Skip to main content

Full text of "Nordisk tidsskrift for filologi"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  Internettet  på  http://books.google.com 


M 


m^ 


*  ri. 


tf 

? 


i? 

i'    . 

I.- 

r 


^' . 


^: 


X 


*        NORDISK  TIDSKRIFT 


FOA 


FILOLOGI  OG  PÆDAGOGIK. 


IV^S"   Tt^ÆlUJS-E. 


FØRSTE  BIND. 


KØBENHAVN. 

OTTO  SOHW^BTZ'B  FOKL^G. 

1874. 


u  ^»>, 


Bltne*  Lanoi  høttrjkkétl. 


Tidskriftets  redaktion: 


c.  Berg  Richard  Christensen  Jean  Pio 

rektor,  Frederiksborg.  dr.  phil..  Kbbvn.  skolebestyrer,  KbhvD. 

Vilh.  Thomsen  Ludv.  F.  A.  Wimmer 

dr.  phil.,  KbhvD.  dr.  pbil.,  Kbhvo. 

Komité  i  Kristiania: 

o.  Rygh 
professor. 

Komité  i  Iimd: 

V.  Edv.  Lidforss 

adjunkt. 

Komité  i  Upsala : 

Einar  Lof stedt 


8.  Bugge 
professor. 

Chr.   CavaUin 
adjunkt. 


P.   W.  Hdggstrdm 


Joh.  Storm 
professor. 

A.  Th.  lé^sander 

professor. 


adjunkt. 


adjunkt. 


M.  B.  Richert 
adjunkt. 


Medarbejdere  i  dette  bind: 

9 

Ba ag,  /.  P.,  adjunkt,  dr.  phil.     R5one. 

Cavaliin,  Chr.,  adjnukt.     Lund. 

Christensen-Schmidt,  C.  P.,  forh.  kollaborator.  København. 

Christensen,  Richard,  dr.  phil.     København. 

Gemzøe,  H.  M.,  adjunkt.     Randers. 

Gigas,  Emil,  stud.  mug.     København. 

Grundtvig,  Svend,  professor,  kaptajn.     København. 

Hoff,  B.,  adjunkt.     Sorø. 

Båggstr5m,  F.  W.,  adjunkt.    Upsala. 

Madvig,  J.  N.,  konferen^råd,  professor,  dr.  phil.     København. 

Moldenhawer,  J.,  forstander  for  d.  kgl.  blindeinstitut  i  Kbhvn. 

Møller,  U.  G.,  adjunkt.     Sorø. 

Pio,  Jean,  skolebestyrer.     København. 

Storm,  Gustav,  dr.  phil.     Kristiania. 

Storm,  Joh.,  professor.    Kristiania. 

Thomsen,  Vilh.,  dr.  phil.    København. 

Verner,  Karl,  cand.  mag.    Århus. 


Indhold. 


Side 

En  uylig  fanden  græsk  lodskrift.     Af  J.  N,  Madvig 1. 

Om  Eufemiaviserne.     Af  Gustav  Storm 23. 

Små  critiska  anteckningar.     I.  II.     Af  Chr,  Cavallin ,  ...  43.  265. 

KealBkoIevæecnetB  Udvikling  i  Wiirtemberg.    I.  II.     Af  «7.  Mol- 

denhawer   .  « 51.  81. 

Digte  af  Tyrtæos.     Oversatte  af  H.  G.  Møller 75. 

Obiervatiunculæ    criticæ   in   L.  Annæi  Senecæ    do  tranquillitate 

animi  libellum.      Af  H.  M.  Gemnøe 110. 

Nyere    Digteres    Bearbeidelser    af    Plautus*    •Menæchmi*.     Af 

Emil  Gigaa. 126. 

Bemærkninger   i    Anledning   af  Aecoii »   Saggi  Ladini.     Af  Joh, 

Storm 168 

Til   «Sæmnndar  Edda*.     Af  Svend  Grundtvig 182. 

Bemærkninger  om  nogle  eiendommeltge  conjunctiviskc  Spørge- 
formler  i  Græsk.      Af  C.  F.   Christemen-Schmidt 193. 

Det  gamle  Torv  i  Athen.     Af  Richard  Christensen 246. 

Aphroditetemplet    paa    Akropolis's    SydsCraaning.      Af   Richard 

Christemen 279. 

Nogle  Raskiana.     Meddelte  af  Karl   Verner 284. 

Nogle  andre  Raskiana,  som  tillæg  til  foregående  stykke  med- 
delte af  VUh.  Thomsen 304. 

De  codice  Cæsariano  Parisxensi.     Af  F,    W.  Håggstrim    ....  313. 


AnmeldelBer. 

Sif 

.4.  E   Varlbtrg:  Fransk  ElemcnUrbok.     1874.     Af  Jean  tio 188. 

Benedicttts  Niese:   Der  homerische  ScbilTskatalog  als  historiscbe  Quelle 

betrachtet.     1873.     Af  J.  P.  Bang 263. 

Ludoviei   Langiii    De   ephetarum    Atbeniensiom    nomiDe   commentatio. 

1873.     Af  Richard  Okriiten$m 318. 


Uddrag  af  indbydelsesskrifter  fra  de  lærde  statsskoler  i  1874.     Af  ^.  Hof.  320. 


Filologisk  og  pædagogisk  bibliografi  fur  1ste  balvår  1874.  323. 
Bøger  indsendte  til  redaktionen .  .  80.  264.  343. 


Alfabetisk  fortegnr Ise 


behandlede  steder  hos  forfatterne. 


(Steder,  der  kun  ere  anførte  som  exempler  i  grammatiske,  lexikalske,  histo- 
riske eller  antikvariske  undersøgelser,  medtages  ej.) 


8U« 

Aiaohyloe  Enmen.  789  og 

819 231. 

—  Pers.  73  ff..  .  319. 

—  Syv    mod  The- 

ben  156  .  .  232. 
Ari8tophane8Ly8.884.  .  201. 
AthenaioB  XIIIp.  569d.  282. 
Cicero  de  orat.  II,  64  .  .     43. 

—  —        II,  79  .  .     45. 

—  —        II,   104    .     46. 
~  —        111.  27.  .     47. 

—  —        III,  28.  .     48. 

—  —        III,  48.  .     48. 

—  —        HI,  70.  .     49. 

—  —        III,  99.  .     48. 

—  —        III,   139  .     49. 

—  —        III,   179  .     50. 

—  —        III,   181  .     50. 

—  —        III,  227  .     50. 
OornelinsNepos  Atticas 

10,  4  .  .  .   119. 
CæsarB.Gall.VUI,  39,  4  .  316. 

—  —     VIII,  40,  1   .  816. 


814e 

Cæear  B.  Qall.  VIU,  41,  4 

og  5.  .  .  316. 

—  —     VIII,  42,  4  .  316. 
_         -.     VIII,  43,  2  .  316. 

—  —     VIII,  62,5  .  317. 

—  —     VIII,  54,  3  .  318. 
Enripides  Hippolyt  29  ff. .  280. 

—  Ion  436.  .  .  .  212. 

—  Medea  878  ..  212. 
Harpokration  ▼.  //aVd^- 

fåog  ^AtfQoditfi.  .  .  256.  280. 
Besychios  v.  afyéigov  d^éa 

og  V.  QTi    afyéigmp  .  .  258  f. 
Pausanias  I,  22,   1  ff.  .  .  279. 

Photios  Y.  $XQ$a 258. 

Plant  ns  Mil.  glor.    354— 

356  ..  .  265—270. 

—  Trin.  162—68  .  270—276. 

—  True  I,  1,  49.  .  .  .  279. 
L.AnnæniSenecade  dem. 

11,6,4  .  .  110. 
1  —       de  trmnq.  an.  1,  1    111* 

1  —  —  1,6   113. 


side 


Side 


1>.    AnnsiiB    Seneca 

L. 

Annæns 

Seneca 

de  tranq. 

an. 

1,9 

113. 

de 

tranq. 

an.  8,3   12K 

—               — 

1.  10 

114. 

— 

— 

8,9   118. 

—               — 

2,4 

114. 

— 

— 

9,2   118. 

-               — 

2,  10 

114. 

— 

— 

9,6   119. 

—               — 

2.11 

114. 

— 

— 

10,  1    119. 

—               — 

2,  12 

114. 

— 

— 

10,3   120. 

—               — 

2,  13 

114. 

— 

— 

13,3   120. 

—               — 

3,2 

115. 

— 

— 

14,5   120. 

—               — 

5,3 

115. 

1 

— 

— 

15,3   120. 

—               — 

5,4 

115. 

— 

— 

15,5   121. 

—               — - 

5,5 

116. 

i 

— 

— 

15,6   121. 

—               — 

6,4 

116. 

S 

»mnn 

dar 

Edda 

paa  for- 

—               — 

6.5 

116. 

skell. 

steder .  .  . 

.   182-187. 

—               ~ 

7,5 

117. 

Terent 

ins 

Adelph 

V,6,3.  .  46. 

Rettelser. 


Side  16, 

iln.    14:  ovro« 

læg 

:  ovfo* 

—    19, 

—      7:  søgelsge  o 

— 

søgelse  og 

-    22, 

—     11:  *otpo$pniap  Qoi 

— 

xotpæpiay  n^ot 

-    41, 

—     12  f.  n.:  1014—15 

— 

1015—16 

-    46, 

—       5:  videret 

— 

diceret 

—    50, 

-       1:  79 

— 

179 

—  163, 

—     24:  Dialakt 

—  : 

Dialekt 

-228, 

—     19:  &Qåniiifé<f^afa 

—  : 

»QmtjifiaTaTa 

—  258, 

-     17:  V 

—  : 

4 

-  277 

er  M  udfaldet  forao  an  mærkningen. 

-284, 

lin.  4  i  anmærkningerne: 

Waclimutli  læs:  Wachso 

—  289, 

—   4:  beyde                læs 

:  beyden 

-319, 

—  8  f.  n.r  assecli       — 

:  asseclæ 

—  326, 

—  17  efter  quaestiones  tilfdjes: 

II. 

Eb  lylig  fiudf  i  grmk  Indskrift, 

meddelt  med  Bemærkninger  a(  J%  N%  Mméci§» 


Det  Tssentllge  Indhold  af  nedenstaaende  forédrogeg  t  et  Møde  1  phllolo- 
gUk  Samfond  i  sidste  Vinter,  oden  at  det  var  nedskrevet,  cg  uden  Tanke  om 
Offentliggjørelse.  Meddelelsen  er  nu  nedskreven  og  trykkes  efter  Opfordring 
af  dette  Tidskrifts  Redaktion. 


1  forrige  Aar  (1872)  udgav  den  franske  Philolog  og  Archæolog 
P.  Foucart,  tidligere  Medlem  af  den  saakaldte  école  d'Athénes, 
i  Paris  under  Titlen  Sénatn8*coneulte  inédit  de  l'année  170  avant 
ootre  ére  (63  pagg.  8)  en  i  1868  af  en  anden  franalL  Lærd  op- 
daget græsk  Indskrift  af  ikke  ringe  Interesse,  der  omtrent  en 
halv  Snes  Aar  tidligere  var  udgravet  imellem  Ruinerne  af  den 
lille  bæotiske  By  T  his  bæ  (i  det  sydvestlige  Hjørne  af  Bæotien, 
vest  for  Thespiæ,  syd  for  Koronea  og  Belikon,  nærved  en  Vig 
af  den  korinthlske  Bugt).  For  dette  Mindesmærkes  Beskaffenhed 
og  Form  i  det  Hele  og  dets  Forhold  til  Tid ,  Begivenheder  og 
beslægtede  Mindesmærker  har  Udgiveren  paa  en  tilfredsstillende 
Maade  gjort  Rede,  og  det  indeholder  i  denne  Henseende  heller 
ikke  særiige  Vanskeligheder,  omend  adskilligt  mærkeligt;  men  da 
hans  Læsning  af  Indskriften,  Udfyldning  af  det  ulæselige  og 
Forklaring  af  det  enkelte  paa  flere  Punkter  kræver  Berigtigelse, 
har  jeg  anseet  det  for  ikke  ganske  unyttigt  at  forbinde  denne 
Berigtigelse,  saavidt  jeg  kan  give  den,  med  et  fornyet  Aftryk  af 
Indskriften  selv  og  en  kort  Fremstilling  af  dens  almindelige  Be- 
skaffenhed og  Indhold. 

Tldskr.  før  PhiUl.  eg  Pcdif.    Njr  Hckke.    1.  1 


I.  N.  MaMg: 


MarmorgCenen ,    paa  hvtLkea  tadskriftei]   slaaer,    er  bevaret_ 
hel,    men  LæsDingen  er  eFter  Poocarts  Aogivelse  paa  flere  St€ 
(ler  og  især  i  Midten  af  LiDierne  vanskelig,    da  Bogstaver  ere 
iidsletlede  eller  blevne  utyiielige*     Foucarls  første  Afskriflt  fandt 
han  selv  mangelfuld,   og   først  efter  flere  Timers  ArbeJde  under 
et  nyt  Besøg  paa  Stedet  og  efter  at  have  taget  et  Aftryk  af  Ste- 
nen  saa  han   sig  istand  til  at  give  sin  Te\t.     Indskriftens  Tei 
er,  gjengiven  med  almindelige  Typer,  ho«  Foiicart  følgende; 
KoKvTog  Maivåog  Titov  tide  (fVQtitfiYOi;  tiji  (Tvvitli^- 
tmå  avPå^vXsvtfato  iv  Kofåsttatiy  rtgo  ^fi^sg- 
[w\p  énxå  Eldvmv  \}HtWfåSQimy,  ygatpa^épmt 
nag^aap  Mdvéog  ^Aniho^  Mayhv  vloQ  *OAff [i>'f-) 
5  Uy  Titog  Nofåi(fiO€  Titov  vlog.     Uéql  mv  ØtaB- 
elg  lojrovq  inotrflavzo  n§Ql  toap  xad^   avf^ 
orc  nga^^fådtmp^  otuvég  iv  ijjf  g^åXlaé  t^$ 
^fiåtigat  iyéfjkiipapy  onmg  aij^ol  lå*og\Bm(T\åy\ 
\å\k  fof  ^^d*  avTovg  ngdy/åata  ilta\fjy^aw¥ta*j  n§gi  vai;«^ 
10  10 tf  tov  ngctyfåaiog  avimg  iåo^&Vy  Snrng  KotPiog 
Maimog  atgatifyåg  tiv  su  tijg  avvui^tov  {dpdgag\ 
\rt\éy%é  dnotd^^^  ol'  dy  avtat  iu  tmv  dfjfåoaUatf  nga~ 
\Y\iåd%mv  nal  %^g  tdiag  ni<ttéw^  ifaivwvtai^    'Edais- 
|'£)i]  ngotåga^  Etåvwp  *OMt<afi€gtmy^  ygui^Q^épiJåh  nag^- 
\b  oap  Uonhog  Movxtog  Kotytov  vUg,  Mdagnog  KXav- 
åiog  Madgnov  i^io^,  Mdiiog  ^égy^og  Alaviov  Véåg, 
'QoavtfOQ  mgi  tiv  ol  adtoi  koyoifg  irio^^tfavto  nsgi  x^Q"^ 
[xjai  negl  [lå\fii\p\my  nai  ngodoåaty  mal  n§gå  ogiwy  [åjcwt^y^ 

\dp\§åCay  tavtOf  rffi[m\9*  ftåy  iyexåP  ^X^**^j  i^itPx  d  ido~ 
20  i§»f  ntgi  dgx*^^  ^^*  ntgi  Isgiidy  xal  ngofSoåmy,  onmg  avwl 
|ic]f^«étWi,  n$gl  tovtov  tov  ^tgd/fåatog  ovtmg  ido^åP* 
oltiVSQ  tig  t^v  (piJUay  t^y  ^^stégay  ngo  toil  r"  Fd'iog  Aoxgé- 
tiog  to  ctgatonédoy  ngog  t^y  noliv  QiaBag  ngoc^ya- 
fiy^  onmc  ovioi  it^  åéna  to  i[G\é\n\uta  uvgnimOiy,  "Edogjéi']. 
26  IJégl  xsagagy  oimwy  nai  tday  vncigioyiixiy  avtotg^  ovnoi§  [fr*-| 
|^j2  avitoy  yéyoPéy  onmg  [td\  iavtmy  etitolg  s^å^y  ^$^** 


Ed  nylig  fonden  grask  Indskrirt.  g 

[o]å  aéi6§MXo$  ol  idiOå  ixel  qwydåsg  otfuq  r^*'  a*Qav  aiitoX^ 

tst%Uf(H  iS^$  ual  iust  [xat\o$*matr  ovfo«,  xaSou  iv^tpaintSav^  oS" 
30  %mQ  iå9fsp  ånmg  håt  ua90éMéSffå¥  »al  voøva  tuxiowHv*  'Edø^ 

ioiavg  inoå^aayto  x^^op  8  (tvyfjyiyuap  stg  cxétpavov^  [o-] 
[nm^  th  «^  Kan$mXåOP  ff^åtpavoP  uatMtuvatrmtnp ,   tovw^g 

[t]é  ipåfpdviCav^    onmq    avwoX^    dnodoSg    6[na]Q   tovtov    tov 

9téqf€åvov  iøi^ 
35  [t]o  KansttiXiov  nataOntvdama^Vy  oiftmq  dnodovya$   ådo^w. 

