ;  ved  enkelt  bogstav  (som  på  flere 
pile)  kan  K  og  k,  +  og  1^  ikke  engang  skælnes,   da  man   ikke 


>)  Også  Moocfa,  W.  Grlrnm,  Kirehlioir,  o.  a.,  avleder  den  stdrre  fra  dep 
mlDdre.  (Mooch  med  ethnographisk  brug:  da  de  ældre  mindesmsrker 
har  de  yngre  ruoer,  sigar  han,  m&  skandinaviske  erol)rere  have  genind- 
ført de  ældre).  Jeg  havde  1862  (smlgn.  mine  'undersøgelser  til  nordisk 
oldhistorie'  s.  56*)  lejlighed  til  at  ytre  mig  (ikke  på  prænt)  for  den 
mindre  rækkes  avledning  fra  den  storre.  Det  samme,  ser  jeg ,  har  Dyr- 
lund  ytret,  i  philol.-hist.  samfund  1857-58,  21de  møde. 


800  •  E.  Jessen. 

historiske  foradsætning^r,  T  bygger  på,  kan  jeg  ikke  under- 
skrive. Og  når  T  mater  indskrifters  ælde  efter  deres  længde^ 
korthed ,  skulde  jeg  sige ,  ser  jeg  ikke  grund  hertil.  Hverken 
behøver  indskrift  at  udgå  fra  enkelt  bogstav  (323),  ikko  beller 
minde-indskrift  fra  navn  ene  (8  f.).  Og  om  så  var,  kunde  enkelt 
bogstav,  og  navn  ene,  ristes  ti!  enhver  tid.  Runeskrift  er  lån, 
og  runeindskrift  med*). —  Når  r(S02.f.  310.  320)  for  senere  tid, 
ved  håndskrifter,  hævder  «palæographi>»  også  for  runer,  så  er 
det  sandt,  at  der  er  god  forskel  på  skånske  runehåodskrift  og 
runerne  (317)  fra  15de- 16de  årh.  Men  tipalæographisk«  bevis 
for  skånske  håndskrifts  hdje .  ælde  glippet;  der  gives  intet 
»pafæographiskto  sammenligningspunkt,  der  forbyder  at  gåre  det 
over  100  år  yngre,  end  T  mener,  eller  100  eller  200  ældre. 
Ses  til  sproget,  så  er  ét  eneste  punkt  oprindeligere  end  i 
Stokholmske  hs  av  loven:  efteriyd  p  t  k  holdes  ndje.  Men 
selv  det  kunde  komme  av  n5jagtig  avskrift.  Om  det  end  er 
rimeligt,  at  hs  er  fra  o.  1300,  haves  dog  ingen  afgdrende  bevis 
herfor.  At  forskellig  hånd  (305.  307)  i  loven  og  i  de  vedhængte 
kongeliHter,  der  går  til  Erik  Menved  med,  viser  avstand  i  tid 
(302.  310),  kan  jeg  ikke  skdnne. 

34.  •Ældste  dansk  bruges  av  N.  M.  Petersen  i  danske 
sproghistorie  meget  rigtig  om  det  av  og  fra  oldsproget  udviklede 
nyere  sprogs  første  tidsrunm  (76-76).  —  På  såre  urigtig 
måde,  idet  sproget  i  skånske  lov  gdres  til  1ste  tidsrum  ('ældste 
dansk'),  det  i  sælandske  og  jyske  til  2det  ('ældre  dansk'), 
skont  lovene  er  omtrent  samtidige,  efter  den  urigtige  forestilling, 
at  udviklingen  måtte  holde  ens  skridt  i  hele  landet.  Inddelingen 
er  ikke  Petersens,  men  Rasks  (retskrivningslære  g  83).  At  den 
er  fejl,  så  Petersen  (sproghist.  1  139),  men  havde  dengang  ikke 
mod  til  at  avvige  fra  Rask.  Siden  har  han  tilbagekaldt  den 
(f.  ex.  lit.  hist.  I  61-62),  ligesom  den  heller  ikke  godkendes  av 
andre  (Bredsdorff,  Lyngby).    Inddeling  i  perioder  kan  jo  en  bog- 


')  De  ældgamle  lån  sydfra,  mest  fra  Rommerae,  og  naturligvis  i  Skandin- 
avien tiest  på  anden  hånd,  er  ikke  få.  Herhen  hører  skrift,  foruden 
andet  ved  oldsager,  og  ugedagene,  og  flere  Ung,  sprogmand  udpeger: 
Uffe  C^^*<^Jt  stræde  (atratumjf  pod  (paluajj  pund  (ponduajj  anker  (ancora)y 
sadel  (aedile),  brog  (hracca),  kurv  (corbis),  kedel  (catillus)^  tegl  (tegvla)^ 
kål  (kaulia),  køb  (caup-o)y  o.  a.,  er  efter  lydlæren  unordiske  og  utyske, 
$ejl  (iogtdumjf  vin  (vinumj,  lin  (linumj,  o.  a.,  hojst  mistænkte. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  søndeijyske  ruiundskrifter.        301 

fliand  ikke  ayse;  dea  er  så  <« videnskabelig ».    Men  virkeligheden 
véd  ikke  av  den. 

35.  T  adskiller,  som  vi  så,  oldsproget  og  nydansk  således, 
at  landslovene  regnes  lil  det  ny.  Del  er  der  grund  til:  meiiem 
rnnestena  og  ioivene  er  der  bul  paa  flere  bnndrede  år.  Og  dét 
forstår  sig,  (ivor  der  er  hal  i  overleveringen,  der  kan  vi  sagtens 
få  gramse  mellem  •perioder*.  I  virkeiigheden  ændres  sprog 
uavladelig;  der  var  ikke  først  et  oldsprog,  så  et  nyt.  %Ved  at 
sammenfatte  og  undersøge  alie  de  hovedting ^  som  ftembjfde  sig, 
og  aUe  de  små  ting y som  må  søges n  (I tf),  fastsætter  rigtignok 
T  grænse  mellem  oldsproget  og  nydansk  så  nOje  som 
tænkeligt,  ved  hjælp  av  eo  •pludselig  forandring*  fremkaldt  av 
kristendommen  (117)  (skOnt  hvad  kristendom  ik  med  lyd  og 
endelser  at  gdre,  er  Ikke  let  at  se),  hvorved  i»oldsproget»  »noget 
ind  i  lite  årh.n  gik  over  til  ^det  nyere  sprogs  celdsteform»  (42); 
•det  gamle  sprog  koldt  sig  i  Danmark  ikke  lamger  end  omtrent 
tH  udgangen  av  det  i  Ode  årh.y  eller  i  dét  højeste  ganske  kort 
derefter  ,  .  den  nyere  sprogform,  den  nmrvasrende  dansk  %  sin 
ældste  skikkelse  var  allerede  udviklet  tilstæde  noget  for  det 
ilte  århundredes  slutnings  (77);  '»det  må  vel  betænkes ,  at  det 
endda  kun  bliver  forholdsvis  en  meget  kort  tid  «  .  hojst  60-'€0  år, 
der  har  bevirket  den  overordenlige  forandring  •  (110),  for  hvis 
fulde  gennemførelse  hos  hele  folket  T  dog  ikke  Indestår,  næmllg 
ikke  hos  dem,  i^keem  forandringen  ikke  tUtdlte^y  men  kun  hos 
•aUe  dem^  der  til  den  tid  kunde  siges  at  btere  sproget*,  •landets 
hdjeste  og  indsigtefuldeste  mænd,  hos  dem^  på  hpem  dets  ny  ud- 
vikling hvilede*  (109).  *-  Det  er  sandt,  at  sprogændriog  i)  ikke 
går  lige  hurtig  aUid.  Der^  er  tider,  hvor  den,  hos  meget 
læsende  og  skrivende  folk,  går  såre  langsomt^).  Del  er  muligt, 
den  i  dansk  gii&  hurtigere  i  Ilte  årh.  end  i  9de-10de.  Men 
dette  spring,  hvorved  oldsproget  i  50  år  bliver  til  nydansk, 
hvori  ses  det?  Sås  det  i  skrift  med  datum,  f.  ex.  1035  og  1085, 
lod  den,  der  »sammenfatter  alle  hovedting»,  sig  ikke  overbevise; 


»)  Med  sprogs  egen  ændring  må  ej  blandes  fortrængelse.  T  henviser  (tlO) 
til  •?war  meget  der  han  ake  i  kort  tid,  30  år^  i  mangen  pravinestad  i  var 
tid».    Men  dér  udvikles  ikke  dialecLen,  men  fortrænges. 

')  Hos  vilde  stammer  i  Sydamerica  på  få  familier,  hvor  de  voksne  mænd 
let  ved  ulykliestilfælde  I^an  omkomme  alie,  og  barnetale  således  få  endnu 
storre  indflydelse  på  sproget,  eod  den  plejer  hos  vilde,  bar  man  iagttaget 
stor  forandring  i  lebet  av  en  mennesltealder. 


J02  E.  Jessen. 

Og  deo,  der  »undersøger  alle  små  ting«,  faodt  snart  mlsvifining 
i  den  skriftlige  overlevering.  Skrift  er  ikke  noje  udtryk  av  ly4; 
og  skrift  holder  ikke  skridt  med  sproget;  derfor  omdannes  skrift; 
og. derfor  indhenter  skrift  med  et  spring  noget  av  det  forsdrote. 
I  skrift  er  spring  uundgåligt,  i  sprog  utænkeligt«  Hvis  engang, 
når  dansk  længst  er  opslugt  av  «det  store  eultnrsprog«,  en 
gransker  bitter  T'a  bog  og  mine  noter,  si  opdages  spring  i 
sproget  mellem  januar  og  juni  1864.  Nu  springet  i-  Ilte  årh., 
hvorledes  fandt  T  det?  Ved  at  sammenholde  yngre  runestene, 
som  Svens  og  de  ohristelige  (115),  med  mønter  fira  U  te  årh.  (1  IB), 
men  især  med  henved  50  danske  navne^)  i  et  latinsk  document: 
kong  Knuds  gavebrev  1085  til  Lunde  kirke*  Brevet  haves  ikke, 
men  avskrift  (se  efterstik  107)  er  indført  i  en  protocol,  tit  kaldt 
'necrologium  Lundense'^),  hvor  indførelserne  er  fra  forskellig  tid, 
men  brevet  en  av  de  tre  ældste.  T  påstår  (105),  det  er  indført 
«vøJ  overgangen  fra  det  iiie  drh,»  Men  det  er  ikke  så. 
C.  Paludan -Muller  i  avhandling  om  Sakse,  Nykebing  skole- 
indbydelsesskrift  1861,  siger  s.  61-63:  ukongebreneå  og  præbende- 
liaten  synes  at  hidrøre  fra  en  og  samme  hånd  . .  præbendelisten 
kan  ikke  være  ældre  end  fra  ærkebiskop  ÆskUs  tid  (iiST-^TT)  . . 
men  "man  ledes  til  at  antage  den  ældre  end  iste  september  1145  . . 
midsommergaddslisten  [1ste  nummer  i  protokollen]  er  snarest 
forfattet  kort  efter  det  angivne  tidspunkt •;  NB:  altsammen 
ifølge  indholdet;  indførelsen  kan  altså  være  endnu  yngre.  I  brevet 
ses  at  være  gjort  vilkårlige  udeladelser  n/ør  ctt  frembringe  en 
4tnden  for  eapitlet  gunstigere  mening  end  i  actstyhket  selv 
(Pi/ s. 55).  At  de  danske  navne  avskreves  bogstavret,  kan  ikke 
indestås  for.  Originalen  synes  at  have  haft  en  anden  ret- 
skrivning, med  I  oi  ui  som  tegn  for  æ  ø  y^  hvorav  lævning  så 
blev  f.  ex.  Skefielungum  iæ  sat  til  over  første  e ;  stregen  til  2det 
jsat  fejl  under  1)  Flatoige  Kiarkebui,  og  flere  gange  o  (med  ude- 
ladt i}  forø,  f.  ei.  in  Seialshoge]  i  Selandia  Bamseherath 
iier  Bamsæherath;  i  Valdemars  jordebog  Bamayohæreth)  er  måske 
streg  under  e  udeladt.  Omhyggelig  synes  avskriften  da  slet  ikke 
al  være ;  i  Brundby  er  d  utvivlsomt  fejl,  vist  fremkaldt  av  Sundby 
lige  forved,  ved  den  indflydelse  ord  forved  og  efter  har  på  os, 
når  vi  skriver,  og  på  urette  sled  tænker  på  dem.  Avskriften  er 
da  nærmest  vidnesbyrd  om  sproget  midt  i  12te  årh.,  eller  endog 


*)  Navne,   især  sammensaUe ,   er  ellers  den  del  av  sproget,   der  ændres 

hurtigst  og  stærkest. 
^)  Langebek  scriptores  t.  111. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sønderjyske  ranindskrifter.        |0S- 

senere,  men  ingenloiide  J085.  Dernæst,  havde  vi  haft  originalen* 
fra  1085,  så  kan  danske  navne  i  latinsk  text  tkke  brages  aldeles* 
som  dansk  iext;  endelserne  kan  være  laiin:  CntUOjtn  Selandia} 
de  kan  mangie^  havde  der  stået  Ontii^  fulgte  ikke  nødvendig* 
derav  (men  av  an^re  forhold},  at  -r  var  ved  at  vige;  havde  der 
slået  in  Seland,  fUlgte  aldeles  ikke,  at  -«  (-i/  i  hensynsform  var 
bortfaldet.  Ved  navneords  endeisei^  spdrges  her  egenlig  kon  om 
2  ting:  var  -r  i  nævneform  ental  bank5a  veget?  det  ses  ikke,  da 
der  står  CntOo  meå  latinsk  endelse ;  var  r  udfaldet  av  -ar  i  eje* 
form  og  flertal?  det  ses  ikke,  da  ingen  hidhørende  ord  findes^). 
2  andre  sporsmål  kan  ikke  gdres,  da  documentet  er  skånsk:  var 
hensynsform  vegen?  den  forsOmroes  Jo  endog  i  skånske  lov  ikke 
tit,  og  i  docamentet  er  den  da  i  fold  brug;  var  endelsers  a 
svækket  til  æ? .  det  er  det  jo  endnu  den  dag  idag  ikke  Ligeså 
i  Sverig.  Hvorav  kommer  det  da ,  at  skånske  og  alle  svenske 
love,  ingen  mer  end  Oplandslov,  har  a  a  iflæng  i  endelser,  og 
og  at  brevet ,  ved  siden  av  Helsinga^burg  herath  o.  s.  v. ,  har 
I  Karlæ-bni?  (som  T  109  finder  •mest  pdfaldmde*  av  alle  «/br- 
I  andrtngeme^}.  d  var  'dybere',  nærmere  <f,  end  «;  mellem 
{  selvlyd  i  betonet  og  toneløs  stavelse  bliver  altid  lidt  forskel;  tit 
I  4  lyd:  <ø,  toneiøst  a,  betonet  a,  d^  havdes  2  tegn:  æ  a\  ved 
den  lydy  hvoravstand  fra^æ  var  mindst,  kom  tegnet  til  at  vakle; 
dét  kande  def  have  gjort  i  9de  årh.  lige  så  godt  som  i  12te. 
Men  sæt,  lyden  i  skånsk  havde  været  m\  hvorledes  gddtgOr  7*, 
at  dét  blev  ferskel  fra  runerne?  man  kan  daodelig  ikke  se  på  4*, 
hvor  det  er  a,  og  hvor  æ^).  1  endelser  ses  altså  av  brevet  ikke 
én  forskel  fra  «oldsprogeti».  Nu  rodstavelser.  Forskel  i  medlyd 
findes  ikke,  og  kunde  ikke  væntes:  de  er  jo  endnn  i  skånske 
lov  næsten  ufravigelig  Hg  oldsprogets;  at  *p  er  opløst  i  th*  (106)^ 
er  lige  så  uvedkommende,  som  at  cc  skrives  for  c  i  m  Vpaccri, 
at  e  findes  med  værdi  æ,  o  d  med  værdi  ø,  at  både  -e  og  -t 
bruges  i  benaynéform.  I  selvlyd  ses  én  afvigelse  fVa  det  ældste: 
«  0  ior  at  au]  men  det  er  virkelig  ikke  av  de  ranstene,  f  sam- 
menholder med  brevet ,  at  vedligeholdt  tvelyd  kan  bevises 
(smign.  ovenfor  no.  24-27).  Mens  Ti  109)  påstår,  at  •forandrinff 
let  kan  påvises  i  hvert  enkelt  navn  [med   3  undtagelser:    106] 


')  At  Seuutathum' itvAåt  stå  for  ScevaCrJstathum ,   er  ikke   rimeligt;  anden 

avledning  kan  også  tænkes. 
*)  Den  griHid,   at   der  ikke  tillige  bruges    I   i  endelser,  med  oprindeligt  a, 

får  T  fra  sit  standpunkt  ingen  gavn  av. 


304  £•  iesseo. 

ønten  i  fomume  eller  bojningeme  dUr  begge  dde»^  må  jeg 
nægte,  at  oavDene  oplyser  no^enfiombelst  iorfikel  fra  ruostens- 
«prog€L  rr+t{»JI^I,  niCNKI\,  hH^|r\]l,  o.6.v.,  viWc  (med 
ustuogne  ruaer)  ristee  eos  i  9de  og  i  12te  årh.;  3K  og  h  kunde 
manglet  i  nok  så  gammel  indskrift,  skOnt  den  slutning,  at  de 
manglede  i  virkf  ligheden,  blev  langt  usikrere  end  her  m.  b.  t.  to 
i  0ihen9(u>)e.  —  Når  T  også  i  en  runindskrift,  den  Cra  Grensten, 
ånder  tLsprogfarmeme  og  bojningeme  tydelig  brudte  øg  meget 
4mta8tede^)^  (U7),  véd  }eg  ikke,  hvad  der  sigtes  til;  udeladt 
legn,  som  i  R1S$,  HIALB,  BIANAR,  ASftIS  for  ftlS]^!,  BiALBI, 
eiARNAR,  ASKinS  eller  ASKILS,  er  da  ikke  noget  eget  ved 
4]enøe  sten,  og  bar  ikke  med  lyden  at  gOre;  e  i  r^ate^  hjælpe 
^forest.  m.)  er  lil  endnu  den  dag  idag,  og  endelsen  manglede 
naturligvis  ikke  dengang;  desuden  kan  I  v^re  tilstede  i  staven 
^m  hinderune ;  de  eneste  endelser,  som  kunde  tænkes  rokkede, 
står  netop  fast:  BIANAR,  SUNAR,  SMlj^R  (smlga.  RUNA  Veders- 
iev:  Rafn  i.  i  Pir.  1^07.  LAMT[UJIR]^i  Egå).  —  Av  menter  læres 
yderst  lidt  om  dansk  i  1 1  te  årh.  De  godligOr  næppe,  noget  om 
-r;  -r  mangler  også  på  norske  og  svenske  mønter^),  skont  vi 
védj  at  -r  dengang  ikke  var  ved  at  vige  i  Norge  og  Sverig,  som 
i  Danmark.  Menternes,  også  runemønternes,  sprog  er  gæroe 
engelsk  (f.  ex.  an  Lund;  *>  MM-t)  eller  latin  (M\ITIH;  i  kan 
være  ih,  og  viser  ikke  straks  dansk;  jDenørumi  engelsk  med 
laliitøk  endelse;  hMI^  RE*  1 11^*1  Y  d.  e,  Svi^  rex  Denarum); 
i  begg«  Ulf^de  siger  udeladt  -r  intet;  pladssparing,  avkurtelse, 
halve  ord  ses  desuden  på  de  fleste.  Menterne  har  gæroe 
SUEN  (113),  roen  StJEIN  lindes;  man  kunde  slutte,  at  lyden 
ikke  var  aldt^les  enkelt,  at  e  endnu  fulgtes  av  svagt  i  (omtrent 
som  ewain  take  i  nuværende  engelsk  udtale)^).  Forresten  er 
det  urigtig  forestilling  om  forbold  mellem  lyd  og  skrift,  når  e 
tages  som  avgjort  tegn  på  fuldkommen  enkelt  lyd;  og  urigtig 
fOiTestiUing  om  sprogudvikling,  når  hmlq  vilde  sige;  ai  blev  til  e 
i  Ilte  årh.,  eller  endog:  omtrent  10^0^  sljgt  foregår  ved 
umærkelig  ændring  gennem  meget  længere  tidsrum. 


O  ^t  stygt  ord;  •cultursproget«  er  grhnt  allevegne;  her  kunde  jo  f.ex. 
være  sagt  medtagne. 

3)  Skandinaviske  literaturselskabs  skrifter  XXI  276.  277.  278. 

3)  Æinolh  i  12te  årh.,  der  ellers  har  Sueno,  kalder  (Lgbk  111  338)  en  Nord- 
mand Suegno  {g  på  oldeug^lsk  vis  sss  j),  har  altså  hørt  forskel  på  dansk 
og  norsk. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sørnderjyske  runiodskrifter.        305 

HistorlBk« 
S6.  «Z>^  pd  stedet  levende  sagn  om  en  dFooning  Mar-» 
gretes  omba  for  Daaevirke  er  av  vigtighed  og  endog  ai  betragte 
som  et  støttepunkt  og  en  hilde  for  kundskaben  om  denne  keredes 
prisværdige  vMcsåmhed*  (197).  —  Hvorav  v^éd  7,  øm  sagnet 
ikke  er  vokset  ud  av  navnet  MargretevoldT  eller  av  læsniDg? 
Sagn  kan  komme  av  bøg^r,  almuen  toser,  eller  av  bog-efter- 
retninger,  der  dd  omvej  nir  almuen*  Nulevende  saga  er  aldrig 
kilder  til  middelalderens  biatorie. 

37.  «I  Sakses  beretninger  om  rune^brøve  på  Amleds  tid 
haves  i  og  for  sig  fiddgj^ige  vidnesbyrd  for  det  som  her  om* 
handles,  da  tiden  for  dem^  i  al  sin  ubestemthedy  er  noksom  sih- 
ker  øorn,  gåends  langt  forud  for  9de  årk.*  (11),  t—  Sakae  er 
fuldgyldigt  vidne  om^  hvad  forestillinger  man  havde  på  Sakses 
tid  ooi  runebrevQ,  eller  på  den  tid,  de  sagn  og  sange,  han 
følger,  havde  fået  deres  seneste  skikkelse. 

38.  i^Denne  beretning  om  Sven  Tjugéskægs  og  Thorvalds- 
eventyr,  i  |iåttr  >af  l^orvaldi  vi5r6rla,  k^r  fået  rd  tU  uden  på- 
virkning at  bUve  erindrety  og  er  va^enlig  en  gamm$l  overlevering » 
024)u  —  Der  er  endel  fortællinger,  som  je|g  ikke  skal  fragå, 
jeg  i  et  par  sporsmål  kunde  have  stor  hjælp  av,  når  jeg  bare 
torde  bru^e  dem;  en  slig  utvetydig  forsikring  fra  en  vederhæftig 
mand  vilde  lette  meget* 

39.  fiEt  blik,  i  al  korthed ^  pd  denne  kong  Svens  liv  og 
hane  tid*  gives  119-38.  M.  h.  t.  Erik  Sejrsæls  herredomme  i 
Danmark  og  Jomøvlkinge*  nederlagets  tid  modsiges  Munch  i 
forbigående  (120),  mens  der  dvæles  ved  helt  andre  ting:  Disse 
to  n^hovedpunktenty  som  T  med  grund  kalder  dem,  lar  jeg  efter 
T's  exempél  Jigge.  £Uers  er  det  gærne  bedst  at  følge  Munch, 
til  ban  mo^dbevises. 

40.  »Bolger  danske,  denne  folkehelt  har  ef  hfemme  i 
eventyrets  rige,  pien*  er  m  bestemt  historisk  skikkelse:  Olgerus 
Danias  duw  anføres  iet  sikkert  kildeskrift j  ehronicon  Soti.  Martini 
Colonienssifiy  JPerin  II  214,  som  den,  der  anno  778  genoprettede 
dette  kloster  i  K&ln:  monasierium  destructum  a  Sflutonibus  et 
restauratum  per  Olgerum  Daniæ  ditcem  adjuvante  Karolo  magno»  ^) 
<340).  —  Hertug  av  Danmark  778!  endnu  mer  forbavsende,  end 
om  det  havde  været:  dansk  markgreve  778.     Dansk  mand  kunde 


')  Dahlmann  geschichte  von  Danemark  1  30. 


806  *•  ieasen. 

han  da  ikke  været.  Mea  at  t>ryde  sit  hoved  hermed  var  spildt. 
Det  « sikre  kildeskrift*  er  klostrets  historie  (48  linier  hos  Pertz) 
avfattet  i  Ilte  årh.;  årstal  987  nævnes,  og  Ærkebisp  Heribert 
(f  1020:  Pertz  H  216,d.  242,47)  omtales  som  død;  den  er  halv- 
tredje bundrede  år  yngre!  Av  den  ses:  1)  s^n  om  Olger 
kendtes  i  Kdin  i  Ilte  årh.,  som  rimeligt  var,  da  sagnet  er 
frankisk  2)  han  var  alt  bleven  til  dansk  mand  3)  hvis  ét 
eneste  håndskrift  er  nok,  var  Otgir  ^It  gjort  til  Olger^  som  altså 
ikke  skede  først  efter  sagnets  indførelse  i  Norden.  At  Olger 
lige  så  godt  som  KaroYus  Magnus  kan  være  lavet  av  en  virkelig 
mand,  følger  av  sig  selv.  Og  hvorfor  kunde  det  ikke  lige  så 
godt  være  markgrev  Otger  (Otker  Ogger  Otgar,  d.  e.  Ødgér  på 
dansk),  der  skal  være  falden  i  unåde  hos  Karl  (Pertz  II  759.  195,5), 
som  nogen  anden?  Han  kunde  jo  også  gæme  have  ophjulpet 
klostret,  og  efterretning  herom  gengives  i  Ilte  årh.  med  ret- 
telse efter  sagnet,  næmlig  med  navn  ændret  og  med  tilfojelse: 
^hertug  av  Danmark*.  På  den  måde  kunde  folkehelten  blive 
«eo  bestemt  historisk  skikkelse,  der  ikke  har  hjemme  i  even- 
tyrets rige«,  hvis  han  ellers  finder  sig  i  at  g5res  hjemløs  i 
eventyrets  rige.  Jeg  tænker,  der  er  mest  ved  manden  i  det 
rige,  og  opgiver  gærne  markgreven,  især  da  jeg  hverken  fdr  har 
tænkt  over  sagen,  eller  gider  gjort  det  nu,  og  andre  sagtens 
har  sagt  langt  bedre  ting  derom,  som  jeg  dog  ikke  har 
isinde   at    læse. 

41.  ni  Danmark  findes  ingen  stene  med  de  ikke  særlig 
skandinaviske  raner  [se  ovenfor  no.  32]  ;  derimod  i  Bverig;  og 
til  Bverig  er  Bleking  i  den  tid^  hvoram  der  her  kunde  være 
tale,  at  regne,  navnlig  pågrund  av  dm  bestemte  efterretning 
derom  i  Ottars  og  Ulvstens  så  sterdeles  vigtige  refseberetning ; 
og  ligeledes  i  Norges  (323-24).  —  fKNavnligy^  står  ørkesløst. 
Da  T  véd ,  at  Ottar  og  Ulvsten  levede  under  Alfred  den  store 
(f901),  ofg  Ikke  kan  være  fejl  underrettet  om  håns  levetid,  ud- 
siger disse  ord  enten,  at  der  »ikke  kunde  være  tale  om*  at 
henføre  de  blekingske  stene  til  anden  tid  end  enden  av  9de  årh., 
eller,  at  Alfred  lader  Ulvsten  give  «bestemt  efterretning*  om,  at 
Bleking  altid  havde  stået  under  Sverig,  ikke  under  Danmark. 
Lige  urigtigt.  Stenene  må  være  langt  ældre.  Ulvstens  ord,  al 
Bleking  stod  under  Sverig,  vedkommer  kun  den  tid,  hiin  rejste 
'^stervej' ^).       «Så    særdeles    vigtige    rejseberetninger*    skulde 


>)  Smlgn.  mine  '  undersøgelser  til  nordisk  oldtiistorie'  1862  s.  46. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sønderjyske  runindskrifter.        S07 

brages  ndjagtig*  -^  Bvoriecles  forlibes  oveofitåend«  ytring  om 
BlekiQg  roed  følgende:  ti BUkingt  folkesprog,  der,  hvad  de  cddre 
heaUmddele  angår,  Jø  vwBenlig  er  en  dansk  mundart*  (86)  ? 

42.  Aøfred  slår  på  den  ene  Slesvig-sten  (43).  Frankiske 
årbøger  nævner  8U,  blandi  udsendinge  fra  kong  Hemoiing, 
3  av  navn  Osfred  (84).  .  T  indestår  ikke  for,  at  eo-  av  dem  var 
stenens  Asfred  {Sh}.  Det  Var  øgså  et  stærkt  stykke  at  sige,  der 
havde  i  Otdtidea  netop  været  3  Asfreder  i  Daomark,  og  ikke 
fler.  Ikke  desøiindre  bævdes  ^hiHoriek  tUknytning^  B9ellenf)  de 
3  og  stenen  (81.  8fi.  213).  *  Hyad  er  raeoingea?  at,  hvis  Asfred 
iike  er  en  av  de  3,  må  ban  være  opkaldt  efter  en  av  dem? 
eller  en  av  dem  elter  h«iD?.  eiier  at  alle  Asfreder  hørte  til  én 
«t?  T  siger  et  sandt  ord  ooi,  hvorledes  y^det  aUid  må  gd,.  når 
den  sikre  graijnma^iske  og  den  sikrede  historiske  grundvold  for^ 
kdes:  vHkårHgied  og  leUrænhed  komme  da  til  aår^ide*  {M),  og 
skalde  nojedes  med  at. sige,  at  navnet  på  stenen  findes. anden- 
steds, om  dét  eliers  var  værdt  at  opholde  sig  ved.  T  er  ilde 
tilmode  ved,  at  eo  av  de  3,  Osfred  de  Scanaovyø,  ev  fra 
Skåne  4se  ovenfor  no.  2^,  og  gdr  fortvivlede  forsøg  på  at  slippe 
fra  det  (86),  uden  at:  sige,  hvad  fortræd  Skåne  kunde  g.$r6 ;  meo 
jeg  véd  det  jo  nok:  T  ep  bange,  for,  det  skulde  tyde  på,  at  Uem*- 
miog  rådede  også  i-  Skåne,  ikke  b4ot  .«t  det  sydlige  av  den  del  air 
landet,  der  senere  ble». kaldt  Slesvig*  (81);  hvorfor  gdr  T  Mgm. 
så  farlig?  han  kunde  jo  segt4  ber  ser  vi,  en., mand  fra.  ét  rige 
havde  taget  tjæneste  i  et  and.et. 

43.  itAttmiA  .synder  y$d:forveksling  au  Qodefredog  Outrftr 
vei&ikatHåmgr  og.av  Vestfold  [véd  Vigen  i  Norge]  og  WåsterwolA 
[oyplaltysk .  <»  vsysiterskov]  fordurn  på  Nordstrand  .  •  Al  denne 
Ude  har  ikke  mpnght  tftmrlyd,  men  om  den  end  ikke  er  ganske 
forstummet j  er  den  dog , meget  forsfinndende  og  nu  uden  genklangn 
(182^83).  — .^y  de  2i. gemte  opfalnipger  ^)  av  £inhard$  We^tar- 
folda-)  som  Vestfold  eUér  eovidel  av  Nordfrjislaiul  har  Petersen^) 


')  Langcbek  X  505  note  b.  '  * 

')  Årbøger,  nnder  813:  Missi  snnt  de  hoc  conventu  quidam  Francorum  et 
Saxonnm  primores  trans  Albim  fluvium  ad  confinia  Nordmannorum,  qui 
pacens  fs^^rept.«  ^  Qili  [4^4*  jLOogeroe  HerMdup  og  Regiinffkiua]  tiunen  eo 
temporø  domi*  ni^P  ecimt»  øed.ad  Westar(oldaai\cum  eiercituprolecti, 
quæ  regio  ultima  regnl,  eorum,  inter  sep-teiUj^ionem  et 
occidentem  sita ,  contr«  aquiloaalem  firitiioAiæ  par^otti 
respio4i,.eiii)ifs.p»ncif#»  ae  popwlns  eis  subiei  recusabftat.  > 

')  Danmarks  historie  i  hedenold;  i  2den  udg.:  1|  ;2å-r26t.    . 

TIdikr.  for  Pbllol.  o?  Pcda?.    Vi  20 


308  E.  Jessen. 

Og  senere  Mnnch^)  med  udførlige  grunde  forsvaret  Vestfold. 
jT,  der  ingen  grunde  giver,  vilde  ikke  bifalde,  om  man  sa,  han 
»forvekslede«  s.  182  Vestfold  og  Weslerwoid.  Og  her  er  netop 
forveksling;  kun  må  den  udtrykkes  anderledes:  T  forveksler 
sp5rsmålet.  T  tror  virkelig,  at  det  spdrsmål  foreligger,  om 
Einhard  nævner  Vestfold  eller  Westerwold.  Men  der  slår 
Westarfolda  \  endog  med  / !  Havde  der  slået  Westartwlda 
(som  måske  kunde  findes  i  en  av  de  senere  krøniker,  der  av* 
skriver  Einhard^  men  det  bliver  uvedkommende;  vi  har  kun  med 
kilden  at  g6re|,  så  var  w  og  u  brugt  på  tysk,  u  Iflæng  med  jf; 
så  havde  ligeledes  Vestfold  været  nævnt.  Weatarwolda  «=  vester- 
skov havde  Einhard  næppe  skrevet;  skov  heder  endnu  i  hOjtysk 
waldy  og  ligeså  i  oldplaltysk  og  oldfrisisk ') ;  vel  kan  a  være  tegn  for 
lyden  d,  både  kort  og  lang,  og  skifter  da  med  tegnet  o;  men  wold  for 
wald  tilhorer  næppe  9de  årh.;  da  wald  desuden  allevegne  var 
hank6n,  havde  det  været  rettere  at  skrive  Wesiarwaldua  ^  eller 
lalifald  Westarwaldia  (næmlig  sUva;  tvungent).  Men  dét  er 
ligegyldigt;/  er  aldeles  avgOrende;  mens  vest-  og  vester-  er  ét, 
både  i  nordisk  og  tysk ,  er  fM  og  wald  aldeles  forskellige. 
Einhard  nævner  Vestfold.  Hvorledes  det  er  muligt  for  nogen, 
selv  en,. der  ikke  er  sprogmand,  at  overse  det,  er  ufatteiigL 
Bermed  er  den  sag  avgjort.  Men,  det  er  sandt,  forvekslmg  er' 
mulig;  dertil  kræves  kun  ringe  lighed.  Forveksling  skal  bevises; 
ellers  av^ises  den.  Lad  os  lade,  som  om  det  sp5rsniål  kunde 
foreligiie,  om  Einhard  her  havde  forvekslet,  havde  nævnt  Vesl- 
f6td,  sk6nt  det  land,  kongerne  var  i  krig  med,  hed  Westerwald. 
Det  land,  siger  Einhard)  var  *den  yderste  del  av  deres  rige 
mod  nordvest ")  og  vendte  mod  Britanniens  nordsptds*.  ^  Vender 
mod  Britannien'  passer  hverken  på  den  del  av  Nordstrand, 
der  senere  skal  have  hedt  Westerwold,  eller  på  den  del  av 
syd-Norge,  der  hed  Veslfold;  men  del  er  ligegyldigt,  da  Einhard 
ikke  kendte  kysternes  form.  Overfor  'Britanniens  nordspide' 
passer -på  Vestfold,  aldeles  ikke  på  Westerwold;  søgte  sende* 
budene  at  få  forestilling  om,   hvor   langt  kongerne  var  borte. 


>)  bl.a.:  norske  historte  I  $92.  —  Smlgn.  mine  undersøgelser!,  n.  oldbist 
59-60.  -^  Også  Zeuss  die  deutsch^n  qimI  die  micliharstamme  1837 
8.  5t7  siger:  •ad  Westarfoldam  altn.   Vetitrfold*, 

')  Se  Schmellers  og  Richthofens  ordbeger. 

*)  At  læse:  nordvest  for  sendebudene  ved  grsmsen  (Ejder),  et  bagvendl* 
men  gor  ikke  videre  til  sagen. 


Nuter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sønderjyske  runindskrifter.        gQS 

lunde   de   nænut  8p5rge:   overfor   hvad   del   av  den  store  ø  i 
Vesterhav  ligger  dette  Vestfold;  og  sikkert  havde   de   fået  det 
aldeles  ndjagtige  svar:  overfor  nordspidsen;  det  kunde  på  vejen 
til   Einbard ,    etter   i    hans   latinske    pen ,    inegei   let   t)live    til 
^vender  mod  oordspidsen'«    ^Den  yderste  del  av  deres  rige  mod 
nordvest^ y  ja  det   er  jo  klart,  det  bliver  Vestfold,  det  nordvest- 
ligste av  disse  danekongers  rige;   skulde  det  passe  på  Wester- 
ivold,  målte  dette  rige,  som  målte  sig  med  Kari  den  stores  og 
Ludvig    den  frommes,    på   samme  tid  det  kuede  Friserne,    og 
:som    samlede   hære,    hvorav   i  ét  slag  de  faldne  alene  kunde 
-være  10,940*),  have  været  den  øde  strimmel  mellem  Danevirke 
•og  Ejder;    og  endda  havde  det  været  langt  bedre  at  sige  vest 
'end  nordvest,     Einhards    ord  udelukker  enhver  tanke   om,    at 
lian  skulde   have  forvekslet.     Og  skulde  man   tro  det?   vi  véd 
«kke  engang  det  mindste  om,  at  navnet  Wester^o\å  var  til  den- 
:gang.     På  Joh.  Mejers  kort  tGo2  (hos  Danckwerth)  og  Schmidts 
i  annaler   f.  n.  o.  186't    (smlgn.   dér  s.  168.  190.  210)   ses   på 
?Jordslrand  to  fordums  kirker,    fVesterwoldt  og  Osterwoldtj  i  knap 
•en   fjærdingvejs  avstand  IVa  hinanden,  med  en  .smule  skov  ved 
og  imellem.    Efter  skoven  h-ivde  de  navn;    den  hed  simpelthen 
''akoven'  (wcUd).  At  alt  i  9de  årh.  østerskov  og  vesterskov  skslnedes, 
véd  vi^  ikke;    den   modsætning   kan  være  opslået  med  kirkerne. 
Og  endelig,  havde  der  været  2  små  skove,  østerskov  og  vester- 
skov, så  måtte  da  de  danske  ved  Danevirke  vide  bedre  besked 
om  Frisland   end  at  sige  til  de  saksiske  og  frankiske  sendebud 
<(dcr  ikke  havde  ladet  sig  sligt  bilde  ind),  at  kongerne  var  henne 
•med   hær  at  kue   »folk  og  fsrster  i  vesterskov  på  Nordstrande. 
i^riseme  hjalpes  akid  trolig  ad;   og   •folk  og  førstsr  i  østerskov 
få  Nordatratid*   skulde,   med  alle  de  andre,    haft  evig  skam, 
oia  de   havde  siddet  stille.     At  tage  Einhards  Westarfolda  for 
Weslerwoldt  på  Nordstrand,  savner  ikke  blot  skygge  av  grund; 
<det  er,    både    av   sproglige   og   historiske    hensyn    {•€len  sikre 
grammatiske  og  den  sikrede  historiske  grundvold*,  34),   aldeles 
oiDuligt.   -^   Når  T  lader  Munch    »forvekslet   også  Ghådftod  og 
/xadrød^  må  mindes  om,  at  Munch  udtrykkelig  forklarer,  at  ^red 
-rød  i  norske  navne  er  kommet  av  -fred^)  (hvortil  ejeform  på 
^r  passer),  og  at,  om  så  navB«ne  ikke  var  ét,  tuir  Petersen  og 
Munch  givet  ypperlige  grande  for,    at  det  netop  er  koag  Gud«' 


')  Einbard,  år  Kl 2  —  hvis  ellers  slige  tul  er  at  stole  pi. 
')  Norsk  må  ledskrift  111  4S-49.  346. 

20* 


SIO  E   Jessen. 

fred,  der  er  bleven  til  sagnhelteD  (kidrød  Yedel^onge.  T'a  mod- 
grunde har  maa  ikke  get.  Hvad  det  norske  sago  omdannede^ 
er  geoe^logien,  næppe  navnet  (navn  »ndres  ellera  tit  nok  i  saga 
f.  ex.  Sigurd^  av  Ség-vard^  i  nordiske- sagn  =^  Big-frid  i  lyske)^ 
44.  Århus-sten  er  sal  efter  en,  der  faldt,  iS.  KU^UKAa 
BAR^tJSK,  éa  kong«r  sloges;  deaer  derfor  •at  henføre  tU  e» 
tid,  da  landet  endnu  havde  konger j  til  den  tid,  da  den 
gamle  kong  Oorm^  .eller  rettere  hane  son  Harald  i  faderpa^ 
Mate  levetid  .vandt  ^)  sig  al  Danmark^  (8.  96f,  eller  rettere,  ikke 
vandt  sig  al  Danmark,  men  uerhværvede  eig.  de  dele  derav^  somr 
Thyre  og  Oorm  ved  eine  forakellige  adkomster  endnu  ikke  kund& 
éamle*  ^83).  **  Uvorfor  lige  på  .en  prik  den  tid?  Hvorfor  ikke 
den  tid,  hvor  alt  næmmest  får  plads^  den  lange  tid,  der  «i  al 
éin  ibbestemthed  er  noksom  sikker  som  gående  langt  forud  for 
9de  årh,*  (11),  de'ældcste  historiske  runet>reves  lid,  da  Amled 
var  ^vestjgsk  sø-  eiler  syeaelkongej  hvad  man  vil  kalde  det»  (U),. 
Vermund  ¥over  det  naj-værende  Slesvig  nted  havedeæde  i  Jæl- 
lingen  (H^)?  EHers  ønskede  Jeg)  både  v^d  denne  sten,  og  ved 
en  i  Vestergøtland,  ligeledes  efter  mand  falden,  IR  BABl^USK. 
-KUNUKAEl.  (Kafn«  i.  i  Pir.  t75),  oplysfiiog  om,  hvor  stort  del 
s.^kke  land  må  være,,  hvis  'kong€r*  omtales  på  runesten;  så. 
atort  .som  .Norrejyliand,  Vestgatlond?  som  hele  Jylland,  hel& 
Gøiland?*  som  hele  Danmark,  hele  Sverig?  eUer  som .  hele 
Skandinavien)  ^Svolder);  eli«ir  TyskiAnd  med?  (Harald  Blåtan  og; 
Ottd);  .og  hiwrvidt  det  tillodes  samkonger  ((.  ex.  i  f^det  sydliges 
av  den^del  av  landet,  der  senere  blev  Jcaldl  Slesmgn.  81),  og 
konger  der  ^log^es  oni:  ét  rige  (SveA.pg  Magous),  at  onitales  på. 
mnieeteB?  .endvidere,  hvorvidt  det  tillades  a  ittdakrift  at  «iDtai& 
s)ag  Udonfor  «landet»,  samt  hvor  langt  udenfor,  derfor,  om  de 
siånake  stcae  efter  mænd,  der'  *ej  Byede  ved  Upsale',  «ør  o^ 
høa^ete  fil  en, tid,  da  landet  [Skåne?  Danmark?}  endnu  hmvdef 
tipsaie«!?  -*-  I  mine  'undersøgelser  iti  nordisk /oldhi^torie'  gav 
jtg:  grunde  for,. al  Danmark  alt  fdr  800  (nøjagtigere.:  alt  hvor  de. 
fcankidkei>eflerretiiinger  begynder,  777)  ja,  alt'da  de  danske  sagft 
ii^Béotwulf-  kom  trl  England)  Var  ét  ^rige  (livdrved  iige  så  lidt 
SiO^fi  (Benene  hen  samkbnger  eiler  midlertidige  delinger  udelukkes^. 
Ror  .autodltter^.  der  står  ^h  ^  %den>  ^sikre  ^graanmaHeke  og  ds/^ 
sikredejmåorisk^  grundvold*  (Sé),  er  det  tvist  ijen  r^ellgste  politik 
ikke  at  indlade  sig  på  modgrunde,  og  således  med  ét  avgorende 


1)  Smign.  mine  undersøgelser  t.  n.  oldhlat.  7il*<7S. 


Noter  til  P.  G.  Thorsens  bog  om  sønderjyske  runindskrifter.        31 1 

«1ag  bringe  på   engang  Munch  og   min   ringhed   til   ^ganske  at 
Joratumme*   (183). 

45.  Mens  andre  støtter  Engeismændenes  udgang  fra 
Angel  i  Sønderjylland  til  Bedas  bekendte  ord,  har  7  set 
«ig  om  efter  pålideligere  ^hfomeaten^  (241),  og  holder  sig 
nærmest  til  Sakses  'Dan  og  Angul*^)  (164.  241),  også  (241)  til 
det  sted  i  de  såkaldte  Edvard  Confessors  love  (12te  årh.),  der 
«iger:  ^Jyderne  udgik  fordum  av  Ånglemes  ædle  blod^  næmb'g 
fra  landet  Engern  [del  av  Saksen],  og  Engeismænd  (Ånglici) 
jra  hines  blod*.  T  udelader:  ^fra  landet  Engern*^  samt  ordene 
lidt  længer  frem:  'at;  Ånglemes  herlige  blod  og  æt,  det  er  av 
Saksernes  æt^y  som  stridende  mod  ^^den  sikrede  historiske 
grundvold » ^  der  desuden  avviser  spdrsmål  om  dette  «/a«?é  vid- 
ntsbyrds^  forhold  til  andre  »sikre  kildeskrifter«.  Om  Togså  støtter 
sig  til  sproirlige  »vidnesbyrd  •» ,  f.  ex.  harvest  (III)  (harrest  plat- 
tysk ord  indkommet  I  sønderjysk),  er  mig  uklart;  ialtfald  ikke 
til  churchyard  (275),  da  han  regner  det  til  de  ting,  vikingerne 
indførte  fra  Danmark,  ligesom  Dover  (275),  der  ellers  kunde 
gores  en  kende  ældre,  da  Rommerne  kaldte  den  Dubræ.  Men 
*endnu  dybere  [end  churchyard,  Dover,  m.  m,]  ligge  overens- 
stemmelserne  imellem  de  gammelengelske  love  og  Slesvigs  gamle 
stadsretn  (27 5>;  hvis  ^retshistoriske  betydning  navnlig  med  hen^ 
syn  til  fremmed  ret  er  undersøgt  av  C.  Juel«  (1 75.  275);  og 
•det  er  således  .  .  et  held,  at  vi  have  den  gamle  slesvigske 
stadsretj  der  har  sd  stor  historisk  betydning  ej  blot  for  byen 
Slesvig  alene ^  men  også  ud  derfra  i  en  vid  kres»  (312).  Jeg 
har  foretaget  eftersyn  herav,  som  trykkes  i  årgang  1864  av  tid- 
skrift for  retsvæsen. 
24de  juni  1864. 


')  Smlgn.  mine  unders,  t.  n.  oldhist.  50. 


312 


Anmeldelsera 


Be  UgftDtihM  fftMaran  flrccarm  disputatio,  quam  ad  juræ 
doctoris  philosophiæ  assequenda  scripsit  JohaDues  Victorinus^ 
Pingel.     Uauniæ  MDCCCLXIV. 

iJa  ovennævnte  Skrift  ikke  er  kommet  i  Boghandlen  og  en* 
stor  Deel  af  Tidpkriftets  Læsere  saaledes  næppe  vil  faa  Leilighed 
til  at  gøre  sig  bekendt  med  den  deri  fremførte  Undersøgelse,  vil  eo^ 
kort  Angivelse  af  Bevisførelsen  og  dens  Resultat  næppe  være  uvel- 
kommen. 

Den  nyere  roythologiske  Opfattelse  af  Giganterne  som  Sym- 
bol for  dette  eller  hint  Naturphænomen,  for  Lynild,  Storm,  Natten» 
Mørke,  Vulkaner,  mægtige  Floder  o.  s.  v.,  beror  paa  en  eensidig 
Fastholden  af  Sagnets  yngste  Skikkelse,  saaledes  som  det  fremtræder 
i  den  alexandrinske  og  navnlig  den  romerske  Tid,  hvor  Giganter,. 
Titaner,  Typhoeus,  Hekatouchirer,  Aloider  sammenblandedes  i  Fore- 
stillingen, saa  at  Giganterne  tænktes  med  Slangefødder,  tildeels  med- 
mange  Arme,  slyngende  uhyre  Klipper  mod  Guderne,  til  de  tilsidst 
efter  at  være  overvundne  begravedes  under  Bjerge,  gennem  hvifr 
Top  de  endnu  udsende  Flammer.  Gaa  vi  derimod  tilbage  til  den  at- 
tiske Litteraturperiode,  finde  vi  Giganterne  baade  i  Poesi  og  Kunst 
fremstillede  i  menneskelig  Skikkelse,  kun  med  overmenneskelig  Stør- 
relse, rustede  med  menneskelige  Vaaben  som  Spyd  og  Skjold,  dog  at 
der  hos  en  enkelt  Forfatter  mod  Periodens  Slutning  (Platon)  nævnes^ 
Træstammer  for  Spyd.  Stedet,  hvor  de  havde  kæmpet  mod  Guderne,, 
kaldtes  Phlegrasletten,  og  blandt  deres  Overvindere  nævnes  bl.  A. 
Zeus,  Apollon,  Athene,  Dionysos  og  Herakles.  I  den  endnu  ældre- 
Litteratur,  hos  Idhomer  og  Hesiodos,  omtales  Giganterne  kun  i  ForbL- 
gaaende;  dog  sees  det,  at  man  ogsaa  da  tænkte  sig  dem  i  Menneske- 
skikkelse, men  af  overmenneskelig  Størrelse,  væbnede  med  Iang& 
Spyd;  det  havde  været  et  overmodigt,  trodsigt  Folk,  men  var  nu 
gaaet  til  Grunde. 

Den  physiske  Mythefortolkning  mister  saaledes  ethvert  Holde- 
punkt, naar  man  søger  hen  til  de  ældste  Kilder;  ja  den  modsiges 
endog  paa  det  Bestemteste  derved ,  at  hele  Oldtiden  er  enig  om  at 
betragte  Giganterne  som  en  længst  uddød  Slægt,  hvorimod  Floder  og 
l^jerge*  Nattens  Mørke,  Storm  og  Lynild  ere  Ting,  der  existere  og: 
ville  vedblive  at  være  til,  saalænge  Verden  staar,  og  altsaa  ikka 
symbolsk  kunne  betegnes  ved  en  Slægt,  hvis  Særkende  netop  er^ 
at  den  i  den  fjerneste  Fortid  er  forsvunden. 

Saaledes  er  Gangen  i  Forfatterens  Udvikling.  Den  er  baade 
klar  og  ved  den  gennemførte  chronologiske  Ordning  af  Stoffet  saa- 
ledes sikkret,  at  den  ikke  let  kan  rokkes;  men  maaskee  den  paa 
et  enkelt  Punkt  kunde  føres  videre.  Naar  nu  Anm.  antyder,  hvor- 
ledes,   ville  de  Læsere,    som  have  været  tilstede  ved  den  mundtlige: 


Anmeldelse  af  J.  V.  Pingel:  De  Gigantibus  fabularam  Grøcarum.    3|3 

Dispotats,  see,  at  ban  ogaaa  ber  tildeeU  kun  er  Referent  for,  bvad 
der  er  fremført  af  Andre. 

Skønt  Homer  og  Heaiodos  kon  i  Forbigaaende  berøre  Gigant- 
sagnety  skeer  det  dog  paa  en  Maade,  som  viser,  at  det  allerede  da  bar 
▼æret  udbredt  og  velbekendt.  Giganterne  tænkes  som  langt  større 
end  Menneskene  (Od.  10,  443),  de  staa  Guderne  n»r  (Od.  7,  206), 
danne  en  særegen  Klasse,  der  nævnes  særskilt  ved  Siden  af  Guder 
og  Mennesker  (Ues.  Tbeog.  50),  ere  opstaaede  af  den  ved  Uranos' 
Sæd  befrugtede  Jord  ligesom  Erinjerne,  og  paa  lignende  Maade 
som  Apbrodite  opstod  af  &avet.  (Theog.  185).  Allerede  heraf 
synes  det  at  fremgaa,  at  Giganterne  ikke  kunne  være  beseirede  af 
Mennesker,  og  naar  de  da  nævnes  som  åygta  (fvka  (Od.  7,  206),  og 
det  fremdeles  hedder,  at  Kongen,  Eurymedon,  baade  selv  gik  til 
Grande  og  bragte  Fordærvelsen  over  sit  overmodige,  trodsige 
Folk  {Xdov  dtda&aXoP ,  Od.  7,  60),  synes  det  at  ligge  i  disse 
Ord,  at  netop  denne  Ustyrlighed,  denne  Vildhed  har  været  Aarsag 
i  Slægtens  Undergang,  og  vi  ledes  saaledes  til  den  Tanke,  at  Kampen 
paa  Pblegrasletten  mellem  Guder  og  Giganter  allerede  paa  Homers 
Tid  har  været  Gigantsagnets  egentlige  Indhold.  Under  denne  Forud- 
sætning forstaa  vi  ogsaa,  at  allerede  Xenophanes  ved  Aar  500  sam- 
menstiller Gigant-  og  Titankampen  som  Opdigtelser  af  Forfædrene, 
hvori  der  intet  Godt  er,  og  som  burde  afløses  af  sømmelig  Tale  om 
Gaderne.  Overhovedet  er  denne  Giganternes  sidste  Kamp  egentlig 
det  eneste  Træk,  som  Sagnet  har  fastholdt  og  dvælet  ved,  og  det  er 
Qavnlig  dette  Træk,  der  giver  dem  Lighed  med  Titanerne.  Disse  ere 
dog  ikke  Qprørere,  men  betegne  den  Verdensorden,  der  herskede  før 
Zeus,  og  deres  Hersker,  Kronos,  er  Zeus*  Fader.  De  have  derfor  en  vis 
Berettigelse,  af  hvilken  Grund  ogsaa  Aischylos  og  andre  Forfattere 
berette ,  at  Zeus.  efter  at  have  befæstet  sit  Herredømme  atter  løste 
Titanerne,  og  at  Kronos  nu  hersker  paa  de  Saliges  Øer.  Giganterne 
derimod  ere  efter  Zeus'  Seir  voxede  frem  af  Jorden  og  have  villet 
styrte  det  allerede  bestaaende  Verdensherredømme.  Derfor  blive  de 
aldeles  tilintetgjorte,  eller  i  al  Fald  faa  de ,  som  den  senere  Fore- 
stilling var,  kun  en  sørgelig  og  afmægtig  Tilværelse,  begravede 
uuder  Vulkaner  eller  Klippeøer.  Giganterne  kunne  da  defineres  som 
en  Slægt,  der  gik  til  Grunde,  fordi  den  vilde  styrte  Zeus,  og  dette 
kan  atter  opfattes  snart  som  Symbol  for  den  Verdensordnens  Lov, 
at  Genstridighed  mod  Verdensstyrelsen  fører  til  den  Genstridiges  Under- 
gang, snart  ethisk  som  en  Paamindelse  om,  at  Ulydighed  mod  den 
berettigede  Verdensorden  er  en  Synd ,  der  kræver  Straf,  snart 
æsthetisk  sættes  i  Forbindelse  med  Troen  paa,  at  det  Plumpe  og  Vilde 
maa  vige  for  Harmoni  og  Orden.  Men  disse  tre  Sider,  den  kosmo- 
logiske, den  ethiske,  den  æsthetiske,  ere  her  som  overalt  i  det 
græske  Hedenskab  endnu  i  ureflecteret  Enh^^;  de  ere  alle  xatd 
åvvafuv  tilstede,  og  de  forskellige  Digtere  have  kunnet  see  Sagnet 
væsentligst  fra  den  ene  eller  den  anden  Side  uden  at  lægge  noget 
^lyt  eller  Fremmed  ind  i  det ;  thi.  det  havde  implicite  alle 
disse    Betydninger. 


314    Anmeldelse  af  J.  V.  Plogel:  De  GigentibuB  fabuUrum  Græcaram. 

Anm.  maa  eaaled^s  erklære  sig  venig  roed  Forf.  i  baoa  Slui- 
ningebemærkning :  neque  omnino  fabulæ  UH  sensutn  reeonditum  trihuere 
nudemns.  Det  er  en  Yttring,  som  maaskee  har  sin  Grund  i,  at 
Forf.  ikke  med  tilstrækkelig  Bestemthed  har  afvist  en  Ord-  og 
Begrebsforvezling,  som  er  meget  almindelig  baade  i  Mythologien  og 
i  Sprogvidenskaben,  som  allerede  har  mange  Tiders  H»vd  og  bl.  A. 
har  fundet  sit  Udtryk  i  Navnet  «EtymologiN,  nemlig  den,  at  et 
Ords  eller  et  Sagns  « egentlige »  Betydning  vil  sige  det  samme  som 
det  historiske  Udgangspunkt,  Anledningen  til  Navnets  eller  Fore- 
stillingens Opkomst.  Det  er  en  Forvexling,  som  bør  fernes,  ikke 
blot  for  den  abstracte  Logiks  Skyld,  men  fordi  den  har  været 
meget  frugtbar  paa  Forvirring  i  begge  hine  Videnskaber. 


Om  DekUnationen  i  Nygræsk  3  med  en  Anmeldelse  af  F.  Tb. 
Ni  el  s  en' s  nygræsk  Formlære. 

I  Aaret  1832  udgav  J.  Fenger  sin  lille  Bog  «om  det  ny- 
græske Folk»  og  leverede  deri  ogsaa  nogle  Bemærkninger  om  det 
nuværende  Sprogs  Udtale  og  Bygning,  men  disse  er  meget  ufuld- 
stændige, og  nogen  egenlig  Grammatik  i  dette  Sprog  paa  Dansk  er 
først  iaar  fremkommet  i  Hr.  Overlærer  F.  Th.  Nielsen^s  •Ny- 
græsk Formlære  til  Sammenligning  med  den  oldgræske«, 
i  Program  fra  Nykøbing  Kathedralskole.  Juli  1864.  Forfatteren  — 
der  ifølge  Fortalen  «ikke  gør  Fordring  paa  Fuldstændighed  eller 
'Selvstændigbed  i  Tilvejebringelsen  af  Stoffetw  —  har  i  denne  lille 
Bog  bovedsagenlig  leveret  os  et  kort  Udtog  af  F.  W.  A.  Mullach's 
«  Grammatik  der  griech.  Vulgarspracbe,  Berlin  1856»,  og  da  denne  Bog 
indtil  Dato  uimodsigelig  er  det  vigtigste  literære  Hjælpemiddel  til 
Kundskab  om  Middelalderens  og  Nutidens  Græsk,  fortjener  Hr.  N. 
Paaskønnelse  for  at  bave  givet  os  et  saadant  Udtog;  jeg  vilde  kun 
ønske,  at  han  ikke  havde  indskrænket  sig  til  Formlæren  alene,  men 
ogsaa  efter  samme  Forfatters  Syntax  meddelt  os  en  Udsigt  over 
Sprogets  Ordføjningsmaade.  En  gennemgaaende  Anmeldelse  eller 
Kritik  af  denne  lille  Bog  skal  jeg  ikke  her  indlade  mig  paa,  da  jeg 
dels  i  overordentlig  mange  Punkter,  hvormegen  Tvivl  jeg  end  kunde 
have  om  det  Angivnes  Rigtighed,  vilde  være  ude  af  Stand  til  selv 
at  give  en  afgørende  Besked,  dels  vilde  det  let  føre  til  en  vidtløftig 
Kritik  af  selve  den  Bog,  hvorpaa  hin  støtter  sig,  og  tvinge  mig  til 
langt  at  overskride  den  mig  til  denne  Anmeldelse  indrømmede  Plads. 
Jeg  skal  derfor  indskrænke  mig  til  nogle  enkelte  Bemærkninger. 

Hr,  N.  siger  i  Lydlæren*s  §  2:  «Af  Vokalerne  udtales  .  .  . 
i  som  i,  ij  som  i  ^frembragt  længer  bagtil  i  Munden), 
V  som  «  (mellem  i  og  17)  og  paaberaaber  sig  herved  Dr.  Jessen's 
Afh.  i  dette  Tidskrifts  2.  Aarg.  1861.  Her  staar  rigtignok  en 
saadan  Ytring,  men  som  citeret  andetsteds  fra;  og  saa  vidt 
jeg  har  kunnet  efterspore,  hidrører  den  oprindelig  fra  K.  W.  Kriiger's 
griech.  Grammatik.    Jeg  tror  ganske  sikkert,  at  Ow  har  Ret,  naar  han 


J.  Pio.    Anmeldelse  aC  F.  Tb.  Nielsen:  Nygræsk  Formlære.         3I5 

i  tDi«  Abstammtrag^  dér  Orfeehen«,  1848,  Aobnng  p.  6,  siger,  at 
91,  I,  V,  €$,  oå,  V*  lyder  ens  som  t.  Angaaende  Udtalen  af  t^  som  y, 
hvortil  Hr.  N.  ftigter,  da  er  den  meget  sjælden  og  hjemmehørende  i 
en  enkelt  Dialekt,  smlgn.  E.  Curtins  i  Gottinger  Nachrichten  1857 
p.  301.  Den  for  Nygræsken  saa  besværlige  og  tyngende  etymologiske 
Skrivemaade  har  forledt  Forfatteren  til  i  samme  §  at  tale  om 
Dip h tb on gerne  tti,  et,  o*  o.s.  t.,  uagtet  ban  samtidig  meget  rigtig 
angiver  disse  Doppelt  tegn  s  Udtale.  Hrad  «u  forbundne  i  én.Lyd» 
vil  sige,  véd  jeg  ikke.  Forf.  mener  vel  j»,  og  saaledes  synes  jeg 
ogsaa  at  have  opfattet  Udtalen  af  t;«  i  Grækeres  Mund;  dette  menes  vel 
ogsaa  med  Skrivemaaden  j^Viog  hos  Mullach  pag*  136  (smlgn.  ytazgo^ 
for  laTQog).  Om  o  og  «tf  siges,  at  de  er  « lukket  o»;  dette  forsikres 
næsten  allevegne,  men  er  efter  mit  Øre  urigtig.  Sproget  mangler 
baade  det  lukkede  o  og  lukkede  e  (trods  at  Grækerne  i  franske 
Omskrivninger  af  deres  Navne  gengiver  6  ved  é).  —  Bemærk- 
ningen i  §  2  Anm.  1:  <iNygrækerne  gør  ingen  Forskel  paa  lange 
og  korte  Vokaler,  men  med  Hensyn  til  Betoningen  er  dog  nu 
«om  forben  17  ogco  (samt  Dipbthongeme  i  Almindeligbed)  at  betragte 
€om  lange  o.  s.  v.«  er  meget  uklar  ligesom  det  tilsvarende  Sted 
hos  Mullach  pag.  109  f.  Forfatteren  synes  mig  ved  at  gennemlæse 
^et  før  af  ham  citerede  Sted  bos  Jessen,  let  at  have  kunnet 
undgaa  det  Vildledende  i  en  Baadan  ^)  Fremstilling.  (Istedenfor  Be- 
toningen borde  idetmindste  staa  »Valget  af  Tonetegnene«).  Hvad 
Diez  ,  Grammatik  der  roman.  Sprachen  I  p.  465  (2 te  Ausg.)^  be- 
mærker om  romanske  Sprog  gælder  ogsaa  om  Nygræsk:  «lang  ist 
jeder  betonte  Vocal  vor  einfacher  Consonanz,  auf  welcbe  wieder  ein 
Voeal  folgt;  sein  nrspriingliches  Masz  macht  keinen  Unterschiedi*.  Af 
gaoimelgræsk  Xoyog  kommer  nygræsk  Ådyog\  smlgn.  Bemærkningen 
hos  Fenger  p.  104  nOt.  *—  For  n,  v  og  x  savner  jeg  en  rigtig  Be- 
tegnelse af  Udtalen;  de  er  ingenlunde  vore  jp,  ^  og  X;  i  Forlyd 
(som  i  « Pæren,  atære«,  «Kar»),  men  udtales,  ligesom  i  Fransk, 
med  mindre  Udstødelse  af  Luftmasse. 

Med  Hensyn  til  Bøjningslæren  har  Hr.  N.,  ligesom  i  Lyd- 
læren, forbigaaet  Spørgsmaalet,  om  det  nuværende  Folkesprog  ned- 
stammer fra  det  af  Atticismen  sig  udviklende  senere  Fællessprog 
(^  xo^Pi^)f  hvad  der  er  det  Naturlige  og  Rimelige,  eller  —  som 
Mullach  antager  —  fra  de  gamle  Dialekter,  specielt  Æolisk  og 
Dorisk.  Det  havde  dog  udentvivl  været  det  Rigtigste  i  al  Korthed 
at  have  gjort  Rede  for  dette  af  Saamange  misforstaaede  Forhold  ^). 
<xodt  er  det  imidlertid,  at  alle  Mullach' s  Phantaseringer  om 
Æolismer  og  Dorismer  og  «eine  von  der  Blicher-  und  boheren  Um- 
gangssprache  zu  allen .  Zeiten  verschieden  gewesene  VoIkssprache» 
dermed    ogsaa    er   bortfaldne.     Værre    er   det   med   en   anden   Ting. 


^)  Ligedan  i  §  5:   •Nygrækerne  udtale  ikke  Ordene  efter  Stavelsernes 

Kvaotitet  o.  s.  v.  • 
*)  Jeg  kao  om  Sagen  her  kun  henvise  til  S  teinthar  s  Geschichte  derSprach- 

wisseoschaft  1863  p.  386  tt. 


s  16  J.  Pio.    AmneldelM.  af 

Vi   v^d  nemlig  ikke,    hvad   det  er  for  et  Nygræsk  Hr.  N.   og   der 
Bøger,  ban  benytter,  giver  oa.     Er  det  virkelig  «det  almindelige^ 
Talesprog,  Folkesproget«,  som  Forf.  siger  i  Forordet,  og  er  alt  det 
specielt   Dialektale    ben  vist    til   Anmærkninger?     Det    tror   jeg 
ikke;   Former  som  fåéjrag,  noÅ,v^,  ngécficwg,  SiaxQatovg;   og,  ^9  6r 
tig,  fygdtpx^fjy,  atakd-fjU,  atQé(fd-iftå  o.  s.  v.  tilhører  neppe  samme 
Sprog   som  iyag  (for  sig),  fi  ad- bi  S  {Oeneiiy  af  fia&åéog  =^  §a3'vg)r 
aagdpza  {^"^  tétrffagdnopraX  ^  yvratxa,  ons  (indekl.  Relativ),  ^<f 
ygci^m,  ttfå9fn:ag  (indekl.  Particip.),  tvxolvén  o.  s.  v.    Den  førstnævnte 
Klasse    af  Ordformer   vilde   det  have  været  rigtigst  rent  at  adelade;; 
enhver  Discipel    kan    jo    sopplere    disse   gammelgræske  Former,    og' 
der  er  desaden  ingen  Grændse  for  Optagelsen  af  dem  i  de  moderne 
græske  Lærdes    eller  Halvlærdes  Tale-    og    Skriftsprog,    der  jo  med 
Vold    skal   presses  ind  i  det  antike  Klædemon;    ethvert  Nummer  af 
en  nygræsk  Avis  vilde  da  vise  Hr.  N.,  at  ban  f.  Ex.  ellers  ikke  tør- 
ndelade  Dativerne!     Men  jeg  indrømmer,  at  Sagen  er  vanskelig  paa 
Grund  af  de  literære  Kilders  Mangelfuldhed.     Vi  har  kun  maadelige 
og    ufuldstændige  Efterretninger   om    de    moderne  dialektale  Forhold, 
som    allerede    nu  stærkt  er  ifærd  med  at  udviskes  (smlgn.   Curtins 
1.  c.    p.  299  f.) ,    og    ingen    af   Almnmaalene    bar    været    istand    til 
at    afgive    en    af   alle    anerkendt  tilstrækkelig  Basis   for    et  moderne 
fælles  Skrift-  og  højere  Talesprog.     Man  regenererer  og  pynter  stadig 
sit  Sprog  med  antike  Former  og  Vendinger,  og  der  har  endnu  ikke 
i  den  ny  Literatur   været  Fylde    og  Kraft   nok   til  idetmindsto  i  det 
Væsenlige    at   afslutte    denne  mærkelige  Udviklings-  eller  rettere  Til- 
bagegangsproces.    Følgen  er  ogsaa  deraf,  at  en  indfødt  Grammatiker 
(R  han  g  avis)  i  sine  Esquisses  d'une  grammairé  du  grec  actuél,  1857^ 
kan  opstille  5  Arter  Nygræsk:   langage  élevé ,   L  Ktércnrej   L  conp- 
mun    («celui    de   la   conversation   ordinairev),    1.  vulgcure   («qu'on  ne 
saurait   employer   dans    la    langue    écrite,    mais:  dont   on    fait   usage 
dans    la     conversation    familiére«)    og    I,  populaire    («qui    nVst    pas 
employé  dans  la  bonne  conversation)  I    Hvor  vanskelig  for  en  Frem- 
med,   der    tilmed    maaské    ikke    engang   har   hørt    Sproget    tale,    at 
danne    sig    et  fornuftig  Begreb  efter  en  slig  Besked!     Jeg  vil  derfor 
ikke  gaa  videre  i  Rette  med   Hr.  Nielsen  om  Sagen,  men  kun  holde- 
paa,  at  jeg  tror,  at  ban  for  sit  Formaals  Skyld  (thi  han  skriver  jo, 
efter    hvad    han    selv  siger  i  Forordet,    for  Philologer  og  Lingvister) 
havde   gjort  rigtigst  i  at  udelade  de  antike  Former  i   alle  Tilfælde, 
hvor  han  i  sine  Kilder  fandt  tilsvarende  Former  angivne  af  det  vai- 
gære  Idiom.      Folkesprogets    naturlige    Tilløb    til    Simplificering    og 
Bortkastelse     af    gamle    Former     vilde    da    have    foreligget    klarere. 
Saavel  denne  Bibeholdelse   af   de   gamle  Former,    som  den  genDenor 
gaaende  Hensyntagen   til  Nygrækemes   forkerte  etymologiske  Skrive- 
maade   har   forledt  Forfatteren    til    at  fremstille  Deklination    og  Kod- 
jugation  fyldigere  og  derved  vanskeligere  end  de  i  Virkeligheden  er,. 
især    hvis   man  tager  Hensyn  til   « Folkesproget*  ^)  alene.      Jeg  skal 


M  Jeg  tænker  herved  navnlig  paa  det  Sprog,  der  foreligger  i  den  folkelige 
Digtning. 


F.  Th.  Nielien:  Nygræsk  Formlære.  317 

Sludedes  nedenfor  søge  at  viae,  hvoriede«  for  Nominernes  Yed- 
kommende  Hr  N.'s  I.  Dekl.  1,  2  og  II.  Dekl.  1,  2  (s.  §  10  ff.)  falder 
sammen  til  én  Bøjningsklasse.  I  Verberne  ezisterer  der  aabenbart 
ingen  Konjanktiv  længer  for  Præseno,  men  kan  for  Aorist  (Aktiv  og 
Passiv).  I  Forbigaaende  vil  jeg  her  bemærke,  at  den  Maade,  hvor- 
paa  Forf.  (efter  Mullach  p.  242  ff.)  i  §  44  a  og  b  forklarer  de 
Verbalformer ,  der  sammensatte  med  sxta  og  ^éha  danner  de  ny- 
græske Pluskvamperfekter  og  Futurer,  vistnok  er  urigtig.  Oél(a 
fQd<pt$  er  aabenbart  «»  &élm  ygdif'éév  (smign.  v^u  (txlapta 
for  -tfV  o.  8.  V.);  ^ékaa  ygd^fl  =  d^él<a  ygdtpa^  (ved  den  i  Ny- 
græsk saa  hyppige  Overgang  af  e  til  i;  smlgn.  Rapp,  die  lebenden 
i  Sprachen  griecb.-rom.-goth.  Znnge.  1840.  p.  10);  x^éÅxo  yga<f&ij 
i  =s  ^.  j^Qaq^&^v{a$)\  og  paa  en  mærkelig  Maade  er  disse  Infinitiver 
I  af  Aorist  ligeledes  blevne  anvendte  med  ét^a  til  det  sammensatte 
Phskvamperfektum :  Aktiv  élx**  YQ^^V  ^9  Passiv  el^a  yga<fd'^^)» 
I  §  51  er  de  uregelmæssige  Verber  givne  som  bos  Mullach  i 
alpbabetisk  Orden.  Af  de  hos  Mullach  nævuede  savner  jeg  dog  yiv^aiSTua 
(aifa/ip(a<fxw) ,  diofiat,  ixnXijttofiaig  ogéyofiat,  nij/(o  (eller  som 
Skarl.  Byzantios  skriver  nt^^ta),  aaXntC<a,  anévdæ,  C(fd^w,  téfAvæ, 
oVko  og  (få-sigæ.  Desuden  mangler  (ogsaa  udeladte  af  Mullach) 
yUqvfa,  »flaar*,  x^å  yddgca;  dégvia,  «slaar»,  &d  åéigui\  xvttd^ia, 
t  betragt  er » ,  ^d  xvttdilio,  og  det  alaiindelig  forekommende  tgafido, 
«drager»,  ^d  tgafi^^w,  KafjuofAéyog  er  ikke  Perf.  Partic.  til  »dfjbVio, 
men  til  xafjuovca.     IJgijaxæ  hedder  i  Aor.  sngi/^a, 

I.  Deklination. 

I  Enkelttallet  vokalisk  udgaaende  Stammer  paa  a,  «,  i  og  u\ 
Hankønsord  med  Nominativsmærke  «;  Hunkønsordenes  Nominativ 
er  næsten  altid   den  rene  Stamform. 

I  Flertallet  Omskiftning  til  den  lukkede  Hovedarts  Bøjning 
(Berg*8  tredje  Deklination),  enten  ved  Bortkastelse  af  Stammens 
Udgangsvokal  eller  ved  Tilføjelse  af  et  å  til  Stamformen  ^). 


*)  I  denne  Sammensætn.  med  tlxa  er  Aor.  Inf.  at  opfatte  med  Præteritums^ 
Betydning;  tlxa  ygnyffi  =  »jeg  havde  (den  Omstændighed)  at  have 
skrevet«;  «J/a  ygaq^^  =  »jeg  havde  det  at  være  skrevet"  (j^  av  ais 
été  écrlt).  —  Af  denne  Brug  flndes  ikke  Spor  1  efterklassisk  eller  byzan- 
tinsk Græsk;  vi  har  her  kun  Udtryk  som:  oydoijxoyTa  trri  ^a>  dykévuty 
avTut,  nocov  j^^oVoi'  f/*»c  oifévæy;  o.  s.  v.  Derimod  har  vi  i  samme 
Sprog  et  interessant  Tilløb  til  at  danne  et  Futurum  i  Analogi  med  de 
romanske  Sprog:  Ijfw  ttno9ayt'lyf  »jeg  skal  dø»  (Je  mourrai  =  jc  mour- 
rir  ai;  smlgn.  Oiez  11  1.  c.  pag.  110  f.);  J^xofÅsy  «j|f«»i',  »vi  skal  have«; 
tlxty  il^tiy,  «han  vilde  være  kommet«;  s.  Sophocles,  a  glossary  of 
later  and  byzant.  greek.  Cambridge.  1860.  pag.  128. 
*)  Man  erindre  stadig  (da  jeg  følger  den  vedtagne  Skrivemaade),  at  ^  og  v 
«  =«,  og  «(*  =  c.  Skrivemaaden  •n^a»f>,  Flertal  af  nui},  har  forøvrigt 
ydet  Mullach  et  af  hans  »Beviser«  for  Nygræskens  æoliske  Herkomst  I 
8.  hans  Gramm.  p.  152. 


318 


J.  Pio.    Anmeldeite  af 


Ext.  af  Masknl 

iner: 

Enkelttal: 

Nom 
Akk. 
Gen. 

,    agxoyta^g  *) 
agx^PTa''{v} 
OQXovza 

xXéiftn-i^v) 

xXé(pt^ 

Flertal: 

xaq4 

nanné-g  ^) 
nanna 

Nom 
Akk. 

aqxovt-iav 

>  xXé(pT»a$g 
xXétpT^oav 

'xatpéd^Bg 

nannSå'-Bg 

Gen, 

xatféå^^v 

nannså-m 

af  Femininer; 

Enkelttal: 

Nom 
Akk. 
Gen. 

.     yvvatxa 
YVvaXxa'{y) 
yvpatxa-g 

Flertal: 

noXt-g 

noX^'lv) 

noXi-g 

aXsnS  ^) 

dXsnS'{v) 

dXené-g 

Nom 
Akk. 

yvpatx-eg 

rtfi-atg 

n6X'$g 

dXsnSd'Sg 

Gen. 

yvpalx-wt^ 

TtfA'-Wtf 

TioXU-mp 

aXsnéå-mv 

II.  Deklination. 

Stammer    paa   o.     Intetkønsordsendelsen   io{y)    almindeligvis   i  Nom* 
og  Akk.  Sing.  forkortet  til  ». 

Exx.: 
Enkelttal : 


Nom.   avd-Qtano-g 
V  o k .    av&Q(ans 
Akk.    av^QcoTTO'  (y) 
Gen.    avx^qæns 


Nom.  apd-QoirtOi 
Akk.  dv&Qijinag 
Gen.    dv&goinæv 


\  7iQ6qwno{y) 
ngogdna 


Flertal: 
i  ngogoona 
ngogumtnkv 


Xég^{pv)^ 
Xeg^ov 

Xsgtw 


Intetkønsord  med  forlænget  Flertalsstamme:  aXoyov,  Hest,  -6;  dl^ 
ya%a,  dXoydtm\ 


*)  øvrighedsperson,  gi.  gr.  of^/coy.     ')  Klepht,  gi.  gr.  xlinttii.     •)  Kaffe- 
has.    *)  Bedstefader.     ^)  Ræv,  gi.  gr.  åXiijnti^.    <)  Haand,  gi.  gr.  x*^* 


F.  Th.  Nielsen:  Nygnesk  Formlære.  319 

Af  den  gamle  tredje  (Tregder  II,  4)  Defclinaiions  Intetkønsord 
er  nogle  faa,  vel  blot  de  paa  fj^a  og  paa  o^,  blevne  tilbage  i  Folke- 
sproget (Exx.  ngdyfAaf  -fAaice-y  ar^dog  med  ligefrem  overført  —  &ij); 
dog  brages  de  kun  i  Nom.  og  Akk»,  da,  med  Undtagelse  af  det 
egenllge  Ejeforbold  ^  Genetivbegrebet  udtr^rkke«  red  Forholdsord 
(sædvanNg  and,  med  Akkusativ).  De  andre  gamle  Ord  efter 
denne  Bøjning  erstattes  ved  nye  Dannelser  bøjede  efter  en  af  de 
opstillede  to  Deklinationer;  s*  §  H  *). 

J€i$n  JPio. 


Iiøfflrfiig  til  nogle  tf  •pgftTene  I  kte  lefte. 

(Frm  Adjnnkt  ionas  Gudmundsson  i  Reykjavik  har  Redaktionen  faaet  til«- 
sendt  følgende  Løbning  tif  den  latinske  Deel  åf  Kohferentsraad  Madvigs 
konjckturalkrltiske  Opgaver). 

1.   Istedetfor  se  favet  skal  formodentlig  læses  »ese  avet, 

?.   Refere  forandres  li!  r«/ccto 'svarende  til  linyuai 

3.  Bør   rimeligviis    rettes    saaledes:    O    ntisquam  pro  m^  aatia  indignand^ 
Cupido.    (Imidlertid  er  *pro  me*  noget  stødende). 

4.  Vellés  kunde  forandres  til  beUet, 

5.  Cum  venit  forandres  I  convenit 

6.  Priami  voc.  åf  Triamia, 

7.  Ncn  rndUem  b^re  vtndicevt.  . .  , 

8.  Mes  judicata  forandres  til  res  tum  judicatce. 

9.  Balicore  skal'  Wmeligviis  læses  alitore.  '        . 
10.   a)  Skut  videtur^   tibi  dicam  interpungerés  rigtigere:    mcut  videtur  tihi^ 

dicam. 

b)  OaieTtdit  rimelrgvtis  Utedetfor  eo  tendit. 

c)  Ip8o    enim    nomme  fatetur    quidem,    et    sapientiam    istedetfor    hvad 
der   slaaer. 

li.  Ajnbtdatio  rettea  paaskee  i  mnmaåiiK 
12.   a)   Unde  forandres  i  quod. 

b)  Proiievmus    adieeistié  verhorum  cåntujnelUs  juésit  kunde  læses:   pro- 
jici  no$  adjectis  verhorum  coniumeliia  juasit. 


Et  Par  BeMwknittgor  i  Anledning  af  {ir.  OYerlærer  Sick*6 
Anmeldelse  af:  J.  Plo's  franske  Formlære  -og  Ord- 
fOjningslære.  .      *    . 

Hr.  Ovtrl.  Sick  har.  i  dette  Tldskriftft  V.  Aarg.  S.  flette  -anbefalet  mine 
to  smaa  Bøger  ved  ««  saa  vselviilig  Anmeldelse,  fct  jeg  ikke  kan  Andet  end 
bevidne  ham  min  Tak  derfor«  Han*  har  ftmlomsfVit  anerkøndt  min  gode 
Vilje  til  at  slaa  ind  paa  en  fornuftig  Maade  i  Behandlihgén-  af  det  franske 
Sprogs  GmmlHatHcif^  Skolen,  og,  ved  sin  meget  skaanselsfulde  Berøring  af 
kvad  der  i  mine  Bøger  er  fejlagtig  eller  ukorrekt,  lagt  for  Dagen,  at  han  har 
baft  Blikket  aabent  for  den  vanskelige  Opgave,  jeg  havde  sat  mig,  baade  at 


320     i'  Pio-   Bemærkninger  om  hans  franske  Formlære  og  Ordføjningslære. 

give  den  lærde  Skole  en  Vejledning  til  at  gore  Kendskabet  til  Latinen  fmgt- 
iringende  for  Studiet  af  Fransken,  derved  at  jeg  paa  en  for  Elevens  Stand- 
punkt passende  Maade  benyttede  væsenlige  Resultater  af  den  komparatiTe 
Sprogforskning  og  søgte  at  aabne  Blikket  for  den  rette  Opfattelse  af  Sproge- 
nes historiske  Udvikling,  —  og  tillige  Indrette  Bogen  saaledes  at  den  for 
Realisten  kunde  yd«  en  Hjælp  til  en  fornuftig  Forklaring  af  sproglige 
Phænomener  og  raade  Bod  paa  det  Savn  af  grammatikalsk  Pordannelse.  hvor- 
under han  almindeligvis  lider.  Ihvorvel  jeg  saaledes  i  Hovedsagen  ikke  har 
nogen  Grund  til  at  replicere  mod  Hr.  Sicks  Anmeldelse,  er  der  dog  en 
enkelt  Bemærkning  som  jeg  ikke  har  villet  undlade  at  korrigere.  Anm.  siger 
nemlig  1.  c.  pag.  227,  »at  man  kan  spore  de  Kilder«,  hvoraf  jeg 
har  samlet  og  maattet  samle  mit  Stof,  og  nævner  da  I  en  Note  Måtzner's 
franzosische  Grammatik  1856,  samt  senere  (pag.  234)  sin  egen  Afhandling  om 
Kønnet  (Iste  Udg.  1845).  Jeg  maa  hertil  bemærke,  at  jeg  desværre  alde- 
les ikke  har  set  eller  kendt  den  første  Bog  forinden  jeg  gennem  Hr. 
S.'s  Note  blev  gjort  opmærksom  paa  dens  Cxistens,  og  at  jeg,  hvad  Hr  S.'s 
lille  Bog  angaar,  ikke  var  saa  heldig,  da  jeg  ønskede  at  benytte  den,  at  kunne 
skaffe  den  tilveje  og  derfor  først  kender  den  i  Skikkelse  af  '?den  Udgave, 
da  Anm.  venligst  sendte  mig  den  efter  at  min  Formlære  længst  var  trvkt. 
Jeg  havde  derimod  i  høj  Grad  ønsket,  at  Hr.  S.  havde  fremhævet  min  Be- 
nyttelse af  Fr  Diez's  Grammatik  (citeret  i  min  Fortale),  hvilken  Bog  jeg 
med  Taknemmelighed  tilstaar,  at  jeg  skylder  næsten  alt  det  Rigtige  og 
Gode,  der  kan  findes  i  de  to  Bøger,  og  jeg  urgerer  saa  meget  desto  hellere 
denne  min  •Kilde«  som  det  er  min  Overbevisning,  at  intet  fornuftig  Studium 
af  romanske  Sprog  for  Øjeblikket  kan  tænkes  uden  Benyttelse  af  denne 
Mesters  Arbejder  (smign  K.  A.  F.  Mahn,  Ueber  die  Entstehung,  Bedeutung 
u.  s.  w.  der  roman.  Philologle.     Berlin.  1863.). 

Jeg  benytter  denne  Lejlighed  til  at  omtale  et  Par  andre  Punkter  i  Hr.  S.'s 
Anmeldelse.  Ved  gueleon^^ue  er  i  min  Grammatik  foran  Ordene:  »kun  i  En- 
kelttallet« udfaldet  »almindeligvis«.  Brugen  er  nemlig  meget  sjælden,  kun  1 
didaktisk-mathematisk  Stil  (•deux  points  quelconques  étant  donnés);  smign. 
Diez  111  p.  85).  Ved  at  opføre  maint  som  substantivisk  har  Jeg  tænkt  paa 
Tnaint  un;  s.  Diez  smstds.  p.  87. 

Hvad  Verberne  angaar,  da  havde  jeg  ganske  vist  foretrukket  at  følge 
Diez;  jeg  vovede  imidlertid  ikke  at  indføre  nogen  gennemgribende  For- 
..andring  i  Fremstillingen  af  dette  Parti  saalænge  vi  i  den  latinske  Grammatik 
følger  et  andet  System. 

Om  hryant  «kunde»  jeg  ikke  alene  have  ttilføjet«,  at  det  bruses  adjek- 
tivisk, men  jeg  borde  have  udeladt  det,  da  det  kun  bruges  saaledes  (som 
vaillantt  puissant  og  savant), 

1  Ordene  tire-bouchon,  chaufe-lit  o.  s.  v.  antager  jeg  endnu  med  Diez 
II  p.  410,  at  første  Del  af  Sammensætningen  er  en  Imperativ  (smign.  ren^ 
dez-vouå,  Stell-dich-ein).  — 

Angaaende  min  Bemærkning  om  Reflexivers  Aflæggelse  af  Pronominet  vil 
jeg  henvise  til  Diez  III  p.  186  ff.  •—  Hvad  der  siges  i  J  87,  a,  Anm.  1  om 
.clevoir  synes  mig  ikke  «u  kl  art« ;  jeg  har  ved  devoir  de  tænkt  paa  Phænomener 
som:  NouB  servuma  dana  le  mime  regiment,  dont  je  vout  doie  d''itre  major 
(Beaumarchais).  Ligeledes  tror  jeg  at  have  Ret.  naar  jeg  i  {  27,  3  i  det  an- 
førte Exempel  af  Racine's  Brit.  V,  1  har  kaldet  •d'une  ?Mine  eouverte*  en 
•  Maadens  Ablativ«  (ikke  som  Hr.  S.  siger:  »den  virkende  Grunds  Ablativ«). 
—  I  i  106,  4  har  jeg  netop  angivet  hvad  Hr.  S.  ønskede  til  fej  et;  kun  bar 
jeg  ikke  givet  det  vidtløftigere  praktiske  Raad  med  Hensyn  til  dansk  Over- 
sættelse, da  det  ikke  vilde  passe  til  den  øvrige  Methode  og  Stil  i  mine  bøger. 

Med  Hensyn  til  Siutningsbemærkningen  om  min  Orthographi,  da  tror  jeg 
ikke  at  have  gjort  mig  skyldig  i  nogen  Inkonsekvens  ved  at  lade  min  Bog- 
handler beholde  samme  Ret,  som  andre  i  Bogen  nævnte  Personer,  til  at 
skrive  sit  Nav  o  med  hvilke  Tegn  han  ønsker! 

Kbhvn.  den  Ibde  JuU  1864. 

Jemn  Pio. 


Rettelser. 


Til  5te  Atrgtig. 

^ 

dSide      1, 

Lin.  12.  Tacit.8  Adjectiones 

læs:  Tacitus  s.  Adjectivum 

-       3, 

—    41.  almindeligt 

—    almindeligt  alene 

-       7, 

—     30.  ved  Gorrelatiyforbindelsen  med 

—    med  Correlativforbin- 
delsen  ved 

-     89, 

—      1.  det  sammen 

—    det  samme 

—   100, 

—     19.  rande 

-    raaå 

-    142, 

—       3.  Pag.  80 

-     Pag.  72 

-   201, 

—     29.  fl. 

—    ent. 

-   204, 

—      4.  blathen 

—    blathen 

—   243, 

—    17.  ufuldstændige 

Til  44e  AtrgiDg. 

—    uselvstændige 

:Side  258, 

Lin.  23.  hano 

læs:  hinS 

-   264, 

—    31.  himilrichl 

—    himilrichl 

-   267, 

—      3.  mSno 

f 

— -    måno* 

—    268, 

—    17.  ostarliuto 

—    ostarliuto 

—    277, 

—     34.  fffint(aJro 

gaaer  ud 

i      -    282, 

—   14.  galan 

t 

læs:  galan 

—    34.  an 

—    an* 

—    34.  and 

—     and' 

—   283, 

—    16.  ikke 

—    næppe  egenlig 

26-28    I  svensk 71). 

gaaer  ud 

—    285, 

—    32.  vakOf 

læs:  vaka 

—    291, 

—   23.  tirin 

fy 

—    tarin 

( 


Tid  skrift 


for 


Philologi  og  Pædagogik. 


Sjette   Aargang. 


IJøbeiksri. 

Otto  Schw^r^z's  Forlag. 

1865. 


TH'---  "  VOPvK 

PUb';iCL.B.;.HRY 


ASTOR,  LENOX  AND 
TILDEN  FOUNDATtONS. 

\897. 


y 


Bianco  Lunos  finglrykkeri  ved  P.  S.  Hulile.' 


Tidskrinets  Redal&tion: 

C.  Berg^  O.  Fibiger^  E,  Holm,  K,  J.  Lyngbyy 

Sekretair,  Formand. 

Comitee  i  Lond: 

Prof.  Å.  Thn  Lyaander,  Rektor  S.  O,  Cavcdlin,  Docent  Chr,  Cavallin. 

Coniitee  i  Chrlstlanin; 

Lektor  0.  Bygh^     ^Overterer  E.  Schreinør,      Lektor  S.  Bugge. 

Upsal«: 

Adjunkt  Håggstrom. 


'Médarbeidere  i  denne  Aargang. 


Bang,  J.  P.,  Adjunkt.     Rønne. 

B  e  i  s  8  e  I ,  Gh.),.  Sproglærer.   -  Kjøbenhavn. 

Bug^e,  Sophus,  Lektor.     Cbristiaqia. 

Christensen,  R.,  Stud.  philol.     Kjøbenhavn. 

Gislason,  K.,  Prof.     Kjøbenhavn. 

Holm,  £.,  Docent,  Dr.     Kjøbenhavn. 

Kleisdorff,  L.,  Adjunkt.     Aarhuus. 

Larsen,  A.,  Cand.  philos.     Kjøbenhavn. 

Lyngby,  K.  J.,  Docent,  Dr.     Kjøbenhavn. 

Madsen,,  E(nil,  Capitain  i  Generalstaben.     Kjøbenhavn. 

Nielsen,  6.,  Cand.  mag.    Kjøbenhavn. 

Nutzhorn,  H.  F.  F.,  Dr.    f  20.  Febr.  1866. 

Nygaard,  M.,  Adjnnkt.    Christiansand. 

Siesbye,  O.,  Cand.  philol.     Kjøbenhavn. 

Varming,  L.,  Præst.     Øster  Alling  ved  Randers. 


Indhold. 


SM« 

Til  PlRutuB.    TextkritlBke  Remeerkninger.    I.     Af  Sophvs  Bugge  •  1. 

De  oldnordiske  navneords  bojning.     Af  K.  J:  Lyngby 20. 

Sjældne  Ord  i  norrøn  Skaldskab  forklarede  9Å  Sophus  Bugge  •   87.  162. 

Præteritumsbetegnelsen  i  Græsk.     Af  H.  F.  F.  Nuteham    ...  104, 

Om  Afgångs-Exaraen  vid  SvenskaElementar-iaroverken.    Af  S,  G.  C.  127. 

Nationalitetssteroningerne  i  det  romerske  Rige  i  Slutningen  af  Old- 
tiden.   (Fra  Begyndelsen  af  3 die  til  Slutningen  af  5te  Aar- 

hundrede).    Af  E.  Holm 169. 

De    oldnordiske     Navneords     Bøining.       Nogle     Bemærkninger 

af  K.   Gialaaon 236. 

Et    Par     Bemærkninger     om     æri ,     cerska     eller     caika ,     osv. 

Af  K.  Gisla^on 254. 

Levninger  af  nordiske  Håndskrifter  fra  Middelaldren.  Af  O.  Nieliten  258. 

Om  Retskrivningen   af  Stedtiavne.     Af  Emil  Madsen  ....      .  263. 

1 


Anmeldelser. 

/.  Aasen:  Norsk  Grammatik,  1864.    Af  Jd.  Nygaard 54 

V.  A.  Bloch:  Lærebog  i  Middelalderens  Historie,  1864.    Af  E.  Holm  .      74. 
O,  Kerm  og  C.  P.  L  Krebs:  Latinsk  Læsebog,  1864.    Af  O.  Siesbye   .      85. 

O.  Berg:  Græsk-Dansk  Ordbog,  1864.     Af  B,  Christensen 141. 

C.  Eombeck:  Engelsk  Sproglære,  I,  Formlæren,  1866.    K^ L.  Kleisdorf    148. 
Bekjendtgjørelse   angaaende  nogle  Forandringer    ved  B .kjfndtgjørelsen 

af  13.  Mal  1860  om  en  Underviisningsplan  og  Kxamensbestemmelser 

for  de  lærde  Skoler  o  s.  v.,  Kbhvn.,  den  30.  Novbr.   1864. 
Rapports  å  TEmpereur  af  Duruy,   Ministre  de  riostruction  publique, 

efterfulgte  af  kejserlige  Decreter  fra  27.  Novbr-  og  4.  Dec.  18H4. 
C.  C,  A.  Oosch:    De  lærde  Skolers  Undervisningsplan,  1866. 

Af  B.  F.  F.  Nutzhom 299. 


BemærkniDger  til  nogle  Lærebøger  i  Engelsk: 
N.  Mbe:  Engelsk  Sproglæse,  1861.   * 

—  Knrsus  paa  100  Timer  i  Engelsk,  1863. 
O,  Fittaine:  Engelsk  Parlenr,  2.Udg.,  1862. 

—  Dansk-engelsk  Tolk,  3.  Opl.,  1863. 

Å.  Larsen:  Veiledning  til  en  korrekt  engelsk  Udtale,  1860. 
C.  Beehmih'Lohmeyer:  Engelsk  Sproglære,  2.Udg.,  1863. 

—  Verbal  Distinctions,  1861. 

O.  Mariboe:  Engelsk  Formlære,  6.  Opl.,  1856. 
8.  Bown^:  Kortfattet  engelsk  Formlære,  6.Udg.,  1864. 
Af  A.  Larsen   . 162. 


Blandinger. 

Skulle  fremmede  sprog  tales  1  skolen?    Af  Ch.  BeUad    . 162. 

Om  Gyldigbeden  af  Digamma  hos  Homer.    Af  /.  P.  Bang 310. 

Om  endelsen  -er  i  danske  navneord.    Af  L.  Varming 3 IH. 

Gnidhorn-lndskriflen.    Åt  Sopkuå  Bugge 317. 


indholdsangivelse  af  nye  Skrifter     165.    318. 

ekrolog.  J.  E.  Thaasen 166. 


Alphabetisk  Fortegnelse 


over 


behandlede  Steder  hos  Forfatterne. 


(Steder,   der  ere  aoførte  som  Exempler  i  Wstorltke.   lexIkaJske  eller  gram- 
matiske Undersøgelser,  roedtages  el.) 


Side 
Bibelhistorie,  oldnordisk 

Brudstykker 261. 

Fornaldar  sogur.  . 

I  471  (Hervarar  saga)    .  88. 

475  (Hervarar  saga)    .  99. 

Grfmnismdl  v.  33   -  .  .  .  87. 

HamSismål  v.  22     ....  96. 

Ho  meres.    Iliaden 

XXIV,  734 310. 

Islendinga  sogur. 

II,  254   (Gunnlaugs  saga 

ormstungu)    ......  97. 

II,  389    (sagan   af  Vfga- 

Styr  ok  Hei5arvfgum) .  98. 

Plautus. 

Bacchides  v.  399— 401   .  1. 

Menaechmi     150  — 157  .  2. 

Mercator         392—393  .  6. 

524-525. 7. 

886-887 8. 

Miles  gloriosus   29 — 30  .  9. 

231—232 10. 

438 11. 

723-724 II. 


Side 

Miles  gloriosus  960   ...  V2, 

1067—1069 12. 

1246-1247... :r,„,..  12. 

1376—1377     .....  13. 

1405    .  ♦ 13. 

Pewa  220 7. 

P«e«»duIUB  740^741    .   .  14. 

Stichus  104 — 106  ....  15. 

188—192 16. 

483-484 18. 

Trinummus  598 18. 

691n-692  .  ,....»  19. 

Rigsmål  V.  36 96. 

Snorra  Edda. 

I,  242—244  (AM.Udg.)  97. 

II,  493 92. 

SnorriStnrluson.  Heims- 
kringla. 

Sagan    af  Haraldi  grå- 

feld,  Cap.  18  ...  .  94. 
6lafB  saga  heiga, 

Cap.  5  ....   101.  257. 

Voluspå  V.  37 96. 

Ostgotalag.  G.B.  21— 29 
og  Æ.  B.  6—8 259. 


\ 


Rettelser. 


Til  6te  Aargang. 

Side  20. 

LiD.  9.  Det  oldnordiske 

læs:  Det  oldoorske 

-    23, 

—  23.  f>olii> 

. 

—    i>olid 

-    35. 

-     2.  22"), 

, 

-    22". 

—  24.  tregiar 

—    trekiar 

—  180, 

—  34.  den  Datidens 

—    Datidens 

-  182, 

—  32.  vel  langtfra 

-     imidlerUd  langtfra 

—  195, 

-  32.  Den 

—  "  Denne 

-212, 

-  10.  Affald 

-    Frafald 

Til  Me  Aargang. 

Side   3. 

Lin.   9.  excipiebantur 

læs:  excipiebant 

-289. 

—     7.  påvist; 

-    påvist  (UlTRIK?  148); 

-298, 

—    1.  foruden  at 

gaaer  ud. 

-300, 

-  38.  kaidis 

læs:  caulis 

Til  Plautus. 

I 

Textkritiske  Bemærkninger. 
Af  Sophus  Bugge* 


L 

Bacchides  v.  399-401  (111,2,15-17): 
Ndnc,  MnesUoche^  spécimen  specitur,  nitnc  certamen  cérnUur^ 
Siane,  necne^  tU  esse  oporiet:  mdluSy  bonus  quoiquoimodi: 
MatuSy  miustiis:  malignua^  Idrgus:  tristis^  cémmodus. 

tristis,  commodus  er  en  Conjectur  af  G.  Herihann.     Haand- 

oduf 

skrifterne  have :  comincomoduf  Ba.  comineomoduf  Bc*  commo^ 
4uf  incommoduf  de  øvrige.  Det  er  da  klart,  at  der  ved  hin 
Conjectur  kun  er  sørget  for  Metret  og  Meningen,  men  ikke  for 
at  restituere  Plautus's  Udtryk.  Bergk  (Philol.  XVII,  53)  optager 
fra  B  comtnoommodus  med  den  Bemærkning:  «statt  comis, 
incommodtAs  zu  sagen,  was  das  metrum  nicht  gestattete,  bildel 
der  dichter  ein  composifum,  in  welchem  beide  theile  sich  das 
gleicbgewicht  halteh«. 

Slige  Sammensætninger,  hvori  de  to  Led  staa  I  disjunctivt, 
ikke  i  copulativt.  Forhold  tii  hinanden,  findes  vistnok  i  Sanskrit, 
f.  Ex.  tricaturds,  tre  eller  fire ;  men  fra  Sanskrit,  der  har  udfoldet 
større  Rigdom  i  at  danne  sammensatte  Ord,  end  noget  andet 
japhetisk  Sprog,  tør  man  her  ikke  slutte  til  Latinen ;  og  indtil  det 


I  de  Komedier,  som  Ritschl  har  udgivet,  citeres  efter  hans  Udgave,  naar 
ikke  det  modsatte  bemærkes ;  kun  en  eller  to  Gange  har  jeg  uden  Be- 
mærkning tilladt  mig  en  orthographisk  Afvigelse,  men  den  stemmer  da 
overens  med  Iagttagelser,  som  senere  ere  gjorte  af  Ritschl  selv  eller 
andre.  Ogsaa  har  jeg  fulgt  den  af  Ritschl  brugte  Betegnelse  af  Kilderne 
{A  codex  Ambrosianus.  B  Vetus.  C  Decurtatus.  D  VaUcanus  3870. 
jP  Lipsiensis.  JZT  editio  princeps).  —  I  de  øvrige  Stykker  har  jeg  lige- 
ledes søgt  at  benytte  de  bedste  Udgaver  (saaledes  citeres  efter  Fleck- 
eisens  Udgave,  saalangt  den  rækker). 

Tidskr.  for  Phil.  og  Pcdtg.    VI.  t 


2  S.  Bugge. 

modsatte  godtgjøres,  tør  et  latinsk  disjunctivt  Composilum  erklærc» 
for  en  Umulighed,  navnlig  hvor  det,  som  her  (comincommodusi 
forekommende   —   tvær),    ikke  gjælder  en  uvæsentlig   Forskjel^ 
men  et  Enlen  —  Eller  af  to  modsatte  Begreber. 
Jeg  tror,  at  det  rette  er: 
Idatus,  iniuattla:  malignus ,  Idrgus:  cotnis,  incémmodus. 
Ti  det  kan  ikke  indrømmes,  at  Metret  udelukker  en  saadan  Læse- 
maade:  n  \  in  (^=^  év  og  ar-)  blev  saavel  i  som^udenfor  Sam- 
mensætning i  det  daglige  Omgangssprog  udtalt  saa  svagt,  at  de 
sceniske  Digtere  ofte  danne  Vers,  hvori  den  nævnte  Konsonant 
for  Metret  maa  betragtes  som  ikke  tilstedeværende.    Se  Exempler 
herpaa  hos  Corssen,  Aussprache  der  lat.  Sprache  U,  S.  89,  91; 
hos  Terents  finde  vi  netop  et  E;iempel  herpaa  i  et  Ord,  som  er 
afledet  af  incommodus:   Heaut.  932  (V,  1,59):   Qu^t  incémmodi- 

t(*t€S    •  .  •    •    • 

Af  Plautus  kan  for  det  neglende  in-  efter  Fleckeisens  Od- 
gave  nævnes  følgende  Steder,  som  ikke  anføres  hos  Corssen  og^ 
paa  hvilke  Ritschl  har  forandret  den  af  Hskrr.  hjemlede  Text: 
Mil.  gi.  28: 

At  indUigerUer  iceram\ 
Mil.  gi.  58: 

Amdnt  ted  emnes  mélieres  neque  iniuria] 
se  Pleckeisen  epist.  crit.  p.  XXIIP). 

Ordfølgen  comis,  incommodus  (ikke  omvendt)  forsvares  ved 
iustusj  iniustus.  Endelig  kan.  msérkes,  at  vi  ved  den  her  fore^ 
staade  Læsemaade  faa  AlUteration. 

Menåedimi  v.  150-157  (1,  2,  41n47): 
Menaeehmus. 
Pérge. 

Peniculus. 
Non  pergo^  hércle  uero,  nisi  scio  qua  grdtia, 
Litigium  iibist  cum  uxore:  eo  mi  dbs  te  caueo  caiitius. 


*)  Ritschl  vil  vel  ilike  nu,  Mm  i  ProU.  in  Trin.  CXXXV,  paastaa,  at  fneom- 
modus  har  ^ne  umbram  quidem  fidei*.  *—  cåmis  ineåmmodua  tør  i 
Bacch.  401  saameget  mindre  støde,  som  Plautus's  Vers  faa  Linjer  efter 
(v.  404),  hvillLet  Ritschl  selv  nu  (Rhein.  Mus.  XIV,  398)  bar  erkjendt,  paa 
lignende  Maade  slutter  sig  til  den  folicelige  Udtale  (der  sløifer  m  1  Ud- 
lyden ogsaa  foran  Konsonant): 
.  ^iUrem  Bodalis  ét  magistrum 


Til  Plaatus.  3 

Menaechmus. 
Té  marare,  mihi  qtiom  obloqmre. 
PeniculuB. 

Oculum  ecfodiio  \  persolum 
Mihty  Menaechme^  si  tUlttm  tierbum  fdæo,  nist  qttod  idsserts. 

Meoaecbmus. 
^  *  *  dam  tixoremsi  dbi  sepidcrum  habébimus, 
*  *  *  *  atque  kdnc  eomburamda  diem. 

Peoiculus. 
Age  sane  igUur^  qtidndo  aequom  oras,  qudm  mox  tncendé  rogumf 

Dies  quidem  iam  ad  dmbilicum  dimidiatus  mértuosL 
Den  af  Ritschl  efter  Bolhe  her  optagne  OmflytniBg  af  Versene 
kan  ikke  tilfredsstille  mig,    ligesom  jeg  heller  ikke   kan  billige 
baos  Text  i  154-155. 

Tidligere  Udgaver  har  i  Overensstemmelse  med  Hskrr.  154-167 
foran  152-153. —  Peniculus  har  sagt: 

lAtigium  tibiat  cum  uxore:  eo  mi  dbs  te  caueo  cadtius. 
Parasiten  er  tilbageholdende  ligeoverfor  Menaechmus,  da  han 
paa  Grund  af  dennes  Strid  med  sin  Kone  er  ræd  for  at  gaa 
Glip  af  etMaaltid;  sammenlign  V.  126:  .  .  si  foris  cenat,  profecto 
m«,  haut  uxorem,  ulcisdtur.  —  Hertil  slutter  sig  da,  hvad 
Meniogen  angaar,  meget  godt  Menaechmus's  Ord  i  V.  154-155, 
som  Bskrr.   give  dem   (blot  med  Tilføielse  af  est): 

dam  vxorem  est,  ubi  sepidcrum  habebimus  atque  hunc  combu- 

ramus  diem. 
•Vær  ikke  bange:  vi  skal  finde  et  Sted,  hvor  vi,  uden  at  min 
Kooe  véd  noget  derom,  skal  siaa  denne  Dag  ihjel.«  —  Ivrig  og 
utaalmodig  falder  Peniculus  ind:  «iVlen  hvor  snart  kan  jeg  hugge 
les?  li  det  er  allerede  halvt  forbi  med  Dagen. »  Til  den  Ulaal- 
modighed,  som  udtaler  sig  i  denne  med  quam  mox  begyndende 
Replik,  refererer  sig  da  Menaechmus's:  Te  morare,  mihi  quom 
obloquere  «Du  forsinker  dig  ved  din  Snak;  jo  før  du  holder 
Mund,  des  fer  vil  du  komme  til  at  begynde  Smausen». 

Det  er  vistnok  Ordene  mihi  quOm  obloquere,  som  nærmest 
har  foranlediget  Bothe  og  Ritschl  til  den  foretagne  Omflytning, 
da  disse  Ord  kunde  synes  at  slutte  sig  bedst  til  Peniculus's 
Vægring:  Non  pergo caueo  cautius;  men  uagtet  den- 
nes Humeur  i  V.  156-157  viser  sig  opklaret  ved  Udsigten  til  et 
godt  iMaaitid,  saa  falder  han  dog  ikke  strax  til  Føie,  men  vil 
først  faa  fuld  Besked  paa,  hvor  snart  det  givne  Tilsagn  skal 
blive  til  Virkelighed.  —  Menaechmus*s  Ytring    er   den   bedste 

1' 


4  s.  Bugge. 

Stopper  paa  Peniculus's  Tunge;  kraftig  forsikrer  han:  Oculum 
ecfodito  *}-  persolum  Mihij  Menaechmey  si  uUum  uerbum  faxo^ 
nist  quod  ivsseria.  Dette  holder  han  ogsaa  virkelig  i  det  nær- 
mest følgende ,  hvor  han  er  lutter  Føjelighed  og  kort  svarer 
Fiat  —  Liceat. 

Her  synes  overalt  Gangen  grel  og  naturlig  og  Udtrykkene 
tydelig  begrundede  i  Situationen;  ikke  saa  ved  Ritschls  Text. 

Allerede  Te  morare  umiddelbart  efter  Litigium  —  cautius 
synes  mat,  ti  her  kan  der  (naar'Menaechmus  endnu  ikke  har 
nævnt  det  forestaaende  Maaltid)  ikke  egentlig  være  Tale.  om 
Forsinkelse;  Te  morare  bliver  her  ikke  synderlig  andet  end  wDii 
staar  din  egen  Fordel  i  Veien».  Videre  skjønner  man  ikke, 
hvad  der  nu  bevæger  Peniculus  til  den  kraftige  Forsikring 
Oculum  —  ittsseris ;  MenaechmuH  har  jo  ikke  givet  ham  nogen 
bestemt  Udsigt  til  et  Maaltid  (den  giver  han  ham  først  i  154-155); 
Parasitens  Mave  er  ikke  nu  stort  mer  betrygget  end  i  V.  150, 
hvor  han  ærgerlig  indvender:  Non  pergo  —  gratia.  Jeg  sér 
altsaa  ikke  nogen  tilstrækkelig  Grund  for  ham  til  dyrt  at  love 
ikke  at  sige  et  Ord,  uden  Menaechmus  byder  ham  det,  men 
hertil  kommer  endelig  ved  Ritschls  Text  den  Synderlighed,  at 
han  strax  efter  taler,  som  om  han  ikke  havde  givet  denne  For- 
sikring, ti  han  lader  sig  ikke  nøie  med  Menaechmus's  lokkende 
Ord  i  154-155,  men  vil  i  156-157  vide  nærmere  Besked;  det 
er  først  fra  158  af,  at  hans  Optræden  svarer  til  hans  For- 
sikring. Dette  tør  være  nok  til  at  forsvare  den  traditionelle 
Versorden  ^). 

Endnu  maa  jeg  nærmere  sé  paa  v.  154-155,  hvilke  to  ufuld- 
stændige Vers  Ritschl  har  dannet  af  Hskrr.s  ene;  han  tænker 
sig  dem  udfyldte  f.  Ex.  saaledes: 

[Mdgia    aapia    nunc,    ndm]    dam   uxorematy    itbi    aepiUcrum 

hahéhimua: 
[l^i  poUucedmus  lepide]  atque  hdnc  comburamda  diem. 
Efter  hvad  ovenfor  er  bemærket  vil  man  sé,'al  man  her 
ikke  har  Brug  for  indledende  Ord  som  Magia  aapia  nunc,  nam, 
Ogsaa  Ritschls  Udfyldning  af  det  andet  Vers  synes  mig  mislyk- 
ket, da  den  giver  os  en  uheldig  Sammenblanding  af  billedlig  og 
egentlig  Udtryksmaade;  aepulcrum  habeamua  (saa  Hskrr.)  og 
hunc  diem  comburamua  synes  at  høre  saa  nær  sammen,    at  de 

M  Denne  forsvares  ogsaa  af  Ladevig  i  Philologus  I  /  290-293 ;  men  han 
synes  senere  (se  PhUol.  XVII,  463)  at  have  bifaldt  Bothes  og  Ritschls  Om- 
sUUing. 


Til  Plaatos.  5 

ikke  vel  kan  adskilles  ved  et  mellemkommende  sideordnet  Led. 
Feilen  maa  da  stikke  andensteds. 

Jeg  tror,  at  Hskrr.*s  Clam  uxorem  ubi  septdchrum  habeami^ 
atque  kunc  camburamus  diem  ikke  er  en  Sammenføining  af 
Stumper  af  to  Vers,  men  at  vi  heri  har  et  eneste  plautinsk  Vers 
i  forvansket  Form.  For  det  første  er  det  klart,  at  Ritschl  efter 
uxorem  med  rette  har  tilsat  est,  hvilket  Plautus*s  Sprogbrug 
kræver  og  Charlsius*s  Vidnesbyrd  her  sikrer;  da  svinder  ogsaa 
al  Grund  til  med  Ladewig  (Philol. I,  292)  at  antage,  ai  et  Vers 
er  faldet  ud  foran  Clam  uxorem  etc.  —  Den  rette  Form  for  det 
føcsfte  Halvvers  vil  man,  som  jeg  tror,  vinde  ved  at  indsætte 
hustum  istedenfor  septddhrum.  Dette  Ord  har  fortrængt  hint 
enstydige,  men  sjeldnere,  ligesom  i  Persa  269  pedicas  et  blevet 
fortrængt  af  compedesy  Pseud.  700  graphicus  i  cod.  Ambr.  af 
scitusj  Mostell.  958  potarter  i  alle  Hskrr.  undtagen  A  af  bibi. 
Man  vil  sé,  at  del  følgende  comburamus  i  høi  Grad  anbefaler 
denne  Forandring,  da  Plautus  jo  har  en  stor  Tilbøielighed  til 
saaledes  at  sammenstille  Ord  af  samme  Stamme. 

Om  den  anden  Vershalvdel  atque  hunc  comburamits  diem 
nærer  jeg  Tvil,  men  det  tør,  saavidt  jeg  tror,  ikke  negtes,  at 
den  kan  være  udgaat  fra  Plautus  i  denne  Form,  uagtet  den  vel 
af  mange  vil  betegnes  som  i  metrisk  Henseende  nvitiosissimusn. 

Endog  Ritschl  (Proll.  in  Trin.  CXXV)  indrømmer,  at  atque 
kan  bruges  med  Vokalen  a  som  kort  i  friere  Versemaal;  saaledes 

Trin.  824  : .  . .  deos  gratis  ago  atque  lidheo  aummas  (troch.  octon.)^) ; 
Pseud.  1 320 :  Onera  héc  umerum  atque  me  consequere  (anap.  octon.) ; 
Rud.  227  (I,  4,  8) :  .  . ,  s^nt  quam  haec  sunt  loca  atque  haéregionea 

(troch.  octon.). 
Der  er  neppe   tilstrækkelig  Grund   til  at  udelukke  denne  Eien- 
dommelighed    fra   de    simplere    Versemaal ;    i   Persa  argum.   5 
(iamb.  sen.),  hvor  Ritschl  har  udgivet: 

Atque  intricatum  ita  liidit  potans  Dérdalum  ^) , 
tør  man  beholde  Hskrr.'s 

Atque  ita  intricatum  Hdit. 
1   saadanne    Tilfælde    bør    man    vistnok    med    Corssen  (Aus- 
sprache  II,  97)   antage,   at    der   blev   udtalt   ac^    medens   man 


*)  Corssen  (Aussprache  II,  97)  anfører  feilagtig  Begyndelsen  af  v.  824:  Atque 

tUbi  egoj  NeptHne  . . .  som  Bevis  for  atque, 
')  Ålliterationen  taler  her  for  den  af  Schneidewin  (Ritschl  Sommerprogr.  1856) 

formodede  Navneform  Pordalum, 


$  s.  Buggie. 

skrev  aigue.  —  Men  nu  har  Pleckeisen  (Neue  Jabrb.  t  PhiU 
u.  Påd.  LXI,  S.  43  Anm.)  fremsat  og  i  sin  Udgave  af  plauiinske 
Stykker  fulgt  den  Regel ,  at  Nom.  hic,  høCy  Adv.  hic^  huCy 
Abl.  hoc,  ligesom  hinOf  Jumo,  hunc  kunne  bruges  som  korte 
Stavelser,  naar  der  foran  gaar  et  virkelig  kort  énstavelses  Ord, 
f.  Ex.  (n  hane  diém^  égo  hane  ccntinuo.  Indsætte  vi  efter  Cors- 
sens  ovenfor  anførte  Bemærkning  istedenfor  atque  paa  det  her 
omhandlede  Sted  oo,  saa  følger  hunc  her  efter  et  virkelig  kort 
énstavelses  Ord,  og  man  tør  da,  tror  jeg,  ikke  benegte  Mulig- 
beden af  de  hUne  comMramua  (ae  hUnc  cem^  en  Anapæst), 
skrevet  atqm  hunc  c. 

Jeg  læser  altsaa  det  hele  Sted  saaledes: 

LUigium  tibist  cum  uxore:  to  mi  dbs  te  eatiéo  caåtius. 

Men.  Clam  dxoremat,  vbi  btistum  habeamua  dique  hunc  combu- 

ranais  diem. 

Pen.  Age  sone  igitur,  qudndo  aequom  orasy  qudm  mox  incendé 
,  rogum  f 

Dies  quidem  tam  ad  émbilicum  dimidiatua  mértuost. 

Men.  Té  morare,  miJd  quom  obloqtiere.     Pen.  6cuLum  ecfodito 

■j-  pérsolum  {semorum  Bucheler) 

Mihi,  Menaechme,  si  lillum  uerbum  fdxOy  nist  quod  idsseris. 

Mercator  v.  392-393  (II,  3,  58-59) : 
Demipho. 
Vi  moratastl 

Charinus. 
NMlam  vidi  mélius  mea  senténtia. 
Demipho. 
Mihi  qttoqu£  ita  pol  uisaat^  quom  illam  uidi. 

quoque  ita  pol  har  Ritschl  efter  egen  Formodning  indsat  for 
Hskrr.'s  quidem  edepol.  Men  rigtigt  Udtryk  kan  vindes  ved 
mindre  betydelig  Ændring;  jeg  skriver: 

Mihi  quidem  item  edepol  uisast. 
At  item  let  kunde  falde  bort  efter  quidem  ^  er  klart.  I  me- 
trisk Henseende  er  denne  Text  udadlelig ;  jeg  beraaber  mig  paa 
den  Kjendsgjærning,  som  Fleckeisen  i  Neue  Jahrb.  f.  Phil. 
u.  Påd.  LX,  260  (jvfr.  Corssen,  Aussprache  II,  93  f.)  har  paavist 
af  en  Række  af  Steder  hos  Piautus,  at  de  to  Vokaler  i  quidem 
foran  et  Ord,  der  havde  Vokal  i  Fremlyden,  i  Udtalen  næsten 
ganske   opslugtes,    saa  at   de   i   metrisk   Henseende   ofte  be- 


Til  Plautns.  T 

tragtedes  BOiti  ikke  tilstedeværende;  f. Ex.  Capt. 866:  Miiiquidem 
€i8uri0j  nén  t^^). 

I  Sammenhæng  hermed  skal  jeg  omtale  Persa  220  Ol?  2,  38) : 
Paegnium. 
lanestf 

Sopboclidisca. 
itanesti 

Paegnium. 
MdOa's. 

Sopboclidisca. 
Sceleatu'a. 
Paegnium. 

Décet  me. 
Sopboclidisca. 

Me  quidem  item  dddecet. 
Her  har  Ritscbl;  men,  som  jeg  tror,  ikke  med  fuld  Føie,  an- 
taget, at  item  er  faldet  ud  efter  quidem  i  Bskrr.;  disse  bar 
nemlig  quidem  {guide  B)  haud  decet.  Men  til  haud  decet 
nærmer  sig  mér  haud  dedecet,  som  Rost  Opusc.  p.  263  sequ. 
har  foreslaal;  med  urette  derimod  danner  denne  her  et  iambisk 
Vers  og  stryger  quidem.  Jeg  skriver  med  Tilføielse  af  en 
eneste  Bogstav:  Me  quidem  hau  dédecet, 

Me  quidem  hau  danner  her  en  Spondé;  se  Bemærkningen 
om  quidem  til  Mere.  393.  —  dedecet  forekommer  nok  ellers  ikke 
hos  Piautus,  men  det  kan  neppe  have  været  ham  fremmed,  da 
hdn  bruger  dedecus  og  dedeoorare. 

Mercator  v.  524-25  (III,  I,  26-27): 
Ouéfn  tibi  eociUdm  dabo,  natam  dnnos  sexaginta, 
Pecdliarem. 
ttbiecdUam,  som  RitschI  har  udgivet  efter  Bothe,  støtter  sig  til 
tSn  ecee  illam  i  CDFZ\    B   har  derimod   tibi  ancillam,    og 
i  A  har  man  læst  tib  • . .  llau  ,  hvilket  efter  Ritschls  Formod- 
ning bør  udfyldes  tibei  illam.     Den  tidligere  almindelige  Læse- 
maade    tUn    cmciUam    har   RitschI    med    rette    forkastet;    men 
Bucheler  (Rhein.  Mus.  XV,  439)   paaslaar  med  god   Grilbd,    at 
cuem  tibi  eccillam  ligesaalidet  passer  her,  hvor  Lysimacbus  for- 
blommet hentyder   til  den  gamle  Nar  Demipho.     Bucheler  ind- 
sætter selv  Ouém  tibi  anioulam]    men  jeg  kan  heller  ikke  her- 


*)  Man  bør  da  her  neppe  tage  sin  Tilflugt  til  Formen  M,   om  man  end 
ikke  finder  sig  bonden  ved  RiUcfals  Ytringer  i  Proll.  in  Trin.  p.CCXCJ. 


8  S.  Bugge. 

med  slåa  mig  til  Ro;  antculam,  som  for  Sammenhængen  lige- 
saagodt  er  borte  (da  notam  annos  aexaginta  tilføies),  afviger  fra 
alle  flskrr.,  som  er  enige  om  de  5  Bogstaver  tUam  (i  A  har 
dog  kun  Ham  været  læst).    Jeg  formoder: 

Ouém  tibi  milldm  dabo, 
milla  (istedenfor  minula)   er  Deminutiv  af  mina,  h'gesom  utllum 
Ter.  Ad.  786  (V,  2,  11)  af  uinum]    crumilla  Persa  687  (kun  i  A) 
af  CTumina^  og  mange  flere,  se  Corssen,  Aussprache  II,  11. 

Betydningen  af  mina  kjende  vi  fra  Varro  r.  r.,  I.  II  c.  2: 
. .  .  pecus  ouillum  rede  sanum  est  extra  luscam^  sur  dam,  minam, 
id  est  uentre  glabro,  Plautus  bar  i  Pseud.  329  brugt  det  deraf 
afledede  Adjectiv  mininus  i  Ordspil;  men  ogsaa  selve  Stamme- 
ordet  mina  er  paa  nogle  Steder  anvendt  af  ham:  i  True.  III,  1, 
v.  9  (619Bothe):  ego  propere  minas  Ouis  in  Jiac  crumina  in 
urbem  detvli  er  ouis  sat  til,  ligesom  i  Mere.  524.  Men  navnlig 
styrkes  min  Formodning  ved  Bacch.  1129:  Vetvlae  sunt  minae 
ambae (efter  en  evident  Conjectur  for  ihimiame  BD  thim^ame  C), 
ti  her  er  mina  aldeles,  som  i  Mere.  miUay  brugt  om  en  gam- 
mel Nar^). 

Ogsaa  ydre  Grunde  anbefale  millam  \  vi  bevare  derved 
illam^  hvorom  alle  Hskn.  er  enige;  de  forskjellige  Forvanskninger 
ecce  illam  og  ancillam  er  let  forklarlige  af  et  sjældent  Ord,  som 
maatte  være  de  fleste  Afskrivere  ubekjendt.  Bvis  der,  som 
Ritschl  formoder,  i  A  har  staat  tibei  Ulam^  saa  har  dette  Hskr, 
blot  mistet Begyndelsesbogstaven  m\  men,  saavidt  den,  der  jkke 
selv  bar  undersøgt  dette  Hskr.,  kan  dømme,  er  der  intet  i  Veien 
for  i  A  at  udfylde  tib(imi)ixa]ii. 

tibi  maa  her  have  lang  Vokal  i  sidste  Stavelse.  Jeg  haaber 
en  anden  Gang  at  skulle  kunne  godtgjøre,  at  Ritschl  har  havt 
Uret  i,  ialfald  tidligere  (Proll.  in  Trin.  CLXIX  sq.),  at  ville  ude- 
lukke  denne  Form  fra  Senarer  og  Septenarer. 

Mercator  v.  886-887  (V,  2,  44-46). 
NS  paue:  restUuam  iam  ego  te  in  gaddia  antiqua  6cius. 
Mdxume  quod  uis  audire,  it  addies. 


*)  De  to  Steder  har  ogsaa  aadre  Udtryk  tilfælles:  sammenlign  Ouem  mil- 
lam .. .  natam  annoa  aexaginta  . . .  Pasicompsa.  Mei  senex,  tam  ueivlam 
i  Mere.  med  Vetrdae  sunt  minae  ambae  i  Bacch. ;  Eam  sei  curabeis,  per- 
honaat  i  Mere.  med  Bacch.  1129:  At  honaa  fuiMe  credo)  tondeiur  nimium 
adte  i  Mere.  med  Baech.  1127:   Berin  ter  tu  in  anno  hat  ouia^tonsitarif 


Til  Plautus.  '  9 

gaudia  anttqua  ociua  bar  RitschI  iodsat  for  gaudianiq*  ui 
fif  B  gaudiantiq'  ut  fif  CD  (gaudium  utique  ut  fif  FSE)  ; 
dog  tilføier  han  i  en  Note  «nisi  quid  aliud  latet*.  Jeg  tror,  at 
B  leder  os  paa  Vei  til  dette  «aliud»:  gaudiantq'  maa  opløses 
gaudiantquey  og  det  ligger  nær  heri  at  formode  gaudia  atque, 
ligesom  uerri  atferiur  (d.  e.  qfertur)  i  Mil.  gi.  1059  er  blevet  for- 
vansket til  uerriant  fertur.  Er  dette  rigligt,  saa  kan  der  i  tit 
fif  ikke  stikke  ocius,  hvilket  vi  ogsaa  heller  undvære,  da  tam 
gaar  i  Forveien^  men  et  Synonym  til  gaudia.  Herefter  vover 
jeg  at  foreslaa: 

Né  patie :  restUuam  tam  ego  te  in  gofddia  atque  lubéntiaa. 
I  Pseud.  394:  postqtiam  erili  filio  Largitu's  dictia  dapaUia 
lubentias  var  det  samme  Ord  næsten  ligesaa  ukjendcligt  i  Hskrr.'s 
ubi  funt  ea,  hvoraf  RitschI  udfandt  det  rette.  —  Det  forekom- 
mer ogsaa  paa  flere  Steder  copuleret  med  et  synonymt  Ord, 
saaledes  Stich.  276:  onustum  pectua  porto  laetitia  lubentiaque  ] 
Gell.  1 5,  2 :  cui  libentiae  gratiaeque  omnes  conuiuiorum  incognitae 
mt ;  ligesaa  Adjectivet  lubena  :  Persa  760 :  Inde  ego  omnis 
hilaros  lubentis  laetificantia  faciam  uti  jiant  ;  Ter.  Ad.  766 
(IV,  7,  38):  hilarum  ae  lubentem  fac  te. 

Miles  gloriosus  v.  29-30  (I,  1,  29-30). 

pér  corium^  per  uiscera 

Perque  ås  elephanii  trdnstineret  brdcchium. 
Det  af  RitschI  indsatte  transtineret  synes  fra  Udtrykkets 
Side  mindre  heldigt:  transtinere  »strække  sig  igjennem«  (af  Genere, 
som  er  det  til  tendere  svarende  neutrale  Verbum)  vilde  neppe 
have  været  brugt  saaledes  som  her  om  en  Gjenstand,  der  med 
Magt  havde  trængt  sig  igjennem  et  andet  Legeme,  transtineret 
har  heller  ikke   tilstrækkelig   Støtte   i  Codd.,    af  hvilke  jff   har 

tranfrnitterik  «sed  ut  etiam  tt  e  correctura  esse  videantur«;  de 
evrige  tranfrnitieret^  med  Undtagelse  af  ^,  hvor  RitschI  har  læst 
*..  NS  . .  IN  . . .  T.  A  viser,  at  it  i  de  andre  Elskrr.  er  For- 
vanskning af  n  (jvfr.  mine  Bemærkninger  til  Mil.  gi.  1405);  ind- 
sætte vi  dette,  saa  har  vi  transmineret ,  hvilket  jeg  holder  for 
det  rette.  Delte  styrkes  derved,  at  RitschI  har  betegnet  Rum 
til  to  Bogstaver  mellem  ns  og  in  i  il;  dette  Hskr.  kan  altsaa 
ilvke  have  havt  transtineret,  men  vel  mulig  tranamineret,  saa 
at  M  omtrent  har  indtaget  Bredden  af  to  almindelige  Bogstaver. 


i  o  s.  Bngge. 

'  tran»miner€  forekommer  vistnok  ellers  ikke,  men  Jeg  finder 
intet  betænkeligt  i  her  at  statuere  et  saedant  Ord,  dannet  ved 
Sammensætning  af  *det  samme  Verbum,  hvoraf  emmerey  promi- 
nere  o.  s.  v.;  ogsaa  transiinere  findes,  saavidt  Jeg  véd,  kun.paa 
jét  Sted  (Mil.  gi.  468|  i  den  os  levnede  Litteratur.  Efter  Betyd* 
ningen  af  de  andre  Verba  af  samme.Stamme  maa  man  her  for- 
^ilare :  Din  Arm  vilde  have  trængt  igjennem  Hud  og  Indvolde  og 
stukket  frem  igjennem  Munden  paa  Elefanten. 

Ovenfor  har  jeg  istedenfor  brachium  hos  Ritschl  indsat 
braccktum,  der  nu  almindelig  er  anerkjendt  som  den  Form,  der 
er  støttet  af  de  ældste  og  bedste  Hskrr. ;  den-finde  vi  Mil.  gi.  v.  26 

i  U,    V.  27   i  B,    v.  30    i  il  (Iraccium  B) ,    v.  1180   i  BC 
(hrachio  D),     Plautus   selv   har  rimelig  skrevet  hraccium. 

Miles  gloriosus  v.  231-232(11,  2,76-77). 
Palaestrio. 

At  te  luppiter 
Sent  €tmei, 

Periplecomenus. 
At  tu  inpérti,  amice,  mé  quod  commenté's, 
Ladewig  har  i  Philol.  XVII,  S.  256  vist,  at  At  te  luppiter 
bene  amet  maa  være  Periplecomenus's  Ord.  Den  anden  Sætning 
i  hans  Replik  kan  ikke  Ugeledes  begynde  med  at\  men  ogsaa 
sed^  som  Ladewig  foreslaar,  er  lidet  tilfredsstillende.  Videre 
gjør  den  nævnte  Lærde  opmærksom  paa,  at  Periplecomenus 
neppe  kunde  tiltale  Trælen'  med  amice.  —  Hskrr.  har:  aut 
inparie  mid  pare  me  quod  Ba  CD  :  amici  Bby  pare  Bc- 
1  JFer  delte  vilkaarlig  forandret  til  at  imparti  me  quod.  —  Jeg  læser: 
Auden  pdrtidpare  mé  quod  commentusf 
Jeg  formoder,  at  auden  først  blev  forvansket  til  audin 
(omvendt  Mosteli.  821  Audin  til  Auden  i  Bb  Auten  Bu)]  dette 
blev  urigtig  delt  i  aud  in,  hvilket  igjen  let  kunde  forvanskes 
til  aut  in;  aldeles  ligedan  har  i  Men.  ^\O.BaCDuAut  in 
for  Audin  j  i  Most.  821  C  aut  infueraJt  for  audin  fuerant^ 
i  Stich.  246  B  avl  luisti  for  audzuisti.  —  Paa  samme  Maade 
blev  pairtidpare  urigtig  delt  i  parti  ci  pare,  og  delte  gav  An- 
ledning til  videre  Forvanskning.  Den  her  forekommende  Brug 
af  audere  er  jo  meget  almindelig  hos  Plautus;  jvfr.  Men.  149.  697; 
Pseud.  78.  1317. 


Til  Piaiutas.  It 

Miles  glorrasua  v.  438  (II,  5, 28). 

Åbi  seelesta:  nam  insignite  méo  éro  facts  inidriam* 
Hertil  bemærker  Ritschl:  «Posul  quod  facile  patiar  nieliori 
cedere.  A  dicetestu  non  dicat  eiet  meo  aero  non  faets  iniuriam  B. 
Adice  testu  n  dicat  ei  et  meo  ero  n  facts  iniuria  C:  itein  Æl, 
flisi  quod  Åd  icetestu  ab  initio.  at  istuc  non  decet  et  meo  hero 
jacis  iniuriam  FX...  FortasSe  in  non  dicat  ei  lalel  non  con- 
iigne.i^  —  Men  baade  insignite  og  condigne  Ijærner  sig  saå 
(neget  fra  H^krr/s  dicat  ei  et,  at  det  ikke  synes  troligt,  at  vi 
im  skulde  have  det  oprindelige.  Derimod  har  Ritschl  vistnok 
rigtig  restitueret  Versets  Begyndelse ,  medens  Texten  i  FJZ  har 
ledet  tidligere  Kritikere  paa  Vildspor.  I 

Jeg  formoder,  at  Plautus  har  skrevet: 

Åhi  scelesta:  uénditas  te  et  méo^erofacis  inidriam. 
Det  samme  Udtryk  bruger  Sccledrus. om  Philocomasiura  i  312: 

Nån  ego  possuniy  quae  ipsa  sese  uénditat,  tutdrier. 
n  (i  uénditas)  blev  vel  feiiagtig  gjort  til  n,  non^  ligesom 
i  Slich,  754.  Den^.erj^  Feil  førte  den  anden  efter  sig :  non  blev 
'^"gl'g  gjentaget  foran /acw,  ligesom  i  Stich.  52  non  efter  quor 
€r  en  falsk  Gjentagelse  af  non  i  foregaaende  Vers ,  og  ligesom 
i  Mil.  gi.  1175  non  urigtig  er  kommet  ind  i  Hskrr.  foran  discito, 
rimelig  ved  Indflydelse  af  nunc,  som  gik  forud  i  samme  Vers. 

Miles  gloriosus  v.  723-724  (IH,  1,  129-130). 

Huic  homini  digndmst  diuitias  esse  et  diu  uitdm  dart, 

f 
Qui  ét  rem  seruat  ét  se  bene  håbet  suisque  amids  uélt  bene. 

Camerarius's,  Conjectur  uolt  bene  for  uult  B  C  uule  D 
burde  vistnok  ikke  have  været  bibeholdt  af  Ritschl  og  Fleckeisen ; 
li  den  lader  sig,  som  Ritschl  selv  bemærker,  aldeles  ikke  forene 
med  Sporene  i  A  (som  i  Slutningen  har  i.st  og  derforan,  som 
det  synes,  s .  si,  af  hvilke  Bogstaver  dog-  ingen  er  sikker).  Disse 
Spor  synes  temmelig  bestemt  at  lede  til  (amicei)su8uiest  ; 
Ritschl  formoder  ogsaa,  at  dette  Jeller  suauis  est)  har  været 
'i's  Læsemaade. 

ussuist  {usuist)  anser  jeg  for  det  rette,  ti  en  Forvanskning 
^eraf  gjennem  ufuft  (jvfr.  V.  672,  hvor  Bn  h^r  sumptu  for  swmptui^ 
og 740,  hvor  sumptui  er  forvansket  til  sumtu  i  Ba:  sumptum  CD 
^mtu  BJb)  til  uult  er  meget  mulig.  —  Desudeø  siger  uolt  bene 
'idt  for  lidets!  Palæstrios  Mund,   ti   der  er  al  Rimelighed  for, 


12  S.  Bugge. 

at  han  hylder  Stasimus's  Anskuelse  (Trin.  439):   Nequam  illvi 
uerbumat  ^bene  uolt\  nist  qui  bene  facit. 

Miles  gloriosus  v.  960  (IV,  1,  14). 

Eiu8  nunc  mi  anulum  dd  te  anciUa  pårro  ut  deferrém  dediL 
Her  burde  vistnok  Acidals  hunc  forHskrr.'s  nunc  have  været  op- 
taget, nunc  er  her  overflødigt  for  Sammenhængen;  derimod  staar 
hunc  overalt  til  paa  de  parallele  Steder,  se  v.797.912. 1049,  jvfr.  og- 
saa  anulum  iatunc  v.  988.  —  Samme  Feil  forekommer  ofte  ellers 
i  Hskrr. ,  saaledes  har  f.  Ex.  1  v.  253  A  alene  hunCy  alle  andre 
Codd.  nunc\  Men.  526  er  i  BbCD  hue  forvansket  til  nunc. 

Miles  gloriosus  v.  1067-1069  (IV,  2,  75-77). 
Palaestrio.    ^ 
Qain  tu  huic  respondea  dliquid, 
Åut  fdcturum  aut  non  fdcturumf   guid  illdm  miseram  animi 

excrticias, 
Quae  niimquam  male  de  té  mentast? 
Jeg  formoder,  at  de  to  Halvvers  quid  illam  —  meritasi 
siges  af  Milphidippa.  Det  er  hende,  og  ikke  Palæstrio,  som 
har  faat  den  Rolle  at  anraabe  Krigsmandens  Barmhjertighed,  at 
bede  ham  være  naadig.  I  V.  1279  f.  har  vi  en  lignende  Replik 
af  Milphidippa: 

Vide  né  sies  illi  éxpectatiéni : 
Ne  illam  dnimi  excrucies. 
Hine  Halvvers,  som  udtale  Medlidenhed  med  den  forelskede 
Kvinde,  kunde  passe  godt  i  Palæslrios  Mund,  naar  han  i  Forveien 
havde  sagt  Quin  tu  huic  respondes,  tefacturum  essCy  men  neppe 
saa  godt,  naar  han  har  bedet  Pyrgopolinices  svare  aliquid,  auii 
facturum  aut  non  facturum,  ti  disse  Ord  klinge  snarere  lige- 
gyldige end  medfølende. 

Miles  gloriosus  v.  1246-1247  (IV,  6,  31-32). 
Nam  n4lli  mortali  scio  obtigisse  hoc,  nisi  dudbus, 
Tibi  ét  Phaoni  Léabio^  tam  uésane  ut  amaréntur, 
ueaane  har  Ritschl  indsat,  dog  med  den  Bemærkning  «sed  ut 
aliud  quiddam  latere  putem».     De  ikke  interpolerede  Hskrr.  har:| 
uiuere  B 
muuete  CD  lU  amaret. 


Til  Plauturi.  13 

Teiten  i  FZ  tam  nimie  ut  amaréntur  er  sikke^Kg  koihmen 
frem  ved  en  vilkaarlig  Forandring.  Det  oprindelige  er  vei 
uden   Tvil: 

tam  rrvdlieres  ut  amdrent. 
mulieres  blev  skrevet  maliere^  som  i  B  Mi),  gi.  1392;  dette 
blev  til  muliere,  som  i  C7Men.  321;  videre  forvanskedes  li  til  u 
(ligesom  B  i  Pseud.  153  har  auas  for  alias),  aitsaa  mutiere]  og 
endelig  forandredes  r,  som  B  rigtig  har  bevaret,  i  CD  til  t 
(ligesom  B  C  Da  i  Most.  421  har  Opete  for  det  rette  Opere 
i  De  F  Z),  —  amar^  for  amaæent  er  en  af  de  almindeligste 
Feil  i  Hskrr.  (saaledes  f.  Ex.  i  Mil.  gi.  49.  65.  66  o.  s.  v.).  .  Med 
Udtalelsen  i  disse  to  Vers  kan  sammenlignes  det  beslægtede  Ud- 
tryk i  et  Par  andre  smigrende  Repliker,  som  henvendes  til  Pyrgo- 
polinices,  nemlig  v.  58:  Te  omnea  amant  mnlierea;  v.  1264: 

Omnés  profecto  miUierea  te  amdnt,  ut  quaeque  aepéxiå. 
Anvendelsen  af  tam  er  her  fuldkommen  overensstemmende  med 
Plautus's  Sprogbrug,   se  f.  Ex.  Mil.  gi.  1202: 
Mmquam  ego  me  tam  aénai  amarij  qudm  nunc  ab  iUa  maliere. 

Miles  gloriosus  v.  1376-1377  (IV,  8,  66-67). 

{bo  hine  intro  ndnciam 

Åd  amorea  meéa.  et,  aenai,  hine  aånitum  fecerdnt  forea. 
Fast  Sprogbrug  hos  Plautus,  som  hos  Terents,  synes  her 
at  kræve  aed  (aet)  istedenfor  et\  af  mange  Exempier  kan  ét  an- 
føres: Men.  108: 

Nunc  dd  eum  inuiao.  aéd  aperitur  éatium, 
M  faldt  bort,  fordi  det  foregaaende  Ord  endte  paa  a*  — 
senai  er  Gruters  af  RitschI  optagne  Rettelse  for  Hskrr.'s  aenait 
(ligesaa  har  i  1376  jff  C  fedt  {or  fed,  BCD  amidt  for  amiai). 
Ribbeck  (Rhein.  Mus.  XII,  611)  vil  istedenderfor  indsætte  aendm, 
men  vistnok  med  urette,  som  vi  tør  slutte  af  Curcul.  156-157 
(1,2,69-70):  Séntio  Bonitdm:  tandem  edepol  mihi  morigeri 
péastUi  [ilii]  fiunt. 

Miles  gloriosus  v.  1405  (IV,  9,  12). 
Periplecomenus. 
Die. 

Pyrgopolinices. 
Orahta  aum  hAc  venire, 
kue   uenire  har  RitschI    indsat   for  ad  te  uenire  B.  ad  te 
inmttire  C  De  (PE.  adDa.?y.  adDA).  ad  te  hue  uenire  FZi 


14  S.  Bagge. 

Denne  Ritscbls  Text  kommer  efter  min  Mening  Sandheden 
nærmere    end  Bergks  Forslag    i  hans  Afhandling    de  Plautinisi 
fabulis   emendandis  (foran  Vinterkatalogen  for  Balles  Universitet 
1858-59),  S.  XIII: 
PE.  Die.  Py.  Oratua  stem  d  midier e. 

oratua  sum  alene  synes  bedre  end  oratus  sum  a  muliere 
(hvorved  maatte  menes  uxor)  at  passe  til  vUro  uentumst  ad  me 
(i  V.  1403),  hvor  heller  ikke  nogen  bestemt  med  Krigsmanden  for- 
handlende Person  er  nævnt,  og  til  Sagen,  da  anciUa  har  været 
canctliatrix  og  han  beraaber  sig  paa  hende  i  v.  1410. 

Det  i  B  bevarede  uentre  er  sikkert  det  rette.  I  amuttire 
C  D  er  tt  kommet  ind  ved  Feilskrivning  for  n,  ligesom  i  Mil. 
gi.  901  nota  miUat  B  for  nota  nominat  og  ligesom  i  Mil.  gi.  30 
transmitteret,  hvor  cod.  Ambros.  alene  har  bevaret  n  (se  ovenfor).— 
JMenRitschls  hud  har  ingen  Støtte  i  de  ikke  interpolerede  Hskrr.; 
en  Sammenligning  mellem  disse  indbyrdes  viser,  at  følgende 
Læsemaade  ligger  til  Grund:     , 

PG.  Die.  Py.  OraitM  sum  ad  eam  uenire. 
Jævnfør  Pyrgopolinices*s  Replik  i  1409:   Viduam  eam  esse  censuij 
hvor  eam  er  tilføiet  af  HitschI,  men  sikkert  med  rette. 

ad  eam  var  skrevet  ateam,  og  dette  blev  delt  i  a  te  am 
og  videre  forvansket  til  ad  te  am  (jvfr.  i  Stich.  251  quodtacnis 
B.  quod  tacnis  C  for  quot  agnts]  Mil.  gi.  790  quid  atisus  B. 
qui  te  ausus  C.  quite  austts  D  for  quid  ea  usus). 

Metriske  Grunde  vil  ikke  kunne  anføres  mod  den  foreslaade 
Læsemaade,  ti  det  er  bekjendt,  at  de  to  Vokaler  i  Former  som 
ea,  eawy  eoy  eosy  eam  o.  s.  v.  hos  de  gamle  sceniske  Digtere  kan 
sammensmelte  til  én  (Ritscbl  Proil.  in  Trin.  GLXIV.  Gorssen, 
Aussprache  II,  179).  -rdtus  sum  ad  er  en  Daktyl;  s  \  Ordets 
Slutning   er    sløifet    i   Udtalen,    saa   at    det    ikke    danner   Pc- 

sition    med    det   følgende  s\   eam  ue-  er  en  Trochæ, 

Pseudulus  V.  740-741  (11,4,  50-51). 
Pseudulus. 
Quid^  si  opust  vi  diUce  promat  indidem^  ecquid  habétf 

Charinus. 

Bogasf 

MiSurrinam^  passém^  defrutumj  mélinam^  mel  quoiquoimodi. 
mdinam  er  optaget  efter  B.  meilam^.  mellinam  CD  FZ. 
mella  Plinius  N.  H.  XIV,  13,  15  (92),  hos  hvem  Resten  af  Verset 


Til  Plautus.  ]5 

mangler.  —  RitøchI  bemærker:  «99i«/tnam  servaaduro  daii,  aPlauto 
tamen  scriptum  esse  muUum  suspicor*. 

Ordformen  melina  kan  ikke  være  rigtig:  en  saadan  An- 
Teodelse  af  Suffixet  ina  vækker  Betænkelighed,  som  man  neppe 
kan  bortrydde  ved  at  henvise  til  JUcina  eller  til  Adjectiver  som 
eedrinusj  coccmus]  men  ialfald  kunde  af  mel  med  Suffixet  ina 
kuD  dannes  mellina,  ikke  melina.  —  At  Plautus,  som  Ritschk 
formoder,  skulde  have  skrevet  mtdaum,  synes  usandsynligt;  tt 
man  skjønner  da  ikke,  hvorledes  Haandskrr.*B  Læsemaade  er 
fremkommen. 

Jeg  tror,  at  det -rette  er  mellam 'j  saa  bar  der  efter  al 
Rimelighed  staat  i  il,  og  denne  Læsemaade  styrkes  af  Citatet 
hos  Plinius.  Substantivet  mella,  meUoé  er  kjendt  fra  ColumellaXfl, 
Cap.  11  og  47. 

Stichus  V.  104-106  (I,  2,  47-49). 
Ndm  ego  ad  uoa  nunc  imperitus  rerum  et  marum  miUierum 
Disdpulus  uenio  dd  magistras:  quibua  matronae  månbuSy 
Quae  éptumae  eunty  esse  oportet,  id  utraque  ut  dicdt  mihi, 
id  i  V.  106  er  Ritschls  Conjectur,  som  Fleckeisen  har  op- 
taget. Alle  Bskrr.  har  sed  (dog  saaledes,  at  A  har  oportetosed, 
hvori  det  tredje  o  maa  være  feilagtigt).  Jeg  tror,  at  dette  aed 
kan  beholdes,  og  læser  som  ét  Ord  sedutraquej  hvilket  jeg  for- 
klarer aeoraum  utraqucj  hver  af  eder  to  for  sig.  At  et  Ord, 
som  indeholder  en  særlig  Betegnelse  af  «for  sig»  eller  «især», 
her  egner  sig  fortrinlig  for  Sammenhængen,  er  klart,  ti  i  det 
følgende  udsper  Antipho  sine  Døtre  ikke  under  ét,  men  hver 
for  sig.  aedutraque  er  sammensat  med  den  almindelige  Partikel 
a  eller  foran  Vokal  sBd  {aecemo,  aeditio,  o.  s.  v.),  som  oprindelig 
er  Ablativ  af  det  reflexive  Pronomen  (Pott,  elym.  Forsch.  1  Udg.  I[, 
137.263;  Corssen,  Aussprache  I,  334)  og  som  altsaa  ganske 
egentlig  betyder  «for  sig».  At  dette  aidy  aé  fra  først  af  ogsaa 
maatte  kunne  sammensættes  med  Pronomina  som  lUerque,  er 
paa  Forhaand  ikke  urimeligt,  og  at  det  virkelig  har  været  Til- 
fieldet,  kan  bestemt  godlgjøres.  Festus  (p.  348  ed.  Muller)  har 
nemlig  ae  quamque,  aeoraum  quamque^  hvilket  Huschke  (Die 
iguvischen  Tafeln,  S.  71)  med  rette  vil  skrive  aequamque  (skjønt 
vi  her  egentlig  ikke  har, en  Composition,  men  en  Juxtaposition). 
Delte  aequiaque  er  fuldkommen  analogt  med  aeduterque  hos 
Plautus;  men  endog  dette  selv  gjenfmdes  andensteds:  i  den 
med  Latinen  nærbeslægtede  umbriske   Dialekt  forekoimmer  aei- 


18  ^  S.  Bugge. 

podruhpei  {ThhAguv.  VI a,  il),  hvilket  omsat  i  laiiofiJ^  Form  vilde 
lyde  sedutroque  og  af  BusjChke  sikkerlig  rigtig  er  forklaret 
searsum  utrobique^). 

Ogsaa  fra  nordiske  Sprog  kan  en  slaaende  Analogi  anføres: 
til  det  latinske  3€,  sid  i  Sammensætninger  (aecemo^  o.  s.  v.) 
svarer  i  Betydning  det  nordiske  sér^  dansk  sær  (særskilt,  o.  s.  v.), 
svensk  sår,  og  ligesom  sed  er  Ablativ  af  det  reilexive  Pronomen, 
saaledes  er  aér  deraf  Dativ,  som  i  Nordisk  har  overtaget  de 
Functioner,  der  i  Latin  er  overdragne  Ablativ.  Denne.  Dativ  aér 
forbindes  ogsaa  med  Pronomina  som  hvdrr  (uterque),  hverr 
(quisque);  saaledes  Ynglinga  saga  Cap.  25:  féru  atundum  hddir 
samt,  en  stundum  sér  hvdrr  peiray  sér  hvdrr  8\arer  her  fuld- 
kommen til  det  gammellatinske  seduterque]  Beimskringla  sagan 
af  Harald]  Gråfeld,  Cap.  2:  optliga  fåru  peir  Iræfr  allir  saman^ 
en  stundum  sér  hverr  \  med  hverr  danner  sér  ofte  en  fast  Sam- 
mensætning sérhverr  (endnu  bevaret  i  norske  Bygdemaal),  det 
nordiske  Sidestykke  til  det  hos  Festus  meddelte  8equtsque% 

Stichus  V.  188-192  (1,  3,  34-38). 
Nunc  réppererunt  uérho  ei  tam  utcdrium, 
Nihili  quidem  hercle  uérhum  id  ae  uiliasumum: 
*  Vocém  te  ad  cenam,  niai  egomet  ceném  foria, 
Ei  hérele  uerbo  Mmboa  defractda  uelim, 

Ne  périure  iterety  suae  si  cenaaait  domi. 

Ritschl  har,  som  han  selv  bemærker,  med  Tvil  indsat  Ne 
periure  iterety  auae  ai  istedenfor  Ni  uere  perlerit  si  B.  Niue 
repleuerit  si  CD  FZ\  Cod.  Ambros.  syntes  at  have  Ni  uere 
perierit  si,  og  til  denne  Læsemaade  vise  Trækkene  i  alle  de 
andre  Hskrr.  aabenbart  tilbage.  Ritschls  Conjectur,  som  afviger 
£tærkt  fra  Hskrr/s  Text,   synes  at  give   et  lidet  heldigt  Udtryk; 


«)  Aufrecht  og  Kirchhoff  Umbr.  Sprachdenkm.  I  §67.  8;  II,  S.Y6.  95  for- 
andre det,  som  jeg  tror,  med  urette  til  sei  podruhpei  og  forstaa  sei  som 
Præposition  (=s  o).  —  Efter  hvad  jeg  ovenfor  har  fremsat  vil  det  være 
klartj  at  ei  i  umbr.  sei,  som  almindelig,  maa  være  langt,  og  ikke  liorU 
som  Ahrens  (Kuhn  zeitschr.  f.  vergi.  sprachforsch.  X,  94)  antager,  fordi 
ijedtéQogf  éxaCTos  har  t-, 

^)  Forøvrigt  kan  den  nordiske  Dativ  sér,  som  forekommer  i  Forbindelse 
med  hvdrr  eller  hverrj  i  forskjellige  Sætninger  vistnok  staa  i  forskjelligt 
Forhold,  snart  som  den  Dativ,  der  svarer  til  den  latinske  Dativ,  snart 
som  den,  der  svarer  til  Ablativ. 


Til  Plautos.  17 

jeg  maa  tilstaa,  at  jeg  ikke  ret  skjenner  iierH  i  denne  For- 
bindelse. Fleckeisen  har  derfor  med  fuld  Grund  ikke  fulgt 
Rilschl,  men  beholdt  Ni  uere  perierit  si  med  Kors  foran.  Dog 
tror  jeg,  at  Ritschl  med  rette  har  tydet  ni  som  n«,  se  om 
denne  Form  hans  Udvikling  i  Rhein.  Mus.  Vlil,  479-486;  og 
ligeledes  har  han,  saavelsom  Bothe,  der  læser  JVt  uere  peieret^ 
81  j  rigtig  set,  at  der  i  perierit  ikke  stikker  en  Form  txf  perire^ 
men  at  der  her  er  Tale  om  periurium.  Jeg  foreslaar: 
Ni  périeraueritf  ai  cenaesU  domi. 
Forvanskningen  uere  perierit  er  efter  min  Formodning  op- 

AUESBI 

staat  af  perierkt;  først  var  fejlagtig  skrevet /76rtere<  (Præs.  Conj.), 
men  dette  blev  ved  det  over  Linjen  skrevne  auerei  rettet  til 
penerauereit  (Perf.  Conj.);  paa  samme  JMaade  har  i  Persa  230 
Hskrr.  istedenfor  uersicapiUus  urigtig  capillus  uersipelliay  hvilket 

CAPILLUS 

er  en  Feillæsning  af  dersipkllis.     Eller   ogsaa   var  der  i  et 

UERE 

ældre   Hskr.    muli^'ens    skrevet  periera,it;    naar   der   saaledes 

i  Mil.  gi.  874   istedenfor  acroteleutium  tibi  tibique  fejlagtig  staar 

acretele  tibi  ut  unum  tibique  i  0,  acretele  vhi  ut  ium  tibique  i  C7, 

i  i 

acretele  t  utium  tque  i  Ha,  saa  maa  et  ældre  Oskr.  have  havt 

TIBI 
ACROTELEOTIUMTIBIQ* . 

Som  Subject  for  perierauerit  og  cencueit  maa  man  tænke, 
sig  den  Person,  som  siger:  •Vocem  te  ad  cenam^  nisi  egomet 
unem  forisn.  Altsaa:  for  at  Vedkommende  ikke,  hvis  han  spiser 
hjemme,  skul  have  løiet  (skal  faa  en  Løgn  paa  sin  Samvittighed). 

perierare  er  ingen  Skrivfeil,  men  en  fuldt  berettiget  Over- 
gangsform  mellem  periurare  og  peierare\  den  er  ogsaa  hjemlet 
i  Slich.  227,  hvor  cod.  Ambros.  har  perieraliunculas  ^  hvilket 
Hilschl  har  optaget,  medens  Fleckeisen  har  fulgt  BCD^  som 
\iAV  periuratiuncylaa^).  Naar  nu  Hskrr.  i  Bacch.  1030  h^v  per- 
iurem^  i  1042  periuret,  hvor  Versemaalet  kræver  kort  Vokal  i 
anden  Stavelse,  saa  bør  man  vel  ogsaa  paa  disse  Steder  snarere 
skrive  perierem,  perieret,  end  med  Udgg.  peierem,  -et. 


')  i  Pseud.  1057  er  det  derimod  kun  upaalidelige  Kilder,  som  vise  Spor  af 
denne  Form:    •periurare  JB  cum  A.  peiurare  C  perwrare  J>,    sed  u 
e  corr.  perierare  MS.  peierare  JF»* 
TIdakr.  for  PhlUl.  og  Pcdof.    VI.  2 


18  S.  Bagge. 

Slichus  V.  483-484  (III,  2,  27-28). 
8ic  quåniam  nil  procésstty  [igttur]  ddtero 
Apértiore  mdgis  uia^  ae  plane  loquar. 

Disse  to  Vers  er  kun  bevarede  i  A^  som  aabenbart  har 
havt  dem  i  en  forvansket  Form;  Vanskeligheden  af  en  Restitution 
forøges  derved,  at  mange  Bogstaver  i  A  nu  enten  aldeles  ikke 
eller   kun  usikkert  kan  læses.     Ritschl  giver  A&  Teit  saaledes: 

SEDQUONIAMNIHILPROCESSITATR.OHAC.ERO 
APERTIORIMACI.UIXITAPLANELOQUAR 

Og  bemærker  til  v.  483:  ^Sic  Bothius.  sed  ante  nos  Maius 
legerat.  In  altera  versus  parte  non  certas  esse  annolavi,  quibus 
puncta  subscripsi,  t  et  e  litteras.  ATEG0HA(t<ei?)ERO  legit  Maius: 
quarum  litterarum  quartam  mihi  certo  constitit  o  non  esse. 
Quaerendum  erit  qupd  ad  vestigia  codicis  propius  accedat  quam 
quod  supra  posui  soli  sentenliae  consulturus».  —  Uden  at  gj^^re 
Paastand  paa  at  have  fundet  det  rette  foreslaar  jeg: 

8ic  quoniam  nil  procéssity  adfectduero 

Åpértiorem  magis  uiam^  ae  plane  loquar. 

Jeg  formoder,  at  der  oprindelig  vair  skrevet  atfectaukro. 
Jævnfør  med  Hensyn  til  Brugen  af  dette  Verbum  Aul.  III,  6,  39: 
Vt  mé  deponat  uino^  eam  adfecidt  uiam\  Wfen.  687:  Quaé  con- 
misij  ut  mé  defrudes^  dd  eam  rem  adfectds  uiam]  Ter.  Phorm.964 
(V,  8,  71):  Hi  glddiatorio  dnimo  ad  me  adfectdnt  uiam.  — 
Futurum  exactum  og  futurum  simplex  er  her  forbundne,  som 
hos  Attius  ap.  Non, :  et  me  dicaho  atque  animam  deuoro  kostibuSj 
se  Bucheler  i  Rhein.  Mus.  XV,  434  f.,  hvor  han  sammenligner 
Catull.LXV,  9-11 :  alloquar,  audiero  numquam  tua  facta  loquentem^ 
numquam  ego  te,  vita  frater  amabilior,  adspiciam  posthac,  — 
Vers,  i  hvilke  magis  er  maalt  ligesom  her  i  484,  findes  anMe 
hos  Corssen,  Aussprache  II,  112. 

Trinummus  v.  598  (II,  4,  197). 
Ibit  iste  hine  aliquo  in  mdxumam  maldm  erueem. 

iste  hine  har  Ritschl  indsat   for  Hskrr.'s  istae.     Men  man 
venter  ikke  her  Pronominel  iste\  Fleckeisen  har  heller  ikke  op- 
taget Ritschls  Conjectur,    men   nølet  sig  med   at  beboide  istac 
med  Kors  foran.     Jeg  formoder: 
Ibit  is  tune  aliquo. 


Til  Plautus.  19 

is  danner  her  en  kort  Stavelse,  uagtet  det  følgende  Ord 
kgynder  med  en  Konsonant;  jvfr.  Corssen,  Aussprache  II,  84. 

Trinummus  V.  691-692  (III,  2,  66-67). 

haec  famigerdtio 

Té  honestety  me  autém  conlutUety  si  sine  date  diixeris. 
Uagtet  Ritschl  paa  flere  Steder  har  betegnet  sin  Conjectur 
me  autem  conlutitet,  si  som  neppe  tvilsom,  saa  maa  den  dog  nu 
opgives.  Det  rette  har  Bergk  fundet  (Zeitschr.  f.  d.  Alter- 
thumswiss.  1865,  Si  289);  han  skriver  i  nøie  Tilslutning  til  Hslrr. 
me  conlutulentet,  si.  Ligesom  opulentare,  turbtdentare  er  dapnede 
af  opulentiiSj  turbulentus^  saaledes  lutulentare  af  lutulentus.  Jeg 
skal  her  anføre  et  andet  Sted,  der  synes  at  vidne  om  dette 
Verbums  Brug  i  ældre  Latin:  blandt  glossae  Placidi  (Mai  Clåss. 
auct.  VI,  565)  flndes;  Lutidentus  sit,  lutulentum  fecerit  Det  lig- 
gernær at  rette  denne  meningsløse  Glosse  til  Lutulentassit^  og  hvis 
dette  er  rigtigt,  er  det  vel  næsten  sikkert,  at  den  risférerer  sig 
111  et  forresten  tabt  Sted  af  en  gammel  latinsk  Forfatter,  vel 
snarest  en  Komiker. 

Dog  maa  det  bemærkes,  at  vi  finde  den  samme  Glosse  i 
Udgaven  af  Placidi  glossae  'hos  Mai  Class.  auct.  III,  p.  478  i 
Formen  luculentassety  luculentum  fecisset\  men  denne  Form  støt- 
tes af  meget  yngre  og  daarligere  Hskrr.  og  kan  lettere  være  en 
forandring  af  hin  end  omvendt^). 


')  1  Basilii  Fabri  Sbrani  Thesaurus  (Frankfurt  og  Leipzig  1749)  finder  jeg: 
•Luculento,  are,  iilQstrare,  .  .  .  apud  Vitruv.*;  men  herfor  kjender  jeg 
intet  Bevis. 


20 


De  tildiordiske  navneords  bojning. 

Af  K.  J.  Lyngby, 


JJet  er  en  almindelig  antagen  mening,  at  den  klasse  af 
bunkOnsord,  der  bdjes  som  rot,  fl.  rætr,  svarer  til  den  hankons- 
klasse,  der  er  underkastet  samme  bdjning,  som  sunr,  fl.  synir. 
Vi  finde  denne  anskuelse  hos  Grimm:  Deutsche  grammatik  1ste 
del,  1ste  udgave  1819,  2d('n  udgave  1822,  hos  Kask:  Kortrattet 
Vejledning  til  det  oldnordiske  Sprog  1832,  hos  Munch  og  Unger: 
Det  oldnordiske  Sprogs  (irammntik  1847,  hos  Munch:  Forn- 
Svenskans  och  Forn-Norskans  Språkbyggnad  1849,  hos  Rydqvist: 
Svenska  språkets  lagar,  2det  binds  Iste  hefte  iSoT,  hos  Luning 
i  hans  udgave  af  den  ældre  Edda  1869,  hos  Friedr.  PfeifTer:  All- 
nordisches  lesebuch  18B0,  hos  M.  Ueyne:  Kurze  Laut«  und 
Flexionslehre  der  altgermanischen  Sprachslåmme  18b2,  samt  hos 
J.  Aars:  Oldnorsk  Formlære  1862.  Når  man  nu  med  rette 
betragter  sunr,  fl.  synir,  som  udgået  fra  en  stamme  sonu  og 
anser  denne  bankOosklasse  for  at  indeholJe  stammer  på  -u, 
måtte  man,  hvis  den  sædvanlige  fremstilling  var  rigtig,  ligeledes 
anse  hunkonsord  som  rét,  fl.  rætr,  for  at  have  stammer  på  -u. 
Dette  anser  jeg  for  urigtigt,  og  man  har  heller  aldrig  forklaret 
bdjningen  af  disse  hunkOnsord,  man  har  kun  været  i  stand  til 
at  give  en  tvungen  og  u'ilfredsstillende  forklaring.  At  man  så- 
længe har  kunnet  fastholde  den  sædvanlige  betragtning  af  dette 
punct,  har  nærmest  sin  grund  i,  atBopp  har  sammenlignet  san- 
skrit med  gotisk  uden  at  føre  sammnnii^ningen  videre  til  old- 
nordisk, og  at  andre  hcive  føit  oldnordi>k  tilbage  til  gotisk  uden 
at  tænke  videre  på  sanskritformerne,  undt.igen  for.<-åvidt  man 
bestemte  schemaet  for  bOjningsinddelingen  efter  Bopp;  i  alminde- 
lighed er  denne  fremgangsmåde,  ikke  at  sammenligne  sanskrit 
og  oldnordisk  umiddelbart  med  hinanden,  den  rigtige,  da  gotisk 
ligger  nærmere  ved  stamformerne ,  hvorfra  de  nordiske  former 
ere  udgåede,  men  der  gives  dog  enkelte  tilfælde,  hvor  oldnor- 
disk ikke  kan  forklares  af  de  gotiske  former,  men  \iser  hen  til 
ældre.  Hensigten  med  denne  afhandling  er  nærmest  at  anvise 
hunkOnsord  som  rét,  fl.  rætr,  en  anden  plads  i  bdjningssystemet. 
Men  da  der  desuden  ere  andre  puncter  i  navneordenes  bojning, 


K.  J.  Lyngby.    De  oldnordiske  navneords  bojning.  21 

der  forekomme  mig  at  trænge  til  fornyet  undersøgelse,  vil  jeg 
genaemgå  navneordenes  bdjningssystem  i  dets  helhed. 

Da  jeg  især  vil  søge  at  bestemme,  hvilke  bøjningsendelser 
der  have  udviklet  sig  simpelthen  ad  lydovergangenes  vej,  og 
hvilke  der  skyldes  indflydelse  fra  andre  klasser,  bliver  det  nød- 
vendigt først  at  gennemgå  forholdet  mellem  de  gotiske 
selvlyd  i  endelserne  og  de  oldnordiske,  eftersom  der 
næppe  gives  nogen  fuldstændigere  fremstilling  af  dette  punct 
end  de  enkelte  bemærkninger  derom,  der  findes  i  Munchs  go- 
tiske formlære.  Vi  gennemgå  først  selvlydene  i  sidste  stav- 
else af  tostavede  former  samt  medtage  exempler  på  tre- 
stavede,  forsåvidl  slutningsstavelsen  er  bevaret  og  behandlet 
på  samme  måde  som  i  tostavede.  Det  gor  forskel,  om  selv- 
lyden enten  1)  står  i  udlyd  og  foran  gotisk})  og  s  eller  2)  foran 
m  eller  3)  foran  et  n,  der  på  oldnordisk  bortkastes.  Ved  op- 
stillingen af  de  oldnordiske  endelser  betegner  e  et  i,  der  ikke 
virker  omlyd,  i  et  i,  der  virker  omlyd,  (i)  i-omlyd  paa  grund  af 
et  bortkastet  i,  (u)  u-omlyd  på  grund  af  et  bortkastet  u,  •  be- 
tegner, at  endelsen  er  bortfalden  uden  at  omlyd  bevarer  spor  af 
den.  De  oldnordiske  exempler  skriver  jeg  med  sædvanlig  ret- 
skrivning, de  svare  stundom  kun  i  endelse  til  de  gotiske,  så  at 
de  ere  hentede  fra  andre  stammer. 

1)  Selvlyd  i  udlyd  samt  foran  gotisk  {>  og  s: 


got. 

oldn. 

got. 

oldn. 

a 

-    e:     navneo.: 

vaurda 

or5i  (hf.) 

staina 

steini  (hf.) 

niena 

mani  (nf.)*) 

uds.o.: 

lagida 

lag&i  (3.  pers.) 

-  (u):     nævneo. : 

air{)a 

jor5  (nf.,  gf.) 

goda 

géft  (nf.  et.  hu.) 

barna 

b6rn  (nf.,  gf.) 

alla 

611  (nf.,  gf.  fl..  ik.)«) 

*)  Ligeledes  bliver  a  -  e  foran  r  i  broj)ar  brodir  (nf.)  og  foran  bevaret  n  I 
tillægsformen  at-gibans  geflnn;  men  a  beholdes  også  foran  r:  an{>ar, 
oldn.  annarr,  og  foran  n:  {»iudans,  oldn.  (>jddann.  Got  audags  er  oldii. 
audigr.  Oldn.  -all  forudsætter -als.  Om  oldn.  -agr,  -igr,  -ugr;  -all,  -III, 
-uli;  -ann,  -inn,  -unn,  sml.  Gislason,  Oldn.  Formlære  §  53. 

^  Afvigende  er  det,  at  got.  a  svarer  til  nordisk  a  i  lagida  lagda  (1.  pers.) 
og  alla  alla  (gf.  ent.  hu.),  ligeledes  at  qi|)a  (l.pers.)  svarer  Ul  kved,  skyt 
med  i-omlyd ;  i-omlyden  er  vel  kommen  ind  fra  2den  og  3dje  pers.  ent. ; 
måske  er  den  gamle  form  skjult  i  bjddu-mk,  så  at  *bjddu  svarer  til  den 
got.  form  på  -a. 


22 

K.  J.  Lyngby. 

got. 

oldn. 

got. 

oldn. 

i 

»  ! 

nævneo. : 

barnis 
hlaibis 
kaidis 

barns  (ejf.) 
hieifs  (ejf.) 
kalds  (ejf.) 

i 

-  (i): 

navneo. : 

kuni 
mavi 

kyn  (nf.,  gf.) 
mæ-r  (nf.) 

uds.o.: 

nimis 
ana-biudif) 

nemr  (2.  p.  e.) 
b^ftr  (3.  p.  e.)^) 

u 

-(u): 

navneo. : 

magus 
magu 

mdgr  (nf.) 
m6g  (gf.)2) 

e 

-    a: 

nævneo. : 

bårne 

vulfe 

allaize 

stade 

sauhte 

fljande 

hairtane 

barna  (ejf.  fl.) 
ulfa  (ejf.  fl.) 
allra  (ejf.  fl.  ik.,  ha.^ 
sla&a  (ejf.  fl.) 
sétta  (ejf.  fl.) 
fjånda  (ejf.  fl.) 
hjartna  (ejf.  fl.) 

0 

-    a: 

nævneo.: 

;    vulfos 
air{)os 
maujos 
laibos 
raihtos 
j[>iudo 
allaizos 
allaizo 
hairlo 
tuggo 
qinono 

lilfar  (nf.  fl.) 
jar5ar  (ejf.  e.) 
meyjar  (ejf.  e.) 
leifar  (nf.,  gf.  fl.) 
réltar  (nf.,  gf.  fl.  hu.^ 
f)j65a  (ejf.  fl.) 
allrar  (ejf.  e.  hu.) 
allra  (ejf.  fl.  hu.) 
hjarta  (nf.,  gf.  e.) 
lunga  (nf.) 
kvenna  (ejf.  fl.) 

uds.o. : 

spillo 
JiiudanoJ) 

spjalla  (1.  p.  e.) 
kallar  (3.  p.  e.) 

tili.f.: 

*vair^o|)s 

kallaftr«) 

^)  i  beholdes  f.  ex.  i  lamidr  af  lemja,  smi.  got.  andhuli{)s.  I  nemi(^ 
(2.  pers.  fl.)  =got.  nimi^  forudsættes  a  i  endelsen,  i  foran  n  beholdes: 
himins,  oldn.  himinn;  ligeledes  foran  1:  niikils,  oldn.  mikill. 

*)  Got.  beholder  i  endelsen  oprindeligt  (fælles-japetisk)  u,  men  bortkaster  a 
og  i;  nordisk  forudsætter  samme  regel;  men  det  er  uvist,  om  dette  be- 
ror på  virkeligt  fællesskab  eller  blot  på  jævnløbende  udvikling.  —  Oldn. 
beholder  got.  u  foran  {):  us-nemu|>,  oldn.  nåmud. 

»)  vairf>of)8  er  sluttet  af:  |>i8  vairj)odin8.  —  kallid  (frems.  og  byd.  måde)^ 
kailir,  kalli,  kallid  (forest.  måde)  svare  til  got.  former  med  o.  —  Got. 
salbons  (der  tilfældig  ikke  forekommer  i  nf.)  svarer  til  oldn.  -an,  -ud  i 
idruD. 


De  oldDordiske  navneords  b6jning. 


3S 


got. 

oldn 

got. 

oldn. 

ei    • 

i: 

navneo. : 

hairdeis 
hairdeis 
managei 

hir&ir  (nf.) 
hirais  (ejf.) 
æfi  (nf.) 

uds.o. : 

veseis 

hauseis 

hauseij) 

værir  (2.  p.) 
heyrir  (2.  p.) 
heyrir  (3.  p.)^) 

ji    - 

(i): 

navneo. : 

•harjis 
kunjis 

herr  (nf.) 
kyns  (ejf.) 

uds.o.: 

lagjis 
lagjij^ 

leggr  (2.  -p.) 
leggr  (3.  p.)«) 

ja  - 

(i): 

navneo. : 

suDja 
kunja 

ben  (nf.,  gf.  et.  hu.) 
kyn  (nf.,  gf.  fl.  ik.) 

i: 

navneo. : 

kunja 

^iudan-gardja 

reikja 

kyni  (hf.  et.) 
i  heidi  (gf.  et.  hu.) 
riki  (nf.,  gf.  fl.) 

ai   - 

e: 

till.o.: 

managai 

margi-r  (of.  fl.) 

uds.o. : 

fra-letais 

aMetai 

af-lelai{> 

habais 

habaif) 

habaif) 

låtir  (2.  p.  e.  forest. 
låti  (3.  p.  e.  -) 
låtift  (2.  p.  fl.  -) 
{)olir  (2.  p.  e.  frems. 
j)olir  (3.  p.  e.  -) 
f)oli[)  (2.  p.  fl.  -) 

- 

a: 

navneo. : 

qenais 

kvånar  (ejf.)^) 

u: 

navneo. : 

air{)ai 
maujai 

j6r6u  (hf.) 
meyju  (hf.)*) 

m.) 


m. 


^)  lagei  (bydemåde)  er  oldn.  legg  med  bortkastet  ei.  —  Got.  haaseins  (fla- 
des tilfældig  il^ke  i  nf.)  er  oldn.  heyrn ;  got.  gul{>eins  (tilfældig  ikke  i  nf.) 
er  oldn.  gullin n  uden  omlyd. 

')  1  leggid  (2.  pers.  fl.)  svarer  -id  til  got.  -ji{>,  men  -ja{»  forudsættes. 

^)  Hed  got.  habai{>  i  fort.  tillægsf.  ik.  sammenlign  oldn.  {>olat  af  en  form 
*J>olaidata;  også  her  er  ai  blevet  til  a.  Fra  got.  aiv  (unquam)  udgår 
sandsynlig  det  nægtende  -a;  v  faldt  bort,  og  ai  blev  behandlet  som  i  en 
endelse,  fordi  ordet  var  enklitisk;  nægtelsen  ni,  som  ledsager  det  gotiske 
ord,  faldt  bort,  ligesom  oldn.  engi  er  got.  ni  ainshun;  nægtelsen  flndes 
i  *hrafn  né  svalta',  citeret  af  Egilsson  under  né.  Got.  aiv  genfindes  altså 
på  oldn.  i  formerne:  æ,  ei,  ey,  -a.  Nægtelsen  -at  har  sandsynlig  endnu 
tilfojet  vætt,  så  at  -at  e^^  et  forudsat  goUsk  *{ni) . .  a(iv)  {vaih)t. 

^  Når  got.  ai  svarer  til  forskellige  oldnordiske  lyd,  kan  dette  have  sin  grund 
i  forskellige  grundformer ;  i  got.  -letais  er  ai  oprindeligt,  i  qenais  er  det 
måske  oprindeligt  -aja-,  i  air{>ai  oprindeligt  -ai.  Overhovedet  sammen- 
lignes her  blot  de  gotiske  former  med  de  oldnordiske,   uden  at  jeg  går 


n 

K.  J.  Lyngby. 

H 

got. 

oldn. 

got. 

oldn. 

au 

-    a:    Davneo.: 

sunaus 

sunar  (ejf.) 

uds.o. : 

fra-lelau 

låta  (1.  p.  forest.  m.) 

qejijau 

kvæfta  (t.  p.  -) 

talord : 

ahtau 

åtta 

ju 

-     i:     navneo.: 

SUDJUS 

synir  (nf.  fl.). 

Resultatet  er  altså,  at  det  regelmæssige  forhold  er,  at  -i  og 
-u  bortkastes,  men  et  spor  bevares  stundom  i  orolyden,  at  -a 
svækkes  til  -e  eller  (u),  at  oprindeligt  -5  (got.  e,  o)  forkortes 
til  -a,  ligeledes  -i  (got.  ei)  til -i,  at-ai  enten  sammensmælter  til 
den  imellem  begge  tvelydens  selvlyd  liggende  e-lyd  ^  eller  taber 
sin  sidste  bestanddel,  saa  at  blot  -a  bliver  tilbage)  og  at  i  -au 
og  -iu  (got.  ju)  tvelydens  sidste  bestanddel  ligeledes  tabes,  så 
at  de  blive  til  -a  og  -i. 

2)  Foran  m  indtræder  i  oldnordisk  u,  hvilken  selvlyd  der 
end  går  i  forvejen;  nogle  tilfælde  må  dog  snarest  forklares  ved 
lån  fra  andre  bøjningsmønstre  (stdSum,  séttum).     Exeropler: 

got.  .oldn.  got.  oldn. 

am-um:         stainam  steinum  (hf.) 

qi|)am  kvedum  (1.  p.  fl.) 

:        stadim  sto^um  (hf.) 

sauhtim  soltum 

:         j[>iudom  {>j65um 

qinom  konum 

:        manageim  æfum  (?) 

:        siukaim  sjukum. 

3)  Foran  n,  nd  og  ns  bevares  selvlydene  a,  i  og  u,  når  n 
(nd,  ns)  bortkastes,  i  (got.  ei)  forkortes  til  i;  til  gotisk  o  (tid- 
ligere a)  svarer  a  eller  u.     Exempler: 


im 


om 


eim 
aim 


an 

-  a: 

fanan 

hana  (gf.  ent.) 

niman 

nema  (navnef.) 

and 

-  a: 

nimand 

nema  (3.  p.  fl.) 

ans 

-  a: 

fiskans 

flska  (gf.  fl.) 

ahmans 

hana  (gf.  fl.) 

ins 

-  i: 

stadins 

stafti  (gf.  fl.) 

uns 

-  u: 

sununs 

sunu  (gf.  fl.) 

lin 

-  u: 

nemun 

nåmu  (3.  p.  fl.) 

on 

-  a: 

f)[udanon 

kalla  (navnef.) 

ud  på  at  opstnie  de  egentlige  grundformer  for  de  oldnordiske,   da  dette 
vilde  være  forbundet  med  mange  vanskeligheder. 


De  oldnordUke  navneord«  bdjnlug. 


25 


got.      oldn. 

got. 

oldn. 

on     -  u: 

qinon 

konu  (gf.  el.) 

tuggon 

tungu  (hf.  et.) 

ODS  -  u: 

tuggons 

tungu  (ejf.  et.) 

managons 

gé5u  (nf.,  gf.  fl.  hu., 

best.) 

ein    -  i: 

managein 

æfi  (gf.,  hf.  et.) 

eins  -  i: 

manageins 

æB  (ejf.  et.) 

Sandsynlig  har  i  tidligere  tid  selvlyden  i  disse  tilfælde  været 
odtait  med  næselyd,  se  min  afhandling  i  dette  tidskrift  II  s. 
317.  318.1) 

Gotiske  trestav  ede  former  med  en  enkelt  medlyd  mel- 
lem anden  og  tredje  selvlyd  behandles  1)  dels  således,  at  slut- 
niD^sselvlyden  bortkastes,  og  så  behandles  anden  stavelse  om- 
trent efter  de  almindelige  regler  for  slutningsstavelsen  i  tosta- 
vede ord: 

got. 
augona 
blindana 
at-gibana 
qi^aima 
qifiaina 
at-gebeima 
qe{>eina 
*vratodus") 

2)  dels   beholdes    sidste  stavelses  selvlyd  ,    efter  at  være    be- 
handlet i  overensstemmelsef  med  de  almindelige  regler^),  og  an- 
den stavelses  selvlyd  udfalder,  undtagen  hvor  gotisk  har  o,    da 
oldn.  så  har  a;  got.  i  efterlader  tildels  spor  i  omlyden: 
got.      oldn.         got.  oldn. 

a    -     »:        at-gibanos  gefnar®) 

i    '     » :        bimina  himni  (hf.) 


1  navneo. : 

i  till.o.  og  till.f.: 

i  udsagnso.: 


i  afledning: 


oldn. 
augu  (nf.,  gf.  fl.) 
blindan  (gf.  ha.)^) 
gefin  (nf.  hu.) 
kvedim  (1.  p.  fl.  forest.  m. 
kveSi  (3  p.  fl.  -) 
gæflm  (1.  p.  fl.  -) 
kvæ5i  (3.  p.  fl.  -) 
metna&r^) 


^)  Derimod  beholdes  n  f.  ex.  i  himins,  oldn.  himion,  enten  på  grund  af 
ordets  andre  former,  eller  fordi  ns  er  en  secundair  forbindelse,  opstået 
af  -nas. 

')  blindamma,  oldn.  blindum  (hf.  et). 

')  Sluttet  af  vratodum,  hf.  fl. 

*)  1  at -gibana,  oldn.  gefln  (hu.),  *vratodus,  oldn.  -naftr,  stemmer  bortkastel- 
sen  med  de  almindelige  regler.  —  Både  anden  og  tredje  selvlyd  bort- 
iLastes  i  juggata,  oldn.  ungt,  og  efter  reglerne  i  diupi{>a,  oldn.  dypt. 

^ I  lagides,  oldn.  lagdir  (2.  pers.),  afsiger  fra  de  almindelige  regler. 

*]  a  beholdes  i  laisareis,  oldn.  ddmari;  her  forudsættes  vel  &;  om  mangelen 
af  (ipilyd  86  senere. 


26  X-  J.  Lyngby. 

got.     oldn.        got.  oldn. 

lagida  lagdi  (3.  p.) 

i    -  (i):        hausida  heyr&i  (3.  p.) 

al{)iza  ellri^) 

ei     -     »:       ^guif^einos  gullaar 

ai    -     »:        habaida  f)oldi  (3.  p.) 

allaizos  alirar 

allaize  allra 

allaizo  allra 

o    -     a:       *spilloda^)  kalladi 

salbonais  skipanar 

*vralodau8^)  metnaftar  (ejf.) 

sviD^oza  spakari ; 

afvigende  er  del,  nåi"  anden  selvlyd  udfalder  i  qinono  =kvenna.*) 
Oldnordisk  beholder  i  regelen  selvlyden  (eller  udstøder  den 
i  det  mindste  ikke),  når  den  står  foran  medlydsforbindelserne 
nd,  ng^l,  enten  det  så  er  i  tostavede  eller  i  trestavede  former; 
derfor  hedder  det  gefandi,  gf.  gefanda,  (=  got.  gf.  gibandan),  uden 
at  den  mellemste  stavelses  a  svækkes. 

Med  hensyn  til  endelsens  medlyd  vil  det  være  til- 
strækkeligt at  bemærke,  at  s  sædvanlig  bliver  til  r,  og  at  ns^ 
hvor  det  ej  bliver  til  nn,  bortkastes  (got.  fiskans,  stadins,  sununs, 
oldn.  fiska,  sta5i,  sunu). 

Yi  gå  nu  over  til  den  foreliggende  genstand  selv,  til  navne- 
ordenes b5jning.  Med  hensyn  til  de  gotiske  former  bemærkes, 
at  de  ikke  altid  alle  forekomme  af  det  som  mønster  opstillede 
ord,  men  at  de  da  ere  dannede  i  lighed  med.  forekommende 
former  af  tilsvarende^  ord.  Et  (  )  om  en  gotisk  eller  oldnor- 
disk form  i  bojningsmønstrene  betegner,  at  den  er  kommen  ind 
ved  lån  fra  en  anden  bdjningsklasse.  Former,  der  opstilles  for 
theoriens  skyld  uden  virkelig  at  forekomme,  betegnes  i  udvik- 
lingen med  en  *  foran. 


M  batista,  oldn.  bezti;  got.  harnisks,  (tilfældig  ikke  i  nf.),  oldn.  bernskr. 

»)  Sluttet  af  splllodedun. 

^)  Sluttet  af  vratodum,  hf.  fil. 

^)  Exempler  paa  4 stagede  gotiske  former:  an{>aramma,  oldn.  5drum;  an{>a- 
raize,  oldn.  annarra;  heyrt  udgår  fra  en  grundform  *hausidata,  mikinn 
(gf.)  svarer  til  gotisk  mikilana.  1  fort.  fl.  på  -dedum  o.  s.  v.  kastes  -de-  ud 
og  formerne  betragtes  som  trestavede. 

^)  I  endelsen  oldn.  -dttr  i  tillægsord  kan  6  ej  udfalde  under  bojniogen. 


De  oldnordiske  navDeords  bojning. 


27 


Stammer  på  -a  og  ^d  (hos  Grimm,  Deutsche  gramm.  1ste 
del,  2dea  udgave  1822:  stærkt  mase,  fem.,  neutr.,  1ste  decli- 
nation;  hos  Schleicher,  Gompendium  der  vergieichenden  gram- 
matik 1862  g  245  ff.  betegnes  denne  klasse  med  tallet  10, 
sml.  10  a  side  660-663). 


got. 

oldn. 

ik. 

ha. 

hu. 

ik. 

ha. 

hu. 

stamme : 

BARNA 

YULPA 

GIBA 

BARRA 

ULPA 

GIAPA 

eotal 

nf.i) 

barn 

vulf-s 

giba 

barn 

lilfr 

gj5f 

gf. 

barn 

vulf 

giba 

barn 

lilf 

gjof 

hf. 

barna 

vulfa 

giba-i 

barni 

lim 

gjofu 

ef. 

barn  i- s 

vulfi-s 

gibo-s 

barns 

Ulfs 

gjafar 

flertal 

nf. 

barna 

vulfo-s 

gibo-s 

bom 

dlfar 

gjafar 

gf. 

barna 

vulfa- ns 

gibo-s 

born 

ulfa 

gjafar 

hf. 

barna-m 

vulfa-m 

gibo-m 

bdrnum 

ulfum 

gjofum 

ef. 

bårne 

vulfe 

gibo 

barna 

ulfa 

gjafa 

Alt  er  her  i  overensstemmelse  med  lydreglerne;  kun  et  par 
puncter  trænge  til  nærmere  omtale. 

I  ej  eformens  ental  ik.  og  ha.  svarer  got.  s  til  nordisk  s, 
medens  ellers  ethvert  enestående  gotisk  s  i  bdjningens  endelser 
svarer  til  oldn.  r  (got.  s  i  nævnef.  ent. :  hlaifs  ==  hleifr,  got.  s 
i  nævnef.  flertal  af  såvel  hankCns-  som  hunkOnsord :  hlaibos 
=  hleifar,  |)iudos,  sml.  gjafar,  sunjus  ==  synir,  got.  s  i  ejef. 
ent.  hunk6n:  air{)os  =  jar8ar,  i  ejef.  ent.  hu.  af  tillægsord: 
diupaizos  =  djuprar,  i  2den  person  af  udsagnsordene:  nimis 
==  nemr,  veseis  =  værir).  At  got.  s  her  svarer  til  oldn.  s,  er 
imidlertid  ingen  uregelmæssighed,  skont  forholdet  ikke  kan  op- 
klares af  gotisk;  oldnordisk  viser  her  næmlig  ud  over  gotisk. 
Sanskrit  har  i  ejeform  ental  ik.  og  ha.  af  a-klassen -sja:  vrka-sja 
af  stammen  vrka  en  ulv;  græsk  noléfAOio  hos  Bomer  viser 
tilbage  til  samme  udspring,  da  noié(ÅO^iO  slår  for  ^noXsfjtO'trjo. 
På  oldn.  blev  udlyden  a  bortkastet  og  j  assimileret  med  s;  dob- 
belt s  ses  i  ejeformen  af  stedordstammen  {)a-,  næmlig  f>e-ss 
(5effAM.  677  4tos.  48^*),  der  svarer  til  sanskrit  tasja,  græsk  toto 
hos  Homer  af.  *Toajo ;  i  navneordene  bliver  ss  til  enkelt  s,  fordi 
en  medlyd  går  eller  har  gået  foran  det.     barn-s  har  altså  gen- 


M  Udråbsformen   i    gotisk  udelades,    da  oldnordisk  sætter  nævneformen 
stedet. 


28  K-  i'  Lyngby. 

nemløbet  følgende  udvikling:  ^barnasja,  ^barnassa/barnass,  barns, 
eller  en  noget  lignende.^) 

I  hunkOnnet  adskiller  a- klassen  sig  fra  i- klassen  i  den 
ældste  lid,  vi  gennem  håndskrifterne  kunne  nå,  ikke  blot  i  nf. 
og  gf.  flertal,  som  har  -ar  (medens  -ir  tilhører  i-klassen),  men 
også  i  h^ensynsf.  ental,  der  i  a-klassen  ender  på  -u,  med- 
ens i-klassen  bortkaster  endelsen.  Med  hensyn  til  forklaringen 
af  dette  -u,  da  må  man  tænke  sig  udviklingen  af  nf.  og  hf. 
omtrent  sådan: 

nf.  *erj>5  *erl)a,  *iar5u  *j6r8u  j5r5 
hf.  *ert»ai  *erj»ai,  *iar5uj  *j6r5uj  jorSu 
Exempler  på  hf.  på  -u  elier  -o  af  håndskriftet  677  4to  i  den 
Arna-Magnæanske  samling  s.  13-82*):  iorfio  16®,",  a  iorJ)o  16'", 
338»,  o8«»,  a-|iorJ>o  42^8,  i»,  aiorfio  28«,  42",  43«*,  af  iorfo 
44«",  49«*,  «8,  53««,  585,  ggai  (got.  air|)a,  hf.  air^ai);  roddo 
17®,  mb  liofi  oc  roddo  39",  micilfi®)  roddo  43®  (got.  razda,  hf. 
razdai);  foio  21«®,  «®,  af  G\^f  folo  21*^;  ftundo:  aeim  fiundo 
42",  a^^re  eNe  fomo  ftundo  50^,  ahwene  ftundo  59*®,  ajietri 
ftundo  66^*  (oldsaksisk  stunda) ;  samt  af  mange  på  ing :  af  ceNigo 
19^,  epttV  gliciqo|riNi  35*,  *,  J  upstigniqo  17"  og  andre.  Med 
ftofio  38^  (iréttn  ftofio)  forholder  det  sig  noget  anderledes ,  da 
stammen  her  er  sta5va-.  Man  sammenligne  hermed  i-stammer- 
nes hf.  uden  -u,  som  omtales  nedenfor.  Også  i  skånske  lov 
^runebåndskriftet)  vil  den  regel  passe,  at  hunkdnnets  a-stammer 
have  -o,  i-stammerne  intet  -u  eller  -o  i  hf.  et.:  iorfio:  i  fæ  ok 
ioT^o  1,28,  af  hænnæ  møfirinis  iorfio  1,23,  io[r]f)o  sini  2,1,  mæ^ 
annaræ  iorjio  3,12,  i  ior^o  f>erræ  uskifti  3,21,  i  (>eræ  iorfio  3,21, 
ior{)o  4,15,  ofna  iorjio  1 1 ,2,  af  iorjio  17,3, 8*);  hior^o:  mæ{i  hior{»o 
sinnl  9,2  (got.  hairda,  hf.  hairdai);  også  hedder  det  marko:  a 
marko  uti   13,4,   og  et  par  gange  til,    siangu:    i  8ia[n[gu  13,1. 


')  Forklaringen  af  oldn.  -s  i  ejef.  ental  skylder  jeg  11.  Ebel,   Bemerkungen 

zur  gothischen  declination,  i  Kuhns  Zeitschrift  fur  vergleichende  sprach- 

forschung  IV  (1855)  s.  149  nederst. 
')  Se  dette  tidskrift  II  290;  hvad  der  står  foran  side  13,  er  med  en  anden 

hånd  og  af  et  andet  Indhold.    Jeg  har  afskrevet  s.  16-66  og  fra  disse 

sider  henter  jeg  exempierne. 
')  Der  har  været  skrevet  fejl,  så  at  der  omtrent  står:  mdcilA. 
^)  Sk.  L.  2,1:  ..  .  uaids  hnært  arfæ  sinum  ællær  {>eræ  arfæ  ba^æ  {orf>  ok 

fæ  alt  utæn  . . . ;   her  skulde  ior[>  have  været  sat  1  hf.,  men   sandsynlig 

var  den  indviklede  forbindelse  skyld  i,  at  man  blev  bragt  i  forvirring 

med  forholdsf ormen. 


De  oldnordiske  nayneords  bojning.  29 

Man  sammenligne  i-stammernes  hensynsform  uden  -u,  hvor  dog 
exemplerne  ere  få. 

Nævne-  og  genstandsform  flertal  hunkdn  har  -ar; 
exempler  af  AM.  677  4to:  giafar  (gf.)  17", »,  40>«>,  59»*  (gol. 
giba,  fl.  gibos);  fat;-|fiaqutar(nf.)  56",  ^^;  sacar:  fvr  Manna  facar 
20»®,  fvr  aflar  facar  66*<';  vaaar  pimv  (gf.)  37*«;  velar  (nf.)  55% 
(gf.)  ftiga  yviV  velar  diofolf  55^;  samt  af  ord  påing:  keMin-|gar 
(nf.)  36«»,  «o,  helgor  ritniqar  (nf.)  358. 

Stammer  på  -ja  og  -ja  (hos  Grimm:  stærkt  mase,  fem., 
neutr.,  2den  deciination;  Schleicher  10  b,  se  s.  664-667). 


Med  kort  rodstavelse. 

got. 

oldn. 

ik. 

ha. 

hu. 

ik. 

ha. 

hu. 

stamme:  kuhja 

HABJA 

BANJA 

KUNJA 

HABJA 

BAWA 

ental 

Df.         kuni 

harji-8 

banja 

kyn 

herr 

ben 

gf.         kuni 

hari 

banja 

kyn 

her 

ben 

bf.         kunja 

harja 

banja-i 

kyni 

(her) 

(ben) 

ef.         kunji-s 

harji-s 

banjo- s 

kyns 

hers 

benjar 

flertal 

nf.         kunja 

harjo-s 

banjo-s 

kyn 

benjar 

gf.         kunja 

harja-ns 

banjo-s 

kyn 

benjar 

hf.         kunja-m  harja-m 

banjo- m 

kynjum 

herjum 

benjiim 

ef.         kunje 

harje 

banjo 

kynja 

.  herja 

benja 

Med  lang  rodstavelse. 

gol. 

oldn. 

ik. 

ha. 

hu. 

ik. 

ha. 

hu. 

stamme:  bIua 

HERDJA 

baiNa 

RiUA 

BIRBJA 

BAIBJA 

ental 

nf.         reiki 

hairdel-s 

haif^i 

riki 

hir»ir 

(hei5r) 

gf.         reiki 

hairdi 

haifija 

riki 

hirdi 

heidi 

hf.         reikja 

hairdja 

hai|)ja-i 

riki 

hir»i 

heidi 

ef.         reikji-s 

hairdei-s 

hai^jo-s 

rikis 

hirdis 

heidar 

flertal 

nf.        reikja 

bairdjo-s 

haif>jo-s 

riki 

hir5ar 

heidar 

gf.        reikja 

hairdja-ns  haif>jo-s 

riki 

hir5a 

hei5ar 

hf.        reikja-m  bairdja-m 

i  hai|)jo-m 

rikjum 

hir5um 

heiSum 

ef.        reikje 

hairdje 

haiI>jo 

rfkja 

hirda 

heiSa 

30  K   i   Lyngby. 

Både  gotisk  og  oldnordisk  adskille  ord  på  -ja,  -ji  med  kort 
rodstavelse  fra  dem  med  lang;  dog  er  det  tvivlsomt,  om  gotisk 
har  gjort  denne  forskel  i  intetkdnnet.  I  oldnordisk  overskride 
nogle  ord  i  det  mindste  tilsyneladende  grænsen,  f.  ex.  både  ik.- 
ordet  egg  (et  æg)  og  hunkdnsordet  egg  (en  eg)  bOjés  som  de 
ord,  hvis  rodstavelse  er  kort,  vel  fordi  slammen  er  agja-  og  agjå- 
(sml.  got.  lagji{)  =>  oldn.  leggr,  3.  pers.)^);  got.  behandler  mavi, 
ejf.  maujos,  som  stamme  med  lang  rodstavelse^),  oldnordisk  be- 
handler det  som  stamme  med  kort  rodstavelse,  undtagen  i  nf. 
mær,  der  har  -r  som  ordene  med  lang  rodstavelse. 

I  ordene  med  kort  rodstavelse  eller  dem,  der  bOjes  som 
disse,  er  bdjningen  omtrent  sådan,  som  man  ifølge  lydregleroe 
måtte  vænte  den.  Intetk6nnet  har  ingen  afvigelser.  I  hankon- 
nel  har  jeg  i  hf.  sat  her  efter  S.  Egilsson ;  denne  form  er  kom- 
men ind  fra  i-klassen;  i  ejeformen  findes  både  hers  og  herjar, 
men  hers  må  være  ældst,  da  det  svarer  til  got.  harjis;  herjar 
er  en  underlig  form,  der  må  være  kommen  ind  fra  i-klassen. 
I  nf.  og  gf.  fl.  skulde  man  vænte  -jar  og  -ja  (got.  har  -jos  og 
-jans),  men  af  ordet  herr  mangler  ifølge  K.  Gislason  nf.  og  gf. 
flertal  (Oldnord.  Formlære  132  c.  A  s.  90);  når  M.  Heyne  g  133 
s.  293  opfører  herja-r,  herja,  er  det  former,  han  har  lavet,  ikke 
former,  han  har  fundet.  Flertal  på  -jar  findes  kun  i  ét  ord: 
ni&r  (slægtning,  =  got.  ni|)jis)  danner  flertal  nifijar  (=  ^ot.  ni^jos); 
af  denne  flertalsform  dannede  man  så  et  ental  nidi,  gf.  nidja, 
så  at  ordet  blev  behandlet  som  jan-stamme  for  på  denne  måde 
at  bringe  det  i  samklang  med  den  almindelige  bojning  (se  Egils- 
son  Lex.  poet.  ni5i  og  nidr,  og  om  gammel  svensk  Rydqvisi, 
Svenska  språkets  lagar  II  44).  I  hunkdnnet  har  jeg  i  hf.  sat 
ben  efter  Egilsson,  men  det  kan  gærne  være,  at  det  har  heddet 
benju  ;*  af  egg  anføres  eggju  hos  Egilsson  og  hos  Fritzner,  af  ey 
findes  vr  e;f  ivNi  Grågåsen,  Finsens  udgave  (=  gi.  kongl.  samling' 
1157  fol.)  cap.  16,  I  s.  33®',  af  mær  finder  jeg  i  AM.  677  4lo 
fra  møio®)  44^®,  fra  mevio  44**.     Af  det  sidst  anførte  ord  finder 


*)  egg  (ik.)  er  =  gr.  ^oV,  Jat.  Svum;  slamformen  synes  *avja-,  G.  Curtius 
gviech.  Etym.  I  s.  359  nr.  597;  ggj  er  vel  udviklet  af  j.  egg  (hu.)  udgår 
fra  den  rod,  der  findes  i  gr.  ax-go-g,  lat.  ac-u-s,  Curtius  1  101  nr.  2. 

•)  Forøvrigt  er  mau-  eller  mav-  ikke  egentlig  rodstavelse,  da  ordet  sand- 
synlig kommer  af  mag-u-s,  altså  er  *=  *ma(g)-u-ja. 

*)  Stregen  står  op  fra  ø  tilhøjre,  men  går  ej  igennem  det,  sml.. dette  tidskr. 
II  304  lin.  11-13. 


De  oldnordiske  navDeords  béjning.  31 

jeg  endvidere  i  677  nf.  el.  l«rim^r  27**,  gf.  mev  27«*,  ejf. 
meviar  27**  og  nf.  fl.  incviar  55^. 

Vi  gå  over  til  den  bøjning,  som  tilhører  ordene  med  lang 
rodstavelse.  I  ik.  og  ha.  er  den  afvigelse  fra  lydiovene,  at  nf. 
og  gf.  et.  riki  og  gf.  hirdi  have  samme  endelse  som  de  gotiske  ord, 
medens  man  efler  lydlovene  skulde  vænte  endelsen  bortkastet, 
ligesom  i  ordene  med  kort  rodstavelse.  Man  kunde  tænke  sig,  at 
got.  havde  haft  ^hairdei  i  gf.,  ligesom  det  har  hairdeis  i  nf.,  og  at 
*-ei  senere  var  forkortet  i  udlyd  til  -i,  og  ligeledes  tænke  sig  samme 
*-ei  i  intetkonnet ;  da  vilde  sagen  være  i  orden.  Men  det  er  også 
muligt,  at  enten  analogien  med  hirdir  har  boldt  på  -i  i  nordisk 
og  hindret  bortkasteisen,  eller  at  de  gotiske  former  ikke  ere 
grundformer  for  de  nordiske,  så  at  adskillelsen  mellem  stammer 
med  kort  og  lang  rodstavelse  skyldtes  en  ligeløbende  udvikling 
i  nordisk  og  gotisk,  men  ikke  tilhørte  fællestrinet.  I  hvert 
fald  adskiller  oldnordisk  stammerne  med  kort  og  lang  rod- 
stavelse  stærkere  end  gotisk.  Et  andet  tilfælde,  hvor  got.  i 
=  oldn.  i,  have  vi  i  forestill,  fortid  3.  pers.  ent. ,  got.  nemi  == 
oldn.  næmi;  her  have  i  got.  de  øvrige  personer  (undt.  1.  pers. 
ent.)  -ei:-  2.  pers.  ent.  veseis  =  værir,  så  at  forholdet  er  ganske 
det  samme. 

I  hnnkdnnet  er  nævneformen  hei5r  ikke  udviklet  af  den 
got.  nævneform  på  -i,  men  er  kommen  ind  fra  i-bojningen,  hvor 
got.  har  f.  ex.  anst-s,  medens  dette  -r  for  største  delen  er  for- 
svundet i  selve  i-b6jningen.  I  AM.  677  finder  jeg  af  stammen 
fastja-  (tov  eller  lænke)  nf.  feftr  54^  «,  feft-|rin  54*,*,  iarnfeftr 
M«;  gf.  fefti  54«,«,  iarn  fefti  54^  Bf.  hei»i  er  ikke  ret  i  over- 
ensstemmelse med  lydlovene,  men  dog  næppe  lånt,  med  mindre 
man  vilde  sige,  at  genstandsformen  var  trængt  ind  i  hf.  et. 
Gform  fl.  of  dølar  AM.  677  59^  viser  ved  sin  omlyd  tilbage  til 
en  stamme  dolja-,  men  ordet  (dæl  en  liden  dal)  er  sandsynlig 
ikke  blevet  følt  som  ja-stamme,  men  bOjet  som  a-stammerne; 
i  udgaven  af  Njåls  saga  slår  på  de  af  Fritzner  under  dæl  (urigtig 
for  dæl)  anførte  steder  i  hf.  i  dæl  nokkurri. 

Stammer  på  -i,  af  bankon  og  hunkon  (hos  Grimm:  stærkt 
mase.  og  fem.,  4de  declinalion;  hos  Schleicher  g  245  fl".  beteg- 
nes denne  klasse  med  tallet  9,  sml.  9  side  658.  659). 


32 

K.  J.  Lyngby. 

got. 

oldn. 

ha. 

hu. 

ha. 

hu. 

stamme  2   stadi 

sunn 

8TA9I 

SUBTI 

ental 

Df.           8taI)-8 

8auht-s 

8ta5r 

(8étt) 

gf.          Blafr 

8auht 

8taS 

8étt 

hf.          (stada) 

8auhtai 

stad 

8étt 

ef.          (stadi-s) 

8auhlai-6 

staSar 

séttar 

flertal 

nf.          8ladei-8 

8auhtei-8 

slaSir 

sétlir 

gf.          8tadi-n8 

8auhti-n8 

sta5i 

(sétti-r) 

hf.          8tadi-m 

sauhti-m 

(std^um) 

(sétlum) 

ef.          (8tade) 

(8auhte) 

(staSa) 

(séita) 

Gotisk  låner  i  hankønnet  hf.  og  ef.  et.  fraa-stammeroe; 
da  det  i  nf.  og  gf.  ental  ikke  kan  ses,  om  hojningeo  tilhører 
a-  eller  i-klassen,  ser  hele  ha.  et.  ud  som  i  a-klassen.  A  oldn. 
er  der  derimod  forskel  på  a-  ogi-bOjningen  i  ha.  et.  Kf.  stadar 
har  en  endelse,  der  forudsætter  en  form  som  *stadais  i  lig- 
hed med  det  got.  qenais  i  hunkonnet.  Hf.  ental  nrian^ler  i 
hankOnnet  endelse;  exempier  af  AM.  677  4to:  iburp  finom 
17*,  mep  hreenom  hug  18',  i  levndowi  flad  39*®,  fagnit  er 
fundnom  favd  34^  Da  det  synes,  at  den  tidligere  endeise 
må,  som  i  got.  hunkon,  have  været  -ai  (got.  qenai)  eller  endnu 
tidligere  *aji  (stammens  i  steget  til  ai  forenet  med  stedformens 
endelse  i),  er  det  vanskeligt  al  forklare  sig  endelsens  tab;  var 
a  i  ai  blevet  svækket  til  i,,  måtte  man  dog  få  1;  sporgsmålet 
kommer  igen  ved  hunkonnet.  1  hankdnnet  kunde  man  tænke 
sig,  at  i  var  bortkastet  for  al  undgå  lighed  med  gf.  fl.  1  fl. 
udvikles  nf.  og  gf.  efter  lydreglerne;  påfaldende  er  det,  at  om- 
lyden  mangler;  for  nævneformens  vedkommende  kunde  man 
tænke  sig,  at  oldn.  forudsalte  en  form  ^stadais  (sml.  sanskrit 
kav^aj-as,  digtere),  der  var  bleven  til  sti.Ser.  Uf.  lånes  fra  a-slam- 
merne;  en  lævning  af  i-stammernes  gamle  hf.  synes  vi  at  have 
i  megin,  f.  ex.  o\lom  megin  AM.  G77  39*^,  på  alle  sider,  af 
*vegi-m;  v  er  blevet  til  m  i  forlyden  på  grund  af  det  fore- 
gående m;  på  gotisk  hedder  hf.  fl.  rigti^mok  viga-m,  Luc.  3,5, 
af  en  stamme  viga-,  men  ordet  har  på  oldnordisk  vaklet  mellem 
a-  og  i-klassen,  ja  måske  endog  u-klassen.^)     £jef.   fl.  hedder 


')  Hensynsformens  endelse  -m  svarer  tU  sanskrit  -bhjas,  latinsk  -bus;  et 


De  oldnordiske  navDeords  bojning.  33 

på  got.  stade,  der  enten  er  dannet  efter  a-bOjningen   eller  har 
udstødt  j;   til  got.  stade  svarer  oldn.  stada. 

I  hunkonnet  lånes  nf.  ent.  fra  a  -  stammerne ,  som  man 
ser  deraf,  at  man  ad  lydudviklingens  vej  vilde  have  fået  endel- 
sen r  for  det  got.  s;  når  lejlighed  gives,  indtræder  u-omlyd, 
f.ex.  jft  AM.  677  37^®  (men  got.  haransts).  Oralyden  må  også 
findes  i  gf.  Hensyns  formen  har,  som  i  hankOnnet,  ingen 
endelse^  men  u-omlyd  indtræder  dog  ved  indflydelse  fra  a-klas- 
sen,  6ei  hedder  fra  peiri  oft,  samme  håndskrift  18^^  '  Mangelen 
af  endeise  er  vanskelig  at  forklare,  da  den  ikke  forklares  af  den 
gotiske  form;  man  kunde  tænke  sig  endelsen  -ai  svække  a  til  i 
(ligesom  det  senere  &kal  vises,  at  hf.  i  u-stammerne  udgår  fra 
en  grundform  på  *iu  =»  got.  -au  i  sunau),  derved  vilde  man  få 
i,  dette  i  kunde  tænkes  forkortet  til  i  og  i  bortfaldet;  dog  er 
denne  forklaring  ikke  rigtig  tilfredsstillende,  da  den  strider  mod 
det  sædvanlige  lydforhold.  £xempler  på  hf.  uden  endelse  af 
AM.  677  4to:  or  fvn{)a  anai;{>  49*®  (smi.  got.  nf.  nau{)s),  at 
evddri  borg4l*^  af  bøneNi^  54>»,  foreNi  28*  (nf.  f5r),  at  ilvircia 
grof  4023,  or  fialf  hli^«)  53^«,  fvR  hridl^em  322«,  «>,  me[)  fløgrt  | 
ifrou^)  53*5^  *«,  at  iartein  fesi  49^,  af  oxfi/'mifcun  55'''^  i  nond  67*, 
ifixi.rei^*)  49^*,  ifveil  vaRi  45*^,  aftundlign  tif>  40»»,  A  nac- 
quaai  li^  49*^,  A  peiri  ti|)  55*^  (sml.  oldsaksisk  lid,  nf.-gf.  fl. 
lidl),  af  varcuN  53*;  af  ord  afledte  med  endeisen  -ni:  i  af|)n*) 
SS*®,  af  ogn  domandanf  42*^,  i  himna  fion  35^  (got.  nf.  siuns), 
lf;iia  fic  i  if^ron  34*^;  af  ord  afledte  med  endelsen  -ti,  -5i  :  mi- 
cilli  oft  47-^,  af  peiri  gipl  37»®,  ifiNi  féW«)  45-%  fra  jiurpt  vaai 
61^;  en  lignende  endelse  synes  at  0ndesimuDu5:  eptiV  muno^  | 
fixi  60^,  ^  Til  afledningerne  på  -ti  have  de  ord  sluttet  sig, 
som  svare  til  gotiske  på  -ifia ,  skont  disse  ord  fra  først  af  vare 
a-stammer:  hann  var{)  fegi/i  dvr|>  heNar  66**,  fra  uplitniqar  h^p 
61"  (got.  nf.  hauhi|)a),  ahefndeNi  42';  herhen  hører  måske  også 
iheilagn  alferj)  5i^.  Foruden  ord  som  hæ5  ere  måske  flere 
af  de  ovenfor  opregnede  overførte  fra  a-bOjningen;  at  mangelen 

til  s  svarende  r  findes  i  ^rimr  =skr.  tribhjas,  lat.  tribus:  a{>rimr  yeirom 

AM    677  48". 
')  Siregen  står  op  fra  o  tilhojre,  men  går  ej  igennem  det. 
^  Der  står  hl!{>o;  men  o  er  uilpuncteret. 
^)  it  er  her    betegnet   ved  en   ændring  af  t;  sml.  slUI  i  Gislasons  Frpp. 

XCIX»i. 
*}  rei{>  riNi  med  omsætnlngstegn. 
*l  Synes  hf. 
')  U  er  betegnet  ved  t  med  punct  over. 

Tidtkr.  for  PhiloU  og  Pmåts,  VI.  3 


34  K.  J.  Lyngby. 

af  endelse  tilhører  i»bdjningeo,  ses  især  deraf,  at  de  ord,  der  ere 
afledte  med  -ni,  -ti ,  ere  uden  endelse.  .  -u  forekommer  i  hf.  af 
verdld:  af  V6r-|oldo  32^,^,  skont  flertal  af  did  i  nf.-gf.  hedder 
aldfr  og  skdnt  oldsaksisk  har  uuerold,  hf.  uueroldi,  altså  behand- 
ler ordet  som  i  ^stamme.  I  håndskr.  1812  4to  i  den  gamle 
kongel.  saml.  findes  i  den  ældste  del  (fra  omtr.  1200):  J  fiørre 
yld  side  61^^  I  de  i  det  norske  rigsarchiv  fundne  brudstykker 
af  Olav  den  helliges  saga  står:  våno  brå^ara  (se  udg.  af  den 
legendariske  saga  92^),  skont  det  gotiske  vens  er  i-stamme. 
Men  undtagelser  forklares  tilstrækkelig  ved  at  antage  bevægelse 
fra  a-  til  i-klassen  og  omvendt.  Exempler  på  mangel  af  endelse 
i  skånske  lov,  runehåndskriftet:  af  e^hn  hænnæ  13,10,  hænnæ 
gift  ualdær  (råder  for  hendes  giftermål)  3,2,  i  sæ{»  sinni  9,13. 
—  Om  ejeform  er  kun  at  mærke,  at  ord  på  -un  (-on)  i  AM.  677 
have  -onar:  tid  |  vitionar  J>iNar  4(P,  ®. 

Nævne  form  flertal  hunkto  får  .-ir,  der  svarer  til  gotisk 
-eis;  genstandsformen  skulde  have  *-i,  men  fra  a-klassen 
er  et  r  trængt  ind,  så  at  den  bliver  lig  nævneforraen;  omlyden 
mangler.  Exempler  af  AM.  677  på  endelsen  -ir  i  nf.  og  gf.  fl.: 
of  allar  aldir  alda  39^  (got.  Luc.  1,60:  in  aldins  alde),  andtV 
25^,  axliV  33^«,  bønir  53*,  craftr  2i«',  fgopnir  (d.  e.  i  gaupnir) 
65»8,  iarteinir  16«*,  pif  UV  20^6,  fvn^ir  19*,  fveliV  3d«,  ti^iV  39», 
tiundfV  26-^  paccir  66^*,  ^iojwr  46^;  af  afledninger  med  -ni: 
forntV  40-S  ogntV  53*^;  af  afledninger  med  -li:  fottir^)  31^®,  en 
lignende  afledning  måske  i  muno^tV  34^^;  til  denne  klasse  ere 
de  afledte  ord  gåede  over,  som  i  goL  ende  på  -if>a:  dsrptr 
6^6^,  girndt>17**,  herhen  hører  måske  også  lvct»r  52^.  Jeg  har 
her  opregnet  de  exempler  på  -ir,  som  jeg  har  samlet,  skdnt  al- 
lerede så  tidlig  som  ved  tiden  1200  nogle  ord  må  være  gåede 
over  fra  a-klassen  til  denne  i  nf.-gf.  fl.;  andir  f.  ex.  har  vist 
tilhørt  en  a-slamme  (hf.  et.  aundv  siNt  Grågås,  Finsens  udg.  I 
33*®);  ^jé»ir  svarer  til  got.  nf.  et.  I)iuda,  der  er  a- stamme;  i  det 
o^venfof  omtalte  håndskrift  1812  på  det  kongel.  bibl.  står  der 
iarfier  (nf.  fl.,  s.  65  spalte  I'),  ftiindiV  .xii.  (12  timer,  nf.,  s. 
51  sp.  2*),  skdnt  ordene  ere  a- stammer.  —  Hf.  og  ejef.  fl. 
lånes  fra  a- stammerne. 

I  nf.  ental  hu.  skulde  man  vænte  -r,  der  kun  findes  i  enkelte 

teltninger  i  denne  klasse ,    men   ellers   herfra  er  kommet  ind  i 

'I-stammer.     I  i-klassen  selv  have  briiftr  og  vætlr  (smi.  got.  gf. 

3|>,  nf.  vaihls)  bevaret  r;  gf.  briifti  (Grimnismål  39)  er  lånt  fra 

I  tt  er  skrevet  fuldt  ud,  men  der  er  desuden  punct  over  det  første  t 


De  oldnordiske  naToeords  bojoing.  S 

jj-klassen  og  viser  siq  uregelmæssighed  ved  at  mangle  omlyd; 
gf.  fl.:  bei[>aar  vættir  Grågås  hos  Finsen  I  22**).  -r  forekommer 
endvidere  i  poesi,  ja  i  prosa,  i  nau5r,  se  Cgilsson,  Lex.  poet.; 
oaudr  er  got.  nau^s  og  ingenlunde  hankdn,  som  Fritzner  tror. 
Sammenlignes 

nf.  nau5r  gf.  naud  hf.  nauS  ejef.  nau6ar,  fl.  nf.  nauftir  gf.  nauSir 
med    stadr         stad        staft  staSar,  staSir  staSi, 

ses  det,  at  hele  forskellen  ligger  i  gf.  fl. 

Her  må  vi  omtale  de  ha. -ord,  der  bdjes  efter  følgende 
mønster  (bekkr  bæk  og  bænk): 

ental   of.  bekkr 

gf.  bekk 

hf.  bekk 

ef.  bekkjar,  (bekks) 
flertal  nf.  bekkir 

gf.  bekki 

hf.  (bekkjum) 

ef.  bekkja 
Tilhøre  de  i-  eller  -ja-b6jningen?  Ef.  fl.  kan  forklares  efter 
begge  klasser,  hf.  fl.  tilhører  ja-bOjningen.  Nf.  og  gf.  flertal 
tilhøre  i^bdjningen,  men  da  gammel  svensk  har  nf.erne  bæccar, 
økia  (d.  e.  -ar) ,  bænkia,  drængiar,  byar,  gf.  fl.  lænkia,  særkiana, 
drmlæggia,  skothwengia  (Rydqvist  II  43-47)  efter  ja-bdjningen, 
og  da  Dedebyrunestenen  ligeledes  har  tregiar  d.  e.  drengjar 
(Thorsen,  De  danske  Runemindesmærker  I  145,  Rafn  i  Ann.  f. 
Dord.  Oldkyud.  1859  s.  157),  kan  man  blive  uvis,  om  de  norsk- 
islandske  eller  de  svensk-danske  former  ere  de  ældste.  Grimm 
bar  vel  truffet  det  rette  ved  at  stille  disse  ord  øammen  med 
ord  som  staftr  d.  e.  g5re  dem  til  i -stammer,  men  tillige  at 
antage,  at  nogle  ja-stammer  ere  komne  ind  mellem  dem;  beigr 
svarer  næmlig  til  got.  gf.  fl.  balgi-ns,  men  beSr  til  got.  badi  (ik.). 
Vi  måtte  så  antage,  at  i-klassen  i  ha.  havde  spaltet  sig,  således 
at  i-omlyden  dels  faldt  helt  bort,  dels  gik  igennem  hele  ordet, 
allsaa  trængte  ind  i  nf.  og  gf.  ent.  Ejef.  et.  bekkjar  må  vel  for- 
klares således,  at  -ar  er  =»  *-ais,  og  at  j  er  fremkaldt  ved  den 
fra  de  andre  forholdsformer  indkomne  i -omlyd,  eller  at  j  er 
kommet  ind  fra  hf.  og  ejef.  fl.  Man  kunde  antage  -jar  udviklet 
af  *-ajas  ved  omsætning  af  j ;  men  det  er  ikke  rimeligt 

Nogle  ord  blande  former  af  a-  og  i-stammer,  som  hamr,  ejef. 
et.  hams  af  hama-,  nf.  fl.  hamir  af  hami-.  På  sådanne  uregel- 
mæssigheder indlader  jeg  mig  ikke  her. 

3* 


K.  J.  Lyngby. 


GisIasoD  har  ingen  i-stammer;  ord  som  bekkr  henfører  han 
til  ja*8taiDmerne  (Oldn.  Formlære  g  132  c). 

Stammer  på  -t£,  i  oldn.  næsten  blot  af  hankon  (hosGrimm: 
stærkt  mase.  og  neutr.,  3dje  declinaiion;  hos  Schieicher  beteg- 
nes denne  klasse  med  tallet  8,  sml.  8  s.  656.  657). 


hu- 


got. 

oldn 

ik. 

ha. 

hu. 

ik. 

ha. 

stamme:  febu 

SUNU 

BANMJ 

FEBU 

SUKU 

ental 

nf.          faihu 

sunu-s 

handu-s 

fé 

sunr 

gf.          faihu 

sunu 

handu 

fé 

sun 

hf.          faihau 

sunau 

handau 

fé 

syni 

ef.          faihau- 

s  sunau- s 

handau*s 

fjår 

SU  nar 

flertal 

nf. 

sunju-s 

handju-s 

synir 

gf. 

sunu-ns 

handii-ns 

sunu 

hf. 

sunu-m 

handu-m 

sunum 

er. 

suniv-e 

handiv-e 

(suna) 

hendi 


I  intetk.Onnets  hf.  er  fé  (ol/o  fé  AiVI.  677  558*)  opstået 
af  *féi,  hvor  i  er  fremstået  på  samme  måde  som  i  syni,  hvilket 
senere  skal  forklares.  Ejeformen  Ondes  tilfældig  ikke  på  gotisk, 
men  af  ha.  sunaus  sluUer  man,  at  den  har  vært^t  faihaus;  heraf 
vilde  på  oldnordisk  blive  *féar,  der  igen  er  blevet  til  fjår  (  Grågåsea 
hos  Finsen  cap.  3  I  s.  13^^  flår).  I  hankon  net  svare  formerne 
i  de  fleste  forholdsformer  til  de  gotiske;  hf.  ét.  syni  forudsætter 
en  form  ^suniu,  hvor  a  i  sunau  er  svækket  til  i^;  u  blev  kastet 
bort  som  i  nf.  fl. ;  synir  må  måske  hellere  udledes  fra  *suniufr 
end  fra  sunjus;  ef.  suna  svarer  ikke  til  den  got.  form;  den  got. 
form  er  mulig  særlig  gotisk,  da  i  denne  forholdsform  stigen  af 
stammeudiyden  (iv  for  iu)  ikke  skulde  vænles;  i  det  oldn.  vilde 
man  snarest  vænte  *sunva,  men  v  er  borte,  man  må  altså  enten 
anse  v  for  bortkastet,  noget  som  ikke  let  kan  bringes  i  over- 
ensstemmelse med  lydreglerne  ,  eller  formen  for  lånt  fra  stam- 
merne på -a.  Nogle  exempler  af  AVJ.  677:  et.  nf.  hofod^aSo^y 
h^l^r  22^%  fonr  IS''*^;  gf.  mjt«  21^;  hf.  hetd  222«,  mgtd  J8'^, 
føni  19-2;    fl.  nf.  grir  351«,  ^o^    fønir  23^«;    gf.  ^ro    35*«,   fono 


>)  Hf.  på  -iu  findes  i  den  oidhojtyske  oversættelse  fra  8de  århundred  af 
Isidorus,  udgiven  1836  afHolzmann:  suniu  II  a  10,  zi  dhemu  selbin  si- 
diu  (hujusmodi)  II  a  16. 


De  oldnordiske  navneords  bojning.  37 

39^'^;.  hf.  Tvei?«  hoUowi*)  6P*.  I  gotisk  ere  hunkdnsordene 
ganske  iige  med  haDkdnsordene  i  bdjning,  men  oldnordisk  har, 
på  en  eneste  form  nær,  ingen  hunkOnsord,  hvis  bojning  stem- 
mer med  disse  hankdnsords;  denne  ene  form  er  hensynsformen 
hendi  (f.  ex.  i  hend«  AM.  677  3T^^);  derimod  stemmer  handus 
ikke  med  h5nd,  da  s  skulde  blive  til  r,  ej  heller  handjus^)  med 
hendr,  ligesålidt  som  handuns  med  hendr. 

Når  Ltining  tror,  at  i-foOjningen  er  trængt  ind  i  ord  som 
mogr,  skjdldr,  så  at  blot  gf.  fl.  samt  (hvor  u-omlyd  er  tilstede| 
of.  og  gf.  ental  bevare  u-bdjningen^),  så  er  denne  forestilling 
urigtig;  ikke  en  eneste  form  med  undtagelse  af  ejef.  fl.  er  lånt; 
selv  hf.  et.  syni,  der  ikke  ganske  stemmer  med  gotisk,  skyides 
blot  en  anden  udvikling  og  ikke  lån. 

Men  medens  grundstammen  af  u- klassen   har  holdt  sig  fri 

for  berøring  med  i-klassen,    gælder  dette  ikke  just  alle  de  ord, 

der  oprindelig    have   hørt  til  u- klassen.     1  det  mindste  ordene 

på  -na5r  eller  -nu6r  må  oprindelig  have  hørt  til  u-klassen,  men 

'  have  nærmet  sig  til  i-kiassen.     Med  denne  endelse  har  det  føl- 

^  gende  sammenhæng.     Den  xudgår  fra  afledningsendelsen  sanskrit 

:  -lu,  lat.  -tu  (i  sta-lu-s),  got.  -tu,  -|)u,  -du,  f:  ex.  got.  vahs-tu-s, 

dau-^u-s  ;   når  man  nu  på  got.  dannede  et  navneord  af  vrato-n 

.  <at  rejse,  f.  ex.  vratoda  Luc.  8,  l)  fik  man  vralo-du-s  (en  rejse, 

bf.  fl.  vratodum  2  Kor.  11,  26);    ligel'edes  dannede  man  manni- 

sko-du-s,  menneskeligt  væsen,  af  mannisks,  stamme  manniska-, 

menneskelig;    smi.    Schleicher,    Compend.    g  228    s.  373.      Til 

•o-du-  skulde  nu  svare   nordisk   -a-ftu-*),   men  tilfælde   med  n 

foran  endelsen  (som  bunadr)    fremkaldte  n's  fremtrængen  i   de 

andre  ord  med,    så  at  endeisen  fik  formen  -na-du-.     Exempler 

af  AM.  677: 

ental    n.  fogno{)r  38^,  ofmetnofr  39«*. 

g.  fognof)  23^8,  fvr  of  metnod  39^. 

h.  fvr  fagnaf)i  49*>,  54««,  58S  at  hérna^l  67« 

e.  iil  en/*  ølTta  fagna|)ar  44*,  melnaf)ar  31^^. 

')  U  er  her  betegnet  ved  en  ændring  af  t;  i  de  i  de  nærmeste  linier  foran 
anfør^te  exempler  har  håndskriftet  betegnet  t^  ved  t  med  et  punct  over. 

')  Formen  handjus  forekommer  tilfældig  ikke. 

*)  Udgave  af  Edda  s.  121  g  21  anm.  2.:  'Das-u  des  thema  erscheiot  im  acc. 
pi.,  und  bei  mogr  und  skioldr  etc  im  nom.  und  acc.  sing.  in  dem  umlaut, 
den  es  erzeugt  hat.  Die  ubrigen  cajsus  gehen  naeh  deel.  2  (o:  stammerne 
på  -i),  nur  dass  auch  der  dat.  sinjg.  ibehalten  hat  und  dieses  i  wie  auch 
das  i  im  nom.  pi.  umiaut  bewirkt' 

*)  Sml.  Gislason,  Oldn.  Formlære  §  50  b  y)  s.  14.  15. 


38 


K.  J.  Lyngby. 


flertal  n. 

g.  of  hiTwnefca  fagna[)i  65**. 
e.  of  føllec  himnercra|fagna|>a  66*®,  ^^ 
I  de  her  anførte  exempler  stemmer  nf.  og  gf.  et.  endnu  med 
u-klassen  ved  den  til  u-omlyden  svarende  assimilation;  derimod 
afviger  1)  hf.  ent.  ved  ikke  at  have  i-omlyd,  2)  gf.  fl.  ved  at 
endes  på  -i  ligesom  i-klassens  ord.  Disse  ord  have  altså  i  gen- 
standsformens  flertal  gået  den  samme  vej,  som  senere  n-klas- 
sens øvrige  ord  sloge  ind  på  ved  at  danne  former  som  syni. 
På  samme  måde  som  fognuSr  og  andre  ord  på  -nu8r  have  måske 
tiere  ord  flyttet  sig  fra  u-klasseu  til  i*klassen. 


Enslavede  stammer  på  en  medlyd  (en  gane-  eller  tunge- 
lyd), mest  af  hunkdnnet  (hos  Grimm  2deA  udgave  stå  disse  ord 
i  gotisk  under  anomalier  2);  hos  Schleicher  betegnes  dennei 
klasse  med  tallet  1,  smi.  1  s.  638.  639). 


got. 

c 

»Idn. 

hu. 

hu. 

stamme 

:    BORG 

NABT 

b6r 

NABT 

ental 

nf. 

baurg-8 

naht-s 

(bok) 

(nott) 

gf. 

baurg 

naht 

(bok) 

(nétt) 

hf. 

baurg 

naht 

bék 

nétt 

ef. 

baurg-s 

naht-s 

(bokar) 

nætr 

flertal 

nf. 

baurg- s 

naht-s 

bækr 

nætr 

gf. 

baurg-s 

naht-s 

bækr 

nætr 

hf. 

ftaurgi-m) 

(nahta-m) 

(bokum) 

(néttum) 

ef. 

baurg-e 

naht-e 

béka 

nålta 

Hf.  flertal  lånes  i  got.  fra  i-stammerne;  naht-s  har  nahta-my 
éev  er  lånt  fra  a-stammerne,  skOnt  ordet  er  af  hunkOnnet. 

Ved  at  forklare  de  oldnordiske  former  begynde  vi  med  nf.- 
gf.  flertal.  Got.  -s  i  baurg-s,  *naht-s  svarer  til  oldn. -r  i  bækr, 
rætr,  nætr;  men  den  oldnordiske  i- omlyd  Onder  ikke  sin  for- 
klaring i  de  gotiske  former;  derimod  finder  den  sin  forklaring, 
når  vi  gå  længere  tilbage.  Gotisk  har  næmlig  foran  -s  udstødt 
et  a;  i  sanskrit  ender  i  stammer  på  en  medlyd  nf.  og  gf.  fler- 
tal på  -as,  f.  ex.  af  stammen  wak'  (stemme,  tale,  =  lat.  voc-  i 
vox)  dannes  nf.  og  gf.  fl.  wsW-as.  Denne  endelse  -as  må  i  den 
form,  som  ligger  til  grund  for  endelsen  i  de  nordiske  sprogs 
have  svækket  sit  a  til  *i,  så  at  vi  altså  få  følgende  udvikling: 


De  oldDordifke  navneonls  bojning.  39 

*bak-a8,  *b6k.is,  *bék-ir,  bæk-r 
*nakt-as,  *Daht-i8,  ^oålt-ir,  næt-r. 
Svækkelsen  af  a  til  i  foran  s  er  heller  ikke  uden  exempel  i 
gotisk:  således  bliver  afledningsendelsen  sanskrit  «as  (gati*as 
»græsk  yév'oq^  lat.  gen-us)  på  gotisk  Ul  -is:  hat-is  (had), 
ag-is  (frygt),  riq-is  (merke)*),  og  i  2.  pers.  frems.  nutid  af  ud- 
sagnsordene svarer  -is  til  skr.  -asi,  got.  bairis  «-  sanskr.  bha- 
rasi.  Græsk  svækker  i  nf.  fl.  af  ord  paa  en  medlyd  a  til  «,  så 
at  endelsen  bliver  -«^;  genstandsformea  har  -aq,  måske  af  en 
gruodrorm  på^-ams  (se  Schleicher).  Man  sammenligne  nu  græsk 
vitx^Bq  med  oldn.  nætr.  Exempler  af  AM.  677:  bøcr  (nf.)  35^', 
hendr  (nf.)  32»«,  (gf.)  43«^,  of  røtr  48«.  —  Ejeformens  flertal, 
boka  (boca  AM.  677  35^^),  dannes  af  stammen  som  i  gotisk;  hf. 
fl.  dannes  som  af  stanimer  på  -a,  békum  (bocom  AM.  677  35^^) 
af  boka-. 

Ejeform  ental  på  -r  svarer  til  den  gotiske  form  på  -s,  men 
har  en  omlyd  i  rodstavelsen,  der  ikke  forklares  af  gotisk,  men 
som  viser  tilbage  til  sanskrit  -as  i  wåli-as  (ejef.  af  stammen 
wak);  denne  endelses  a  er  svækket  til  i,  således  fremstod  Ms, 
som  den  nordiske  form  forudsætter.  Græsk  svækkede  a  til  o 
(oVo^),  latin  til  i  (voc-is).  Altså  svarer  ejf.  nætr  (ngtrexar  AM. 
677  66*-^)  af  *naht-is  til  græsk  vvxt'Oq.  —  Ejeformen  på  -ar 
(békar)  er  lånt  fra  bojniogen  på  -a.  —  Nævneform  ental,  som 
Dott,  er  lånt  fra  a-bdjningen  og  har  derfor  u-omlyd,  når  den 
kan  modtage  den.  Genstandsformen  får  ligeledes  u-omlyd,  der 
er  kommen  ind  ved  indflydelse  fra  a-bdjniDgen.  Også  hensyns- 
formen  får  u-omlyd,  der  er  kommen  ind  fra  a-klassen,  men  i 
AM.  677  er  ndtt  (a  m\prt  noU  50^  aneoqwcRi  noU*)  56^^)  uden 
-u,  altså  dannet  som  hf.  hu.  i  i-klassen^).  Når  -u  her  fore- 
kommer i  disse  ord,  er  formen  fuldstændig  dannet  efter  a-kiassen. 
Denne  bojniogsklasse  indeholder  kun  ganske  få  hankonsord, 
næmlig  stammerne  mann-,  fét-,  fingr-  og  vintr-,  hvoraf  dannes 


')  Se  Schleicher,  Compendlum  g  229  s.  378.  Forøvrigt  bojes  disse  ord  i 
gotisk  således,  at  stammen  forøges  med  et  -a,  som  om  afledningsendel- 
sen var  -isa. 

^)  te  er  I  dette  og  det  foregående  exempel  betegnet  ved  en  ændring  af  t. 

')  I  AM.  677  4to  findes  fra  bociNl  65»,  ligeledes  findes  aev|)i  more  33»  og 
tiere,  så  vidt  jeg  kan  se,  i  hf.  Sk.  L.  har,  som  for  anført,  marko,  også 
8ia[n]gu  er  vel  af  en  oprindelig  medlydstamme ;  derimod  har  den  at 
ættæbot  6^;  a  bok  14,2  må  vel  også  være  hensyn sform. 


40 


K.  J.  Lyngby. 


nf.-gf.  fl.  menn,  fætr,  fingr,  velr  af  ^maonis,  *f6ti8  o.  s.  v. ;  go- 
tisk har  mans  (ved  siden  af  mannan-s)  i  nf.-gf.  fl.  =  on.  menn. 
Entallet  går,  i  det  mindste  i  de  forboldsformer,  hvor  forskellen 
kunde  mærkes,  efter  a-klassen  (manni,  manns),  eller  u-klassen 
(fæti,  fétar).  Hf.  fl.  låner  fra  a-  eller  u-klassen,  men  ejef.  fl. 
hører  til  den  oprindelige  medlydstamme.  Til  at  overse  forholdet 
tjene : 


got. 

oldn. 

græsk 

oldn. 

stamme:  hann 

MANH 

noj 

FéT 

ental 

nf.          (manna) 

maftr 

nov^g 

(félr) 

gf.          (mannan) 

mann 

nod^a 

fét 

bf.          mann 

(manni) 

noå'i 

(fæti) 

ef.          man-s 

(manns) 

nod'Oq 

(fotar) 

flertal 

: 

nf.           man-s 

menn 

nod^gg 

fætr. 

gf.          man- s 

menn 

nod^ag 

fætr 

hf.           (manna-m) 

(monnum)^ 

(fotum) 

ef.          mann-e 

manna 

nod-dov 

feta 

Exempler  af  AM.  677:  hf.  føli  67»,  gf.  fl.  føtr46»  5riavetr48«. 
Sammenligne  vi  de  nordiske  ord  af  denne  klasse  med  de 
gotiske,  ville  vi  ikke  finde  mange,  som  ere  fælles  for  begge 
sprog;  got.  baurgs  er  gået  over  til  i-klassen  i  oldn.,  brust-s  (fl.) 
er  endel  forskellig  i  form  fra^ldn.  brjést,  intetkdn  med  a-stamme; 
derimod  svarer  nahts  til  nétt,  miluks  (ejef.  miluks)  til  mjolk, 
ejef.  mjolkr  (således  hedder  ejef.  ifølge  Jonssons  og  Fritzners 
ordbøger,  sml.  Hnsk,  Anvisn.  till  Islåndskan  1818  s.  91  g  166), 
samt  hankonsordet  fl.  mans  til  menn.  Men  der  ere  visse  al- 
mindelige ligheder;  både  got.  og  oldnordisk  bOje  efter  denne 
bOjning  næsten  blot  enstavede  ord  (got.  mitad-s  iiétqov  er  fler- 
stavetM;  her  er  ikke  tale  om  de  ordrækker,  vi  senere  behandle 
særlig);  såvel  gotisk  som  nordisk  boje  næsten  alene  hunkonsord 
på  denne  måde;  stammeudlyden  er  i  gotisk  i  hu.  en  af  lydene 
k  g  h  t  d  f>,  i  nordisk  er  den  fortrinsvis  k  g  t  d.  Sammenlig- 
ningen med  gotisk  svigter  tildels  i  det  enkelte,  men  des  mær- 
keligere bliver  nogle  af  disse  oldnordiske  ords  overensstemmelse 
med  ord  i  stammebeslægtede  sprog  udenfor  vor  sprogklasse. 
Ikke  alene  stemmer  fl.  næt-r,  ligesom  gotisk  *naht-s,  med  græsk 
vvitt'sg^  men  også  fæt-r  med  gr.  nod-^sg,  sanskrit  nf.  fl.  pad-as. 


>)  1  miluks  synes  u  indskudt,  sml.  lat.  mulgere,  græsk  dfÅikyHv, 


De  oldnordiske  naToeords  bojning.  41 

gf.  fl.  pad-as^)  afpad,  uagtet  gotisk  har  fotjus,  tenn-r  eller  teno 
med  gr.  odovt-eg^  sanskrit  gf.  fl.  dat-as^),  uagtet  gotisk  i  gf.  fil. 
bar  tun{>uns,  gæs-s  med  græsk  %fiv^€q  af  *%évtS8Q^  m;fs-s  med 
fræsk  pLti-Bg  af  *fåv<f-€g,  dyr-r  med  skr.-stammen  dvar  eller  dur 
(bu.),  end-r  med  den  latinske  stamme  anat-  (nf.  anas). 

Sædvanlig  pleier  man  at  betragte  denne  klasses  hunkonsord 
på  en  anden  måde.  Man  plejer  at  betragte  dem  som  stammer 
på  -u.  Hvad  formernes  forklaring  angår  mener  Ltining:  'Das 
femininum  ist  eigentlich  schon  ganz  in  deel.  2  (d.  e.  i-bdjningen) 
hinubergetrelen'  (Edda  s.  121  g  21  anm.  3).  Men  forskellen 
er  dog  ellers  ikke  så  ringe,  i-stammerne  have  i  nf.-gf.  fl.  selv- 
lyden i  foran  r,  disse  have  den  ikke,  men  blot  r;  hine  have 
iogen  omlyd,  disse  have  den.  Medens  denne  klasses  bojning  i 
Df.-gf.  flertal  viser  tilbage  til  en  Qærn  oldtid  og  har  fulgt  en 
meget  regelbunden  udvikling,  nødes  man,  når  man  gOr  disse 
stammer  til  u-stammer,  til  at  tillægge  bojningen  en  uregelmæs- 
sig udvikling,  som  man  ikke  er  istand  til  at  forklare  uden  ved 
at  tillægge  sproget  flere  spring.  Hvad  der  har  forledet  til  at 
søge  u-bojning  i  disse  ordj  er,  foruden  den  ydre  lighed  med 
u-klassens  nf.  flertal,  sandsynlig  det,  at  tOnn,  h5nd,  kinn  og  af 
hankonsordene  fétr  og  vetr  svare  til  got.  u-stammer:  tun[>u-s, 
haodu-s,  kinnu-8,  fotu-s,  vintru-s.  Hvad  tdnn  og  fétr  angår,  da 
stemmer,  som  anført,  tenn  eller  tennr,  fætr,  ja  i  nuværende 
dansk  tænder  og  fddder  (med  stødende  tonehold)  n&jere  med 
oåovz-sg  Og  nod-eg,  end  gotisk  *tun{>ju-s  og  fotju-s,  gf.  tun- 
^u-ns  og  fotu-ns,  stemmer  med  sprogene  udenfor  vor  sprog- 
klasse; gotisk  har  overført  nf.-gf.  fl.  i  disse  ord  til  u-bojningen, 
ganske  som  det,  også  af  et  æmne  på  en  medlyd,  af  bro{>ar 
danner  nf.  fl.  bro|)rju-8  og  gf.  bro^ru-ns  efter  u-klassen.  For- 
øvrigt danner  nordisk  også,  som  fdr  bemærket,  hf.  ent.  fæti, 
ejef.  fotar  efter  u-b5jningen.  Hvad  de  andre  ord  angår,  kan 
det  gærne  være,  at  et  og  andet  ord  (got.  kinnu-s  er  =»  græsk 
révu-g  og,  som  det  synes,  sanskrit  hanu-s)  i  nordisk  kan  være 
overført  til  medlydstammernes  bojning;  det  beviser  intet  for 
klassen  i  dens  helhed.  Got.  tun{>us  er  hankOn  som  græsk  odovg, 
lat.  dens,  sanskr.  dat-  og  danta-;  oldnorsk  tdnn  er  hu.,  en 
afvigelse    fra    det   almindelige,    som    ikke    har   været    udbredt 


^)  Bothlingks  og  Roths  ordbog. 

')  Lituisk  danli-8  har  i  eJef.  fl.  dant-ii  af  stammen  dant-,  Schleicher,  Litau- 
ische  gramm.  s.  18S. 


42  K.  i.  Lyngby. 

over  hele  Norden,  ti  i  Gutalag  er  ordet  hankdn ;  denne  forskel 
i  kdn  har  dog  ikke  medført  nogen  afvigelse  i  flertalsbojningen. 
M  Gottl.  L.  19:25  år,  oansedt  den  till  form  feminina^)  ack.pl. 
tendr,  d«tta  ord,  såsom  af  sammanhanget  erfares,  taget  masku- 
lint, liksora  ånnu  på  GoUland'  siger  Rydqvist  II  156.  Men  at 
flertalsdannelsen  er  den  samme,  viser,  at  den  ikke  kan  være  fe- 
minin, men  er  fælles  for  begge  kon.  Ligesom  den  sædvanlige 
anskuelse  nøder  til  at  tillægge  hankOnsord  hunkdnsbdjning  (of.^ 
gf.  fl.  fætr),  nøder  den  også  til  at  tillægge  hunkonsordct  hond 
en  hankdnsform  i  bf.  hendi^).  For  alle  sådanne  foranledninger  til 
forundring  slipper  man  ved  at  anse  u-klassen  for  helt  forskellig 
fra  denne.  Kun  indeholder  u-klassen  næsten  blot  bankonsord, 
denne  klasse  næslen  blot  hunkOnsord. 

Også  oldengelsk  har  nogle  ord,  som  i  bojning  ganske  svare 
til  de  omtalte  oldnordiske;  nf. ,  gf.  flertal  kaster  endelsen  bort, 
men  har,  om  muligt,  i-omlyd:  i  hunkon  niht,  nf.  og  gf.  fl.  niht; 
wiht,  wiht;  béc,  béc;  mus,  m;fs;  liis,  l^s^);  burh,  byrig;  gos, 
gés;  bréc,  bréc;  turf,  tyrf;  i  hankSn  man,  menn;  fét,  fét;  165, 
téft  (tand),  se  Rask,  a  grammar  of  the  Anglo-Sa\on  tongue  1830 
s.  42  g  106,  s.  40  g  96.  Også  her  forudsættes  endelsen  Ms. 
Med  hensyn  til  de  enkelte  ord  har  oldeng^eisk  nogle  tilfælles 
med  gotisk,  andre  med  oldnordisk.  Grimm  har  Deutsche  gr.  1^ 
646,  647  henført  disse  ord  til  anomalier,  hvad  der  efter  hans 
system  var  den  rigtige  plads,  men  da  han  således  var  kommen 
vel  over  de  oldengelske  ord,  bliver  det  underligere,  at  han  bar 
kunnet  tage  fejl  af  de  nordiske.  Senere  har  Eltmuller  (Lexicon 
Anglosaxonicum  1851)  givet  disse  oldengelske  ha.-  og  hu.-ord 
plads  mellem  i-stammerne ;  det  samme  gOr  Eleyne  (Kurze  Laut- 
und  Flexionslehre  der  altgerman.  Sprachståmme)'*) ;  omtrent  lige- 
sådan bærer  C.  F.  Koch  sig  ad  (Histor.  Gramm.  der  engl.  Sprache 
I  1863);  de  ere  alle  komne  ind  på  en  afvej. 

På  lignende  måde  som  disse  medlydstammer  bojes  nogle 
enstavede  bunkdnsstammer,  der  i  det  mindste  tilsyneladende 
ende  på  en  selvlyd.     I  nogle   af  disse  ord  kan  en  medlyd  være 


M  Udhævet  af  mig. 

2)  Luning,  Edda  s.  122:  'Merkwurdig  ist  der  dat.  hendi  von  hond,  wie  nach 

dem  masculinum  gebildet'. 
^)  cd,  cy,  se  senere  oldn.  kyr. 
*)  For  enkelte  ords  vedkommende  harHeyne  været  på  det  rette  spor,  §  H^ 

3)  8.  273. 


De  oldnordiske  navneords  bojoing. 


43 


udfalden;  dette  er  i  det  miDdste  tilfældet  i  tå,  fl.  tær,  hvor  h 
er  bortkastet  (lat.  digitus,  Gurtiiis  gr.  Etym.  I  104  nr.  11).  I 
andre  have  vi  stammer  på  en  *  tvelyd'  eller  en  lang  selvlyd 
(hos  Schleicber  betegnede  med  tallene  6.  7  se  s.  664.  655). 
Man  sammenligne: 

sanskr.  oldn. 

stamme:  gau  Kt 

ental 

nf.         gau-s  (af  *g5u-8)  k^r 

gf.         ga-m  ku 

^)         gaw-i  kii 

ef.         go-s  (af  *gau-s)    k^r 

flertal 
nf.         gaw-as  k^r 

gf.         ga-s,  g3w-as.        k^r 
go-bhjas*)  kiim 

gaw-am  kua 


hf. 
ef. 


græsk 

oldn 

•t 

s« 

r 

8^r 

SU 

i-t 

8U 

v-o'g 

8^r 

V'sg 

8^r 

^-c 

s^r 

Slim 

v-wv 

siia 

k^r  og  s^r  i  ejef.  ent.  og  nf.-gf.  fl.  forudsætte  *ku-is,  *8U-is  og 
disse  udgå  igen  fra  former  på  -as.  Stammen  sii-  stemmer  med 
græsk;  i  stammen  kii  («>  sanskritstammen  go  eller  gau)  synes 
u=  et  ældre  au.")  I  nf.  et.  er  endelsen  r  i  k^r,  »fr  let  at  for- 
klare, men  omlyden  vanskelig.  Som  k^r  og  s;^r  bojes  ær,  gf. 
å  (et  får);  dette  ord  må  oprindelig  have  været  en  i-stamme, 
sml.  sanskrit  awi-s,  lat.  ovi-s,  græsk  homerisk  dl-C)  attisk  of-g] 
måske  dét  forklarer  omlyden  i  nf.  et.  Exempler:  nf.  et.  k^r 
Biskupa  sdgur  I  335^  (af  Jarteinabék  ]^orlåks  biskups  i  AM.  645 
4to,  et  meget  gammelt  liåndskrift),  ligeledes  Grågås,  Finsens 
udgave  cap.  246  II  s.  193®,  S^r  Grågås,  samme  cap.  s.  194", 
jren  Bisk.  s.  I  334«,  gf.  o  Bisk.  I  334^  hf.  kvNi  Bisk.  I  33o^», 
ONe  samme  sted  334*«,  ejef.  k^r  (k^r  hu^ir)  Grågås  FI  194^, 
nf,  fl.  ær  samme  sted  193^,  gf.  fl.  k^r  lin.  18,  ær  lin.  24. 

• 
Stammer  på  ^and,    nutids -tillægsformer   i  hankdn    brugte 
som  navneord  (hos  Schleicber  betegnede   med  4a  se  4a  s.  644. 
645). 


M  I  sanskrit  stedform,  i  oldn.  og  græsk  hf. 

*)  af  *gan-bhjas. 

*)  Schleicber  tilfojer  ved  *6.  Diphthonglsche  stamme'  og  *7.  Stamme  auf 

'warzelhaftes  t,  <l^:    Nur  arisch  und  sudeoropåisch'  (s.  654);    dét  falder 

altså  bort. 


44 


K.  i.  Lyngby. 

got. 

oldn. 

ha. 

ba. 

stamme : 

OIBARO 

6EFAND 

ental 

\ 

nf. 

giband-s 

(gefandi) 

gf. 

•giband 

(gefanda) 

hf. 

giband 

(gefanda) 

ef. 

(gibandi-s) 

(gefanda) 

flertal 

Df. 

giband-s 

gefendr 

gf. 

giband-8    • 

gefendr 

hf. 

(gibanda-m) 

(gefOndum) 

ef. 

giband-e 

gefanda 

I  got.  lånes  ejef.  et.  fra  a-stammerne,  i  oldn.  lånes  hele  ental 
fra  an-stammerne,  det  vil  sige,  stammen  udvides  med  et  -an. 
Om  hf.  fl.  i  got.  og  oldn.  lånes  fra  a-  eller  an-stammerne  kan 
ikke  ses.  Nf. -gf.  flert.  har  i  gotisk,  ligesom  den  foregående 
klasse,  -s,  og  i  oldnordisk,  ligesom  den  foregående,  -r;  lige- 
som i  den  foregående  klasse  har  oldnordisk  heri-omlyd;  denne 
omlyd  forklares  af  sanskrit  nf.  fl,  bharant-as,  gf.  fl.  bharal-as, 
græsk  nf.  cpégovtsg]  det  oprindelige  -as  blev  svækket  til  Ms, 
som  ligger  til  grund  for  den  nordiske  form.  Forholdet  er  altså 
her  i  sanskrit,  græsk,  gotisk  og  oldnordisk  det  selvsamme  som 
i  foregående  klasse;  man  ser  altså,  at  det  ikke  er  tilfældigt,  at 
bønder  (med  stødende  tonehold  og  i -omlyd)  nu  på  dansk  har 
ydre  lighed  med  tænder,  fodder.*)  Ejef.  fl.  er  dannet  af  den 
opHndelige  stamme,  men  ser  ud  som  af  a-stammerne.  Exempler 
på  nf.-gf.  fl.  ere  hyppige  i  AM.  677;  jeg  optegner  her  nogle 
af  dem:  breNewdr  37*^,  eigendr  32",  elfcendr  iar[)ligra  hluta 
30^,  heiwif  uwendr  30^.  På  samme  måde  dannes  nf.-gf.  fl. 
flandr  AM.  677  41®  (^  got.  fljands)  og  frendr  498*  (^  g^t.  fri- 
jonds). 

Jeg  anfører  her  bOjningen  af  got.  menof>s,  oldn.  månaSr,  fordi 
dette  ord,  som  ordene  på  -and,  er  en  tostavet  hankonsstamme ; 


>)  Fried.  Pfeiffer,  Altaord.  lesebuch  1860,  mener,  at  disse  ord  på  -andiiø.gå 
efter  u-bojningen  (s.  171  §  227)  og  tillægger  altså  gamle  sprogformer  en 
meget  ny  oprindelse. 


De  oldnordiske  navneords  bojning. 


45 


de  med  en  *  mærkede  gotiske  former  forekomme  tilfældig  ikke; 
exemplerne  ere,  når  de  mærkes  R.  (d.  e.  Rimbegla),  tagne  af 
det,  der  er  skrevet  med  den  ældste  hånd  i  håndskriftet  1812  4to 
i  den  gamle  kongel.  samling  her  i  Kabenhavn^),  «  og  b  beteg- 
ner sidens  1ste  og •2den  spalte;  når  exemplerne  mærkes  Gr., 
ere  de  tagne  af  Finsens  udgave  af  Grågås,  1ste  bind,  de  citeres 
efter  siden. 


stamme: 
ental 

nf. 

bf. 
ef. 

flertal 
nf. 

gf. 
hf. 
ef. 


got. 
ha. 

HaNa|> 

menof>-s 
*meno|i 
menofi 


*meno|)-s 

meDo{)-s 

(menof>u-m) 
*menoJ)-e 


oldn. 
ha. 

MÅNAB 

mono[)r  R.  65* *» 
mono|i")  R.  65*  ^^ 
(manajie  R.  65*%  Gr.  12««) 
(månadar)'"^) 

ma)no|irner*)  R.  53*",  manvSr  Gr.  37^® 
manv|)r  Gr.  34* 

(mono^om  R.  52**",  manoftow  Gr.  8") 
manajia  R.  51«" 


Got.  låner  hf.  fl.  fra  u-slammerne,  oldn.  fra  a-  eller  u-slam- 
merae.  Oldn.  bdjer  ental  ligesom  fagnadr,  fOgnuSr,  på  grund 
af  ligheden  med  stammerne  på  -adu-.  Fl.  nf.  og  gf.  svare  til 
de  gotiske  former,  kun  er  u  i  anden  stavelse  vanskelig  at  fatte. 
Senere  finder  man  -a5r;  i  Annales  regii  (gamle  kongel.  saml. 
2087  4to)  slår  blad  7  side  2  lin.  5  i  gf.  fl.  månadr. 

Stammer  på  -tar  og  '&ar,  slægtskabsnavne  af  hankon  og 
hunkon  (hos  Grimm  2den  udgave  stå. disse  ord  såvel  i  got.  som 
i  oldn.  under  anomalier  1);  hos  Schlelcher  betegnes  denne  klasse 
med  5  a,  se  5  a  s.  650.  651). 


')  SmI.  beskrivelsen    i  DiplonaaUrium  Islandieum  I   s.  181.      Den  ældste 

bånd  er  meget  gammel,  fra  omtr.  1200. 
')  Der  står  på  dette  sted  accent  over  det  andet  o  eller  over  n;    mulig  var 

det  tilsigtet  at  sætte  den  over  føVste  stavelse. 
')  På  ejef.  et.  bar  jeg  intet  exempel  optegnet. 
*)  Her  synes  at  stå  accent  over  o  i  anden  stavelse,  sml.  anm.  '. 


46 


K.  J.  Lyngby. 

got. 

oldn. 

Stamme: 

BRbl»AB 

BBéBAR 

ental 

nf. 

bro^ar 

bréftir 

gf. 

bro{>ar 

brédur* 

hf. 

brofir 

bræftr,  brédur 

ef. 

broj^r-8 

br65ur 

flertal 

nf. 

(bro[)rju-8) 

bræSr 

gf. 

(broJ)ru-ns) 

bræSr 

hf. 

(bro|)ru-m) 

(bræSrum) 

ef. 

bro^r-e 

bræftra 

Et  og  andet  i  den  oldnordiske  bojning  er  her  dunkelt;  det  er 
således  dunkelt,  hvorfor  a  i  got.  brofiar  bliver  til  i  i  nf.,  til  u  i 
gf.;  ligeledes,  hvorfra  omlyden  kommer  i  hf.  bræSr;  ti  at  sanskrit 
stedform  bbrStari  ligger  til  grund ,  synes  ikke  tilstrækkeligt  til 
at  forklare  formen,  da  dette  -i  sandsynlig  måtte  falde  bort,  forend 
sproget  kendte  til  omlyd.  Men  det,  som  for  os  er  det  vigtigste, 
er  klart  nok,  næmlig  at  nf.-gf.  fl.  i  oldn.  ere  dannede  ganske  på 
samme  måde,  som  i  de  to  faregående  klasser;  fedr,  brædr 
forudsætter  formerne  *fa8r-is,  *br68r-is,  som  svare  til  græsk 
(nf.)  natégsg^  sanskrit  (nf.)  pitaras,  bhrstaras^) ;  a  blev  svækket  til  i, 
der  fremkaldte  omlyden;  da  s  blev  til  r,  faldt  det  ved  selvlydens 
udstødelse  bort,  fordi  et  andet  r  gik  iforvejen;  gotisk  står  ikke 
her  på  så  gammelt  et  trin  som  oldnordisk,  da  u-bojningen  træng- 
er frem;  broI>rju-s,  brofiru-ns  svare  ganske  til  fotju-s,  fotu-ns, 
tunfiu-ns.  I  oldnordisk  er  hensynsf.  fl.  lånt,  sagtens  fra  a-boj- 
ningen ;  omlyden  er  fra  nf.-gf.  flertal  trængt  ind  i  de  øvrige  fl.- 
former.  —  Exempler  af  AM.  677  på  den  dobbelte  hf.:  fe^r  oc 
føni  19««,  33*,  mep  ftpv  22*,  fra  farmor  finom  30*«.  gj^f^  gi. 
hedder  topor  17**. 

Stammer  på  -an  og  i  hunkdn  på  -an  (hos  Grimro:  svagt 
mase.  og  fem.,  1ste  (og  2den)  deel.,  samt  svagt  neulrum;  hos 
Schleicher  betegnes  denne  klasse  med  tallet  3,  sml.  3  s.  642. 
643). 


^)  Sanskrit  gf.  fl.  pitrn,  bbrStrn,  mStrs  er  en   yngre ,  særlig  sanskritsk  ud- 
vikling. 


De  oldnordiske  navneords  bojning. 


47 


gol. 

oldn. 

ik. 

ha.           hu. 

ik. 

ha. 

hu. 

stamme:  bbbtar 

BANAN            TUNGAN 

B1ARTAN 

BANAN 

TUNGAN 

ental 

nf.         hairto 

haoa       tuggo 

hjarta 

hani 

tunga 

gf.         hairlo 

hanaa      tuggon 

hjarta 

hana 

tungu 

hf.         hairtin 

haniD       tuggon 

hjarta 

hana 

tungu 

ef.         hairtia-8 

hanin-8   luggon-s 

hjarta 

hana 

tungu 

flertal 

nf.         hairlon-a 

hanan-s  tuggon-s 

hjOrtu 

(hana-r 

)  (tungu-r) 

gf.         bairton-a 

banan-s  tuggon-s 

bjorlu 

hana 

(tungu-r) 

hf.         hairta-m 

hana-ra  tuggo-m 

hj^rtum 

hdnum 

tungum 

ef.         hairtaa-e 

hanan-e  tuggon-o 

hjartna 

(hana) 

tungna 

Men  i  tillægsordet  har  oldnord.  følgende  former: 

stamme : 

g6ba.n 

g6ba-n 

g6»a-n 

ental 

nf. 

g65a 

go&i 

géda 

gf.  hf.  ef. 

g6»a 

gé5a 

g65u 

flertal 

nf. 

géSu 

(g6»u) 

g68u 

gf. 

g65u 

(g«u) 

godu 

hf. 

géftum 

gé5um 

go5um 

ef. 

(g6»u) 

(gé&u) 

(go8u) 

Gotisk  g6v  ingen  forskel  her  mellem  navneordene  og  til- 
lægsordene; dét g5r  oldnordisk;  men  deraf  følger,  at  vi  ikke  en- 
sidig må  behandle  navneordenes  formudvikling,  men  også  tage 
hensyn  til  tillægsordene,  da  adskillelsen  er  særlig  nordisk  og 
l)egge  dele  må  vise  tilbage  til  fælles  grundformer. 

lintetkdnnet  udvikles  alle  former  efter  lydreglerne,  når  følg- 
ende puncter  undtages.  Bf.  og  ef.  ental  hjarta,  goda  forudsætte 
former  som  *bertan,  *hertaii-s;  svækkelsen  af  *-an  til  -in  er  her 
særlig  gotisk.  Med  bensyn  til  nf.-gf.  fl.  i  navneordene  kan  det 
være  spørgsmål  underkastet,  om  de  norsk-islandske  former  uden 
-n  eller  de  svensk-danske  med  -n  (oldnorsk  augu,  gi.  svensk 
egbun,  ørun,  Sk.  lov  5,10  ø^bon)  ere  de  ældste.  Ejef.  fl.  af  til- 
lægsordet afviger;  se  herom  senere. 

HankOnnets  ental  udvikles  regelmæssig  efter  lydreglenie, 
undtagen  forsåvidt  hf.  og  ef.  forudsætte  former  som  ^hanan, 
*hanan-s ;  svækkelsen  af  *-an  til  -in  er  her  særlig  gotisk.  I  fler- 
tallet skulde  m^n  vænte,  at  nf.  og  gf.  som  i  de  andre  slammer 


48  K.  J.  Lyngby. 

på  en  medlyd  bleve  ens,  man  vilde  vænle  al  -ns  faldt  bort  i 
begge  forholdsformer;  gf.  hana  er  regelmæssig,  men  i  nf.  er  -r 
kommet  ind  fra  bøjningen  på -a ;  et  sligt  tilfojet  -r  har  oldn.  også 
i  andre  former  for  nf.  fl.  ha. :  J)ei-r  =  got.  |)ai,  tvei-r  =  got.  tvai, 
samt  i  tillægsordenes  ubestemte  bojning,  som  blindi-^r  ^»  got.  blin- 
dai;  dette -r  er  kommet  ind  fra  de  former,  livor  det  havde  hjemme 
(hleifar,  belgir,  synir).  Hf.  fl.  svarer  til  den  gotiske  form.  I  ejef. 
fl.  skulde  man  efter  lydovergangene  vænte  -na;  da  nu  alle  andre 
flertalsformer  vare  komne  til  at  se  ud  som  de  tilsvarende  former 
af  a-klassen,  antog  også  denne  a-klassens  form ,  den  fik  -a  for 
-na;  derved  fik  man  desuden  en  adskillelse  fra  ik.  og  hu.  Men 
omvendt  udviklede  sig  i  digtersproget  af  ejef.  fl.  gumna,  bragna 
nogle  ny  flertalsformer,  (nf.)  gumnar,  bragnar  og  nogle  flere; 
sådanne  former  ere  altså  langt  fra  at  bevare  det  oprindelige.  Denne 
udvikling  har  Rask  meget  klart  gennemskuet;  han  siger,  Anvisn. 
till  Islåndskan  J818  s.  71  g  121:  'Några  få  gamla  poetiska  ord 
antaga  i  plur.  åndeisen  nar  fOr  ar;  t.  e.  gumi  en  man,  plur. 
gumnar;  dock  finns  åfven  gumar,  och  det  insatte  n  har  utan 
tvifvel  sitt  egentliga  ursprung  från  genit.  gumna,  hvarifrån  det 
åfven  insmygt  sig  i  de  andra  stållningar.  Enligt  Mæsogothiska, 
Allemanniska  och  Anglosachsiska  borde  nemligen  gen.  plur.  5fver- 
allt  i  den  enklare  hufvudflocken  sluta  sig  på  na  . .  .'M  Tillægs- 
ordets flertal  afviger  med  undtagelse  af  hensynsformen  aldeles. 
I  hun k6nn et  er  entallet  regelmæssig  udviklet;  ejf.  tuggon-s 
bliver,  da  -ns  skal  falde  bort,  efter  lydreglerne  til  tungu  (cono 
pervdiT  AM.  677  60®).  Nf.-gf.  flertal  skulde  ligeledes  ifølge  reglerne 
kaste  -ns  bort  og  ende  på  -u,  og  denne  form  findes  virkelig,  bvad 
der  her  er  af  vigtighed,  i  tillægsordet.  Navneordene  lilfoje  et 
-r  såvel  i  nf.  som  i  gf.  (dufor  nf.  AM.  677  40^^  gf.  40^«);  dette 
-r  er  kommet  ind  fra  S-stammerne  (gjafar),  hvorfra  det  også 
trængte  ind  i  gf.  fl.  af  i-stammerne.  Med  hensyn  til  denne  til- 
sætning af  -r  efter  analogi  sammenlign  også  det,  der  nylig  blev 
sagt  om  blindi-r  o.  s.  v.®)     Hf.   flertal  er  regelmæssig;    ejef.  fl. 


')  1  Gutasaga  kaldes  (cap.  2)  Gutlands  beboere  gutar,  men  samme  sted  om- 
lales  gutnal  {)ing  d  e.  gutna  al{)ing.  Smi.  Rydqvist  II  239.  240.  —  Sam- 
menhængen med  formerne  på  -nar  skulde  vel  ikke  være  den,  at  digterne 
havde  brugt  -na  i  ejf.  fl.  og  at  man  senere,  ved  gengivelsen  af  digtene, 
ikke  havde  forslaaet  det  og  derfor  tillagt  digterne  former  på  -nar? 

^)  Grimm  var  på  det  rette  spor  i  1ste  dels  tste  udgave  af  D.  gr.  (1819), 
han yttrer side  167,  168:  'Die  schwache  Deel.  hat  sich  uDvoIlståndiger  als 


De  oldnordiske  navneords  bojning.  ^ 

Også,  undtagen  forsåvtdt  man  skulde  vænte  -a-  i  mitteu  beholdt, 
eflergom  gotisk  har  -ono,  men  qinono  bliver  til  kvenna.  Eje- 
formeas  fl.  af  tillægsordene  afviger. 

Tillægsordenes  flertal  er  udviklet  således.  Ad  lydudvik- 
lingens  vej  fik  man  g68u  i  nf.-gf.  ik.  og  i  nf.-gf.  hu.;  fra  disse 
former  trængte  det  frem  til  nf.  og  gf.  af  haokonnét  ^)  og  til  ejeformen 
i  alle  koo;  denne  fremtrængen  lettedes  måske  derved,  at  det 
desuden  herskede  i  tre  forholdsformer  i  hunkdnnets  ental.  Nu 
er  endelsen  -u  trængt  ind  i  hensynsformen  med.  Exempler  på 
-nm  i  hf.  fl.  af  AM.  671:  J  enom  fornow  logofn  44^,  i  enom 
nvioni  logowi  44^,  fagna  enom  \er[lom  hluium  40^.  *) 

De  gotiske  -ord  på  >areis  (stammen  ender  på  -arja-;  de  be- 
tegne personer)  svare  til  oldnordiske  på  -ari,  hvis  ental  altså 
er  dannet  som  af  en  stamme  på  -aran.  I  AM.  677  finder  jeg 
lavfo'i  16®,*-'*,  ejf.  et.  larfn^a  16^®;    dette  synes  at  skulle  betyde 


iii  alleo  ubrigen  deutschen  Sprachen  entfaltet theils  mangelt  die 

eigentlich  schwache  Form  fur  den  Nom.  und  Åcc.  PI.    Diese  sollten  statt 

hanar  und  tungur  vielmehr  lauten:    hana   und   tungu Dass  aber  fur 

dea  ganzen  Plur.  ursprånglich  schwache  Form  da  gewesen  seyn  musse, 
lehrt  die  Analogic  der  Adjectivdeclination,  die  den  PI.  nicht  auf  ar  und 
ur,  sondern  durch  alie  Geschlechter  auf  u  endigen  låsst.  Dieses  u  ist 
vermuthiich  mit  einem  Nasalton  auszusprechen*.  Men  i  2den  udg.  1822 
8.  820  forklarer  han  'gumnAr*  af  et  theoretisk  gotisk 'bidmands',  og 
*tiingiir*  af 'tungonår,  tdngnår* ;  i  Gesch.  d.  dcutsch.  sprache  (1848)  II 
962  forklarer  han  banar  af 'hananas',  'hanans',  'hanås'  og  tungur  af 
'tiingdnds',  'tiing6ns,  tungos'.  —  Save  omtaleret  par  gange  ejeformen  -ur 
i  Gutalagens  hunkonsord  af  den  her  behandlede  klasse,  f.  ex.  kirchiur, 
canur  (Annaler  for  nord.  Oidkyndigh.  18;'>3  s  360,  Nordisk  universitets- 
tidskrift  in,  IT  (Upsala)  107.  108,  Gutniska  urkunder  s.  XIV-XVI).  Han 
efterviser  den  også  på  runestene  på  fastlandet.  Det  følger  af  det  oven- 
stående, at  jeg  ikke  kan  være  enig  med  ham  i,  at  dette  r  er  'en  verklig 
ålderdomens  perla,  en  af  de  hogsta  pcydnaderna  for  Gutniska n  och  ett 
af  de  mest  afgdrande  vittnesborden  for  dess  hoga  Germaniska  adel* 
(sidstanførte  sted  s.  XIV).  Men  hans  slutningsmåde  er  forsåvidt  rigtig, 
som  man  måtte  vænte,  at  got.  -ons  svarede  til  det  samme  på  alle  punc-> 
ter.  -r  er  kommet  ind  fra  ejf.  et.  af  a-stammer  (oldn.  gjafar)  og  i-stam- 
mer. 

')  Endelsen  -a  i  ht.  fl.  ba.,  som  man  efter  gotisk  -ans  måtte  vænte,  findes 
virkelig  i  sådanne  tilfælde  som:  sammødra  brødr,  samfedra  brødr,  Grå- 
gås, hos  Finsen  I  195",  ". 

^  Mange  exempler  på  -um  i  hf.  fl.  af  det  bestemte  tillægsord  ere  samlede 
af  Jon  Thorkelsson,  Nogle  Bemærkninger  om  C.  Iversens  islandske  Form- 
lære, i  efterretninger  om  Latinskolen  i  Reykjavik  1860-61,  s.  66  S. 

Tid<kr.  for  Phil.  og  Pædag.    VI.  4 


60  ^'  ^'  Lyngby. 

lausneri,  -a;  men  uden  forkortning  står  der  lat^fnari  40®,  fca- 
pari  40**,  ef.  lavfnara  42^.  I  den  stokholmske  homiliebog  (per- 
gamentshåndskriflet  t5  4to  på  det  kongel.  bibliothek  i  Stokholm) 
synes  kennerow  (lærere)  og  flere  former  (Hydqvist  II  206)  at  have 
-er-  skrevet  fuldt  ud.  -er-  står  del  goliske  nærmere,  da  man 
skulde  vænte  omlyd.  Gutalag  bar  ains  lanz  domera  19,1  og 
firiggia  domera  19,85. 

Forbindelsen  mellem  denne  klasse  og  de  3  foregående  ser 
man  af  flertallet  øxn  af  oxi  eller  uxi;  her  er  en  stamme  på  -an 
(uxan-)  behandlet  således,  som  man  behandlede  f.  ex.  tann- ;  øxa 
er  opstået  af  en  form  *oxan-is  eller  *oxn-is,  hvor  i  fremkaldte 
omlyd  og  det  af  s  fremgåede  r  (*øxnr),  som  i  tenn,  bortfaldt 
efter  n.  Sanskrit  har  stammen  uxan-;  på  gotisk  findes  Luc. 
14,  19  juka  auhsne,  som  det  synes,  af  en  stamme  auhsan-, 
bojet  uregelmæssig.  Om  overgangen  o  -  ø  se  dette  tidskr.  II 
306  under  3].  Exempler  af  AM.  677:  gf.  et.  oxa  fin  48^^  nf. 
fl.  Øxn  44^*,  ^,  ejef.  fl.  Øxna  oc  28«,  øxqa  ok  29^«;  29^'  slår 
Oxna  oc,  hvor  stregen  gennem  o  vel  blot  ef  glemt.  Sml.  Ryd- 
qvist  II  171. 

Stammer  på  -in,  af  hunkon  (hos  Grimm  i  1ste  udgave: 
svagt  femininum,  3dje  declination,  i  den  2den  udg.  er  denne 
bojningsklasse  opstillet  med  spårgsmål  om  rigtigheden,  og  or- 
dene stillede  under  stærkt  femin.,  2den  deel.). 


got. 

oldn 

hu. 

hu. 

Stamme: 

.    SIUKiN 

SIDKit 

ental 

Df. 

siukei 

s^ki 

gf. 

siukein 

s^ki 

hf. 

siukein 

s^ki 

ef. 

siukein-8 

sfki 

De  goliske  ord  kunne  have  flertal ;  men  der  er  mig  intet  exeni- 
pel  bekendt  på  flertal  af  de  oldnordiske;  Rask  giver  æflinf.-^f. 
fl.  æfir;  hvis  det  forekommer,  må  det  forklares  som  lungu-r. 
Exempler  af  AM.  677:  n.  mildi  38»»,  fpeci  35\  cnftni  441^;  g. 
cnnni44*;  h.  i  raqri  fegirni  38";  e.  mildi  fiNar  48^,  iil  J)effar 
criftni  44«,  ^fi  fiNar  52^'\  I  gotisk  bdjes  hunkon  af  hojere 
grad  og  af  nutidens  tillægsformer  som  stammer  på  -in.  I  old- 
nordisk sker  det  samme;  men  i  flertal  er  formen  på  -i  (af  Mns) 
fra  nf.-gf.   hu,  trængt  ind  i  nf.-gf.  ik.   og   ha.  {oc  ur^o  hiorlo 


De  oldnordiske  navneords  bojning.  51 

J)«rra  gloandi  iNaw  AM.  677  l^*)  og  i  ejef.  (CNa  |  fvRi  fe^ra 
AM.  677  44«*,  ");  hf.  har  -um  (exempler  af  AM.  677:  enow 
mérom  bof)or^om  26^,  at  enom  i^rom  hlutnm  fin/"  liff  29-®,  enom 
ytrow  hlw^Mm  32*®)^). 

£fter  at  vi  have  gennemgået  alle  klasserne,  opstår  det 
sporgsmål:  hvorledes  skulle  vi  nu  anvende  navnene  åben  og 
lukket  (Rasks  navne),  stærk  og  svag  (Grimms  navne)?  Jeg  mener, 
at  vi  kunne  beholde  såvel  Rasks  som  Grimms  navne,  men  give 
dem  en  noget  anden  anvendelse.  Dovedmodsætningen  synes  i 
oldnordisk  at  blive  imellem  an-^  an-  og  in -stammerne  på  den 
ene  side  og  alle  de  andre  på  den  anden  side,  og  denne  mod- 
sætning vil  Kunne  betegnes  med  navnene  svag  om  stammer  på 
-an,  -an  og  -•»,  og  stærk  om  alle  de  andre;  herved  vil  man 
desuden  praktisk  anvende  mivnene  mest  overenstemmende  med 
det  hidtil  brugelige.  Men  da  der  desuden,  især  i  gotisk,  kan 
\'ære  trang  til  en  adskillelse  ifiellem  stammer  på  en  selvlyd  og 
på  en  medlyd,  vil  Aan  hertil  kunne  anvende  navnene  åben  og 
lukket,  således  at  de  ny  klasser  (enstavede  stammer,  stammer 
på  -and  og  på  -tar,  -éar)  regnes  sammen  med  de  svage  navneord 
til  de  lukkede,  men  resten  af  de  stærke  anses  for  åbne  navne- 
ord. Dette  vil  omtrent  stemme  med  Rasks  anvendelse  af  disse 
navne  for  latin  (og  græsk)^),  men  praktisk  vil  i  de  gotiske 
sprog  anvendelsen  næsten  blive  den  omvendte  af  Rasks  (i  Vcj- 
ledn.  1832);  da  han  næmlig  holdt  sig  til  de  tilsyneladende  boj- 
flingsæmner,  og  stammens  sidste  bogstav  for  det  meste  var 
skjult,  blev  følgen  den,  at  stammer  på  en  medlyd  syntes  at  ende 
på  en  selvlyd  (af  tungan  så  man  blot  tunga-),  stammer  på  en 
selvlyd  at  ende  på  en  medlyd  (af  landa  så  man  blot  land-). 
Selv  ved  de  stammer,  der  må  opfattes  ens  efter  Rasks  system 
og  det  her  antydede,  næmlig  stammer  som  vallu,  må  navnet 
dog  vendes  om,  da  de  hos  Rask  regnes  til  de  lukkede  stam- 
mer. Både  efter  Rasks  og  efter  den  her  antydede  opfattelse 
blive  ord  som  rot,  fl.  rælr,  lukkede;  men  her  er  ligheden  i  op- 


')^ml.  Thorkelssons  nylig  anførte  afhandling. 

*)  Men  i  latin  og  græsk  må  i-  og  w-stammer  betragtes  som  lukkede.  Der 
kunde  iøvrigt  være  grunde  for,  især  i  got.,  at  gore  det  samme  her;  så 
blev  alene  a-  [a-,  ja-j  ja-)  klassen  åben.  Den  vilde  i  gotisk  adskille  sig 
fra  de  andre  klasser  ved  en  stærkere  adskillelse  af  ba.  og  hu. 

4* 


a2.  K-  J-  Lyngby. 

faltelse  dog  blot  ydre,  og  i  virkeligheden  er  modsætningen  her 
størst;  medens  Rask  ellers  reener  for  lidt  til  stammen,  forøger 
han  den  her  med  et  -u.  løvrigl  må  det  bemærkes,  at  Rask  (i- 
Vejledn.  1832)  ikke  bruger  ordet  stamme,  men  blot  taler  om 
endelsen  d.  e.  slammeiidlyden. 

Resultatet  af  udviklingen  her  er  altså,  at  vi  få  følgende 
klasser. 

1.     Stammer  på  en  selvlyd,  åbne  stammer: 

1.  på  -a  (ik.  og  ha.)  og  -a  (hu.),                    hos  Schleicher  10 
på  'ja  (ik.  og  ha.)  og  -ja  (hu.)  10b 

2.  på  •%  (ha.  og  hu.)  9 

3.  på  'U  (ha.)  8 

IL     Stammer  på  en  medlyd,  lukkede  stammer: 

4.  enslavede  stammer  på  en  medlyd  (mest  hu.)  I 

5.  stammer  på  -and  (ha.)  4a 

6.  på  "tar  og  -dar  (ha.  og  hu.)  ^  5a 

Alle  disse  stammer  (1-6)  ere  stærke. 

7.  Stammer  på  -an  (ik.  og  ha.)  og  på  -Æw,  -in  (hu.),  3 

svage  navneord. 

1  den  praktiske  sproglære,  hvor  et  dybere  gående  hensyn  til 
gotisk  er  uanvendeligt,  og  hvor  man  ikke  kan  udskille  de  lånte 
former  og  heller  ikke  have  for  mange  klasker,  kan  af  det  her 
opstillede  system  kl.  1-4  beholdes  som  4  klasser  i  de  stærke 
navneord,  (eller  hvis  1.  og  2.  forenes,  som  3);  i  kl.  4.  k<in  man 
dog  blot  betragte  hunkdnsordene  som  regelrette;  kl.  6.  kan  behand- 
les som  afvigelse  under  kl.  4.;  ved  de  svage  navneord  kan  det 
bemærkes,  at  tillægsformer  på  ^andi  have  en  særegen  bojning  i 
flertal)  når  de  bruges  som  no. ;  om  man  vil,  kan  det  tilfojes,  at 
flertallet  får  lighed  med  den  4de  stærke  klasses.  Navnene  åben 
og  lukket  ville  ikke  være  anvendelige  ved  denne  fremstillings- 
måde.  Den  ydre  forskel  i  det  tilvante  vil  således  ikke  kunne 
blive  stor  eller  forvirrende,  og  dog  er  forskellen  i  opfattelse  stor 
nok  til  at  kunne  mærkes  selv  i  den  danske  sproglære.  De  danske 
navneord  kunne  næmlig  fremstilles  på  følgende  måde  som  følge 
af,  hvad  vi  have  fremsat  om  de  oldnordiske.  (  )  betegner  ny- 
dannelser. 


De  oldnordiske  naTneords  bdjoing. 


'S3 


I.    stærke 

11.    svage 

a)  uden  i-omlyd 

i  fletteL 

K          2. 

3. 

€l.    ord        ulv 

tid 

rige 

hane          tunge 

ef.  ords       ulvs 

(tids) 

riges 

(hanes)      (tunges) 

il.     ord        ulve 

tider 

(riger) 

(haner)       tunger         ^ 

ef.  (ords)     (ulves) 

(tiders) 

(rigers) 

(haners)     (tungers) 

b)  med  1-omlyd 

i  flertal;  flertal  har  eller  har  haft  stødtone. 

et.          tand          fod 

bonde 

ef.        (tands)      (fods) 

(bondes) 

fl.          lænder      fodder 

bønder 

ef.        (tænders)  (fddders) 

(bønders) 

Tage  vi  sagen  rent  ydre,  og  betragte  den  blot  med  det 
nuværende  sprog  for  oje,  da  dele  vi  navneordene  i  I  stærke,  der 
endes  på  en  medlyd  eller  betonet  selvlyd,  og  11  svage,  der  endes 
på  et  ubetonet  e.  De  deles  i  to  afdelinger,  eftersom  flertal 
a)  ikke  har  i-omlyd,  eller  b)  har  i-omlyd.  1  a  deles  efter  fler- 
lalsendelsen  (*,  -e,  -er)  i  1.,  2.,  3.  II  a  lægger  -r  til  1  fl. 
b  (1  og  II)  har  stødtoue  i  flertal,  der  endes  på  -er  (afvigende 
ere  gås,  gæs,  mand,  mænd;  og  på  en  anden  måde  fader,  fæ.dre 

0.  s.  V.). 

Tage  vi  sagen  historisk,  da  indeholder  I  a  oprindelige  a-  og 
i-stammer  (l.ik.,  2.  og  3.  ha.  og  hu.),  1.  og  2.  udgå  fra  a-boj- 
niDgen,  3.  frat-bojningen.  Ib  har  flertal  af  en  oprindelig  med« 
iydstamme  (eller  en  enstavet  stamme  på  en  'tvelyd*  eller  lang 
selvlyd).  II  a  er  oprindelige  an-stammer,  hvortil  ^a-stammer  med 
lang  rodslavelse  have  sluttet  sig  (hyrde,  og  især  intetkonsord). 
II b  indeholder  kun  1  ord  nu;  i  fl.  er  det  oprindelig  stamme  på 
-and^  i  ental  udvidet  ved  tilfOjelse  af  -an. 

Den  hoje  ælde  af  grundlaget  for  de  danske  flertalsformer 
fodder,  lænder,  hænder,  ænder,  stænger,  tænger,  bønder  o.  s.  v., 
og  forbindelsen  mellem  disse  former,  anser  jeg  herved  for  eftervisL 


54 


Anmeldelser. 


Norsk  flrannatik  af  Ivar  Åasen.     Omarbeidel  Udgave   al 
«Det  norske   Folkesprogs  Grammatik».     Christiania  1864.^) 

JNaar  jeg    griber    Pennen    forat    anmelde    denne  Bog,    sker  det 
visselig    med    en    ikke   ringe   Grad    af  Ængstelighed.     Et    Verk,    der 
ligesaameget  imponerer  ved  StofiPets  Vidtloftighed  og  den  overordent- 
lige   Flid    og    Omhu,    hvormed    dette    er    tilveiebragt,    som    ved    den 
Overlegenhed,    der    har   formaaet  at  sammenarbeide   denne  Masse   af 
Enkeltheder  til  et  interessant  og  let  overskueligt  Hele,  maa  indgyde 
Ærbbdighed    og    gjore    det    til    en    betænkelig  Sag    for    enhver,    der 
ikke  just  staar  paa  Videnskabens   Hoider,    at  paatage  sig  et  saadant 
Formynderskab  derover   som    med  nogle  indledende  Ord  at  fremfore 
det  for  Offentligheden.    Det  havde  derfor  været  onskeligt,   om   en  af 
dem,  hvis  Navn  har  Klang  i  vor  videnskabelige  Verden,  havde  paa- 
taget  sig    dette    Arbeide.       Men    var   det  end    onskeligt,    synes    det 
dog  ikke  saa  nodvendigt,  at  man  i  Forventning  deraf  burde   opsætte 
til  en  ubestemmelig  Fremtid  enhver  Udtalelse  om  denne  Bog.       For- 
fatterens Navn    er    saavel  Videnskabsmanden    som    den    store   Almen- 
hed altfor  vel  bekjendt,  til  at  han  skulde  behove  at  slottes  ved  no- 
gensomhelst  Autoritet,   og  Anmelderens  Sag  bliver  væsentlig  kun  ved 
endel  orienterende  Bemærkninger  at  soge  at  hjælpe  en  og  anden  til 
en  lettere  Opfattelse  af  dette  Værks  Betydning.     Og  uaar  jeg  vover 
at  gjore  dette,   kan  jeg  kun  soge  min  Berettigelse   deri,   at  jeg  maa- 
ske    med    storre   Opmærksomhed    end    de    fleste    har   fulgt    I.   Aasens 
Virksomhed ,    derfor    med  Forventning    har   imodeseet    dette  nye   Ud- 
bytte af  hans  Forskning,    og    nu,  da  det  er  kommet,  sogt  at  tilegne 
mig  dets  Resultater. 

Ivar  Aasens  norske  Grammatik  er  et  videnskabeligt  Arbeide, 
men  om  man  deraf  vilde  slutte,  at  det  kun  har  Interesse  for  Viden- 
skabsmanden, vilde  man  tage  ligesaameget  Feil,  som  om  man,  fordi 
den  er  et  sprogligt  Arbeide ,  vilde  tro ,  at  den  alene  kunde  inter- 
essere Sprogmanden.  Den  er  tværtimod  et  Værk  af  overordentlig 
Betydning  for  enhver,  der  har  Oie  for  Vigtigbeden  af  vor  nationale 
Udvikling ,  thi  intetsteds  vil  man  kunne  vinde  en  sikkrere  Dom  om 
dennes  Grundlag,  nærværende  Standpunkt  og  fremtidige  Udsigter. 
Men  se  vi  for  det  forste  bort  fra  Bogens  almindelige  Værd  og  be- 
tragte kun,  hvad  der  ved  den  er  vundet  for  Sprogvidenskaben  og 
navnlig  for  Studiet  af  vort  Oldsprog,  vil  allerede  dette  vise  sig  at 
være  anseligt  nok. 


')  Gomiteen  i  Christiania  har  troet  at  have  fuld  Grund  til  at  antage  denofr 
Anmeldelse,  uagtet  den  ikke  deler  Anmelderens  Anskuelser  om  det  norske 
Sprogs  Stilling  og  Udvikling. 


M.  Nygaard.    Anmeldelse.  55 

Da  Yort  gamle  Sprog  forst  begyndte  at  blive  bekjendt  og  stu* 
deret  hertillands,  blev  det  os  tilfort  udenfra  og  gjorde  derfor  væ- 
sentlig Indtrykket  af  at  være  et  fremmed  Tungemaal.  Alene  paa 
Island  sagdes  det  eudna  at  leve,  og  den  natnrlige  Folge  deraf  var, 
at  man  derfra  sogte  Oplysninger  om  de  mange  Ting,  hvis  Opfattelse 
kan  kan  blive  klar  og  let  gjennem  det  levende  Ord.  Den  islandske 
Form  af  det  gamle  Sprog  blev  anseet  for  den  normale  og  ene  rig- 
tige. Blev  der  Sporgsmaal  om  Udtale  og  Lydlære,  raadforte  man 
sig  altid  forst  og  fremst  med  Islændere,  og  Ordenes  Betydninger 
sogtes  ogsaa  forst  opklarede  gjennem  dem.  En  noiagtigere  Under- 
BOgelse  navnlig  af  de  egentlig  norske  Haandskrifter  bragte  imidlertid 
snart  de  Lærde  til  at  tvivle  stærkt  om  det  berettigede  i  denne  Is- 
landskens Autoritet.  Ligesom  det  snart  maatte  vise  sig,  at  en  stor 
Del  af  det  gamle  Ordforraad  var  gaaet  tabt  paa  Island,  og  mange 
Ord  derfor  i  storre  eller  mindre  Grad  vare  uforstaaelige  for  Islæn- 
deren, saaledes  vilde  det  islandske  Lydsystem  i  mange  Stykker  slet 
ikke  passe  til  den  Lydbetegnelse,  som  de  ældste-  og  paalideligste 
Haandskrifter  frembode.  Hvad  der  især  var  paafaldende,  var,  som 
bekjendt,  Islændernes  Sammenblanding  af  y  og  »,  ey  og  6t,  æ  og  cb, 
hvilke  Tegn  i  de  ældste  Codices  noiagtig  adskilles.  Udtalen  af  æ 
som  a»,  au  som  o»,  u  som  y  eller  o,  foruden  endel  mindre  Egen- 
heder. Hvor  vigtigt  det  nu  var  at  bringe  Klarhed  og  Sikkerhed  til- 
veie  i  disse  Punkter,  indsees  lettelig,  naar  man  betænker,  hvilken 
væsentlig  Kolle  Lydlæren  spiller  i  alle  germaniske  Sprog;  men  hvor- 
ledes kunde  denne  Strid  mellem  det  levende  Ord  og  Bogstavet  for- 
sones? Var  den  maaske  kun  tilsyneladende  og  begrundet  i  en  unoi 
agtig  Betegnelse  i  Codices  (hvad  der  i  og  for  sig  ikke  var  saa  uri- 
meligt at  antage  i  Betragtning  af  hine  Tiders  naive  Sprogstandpunkt 
og  den  Vanskelighed,  som  Overforeisen  af  det  fremmede  latinske 
Alfabet  paa  Modersmaalet  maatte  medfore)  eller  havde  virkelig  Spro- 
get paa  Island  antaget  en  fra  det  oprindelige  forskjellig  Farve? 
Fortsatte  Studier  i  denne  Retning  syntes  nu  mere  og  mere  at  tale 
for  den  sidste  Antagelse,  men  det  er  I.  Aasens  Fortjeneste  at  have 
skaffet  fuld  Sikkerhed  i  denne  Sag.  Idet  ved  hans  sproglige  Ar- 
beider  idetheletaget  det  nyere  norske  Sprog  ved  Siden  af  Islandsken 
er  godtgjort  som  en  levende  Kilde,  hvoraf  Kundskab  om  Oldsproget 
kan  oses,  bliver  det  af  afgjorende  Betydning,  at  Nynorskens  Vocal- 
forbolde  staa  i  fuldstændig  Samklang  med  de  norske  Haandskrifter, 
enkelte  uvæsentlige  Modificationer  og  Nuanceringer  fraregnede.  Derved 
bliver  det  jo  for  det  fdrste  klart,  at  den  gamle  Lydbetegnelse  ikke 
er  greben  af  Luften,  men  virkelig  betegner  det  Lydforhold,  som  den 
synes  at  betegne,  og  da  dette  desuden  baade  er  det  naturligste  og 
ved  Sammenligning  med  beslægtede  Sprog  kan  bevises  at  være  det 
oprindelige,  er  det  indlysende,  at  de  nævnte  islandske  Egen- 
heder ere  secundære  Dialektsudartninger. 

Men  da  det  paa  den  anden  Side  ogsaa  er  uimodsigeligt,  at 
disse  Egenheder  allerede  meget  tidligt  fremtræde  i  det  islandske  Sprog 
(de  kunne  bevises  som  eneraadende  allerede  i  13de  Aarhundrede), 
kande   det    endnu   være  et  Sporgsmaal,    om  de  ikke  ialfald  forendel 


^tj  M.  Nygaard.    Aomeldelse  af 

ere  medbragte  fra  Moderlandet.  Det  var  muligt,  at  allerede  her 
denne  Forrykkelse  af  det  gamle  Forhold  kunde  være  indtraadt,  om 
ikke  overalt,  aaa  dog  i  enkelte  Landsdele.  Ogaaa  i  dette  Stykke 
giver  I.  Aasens  Grammatik  os  sikker  Veiledning.  Man  kan  af  de 
nuværende  sproglige  Tilstande  med  temmelig  Vished  slutte,  at  der 
allerede  i  de  ældste  Tider  maa  have  existeret  nogen  Forskjel  i  Ud- 
talen navnlig  mellem  de  ostlandske  og  vestlandske  Bygder,  og  det 
er  da  ogsaa  rimeligt,  at  der  til  Island,  som  fik  sin  meste  Befolkning 
netop  fra  disse  sidste,  maatte  overfores  mange  vestlandske  Eiendom- 
meligheder.  Saadanne  findes  ogsaa  der  den  Dag  idag.  Den  island- 
ske Udtale  af  d  er  overensstemmende  med'  den  norske  i  Hardanger, 
Voss  og  Sogn;  Udtalen  af  //  som  dl^  nn  og  m  som  dn  er  ogsaa  saa- 
danne vestlandske  Egenheder.  Men  saameget  mere  paafaldende  bliver 
det  da,  at  man  netop  i  disse  Egne,  hvor  det  gamle  Forhold  da  nær- 
mest maatte  antages  at  være  forrykket,  om  nogetsteds  i  Norge,  intet 
Sidestykke  finder  til  de  heromhandlede  islandske  Eiendom  meligheder, 
men  at  just  her  det  oprindelige  Lydforhold  er  bibeholdt  med  fuld 
Consekvents.  Naar  undtages,  at  i  nogle  Dele  af  Hallingdal  og  i 
Solor  y  udtales  som  i  og  dy  som  ei,  finder  man  ogsaa  i  de  ovrige 
Bygdelag  saalangt  fra  nogen  Tilnærmelse  til  Islandeken,  at  vort  Lands* 
maal  tværtimod  viser  en  Tilboielighed  til  at  udvikle  sig  i  den  mod- 
satte Retning.  Det  er  saaledes  ikke  saa  sjelden,  at  aabent  i  gaar 
over  til  y  {Byl,  .Gyl,  Ryse,  myssOy  thylja,  skypia  samt  altid  foran  r), 
ligesom  man  ogsaa  finder  Exempler  paa  Overgang  fra  ei  til  oy 
{rdyaOy  loyva,  svoypoy  svoygja).  Man  horer  aldrig  æ  for  æ,  noen  vel 
grdta=græta\  borey  tfore,  sjove  =  b€Briy  vceri,g<Bfi  (hvormed  kan  sammen- 
lignes Overgangen  fra  aa  til  d,  der  alleiede  er  begyndt  i  Oldnorsk; 
vdn,  vén'^  gjdj  gjo),  .  Udtalen  af  æ  som  a»,  au  som  di  viser  sig  at 
være  stridende  mod  alle  Sprogets  Regler,  og  efter  alt  dette  kan  det 
med  Bestemthed .  paastaaes ,  at  alle  disse  Dialekt  egenheder  ingen- 
sinde have  hort  hjemme  i  det  egentlig  talt  norske  Sprog,  men  ere 
opkomne  og  udviklede  paa  Island^).     Naar  man  derfor  t  Norge  ud- 


')  Færoisken  har  udviklet  sit  Lydsystem  paa  en  ganske  eiendommelig  Maade, 
men  ligner  dog  i  væsentlige  Punkter  mest  vor  Talebrug,  æ  o%  æ  holdes 
strengt  fra  hinanden  og  begge  Yocaler  have  samme  Lyd  som  hos  os. 
Ligeledes  adskilles  ey  (udt  oj)  fordetmeste  fra  e»,  og  hvor  de  sammen- 
blandes er  det  ei,  der  bliver  til  ey,  ikke  omvendt.  Derimod  er  y  blevet 
til  i  og  Udtalen  af  au  (som  ei)  staar  den  islandske  Udtale  nær.  —  Det 
lader  ellers  til,  at  Udtalen  paa  Island  ikke  er  ganske  den  samme  paa  alle 
Kanter  af  Landet  at  domme  efter  E.  Olafsens  «Reise  gjennem  Island* 
2,  823.  Her  bemærkes  om  Ostlandets  Indbyggere,  der  roses  for  at  have 
holdt  Sproget  temmelig  frit  for  Indblanding  af  fremmede  Ord  og  at  have 
bevaret  mange  gamle  Ord  og  Talemaader,  der  ere  gaaede  af  Brug  paa 
andre  Steder,  at  « Accenten  og  Lyden  i  Udtalen  er  hos  dem  noget  besyn- 
derlig og  ligner  mest  den  norske;  saadan  en  Udtale  kalde  andre  Islæn- 
dere, som  tale  ligefrem,  Kcék  eller  Kiaih\  dog  er  denne  Kok  uden  Tvii 
ligesaa  gammel  som  Sproget  selv,   og  et  Tegn  til  dets  uforandrede  Til' 


I.  Åasen :  Norsk  Grammatik.  57 

taler  Oldsprogets  Vocaler  efter  Landsmaalets  Talebrug,  er  dette  ikke 
blot  for  08  det  bekvemmeste,  men  utrivlsomt  ogsna  det  rigtigste. 

Idetbeletaget  vil  man  na  ved  Aasens  Grammatik  sammenholdt 
med  de  islandske  og  færoiske  Sproglærer  i  Forbindelse  med  en  noi- 
agtig  Undersogelse  af  Haandskrifterne  være.  istand  til  at  erhverve 
en  paalideligere  Dom  om  Sprogets  oprindelige  Lydregler,  end  man 
liidtil  bar  kunnet  opnaa.  Men  det  er  dog  ingenlunde  kun  i  denne 
Henseende,  at  dette  Arbeide  yder  den,  der  har  gjort  Oldsproget  til 
dt  Studium,  vtesentlig  Nytte.  Tværtimod  kunde  man  snarere  sige, 
at  den  bele  Bog  indeholder  for  ham  en  uafbrudt  Række  af  værdi- 
fulde Oplysninger.  SelvAvor  Sproget  nu  fremtræder  i  en  temmelig 
afvigende  Skikkelse,  maa  disse  Forandringer,  ja  selv  dets  Udart- 
oinger  under  Forfatterens  Behandling  bidrage  til  en  dybere  Indsigt 
i  den  oprindelige  Forms  Forhold  og  Betydning,  og  saameget  mere 
maa  man  da  naturligvis  der,  hvor  det  endnu  staar  uforandret  paa 
Oldsprogets  Grund,  glæde  sig  ved  hans  klare  og  indtrængende  Frem* 
stilling.  Især  maa  da  fremhæves  Afsnittene  om  K jonnet  og  om-  Ord- 
dannelsen. Disse  Dele  af  Sproglæren,  der  ere  saa  frugtbare  for  en 
djberegaaende  Indtrængen  i  Sprogets  Aand,  dets  eiendommelige 
Tænke-  og  Forestillingsmaade ,  ere  i  de  oldnorske  Grammatikker  i 
Almindelighed  slet  ikke  eller  ialfald  meget  overfladisk  behandlede. 
Det  er  jo  vistnok  ogsaa  saa,  at  netop  fordi  de  hore  til  Sprogorga- 
»ismens  fineste  Dele,  ere  de  ogsaa  de  vanskeligste  at  udgrunde,  og 
Forskningen  maa  nødvendigvis  her  tilsidst  tabe  sig  i  Morke.  Mea 
desto  storre  Fortjeneste  har  da  Grandskeren,  naar  han  alligevel  for- 
maar  at  sprede  saameget  Lys  paa  dette  Feldt,  at  dog  idetmindste 
Hovedpunkterne  træde  frem  i  overskuelig  Sammenhæng.  Dette  er 
det  netop,  I.  Aasen  her  har  magtet  at  gjore  navnlig  paa  Orddan>- 
aelsens  Omraade,  og  man  faar  mangesteds  et  bestemt  Indtryk  af, 
at  Grunden  til,  at  han  lettere  har  fundet  en  ledende  Traad  og  bar 
været  istand  til  at  vinde  et  rigere  Udbytte,  for  en  væsentlig  Del 
ligger  deri,  at  han  ikke  blot  som  en  Udenforstaaende  med  Skarp- 
sindighed bar  gjennemtrængt  SprogstoflPet ,  men  selv  er  udgaaet  fra 
det  Folk,  hvis  særegne  Aandsretning  har  skabt  Sproget  og  aaben- 
barer  sig  deri.  Orddannelsen  er  forresten  fremstillet  fra  et  dobbelt 
Synspunkt;  man  faar  forst  en  Oversigt  over  de  formale  Midler,  som 
Sproget  bar  anvendt  forat  udlede  de  beslægtede  Begrebers  Beteg- 
nelse af  hverandre  (Overforelse  eller  kort  Afledning,  Afledning  ved 
Endelser  og  Sammensætning);  paa  den  anden  Side  er  Betydningen 
gjort  til  Udgangspunkt  og  en  Udsigt  givet  over,  hvilke  Former  Sproget 
anvender  til  Udtryk  for  de  samme  Betydningsmodificationer,  uanseet 
disses  formale  Sammenhæng.  Ved  den  forste  Fremstilling  har  det 
været  Hensigten  at  yde   «en  nærmere  Indsigt  i  Sprogets  Grundregler 


stand«.  Hvorvidt  dette  gjælder  andet  end  den  1,  465  omtalte  eiendom- 
melige Udtale  af  Stavelsen  ang,  kan  dog  ikke  sees,  men  interessant 
skulde  det  være  at  hore  noget  nærmere  derom. 


58  M.  Nygaard.    Anmeldelse  af 

og  indre  Bygning«,  ved  den  anden  «en  Veiledning  til  en  rigtig  Ud* 
vikling  og  Berigelse  af  Sprogets  eget  Ordforraad«. 

Lydlæren  og  den  dermed  forbundne  OrddanneUeslære  hore  til 
de  Sider  af  det  nyere  norske  Sprog,  hvor  det  oprindelige  Forhold 
endnu  er  bestaaende  i  den  storste  Renhed,  og  som  altsaa  maa  bav6 
storst  Interesse  for  den,  der  gjennem  dette  kun  onsker  at  opnaa  es 
klarere  Indsigt  i  Oldsproget.  Mindre  direkte  Udbytte  vil  der  foi 
ham  være  at  erholde  af  Flexionslæren,  i  hvilken  man  finder  de  flest< 
Forandringer.  I  noie  Sammenhæng  med  denne  staar  Ordfoiningen« 
Ligesom  den  Omstændighed,  at  Landsmaalet  i  lang  Tid  kun  hai 
været  benyttet  som  Talesprog,  nodvendigvis  maa  have  medfort,  al 
denne  er  simpel  og  lidet  udviklet,  saaledes  folger  det  ogaaa  af  For 
mernes  Indsvinden,  at  der  her  maa  vise  sig  stor  Forskjel  fra  del 
gamle  Sprog.  Dette  gjælder  dog  nærmest  de  « enkelte*  Sætninger^ 
medens  derimod  i  disses  Forbindelse  til  et  storre  Hele  mere  af  det 
oprindelige  endnu  har  kunnet  vedligeholde  sig.  I  den  Henseende 
kan  derfor  ogsaa  Studiet  af  Landsmaalet  være  af  Betydning  foi^ 
Moderi^proget,  som  man  vil  se  f.  Ex.  af  Udviklingen  om  Relativetd 
Brug  §  341   og  om  den  indledende  Eftersætnings-Partikkel  §  342  ^)< 

Men  hvad  der  dog  fremfor  alt  maa  tiltale  Sprogmanden  er  den 
Maade,  hvorpaa  Stoffet  er  behandlet  og  fremstillet.  De  Hindringer,, 
som  dettes  særegne  Vanskeligheder  have  maattet  lægge  Fremstilleren 
i  Veien,  ere  saa  fuldstændigt  Qernede,  at  man  skulde  tro  at  be- 
finde sig  paa  et  Feldt,  der  var  dyrket  ved  mange  Forarbeider,  me- 
dens han  dog  har  maattet  rydde  det  selv  fra  forst  af.  Her  er  Noi^ 
agtighed,  forenet  med  Klarhed  og  Overskuelighed,  Grundighed  og 
systematisk  Orden  i  Forening  med  Simpelhed  og  Letfattelighed  uden 
al  lærd  Ostentation.  Og  med  alt  dette  skulde  man  dog  kunne  sige, 
at  Verkets  Hovedinteresse  ikke  er  den  rent  sproglige,  men  at  det, 
som  for  bemærket,  har  en  hoiere  og  mere  almen  Betydning. 

Som  Talen  er  Tankens  Form,  er  Sproget  Udtryk  for  Folkets 
hele  Tænkning,    dets    eiendommelige  Aandsretning  og  aandelige  An- 


*f  Jeg  kan  her  ikke  undlade  at  berore  en  Bemærkning,  der  afgiver  Exem- 
pel  paa,  at  Dialektegenheder  ingenlunde  altid,  saaledes  som  det  ved 
forste  Oiekast  kunde  synes,  ere  Særegenheder,  der  kun  have  et  hoist 
indskrænket  Værd  for  den  almindelige  Forskning.  Naar  man  horer,  at 
det  lukte  i  og  u  paa  nogle  Steder  bliver  udtalt  med  et  Forslag  af  e, 
omtrent  ei,  eu  [Le-iv,  He-us)  synes  dette  at  være  en  Tilfældighed,  der 
ikke  kan  tillægges  videre  Betydning.  Men  naar  det  saa  bemærkes,  at 
dette  egentlig  kun  sker,  hvor  det  aabne  %  og  u  faar  en  lukt  Udtale,  der- 
imod ikke,  hvor  disse  Vocaler  beholde  sin  oprindelige  Lyd,  bliver  Rege- 
len almengyldigere.  Vi  se,  at  vi  have  et  Ånalogon  til  det  paafaldende 
Phænomen  i  det  nyere  lydske  og  engelske  Sprog,  at  de  lukte  Vocaler  f 
og  ^  have  faaet  en  diftongisk  Udtale  (f.  Ex.  frei,  Zdt,  Braut,  E<m\ 
oldht.:  /H,  zU,  hr(Lt,  hiia  —  eng.:  side,  time,  out,  80wr\  angels.  iU,  «<i'') 
og  skjonne,  at  denne  Forandring  ogsaa  her  er  foranlediget  ved,  at  den 
aabne  Lyd  er  forsvunden  og  gaaet  over  til  lukt. 


I.  Aasen :  Norsk  Grammatik.  59 

læg.  Folkeaanden  træder  os  vistnok  ogsaa  imode  gjenneo)  det 
sociale  Livs  Institutioner,  Sæder  og  Skikke,  idetheletaiget  gjennem 
den  Maade,  paa  hvilken  Folket  indretter  sig  og  ved  at  benytte  sig 
af  de  forba  anden  værende  Omstændigheder.  Men  ligesom  Tanke  gaar 
fomd  for  Handling,  og  Tanken  væsentlig  er  Menneskets  egen,  Hand- 
lingen derimod  for  en  stor  Del  beroende  paa  Forholde,  over  hvilke 
Mennesket  ikke  er  Herre,  saaledes  maa  Sproget  som  Tankens  umid- 
delbare Udtryk  til  enhver  Tid  fremfor  noget  andet  være  den  tyde- 
ligste og  mest  uforfalskede  Aabenbaring  af  Folkeaandens  Eiendom* 
melighed  eller  Nationaliteten.  Derfor  bliver  ogsaa  Sprogets  Historie 
Nationens.  Alle  dennes  Tezlende  Tilstande,  dens  Udvikling  og  Blom- 
string saarelsom  dens  Underkuelse ,  Tilbagegang ,  Udartning  og  Op- 
losning afpræge  sig  deri.  >  For  ethvert  Folk  maa  saaledes  Sproget 
have  en  særlig  Interesse.  Det  afgiver  Maalestokken  for  den  nær- 
værende Udvikling  paa  samme  Tid ,  som  det  viser  Grandlaget  for 
(ien  fremtidige.  Men  naar  det  nu  stiller  sig  som  den  nærmeste  Op- 
gave for  det  norske  Folk  at  fylde  den  nyvundne  politiske  Selvstæn* 
dighed  med  det  nationale  Indhold,  uden  hvilket  denne  kun  bliver  en 
ydre,  tom  Form,  er  det  indlysende,  at  et  Væik  som  det  foreliggende 
maa  være  os  af  overordentlig  Betydning.  Vi  vide  paa  Forhaand,  at 
det  norske  Folk  gjennem  en  Række  at  Aarhundreder  har  været  un- 
derkastet en  uafbrudt  national  Undertrykkelse,  omend  dets  materielle 
Stilling  kan  have  været  taalelig  nok.  Det  er  ogsaa  klart,  at  Frem- 
tidens nationale  Udvikling  ikke  kan  udgaa  fra  det  udenfra  indkomne 
Fremmede,  der  aldrig  har  tilhort  os,  men  kun  har  tjent  til  at  for- 
trænge Tort  eget,  men  at  en  saadan  alene  kan  knyttes  til  det,  som 
endnu  maatte  have  bevaret  sig  af  Nationens  oprindelige  Jeg.  Men 
da  bliver  det  jo  et  Ltvssporgsmaal  for  os :  lever  der  endnu  et  eien- 
dommeligt  norsk  Liv  iblandt  os,  og  er  dette  et  hensygnende,  doende 
liv,  eller  har  det  holdt  sig  kraftigt  indunder  det  fremmede  Lag^ 
som  har  lagt  sig  derover,  og  behover  kun  Lys  og  Luft  for  atter  at 
adfolde  sig?  Dog  det  kunde  nok  hænde,  at  det  Fremmede  i  et 
saalangt  Tidsrum  havde  formaaet  saaledes  at  gjennemtrænge  alle 
Livets  Forholde  og  blande  sig  med  det  oprindelige,  at  det  ikke  læn- 
j;ere  med  Bestemthed  kunde  udskilles  derfra,  og  Besvarelsen  af  dette 
Sporgsmaal  derfor  blev  vanskelig  eller  umulig,  hvis  man  ikke  i  Sproget 
havde  et  sikkert  Holdepunkt,  og  I.  Aascns  Fremstilling  deraf  ikke 
havde  gjort  det  muligt  at  gjennemskue  dette  tilbunds.  Sporgsmaalet 
bliver  nu:  £r  det  norske  Sprog,  saaledes  som  det  nu  tales,  kun  en 
vissen  Levning  af  det  gamle,  eller  er  det  endnu  livskraftigt  og  dyg- 
tigt til  at  anvende»  i  Civilationens  Tjeneste? 

Naar  man  for  at  undersøge  dette  sammenligner  det  nynorske 
Sprog  med  Modersproget,  bliver  det  allerforst  ioinefaldende,  at  me- 
dens dette  fremtræder  som  en  Enhed,  synes  hint  derimod  kun  at 
fiades  som  en  Række  af  mere  eller  mindre  afvigende  Bygdemaal. 
Vistnok  maa  det,  som  allerede  for  bemærket,  antages,  at  der  ogsaa 
i  gamle  Dage  existerede  visse  Udtale-Afvigelser  indenfor  Sprogets 
Omraade.  Man  kunde  i  den  Henseende  tale  om  Islandsk  til  Forskjel 
»a  det   specielt   Norske,    ja   selv   i   Norge   kunde    der   vel   &kjelne& 


60  M.  Nygaard.    Anmeldelse  af 

mellem  Vestlandek  og  Oettandsk,  idet  dette  i  enkelte  Ting  holdt  rig 
nærmere  til  den  oatlige  (avensk-danake)  Gren  af  den  nordgernianiske 
Stamme  (eom  f.  Ex.  i  Udtalen  af  <i,  U,  rn,  «»,  maaskc  i  Bibehol- 
delsen af  LydstilHngeu  vr  o.  s.  y.).  Ikke  er  det  heller  forunder- 
ligt, om  aaa  var,  naar  man  tager  Hensyn  til  det  store  Ram,  over 
hvilket  Folket  var  spredt.  Megetmere  er  det  at  nndres  over,  at 
trods  de  mange  Hindringer ,  som  de  locale  Forholde  raaatte  lægge  i 
Veien  for  Opretholdelsen  af  Sprogets  Enhed,  denne  alligevel  kunde 
være  saa  stærk,  at  man,  naar  undtages  disse  uvæsentlige  Forskjel- 
ligheder  i  Udtalen,  intetsteds  finder  Spor  til,  hvad  der  kunde  kaldes 
Dialektegenheder.  I  saa  Henseende  vare  Forholdene  i  Norge  for- 
skjellige  fra  Sveriges  og  Danmarks,  hvor  meget  snart  Sproget  synes 
at  have  skilt  sig  i  Dialekter.  Grunden  synes  at  ligge  fordetforste 
i  Befolkningens  utvivlsomme  Ensartethed  og  den  ringe  Anledning  for 
nogen  betydelig  fremmed  Paavirkning;  dernæst  i  Indflydelsen  af  de 
fælles  Traditioner,  der  hos  det  hele  Folk  aflt>dte  en  levende  In- 
teresse for  deu  til  disse  knyttede  Skaldskab  og  Saga,  i  Forbindelse 
med  den  inderligere  Sammenknytning  af  de  norske  Landskaber  til 
politisk  Enhed.  Ved  Hirden  samledes  alt,  hvad  der  var  udmærket 
i  Landet;  den  blev  derfor  en  Dannelsens  Skole,  efter  hvilken  Fol- 
ket dannede  sig.  Og  som  dette  maatte  influere  paa  Sleben  hed  og 
gode  Sæder,  saaledes  ogsaa  paa  Vedligeholdelsen  af  Sprogeta  Ren- 
hed. Hovdingerne  talede  saaledes  som  de  havde  hort  ved  Hoffet, 
og  Almuen  rettede  sig  som  i  god  Opforsel  idethele  saaledes  vel  og- 
saa i  sin  Tale  efter  disse.  Men  ved  Hofiet  stode  igjen  Skalderne 
8om  Vogtere  af  Sprogets  Oprindeligbed,  hvad  Nodvendigheden  tvang 
dem  til  som  Udovere  af  den  strengt  regelbundne  Digtekunst,  i  hviU 
ken  Lyd  og  Form  spillede  en  saa  væsentlig  Rolle.  Paa  denne 
Maade  kan  man  sige,  at  man  allerede  længe  for  Skrivekunstens  Ind- 
forelse og  Opkomsten  af  en  skreven  Literatur  havde  et  almengyldigt 
og  anerkjendt  Normalsprog,  som  alle  rettede  sig  efter,  og  som  hin- 
drede de  enkelte  i  at  forfalde  til  sproglige  Udskeielser.  Og  senere, 
da  man  fik  en  vidtloftig  skreven  Literatur,  der  læstes  af  mange  og 
hortes  forelæse  af  endnu  fiere,  maatte  dettes  Indflydelse  naturligvis 
blive  endnu  stærkere. 

Men  da  det  gamle  Kongehus,  der  ved  Sprog,  Traditioner  og 
Interesser  var  knyttet  til  Folket,  uddode,  da  ogsaa  de  gamle  Hov- 
dingeslægter  forsvandt,  da  man  istedet  fik  en  udenlandsk  Konge 
og  udenlandsk  Adel,  da  som  Folge  deraf  Dannelsen  blev  fremmed 
ligesom  det  Sprog,  gjennem  hvilket  det  fremtraadte,  medens  det 
gamle  Sprog  pludselig  ophorte  at  blive  benyttet  i  Skrift  —  da  brast 
ogsaa  det  sproglige  Foreningsbaand ,  og  Sproget  var  uden  Stotte 
givet  til  Pris  for  Forholdenes  destruerende  Magt.  Indflydelsen  af 
Landets  naturlige  Beskaffenhed,  der  deler  Folket  i  mange  fra  hin- 
anden adskilte  Bygdelag,  hvis  Indbyggere  kun  vanskeligt  vedlige- 
holde Forbindelsen  med  hverandre,  blev  nu  desuden  ogsaa  forhoiet 
ved  Tabet  af  Selvstændigheden  og  den  deraf  folgende  Mangel  paa 
Interesse  for  det  offentlige  Liv,  der  end  mere  bandt  den  enkelte  til 
sin  Hjembygd.      Deraf   kom    altsaa  Sprogets  Splittelse   i  Bygdemaai 


I.  Aasen:  Norsk  Grammatik.  61 

eller  Dialekter.  Paa  hvilken  Tid  denne  Proces  er  begyndt  og  hvop- 
længe  den  har  varet,  er  imidlertid  indbjUet  i  Dunkelhed.  De 
Sidste  Dokumenter,  der  ere  affattede  i  det  gamle  Sprog  (fra  Begyn- 
delsen af  15de  Aarh.)  vise  endnn  i  det  væsentlige  de  oprindelige 
Former,  og  paa  den  anden  Side  fremtræder  det  nyere  Sprog  fra  den 
forste  Gang,  det  omtales  (Midten  af  17de  Aarh.)  med  de  samme 
Former,  som  det  endnn  har«  Men  sikkert  er  det,  at  ligesom  Spro* 
gets  Enhed  i  gamle  Dage  afgiver  det  bedste  Bevis  paa  det  nationale 
Lirs  og  den  nationale  Udviklings  Blomstring ,  saaledes  viser  heller 
intet  mere  end  Nutidens  Dialekter  den  odelæggende  Indvirkning,  som 
det  herskende  fremmede  Element  har  udovet  paa  Folkeeiendom- 
meligheden. 

Naar  en  Nation  paa  denne  Maade  forst  er  sprængt  istykker, 
da  kan  •det  vel  hænde,  at  de  enkelte  Dele  gjennem  en  fortsat  ensi* 
dig  Udvikling  fra  det  samme  Udgangspunkt  efterhaanden  komme 
ttslangt  fra  hinanden,  at  en  Gjenforening  bliver  umulig  (hvilket  da 
lyolig  vil  aabenbare  sig  saaledes,  at  Dialekterne  i  den  Grad  udvikle 
«g  selvstændigt,  at  de  ikke  længere  kunne  forenes  i  en  fælles  Norm), 
og  naar  nu  dertil  kommer,  at  hver  enkelt  er  for  svag  til  i  Længden 
at  kunne  bestaa  for  sig,  vil  da  Enden  blive,  at  de  samtlige  lidt 
efter  lidt  indforlives  i  det  fremmede  dominerende  Element.  Derfor 
har  det  heller  ikke  manglet  paa  dem,  som  gaaende  ud  fra  vort 
Sprogs  nuværende  Splittelse  have  troet,  at  den  Nationalitet,  som  det 
repræsenterer,  i  den  Grad  mangler  Enhed  og  Livskraft,  at  der  paa 
den  ikke  skulde  kunne  bygges  nogen  ny  Udvikling,  men  at  den 
alene  vilde  være  istand  til  at  give  det  fremmede  Element,  i  hvilken 
den  efter  den  historiske  Nødvendighed  maatte  optages,  en  vis  egen 
Farvning.  Men  en  saadan  Betragtningsmaade  er  dog  falsk  og  be- 
roende paa  en  overfladisk  Bedommelse  af  de  faktiske  Forholde,  hvad 
der  vil  blive  klart,  naar  man  undersoger,  hvorledes  disse  Dialekter 
stille  sig   til  hinanden. 

Her  gjælder  det  da  fremfor  alt  at  adskille  væsentligt  fra  uvæ- 
sentligt, saameget  mere,  som  det  netop  er  det  uvæsentlige,  der  er 
mest  iorefaldende  og  forleder  Folk  til  at  anse  Forskjellen  storre, 
end  den  virkelig  er.  I  det  norske  Sprog  hores  som  i  alle  andre 
Sprog  i  de  forskjellige  Egne  et  forskjelligt  Tonefald,  hvor  forresten 
L\den  er  ganske  den  samme.  Dertil  kommer,  som  tidligere  anfort, 
at  endel  Lydforbindelser  have  en  noget  forskjellig  Udtale.  Saaledes 
Imr  H  og  nn  snart  sin  ligefremme  Lyd,  snart  udtales  de  som  dl,  dn, 
snart  have  de  en  vis  mouilleret  Udtale ;  ^  udtales  paa  enkelte  Steder 
aspireret,  andre  Steder  er  det  forhærdet  til  d^  og  atter  andre  Steder 
er  det  bortfaldet«  Det  gamle  hv  har  nu  fordetmeste  Lyd  som  kv,  men 
enkelte  Steder  udtales  det  ligesom  i  Dansk  som  v;  j?,  t,  Te  blive  i 
segle  Bygder  i  visse  Lydstillinger  til  bj  d^  g\  p  og  dy  er  stundom 
aamueDknebet  til  a  og  €t;  aa  lyder  nogle  Steder  som  ao;  de  aabne 
Vocaler  e,  t',  o,  u  have  dels  sin  rigtige  og  oprindelige  Lyd,  snart  ere 
de  gaaede  over  til  de  nærliggende  æ,  <,  oa,  o  o.  s.  v.  Dette  i  For- 
bindelse med  de  i  enhver  Dagligtale  forekommende  Sammendrag- 
Mager  og  Forkortelser  af  hyppigt    forekommende   Ord   kan   vistnok 


62  ^-  Nygaard.    Anmeldelse  af 

for  den  Uvante  mangengang  give  Talen  en  besynderlig  Klang  og  i 
forste  Oiebltk  vanskeliggjore  Forstaaelsen  af  hvad  der.  forresten  er 
bekjcndt  nok.  Men  man  vil  dog  lettelig  se,  at  dette  i  Grunden  dog 
ere  Ubetydeligbeder,  der  ikke  kan  berettige  nogen  til  at  drage  Spro- 
gets Enhed  i  Tvivl. 

Skal  der  derimod  være  Tale  om  egentlige  Dialekter,  udkræves 
væsentlige  Afvigelser  i  Ordenes  Rod ,  endvidere  i  Boiningsformer, 
Orddannelse,  Ordforraad  og  Udtryksmaade ,  kort  i  alt  det,  som 
egentlig  constituerer  Sprogorganismen,  og  giver  et  Sprog  Ret  til  at 
opstilles  som  selvstændigt  ved  Siden  af  andre- 
Do  væsentlige  Afvigelser  i  Roden  (d.  e.  saadanne,  der  ikke 
blot  hidrore  fra  en  mindre  klar  og  distinct  Udtale  af  Lyden)  ind- 
skrænker sig,  naar  undtages  nogle  Tilfælde,  der  dels  kun  omfatter 
en  liden  Række  af  Ord,  dels  have  ringe  Udbredelse  i  Landet,  til 
den  saakaldte  Tiljævning  (Aasens  Gram.  §  113 — 15).  Denne,  der  er 
mærkelig  ved  sin  Regelmæssigbed  og  Udbredelse  over  Trondhjems, 
Agershus  og  den  ostlige  Del  af  Cbristiansands  Stift,  bestaar  i  en 
gjensidig  Paavirkning  af  Stamme-  og  Endevocal  og  er  saaledes  egent- 
lig ganske  analog  med  Omlyden.  Den  indtræder  i  Tostavelsesord, 
hvis  Rodvocal  er  a  eller  aabent  o,  u,  «,  i  med  efterfolgendQ  enkelt 
Consonaut  eller  en  saadan  i  Forbindelse  med  y,  og  hvis  Endelse  in- 
deholder Vocalen  a  eller  o  (u);  saaledes  især  i  Verbernes  Infini- 
tiver samt  i  Enkelttallets  Nævneform  af  de  svage  Masculiner  og 
Femininer,  som  nemlig  paa  disse  Steder  udlyde  paa  de  gamle 
Accusativendelser  a  og  o  (u).  Tiljævningen  er  (imidlertid  ikke  alle- 
steds lige  stærk.  Er  Endelsens  Vocal  a  og  Stammevocalen  e  ellei  t, 
bliver  denne  gjeme  kun  til  en  bredere  Lyd,  æ  eller  <e  (f.  Ex.  bera: 
bcerOy  hara;  Hva,  lævOj  lava  —  Neve:  NevOj  Ncewa,  Nava;.Bite:  Bita, 
BcBta,  Bata).  Er  Stammens  Vocal  o  eller  Uj  paavirkes  denne  og 
Endelsens  a  gjensidig  af  hverandre,  og  begge  Stavelser  faa  aa  (homa: 
kaammaa;  muna:  maannaa  —  Mose:  Mosa^  Maasøaa;  Spune:  Spuna, 
Spaannaa),  Men  denne  Overgang  til  aa  kan  ogsaa  indtræde,  hvor 
Hodvocalen  er  a  {fora:  faaraa;  Hane:  Hana,  Haanaa),  ja  stundom, 
hvor  den  er  e  eller  i  (bera:  baaraa;  vita:  vaataa). 

Er  Endelsens  Vocal  6  (u),  indtræder  i  Regelen  kun  Forandring, 
naar  den  foregaaende  Stavelse  har  o  eller  u,  idet  da  begge  Vocaler 
enten  blive  o  eller  u  {Loka:  Lckoj  Luku;  Svola:  SvolUy  Svulu),  Er 
derimod  Rod  vocalen  e  eller  »,  bliver  den  fordetmeste  uforandret  (Sda: 
Setu;  Vika:  Viku) ;  dog  kunne  ogsaa  disse  paa  nogle  Steder  blive 
til  o  eller  u  {SotOf   Voho;  Sutu,   Vuku)* 

Paa  denne  Maade  kan  aitsaa  fremkomme  mange  stærkt  afvi- 
gende Former  af  det  samme  Ord  {vita:  veta,  vatta^  vaUa,  vaattaa; 
Hoha:  Hoku^  Hoho,  Huhu),  og  var  dette  Phæuomen  saa  indgribende, 
som  det  er  paafaldende,  kunde  der  visselig  deraf  hentes  en  vægtig 
Indvending  mod  Sprogets  Enhed.  Men  til  den  rigtige  Bedommelse 
deraf  maa  folgende  tages  i  Betragtning.  1)  Er  det  ukjendt  i  Halv- 
ielen  af  Landet,  og  i  sin  fuldkomneste  Form  indskrænket  til  nogle 
ygder  i  Agershus  og  Trondhjems  Stift.  2)  Ere  de  Ord,  i  hvilke 
et  paa  Grund  af  Lydstillingen  kan  indtræde,  forholdsvis  faa.    3)  Ind- 


I.  Aasen :  Norsk  Grammatik.  63 

træder  selv  i  disse,  naar  Lydstillingen  ved  Flexion  eller  AfledniDg 
forandres,  atter  det  almindelige  Lydforhold  (f.  Ex.  Haamaar  pi.  Ham* 
rar  i  taakaa,  Imp.  takl  kuuaa^  Præs.  Ind.  les;  vaatUia,  Præs.  Ind. 
vat  o.  s.   V.). 

Ogsaa  i  Boiniugsformerue  er  man  gjerne  tilboielig  til  at  fore- 
stille sig  en  storre  Forskjel,  end  der  i  Virkeligheden  er.  Hvad  forst 
Yerbalflezionen  angaar,  da  bar  man  overalt  det  samme  System  ikke 
blot  i  sine  Hovedtræk,  men  indtil  de  mindste  Enkeltheder.  Den 
stærke  Conjugation  med  sit  mærkelige  Lydskifte  (Aflyd  og  Omlyd) 
findes  uforandret  overalt.  Det  eneste  afvigende,  som  man  skulde 
knnne  mærke,  er,  at  nogle  Verber,  der  i  Almindeligbed  boies  stærkt, 
paa  enkelte  Steder  altid  eller  fordetmeste  have  faaet  svag  Boining; 
—  at  i  Supinerne  i  2den  Række,  der  regelmæssig  vexle  mellem 
Vocalerne  e  og  o  {dr^et,  boret)  ^  har  man  etsteds  overalt  antaget  e 
{drepet,  beret),  et  andet  Sted  overalt  o  {dropet^  boret);  —  at  den  for- 
resten gjennemgribende  Regel,  der  er  et  væsentligt  Skillemærke  mel- 
lem Norsk  paa  den  ene  Side  samt  Svensk  og  Dansk  paa  den  an- 
den, at  nemlig  Præs.  Ind.  af  de  stærke  Verber  skal  have  Omlyd,  i 
Egnene  om  Christianiafjorden  lider  Afbræk;  —  at  mangesteds  ingen 
særegen  Flertalsform  dannes  i  Verbernes  Præs.  og  Imperf.,  og  at  i 
denne  sidste  Form  den  oprindelige  Endelse  o  {u)  ofte  er  svækket  til 
e;  —  endelig  at  man  paa  nogle  Steder  finder  Levninger  af  Imperf. 
Conj.,  der  ellers  overalt  er  bortfaldet.  I  den  svage  Conjugation  ere 
de  indbyrdes  Afvigelser  endnu  færre;  man  har  overalt  de  samme 
Underafdelinger  med  de  samme  Endelser;  kun  mærkes,  at  i  Præsens- 
endelserne  er  og  ar  bortfalder  mangesteds  i  Udtalen  det  sluttende  r, 
og  at  ar  stundom  er  forsvaget  til  er.  Den  eneste  Forskjel  af  nogen 
Betydning  forekommer  da  i  Infinitiverne,  hvis  oprindelige  Endelse  a 
ondertiden  i  alle  Tilfælde  gaar  over  til  «,  i  Ost-  og  Nordlandet  i  Al- 
mindelighed bliver  til  e,  men  i  Tiljævningstilfælde  til  a  eller  aa. 

Det  gamle  Sprogs  Regelmæssighed  i  Verbalboiningen  har  saa- 
ledes  været  stærk  nok  til  at  modstaa  Forholdenes  splittende  Ind- 
flydelse, og  holde  Udviklingen  overalt  paa  de  samme  Baner.  Men 
det  kunde  allerede  paa  Forhaaud  sluttes,  at  Sagen  maatte  komme 
til  at  stille  sig  uheldigere  for  Nominalflezionen.  Denne  fremtræder 
nemlig  i  Oldsproget  ikke  med  en  saadan  gjennemfort  Consekvents. 
Det  gamle  Boiningssystem,  som  kan  sees-  af  ældre  germaniske  Sprog, 
er  allerede  her  forendel  gaact  tabt  for  Sprogbevidstheden,  hvilket 
W  foranlediget  adskillig  Vaklen  og  Ubestemthed  i  Formerne.  Her 
maatte  altsaa  Tabet  af  et  Skriftsprog  som  almengyldig  Norm  især 
blive  folelig,  og  de  enkelte  Bygdemaal,  overladte  til  sig  selv,  være 
mest  udsatte  for  at  gaa  fra  hinanden.  Man  ser  i  dem  alle  en  Stræ- 
ben efter  Consekvents  og  fast  Regel,  men  idet  de  undertiden  tage 
forskjellige  Udgangspunkter,  bliver  ogsaa  Resultatet  af  denne  Stræ- 
ben forskjellig.  Men  ogsaa  her  gjælder  det  at  skjelne  mellem  væ- 
sentligt og  uvæsentligt.  At  det  udlydende  r  bliver  svagt  og  uhor- 
%f  at  Vocalen  i  Endelsen  inn  bliver  til  e  eller  o,  at  'udlydende  i 
snart  faar  en  mere  lukt,   «nart   en  bredere  Lyd  («,  æ),   at  m  bliver 


S4  ^'  Nygaard.    Anmeldelse  af 

til  nn  eller  <ln,  alt  saadant  vil  aom  blotte  Udtaleegenheder  -findes  at 
være  af  underordnet  Betydning. 

Som  det  almindelige  Grundlag  for  den  nuværende  Oeclination 
mærkes  forst  Opgivelsen  af  de  fleste  gamle  Casus,  idet  man  kun  har 
bibeholdt  en  ubestemt  og  en  bestemt  Form  for  hvert  Tal.  Geni- 
tiverne have  nemlig  nu  kun  Betydning  som  Sammensætningsformer; 
Dativ  findes  vistnok  hyppig  i  den  bestemte  Form,  men  er  dog  idet- 
heletaget  at  betragte  som  et  hendoende  Led  af  Organismen.  Der- 
næst viser  sig  overalt  en  Bestræbelse  for  at  holde  de  tre  Kjon  nå 
fra  hinanden  ved  bestemte  ydre  Mærker,  medens  man  paa  samme 
Tid  soger  at  vinde  saa  stor  Ensformigbed  som  muligt  indenfor  hver 
af  disse  Classer.  En  saadan  er  i  Masculinerne  lettest  at  opnaa  og 
saavel  de  consonantisk  udlydende  som  de,  der  ende  paa  e,  antage 
regelmæssig  Endelser,  der  kunne  fores  tilbage  til  G  run  fl  formerne:  en 
for  bestemt  Ental,  ar  for  nbest.  Flertal  og  arne  for  bestemt  Fler> 
tal.  De  enkelte  Bygdemaals  afvigende  Former  {irm,  on  —  a  —  adne^ 
eidn,  anne,  arm)  ere  tydeligvis  kun  Udtaleændringer.  De  eneste  Dia- 
lektegenheder i  dette  Punkt  bestaa  deri,  at,  som  for  omtalt,  i  Til- 
jævningstilfælde  kan  forekomme  Mase,  i  Sing.  udlydende  paa  a  for  e, 
og  at  man  i  Gudbrandsdalen  har  Flertalsformeme:  e  -^  enn  (cnnn),  i 
Sondre  Agershus  er  —  a\ 

Den  samme  Stræben  efter  bestemt  Kjonsbetegnelse  i  Forbin- 
de4se  med  Ensformighed  har  derimod  i  Femininerne  fremkaldt  storre 
Forskjel*  I  det  gamle  Sprog  betegnedes,  som  bekjendt,  det  bestemte 
Ental  i  Nævneformen  med  Tilfoielse  af  Artiklen  tn,  der  i  Forbin- 
delse med  udlydende  a  gik  over  til  an.  For  nu  at  forebygge,  ai 
Endelsen  for  de  stærke  Femininer  i  bestemt  Form  skulde  falde  sam- 
men med  den  mase.  Endelse  (naar  nemlig  det  masculine  Nominativs- 
mærke  r  bortfaldt)  har  det  nyere  Sprog  foretrukket  at  udelade  det 
sluttende  n  i  den  feminine  Form  og  saaledes  lade  denne  adlyde  paa 
Vocalen.  Saaledes  skulde  de  stærke  Femininer  i  d^n  bestemte  En- 
talsform faa  Endelsen  s,  de  svage  a.  Men  paa  den  Maade  vilde 
for  disse  sidstes  Vedkommende  den  bestemte  og  den  ubestemte  Form 
1  Sing.  blive  lig,  og  derpaa  sogte  man  nu  at  raade  Bod  ad  for 
skjellige  Veie.  Der,  hvor  man  var  tilboielig  til  at  svække  det  ud- 
lydende a  til  6,  lod  man  denne  Svækkelse  regelmæssig  foregaa  i 
den  ubestemte  Form  og  beholdt  a*et  bestemt  udtalt  som  Mærke  for 
Bestemtheden  (altsaa:  Vise,  Vim).  Hvor  derimod  a  ikke  svækkedes, 
benyttede  man  sig  af  en  anden  af  de  gamle  Casusformer  til  at  be- 
tegne den  bestemte  Form,  som  da  kom  til  at  ende  paa  o  (altsaa: 
Vi»a,  Viso).  Men  for  nu  at  erholde  den  samme  Endelse  i  alle  Fe- 
mininer, saaledes  som  man  havde  det  i  Masculinerne,  overførtes  stun- 
dom denne  svage  Form  ogsaa  paa  de  stærke  Ord,  hvorved  fremkom 
Former  som  Skaala,  Skaålo.  Saaledes  fik  man  her  tre  Hovedformer: 
Stærke  Fem.  Svage  Fem. 

bestemt  Ent.  i  (ø,  æ)         ubest.  Ent.  a         best.  Ent.   o  (aa) 

—        —     o  (aa)  —        —     a  —        —    o  (aa) 

af  hvilke  den  forste  Form  fordetmesto  er  herskende  i  Bergens  Stift, 


I.  Aasen:  Norak  Grammatik.  8^ 

den  anden  i  den  stdrste  Del  af  Nord-  og  østlandet ;  den  tredie,  som 
knn  har  ringe  Udbredelse,  i  enkelte  Bygder  af  Bergens  og  det  vest- 
lige Cbristiansands  Stift.  Hertil  kommer  da  endnu ,  at  der  i  Til- 
jsYiiingstilfælde  findes  svage  Fem.  paa  u, 

I  Flertallet  af  disse  Ord  faersker  derimod  storre  Enhed.  De 
stærke  Ords  Endelser  grnppere  sig  her  omkring  er,  erna  {ir,  i,  e 
—  enna,  idna,  idn,  inne,  enne,  tnn),  de  svages  om  Of%  ormi  {ur, 
u,  Oy  aa  -^  Ofma,  unna,  wme,  udn,  umtf  aan).  Her  finder  man  øtnn- 
dom  den  stærke  Form  fortrængende  den  svage,  saaat  man  ogsaa  i 
denne  horer:  er,  e  —  enna,  edna,  inne^). 