\t\såq^  nsgi  iv  ol  avtol  ioyovg  inoniaavto  dyØQmnovg  otupsg 

[tl]a  totg  diifåoaiotg  ngdyiåaCé  toTg  ^fåttégoåg  *al  totg  åavtmv 

åiOéPj 
[on]9åQ  ovtoé  uatix^vtaty   ntgi  tovtov  tov  ngdyfåatog  MaSmg 

av  £[o«V-J 
[tm\é  MahpUok  atgat^ym  ix    tæv   dijfåoakav  ngayfidtsev   »al 

tijg  Mag  nå^ 
40  atå»g  <fo«g,  oimg  noslv  idoitv.  Oluvtg  §tg  a^Aa^  TioAwiig  d^ 
[nii\l6o(fav  xal  ovx^  ngog  to  »9p[t;//i*a  tov\  f^tgat]^yov  nag- 

eyévovtOj  orrogg 
IH9  ^^  ifdSSuf  »atanogewévtaéj   nagl  tovtov   toi  ngdy/åatég 

ngdg  Avkov 
^O\(ftiléov  vnatov  ygdiåfHtta  anotffvUa*  iåo^åv^   oawg  ftigl 

tovtuv    *' 
pø[v]v  rtgoaixi^  »aøtig  av  avuå$  in  ti»v   dijfåoaUåv  rtga/^fåd*' 

tmv  aal 
45  (f]i7^  idiag  jtUft$4og >ipaivtiiat.''Bdoifv. 

'Qdavtæg  nsgl  æv  ol  avtol  Xoyovg  inot^aavto  nlegl] 
[tm\v  dåiuiv  SavomØldog  [xal\  MvatMog^  Smag  ia  Xalxidog 

dtpfØcStn    ' 


1  N.  MaitTigr 

tmv   aqélvQi   idoll$Vy    icai   ondoi;   éi^   ØiaSag    (å^   *a%éXdooa$r 

50  'Siam^tWi,  néQi  oi  tavuxg  tåg  yvvalnag  t'6ifléwg\  åinav  é\iya$\^ 
lnQo\g  tdv  argat^ycp   évfyuålv   im   a^iayy    någ$  t^vtov 

ngdrlfåa-l 
\to\g  \fj(}]6téQoy  évavti  Fatov  AQ^Qé%iav  ^ovXtvCaoBaå  £do||e 
{Sån\atnmq   iifgi   mv  ol  amul  ØtoØttg   dvttfaviaap   ntgi  oito 

arai  ^{^af-j 
1 01^1    Qvtolg  ttoipmklay  ngog  Ivalov    flapdoairov    y§yopépa§^ 

nég[i  tov^] 
55   %ou  fOf)    ngayfiaiog,   idv    ngitag   XaBtlp   fioifXwpiai,    iotrto$^ 

Mgåfåg  l^loltf"] 
[p\a¥  iii^$éP.    'Sidavtc^g    n§gl  ap  ol  avtol  ioyovg  inat^trapwo 

nsgl  TO        ■ 
ygdfifiata  åovpat  ØiaSiVdv  éig  ^itaiklap  »al  fl^mKlda^  ^^Q^ 

totlfot; 
rov   ngtiy^atog  &i(j6tvat   xal   Kagæptvaiy   elg  Ahmliap    %€ 

åauaiidp  n^v  ilg  aXXag  noXtig  fioiXwptm,  ygdnfåata  qåXap- 
60  (igmna  åavpaé  ido^ip^ 

Di'  i  l'arenthe&  satte  Bojl! staver  ere  ar  Foucart  supplerede 
alene  efli^r  Gjetomg  isledeofor  ula^selige  og  udslettede;  men  hao 
EDlyder  selv  Tvivl  og  (Jsikkerbed  ved  LæsningeQ  af  nogle  aii^H 
dre,  og  ligesom  her  nalurtigvjs  en  vis  OpfatDiog  af  MeniogeD 
har  været  ledende  ved  Læsutngeo,  kan  den  ogsaa  et  og  andet 
Sled  endnu,  Fouearl  uahidende,  have  mdvirket  bestemmende  paa 
hvad  han  troede  al  see.  Al  delte  uden  Tvivl  er  skcet,  saa  at 
der  er  læst,  ikke  blol  suppleret,  mindre  rigligt,  vil  nedenfor 
vise  sig. 

Indskrilten  indeholder  i  græsk  Oversættelse  en  eller  rettere  lo 
sanimeDhs^ngende  og  samme  Gjenslaod  angaaende  Beslnlntnger 
af  det   romerske  Senat,    tagne   i  lo    korl  efter  hinanden  holdte 


Ed  nylig  fonden  grcsk  Indskrirt  6 

Meder^  den  9de  og  14de  Oktober  (a.  d.  VII  Id.  Oct.  og  prid. 
Id.  Oct,  LiD.  S  og  14)  i  Aaret  170  før  Christus,  eaaledes  at 
den  fbldetsndige  iDdledDiDgeformular  med  ÅDgivelse  af  den  ved 
Forhandlingen  præsiderende 'Øvrighedspereon,  Prætoren  Q.  Ma- 
nfns,  Titos*  San  (T.  P.),  samt  forsamlingsstedet  (in  comttlo) 
kon  staaer  ved  den  f«Frste  Beslutning  tilligemed  Dagen  og  Nav* 
nene  paa  to  Nedskrivningsvidner,  ved  den  anden  alene  Dagen 
og  tre  Nedskrivningsvidners  Navne,  medens  Indholdet  slutter  sig 
ligefrem  som  Fortsættelse  til  den  førstes.  Aaret  frerogaaer  af 
den  i  Lin.  4%,  43  nævnte  Konsul  A.  Hostillus  (Mancinus).  Og^ 
saa  Q.  Mænius  kjehde  vi  fra  Livins  (XLIII,  4)  som  Prætor  i  dette 
Aar  og  den  to  Gange  (22  og  52)  nævnte  C.  Lucretius  (Qallus^ 
som  Prætor  det  foregaaende  Aar,  171,  og  med  Konsulen  P.  Li« 
cinius  Crassos  deltagende  i  Krigen  mod  Persens  i  dens  første 
Aar  som  Anferer  for  Flaaden  i  Ægæerhavet  og  for  Tropper  i  Bæ- 
otien  (Liv.  XLII  og  XLIII).  Senatets  Forhandlinger  lededes  af 
Prætoren,  fordi  den  ene  Konsul,  A.  Hostilius,  som  vi  ogsaa  vide 
af  Polybins  og  Livlus,  førte  Krigen  i  Grækenland  og  Makedo- 
nien, den  anden,  A.  Atilios  Serranus,  formodentlig  var  beskjæf* 
tiget  i  Ligurien  eller  i  Nærheden  deraf  (Liv.  XLIII,  9).  Da  Li* 
vins  XLIII,  9  og  1 1  synes  at  antyde ,  at  M.  Ræcius  var  prætor 
urbanns,  varMænIna  vel  pr.  inter  peregrinos;  af  Forhandlingens 
Gjenstand  kan  dette  Ikke  sluttes  (som  Foocart  gjør),  da  den  ikke 
stod  i  noget  bestemt  Forhold  til  den  præsiderende  Øvrighed  og 
den  Art  udenlandske  Sager,  hvorom  her  er  Tale,  ikke  angik  den 
Jarisdiction,  der  var  særlig  Opgave  for  prætor  inter  peregrinos. 
Hvad  der  allerede  strax  giver  Indskriften  Interesse,  er  det  t 
den  indeholdte  Dokuments  Form  i  det  Bele  og  I  visse  Enkeltbeder, 
idet  det,  eom  vi  aifdetsteds  fira  vide  om  slige  Dokumenter,,  her 
dels  bekræftes,  dels  bestemmes  nærmere.  Foucart  har  ombyg« 
gelig  samtfienlignet  dels  de  hos  Josephus  (paa  Græsk)  og  hos 
Gelttos  opbevarede  Senatsbeslutninger  fjra  ældre  Tid  (—  fra  Re- 
pabltkens  sMste  Tid  efter  Sulla  komme  hertil  de  i  Ciceros  Breve 
6g  bos  Frontinus  — ),  dels  de  i  andre  Indskrifter  paa  Latin  eller 
Græsk  opbevarede  Senatsbeslutninger  elier  Stykker  (tildels  meget 


I 


I 


I 


sBadanne^  i  del  Hele  7   ældre  end  A 
bi  dette  Aar,  deraf  alene  det  bekjendte  S.  C.  de  bacclianalibus 
0|r  et  gaøske  lidet,  Dylfg  fundet,  græsk  Stykke  (i  en  Meddelelse 
fhi  eo  Prælor  til  lodbyggerne  i  Delphi)  ældre  end  det  her  fore- 
liggende, nemlig  fra  18d,  de  øvrige  betydebg  yngre,  og  han  har 
efter  denne  Sammenligniog  først  bemærket,  at  den  senere  ved- 
tagne  og  i  Senatficonsultet  ora  AskJepiades  fra   Klaionienæ  fra 
A.  7tt  (Corp.  Inscr.  LaL  I  n.  203  pg.  110— 113)   forekommende 
Datering   ved  Konsulernes  Navne   i  Ablativ   i  Spidsen   af  Doku- 
mentet (ogsaa  hvor  disse  derefter  nævnes  som  præsiderende  og 
forelæggende  Sagen   og  Spørgsmaalene)  ikke  findes  her.      (I  S. 
C.   de    bacch.   og   et  nylig   fundet   paa  Græsk,   angaaende  Byen 
Priane   i  LilleasieD,    fra    136    nævnes  Konsulerne    som  ledende 
Forhandlingerne,    meo    uden    forudskikket  Datering.)     Ban  har 
dernæst  gjort  opmærksom  paa,  at  her  som  i  allo  de  ældre  Do- 
kunaenter  af  denne  Art  kun   nævnes  to  eller  tre  Nedskrivnings- 
vidner,     medens    senere   (f.  Ex.    i    de   i   Ciceros   Breve  ad  fara. 
VIII,  8  optagne  ved  Indsigelse  afkræftede  Beslutninger,  senatus 
auctoritates)  et  langt  slørre  Anlal  forekommer,  indtil  12,  noget, 
der  vel  baade  staaer  i  Porbindelse  med  det  større  Medlemsanlal 
i  det  Uele  og  de  mere  udviklede  Former  og  særligt  med  Nød- 
vendigheden  af  strængere  Kontrol    mod   Forvanskning,      Særlig 
har   han   fremhævet,   at  ogsaa  denne   Indskrift  i   det  Hele   be- 
kræfter Th.  Mommsens  Bemærkning   om   Sjeldenheden    af  Til- 
føielsen  af  Tilnavn  (cognomeii)   eller  Navnet  paa  Tribus  ved  de 
Personer,    der   nævnes,    i  olTentlige  Aktstykker    for   SiiSlas  Tid. 
Tilnavn    findes  her  hverken  ved  Øvnghedspersoneroe  eller  ved 
Nedskrivningsvidnerne.      (Vi   kjende    med   Vished   den   i    Lin.  h 
nævnte  T.  Numisius  som  førende  Tilnavnet  Tarqviniensis,  og  af 
de  i  L.  15  og  16   nævnte    var  !*♦  Muclus    en   Scævola    og    M. 
Claudius   en  f^larcellusj      Man  kommer  herved  naturltgen  til  at 
ittoke    paa    den    efterhaanden  vedtagne   og    befæstede  Brug   aF 
Familienavne  for  de  danske  jog  tidligere  for  andre  Folks)  Adels* 
slægter,  skjendt  jo  hos  Romerne  Genlilnavnet  allerede  indeholdt 
et  almindeligere  Mærke,  og  denne  Tanke  træder  atter  frem  ved 


En  nylig  fanden  gnesk  Indskrift.  7 

FoQcarls  rigUge  Bemærkning  om,  at  enkelte  Familier ,  f.  Ex. 
Lepidi  I  gens  Æmilia,  synes  langt  tidligere  end  andre  at  have 
gjort  ofBciel  Bmg  af  Tilnavnet.  Derimod  kan  der  ikke  tvivles 
om,  at  Foueart  rigtigen  i  L.  4  i  de  efter  Manioa  Acilius  Ma* 
Dina*  Sans  Navn  tilMede  Bogstaver  har  erkjendt  det,  som  s«d- 
Yanlig,  i  Ablativ  satte  Tribusnavn  Voliinia,  uagtet  vi  undre  os 
over  niMelsen  ved  dette  ene  Vidne  af  fem  og  kun  usikkert  kunne 
gjette  08  til  Gnmden  til  denne  nærmere  Betegnelse,  maaske 
den,  at  der  var  to  Senatorer  M*.  Acilius,  en  Glabrio  og  en 
Balbos,  og  disse  to  Familier  harte  til  forskjelHg  Tribus,  uagtet 
dette  atter  er  paafaldende  ved  Familier  af  samme  gens^). 

Udtrykket  in  comi^o  {ip  KoiAstim)  om  Samlingsstedet  iste* 
denfor  in  curia  Bostilia,  der  laa  ved  comitium,  forekommer 
ogsaa  i  andre  ældre  Senatsbeslutninger,  der  angaa  Fremmede, 
maaske  foranlediget  ved,  at  Gesandtskaber  og  Deputationer 
ventede  paa  comitium,  indtil  de  stededes  ind  i  Curien,  og  den 
tagne  Beslutning  stundom  bekjendtgjordes  der  (Liv.  XLV,  20). 
(Senatsbeslutningen  om  Asklepiades,  hvor  Udtrykket  ogsaa  bruges, 
angaaer  dog  kun  Enkeltpersoner.) 

Den  Besynderlighed,  at  ved  enkelte  Punkter  af  Beslutningen 
ferat  staaer:  nsgl  twkw  wS  ngd^ futtog  mmog  idoSar  og  der- 
næst til  Slutning  atter  tiiføies  £de$sy  (vedtaget),  hvorved  det 
ferste  Udtrj^i  reduceres  til  egentUg  kun  at  betegne  det  stillede 
Forslag  (s.  L.  10  og  IS,  L.  21  og  24,  L.  42  og  46),  findes 
ogsaa  i  S.  C.  de  baeeban.  (ita  exdeicendum  censuere  L.  S  og 
derpaa  L.  9  censuere,  jvfr.  L.  18)  og  i  Beslutningen  om  Askle- 
piades  fra  Klazomenæ  (L.  9  og  81).  Men  den  kortere  Form 
med  enkelt  iéolgåv  findes  i  denne  indskrift  ligesaa  ofte. 

Ikke  mindre  mærkelig  er  i  de  paa  Græsk  opbevarede  Se- 
natsbesiotninger  Sprogformen,   som,   hvad  de  sig  gjentagende 


')  Hvad  der  af  Lltios  og  andeosteds  fra  kan  samles  og  eombineres  til 
nærmere  Bestemmelse  af  de  anførte  NedskrivningSTidners  Personlighed, 
bar  for  os  ingen  synderlig  Betydning  uden  som  Exempel  paa,  hvorledes 
Qernt  fra  hinanden  fundne  Notitser  berøre  og  supplere  hinanden.  Del 
var  Senattrer  Ikke  af  første  Rang  (iSgea  Konsnlail. 