Men  disse  Afvigelser  i  beat.  Fem.  Sing.  har  ved  Sprogets  Stræ- 
ben efter  Coasekvents  faaet  et  videre  'Omraade.  I  det  gamle  Sprog 
rar  nemlig  den  bestemte  Nævneform  i  Plur.  af  stærke  Neutra,  og 
den  ubestemte  Nævneform  i  Fem.  Sing.  af  Adjectiver  paa  inn  altid 
lig  de  stærke  Femininers  best.  Nævneform  i  Sing.  Denne  Lighed 
er  endna  stedse  overiioldt,  og  derfor  findes  ogsaa  paa  disse  Steder 
i  Bjgdemaalene  en  tredobbelt  Form:  i  («,  æ),  a,  o  (oa).  Forresten 
er  i  Neutra,  Adjectiver  og  Pronominer  ingen  væsentlig  Forskjel  i 
Dialekterne,  naar  undtages,  at  de  faa  svagtformede  Neutra  paa  a 
ere  tilboielige  til  i  Flertal  at  antage  feminin  Form,  og  at  Flertallet 
af  de  personlige  Pronominer  samt  Sp5rgepronominet  har  holdt  sig 
BDart  til  den  ene,  snart  til  den  anden  af  de  mange  gamle  Former  i 
disse  Ord. 

Naar  man  efterat  have  kastet  et  Blik  paa  Flenonslærens  Hoved- 
punkter vender  sig  til  Orddannelsen,  vil  man  paa  dette  Feldt  se 
Sproget  fuldkommen  constatere  sig  som  Enhed.  Som  Lydlæren  og 
specielt  Afijden  intetsteds  lider  Afbræk,  er  ogsaa  den  charakteristi- 
ske  •  Overforeiset  eller  korte  Afledning  overalt  den  samme.  Heller 
ikke  i  Brngen  af  Afiedningsendelser  findes  anden  Forskjel,  end  at  af 
flere  ensbetydende  kan  en  være  mere  almindeligt  i  Brag  paa  et 
Sted  end  paa  et  andet,  og  at  hist  og  her  en  fremmed  Endelse  kan 
bave  trængt  sig  ind  ved  Siden  af  den  gamle.  I  Sammensætningen 
er  at  mærke,  at  de  som  Sammensætningsfbrmer  brugelige  Genitiver 
ofte  ere  svækkede,  at  ar  gaar  over  til  a  eller  e,  a  og  o  til  e  {Bygdar^ 
/oW:,  BygdafoJk,  Bygdefcik  —  Vifoboh^  Viseboh;  Dalamann,  Dalemann), 
Hvad  der  fælder  om  Orddannelsen,  gjælder  ogsaa  om  Ordforraadet. 
Bette  er  overhovedet  det  samme  allesteds.  Der  vil  kun  findes  faa 
Ord,  som  ere  ganske  ukjendte  nogetsteds,  og  selv  øm  saa  er,  vil  de 
dog  i  de  fleste  Tilfælde  forstaaes,  saameget  mere,  som  man  gjerne 
finder  Afledninger  i  levende  Brug,  om  ogsaa  Stammeordet  er  tabt. 
Og  forresten  vil  i  dette  Stykke  de  indbyrdes  Afvigelser  alene  bestaa 
deri,  at  af  flere  synonyme  Begrebsbetegnelser  en  kan  være  bruge- 
ligere 1  nogle  Bygder  end  i  andre,  og  at  det  samme  Ord  paa  for 
skjellige  Steder  kan  antage  en  noget  nuanceret  Betydning. 


')  Ligesom  i  det  gamle  Sprog  findes  der  nogle  stærke  Fem.   med  Flertal 
paa  ar,  ligesom  Mase.  med  Flertal  paa  er. 
TIdfkT.  for  Phil.  og  Picdig.    VI.  5 


66  M«  Nygaard.    Anmeldelse  af 

Medens  der  altaaa  idetheletaget  findes  Overensstemmelse  i  Lyd- 
lære, Verbalboining,  Orddannelse  og  Ordforraad,  er  d^t  egentlig  kun 
i  endel  Ordformer  og  i  nogle  Paukter  af  Nominalfiexionen ,  at  der 
fremtræder  Dialektsforskjel  i  Ordets  strængere  Betydning.  Men  naar 
de  indbyrdes  Afvigelser  ikke  ere  flere  eller  storre,  siger  det  sig  selv, 
at  de  Hindringer  for  en  selvstændig  national  Udvikling,  som  man 
har  villet  se  i  Sprogets  antagne  Splittelse,  fordetmeste  kun  ere  imagi- 
nære. Dog  selv  i  dette  Tilfælde  bliver  det  endnu  et  Sporgsmaal, 
om  Sproget  lever  saaledes  hos  Fqlket,  at  man  deraf  kan  slutte  til- 
bage til  Tilstedeværelsen  af  et  kraftigt  nationalt  Liv,  og  om  det 
indeholder  saadanne  Elementer  til  videre  Udvikling,  at  man  bar 
Grund  til  at  tro,  at  ogsaa  dette  Liv  har  Udsigt  til  fremtidig  Be- 
staaen  og  Udvikling. 

Naar  et  Sprog,  udelukket  fra  Skrift  og  dannet  Tale,  i  Aar- 
hundreitier  alene  er  blevet  overladt  til  en  Almues  Dagligbrng,  naar 
Folket  i  Kirke,  Ret  og  Skole  er  blevet  paatvunget  et  andet  Medium 
som  det  ene  gyldige  Udtryk  for  sine  Tanker,  naar  endvidere  dette 
fremmede  ligger  det  hjemlige  saa  nær,  at  dets  Tilegnelse  bliver  en 
forholdsvis  let  Sag,  da  synes  det  unægtelig  at  maatte  være  en  nød- 
vendig Folge  af  Omstændighedernes  tvingende  Magt,  at  dette  hurtigt 
og  uopretteligt  ganr  sin  Oplosning  imode*  Men  en  saameget  storre 
Livsfylde  maa  det  da  være  i  Besiddelse  af,  og  saameget  kraftigere 
Næring  maa  det  hente  af  den  Jordbund ,  paa  hvilken  det  er  frem- 
blomstret, naar  det  alligevel  formaar  ikke  blot  at  holde  Roden  frisk, 
men  ogsaa  skyde  nye  Skud.  Omend  disse  ofte,  idet  ydre  Tvang 
hindrer  den  naturlige  Udvikling,  blive  Udvæxter,  der  senere  maa 
bortskjæres,  ere  de  dog  Vidnesbyrd  om  en  Livsvirksomhed,  der  kun 
behover  Frihed  forat  udfolde  sig.  Saaledes  er  alierede  det  Faktum, 
at  det  norske  Sprog  til  Trods  for  den  kummerlige  Tilværelse,  som 
det  saalænge  har  fristet,  fremdeles  tales  af  det  norske  Folk,  og  er 
dettes  naturlige  Tankemedium,  et  fuldgyldigt  Bevis  for  det  Elements 
Styrke  og  seige  Modstandskraft,  som  det  repræsenterer,  og  endnu 
mere  slaaende  bliver  det,  naar  man  af  den  « norske  Grammatik« 
lærer  det  at  kjende  ikke  som  en  Samling  af  Levninger  og  usam- 
menhængende Brudstykker,  men  som  en  hel  og  fuldt  udviklet  Or- 
ganisme. Man  finder  nemlig  deri  en  levende  og  fin  Sprogfolelee 
ikke  blot  i  det  s^ore,  men  i  de  mindste  Enkeltheder,  en  gjennem- 
gribende  Stræben  efter  Consekvents  og  en  stærk  Regelbundethed 
selv  der,  hvor  man  allermest  skulde  tro  det  givet  i  Tilfældighedens 
Vold.  I  den  Henseende  er  det  oplysende  at  betragte  Tiljævningens 
faste  Regler,  Dannelsen  af  den  bestemte  Femininform  i  Ental  og  de 
dermed  i  Forbindelse  staaende  Former;  —  den  strænge  Overholdelse 
af  Kjonsforskj ellen,  et  Punkt,  som  i  de  nyere  Sprog  har  været  ud* 
sat  for  saamegen  Fordunkling,  men  hvori  man  her  finder  ligesaaliden 
Afvigelse  mellem  Bygdemaalene  indbyrdes  som  mellem  disse  og  det 
gamle  Sprog,  og  hvor  i  Tilfælde  af  Afvigelse  denne  kun  yderst 
Bjelden  bestaar  i  Svækkelse  af  den  oprindelige  personificerende  Op- 
fattelse og  en  deraf  folgende  Overgang  fra  Han-  eller  Hunkjon  til 
Intetkjon,   men  vel  omvendt;  —  fremdeles  at  det  intetsteds  er  saa- 


I.  Aasen :  Norsk  Grammatik.  67 

leåes  som  i  Dansk  for  en  stor  Del  overladt  til  Tilfældet,  om  det  ud- 
-lydende  r  i  Flertal  af  Mase.  og  Fem.  skal  beholdes,  eller  ikke,  men 
at  det  efter  faste  Regler  enten  beholdes  overalt  eller  bortkastes  over- 
alt;  —  at  hvor  man  saaledes  har  Substantiv  form  er  paa  ar  og  er,  har 
man  ogsaa  disse  Endelser  usvækkede  i  de  svage  Verbers  Præs.  Ind., 
og  hvor  disse  svækkes  paa  det  ene  Sted  til  a  og  e,  svækkes  de  og- 
saa paa  det  andet;  —  at  de  mase.  og  fem.  Fie rtalsf ormer  aldrig  som 
i  Dansk  trænge  sig  ind  i  Neutra  (naar  undtages,  som  anfort,  i  de 
faa  svagtformede  Ord  paa  a)  og  mangfoldige  lignende  Enkeltheder, 
som  det  vilde  være  for  vidtloftigt  si  opregne,  roen  som  frembyde 
sig  for  Enhver,  der  med  lidt  Opmærksomhed  vil  undersoge  disse 
Ting.  £n  saadan  Sikkerhed  i  Smaating,  i  hvilke  der  dog  aaa  over^ 
ordentlig  let  selv  i  et  skrevet  Sprog  indsniger  sig  Usikkerhed,  vi«er 
hvor  inderligt  Sproget  tilhorer  Folket  og  derigjennem  det  nationale 
Livs   Styrke. 

Men  det  er  ofte  sagt  med  Fordring  paa  Troværdighed,  at  om- 
end  det  norske  Sprog  er  kraftigt  nok  og  nok  saa  inderligt  knyttet 
til  Folket  paa  dets  nuværende  Standpunkt,  maa  dog  den  stigende 
Oplysning  med  Nodvendighed  medfore  dets  Udslettelse,  fordi  det  er 
udygtigt  til  at  optage  i  sig  Tidens  Kultur.  Dette  vil  da  med  andre 
Ord  sige,  at  det  norske  Folk  som  saadant  er  uskikket  til  Civilisation, 
og  at  det  alene  kan  opnaa  denne  med  Opgivelse  af  sin  Eiendomme- 
lighed.  I  Sandhed  en  nedslaaende  Paastand,  hvis  den  heldigvis  ikke 
blot  var  Fordom,  som  en  nærmere  Betragtning  af  Landsmaalets  For- 
holde vil  udrydde.  Ingen  vil  nægte,  at  det  gamle  Sprog  udmærkede 
sig  ved  en  særdeles  Bekvemhed,  der  ikke  blot  gjorde  det  til  et  let 
og  villigt  Udtryk  for  hjemlige  Tanker,  men'  ogsaa  gjorde  det  muligt 
deri  uden  Vanskelighed  at  udtrykke  fremmede  og  ^erntliggende  Fore- 
stillinger. Det  opnaaede  denne  dels  og  fornemmelig  ved  sin  Rigdom 
paa  Ordstammer  i  Forbindelse  med  et  udviklet  Lydsystem,  der  mulig- 
gjorde en  Uendelighed  af  Afledninger,  dels  ved  sit  Fiezionssystem. 
I  det  sidste  Punkt  er  det  egentlig  kun,  at  det  nyere  Sprog  har  un- 
dergaaet  Forandring.  Som  nemlig  paa  den  ene  Side  Folgerne  af 
et  Sprogs  Undertrykkelse  og  Kamp  for  sin  Existents  vise  sig  deri, 
at  det  splittes  i  Dialekter,  virker  denne  paa  den  anden  Side  til  at 
afstreife  Organismens  finere  Dele.  Nominerne  have  lidt  mest,  idet 
d£  gamle  Casus  egentlig  talt  ganske  ere  bortfaldne,  og  kun  Kjon, 
Tal  og  Bestemthed  adskilles.  Verberne  have  holdt  sig  bedre,  vel 
især  fordi  Oldsproget  her  ingen  Overflodighed  af  Former  havde;  For- 
skjellen  er,  at  Conj.  i  Regelen  kun  findes  for  Nutid  og  blot  har  bo- 
holdt  en  enkelt  af  sine  gamle  Betydninger,  (den  onskendé),  og  at 
istedetfor  3  Persousformer  for  hvert  Numerus  findes  nu  kun  en. 
Men  det  Tab,  som  Sproget  saaledes  har  lidt,  er  dog  ikke  af  nogen 
væsentlig  Betydning,  og  det  er  i  den  Henseende  ikke  uheldigere  stillet 
end  de  fleste  nyere  Sprog,  navnlig  Nabosprogeue.  Det  har  i  modale 
Bjælpeverber,  Præpositioner  og  en  bestemt  Ordfolge  de  almindelige 
Erstatningsmidler  for  Tabet  af  Formerne,  og  omeud  saaledes  Tanke- 
Doancen  med  stori*e  Korthed  og  Skjonhed  kan  udtrykkes  i  dét  gamle 
£prog,  har  dog  det  nyere  Midler  nok  til  med  Klarhed  at  kunne  be- 

5' 


Sg  M.  Nygaard.    Anmeldelse  af 

tegne  den.  Og  naar  ou  hertil  kommer,  at  omend  en  ikke  ringe 
Del  af  Modersprogets  Ordforraad,  i  Tidens  Lob  er  forsvundet,  har 
Landsmaalet  dog  endnu  bevaret  en  Mængde  af  Ordstammer,  der  er 
betydelig  storre  end  Sostersprogenes;  at  en  stor  Del  af  de  Begrebs* 
betegnelser,  som  en  fremskreden  Civilisation  kræver,  allerede  ere 
færdige  og  i  daglig  Brug;  at  den  gamle  Lydlære  og  det  gamle  Af- 
ledningssystem endnu  er  i  fuldt  Flor,  hvorved  det  bliver  muligt  ved 
hjemlige  Ord  at  knytte  de  nye  Forestillinger  til  de  allerede  tilstede- 
værende og  saaledes  at  undgaa  de  Hindringer,  som  fremmede  Be- 
nævnelser lægge  i  Veien  for  en  klar  og  inderlig  Opfattelse,  synes 
dog  enhver  fordomsfri  Iagttager  at  maatte  udtale  den  Dom  over 
Sproget,  at  det  heller  er  mere  end  almindeligt  vel  skikket  til  at 
tjene  som  Bærer  af  et  Folks  aandelige  Udvikling,  end  at  det  skulde 
hemme  eller  standse  denne.  Til  Belysning  af  dets  Lethed  i  Orddan- 
nelsen  skulle  vi  anfore  et  Par  Cxempler  (Aase ns  Gram.    §297 — 99): 

Af  aitja  (gk^  8cUj:  Sitjing,  Seta;  Sitjar,  Sete  (Busete);  Saett^  Sæte;  — 
Meien  (vaneetenj,  eiljande^  sat  (krakksat);  —  eetja^  Setjivg,  Setning,  Setnady 
Set,  Setjar;  —  eettj  eetjande;  —  sæta,  setna. 

At  drag a  (dreg,  drog):  Draging^  Dragning,  Drag,  Drog  ^aab.oj^. 
Droga  ^aab.  0)^  Dragar,  Drageter ,  Draatt,  DregtffJ,  Drog  (00),  Droge  — 
dragen,  dragande^  dragen,  drageam,  drog  (langdrog),  —  Drætte,  draatta, 
dragsa,  dragna. 

Af  Mann:  mannast,  manna  —  manrdeg,  mannad,  ment  (faamentj,, 
menikffj;  —  Menne,.  Menmng  (Åalmenning j  Trimenning),  Menneekja, 
Mannskap,  Manndom, 

Ai  Land  —  landa,  lenda  —  lend  (vaaflend),  lendék  (utlendak)^ 
landleg;    —  Lende  n./  Lénda  f.  (Nylenda),  Lendmg  (UUending), 

Af  lang  —  lengjast,  lengja  —  Lengd  f.,  Lang  m.,  Longa,  Lengja 
*-*  langleg,  langsam,     Jfr.  langa  og  lengta,  Adr.  lenge  og  longo. 

Kaar  saaledes  det  norske  Sprog  trods  Tidernes  mangehaande 
Tryk  endnu  viser  sig  i  kraftig  Bestaaen,  i  det  væsentlige  ensartet 
og.  indeholdende  alle  Betingelser  for  en  fremtidig  Udvikling,  frem- 
byder det  Sporgsmaal  sig  af  sig  selv,  om  det  bor  blive  i  sin  nu- 
værende prekære  Stilling,  der  tidligere  eller  sildigere  maa  bevirke 
dets  Oplosning,  eller  atter  hævdes  ved  Siden  af  Europas  nyere  Rul^ 
tuTsprog.  For  enhver,  der  erkjender  Sprogets  nationale  Betydning 
baade  som  det  eneste  adækvate  Udtryk  for  Folkets  Eiendommeligbed 
og  tilbagevirkende  paa  denne  som  det  eneste  Middel,  ved  hvilket 
den  i  Længden  kan  bevares,  ligesom  for  enhver,  der  uanseet  Sprogets 
nationale  Værd  dog  vil  forstaa,  at  en  inderlig  Tilegnelse  af  Tidens 
aandelige  Liv  og  deraf  folgende  virkelig  Fremgang  i  Civilisation 
alene  er  mulig  gjennem  Folkets  eget  Tungemaal,  kan  det  da  ikke 
være  tvivlsomt,  at  hvilke  Hindringer  end  Omstændighederne  maatte 
lægge  i  Veien  for  en  skriftlig  Gjenoptagebe  af  et  Sprog,  som  saa- 
længe  har  været  fjernet  fra  dannet  Tale,  et  saadant  Forsog  dog,  som 
uomgjængelig  nodvendigt,  paa  ingen  Maade  maa  opgives.  Denne 
Tanke  er  heller  ikke  ny;  efter  flere  mere  eller  mindre  uklare  Anel- 
ser og  Tiltag  kom  den  forste  Gang  egentlig  frem  ved  I.  Aasens  «det 
norske  Folkesprogs  Grammatik »,  Christiania  1848.     Siden  den  Tid  er 


I.  AMen:  Novsk  Grammiitik.  Q9 

4eii  efterbaandtin  trængt  længere  og  længere  ind  i  Foliets  Bevidst- 
bed, styrket  og  fremmet  ved  praktiske  Beviser  paa  Sprogets  Brug- 
barhed i  Skrift,  og  medens  vMaalsagen*)  under  sin  forste  Fremtræden 
blev  udleet  som  et  Foster  af  excentrisk  Enthusiasme  og  upraktiske 
Theorier,  bar  den  nu  formaaet  at  kjæmpe  sig  saalangt  frem,  at  ingen 
mere  vil  nægte  Sagens  Berettigelse  og  Betydning,  omend  Meningerne 
om  Resultatet  kunne  være  delte  nok.  Paa  denne  Tid  bliver  derfor 
den  nye  Udgave  af  Aasens  Værk  af  særdeles  Vigtighed.  Allerede 
den  Titel,  den  bærer,  er  et  Vidnesbyrd  om,  , hvorledes  Forboldene 
have  forandret  sig.  Dengang  da  Bogen  forstegang  udkom,  gjaldt  det 
st  oplyse  Almenbeden  om,  at  Bygdefolket  havde  et  Sprog  for  sig, 
der  var  selvstændigt  ved  Siden  af  Bysproget  og  ikke,  saaledes  som 
man  var  mest  tilboielig  til  at  tro,  kun  en  udannet  Afart  af  det  gjængse 
Skriftsprog;  men  Tiden  var  endnu  ikke  kommen  saa  langt,  at  den 
taalte  at  se  det  stillet  anderledes  end  ved  Siden  af  dette,  som  det 
norske  Folkesprog  eller  Landsmaal.  Nu  derimod  kan  det  frem- 
træde som  det  norske  Sprog,  som  det  eneste,  der  tilhorer  det 
Dorske  Folk  og  bærer  Præg  af  dets  Eiendommeligbed ,  i  bestemt 
Modsætning  til  Skriftsproget,  som  et  fremmed  Sprog,  der  aldrig 
kan  fore  frem  en  folkelig  norsk  Udvikling.  Medens  derfor  «det  norske 
Folkesprogs  Grammatik*  alene  stillede  sig  til  Opgave  i  systematisk 
Orden  at  give  Sprogets  nærværende  Forholde,  maa  «den  norske  Gram- 
matik* desforuden  ogsaa  tage  Hensyn  til  dets  fremtidige  Bevarelse 
og  Udvikling  ved  skriftlig  Brug.  • 

Den  forste  Betingelse  for  en  saadan  er  Opstillingen  af  en  fæl- 
les Normalform,  der  paa  samme  Tid  er  naturlig  og  almengyldig,  en 
Form,  i  hvilken  Folket  foler  sig  fuldstændig  hjemme  paa  samme  Tid 
fiom  deo  er  renset  og  forædlet,  befriet  fra  alle  Dagligtalens  Mangler, 
og  derved  et  værdigt  Udtryk  for  dets  bedste  Folelser  og  Tanker. 
Men  uagtet  dette  netop  er  de  Principer,  paa  bvilke  ethvert  Skrift- 
sprog er  bygget,  bar  man  dog  her  villet  finde  Sprogsagens  Achilleshæl. 
Det  er  urimeligt,  siger  man,  at  tænke  sig,  at  et  « lavet »  Sprog,  der 
€r  « gjort n  af  en  Sprogforsker,  og  ikke  tales  nogetsteds,  skulde  no- 
gensinde erholde  Gyldighed.  Men  dette  Bæsonnement  har  alene  sin 
Grand  i  Mangel  paa  Kjendskab  til  de  saakaldte  Dialekters  Forhold 
indbyrdes  og  til  dette  Normalsprog,  hvilket  allertydeligst  fremgaar 
deraf,  at  denne  Paastand  altid  findes  fremsat  med  des  storre  Kraft 
og  Sikkerhed,  jo  mindre  Vedkommendes  Competence  til  derom  at 
have  nogen  Mening  viser  sig  at  være.  Et  Blik  paa  Forholdene  vil, 
som  for  er  vist,  overbevise  os  om,  at  ligesom  disse  Bygdemaal  ere 
Qdgaaede  fra  et  Fællessprog,  saaledes  have  de  ogsaa  i  sin  Udvikling 
fordetmeete  fulgt  de  samme  Regler,  og  at  de  derfor  alle  nu  maa 
staa  paa  samme  Trin,  kun  i  Uvæsentligbeder  differerende  fra  hin- 
anden. Det  vil  ogsaa  falde  i  Oinene,  at  Bygdemaalene  tydeligvis 
flelv  fole  sig  generte  ved  de  særegne  Ensidigheder,  som  i  dem  kunne 
være  udviklede,  og  at  der  findes  en  vis  Stræben  efter  en  fast  al- 
inengyldig  Norm,  efter  hvilken  de  kunne  rette  sig.  Og  hvad  anden 
Mening  er  der  vel  med  dette  Normalsprog  end  den  at  tilfredsstille 
denne  Trang  derved,    at  man   overalt  finder  Enheden  i  Mangfoldig- 


70  M-  Nygaard.    Anmeldelse  af 

beden  og  i  ethvert  givet  Tilfælde  opstiller  som  almengyldig  dei» 
Form,  som  man  ubevidst  overalt  har  stræbt  hen  til.  Her  er  ikke- 
Tale  om  at  modarbeide  Sprogets  faktiske  Udvikling  og  bringe  det 
tilbage  paa  et  Standpunkt,  som  er  forladt ^  men  netop  at  stille- 
det fast  og  sikkert  der,  hvor  det  allerede  staar.  Her  er  heller 
ikke  Tale  om,  at  ^n  Sprogforsker  vil  foreskrive  Sproget  Love,  men 
at  han  bringer  til  klar  Bevidsthed  de  Regler,  som  ubevidst  over- 
alt folges,  og  som  ligge  saa  nær,  at  de  frembyde  sig  af  sig  selv  for 
enhver,  der  vil  give  sig  af  med  at  undersoge  det.  Man  har  den 
samme  Lydlære  overalt,  men  de  enkelte  Lyd  faa  hist  og  her  en  egen 
Nuance  i  Udtalen.  Vocalerne  udtales  snart  for  aabent,  snart  for 
lukt,  snart  for  bredt;  Consonanternes  oprindelige  Udtale  fordunkles 
nu  og  da,  naar  de  stode  sammen  med  visse  andre  Medlyd  eller  Selv- 
lyd. Hvad  gjor  da  Normalsproget?  Det  opstiller  det  Lydforhold, 
der  ligger  til  Grund  for  alle  Afændringer,  som  findes  allesteds, 
kun  noget  fordunklet.  Naar  man  saaledes  har  at  vælge  mellem  For- 
mer, som:  Lity  Liit,  Let,  Lat  opstiller  Normalen  Lit'^  har  man  Vomby 
Vomby  Vdamb  —  Dyr,  Dor,  Dor  vælges  ligeledes  Vomb  og  Dyr* 
Naar  man  horer  haillay  hadla,  hadda  —*  Icjeinna,  kjedna  ser  man  straz^ 
at  dette  kun  er  Afændringer  af  de  almindelige  kalla  og  hjennay  som 
derfor  blive  de  antagne  Former  o.  s.  v.  Som  med  Ordformerne  saa 
og  med  Boiningsformerne.  Man  har,  som  for  oplyst,  overalt  samme 
System  og  saagodtsom  overalt  samme  Endelse,  blot  at  denne  er  mere 
eller  mindre  tydeligt  udtalt  og  modificeret.  Man  soger  da  ogsaa  her 
den  Form,  der  skinner  igjennem  de  enkelte  Modificationer.  Mange- 
steds er  det  oprindelige  a  i  Infinitiverne  beholdt;  andre  Steder  er 
dette  ofte,  og  atter  andre  Steder  er  det  altid  forsvaget  til  e;  i  en- 
kelte Bygder,  hvor  der  hersker  en  Tilboielighed  til  at  sloife  enhver 
ubetonet  Endevocal,  hores  det  slet  ikke.  Her  sættes  da  som  det  al- 
mengyldige deu  regelmæssige  Bibeholdelse  af  det  endende  a,  da  dette 
baade  ligger  til  Grund  for  de  ovrige  Former  og  er  for  alle  Parter 
lettest  at  gjennemfore,  saasom  det  stemmer  bedst  med  Sprogforhol- 
dene i  det  hele.  Naar  man  i  de  svage  Verbers  Præs.  Ind.  finder 
baade  ar  og  a  —  er  og  e,  beholdes  som  Regel  ar  og  er,  da  den 
anden  Form  kun  er  en  Afslibning  af  denne.  Hvorledes  Substan- 
tivernes Endelser  gruppere  sig  om  bestemte  Former  er  forhen  vist. 
At  gjennemgaa  Normalsprogets  Forhold  til  Dialekterne  i  det  enkelte 
vilde  dog  være  for  vidtloftigt;  det  vilde  være  at  skrive  en  norsk 
Grammatik.  Hvad  der  imidlertid  gjælder  for  de  her  anforte  Exem- 
piers  Vedkommende,  gjælder  ogsaa  i  Almindelighed,  at  det  nemlig 
er  saalangt  fra,  at  Normalen  «gjores»  af  nogen  Mand,  at  den  tvært- 
imod ligetil  gjor  sig  selv.  Der  begaaes  ved  den  ingen  Vold  mod 
noget  Bygdemaal ;  den  fremstiller  ethvert  af  disse  i  en  forædlet  Skik- 
kelse og  staar  dem  alligevel  saa  nær ,  at  de  umærkelig  ville  kunne 
glide  over  i  den.  Det  er  kun  i  meget  faa  Tilfælde,  at  enkelte  Byg- 
demaal have  udviklet  en  Ensidighed,  som  ingen  Almengyldighed  kan 
"e,  og  som  Normalsproget  derfor  ikke  har  Brug  for,  f.  Ex.  den 
e  omtalte  Tiljævning.  Ligeledes  er  det  meget  sjelden,  at  Byg- 
dalene  i  sin  Udvikling  have    taget   et   forskjelligt  Udgangspunkt, 


1.  Aasen :  Norsk  Grammatik.  71 

saaledes  at  de  enkelte  Forroer  ikke  kunne  enes  om  en  Grundform. 
Dette  finder  navnlig  kun  Sted  i  de  bestemte  Femininformer  i  Sing. 
og  i  nogle  Pronominer.  I  disse  Punkter  kommer  det  unægtelig  for- 
endel  an  paa  Sprogforskerens  subjective  Skjon,  hvad  der  skal  yære 
at  foretrække,  og  naar  I.  Aasen  her  har  udtalt  ølg  for  en  bestemt 
Form,  kan  ban  i  dette  Stykke  siges  at  have  « gjort »  Normen.  Men 
den  Indflydelse,  som  han  paa  denne  Maade  har  ndovet,  er  ikke 
iitorre  end-  den,  som  man  i  ethvert  Sprog  villigt  har  indrommet  Gram- 
matikerne. Om  hans  Norm  i  dette  Tilfælde  skal  blive  gj ældende, 
kommer  den  fremtidige  Sprogbrag  til  at  afgjore,  og  hvis  saa  sker, 
stiller  jo  Sagen  sig  rigtig  betragtet  saa,  at  det  er  Folket  selv,  som 
gjennem  sine  literære  Repræsentanter  har  gjort  den  som  den ,  der 
bedst  stemmer  med  dets  Tarv. 

Medens  paa  den  ene  Side  intet  af  Bygdemaalets  Hjemlighed  og 
Naturlighed  gaar  tabt  i  det  almengyldige  Normalsprog,  har  dette 
paa  den  anden  Side  store  Fordele  for  hint.  Det  er  naturligt,  at  et 
Sprog,  der  længe  kun  har  tjent  som  Udtryk  for  Almuesmænds  hver^ 
dagslige  Tanker,  medens  enhver  Yttring  af  et  hoiere  Aandsliv  er 
n'emtraadt  i  en  anden  Klædning,  tilslut  forekommer  disse  selv  at 
Tære  et  simpelt  Sprog,  især  naar  de  uvilkaarligt  komme  til  at  fole, 
at  der  under  dets  nedværdigede  Stilling  har  klæbet  sig  derved  ad- 
skillige af  et  Almuesprogs  Mangler.  Det  er  da  heller  ikke  at  undres 
over,  at  de  derfor,  selv  om  de  maa  erkjende,  at  det  alene  er  deres 
naturlige  Tankemedium ,  alligevel  finde  det  mindre  tiltalende  at  se 
fremstillet  deri  Aandslivets  skjonnere  og  ædlere  Stemninger.  Men 
dette  Indtryk  maa  svinde,  naar  man  faar  det  i  en  Form,  der  paa 
samme  Tid,  som  den  er  hjemlig,  er  hævet  ud  over  Hverdagslivets 
Spfaære.  Naar  enkelte  have  sogt  at»  gjore  gjældende,  at  man  hellere 
end  at  danne  et  Normalsprog  burde  udenvidere  ophoie  en  af  de 
bedste  Dialekter  til  Skriftsprog,  vil  det  heraf  være  klart,  at  denne 
Udvei  ikke  engang  vilde  være  dem  rigtig  tilpas,  hvis  særegne  Maal 
denne  Ære  blev  tildel.  Og  i  end  ringere  Grad  vilde  Landets  ov- 
rige  Indbyggere  finde  sig  tjent  dermed.  Vistnok  er  Dialekternes  ind- 
byrdes Forskjel  ikke  storre,  end  åt  der  fra  den  Side  ingen  synderlig 
Ulempe  vilde  være  forhaanden.  Men  da  de  alle  er  Forgreninger  fra 
en  Fællesform,  er  det  klart,  at  de  fordetmeste  maa  være  længere 
ijernede  fra  hinanden  indbyrdes,  end  hver  især  fra  denne;  og  denne 
Fællesform  er  netop  Normalsproget.  Dertil  kommer  nu  ogsaa,  at 
den  Stræben ,  som  overalt  kan  spores ,  efter  at  frigjore  sig  fra  £n- 
Bidighederne,  ikke  vilde  tilfredsstilles,  naar  man  opstillede  som  Norm 
et  mere  eller  mindre  ensidig  udviklet  Bygdemaal,  men  alene  gjennem 
et  for  alle  Ensidigheder  befriet  iMiddelsprog. 

Man  vil  lettclig  se,  at  Forfatteren  i  nærværende  Værk  ingen- 
sinde taber  Hensynet  til  Sprogets  skriftlige  Brug  afsigte,  men  at  dette 
trærtimod  overalt  er  ham  af  afgjorende  Betydning.  Deraf  kommer 
hovedsagelig  den  Forskjel  i  Behandlingen,  som  man  vil  iagttage  mellem 
denne  og  den  tidligere  Udgave,  og  det  ulige  Indtryk,  som  begge  i 
flere  Henseender  gjore.  Tidligere  fortes  man  med  engang  ind  i  Dia- 
lektformemes  brogede  Mangfoldighed,  hvad  der  for  den  uindviede  let 


72  M-  Nygaard.   Anmeldeise  af 

knade  blive  forvirrende  og  berøve  barn  Synet  af  Enheden.  Na  fæstet 
derimod  forpt  og  fremet  Opnoærksonheden  paa  denne;  man  faar  forst 
Normalformen  eller  Grundfornien,  af  hvilken  Bygdemaalenes  særegne 
Former  kun  ere  Variationer;  derpaa  folge  disse,  opregnede  med  den 
mestminatiose  Omhyggelighed,  i  Forbindelse  med  Paa  visning  af  deres 
Forhold  til  hin ,  hvor  en  saadan  synes  nodvendig.  Paa  den  Maade 
opnaaes  den  Klarbed  og  Overskuelighed,  som  i  den  forrige  Udgave 
hist  og  her  kunde  savnes.  Dette  Hensyn  har  ogsaa  foranlediget 
Forfatteren  til  den  foromtalte  dobbelte  Fremstilling  af  Orddannelsen 
og  til  at  foroge  Bogen  med  et  nyt  Afsnit  «om  Landsmaalet«*  ££• 
terat  han  i  dette,  der  folger  næst  efter  Afsnittet  «om  Landskabs- 
maalenen,  forst  kortelig  har  gjort  opmærksom  paa,  hvor  faa  de 
Punkter  ved  noiere  Eftersyn  ere,  i  hvilke  nogen  bestemt  Forskjel 
kan  statueres,  gaar  han  over  til  at  anstille  en  Sammenligning  mellem 
det  norske  Sprog  som  Helhed  betragtet  og  de  nærmere  og  Qemere 
beslægtede  Sprog.  Endelig  afhandler  han  udforligere  de  Principer, 
der  bor  være  ledende  ved  Sprogets  Behandling  i  Skrift-.  «  Det  er 
her  ikke  blot  om  Formerne  at  gjore,  men  ligesaameget  om  Ordfor- 
raadet  og  Udtryksmaaden.  Han  vil,  at  i  det  Oieblik  et  norsk  Skrift- 
sprog skal  begynde  at  udvikles,  maa  dette  ske  med  Sagkundskab 
og  Skjonsomhed,  forat  det  straz  kan  komme  ind  paa  de  rette 
Baner,  hvorved  megen  Moie  for  Fremtiden  vil  spares.  Der  vil  af 
dem,  der  forst  ville  optræde  som  Forfattere,  foruden  fuldstændig  Over- 
sigt over  de  nuværende  Forholde,  ogsaa  kræves  saamegen  Kjendskab 
til  det  gamle  Sprog,  at  man  derved  kan  sættes  istand  til  at  domme 
om ,  hvad  der  af  det  forefundne  er  antageligt  og  hvad  ikke.  Paa 
samme  Tid,  som  man  fuldstændig  respecterer  det  nærværende  Stand- 
punkt og  ikke  soger  at  fore  Spsoget  frem  i  en  antikveret  Skikkelse, 
maa  man  ogsaa  i  Former,  Ord  og  Udtryk  holde  det  saa  rent  som 
muligt  for  fremmede  Bestanddele,  uden  dog  af  overdreven  Purisme 
at  forkaste,  hvad  der  er  norsk,  fordi  det  ogsaa  findes  andetsteds. 
Han  vil  idetheletaget,  at  man  skal  drage  sig  til  Nytte  den  « Adgang, 
soQu  man  efter  Sprogkundskabens  nuværende  Stilling  nu  bedre  end 
nogensinde  forhen  har  til  at  vide,  *  hvad  der  er  det  bedste  Stof,  og 
hvorledes  det  bedst  bor  benyttes*.- 

I.  Aasens  norske  Grammatik  er  saaledes  et  Indlæg  i  Maalsagen 
og  det  vægtigste,  som  nogentid  kunde  gives,  fordi  det  argumenterer 
ikke  med  Ræsonnement  men  med  Kjendsgjeminger.  Man  ser  det 
Sprog,  hvis  Tilværelse  man  halvveis  har  villet  benægte,  stillet  frem 
i  alle  sine  Dele  med  den  yderste  Noiagtighed.  Ligeoverfor  Paa- 
stapden  om  dets  Umulighed  som  skriftligt  Civilisationsmedium ,  ser 
man  det  i  fald  Besiddelse  af  alle  nodveudige  Midler  til  en  concis 
Begrebs-  og  Tankebetegnelse;  og  medens  man  saa  gjerne  kun  vilde 
anse  den  hele  Sprogsag  for  et  Tankeezperiment,  paa  hvis  praktiske 
Udforlighed  ikke  .engang  dets  ivrigste  Talsmænd  tænkte,  endsige 
troede,  ser  man  med  al  mulig  Alvor  og  Tillidsfuldhed  Skridt  i  denne 
Retning  at  forberedes.  Alligevel  kan  det  nok  hænde,  at  Bogen  ikke 
vil  give  Anledning  til  en  saadan  Strid,  som  man  kunde  vente. 
Siden  det  vældige  Stormlob,   som   i  Aarene  1858 — 59  gjordes  mod 


I.  Aasen:  NorsK  Grammatik.  73 

Sagen,  synes  man  overhovedet  at  have  taget  det  Parti,  der'  unægte- 
lig ogsaa  er  det  rimeligste^  til  hvilken  Side  man  end  bolder,  nemlig 
at  lade  Tingen  gaa  sin  Gang  rolig  og  uforstyrret  og  lade  Udfaldet 
y»re  det  afgjorende  Bevis  for  Sandheden.  Men  moder  Maalsagen 
end  ikke  saamegen  aetiv  Modstand  længer,  bar  den  dog  Hindringer 
nok  at  kjærope  med  i  de  mange  forudfattede  og  vrange  Meninger, 
som  Folk  nære  om  den,  idet  de  ikke  kunne  eller  ville  forstaa,  hvad 
der  anfbres  til  Oplysning. 

Og  dog  er  Sagen  eaa  ligefrem  og  simpel,  at  den  neppe  synes 
at  kunne  give  Anledning  til  Misforetaaelse.  Hvad  man  vil  er,  at 
Bymand  og  Bonde  ved  at  lære  det  norske  Sprogs  rette  Stilling  og 
Forholde  at  kjende,  skal  lade  fare  de  mange  Fordomme,  som  man 
saalænge  har  næret  derimod,  lade  Agtelse  for  dets  Ret  og  Ærbodig- 
hed  for  det  som  vort  skjonneste  Minde  aflose  den  Ringeagt,  med 
hvilket  det  hidtil  bar  været  betragtet  som  et  Mærke  paa  Raabed 
og  Simpelbed,  derved  gjore  det  forste  Skridt  til  dets  fremtidige  Be- 
varelse og  sætte  den  kraftigste  Bom  mod  dets  Udartning  og  Oplos- 
ning. Man  vil,  at  det  ikke  skal  være  de  Mænd  af  Folket,  som  fole 
sig  kaldede  til  at  optræde  som  Forfattere,  forment  at  bruge  sit  Mo- 
dersmaal  og  Hjertes  Sprog  til  Udtryk  for  sine  Tanker  og  Fol  eiser, 
og  endelig,  naar  Tiden  paa  denne  Maade  er  tilstrækkeligt  forberedt, 
▼il  man  indfore  det  i  Landets  Folkeskoler  og  saaledes  bortrydde  de 
Hindringer  for  en  virkelig  Fremgang  i  Dannelse,  som  et  fremmed 
Tongenaaals  Brug  som  Undervisningsmedium  altid  maa  fremkalde. 

Man  vil,  at  den  naturlige  Udvikling  ikke  skal  standses  og  til- 
bagetrænges. Men  den  naturlige  Udvikling  for  et  Folk,  som  efter  i 
Aarhundreder  at  have  folt  sin  Selvvirksomhed  bunden  siden  vaagner 
op  til  den  rigtige  Forstaaelse  af  sin  Stilling  og  finder  Midlerne  til 
sin  Frigjorelse,  em  ikke  at  forfolgo  de  Baner,  paa  hvilke  det  er 
tTunget  ind,  og  som  fore  det  stedse  videre  bort  fra  sig  selv,  men 
at  soge  tilbage  til  sig  selv  og  folge  de  Veie,  som  dets  egne  natur- 
lige Anlæg  foreskrive  det.  Sopi  man  i  Statslivet  har  brudt  med  det 
bestaaende  og  sogt  en  Form,  gjennem  hvilken  Folket  skal  komme 
til  sin  Ret,  saaledes  vil  man  ogsaa  fremhjælpe  et  folkeligtAandsliv. 

Man  vil  kortsagt  Frihed  og  Fremgang  i  det  aandelige  Liv  saa- 
velsom  i  det  sociale,  og  det  er  i  Sandhed  vanskeligt  at  fatte,  hvor- 
ledes man  har  kunnet  for  Alvor  tillægge  disse  Bestræbelser  den  «s^v- 
forguderiske*  Tendents  at  ville  slaa  Vrag  paa  Tidens  Udvikling  og 
floge  en  Nydelse  i  at  afstænge  sig  fra  Udenverdenen  i  sin  egen  ind- 
holdslose  Ensidighed.  Det  maa  være  enhver  klart,  at  der  er  intet, 
som  gjor  os  modigere  til  at  kaste  os  ind  i  Verdens  Kampe  og  vil- 
ligere til  at  udsætte  os  for  den  gjensidige  Paavirkning,  end  netop 
Foleisen  af,  at  vi  er  os  selv  og  derfor  kan  gjore  dette  uden  at  tabe 
vor  egen  Personlighed  —  og  at  intet  mere  nærer  Mistænkelighed, 
Bornerthed  og  Afsondringsaand  end  Bevidstheden  om  egen  Svaghed, 
idet  vi  fole  vore  Kræfter  indsnorede  under  fremmede  Baand. 

Hvorvidt  det  store  Maal,  som  den  norske  Sprogsag  stiller  sig, 
iiogensinde  vil  naaes,  hvorvidt  den  norske  Nationalitet  endnu  har 
Kraft  til  en  saadan  Frigjorelse,  vil  Tiden  vise.     Men  naar  man  med 


74  M.  Nygaard.    Anmeldelse. 

Glæde  skuer  ben  til  den  Dygtighed,  som  Nationen  bar  lagt  for  Dagen 
i  sin  politiske  Udviklingsproces,  og  ser  realiseret,  hvad  man  for  et 
halvt  Aarhundrede  tilbage  vilde  have  anseet  for  en  Umnlighed ,  da 
vil  man  kanske  indromme,  at  dette  Maal  ikke  er  saa  fjernt  i  det 
blaa,  som  det  ved  forste  Oiekast  kande  synes.  Saameget  er  imid- 
lertid  vist,  at  hvis  man  engang  naar  frem,  da  vil  dette  I.  Aasen& 
Værk  staa  som  et  Mærke  paa  et  afgjorende  Vendepunkt  i  Norge» 
Udviklingshistorie  —  og  naaes  Maalct  ikke,  er  den  norske  Nationa* 
Iltet  engang  for  alle  domt  til  at  udslettes,  vil  det  dog  for  alle  Tider 
være  et  Minde  om  de  sidste  Anstrængelser ,  som  det  eiendommelige 
norske  Liv  gjorde  for  atter  at  komme  op. 

M.  Nygaard.- 


lærebog  i  liddelalderens  Historie  til  Brug  for  de  lærde  Skoler 
af  V.  A.  Bloch.  (Kjøbenhavn  1864.  Den  Gyldendalske  Bog- 
handels Forlag). 

Åt  skrive  en  historisk  Lærebog  til  Skolebrug  er  ingen  let  Sag. 
Den  skal  være  en  Ledetraad ,  hverken  meer  eller  mindre,  det  vil 
sige  ,  den  skal  føre  Disciplen  igjei^nem  saamange  af  Historiens 
Hovedbegivenheder,  at  han  faaer  en  Udsigt  over  Menneskehe- 
dens Udvikling  indtil  dens  nuværende  Standpunkt.  Men  hvilke 
ere  Historiens  Hovedbegivenheder?  Enhver,  der  kjender  nærmere 
til  Historien,  veed,  hvormange  Kræfter  der  virke  sammen  for  at 
frembringe  de  store  Svingninger,  baade  i  det  politisk-sociale  og  i 
det  aandelige  Liv;  men  af  alt  dette  kan  kun  en  meget  ringe  Deel 
tages  med  i  en  Skolebog,  der  ifølge  sit  Væsen  maa  være  kortfattet. 
Valget  maa  altsaa  træffes  med  Skjønsomhed.  Der  har  efterhaanden 
ganske  naturlig  dannet  sig  en  vis  Tradition  i  denne  Henseende,  og 
for  den,  der  blot  vil  holde  sig  til  Traditionen,  er  Sagen  let  nok. 
Men  nye  Tider,  nye  Synsmaadér;  Meget  staaer  for  den  nuværende 
Slægt  i  et  andet  Lys  end  tidligere,  og  Meget  maa  nu  frem  i  For- 
grunden, som  før  stod  langt  tilbage,  og  omvendt.  Paa  den  ene  Side 
vil  man  nu  have  de  vigtige  aandelige  Bevægelser  stærkere  frem- 
hævede ,  man  vil  baade  have  et  fyldigere  Begreb  om  de  religiøse 
Omvæltninger  og  om  de  stærke  Strømninger  i  Videnskabens  og  Kun- 
stens Rige,  og  paa  den  anden  Side  vil  man  med  Hensyn  til  selve 
de  politiske  Begivenheder  have  nye  Sider  frem.  Man  kan  i  vore 
Dage  ikke  blive  staaende  ved  at  opregne  Krige  med  deres  Slag  og 
^slutninger,  eller  ved  at  fortælle  den  blotte  Yderside  af  Revolu- 
;  man  maa  ogsaa  udhæve  de  dybere  liggende  Kræfter,  der 
skaffet  sig  Luft  herigjennem.  Hvem  vil  nn  ansee  det  for  rig- 
t  holde  Disciplene  ubekjendte   med  Hovedtrækkene  i  de  natio- 


E.  Holm.    Anmeldelse.  75 

nåle  Forbold   og  den  store  politiske  Rolle,    de   til   forskjellige  Tider 
have  spillet,    eller  hvem  seer  ikke,    at  der  bagved  de  store  politiske 
I     Omvæltninger   har  ligget  aandelige  Kampe    eller   sociale  Brydninger, 
I    som    man   maa   give    Disciplen    et    Begreb    om.      Hvilken    Betydning 
I    have  ikke  Handelsforhold  og  indastrielle  Interesser  havt  med  Hensyn 
I    til    vigtige   europæiske  Krige,    og   veed  Disciplen   Intet   herom,    for- 
'    staaer   han   ikke    disse    Kriges   Aarsager    og    Væsen.       Er    ikke    Ud- 
givelsen af  Skrifter  som  Adam  Smiths  Værk   om  Nation  al  ve  Istandens 
Kilder   eller  Montesquieus  Esprit   des   lois    ligesaafuldt   vigtige   histo- 
riske Begivenheder  som  Freden  i  Ryswick  eller  Slaget  ved  Rosbach, 
og  hvor  mangen  europæisk  Krig,   som  Disciplen  maa  lære,  har  i  Vir- 
keligbeden ikke  havt  en    mindre  historisk   Betydning  end   Udgivelsen 
af  slige  Skrifter? 

Maa  man  i  Meget  forandre  Opfattelsen  af,  hvad  der  har  størst 
historisk  Interesse,  saa  maa  ogsaa  en  Deel  Stof  optages,  som  ikke 
fandtes  i  Fortidens  Lærebøger,  og  hertil  kommer,  at  man  ogsåa  bør 
føre  Disciplen  ind  i  den  nyeste  Tids  Historie.  Netop  for  vort  eget 
Fædreland  har  den  europæiske  Udvikling  siden  1830  som  bekjendt 
havt  en  i  visse  Henseender  glædelig,  men  i  andre  Henseender  yderst 
sørgelig  Betydning,  og  skal  Historieunderviisningen ,  hvad  der  med 
Rette  kan  forlanges  af  den,  give  Disciplen  en  Haandsrækning  til, 
at  han  siden  lettere  kan  finde  sig  tilrette  i  Begivenhedernes  Laby- 
rintb,  bør  den  ikke  lade  ham  i  Stikken  med  Hensyn  til  denne  Tid. 
Saaledes  kommer  der  paa  flere  Punkter  en  Deel  nyt  Stof  til,  og  da 
det  næppe  gaaer  an  at  kræve  flere  Timer  til  Historieunderviisningen 
end  dem,  der  ved  Skoleplanen  ere  bestemte  til  den,  maa  der  gjøres 
nogen  Indskrænkning  paa  andre  Punkter.  Det  kan  der  ogsaa  godt. 
Man  kan  befrie  Disciplen  for  en  Deel  Begivenheder,  Navne  og  Aars- 
tal,  som  det  ganske  vist  under  andre  Forhold  kunde  være  værdt  at 
tage  med  (foruden  dem,  som  aldeles  ikke  ere  dette  værd),  men  som 
nu  maae  vige  for  de  uafviselige  Krav,  der  stilles  i  andre  Henseender. 
Jeg  har  tidt  f.  Ex.  havt  Leilighed  til  at  see,  hvor  vanskeligt  Disciplen 
har  ved  at  lære  Krige  som  den  østrigske  Successionskrig  eller  Syv- 
aarskrigen,  og  kan  man  ikke  her  betydelig  indskrænke  Antallet  paa 
de  Slag,  man  indprænter  Disciplen?  Hvorfor  dog  lade  ham  lære 
Slagene  ved  Czazlau,  Hohenfriedbergj  Sorr,  Raucoux,  Minden,  Cre- 
feld ,  Liegnitz  eller  de  gjentagne  Beleiringer  af  Scbweidnitz  og 
Dresden  o.  s.  v.  ?  Dette  kun  som  et  Exempel,  der  let  lader  sig  for- 
øge med  adskillige  andre. ' 

Medens  det  paa  den  ene  Side  stiller  sig  som  en  Vanskelighed 
for  Forfatteren  til  en  historisk  Læsebog  at  finde  de  rette  Grændser 
for,  hvad  der  skal  tages  med,  maa  man  ogsaa  indrømme,  at  han 
har  store  Vanskeligheder  at  overvinde  med  Hensyn  til  Fremstillingen. 
Den  stærkt  sammentrængte  Fremstilling ,  som  en  saadan  Verdens- 
historie i  kort  Udtog  kræver,  bliver  let  tør,  naar  den  skal  afpasses 
efter  den  almindelige  Discipels  Fatteevne ,  og .  om  Tørheden  ogsaa 
til  en  vis  Grad  er  nødvendig,  saa  maa  Forfatteren  sørge  for,  at  den 
bliver  saa  lidt  fremtrædende,  som  det  er  muligt.  En  begavet  Lærer 
kan  brage  selv  den  meest  skeletmæssige  Lærebog,    da    hans  mundt- 


79  É).  Holm.    Anmeldelse  af 

lige  Underviisning  nok  skal  vide  at  vække  Interesse  fbr  HistorieB 
hos  Disciplene;  men  man  har  langtfra  lutter  begavede  Lærere  i 
Skolerne,  og  man  skal  derfor  ikke  lade  haant  om  det  Udbytte,  en 
jævnt  begavet  Discipel  paa  egen  Haand  kan  finde  i  sin  historiske 
Lærebog.  Vanskeligheden  ved  at  gjøre  den  sammentrængte  Fortæl- 
ling tiltalende  bliver  endnu  større  paa  Grund  af  den  ovenfor  an- 
tydede Nødvendighed  af  at  medtage  almindelige  aandelige  eller  sociale 
Forhold.  Kortheden  fører  her  let  til  Abstraktioner,  som  man  maa 
være  varsom  med  at  byde  Disciplene.  Det  er  utvivlsomt  meget  let- 
tere at  give  Hovedtrækkene  af  Korstogenes  ydre  Begivenheder,  end 
det  er  at  fremstille  Forholdet  imellem  Kirken  og  Staten  indtil  Innocens 
den  Tredies  Tid;  det  er  langt  lettere  at  fortælle  Slag  og  Fredslut- 
ninger i  det  18de  Aarhundredes  Krige  end  at  give  en  for  ^Disciplene 
klar  Oversigt  over  Aarsagerne  til  den  franske  Revolution.  I  den 
nyere  Tid  har  man  med  Hensyn  til  de  fortrinligere  franske  og  en- 
gelske' Historieskrivere  stærkt  fremhævet,  hvormeget  Evnen  til  at 
individualisere  o:  til  igjennem  et  enkelt  Træk  at  antyde  eller  belyse 
et  almindeligt  Forhold,  gavner  Fremstillingen,  og  dette  gj ælder  ikke 
blot  større  historiske  Arbeider;  men  her  er  utvivlsomt  Noget,  For- 
fatteren til  en  historisk  Lærebog  stærkt  bør  rette  sin  Opmærksomhed 
paa,  netop  fordi  det  er  saa  vanskeligt  at  fængsle  Disciplens  Interesse 
ved  abstrakte  Raisonnementer.  Et  enkelt  Exempel  vil  maaskee  kunne 
gjøre  det  her  Udviklede  tydeligt.  Mie  hel  et  har  som  bekjendt  skrevet 
en  kortfattet  Frankrigs  Historie  (indtil  1789),  der,  naar  Noterne  fra- 
regnes, ikke  er  meget  større  end  Allens  Lærebog  i  Danmarks  Histo- 
rie, og  mindre  end  Ekelunds  Sveriges  Historie  «i  sammandrag  for 
begynnaren.  I  adskillige  Henseender  forekommer  denne  Bog,  der 
har  været  bestemt  til  Brug  ved  høiere  Skoler  i  Frankrig,  mig  mindre 
vel  skikket  hertil;  men  den  indeholder  fortrinlige  Steder  i  den  her  i 
antydede  Retning.  Hvor  Michel  et  saaledes  fortæller  om  Begyn- 
delsen af  Religionskrigene  i  Frankrig  i  det  16de  Aarh. ,  giver  han 
følgende  lille  Skildring  : 

« Overalt  samlede  Partierne  sig  med  vild  Begeistring.  I  disse 
fl første  Hære  saae  man  intet  Hazardspil,  ingen  Udskeielser,  der  hørtes 
»ingen  Gudsbespottelser;  man  holdt  Bøn  sammen,  baade  Morgen  og 
« Aften.  Men  trods  denne  ydre  Hellighed,  vare  Hjerterne  ikke  mindre 
« grusomme.  Montluo,  Statholder  i  Guienne,  gjennemreiste  sin  Pro- 
« vinds  med  sine  Bødler.  Man  kunde,  sagde  han  selv,  kjende,  hvor 
«han  havde  været,  thi  paa  Træerne  langs  Veiene  hang  Vidnesbyrdene 
« derom.  I  Dauphiné  var  en  Protestant,  Baronen  des  Adrets,  ligesaa 
« grusom,  han  brugte  at  nedstyrte  sine  Fanger  fra  Toppen  af  et 
«Taarn  paa  Landsespidser. 

«Guise  seirede  i  Begyndelsen  ved  Dreux;  han  fangede  Prote 
o  stanternes  General  Condé,  deelte  sin  Seng  med  ham  og  sov  sødelig 
«ved  Siden  af  sin  Dødsfjende  o.  s.  v.n. 

Med  faa  Ord  og  gjennem  et  Par  betegnende  Træk  er  det  Cha- 
rakteristiske  ved  Kampene  i  denne  Tid  givet;  man  seer  baade  den 
religiøse  Begeistring,  den  fanatiske  Grusomhed  og  den  Ridderlighed, 
der   under   mange   Forhold  traadte  frem*     Om  det  end  er  lettere  at 


V.  A.  Bloch*:  Lærebog  1  MiddelaMerens  Historie.  77 

liolde  denne  Tone  red  den  noget  ndførligere  Fremstilling,  som  Fædre- 
landets Historie  tillader,  saa  lader  den  sig  dog  ogsaa  anrende  rondt- 
omkring  i  en  Lærebog  i  Verdenshistorien. 

Den  Udyikling ,  der  kan  spores  igjennem  de  nyeste  historiske 
Lærebøger,  der  ere  ndkomne  herhjemme,  synes  mig  at  vidne  om, 
at  Forfatterne  i  det  Mindste  tildeeis  have  yæret*  af  de  An^ikuelser, 
der  her  ere  fremstillede.  Det  er  indiysend«,  at  Bohrs  bekjendte 
Bøger  indeholde  et  betydeligt  Fremskridt  fra  den  tidligere  alminde- 
lig bingte  Kofodske,  forsaavidt  de  give  et  fyldigere  Begreb  om  de 
forskjellige  vigtige  Elementer,  der  have  spillet  en  Rolle  i  Menneske- 
}  hedens  Udvikling.  Jeg  seer  ikke  rettere,  end  at  den  Bog,  der  skd 
være  Gjenstand  for  nærværende  Anmeldelse,  gaaer  nd  fra  den  samme 
rigtige  Grundanskuelse,  ja  endog  paa  flere  Punkter  gjeonemfører  den 
endna  videre. 

Hvad  Ordningen  af  Stoffet  i  denne  angaaer,  da  er  det  syn- 
cbronistiske  Pnncip  fulgt,  men  med  megen  Moderation,  idet  hele 
Middelalderen  er  deeit  i  to  Perioder,  hvorimellem  Orændsen  falder 
c.  1050^).  Indenfor  disse  Afsnit  behandles  de  enkelte  Lande  enten 
for  sig  selv  eller  parviis  (England  og  Frankrig;  Tydskland  og  ItaltenX 
forsaavidt  deres  Historie  hører  nær  sammen.  Jeg  anseer  denne  Ord- 
ning i  det  Hele  for  heldig;  hvad  jeg  i  det  Enkelte  kunde  have  at 
mdvende,   er  for  ubetydeligt  til,  at  jeg  her  vil  drage  det  frem. 

Stoffet  maa  vistnok  væsentlig  ansees  for  heldig  valgt.  Jeg  troer, 
at  Forfatteren  med  Rette  har  behandlet  de  østlige  Lande  og  lige- 
ledes Spaniens  og  Portugals  Historie  forholdsviis  meget  kort,  og  paa 
flere  Steder  ere  overflødige  Enkeltheder  fjernede.  Men  det  er  vanske- 
ligt alleregne  at  blive  enige  om,  hvad  der  bør  tages  med  eller  ikke, 
og  jeg  kan  ikke  nægte,  at  jeg  paa  flere  Steder  kunde  ønske  Noget 
skaaret  bort  endnu.  Jeg  skal  i  Korthed  nævne  en  Deel  af  disse  Steder. 
S.  8  anseer  jeg  Omtalen  af  Gepiderne  for  overflødig,  S.  18  lige- 
ledes Angivelsen  af  Lothars  tre  Sønner,  og  hvorledes  de  deelte  Fa- 
derens Lande,  S.  24  Bemærkningen  om  Phulzgreveme  og  Delingen 
af  Lothringen,  S.  26  Theophanos  N.ivn.  Otto  3  undværede  jeg  helst 
ganske;  men  hans  Navn  bør  maaskee  tages  med  for  at  faae  Kon- 
tinuitet i  Kongerækken.  S.  33  forekommer  det  mig  overflødigt  at 
omtale,  at  Vilhelm  Erobreren  blev  kronet  i  Wiochester,  S.  35,  at 
Croatien  og  Dalmatien  Aar  1100  bleve  forenede  med  Ungarn,  S.  41 
Ktesiphons  Erobring,  S.  42  Aarstallet  585,  S.  45  Navnene  Kairwan 
og  Togrulbeg,  S.  47  Biskop  Adalbert  og  Byen  Goslar,  S.  72  det 
Ealtske  Arvegods  (som  de  færreste  Lærere  vide  Noget  om),  S.  77 
den  nærmere  Angivelse  af,  hvilke  Len  Markgrevinde  Mathilde  havde; 
S.  87  mener  jeg,  at  Kampen  imellem  Keiser  Ludvig  og  Paven  burde 


')  Dette  gjælder  ogsaa  om  Bohrs  mindre  Lærebog.  Jeg  vilde  ønske,  at 
denne  Forf.  vilde  optage  'det  Samme  i  et  nyt  Oplag  af  sin  større  Mid- 
delaldersbistorie,  og  at  han  ogsaa  i  sin  større  Lærebog  i  den  nyere  Historie 
Tilde  gjøre  Afsnittene  længere.  Jeg  forelrælLker  ogsaa  her  den  Plan,  han 
har  fulgt  i  den  mindre  Lærebog, 


78  E).  Holm.    Anmeldelse  af 

være  omtalt  kortere,  kun  nemlig  forsaavidt  den  fremkaldte  den  be- 
kjendte  Erklæring  fra  Kurfyrsternes  Side,  S.  116  forekommer  det 
mig  overflødigt  at  omtale,  at  Johan  den  Uforfærdedes  Mord  fandt 
Sted  paa  Broen  ved  Montereau;  det  er  et  Navn,  Disciplen  ellers 
aldrig  møder;  S.  122  mener  jeg,  at  Angivelsen  af  det  engelske  Par- 
laments Holdning  ligeoverfor  Paven  bør  gaae  ud. 

Det  maa  fremhæves  som  heldigt  ved  denne  Bog,  at  den  stær- 
kere, end  det  tidligere  har  været  Skik,  omtaler  Nationalitetsforholdene. 
S.  5,  34,  93,  106,  111  og  121  findes  gode  Oversigter  eller  Be- 
mærkninger i  den  Retning,  og  Forf.  kan  næppe  siges  at  have  taget 
noget  Uvæsentligt  med.  To  Steder  kunde  jeg  endog  ønske  Betyd* 
ningen  af  Nationalitetsforskjelligheder  stærkere  fremhævet.  Det  ene 
er  S.  7,  hvor  Forf.  med  Hensyn  til  det  østgothiske  Riges  Svækkelse 
kun  synes  at  tillægge  Religionsforskjellen  imellem  Romere  og  Øst- 
gother  Betydning;  men  den  nationale  Forskjel  spillede  sikkert  her 
en  endnu  større  Rolle.  Det  andet  Sted  er  S.  13,  hvor  Austrasiernes 
Seir  over  Neustrierne  omtales.  Her  vilde  det  vist  være  passende  at 
fremhæve,  hvorledes  Austrasierne  repræsenterede  et  langt  renere  ger- 
manisk Element  end  Neustrierne,  og  at  der  derfor  nu  ligesom  fandt 
en  ny  Fremtrængen  Sted  af  Frankerne  paa  den  celtisk-romerske  Be- 
folknings  Bekostning. 

Hvor  lidt  jeg  end  i  det  Hele  kunde  ønske,  at  Forfatteren  havde 
taget  mere  Stof  med,  har  jeg  dog  savnet  et  Par  Begivenheder  eller 
Personer.  Hvorfor  er  f.  £z.  Slaget  ved  Standfordbridge  ikke  blevet 
omtalt?  Det  vil  formodentlig  blive  nævnt  under  Norges  Historie^}; 
men  det  bør  ikke  savnes  ved  Harald  Godwinsøns  JQiistorie.  Der  ligger 
noget  Interessant  i  at  see  denne  Angelsachsernes  Helt  først  vende 
sig  imod  Nord  og  her  kaste  et  farligt  Angreb  tilbage,  paa  samme 
Tid  som  Faren  nærmer  sig  ham  fra  den  modsatte  Side.  Hans  og 
hans  Folks  Historie  vinder  i  Interesse  for  Disciplen,  ved  at  dette 
fremhæves.  Fremdeles  savner  man  under  Spaniens  Historie  Cids 
Navn;  han  har  som  dette  Lands  Nationalhelt  for  stor  Betydning,  til 
'  at  hans  Navn  bør  være  ubekjendt  for  Disciplene. 

Bogen  bærer  i  det  Hele  Præget  af  at  være  skreven  med  Omhu, 
og  et  enkelt  Parti,  det  første  Korstog,  træder  her  for  første  Gang 
frem  hos  os  i  en  Skolebog  i  ^in  rigtige  Skikkelse.  Det  er  omtrent 
30  Aar  siden,  at  Grundtvig  i  sin  Haandbog  i  Middel-Alderens  Historie 
havde  det  rette  Syn  paa,  hvorledes  det  burde  opfattes,  og  siden 
har  Sybel  i  Tydskland  udførlig  fremstillet  det  efter  det  samme  rig- 
tige Princip.  Men  med  al  Anerkjendelse  af  Forfatterens  Omhu  kan 
jeg  dog  paa  adskillige  Steder  ikke  finde  mig  tilfredsstillet  ved  hans 
Fremstilling  af  Samfundsforholdene  i  Middelalderen.  Den  lider  baade 
af  Uklarhed  og  eukelte  positive  Urigtigheder.  Strax  i  Begyndelsen 
af  Bogen  (S.  3)  gjøres   den   almindelige  Bemærkning,    at    «ida   Ger- 


Oe  tre  nordiske  Rigers  Historie  ere  nemlig  ikke  optagne  i  denqe  Middel- 
ildershistorie;  men  ville  blive  behandlede  for  sig  efter  en  tilsvarende  Plau 
if  Prof.  Thrige. 


V.  A.  Bloch:  Lærebog  i  Middelalderens  Historie.  79 

-manerne  bemægtigede  sig  de  romerske  Lande,    fik  enhver  vaabenfør 
Frimand   sin  Part   til  Eie  (AUodium),    og   umiddelbart  derefter    siges 
det,   at  Høvdingerne  og  især  Kongen^  som  havde  deeltaget  i  Kampen 
med   et  Følge  af  Stridsmænd,  Ok  større  Eiendomme  og  derved  bleve 
istand  til  at  betale  Følget  ved  at  overlade  hver  Mand  deraf  et  Stykke 
Land   til  Brug,  med  Forpligtelse  til  Krigstjeneste.      I  Modsætning  til 
AUodierne    kaldtes    denne    Besiddelse  Len    og   Besidderen   Lensmand  ^ 
^ller  Vasal  o.  s.  v.d      Maa  Disciplen  ikke,  naar  han  læser,  at  enhver 
«Frimand»   fik  et  Allodium,  og  umiddelbart  efter  seer,  at  de  Mænd, 
der  hørte  til  Kongens  og  Høvdingers  Følge,  fik  Len,  da  ikke  tænke, 
at  disse  sidste  Mænd   ikke    vare    frie  Mænd?     Kan    han  ved  en  Fri- 
mand   forstaae    Andet    end    en    fri    Mand ;     det    er    ham    saameget 
mere    umuligt ,    som  Forf.   paa   den    foregaaende  Side    (S.  2)    aaben- 
bart    har    brugt    Udtrykkene    »fribaaren    Mand»    og    « Frimand*    som 
^ensbetydende.     Men  selvfølgelig  er  det  umuligt,    at  de  kunne  være 
det    S.   3,    da    de    Mænd,    der   hørte    til    Kongens    og   Høvdingernes 
IFølge ,     nødvendigviis    maae    ansees    for    at    have    været    fribaarne. 
Ordet  Frimand    er    da    paa   denne  Side  (og  adskillige  Steder    senere 
i    Bogen)     aabenbart    kun     et    andet     Navn     for     Allodialbesidder; 
men  saa  bliver  den  første  Linie  her  meningsløs,    idet    der    da   kom« 
mer  til  at  staae:  Enhver  Allodialbesidder  fik  et  Allodium.     Her  maa 
nødvendigviis  gjøres  en  Forandring  i  Udtrykkene.  —  Senere  i  Bogen, 
hvor  Forfatteren  ogsaa  bruger  Ordet  Frimænd    for   Allodialbesiddere, 
-er  der  kommet  et  andet  Uheld  frem.     Man  har  her  stedse  Indtrykket 
af,    at    « Frimændene«    i  den    senere  Tid    kun    vare  Smaafolk  (S.  8, 
16,  21);  men  naar  Disciplen  har  denne  Forestilling,    hvor  forbauset 
bliver    han  da  ikke,    naar   han   som  Allodialbesiddere   træffer  Henrik 
Løve    og  Markgrevinde  Mathilde    af  Toskana   (S.  76  og  77).     Over- 
hovedet var  AUodialbesiddelsen  temmelig  stærkt  fremtrædende  hos  ad< 
skillige  af  de  tydske  Fyrstefamilier.     S.  21   faaer  Disciplen  det  Ind- 
tryk, at  Livegenskabet  opstod  i  Middelalderen  ved,  at  Allodialbesid- 
derne  nedsank  i  Elendighed;    men  dets  Oprindelse  er  afgjort  ældre. 
Det   havde   paa    den  ene  Side  sin  Rod    i  de  gamle  germaniske  For- 
hold, hvor  der  allerede  var  et  tydeligt  Livegenskab  (Tac.  Germ.  c.  25), 
og  paa  den   anden  Side  i  det  romerske  Kolonat.  —  Forfatteren  er  og- 
saa   mindre  heldig  ved  sin  Fremstilling  af  Krigsvæsenet.     Han  siger 
her  (S.  52),  at  Fodfolket,  som  fordum  indesluttede  de  frie  Selveiere, 
med    disses  Aftagen   tabte    sin  Betydning   og    tilsidst    kom    til  at  be- 
'Staae  af  de  Fattigstes  og  Ufries  ringeagtede  Folkeklasser.    Forf«  gjør 
denne  Bemærkning  ved  Korstogenes  Tid;    men    den  er  ikke  korrekt 
med  Hensyn  til  den  største   Deel  af  Middelalderen.      Det  er  ganske 
vist,    at  Ryttertjenesten  var  den  meest  ansete;    men    der  er  et  stort 
Spring  herfra,  til  at  Fodfolket  tabte  sin  Betydning.     Under  de  tydske 
Keiseres    Kampe   i    Italien    var   det   væsentlig    tilfods,    at    den    nord- 
italienske kraftige  Borgermilits  kjæmpede  imod  dem  og  til  sine  Tider 
«log  dem;  under  de  engelsk-franske  Krige  var  det  de  engelske  Bue- 
-fikytter,    altsaa  netop  Fodfolket,    der  længe   gav  Englænderne  Over 
vægten,    og  det  er  ret  charakteristisk ,    at   denne  Nations  Riddere    i 
'disse  Krige  jævnlig  kjæmpede  tilfods  (f.  Ex.  ved  Crecy).    Paa  samme 


so  E.  Holm.    Anmeldelse  af 

Tid  begyndt«  Schweitzernes  Berømmelse  Bom  Fodfolk.  Lægger  mao 
Alt  dette  sammen,  er  det  klart,  at  Forfatterens  almindelige  Bemærk- 
ning ikke  holder  Stik.  Fremdeles  er  det  næppe  noget  beldigt  Ud- 
tryk, ban  umiddelbart  derefter  bruger,  naar  ban  siger,  at  « Rytterne 
bævede  sig  til  en  afsluttet  Ridderstand*.  Det  opfattet  let,  som  om 
Fleertallet  af  Rytterne  dannedes  af  Ridderne,  bvad  der  vilde  være  en 
urigtig  Mening.  Endvidere  troer  jeg  ikke,  at  Forf.  bar  Ret,  naar 
ban  siger  (S.  63)  at.  Rid  der  væsenets  Blomstring  falder  i  det  l2te 
Aarb.  I  denne  Tid  falder  Lensvæsenets  Blomstring,  men  Ridder^ 
væsenets  beieste  Uddannelse  med  dets  Turneringer  tilbører  sikkert 
først  det  14  de.  —  I  Fremstillingen  af  det  franske  Parlaments  Hi- 
storie (S.  102)  bar  der  indsneget  sig  et  Par  Unøiagtigbeder.  Det 
er  urigtigt,  at  Pairerne  først  sammentraadte  under  Pbilip  August,  da 
det  allerede  fandt  Sted  under  Ludvig  7.  Det  er  fremdeles  urigtigt, 
at  Pairskammeret  først  blev  en  Domstol  under  Ludvig  9,  tbi  alle- 
rede 1153  bavde  det  paadømt  en  Proces  imellem  to  mægtige  Lens- 
mænd (See  Martin:  Hist  de  France  IV,  64  [Udgaven  1844]). 
Forf.  siger  med  Rette,  at  Parlamentet  i  Paris  siden  gjorde  Fordring 
paa  Deelagtighed  i  Lovgivningen;  men  dette  gjaldt,  omend  i  mindre 
Grad,  ogsaa  om  Parlamenterne  i  Provindseme,  og  forøvrigt  tvivler 
jeg  paa,  at  denne  Déelagtigbed  er  ældre  end  Begyndelsen  af  16de 
Aarb.  (See  Augustin  Tbierry:  Essai  sur  l'bistoire  du  tiers 
etat  c.  4);  den  vilde  altsaa  først  komme  frem  i  den  nyere  Tids 
Historie.  Dette  Træk  er  sikkert  frembævet  af  Forf.,  fordi  Parla- 
menterne, navnlig  det  i  Paris,  senere  fik  Betydning  som  en  Mod- 
stander af  Kongemagten;  men  det  vilde  være  mindre  beldigt^  om 
Disciplen  opfattede  dette  som  en  Side  af  Vigtigbed  ved  Parlamenterne 
i  Middelalderen.  De  franske  Historikere  frembæve  med  Grund,  at 
Pariser* Parlamentet  i  denne  Tid  netop  bar  bavt  den  beelt  modsatte 
Betydning,  at  det  baade  i  Tbeori  og  i  Praxis  stærkt  støttede  Kon- 
gemagten; tbi  de  Retslærde,  der  siden  Slutningen  af  Kapetingemes 
Regeringstid  overveiende  dannede  dets  Medlemmer,  vare  ivrige  For- 
fægtere af  Kongemagtens  Høibed  i  Modsætning  til  de  feudale  Grund- 
sætninger. Maaskee  bavde  det  været  værdt  at  frembæve  den  inter- 
essante Modsætning,  der  berved  kommer  frem  imellem  det  engelske 
og  det  franske  Parlament  i  Middelalderen.  —  S.  121,  bvor  der  fortæl-, 
les  Om  Kongemagtens  Overvægt  over  Adel  og  Borgerstand  i  Frankrig, 
bruger  Forf.  for  stærke  Udtryk.  Man  kan  ikke  sige,  at  3die  Stands 
kommunale  Fribeder  gik  tabt  under  Carl  7,  da  de  i  Meget  kunne 
paaviees  i  langt  senere  Tider,  og  el  beller  kan  man  sige,  at  den 
politiske  Indflydelse,  som  3die  Stands  Deputerede  til  en  Tid  bavde 
udøvet  paa  Rigsdagene,  opbørte  under  Ludvig  11,  tbi  umiddelbart 
efter  bans  Død  cpillede  de  en  Rolle  paa  den  mærkelige  Forsamling  af 
Generalstænderne  1484,  og*  denne  Stand  bavde  ogsaa  Betydning  under 
Lndvig  12.  Jeg  vilde  ønske,  at  Forf.  bavde  udeladt  de  7  Linier 
fra  «Dens  communale  Fribeder »  ...til  « sammenkalde  Rigsstænderne», 
da  de  let  give  Disciplene  mindre  rigtige  Forestillinger.  Forholdet 
imellem  Konge  og  Stænder  staaer  uden  dem  tilstrækkelig  klart. 
Heller   ikke   for   Englands  Vedkommende    tilfredsstiller  Fremstillingen 


^  V.  A.  Bloch:  Lærebog  i  Middelalderens  Hiatorie.  81 

af  Stasdsforholdene   rigtig.      Forf.  lader  (S.   105)  Vilhelm   Erobreren 
skjænke  700  større  Len  og  60000  mindre  Ridderlen  til  sin  norman- 
}  niske  Adel  og  tiltage  sig  umiddelbar  Lensbøihcd  over  dem  alle.    Mjcn 
for  det  Første  bleve  ikke  alle  disse  Len  givne  til  Normanner.     I  det 
Mindste  paastaaer  Hallam  i  sit  bekjendte  Værk:  ThestateofEu- 
rope  during  the  middle  ages  (10de  Udgave,  2det  Bind  S.  304), 
at  iblandt  Besidderne    af  de   større   Len     vare  nogle  Angelsachsere, 
og  at  selv   en  løselig  Undersøgelse  af  Doomsdaybook  viser,   at  næsten 
-  8000  af  de  60000  Ridderlen  kom  i  Hænde  paa  Angelsachsero.     Frem- 
deles faaer  man  af  Forf.'s  Ord    det  Indtryk,    at  Kongen  stod   i    det 
:  samme   Forbold  til  de  mindre  Ridderlen    som  til  de  større  Baronlen, 
;  og  at  der   ingen   anden  Forskjel   var   paa   disse  Len  end  den,  Stør- 
relsen fremkaldte;  men  selv  om  vistnok  ogsaa  Besidderne  af  de  mindre 
Len  aflagde  Troskabsed  til  Kongen  ^),  stode  Baronerne  i  Virkeligheden 
i  et  langt  nærmere  Lensforbold  til  ham ;  de  alene  havde  ingen  anden 
Lensherre  end  han,   og   bør  saaledes  alene  kaldes  hans  umiddelbare 
Vasaller    (Smlign  Gnizots  Afhandling    om    den    engelske  Repræsen- 
tativforfatning i  hans  Essais  sur  Thistoire  de  France  S.  261  fiF.). 
Hailam    kalder    derfor   ogsaa  Besidderne    af   de  60000  Ridderlen  for 
•holding  manors  unåer  tke  immedicUe  vassala  of  the  cr(non»  (1.  1.  S.  304 
!  cfr.  s.  312).  —  S.  110  giver  Forf.  den  samme  Fremstilling  af  Forfat- 
ningskampene under  Henrik  3  i  England,  som  man  sædvanlig  finder 
!  i  de  historiske  Lærebøger,  en  Fremstilling,   der  dog  kunde  være  kor- 
I  rektere.      Jeg    skal   slet  ikke   lægge    Vægt   paa,    at   der   i  Virkelig- 
I  heden  forekommer  Exempler  paa,  at  Deputerede  fra  den  lavere  Adel 
ere  blevne  sammenkaldte  førend   1265,    da  det  først  er  i  dette  Aar, 
;  at  deres  Sammenkaldelse  faaer  virkelig  Betydning  ved,  at  Deputerede 
!  fra  Stæderne    da   ogsaa   sammenkaldtes.     Men  jeg   tvivler  paa ,    at 
det  efter  Kontexten  er  muligt  Andet  end,  at  Læseren  maa  tænke  sig, 
at  det  var  som  Adelens  Fører,    at  Simon  af  Montfort  sammenkaldte 
disse  Deputerede,    at   vi   altsaa   netop    i   denne  Begivenhed   have  et 
mærkeligt  Ezempel  paa  den  saatidt   fremhævede  Forbindelse  imellem 
det  engelske  Aristokrati  og  Demokrati.     Men  dette  var  ikke  Tilfældet. 
Medens  Simon  af  Montfort  ganske  rigtig  havde  været  Adelens  Fører 
i  Slaget  ved  Lewes,    var   denne   nøie  Forbindelse    kort  efter  bristet, 
da  han  vilde  tvinge  Baronerne   til    blindt  at  lyde  sig.      Da  var  det, 
at  han   netop  for  at  faae  Bugt  med  det  høie  Aristokrati,    søgte    en 
Støtte  hos  de  lavere  Stænder,    medens  Baronerne  grebe  den  fangne 
Konges  Parti  og  i   Forbindelse  med  Prindsen    af   Wales    snart  efter 
seirede  ved  Evesham. 

Samfundsforholdene  er  det  Punkt,  som  forekommer  mig  mindst 
heldig  behandlet  i  Bogen;  men  der  er  ogsaa  rundtomkring  andre 
Enkeltheder,  som  jeg  ikke  kan  bifalde,  og  hvor  jeg  ligeledes  vil  bede 
den  ærede  Forf.  undersøge,  om  det  ikke  var  rigtigt  at  foretage  For- 
andringer i    et   eventuelt   nyt  Oplag.     Strax  Side   1   hedder  det,    at 


^)    William  received  in  J085  the  fealty  of  all  landholders  in  England,  both 
thoae  who  held  in  chief  and  their  tenants.     Hallam  1.  1.  S.  312 
Tidskr.  for  Phil.  og  Psdag.    VI.  6 


82  E-  Holm.    Anmeldelse  at 

Odoacer  sendte  det  keiserlige  Purpur  og  Scepter  til  Constantinopel 
med  den  Besked,  at  Italien  ikke  længere  behøvede  en  egen  Keiser. 
Dette  er  sandt  nok;  men  Meningen  er  ikke  klar;  det  bliver  den 
først,  naar  man  føier  til,  at  han  lod  Reiseren  bede  om  at  overdrage 
barn  selv  Regeringen  i  Italien  og  give  ham  den  patriciske  Værdig- 
hed (Malcbus  Hist.  exe,  3).  Jeg  tvivler  meget  paa,  at  en  Discipel 
ved  at  læse  Forf.'s  Ord  danner  sig  den  Fremstilling,  at  Odoacer  no* 
minelt  anerkjendte  den  østromerske  Keisers  Overhøihed,  en  Detail, 
der  forøvrigt  forekommer  mig  overflødig,  netop  fordi  denne  Over- 
høibed  kun  var  nominel.  S.  36  siger  Forf.,  at  den  hellige  Sophias 
Basilika  frembyder  det  meest  storartede  Ezempel  paa  den  byzantinske 
Kuppelstiil,  og  Disciplen  maa  altsaa  antage,  at  denne  Knppelbygning 
var  en  Basilika;  men  S.  72  hedder  det,  at  « Longobarderne  og  Fa- 
verne  meest  byggede  i  den  fra  Oldtiden  overleverede  Basilikaform » 
(som  vel  at  mærke,  ikke  var  nogen  Kuppelbygning),  og  umiddelbart 
efter  siger  Forf.,  at  «med  byzantinske  Tilsætninger  dannedes  Rund- 
buestilen (hvælvede  Basilikaer)«.  At  Ordet  Basilika  bruges  som  Be- 
tegnelse for  meget  forskjelligartede  Kirkebygpinger,  er  meget  rigtigt; 
men  mon  det  dog  ikke  her  maa  løbe  sur  for  Disciplen,  der  aldeles 
mangler  Forudsætninger  til  at  forstaae  disse  virkelig  ingenlunde  klare 
Antydninger.  —  Senere  kommer  Forf.  igjen  til  at  fortælle  et  Par  Hoved- 
træk om  den  middelalderlige  Kunst.  Det  er  her  næppe  heldigt,  at 
han  (S.  129)  opstiller  Leonardo  da  Vinci  som  en  udmærket  Forløber 
for  det  16de  Aarhundredes.  store  Mestre;  thi  denne  Kunstner  er  selv 
en  af  disse,  og  repræsenterer  Kunstens  Høidepunkt  ligesaavel  som 
Rafael  og  Michel  Angelo.  Selv  om  ogsaa  Nadveren  er  malet  inden 
15deAarh's  Udgang,  saa  er  Leonardo  først  død  1519  og  har  malet 
adskillige  af  sine  fortræffeligste  Billeder  i  det  nye  Aarhundrede.  Man 
huske  paa,  at  han  1504 — 1505  konkurrerede  med  Michel  Angelo 
ved  sin  berømte  Karton,  der  forestillede  Kampen  ved  Anghiari.  — 
S.  70  har  Forf.  givet  en  god  lille  Oversigt  over  den  middelalderlige 
Poesi  paa  Korstogenes  Tid  og  fremhævet  baade  den  provencalske 
og  den  tydske  Ridderpoesi;  men  da  Forf.  har  havt  et  rigtigt  Blik 
for  dennes  Betydning,  forundrer  det  En  at  see  de  Yttringer,  han 
bruger  S.  128,  hvor  han  taler  om  Literaturen  i  Slutningen  af  Mid- 
delalderen. Han  siger,  at  Digterne  nu  begyndte  at  betjene  sig  af 
Modersmaalet  som  Skriftsprog,  at  Dante  brød  denne  nye  Bane,  og 
at  nationale  Forfattere  snart  begyndte  efter  dennes,  Petrarcas  og 
Hoccaccios  Exempel  at  uddanne  de  øvrige  romanske  Sprog  o.  s.  v. 
Dette  er  urigtigt.  Ikke  blot  var  Nibelungenlied  allerede  ned- 
skrevet i  det  13de  Aarhundrede;  men  overordentlig  Meget  baade 
af  den  sydfranske  og  af  den  nordfranske  Poesi,  som  Forf.  har  om- 
talt S.  70,  var  fra  først  af  nedskrevet  (allerede  i  12te  Aarhundrede); 
ogsaa  i  Italien  have  pigtere  skrevet  Digte  førend  Dante,  og  for 
Frankrigs  Vedkommende  maae  vi. huske  paa,  at  det  13de  Aarhun- 
drede ogsaa  i  Prosaen  har  to  saa  udmærkede  Forfattere  at  opvise  som 
Villehardouin  og  Joinville.  Det  var  aabenbart  denne  nationalt  franske 
Literatur  og  ikke  den  italienske,  der  dannede  det  Grundlag,  hvorpaa 
i    det    14de  Aarh.  Forfattere   som    Froissart   byggede   videre.      Man 


V.  A.  Bloch:  Lærebog  i  Middelalderens  Historie.  83 

l[8n  sige,  at  Dante  var  den  Forfatter,  med  hvem  denne  middelalder- 
lige nationale  Literatur  naaede  sit  høieste  Pankt;  men  videre  kan 
man  ikke  gaae.  Det  er  endelig  for  stærkt,  naar  Forf.  umiddelbart 
efter  siger,  at  paa  Edvard  den  Tredies  Tid  indtog  det  engelske  Sprog 
Pladsen  istedetfor  det  franske  ved  Hoffet  o.  s.  v.;  det  blev  dengang 
det  herskende  i  Lovgivningen,  men  som  Hofsprog  holdt  det  franske 
sig  længere;  man  seer  Henrik  den  Femte  som  Prinds  af  Wales  tilskrive 
sin  Fader  paa  Fransk.  —  S.  80-81  fortæller  Forf.  om  Valdenserne 
og  Albigenseme.  Her  maatte  det  helst  være  fremhævet,  at  de  første 
ligesaafaldt  som  de  sidste  bleve  Gjenstand  for  det  grusomme  Korstog 
{  og  Inqvisitionen.  Det  er  fremdeles  næppe  rigtigt  at  lade  Francis- 
kanerne  spille  en  fremragende  Rolle  under  disse  Begivenheder  ved 
Siden  af  Dominikanerne,  eller  at  lade  dem  stille  sig  Kjætternes  Om* 
vendelse  som  nogen  særlig  Opgave.  Dette  gjælder  Dominikanerne; 
medens  Franciskanerne  foruden  den  vidt  gjennemførte  Fattigdom  blot 
satte  sig  den  stærke  Bodsprædiken  i  Almindelighed  som  deres  Maal.  *— 
Ogsaa  i  Fremstillingen  af  Striden  imellem  Henrik  2  og  Thomas  Becket 
(S.  107-108)  er  der  Enkeltheder,  som  næppe  ere  rigtige.  Forf.  siger, 
at  Becket  undertegnede  Clarendon-Beslutningeme ,  og  at  han  siden 
blev  løst  fra  sin  Underskrift  af  Paven ;  men  saavidt  gik  Becket  ikke. 
Han  lovede  ganske  vist  at  anerkjende  .  disse  Beslutninger ;  men  da 
det  kom  til,  at  han  skulde  underskrive  dem  (hænge  sit  Segl  under 
dem),  fandt  han  paa  Udflugter.  Man  faaer  ogsaa  af  Forf/s  Frem- 
etilliDg  Indtryk  af,  at  Becket  allerede  inden  sin  Flugt  fra  England 
^orde  offentlig  Bod  for  sin  Svaghed  i  Clarendon  og  blev  taget  til 
Naade  af  Pave  Alexander;  men  dette  fandt  Sted,  eftcrat  han  alle- 
rede var  flygtet  til  Paven  i  Frankrig,  hvor  denne  først  fik  nærmere 
Kjendskab  til  Beslutningerne  i  Clarendon.  Slutningen  af  Fortællingen 
om  Becket  giver  let  Læseren  den  Forestilling,  at  Pavens  Trudsler 
virkede  med  til  at  faae  Kongen  til  at  gjøre  den  ydmygende  Kirke- 
bod ved  BecketsGrav;  men  dette  var  ikke  Tilfældet.  Dengang  var 
Henrik  allerede  fuldstændig  udsonet  med  Paven,  og  Kirkeboden  havde 
udelukkende  til  Hensigt  at  vinde  den  store  Befolkning,  da  Kongen  i 
bøi  Grad  trængte  til  dens  Gunst  under  sin  haarde  Kamp  med  sine 
Sønner.  Det  forekommer  mig  endelig,  som  om  det  vilde  have  været 
beldigt,  om  Forf.  havde  fremhævet  den  isolerede  Stilling,  Becket 
indtog  i  den  høiere  engelske  Geistlighed,  at  denne  fulgte  Kongen, 
medens  Becket  ikke  havde  en  eneste  Prælat  i  den  engelske  Kirke 
paa  sin  Side.  Augustin  Thierry  har  sikkert  med  fuld  Føie  gjort 
dette  gjældende  i  sin  bekjendte  Skildring  af  Becket,  hvis  Person- 
lighed stærkt  vinder  i  Interesse  derved.  —  Umiddelbart  efter  For- 
tællingen om  denne  Strid  siger  Forf.,  at  Henrik  2  imidlertid  havde 
faaet  Opfordring  til  at  erobre  Irland;  men  efter  Matthæus  Parisius 
var  det  netop  Henrik  selv,  der  anmodede  Paven  om  Tilladelse  til  at 
erobre  denne  0  for  at  føre  Indbyggerne  «ad  fidem  et  viam  veritatisn 
(cfr.  ogsaa  Ry  mer  foedera  etc.  1,  pars   1  p.   19). 

Uagtet  der  i  det  Foregaaende  er  fremhævet  enkelte  Steder,  hvor 
Premstillingen  forekommer  mig  mindre  tydelig,  troer  jeg,  at  den  i 
det  Hele  maa  kaldes  god  og  klar.     Det  er  i  de  indledende  Bemærk- 


84  ^-  Holm.    Aomeldelse. 

niDger  til  denne  Anmeldelse  fremhævet  som  heldigt,  naar  man  kan 
belyse  et  almindeligt  historisk  Forhold  igjennem  et  enkelt  Træk. 
Der  findes  flere  Steder  i  Bogen ,  hvor  dette  er  gjort  heldigt.  Sasr 
ledes  er  det  meget  godt,  naar  Forf.  (S.  92)  for  at  antyde  den  seirrige 
Fremgang,  Hussiterne  havde  ligeoverfor  deres  Naboer,  bruger  det  Ud- 
tryk,  at  adet  var  kommet  saavidt,  at  de  tydske  Rigshære  flygtede 
ved  de  første  Toner  af  den  czecbiske  Slagsang«.  Ligeledes  er  det 
godt,  naar  han  (S.  87)  lader  Rudolph  af  Habsburg  sammenligne  Italieal 
med  Løvens  Hule,  hvor  alle  Spor  vende  indad.  Igjennem  denn^ 
Yttriug,  som  Disciplen  let  husker,  staacr  det  Uheld,  der  pleiede  a^ 
følge  de  tydske  Keisere  paa  deres  RQpertog,  klart  for  ham.  De^ 
hjælper  ogsaa  godt  paa  Fortællingen  om  Normannernes  Optræden  i 
Syditalien,  at  Forfatteren  her  fortæller  om  de  40  bøie,  blonde  Pile-| 
grimme  o.  s.  v.  Mindre  heldigt  er  Forsøget  paa  at  gjøre  Slagene  vedi 
Crecy  og  Poitiers  livlige,  saameget  mere  som  det  væsentlige  Træk,  der 
burde  fremhæves,  i  det  Mindste  ved  Crccy,  aabenbart  er  den  umaade- 
lige  Virkning,  de  engelske  Bueskytter  gjorde.  Men  Forf.  kunde  vistnok 
have  gjenneniført  denne  Bestræbelse  noget  tiere,  end  han  har  gjort  det.! 
Man  bør  efter  Anmelderens  Mening  f.  £2.  ikke  omtale  den  sicilianske 
Vesper  uden  at  nævne  det  saa  charakteristiske  Træk  med  Prøven, 
Sicilianerne  anvendte,  forat  ingen  Franskmand  skulde  kunne  und- 
slippe. £t  saadant  Træk  glemmer  Disciplen  ikke,  og  det  morer  ham, 
naar  han  læser  sin  Lektie.  Det  er  meget  godt,  at  Forf.  for  at  give 
et  Begreb  om  Venetianernes  vidtstrakte  Handelsforbindelser  fortæller, 
at  Marco  Polo  trængte  frem  lige  til  China;  men  vilde  det  ikke  være 
heldigt  her  at  antyde  Handelens  Størrelse  ved  at  angive  Antallet  af 
de  Skibe,  hvormed  der  handledes,  eller  den  Pengeværdi,  Handelen 
havde  (slige  Angivelser  haves  i  det  Mindste  fra  Begyndelsen  af  det 
15de  Aarh. ,  den  meest  blomstrende  Tid);  der  vindes  Meget  i  An- 
skuelighed derved.  Ogsaa  savner  man  ved  Ludvig  den  Iltes  Historie 
et  Par  Ord  om  haus  og  Carls  Møde  i  Peronne,  der  er  saa  mærke* 
ligt.  Foi-f.  siger,  at  Ludvig  omspændte  Carl  med  sine  Garn  uden 
at  udsætte  sig  selv  for  Fare;  men  det  kan  man  dog  næppe  sige; 
naar  man  tænker  paa,  hvorledes  Ludvig  ved  denne  Leilighed  udsatte 
sin  Person  for  desto  bedre  at  kunne  skuffe  Carl.  Vilde  det  ikke 
ogsaa  have  været  værdt  at  nævne  de  bekjendte  Ord,  Gregor  7  ud- 
talte paa  sin  Dødsseng;  de  ere  ret  betegnende  for  den  Tro,  han 
havde  paa  sin  Sags  Retfærdighed.      Dette  kun  som  nogle  Exempler. 

Enkelte  Steder-' troer  jeg,  der  er  brugt  Udtryk,  som  Disciplene 
vanskelig  kunne  forstaae.  Mon  ikke  f.  Ex.  Ord  som  Krypte,  Kata- 
komber (S.  72)  eller  Annater  (S.  90)  burde  forklares? 

Denne  Anmeldelse  er  bleven  temmelig  lang,  og  maaskee  vil 
man  flnde  en  Deel  af  Udsættelserne  minutiøse;  men  jeg  haaber  dog, 
at  de  ikke  skulle  have  svækket  Indtrykket  af,  at  jeg  anseer  denne 
Bog,  som  Heelhed  betragtet,  for  skrevet  med  Omhu  og  efter  rig- 
tige Principer.  E.  Hoim* 


o.  Siesbye.    Anmeldelse.  85 

IidBsklsseb^g  for  Begyndere  af  C.  Rerrn  og  C.  P.  I.  Krebs. 
EjøbenbavD  1864. 

Ovennævnte  Bog  har  jeg  i  bid  Tid  lovet  de  srede  Udgivere 
at  anmelde  i  dette  Tidsskrift.  Dette  Løfte  burde  jeg  aldrig  have 
givet  Thi  en  Skolebog  kan  kun  bedømmes  tilfredsstillende  af  Den, 
der  enten  har  havt  Leilighed  til  at  benytte  den  ved  Undervisning 
eller  dog  formedelst  tidligere  Undervisning  i  vedkommende  Fag  paa 
det  Trin  af  Skolelivet,  for  hvilket  Bogen  er  bestemt,  ved  blot  at 
gjennemlæse  Bogen  kan  danne  sig  en  Forestilling  om  dens  Brugbar* 
hed;  men  ingen  af  Delene  er  Tilfælde  med  mig.  Ved  denne  Bog 
kommer  endnu  til,  at  den  stiller  sig  i  et  bestemt  Forhold  til  en 
anden,  idet  den  efter  Udgivernes  Ytring  ikke  vilde  være  fremkom- 
men, hvis  de  havde  fundet  hin  anden  fyldestgjørende ;  for  altsaa  at 
dømme  retfærdigt  maatte  jeg  ogsaa  gjennemlæse  den  anden  og  der- 
næst anstille  en  Sammenligning;  men  dertil  har  jeg  hverken  syn- 
derlig god  Tid  eller,  under  de  nærværende  Forhold,  Lyst.  Mit  Løfte 
maa  jeg  imidlertid  holde,  bliver  det  end  kun  daarligt  holdt.  Det 
skal  være  mig  en  Paamindelse  om  ikke  letsindigt  at  love  Noget; 
maatte  det  ogsaa  paaminde  Dem,  der  læse  disse  Linier,  om  ikke  at 
tage  Løfter  uden  paatrængende  Nødvendighed. 

Saavidt  jeg  altsaa,  uden  at  have  brugt  Bogen  ved  Undervisning, 
kan  skjønne,  er  den  i  det  Hele  passende  til  sit  Brug:  Ezempleme 
ere  paa  ganske  enkelte  Undtagelser  nær  vel  valgte,  idet  de  ikke 
ligge  over  Disciplenes  Fatteevne ;  der  gaaes  jevnt  fremad,  og  der  er 
sørget  for,  at  ikke  for  mange  nye  Phænomener  fremdrages  samtidigt; 
uregelmæssige  og  vanskelige  Constructioner  ere  holdte  borte  ^).  Som 
et  Gode  ved  Bogen  maa  det  ansees,  at  der  er  eet  Ordregister  for  det 
Hele,  ikke,  som  ellers,  særskilt  Fortegnelse  til  hvert  Stykke.  Regi- 
steret vilde  jeg  ønske  havde  omfattet  de  to  sidste  Afsnit  med;  men 
da  var  Bogen  vel  bleven  noget  dyrere,  og  jeg  er  ganske  af  Ud- 
givernes Mening,  at  en  Skolebog  bør  være  saa  billig  som  muligt. 

Af  Udsættelser  har  jeg  en  mindre  vigtig  at  gjøre  og  en  bety- 
deligere. Den  første  angaaer  Ordene  Frtutra:  thesaurum  inveniunt 
mllvm  (S.  53);  det  hedder  i  Prosa:  frustra;  nam  thesaurum  inveniunt 
mUum'^  8.  de  af  Gronovius  anførte  Ezempler  i  Noten  til  Liv.  42,  64,  4. 
Den  vigtigere  Anke  er  denne :  til  Indøvelse  af  Verbernes  tredie  De- 
clination  er  først  S.  16 — 18  kun  anvendt  Verber,  der  bøies  aldeles 
som  minuoj  de  paa  5o,  der  bøies  som  scribo^  samt  capio  og  jacio 
med  Sammensætninger  o^;  de  Sammensætninger  Sii  facio^  der  i  Præ- 
sens forandre  a  til  »';  de  andre  anføres  fra  S.  34  som  afvigende 
Verber.     Men    nu    er    det    aabenbart,    at   dico^    duco,  jungo,    rego, 


*)  Dog  vilde  jeg  ønske,  at  der  ikke  S.  48  var  optaget  en  Forbindelse  som 
ret  offi  eoeptæ  erant,  og  at  ved  Indøvelsen  af  Accusativ  med  Infinitiv 
iagen  Eiempler  vare  anførte  med  Verba  volantatis  (formedelst  den  væ- 
seDtlige  Afvigelse  i  Tidsbetegnelseo  fra  vort  Sprog).  Ogsaa  ma  virtus  ex 
victoriam  paravit  (S.  56)  burde  vigt  være  holdt  borte. 


SQ  O.  Siesbye.    Anmeldelse. 

exstinguOf  ja  selv  trahoy  vého  bøies  aldeles  som  acribo  (den  tilsyne- 
ladende Forskjel  i  Perfectsdannelsen  er  rent  graphisk);  ja  selv  divido, 
claudo  o.  s.  V.  kunne  ikke  falde  en  Discipel,  der  har  lært  scribo 
som  Mønster,  vanskelige;  fra  Substantiverne  er  han  jo  vant  til  at 
ansee  Ord  som  cædes  og  miles  for  lige  regelmæssige.  Paa  den  anden 
Side  ere  Verber  som  jacio  dels  formedelst  det  indskudte  ij  dels  for- 
medelst YocalfoT andringen  sna  vanskelige,  at  der  var  al  Grund  til 
at  udsætte  dem.  Derfor  mener  jeg,  at  (om  end  ikke  dimdo  o^  s.  v.) 
dico  o.  s.  v.  burde  være  anførte  strax  S.  16  fgg.,  men  jacio  o.  s.  v. 
gjemte  til  S.  44.  (At  capio  i  Madvigs  Grammatik  er  anført  som 
Bøiningsmønster  sammen  med  scribo ,  medfører  ikke  nødvendigt,  at 
samme  Orden  skal  følges  i  Læsebogen.)^) 
O,  Sieshye. 

*)  For  Fuldstændigheds  Skyld  vil  jeg  endnu  bemærke,  at  der  S.  10  under 
Passiv  er  anført  et  Exempel  paa  Gerundium,  skjønt  dette  er  en  activ 
Form.  —  S.  30  Lin.  8  er  volebant  vel  en  Trykfeil  for  solehant. 


87 


Sjældne  Ord  i  ftmon  Skaldskab 

forklarede 
af  Sophus  Bugge, 


V  ed  fdlgende  Forklaringer  vil  jeg  exempelvis  s6ge  at  paa- 
pege nogle  af  de  Veie,  Forskningen  efter  mit  Skj6n  maa  fSlge 
for  at  fåre  Forstaaelsen  af  Ordforraadet  i  norrOne  Digte  fremad 
fra  del  Punkt,  hvortil  den  hidtil  er  kommen  navnlig  ved  Svein- 
bjorn  Egilssons  omfattende  Arbeider. 

I 

gaghåts. 

Adjektivet  gaghdU  er  kun  kjendt  fra  to  Steder  i  den  norsk- 
islandske Olddigtning.  Det  Sted,  hvorom  det  fdrst  og  fremst 
gjælder,  er  Grimnismål  V.  33.  I  Skildringen  af  Yggdrasels  Ask 
heder  det  her: 

Hirtir  eru  (ældre  Vm)  oh  fjårir^ 
peirs  af  hangar  d 
gcLghdUsir  gnaga. 
Codex  Arna-Magn.  No.  748  qv.  har  her  den  rette  Form,  medens 
Codex  Regius  skriver  agaghalStr\    men  d  i  denne  Sammensæt- 
ning st5der  her  meget,  fordi  et  andet  d  gaar  umiddelbart  foran, 
og  Udgiverne  har  havt  Ret  i  at  forkaste  denae  Læsemaade  som 
opstaat  ved  feilagtig  Fordobling  af  d. 

Del  forste  Sammensætningsled  er  et  Adjektiv  gagr^  Gen.  m.n. 
gags^  som  ingensteds,  saavidt  vides,  findes  for  sig  selv  i  den 
gamle  Litteratur,  men  som  er  bevaret  i  norske  Bygdemaal. 

Det  betyder  «tilbageboiet»,  omtrent  d.  s.  s.  heik-r, .  Jeg 
har  hoTt  det  i  det  vestlige  af  ovre  Telemarken:  Ljaaen  kaldes 
gag,  naar  den  er  altfor  meget  tilbageboiet  fra  Orvet  (Skaftet), 
naar  den  danner  en  stump  Vinkel  med  delte;  jeg  kjender  Ordet 
paa  samme  Maade  anvendt  fra  Hallingdal  (Hol,  Annex  til  Aal) 
om  Græv  (Hakke)  og  Ox,  fra  Valders  (Slidre)  ligeledes  om  Græv. 
Det  modsatte  er  et  gruvt  (foroverbOiet)  Græv,  hvis  Jæro  danner 
en  spids  Vinkel  med  Skaftet.  Men  g  agt  kaldes  i  ovre  Tele- 
marken ogsaa  f.  Ex.  et  Menneske,  hvis  Overkrop  er  tilbageboiet, 
hvis  Holdning  er  strunk  og  stiv.  —  Heraf  er  afledet  et  Verbum 
gaga  (Præteritum  gaga^  altsaa  forhen  gaga&a)\   i  en  Ordsamling 

Tldskr.  for  PhiUl.  og  Pædag.    VI.  7 


88  S-  Bugge. 

fra  Hol  i  Hallingdal  forklares  det  « sætte  Næsen  bdit,  bære  Hovedet 
holt  og  noget  tiibagetrukketn«  Ogsaa  i  Ovre  Telemarken  bruges 
dette  Verbum :  Begyndelsen  af  den  overalt  i  Norden  kjendte  Gaade 
om  Koen  bar  jeg. i  Fyresdal  hOrt  i  folgende  Forjn:  Fire  hangande, 
fire  gangandey  tvo  gagar  upp  i  skj.  —  Ordet  gag  er  fra  Tele- 
bondens  Tale  fort  oveir  i  den  i  «Landsmaaletn  skrevne  nynorske 
Litteratur:  i  Dolen  for  1859  No.  II  skriver  Vinje  under  Artikelen 
ttUtanlands«  folgende:  »Hanen  gjeng  med  Sporar  og  reikar  fram 
som  ein  Hermann  (Officer)  med  flogrande  Fjor  paa  det  gage 
(tilbageboygde)  Hovud.» 

Naar  det  gamle  Kvæde  altsaa  lader  Hjortene  med  tilbage- 
boiet  Hals  bide  af  de  friske  Skud  i  Askens  Krone,  saa  har  vi 
beri  et  lidet  Træk  af  den  klare,  naturtro  Anskueligbed,  bvormed 
det  bele  Mytbebillede  er  udfOrt. 

gaghdlsir  er  efter  dette  ikke,  som  man  almindelig^  har 
ment,  opstaat  e^f  gagrhdlsir]  dette  skulde  være  sammensat  med 
isl.  gagr  (gogr^  9^9'^0^  bvilket  efter  Erik  Jonsson  belyder  «indad- 
dreiet,  skjevdreiet,  el.  sammenvundet» ,  efter  Gunnar  Pålsson  i 
Edda  Sæmund.  ed.  AM.  I,  609  a  «animo  ae  verbis  aversus  et  per- 
versus»,  lige  saa  efter  Bjorn  Haldorsen  »absurdus,  upasselig, 
uskikket« ;  men  gagr  maatte  have  bevaret  sit  r  i  Sammensæt- 
ningen, ligesaavei  som  f.  Ex.  fagr  stadig  bar  bevaret  det.  At 
det  norske  gag  ikke  bar  tabt  et  r  i  Udlyden,  viser  sig  tydeligst 
af  det  afledede  Verbum  gaga. 

Det  andet  Sted,    hvori  Ordet  gaghdls  forekommer,    er  en 
Strophe  i  Hervarar  saga  ok  Heidreks  konungs,  hvori  Kong  Heidrek 
giver  Oplosningen  til  Gestumblindes  Gaade  om  Svanerne  (Forn- 
ald.  sog.  I,  471.    Petersens  Udg.  S.  35.  Ant.  Russ.  I,  180): 
ham  bera  svanir 


hvitfy'a&ra&aUj 
er  vi&  eyjar 
d  viåi  aitja'y 


hreiår  peir  byg&u, 
hendr  ne  hofåuy 
d  gaglhdlsum 
egg  vi&  gdtu. 


d  gaglhdlsum  er  her  meriingslost,  og  Egilsson  (lex.  poet.  218a) 
havde  god  Grund  til  at  foreslaa  oc  gaghdlsum.  Dog  er  hermed 
ikke  Sagen  afgjort.  De  gamle  Haandskrifter  af  Hervarar  saga 
bar  Oplosning  paa  Gaaderne  i  Prosa;  det  er  forst  i  sene  Papir- 
afskrifter  (fra  18de  Aarbundred),  at  vi  finde  Heidreks  Svar  i 
Versform.  Nu  haaber  jeg  at  skulle  kunne  godtgjore,  at  disse 
Vers,  som  indeholde  Svarene  og  som  er  optagne  i  alle  de 
ovenfor  nævnte  Udgaver,  ikke  er  traditionelt  bevarede  fra  Old- 
tiden ,    og  at  de  ikke  er  jævnbyrdige  med  de  Vers ,  som  inde- 


Sjældne  Ord  i  norrdn  Skaldskab.  89 

holde  Gestumblindes  Spdrsmaal,  men  al  de  i  senere  Tid  er  for- 
fattede af  en  islandsk  Digter,  som  i  det  hele  med  fortrinligt  Seid 
vidste  at  gjengive  Oldkvædernes  Udtryksmaade.  Jeg  lænker  at 
omhandle  denne  Sag  i  Indledningen  til  den  Udgave  af  Hervarar 
saga,  som  jeg  haaber  at  faa  besOrget  for  det  norske  Oldskrift- 
selskab  i  min  Samling  af  norrone  Fortællinger  af  sagnhislorisk 
indhold. 

Disse  Vers,  som  indeholde  Oplosning  paa  Gaaderne,  er  i 
alle  nyere  Udgaver  aftrykte  efter  Qvart-Udgaven  1785,  men  de 
findes  ogsaa  i  flere  Papirhaandskrifter  af  den  saakaldte  Sæmunds 
Edda  paa  det  kgl.  Bibliothek  i  Kjobenhavn,  og  derfra  vil  mange 
Rettelser  til  disse  Vers  kunne  hentes.  God.  1109  fol.  ny  kgl.  SmI. 
og  God.  1866  qv.  (den  saakaldte  Godex  Luxdorphianus)  give  ikke 
uvigtige  Varianter  til  d  gaglhdlsum:  1109  har  i  Texten  oc  ag 
halaom,  roen  i  Margen  »al.  d  gaghalsom  Forte  oc  gaglhalsomn] 
Cod.  Luxdorph.  har  ogsaa  i  Texten  oc  ag  halaom,  men  i  Margen 
den  Bemærkning  at  der  er  dem,  som  udelade  oc  og  at  nogle 
læse  a  gaglhalaom.  Jeg  formoder,  at  Forfatterens  Ord  er: 
dgaghdlsum 
egg  vt&  gdtu, 
hvilkel  styrkes  derved,  at  egg  bedre  er  Rimord  i  sidste  Halvlinje 
end  gdtu.  —  D.en  urigtige  Form  dgaghdls  har  han  da  efter  min 
Formodning  laant  fra  Grimnismål,  som  han  læste  i  netop  samme 
Skindbog,  som  vi  kjende  under  Navn  af  Codex  Regius  af 
Sæmunds  Edda;  men  Forfatteren  har  rigtig  forstaat  Adjektivets 
Betydning  i  Grimnismål. 

Om  nu  end  denne  Formodning  ikke  skulde  medfore  Sand- 
hed, saa  maa  jeg  alligevel  holde  fast  ved,  at  Verset  i  Herv.  s. 
ikke  er  et  fuldgyldigt  Bevis  for  det  omhandlede  Ords  Brug 
i  Oldtiden. 

hannr,  hannarr. 

Paa  Gaarden  Dynna  i  Grans  Sogn  paa  Hadeland  staar  en  af 
Norges  mærkeligste  Runestene.  Tegning  af  den  findes  i  Aars- 
beretning  fra  Selskabet  for  norske  Oldtidsminders  Bevaring 
for  1854  PI.  1  og  Beskrivelse  i  Nicolaysens  Norske  Fornlevninger 
S.  126-128.  Den  bekjendte  omvandrende  Antikvar  M.  F.  Arendt, 
hvem  vi  fremfor  nogen  anden  skylde  paalidelige  Tegninger  af 
norske  Runemindesmærker,  har  forst  læst  denne  Stens  Ind- 
skrift riglig- 


90  S.  Bugge. 

Dens  forste  Sætning  lyder  i  almindelig  Sprogform  saaledes : 
Gunnvor   ger&i  hrd  pr^ks    dottir    eptir  Åetridi   dåttur    sina. 

Derpaa  folger  hhh+hY4l^WWl^h1««4MrHMI 
8u  uaa  mar  hanarat   q  hapcUanti 
eller  i  almindelig  Sprogform:  ««^  var  mær d  Ha&alandi^). 

hanarat  j  der  tydelig  viser  sig  at  være  en  til  mar  horende 
Superlativ,  er  hidtil  ikke  forklaret;  ti  da  der  paa  Stenen  fuld- 
kommen sikkert  staar  hanarat  og  ikke  hinaraty  maa  P.  A.  Munchs 
Tydning  (Nordisk Runeskrift,  S.  40)  hin  ærata  (den  forste,  fornemste) 
opgives.  Andre  Tydninger,  f.  Ex.  af  U.  W.  Dieterich  (Runen- 
Sprachschatz  S.  184),  trænge  ikke  til  nogen  Gjendrivelse. 

Da  Konsonantfordobling  i  den  gamle  Runeskrift  stadig  ikke 
udtrykkes, -saa  kan  hanarat  læses  hannarat\  delte  er  Superlativ 
af  et  forældet  Adjektiv,  som  hidtil  ikke  har  været  kjendt  uden  i 
Sammensætninger.  I  Olav  den  helliges  Saga  (i  Beimskringla  Gap.  3. 
Chria  Udgaven  1853  S.  16.  Fms.  IV,  38)  heder  det:  éldfr  var... 
hagr  ok  ajénhannarr  um  ami&ir  allar.  Dertil  giver  Unger  god 
Oplysning  i  Chria  Udg.  S.  254:  aajénhannarr  (eller  som  Ordet 
skrives  i  andre  Haandskrlfter  ajénhannr)  siges  om  den  der  efter 
Oiemaal  godt  kan  bedomme  et  Arbeides  Værd  hf.  ajSnhennij 
ajånennij  f.  denne  Egenskab.  Ordet  er  sammensat  af  ajon^ 
f.  Syn  og  hannr  (hannarr)^  der  synes  at  være  det  samme  som 
hagr,  flink,  haandfærdig,  nelhændt.  Heraf  kommer  rimeligvis 
ogsaa  hannyr&i,  n.  pi.  eller  hannyr&ir,  f.  pi.  Fruentimmernetheder, 
Broderi,  S6m  og  desl.  Delte  Ord  skrives  saavidt  vides  altid 
hannyr&i  ikke  handyr&i,  saa  det  sikkert  ikke  har  noget  med 
hond  at  bestille.  Skulde  Ordet  maaske  staa  i  Forbindelse  med 
det  svenske  hinna,  hann,  hunnit j  naa,  opnaa,  række  [jvfr.  om 
dette  Rydqvist  I,  177  f.],  og  det  gamle  svenske  hanna,  at  be- 
handle, haandtere?»  Til  de  her  nævnte  Ord  kommer  fremdeles 
hannarmælif  n.  Veltalenhed  (Gislasons  Prover  af  Oldnord.  Sprog 
og  Lileratur,  S.  301 :  lir  Romverja  sogum).  Men  ogsaa  udenfor 
Sammensætning  er  der  Spor  af  Aanwarr:  iVdluspåV.  l3(MunchsUd- 
gave)  nævnes  blandt  Dværge  Hanarr  (saaledes  baade  God.  Reg. 
og  Hauksbék;  Hskrr.  af  Gylfaginning  har  Hdrr,  der  er  el  for- 
skjelligt  Navn);  samme  Dværgenavn  maa  det  være,  som  i  Ramsen 
i  God.  AM.  748  qv.  (Snorra-Edda  ed.  AM.  II,  470)  skrives  Eannerr 
(er   betegnet   ved    en    Kr6l    over  Linjen),    i   God.  AM.  757  qv. 


^)  m\   er   skreyet  som   én    sammenslynget  Rune.      Tværstregen   paa  den 
første  ^  i  HfH^^  er  ikke  sikker.     Jeg  gjengiver  ^  med  q. 


Sjældne  Ord  i  norron  Skaldskab.  91 

|SdE.  ti,  563)  ffannarr.  Formen  Hanarr  synes  ikke  at  kunne 
forklares  paa  tilfredsstillende  Maade,  Navnet  Æxnnarr  oden  kunst- 
færdige, flinke,  hændige»  passer  derimod  ypperlig  til  en  Dværg. 

Men  vi  faar  vende  tilbage  til  Dynnaslenen.  I  hanarst  er 
den  Vokal  forandring;  som  indtræder  i  Hunkjonnet,  ikke  udtrykt: 
hanarst  er  d.  8.  s.  hbnnurat^  ligesom  en  meget  senere  Rune- 
indskrift fra  Sogn  (Drdall,46,  No.  C.  PL  III,  Fig.2)  skriver  Ml^Mt)  ^) 
iarpap  forJdr&u&.  Hvorvidt  Superlativformen  hannarstr  udgaar 
fra  hannarr  eller  fra  fiannr^  kunde  endnu  være  tvilsomt.  Jeg  an- 
tager det  sidste ; ,  ti  der  findes  ellers  aldrig  et  ved  Aflednings- 
endelsen ar-r  dannet  Adjektiv,  som  kan  compareres;  hannarr 
er  vistnok  derfor  egentlig  en  substantivisk  Afledning  af  h(mnr\ 
af  hannarr  maatte  man  ialfald  snarere  vente  en  Superlativform 
hannraatr  end  hannarstr.  Jeg  tror,  at  hannarstr  efter  en  (ofte 
forekommende)  særegen  Udtale-  og  Skrivemaade  er  det  samme 
som  hannastr]  saaledes  findes  især  istedenfor  ai&astr  mange 
Gange  siåarstr,  hvorved  Komparativens  r  vistnok  har  havt 
Indflydelse. 

Saalænge  man  1  hanarst  s5gte  to  Ord,  var  det  naturligt,  at 
man  ikke  saa,  at  indskriftens  anden  Sætning  er  i  bunden  Form ; 
men  nu  har  vi  let  for  at  opdage,  at 

SU  uOfS  mor  hanarst 
q  Hapalanti 
er  to  regelret  dannede  halve  Verslinjer  i  fornyrSalag.  —  Dette 
er  et  Tegn  blandt  flere  andre  paa,  at  Mindesmærket  paa  Dynna 
i  det  hele  er  udfort  efter  ældgammel  nordisk  Sæd.  Jeg  véd 
ikke  at  paavise  nogen  anden  til  Minde  om  en  Afdod  reist  norsk 
Runesten,  hvis  Skrift  indeholder  Vers,  naar  jeg  undtager  den 
navnkundige  Sten  fra  Tune,  hvis  utvilsomt  meget  ældre  Ind- 
skrifter er  skrevne  med  et  andet  Slags  Runer  og  i  en  anden 
Sprogform.  Men  ligesom  saamange  svenske  Runestene  nævne, 
at  den,  der  reiste  Stenen,  har  gjort  Bro  efter  den,  til  hvis 
Minde  den  reistes,  hvilket  vi  derimod  kun  læse  paa  én  norsk 
Runesten,  den  paa  Dynna,  saaledes  indeholde  jo  talrige  svenske 
Runeindskrifter  stavrimede  Vers,  og  blandt  disse  Indskrifter  er 
der  flere,  som  begynde  i  ubunden  Stil,  men  ende  med  en  (fuld- 
stændig eller  ufuldstændig)  Strophe. 

Det  er  charakterislisk,  at  de  Ord,  der  meddele  Underretning 
om,  hvem  der  reiste  Stenen  og  over  hvem,  gives  i  Prosa, 
medens  Moderens  simple,   men   tiltalende  Lovord  over  den  af- 

M  ^1^  er  skrevet  som  én  sammenslynget  Rune. 


92  S.  Bugge. 

d5de   Datter    «hun   var   den  flinkeste  Pige   paa  Hadeland«   har 
bævet  sig  til  rhylhmisk  Form. 

korAi. 

Et  Haandskrift  (Cod.  AM.  748  qv.)  af  Snorra  Edda  (den  AM.  Ud- 
gave If,  493)  har  bevaret  en  versificeret  Ramse,  som  indeholder 
Navne  paa  Korn  og  hvad  dertil  hdrer  (såds  heiti);  deriblandt 
nævnes  mellem  ginkafri  og  barlak  Ordet  korki.  Delte  er  hidtil 
aldeles  ikke  forklaret:  det  mangier  hos  Fritzner  og  Erik  Jonsson ; 
Sveinbj5rn  Egilsson  henviser  til  det  norske  (og  fær5ske)  Navn  I 
paa  en  Lavart  korki  (korkje),  men  dens  Navn  kan  ikke  staa 
blandt  så5s  heiti.  —  Oplysning  findes  i  en  Beskrivelse,  som 
Skotlen  George  Low  har  givet  af  sin  Reise  paa  Orkney  og 
Shetlands  Oerne  i  1774;  denne  Beskrivelse  haves  i  Haandskrift,  | 
som  nu  eies  af  David  Laing,  der  i  1861  har  udgivet  et'  særligt  | 
Aftryk  af  de  Levninger  af  det  norske  Sprog  paa  Shetlandsderne, 
som  Reisebeskrivelsen  meddeler.  Blandt  disse  er  en  liden  Ord- 
fortegnelse (vel  nærmest  fra  Oen  Foula),  som  forhen  var  tryl^t 
hos  Barry,  history  of  the  Orkney  Islands,  2  ed.  London  1806, 
S.  488  f.^).  I  denne  findes  corka  coitst,  der  forklares  »oat  bread«, 
og  boga  coust  «barley  bread».  corka  couat  er  korkakostfr), 
ligesom  boga  coust  er  byggko8t(r). 

At  korki  i  det  gamle  Vers  betyder  Havre  eller  dog  en  Art 
Havre,  kan  herefter  ikke  være  tvilsomt,  saameget  mindre,  som 
det  folger  efter  ginkafri  (hvad  Slags  Havre  dette  sidste  betegner, 
véd  jeg  ikke).  Men  Ordet  kan  forfolges  videre:  det  er  ikke 
oprindelig  norsk,  men  af  de  norske  Nybyggere  i  de  vestlige 
Lande  optaget  fra  de  oprindelige  keltiske  Bomænd;  i  Irsk 
(Gaelisk)  betyder  coirce,  corca  Havre.  At  Forholdet  er  som  her 
fremstillet  jog  at  ikke  omvendt  Kelterne  har  laant  Ordet  fra  Nor- 
mændene,  er  klart,  li  paa  Norsk,  hvor  korki  kun  er  kjendt  fra 
ovennævnte  Steder,  er  jo  Havre  det  almindelige,  med  andre  ger- 
manske Sprog  fælles  Ord  for  Kornsorten,  medens  coiVce,  saavidt 
jeg  véd,  i  Irsk  er  det  eneste  Ord,  der  ogsaa  gjenflndes  i  andre 
keltiske  Sprog:  kymr.  ceirch,  armor.  kerch* 


>)  Laing  har  i  det  hele  rigtigere  Læsemaader  end  Barry,  men  ikke  overalt; 
saaledes  har  f.  Ex.  Laing  rupa  «a  mare*,  medens  vi  hos  Barry  finde  det 
aabenbart  rigtige  russaf  d.  e.  hryssa. 


Sjældne  Ord  i  oorron  Skaldskab.  93 

ElVor  vidt  Brugea  af  Ordet  korldy  Havre,  har  strakt  sig  hos 
Normændene,  skal  jeg  ikke  kunne  sige.  Hvis  det  har  været 
brugt  i  Moderlandet,  saa  kan  det  der  ikke  have  betegnet  al- 
mindelig Havre.  Men  muligt  er  det  vistnok,  at  det  aldrig  har 
været  anvendt  udenfor  de  skotske  og  irske  Farvande  (ikke  i 
Norge,  kanske  ikke  engang  paa  Island).  Den,  der  forfattede 
Verset  med  Navne  paa  Kornsorter,  kan  gjerne  have  kjendt  Ordet 
Icorki  fra  Shetland  eller  OrknOerne,  ligesom  der  i  de  versificerede 
Fortegnelser  af  O-  og  Fjord-Navne  i  samme  Haandskrift  findes 
mange  Navne,  som  hOre  hjemme  i  de  skotske  Farvande.  Kanske 
har  vi  her  endog  sva'ge  Spor,  der  kunne  antyde,  hvor  eller  af 
hvem  disse  Fortegnelser  er  forfattede?^) 

Lyngby  har  i  sin  Afhandling  om  Sproget  paa  Hjaltlands- 
derne  i  Ann.  f.  nord.  Oldkynd.  1860,  S.  201-216  med  den  Grundig- 
hed og  Sikkerhed,  som  altid  udmærker  hans  Forskning,  om- 
handlet det  gamle  norske  Sprog  paa  0erne  og  da  ogsaa  (S.  206-208) 
omtalt  den  af  Low  meddelte  Ordfortegnelse.  '  corha  coust  har 
han  ladet  uforklaret. 

Ved  denne  Leilighed  skal  jeg  lade  folge  nogle  Oplysninger 
om  endel  andre  Ord  i  Lows  Fortegnelse,  hion  «an  island»  er 
ikke,  som  Lyngby  formoder,  en  Forvanskning  af  hålmr^  men 
=  eyin^  jvfr.  live  i  den  af  Low  paa  Foula  optegnede  Ballade 
V.  26  =  leyfi  og  oron  «a  ewe»  =  ærin.  h  er  skudt  foran, 
ligesom  i  Hiluge  =  lUugi,  heosa  ^»  atiaa;  om  Udtalen  paa 
Foula  bemærker  Low:  «To  a  man  they  raisplace  the  aspirate, 
affixing  it  where  it  should  not  be,  and  leaving  it  out  whef'e  it 
should;  e.  g.  One  of  the  most  sagacious  of  the  natives  was 
teaching  his  son  to  read  the  Bible  and  to  know  the  numbers 
of  the  Psalms;  he  told  the  boy  the  VortyHh  and  Zaxt  Zam  XLVI 
was  a  Hex,  a  Heil,  a  Hu,  and  a  Hi«. 

For  sheng  «lhe  sea»  har  Laing  den  rette  Form  sheug  =  8J6(r)^ 
jvfr.  8cugin  =  8k6(r)inn  og  ahoopHtih  ==  8J6pilt(r)inn  hos  Hibbert. 

Laing  har  hoissan  v^di  haddocko,  ikke  hoifaan^  og  det  er 
altsaa  sikkert  =  h'^san^  ikke  =  upainn. 

berrie^  der  ved  Siden  af  berg  opfores  som  det  norske  Ord 
for  «a  rock»,  er  vistnok  den  bestemte  Form  bergif]  ligesaa 
seigl^  aa  sailo  =»  seglit, 

*)  Skulde  ogsaa  korhi  som  Navn  paa  en  Lavart,  af  hvilken  tilvirkes  en 
blegrod  Farve,  være  irsk?  i  Gammelirsk  betyder  corcu  jeg  farver  rod 
iStokes  i  Beitråge  zur  vergl.  Sprachforsch. ,  herausgeg.  von  Kuhn  und 
Schleicher,  III,  S.  48). 


94  S.  Bugge. 

quoé  «a  coat«  er  vel  et  Laanord  fra  Engelsk  eller  fra 
Gaelisk  (cota). 

bergesken   »a  Irencher  or  plate»   (ikke  forklaret   af  Lyngby)   | 
er  =»  bor&dt8k(r)%nn;   jvfr.  Bor  disk,  m.  Brikke,  Trætallerken, 
i    Robygdelaget,    Telemarken.      Eller    med    aabent   o:    Borrisk 
(Sdndre  Berg.),  Borosk  og  Borsk  (SdndmOre)  (efter  I.  Åasen).        i 

Aeosa  «a  ladle»  (ikke  forklaret  af  L.)  er  «»  ausa;  jvfr.  yock 
i  Balladen,  V.  9,  L.  1  =»  hauk  (ikke,  som  Munch  forklarte^ 
—  øyAjt). 

Jle  «a  sbeep«  er  vel  snarest  ==^  féi&.  I 

Den  uden  Sammenligning  vigtigste  norske  Sproglevning,  i 
som  Low  har  meddelt,  er  Balladen  om  Jarlen  af  Orknoerne  og 
den  norske  Eongsdatter  Dildina;  den.baaber  jeg  engang  at  faa 
udgivet  med  Forklaring.  Naar  man  ndie  sér  paa,  hvad  den 
nordiske  Folkevises  Versemaal  og  Udtryk  kræver  og  sammenligner 
navnlig  færOske  Viser,  vil  man  kunne  paavise  den  oprindelige  i 
norske  Form  i  langt  videre  Udstrækning  og  i  mange  Tilfælde 
rettere,  end  P.  A.  Munch  (Samlinger  til  det  norske  Folks  Sprog 
og  Bist.  VI,  120-t26)  har  gjort. 

! 

mær  =  n^ér. 

.  Om  Oyvind  Skaldaspiller  fortæller  Snorre  i  Heimskringla 
(sagan  af  Haraldi  gråfeld,  Cap.  18),  at  han,  da  hans  Penge  var 
slupne  op,  saa  at  han  maatte  sælge  sine  Pile  for  Sild,  kvad 
lo  Stropber,  af  hvilke  den  sidste  lyder  saaledes: 

Mest  selda  ek  minar 

mæ  vi&  drum  sævar^ 

hallærit  veldr  hvdru^ 

hlaupsildr  Egils  gaupna. 
Ved   den   omskrivende  Betegnelse  af  de  to  Gjenstande   «Pile» 
og  «Sild»,  lader  Skalden  dem  sindrig  bytte  Plads,    ligesom  han 
maatte   tilbytte   sig  den  ene  for  den  anden:    Pilene   kalder  ban 
aEgils  Hænders  lobende  Sild»,  Sildene  derimod  «Sdens  Pile*. 

Egil  er  den  navnkundige  Bueskytte  Olriinar-Egill,  Volunds 
Broder;  han  nævmss  i  Vdlundarkvida,  men  udfdrligere  Sagn  om 
hans  sikre  Skud  Ondes  kun  fortalte  i  Didrikssaga  (cap.  75.  77.  78) 
efter  tydske  Kilder;  at  lignende  Sagn  om  denne  Tell  dog  ogsaa 
har  været  kjendle  i  Norden  fra  ældgammel  Tid,  derom  vidne 
Vers  af  nordiske  Skalde,  i  hvilke  hans  Navn  bruges  i  kenningar 


Sjældne  Ord  i  norrdn  Skaldskab.  95 

som  Betegnelse  for  en  ypperlig  Bueskytte  (se  Cgilsson  lex.  poet. 
under  Egils). 

Men  mæ  har  hidtil  ikke  fun'det  sin  rette  Tydning;  de  for- 
skjellige  Forsog  (se  Egilsson)  er  mér  eller  mindre  sprogstridige: 
mæ  kan  saaledes  ikke  være  «=»  mcer!  ^  saatidt  som  man  kan  sige 
h^  for  kfr^  æ  for  ær.  mæ  maa  forbindes  med  drum  til  ét  Ord 
mædrum^  aldeles  som  vi  i  den  tilsvarende  Linje  af  foregaaende 
Slrophe  fjdr&  ok  galt  vt&  hjor&u  maa  forbinde  fjdr&'hjor&u,  — 
mæ-orum  er  det  samme  som  mjé-orum^  småle  Pile.  Sildens 
Smalhed  fremhæves  ogsaa  ellers,  overensstemmende  med  det 
oaturlige  Forhold,  i  nordisk  Digtning;  saaledes  heder  det  i  islenzk 
fornkvædl,  udg.  af  Svend  Grundtvig  og  J6n  SiglirSsson,  Nr.  52  B 
V.  44:  /i4n  var  mjé  sem  Snnur  Md.  —  Allerede  paa  Porhaand 
maatte  man  slutte,  at  der  ved  Siden  af  mjår  og  mjdr^  smal, 
havde  været  brugt  en  Form  mær^  ti  saaledes  bruges  jo  Side- 
formerne  ajåvy  ajdr,  sær]  snjér,  snjdr,  snær]  sljér,  sljdr,  slær\ 
skjér,  skær]  frjdy  fræ.  Og  det  ovenfor  anforte  Vers  af  Oyvind 
er  ikke  det  eneste  Vidnesbyrd  om,  at  Formen  mær  virkelig  har 
været  i  Brug.  Af  de  mange  småle  og  lave  Eid,  som  forbinde 
de  forskjellige  flalvOer  af  det  ved  dybe  Fjorde  gjennemskaarne 
Mainland  (meginland)  paa  Shetland  (Hjaltland)  med  Bovedoen, 
er  det  smaleste  det  Eid,  som  fdrer  over  til  den  nordvestlige  Del 
af  Oen.  Dette  hedte  i  Oldtiden  Mævei&  (Munkalivs  Brevbog, 
udg.  af  Munch,  S.  98),  hvilket  Navn  i  en  Vidisse  fra  1516  af  et 
Brev  fra  1490  skrives  Mawid,  Mawed  (Ann.  f.  nord.  Oldk.  1846, 
S.  94);  det  gjenkjendes  i  Eidets  nuværende  Navn  Mavis  Grind, 
der  rimelig  egentlig  betegner  den  trange  af  Klipper  indelukkede 
Vig  ved  Eidet,  og  i  Navnet  paa  Oens  nordvestlige  Halvo  North- 
mavine,  der  forhen  kaldtes  Strækningen /ynV  nor&an  Mæveid. 
Se  om  dette  P.  A.  Munchs  ypperlige  Oplysninger  om  Hjaltland 
i  Samlinger  til  det  norske  Folks  og  Sprogs  Historie,  6le  Bind, 
S.  504  f.,  og  i  Ann.  f.  nord.  Oldk.  1857,  S.  355-359.  Baade  af 
Eidets  naturlige  Beskaffenhed  i  og  for  sig  og  deraf,  at  et  lidt  i 
Sydost  liggende  Eid  heder  Brae  (Saml.  anf.  St.  S.  503),  d.  e.  Brei&eiå^ 
(T  det  klart,  txiMæveid  betyder  «det  småle  Eid».  P.  A.  Munch, 
som  paa  de  anforte  Steder  forklarer  Navnet  «Maage- Eidet«. 
synes  at  have  udtalt  samme  Mening,  som  den  af  mig  fremsatte, 
iHist.-geogr«  Beskr.  over  Norge  i  Middelalderen,  S.  208,  i  Ordene: 
«Det  smaleste  af  disse  [Eid]  wdtv  Mæfeid  eWer  Mj(!fei&»  ]  for  den 
sidste  af  disse  to  Former  kjender  jeg  ingen  Hjemmel. 


96  S.  Bagge. 

Nu  tor  vi  ogsaa  soge   denne  Form  mær  =  mjdr  anden- 
steds.    I  det  hoist  vanskelige  Vers  22  i  HamSismål: 
HiU  kva&  pd  Hri&rgld&, 
std&  uf  hle&umf 
mefingr  mæUi 
vt&  mog  penna 
formoder  jeg ,   at  mefingr  er  Nom.  sg.  fem.  af  et  Adjektiv  m<B- 
fingr  oden  smalfingrede  Kvinde* ;  dette  er  dannet  ligesom  mjitk- 
fingry  laushdrr,  gaghdls  og  lignende.     At  et  Adjektiv  i  den  ube- 
stemte Form  saaledes  bruges  substantivisk,  er  ikke  sjældent  i  de 
gamle  Kvæder:  Atlamål  V.  10  (Munchs  Udg.):  dreymåi  dr6ttldta\ 
sag&i  harsk  hilmi\  V.  88:   Roakr  ték  cU  ræ&a;    V.  102:    efndi 
itrborin^  o.  fl.  St.  —   En  hdibaaren  Kvinde  betegnes  ogsaa  i  et 
andet  gammelt  Kvæde  som  «smalfiogret» :  i  Rigsmål  V.  36,  hvis 
Text  i  de  almindelige  Udgaver  er  meget  forvansket,  skal  det  hede: 

6ku  ærir 

érgar  braiUiry 

kåmu  at  koUuj 

pars  Hersir  bj6; 

mey  dtti  hann 

mjéfingra&aj 

hvita  ok  horska^ 

hétu  (hét  séf)  Erna. 
Endelig  kunde  man  i  en  Strophe  af  Vdluspå  være  fristet  til  at 
lænke  paa  Adjektivformen  mær  =  mjSr:  i  V.  37  (God.  Reg.  V.  33) 
heder  det  om  Misteltenen: 

Var&  af  petm  mei^i, 

er  mér  sjndisky 

harmfiaug  hættligy 

Hotr  nam  skjåta. 
Her  har  nemlig  Rask  for  mér  indsat  mjår  i  Lighed  med  Ordene 
i  foregaaende  Strophe: 

st6&  um  vaxinn 

vollum  hæri 

mjér  ok  mjok  fagr 

mistilteinn; 
og  et  ligebetydende  Udtryk  vilde  man  uden  Forandring  af  Haand- 
skriftets  Ord  faa  ved  at  forstaa  mer  (skrevet  m^)  som  mær;  man 
kunde  da  formode,  at  denne  Ordform  her  var  bleven  staaende 
fra  et  ældre  Haandskrift,  medens  en  Afskriver  i  foregaaende 
Strophe  havde  indsat  det  almindeligere  mjdr  for  mær. 


Sjældne  Ord  i  oorron  Skaldskab.  97 

Men  ved  denne  Opfatning  (hvorefter  J.  Aars  har  oversat 
Linjen  i  Udvalgte  norske  Oldkvad,  S.  45)  kan  jeg  dog  ikke  holde 
fast,  da  er  mér  (mihi)  ajndiak  her  giver  et  fuldkommen  pas- 
sende Udtryk,  som  stemmer  vel  overens  med  Brugen  af  Verbet 
sjnask  i  lignende  Steder;  se  saaledes  Fms.  V,  250:  [Eirikr] 
så...mann  mikinn  meS  siSum  hetti,  så  seldi  honum  reyrsprota 
i  hOnd  ok  4)a8  hann  skjdta  honum  yflr  lift  Styrbjarnar . . . . ;  ok 
er  hann  halM  skotit,  (»å  s^ndist  honum  gaflak  i  lopti,  ok  flé 
yflr  folk  Styrbjarnar. 

armdoffr  ?    verdagr. 

-Et  af  de  Vers,  i  hvilke  Gunnlaug  Ormstunge  udtaler  sin 
Harm  over,  at  Helga  den  fagre  er  bortgiven  til  en  Anden,  be- 
gynder saaledes  (fslend.  sdg.  II,  254): 

Oefin  var  Eir  til  aura 

ormdags^  en  litfagra, 

pann  kve&a  menn  né  minna 

minn  jafnoka^  Erafni, 
Egilsson  forklarer  ormdagr  «die8  (lux)  serpentis,  aurum»). 
Skaldene  betegne  stadig  Guldet  som  »Ormens  Leie» ;  en  kenning 
"Ormens  Lys»  er  dem  fremmed.  Men  ogult  er  kallat  i  kenningum 
eldr  handar  efta  li5s  efta  leggjar«  (Snorra  Edda  AM.  Udg.  I,  402)  og 
ligesaa  Armens  eller  Haandens  Lys :  armbltk,  armgl6&,  armsél^ 
mundar  dagr,  o.  s.  v.  Derfor  er  det  rette  i  del  anforte  Vers 
Eir  armdags. 

Et  andet  med  dagr  sammensat  Skaldeudtryk  for  Guld  er 
hidtil  blevet  stukket  til  Side:  i  Merlinus  spå  II,  10  kaldes  i  Ud- 
gaven (Ann.  f.  nord.  Oldk.  1849,  S.  42)  en  Mand  verbdls  hotu&r, 
men  Ilauksbok  har  v^dax,  d.  e.  verdags]  jvfr.  grei&ir  gjdUfrdaga 
Njåls  s.  Gap.  30. 

reisir. 

I  Snorra  Edda  (I,  242-244  ed.  AM.)  meddeles  fSlgende  Vers 
af  Brage  gamle  om  Thors  Kamp  med  Midgardsormen : 
^at  erumk  sent,  at  snemma 
8onr  Aldqfo&rs  vildt 
ajle  m&  4ri  pqf&an 
jar&ar  reist  of  freiata. 
Ordet  reistr,   mase.  forekommer  kun  paa  dette  ene  Sted  i 
hele  vor  gamle  poetiske  Litteratur  og  har  derfor  hidtil  ikke  været 
forklaret  med  Sikkerhed. 


98  S.  Bugge. 

Det  er  ved  Afledningsendelsen  t  og  med  Antagelse  af  samme 
Vokal  som  i  Præteritum  dannet  af  ri&a  (oprindelig  vri&a),  vride; 
paa  samme  Maade  er  bast,  n.  dannet  af  binday  jlaust^  n.  af 
flj6ta\  leistr,  Læst,  got.  laists,  Spor,  enten  af  et  forældet  leisan^ 
gaa,  hvoraf  oldeng.  leoran^  oldhditydsk  leisian,  tcaganleisa,  eller 
af  li&a,  got.  leipan',  9  bar  foran  t  forvandlet  sig  til  «,  ligesom 
i  fåstr.  reiatr  betyder  altsaa  egentlig  noget  vredet,  og  dets 
oprindelige  Form  er  vreistr;  hvorvidt  Ordet  skal  udtales  saaledes 
i  det  anfdrte  Vers,  tor  jeg  ikke  afgjOro,  ti  vistnok  forekommer 
Formen  vrongum  i  et  Vers,  som  tillægges  Brage  (SnorraEdda  I,  504), 
men  i  et  andet  Vers,  som  bærer  hans  Navn,  kræver  Stavrimet 
Formen  rei&r,  vred,  ikke  vrei&r  (Snorra  Edda  I,  438). 

Ordet  bruges  endnu  i  Norge:  vreUt'e^  vrest  (det  vestlige 
af  dvre  Telemarken),  reist  (Slidre  i  Valders),  mase.  betyder  en 
ved  Vridning  dannet  Ring  af  Birk  eller  Gran  (i  nyere  Tid  oftere 
arbeidet  af  Jærn),  der  tjener  som  Qemsko  paa  Slæden,  naar  man 
kjdrer  ned  ad  Bakke;  ogsaa  bruges  Ordet  i  Telemarken  i  figurlig 
Betydning  om  et  vrangvilligt  Menneske,  hvorfor  et  andet  flgurligt, 
i  Norge  mér  almindelig  kjendt  Udtryk  er  «en  Vriumpeis«.  En 
beslægtet  Afledning  af  vri&a  har  vi  i  dansk  vriste,  old- 
engelsk  ujréatan,  eng.  to  wrest;,  hertil  horer  og  det  islandske 
reista  (Præter.  reista),  b6ie,  krumme  (Fornald.  s5g.  II,  465),  som 
Egiisson  tvilende  har  sammenlignet  med  reistr, 

Naar  Brage  kalder  Midgardsormen  jar&ar  retstr^  saa  be- 
tegner han  den  altsaa  derved  som  den,  der  er  vreden  eller 
snoet  ligesom  et  Baand,  et  Reb  eller  en  Ring  omkring  Jorden; 
ligesaa  kaldes  den  ellers  f.  Ex.  gj'årå  jaråar. 

$isl. 

Et  af  de  Vers,  som  Skalden  Eirik  viftsjå  kvad  om  Kampen 
paa  Beden,  hvor  Barde  Gudmundsson  og  hans  IVIænd  sloges  med 
Folkene  fra  Borgefjorden,  lyder  saaledes  (saga  af  Viga-Slyr  ok 
Hei5arvigum   i  Islend.  s5g.  II,  389): 

Ldgu  l^&ar  frægir 

ldg&i8  skei&s  d  hei&i, 

lind  sprakk  i  rym  randa 

rau&f  ellifu  dau&ir; 

hitt  var  dår  en  audar' 

égnar  gims  i  rimmUy 

jåhim  sékn  vi&  sæki 

sdrpislar,  fékk  Oiali. 


Sjældne  Ord  i  norron  Skaldskab.  99 

Vi  har  her  et  HunkjOnsord  ptsl,  der  maa  have  havt  lang  {,  da 
det  danner  a&a)hending  med  CHsli.  I  sdrpisl  har  Egilsson  med 
rette  set  en  kenning  for  Sværdet:  Krigeren,  (Manden  kaldes  her 
sækir  sdrpislar,  ligesom  andensteds  sæJcir  sdrmta.  Men  hans 
Tydning  «carduus  v.  sentis  vuinerfs«  er  forfeilet;  der  er  aldeles 
intet,  som  giver  os  Ret  til  at  antage  Hunkjdnsordet  pial  for  en 
Sideform  til  HankjOnsordet  pistiU, 

pisl  betyder  «Vogn8tang>»  og  er  samme  Ord  som  old- 
engelsk  pihsl  {pixl,  pisl,  dog  ogsaa  paa  ét  Sted  pisla,  mase), 
oldhoitydsk  dthsila,  nyh()itydsk  deichsel,  hollandsk  dissel 
(jvfr.  Grimm  WOrterbuch ) ;  h  er  efter  fast  Regel  i  Nordisk 
Faldt  bort  {lijsa  jvfr.  got.  liuhtjan]  n^aa  jvfr.  got.  ntuksjan), 
Ogsaa  andensteds  finde  vi  Ordet  i  Norden:  det  forekommer  i 
Oldsvensk  som  Hunkjdnsord :  SOdermannalagen  bygn.  baik.  VIII,  5 : 
Stiel  ^istlar  af  wagni,  b6te  III.  dræ  (feilagtig  opforer  Schlyter 
i  sit  Glossarium  Ordet  som  mase,  ligesaa  Rydqvisl,  der  i  Svenska 
språkets  lagar  III,  224  bemærker  ^piatlar^  ack.  pi.  for  pistian 
og  sammenblander  det  med  pistil^  mase.  en  Tidsel).  Nu  bruges 
derimod  tistel  som  Hankj5nsord  (se  f.Ex.  Rååf,  Ydre  målet,  S. 92), 
vistnok  ved  Indflydelse  af  det  Hgebetydende,  men  oprindelig  al- 
deles forskjeliige,  Ord,  der  betyder  Tidsel,  t  i  den  svenske  Form  er 
indskudt,  ligesom  i  oldeng.  pistle  (iHskr.  fra  Mte  Aarh.  hos  Wright, 
a  volume  of  vocabularies,  S.  66),  isledenfor  hvilket  Grcin  (Sprach- 
schatz  der  angelsåchs.  Dichter)  med  urette  formoder  pisde,  og 
i  de  tydske  Dialektformer  deistel  (i  og  om  Leipzig),  distel 
(i  Lifland  og  Estland).  —  Af  ethvert  Ord,  som  belyder  Stang 
(en  særegen  Art  eller  i  Almindelighed),  kan  i  Forbindelse  med 
et  Ord,  som  betyder  Kamp,  Saar  eller  Blod  dannes  en  Skalde- 
benævnelse  for  Sværd. 

urinn  ? 

Gestumblindes  Gaade  til  ifong  Heidrek  om  elslags  Tærning, 
som  kaldes  h^nii  (ikke  hUni),  lyder  i  de  almindelige  Udgaver  af 
Hervarar  saga  (Fornald.  sog.  I,  475.  Petersens  Udg.  S.  37.  Ant. 
Russ.  I,  183)  saaledes: 

Hvert  er  pat  difra, 

er  drepr  fé  manna 

ok  er  jdmi  allr 

urinn  i  kringf 

horn  hefir  dtta, 

en  hdfu&  ekki, 

ok  fylgja  pvi  margir  mjok. 


100  s.  Bugge.  ' 

Hertil  giver  Sveinbjdrn  Egilsson  fClgende  Forklaring:  «URINN, 
part.  pass.  (qs.  ab  yr/a),  depaslus:  u,  jdrni  ferro  circumcisus«. 
Denne  gjentages  af  Erik  Jonsson:  oYRJA  .  .  .  (som  det  synes) 
=»  erja^  df.  gnide,  skrabe  (saal.  nu  y.  akrdp^  rive,  skrabe  Hav- 
kalveskind)  ;  df.  urinn  (p.  pr.)  jdmi  tilsnittet  med  (Dreier-)  Jern 
(Eg.);  upp  urit  land  (nu  paa  Island)  Jord,  hvis  Græs  er  afbidt«. 

Denne  Forklaring  maa  falde  sammen,  ti  den  har  ingen  fast 
Grund.  Allerede  den  Omstændighed,  at  yrja  ellers  aldrig  fore- 
kommer i  det  gamle  Sprog,  opfordrer  til  Varsomhed;  den  an- 
tagne Betydning&overgang  vækker  ogsaa  Betænkelighed.  Des- 
uden er 

oh  er  jdmi  allr 

urinn  i  kring 
en  i  metrisk  Benseende  uregelret  Udvidelse  (som  dog  af  og  til 
findes);  der  skulde  her  være  én  Langlinje,  ligesom  i  Strophens 
anden  Halvdel:  ok  fylgja  pvi  margir  mjok.  Men  endelig  er 
HankjOnsformerne  allr  urinn  her  aldeles  utilstedelige;  Kjonnet 
maa  her  nOdvendig  rette  sig  efter  d^ra^  ligesom  der  i  sidste 
Linje  8taarj5i?i.  Derfor  har  ogsaa  Friedrich  PfeifiFer  (Altnord.  Lese- 
buch  S.  119,  L.  67.  68)  indsat  aUt  urit;  forgjæves  soger  han  i 
en  Anmærkning  (S.  364)  at  undskylde  allr  urinn  derved,  at  héni 
(rettere*' Arfnn)  allerede  foresvæver  den,  som  fremsætter  Gaaden. 
Pfeiffers  Forklaring  urinn  =  varinn  har  ikke  tilstrækkelig 
sproglig    StOtte. 

Man  har  her  plaget  sig  med  at  forklare,  hvad  ikke  kan  og 
ikke  skal  forklares.  Alt  bliver  her  klart,  naar  de  forskjetlige 
Haandskrifter  undersoges  og  deres  indbyrdes  Forhold  bestenunes. 

Linjerne  oh  er  jdmi  allr 

urinn  i  hring 

findes  ikke  saaledes  i  noget  gammelt  Haandskrift  eller  i  nogen 
paalidelig  Afskrift  af  et  saadant.  De  er  optagne  fra  Qvart-Udgaven 
af  1785;  denne  har  her,  som  andensteds,  fulgt  en  sildig  Af- 
skrift af  Gaaderne,  som  har  været  nær  beslægtet  med  de  Af- 
skrifter af  getspeki  Hei8reks,  der  foreligge  i  Papirhaandskrifter 
af  Sæmunds  Edda  fra  18de  Aarhundred  paa  det  kgl.  Bibliothek 
i  Kjobenhavn  (ny  kgl.  Samling).  Disses  Text  er  her  oplysende: 
God.  1108  fol.  har  umiddelbart  efter  fé  manna  folgende:  allann 
vrin  i  hring]  God.  1109  fol.  utan  hinn  i  hring]  God.  1866  qv. 
(God.  Luxdorph.)  utan  urtN  i  hring.  Alle  disse  Læsemaader  er 
meningsiose  og  de  grunde   sig  ene  og  al^ne  paa  en,  gjenneoi 


sjældne  Ord  i  norroD  Skaldskab.  101 

flere  Led  fortsat,  Forvanskning  af  Texten  i  et  Pergamentshskr. 
af  Hervarar  saga  Cod.  2845  qv.  gml.  kgl.  Sml.;  dette  har  efter 
fé  manna  folgende :  z  (d.  e.  oh)  er  iarai  Jcringr  uttan.  Her  er 
endnu  hringr  uforstaaellgt. 

Der  gives  egentlig  kun  to  Kilder  til  vor  Kundskab  om  getspeki 
Heibreks;  den  ene  er  den  nysnævnte  Cod.  2845  qv.,  den  anden 
Hauksbék.  t)e  Blade  af  denne,  som  har  indeholdt  Gaaderne,  er 
DU  tabte  (kun  de  to  fdrste  Gaader  med  Oplosninger  er  endnu 
tilbage),  men  Afskrifter  er  bevarede  i  Cod.  AM.  281  qv.  og 
Cod.  AIM.  597  b  qv.  Den  Redaction,  som  Bauksbék  har  inde- 
holdt, viser  ikke  tilbage  til  samme  skriftlige  Kilde,  som  den, 
hvorfra  Cod.  2845  qv.  nedstammer,  men  grunder  sig  paa  en 
forskjeilig  mundtlig  Tradition.  Afskrifterne  af  Hauksbdk  har 
hingt  for  kringr, 

Naar  man  altsaa  læser: 

Hvert  er  pcU  djra, 

er  drepr  fé  manna 

ok  er  jdmi  kringt  utan  f 
saa  har  man  en  fra  Meningens  og  Udtrykkets  Side  fuldkommen 
tilfredsstillende  Teit.     urinn   grunder  sig  efter   dette   kun   paa 
CD   Feilskrifl  hos  Afskrivere  fra  sen  Tid  og  maa  udstryges  af 
•lexicon  poéticum  antiquae  linguae  septentrionalis». 

æstr. 

Olav  den  hellige  var  kun  tolv  Aar  gammel,  da  han  fdrstu 
Gang  kom  i  Kamp;  derom  kvæder  Sighvat  Skald  (6 lafs  s.  helga 
i  Heimskrlngla  Cap.  5.   Fms.  IV,  41): 

kann  ek  til  margs,  en  manna, 

minnif  fyreta  tnnni 

hann  rau&  oeztr  fyr  austan 

élfs  fot  viå  sker  Séta. 
Alle  Fortolkere  forstaa  æztr  manna  som  »ypperligst  blandt 
Mændn.  Men  Rimet  viser,  at  Skalden  ikke  bar  sagt  æztr, 
men  æstr  føstrj,  hvilket  ogsaa  findes  i  det  gamle  Stockholmske 
Haandskrift,  hvorefter  Olav  den  helliges  Saga  er  udgiven  i 
Christiania  1853  (S.  17).  æstr  betyder  vistnok  «yn^st»  og  svarer 
til  Komparativformen  een,  yngre.  —  Denne  har  tidligere  al- 
mindelig været  udledet  af  et  Adjektiv  drr,  ung;  men  érr  har 
vistnok  aldrig  existeret.  Af  de  to  Steder,  hvilke  Egilsson  an- 
forer  som  Bevissteder  for  dette,  er  det  ene:    orar  eru  ilræktir 


102  S.  Bugge. 

orar  (Snorra  Edda  II,  18)  allerede  af  Lyngby  i  Tidsskr.  f.  Phil.  II,  Sl8 
forklaret  anderledes;  i  det  andet Exempel:  gott  æ  gonUum  monn- 
um,  gott  4B  orum  monnum  (Landnåmabék,  Isl.  ss.  I,  45.  Variant 
for  ungum)  kan  orum  være  =  ørum  (Komparativ);  paa  samme 
Maade  brugte  ofte  Grækerne  veciregog,  xaiyozsgog.  Inderne 
naviyans  (Kuhn  i  Beitr.  z.  vgl.  sprachforsch.  I,  268.  Boehllingk 
u.  Roth  Wtb.),  hvor  vi  ikke  bruge  Komparativ.  Man  tor  da 
maaské  ogsaa  i  AtlakviSa  V.  6  oversætte  seggr  tnn  ært  I  «dii 
unge  Mandl»  og  i  V.  12:  tnn  æri  erfivor&r  Hogna  «Hognes 
unge  Arving«  (Skindbogen  har  paa  begge  Steder  gri]  ærr,  gal, 
passer  ikke,  og  en  Form  ori  =  orvi,  raske,  er  i  et  saa  gam- 
melt Kvæde  betænkelig)*  Stammevokalen  i  ært,  yngre,  udtaltes 
i  Næsen  (Snorra  Edda  II,  18),  og  Lyngby  har  derefter  i  sin  for- 
trinlige Afhandling  om  den  oldnordiske  Udtale  (Tskr.  f.  Phil.  II,  318) 
forst  givet  den  rette  Forklaring,  at  ært  «er  hojere  grad  =  yngri 
og  er  opstået  deraf  ved  undertrykkelsen  af  ng  ^)  og  hævning  af 
y  til  0  samt  forlængelse;  sporet  af  ng  bevaredes  i  næselyden.« 
"Formen  øre  er  ej  blot  islandsk,  thi  jyske  lov  har  then  yræ 
(den  yngre)  2,  22,  og  jeg  har  i  Fjolde  sogn  h6rt  yr  eller  yr 
(skridende  tonehold),  yngre.«  —  Denne  Form  er  ogsaa  sjæl- 
landsk; se  f.  Ex.  ilrræ  man  Absalons  sæll.  Kirkelov  i  Thorsens 
Udgave,  S.  70.  —  At  osrt  ikke  kan  udledes  af  en  Positivform  orr^ 
kan  man  ogsaa  sé  deraf,  at  det  skrives  med  én  r  i  Haandskrifter, 
som  ellers  stadig  bruge  Konsonantfordobling,  hvor  Udtale  og 
Etymologi  kræver  det. 

At  ært  er  Komparativ  af  ungr^  bestyrkes  end  videre  ved  det 
med  ært  utvilsomt  sammenh5rende  Substantiv  æska,  Ungdom. 
Dette  er  sikkert  det  samme  som  det  gmlsvenske  ynska  eller 
yngska.  Ungdom  (hos  Rydqvist  II,  213),  det  gmldanske  ynske, 
ønske  eller  yngske^  se  Danm.  gi.  Folkeviser,  udg.  af  Svend 
Grundtvig,  Nr.  113,  V.  9,  L.  I :  Huad  heller  vilthu  falig  y  din 
ønsken  verre ;  V.  1 1 ,  L.  1 :  Tha  vil  ieg  heller  fattige  y  min 
ynsken  verre;  Nr.  84  I,  V.  18,  L.  3:  Der  ieg  ware  i  min  ynske- 
Ihide ;  Molbech  Danske  Ordsprog  4334  efter  Peder  Laale  983 
(Udg.  1515):  God  var  Yngsken,  var  ikke  Folsken  (dog  ogsaa  en 
yski  man,  Brandt  Gmldansk  Læseb.  S«  281,  fra  15de  Aarb., 
=  oldn.  æskuma&r).     Forholdet  er  det  samme,  som  mellem  old- 

*)  Egentlig  er  det  vel  ngh  (gh  =  aandende  g),  som  er  undertrykt,  sammen- 
lign gotjuggs,  Komparativ  ^W»2a,  og  oldn./a,  Pep. /en^rtnn,  Gol,  fahan, 
Pep.  fahans.  jugga  er  aas  lat.  juvencuSf  kymr.  iettanc  (fællesjaphetisii 
juvankas),  og  et  oprindeligt  k  i  Indlyden  bliver  i  de  germanske  Sprog 
oftest  til  aandende  g,  der  i  Gotisk  skrives  h. 


Sjældne  Ord  1  Dorr6n  Skaldskab.  103 

norsk  æshja  eller  jshja  og  gmlsvensk  imaTnaj  ynskia  (ogsaa 
øakiay  yskia),  dansk  Onske,  forhen  tillige  ynske  (ogsaa  øske, 
se  Danm.  gi.  Folkev.  Nr.  37  A,  V.  L  B,  V.  1).  -  At  æska  ikke 
kan  udledes  af  et  érr,  synes  allerede  rimeligt  deraf,  at  det 
skrives  uden  r  i  Haandskrifter,  som  ellers  ikke  pleie  at  ude- 
lade r  foran  s  i  Forbindelse  med  en  anden  Konsonant. 

Som  Stdtte  for  den  Mening,  at  ærska  skulde  være  den  op- 
rindelige Form  og  at  Ordet  skulde  udledes  af  (Srr,  har  man 
vistnok  anfort  Verslinjen:  ærskan  veldr  pv{  er  irskum  (Forn- 
manna  sog.  VII,  70),  hvor  csrakan  danner  skothending  med  irskum 
(saaledes  Gislason  Formlære  S.  49 ;  Fridriksson  Rjettrltunar- 
reglur,  S.  58).  Men  det  er  i  nordiske  —  som  i  andre  —  Sprog, 
i  ældre  og  nyere  Tid  meget  almindeligt,  at  r  træøger  sig  ind 
foran  s  i  Forbindelse  med  en  anden  Konsonant,  ligesom  at  der 
udtales  rs  for  se;  denne  Udtale  er  fulgt  i  flere  gamle  Haand- 
skrifter, saaledes  skriver  Hovedcodex  af  Barlaams  og  Josaphats 
Saga  (se  Udgaven,  S.  XWll)  fyrst  for  f pat ^  hcsrata  for  hæsia 
Ijvfr.  ovenfor  under  hannr).  Formen  ærska  kan  altsaa  meget 
vel  være  yngre  end  æska  og  er  ikke  til  Hinder  for  dette  Ordd 
Afledning  af  ungr. 

Ligesom  cm  fandtes  i  Jylland  i  Formen  yrce,  saaledes  tror 
jeg  der  ogsaa  at  gjenfinde  æstr^  yngst.  Indskriften  paa  en  Rune- 
sten i  Oddum,  NOrre  Herred,  Ringkjdbing  Amt,  Ribe  Stift 
skal  have  lydt  saaledes:  ^URALFR  8ÅT1  STINA  pUSI 
AVFTIR  ^  TUFA  TUKA  8VN  SIN  U8TA  KUp 
EIALBI  .  .  .  HANS\  se  VS^orm  323 ;  Rafn  Runeindskr.  i 
Piræus  201  (hos  Thorsen,  Runemindesmærker  i  Slesvig,  finder 
jeg  den  ingensteds  citeret,  rimelig  fordi  den  nu  er  forsvunden). 
Rafn  oversætter:  «sin  (ypperste)  S5n»  og  bemærker  »USTA  er 
vel  æzta;  maaskee  dog  man  maa  læse  hæsta*.  —  Da  Worms 
Læsning  i  disse  Ord  synes  fuldkommen  paalidelig,  haaber  jeg 
ikke  at  feile  ved  Oversættelsen  «sin  yngste  Sdn».  Hvorvidt 
V8TA  har  været  udtalt  østa  elier  fista  kan  være  tvilsomt; 
men  det  sidste  er  rimeligst  paa  Grund  af  Komparativformen  yræ 
i  Jydske  Lov  ^). 

*)  Man  tdr  neppe  tænke  paa,  at  æri,  æatty  æaha  skulde  være  afledede,  ikke 
af  ungr  (fæliesjaphetisk  juvanka-a),  men  af  den  oprindelige  Stamme  jtwan 
(bevaret  i  got.  jundai  =»  lat.  juventael  og  at  de  skulde  være  Afændringer 
af  ældre  Former  junisa,  junUta,  juniskå;  da  maatte  den  gammelsvenske 
Form  yngakOf  dansk  yngske  grunde  sig  paa  en  feilagtig  Etymologi. 


TIdikr.  for  Phllol.  Of  Pcdag.    VI. 


104 


r 


Prateritamsbetegnelsen  i  Grmb« 

Af  H.  F.  F.  Nuizhom. 


Xlrugen  af  aoristformerne  bOrer  til  de  vanskeligere  punkter 
i  deo  græske  sætniogslære.  For  infioitivens  vedkommende, 
der  endnu  hos  Kriiger  (53 , 6  anm.  9)  er  h5jst  utilfredsstillende 
behandlet,  er  Madvig  den  fOrste,  der  har  opstillet  en  bestemt 
og  klar  regel,  som  vel  på  enkelte  punkter  viser  hen  til  frem- 
tidige undersdgelser,  idet  g  I72a.  anm.  2  og  noten  under  texten 
tilb.  (2den  udgave)  erklære  sig  selv  for  ufuldstændige,  men 
som  i  sin  helhed  står  urokket  og  urokkelig. 

Det  er  dog  ikke  de  i  hine  to  noter  henstillede  sporgsmål,  jeg 
her  vil  forsftge  at  I6se,  tvertimod  tror  jeg,  der  er  anledning  til 
at  opkaste  nye  sporgsmål  angående  aorists  brug  også  i  indica- 
tiviske  sætninger. 

Krflger  §53,6  mener,  at  aorist  kun  forsåvidt  bestemmer 
handlingen,  som  det  henviser  den  til  fortiden,  men  fdjer  dog 
hertil  pludselig  den  nye  bestemmelse,  at  det  egentlig  be- 
tegner indtrædelsen  i  virkeligheden.  (Jklarheden  fordges  ved 
6,  anm.  I,  hvor  det  hedder,  at  aorist  som  det  absoluteste  præteri- 
tum også  kan  bruges  synonymt  med  perfecturø  og  plusquam- 
perfectuni.  Hos  Madvig  fremstilles  reglen  langt  klarere  og 
tydeligere.  Hovedreglen  gives  g  111,  at  det  er  i  beretning  og 
•fortælling  om  forbigangne  tildragelser  uden  hensyn  til  nutiden 
og  nuværende  resultat,  at  man  bruger  aorist.  Senere  g  114  c 
folger  reglen  om  brugen  af  aorist  i  forsætninger  som  præteri- 
tum in  præterito.  Hertil  fojes  i  anm.  2  den  iagttagelse,  at  også 
ellers  »enkelte  gange  det  specielle  tidsforhold,  som  skulde  be- 
tegnes ved  plusquamperfectum,  ikke  er  udtrykt,  men  handlingen 
simpelthen  ved  aorist  henfOrt  til  den  forbigangne  tid».  Der  ao- 
f5res  et  expl.  fra  Thuk.:  ol  nskonovvf^aioi,  itQccnovto  ig  tov 
JldvoQfAOVj  o&svn€Q  dvfiydyovw  (hvorfra  de  vare  dragne  ud). 
Krager  har  et  tilsvarende  expl.  fra  Xen.  an.:  Jagstog  Evqov 
fistanifAnstat  and  tijg  dgx^g,  fjg  avtov  aaTgdnfjv  inottjaey- 
(over  hvilket  han  havde  gjort  ham  til  satrap).  Slige  exempler  i 
relativsætninger,  hvis  handling  må  tænkes  at  være  gået  forud 
for  hovedsætningens  forbigangne  tid,  ere  ikke  sjældne.  Hos 
Hooier  findes  de  næsten  på  hver  side  og  kunne  ved  forste  5je- 


H.  P.  F.  Nntzhorn.    Præteritnmsbetegnelsen  i  Græsk.  |0S 

kast  stdde  så  meget  roere,  som  også  imperfectum,  der  på  dette 
punkt  i  sprogets  udvikling  endnu  ikke  så  bestemt  har  udsondret 
sig  fra  aorist,  hyppig  findes  brugt  på  samme  måde.   Altså  ikke  blot : 
ffl  nagcc  fåév  xAicrli^)^  nvgl  Tcdt&sffap,  ^tf  nots  réxrcoy 
nolfja*7»iAdhog  (Od.  19,  57); 
men  også 

rov  å*ai(rxQ(S?  ivivifte  MeXavv^d  xalltndgiio^^ 
t^v  JoXioq  (kiv  itkXTBj  xofitffffs  di  iJfjVBXoTrs^a^ 
natda    åé  vSg   dtitakXe^    ålåov   d^  ag*  ddvQfiata  &Vfio). 

(18,321-323)    ' 
eller 

noQ  å'  QQ  it^v  xai  doiåoq  dpijg^  <S  noXX*  inéteXXsp^ 
^Argsiåi^g  Tgoifjvds  tetdv  eigvø^ak  dxo$np  (3,  267-268). 
I  glSO.b.  anm.  2  hosMadvig  gores  begynderen  opmærksom  på 
bragen  af  aor.  som  præteritum  in  præterito,  i  oratio  indirecta 
efter  et  hovedverbum  i  præteritum,  inijgov  f*«,  $é  ti  fåoå  6^ 
åtådaeaXog  vyulag  négi  iXf^cp  (havde  sagt).  Forholdet  biive^, 
mere  indviklet,  hvor  d^t  er  i  en  bisætning  i  oratio  obiiqua,  a( 
aorist  bruges  på  denne  måde,  f.  ex.  Ar.  Vesp.  v.  242-244: 
X^^ég  qiv  KXén&v  6  HtjåcfMOP  fjiÅtp  iqteW  ip  dgif 
^xetv  sxoptag  '^fåegcap  ogy^p  tgtcSv  nor^gdv 
in'  avTop  mg  MoXmfképwg  dp  ^dixf^asp  i>;  for  at  straffe 
ham  for  den  brode^  han  havde  begået.  —  En  række  sætninger, 
hvor  aorist  snart  i  den  ene  snart  i  den  anden  art  sætninger 
bruges  svarende  til  det  danske  plqpf.  Ondes  i  Xen.  An.  2,  3^  19. 
tavza  yvovg  ^xovfåijp  fiaøiXéa,  Xéyanp^  ou  åtuahog  ap  fiot  X^.P^Co*- 
TO,  on  avjm  KSgop  xs  inåfftgatBVOpra  ngéStog  ^yysåXa  {forst 
havde  meldt)  xal  potj&siap  8X(op  dfia  tfj  dyyeXiq  dtptxofk^p^ 
xal  (jkopog  rdip  xaid  %ovg  "EXlf^pag  tczayfAéPiap  ovx  stpvyopy 
ttlXa  åi^Xapa  xal  Cvpéfåil^a  fiaaiXet  ip  to)  vfAstég(p  atgatonédipy 
Ma  §aøiXévg  dipixsto^  insl  Kvgop  dnåxtsiPs*  —  I  Iste  bog 
cap.  10  ere  begivenhederne  fremstillede  således,  at  forst  fælder 
kongen  Kyros,  derpå  drager  han  lil  lejren,  og  en  tid  efter 
kommer  også  Tissaphernes  her.  Vi  må  altså  oversætte  :^ 
*og  havde  truffet  sammen  med  kongen  i  eders  lejr^  hvorhen 
kongen  allerede  tidligere  var  k ommen j  efter  at ' han  havde 
fældet  Kyros,^  dnéxzetvs  er  forbigangent  i  forhold  lil  dqtxsto, 
dette  atter  forbigangent  i  forhold  til  (Wpéfn^a,  og  dette  atter 
forbigangent  i  forhold  til  ^tov(iijp> 

Hos  Homer  træffer  man  hyppigt  på  vendinger  som  Od.  19, 
604:  oidofkép'q  noddv^nxQa'  tå  yåg  ngotsg'  stcxvto  ndpva  o:  thi 

8' 


106  H.  F.  F.  Natzhorn. 

dét  forrige  var  helt  air'ommet  ud.  Efter  et  præteritum  folger 
en  sideordnet  sætning  I  aorist,  der  betegner  en,  i  forhold  til  det 
i  talen  næst  foregående,  forbigangen  handling.  Også  prosaen  op- 
viser ikke  få  exempler  på  denne  brug.  Xen.  an.  4,  7,  2 1  fortælles  om 
det  réib,  Grækernes  fortrop  opldftede,  da  de  vare  nåede  op  til 
den  bjergryg,  hvor  de  efter  de  mange  måneders  fraværelse 
atter  så  havet.  Bagtroppen,  som  endnu  ikke  var  nået  op  lil 
bjergryggen,  og  altså  ikke  kunde  begribe  grunden  til  dette  råb, 
troede,  det  hidrOrte  fra  et  Qendtligt  anfald:  æij&fj(fav  xoi 
s(inQoa&£p  åXiovg  inhii&sfSO'ah  nolefAiovg'  slnovto  yag  xal 
ofna&ev  ol  åx  t^g  xaiofåévfjg  %(iQag'  xal  avmv  ol  ontad^Offvlaxsg 
dnéxT6$vtiv  tå  uvag  xal  i^tiyQfjtfaVj  ivédqav  noifjadfisvoty 
xal  yé^^ct  ikafiov  dfiql  tå  eixoai:  havde  dræbt,  havde 
fanget,  havde  gjort  til  bytte.  Det  er  en  begivenhed,  som  må 
være  gået  forud  for  det  tidspunkt,  hvor  råbet  hOrtes.  Afvex- 
lingen  mellem  impf.  étnovto  og  aor.  dnéxxetvav  i  disse  side- 
ordnede hovedsætninger  har  samme  betydning  og  er  aldeles 
ensartet  med  den  tilsvarende  afvexling  i  forsætninger  med 
dg  eller  insl  eller  i  latin  med  postquam:  poatquam  id  difficUius 
visum  est,  neque  facuUaa  perficiendi  ddbatur  (sml.  endvidere 
Xen.  Heil.  2,  1,  30-32). 

Jeg  tror,  denne  brug  af  aor.  som  prdeteritum  in  præterito 
er  så  almindelig  og  forskellig  m.  h.  t.  tilfældenes  art,  at  man 
ikke  kan  undlade  at  tage  hensyn  til  den  ved  bestemmelsen  af 
denne  tempusforms  grundbetydning. 

Fra  præteritum  in  præterito  ledes  tanken  nær  hen  til  præ- 
teritum in  præsenti,  fransk  passé  indéfini,  det  perfectum,  som  i 
den  latinske  grammatik  af  Madvig  kaldes  det  absolute.  En  så- 
dan brug  af  aorist  findes  f.  ex.  i  det  bestandig  gentagne  6  å'  aketo 
dtog  'Oåvacévg^  der  jo  kun  kan  oversættes:  amen  han  er  d'éd 
den  herlige  Odysseuan,  og  i  de  mangfoldige  tilsvarende  steder  bos 
Homer,  blandt  andet  i  de  hyppige  tilfælde,  hvor  aorist  bruges  i 
en  begrundende  bisætning,  hvis  hovedsætning  står  i  præsens, 
f.ex.  Od.  1,342: 

doidrig  . . . . ,  rits  [aoi  aUv  ivl  Gt^d^sfSdi  (flXov  xijQ 
telget,  insi  fAS  iidhata  xa&lxsto  név&og  ålatSwv. 

At  nu  aorist  hos  Homer  i  en  betydelig  udstrækning  må 
bruges  for  at  betegne  det  danske  perfectum  og  plusquam- 
perfectum,  kunde  man  allerede  slutte  sig  til  deraf,  at  de 
to  tempusformer,  vi  her  nærmest  kunde  vente  at  sé  brugte, 
endnu    ikke    ere   synderligt   udviklede   på   dette   standpunkt  af 


Præteritumsbetegnelsen  i  Græsk.  107 

sproget.  De  perfecter,  der  findes  hos  Homer,  ere  enten  dan- 
nede i  lighed  med  i<fTt^xa  flt.  iatafisv  eller  olda  ilt.  tåpispj 
slXriXov&a  flt.  éHijXovv^fAev.  Former  som  nénsixa,  savaXKa 
findes  aldeles  ikke,  og  om  der  endog  en  enkelt  gang  af  verber 
på  ifa  dannes  en  pf.  eller  plqpf.  som  dsåsinvfiiia  idcdcmpijxstp, 
er  det  kun  i  indicativ  ental,  men  hverken  i  flertal  eller  uden 
for  indicativ,  uden  forsåvidt  som  man  hertil  vil  regne  nogle 
participiatformer  som  xexotfjon  o.  dsl.  Sér  man  da  fra  formen 
hen  til  betydningen,  vil  man  i  de  9  tilfælde  af  10  finde,  at  selv 
de  perfectsformer,  der  findes  hos  Homer,  i  oversættelsen  gen- 
gives ved  præsens:  oMcr,  nénoi&a^  dédogiea,  Icrzi^xa,  fåéfiovaj 
åéååOj  dédoåxay  fiéfitjxaj  zéTQf^x^i  ay«/«,  xsxl^yotsgj  netpv- 
^otsg  O.  s.  V.  eller  i  medium  ogcigsfAai^  odoidvCfiai  ^  S(f(Wfåaij 
liéftyrilAM ,  dXaXfiikat ,  dxdxrifJkcu ,  dXdlmi^fJtai ,  XeXnji^épog, 
fsnfi(Åépoq;  strængt  taget  b5r  man  også  henfore  xeTfjtai  og  ^fAa$ 
under  perfectsformerne,  ligesåvel  som  slfåat  og  xéxQfiP^cn,  Går  man 
ud  fra  disse  perfecter,  ledes  man  til  at  definere  det  græske  per- 
fectum,  ikke  som  betegnelse  for  en  fortidig  handling  i 
modsætning  til  den  nærværende  tid,  men  derimod  som  be- 
tegnelse for  en  nærværende  tilstand,  der  sés  som  resultat 
af  en  forbigangen  handling,  den  nærværende  stilling,  som  er 
fulgt  efter  en  forbigangen  begivenhed.  Jeg  tror,  at  denne  de- 
finition har  sin  fulde  gyldighed  for  Homers  vedkommende. 
Når  dei  således  Od.  1 7, 359  hedder  svd^  o  åedempijxsi,  o  d'  inavsio 
&€tog  dotdogj  må  vi  ikke  oversætte  »da  han  havde  spist«;  men 
«da  han  var  færdig  med  at  spisen  eller  »da  han  var  mætn. 
Udtryk  som  péov  etXtjXov&s  ^han  er  nylig  hjemkommens  kunde 
synes  at  stride  mod  denne  definition,  men  bero  på  en  særegen 
opfattelse.  Den  ordrette  oversættelse  vilde  lyde:  ^hans  ankomst 
er  nyiij  og  der  kunde  også  bruges  præsensform  péop  txavst^ 
véov  ^xsi,  ligesom  det  hedder  a(paQ  olx^tai  ^han  er  pludselig 
gået  hortn.  I  de  tilfælde,,  hvor  der  er  tale  om  en  forbigangen 
tildragelse,  der  sés  i  bestemt  forhold  til  nutiden,  eller  fra  nu- 
tidens synspunkt  viser  sig  som  bestemt  afsluttet,  fransk  passé 
indéfini,  dansk  perfectum,  bruges  hos  Homer  regelmæssigt 
aorist,  både  i  afhængige  sætninger: 

fj  ovx  aUig  olov  xXéog  IXXafie  dtoq  "Ogécftfjg  (Od.  I,  298) 
og  i  hovedsætninger: 

ovts  no&^  fifJkstigfi  dyogri  Yivsx*  ovvs  &6(oxog, 

€$  ov  X>dva(S6vg  åloq  sfitj  xolXijg  ivl  vtpHSiv* 


108  H.  F.  P.  Nutzhorn. 

vifP  åé  %iq  cSd'  ^yetgs;  .... 

^é  wr'  dyyeXitjp  trrgajov  sxXvsy  iQ%o(xévo^o;  (2,  26-30) 

60  yåQOV  ovx  ixa^  ovtoc  dvi^g  -{Tcixct  6t(Ssa$  avtog) , 
5g  laot^  ^yB^Qci'  fAahata  åé  (i*  uXyog  Ixdvet. 

uvte  UV  dyyeXi^p  øtgatov  Sxlvop 

dXX^  ifjkbv  avTov  XQ^^^^  ^  f*^^  xaxop  S  (An  s  (S  s  v  ointm- 

På  dansk  bruge  vi  her  perfeclum,   som  i  Wilsters  oversættelse 
til  de  sidst  citerede  vecs  (Od.  2,  40-45). 

Ei  er  den  Mand  just  fjern y  snart  selv  du  seer  ham,  min 

Gubbe! 
Sam   har   til  Thing  Eder  holdt '^  jeg  selv  meest  pines  af 

Kummer^ 
Ei  har  om  Fjender^  som  trtie  vort  Land,  jeg  spurgt  noget 

Budskab  .  .  . 
NeiJ    det   er   eget  Behov!   hjemsogt   er   mit  Huus   nu  af 

Sorger, 
Hvad  her  er  sagt  om  Homer,  gælder  ikke  mindre  om  den 
ældre  attiske  litteratur.     Forst  kan   her  anfores  nogle  steder  af 
en  enkelt  tragedie,  nemlig  Euripides'  »Rasende  Herakles*. 

^v  XQ^^  v€0<f(fotg  tolfsds  nvg,  loyxe^gy  ortla 

q}éqovaav  il&sXv  novxloDV  ita&agfådtfav 

Xégcov  i  dfioifidg,  (Sy  ifAox^^ff^P  x^Q^^*  (224-226) 

as  fikév  doxfjatg  i  la  pap  svxls^g  åogog,  (288) 

xal  Tig  ^avoptiap  ^Xd'ep  i^  ^'Aidov  ndhp}  (297) 

xal  Tavta  (pgoifda'  (Asta^akovoa  d'  fj  zvxfl 
vvficpag  (ÅSP  vfilp  Kijgag  dpTédoax'  s'xsip*  (480-481) 

æifd-fjg  insXx^dop  noXip'  énsl  d'åtp&fig^  oga^ 
ix^goi^g  å^^golCag  [jl^  nagd  ypoifiijp  né(Xrjg,  (593-594) 

s^co  xéXtvs  tcSpås  qtatpstrd'ai  doficop 

i(f\otg  vné(STfi%   avvsTrdyyéXvoi  &aP€tp,  (705-706) 

riXd^sg  x^oV«  ^hp  ov  dixffp  ådasig  3apcip.  (740) 

Xcigfkopal  daxgvmp  Sdoaap  ixfioXdg. 

ndXhp  S^oXsp  &  ndgog  ovnots  dta  (pgspog  i^Xtz^Cbp  na- 

&ftv  yag  åvat  (744-746) 


Præteritumsbetegnelsen  i  Græsk.  109 

åox^fAaicop  ixtog  ^X^sv  iXntg,  (771). 

g)€V  (pev*  Tig  avdQWP  mås  dvaåalfMav  8(pv;  (1195) 

dXX'  æg  (WmXrcov  y'  ^Xaov.  (1202) 

Tragikernes  sprog  kan  man  Imidlertid  mistænke  for  at  være . 
dannet    efter   en    vis    traditionel   poetisk   form ,    der    er    mere 
archaistisk  end  det  virkelige  talesprog.  Exempler  fra  Åristophanes 
bevise  mere.    Vi  kunne  derfor  vælge  nogle  steder  fra  « Fuglene« : 

dvsntofåsitd''  in  T^g  natqidog  dfnpolp  nødoty.  (v.  35) 

nag*  ixsipov  nv&é<S\^ai  dsofAévfAv 
ei  nov  xoéuvt^v  slås  noX^v^  ^  'nintavo.  (47-48) 

w  åsiXoTutov  (fif  d^fiqiov 
åeUsug  d(f^xag  tov  xoXoiov;  (87-88). 

ngdyovg  ås  d^  tov  dsofåépca  dsdg'  ^X&stov}  (112) 

xal  y^p  inåmov  xal  d-dXavtav  iv  wxXtA,  (118). 

(kil  yæ  vofjfåa  noiktpozsQOP  ^xovaa  nat.  (195) 

fyd  yctg  avzovg  ^ag^åqovg  oPtag  ngo  tov 
sdida'§a  t^p  qfWP^p  l^^mip  noXvp  xgopop.  (199-200) 

Bha  7rca$  &psv  xaiAijXov  M^dog  Ap  eiaéntato^  (278) 

noXv  <Ji/,  noXv  å^  x^^^^^^^'^^^C  Xoyovg  ^vsyxag,  av^gtacp'' 
(og  iddxQVtfa  y' i/xcSp  ^aTégoop  xdxfjPf  ot  xddds  tag  tiiAcig 
Ttgoyopcop  nagaåoptcop  in^  ifAov  xatéXvtfav.    (539-543) 

Tovc  d^fjdavgovg  t'   avtoXg  dsV^ovd^  ovg  ol  ngotsgop  xati- 

&€Pto.  (599) 

^vH^ad"'  o  Bdxig  tovto  ngåg  tdp  déga.  (970) 

ovååp  dg   oftotog  icfd''  o  XQV^f*^^  tovtæi^ 

ov  iyci  nagå  t  l^mXXcopog  il^eygatpdfAfiv  (981-982) 

snsfåtps  d^  tig  as  deff^go;  (1024) 


( 


110  H.  F.  F.  Nutzhorn. 

nELovxovy  dfjta  ncqtnoXovq  ixQV^ 
néfAy^at    max'  avtov  evOvg;  ' —   ATT.   ålX    inéfAipafAey, 

(1177-1178) 

Til  sammeDligDing  med  disse  steder,  hvor  aorist  bruges  for 
dansk  perfectum,    skal  her  aDfores  alle  de  perfectformer,  som 
fiades  i  de  forste  600  vers  af  Æschylos*  Hiketides,   således   at 
fOrst  de  former  anfores,   der  i  dansk  udenvidere  gengives  ved 
præsens.    v.lOO,  365,  383,  597  ^a»ai,  105  te^aXcig,  202  og  205 
fASfAP^ad^M  j   215  og  322  stdoig^   337  KcxTfjfiévovg  ^  345  néffgtxa^ 
351  ^éfivxe^  409  åe&oQXog  ofÅfia  fitjd'  åyav  ævuyfiévov ^  v.  413  låqv- 
fåévag  siddende^  47 1  néXayog  ifffiéfi^xa  har  betrådt  havet  o :  befinder 
mig  ude  pd  havet,  490  noXXæv  rdå'  ^fitp  i<stlv  ^l^mikéva.  vi  fole 
det  som  en  sag  af  stor  værdig  261  xéxlfjtat  har  navnet,  283  xagax- 
%^Q  itxæg  nénXijxiat  et  lignende  mærke  står  præget,  344  idtsik- 
(léptjv  kransbærende,   440  yeyoyLqioiitccff^  axdcpog^  (fTQéfiXa$aå  vov- 
nxaXCåv  dig  ngocftirfLévop  (?)  skibet  står  tomret,  hvilende  på  bed- 
dingen (  t).     Alle  disse   steder  bruges  perfectum   til   betegnelse 
af  det  nuværende  resultat,  ligesom  v.  19  %€%éXé(Stai^  158  oixs- 
xfåfixotsg  om  Hades*  undersåtter,  209  dnoXaXotag,  437  nécpgaa- 
(Aat,  504  Tstay^épog ,  601  åéåoxtai,  603  x6xvQ(a%at,     Dog  ligger 
her  tanken  på  den  forbigangne  begivenhed,  hvis  resultat  nu 
foreligger,    så  nær,    at  overgangen  til  det  forhold,    som   i  de 
ovenfor  citerede  steder  bos  Euripides  og  Aristophanes  betegnedes 
ved  aorist,  let  forstås,    og  virkelig  træffe  vi  ét,    men  også  kun 
ét  tilfælde  i  de  600  vers,  hvor  tanken  om  det  nuværende  resultat 
træder  mindre  stærkt  frem,    nemlig    246  clgf^xag  df^tpl  x6(S(kov 
dtpévå^  Xdyoy.    Det  er  en  enkeltstående  forl5ber  for  en  senere 
almindelig  sprogbrug;    men  at  vi  i  et  drama,    der  på  grund  af 
dialogformen  idelig  medfdrer  den  sammenstilling  mellem  fortids- 
handling    og   nutidsbetragtning,    som    på   dansk    betegnes   ved 
perfectum,  og  navnlig  i  et  drama  som  dette,   der  efter  sit  ind- 
hold næsten  kan  sammenlignes  med  en  retsforhandling,  gennem 
600  vers  kun  én  gang  finde  perfectsformen  anvendt  til  beteg- 
nelse   af  et  fortidsmoment,    betragtet   og   bedomt  fra  nutidens 
standpunkt,   viser,   h vorlidet  vi  kunne  tillægge  det  græske  per- 
fectum på  hin  tid  betydningen  af  det  såkaldte  absolute  perfectum. 
Snarere  kunde  man,    så  paradoxt  det  end  kan  klinge,  påstå  at 
den  græske  perfectsform   er  sprogets  ældste  præsensdan- 
nelse.    At  nemlig  perfectsformen  efter  sin  oprindelse  tilhdrer 
et  ældre  sprogstadium,  viser  både  den  måde,  på  hvilken  person- 
mærkerne    her   fDies  til  stammen,    og   selve   personmærkernes 
stdrre  afslibning  idetmindste  i  aktiv.     Det  bliver  også  den  ud- 


Præteritamsbetegnelsen  i  Græsk.  1 1 1 

viklingsgang,  der  for  en  reflecterende  betragtning  viser  sig  som 
den  naturligste.  Talen  er  på  det  ældste  standpunkt  mest  fortæl-« 
ling  om  fortiden,  og  udtalelse  af  håb  og  frygt  for  fremtiden; 
den  i  OjeblikRet  foregående  begivenhed  levner  ikke  lejlighed 
til  tale^  og  til  betegnelse  af  den  nærværende  tilstand  kan 
man  ndjes  med  et  adjectiv,  hvor  netop  udeladelsen  af  verbet 
med  dets  tidsbetydning  betegner  tilstanden  som  umiddelbart  nær- 
værende. Dog  dannes  snart  former  som  ^/uac,  lari/xcv,  té&p^- 
tsv  o.  s.  V. ,  og  dette  præsensforhold  er  lige  ned  til  Aristophanes* 
tid  perfectets  egentlige  betydning.  Den  fortidsbegivenhed ,  der 
gores  til  genstand  for  nutidsbetraglning,  nutidsovervejelse ,  be- 
tegnes derimod  endnu-  på  dette  udviklingstrin  regelmæssigt  ved 
aorist,  som  v.  240  ontøq  dé  x^Q^^  ikoXsXv  ivXijtB^  tovw  d^avfia- 
(Siov  néÅ.€å  eller  325  dXiå  nag  itavqwa  åwfAara  Xmetp  itXfjts; 
T^  xatéaxtiipsr  tvxvi  (tétXfjHa  betyder  som  bekendt  jeg  har 
nu  modet). 

Hos  Herodot  flndes  aorist  brugt  på  samme  måde  :  ravTa 
(i^i^  vvv  i(ftto,  cog  ian  te  xal  ag  aoxifV  iyévs^To  som  det  nu  evy 
og  som  det  fra  begyndelsen  har  været  (2, 28),  og  umiddelbart  efter  tov 
il  NfiXov  Ycrc  nfiyåg  ovts  AlYvntUav  ovte  Atfivcoy  ovts  ^EXXijpæy 
wv  ifåol  ditixoykipav  ig  Xoyovg  otSdeig  vnédxsto  stdépat  af 
dem  som  ere  komne  mig  for  ore,  har  ingen  påstået  o.  s.  v. 
Hver  side  kan  afgive  exempler  på  denne  brug. 

I  attisk  prosa  bliver  for  det  forste,  som  bekendt,  i  indirect 
tale  den  i  forhold  til  hovedverbet  forbigangne  handling  kun 
sjældent  betegnet  ved  perfectum,  men  som  oftest  ved  aorist,  ' 
hvad  enten  hovedverbet  er  præsens  eller  præteritum ;  aor.  i  af- 
hængig taler  bliver  altså  snart  præteritum  in  præsenti 
3:  dansk  perfectum,  snart  præteritum  in  præterito  o:  dansk 
plusquamperfectum.  Også  i  andre  arter  sætninger,  såvel  relative 
som  hovedsætninger,  bliver  aorist  tit  på  dansk  at  oversætte 
ved  perfectum,  netop  fordi  begivenheden  ikke  slet  og  ret  be- 
tegnes som  fortidig,  men  fremfores  med  bestemt  hensyn  til  nu- 
tiden og  det  nuværende  resultat.  Madvig  g  111  anf6rer  et 
par  exempler:  noXXai  noXeig  S7t€Kfav  noXsfAOP  agaa&ai  ngog 
fovfovgj  v(p*  æv  ol  nsKf&épteg  dnaXovto  o:  Mange  have 
overtalt  stæder  til  at  fore  krig  mod  andre,  af  hvem  de  over- 
talte derpå  ere  blevne  tilintetgjorte.  Det  er  et  exempel  fra  for- 
liden, fremfdrt  i  den  udtrykkelige  hensigt  at  tjene  til  advarsel 
for  nutiden.  På  samme  måde  ^3fj  ås  xai  upa  om  i&éXoPta 
avUstaa^ai  xal  ina&aa  xal  ifilaaa  jeg  har  slået  og  har 
anvendt  magt,  indrømmelse  af  et  factum,  der  fremhæves  for 


112  H.  F.  F,  Nutzhoro. 

dets  afgorende  betydning  med  hensya  til  den  anklage,  Xenophon 
netop  DU  er  genstand  for.  Vi  behove  ikke  at  lede  længe  efter 
flere  exempler;  begyndelsesordene  af  Memprabilia  TioUdutq 
id'avfÅa(fa  rto  noii  Xoyotg  ^A^^vaiovg  S  ns  id  av  ol  ygaipd- 
få€voå  2oiitQdtfjy  må  oversættes:  aOfte  har  jeg  med  undren 
tænkt  oveTj  hvorledes  Sokrates'  anklagere  dog  have  kunnet  få 
Athenaieme  til  at  tro  o.  s.  v.».  På  lignende  måde  må  det  tredie 
fOrste  punktum  i  bogen  om  Lakedaimoniernes  statsforfatning: 
AvxovQYov  fåéptoi  TOV  d'évva  avtoJg  tovg  vogAovg,  oJg  nsi&ofisvoi 
flilåatfA6v^(fav^  toviov  xal  &av(AdC(a  xal  o.  s.  v.  oversættes 
•  L.  derimod^  som  har  givet  dem  de  lovsy  ved  hvilke  de  ere 
blevne  lykkelige,  ham  både  beundrer  jeg  og  o.  .s.  v.»  Også  hos 
Thukydid  vil  man  finde  den  samme  brug  af  aorist  svarende  til 
dansk  perfectum  ligefra  de  to  f5rste  punktumer:  Øavxvåiå^g 
A&fivatog  l^vvéyqaxps  tov  noisfhov  ....  teiv^aåg  yag  avt^ 
fAsyitfTfj  dtj  tolg  "EX/Ojtfiv  iyévsxo  og  til  den  sidste  tale  af 
Nikias,  i  7 ende  bog:  ^^17  f»vég  tal  ix  deivotégiov  fj  WécSvås 
icdd'fiiSav. 

Hos  Plato  findes  exempler  af  samme  art,  f.ex.  Theætetl50c: 
(Mx$€V€ad'ai  få€  o  &e6g  dvayxaj^si^  yévvav  di  dnsxaiXvCsv 
og  strax  efter  nolXol  ^é^  .  .  .  .  dn^XS-ov  .  .  .  i^ijfåfiXæaav 
.  .  .  .  dntiXsHav  ....  Såol^av,  eller  Phædros  237  a:  d^eie 
dfi  (S  Movaat,  sits  ål  (på^g  cMog  Xiystaty  em  did  yévog  fiowfåxov 
TO  Aiyvæv  TavTfjv  scxsts  Ttjv  inævvfAiav  o:  eller  I  på  grund 
af  Ligyemes  musedyrkende  slægt  have  fået  dette  navn.  — 
Men  hos  Plato  fremtræder  allerede  meget  hyppig  perfectum  og 
plusquamperfectum  på  steder,  hvor  ældre  forfattere  vilde  bruge 
aorist.  Trangen  til  at  fremhæve  det  bestemte  hensyn  til  nu- 
tiden havde  allerede  hos  digterne  fremkaldt  omskrivninger  som 
xiiQv^ag  BX€o\  men  i  den  philosophiske  deduction,  hvor  deo 
nojagtige  tidsbetegnelse  får  storre  betydning,  bliver  det  middel, 
som  perfectums-  og  plusquamperfectumsdannelsen  tilbyder,  forste 
gang  brugt  i  stdrre  omfang.  Folketalerne,  der  holde  sig  nærmere 
til  det  gængse  talesprog ,  synes  noget  langsommere  til  at 
optage  de  nye  formdunnelser,  men  skriftsproget  optager  flere 
og  flere,  og  om  end  tit  aorist  som  reminiscens  fra  ældre  tider 
smutter  ind,  hvor  den  nyere  udvikling  kunde  fordre  perfectum, 
er  dog  brugen  i  det  hele  forandret^).    Hvis  man  vil  lægge  Plularch, 


*)  Allerede  hos  Xenophon  og  Arlstophanes  vil  sikkert  en  nærmere  betragt- 
ning af  deres  senere  skrifter  vise  en  tiltagende  brug  af  perfectum  på 
aorists  tidligere  enemærker,  rérktixa,  xéxkiixa  for  IrAi;^,  inalttra  0.  s.v. 


PræteritoniBbetegnelsei]  i  Græsk.  113 

eller  også,  hvis  man  vil  lægge  Plato  til  grund  for  den  gram- 
matiske fremslilliDg,  bliver  den  gængse  opfattelse  af  aorist,  per- 
fectum  og  piusquamperfectum  rigtig,  og  man  må  da  betegne  de 
i  Madv.  §114  c  og  anm. '2  ombandiede  tilfælde  som  enkelt- 
stående ndvæxter  på  sproget.  Holder  man  sig  de.rimod  til  den 
ældre  attiske  prosa  og  det  endnu  ældre  digtersprog,  må  man 
forandre  reglerne  for  de  tre  tidsformers  brug,  udvide  aoristens 
grænser  betydeligt,  og  begrænse  brugen  af  perfectum  såvelsom 
piusquamperfectum ,  eller  rettere  helt  udelukke  dem  fra  tempus- 
8chemaet  og  stiUe  dem  som  anhang  til  præsens  og  imperfectum. 
Man  vil,  som  siden  skal  vises,  ved  denne  forandring  vinde  be- 
tydeligt i  overskuelighed  og  naa  en  klarere  forståelse  af  tempus- 
formernes brug  både  i  iodicativ  og  i  de  andre  modi.  Men  fdrst 
må  jeg  i  korthed  fremstille,  hvorledes  jeg  da  syntaktisk  vil  op- 
stille og  definere  tiderne.  ' 

Åorist  betegner  i  al  almindelighed  handlingen  som 
indtruffen  i  fortiden.  Det  bruges  hyppigst  ved  ligefrem 
.fortælling  og  historisk  beretning  —  Sq  elnoSa'  vno  noaalv 
iåijtfato  9taXa  néåtXa^  fi^  dé  tat'  Ovkvfårtoio  »aQi^voop 
at^cKfa,  at^  d'  'lå-dni^g  ii/l  dijfm  — ;  men  også  hvor  den 
fortidige  begivenhed  sés  i  bestemt  forhold  til  eller  modsæt- 
ning til  nutiden  (dansk  perfectum)  —  vvp  dé  (Atp  dxXsKog 
^Agnvlm  dvfjQéitpavto  — ,  eller  om  den  begivenhed, 
der  fremstilles  som  forbigangen  i  forhold  til  en  anden  for- 
bigangen tildragelse  (dansk  piusquamperfectum)  —  iådfAf^ 
(f'Uæv  ip  X^Q^^^^i  ^^*^  noXefAOP  volvnevtSsv.  —  ^AqvaXoQ 
å'  ovofA    iaxs  *  TO  yåg  d^éro  noxpia  (a^ti^q^ 

Futurum  betegner  på  lignende  måde  begivenheden  i 
al  almindelighed  som  den,  der  vil  eller  skal  indtræffe  en- 
gang i  fremtiden,  hvad  enten  denne  fremtid  sés  i  forhold 
til  nutiden  eller  til  et  andet  fremtidigt  tidspunkt,  ^ysfåopa 
alviqaoiksv  Kvqop,  oang  ^(Jidg  dnd^€&. 

Præsens  betegner  begivenheden,  tilstanden,  som  den, 
der  omslutter  det  nuværende  oieblik. 

Imperfectum  er  et  præteritum  dannet  af  præsens- 
stammen.  I  det  ældre  sprog  falder  det  i  betydningen  tit 
sammen  med  aorist;  men  allerede  her,  og  navnlig  i  det 
senere  sprog,  bruges  det  som  oftest  til  betegnelse  af  en 
handling  eller  tilstand,  der  på  et  givet  tidspunkt  i  fortiden 
viste  sig  som  nærværende  og  varig  (præsens  in  præterito, 
latin  impf.). 


114  H.  F.  F.  Natzhorn. 

Perfectum  og  plusquamperfectum  betegne  den 
stilling  eller  tilstand,  der  folger  (fulgte)  efter  handlingens 
afslutning,  idsåetnpijxeå  han  var  færdig  med  at  spise, 
oXoila  jeg  er  tilintetgjort.  De  ere  syntaktisk  at  betragte 
som  præsens  og  imperfectum  og  må  på  dansk  tit  ligefrem 
gengives  som  sådanne.  iygriYOQa  våger,  olda  véd,  xéxr^fAai 
besidder  o.  s.  v.  I  det  ældre  sprog  er  det  forholdsvis  få 
verber,  som  danne  disse  former;  i  det  senere  sprog  træde 
de  istedetfor  nogle  af  det  omfangsrige  aorisjbs  functioner 
(svarende  til  latinsk  perfectum  og  plusquamperfectum)  og 
dannes  for  denne  brugs  skyld  efterhånden  af  bestandig  flere 
verber.  Dog  beholdes,  selv  i  det  senere  sprog;  aorist  sæd- 
vanlig i  forsætninger  med  insl^  ote  o.  s.  v.  (sml.  latinsk  ut 
primum  o.  s.  v.  med  pf.  for  piqpf.)  og  i  bisætninger,  af- 
hængige af  verba  sentiendi  og  declarandi,  ligegyldigt  om 
hovedverbet  er  præsens  eller  præteritum. 

Af  perfectum  dannes  undertiden  et  særegent  futurum, 
navnlig  i  medium,  til  betegnelse  af  den  tilstand,  der  vil 
herske  efter  handlingens  afslutning,  fådt^v  xsKlavffetat^ 
han  vil  forgæves  have  grædt,  hans  gråd  vU  være  til 
ingen   nytte. 

Til  at  begynde  med  aorist  kan  man  ledes  af  en  historisk 
betragtning.  Formlære  og  etymologi  pege  tilbage  til  et 
tidspunkt,  på  hvilket  sproget,  ligesom  hebraisk,  endnu  ikke 
havde  dannet  noget  præsens.  Lideformen  har  i  græsk  aldrig 
bragt  det  videre,  og  på  samme  trin  som  lideformerne  stå  former 
som  IcTTiyv  -  (TTTjtfofAai ,  syvrnv  -  ypciffofAatj  sfiijp  -  pi}(fofA(x§  o.  s.  v. 
Præsensformerne  laTfjfAå,  yt^^vcooxæ,  ^aivoa  betegne  et  senere 
standpunkt  i  sprogudviklingen  ,  ligesom  Xsinfa  står  roden 
fjernere  end  sX^nov^  ^rijtrjc«  end  sd'avov^  XaYxavon  end  sXaxov, 
xTvnéco  end  sxwTtoy.  Selv,  hvor  aorist  er  dannet  ved  tilffiielse 
af  (T,  får  man  dog  i  det  ældre  sprog  som  oftest  ved  borttageisen 
af  dette  <f  selve  ordets  rod,  medens  præsensformen  er  dannet 
af  en  mere  udvidet  stamme,  ixégaffa- xsgdyvvfAt,  idaaafAijp' 
daréofAai.  Vel  sandt  at  sproget  efter  al  have  dannet  udvidede 
præsensstammer,  som  cfåXéæ  af  stammen  i  é(flXatOy  da  atter 
gjorde  denne  præsensstamme  til  udgangsform  for  en  ny  aorist- 
dannelse;  men  da  disse  seneredannede,  mere  udvidede  aorist- 
former  med  hensyn  til  deres  temporale  betydning  aldeles  ere 
sideordnede  med  de  ældre,    ved    rodformen  nærmere  liggende 


PræteritumsbetegDelsen  i  Græsk.  115 

dannelser,  gOr  deres  tilværelse  ingen  forandriog  i  den  syntak- 
tiske opstilling.  —  Imidlertid  vil  dog  et  abstrakt  henblik  til  den 
historiske  oprindelse  ikke  være  tilstrækkelig  til  således  at  afvige 
fra  den  i  nyere  sprog  naturlige  ordning.  Men  græsk  ligger  så 
oær  ved  hint  forhistoriske  standpunkt,  at  det  historisk  correcte 
her  tillige  bliver  det  for  den  praktiske  ordning  hensigtsmæssige. 
Imperfectum  kan  ikke  forstås  uden  ved  sammenligning  med 
aorist,  men  vel  omvendt;  aorist  må  altså  stilles  foran  imper- 
fectum ;  at  skyde  det  ind  imellem  præsens  og  imperfectum  bringer 
forstyrrelse  på  mere  end  ét  punkt  l^xco^  ^xoy,  ndXat  imdvfioSj 
ndlaå  insdvfiovp  o.s,y.)\  perfectum  og  plusquamperiectum  bdr 
desuden  af  nærliggende  grunde  (olåa  -  ^åéåv)  stilles  umiddelbart 
efter  præsens  og  imperfectum.  Hertil  kommer  endnu,  ut  en 
opstilling,  der  viser  hen  til,  at  aorist  er  verbets  oprindelige 
hovedform,  ikke  blot  forsoner  med  den  under  andre  forud- 
sætninger uforklarlige  særhed,  at  passiv  intet  særskilt  præsens 
og  perfectum  har,  men  at  denne  betragtning  tillige  gdr  os 
fortroligere  med  del  phænomen  i  alle  arter  hoved-  og  bisæt- 
ninger hos  Homer,  der  sædvanlig  betegnes  som  elision  af 
præsens  elfåt/ men  rettere  burde  betegnes  som  en  levning  fra 
det  sproglige  standpunkt,  hvor  præsens  endnu  ikke  var  dannet, 
ov  yag  iåfksp  onij  ^otpog  ovå'  onri  fjdq  (det  standpunkt,  som  gor 
sig  gældende  i  Genesis  med  dets  «og  Gud  så  lyset,  hvorledes 
godtv  for  «og  Gud  så,  at  lyset  er  godt»)^). 

At  imperfectums  betydning  ikke  fra  begyndelsen  bestemt 
adskiller  sig  fra  aorists,  sés  ikke  blot  af  enkelte  former  som  i^y, 
iipilVy  wxBTOi  men  tillige  af  et  overordentlig  stort  antal  be- 
slægtede tilfælde. hos  Homer:  ^fAsifiszo,  ngoaijvåa^,  iq)atOj  iey 
eller  ^tsp^  txapsv^  i^sdvopto,  snåfinsv,  åaxéovto  o.  s.  v.  I)en 
betydning  af  dvælen  ved  handlingen,  som  ligger  i  præsensstam- 
men,  behover  ikke  nodvendig  at  gå  over  på  det  af  præsens 
dannede  præteritum,  endnu  mindre  antydningen  af  samtidighed 


^)  At  man  også  yed  iDdovelsen  af  forinlæreD  gjorde  vel  i  at  benytte  den 
af  Ahrens  og  Curtitu  anviste  fremgangsmåde,  med  den  modiflcation ,  at 
man  gjorde  aoriststammerne  til  udgangspunkt,  håber  jeg,  en  anden  gang 
at  få  lejlighed  til  at  godtgdre  Foreløbig  skal  jeg  blot  gore  opmærksom 
på,  at  man  derved  for  læsebogens  forste  afsnit  vilde  vinde  en  rigdom  af 
historisk  fortællende  exempler,  der  vilde  fæste  sig  langt  bedre  i  hukom- 
melsen end  de  abstrakte  almensætninger,  der  afgive  exempler  på  brugen 
af  præsens. 


li  6  H.  F.  F.  Nutxhorn. 

med  hovedverbet,  men  kan  på  den  anden  side  dog  aldrig  læg- 
ges ind  i  aorist,  der  altså  ikke  kan  sættes  istedetfor  imper- 
fectum,  hvorimod  omvendt  imperfectum  endnu  hos  Herodot 
og  Thukydid  hyppig  bruges  med  betydning  af  præteritum  i  al 
almindelighed  (Madvig  g  113  anm.  2),  ligesom  det  langt  ned  i 
den  attiske  prosas  tid  gdr  sig  gældende,  at  i  bypothetisk  tale 
impf.  indicativ  med  av  hyppig  bruges  for  aorist  om  en  fortidig 
mulighed  (M  adv.  g  117  a  anm.).  Da  nu  altså,  på  sprogets  ældste 
standpunkt,  impf.  kan  bruges  i  samme  tilfælde,  hvor  aorist 
horer  hjemme,  bliver  hos  Bomer  forskellen  mellem  viinam  af- 
fuisset  Q^utinam  adessety  si  adfuis&em  og  si  adessem^ 
betegnet  på  anden  måde,  idet  nemlig  si  adesset  og  utinam 
adesset  hos  ham  gengives  ved  optativ,  ikke  ved  impf.  indi- 
cativ: Bi&  cog  ^fiwotfjkt,  fiifj  åé  (AOå  ifånsåog  siijj  %ip  xe  tax 
dvTrjasié  fådxtig  xoQVxtaiolog  "ExtonQ-  —  Også  delte  phænomen 
lader  sig  som  bekendt  påvise  helt  ned  i  den  attiske  prosas  tid. 

Åoristcts  (og  i  visse  tilfælde  imperfectets)  berettigelse  til  at 
fremstilles  som  den  normale  betegnelse  også  for  præteritum 
in  præsenil  og  præteritum  in  præterito  er  påvist  for 
den  indicativiske  simpelt  fortællende  sætnings  vedkommende. 
Endnu  klarere  vil  dette  vise  sig  i  andre  tilfælde.  I  hypothelisk 
tale  bruges,  svarende  til  latinsk  plusquamperfectum  conjuuctiv, 
aorist  indicativ  med  av^  plusquamperfectum  kun  i  visse  sær- 
egne tilfælde,  nemlig  «når  der  skal  betegnes  en  indtrådt  til- 
stand« (Madv.  §117),  men  da  også  uden  hensyn  til,  om  der  er 
tale  om  et  tidligere  tidspunkt  (analogt  med  aorist)  eller  om  nu- 
tiden (analogt  med  imperfectum.  Madv.  smstds:  ^dengang  eUer 
nu»).  På  samme  måde  forholder  det  sig  med  dnskesætningerne, 
hvqr  aorist  indicativ  svarer  til  latinsk  plusquamperfectum  con- 
junctiv,  imperfectum  indicativ  til  latinsk  imperfectum  conjunctiv. 

I  conjunctiviske  relativsætninger  (og  conjunctionssætninger) 
med  ap  svarer  præsens  conjunctiv  til  latinsk  præsens  eller  futurum 
-simplex  i  indicativ,  aorist  conjunctiv  til  latinsk  perfectum  eller 
futurum  exaclum  (Madv.  g  128  midten),  ligesom  aorist  gptativ  i 
iterative  relativ -(conjuoctions-)  sætninger  svarer  til  latinsk  plus- 
quamperfectum. Også  her  er  perfectum  en  sjældenhed,  som 
kun  findes,  hvor  tanken  drejer  sig  om  den  efter  handlingen 
eller  tildragelsen  stedfindende  tilstand.  Det  samme  gælder  som 
bekendt  om  aorist  og  perfectum  participium  (hvilket  sidste  måske 
kun  findes  1  gang  for  100  gange,    hvor  der  bruges  aorist),  og 


PræteritnmsbetegnelBen  i  Græsk.  117 

om    aorist    og   perfectum    infinitiv   efter   verber,    der   betegne 
mening  og  udsagn. 

Der  står  endnu  tilbage  at  tale  om  aorist  imperativ  og  de  andre 
tilfælde,  hvor  roodusformer  af  aoristen  bruges  til  betegnelse  af 
et  mål,  der  skal  nås.  Fdr  vi  nærmere  gå  ind  på  betragtningen 
af  disse,  må  vi  et  5ieblik  vende  tilbage  til  indicativen  for  at 
erindre  om  Madv.  g  111  anm.  a  {^g^a  blev  embedsmandy- iaxv^a 
vandt  kræfter,  ivoiSfioa  blev  syg,  ljgda&€V  blev  forelsket,  å^xov 
fik  o.  s.  v.),  med  hvilken  må  sammenholdes  g  li2  anm.  2  slut- 
ningen (vntikiiq'q  har  fattet  den  mening,  vspofÅtxa^  ijy^fiat, 
syviaxa),  og  for  futurums  vedkommende  steder  som  Platos 
Apologi  38  c  ovofAa  å^€té  æg  dnstttovavs  avåqa  <So(p6p  o :  /  ville 
få  ord  for  at  have  dræbt  en  via  mand.  Man  kan  vel  udtrykke 
regelen  i  dens  almindelighed  således:  «0m  end  præsens  og 
imperfectum  af  et  verbum  får  betydning  af  en  dvælen«  ved 
handlingen  eiler  tilstanden,  behover  denne  bibetydning  ikke  at 
forplantes  på  de  andre  tidsformer,  som  uden  hensyn  til  den  i  , 
præsens  liggende  bibetydning  kunne  betegne  handlingens  be- 
gyndelse, tilstandens  indtræden«.  Stsxov  betyder  således  både 
^jeg  har  havt»  og  njeg  har  fåeln ,  iyivsto  både  »er  skeetn  og 
«€r  blevet»  (med  tilfoiet  prædicatsbestemmelse),  ifiofjas  både  »han 
råbte n  (har  råbt,  havde  råbt)  og  a^han  gav  sig  til  at  råben  o.  s.  v., 
så  at  præteritum  i  græsk  må  defineres  ikke  blot  som  den  forbi- 
gangne handling,  men  også  som  den  forbigangne  indtræden 
af  handlingen. 

Vende  vi  nu  fra  denne  digression  tilbage  til  de  endnu  ikke 
omtalte  modalforhold  o:  til  imperativ  samt  de  tilfælde,  hvor 
conjunctiv,  optativ  og  infinitiv  bruges  som  betegnelse  for  det 
mål,  efter  hvilket  der  stræbes,  fdlger  det  af  forbindelsens  natur, 
at  her  verbets  handling  tænkes  henlagt  i  den  tilkommende  tid, 
eller  i  al  fald  fra  hovedverbets  standpunkt  sés  som  tilkommende. 
Der  kan  da  her  ikke  være  tale  om  en  virkelig  forbigangen 
handling,  men  kun  om  i  tanken  at  sætte  sig  ind  på  det  tids- 
punkt i  fremtiden,  hvor  handlingen  viser  sig  som  allerede 
afsluttet  eller  (i  henhold  til  den  nys  citerede  g  111  anm.  a 
hos  Madvig)  allerede  indtrådt.  I  overensstemmelse  hermed 
kunne  vi  da  oversætte  det  af  Madv.  g  128  citerede  exempel 
dnoQcS^  T^v  ddfXcfjjv  oncog  ixdæ,  xai  xaXK  ono&sv  dioixco:  Jeg 
véd  ikke,  hvorledes  jeg  skal  få  min  soster  gifty  og  hvorledes  Jeg 
skal  kunne  bestride  de  ovrige  sager.  Det,  der  sés  som  formål, 
er  ikke  bryllupet,  men  det  at  få  den  sag  fra  hånden,  at  få  den 


118  H.  F.  F.  Nutzhorn. 

tilendebragt.  —  At  nu  en  befaling  om  at  udf6re  en  gerning  så 
temmelig  falder  rammen  med  befalingen  om  at  få  den  sat  i 
værk  eller  få  den  udf5rt,  så  at  aorist  og  præsens  i  im- 
perativ og  i  de  med  imperativ  analoge  tilfælde  så  temmelig  dække 
hverandre,  folger  af  sig  selv.  Men  hvad  man  må  erindre,  er, 
at  det  er  utilstrækkeligt  særskilt  at  fremhæve  for  aorists  vedkom- 
mende, at  det  i  disse  tilfælde  har  fået  en  betydningsforandring 
ved  at  vise  hen  til  fremtiden;  det  samme  gælder  jo  om  præsens 
og  om  perfectsformer  som  fAéfÅVtj(fo  og  xsxga/srs.  Også  ved 
infinitiv  er  det  ufuldstændigt  særskilt  ved  aorist  at  opkaste  det 
sporgsmål,  i  hvilke  tilfælde  det  får  betydning  af  et  futurum, 
i  hvilke  det  slet  og  ret  er  præteritum.  Sp5rgsmålet  bfir  på  det 
nftieste  forbindes  med  spårgsmålet  om  præsens  og  futurum  infinitiv. 
Hvor  et  udtryk  efter  sin  betydning  indeholder  en  sådan 
henvisning  til  fremtiden,  at  den  af  dette  verbum  afhængige  in- 
finitivs handling  fra  dette  udtryks  standpunkt  nddvendig  viser 
sig  som  endnu  ikke  indtrådt,  som  liggende  i  en  ubestemt  frem- 
tid, som  endnu  kun  tilhorende  muligbedens  rige  {xelsvco^  dvva- 
(jLai,  ddvpatog,  Jixotaoc  berettiget  <t7o.  s.  v.),  får  den  afhængige  in- 
finitiv, den  være  sig  nu  dannet  af  præsens- ;  perfects-  eller 
aoriststammer,  nodvendig  betydning  af  det  i  forhold  til  hoved- 
verbet tilkommende.  I  udtryk  som  xvfiegvay  nauctd&fiv^ 
ngosatapat  xatsatd^iji^  indeholder  infinitiven  en  betegnelse 
af  det  i  forhold  til  hovedverbet  tilkommende,  der  i  sig  selv  må 
vække  lige  så  meget  anstod  ved  en  præsens-  eller  perfects- 
form,  som  det  futuriske  ved  aorist  infinitiv  i  sætninger  som 
åéxa  T(cp  vecov  ngovnffAtpav  xara(fxétpa(fd^a^.  I  de  her  om- 
handlede tilfælde,  hvor  infinitivformen  i  sig  selv  betegner  hen- 
visningen til  det  endnu  ikke  virkeliggjorte,  dannes  det  da  ikke 
af  futurumsstammerne,  men  kun  af  de  i  sig  selv  tkke  futuriske 
tempusstammer ^).  Forskellen  mellem  handlingen  selv,  såt 
som  mål,  og  handlingens  indtræden  eller  afslutning,  sat 
som  mål,  er  naturh'gvis  ringe,  og  tit  aldeles  subjectiv.  Dog 
kan  man  tit  sé  åen  og  gengive  den  i  oversættelsen: 

ngly  ydg  to»  noXvfAfjng  iXsvcfstat  ivd'då''  ^OåvdtSéVQ 


Dette  modbevises  ikke  ved,  at  1  en  Udsalder,  hTor  reflexionen  over  det 
sproglige  udtryk  forst  begyndte  at  gore  sig  gældende  og  med  den  forste 
begyndelses  ubetænksomme  fart  tit  gjorde  sig  skyldig  i^overgreb,  nu  og 
da  en  enkelt  forfatter  f.  ex.  Thukydid  har  dannet  udtryk  som  idtri^aav 
cvfAngonåfAxffS^v* 


PræterUamsbetegoeUen  i  Græsk.  119 

t^åVQijv  t'  iptavvtfat  dtoHifTBvtfai  tf  (ftd^goiK 

(Od.  19,  585-587) 
o:  fdr  disse  fd  bttestrængen  spændt  og  få  pilen  skudt  gennem 
dxeojeme. 

lofinitiv  betegner  haDdlingeo  sét  som  mulighed.  I  de  hidtil 
nævnte  tilfælde  fremtræder  muligheden  som  den,  der  engang  i 
den  tilkommende  tid  måske  kan  (kunde)  blive  til  virkelighed. 
1  andre  tilfælde  må  muligheden  opfattes  som  den,  der  ved  nærmere 
eftersyn  måske  kan  vise  sig  allerede  at  være  virkelighed.  Dette 
er  tilfældet,  hvor  noget  betegnes  som  genstand  for  mening  eller 
beretning.  Ber  bliver  da  den  i  infinitiv  betegnede  handlings 
tidspunkt  sét  i  umiddelbart  forhold  til  hovedverbet;  så  at  præsens 
I  betegner  det  med  hovedverbet  samtidige,  medens  der  til  be- 
tegnelse af  en  handling,  der  muligen  kan  vise  sig  som  forestående, 
dannes  en  særegen  infinitivform  af  futurumsstam men,  som  da 
i  dette,  men  også  kun  i  dette  tilfælde  finder  anvendelse'); 
aorist  betegner  som  bekendt  i  denne  nrt  sætninger  det  i  for- 
hold til  hovedverbet  forbigangne,  og  viser  sig  altså  derved' 
netop  som  præteritum  in  præsent!  eller  præteritum 
in  præ  te  ri  to,  hvorimod  perfectum  (fdr  Platos  tid)  kun  betegner 
den  samtidige  tilstand,  der  er  fulgt  efter  en  forbigangen  handling. 
Hvad  der  gælder  om  aorist  imperativ  og  aorist  conjuncliv, 
optativ,  eller  infinitiv  til  betegnelse  af  målet  for  stræben,  for- 
ventet resultat  af  virksomhed,  gælder  på  samme  måde  om  aorist 
optativ  med  av  ;  iaxonovp  tlva  av  tQonov  rjfSvxlav  Sxstv  ^A^fj- 
v6d(aQog  dyayxaad^si^  o:  pd  hvilken  mdde  man  kunde  fd  ham 
tvunget  til  at  forholde  sig  rolig.  Hvad  her  er  sagt  om  optativ 
med  åp  gælder  naturligvis  også  om  infinitiv  eller  participium 
med  UP.  Om  participium  uden  ap  er  tidligere  talt.  Her  viser 
aorist  sig  måske  endog  alier  tydeligst  som  et  præteritum,  der 
bl.  a.  bruges,  netop  hvor  der  skal  betegnes  forbigangenhed  i 
forhold  til  et  andet,  fortidigt,  fremtidigt  eller  nærværende 
tidspunkt.     Selv  omskrivningen  xiy^iJja^  sxta  viser  ved  sin  form 


^)  fAtkXfo  med  futurum  inflniUv  står  ved  fdrste  ojekast  som  en  særegen 
undtagelse  fra  den  almindelige  regel;  men  sagen  er  den,  at  fAéllta  efter 
sin  oprindelige  betydning  ikke  betegner  noget  hensyn  til  den  tilkom- 
mende tid:  xat  yåq  iyti  not'  f/ÅikXov  iv  åvéQamv  okfi^os  tlvM 
(Od.  18, 13i8)  også  jeg  havde  engang  den  lod  at  være  lykkelig. 

Tldikr.  for  Phil.  og  Pcdag.    VI.  9 


120  H.  F.  F.  NuUborn. 

{x^QvlSagy  ikke  teexiiQVXijig)  y  at  aorist  og  ikke  perfectum  her  er 
sprogets  naturlige  betegnelse  ^). 

Ved  at  antage  perfectum,  ikke  for  et  præteritum ,  der  brat 
afgrænser  sig  mod  nutiden,  men  omvendt  for  et  præsens,  der 
peger  tilbage  mod  sin  forlid,  ved  at  betragte  imperfectum  som 
en  senere  udvæxt  på  præsensstammen,  der  oprindelig  ikke  altid 
så  stærkt  udsondrede  sig  fra  aorist,  og  navnlig  ikke  så  meget 
betegnede  samtidigheden  som  varigbeden  af  den  forbigangne 
handling,  og  ved  endelig  at  betragte  aorist  som  sprogets  op- 
rindelige præteritumsform ,  oprindelig  eneste  fortidsbetegnelse, 
der  omfattede  alle  speciellere  afskygninger  af  fortidens  betyd- 
ning, og  bl.  a.  brugtes  til  betegnelse  af  præteritum  in  præterito, 
præteritum  in  præsenti  og  (i  imperativ,  conjunctiv,  inOnitiv  o.s.  v.) 
præteritum  in  futuro,  vinder  man  sikkrere  hold  både  på  form- 
læren og  på  sætningslæren  i  det  græske  sprog. 

Også  de  hos  j\1advig  g  1 1 1  anm.  a.,  b.  og  c.  omtalte  phænomener 
få  forst  en  tilfredsstillende  forklaring,  når  vi  indromme,  at  aorist 
i  sig  selv  kan  betegne  præteritum  in  præsenti.  Det  i  c  om- 
handlede phænomen  ri  ovx  ixaHécafisy  tov  avdqa  ^lad  os  strax 
kalde  pd  mandenn  kan  ikke  forslås,  når  vi  mene,  at  den  ord- 


^)  At  i  udtryk  som  Ua^ty  åtf-^iyta  navta  participiets  tid  er  sét  i  forbold  til 
den  talendes  tid,  er  et  ved  bisætninger  og  bibestemmelser  almindeligt  phæ- 
nomen i  græsk  og  gdr  ingen  foraudring  i  betragtningen  af  aorists  betydning. 
(Mady.  Bemerkungen  uber  gr.  Wortfugungslebre,  pag.  45).  Den  anskuelse, 
at  præteritumsbetydnlngen  i  aorist  væsenUig  skulde  knytte  sig  til  indi- 
cativ,  fordi  det  kun  var  der,  augmentet  fandtes,  med  forer  forskellige 
yanskeligheder,  eftersom  participium  aldrig  har  augment,  og  dog  i 
og  for  sig  selv  betegner  det  forbigangne,  og  fordi  der  aldrig  findes  spor 
af,  at  augmentet  bar  været  fojet  til  conjunctiv,  optativ.  eller  infinitiv, 
selv  bvor  de  havde  en  aldeles  klar  betydning  af  det  forbigangne. 
Grunden  til,  at  augmentet  ikke  findes  1  de  andre  modi,  må  soges  deri, 
at  det  i  indic.  forst  er  fremkommet  på  en  tid,  hvor  hine  allerede  vare 
^  dannede;  thi  vel  ligger  det  tidspunkt,  på  hvilket  augmentet  kom  frem, 
langt  tilbage,  på  en  tid,  da  ca  og  cc  bleve  sammendragne  til  ij,  to  tit  oj, 
ligeledes  for  digamma  faldt  bort,  ja  dets  forste  fremkomst  må  endog 
ligge  for  det  tidspunkt,  hvor  sanskrit  og  græsk  skiltes,  men  dog  må 
de  ovrige  modusformer  være  fæstede  for  det  tidspunkt,  bvor  indica- 
tiven  forbandt  sig  med  den  partikel,  der  voxede  sammen  med  den  til 
augment;  i  modsat  fald  måtte  denne  udvæxt  nødvendig,  selv  uden 
hensyn  til  betydningen,  have  fulgt  verbet  gennem  modusdannelsen  lige- 
som reduplicationen  i  former  som  dyaytirf  xsxr^c^aå  o.s.v.  —  Betragter 
mau  formlæren  med  opmærksomhed,  Til  man  i  den  finde  mange  bidrag 
til  bestemmelsen  af  de  forskeUige  perioder  i  sprogudviklingen. 


Præteritumsbetegnelscn  i  Græsk.  ]2l 

retle  oversættelse  er:  n Hvorfor  kaldte  vi  ikke  få  hamU\  men 
kun  ved  at  gå  ud  .fra  oversættelsen:  ^Hvorfor  have  vi  dog 
ikke  kaldt  på  hamf». 

Det  i  b.  omtalte  phænomen  har  en  noget  videre  udstrækning, 
end  der  ani^ives.  Når  det  f.  ex.  Æsch.  Sept.  adv.  Theb.  v.  835  hed- 
der etév^a  (kéloqjeg  istemmer  et  kvad,  eller  Eur.  Phoen.433  &€ovg 
inoifåoaa  Jeg  sværger  ved  guderne  eller  Ar.  Fugle  630  ånij7reiXi^<roc 
xal  xamfjbotfa  herved  afloegger  jeg  den  éd,  1211  ijxowfag  avz^g 
otov  slgavevstaé ;  horer  duy  hvor  hun  lader  uskyldig f,  falder 
denne  brag  sammen  med  v.  1743  ixaqtiv  vfivoig,  ix^Qf^v  (Såatgy 
ayafåat  då  XoYtav  ^mig  fryde  de  toner ,  mig  fryder  den  sang^ 
hav  tak  for  dit  kvad*,  eller  iådxgvaa  nu  må  jeg  grædoj 
iyélaca  nu  må  jeg  U.  Det  er  et  phænomen,  som  i  det 
mindste  tildels  gentager  sig  i  dansk,  hvor  man  uden  forskel  U 
betydningen  kan  sige  v^herved  aflægger  jeg  det  lofte* ,  eller 
^herved  har  jeg  aflagt  det  lofte*  (smi.  talemåden  *det  er 
svoret^).  For  det  græske  sprogs  vedkommende  må  man  atter 
her  erindre,  ai  aorist  ikke  blot  betegner  handlingens  afslutning, 
men  også  dens  indtræden,  ix^Qffv  betyder  da  min  glæde  er 
vakt,  iådxQvaa  min  gråd  er  vakt  o:  Jeg  glæder  mig,  Jeg  græder j 
Ijxovifa  Jeg  har  opfanget  lyden  o :  Jeg  horer  o.  s.  v.  i  lighed  med 
PI.  Phadr.  237  a  SiJxéts  tavttjp  t^v  imawiklav  I  have  fået  dette 
navn    o:   /  have  det^). 

Madv.  1 1 1  anm.  a  (det  gnomiske  aorist)  vil  allerede  forud- 
sætte aorist  i  betydningen  af  præteritum  in  præsent! ,  når  mnn 
går  ud  fra  den  betragtning,  at  aoristen  her  egentlig  betegner 
en  henvisning  til  fortiden,  hvofra  der  drages  den  slutning,  at 
det  tidligere  så  tit  skete  også  vil  gentage  sig  i  nutiden  —  tåg 
mv  ipavXoiV  (Svvov(Siag  oUyog  X^oVo^  dåéXv(f€  o:  har  tit  en  kort 
tid  oplost  =  oploser  tit  en  kort  tid.  —  Men  Jeg  tror,  at  denne 
forklaring  i  mange,  vel  endog  de  fleste,  tilfælde  kun  tvungent 
lader  sig  anbringe  på  de  steder  hos  forfatterne ,  som  den  skal 
belyse,  navnlig  hvor  præsens  og  aorist  vexle  med  hverandre 
som  Her.  2,  122   (fdgog  i'§V(pijrayi€g  d  Igéég  xav*  (Sp  såij(fav 


*)  K  rug  er  2ter  Theil  ?  53,  3  Anm.  2  *Auffcdlend  iat,  dasa  von  aolchen  Aua- 
driicken,  die  docfi  zum  Theil  Stereotypen  der  famUidren  Bede  zu  aein 
eckemen,  aua  guten  Froaaikem  aich  nichta  nachweiaen  Idaat*,  Plato,/på 
hvem  man  her  nærmest  måtte  tænke,  har  allerede  brudt  med  brugen  af 
aor.  ind.  som  præterituoi  in  præsenti.  Hos  ham  kan  man  altså  ikke 
vente  at  træffe  et  på  denne  brug  beroende  phænomen. 

9- 


122  H.  F.  F.  Nutzhorn. 

ivdg  avwv  fAttQfi  %ovq  ofpS-aXfAOvg  y  dyayop^g  då  fiåv  ig  oåov 
^égovcav  ig  Igåv  Jiifif^tgog  avtol  dnakXdaaovtak  oniaaa^ 
.  eller  Dem.  2,  10.  ta  totavta  elg  fi^v  ana^  xal  figaxvy  XQ^^^^ 
dvvé%éh  xdi  aq^oåga  ys  fivd-i^asv  inl  %a%g  iXnidv^  av  it^xg, 
cco  Xgovm  då  (pvagdtai  nal  fiBgi  av%d  xaia^^st. 

Denne  sammenstilling  af  præsens  og  aorist,  hvor  talen  er 
om,  hvad  jæ^vniigt  sker,  findes  hyppig  i  de  homeriske  lignelser, 
der  indledes  med  cJ^  oiv,  hvor  da  den  grammatiske  sammen- 
slyngning af  forskelligartede  former  bliver  så  meget  mere  broget, 
som  her  aorist  og  præsens  indicativ  vexle  med  conjunctiv. 
Men  netop  herved  åbnes  der  udsigt  til  tilfredsstillende  forklaring. 
Relativsætninger  med  dr  og  conjunctiv  fOjes  som  bekendt  til 
hovedsætninger  i  indicativ ,  der  betegne,  hvad  der  jævnligt  gen- 
tager .sig.  Porsåvidt  nu  den  i  relativsætningen  betegnede  hand- 
ling eller  tilstand  tænkes  hver  enkelt  gang  i  tiden  at  strække 
sig  parallelt  med  hovedverbets  tid,  bruges  der  i  den  relative 
sætning  præsens  conjunctiv;  hvor  derimod  relativsætningens  hand- 
ling (eller  denne  handlings  indtræden)  tænkes  hver  enkelt  gang 
afsluttet,  for  hovedverbets  handling  indtræder,  bruges  jo  aorist 
conjunctiv.  Når  altså  hovedsætningens  præsens  ind.  betegner, 
hvad  tit  og  mange  gange  sker,  kommer  bisætningens  aor.  conj.  til 
at  betegne,  hvad  der  tit  og  mange  gange  viser  sig  som  afsluttet 
factum.  IVIen  nu  bfuger  Homer  i  den  omtalte  art  relativsætninger 
snart  ap  og  conjunctiv,  snart  conjunctiv  uden  dt^  og  snart  indicativ; 
i  sidste  tilfælde  kommer  altså  aorist  indicativ  til  at  få  samme 
tidsbetydning  som  aorist  conjunctiv;  det  bliver  præteritum,  ikke 
i  forhold  til  et  virkeligt  nutidspræsens,  mcQ  i  forhold  til  et 
præseus,  der  betegner,  hvad  der  jævnligt  sker.    Sml.  11.  4,  141  flgg. 

(og  d'ote  tig  %'  iXétfapta  yvpij  cpoivnei  fAi^vfi 
,  Mfjovlg  ^é  Kdeiga,  nagrfiov  SfifASPai  In  næ' 

xéXxcti  6' ip  d^aXdfio) '  noÅéeg  %å  fiip  ^gijaap%o 
Inn^tg  qogéstp '  fiaaiX^t  ås  xtltat  dyaXfia 

o:  som  ndVf  hvad  tit  kan  hcendes,  en  kvinde  har  farvet  elphen- 
hén  med  purpur  til  smykke  for  en  hest,  og  det  da  ligger  i 
hendes  kammer,  'og  det  der,  omendskondt  mange  riddere  alt 
have  onsket  sig  at  måtte  bære  det,  dog  endnu  gemmes  som 
gave  til  kongen.  —  På  samme  måde  4,  275  figg. 

æg  å'ot'dno  øxontijg  sldsp  pé(fog  atnoXog  dpiqg 
««  då  %'  dpevd-tv  éopti,  fåsXdpvsgop  ^vts  nicaa 


^  Præteritumsbetegnelsen  f  Græsk.  123 

ifaivBf^  lov  xard  novtoy,  ay€$  davs  XatXana  noXk^y 
^tyfj<rév  ts  lådv^  vnd  t«  ffnéog  fjXaas  (i^Xa. 

o:  således  som  himlen  sér  tul,  når,  hvad  tit  kan  ske,  en  hyrde 
har  fået  dje  på  en  mork  sky,  derfor  ham  sér  sortere  ud 
end  beg  og  får  er  en  mægtig  storm  med  sig,  og  han  da  i  sin 
frygt  har  givet  sig  til  at  drive  gederne  ind  i  en  grotte  o.  s,  v. 

Exempler  på  denne  brug  af  aorist  indicativ  kan  hentes 
næsten  fra  enhver  homerisk  Ugnetse;  i  det  senere  sprog,  navnlig 
i  prosa,  ere  hermed  ganske  analoge  tilfælde  umulige,  fordi  prosa« 
sproget  i  denne  art  relative  sætninger  altid  bruger  conjnnctiv. 
Skulle  vi  da  træffe  en  med  den  homeriske  brug  analog  an- 
vendelse af  aorist  Indicativ,  må  det  være,  hvor  man  har  oplost 
perioden  og  f.  ex.  stillet  forsætningen  som  et  selvstændigt  side- 
ordnet led  foran  den  sætning,  der  for  tanken  bliver  dens  hoved- 
sætning. Den  ovenfor  citerede  sætning  af  Demosthenes  kunde 
fra  tankens  side  correct  være  udtrykt  således:  td  xotavta,  ictv 
xal  figaxvp  xqovov  avté%fi  xai  dp&iqtSri,  ofÅMg  tæ  XQo^'ff 
(pcogdTm,  men  er  i  dets  sted  udtrykt  mere  malende  for  anskuelsen, 
ved  at  forsætningen  er  stillet  som  selvstændig  sætning:  sig  (xsp 
ana^  xal  ^ga^vv  xqovov  dpréxst  xal  <tcp6dQ0t  ys  ij  pd'fj(fs  y,  av 
^hjl^  '^V  XQ^^^^  d^  .  .  .  o:  kan  vel  en  kort  tid.  holde  stand, 
kan  vel  endog  i  et  enkelt  ojeblik  pludselig  have  vundet  be- 
tydelig væxt,  men  i  det  næste  ojeblik  o.s.v. —  ijr^tjisgy  er 
præteritum  i  forhold  til  det  fdlgende  (fonQdtat.  På  samme  måde 
kan  i  stedet  hos  Herodot  xar'  dy  iåijiSay  xovg  o(p^aXfAovg, 
ayayoyrsg  då  fjuy  elg  odov  avtol  dnaXXdcfiSoytai  onlaco  om- 
skrives til  insiådy  tovg  d(pi9aXfiovg  xaradi^acoffi^  avtol  dnceX- 
Idatfoytai.  såfjcfay  er  præteritum,  ikke  i  forhold  til  det  tidspunkt, 
hvor  Herodot  skriver,  men  i  forhold  til  det  folgende  dnaX- 
Xdaaoyvai. 

Herfra  kunne  vi  gå  over  til  et  par  i  formen  herfra  lidt  for- 
skellige steder.  Dem.  1,  It  6y  fiiy  /dg  o(fa  av  r&g  Xdfiij  xal 
(Toierij,  lAsyaXf^y  sxså  Tfj  tvxfl  "^^p  X^Q^^^  ^^  å' dyaXdtSag  Xdd'fi 
ovvavdXaaae  xal  to  fA€iAy^(f&ai  t^y  x^Q*^  ^'  **  quis,  quæ 
acceperit,  ea  servaverit,  magnam  gratiam  fortunæ  håbet,  qui 
autem  aecepta  negligenter  consumpserit,  gratiam  simtd  con- 
sumpserit.  »i  det  samme  han  har  opbrugt  det  modtagne, 
har  han  også  opbrugt  sit  forråd  af  taknemmelighed, »  Et  lig- 
nende exempel  er  Dem.  2,  9  otay  fååy  ydg  in  svyoiag  td 
ngdyfåata  (tvtfr^  xal  nd(ft  ravtå  aviAfpégij,  xal  (WfAnoysty  xal 
l^éi^etv    i^éXovtSiy    ol    ay^gconoi,    otay   å'  ix  nXsoys^lag  xal 


124  H.  F.  F.  Nut2horn. 

nopfjglag  w^  (Sgneg  ovtog  ^(fx^^fi,  17  Tr^wriy  nQoqadiq  xa* 
fjtixQov  ntaXd^ka  ånavta  aPéxcelTåOs  xal  åiéXvCsv,  Sam- 
meo8tillingen  med  præsens  i  den  sideordnede  sætning  og  navnlig 
conjunctiven  i  forsætningen  viser  tydeligt,  at  her  ikl^e  er 
tale  om  et  præteritum  i  almindelig  forstand,  som  jo  vilde  have 
fordret  optativ  i  forsætningen.  Aoristen  i  hovedsætningen  bruges 
her,  ligesom  futurum  exactum  i  tilsvarende  latinske  exempler, 
om  den  handling,  der  viser  sig  som  afsluttet  på  det  ved  deo 
forudgående  bisætning  betegnede  ubestemte  tidspunkt.  På  lig- 
nende måde  må  man  forklare  de  i  Madvigs  2den  udgave  under 
texten  betegnede  steder,  ån  ^y  sfiatpe  éavjov  ^sér  han  strax  at 
få  sig  tvættet  i  flodens,  ^r  man  fOrst  opmærksom  på  phænomenet, 
vil  man  under  sin  læsning  let  finde  exempler  i  rigelig  mængde  ^). 
Den  side  113-14  givne  korte  oversigt  over  tempusformeroes 
syntaktiske  brug  må  altså  forOges  med  to  udfyldende  tillægs- 
bemærkninger: 

1)  Om  end  præsens  og  imperfectum  betegne  en  varig 
tilstand,  en  dvælen  ved  handlingen,  få  dog  de  ovrige  lider 
tit  betydningen  af  tilstandens  indtræden ,  handlingens  be- 
gyndelse —  fi/fti  jeg  haTy  ili(o  jeg  vil/dy  pofAi^få  jeg  trofj 
vepofÅixa  jeg  har  fattet  den  mening^  nærer  den  anskudse.  — 
Navnlig  bruges  på  denne  måde  hyppig  aorist  —  saxop  jeg 
jik^    ijrlovifjcra  blev  rig,   i^aaiX€V(fa  blev  konge  o.  s.  v.  — 

Hvor  på  denne  måde  aorist  bruges  om  en  nylig  ind- 
trådt og  endnu  vedvarende  handling,  oversættes  det  i  dansk 
ved  præsens  —  iddxgv(fa  min  gråd  er  vakt  0:  jeg  græder^ 
iyéXaaa  min  latter  er  vakt  o:  nu  må  jeg  lé,  inoigAOtfa  her- 
ved aflægger  jeg  den  ed,  ijxovffa  nu  horer  jeg, 

2)  Præsens  og  aorist  bruges  hyppig  for  at  betegne,  ikke 
hvad  der  i  dette  oieblik  sker  eller  er  sket,  men  hvad  der 
jævnlig,  ved  given  leilighed  sker  (præsens)  eller  fremtræder 
som  indtrådt  og  afsluttet  (aorist)  —  toop  wgdppoaPy  l(ø(  /»£v' 
ap  e^ca  noks(x&(SiP,  dqap^  ta  xaxd  xotq  noXlotg  idiiv, 
ijTBhdctp  åé  OfAOQog  Ttolsfiog  (fviånXaxii,  noiPta  inoitiosv 
exåfjXa  —  (aorist  conjunctiv  i  bisætningen  og  aorist 
indicativ  i  hovedsætningen  svarende  til  latinsk  futurum 
exactum  i  begge  sætninger:  bellum  flnitmum  ubi  exortum 
erit,    omnia  patefecerit). 


*)  Fra  Platos  tid  bruges  i  sl4ge  tilfælde  også  perfectum.     Krugerg53,3 
Anm.  4. 


Præteritumsbetegnelsen  i  Græsk.  125 

Ved  denne  fremstilling  får  man  både  brugen  af  indicativs 
og  participiums  tempusformer  indordnet  under  et  bestemt  og 
let  overskueligt  system,  og  tillige  et  sikkert  udgangspunkt  vundet 
for  betragtningen  af  de  andre  modis  tidsforhold  (iav  not^aijg 
sifeceris^  ju^   noiijff fjg  ne  fecerisy  eånot  åp  ttg  dixerit  aliquia). 

Den  sædvanlige  fremstiiiiDg  er  gået  ud  fra  en  temmelig  umid- 
delbar overforelse  af  det  latinske  (franske)  sprogs  tempusschema  på 
det  græske  sprog.  For  kejsertidens  forfattere  går  dette  let  nok; 
Plato  og  talerne  frembyde  vel  holdepunkter  for  dette  schema, 
men  volde  dog  idelig  vanskeligheder;  Xenophon,.  Thukydid, 
Herodot  og  hele  det  ældre  digtersprog  modsætte  sig  bestemt 
indordningen  under  hint  system,  og  den  grammatiske  fremstil- 
ling må  overlæsses  med  undtagelser  og  specialiteter,  der  stå 
uforklarede,  for  ikke  at  tale  om  den  mislighed,  der  fremkommer 
ved  den  umotiverede  angivelse  af,  at  aorist  optativ  og  infinitiv 
i  nogle  tilfælde  bevarer  sin  betydning  af  præteritum,  i  andre 
derimod  bortkaster  den,  hvilket  sidste  tillige  finder  sted  i  de 
fleste  tilfælde  i  conjunctiv  og  altid  i  imperativ.  Reglerne  for 
denne  forskel  ere  ved  Madvig  blevne  en  fast  erobring  for  sprog- 
videnskaben. HvadNher  er  forsogt,  er  en  fremstilling  af  denne 
forskels  historiske  oprindelse. 

Det  sporgsmål,  jeg  bebudede  ved  begyndelsen  af  denne 
lille  afhandling,  og  som  jeg  nu  tror  at  have  tilstrækkelig  mo- 
tiveret, er  da,  om  man  ikke  gjorde  bedre  i  forelobig  at  lægge 
den  latinske  (franske)  grammatiks  tempusschema  til  side  ved  be- 
tragtningen af  den  græske  syntax  og  istedenfor  sætte  aorist  som 
det  oprindeligt  enerådige  præteritum  (ligesom  sproget  også  for  det 
fremtidige  kun  har  én  tempusform),  at  anerkende  at  denne  præteri- 
tumsform  da  også  betegner  »præteritum  in  præsenti«  og  « præteri- 
tum in  præterito«,  at  den  udenfor  indicativ  ikke  udenvidere  mister 
sin  betydning  af  præteritum,  men  at  den  i  de  samme  tilfælde,  hvor 
præsensformerne  betegne  en  henvisning  til  den  tilkommende 
lid,  ligeledes  indeholder  denne  betegnelse,  dog  efter  sin  oprindelse 
som  et  præteritum  in  futuro,  som  en  betegnelse  af  en  i  en 
vis  given  fremtid  alt  indtrådt  eller  afsluttet  tildragelse, 
medens  præsens  kommer  til  at  betegne  en  gennem  denne  frem- 
tid sig  udstrækkende  og  fortløbende  handling,  at  endelig  det  af 
præsensstammen  dannede  imperfectum,  lige  så  lidt  som  præsens- 
formerne udenfor  indicativ,  efter  sin  grundbetydning  betegner 
samtidighed  med  det  ved  hovedverbet  betegnede  tidspunkt,  men 
kun  udstrækning  og  varighed,    samt.  at  perfectum  ikke  bor  be- 


126  H.  F.  F.  Nutzhorn.    Præterltumsbetegnelsen  i  Græsk. 

tragtes    som    sprogets    egentlige    betegnelse    for   præteritum   in 
præsenil,    sålidt  som  plusquamperfectum  bdr  betegnes  som  det 
egentlige  præteritum  in  præterito.     Går  man  ind  på  denne  be- 
tragtningsmåde, og  anerkender  man,  at  overhovedet  det  i  formel 
logisk    benseende    skarpt   gennemforte    latinske    tempusschema 
ikke    let  kan  tænkes  at  have   gjort  sig   gældende   i  det  sprog, 
der  taltes  blandt  et  af  umiddelbar  anskuelse  og  livlig  oieblikkelig 
stemning   så   optaget    folk,    som    det   græske    for   del   5te  år- 
hundrede, kan  man  på  den  anden  side  let  indromme,  at  trangen 
til    en    sådan    mere    præcis    betegnelse   af  consecutio  temparum 
målte   vågne,   da  reflexionen  brdd  igennem,  og  navnlig  efter  at 
Sokratikerne   så  energisk   havde   gennemfdrt  og  indpræntet  den 
oplyste  verden  det  urokkelige  logiske  schema.     De  forste  forsog 
på  i  henseende  til  tidsbetegnelsen  at  få  sproget  til  at  forme  sig 
efter    den    sikkre,  logiske    tankebevægelses   love,    foreligger   i 
tragikernes   €X(o   xf^gifl^ag    og   Thukydids    i&éX(o    noni(f€&p.      Det 
næste,  det,  som  lykkedes  at  trænge  igennem,  er  anvendelsen  af 
perfectum  og  plusquamperfectum   i  nogle  af  aorists  functioner, 
og    den   dermed  sammenhørende   dannelse  af  en   stor  mængde 
perfectsformer,  som  sproget  tidligere  ikke  havde  kendt.     f)et  er 
et  phænomen,  som  skoleundervisningen  kun  let  behOver  at  antyde 
for  disciplene,  når  de  begynde  på  læsningen  af  Piato  eller  efter- 
platoniske  forfattere;    den  discipel,   der  er  nogenlunde  fortrolig 
med  det  latinske  sprogs  love  på  dette  punkt,  vil  da  strax  kunne 
forstå,  hvad  denne  sprogbevægelse  har  at  sige. 


127 


On  Afgangs -Exanen 

lii  STeiska  Eleneitar-låroTerkeii. 


JJå  en  vid  HOgre  Elenienlar-låroverken  (=  Gymnasierna)  an- 
slålid Afgangs -examen  med  forlidet  år  trådt  I  stallet  fdr  en  vid 
Dniversiletel  anståild  Student-examen,  torde  det  intressera  alt  om 
den  nya  pr5fningens  beskafFenhet  erhålla  några  underråttelser. 
innan  vi  meddela  dessa,  torde  ett  och  annal  rOrande  den  nuraeru 
afskaffade  Student-examen  bdra  fdrutskickas. 

En  Intrådes-examen  fOr  de  ynglingar,  som  dnskade  idka 
Akademiska  studier,  har  lange  varit  i  bruk  vid  våra  Universiteter. 
I  aldre  tider  och  ånda  in  på  1830-talet  fdrsiggick  den  infor 
Philosophiska  Facuilelens  Decanus  och  omfattade  en  ganska 
inskrånkt  krets  af  kunskaper.  Examinatorn  fordrade  insigt  i 
de  allmånna  tros-lårorna  efter  kalechesen,  redogdrelse  fdr  de 
vigligaste  reglor  i  latinska  grammatiken,  explication  af  någon 
fallherre  i  Cornelius  Nepos  o.  s.  v.  Vi  minnas  en  far,  som  en 
dag  år  1831  till  Decanas  medfdrt  tvånne  brSder,  den  ene  15 
den  andre  11  år,  af  hvilka  den  ene  skulle  blifva  Student  och 
hade  i  de  classiska  språken  insigter,  som  ungefår  motsvara  den 
blifvande  Studentens.  Den  yngre  var  med  blott  for  såliskaps 
skull,  men  den  examinerande  Professoren  sporde,  sedan  den 
aldre  blifvit  approberad,  den  yngre:  vill  icke  du  också  blifva 
Student?  Fadren  och  sonen  blefvo  fårundrade,  men  efter  ytter- 
ligare  fråga,  om  ej  den  yngre  sonen  låst  Cornelius,  blef  han 
examinerad,  och  båda  gossarne  hemkommo  med  Studentbref  på 
fickan.  Det  år  klart,  alt  de  ynglingar,  som  kommo  från  de 
pubjika  låroverken,  hade  fullståndigare  elementår- bildning  an  så; 
vi  hafva  blott  velat  anfdra,  huru  mycket  man  fordrade  såsom 
minimum.  Stundom  låt  man  sig  till  och  med  noja  med  mycket 
mindre,  an  hvad  vi  nu  angifvit  såsom  det  minsta,  i  det  Professors- 
soner  eller  andra  Nobiles  fingo  Studentbrefvet  vid  4  å  5  års 
alder,  ja  någon  gang  under  det  de  lågo  i  vaggan.  Å  andra 
sidan  saknas  icke  exempei  derpå,  att  ynglingar  vid  ankomsten 
lill  Universitetet  låst  hOgst  betydliga  kurser,  i  synnerhet  natur- 
Hglvis  i  classiska  språken.  Så  veta  vi  om  en  nuvarande  Pro- 
fessor, atl  han  i  Y.  skola  låste  så  många  latinska  och  grekiska 


128  Om  AfgåDgs-Examen 

fårfattare,    han  kunde  komma  5fver,    och  hdll  p&  att  såttu  sin 
ganska  kunnige  lårare  i  forlågenhet. 

Då  emanerade  år  1831  en  fdrordning,  hvarigenom  Student- 
examen  omorganiserades  samt  f'ordringarne  dervid  skårptes  och 
beståmdes.  Den  skulle  no  f5rråttas  under  Decani  inseende  af 
Universitetets  yngre  lårare,  Adjuncter  och  Docenter,  samt  om- 
fatta  fdljande  åmnen:  Theologi,  Latin,  Grekiska,  Hebreiska, 
Lefvande  Sprak  (Tyska  och  Franska),  Mathematik,  Historia  och 
Geographi,  Naturvetenskap  och  Philosophi.  Kurserna,  som  for 
godkånnande  fordrades,  blefvo  nu  rått  betydliga  i  jemforeise 
med  hvad  f6rr  egt  rum.  I  Latinet  t.  ex.  fordrades  Cicero  de 
Officiis,  några  bocker  af  Æneiden  och  något  af  Livius;  i  Gre- 
kiskan  minst  4  bocker  i  Xenophons  Ånabasis;  i  Mathematiken 
sex  bocker  af  Euclides*  Elementa  och  2  grader  Algebra  o.  s.  v. 
Examen  var  uteslutande  muntlig;  endast  i  Latinet  fordrades 
stundom  ett  skrifprof. 

Examinanderne  tillåtos  att  fore  examen  genom*  enskilda 
forhOr  hos  Examinatorerne  ådagalågga  sina  insigter.  Dessa  ten- 
tamina  blefvo  derigenom  de  egentliga  profven,  och  sjelfva  examen 
blefen  formalitet,  som  undangjordes  på  en  kort  stund.  Tentameus- 
tiden  var  rundligt  tilltagen  och  utstråcktes  stundom-  till  ett  halft 
eller  helt  år. 

Den  sistnåmnda  omståndigheten,  som  gjorde  att  ynglingarDe 
glomde  bort  somliga  kunskapsåmnen,  under  det  de  beredde  sig 
till  f6rh6ren  i  andra,  befanns  efter  ett  decennium  mindre  låmp- 
lig,  och  1843  afskaffades  vid  Student-examina  i  Lund  tentamens- 
våsendet  helt  och  ballet.  Hela  profningen  forråttades  nu  på  6  tim- 
mar,  af  hvilka  hvarje  åmne  erhoU  sin  noggrannt  tillmåtta  tid. 
Fdr  ofrigt  bibeholls,  rdrande  kurser  och  profnings-sått,  hvad  forut 
varit  brukligt. 

År  1845  blefvo  foreskrifterna  rorande  Student-examen  dels 
något  foråndrade,  dels  nårmare  beståmda.  Dessa  .foreskrifter 
framstållas  i  ett  då  utkommet  Regiemente  sålunda: 

«l:o  Student -examen  anstålles  under  låstermin  hvaije 
14de  dag,  om  minst  trenne  S6kande  sig  dertill  anmåjt,  eller 
Decanus  annars  profvar  skåligt  vara.  Anmålan  dertill  bor  skrift- 
ligen  gdras  hos  Decanus  och  upptaga  det  vitæ  genus,  for  hvilket 
sokande  åstundar  att  examen  aflågga,  samt  de  lårobOcker  och 
kurser,  dem  han  under  sina  foregående  studier  genomgått,  och 
for    hvilkas    innehåll    han    nu    åtager    sig    att    redovisa.     Vid 


\id  Svenska  Elementar-larovcrken.  (29 

deDDa  anroålaD  bifogas  Afgangs  -  betyg  (från  publik  skola  eller 
eoskild  lårare). 

2:o  Examens-åmnena  åro  ^'Oljande  nio:  1)  Theologi  och 
Kyrkohistoria ;  2)  Latin;  3)  Grekiska;  4)  Hebreiska;  &)  Historia 
och  Geographi;  6)  Lefvande  Sprak,  Modersmålets  Grammatik 
hårunder  inberåknad ;  TyPhilosophi;  8)  Mathematik  och  9)Natural* 
bistoria.  I  hvart  och  ett  af  dessa  åmnen  anstålies  med  hdgst 
treone  ynglingar  tillsamman  i  hvart  rum  muntlig  examen,  som 
bor  råcka  minst  en  timmas  tid  f5r  hvarje  &mne.  Dagen  efter 
deona  examen  foreiågges  al  la  ett  Sveuskt  åmne  fdr  en  kortare 
skriftlig  utveckling,  och  dem,  i  hvilkas  examen  Latinska  språket 
iogålt,  en  Svensk  uppsats  att  ofversåttas  på  Latin,  på  det  utronas 
må  huruvida  Examinanderne  ega  erforderlig  skicklighet  i  den 
praktiska  anvåndningen  af  de  båda  språkens  Grammatik. 

3:o  Befrielse  från  Examen  kan  ega  rum  i  afseende  på 
Latin,  Grekiska  och  Hebreiska;  dock  så  att  en  hvar,  utan  af- 
seende på  i  hvilka  och  huru  många  åmnen  han  blifvit  exami« 
nerad,  b5r,  såvida  examen  skall  kunna  godkånnas,  hafva  erhållit 
minst  det  antal  betyg,  som  i  nåsta  moment  stadgas. 

4:o  For  Student- examen  gifvas  foljande  betygsgrader : 
1)  BerOmlig;  2)  Med  herom  Godkånd;  3)  Godkånd; 
4)  Forsvarlig.  Till  fullgiltigt  genomgången  examen  fordras 
minst  sex  betyg  af  charakteren  Godkånd,  på  det  sått  beråk- 
nade,  att  Med  berdm  Godkånd  anses  lika  med  två  enkelt 
Godkånnande  betyg,  och  Berdmlig  lika  med  trenne. 

5:o  Fdre  hvarje  Hasttermins  borjan  utses  bland  Akademiens 
yngre  lårare  Examinatorer  for  Student -examen,  hvilka  blifva  till 
antalet  lika  många  som  examens-åmnena. 

6:o  Den  som  undergår  Student- examen  med  afsigt  att 
framdeles  taga  examen  for  intråde  i  civilt  embetsverk ,  bdr  i 
Theologi  och  Kyrkohistoria  ega  minst  betyget  Godkånd;  de 
som  vilja  ingå  i  Råkenskaps-  och  Råttegångsverken  likaledes  i 
Mathematik;  blifvande  Militårer  likaledes  i  Mathematik,  Historia 
och  Lefvande  Sprak ;  blifvande  prester  i  Latin,  Grekiska,  Hebreiska, 
Bistoria  och  Philosophi. 

7:o  Den  som  vid  undergangen  examen  icke  erhållit  sex  be- 
tyg Godkånd,  må  efter  minst  två  månader  genom  ny  examen 
i  sarotliga  låroåmnen,  hvarom  fråga  år,  soka  vinna  fulia  an- 
talet betyg. 

8:o  Den  som  tagit  Student-examen  i  alla  for  hans  blifvande 
vitæ  genus  erforderliga  åmnen,   men,    ehuru  han  for  ofrigt  er- 


130  Om  Afgångs-Examen 

håHit  det  antal  belyg,  som  f5r  fullgjllig  exatnen  erfordras,  an- 
setts  i  ett  eller  annat  åmne  hafva  o  til  1  rack  lig  insigt,  må  ega 
r&tt  att  efter  två  månader  genom  ny  examen  i  det  åmnet  eller 
de  åmnena  sårskilt  soka  nodig  forbåttring  i  sina  betyg. 

9:o  Den  som  fullståndlg  Student- examen  med  tillråckligt 
antal  betyg  undergålt,  men  genom  beslutad  forandring  af  vitæ 
genus  behåfver  betyget  godkånd  i  något  åmne,  deruti  han 
fdrut  endast  erhållit  \itsord  om  fdrsvarlig  kunskap,  må,  når  han 
dertill  fardig  år,  sdka  fOrbåttring  i  detta  betyg  sårskilt.  Samraa 
vare  fdrhållandet,  om  genom  beslutad  forandring  af  vitæ  genus 
han  behOfver  betyg  i  ett  åmne,  från  hvilket  han  vid  sin  examen, 
på  grund  af  då  tilltånkt  vitæ  genus,  varit  befriad;  såvida  detta 
åmne  år  Grekiska  eller  Hebreiska  språkkunskapen.  Men  om 
åmnet  år^Latinska  språkkunskapen,  bdr  han  i  alla  de  åmnen, 
hvilka  hOra  till  den  Student-examen ,  som  for  hans  foråndrade 
vitæ  genus  erfordras,  utan  undantag  examen  undergå,  for  att 
den  sokta  betygsfOrbåttringen  vinna.* 

Snart  vidtogs  i  denna  ordning  den  fOråndrIng,  att  de 
i  2dra  momentet  omnåranda  skrifprofven  beståmdes  skola  fOregå 
de  muntliga  fOrhOren  samt  en  genom  skrifprofven  ådagalagd 
ndjaktig  skicklighet  utgOra  ett  vilikor  fdr  råttighet  att  munllig 
examen  undergå.  Åfven  infOrdes  skriflliga  prof  i  de  lefvande 
språken.  Man  fann  det  åfven  obeqvåmt  att  hvarannan  vecka 
anstålla  Student-examen  och  nOjde  sig  med  att  ett  par  ganger 
hvarje  termin  anstålla  en  sådan  prdfnlng. 

År  1855  blefvo  dessa  och  vissa  andra  fOråndringar  genom 
ett  af  Universiteternns  Canzler,  dåvarande  Kronprinsen  Carl,  ul- 
fårdadt  Regiemente  påbjudna.  Delta  Regiemente  lyder  i  sina 
hufvudpunkter  sålunda: 

«g  1.  Student-examen  anstålles  under  de  två  fdrsta  och 
två  sista  veckorna  af  hvarje  låsetermin.  Tiden  for  anstållande 
af  denna  examen  vid  slutet  af  låsetermin  må  utstråckas  till 
tre  veckor,  der  omståndigheterna  påfordra. 

g  2.  Examens-åmnena  åro  nio  (de  samma  som  i  1845  års 
regiemente  uppråknas). 

g  3.  Om  Examjnatorer  galler  samma  fOreskrift  som  i  nyss- 
nåmnda  regiemente. 

g  4.  Den  muntliga  examen  fOregås  af  ett  skriftligt  prof, 
hvilket  for  den  student-examen,  i  hvilken  latinska  språket  såsom 
examens-åmne  ingår,  bor  innefatta  dels  en  uppsats  på  svenska, 
dels  ett  latinskt  Slilprof ;    men  fOr  den,  hvari  latin  ej  ingår,  in- 


vid  Sveoska  Elemeotar-låroverken.  131 

skrankes  till  den  forra.  Hvarje  sådant  skriftligt  prof  bdr  aflåg- 
gas  inora  samma  veckor,  som  den  6friga  exaraen,  hvaraf  det 
utgor  en  bei^tåndsdel ;  borande  det  svenska  vara  godkåodt,  och 
det  latioska  åtmiostone  forsvarligt  fdr  atl  kunna  fdr  åndamåiet 
antagas.  Samtlige  examioatorer  hafva  under  sin  forsorg  och  sitt 
aDsvar  utgifvande  af  lampliga  åmnen,  tillsyo  ofver  skrtfoiogeo 
och  bedOroande  af  profven. 

g  5.  I  den  muntiiga  examen  forhdras  hvarje  gang  endast 
å(ta  examinandi.  Dessa  åtta  fdrdelas  parvis,  och  hvarje  par 
examioeras  en  timme  af  hvarje  examinator.*  I  afseende  å  de 
examinandi,  som  anmåit  sig  for  de  gamla  språken,  iakttages, 
au  examinatorerne  i  hebreiska  och  naturalbistoria  emellan  sig 
dela  tiden  for  fdrhdret  af  hvarje  examenspar. 

g  6.  De  betyg,  som  i  hvartdera  af  ofvannåmnda  nio  kun- 
skapsåmnen  afgifvas,  åro:  beromlig,  med  berdm  godkånd, 
godkånd,  forsvarlig  och  oliilråcklig.  Till  fullgiltigt 
genomgången  student- examen  erfbrdras  alt  i  miost  sex  sår- 
skiida  åmnen  hafva  erhållit  betyget  godkånd  och  ej  1  något 
åmne  betyget  otillråcklig. 

g  7.  De  som  godkånd  Studentexameo  undergått  men  i 
något  sårskiidt  åmne  erhållit  lågre  betyg,  ån  som  fOr  ett  visst 
vitæ  genus  år  genom  gifna  forfattningar  foreskrifvet,  må  genom 
sårskilt  forhor  sOka  sitt  betyg  forbåttra. 

g  8.  Onskar  den,  som  godkånd  student -examen  utan  fdr- 
bor  i  latin  undergått,  sedermera  deruti  kunskapsprof  aflågga, 
då  skall  ny  studentexamen ,  utan  afseende  på  den  forra,  med 
hooom  anstållas.n 

Sedan  en  Student-examen  af  nu  omtalad  beskaffenhet,  bi- 
behållit  sig,  ehuru  under  något  skiftande  former,  omkring  30  år, 
hade  den  ofvertygelse  bland  mån  af  facket  biifvit  allmån,  att  en 
geoomgripande  reform  af  densamma  vore  nOdvåndig,  elier  att 
den  borde  alideles  afskaffas.  Den  hade  uppfyllt  sitt  åndamål  och 
i  våsenllig  mån  bidragit  till  Låroverkens  och  den  inom  dem 
meddelade  undervisningens  forbåttring.  Den  kunde  således  an- 
ses hafva  spelat  ut  sin  r61e  och  bora  med  heder  draga 
sig   tillbaka. 

Man  anmårkte  med  råtta  det  for  Elemenlar-låroverken  ofOr- 
delaktiga  och  fdrodmjukande  deruti,  att  sjelfva  målet,  dit  lår- 
jungen genom  sina  studier  vid  låroverket  stråfvade  alt  hinna, 
var  ståldt  likasom  utanfor  låroverket  sjelft,  hvilket  åter  hade  till 


132  Om  Afgings-Examen 

fdljd,  att  lårjungarne  under  de  slsla  åren  af  Skoltiden  hade 
blicken  mera  fåstad  på  det  blifvande  Åkademiska  forhdret  och 
dess  kraf  ån  på  lårarnes  fordringar.  Lårjungarne  i  de  hdgsta 
klasserna  aflades  att  sluka  iånga  kurser  med  uppoffrande  af 
grundligheten.  En  ånnu  svårare  olågenhet  var  den,  att  de 
lårjungar,  som  funno  sig  besvårade  af  Skoians  fordringar  med 
afseende  å  tukt  och  grundlighel  i  studier,  i  fOrtid  6fver- 
gåfvo  skolorna  och  slogo  sig  ner  i  Universitets -staden  for  att 
genom  privat*  lårares  bitråde  på  gedvågar  framhinna  till  den 
åkademiska  medbofgare- ratten.  Desse  privatlårare  voro  utan 
ansvar  och  deras  undervisning  utan  någon  uppsigt.  Naturligtvis 
anlitades  mest  sådane  iårare,  som  ansågos  dugtigast  att  på 
korteste  tid  inlåra  de  nddtorftigaste  lexorna.  Så  uppbiomstrade 
s.  k.  Studentfabriker  i  Upsala  och  Lund ,  der  skaror  af  yog- 
lingar  sokte  sin  «bildning»..  YDglingarne  sjelfve  voro  utan  upp- 
sigt,^ och  många  sådane  «bildnings-sdkande»  fornotte  flera  år  i 
Universitets-staden,  en  del  uftan  att  någonsin  komma  igenom 
Student-examen.  De  s.  k.  dimissions -betyg,  som  af  dyiika 
privatister  foreteddes,  voro  ofta  utan  varde,  enår  låraren  sjelf 
var  okånd  och  oprj&fvad.  Derigenom  maste  Student-examen, 
som  berodde  på  ett  kort,  många  tillfålligheter  underkastadt,  for- 
hor, i  viss  mån  blifva  ett  hasardspel.  «Kuggningar»  skedde  vid 
hvarje  examen  i  stor  skala,  och  de  fiesta  offren  voro  naturligt- 
vis privatister. 

År  1859  foreslog  en  af  Kongl.  Majt.  tillsatt  Gommitté,  att 
Student-examen  skulle  afskaffas,  och  i  dess  stalle  såttas  en  full- 
ståndig  Afgangs -examen  vid  Elementår -låroverket,  ofvervakad 
utaf  af  Kongl.  Majt.  fdrordnade  Censorer.  De  sårskildå  Dora- 
Capitlen,  Åkademiska  Consistorierna  och  Låroverks  -  GoUegierna 
Gngo  rdrande  detta  forslag  afglfva  utlåtanden. 

De  fiesta  af  dessa  myndigheter  fOrordade  nyssnåmnde  får- 
slag;  en  icke  obetydlig  minoritet  tillstyrkte  dock  den  medelvåg, 
att  Student-examen  skulle  bibehållas,  men  ingen  till  densamma 
admitteras  utan  att  forete  Afgångs-betyg  från  publikt  låroverk. 

Sedan  saken  biifvit  från  alla  sidor  fullståndigt  skårskådad, 
utkom  den  11  April  1862  Kgi.  IV1ajt«s  Stadga  angående  Afgåogs- 
exanien  vid  Rikets  hogre  Eiementar-låroverk.  (Denna  Stadga  år 
aftryckt  i  Tidskriftens  4de  Årgang  sid.  167-171.) 

Afgångs-examen  i  enlighet  med  denna  Stadga  holls,  såsom 
ofvan    nåmndt  år,    fOr   forstå  gangen   år  1864.     Till  Censorer 


vid  Svenska  ElemeDtar-låroverken.  I33 

hade  Kongl.  Majt.  forordnal  Professorerne  Petersson,  Edlund, 
Lioder,  M'dller,  Hultkrantz  och  Daug,  Prosten  Sonden  samt  Ad- 
juocterne  Lindhagen,  Hagberg,  Zeipel  och  Walberg. 

'De  skriftliga  profven,  till  hvilka  samma  ånf)nen  eller  upp- 
giftor  i  fdrseglade  convoluter  sandes  till  samtliga  de  låroverk,  der 
afgangs- examina  skulle  hållas,  forråttades  ofveralU  den  25-28  April. 
VI  meddela  dessa  uppgifter  for  alt  dymedelsl  gifva  ett  begrepp 
om  fordringarna.     - 

Åmnen  for  Uppsats  på   Modersmålet. 
(ExamioandeD  må  sjelf  vålja  ett  af  nedanståeode.) 

1 .  Att  utveckla  skålen ,  hvarfore  maø  tillågger  Konung  Gu- 
staf II  Adolfs    regering    betydelsen    af   ett   afgorande    tidsskifte 

'  i  Sveriges  historia. 

2.  Framstållning  af  Perikles'  fOrtjenster  om  Athen. 

3.  Jemforelse  melian  Alexander  den  Store  och  Julius  Cæsar. 

4.  Sjelfkånnedom  år  den  vjgtigaste  kunskap. 

5.  Hvilket  år  det  måktigaste  Vcipen :  svårdet ,  tungan 
eller  pennan? 

6.  Hvari  består  skillnaden  mellan  den  Lutherska  och  den 
Romersk-Katholska  kyrkans  låra  om  råttfårdiggorelsen? 

Latinskt  Thema. 
Då  Plolemæus  Euergetes,  i  den  tro  att  intet  borde  f6r 
honom  vara  nier  angelåget  an  att  håmnas  på  Konung  Seleucus 
for  åtskilliga  hans  slagt  tillfogade  of5rråtter,  var  i  begrepp  att 
foretaga  elt  krigslåg  till  Syrien,  gjorde  hans  gemal  Berenice  det 
lofte  alt  offra  sitt  sk5na  hår,  om  han  komme  oskadd  lillbaka 
från  kriget.  Knappt  hade  Plolemæus  efter  alt  hafva  tillfredsslållt 
sitl  båmndbegår  hemkommit,  då  Berenice  med  glådje  uppfyllde 
sitl  lofle.  Konungen  låt  fdrvara  hennes  afskurna  hår,  liksom 
det  varit  en  Gudarne  vårdig  gård,  i  ett  af  Alexandrias  tempel, 
hvarifrån  det  dock  snart  på  elt  of6rklarligt  salt  forsvann.  Några 
hafva  Irolt,  att  presterne,  som  ansågo  hårets  forvarande  i  templet 
for  etl  vanhelgande  af  det  sednare ,  i  hemlighet  bortskaffat  del. 
Buru  hårmed  an  må  fOrhålla  sig,  visst  år,  alt  en  Astronom  vid 
namn  Conon,  i  sin  ifver  alt  blidka  konungens  vrede  och  smickra 
dronningens  fåfånga,  ej  tvekade  att  påstå,  alt  hennes  hår  blifvit 
uppiaget  lilt  himmelen  och  forbylt  i  en  lysande  sljernbild. 
GatuUus  har  i  ett  låckt  qvåde,  vål  vårdl  alt  låsas  och  beundras, 
ål  eflerverlden  forvaral  minnet  håraf. 


I 


134  ^^  Afgåogs-Examen 

IFranskt  Thema  for  Latia-linieo. 
«SveD8kar»,  yttrade  Gustaf  Vasa  till  Dalkarlarne  vid  Mora 
kyrka,  «edra  fader  hafva  alitid  fdredragit  frihelen  framfor  lifvet; 
f6redragen  den  fOr  detsamma  idag  åfven  1!  Hela  Sverige  faster 
sina  ogon  på  eder  fdr  att  se,  om  1  skolen  vandra  i  deras  fol- 
spår ;  s\  iken  det  icke  håri  I  Genom  lusende  faror  kommer  jag 
for  alt  erbjuda  milt  lif  till  fOrsvar  for  en  frihet,  som  edra  fader 
hafva  skåltal  såsom  sitl  h5gsla  goda.  Alla  åkla  Svenskar  skola 
forena  sig  med  oss.  Skulien  I  också  icke  hafva  trupper,  som 
till  antalel  gå  upp  emot  Danskarnes,  så  skolen  1  åndå  segra; 
ty  I  liafven  edra  Inndsmåns  dod  alt  håmnas  och  edra  hustrurs 
lif  alt  skydda.  Fiendens  svård  har  gifvit  vart  fosterlund  djupa 
sår,  men  hans  troldshet  har  tillfogal  del  åndå  slOrre;  låken  dem 
1  genom  ederl  mannamod  och  Iviflen  icke  på,  all  Gud  skall 
skånka  eder  silt  bistand;  forlrosten  derpå!  Och  skulle  han 
åfven  vågra  eder  detsamma  —  år  det  icke  båtlre  all  do  med 
svårdet  i  hånd  an  alt  fegl  ofverlemna  sig  ål  en  trolds  fiendes 
nåd  eller  onåd?  Jag  år  viss  på,,  att  det  icke  6nnes  någon  bland 
eder,  som  icke  bittert  erfaril,  hvad  denne  fiendes  nåd  viH  saga.« 
Han  slot  sitl  tal  med  fOljande  upphojda  ord:  «mina  Stamfaders 
mod,  milt  svård  och  milt  blod,  de  enda  egodelar  som  lyrannen 
lemnal  mig  ofriga,  tillh6ra  fosterlandet,  och  dcss  sak  år  miD.» 

Franskl  Thema  f6r  Real-linien. 
Huru  skall  jag  båra  mig  ål  for  all  gora  lycka?  fragåde  en 
gang  en  yngling  en  åldersligen  man,  som  erfaril  lifvets  alia 
skiften.  For  all  gora  det,  svarade  denne,  kånner  jag  två  eller 
tre  medel,  bland  hvilka  jag  vill  lemna  dig  valel,  ehuru  jag 
fruktar,  att  du  icke  skall  vålja  det  basta.  Var  ofdrskråckt,  for- 
akla  vedermodor  och  faror,  ja  sjelfva  lifvet,  och  jag  tror  icke, 
att  du  skall  stadna  obemårkt  i  skuggan.  Visst  år  del  saDDl, 
all  man  åfven  kan  mola  doden  på  vågen  till  åran,  men  ddden, 
som  forkortar  dina  dagar,  skall  åfven  slåcka  din  I5rsl  efter  ut- 
mårkelse.  Men  måhånda  vill  du  vela  en  mindre  farlig  våg? 
Var  vis,  håli  dina  lidelser  i  slråoga  lyglar,  och  sOk  hindra  dem 
att  bemåktiga  sig  herravåldel  ofver  din  sjal.  Man  hyser  alllid 
aktning  och  vordnad  for  en  menniska,  som  kan  beherrska  sina 
lidelser.  Delta  år  stora  sjålars  medel,  men  det  står  icke  alla 
lill  buds.  Vnglingen,  som  med  uppmårksamhet  lyssnaj  UH  gub- 
bens ord,  visste  icke,  hvilkel  han  skulle  hålla  sig  lill:  all  hvarje 
dgonblick  såtta  sitl  lif  på  spel,   elier  all  lillbringa  det  i  en  be- 


vid  Sveoska  Elementar-låroverken.  -  135 

ståodig  fdrsakelse  —  valet  syntes  honom  mycket  afskråckande. 
Gubbeo  varseblef  hans  tvekan  och  fortfor:  jag  vet  ett  annat 
medel,  som  år  myckel  lållare.  Blif  en  narr,  ty  åfven  en  sådan 
kommer  fram,  och  sanningen  att  saga  har  jag  sett  mer  an 
tio  narrar  g6ra  lycka,  då  jag  knappast  sett  en  vis  gora  det. 

Engelskt  Thema. 
Epaminondas   var   utan  tvifvel  en  af  de   storste  generaler 
och  en  af  de  basta  menniskor,    som   Grekiand  någonsin  fram- 
bragt.    Hvilken  hjelte  var  han  icke   och  hvilken  god  son!    Fdre 
hoDom  var  Thebe  icke  utmårkt  genom  någon  minnesvård  hand- 
ling,   och    efter   bonom   var   det  icke   ryktbart  for  sina  dygder, 
utan  for  sina  olyckor,    till    dess    det   åter  nedsjOnk   i  sitt  ur- 
sprungiiga  morker;   så  att  det  såg   sin   åra  fodas  och  do  med 
denne    store   man.      Vid    borjan  af  sin  bana  såg  Epaminondas 
I   Thebe  såsom  en  foga  bemårkt  stad,    och  vid   sin  dod  lemnade 
j   han  den  efter  sig  såsom  en  ryktbar.     Den  seger,  som  han  vann 
-   vid  Leuctra,  hade  fåstat  alias  ogon  på  honom;  alia  kringboende 
.   folkslag  skådade  upp   till  honom  såsom  Thebes   stod   och  hela 
Greklands  befriarc,  med  ett  ord  såsom  till  en  bland  de  utmårk- 
taste  man,    som  någonsin  funnits  i  verlden;   och  så  skall  ban 
alltid   blifva  ansedd.     Midt  under  detta  alimånna  bifall,   som   så 
lått  kunde  komma  en  general  att  forgåta  menniskan  fOr  segraren, 
gldmde  Epaminondas  icke  sina  foråldrar.     Foga  fåstande  sig  vid 
en  så  stor,  en  så  vålfOrtjent  åra,  som  den,  hvarmed  han  hedrades, 
yttrade  han  blott:    ttiMin  glådje  hårleder  sig  från  min  kånsla  af 
den,  som  nyheten  om  min  jseger  skall  skånka  mina  foråldrar. » 

Tyskt  Thema  for  Latin-linien. 
Hos  de  gamle  Perserna  betraktades  Ungdomens  uppfostran 
såsom  regeringens  fornåmsta  pligt.  Man  litade  icke  på  fådernas 
eller  modrarnes  omsorger,  hvilka  en  blind  omhet  ofta  gor 
oskickliga  till  denna  vigtiga  uppgift.  Barnen  blefvo  gemensamt 
uppfostrade  efter  gemensamma  grundsatser.  Forordningar  be- 
ståmde  stalle  och  tidslångd  for  de  kroppsliga  ofningarne,  mål- 
tidstimman,  fodans  beskaffenhet,  lårarnes  antal  och  de  sårskilda 
straffen  fdr  olika  slag  af  forbrytelser.  Maa  gaf  dem  blott  brod, 
sallat  och  vatten  for  att  i  tid  vånja  dem  vid  måttlighet  och 
ålerhållsamhet  och  derigenom  gdra  dem  skickliga  fdr  krigaryrket. 
Denna  enkla  och  naturliga  foda  stårkte  deras  kropp  och  alslrade 
en  helsa  i  stand  att  fordraga  krigets  modor  langt  in  på  alder- 

Tldskr.  for  Philol.  og  Pædag.    VI.  10 


136  Om  Afgflngs-Examen 

domen.  Ynglingarne  gingo  i  skola  fOr  att  der  låra  råttrådighet, 
som  man  eljest  lårer  vetenskaper  och  konster.  Den  fdrbrytelse, 
som  man  strångast  bestrafTade,  \ar  otacksamhet.  Persernas 
åndamål  med  denna  visa  inråttning  var  att  fdrekomma  det  onda, 
då  de  \oro  ofvertygade,  att  det  år  båttre  att  fdrekomma  felen 
an  att  bestraffa  dem.  De  s5kte  att  stålla  så  till,  att  det  icke 
skulle  finnas  några  onda  bland  dem. 

Tyskt  Thema  fOr  Real-linien. 
En  hop  Strelitzer  hade  sammansvurit  sig  fdr  att  mårda 
Peter  den  Store.  F6r  alt  bereda  sig  en  utvåg  att  nårma  sig 
monarken,  kommo  de  ofverens  om  att  tånda  eld  på  tvånne 
bredvid  hvarandra  iiggande  hus  midt  i  Moskva.  Som  man  visste, 
att  Tsaren  alllid  var  en  af  de  fdrste  vid  elden  for  att  gifva  sina 
befallningar,  besldto  de  åfven  att  begifva  sig  dit  bland  de  fdrste, 
att  stålla  sig,  som  om  de  ville  hjelpa  till  att  slåcka  elden,  och 
småningom  omringa  Fursten  bland  mångden  fOr  att  s&  mycket 
låttare  gifva  honom  dOdsstoten,  utan  att  man  mårkte  det. 
Dagen  for  utforandet  af  detta  brottsliga  fdretag  blef  beståmd. 
Man  samlades  hos  en  af  de  sammansvume  for  att  der  åta  mid- 
dag, och  sedan  man  stigit  upp  från  bordet,  fortfor  man  att 
dricka  till  sent  in  på  natten,  såsom  om  ingenting  vigtigt  fdre- 
stode.  Dock  kom  man  dfverens  om,  att  de,  som  ville  gå  hem, 
kunde  gora  det,  dock  under  edlig  fdrpligtelse  alt  komma  tillbaka 
fore  midnatt,  och  att  de  andre  skulle  stadna  qvar,  till  dess  man 
finge  hora  stormklockan.  Men  bland  dem,  som  gingo  bort, 
voro  tvånne,  som  togo  vågen  till  Tsarens  landtslålle,  der  de 
visste,  alt  han  brukade  åta  middag,  och  fOrrådde  fdr  honom 
sammansvårjningen,  som  derigenom  tillintetgjordes. 

Algebraiska  problemer  fdr  Latin-linien. 

1.  Att  beslåmma  vårdena  på  x  och  y  i  equationerna: 

ia(x—y)  +  b(x  +  y)  =  01 
I    (»  +  y)a«- i«  =  2a.    J 

2.  Ett  Sb  the  och  5  S  socker  kosta  tiilsammans  5  Rd. 
Om  priset  på  socker  blefve  hdjdt  med  50  och  priset  på  tbe 
med  10  procent,  så  skulle  de  kosta  6  Rd.  30  dre.  Bvad 
kostar  Sb  af  hvardera? 

3.  Produkten  af  två  tal  år  270  och  qvoten,  då  det  eaa 
divideras  med  det  andra,  3V8.    Hvilka  åro  4alen? 


Tid  Svenska  Elementar-lSroverken.  137 

4.  Bu  karl  kan  fyllas  med  vatten  medelst  2  rOr.  Genom 
det  ena  af  dessa  ror  ensamt  kan  kårlet  fyllaa  på  2  timmars 
kortare  tid  an  genom  det  andra.  Kårlet  kab  också  fyllas  genom 
båda  tilisammans  på  V/a  timma.  Att  flnna  dien  tid,  som  hvarje 
r6r  fOr  sig  erfordrar  f5r  att  fylla  kårlet. 

5.  Att  finna  radien  till  den  i  en  liksidig  triungel  inskrifna 
cirkein,  då  triangelns  sida  år  5,25  tum. 

6.  Den  Ude,  134de  och  sista  termen  i  en  arithmétisk 
progression  åro  66,  666  och  6,666;  att  finna  fOrsta  termen 
och  termernas  antal. 

Geometriska   problemer    och   theoremqr 
f5r  Latin-linien.  > 

1.  En  pyramid  skares  af  en  med  basen  parallel  yta;  huru 
forhaller  sig  den  hårigenom  uppkomna  genomskårnings-Qguren 
till  pyramidens  bas  i  afseende  å  såvål  storlek  som  form, 
och   hvarfore? 

2.  Att  upprita  en  rhomb  lika  stor  med  en  gifven  paral- 
lelogram. 

3.  Att  på  en  gifven  råt  linea  finna  en  så  belågen  punkt, 
att  de  perpeudiklar,  som  derifrån  fållas  mot  två  gifna  rata  linier, 
biifva  lika  stora. 

4.  Att  upprita  en  rectangel  lika  stor  med  skilnaden  mel- 
Ian  2  gifna  qvadrater. 

5.  Att  upprita  en  triangel,  då  man  kånner  fdrhållandet 
inellan  2  sidor,  den  vinkel  som  står  emot  den  stdrre  af  dem, 
och  hojden  mot  den  tredje  sidan. 

6.  Bevisa,  att  ingen  annan  parallelogram  an  en  rectangel 
kan  inskrifvas  i  en  cirkel. 

7.  Buru  Stora  åro  vinklame  i  en  regulier  8-hdrning? 

Analytiska  problemer  f5r  Real-linien. 
1.    Hvad  år  vårdet  på  æ,  om 


V2x  +  Z-'Vx+i  =  1. 

2.  Hvilket  tal  år  sådant,  att  summan  af  dess  qvadrat  och 
kub  år  9  ganger  så  stor  som  talet  Okadt  med  1? 

3.  Att  beråkna  den  inskrifna  liksidiga  triangelns  sida,    då 
vinkelns  radie  år  6,3  tum. 

4.  En  cirkelbåge  år  8,2  tum  och  dess  gradtal  48.    Huru 
stor  år  radien? 

10' 


138  Om  Afgångs-Exameo 

5.  En  cirkelbåge  år  9  tum   och  radien    10  tum.     Huru 
stort  år  bagens  gradtal? 

6.  Huru  många  termer  af  serien 

1  +  3  + 5  +  7  +  9  + 11  + etc. 
bdr  man  taga  tillsamman  for  att  erhålla  summan  1,234,321? 

7.  Uti  en  triangel  åro  gifna 

a  =  1 

b  =  0,7919812 
C=  44°  18' 51 V5. 
Att  beråkna  ytan. 

8.  I  en  triangel  åro  gifna 

A  =  86°14'46",67 

b  ^  0,8276410 

c  =  0,6341692. 

Att  beråkna  sidan  a. 

9.  Begåres   equationen  fdr   en   råt    linea,    som    skår  en 
90  graders  bage  af  cirkeln 

»*  +  /— 8«— 3y  +  6  =  O 
och  går  genom  origo. 

Geometriska   problemer   och   theoremer 
for   Real-linien. 

1 .  Huru  fCrhålla  sig  tiil  hvarandra  ytorna  af  två  likformiga 
trianglar,  och  hur  be visas  riktigheten  af  detta  forhållande? 

2.  Att  tiil  ,en  gifven  cirkel  draga  en  tangent  parallel  med 
en  gifven  råt  linea. 

3.  Att  upprita  en  triangel,  då  man  kånner  basen,  en  af 
vinklarne  vid  basen  och  summan  af  aila  tre  sidorna. 

4.  Att  upprita  en  cirkel,  som  taugerar  en  gifven  cirkel 
och  två  tiil  den  sednare  horande  gifna  tangenier. 

5.  Att  i  en  gifven  cirkel  inskrifva  en  rectangel,  hvars  ena 
sida  år  dubbelt  så  stor  som  den  andra. 

6.  Bevisa  alt  Ivå  sidor  i  en  triangel  åro  tillsammans  stOrre 
ån  två  ganger  den  rata  linea,  som  från  deras  skårDings- 
punkt   drages    tiil   den   tredje   sidans    medelpunkt. 

7.  Bevisa,  att  den  storsta  rectangel,  spm  kan  inskrifvas  i 
en  cirkel,  år  en  quadrat. 

Problemer  af   mekaniskt  och  fysikaliskt  innehåll. 
1.     Om   man  midt  itu   deiar  en  regulier  sexh5rning  der- 
igenom,   att   man  med  en  råt  linea  fdrbinder  två  motstående 


vid  Svenska  Elementar-låroverken.  139 

vinkelspetsar ,    hvar    ligger   tyngdpunktcn    fdr   hvardera   haiften 
deraf? 

2.  En  fallande  kropps  hastighet  i  ett  lufttomt  rum  vid 
forstå  sekundens  slut  år  i  Stockholm  33,069  fot.  Efter  huru 
lang  tid  år  dess  hastighet  200  fot,  och  huru  lang  våg  har  krop- 
pen under  hela  denna  tid  fallit? 

3.  Huru  lang  lid  behOfver  en  kropp  f6r  att  glida  utefler 
ett  plan,  som  år  300  fot  langt  och  lutar  30  grader  mot  horisontal- 
planet, då  afseende  icke  gOres  på  frictionen,  och  huru  stor 
hastighet  har  kroppen  derunder  fdrvårfvat? 

4.  Buru  många  skålpund  vattenånga  af  100  graders  tem- 
peratur maste  kondenseras  i  250  Sb  vatten,  for  att  vattnets  tem- 
peratur skall  stiga  från  13  till  28  grader,  då  man  antager  ångans 
latenta  vårma  vara  537  vårme-enheter? 

5.  25  skålpund  vatten  fOrvaras  i  et  karl  af  koppar,  som 
våger  3  S,  och  båda  hafva  en  temperatur  af  +  10  grader. 
Huru  mycket  vatten  af  100  graders  temperatur  maste  tillsåltas, 
på  det  att  temperaturen  hos  vattenmassan  och  kopparkårlet  skall 
blifva  +  30  grader?  Kopparns  specifika  varme  antages  vara  0,096. 

6.  Två  Ijus-kållor  befinna  sig  på  100  fots  afstand  från 
hvarandra,  och  Ijus- intensiteten  hos  den  ena  år  12  ganger  så 
stor  som  hos  den  andra;  frågas,  hvarest  den  punkt  på  fOrbind- 
ningslinien  emellan  båda  Ijuskållorna  år  belågen,  som  lika 
starkt  belyses  af  båda. 

7.  fluru  stor  blir  den  optlska  bilden  i  jemfdrelse  med 
foremålet,  om  detta  befinner  sig  på  16  tums  afstand  från  en 
konvergerande  lins,  hvars  fokaldistans  år  10  tum? 

8.  Om  den  galvaniska  strommen  från  ^n  stapel  fdrorsakar 
45  graders  utslag  på  tangentbussolen ,  huru  stort  blir  då  ut- 
slaget,  om  man  i  lednings-banan  infogar  ett  motstånd,  som  år 
dubbelt  stårre  an  det,  som  forut  fanns? 

Den  muntliga  Examen  anstålldes  vid  16  Elementar-låroverk 
under  tiden  från  och  med  den  24  Maj  till  och  med  den  18  Juni. 
Antalet  af  de  till  muntiig  examen  admitterade  utgjorde  87.  Af 
de&se  voro  några  underkånde  vid  det  skriftliga  profvet  i  något 
åmne,  som  enligt  stadgan  icke  lågger  hinder  i  vågen  for 
munllig  examen  nåml.  i  det  Mathematiska  15,  i  det  Franska  14. 
Åf  alla  87  var  blott  en  privatist,  men  tvånne  voro  från  ett  endast 
på  reallinien  fullståndigt  låroverk  anbefalide  att  instålla  sig  till 
examen  vid  ett  fullståndigt,   enår  de  onskade  examineras  åfven 


140  Om  Afgångs-Examen  vid  Svenska  Elementar-låroverken. 

i  klassiska  språken.  Åtskilliga  af  de  godk&nda  skrifprofven  fore- 
folio  Censorerne  svaga,  i  synnerhet  var  detla  fallel  med  flera 
uppsalser  på  Modersmålet. 

Af  alla  87  Examioanderne  godkåndes  81 ,  dock  1 1  å  Cen- 
sorernes sida  med  någon  tvekan  samt  på  grund  af  erhållen  in- 
struction att  vid  denna  fdrsta  examen  af  detta  slag  visa  något 
mindre  rigorositet.  Bland  desse  11  var  den  fOrut  omnåmnde 
privatisten.  Af  dé  6  underkånde,  blefyo  de  6  af  lårarne  im- 
proberade;  den  sjette  var  af  lårarne  godkånd,  men  Censorerne 
sade  veto.  Således  blef  endast  en  af  Censorerne,  mot  lårarnes 
omdome,  underkånd. 

På  de  flesta  stållen  bivlstades  hvarje  examen  af  3  Cen- 
sorer,  hvllka  hvar  och  en  i  åt  sig  utsedda  åmnen  modererade 
examen  genom  uppgifters  fOrelåggande.  I  allmånhet  examinerade 
lårarne  sjelfve;  dock  togo  åfven  Censorerne  del  deri,  i  synner- 
het i  de  mathematiska  vetenskaperna. 

På  en  gang  examinerades  hdgst  6  lårjungar,  och  upptog 
examen  vanligen  8  timmar,  af  hvllka  (fdr  de  ynglingar  som  låst 
klassiska  sprak),  Tbeologien  erhoUl,  Latinet  l'ls,  Grekiskan  P/2) 
Hebreiskan  Vs,  Franskan  1,  Mathematiken  IV2,  Historien  1, 
Philosophien  V2. 

Examen  holls  for  slutna  dorrar,  och  egde,  med  undantag 
af  låroverkets  lårare,  inga  andra  tilltråde  till  densamma,  an  de 
som  i  Kongl.  Stadgan  nåmnas  såsom  borande  vara  tillstådes. 
Åtskilliga  tidningar  klandrade  håftigt,  att  examen  ej  var  ofifentlig, 
men  utan  tvifvel  år  det  for  examinanderne  bast,  att  de  så 
mycket  som  m5jligt  få  vara  i  fred  for  nyflkna  blickar  och  dron, 
springande  i  dorrarne  m.  m. 

Bedåmandet  af  examen  tillgick  så,  att  lårarne  fOrst  afgåfvo 
special-betyg  i  de  sårskilda  låroåmnena  och  derefter  genom 
votering  afgjorde,  huruvida  hvarje  ifrågavarande  yngling  vore 
mogen  eller  icke  mogen,  hvilket  omdome  understålldes  Cen- 
sorernes afgorande,  samt  slutligen  genom  votering  beståmde  den 
grad  af  mogenhet,  som  hvarje  yngling  kunde  anses  Innehafva. 

Enligt  alla  tecken  lofyar  det  fOrsta  forsoket  med  Afgangs- 
examen  i  denna  form  godt  fdr  den  nya  institutionens  framtid. 

Endast  fem  ynglingar  begagnade  sin  rått  ått  under  host- 
terminen  anmåla  sig  till  undergående  af  Afgangs  -  examen. 
Desse  anvisades  att  inflnna  sig  i  Stockholm   och  blefvo,   med 

undantag  af  en,  forklarade  icke  mogne. 

JS.  G.  C. 


141 


Anneldelser« 


flrssk-Bftnsk  Mbog  til  Skolebrug  af  C.  Berg,  Rektor. 
1576  8.    KbbvD.  1864. 

Torfatteren  af  dette  værk,  der  i  skoleyerdenen  har  været  ihiøde- 
set  med  stor  længsel,  har  ikke  i  sin  fortale,  som  ellers  så  ofte  er 
tilfældet,  talt  om,  at  han  troede  ved  sit  arbejde  at  have  afhjulpet 
et  virkeligt  savn;  og  dog  kande  ban  med  utvivlsom  storre  ret  end 
mangen  anden  have  benyttet  disse  ord.  Den  eneste  græsk- danske 
ordbog,  vor  skole  havde,  forend  dette  værk  udkom,  var  Arnesens 
(udg.  1830).  Hvor  stor  én  betydning  denne  har  haft  for  sin  tid, 
vil  jeg  ikke  her  indlade  mig  på  at  bedomme ;  men  til  videnskabens 
og  skolens  nuværende  fordringer  kan  den  neppe  siges  at  svare 
allerede  af  den  grund,  at  der  både  i  det  sproglige  ved  den  sam- 
menlignende sprogforskning  og  i  de  øvrige  fag,  der  stå  i  forbindelse 
med  den  klassiske,  her  særlig  den  græske  oldtid,  navnlig  ved  tyske 
philologers  omfattende  og  grundige  studier  i  de  sidste  30  år  er 
bragt  så  meget  nyt  frem,  at  meget  nu  ses  i  et  andet  og  rigtigere 
lys  end,  dengang  Arnesens  ordbog  udkom.  Der  var  derfor  trang 
til  en  ny,  mere  tidssvarende  og  nøjagtigere  ordbog,  og  hr.  rektor 
Berg  fattede  for  15  år  siden  planen  til  et  sådant  arbejde.  Der 
koDde  måske  vanskelig  her  i  landet  findes  nogen  mand ,  der  var 
bedre  skikket  dertil.  Hr.  Berg  er  på  den  ene  side  særdeles  hjemme 
i  det  græske  sprog  og  liv  og  står  i  nær  forbindelse  med  mænd,  der 
have  særlig  betydning  i  sproglig  henseende,  og  han  har  på  den 
anden  side  ved  en  mangeårig  virksomhed  for  skolen  dels  som  lærer 
dels  som  forfatter  erhvervet  sig  en  dyb  kendskab  til,  hvad  skolen 
kan  kræve,  og  hvorledes  en  skolebog  bor  indrettes.  Når  man  hertil  • 
lægger,  at  der  på  dette  arbejde  er  anvendt  en  forbavsende  flid,  og 
at  der  dertil  er  benyttet  de  vigtigste  videnskabelige  hjælpekilder, 
så  tor  man  næsten  på  forhånden  sige,  at  der  må  være  ydet  noget 
godt.  For  bedre  at  sætte  almenheden  istand  til  at  besvare  det 
sporgsmål,  hvorvidt  planen  er  virkeliggjort,  skal  jeg  forsøge  på  at 
give  ikke  en  udførlig  kritik  af  værket,  men  nogle  vejledende  vink 
og  korte  bemærkninger  om,  hvad  der  efter  en  temmelig  stadig  brug 
af  bogen  forekommer  mig  at  være  dens  væsentligste  fortrin.' 

Det  første,  man  kan  kræve  af  et  sådant  hjælpemiddel  for  under- 
visningen, er  uden  tvivl  korrekthed  både  i  henseende  til  oversæt- 
telsen af  de  enkelte  ord  og  i  grammatisk  henseende.  I  begge  ret- 
ninger ere  alle  billige  fordringer  opfyldte.  Hvad  oversættelsen 
angår,  har  forfatteren  overalt  søgt  at  få  det  nærmest  tilsvarende 
danske  udtryk;  hvor  betydningen  af  et  ord  var  tvivlsom,  hvilket  jo 
navnlig  gælder  for  Homeros's  vedkommende,  har  han  først  givet  sin 
egen  mening,  men  for  at  antyde,  at  der  kunde  disputeres  pro  et  contra 
om  sagen,   i  en  parenthes  tilfojet  andres  afvigende  meninger.      Hvor 


142  H.  Christensen.    Anmeldelse  af 

man  hidtil  almindelig  havde  fastslået  en  oversættelse  af  et  ord,  men 
videnskaben  havde  påvist  det  fejlagtige  heri,  har  han,  uden  tvivl  for 
at  disciplen  ikke  ved  mulig  i  sin  udgave  at  se  den  fejlagtige  over- 
sættelse skulde  ledes  vild,  påvist  det  urigtige  i  den  almindelige  over- 
sættelse t.  ex.  6.  237:  »yovpoc,  o,  h.  Hom.  Bædv»  yovyog  dÅ,tø^g,  efter 
de  sædv.  forklaringer  »frugtbar  ager,  sædemark*  (besl.  m,  yorog)'^ 
derimod  strider  y,  ^J^d'fjvdajr^  Od.,  iy  yovvolq  ^Ad-avav^,  Pind., 
Yovvol  ^Elif^^Qog,  Hes.  o.  y.  2ovviaii6c,  Hdt.  Sandsynl.  altså  besl. 
med  yovv^  yoyvia,  følgl.  fremspringende  spids,  forhojning,  h6j.» 
I  enkelte  punkter  kunde  man  vistnok  gore  indvending;  således  er 
doid  vist  ikke  «i  dobbelt  hensigt«,  men  ai  dobb.  henseende«; 
nagapdlXw  hos  Thukyd.  III,  32,  2:  iXnida  ovdé  t^v  iXaxiotiiy 
éfxov  lÅfj  note  l/4&9iva!<av  t^?  OaXdaffijc  xgazovptcov  vavc 
ncXonopVfjfftwv  ig  ^[æviav  nagafiaXétPy  er  sikkert  ikke  brugt 
transitivt,  men  intransitivt ;  cpvXoxQtréæ  (Thukyd.  VI,  18,  2)  er  vist- 
nok ikke  « adskiller  stammer,  slægter«,  men  blot  en  anden  udtale  for 
q  iXoxQipédo:  »holder  af  at  adskille,  adskiller  smålig«  (dette  er  en  be- 
mærkning af  Madvig  fra  en  øvelse  over  Thukydides  i  efteråret  1861); 
<^il{^a  (Hom.  II.  IX,  2)  må  man  vist  med  Faesi  tage  som  umodløshed«, 
ikke  som  aflugt«.  Men  i  det  hele  taget  tror  jeg,  at  disciplene 
kunne  slå  sig  til  ro  ved  de  oversættelser,  der  ere  givne  i  ordbogen. 
Og  disse  oversættelser  have  et  andet  væsentligt  fortrin:  de  ere 
danske,  forfatteren  har  søgt  at  få  de  bedste  danske  udtryk  for  be- 
grebet, og  enkelte  steder,  hvor  det  nuværende  skriftsprog  svigtede, 
har  han,  i  lighed  med  Vilster  i  sin  oversættelse  af  Homcros,  taget 
sin  tilflugt  til  ældre  danske  benævnelser  ^).  Bogen  må  netop  af  den 
grund  foretrækkes  for  de  tyske  ordbøger,  der  have  indsneget  sig  i 
vore  skoler ,  og  som ,  hvor  mange  gode  sider  de  end  kunne  have, 
dog  altid  medføre  eu  ikke  ringe  fare,  forekommer  det  i  det  mindste 
mig,  for  at  disciplenes  sprog  skal  fordærves.  Dette  gælder  navnlig 
om  den  forfatter,  hvoraf  disciplene  læse  mest  i  skolen,  Homeros. 
Da  der  nemlig  hos  ham  findes  en  mængde  adjektiver  og  andre  til- 
lægsord til  personerne,  ofte  sjeldne,  ofte  sammensatte,  og  disse  på 
tysk  ikke  sjelden  gengives  ved  ord,    hvortil  der  på  dansk  ikke  findes 


*)  Jeg  tor  måske  her  gore  en  lille  dansk-sproglig  bemærkning.  Forfatteren 
har  ikke  ved  oversættelsen  af  nfjéafivs  villet  bruge  det  lyske  ord 
•gesandt«  og  har  derfor  oversat  det  ved  »sendebud«.  Også  andre 
have  følt  en  trang  til  el  dansk  ord  herfor,  men  der  hersker  megen  af- 
vexling   i    de  ord,    man    har   valgt.      Nogle   bruge    "afsending«,  andre 

•  sendebud«  eller  andre  ord.  Men  »sendebud«  bruge  v!  tillige  i  en  anden 
betydning  (estafelte  o.  1.),  og  det  ord,  som  hr.  Berg  har  dannet  for 
gesandtskab,  •  sendebudskab«  (s.  v.  nqta^Ha),  støder  øret.  Jeg  anbefaler 
det  tidligere  foreslåede  »sendemand«,  der  for  del  første  bruges  i  old- 
sproget  og  nu  i  norsk,  og  som  dernæst  er  i  overensstemmelse  med  vor 
tids  orddannelse  ved  sammensætning  med  »mand«  for  offentlige  hverv, 
som  rigsdagsmand,  synsmand  o.  s.  v.     Ved  i  forening  hermed  at  bruge 

•  sendelse«  vilde  man  vist  komme  ud  over  alle  vanskeligheder. 


c.  Berg:  Græsk-Dansk  Ordbog.  143 

JigeireiTi  tilsvarende,  hænder  det  ikke  sjelden,  at  disciplen,  hvis  ord- 
forråd endnu  ikke  er  overdreven  stort,  eller  som  måske  ikke  giver 
sig  tilstrækkelig  tid  til  at  finde  det  nærmeste  danske  ord,  enten  over- 
sætter det  ligefrem,  og  da  bliver  det  i  regelen  udansk,  eller  vælger 
et  ord,  der  ligger  flernere,  om  det  end  giver  et  noget  lignende  be- 
greb. Jeg  tror,  at  dette  er  farligt  for  sproget;  jeg  tror,  at  man 
bor  stræbe  efter  ber  såvel  som  ved  al  anden  mundtlig  eller  skriftlig 
oversættelse  fra  et  fremmed  8|)rog,  og  da  navnlig  fra  de  klassiske 
sprog,  hvis  forestillinger  ere  noget  forskellige  fra  vore,  og  hvor  der- 
for øvelsen  får  storre  udbytte ,  at  bringe  disciplen  til  at  bruge  det 
udtryk,  der  både  ligger  begrebet  nærmest,  altså  er  det  korrekteste, 
og  tillige  er  dansk.  Og  jeg  må  tilstå,  at  nærværende  ordbog  af 
alle  de  ordbøger,  jeg  kender,  bedst  fyldestgor  denne  fordring. 

Hvad  korrekthed  i  henseende  til  grammatikken  angår,  så  be- 
høver jeg  for  formlærens  vedkommende  kun  at  minde  om  forfat- 
terens virksomhed  for  skolen  i  donne  retning,  for  at  enhver  kan  be- 
svare dette  sporgsmål  tilfredsstillende.  Den  store  udbredelse,  som 
hans  schema  har  vundet,  og  den  omstændighed,  at  hans  formlære 
(3die  udg.  af  hint)  i  et  stort  oplag  nu  allerede  (den  udkom  i  slutn. 
af  1862)  næsten  er  udsolgt,  indeholder  en  tilstrækkelig  borgen  for 
forfatterens  dygtighed  som  grammatiker.  Ordbogen  følger  naturligvis 
forfatterens  formlære  og  har  derved  et  stort  fortrin  for  Arnesen^ 
ordbog,  der  ingenlunde  kan  siges  i  dette  punkt  at  være  heldig,  og 
som  sikkert  volder  mangen  lærer  ligesom  mig  bryderi  ved  at  lære 
disciplen  former,  der  nu  opfattes  på  en  anden  måde;  thi  det  er  en 
kendsgerning,  at  disciplene  have  en  vis  tilbøjelighed  til  at  hente 
oplysning  om  former  o.  s.  v.  i  ordbogen,  og  det  er  derfor  af  stor 
vigtighed,  at  ordbog  og  lære-  eller  håndbøger,  i  dette  tilfælde  form- 
lære, ere  i  noje  overensstemmelse  med  hinanden.  Ordbogen  er  i  så 
henseende  så  fuldstændig,  som  man  kan  ønske  det,  ja  på  enkelte 
steder  endog  nojagtigere  end  grammatikken;  således  er  den  kun  i 
Odysseen  (t.  ex.  II,  162;  XI,  137)  forekommende  homeriske  biform: 
éigca  optaget  i  ordbogen,  medens  den  ikke  findes  i  formlæren. 
Ligeså  findes  i  ordbogen,  men  mangler  i  grammatikken,  den  kun 
2  gange  hos  Homeros  (II.  XII,  56;  Od.  III,  182)  forekommende  form 
hxaaav  for  åffTfjffav.  Med  nogle  enkelte  punkter  må  jeg  erklære 
mig  utilfreds.  Således  forstår  jeg  ikke,  hvorfor  forfatteren  ikke 
hverken  i  ordbogen  eller  formlæren  har  optaget  formen :  ii4(fneg ; 
thi  selv  om  han  ikke  anerkender  denne  form,  går  det  dog  ikke  an 
ikke  at  tage  hensyn  til  Faesis  udgave  af  Homeros,  der  sikkert  er 
den  mest  brugte  og  den  brugbareste  af  de  nuværende  skoleudgaver, 
og  som  har  denne  form  overalt  i  versudgang  (t.  ex.  Od.  III,  101 ;  247  ; 
IV,  314;  331;  XI,  492;  XII,  112);  ligesom  ved  andre  tvivlsomme 
punkter  burde  denne  læsemåde  være  tilfojet  i  en  parenthes.  — 
Begyndelsen  af  artikelen  ét»l  er  ikke  heldig<«affattet ;  der  er  for  det 
første  en  ubeliagelig  trykfejl  Stfn  for  itSii  (s.  351  1.  2);  hvad  der 
1.  25  f.  siges,  om  i(fn  er  unojagtigt,  ligesom  det  tilsvarende  sted  i 
formlæren;  der  er  nævnt  2  tilfælde  i  ordbogen,  og  der  henvises 
iøvrigt   til    grammatikken;   men    her   nævnes   nu    kun    det  ene  af  til- 


( 


144  H.  Christensen.    Anmeldelse  af 

fældene,  derimod  et  nyt  3die;  beller  ikke  er  fortegnelsen  over  de 
småord ,  efter  hvilke  der  skrives  e(fu ,  fuldstændig.  Det  hele  burde 
vistnok  affattes  således:  «også  skrives  eati  1)  i  begyndelsen  af  en 
sætning,  2)  når  det  er  ==  ér  (existerer)  eller  3)  =  iSstm,  4)  efter 
ovx,  fiijj  ti,  xal^  æg^  dlX\  %ov%^  (og  måske  et  par  til).  Den 
ioniske  form  id^éæg  for  avB^vg  (t.  ex.  Her.  VI,  49)  mangler.  *—  Lige- 
som forfatteren  ved  de  grammatikalske  former  følger  sin  formlære, 
således  følger  han  for  ordfojningslærens  vedkommende  Mad- 
vigs bog  og  har  flere  henvisninger  dertil;  i  det  hele  må  man  sige, 
at  alle  konstruktioner,  eom  disciplen  kan  møde,  ere  omtalte. 

Den  næste  fordring,  man  er  berettiget  til  at  gore  ved  et  sådant 
arbejde,  gælder  skarphed  og  nøjagtighed  i  betydningernes  og 
konstruktionernes  inddeling.  Dette  er  måske  det  vanskeligste 
punkt  for  en  ordbogforfatter,  og  der  er  en  ikke  ringe  forskel  på  de 
forskellige  forfatteres  behandling.  Dette  ligger  i  seWe  sagens  natur. 
På  den  ene  side  har  man  at  gore  med  et  sprog,  der  engang  var 
levende,  hvori  der  altså  var  en  stadig  stromning  og  bevægelse,  lige- 
som i  sprogene  nutildags,  hvori  ordene  ofte  brugtes  foruden  i  deres 
grundbetydning  i  overført  betydning,  undertiden  på  en  særlig  måde 
hos  en  enkelt  forfatter  eller  til  en  enkelt  tid.  På  den  anden  side  er 
sproget  nu  dødt,  og  medens  dette  i  en  vis  henseende  er  et  fortrin 
for  en  ordbogforfatter,  har  det  tillige  den  mangel,  at  han  ikke  kan 
gå  til  den  levende  kilde,  folkets  tale,  men  må  hjælpe  sig  med  de 
skriftlige  mindesmærker,  der  ikke  foreligge  i  noget  forholdsvis  stort 
omfang,  og  ved  hvis  bevarelse  tilfældet  ikke  sjelden  har  drevet  sit 
lunefulde  spil.  Han  skal  altså  af  disse  ofte  slet  opbevarede  levninger 
fastsætte  grundbetydning,  skelne  mellem  de  forskellige  afledte  betyd- 
ninger og  mellem  sprogbrugen  til  de  forskellige  tider;  thi  ordbetydningen 
forandres  ofte,  ja  går  undertiden  over  til  det  modsatte  begreb«  Dette  er 
et  arbejde,  der  for  de  gamle  sprogs  vedkommende  aldrig  kan  gores 
med  fuldstændighed;  der  må  på  mange  steder  blive  huller,  og  en 
fornuftig  anordning  er  derfor  vanskelig  at  træffe.  Men  aldeles  op- 
give det  kan  man  ikke  for  oversigtens  skyld,  medens  man  dog  må 
vogte  sig  for  at  ville  være  altfor  skarpsindig  i  at  sondre  betydninger 
ud  fra  hverandre,  hvorpå  enkelte  tyske  forfattere  kunne  afgive 
exempel.  Det  foreliggende  værk  har,  forekommer  det  mig,  omtrent 
holdt  den  rette  middelvej.  Det  giver  grundbetydningen,  de  afledte 
betydninger  i  en  fornuftig  orden  og  vejledende  bemærkninger,  hvor 
overgangen  ikke  falder  i  ojnene,  og  afholder  sig  fra  hypotheser, 
hvor  intet  kan  siges.  Man  behøver  blo.t  at  gennemlæse  en  af  de 
længere  artikler  for  at  overbevise  si^  om  disse  ords  sandhed.  —  En 
stor  fordel  ved  bogen  anser  jeg  det  også  for  at  være,  at  forfatteren 
herved  tillige  har  søgt  at  give  bidrag  til  sproghistorien  ved  at  tilfoje 
ved  hvert  ord,  hvor  gammelt  det  er,  i  hvilke  perioder  det  især 
bruges,  når  det  ophører,  om  det  er  særlig  digterisk  o.  s.  v. 

Forlade  vi  det  sproglig-grammatiske  og  vende  os  til  den  såkaldte 
reale  side,  græske  sæder  og  indretninger,  litteraturhistorie  o.  s.  v.,  så 
kan  naturligvis  en  ordbog  heri  ikke  give  meget,  men  må  indskrænke  sig 
til  en  kort  antydning  af  hovedpunktet  og  overlade  resten  til  læreren  og 


G.  Berg:   Gnesk-Dansk  Ordbog.  145 

håadbøgerne«  Men  disse  korte  angivelser  må  være  rigtige  og 
treffe  det  viesentlige.  Også  i  denne  henseende  er  ordbogen  åben- 
bart bedre  end  Arnesens,  idet  de  sidste  30  år  have  kastet  et  nyt 
lys  over  mange  punkter  i  disse  retninger,  og  forfatteren  viser,  at 
han  har  holdt  skridt  med  sin  videnskab.  Han  giver  gerne  sin  op- 
lysning i  nogle  korte,  indholdsrige  og  rigtige  ord,  medens  han  for 
den  udførligere  fremstilling  henviser  til  Bojesen  o.  s.  v.  Jeg  skal 
dog  tillade  mig  at  gore  et  par  bemærkninger.  Ved  év&vvo^  og 
XoytfTvai  er  henvist  til  Bojes.  gr.  aat.  s.  95,  hvor  den  almindelige 
fremstilling  af  forholdet  mellem  disse  2  myndigheder  findes.  Madvig 
bar  imidlertid  (på  et  examinatorinm  over  græske  antikviteter  i  efter- 
året 1861)  gjort  opmærksom  på,  at  denne  er  gal,  og  at  det  til- 
strækkelig tydelig  fremgår  af  de  forfatteres  forskellige  levetid,  hos 
hvem  ordene  bruges,  at  det  er  2  navne,  €V&VPot  det  tidligere, 
koyujtal  det  senere,  for  den  samme  øvrighed,  og  at  det,  at  begge 
navne  findes  hos  samme  forfatter,  må  forklares  'af,  at  der  var  en 
overgangstid ,  hvor  de  begge  brugtes  *i  flæng  (Bojesen  har  vel  også 
dette,  men  i  eil  note  under  testen).  —  Ved  dufita  vilde  jeg  hellere 
have  sagt:  ((berøvelse  af  borgerretten,  infami  (i  forskelligt  omfang)« 
end  « .  .  .  .  (med  forskellige  grader) » ,  da  det  sidste  hos  disciplen  let 
kan  vække  forestillinger  om  en  til  den  romerske  capitis  deminutio 
svarende  inddeling  i  3  grader,  hvad  jo  nogle  philologer  have  været 
særdeles  ivrige  for  at  bevise,  men  uden  held.  —  Ved  ordet  nsginoXoå 
kan  ugrændse«  være  vildledende  —  Forbjerget  MlfAa^  er  fejlagtig 
sat  syd,  istedenfor  øst  for  Chios.  —    Sx^Q^^  mangler. 

I  én  henseende  forekommer  det  mig,  at  forfatteren  ikke  har 
gjort  så  meget,  som  man  kunde  ønske,  nemlig  ved  sammenligningen 
med  latin.  Det  er  efter  min  mening  af  ikke  ringe  betydning,  at 
lærerne  i  de  forskellige  sprog  arbejde  hverandre  i  hænderne  og 
stadig  vise  disciplene,  at  sprog  begreberne  ikke  ere  særlige  for  det 
enkelte  sprog,  men  at  der  for  alle  sprog  af  samme  æt  gives  noget 
fælles,  at  der  i  dem  er  samme  bevægelse  i  hovedretningerne,  men 
at  disse  kunne  modificeres  i  enkeltheder,  og  således  støtte  erindringen 
af  ^hvad  der  læres  i  det  ene  sprog  ved  benvisning  til  det  andet. 
Navnlig  gælder  dette  ved  undervisningen  i  2  sprog,  der  stå  hinanden 
så  nær  som  det  græske  og  det  latinske.  Her  vil  det  være  særdeles 
frugtbringende,  når  læreren  overalt,  hvor  lejlighed  gives,  påviser 
både '  lighederne  og  forskellighederne  i  de  to  folks  tankesæt ,  som 
disse  udtrykke  sig  gennem  sprog,  sæder,  indretninger  o.  s.  v. 
Dette  arbejde  vil  væsentlig  tilfalde  den  græske  lærer,  fordi  disciplene 
tidligere  få  at  gore  med  latin,  og  der  derfor  er  storre  anledning  til 
sammenligning  ved  græsk,  hvor  man  som  oftest  kan  sammenligne 
med  noget  for  disciplene  bekendt,  end  ved  latin,  hvor  man  navnlig 
på  et  lavere  trin  let  kunde  komme  til  at  bruge  noget  ubekendt  til 
sammenligning.  Men  dette  er  det  ikke  blot  lærerens  pligt  at  gore, 
men  også  lærebøger  og  håndbøger  bor  stadig  have  det  for  oje. 
Det  er  jo  for  det  første  ingenlunde  altid  givet,  at  læreren  har  det 
rette  blik  for  denne  side  af  undervisningen,  og  for  det  andet  bevarer 
disciplen    lettere    lærerens    ord,     når    han    tillige    har    noget    trykt 


( 


t46  R>  Gbristensen.    Anmeldelse  af 

(eller  skrevet)  at  støtte  sig  til,  ligesom  også  uopmærksombed,  Byg> 
dom  o.  s.  V.  kuDDe  hindre  ham  i  at  høre  det  sagte.  Jeg  har  forsøgt 
at  gennemføre  dette  princip  for  antikviteternes  vedkommende  i  en 
lille  bog  (udsigt  over  det  græske  statsliv  i  oldtiden,  trykt  som 
manuskript),  og  jeg  vil  ønske,  at  man  vil  gore  mere  i  denne  ret- 
ning, end  man  hidtil  har  gjort.  At  br.  Berg  har  ojet  åbent  derfor, 
ved  jeg  deraf,  at  han  selv  lagde  vægt  derpå  i  den  tid,  jeg  nød 
hans  undervisning,  og  man  vil  også  finde,  at  der  er  gjort  mere  der- 
for i  hans  bog  end  i  andre  lignende  værker;  men  jeg  tror  dog,  at 
ban  uden  fare  for  synderlig  forøgelse  af  sideantal  kunde  være  gået 
endnu  videre.  Dette  kunde  være  sket  ikke  blot  ved  ord,  der  have 
samme  stamme,  som  Xi^&æ  (kav&dvoåi)  =  lateo,  sag  =i=  ver,  men 
også  ved  techniske  udtryk,  især  fra  statslivet  (således  er  der  8.261  ved 
d^fiotixog  tWfojet plebejus ,  derimod  er  der  ikke  ved  dt^fAodog^  hvad  der 
dog  var  al  anledning  til,  iiifojet  publicus;  ved  dtffASvæ  kunde  passende: 
publico  være  indsat),  og  hvor  begrebet  eller  en  forskel  mellem  2  ord  på 
latin  er  givet  med  1  eller  2  <5rd,  medens  vi  bruge  flere  (t.  ex.  agx('> 
=  primus  facio,  aQXO(ia$  =  primum  facio).  Derved  erindrer 
disciplen  lettere  både  det  græske  og  latinske  udtryk,  og  han  får 
stadig  indtrykket  af,  at  det  er  to  søstersprog,  ikke  to  for  hinanden 
aldeles  fremmede  sprog,  han  har  at  gore  med. 

Jeg  har  hørt  enkelte  yttre  frygt  for,  at  bogens  omfang  skulde 
være  for  stort;  jeg  tror  det  ikke.  Bogen  er  let  overskuelig,  så  at 
disciplene  ikke  ville  have  nogen  vanskelighed  ved  at  benytte  den, 
ja  det  er  sandsynligt,  at  dens  fornuftige  inddeling  og  anordning  af 
betydningerne  vil  gore  det  lettere  for  disciplene  at  finde  sig  til  rette 
i  den  end  i  andre  mindre  ordbøger.  —  Forfatteren  har  kun  taget 
hensyn  til  de  forfattere,  der  (bor)  læses  i  skolerne,  naturligvis  et 
aldeles  rigtigt  princip;  dog  indrommer  han  selv,  at  han  ikke  burde 
have  taget  de  orphiske  digte  med,  og  jeg  skulde  næsten  antage,  at 
det  samme  ga>lder  om  Apollonios  Rhodios's  Argonautika.  Med  den 
korte  tid,  der  er  indrommet  græsk  i  skolen,  ikke  storre  end  at  man 
kun  kan  føre  disciplen  ind  i  det  betydningsfuldeste  af  den  græske 
litteratur,  tror  jeg  ikke,  at  man  kan  få  lejlighed  til  at^ore  disciplene 
bekendte  med  dette  skrift,  og  hensyn  til  senere  selvstudium  kan 
ordbogen  jo  ikke  tage.  Dog  derom  kan  der  disputeres;  i  det  hele 
må  valget  af  forfatterne  betragtes  som  rigtigt.  At  hr.  Berg  grundigt 
har  studeret  disse  forfattere,  kan  ses  af  det  udvalg  af  citater,  ban 
har  optaget,  citater,  der  ere  godt  valgte  og  så  korte  som  mulig 
(det  sidste  er  ikke  uden  betydning,  da  disciplen  dels  trættes  ved 
lange  exempler  dels  ofte  ikke  kan  forstå  dem).  De  fleste  vanskelige 
steder,  som  disciplen  kan  støde  på,  er  der  taget  hensyn  til ,  og  jeg 
anser  dette  for  et  overordentlig  stort  fortrin,  ja  så  stort,  at  jeg  p& 
det  bestemteste  må  beklage,  at  forfatteren  har  lovet  at  give  en  for- 
kortet udgave  af  bogen.  Jeg  antager  nemlig,  at  dette  kun  kan  ske 
ved,  at  han  udskyder  største  delen  af  citaterne  (og  måske  nogle  af 
betydningerne)  i  den  storre  ordbog;  men  jeg  vilde  anse  dette  for  et 
stort  misgreb.  Først  ved  en  i  henseende  til  betydninger,  konstruk- 
tioner og  talemåder  temmelig  fuldstændig  ordbog  kunne  vi  håbe  med 


G.  Berg:   Græsk- Dansk  Ordbog.  147 

held  at  modarbejde  den  udbredte  bmg  af  danske  eller  fremmede 
oversættelser,  der  er  så  skadelig  for  undervisningen,  fordi  disciplen 
både  i  almindelighed  bruger  dem  på  en  ufornuftig  måde  og.  vænnes 
til  ikke  selv  at  bekæmpe  vanskeligheder;  har  han  derimod  en  god 
ordbog,  vil  han  ved  hjælp  af  den,  sin  grammatik  og  øvrige  hånd- 
bøger vel  i  regelen  kunne  klare  vanskelighederne ,  og  han  vil ,  når 
han  mærker  dette,  arbejde  med  storre  lyst.  Hvis  altså  bogen  er 
for  dyr  (thi  af  anden  grund  tror  jeg  ikke,  at  man  kan  indvende 
DOget  mod  omfanget),  så  måtte  man  søge  en  anden  udvej  og  ikke 
ved  en  forkortning  muHg  tilintetgore  den  indflydelse,  bogen  kan  få 
på  den  græske  skoleundervisning. 

Resultatet  er  altså,  at  forfatteren  har  leveret  et  værk,  der  i 
henseende  til  korrekthed  i  oversættelser,  i  grammatikalske  og  reale 
oplysninger,  til  ^skarphed  i  inddelingen,  såvidt  muligt  er,  og  til 
fuldstændighed  og  dog  overskuelighed,  i  hovedsagen  passer 
til  vore  skoler  og  kun  lader  lidet  tilbage  at  ønske.  I  et  skrift  af 
denne  art  vil  der  altid  være  punkter,  om  hvilke  man  kan  disputere; 
jeg  har  nævnt  nogle  og  kunde  have  lyst  til  at  omtale  andre,  hvor 
jeg  ikke  k:.n  være  aldeles  enig  med  forfatteren,  men  tilbageholder 
dem  i  det  håb,  at  han  i  en  ikke  Qern  fremtid  holder  det  løfte,  han 
i  fortalen  har  givet,  at  meddele  oplysninger  om  en  mængde  enkelt- 
heder et  andet  sted.  De  indvendinger,  jeg  hidtil  bar  gjort,  angå  med 
undtagelse  af  én,  kun  enkeltheder;  i  principet  er  jeg  ellers  i  det 
væsentlige  enig  med  forfatteren.  Min  hovedanke  mod  bogen  er  af 
en  anden  arU  Bogen  er  vel  dyr.  Mange  forældre  have  ikke  råd 
til  at  give  deres  bom  en  sådan  bog  eller  omme  sig  i  ethvert  til- 
fælde derved.  Og  selv  for  os  lærere  er  det  mindre  behageligt  at 
måtte  sige  disciplen,  at  bogen  er  så  god,  som  han  kan  forlange  det, 
at  den  kan  lette  ham  arbejdet  betydeligt  og  være  særdeles  frugt- 
bringende for  ham,  men  at  den  koster  ny  9  rdlr.  Dette  er  så 
meget  skadeligere,  som  der,  da  adskillige  forældre  ræsonnere  galt 
og  lade  hornene  anskaffe  mindre  gode  hjælpemidler,  når  de  blot 
ere  billigere,  ved  bogens  dyrhed  stadig  er  fare  for,  at  vi  ikke  blive 
fri  for  de  tyske  billige  ordbøger,  der  vistnok  ere  langt  skadeligere 
end  de  tyske  udgaver  af  forfatterne.  Det  vilde,  som  ovenfor  be- 
mærket, være  beklageligt,  om  forfatteren  virkelig  herved  skulde 
tvinges  til  at  virkeliggøre  sin  tanke  om  en  forkortet  udgave.  Jeg 
kan  derfor  ikke  undlade,  idet  jeg  slutter,  at  udtale  det  håb,  at 
mænd ,  der  interessere  sig  for  den  klassiske  oldtid ,  ville  overveje, 
om  der  ikke  skulde  åndes  en  eller  anden  udvej  til  at  gore  værket 
billigere,  skaffe  det  den  almindelige  udbredelse  i  vore  skoler,  det 
fortjener,  og  derved  give  den  græske  undervisning  et  godt  stød  fremad. 

d.  2den  april  1865. 

JR.  ChrMetisen. 


148  ^'  RJeisdorff.    Anmeldelse  af 


Engelsk  Sproglære  til  Brug  i  Skoler  og  ved  privat  Under- 
vilsning  af  CecilHornbeck,  Translaleur.  I.  Formlæren. 
Ejbb.    1865. 

Denne  Bog,    som  jeg   skal   tillade  mig    kort   at   anmelde,    har 
egenlig   intet   at   gjore  med  Sprogvidenskab  og  Pædagogik,     og   jeg 
maa    derfor    bede  Tidsskriftets  Læsere    om  Undskyldning,    fordi  jeg 
omtaler  den  her.     Naar  jeg  alligevel  har  udbedet  mig  en  Plads  for 
nogle    anmeldende    Bemærkninger   i  Tidsskriftet,    saa   er   det,    fordi 
Bogep  er  bestemt  til   »Brug  i  Skoler  og  ved  privat  Underviisning » ; 
af    den    Grund     har    jeg    anseet    det    for    rigtigt    at    bidrage    miu 
Skjærv    til    om    mulig    at  forhindre,    at   Bogen    overhovedet    benyt- 
tes  ved    nogensomhelst  Undervisning.     Allerede  det  noget  besynder- 
lige   Forord    viser    et   forunderligt    Standpunkt.      Forfatteren    udtaler 
der   sin  Misbilligelse  af  den  Mening,    som   han    oftere    har  bort  om- 
tale,  «at  det  engelske   Sprog,  til  Forskjel  for  (?)  Tydsk   og   Fransk, 
næsten  slet  ingen  Grammatik  har»,  hvilken  Mening  ogsaa   »synes  at 
have    gjort   sig   gjældende  i  de  fleste  Skoler    her  i  Landet,    hvorfor 
man    ialmindelighed    kun    gjennemgaaer    et  Skelet    af    en   Formlære 
med    Eleven ».      Det   synes   slet   ikke    at   våere   faldet  Forf.    ind,    at 
denne  Paastand  er  ganske  rigtig,  naar  man  —  hvad  der  naturligvis 
er   Meningen    —    ved    « Grammatik »    tænker   paa   Formerne,    og   at 
netop  denne  det  engelske  Sprogs  Formsimpelhed  er  Grunden  til,   at 
en    engelsk  Skolegrammatik    maa   være   kortere    end    en   fransk  eller 
tydsk.     Imidlertid  —  Forf.s  uforgribelige  Mening  er  nu  den,   at   «en 
saadan    Opfattelse    af  det   engelske   Sprogs    Eiendommelighed   neppe 
kan  antflges  at  være  i  Underviisningens  Interesse »  —  og  man  skulde 
nu   vente,    at   han    vilde  slaa  ind  paa  en  ny  Vej,    og  istedetfor  et 
« Skelet »    give    os    et  omfangsrigt    og   grundigt   grammatisk   Arbejde. 
Men    det   er   langt  fra,    at  dette  er  Tilfældet;   tvertimod    indeholder 
Hr.  H.s  Sproglære   ikke   en    Smule   mere    end    de   almindelig   brugte 
Grammatikker,    ja    i    flere    Partier    endog    mindre.      Hvis    nu    dog 
Hr.  H.  havde  givet  et  rigtigt  Uddrag  af  et  storre  grammatisk  Værk, 
▼ilde    der  jo   ikke   være    noget  at  sige,    og   hans    Sproglære    kunde 
være    ligesaa    brugelig  som  enhver  anden.      Men    dette   er   langtfra: 
Forf.    maa   —    skjont  Translateur   og   Lærer    i  Engelsk   —   enten  i 
hoj  Grad    mangle   Sprogsands   eller   have   sammenjasket  sit   Arbejde 
paa    en    overordentlig    skjodeslos    Maade;     thi    Bogen     er    fuld   ftf 
un&jagtige   og   uforstaaelige  Regler,    og   vrimler   af  Fejl,    som   man 
kan   finde   fiere   af  næsten  paa  hver  Side,    og    det  Fejl  af  den  Be- 
skaffenhed, at  en  nogenlunde  flink  Skolediseipel,  der  har  læst  Engelsk 
i   et  Par  Aar,  med  Lethed  vil  kunne  paavise  dem.     Det  -er  en  Selv- 
folge,    at    Forf.s    lærde    Henvisning    i    Forordet    til     »alvorlige   dybt- 
gaaende  grammatikalske  Arbejder*   i  Holland  og  Frankrig,  af  Boyer, 
Peyton,  Lavery  etc,  ikke  k«n  imponere;    man    er  snarere  tilbojelig 
til   den    Antagelse,    at    han    ikke    er    koromen    dybere    ind    i    dem 
end    til  Titelbladet. 


c.  HorDbeck:  Engelsk  Sproglære.  f49 

Jeg    skal    blandt   de   mange  Fej  i    anfore   nogle   som    Bevis   for 

min  Paastand: 

P.  1.  At  oi  og  OU  (i  oil  og  pound)  benregnes  til  Vokalljde,  kan 
neppe  være  rigtigt. 

P.  3.     houkre   som  Udtalebetegnelse  for  toTiere  er  jnst  ikke  slaaende. 

P.  4.  Hvoi*for  ikke  blandt  de  opregnede  Ord,  bvor  /  er  stumt, 
medtage  cdmond,  falcon,  folk  etc^  som  dog  anfores  i  andre 
Skolegrammatikker?  —  At  der  ved  Reglen:  •n  ndtales  stærkt 
foran  g*  skal  betegnes,  at  n  foran  g  faaer  Ljden  ng^  er 
vanskeligt  at  forstaa.  —  «ti  efter  q  er  stumt  i  conquer,  con- 
queror.n  Man  maatte  derefter  tro,  at  denne  Regel  kun  gjaldt 
disse  to  Ord;  men  som  bekjendt  gjælder  den  en  Mængde, 
tildels  byppig  forekommende  Ord,  navnlig  af  fransk  Op- 
rindelse. —  I  Stykket:  « Foran  et  r»  o.  s.  v.  synes  det  ikke 
meget  forstaaeligt,  naar  der  f($rst  siges,  at  »o  foran  r  udtales 
meget  bredt«,  og  strax  derefter,  at  «a  og  o  foran  r  lyde 
næsten  som  Dipbtbonger»,  især  naar  der  derpaa  anfores 
som  Ex.:  variouBy  bvor  a  lyder  aldeles  som  a  i  f<xte, 

P.  5.  Som  Exempler  paa  den  baarde  Lyd  af  th  anfores  ubeldigvis 
8  Ord,  bvor  ih  netop  udtales  med  sin  blode  Lyd  {the,  thai, 
1M»  etc);  ligeefter,  P.  6,  gives  den  urigtige  Regel,  at  «/A  er 
blodt  foran  en  Vokal »,  bvilket  atter  ved  et  Uheld  oplyses 
ved  to  Exempler,  bvor  ih  udtales  baardt  {fldef,  third). 

At  u  er  stumt  i  adskillige  Forbindelser,  er  ikke  omtalt, 
ligesaalidt  som  ^*s  konsonantiske  Udtale  er  berort. 

At  Læren  om  Vokalernes  og  Dobbeltvokalemes  Udtale  — 
et  vigtigt  Punkt  i  den  engelske  Lydlære  —  mangler,  er 
paafaldende,  men  borer  formodentlig  til  det  Hornbeckske  System. 