J,  N.  Madvig: 


staaeode  og  ofåcielle  Udtryk  og  Vendioger  aogaaer,  kan  be* 
tegnes  som  en  naiv,  om  græsk  Sprogbrug  ikke  ængstelig  be- 
kymret, ordret  OversætteUe,  der,  aoin  fast  vedtagen,  gjeDfmdes 
baade  i  andre  Indskrifter  og  bo8  Josephus.  Overalt  hedder 
senatom  consulult  ain'éSovltiirato  tfj  <wyxXiftm,  scribendo  ad* 
fuerunt  ^Qaifafåéyo}  naf^ijaay  (Joseph.  A,  Jud,  XIV,  10,  JO, 
emstds.  8,  S  y^atfofiévtp  tw  åoyfåau  nagijoay^  men  Xllf,  9,  2 
nagovTog  Aovatov  Mapphv)^  quod  verba  fecerunt  nsql  mv 
yav^  inmfi<favto^  de  ea  re  ita  placuit  (censueruni)  mQl  %ovt 
%ov  ngdri^cttog  or^raø^  iåo^åv,  og,  hvori  den  angivne  Karakter 
stærkest  viser  sig,  ut  e  republica  Odeque  sua  vldeatur  xa6m^ 
in  ttiaif  éf^f^QGimy  nQa/fådttov  nal  v^g  fåiag  ni<SSåmg  (jpafj^i^rcri 
(da»i}).  Man  føres  herved  til  at  antage,  at  denne  staaende 
Overstettelse  har  uddannet  og  befæstet  sig  i  Rom  under  offentlig 
Kontrol  med  den  ^faade,  hvorpaa  offentlige  Afgjørelser  bragtes 
til  vedkommende  Fremmedes  Kundskab,  Fremmede,  der  allerede 
t  det  her  foreliggende  Tilfælde  stode  i  et  faktisk  Onderordninga- 
og  Afhængighedsforhold  til  Romerne.  (Naar  Foucart  betegner 
Indbyggerne  t  Thisbæ  som  dediticii  i  romersk  statsretlig  Betyd* 
Ding,  er  herved  at  bemærke,  at  de  i  Øieblikket  ifølge  Over- 
givelse paa  Naade  og  Unaade  befandt  sig  i  Romernes  Magt, 
der  havde  Afgjørelsen  af  deres  Skjæbne;  men  de  hverken  vare 
eller  bleve  forend  langt  senere  indordnede  i  et  bestemt  Forhold 
under  romersk  Rigsheihed.)  Faa  den  anden  Side  kun  det,  især 
i  denne  ældste  Tid  j—  ældste  for  romersk  Afgjørelse  af  indre 
lokale  Anliggender  i  Grækenland  — )  let  lænkes,  at  just  nogle 
af  de  Udsendinge,  der  modtoge  Romerraadets  Afgjørelse,  selv 
medvirkede  ved  Oversættelsen  og  at  derved,  oraend  Oversæt- 
telsen i  det  Hele  affattedes  i  det  nu  meer  og  mcer  sig  befæ- 
stende almindelige  græske  Skriftsprog  {^  xoivij),  enkelte  lokale 
Dialektformer  slap  ind,  som  her  (U  41)  dn^XØa&ap^  der  dog 
synes  mere  almindelig  vulgær  end  bæotisk  (s.  foruden  Ahreos 
de  dial,  Æol.  p»2l0,  som  Foucart  citerer,  Citaterne  hos  Matthiæ 
Gr,  Gr.  g  201).  løvrigt  maalle  Sproget  i  slige  oversatte  Akt- 
stykker, foruden  de  egentlige  Latinismer  i  olQcielle  og  techniske 


Eo  nylig  fn4n  gneak  iB^skiift.  9 

Odtrfk,  natorligm  i  del  Bele  tere  Spor  af  del  sldre  rooMnke 
Femlaingseprogft  Miehirlpiemhed,  medens  jo  heller  iike  del 
goMke  Forretningstprog  sHid  bevcgede  sig  i  lette  og  korrakle 
Former  *|. 

ikke  Uol  deo  fnadae  Sleae  Beskaffenhed,  som  er  hel  og 
koa  iadeholder  og  ganske  ndffldes  af  den  grsske  Indskrift, 
meo  eadnn  mere  Forholdets  Nalor  forhjder  al  Icnke  paa,  al 
des  iitaiske  Original  skolde  hate  vcrel  indgravel  og  opslillel 
jemides  med  den  gråske  Ofersæltelse,  saaiedes  som  Tilfasldel 
er  fed  Senatsbeslolningen  om  Asklepiades.  I  Aaret  170  ipv 
BcBoUeo  endnn  Intel  Land,  h?ori  Latin  hatde  en  anerkjendt  og 
officiel  StUling. 

Indskriftens  Indhold    slatter    sig    ganske   til   de   nsrmesi 
forodgaaende  Begivenheder  i  Bortten    og  Sagernes  Stilling  der 
onder  Romernes  Krig  med  Persens  af  Makedonien,   og   Ind« 
skrifteDS  interesse  ligger  fra  denne  Side  jast  deri,   at  den  saa 
omiddelbart  og  anskneligl,  skjøndl  paa  el  afsides   og   onder« 
ordset  Pnnkt  af  Landet,  ferer  os  ind  i  denne  Stilling,  viser  os, 
hfor  aldeles  Romerne,  trods  den  hidtil  nafgjorte  og  navnlig  i 
171  mindre  heldig  forte  Kamp  mod  Persens,  havde  gjort  sig  til 
Herrer  i  Beeotien    og   ordnede    de   splidaglige   og  derved   lel 
osderkaede  Grmkeres  Anliggender   i   deres   egen   interesse   og 
med   en    forsigtig   Begonstigelse    af   del    Parti,    der  sluttede 
sig  til  dem*      Vor  Rnndskab   om   det,    der  gik   allernærmest 
forud  for  Afsendelsen  af  det  Gesandtskab  eller  den  Deputation 
Dra  Thisbm,   hvis  Andragender  afgjordes   ved   den  opbevarede 
Senalsbeshiloing,   er  meget  mangelfuld  paa  Grund  af  Tabel  af 
den  slerre  Del  af  Livios*  43de  Bog,   der  indeholdt  disse  Be- 
givenheder; men  af  Antydninger  i  Udtogel  af  denne  Bog  og  af 
hvad  vi  tese  hos  Livlus  i  deo  4Sde  Bog  (Cap.  38,  44,  46,  6S| 
(og  i  del  første  Bmdstykke  af  Polybs  27de  Bog)   om    de   kun 
ganske  lidt  tidligere  Tildragelser   i  Aaret  171,   kunne    vi   dog 


>)  RetskrivDlngs-Eokéltlieder  af  den  Art  som  det  ogsaa  ellers  forekommende 
Mémfat,  XhnmfiåfkNft  ^hsft  bor  Ingea  Interøaae.    (L.40  »•lir.) 


10 


J.  K  Madvig: 


danne  06  et  Hl  Forslaaelse  af  Indskriften  i  det  Bele   tHsiræli-«r^ 
tigt  Billede.     I  BoBolien    herskede  ved  Nærmelsen  og  Cdbruddet 
af  Krigen    mellem   Bornerne  og  Pereeus   de    sædvanlige    Parti- 
stridigheder  mellem  Aristokrater  og  [>emokrater,  comph'cerede  i 
Bæotien   ved   Spørgsmanlet  om  Thehens  Begemon!  og   et  bæo- 
tisk  Porbund   eller  de   enkelte  Stæders   fulde  Autonomi  og  for- 
bfndende  sig  med  SympathlerDe  og  Aolipathierne  mod  de   to  i 
Kampen   gaaende  Magter,    af  hvilke   hver  stetlede  sit  Parti    og 
ved   det   søgte   at   trække  hele  Landet  til  sig.      Hvorledes  disse 
Retninger  og  Sirønininger  krydsede   hinanden   i  det  Hele    og  i 
de  enkelte  Stæder,  er  del  ikke   muligt   klart  at  see;    (Foucarls 
Angivelse  herom  er  bestemtere  end  den  burde  være;)  saameget 
siges  tydelig!  baade  hos  Livius  (C.  44)  og  Polybius,  at  Romerne 
søgte  at  opløse    den  bcooliske   Conftideration,    isolere  Slæderoe 
og  forhandle  med  hver  enkelt.      Allerede  i  Begyndelsen   af  171 
før  Konsulen   Licinius*   Overgang    til  Grækenland    og    før  Felt- 
togets Aabning    havde   et   romersk   Gesandtskab  paa  et  Møde  i 
Chalkis  og   i   Theben   skaftet  det  romersksindede  Parti,    issr  i 
Staden  Theben,  Overvægt;  men  i  andre  Byer,  navnlig  Hatiartu^ 
og  Koronea,  havde  det  makedoniske  Parti  Overhaand.      fVledens 
Licinius  rykkede  mod  Persens,    blev  Baliartus  angrebet  først  af 
Soldatertribunen  P.  LentuJus,  derpaa  af  deo  i  Indskriften  nævnte 
Prætor  C.  Lucretius  (Gallusl,  og  trods  kjækt  Forsvar  af  Indbyg- 
gerne og  en   Del  af  det  unge  Mandskab  fra  Koronea  blev  Byen, 
noget   efterat   den    for  Romerne   uheldige  Fægtning  i  Nærheden 
af  Larissa    og    Sykurium    undenste^ls    havde    gjeoopvakl    deres 
Modstanderes  Forhaabninger,   erobret  og  ødelagt,   Befolkningen 
nedsablet  eller  solgt  til  Slaveri  (Liv,  XLII,  63,  Slrabo  IX,  2,  30). 
Derefter    tilev    Theben,    hvor    altsaa    det    makedoniske    Parti    i 
Mellemtiden   maa   have   faaet  Overhaand,   besat  af  Romerne  og 
overghel  til  deres  Parti,   hvis  vigtigere  Medlemmer  efter  græsk 
Vis    havde    været   udjagede    (xurbem    tradidit    exulibus    et    qnf 
Romanorum    partis   erant»  Liv.  Le.  om  Lncretius);   Modpartiets 
Familier  solgtes,  forsaavidt  de  ikke  vare  flygtede  i«adversæ  fac- 
lionis  hominum   fautorumque  regis  ae  Macedonum  familias  sub , 


En  Djrlig  fonitti  gnetk  Indskrift.  f  1 

veadiditi,  fist  ikke  blot  deres  Siavetyeode).  Om  BoroDea, 
der  ksD  laa  omtreDt  to  Mile  fra  Haliartas  og  hvis  onge  Mandskab 
hivdt  deltaget  i  denne  Byes  Forsvar,  høres  ved  denne  Leiligbed 
Intst,  og  naar  det  noget  senere  fortælles  (Cap.  87),  at  mod 
Vintøren  Konsulen  drog  fra  Thessalien,  hvor  Kampen  mod  Per- 
Moi  var  standset,  tfl  Bæotien  og  tog  Vtnterqvarter  der,  navnlig 
iTtaben,  anføres  det  som  en  af  Orandene  hertil,  at  Theba- 
nene  hidkaldte  ham,  fordi  de  plagedea  af  Koronæeme  («vexan- 
tlnt  eos  Goroncis«),  der  altsaa  endnu  ikke  vare  kuede.  Men 
i  Lsbet  af  Vinteren  idretoges  baade  af  Konsulen  og  Prætoren 
eo  Bckke  Tog  eg  Angreb  for  at  undertvinge  Byerne,  ledsagede 
if  Grasomheder,  Plyndringer,  og  Ddsugelser.  (Udtoget  af  LIvius 
XUII:  »P.  Lleinius  Crassos  complures  lo  Græcia  urbes  expug- 
Bint  et  crudeUter  diripuit« ;  Lucretius  nsvnes  i  det  Opbevarede 
if  Bogen,  C.  4,.  og  baade  hans  og  Ronsulens  Krigsførelse  be* 
tegnes  med  Ordene  emdeliter  avareqoe.  Jvfr.  Zonaras  IX,  22, 
hvor  det  dog  hedder,  at  Licinius'  Angreb  ved  de  fleste  Byer 
mislykkedes :  øol  veiy  fsir  nXaovrnw  ansngmicSii,  iau  d*  ae  ^««- 
fiima,  øol  nvac  Mat&OMaWa^  toi%  aXorwa^  dnédøto.)  At  Ko- 
ronei  var  imellem  de  da  tagne  og  haardest  behandlede  Byer, 
leeg  af  Livius'  Bemarkning  (XLIII,  4),  at  der  næste  Aar  af 
Sesatet  blev  taget  samme  Beslutning  til  Gunst  for  de  grusomt 
ffliihandlede  Abderiter  (i  Thrakien),  som  var  tagen  til  Gunst  for 
Koronseme.  Dengang  var  det  altsaa  ogsaa,  at  Lucretius  ryk- 
kede forThisbø,  som  det  hedder  i  vor  Indskrift  (L.  22,  23),  og 
enten  eller  Kamp  eller  frivillig  Underkastelse  bragte  Byen  i 
Banderne  paa  det  romerske  Parti  {ott$¥€g  iv  t^  tptltq  tfj  iffi«- 
tigif  MpååvaPj  Lin.  7,  jvfr.  Lin.  22  ff.),  medens  Modpartiet 
svedes  (Lin.  36  ff.,  s.  nedenfor),  hvorved  ikke  udelukkes,  at  Lu* 
mthis  og  hans  Soldater  ogsaa  her  begik  Ting,  over  hvilke 
QRiia  de  nn  i  Besiddelse  af  Byen  komne  Borgere  kunde  og 
intiUe  klage  (s«  nedenfor  om  Lin.  28  ff..  Lin.  5(>fiL,  samt  ogsaa 
Uo.  46  ff.),  og  i  det  Hele  Tilstanden  var  saadan,  at  disse  Bor* 
gere  htfde  Ankdnlng  Itt- >i  RoflH  at  søge  om  Anerkjendelse  og 
^Aenmelse  af  deres  Bdt  i  og  over  deres  By   og  deres  An* 


12 


i.  y.  MadTjg: 


liggender  og  om  en  Ordning  af  visse  Forhold,  f.  Ex.  Sikkring 
mod  Mod|>arlJet.  Det  er  med  denne  Opgave  og  med  saadaone 
Andragender,  at  de  Afsendinge  gik  fra  Thisbæ  til  Rom,  hvem  i 
Oktober  Senatet  gav  den  i  Indskriften  indeholdte  Besked,  hvilken 
vi  nu  skolie  gjennemgaa.  i 

Det  første  Punkt  lyder  da,  hvis  vi  Jelge  Foiicarts  Supple*! 
menter  i  Lln.S  og  9^  saatedes  i  den  nisten  ordrette  og  derfor 
slæbende  og  tunge  Oversætlelse,  hvori  jeg  vil  søge  at  gjengive 
Originalens  Udtryk:  »Med  Hensyn  lil  hvad  Tbisbæerne  have 
bragt  paa  Tale  (Forsaavidt  Th.  have  andra^'Ct)  om  de  dem  ved- 
kommende Anliggender,  de|  som  bleve  i  Venskab  med  os,  at 
de  selv  maa  foreslaa  (indlede)  Rettelse  jForbedring)  i  deres  An- 
liggender, blev  om  denne  Sag  besluttet  saa,  at  Prætor  A.  Mæ^ 
nius  skal  udnævne  fem  Mænd  af  Haadets  Medlemmer,  hvilke' 
synes  ham  efter  den  otfentlige  Interesse  og  hans  egen  Sam* 
vitligbed*  Vedlaget«.  Det  er  kfart,  at  der  slet  ingen  Sammen- 
hæng er  imellem  Andragende  og  Beslutning,  selv  om  man  vil 
antage  Heslutningen  for  et  Afslag  af  Selvordningen  og  fot  alJ 
gaa  nd  paa  Nedsættelse  af  el  meget  besynderligt  SenntsudvaJg^ 
tor  at  ordne  den  lille  bæotiskc  Byes  inrire  Anliggender,  og  det 
er  derhos  tilvisse  underligt,  at  Thisbæerne  drage  Ul  Rom  fol 
at  bede  om  at  maatte  selv  rette  paa  deres  Sager,  (Om  det 
græske  Udtryk  Bia^^ålcBa^  diogOw&nf  fh  t''  ngdyfåata  taler  je^ 
ikke.)  Del  tJele  bHver  rigtigt,  oaar  man  uden  at  forandre  el 
Bogstav  i  det  Lægte  supplerer  saaledes  idet  samme  Aulal  Bog* 
staver): 

Thisbæerne  bede  om,  al  der  maa  gives  dem  et  Udvalg  af  Se- 
natorer, hvem  de  kunne  forelægge  deres  Anliggender,  med  hvis 
Detail  natnrhgvis  hele  Raadet  ikke  vilde  eller  kunde  beskjæftige 
sig.  Dette  Udvalg  af  fem  Medlemmer  bevilges  og  Udnævnelsen 
af  Medlemmerne  overlades  Prætonm.  Udvalgets  Hverv  var 
oaiurligvis  kun  al  here  og  foreløbig  prøve  Thisbæernes  Andra- 
gender og  da  foreslaa  Senatet,  hvad  der  skulde   svares  og  be* 


En  nylig  fnndeo  grssk  Indskrift  13 

abittes.      Dette   Bverv.  .Iiar   Udvalget   udfert.  imeUem   den   9de 
Oktober  (det  ferete  Mede)  og  den  14de  (det  andet  Mede)M. 