P.  9.  «Naar  den  ubest.  Art.  kommer  umiddelbart  foran  et  Subst., 
som  begynder  med  en  Vokal  eller  et  stumt  h,  saa  tilfoier 
man  for  Vellyds  Skyld  et  n.n  Istedetfor  en  Vokal  maa  der 
naturligvis  staa  «en  Vokallyd »,  da  det  jo  bedder  a  ewe, 
9uch  a  one  etc> 

P.  10.  «Dyr,  hvis  Kjon  ikke  kjendes  (!) ,  og  livlose  Gjenstande  ere 
af  Intetkjdnnet.il  Forf.  synes  ved  at  anfore  denne  komiske 
Regel  allerede  at  bave  glemt,  at  han  P.  9  bar  givet  en 
anden  Regel  for  Intetkjon.  —  Som  Exempler  paa  Hunkjonsords 
uregelmæssige  Dannelse  af  Hankjonsord  anfores  kun  to  Ord, 
medens  de  sædvanlige  Grammatikker  anfore  flere.  Strax 
efter  sammenblandes  Hunkjonsord  dannede  ved  Hjælp  af 
Endelser  af  Hankjonsord  med  Hunkjonsord,  som  ere  af  en 
ganske  anden  Stamme  end  (de  tilsvarende)  Hankjonsord 
{hero  -  herotne,    hrother  -  sister), 

P.  12.  «Ord  paa  oof  beholde  i  Reglen  /  i  Fleertal  og  tilfoie  blot 
et  «.»  Ufuldstændigt;  tbi  den  samme  Regel  gjælder  Ordene 
paa  iefy  rf  og  /. 

P.  15.  Den  urigtige  Bemærkning,  at  «et  Slags  Formindskelses- 
Komparativ  dannes  ved  at  foie  iah  til  Positiv« ,  er  ufor- 
andret gaaet  over  fra  tidligere  Grammatikker,   og  indsat  her 


150  L*  Kleisdorff.    Anmeldelse  af 

istedetfor  i  OrddannelBeslæren*,  hvor  den  horer  bjemme.  — 
■  Nogle  Adverbier  danne  ligeledes  deres  Comparativ  uregel- 
mæssigt: muchf  morey  itio«^;,  »7/,  vooraej  woraLn  Mon  Superl. 
ikke  er  uregelmæssigt?  og  mon  much  og  ill  kun  ere  Adverbier, 
hvad  man  jo  maa  tro ,  tilmed  da  de  ikke  ere  opfortc  under 
de  uregelmæssig  komparerede  Adjektiver?  Forovrigt  horer 
Bemærkningen  hen  under  Afsnittet  om  Adverbierne,  hvor 
den  da  ogsaa  for  Sikkerheds  Skyld  gjentages.  —  «Superlativet 
dannes  for  nogle  Adjectiver  ved  at  Endelsen  i  Positiv  eller 
Comparativ  foroges  ved  moat:  nether^  nethermoat  etc.»  Urigtig 
udtrykt,  da  disse  Adjektiver  mangle  Positiv,  og  kun  have  en 
Præposition   eller  et  Adverbium  som  Stammeform. 

P.  17.  Hvorfor  Forf.  opstiller  tohom  som  Obj.  og  strås  efter  which 
og  to  toMch  som  Obj«,  er  ikke  klart,  og  kan  vel  neppe  have 
været  det  for  ham  selv.  —  lohat  synes  Forf.  ikke  at  ville 
anerkjende  som  relativt  Pronomen,  idetmindste  er  det  ikke 
nævnt  blandt  disse. 

P.  18.  Brugen  af  de  relative  Pronominer  er  anfort,  men  for  Af- 
vezlings  Skyld  ikke  Brugen  af  de  interrog.  —  o  Pronominerne 
who,  whichf  whai  forenes  ofte  med  ever  og  aoever  etc.o  Denne 
Bemærkning  er  —  formodentlig  ved  en  Fejltagelse  —  knyt- 
tet til  de  interrog.  istedetfor  til  de  relat.  Pronominer,  hvor 
den  jo  horer  hen.  —  «Naar  Talen  er  om  to,  bruges  Com- 
parativet  istedetfor  Superlativet.«  Hvorledes  denne  Regel 
falder  ind  under  de  ubestemte  Pronominer,  er  vanskeligt 
at  forstaa 

P.'20.  Verbernes  Inddeling  i  3  « Hovedslags:  de  active,  de  passive 
og  de  intransitive  elier  neutrale »  tyder  ikke  paa  nogen  skarp 
grammatisk   Opfattelse. 

P.  22.  «Conjunctivet  udtrykker  Handlingen  som  afhængig  af  et  fore- 
gaaende  Verbum,  der  medforer  Begreb  af  Tvivl  eller  Uvis- 
hed.« Mon  Forf.  har  gjort  sig  selv  Rede  for  denne  For- 
klaring? Mon  i  Sætn.:  if  it  were  ao^  there  toould  be  no 
Venice,  Konjunktiv  udtrykker  Handlingen  som  afhængig  af  et 
foregaaende  Verbum?  —  Fremstillingen  af  Tidernes  Dannelse, 
f.  Ex.  Impf.  og  Præs.  Part.,  er  ufuldstændig,  idet  den  derved 
indtrædende  Vokalforandring  og  Konsonantfordobling  slet  ikke 
er  omtalt. 

P.  23.  a  Conjunctivet  har  i  de  engelske  Verber  ingen  særskilt  Form.» 
Denne  Regel  kan  neppe  fremsættes  saa  bestemt.  —  Ved  Op- 
stillingen af  Hjælpe  verbernes  og  det  regelrette  Verbums  Kon- 
jugation  har  Forf.  ikke  sparet  paa  Plads;  thi  af  Bogens 
58  Sider  optages  hele   15  deraf. 

P.  39.  «Af  disse  forældede  Verber  sædvanligst  kun  to  toit,  som  ved 
Anforsler  i  Betydning  af  « nemlig«  almindeligt  skrives  viz,  :  og 
udtales  da  gjerne  namely,n  Det  synes,  at  Forf.  er  uvidende 
om,  hvad  dog  enhver  flink  Elev  ved,  at  viz.  er  en  Forkort- 
ning af  videlicet'y  ved  han  det,  har  han  ialfald  udtrykt  sig 
meget  uheldigt. 


c.  Hornbeck:    Engelsk  Sproglære.  151 

I  Fortegnelsen  over  de  uregelrette  Verber  maa  det  vel 
kaldes  tinddvendig  Fyldekalk  at  opstille  henved  50  sammen- 
satte Verber,  der  gaae  aldeles  som  de  enkelte. 
P.  51*  Blandt  de  upersonlige  Verber  anfores  t^  happens.  Det  er 
uheldigt,  da  dette  Verbum  netop  hyppig  i  Engelsk  —  til 
Forskjel  fra  det  tilsvarende  danske  —  bruges  personligt.  — 
Et  upersonligt  Verbums  Konjug.  opstilles  saaledes:  it  rains 
eller  does  rain\  it  rained  eller  did  rain.  Hvilken  Tanke  For- 
fatteren har  forbundet  med  Anvendelsen  her  Bi  to  do  ^  er 
mig  dunkelt. 
P.  52.  ttSporgende  og  nægtende  konjugeres  det  saaledes:  Does  not 
it  rainf  did  not  it  rainf  etc.n  Sligt  behover  ingen  Kom- 
mentar; Enhver  ser  det  komplet  Urigtige  i  Ordstillingen.  — 
•  Det  upersonlige  Verbum  «der  em  hedder  i  Enkeltt.  there  is, 
there  toas  etc.  og  i  Fieert.  there  are,  there  toere  etc.»  Mon 
Forf.  har  tænkt  ved  at  kalde  »der  er»  {there  is,  there  are)  et 
upersonligt  Verbum?  —  I  Afsnittet  om  Adverbier  gives  den 
fejlagtige  Regel,  at  de  Adjektiver,  som  ende  paa  e,  forandre 
denne  Vokal  til  y;  der  skulde  naturligvis  staa:  ade  Adjekt, 
som  ende  paa  le  (noble,  nobly),n  Forf.8  Tankeloshed  viser  sig 
her  tydelig;  thi  blandt  Ex.  anfores:  atme,  wiselyn  (og  ikke 
efter  Forf. s  Regel  toisy). 

Præpositionerne  ere  inddelte  i  9  Klasser,  hvorved  der 
fremkommer  det  Uheldige,  at  flere  Præpositioner  op  fores  paa 
2 — 3  forskjeliige  Steder ,  og  deres  Betydning  derved 
ganske    splittes. 

Af  Konjunktionerne  mangle  adskillige  af  de  almindeligste, 
navnlig    Tidskonjunktionerne,    som    slet    ingen    Rubrik    have 
faaet,    f.  Ex.  when,   tohile,   before,   till\   fremdeles   nevertheless, 
tohether  -  or  etc.     Enkelte  Konjunktioner  ere  henforte  til  tem- 
melig   paafaldeude    Klasser;    saaledes    henregnes    as   soon  as 
til    de    kausale* 
Disse    Etempler    kunne    foroges    med    mange    fiere,     men    jeg 
haaber,    at,  de    anforte   ere   tilstrækkelige   til  at  vise  Beska£Penheden 
af  det  Værk,    Hr.  Hornbeck    byder    os    til  Brug   i   Skoler    og    ved 
privat  Undervisning,    samt   til    at    godtgjore,    at    min  Dom    ikke    er 
for  stræng.      Bliver    2den  Del,    Ordfojningslæren ,    i    samme    Smag, 
kunne  vi  vente  et  interessant  Stykke  Arbejde. 

Aarhus  d.  16dc  Marts.  //.  KleUdorff. 

Efterat  ovenstaaende  Anmeldelse  var  skreven,  har  Hr.  H.  —  for- 
modentlig foranlediget  ved  en  Kritik  af  Hr.  Sproglærer  Listov 
i  «Dagbladet»  d.  18de  Marts  —  ladet  P.  9  og  10  omtrykke,  men 
derved  yderligere  foroget  sit  Synderegister  af  grammatisk  Nonsens. 
Som  Exempel  blot  folgende  Regel:  »Hovedord,  som  betegne  Dyr  af 
tibekjendt  Kjon  og  livlose  Gjenstande,  ere  af  Intetkjonnet,  hvad 
Begrebet  angaaer«.  Her  optræder  Hr.  Hornbeck,  hvad  der 
forovrigt  hos  ham  ikke  er  ganske  sjeldent,  som  Mystiker. 
D.  25de  Marts.  ^-  -^• 

Tidikr.  for  Phil.  og  Pcdag.    VI.  I  ( 


152  A.  Larsen.     Uemærkninger  til 

Bemærkninger  til  nogle  Lærebøger  i  Engelsk. 

K.  Eibe,  Engelsk  Sproglære  1861. 

—  Kursus   paa    100  Timer    i    Engelsk    efter   Ollendorfs 

Methode  1863. 
G.  Fistaine,    Engelsk  Parleur,    2den  forøgede  og  forbedrede 

Udgave  1862. 
-      —     Dansk-engelsk  Tolk.     3die  Oplag  1863* 
A.  Larsen,  Veiledning  til  en  korrekt  engelsk  Udtale  1860. 
C.  Beckwith-Lohmeyer,  Engelsk  Sproglære.    2den  gjennem- 

sete  og  forandrede  Udgave  1863. 

—  Verbal  Distinctions  1861. 

C.  Maribo,  Engelsk  Formlære.     6te  Oplag  1856. 

S.  Rosing,  Kortfattet  engelsk  Formlære.     6te  Udgave  1864. 

Det  vil  maaske  have  undret  en  og  anden,  at  dette  Tidsskrift  aldrig  har 
indetioldt  Anmeidelser  af  Lærebøger  i  det  engelske  Sprog,  medens  tydske  og 
franske  Sproglærer  have  været  gjorte  til  Gjenstand  for  udførlige  Bedømmelser. 
Dette  har  dog  en  naturlig  Grund  deri,  &%  de  engelsko  Sproglærer,  der  i  den 
senere  Tid  ere  udkomne  hertillands,  dels  ere  saa  kortfattede,  dels  have  eu 
saa  udelukkende  praktisk  Retning,  at  de  ikke  egentlig  henhøre  under  dette 
tidsskrifts  Omraade.  Dette  er  ingenlunde  ment  som  nogen  Daddel  mod  ved- 
kommende Bøger  eller  Forfattere;  den  praktiske  Side  har  naturligvis  sin  Be- 
rettigelse ligefuldt  som  den  videnskabelige,  og  Forholdet  er  vist  en  naturlig 
og  nødvendig  Følge  af  den  stedmoderlige  Behandling  og  den  underordnede 
Plads  i  den  offentlige  Undervisning,  som  hos  os  hidtil  er  bleven  det  engelske 
Sprog  tildel,  saa  at  Lærebøger  af  større  Udførlighed  eller  mere  videnskabeligt 
Tilsnit  maaske  ikke  engang  vilde  finde  Kjøbere.  Paa  Grund  af  den  Interesse 
det  engelske  Sprog  har  netop  for  os,  baade  som  det  os  nærmest  beslægtede 
af  de  ikke  nordiske  Tungemaal,  og  som  et  Sprog,  paa  hvilket  det  Danske  har 
udøvet  en  ikke  ganske  umærkelig  Indflydelse,  tør  det  vel  være  tilladt  at 
haabe ,  at  den  nærmeste  Fremtid  vil  bringe  en  Forandring  heri.  Naar  jeg 
uagtet  det  Anførte  skal  tillade  mig  kortelig  at  omtale  de  vigtigste  af  de  i  de 
genere  Aar  udkomne  Bøger,  der  behandle  det  engelske  Sprog,  saa  sker  det 
ikke  egentlig  for  at  anmelde  dem,  hvilket  jeg  maa  overlade  til  mere  compe- 
tente  Dommere,  men  mere  for  dertil  at  knytte  nogle  Bemærkninger  vedkom- 
mende den  engelske  Sproglære  i  Almindelighed. 

Rosings  engelske  Formlære  er  meget  kortfattet,  men  indeholder  i  For- 
hold til  sit  Omfang  utrolig  meget,  og  kan  vel  i  det  Hele  kaldes  et  Mønster  i 
sit  Slags,  hvorfor  den  ogsaa  er  almindelig  anerkjendt;  den  har  intet  om  Ud- 
talen. Det  eneste  jeg  ved  at  indvende,  er  det  opstillede  Imperf.  Konj.,  som 
maaske  hellere  kunde  have  været  borte;  det  adskiller  sig  fra  Indikativ  kun  i 
2den  Pers.  Enkelttal,  som  mangler  Endelsen  et  og  er  ligelydende  med  de 
øvrige  Personer:  thouloved;  denne  Form  maa  vel  nu  ansees  for  uddød. 

Maribos  Bog  indeholder  en  god  og  vel  ikke  udtømmende  men  dog 
temmelig  udførlig  Fremstilling  af  Reglerne  for  Udtalen  og  Retskrivningen, 
dertil  Formlære  og  et  Tillæg  om  Hjælpe  verbernes  Brug;    dens  Godhed  og 


Rosing:  Engelsk  Formlære.    Maribo:  Engelsk  Formlære.  153 

Brugbarhed  i  det  Hele  er,  ligesom  Rosings »  almindelig  anerkjendt  —  Ved 
Fremstillingen  af  Udtalen  er  det  en  Egenhed,  at  Vokalernes  Udtale  kun  er  be- 
tegnet som:  den  lange,  den  aabne,  den  lukkede  o.  s.  v.  uden  Tilføjelse  af 
de  omtrentlig  tilsvarende  Bogstaver  i  Dansk  (f.  Ex  at  det  lange  e  udtales  ii, 
det  lange  i  ei  o.  s.  v.)  hvilket  er  overladt  til  den  mundtlige  Forklaring.  — 
Med  Hensyn  til  Konjunktiv  gaar  Maribo  til  den  modsatte  Yderlighed  af  Ro- 
sing, idet  han  hverken  anerkjender  noget  Præsens  eller  Imperf.  Konj.  (und- 
tagen af  to  be)  og  siger  at  det  saakaldte  Præs.  Konj.  i  Virkeligheden  er  In- 
Qnitiv  med  Udeladelse  af  et  Hjælpeverbum,  f.  Ex.  if  he  say  so  =  if  he  ahaU 
»ay  $o.  Dette  er  en  af  de  Feiltagelser,  der  skyldes  de  1  det  ældre  Sprog  al- 
deles ukyndige  engelske  Grammatikere;  Konjunktivens  Lighed  med  Inflnitiv 
er  rent  tilfældig.  —  Tillæget  om  Hjælpeverberne  behandler  denne  vigtige  Del 
af  Syntaxen,  navnlig  det  vanskelige  Spørgsmaal  om  akall  og  will,  mere  ud- 
tømmende end  nogen  anden  dansk-engelsk  Lærebog.  For  Brugen  af  sliall 
og  vnU  opstilles  saadan  Regel:  'Naar  den  Talende  er  Subjekt  til  Verbet  og 
tillige  bestemmer  den  Handling  eller  Virksomhed,  som  Verbet  udtrykker,  — 
og  naar  den  Talende  hverken  er  Subjekt  til  Verbet  eller  bestemmer  Hand- 
lingen eller  Virksomheden,  —  bruges  will-,  i  andre  Tilfælde  bruges  akall* ;  — 
og  det  søges  nu  ved  en  Række  Exempler  og  med  adskillig  Skarpsindighed 
godtgjort,  at  alle  tilsyneladende  Uregelmæssigheder  i  Brugen  af  disse  Hjælpe- 
Terber  lade  sig  forklare  i  Overensstemmelse  med  denne  Regel.  Regelen  fore- 
falder i  sig  selv  noget  underlig  og  umotiveret;  det  er  ikke  let  at  se,  hvorfor 
Brugen  netop  skal  være  saaledes,  og  Anvendelsen  synes  heller  ikke  i  alle 
Tilfælde  at  slaa  til  uden  Tvang.  Saaledes  f.  Ex.  *  I  purpose  to  come  down 
next  week,  if  you  shall  be  therCt  or  any  other  weék,  thai  shall  be  more  agreeahle 
U)  you*.  tHer  ligger  altsaa  en  tænkt  Bestemmelse  til  Grund,  nemlig  den 
Åndens  Nærværelse  der,  og  at  det  i  en  eller  anden  Uge  vil  være  ham  beha- 
geligt, at  den  Talende  kommer.  Den  Talende  er  ikke  Subjektet  1  Sætningen 
med  shall,  men  bestemmer  dog  paa  en  Maade  Virksomheden,  altsaa  broges 
ihall.*  Jeg  skal  tillade  mig  at  foreslaa  en  anden  Forklaring,  som  ialfald  er 
noget  simplere,  og  som  ogsaa  forekommer  mig  at  slaa  nogenlunde  til  i  de 
enkelte  Tilfælde,  oden  at  jeg  dog  med  nogen  Bestemthed  tør  paastaa,  at  det 
er  den  rette.  For  det  Første  maa  det  naturligvis  vel  erindres,  at  der  kun  er 
Tale  om  det  rene  Futurum.  Saasoart  der  tænkes  paa  Subjektets  Villie, 
bruges  ligesom  i  Dansk:  vnU,  og  saasnart  der  paa  den  anden  Side  tænkes 
paa  nogen  Slags  Tvang,  Befaling,  Bestemmelse,  kort  sagt  Underkastelse 
under  en  Andens  Villie,  bruges  ligesom  i  Dansk:  shall.  Men  for  det  rene 
Futurums  Vedkommende  forekommer  Sammenhængen  mig  snarest  at  være 
saaledes:  at  shall  tv  at  betragte  som  det  egentlige  Hjælpeverbum  for  Futurum, 
og  at  Brugen  af  toiU  (i  2den  og  3die  Person)  kun  er  en  Undtagelse,  til  Grund 
for  hvilken  synes  at  ligge  en  Slags  Høflighed,  naar  man  taler  til  Andre  eller 
om  Andre  (2den  og  3die  Person),  hvorom  der  naturligvis  ikke  bliver  Tale  i 
Forhold  til  En  selv  (tste  Person),  eller  om  man  vil:  en  Omhyggelighed  for 
at  undgaa  den  Misforstaaelse,  at  man  skulde  tænke  paa  nogen  Slags  Tvang 
(som  ellers  udtrykkes  ved  shall),  eii  Misforstaaelse,  hvorom  der  atter  ikke 
bliver  Tale  i  Forhold  til  En  selv.  Ligeledes  falder  denne  Grund  til  at  bruge 
t(n7/bort,  saasnart  Noget  ikke  udsiges  ligefrem,  afflrmativt,  men  indirekte, 
betingende  o.  s.  v.  Jeg  skal  ikke  her  indlade  mig  paa  al  deducere  dette  ud- 
førligere, og  paavise  Regelens  Anvendelse  i  de  enkelte  Tilfælde,  men  jeg  tror, 

ir 


154  ^-  I^arseji.    Bemærkninger  til 

man  Ted  nærmere  Prøvelse  vil  finde,  at  den  slaar  temmelig  godt  til,  og  den 
indlægger  ialfald  en  fornuftig  Mening  i  en  ellers  tilsyneladende  vilkaarlig 
Sprogbrug.  —  Om  den  Konstruktion:  1  am  to  —  med  Infinitiv  siger  Forfat- 
teren, at  den  kan  betragtes  som  en  Forkortelse  af:  1  cmi  going  to,  og  har 
altsaa  ikke  lagt  Mærke  til  den  temmelig  betydelige  Forskjel  mellem  disse  to 
Udtryksmaader,  en  Forskjel,  som  jeg  heller  ikke  erindrer  noget  andet  Sted  at 
have  seet  udtrykkelig  fremhævet.  1  am  going  to  betegner  kun  det  nær  Fore- 
staaende,  tildels  med  Bibegreb  af  Hensigt;  men  I  am  to  betegner  en  Bestem- 
melse, at  Noget  er  bestemt,  fastsat  saa  eller  saa,  hvad  enten  nu  denne  Be- 
stemmelse udgaar  fra  Subjektet  eller  fra  Andre. 

A.Larsens  «Veiledning  til  en  korrekt  engelsk  Udtale*  er  ikke  egnet  til 
Skolebrug,  undtagen  maaske  i  lærde  Skoler,  men  mest  beregnet  paa  at 
bruges  til  Selvundervisning  og  til  Raadførsel  i  Tvivlstilfælde,  idet  den  paa 
Grund  af  sin  Udførlighed  til  Nød  skal  kunne  træde  istedetfor  et  Udtaielexikon. 

Beckiwith-Lohmeyers  engelske  Sproglære  giver  en  temmelig  udførlig 
Behandling  baade  af  Formlæren  og  Syntaxen,  intet  om  Udtalen.  Den  inde- 
holder vistnok  mange  gode  Ting,  men  maa  vel  i  det  Hele  ansees  for  mindre 
brugbar,  da  det  Gode  i  den  er  ligesom  begravet  under  en  Masse  Sager,  der 
intet  have  at  gjøre  i  en  engelsk  Grammatik  for  Danske,  en  Følge  af  at  den 
væsentlig  er  et  Uddrag  af  flere  engelske  Grammatikeres  Arbelder.  Forfat- 
teren synes  at  have  overseet,  at  en  Grammatik  for  Indfødte  og  en  Gramma- 
tik for  Udlændinge  ere  to  meget  forskjellige  Ting. 

Samme  Forfatters  « Verbal  Distinctions«  giver  en  Række  Sammenstil- 
linger af  Ord,  der  skrives  forskjellig,  men  udtales  ligedan,  f.  Ex.  ail-ale, 
awl-all,  —  eller  skrives  ens,  men  udtales  forskjellig,  f.  Ex.  hovo,  et  Buk- 
how,  en  Bue,  Uaå^  Bly  -  Uaå,  at  lede,  ^  eller  betones  forskjellig:  ex'tract 
"Cxtract'  o.  s.  v.  Delte  synes  at  være  en  lærerig  og  interessant  Maade  at 
indøve  Udtalen  paa;  ved  Enkeltheder  er  dog  et  Par  Bemærkninger  at  gjøre. 
Naar  tongue  anføres  at  være  ligelydende  med  tong,  saa  er  dette  ialfald,  saa- 
vidt  jeg  ved,  ikke  den  almindelige  Udtale;  det  sidste  (Dsk.  Tang,  Sv.  tang)  er 
Rim  paa  song,  det  første  derimod  (Dsk.  Tunge)  Rim  paa  sung.  —  Mellem  the 
og  thee  er  kun  en  theoretiskXighed,  som  ingen  Virkelighed  har  udenfor  en- 
gelske Ordbøger,  og  som  kun  skriver  sig  fra  det  engelske  Sprogs  Mangel  paa 
en  korrektere  Maade  til  at  betegne  Lyden  af  e  i  the;  dette  har  nemlig  i 
det  virkelige  Sprog  noget  nær  den  samme  Udtale  som  det  danske  tonløse  e 
f.  Ex.  i:  begaa.  —  At  gjøre  sign  og  sdon  til  ganske  ligelydende,  er  vel  at 
indrømme  den  skjødesløse  Udtale  for  stor  Ret;  det  samme  vilde  jeg  gjerne 
sige  om  eam  •=  um,  men  da  flere,  selv  engelske,  Orthoepister  i  den  senere 
Tid  benegte  Forskjelien  i  delte  og  lignende  Tilfælde,  tager  jeg  maaske  Feii 
heri.  —  Forfatteren  kjender  ingen  Forskjel  mellem  w  og  toh-,  nu  er  det  vel 
saa ,  at  der  i  den  senere  Tid  (dog  navnlig  i  Amerika)  er  en  Tendens  til  at 
sløife  i3'et  i  wh,  -men  endnu  maa  det  dog  vistnok  siges  at  være  tilstede.  — 
Forskjelien  mellem  cloae  adj.  og  doae  verb.  samt  de  øvrige  af  denne  Klasse 
betegnes  ved  Accent  over  Vokalen  i  første  Tilfælde  [clåte,  gréase)  og  en 
Tværstreg  over  Vocalen  i  sidste  Tilfælde  [dose,  griase),  hvorved  formodentlig 
menes,  at  Vokalen  i  sidste  Tilfælde  har  en  noget  længere  Udtale,  og  saaledes 
forholder  det  sig  unegtelig  ogsaa,  endskjøi>t  jeg  ikke  noget  andet  Sted  har 
seet  dette  paavist,  men  dette  er  vel  en  nødvendig  Virkning  af  den  forskjellige 
Udtale  af  8,  og  det  er  vel  altsaa  denne,  som  maa  siges  at  udgjøre  den  egent- 


Beck^ith-Lohmeyer:  Verbal  Distinctions.  155 

lige  ForsK}el.  —  Ordene  Cement,  Decreaae  og  Per  fed  opføres  ialfald  i  Ord- 
bøjierne  med  samme  Betoning  for  alle  Betydninger,  nemlig  de  to  første  med 
Tonen  paa  sidste  Stavelse,  og  perfect  med  Tonen  paa  første.  —  Den  paa  de 
sidste  sex  Sider  gjorte  Sammenstilling  af  Ord,  der  adskille  sig  derved,  at  det 
ene  begynder  med  H,  det  andet  uden  H  (ail-haU  o.  s.  v.)  kunde  vistnok 
være  en  nyttig  Øvelse  i  en  epeUing-booh  for  Cockneys  og  Beboere  af  visse 
andre  Egne  af  England,  der  have  en  eiendommelig  Gave  til  at  confundere 
J7  og  lkke-J7,  men  da  den  danske  Tunge,  saavidt  vides,  er  fuldkommen 
fri  for  denne  Feil,  kan  det  ikke  sees,  hvad  en  saadan  Sammenstilling  skal 
tjene  til  her. 

Fi8taine*s  dansk-engelske  Tolk,  som  er  en  Bearbeidelse  af  Jones's 
tydsk-engelske  Original,  indeholder  en  populær  Fremstilling  af  Udtalen  og 
Formlæren,  en  alfabetisk  Fortegnelse  over  de  uundværligste  Ord,  samt  en 
større  Samling  af  Ord,  Talemaader  og  Samtaler.  Udtalen  af  de  engelske  Ord 
og  Sætninger  er  gjennemgaaende  angivet  med  de  nærmest  tilsvarende  danske 
Bogstaver.  Bogen  er  vistnok  meget  hensigtsmæssig,  hvorom  dens  store  Ud- 
bredelse ogsaa  vidner,  navnlig  er  den  tilføiede  Gjengivelse  af  Udtalen  nyttig; 
thi  ligesaa  uheldig  en  saadan  bogstavelig  Gjengivelse  vilde  være  i  et  sprog- 
videnskabeligt Værk,  ligesaa  hensigtsmæssig  er  den  i  denne  Bog,  som  vel 
nærmest  er  beregnet  paa  den  mindre  dannede  Klasse,  for  hvem  det  ikke  kan 
komme  saa  nøle  an  paa  Finesserne.  For  w  kunde  der  dog  maaske  være 
funden  en  heldigere  Betegnelse  end:  uv.  —  I  et  Par  Forord  meddeles  den 
Oplysning,  at  de  to  foregaaende  Oplag  have  bestaaet  hver  af  1500  Exem- 
plarer,  som  ere  udsolgte  i  temmelig  kort  Tid,  og  at  Forfatteren  paa  Grund 
deraf  bar  anseet  det  for  Pligt  at  lade  dette,  3000  Bind  stærke,  Oplag  ud- 
komme aldeles  uforandret. 

Af  samme  Forfatters  engelske  Parleur  er  udkommet  2det  forøgede  og 
forbedrede  Oplag.  Den  indeholder  en  udførlig  Fremstilling  af  Udtalen  (som 
fordetmeste  er  ordret^)  udskrevet  af  Walker's  •Prlnciples»  eller  Indledningen 
til  hans  •Pronouocing  Dictionary*),  Formlære  og  Parleur.  Udtalen  er  gjen- 
nemgaaende betegnet  ved  Tal  over  Vokalerne,  og  Tonevægten  ligeledes  gjen- 
nemgaaende angivet,  hvilket  er  en  stor  Fordel;  dog  er  det  vel  mindre  hel- 
digt og  en  Smule  forvirrende,  at  den  sidste  er  angivet  ved  3  forskjellige 
Tegn,  nemlig  dels  ved  Accent  over  Vocalen,  f.  Ex.  mdny,  dels  ved  Ac- 
cent efter  Vocalen,  f.  Ex.  få'ther,  og  dels  ved  Apostroph  efter  Vocalen, 
f.  Ex.  quå'drånt  Forresten  er  vel  den  i  de  nyere  Lærebøger  almindelig 
optagne  Maade,  nemlig  Accent  efter  hele  Stavelsen  (f.  Ex.  man'y)  meget  mere 
betegnende.  —  Den  ved  2det  Oplag  foretagne  Forbedring  bestaar  væsentlig  i 
Anmærkninger  under  Texten,  indeholdende  en  af  Fl  ug  el  s  store  engelske  Ord- 
bog taget  Angivelse  af  de  engelske  Orthoepisters  forskjellige  Betegningsmaader 
af  Udtalen  i  en  Del  Tilfælde,  hvor  de  afvige  fra  hverandre.  Disse  Anmærk- 
ninger synes,  ifølge  Yttringerne  derom  i  Fortalen,  nærmest  at  have  et  polemisk 
Formaal,  nemlig  ved  Paavisning  af  denne  Uenighed  mellem  selve  de  engelske 
Ortboepister  at  svække  Virkningen  af  visse  Angreb,  der  have  været  gjorte  paa 


M  Undertiden  ogsaa  vel  ordret,  f.  Ex.  naar  det  hedder,  at  g  har  den  haarde 
Udtale  i-sachsiske  Ord.  Dette  kan  være  vel  nok  i  Engelsk,  hvor  Saxon 
hyppig  bruges  i  samme  Betydning  som  Anglosaxon,  men  i  en  dansk 
Lærebog  klinger  det  noget  gaadefuidt. 


j  56  ,  Å-  Larsen.    Bemærkninger  til 

Forfatterens  Udtale,  og  til  dette  Øiemed  ere  de  ogsaa  meget  tjenlige,  navnlig 
for  de  Ukyndiges  Vedkommende,  foruden  at  de  I  sig  selv  have  ikke  liden 
Interesse;  dog  gjør  man  vel  i  at  erindre,  at  Sagen  i  sig  selv  ikke  er  fuldt 
saa  broget,  som  den  paa  denne  Maade  let  faar  Udseende  af.  —  I  selve  Texten 
ere  saagodtsom  ingen  Forandringer  foretagne,  hvortil  der  dog  nok  kunde 
have  været  Grund,  dels  i  Betragtning  af,  at  Walker  nu  er  et  halvt  Aarhun- 
drede  gammel,  og  dels  fordi  en  Revision  rimeligvis  vilde  have  ført  til  Ud- 
fyldning af  en  Del  Mangler,  der  i  et  Arbeide  af  en  saadan  Udførlighed  ere 
saa  paafaldende,  at  de  kun  kunne  skrives  paa  Skjødesløshedens  Regning. 
Saaledes  nævnes  der  intet  om,  at  a  har  den  lange  (alfabetiske)  Udtale  foran 
Endelserne  -nge  og  -ste  {changer  haste  o.  s.  v.)  foruden  i  en  hel  Del  en- 
kelte Ord  {chamber,  anoient,  acarce  o.  s*  v.),  heller  intet  om,  at  alle  Vokaler 
faa  den  alfabetiske  Udtale  foran  Endelserne  -re  og  -le  med  Konsonant  foran 
{noble,  acre,  icUe^o.  s.  v.),  intet  om,  at  o  har  denne  Udtale  foran  II,  Id,  U,  U 
foruden  i  en  hel  Del  enkelte  Ord  [most,  both  o.  s.  v.).  •—  S.  ^.  Udtalen  af 
det  engelske  aw  {a  i  all,  falae  o.  s.v.)  forklares  saaledes,  at  den  « omtrent  er 
lig  aabent  dansk  aa,  eller  undertiden  mere  lukket  som  o«.  Det  er  jo  be- 
kjendt  nok,  at  det  netop  forholder  sig  omvendt,  at  nemlig  det  engelske  aio 
eller  å  (ikke  undertiden,  men  altid)  er  mere  aabent  end  det  danske  aa,  saa 
at  det  nærmer  sig  a.  —  S.  20.  Ved  Regelen  for  det  lange  o  er  der  jmaaske 
nærmest  foranlediget  af  nogle  Bemærkninger  derom  i  min  «Veileduing*)  i 
2den  Udgave  foretaget  en  Modification,  idet  Udtrykket:  »svarer  til  det  danske 
o  i  Kone«  er  forandret  til  « svarer  nærmest  til*  o.  s.  v. ,  og  der  er  tilføiet: 
«men  er  dog  ofte  lidt  mere  aaben  eller  maaske  rettere  lidt  mindre  ren  end 
den  danske«;  men  den  forrige  Betegningsmaade:  oh  er  fremdeles  beholdt. 
Da  det  engelske  o  ligger  imellem  o  og  aa,  kan  det  vel  synes  at  være  en 
Smagssag,  hvilken  af  disse  to  Bogstaver  man  bruger  til  at  betegne  det  med, 
men  det  forekommer  mig  dog,  at  det  sidste  bør  have  Fortrinet,  ikke  alene 
fordi  det,  saavidt  jeg  kan  høre,  ligger  nærmere  det  rette  (Hvorom  der  jo  kan 
være  forskjellige  Meninger)  men  ogsaa  af  andre  Grunde.  For  det  Første  for- 
tjener det  vel  at  lægges  Mærke  til,  at  den  engelske  Udtale  netop  aldeles 
mangler  de  danske  fremskudte  Vokaler:  o,  y  og  det  lukkede  o,  som  slet  ikke 
kunne  udtales  af  Engelskmænd^);  hertil  kunde  man  endog  gjerne  føie  det 
danske  u;  thi  uagtet  det  almindelig  hedder,  at  oo  udtales  som  dansk  u,  dels 
langt  som  i  tool,  roof,  room,  dels  kort  som  i  foot,  good,  saa  ved  dog  den, 
der  taler  Engelsk  rent,  at  det  i  begge  Tilfælde  er  en  Kjende  mere  aabent  og 
mindre  fremskudt  end  det  danske  u.  Og  for  det  Andet  kunde  vel  ogsaa  den 
Omstændighed  fortjene  et  Hensyn,  at  i  de  Ord,  som  det  Danske  og  Engelske 
have  tilfælles,  svarer  det  engelske  o  (forsaavidt  det  ikke  svarer  til  dansk  e) 
oftest  til  dansk  aa,  sjelden  til  o.  Saaledes:  doe  -  Daa,  go  -  gaa,  low  -  lav,  Sv.  Jåg, 
80  '  saa ,  8010  -  saa ,  hestow  -  Sv.  bestå,  toe -  Taa ,  hole  -  Sv.  bål,  8oid  -  isl.  sal, 
liold,  fold,  kold  -  holde,  folde,  kold  (udt.  kaald  o.  s.  v.),  hope  -  Haab,  soap  -  Sv. 
såpa  o.  s.  V.  Paa  den  anden  Side  svarer  det  danske  lukkede  o  oftest  til  oo  i  Engelsk 
(sml.  Noten  under  Texten)  f.  Ex.  Bod  -  booth,  god  -  good,  Mod  -  mood,  Rode  -  rood, 
stod  -  stood,  to  -  two  o.  s.  v.     At  betegne  det  engelske  o  ved  aa  synes  derfor  1 


►- 


Naar  en  Engelskmand  skal  forsøge  paa  at  udtale  det  lukk  ede  danske  o 
f.  Ex.  i  Kone,  saa  vil  han  1  Regelen  ikke  falde  paa  at  udtale  det  som 
det  engelske  o,  nien  som  det  engelske  oo  (»koony*). 


Fistaine:  Eogelsk  Parleor.  157 

alle  Maader  det  naturligste  i  en  engelsk  Grammatik  for  Danske,  medens  Be- 
tegn! ngsmaaden:  o  eller  oh  tjener  til  at  fordunkle  Stam mesl ægtskabet  mellem 
Sprogene,  og  er  indkommen  fra  de  tydske  Grammatiker  (hvor  den  naturligvis 
er  aldeles  i  sin  Orden).  —  Til  OTennævnte  Regel  om  o  tilføier  Forfatteren 
under  Texten  følgende  Anmærkning:  "O-Lyden  i  Engelsk  bar  forøvrigt  mange 
Nuancer,  som  det  er  vanskeligt  noiagtigt  at  skjelne  og  bestemme.  Nogle  til- 
lægge det  engelske  o  3  Lyde,  som  da  ere  givne  respektive  i  not,  note  og  prave. 
De  fleste  give  dog  o  4  Lyde  ligesom  Walker,  hvilke  forekomme  respektive  i 
Ordene  n&,  mftve,  n&r,  nit,  saaledes  som  af  os  angivet.  Jameson  påaviser 
ikl(e  mindre  end  sex  Lyde  af  o  i  Engelsk,  hvilke  han  exempliflcerer  i  Ordene 
no,  note,  prove,  love,  nor,  wolf,  Naar  denne  Lyd  aitsaa  frembyder  for  selve 
de  engelske  Orthoepister  saa  megen  Vanskeligbed.  indser  man  let,  hvor  van- 
skeligt det  bliver  nøiagtigt  at  tydeliggjøre  dens  Udtale  for  Fremmede*.  Der- 
som dette  virkelig  er  Alvor,  og  ikke,  som  man  gjerne  kunde  fristes  til  at 
tro,  anlagt  paa  at  gjøre  Sagen  saa  broget  som  muligt,  saa  er  det  rigtignok 
enten  en  høist  mærkelig  FeiUagelse,  eller  en  ligeeaa  mærkelig  Begrebsforvir- 
ring. Del  er  nemlig  saalangtfra  at  der  hersker  nogen  Uenighed  eller  Usik- 
Iterhed  hos  de  engelske  Orthoepister  angaaende  Udtalen  af  o,  at  der  tvertimod 
er  yderst  faa  Ord  med  o,  om  hvis  Udtale  der  er  forskjellige  Meninger.  'For- 
g|(jellen  bestaar  jo  kun  i  Maaden  at  betegne  Lyden  paa,  som  i  visse  Til- 
fælde kan  ansees  for  en  ren  Smagssag,  Idet  den  Ene  betragter  som  Regel, 
tivad  den  Anden  kalder  Undtagelse.  Naar  saaledes  f.  E.  o  i  en  meget  stor 
Mængde  Ord  udtales  paa  samme  Maade  som  det  engelske  korte  u,  f.  Ex.  I 
front  ligedan  som  i  htmt  (med  andre  Ord,  naar  denne  Lyd  i  en  Del  Ord 
sjtrives  u,  i  andre  o),  saa  kan  det  være  yilkaarligt,  om  man  vil  kalde  dette 
en  regelmæssig  Udtale  af  o,  og  betegne  det  f.  Ex.  som  den  5te  Lyd  af  o, 
elier  om  man  vil  anse  det  for  en  Undtagelse  og  betegne  det  f.  Ex.  A.  Den 
som  opstiller  6  Lyd  af  o  {no,  not,  prove,  love,  nor,  wolf)  betragter  dem  da 
alle  som  regelmæssige  Udtalemaader  af  o;  den  der  som  Walker  opstiller 
4  Lyd  af  o:  no,  not,  prove,  nor,  betragter  da  Ordene:  love,  mother  o.  s.  v.  og 
wolf,  hoBom  o  s.  V.  som  Undtagelse)-,  og  betegner  dem  respektive  ved  A  og  A. 
Den  atter,  der  kun  opstiller  3  Lyd  af  o,  betragter  ogsaa  Ordene:  nor,  storm  o.  s.  v. 
som  Undtagelser,  og  betegner  Vdkalen  i  disse  f.  Ex.  ved  i.  Dette  sidste  er 
jo  egentlig  i  Formen  det  korrekteste,  eftersom  o  i  nor  er  netop  den  samme 
Lyd  som  a  i  faU,  og  det  kan  være  overflødigt  at  bruge  to  Betegningsmaader 
til  den  samihe  Lyd.  Dersom  man  vilde  behandlet.  Ex.  e  paa  samme  Maade, 
kunde  man  opstille:  é  i  m«,  å  i  met,  é  i  there,  e  i  pretty,  e  i  clerk,  og 
dette  skulde  da  efter  Forfatterens  Ud tryksmaade  være:  -Nuancer  af  ^Lyden». 
—  Et  andet  Tilfælde,  hvor  Uenigheden  mellem  de  engelske  Orthoepister  kun 
er  tilsyneladende,  er  (som  ogsaa  Forfatteren  har  antydet)  en  Del  ubetonede 
Endelser,  nemlig  i  saadanne  Ord  som  cour'age,  pen'ance,  rem'nant,  lin'en 
stu'dent,  cov'et,  du'el  o.  s.  v.  hvis  Udtale  betegnes  paa  mange  forskjellige 
Maader.  Her  træffer  vistnok  Webster  det  rette,  naar  han  slaar  alle  disse 
Endelser  sammen  under  én  Udtale,  uden  dog  at  foreslaa  nogen  Betegning  for 
samme.  Vanskeligheden  ligger  kun  I  det  engelske  Sprogs  Mangel  paa  en 
Betegningsmaade  for  denne  Lyd;  men  da  det  danske  virkelig  har  en  saadan, 
er  der  ingen  Grund  for  os  til  at  følge  med  i  Forvirringen;  Lyden  er  nemlig 
det  tonløse  e  i:  aaben.  Huset.  Herhen  er  vist  ogsaa  at  henføre  e  i  For- 
stavelser (f.  Ex.  become,  reflect  o.  s.  v.)  hvilket  Engelskmændene  af  Mangel 


158  ^-  Larsen.    Bemærkninger  til 

paa  noget  bedre  betegne  som  i  (dansk  ii)  men  som  i  Virkeligheden  er  ligt 
det  danske  tonløse  e  (f.  Ex.  i  bekomme).  For  os  synes  saaledes  alt  dette  at 
være  simpelt  nok,  og  fra  engelsk  Standpunkt  vilde  maaske  Sagen  nemmest 
klares,  om  man,  foruden  de  vedtagne  i  i  me  og  %  i  met  ogsaa  opstillede 
et  e  i  yes,  nemlig  det  korte  lukkede  e  (i  dsk.  ledte),  hvis  Tilværelse  i  Engelsk 
ellers  ikke  anerkjendes  af  Orthoepisterne ,  og  som  maaske  i  betonede 
Stavelser  kun  vilde  forekomme  i  faa  Ord,  ligesom  det  ogsaa  turde  blive  van- 
skeligt at  adskille  fra  !  {i  i  pin),  navnlig  paa  Grund  af  Vokalernes  forskjel- 
ige  Aabenhedsgrad  i  de  forskjellige  Dialekter,  men  som  i  ubetonede 
Stavelser  vilde  blive  den  rette  Betegningsmaade  ialfald  i  de  fleste  af  de 
ovenfor  antydede  Tilfælde.  —  Hvad  i  det  Hele  taget  den  engelske  Udtales 
Usikkerhed  angaar/ da  er  denne  i  Virkeligheden  langt  mindre  end  man  skulde 
vente,  naar  man  betænker,  hvilken  Tendens  den  yderst  forvirrede  Retskriv- 
ning maa  have  til  at  forvilde  Sproggehøret.  Naar  man  saaledes  ser,  at 
f.  Ex.  ea  maaske  i  Halvdelen  af  de  Ord,  hvori  det  forekommer  betyder  ii 
{mend,  heat  i  leaf  o.  s.  v.)  og  i  den  anden  Halvdel:  kort  æ  {hread,  sweatj 
deaf  o.  s.  v.),  saa  kan  det  vel  vække  Forundring,  at  saadant  kan  holde  sig 
fra  den  ene  Menneskealder  til  den  anden,  udenat  saagodtsom  et  eneste  af 
denne  Mængde  Ord  er  Gjenstand  for  Tvivl  eller  Meningsforskjel.  i  ét  Til- 
fælde maa  det  indrømmes,  at  den  engelske  Udtale  er  temmelig  vaklende, 
nemlig  med  Hensyn  til  det  ubetonede  i,  der  saavel  i  Forstavelser  {bitumenj 
direption  o.  s.  v.)  som  i  Endelser  {ftnite,  gentile  o.  s.  v.)  vakler  mellem  ei 
og  i');  dog  har  selv  dette  langtfra  saameget  paa  sig,  som  det  ser  ud  til; 
thi  disse  Ord  ere,  skjønt  en  Mængde  i  Antal,  dog  for  den  allerstørste  Del 
yderst  sjelden  forekommende  Ord,  videnskabelige  Konstudtryk  o.  desl.  og  det 
er  saagodtsom  kun  i  disse,  at  Udtalen  er  Tvivl  underkastet,  medens  den  i  de 
mere  almindelige  er  temmelig  bestemt.  —  S.  26  siges  i  en  Note,  at  plaid 
kun  af  affekterte  Personer  udtales  plåd;  dette  kunde  vel  være  Tvivl  under- 
kastet. Jeg  maa  her  forudskikke  den  almindelige  Bemærkning,  at  medens 
det  saakaldte  gode  Selskab  naturligvis  i  Regelen  er  den  høiestc  Autoritet  for 
Udtalen  som  for  Sprogbrugen  i  det  Hele,  saa  gives  der  dog  enkelte  Tilfælde, 
hvori  denne  Autoritet  neppe  bør  komme  i  synderlig  Betragtning.  Om  f.  Ex. 
det  dannede  Selskab  (som  let  kan  hænde)  falder  paa  at  udtale  et  eller  andet 
Ord  henhørende  til  Søvæsen,  Landbrug  el.  desl.  anderledes  end  dette  Ord 
udtales  der  hvor  det  hører  hjemme,  og  om  en  saadan  Udtale  skulde  vinde 
en  vis  Udbredelse,  saa  vil  den  dog  rimeligvis  være  feilagtig;  her  turde  Bønder 
og  Matroser  være  de  bedste  Autoriteter.  Om  saaledes  fine  Folk  udtale  Ordet 
Imoy:  bwoy,  medens  engelske  ligesaavel  som  danske  Sømænd  simpelthen  sige 
boy,  —■  om  Ordet  heather  (Lyng)  af  de  fine  Folk,  der  aldrig  have  seet  en  Lyng- 
plante, udtales:  hiider  (formodentlig  paa  Grund  af  Ligheden  med  heath),  medens 
Planten  paa  de  Steder,  hvor  den  vokser,  kaldes  heth'er  (Rim  paa  fecUher),  saa 
vilde  jeg  ikke  betænke  mig  paa  i  begge  Tilfælde  at  anse  den  sidstnævnte  Ud- 
tale for  den  rigtigste  og  ialfald  for  fuldkommet!  berettiget.  Det  samme  kan 
siges  om  plaid.     Dette  Klædningsstykkes  Hjem  er  Skotland,  og  da  det  der 


')  Latham  gaar  endog  saa  vidt,  at  han  affærdiger  hele  denne  store  Klasse 
Ord  med  den  Bemærkning,  at  man  kan  udtale  dem  efter  Behag,  hvilket 
dog  maaske  er  at  tage  sig  Sagen  vel  let. 


Fistaine:  Engelsk  Parlear.    Eibe:  Engelsk  Sproglære.  159 

udtales  ligefrem :   pleed  (Rim  paa  maid) ,  saa  maa  Tel  denne  Udtale  ialfald 
Icanne  lade  sig  høre. 

Ejbes  *er  den  sidst  udkomne  af  de  engelske  Grammatiker  og  synes, 
saavidt  jeg  kan  forstaa,  at  være  en  god  og  hensigtsmæssig  Skolebog,  hvorom 
jeg  dog  maa  overlade  Andre  at  dømme;  den  bar  iaifaid  én  Egenskab,  som 
Me  noksom  kan  roses,  nemlig  at  den  gjennemgaaende  tager  Hensyn  til  det 
danske  Sprog.  Saa  naturligl  end  dette  skulde  synes  at  være  i  en  Grammatik 
skrevet  for  Danske,  saa  er  dog  denne  Bog,  saavidt  jeg  har  seet,  den  første 
engelske  Grammatik,  hvori  dette  kan  siges  virkelig  at  være  skeet;  tlii  vel 
findes  ogsaa  i  tidligere  Lærebøger  en  Sammenligning  med  Dansk  nævnt  paa 
Papiret,  men  med  Udførelsen  har  det  ingen  Art;  Hestefoden,  nemlig  den 
tydske  eller  engelske  Original,  stikker  frem  overalt.  I  Forbigaaende  bemærket 
vil  det  altid  yære  misligt  at  lægge  en  Grammatik  i  hvilketsomhelst  fremmed 
Sprog  til  Grund,  selv  om  man  anvender  den  største  Omhyggelighed  for  at 
undgaa  de  Feil  og  Huller,  som  hvert  Øicblik  ville  indsnige  sig,  og  hvor 
saadan  Omhyggelighed  mangler,  bliver  Resultatet  aldeles  absurd.  Dersom 
der  fra  denne  Forfatters  Haand  kunde  udkomme  en  udførligere  Behandling  af 
den  engelske  Grammatik,  navnlig  Syntaxen,^  efter  de  samme  Grundsætninger, 
vilde  der  vistnok  ske  det  engelske  Sprogs  Studium  og  Lærerne  i  Engelsk  en 
væsentlig  Tjeneste.  Ved  Enkeltheder  skal  jeg  tillade  mig  et  Par  Bemærk- 
ninger. Naar  der  (S.  11-12)  opstilles  fire  Kasus:  Nom.  Gen.  Dat.  og  Acc,  saa 
hænger  dette  maaske  sammen  med  det  Maal,  Forfatteren  (ifølge  Fortalen)  har 
havt  for  Øie,  nemlig  at  udarbeide  den  engelske,  tydske  og  franske  Gram- 
matik efter  samme  Plan;  men  heri  bør  man  vel  iklte  gaa  saa  vidt,  at  man 
frembringer  en  kunstig  Lighed  der,  hvor  der  ingen  er,  saameget  mere,  som 
Forholdet  her  er  netop  det  samme  i  Engelsk  og  Dansk,  nemlig  at  en  sær- 
egen Form  for  det  objektive  eller  afhængige  Forhold  ikke  findes  udenfor 
Pronomenerne  og  en  særegen  Form  for  Dativ  slet  ikke.  Det  samme  synes  mig 
ogsaa  at  gjælde  om  Verbernes  Bøining  (S.  26  filg.),  som  her  fremstilles  med 
Opførelse  af  alle  mulige  Tider  (Præs.  Imp.  Perf.  Plusq.  Fut.  Fut.  exact.)  og 
alle  mulige  Maader  (Indik  Konj.  Gonditlonalis  o.  s.  v.).  Skulde  det  ikke  være 
mere  i  Overensstemmelse  med  det  engelske  og  danske  Sprogs  virkelige  Til- 
stand at  slølfe  en  stor  Del  af  dette.  Med  samme  Grund  som  man  opstiller 
en  Gonditlonalis:  /  shotdd  love,  kunde  man  opstille:  1  may  love,  som  da 
snarest  maatte  kaldes  Konjunktiv  o.  s.  v.  Dog  fremsætter  jeg  dette  mere  som 
et  Spørgsmaal  end  som  en  bestemt  Paastand,  idet  jeg  indrømmer  Muligbeden 
af  at  der  kan  være  overveiende  Grunde  som  tale  for  den  her  brugte  Haade. 
S.  13.  t^a  friend  of  my  fatltarSy  en  af  min  Faders  Venner«.  Da  denne  For- 
klaring nu  stadig  er  bleven  gjentaget  fra  den  ene  engelske  Grammatik  til 
den  anden,  selv  i  dem,  der  ere  skrevne  af  Engelskmænd,  uden  mig  bekjendt 
at  være  berigtiget  i  nogen,  kan  den  ikke  lægges  Forfatteren  mere  end  Andre 
til  Last;  men  at  den  ikkedestomindre  er  feilagtig,  er  sikkert  nok.  Enhver, 
der  virkelig  kan  tale  og  tænke  Engelsk,  vil,  ialfald  naar  han  tænker  lidt 
nølere  over  >Sagen ,  være  enig  1 ,  at  f.  Ex.  a  friend  of  mine  ikke  (som  den 
gjængse  Forklaring  lyder)  betyder:  »en  af  mine  Venner«,  hvilket  hedder  lige- 
frem: one  of  my  friends,  men:  »en  Ven  af  mig«.  Selv  den,  der  ikke  er 
saa  hjemme  i  Engelsk,  at  han  føler  Sandheden  heraf,  vil  paa  Forhaand  kunne 
finde  dette  sandsynligt;  thi  da  «en  af  mine  Venner«  paa  Engelsk  kan  hedde 
og  hedder:  »one  of  my  friends* ,  kan  der  ikiie  indsces  nogen  Grund,  hvorfor 


160  A.  Larsen.    Bemærkninger  til 

Sproget  skulde  ved  Siden  deraf  danne  et  saa  besynderligt  Udtryk  for  at  be- 
tegne netop  det  selvsamme;  og  paa  den  anden  Side  findes  der  i  EngeUli 
intet  andet  tilsvarende  til -den  danske  Vending:  »en  Ven  af  mig*  end  netop 
dette:  a  friend  of  mme.  Dersom  man  paa  Dansk  kunde  sige:  •e,i\  min  Ven>, 
ligesom  man  kan  sige  'denne  min  Ven*  {thU  friend  of  mme)  saa  vilde  dette 
netop  svare  til  det  engelske  a  friefnd  of  mine.  Et  andet  Exempel :  This  is  a 
discovery  of  Newton's  betyder  ikke :  »dette  er  en  af  Newtons  Opdagelser*, 
men:  dette  er  en  Opdagelse  af  Newton,  denne  Opdagelse  tilhører  Newton 
(uden  Hensyn  til  om  han  har  gjort  flere  Opdagelser  eller  ikke).  1  Praxis  kan 
det  vistnok  i  mange  Tilfælde  komme  noget  nær  ud  paa  ét,  hvorledes  man 
oyersætter  det,  men  i  mange  Tilfælde  gjør  det  ogsaa  en  mærkelig  Forskjel, 
foruden  at  Spørgsmaalet  i  sproglig  Henseende  er  af  Interesse.  Saaledes 
f.  Ex.  Some  pictures  of  Mr.Smith'a  were  sold.  Dette  skulde  efter  den  almin- 
delige Forklaring  oversættes:  »nogle  af  Mr.  Smith's  Malerier  bleve  solgte*, 
men  det  betyder:  »nogle  Malerier  tilhørende  Mr.  Smith  bleve  solgte«,  og  det 
er  ingenlunde  Meningen,  at  han  skulde  være  Eier  af  flere.  It  wae  a  mistakt 
of  mine  betyder  ikke:  »det  var  en  af  mine  Feiltagelser*,  men  »en  Feiltagelse 
af  mig*,  Feiltagelsen  var  min  og  ingen  andens.  He  lives  m  a  house  of  his  ovm, 
ikke:  »han  bor  i  et  af  sine  egne  Huse*,  men  »han  bor  i  et  Hus,  som  han 
selv  eier,  han  eier  selv  det  Hus  han  bor  i*.  1  do  not  Uke  those  eyes  of  his^ 
jeg  kan  ikke  lide  disse  hersens  Øine  han  har  (her  kan  ikke  synderlig  være 
Tale  om  mere  end  ét  Par).  Den  almindelige  Forklaring  af  denne  Vending, 
nemlig  at  det  foran  of  gaaende  Substantiv  underforstaaes  (f.  Ex.  a  soldier  of 
the  Mng's  a=  a  soldier  of  the  hing^s  soldiers) ,  er  altsaa  falsk.  Dersom  der  i 
det  Hele  skal  underforstaaes  Noget  (som  jeg  .betvivler) ,  saa  maa  det  være  et 
Ord  der  betyder  Eiendom,  hvad  der  tilhører  En  i  Almindelighed,  saa  at 
f.  Ex  some  pictures  of  Mr.  Sm^ith's  blev  at  forklare:  nogle  Malerier  af  det 
som  tilhører  Hr.  Smith  Udtrykkene:  of  mine,  of  his,  of  Mr.  Newton^s  o.  s.  v. 
betyde  nemlig  kun:  mig,  ham,  Mr.  N.  tilhørende.  Vel  kunne  de,  efter  Spro- 
gets nuværende  Regler,  ikke  stricte  grammatisk  forklares  uden  at  under- 
forstaa  et  eller  andet,  men  i  Virkeligheden  tror  jeg  ikke,  at  der  mangler 
noget.  Idet  jeg  anseer  of  mine  o.  s.  v.  kun  for  et  Slags  Genitiv,  og  Oprin- 
delsen dertil  forekommer  mig  snarest  at  være  denne:  Sproget  har  haTt Trang 
til  at  kunne  bruge  Genitiv  i  nogle  Tilfælde,  hvor  de  almindelige  Genitiv- 
former ikke  vilde  slaa  til,  saaledes  efter  den  ubestemte  Artikel  og  det  demon- 
strative Pronomen,  ligesom  man  paa  Latin  kan  sige:  liber  quidam  Catonis, 
og  baade  paa  Dansk  og  Latin :  hic  liber  Catonis,  denne  Catos  Bog.  Her  kunde 
Sproget  ikke  taale:  a  Cato's  hoolt,  this  C.  6.,  og  heller  ikke  godt:  a  hook  of 
Cato,  ikis  b.  of  C,  dels  fordi  Genitivformen  med  of  Ikke  gjerne  pleier  at  ud- 
trykke et  virkeligt  Eiendomsforhold ,  dels  fordi  der  i  mange  Tilfælde  vilde 
opstaa  Tvetydighed.  Sproget  greb  da,  for  at  gjøre  Sagen  utvivlsom,  den  Ud- 
vei,  til  det  sidste  Udtryk  endnu  at  føle  Genitivmærket:  a  book  of  Cato's. 
Dette  er  imidlertid  blot  en  Formodning,  som  maa-staa  ved  sit  Værd:  Oprin- 
delsen kan  maaske  have  været  en  ganske  anden;  men  hvad  der  er  aldeles 
vist  er,  at  Udtrykket  i  det  nuværende  Sprog  har  den  ovenfor  angivne  Betyd- 
ning, og  at  den  almindelige  Forklaring  er  falsk.  —  S.  28.  »Uregelrette  Verber«. 
Skulde  det  nu  ikke  være  paatide,  ogsaa  i  den  engelske  Grammatik  at  for- 
kaste denne  Benævnelse  for  de  stærke  Bøiningsmaader?  Jeg  mener  natur- 
ligvis ikke,  at  der  i  en  Bog  som  denne   skulde  opstilles  noget  lærd  Kon- 


Eibe:  Engelsk  Sproglære.  16] 

jagationssystem ;  det  er  egentlig  kan  Navnet:  •uregelret*  jeg  her  vilde  fore- 
slaa  forandret.  Det  er  dog  i  sig  selv  en  Besynderlighed,  at  en  saadan  Mængde 
Verber,  der  ere  saa  overmaade  hyppig  forekommende  og  af  en  saadan  Vig- 
tighed, at  de  gjerne  kunne  siges  at  udgjøre  Sprogets  Kjerne,  skulle  være  for- 
viste til  det  Pulterkammer,  som  kaldes  »Anomala*.  —  S.  61.  Ved  Passiv 
kande  det  fortjene  at  bemærkes,  at  det  engelske  Sprog  her  er  meget  fattigere 
end  det  danske,  da  det  (foruden  Passivet  paa  -s)  tillige  mangler  den  Nuance, 
der  i  Dansk  frembringes  ved  de  to  Hjælpeverber:  er  og  bliver,  og  at  man 
derfor  ved  Brugen  af  to  be  til  Dannelse  af  Passiv  undertiden  maa  vogte  sig 
for  Tvetydighed;  saaleies  belyder:  /  w<u  moved  baade:  »jeg  var  rørt»  og 
•jeg  blev  rørt«,  ligesaa  1  have  been  »jeg  har  været"  og  -jeg  er  bleven«  o.  s  v. 
—  S.  54.  TTie  cryvng  of  this  child  annoys  me.  Orying  kaldes  her  Præs.  Part. 
Dette  er  vel  ikke  saa  afgjort;  ialfald  burde  der  vel  gjøres  opmærksom  paa, 
at  det  engelske  Sprog  ogsaa  ligesom  det  danske  har  Substantiver  paa  -mg, 
som  ikke  ere  Participier,  om  end  den  tilfældige  Lighed  med  Participium  har 
frembragt  nogen  Gonfusion,  saa  at  man  ikke  altid  med  Bestemthed  kan  sige, 
om  et  Ord  er  Subst.  eller  Partic.  —  S.  55.  Tfumgh  he  be  rich,  betyder  ikke: 
•aagtet  han  er  rig«,  men:  'om  han  end  er  rig«. 

Af  samme  Forfatter  er  udkommet:  "Cursus  paa  100  Timer  i  Engelsk,  en 
I  Lærebog  i  det  engelske  Sprog,  udarbeidet  efter  Ollendorfs  Methode  eller  An- 
}  visning  til  i  sexMaaneder  at  lære  at  læse,  tale  og  skrive  et  Sprog«.  Den  store 
;  Udbredelse,  som  den  Ollendorfskse  Methode  har  vundet,  synes  at  vidne  til- 
strækkelig om,  at  den  medfører  store  praktiske  Fordele;  det  er  forresten  en 
Egenhed,  at  den  danske  Bearbeider  slet  ikke  med  et  Ord  forklarer  selve  Me- 
thoden,  hvori  den  bestaar,  hvorledes  man  gaar  frem  ved  Udøvelsen  af  den, 
hvad  enten  det  nu  er,  fordi  han  tror,  at  dette  tilstrækkelig  fremgaar  af  de 
givne  Materialier  og  deres  Anordning,  eller  han  er  af  den  Mening,  at  Ud- 
øvelsen bedst  overlades  til  Lærerens  eget  Skjøn;  en  Smule  Forklaring  vilde 
dog  vist  ikke  have  været  af  Veien.  Da  jeg  ikke  har  seet  den  Ollendorfske 
Original,  men  kun  den  tydske  Bearbeidelse  at  samme,  ved  jeg  ikke,  om  det 
er  den  første  eller  den  sidste,  som  her  er  lagt  til  Grund;  i  ethvert  Fald 
synes  Behandlingen  at  være  fuldkommen  selvstændig,  saa  at  det  danske  Sprog 
liommer  til  sin  Ret,  og  dersom  det  er  den  tydske  Bog,  der  ligger  til  Grund, 
bar  Forfatteren  undgaaet  de  Feil,  hvoraf  denne,  ialfald  i  Læren  om  Udtalen, 
vrimler').  Den  danske  Forfatters  Behandling  af  Udtalen  saavelsom  af  Form- 
læren er  ogsaa  yderst  kortfattet,  idet  den  kun  er  bestemt  til  Rekapitulation 
af  det  som  iforveien  er  praktisk  indøvet.  Brugen  af:  ah,  eh  o.  s.  v.  til  at 
betegne  langt  a  o.  s.  v.  er  efter  min  Smag  afskyelig;  jeg  kan  ingen  Grund 
se  til  i  en  dansk  Lærebog  at  bruge  den  tydske  og  ikke  den  danske  Maade  at 
betegne  Vokalens  Længde  paa.  Ved  a  kan  der  være  en  Skygge  af  Grund, 
eftersom  dette  ikke  kan  fordobbles  uden  at  blive  til  å,  men  hvad  h  har  at 
gjøre  i  eh,  ih,  oh,  ja  endog  i  aah,  er  ikke  let  at  forstaa.  —  ki  t  \  Endelserne: 
-tum^  -tUma  o.  *.  v.  skal  udtales  som  s,  er  vel  en  Udtryksmaade,  der  -er  vel 


')  Da  denne  Bog  synes  at  blive  meget  brugt  ogsaa  hertillands,  skal  jeg  nævne 
nogle  af  de  forekommende  Barbarismer:  ingen  Forskjel  mellem  det  haarde 
og  bløde  th,  heller  ingen  mellem  w  og  wh\  anxious  udt.  enkschios,  per- 
made  porssjuåd;  a  i  waft  og  de  øvrige  af  den  Klasse  udtales  som  aiD\ 
i  Ord  som:  durcM^y  plural,  madam,  CfermaUj  cUtar  udtales  a  som  i; 
prettp  udt.  prutti,  they  thæi  o.  s  v. 


162       A.  Larsen.    Bemærkninger  til  nogle  Lærebøger  i  Engelsk. 

ukorrekt  selv  for  en  Ollendorfsk  Bog;  vel  er  det  saa,  at  naar  man  f.  Ex.  i 
tradition  ombytter  t  med  8»  og  saa  gjør  i  til  j  (altsaa :  tradisj-),  saa  fremkom- 
mer Forbindelsen  sj,  som  er  den  i  Dansk  brugelige  Betegning  for  Lyden  sh 
(tydsk  8ch),  men  dette  er  dog  en  underlig  mekanisk  Fremgangsmaade ;  paa 
samme  Maade  kunde  man  f.  Ex.  sige,  at  i  det  engelske  ah  udtales  h  som  j. 
Forklaringen  er  desuden  virkelig  vildledende;  thi  dersom  man  bogstavelig 
følger  Forskriften  at  udtale  t  som  s,  saa  fremkommer  en  aldeles  falsk  Ud- 
tale, nemlig  den  samme  som  i  Fransk,  hvor  t  i  -tion  virkelig  udtales  som  s. 

J.  Larsen. 


Blandinger. 


Tillægsbemsrkninger 

tit  At  handling  en  om  sjældne  Ord  i  norriii  Sktldskab. 
Af  /Sophus  Bupge  ^). 


Til  Side  87  •*.  —  I  Telemarken  og  Hallingdalen  bruges  Adjektivet  gaghalsa, 
med  tilbageboiet  Hals  ;  en  Stridsox  med  langt,  oventil,  tilbagebolet  Skaft  siges 
i  Hallingdalen  at  være  gagahjeft. 

Til  Side  97  ".  —  Ogsaa  i  en  Strophe  I  Eyrbyggja  saga  forbinder  Egilsson 
frænings  fårr  »Ormens  lid«  og  forklarer  det  som  «Guld»;  men  Grunden 
under  denne  Forklaring  svigter,    se  GuSbrandr  Vlgfiissons  Udgave,  S. 35. 133. 

Til  Side  99  ^^  —  Ved  Indflydelse  af  tistel  (carduus)  synes  tistd  (temo) 
ogsaa  at  have  forandret  sin  betoning,  ti  begge  Ord  har  samme  Betoning, 
nemlig  den,  som  med  rette  tilkommer  et  oprindeligt  tostavelses  Ord  (se  Westé 
Svenskt  oeh  Frausyskt  Lexicon.  Hos  Dalin  maa  tissVl  carduus  vel  være  en 
Feil  for  ^8t% 


Skulle  fremmede  sprog  tales  i  skolen? 

Af  Ch.  Beissei. 


Besvarelsen  af  dette  sporgsmfil  findes  i  bestemmelsen  af  undervisningens 
formål  både  for  selve  disse  sprog  og  for  andre  discipliner.  Det  mål,  der 
foreligger  ved  sprogundervisningen,  kan,  så  længe  spørgsmålet  holdes  på  den 


Disse  Tilfoielser  ere  komne  Redaktionen   for  seent  i  Hænde,    til  at  de 
have  kunnet  indsættes  som  Anmærkninger  under  Afhandlingen. 


Gh.  Beissel:  Skulle  fremmede  sprog  tales  i  skolen?  163 

almindelige  skoleondervisniDgs  område,  ingenlunde  betragtes  som  et  prak- 
tisk. Den  fremmede  literatur  skal  gores  tilgængelig  for  eleven,  hans  ideekreds 
skal  udvides,  hans  blik  skal  åbnes  for  det  fremmede,  for  at  han,  med  dette 
som  modsætning,  kommer  til  en  klarere  bevidsthed  af  det  egne.  Foruden  at 
grammatikken  hjælper  ham  til  forståelsen  af  det  fremmede  tungemål,  skal  den 
også  bidrage  til  at  klare,  skærpe  og  udvikle  hans  tænkning.  Uden  at  afsted- 
iLomme  forstyrrelse  kunne  sprogene  ingenlunde  gore  krav  på  selvstændighed. 
De  må  underordne  og  indordne  sig  ind  under  det  hele,  betragte  sig  som  led 
i  disciplinernes  række,  der,  med  modersmålet,  det  eneste  duelige  meddelelses- 
middel, som  midtpunkt,  danne  ét  afsluttet  hele,  hvis  samlede  stræben  er,  at 
bibringe  de  fornødne  kundskaber,  udvikle  ånden,  vække  og  opelske  nationalitets- 
bevidstheden.  Det  er  vel  uonttvisteligt,  at  de  levende  sprog  i  forhold  til  deres 
betydning  som  dannelsesmiddel  have  og  tildels  kræve  et  altfor  stort  timeantal. 
For  nogenlunde  at  erstatte  det  skår,  de  således  gore  i  tiden  for  de  øvrige 
discipliner,  må  de  igen  betragte  sig  som  hjælpediscipliner  og  ved  at  give  de 
andre,  forsåvidt  det  er  muligt,  nogen  storre  udstrækning  formedelst  et  mere 
udviklet  stof  de  tilføre  dem ,  gore  dem  mere  interessante  for  eleven ,  og  bi- 
drage til  deres  befæstelse.  Ved  dette  bihensyn  tabes  intet  for  grammatikken; 
tvertimod,  den  vil  vinde  ved  den  dobbelte  nytte,  den  gor,  idet  dens  værd  vil 
JLomme  til  at  voxe  i  elevens  ojne. 

At  tale  et  fremmed  sprog  ved  undervisningen  er  utilladeligt  på  grund  af 
I  dets  middelbarhed.  Kun  modersmålet  er  og  kan  være  umiddelbart  hos  eleven. 
ADvendes  en  fremmed  tunge,  er  det  dog  kun  modersmålet,  som  er  det  middel, 
hvormed  han  opfatter  og  fastholder  undervisningsæmnerne;  thi  dette  hævder 
indtil  en  senere  tid,  hvor  der  besiddes  en  stor  færdighed  i  brugen  af  det 
fremmede  mål,  sin  plads  mellem  tanken  og  dette  ufølte  sprog,  som  endnu 
ikke  har  kunnet  vinde  indgang.  Det  er  begribeligt,  at  der  nødvendig  må  gå 
en  del  af  det  meddelte  materiale  tabt,  hvorved  det  hele  bliver  uklart,  måske 
meningsløst  Det  som  opfattes,  gribes  ligesom  omtåget,  og  når  genstanden 
i  den  klareste  form  som  oftest  kræver  al  opmærksomhed  og  tænkning  for  at 
knnne  tilegnes,  så  er  det  vist,  at  tilegnelsen  er  usikker,  om  ikke  umulig,  i 
et  fremmed  mål.  At  ofTre  denne  ene  gren  saamegen  tid,  at  den  nødvendige 
færdighed  kan  nås,  en  færdighed  som  den  største  del  af  eleverne  aldrig  opnå, 
vilde  være  at  vende  op  og  ned  på  tingenes  orden,  at  gore  bisagen  til  hoved- 
sagen, at  gribe  efter  ægget,  medens  man  lader  hénen  løbe,  og  meget  mere: 
det  vilde  være  at  gore  den  dannelse,  den  mindre  begavede  ellers  kunde  opnå, 
Qtilgængelig  for  ham,  da  han  aldrig  kommer  i  besiddelse  af  det  middel, 
hvorved  han  skal  erhverve  den. 

Der  indslås  imidlertid  af  nogle  en  anden  vej  til  et  lade  hornene  opdrage 
ligesom  i  to  modersmål.  Der  behøves  kun  dertil,  at  man  »parlerer,  plauderer 
eller  chatterer*  med  dem  fra  den  tidligste  barndom  af,  eller  også  sætter  man 
dem  i  en  skole,  hvori  der  bruges  et  fremmed  sprog  ved  undervisningen. 
Det  er  jo  en  ren  vinding  åf  ét  sprog.  Man  behøver  imidlertid  kun  at  over- 
veje, at  barnet  endnu  ikke  har  nogen  eller  dog  kun  meget  få  former  og 
vendinger  af  modersmålet ,  det  kunde  kalde  sine  —  alt  er  flydende ,  alt 
svævende  —  og  man  vil  indse,  at  denne  sprogudviklingsproces  ikke  kan 
komme  tilende  uden  forvanskning  og  blanding  af  de  to  elementer.  Blan- 
dingen vil  være  storre  eller  mindre,  alt  efter  subjektets  evne  til  at  magte 
stoffet;  men  ialtfald  tor  man  påstå,   at  nogen  forvanskning  finder  sted  på  én 


164  Ch.  Beissel:  Skulle  fremmede  sprog  tales  1  skolen? 

af  siderne  eller  på  begge,  og  at  renheden  hos  mange  først  kommer  i  en 
senere  alder,  hos  mange  aldrig.  Indførelsen  af  et  fremmed  sprog  i  en  skole 
som  undervisningssprog  —  eller  at  sætte  bom  i  en  skole,  hvor  et  sådant 
bruges  -—  er  intet  andet  end  at  lade  hornene  qvasi  emigrere  midt  i  deres 
fædreland;  det  er  en  synd  mod  nationalitetens  ukrænkelighed.  Statsmændene 
forstå  godt,  at  modersmål  og  nationalitet  er  ét;  hvi  skulde  opdrageren  overse 
det?  Hvem  der  har  set  en  af  de  omtalte  stedmoderlige  skoler,  vil,  efter  at 
have  kastet  et  blik  ind  i  dens  tilstand,  tilstå,  at,  hvis  der  gives  et  tragisli 
syn  på  undervisningens  skueplads,  det  da  er  et  saadant  polyglottisk,  kosmopo- 
litisk, chaotisk  sprogfordærvelses-  tankeforvirrelses-  og  nationalitetødelæggel- 
ses-institut. Sproget  er  den  tænkende  ånds  udtryk  -—  hvis  aberne  kunde  tale, 
siger  Herder,  vilde  man  få  at  høre  på  noget  utåleligt  abesnak.  —  Men  hvor- 
ledes vil  man  da  kunne  bringe  nogen  til  at  tale,  når  man  snakker  således 
for  ham  og  med  ham,  at  han  aldrig  kan  komme  til  at  tænke  eller  ialtfald 
ikke  til  at  tænke  klart. 

Medens  man  på  den  ene  side  daglig  hører:  dette  eller  hint  barn  har 
ikke  anlæg  til  mathematik,  til  naturvidenskaberne,  til  historien  o.  s.  v.,  er 
det  på  den  anden  side  en  ren  sjeldenhed  at  møde  nogen  der  udpeger  noget 
barn,  der  ikke  har  anlæg  til  sprog;  nej  tvertimod,  man  betragter  det  som  eo 
given  sag,  at  enhver  kan  lære  sprog.  Det  vilde  føre  for  vidt  her  at  forfølge 
grundene  både  til  denne  besynderlige  opfattelse  og  påstand  hos  de  gamle  og 
til  det  resultat  hos  de  unge,  der  ofte  svarer  så  lidet  til  forventningerne. 
Desuden  kan  man  godt  undvære  den  theoretiske  fremstilling  af  sagen,  når 
man  vil  åbne  ojnene  for  dens  praktiske  side.  Ihvorvidt  der  almindelig  kan 
være  sp5rgsmål  om  at  tale  to  sprog  ligesom  to  modersmål  eller  hvorvidt 
alle  og  enhver  uden  videre  kan  tvinges  ind  i  et  fremmed  sprog,  derom  vidne 
mange,  der  have  forladt  deres  fædreland,  og  i  tidens  løb  ere  komne  til  i 
hojere  eller  ringere  grad  ikke  at  tale  noget  sprog  rent,  hverken  deres  moders- 
mål eller  det  fremmede. 

Skal  der  være  tale  om  praktisk  anvendelse  af  et  fremmed  sprog  ved  un- 
dervisningen, kan  det  ikke  være  for  den  sædvanlige  skoletids  slutning;  altså 
i  fagskolen  og  på  hojere  dannelsesanstalter.  Men  der  selv  —  som  overalt  — 
skulde  mindre  klare  hoveder  og  bevægelige,  bløde  ånder  (om  man  kan  kalde 
dem  således)  helst  inskrænke  sig  til  læsning  og  skrift. 


165 


Indholdsangifelse  af  nye  Skrifter. 


Titi  LiviiHistoriarnrnRom  anarum  libri  qui  supersunt. 
Ex  recensione  Jo.  Nic.  Madvigii.  Ediderunt  Jo.  Nie.  ladTigioS  et  Jo 
}i.  Dssing.  Vol.  IV  Pars  1.  Libros  a  qaadragesimo  primo  ad  qua- 
dragesimum  quintum  continens.     Hauniæ    1864. 

Med  Separattitel: 
Titi    Livii    Historiarum    Romanarum     libri     quinque 
a  quadragesimo   primo    ad    quadragesimum    quintum.    Ad 
codicis  Vindobonensis   fidem   recensuit,    codicis   Hcripturas  addidit  Jo. 
lic.  ladTlglos.     Hauniæ  1864.     XXIII  +  273. 

Som  den  forste  af  de  to  Titler  viser,  udgjor  denne  Bog  Slutningen  af 
den  af  Conferensraad  Madvig  og  Professor  Ussing  foranstaltede  Textudgave  af 
Livius's  hele  Værk,  af  hvilken  nu  kun  3die  Binds  2den  Deel  (B6gerneXXXVI-XL) 
mangler.  I  det  Ydre  adskiller  dette  Hefte  sig  fra  de  foregaaende  derved,  at 
der  under  Texten  er  vedfoiet  en  fortløbende  kritisk  annotatio,  for  hvis  Plan 
saavel  som  for  disse  Bogers  hele  kritiske  Behandling  der  gjores  Rede  i  Fortalen. 

De  5  sidste  Boger  af  Livius  ere  som  bekjendt  kun  opbevarede  i  et  enkelt 
Haandskrift  (codex  Laurishamensis  eller  Vindobonensis).  Af  dette  meget  gamle 
Haandskrift  (det  er  fra  det  6te  elier  7de  Aarh.)  havde  M.  allerede  for  flere 
Aar  siden  forskafl'et  sig  en  Collation  ved  Dr.  ph.  Overlærer  Forchhammer, 
der  i  Aaret  1853  foretog  en  noiagtig  Sammenligning  af  41de,  43de  og 
deu  storste  Deel  af  44de  Bog  (til  c.  35),  saalcdes  at  enhver  selv  den  ubetyde- 
ligste Afvigelse  noteredes  i  et  Exemplar  af  Tauchnitzerudgaven  ved  Kreyssig 
(1818);  den  42de  og  45de  Bog  samt  den  resterende  Deel  af  44de  Bog  (fra  c.  36) 
blev  efter  Forchhammers  Foranstaltning  confereret  af  en  tydsk  Philolog,  der 
adnoterede  Haandskriftets  Afvigelser  fra  Drakenborchs  Udgave.  I  Sommeren 
1863  foretog  M.  en  Reise  til^Wien  og  sammenlignede  noiagtig  hele  41de  og 
de  30  forste  Gapitler  af  42de  Bog  med  et  Exemplar  af  Tauchnitzerudgaven. 
Den  tidligere  Collation,  navnlig  den  Deel  af  den,  som  skyldes  Forchhammer, 
viste  sig  at  være  udfort  med  den  hoieste  Gr^d  af  Noiagtighed  og  Omhu. 
Endnu  medens  M.  var  beskjæftiget  med  Samlingen  og  Bearbeidelsen  af 
Materialet  til  sin  Udgave  udgav  den  tydske  Philolog  M.  Hertz  disse  5  Boger 
efter  en  af  den  wienske  Professor  J.  Vahien  foretaget  Collation  af  Haandskriftet; 
til  denne  Udgave  er  der  overalt  taget  Hensyn  i  de  kritiske  Noter,  der  ledsage 
Madvigs  Udgave.  Orthographien  i  denne  afviger  fra  den  i  de  foregaaende 
B5ger  fulgte,  idet  den  i  alt  Væsentligt  slutter  sig  til  Haandskriftets,  saaledes 
at  Hensynet  til  en  fuldstændig  gjennemfort  Konsequens  tildeels  er  opgivet. 
Angaaende  Haandskriftet  henvises  til  den  i  nEmendationes  Livianæ« 
givne  udforlige  Fremstilling.  Den  sidste  Halvdeel  af  M.s  Fortale  indeholder 
en  efter  Boger  og  Gapitler  ordnet  kritisk  Behandling  af  enkelte  Steder  i 
Livlus's  Text.  Slutningsordene  hentyde  til  de  sorgelige  og  nedtrykkende 
Forliold,  under  hvilke  dette  for  den  philoiogiske  Videnskab  saa  betydnings- 
fulde Arbeide  saa  Lyset. 

Urval  ur  Franska  Literaturen  til  dess  Vanners  och  den 
studerande  Ungdomens  Tjenst  efter  Tidsfoljd  utarbetadt  af  F.  N.  Statf. 
5te  Kursen.    Stockholm  1864.     654  +  XXIII. 

Med  dette  Bind  er  Staafs  omfattende  og  righoldige  Udvalg  af  den  franske 
prosaiske  og  poetiske  Literatur  afsluttet.  Af  de  tidligere  fire  C  ursus  findes  en 
kort  indholdsangivelse  i  dette  Tidskrifts  3die  Aargan^  2det  Hefte  p.  1 54.  Dette 
sidste  Hefte  er  udarbeidet  efter  samme  Plan  som  de  foregaaende  Kurser  og 
indelioldeF  udelukkende  Stykker  af  endnu  levende  Forfattere,  dog  saaledes,  at 


166  Indholdsangivelse  af  nye  Skrifter. 

Udvalget  ikke  fores  ud  over  Slutningen  af  Aaret  1860.  I  en  kort  Fortale, 
underskrevet  Paris  i  Juli  1864,  fremhæver  Forfatteren  den  Vanskelighed,  der 
har  været  forbundet  med  at  træffe  et  passende  Udvalg  af  den  overvættes 
store  Rigdom  af  Slof,  som  forelaa.  Efter  Fortalen  er  der  aftrykt  en  Deel 
anerkjendende  Udtalelser  om  det  nu  afsluttede  Værk,  dels  af  franske  Tid- 
skrifter, dels  af  ansete  franske  Forfattere  og  Videnskabsmænd. 


Nekrolog. 


Johan  Edvard  Thaasen,  Lektor  i  græsk  Philologi  ved  Christiania  Universitet, 
bortkaldtes  fra  dette  Liv  den  ITde  Februar  d.  A.  Hans  Navn,  som  findes 
blandt  Medarbejderne  ^f  dette  Tidsskrift,  vil  ikke  være  vor  Læsekreds  ube- 
kjendt;  hans  Virksomhed  som  Lærer  og  Forsker  kjende  vel  derimod  kun  faa 
udenfor  den  Kreds  af  ældre  og  yngre  Hedstuderende,  med  hvem  han 
arbeidede  saromen.  Men  hans  Arbeide  i  Aandens  Tjeneste  var  dog  af  den  Be- 
tydning, især  ved  hvad  det  lovede  at  ville  give,  at  han  fortjener  et  Mindes- 
ord  paa  dette  Sted. 

Thaasen  var  fodt  i  Laurvig  16de  Okt.  1826;   han  blev  altsaa  kun  noget 
over  39  Aar  gammel.     Da   hans  Forældres   okonomiske  Stilling   var   meget 
trykket,   tilbragte  han    en  Del  af  sin  Barndom  hos  Slægtninge  paa  Landet, 
indtil  en  af  dem,  som  havde  sporet  usædvanlige  Anlæg  hos  Gutten,   beslut- 
tede at   faa  ham  ind  paa  Christiania  Kathedralskole.     De  klassiske  Studier, 
som  ved  denne  Skole  bleve  drevne  med  stor  Kraft  under  dens  Hektor,   den 
dygtige  Latiner  Soren  Bugge,  formede  i  mere  end  almindelig  Grad  hans  Aand 
og  bestemte  dens  Retning,  ikke  blot  saa,  at  de  vakte  en  varig  Interesse  for 
den  græsk -romerske  Oldtid,  men  ogsaa  derved,  at  de  udviklede  ham  til  den 
Klarhed  i  Tænkning  og  Præcision  i  Udtrykket,  som  senere  udmærkede  ham. 
Da  han  i  Aaret  1844  var  bleven  Student,    begyndte  han  med  stor  Lyst  paa 
philologiske  Studier  og  anvendte  paa  dem  al  den  Tid,  som  hans  nodtvungne 
Informationer  levnede   ham.     Hans   Hovedstudium   var  de  gamle  Sprog  og 
Literaturer;  men  hans  livlige  Interesse  for  alle  aandelige  Rorelser  forte  hani 
ogsaa  til  et  ret  udstrakt  Bekjendtskab  med  nyere  Literaturer,   og  hans  Kjær- 
lighed til  sit  Fodeland  til  et  ivrigt  Studium  af  vor  egen  Oldliteratur.    Private 
Forhold  havde  tidlig  bragt  ham  sammen  med  Jorgen  Moe  og  P.  C.  Asbjornsen, 
og   ligesom    ikke  mange  saa  godt  som  han  var  istand  til  at  vurdere  disse 
Mænds  Betydning  for  vor  Litcratur^  saa  var  der  vist  heller  ikke  mange,  der 
folie  en  saa  inderlig  Gtede  over  deres  Arbelder.    Hele  sit  Liv  vedblev  han  at  . 
fole   sig  dragen  til  disse  to  Sider,    til  det  klassiske  Oldtidsliv  og  vort  eget 


Nekroloflf.  167 

nationale  Liv.  Netop  fordi  han  havde  et  aabent  Blii(  for  de  forskjellige 
Cultorperiodera  Betydning,  forsvarede  han  af  al  Evne  --  og  vi  kunne  tilfoie, 
med  meget  Talent  •—  dela  i  Avisartikler,  dels  i  en  af  ham  redigeret  FacuUets- 
lieiæiikning,  de  klassiske  Studiers  Plads  i  vor  Almendannelse  mod  de  Foran- 
staltninger af  vor  Skolestyrelse,  som  maatte  have  en  Forringelse  af  disse 
Studier  tilfolge.  Da  han  i  Aaret  1851,  kort  efterat  han  havde  taget  philologisk 
Embedsexamen ,  var  bleven  ansat  som  Lærer  ved  den  samme  Skole,  af 
hvilken  han  selv  havde  været  FJcv,  og  der  skolde  andervise  i  Latin  i  de 
overste  Klasser,  begyndte  han  dyberegaaende  Studier  i  latinsk  Philologi,  for* 
Hemmelig  grammatiske,  men  fortsatte  dog  paa  samme  Tid  sit  Studium  af  vor 
Oldliteratur  og  gav  en  smuk  Prove  paa  sin  Evne  til  selvstændig  Forskning  i 
en  aandrig  og  grundig  Afhandling:  «Er  Yggdrasilsmytben  af  cbristelig  Op« 
rindelse*  (optagen  i  Nordisk  Universitets-Tidsskrift  Iste  og  2det  Bind;).  Som 
Adjunkt  ved  Christiania  Kathcdralskole  lagde  han  —  derom  var  der  kun  een 
Nening  —  ualmindelig  Dygtighed  for  Dagen,  og  hans  Disciple  fra  den  Tid 
mindes  ham  med  stor  Agtelse  og  Kjærlighed.  Men  han  længedes  efter  friere 
Vilkaar  for  sine  Studier;  da  derfor  den  græske  Lærerpost  ved  Univrøsitetet 
blev  ledig  i  1858,  bestemte  han  sig,  skjont  forst  efter  Fleres  Opfording,  til 
at  melde  sig  som  Ansoger  om  denne  Post  1  Studenteraarene  havde  han 
drevet  sine  græske  Studier  med  Lyst  og  Kraft  og  havde  fortsat  dem  efter  sin 
Examen  —  i  1851  skrev  han  en  udforlig  Recension  over  Tregders  græske 
Formlære,  trykt  i  Langes  Tidsskrift  for  Videnskab  og  Litteratur  —  dog  havd« 
Forholdene  da  mere  fort  ham  ind  paa  andre  Felter.  Han  fandt  det  derfor  nod- 
vendigt  1  nogen  Tid  udelukkefide  at  forberede  sig  til  sin  nye  Virksomhed  og 
reiste  i  1859  med  offentligt  Stipendium  til  Berlin.  Han  bestemte  sig  for 
denne  By^  ikke  blot  fordi  han  der  havde  alle  Midler  til  Fortsættelse  af  sine 
tidligere  Sludier  i  Græsk,  men  fornemmelig  fordi  han  længedes  efter  Anled-* 
ning  til  at  se  og  studere  den  antlke  Plastiks  Frembringelser.  Archæologi  var 
ham  et  nyt  og  tillokkende  Felt,  hvor  han  med  sin  Modtagelighed  for  det 
sl(jdnne  snart  kom  til  at  fole  sig  hjemme.  Han  ytrede  senere,  at  denne 
Disciplin  havde  skjærpet  hans  Syn  for  den  græske  Aands  Eiendommelighed  langt 
over  hans  Forventning.«  Af  Literaturen  studerede  han  i  Berlin  især  Pindar  og 
Homer,  den  sidste  med  afgjort  Forkjærlighed ,  ligesom  i  det  Hele  al  primitiv 
Digtning  drog  ham  stærkt  til  sig.  Det  homeriske  Sporgsmaal  beskjæftigede 
ham  meget,  og  han  gjorde  allerede  i  Berlin  Udkast  til  nogle  mindre  Afhand- 
linger, i  hvilke  han  sogte  at  gjennemfore  den  Lachmannske  Theoris  Grund- 
princip, om  hvis  Rigtighed  han  folte  sig  overbevist.  Efter  et  Besog  til  de 
betydeligste  Kunstsamlinger  i  Tydskland  vendte  han  hjem  i  1860  og  blev 
forst  constitueret,  et  halvt  Aar  senere  udnævnt  til  Lektor. 

Hvad  han  har  udrettet  ved  sin  korte  Universitetsvirksomhed  er  ikke  af 
den  Art,  at  man  kan  pege  derpaa.    At  han,  hvis  et  længere  Liv  var  blevet 


( 


168  Nekrolog. 

h&m  foran dt,  knnde  have  været  med  i  at  bringe  sin  Videnskab  fremad,  det 
vidste  hans  StodiefæHer,  og  derom  vidne  hans  efterladte,  desværre  for  det 
meste  kun  halvfærdige,  Manuscripter.  Til  sine  Forelæsninger  forberedte  han 
»ig  med  stérste  Ombo,  dog  uden  altid  at  udarbeide  dem  skriftlig.  Han  vilde 
ved  dem  forst  og  fnemst  tække  til  selwtændig  Granskning  og  gav  derfor  ikke 
saameget  HesuUater  af  sfne  Undersdjgelser  som  Undersogeisen  selv.  Hans 
Methode  var  sund  og  hans  Tænkning  indtrængende;  i  sin  Textbdmndllng  var 
han  maaské  tilbdielig  til  at  anvende  vel  megen  Kritik  paa  d^  overleverede, 
men  ovede  tU  GJengjæid  ogsaa  skarp  Kritik  paa  sine  egne  Emendationer. 
Den  samme  Sans  fo^r  det  8kj6nne,  som  fyldte  ham  med  Glæde  over  den  an* 
tike  PlaMiks  Mesterverker ,  traadte  ogsaa  frem  i  hans  Forelæsninger  over 
Digterne  baade  i  flne  Bemærkninger  over  Enkeltheder  og  i  Analysen  af  Digtets 
Totalitet,  og  det  kan  ikke  feile,  at  noget  af  den  Kjærlighed,  hvormed  han 
selv  hengav  sig  til  de  gamle  Kunstverker,  ogsaa  strdmmede  over  paa  hans 
Tllhorere.  I  sine  sidste  Aar  havde  han  efterhaanden  dannet  sig  en  Samling 
af  egne  Emendationer  til  Sophokles,  aile  udgaaede  fra  eet  Synsponkt,  hvilke 
det  var  hans  Hensigt  at  sammenstille  i  en  storre  Afhandling.  Hen  hans  til- 
tagende Sygelighed  nodte  ham  mere  og  mere  til  blot  at  beskjæfUge  sig  med 
tiine  nodvendige  Arbeider.  Forrige  Sommer  maatte  han  besoge  et  tydsk  Bad ; 
ved  hans  Hjemkomst  viste  der  sig  tydelige  Spor  til  en  Brystaffeclion »  hvortil 
han  uden  at  vide  det  længe  havde  baaret  Spiren  i  sig.  Hans  Kræfter  toge 
nu  altid  af,  og  efter  en  langsom  Oplosning  dode  han  en  blid  og  stille  Dod. 
Thaasens  Liv  var  ensomt  og  ikke  rigt  paa  Glæder.  Hans  Famille  var 
splittet  ad,  og  han  stiiltede  selv  ikke  ny  Familie.  Men  hans  Kjærlighed  til 
sine  Studier,  hans  Virkelyst  og  hans  varme  Interesse  for  alt,  hvad  der  var 
skjdnt  og  godt  i  Fortid  og  Nutid,  holdt  ham  oppe  under  ethvert  Tryk.  Et 
Lyspunkt  i  hans  Liv  var  hans  Ddtagelse  i  det  sidste  Studentermode,  ved 
hvilket  han  var  de  norske  Studenters  Ordf&rer.  Overbevisningen  om  Nod- 
vendtgheden  af,  at  de  tre  nordiske  Folk  holdt  sammen,  var  hos  ham 
urokkelig.  .Derfor  kastede  ogsaa  Danmarks  Ulykk«  og  vort  eget  Forhold 
til  den  en  mork  Skygge  over  hans  Sind.  Han  taaite  intet  Afslag  i  det,  som 
var  ret  og  sandt,  hverken  hos  sig  selv  eller  hos  Andre.  Hans  hele  Færd 
bar  Præget  af  Alvor;  undertiden  syntes  han  streng,  men  der  iaa  Kjærlighed 
paa  Bunden  af  hans  Sjæl.,  og  han  havde  en  Tro  paa  det  gode,  som  gjorde 
det  godt  at  leve  sammeta  med  ham. 

Christiania  i  Marts  1865.  JE?.   S. 


169 


NationalitetsstcHBingenie  i  det  romerske  Rige  i  SlHtiiMgen 
af  Oldtiden. 

(Fra  Begyndelsen  af  3die  til  Slutningen  af  5te  Aarhundrede). 
Af  E.  Høim. 


JM  ationalitetsforholdene  i  det  romerske  Rige  havde  i  Reiser* 
tidens  første  Aarhundreder  stillet  sig  saaiedes,  at  LatineD  udbredte 
sig  som  det  hersJ^ende  Sptog  over  de  vestlige  Lande,  medens 
Græsken  hævdede  det  Herredømme,  den  allerede  tidligere  havde 
vundet  imod  Øst,  ja  maaskee  endogsaa  udvidede  det  noget. 
Den  større  Enhed,  der  paa  denne  Maade  gjorde  sig  gjældende, 
dannede  en  vigtig  Parallel  til  den  Enhed,  som  paa  samme 
Tid  udviklede  sig  i  politisk  Henseende  igjennem  den  stærkt  til- 
tagende Udvidelse  af  Borgerretten,  der  naaede  sin  Afslutning  ved 
Caracalias  navnkundige  Bestemmelse,  hvorefter  alle  Frie  i 
det  romerske  Rige  bleve  romerske  Borgere.  Men  Enheden 
i  national  Henseende  var  dog  kun  bleven  til  en  Tohed, 
idet  Græsken  beholdt  sin  Plads  ved  Siden  af  Latinen;  og 
trods  de  to  store  Kultursprogs  Overvægt  bevarede  ældre  Natio- 
naliteter rundt  omkring  en  Betydning,  der  mere  end  eet  Sted 
vækker  Opmærksomhed. 

Forholdet  vedblev  igjennem  de  sidste  to  Aarhundreder  af 
Oldtiden  i  det  Væsentlige  at  være  saaiedes,  som  det  allerede 
havde  dannet  sig.  Græsken  var  uafbrudt  det  herskende  Sprog 
imod  Øst  som  Latinen  imod  Vest.  Ligesaalidt  som  Keiserrege- 
ringen i  den  tidligere  Tid  havde  arbeidel  paa  at  fortrænge  Græ- 
sken fra  dens  overlegne  Stilling  i  Orienten^),  ligesaalidt  gjorde 
den  det  senere.  Det  ligger  nær  at  tænke  sig,  at  Residensens 
Flytning  til  Konstantinopel  endog  havde  bidraget  til  at  lade  Græ- 
sken faae  en  stærkere  Anvendelse  som  officielt  Sprog  end  tid- 
ligere; men  dette  synes  dog  ikke  al  have  været  Tilfældet.  Først 
i  Begyndelsen  af  7de  Aarhundrede  blev  Latinen  fuldstændig  for- 
trængt i  det  østromerske  Rige  fra  sin  Plads   som   det  egentlige 


M   See   tierom    mit   Skrift  om:     De  græslie  Undersaatters  politiske 
StiJiing   under   de   romerske   Keisere   indtil   Caracalla.     6te 
Kapitel. 
Tidskr.  for  Philol.  Qy  Pcdag.    VI.  \% 


170  E.  Holm. 

Regeringssprog*).  Men  selv  om  Latinen  forsaavidt  læng^  ogsaat 
her  bevarede  den  fornemste  Plads,  forhindrede  dette  dog  ikke,, 
at  Græsken  ved  mange  Leiligheder  anvendtes  i  det  offentlige 
Liv,  og  den  var  utvivlsomt  de  Dannedes  almindelige  Sprog  i  det 
romerske  Orienten.  Der  var  Østen  for  det  adriatiske  Hav  kun 
den  Undtagelse  derfra,  at  Latinen  allerede  1  Begyndelsen  af  Keiser- 
tiden  synes  at  have  udbredt  &ig  temmelig  stærkt  i  Pannonien^),, 
og  at  Trajans  storartede  Kolonisation  i  Dacien  havde  et  udeluk- 
kende latinsk  Præg,  hvorom  Rumænernes  anseelige  Stamme^ 
endnu  den  Dag  idag  afgiver  et  vægligt  Vidnesbyrd.  I  selv& 
de  asiatiske  Lande  traadte  Latinen  kun  meget  svagt  frem;  man 
forbauses  næsten  over,  hvor  faa  latinske  Indskrifter  her  flodes. 
Run  forsaavidt  det  var  nødvendigt  for  at  blive  Embedsmand, 
eller  forskjellige  praktiske  Forhold  krævede  det,  lagde  Græke- 
ren og  den  helleniserede  Asiater  sig  efter  Latin;  at  lære 
det  for  derigjennem  at  tilegne  sig  Vesterlandenes  Litteratur 
faldt  ham  ikke  ind.  Den  berømte  græske  Rhetor  Libanius  for- 
tæller vistnok  om  sin  Oldefader  paa  fædrene  Side,  at  han  havde 
kunnet  saa  godt  Latin,  at  han  havde  skrevet  et  lille  Skrift, 
i  dette  Sprog");  men  hvor  sjælden  en  saadan  Indsigt  har 
været,  kan  man  slutte  af,  at  det  gav  Anledning  til,  at  man  troede,, 
han  maatte  have  været  en  indvandret  Italiener.  Slort  anderledes 
var  det  ikke  paa  den  Tid,  Libanius  selv  levede,  i  Midten  af  ide 
Aarhundrede.  En  af  den  Tids  meest  dannede  asiatiske  Grækere,. 
Kirkefaderen  Gregor  af  Nazianz,  erklærede,  at  han  kun  kjendte 
den  latinske  Litteratur  af  Rygtet;  thi,  sagde  han,  han  var  ikke 
Romer  med  Hensyn  til  Sproget,  og  kjendte  Intet  til  Italien'^). 
Augustin  siger  kort  Tid  efter,  at  man  snarere  vilde  kunne  børe 
Kragerne  i  Afrika  opkaste  Spørgsmaal  om  Punkter  i  den  latinske 
Litteratur  end  Nogen  i  de  græske  Lande  ^|,  og  den  latinske 
Kirkefader  Hieronymus,  der  en  Tid  levede  i  Syrien,  klagede  over 
den  Mangel  her  var  baade  paa  Kundskab  1  Latin  og  paa  latinske 


1)  See  Dirksen:  Civilistische  Abhandlungen  Ister  Band,  Afhand- 
lingen: Ueber  den  offentlichen  Gebrauch  fremder  Sprachea 
bei  den  Romern. 

>)  Yelleius  Paterculus  II,  110. 

*)  Talen  n*Qå  t^s  iavtov  tvxn^  Beg. 

*)  173de  Brev. 

■)  118de  Brev  c.  9  cfr.  ogsaa  c.  10  om  den  græske  Ringeagt  for  romersk 
Videnskab. 


Nationalitetsstemningerne  I  Sittnlngen  af  Oldtiden.  171 

Skrifter^).  Det  er  derfor  meget  sjældent,  at  et  latiosk  Skrift 
nævnes  bos  nogen  græsk  Forfatter  i  denne  Tid,  og  paa  denne 
Mtiade  forklarer  man  sig  ogsaa  let,  at  intet  latinsk  Skrift,  saa« 
vidt  man  veed,  er  blevet  oversat  paa  Semitisk^). 

Netop  de  semitiske  Sprog,  i  denne  Tid  væsentlig  det  saa- 
kaldte  syriske,  tildrage  sig  ved  Siden  af  Græsken  Hovedopmærksom- 
beden  i  Orienten.  (Jagtet  den  lange  Tid  —  lige  siden  Alexander 
den  Stores  Regering  — ,  hvori  Græsken  havde  søgt  at  fortrænge 
disse  Sprog,  var  det  ikke  lykkedes  den  ganske.  For  ikke  at  tale 
om  Lilleasien,  hvor  de  gamle  Nationaliteter,  vistnok  for  en 
stor  Deel  semitiske,  holdt  sig  i  de  mange  bjergfuide  Egne ,  var 
i  de  rige  syriske  Lande  Græskens  Herredømme  væsentlig  .  be- 
grændset  til  Stæderne.  Vel  vare  Jøderne,  hos  hvem  den  græske 
Dannelse  saa  lidt  havde  udvisket  deres  eiendommelige  Præg, 
nu  for  Størstedelen  fordrevne  fra  deres  Fædreland;  men  ogsaa 
under  andre  Former  udviste  den  semitiske  Nationalitet  en  over- 
ordentlig Seighed.  Medens  den  igjennem  forskjellige  Religions- 
former som  f.  Ex.  Soldyrkelsen  udøvede  en  stor  Indflydelse, 
endog  paa  den  helleniserede  Deel  af  Befolkningen  i  de  store 
Stæder,  var  den  ikke  blot  herskende  paa  det  aabne  Land,  men 
selv  iblandt  en  Deel  af  Befolkningen  i  Stæderne.  Maaskee  har 
det  i  enkelte  Byer  som  f.  Ex.  Antiochia  været  mindre  stærkt 
fremtrædende;  i  det  Mindste  vilde  det  ellers  være  paafaldende, 
at  Julian  i  sit  bekjendte  satiriske  Skrift  Misopogon,  som  netop 
er  rettet  imod  Antiochenerne ,  slet  ikke  berører  deres  syriske 
Herkomst  og  uægte  helleniske  Væsen;  han  synes  tvertimod  at 
opfatte  dem  fiom  ægte  Hellenere.  Dette  bekræftes  ved  Lampri- 
diu8  Alexander  Severus  g.  28,  hvor  man  seer  Antiochenerne  bruge 
Ordet  «Syrerii  som  et  Skjældsord.  Men  i  adskillige  Slæder  var  det 
ikke  saaledes.  Allerede  den  baade  af  Ammianus  Marcellinus^) 
og  af  Julian^)  anførte  Kjendsgjerning,  at  Stæderne  her  foruden 
deres  græske  Navn  tillige  havde  et  semitisk,  taler  derfor,  og  et 
vægtigt  Vidnesbyrd  foreligger  for  en  enkelt  vigtig  Byes,  Palmy- 
ras  Vedkommende  i  de  Indskriaer,  der  ere  fundne  her,  og 
som  vidne  om,  at  Syrisk  i  denne  Stad  ikke  blot  bar  tæret  de 
lavere  filassers  Sprog,  men  ogsaa  som  Stadens  officielle  Sprog 


')  53de  Brev.    S.  581. 

*)  SeeRanan:  Histoire  générale  des  langnes  sémitiques  1.  S.  284. 
*)  XiV,  8. 

N  Den  2den  Lovtale  over  CoDstantius  S.   114  (Pariser  Udgaven). 

12* 


172  E.  Holm. 

har  indtaget  en  ligeberettiget  Stilling  ved  Siden  af  Græsk.  Det 
var  ogsaa  dette  Sprog,  hvori  Keiserinde  Zenobia  tilskrev  Aure- 
lian,  da  han  beleirede  Staden,  og  Philosophen  Longinus,  der 
beklædte  en  fremragende  Plads  ved  hendes  Hof,  klagede  over  Van- 
skeligheden ved  at  finde  Mænd  i  Palmyra,  der  kunde  afskrive 
græske  Værker  for  ham.  En  vigtig  Grund,  til  at  de  semitiske 
Elementer  i  disse  Egne  holdt  sig  med  saamegen  Styrke,  laae  i 
den  stadige  Forbindelse,  hvori  Befolkningen  stod  med  de  øst- 
ligere og  sydligere  reent  semitiske  Stamoier.  En  Deel  af  disse, 
de  saakaldte  Saracenere,  lignede  vistnok  ganske  Beduinerne  i 
vore  DageM;  men  baade  imod  Øst  og  imod  Syd  var  der  ogsaa 
Folk,  med  hvem  man  drev  levende  Handel,  og  en  saadan  For- 
bindelse maatte  blive  en  god  Støtte  for  de  oprindelige  nationale 
Elementer. 

^  I  Romernes  østligste  Provinds,  Mesopotamien,  denne  Land- 
strækning, der  saa  tidt  gjordes  dem  stridig  af  Partbere  og  Per- 
sere, var  Græskens  Herredømme  ulige  svagere  end  i  Syrien,  og 
man  kan  med  Grund  betragte  Euphrat  som  Østgrændsen  for  dens 
Udbredelse.  Dermed  være  ingenlunde  nægtet,  at  der  baade  er 
blevet  talt  og  lært  Græsk  i  Stæder  Øst  for  denne  Flod,  og  at 
der  bar  været  adskillige  græske  Elementer  her;  men  deres  Be- 
tydning har  dog  kun  været  underordnet.  Det  overordentlig  ringe 
Antal  græske  Indskrifter,  der  er  fundet  i  disse  Egne,  tyder  der- 
paa,  og  man  maa  erindre,  at  de  mesopotamiske  Stæder  vare 
Hovedsædet  for  den  ret  rige  syriske  Litteratur,  der  blomstrede 
i  4de  og  5te  Aarhundrede^).  Om  flere  af  de  Geistlige,  der  i 
4de  Aarhuodrede  spillede  en  Hovedrolle  her,  vides  det,  al  de 
aldeles  ikke  forstode  Græsk.  Det  gjælder  baade  om  en  Biskop 
Abraham  i  Carrhæ,  hvis  Levnet  Tbeodoret  har  beskrevet"),  og 
om  den  berømte  Kirkefader  Ephraim  Syrus^j. 

Saaledes  danner  det  Semitiske  en  virkelig  Magt  ved  Si- 
den af  den  græske  Kultur,  og  skjøndl  det  for  Øieblikket  i  de 
fleste  Egne  af  det  romerske  Orienten  med  Hensyn  til  Kultur- 
livet var  Græsken  meget  underordnet,  saa  kunde  det  dog  ved 
gunstig  Leiligbed  blive  denne  farlig  nok.     En  saadan  Leilighed  kom 


\ 


1)  Ammianus  Marcellinus  XIV,  4. 

«)  Cfr.  Renan.  I.  1.  S.  240  og  278. 

^)  Religiosa  Historia;  Tillemont  Mémoires  ponr  servir  å  Thistoire 

ecclésiastique  XII,  409. 
*)  Thcodorctus  Hist  eccl.  IV,  29. 


Natioaaiitetsstemningerfie  1  Slatningen  af  Oldtiden.  173 

ved  Arabernes  Indfald  i  det  7de  Aarhundrede.  —  Hvad  der  af 
andre  Sprog  kan  anføres  for  de  asiatiske  Landes  Vedkommende, 
er  af  ringe  Betydning;  kun  fortjener  det  at  anføres,  hvad  Bie- 
ronymus  fortæller  om  GaLaterne,  der  egentlig  vare  Kelter,  som 
indvandrede  i  det  3die  Aarhundrede  før  Ghristus,  at  de  paa  hans 
Tid  endnu  brugte  det  samme  Sprog,  der  taltes  i  Egnen  omkring 
Trier ^).  De  havde  altsaa  midt  imellem  Asiater  og  Græker  be- 
varet deres  gamle  Nationalitet. 

Ligesom  Græsken  imod  Øst  i  Mesopotamien  tabte  sig  lige- 
overfor de  reent  asiatiske  Elementer,  saaledes  gjorde  den  det 
imod  Syd  i  Arabien,  skjøndt  den  strakte  sine  Forposter  heelt 
ned  langs  Kysten  af  det  røde  Hav.  Af  større  Betydning  var 
dens  Stilling  Vest  for  det  røde  Hav,  hvor  den  ikke  blot  i 
de  første  Aarhundreder  *af  vor  Æra  havde  slaaet  Rod  i  Habes- 
siDJen  og  Nubien,  men  hvor  den  navnlig  i  Ægyptens  Hovedstad 
Ålexaodria  havde  et  af  de  vigtigste  Punkter  for  sin  hele  Kultur. 
I  Ægypten  vare  imidlertid,  naar  man  kom  udenfor  denne  og  et 
Par  andre  Byer,  de  gamle  nationale  Elementer  Græsken  over- 
legne; den  ægyptiske  Nationalitets  Tyngdepunkt  laae  endnu  i  det 
Koptiske.  Ligesom  Ægypterne  i  gamle  Dage  havde  udmærket 
sig  ved  deres  Afsluttethed  ligeoverfor  alt  Fremmed,  saaledes  vare 
de  heller  ikke  nu  ansete  for  en  omgjængelig  og  hyggelig  Na- 
tion. Om  ingen  Provindses  Beboere  er  det  saa  almindeligt  at 
finde  skarpe  og  nedrivende  Domme  baade  hos  latinske  og  hos 
græske  Forfattere*),  og  selv  i  Alexandria  havde  den  græske  Kul- 
tur ikke  bidraget  til  at  gjøre  Befolkningen  blidere;  i  ingen  af 
Keiserdømmets  Stæder  vare  voldsomme  Optrin  saa  almindelige^), 
og  navnlig  synes  religiøse  Spørgsmaal  her  idelig  at  have  vakt 
Uroligheder;  Ghristne,  Jøder  og  Hedninger  kappedes  om  at  vise 
Fanatisme. 

Vil  man  med  disse  Hovedtræk  af  Nationalitetsforholdene  i 
nornernes  orientalske  Lande  sammenligne  Forholdene  i  de  vest- 
lige Pfovindser,  vil  man  see  baade  Lighed  og  Ulighed.  Der  er 
Lighed,  forsaavidt  man  ogsaa  her  seer  et  enkelt  Sprog,  nemlig 
Latinen,  spille  Hovedrollen,  men  Ulighed,  forsaavidt  dette  Sprog 


^)  Fortalen  tU  Gommentaren  Ul  Galaterbrevet,  2deQ  Bog. 

')  See  f.  Ex.  Trebellius  Pollio  vitaÆmiliani;  Eunapius  vitæ  phllosophorum 

S.  42;  Ammianus  Marcelllnus  XXII,  16. 
')  Vopiscus  ylta  Saturnini;  Ammianus  Marcellinus  XXII,  11;  Socrates  Hist. 

eccl.  VII,  13. 


174  £•  HoioL 

utvivlsomt  vandt  et  mer«  ubestridt  Herredømme,  end  det  nogen- 
sinde lykkedes  Græsken  at  vinde  imod  Øst.  Medens  dennes 
Omraade  næppe  udvidede  sig  stort  i  det  Sdie,  ide  og  5te 
Aarhundrede,  stillede  det  sig  anderledes  for  Latinen,  der  netop 
i  disse  Aarhundreder  i  høi  Grad  fortsatte  den  Udvikling,  den 
allerede  tidligere  stærkt  havde  begyndt  paa  de  undertvungne 
Nationaliteters  Bekostning.  Grunden  til  Latinens  mere  seirrigc 
Fremtrængen,  der  bliver  dobbelt  paafaldende,  naar  man  tænker 
paa,  at  Græsken  havde  havt  flere  Aarhundreder  til  at  udbrede 
sig  i,  er  vistnok  tildeels  ikke  vanskelig  at  paavise.  Den  større 
Betydning,  Latin  havde  som  det  officielle  Sprog,  har  bidraget 
Meget  dertil,  og  den  langt  stærkere  Gjennemførelse  af  Provind- 
sialforfatningen,  der  tidlig  fandt  Sted  i  de  vestlige  Lande  i  Sam- 
menligning med  i  de  østlige,  har  utvivlsomt  ikke  virket  Lidet. 
Gamle  Nationaleiendommeligheder  holdt  sig  lettest  i  Landstræk- 
ninger, der  længe  fik  Lov  til  at  have  deres  egen  Regering  og 
kun  stilledes  i  en  ydre  Afhængighed  af  Riget.  Men  en  vigtig 
Grund  laae  vistnok  ogsaa  i,  at  Modsætningen  imellem  Semitiek 
og  Græsk  var  langt  større,  end  den  var  imellem  Latinen  og  de 
fleste  af  de  Sprog,  der  taltes  hos  de  overvundne  Folk  imod  Vest, 
f.  Ex.  hos  Kelterne*).  Faa Nationer  have  desuden  havt  en  saa- 
dan  Seighed  i  at  fastholde  deres  nedarvede  Eiendommelighed 
som  netop  de  semitiske  Folk  eller  Ægypterne,  og  her  var  paa 
adskillige  Steder  en  langt  mere  udviklet  Kultur  end  hos  Kelter 
eller  Iberer,  og  som  en  Følge  heraf  maatte  ogsaa  Modstanden, 
'  der  kunde  gjøres ,  blive  langt  større.  I  et  af  de  Lande ,  der 
regnedes  med  til  de  vestlige,  traf  Latinen  dog  sammen  med  en 
væsentlig  semitisk  Nationalitet,  nemlig  i  Provindsen  Afrika  og 
det  tilgrændsende  Land,  Numidien;  og  det  lykkedes  den  ber  at 
vinde  en  overordentlig  Overmagt  over  den,  maaskee  stærkere  end 
den,  Græsken  vandt  i  Syrien.  Men  der  er  Intet  forunderligt 
herL  Den  korte  Afstand,  der  var  imellem  Afrika  og  Italien,  og 
den*  store  Produktrigdom,  der  i  Oldtiden  udmærkede  denne  Pro- 
vinds, fremkaldte  et  overordentlig  stærkt  Handelssamkvem  med 
Italien  og  andre  af  de  vestlige  Middelhavslande.  Ingen  Proviods 
havde  den  Betydning  for  Rom  og  Italien  som  Afrika.  Man  huske 
blot  paa,  at  herfra  kom  det  Korn,  der  brugtes  til  Roms  Forsy- 
ning i  de  3  Fjerdedele  af  Aaret.  Under  saadanne  Forhold  var 
Intet  naturligere,    end   at  der  er  bleven  lagt  en  særegen  Vægt 


*)  Hvad  Ibererne  angaaer,  er  deres  Oprindelse  neppe  klar  endnii. 


NationaliteUstemniDgerDe  i  SlutniDgen  nt  Oldtiden.  175 

paa  at  latinisere  <)ette  Land,  og  at  Mange  fra  de  vestlige  Lande 
nedsatte  sig  hér,  deels  som  Landeiendomsbesiddere,  deels 
«om  Kjøbmænd.  Hertil  kommer,  at  Provindsen  Afrikas  Hoved- 
stad, Carthago,  var  en  ny  By,  da  den  var  anlagt  af  Cæsar,  og 
^t  Hovedmassen  af  Befolkningen  i  denne  saaledes  strajL  fra  Be- 
gyndelsen sikkert  har  været  af  romersk  Oprindelse.  Den  frem- 
træder stedse  senere  som  en  latinsk  By,  og  den  Stad,  der  i 
sin  fordams  Skikkelse  kun  havde  aandet  Fjendskab  imod  Rom, 
blev  nu  Hjemmet  for  latinsk  Rhetorik  og  Videnskabelighed. 
Den  hædredes  med  Navne  som  nmtiaa  codeatia^  og  ^camena 
iogatorum^  ^). 

Men  hvor  stærkt  fremtrædende  den  romerske  Kultur  end 
blev,  ikke  blot  i  Afrika,  men  ogsaa  i  det  tilgrændsende  Numidien, 
saaledes  som  de  af  Franskmændene  i  Algier  fundne  talrige 
Mindesmærker  og  Indskrifter  gjøre  det  indlysende,  var  det  dog 
naturligt,  at  Rester  af  det  gamle  puniske  Sprog  og  Kultur  holdt 
«ig  længe.  Ulpian,  der  levede  i  Begyndelsen  af  3die  Aarh.,  om- 
taler Punisk  som  et  Sprog,  hvori  det  var  tilladt  at  affatte  Be- 
stemmelser om  fideicommissa^),  og  Steder  hos  Augustin  vise, 
at  det  har  været  almindelig  brugt  som  Almuesprog  i  Omegnen 
af  hans  Bispestad  Uippo;  han  ansaae  Kundskab  hertil  for  nød- 
vendig for  den,  der  vilde  være  Geistlig  i  denne  Egn^).  Men  det 
var  ikke  ligestærkt  udbredt  allevegne;  i  det  Mindste  seer  man 
Augustin  i  en  Prædiken,  han  holdt  i  en  af  de  afrikanske  Byer, 
antyde,  at  Latinen  her  var  mere  almindelig  forstaaet.  Han  fore- 
trækker nemlig,  da  han  vil  benytte  et  gammelt  punisk  Ordsprog, 
at  anføre  det  i  latinsk  Oversættelse,  fordi,  siger  han,  ikke  Alle, 
der  her  ere  tilstede,  forstaae  Punisk^).  De  mauriske  Stammer 
1  Bjergene  og  Landets  Indre  have  vistnok  ganske  staaet  udenfor 
Paavirkning  af  Latinen,  og  det  Samme  har  uden  Tvivl  gjældt 
den  største  Deel  af  Befolkningen  i  det  vestligere  Mauritanien. 
Kun  I  de  enkelte  Kyststæder  er  det  rimeligt,  at  Latinen  har  havt 
Overmagten. 

Forholdet  stilier  sig  ganske  anderledes,,  naar  man  gaaer 
over   Strædet   ved   Herculesstelterne  til  Spanien«     Hvor  stærkt 


*)  Apuleius  Florid.  IV,  20. 
^)  Digesta  XXXII,  1,  11. 
->)  84de  og  209de  Bi«t. 
*)  167de  Prædikeu. 


176  £•  Holm. 

dette  Land  blev  romaniseret,  hvor  berømte  Videnskabsmænd  og 
Keisere  der  ere  komne  herfra,  er  saa  bekjendt,  at  det  kun  be- 
høver at  antydes.  Det  Iberiske  har  sikkert  holdt  sig  igjennem 
mange  Træk,  hvad  Skikke  og  Tolkecbarakteer  angaaer,  og  man 
har  med  Rette  paaviist  tydelige  Rester  deraf  endnu  den  Dag 
idag^);  men  man  maa  dog  sige,  at  Folkets  Nationalitet  havde 
antaget  en  overveiende  romaniseret  Farve.  Dermed  kan  det  vel 
forenes,  at  Iberisk  har  holdt  sig  rundt  omkring  i  Bjergegnene; 
det  baskiske  Sprog  danner  endnu  en  Rest  deraf. 

Mord  for  Pyrenæerne  feirede  Latinen  omtrent  ligesaa  store 
Triumpher  som  i  Spanien.  Ikke  blot  antog  den  Deel  af  den 
iberiske  Stamme,  der  beboede  det  sydvestlige  Gallien,  det  saa- 
kaldte  Aquitanien,  romersk  Sprog  og  Kultur  ligesom  dens  Stamme- 
fæller, S.  for  Pyrenæerne;  men  den  store  keltiske  Stamme,  der 
beboede  de  toTrediedele  af  Gallien,  gjorde  for  største  Delea  det 
Samme.  Detle  skete  netop  i  høi  Grad  i  de  sidste  Par  Aarhun- 
dreder  af  Oldtiden.  Det  er  bekjendt  nok,  at  lalii^ske  Studier 
med  stor  Iver  dreves  rundt  omkring  i  de  galliske  Slæder,  og  at 
der  forholdsviis  kom  en  anseelig  Mængde  latinske  Skribenter 
herfra,  medens  der  kun  er  levnet  nogle  meget  tarvelige  Ind- 
skrifter og  Formularer  i  Keltisk.  Det  er  ogsaa  en  ret  betegnende 
Kjendsgjerning^),  at  kun  ganske  Enkelte  iblandt  de  mere  frem- 
ragende Mænd,  der  omtales  hos  det  5te  Aarhundredes  Skriben- 
ter, have  Navne,  som  stamme  fra  Keltisk.  Hvor  stor  Magt  La- 
tinen endog  som  Folkesprog  havde  faaet  i  5te  Aarh.,  derom  har 
man  et  tydeligt  Vidnesbyrd  i  den  rige  Litteratuf*  af  populaire 
Opbyggelsesskrifter  pna  Latin,  som  i  denne  Tid  er  forfattet  i 
Gallien.  Det  var  ikke  blot  de  Fornemmere,  til  hvem  denne 
Litteratur  vendte  sig;  nei,  det  var  selve  Befolkningens  store 
Masse,  som  disse  mange  Prædikener  gjorde  Indtryk  paa.  Og 
hvilket  Beviis  paa  det  Samme  foreligger  ikke  i  den  følgende  Tids 
Sprogudviklings  Bistorie?  Hvorledes  skulde  de  latinske  Elementer  i 
den  Grad  kunne  have  faaet  Overvægt  i  det  nyere  Fransk  i  Sam- 
menligning med  det  Keltiske,  hvis  ikke  Latinen  ogsaa  som  Folke- 
sprog  havde  fipillet  Hovedrollen  i  den  største  Deel  af  Gallien? 

Men  dog  ere  ret  mærkelige  Træk  bevarede  af  den  Mod- 
stand, det  Keltiske  gjorde  imod  sin  overlegne  Modstander.  Da 
den  hellige  Irenæus  i  Slutningen  af  2det  Aarhundrede  prædikede 


')  SeeSchiern:  Earopas  Folkestammer;  Afliandlingeo  om  Ibererne. 
*)  Faariel:  Histoire  de  la  Gaule  meridionale.     1,  368. 


NationaHtetsstcmniDgerne  I  Slutningen  af  Oldtiden.  177 

ChristendomiBen  i  Lyon,  saae  han  sig  nødt  til  at  benytte  det 
keltiske  Sprog  i  sine  Prædikener^),  og  Ulpian  nævner  snart  efter 
»liogua  GaLlicana«  som  et  Sprog,  hvori  man  kunde  udfærdige 
Bestemmelser  om  fideicommissa^).  Navnlig  har  det  Keltiske^ 
holdt  sig  længe  i  den  nordlige  Deel  af  Landet.  De  Rester 
af  det  gamle  Sprog,  der  endnu  den  Dag  idag  findes  i  Bre- 
tagne, skyldes  maaskee  for  Størstedelen  senere  Indvandring  fra 
Wales;  men  denne  Indvandring  fandt  netop  for  en  stor  Deel 
Sled,  fordi  Walltserne  i  Armorica  traf  den  samme  Nationalitet 
som  i  deres  Hjem.  Den  tidligere  anførte  Yttring  hos  Hierony- 
mus  om  Galateme  vidner  om,  at  Keltisk  paa  hans  Tid  var  Al- 
muesproget i  Egnen  om  Trier,  og  et  vigtigt  Sted  i  samme 
Retning  findes  hos  den  samtidige  Kirkehistoriker  Sulpicius  Seve- 
rus^).  Han  indfører  i  en  af  sine  Dialoger  sig  seb  talende  med 
et  Par  Munke  om  den  hellige  Martin  af  Tours.  Idet  den  £ne 
af  dem,  der  var  fra  den  nordligere  Deel  af  Gallien ,  vil  fortælle 
nogle  Træk  om  denne,  heder  han  de  Andre,  der  havde  hjemme 
imod  Syd  i  Aquitanien,  om  at  undskylde  det  daarlige  Latin,  han 
taler;  men  En  af  dem  svarer  ham:  «Tal  da  Keltisk  eller,  hvis  Du 
helter  vil.  Gallisk,  naar  Du  blot  taler  omMartin».  leg  skal  slet 
ikke  gaae  ind  paa  det  meget  dunkle  Spørgsmaal  om  den  her 
antydede  Forskjel  paa  Keltisk  og  Gallisk;  men  medens  det,  at 
Samtalen  er  begyndt  paa  Latin,  vidner  om,  at  dette  var  det  alminde- 
lige Samtatesprog  for  Munkene  fra  det  Sydlige  af  Landet,  saa 
viser  Stedet  ligesaa  klart,  at  det  faldt  Manden  fra  det  nordlige 
Gallien  vanskeligt  at  udtrykke  sig  derL  Det  var  ham  i  det 
Mindste  et  fremmed  Sprog,  Men  ogsaa  i  Sydgallien  holdt  Kel- 
tisk paa  sine  Steder  ret  tappert  Stand.  Sidonius  Apollinaris, 
der  var  født  her  og  mest  levede  og  virkede  i  Egnen  om  Lyon 
og  i  Auvergne,  antyder,  at  selv  Adelen  lige  indtil  hans  Tid 
havde  havt  en  Forkjærlighed  for  det  gamle  Folkesprog.  I  et 
af  sine  Breve*),  hvori  han  holder  en  Lovtale  over  sin  Svo- 
ger, den  ridderlige  Ecdicius,  roser  han  denne,  fordi  han  har 
faaet  Egnéns  Adelsmænd  til  at  »afkaste  den  keltiske  Tales 
Skjæl«;  han  havde,  fortæller  han  fremdeles,  faaet  dem  til  at  blive 


')  Første  Bog  af  Skriftet  adversus  hæreses,  præfatio:  Ovn  ImCmci^s  ^é 
naq'  ^/uatp  rdSy  iv  KiXrois  dkaTQåfioyTotf  xai  mql  fiaQfiagoy  åtaUxtov 
10  nlflaroy  daj^oXovfAétfiov^  Xoytau  re/viyy, 

*l  Ulpian.  1.  1. 

•)  l8t«  Dialog,  c.  27.        *)  III,  3. 


180  B.  Holm. 

de  andre  romaniserede  Lande  var  større  og  Forbindelsen  altsaa 
mindre  livlig,  saaledes  maalte  Britlanniens  afsides  Beliggenhed  i 
endnu  høiere  Grad  faae.  Betydning  i  denne  Henseende.  Den 
følgende  Tid  viser  tilstrækkelig,  hvor  lidt  fast  Bund  den  ro- 
merske Kultur  havde  faaet  i  dette  Land.  Det  Romerske  forsvandt 
ganske  i  den  Deel  af  Landet,  som  Angelsachserne  bemægtigede 
sig,  og  de  Britter,  der  frelste  sig  til  Wales  og  Cornwallis,  vare 
meget  langtfra  at  paatrykke  disse  Egne  noget  romaniseret 
Præg. 

I  de  romerske  Landstrækninger  Øst  for  Rhinen  og  Nord 
for  Alperne  synes  det  Romerske  en  Tid  at  have  hersket  med 
temmelig  stor  Overlegenhed.  Stærke  Militairkolonier  have  vistnok 
bidraget  væsentlig  dertil.  Det  forholdsviis  betydelige  Antal  ro- 
merske Monumenter,  der  her  ere  fundne,  vidne  om  den  romerske 
Kulturs  Styrke,  og  man  kan  ikke  nægte,  at  man  af  et  Skrift 
som  Eugippius's. Beskrivelse  af  den  hellige  Severinus's  Virken  i 
Noricum^)  faaer  Indtryk  af,  at  By  og  Land  her  havde  antaget  et 
stærkt  romersk  Præg.  Men  dette  Skrift  viser  ogsaa,  hvor  udsat 
denne  Kultur  var  for  at  gaae  til  Grunde  ved  Barbarernes  lod- 
fald, og  man  kan  see,  at  allerede,  inden  det  endelige  Fald  ind- 
taaadte,  havde  Barbarerne  trængt  sig  ind  og  boede  selv  i  Stæ- 
derne Side  om  Side  med  de  romaniserede  Indbyggere.  Det  er 
utænkeligt,  at  den  romerske  Kultur  under  saadanne  Forhold  kan 
have  havt  noget  friskt  Liv. 

Om  selve  Italien  er  det  overflødigt  at  tale.  Det  maa  natur- 
ligviis  opfattes  som  et  latinsk  Land,  selv  om  græske  Elementer 
endnu  gjorde  sig  gjældende  i  det  Sydlige. 

I. 

Hvad  Betydning  havde  nu  de  her  skizzerede  Nationalitets- 
forhold?  Hvor  stor  Indflydelse  de  maatte  faae  for  de  senere  Ti- 
ders Kulturforhold  og  Sprogformer,  er  et  Spørgsmaal,  hvorpaa 
vi  aldeles  ikke  ville  gaae  ind.  Vi  ville  her  blot  undersøge,  om 
de  fremkaldte  Nationalitetsstemninger,  der  have  havt  nogen  Be- 
tydning med  Bensyn  til  selve  den  Datidens  store  aandelige  Kamp 
og  Statens  politiske  Forhold. 

Naar  man  taler  om  Tidens  store  aandelige  Kamp,  veed  En- 
hver, at  der  maa  tænkes  paa  Christendommens  Kamp  med  Be-    | 


')  Acta  Sanctorum  8de  Jaouar. 


NationalitetsstemniDgeroe  I  Slutningen  af  Oldtiden.  ISL 

denskabet,  en  Kamp,  som  ingenluDde  var  afsluttet  med  den 
Forandring,  der  under  Constantin  den  Store  indtraadte  i  Stats* 
magtens  Forhold  til  den  nye  Religion,  men  som  fortsattes  med 
fiaardnakkethed  igjennem  det  4de  og  tildeels  ogsaa  —  skjendt 
mindre  stærkt  —  i  det  5te  Aarh.  Hedenskabet  manglede  vist- 
nok sand  Livskraft;  men  indgroede  Vaner  og  Tidens  hele  Let- 
færdighed frembød  dog  umaadelige  Hindringer  for  Christen* 
dommen. 

Under  denne  Kamp  vare  Nationalitetsforholdene  gunstige  for 
Cbristendommen,  foreaasidt  denne  paa  en  Tid,  da  der  var  to 
saa  vidt  bekjendte  Sprog  som  det  latinske  og  det  græske,  kunde 
udbredes  langt  lettere,  end  det  havde  været  muligt,  hvis  den 
kun  havde  kunnet  benytte  sig  af  Sprog  som  Medium,  der  havde 
€t  snævert  Omraade.  Men  Nationalitetsforholdene  vare  i  en 
anden  Henseende  ikke  gunstige.  Det  er  utvivlsomt,  at  ved  en 
vidt  udbredt  Nationalitet  maae  de  nedarvede  Eieodommeligheder 
let  kunne  frembyde  en  stærkere  Modstand  imod  nye  aandeiige 
Kræfter,  der  ville  omstyrte,  hvad  der  hidtil  har  tilhørt  en  saadan 
Nationalitet,  end  den,  der  kan  reises  af  mindre  og  derfor  sva- 
gere Nationaliteter.  Men  Hedenskabet  hørte  netop  med  til  de 
antike  Nationaliteters  Eiendommeligheder;  det  var  paa  saa  mange 
Maader  voxet  sammen  med  Fortidens  Historie,  at  hvad  der  søgte 
at  omstyrte  det,  let  kom  til  at  saare  den  Pietet,  hvormed  Hed- 
ningen saae  tilbage  paa  sine  Forfædres  Tid.  Hvor  let  end  et 
chrlstent  Folk  i  vore  Dage  veed  at  forene  Erkjendelsen  af  Ghri- 
stendommens  uendelige  Fortrin  med  Kjærlighed  til  sine  hedenske 
Oldtidsminder,  saa  kunde  Muligheden  af  at  forene  slige  Mod- 
sætninger for  Mange  vanskelig  komme  f^em  i  selve  den  Tid,  da 
Christendommen  søgte  at  fortrænge  Hedenskabet.  Det  var  na- 
turligt, at  dettes  Forkjæmpere  for  at  forstærke  Modstandskraften 
imod  Christendommen  stærkt  fremhævede,  hvorledes  denne  brød 
med  Alt  det,  der  havde  gjort  Forfædrene  store  og  skabt  den 
Kultur,  som  man  var  stolt  af  at  tilhøre. 

Overalt,  hvor  en  Befolkning  under  en  Kamp  imod  noget 
Nyt  holder  fast  ved,  hvad  der  igjennem  lange  Tider  har  tilhørt 
den  og  derved  ligesom  er  gaaet  over  i  dens  Kjød  og  Blod,  kan 
man  sige,  at  en  Nationalfølelse  gjør  sig  gjældende  hos  den.  Dette 
kan  tidt  skee,  uden  at  den  har  en  klar  Bevidsthed  om  det  Gam- 
les nationale  Betydning,  saa  at  den  blot  holder  fast  derved  af 
Vane  og  en  Ubevægelighed  i  Aanden;  men  selv  om  National- 
følelsen saaledes  er  skjult,    er  den  dog  tilstede.    Af  en  saadan 


1-82  E.  Hol«. 

Natur  har  sikkert  den  Modstand  været,  der  mange  Steder  er 
bleven  reist  imoti  Christeadommen,  idet  man  bar  havt  ondt  ved 
at  opgive  gamle,  hedenske  Skikke;  man  syntes,  at  man  burde 
gjøre,  hvad  Forfædrene  havde  gjort.  Navnlig  var  det  naturligt 
at  træffe  Exempler  herpaa  hos  Landbefolkningen,  da  den,  som 
staaende  den  aandelige  Bevægelses  Midtpunkter  mere  Qernt,  af 
Naturen  i  det  Hele  er  saa  tilbøielig  til  at  overholde  »mos  ma- 
jorum«. 

Utvivlsomt  have  ogsaa  andre  Nationaliteter  end  den  latinske 
og  den  græske  gjort  sig  gjældende  igjennem  den  Modstand,  der 
paa  denne  Maade  mødte  Christendommen.  Man  seer  den  hel- 
lige Martin  paa  en  af  sine  Misslpnsreiser  i  Gallien  et  Sted  om- 
styrte en  spids  Steen,  der  med  Iver  dyrkedes  af  Landbefolknin- 
gen, og  som  utvivlsomt  har  tilhørt  Druidernes  Religion^).  Den 
galliske  Digter  Ausonius  i  4de  Aarh.  omtaler  Mænd  som  tilhørende 
Druideslægter'),  og  lige  indtil  7de  Aarh.  skal  der  i  det  afsides 
Bretagne  have  holdt  sig  Spor  af  Druidernes  Gudsdyrkelse  °).  Her 
gjør  altsaa  et  keltisk  Moment  sig  gjældende,  og  paa  samme  Maade 
kan  man  efterspore  gamle  nationale  afrikanske  Elementer  ved 
Siden  af  det  romersk-græske  Hedenskab  i  Afrika^),  for  ikke  at 
tale  om  Ægypten,  hvor  den  gamle  nationale  Gudsdyrkelse  havde 
holdt  sig  med  en  forbausende  Styrke  igjennem  Tiderne. 

Men  disse  Momenter  maae  betragtes  som  forsvindende  i 
Sammenligning  med,  hvad  der  viser  sig  ved  en  Betragtning  af 
selve  del  græsk-romerske  Hedenskab.  Dette  havde  nemlig  lige- 
som opslugt  i  sig  de  forskjellige  polytheistiske  Religioner  i  Ri- 
gets Proviodser.  Mangen  Gudsdyrkelse,  som  oprindelig  var  eien- 
dommelig  for  en  enkelt  By  eller  en  enkelt  Folkestamme,  var 
bleven  optaget  i  den  store  Gudekreds,  som  den  romerske  Poly- 
theisme  dannede.  Den  persiske  Mithras,  den  saakaldte  Dea 
Syra  og  den  karthaginiensiske  Astarte  stode  her  Side  om  Side 
med  Jupiter,  Diana  elier  Janus.  Det  er  vel  langtfra,  at  de  tal- 
løse Guder  og  Gudinder,  hvormed  det  store  Pantheon  var  fyldt, 
dyrkedes  allevegne  eller  ligemeget  paa  de  forskjellige  Steder. 
De  enkelte  Egne  havde  tidt  hver  sin  Hovedgaddom,    og  mange 


^)  See  Solp.  Severas  Sdie  Dial,  e.  S. 

>)  S.  86  og  92  (editio  Blpontiaa). 

*)  See   Beugoot:    Histoire  de   la  destractlOD  du  paga  nisme  eo 

occident  vol  II,  S.  150.     Jævnfør  L.  A.  Rothe:    Om  Druiderne 

deres  Væsen  og  Lære,  Kjøbenhavn  1828.    4. 
*)  Augustins  17de  Brev. 


NationalitetsstemDingerne  i  Slvtningen  af  Oldtiden.  183 

Steder  gjorde  der  sig  Eiendomroeljgbeder  gjeeldende  i  Dyrkelsen 
af  en  saadan.  Kirken  indsaae ,  hvor  vigtigt  det  var  for  den 
at  erstatte  det  Savn,  som  Opgivelsen  af  en  saadan  national  Kul- 
tos  let  frembragte ,  og  det  var  et  meget  klogt  Middel,  den  an- 
vendte, då  den  lod  Martyrernes  Dyrkelse  træde  i  dens  Sted. 
Hver  Egn  fik  nu  sin  Mationalmartyr,  som  den  for  havde  havt 
sin  Nationalgud.  Augustin,  der  i  og  for  sig  næppe  tillagde  Na- 
tionalitetsfølelsen nogen  høiere  Betydning,  driller  netop  en  Hed- 
ning ved  at  bebreide  ham,  at  han  har  saa  lidt  Nationalfølelse, 
at  han  kan  forarges  over  at  see  de  afrikanske  Chrfstne  vise 
Ærefrygt  for  en  Martyr  af  punisk  Æt.  En  Afrikaner  burde  mindst 
haane  afrikanske  Navne  ^). 

Den  Modstand,  der  fra  den  store  Mængdes  Side  reistes 
imod  Christendommen  som  stridende  imod  gammel  Skik^),  fandt 
noget  Tilsvarende  paa  Samfundets  høiere  Trin,  deels  igjennem 
det  fornemme  Aristokrati,  deels  gjennem  den  lærde,  philosophisk 
og  rhetorisk  dannede  Verden.  Netop  i  den  Modstand,  disse 
Rlasser  reiste,  lader  Nationalfølelsens  Betydning  sig-  med  stor 
Bestemthed  paavise  som  en  vigtig  Faktor.  De  to  Klasser,  der 
her  ere  nævnte,  vare  naturligviis  spredte  over  hele  Riget;  men 
det  er  dog  sikkert,  at  den  ene  af  dem,  Aristokratiet,  havde  sit 
Hovedsæde  imod  Vest,  ligesom  den  anden,  den  lærde  Verden, 
havde  sit  imod  Øst.  Modstanden  imod  Ghristendommen  har 
derfor  en  forskjell ig  Hovedretning  i  de  to  Hoveddele  af  den  ro- 
merske  Verden. 

Aristokratiet  havde  i  denne  Tid,  saaledes  som  Rigets  de- 
spotiske Forfatning  gjorde  det  naturligt,  en  stærkt  bureaukratisk 
Charakteer;  men  skjøndt  Keiserens  ydmyge  Tjener  følte  det 
sig  dog  som  Eiermand  til  stolte  Traditioner.  Keiserdømmet 
havde  vistnok  tidt  været  Aristokratiet  ugunstigt,  thi  Mistænkelighed 
og  Skinsyge  havde  under  Fyrster  som  Tiberius  og  Nero  ryddet 
forfærdeligt  op  imellem  de  gamle  Adelsslægter;  mange  nye  Fa- 
milier vare  komne  til  at  spille  en  fremragende  Rolle;  Provind- 
serne,  og  det  baade  de  vestlige  og  østlige,  havde  givet  mange 
Hedlemmer  til  det;  men  Traaden  var  dog  ikke  bleven  brudt, 
og  det  var  med  inderlig  Stolthed  og  Glæde,  at  man  i  5te  Aarh. 
bildte  sig  ind  at  kunne  paavise  sin  Oprindelse  fra  Familier  som 
Scipioneme   eller  Metellerne  eller  endog  regnede  sin  Herkomst 


»)  17de  Brev  c.  2. 

')  Sammenlign  Lactantlus:  InsUtutiones  divlnqe  1.  11,  c*  7. 


184  E.  Holm. 

ned  fra  Aeneas.  Dette  Aristokrati  følte  sig  mere  end  nogen 
anden  Stand  i  Riget  som  Arving  til' de  glimrende  Minder  om 
Scipios,  Cæsars  eller  Trajans  Seire;  det  havde  igjennem  hele 
Keisertiden  havt  Betydning  som  den  Stand,  hvorfra  Konsuler, 
Prætoriepræfekter  og  Statholdere  væsentlig  udtoges,  og  medens 
den  største  Deel  af  Rigets  Befolkning  stedse  sank  dybere  og 
dybere  i  Armod,  havde  dog  mange  af  Aristokratiets  Medlemmer 
^havt  Leilighed  til  at  samle  sig  Rigdomme,  og  kunde  endnu 
træde  op  med  en  Glands,  der  ikke  stod  langt  tilbage  for  den 
Overdaadighed ,  hvorpaa  Republikens  sidste  Tid  og  Begyndelsen 
af  Keisertiden  havde  viist  saamange  Exempler.  Men  Stands- 
stoltheden  bragte  Aristokratiet  til  særlig  at  vende  Tanken  tilbage 
til  de  gamle  Dage,  da  Konsulerne  havde  ført  Fædrelandets  Hære 
til  Seir,  og  da  Senatet  med  klippefast  Ro  havde  modstaaet  Pyr- 
rhus's  og  Hannibals  Angreb.  Macrobius  lader  med  Rette  et  Med- 
lem af  dette  Aristokrati  sige:  Hvis  vi  have  nogen  Viisdom,  bør 
vi  stedse  tilbede  ForUden^).  Den  Enkelte,  der  nu  følte  sig 
som  hørende  til  denne  Adel,  tænkte  kun  sjælden  paa,  hvilket 
Land  han  e>gehllig  var  fra,  og  selv  om  Spanien  eller  Gallien 
maaskee  var  hans  Stammeland,  følte  han  sig  dog  som  Romer 
stolt  over  de  Seire,  der  fordum  havde  bragt  hans  Fædreland 
under  Roms  Herredømme.  Ingen  saae  bedre  end  Keiserne,  hvor 
stor  Betydning  de  gamle  Mindef  havde,  og  det  særlig  i  deres 
Øine ,  der  stode  paa  en  fremragende  Plads  i  Samfundet.  Det 
var  dette,  der  fra  Begyndelsen  af  Keisertiden  havde  fremkaldt 
den  hele  forsigtige  Politik,  hvorefter  de  paa  samme  Tid,  som 
de  Virkeligbeden  udøvede  et  fuldstændigt  Despoti,  vedbleve  at 
lade  saamange  gamle  Former  som  muligt  bestaae.  Det  var  det 
Samme,  der  selv  efterat  Diocletian  og  Constantin  havde  givet 
Riget  en  Forfatning,  som  ganske  anderiedes  fjernede  sig  fra  den 
gamle  Ordning,  dog  havde  bragt  dem  til  endnu  at  bevare  Kon- 
sulat og  Prætur  og  endnu  stedse  at  lade  Senatet  holde  sine 
Forsamlinger  i  Rom.  Vistnok  var  dette  om  muligt  et  endnu 
tommere  Skin,  end  det  havde  været  i  den  tidligere  Keisertid; 
Konsuler  og  Prætorer  havde  kun  bekostelige  Lege  at  holde,  og 
Senatet  var  Intet  mere  end  et  Kommunalråad ;  men  dog  var  in- 
gen Ære  saa  stor  som  den  al  være  Konsul,  og  man  følte  sig 
sat  tilbage  i  gamle  Dage,  naar  man  saae  Konsuler,  iførte  den 
palmeprydede  Toga,  iagttage  Ceremonierne  fra  fordums  Tid  paa 


'}  Saturnalia  III,  14  (ed.  Jaui). 


Natlonalitetsstemningeffne  t  Slatningen  af  Oldtiden.  |85 

Capitolium,  eller  naar  man  saae  Senatorerne  i  deres  værd^e 
Dragt  forsamles  i  RaadhuseL  Ja  Keiserne  selv  vragede  ikke  ftt 
smykke  sig  med  det  tomme  Konsulnavn  og  horte  med  Ro  paa, 
at  deres  Konsulværdighed  i  Festtaler  hævedes  paa  deres  Keisers- 
værdigheds  Bekostning. 

Det  var  dette  Aristokrati,  der  var  den  væsentlige  Bærer  for 
Hedenskabet  i  de  vestlige  Lande.  Men  dyb  religiøs  Over- 
beviisning  og  Nidkjærhed  maa  man  ikke  vente  at  finde  hos 
del.  Hvor  lidt  det  var  Tilfældet,  viser  den  Mands  Skrifter, 
soffl  i  Slutningen  af  4de  Aarhundrede  var  dets  betydeligste 
Mand,  nemlig  den  bekjendle  Symmachus,  der  en  Tid  var  Præ*- 
fekt  i  Rom.  Medens  hans  Breve  vidne  om,  at  han  selv  var 
en  ivrig  Hedning,  for  hvem  del  var  det  Vigtigste  af  Alt  at  ud- 
føre de  Pligter,  der  paahvilede  ham  som  Pontifex,  hvem  det  i 
faøi  Grad  ængstede,  naar  der  indtraf  et  ulykkeligt  Jærtegn,  og 
man  først  ved  det  8de  Offerdyr,  der  blev  slagtet,  kunde  faae 
Jupiter  til  at  give  et  gunstigt  Varsel ,  eller  ikke  engang  ved  det 
ilte  kunde  faae  Fortuna  til  at  vise  sig  naadig^),  saa  indeholde 
de  paa  den  anden  Side  jævnlig  Klager  over  Mangel  paa  iver  hos 
bans  hedenske  Omgivelser.  Selv  de,  der  skulde  gaae  i  Spid- 
sen for  en  samvittighedsfuld  Udøvelse  af  de  religiøse  Pligter, 
svigtede  idelig.  Snart  klager  han  over,  at  Præsterne  saa  tidt 
viste  sig  skjødeslose^),  snart  over  al  en  Vestalinde  havde  brudt 
sit  Rydskhedsløfte*"^),  snart  advarer  han  en  Vestalinde  imod  at 
forlade  sin  OfTertjeneste^),  inden  hendes  Løftes  Tid  var  forbi 
En  anden  Gang  taler  han  med  Harme  om,  at  man  vil  tillade 
Vestalinderne  at  opstille  en  Statue  til  Ære  for  en  Mane,  en  Ære, 
der  ikke  var  bleven  viisl  selve  Numa  eller  Metellus  eller  nogen 
pontifex  maximus  i  den  tidligere  Tid  ^).  Saa  ivrigt  det  hedenske 
Parti  kunde  være,  naar  det  gjaldt  om  at  overholde  Hedenskabets 
ydre  Værdighed  ligeoverfor  Christendommen  og  modarbeide 
denne,  saa  lidt  viir  det  nidkjært  for  i  det  Enkelte  at  me  den 
Iver,  som  kun  en  stioerk  religiøs  Trang  kunde  fremkalder  l>el  var 
ikke  nogen  saadan  Falelse,  der  boldt  dets  Medlemmer  tilbage  i 
Hedenskabet,  men  deel&  den  nedarvede  Glands  ved  Fealer,  0{^ 


')  Første  Bog,  43de  Brev. 

^)  Første  Bog,  45de  Brev. 

*)  9de  Bog,  118de  og  U9de  Brev. 

*)  9de  Bog,  99de  Brev. 

^)  2den  Bog,  36te  Brev. 

TIdikr.  for  Philol.  og  Pardag.    VI.  13 


186  E.  Holm. 

Mnger  og  Præstetitler,  deels  gamle  historiske  Minder,  der  bragte 
dem  til  idelig  at  fordybe  sig  i  Fortiden. 

Jo  mere  man  nemlig  gjorde  dette,  desto  mere  fordybede 
man  sig  ogsaa  i  Hedenskabet;  man  følte,  at  det  var  dette, 
der  havde  seet  Staten  i  dens  frodige  Væxt  og  dens  mod- 
nede, vældige  Kraft.  Under  Auspicierne  vare  de  store  Seire 
blevne  vundne,  og  under  Hyraner  til  Guderne  var  Festtoget  ved 
Triumpherne  draget  frem  ad  den  hellige  Vei;  det  var,  sagde 
man,  den  gamle  Gudsdyrkelse,  der  havde  lagt  Verden  forRom& 
Fødder,  det  var  den,  der  havde  drevet  Hannibal  tilbage  fra  Sta- 
dens Mure  og  jaget  de  senoniske  Galler  bort  fra  Capitolium, 
Hvor  ussel  var  ikke  Nutiden,  da  Christendommen  herskede,  da 
»del  at  svigte  Altrene  var  et  Middel  til  at  vinde  Keisernes  Gunst«  % 
1  Sammenligning  hermed;  nu  saae  man  kun  Svækkelse  rundt 
omkring  i  Riget ;  Gudernes  gamle  Gunst  var  borte.  Og  ligesom 
de  vestlige  Landes  Embedsadel,  fra  hvor  forskjellige  Egne  den 
end  oprindelig  stammede,  dog  betragtede  sig  som  een,  som 
romersk  og  intet  Andet  end  romersk,  saaledes  lagde  man  ingen 
Vægt  paa,  at  den  romerske  Gudekreds  havde  optaget  Guder  fra 
de  meest  forskjellige  Lande,  den  var  voxet  efterhaanden,  og  den 
betragtedes  paa  en  lignende  Maade  som  udpræget  romersk. 
« Hører  den  romerske  Religion  ikke  med  til  de  romerske  Retlig- 
heder t,  spurgte  derfor  Symmachus  Keiser  Valenlinian  den  Anden ^^ 

Midtpunktet  for  den  sværmeriske  Beundring,  som  den  svundne^ 
hedenske  Tid  var  Gjenstand  for,  dannede  naturlig  Rom.  Fra 
den  var  Alt  gaael  ud,  og  til  den  havde  Fortidens  Glands  værel 
knyttet.  Den  hele  Stat  havde  længe  paa  en  Maade  været  koncen- 
treret i  den,  ikke  blot  i  Statens  første  Tid,  men  ogsaa  i  Republikens 
Storhedsperiode,  da  de  fulde  Borgerrettigheder  dengang  i  Virkelig- 
heden ikke  lode  sig  udøve  udenfor  Roms  Mure.  Men  selv  i  Keiser- 
tiden,  da  dette  forandrede  sig,  da  Rom  blot  blev  Rigets  Hoved- 
stad, indtil  den  omsider  ogsaa  maatte  afstaae  sin  Værdighed  som 
Keisernes  Regeringssæde  til  det  nye  Rom  i  Østen  eller  til  an- 
dre Stæder  som  Nicomedia,  Milano  og  Trier,  selv  da  var  dens 
høie  Anseelse,  man  kunde  gjerne  sige  som  Rigets  hellige  Midt- 
punkt, ikke  forsvunden.  Saavidt  den  romerske  Borgerret  ud- 
bredles,  mindedes  man  ved  den  og  ved  Romernavnet,  som  nu 


')  Symmachas  Breve,  Iste  Bog,  45de  Brev. 
')  lOde  Bog,  54de  Brev. 


NationalitetsstemnlDgeroe  i  SlotniDgen  af  Oldtiden.  187 

Enhver  kunde  bære,  om,  at  det  var  Rom,  der  havde  skabt  det 
mægtige  Riges  Storhed.  De  fordum  retsløse  Provindsboere 
saae  nu  hyppig  i  Rom  ikke  den  strenge  Herskerinde,  hvis 
Aag  tidligere  havde  hvilet  tungt  paa  dem,  men  snarere  den 
fælles  Moderstad,  der  havde  optaget  Alle  i  sit  Skjød.  De  Ud- 
tryk, hvori  der  taltes  til  dens  Ære^  vare  saa  stærke,  som  vel 
kan  tænkes.  Paa  Mønter,  Indskrifter  og  hos  Forfattere  kaldtes 
den  snart  den  kongelige  Stad,  snart  den  hellige  eller  den  evige  ^)]; 
Spanieren  Seneca  havde  sagt  om  den,  at  den  ligesom  var  Alles 
Fædrestad^),  Boeoteren  Plutarch  priste  dens  Herredømme  som 
det,  Lykken  og  Dyden  havde  skabt,  og  som  det,  der  skulde  være 
Folkene  et  sikkert  Anker  imod  Tidernes  Storme"),  den  asiatiske 
Græker  Åristides  sagde,  at  den  havde  erobret  Verden  for  at  un- 
derlægge denne  Retfærdighedens  Rige,  og  at  den  mere  var  Menne- 
skeslægtens Moder  end  fJerskerlnde^).  Denne  Ærefrygt  for  Rom 
steg  paa  en  Tid,  da  Polytheismen  saa  villig  udvidede  den  gamle 
Gudekreds  for  at  optage  nye  Guddomme,  let  til  en  forme- 
lig Dyrkelse;  Rom  blev  gjort  til  en  Gudinde  og  havde  sine 
Templer  allevegne.  Fra  først  af  var  det  Grækere,  der  havde 
gjort  Begyndelsen  hermed  ligesom  med  Tilbedelsen  af  Keiserne; 
thi  allerede  i  Begyndelsen  af  2det  Aarh.  før  Chr.  havde  Smyma 
bygget  et  Tempel  for  denne  nye  Gudinde').  Men  dette  blev 
endnu  en  Tid  temmelig  enestaaende,  og  her  havde  næppe  nogen 
aaden  Følelse  været  ledende  end  Lysten  til  at  smigre  for 
det  seirrige  Folk.  Det  var  først  f^a  Keisertiden,  at  den  nye 
Gudsdyrkelse  blev  almindelig,  og  deels  hædredes  Rom  paa 
Indskrifter  og  Mønter  med  Gudindenavnet,  deels  opførtes  der 
rundt  omkring  i  Provindserne  Templer  for  den,  og  egne  Præster 
udnævntes  til  at  besørge  Offringerne^). 

Lovprtisningen  af  Rom   og  den  stærke  Fremhæven  af  dens 
verdenshistoriske  Mission  naaede  dog  maaskee  sit  høieste  Punkt 


')  See  Spanheim:  De  asa  et  præstaotia  nummorum  (Åmsterdair. 
1671  Quart)  S.  687  og  414.  Fremdeles  Orelli  inscript.  Lat.  2,  4,  52, 
249,  1221,  1762.  1799.  2284,  2285,  3691,  6183,  6904.  Gjenlagne  Gange 
hos  AmmiaD-Marce!!.;  den  kaldtea  urh$  aacratiaøima  hos  bam  XXVII,  3. 

')  Consolfttio  ad  Helviam  c.  6. 

')  Afbdl.  71«^*  771^  'Pbi^a»oiK  t»xnf  Beg. 

^  Taleo  lyxtafAhor  *Ptof*>ii, 

S  Tac.  Anndles  IV,  56. 

^  SecSpanheim  1. 1.  S.  415  og  Orelli  Inscr.  Lat.  155,  488,  606,  732, 
1799,  1800,  3674,  5211,  7172.  7174,  5964. 

13* 


( 


168  K.  Holm. 

i  det  sidste  Åarhundrede,  inden  det .  vettromereke  Rige  gik  til 
Grunde.  Iblandt  den  cbrifttne  Kirkes  Ordførere  i  denne  Tid 
var  det  rigtignok  almindeligt  at  see  med  Ro  paa  Rigets 
ydre  Skjæbne,  og  Polemiken  mod  Hedningerne  og  disses  Forgudelse 
af  Rom  bragle  tidt  Kirkefædrene  til  i  Rom  mere  at  see  et  he- 
densk Sodoma  end  en  Stad,  for  hvis  Fortids  iMinder  man  burde 
have  Pietet;  Rom  var  *aapråi  superstitionis^.  Men  dog  har  i  det 
Mindste  een  af  de  bekjendte  chriSlne  Forfattere  fra  denn«  Tid, 
den  spanske  Digter  Prudentius  i  sit  polemiske  Digt  imod  Syrn- 
machus  paa  en  mærkelig  Maade  viist,  hvorledes  ogsaa  den 
Chrlstne  kunde  føle  sig  patriotisk  og  nationalt  bevæget  ved  Tan- 
ken om  Rom.  Han  besynger  1  ligesaa  stærke  Toner  som  nogen 
hedensk  Forfatter  dens  Mission  som  forenende  de  barbariske 
Folk  under  sit  Herredømme  for  at-gjøre  Ende  paa  Raahed  og 
Fjendskab,  og  han  varsler  den  en  stroalende  Fremtid  som  den, 
hvis  Opgave  det  nu  er  at  gjenneroføre  Christendommens  Seir  (vile- 
vegne.  Dog  Prudentius  bører  til  Undtagelserne  iblandt  de  christne 
Forfattere.  For  at  høre  Lov  og  Priis  over  Rom  maa  man  ellers 
i  det  åte  Aarh.  gaae  til  Hedningerne;  den  var  det  Sidste,  de 
sang  om  og  tilbade  med  nogen  virkelig  Følelse.  INu  da  det 
med  hvert  Aar  syntes  at  lakke  stærkere  dg  stæarktre  imod  En- 
den af  dens  Selvstændighed,  endsige  dens  Verdensherredømme, 
nu  var  det,  ligesom  man  med  dobbelt  Iver  klamrede  sig  fast  ved 
Tanken  om,  at  den  havde  samlet  Folkene  under  sit  Herredømme, 
og  man  saae  i  Resterne  af  dens  Giands  og  SkJ^nhed  ligesom 
det  ydre  Billede  deraf.  Digteren  Claudian  sang  i  det  første 
Aarti  af  5te  Aarh.  om  Kjæmpestaden  «der  hæver  Hg  bøiere  end 
«alt  Andet  ^paa  Jorden  op  imod  Ætheren,  hvis  Skjønbed  ikke 
»Hjertet,  og  hvis  Roes  ikke  Tanken  kan  fatte,  der  lader  sine 
^Bygninger  kneise  op  imod  Stjernerne,  med  hvisGlaniJs  de 
•kappes  ved  det  straalende  Metal,  der  paa  sine  syv  Høie  er  et 
»Billede  af  Olympen,  Vaabnenes  og  Lovenes  Moder,  der  udbre- 
«der  sit  Herredømme  over  Alle  og  har  grundet  den  ypperste 
«Ret.  Den  er  det,  som  født  med  snævre  Grændser  har  stræbt 
«frem  imod  Østens  og  Vestens  Himmelegn  og  fra  sit  ringe  Hjem 
«ihar  udbredt  sine  Arme,  saavidt  Solen  naaer.  .  .  .  Den  er  det, 
«der  ene  har  optaget  de  Overvundne  i  sit  Skjød,  og  som  en 
«Moder,  ikke  som  en  Herskerinde,  har  skjænket  Menneskeslæg- 
«ten  et  fælles  Navn,  som  har  givet  dem  Borgernavnet,  hvem 
«den  betvang,    og  sammenknyttet  det  fjernt  Adskilte  ved  Kjær- 


Natiooalitetsstemningerne  i  SlutniDgeD  af  Oldtiden.  ]89 

•lighedens  Baand.  .  .  .  DeA  skylde  vi,  at  vi  Alle  ere  eet  Folk, 
lOg  aldrig  skal  der  være  Grændse  for  det  romerske  Rige»^). 

Da  Claudian  sang  saaledes,  stod  Rom  selv  endnu  urørt  af 
Barbarernes  Angreb;  men  kort  Tid  gik,  inden  den  kom  til  at 
see  Goterne  som  Herrer  indenfor  sine  egne  Mure.  Den  var  nu 
ilike  længere  den  uovervundne  Stad,  og  man  skulde  troe,  at  dens 
Guddomsry  var  opløst  til  et  Intet.  Men  selv  da  lød  Sangen 
herom  saa  stærkt  som  nogensinde,  ja  maaskee  stærkere,  end 
den  før  havde  lydt.  «Hør  mig«,  udbryder  Claudians  Efterfølger 
paa  det  romerske  Parnas,  Galleren  Rutilius  Numatianus^),  «Dp 
« din  Verdens  skjønnesle  Dronning,  Du  Rom,  der  bar  faaet  Plads 
«paa  den  stjernedækkede  Himmel,  hør  mig,  Du  Guders  og  Men* 
•neskers  Moder.  I  dine  Templer  ere  vi  Himlen  nær;  Dig  be- 
«synge  vi,  og  Dig  ville  vi  synge  om,  saalænge  Skjæbnen  tillader 
«det.»  Ganske  som  Claudian  synger  Digteren  derpaa  om  Roms 
vidtstrakte  Herredømme,  og  som  denne  udbryder  han:  «Du  har 
«skabt  eet  Fædreland  for  de  forskjeliige  Folk,  det  har  været  til 
«Held  for  de  Uretfærdige  at  betvinges  under  dit  Herredømme, 
•og  idet  Du  skjænker  de  Overvundne  Deel  i  din  Ret,  har  Du 
•gjort  det  til  en  By,  som  før  var  en  Verden.«  Den  samme  Tone 
kommer  frem  overalt,  hvor  han  taler  om  Rom;  hans  Fødder 
forlade  kun  nødig  dens  hellige  Tærskel;  han  priser  ^em  lykke- 
lige, der  have  været  værdige  til  at  blive  fødte  paa  den  lykkelige 
Jordbund;  og  Bygningerne,  der. her  hæve  sig  som  Seirsminder, 
siger  han,  ere  talrige  som  Stjernerne  paa  Himlen.  Ja  skjøndt 
det  under  al  denne  Begeistring  maatte  være  trykkende  at  tænke 
paa  Goternes  Indtagelse  af  Romfaa  AarJforveien,  en  Begivenhed, 
der  klarest  af  Alt  kunde  vise  det  Tomme  i  al  Phantaseren  om 
nogen  Verdensmagt  for  Rom  mere,  saa  skræmmer  det  dog  ikke 
Digteren,  det  er  dog  hans  slkkre  Haab,  at  Rcmi  vil  reise  sig 
seirrig  og  knuse  Goterne,  som  den  havde  knuust  Brennus,  Pyr- 
rhus og  Hannibal").  Uden  Tvivl  er  der  i  disse  stærke  Udmalin- 
ger nok  af  tom  Rhetorik  og  Floskler,  saaledes  som  i  al  Tidens 
Poesi;  men  Ingen  kan  tage  Feil  af  Grundstemningen  heri,  in-< 
gen  kan  tvivle  om,  at  Rutilius  nærede  den  varmeste  Begeistring 
for  Rom.  Denne  Stad  var  for  Vesterlandenes  hedenske  Patrioter 
ganske  det  Samme,  som  den  i  vore  Dage  har  været  for  patrio- 


M  De  consulatu  StilichoDis  3die  Bog  t30-«-t60. 
*)  De  redita  auo  t.  47  ff, 
')  Smstds  V.  115  ff. 


190  fi.  Holm. 

tiske  Italienere;  men  for  den  Tid  klædte  Patriotismen  sig  na- 
turligt i  den  hedenske  Gudsdyrkelses  Klædebon.  Man  maa  i 
det  Bele  ingenlunde  stille  Tilbedelsen  af  Rom,  saaledes  som 
den  nu  i  lange  Tider  havde  ftindet  Sted,  i  Klasse  med  den 
tomme  Keisertilbedelse.  Der  laae  hos  Mange  en  stærk  Fø* 
lélse  bag  ved  den;  thi  Roms  Apotheose  var  i  Virkeligheden 
ikke  Åndet  end  en  Apotheose  af  selve  det  romerske  Folk.  Ri- 
gets græske  Undersaatter ,  der  for  Størstedelen  havde  vanskeligt 
ved  ret  at  føle  sig  som  Romere,  tænkte  vistnok,  naar  de  satte 
Indskrifter  eller  opførte  Templer  for  Gudinden  Rom,  tidt  næppe 
paa  Andet  end  paa  at  hylde  den  vældige  Magt,  der  havde  under- 
^ tvunget  Verden;  men  dette  gjaldt  ikke  om  de  vestlige  Landes 
Folk,  der  med  det  latinske  Sprog  stærkere  havde  inddrukket  Ro- 
raerfølelsen.  Ikke  Faa  hos  dem  saae  i  Rom  ligesom  et  Billed  af 
Romerfolkets,  af  deres  egen  Storhed.  Maaskee  følte  mangen 
Romer  sig  knuget  under  Keisermagtens  Væ.lde,  og  vistnok  var 
der  frisindede  Mænd,  hvem  det  harmede  at  see  Keiserne  blive 
hilsede  som  Guder  og  sig  selv  nødte  til  at  hilse  dem  saaledes; 
.men  det  var  dem  da  en  Trøst  at  kunne  ære  Rom  med  det  samme 
Guddomsnavn,  den  var  dog  en  Gudinde,  som  vedblev  at  herske 
paa  Jorden,  medens  de  «guddommelige»  og  «evige»  Keisere 
vexlede  som  det  Ubestandigste  af  Alt,  og  hendes  Glands  og  Ære 
var  i  Virkeligheden  deres  egen.  Roms  Apotheose  var  det  høieste 
Udtryk  for  den  nationale  Følelse. 