Det  naate  Punkt,  det  første  i  den  anden  Deslntning,  lader 
aig  efter.  Foucarta  liæaniag  og  Supplering  ålet  ikke  oversætte 
saaledes,  at  der  Iremkommer  nogen  Mening;  det  lyder  nemlig 
(i.  ganske  umiddelbar  Fortii^BUelse  af  den  foregaaende  Beslut- 
ning) saaledes:  aLigeledoB  forsaavidt  de  samme  talte  om  deres 
Land  og  om  Havne  ^  Indtægter  og  Bjerge,  efterdi  de  opgav 
dette,  aaa  for  oa  (Cor  vort  Vedkommende)  at  have  og  skulle 
bave,  hvad  vedtoges  •.  Helativet  (o)  foran  idoi^yj  hvoraf  Inflni- 
tiverøe  sknlde  afhænge,  tilintetgjør  Sammenhængen  aldeles, 
i|fM»»^  héué¥  er  meningsløst  (det  lyder,  som  om  Romerne  over- 
lod det  til  Tbiabæerne  at  kpmme  tilrette  med  andra  om  deres 
Besiddelser,  idet  Romerne  ikke  vilde  træde  iveien),  og  særlig 
forkert  er  det  en  ikke  følgende  og  utænkelig  Modsætning  an* 
tjdende  ^év  i^/u$y  fåé^)^  ligesom  ikke  mindre  Gjentagelsen  af 
Verbet  ixsåp  i  Præsens  og  Futurum  (naturligvis  aldeles  forskjel- 
ligt  fra  fecit,  fecerit,  -har  gjort  eller  herefter  roaatte  gjøren). 
Mellemsætxiingen  « efterdi  de  have  opgivet  dettes  er  heller  ikke 
forataaelig.  Alt  bliver  klart  ved  følgende  aldeles  sikkre  Lædning 
og  Supj^ering,  hvorved  det  viser  sig,  at  Foucart  ved  en  falsk 
Forbindelse  af  Bogstaverne  og  af  Ordene  bar  ladet  sig  forlede 
til  urigtig  Læsning  af  nogle  Bogstaver: 

(a^jaOøi^  ta^a  9/ii(l]y«  véfAStf^  Mal  Sxåiv  H^éXpoé  idolSåVj 
•SU,  siden  de  have  overgivet  dette  til  os,  besluttedes,  at  det 
skal  være  dem  tilladt  at.  eie  og  besidde  det^.  Raadet  lægger 
til  Gmod,  at  Thisbæerne  ved  Overgivelsen  have  stillet  deres 
By,  Territoriuø'Og  offenliige  Indtægter  til  Romernes  Raadighed, 
og  tilsteder  dem  nu  Besiddelsen  og  Brugen.  Men  endnu  maa 
det  i  Forbindelse    med  nQoaodoiF   aldeles    urimelige  ogémv   (og 


^Han  maa  for  Xltlng  Ikke  her  tænke  paa  de  Timænds-UdTalg ,  der,  ud- 
navnte  af  Senatet  selv,  udsendtes  til  i  Forening  med  Feltherren  paa 
Stedet  at  ordoo  nye  Provindser. 


u 


i.  N.  Madvig: 


endda  n$^i  ogémy  iavtmt^^  rettes  til  onUty^  finemterker  og  Terri* 
torium.  Foucart  har  følt  del  urigtige  og  aaet,  hvad  Meaiogen 
krævede,  men  da  hao  ikke  faldt  paa  oQimt^^  men  blot  paa  ogmp^ 
forkastet  det.     /7f^i  [i«|^i[t^jttt^  er  rigtig  suppleret  ar  Poucart« 

Derpaa  rorlsæltes  meget  kort  med  Gjentagelse  i  Tanken  af 
det  foregaaende  rrfgl  wy  Xoyovg  årtoå^øayto : 

*ora  Øvrighedgposter  og  om  tJelligdomme  og  Indlægler,  al 
de  selv  maa  være  Herrer  derover,  om  denne  Sag  blev  besluttet 
saaledes:  de,  som  stuUede  sig  til  vort  Venskab,  forend  C.  Lu* 
cretius  førte  sin  Uær  for  Staden  Thisbæ,  at  de  skulle  være 
Uerrer  derover  i  10  Aar  for  Fremtiden.  Vedtagett.  Fra  Land 
og  Statseiendom  adskilles  Embeder  og  Helligdomme  med  de 
særlige  til  Helligdommene  htfreade  Indtægter,  hvorved  da  nær- 
mest (ved  Siden  af  Øvrighedsposler)  tænkes  pAa  Bestyrelsen  af 
Hetligdommene  og  deres  Indtægter,  d.  e.,  paa  Præsteskaber,  og 
Beklædetsen  af  Embeder  og  Præsteskaber  tilsikkres  for  10  Åar 
dem,  der  betimelig  og  frivillig  have  slntlet  sig  til  Romerne, 
Efter  éic  "f^^  g^Uiav  t^y  {jfåBziqay  har  Stenhuggeren  aabenbart 
oversprunget  ngoCfjlBov  eller  i^XBoy^  hvad  del  undrer  mig,  at 
Foucart  ikke  omtaler«  At  del  ved  en  Feillagelse  skulde  være 
oversprunget  I  hans  Afskrift,  kan  jeg  ikke  troe,  uagtet  Linien 
ved  Tilføielse  af  nQna^X&ov  Ikke  vilde  blive  Iffiogere  end  LIa« 
41,  42,  hh  (55  BogstaverK  Der  ligger  noget  besynderligt  i  de 
10  Aar  ved  Siden  af  »for  Fremtidea«,  og  man  venlede  Embeder 
og  rræsleskaber  for  bestandigt  sikkrede  Homernes  Venner. 
IVIaaske  er  Tanken,  at  de  af  Romerne  fordrevne  ikke  maa  kaldes 
tilbage,  selv  om  de  nu  herskende  ville  det  for  alles  eller  nogles 
Vedkommende,  førend  om   lO  AarM* 

Derefter  folger  med   samme   korte  TilaluUiing   til    det   fg 
gaaeuda  efter  Foucarls  Supplering:  »  "•<  «i> 

^cjj 7»ia*.? Lilli— 


')  l^oliv^  ontai  uitoå  jtif^ktvotistt'  €r  unægtelig  ikke  klassisk  Græsk  rorj 
iifo^tf  rovtovs  jtVQUufiif  (raedcus  onta^  cUer  Antydulng  nf  •Aiiilragéfifla 
om*  er  rigtiglj,  men  jcjen Labres  Lin>  26  (s.  slrax),  30,  4U 


Ed  nylig  fandeo  græsk  Indskrift  15 

■Om  Laodi  Hum  og  EiendelBi   er   ingensinde   skeei  om 

dem,  al  det  skal  ¥»re  dem  tilladt  at  haye  deres  eget.    Ved* 

taget«.     Delte  er  atter  aldeles  meningsløst;    thi  selv  om  For* 

biadelseo   om^u  /^orsr  ive^   mm^^   inm^   kunde    betyde: 

«der  er  aldrig  taget  nogen  Beslutning,  at»   (hvilket   den   ikke 

kaa  betyde),  er  det  dog  urimeligt  blot  at  fortælle,  at  der  aldrig 

er  taget  nogen  Beslutning,   naar  der  ikke  er  antydet  en  falsk 

Forestilling,   der  skulde  Qernes   ved  denne  Bemærkning.     Og 

dea  Beslutning,  der  sagdes  ikke  at  være  tagen,  maatte  da  gaa 

ud  paa,  at  ingen  skulde  beholde  sin  Eiendom,  saa  at  Beneg- 

tel&ea  af  en  saadan  (bøist  underlig)  Beslutning  sikkrede   enhver 

sit.   Der  skal  (med  rigtigere  Spiritus)   suppleres   og  interpun- 

geres  saaledes: 

ovnozé  [iv  T- 

fjå  avvSy  yiyod^sPf  Snæg  \td]  åavtmv  avtotg  ixstv  i^ijå^ 

<l.e.,  tog  om  deres  Eiendorome,  hvorsomhelst  de  ligge  i  deres 
Land,  besluttedes  det,  at  de  maa  have  deres •.  Efter  Bestem- 
melsen om  Besiddelsen  af  Byen  i  det  Bele,  om  Adgangen  til 
Eoibeder  og  Præsteskaber,  følger  Sikkringen  af  Prlvateiendom, 

Det  næste  Punkt  frembyder  Vanskeligheder  baade  med 
Beosyn  til  Sagen  og  Ordene.  Det  angaaer  Overløbere,  der 
opholde  sig  i  Thisbæ,  landsforviste  fra  deres  eget  Hjem,  og  der 
uidrages  paa,  at  de  maa  forsyne  Borgen  i  Thisbæ  med  Mur 
K  den  tidligere  Mur  var  altsaa  ødelagt  — )  og  tage  fast  Bolig 
der  (nméåuåtåf).  Meningen  er  dog  neppe,  at  de  skulle  boe  paa 
Borgea;  thi  det  vilde  dog  være  altfor  besynderligt  at  gjøre 
Byens  Borg  til  varig  Bolig  for  Fremmede;  men  man  ønsker 
Tilladelse  til  at  benytte  de  nærings-  og  arbeidsiøse  Fremmede 
til  Gjeaopførelse  af  Fæstniogsmuren  og  til  deres  Bosættelse  i 
Byen,  hvilken  aabenbart  betegnes  ved  det  første  iml  i  Lin.  28. 
Disse  Overløbere  kaldes  i  den  foreliggeode  Text  o*  idiotj  hvor, 
oaar  inéaoå  beholdes ,  allerede  Artiklen  er  rent  forkert  (o;voao« 
'xt'iofisiloft  ol  idåQå)j  og  hvor  det  er  umuligt  at  bringe  en.  pas- 


16 


I.  N.  Madvig: 


sende  Betydomg  ud  af  å()io*,  særlige,  egoe;  der  fattes  et  Ver* 
bum  til  det  i  sig  eelv  ved  sin  partitive  BetydniDg  lidet  passende 
ånooat.  Jeg  troer  snarere,  at  her  er  t^o  AnakoEuthi,  idet  der^ 
begyndes  i  Nominativ  med  Tanken  rettet  paa  xatotxmifty,  men 
derpaa  (og  derfor  med  gjeotagel  Sn€^\  først  indskydes  det  spe- 
cielle Andragende  med  avtotg  *|J,  (Kt  endnu  haardere  Ana- 
koluti) tindes  Lin.  36  t  apB^dumnf^  —  onæ^  oiioé  ma%éxtavtat*) 
I  #d*o*  ligger  vel  aicfioi,  der  betegner  dem,  der  ikke  en  kort 
Tid  have  forladt  deres  Hjem,  men  ere  forviste  derfra  for  be- 
slandigt  ved  daqiffla.     Jeg  supplerer  og  læser  altsaa: 

Snm 

al  avtofåoloå  o*  atdiOå  iusl  ifvyiiié§g  ovte^  %^¥  ånqav  at*- 

Tol^  onmg 

uog  eåaXsv  o.  s.  v. 
Dog  er  dtåiOi  usikkert.  Der  henvises  ved  ytaBoti  i^iifdvåtsav 
til  den  specieltere  Forklaring  af  Forholdet  og  Planen,  som  de 
thisbæiske  Sendiage  eandsynligvis  havde  givei  Femmands-Ud^ 
valget,  £n  Befæsluiog  af  Byen  selv  tilsteder  den  endnu  i  disse 
£gne  varsomme  romerske  Politik  ikke.  Andragendet  om,  at 
de  varigt  andensteds  fra  Landflygtige  maa  bosætte  sig  her,  har 
sin  naturlige  Foranledning  i,  at  Romerne  ellers  synes  at  have 
ønsket,  at  Byernes  Borgere  ikke  skulde  flakke  om,  men  drage 
hjem  hver  til  sil;  Lin.  40  fT. 

Derefter  bevilges  et  Andragende  om,  at  den  Sum  i  Guld, 
som  Thlsbæerne  havde  siimmenskudl  for  deraf  at  lade  forår- 
beide  en  Krands  til  Nedlæggelse  paa  liapitotium,  maa  blive  dem 
tilbagegivet  til  denn<.'  Anvendelse*  Hvem  havde  taget  dette 
Guld  og  skulde  give  det  tilbage?  Uden  Tvivl  er  her  allerede  eo  « 
Anke  mod  C.  Luerelius,  hvis  Navn  dog  skaaoes,  I  Lin.  33  6^^ 
Dativen  toitoa;  meget  stødende  og  tovto  \i\\  dnoåod^}  vilde 
passe  bedre.  ^m 

Det    næsltr    Andragende    gaaer    ud    paa  en    Foranstaltning^ 
imod  Mennesker,    der  ere   Romerne   og  Thisbæerne   fjendtlige, 
d.  e. ,  imod  Ttusbæer  af  IVIodpartiet.      Den  korte  og  lidt  ube* 


Eo  DjUg  toMåm  giiMk  lodskrift.  17 

Stemte  ADtydniog  af  ForaDstaltningen  ved  Yeitet  Mcniximptaåj 
har  FoQcart  uden  Tvivl  rigtig  forstaaet  oin  tvungen  THbagøtiolden 
i  Rom,  hvorhen  de  aandayniigvit  vare  sendte  tvangevts  af  Lo- 
crelioa,  idet  han  beraiAer  iig  paa,  at  Sagen  overdrages  til  den 
i  Aom  værende  Frstor  Q.  Mønios'  Omsorg  og  iklLO  til  de  Kom- 
manderende i  Tbessalien  og  Bosotioi,  og  at  •!  nrntcx^n^éå 
oden  videre  Tiiføielse  to  Steder  hos  Polybins  (XXXI,  8  og  XXXIII,  I 
bmgee  om  de  i  Italien  tilbageholdte  Achæer.  I  Lin.  36  og  37 
har  aabenbart  staaet  viumavtioh  {01  for  A). 

Fremdeles  stilles  et  Andragende  om  thisbttiske-  Borgere, 
der  ere  dragne  bort  til  andre  Byer  og  Ikke  ere  vendte  tilbage 
efter  Prætorens  (C.  Loereliiis*)  Bekjendtgfsirelse  og  Opfordring. 
Efter  Foocarts  Supplement  {ånmg  [fi]ii  c2c  f cr{*r  natanogenmvtat 
gaaer  Andragendet  od  paa,  at  de  ikke  skolie  vende  hjem;  han 
finder  selv  dette  ukhurt,  især  i  Forbindeise  med  det  tliføiede 
tig  taitp,  og  opstiller  en  aldeles  uantagelig  Forklaring.  Der 
fattes  i  Begyndelsen  af  Lin.  42  ikke  et,  men  to  Bogstaver: 
hmg  I^J^  sk  9di§9f  xatanøQåémytatj  «at  de  na  (omsider)  skulle 
vende  hjem  til  Indordning  (og  Plads  1  det  reviderede  Borger- 
skab)*. Sagen  henvises  til  den  i  Grækenland,  værende  Konsul 
A.  Hostilius. 

Herefter  følger  et  Punkt,  der  vistnok  berører  G.  Lucretius. 
Det  angaaer  Løsladelsen  af  vilkaarlig  i  Chalkis  paa  Eubæa  (og 
i  Theben)  fastholdte  Personer  og  lyder  efter  Texten  saaledes: 

•Forsaavidt  de  samme  have  talt  om  Xenopitbis*  og  Moasis* 
Processer,  at  de  maa  løslades  fra  Chalkis ,  og  Damokrita  Dio- 
ojsios'  (Hustru)  selv  fra  Tbeben,  besluttedes  herom  at  løslade 
dem,  og  det  vedtoges,  at  de  ikke  maa  vende  tilbage  tilThisbæ*. 
(Dette  sidste  er  uden  Tvivl  en  skaanende  Indrømmelse  til  Lu- 
cretius, idet  Personerne  betegnes  som  Ikke  sagesløse  og  som 
de,  til  hvis  Fjernelse ,  om  end  ikke  fortsatte  Fastholdelse,  der 
bar  været  Grund.)  Enhver  maa  stødes  ved  Udtrykket  « Xeno- 
pitbis* og  Mnasis*  Processer«,  som  om  disse  skulle  løslades  og  som 
om  her  overhovedet  var  Tale  om  Prlvatprocesser  {dUtat).  Fou- 
carl  h^ar,  hvad  yderst  let  skeer,  læst  J  for  A^  og  der  har  staaet 

mat,  tn  Phll»l.  »f  Pa4af.    Ry  Bakkt.    I.  2 


18 


I.  M.  Madvig. 


lr%f]yaiK(okf  Sevontdiåo^  o.  s.  v, 
h^vfigt  er  det  i  Lia.  48  tilføiede  at/føi,  ovenikjobet  i  deDoe  i 
(tid&lirifteii  aldeles  enestaaende  doriske  Form,  meget  beR,vadt:rligt. 
Barderstaaet  eC  tidl  haardt  sammecifatteDde  aiifcr»,  disse  aile  tre? 

Til  ikke  rioge  Tvivl  giver  det  næste  Punkt  ADledning,  der 
aabenbart  aogaaer  Noget,  som  berører  G.  Lucretius  oær,  hvorfor 
Senatet  udskyder  Afgjørelsco,  indtil  ban  kan  børes  og  forsvare 
sig,  (Oan  var  altsaa  endnu  ikke  i  Rom  eller  kunde  dog  for 
ØieblikkeL  ikke  indslilie  sig»)  Andragendet  sluller  sig  (som 
ovenfor  Lin*  20,  25)  nær  til  det  foregaaende,  hvormed  det  bænger 
sammen,  med  Underforstaaelse  af  qI  avtol  l6roi%  inotijffayto^ 
men  med  Forandring  paa  dette  ene  Sted  af  mtql  mv  til  nsql  ov, 
hvormed  maa  antydes  et  ganske  specielt  Punkt,  hvis  der  ikke 
snarere  paa  Stenen  har  staaet  ntgl  %ov  (med  lelgeiide  Acc.  med 
Inf.)*  Hvad  nu  Foucart  har  faaet  ud,  idet  han  forandrer  vSgi, 
som  Stenen  efter  hans  Vidnesbyrd  har,  tit  vSgilm^]  og  læser  to  ' 
tvivlsomme  Bogstaver  som  åi  idiuaw)^  er  aabenbart  gatt,  om 
man  enH  sætter  i^ttvaå  for  iha$.  Jeg  forbiguaer  ganske  det 
doriske  åixa^  og  opholder  mig  ikke  ved  den  uhorle  Talemaade 
qtégsty  dluiiåf  {vSQsmq)  ngoq  ttpa  i  Betydningen  af  at  anliegge ' 
Proces  mod  En,  især  naar  der  ved  ngog  stoaer  et  Øvrigheds- 
navn,  der  nedvendig  raaatte  fere  lil  Betydningen  »al  anbringe 
en  Klage  hos,  for»;  ligesaalidt  skal  jeg  dvæle  ved  deo  for- 
søgte Forklaring  af  ifii  døap  i  Lin.  51,  som  skat  betyde,  at 
Klagen  gaaer  ud  paa  en  Mulkt  (hvilket  a^ia  ikke  betyder)  eller 
Værdien  (hvoraf?)  og  Frslatning,  en  uhørt  Brug  af  ini  v».  * 
Retssproget.  Det  afgjfirende  er  dels,  at  der  ber  ikke  kan 
tænkes  paa  el  Andragende  om  Tilladelse  tit  at  anlægge  en  Pro- 
ces, da  en  romersk  Øvrighed  (og  Feltherre)  umulig  for  Misbrug 
af  Embedsmyndighed  kunde  anklages  i  Form  af  en  privat  Pro-^ 
ces,  og  en  offenllig  Ktage  i  denne  Tid  (længe  før  Oprettelsen  af 
quæslio  de  repetundis)  maatle  skee  for  Folket  af  en  romersk 
Uvriglied,  medens  Andragender  om  administrativ  Hjælp  mod 
Haardhed   og  om  nogen  Opreisning  kunde  rettes  lil  og  imode-.j 


Eo  oylip  tmmiftm  gnest  loéskrift  19 

koflunes  tf  Sen&tet  (mmd  ?ed  Abderiterne  og  Koronaperoe  i  delle 
Aar,  LiY.  XLIU,  4),  dels,  hvad  der  er  oombrisleligl,  al  OrdeM 
iUe  konoe  betegne  et  Andragende  om  Nogel,  der  skal  tillades 
elkr  8kee  ( —  thi  dette  betegnes  nft^vigeiig  ved  inmg  — ),  men 
aleoe  en  Angifelse  af  og  Klage  over  Nogel,  der  er  eller  skal 
vare  skeet  (hvorom  Senatet  forbeholder  sig  ncrmere  Dnderw 
segetege  o  Overisg).  Den  første  Del  af  denne  Angivelse  og 
Klage  er  ganske  sikker:  h«^  o{  (eller  snarere  it.  te«)  tcryfoc 
foc  Tvralka^  iSgSiøSaå].  Den  anden  er  osikkrere;  men  der  er 
dog  neppe  Tvivl  om,  at  der  klages  over  Pretorens  Handling  eller 
Ikke-Bandling,  saa  al  toa^  m^awqriv  er  Snbjekl  lil  iyå/Ma^f  og  at 
der  er  en  Feillaesning  i  Ina  a^ay.    Jeg  Iroer,  al  der  har  staaet: 

ieQi[ceaå]  mI  «[vx«- 

Qi]g  toy  atQot^jrop  hffUBlv  ofa^a%  né(^  o.  s.  v. 
Der  klages  over,  al  de  Ire  Qvinder  ere  blevne  skændede  og 
vancrede  og  al  Prætoren  har  seel  igjeonem  Fingre  med  (Sol- 
daternes) Teilesleshed  og  Brod  paa  Disciplinen  og  taget  den  let. 
I£i!7/læst  for  AT.)  For  \nQ\i%Bi^v  (der  maa  betyde  •forend 
nogen  Beslutning  lages«)  kunde  man  vente  iauf^v. 

Hvad  angaaer  en  af  Thisbæerne  med  en  Cnæus  Pandosious 
(en  ilallsk  negotiator  lig  dem,  vi  f.  Ex.  hos  Sallusl  finde  i  stort 
Antal  i  arrikaoske  Byer,  formodentlig  fra  Pandosia  i  Ne^eritalien) 
iodgaaet  Kontrakt  om  Korn  og  Olie  (efter  Foucarts  sandsynlige 
Soppiement  i[lLaUiv\)^  hvad  enten  han  ou  skulde  skaffe  This- 
bseme  Komet  og  Olien  til  Leverance  til  Romerne  eller  han 
havde  afkjøbt  dem  Produkter  (hvorpaa  M^vmvla^  Bandelsfælles- 
skab,  kan  tyde),  om  hvilken  Kontrakt  der  var  opstaaet  Uenighed, 
liibyder  Senatet,  for  at  skaffe  en  kompetent  Domstol  til  Træt- 
t6D8  Afgjerelse,  at  give  Dommere,  som  naturligvis  en  italisk 
aociDs^maatte  underkaste  sig. 

Sluttelig  havde  Thisbæerne  andraget  paa  af  Raadet  at  mod- 
l^ge  Pas  og  Brevskab  til  at  sikkre  Tilbagereisen  igjeonem  Æto- 
lieo  og  Phokis,  hvor  baade  politiske  Partier  og  den  røveriske 
Befolkning  kunde  forulempe  Sendingerne,  og  Senatet  indvilger 
i  Ddfsrdigelsen    af  slige  velvillige  Brevskaber   endog   med   en 

2« 


20 


J,  K  Madvig: 


Udvidelse  (»og  hvia  de  ønske  til  andre  Byen),  i  hvilken  Be- 
slutning medtages  Sendinge  fra  Thisbfpernes  Naboer,  Koro- 
næerne.  I  Slulningen  af  L.  56  viser  baade  den  almindelige 
Sprogbru^^oglndskririens,  at  der  endnu  har  staaet  el  v  Inågt  tovl 
Den  hele  nu  gjeooemgaaede  Indskrift  har  aJtsaa  efter  min 
Mening  oprindelig  lydt  |Lin.  22  skulJel  iydé)  saatedes  (jeg 
sæller  ?  ved  de  mig  aelv  tvivlsomme  Rellelser  og  Supplementer): 

tmå  GvyåOovXtrøaio  ly  Ko(å§tl(aå,  ngo  t^^fQ^ 

5  tf,  Tiwog  No^imog  Titav  rlo^,     fJigi  dy  &io6~ 
étg  io/ovg  inoi^arto  neg^  te^y  xaø"  aiJf- 
Qvg  ngaypctiwy^  oluy^g  iy  tfj^  ^iliaå  tijt 
4fit%égai>  iyéfå$iyayy  ona)g  nvtol\g  åo\dma\ty\ 
\o\tg  fa  Ka&'  avtovg  ngdyfiuia  €lia\^y^ataytm,  rtégi  tov- 

]0  rot;  tov  ngciyfåatag  ovfødg  iåoiiy^  Snmg  Kotytog 
Maiyiog  atgnwfi^og  %<oy  In  ti^c  cvynl/ftov  låydgmg] 
[n]éi'jt  anota^rjt  o¥  ay  avimé  i*  tcay  åm^Qtsimy  nga^ 
\Y\låix%my  nal  ttjg  låiag  niaitmg  (falymytaå.     "Eåo^é. 
[Efk]  ngoiégoi  Eiåran'  ^OxTWfA&gtoiVy  ygatfUfiévuit  nagrj^ 

Yh  Cap  lionXtag  Mt^vuiog  Kotytov  vlog^  Maagxog  KXav- 
émg    Matignov  t4o(,  Mdnog  ^égyåog  Mayiov  viog. 
*Q<TQVt(og  mgl  dv  ol  aitot  kojrorg  inottjaayro  negl  ^tø^cr^ 
\*\ai   fif  gi   lXé\^é\yltÉ>y    Kai  Trgoaoémy  nat   nagl   dgtmy   li\av^ 

tmy^  i[nfl\ 
\iq^]ii(Tar  tovta  i^m*"^  W/icif  ual  ix^iy  i^étyctå  ido^ 

20  ^ly*  någi  agxdv  %m  ntgi  \égmy  nal  ngoaoåatry  onwg  avtoi 
[n\vgåtvw(iå,  ftfgi  tovwv  tov  ngd^fåawg  ovta>g  iåo^ey' 
otttyåg  tig  iijy  qMay  f^>'  ^lAétigcty  {ngoarflBorl    ng^  tov  ^ 

Fciiog  Aougå^ 

rioc  fd  tngatoméoy  ngig  t^y  nohy  ØløSug  ngoø^ya- 
fiy^  Snwg  oinoi  eifj  åéna  tå  il(j\éln\itta  uvgiévtaCiy,  "Eåo^lep], 

2b  iJtgi  x*^9^^^  oluådy  nca  tmy  vnag^oyttsy  aviolg^  ovnofé  iy  r* 
|j^]i  QVtwv  yéyoyéy^  Cnmg  (terj  éavtwy  avtotg  ixtty  ^fi^i. 


Ea  bA  fndengnrsli  Indskrift'.  Si 


[^  nJMJpioioi   O*  [a|l!ili«#i?)  ImT  ^tg^adfc  oyfsc  ^^  a«^«y 

<«••»,  •r- 
30  «ig  ifcj;iMi  ifrtic  Artl  MsoMiteit  m)  fMfi»  vfijteMW.  I5db* 

Wf(#i) 

[mile  c2(  ID  KanåwmlåOP  trUtpavop  mtttaaxfvaamaåy  ^  fomKt 

[f]*  ivwfféwéCap^   onmq  avtoUg  anodøS^   o[ivm]c   vovfor   vii^ 

35  [t]o  KtinéuUiåøp  Ma%aaM§vdama$p,  ovtm^  anodovyaå    cdo^ty. 

[f)«^  fiågk  if  ol  Qvtol  lojrovg  inoi^oapto  dvOgmnov^  oinp9g 

vn9p{a9f'] 
[if]oé  %otg  d^fåoaioå^  ngajrfåaCå  tolq  Tifåstégotg  xal  tot^  écnh- 

vip  9laéPy 
[in\mQ  éitoå  Matixfoptaåj  ntgl  tovtav  tov  ngdyfåato^  xaSmg 

dp  K\otp-l 
[tv]«  MaåpUåå  iftgtttiijrmå  ix   tnp  dm»oaimv  nga^fuiuåi^  xtå 

t^g  Idlag  fr(- 
^0  iiumg  doMJjf  ovtmQ  not^p  ååo^tp.    Olup§^  él^  ailag  ftolng  a- 
\nif]l$oaap  »al  ovx^  f^gog  t6  «ff^[tfr/»a  toS]  a\tgat\ifrov  fro- 

QtyiPOPto,  onwg 
14^9  «Ic  fo{fty  MatanoQévmptaåj  negl  toviov  tov  ngd/fåatog 

ngog  Avlop 
[y^criiJUøy  vftatov  ZQ^H*^^^  dnoqtfXlai  iåoSsp,   onmg  ntgl 

tovtmp 
99[i]p  ngofSåfm^  naSmgSp  txåtmå  iwtæp  dfffioaUop  ngayikdtmv  na\ 
^^  \A^g  tdiag  nUftsatg  qiaip^at.    "Bdol^tv. 

^avtmg  nsgl  iv  oi  avtol  Xorovg  inonitravto  n[$gl] 
\rv\vmuéSp  SspomSidog   [xal]  Mpaaidog,  ontog  ix  Xalxiåog 

d(piBmCå 


12 


J>  N.  liÉdtrg^  En  nyUg  fmåtn  sraeik  Indsirtlt. 


50  *Qcavti»^  Ttégl  ov  ttxita^  rag  ^vyaluag  vågtlcBm]   *al  élvx*'\ 
[^fl^lc  tér  atgaffi/otf   ivtfntåtv   ata^ictv  (?),    nf^    foiiføt;    %nv 

\%o\g  [n^\6tiQ0v  spayu  Fatov  ^ongtttov  fiovXsvuaa$aå  ida[^£¥,] 
\S2c\uvimq   negl  mv  o\   avtol  SmBtl^  iyfg^atnaay  ntgl   aitov 

xal  i[lial'] 
[oi»]   at*fO«(    MotvDavntay    gog  fyalop  BavåitfiyQv  Yéyovåwak 

n§g\l  W*-)  I 

fav  %fw  ngdyfåatag,    iå^  xgttåg  laS$tp   fiovloaptaåj    tov%aåg 

ngittig  [djo[J-l 
fF)fif»  sdol§£y.    ^QfJavzmg  negl  mv  o\  avtol  Åoyovg  inotii<Sayto 

nsgi  To[v]  I 

ygofå^ta  dotioi  ØioBtvmy  tig  AttmUa^  xal  øa^xtda,  mgi 

wviov 
tov    ngoYi^axog  SiGØiffGt   nat   Kogmvévmv   §tg  Altmklav   nul 

åa  nat  idv  nav  ilg  åXXag  noXng  fiovkmptai,  ygdfifiata  {ftldy- 
60  Bgmna  åovvat  iåo^ip* 


Eflerskrift.  Da  forestaaende  Artikel  var  leveret  lil  Tryk- 
QiDg,  blev  jeg  liirældi^'  opmærksom  paa,  at  Th.  Mommsen  i  del 
i  Somiiieri'erien  herlil  aokomne  fjerde  Hefte  uf  f*srgte  Brod  af 
Ephemerls  epigraphica  under  Bubnken  observationes 
epigrapbicæ  p.  278 — 29S  har  udgivet  og  behandlet  samme 
indskrift.  Hun  bar  rellel  el  Par  Ting,  gaael  med  Lærdom  ind 
paa  flere  sproglige  (især  ortbographiakel  og  anliqvariske  Puokler 
og  fremsat  en  meget  skarpsjodig  og  saodsyotig  GielnJQg,  om  at 
hos  Polybius  XXVJJ,  5  og  bos  Livtus  XLH^  46  og  63  er  Ttieben 
oævDt  for  Tbisbæ,  ved  en  Afskriverfeil  bos  den  forsle,  der  ergaaet 
over  til  Livius.  Men  det  falske  Supplement  i  Lin.  8  og  de 
fleste  uriglige  Læsninger  bar  ban  beholdt  og  tildels  uheldig 
forklaret. 