\  Intet  var  altsaa  naturligere,  end  at  Rom  maatte  blive  Midt* 
punktet  og  Hovedsædet  for  det  Aristokrati  i  Vesterlandene ,  der 
i  4de  og  5te  Aarh.  var  Anfører  for  hele  dette  Hedenskab,  som 
knyttede  sig  til  de  gamle  Minder  og  Nationalitetsfølelsen.  Lige- 
som Ærefrygten  for  Rom  var  gaaet  over  til  en  guddommelig 
Tilbedelse  og  derved  var  bleven  fuldstændig  hedensk,  saaledes 
føltes  ei  heller  noget  Sted  den  nære  Forbindelse  imellem  Heden- 
skabet og  den  nationale  Følelse  mere  levende  end  her;  thi  den 
hele  By  stod  endnu  i  det  4de  Aarhundrede  med  sine  talrige 
Templer,  sin  hellige  Vei  og  sine  Triumphbuer  som  et  storartet 
Mindesmærke  fra  den  hedenske  Tid.  Vistnok  havde  Christen- 
dommen  tiikjæmpet  sig  et  fast  Fodfæste  her^);   den  havde  ikke 

')  Herom  vidner  AmmiaDs  Fortælling  om,  at  Constantius  hemmelig  lod  Bi- 
skop Liberius  føre  bort  fra  Byen  for  ikke  at  væklie  Uroligheder,  naar 
det  skete  aabenlyst,  (XV,  7}  og  hans  Fortælling  om  de  to  Geistlige,  der 
gjorde  hinanden  Bispe værdigheden  stridig  og  derved  vakte  et  farligt  Børe 
i  Staden  (XXVII,  3). 


NatiODalitetsstemnlDgerQe  i  SlutDiogea  af  Oldtiden.  |9l 

Tondet  faa  Tilhængere  i  Middelklassen  og  hos  en  Deel  af  AU 
tnuen,  og  den  Tid  nærmede  sig,  da  den  romersiie  Biskop  skulde 
bringe  Rom  Ul  paa  Kirkens  Enemærker  at  spille  en  ligesaa  stor 
fiolle  som  den,  den  nu  næsten  havde  spillet  til  Ende  i  den  he- 
denske Oldtids  Historie.  Men  endnu  i  det  4de  Aarh.  var  det 
langtfra,  at  Christendommen  havde  vundet  Overmagten  Indeofor 
Byens  Mure,  og  endnu  mindre  havde  den  igjennem  Monumenter 
f)aatrykket  den  et  Præg,  der  opveiede  de  hedenske  Rester.  At 
Tidens  Tand  og  forfærdelige  ildebrande  havde  lagt  mangen  he- 
densk Helligdom  fra  ældre  Tid  i  Gruusf  havde  heller  ikke  gjen- 
iiemgribende  Betydning;  der  var  nok  tilbage  til  at  give  et 
Indtryk  af  den  Storhed,  der  her  havde  udfoldet  sig.  Man  gjør 
^ig  vanskelig  nu  en  Forestilling  om  det  Syn,  det  maa  have 
været)  da  talrige  Templer  endnu  krandsede  Høiene,  medens 
4Dægttge  Forsamlingsbygninger,  Helligdomme  af  den  meest  for- 
skjellige  Størrelse,  Triumphbuer,  talløse  Billedstøtter  og  kolossale 
Theatre  opfyldte  de  offentlige  Pladser,  og  medens  milelange, 
murede  Vandledninger  som  kæmpemæssige  Arme  strakte  sig  fra 
Stadens  Mure  til  alle  Sider  hen  over  den  vidtstrakte  Slette,  der 
omgav  Byen.  Hvad  der  i  vore  Dage  er  tilbage,  kan  ikke  give 
mere  end  en  Anelse  derom.  Selv  Keisere,  der  betragtede  He- 
denskabet med  mistænksomme  Øine  og  derfor  i  det  Hele  kun 
bavde  liden  Følelse  for  Rom,  kunde  ikke  afholde  sig  fra  at  vise 
en  levende  Ærefrygt  for  Byens  mægtige  Mindesmærker.  Am- 
mianus  Marcellinns's  Fortælling  om  Keiser  Constantius*s  Ophold 
i  Rom  (XVI,  10)  viser  det.  Denne  Fyrste,  der  i  sine  Love  ud- 
talte sit  Had  til  Hedenskabet  som  len  afskylig  Overtro«,  viste 
endog  Beundring  for  Roms  hedenske  Templer,  og  han  forlod  ikke 
Byen,  uden  at  han  besluttede  endnu  at  føie  en  ny  Prydelse  til 
dem,  den  allerede  iforveien  havde,  ved  at  lade  en  Obelisk  op- 
feise  paa  circus  maximus.  Men  hvilke  Følelser  maatte  Rom  da 
ikke  fremkalde  hos  den,  der  endnu  vilde  hævde  den  gamle  na- 
tionale Gudsdyrkelse?  Der  var  Mindesmærker  nok,  som  paa  een- 
gang  satte  hans  religiøse  Ærefrygt  og  hans  Nationalfølelse  i  Be- 
vægelse. Han  saae  endnu  Jupiter  Capitolinus's  Tempel  kneise 
paa  Gapitolium,  og  var  det  end  ikke  den  samme  Bygning,  der 
bavde  staaet  hér  i  gamle  Dage  • —  thi  3  Gange  var  Templet 
blevet  bygget  op  fra  Grunden  af  —  saa  var  dog  Pladsen,  det 
stod  paa,  stedse  den  samme;  det  var  den  samme  Gudsdyrkelse, 
der  her  havde  Tundet  Sted  igjennem  de  mange  Aarhundre- 
der,  og  Betragteren   kunde   see   en  Række  Minder   gaae  forbi 


193  B.  Holm. 

Taoken,    der  fortalte  om,   hvorledes   dette  Tempel  havde  været 
Statens  Hovedhelligdom  i  al  dens  blomstrende  Tid.    Vendte  han 
saa    Øiet    herfra   til     den    capitolinske    Heis    bratte   Skrænter^ 
randt  det  ham  1  Tanke,    at  Gallerne    her   fordum   havde    vovet 
deres  farlige.  Angreb,   men  at  Junos  hellige  Gjæs  havde    frelst 
Staten.     Ved  Foden  af  Capitolium  saae  han  endnu  Concordias 
Tempel,   der  ligesom  Jupiter  Capitollnu8*s   var  en  Bygning  fra 
Keisertiden,  men  ogsaa  ligesom  dette  en  Fornyelse  af  en  ældre 
Bygning,  af  hiinl  Tempel,  som  Camillus  havde  bygget  til  Minde  om 
E^nighedens  Oprettelse  inwliem  Patricier  og  Plebeier,  den  samme 
Bygning,  hvori  viglige  Senatsmøder  tidt  vare  blevne  holdte.     Ikke 
langt  derfra  hævede  sig  det  gamle  Tempel  for  Janus  Geminus, 
hiint  forunderlige  Mindesmærke  om  Romerfolkets  talløse  og  seir- 
rige  Kampe,  hvis  Porte  kun  lo  Gange  havde  været  lukkede  før- 
end Keisertiden.     Ved  Foden  afPalalinerbjerget  og  stødende  op^ 
til  Forum  laae  Caslors   og  PoUux's  Tempel,    en  Bygning,    hvis 
første  Anlæg  pegede  tilbage  til  Slaget  ved  Regillersøen,  det  be- 
rømte Slag,  der  befæstede  den  unge  Frihed  efter  Kongefamiliens 
Fordrivelse.     Paa  Quirinalerbjerget  laae  endnu  et  Capitolium,  et 
Tempel  for  Jupiter,  Juno  og  Minerva,  der  skulde  være  grundlagt 
paa  Numas  Tid;  tæt  ved  saae  man  Quirinustemplet,  et  Mindes- 
mærke om  Romerstatens  forgudede  Stifter;    og  imellem  Quiri- 
nalerbjerget og  Forum  strakte  sig  bele  Rækken  af  de  glimrende 
Keiserforaer  med  deres  Templer  for  Venus  Genitrix,  Cæsars  og 
Augusts  Stammemoder,  for  Mars  ultor,  Romulus's  Fader,  og  for 
den  forgudede  Trajan,    Keisertidens  meest  glimrende  Erobrer* 
Overalt   mødte   Øiet    Bygninger   og    andre    Mindesmærker,    der 
kunde  sætte  den  nationale  romerske  Følelse  i  den  stærkeste  Be- 
vægelse, og  tillige  vakte  en  levende  Forestilling  om,  i  hvor  nær 
Forbindelse  Romerfolkets  Storhed  stod  med  Hedenskabet,  at  det 
var  dette,  som   den  skyldtes.      Ikke   blot  en  Betragtning  af  de 
svundne  Tiders  Historie  fristede  til  denne  Mening;  i  selve  Rom, 
saaledes  som  Staden  endnu  stod,  meente  man  at  have  et  stor- 
artet Mindesmærke  derom,    og  hvad  man   ellers  søgte  at  mane 
frem  for  Tanken,  saae  man  her  ligesom  for  sine  Øine.  . 

Ikke  faa  ere  da  ogsaa  de  Beviser,  som  det  stærke  hedenske 
Parti  i  Bom  med  Aristokratiet  i  Spidsen  gav  i  det  4de  Aarb.  paa  sin 
Tilværelse  og  sin  Modbydelighed  for  den  fremtrængende  Christen- 
dom.  Det  var  Kjærligheden  til  Hedenskabet,  der  bragte  Senatet 
til  paa  Triumphbuen,  som  det  lod  opreise  for  Constantin  den  Store^ 
at  omtale  dennes  Seir  som  en  Naade  af  den  store  og  gode  Ju- 


NatiooaliteUstemningerne  i  SlutniDgen  af  Oldtiflen.  19S 

piter'),  Og  det  var  den,  der  senere  bidrog  væsentlig  til,  atCon- 
stantio  den  Store  fatte  sig  ubehagelig  tilmode  i  Rom,  og  som 
blev  en  Grund  med,  til  at  han  besluttede  ut  give  Riget  en  ny 
Hovedstad  i  Byzants.  I  de  nærmest  følgende  50  Aar  var  der 
iogen  Grund,  til  at  Forholdene  skulde  forandre  sig  synderlig  i 
Rom.  Man  saae  sjælden  Noget  her  til  Kelserne,  og  det  ro- 
merske Aristokrati  kunde  uforstyrret  hengive  sig  til  gamle  Drøm- 
merier og  smykke  sig  med  de  nedarvede  Præstetitler,  som  dets 
Forlædre  havde  baaret  vedj  Siden  af  de  høie  Cmbedstitler  i 
Staten.  Begunstigedes  end  de  Christne  maaskee  ved  Embeds- 
udnævnelser,  var  der  dog  Intet  iveien  for,  at  ogsaa  Hednin- 
ger kunde  opnaae  Embeder  og  høi  Rang  i  Staten,  og  i  det 
romerske  Senat  dannede  de  et  overveiende  Fleertal.  Delte  Ari- 
stokrati søgte  i  Rom  og  rundt  om  i  Provindserne  med  stor  Iver 
at  gjøre,  hvad  det  kunde,  for  Hedenskabet.  Det  saae  i  Legene, 
skjøndt  disse  vistnok  tidt  bragte  dem,  der  maatte  bekoste  dem, 
til  Bettelstaven,  et  virksomt  Middel  til  at  drage  talrige  hedenske 
Minder  og  Skikke  frem  for  den  store  Mængde,  og  det  søgte 
med  Iver  at  overholde  de  gamle  hedenske  Former.  Endnu 
stedse  stod  Victorias  Statue  i  Senatet,  og  ved  ethvert  Møde  of- 
fredes  der  Røgelse  paa  Altret  ved  hendes  Fod;  endnu  kunde 
(iTan  see  Konsuler  tiltræde  deres  Embede  paa  gammel  Viis  med 
at  begive  sig  i  festligt  Optog  til  Jupiter  Capilolinus's  Tempel 
og  der  forrette  Bøn  og  Offring  til  Guden;  endnu  stedse  hilste 
man  Keiserne,  selv  om  de  vare  Christne,  med  Pontifex  maximus 
Titlen  og  satte  dem  elter  deres  Død  iblandt  Guderne.  Det 
skulde  S€e  ud,  som  om  Intet  var  forandret,  ikke  engang,  hvad 
Keisernes  Religion  angik.  Den  græske  Rhetor  Themtstius  priste 
derfor  med  Rette  i  en  Tale,  han  under  Gratians  Regering  holdt 
i  det  romerske  Senat,  den  hedenske  Holdning,  han  saae  det 
indtage.  «Rom,  siger  han,  den  udmærkede  og  hellige  By,  er 
«et  Hav  af  Skjønhed,  umaalelig  og  større,  end  man  kan  sige 
■det.  Jeg  seer  her  hellige  og  guddommelige  Love  herske,  ved 
■hvilke  Noma  har  knyttet  denne  By  til  Himlen.  Takket  være  Eder, 
•I  lykkelige  Dødelige,  have  Guderne  endnu  ikke  forladt  Jorden. 
•Det  er  Eder,  som  indtil  denne  Dag  havekjæmpet  for,  atMenne- 


')  Nyere  Undersøgelser  over  iDdskrif ten  paa  denne  Triumphbue  have  viist,  at 
der  har  staaet:  nutu  Jovis  optimi  Tnaximif  men  at  deUe  siden  er  blevet 
forandret  til  de  Ord,  man  nu  læser  der:  inatinciu  divinitatis.  See  derom 
Barchardt:  Die  Zeit  Constantin  des  Groszen.    Side  3631 


194  E-  Holm. 

«skene  ikke  ganske  skulle  være  forladte  af  de  Udødelige.*  Det 
aristokratiske  hedenske  Parti  dannede  en  virksom  Klique,  der 
holdt  skarpt  0te  med  hinanden  indbyrdes,  og  den,  der  vovede 
at  gaae  over  til  Christendommen,  var  vis  paa  derved  at  bryde  for 
stedse  med  sine  Standsfæller.  Den  umaadelige  Forbittrelse ,  en 
af  Datidens  berømteste  Rhetorer,  Victorinus,  der  som  «claris- 
simust  hørte  med  til  Aristokratiet,  vakte  imod  sig  ved  at  antage 
Christendommen,  viser  dette  klart.  Augustin,  som  fortæller 
herom,  siger  netop  i  den  Anledning  om  Adelen,  at  den  var 
Bovedsædet  for  Hedenskabet  i  Rom,  og  at  den  ganske  var  op- 
fyldt af  Iver  for  Ugudelighed^). 

Men  efterat  Adelen  uforstyrret  havde  kunnet  følge  sine  he- 
denske Tilbøieligheder  igjennem  omtrent  50  Aar,  begyndte  det 
at  see  farligere  ud  for  den,  da  Keiser  Gratian  i  Aaret  382  aabeat 
brød  med  det  officielle  romerske  Hedenskab  og  begyndte  at  gaae 
dets  Religionsfrihed  alvorlig  paa  Klingen.  Ja  snart  efter  forbød 
Theodosius  den  Store  al  hedensk  Gudsdyrkelse.  Det  var  i  denne 
Tid,  at  det  hedenske  Fleertal  i  det  romerske  Senat  anstrengte  sig 
for  at  faae  Keiserne  til  at  ophæve  nogle  Bestemmelser,  hvorved  de 
hedenske  Præsteskabers  Privilegier  vare  blevne  indskrænkede  og 
Victoriastatuen  i  Senatet  bleven  borttaget.  Den  Mand,  der 
spillede  Hovedrollen  som  Fører  for  dette  hedenske  Senatf- 
parli,  var  den  tidligere  omtalte  Symmachus.  Det  er  sagt  om 
ham,  at  han  var  en  Hedning  med  virkelig  religiøs  Alvor;  men 
sikkert  er  det,  at  ogsaa  Hedenskabets  national  -  historiske 
Betydning  gav  det  en  egen  Høihed  i  hans  Øine,  og  maaskee 
var  det  meest  denne,  der  gjorde  ham  til  saa  ivrig  en  Hed- 
ning. Han  nærede  den  meest  glødende  Kjærlighed  til  Rom, 
og  ligesom  denne  Følelse  jævnlig  træder  frem  i  hans  Breve, 
saaledes  lagde  den  ham  de  smukkeste  Ord  paa  Læberne,  da  han 
som  Senatets  Udsending  udtalte  dets  Bøn  for  Keiser  Valentinian 
den  Anden  om  at  faae  Victoria-Statuen  tilbage  og  de  Rettigheder 
igjen,  som  Gratian  havde  frataget  de  hedenske  Præsteskaber. 
<iLad  os,  hedder  det  i  hans  Andragende,  tænke  os  Rom  staae 
«her  og  tale  saaledes  med  Eder.  Udmærkede  Fyrster,  I  Fædre- 
«landets  Fædre,  bav  Ærefrygt  for  min  høie  Alder,  som  den 
« fromme  Gudsdyrkelse  har  bragt  mig  til  at  naae,  og  forund  mig 
«at  bruge  Forfædrenes  hellige  Skikke.  Thi  jeg  føler  mig  lyk- 
«kelig  ved  dem.     Lad  mig,   da  jeg  er  fri,   leve  paa  mm  egen 


*)  CoDfessioDes  VIII,  3  og  4. 


NatlODaliteUstemQiDgerne  i  Slutningeo  af  Oldtiden.  195 

«V]is.  Det  er  denne  GudsdyrkeJse,  der  har  bragt  Verden  under 
offline  Love,  det  er  disse  Helligdomoie,  der  have  fordrevet  Han- 
«Dibal  fra  mine  Mure  og  de  senoniske  Galler  fra  Capitolium. 
«Er  det  dertil,  Skjæbnen  har  sparet  mig,  for  at  jeg  skal  spottes 
4  i  min  Alderdom ?t  For  Symmachus  som  for  Hedningerne  i 
Aoffl  i  det  Hele  var  Mindet  om  dens  Storhed  i  Hedenskabet 
det  stærkeste  Beviis  for  den  gamle  Religions  Sandhed. 

Alle  Forsøg  paa  at  beseire  Keisernes  Had  til  Hedenskabet 
vare  forgjæves,  og  Partiet  maatte  lure  paa  en  gunstig  Leilighed 
til  med  Vold  at  skaffe  sin  Sag  Seir  igjen.  Leiiigheden  kom,  da 
Frankeren  Arbogast  i  Aaret  392  myrdede  Valentinian  den  Anden  og  i 
Forening  med  Romeren  Eugenius  søgte  at  vinde  Magten  i  de 
vestlige  Lande.  Allerede  flere  Gange  tidligere  havde  det  hedenske 
Parti  understøttet  Oprør  i  de  vestlige  Lande  ^);  men  denne  Gang 
traadte  Lysten  til  paany  at  skaffe  Hedenskabet  Overhaand  stær- 
kere frem  end  tidligere.  Theodosius  den  Stores  Seir  ved  Foden 
af  Alperne  gjorde  Ende  paa  disse  Planer,  og  haarde  Love  imod 
deD  hedenske  Gudsdyrkelse  vare  Følgen.  Ingen  Selvironi  kunde 
være  større,  end  at  Hedningerne,  da  Theodosius  snart  efter 
døde,  ogsaa  satte  ham  iblandt  Guderne.  Det  hedenske  Partis 
Magt  var  fra  nu  af  knækket,  men  vedblev  dog  at  tælle  en 
Mængde. Tilhængere  i  de  høiere  Rredse;  Zosimus^)  omtaler  Se- 
natet som  det,  der  paa  Theodosius^s  Tid  holdt  fast  ved  de 
nedarvede  Skikke  og  ikke  havde  antaget  christne  Sæder. 
Endnu  udøvede  den  gamle  Glands  ved  de  hedensk-republikanske 
Embeder  en  egen  Tryllemagt,  og  Augustin  havde  den  Sorg  at 
see  en  af  sine  yngre  Venner,  Licentius,  hvem  han  en  Tidlang 
idelig  havde  om  sig,  pludselig  blive  revet  bort  fra  Cbristendom- 
men,  blot  fordi  han  i  en  Drøm  havde  seet  sig  som  Konsul  og 
Pontifex.  At  blive  optaget  i  det  romerske,  hedenske  Aristokrati 
havde  siden  været  et  Maal,  der  tiltrak  ham  med  uimodstaaelig  Magt. 
Den  hedenske  Klique  dannede  en  vigtig  Støtte  for  Afgudsdyr- 
kelsen baade  i  Afrika  og  de  andre  vestlige  Lande.  Skjøndt 
nemlig  keiserlige  Edikter  gjentagne  Gange  forbøde  Hedninger 
Adgang  til  alle  JGmbeder,  var  det  dog  umuligt  at  undvære 
dem,  og  de  mange  Embedsmænd,  der  hørte  med  til  det 
hedenske  Aristokrati  eller  dets  Venner  i  de  vestlige  Lande,  saae 


^)  Under  Hagnentios^s  Kamp  Imod  ConataDtius  og  Maximus's  imod  ValeD- 

tinian  II. 
*)  IV,  59. 


19$  E.  Holm. 

med  stor  Ro  paa,  at  de  keiserlige  Forbud  imod  Offre  og 
hedenske  Fester  bleve  overtraadte  rundtomkring  baade  paa  Lan- 
det og  i  Byerne.  Deres  Boldning  var  en  Hovedgrund  til,  at 
Hedenskabet  her  holdt  sig  saa  længe  ^). 

Ogsaa  imod  Øst,  i  den  græske  Verden,  havde  Heden- 
skabet Nationalfølelsen  at  støtte  sig  til,  ogsaa  her  vandt  det 
forøget  Kraft  ved  gamle  Minder.  Men  den  Understøttelse, 
det  saaledes  fandt,  var  af  en  heelt  anden  Natur,  end  åen, 
det  havde  fundet  i  de  vestlige  Lande.  Vistnok  fbrsmaaer  den 
græske  Taler  Libanius  i  en  Tale,  som  han  holdt  for  Keiser 
Tbeodosius  til  Fordeel  for  de  hedenske  Templer,  ikke  at  frem- 
sætte den  imod  Vest  saa  yndedede  Betragtning,  at  det  var  under 
Beskyttelse  af  de  hedenske  Guder,  at  Romerne  havde  erobret 
Verden,  og  den  græske  Historiker  Zosimus  fremhæver  med 
Styrke  denne  Tanke  under  sin  heftige  Polemik  mod  Christen- 
dommen; men  dog  er  det  klart,  at  Tyngdepunktet  i  Polemiken 
imod  Christendommen  hos  Grækerne  ligger  i  en  heelt  anden 
Betragtning.  Det  vil  siden  blive  paaviist,  hvor  lidt  den  græske 
Befolkning  følte  sig  i  dybere  Forstand  som  en  Enhed  med  Be- 
folkningen i  den  latiniserede  Deel  af  Riget,  og  deri  laae  ogsaa, 
at,  hvad  der  havde  national  Betydning  for  den,  ikke  var  det 
Samme,  der  havde  det  i  hine  Egne. 

Det  var  imod  Øst  som  imod  Vest  Hedenskabets  Dage,  Nationali- 
tetsfølelsen bragte  til  at  see  tilbage  paa,  og  hvis^Storhed  Mindet 
lod  træde  frem  i  de  meest  straaleilde  Billeder.  De  nationale 
Erindringer  kunde  derfor  begge  Steder  blive  et  kraftigt  Støtte- 
punkt for  Hedenskabet,  men  paa  høist  forskjellig  Maade,  da  de 
vare  af  saa  forskjellig  Natur.  Imod  Vest  havde  det  været  en 
politisk  stor  Fortid,  man  havde  dvælet  ved  i  Tanken,  og 
man  havde  i  Rom  det  synlige  Billede  af  den  gamle  Vælde. 
Ganske  anderledes  maatte  det  gaae  imod  Øst.  Hellas  skulde 
her  spille  den  Rolle,  som  Rom  spillede  imod  Vest,  og 
del  Syn,  hvormed  begavede  Grækere,  som  Julian,  betragtede 
dette  Land  og  særlig  Athen,  lignede  stærkt  den  religiøse  Be- 
geistring,  Veslerlandenes  Romere  nærede  for  Rom;  men  de 
Minder,  som  Heilas*s  Fortid  frembød,  maatte  langt  mere  blive  af 
litterair-æsthetisk  end  af  politisk-historisk  Natur.     Selv  om  ber 


>)  Om  det  hedenske  Partis  HoidoiDg  i  5te  Aarfa.  jævnfør  Beug not:  Histoire 
de  la  destruction  du  paganisme  en  occidenti  tom.  II. 


NationallteUstemnlngerne  1  Slutningen  af  Oldtiden.  197 

var  mangen  glimrende  Daad  at  see  tilbage  til,  og  omend  Arvingen 
til  Hellas's  Magt,  Alexander  den  Store,  der  var  en  saa  udpræget 
hellensk  Natur  som  Nogen,  havde  grundet  et  vældigt  Rige,  saa 
var  dog  den  politiske  Magt  og  Selvstændighed  for  læoge  siden 
knækket;  Traaden  var  brudt,  og  de  fordums  Athenæere,  Spar- 
tanere eller  Macedonere  vare  nu  romerske  Borgere.  Heden- 
:skabet  havde  saaledes  i  den  hellenske  Verden  ikke  blot  seet  rige 
og  mægtige  Stater  blomstre  frem,  men  ogsaa  seet  dem  synke 
sammen,  og  man  kunde  ikke,  som  i  Vest ,  ligeoverfor  Christen- 
dommen  hæve  Hedenskabets  Banner  som  det,  der  kun  havde 
ført  til  Seir  og  Magt. 

Derfor  maatte  ogsaa  det  Baand,  hvorved  Grækerne  nu 
følte  sig  knyttede  sammen  som  eet  Folk ,  mindre  være  af 
politisk-historisk  end  af  reent  aandellg  Natur.  Naar  de  op- 
fattede Hellas  og  særlig  Athen  som  et  Slags  Midtpunkt  for 
dem,  var  delte  væsentlig  en  Følge  af  den  Betydning,  Athen 
havde  havt  for  den  aandeiige  Kultur.  Den  var  for  dem 
Kunstens  og  Videnskabernea  Stad,  som  Rom  i  Vesterlændernes 
^ioe  var  de  krigerske  Triumphers.  Selv  en  Ivrig  Christen 
£om  Kirkefaderen  Basilius  af  Cæsarea  udbryder  et  Sted:  O  Muser, 
o  Videnskab,  o  Athen,  hvad  skjænke  I  ikke  dem,  der  elske 
Eder^).  Men  idet  Grækerne  havde  Bevidstheden  om  denne  fælles 
Kultur,  falte  de  sig  stærkt  nationalt  bevægede;  de  meente,  at 
de  i  det  Aandeiige  havde  vundet  Seire,  hvorved  de  havde  erobret 
Verden.  Hvormeget  de  end  holdt  af  at  dvæle  ved  athenæiske 
og  spartanske  Heltes  Bedrifter,  var  det  dog  forst  og  frem- 
mest den  rige  Oldtidslitteratur  og  Kunst,  der  gjorde,  at  de  følte 
sig  stolte  af  at  være  Hellenere;  det  var  ogsaa  den,  der  nu  gav 
Støttepunktet  for  Modstanden  imod  Christendommen.  Paa 
dette  Omraade  hnvde  Hedenakabet  -været  Bærer  for  en  Magt, 
der  ikke  var  forsvunden  saaledes  som  den  politiske;  bier  havde 
man  endnu  Homers,  Æschylus's,  Platos  og .  Demosthenes^s  Vær- 
ker, og  var  end  den  gamle  geniale  Produktionskrafl  borte, 
saae  man  dog  i  Fortidens  SkrifleF,  som  mao  idelig  syslede 
med,  et  levende  Vidnesbyrd  om,  hvor  høi  en  Flugt  den  hel- 
lenske Aand  havde  havt  i  Hedenskabets  gamle  Dage.  De  vare 
for  Nationalbevidstheden  og  den  hedenske  Kaielse,  hvc^d  Rom^ 
Triumphbuer  og  minderige  Templer  vare  imod  Vest.     Som  den 


M  353de  Brev. 


198  £•  Holm. 

Iatins1(e  Verdens  fornemme  Hedninger,  i  hvilket  Landskab  de  end 
hørte  hjemme,  saae  op  til  disse  med  Ærefrygt  og  betragtede 
dem  som  Noget^  der  ogsaa  tilhørte  dem  selv,  saaledes  saae  nlle 
Orientens  hedenske  Hellenere  i  den  gamle  Litteratur  og  Kunst 
en  Skat,  der  var  deres  fælles  Eiendom. 

Hedenskabet  var  i  og  for  sig  ikke  saa  stærkt  i  de  østlige 
som  i  de  vestlige  Lande^  og  man  kan  af  Julianus  Apostatas  Hi- 
storie  og  Skrifter  tydelig  see,  at  Christendommen  paa  hans  Tid 
havde  vundet  et  mægtigt  Antal  Tilhængere  her.  Men  desto 
større  maallc  Opfordringen  blive  for  dem,  der  med  Selvbevidst- 
hed holdt  fast  ved  Forfædrenes  gamle  Lære,  til  at  slutte  sig 
sammen,  for  om  muligt  at  vinde  det  Tabte  tilbage  eller  i  det 
Mindste  hævde  Besiddelsen  af,  hvad  de  endnu  havde.  Da  det 
her  var  Litteraturen,  som  dannede  Støttepunktet  for  den  hedenske 
Følelse,  var  dermed  ogsaa  givet,  at  det  maatte  blive  de  viden- 
skabelig Dannede ,  fra  hvem  denne  Modstand  maatte  gaae  ud. 
Allerede  i  de  vestlige  Lande  havde  Rhetorskolerne  Betydning  i 
hedensk  Retning,  forsaavidt  de  Mænd,  der  senere  betraadte 
Embedsbanen,  i  dem  hyppig  bleve  paavirkede  ved  Studiet  af 
den  gamle  Litteratur;  men  endnu  mere  blev  dette  Tilfældet  i  de 
østlige  Lande,  hvor  de  havde  en  langt  større  Betydning  ved  den 
Masse  Rhetorer  og  Philosopher,  der  uddannedes  her  for  siden 
at  spille  en  ikke  uvigtig  Rolle  rundt  omkring  i  de  større  Stæder. 
Trods  al  den  Smagløshed  og  Mangel  paa  virkelig  Originalitet, 
der  i  denne  Tid  udmærkede  den  hedenske  Litteratur  i  Øst,  som 
i  Vest,  er  det  sikkert,  at  den  græske  Verden  i  litterair  Ben- 
seende  hævdede  en  fuldstændig  Overvægt  over  den  latinske. 
Der  var  en  ikke  ringe  Sands  for  aandelig  Syssel  tilbage  i  de 
græske  Stæder,  og  de  Mænd,  der  gik  i  Spidsen  herfor,  vare 
Gjenstand  for  almindelig  Beundring  ^).  Ikke  uden  Grund  siger 
Rhetoren  Himerius  efter  at  have  opregnet  de  Philosophers  og 
Talerlæreres  Navne,  der  blomstrede  paa  hans  Tid:  Dette  er 
Listen  paa  den  athenæiske  Adel').  Det  var  derfor  fra  Philo- 
sopbernes  og  Rhetorernes  Skoler,  at  den  Modstand  udgik,  som 
i  Orienten  reistes  imod  Gh ristendommen.  Vistnok  var  der  ikke  faa 
Hedninger  ogsaa  iblandt  de  høiere  Embedsmænd,  der  vare  af  græsk 
ell^r  græsk-asiatisk  Byrd,  saameget  mere  som  de  fleste  af  disse 


*)  See  Eunapias  vitæ  sophistaram  S.  138. 
')  Eelog  t  ex  orat  Areop. 


Natibnalitetsstemnlngerne  i  Slutningen  af  Oldtiden.  199 

havde  modtaget  en  vigtig  Deel  af  deres  Dannelse  i  Rhetorskoforne, 
og  man  træffer  derfor  ogsaa  hos  dem  Exempler  paa  Lige- 
gyldigbed med  Hensyn  til  de  keiserlige  Forbod  imod  Heden- 
skabet; men  det  manglede  dette  Aristokrati  paa  den  Tradition 
og  det  Sammenhold,  som  Rom  og  dens  Senat  gav  det  i  Vest. 
CoDstantinopel  var  som  Hovedstad  betragtet  en  ny  By,  og 
Kejserne  havde  her  fra  Begyndelsen  af  begunstiget,  hvad  der 
kunde  støtte  Christendommen;  den  kunde  Intet  være  af  det, 
Rom  var  for  det  hedenske  Aristokrati  1  Occidenten.  Ligesom 
Hovedmodstanden  imod  Christendommen  altsaa  i  Øst  og  Vest 
havde  et  forskjelligt  Udgangspunkt,  saaledes  var  det  naturligt,  at 
den  maatte  komme  tit  at  vise  sig  paa  en  ganske  forskjellig  Maade. 
Seig  Fastholden  ved  de  gamle  Skikke  og  Ceremonier  havde 
charakteriseret  det  vesterlandske  Aristokratis  Modstand  imod 
Christendommen,  medens  intet  polemisk  Skrift  imod  dennes 
Dogmer  havde  seet  Lyset;  men  i  Orienten  fik  Kampen  et 
andet  Præg.  De  Mænd,  som  her  gik  i  Spidsen,  Rhetorer  og 
Philosopher,  vare  vante  til  at  bekjæmpe  deres  Modstandere  med 
Munden  og  Pennen;  det  var  dem  ikke  nok  praktisk  at  ivre  for 
Udøvelsen  af  de  nedarvede  Skikke,  ja  disse  vare  endog  langtfra 
det,  der  havde  den  største  Værd  for  dem.  I  Rom  havde  de 
religiøse  Ceremonier  altid  været  det  Væsentlige  ved  den  hedenske 
Religiøsitet,  og  disses  Sammenhæng  med  det  offentlige  Liv& 
mangfoldige  enkelte  Handlinger  havde  derfor  kunnet  blive  saa 
vigtig  en  Støtte  for  det  Hedenskab,  der  endnu  var  tilbage  der. 
For  Grækerne  derimod  havde  Mythernes  Indhold  og  den  Betyd-- 
Ding,  der  kunde  lægges  i  dem,  allerede  tidlig  spillet  en  ganske- 
anden  Rolle.  Det  var  disse,  som  baade  Rhetorer  og  Philosopher 
nu  med  største  Iver  forsvarede  imod  de  Christne.  Rhetorerne- 
havde  vistnok  ikke  nærmest  til  Opgave  at  prædike  Religion  eller 
tolke  gamle  Gudesagn,  da  deres  praktiske  Maal  var  at  lære  Vel- 
talenhedskunsten ;  men  saaledes  som  de  opfattede  denne,  ud- 
videde de  ogsaa  deres  Underviisning  til  at  omfatte  den  gamle 
Skjønlitteratur,  Historieskrivningen  og  i  det  Mindste  tildeels^ 
Philosophien  ved  Siden  af  de  gamle  Taler.  De  syslede  i  alle 
disse  Retninger  med  de  store  Mønstre  for  ægte  Kunst  og  Skjøn- 
hed  i  Behandlingsmaaden.  Netop  herved  bleve  de  fremfor  Alle 
Bærere  for  den  eiendommeltge  hellenske  Nationalfølelse  i  denne 
Tid;  thi  Ingen  var  nærmere  til  at  føle  Hellenersloltheden  paa 
det  æsthetisk-videnskabelige  Omraade  end  de.  Da  nu  Christen- 
dommen  saa   stærkt   begyndte   at  overfløie  Hedenskabet,    blev 


200  B*  Holm. 

Forsvaret  for  de  gamle  Myther  el  Bovedpinikt  for  Rheiorerne. 
At  angribe  dem  var  det  Samme  som  at  angribe  den  gamie  Lit- 
teratur, Nationens  dyrebareste  Eiendom,  thi  allevegne  i  Forlidens 
fortrinligste  Skrifter  spillede  Mytherne  en  fremragende  Rolle. 
Baade  hos  Homer,  Æschyliis  og  Sophokles  traadte  de  frem  med 
hele  det  digteriske  iMesterværks  Glorie,  og  var  det  den  naive 
Herodot,  den  elegante  Isokrates,  den  dybsindige  Plato  elier  den 
patriotiske  Demosthenes,  man  syslede  med,  allevegne  mødte 
man  de  gamle  Mytber.  Selv  var  man  maaskee  fra  tidligere  Tid 
kun  lidet  vant  til  at  troe  paa  dem  som  virkelig  Religion;  men 
man  glemte  dette  ligeoverfor  de  skarpe  Angreb,  Christendom- 
mens Talsmænd  rettede  imod  dem,  og  man  skjærpede  nu  sin 
æsthetiske  Beundring  og  nationale  Ærefrygt  til  en  religiøs  Be- 
geistring.  Som  Libanius,  den  berømteste  af  Tidens  Rhetorer, 
selv  sagde,  Gudsdyrkelsen  og  Veltalenheden  vare  beslægtede  og 
nøie  forbundne  ^). 

Hvad  der  gjaldt  om  Rhetorerde,  maatte  med  det  Samme 
gjælde  en  stor  Deel  af  Tidens  Philosopher,  thi  mange  af 
plisse  hørte  med  til  Rhelorerne,  og  selv  de  af  dem,  der  ude- 
lukkende vare  Philosopher,  forsvarede  de  hedenske  Sagn  med 
ligesaa  stor  Iver.  Den  nyplatoniske  Philosophi  blomstrede  som 
bekjendt  paa  deone  Tid.  Den  havde  allerede  været  udviklet  siden 
Slutningen  af  2det  Aarh.,  men  havde  i  sin  tidligere  Periode  under 
Ammooius,  Plotinus  ogPorphyrio  været  reen  Philosophi,  og  medens 
den  søgte  at  styrke  sig  ved  at  forene  orientalsk  Spekulation  med 
Elementer  af  den  gamle,  græske  Philosophi,  havde  den  kun 
lidet  udmærket  sig  ved  noget  udpræget,  nationalt  Mærke  og 
endnu  mindre  indladt  sig  paa  at  forsvare  Hedenskabets  Myther. 
Den  havd^  kun  benyttet  dem  som  bekjendte  Billeder  til  der- 
igjennem  at  gjøre  sine  egne  Ideer  tydelige.  Men  delte  for- 
andrede sig,  da  Angsten  for  Christendommen  blev  levende  i 
den  hellenske,  lærde  Verden,  Da  sloge  ligeoverfor  den  fælles 
Fjende  de  Følelser;  der  ellers  vare  almindelige  iblandt  Rhetorer 
og  philosophisk  dannede  Mænd,  ogsaa  Bod  hos  Platonikerne^). 


^}  IJfjos  70VC  tis  T^y  natdtUty  anootti^ayTai  (Ed.  R^iske,  II,  437). 

')  Om  den  nyplatoniske  Opposition  imod  Christendommen  henvises  til  de 
talrige  Skrifter  derom,  som  findes  citerede  i  Cliastels  His  to  i  re  de  la 
destruction  du  paganisme  dans  Tempire  d*orient.  S.  102. 
Samme  Sted  findes  en  kort  og  klar  Fremstilling  deraf.  See  ogsaa 
Broglie  L'egUse  et  l'empire  Romain  au  IV  e  sieole.    tom.  3. 


Nation alitetssteofiDingerne'  i  Slutningen  af  Oldtiden.  201 

Ogsaa  hos  dem  vaagnede  nu  Ærefrygten  for  de  ganole  Sagn; 
de  betragtede  dem  ikke  mere  blot  som  digteriske  Fiktioner  elier 
folkelige  Forestillinger,  der  af  Philosophen  kunde  benyttes  til  at 
^jøre  håns  Tanker  iet.forstaaelige,  nei,  de  hævdede  dem  som 
fald  Sandhed,  som  dem,  der  burde  være  Gjenstand  for  religiøs 
Tro,  og  de  anvendte  al  deres  Skarpsindighed  paa  at  kombinere 
<lem  med  deres  egne  Spekulationer.  Deres  Philosophi  blev  Re- 
ligion. Nationalfølelsen  kom  nu  til  ogsaa  at  spille  en  Rolle 
hos  dem;  de  glemte,  at  der  i  deres  egen  Lære  var  optaget 
Elementer  baade  fra  Asien  og  Ægypten,  og  de  viste  ligeoverfor 
flhristendommen  hele  Hellenerfølelsens  Hovmod.  Allerede  tid- 
iigere  Angribere  havde  med  Haan  kaldt  den  et  fidgfiagoy  d6yi»,a% 
og  for  at  spotte  den  hellige  Skrift  stemplede  de  den  nu  som 
barbarisk^);  de  fremhævede  med  Stolthed  Fiinheden  i  Piatos 
Siiil  og  Form  i  Modsætning  til  den  raa  Plumphed,  som  de 
meente  at  finde  hos  Propheter  og  Evangelister'),  og  de  betrag- 
tede det  som  en  Forhaanelse,  at  Barbarer  vilde  lære  dem  Sand- 
heden''), endsige  bryde  Staven  over  iVlytherne,  Helleneraandens 
«gte  Børn.  Intet  (Jnder,  at  baade  Christne  og  Hedninger  i 
Orienten  vare  enige  om  at  bruge  « hedensk«  og  « hellensko  som 
eensbetydende  Ord. 

Den  nyplatoniske  Philosophi  nøiedes  imidlertid  ikke  med  at 
bruge  aandelige  Vaaben  imod  Christendommen;  den  opnaaede  en 
liort  Tid  at  see  en  af  sine  Tilhængere  paa  den  romerske  Keiser- 
ihrone,  nemlig  Julianus  Apostata.  og  han  var  beredt  til  at  kaste 
.^in  keiserlige  Magt  med  i  Vægtskaalen  for  at  trænge  Chrislen- 
•dommen  tilbage. 

Det  vfl  siden  nærmere  blive  viist,  i  hvilken  Grad  Julian 
følte  sig  som  Græker,  og  hans  Kamp  med  Christendommen  giver 
et  tydeligt  Indtryk  af  hans  græske  Nationalfølelse.  Intet  vidner 
om,  at  han  under  denne  Kamp  stillede  sig  i  nærmere  Forbindelse 
med  Aristokratiet  i  Rom,  eller  at  han  søgte  at  støtte  sig  til  den 
i'omerske  Nationalfølelse  for  derigjennem  at  opflamme  til  Kamp 
/or  de  Guders  Altre,  der  havde  skabt  det  mægtige  Riges  Stor- 
hed. Nei,  som  hans  Skrifter  og  hele  Brevvexling  er  græsk, 
;saaledes  var  det  Grækere,  der  indtoge  den  høieste  Plads  i  hans 


')  Cliastei.  1.  1.  S.  110. 

'l  Theodorelus:   Græcarum  afleclionum  curatio  t.  IV,  2,  Sermo  I  S.  698, 

■»)  Smslds.  S.  696. 

^]  Smstds. 

TU»kr.  r«r  Pbii.  og  fsdag.    \1.  I4 


202  E.  Holm. 

GuDSty  og  iblandt  dem  logen  i  den  Grad  som  nyplatoniske 
Philosopher,  Mænd  som  Maximus  og  lamblichus,  hvis  Breve 
han  kysser,  og  hvem  han  skriver  lil  næsten  i  en  Elskers  lidenskaben 
lige  Tone.  Derfor  tog  han  ogsaa  levende  Deel  i  den  videnskabe- 
lige Debat  imod  de  Christne;  det  var  med  philosophiske,  ikke 
historisk-politiske  Grunde,  han  bekjæmpede  dem,  og  det  var  ved 
paa  nyplatonisk  Viis  at  reformere  Hedenskabet,  at  han  vilde 
give  det  Kraft.  Intet  vakte  i  høiere  Grad  hans  Harme  end,  at 
han  saae  de  Christne  i  Mængde  uddanne  sig  ved  Studiet  af  de 
klassiske  græske  Skrifter.  Kun  herved  kunde  de  blive  istand  til 
at  udfylde  en  høiere  Stilling  i  det  verdslige  Samfund,  og  de 
indsaae  tillige  Nødvendigheden  af  et  grundigt  Kjendskab  her- 
til, hvis  de  med  Kraft  skulde  bekjæmpe  den  Modstand,  Da- 
tidens hedenske  Philosopher  reiste  imod  dem.  Dette  forklarer 
Julians  bekjendte  Forbud  imod,  at  nogen  Christen  maatle  op- 
træde som  Lærer  i  Veltalenhed  og  Phiiosophi;  vilde  de  unge 
Christne  flnde  den  Dannelse,  de  behøvede,  maatte  de  søge  til 
selve  de  hedenske  Læreres  Skoler,  hvor  talløse  Fristelser  om- 
gave dem  fra  alle  Sider.  Men  dette  Skridt  af  Julian  var 
ikke  blot  fremkaldt  ved  kløgtig  Beregning,  der  laae  tillige  en 
lidenskabelig  Harme  deri,  idet  han  var  oprørt  over  at  see  Homer 
og  Plato  eller  Thucydid  og  Isokrates  blive  studerede  af  de 
Christne,  der  haanede  Hedenskabet  hos -disse  Forfattere  paa 
samme  Tid  som  de  væbnede  sig  med  den  Dannelse,  de  kunde 
ose  hos  dem.  For  ham,  der  paastod,  at  det  at  være  en  ægte 
Hellener  nødvendig  forudsatte,  at  man  tillige  var  Hedning^),, 
var  det  den  groveste  Flelligbrøde  imod  de  gamle  store  Mænd,, 
der  »i  Guderne  havde  seet  deres  Lærdoms  Ophav«,  at  tillade 
Christne  at  optræde  som  deres  Fortolkere;  disse  kunde,. sagde 
han  med  Haan ,  fortolke  deres  Matthæus  og  Lukas ,  det  var 
deres  store  Mænd.  Hans  Følelse  ligger  klart  udtalt  i  dette 
Edikts  lidenskabelige  Sprog;  man  mærker,  at  hans  nationale Be- 
geistring  for  Helleneraaudens  gamle,  store  Skabninger  stærke 
opflammede  ham  til  dette  Skridt. 

Efter  Julians  Død  var  Hedenskabet  i  Øst  som  i  Vest  ind- 
skrænket til  sin  egen  Kraft.  Begge  Steder  viste  sig  det  Samme* 
Man  kunde  ligeoverfor  de  Christne  samle  sig  med  tilsyneladende 
Begeistring  til  Kamp  for  det  gamle  Hedenskab,  og  man  gjorde 


»)  43de  Tale  (Tom.  I  p.  787  a). 


Nationalltetsstemningerne  i  Slutningen  af  Oldtiden.  203 

sig  Uoiaf^e  for  at  udtænke  Beviser  imod  Christendommen; 
men  den  dybe,  reUgiøse  Overbeviisning,  som  maa  til  for  at 
holde  Stand  imod  en  kraftig  fremtrængende  ny  Lære,  manglede, 
og  Nationalfølelsen  frembyder  i  Længden  kun  en  svag  Er- 
statning for  den. 


IL 

Skjøndt  Nationalitetsstemningerne  gave  den  hedenske  Mod- 
stand imod  Christendommen  en  eiendommellg  Farve  i  de  to  Hoved- 
dele af  Riget  og  allerede  paa  Grund  herafere  værd  at  lægge  Mærke 
til,  er  det  Politiske  utvivlsomt  det  Omraade,  hvor  man  tænker 
sig,  at  Virkningerne  af  Nationalitets  forhold  og  Nationalitetsstem- 
Dinger  maatte  gjere  sig  stærkest  gjældende.  Netop  i  vore  Dage,  da 
Øiet  saa  stærkt  er  blevet  aabnet  for  Nationalitetens  politiske 
Betydning,  paatrænger  det  Spørgsmaal  sig  let  ved  Betragtningen 
af  et  Verdensrige  som  det  romerske,  om  hvor  stor  en  Rolle 
Nationalitetsforholdene  spillede  i  dets  Udvikling.  Talen  er  paa 
dette  Sted  kun  om  Romerriget  i  de  sidste  Aarhundreder  af  dets 
£»stens  som  Heelhed,  i  Tiden  efter  Garacalla  indtil  det  vest- 
romerske Riges  Fald,  altsaa  i  Aarhundreder,  der  vare  Opløs- 
ningens og  Undergangens  Tid. 

Allerede  inden  dette  Tidsrums  Begyndelse  lade  Spirerne  til 
de  to  Hovedkræfter,  der  styrtede  den  vældige  Bygning,  sig 
paapege ;  moralsk  og  politisk  Skrøbelighed  svækker  Samfundsfor- 
hold og  Statsform,  og  Barbarerne  have  begyndt  at  true  ved  Grænd- 
serne.  Men  i  3die  Aarhundrede  bleve  Vanskelighederne  større  og 
større,  og  hvad  der  varslede  ilde  om  Fremtiden,  var  den  Række 
Opstande,  der  snart  begyndte,  for  med  korte  Mellemrum  at 
fortsættes  indtil  det  vestlige  Riges  Fald.  Slige  Opstande  be- 
høve i  og  for  sig  kun  at  være  fremkaldte  ved  Sædernes  Slethed 
og  Feil  i  Forfatningen,  uden  at  staae  i  Forbindelse  med  nogen 
Følelse  af  Nationalitetsforskjel;  men  man  fristes  dog  let  til  den  For- 
modning, at  en  saadan  Følelse  har  spillet  en  Rolle  med  i  dem.  Det 
har  fremdeles  ogsaa  Interesse  at  see,  hvorvidt  Nationalitetsfølelser 
have  havt  Betydning  med  Hensyn  til  Forsvaret  for  Riget  udadtil.  De 
fjendtlige  Angreb  toge  som  bekjendt  til  i  Styrke  lige  indtil  det 
vestlige  Riges  Undergang,  og  det  var  disse,  som  endelig  fremkaldte 
denne  Katastrophe.  Bidrog  nogen  Følelse  af  oprindelig  national 
Modsætning    ligeoverfor   den    latinske  Nationalitet   til  at  slappe 


304  £•  Hol*"* 

det  folkelige  Forsvar  ho8  Provindsboerne ,    eller   følle  Alle   sig 
8001  Romere  under  Kampen  imod  de  fælles  Fjender? 

For  de  vestlige  Landes  Vedkommende  er  det  paaviist,  at 
kun  »vagere  Nationaliteter  stode  ved  Siden  af  den  latinske; 
men  man  veed  destoværre  ikke  Meget  onj  deres  Betydning. 
Kilderne  til  denne  Side  af  Tidens  Historie  ere  i  høieste  Grad  slette, 
og  man  er  for  en  stor  Deel  nødt  til  at  slutte  fra  selve  de  hi- 
storiske Begivenheder.  Som  saadanne  maa  man  selvfølgelig 
først  og  fremmest  lægge  Mærke  til  Opstandene.  De  kunne  i  et 
stort  Rige,  naar  man  seer  bort  fra  dem,  der  ere  fremkaldte  ved 
en  Overhaand  tagende  Panperisme,  enten  bestaae  i,  at  en 
Usurpator  vil  opkaste  sig  til  Herre  i  hele  Riget,  eller  i,  at  een 
eller  flere  Provindser  søge  at  løsrive  sig  for  at  føre  en  isoleret 
Tilværelse.  Der  kan  endelig  reise  sig  Bevægelser  i  et  Rige, 
idet  en  enkelt  Landsdeels  Befolkning  gjor  Fordring  paa  større 
politiske  Rettigheder;  men  slige  Opstande  kunde  der  ikke  blive 
Tale  om  i  Romerriget,  da  Borgerrettens  Udbredelse  til  alle  Frie 
over  hele  Riget  havd^  fremkaldt  en  almindelig  Lighed.  Paa 
begge  de  ovenfor  anførte  Arter  af  Opstande  gives  der  derimod 
Exempler.  Undertiden  har  det  vistnok  ikke  været  politiske 
Grunde,  der  fra  først  af  have  fremkaldt  dem;  personlige  For- 
nærmelser eller  underlige  Tilfældigheder  have  oftere  spillet  en 
vigtig  Rolle  ved  dem;  men  de  have  naturlig  maattel  ende  med 
at  føre  til  et  politisk  Maal.  En  Betragtning  af  Tidens  Historie 
vil  let  vise,  at  under  de  allerfleste  af  Opstandene  stræbte  Usur- 
patorerne efter  at  blive  Herrer  over  hele  Riget,  elier  efter  at 
faae  Deel  i  en  Keisermyndighed,  der  i  det  Mindste  nominelt 
skulde  gjælde  over  hele  Riget.  Man  maa,  for  at  forstaae  dette 
Sidste  og  dermed  saamange  af  Opstandene«  Charakteer,  nøie 
huske  paa,  at  Keiserne  i  den  største  Deel  af  det  Tidsrum,  vi 
betragte,  havde  Navn  som  Herskere  over  det  Hele,  medens  de 
i  Virkeligheden  kun  vare  Herrer  i  en  Deel  af  RigeL  Dette  var 
nemlig  som  oftest  deelt  i  to,  undertiden  endog  flere  Dele;  men 
man  opgav  derfor  ikke  Forbindelsen  imellem  de  enkelte  Dele. 
Lovene  udstedtes  i  alle  de  samtidige  Keiseres  Navn,  uagtet  de  i 
Virkeligheden  kun  vare  givne  af  en  enkelt  iblandt  dem,  man 
vedblev  endnu  at  have  2  Konsuler  i  Fællesskab  for  hele  Riget, 
og  man  hævdede  saaledes  stedse  Riget  som  udeleligt.  Selv 
Usurpatorer,  der  indsaae,  at  de  kun  kunde  efterstræbe  Herre- 
dømmet i  et  enkelt  Land,  følte,  at  de  maatte  bøie  sig  for  denne 
Mening  om  Rigets  Udelelighed,  og  de  stræbte  derfor  efter  at 


NatfonaliteUatemningeriHS  1  Slqtningen  af  Oldtiden.  20& 

vinde  Anerkjendeise  af  de  lovlige  Eeisere  som  Herskere  i  det 
Land,  hvori  de  havde  opkastet  sig  til  Herrer,  idet  de  da  gjaldt 
for  hines  Medkeisere.  Garausius,  som  i  Slutningen  af  Sdie  Aar- 
buodrede  i  flere  Aar  var  Hersker  i  Brilannien,  frembyder  et 
lydeligt  Exempel  herpaa.  En  saadan  Usurpators  Navn  op- 
toges vel  ikke  med  paa  de  keisertige  Forordninger;  men  hans 
Land  hørte  med  til  imperium  Romanum  og  kunde  let  forenes 
med  det*  igjen ,  da  dets  hele  Styrelse  og  Lovgivning  vedblev 
at  være  romersk.  Selv  om  den  Forestilling  om  Romer- 
rigets Udelelighed,  der  laae  til  Grund  for  dette,  nalurligviis 
i  mange  Tilfælde  blev  uden  stor  praktisk  Betydning,  da  den 
ikke  hindrede  et  dødeligt  Fjendskab  qg  utallige  Ghikanerier 
imellem  Herskerne  i  de  forskjellige  Dele  af  Riget,  saa  er  den 
baade  i  og  for  sig  mærkelig  og  hænger  sammen  med  en  vis 
Fællesaand.  Det  kunde  ikke  være  Andet,  end  at  Romer- 
rigets Storhed  havde  noget  Imponerende  for  Borgerne  ogsaa 
i  Provindserne,  og  at  man  tidt,  forsaavidt  man  var  istand  til  at  an- 
stille politiske  Betragnioger,  trods  alt  det  Tryk,  man  maaskee  led 
under,  følte,  at  der  var  noget  Stolt  ved  at  være  Borger  i  et 
saa  mægtigt  Rige.  Denne  Føleise  havde  været  Bærer  for 
Tilbedelsen  af  Rom  som  Gudinde,  det  var  den,  der  saa  stærkt, 
var  traadt  frem  igjennem  Ægypteren  Glaudians,  Spanieren  Pru- 
dentius's  og  Galleren  Rulilius  Numitianus's  begeistrede  Ord  Qm 
denne  Stad,  og  det  var  den,  der  havde  kunnet  være  en  vigtig 
Støtte  for  det  hedenske  Aristokrati,  da  det  under  Kampen  med 
Cbristendommen  idelig  fremhævede  Statens  mærkelige  Fortid. 
Den  fik,  navnlig  i  de  vestlige  Lande,  en  Forøgelse  ved  den 
Kjendsgjerning,  at  Romerriget  ikke  blot  var  et  politisk  Begreb, 
men  tillige  betød  den  civiliserede  Verden.  Udenfor  det  var  der 
kun  Barbarer,  og  det  at  være  Romer  gjaldt  for  det  Samme  som  at 
være  et  civiliseret  Menneske.  Selv  den  keltiske  Galler  eller 
iberiske  Spanier,  for  hvem  den  romerske  Kultur  maaskee  kun 
var  en  temmelig  tynd  Fernis  over  hans  gamle  nationale  Eien- 
dommeligheder,  følte  dette.  Man  kan  vistnok  hos  galliske  Talere 
Oinde  Ordet  « Romanus n  brugt  som  en  Betegnelse  for  Italienerne 
i  Særdeleshed^);  men  dog  vilde  de  samme  Talere  mindst  ind- 
rømme, at  de  ikke  selv  havde  Ret  til  at  benævnes  med  det. 

Ogsaa  Frygt  for,  at  en  fuldstændig  Løsning  af  Forbindelsen 
med  det  øvrige  Rige  skulde  fremkalde  en  Adskillelse,  der  kunde . 


*)  Incerti  Panegyricus  GonstanUno  Augusto  fiere  Ste4er. 


206  E.  Holm. 

være  farlig  i  materiel  Henseende,  har  sikkert  virket nil  at  give 
Opstandene  den  ovenfor  angivne  Charakteer;  men  utvivlsomt 
have  de  Følelser,  der  her  nylig  ere  skildrede,  havt  en  bestemt 
Indflydelse  til/ at  holde  Riget  nærmere  sammen.  Selv  om 
imidlertid  Bevidstheden  om  gamle  særlige  Nationaliteter  ikke 
bar  bragt  de  forskjellige'  Provindser  til  at  arbeide  paa  at  rive 
sig  løs,  har  den  dog  spillet  en  Rolle  med  nnder  de  talrige 
Opstande,  der  tilintetgjorde  Rigets  Ro,  idet  den  nemlig  virkede 
til,  at  de  enkelte  Provindser  stræbte  efter  selv  at  sætte  Mænd 
paa  Reiserthronen  og  paa  den  Maade  at  faae  større  Indflydelse 
i  Riget.  Nationalitetsfølelsen  faaer  Betydning  som  en  stærkt 
Udviklet  Provindsialisme. 

Allerede  ved  Opstanden  mod  Nero  var,  som  Tacitus  siger, 
den  Hemmelighed  røbet,  at  en  Keiser  kunde  vælges  andre  Steder 
end  i  Rom  ^),  og  det  2det  Aarhundrede  efter  Christus  havde  seet 
flere  Keisere  paa  Roms  Throne ,  der  vare  fødte  i  Provindserne. 
Trajan  og  Hadrian  vare  Spaniere,  Seplimius  Severus  en  Afri- 
kaner. Snart  efter  Severus's  Død,  da  Elagabal  sattes  paa  Thronen 
ved  en  Opstand  i  Syrien,  faldt  det  i  en  Orientalers  Lod  at 
blive  Keiser,  og  endnu  under  Elagabals  Efterfølger  Alexander 
Severus  bevarede  denne  græsk  -  syriske  Indflydelse  sig.  Efter 
Alexanders  Mord,  som  den  raa  og  grusomme  Thracer,  Maximinus, 
var.  Ophavsmanden  til,  begyndte  den  underlig  forvirrede  Tid, 
hvorunder  idelige  indre  Opstande  plagede  Riget,  samtidig  med 
at  germaniske  Folkeforbund  og  Perserne  angrebe  det  udefra,  en 
Tid,  der  først  flk  sin  Afslutning,  da  Dibcletian  kom  paa  Thronen. 
Under  disse  Opstande  er  det,  som  om  forskjellige  Folk  i  Riget 
hige  efter  at  spille  en  Rolle.  De  sætte  en  Stolthed  i  selv  at 
give  Riget  Eeisere  og  styrte  dem,  der  havde  fundet  Tilhængere 
andre  Steder.  Allerede  da  Elagabal  blev  sat  paa  Thronen,  kunde 
denne  Stræben  spores,  og  den  viste  sig  igjen  ved  Alexiander 
Severus*s  Mord.  Det  var  i  Tillid  til  sine  Landsmænd  Thracerne 
og  de  med  dem  beslægtede  tappre  pannoniske  Stammer,  at 
Maximinus  Thrax  vovede  denne  Udaad  og  at  sætte  sig  selv 
paa  Thronen^).  Da  han  var  af  en  Charakteer,  der  passede  til 
deres  raa  krigeriske  Tiibøielighed,  havde  han  let  ved  at  vinde 
deres  Gunst,  navnlig  i  Sammenligning  med  Orientaleren  Alexander. 
Omvendt  hang  Soldaterne  fra  de  østlige  Lande  med  Kjærlighed 


>)  Historiæ  1  c.  4. 

»)  Herodian.  VII,  8,  26  og  VIII,  6. 


NationallteUstemningerne  I  Slotningen  af  Oldtiden.  20T 

^ed  deoDe,  sørgede  over  hans  Død  og  hadede  Maximinus  ^). 
£n  raa  Halvbarbar  som  den  sidstnævnte  kunde  kun  ved  Skræk- 
Iten  bolde  sig  paa  Throneu,  og  naar  Leiligheden  frembød  sig, 
fnaatte  Oprør  begynde.  Afrika  gjorde  Begyndelsen.  Opstanden 
tilsigtede  kun  at  styrte  Tyrannen  og  mindst  af  Alt  at  skaffe  Afrika 
nogen  uafhængig  Tilværelse;  men  medens  man  nu  kom  til  at 
see  Carthago,  Roms  gamle  Dødsfjende,  indenfor  sine  Mure  feire 
Ceremonier,  hvorved  to  Mænd  bleve  udvalgte  til  romerske 
fieisere^),  blandede  der  sig  dog  en  vis  afrikansk  Nationalfølelse  med 
1  den  romerske  Loyalitetsfølelse,  thi  Oprørerne  gave  disse  Rei- 
sere  Tilnavnet  Africanus^).  Man  skulde  ikke  kunne  tage  Feil 
af,  hvilket  Land  der  havde  Æren  af  at  have  sat  dem  paa 
Thronen.  Det  blev  ogsaa  den  eneste  Gang,  denne  Ære  faldt  i 
Afrikas  Lod.  Vistnok  forekommer  der  ogsaa  senere  Opstande  i 
Afrika,  den  ene  i  Slutningen  af  4de  Aarhundrede  af  en  maurisk  Fyrste 
FIrrous  og  2  andre  snart  etter  af  dennes  Broder  Glldo  og  af  en 
Ueraclianus ;  men  de  vare  af  en  anden  Charakteer  *).  Firmus  var 
«a  raa  Høvding,  der  gjorde  Oprør,  fordi  han  skulde  lide  Straf 
lof  Forbrydelser,  han  havde  begaaet;  han  kunde  ikke  tænke 
paa  at  opnaae  nogen  Anerkjendelse  som  Fyrste  ved  Siden  af  de 
lovlige  Keisere,  og  hans  Planer  maatte  forsaavidt  gaae  ud  paa 
at  rive  Afrika  løs  fra  Riget.  Med  sine  røveriske  Stammer  fra 
bjergene  og  Landets  Indre  hævdede  han  en  kort  Tid  et  Herre- 
dømme her,  indtil  han  blev  beseiret  af  den  romerske  Feltherre 
Theodosius,  en  Fader  til  den  senere  bekjendte  Keiser  af  samme 
Kavn^).  Hvorvidt  andre  end  Berberstammer  frivillig  have  fulgt 
Firmus,  kan  ikke  siges  med  Bestemthed,  men  er  næppe 
dmeligt,  og  hans  Opstand  har  derfor  ingen  synderlig  Betydning 
i  national  flenseende.  Den  vidner  kun  om,  hvad  der  følger  af 
dig  selv,  at  halvvilde  Stammer  let  lode  sig  opflamme  til  Fra- 
fald af  en  eller  anden  misfornøiet  Stammehøvding.  En  lignende 
Charakteer  som  Firmus*s  Opstand  havde  vistnok  Gildos  og 
fleraclianus's  senere  Opstande,  skjøndt  de  tilsyneladende  ikke  gik 
ud  paa  at  løsrive  Afrika  fra  Forbindelsen   med  det  øvrige  Rige; 


^)  Julius  Capitolinus  Maximinus  c.  II. 

')  Statholderen  Gordiaous,  der  fik  sin  Søn  tU  Medregent. 

*)  Herodian  VII,  4. 

^)  Urostifterne  i  Afrika  under  Maxentius's  Herredømme  ere  for  ubetydelige 

til  at  omtales. 
^j  Amraian.  MarceU.  XXIX,  5. 


2D8  £*  Holin. 

dét  er  uifnuligi  at  sige,  om  naliooale  Stemninger  have  gjort  sig- 
gjældende  under  dem  undtagen  maaskee  hos  Roverstaidmeme  fra 
det  Indre.    Derimod  har  man  troet  at  kunne  paavise  dem  i  en  heelt 
anden  Slags  Bevægelser,  som  en  Tid  lang  hjemsøgte  Afrika',  nemh'g^ 
Donatistkampene.     Der  skulde  da  i  Donatisternes  Modstand  imod 
Katholikerne  have  blandet  sig  national  afrikansk  Animositet  imod 
Romerne  som  dem,   der  støttede  KathoUcismen.     Men   medens- 
det  er  sikkert,    at  sociale  Forhold  paavirkede  denne  Knmp,   at 
Donatisterne    fandt   stærk   Forøgelse    ved  de   saakaldte   Cirkum- 
cetlioner,   (Jlykkelige,    hvem  Trykket  af  Fattigdom  og  Livegen- 
skab   bragte  til  aaben  Kamp  imod  Staten,   er  det  umuligt  med 
nogensomhelst    Sikkerhed     at    paavise    nationale    Elementer    i 
Striden.     Man  kan  tale   om  Fanatisme    og   stærkt   opblussende 
Lidenskab    som    et    Charakteertræk    hos   Afrikanerne;    men    de 
samme  Feil   findes  hos  Folk  med  en  ganske  anden  Nalionalitet.- 
Ulige  større  politisk  Rolle  end  Afrikanerne  spille  de  keltiske 
Folk  baade  i  3die  og  4de  Aarhundrede.     Gallien   og  Britannie» 
vare  som  bekjendt  Sædet  for  dem.    De   mindre  Forskjelle,   der 
vare   imellem    de    keltiske    Nationaliteter,    som    beboede    disse 
Lande,  havde  ikke  hindret,  at  der  fra  gammel  Tid  havde  været 
en  nøie  Forbindelse  imellem  dem,  og  den  fælles  nationale  Guds- 
dyrkelse,   Druidernes  Religion,    havde   knyttet   et  stærkt  Baand 
imellem  dem.     Det  var  denne  Forbindelse,  der  væsentlig  frem- 
kaldte Cæsars  Tog  til  Britannien.     1  den  Tid,  som  her  er  Gjen- 
stand    for  Betragtning,    var  Gallien   deeis  ved   sin  Beliggenhed,, 
deels  ved  sin  større,  baade   materielle  og  aandeiige,  Kultur,  en 
ulige  vigtigere  Provinds  end  Britannien ;  men  til  Gjengjæld  havde 
det  Keltiske  holdt  sig  med   større  Kraft  hos  Britterne.     Det  er 
allerede   tidligere  omtalt,    hvorledes   Datidens  Skribenter   opfat- 
tede Galliens  Beboere  som  udpræget  eiendommelige  i  flere  Hen- 
seender, og  Noget  af  det,  der  fremhæves  med  stor  Styrke  om  dem,, 
er  Tilbøielighed  til  Oprør.     De  historiske  Begivenheder  stadfæste 
tilfulde  denne  Doms  Rigtighed;    man   træffer  idelig  paa  Urolig- 
heder fra  de  keltiske  Folks  Side,   og  Gallerne  gaae  sædvanlig  i 
Spidsen.  Men  netop  Gallernes  Opstande  tilsigtede  aldrig  en  national 
Adskillelse  fra  de  andre  romerske  Lande.     De  vare  for  romerske 
til    at   ville    fornægte    det  romerske   Navn;    men   paa   den   an- 
den   Side     vare     de    for    ærgjerrige    til    at    ville    lade    andre 
Landes    Befolkning    spille    Hovedrollen    i    Riget,    de    vare    for 
stolte  til  at  ville  bøie  sig   for  det  Italien   og  det  Rom,   hvem 
de  skyldte  deres  romerske  Kultur.    Gallien  var  utvivlsomt  i  de 


NaUooalltetsstemningerne  I  Slutningen  af  Oldtiden.  209 

aidsle  Aarhundreder  i  Oldtiden  rigere  og  mægtigere  end  noget 
aDdet  af  Vesterlandene,  og  dette  kunde  kun  forøge  Befolkningens 
Lyst  til  at  gjøre  sin  Villie  gjætdende  i  Riget.  Franske  Forfat- 
tere ere  vistnok  gaaede  for  vidt,  naar  de  have  troet  at  kunne 
paavise  nogen  Optræden  fra  Gallernes  Side  i  denne  Retning  i 
den  første  Halvdeel  af  3die  Aarh.,  ttii  Kilderne  tie  ganske  derom. 
Men  under  Gallienus^s  Regering,  i  de  saakaldte  30  Tyranners 
Periode,  er  det  anderledes.  Intet  Land  imod  Vest  havde  i  denne 
Tid  en  sandan  Betydning  som  Gallien,  og  Britannien  sluttede  sig 
villig  til  det..  Det  er  ikke  en  enkelt  Mand,  der  her  saaledes 
som  de  fleste  andre  Steder  fængsler  Interessen;  men  efter 
Posthumus,  der  først  under  Gallernes  almipdelige  Jubel  ^)  reiste 
Oprørsfanen,  kom  Lollianus,  saa  Viclorious,  derpaa  IVlarius 
og  endelig  Tetricus,  og  ved  Siden  af  de  3  sidste  havde  en 
Qviode,  Yictorinus's  Moder,  den  høitbegavede  Victoria,  den 
væsentlige  Ledelse  af  Regeringen;  Soldaterne,  der  saae  op  til 
hende  med  Beundring,  gave  hende  Tilnavnet  nmater  castrarunm. 
Her  som  andre  Steder  var  Keiserværdigheden  kun  et  daarligt 
Værn  imod  Soldaters  udisciplinerede  Raahed  og  Befolkningens 
Letsindighed,  og  den,  hvem  de  den  ene  Dag  havde  hævet  paa 
Thronen,  maatte  den  næste  Dag  bløde  for  deres  Sværd;  men 
hverken  Soldater  eller  Provindsboere  vilde  vende  tilbage  under 
Gallienus's  eller- hans  tvende  Efterfølgeres  Herredømme.  Kun 
ved  Magt  kunde  den  uimodstaaelige  Aurelian  gjøre  Ende  paa 
(lette  Riges  Tilværelse ;  Gallien  maatte  nu  igjen  for  en  Tid  bøie 
sig  for  Roms  Hersker. 

Bvorlidt  de  galliske  Keisere  i  denne  Tid  vilde  bryde  For- 
bindelsen med  det  øvrige  Romerrige,  viser  sig  blandt  Andet  i,  at 
AR  er  blevet  ved  at  gaae  under  dem  paa  romersk  Skik;  den 
gamle  Biograph,  der  har  skildret  deres  Optræden,  omtaler  dem. 
eodog  som  dem,  der  hævdede  Romernavnets  Ære,  medens  Gallienus 
i  sin  Sløvhed  lod  Staten  gaae  til  Grunde,  og  han  fremhæver  deres 


»)  See  TrebelMos  Pollio:  Triginta  tyranni:  De  Posthumio:  Quum  Galli 
vehementisnme  OaUienum  odissent  .  .  .  (PosthumiumJ  impertUorem  ap^ 
pellarunt.  Ab  omni  exercitu  et  ab  omndbvs  Gallis  Posthumku  gratanter 
acceptus  talem  se  præbuit  etc.  .  .  .  Nimius  amor  erga  Fosthumium  omnium 
erat  in  éfallica  gente  poptUorum.  (Paa  Mønter  kaldes  han  Posthumus). 
Ligeledes  Trebellius  Pollio:  Gallien!  duo  c.  4.  OalU,  guibus  inntum  est 
esse  leves  ae  degenerantes  a  dvitcUe  Momana  •  .  .  Posthumium  ad  impe' 
rium  vocwruiU, 


210  ^  B-  Holm. 

Fortjeneste  ved  at  forsvare  •Bomanum  solum*^).  Det  Romerske 
træder  endog  tydelig  frem  paa  Posthumus^s  Mønter,  hvor  man 
læser  ladskriften  ^Bomæ  ætemæn  -)•  Men  ved  Siden  deraf  har 
man  med  Rette  fremhævet^),  at  de  Guddomme,  der  fortrinsviis 
findes  paa  Posthumus^s  Mønter,  ere  Bercuies  og  Mercurius, 
netop  de  Guddomme,  som  nærmest  svare  til  de  gamle  keltiske 
Hovedguddomme  Ogm  og  Teutates,  og  som  siden  Romernes 
Erohring  af  Gallien  stedse  havde  været  betragtede  som  National- 
guddomme. Der  kommer  derved  et  ret  mærkeligt  nationalt 
Element  frem  paa  denne  Klasse  Mønter  ved  Siden  af  den  nævnte 
særlig  romerske  Indskrift.  Denne  Dobbelthed  svarer  til  Dob- 
beltheden i  det  Hele,  den  nationale  Gallerfølelse  ved  Siden  af 
Rome^følelsen. 

I  Slutningen  af  3die  Aarhundrede  begynde  Urolighederne 
hos  de  keltiske  Folk  igjen.  Carausius  fandt  dengang  saamange 
Tilhængere  i  Britannien,  at  Diocletian  og  Maximian  maatte  an- 
crkjende  ham  som  en  Slags  Medkeiser.  Det  var  ogsaa  her,  at 
Constantin  den  Store  snart  efter  blev  udraabt.til  Keiser,  og 
Gallien  skaffede  ham  den  Magt,  hvormed  han  gjorde  sig  til 
Romerrigets  Herre.  I  Gallien  reiste  Julianus  Apostata  Oprørs- 
fanen  i  Midten  af  det  4de  Aarhundrede;  20  Aar  efter  vandt 
Usurpatoren  Maximus  Britannien  og  Gallien  for  sig,  da  han 
styrtede  Keiser  Galerius;  i  Gallien  myrdede  Arbogast  snart  efter 
Keiser  Valentinian  2 ,  og  herfra  bemægtigede  han  og  hans  Ven 
Eugenius  sig  Norditalien,  indtil  Theodosius  den  Store  slog  dem 
ved  Foden  af  Alperne.  I  Begyndelsen  af  det  5te  Aarhundrede 
optraadte  en  ny  Constantin  i  Britannien  og  fandt  et  saa  stort 
Parti  i  Gallien,  at  han  kunde  erobre  Spanien  og  i  flere  Aar 
hævdede  et  Herredømme  med  Aries  til  Hovedstad;  i  Midten  af 
5te  Aarhundrede  satte  Gallerne  i  Forbindelse  med  Vestgoterne 
Avitus  paa  Keiserthronen ,  og  da  denne  blev  efterfulgt  af  Ma- 
jorian, udbrød  der  et  Oprør  her. 

I   de  sidste  Par  Aar  af  det  vestromerske  Riges  Bestaaen 
frembyder   den   tappre  Kamp,    som  Auvergnes  Biskop  Sidonius, 
Apollinaris  og  hans  Ven  Ecdicius  førte  imod  Vestgoterne,  'et 
smukt   Vidnesbyrd  om  romersk  Patriotisme.     Sidonius  lagde  i 


1)  Trebeilius  PoUio:  Triginta  tyranni  De  Lolliano. 
'*)  Mionnet  Rar.  des  med.  rom.  II,  64. 

^)  Thierry:    Histoire    de    la  Gaule    sous    radministratlon   Ro- 
maine  II,  356. 


NatioDalitetsstemDiDgerne  I  Slotoiugen  af  Oldtiden.  2^11 

Kampen  den  samme  Romerfølelse  for  Dagen,  der  tidligere  havde 
udmærket  hans  Landsmand  Rutiiius  Numatianus  som  Digter,  og 
som  han  selv  havde  viisl  i  sin  Skrihentvirksomhed  M*  IVlen  det 
ligger  nær  nnder  denne  Kamp  ogsaa  at  tænke  paa,  hvad  tidligere 
er  omtalt,  hvorledes  netop  den  Befolkning,  der  saa  trofast  fulgte 
Sidenius  og  Ecdicius,  stærkt  havde  bevaret  sit  gamle  keltiske 
Sprog.  De  Mænd,  der  sidst  forsvarede  romersk  Land  med  Tap- 
perhed, talte  ligesaagodt  om  ikke  bedre  Keltisk  end  Latin.  Et 
saadant  Træk  bidrager  til  at  forklare  den  stærke  Provindsialisme, 
som  Gallerne  saa  tidt  havde  lagt  for  Dagen  i  Forhold  til  det 
øvrige  Rige.  / 

Men  der  er  dog  ved  de  keltiske  Lande  et  Par  Bevægelser, 
som  let  kunde  vække  Tanke  om  en  skarpere  Afsondring  fra 
Romerriget.  Saaledes  kom  Britannien  som  bekjendt  i  5te  Aar- 
liundrede  til  at  danne  et  eget  Rige.  Ingen  Adskillelse  har  imid- 
lertid knnnel  være  fredeligere  eller  mere  naturlig.  Det  havde 
nemlig  under  Honorius's  Regering  været  nødvendigt  for  Keiser- 
regeringen at  trække  de  Legioner  bort,  der  stode  1  dette  Land, 
og  dermed  var  Herredømmet  over  dette  i  Virkeligheden  opgivet. 
Det  var  det  saameget  mere,  som  Pikter  og  Skoter  paa  denne  Tid 
idelig  plagede  Britterne  med  Indfald,  og  disse  altsaa  kunde  gjøre 
Krav  paa,  at  det  Rige,  som  de  betalte  Skatter  til,  ogsaa  for* 
svarede  dem.  Kunde  det  ikke  dette,  var  det  rimeligt,  at 
Britterne  ønskede  et  Baand  løst,  som  kun  bragte  dem  Skade. 
De  forkyndte  Keiseren  delte  i  al  Fredelighed,  og  ligesaa  fre- 
delig besvarede  han  deres  Bud  med  at  løse  dem  fra  al  Forbin- 
delse med  Riget.  Britannien  var,  som  tidligere  er  omtalt,  den 
af  alle  de  vestlige  Provindser,  der  var  svagest  romaniseret, 
0^  maatte  derfor  føle  sig  langt  svagere  knyttet  til  Rom  end 
enten  Gallien  eller  Spanien;  men  dog  hævede  det  først  For- 
bindelsen, da  Regeringen  selv  havde  viist  Umuligheden  af 
at  bevare  den  længere,  og  ligesom  Skilsmissen  skele  i  Minde- 
lighed, saaledes  vedbleve  Britterne  bag  efter  at  staae  i  et 
venskabeligt  Forhold  til  Keiserriget;  en  Hær  fra  dem  hjalp 
«ndog  med  under  Kampene  i  Gallien  imod  Vestgoterne.  Imid- 
lertid havde  Brillernes  Uafhængighedserklæring  smittet  nogle 
af  deres  Stammefæller   paa  den  anden  Side  af  Kanalen,    Be- 


*)  Om  ham  jævnfør  mit  Skrift:  Om  Geistlighedens  Optræden  lige- 
overfor  Staten  fra  Slutningen  af  Gonstantin  den  Stores  Re- 
gering til  det  vestromerske  Riges  Fald.    SdieAfsnit,  Me  Kapitel. 


212.  £•  Holm. 

boerne  af  Armorika,  dea  Egn  af  Gallien,  hvortil  det  Ro- 
merske mindst  var  trængt  hen.  Ogsaa  de  erklærede  sig  nu  Tor 
uafhængige;  og  vel  var  det  nærmest  Galliens  daværende  Hersker, 
Usurpatoren  GoDstantia,  som  de  reve  sig  løs  fra;  men^de  gjorde 
det  ikke  for  at  slutte  sig  til  den  retmæssige  Keiser  Elonorius,  de 
synes  tvertimod  at  have  organiseret  sig  som  et  selvstændigt 
Folk.  Faa  Aar  efler,  da  Constantin  var  bleven  slaaet  af  Hono- 
rius's  Generaler,  bleve  de  igjen'  bragte  i  Afhængighed  af  Ri^et, 
roen  næppe  med  deres  gode  Villie.  Her  er  da  i  denne  ubetyde- 
lige Afkrog  af  Rigets  vestlige  Lande  det  eneste  Affald,  hvor 
det  synes,  som  om  Lyst  til  et  virkeligt  Brud  med  Riget  har  gjort 
sig  gjældende;  Nationaliteten  bar  sikkert  været  en  væsentlig 
Grund  dertil.  Men  man  huske  ogsaa  pna,  at  dette  fandt  Sted 
i  en  almindelig  Forvirrings  Tid,  da  allerede  Alaners,  Vandalers 
og  Svevers  Skarer  vare  trængte  ind  over  Galliens  Grændser, 
og  da  Troen  paa  Rigets  Evne  til  at  bestaae  hos  Mange  havde 
faaet   et  ulægeligt  Knæk. 

Aurelian,  der  i  det  3die  Aarhundrede  havde  gjort  Ende  paa 
det  galliske  Rige,  var  af  Fødsel  en  lUyrier,  og  det  er  bekjendt 
nok,  at  der  fra  de  østlige  Lande  langs  Donaus  sydlige  Bred 
kom  en  Række  krigeriske  og  dygtige  Fyrster,  som  i  Slutningen  af 
3die  Aarb.  bragte  Riget  paa  Fode  igjen.  Men  Intet  vidner  om, 
at  selve  disse  Landes  Befolkning  gjorde  Noget  for  at  sætte  dem  paa 
Thronen,  eller  at  nogen  særlig  Nationalfølelse  i  denne  Tid  traadte 
frem  her.  Kun  flndes  der  i'  det  bekjendte  Skrift:  «De  mortibus 
persecutorumo ,  som  tillægges  Lactantius,  et  Par  Yttringer  om 
en  af  de  bekjendte  Fyrster  fra  disse  Egne,  nemlig  Galerius, 
Diocletians  Medregent,  som  kunde  tyde  derpaa.  Det  for- 
tælles nemlig  her,  at  Galerius  som  Keiser  plagede  Romerne 
med  haarde  Skatter,  og  at  han  gjorde  dette  af  Hævnlyst, 
fordi  hans  Forfædre  i  Dacien,  hvor  han  hørte  hjemme,  idelig 
vare  blevne  hjemsøgte  af  Trajan  med  haarde  Skattepaalæg 
til  Straf  for  deres  Lyst  til  Oprør ^).  Ja,  det  fortælles  endog, 
at  han,  da  han  modtog  Keisernavnet,  havde  erklæret  sig  for  en 
Fjende  af  Romernavnet,  og  vilde  have  Riget  kaldt  Daciscum^ 
ikke  Romanum*).  Dette  vilde  være  høist  mærkeligt,  hvis  man 
blot  kunde  fæste  Lid  til  det;  men  baade  er  det  i  og  for  sig 
aldeles  usandsynligt,  og  det  Skrift,  hvori  det  staaer,  er  et  af  de 


»)  cap.  23. 
•j  cap.  28. 


Nationalitetsstemningerne  I  Slutningen  af  Oldtiden.  213 

meest  fanatiske  Stridsskrifter,  der  nogensinde  er  skrevet;  Ga- 
lerius  er  i  Forfatterens  Øine  Indbegrebet  af  alt  Slet,  og  medens  man 
ganske  vist  af  Skriftet  kan  gjere  sig  Forestilling  om,  hvad  de 
Christne,  i  deres  naturlige  Forbitlrelse  over  Forfølgelserne,  fortalte 
om  deres  hedenske  Plagesiand  paa  Keiserthrooen,  maa  man  være 
varsom  med  at  troe  paa  dets  Beretninger  i  det  Enkelte  som  hi- 
storisk paalldelige.  Da  Intet  gjør  en  saadan  antiromersk  Fana- 
tisme trolig  hos  en  romersk  Keiser,  bér  man  betragte  dette 
Par  Steder  som  fuldstændig  betydningsløse. 

Det  Resultat,  som  altsaa  en  Betragtning  af  de  romaniserede 
Provindsers  Historie  i  Oldtidens  sidste  Aarhundreder  fører  til,  er, 
at  med  en  enkelt,  høist  ubetydelig  Undtagelse,  vidnede  ingen 
Bevægelse  om  Lyst  til  en  fuldstændig  Adskillelse  fra  Romer- 
riget. Kun  igjennem  Iver  for  at  kives  med  andre  Lande  om 
at  give  Riget  Herskere  har  den  oprindelige  særlige  Nationalitet 
viist  Kralt  og  faaet  politisk  Betydning.  Forsaavidt  denne  Rivali- 
seren utvivlsomt  hur  bidraget  til  at  svække  Riget,  have  Nationali- 
tetsstemningerne virket  hertil;  men  de  have  ikke  i  dybere  For- 
stand havt  noget  separatistisk  Formaal.  De  staae  derfor  ingen- 
lunde i  første  Række  af  de  Aarsager,  der  bevirkede  Rigets  Fald. 

Men  der  er  et  andet  Spørgsmaal,  som  en  Betragtning  over 
Nationalitetsstemningerne  fremkalder,  nemlig  om  hvilken  Betyd- 
ning de  have  havt  med  Hensyn  til  Rigets  Forsvar  udadtil  under 
Barbarernes  Angreb  i  4de  og  5te  Aarhundrede.  Folkevandringens 
Historie  viser  let,  at  det  Forsvar,  der  fra  selve  Befolkningens 
Side  førtes  imod  de  farlige  Fjender,  som  Heelhed  betragtet  var 
meget  svagL  Det  mangler  vistnok  ikke  paia  enkelte  smukke 
Kampe,  saaledes  som  f.  Ex.  Forsvaret  for  Orleans  imod  Attila 
filer  Auvergnes  Kamp  imod  Vestgoterne;  men  Sligt  hører  til 
Undtagelserne;  der  viste  sig  sædvanlig  kun  liden  Begeistring  for  ved 
frivillig  Rejsning  at  stille  de  Soldater,  Riget  haardt  trængte  til. 
Hvorvidt  indvirkede  nu  Nationalitetsstemningerne  i  denne  Hen- 
seende? Havde  der  maaskee  holdt  sig  Rester  af  gammel 
Nah'onalitetsfølelse  hos  Provindsboerne,  som  sløvede  Følelsen 
for  Romerrigets  Vel;  tænkte  f.  Ex.  Galleren  eller  Spanieren  paa, 
at  han  i  Grunden  hørte  til  en  undertvungen  Race,  af  hvem 
Romeren  kun  fortjente  ilad  som  den,  der  havde  tilintetgjort  dens 
Frihed  og  Nationalitet,  og  at  han  altsaa  ligesaa  godt  kunde 
ombytte  det  romerske  Aag  med  Germanernes.  Delte  Spørgsmaal 
maa  utvivlsomt  besvares  med  Nei.  Man  kan  vel  ikke  benægte 
Muligheden   af,    at  slige  Stemninger  kunne   bave  holdt  sig  et 


214  E.  Holm. 

enkelt  Sted;  men  man  kan  sikkert  sige,  at  de  have  været 
altfor  lidet  fremtrædende  til  at  faae  nogen  historisk  Betyd- 
ning. Allerede  det,  der  er  anført  om  Beskaffenheden  af  de 
talrige  Opror,  som  tilintetgjorde  de  vestlige  Landes  Ro,  inde- 
holder et  tydeligt  Fingerpeg  i  den  Retning,  thi  netop  de  vidnede 
om,  at  man  ikke  følte  Misfornøielse  med  den  romerske  Kultur 
og  det  nye  nationale  Præg,  man  derigjennem  havde  modtaget* 
Ligesaalidt  havde,  saavidt  man  kan  skjønne,  nogen  national  iVlis- 
stemning  af  den  her  antydede  Charakteer  havt  Indflydelse  paa 
Bagaudernes  hekjendle  Oprør  i  4de  Aarhundrede ;  de  skyldtes  ene 
den  forfærdelige  sociale  Nød.  Det  mangler  fremdeles  paa  enhver 
Antydning  i  Kilderne,  som  kunde  forsvare  den  Antagelse,  at 
Erindringen  om  en  oprindelig  ikke- romersk  Nationalitet  frem- 
kaldte Ligegyldighed  for  Forsvaret  imod  Barbarerne.  Jeg  erindrer 
kun  at  have  seet  eet  Sted,  man  mulig  vilde  støtte  sig  til,  nem- 
lig et  Sted  hos  Orosius  i  hans  Historia  adversus  paganos^}. 
Han  taler  nemlig  her  om  sine  Landsmænd  Spanierne  i  Modsæt* 
ning  til  « Romani*  og  opkaster  det  Spørgsmaal,  om  ikke 
deres  Forfædre  i  gamle  Dage  havde  lidt  mere  Ondt  af  Romerne^ 
end  de  selv  paa  hans  Tid  havde  lidt  af  Goterne.  Men 
man  maa  vogte  sig  for  at  tillægge  dette  Sted  Betydning.  Orosius 
var  Geistlig  og  tilhørte  ganske  det  Parti  i  Kirken ,  som  dengang 
med  Augustin  i  Spidsen  stillede  sig  polemisk  til,  hvad  der  kunde 
kaldes  Begeistring  for  Staten  eller  romersk  Nationalfølelse.  Det 
var  dem  under  deres  Strid  med  Hedningerne  magtpaaliggende 
at  fremhæve  den  daværende  Tid  som  lykkeligere  end  Statens 
gamle  Dage,  og  det  er  fra  et  reent  kirkeligt  Standpunkt,  at 
Orosius  lader  haant  om  Romerfølelsen  og  endog  for  at  spotte  sine 
hedenske  Modstandere  fremhæver  Romernes  Grusomheder  i  gamle 
Dage  som  større  end* dem,  hans  Samtid  saae  Barbarerne  udøve  ^|. 
Ligesaa  sikkert  som  det  imidlertid  er,  at  ikke  Bevidst- 
heden em  en  oprindelig  ikke-romersk  Nationalitet  har  havt  Be- 
tydning til  at  lamme  Forsvaret  for  Riget,  ligesaa  sikkert  er  del 
paa  den  anden  Side,  at  de  vestlige  Landes  stærke  Romanisering 
ikke  havde  været  istand  til  at  skabe  en  Romerfølelse,  der  viste 
sig  med  nogen  Kraft  under  Kampen  med  Barbarerne.  Det  lig- 
ger allerede  i,  hvad  der  er  antydet  om  det  folkelige  Forsvars 


»)  V.  1. 

')  JsQvnfør  mit  Skrift  om  Geistllghedens  Optræden  o.8.t.  S.  40?-40&^ 


NatloDalltetflstemnIngerne  i  Slatningen  af  Oldtiden.  215 

Svaghed,  at  dette  ikke  var  Tilfældet.  Intet  var  naturligere. 
Del  var  i  og  for  sig  rimeligt,  at  en  Nationalitet,  der  i  en 
forholdsviis  kort  Tid  udbredte  sig  over  saa  vidtstrakte  Lande^ 
som  den  latinske  gjorde  det  i  Keiserliden  ^  maatte  tabe  i 
Intensitet  derved,  saameget  mere  som  det  Land,  der  skulde 
være  det  egentlige  Støttepunkt  for  den  latinske  Nationalitet,  nemlig 
Italien,  stedse  tabte  i  Kraft  og  Betydning.  Men  hertil  kom,  at  dea 
romerske  Kultur  aabenbnrt  var  i  Dalen;  sædelig  Opløsning 
og  Mangel  paa  Friskbed  og  Naturlighed  charakteriserede  Romerne. 
Det  er  altid  en  Fare  for  et  Folk,  naar  det  gribes  af  en  langt 
mere  udviklet  Kultur  hos  et  andet  Folk,  hvorved  det  kommer  til 
at  optage  langt  mere  paa  eengang,  end  det  kan  fordøie  og  for* 
arbeide  i  selvstændig  Retning.  Romernes  Udvikling  efter  deD 
stærke  Berøring  med  Grækerne  i  3die  Aarhundrede  før  Chrislus 
er  et  bekjendt  Vidnesbyrd  derom.  Men  Faren  bliver  ulige 
større,  naar  den  Kultur,  det  udannede  Folk  modtager,  og  det  i 
8aa  stærke  Drag,  at  det  tilegner  sig  en  ny  Nationalitet,  er  i  af- 
gjort Forfald;  det  lærer  da  langt  mere  af  det  Slette  end  af  det 
Gode.  Hvor  betydelige  Bidrag  end  enkelte  Landskaber  forholds- 
viis gave  til  den  fælles  Litteratur,  formaaede  Provindsboerne 
dog  ingenlunde  at  indblæse  den  fordærvede  romerske  Kultur 
Doget  nyt  Liv.  Netop  delte  er  en  af  de  sørgelige  Iagttagelser, 
Keisertidens  Historie  fremkalder;  det  er,  som  om  de  gamle 
Nationaliteter  i  Provindserne  kun  kunde  forholde  sig  modtagende 
og  efterlignende  ligeoverfor  den  Kultur,  Romerne  bragte  dem,, 
og  denne  behøvede  meest  af  Alt  at  gjennemtrænges  af  nye 
Kræfter.  Aandsfattigdom  og  tom  Rhetorik  charakteriserer  mere 
og  mere  det  litteraire  Liv  i  de  vestlige  Lande,  og  den  sædelige 
Tilstandy  der  i  det  Mindste  for  Kelternes  Vedkommende  synes- 
at have  været  temmelig  daarlig  iforveien,  forværredes  stedse^ 
Slige  Forhold  vare  kun  lidet  gunstige,  til  at  en  kraftig  romersk 
Nationalfølelse  skulde  kunne  udvikle  sig;  thi  hverken  Italienerne 
eller  Provindsboerne  kunde  i  dybere  Forstand  virke  befrugtende 
paa  hinanden.  Latinen  havde  nok  havt  Kraft  til  at  slaae  deik 
ældre  Nationalfølelse  ihjel,  i  det  Mindste  saaledes,  at  den  svandt 
ind  til  en  stærk  Provindsialisme ;  men  den  manglede  den 
Friskhed  og  hølere  Kraft,  der  maatte  til  for  at  sætte  en  anden^ 
særlig  romersk  Nationalfølelse  i  Stedet.  Det  manglede  oveni- 
kjøbet  i  de  første  Aarhundreder,  da  Romerriget  endnu  stod  i  sin 
fulde  Kraft  udadtil,  paa  de  ydre  Tilskyndelser,  der  have  saa  stor 
Betydning  til  at  udvikle  Nationalfoleisen,  nemlig  Frygten  for  An* 


2fj6  B.  Holm. 

^reb  fra  andre  NatioDaliteter;    og   da  Tiden*  kom,   hvor  denne 
.blev  stærk,  var  det  for  silde  til,. at  Nationalfølelsen  kunde  vækkes 
til  Liv.     Der  er  tidligere  blevet  omtalt  begeistrede  Yttringer  af 
Digtere  fra  Provindserne,  som  vidnede  om  en  ledende  National- 
følelse,   6g   det   er  fremhævet,   hvoriedes   en  Romerfølelse   gik 
igjennem  den  Modstand,  som  det  vesterlandske  Aristokrati  længe 
reiste  imod  Christendommen;   det  vilde  X)gsaa  være  taabeligt  at 
nægte   Tilstedeværelsen    af   en    virkelig   romersk  Nationalfølelse 
under  Kampen  udadtil;  men  den  var  destoværre  ingenlunde  al- 
mindelig.    Dermed  manglede  en  væsentlig  Støtte  for  Udviklingen 
af  Patriotisme,  og  den  'blotte  Følelse  af,  at  man  som  Statsborger 
hørte  til  det  romerske  Rige  og  derfor  havde  den  Pligt  at  bidrage 
til   dets  Forsvar,   var  langtfra  istand   til  at  erstatte  dette  Savn. 
Andre  Tiders  Historie  have  lidt  viist,  hvor  lidt  en  saadan  Stats- 
borgerfølelse  betyder  i  Sammenligning  med  den  kraftige  Nationali- 
tetsfølelse,   og   den    havde    under  Forhold   som   Romerrigets  i 
Slutningen  af  Oldtiden   særlig  vanskeligt  ved  at  gjøre  sig  gjæl- 
^ende.      Den    blev   næsten    tilintetgjort    ved  Statens    ulykkelige 
Samfundsordning,    der  som   en   Mare    knugede    ethvert   Forsøg 
hos  Statens  Borgere  paa  at  følge  egen  Lyst  og  Kald,  og  af  den 
store  sædelige  Fordærvelse,  der  havde  bragt  Egennytte  til  paa  alle 
Samfundets  Trin  at  indtage  den  gammeldags  Patriotismes  Plads. 
Naar  Despotiet  under  de  daglige  Forhold  tilintetgjorde  Frivillig- 
heden paa  ethvert  Punkt,    var  det  ikke  rimeligt,  at  det   skulde 
see  den  komme  sig  til  Bjælp  under  Kampen,  og  naar  det,  ved 
at  fylde  Elæren  enten  med  leiede  Barbarer  eller  med  Landstrygere 
af  den  sletteste  Slags,  havde  gjort  det  at  være  Soldat  til  en  for- 
agtet Haandtering,    kunde  det  ikke   vente,   at  Landets  Borgere 
skulde  strømme  til  Fanerne.     Man  var  vant  til  at  betale  elier 
•hide    sig   udpante    for  sine  Skatler   og   lade  Stajten    sørge   for 
Resten.     Det  sociale  Tryk  var  saa  stort,  at  Befolkningen  ganske 
naturlig    rundt   omkring    med    sløv  Ro    kunde    see  Barbarerne 
ilfløse    dens  vante  Plageaander,.  Skatleopkræverne  og  Provinds- 
embedsmændene,  i  Herredømmet  over  Landene,  ja  endog  veute 
sig  Lettelser  deraf.     Netop  flere  Træk  vidne  om,  at  den  i  Virke- 
ligheden gjorde  det  ^).    Staten  viste  sig  som  en  Tvangsanstalt 
og  intet  Andet;    kun  Nationalfølelsen    havde  kunnet  bringe  til 
trods   alle   trykkende    Byrder    at   opfatte    den   som    en   Moder, 
om   hvem    man   skulde    vttrne. 


»)  See  f.  Ex.  Amm.  Marceli.  XXXI,  6. 


National  itetsstem  II  i  ngfrne  i  Slutningen  af  Oldtiden.  217 

Vender  man  sig  imod  Øst,  da  er  det  naturligt,  at  den 
store  Forskjel,  der  var  paa  Nationalitetsforholdene  i  denne  Deel 
af  Riget  og  imod  Vest,  ogsaa  maatte  give  Nalionalitetsstemnlngerne 
en  anden  polilisli  Betydning  lier,  end  de  havde  i  de  vestlige  Lande. 
I  disse  dreiede  det  sig  om  Forholdet  imellem  undertvungne 
Nationaliteter  uden  Litteratur  og  den  overlegne  romerske  Kullur; 
Romaniseringen  var  i  stadig  Stigen.  I  Øst  derimod  er  det  væsentlig 
Forholdet  imellem  den  latinske  og  den  græske  Nationalitet,  der 
fængsler  Opmærksomheden;  det  gjælder  om,  hvorledes  Orienten, 
i  hvis  nationale  Udvikling  Græsken  spillede  Hovedrollen,  som 
Heelhed  stillede  sig  ligeoverfor  de  vestlige,  latinske  Lande. 
Østen  imod  Vesten,  hvilken  Betydning  havde  det  ikke,  om  her 
var  Venskab  og  Sympathi  eller  det  Modsatte? 

Det  viser  sig  snart,  at  Forholdet  imellem  de  to  Nationali- 
teler  har  været  en  jævn  Fortsættelse  af  det,  der  fandt  Sted  i 
Begyndelsen  af  Keisertiden.  En  Fremstilling  af  delte  har  nær- 
værende Afhandlings  Forfatter  givet  andensteds^),  hvortil  maa 
henvises;  men  blot  Resultatet  skal  her  berøres,  at  det  i  Virke- 
ligheden manglede  paa  Sympathi,  at  Vestens  Romere  saae  ned 
paa  Orientalerne,  hvem  de  opfattede  under  Eet  som  blødagtige 
og  letsindige,  som  blottede  for  Kraft  og  Sædelighed,  og  at 
disse  omvendt  ringeagtede  Vesterlandenes  Kultur  og  Sprog, 
levede  i  Minderne  om  den  græske  Storhed,  og,  skjendt  de 
bøiede  sig  for  Roms  Vælde  i  det  Politiske,  dog  betragtede  sig 
selv  som  Herrerne  i  Aandens  Verden.  Dette  Forhold  fortsættes 
i  sine  væsentlige  Hovedtræk. 

Den  romerske  Statsborgerfølelse  er  vistnok,  efterat  alle 
Østerlændere  ligesaavel  som  Vesterlandenes  Beboere  siden  Be- 
gyndelsen af  3die  Aarhundrede  havde  faael  romersk  Borgerret, 
bleven  stærkere  hos  dem ,  og  del  faldt  dem  ikke  let  ind  i  politisk 
Henseende  at  tænke  sig  som  Andet.  Disse  Aarhundreders  Historie 
fremviser  ogsaa  for  Orientens  Vedkommende  ikke  faa  Exempler 
paa  Oprør;  men  de  have  ganske  samme  Gharakteer  som  imod 
Vest.  De  dreie  sig  saagodtsom  udelukkende  om  at  sætte  en 
Keiser  paa  Thronen  i  hele  Riget,  ikke  om  at  løsrive  sig  for  at 
fere  en  særegen  Tilværelse  som  et  græsk  eller  syrisk  lUge. 
Den  mærkeligste  af  disse  Bevægelser  er  den  vel  bekjendte,  der 
knytter  sig  til  Palmyras  Historie,  og  som  Odenalhus  og  efter 
hans  Død   hans  Gemalinde  Zenobia  stod  i  Spidsen  for.     Men 


')  De  græske  Undersaatters  politiske  stilling  o.  s.  v.  TdeKtfffitel. 

Tlitkt.  for  Phil.  o$  Pcdag.    VI.  15 


218  E-  Holm. 

netop  denne  Opstan<] 'vifter  dette.  Odenathus  ansaae  vel  ikke  Øie- 
Mikket  fo^  gunstigt  til  at  gjøre  Fordring  paa  hele  Riget;  men 
samtidig  med  at  han  underkuede  andre  Usurpatorer  i  de  asmtiske 
Lande,  8«rgte  han  at  stille  sig  i  et  venskabeligt  Forhold  til 
Keiser  Gallienus  i  Rom ,  der  ogsaa  anerkjendte  ham  som  Med- 
regent* Palmyrenere  omtale  sig  selv  under  hane  Regering  paa 
indskrifter  som  romerske  Riddere;  der  var  ikke  Tale  om,  at 
man  vilde  bryde  med  Romerriget.  (Jnder  Zenobia  blev  Forholdet 
til  Keiseren  i  de  vestlige  Lande  et  andeC,  en  simpel  Følge  af,  at 
hun  som  Qvinde  ikke  vilde  kunne  opnaae  Keiterens  og  Senatets 
Anerkjendelse  som  romersk  Keiserrnde,  selv  om  hun  nøledes  med 
at  optræde  som  Formynderinde  for  sine  umyndige  Sønner.  Det 
kom  derfor  til  aaben  Krig  under  hende,  indtil  hun  omsider 
maatte  bukke  under  far  Aurelian.  Men  derfor  maa  nlan  ikke 
Iroe,  at  hun  tænkte  paa  at  oprette  en  egen  Stat  i  Syrien  med  Pah 
fnyra  til  Hovedstad.  Alt  tyder  tvertimod  paa,  at  hun  vilde  være 
romersk  Keiserinde,  selve  Rom  skulde  vtere  hendes  Hovedstad, 
medmindre  man  vilde  anerkj(^nde  hende  som  Medregentinde  og 
én  af  hendes  Sønner  som  Arving  til  Thronen,  Hun  vilde  fornye, 
hvad  man  allerede  havde  seet  i  Begyndelsen  af  Aarbundredet, 
da  de  syriske  Grækere  Elagabal  og  Alexander  Severus  sade 
paa  Roms  Throne.  Opstanden  f  Palmyra  danner  saaledes  et 
fuldstændigt  Sidestykke  til  den  samtidige  i  Gallien,  da  Poéthumus 
og  efter  ham  flere  Andre  her  herskede  som  romerske  Keisere, 
medens  Gallienus  og  hans  nærmeste  Efterfølgere  havde  Herre- 
dømmet i  selve  Rom.  [  Asien  sbalidt  som  i  Gallien  vilde 
man  opgive  Forbindelsen  med  det  øvrige  mægtige  Romerrige; 
mén  at  saa  stærkt  et  Parti  paa  begge  Steder  sluttede  sig  til 
Opstanden,  hang  sikkert  sammen  med  én  særlig  National- 
følelse eller  Provindsialisme ,  hvorefter  man  selv  vilde  sætte  en 
Keiser  paa  Roms  Throne. 

ikke  længe  efter  begyndte  under  Diocletian  den  Deling  af 
Riget,  der  med  faa  Afbrydelser  varede  indtil  det  vestromerske 
Riges  Fald,  da  det  østhge  Keiserdømme  blev  ene  om  Romer-* 
Havnet.  Denne  Deling  skulde  vistnok  ikke  forhindre,  at  Riget 
veidblev  at  være  en  Heelhed;  man  ansaae  den  for  nødvendig  for 
at  kunne  styre  Riget  under  de  vanskelige  Tidsforhold,  men 
videre  skulde  Adskillelsen  ikke  gaae;  man  vedblev  dog  et  holde 
fast  ved  Tanken  om  Rigets  Udelelighed.  Faktisk  var  imidlertid 
en  Adskillelse  indtraadt,  der  snart  skulde  udvide  sig  til  en 
stedse  mere  og  mere  gabende  Kløft,  og  Nationalitetsforskjellen 


Niitioiiailitetsstcmniiigeine  i  Slutningen  af  Oldtiden.  219 

imellem  Latinsk  og  Græsk  var  den  vj^senllige  Grund  baade  Ul^ 
at  Adskillelsen  blev,  som  den  blev,  og  til  at  Kløften  stedse  ud«> 
videdes.  Allerede  efter  Septimius  Severus^s  Død,  fortælk^  det, 
at  éai  var  blevet  paat!?akt  al  dele  Riget  efter  Nationaliteterne  i 
to  Riger  imellem  bans  Sønner  Caracaila  og  Geta,  og  at  knii 
deres  Moders  inderlige  Forestillinger  havde  hindret  det.  Bvad 
var  da  naiturligere  eqd,  at  man,  da  Tiden  kom,  hvor  der  maattø 
flere  Fyrster  til  for  at  holde  Riget  oppe,  v^seollig  fulgte 
MBtionaittetsprincipet  ved  Delingen?  Det  var  et  forfængeligt 
Haab,  naar  man  troede,  at  man  kunde  bevare  et  oøie  Sammen- 
bold  in>ellem  de  to  store  Boveddele.  Indtil  Theodosius  den 
Store  gik  det  i  det  Hele  ganske  godt,  —  fraseet  oaturligviis 
Kampene  fra  Diocletians  Thronfrasigelse  indtil  Gonstantins  Kne* 
herredømme  — ;  men  uoder  Arcadius  og  Honorlus  kom  der  en 
Tid,  fuld  af  Uenighed  og  gjensidig  Skinsyge.  Den  Forening  af 
Eenhed  og  Adskillelse,  som  man  havde  indført,  fren^kaldle  netop 
ea  gjensidig  Kontrolleren,  der  snart  blev  farlig;  den  ene  Keiser 
kunde  ikke  lade  være  at  bolde  Øie  m^,  hvad  den  anden  foretog 
8ig,  medens  han  blev  forbiUret,  saasnart  han  troede  at  kunne 
mærke  nogen  Kontrol  fra  sin  Medkeisers  Side,  En  saadan  Skin« 
syge  var  i  og  for  sig  farlig,  og  den  fandt  Ntfering  i  ^indre  For- 
bold. Trods  den  fornemmere  Rang,  der  endnu  stedse  i  Orienten 
var  indrømmet  Latinen  som  officielt  Sprog,  og  uagtet  man  ogsaa 
seer  Mænd  fra  de  vestlige  Lande  spille  en  RoUe  ved  Hoffet  i 
GonstaoUnopel  —  RuØnus  f.  Ex.  var  fra  Gallien  —,  vare  dog  de 
græske  Elementer  aldeles  overveiende  baade  ved  Hoffet  og  i  Se^ 
oatet  her,  og  Constantinopel  var  en  græsk  By.  Netop  delle. flk 
en  bestemt  politisk  Betydning,  thi  den  nationale  Modsætning,  der 
^aaledes  var  imellem  de  tvende  Hoffer,  .støttede  sig  til  den  Mod-«/ 
8ætning|  der  i  dQt  Store  charakteriserede  Orienten  og  Occidenten. 
Det  er  vistnok  alterede  blevet  berørt,  at  Grækeren  poliiit^k 
feite  sig  som  Romer,  og  denne  Følelse  var  ikke  mitidre  freip« 
trædende  efter  Delingerne  end  tidligere ;  men  desuagtet  bevarede 
ban  dog  e^i  meget  udviklet  græsk  NationalfoleUe.  I  Oversigtea 
9ver  Nationalitetsforboldene  er  det  fremhævet,  hyor  overordentlig 
9vagt  Latinen  v(ir  trængt  ind  i  de  østlige  Lande,  og  allerede 
delte  ^r  et  sta^kt  Beviis  derfor;  den  latinske  Litteratur  var  som 
det  latinske  Sprog  en  fuldstændig  lukket  Bog  for  de  fleste 
dannede  Grækere,  den  havde  næppe  engang  i  Oversættelser  fundet 
Vei  til  Orienten.  Naar  den  bekjcndte  Biskop  Basilius  i  Cæsarea 
omtaler,   hvilke  Skrifter  af  de  hedenske  Forfattere    de  Christne 

15* 


220  '  K.  Holm. 

kunne  have  Gavn  af  at  læse  (De  libris  genlilium  legendis),  søger 
man  forgjæves  herimellem  Navnet  paa  noget  latinsk.  Det  er, 
som  om  der  ikke  kunde  være  Tale  om,  at  græske  Ynglinge  for 
deres  almindelige  Dannelses  Skyld  læste  andre  end  græske  Skrifter. 
Vistnok  var  der  Grækere,  som  ved  Forholdene  vare  komne  i  nær  Be- 
røring med  den  latinske  Verden  og  bleve  optagne  i  denne,  saa- 
ledes  at  de  endog  vandt  et  Navn  som  latinske  Forfattere. 
Netop  de  lo  ypperste  Skribenter  i  Datidens  profane  latinske 
Litteratur  vare  Grækere,  nemlig  Historieskriveren  Ammianus 
Marcellinus,  der  var  fra  Antiochia,  og  Digteren  Claudian,  som 
var  født  i  Alexandria.  Den  Sidste  har  en  saa  fuldendt  Sprog- 
form og  Versbygning,  at  han  i  en  meget  tidlig  Alder  maa  være 
kommen  til  Vesterlandene,  og  saaledes  igjeonem  sin  hele  Ud- 
vikling tilhører  den  latinske  Kullur.  Han  bør  derfor  i  Virkelig- 
heden mere  betragtes  som  Romer  end  som  Græker.  Ammian, 
der  gjorde  Krigstjeneste  under  Julian,  har  derimod  sikkert  levet 
i  det  Mindste  ligesaa  meget  i  Orienten  som  i  Occidenten,  og 
at  han  har  skrevet  paa  Latin,  er  da  et  vægtigt  Vidnesbyrd 
om,  i  hvilken  Grad  han  ønskede  at  være  Romer.  Hans  slette 
Stiil  viser,  at  han  ikke  kunde  blive  det.  Ammian  staaer  imidler- 
tid vistnok  ene,  han  maa  betragtes  som  en  fuldstændig  Und- 
tagelse fra  den  exklusive  græske  Dannelse  og  det  i  visse  Hen- 
seender udelukkende  græske  Standpunkt,  der  pleiede  at  ud- 
mærke Orientaleren. 

Den  som  Philosoph  og  religiøs  Digter  bekjendte  Synesius, 
der  var  født  i  Gyrene  og  døde  som  Biskop  i  det  nærliggende 
Ptolemais,  er  et  iøinefaldende  Exempel  paa,  hvorledes  man  paa 
samme  Tid  kunde  føle  sig  som  Græker  og  som  Romer.  Som 
Videnskabsmand  er  han  udelukkende  Græker;  hans  Idealer  i 
Fortidens  Historie  ere  næsten  alle  Grækere;  da  han  var  født  i 
Cyrene,  holder  han  af  at  dvæle  ved  den  Tanke,  at  han  nedstam- 
mer fra  Lacedæmonierne  ^) ,  og  det  er  ham  behageligt  at  kunne 
nævne  sig  som  en  Ætling  af  Herakliderne  ^) ;  men  AU  dette 
smelter  dog  sammen  med  en  levende  Følelse  af,  at  han-  som 
Statsborger  er  Romer.  Det  var  som  saadan,  han  tråadte  frem 
i  sin  berømte  Tale  om  Kongedømmet  til  Keiser  Arcadius,  og  den 
samme  romerske  Patriotisme  udtaler  sig  jævnlig  i  hans  Breve  '). 


M  llSde  Brev. 
^)  57de  Brev  og  Catasiasis. 

3)  Om   Synesiu8*8  Patriotisme  jævnfør   mit   Skrift   om   Geistlighedens 
Optræden  o.  s.  v.  S.  445-460. 


Nationaliletssteniningerpe  i  Slutoiiigen  af  Oldtiden.  '  221 

Som  det  er  gaaet  Synesius,  er  det  gaaet  Mange.  Det  ligger 
nær  for  at  forstaae  dette  Forhold  al  tænke-  paa  en  Parallel, 
som  Danmarks  Historie  frembyder  i  en  Deel  af  18de  Aarbundrede. 
Hvor  almindeligt  var  det  ikke,  at  Holstenere  eller  indvandrede 
Tydskere  spillede  en  fremragende  Rolle  som  danske  Statsmænd? 
Bele  disse  Mænds  Dannelse  og  Fortid  var  tydsk,  og  deres  Sym- 
pathier  i  aandelig  Henseende  tilhørte  ganske  naturlig  det  Land, 
der  var  deres  Fædreland;  dansk  Litteratur  og  danske  aandelige 
Ferbold  vare  dem  fremmede;  men  dog  vare  de  dygtigere  af 
dem  samvittighedsfulde  Embedsmænd  og  følle,  at  Danmark  var 
deres  politiske  Hjem;  de  havde  en  statsborgerlig  Patriotisme, 
hvorefter  de  helligede  det  deres  Kraft  og  ønskede  dets  Vel, 
saaledes  som  de  kunde  opfatte  det.  £t  saadant  Forhold  kan 
gaae,  saalænge  det.  ikke  er  kommet  til  bestemt  Splid  imellem  de 
to  Nationaliteter,  som  paa  deune  Maade  mødes,  men  er  i  og 
for  sig  unaturligt  og  huult.  Man  føler  f.  Ex.  det  Hule  stærkt 
Tor  Grækernes  og  Romernes  Vedkommende,  naar  man  endnu  i 
denne  Tid  jævnlig  finder  hine  tale  om  Modsætningen  imellem 
Bellener  og  Barbarer,  hvorved  de  slaae  Romerne  sammen  med 
de  ukultiverede  Folk ,  de  vare  komne  i  Berøring  med  %  Betød 
Barbar  end  ikke  Andet  end,  hvad  man  med  andre  Ord  kunde 
kalde  « Fremmed ■» ,  er  det  dog  forbausende,  at  man  saaledes 
indbefattede  sine  Medborgere  under  en  Betegnelse,  der  ellers 
anvendtes  paa  Folk,  som  stode  udenfor  Riget,  og  det  netop 
ukultiverede  Folk.  Paa  samme  Tid  som  man  selv  sagde,  man 
var  Romer,  slog  man  Romerne,  naar  Ordet  toges  i  national  Be- 
tydning, sammen  med  andre  Fremmede. 

Vistnok  seer  man  ogsaa  Grækere  tale  med  Begeistring*  om 
selve  Rom,  og  dette  var  ikke  blot  Tilfældet,  naar  en  græsk  Rhetor 
som  Themistius  holdt  en  Pragttale  i  det  romerske  Senat;  thi  her 
vare  de  prisende  Ord  maaskee  kun  Panegyrikslilens  vante  Blomster; 
men  det  kommer  ogsaa  frem  i  Breve,  hvor  intet  ydre  Hensyn 
skabte  en  kunstlet  Følelse.  Libanius  kalder  saaledes  i  et  Brev 
til  en  Ven  Rom  en  By,  hvem  Intet  paa  Jorden  ligner  \  og  i  et 
andet  siger  han,  at  den  snarere  er  en  Deel  af  Himlen  end  af 
Jorden^).  Igjennem  slige  Udtryk  skinner  utvivlsomt  en  virkelig 
Følelse  for  Staden,  der  baade,    hvad  ydre  Glands  angik,  stod 


')  Saaledes  netop  oriere  hos  Sjnesius. 
')  983de  Brev. 
•)  1083de  Brev. 


222  E.  Holm. 

btér  oHe  andre  paa  Jorden  og  kunde  siges  at  være  el  Billede 
»f  del  mægUge  Higes  Eenhed;  men  del  er  éo^  kun  Tanken  om 
dens  politiske  Betydning,  der  bringer  ham  til  at  tale  saaledes. 
Netop  han,  den  ypperste  af  sinTids  Veltalenhedsl'ærere  ogSophisterj 
har  stfibrkt  lagt  sin  særlig  helienfske  Nationalfølelse  for  Dagen. 
VII  han  i  sine  Taler  behandle  et  Æmne  fra  Fortiden ,  vælger 
han  aldrig  noget  fra  Roms  fiistorie.  Enten  Indforer  han  Odys- 
seus, der  som  Aehæemes  Udsending  holder  en  Tordentale  til 
Trolanerne,  hvori  hån  kræver  Helena  udleveret,  eller  Achilles, 
def  svarer  Odysseus,  da  denne  søger  at  mægle  imellem  ham 
og  Agamemnon,  eller  Demoslhenes,  som  fordrer  at  blive  ud- 
leveret tH  Philip,  da  denne  efter  Slaget  ved  Chæronea  hur  lovet 
Alhenæerne  at  ville  løslade  1000  Fanger,  hvis  man  vil  give 
Demosthenes  i  hans  Magt  o.  s.  v.  Hvad  der  gjælder  Libnnius, 
passer  lige  saa  fuldt  paa  hans  noget  yngre  Samtidige  Himerius. 
Hos  ham  holder  Demosthenes  en  Tale  for  at  faae  Alhenæerne 
lil  at  kalde  Æschfnes  tilbage,  Hypereides  taler  til  Forsvar  for 
Demostheties,  og  Themistokles  søger  at  overtale  Athenæ.erne  til 
at  forkaste  Perserkongens  Tilbud  om  at  ville  erstatte  dem  Alt, 
hvad  de  have  lidt  i  Krigen,  hvis  de  ville  slutte  Fred  med  ham. 
Det  er  nitsaa  ganske,  som  det  var  i  2det  Aarh.,  i  Dio  Chrysostomus's 
og  Arlstides's  Dage;  hvor  stor  Velvillie  mrtn  end  kan  nære  for  Rorn, 
er  det  dog  Begivenhederne  I  den  Iroianske  Krig  eller  fra  Athens 
Historie,  mjm  holder  af  at  dvæle  ved  som  del  Største  og  Mærke- 
ligste, man  kan  tænke  sig,  og  derfra  henler  man  sine  Exempler 
paa  Patriotisme  og  Sjælsstorhed.  Libaniu^  har  i  en  af  sine 
Taler  paa  en  ret  mærkelig  Maade  viist,  hvorledes  han,  hvad  Kul- 
tur Qg  Sædernes  Mildhed  angik,  betragtede  Romerne  som  Hel- 
lenernes Lærlinge,  Og  han  udtalte  det  endog  ligeoverfor  en 
Keiser;  men  denne  Keiser  var  rigtignok  selv  en  udpræget  Hel- 
lener, nemlig  Julianus  Apostata.  «Jeg  kommer,»  siger  han  i 
«en  Tale  til  denne  M,  «til  at  tænke  paa,  hvad  det  er,  der  gjør 
»Dig  menneskekjæriig.  For  det  Første  er  Du  en  Hellener,  og 
•  Du  hersker  over  Hellenere.  Thi  saaledes  vil  jeg  helst  kalde 
«dem,  der  danne  Modsætningen  til  Barbarerne,  og  Æneas's  Slæ^^t 
«vil  ikke  kunne  dadle  mig  derfor.«  Han  bruger  her  aabenbart 
ikke  Ordet  Hellener  paa  den  vante  Maade  som  en  national  Be- 
tegnelse, men  som  el  Udtryk,  hvormed  han  benævner  alle  Rigets 
Beboere  under  Eet  som  dannende-  en  Modsætning  til  de  ukulli- 


Legatio  ad  Juliauuni  (Ed.  Beiske  1  p.  458). 


Nationalitetsstejnningerné  I  Slutningen  af  Oldtiden.  1^9} 

rerede  Ft)lk  Barbarerne,  der  efter  hana  Skildring  I  det  Føtgeaile; 
i  deres  bele  Lelveviis  stærkt  nærme  «ig  til  >  de  vilde ;  Dyr^ 
Naar  ban  tilføjer,,  at  Æneaa-s  Slægt  <-*  hvorved  ba^  naturligviid 
fofstaaer  Homerae  —  ikke  vil.  kunne  bebreide  ham,  at  han  ogn 
saa  iodbefatter  dem  under  Navnet  Hellenere,  er  det  utvivl80int,r 
fordi  ban  mener ^  de  maae  indrømme,  at  det  netop  er  ved  a( 
faae  Deel  i  den  helleniske  Kultur,  at  de  adskille  sig  fra  Barbarerne*! 
Stedet  vidner  altsaa  vistnok  ikke  om  Anlipathi  imod  Romøroe,*. 
mea  derimod  stærkt  om,  hvor  stoif  en  Overvægt  han  meeate,  at) 
Grækerne  i  aandeiig  Henseende  havde  over  Romerne.  .  Det  forr. 
tjener  ogsaa  at  fremhæves,  at.alle  Exempler  I  denne  Tale,  bvor-^ 
paa  lian  støtter  sin  Bøn  om,  at  Keiseren  vil  vise  Mildhed 
imod  Antiochenerne,  paa  hvis  Vegne  han  taler,  ere. bentede  ft^ 
den  græske  Historie. 

£ndnu  mærkeligere  i  den  her  anførte  Retning  er  imidlertid' 
selve,  den  Mand,  for  hvem  Libanius  saaledes  viste  sin  hellenske- 
Nationalfølelse ,  nemlig  Keiser  Julian.  Han  bragte  Hellener^ 
følelsen  med  sig  paa  den  romerske  Keisertbrone. 

Julianus  Aposlata,  denne  forunderlige  Blanding  af  en  spids*; 
fifldig  Sopliist  og  en  fortrinlig.  Feltherre,  af  en  sygelig  Sværmer 
og  en  begavet  Regent,  havde  i  sin  Ungdom  fuldstændig  tilhørt 
den  samme  .Klasse  Mænd,  som  Libunius  og  Himerius,  og  da 
ban  baade  viurj'ødt  og  opdragen  i  de  græske  Lande,  nærede  han 
den  samme  udprægede  Kjærlighed  til  Alt,  hvad  der  var  hellensk,: 
og  hans  Idealer  tilhørte  den  græske  Verden.  Da  han  derfor, 
medens  Keiser  Constanlius  levede,  skulde  bolde  eu  Tale  til  Ære 
for. denne,  og  han  efter  slige  Talers  vante  Stiil  maatte  nævne 
store  Mænd.  af  Fortidens  Historie ,  som  han  kunde  vise,  at  Kei*: 
seren  var  lig  eller  overgik,  var  det  ikke  fra  den  romerske) 
Fortid,  han  tog  sine  Exempler,  og  det  uagtet  han  talte  til  en 
romersk  Keiser,  nei,  det  var  ogsaa  her  den  troianske  Krig,  dnr 
blev  draget  frem.  Han  sammenligner  Cobstantius,  hvad  Feltherre- 
talent  angaaisr,  med  Sthenelus,  hvem  Homer  berømmer  fo^  lndsigt,i> 
at  opstille  en  Slagorden;  han  viser,  at  Aiaateme  ikke  havde  udøvet, 
saadaniie  Hehegjerningec  som.  dem,  man  nylig  havde  se^t  blive  adr> 
øvede  under  Forsvaret  for  den  mesopotamiske  By  Nisibis  imod 
Perserne,  og  at  Hektor  eller  Sarpedon  ligesaalidt  havde  kunnet  maale 
sig  med  Conslantius  I  Tapperhed  eller  Agamemnon  været  harii  lig 
i  Mildhed  ^).   Det  Samme  gaaer  igjennem  hans  Tale,  naar  haq  vil 


*)  2den  Lovtale  over  Constautius. 


224  '  K.  Hoim. 

prise  Keiserinde  Eusebia,  Constantius^s  Gerøaliade.  Da  er  det 
ikke  Lucretia,  han  sammeDligner  hende  med  i  Kydskhed,  eller 
Cornelia,  hvi^  huuslige  Dyder  ban  viser,  at  hun  kan  maale  sig 
med;  men  han  fremhæver  hendes  helleniske  Herkomst,  og  det 
er  Gapaneus*s  Hustru  Evadne  og  den  thessaliske  Laodamia,  ban 
viser,  at  hun  overgaaer  i  Kydskhed,  det  er  Penelope,  han  frem- 
stiller som  et  Billede  paa  en  ægte  Qvinde  ^).  Hellas  er  ogsaa 
det  Land,  han  sværmer  for  al  betragte  som  sit  egentlige  Hjem, 
og  han  takker  Keiseren  og  Kejserinden,  fordi  de  have  tilladt 
ham  Igjeu  at  skue  dette  sit  sande  Fædreland,  «Thi,»  siger 
«han,  vi  ere  Alle  Hellas^s  Sønner,  saamange  af  os,  som  boe  i 
oThracien  og  Jonien;  og  enhver  af  os,  som  ikke  er  i  høi  Grad 
»utaknemlig,  længes  efter  at  hilse  selve  Fædrene  og  vise 
« Landet  sin  Kjæriighed^).«  Han  bevarede  ogsna  denne  Følelse, 
da  han  var  bleven  Keiser,  efterat  han  i  flere  Aar  havde  tumlet 
sig  imellem  de  tappre  Soldater,  som  dengang  forsvarede  Galliens 
Grændser  imod  Alemanner  og  Franker,  og  efterat  de  havde  ud- 
raabt  ham  lii  Keiser.  Krigerlivet  med  déts  Spænding  og  Seire 
og  den  almindelige  Kjærlighed,  Soldater  og  Provindsboere  her 
nærede  til  ham,  havde  ikke  kunnet  svække  Følelsen  hos  ham 
for  de  græske  Lande  og  hans  gamle,  litteraire  Sværmerier. 
Skjøndt  man  havde  kunnet  vente,,  at  ikke  Athen,  en  Dy 
uden  ringeste  politiske  Betydning,  som  allerede  Horats  havde 
kaldt  det  øde  Athen  ^vacuaa  Athenas)^  men  Rom  havde  været  den 
vigtigste  By  i  en  romersk  Keisers  Øine,  var  det  dog  Athen,  han 
først  tænkte  paa,  da  han  havde  opkastet  sig  til  Keiser.  Han  viste 
dette  ved  det  varme,  inderlige  Brev,  han  nu  skrev  til  denne 
By ;  det  er,  som  om  han  havde  sit  egentlige  Hjem  her,  og  som 
om  han  her  fandt  Dyder,  hvortil  der  intet  andet  Sted  var  Magen. 
«Et  heelt  Folk,*  skriver  han,  «og  én  By,  der  elsker  retfærdige 
« Handlinger  t)g  Ord,  skal  man  ikke  let  kunne  tinde  uden  hos 
«Eder").»  Athen  som  det  gamle  Midtpunkt  for  hellenisk  Kultur 
og  som  Hjemmet  for  mangt  et  Storværk  var  ligesom  hans  bel- 
lige Stad;  men  med  lignende  Følelser  omfattede  han  ogsaa 
endnu  stedse  det  øvrige  Hellas,  til  hvis  Templer  hun  strax  efter 


^)  Lovtale  over  Keiserinde  Eusebia. 

«)  Talen  i\\  Ære  for  Eusebia  S.  220-221  (Pariser  Udgaven  !G30). 
';  Skrivelse  til  Athenæernes  Raad  og   Folk  S.  495  ff. ;    mærk   ogsaa  S  505 
ora  den  Smerte,  med  hvilken  han  tidligere  havde  forladt  Athen. 


Nationalitetsslemningerne  i  Slutningen  af  Oldtiden.  225 

Gonstaotius's  Død  sendte  rige  Gaver '),  og  i  det  Hele  alle  Landene 
med  græsk  Kultur.  Kun  det,  at  han  her  mange  Steder  saae 
Christendommen  i  kraftig  Udvikling,  vakte  hans  fanatiske  Vrede; 
for  at  være  en  ægte  Hellener  maatte  man  efter  hans  Mening 
Dødvendigviis  være  Hedning'),  og  han  saae  i  de  Christne 
kon  skjændige  Frafaldne  fra  Hellenismen.  Det  var  denne  hans 
saa  udpræget  helleniske  Føleise,  der  bragte  ham  til  endnu  som 
Keiser* at  tale  om  Forskjellen  imellem  Hellenere  og  Barbarer"), 
og  til  i  et  Brev  til  Alexandrinerne  at  minde  dem  om  den 
Adel,  de  havde  som  nedstammende  fira  Hellenerne^).  Derfor 
kunde  Libanius  ogsaa  i  en  Tale,  han  holdt  til  Julian  til  For- 
deel  for  en  Mand,  anføre  det  som  en  stærk.  Anbefaling  for 
denne,  at  han  var  af  hellenisk  Byrd.  «For  det  Første,«  siger 
•ban,  «er'han  en  Hellener,  o  Fyrste!  det  vil  sige,  en  af  dine 
»Yttdlloge,  thi  logen  elsker  sit  Fædreland,  saaledes  som  Du  elsker 
•Uellas*s  Jordbund  ^).  •  Det  stemmede  ganske  hermed,  at  Alexander 
den  Store  var  Julians  Ideal,  hvad  Krigerdygtighed  angik ^),  og 
end  ikke  hans  egne  Kampe  i  Gallien,  hvor  Alt  maatte  minde 
ham  om  Cæsar,  havde  kunnet  bringe  dennes  Skikkelse  til  at 
staae  hans  Tanke  nærmere.  Maaskee  blev  Lysten  til  at  ville 
ligne  Alexander  en  vægtig  Grund  for  ham  til  at  gjøre  det  Tog 
imod  Perserne,  der  skulde  koste  ham  selv  Livet  og  Riget  vigtige 
Provindser.  Kun  een  Regent  var  der,  som  han  satte  ligesaa 
høit  og  endog  høiere  end  Alexander,  nemlig  Marc  Aurel,  der 
var  hans  Ideal  med  Hensyn  til  fuldendt  Dyd ''),  ligesom  Alexander 
var  det  med  Hensyn  til  Tapperhed;  men  var  Marc  Aurel  end  af 
Fødsel  en  Romer,  saa  var  han  ifølge  sin  Dannelse  overveiende 
græsk  Philosoph,  og  han  havde  skrevet  sit  bekjendte  philosophiske 
Værk  paa  Græsk. 

I  Modsætning  til  alle  disse  Træk  vil  man  ikke  i  Julians 
Skrifter  eller  i  hans  Liv  finde  noget  Træk,  der  vidner  om,  at 
han,  den  romerske  Keiser,  i  national  Henseende  følte  Sympathi 


^  Eunapius  vitæ  philos.  et  sophistarum  S.  95. 

')  4de  og  27de  Brev.    Heylers  Udgave.    Cfr.  6te  Brev. 

')  Slirivelsen  til  Athenæernes  Raad  og  Folk.     S.501.' 

*l  lOde  Brev. 

^)  Talen  for  Aristophanes ;  Reiskes  Udgave  Iste  Brev  S.  433. 

'i  Brev  til  Themistius.     Pariser  Udgaven  S.  385. 

'')  Smstds;  smlign  Skriftet  Cæsares,   hvor  han  indfører  Alexander  sammen 

med  de  betydeligste  romerske  Keisere»   og  hvor  Marc  Aurel  prises  som 

den  ypperste. 


226  K.  Holm. 

for  Ronierbe  i  Veftt.  Det  betyder  Intet,  at  han  efter  Libanius's 
Sigende  kunde  ganske  godt  Latin  ^),  thi  hans  Stilling  gjorde  dette 
aldeles  nødvendigt  for  ham ,  og  llgesaa  lidt  kan  man  lægge  Vægt 
paa,  at  han  i  Gallien  opmuntrede  sine  Folk  til  Kamp  ved  at  minde 
dem  om,  hvad  Romernavnets  Ære  krævede^),  eller  at  han  paa 
Toget  imod  Perserne  stillede  Soldaterne  de  gamle  Romerdyder  for 
Øie^).  Han  handlede  heri  kuo,  som  politisk  Klogskab  b^d 
ham.  I  en  Kamp  for  Romerrigets  Grændser  og  under  romerske 
Faner  var  det  naturligt  at  minde  om  de  Bedrifter,  der  fordum 
havde  ført  den  romerske  Magt  saa  vidt,  og  ligeoverfor  Soldater 
fra  de  Vestlige  Lande,  hvoraf  Hæren  i  Gallien  bestod,  kunde  det 
kun  lidt  have  nyttet  at  omtale  Themistokles's  og  Alexanders 
Seire  over  Perserne.  ■  Det  vilde  naturligviis  være  urimeligt  at 
nægte,  at  Julian  nærede  en  levende  Følelse  for  det  Riges  po- 
litiske Storhed,  hvis  Keiser  han  selv  var,  og  at  han  forsaavldt 
følte  sig  som  Romer;  men  heelt  anderledes  stiller  det  sig, 
naar.  man  taler  om'  hans  nationale  Sympathier. 

Det  er  tidligere  fremhævet,  hvorledes  den  eiendommellge 
hellebiske  Nationalfølelse  traadte  frem  under  Polemiken  fra  de 
orientalske'  Uedningers  Side  imod  Christendommen ,  og  delte 
stemmer  altsaa  ganske  med,  hvad  her  er  udviklet  om  denne 
Nationalfølelse.  Uaade  med  Hensyn  til  det  religiøse  Spørgsmaal 
og  i  andre  Relninger  er  det  Rhetorer  og  Philosopher,  som 
stærkest  fængsle  Opmærksomheden;  men  man  vilde  tage  meget 
Feil,  om  man  derfor  troede,  at  her  kun  var  Tale  om  Stemninger, 
der  holdt  sig  til  den  lærde  Verden  alene.  Med  Julian  naaede 
dé  eiidog  til  at  bestige  Keiserthronen,  og  naar  man  tænker  paa, 
hvilken  Rolle  Sophist*  og  Rhetorvæsenet  endnu  stedse  spillede 
i  Orienten,  at  et  anseet  Navn  i  denne  Retning  skabte  en 
overordentlig  Popularitet,  saa  at  de  enkelte  Byer  og  Landskaber 
med  Iver  sluttede  sig  oni  de  Sophister,  der  stammede  fra  dem^}, 
og  ntrhelorisk  Dannelse  betragtedes  som  nødvendig  for  den,  der 
vilde  betræde  Embedsbanen,  vil  man  forstaae,  at  de  Ideer  og 
Stemninger,  der  udtaltes  af  den  Tids  Cniversitetslærde,  fandt 
Gjenlyd  vidt  omkring  og  omvendt  vare  Udtrykket  for  Stemninger 
i   meget  videre  Kredse. 


M  Reiskes  Udgave,  18de  Tale,  S.  S29. 

')  Ammlanug  MårceliinuB  XVI,  12. 

»)  Smstds  XXIV,  3. 

*j  JfBvnfør  Eunapius  vitæ  soptiislarum  flere  Steder. 


Nalionalitetsstemningerne  I  Slutningen  af  Oldtiden.  22T 

Dér  har  her  kun  været  Tale  om  det  héllehiske  OrientéD,  og 
dette  er  blevet  omtalt  under  Et;  Forskjellighederne  imellem  de 
eotelte  Landstrækninger  havde  ingen  Betydning,  da  aille  het- 
ienifterede  Orientalere  samlede  sig  om  det  gamle  Hellas's  For-« 
tid  og  dets  Kultur.  Man  kjendte  kun  en  helteuisk  Forlid,  ingen 
speciel  syHsk,  cllrcisk  eller  ægyptisk.  Men,  som  det  blev  om* 
lait  i  Oversigten  over  Nationaliteterne,  der  var  ogsaa  i  Orienten 
rundt  omkring  Rester  af  gamle  asiatiske  Nationaliteter.  ¥raa<ll€» 
de  da  ikke  frem  med  egne  mærkelige  nationale  Stemninger? 
Det  synes  ikke  saa.  I  Palmyra  vår  Syrisk  i  det  Mindste  lige- 
saa  sta^rkt  herskende  som  det  Græske,  og  Zenobia  selv  skrev- 
eadog  under  sin  Opstand  Keiser  Aurelian  til  paa  Syrisk;  men 
dog  her  Bevægelsen  under  hende  og  Odenathns  næppe  h&vt 
nogen  eiendommelig  syrisk  Farve.  Det  hele  hellenlserede  Asien, 
Æ^7pten  medindbefattet,  sluttede  sig  villig  tit  den,  og  Zenobia 
selv,  der  med  Stolthed  regnede  sin  Herkomst  ned  fra  Ptolemæerne 
og  havde  en  levende  Interesse  for  græsk  Philosophi  og  Lilteratur, 
tænkte  mindst  af  Alt  paa  at  optræde  som  Forkjæmper  for  den 
syriske  Nationalitet.  Med  slige  Planer  havde  hun  aldrig  kunnet 
Uenke  paa  at  grunde  et  Herredømme  over  hele  Orienten,  end 
sige  forene  alle  romerske  Lande  under  sit  Scepter.  Hvor  den 
semitiske  Nationalitet  gjorde  sig  stærkt  gjældende,  var  det  ogsaa 
meest  i  Samfundets  laveste  Klasser,  der  meget  lidt  flk  Léilighed 
til  at  træde  op  med  nogen  Betydning,  og  i  den  Egn,  der  var 
aldeles. o verveiende  semitisk,  i  Mesopotamien,  seer  man  endog 
en  meget  levende  romersk  Statsborgerfølelse.  Det  glødende  Had 
til  Perserne  bidrog  væsentlig  til  al  fremkalde  denne.  Ingensteds 
kjærnpedes  ^er  med  større  Iver  for  Romerrigets  Grændser  og 
Ære,  og  aldrig  har  en  By  frembudt  et  smukkere  Syn  af  patri- 
etisk  Smerte  end  del,  Nisibis  her  viste,  da  dens  Borgere  efter 
Julians  Død  erfarede,  at  den  var  bleven  afstaaet  til  Perserne. 
Hvorvidt  her  i  andre  Retninger  har  gjort  sig  en  egen  semitisk 
Nationalstolthed  gjældende,  tør  jeg  ikke  afgjere  % 

Det  var  saaledes  utvivlsomt  ene  den  gfæske  Nationalitets- 
følelse, dér  kunde  faae  større  politisk  Betydning.  Det  gjen- 
nemgaaende  Ubekjendtskab  med  det  eiendommelige  aandelige 
Liv  imod  Vest,  i  de  Lande,  med  hvilke  man  skulde  leve  et  po- 


*)  Det  er  mig  umuligt  her  at  sige  noget  Bestemt,  da  jeg  ikke  kan  Syrisk. 
Jeg  maa  overlade  det  til  dem,  der  kunne  dette  Sprog,  at  afgjøre,  om 
der  træder  interessante  nationale  Stemninger  Trem  i  dets  Litteratur. 


228  E-  Holm. 

litisk  Samliv,  indeholdt  en  stor  Mislighed,  og  det  saameget  roere, 
som  dette  Ubekjendtskab  hang  sammen  med  en  Følelse  af 
Ringeagt.  Nationer,  der  kun  kjende  hinanden  lidt,  men  dog 
faae  Berøringspunkter  med  hinanden,  ere  sædvanlig  tilbølelige 
til  at  betragte  hinanden  med  Skinsyge;  men  dobbelt  let  maatte 
det  blive  Tilfælde^  her,  hvor  de  ydre  Baand*  forhoidsviis  vare 
saa  teette.  Det  er  ikke  urimeligt,  at  Grækeren,  hvor  meget  han 
end  ved  en  Fornuftbetragtniog  sagde  sig  selv,  at  han  politisk 
taget  ligesaa  godt  var  Romer  som  italieneren.  Spanieren  eller 
Galleren,  dog  hemmelig  har  havt  en  Pølelse  af,  at  han,  fra  hvis 
Forfædre  Kulturen  var  udgaaet,  hørte  til  et  overvundet  Folk. 
Opfyldt  af  denne  Føleise  trak  han  sig  tilbage  til  sig  selv  med 
Bevidstheden  om,  at  udenfor  græsk  Kultur  og  Sprog  var  Raahed 
og  Barbari.  Slige  Stemninger  danne  en  farlig  Grundvold,  hvor 
andre  Forhold  lette  Spliden  og  Spaltningen,  især,  naar  de,  som 
Tilfældet  var  her,  næppe  besvares  med  stort  kjærligere  Føleiser 
fra  den  anden  Side. 

Ogsaa  i  denne  Henseende  var  Forholdet  imellem  Vesten  og 
Østen  en  simpel  Fortsættelse  af  den  tidligere  Tids.  Strax  Be- 
gyndelsen af  3die  Aarhundrede  havde  været  lidet  skikket  til  at 
forandre  det.  Dengang  var  Elagabal  kommen  paa  Thronen,  og 
skjøndt  Rom  havde  seet  forargelige  Optrin  nok  indenfor  sine 
Mure,  havde  den  dog  aldrig  seet' noget  saa  Skamløst  og  tillige 
saa  Umandigt  som  denne  syriske  Vellystnings  Levnet.  Han  var 
ret  skabt  til  i  de  vestlige  Lande  at  forøge  den  Ringeagt,  hvor- 
med man  havde  pleiet  at  see  ned  paa  de  blødagtige  helleniserede 
Østerlændere.  Man  lod  sig  smitte  af  disses  onde  Sider,  men 
man  foragtede  dem,  af  hvem  man  lod  sig  paavirke.  Elagabals 
Efterfølger  Alexander  Severus,  der  ligeledes  var  en  Syrer,  saae 
tydelig  denne  Misstemning  imod  Orientalerne,  og  gjorde  Alt  for 
at  tilintetgjøre  de  skadelige  Virkninger,  den  kunde  have  for 
hans  Regering.  Han  var  saa  langt  fra,  som  Julian  siden,  at 
ville  være  Grækeren  paa  Roms  Throne,  at  han  tvertimod  søgte 
at  blive  anseet  for  at  være  af  ægte  romersk  Oprindelse;  han 
paastod,  at  han  nedstammede  fra  Metellernes  Familie^).  Han 
viste  levende  Interesse  for  den  latinske  Litteratur,  navnlig  dens 
poetiske  Deel,  og  han  lagde  en  stærk  Ærefrygt  for  Dagen  for  de 


*)  Lompridius  Alexander  Severus  c.  44:  *Syrum  se  did  noluU  sed  a  ma^orUnu 
Momanum*  etc. 


Nationalitetsstemiiingerne  i  Slutningen  af  Oldtiden.  229 

gamle  romerske  Minder  ^).  Det  klinger  endog  forunderligt,  naar 
han  trods  sin  græsk-orientalske  Fødsel  ved  at  tale  en  Legion  i 
Antiochia  til  Rette  med  Haan  omtaler,  at  Nogle  af  Soldaterne 
opføre  sig  som  Grækere').  Alt  dette  giver  et  tydeligt  Indtryk 
af,  hvor  lidt  man  i  de  vestlige  Lande  betragtede  asiatiske  Græ- 
kere med  Velvillie,  og  hvor  ængstelig  Keiseren  derfor  var  for 
at  blive  opfattet  som  tilhørende  disse.  Romerne  viste  vel 
stedse  stor  Iver  for  at  lære  Græsk,  og  de  danne  i  deres  Opfat- 
telse af  den  græske  Kulturs  Betydning  for  deres  Dannelse  en 
iøinefaldende  Modsætning  til  Grækernes  Eeosidighed;  selv  de 
samtidige  græske  Rhetorcr  og  Philosopher  gjorde  jævnlig  Lykke 
hos  dem,  og  Ambrosius  fortæller  endog  %  at  de  fandt  det  græske 
Sprog  saa  velklingende,  at  de  gjerne  sang  græske  Sange,  uden 
at  de  forstode  Indholdet  af,  hvad  der  blev  sungeL  Men  det  var, 
som  om  de  med  denne  Beundring  forenede  den  Anskuelse,  at 
Grækerne  kun  duede  i  reent  theoretiske  Ting,  og  at  de  ellers 
vare  uden  Handlekraft  og  blødagtige;  ja  tidt  glemte  de  endog, 
at  de  selv  satte  den  græske  Litteratur  saa  høit,  og  de  haanede 
Grækerne  ved  at  kalde  dem  Pedanter.  I  en  Festtale,  somN  en 
gallisk  Taler  holder  til  Ære  for  Gonstantin,  siges  det,  at  det  er 
frygtsomme  og  feige  Mænd,  der  opfostres  i  det  yndige  Græken- 
land og  det  tillokkende  Orienten^);  og  Lampridius  lægger  i  sin 
Levnetsbeskrivelse  af  Alexander  Severus,  som  han  har  tilegnet 
Gonstantin  den  Store,  denne  det  Spørgsmaal  i  Munden^),  hvor- 
ledes en  Syrer,  en  Fremmed  (alien^ena)  har  kunnet  blive  en 
dygtig  Fyrste,  da  der  er  kommet  saamange  slette  Fyrster  baade 
fra  Rom  og  fra  de  andre  Provindser.  Julianus  Apostata  maatte 
endog,  efterat  han  havde  vundet  Navnkundighed  ved  Seiren  over 
Ålemannerne  ved  Strassburg,  under  et  Mytteri  høre  de  galliske 
Soldater  udskjælde  sig  for  en  Asiater  og  en  græsk  Pedant^). 

Denne  Tilbøielighed  til  at  stikle  paa  Østerlænderne  voxede 
stærkt  efter  Gonstantin  den  Stores  Tid.  Gonstantin  hævede 
som  bekjendt  Gonstantinopel  til  at  være  de  østlige  Landes  Rom. 
Allerede  tidligere  havde  Rom  vistnok  tidt  maattet  see  Keiserne 


M  Lampridins  Alexander  Severus  c.  35. 

')  Smstds  c.  65. 

')  Kommentar  Ul  Iste  Korintherbrev  c.  14. 

*)  IncerU  Panegyricus  GonstanUno  Augusto. 

>)  cap.  65. 

•)  Ammianns  Mareellinns  XVII,  9:  •Asianum  appellans  et  Oracuhtm* 


\ 


230  K,  Holm. 

iage  deres  Residens  andre  Steder,  enten  fordi  Rrige  eller  aadre 
Forhold  gjorde  det  nødvendigt;  men  den  havde  dog  uomstridt 
gjæidt  for  Rigets  Hovedstad,  og  ingen  By  kunde  tænke  paa  at 
øiaale  sig  oied  den.  Nu  derimod  saae  den  en.  Siad  voxe  op, 
der  ligesom  i  AU  skulde  ysre  et  Billede  af  den,  der  som 
den  tkulde  have  sit  Senat,  og  hvor  lieiserne  toge  deres  Residens, 
medens  de  kun  sjælden  kom  til  den  selv.  Hvad  kunde 
være  en  større  Tilsidesættelse  i  det  mægtige  Aristokratis  Øiae, 
der  betragtede  Rom  som  Verdens  hellige  Stad,  og  hvad  kunde 
stærkere  opQamme  til  at  stikle  paa  det  Orienten,  der  saa* 
ledes  ikke  mere  blev  Rom  underlagt,  men  fik  sin  egen  Hoved* 
stad?  I  og  for  sig  var  det  en  Tilsidesættelse,  som  vedkom  Rom 
filene  som  Stad ;  men  den  føltes  sikkert  rundtomkring  i  Oecidenten, 
pg^aa  her  opfattedes  Rom  af  Mange  som  den  hellige  Stad,  og- 
^a  her  kunde  det  see  ud,  som  om  Orienten  ved  den  &ye 
Hovedstad  kom  tjl  at  faae  Deel  i  en  Forrang,  der  ifølge  de 
^vundne  Tiders  Sæd  burde  tilhøre  de  vestlige  Lande;  og  vilde  det 
stridige  Gallien  tidt  nødig  bøie  Nakke  for  Italien,  saa  vilde  det 
^ndqn  mindre  boie  den  for  det  blødagtige,  græske  Orienteo. 

Saaledes  var  der  Lyst  nok  baade  hos  Grækere  og. Vester- 
la^ndenes  Romere  til  at  see  skjævt  til  hinanden  paa  dea  Tid, 
da  Areadius  og  Honorius  bestege  Throoen,  hiin  i  den  østlige, 
denne  i  den  vestlige  Deel  af  Riget  Hvormeget  kunde  da 
ikke  d^nqe  en  god  Stjøtte  for  den  smaalige  Skinsyge  ^  som  var 
det  £ijendommetige  ted  disse  to  Brødres  Hegering?  Enhver  Be- 
givenhed i  den  ene  Hovedstad,  der  kuBde  opfattes  sonr  ea  Skan- 
dale, fandt  tusinde  Tuoger  i  den  anden,,  der  vid&t:e  at  forstørre  den. 
^t  enkelt  Træk  er  opbevaret,  som  tilstrækkelig  viser  det.  Det  Herre- 
dømme, som  den  foragtelige  Eunuch  EutropiUs  udøvede  over 
Areadius,  naaede  tiiaidst  et  saadant  Omfang,  at  denne  eadog  i 
Aaret  ^98  lod  ham  udnævne  til  Konsul  for  det  følgende  Anr. 
Qet  havde  allerede  vakt  Forargelse,  navnlig  imod  Vest,  at  EutropUis 
var  bleven  den  Alt  formaaende  IMiniater.  Asiatiske  Sæder  fandt  oa- 
turUgViis  lettest. ladpas  ved  det  østlige.  Hof,  og  med  Ideen  om 
det  enevældige  Kongedømme,  udstyret  med  alskens  orientalsk 
Pragt,  havde  ogsaa  Eunucherne  ,  de  asiatiske  Despoters  vante 
Følgesvende,  holdt  deres  Indtog  ved  Coostantinopeis  Hof,  navnlig 
under  Constantius.  Skjøndt  Rom  allerede  under  Elagabal  havde 
seet  Eunucher  beklæde  høie  Hofstillinger  i  sin  egen  Midte, 
kunde  man  dog  her  ikke  vænne  sig  til  dem,  og  da  Skin- 
sygen imod  Orienten  og  Constanlinopel  ret  begyndte,    haanede 


Nationaliletsslemningerne  I  Slutningen  af  Oldtiden.  231 

mao  det  med  dobbelt  Styrke  som  en  modbydelig,  asiatisk 
eller  græsk  Skik,  naar  Keiseren  omgav  sig  med  slige  Trolle, 
endsige  gav  dem  vigtig  Deel  i  Slalsslyrelaen.  Ved  det  vester«- 
iaodske  Hof  kom  barbariske  Høvdinger  til  at  spille  en  tilsvarende 
HoUe  som  Beisernes  uundværlige  llaadgiverp,  men  skjøndt  Faren 
herved  var  stor,  var  det  dog  mindre  anstødeligt.  Særlig  ForbKtrelse 
vakte  det  imidlertid,  da  man  børte,  nt  Etitropius  var  bleven  Kon^ 
6uL  Det  var  Skik,  at  den  ene  Konsul  valgtes  I  Constantinopel, 
den  anden  i  Rom,  og  de  vure  begge  paa  en  IMaade  Konsuler 
for  hele  Riget.  Skjøndt  Konsulværdigheden  nu  kun  var  et  tomt 
Skin,  var  den  dog  et  kjs^rt  Minde  fra  Fortiden,  og  de,  for 
hvem  dette  Minde  havde  Betytlning,  fandtes  navnlig  imod  Vest^ 
laiet  kunde  derfor  i  disses  Øine  være  forargeligere,  end  at  eii 
EuBuch  opnaaede  denno  Værdighed.  Den  levende  Harme,  det 
vakte,  bar  paa  en  mærkelig  Maade  udpræget  sig  igjeunem  den 
sterste  dalevende  Digter,  Claudians  to  lange  Digte  «in£utropium«. 
Claodian  var,  skjøndt  født  i  Alexandria,  som  tidligere  er  omtalt^ 
al^les  romaniseret;  romersk  Patriotisme  er  den- skjønne  Kjæme 
i  hans  Digte  ved  Siden  af  megen  Fathos  og  tom  Deklamation^ 
og  hans  Helt  er  Stilicho.  Vistnok  var  denne  en  Vandurer,  og 
man  træffer  saaledes  det  Snurrige,  at  i  disse  romersk-^patriotiske 
Digte  er  Digteren  en  født  Græker  og  Helten  en  Germaner ;  men 
Claudian,  der  pei^sonlig  var  tæt  knyttet  tU  Stilkho,  seer  i 
denne  kun  de  gamle  romerske  Heltes  værdige  Efterfølger,  der 
lever  ^g  aander  for  Roms  VeL  Denne  Opfattelse  kommer 
med  Kraft  frem  i  Digtene  imod  Eutropius,  og  i  Modsætning 
hertif  rettes  de  voldsomste  Angreb,  ikke  blot  imod  £utropius 
personlig,  men  ogsaa  imod  Orientalerne  i  det  Hele,  der  med  Ro 
have  kunnet  Bee  poa  en  aaadan  Vanære;  Klagen  over  den  Tort,' 
Rom  maa  Ude  derved,  naaer  en  overordentlig  Styrke.  Han  ind«^ 
fører  Rom  som  Gudinde  flyvende  til  Honoriua  og  Stilicho,  der 
éeogang  opholdt  sig  i  Norditalien,  og  her:  opfordrer  hun  til  Hæve 
over  den  Skjændsel,  Orienten  har  tilføiet  hende  %  Huo  klager  over 
den  fordærvelige  Smitte,  asiatisk  Usædelighed  har  indført^),  men 
den  Vanære,  at  en  Eunuch  skal  beklæde  Kon&ulværdigheden  og 
hans  Navn  indføres  paa  «fasti»  overgaaer  Alt.  «Aldrig,»  -siger 
«hun^,    nhave   vi  seet  et  Skib    paa  Havet    blive  styret  af  en 


^)  In  flutropium  I,  373  ff. 
')  Smstds  415  if. 
')  Smstds  424  if. 


232  E.  Holm. 

«Eunuch.  Er  Verden  da  mindre  værd  end  et  Skib?  Lad  dem  i  Sand- 
«hed  kun  have  Herredømmet  over  Aurora,  som  med  Velbehag 
•  flnder  sig  i  Sligt,  og  over  de  Byer,  der  ere  vante  til  Qvinders 
»Scepter.  Men  lad  dem  ikke  vove  at  besmitte  det  krigeriske  Italien 
«og  indføre  deres  fordærvelige  Skjændsel  hos  de  baardføre  Folke- 
«8lag?»  I  det  2det  Digt  imod  Eutropius,  der  er  skrevet  efter  dennes 
Fald,  men  inden  hans  Henrettelse,  skildres  de  Ulykker,  der  nylig 
havde  rammet  Orienten  igjennem  østgotiske  Leietroppers  Op- 
stande, som  den  retfærdige  Straf,  hvormed  Mars,  Roms  Stamfader, 
har  straffet  det  for  £utropius*s  skjændselsfolde  Ophøielse.  Og 
idet  Claudian  indfører  Mars  talende  med  Bellona,  lader  han 
ham  prise  Stilicho  som  den,  der  ved  at  nægte  at  anerkjende 
Eutropius  som  Konsul  har  frelst  Rom  fra  Vanære.  «Han  har,« 
siger  Guden  ^),  «skjænket  en  Havn,  hvorhen  Latiums  Majestæt 
«og  de  vanærede  fasces  kunde  flye.«  Men  derimod  hud- 
fletter Mars  ubarmhjertig  Gonstantinopels  Stormænd  og  Folk, 
der  villig  have  fundet  sig  i,  at  Eutropius  blev  Konsul.  «Mon 
«de,»  siger  haD,  « misbillige  det  i  deres  Sind?  See  hvor  Se- 
«natet,  de  byzantinske  Stormænd  og  de  græske  Quiriter  tiljuble 
«ham  Bifald.  O  I  ere  et  Folk,  der  er  Eders  Senat  værdigt,  og 
«et  Senat,  der  er  Eders  Konsul  værdigt.«  Vellevnet  og  Lad- 
hed, siger  Digteren  senere,  er  det  Eneste,  som  de  fornemme  Mænd 
i  det  østlige  Riges  Raad  tænke  paa,  og  romersk  Patriotisme  staaer 
deres  Tanke  Qernt.  «Selv  om  Hunneren  og  Sarmateren,«  udbryder 
«han^),  «storme  imod  Portene,  tænke  de  kun  paa  Theatrets  Skue- 
Nspil;  Rom  foragte  de,  og  de  kjende  kun  til  at  beundre  deres 
•egne  Huse,  som  Bosporus  beskylter;  Dands  tære  de  villig,  og 
«med  Kyndighed  kjøre  de  deres  Heste.«  Med  saa  grelle  Farver 
er  det  Billede  udført,  som  Digteren  giver  af  Orientens  Romere, 
og  naar  han  tegner  det  saa  stærkt,  vidner  det  ikke  blot  om 
de  Stemninger,  han  selv  nærer,  men  ogsaa  om  det  Publikums, 
for  hvilket  han  skriver;  han  veed,  at  hans  Ord  ville  finde  al- 
mindelig Gjenklang  rundt  omkring.  Den  Modsætning,  der  ber 
fremhæves  imellem  det  krigeriske  Italien  og  Vestens  baard- 
føre Folk  paa  den  ene  Side  og  det  blødagtige  Orienten  paa  den 
anden  Side,  er  netop  den  samme  Modsætning,  som .  nu  i 
600  Aar  idelig  var  blevjen  fremhævet  hos  Romerne;  det  er 
den  nationale  Modsætning  imellem  den  latinske  og  den  græsk- 


*)  In  Eatropium,  U,  128  ff. 
')  Smstds  338  tr. 


NationalUetsstemning^rnQ  i  31utningen  af  Oldtiden.  ,2^3 

asiatiske  Verden.  At  flere  af  de  IVIænd,  som  stode  ButropiuB 
nærmest,  og  som  Claudian  stærkest  gaaer  løs  paa,  stammede  fra  de 
vestlige  Lande,  er  udea  Betydning;  thi  som  smittede  af  Orientens 
Laster  berle  de  med  til  den  Kreds,,  der  bar  disses  Præg.  Den, 
Hier  tænker  paa  Ammianus  Marcellinus's  Skildringer  af  Rom  og 
Italien,  finder  vistnok,  at  der  næppe  var  Grund  til  at  tale  om 
Italiens  Krigeriskhed  og  Haardferbed  i  Modsætning  til  Orientens 
Biødagtigbed;  men  det  er  ikke  som  en  upartisk  Dom,  Claudians 
Skildring  vækker  Opmærksomhed;  netop  dens  partiske  nationale 
^ensidige  Stempel  bar  Betydning,  fordi  den  viser,  bvorledes 
4nan  i  Italien  følte  for  Østens  Romere. 

Som    en    Støtte    for    det    stærke    Fjendskab    imellem    de 
tvende    KeiserholTer    flk    den    gjensidige,    nationale    Animositet 
len    særlig    Betydning.      Uden    den    bavde    de    Intriguer    ikke 
kunnet  finde  Sted,   der  tilføiede  Riget  et  saa  ulægeligt  Saar  og 
gjorde  det  muligt  for  Vestgoterne    at   busere,   som  de  gjorde 
det,  i  de  sydeuropæiske  Lande.     Det  vestromerske   Riges  Fald 
var  herved  gjort  uundgaaeligt.     Følelsen  af  bvor  nyttigt  det  vilde 
være  for  Rigets  Bestaaen,  om  der  var  et  godt  Forbold  imellem 
Østromerne   og   Vestromerne ,    maatte   imidlertid   paatrænge   sig 
mange  virkelige  Patrioter;   og  denne  Følelse  bragte  faa  Aar  før 
<det  vestromerske  Riges  Fald  Senatet  j  Rom   til  endog  at  bede 
^en  østromerske  Keiser  Leo  om  at  give  det  en  Keiser.     IVlange 
haabede  vistnok,  at  denne  Forbindelse  skulde  bringe  det  paa  alle 
.Kanter  forpiinte  vestlige  Rige   en  virkelig  Lettelse,   og  Sidonius 
Apollinaris  tolkede  disse  Følelser  i  sit  Festdigt  til  Ære  for  Antberoius, 
den  nye  Keiser,  som  nu  kom  fra  Orienten.     Medens  han  stærkt 
efterligner  Claudian  i  Form«n  og  Stilen,  danner   ban  en  mær- 
leiig   Modsætning    til    ham,    hvad    h^le   Aanden    i    Digtet    an- 
gaaer.    Men  denne  Modsætning  hang  destoværre  ikke  sammen  med 
noget  virkeligt  Omslag  i  Stemningerne  i  Almindeligbed.     Lige- 
som det  strax  var  et  ulykkeligt  Varsel   for  Betydningen   af  den 
nære  Forbindelse,  at  et  Tog,  der  med  fælles.  Kræfter  blev  fore- 
taget imod  Genserik  i  Cartbago,  faldt  ud  til  Skam  og   Skade, 
maledes  viste  det  sig  snari;,  at  der  ingen  virkelig  nær  Forbindelse 
var  imellem  Orienten  og  Occidenten.     Man  saae  i  Rom  skjævt 
til  Grækerne  og  frygtede  for  græsk  indflydelse,  og  da  Riciraer, 
den  bekjendte .  A^t  forma^aende  ijærfører,    begyndte   Strid   med 
Anthemius,   søgte   man   ikke   med  Kraft  at  støtte  denne.     Ved 
den  østromerske  Keisers  Hjælp  maatte   man  have  Jiunnet  frelse 
ham  og  i  det  Hele' bave  kunnet  tilintetgjøre  Ricimers  fordærvelige 

Tld«kr.  ror  Phil.  og  Pcdag.    VI.  1 6 


234  B*  Ho>»- 

Indflydelee  ietedenfor,  at  man  nu  lod  denne  bave  frie  Tøiler. 
Snart  efter  meente  man  i^^Jen  at  burde  sege  en  nærmere  TiK 
knytning  tit  Østen,  og  man  modtog  en  ny  Keiser  herfra,  nemlig 
Julius  Nepos;  men  inden  kort  Tid  var  gaaet,  saae  man  ogsaa 
med  Kulde  paa,  at  denne  blev  stødt  fra  Thronen.  Intet  kan 
være  ynkeligere  end  disse  Tilstaaeiser  af,  at  man  il(ke  kunde 
undvære  Forbindelsen  med  Constantinopel,  paa  samme  Tid  som 
man  ikke  vilde  bekvemme  sig  til  med  Iver  at  tage  imod  den 
Hjælp,  der  tilbødes  derfra. 

Netop  under  Antiiemius*s  korte  Regering  forekomme  enkelte 
bestemte  Yttringer  af  den  gamle  Lyst  tit  at  omtale  Østerlænderne 
med  Ringeagt.  Ansete  Mænd  fra  Norditalien  søgte  under  Ricimers^ 
Oprør  imod  Keiseren  at  mægle  Forlig  imellem  disse,  og  de  hen- 
vendte sig  forst  til  Ricimer.  Han  af\iser  i  Begyndelsen  deres 
Forsøg  som  unyttigt,  da  han  antager,  at  Keiseren  \il  være  uforsonlig. 
«Hvfm,<*  siger  han,  uvilde  kunne  bringe  en  ophidset  «Galater» 
alil  Fornuft^).«  Gaiater  er  her  et  Skjældsord,  hvormed  han' vil 
betegne  Østerlænderen ,  og  han.veed,  at  den  Slags  Yttringer 
pleie  at  falde  i  god  Jord.  De  norditalienske  Adelsmænd  ville 
imidlertid  ikke  give  tabt,  men  fbrsikkre  ham,  at  det  er 
muligt  at  forsone  Keiseren,'  da  man  bar  en  Mand,  som  er  ud- 
mærket skikket  dertil,  nemlig  Pavias  Biskop  Epiphanius,  og  de 
ilføie  nu  om  denne:  «han  er  en  saadan,  at  enhver  Kalholik  og 
»Homer  kunde  (\atte  Ærefrygt  for  ham,  og  endogsaa  en  «Græcnlus»^ 
welske  ham,  hvis  han  fortjente  at  see  ham^).»  Den  ringe- 
agtende Opfattelse  af  Orientalerne  spiller  igjénnem  baade  ved 
Ricimers  og  ved  Norditalieocmes  Ord. 

Faa  Aar  efter  disse  Begivenheder  var  Rom  i  Odoacers  Magt,, 
og  skjøndt  denne  anerkjMidle' den  østromerske  Keiser  som  en 
Slags  Overherre,  \ar  døt  i  Virkeligheden  ude  med  den  romerske 
Sehsiændighed.  Der  var  mangeGrunde  til,  at  det  vestromerske 
Rige  var  faldet,  og  det  var  mdaskee  i  Længden  umuligt,  selv 
blot  at  forsvare  bairen,  sealænge  indtil  Polkevandrlngens  Skarer 
havde  arbeidet  sig  trætte.  Delte  Land,  der  sideta  saa  seirrig 
skulde  bevare  sit  untike  Fræg,  vinkede  de  germaniske  Folk  med 
en  uimodslaaelig  Kraft.  JMen  at  det  vestlige  Rige  faldt  saa 
hurtigt  og  paa  døn  Maade^  hvorpaa  det  skele,  h?ing  utvivlsom! 
samman   med   den   Spaltning,^  der  var  rmellem  Øst   og  Vest. 


>)  Bnnodras  vito  Epiphanfi. 

*)  »amårie  cette,  gi  ifideré  mereatur,  et  GhMuliu.*     Smstds. 


NatiooaliteUBtemiiiogerne  i  Slotnfngeo  af  01dtid«n.  BSS 

Havde  Romere  og  Grækere  betragtet  hinanden  som  Brødre, 
der  skulde  staae  hinaaden  bl  i  Faren  og  burde  danne  en  uop* 
løselig  Eenhed,  havde  en  saadan  Folkestemning  ogsaa  af- 
præget sig  i  en  anden  Politik  end  den,  deels  splidagtige, 
deels  kolde  og  holdningsløse,  der  nn  førtes.  Nationalitets- 
modsætningen  imellem  Latin  og  Græsk  var  utvivlsomt  en  Hoved- 
grund til  det  vestromerske  Riges  Fald. 