S3 


Af 


i/eo  Bonke  DnNuuog  BnfeoiU  var  m  Datter  if  GOother 
V.  Anøteiii,  Gr^n  af  Hoppia  (f  1284)  og  Datterdatter  af  Fyrst 
VMn  paa  KQgen;  biin  blev  i  1299  gUi  med  Hertog  Haakon 
HagoBnao,  aooi  annne  Aar  Uev  norsk  Konge.  Hun  fodte 
has  Atf  ISOI  Datteren  ingebjorg,  som  allerede  det  Mgende  Aar 
bhf  (érknret  med  den  svenske  Hertug  Erik  Magnnsson;  men 
ban  brod  Fortiiodelsen  i  1307,  og  den  blev  forst  gjenoprettel 
kort  br  Dronning  Enfemia*s  Dod  lSt2.  Dronning  Bnfemia  liar 
vnnda  et  ikke  lidet  Navn  i  Nordens  poetiske  Utterator,  fordi 
3  rimede  Digtninger  siges  for  forsle  Oang  at  vsre*  omplantede 
i  nordisk  Jordbund  paa  hendes  Foranstaltning ;  det  er  Digtene  om 
■Flores  og  Blaneefior* ,  om  »Ivan  Loveridderen*  samt  om  «Hertog 
Fredrik  af  Normandi«.  De  flndes  na  paa  Svensk  og  Dansk,  i 
^ge  Sprog  fra  ISde  Aarhnndrede,  og  Haandskrifleroe  af  Her- 
tng  Fredrik  siger  endog,  at  den  norske  Dronning  lod  det  over* 
fere  paa  Svensk  eller  Dansk*  Denne  Beretning  har  dog  vairet 
betvivlet,  fordi  det  syntes  lidet  rimeligt,  at  en  tysk  Dronning  i 
Norge  skolde  have  ladet  Digtene  oversætte  paa  et  for  hende 
selv  og  hendes  Land  fremmed  Sprog,  Svensk  (eller  Dansk),  paa 
€n  Tid,  da  Norge  og  Sverige  (og  Danmark)  hver  levede  sit 
politiske  og  litterære  Liv.  De  ældre  Litteratorbistorikere  (Faot 
og  Nyerup)  mente  derfor  at  maatte  antage,  at  Dronningen  lod 
I^igtene  oversætte  paa  Norsk,  og  at  den  svenske  Oversætter 
bar  rettet  Norsk  til  Svensk,  ligesom  vitterligt  den  danske 
Oversætter  har  rettet  Svensk  til  Dansk.  Andre  —  og  især  de 
svenske  Ddgiv^re  —  troede  af  Haaod skrifterne  at  kunne  slutte, 
st  hun  virkelig  lod  dem  oversætte  paa  Svensk,  og  søgte  at 
stpke  denne  Mening  med  forskjellige  Grunde.  Ogsaa  et 
^det  Spørgsmaal  knyttede  sig  til  det  første,  idet  der  op- 
^sles,  at  der  ogsaa  fandtes  norske  Sagabearbeidelser  af  samme 


GintaT  StoTfn: 


Emnep,  og  i  hvilket  Førhold  stod  nu  disse  til  Eufemiat? 
De  svenske  Ddgivere  menten  at  de  norske  og  svenske  Over- 
sættelser var  uafhængige  af  hinanden,  medens  Udgiveren  af 
Flores*  Saga  paaslod^  al  den  svenske  Oversæller  havde  for- 
uden den  franske  Original  ogsaa  benyttet  den  norske  Saga. 
Disse  Spørgsmaal  ver  umuHge  eller  lalfaid  vanskelige  at  be- 
svare, da  de  svenske  Udgaver  af  Digtene  udkom  (Flores  1844, 
Ivan  1849,  Hertug  Fredrik  1853).  Senere  er  Undersøgelsen 
bleven  lettet  ved  nye  Udgaver:  2  islandske  Haandskrifler  af 
den  norske  Flores  i  1850'],  de  franske  Texter  af  Flores  i 
1856^1,  den  franske  Text  af  Ivan  i  1862^1,  den  islandske  efter 
Haandskrifter  i  Kjøbenhavn  og  Stockholm  ved  Dr.  G.  Kelbing 
{W2)*)  og  endelig  den  dansle Text  lil  alle  Digte  ved  C.I.Brandt 
<J869p|,  Men  endnu  er  ikke  del  c.  1845  fundne  Blad  af  den 
norske  Flores-saga  benyttet,  uagtet  P.  A.  \lunch  allerede  i  1847 
gjorde  opmærksom  derpaa.  Jeg  har  derfor  afskrevet  det  efter  fl 
Originalen  i  det  norske  Bigsarchiv  og  udfyldt  Lakunerne  efter 
Prof.  Ungers  Forsog.  Bladet  var  nemlig  klippet  op  i  4  Bele, 
hvoraf  den  ene  nu  mangler;  Lakunerne  ere  satle  i  Klammer  og 
med  mindre  Typer;  Brudstykket  svarer  til  Sagaen  S«  44^ — 48*, 
det  svenske  Digt  V.  1176—1255  og  del  franske  Digt  V.  1872— 
1988:  M 

[læika  al  skaklaBe  vid  ^\k  ^s\  at  Iiann]  læikr  pæt  mlok  glærna.     En 

{iu  haf  med 
[}>er  I   pus   I>iiimn   c.  aura  gullz   en]   fiVtV   ottann   fe   læik   pn    æL     * 

fiViV  )fvi  at  med  fe-         - 


*)  Ved  Br  Snorraaon  (Ann,  f.  nord.  Oldk*  1850,  S.  t— 84),   fuWendt   efter 

hans  Dod  af  G,  Brynjulfsson. 
')  Floire  «C  Blcmeejhr,  publlé  d*apréi    les  manuscriU  par  Édélestand    da 

MéhJ.     Paris  18^6. 
*)  Li  romonj  dou  cketcdier  au  lyon  v.  Chreslleri  de  Troies.    HeraasgegeljeQ 

V.  Dr,  W.  L.  Holland,    flannover  tH6?. 
*)  Biddaroiogur:   ParccvaU  $..  Val  vers  ^attr,   iventa  a.,  Minunas  s.,  fum 

ersteo  mal  herausgegcbcn  v.  Or    E.  Koiblng.     Strassburg  1872, 
*>  Romantisk  Digtning   fra  Middelalderen,     Udg.  af  C.  1.  Brandt.    I-     Kobh. 

1S«9, 


Om  SulnniaTiMnie.  25 

fno  Mtti  bwi  Mekkte,  oC  sva  er  mib  «k  attau .  Ok  tlf  ^  før 

taflet  ok  feL    l^a  gef  howtcm  sft 
^  ipir  Qk  ^  md  c*  åva  gulU  ^  er  ^a.baijll  tiU.   db  88g  at 

t»n  att  yfritt  fe.    En 
|k«Mi  Ban  mtaa  hardia  asiok  ak  pakka]  |Mr  giofvena.   En  .aidaim 

mi^n  hami  bidia 
{^  it  ^.komar  apir  anaan  dag  aplir]  at  Icika.     Bo   t^a   iatta 

hoftam  t^rt  ok  t^ær  med 
(tak  ^.mod  jier  halfo.  auuim  fe.    Ok  ef  ^]  vinnr  t»a  gef  howa 

bæde  sit  ok  \\i.  ivrir 
(^  (pad  ^  at  ^r  |iikkir  aUkt  klils  um  tert   Ok]  mnaii  hoM  ^ 

taka  at  t^akka  t^er  ok  bidia 
(^  i^Ba  aptr  jMBngat,  ea  \faL  tæg  at  \iol  tjilt  gieraa  fcrn*  \fvi 

quæd  t^u  at  mer  t^ikkir 
(ih  geOr  aiadr,  en  goU  ok  sittr  tkorttr  m]ik  æi.   ok  yfrtt  akal  ek 

t^er  ^cBt  geua.  ftrtr 
Q^  It  ^  hcuir  mer  td  fagnat  ak  ayk|la  aingaiifi  bjrt     En  ^ 

um  morgenenn 
\W  t»  med  I>er  haMt  o.  marka  gnlli  Ull  tjaOaena  ok  ker  \i\K  hit 

goda.    Ok  ef 
(^  TiDiir  enn  taflet,  {la  gef  hcmum  bjade  eit  gull  ok  ata  ^tt    En 

keret  haf 
Rm  ok  maa  hann  ^  bådia  [lik  l«ggia|  from  keret  ok  pa  ger  soa. 

^  oA;  fa  bonum  æ- 

i>  ok  quæd  at  t)er  Mdu  i«ogr  a  læijka.    t^a  man  bonn  bioda  t^er 

til  notuærd- 
|er  med  ser,  en  )mi  t)ig9,  t)viat  bann  m|anfi  vera  miok  gladr  fmfr 

gulsens  sak- 
V  t)B8  er  hoiiii  fek  af  t^er  (ok  miin  bann  hogga]  )>ik  8e#i  mæst 

ok  fagna  t)er  sem  bæst  ma 
l^^m.    En  til  keraens  mnnn  banii  miok  girnaa.   ok  muo  hofin 

bioda  t»er  Hrir  ^cet  t^asbundrad 
snirkl  goUz.     En  t^a.smg  at  t^u  uilt  æi  smlia  bonum.   nema 

hældr  geaa.    Eo  l)a 


26  Gnstar  Storm: 

munta  asrda  hontaa  sua  astfolgenii  at  hmm  mami  faUa  til  fota 

I>er  ok  geraz  pin 
ma6r.    Ed  t^a  tak  gisrna  uidr  boftttm  ak  lat  hmm  banaalia  ^ 

afna  holloato  ok  ali- 
kan tryglæik   aem  madr   skal  uinna   Bioam   hmm.     En   aidan 

mattu  sægia  bofiicm  pin 
uanda.    En  honii  mun  hlalpa  per  ef  bawi  ma.    Ok  ef  boMi 

/  ma  si  vfnna  per  hiolp  pa 
kann  ek  per  aldrigin  rad  aidan.     En  floirea-  pakkade  pa  miok 

daire  biMbonda 
ainniii  oli  hsilræde.    En  aidan  dmkku  pan  længi  øft  naro  kot 

ok  foro  at  adftia 
aidann.    En  fiVtV  ihuga  sakar  auaf  floirea  litlt  pa  not  ok  lang- 

ade  miok  at  flnna 
dnruord  kaatalans.    Ok  psgar  er  dagr  uar  pa  atod  baml  upp. 

En  buabonde  bahs 
fylgdi  homcm   ut  ok  aiaade  bonum   til   tnrnaena.     En   pa   er 

floirea  kom  pær  pa  gek 
bann  om  ok  aa  a  tumenit.  mælde  hami  bæde  a  længd  ok  ada  a 

brsidlæik  aem  aa  er  bagr 
er.    En  pægar  er  duruordrenn  aa  port  pa  næfetl  hmm  homtm 

fsllaga  ok  mcelte  aua 
buart  er  pu  hæld**  piosnarmadr  cBdr  auikare   ædr  bni  aer  po 

sua  a  tamn 
uaron.    huartke  em  ek  pæira  kuad  floirfea  p?i  mæle  ék  kaåtaleoa 

at  ek  ull  lata  ge-] 
ra  annan  allkann  pegar  ek  kemr  hæ[im  ok  er  duruordrenn  hcyrde 

bann] 
aua  rikulega  um  tala.  ok  bann  sa  bann  aua  g[odftislega  lata  aem 

son  goftigs] 
manz.     I^æ  mcsite  bann  til  bana.    uiitu   læika   [at  skaktafle  uid 

mik.  gierna  til-] 
de  ek  ef  pu  uilt  mykit  uidr  læggia.   [buersu  mykit  uiltn  uidr  l«g« 

gia  sagde] 


Om  EnfemlaTiieroe.  27 

Anvordrenii.    c.  aura  gnlz  quad  floi[res.    t^a  aagde  duruordrenn. 

sa  er  uinnr] 
akal  rida  ttidriagtmoi.    En  sidann  ræi8[U  bann  taflbordit  ok  uilda 

sia  huer] 
tetr  kimni.    En  }fæi  nar  floires  er  uann  [en  JamakioU  gaf  hann 

duruerdenom] 
fet  ilt  ^t  er  uld  la  taflet.     En  ba[nn  gctrdiz  hardia  gladr  uld  ok 

tak-] 
kåde  boimin  miok  giooena.  ok  bad  hann  kom[a  aplr  til  sin  annau 

dag  eptir]  . 
Bo  Soires  iallåde  boiittm  ppi  giærna.    ok  {.  .  .  .  kom  hann  aplr 

eplir  um] 
Boigooenii  ok  bar  voåd  aer  c  c.  anrra  gul[z,   en  duruordrenn 

lagde  fram] 
iBoat  slikt  i  mote  ok  leko  aidan.    En  [floires  uan  enn  ok  gaf 

honum  fe  {>æira  bæ-] 
ggia  sidan,  hana  ok  sitt.     En  hin  uard  [enn  gæysi  gladr  .  .  .  .] 
ok  sidfrsmf  fek  hann  Jmkkat  honum  ok  q[uad  hann  hinn  giofl- 

asta.     En  er) 
floires  gek  brot  I>a  bad  duruordrenn  [hann  koma  aptr  til  sin  um 

morgen-] 
ena.   En  floires  iattade  ^ui  ok  kom  pui  t>ridiadagen(?)  ok  bafde 

med  aer  haift 
c.  morka  gullz.  ok  keret  ah  bit  goda.  ok  hann  lagde  fram  alt 

gullit  ok  hin  an- 
ost  ftliiit  .i.  mote.    En  sidan   leko  ^æir  af  allu  kappe.    En  t^a 

uard  duruordenom 
mat  ea.  ok  let  mykit  fe  ok  potte  honum  sua  illa  at  bann  uisai 

ain  uarla.     En  flo- 
ifcs  boggade  hann  ok  gaf  honum  alt  aaman  p<Bt  sem  uidr  la  af 

bæggia  balfu.    En  hann 
wd  Boa  feginn   at  hann  uissi   æi   buat   sklldi   athauaz   nema 

t)akkade  a  allar 
Mir.   En  sidan  bad  hann  floires  læggia  uidr  keret,  en  hann 

quaz  si  uilia  længr 


Mta.  AisMm  Mfåék 


c  a  kereao  db  bad 
gfi  tefr  cT  taw  oMeJ  ^  fciia  db  qoB  ■■i 

c 
fifr^  ttf  bdMMi  øfl«  iølia.     Bo  Ka  er  floim  sa  f^  Imb  bjUi 

Ul  kersen8.    W  sctli 
ham  tkat  frms  a  tordet  fMr  tik  db  lagde  toa.  ai  iril  ck  aaiH 

keret,  en  ek  oil  geoa 
}f%f  til  |MMt  at  t»u  ser  ain  mfo  haargi  mm  ^q  knor  iriSr  \aA 

mioa.    En 
•fdan  tok  bafm  uld  kereno  ok  |iakkade  hømum.  En  sidan  teiddl 

honn  floires  ui  .J. 
^«n  b(n  goda  æpla  garden,   ok  8]mdi  homwn  ^  dyrd  alia 

t^ær  uar.    Ok  al-] 


1.  Der  Ondes  ikke  i  de  nu  levnede  Haandskrifter  af  Sagaei 
om  Flores  og  Blaoceflor  nogen  Oplysning  om,  naar  Digtet  blei 
oversat  paaOldnorsk;  at  Dronning  Eufemia  skulde  faave  bea^rgel 
dette  Arbelde,  er  en  ren  GJetning,  som  kun  støttede  sig  til 
Dramme  om,  at  bun  bar  Foryeoesten  af  at  bave  iodrert  des 
romanske  Ridderdigtning  til  Norge,  hvor  denne  allerede  vai 
bjemme  længe  ferend  ban  kom  til  Landet.  De  Oeste  Oversætt 
telser  fra  Fransk  til  Oldnorsk  er  nemlig  udførte  i  det  13de 
Aarbundrede,  og  da  navnlig  paa  Haakon  Baakonssøns  Tid,  tit- 
dels efter  bans  Forfeining.  Dette  angives  udtrykkelig  i  Haand- 
skrifterne  af  Saga  af  Tristram  ok  Isodd  (oversat  1226  af  Brodei 
Rodbert),  EUs  Saga  (af  samme  Rodbert,  som  da  var  bleven  Abbed), 
Ivents  Saga,  Møttnis  Saga  og  Strengleikar.  Halvdan  Einaraaeo 
(1177)  nvvner  ogsaa flere  af  tArtuskappa  s5gur»,  bvoriblandt  Parce- 
valssaga  og  Breisaga,  som  oversatte  efter  Kong  Baakona  Bod,  ofl 
da  bans  Vidnesbyrd  om  de  førnævnte  siden  er  stadfæstet  ved  Haand- 
skrifter, er  det  rimeligt  nok,  at  ban  ogsaa  for  de  andra  hai 
bavl  sikre  Efterretninger,  som  nu  er  tabte.     Det  ligger  saaledefl 


Om  EvfemUvUtrne.  29 

ocr  al  tiltage,  at  de  fleste  øf  rige  Overeætleleer  fra  Fraoek 
herer  til  samme  Tid..  Det  er  Jo  ogeaa  særegent  nok  for  Norges 
Utteratar  i  iSde  Aarhuodrede,  at  4e  franefce  Digtnioger  optræder 
i  Norge  næateo  lige.saa  tidligt  som  i  Europas  store  Kiilturlande, 
Fhokrig,  Bogland  og  Tyskland.  Efter  Munch  er  saaledes  de 
oonke  Strengleikar  oversatte  aganske  faa  Aar  eflerat  Originalen 
fir  forfattet,  thi  nu  besidde  vi  dem  kun  i  Afskrift  og  selv  den  er 
aeppe  yngre  end  1240,  medens  Originalen  selv  neppe  er  ældre 
aad  1220*.  Ingen  af  Digtene  om  Artuskjæmperne  er  saaledes 
i  Fraoiirig  ældre  end  sidste  Halvdel  af  12te  Aarhundrede,  flere 
afdemstaar  endog  paa  Overgangen  til  13de  Aarhundrede,  og 
dog  er  det  netop  i  den  tidligere  Del  af  Haakon  Haakonsøns 
Regjering,  vi  Onder  de  franske  Digte  oversatte.  —  Digtet 
om  Flores  og  Blanceflor  er  vistnok  heller  ikke  i  Frankrig 
(iiUUd  i  Nordfrankrig)  ældre  end  sidste  Fjerdedel  af  12te  Aar- 
hoDdrede;  vi  ter  vel  derfor  sætte  den  norske  Saga,  som  er 
Bcrmest  beslægtet  med  den  ældste  franske  Teit,  til  Tiden  før 
iSaO.  Sagaen  foreligger  fuldstændigt  kun  i  ét  islandsk  Haand- 
ikria  fra  c.  1450  (i  Ddg.  kaldet  1,  trykt  S.  6— 66);  men  der  er 
bonret  S  længere  Brudstykker  af  et  ligeledes  islandsk  Haand- 
ibifl  fra  1ste  Halvdel  af  15de  Aarhundrede  (i  Ddg.  kaldet  N, 
Irjrkt  S.  68— 84);  det  ovenfor  trykte  norske  Brudstykke  er  fra 
Begyndelsen  af  14de  Aarhundrede.  Disse  Haandskrifler  viser 
bedei,  hvorledes  Sagaen  i  Tidens  Løb  er  bleven  mere  og  mere 
brandret,  især  forkortet;  det  fuldstændige  Haandskrift  M  har 
odeiadt  og  forvansket  Steder,  som  endnu  er  rigtigt  bevarede 
iN.  Flores^s  Hidehest,  som  i  N  skildres  S.  77— 78,  er  ikke 
OBlah  i  M  (S.  26);  ligeledes  er  her  udeladt,  at  Blanceflors 
Fider  var  en  fransk  Bidder  (S.  68),  og  Navnet  paa  Æneas* 
Kjsreste  (i  N :  Laurino  o:  Lavinia  S.  74).  N  har  ogsaa  renere 
Navneformer  end  M  (f.  Ex.  S.  72  Aiintorie,  fr.  if(9ii/of re,  menM: 
Mnatorie ;  S.  80  Lidernis  fr.  Licorisy  M :  Toris).  Disse  Navne- 
former  har  i  den  norske  Oversættelse  været  optagne  i  fuldstæn- 
^g  fransk  Form;  vi  flnder  derfor  i  Brudstykket  Floires  og 
I^es  aldeles  som  i  det  franske  Digt.    Naar  da  svenske  Haand- 


30 


Gustav  Storm: 


skrifter  af  Flores  paa  enkelte  Steder  har  mere  fraaske  Former 
ené  Sagaens  isliindske  Baaudskrifter  (f.  Ex.  netop  Mentoire  og 
Licoris),  kan  dette  ikke  bevise,  at  det  svenske  Digt  er  oversat 
direkte  fra  Fransk,  thi  ogsaa  paa  Oldnorsk  fandtes  disse 
franske  Navne.  For  at  vise,  at  del  svenske  Digt  stammer  di- 
rekte fra  det  franske,  har  man  frembævet  de  fraoske  Ord,  som 
findes  i  det  svenske.  DuMéril  nævner  saaledes  blicUd,  kompan^ 
list  (som  forresten  ikke  er  fransk,  men  tysk)  og  amuT^\  de  3 
fflrste  Ord  var  imidlerlid  allerede  i  IBde  Aarbnndrede  brugelige 
j  Oldnorsk*!,  saa  at  det  svenske  Digt  ogsaa  kunde  have  faaet 
dem  derfra;  og  amur  bruges  overalt  kun  som  Rimord  i\\  Blanze- 
fiuT^  hvilken  Brug  ikke  viser  andet  end,  at  Oversætteren  bar 
været  forlegen  med  Rim  paa  -lir  og  maattet  laane  fra  Fransk 
et  Ord,  som  vistnok  allerede  var  godt  kjendt  hjemme,  ialfald  i 
de  høiere  Cirkler.  Det  er  ogsaa  særegent  for  alle  disse  Frem- 
medord i  den  svenske  Text,  at  de  ikke  gjenfindes  paa  tilsva- 
rende Steder  i  del  franske  Digt.  Ved  den  nævnte  Belragtnings- 
maade  overser  man,  at  en  ganske  anderledes  gjennemgaaendo 
Lighed  findes  mellem  det  svenske  Digt  og  den  norske  Saga^ 
saaledes  som  jeg  her  skal  soge  at  vise.  Alterede  Indledningen 
i  det  franske  Digt  viser  her  Veien.  Digteren  fortæller,  al  han 
for  nylig  en  Fredagseftermiddag  kom  ind  i  et  Værelse  for  at  for- 
nf3ie  sig  med  smukke  Damer;  der  faodt  han  to  Soslre  samtale 
om  Kjærlighed;  den  ældste  fortalte  en  Kjærlighedshlslorie,  som 
havde  passeret  for  200  Aar  siden;  hun  havde  hørt  den  af  en 
Klerk,  som  havde  læst  den  i  en  skreven  Bog:  i^el  commenca 
arananmåfit  —  ar  ot/éz  son  commencemeni*.  Denne  Indled- 
ning er  ikke  optaget  af  den  norske  Oversætter  og  —  følgelig 
(lodes  den  heller  ikke  i  det  svenske  Digt,  Digteren  fortæller 
saa,  at  en  hedensk  Konge  drog  til  Galicien  for  at  herje  Landet; 
ban  kaldes  i  de  nu  kjendte  Baandskrlfter  Konge  i  Spanien,  men 


■)  Du  Méril  I  Indledningen  til  »in  Udgave,  p.  LXIV. 
'}  Saaledes    forekommer    f.  Ex.  Uiti^t  \  Strenglelkar,   list  i  Konge  spe  11  et 
^4fi  I  IveaUaaga^^^^^^^^^^^^^^^^^  ^^^^^ 


^^^ 


Om  EofemiaTitenie.  3L 

dette  maa  vare  en  Feil,  thi  hans  Hovedstad  er  Naples.  Den 
oorake  Oversætter  bar  læst  dette  Aples,  hvorfor  de  svensk* 
dsDtke Haandskrifter  vexle  roellem  Apolien  (A),  Apolis  (B,  G) 
og  Apples  (F).  I  Galicien  overfalder  han  Pilegrime,  hvoriblandt 
eo  finaik  Ridder  og  hans  Datter: 

En  la  compaigne  ot  on  Francois ; 
Chevalier  ert,  preu  et  cortois, 
Qni  aa  baron  saint  Jaqne  aloiL 
Une  soie  flUe  i  menoit, 
Qni  a  TApostle  s*ert  vonée  x 

Ains  qu'elle  issist  de  sa  contrée, 
Por  son  mari  qni  mors  estoit, 
De  qni  remese  encaiote  estoit. 
Dette  gjengives  saaledes  i  Sagaen  (S.  6  og  68) : 
«l^eirrafer5  var  einrOskr(N  valskr)riddari,  friSr  (N  frægr) 
ok  korteiss;  en  hann  halSi  beitit  ferS  sionl  til  bios  beiliga  Jac- 
obs ok  bafSi  hann  med  sér  déttur  sina  élétta,  t)vi  at  bon  vildl 
efoi  heit  bénda  siOs,  ^\i  hann  (N  er  t^å)  var  andadr.« 

Og  det  svenske  Digt  gjengiver  dette,  tildels  endog  i  samme 
Ord  (V.  SO— 86):. 

var  een  riddare  aff  Franz,  ful  mær; 
han  skulde  til  aanctiiacobs  fara 
hans  dotter  monde  mz  honum  vara 
tbe  frua  var  mz  bårne  olææt 
taon  hafdhe  tbz  for  sin  bonda  lææt 

tha  han  do  

Ridderen  bliver  dræbt,  hans  Datter  fanges,  og  Kongen  forærer 
beode  til  sin  Dronning,  som  vinder  hendes  Venskab.  Begge 
Emder  nedkomme  paa  Palmesøndag,  Dronningen  med  en  Søn, 
den  kristne  Kvinde  med  en  Datter.  Efter  Fødselsdagen  (Pasjue* 
foru)  fik  de  Navnene  Ploires  og  Blanceflor:  Franskmanden 
Ulføier  ipor  thonor  de  lafeste*^  hvilket  Sagaoversætteren  meget 
rigtigt  forklarer  •pcUtnsunnudagr  heitir  blémstr  i  iUlbndum^  pvi 
^  pd  lera  menn  hlåmatr  i  hondumf  en  blénii  heitir  fur  å  voUku 


32 


Gustav  Siorm: 


I5k€ 
ttp.r  ■ 


ak  vdru  pau  af  ptn  koUut  Uåmar^ ;  derimod  siges  i  det  svenske 
(og  det  danske)  Digt  V.  99— JOO: 

man  gafif  tbem  fiampo  ii  sama  riidh 

tby  Ihz  var  da  mot  soniars  tiidh. 
Disse  Vers  viser  paa  del  klareste,  at.  den  svenske  Ofersætter 
ikke  har  kjendt  det  franske  Digt,  hvori  Navnene  Onder 
sin  naturhge  Forklaring;  han  har  helter  ikke  kjendt  den  syd- 
landske Skik  og  bar  derfor  sogi  en  anden  —  daarligere  —  For- 
klariog;  men  ligesaa  klart  bliver  del,  at  Sagaen  —  hvad  heller 
ingen  har  tvivlet  om  —  har  sin  Kilde  i  det  nordfranske  Digt. 

De  lo  Børn  opdrages  sammen,  og  da  Flores  sendes  til 
Skole,  forlanger  ban  nt  faa  Btanceflor  med.  Det  franske  Digt 
kalder  Læreren  Gaides  (Sagaeo:  Geides  (Mj  el.  Goridas  (N),  bv. 
Gredes)  og  nævner,  atde  læste  hedenske Elskovadigle  {livreå  lisaimt 
paienarSf  ou  ooient parler  ctamor s ^  V,  226—26);  andre  Uaandskrider 
har  endog  —  som  den  flamske  Cversietler  Diderik  af  Asseoede 
—  ndtrykkelig  nævnt  Ovidiua  då  arte  amandi^  thi  Sagaen  for- 
tæller (S.  10),  at  de  i  Skolen  •oåmn  |>å  bék  er  heitir  Ovideus 
(de  arte  amandi,  add.  N),  en  Iiod  er  ger  af  åst  ok  elskuga«, 
og  del  fivenåke  Digt  gjeolager  delle  V.  145  (kun  i  C  og  F); 

ouidiom  Iber  ihe  nema  i  skola 

han  kenner  nOdh  for  ælskog  thola(!). 
Som  her  følger  den  svensko  Oversætter  Sagaen  overalt  i  Hælene; 
derfor  har  han  heller  ikke  noget  om  IStJrneoes  idylliske  Glæder, 
som  Sogaoversætleren  ikke  har  interesseret  sig  for  og  derfor 
udeladt').     Naar  senere  i  Diglet  Kongen  sender  Flores  bort  og 


I 


»)  Se  det  ttåmU  Digt  ¥.235-45: 

Quaml  II  ri'pjiireat  de  reacole 
LI  u(i8  baiac  lautre  et  acote. 
Un  vcrgier  a  li  perei  Flolre 
Ou  plaiaéa  iont  la  matidegloire, 
Toutea  les  berbes  et  les  flours 
QuI  aont  de  diverses  colours. 
Flouri  1  soiit  h  arbrlsael; 
D'Minors  i  cbanlcnt  n  olsel; 
La  voot  II  euTaut  deporter 
CbaJteuti  oialln  et  por  dioer. 


Om  BtifsiDfaTlMrDe.  SS 

inidieitid  lader  Blaiicefldr  ealges  til  BabaoD   af;  •praltir  «t 
GnvfliiDde  over  hende  sen  dod,  eat  optager  Beakrhretoea   af 
deUe  Gravminde  ikke  miodre  end  115  Vera  <V.  537— 662),  men 
Sagaen  laaner  af  delte  kun  de  aidate  Lfofer: 
•Lea  lettraa  de  fin  or  eatoieni 
et  en  liaaat  eoa  raeontoient 
•ci  giat  la  t>elle  Blanceflor 
a  coi  Ftoirea  ot  grant  amor», 
hvilket  i  Sagaen  gjengivea  •]mtT  konongr  pi  gera  ateitt{>ré  rfku- 
legt  ok  grafa  meS  gnUatOfdm  par  å:  hér  liggr  nndir  hin  fagra 
Blinkiflor,  ad  er  Florea  unni  vél   (M:  hér  hvflir  likamr 
bionar  fdgm  ok  hionar  korteisu  Blankiflur,  er  Florea  unni  mest). 
Og  hermed  stemmer  atter  den  svenske  Text  nseaten  ordret 
(V.S27— 30): 

ett  hvalff  aff  guU  lot  konongin  gOra 
ok  tber  a  akrifoa  som  ii  maghin  hOra 
hær  ligger  the  dOdhin  slo  ij  hcæl 
blanzaflur  the  flores  onte  væl. 
fler  Tiser  de   sidste  Odtryk  direkte  ben  til  Sagaen   <og  det  til 
dens  ældre  Baandskrift)   og   udtrykkelig   bort  fra   den   franske 
Original;  vi  tør  vel  trygt  sige,  at  den  svenske  Oversætter  vilde 
bave  undgaaet  det  smagløse  «the  dOdhin  slo  y  bææN,  hvis  ban 
i  det  franske  Digt  havde  seet,  at  der  var  Anledning  til  at  bruge 
det  Rim:  Blanzeflur — amnr,  som  han  ellers  saa  godt  kjender 
Og  saa  ofte  benytter  (se  ovenfor  S.  30). 

Om  yderligere  Bevis  skulde  behøves,  saa  har  jeg  disse  i 
Baghaanden,  nemlig  i  det  ovenfor  aftrykte  norske  Brudstykke. 
I^ette  viser  nemlig,  hvad  jeg  ovenfor  bar  fremhævet,  at  For- 
>M^lHgbeder  mellem  den  islandske  og  svenske  Text,  hvor  denne 
nsrmer  sig  mest  den  franske,  ingen  Betydning  har.     Jeg  skal 


Quant  U  maogolent  et  bevoient 
Li  oisel  seare  aus  se  Béoient; 
Des  olseles  oent  les  chans: 
Cou  est  Ih  Tie  as  deas  enfans. 