Efter  denne  Katastrophe  forandrede  Forholdene  sig.  Nu 
var  det  romerske  Rige  kun  at  søge  imod  Øst ,  medens  der  Intet 
Folk  var  i  de  vestlige  Lande,  som  gjorde  sig  til  af  at  være  de  egent- 
lige Romere,  hvis  Forfædre  havde  undertvunget  de  græske  Lande. 
Man  var  nu, i  Constaniinopel  baade  eneste  Arving  til  den  gamle 
helleniske  Storhed  og  til  den  romerske;  den  Lyst,  der  fordum 
havde  været  til  at  sætte  denne  tilside  for  hiin,  tabte  sig,  og  man 
talte  med  langt  større  Iver  om  sig  selv  som  Romere  end  i 
gamle  Dage.  Riget  hed  'PooiAavla^)j  og  selve  Sproget,  hvis 
helleniske  Navn  Ingen  tidligere  turde  have  rokket  ved,  fik 
forunderlig  nok  ogsaa  Navnet  ^Pcofåainij  eller  anXogafåaix^ 
rli(oC(fa.  Ordet  ^P<ofåatoå  skal  være  den  almindelige  Betegnelse, 
som  de  byzantinske  Forfattere  bruge  om  Befolkningen  i  det 
vestromerske  Rige,  og  er  et  Navn,  hvormed  Nygrækerne  i 
det  tyrkiske  Rige  idelig  have  benævnet  sig^). 

Ogsaa  1  Vest  skete  der  i  visse  Henseender  en  Forandring. 
Bvor  lidt  her  end  var-  af  virkelig  romersk  Patriotisme,  var 
der  dog  dem,  der  fandt  det  forfærdeligt,  at  de,  skjøndt 
Romere,  maatte  staae  under  Barbarernes  Aag.  For  saadanne 
Mænd  var  det  naturligt  at  vende  deres  Tanker  til  Constantinopel 
som  det  Sted,  hvorfra  Frelsen  ene  kunde  komme.  De  tidligere 
saa  foragtede  Græeuli  bleve  nu,  i  Sammenligning  med  de  raae 
Barbarer,  sande  og  ægte  Romere.  Forfatteren  af  denne  Af- 
handling har  andensteds  firemhævet  dette  for  nogle  patriotiske 
Geistliges  Vedkommende,  deels  i  Italien,  deels  i  Gallien"),  og 
det  kan  utvivlsomt  gives  en  videre  Anvendelse.  Ikke  Faa  følte 
det  vistnok  som  eu  national  Seir,  da  Belisarius  og  Narses  over- 
vandt Vandaler  og  •  Østgoler.  Men  dog  forsvandt  den  gamle 
nationale   Skinsyge    end   Ikke  nu.     Den    kom    utvivlsomt   frem 


M  Ducange  Glossarium  Græcitatis  II  p.  1312. 
')  See  Båhr  Geschichte  der  romischen  Litteratur. 
')  Getstlighedena  Optræden  ligeoTerfor  Staten  o.a.v.;  3dle  Af- 
snit, sidste  Kapitels  Slutning. 

16* 


236      ^*  Holm.    NationalUeUstemnidgerne  i  SiutniDgen  af  Oldtiden. 

frem  i  Slutningen  af  Me  Aarhnndrede  under  Kirkespliden  imel- 
lem Paven  i  Rom  og  de  daværende  Keisere  i  Constantinopel. 
« Grækerne«  betragtes  da  som  et  Folk,  hos  hvem  den  rene  Lære 
kun  vanskelig  kunde  slaae  Rod  ^),  og  mon  det  ikke  under  Mid- 
delalderens kirkelige  Kampe  var  almindeligt  i  Italien  at  tale  om 
Grækerne  som  et  pedantisk  og  tillige  letsindigt  Folk  med  de 
samme  eller  lignende  Udtryk,  som  i  Oldtiden  havde  været  saa 
gjængse?  Var  ikke  ogsaa  nationalt  Fjendskab  en  af  de  Kræfter, 
de  romerske  Paver  i  det  8de  Aarh.  satte  i  Bevægelse,  da  de  fik 
Staden  Rom  til  at  rive  sig  løs  fra  det  østromerske  Rige? 


I 


De  oldnordiske  Navneords  Boining. 

Nogle  BemærkBlDger 

af  JT.  Gisiason. 


1  Tidsskrift  for  Philologi  og  Pædagogik  6.  Bd.  Side  20-53 
har  Dr.  Lyngby  leveret  en  Afhandling,  af  ovennævnte  Indhold, 
der  i  nogle  Punkter  afviger  fra  hvad  jeg  anseer  for  det  Rig- 
tige, uagtet  jeg  paa  den  anden  Side  gjerne  yder  min  ærede 
Collegas  Flid,  Omhu  og  Lærdom  al  Anerkjendelse  og  for- 
tjent  Bifald. 

Ebels  og  Lyngbys  Forklaring  (S.  27-28)  af  s  i  ulfs  og  barns 
synes  mig  ikke  hævet  over  al  Tvivl.  For  Udviklingsrækken  *barnasja, 
*barnassa,  *barnass,  barns  (S.  28  overst),  vilde  jeg  foretrække  den 
kortere  *barnasja,  *barnas  (ja  apokbperet,  ligesom  f.Ex.  ns  i  oldn. 
fiska  for  goth.  fiskans,  oldn.  sunu  for  goth.  sununs),  barns.  En  Regel 
er  sjelden  uden  Undtagelse  (Dr.  L.  anforer  selv  adskillige  Exempier 
paa  saadanne),  og  ethvert  »enestående  gotisk  s  i  bdjningens 
endelser*)  behover  ikke  nodvendig  at  svare  til  oldn.  r.  Genitiv- 
endelserne s  og  ar  (ni.  det  ar,  der  horer  til  A-Stammernes  Han- 
kjonsboining)   ere  uden  Tvivl  begge  udsprungne  af  "as  for  asja, 


Pave  Gelasiug's  I6deBrev  (Labbeus's  Konciliesamling).   Jævnfør  Thierry 
Recits  de  Thist.  Romaine  au  Ve  siéele  S.  324. 


K.  Gislason.    De  oldaordiske  Navneoi^s  Boining.  237 

kun  paa  forskjetlig  Maade,  neml.  ar  ved  en  blot  Degeneration 
af  s,  8  derimod  ved  Selvlydens  Udeladeise.  Ben  vægtig  Grund 
til  at  beboide  s  uforandret  i  sidste  Tilfælde  (i  Stedet  for  at 
svække  det  til  r)  var  Trangen  til  at  holde  Nominativ  og  Genitiv 
ude  fra  hinanden.  En  anden  Grund  var  Onsket  om  at  bevare 
nogen  Ligevægt  imellem  begge  Endelser  (ar  og  s),  hvilken  Lige* 
vægt,  seet  fra  det  etymologiske  Synspunkt,  vilde  formindskes 
eod  yderligere,  naar  man  (^or  s  og  ar)  opstillede  r  og  ar  over- 
for hinandeo.  Desuden  kan  det  med  Hensyn  til  de  af  L.  an- 
førte Exerapler  bemærkes,  1)  at  goth.  -s,  oldn.  -r,  i  gotb.  vulfos, 
gibos  (Nom.-Acc.  pi.,  Gen.  sg.),  sunjus,  diupaizos,  veseis,  oldn. 
ulfar,  gjafar  (Nom.-Acc.  pL,  Gen.  sg.),  synir,  djiiprar,  værir, 
svarer  til  sanskr.  -s;  i  goth.  vulfs,  oldn.  ulfr,  til  sanskr.  -as; 
2) at  gotb.  is,  oldn.  r,  i  goth.  nimis,  oldn.  nemr,  svarer  til 
sanskr.  -asi;  3)  at  goth.  is,  oldn.  s,  i  gotb.  barnis,  oldn.  barns, 
svarer  til  sanskr.  -asja.  Her  foreligger  altsaa  en  relativ  Mod- 
sætning imellem  kortere  og  længere  Endelser  (-s,  -as,  -asi,  *asja), 
og  det  er  ganske  i  sin  Orden,  at  de  sidste  ere  baade  i  Gotb. 
og  Oldn.  fyldigere  gjengivne  end  de  fdrste.  Nu  er  det  vistnok 
saa,  at,  da  Gothisk  kun  synes  at  henregne  -s  og  -as  til  de 
kortere  Endelser,  medens  Oldn.  behandler  -asi  paa  samme 
Maade  som  disse,  saa  kunde  dette  synes  at  vise  ud  over  Gothisk; 
men  efter  min  Anskuelse  hænger  det  sammen  med  en  senere, 
oldnordisk.  Bevægelse  i  Udsagnsordenes  fremsættende  Nutid,  en 
Bevægelse^  der  gik  ud  paa  at  indiskrænke  og  simplificere,  be- 
gyndte med  at  sammensmelte  2.  med  3.,  og  dernæst  overfdre 
Formen  for  begge  paa  1.  Person  i  Eentallet,  og  som  i  nyere 
Dansk  har  naaet  sit  Maal  ved  at  ophæve  al  Forskjel  imellem 
Personer  og  Tal.  Jeg  skal  imidlertid  ikke  for  Oieblikket  gaae 
nærmere  ind  paa  denne  Sag,  men  bemærke,  at  en  Forandring 
af  et  *barnass  til  barns  virkelig  er  mindre  let  og  naturlig,  end 
Overgangen  *barnas— barns,  ved  en  simpel  Udstodelse  afVocalen, 
hvilken  Premgangsmaade  er  en  ligefrem  Gjentagelse  af  dea, 
hvorved  goth.  vulfs  og  fisks  ere  dannede  af  *vulfas  og  *fiskas. 
Den  oldn.  Form  [)ess  afgiver  ikke,  som  L.  og  Ebel  antage,  noget 
Slottepunkt  for  derps  Opfatning,  da  ss  her  staaer  for  rs  Ifess 
ved  Assimilation  for  {lers),  og  hele  Formen  beroer  paa  Analogie 
med  hvers — hvess  (svarende  til  goth.  hvarjis),  ligesom  {ivi  (for  pi) 
beroer  paa  Analogie  med  hvi. 

Side  28:  «I  hunkOrlnet  adskiller  a- klassen  sig  fra  i-klassen 
•i  den  ældste  tid,  vi  gennem  håndskrifterne  kunne  nå,  ikke  blot 


**!:. 


238  '  K.  GislasoD. 

«i  nf.  og  gf.  flertal,  som  har  -ar  (medens  -ir  tiihører  i-klassen), 
«men  også  i  hensynsf.  ental,  der  i  2-klassen  ender  på  -u, 
« medens  i-klassen  bortkasler  endelsen*.  For  mig  stiller  Sagen 
sig  anderledes.  Netop  den  ældste  Tid  frembyder  de  fleste  Plural- 
former  paa  ar  (Nom.-Åcc.  Fem.,  Nom.  Mase.)  og  a  (Acc.  Mase.) 
og  de  fleste  Siogularformer  paa  u  (Dat.  Fem.)  og  i  (Dat.  Mase.)  ^). 
Hele  i-Classen  er  som  saadan  forsvunden  i  Oldnordisk^),  i  det 
mindste  i  Oldislandsk,  navnlig  ved  at  gaae  over  i  den  mægtige 
A-Ciasse,  og  substantiviske  Pluralformer  paa  ir  (for  saavidt  disse 
ikke  tilhdre  u-Stammer)    og  i  fremtræde  som  Udartning   hen- 


^)  Det  Tilde  -være  let,  men  for  vidtldftigt,  at  anfore  en  Mangfoldighed  af 
Exempler.  Selv  Hunlsjonsordene  paa  un  (Nom.-Acc-Dat  sg.)  ende  i 
den  ældste  Tid  paa  ar  i  Nom.-Acc.  pi.,  saa  at  man  har  Former  som: 
sonnunar  (Beviser),  ombunar  (Gjengjeldelser).  —  Dr.  L.  behandler  Adsliil- 
lelsen  imellem  sin  A-Classe  og  sin  i-Classe  med  nogen  Vilkaarlighed, 
f.  Ex.  ved  (S.  28)  at  henfore  Hensynsformerne  jdrdu,  roddu,  solu,  stundu  til 
sin  A-Bolning,  uden  at  tage  noget  Hensyn  til  de  allerede  i  den  ældste  Tid 
hersl^ende  Fieertalsf ormer  jardir,  raddir,  b6Ut,  atundir;  ved  omvendt 
(S.  33)  at  henfore  Hensynsformer  som  forenni,  grof  til  sin  i-Boiniag, 
uagtet  for  og  grof,  tilligemed  en  stor  Mængde  lign.  Hunkjonsord,  boies 
aldeles  som  gjof,  der  af  L.  opstilles  som  Monster  for  Hunkjonnets 
A-Boining;  ved  i  dette  Boiningsmdnster  stiltiende  at  forandre  gjof  (som 
Hensynsform  Eental)  til  det  ubrugelige  gjofu.  Hensynsformen  gjof  maatte 
Dr.  L.  betragte  som  et  Laan  fra  i-Bolningen,  ligesom  ogsaa  Fleertals- 
formen  gjafir,  hvilken  han  forbigaaer  medTaushed.  Mig  forekommer  en 
Svækkelse  (gjafir  for  gjafar)  og  Forkortelse  (gjof  for  et  ældre  'gjofu) 
langt  sandsynligere,  end  et  Laan  fra  eller  en  Overgang  til  den  endogsaa 
efter  Dr.  Lyngbys  Opfatning  halv  udgaaede  i-Classe.  Stærkere  For- 
kortelser finde  Sted  ved  Stammer  som  f.  Ex.  bOdva  (Kamp)  og  stOøva 
(Stade),  der  i  Hensynsform  Eental  faae  hod  og  stdd.  Det  er  nemlig  eo 
FeilUgeise,  naar  Dr.L.  (Side  28)  henforer  ftof)o  (677  38*')  til  en  Stamme 
•stadva-t  (en  Æmneform,  jeg  for  Resten  ikke  kan  anerkjende,  og  for 
hvilken  jeg  maa  skrive  stObva).  Hensynsform  Eental  stodu  (stodo)  kom- 
mer af  Æmnét  stadan,  ikke  alene  i  det  af  L.  citerede  Sted,  hvor  Sam- 
menhængen, Meningen,  med  Nodvendighed  fordrer  et  saadant  Ord;  men 
ligeledes  677  17^«:  Upp  héfsk  sdl,  ok  stdd  tungl  i  stodo  sinni,  hvilke 
Ord  svare  til:  Elevatus  est  sol,  et  luna  stetit  in  ordine  suo  (hos  Gregor, 
Homilie  29),  men  ikke  til  Vulgatas:  Sol  et  luna  steterunt  in  habitaculo 
suo  (Habacue  3,  11).  —  En  syntaktisk  Feiltagelse  er  det,  naar  Dr.  L. 
(Side 39  Note 3)  troer,  at  eydimork  I  folgende  Sted:  Så  ydvarr,  er  heflr 
hundrad  sauda  —  ef  hann  glatar  einom  af  {)eim,  I>å  mon  eptir  låta 
nfotego  ok  nio  å  e)dimdrk  (67  7  33^-')  kunde  være  andet  end  Dativ. 

')  ^Ri  (tre)  er  den  eneste  boielige  oldisl.  i-Stamme,  Jeg  klender;  men  »bi  er 
ogsaa  Eenstavelses-Ord  og  dertil  et  Grundtal. 


De  oldnordiske  NaTneords  Bdining.  289' 

boldsvUt  af  Poriiier  paa  ar  og  a  ^),  fnedeo^S)  i  Analogie  med  denne 
UdartaiDg,  Eealallel8  HeDsynsform  evftkkedes  ved  at  miflte  sin 
Endelse.  Denne  A-Glassens  endeliire  Seier  er  allerede  i  Gothisk 
ligesom  bebudet  derved,  at  i^^Classen  er  i  dette  Sprog  langt 
fattigere  end  A-Claseen  i  Han*  og  Hunkjon  af  Navneordene, 
medens  den  aldeles  mangler  ikke  blot  i  Navneordenes  IntetkjOn, 
men  ogsaa  i  Tillægsordene^). 

Side  30  henfdrer  Dr.  L.  med  Rette  flnnkjonsordet  herr  til 
eo  JA-Stamme;  men  han  antager,  at  baade  Hensynsformen  her 
og  Eieformen  herjar  ere  komne  ind  fra  i-Ciassen,  medens  han 
dog  finder  det  vanskeligt  at  forklare  sig  Endelsens  Tab  i  Hen- 
^ynsform  Eental  af  hvad  han  anseer  for  i-Bdining  (jf.  Side  32^'**'^), 
0^  medens  han  mener,  at  herjar,  som  han  fra  sit  Standpunkt 
har  god  Grund  til  at  kalde  «en  nnderiig  form*  (Side  30^*'^^)^), 
«fnå  vel  forklares  således,  at  -ar  er  «=»  *-ais,  og  at  j  er  frem- 
«kaldt  ved  den  fra  de  andre  forholdsformer  indkomne  i-omlyd, 
«eller  at  j  er  kommet  ind  fra  hf.  og  ejef.  fl.  Man  kunde« 
bliver  han  ved  « antage  -jar  udviklet  af  *-ajas  ved  omsætning 
«af  j;  men  det  er  ikke  rimeligt«)  (S. •35'*"").  Jeg  skal  nu  op- 
stille Boiningen  af  herr  saaledes,  at  jeg  indskyder  det  Mang- 
lende, og  derpaa  gjennemgaae  de  enkelte  Former. 
Sing.  Nom.  herr 

Acc.  her 

Dat.  [heri]  her 

Gen.        herjar  hers 

Plur.  Nom.  rherjar  herirl 

Acc.  Lherja  heri  J 

Dat.  herjum 

Gen.  herja. 

Nom.  sg.  herr  forer  jeg  tilbage  til  et  *harjas,  hvilkel  jeg  be- 
tragter som  en  ældre  gothisk  Form,   og  som  Udgangspunkt  for 


')  Denne  Overgang  (a— i)  stiller  sig  iClasse  med  den  sædvanlige  Vocalfralyd. 
Om  den  har  havt  en  særegen  Anledning  og  Understottelse  i  en  Bevidst- 
hed om  den  tidligere  Tilværelse  af  i-Stamtner,  er  et  andet  Sporgsmaal. 

')  Af  andre  Ordclasser  findes  i  (den ,  det)  og  ^Bi  (tre)  som  brugelige  ogsaa  i 
Intetkjonsformer. 

')  Denne  Form  forekommer  1  ovrlgt  bl.  A.  i  det  af  Dr.  L.  benyttede  Stykke 
af  67  7:  {>å  kom  Ijos  mikit  yflr  Victonnom,  ok  lysti  of  allt  herjar  af 
Ijdsino  (39>>). 


240  K.  Gfslason. 

en  dobbelt  Bevægelse,  en  nyere  gothisk  og  en  oldnordisk.  Den^ 
gothiske  Bevægelse  bestod  i  Forandringen  af  *harjas  til  harjis^ 
altsaa  hverken  i  Overeensstemmelse  med  sunus  og  drunjus 
(hvortil  ^harjas  vilde  svare),  eiier  med  balgs  og  naus,  vulfs  og 
^ius,  (hvortil  *haris  —  for  *harjs  —  vilde  svare).  Den  oldn.  Be- 
vægelse bestod  i  at  udskyde  Stammens  Endevocal  (ligesom  ved 
andre  Stammer),  samt  forandre  s  til  r  og  indfOre  Omlyd.  Man  fik 
saaledes  *herjr.  For  nli  at  danne  en  brugbar  Form  heraf,  maatte 
man  enten  vocalisere  j  (*herir)  eller  udelade  det  (herr).  Man  valgte- 
det  sidste,  idet  Endelserne  ir,  i,  is  i  Eentallet  (naar  man  seer  bort 
fra  enkelte  ældgamle  Ord)  saa  godt  som  udelukkende  forbe- 
holdtes nomina  agentis,  afledte  af  Udsagnsordenes  lange  ja- 
Classe  og  saaledes  hvilende  paa  lango  Tostavelses-Stammer^ 
hvorimod  lange  JA-Stammer,  der  ikke  betegne  et  Væsen  (eller  et 
Noget)  som  virksomt,  faae  samme  Boining  som  de  korte  (bekkr 
[Bæk,  Bænk]  faaer  samme  Boining  som  be&r  og  herr)  ^),  hvilkel 
er  en  Afvigelse  fra  Gothisk,  ligesom  arja- Stammernes  Udeluk- 


i 


Naar  Svb.  Egilsson  opfatter  kunnleggr  (Sne.  I  258')  som  »notus  pro- 
strator%  saa  beroer  dette  uden  Tvivl  paa  en  Misforstaaelse,  ligesom  For- 
klaringen af  den  hele  visuhelmingr,  hvori  hiint  Ord  forekommer,  og 
hvilken  efter  min  Mening  er  at  opfatte  saaledes:  3&r6ngvir  f>angs  gein 
alinmunni  vid  ^ungum  rauftbila  tangar  kunnleggs  kveldrunninna  kvenna. 
3^r6ngvir  f)angs  kaldes  Thor  paa  Grund  af  Fortællingen  om,  hvorledes 
han  *ljdp  bådum  fdtifm  gognum  skipit  ok  spyrndi  vid  grunni*(Sne.  I  170). 
gein  alinmunni  vid  ...,  gabede  med  Armens  Mund  (Haanden)  imod  ..., 
strakte  Armen  ud  for  al  gribe  . . .;  allerede  Sk.  Thorlacius  anede  Meningen, 
men  construerede:  alinleggs  kunnmunni.  J)ungum  raudbita  tangar. 
Tangens  (forcipis)  rdde  Bid,  det  gloende  Jernstykke,  kunnleggs  kveld- 
runninna kvenna,  der  Var  udslynget  af  de  "aftenlobende*  Qvinders 
(jf.  kveldrida)  Afkom,  d.  e.  af  Jetten  Geirrodr.  kunnleggr  er  det  samme 
som  kynleggr  (jf-  ættleggr),  her||>rugt  (nærmest)  omfeen  Person,  ligesom 
f.  Ex.  lat,  genus  og  oldn.  ætt.  kunn-  staaer  sikkert  ikke  for  kunj-  (ved 
Assimilation),  men  er  =  kun-  og  skrives  med  nn  for  Rimets  Skyld, 
skjondt  uden  Nodvendighed,  da  Riim  som  kun  :  munn  ere  meget  almin- 
delige og  ingenlunde  stodende,  især  ikke  under  Omstændigheder  som  de 
nærværende,  hvor  det  enkelte  n  bliver  noget  svævende  i  Udtalen  paa 
Grund  af  den  folgende  Coiisonant.  Omlyden  er  ikke  trængt  igjennem 
(eftersom  kunleggs  danner  Heelriim  til  munni),  ligesaa  lidt  som  f.  Ex.  i  føl- 
gende vfsnfjdrdungr  (af  Arnérr): 

båru  brimlogs  ryri 

briin  vedr  at  Sigtiinum  (brun  for  bryn). 
(Jf.  hind  er  mjdtygil  måva 

mérar  skar  fyrir  Jdri  —  mdrar  for  mærar). 


De  oldnordiske  Navneords  Boining.  241 

kelse  fra  JA*-B<yiiiingen.  —  Acc.  her:  Acc.  *harja  «»  Nom.  herr: 
Nom.  *harjas;  fremdeles  Acc.  her:  Nom.  herr  «=«  Acc.  ulf: 
Nom.  i!ilfr  »»  Acc.  sun:  Nom.  sonr.  —  Hvis  *faeri  nogensinde 
har  været  til  som  Dat.  sg.,  maa  det  være  gaaet  tidlig  af  Brug, 
i  Fdlge  den  almindelige  Tilbdieligbed  hos  korte  tostavelsede 
A-Stamroer  (i  omfattende  Betydn.)  til  at  opgive  Endestavelsen 
i  Hensynsform  Eental  af  Navneordenes  Ban-  og  Hnnkjon, 
CD  Tilboielighed,  der  endogsaa  udstrækker  sig  til  Stammer 
paa  u.  [*heri  vilde  svare  til  en  Nom.  pi.  *herjar,  der  heller 
ikke  bruges].  —  Gen.  sg.  herjar  svarer  ndiagtig  til  et  golh. 
*harjas  (der  forudsættes  af  barjis),  og  herjar  forholder  sig  til 
*harjas,  harjis,  som  f.  Ex.  eiAar  (Eds)  til  *aif»as,  aif>is.  I  een 
Henseende  staaer  herjar  hoiere  end  harjis,  og  er  derved  en 
interessant  Form.  —  Gen.  sg.  hers  beroer  paa  en  Synkope 
ligesom  Nom.,  men  undgaaer  at  falde  sammen  med  denne  ved 
at  beholde  s  uforandret  (hvortil  der  ogsaa  var  etymologiske 
Grunde).  —  Nom.  pi.  *herjar  og  Acc.  pi.  *herja  vilde  svare  til 
ni&jar  og  niftja,  til  trekjar  hos  Thorsen,  osv.  (jf.  Lyngby  S.  35); 
men  man  har  i  det  Hele  undgaaet  slige  Former,  for,  ligesom  i 
Eentallet,  at  fjerne  de  med  Hensyn  til  Betydningen  svagere  ja- 
Stammers  Bdining  fra  Boiningen  af  nomina  agentis  paa  ja. 
Man  var  saaledes  henviist  til  at  opgive  a  og  vocalisere  j,  for  at 
frembringe  de  som  Navneordsformer  noget  stddende  *herir  og 
*heri,  hvilke  man  dog  heller  ikke  brugte.  —  Dat.  pi.  berjum 
og  Gen.  pi.  herja  svare  nOie  til  de  gothiske  Former  barjam 
og  harje. 

Side  31"*":  «I  hunk5nnet  er  nævneformen  beiSr  ikke 
•udviklet  af  den  got.  nævneform  på  -i,  men  er  kommen  ind  fra 
fti-bojningen,  hvor  got.  har  f.  ex.  anst-s,  medens  dette  -r  for 
•største  delen  er  forsvundet  i  selve  i-bojningen».  Medens  Bopp 
IVgl.  Grl.  g  136)  har  Ret  i,  at  det  oldnordiske  u-Stammer  af 
Bunkj5nnet  (som  handu)  i  F6lge  Gotbisk  tilkommende  -r  i 
Nævneform  Eental  reent  er  forsvundet  af  Sproget,  er  han  der- 
imod ufuldstændig  underrettet,  naar  han  (1.  c.)  gjor  det  Samme 
gjaldende  med  Hensyn  til  s  i  gotb.  deds  (oldn.  då5,  med  Om- 
lyd:  d68).  i-Classen  er  i  Oldnordisk  gaaet  til  Grunde:  saavidt 
mig  bekjendt  findes  der  i  dette  Sprog  intet  Ord,  med  Und- 
tagelse af  £ri^  hvis  Bdining  med  Nodvendighed  er  at  ansee 
for  i-B6ining.  Men  Forboldsmærket  -r  (for  golh.  -s)  i  Nom.  sg. 
Fem.  er  reddet,  ved  at  overfdres  til  den  med  i-Classen  nærmest 


342  K.  GiBlason. 

beslffigkede  JA-Classe^),  bvorijl  dette  SufBx,  for  Huokjonnets 
VedkaiDmeDde,  er  iodskrænket  ^) ,  og  hvor  det  er  indskrænket 
til  lange  Stammer  %  der  enten  i  og  for  sig  betegne  Concreta  % 
eller  hvor  det  Coocrete  betegnes  ved  Bdiningen,  som  i  belgr 
(Belligdag)  overfot  helgi  (Hellighed),  festr  (Lænke)  overfor  festi 
(Fasthed). 

Side  32^^''°  hedder  dét  om  goth.  sta^s,  oldn.  staftr:  «Gotisk 
«låner  ...  hf.  og  ef.  et.  fra  a-staramerne;  da  det  i  nf.  og  gf. 
« ental  ikke  kan  ses,  om  bdjningen  tilhører  a*  eller  i-klasseo, 
ftser  hele  ...  et.  ud  som  i  a*klassen.  I  oldn.  er  der  derimod 
(•forskel  p&  a-  og  i-b5iningen  i  ...  et.  •  Ef.  sta&ar  har  en 
« endelse,  der  forudsætter  en  form  som  *stadais  i  lighed  med 
«det  got.  qenais  i  hunkonnet.  Hf.  ental«  (ni.  sta5)  »mangler 
«.  .  '.  endelse«.  Ligesom  Dr.  L.  forklarer  Bensyns-  og  Eieform 
Eental  (stada  og  stadis)  iGothisk  af  A-Bdiningen,  saaledes  tager 
jeg  ikke  i  Betænkning  at  erklære  ar  i  oldn.  stadar  for  at  hid- 
rdre  fra  et  ældre  '^as,  eller,  med  andre  Ord,  for  at  hore  til  en 
A-Stamme,  i  Stedet  for  at  tage  min  Tilflugt  til  et  *ais,  der 
maaskee  aldrig  har  været  til  som  goth.  Endelse  i  Hankjdnnet; 
og  sta5ar  forholder  sig  da  til  staba  som  ei6ar  (ovenfor)  til  eioa. 
Yii  man  her  gjore  mig  det  Spdrgsmaal,  hvoraf  det  da  kommer, 
at  ar  som  Eieformsendelse  er  hyppigst  i  de  Ord,  hvis  Nævnef. 
i  Fieert.  ender  paa  ir,  saa  svarer  jeg:  deraf,  at  Eieform  Eental  paa 
ar  her  ikke  kunde  falde  sammen  med  Nævneform  Fleertal; 
ligesom  paa  den  anden  Side  Eieformens  -ar  uden  Tvivl  be- 
gunstigede Forandringen  af  -ar  til  rir  i  Fleertallet  saavel  af 
Masculiner  som  af  Femininer.  —  Meå  Hensyn  tit  Dat.  sg.  er 
Endelsens  Tab  forhen  forklaret.  At  en  tilsigtet  Adskillelse  imel- 
lem denne  Casus  og  Gjenstandsf.  Fieert.  skulde  (som  Dr.L.  mener) 


>)  Paa  lignende  Maade  har  det  Gotbiske  tildeels  reddet  det  de  til  Grande 

gaaede.  Adjectiv- Stammer  paa  i  oprindelig  tilhørende  -s  i  Nom.  ag.  fem., 

ved  at  overfore  samme  paa  ja- Stammer  (sels  Nom.  sg.  mase.  og  fem.). 
^)  De  Stammer,   der  ligge  til  Grund  for  Eentals-Nævneformerne:  ær,  l^^r, 

s^r,  ere  JA-Stammer  (æja,  KijA,  stJA),  uagtet  de  ovrige  Casus  dannes  af 

Stammer  paa  u. 
')  iiETJA  (hæja)  gjor  ingen  Undtagelse,  da  det  i  Oldn.  er  hlevet  til  en  lang 

Stamme,  der  har  faaet  -r  i  Nom.  sg.  paa  Grund  af  sin  Betydning. 
*)  Fornemmelig  fornuftige  Væsener  (som:    briidr,  diss,  mær),  og   da  især 

som  Egennavne  (f.  Ex.  Fridr,  Gerdr,  Heidr,  Hildr,  Rindr,  ^riidr,  frr); 

dernæst  Handyr  <f.Ex.  merr,  reydr,  yigr);  og  saa  fremdeles  nedad. 


De  oldnordiske  NaYneords  fidining.  243 

have  noget  dermed  at  gjdre,  kan  jeg  ikke  troe,  da  det  var  vig* 
tigere  at  vedligeholde  Porskjellen  imeilem  Dat.  og  Acc.  sg.,  end 
at  frembringe  en  Forskjel  imellem  DaL  sg.  og  Acc.  pi. 

oPaa  .  .  .  Side(n|»  og  «paa  .  •  .  Sider«  udtrykkes  i  Old- 
nordisk ved  «.  .  .  megumt»  (for  «.  .  .  vegumt,  paa  hvilket  vegum 
jeg  dog  savner  Exempler)  og  laqgt  hyppigere  ved  «.  .  .  megin(D)», 
som :  tveim  megum,  tveim  megin(n),  paa  to  Sider.  Dette  megin 
forklarer  L.  af  et  *vegi-m,  som  Hensynsform  Fleertal  af  vegr. 
Men  er  det  betænkeligt  i  Almindelighed  at  tillægge  et  Sprog  en 
selvdannet  enestaaende  ^)  Form,  er  det  i  nærværende  Tilfælde  dob- 
belt betænkeligt,  da  intet  taler  for,  at  det  Ord,  der  paa  Oldnordisk 
hedder  vegr,  nogensinde  bar  havt  en  Stamme  paa  i  paa  denne 
Side  af  Gothisk,  dette  Sprog  medregnet.  Det  er  fremdeles, 
saavidt  jeg  veed,  aldeles  uden  Exempel,  at  m  i  Oldnordisk  gaaer 
over  til  n,  i  det  mindste  i  Endelser.  Endelig  stdtter  det  oven- 
nævnte megin  (for  meginn)  sig  ikke  paa  et  vegin,  men  paa 
veginn  (see  mine  Frumpartar  Side  212).  Denne  Form  findes 
(i  Forbindelsen  tveim  veginn),  ligesom  mange  andre  gamle  Former, 
i  den  fortrinlige  Membran  AM.  243  B  Fol.,  der  bruger  et  dob- 
belt n  som  Udlyd  i  en  Stavelse  med  en  saadan  Ndiagtighed,  at 
der  i  denne  Stilling  ikke  synes^  at  forekomme  i  nele  Bogen  et 
eneste  Exempel  paa  nn  eller  n  for  n.  Naar  man  desuagtet  i 
andre  Oldboger  undertiden  skriver  megin  (med  eet  n),  saa  hid- 
rorer  dette  oiensynlig  fra,  at  man  har  eflerhaanden  glemt  Op- 
rindelsen og  forblandet  meginn  (for  veginn)  med  megin  (Kraft), 
og  det  saameget  lettere,  da  et  udlydende  n  efter  en  Selvlyd  i 
det  Hele  taget  gik  over  til  nU;  saa  at  megin  selv  kom  til  at 
lyde  meginn. 

Side  34-35  anfores  bruSr,  vættr,  nauSr,  som  Ord  af  i-Classen, 
med  Tilfoieode,  at  «gf.  bru5i  (Grimnismål  39)  er  lånt  fra  ja- 
cklassen og  viser  sin  uregelmæssighed  ved  at  mangle  omiydø. 
Denne  Uregelmæssighed  er  tilstede  i  alle  Gasus  af  briidr  og 
adskiller  ikke  Acc.  sg.  fra  de  Ovrige.  Og  sammenligner  man 
Boiningen  af  bniSr  med  den  Boining,  Dr.  L.  tillægger  nauSr,  nemlig 
Sing.  Nom.  bru^r  med  nauSr 
Acc.  Dat.  brudi  med  nau5 
osv.,   kommer   den  Forskjel   tilsyne,    at   briidr  har  -i  i  Acc- 


*)  Det  undrer  mig  i  ovrigt,  at  Dr.  L.  ikke  har  anfort  det  virkelig  forekom- 
mende, og  ikke  sjelden  forekommende^  miUim  (as  miilum,  mellem)  som 
Hensynsform  Fleertal  af  en  i-Stamme. 


244  K.  Gislasmi. 

Dat.  Bg. ;  og  deone  Forskjel  er  for  charakteristisk  til  at  man 
kan  tage  feil  af,  at  bru5i  og  nau5  hdre  til  forskjellige 
dasser  af  Båiningsæniner  (og  altsaa  til  forskjellige  Bdinings- 
maader),  idet  neml.  nau5  horer  til  Classen  paa  a  uden  fore- 
gaaende  j,  medens,  bnibi  horer  til  en  JA*-Stamme,  ligesom  ^rudr, 
heiSr,  osv.  Nom.-Acc.  bniftir  .stemmer  overeens  f..Ex.  med 
unnir,  dfsir,  og  forholder  sig  til  hei5ar,  veiftar,  som  lei&ir,  reibiPy 
kvislir,  skållr,  sakir,  gjafir,  henholdsviis  til  lei5ar,  reidar^  kirislar^ 
skålar,  sakar,  gjafar,  og  mangfoldige  andre,  eller  som  (i  Han- 
kjOnnet)  hvalir  til  hvalar,  bæir  til  (Kongespeilets)  bæar  (for  bæjar), 
drengir  til  drengjar  (see  ovenfor).  Med  Hensyn  til  Forholdet 
imellem  bru&ir  og  Stammen  br<^b(j)a,  henviser  jeg  fremdeles  til 
drengir  af  drengja,  gestir^)  af  gest(j)a,  glæpir^)  af  gu(ep(j)a, 
og  saa  fremdeles.  Hvad  den  manglende  Omlyd  angaaer,  kan 
man  exempelviis  blandt  Hunkjonsord  af  JA-Classen  sammenligne 
5ru8r,  gunnr  (guftr),  unnr  (u6r),  Au5r.  —  For  nu  at  komme  til 
nau&r,  bemærker  jeg,  at  nau&r.  Stamme  nau»(j)a,  Nodvendighed, 
og  nau8  (Nom.  Acc.  Dat.  sg.).  Stamme  nauba,  Nod,  ere  to  for- 
skjellige, skjondt  indbyrdes  beslægtede,  Ord,  det  sidste  med 
fuldstændig  Bolning,  det  fdrste  derimod  (ligesom  det  i  Bemærk, 
tilsvarende  la*  necessum,  necesse)  et  .Defectivum,  i  Regelen 
indskrænket  til  Nom.  sg.  (Nom.-) Acc.  pi.  nauSir,  i  et  Qvad, 
der  tillægges  Sighvat,  behover  dog  ikke  at  være  laant  af  nau8, 
men  forholder  sig  til  nau5r,  som  bru5ir,  unnir,  (vættir),  disir, 
til  bru5p,  unnr  (u5r),  (vættr),  diss. 

Ord,  der  boies  efter  Mdnsteret  bekkr  (Bæk  og  Bænk),  er 
Dr.  L.,  med  Grimm,  lilboielig  til  at  henfore  til  i-Staramer.  Men 
deraf,  at  et  goth.  Ord  med  en  i-Stamme  svarer  f.  fix.  til  oldn. 
belgr  (Bælg),  fOlger  (som  Dr.  L.  meget  vel  veed)  ingenlunde,  at 
dette  ligeledes  skulde  indeholde  en  saadan.  De  gothiske  Ord: 
arms,  barms,  gårds,  hups,  laists,  saggvs  have  alle  i-Stammer, 
medens  de  tilsvarende  oldnordiske  hvile  paa  saa  klare  A-Stamroer, 
at  ingen  vil  falde  paa  at  henfdre  dem  til  i-Classen.  Overhovedet 
kunne  Exempler  paa  Overgange  af  en  Stamme  i  en  anden  an- 
fOres  hobeviis. .  Heller  ikke  beviser  det  noget,  at  Nævne-  og 
Gjenstandsform  Fleertal  (som  bekkir  og  bekki)  siges  at  tilhore 
i-B6iningen,  da  denne  Paastand  maa  forandres  til,  at  de  kunde 
tilhore  i-Bdiningen.     Oldnordisk  i  svarer  nemlig,   som  bekjendt, 


^)  Kan  tilsyneladende    og  praktisk  Qeroe  Ord  som  gestr  og  glæpr  sig  fra 
JA-Stammerne. 


De  oldnordiske  NaTueords  Boiniiig.  245 

ikke  altid  til  et  gothisk  i  eller  ei,  men  heroer  blandt  Andet 
undertiden  paa  Vocalisering  af  j,  som  i  synir,  nærmest  for  *8ynjr 
af  *synjur  {jf.  golh.  sunjus).  Paa  denne  Maade  (neml.  ved  Ude- 
ladelse af  Selvlyden  og  Vocalisering  af  j)  mener  jeg  at  Formerne 
bekkir  og  bekki  ere  fremgaaede  benholdsviis  af  ^bekkjar  og 
^bekkja.  Dat.,  pi.  (bekkjum)  henf&res  med  Rette  til  JA-Bdiningen 
af  L.  selv.  Gen.  pi.  derimod  «kan  forklares  efter  begge  klas- 
ser».  Ja,  efter  JA-Classen  paa  den  naturligste  Maade  af  Verden; 
men  af  en  i-Stamme  skulde  Gen.  pi.  hedde  '^bakka,  i  Overeens- 
stemmelse  med  Gothisk,  hvilket  Sprog  man  ikke  uden  vægtige 
Grunde  er  beretliget  til  at  forlade,  naar  man  vil  forklare  old- 
nordiske Sprogphæoomener^).  Ligesaa  nole  som  Gen.  pi.  pas- 
ser Gen.  sg.  bekkjar  til  en  Stamme  paa  ja;  men  at  henfore 
denne  Form  til  en  i-Stamme  og  antage  j  for  at  være  « fremkaldt 
t<ved  den  fra  de  andre  forholdsformer  indkomne  i-omlyd,  eller» 
at  være  »kommet  ind  fra  hf.  og  ejef.  fl.»  synes  ingen  antagelig 
Forklaringsmaade ,  naar  en  naturligere 'frembyder  sig,  og  naar 
man  betænker,  med  hvor  megen  Sikkerhed  og  Correcthed  den 
dobbelte  Omlyd  anvendes  i  €-Boiningen.  Formerne  bekk  (Acc. 
Dat.  sg.),  bekkr  (Nom.  sg.)  og  bekks  (Gen.  sg.),  forholde  sig 
heDhoidsviis  til  Stammen  bekkjta,  som  her,  herr,  hers,  forholde 
sig  til  Stammen  herja. 

Side  36  om  Gen.  pi.  af  €-CIassen:  «i  det  oldn.  vilde  man 
^snarest  vænte  *sunva,  men  v  er  borte,  man  må  altså  enten 
«aDse  V  for  bortkastet,  noget  som  ikke  let  kan  bringes  i  over- 
«en8stemmelse  med  lydreglerne,  eller  formen  for  lånt  fra  stam- 
«merne  på  -a».  Der  kunde  rigtignok,  ogsaa  fra  min  Side,  være 
nogen  Anledning  til  at  antage  et  saadant  Laan,  da  det  er  oien- 
synligt,  at  A-Ciassen  har  udvidet  sig  ikke  alene  ved  at  opsluge 
i-Classen,  men  ogsaa  ved  Angreb  paa  u-Stammerne,  hvorved 
navnlig  Adjectiv-Stammerne  paa  u  ere  gaaede  til  Grunde  som 
u-Stammer.  Imidlertid  er  dog  Antagelsen  af  slige  Laan,  især  i 
et  Sprog  som  Oldnordisk,  altid  betænkelig,  naar  den  ikke  er 
aldeles  nodvendig;  hvorfor  jeg  foretrækker  den  forste  Forklarings- 
maade, der  ikke  synes  mig  at  frembyde  Vanskeligheder.  Former 
som  *vaDdva  (Vænders,   virgarum),  *skjaldva  (Skjoldes),  *Qardva 


^)  Det  er  ikke  uden  Grund,  at  Bopp  kalder  det  Gothuke  «wahrer  Leitstern 
deutscher  Grammatik*  og  -unser  germanisches  Sanskrit*.  Dog  er  den 
golhiske  Sprogform,  Oldnordlisk  forudsætter,  noget  ældre,  end  Sproget 
hos  Uinias. 


246  K.  Gislasoo. 

(Fjordes),  *bégira  (Boves),  ^sunva  (SOoners),  ^spånva  (Spaaners), 
*årva  (Udsendinges),  ^&8va  (Asers),  ^kattva  (Kattes),  ^håttva  (Skik- 
kes), ja  *si5va  (Sæders,  morum),  sete  fra  oldn.  Standpunkt,  ere 
monstrdse,  da  Lydforbindelseme  *ndv,  *ldv,  *r8v,  *nv,  *ttv,  *6g\, 
^årv,  *åsv,  *i5v  ^)  ikke  taales  i  Oldnordisk  ^).  Der  \ar  altsaa  ikke 
andet  for  end  at  udstede  v,  ligesom  man  udstdder  j  i  hei5a, 
heiftar,  hei5um,  af  Stammen  HtiB(j)A,  i  sæta,  sætum,.  af  Stam- 
men SÆT(J)A  (Sæde),   samt  i  mangfoldige  andre  Tilfælde,   hYor 


*)  idvar-  for  gotb.  izYar-  gaaer  over  til  ydvar-,  ligesom  f.  Ex.  goth.  triggvos 
bliver  til  oldn.  tryggvar  (=  tryggifar,  Iryggdlr). 

')  Her  er  kun  Tale  om  Oldoordislc  som  Skriftsprog  paa  andet  Stadium, 
d.  V.  8.  i  Boglfterataren.  I  en  ældre  Tid  har  det  samme  Sprog  vistnoI[ 
været  haardere  og  taalt  Lydforblndelser,  der  senere  bleve  oford ragelige. 
Et  Exempel  herpaa  synes  mig  at  forekomme  hos  Thorsen  (Runemindes- 
mærker I),  paa  Slesvigstenen,  i  Ordet  SUTRIGU,  hvor  (TRIGU  »)  triggv 
staaer  aldeles  paa  gothisk  Grund  (jf.  triggv  |)ata  vaurd,  flere  Gange  i 
Brevene  til  Timotheus) ,  og  er  den  Form ,  hvoraf  trygg  har  udviklet  sig 
ligefrem  ved  Omlyd  (i— y;  see  næstforeg.  Anmærkn.),  og  Udeladelse  af  v 
(som  overalt  i  Enden  af  et  Ord).  1  Overeensstémmelse  med  denne  Op- 
fatning af  -TRIGU,  anseer  jeg  Ordene  AFT  GUf UMUT  BRUj^UR  SUNU 
SIN  for  aldeles  correcte,  og  betragter  SUNU  som  en  Efternoler,  en  ufor- 
andret Levning  fra  den  Tid,  da  vort  Oldsprog  var  eet  med  Gothisk, 
hvorimod  det  mellemste  U  i  GU^UMUT  beroer  paa  en  Udartning  af  det 
filsvarende  gothiske  a  i  Sammensætninger  som  gudalaus,  gudafaurhts,  gufia- 
skannei,  altsaa  en  Udartning  af  samme  Art  som  den,  der  forudsættes  af 
Omlyden  i  bdrn  (Bom),  i  gr6f  (Grav),  i  gjof  (Gave),  samt  i  gamle  Sam- 
mensætninger som  gjofmlldr  (gavmild;  jf.  goth.  air^akunds,  hle|)ra8takeins, 
motastajis,  hveilahvairbs),  for  gjafmildr  (der  svarer  til  gothiske  Sammen- 
sætninger som  gudhus,  gufiblostreis).  En  endnu  ældre  Sammensætnings- 
maade,  end  den  i  gjofmildr,  og  ganske  stemmende  overeens  med 
den  i  GU^UMUT,  haves  1  radunautr,  ^ingunautr,  Idgunautr,  forunautr, 
biidanautr,  der  alle  bruges  i  den  gamle  Bogliteratur.  Jeg  veed  meget 
vel,  at  u  fortiolder  sig  ikke  i  alle  disse  Tilfælde  paa  een  og  samme 
Maade  til  den  oprindelige  Lyd,  i  hvis  Sted  det  er  kommet;  men  denne 
Forskjel  er  her  uden  Betydning.  Ligesom  i  de  nys  anforte  Sammen- 
sætninger, bibeholdes  u  for  a  (—  her  Intetlijonnets  -a  i  Nom.-Acc.  pi.  — ) 
af  Oldnordisk,  ja  tlldeels  endnu  af  Nutidens  Islandsk  1)  i  ^u,  d.  e.  ^A-a, 
(nyisl.  Talesprog:  (aug),  svarende  til  gothisk  ^o  (for'I>å.  og  dette  i  Stedet 
for  *^A-a|;  2)  i  tvan,  d.  e.  TVAtQ,  (nyisl.  tvo),  hvortil  et  gothisk  'tvo 
(for  ^TVA-a)  vilde  svare,  og  som  bruges  hyppigere,  end  det  (saavidt  jeg 
veed)  Sprogforskerne  ubekjendte,  men  ikke  sjelden  forekommende  og  al- 
deles aikkre  oldnordiske  två  (som :  två  skip,  to  Skibe)  for  *tva  as  gothisk 
tva ;  8)  i  firjii,  for  *^Bi*u,  (nyisl.  ligeledes  pfju,  oldhoitydsk  dria) 
B»  gothisk  ])rija  for  *^Rl-a.  1  ^rjii  har  i-Ly4ens  Consooantlsering  havt 
u-Lydens  Udvidelse  til  Fdlge. 


De  oldnordiske  Navneords  Boining.  347 

det  vilde  belemre  den  Stavelee,  det  skulde  elutte«  Og  ganske 
som  vanda  til  el  »Idre  ^vandta,  forholder  Verbet  banda  (give 
Tegn,  vinke)  sig  til  et  »Idre  ^bandva  >).  Som  håtta  for 
*båttva  staaer  dtta  for  *6ttva,  svarende  til  goth.  ubtvo.  Ved 
Dogle  Stammer  havde  det  været  muligt  at  redde  v  i  Gen. 
plaral  —  af  valu  (Valse,  Stav)  f.  Ex.  kunde  dannes  *volva  (lige*- 
lydende  med  Nom.  sg.  af  det  Ord,  der  oversættes  Vdlve)  — ; 
men  slige  Stammer  have  som  en  beskeden  Minoritet  bdiet  sig 
for  Fleertallet,  og  man  har  saaledes  een  Spaltning  mindre  i 
v-Stammernes  B5iaing. 

I  Modsætning  til  Grimm,  Rask,  Munch,  Unger,  Rydqvist, 
LOoing,  Pfeiffer,  Heyne,  Aars,  negter  L.,  at  HunkjOnsord  som 
rot  svare  i  Boining  til  Hankjdnsord  som  sunr.  Jeg  maa  der* 
imod  slutte  mig  til  hine  ni  Lærde,  idet  jeg  betragter  rot  osv. 
som  hvilende  paa  u-Stammer,  ligesaavel  som  sunr,  skjdndt  der 
er  indtraadt  en  Adskillelse  i  Bdiningen  imellem  Hankjdnnet  som 
det  stærke  og  Hunkjonnet  som  det  svage.  En  Sammenligning 
mellem  néou  (Bov)  af  Hankjdnnet  og  boku  (Bog)  af  Hunkjonnet 
vil  oplyse  Forholdet  imellem  begge  Bolningsarter: 
Singular 


Plural 


Nom. 

bdgr 

b6k 

Acc. 

bég 

bék 

Dat. 

bægi 

bok 

Gen. 

bégar 

bokar,  bækr 

Nom. 

bægir 

bækr 

Acc. 

bégu 

bækr 

Dat. 

bégum 

békum 

Gen. 

boga 

béka. 

')  Dette  *baDdva  forholder  sig  til  goth.  bandyjan,  som  f.  Ex.  mdlva  (slaae 
i  smaa  Stykker)  til  goth.  malvjan  (sonderknuse),  baula  (boge)  til  goth*. 
baoljan  (kan  at  molva,  med  bibeholdt  v  og  med  a  i  Roden,  har  Omlyd); 
alle  3  Verber  ere  I  Oldnordlsk-Islandsk  gaaede  over  i  ad-B6iningen.  — 
Gothisk  gatYO  (Gade)  skulde  paa  Oldn.  hedde  gotva  (Vei);  og  denne 
Form  {Stamme  gOtvan)  forudsættes  ogsaa  *af  Verbet  gotva,  begrave 
(eg.  ved  Veien;  jf.  leida,  begrave,  og  leié^l,  Grav,  samt  Håvamål  71: 

sjaldan  ^autarsteinar 

standa  brautn  n«er, 

nema  reisi  aidr  at  nid)» 
men  er  af  let  forklarlige  Grunde,  skjdndt  uden  Nod vandighed,  overalt 
ombyttet  med  gata,  der  saaledes  er  kommet  til  at  svare  til  goth.  gatvo 
og  tU  at  staae  i  Uoie  med  banda  (for  'bandva),    vanda  (for  *vandva), 
og  saa  (remdeles* 


248  K.  Giskison. 

Acc.  8g.  bok,  Gea.  sg.  b<)kar,  Dat.  pi.  bdk^m,  Geo.  pl.^boka, 
stemme  futdkommfiD  overeens  med  ,de  Ulavareade  Former  i  Han- 
kjonaet.  —  Forskjellen  i  Nom.  8g.  er  ligefrem  ea  Folge  af 
Kjonsforskjellea,  eftersom  Oldnordisk  ikke  taaler  noget  -r  i 
Nom.  8g.  fem.  ^),  undtagen  ved  Sub$tantiv-Stammer  paa  jk\  og 
selv  her  skjelnede  man  strengt  imeUem  Han-  og  JBunkjon,  ved 
at  give  HankjOnnet  en  længere  Form  (bei&ir,  H<)g)  og  Hunkjdo- 
net  en  kortere  (beidr,  Hede).  —  Dat.  sg.  bok  behover  ikke  nod- 
vendig  at  hidrdre  fra  A-Classen,  men  kan  komme  af  ^bokau 
(*béka,  *béku),  i  det  mindste  ligesaa  naturlig,  som  Dat.  sg.  j6r5 
af  *erf)5i  .rerj)ai,  *iar6uj,  *jorduj,  j6r6u;  jf.  Lyngby  Side  28). 
Adskillelsen  mellem  begge  EjOn,  i  denne  Casus,  er  da  fore- 
gaaet  saaledes: 

*b6gau  *bdkau 

•     I  I 

*bdgju  *bdka 

I  I 

bægi  *b6ku— bék, 

kun  at  hendi  har  holdt  sig  til  Hankjonsboiningen,  og  navnlig  til 
Boiningen  af  f6tr.  Forandring  som  den  af  ^boku  til  bok  finder 
ikke  Sted  i  alle  Tilfælde,  men  staaer  i  Samklang  med  Boiniogsfor- 
korteisen  i  det  Hele.  —  Der  er  nu  tilbage  een  Form  i  tre  Casus, 
nemlig  bækr  (Gen.  sg.,  Nom.-Acc.  pi.).  Hvad  Gen.  sg.  angaaer, 
saa  er  det  usaudsynligt,  at  den  Hjelpelyd  (a),  hvilken  Sanskrit 
{for  at  bruge  Bopps  Udtryk)  agleicbsam  notbgedrungen  annimmt»^), 
og  som  er  ganske  forsvunden  ikke  alene  i  Gothisk,  men  ogsaa 
i  Lituisk,  medens  den  rigtignok  er  reddet  i  Oldslavisk,  men  kun 
i  den  lette  Form  af  e,  og  kun  ved  at  opoffre  Endelsens  Hoved- 
bestanddeel,  eller  snarere  selve  Endelsen,  s  —  det  er  usand- 
synligt, at  hiiot  Hjelpe-a  endnu  skulde  være  tilstede  °)  i  den  old- 


')  Oldo.  hond  forholder  sig  til  goth.  handus,  som  oldo.  hord  (haard, 
Nom.  sg.  fem.)  tii  goth.  hardas  (Nom.  sg.  fem.).  At  Tillægsordet  i  Old- 
nordisk har  faaet  A-Boiaing.  foiger  af  en  aUe  oldnordiske  Tillægsord 
omfattende  Regel,  men  ikke  af  Endelsens  Tab  (hord  for  hardus)  i  det  an- 
forte  Tilfælde,  lige  saa  lidt  som  lURBU  (Maar)  gaaer  over  i  A-Classen  ved 
at  miste  sit  u  i  Nom.  og  Acc.  sg^  (mordr,  mord); 

')  Da  Sanskrit  nemlig  (paa  en  Undtagelse  nær)  ikke  taaler  to  Gonsonanter 
i  £nden  af  et  Ord. 

^)  Oldnordisk  har  ikke  engang  skaanet  det  thema tiske  a  i  sanskr.  og 
Ift.  -as,  Nom.  sg.  mase,  men,  sluttende  sig  som  sædvanlig  til  Gothisk, 
ladet  samme  sporløst  forsvinde  (naar  man  seer  bort  fra  deii  Reaction, 
der  bi.  A.  har  frembragt  den  nyislandske  Form). 


De  oldnordiske  Navneords  Boining.  249 

Dordiske  Omlyd  (i  bækr),  med  andre  Ord,  at  Oldnordisk  ber 
skulde  staae  paa  et  «ariopelasgi8k»  Standpunkt,  i  Modsætning 
til  « Slavisk Bgothisk.  Om  -as  i  Noro.  pi.  gjelder  væsentlig  det 
samme,  som  om  -as  i  Gen.  sg.;  thi  uagtet  a  i  hiint  synes  fra 
forst  af  at  betyde  noget  mere,  end  i  det  sidste,  saa  er  det  dog 
ligeledes  bortdunstet  baade  i  Lituisk  og  Gothisk^),  medens 
Oldslavisk  i  nogle  Tilfælde  endogsaa  er  gaaet  videre  her,  end 
ved  Gen.  sg.,  og  har  udeladt  ikke  alene  *s,  men  tillige  a 
(eller  e  for  a).  Omlyden  i  bækr  vil  i  al  Fald  vise  sig  ganske 
anderledes  begrundet,  naar  man  opfatter  denne  Form  (i  alle 
tre  Casus)  som  staaende  for  ^bokjur  (ældre  *békjus,  af  en 
Stamme  boku),  i  Folge  en  Synkope,  der  ingenlunde  er  stærkere, 
men  snarere  svagere,  end  den,  hvorved  Nom.  sg.  mase.  lækr 
(Bæk)  er  dannet  af  *lækjar  (for  *lælgas),  eller  Nom.  sg.  fem. 
yigr  (Ulvinde)  af  *ylgjar  (for  *ylgjas).  At  bækr  ligesaavel  er 
Accusativ,  som  Nominativ,  plural,  folger  ligefrem  af  den  Sprog- 
lov i  Oldn.,  der  uden  Undtagelse  lader  enhver  Nom.  pi.  fem. 
tillige  gjelde  som  Acc.  pi.  i  sapfime  Ejon,  hvilken  Lovs  Gjeu- 
Demforelse  væsentlig  skyldes  i-Classens  Forsvinden  i  A-Classen^), 
og  denne  Classes  deraf  folgende  absolute  Overvægt,  i  Folge 
hvilken  den  vel  ikke  paan6dte  u-Classen  sine  Former,  men  dog 
tvang  den  til  at  folge  sin  Analogie  i  visse  Tilfælde.  Naar  det 
qvindelige  bækr  (for  *b6kjur)  forudsætter  en  stærkere  Forkortning, 
end  det  mandlige  bægir  (for  ^bogjur),  saa  er  dette  ganske  i 
Overeensstemmelse  med  at  ^sprengjar  som  simpel  substantivisk 
Betegnelse  for  at  *springa'  bliver  til  sprengr,  men  til  sprengir 
som  nomen  agentis  af  samme  Verbum,  eller  at  *Hild(j)ar  som 
Qvindenavn  bliver  til  Dildr,  som  Mandsnavn  til  Hildir.  Det 
*b6kjus,  der  ligger  til  Grund  for  bækr  som  Gen.  sg.,  er  kom- 
met i  Stedet  for  *b6kaus,  ligesom  det  *b6gju,  der  ligger  til  Grund 
for  bægi,  er  kommet  i  Stedet  for  ^bogau.  Forholdet  bliver  alt- 
saa  folgende:  Gothisk  bar  ombyttet  den  stærkere  Form  af 
Guna  med  den  svagere  i  Nom.  pi.;  Oldhoitydsk  og  Oldnordisk 
(dette  sidste  i  en  Periode,  der  ligger  forud  for  den  historiske) 
tillige  i  Dat.  sg. ;  Oldnordisk  alene  i  Gen.  sg.  af  Hunkjdnnet; 
for   at   skjelne    imellem  dette  og  Hankjonnet  (imellem  *bokjus 


^)  Undtagen  i  den  gothiske  Sammensmeltning  o   for  a  ved  a-Stammer  af 

Hankjonnet,  som  i  fiskos. 
')  Hvorved  Forskjellen  imellem  ansteis  og  anstins  ophævedes. 

TidAkr.  for  Philul.  ok  Pædafr.    VI.  17 


250  K.  GUiasoo. 

Og  *b6gaus,*bækr  og  bégar)^).  Gothisk  har  gjort  Begyndelsen, 
og  har  desuden,  vistnok  efterat  Oldnordisk  var  slaaet  ind  paa 
sin  egen  Vei,  indfOrt  i  Gen.  pi.  en  svag  Guna  (sunive,  handive), 
der  falder  mindre  naturlig,  er  mindre  let  at  forklare,  end  dcD 
i  *b6kju8  for  *b6kaus. 

Stammerne  af  Hankjonnet  vetru  (for  VBtTRu  —  som  dælr 
dætrum  dætra  for  dættr  dæltrum  dættra,  nætr  for  nættr  — 
af  *viTTRD,  og  dette  af  vintru,  som  er  den  gothiske  Stamme), 
Vinter,  og  fingru,  Finger,  bdies  saaledes: 

fingrfr] 
fingr 
flngri 
fingrar 
fingrfir] 
fingr[u] 
fingrum 
fingra, 

uden  Bibeholdelse  af  det  Indklamrede.  Begge  Ord  b5ies  i  Sing. 
saa  regelmæssig  som  muligt  efter  andre  u- Stammer  af  Han- 
kjdnnet.  En  Anledning  til  Hunkjdnsboining  i  Plural  laa  imidler- 
tid i  Umuligheden  af  at  bruge  Former  som  vetrr,  flngrr,  og  saa- 
ledes skjelne  imellem  Nom.  og  Acc.  sg.  (hvorfor  Eentalsboi- 
ningen  kom  til  at  stemme  overeens  med  den  af  handd);  eo 
anden  i,  at  den  Mislyd,  der  findes  i  *vetrir  og  (især  i)  *fingrir, 
ikke  taaltes  i  saa  hyppig  forekommende  Ord.  Bele  Afvigelsen 
fra  det  Sædvanlige  havde  her  en  phonetis^c  Grund.  *  f5tu 
(=  goth.  FOTU)  derimod  frembyder  ingen  saadanne  Vanskelig- 
heder og  gaaer, aldeles  regelmæssig  i  Sing.,  men  i  Plur.  som 
HANDU  (og  andre  u-Stammer  af  ^unkj5nnet)  ^).  Grunden  hertil 
synes  at  være  den,  at  ^Hænder  og  Fddder'  danner  en  Dualitet, 
og  at  dette  Dualitetsforhold  begunstigede  Samklang  i  Udtrykket; 
men  der  er  mere  af  denne  Samklang  i  'hendr  ok  fætr',  end  der 
vilde  være  i  *hendr  ok  fætir*. 

I   Ovrigt  lader  Anvendelsen   af  den  -  korte  eller  qvindelige 


Sing.  Nom. 

vetr[r} 

Acc. 

vetr 

Dat. 

vetri 

Gen. 

vetrar 

Plur.  Nom. 

vetrfir] 

Acc. 

vetr[u] 

Dat. 

vetrum 

Gen. 

vetra 

>)  Oldnordisk  er  altsaa  gaaet  videst,  ligesom  f.  Ex.  i  Omlydens  Brug. 
')  I  Nyislandsk  hores  i  Acc.  pi.:  fæturnar,  flngurnar,  yeturnar. 


De  oldnordiske  Navneords  Boiniug.  251 

D-Bdiniog  paa  Hankjdnsord  i  Fleertallet  aig  ikke  altid  forklare 
af  særegne  Grunde.     Naar   ^ieu  (Traad)  gaaer  saaledes: 

Sg.  Nom.  JiråBr  —  j[)r68r 
Acc.     JjråB  —  J)ro5 

Dat.  ^rædi 

Gen.  f)rå5ar 

PI.  Nom.  firædir       i 

'  ^ii»   ^  -■■■'    \  brædr 
Acc.     firåBu  —  ]}r68u^ 

Dat.        f)rå5um  —  ()r6dum 

Gen.  ^téAdif 

saa  er  dette,  efter  min  Mening,  ligefrem  en  Folge  af,  at  begge 
HoiniDger  umiddelbart  berOre  hinanden  som  to  sammenhOrende 
Stadier  af  een  og  samme  Udvikling:  f>rædr  er  altsaa  kun  gaaet 
et  Skridt  \idere  end  {»ræSir;  og  var  denne  simplificercfnde  Udvik- 
liDg  ikke  standset,  havde  man  i  Nyisiandsk  intet  firæSir,  men  i 
Stedet  derfor  'f>ræ5ur'.  Det  er  overhovedet  ikke  tilfældigt,  at, 
med  Undtagelse  af  det  ogsaa  i  Gothisk  fleerstammede  ma5r, 
alle  de  Hankjonsord,  der  i  Fleertallet  have  en  Hunkjdnsbdining, 
stemme  i  Eentallet  overeens  med  andre  Hankjonsord  af  u-Classen. 
Det  oldnordiske  Ord,  der  svarer  til  det  danske  'Mand',  boies 
paa  folgende  Maade:  * 

Sing.  Nom.  mannr  —  maftr 


Acc. 

mann 

Dat. 

manni 

Gen. 

manns 

Plur. 

Nom. 
Acc. 

mennir 

mennr  —  meor  el.  menn 

Dat. 

mOnnum 

Gen. 

manna, 

har  altsaa  en  A-Stamme  (manna)  i  £ent. ,  men  en  u-Stamme 
(mannu)  i  Fleertallet.  mannr  findes  ikke  let  skrevet  saaledes 
i  den  oldnordiske  Bogliteratur,  men  fremgaaer  med  Bestemthed 
af  gamle  Riim.  Den  oprindelige  HankjOnsform  i  Nom.  pi., 
mennir,   bruges    kun   i   Forbindelse    med  Artiklen  (mennirnir). 

17* 


é 


I 


252  K.  Gisiason. 

mennr  forudsættes  af  medr  \  samt  af  menn,  opstaaet  af  mennr 
ved  Apokope,  ligesom  renn  af  rennr,  brenn  af  brennr,  og  ligo. 
At  menn  (der  ikke  alene  betyder  'Mænd*,  ^Mennesker',  men 
ogsaa  'man')  blev  det  herskende,  skylder  det  vistnok  sin  Kort- 
hed, eller  (rettere  sagt)  sin  afrundede  Form,  en  hos  hyppigt 
forekommende  Ord  meget  beqvem  Egenskab,  som  man  uden 
Tvivl  ogsaa  har  tilsigtet  ved  Pluralformerne  vetr  og  fingr  (menn 
er  mere  afrundet  end  mennr  og  meSr,  vetr  og  fingr  mere  af- 
rundede end  *vétrir  og  *flngrir). 

I  de  hidtil  gjennemgaaede  Ord  har  jeg  ikke  fundet  nogen 
Stamme ,  der  endte  paa  en  Medlyd.  Derimod  har  Dr.  L.  Ret  i 
at  antage  Stammer  paa  and  i  Fleertaisbdining;  jeg  har  allerede 
antydet  den  samme  Anskuelse  i  Bladet'fslendingur'  1862,  20.  No- 
vember, medens  jeg  derimod  ikke  havde  indseet  Sammenhængen 
da  jeg  i  1858  udgav  'Oldnordisk  Formlære'.  Dr.  L.  udtrykker 
sig  paa  f6!gende  Maade  (S.  43-44): 

»Stanuner  på  -andj  nutids -tillægsformer  i  bankon  brugte 
som  navneord  ^)  .  .  .  . 

«got.  oldn. 

«ha.  ha. 

»stamme:  gib  and  gefand 


»flertal 
«nf.            giband-s 
«gf.            giband-s 
«hf.            (gibanda-m) 
«ef.            giband- e 

•   •••.•». 

gefendr 
gefendr 
(gefondum) 
gefanda 

» 
«0m  hf.  fl.  i  got.  og  oldn.  lånes  fra 

a-  eller  an-stammerne  kan 

1)  F.  Ex.   i  folgende  vfsuhelmingr   (med  1 
(Sne.  I  504): 

Iltter  Heelriim)   af  6ttarr  svarti 

Braut,  en  breki  f)aut, 

bord,  dx  Vidar  mord, 

medr  febgu  mikit  vedr, 

mJ6  fyrir  ofan  sjo. 
Dr.  L.  udelader  af  sin  Opstilling  ikke  alene  det  theoretiske  mennr,  men 
ogsaa'  mennir  og  medr. 
*)  Ligeledes    som    rene  Tillægsformer  baade  i  Han-  og  Hunkjon,    skjondt 
sjeldnere,  f. Ex.:  f)ær  hoffto  leynt  barogetnadi  sinum  eda  logit  til  fadernis 
barna  sinna  visar  vitendr;  see  Grågås  ved  Finsen  II  228  IIL 

K.  O. 


De  oldnordiske  Navneords  Boining.  253 

<ikke  ses.     Nf.-gf.  flert.  har  i  gotisk  ...  -s,   og  i   oldnordisk 

«.  .  .  -r;»  .  .  .  Oldnordisk  har  aheri-omlyd;  denne  omlyd  for- 

'    -klares  af  sanskrit  nf.  fl.  bharant-as,  gf.  fil.   bharat-as,  græsk 

<    «Df.  (ffégoptsg]   det   oprindelige  -as  blev  svækket  til  *-is,    som 

»ligger    ti!   grund    for    den    nordiske    form.     .  .  .   Ejef.  fl.   er 

■dannet  af  den  oprindelige  stamme«.    Den  sidstanfdrte  Yttring  er 

jeg  meget  tilbdielig  til  at  underskrive,  endskj5ndt  den  saakaldte 

'    svage  Bdining  ikke  alene  bruges  i  Sing.,  men   tillige  findes  i 

Nom.  og  Acc.  pi.  (gefandar,  gefanda),  hvilket  jeg  bemærker  og- 

saa  med  Hensyn  til  Dativ:  gefandum  —  gefondum  —  gefundum. 

,    Derimod  kan  jeg,  i  F5lge  hvad  der  ovenfor  er  anffirl,  ikke  være 

I   enig  med  L.  i  Forklaringen  af  gefendr,  der  staaer  i  Stedet  for 

det  virkelig  forekommende  gefandr  (goth.  gibands),   hvor  hele 

Endelsen  kun  udgjOr  r  (svarende  til  goth.  s),    og  derfor  ingen 

Omlyd  kan  bevirke.    Omlyden  i  gefendr  er  fremkommet  under 

Paavirkning  af  den  korte  u-Boining  (jf.  endr,  Ænder,  og  hendr, 

Hænder)^),  og  denne  uægte  Omlyd  har  derpaa  trængt  sig  ind  i 

Dativ  og  Genitiv:  gefendum,  gefenda. 


Med  Hensyn  til  de  gothiske  arja- Stammers  (ovenfor. 
Side  240^*^-241^,  omtalte)  Udelukkelse  fra  den  oldnordiske  ja- 
-Bdining  (og  Overgang  i  AN-Bdiningen)  kan  bemærkes,  at  denne 
Udelukkelse  ikke  synes  aldeles  fuldstændig,  da  der  forekomme 
Former  som  mutaris.  Gen.  sg.  af  mutari;  ligesom  .der  i  andre 
Stammer  af  HankjOnnet  heller  ikke  savnes  BerOringspunkter 
imellem  -ja  og  -an. 

Det  gothiske  Udsagnsord  bandvjan  (ovenfor.  Side  247  Noten) 
har  i  Oldnordisk  deelt  sig  i  to,  neml.  det  S.  247  anfOrte  banda, 
der  har  opgivet  vj,  og  benda  (vinke),  der  i  sin  Omlyd  har  be- 
varet Erindringen  om  j,  og  som  er  bleven  staaende  i  samme 
Boioingsclasse  som  bandvjan.  Til  den  angivne  Forskjel  i  Form 
knytter  sig  nogen  Forskjel  i  Brugen. 


')  For  saavidt  er  jeg  enig  med  PfeiflTer  paa  det  af  L.  (Side  41  Anm.)  an- 
førte Sted. 


254 


Bt  Par  BeniKrbninger  om 

Ofri,   oerska  eller  æska,   ost. 

Af  JT.  GMasan. 


Jlr.  S.  Bugges  værdifulde  Oplysninger  om  « Sjældne  Ord 
i  norrOn  Skaldskab»>,  i  6.  Bd.  af  Tidsskrift  f.  Philol.  og  Pædagogik, 
indeholde  Side  103  fOlgende  Yttring:  «Som  Stotte  for  den  Me- 
«ning,  at  cerska  skulde  være  den  oprindelige  Form»  (neml.  af 
det  Ord,  der  nu  udtales  æsha  paa  Island,  og  som  betyder  Ung- 
dom) «og  at  Ordet  skulde  udledes  af  érr^  har  man  vistnok  anforl 
« Verslinjen:  ærskan  veldr.pvi  er  irshum  (Fornmanna  sog.  VII,  70), 

•  hvor  cershan  danner  skothending  ^)  med  irshum  (saaledes  Gis- 
••lason  Formlære  S.  49  .  .  .)•  Men  det  er  i  nordiske  —  som 
M  andre  —  Sprog,  i  ældre  o^  nyere  Tid  meget  almindeligt,  at 
«r  trænger  sig  ind  foran  s  i  Forbindelse  med  en  anden  Kon- 
»sonant  .  .  . ;  denne  Udtale  er  fulgt  i  flere  gamle  Haandskrifter, 

•  saaledes  skriver  Hovedcodex  af  Barlaams  og  Josaphals  Saga 
«(se  Udgaven,  S.  \S\l\)  fyrst  for  f^st^  hærata  for  hæsta  .... 

•  Formen  æraha  kan  altsaa  meget  vel  være  yngre  end  æslca 
•og  er  ikke  til  Rinder  for  dette  Ords  Afledning  af  ungm.  Det 
faaer  her  Udseende  af,  at  jeg  skulde  have  udledt  (erska  af  et 
6rr.  Dette  er  dog  ikke  Tilfældet.  Heller  ikke  er  det  en  Selv- 
fålge,  at  csraka  ikke  kan  være  oprindeligere  end  æaha,  uden  at 
komme  af  (frr.  Det  kunde  f.  Ex.  være  at  aflede  umiddelbart 
af  Præp.  cfr,  eller  det  kunde  nedstamme  derfra  igjennem  et  Ad- 
jectiv  cerr^)^  og  i  begge  Tilfælde  betyde  det  samme,  nemlig 
egentlig  en  Væren  nær  ved  sit  Udspring.  Det  var  endvidere 
tænkeligt,  at  ccrr  gal  og  <err  ung  vare  to  forskjellige,  skjondt 
ligelydende  Emanationer  af  Præp.  ér^  det  forste  med  Grund- 
betydning:  værende  ude  af  sig  selv,  det  sidste  som  oprindelig 
betegnende  en  indskrænket  Fjernhed  fra  Udspringet.     Fremdeles 


1)  Med  Hensyn  til  det  foreliggende  Sporgsmaal  er  det  ligegyldigt,  om  denne 
hending  er  en  skothending  eller  en  adalhending.  K.  O. 

^)  ari  i  de  af  B.  anforte  Steder  af  Atlakvida  behovede  da  ikke  at  være 
Gomparativ. 


K.  GislasoD.    Bemærkninger  om  <m,  carska  eller  cMhet,  ost.       255 

var  det  ingen  Umulighed,  at  æea  (hidse)  var  udgaaet  fra  den 
samme  Præposition  i  en  ældre  Form  (enten  umiddelbart  eller 
igjennem  et  Ådj.  oss]  jf.  Adj.  o^.hos  Ivar  Aasen),  saa  at  dets 
egentlige  Bemærkelse  var:  at  bringe  ud  af  sig  selv.  HvadCom- 
parativformen  ceri  (yngre)  angaaer,  saa  kunde  den,  for  saavidt 
det  enkelte  r  angaaer,  være  af  lignende  Art  som  nérænn 
(f.Ex.  Grågås  ved  Vilhj.  Finsen  I  169"  og  II  25")  for  ndrrænn 
(norrænn)^].  Jeg  lægger  imidlertid  ingen  meget  stor  Vægt  paa 
disse  etymologiske  Experimenter.  Eun  maa  jeg  paa  den  anden 
Side  bemærke ,  at  naar  Lyngby-  og  Bugge  aflede  ceri  af  yngriy 
ved  Undertrykkelse  «af  ng,  og  hævning  af  y  til  ø  samt  for- 
" længeise  •,  saa  forekommer  denne  Operation  mig  temmelig 
voldsom  og  temmelig  umotiveret,  al  den  Stund  man  ikke  finder 
no^ei  pært  ior  pj/ngrij  eller  lignende  ^).  Hvis  cm  derfor  staaer 
i  nogen  materiel  (d.  e.  pbonetisk)  Forbindelse  med  yngri^  saa 
tænker  jeg  mig  snarere  Forholdet  saaledes:  . 
goth.  *juggtza  —  jvMza 

I  I 

.  oldn.    yngri  ^ri^-csri  (jt  fiåia-^jlo^a^  og  lign.). 

1  begge  Tilfælde  ( —  enten   <bA  er  etymologisk  beslægtet  med 

'^ngri^  eller  dét  kommer  af  Præp.  år  for  4r  — )  staaer  æ  i  æri 

for  ^  (jf.   'jrinn  og  ærtnn).      Den    gothiske  Comparativ  juhiza 

kunde  paa  Oldnordisk  ik'ke   godt  blive  til  andet  end  *ygri  eller 

Jfn.    Goth.  j-  er  udeladt,  ligesom  i  dr  (goth.  jer)  Aar,   i  ok 

(goth.  juk)   Aag,    i   Positiv   ungr    (goth.  jugg8)\    samt    i    ijlir 

(goth.  jiuleis)  den  femte  Maaned  j,  det  oldnordiske  Aar,    hvor 


At  man  i  Oldtiden  ogsaa  har  sagt  Nåregr,  sees  af  saadanne  heelrimede 
Verslinier  som: 

If6reg8  konungr  stårar,  Gliimr  Geir.  (Fsk.  30). 

Nåregs  oh  gef  stårum,  Sighv.  (Sne.  I  514,  jf.  528  og  II  605). 

Nåregs  konungr  stårum^  ^teinn  Herd.  (flkr.  IH  189,  Fms.  VI  441). 

Nåregr  saman  fåru,  Einarr  skål.  (Hkr.  I  207,  Fms.  I  94). 

Nåregs  pinnig  fårum,  Sighv.  (Hkr.  II  126,  Fms.  IV  188,  Oh"  81). 
Den  Understottelse  for  Afledningen  yngri  —  een,  der  kunde  hentes  fra 
1  Staffr.  3  (Sne.  II  18),  er  vistnok  uden  Betydning,  da  det  Rigtige  i  den 
paa  dette  Sted  opstillede  Tbeorie  om  Næseselvlyd  synes  indskrænket  til 
den  simple  Iagttagelse,  at  Yocaler  modificeres  af  en  virkelig  (og  graphisk) 
tilstedeværende,  umiddelbart  efterfølgende  eller  foregaaende  Næseselvlyd; 
medens  den  gamle  Forfatter  i  ovrigt  —  uklai;  i  sin  Opfatning  og 
iiæmpende  med  de  Vanskeligheder,  der  pleie  at  ledsage  al  Begyndelse  — 
Kun  har  anfort  nogle  indbyrdes  afvigende  Exempler,  der  (paa  een  forvirret 
Undtagelse  nær)  intet  have  med  virkelig  Nasalitet  at  bestille. 


256  *  K.  Gislason. 

oldn.  i  svarer  til  goth.  iu  (ved  Omlyd,  som  i  gjtr  for  goth.  giutis). 
Endvidere  er  h  udeladt,  ligesom  \  f6a  (goth. /au^o,  oht.  foha) 
Ræv,  og  Udeladelsen  erstattet  ved  Udvidelse  af  y  til  ^.  —  Men 
da  hele  Sporgsmaalet  angaaende  Oprindelsen  til  oeri  og  æraka 
staaer  i  en  noget  usikker  Belysning,  og  det  Tvivlsomme  ikke 
bdr  staae  som  Afgjort,  vil.  jeg  forsage  at  imodegaae  de  af 
Bugges  Bemærkninger,  der  skulle  tjene  enten  ligefrem  til  StOtter 
for  den  etymologiske  Id^entitet  af  oeri  og  yngri,  eller  til  at  gjen- 
drive  den  Mening,  at  oeri  og  ærska  (æska)  ere  afledte  af  andre 
Ord,  end  af  ungr.  Den  af  B.  i  det  ovenanførte  Sted  paaberaabte 
Indskydelse  af  et  r  foran  sk  (og  lignende  Medlydsforb'indelser) 
er  i  Oldnordisk  (i  det  mindste  i  det  Qele  taget)  ^)  ikke  phonetisk 
og  virkelig,  men  blot  graphisk  og  tilsyneladende;  ligesom  Sprogene 
i  det  Hele  mere  sdge  at  lette  Udtalen  end  at  vanskeliggjore  den, 
saaledes  gik  ogsaa  her  den  egentlige  Bevægelse  i  Retning  af 
Ektblipsis,  og  mange  Former  med  udeladt  r  foran  sk  og  st 
vandt  Anerkjendelse  endogsaa  hos  Digterne,  saa-  at  man  har 
Riim,  som: 

Hosk(u)r  hjargi  oss  HSlabiskup,  Bp.  II  188; 

Hdrekr  var  fyrir  brognum  bystr 

béinn  at  stri&a  stilliy 

porir  hundr  er  pann  veg  lystr, 

pri&i  var  Kdlfr  enn  illi,  Einarr  Gifseon,  i  Olafsrima  8; 

Kdlf(u)r  hjd  til  bragnings  bystr  — 

batt  shr  pungan  vanda 

(ramliga  var  hann  d  rei&i  lystr) 

ræsi  peim  at  granda,  Samme  sammesteds  52 ; 

oestr  enn  pik  tekr  pysta,  Nj.  30  (Side  43) ; 

linar  brysti  prd  porsta,  Heil.  anda  vv.  7 ; 

si&verstir-)  menn  gloep  hinn  mesta,  Bp.  II  212; 

Fant  sé  ek  hvem  d  kesti  — 

h^  er  nii  si&r  hinn  vesti^)  (digtet  i  Norge   omtrent  11 80), 

Fms.  VIII  172,  Hkr.  IV  123; 

»)  Selv  i  Hovedcodex  af  Bari.  er  den  overflodlge  Brug  af  r  foran  et  med 
en  følgende  Medlyd  forbundet  s  neppe  andet  end  en  graphisk  Særegenhed, 
ligesom  den  i  samme  Oldbog  hyppige  Fordobling  af  en  Medlyd  efter 
en  Medlyd. 
*)  Ligesom  i  Nyislandsk,  f.  Ex.  i  en  «8taka»,  jeg  har  hort  i  min  Barndom 
(om  en  mig  ubekj«ndt  Mand,  hvis  Navn  jeg  imidlertid  ombytter  med  et 
fingeret  og  ubrugeligt): 

Idhar  lesti  d  Kjalara  hvem, 
kenndur  mest  vid  »sladtir*, 


BemærkDinger  om  ært,  cerska  eller  cuJbo,  osv.  257 

Og  flere;  bvor  OldbOgernes  SkHvemaade  i  Forbindelse  med  den 
nyere  islandske  Udtale  borger  for,  at  man  ikke  bar  sagt  birskup, 
lyrstr,  csrstr^  hryrsti^  mer$ta,  herati,  osv.  Da  nu  Stammen  Irska 
borer  til  dem,  der  aldrig  vides  at  have  opgivet  sit  b,  saa  maa 
Rimet  i  Verslinien 

ærskan  vddr  pvi  er  irahim- 
eotea  antages  for  feilagtigt  ^),  eller  være  et  sikkert  Tegn  paa,  at 
ærska  (ikke  æaha)  er  den  oprindelige  Form. 

Formen  æaka  synes  derfor  at  hvile  paa  Udtalen  alene,  og 
denne  Udtale  fandt  maaskee  en  særlig  Begunstigelse  i  en  Stræben 
efter  at  fjerne  æraka  fra  ærr  gal,  hvorom  det  i  Særdeleshed 
maatte  minde,  da  oerr  ung  i  al  Fald  ikke  var  i  almindelig  Brug. 
En  Superlativ  æatr  (yngst),  svarende  «til  Komparativformen 
«(sn',  yngre »,  finder  B.  i  folgende  visuhelmingr  af  Sighvat  om 
Olav  den  hellige: 

kann  ek  til  marga  en  manna 

minni  fyrata  ainni 

hann  rau&  ceztr  fyr  ausiar^ 

"dlfa  fåt  vi&  aker  86ta^ 
da  « Rimet  viser,  at  Skalden  ikke  har  sagt  csztry  men  æatr  (øatr), 
« hvilket  ogsaa  findes  i  det  gamle  Stockholmske  Haandskrift, 
•hvorefter  Olav  den  helliges  Saga  er  udgiven  i  Christiania  1853 
«(S.  17)».  Med  Hensyn  til  dette  Haandskrift  bemærker  jeg:  at 
det  meget  ofte  forvansker  Versene;  at  det  bruger  a  for  z 
f.  Ex.  42«  [tnnprønac]^  217i»  (prønacir),  235^^  iprønacar)]  samt 
at  Skrivemaaden  øatr  i  den  anfOrte  visuhelmingr  godt  kan  være 
fremkommet  derved,  at  den  hos  de  gamle  Skjalde  hyppige  Til- 
lægsform {ieatr)  af  Verbet  ceaa  har  foresvævet  Afskriveren,  der 
ikke  har  havt  nogen  klar  Indsigt  i  Versenes  Ordstilling.     For  at 


Ari  prestur  Andason^ 

allra  vesti  madur. 
Uitiiktt.  pi.)  for  det  gamle  lostu,  (ligesom  véUi  for  voUn,  bimi  for  bj'dmu). 
hnm  ifoT  et  ældre  kvan  med  progressiv  Omlyd ,  af  det  oprindelige  hvdn) 
Hastru;  Kjalars  hv<m  Odins  Hustru,  Jorden.    Meningen  i  den  fdrste Linie: 

Hans  Id  paa  Jorden  er  at  ove  Laster. 
I  Det  eneste  Exempel  paa  en  saadan  Unoiagtighed,  jeg  kjender,  findes  hos 
Eioarr  Gilsson  (Bp.  H  19)  1  Verslinien:. 

vist  d  drottning  d^rsta; 
men  formodentlig  har  han  udtalt  djrstr  som  d^str  (ligesom  man  éagde 
fystr  for  fyrstr,  og  lign.). 


258        K.  Gislason.     Bemærkninger  om  æri,  ærska  eller  cuka,  osv. 

vise,  at  zt  og  st^)  kunne  rime  paa  hinanden,  skal  jeg  anfore 
fOIgende  Verslinier: 

Viat  spur&ir  pé  vazta,  Nj.  54  (Side  84) ; 

allra  n^r  me&an  austan,  af  Gunnl.  ormst.,  isll.  II  254; 

last  ef  8Jd  er  hinn  bazti,  af  Sighv.   selv,  Hkr.  Il  125, 

Fms.  IV  188,  6h^  81. 
Bugge  identificerer  æsJca  med  gammelsvensk  yngsha  {ynsha]^ 
gammeldansk  yngsTce  (ynske).  Men  det  er^)  meget  tvivlsomt,  om 
denne  Identitet  ikke  indskrænker  sig  til  Bemærkelsen.  Forholdet 
imellem  (æaka  for  et)  ^jska  og  yngsha  er  ikke  ganske  det 
samme,  som  imellem  jskja  (dnske)  og  ynskia^  g  gjOr  en  For- 
skjel,  der  ikke  er  uvæsentlig,  yngska  (yngske)  kan  være  dannet 
for  at  afldse  et  *jska  (for  *^rska)y  som  man  ikke  længer  fandt 
Behag  i,  maaskee  fordi  man  (feilagtig)  ansaae  det  for  en  For- 
vanskning af  yngska. 


Levninger  af  nordiske  Håndskrifter  fra  Middelaldren. 

Af  o.  NieUen. 


1  Ny  kirkehist.  Samlinger  III.  S.  435-48  har  jeg  meddelt 
endel  Håndskriftlevninger,  fundne  omkring  Regnskaber  i  det 
gamle  Rentekammerarkiv.  Som  et  Supplement  dertil  aftrykkes 
her  2  Brudstykker,  der  ikke  er  af  liden  sproglig  Interesse. 

Det  forste  er  2  Blade  af  Østgøtalagen,  der  er  fundne 
omkring  Hald  Lensregnskab  1625.  Hvert  Blad  er  skåret  i 
2  Stykker;  det  ene  af  Giftabalken  fattes  2  Linier  i  Midten,  det 
andet  har  20  Linier-  på  Sided.  Det  Håndskrift,  hvortil  det 
hører,  er  ældre  end  noget  andet  hidtil  bekendt;  det  ældste  i 
Schlyters  Udgave  af  denne  Lov  sættes  til  Midten  af  det  Ude  Årh. 
og  det  er  let  at  se  at  dette  er  ældre,  både  på  Grund  af  den 
regelmæssigere  Sprogform  og  Skrifttrækkene ;  Håndskriftet  F  hos 
Schlyter,  en  Afskrift  fra  sidste  Halvdel  af  det  16de  Årh.,  kom- 
mer det  nærmest  i  Former.    Nærværende  Håndskrift  skiller  sig 


1)  Ligesom  zh  og  ék,  f.  Ex. : 

prcmzkr  jarl  konung  sæmkan,  af  j^érdr  Kolbeinsson. 
skozkir  cUprosktTis,  af  Sturla  j^drdarson. 
Ogsaa  i  Nyislandsk  udtales  zk  som  sk,  og  zt  som  at,  i  alle  de  Tilfælde, 
hvor  en  etymologisk  ReacUon  ikke  har  fundet  Sted.  . 
')  som  ovenfor  antydet. 


o.  Nielsen.    Levninger  af  nordiske  Håndskrifter  fra  Middelaldren.    259 

fra  de  andre  ved  at  sætte  Betingelsessætningen  i  afhængig  Måde, 
ved  at  give  den  ubetonede  Stavelse  i  Tostavelsesord  samme  Selv-* 
lyd  foran  BOjnings-r  som  den  foregående,  hombor^  brøpør^  bipir, 
døpøTy  systyr^),  ved  at  udelade  r  i  Enden  af  en  tonløs  Stavelse, 
apte,  syniy  brope^  systCj  ja  endog  u  (for  ur),  ved  at  bruge  sæ  som 
Bf.  af  8tkj  ved  Formen  ørmynd  for  den  uforståeligere  omyndy  ved 
den  bedre  iTæsemåde  «t  bruti  ok  bandomn^  for  «t  brutt  ok 
bangi»  osv.  Forskel  i  Ordforbindelsen  findes  i  G.  B.  XXV. 
Æ.  B.  7.  8. 

Det  andet  Håndskrift,  et  Oktavblad  i  2  Stykker  med  26  Linier 
på  Siden,  er  Brudstykke  af  en  Bibelhistorie  af  en  kortere 
Behandling  end  Stjorn.  Det  omhandler  Davids  Flugt  for  Savl, 
meor  forbigår  Historien  om  Abigael,  ligesom  det  i  Behandling 
slår  langt  under  Sljorn.  Det  er  en  Afskrift  fra  Beg.  af  det 
Ude  Årh.,  affattet  af  en  ikke  meget  kyndig  Skriver.  Således 
er  glemt  uar&  straks  i  Begyndelsen  og  at  foran  rækaf  der  findes 
prest  for  prests,  pru  f.  prtUj  a&ra  f.  annarra,  hona  f.  hana, 
scemfne  f.  svefne,  uazkr  for  uazker,  iiij  ptis  hun&ra&  for  ttj  som 
Stjorn  og  Biblen.  Afskriften  er  gjort  af  en  Nordmand,  derpå 
lyder  Udeladelsen  af  w-Omlyd,  allu,fa&ur,  aag&u,  mattuls,  haf&iy 
anguy  cBror,  taker  f.  æro&,  take&,  Udeladelsen  af  Aspiration,  som 
liopj  lio&lægaj  vel  også  ek  ær^  y&an  f.  ytam.  Men  om 
Originalen  hertil  nu  er  af  en  Islænder  eller  Nordmand,  vil  jeg 
overlade  Kyndigere  at  d5mme.  Håndskriftet ,  er  fundet  omkring 
Stjernholm  Lensregnskab  1636. 

Dette  Tidskrifts  Læsere  vil  det  udentvivl  også  interessere, 
at  jeg  omkring  Skanderborg  Lensregnskab  1608  og  1610  har 
fundet  halvandet  Blad  af  Justinus  U.  3  Kap.  §  12  —  4  Kap.  g  30 ; 
XLII  4  Kap.  g  16  —  5  Kap.  g6  og  5  Kap.  g  12  -  XLIII  1  Kap.  g2. 

1. 

gifpta  balkar. 
[br]øf>ra    arueno    .   f>a   alt  fiæt  af   sundur   kulla  kombor  . 
t>a  I  [æ]rue  swa  af  sundurkulla  som  samkulla  | 

xxir. 
Nu  ærue  hon  bygt  bo  æpte  barn  sin  .  alt  fiæt  bonden  |  [før]e 
sæ  innan  garf>  ok  grinda  stolpa  f>ær  a  han  af  twa  |  [lu]ti  ok 
hasfru  {»ri^iung  .  alt  {)æt  quart  standær  f>a  føl|[g]he  ørmynd  . 
hus  ok  alt  bo  fæ  fiær  ær  bonden  gæstær  |  [ti]l  garfiz  ok  egh 
husbonde 


')  Sml.  Lyngby  i  Tidskr.  f.  Filologi  I.  23. 


260  O.  Nielsen. 

XXIII. 
Nu  gifptis  I  (kjona  ok  fa  barn  mæ[>  bonda  sinooi .  nu  dø  hua 
sifian  I  [gjifptis  bon  androm  .  fa  ok  barn  mæf)  hanom  .  f)a  dø  | 
[boJQ  sif)an  ok  hauar  twa  kulla  æpte  sik  .  ^a  takar  swa  | 

XXIV. 

Nu  bo  bonde  i  bo  mæf>  |  [su]num  sinom  .  nu  dø  en  af  {løm 
{)a  ærue  bonde  |  [ba]{)e  *sæ  ok  sunum  sinom 

XXV. 

Nu  ær  bonde  |  [a]  andra  gifpto  gangen  .  ælla  vil  en  son  sin 
gifptan  allæ  |  si{>an  døa  .  f>a  ærue  sæ  bonde  ok  egh  syni  hans  [ 

XXVI. 

Nu  gifpte  bonde  son  sin  giuir  |  [ujingæua  ok  gær  øl  gærf) 
f)æt  gangar  {  f>æt  gangær  egh  brø^rum  til  fulna{>a 

XXVII. 

Nu  I  boa  brøj[)ør  i  by  saman  ok  gifptis  en  af  f>øm  ok 
giuir  [uin]|gæua  ok  gær  ølgærfi  .  f>ær  agho  brøfiør  fulna[>  firi 
uihg[æ]|ua  haua  ok  firea  markar  flri  ølgærf).  | 

XXVIII. 

Nu  vilia  brø{>ør  gifpta  systor  sina'fia  skal  samkulla  b[ro]|f>e 
ørmynd  gæra  ok  fælghfi  hænna .  egh  sundurkulla  |  ælla  sialuar  vili. 

XXIX. 

Nu  takar  man  fostra  |  sin  ok  bij[)ir  frælsa  kunu  ok  kalla  ban 
frælsan  vara  |  Nu  bif)ir  fræls  man  fostro  bonde  kalla  bana 
frælsa  v[a]|ra  .  hauin  f>ær  firi  gifvit  van  sinne  ok  f>øn  varin 
fræ[ls]  I—        —        —        —        —        —        —        — 

frælsa  kunu  ok  hpn  vet  æt  han  ær  fostre  .  ^a  mi[n]{kas  ræt- 
tær.  hænna  .  hænna  ørmynd  ær  siax  øra.  |  Nu  afla  fiøn  bos  ok 
barna  ok  boa  saman  f>a  dø  [fostre]  |  fia  takar  ^æn  han  atte  twa 
lyti  af  bo  ok  hon  ørm[ynd]  |  sina  f>æt  æru  siax  øra  ok  f>rif>iuDg 
af  bo  .  ok  æ  ga[n]gen  barn  a  bætre  alf.  Nu  dø  fostra  takl 
I>æn  va[n]|a  til  hænna  .  ørmynd  hænna  ok  f)rif>iung  af  bo.  | 

Ærff)a  balkar. 
vizorf»  innan  ætta  vil  vita.  Nu  ær  f>æt  kol^uarf  briD|dir 
inne  mafiær  ok  kona  ok  barn  f>era  .  f>a  |  skal  f>ær  swa  vm  vitne 
ok  i  allo  som  skilt  ær  i  kiol  |  suarueno.  Nu  i  fiøm  malom  .  {»a 
ma  kona  ok  annøj[>o|ghor  vitne  bæra  ok  ep  suæria  .  ok  i 
ængom  androm.  | 

VII. 

Nu  gifptis  bonde  ok  bo  mæf)  kunu  sinne  ok  j  han  afla  barn 
mæfi  hænne  .  ok  dø  bonden  firan  hænne  |  før  æn  hon  visse  sik 


LevDiDger  af  nordiske  Håndskrifter  fra  Middelaldren.  261 

hauande   vara.     Nu  far  til  arue  bonjdaDs  ok  takar  arf  hans  . 

ok  sighir  æt  j^en  haua  egh  |  barn  samao  .  ok  ^y  mat  fiu  egh 

ærua  han.    Nu  vet  bon  |  egh  æn  æt  bon  hauaude  ær  ok  giuir 

vt  aruet.    Nu  |  takar  ^æt  talas  æt  bon  ær  digbir  .  nu  fa  bin 

^æt  børa  |  som  ærft  hauar  æt  bon  ær  bauande  .  ok  far  tii  ok 

dræpær  bana  .  ok  vil  nø{>oghor  uruet  mista  .  ælla  firigær  liue 

bæn|Da   msf)  ogærningom.     Nu    iorfias  bon  ok  var{>ar  vppen- 

baart  sifian  bon  ior^afi  ær  .  æt  ban  flri  kom  Hue  bænna  |  ok 

hittis  ^ær  vitne  til  mæ{>  sanno  .  j^a  skal  bana  u  iorfi  |  vp  graua  . 

ok  lik   bænna   vp   skæra   .   bittis   barn  i   likeno  |  ælla  naquar 

liknilse  til  barns  .  fia  æruc  barnet  fa{^ur  |  sin  .  ok  mo{>er  ærue 

barn  sit  .  ok  bænna  arua  bana  |  j^ær  takar  dø^ør  ok  befien  arf  • 

quiker  ok  kristin  gar  |  fran  .   j^y  at  ængin  ma   annan  til  arfs 

dræpa  | 

VUI. 

Nu   dela  brøfiør   ælla  syslyr  vm  fæ{>rene  sit  .  annar  kaljla 

annan  egh  a{>alkunu  son  vara  fia  hauar  ban  vizorfi  |  vita  mæfi 

enom   æt   ban   mælte   til  .  {»æt  skulu  vara  j  ni{>iar  hans  innan 

{)ri()ia  knæ   .  annar  gifpta  ma{>ren  |  ^ri{>i  a  fæt>renit  .  hans  øl- 

bu^i  var  til  {>æs  øls.    Fiar{>i  |  a  møfirenit  hans  øibu{>i  var  til  {>æs 

øls  .  ok  tolf  I  æpte  .  man  af  kulle  buar  i  Jfupie  knæ  .  egh  twe 

af  enom  (  taki  swa  manga  af  enom  han  kan  fa  ])e  som  fæmtan  | 

ara  æru  .  {>a  skulu  fie  tolf  {>æt  vita  æt  hine  fiure  |  suoro  sant 

ok  lagb.     Si{>an  ma  ban  iæmt  vi{>  bro{>or  sin  |  taka   .    orka  egh 

{)y  bete   miskunna   man     Nu   kære    egh  bro|f)e  ælla  syste  til 

hans  .  fia  agbo  egh  frændær  han  frillo  |  bro{)or  kalla  vtan  vp- 

pinbar  vitne  sen  til.    Nu  takar  man  |  kunu  rane  afla  barn  i  bruti 

ok  i  bandom  {>æt  takar  swa  |  arf  som  a{>alkunu  barn.     Nu  kalla 

aooar  brutz  barn  ok  |  annar  egh  .  fia  |  a  ])æn  \izoTp  {>æt  vil  vita 

mæ{>  fulium  ni|{)ia  efie  man  af  kulle  buar  i  {>ri{>ia  knæ  |  taki  swa 

maoga  |  af  enom  kulle  han  kan  fa  fie  som  fæmtan  ara  æru  æt  |  — 

""        ""'  2. 

.  .  .  fæ5o  oc  fæk  honum  suærd  golie.  Nu  ^)  saul  konungr  \  ræiSr 
oc  for  oc  drap  .v.  oc  Ixxx  pr^sta  oc  allt  anjnat  folk  i  nobe  oc 
suo  konor  oc  allt  pat  sæm  |  prestar  atto.  Eptir  pvi  sæm  gud 
sagSe  alla  ætt  |  bely  prest  me&  allu  brottakande.  Abiathar  |  æinn 
korns  undan  son  abimelech  oc  fi^^di  hann  \  til  dauid  bærande  m€& 
ser  epbot  pr^sta  linjsærk  sæm  moys6S  gerSi  sægiande  bonum 
fajSur   sins     drap     oc     a5ra   pr^sta.      Dauid    suaraSe   |   Ek   ær 

^)  glemt  er  uard. 


262    O-  Nieisea.    LevoiDger  af  nordiske  Håndskrifter  fra  Middelaidren. 

sakadr  allra  {)æira*  saala,  var  meS  mær.  \  Sæm  dauib  hyrtiz  i 
hælli  odoUa  for  saul  |  xne&  iiij  ^us  hundrad  manna  ^)  ræka  hann. 
Saul  I  gæk  ser  sta5ar  leita  oc  kom  i  hællin  sæm  |  åauvS  oc 
hans  mænn.  læynduz  fnar  mæir  j  f)æir  |  sagSu  se  dauid  dræp 
hann  nu  hæfir  guS  gæjfet  f)inn  ouin  i  {>inar  hændr  En  åauvS 
uildi  I  æigi  utan  skar  hann  h'odlæga  or  skar5  næjdan  af  fald  mat- 
tuls  hans  liop  åauib  ut  æptir  |  honum  oc  mælte  Minn  h^rra 
lnonuryr  sæm  saul  |  sa  apter  fæll  dat^t5  fram  lutr  til  iarSar 
sægian|de  hui  l^&ir  {)u  j^æim  sæm  sægia  Dauid  |  læitar  illz 
mote  fier  se  hær  nu  læp  af  f)i|nu7n  matli  i  minni  hændi 
oc  sæm  æk  skar  |  her  af  fi^rmdi  ^er  min  hood  Huarn  hatar  |  f^u 
Einn  daudan  hund  oc  æina  flo  .  f)a  gret  |  saul  oc  sagde  Mer 
ært  prx  rætuisare  væit  |  æk  at  fiu  mant  rikia  suær  mer  at  f)u 
takir  æigi  |  brot  mitt  k^n  oc  dauib  suor  for  saul  hæim 
aptr  I  Dauid  for  a  haug  achille  Sagt  uar  pat  saul  |  for  hann 
f)a  æptir  honu^n  me&  {)ru  pus  hundrad  Da|uid  for  um  nat  i 
hans  hærbud  oc  abysai  oc  sæm  |  fiæir  ion  gængo  allum  sofan- 
dow  sagde  abysai  Ek  |  uil  læggia  saul  giagnuw  En  dam*d 
fynVbaud  )5ægian|de  huar  ær  osakadr  af  æf  hann  læggr  hond 
a  I  a  krist  drottens  tak  hælldr  spiot  aat  hans  |  hafdi  oc  uazkr^) 
oc  gangum  oc  sæm  f)æir  komo  |  a  fiall  up  æpte  ^)  dauid  |  abnir 
oc  alier  per  æror*)  dau|da  synir  sæm  æigi  uarduæilid  hæler 
ydan  |  herra  f)ær  liop  inn  æinn  oc  uilldi  konung  dræpa  oc  |  ser 
buar  hans  spiot  ær  oc  uazkr  takir  ^)  hær  f>a  |  het  æn  saul 
honu/n  æcki  illt  gera  for  saul  |  aptr  æn  åauib  til  achis 
konungs  i .  geth  Nu  fojro  philistim  mote  israel  i  strid  Saul 
ka1|lade  oc  saman  israel  mote  oc  kom  i  gelbue  |  Nu  uar 
samuel  daudr  Saul  ræddr  frette  gud  æn  hann  suarade  honurw 
æigi  i  sæmf|ne®)  ne  med  prophetow  æda  spadomom  hann 
for  I  til  fioolkynnar  kono  oc  bad  hona  |  ser  samuel  up  uækia  oc 
sæm  hon  sa  hann  sag|de  saul  phiiistei  bæriaz  mote  mer  oc 
uil  I  gud  angu  mer  suara  hui  sp^^r  f)u  mik  |  sagde  samuel  si^an 
gud  kastar  per  brot  .  . 


*)  glemt  er  at. 
')  o:  vatnsker. 
*)  et  rødt  Mærke  er  sat  over  det  første  Bogstav,  så  det  er  muligt  at  der 

står  øpte. 
*)  o:  ærod. 
»)  o:  takid. 
•)  o:  svefne. 


263 


On  Ret§kri?Biiig  af  Stediia?Be« 

Af  JEmH  Mudsen  >). 


Uer  gives  Lidet .  eller  Intet  paa  det  sproglige  Omraade, 
der  i  den  Grad  har  været  underkastet  Ændringer,  Fordreinidger 
og  Forvanskninger,  og  som  i  enkelte  Tilfælde  fremtræder  i  en 
saa  forskjelligartet  Skikkelse,  som  vore  Stednavne.  De  ere  1 
deone  Henseende  saa  godt  som  enestaaende,  thi  medens  ellers 
alt  Andet,  som  tilhorer  Sproget,  efterhaanden  ved  Bogtrykker- 
koosten  og  ved  den  almindelige  Udbredelse  af  Kjendskab  til 
Læsning  og  Skrivning,  har  opnaaet  en  temmelig  fast  Form, 
der  ikke  kan  fraviges,  uden  at  man  synder  mod  den  een 
GaDg  til  Norm  blevne  Vedtægt^  have  Stednavnenes  Skrivemaader 
ikke  alene  for  en  stor  Deel  bevaret  til  vore  Dage  det  Vaklende 
og  Svævende  i  Formerne,  som  er  egent  for  Middelalderens  Ret-* 
skrivning,  men  hertil  er  endnu  kommet,  baade  at  Tiden  ligesom 
har  slidt  paa  disse  Former,  saa  at  kun  Brudstykker  ofte  ere 
tilbage,  og  at  en  ved  Ukyndighed  eller  Tankeldshed  fremkaldt 
Forvanskning  af  det  Oprindelige  stundom  er  traadt  til,  saa  at 
gamle  Ord,  hjis  Betydning  er  glemt  af  Lægmand,  ere  ombyttede 
med  nye,  der  ligne  de  ældre  noget,  men  have  en  Betydning  al- 
deles forskjellig  fra  disses. 

Intet  Under  er  det  derfor,  at  mangfoldige  Stednavne  frem- 
træde i  en  saadan  Form,  at  de  ved  fOrste  Oiekast  synes  at 
spotte  ethvert  ForsOg  paa  at  udfinde  deres  Betydning  ved  Hjælp 
af  de  Ord  i  ældre  eller  nyere  Sprog,  der  ere  tilsvarende  til  de 
Former,  Stednavnet  indeholder,  og  saaledes  bringe  til  at  mis- 
tvivle om  Muligheden  af  at  skrive  dem  blot  nogenlunde 
rigtig,  da  dette  væsentlige  Grundlag  for  Retskrivningen  glipper, 
iotet  Under  heller,  al  man  ved  at  betragte  alene  et  enkelt  Sted- 


')  De  i  denne  Afhandling  citerede  ældre  Skriyemaader  ere  for  Sjælands 
Vedkommende  tagne  af  et  Manusliript,  udarbeidet  af  Dr.  J.  H.  Larsen ; 
for  de  andre  Landsdeles  Vedkommende  af  et  andet,  ved  Generalstaben 
beroende,  udarbeidet  af  cand.  mag.  Oluf  Nielsen. 


264  I^-  Madsen. 

navn  kan  forklare  det,  omtrent  som  man  vil,  og  med  Hensyn  til 
dets  Oprindelse  faae  ud  omtrent  hvad  det  skal  være,  medens 
kun  en  omhyggelig  Sammenligning  af  saamange  eensartede  Sted- 
navne, som  man  kan  Qnde,  leder  til  en  sandsynlig  rigtig 
Forstaaelse. 

Intet*  mig  bekjendt  Stednavn  viser  klarere  de  Ændringer  og 
Forvanskninger,  som  Navnet  i  Tidens  Lob  har  været  undergivet, 
end  Thorsen  g  eller  Taasing.  Der  haves  nemlig  her  en  usæd- 
vanlig stor  Mængde  Skrivemaader  fra  ældre  Tid,  saa  at  det  er  mu- 
lig trinviis  at  paavise  Ændringerne  og  tildeels  udlede  de  Grunde, 
som  have  bevirket  dem.  Fdrste  Gang  synes  Oen-  at  være  nævnt 
iKnytliDgaSaga8  32Kap.,  og  den  forer  her  Navnet  ^Jr^/tinc^r.  Efler 
trykte  Kilder  findes  den  nævnt  i  danske  Breve,  Skrifter  og  Di- 
plomer som  SI)oølanI)i  i  Valdemars  Jordebog^),  desuden  ligesaa 
1307«)  og  1337«),  som  a^ujølani  1323*),  ©oofen  1387  ^ 
Soølanl^  1408^),  ^l^ai^ftn  1454  og  ®l)Oøtanbl)  1455^),  ^afint^  USO% 
Q:o6|tnM  og  ®oøftngl)e  1560^),  i  17de  og  18de  Aarhundrede 
Taasing*^),  nu  vexlende  Taasing  og  Thorseng,  medens 
den  nuværende  Udtale  af  Navnet  paa  selve  Oen  nærmest  kan 
gjengives  som  oTossi»,  og  Udtalen  paa  den  ligeoverfor  liggende 
Kyst  af  Fyen  som  «T6ssi»  eller  «T6ssen«. 

Det  er  mulig,  at  af  samtlige  ovennævnte  Skrivemaader  er 
den  islandske  den ,  som  er  mest  uforvansket  og  nærmest  gjen- 
giver  den  oprindelige  Betydning,  saa  at  Valdemars  @!||Oølan)i  bor 
ansees  som  en  Ændring  af  Knytlinga  Sagas  ^^érslundr,  men 
det  er  ikke  sikkert,  og  samtidig  med,  at  man  altid  bor  være 
varsom  med  at  ansee  de  islandske  Skrivemaader  af  danske 
Navne  som  de  ægteste ,  idet  enkelte  Mærker  stundom  tyde  ben 
paa,    at  Navne   i   de   islandske  Forfatteres  Skrifter   ere  blevne 


M  Scriptores  rerum  danicarum  VII.  523,  524,  531. 
»)  Suhms  D.  H.  XI.  548. 
S)  Suhms  D.  H.  XII.  283. 
*)  Ser.  rer.  dan.  II.  528. 

*)  Ældste  danske  Arkivregistraturer  I.  36  (nyere  Afskrift). 
*)  Ældste  danske  Arkivregistraturer  I.  33. 
^)  Genealogisk  biografisk  Arkiv  7. 

®)  Aktstykker  til  Oplysning  etc.  udgivne  af  Fyens  Stifts  iiteraire  Selskab  1. 90. 
•)  Aktstykker  til  Oplysning  etc.  I.  95. 
''^)  ChrisUan  den  Femtes  Skjode  af  14de  Marts  1678  til  Mels  Juel. 


Om  ReUkrivniDg  af  Stednayne.  ,  265 

ligesom  islaDdiserede')^  syoes  de  ældste  danske  Skrivemaader 
i  det  Mindste  i  visse  Henseender  at  give  en  mere  naturlig  og 
med  andre  Navne  stemmende  Forklaring.  Bvad  nemlig  den 
forste  Stavelse  angaaer,  antyde  andre  Navne,  der  have  denne 
Staveise  eller  Bestemmelsesordet  tilfælles  med  dette,  at  det  maa 
ansees  for  meget  usandsynlig,  at  r*et  i  Thor  alt  skulde  være 
gaaet  tabt  saa  tidlig  som  i  Midlen  af  det  13de  Aarhundrede.  At 
ikke  dette  Gudenavn,  men  derimod  Mandsnavnet  To  sti  snarest 
maa  sdges  i  Bestemmelsesordet,  derfor  taler  saaiedes  en  Sam- 
menstilling med  Navnene  NOrre  Tostrup  paa  Falster  skrevet 
lofiaiiioxp  i  Valdemars  Jordebog')  og  SI)o|ll)orp  1390"),  Taa- 
strup i  Kjeldby  Sogn  paa  Mden,   skrevet   ZofltHfOxp ^) ,  Taa- 


*)  Baade  naar  beslægtede  eller  ikke  beslægtede  Folkeslag  i  det  daglige  Liv 
modes  ved  Landegrændser,  og  naar  de  i  Skrifter  omtale  hverandres  Hi- 
storie, har  der  idelig  viist  aig  en  Tilboielighed  til  at  ændre  Steders  og 
Folkefærds  Navne,  saa  at  de  bleve  mere  stemmende  med  det  Sprogs  og 
det  Folks  Ejendommeligheder,  der  i  hvert  enkelt  Tilfælde  gjorde  sig  mest 
gjældende,  en  Tilbdielighed,  som  selv  vor  Tids  udprægede  Bestræbelser 
for  at  være  noiagtig  ikke  ganske  have  formaaet  at  Ulbagetrænge.  Mest 
gjælder  denne  Bemærkning  Navne,  hentede  fra  meget  fjerne  Egne,  om  vi 
end  tillige  i  Slesvig  have  faaet  sdrgelig  Bekræftelse  paa  Begelens 
Rigtighed.  •China«,  som  dette  Lands  Navn  almindelig  skrives,  er  saa- 
iedes efter  de  Indfødtes  Udtale  nogenlunde  heldig  gjengivet  efter  fransk 
,  eller  engelsk  Betskrivning  som  «Ghine*  eller  «Ghina>,  men  idet  Ordet 
er  gjort  videre  bekjendt,  taget  som  det  viste  sig  for  6iet,  er  derved  op- 
staaet  den  meget  Qernt  fra  den  oprindelige  Udtale  liggende  danske  Form 
•Kina*.  —  I  ældre  Tid,  og  navnlig  inden  en  storre  Udbredelse  af  trykte 
Værker  havde  medfort  en  stærkere  Yedhængen  ved  de  een  Gang  antagne 
Former,  gjaldt  denne  Bemærkning  i  en  langt  storre  Udstrækning.  Det 
flamske  Doornig  (Torne-6)  er  saaiedes  til  Exempel  saa  godt  forklædt  i 
den  franske  Form  tTournays  at  man,  hvis  ikke  fuldstændig  Vished  om 
denne  Forvanskning  fandtes,  vilde  ansee  den  sidste  Form  for  at  være 
aldeles  oprindelig,  forsaavidt  som  overhovedet  ældre  Navne  af  fransk 
Form  ere  det.  Det  er  derfor  ikke  usandsynlig,  at  det  danske  og  tydske 
•Mailand*  og  det  italienske  •Milano*  staae  den  oprindelige  Form  af 
Navnet  langt  nærmere  end  det  romerske  »Mediolanum*,  der  maaskee 
kun  er  en  latiniseret  Form  af  et  oprindelig  keltisk  Navn.  Endelig  for  at 
nævne  et  Exempel  fra  islandske  Skrivemaader  er  det  rimelig,  aX  Bagnar' 
ttaåir  (Fornmanna  sogurXlL476)  er  en  saaiedes  efter  Forfatterens  Smag, 
i  Lighed  med  islandske  Stednavnes^  ændret  Form  af  det  nuværende  danske 
Ringkjobing,  skrevet  HtnnuKljimat!  1340  (O.  Nielsen  Skads  Herred  259). 

')  Ser.  rer.  dan.  VIL  538. 

')  Suhms  D.  H.  XIV.  266. 

*)  Ser.  rer.  dan.  IV.  501.        , 

TIdfkr.  forPhilol.  os  Psdag.    VI.  18 


266  «  £•  Madsen. 

&trup  i  Merldse  3ogn  paa  Sjæland  skrevet  ^l^o^l|orp  i  de  ros- 
kildske  Bispers  Jordebog^)  og  ^^oftetiforii^),  Sonder  Tos  trup 
paa  Falster  skrevet  %tfOX\flif)Oxp  ftfiiixit  i  Valdemars  Jordebog^), 
Taastrup  i  Hellested  Sogo  og  Tos  trug  i  Haraldsted  Sogn, 
begge  skrevue  ^Ifoxfioxj^  i  Bispernes  Jordebog^),  Testrup 
Kirkeby  i  Merlose  Herred,  skrevet  Æ|)orPti)orp  i  samme  Jordebog^), 
og  endelig  Torstrup  i  Hyllinge  Sogn,  skrevet  ^ifoxftoxp  I2b9  ^) 
og  1387 ''I.  1  hele  den. sidste  Gruppe  sees  r'et  stadig  at  have 
hævdet  sin  Plads  til  efter  det  14de  Aarhundrede,  medens  den 
forste  påaviser,  at  Navne,  der  med  Sikkerhed  maae  udledes  af 
Testi,  undertiden  feilaglig  ere  skrevne  med  Th.  Hvad  der- 
næst Endestavelsen  eller  Årtsordet  angaaer,  da  synes  Land  her 
at  være  rigtigere  end  Lund,  idet  Land,  brugt  om  den  hele  6 
aldeles  paa  samme  Maade  som  i  mangfoldige  andre  Navne  paa 
Oer,  der  ere  saa  store,  at  de  ikke  umiddelbart  ved  Oiet  kunne 
opfattes  som  saadanne,  saaledes  Sjæland,  Laaland,  Langeland 
o.  s.  v.,  vilde  passe  fortrinlig.  Hvad  nu  dog  end  dets  oprinde- 
lige Form  kan  have  været,  og  hvad  enten  man  betragter  «Thos- 
landw  som  en  storre  eller  mindre  Ændring,  saa  er  der  atter  fra 
denne  Form  udgaaet  en  Række  nye  Ændringer,  der  Skridt  for 
Skridt  lade  sig  paavise.  Medens  den  forste  Stavelse  eller  de 
fOrste  Bogslaver  som  sædvanlig  i  Navne  kun  forholdsviis  lidet 
ere  antastede,  en  Grund  der  yderligere  taler  for  Navnels  Op- 
rindelse af  Tosti  fremfor  af  Thor,  er  det  den  sidste  Stavelse, 
sqm  Forvanskningerne  især  ere  gaaede  ud  over.  Den  forke 
Ombytning  af  Land  med  «en»  synes  enten  at  være  hidfort  ved 
en  Forandring  i  Udtalen,  ved  en  Assimilation,  alt  eftersom  Ud- 
talen i  Tidernes  Lob  er  bleven  mere  og  mere  blod  og  afjadskel, 
eller  ved  en  slet  og  ret  Ombytning  mellem  Ordet  Land  og  Ar- 
tiklen, foretagen  uden  særlig  Eftertanke,  alene  for  at  gjore 
Navnet  kortere  og  bekvemmere.  Denne  Br^g  af  Artiklen  istedet- 
for  et  Arlsord  i  Stednavne  har  desuden  været  jevnlig  forekom- 
mende; derpaa  henvise  deels  enkelte  Navne,  hvor  den  synes  op- 


»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  25. 

»)  Ser.  rer.  dan.  IV.  475. 

»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  539. 

*)  Ser.  rer.  dan.  VII.  4,  5  og  VII.  44. 

»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  44. 

*)  Dipl.  Arna-Magnæanum  I.  239. 

7)  Suhms  D.  H.    138. 


.  Om  RetskrlTDing  af  Sted  navne.  367 

riodelig,  som  Hveen,  Fj^en,  Bygen,  M5eD,  deels  de  endnu  gængse 
Navne  paa  en  Ma&Bgde  Riger  og  Lande,  som  Gallien,  Italien, 
Spanien,  deels  endelig  den  middelalderlige,  samtidige  Ændring 
tilLavind  af  Langelaind,  et  Navn,  der  synes  saare  lidel  skikket 
til  at  ændres,  og  som  ogsaa  er  gaael  tilhage  til  den  oprindelige 
og  bedre  Form,  medens  Lavind  dog  endnu  stundom  forekom* 
mer,  saaledes  i  Lavinds  Ore,  den  Spids  af  Omd,  der  vender 
ud  imod  Langeland. 

Overgangen  fra  «en»  til  «ind»  kan  kun  fra  forst  af  be- 
tragtes som  miadre  væsentlig,  men  senere  har  denne  Form 
faaet  en  sær  Betydning  og  er  bleven  Hovedaarsagen  til  Navnets 
videre  Forandring,  i  flere  Aarhundreder  og  tildeels  endnu  har 
der  nemlig  i  Sproget  været  en  Vaklen  og  Omsklften  mellem 
Brugen  af  d  og  g  lifter  n,  navnlig  hidfort  ved,  at  Udtalen  bar 
svævet  mellem  nå  og  og  og  stundom  nærmet  sig  meget  til  nn. 
Fra  denne  Kilde  bidrorer  en  Mangfoldighed  af  Forvanskninger 
af  Navne.  Hyppig  er  et  oprindeligt  g  blevet  ombyttet  med  d, 
hvilket  har  medf5rt  den  jevnlig  forekommende  Forandring  af 
«inge»  til  vidde«,.. saaledes  i  ^irkinde,  Rekkinde,  Lek- 
kinde  i  Sjæland,  D avind e,  Birkinde  i  Fyen,  ligeledes  For-* 
andringen  fra  Zan%tioxp  1348,  1395  i)  til  Tanderup  (i  Fyen)  og 
flere  andre.  Den  omvendte  Forandring  fra  d  til  g  synes  der- 
imod meget  s)elden,  egentlig  veed  jeg  intet  Exempei  udenfor  det 
Stednavn,  der  her  er  Gjenstand  for  Omtale,  og  maaskee  er  det 
endog  kun  et  mislykket  ForsOg  paa  Forbedring ,  der  har  frem- 
bragt Ombytningen  mellem  Soø|tnbt  og  Soøf!ngi)e  og  saaledes 
medfort,  at  Ordet  i  den  sidste  Form  fremtræder  i  en  fra  den 
forste  saa  væsentlig  forskjellig  Skikkelse,  at  den,  som  ikke  veed 
bedre,  nodvendigviis  maa  antage,  at  den  oprindelige  Endestavelse 
er  den  i  andre  Navne  saa  jevnlig  forekommende  Endelse  «ingi». 
I  ethvert  Tilfælde-  har  'det  været  meget  uheldig  for  Navnet,  at 
denne  Ændring  netop  .er  fremtraadt  paa  et  Tidspunkt,  da  en 
storre  Fasthed  i  Formerne  begyndte  at  gjore  sig  gjældende,  og 
saaledes  forklædt  er  da  Navnet  gaaet  videre  gjennem  flere  Aar- 
hundreder,  blot  i  det  Uvæsentligere  ændret,  saa  at  Taasing 
kom  frem  og  blev  den  Form,  der  eflerhaanden  vandt  Hævd. 

Uanfægtet  blev  denne  Form  da  staaende  indtil  Begyndelsen 
af  dette  Aarhundrede,  da  Thorseng,  indfOrt  af  Oehlenschlåger 
og   styrket  ved  hans  Anseelse   som   Forfatter,    pludselig  frem- 


')  Suhms  D.  H.  XIII.  814  og  XIV.  397. 

18* 


268  E-  Bfad«en. 

traadte  og  indtil  nu  jevnlig  er  brugt  baade  i  Skrift  og  paa  Raart 
ved  Siden  af  den  ældre  Form  Taasing.  Grunden  til,  at  Oeblen- 
schiåger  har  brugt  denne  Skrivemaade  og  foretrukket  den ,  maa 
s5ges  i  den  opvaagnende,  af  ham  med  hans  og  vor  Tids- 
alder deelte  Fdlelse  for  Oldtiden  og  Oldtidens  Minder.  Bekjendt 
med  den  islandske  Saga  og  uden-  ellers  at  have  beskjæftiget  sig 
med  Stednavne,  maatte  det  ligge  nær  for  ham  at  gjenindfOre 
Gudenavnet  Thor  som  Bestemmelsesord  og  at  nedslaae  hos  sig 
selv  enhver  Tvivl  om,  at  delte  virkelig  kunde  være  det  Rette, 
medens  det  maatte  ligge  næsten  lige  saa  nær  for  ham  at  om- 
bytte Endestavelsen  «ing»  med  «eng»,  som  om  den  fOrste  var 
en  Forvanskning  i  vore  Stednavne,  hidf5rt  ved  de  germanisk- 
gotiske  Tungemaals  Indflydelse  paa  de  for  os  oprindeligere 
skandinavisk-goliske  Formeir^).  Jeg  skal  ikke  opholde  mig  ved, 
at  der  ikke  findes  noget  Spor  til,  at  «ingo  ikke  er  oprindelig 
ei  blot  i  samtlige  nuværende  danske  Stednavne,  men  endog  i 
alle  Navne  holt  op  paa  den  skandinaviske  HalvO,  indtil  denne 
Stavelse  ombyttes  meé  »ångø  og  «angr»,  idet  alle  Skrivemaader 
indtil  de  allerældste  med  en  mærkværdig  Eenhed  fastholde  denne 
Form,  og  ei  heller  ved,  at  «ing»  snarere  synes  at  betegne  en 
Snevring  i  Jordsmonnet,  stor  eller  lille  ^),  end  den  Snevringen 
hyppig  ledsagende  Eng,  men  kun  bemærke  med  Hensyn  til  det 
foreliggende  Tilfælde,  at  «eng»  maa  betragte«  som  en  Forvansk- 
ning, der  kun  har  gjort  Sagen  værre,  og  bragt  denne  Ende- 
stavelse til  at  være  saare  langt  fra  d«t  oprindelige  «Land» 
eller  aLund». 

Det  skal  ikke  fordOlges,  at  Taasing  eller  Thorseng  er  et 
udvalgt  Monster  paa  de  Ændringer,  som  Navne  i  Tidernes  Lob 
ere  underkastede,  men  der  Ondes  dog  talrige  andre,  der  i  denne 
Henseende  ikke  staae  fjernt. 

Opkastes  da  det  Sp5rgsmaal,  hvorledes  vore  Stednavne  bor 
skrives,  ligger  det  saaledes  nær  at  ^ive  efter  for  Fristelsen 
til  at  lade  sig  lede  af  det  Bekvemmeligheds-Hensyn,  som  Vanske- 
lighederne ved  at  drofte  Sagen  medfore,  og  altsaa  at  give  det 
Svar:  Lad  dem  staae  som  de  een  Gang  ere,  skriv  dem  som 
Personnavne,  uden  Undersøgelse  af,  omSkrivemaaden  er  rigtig 
eller  urigtig,  og  lad  Tingen  dermed  være  ordnet. 


^)  Eng,  oldn.  eng,  engi,  angelsaxisk  ing  (?). 
')  Oldn.  engja,  gjére  trang,  augs.,  enge,  snever. 


Om  Retskritning  af  Stednavne.  269 

Ganske  vist  synes  denne  Maade  ved  fOrste  Oiekast  baade 
bekvem  og  praktisk.  Ligesom  een  Maud  f.  Ex.  hedder  Schouw, 
en  anden  Schou,  en  tredie  Skov,  en  fjerde  Schau,  en  femte 
Skou  o.  8.  V.,  og  ligesom  man  kjender  hver  enkelt  af  disse 
Mænd  og  skjelner  vneilem  dem  tildeels  ved  Bjælp  af  de  for- 
skjellige  Skrlvemaader  af  deres  Navne,  saaledes  kunde  man  og- 
saa  ved  Stednavne  paa  denne  Maade  med  Lethed  skjelne  imel- 
lem Schaoby,  Skovby  og  Skouby,  istedenfor  at  foretage  den 
længere  Omskrivning  at  sige  Skovby  i  det  og  det  Sogn  og  i  det 
og  det  Berred.  Virkelig  synes  ogsaa  denne  Betragtning  i 
enkelte  Tilfælde  at  have  gjort  sig  gjæidende  og  mere  end  en 
Opfattelse  af  fine  Forskjeiligheder  i  Udtalen  at  have  vedligeholdt 
f.  Ex.  Navnet  Braaby  i  Modsætning  til  et  nærliggende  Broby, 
Taarup  i  Modsætning  til  et  nærliggende  Tor  up  eller  Torp; 
men  vil  man  i  al  Almindelighed  anvende  denne  Regel,  hvor 
ikke  faa,  men  mange  Stednavne  skulle  skrives,  som  paa  Kaart 
og  i  topografiske  Værker,  da  vil  det  snart  findes,  at  denne  Regel, 
bvor  tiltalende  den  end  kan  see  ud,  dog  er  sasrre  langt  fra  at 
være  hensigtsmæssig,  og  at  mange  Rensyn  sætte  sig  imod  dens 
almindelige  Brug. 

Fdrst  og  fremmest  vil  man  finde,  at  idet  man  har  sOgt  at 
uDdgaae  een  Vanskelighed,  er  man  lobet  lige  i  Armene  paa  en 
anden,  thi  det  træffer  sig  ingenlunde  altid  saa  heldig,  at  det  er 
ganske  ligefrem  givet,  hvilken  Skrivemaade  af  et  Navn,  der  maa 
ansees  som  gængs.  Tvertimod,  netop  hvor  Navnets  Oprindelse 
og  Betydning  er  meget  uklar,  eller  hvor  store  Forandringer  af 
samme  ere  indtrufne,  vil  man  finde,  at  mere  end  een  Form 
trænger  sig  frem  og  sdger  at  gjOre  sig  gjæidende.  Taasing  og 
Thorseng  kunne  atter  tjene  til  Mdnsler. 

Hvilket  skal  man  vælge  til  Rettesnor  iblandt  de  mange  For- 
billeder? Skal  man  tage  Navnet  i  den  moderneste  Form ,  som 
man  kjender,  eller  blive  ved  det  Ældre,  f.  Ex.  skrive  Hor  sholm 
eller  Hitschholm.  Skal  man  ansee  netop  vore  Dages  Brug 
for  det  Rette  eller  foretrække,  hvad  der  har  25  Aars  Hævd  eller 
50  Aars  eller  100  Aars,  saaledes  til  Exempel  for  To  Islev  i 
Eskriis  Sogn  i  Angel  enten  skrive  dette  ^)   eller  ToUschlag^), 


*)  Generalstabens  Kaart  1858. 

')  Den  moderneste  tydske  Form.  Schroders  Topografi  480. 


270  £•  Madsen. 

Tolschlev^)  eller  Tolslef^).  Skal  man  vælge  Statskalenderen, 
Poslva^senet  til  Rettesnor,  eller  skal  man  skriveNavnel  som  Amts- 
raadet,  som  Herredsfogden,  som  Sogneforstanderskabet  eller 
som  Matrikulen  skriver  del,  eller  skal  man  lægge  et  eller  andet 
topograflsk  Værk,  som  Traps,  ellef  et  Kaart,  som  Viden- 
skabernes Selskabs  eller  andres,  til  Grund?  Umulig  er  del  vist- 
nok at  vælge  nogen  af  alle  disse  nævnte  Myndigheder  til  eneste 
og  udelukkende  Rettesnor,  navnlig  af  den  Aarsag,  at  ingen  af 
dem  alle  blot  er  konsekvent  og  har  eensårlede,  ja  ikke  engang 
fuldkomment  eenslydende  og  eensbetydende  Navne  allevegne 
eens  skrevne.  I  samme  Værk  eller  Dokument  eller  paa  samme 
Kaart  kan  man  finde  et  og  samme  Navn  skrevet  forskjellig. 

Men  ikke  nok  hermed.  Andre  Hensyn  tille  selv  for  den 
Uimodtageligste,  i  enkelte  Tilfælde  i  det  Mindste,  gj5re  sig 
gjældende.  Medens  det  saaledes  er  ligegyldig,  hvorledes  en 
Mand  efter  sine  Forfædres  Brug  skriver  sit  Navn,  er  Sagen 
anderledes  med  et  Stednavn.  Det  er  ikke  efi  Enkelts  Eiendora, 
saa  at  han  kan  skalte  og  valte  med  det,  som  han  lyster,  og  over 
hvilken  ingen  Anden  end  han  selv  har  Noget  at  sige,  tvertimod, 
det  er  Folkels,  Alles  Eiendom,  og  Alle  have  Interesse  af,  at  det 
ikke  skamskjændes  ved  en  barbarisk  Retskrivning.  Ikke  alene  ere 
Stednavnene  nogle  af  de  ældste  Mindesmærker  i  Landet,  der 
fuldt  saa  vel  som  mange  andre  fortjene  al  beskyttes,  men  der 
er  tillige  en  Forbindelse  mellem  dem  og  det  levende  Sprog,  der 
fordrer  Fyldestgjorelse.  Man  behOver  bidt  at  gjdre  opmærksom 
paa  del,  for  at  det  kan  indsees.  Man  siddes  uvilkaarlig  ellelr 
smiler  ad  det,  naar  man  paa  et  Skilt  eller  i  et  Avertissement 
træffer  paa  en  Retskrivning  som  «To  Kalle  duskes  tilkjObs», 
men  er  det  da  mindre  siddende  ål  see  et  Stednavn  som 
«Kal!ehave».  Kan  det  være  nok  at  en  Mand  een  Gang  har 
fundet  for  godt  at  skrive  Sc+ougaard  <Matr?kulskaartets  Be- 
nævnelse paa  Skovgaard  i  Kirke  Sdby  Sogn),  for  at  det  til  alle 
Tider  skal  hedde  saaledes,  og  kan  det  være  eti  Norm,  at  nogle 
Myndigheder  endnu  skrive  f.  Ex.  «Weile»>  for  «Veile»,  «S6e- 
roe»  for  «S5ro»).  Ogsaa  Smagen  vil  have  sin  Betydning,  idet 
den  sætler  sig  imod,  at  i  nogle  Tilfælde  de  een  Gang  stedfundne 
Ændringer  i  Retskrivningen  betragtes  som  fastslaa«nde  Ombyt- 
ninger mellem  Ord,  der  lyde  nogenlunde'  eens,  men  have  hoist 


1)  Generalstabens  Kaart  1836. 
')  Videnskabernes  Selskabs  Kaart. 


Om  ReUkrivnlDg  af  Stednavne.  271 

rorskjellig  Mening,  eller  som  fastBlaaende  Navnet  1  en  Form,  der 

stoder  ved  sin  Underlighed. 

I  de  fdrste  Tilfælde    er  det  gjerne  uheldige  Forbedrings* 

lyster,    der   have  frembragt   Misfosteret,    og    til    denne    Kilde 

kunne   sikkert   gsngse  Navne   som   «Uldskovii    for   «Ulskovn, 

odiehuseB    foc   «ddehuse»,     «Dynekrog»    for    *Dyndkrog», 

«Skeby»  for  Skibby  henfOres. 

I  det  andet  Tilfælde  er  det  vistnok  Skjæbnens  Luner,   der 

har  foranlediget  en  saadan«Calembourg»  som  »Elskovs  Molle»^| 
for  « Elleskov  M511e». 

At  bevare  alle  disse  vanskabte  Navne  og  mange  andre  til 
synes  der  sandelig  ingen  Opfordring  (11,  hvor  megen  Hævd  disse 
Former  end  kunne  have.  De  bOr  forandres,  derom  vH  man 
sikkert  i  Almindelighed  være  enig,  men  da  intet  Forbillede 
mekanisk  kan  efterlignes,  hvilke  Regler  bor  da  fOlges  ved 
Forandringen? 

Skriv  alene  efter  Udtalen,  ville  Enkelte  forlange,  idet 
de  af  Erfaring  kjende  det  Ubehagelige  i,  at  man,  ved  at  færdes 
i  fremmede  Egne  og  spOrge  efter  et  eller  andet  Sted  og  udtale 
Navnet,  som  man  læser  det  paa  Kaartet,  faaer  det  Svar,  at 
ingen  kjender  det,  blot  fordi  det  er  urigtig  udtalt.  Man  sporger 
f.  Ex.  efter  Testrup ;  BOnderne  see  paa  Een,  og  vide  ikke,  hvad 
det  er' man  taler  om,  thi  Byen  hedder  «Teestrop»;  man  sporger 
efter  Gåmtofte  (med  Betoningen  paa  forste  Staveise),  den  hed<- 
der  Gamtdfte  (med  Betoningen  paa  anden). 

Det  er  dog  vist,  at  ogsaa  her  leder  Hensynet  til  det  Be* 
kvemmeste  og  Praktiske  ud  paa  en  Afvei  og  til  at  opstille  For- 
langender, hvis  Opfyldelse  kun  vilde  give  det  besynderligste  Ud* 
fald.  For  det  Fdrste  er  det  umulig  al  skrive  Nogetsomhelst 
nOiagtig  efter  Udtalen.  Der  er  vel  gjort  Forsdg  i  denne  Retning 
af  enkelte  Sprogmænd  ved  at  indfOre  hele  Rækker  af  nye  Bog- 
stavtegn eg  Tonetegn'),  m^n  om  end  disse  Tegn  maaskee 
kunne  have  Værd  i  et  Værk,  der  særlig  behandler  Folkesprog 
og  dertil  hdrende  Æmner,  ud'i  Livet  fra  de  lærde  Værker  ville 
de  ikke  kunne  komme,  thi  deels  ere  disse  Systemer  altfor  ind- 
viklede ti]  daglig  Brug,  deels  give  de  dog  ingen  klar  Mening 
om  Udtalen ,  naar  man  ikke  har  hOrt  den  af  Indfodle.  For  det 
Andet ,  selv  om  man  nOiedes'  med  at  ville  gjengive  Udtalen  saa 

*)  Vid.  Selsk.  Kaart  over  Fyen,  Hundstrup  Sogn. 
')  See  f.  Ex.  Varming,  det  jydske  Folkesprog. 


272  B.  Madsen. 

godt   det  lod  sig  gjdre,    aitsaa   som    en  Smaggsag,   hvorledes 
skulde   da  NavneDe    skrives,    naar  man  vilde  være  konsekvent. 
Det  er  en  Misforstaaelse,  naar  man  troer,  at  der  gives  et  sjsiandsk, 
et  fyensk,  et  jydsk  Folkesprog  o.  s.  v.,  og  at  dermed  er  man 
færdig.     Der  gives  for  at  blive  f.  Ex.  ved  Fyen  5  temmelig  for- 
skjeliige  Folkesprog  paa  denne  O,  nogle  talte  i  ,en  stor,  andre  i 
en  endog  temmelig  lille  Deel  af  Landet,  saaledes  Haarby-Sproget, 
og  skal  aitsaa  det  samme  Stednavn,  hver  Gang  det  forekommer 
i  en  saadan  Deel,    skrives  overeensstemmende  med  det  Sprog, 
som  der  tales?    For  at  udfdre  dette  rigtig,  vilde   der  udfordres 
en  Sprogkundskab,  som  neppe  Nogen  besidder  samlet,  og  selv 
om  det  kunde  gjdres,    hvor   underlige  vilde  dog  ikke  Navnene 
tage    sig  ud  i  den  Masse  Former,    som  saaledes  opstod  over 
hele  Landet.    Hvilken  Mængde  Varianter  vilde  der  saaledes  ikke 
fremkomme  blot  af  det  ene  Ord  «Lyngii  i  Betydning  af  Mose, 
Long,  Lung,  Lum,  Lom,  Ling,  Laang,  Lang,  Ljong,  blot  for  at 
nævne   de  vigtigste.     Det  kan  vistnok  ikke  nægtes,   at  Udtalen 
har  været  den  væsentligste  Grund  til,  at  eensartede  Navne  efter- 
haanden   i*  forskjellige  Egne  have  faaet  et  forskjelligartet ,    ofte 
besynderligt  Udseende;  jeg  skal  saaledes  blot  exempelviis  nævne 
som  hentede  fra  en  Deel  af  Fyen,  hvor  Selvlydene  Åa  og  O 
saa  godt  som  regelmæssig  udtales  som  A,   Stednavnene  «Bra- 
bæks  Huse«   for   «Brobæks  Huse»  og  «Tarup«   for  «Torupi>, 
men  Et  er  at  lade  slige  Navne   enkeltviis  blive  staaende,    saa- 
ledes som  jeg  senere  skal  omtale  nærmere,    og   et  Andet  er  at 
soge  Ændringerne  tilveiebragte  konsekvent  i  alle  Tilfælde.    Og 
ikke  tager  denne  Maade  at  behandle  Stednavnene  paa  sig  værst 
ud,  saalænge  der  væsentligst  kun  er  Tale  om  Selvlydene,    men 
hvorledes  skulde  man  bære  sig  ad  ligeoverfor  de  Assimilationer, 
der  i  en  saa  overordentlig  talrig  Mængde  forekomme  i  Udtalen. 
Skulde  man  paaagte  alle  Sammentrækninger  af  ri  til  11,  rs  til  ss, 
Iv  og  Id  til  II,  ng  og  nd  til  nn  o.  s.  v.,  bvilke  Uhyrer  af  Navne 
vilde  da  ikke  opstaae,  og  hvad  vilde  man  synes  pm  Navne  som 
»Ballese«    for   »Barldse«,    aBpsseljang«    for   «Horselyng»;   «Na- 
skov»    for    «Nakskov»,    <(Tvinne»    for    «Tvinge»,    oVælling*    for 
«Vælding»?   Vilde  virkelig  Nogen  ansee  slige  Skrivemaader  som 
Forbedringer,    og   roaa    det   ikke    snarere  synes  som  om  man 
gjorde  vel  i  atopldse  Sammentrækningen   og  fore  Navnene  til- 
bage til   de   renere,    mindre  slidte  Former,    hvor  de   i  enkelte 
Tilfælde  horende   til   denne    Art  ere  blevne   almindelig  skrevne 
med  Assimilation. 


Om  ReUkrivniDg  åf  Stednayne.  273 

FM  igjennetn  til  sin  Spidse  kan  derfor  den  Regel  at  skrive 
Navnene  efter  Udtalen  ikke  holde  Stik,  og  tilbage  staaer  da  kun, 
naar  man  ikke  vil  n6ies  med  sporadiske,  efter  individuel  æslhetisk 
Smag  foretagne  .Forbedringer,  at  forene  i  Skrlvemaaderne  Hen- 
synet saavel  til  (Jdtulen  som  til  de  andre  Omstændigheder,  der 
vedrOre  Navnet,  med  andre  Ord,  som  det  er  udtrykt  paa  Planen 
for  Generalstabens  Kaart  og  tilraadet  af  de  bedste  Sprogkyndige 
paa  den  Tid,  da  denne  Plan  udkom,  nat  skrive  Navnene  efter 
Udtalen,  henfOrt  til  Oprindelsen*. 

Mere  end  nogen  anden  Regel  vil  denne  imidlertid  stdde  an 
mod  Fordom  og  Vane,  mod  Fordom,  idet  den  Ukyndige  vanske- 
ligere kan  see  Grunden  til  Forandringerne,  mod  Vane,  idet  de 
Former,  sovA  6iet  en  Gang  er  fortrolig  med,  ikke  opretholdes. 
,  Med  Hensyn  til  Fordommen  tænker  jeg  ikke,  at  Nogen  vil  op- 
træde som  Forsvarer,  thi  Fordom  er  partisk  Dom  og  hildet 
Dom,  og  den  kiin  ikke  agtes,  men  for  Vanen  vil  sikkert  ikke 
Faa  træde  i  Skranken.  Vanens  Magt  er  stor,  og  man  holder  af 
at  være  indrettet,  som  man  er  vant  til,  saaledes  findes  det  be- 
kvemmest. Men  dermed  er  det  dog  ikke  sagt,  at  enhver  Vane 
er  god,  der  gives  ogsaa  daarlige  Vaner,  og  det  vilde  være  en 
daarlig  Grund  til  ikke  at  aflægge  dem,  at  de  nu  een  Gang  vare 
Vaner.  Sæt  for  Exempel,  at  et  Huus  var  uordentlig,  skjodesldst 
indrettet,  vilde  det  da  være  en  gyldig  Grund  for  Beboerne  til  at 
vedligeholde  Uordenen,  at  de  vare  vante  til  det;  var  det  ikke 
bedre,  at  de  lode  Vanen  fare  og  indfSrte  Orden  istedenfor? 
Ligesaa  gaaer  det  her.  Fordi  man  nu  een  Gang  er  vant  til  at 
see  de  danske  Stednavne  i  en  skjodeslos  og  uordentlig  Form, 
bOr  man  derfor  lade  denne  Uvane  slaae  hen,  ja  endog  glæde 
sig  ved  den  og  nyde  den,  istedenfor  at  bestræbe  sig  for  at  ind- 
fore,  hvad  der  er  renere  og  bedre? 

Og  tillige  hvor  uregelmæssig  og  selvmodsigende  viser  ikke 
denne  Vane  sig  i  de  Stednavne,  som  den  beskytter,  netop  fordi 
den  kun  er  Vane  og  ingen  Grundsætning.  Sæt  nu,  at  Nogen 
gik  hen  og  skrev  aBregade*  istedenfor  aBredgade»,  oBorrergade« 
istedenfor  « Borgergaden,  det  vilde  Alle  finde  hoist  urigtig,  hoist 
siddende,  og  det  med  Grund.  Men  nu  træffer  man  ude  paa 
Landet  Byer,  i  hvis  Navne  de  samme  Ord  forekomme  som  i  de 
her  angivne,  kjobenhavnske  Navne,  og  med  disse  sidste  som 
Forbilleder  skriver  man  da  f.  Ex.  «•  Bredskov«  istedenfor  aB re- 
skov«,  «Borgby»  for  «Borreby».  Men  strax  sætter  Vanen 
sig  imod,   Klager  fremstaae   over  uheldige  Forbedringer,    disse 


274  E.'Madsen. 

Former  ere  ubekjendte,  og  Van«n  beskytter  m%d  Urette  iB  re  s  k  o  v » 
og  tiBorreby»,  som  den  paa  et  andet  Sted  med  Rette  be- 
skytter den  modsatte  Skrivemaade.  I  mange  Tilfælde  rinder  den 
berdmte  Fabel  af  Lafontaine  om  Manden,  Drengen  og  Æslet 
En  i  HU)  tbi  man  kan  bær«  sig  ad  som  man^vfl,  1  alle  Tilfælde 
gjOr  man  dog  ikke  Folk  tilpas. 

Til  Vanen  kan  man  derfor  ikke  tage  et  saadant  Hensyn,  at 
man  sl5vt  lader  Fem  være  lige.  Man  maa  arbeide  paa  For- 
bedring, naar  man  erkjender  Mangler  ved  det  Bestaaende,  og  at 
der  netop  i  Stednavnenes  Retskrivning  er  fuldtop  af  Mangler, 
derfor  ville  allerede  blot  de  ovenfor  omtalte  Prdver  aabne  Oiet. 

Det  vil  sees  af  det  Fofegaaende,  at  ad  ingen  Vei  er  det 
mulig  konsekvent  at  indfOre  Forbedringer  uden  ved  at  skrive 
Navnene  efter  Udtalen,  benfdrt  til  Oprindelsen;  men  saa  god 
som  denne  Regel  saaledes  odtrykt  i  al  Korthed  monne  være, 
saameget  trænger  den  tillige  til  en  udførligere  Udvikling,  naar 
den  i  de  enkelte  Tilfælde  skal  anvendes. 

Forbedringerne  efter  denne  Regel  lade  sig  dele  i  to  Klas- 
ser. Den  fdrste  Klasse  angaaer  Navnets  Form  i  sin  Beelhed, 
Bdiningen  og  Sammenstillingen  af  Ordene  i  samme,  det  Ydre  af 
Sagen,  om  saa  kan  siges,  det  hvorom  man  lettest  bliver  enig. 
Den  anden  Klasse  angaaer  selve  Orthograflen  af  Ordene  i 
Navnet,  omhandler  saaledes^de  vanskeligste  Spdrgsmaal,  som 
angaae  denne  Sag,  dem,  hvorom  der  altid  har  været  saa  megen 
Uenighed  som  mulig. 

F5rend  jeg  nærmere  gaaer  ind  paa  en  Omtale  af  disse 
tvende  Klasser,  maa  dog  nogle  Indledende  Bemærkninger,  der 
tjene  til  at  klare  Sagen,  fremsættes. 

Stednavnenes  Inddeling  efter  Formen. 

Paa  meget  faa  Undtagelser  nær,  der  ere  af  en  ganske  sær- 
egen, i  Almindelighed  nymodens  Oprindelse*),  ville  alle  Sted- 
navne med  Hensyn  til  Formen  kunne  inddeles  i  tre  Klasser, 
Etleds-Navne,  Toleds-Navne,  Fleerleds-Navne. 

Etled s-Navnene  fremstaae,  naar  der  i  en  Egn  kun 
findes  en  eneste  Terraingjenstand  af  en   eller  anden  Art,  naar 


*)  F.Ex.  Sorgenfri,  Kalunda  (til  Erindriog  om  Kalundborg  (?)),  Mabo- 
los,  Profitterne  (nogle  Jordstylcker  i  Soby  Sogn,  Baag  Herred,  der 
efter  Sigende  have  faaet  denne  Benævnelse,  fordi  de  en  Gang,  da  nogle 
Fæstejorder  gik  over  til  Selveiendom,  bleve  givne  som  Tillæg). 


Om  RetskriyniDg  af  Stednayne.  275 

der  f.  Ex.  kun  findes  en  eneste  S6,  en  eneste  Skov  o.  s.  v.  — 
Denne  Gjenstand  vil  da  som  alleroftesl  være  benævnet  ved  det 
Ord,  der  angiver  dens  Art,  med  Artiklen  lilfOiet.  Den  vil  hedde 
Soen,  Skoven,  Indelukket  elier  hvad  det  nu  kan  være. 
Er  den  ikke  benævnt  paa  denne  Maade,  vil  den  være  benævnt 
billedh'g  og  f5re  et  Navn  som  Taleren,  Sommerspiret^ 
Deiligbeden,  Friheden,  Almanakken.  Denne  hele  Klasse 
kalder  jeg  Etleds-Navne ,  og  de  Ord,  der  forekomme  i  dem, 
forudsat  at  de  ikke  ere  billedlige,  kalder  jeg  Artsord,  hvilke 
saalede^  altid  betegne  en  Terraingjenstand. 

Undertiden  vil  man  træfife  billedlige  Benævnelser,  ogsaa  hvor 
flere  Gjenstande  af  samme  Art  findes  i  en  Egn.  Denne  Om- 
stændighed unddrager  imidlertid  ikke  fra  at  henfOre  dem  til 
denne  Klasse,  thi  netop  derved,  at  Benævnelserne  ere  billedlige, 
pege  de  hen  paa,  at  Navngiveren  paa  Grund  af  en  eller  anden 
Eiendommelighed  ved  Gjenstanden  har  opfattet  den  som  saa  særlig 
udpræget  eller  fremhævet,  at  den  maatte  staae  udenfor  Sammen- 
ligning med  andre  Gjenstande,  som  idvrig  kunde  stilles  lig  med 
den,  og  saaledes  fortjenende  et  eget  Navn. 

Toleds-Navnene  fremstaae,  naar  der  i  en  Egn  findes 
flere  Terraingjenstande  af  samme  Art,  hvad  der  selvfOlgelig  er 
det  allerhyppigsle,  og  naar  de  ikke,  som  lige  ovenfor  udtrykke- 
lig fremhævet,  ere  billedlig  betegnede.  I  disse  Navne  er  altid, 
i  alle  Sprog  af  gotisk  Oprindelse,  det  sidste  Led  et  Artsord,  det 
vil  sige,  det  angiver,  om  den  Terraingjenstand,  som  bærer 
Navnet,  er  en  S5,  en  Skov,  en  HOi  o.  s.  v.,  medens  det  forste 
Led,  som  jeg  i  Modsætning  til  det  sidste  kalder  Bestem- 
melsesordet,  nærmere  bestemmer,  hvilken  enkelt  af  alle  de 
i  Egnen  værende  Soer,  Skove,  Udle,  Talen  netop  er  om.  Dette 
skeer,  idet  Bestemmelsesordet  enten  henviser  til  en  anden,  nær- 
liggende Terraingjenstand,  i  hvilket  Tilfælde  det  bliver  et  Arts- 
ord, der  uegentlig  er  brugt  som  Bestemmelsesord,  og  der  op- 
staaer  Navne  som  Skovsd,  Bjergskov,  Soh5i  o.  s.  v.;  eller 
Bestemmelsesordet  er  et  Navn  paa  en  Person,  Peters h 5 i, 
Svendsmark;  eller  det  angiver,  hvilke  Dyr,  Planter,  Mineralier, 
der  især  have  været  forekommende  paa  Stedet,  da  Navnet  dan- 
nedes, Gaasesd,  Bdgeskov,  Stenhdi;  eller  det  er  et  al- 
mindelig Gjenstandsord  eller  Tillægsord,  der  angiver  Beliggen- 
hed, Alder,  Farve,  Bestemmelse  eller  hvad  der  ellers  kan  være 
karakteristisk  i  det  særegne  Tilfælde,  saaledes  SOnderso,  Ny- 


276  £   Madsen. 

borg,Gr6nda1,  Veirhdi,  Antvorskov');  eller  endelig,  i  meget 
faa  Tilfælde  er  Bestemmelsesordet  et  Talord  eller  Forholdsord. 

I  nogle  Tilfælde  optræde  Toleds-Navnene  tilsyneladende 
som  Etleds-Navne.  Enten  er  Artsordet  udeladt,  og  Bestemmel- 
sesordet  danner  alene  Stednavnet,  hvilket  f.  Ex.  stundom  hændes 
med  Artsordet  By,  naar  Bestemmelsesordet  ikke  længer  for- 
staaes  af  Almuen,  saaledes  StrO  der  tidligere  hed  StrOby,  eller 
Bestemmelsesordet  er  i  Tidens  L5b  blevet  sammendraget  med 
Artsordet  i  een  Stavelse,  f.  Ex.  Aars  (Aarhus),  tidligere  Aros, 
Hdng,  Fldng  og  flere. 

Fleerleds-Navnene  endelig  opstaae,  naar  der  tæt  ved 
hverandre  ligger  flere  Terraingjenstande ,  benævnte  ved  samme 
Toleds-Navn,  og  der  derfor  maa  skjeloes  ImeHem  dem  ved  Til- 
fdininger,  eller  naar  der  til  et  Sted,  benævnt  ved  et  Etleds- 
eller  Toleds-Navd ,  hOrer  flere  Terraingjenstande  -af  forskjelllg 
Art,  som  naar  der  til  en  By  hOrer  en  Skov,  en  Mose,  en  So  o.s.v. 
De  talrige  Underafdelinger,  der  kunne  opstilles,  men  hvis 
nærmere  Unders6gelse  ikke  er  af  nogen  særdeles  Betydning, 
fremgaae  af  Exemplerne :  Præstd  Amt,  Præstd  Fjord, 
Præsto  Aa;  Skibinge  Hestehave,  Skibinge  Kohave; 
Munke  Bjergby,  Slots  Bjergby,  Stifts  Bjergby;  Store 
Havelse,  Lille  Havelse;  Brdndby  Oster,  Brdndby 
vester;  Dalby  Borup,  Kongsted  Borup;  Næsby  ved 
Stranden,  Næsby  ved  Skoven;  Soro  store  Ladegaard, 
Sord  lille  Ladegaard. 

Sammensætningen    og    Boiningen    af    de    i    Navnene 
forekommende    Ord. 

De  tautologiske  Former.  Ikke  sjeldent  findes  Sted- 
navne, hvis  rene  Form  efterhaanden  er  bleven  forvansket  ved 
en  tautologisk  Gjentagelse  af  Artsordet.  Stundom  finder  detle 
Sted,  idet  Artsordet  efterhaanden  er  blevet  uforstaaelig  for  Al- 
muen, og  et  andet  Artsord  med  omtrent  samme  Betydning 
tilfdiet,  men  langt  hyppigere  er  Gjentagelsen  aldeles  meningslos, 
idet  uden  nogensomhelst  skjellig  Grund  et  fuldt  forstaaeligt 
Artsord  har  faaet  et  Tilhæng  i  et  andet,  der  paa  det  NOieste 
betegner   det  selv  Samme.     Især   forekommer   dette   ofte  ved 


')  Oldn.  dndverifr,  andverår,  ligeoverfor,  modsat,  som  forst  mddes     Ond- 
verdr  dalr,  Mundingen  af  en  Dal. 


Om  Retskriyning  af  Stednavne.  277 

Ordene  Bjerg  og  Baoke,  og  der  er  dannet  Navne  som  Kirsten- 
bjergs Banke  (i  Sigersted  Sogn)  og  Dglebjerg  Bakke  fved 
SaJtO).  Som  et  andet  Exennpel  kan  nævnes  Stokkebæk  Aa  i 
Fyen.  I  slige  Tilfælde  maa  dette  Tilhæng,  som  Navnet  har  faaet, 
betragtes  baade  som  værende  uden  god  Grund  og  som  smag- 
16s,  og  som  Regel  fremtræder  derfor:  Navnenes  tauto- 
logiske Tilhæng  udelades,  naar  saavel  dette  Tilhæng 
som  det  egentlige  Artsord  begge  ere  Ord,  som  endnu 
ere  gængse. 

Navnenes  Fremstilling  i  et  eller  flere  Ord.  Ethvert 
Toleds-Navn  tyder  hen  paa,  at  det  oprindelig  er  dannet  af  et 
almindeligt  Fællesnavn  (Artsordet),  der  ved  et  Tillag  (Bestem- 
melsesordet)  er  blevet  nærmere  betegnet  og  derved  gjort  skikket 
til  Anvendelse  1  det  særlige  Tilfælde..  Idet  Navnet  derpaa  ved 
oftere  at  bruges  er  gaaet  over  til  at  blive  et  virkeligt  Egennavn, 
har  Tanken  imidlertid  ophOrt  at  fæste  sig  til  samme,  saa  at  den 
saavel  dvæler  ved  Bestemmelsesordet  som  ved  Artsordet,  og 
istedenfor  har  den  fæstet  sig  kun  til  Navnet  som  en  Heelhed, 
der  betegner  en  vis  bestemt  Gjenstand,  uden  Hensyn  til  af 
hvilken  Art  eller  af  hvilken  Bestemmelse  den  er. 

Medens  Veirhdi  saaledes  oprindelig  har  betegnet  den 
Banke  iblandt  flere  andre,  der  særlig  paa  Grund  af  sin  Bolde 
var  udsat  for  Veirets  Paavirkning,  har  Tanken  efterhaanden  ved 
Navnets  Nævnelse  hort  op  at  dvæle  ved  disse  Betragtninger,  og 
man  tænker  ved  at  hore  Navnet  alene  paa  den  bestemte  HOi  i 
Ods  Berred,  der  bæYer  samme. 

Denne  Opfattelse  leder  til  den  Regel,  at  alle  Toleds- 
Navn  e  skrives  i  eet  Ord,  men  den  leder  tillige  hen  paa 
Undtagelser,  hvor  eiendommelige  Omstændigheder  medfDre,  at 
Tanken  endnu  dvæler  saavel  ved  Artsordet,  som  ved  Bestem- 
melsesordet. 

Dette  vil  være  Tilfældet,  hvor  Bestemmelsesordet  er 
Efternavnet  paa  en  Person  eller  et  Fællesnavn,  der 
ved  det  tilknyttede  bestemte  Kjendeord  antages  at 
angive  en  bestemt  Person.  Navne  som  Ciassens  Have, 
Kongens  Port,  Grevindens  Skov  bdr  derfor  skrives  deelte. 
Det  vil  ligeledes  være  Tilfældet  hvor  Bestemmelsesordet 
betegner  en  abstrakt  Gjenstand,  samt  naar  det  er  et 
Tillægsord  i  Superlativ,  hvorfor  Navne  som  Haabets 
Steen,  Overste  Række,  Yderste  Holm  ogsaa  bor  være  deelte, 
medens   det   er   i  Overeensstemmelse   med   den   til  Grund  for 


^^S  E.  Madseo. 

Reglerne  liggende  Opfattelse ,  at  de  Toledsnavne,  som  til  Be* 
steinmeisesord  have  FaKnilienavne,  samt  de,  hvis  Artsord  ere 
uegentlig  brugte,  altid  skrives  i  eet  Ord,  saaledes  Billeskov, 
Krogslyst,  Benzonseie. 

Tankens'  Dvælen  ved  de  enkelte  Led  i  Sanamensætningen 
betinger  dernæst  Beglen,  at  Fleerleds-Navnene  skrives  1 
to  eller  flQre  Ord,  alt  eftersom  Sammensætningen  indeholder 
to  eller  flere  Dele  (EUeds-Navne,  Toledsnavne,  tilbaeingte  Gjen- 
standsord,  Tillægsord  o.  s.  v.),  saaledes  som  Exempleroe  S.  2^76 
udvise. 

Gjenqemfort  ledqr  den  Opfattelse,  der  ligger  til  Grund  for 
den  hele  Betragtning  af  Navnenes  Sammenstilling  i  eet  eller  flere 
Ord,  dog  ogsaa  her  til  Undtagelser.  Bvor  saaledes  enten 
det  Led,  der  svarer. til  A.rtsordet  i  Toledsnavnet, 
eller  det  Led,  der  svarer  til  Bestemmelsesordet, 
findes  brugt  paa  uegentlig  Maade,  bor  Fleerleds- 
Navnet  skrives  i  eet  Ord.  Det  forste  er  hyppig  Tilteldet, 
saaledes  i  Navne  som  Ordrupshoi,  Brdndshoiholm,  naar 
disse  betegne  Gaarde^).  Det  andet  er  sjeldent,  findes  f.  Ex.  i 
Odensebakke  ved  Broby  Ga^rd,  hvilken  Bakke  er.  benævnt 
saaledes,  ikke  fordi  den  ligger  i  Nærheden  af  noget  Sted,  der 
hedder  Odense,  røen  fordi  man  fra  dens  Top  kan  see  Spiret 
paa  Set.  Knuds  Kirke  i  Odeøse  By.  Ligeledes  leder  Opfattelsen 
til,  at  de  Toleds-Navne,  der  ovenfor  ere  angivne  som 
rigtigst  skrevn.e  i  (o  Ord,  bor  sammendrages  i  eet, 
hvor  de  indtræde  som  Deel  af  et  Fleerledsnavn;  man 
bor  saaledea  .vel  skrive  Kongens  Gade,  men  tillige  Store 
Kongensgade,  fordi  ved  Tillæget  af  « Store »  det  særlig  he- 
stemmende  ved  Ordet  afiongens«  svinder  bort  for  Betragtningen. 
Endelig,  lede  de  samme  Grunde  til,  at  naar  Fleerledsnavnet 
er,  om  saa  kan  siges,  dobbelt  sammensat,  idet  det 
beslaaer  af  et  Fleerledsnavn.  med  tre  Led  og  et  Til- 
hæng, bor  dot  heleNavn  skrives  kun  i  toOrd  isteden- 
for  i  tre,  derfor  Karebæks  Torp  og  Munke  Bjergby, 
men  UUige  Karebæk^torp  Skpv  og  Munkebjergby  SO. 


^)  Fastholdelsen  af  deDDe  Undtagelse  har  den  praktiske  Nytte,  at  man  ikke 
let  vildledes  af  Navnet.  Man  kan  saaledes  f.  Ex.  see^  at  Kalvehave- 
skov ikke  kan  betegne  en  Skov,  og  altsaa  snarest  angaaer  en  By  eller 
et  Areol,  medens  Kalvehave  Skov  derimod  betegner,  hvad  Navnet 
umiddelbart  antyder.. 


Om  Retskriyniog  af  StedDavne.  279 

Det  er  en  SelvfUge,  at  man  paa  Eaart  for  at  undgaae  de 
meget  lange  Navne  udelader  saa  meget  af  disse,  som  Tydelig-- 
hed  blot  tilsteder.  Man  vil  f.  Ex.  kun  skrive  Dyrehave  isteden- 
for  Lundbygaards  Dyrehave,  naar  denne  Skov  ligger  saa 
nær  ved  Gaarden,  at  det  er  iOinefaLdende ,  at  den  intet  andet 
Sted  hOrer  hen. 

Som  en  Smagssag  fremtræder  Spdrgsmaalet  om,  hvorvidt 
Bindestreg  bOr  anvendes  mellem  Navnenes  enkelte  Led*  Det  er 
vedtaget  ingen  at  benytte  paa  Generalstabens  Kaart. 

Gjenstandsordenes  Boining.  Betragte  vi  fOrst  Toledsr 
Navnene  finde  vi,  at  ligesom  i  det  almindelige  Sprog  skeer 
Sammensætningen  af  Bestemmelsesordet  og  Artsordet  til  Navnet, 
naar  det  jTdrste  er  et  Gjenstandsord,  paa  6  Maader.  Bestem- 
melsesordet forbliver  uforandret  f.  Ex.  Brondby,  eller  det  faaer 
Endelsen  e.  Hjortedam;  eller  det  faaer  Endelsen  s,  BrOnds- 
kOi;  eller  det  e,  der  ender  Ordet,  udelades,  Kongsted;  eller 
det  faaer  Endelsen  r,  Pruerlund;  eller  det  antager  Endelsen  n, 
GavnO,  Birkenlund.  SOge  vi  at  udfinde,  hvad  der  ligger  til 
Grund  for  disse  forskjellige  Samipensætniogs^Maader,  da  synes 
det  at  fremgaae,  at  oprindelig  har  den  simple  Regel  været,  at 
Bestemmelsesordet  altid  er  stillet  i  Eieform,  og  derhos  i  Enkelt« 
tallets  eller  Fteertallets  Eieform,  alt  eftersom  det  faldt  naturligst 
at  opfatte  Bestemmelsesordet  som  et  Enkelttal  eller  et  Fleertal. 
Idet  dog  de  fleste  Navne  ere  dannede  i  en  langt  tilbageliggende 
Tid,  er  det  ikke  de  nuværende  Enkelttals  eller  Fleertals  Eieformer, 
man  maa  s5ge,  men  derimod  det  gamle  danske  Sprogs,  d«r  lettest 
i  de  fleste  Tilfælde  lade  sig  oplyse  gjennem  Oldnordisk  (Islandsk). 
Det  hedder  saaledes  Brdndshåi,  fordi  Bestemmelsesordet  er 
tæokt  i  Enkelttallet  og  dette  Ords  Ei&form  har  haft  Endelsen  s 
(oldo.  brtmnry  Eief.  brunna)^  og  af  samme  Grund  Kirkeby  og 
Skovby  og  aldrig  Kirkesby  eller  Skoysby,  fordi  Ordene  Kirke 
og  Skov  i  Enkelttallets  Eieform  ikke  have  haft  s  (oldn.  kirkja^ 
skogr ^  Eief.  kirkju^  skégar).  Det  hedder  Kongsted  og  ikke 
KoDgesLed  eller  Kongessted,  ingenlunde  som  en  Sammentræk- 
ning, men  noiagtig  rigtig,  idet  E'et  i  « Konge«  ikke  har  hjemme 
1  det  gamle  Sprog  (oldn.  konungr^  Eief.  konunga].  Det  hedder 
Dyremose,  fordi  dette  Navns  Bestemmelseaord  er  opfattet  som 
Fleertal,  og  dette  Ords  Eieform  i  Fleertallet  har  tilsvarende 
Endelse  i  det  gamle  Sprog  (oldn.  djra).  Det  hedder  baade 
Fruested  og  Fruerlund,  idet  he^  Bestemmelsesordet ,  sand- 


280  E-  Madsen. 

synligst  eensbetydende  med  Hustru,  maa  ansees  som  opfattet  i 
Enkelttailet,  der  har  begge  Eieformer  [freyju  og  frdar). 

Denne  oprindelige  Regel  ved  Navnets  Dannelse,  at  Bestem- 
melsesordet  stilledes  i  Eieformen,  synes  imidlertid  alt  i  meget 
gammel  Tid  ofte  at  være  fravegen,  og  istedenfor  har  den  Kegel 
gjort  sig  gjældende,  at  kun,  hvor  Bestemmelsesordet  er  et  Per- 
sonnavn, sættes  det  i  Eieformen,  men  overalt  ellers  i  Enkelttal- 
lets Nævneform,  til  hvilken  dog  ofte  for  at  undgaae  et  Sam- 
mensldd  mellem  haarde  Selvlyde  ved  Sammensætningen  el 
Vellyds-E  er  tilfdiet,  f.  Ex.  ved  alle  Sammensætninger  med  Ordet 
»Præst«  hvor  Artsordet  begynder  med  en  Selvlyd.  Denne  Tra- 
vigelse  fra  den  oprindelige  Regel  synes,  som  sagt,  at  være  be- 
gyndt meget  langt  tilbage  i  Tiden,  thi  medens  man  vel  endnu  finder 
adskillige  Navne,  hvor  de  stedlige  Forhold  i  hOieste  Grad  tale  for, 
at  Bestemmelsesordet  ikke  er  Navnet  paa  en  Person,  men  Navnet 
paa  en  Terraingjenstand ,  og  hvor  Eieformen  dog  er  bibeholdt, 
saaledes  Bækstrup  i  Ellinge  Sogn,  fterfhrop  1387^),  jfiftø- 
torp  1408^),  ftierflTop  1482^),  nu  Valdemars  Slot,  Sunds 
Herred  [Sunbjijæret  1250*)  og  1374  5),  S5unl>l>erretl|  1394«)],  findes 
der  talrige  Exempler  paa  det  Modsatte,  nogle  endog  i  den  ældste 
Tid,  fra  hvilken  Navne  haves  skrevne  i  Dokumenter,  saaledes 
Sundby  (Sundby  vester  paa  Amager),  skrevet SitnMI|  1085^). 
Undertiden,  om  end  meget  sjeldent,  kan  def  forekomme,  at 
Forestillingen  om,  at  Bestemmelsesordet  skulde  staae  i  Eieform, 
er  bibeholdt,  medens  dog  det  nyere  Sprogs  Eieforro  er  anvendt 
istedenfor  det  ældres.  Ordet  Klemme  (oldn.  klombr),  der 
stundom  findes  i  Stednavne  som  Betegnelse  for  et  snevert, 
indelukket  Sted,  findes  saaledes  i  hvad  der  nærmest  maa  ansees 
som  den  nuværende  Eieform  i  Klemsbjerg,  Bakke  ved  Pleielt, 
men  i  den  ældre  (oldn.  klambrar)  i  Klamarhdi,  Banke  ved 
BOlterup.  Til  denne  forholdsviis  nyere  Dannelse  henhOre  og- 
saa  Navne  som  Skovsgaard  og  Skovshoved. 

Idet  saaledes  flere  Bdiningsformer  af  Gjenstandsord ,  hvor 
disse  staae  som  Bestemmelsesord ,  kunne  ansees  som  lige  be- 


>)  Ældste  danske  Arkivreg.  1.  36. 

')  D.  Magasin  III.  184. 

3)  D.  Magttsin  IH.  43. 

*)  1  Valdemars  Jordebog.    Ser.  rer.  dao.  VU.  523. 

>)  Suhms  D.  U.  XIII.  726. 

*)  Suhms  D.  H.  XIV.  333, 

^)  Dipl.  Arna-Magnæanum  I.  2. 


Om  Retskrivning  af  Stednayne.  281 

relttgede,  kan  ingen  bestemt  Form  foretrækkes,  og  Reglen  maa 
blive,  at  den  Bdiningsform,  hvormed  Gjenstands^ 
ordene  i  Toleds-Navne  forefindes  i  Udtaiea,  opret«* 
holdes,  alene  med  Undtagelse  af  de  Tilfælde,  som  ville  frem* 
gaae  af  det  Senere.     , 

Hvad  specielt  Personnavnene  aogaaer,  der  fiodes  i  ikke 
ringe  Mængde  som  Bestemmélsesord,  maa  det  endnu  bemærkes, 
at  da  Stednavnene  6iensynlig  faidrdre  deels  fra  tidligere  Tider, 
hvor  Eieformen  er  dannet  korrekt,  deels  fra  sildigere,  hvor  man 
har  glemt  Reglerne  for  den  rigtige  BOining  og  ndiedes  med  at 
fOie  et  s  til  Nævneformen,  endog  roedens  samme  standom  har 
bevaret  sin  gamle  Endelse  r,  og  da  endelig  Mandsnavnene 
jevDlig  fremtræde  i  to  sidestillede  Former,  som  KoUr  og  KoUi^ 
Oeirr  og  Oeiri,  kan  man  ikke  forandre  Personnavnenes  Eieformer 
til,  hvad  der  vilde  være  det  Rette  efter  Oldtidens  Brug,  med 
maa  lade  dem  forblive,  som  de  have  dannet  sig  i  Tiderne, 
hvori  Navnene  bleve  til,  eller  i  den  Form,-  hvori  de  i  hvert 
Stednavn  efe  blevne  overleverede  til  os.  Medens  saaledes  Ulfr 
almindelig  findes  i  den  rigtige  Eieform  tlfa^  saalédea  i  de 
jevnlig  forekommende  Bynaroe  Ulvstrup  (Ulstrup),  skrevne 
Xlfftfporp  i  ældre  Dokumenter  i) ,  synes  det  at  være  det  samme 
Personnavn,  der  forekommer,  men  blot  med  en  anden  Bdining  i 
Eieformen,  i  Ulverslev  (Ullerslev)  i  Fyen,  skrevet  Wuerøloff 
1433^.  I  nogle  faa  Tilfælde  synes  endog  Ordet  fdrst  at  være 
bdiet  paa  rigtig  Maade  og  derpaa  senere  paa  urigtig,  og  i  den 
sidstdannede,  urigtige  Form  at  være  overleveret  til  os,  saaledes 
Hiiderslev  (Hillerslev)  i  Fyen,  der  er  skrevet  ^ilbeølSf.l 392 '). 
I  Bildestrup  (Hillestrup)  paa  Falster^  skrevet  f^ffltfafttfotf 
i  Valdemars  Jordebog^),  Hilde  sted  (Hillested)  paa  Laaland, 
siirevet  9Ullt|la)lQ  1150'),  f^ii^tfta  1382^)  o.  fl.,  er  det  samme 
Personnavn  derimod  stedse  bOiet  rigtig.  Paa  lignende  Maade 
fremtræder  Mandsnavnet  H^mir  i  Navnene  %tfittmtxMf[  1450 ''), 


')  f.  Ex.  Ulvstrup  i  Gjorlev  S.  og  Bakkendrup  S.,  skrevet  som  anfort  1319, 

Suhms  D.  H.  XI.  909. 
')  Ny  danske  Magasin  VL  260. 
>)  Suhms  D.  H.  XIV.  573. 
*)  Ser.  rer.  dan.  VII.  639. 
')  Ser.  rer.  dan.  IV.  403. 
*)  Troiel,  Fuglse  Herred  II.  9. 
')  Vedel  Simonsen,  Rugaard  1.3.  15. 

Tldskr.  forPhilul.  oe  Pcdaf.    VI.  19 


282  ^*  Madsen. 

iQetnorøløf  1474^),  du  Hemmerslev,  og  l^qmeøl^inie  i  Bispernes 
Jordebog^),  I§qmmeø2ni  1381^),  Hemmershåj.  Ogsaa  i  slige 
Tilfælde  vil  den  urigtige  Eieform  ikke  kunne  ændres  uden  Fare 
for  at  gjdfe  Navnet  ukjendelig,  og  f.  Ex«  H  ilders  lev  vil  saa- 
ledes  ikke  kunne  forandres  til  Uiideslev^  rnjen  b5r  forblive  sooi 
det  er. 

Med  Forsæt  er  det  n,  der  i  ikke  faa  Stednavne  frem- 
træder som  et  Tiihang  til  Gjenstandsordet,  ikke  omtalt.  Som 
Kjending  paa  en  Eieform  synes  dette  Bogstav  hverken  at 
bave  Bjeromel  og  Tilsvarende  i  det  ældre  eller  i  det  nyere 
danske  Sprog,  og  dette  Bogstav  maa  derfor  ansees  som  en  For* 
vanskning,  der  slrider  mod  Sprogets  Aand.  Ikke  alene  viser 
Alt,  hvad  man  kjender  af  ældre  og  nyere  Dansk,  hen  paa,  at 
det  omtalte  n  er  en  Forvanskning,  som  ve'd  en  uheldig  Ind- 
flydelse af  tydsk  Sprog  har  begyndt  at  gjdre  sig  gjældende  fdrst 
i  en  forholdsviis  nærliggende  Tid,  men  i  mange  Navne  angive 
tillige  gamle  Skrivemaader  med  fuldstændig  Klarhed ,  at  denne 
Anskuelse  er  rigtig.  Modens  saaledes  i  den  nyere'  Tid  denne 
sorgelige  Efterligning  af  det  Tydske  navnlig  har  gjort  Brugen  af 
n'et  almindelig,  hvor  kvindelige  Fornavne,  der  ende  paa  e,  staae 
som  Bestemmelsesord ,  saa  at  der  findes  en  Vrimmel  af  Navne 
somMarienlyst,  Cecilienlund,  Sofienbjerg  o.s.v.,  findes 
der  derimod  fra  gammel  Tid  ikke  Spor  af  denne  Brug,  hvor 
lignende  Navne  forekomme,  og  det  hedder  saaledes  Mutxtho^ 
14174),  14685),  filar^ttbo  1456«),  »oribø  1468^),  Maribo 
paa  Laaland. 

I  ingen  af  de  nuværende  danske  Landsdele  synes  dette  n 
at  være  saa  hyppig  forekommende  som  paa  Fyen,  vistnok  fordi 
denne  Landsdeel  mere  end  de  andre  har  været  under  tydsk 
indflydelse,  saaledes  sidst  I  Grevens  Feides  Tid,  og  man  kan 
derfor  her  snarest  træffe  Navne,  hvor  n*et  paaviselig  er  nyere, 
baade  naar  Bestemmelsesordet  er  et  kvindeligt  Fornavn,  og  naar 
det  ikke  er  det,  saaledes  AlaftdHæbolæ  1383^),  Magtenbdlle 


M  Vedel  SimoDsen,  Rugaard  1.2.  23. 

*)  Ser.  rer.  dan.  VII.  121, 

»)  Ser.  rer.  dan.  IV.  491. 

*)  Pontoppidans  Anoales  ecclesiæ  II.  517. 

»)  Ser.  rer.  dan.  VIII.  464. 

*)  Danske  Magasin,  3die  Række  III.  298. 

^)  Danske  Magasin,  1ste  Række  II.  11. 

«)  Vedel  Simonsen,  Riigaard  I.  118. 


Om  RetskrivniDg  af  StedoaTne.  283 

i  Vissenbjerg  Sogn,  Aotpthatpp  1433^,  VLoxptnt^xup  1483^), 
Korkendrop. 

Anderledes  forholder  det  sig  derimod  med  det  n,  der  saa- 
Yel  i  enkelte  af  Skrinsprogets  Ord,  f.  Ex.  Rosenkrands,  som  i 
Stedaatne  Ondes  som  eo  BOiniogsform  af  Gjenstandsordet,  be- 
tegnende ikke  et  Eieforhold,  men  et  Egenskabsfoiiiold ,  idet 
Bogstavet  angiver,  at  det  bagest  stillede  Ord  bestaåer  af  elier 
til  vtesentligst  Kjendemærke  har  den  Ting,  som  det  fOrste  be-» 
tegner.  Dog  åndes  dette  aldrig  brugt,  idet  Tanken  om  Be- 
standdelen, Materien,  hvoraf  Noget  er  forarbeidet,  synes  des 
opriaddige^  om  andre  Gjenstandsord  end  dem,  der  betegne 
Jord-  og  Steenarier,  Planter  eller  Dele  af  Planter  og  Dyr,  der 
kunne  benyttes  paa  saadan  Maade.  .  Idet  i  nyere  Dansk  egentlig 
kun  Ordet  Rose  forekommer  bdiet  saaledes  i  Sammensætninger, 
er  denne  Rrug  af  n  som  Bdiningsform  oftere  anseet  som  en 
nyere  Forvanskning,  i  Lighed  med  den  forhen  omtalte.  Dette 
er  dog  vistiHik  en  Feiltagelse.  Ikke  alene  indeholder  Dansk 
adskillige  fuklstffindige  Tillægsord,  dannede  af  Gjenstandsord  paa 
denne  Maade  (f.  Ex.  ulden),  men  allerede  Oldnordisk  har.  til- 
svarende, der  findes  endog  en  Gang  Ordet  birkinn,  af  Birk. 
Hvor  gamle  Skrivemaader  af  Navne,  der  nu  indeholde  dette  n, 
findes,  er  det  .saare  sjeldent  manglende  i  disse ,  snarere  er  det 
i  enkelte  Tilfælde  svundet  bort,  som  f.  Ex.  i  fiofrnl^orp  1423^), 
Hoft^nliiiqi  1658^),  nu  Rodstrup.  Denne  Brug  af  d  maa  der- 
for ansees.  som  en  af  d«  ældste  Levninger  i  Sproget,  og  det 
vilde  viære  en  Forvanskning  at  tage  det  bort. 

Reglen  stiHer  sig  altsaa  saaledes,  at  n  overalt,  hvor 
det  fremtræder  som  betegnende  et  Egenskabsforhold 
af  den  ovenfor  angivne  Art,  bOr  forblive  staaende, 
medens  det  bdr  tages  bort,  hvor  oprindelig  Eiefor- 
holdet  betegnes  ved  samme. 

Som  horende  herhen  under  maa  endnu  omtales  det  Sporgs- 
maal,  hvorvidt  begge  S'er  b&r  medtages,  naar  i  sjeldoe  Tilfælde 
et  Personnavn,  hvis  Eieform  ender  paa  S,  træCfer  sammen  med 
et  Artsiord,  der  begynder  med  samme  Bogstav.  Det  grammatisk 
Rigtige  vilde  s^lvfdlgelig  være  at  beholde  Personnavnets  S,  men 
idet  Udtalcin  af  de  mange  Medlyde  bliver  saa  godt  som  umulig. 


*)  Ny  danske  Magasin  VI.  269. 
')  Vedel  Simonsen,  Odense  11.  15. 
')  Vedel  Simonsen,  Odense  1.2.  110. 
*)  Vedel  Simonsen,  Odense  ll.a.  108. 

19' 


284  £•*  Madsen. 

er  det  bedre  at  lade  Hensynet  til  Grammatiken  vige  for  Hen- 
synet til  Udtalen,  bortskære  det  ene  S,  og  saatedes  skrive 
Frederiksund  istedenfor  Prederikssand.  f  alle  Navne,  hvis 
ældre  Skriveniaader  haves,  er  denne  Regel  altid  fulgt,  og  man 
vil  saaledes  finde  lii)ngfiirt(l)(rret)^)  i  Valdemars  Jordebog  og 
1Rin%^(t\}t{f)ttTti)^)  i  Bispernes,  Ringsted,  men  aldrig  Rings- 
sted,  jlilbtjlalra »)  1150,  i^ilbtjlA^)  1382,  Hillested  paa  Laa- 
land ,  men  aldrig  Hildessted  eller  Hiliessteil.  Derimod  sftiller  det 
sig  som  en  ufravigelig  Fordring,  at  begge 'S*er  beholdes,  hvor 
Toleds^Navnet  efter  det  foran  Ddvilslede  skrives  i  to  Ord,  saa- 
ledes Navnene  Haabets  Steen,  Kjærligheds  Sti,  Valde- 
mars Slot. 

Ved  Fleerledg-Navnene,  som  hyppigst  ere  af  yngre  Oprindelse, 
visér  Sprogbrugen  tydelig  hen  paa,  at  Ledene  i  Navnet  hyppigst 
stilles  sammen  uden  Boining,  saa  at  alle  Led  fremtræde  i  Enkelt- 
tallets eller  Pleertallets  Nævneform,  eftersom  Opfattelsen  betinger 
det  ene  eller  andet  Tals  Brug,  derfor  Bolbæk  Aiifit,  Bregn- 
tvedDyrehave,  Dalby gaard  Mose,  Munke  Bjergby,  0*8. V., 
men  ved  Siden  af  denne  almindeligste  Brug  fremtræde  saa  mange 
Afvigelser,  at  alene  Bensynet  til  den  i  hvert  enkelt  Tilfs^e  paa 
Stedet  anvendte  Udtale  kan  begrunde,  hvad  der  b6r  skrives. 

Tillægsordenes  B6ining.  Sprogbrugen  viser  tydelig 
hen  paa,  at  i  Toleds-Navnene  stilles  Tillægsordene 
altid  i  ubestemt  Form,  men  udenHensyn  til  Artsdrdets 
KjOn,'  saa  at  i  Enkelttallet  Tillægsordet  altid  fore- 
kommer ubdiet.  Det  hedder  saaJedes  Hvidbjerg,  Ordn- 
dal,  Gammelager,  Nysted.  Bensyn  tages  derimod  tU  Arts- 
ordets  Tal,  idet  i  de  meget  faa  Navne,  hvor  ArtsoTdet  frem- 
trfl&der  i  Fleertallet,  altM  den  bdiede  Form  forefinde«,  saaledes 
Gamleagre. 

Fra  denne  almindelige  Regel  vil  dog  en  Mængde  Undtagelser 
gives,  idet  Sprogbrugen,  om  end  langtfra  overall  lige  konse- 
kvent, for  Vellydens  Skyld  anvender  et  Indskudt  e  eller,  hvad 
der  er  det  Samme,  den  boiede  Form  af  Tillægsordet  i  alle  de 
Tilfælde,  hvor  Endelsen  af  Bestemmelsesordet  og  Begyndelsen  af 
Artsordet  ere  Medlyde,  der  klinge  haardt  mod  hinanden,  eller 
hvor    der    ved    de    to    Ord    fremtræder    el  BogstaVriim,    hvi« 


»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  527. 

»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  116. 

»)  Ser.  rer.  dan.  IV.  403. 

♦)  Troiel,  Fuglse  Herred  II.  9. 


Om  RetskrlYDiog  af  StednaToe.  285 

Haardhed  kan  dæmpes  gjenDem  det  indskudte  e.  I  næsten  alle 
SaiBiDensætoiDgeF  med  Tiilsgsordet  sort  vil  saaledes  dette  e 
findes,  og  det.  hedder,  Sortesa,  Sortedam,  Sorle.mro&e 
0. 9.  V.  ^);  som  Bxempler  paa.det  andet  Tilfælde  kunner  £rem* 
sættes.:  Gr.Oanegade,  Langelykke,  Lyselung  o.  s.  v. 

Stundom  fremtræde  Tillægsord  med  Endelsen  n.  Med  Und- 
tagelse, af  die  fad. Ord,  byor  dettQ  Bipgstav  hOrer  hjemme  i  Ordet 
i  dets  QbOiedeForm,  som  f.Ex.  i  Vissenbjerg,  er  dette  Bog- 
stay  en  ved  tydsk  Indflydelse  i  nyere  Tid  indfort  {Torvapskniog, 
og  der.  kan  ikke  være  Tvivl  om ,  at  det  bdr  tages  bort  igjen, 
naar  Navnet  skal  skrives  rigtig.  Laagenso  i  Fyen,  som  dette 
Nam  gjeroe, skrives,  maa  saaledes  ansees  for  en  urigtig,  udansk 
Form,  og  Navnets  rette  Skrivemaade  at  være  Lang  es  6. 
iSammenlign  iovrig  det  under  Boiningen  af  Gjenstandsord 
Anfdrteu) 

I  Fleerleds-Navnene  fremtræde  derimod  Tillægs- 
ordene altid  i  den  bestemte  Form,  og  det  hedder  saa- 
ledes Gamle  Dyrehave,  Store  Momhoi,  Nye  Kalk- 
brænderi   o.  s.v. 

Som  ubdielige  under  alle  Omstændigheder  maa  ansees  Til- 
lægsordene vester,  Oster,  nOrre  og  sdnden 

Gjerningsordenes  Bdining.  Kun  i  yderst  faa  Navne 
træffes  Gjerningsord,  og  de  ville  da  fremtræde  i  Infinitiv, 
saaledes  i  Rislebæk,  Blæsebjerg.  Undertiden  findes  ogsaa 
her  et  indskudt  n,  foen  alene  i  slige  forskrækkelige  Navne,  som 
Skrækkenborg,  Blæsenborg,  og  det  gaaer  ikke  an  at  be- 
rove  dem  dette  Bogstav,  der  tydelig  nok  oprindelig  er  tilsat  i 
den  Hensigt  .at  (rembringe  en  vis  humoristisk  Virkning. 

Kjendeord.  Efter  Sprogbrug  i  enkelte  Egne  tilfoies  som 
oftest  det  bestemte  Kjendeord  til  ethvert  Stednavn,  forsaavidt 
som  der.  ikke  forekommer  i  samme  et  Ord  i  Eieform,  eller  det 
er  et  Fleerleds-Navn  med  et  Tillægsord  i,  eller  det  betegner  en 
By,  og  .der  siges  og  skrives  saaledes  ofte  Peblingesoen, 
Storgaarden,  Syvh6iene  o.  s.  v.    Undertiden  vil  man  endog 


')  Sorts  o  pa9  Falster  (saaledes  skrevet  f.Ex.  iTraps  geografiske  Haandbog) 
er  ikke  et  Exempel  paa  det  stundom  Afvigende  i  Sprogbrugen,  men  kun 
paa  en  urigtig  Dannelse  i  den  nyere  Tid,  thi  dette  Navn  findes  netop 
skrevet  5brt1)f  fW  1410 »),  og  Udtalen  har  endog  bestræbt  sig  for  at 
gjore  Navnet  endnu  biddere  ved  at  sammentrække  det  til  Sodse,  som 
det  ogsaa  unéertkibeo  tindes  skrevet« 


ÆldAte  danske  Arkivregistralurer  I.  39. 


286  E-  Madsen. 

finde  Kjendeordet  tilbeftet  et  Stednavn,  hvori  der  forekommer  en 
Eieform,  saaledes  Kaabæks  Gaarden.  Denne  Brug  af  Kjende- 
ordet er  imidlertid  en  unødvendig  og  ulogisk  Vidtl6ftighed  und- 
tagen i  Etleds-Navnene ,  idet  i  de  to  andre  Klasser  af  Navne 
Bestemmelsesordet  eller  andre  TilfOininger  fuldkomment  bringe 
Artsordet  til  at  være  særlig  betegnende  i  det  enkelte  Tilfælde, 
og  den  er  sprogstridig,  idet,  naar  en  yderligere  Tilfdining  foruden 
Bestemmelsesordet  kunde  ansees  nddvendig,  denne  Tilfdining 
maatte  firemtræde  ved,  at  det  bestemmende  Kjendeord  sattes 
foran.  Det  maatte  saaledes  hedde  «Den  store  Gaard«,  «DeD 
gamle  Dyrehaven,  «De  syv  Bdi««,  men  ikke  «Siorgaarden», 
« Gamle  Dyrehaven »,  « Sy vh6iene»:  — Anderledes  forholder  det  sig 
med  ethvert  Etleds-Navn,  idet  her  Kjendeordet  er  ligefrem  nød- 
vendig for  at  bringe  Fællesnavnet  (Appellativet),  der  forekommer 
i  samme,  til  at  være  særlig  betegnende  i  det  enkelte  Tilfælde 
og  til  at  gaae  over  til  at  blive  et  Egennavn. 

Som  Regel  fremtræder  derfor,  at  det  bestemmende 
Kjendeord  bOr  findes  i  ethvert  Etleds-Navn,  men 
aldrig  i  Toleds-  elier  Fleerleds-Navne. 

Som  Undtagelser  staae  de  fleste  af  hine  Etleds- Navne, 
hvis  Artsord  ikke  længer  tilhøre  vor  Tids  Sprog.  Hvor  Arts- 
ordet  forlængst  er  gaaet  over  til  at  være  uegentlig  brugt,  hvad 
der  især  er  Tilfældet  med  mange  Bynavne,  mangler  altid  Kjende- 
ordet, saaledes  i  Høm,  Ve m  o.  s.  v. 

Hvor  Ordet  ikke  er  uegentlig  brugt,  vil  man  vel  stundom 
finde,  at  Kjendeordet  er  bevaret,  men  som  oftest  mangler  det. 
Man  har  saaledes  vel  Torpet,  en  Landsby  ved  Ringsted,  men 
i  Almindelighed  kun  Torp  (Taarup,  Torup,  Tarup)  eller 
Torpe,  i  hvilket  sidste  E'et  maa  ansees  som  en  Levning  af, 
Kjendeordet. 

Paa  Kaart  bruges  undertiden  Beskrivelse  istedenfor  eller  for 
at  tydeliggjøre  en  Signatur.  De  Ord,  der  anvendes  saaledes, 
bør  selvfølgelig  skrives  uden  Kjendeord,  saaledes  Fyr,  Dysse, 
Mølle,  o.  s.  V. 

Orthografien  af  Stednavnenes  Ord. 
Hvor  mangfoldige  end  de  Former  ere,  der  findes  i  vore 
Stednavne,  vil  det  dog  i  Almindelighed  lykkes  ved  en  Sammen- 
stilling  og  Sammenligning  at  komme  paa  det  Rene  med,  hvad 
det  er  for  Ord  af  det  nuværende  eller  af  det  ældre,  her  i  Landet 
talte  Sprog,    der   skjule    sig  under  de  fordreiede  Former,  og 


Om  Retskrivning  af  Stednavne.  287 

fDan  har  da  naaet  en  fast  GruDdvold,  fra  hvilken  man  kan  gaae 
aid  ved  Betragtningen  af,  hvoriedes  og  hvorvidt  Navnet  bOr  fores 
lilbage  til  det  Renere  og  Bedre. 

Selvfdlgelig  vil  denne  faste  Grundvold  ikke  kunne  opnaaes 
i  alle  Tilfælde,  men  af  og  til  vil  man  st6de  paa  Former,  der 
ikke  kunne  forklares,  hvad  enten  Aarsagen  nu  er,  at  de  hidr6re 
fra  Ord,  der  ere  gaaede  fuldstændig  tabt,  saa  at  de  hverken 
findes  i  Talesprog  eller  Ordb6ger,  eller  Forvanskningen  er  saa 
€tor,  at  det  bliver  i  hOi  Grad  Tvivl  underkastet,  hvor  Boden 
skal  sOges.  Ved  Stednavns-Ord  af  denne  Art  kan  det  alene 
være  rigtig  at  holde  Almuens  Udtale  uOie  som  Forbillede  og 
gjengive  samme  saavidt  mulig  med  de  Bogstavtegn,  som  ere  al- 
mindelig gængse.  Dette  sidste  er  ikke  et  overflOdigt  Forlangende, 
thi  Erfaring  viser,  at  under  Indtrykket  af  de  Vanskeligheder, 
som  idelig,  dukke  op ,  naar  man-  forsDger  paa  at  gjengive  en 
bestemt  Udtale  ved  Skrifttegnene,  har  man  jevnlig  givet  efter 
for  TilbOieligbeden  til  at  indfdre  særegne,  nye  Tegn  for  visse 
Lyde.  De  Hindringer,  mest  af  praktisk  Art,  der  stille  sig  i  Veien 
for  en  gjennemgaaende  Indførelse  af  slige  nye  Tegn,  have  hidtil 
stedse  været  uovervindelige,  og  idet  Meningerne  om  disse  Tegns 
Hensigtsmæssighed  have  vexlet  efter  Forslagstillerne  og  Tiderne,  har 
den  6ieblikkelige  Brug  af  dem  kun  bidraget  til  at  gjore  Skrive- 
maaden  endnu  mere  vaklende,  uden  at  ved  disse  Tegn  i  fjerneste 
Henseende  noget  Bedre  er  opnaaet.  Den  af  N.  IM.  Petersen 
fremsatte  Fordring,  at  man  burde  skjelne  mellem  to  d*er  i 
dansk  ved  Tegnene  6  og  ø,  kan  opstilles  som  et  Exempel,  thi 
hvor  vel  begrundet  denne  Fordring  end  monne  være,  har  den 
dog  aldrig  formaaet  blot  nogenlunde  at  trænge  igjennem. 

Skjdndt  det  strengt  taget  ikke  hdrer  herhen,  vil  det  for- 
meentlig  *dog  neppe  være  urigtig  at  omtale  Anvendelsen  af  de 
almindelige  Skrifttegn  i  Orthografien;  netop  da  det  her  gjælder 
om  saavidt  mulig  at  gjengive  Udtalen  af  ikke  almindelig  kjendte 
Ord.  Desværre  lider  det  danske  Sprog  for  Oieblikket  mere  end 
nogensinde  under,  at  flere  orthografiske  Systemer  have  gjort 
sig  omtrent  ligemeget  gjældende,  saa  at  intet  af  dem  alle  kan 
siges  at  være  almeen  gyldig.  Bortseet  fra  enkelte  storre  og 
mindre  Afvigelser  kunne  disse  Systemer  dog  nogenlunde  henføres 
til  to  Grupper,  som  vi  for  Kortheds  Skyld  ville  indbefatte  under 
Benævnelserne  «den  ældre*  og  «den  nyere  Retskrivningsmaade*. 
Hovedskjelnemærkerne  mellem  disse  ere,  at  i  den  ældre  angives 
gjerne   den  lange  Selvlyd  ved,  at  Selvlydstegnet  skrives  dobbelt 


388  E-  Madsen. 

eller  med  Tilfdielse  af  et  e,    medens   i  den  nyere  Tegnet  altid      i 
skrives  enkelt,   saa  at  Læseren  kun  ved  sit  fijendskab  til  Ordet      i 
uden  Veiledning  gjennem  Tegnet  kan  vide,    om  Selvlyden  skal 
udtales  aabent  eller  lukket;  i  den  nyere  anerkjendes  tillige  ingen 
DiphtODger,    men  der  skrives  ej  for  ei,   oj  for  di,  ay  for  au, 
ov   for  OU  o.  s.  V.     Medens  dette  sidste  kun  er  en  Smagssag,      i 
der  har  Betydning  for  diet,  men  neppe  for  Oret,   er  det  dog  af      j 
gjennemgribende  Vigtighed  for  den   rigtige  Opfattelse  af  Sted-      i 
navnene,   om    med  Hensyn    til   Selvlydens  Længde    den    ældre 
eller  nyere  Skrivemaade  folges.     Idet  alle  Ordene  i  Skriftsproget 
ere  kjendte,    vil  Meningen  i  Sætningen   vise  hen  paa,   hvilket     ] 
Talen  er  om  af  de  to  eller  flere  Ord,    der  for  Oiet  paa  Grund      I 
af  den   eensartede  Bogstavering  ikke  kunne  adskilles.    Man  vil 
saaledes,  for  at  blive  ved  et  gammelt  Exempel,   ikke  let  kunne 
forvexle  Fyrsten  (Prinsen)   med  Fyrsten  (Steen   til  at  slaae   Ild 
med).    I  Stednavne  er  der  derimod  Intet,  der  leder  paa  Spor  efter 
den  rigtige  Udtale,    og  ved  Anvendelse  af  den  nyere  Retskriv- 
ningsmaade  er  man  derfor  ofte  ilde  faren,  og  det  bliver  næsten      j 
umulig,   naar  man  vil  undgaae  Forvirring,   konsekvent  at  fOlge 
samme,    og  f.  Ex.  at  skrive  M5n  for  Mden,    Bal  for  Bael,    Fyn 
for  Fyen  o.  s.  v.     Saalænge  den  nyere  Retskrivningsmaade  ikke 
har  naaet  til  en  storre  Fuldkommenhed  i  Lydbetegnelserne,  som 
f.  Ex.  ved  Anvendelse  af  Accenter,    synes  derfor  den  ældre   at 
have  Fortrinnet,  i  det  Mindste  naar  Talen  er  om  Retskrivningen 
af  Stednavne.     Paa  Generalstabens  Kuart  er  imidlertid  een  Gang 
for  alle  vedtaget  at  anvende  N.  M.  Petersens  Skrivemaade. 

Vende  vi  fra  denne  Digression  tilbage  til  det  Foreliggende,  i 
maa  det  f5rst  bemærkes,  at  man  undertiden  kan  finde  Forsog 
paa  at  forbedre  Formen  i  Stednavns-Ord,  hvis  Etymologi  savnes, 
ved  Hjælp  af  Skrivemaader,  hentede  fra  ældre  Dokumenter. 
Om  end  i  nogle  Tilfælde  'slige  gamle  Skrivemaader,  der  dog, 
for  at  have  synderlig  Værdi,  maa  være  ældre  end  det  17de  Aar- 
hundrede,  vistnok  kunne  give  en  renere  og  bedre  Form,  kunne 
dog  i  andre  Tilfælde  netop  disse  Skrivemaader  lede  paa  Vild- 
spor, idet  hine  gamle  Tiders  Orthografi  er  overmaade  lidet 
fast,  og  Feilskrifter  og  Feillæsninger  i  Dokumenterne  ofte  ind- 
snige sig,  og  det  er  saaledes  afhængig  af  Lykketræf,  om  man 
har  opnaaet  noget  Bedre  eller  istedenfor  har  gjort  Galt  Værre. 
Saalænge  Etymologien  af  Ordene  savnes,  maa  det  derfor  skjon- 
nes  tilraadeligst  ikke  at  gj6re  den  mindste  Forandring  ved  Navne 
blot  paa  Grundlag  af  Gisninger  eller  æMre  Skrivemaader,    men 


Om  Retskrivning  af  StedDavne.  289 

at  skrive  Ord«oe  .saa  nOie  efter  Almuens  Udtale  paa  Stedet, 
som  blot  gjoriig  er. 

Som  særegen  Klasse  kunae  dernæst  de  Ord  opstilles,  som 
vel  ere  kjendte  ved  Bjælp  af  Folkesprog^  men  hvis  Etymologi 
savnes..  Ogsaa  her  vil  det  neppe  være  rigtig  at  gaae  videre 
paa  et  Grundlag  af  meer  eller  mindre  lose  Gisninger,  men 
Ordet  b5r  skrives  slet  og  ret  efter  Egnens  Udtale  uden  Ændring. 

Af  det  langt  overveiende  storre  Antal  af  de  i  Stednavne 
forekommende  Ord  er  dog  Etymologien  kjendt,  idet  Ordene  til- 
lige enten  findes  i  Skriftsproget  eller  i  Oldsprog. 

Ville  vi  forst  betragte  de  Ord,  som  findes  i  Skriftsproget, 
da  haves  der  for  dem  i  dette  en  een  Gang  vedtagen,  bestemt 
Form,  som  Alle  anvende.  Om  ogsaa  denne  Form  L  nogle  Til« 
fælde  kan  være  uheldig,  har  den  dog  i  Tidernes  Ldb  erhvervet 
sig  en  Hævd,  saa  at  der  ikke  kan  være  Tale  om  gjennem  Sted* 
navne  at  forbedre  Skriftsproget,  og  der  kan  derfor  ikke  være 
Tvivl  om,  at  denne  Form  ogsaa  bor  soges  anvendt  i  Stednavnene, 
og  at  aitsaa  de  Varianter,  som  kunne  findes,  b5r  fores  tilbage 
mod  denne  Form.  Ved  de  Ord,  hvis  Tilsvarende  findes  salene 
i  Oldsprog,  haves  ligeledes  her  en  fast,  anerkjendt  Form,  og 
det  kan  kun  være  rigtig  at  fdre  dem  tilbage  til  denne,  i  Over- 
eensstemmelse  med  de  nu  brugelige  Bogstavers  Forhold  til 
Oldsprogets. 

Fremstiller  det  sig  saaledes  som  en  almindelig  Regel,  at  i 
de  her  omhandlede  Tilfælde  b6r  Stednavnenes  Ord  skrives  med 
de  i  det  almindelige  Skriftsprog  eller  i  Oldsproget  vedtagne 
Former,  ksm  denne  Regel  dog  af  praktiske  Hensyn,  for  ikke  i 
enkelte  Tilfælde  at  gjore  Navnene  aldeles  forskjel- 
lige  fra  hvorledes  de  lyde  efter  den  lokale  Udtale, 
dog  ikke  fores  igjennem  til  det  Yderste,  men  talrige  Undtagelser 
maae  tilstedes. 

Ved  Selvlydene  vil  det  saaledes  vistnok  va&re  rigtig,  hvor 
Forskjellen  mellem  den  Form,  der  hOres  i  Egnens  Udtale,  og 
den  Form,  Ordet  har  i  Skriftsproget  eller  Oldsproget,  alene  ber 
staaer  i  en  Forandring  fra  een  Selvlyd  til  en  anden  med  samme 
meget  nær  beslægtet,  at  gjenoprette  den  senere  Form,  og  saa^* 
ledes  ombytte  aa  med  o,  i  med  e,  i  med  æ,  e  med  æ  eller 
omvendt,  men  videre  vil  man  neppe  kunne  gaae,  saa  at  der 
foretages  Ombytning  mellem  andre  end  de  her  nævnte  Bog- 
staver, og  ligesaaHdt  vil  man  kunne  ombytte  rene  Selvlyde  med 
brudne  eller  omvendt.    Derimod  vil  blandt  Diphtongerne  av  kunne 


290  E.  Madgen. 

ombyttes  med  ov,  ju  med  jo  eller  omvendt  Det  vil  saaledes 
kun  være  en  hensigtsmæssig  Forandring  at  skrive  Broby  for 
Braaby,  Kolbjerg  (oldn.  KoUr)  for  Kaalbjerg,  Næsted 
<Næ8-sted)  for  Ni  sted;  men  man  vil  gj5re  Navnene  uforstaae- 
lige,  dersom  man  forandrer  Brabæk  til  Brobæk,  Rdnnebæk 
til  Rindebæk,  L6ng  (med  kort  ø)  til  Lyng  o.  s.  v.,  og  lige- 
saalidt  vil  man  kunne  fdre  Eilemade  tilbage  til  Elle  made 
eller  Reinstrup  til  Reenstrup  (oldn.  Mandsnavn  Hremn). 

Det  vil  alene  kunne  gaae  an  ved  en  Ombytning  af  Selv- 
lyde at  fOre  en  Variant  mere  tilbage  mod  den  rene  Form,  naar 
denne  staaer  for  Qernt,  til  at  man  kan  umiddelbart  gaae  tilbage 
til  den.  Man  vil  saaledes  bedre  skrive  Long  end  Laang,  Ljung 
end  Ljong,  om  man  end  ikke  i  begge  Tilfælde  kan  gaae  over 
til  Lyng.  Derimod  vil  Former  som  Ling,  Lang,  Long  neppe 
kunne  ændres. 

Efter  disse  Regler  ville  ei  heller  de  urigtige  Former  «trup» 
og  «rupii  for  «trop»  og  »rop«  (porp)j  «um»  for  »omn,  hvilken 
sidste  dog  undertiden  findes  som  i  vEsromn,  «rdd»  for  «ryd» 
{dif  ry&ja^  at  rydde  bort),  «lev»  for  «ldvii  (som  Udtalen  stundom 
er),  hvilke  alle  i  Tidens  L6b  have  faaet  et,  som  det  synes, 
uantasteligt  Hævd,  kunne  ændres. 

Ved  Medlydene  vil  man  ligeledes  kunne  foretage  Ombyt- 
ninger mellem  dem,  som  i  Udtalen  komme  hinanden  meget 
nær,  mellem  b  og  p,  b  og  v,  d  og  t,  g  og  v,  f  og  v,  k  og  g, 
m  og  n,  samt  d  og  g  efter  n,  men  videre  vil  man  ikke  kunne 
naae.  Man  vil  saaledes  rigtigst  skrive  Skibinge  for  S  kipinge, 
Birkinge  for  Efirkinde,  Baksværd  [Hakfmttt^t  118^^)]  for 
Bagsværd,  Hagbolle  (paa  Langeland)  for  Havbolle  [$akæ- 
bolæ^)  i  Valdemars  Jordebog],  men  man  vil  ikke  kunne  gjåre 
Lumby  til  Lungby  eller  Bidsinge  til  Bilsinge  [ØUfing(r^| 
i  Bispernes  Jordebog]. 

Den  saa  hyppig  forekommende  Ombytning  mellem  g  og  j 
vil  man  bedst  ændre  og  saaledes  skrive  Bdgmose  og  ikke 
Boimose,  Egby  og  ikke  Eiby,  men  den  kun  lidet  sjeldnere 
forekommende  Ombytning  mellem  d  og  i  vil  man  derimod 
neppe   kunne    foretage    nogen  Forandring   med   uden   at  gaae 


M  Dipl.  Arnæ-MagDæanum  I.  58. 
»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  531. 
«)  Ser.  rer.  dan.  VII.  108. 


Om  ReUkrlvning  af  Stednayne.  291 

for  vidt.     Kaiemose   maa  derfor  blive  staaende  og  kan  ikke 
skrives  Kåde  mose  [tfatifemoff  ^)]. 

Assimilationer  findes  særdeles  byppig  i  Udtalen  og  ere 
derfra  ved  Skjddesldshed  gaaede  videre  til  Skrivemaademe.  De 
ere,  som  tidligere  bemærket,  hyppig  forekommende  ved  visse 
Bogstaver,  der  fordre  en  lille  Smule  Uleilighed  for  at  udtales 
hver  for  sig,  og  jevnlig  forekomme  saaledes  11  for  Iv,  Id  eller 
ri,  rr  for  rg,  ss  for  rs,  nn  for  ng  og  nd.  De  Forvanskninger, 
fiom  paa  denne  Maade  ere  indlobne  i  Stednavnene,  ere  maaskee 
dem,  der  mest  af  alle  virke  forstyrrende  og  gjdre  Ord,  der 
ellers  ere  velbekjenclte,  uforstaaelige.  Assimilationerne  bdr  der- 
for ophæves  i  Skrivemaademe  og  erstattes  med  de  rigtigere 
Selvlyde.  Neppe  vil  Nogen  kunne  stddes  over  Forandringer 
som  det  fdrnævnte  Kallebave  til  Kalvehave,  Killegaard 
til  Kildegaard,  Kællingebjerg  til  Kjærlingebjerg, 
Aborre  til  Aborg,  Borrevang  til  Borgvang,  Bjerre  til 
Bjerg,  Kassemose  til  Karsemose,  Tvinne  til  Tvinge 
(Tveinge),  Vinnekilde  til  Vindekilde  o.  s.  v. 

^De  samme  Aarsager,  som  have  medfdrt  Assimilationerne, 
have  ogsaa  jevnlig  bevirket  en  Udeladelse  i  Skrivemaademe  af 
visse  Bogstaver,  der  i  enkelte  Egne  kun  hdres  lidet  eller  slet 
ikke.  Denne  Bemærkning  gjælder  fortrinsviis  det  bl6de  d,  der 
i  Enden  af  Ordene  saa  ofte  er  forsvindende,  dernæst  d,  k  og  v 
eller  f,  hvis  Udeladelse  maaskee  nærmest  er  at  betragte  som  en 
Assimilation,  om  det  end  ikke  er  kjendelig  for  Oiet.  Ogsaa 
disse  Formforandringer  bdr  fOres  tilbage  ttl  det  Rigtigere,  og 
man  bOr  skrive  Vedbæk  og  ikke  Vebæk,  Maden  og  ikke 
Maen  (^ngs,.mæduj  eug.meadow),  Hindemad  og  ikkeHindema, 
Karstrup  og  ikke  Kastrup,  Digrnæsse  og  ikke  Dier* 
Disse  (ligesom  man  skriver  Spiger  og  ikke  Spier). 

Paa  samme  Maade  ere  ofte  omvendt  Selvlyde  blevne  for- 
debblede,  hvor  der  ingen  Grund  var  til  det,  uden  den  som  alene 
Udtalen  giver.  Her  b6r  ligeledes  de  renere  Former  indsæt- 
tes istedetfor  de  forvanskede,  og  det  vil  være  god  Skrivemaade 
at  sætte  Skibinge  for  Skihbinge,  Sliminge  for  Slim- 
minge.  Svininge  for  Svinninge  o.  s.  v.,  allesammen  Ord, 
der  ikke  ere  sammensatte  Skib-binge,  Slim-minge,  Svin-ninge, 
men  Skib-,  Slim-  og  Svin-inge. 


>)  Ser.  rer.  dan.  II.  622. 


292  £•  I^Iadsen. 

Medens  de  her  angivne  ÆndriDger  enkeltviis  ikke  antaste 
Ordene  i  den  Grad,  at  de  blive  ukjendellge  ved  at  fjerne  sig 
meget  fra  den  Form^  som  de  have  i  Egnens  Udtale,  fremstiller 
det  sig  derimod  som  et  Sporgsmaal,  om  man  bOr  gaae  videre 
og  indfore  flere  Ændringer  samtidig.  Dette  Spdrgsmaal  vil  sik- 
kert kunne  besvares  med,  at  man  uden  Fare  for  at  fjerne  det 
enkelte  Ord  i  Stednavnet  formeget  fra  den  Form,  det  har  i  Ud- 
talen, vil  kunne  foretage  flere  samtidige  Ændringer  for  Selvlydene 
alene  og  for  Mediydene  alene,  men  ikke  paa  een  Gang  for  begge 
Klasser  af  Bogstaver.  Hvor  Forandringer  i  begge  Retninger 
vilde  være  nodvendige  for  at  gjenindsætte  de  renere  og  bedre 
Former,  maa  man  give  Afkald  paa  at  udfore  dem  og  gj5r  sik- 
kert rettest  i  at  lade  Ordene  forblive  uforandrede,  som  de  nu 
een  Gang  ere,  idet  Udtalen  slet  og  ret  lægges  til  Grund  for 
Skrivemaaden.  Man  vil  saaledes  ikke  kunne  fdre  Himmels  trup 
tilbage  til  Elmstrup,  Magtenbdlle  til  Matildebolle, 
Skeby  til  Skibby  o.  s.  v.  Ligesaalidt  vil  man  kunne  indfdre 
Forandringer,  der  gaae  ud  paa,  hvor  Ordet  ved  Indskud  af 
Selvlyde  er  blevet  urigtig  forlænget,  at  bortskære  disse  Selvlyde, 
saa  at  Ordene  blive  een  eller  flere  Stavelser  kortere,  f.  Ex.  gjdre 
Tor  up  til  Torp,  eller  omvendt  forlænge  Ordene  ved  een  eller 
flere  Stavelser,  hvor  enkelte  Bogstaver  urigtig  ere  bortkastede, 
f.  Ex.  skrive  Fyennæs  eller  Fynnæs  for  FOns, 

Ved  Retskrivningen  af  Ord,  som  findes  i  Skriftsproget, 
fremtræder  undertiden  det  SpOrgsmaal,  om  ældre  Former,  der 
staae  Middelalderens  Sprog  eller  ,01dsproget  nærmere  end  det 
nuværende  Skriftsprog  og  have  bevaret  sig  i  enkelte  Stednavne, 
bor  vige  Pladsen  for  de  nye ,  som  Skriftsproget  har.  Fra  den 
ene  Side  taget  synes  dette  Spdrgsmaal  ubetinget  at  maatte 
besvares  med  Nei,  idet  man  ved  at  udvide  Bestræbelserne  for 
at  nærme  Formerne  til  Skriftsproget  saa  meget,  vilde  tilintetgjore 
mange  Levninger  af  h5i  sproglig  Interesse  og  tillige  bringe 
enkelte  karakteristiske  Navne  til  at  forsvinde  i  en  Ensformighed, 
som  selv  fra  det  mest  praktiske  Synspunkt  ikke  kan  kaldes 
onskelig.  Ofte  træfl'er  det  sig  nemlig  saaledes,  at  der  tæt  ved 
hinanden  ligge  Steder,  der  egentlig  ere  benævnte  aldeles  eeos, 
men  hvor  netop  Tid  og  Vane  som  Skjelnemærke  ved  det  ene 
Navn  har  bevaret  en  ældre  Form,  medens  i  det  andet  Formen 
er  fulgt  med  Tiden  og  har  forandret  sig  med  denne.  Idet  sær- 
egne praktiske  Hensyn  saaledes  ikke  gjdre  sig  gjældende  til 
Fordeel  for  Forandringen,    maa  det  derfor  synes,   som  om  det 


Om  RetskrlTning  af  Stednayne.  29S 

Ærværdige  ved  disse  Levninger  opfordre  til  at  »kaane  dem. 
Fra  den  anden  Side  seet  vilde  det  i  enkelte  Tilfælde,  hvor  Skrift-* 
sprogets  Former  ere  uheldig  dannede  af  Oldsprogets,  kan  give 
en  yderst  smaalig  og  for  de  Fleste  ufattelig  Tilfredsstillelse,  om 
man  gjorde  Fors5g  paa  gjennem  Stednavnene  at  reformere  Skrift- 
sproget. SpSrgsmaalet  i  sin  Deelhed  kan  derfor  neppe  besvares 
uden  saaiedes,  at  i  de  Tilfælde,  hvor  Forskjellen  mellem  Stednavns- 
Ordets  og  Skriftsprogs^Ordets  Form  er  uvæsentlig  og  indskrænker 
sig  til  at  være  den,  at  den  fOrste  for  et  enkelt  Bogstavs  Ved- 
kommende er  en  noget  bedre  Gjengivelse  af  Ordets  Form  i  det 
Oldnordiske ,  bOr  Forandringen  til  Skriftsprogets  Form  foregaae, 
forsaavidt  som  denne  Forandring  falder  indenfor  de  Grændser,  der 
ere  angivne  i  det  Tidligere.  I  alle  andre  Tilfælde  b6r  For- 
andringen derimod  ikke  foretages,  og  allermindst  naar  Stednavns- 
Formen  er  en  Levning,  der  væsentlig  betegner  et  IStandpunkt  i 
Sprogets  Historie.  Det  vilde  svaledes  kun  være  en  smaalig  Iver 
for  at  rense  Navnene,  der  vilde  opretholde  Holbek  istedenfor 
Bolbæk,  fordi  Artsordet  Bæk  paa  Oldnordisk  skrives  meå  e, 
Eskebjerg  istedenfor  Æskebjerg,  fordi  det  paa  Oldnordisk 
hedder  eskiy  medens  Skriftsproget  almindelig  har  Æsk  og  Æske- 
træ  o.  6.  V.  Derimod  maatte  det  ubetinget  fordommes,  om  man 
vilde  forandre  Vestersjo  (paaLyO)  til  Vestersd,  eller  Endelsen 
«lngi>  til  «Eng»,  om  ogsaa  denne  sidste  Forandring  ligger 
indenfor  de  angivne  Grændser,  fdet  denne  Endelse  Ing  paaviislig 
har  hjemme  i  Navnene  fra  de  ældste  Tider,  hvorfra  man  har 
dem  optegnede,  og  med  en  vis  Grad  af  Sikkerhed <  kan.  an- 
sees  for  at  være  en  Levning  fira  en  Tid,  hvor  Sproget  bar  været 
af  særegen  Art^).  . 

Idet  Personnavne  fra  den*  nyere  Tid  ofte  forekomme  i  Sted- 
navne, fremstiller  det  sig  undertiden  som  et  SpOrgsmaal,  hvor- 
ledes disses  Orthografi  bor  være.  Det  fOlger  af  sig  selv,  at 
hvor  paaviislig  et  Stednavn  er  dannet  til  Erindring  om  en  be- 
stemt Personlighed,  bor  Personens  Navn  fremtræde  i  Stednavnet 
aldeles  som  han  eller  hun  skrev  det.  IVlan  b6r  derfor  uforandret 
skrive  f.  Ex.  Lilliéndal  (Hgd.  i  Baorse  Herred),  fordi  Gaarden 
har  Navn  efter  Kammerherre  Lillienskjold,  Kroghenlund 
(Hgd.  i  Sunds  Herred,  Fyen)  fordi  den  har  Navn  efter  Kammer-^ 
junker  Krogh   o.  s.  v.     Hvor  derimod,    som  det  »oftest  ér  Til- 


\)  See  AHiandllngen   •Sjælandske  Stednavne*    i  Annaler  for  nordisk  Old-* 
kyndighed  og  Historie  1863. 


294  ^*  Madsen. 

fældet,  iDgen  bestemt  Person,  i  det  Mindste  efter  hvad  der  at* 
mindelig  er  bekjendt,  med  Sikkerhed  kan  paavi$es  at  have  givet 
Stedet  Navn,  bor  Personnavnet  derimod  •skrives  saaledes,  som  del 
almindelig  forekommer,  og  det  kan  kun  ansees  som  rigtig  i 
disse  Tilfælde  at  benytte  f  istedetfor  det  af  og  til  forekom- 
mende ph,  og  saaledes  f*£x.  skrive  Sofie  istedenfor  Sophie,  al 
udelade  det  stumme  h,  der  af  og  til  anvendes  f.  Ex.  i  Margrethe, 
Mathilde,  Kathrine,  og  endelig  at  sætte  K  istedenfor  C  i  Nayne, 
hvor  det  forste  af  disse  Bogstaver  oftere  sees  anvendt  og  ikke 
strider  mod  Navnets  Oprindelse,  som  f.  Ex.  i  Karl  og  Nikolai. 
Christian,  Christine  og  Christiane  maae  utvivlsomt  ansees  som  i 
Almindelighed  skrevne  paa  den  her  angivne  Maade,  og  man  vU 
derfor  neppe  ret  vel  i  Stednavne  kunne  skrive  Kristian,  Kristine 
og  Kristiane  istedenfor. 

Ångaaende  Ord,  hvis  Forbilleder  ikke  findes  i  Skriftsproget, 
men  alene  i  Oldsprog,  deriblandt  en  stor  Deel  Personnavne,  vii 
Maaden,  paa  hvilken  den  gamle  Form  rigtigst  lader  sig  frem- 
stille ved  vore  Skrifttegn,  deels  være  given  ved  de  almindelige 
Regler  for  ,•  hvorledes  vort  Sprogs  Lyde  og  Betegnelserne,  for- 
holde sig  til  Oldsprogenes  ^) ,  deels  ved  Stednavnets  Udtale  i 
Egnen,  hvilken  sidste  n6dvendigviis  maa  være  Hovedrettesnoren 
ved  detÆmne,  som  Talen  her  er  om,  men  begge  disse  Bjælpe- 
midler  ville  dog  i  nogle  faa  Tilfælde  ikke  være  aldeles  tiistrække- 
lige,  og  en  noiere  Omtale  af  disse  Tilfælde  maa  derfor  fren^sættesr 

Medens  det  saaledes  maa  synes  rigtig  i  alle  Ord,  som  ikke 
ere  Personnavne,  at  gjengive  f,  hvor  den  oldnordiske  Udtale  er 
haardt  v,  som  et  v,  i  Overeensstemmelse  med  hvad  der  finder 
Sted  ved  alle  de  Ord  af  denne  Art,  som  Skriftsproget  eier, 
f.  Ex.  Navn,  oldn.  nafn^  kan  det  være  et  Spdrgsmaal,  om  denne 
Ombytning  ogsaa  b5r  finde  Sted,  hvor  det  er  Personnavne,  som 
skulle  gjengives.  Det  almindeligst  Brugte  er  vistnok  at  skrive 
Navnene  med  f,  aldeles  lig  hvad  der  fandt  Sted  i  Oldtiden,  og 
saaledes  at  gjengive  f.  Ex.  ÅLfr  som  Alf,  Vlfr  som  Ulf,  roen 
idet  fet  kun  er  vildledende  baade  med  Hensyn  til  den  nu-> 
værende  og  den  tidligere  Udtale  og  alene  har  en  etymologisk 
Interesse,  synes  der  ikke  at  være  skjellig  Grund  til  at  be- 
holde det,  og  det  maa  derfor  skjOnnes  rigtigere  at  skrive 
f.  Ex.  Ulvslev  end  Ulfslev. 


*)  Se  Rask  «VeiledDiDg  til  det  islandske  eller  gamle  nordiske  Sprog  1811  > 
tilligemed  samme  Forfatters  «A  grammar  of  the  aDglo-saxon  tongue*. 


Om  ReUkrivDiDg  af  Stednavne.  295 

Medens  (f  altid  gjengives  med  d,  kan  der  derimod  opkastes 
Tvivl  om  ^  bdr  gjengives  med  Th  eller  T.  Idet  h'et  dog  ikke 
DQtildags  har  den  mindste  Betydning  for  Udtalen,  naar  det  stil- 
les efter  T,  og  ^  i  alle  de  Ord,  der  findes  i  Skriftsproget, 
næsten  uden  Undtagelse  ^  gjengives  med  1*  alene,  f.  Ex.  Træl, 
oldn.  ^cdly  t5rre,  oldn.  perra^  maa  det  «kjdnnes  rigtigst  at 
gjenglve  p  overalt  som  T,  undtagen  i  Gadenavnet  Thor,  hvor 
Bragen  af  h'et  fremtræder  med  en  ældgammel,  over  hele  Norden 
udstrakt  Hævd.  Denne  Hævd,  der  gjdr  Th  uantastelig  i  dette 
Navn,  synes  dog  ikke  passende  at  kunne  udstrækkes  til  de  Per- 
sonnavne, der  ere  Sammensætninger  af  andre  Ord  med  Gude- 
oavnet,  eller  Afledninger  af  samme,  alene  med  Undtagelse  af 
Navnet  Thora,  hvor  Brugen  afTh  synes  ligesaa  fast  og  uantaste- 
lig som.  i  Thor. 

Idet  Brugen  af  H  i  Begyndelsen  af  Ordene  foran  1,  r  og  n 
forlængst  indtil  det  mindste  Spor  har  tabt  sig  saavel  i  Udtalen 
som  i  de  Ord  af  Skriftsproget,  der  i  Oldnordisk  begynde  med 
fll,  Hr  eller  Hn,  bdr  dette  Bogstav  ikke  vedligeholdes  brugt  paa 
denne  Maade  i  Stednavne,  men  hvor  der  i  dem  findes  Ord,  som 
i  Oldnordisk  skrives  med.  Begyndelsesbogstaverne  Bl,  Hr  eller 
Bn,  b6r  istedetfor  skrives  alene  L,  R  og  N.  Ånderledes  for- 
bolder  det  sig  derimod  med  H  foran  j  og  v,  idet  her  Aspira- 
tionen har  vedligeholdt  sig  deels  almindelig  i  Skriftsproget,  deels 
i  udstrakte  Egnes  Udtale.  Hvor  derfor  i  enkelte  Stednavne  dette 
H  har  vedligeholdt  sig,  bdr  det  bevares,  om  end  de  samme 
Ord  i  andre  Stednavne  forekomme  uden  H.  Det  vil  derfor  være 
rigtigt  at  skrive  Kirke-HvalsO  og  Norre-Hvalsd,  da  H'et 
her  har  formaaet  at  hævde  sin  Plads  gjennem  Tiderne  [^tialfqø* 
fqiOKrar^)  og  jQoalftø  notrar ^)  i  Bispernes  Jordebog],  om  man 
end  tillige  skriver  Valsdlille  og  Valsomagle  (i  Ringsted 
Herred),  fordi  H*et  ber  forlængst  er  faldet  bort  [lPalft)ø^)  i 
Bispernes  Jordebog  og  flfalfqJhnttgU  ^)  1396].  Ordets  Forbillede 
er  oldn.  hvdH^  rundagtig  Hdi. 


')  Alene  i  Ordene  thi   og  Thing  (Landsthing   og  Folkething)  forekommer 

hyppigst  Skrivemaaden  med  Th. 
*)  Ser.  rer.  dan.  VII.  66. 
»)  Ser.  rer.  dan.  VII.  66. 
*)  Ser.  rer.  dan.  VU.  116. 
")  N.  M.  Petersen  og  Molbech,  Danske  Diplomer. 


296  £•  Madsen. 

Hvorvidt  j  b5r  skrives  efter  k  og  g,  hvor  disse  Bogstaver 
have  den  bldde  (Jdlale  (kj,  gj)  i  Oldnordisk  er  allere<]e  i  Skrift* 
sprogsordene  en  temmelig  omtvistet  Sag.  Idet  Almuens  Udtale 
i  de  fleste  Egne  endnu  staaer  temmelig  nær  ved,  hvad  der  maa 
ansees  for  at  have  været  den  i  Oldtiden  brugte,  synes  det  rig- 
tigst at  bevare  dennfe  ogsaa  i  Ordenes  ydre  Form  og  derfor  at 
indskyde  Jet  efter  K  og  G  overalt,  hvor  disse  Bogstaver  i  de 
oldnordiske  Forbilleder  har  den  bldde  Udtale  (see  Rask :  Vetled- 
ning  1832,  Bogstavlære  Nr.  14),  undtagen  foran  i  og  y.  Derfor 
b6r  skrives  Gjerlev,  Gjerdrup  o.  s.  v.  (af  Mandsnavn  Oeirr^ 
Geiri),  saaledes  som  dette  ogsaa  almindetlg  gjdres. 

Medens  det  okln.  nn  og  II  jevnlig  i  Skriftsprogsordene  gjen- 
gives  som  nd  og  Id,  f.  Ex,  i  kalde,  oldn.  kallaj  sand,  oldn.  sarmry 
synes  denne  Brug  af  d  dog  ikke  at  forekomme  i  alle  Tilfælde, 
og  ved  Stednavnsord ,  der  ikke  have  Forbilleder  i  Skriftsproget, 
men  alene  i  Oldsproget,  synes  der  derfor  at  være  nundre 
Grund  til  at  indfdre  dette  d,  sien  derimod  mere  til  at  gjengive 
nn  og  11  alene  som  n  og  1,  og  saaledes  skrive  Yanldse, 
Kolby  (oldn.  hvonn^  kolir). 

Det  enkelte  1,  m,  s  og  t  derimod,  som  forekommer  i  Midten  af 
adskillige  oldnordiske  Ord  mellem  to  Selvlyde,  er  derimod  gjennem- 
gaaende  i  Stednavne  i  den  nu  brugelige  Udtale  blevet  fordobblet,  og 
det  maa  derfor  ^jdnnes  rigtigst  at  gjengive  denne  Fordobbling 
ogsaa  i  Skrivemaaderne,  og  saaledds  at  skrive  Hammer,  Mul- 
lerup, Unnerod,  Sasserup  (o\ån.  hamarr^  MandsnavneneJftt/t^ 
Unif  Sasur),  idet  Oldnordisk  paa  Grund  af  sin  Selvlyds-Betegnelse 
nok  kan  undvære  denne  Fordobbling  af  Medlydene,  men  vort 
Tegnsystem  neppe. 

Det  hændes  undertiden  ved  enkelte  Personnavne,  hvis  hyppige 
Forekomst  giv«r  et  Overblik  over  de  Formfbrandringer,  de  have 
undergaaet  i  Tidernes  LOb,  at  der  i  nogle  Stednavne  findes  en 
Form,  der  er  nyere,  i  <ahdr6  en  Form,  der  er  ældre.  Hvor  af 
disse  Former  den  nyere  har  antaget  "et  fast  Præg  ogsaa  udenfor 
Stednavne,  bdr  dette  ikke  ændres,  om  man  end,  hvor  den 
gamle  Form  forekommer,  skriver  Navnet  paa  ganske  andea 
Maade.  Det  vil  saaledes  ikke  være  tilstedekig  at  forandre 
et  Navn  som  Eskild,  der  een  Gang  har  vundet  Hævd  allevegne, 
om  man  end  samtidig  dermed  skriver  As  kil  i  andre  Stednavne, 
hvor  denne  Form  har  bevaret  sig.  Næsten  overClodig  er  det 
at  tilfoie,  at  det  «!»,  der  ofte  er  Endelse  i  de  oldnoridUi^ke  Mands- 


Om  Retskrivning  af  StødnaToe.  297 

narne,  alene  kan  gjengives  ved  »eii,  naar  Personnaviiene  ind« 
træde  i  Stednavne. 

I  Overeensfitemmelse  med  alt  det  Tidligere  er  det,  at  alie 
Tilnærmelser  for  Ord  og  PersonnavDé  til  de  Fornaer,  som  de 
have  i  Oldsprogene,  ikke  b5r  gaae  videre  end  til  de  Grændser 
for  Forandringer,  som  ere  angivne  tidligere. 

I  det  senest  Fremsatte  er  der  alene  taget  Hensyn  til 
Formernes  Sammenstilling  med  det  oldnordiske  Sprogs.  For 
Personnavnenes  VedlLommende,  hvoraf  enkelte  kjendes  i  fuld- 
stændigere  Former  andetsteds  fra  end  fra  Oldnordisk,  frem« 
træder  det  dog  som  et  Spdrgsmaal,  om  man  som  Maal  for  Til- 
nærmelsen kan  opstille  de  Former,  der  ere  kjendte  fra  de  old« 
nordiske  Overleveringer,  eller  om  man  bOr  gaae  videre  tilbage, 
saavidl  mulig,  til  det  Foldslændigere,  som  haves  i  andre,  gamle, 
gotiske  Tongeroaal.  Dette  SpOrgsmaal  maa  dog  sikkerlig  besvares 
med  Nei,  thi  selv  om  det  maatte  ansees  for  mutig,  at  der 
i  meget  fjerne  Tider  har  været  talt  i  Danmark  et  gotisk^germanisk 
Tungemaal,  og  at  dér  findes  Stednavns-Ord,  som  ere  Levninger 
fra  hiin  Tid,  er  det  dog  paa  den  anden  Side  aldeles  sikkert,  at 
det  Sprog,  som  nu  tales  her  i  Landet,  er  af  gotisk-skandinavisk 
Art  og  eu  Udvikling  af  et  Sprog,  der,  om  det  end  ikke  har 
været  nOiagtig  sammenfaldende  med  Oldnordisk,  dog  har  staaet 
dette  meget  nær  og  i  al  Fald  langt  nærmere  end  nogetsomhelst 
andet  oldgotisk  Maa).  Idet  enhver  Rensning  af  Stednavnsordene 
maa  skee  i  det  nu  talte  Sprogs  Aand,  staaer  Oldnordisk  som 
4let  Sprog,  der  stedse  maa  sees  hen  tir  som  Normen  ved  enhver 
Forbedring,  og  selv  om  andetstedsfra  Former,  der  fra  Sprog- 
forskernes Standpunkt  maatte  ansees  som  fuldstændigere ,  ere 
bekjendte,  saaledes  især  ved  Personnavne,  kan  der  dog  ikke 
tages  Hensyn  til  disse,  hentede  fra  Tungemaal,  der  staae  vort 
Sprog  fjernere,  idet  en  Forbedring  i  Retning  mod  dem,  vilde 
stride  mod  Sprogets  Aand,  mod  den  Harmoni,  der  har  gjort  sig 
gjældende  i  dets  hele  Ddvikling.  Saalænge  derfor  Ord  og  Per- 
sonnavn^ som  Stednavnene  indeholde,  haves  i  Oldnordisk,  bor 
Bestræbelserne  kun  gaae  ud  paa  at  nærme  sig  til  de  Former, 
som  dette  Sprog  opstiller,  selv  om  andetstedsfra  fuldstændigere 
og  altsaa  for  saa  vidt  bedre  Former  ere  kjendte.  Forst  naar 
Forbillederne  fattes  i  Oldnordisk  og  maa  soges  i  andre  Tunge- 
maal, og  da  nærmest  i  Angelsaxisk,  kan  der  være  Sporgsmaal 
om,  hvoriedes  Tilnærmelsen  bdrforegaae;  men  det  Antal  Tilfælde, 
hvor  dette  finder  Sted,    er  saa  ringe,   om  end  i  sproghistorisk 

Tldtkr.  for  Pbll«!.  og  Pcda«.    VI.  20 


298  £•  Madsen.    Om  Retskrivning  af  Stednavne. 

Henseende  ikke  uvæsenlig,  at  ingen  Cdvikling  hehdves  for  nærmere 
at  paavise  særskilte  Regler  for  denne  Tilnærmelse,  udenfor  dem, 
der  fdlge  ligefrem  af  det  ångelsaxiske  Sprogs  Bogstavlære,  og 
dem,  som  ere  fremsatte  i  det  Foregaaende,  hvor  T|den  er  om 
oldnordiske  Forbilleder,  og  som  middelbart  komme  til^Anvendelse^ 
hvor  den  ångelsaxiske  Orthografi  svarer  til  den  oldnordiske. 


Det  sees,  at  der  overalt  er  lagt  megen  Vægt  paa  den  rette 
Forstaaelse  af  Stednavnet,  idet  Etymologien  i  Henhold  til  dea 
almindelige  Regel,  at  ethvert  Stednavn  bdr  skrives  efter  Udtalen 
henfdrt  til  Oprindelsen,  stedse  er  taget  i  Betragtning.  Det  staaer 
derfor  kun  tilbage  nærmere  at  omtale,  hvorledes  man  kommer 
til  denne  Forstaaelse  af  Stednavnene.  Det  væsenligste  Hjælpe- 
middel i  denne  Henseende  er  Navnenes  Skrivemaader  i  gamle 
Dokumenter,  det  vil  sige  Dokumenter,  der  ere  ældre  end  tlen 
Periode  i  det  Ude  og  15de  Aarhundrede,  hvor  Sproget  i  Dan- 
mark væsenlig  forandrede  sig  og  gik  over  til  at  indtage  omtrent 
de  Former,  som  endnu  bruges.  Kun  i  det  færreste  Antal  Tilfælde 
stille  Former,  der  ere  yngre  end  denne  Periode,  sig  væsentlig  for- 
skjellige  fra  dem,  som  Stednavnene  endnu  have,  og  i  Almindelig- 
hed ville  derfor  det  16de  Aarhundredes  Skrivemaader  kun  have 
noget  Værd,  naar  ældre  fattes,  og  endda  kun  mindre,  medens  de 
yngre  Skrivemaader,  fra  det  17de  Aarhundrede  til  vore  Dage,  have 
saa  godt  som  intet.  For  at  skrive  Stednavnene  rigtig  maae  Be- 
stræbelserne fdrst  gaae  ud  paa  saavidt  mulig  at  Onde  Navnenes 
gamle  Skrivemaader,  dernæst  ved  Siden  af  dette  at  sammenstille 
eensartede  Former,  deels  henlede  fra  Daamark,  deels  fra  andre 
Lande,  navnlig  Sverig,  og  saaledes  komme  til  Forstaaelse  af  Navnets 

Er  denne  Forstaaelse  opnaaet,  komme  da  de  fremsatte  Regler 
til  Anvendelse.  I  modsat  Tilfælde,  hvor  ikke  en  hoi  Grad  af 
Sandsynlighed  haves  for  at  den  rette  Forstaaelse  er  opnaaet, 
kan  alene  Udtalen  være  Rettesnoren. 

Et  omhyggeligt  Arbeide  maa  ligge  til  Grund  for,  |^ad  man 
bliver  staaende  ved  med  Hensyn  til  Navnets  Forstaaelse,  og 
aldrig  bdr  man  uden  videre  antage  som  rigtige  de  Forklaringer, 
der  i  Almindelighed  gives  det  enkelte  Stednavn  i  enhver  Ego, 
og  som  kun  ere  lose  Gisninger,  jevnlig  blottede  for  al  Værdi, 
og  kun  til  Skuffelse  dokumenterede  med  Sagn,  der  oftest  ere 
digtede  i  en  meget  nærliggende  Tid. 


299 

Ameldelse« 


1)  BekjenidtgjOrelse  angaaende  nogle  Forandringer  ved  Bekjendt* 
gjorelsen  af  13de  Mai  1850  om  en  Underviisningsplan  og 
Examensbeslemmelser  for  de  lærde  Skoler  o.  s.  v,  Kj6ben- 
havn,  den  30te  Novbr.  1864. 

2)  Rapports  k  TEmpereur  af  Duruy,  Ministre  de  Tinslruction 
publique,  efterfulgte  af  kejserlige  Decreter  fra  27nde  No- 
vember og  4de  Decbr.  1864. 

3)  C.  C.  Å.  Gos  eb:  De  lærde  Skolers  Undervisningsplan. 
Kbhvn.     Hos  C.  A.  Reitzel. 

(jrnndene  til  bekendtgSrelRen  af  30te  Novbr.  ligge  tydeligt  nok 
udtalte  i  selve  de  forandriDger,  den  har  indfort.  Når  den  f.  ez.  har 
bestemt,  at  afgangsezamenB  2den  del  skal  henlægges  til  universitetet, 
beror  det  tydeligt  nok  på  erkendelsen  af,  at  ezamen,  når  den  af- 
holdes af  skolerne  selv,  ikke  afgiver  tilstrækkelig  betryggelse  mod 
altfor  overbærende  ezamination  og  deraf  folgende  slaphed  i  hele 
undervisnings  væsenet.  Til  en  anden  af  bekendfgSr  eisens  bestemmelser 
er  granden  ligeså  ojensynlig.  Det  er  en  privat  skolebestyrer,  der 
forst  har  gjort  opmærksom  paa,  at  disciplene  i  6te  classe  alt  for 
godt  vare  komne  under  vejr  med,  at  4 .  u  g  i  de  fag,  som  vare  hen- 
lagte til  ezamens  Iste  del,  rigeligt  kunde  bode  på  syndernes  mang- 
foldighed i  de  vanskeligere  discipliner,  som  folge  med  op  i  7nde 
classe.  De  kastede  sig  derfor,  med  forsommelse  af  den  ovrige 
nodervisning,  over  de  4  fag,  og  skolerne,  der  under  concurrenoen 
med  manuductionsanstalterne  frygtede  for  at  stode  disciplene  fra  sig, 
savnede  magt  og  myndighed  til  at  hævde  de  ovrige  fags  ret. 
Polgen  blev  da  i  7nde  classe  en  holdningslos  undervisning,  der  usik- 
kert svingede  frem  og  tilbage  .  mellem  bestræbelser  for  at  meddele 
disciplene  det  nye ,  som  tilborte  undervisningen  på  det  hojere  trin, 
og  plagende  forsog  på  at  indhente  det  tidligere  forsomte  og  indove 
det,  der  skulde  have  været  befæstet  på  det  lavere  standpunkt« 
De  lettere  hoveder  blandt  disciplene  lagde  sig  efter  den  kunst  at 
levere  præstationer,  der  kunde  tage  sig  ud  trods  manglen  på  positiv 
viden;  de  roere  tungt  begavede  opgave  tit,  efter  et  par  mislykkede 
forsog,  eiAver  bestræbelse  for  at  folge  med  undervisningen  og  gave 
sig  temmelig  håblost  til  at  slide  i  trædemdllen  med  det  beskedne 
mål  for  oje  blot  at  slippe  igennem  ezamen  uden  at  blive  rejicerede. 
Man  borte  derfor  jævnligt  fra  den  eHe  side  klage  over  loshed  og 
jaskeri  i  præstationerne ,  fra  den  anden  side  hojrostede  råb  om  den 
sjæl  og  legeme  lige  nedtrykkende  overlæsselse  og  overanstrængelse. 
Begge  klager  vare  berettigede,  begge  havde  deres  grund  i  meliem- 
classernes  uheldige  stilling  og  den  der  herskende  uokonomiske 
odslen   med  tid  og  kræfter. 

20* 


SOO  '  Anmeldelae  af 

Når  det  nu  er  beBtemt,  at  charaktererne  for  tydsk;  fransk, 
geographi  og  naturhiBtorie  øamt  for  religion,  der  fra  nu  af  ligeledes 
skal  betragtes  som  væsentlig  afsluttet  med  6te  classe,  ikke  skulle 
tælle  med  ved  den  endelige  hovedcbarakter,  og  at  der  til  opflytning 
i  7ende  classe  kun  fordres  4  g  og  1  tg  i  disse  fag^  ville  disciplene 
i  5te  og  6te  classe  ingen  anledning  have  til,  for  deres  skyld  at  for 
somme  den  ovrige  undervisning.  Når  der  derhos  for  de  ovrige 
8  fags  vedkommende  stilles  i  udsigt  én  ezamination  af  fremmede, 
tilmed  universitetslærere,  og  når  præstationerne  i  disse  fag  desuden 
ene  skulle  bestemme  den  hovedeharakter,  med  hvilken  stadenten 
moder  ved  universitetet,  og  af  hvilken  hans  adkomst  til  at  nyde 
stipendier  væsentlig  vil  være  afhængig,  kan  man  være  vis  på  at  have 
givet  dem  al  den  stotte,  de  béhove.  '  Men  til  gengæld  må  man 
vente  en  del  forsommelighed  i  de  5  fag,  som  kun  skulle  gores  til 
genstand  for  ezamination  af  skolens  egne.  lærere,  som  kunne  af- 
færdige»  med  4  g  og  1  tg,  og  som  selv  ved  den  mest  udmærkede 
præstation  ikke  lægge  ét  eneste  point  ti)  hovedcharakteren.  Navnlig 
vil  den  tydske  lærers  stilling  blive  mislig,  især  nu,  da  tydsk  stil. 
er  afskaffet.  Skal  nemlig  den  faerved  givne  lettelse  ikke  være  al- 
deles illusorisk,  må  meningen  være,  at  også  den  mundtlige  ezamination 
må  opgive  fordringen  på  detailleret  lezikalsk  og  grammatikalsk  viden, 
og  proven  må  væsentlig  indskrænke  sig  til  en  undersogelse  af,  hvoi^ 
vidt  disciplen  har  forudsætningerne  for  at  læse  og  med  sikkerhed 
forstå  en  tydsk  bog,  hvis  indhold  ligger  i  niveau  med  hans  ånds- 
modenhed  og  alder.  Når  nu  desuagtet  skolen  også  i  fremtiden  skal 
lægge  tydsk  til  grund  for  undervisningen  i  fremmede  sprog  og  begynde 
denne  undervisning  i  Iste  classe  med  5 — 6  ugentlige  timer,  ville 
disciplene  allerede  i  4de  classe  have  opnaaet  den  tilsigtede  sprog- 
kundskab, og  timerne  i  5te  og  6te  classe  ville  da  blive  privilegerede 
drivetimer  til  plage  for  lærer  og  disciple  og  til  skade  for  skolens 
myndigbed.  Afskaffelsen  af  tydsk  stil  synes,  endog  afset  fra  alle 
nationale  hensyn,  at  gore  det  til  en  pædagogisk  nodvendighed  at 
opsætte  tydskundervisningens  begyndelse  til  3die  classe. 

Med  hensyn  til  latinsk  stil  er  man  kommen  tidens  fordringer 
im5de,  foreåvidt  som  man  har  tilladt  candidaterne  at  bruge  dansk- 
latinsk lezicon,  hvorved  proven  ikke  længer  så  meget  bliver  en 
prove  i  sprogfærdighed,  i  kundskab  til  latinske  glosser  og  talemåder, 
som  en  pr6ve  i  grammatisk  sikkerhed  og  indsigt.  Derved  er  latin- 
undervisningens særegne  betydning  bestemt  angivet.  Det  latinske 
sprog  har  fået  sin  faste  skikkelse  i  hine,  længst  forsvundne  dage,  da 
man  på  barnlig  måde,  for  ret  at  gore  sig  tydelig,  satte  et  bestemt 
mærke  ved  subjectet  og  alle  subjectets  bibestemmelser,  et  andet  ved 
objectet  og  alt,  hvad  der  horer  objeotet  til,  da  den  afhængige  sæt- 
nings verbum  ved  sin  form  bestemt  mærkedes  som  sådant,  da  den 
hypothetiske  betingelsessætnings  verbum  fik  sit  særegne  præg  til 
forskel  fra  den  simple  betingelsessætning  o.  s.  v.  o.  s.  v.  Derfor  egner 
dette  sprog  sig  i  en  fortrinlig  grad  til  at  vække  disciplenes  opmærk- 
somhed for  de  grammatiske  kategorier.  De  nyere  sprog  have  fri- 
gjort sig  for  en  del  af  disse  mærker,   fordi  tiden  i  sin  raske  tanke* 


Forordninger  om  det  Imåe  Skolevæsen.  gQt 

flugt  er  vozet  fra  dem,  ligesom  armeerne  siden  krudtets  opfindelse 
ere  vozede  fra  bmgen  af  lanse,  harnisk  og  hjelm.  Men  mere  eller 
mindre  af  det  ældre  system  gor  sig  dog  paa  forskellige  punkter 
gældende:  de  4  casusj  tjdsk,  snbjoncdf  og  conditionel  i  fransk,  i 
de  fleste  sprog  udenfor  Skandinavien  verbernes  personmærker,  og 
overalt  have  de  grammatiske  kategorier  indflydelse  på  ordstilling, 
brag  af  conjunctioner  o.  desl.  Den,  der  nu  har  lært  et  sprog,  hvor 
disse  kategorier  præge  sig  p&  en  for  ore  og  oje  så  håndgribelig 
måde  som  i  latin,  vil  derved  have  vundet  stor  lethed  i  at  orientere  sig  i 
andre  sprogs  grammatiske  forhold,  hvorfor  også  selv  middelmådige 
boveder,  der  forst  have  gennemgåt  et  par  studerende  classer,  senere 
blandt  realister  udmærke  sig  ved  deres  lethed  i  at  lære  fremmede 
sprog.  Man  må  derfor  ved  latinundervisningen  lige  fra  begyndelsen 
lægge  stærkt  eftertryk  på  den  grammatiske  analyse,  men  dette 
grammatikarbejde  må  være  helt  afsluttet  for  udgangen  af  6te  classe, 
ellers  bliver  det  både  unyttigt,  tidsspildende  og  trættende.  Skal 
derfor  brugen  af  lezicon  ved,  ezamen  tillades,  så  proven  væsentlig 
bliver  en  prove  i  grammatik,  må  vel  denne  prove  helst  forlægges 
fra  examens  2den  del  til  den  1ste,  hvor  de  5  fag  afsluttes.  Vil 
man  desuden  beholde  latinsk  stil  i  afgangsclassen ,  må  den  gå  ud 
på  noget  ganske  andet,  på  oveise  i  latinsk  phraseologi  og  stilform, 
men  da  kan  brugen  af  lexicon  ikke  tilstedes. 

I  det  hele  har  den  tidligere  afgangsexamen  lidt  af  en  uheldig 
dobbelthed;  den  har  på  en  gang  skullet  prove,  om  de  sidste  to  år 
have  været  vel  benyttede,  og  tillige,  om  der  i  de  tidligere  år 
har  været  lagt  en  rigtig  grundvold.  Hele  7ende  classes  undervisning 
har  lidt  under  samme  dobbelthed,  idet  den  både  har  skullet  meddele 
det  nye  stof,  der  har  sin  betydning  for  unge  mennesker  på  17 — 18  år, 
og  tillige  har  måttet  arbejde  på,  at  disciplene  til  examensbrug 
bevarede  i  detaillen  al  den  tidligere  erhvervede  viden,  som 
det  er  godt  én  gang  at  have  erhvervet  sig  for  totalindtrykkets  og 
orienteringens  skyld,  men  hvis  enkeltheder  efter  et  par  års  forlob 
gerne  må  forsvinde;  hertil  kom  endnu  det  anstrængende  arbejde  med 
at  indhente  hvad  der  i  fundamenterne  var  forsomt  i  5te  og  6te  classe. 
Denne  mislighed  med  Tende  classe  kunde  hæves,  når  man  ved  ud- 
gangen af  6te  classe  afholdt  en  offentlig  eontrolleret  examen,  ikke 
blot  i  de  5  fag,  som  afsluttes  her,  men  også  i  de  8,  som  folge  med 
op  i  Tende,  en  præliminairexamen  for  studerende,  der 
skulde  give  samme  rettigheder  og  adkomster  som  den  nuværende 
realafgangsexamen ,  og  desuden  blev  stillet  som  en  nodvendig  be- 
tingelse for  at  optages  i  en  Tende  classe.  Når  man  da  ved  en  så- 
dan præliminairexamen  f.  ex.  havde  sikkret  sig,-  at  disciplene  vare 
bekendte  med  historiens  store  hovedtræk  og  med  sådanne  enkelt- 
heder, som  særligt  egne  sig  for  undervisningen  på  et  tidligere  stand- 
punkt, kunde  man  i  afgangsclassen  opgive  masserepetitionen  af 
verdenshistorien  og  derimod  med  så  meget  storre  frihed  dvæle  ved 
behandlingen  af  vigtige  punkter  som  den  franske  revolution,  reforma- 
tionen og  renaissancen ,  Danmarks  historie  i  middelalderen  o.  dsl. 
I   geometri  kunde   man  vel   ved   denne   overgangsprove  examinere  i 


^02  AnmeldeUe  af 

den  elementaire  plangeometris  rigtigste  BsetniDger,  i  arithmetik  kunde 
man  være  nåt  til  ligninger  af  2den  grad,  men  navnlig  måtte  der 
være  en  skriftlig  prove,  som  viste  disciplenes  sikkerhed  i  at  forstå 
en  opgave  og  sætte  en  ligning  i  form,  thi  dette  er  fra  det  pæda- 
gogiske standpunkt  hovedsagen  ved  matbematikundervisningen.  — 
I  græsk  kunde  man  vel  have  lært  et  par  bdger  af  Xenophons  ana- 
basis og  et  par  boger  af  Homer,  men  navnlig  måtte  formlæren  være 
vel  indovet.  Under  de  nuværende  forhold  plages  læreren  i  afgangs- 
classen  idelig  af  den  uhyggelige  fornemmelse,  at  de  regelmæssige 
verber  til  en  vis  grad  er  terra  ineognUa,  1  latin  kunde  man  fordre 
et  udvalg  af  Ciceros  taler,  af  Cæsar,  Sallust  eller  lettere  partier  af 
Livius,  og  nogle  fortællinger  af  Ovids  metamorphoses ,'  men  navnlig 
måtte  man  lægge  vægt  på  den  latinske  stil,  gennem  hvilken  man 
kunde  ska£Pe  sig  sikkerhed  for,  at  latinundervisningen  var  ledet  på 
en  for  sprogbevidstheden  i  det  hele  gavnlig  måde.  I  tydsk  og 
fransk  måtte  fordringen  være,  at  disciplen  extempore  kunde  over- 
sætte af  en  bog,  hvis  indhold  stod  i  forhold  til  hans  åndsmodenhed. 
Lod  man  latin  som  grundlaget  for  sprogundervisningen  begynde  i 
Iste  classe,  vilde  fransk  kunne  folge  i  2den,  tyd  sk  i  3die,  og  færdig- 
heden i  alle  3  sprog  kunde  da  ved  udgangen  af  6te  classe  være 
omtrent  lige  stor.  Med  disse  3  sprog  som  forudsætning  vilde  engelsk 
være  så  let  at  lære,  at  det  vilde  kunne  lonne  umagen  at  lade  det 
træde  ind  i  5te  classe;  med  et  par  timer  her  og  i  6te  kunde  man 
i  al  fald  briuge  det  så  vidt,  at  disciplene  kunde  mærke,  at'  de  med 
lethed  selv  kunde  arbejde  sig  videre  uden  lærers  hjælp. 

Vil  man  ved  offentlig  control  soge  betryggelse  mod  slaphed 
ved  en  sådan  ezameo,  må  controUen  være  stærkere  end  den,  som 
hidtil  har  været  fort  ved  afgangsexamen ,  hvor  de  af  skolerne 
selv  inviterede  censorer  ikke  så  let  kunde  gore  deres  afvigende  be- 
tragtning gældende,  og  hvor  undervisningsinspecteuren  trods  al  sin 
flid  dog  ikke  kunde  være  allestedsnærværende.  I  Sverrig,  hvor  man 
i^or  forste  gang  gjorde  forsoget  med  at  lade  skolerne  selv  examinere, 
blev  der  som  censorer  tilforordnet  folgende  mænd:  Professorerne 
Petersson,  Edlund,  Linder,  Moller,  Hulltkrantz  og  Daug,  Provsten 
Sonden,  samt  Adjunkterne  (o:  Lectorerne)  Lindhagen,  Hagberg, 
Zeipel  og  Walberg.  Dette  collegium,  som  delte  arbejdet  mellem  sig, 
og  rejste  om  fra  skole  til  skole ,  nojedes  ikke  med  at  deltage  i 
censuren,  men  afgav  sin  indberetning  om  tiistanden  de  forskellige 
steder,  og  denne  beretning  er  siden  offentliggjort.  En  sådan  control 
fortjente  at  optages  også  hos  os. 

En  afsluttende  examen  ved  udgangen  af  6te  classe, 
således  som  her  foreslåt,  vilde  da  ikke  blot  kunne  give  betryggelse 
for,  at  disciplene  modte  i  gymnasieclassen  med  de  nødvendige  fo^ 
kundskaber,  befri  undervisningen  der  for  en  mængde  besværlig  repe- 
tition, og  derved  gore  en  mere  fri  og  levende  meddelelse  mniig) 
men  den  vilde  også  kunne  afgive  en  passende  afslutning  for  dem, 
der  uden  at  have  tid  og  lejlighed  til  at'  blive  i  skolen  til  deres 
18de  eller  19de  år  dog  kunde  onske  at  nyde  godt  af  undervisningen 
i    de    studerende   dasser.      Der    er  næppe   tvivl  om,    at  den  vilde 


Forordninger  om  det  lærde  Skoleyæaen.  30S 

blive  en  heldig  eoncnrrent  for  realafgangeezamen ,  der  aldrig  har 
kunnet  finde  rigtig  anklang ,  ligeBom  overhovedet  hade  her  i  landet 
<og  andetsteds  den  såkaldte  hojere  realundervisning  kun  har  vundet 
meget  ringe  fremgang. 

I  Frankrig  har  nylig  både  dette  og  andre  beslægtede  sporgs« 
mål  været  på  dagsordenen  i  anledning  af  nogle  decreter  om  det 
hojere  undervisningsvæsen.  Man  havde  2  afdelinger  i  Ijceerne,  en 
realistisk,  der  endte  med  baeccdauréab  hs  seiencei  o :  realafgangsezamen, 
og  en  hnmanistiBk,  der  endte  med  baecalauréat  és  lettreé^  en  ezamen, 
der  efter  sit  omfang  og  candidaternes  alder  (IG-ars  alderen  er  be- 
tingelse for  adgang)  vilde  svare  til  en  ezamen,  som  afsluttede  under- 
visningen i  6te  classe.  De  tidligere  forhold  og  betydningen  af  for^ 
andringen  vil  kunne  forstås  af  Vnmy^S  her  folgende  indstilling: 

«I  enhver  velordnet  undervisningsanstalt  sker  opflytningen  fra  en 
lavere  til  en  hojere  classe  kun  under  den  betingelse,  at  disciplen  i 
den  lavere  classe  har  tilegnet  sig  de  kundskaber,  som  ere  nod- 
vendige,  hvis  han  skal  have  udbytte  af  undervisningen  i  den  folgende 
elasse.  Baccalaureatet  er  kun  den  sidste  og  højtideligste  af  disse 
overgang^ro  ver. » 

«Fdr  disciplen  vender  tilbage  til  sin  familie,  eller  for  han  be- 
giver sig  til  de  hojere  skoler  eller  statsstjenesten ,  fordrer  Universi- 
tetet, at  han  skal  aflægge  bevis  for,  at  han  fra  lyceet  virkelig 
bringer  med  sig  ud  i  livet  det,  som  han  er  kommen  for  at  eoge 
der.  Er  dette  en  stor  masse  af  hurtigt  svindende  kundskaber?  Nej! 
Disse  kundskaber  ere  undervisningens  midler,  men  ikke  dens  mål. 
Målet  er  at  uddanne,  ove,  smidiggore  ånden  ved  langvarigt  samkvem 
med  den  menneskelige  tankes  mestre.  Den  positive,  detaillerede 
fagkundskab  må  soges  andetsteds,  i  fagskolen,  hvor  man  danner 
ingenieurer,  chemikere,  retslærde,  læger;  i  lyceet  er  det  mennesket, 
man  uddanner.  På  denne  adskillelse  beror  hele  vort  nationale 
ondervisningssystem. » 

uMen  når  den  classiske  undervisning,  som  man  med  så  god 
grund  kalder  VinstnusUon  liberale^  sætter  sig  som  mål  harmonisk  at 
udvikle  hos  barnet  alle  mandens  evner  uden  endnu  at  tænke  på  at 
binde  dem  til  nogen  bestemt  retning,  må  den  prove,  der  er  bestemt 
til  at  vise  resultatet  a.f  denne  universelle  undervisning,  være  ordnet 
på  en  måde,  som  giver  candidaten  begreb  om,  at  det  langt  mere  er 
hans  intelligens,  man  tager  hensyn  til,  end  hans  hukommelse,  og  at 
man  ikke  så  meget  vil  regne  ham  til  gode  denne  hurtige  viden, 
som  efter  nogle  måneders  ferie  vil  være  dunstet  bort,  som  det  bevis, 
han  aflægger  på,  at  han  har  gjort  sig  fortrolig  med  historiens  vig- 
tigste kendsgerninger,  med  menneskeåndens  vigtigste  værker,  med  de 
gode  videnskabelige  methoder,  og  at  han  forstår  at  tale  og  skrive 
tydeligt  om  alt  dette.« 

«£r  det  nodvendigt  for  at  nå  dette  mål  at  node  disciplen  til^ 
i  *  det  sidste  ojeblik  ved  en  fortvivlet  anstrængelse  af  sin  hukommelse^ 
at  genopsamle  alt,  hvad  han  tidligere  har  lært?  Det,  hvorpå  det  i 
lyceerne  kommer  an,  er  mindre,  undervisningsstoffet  end  de  ånds- 
evner, som  skulle  udvikles  ved  stadiet,  og  det  er  denne  åndsudvik* 


304'  Aomeldelse  af 

Hng,  man  skal  prove,  ikke  stofanaasen,  molee  indiffegta  rerum,  under 
hvilken  tænkedygtigheden  undertiden  bliver  begravet. » 

ttSåledee  tænkte  også  lovgiveren  af  år  1608;  han  bestemte,  at 
ezaminatioDen  kun  skulde  gælde  det  stof,  som  havde  været  genstand 
for  undervisning  i  de  to  dasser,  der  skulde  afslutte  skolen,  rhetorik- 
og  philosophi-classen.M 

•Jeg  foreslår  i  underdanighed  at  vende  tilbage  til  ånden  i  den 
ældre  undervisningsplan,  at  afskaffe  det  overvældende  apparat  af 
programmer,  sporgsmålsfortegnelser  og  lodtrækning;  at  styrke  prorea 
ved  at  gore  den  mere  simpel,  at  gore  den  mere  faderlig  samtidig 
med,  at  den  bliver  mere  alvorlig. » 

•  Meningen  heraf  er  ikke,  at  enhver  candidat  skal  erklæres  for 
moden.  Ofte  tage  familierne  i  derea  utålmodighed  mindre  hensyn  til 
deres  boms  velforståede  interesse  end  til  den  materielle  fordel,  som 
umiddelbart  kan  drages  af  diplomet,  og  uheldige  candidater  glemme 
i  deres  klager  undertiden,  at,  for  universitetet  som  for  samfundet, 
bor  dette  diplom  ikke  være  en  velvillies  sag,    men  en  sandhed.« 

«Baecalaureatet  har  en  dobbelt  charakter.  Det  er  ikke  en 
concurs,  hvor  blot  de  mest  værdige  vinde  kransen,  men  et  ligefrem 
vidnesbyrd  om  vel  tilendebragte  studier,  og  bor  derfor  gives  til  en- 
hver, som  ved  sine  studier  har  erhvervet  sig  ret  til  at  regnes  blandt 
les  hommea  cPéducation  liberale,  men  det  er  desuden,  for  statsskolerne 
som  for  flere  offentlige  og  private  bestyrelsesgrene,  en  skranke,  som 
værger  dem  mod  udueligheden.  Det  er  den  forste  udson dringsprove 
ved  indtrædelsen  i  det  borgerlige  liv  og  den  forste  lection  i  praktisk 
moral,  som  omverdnen  giver  de  unge  mennesker. » 

al  det  ojeblik,  hvor  man  fra  alle  kanter  bestræber  sig  for  at 
lægge  en  bred  og  solid  grundvold  for  fagundervisningen  i  industri, 
handel  og  agerdyrkning,  vilde  det  ikke  gå  an  at  nedstemme  fordringerne 
til  undervisningen  for  livets  andre  retninger. » 

«Lad  da  dem,  som  onske  at  tjene  staten,  at  hædre  landet  ved 
frembringelser  i  litteratur  og  de  exacte  videnskaber,  eller  at  vinde 
den  offentlige  tillid  ved  udovelsen  af  les  professions  liberales^  soge  st 
bevare  deres  fortrin  ved  at  bringe  mere  alvor  ind  i  deres  forste 
studier,  på  hvilke  der  skal  bygges  senere  i  livet,  og  som  på  sin  side 
universitetet  skal  stræbe  efter  at  gore  på  én  gang  mindre  trykkende 
og  mere  frugtbar.« 

I  henhold  til  denne  indstilling  er  da  udstedt  et  decret  af 
'27nde  November  med  vedføjede  reglementariske  bestemmelser,  ifdlge 
hvilke  der  bliver  lagt  særdeles  vægt  på  den  skriftlige  prove,  som 
består  i  3  opgaver,  nemlig  1)  en  fri  latinsk  stil  (f.  ex.  en  tale  boldt 
af  denne  eller  hin  feltherre  ved  bestemt  given  lejlighed);  2)  en  la* 
tinsk  version ;  3)  en  fri  fransk  afhandling.  Slet  for  en .  af  de  skrift- 
lige opgaver  rejicerer,  hvis  ikke  de  to  andre  ere  særdeles  godt  be- 
svarede. Den  mundtlige  prove  består  i  eztempore  oversættelse  og 
forklaring  af  steder  i  latinske  forfattere,  som  dog  må  ligge  inden  for 
den  kreds  forfattere,  der  efter  anordningen  hore  til  sidste  to  års 
eursus.  Med  andre  ord,  proven  skal  vise ,  om  candidaten  har  gjort 
sig  fortrolig   med   de    af  ham  lærte  forfatteres  sprog,    betragtning^' 


Forordninger. om  det  lærde  Skolevæsen.  305 

måde  og  historiske  forhold.  På  ligtiende  måde  forelægges*  der  can- 
didaten  et  sted  af  en  fransk  forfatter,  med  hvem  ban  forudsættes  at 
▼ære  bleven  til  en  vis  grad  fortrolig  gennem  skoleandervianingen. 
Ban  må  kunne  besvare  litterairbistoriske  og  andre  histoibke  sporgs- 
mål,  som  på  naturlig  måde  knytte  sig  til  det  forelagte  sted. 

Desuden  examineres  han  i  philosophi  (i  fransk  betydning  af 
ordet),  historie  og  geographi,  samt  i  elementair  mathematik,  hvor- 
imod det  er  en  frivillig  sag,  om  han  vil  examineres  i  noget  fremmed 
nyere  sprog. 

Den  værdi,  som  tillægges  provens  forskellige  afdelinger,  ses  af 
beatemmelserne  om  charaktereme.  For  de  tre  skriftlige  opgarer 
gives  der  3  charahterer;  derimod  gires  der  kun  2  charakterer  til- 
sammen for  den  mundtlige  fortolkning  i  latin,  græsk  og  fransk.. 
For  philosophi  gives  én  charakter ,  for  historie  og  geographi  tilsam- 
men én,  derimod  2  for  mathematik.  Den  skriftlige  proves  overyægt, 
eztemporeringen  i  latin  og  græsk  og  beskaffenheden  af  proven  i 
fransk,  viser,  at  det  er  tænksomheden,  dygtigheden  i  at  benytte  og 
selvstændigt  fremstille  det  tidligere  tilegnede,  som  bedommes,  ikke  de 
positive  detailkundskaber.  «Det,  hvorpå  det  kommer  an,  er  ikke  at 
opelske  den  mechaniske  hastværksforberedelse  i  et  lille  antal  forfat- 
tere; lad  listen  være  stor,  eller  snarere,  lad  den  omfatte  alt,  hvad 
der  findies  af  fuldendt  og  af  gennemarbejdet  i  de  classiske  sprog; 
man  vil  da  ikke  kunne  håbe  i  et  eller  2  år  at  kunne  gennemlobe 
en  så  ator  kreds,  men  man  kan  blive  istand  til  at  bevæge  sig  der 
med  frihed,  og  for  at  nå  dette  mål  vil  .man  folge  vejviserne,  man 
vil  vælge  de  bedste  og  ikke  forlade  dem  på  halvvejen.  Under  selve 
ezamen  har  candidaten,  der  nu  ikke  længer  skal  svare  på,  hvad 
der  forekommer  i  en  bestemt  tezt,  på  hvilken  han  har  måttet  for- 
berede sig  i  forvejen,  kunnet  blive  hjulpen  af  ezaminator,  mere  end 
nu  er  tilfældet.  Han  vil  ikke  mere  have  ret  til  at  tænke  eller  sige, 
at  han  er  bleven  rejiceret  for  nogle  tilfældige  græske  eller  latinske 
glosser,  som  han  har  glemt;  bliver  han  rejiceret,  er  det  fordi  han 
ikke  har  givet  tilfredsstillende  bevis  for  at  have  gjort  alvorlige  studier 
i  les  humanité3»» 

£n  afvigelse  fra  det  ældre  system  ligger .  i  den  noget  storre 
vægt,  der  lægges  på  mathematik.  Ministren  arbejder  på  at  ophæve 
den  såmeget  omtalte  bifurccUion,  at  afskaflfe  realistclasserne,  der  fandt 
deres  afslutning  i  baccalaurécU  h  adencee  og  til  gengæld  give  mathe- 
matiken  lidt  storre  råderum  ved  bacccUauréat  ks  leUres, 

«Ved  det  litteraire  studium  uddanne  vi  folelsen,  de  moralske 
ideer,  klarheden  i  tanke  og  udtryk,  indbildningskraften,  smagen  for 
det  gode  og  skjonne,  og  livserfaringen.  Ved  de  esacte  videnskabet 
danne  vi  en  heldig  modvægt  mod  folelsen  og  indbildningskraften, 
hvis  flugt  man  må  regulere  og  holde  indenfor  grænserne;  vi  vænne 
ånden  til  den  videnskabelige  methodes  strænge  tugt,  og  vise,  ad 
hvilken  anstrængende  og  besværlig  vej  man  må  soge  sandheden. 
For  ojeblikket  eie  vore  studier  ikke  beregnede  på  at  fremkalde  den 
heldbringende  ligevægt  mellem  alle  åndens  evner.  Vore  disciple  stå 
hverandre  altfor  Qernt;    der   er   ikke   tilstrækkeligt  litterairt  studium 


306  Anmeldelse  af 

for  realistenie ,  ikke  tilstrækkeligt  af  de  exacte  viden^aber  for  de 
litterairt  dannede.  Desuden  er  den  <navflsrende  organisation  OTerah 
faldefærdig.  1ste  November  1864  yar  i  47  lyceer  af  69  tallet  på 
disciple  i  realistafdelingen  nnder  30  (fordelte  på  3  dasser),  og  i 
nogle  undervisningsanstalter  var  der  i  disse  dasser  ligesåmange 
lærere  som  disciple.« 

Forsoget  på  at  give  en  almindelig  dannelse  på  basis  af  de 
exacte  videnskaber  «/6«  scieneea*  er  altså  mislykket  i  Frankrig  som 
andetsteds«  De,  hvem  det  var  om  at  gore  hurtigst  muligt  at  skaffe 
sig  grundige  mathematiske  og  physiske  kundskaber  til  praktisk  brug, 
have  anseet  det  for  tidsspilde,  når  slige  skoler  fordrede  historisk 
viden,  lidt  sprogkundskab  og  færdighed  i  at  brage  pennen;  de,  som 
sogte  en  éducation  liberale^  fandt  bedre,  hvad  de  onskede,  i  de  lit* 
teraire   dasser. 

.«På  et  tidspunkt,  hvor  regeringen  arbejder  på  at  udvide  i  be* 
tydelig  grad  både  den  praktiske  undervisning  for  dem,  som  allerede 
have  valgt  deres  fag,  og  fagdannelsen  for  dem,  som  kunne  vente  to 
eller  tre  år,  for  de  træde  ind  i  værkstedet,  contoiret  eller  fabriken, 
ei  det  nodvendigt,  at  den  classiske  skole,  lyeeet,  bevarer  sin  væsent- 
lige cbaraktér,  at  den  bliver  det  sted,  hvor  der  gives  en  virkelig 
éducation  liberale,  hvilket  må  opnås  ved  beskaffenheden  og  udstræk- 
ningen af  de  kundskaber,  som  der  meddeles,  den  undervisning,  som 
er  mindst  afhængig  af  hensyn  til  det  ojebiikkeligt  nyttige,  fordi 
lærer  og  disciple  intet  andet  have  at  gore  end  at  skabe  den  kraft, 
som  skal  sætte  alle  de  andre  i  bevægelse,  åndens  kraft. » 

I  henhold  til  denne  indstilling  har  kejseren  under  4de  December 
decreteret,  at  la  bifurcation  i  ly ceerne  skal  afskaffes,  så  at  der  kun 
bliver  tilbage  humanistclasser  med  det  exacte  element  stærkere  re- 
præsenteret end  hidtil,  at  der  desuden  for  dem,  som  onske  det,  ved 
siden  af  den  undervisning,  der  ender  med  baccalauréat  is  leUrea, 
gives  særegent  fagcursus  i  mathematik,  der  kan  afsluttes  med  examen 
for  baccalauréat  h  scieoces. 

De  danske  forhold  ere  noget  for^ellige  fra  de  franske.  Vi 
kunne  ikke  bringe  16-års  mennesker  så  vidt,  at  de  kunne  extern* 
porere  i  latin  eller  skrive  en  fri  latinsk  udarbejdelse,  men  til  gen- 
gæld kunne  vi  have  gennemlæst  gode  franske  og  tydske  boger  med 
dem,  og  bragt  dem  så  vidt  både  i  disse  sprog  og  i  engelsk,  at  de 
med  sikkerhed  kunne  læse  en  ikke  alt  for  svær  bog  og  med  lethed 
selv  kunne  arbejde  videre.  I  græsk  vil  man  kunne  nå  såvidt,  at 
disciplene  få  et  bestemt  indtryk  af  den  homeriske  poesi,  og  når 
dertil  undervisningen  i  dansk,  historie  og  religion  meddeles  på  en 
dygtig  og  åndfald  måde,  vil  skolen  have  givet  sine  disciple  lejlighed 
til  at  erhverve  sig  en  god  dannelse  ved  deres  indtræden  i  livet 
De ,  som  onske  at  fortsætte  studeringerne ,  må  endnu  gennemgå 
7ende  dasses  cursus,  der  da  kan  blive  en  virkelig  gymnasialander* 
visning,  en  fri  benyttelse  af,  hvad'  der  tidligere  er  givet  og  tilegnet 
Vilde  man  da  ved  overgangs-  og  afgangsexamen  indfore  et  control* 
system  i  lighed  med  det  nu  i  Sverig  forsogte,  vilde  man  uden  fare 
atter    kunne    tilbagegive    skolerne   deres   ret   til   selv  at  examinere* 


Forordninger  om  det  lærde  Skolevæsen.  307 

San  man  blot  8ka£Pe  elg  tilstrækkelig  betryggelse  mod  alt  for  stor 
facilitet  i  bedommmelsen,  er  skolernes  egen  ezamination  ahid  at 
foretrsdkke  for  den  fælles  universitetsezamen ,  der  vil  afskære  al  fri- 
bed for  den  enkelte  lærer  til  netop  at  lægge  eftertrykket  på  de 
punkter,  som  ban  forstår  at  gore  frugtbare  for  underviBningen. 

Runde  man  give  skolerne  tilstrækkelig  styrke  og  »elvstændighed 
orerfor  disciples  og  forældres  utålmodige  fordringer  om  hurtig  dimis- 
sion med  glimrende  vidnesbyrd,  og  kunde  man  overalt  i  lærernes 
personligbed  have  garanti  for  alvorlig  pligtopfyldelse,  vilde  man  gore 
foedst  i  helt  at  opgive  statens  controllerende  indblanding.  Nu  da 
Control  anses  for  nodvendig,  er  det  af  vigtighed,  at  den  fores  så- 
ledes, at  den  med  hensyn  til  undervisningens  måde  og  midler,  med 
hensyn  til  afgorelsen  af,  hvad  der  bor  buskes  af  detaillen,  hvad  der 
kan  forbigås  o.  s.  v.,  overlader  hver  enkelt  skole  og  hver  enkelt  lærer 
den  storst  mulige  frihed;  dermed  vil  undervisningen  være  bedst  tjent. 

Dermed  skal  dog  ikke  være  sagt,  at  enhver  undervisningsmåde 
er  lige  god,  at  den  til  trivialitet  gentagne  sætning  om  stoffets  hvad 
og  udviklingens  hvorledes  må  forstås,  som  om  ethvert  stof  lige  be- 
kvemt lod  sig  bruge  til  enhver  udvikling.  Det  er  nu  engang  så, 
at  ét  undervisningsstof  fornemmelig  egner  sig  til  at  anskueliggøre 
visse  sandbeder,  til  at  skærpe  visse  sider  af  erkendelsen,  medens 
et  andet  mere  er  egnet  til  håndgribelig  påvisning  af  andre  sand- 
heder, til  oveise  af  andre  åndsevner.  Der  er  nylig  udkommet  et 
skrift,  der  navnlig  har  gjort  det  til  sin  opgave  gennem  en  omhyg« 
gelig  analyse  af  hvert  enkelt  fag  at  komme  til  erkendelse  af,  hvilken 
sans  der  navnlig  ved  det  kan  udvikles,  hvilke  sandheder  der  væsent- 
lig gennem  det  kan  indskærpes,  hvilke  evner  der  navnlig  ville  kunne 
oves  gennem  beskæftigelse  med  det,  og  på  denne  undersøgelse  soger 
^^  hygge  en  dom  om ,  på  hvilket  punkt  af  udviklingen  hvert  enkelt 
fag  bor  fremdrages,  og  hvor  hovedvægten  i  undervisningen  med  ben- 
syn til  dette  fag  bor  lægges.  Forfatteren  C.  C.  A«  Gosch^  Attaché 
i  London^  tidligere  bekendt  som  politisk  forfatter  og  forfægter  af 
den  danske  sag  i  den  engelske  presse ,  har  her  vist  stort  talent  for 
behandling  af  pædagogiske  sporgsmål.  Med  en  overordentlig  sag- 
kundskab og  et  dygtigt  overblik  over  videnskabens  forskellige  egne, 
navnlig  i  naturvidenskaberne,  forbinder  han  et  sikkert  blik  for  de 
forskellige  fags  pædagogiske  betydning.  Forfatteren  har  kan  villet 
behandle  den  side  af  sagen,  der  kan  fremstilles  objectivt  og  for 
hvilken  der  kan  gives  almengyldige  regler,  nemlig  sporgsmålet  om 
fagenes  betydning  for  erkendelsesevnens  udvikling,  midlerne  til  at 
åbne  disciplenes  blik,  vække  deres  sans  for  iagttagelse,  uddanne 
deres  tænkeevne,  og  i  så  henseende  er  tmdersogelsen  så  vel  anlagt^ 
sporgsmålene  så  skarpt  stillede  og  betragtningen  så  strengt  gennem- 
fort, at  skriftet  vil  kunne  læses  med  interesse  af  enhver,  og  med 
ikke  ringe  udbytte  af  skolemænd.  £n  praktisk  mislighed  er  der;  en 
så  gennemgribende  forandring  i  undervisningen,  som  forfatteren  på 
mange  punkter  fordrer^  som  forudsætter  nye  læreboger  og  tildels  nye 
lærekræfter,  må  fores  ind  i  livet  af  en  mand ,  der  helt  hengiver  sig 
til  sagen.     Forfatteren  selv  er  jo  nu  én  gang  henvist  til  anden  virk* 


308  Anmeldelse  af 

BOmhed,  og  hans  skrift*  kan  da  knn  virke  indireet  som  tiløkjndelBe 
og  orientering  for  andre;  men  i  så  henseende  må  det  også  i  hoj 
grad  anbefales.  Ved  begyndelsen  og  shitningen  kommer  forfatteren 
ind  på  betragtninger  af  statens  forhold  til  det  hojere  undervisnings^ 
▼æsen.  Også  her  gives  mange  værdifulde  bidrag  til  de  stående 
stridssporgsmål,  og  navnlig  vender  forfatteren  sig  mod  dem,  der  ville 
have  skolen  henvist  til  privat  indnstri,  underkaster  spørgsmålet  om 
den  ftrie  coneurrences  betydning  og  grænserne  for  dens  berettigelse 
en  skarp  kritik,  opstiller  for  Vort  demokrati  som  monster  det  engelske 
demokratis  energiske  fordringer  om  examiner  som  garanti  for  ret- 
færdig besættelse  af  de  embeder,  der  påoctrojeres  landet  af  ministrene  f 
men  fremfor  alt,  forst  og  sidst  indskærper  »han  dannelsens  betydning 
for  samfundet  og  staten: 

« Ethvert  Folks  fortsatte  særskilte  Tilværelse  afhænger  ene  og 
alene  af  dets  aandelige  Dygtigbed;  er  denne  paa  et  hojt  Punkt,  vil 
det  kunne  bevare  sin  Folkeegenhedubeskaaren,  selv  om  dets  po- 
litiske Uafhængighed  gaaer  til  Grunde ;  men  intet  Folk  kan  i  Længden 
bevare  sin  politiske  Uafhængighed,  naar  den  aandelige  Dygtighed 
bos  dets  Tjenere  og  Repræsentanter  synker  under  dets  Naboers. 
Da  nu  Antallet  paa  de  Pladser,  som  maa  beklædes  af  dygtige  Per- 
soner, ingenlunde  vozer  eller  formindskes  i  samme  Forhold  som 
Folkemængden,  saa  er  det,  navnlig  for  et  lille  Folk  som  vort,  af 
den  alleryderste  Vigtighed  —  en  Livs-  og  Velfærdssag  —  at  hver 
en  Nerve  anspændes  for  .at  holde  Gjennemsnitsmaalestokkcn  for 
Borgernes  og  navnlig  Repræsentanternes  og  S tatstj enernes  Dannelse 
saa  hojt  som  muligt.« 

Men  dannelsen  må  ikke  soges  med  opoffrelse  af  sjælens  og 
legemets  sundhed.  «Det  er  vel  overflodigt  at  udvikle,  hvorledes 
Overanstrengelse  i  den  tidlige  Alder  bevirker  Sygelighed  i  Cbarak- 
teren.  Mangel  paa  Handlekraft  og  Arbejdsdygtighed  hos  den  Voxne, 
kort  sagt,  hvorledes  Slægten  gradevis  maa  odelægges  derved.«  For- 
fatteren mener  derfor,  at  skoleundervisningen  i  de  lavere  dasser  og 
mellemclasseme  bor  indskrænkes  til  4  timer  daglig ,  og  at  den  i  de 
hojere  dasser  ingen  dag  bor  overskride  5  timer.  Men  netop  derfor 
gælder  det  at  bruge  tiden  med  okonomi,  ved  hvert  fag  nojagtigt  at 
gore  sig  rede  for,  hvad  der  gennem  undervisningen  i  det  skal  op- 
nås, og  hvorledes  undervisningen  i  dets  enkelte  afsnit  skal  fordeles 
på  de  forskellige  aldersdasser. 

Skal  et  sådant  pædagogisk  system  for  alvor  gennemfores,  må 
man  overlade  skolen  selv  at  begynde  og  afslutte  hvert  enkelt  fag 
og  hvert  enkelt  afsnit  af  et  fag,  på  hvad  punkt  den  finder  hensigts- 
mæssigt.  Recapitulerende  afgangsexaminer,  der  under  ét  skulle  prove, 
hvad  der  i  lobet  af  flere  år  er  lært,  og  fordre  det  alt  lige  godt 
husket,  ville  lægge  hindringer  i  vejen  for  gennemforeisen  af  planen. 
Forfatteren  mener  endog,  at  man  bor  vise  de  kongelige  skoler  den 
tillid  at  spare  dem  helt  f6r  afgangsprøvens  tidsspildende  control.  Til  de 
private  skolers  trost  har  han  intet  andet  at  sige,  end  at  der  jo  gives 
mange^  som  af  en  eller  anden  grund  ikke  kunne  benytte  den  offent« 
lige    skole,   f.  ex.   fordi    de    have  begyndt  deres  studier  i  en  senere 


c.  c.  Å.  Gosch:   De  lærde  Skolers  UndervisDingsplan.  809 

ulder,  end  statsskolernes  plan  er  beregnet  på;  for  disse  må  der  da 
indrettes  en  særskilt  adgangøprore  ved  universitetet,  og  til  den  kan 
da  den  private  skole  dimittere  sine  disciple. 

Forfatteren  har  kun  ringe  tillid  til  den  med  dimissionsret  og 
ezaminationsret  privilegerede  privatskole.  Dennes  stilling  bliver  vir- 
kelig også  mislig ,  da  åen  på  grund  af  de  peenniaire  forbold  er  al- 
deles  afhængig  af  et  publicum,  der  fordrer  hurtig  dimission  og  facil 
^xamination  med  ligeså  stor  utålmodighed  som  den  romerske  plebs 
fordrede  panem  et  circenses.  Navnlig  bliver  forholdet  misligt,  når  den 
står  under  en  control,  som  uden  at  kunne  gennemfore  sine  fordringer 
om  præstationernes  qualftet,  med  energi  fastholder  fordringen  om  det 
opgivne  pensnms  quantitef.  Det  er  da  umuligt  at  undgå,  at  jaskeri 
og  overbebyrdelse  hånd  i  hånd  trænge  ind  i  privatskolen  og  5de- 
lægge  den.  En  og  anden  kunde  mene,  at  faglærerne  ved  deres 
holdning  kunde  modarbejde  det  tryk,  som  publicum  over  mod  be- 
styreren; men  den  private  skolebestyrer  i  Robenhavn  har  det  i  sin 
magt  bestandig  på  ny  at  recrutere  sit  lærerpersonale  blandt  et 
videnskabeligt  proletariat,  bestående  af  fattige  studenter,  candidater, 
der  vente  på  ansættelse,  og  ældre  m^nd,  for  hvem  enhver  udvej 
udenfor  skolen  er  spærret.  Med  al  auerkendelse  af  den  liberalitet 
og  den  hensynsfuldhed,  der  af  denne  eller  hin  skolebestyrer  kan 
være  vist  mod  denne  eller  hin  lærer,  nytter  det  ikke  at  nægte,  at 
det  uindskrænkede  ahaolutum  dominium^  med  hvilket  den  private  skole« 
bestyrer  er  udstyret  indadtil,  i  forening  med  hans  afhængighed 
af  publicum  og  dettes  fordring  om  hurtig  dimission  og  facilitet 
i  bedommelsen  på  den  ene  side  og  statens  med  hensyn  til  det 
quantUaHve  ueftergivelige  fordringer  på  den  anden  side,  må  under- 
grave skolens  holdning.  Hvorvidt  det  er  muligt  at  give  den  private 
skole  en  organisation,  en  constitutionel  forfatning,  der  kunde  styrke 
dens  stilling,  så  at  den  kunde  indordnes  under  det  af  forfatteren 
foreslåede  frie  system  uden  masserepetition  og  uden  samlet  afgangs- 
prove,  men  dog  med  dimissionsret,  er  et  sporgsmål,  om  hvilket  det 
vilde  være  interessant  at  forhandle  med  forfatteren,  hvis  hans  hele 
plan  havde  udsigt  til  i  den  nærmeste  tid  at  få  praktisk  betydning. 
Nu,  da  forfatteren  ikke  er  stillet  således,  at  han  selv  på  den  ene 
eller  anden  måde  kan  antages  at  ville  komme  til  at  fore  den  ind  i 
livet,  må  man  ndjes  med  at  henlede  publicums  opmærksomhed  på 
hans  skrift,  og  navnlig  varmt  anbefale  det  til  alle  skolemænd  af 
faget  og  til  dem,  hvem  statsskolens  ordning  påhviler.  Når  det  da 
har  funjdet  sine  praktiske  tilhængere,  vil  tiden  være  til  at  discntere 
enkelthederne.  Fra  forfatterens  side  er  der  givet  et  grundlag  for 
discussionen  så  righoldigt  og  så  vel  gennemfort,  som  man  længe  ikke 
har  sét  det  i  vor  pædagogiske  litteratur. 


310 


Blandinger. 

Om  Gyldigbeden  af  Digamma  hos  Homer. 

Af  J.  P.  Bang. 

11.  24,734  skrives  almindeligt  d&Uvfov  jtQo  aycexros  dfmXix^v^  hvilket 
man  kun  kan  faae  Mening  i,  enten  ved  at  sætte  sig  ud  over  Sprogbrugen  og 
tage  TiQo  =  vniq  eller  ved  at  tage  sin  Tilflugt  til  en  tvungen  og  kunstig 
Fortolkning  (for  en  ubarmhjertig  Herres  Aasyn,  i  hans  Nærværelse).  1  sin 
lille,  men  indholdsrige,  ved  klare,  sunde  og  besindige  Domme  udmærkede 
Afhandling ,  emendationes  locorum  aliquot  Homericorum,  har  Dr.  Povelsen  ved 
Conjectur  rettet  tiqo  til  iiqos  og  begrundet  dette  ved  at  henvise  til  6,456  xai  xéy 
iv  "Afiytå  iovaa  nQoi  åXlfis  l<n6p  v<f>aivokg.  Denne  Rettelse  Qerner  alle 
Vanskeligheder  og  er  saa  let  og  slaaende,  at  man  skulde  vente  den  optaget  i 
alle  folgende  Udgaver.  Naar  dette  alligevel  ikke  er  skeet,  er  Grunden  hertil 
vel  den,  at  nva^  horer  til  de  oprindelig  med  Digamma  begyndende  Ord.  Er 
.denne  Omstændighed  af  saa  afgjorende  Vægt,  at  den  fjerner  enhver  Tanke 
om  Muligheden  af  at  rette  d^t  omtalte  Sted  paa  den  af  Povelsen  an- 
givne Maade? 

Digammaety.  der  hidtil  blot  har  staaet  som  et  interessant  Mindesmærke 
fra  en  fjern  Periode  af  det  græske  Sprogs  Liv  og  for  de  Philologer,  hvis 
Studier  ikjie  gik  i  særlig  grammatisk  og  sproghistorisk  Retning,  neppe  har 
havt  synderlig  anden  Betydning  end  den,  at  det  forklarer  visse  Boinings-  og 
Ordformer  (f.  Ex.  yi^dv/ios,  s.  Buttmanns  Lexilogus  I,  S.  179— 83),  samt  ea 
Mængde  Hiater  og  Forlængelser  af  korte  Stavelser  i  de  homeriske  og  hesiodiske 
Digte,  er  ved  Immanuel  Bekker  Kommet  til  en  f^  ukjendt  Ære  og  Værdighed, 
idet  han  har  optaget  det  i  Texten  i  sin  nyeste  Udgave  af  Homer  (Bonn  1858). 
Hans  Ord  herom  i  Fortalen  p.  IV:  «reduxl  Digamma,  sed  quantum  poteram 
et  licebat,  caute  pedetentimque  reduxi,  sed  in  sedem  reduxi  suam,  proditam 
illam  manifestis  vestigUs,  non  optatam  cupideve  arreptam,»  antyde  allerede, 
hvad  man  siden  i  Texten  ofte  faaer  Leilighed  til  at  bemærke,  at  det  dog  ikke 
har  ladet  sig  gjore,  med  ubojclig  Gonseqvens  at  gjenindfore  dette  Bogstav 
allevegne  1  de  Ord,  i  hvilke  det  oprindelig  har  hort  hjemme.  Naar  dette  er 
Tilfældet  og  naar  man  husker  paa,  at  Digammaet  ikke  var  med  i  den  Skik- 
kelse af  de  homeriske  Digte,  hvori  disse  dannede  Grundlaget  for  den  hel- 
leniske  Ungdoms  Aandsdannelse ,  i  hvilken  Mikeratos  (Xenoph.  Synop.  3,  5) 
kunde  dem  udenad,  i  hvilken  Plato,  Aristoteles  og  den  græske  Litteraturs 
andre  Heroer  have  læst  dem,  ligger  det  nær  at  sporge,  ikke  alene,  om  vi 
ikke  kunde  nojes  med  at  besidde  Homer,  saavidt  muligt,  i  samme  Skikkelse, 
som  Grækenland  i  sin  mest  blomstrende  Tid  besad  ham,  men  ogsaa,  om  vi 
ikke  netop  paa  den  Maade  vilde  have  den  storste  Nytte  og  Glæde  af  ham. 

Hvilke  og  hvormange  Hiater  og  Forlængelser,  der  kan  og  maa  forklares 
af  dette  forsvundne  Bogstav,  hvor  tidt  et  xe  eller  ^a  eller  då  eller  ye  o.  s.  v. 
har  tilsneget  sig  en  oprindelig  Digamma  tilkommende  Plads,  og  overhovedet 
hvorvidt  dets  Anvendelse  virkelig  strækker  sig  i  de  homeriske  Digte,  kunde 


J.  P.  Bang.    Om  Gyldigheden  afDigamma  hos  Homer.  Sit 

der  "vel  skaffes  os  en  klar  og  tydelig  Orersigt  over  paa  anden  Maade  end  ved 
at  give  OB  Digteren  selv  i  en  for  os  og,  hvad  mere  er,  for  Hellenerne  selv 
saa  fremmed  Skikkelse.  Selv  det  hidtil  brugte  y  har  for  Digammaets  Skyld 
maattet  vige  Pladsen  for  et  nyt  Tegn.  Kande  Sagen  endda  som  sagt  gjen«. 
Demfores  med  fuldstændig  Consekvens,  vilde  man  maaskee  med  Rette  kunne 
lovprise  den  nye  Bekkerske  Text  af  Homer  som  en  Seir,  den  grundige  viden- 
skabelige Forskning  har  vandet  over  2—3  Aartusinders  Sl^odesldshed  og 
Glemsomhed.  Men- i  H.  I,  203  staaer  Xå^^i  uden  Digamma:  438  åxijfiol^,  —> 
ll,316a>9»*€r;^v*ay:  333  og  394fa/oy:  720  Zft«:  751  Mqy^.  —  Ul,  173  ååAv : 
57  ftrcro :  459  ffoéxåtf:  (ellers  ftfo$x9r);  ligesom  ogsaa  altid  inéoåxa.  —  IV,  232 
og  240  m$:  125  idxiai  470  Ugyot^:  492  igiim:  516  idom.  —  Y,  353 
og  365  Igtsi  53$  igvia:  860  åmdxta:  ovXos  om  Åres  5,461  og  717  uden 
Digamma,  modsat  21,536  og  ø^iot  om  Sovnen  (forsaavidt  det  er  det  samme 
Ord)  11,  6  og  8.  Biaaskee  ogsaa  OM/uaos  5,706  kan  nævnes  her.  —  VI,  4  l&i: 
130  JvxoféQyos,  men  184  JvxovqyoQ:  151  tcaatr:  386  iXiov.  403  iQvsto: 
478  l(pt,  Odyss.  XII,  355  iltxtg:  402  iQvcavtti.  —  XIII,  42  oXxopi  194  dl- 
loåidfic  (som  Trestavelaesord):  208  liai^:  desuden  er  Digamma  ikke  paaagtet 
endnu  et  Par  Steder  i  denne  Bog,  som  siden  nærmere  skulle  omtales.  I  et 
lignende  Foriiold  vil  man  vistnok  finde  Digammaet  tilsidesat  i  de  ovrige  Boger. 

I  de  allerfleste  Tilfælde  har  Dtgammaets  Borttagelse  ikke  bevirket  nogen 
Forandring  i  Texten,  undtagen  saadanne,  som  tilbod  sig  ganske  af  sig  selv, 
som  Tilsætning  af  y  iffélxvatoxor,  d/ng^is  for  o^^^«,  i^  for  ix^  Indflydelse  af 
et  r'  (H-  h  ^^2)i  i  i^)  i^l  213),  d'  (III,  103)  o.8.v.,,vOmbytning  af  nærlig- 
gende eensbetydende  Former  f.  Ex.  tiloV  og  via  (II.  I,  21).  For  at  kunne 
sætte  sig  ud  over  Digammaet  synes  man  overhovedet  ikke  at  være  gaaet  saa 
rationelt  tilværks,  at  have  ladet  sig  lede  af.  en  saa  udviklet  grammatikalsk  og 
metrisk  Bevidsthed,  at  man  gjorde  sig  Umage  for  at  fjerne  de  derved  op- 
staaende  Ulemper,  naar  dette  ikke  kunde  skee  saa  at  sige  umærkeligt  og  af 
sig  selv.  I  denne  Henseende  synes  det,  at  Bekker  deeia  i  Udgavens  Text, 
deels  især  i  de  1863  udkomne  Homerische  Blåtter  ikke  altid  har  holdt  det  i 
de  ovenfor  citerede  Ord  af  hans  Fortale  indeholdte  Lofte.  Havde  saaledes 
11.  I,  19  oprindelig  lydt  ixné^aat  U^td/ÅOåO  nolty  xal  roixad'  ixfc&aå,  vilde 
Borttageisen  af  Digamma  sandsynligviis  ikke  have  fremkaldt  nogen  For- 
andring, hvilket  bekræftes  ved  det  af  Bekker  selv  anforte  Parallelsted  IX,  394. 
Bibeholdende  den  almindelige  Læsemaade  év  d*  otxad*  kunne  vi  foje  li.  I,  19 
til  de  ovenfor  opregnede  Steder  af  Homer,  hvor  Digammaet  er  Ignoreret. 

11.  I,  609  beholder  Bekker  i  Texten :  Zevf  då  ngos  oV  Ux^^  ?*'  'Okv^- 
mog  dcTSQonijj^i ,  men  foreslaaer  i  Noten  til  dette  Sted  at  rette  då  n^os  otr 
til  d*  in*  hor.    Herom  kan  det  Samme  siges. 

Det  hyppigt  forekommende  Vers  ox^i^as  d*  oQa  ålm  nQos  ov  /LttyaX^- 
Toga  ^vfAov  gjdres  til  o«  d'  félnå  ftor  få,  ^.  i  Overeensstemmelse  med  dr^ 
Toié  Uovlvdafxag  ^Qucvr  "ExTOQa  dns  nagatnds  H,  12,  60  og  lignende 
(s.  Not  til  11. 11,  403).    Mon  man  ikke  der  havde  ladet  sig  ndje  med  slnty  ioyi 

Odyss.  13,  80  skal  der  for  «ein  Digamma  aus  seinem  Banne  zu  15sen» 
(Hom.  Bl.  p.  171)  for  ytjygerog  tjdtaTog  læses  rtjygfig  Fjjdiffroe.  Vi  tvivle  om, 
at  Læserne  af  Homer  ville  ansee  denne  Grund  for  tilstrækkelig  til  at  lade  et 
overleveret,  ogsaa  andensteds  baade  hos  Homer  (smsteds  v.  74)  og  hos  andre 
Digtere  forekommende  Ord  vige  Pladsen  for  et  aldeles  nyt,  om  dette  end  er 


312  J.  P.  Bang. 

dannet  efter  den  streDgeste  Analogi.  Ver  p^YQn^  rigtigt,  var  det  jo  i  metrisk 
Henseende  ganeke  ligegyldigt,  om  der  fulgte  Digamma  efter  eller  ikke. 

Vil  man  med  Bekker  (p.  272)  andgaae  09*^'  éXnta  ved  at  forandre  det  til 
loiC  fiinia  (ItfC  for  atOdyss.  4,  800.  6,  80.  19,  367.)  elier  gjore  avtix*  låom' 
Odv4fa^a  (17 ,  327)  til  aZ9t  ftdort'  ?  Uagtet  der  til  denne  sidste  Rettelse  an- 
fdres  {ikke  ganske  bevisende)  Parallelsteder  og  henvises  fil  en  fransk  (altsaa 
for  Græsk  ligegyldig)  Sprogbrag,  viser  dog  Bekkers  Vaklen  mellem  ttltfrn 
og  a^9*,  at  vi  nu  ere  komne  ind  paa  de  lose  GJetningers  Gebeet  Hertil 
borer  fremdeles  at  igjore  ildo/dt'p  Odyss.  9,  182  til  iv^of*$y  (p.  276),  vno- 
j^onop  otx^4f'  txtf<r^a*  Odyss.  ?1 ,  211  og  22,  35  til  v.  4y^&'  {.  eller  éno- 
iQona  foixttd*  Ixiadat  (p.  317),  cSnaaåif  otxaé*  foun  Odyss.  13,  121  og  305 
Ul  dtixap  rotx,  Ix. :  her  indrdmmer  Bekker  dog,  at  man  kan  tvivle  om  Nod- 
vendlgheden  af  at  hjælpe  paa  Digammaet,  og  henviser  selv  i  den  Anledning 
til  etxo*  13,  42.  S  13,  198.  Uotftat  13,  215.  Men  den  samme  Tvivl  lader  sig 
jo  udstrække  til  alle  de  Steder,  hvor  Digammaets  Restitution  kræver  mere 
gjennemgribende  Rettelse. 

Naar  Bekker  vil  forandre  roi  cf*  i^t^é^wov  txwfta  (Odyss.  17,  70  og  19, 463) 
til  roi  d'  ^é^om  féxaewa,  lader  sig  ogsaa  herimod  med-  Rette  opstille  den 
Indvending,  at  Borttageisen  af  Digammaet  neppe  vilde  have  draget  nogeo 
Forandring  efter  sig. 

Gives  der  saaledee  neppe  en  eneste  Bog  af  Illaden  og  Odysseen,  uden  at 
Hensynet  til  Digamma  deri  flere  Gange  er  tilsidesat,  kan  man  vistnok  ogsaa 
have  Grund  til  at  tvivle  om,  hvorvidt  det  med  Rette  er  indsat  overalt,  hvor 
det  i  metrisk  Henseende  hverken  gj&r  fra  eller  til. 

At  Sproget,  dengang  de  homeriske  Digte  bleve  til,  befandt  sig  i  en  Over- 
gangstilstand ,  i  hvilken  Sprogbrugen  endnu  ikke  ret  havde  fæstnet  sig  og 
truffet  et  endeligt  Valg  mellem  det  Gamle  og  Nye,  der  kjæmpede  med  hin- 
anden, lader  sig  slutte  af  flere  Ting.  f.  Ex.  af  de  forskjeHige  Declinations-  og 
Oonjugationsformer,  der  bruges  ved  Siden  af  hinanden.  Ogsaa  Forholdet  med 
Digamma  afgiver  et  Moment  i  Bedømmelsen  heraf:  naar  nemlig  dette  Bogstav 
er  ganske  forsvundet  i  de  homeriske  Haandskrifter  og  var  det  i  de  Exem- 
plarer,  som  Plato  o.  s.v.  havde  ved  Haanden,  lader  dette  sig  vel  kun  forklare 
ved  at  antage,  at  det  allerede  dengang  Digtene  bieve  forfattede  var  ved  at 
gaae  af  Brug,  maaskee  endog  forsvundet  af  Skriften  (hvis  man  forudsætter, 
at  Digtene  fra  fdrst  af  have  været  nedskrevne),  men  dog  endnu  bestaudig 
udovede  sin  Virkning  paa  Udtalen.  Har  det  dengang  fort  en  saadan  vaklende 
Tilværelse,  bliver  det  forklarligt  nok,  at  der  ikke  altid  og  allevegne  i  de 
homeriske  Digte  er  taget  Rensyn  dertil,  men  «t  det  paa  sine  Steder  har 
maattet  vige  for  Versets  lettere  og  bekvemmere  Fald.  Hvorledes  dette  ioaere 
og  mere  har  grebet  om  sig,  lod  sig  maaskee  forfølge  ved  Hjælp  af  Hesiods 
Digte  og  de  homeriske  Hymner.  I  Hes.  Ugy.  x.  ^^w.  (829  Vers)  er  Hensynet 
til  Digamma  overholdt  130—140  Gange,  tilsidesat  50-*60,  i  Hymnen  tilApol- 
Ion  (545  Vers)  henholdsviis  70—80  og  20—30,  i  Hymnen  til  Demeter  (495  Vers) 
c.  60  og  20—30  (Vers,  hvor  det  er  ganske  ligegyldigt,  om  Digamma  oprindelig 
har  staaet  der  eller  el,  ere  ikke  medregnede). 

Idet  jeg  nu  vender  tilbage  til  det  Sted  af  Illadens  24de  Bog,  som  jeg  gik 
ud  fra,  bliver  altsaa  Resultatet,  at  Hensynet  til  Digammaet  ikke  bor  afholde 
os  fra  at  optage  en  Rettelse,  der  ellers  viser  sig  som  god  og  rigtig.  Hvad 
selve  Ordet  at^a^  angaaer,  læse  vi  det  endnu  i  det  Mindste  to  Steder  1  Illaden 


Om  Gyldigheden  af  Digamma  hos  Homer.  3l3 

oden  Digamma.,  1^,  871  staaer  a^ayt'  ip  tt^cJi^  ^''f^V  ^^^^^^  u^fiat' 
difttjtnar,  Bekker  (Horn.  61.  p.  163)  paastaaer  for  ogsaa  her  at  kunne  læse 
fffvaarroirt  .at,  hvorvel  a^ata  meget  ofle  staaer  for  nQfia  som  éuiqa 
for  déi^op,  rofyi  ior  vilow,  vcotcx  for  yciiroy,  bor  der  alligevel  paa  dette- 
Sted  læses  åfffia,  da  Dualis  6^ttvu  viser,  at  de  mange  Heste  maa  tænkes 
afdeelte  i  Par,  af  hvilke  hvert  har  sin  »^/ur;  åqfia  bliver  altsaa  det  Samme 
som  oq>o¥  å^fåa  htaaiot.  Men  at  dette  Raisonnement,  skjondt  rigtigt  i  sig 
selv,  dog  ikke  godtgjor  Nodvendigheden  af  her  at  foretage  nogen  Forandring 
i  Tezten,  viser  Fleertallet  å^fiant  paa  det  af  Bekker  selv  citerede  Sted  2,775 
tnnok  åå  hoq'  åQ/naatw  atatp  ixacros,  hvor  der  vel  ikke  staaer  Dnalis,  men 
det  tilfojede  ixaciot  vistnok  i  det  Mindste  ligesaa  stærkt  forer  Tanken  hen 
til  hver  enkelt  V«gn. 

16,  464  og  ^'  jjcrc  ^9^tiinap  JSagniidoyog  ^iy  Svaxrog.  Bekker  skriver 
^t  fdvaxTog,  hvorved  der  indfores  endnu  en  ny  Form  blandt  de  mange, 
med  hvilke  tl/tu  staaer  opfort  i  Dialektformlæren.  For  at  undgaae  dette  fore- 
slaaer  han  (Horn.  Bl.  p.  228)  ioxi :  da  havde  man  vel  efter  Digammaets  Bort- 
kastelse ladet  sig  noje  med  at  gjore  til  iaxsr. 

Bønne  3die  Februar  1865. 


Om  endelsen  -er  i  danske  navneord. 

Af  L.  Varming. 

Ligesom  der  gives  ord,  der  med  de  samme  lydtegn  ere  forskellige  af 
oprindelse  og  betydning,  eller  som  ere  homonymer,  f.  e.  drey  både  oldn.  dr 
(remus)  og  w^r  (vena),  således  er  der  også  homonyme  endelser,  og  af  disse 
er  endelsen  -er  for  vore  navneord  en  af  de  mærkeligste,  så  vel  fordi  den  er 
så  almindelig,  som  fordi  dens  oprindelse  er  så  forskellig,  hvoraf  da  igen 
følger,  at  den  forandrer  betydning.  Den  kan  næmlig  enten  være  opstået  af 
et  navneord,  og  danner  altså  egenlig  en  sammensætning,  eller  den  kan  være 
en  endelse;  denne  kan  igen  være  en  afledsendelse,  eller  den  kan  høre  til 
ordets  stamme,  og  er  da  kun  dennes  udlyd. 

1.  Som  navneord  forekommer  -er  i  folkenavne:  Dansker^  Svensker,  Bom-' 
mer  o.  s.  v.,  og  er  da  oldn.  -ren,  flt.  -verjarj  af  verr,  en  mand,  værge 
Qfr.  lat.  wtr),  f.  e.  Båmverjar,  Bommere.  1  et  enkelt  ord  henføres  det  til 
herra:  skipper  f.  skibherre,  oldn.  skipherra. 

2.  Som  afledsendelse  kan  -er  være  a)  af  oldn.  ^ari,  -eri  (læs:  -are,  -ere), 
vel  oprindelig  -veri  (se  foreg.),  mest  om  virkende  personer:  skapari  ell.  skap' 
eri  —  skaber,  dåmari  —  dommer;  undertiden  om  ting:  kjaUari  (hank.)  — 
kelder  ^);  b)  udlyd  af  endelsen  -str:  hålstr  —  bolster,  fåstr  -  -  foster,  blåmstr 
—  blomster,  htdstr  —  hylster,  af  intetkon. 


*)  lat.  -aritis,   om  personer,    f.  ex.  tignarius  (af  lignum)',    -arium  om  ting, 
f.  e.  ceUarium  (af  ceUa). 

Tldtkr.  forPhilol.  og  Pædag.    VI.  21 


314  I"  VartniDg. 

3.    Som   hørende   til   ordets   stamme   kan    -er  være   oprindelig 

a)  en  fuld  stavelse,  som  tillige  gælder  for  endelse;  ni.  -tV  (idet  i 
har  svag  c-lyd),  i:  fctdir  —  fader,  måifir  —  møder y  dåttir  —  daUer, 
hråifir  —  broder ^  iystir  —  søster;  og  -ar,  i:  «umar  (intetl^.)  —  $ommer\  eller 
det  er  den  sidste  del  af  stammen,  efterat  hank.endelsen  -r  er  bortfaldt: 
-arTf  f.  e.  hamarr  —  hammer ^  nafarr  —  nooer  (et),  koparr  —  kobber; 
'urr:  ffiturr  —  fjedder  (lenke),  eller  ved  bortfald  af  -i:  dkkeri  eller  amkeiri 
(intetk.)  —  anker  (sml.  gr.  dyxvQa). 

b)  opstået  af  -r  ved  dettes  udvidelse  til  -er;  c^elden  ved  bortfald  af 
hunk.endelsen  -a,  i:  flydray  t  fytmra  •—  fiynder;  langt  oftere  af  r,  som 
stammens  udlyd  (kendebogstav),  således,  at  delte  -r,  -ør,  vedbliver  under  hele 
bojnlngen.  Det  er  derfor,  det  kaldes  det  ,vs  sen  lige  -r,  dn.  -er,  —  da  der- 
imod -r,  som  ren  endelse,  bortfalder  udenfor  nævneformen  —  og  vi  ville 
her  betragte  det  noget  nærmere. 

.Det  væsenlige  -r  (V,  Rask  r  )  er  undertiden  skrevet  -låir  og  udtales  med 
en  kort  og  svag  bilyd  af  ø,  f.  e.  akr  ell.  dkur  1.  oib'ør,  fingr  ell.  fingwr 
1.  finger.  Det  har  altid  foran  sig  en  anden  medlyd  end  r,  sædvanlig  en 
ganelyd  (X;,  g,  ng),  eller  en  tungelyd  \ty  st,  9,  Id,  nd),  sjelden  en  læbelyd: 
(fiffi  *"^)>  ^S  forekommer  i  navneord  Især  af  hankon  og  intetkon,  under- 
tiden af  hunkdn,  ikke  alene  i  oprindelige  ord  (primitiva),  men  også  i  af- 
ledte (derivats)  på  r  (se  også  sir  ovenfor),  samt  i  enkelte  tillægsord. 

1  Dansk  er  dette  ~r  kun  bortfaldt  i  få  ord,  opr.  af  intetk.:  sUfr  —  sølv, 
nordr  —  nord»  Ellers  beholdes  det,  sædvanlig  med  indskudt  e  (svarende  til 
isl.  bilyd  u  ss  ø),  altså  -er,  undertiden  r  alene,  idet  en  sammentcækning 
har  fundet  sted  ved  bortfald  eller  lydskifte. 

De  ord  med  væsenligt  -r,  som  vi  have  i  Dansk,  ere  følgende  nayneord : 

af  hankon :  stammeord,  dkr  —  ager,  sigr  —  sejr,  fingr  —  finger,  otr  — 
odder,  vetr  —  vinter,  v&fr  —  vceder;  afledsord:  aldr  (ala,  avle)  —  alder; 
r69r  {r6a,  at  ro)  —  ror  (et),  eg.  roning;  Udir  {hlæja,  at  le)  —  latter; 

af  intetkon:  stammen,  okr  —  åger,  jdgr  ell.  j^ifr  —  yver;  eitr  —  edder 
(gift),  austr  —  øster,  ledr  —  læder,  veår  —  vejr  (f.  voseZer),  undr  —  vnder; 
tundr  —  tønder;  timbr  —  tømmer;  afledso.  legr  (liggja,  tillægsf.  legit,  ligge) 
samleje,  —  i:  lejer^måL;  fédr  (roden:  f6d-  også  i  fæ(ia,  at  føde)  — foder; 
tjåår  {tjåa  ell.  tjja,  hjælpe,  understøtte)  —  iojr  (f.  tyder);  baldr  (beUa,  haU, 
slå,  støde  med  en  smeldende  lyd)  —  i:  rabalder  (pludselig  larm,  af  hradr 
hastig);  shvaldr  {skvala,  råbe,  larme)  —  skvalder; 

både  hank.  og  intetk.  hungr  —  hunger  (en);  angr  {ang-  også  i:  engr,  æog, 
trang)  —  anger  (en). 

af  hunkon :  fjoifr  —fjeder  {fjer) ;  lifr  —  lever;  istr  (Egilss.  iehur  ik )  —  ister, 

bunk.  og  intetk.:  «ZØr  ik.  flt.  og  slidrir  hu.  flt.  (som  af  ent.  nævnef. 
slidr)  —  slir-e  (skede,  balg); 

og  tillægsord: 

magr  —  mager;  digr  —  diger  (tyk);  vahr  (vaka,  våge)  —  vcAkef 
(eg.  vågen);  fagr  (roden  fag-  også  i:  fægja,  feje,  o:  polere)  —  fager;  bitr 
(bita,  tlllf.  bitinn,  bide)  —  bitter;  snæfr  {sndfa?  luske  om,  omkrese?)  —  snaver. 

Herefter  retter  sig  nu  sådanne  ords  bojning: 
hank.    dkr,    ejef.  dkrs;   fitakrar 
magr  —    magrs  -*  magrir 


Om  endelsen  -er  i  danske  navneord.  315 

hunk.    lifr     ejef.  lifrar,  —  Ufrar 

intetk.  timhr  —    ttm&rv  —  tmbr,  idet  r  beholdes  overalt 

At  det  her  omhandlede  r  hører  til  stammen,  sees  også  ved  sammen- 
ligning med  beslægtede  sprog,  f.  e.  akr^  ager  —  mosogot.  dkr-a,  lat.  agr-, 
udvidet  ager,  gr.  dy^-pc;  angr,  anger  —  lat.  anger  (anger-ia);    magr,  mager 

—  lat.  macer  o:  maker;  fingr,  finger  —  msgot.  ^^r-«;  hungr,  hunger  — 
msgot.  hvhrua,-  o.  s.  v. 

Som  konsmærke  bortfalder  derimod  r  i  bøjningen  udenfor  nævneform, 
f.  e.  fiihr,  msgot.  fiiU,  gnstf.  fitky  Ufr,  msgot.  imZ/»,  gnstf.  tU/,  vvlf\  gardr, 
msgot.  gofrda,  gnstf.  ^far^,  gård;  ^6^r,  msgot.  gops  ell  ^6(2«,  gnstf.  géd-an, 
gédr^ma,  o.  s.  v.  Det  er  altså  som  et  bart  mærke  uvæsenligt  for  ordet  og  er 
i  Dansk  sædvanlig  bortfaldt  også  af  nævneformen,  fordi  denne  i  navneordene 
oprindelig  er  oldn.  genstandsf.  hank.  sml.  -fisk,  viv,  gård,  og  derefter  fulgte 
bortfaldet  også  af  tillægsordene.  Ord  af  hunk.,  som  have  dette  mærke,  tabe 
det  ligeledes  under  bojningen,  f.  e.  br^bir,  gnstf.  hriiji,  dn.  brud  (en). 

Dog  er  dette  uvæsenlige  r,  der  i  øvrigt  har  samme  udtale  som  hint, 
beholdt  i  nogle  få  danske  ord,  oprindelig  af  hankon,  ligeledes  udvidet  til 
-er:  vdgr  ell.  vogr  (o:  vågW)  —  vår  ell.  v^,  materie  af  sår  (ogs.  en  vig,  og 
digt.  hav),  »pCkr  (ogs.  spikari)  —  spiger  (et),  tigr  ell.  tegr  —  deger  (et),  an- 
tal af  ti,  Aeu^r*)  —  hæder  (som  tllgso.  klar);  Ijåstr  (af  Ijåsta,  slå)  — 
lyster;  bistr  f.  byrstr,  intk.  hyrst  (af  burst,  børste  på  dyr)  -~  bister-,  og  i  et 
enkelt  ord  af  hunk.  cB^r  —  edderifugl).  Som  en  levning  af  dette  hankons- 
mærke  r  ell.  r  må  man  vel  og  anse  det  e,  hvorpå  nogle  danske  navneord, 
svarende  til  oldnordiske  på  uvæsenligt  r,  ere  komne  til  at  ende  —  altså  -e 
for  -er  —  ligesom  det  undertiden  kan  ske  også  ved  det  væsenlige  r, 
f.  e.  Arei^r  (ik.)  —  rede  (en),  hrttdr  (ik.)  —  roe  (en)  på  sår;  klAmbr  (hu.), 
ejef.  hUmbr-a^  —  Hamme  (klemme).  —  Disse  ords  kendebogstav  er  ligeledes 
oftest  en  ganelyd  {h  ^  åk,  rk,  nk  assimileret  hk,  g,  ng),  eller  en  tungelyd 
U,  tt,  d,  nd,  r,  n),  sjelden  en  læbelyd  (/,  m);  de  ere  i  Dansk  alle  af  fælles- 
kon,  næmlig: 

huåkr  ->  budåÅke,  maåkr  —  maddike,  styrkr  —  styrke,  hlekkr  (led  i  en 
kæde)  —  lenke,  hrekkr  —  renke;  doggr  —  dogge;  kongr  (sammentr.  af 
ktmungr)  —  konge  (ældr.  konning),  vængr  —  vinge,   pvengr^  —  tvinge  (sko-); 

—  knéUr  —  knude,  pottr  —  potte  (og  pot,  som  mål),  vasttr  (nu  hank.,  ældr. 
bunk.)  —  vette,  v'ottr  (ejef.  vtUt-ar)  —  vante;  snéår  —  snude,  meidr  —  mede 
{skede-);  tandr  —  tande;  tindr  —  tinde,  hundr,  i  mjåhundr  —  mynde 
(d:  smalhund);  virr  —  vire,  svanr  —  svcme;  hleifr  —  leve  (et  brød),  taumr 

—  tomme;  og  i  tllægso.  auår  —  øde;  éhfrr  (uvenlig,  barsk)  —  uhyre 
ihirr,  blid,  venlig). 

Med  hensyn  til  bojningen,  er  denne  for  de  sidst  omtalte  navneord  i  Oldn. 
sterk  (ental  ejef.  -«,  ^ar,  flt.  nvnf.  -ar,  -ir),  men  svag  i  Dansk  på  grund  af 
tillægget  -e,  altså:  buddike-r,  lenke-r,  knude-r,  o.  s.  v.  svarende  til  de  oldn. 
på  -t,  ejef.  -a,  flt.  ^ar.  Navneordene  på  -er  bojes  derimod  sterkt  ligesom 
de  oldn.  på  ^str,  -ir,  -ar,  -arr,  -urr,  (-eri),  og  i  Dansk  er  denoe  bdjning 
også  udstrakt  til  de  svage  ord  på  -ars,  efter  bortfald  af  -t.  (Det  samme 
gjelder  om  -veri,  -herra.)    Den  sterke  flertalsbojning  retter  sig  i  Oldn.  efter 


^)  ejef.  både:  heiåar  og  Jievhs. 


316  L-  Varming. 

de  tre  kon,  hank.  nævnef.  -ar,  'ir,  gnstf.  -a,  i  de^  niBYnte  på  -tr  kun  r'  i 
begge  forholdsformer;  hunk.  nynf.  og  gnstf.  -ar,  ell*  -tV,  intetk.  uden  endelse ; 
men  i  Dansk  have  de,  for  så  vidt  de  bruges  i  flertal,  næsten  alle  -ø  (svarende 
til  hank.  gnstf.  -a)  uden  hensyn  til  konnet;  kun  rorj  vejr,  fojr  have  ental 
SS  flertal.  ^  Det  indskudte  e  i  -er  kan  snart  vedblive,  snart  bortfalde  i  fler- 
tal. Det  vedbliver,  hvor  det  oprindelig  er  et  navneo.,  1:  Danskere,  skippere^ 
også  som  kommet  af  -ari,  --eri  (gml.  Dn.  -ere):  dommere,  læseret  og  af  'orr: 
navere,  og  i  sådanne  tilfælde  er  -e  så  fast,  at  det  beholdes,  efterat  kendeordet 
er  tilfåjet,  medens  derimod  flertalsendelsen  -e  da  bortfalder,  f.  e.  Danaker'^ney 
dommer-ne  o.  s.  v.  I  de  øvrige  finder  en  sanunentrækning  sted,  idet  e  ud- 
falder af  -er;  i  nogle  altid:  fadre,  mødre,  brødre,  dottre,  søstre  (sml.  oldo. 
feår,  madr,  bræår,  dostr,  systr) ;  fremdeles  i :  agre,  fifngre,  vcedre,  virUre,  fjedre^ 
sml.  oldn.  gnstf.  akra,  fingr,  vedra,  vetra  (og  vetr);  fjadrar;  og  i  tllægso. 
f.  e.  nuufre,  sml.  magra;  —  i  andre  ikke,  Idet  der  tages  hensyn  til  vellyden: 
oddere,  tindere,  fiifndere,  rahaldere,  yvere,  levere,  og  bfrt  odderne,  0*8.  v.  — 
1  flere  endelig  vakler  brugen:  sommere,  hammere,  Jjeddere,  ankere,  olden,  og: 
somre,  hamre,  fjedre,  ankre,  aldre,  idet  dog  kun  den  kortere  form  (svarende 
til  oldn.  gnstf.  hank.  hamra^  aldra,  fj'otra,  jvfr.  ejef.  intk.  sumra)  anvendes 
ved  det  bst.  kendeord:  somrene,  o.  s.  v. 

I  Svensk  er  endelsen  -er  ikke  gennemgående,  men  veksler  oftest  med 
-are,  undertiden  med  -ar,  -ur,  således,  at  -are  svarer  til  oldn.  -veri,  -herra, 
-ari,  -arr,  -eri:  Bomare,  skeppare,  skapare,  domare,  kåUare;  hammare,  nafvare-, 
ankare  (og  ankar),  idet  flertal  er  i  sådanne  ord  «=  ental ;  -ar  til  -ar  og  ^arr, 
i:  sommar  (hank.)  flt.  somrar,  koppar  (ud.  flt.);  -ur  til  -r'  (-ur)  i  v&ånir 
(hank.)  flt.  vadrar \  -er  til  -ir,  -urr,  og  r,  v.  fader ,  broder,  flt.  /Scter, 
broder-,  i:  moder,  dotter,  syster,  flt.  modrar,  dottrarj  systrar-,  f jetter  flt.  fjet- 
trar;  fremdeles  i:  dker,  seger,  finger,  vinter,  fjåder^  lefver,  flt.  dkrar  o. s.  v.; 
alder  ud.  flt.;  roder  intk.  flt  s=:  ent.,  ligeledes  jufver,  våder  (=  vejr),  wnder-, 
ligeledes:  bolster,  blomster,  foster,  hxdster  ell.  bSolster',  låger,  tjuder;  og  oden 
flt.  etter,  oster,  tunder,  timmer,  foder,  hunger,  anger,  ister;  ogsk  sUfver;  men: 
nord.  (Til  fiyttra  og  sliiirir  svare  fiundra  og  slida.)  At  tillægsord:  mager, 
diger,  fager,  bitter,  snåfver.  —  Til  de  danske  navneo.  på  -er  af  avæsenligt  r 
svarer:  heder  (sq  315  side,  1  note)  hank.,  flt.  hedrar  (ikke  i:  våg  hu.  (bølge), 
spik  hank.).  Til  de  anførte  på  -e,  af  hank.  mn^ø,  vante,  tinne,  flt  vingary 
vantar,  tinnar;  af  hunk.  foruden  rofva  (og  klåmma)  også  svana  (som  hani(. 
svan),  potta  (og  pott),  flt  rofvor,  {Måmmor),  svanor,  pottor.  (Ikke  i:  maik 
ell.  mask,  lånk,  rånk-er,  uden  ent;  dogg,  konung  ell.  kung,  kanut,  snut,  tom.) 

Et  lignende  forhold  finder  sted  i  de  norske  sprogarter,  hvor  vel  -vær, 
ell.  -vør,  svarer  til  -veri:  Lomvær^  en  mand  fra  Lom';  Oddvør,  en  fra  Odde; 
men  ellers  -ar  (som  ligger  imellem  svensk  -are  og  dansk  -er)  til  oldn.  -ari, 
-ar,  -arr:  lesar,  læser;  svarvar,  drejer;  fremdeles:  kjellar;  sumar;  hamar, 
navar,  kopar;  -er  til  -herra,  -eri,  -ir,  -r:  anker  ell.  akkjer;  dotter,  syster; 
dker,  vetter  ell.  vinter,  alder,  ror  (ha.),  latter  (sjeid.);  hunger  (hu.),  an$før(ha.); 
eiter,  under,  tunder,  Hmber  ell.  timmer;  blomster,  foster;  skiftende  med  -r. 
seier  (o:  siier)  og  sigr;  eller  med  -ur:  finger  ogfingur;  -r  til  -r^ijur  (Ljuver), 
lær  ell.  iBr  (f.  leder),  fSr  (f.  foder);  tjor  ell.  tfor;  skiftende  med  -ir,  til  -r 
og  -tr:  vir  og  viir  (både  ha.  og  intk.);  far  og  fair,  mor  og  motr,  bror  og 
broir;  r  bortfalder  i  sylv;  og  nor{d),  ha.  (Til  fiy^ra  og  sWrir  s\&re  flimdra 
og  slira;  til  fjoturr   —  fjetra).     -er  til  -r   i  tlllægso.:   mager,  diger,  fager^ 


Om  endelsen  -er  i  danske  navneord.  817 

vakkeTf  hitter  (ikke  i  mcBo).  ^  Det  uyæseniige  t'  er  beholdt  i:  afHhar  (smi.  spCk- 

ari)\  Ijoster,  ær  (ikke  !:  våg)-   —  Til  overgang  af  -r  til  -e  svarer,  af  hank. 

kungje  (sjeldnere  kung);  af  intetk.  vettåy  atyr1^e\  af  hunk.  rova,  wanoy  potta. 

Elier  således,   at  ordene  have  dobbelte  former,  en  på  -a,  og  en  uden  dette, 

med  forskellig  betydning:  lehkja,  en  kæde,  men  lekk  =  hlehkr  (led  i  en  l^æde); 

vengja,  fuglevinge,  men  veng  (sm\,  vængr)  ^  en  afbrækket  vinge,  og  i  tillægso. 

ohyra  (døsig).    (Det  væsenlige  r  er  beholdt  i:  reir,  ik.,  hlembr;  det  uvæsen- 

iige  r  bortfalder  i:  t^mg,  Jbiti<,  tmO^  meid,  Hndj  Uh,  tarm,  og  1  øydéL) 

Samle  vi  nu  det  forhen  udviklede,   bliver  resultatet  dette,   at  imedens 

endelsen  -er  (og  -e)  1  Dansk  svarer  til  alle  de  nævnte  former  i  Oldnordisk, 

stilier  forholdet  sig  i  Svensk  og  Norsk  således: 

Oldn.  Svn.    •  Nrsk. 

-veri  'ore  -var,  -vør 

-herra  -ore  -er 

-art  -ore  -ar 

-ar^  "Wrr  -or  -ar 

-en  -flre  -er 

'Urr  -er  — 

'ir  -er  -tr,  -r 

-r  (væsenL)  -er,  -iWf  -r,  -e         -er,  -ur,  -e 

-r  (uvæsenl.)  -er,  -e,  -a  -e,  -o. 

Det  sees  heraf,  at  endelsen  -er  veksler  endnu  1  Svensk  med  -are^  -ar, 
sjelden  -ur,  i  Norsk  med  -veer  (oør),  -or,  -ir,  sjelden  -ur,  medens  den  i  Dansk 
er  gennemført  for  samtlige  til  grund  liggende  oldnordiske  endetillæg,  hvilket 
igen  viser,  at  Dansk  her  —  om  end  på  formrigdommens  bekostning  —  har 
fuldendt  sin  formdannelse,  medens  udviklingen  i  søstersprogene  endnu  er 
i  fremskriden. 


Goldhorn-Indskriften. 

Af  Sophus' Bugge. 

Den    navnkundige  Runeindskrift  paa   det   ene   af   de  ved   Mdgel- 
tonder  fundne  Guldhorn 

læser  jeg 

EK  HLEVAQÅ8T1B  HOLTINQAR 
JBfORNA  TAVIDO 
og   oversætter:    Jeg   Légest   fra   Holt    (eller:    Son   af  Holte)   gjorde 
Hornene  (Hornet?). 

1  Vulfilas  Sprogform  vilde  det  lyde 

Ik  HliugcuU  Htdtigga  hcMrna  (haumf)  tavida ; 
i  almindelig  Oldnordisk 

Ek  Hlégeetr  Hyltmgr  horn  [gørda]; 
i  Oldengelsk 

ie  Eleowgout  SoUing  hamas  fhomf)  e«ieec2e. 


318  Sophus  Bugge.    Guldhorn-Indskriften. 

Med  Sikkerhed  vil  jeg  ikke  nu  afglore,  om  Y  h^r  «'  Tegn  for  B  i  Enden 
af  Ord  eller  for  den  blode  S,  hvoraf  B  I  almindelig  Oldnordisk  er  opsUaet; 
dog  tale  overveiende  Grunde  for  det  fdrste.  For  Oversættelsen  kommer  det 
ud  paa  ett 

Heller  ikke  afgjdr  Jeg  nu,  om  EOBNA  her  er  Flertalsform  eller 
Entalsform. 

Den  her  givne  Tydning  vil  Jeg  ikke  nærmere  begrunde  nu,  forend  vi  har 
faaet  Professor  G.  Stephens's  fuldstændige  Udgave  af  Indskrifter  i  den  ældste 
Rtineart. 


IndholdsaiigiTeke  af  nye  Skriftert 


KMjlgtttoiei  i  Njgneskj  af  J.  Pio.     Kbhvn.  1865.     W.  Prior. 
8.   16  Sider. 

Det  er  bekendt,  at  Nygrækerne,  1  deres  Iver  for  at  dokumentere  sig  som 
virkelige  Hellener,  bestræber  sig  for  at  reformere  det  moderne  Sprog  ved  saa- 
vidt  mulig  saavel  I  Tale  som  Skrift  at  tilbagefore  antike  Ord  og  Bojnings- 
former.  Istedenfor  at  indskrænke  sig  til  efterhaanden  at  soge  at  fordrive  de 
heterogene  Bestanddele  af  fremmede,  især  tyrkiske,  albanesiske  og  italienske  Ord, 
og  erstatte  disse  saavidt  gorlig  ved  en  fornuftig  og  efter  det  moderne  Sprogs 
^harakter  afpasset  Benyttelse  af  det  gammelgræske  Ordforraad,  saa  optager 
man  ikke  alene  iflæng  antike  Ord  i  deres  antike  Form,  men  endog  Bojnings- 
former,  som  længst  er  udddde  i  Folkets  Mund,  og  soger  at  fortrænge  organisk 
udviklede  Former,  hvis  Existens  i  det  Romæiske  eller  Fællesnygræsken  lader 
sig  paavise  igennem  mange  Aarhundreder.  Vi  har  derfor  nutildags  i  Græken- 
land med  3  Slags  Sprog  at  g5re:  det  logiotatistiske Sprog  (i  broget  Skik- 
kelse, ligefra  det  Byzantinske  med  sine  længst  uddode  Dativer,  Futurer  og 
Optativer  indtil  det  mere  Moderate,  'der  kun  benytter  de  existerende  Bojnings- 
former,  men  med  Oldsprogets  Dannelsesmaade) ;  det  anvendes  almindeligvis  som 
LIteratursprog  for  Prosaverker,  af  enkelte  Digtere,  som  Kancelli-  og  Lovsprog 
og  i  den  hojere  Tale,  men  er  aldeles  uforstaaelig  for  den  menige  Mand,  som 
ikke  har  gaaet  i  Skole  og  lært  Oldgræsk;  2)  det  almindelige Konversationssprog, 
rj  ' Pui/Aéixii ,  der  synes  siden  den  tidlige  Middelalder  hovedsagenlig  at  have 
holdt  sig  i  samme  Skikkelse,  udviklet  af  ^  xo*yi},  som  fortsat  fælles  Med- 
delelsesmiddel for  alle  Græker,  Og  at  være  Stamsproget  for  3i  Almue- 
maalene,  der,  idetmindste  for  Kongerigets  Vedkommende,  med  Undtagelse 
af  det  isoleret  staaende  Tzakonlske  kan  henfores  til  to  Hovedgrupper,  den 
arkhlpelagiske  og- den  adriatlske,  med  en,  navnlig  hvad  OrdstofTet  angaar, 
utallig  Mængde  Afskygninger.  For  Bestemmelsen  og  Beskrivelsen  af  disse 
sidste  savnes  næsten  aldeles  paalfdelig  Stof;  af  det  andet  nævnte,  Lingva 
vulgaris,  haves  forskellige  Fremstillinger  i  de  existerende  Grammatiker  (især 
Mullach's,  Berlin  1856,  og  Sophokles's,  London  1862^,  men  i  boj  Grad  up^ia- 
lidelige  ved  Indblanding  og  Optagelse  af  •hellenske*  Former  og  uklare  ved 
Benyttelsen  af  den  antike  Grammatiks  Skhema.  Et  Fors5g  paa  at  vise  den 
vulgære  Nomioalbojning  var  af  Forf.  til  ovennævnte  lille  Afhandling  givet  i 
Tidskriftets  Vte  Bind.  Her  har  han  nu  fuldstændlgere  og  paa  Grund  af  et 
længere  Ophold  i  Landet  selv  vel  ogsaa  med  storre  Paalidelighed  beskrevet 


Indholdsangivelse  af  nye  Skrifter.  319 


den  nygræske  Konjugation  i  sin  vulgære  Skikleelse  med  Udeladelse  af  alle 
logiotatistislLe  Ord  og  Former.  Vi  ser  lier,  at  vel  har  det  moderne  Sprog 
tabt  en  Del  (f.  Ex.  boal,  de  særlige  Medi om sformer,  Futurum,  Perfel^tum  og 
Pluskvamperfelitnm ,  Optativ  og  Aor.  Participium\  men  det  har  dog  beholdt 
saa  Meget  tilbage  af  det  gamle,  at  neppe  noget  romansk  Sprog  kan  siges  at 
staa  sit  Oldsprog  nærmere,  og  Grælserne  derfor,  uden  Undseelse  eller  Frygt  for 
at  give  Fallmerayerske  Ideer  ny  Næring  og  Kraft,  kunde  vedkende  sig  og  frit 
benytte  deres  virkelige  Maal,  som  i  sin  velklingende  naturlige  Form  giver  den 
fremmede  Rejsende  et  langt  friskere  Pust  fra  den  hellenske  Oldtid  end  de 
fleste  af  de  Stumper  og  Stene,  hvormed  Grækeren  især  tror  at  gore  Indtryk 
paa  og  interessere  den  lærde  -Evropæerv  der  besoger  hans  Land. 


7«4