It'akr.  før  Phllol.  09  Pcdar*    ^y  Bckke.     I. 


her  fremdrage  især  2  Steder.    Efter  at  Floires  af  sid  babiloniah 
GjeBteven  Daires  har  faaet  gode  Raad,  heder  der  V,  1931: 
Floires  a  Dairoo  mercié 

del  conseil  qull  li  a  done: 

Ataot  boiveDty  si  yodI  gesir: 

por  le  peuser  laist  le  dormir, 
I  Sagaudgaven  siges  her  kun  u£n  Flores  {lakkadi  hoaum  ol 
langa9i  mjOk  al  flnna  dyrvordinn«,  medens  det  sveoske  Digt 
her  er  ordrigere  og  tillige  oævoer  Drikken;  Mellemleddet  ei 
her  Sagaens  oprindelige  Text,  som  den  øodes  i  Brudstykket: 


Ed  Floires  ])akkade  h^ 
miok  Daire  husbonda  sinum 
oli  haeilræde.  En  sidan  druk  ku 
t>au  læn  g  i  ok  varo  kot  ok 
loro  al  sofua  sidao*  En  flrir 
ihuga  sakar  suaf  Floires  litit  {>a 
not  ok  lanL^ade   miok   al   llona 


Flores     tbakkade     honum 

margha  luuda 
Darias  ij  the  sama  stunda. 
tbe  drukko   ena  stund 

varo  kaat  (B;  glad  Å*P| 
ok  huar  bodh  annan  godha  nat; 
the  ginge  I  sæng  sidan  .at  Bofua, 
huar  i  sina  kofua. 


K 


duruord  kaslalans. 

Naar  Flores  om  Morgenen  efter  Daires'  llaad   begynder 
udmaale  Kaslellet,  udbryder  Dørvogteren  (V,  1941—43): 

uEstes  esple  on  traitour 

Qui  si  esgardez  noslre  tour?» 

•iSire«,  dist  il,  »»naie,  par  foi>^. 
Sagaen  udtrykker  delte  saaledes:  -ertu  njosnaruiadr  ok  svikari? 
nei,  kvaO  Flores»,  hvilket  synes  at  ligge  temmelig  fjærnt  fri^ 
det  svenske  Digt;  men  Originalen  for  delle  er  ogsaa  her  det 
norske  Brudstykke:  ehvarl  er  [)u  hældr  niosnarmadrædr  suikarcj 
ædr  but  ser  \m  sua  a  turn  uarn?  hoartke  em  ek  jieirra,  quad 
Flores*«  Oversælleren  har  misforstaaet  (eller  læst  galt)  Ordet, 
niosnarmadr  og  har  derfor  faaet  ud  følgende: 

Æst  Ibu  komin  her  fore  swik? 

kompan,  thz  skal  thu  sighia  mikl 

mihr  est  thu  mæsterman? 

•jag  ær  hu  ark  In«,  sagdhe  han* 
»Måsterman«  belyder  Kunstner,  hvilket  her  ligefrem  bliver 


Om  EofemlaYiserne.  35 

DiDgalast,  naar  Florea,  der  netop  optræder  som  kuostrorstaDdif, 
svarer  nei  paa  begge  Spørgsniaal  (•huarkio^).  ^       >  • 

Jeg  skal  til  Slutning  nævne  et  Punkt,  hvor  de  skandina- 
viske Bearbeidelser  (Sagaen  og  det  svenskf-dannke  Digt) .  afviger 
fra  alle  andre  (fransk- hollandsk-tysk-italiensk-spansk  og  engelsk) 
Bearbeidelser  af  dette  Digt.  Alle  disse  fortæller,  at  efterat 
Hores  var  fangen  hos  Blanceflor,  bliver  begge  dømte  til  Baalet; 
oQeo  efterat  hver  først  har  søgt  at  frikjende  den  anden  og  der- 
osst  begge  kappes  om  at  dø  først  for  at  forlænge  den  andens 
Liv  en  kort  Tid,  røres  Dommerne,  saa  at  Emiren  lader  dem 
begge  slippe  for  Straf.  I  Sagaen  tilbyder  Flores  Tvekamp  for 
al  rense  sig  og  Blanceflor,  og  hjulpet  af  den  magiske  Ring, 
baos  Moder  har  givet  ham,  overvinder  han  Orientens  tapreste 
Ridder.  Der  har  været  Spørgsmaal,  om  denne  Version  allerede 
i  Frankrig  bar  tilhørt  Digtet  eller  om  den  norske  Oversætter 
har  foretaget  en  vilkaarlig  Forandring.  Imidlertid  synes  det  dog 
tydeligt,  at  denne  mandige  Slutning  passer  lidet  til  Digtets  idyl- 
liske Skildring  og  Flores*  halv  kvindelige  Karakter,  medens  vi 
derimod  før  har  seet,  at  den  norske  Oversætter  har  ogsaa  paa 
et  aodet  Sted  vist  sig  uden  Deltagelse  for  den  sødladne  Frem- 
slilling  af  de  unges  Sværmeri.  For  mig  stiller  det  sig  klart,  at 
del  er  ham,  som  har  tildigtet  denne  Slutning  og  —  ikke  uden 
Kunst  —  hertil  benyttet  den  magiske  Ring,  som  (efter  det 
iranske  Digt)  skulde  beskytte  Flores  mod  Ondt  paa  Reisen. 
Og  isaafald  viser  dette  en  saadan  Frihed  i  Benyttelsen  af  Stoffet, 
som  vi  kun  kan  tiltro  en  Forfatter  fra  den  Tid,  da  man  i  Norge 
Viir  omringet  af  Ridderlivets  Digtninger ,  med  andre  Ord ,  at 
Oversætteren  maa  have  levet  ved  Haakon  Baakonssøns  Hof  ^)  eller 
ialfald  længe  førend  Dronning  Eufemia  kom  til  Norge.  Men 
ialfald  bliver  det  sikkert,  at  ogsaa  i  det  omtalte  Punkt  —  som 
'  alle  andre  —  har  den  svenske  Oversætter  laant  fra  den  norske 
H  fra  ham    alene.     Og   hermed    stemmer    ogsaa   de    svenske 

'>  Fra  denne  Tid  har  man  ogsaa  andre  Exempler  paa  Omdigtning  under 
OTersættelsen ;  ogsaa  Parcevalsaaga  har  faaet  en  selvstændig  Slutning 
m  Oldnorsk,  se  Or.  Kølbing  i  tGermania«,  XIV. 

3* 


GustiT  Støllli : 


Haandskriflcri  der  nævner  DroaniDg  Eufemia;    de  siger  kan, 
hun  lod  delle  Digt  ovsnda  tit  rima»    o:  overfnre   fra  Proi 
til  Vers,    altsua  pna  samme  Sprog  (Norsk);   der  er  ikke  Tal 
om  nogen  Oversættelse,  allerminst  fra  Fransk. 


2.     Del  er  før  nævnt,    at  vi   bar  udtrykkelig  Eflerrelni 
'om,    at  den  franske  Homan   om  Løveridderen    (af  Ctirestien 
Troies  f  c.  1200)  er  oversat  paa  Norsk  efler  Daakon  d.  gamles 
Foraoslaltning  som  »Ivenls  Saga»;  ligeledes  er  det  vist,  at  denne 
Efterretnlog  ikke  Btaar  alene,  men  staller  sig  til  en  Bække  be- 
[slæglede   litterære  Fænomener.      I   det  svenske   Digt   om  »Iva 
iLejoDrlddarenN  siges,    al  t)roQning  Eutemia  lod  den  vende  »I 
Kaiske  tnngo  ok   a  vort  rnaal«,    ok   de  svenske   Udgivere    antc 
[éerfur  [)igtet  for  ganske  uaftiængtgl  at  deu  norske  Saga,  uagtet 
[den  af  Udgiverne  foretagne  Sammenstilling  af  Sagaens   og  Dig- 
[teis  Navne  pua  et  enkelt  t^unkl  visle  et  mistænkeligt  Slægtska^ 
(norsk:    Fiallskarfer,    sv.;   Fjælskarper,    fransk:   Uerpins   de 
xnonleigne!)   og  uagtet  de  i  Udgaven    meddelte  Slykker  af  de 
norske  Saga  slori  det  svenske  Digt  meget  nær.      En  tygk  Lærd7 
Dr.  E.  Kolbing,  er  tier  kommet  os  lilbjælpi  idel  ban  ikke  aleQ% 
har     udgivet     Sagaen     efter     tlaandskriller     i     Stockholm     o| 
Kjøbenbavn,     men    ogsaa    udtort    en    sammenlignende    Under- 
l^ygelse    af  det   franske    Digt,    Sagaen    eg    det   svenske    Digfl 
^ed  denne  tiar  lian,  som  det  synes  mig,  uigjeodrivelig  bevist*): 
•  At  1  Sagaen   og   det  svenske   Digt  findes   en   Mængde   Steder, 
som   er  nærmere   beslægtede    med    hinanden  end    med    do  til* 
r svarende  i  det  franske  Digt;  men  ved  Siden  deraf  kao  der  i  åÆ 
[fivenske  Teit   paavises    en    liække  Steder,    hvor   den    stemmer 
lliærmere  med  det  franske  Digt  end  den  norske«.     Her  er  altsa^ 
2  Tilfælde  mulige,  enieu  at  den  svenske  Oversætter  har  benyttet 
baade  den  Iranske  og  den  norske  Teit,  eller,  som  Udg,  mener, 
at  Sagaen  efterbaanden  er  bleven  forandret  og  forkortet,  medenfl 
den  ved  OversætteJseu  til  Svensk  endnu  havde  beboldt  de  Ste- 


*f  Se  den  Ivrigere  Riikke  CUater  i  Udgaven  p.  XV-XXXIV. 


Om  EiifemUivlfflrne.  }? 

der,  kiori  del  sveoeke  Higt  Bleaoiier  Bcrviest  med  detfraoske. 
Og  dette  kan  ncaUa  beWsea.  Af  Sagaen«  2  Baandekrifler  er 
detene  (å)  fra  Mdien  af  15de  åarboodrede  (dei  eanune^  bvori 
liegaoa  har  hele  Florea*  Saga),  det  2det  (B)  er  fca  c  UOO; 
nen  dette  har  bevaret  Sagaens  Odseende  fttldsteendigere  og 
stemmer  derfbr  bedre  med  den  svenske  Text,  som, egsaa  Udgneren 
viitr  paa  flere  Steder,  af  hvilke  jeg  her  vil  fremheve  S.JLIX: 


d.  av.  Digt  V.2l5f.:  . 
tha  gingo  os  tber  alle  i}  fra 
ængin  var  ther  atan  witwa. 


Sagaen  S.  77: 
^gengaaUir  mennbrottfrå 
okkr  [svi  at  par  var  engi 
matr  nema  vit  tvau,  add.  Bj. 

Vi  aer  attsaa  her,  som  i  Fleres*  Saga,  at  de  islandske  Af* 
skriTere  paa  egen  llannd  har  forkortet  Sagaens  Teit,  saa  at 
aitm  ikke  har  Ret  til  at  lægge  nogen  Veegt  paa  ÅfvigefaierBe  fra 
SagMB  1  den  svenske  Text;  havde  vi  ogsaa  her  havt  en  Stamp 
af  Sagaens  oprindelige  Teit,  som  af  Plores*  Saga,  kan  vi  derfor 
oed  Sikkerhed  paastaa,  at  de  svenske  SeMregenheder,  som  endnu 
etaar  tilbage,  der  vilde  Onde  sin  Forklaring.  Den  svenske  Over- 
estier har  altsaa  ikke,  som  nogle  bar  ment,  gjort  sig  det  Bry- 
deri at  studere  den  franske  Text,  men  har  kun  havt  Adgang 
tilden  norske  Saga.  Og  selv  om  han  skolde  have  kikket 
Udi  bist  og  her  i  Originalen  —  Stof  og  Udtryk  har  ban 
ialfåld  hovedsagelig  laant  fra  Sagaen  -^  bliver  dog  Digtets 
(Udtryk  om  Dronning  Eufemia  uefterrettelige.  Stedet  lyder,  i 
Sammenhæng  saaledes  (V.  5739— 49); 

Tha  thusand  vintre  Ihry -hundradh  aor 

fran  guds  fOzlo  lidbin  var 

ok  ther  til  thry  ij  then  sama  iima 

vardh  thæsse  bokiu  giordh  til  rima. 

Eufemia  drOtning  tbz  magbin  ij  tro 

læt  thaessa  bokena  vaenda  swo 

aflr  valske  tuogo :  ok  a  vart.  maal 

Gudh  nadhr  the  »dhla  frugbo  siiel 

ther  drOtning  ower  Norghe  var 

mz  gudz.miskund  thrættan  aar. 


38 


Gustav  Starmr 


DiBs^*  SlulTiinjL'svers  er,  som  Udlrykkpne  \iser,  skrevne  ikke  alen*? 
efter   1303,  men  ogsaa  efter  Dronningens  Død  (1312),  og  det  er 
dti  ikke  saa  underligt,    om  Opgiften   er  uneiagtig.      Det  er  fur 
piiavisi,    al  der  i  Slutningen    af  Sagaen    var   berettet,    at  Kong 
Uaakan    lod    den   oversætte   fra  Fransk  til  Norsk;    der    kan    da^^ 
synes  nifg,    ikke  være  Tvivl  om,    al  Digtets  fejlagtige  Beretning  ™ 
er  Li\nn  fra  Sagaen.      Deo  svenske  Oversætter  har  allsaa  slaaet 
sammen  Sagaens  Beretning'    med    deo    anden  ^    at  Eufemia  AaiH 
1303  lod  tiogen  versificere.      Af    de    citerede   Vers    maa    altsaa 
V.  a74o  «alT  valske  tungo    ok   a    vart  maal*    udgaa    som    frem- 
kommet ved  Misforstaaelse^    og   om  Dronning  Eufemta  staar  da 
tilbag:**,    at  hiin  lod  Uogen   »vende    tit   rima«*      At  dette  er  den 
eneste  rigtige  Opfatning,   ses   ogsaa   af  den  fuldstændige  OveH^| 
ensstemmelse    med    Slutningsordene    i    « Klores    og   lllanceflort. 
Om  dem  begi,'e  gjelder  nllsaa  ét  og  del  flamme,  al  de  var  over- 
satte  [ui'd  norsk  EVosa   i  Lobet  af  13de  Aarbuodrede  og   at   saa^ 
Dronning  Eufemia^    som   fra  sil  lyske  Fædreland    kun   var  ' 
til  rimede  Diglninger,  lod  dem  Ⱦlte  paa  norske  Vers. 


3.  Deo  norske  Saga  lorbyder  os  allsaa  al  tro  y  at  Dron- 
ning Eulemia  lod  Digtet  om  Ivao  oversætte  fra  fransk  «a  vart 
maal»;  jeg  kan  altsaa  ikke  stille  dette  Udtryk  sammen  med  de^fl 
3die  svenske  Eufemiadij^ts  Beretning^  at  hun  lod  Digtet  om 
Uerlu;r  Fredrik  "væoda  a  vart  rnaal*  og  ■alT  tysko  ok  ij  swenska 
lungæ»,  Uodersøgelsen  bliver  ved  d«lle  Digt  vanskeligere, 
fordi  den  kuo  kan  udgaa  fra  Haandskriflerne,  der  (som  vi  saa) 
ikke  var  videre  nfiiagtige;  det  er  nemlig  endnu  ikke  lykkedes 
al  opspore  nogen  Imnsk  eller  lysk  Original  til  dette  Digt ,  som 
nii  kuo  kjendes  paa  Svensk  og  Dansk  fra  15de  Aarhundrede. 
Digtet  horer  vistnok  til  Artuskredsen  og  synes  at  være  af  den 
Hække  Digte,  som  paa  Grundlag  af  Artusdigtene  er  selvstændigH 
forfattede  i  Nordfrankrige  i  2den  Halvdel  af  l2te  Aarbuo- 
drede. Naar  da  llaandi^krifierne  siger,  at  Keiser  Otto  lod  Digtet 
overføre   fra  Fransk  til  Tysk,    bliver    altsaa  delte   Otto  d.  4de 


B  toti 


Xl!l8!,  og  denne  Beretoiog  synes  af  liUerære  Grunde  fuldt 
paBlidelig.  Dette  tyske  Dif^l  skulde  altsaa  Dronning  Eufemia 
hAvc  kdet  overaslte,  ikke  paa  Norsk,  men  paa  Svensk.  De 
Bve&tke  Udgivere,  der  overførte  delle  Udtryk  ogsaa  paa  de  2 
andre  Digte,  har  søgt  mange  Forklaringsgrunde  tU  delte  vissetig 
tu)g€t  besynderlige  liUerære  Fænomen.  Lagerbring,  der  tidligst 
emtulte  disse  Digte,  antog,  al  deo  norske  Dronning  lod  dem 
overføre  paa  Svensk  for  at  bøde  paa  den  «U6elhed,  at  den  sveDSke 
Litteratur  endnu  ikke  besad  rimede  Ridderromaner«;  en  nogK 
uforklarlig  Vnteresse  for  det  fremmede  Polk ,  naar  hun  ikke 
farsi  havde  bodel  paa  Nordmændenes  li^esaa  store  «Usefhed*> 
i  deo  Henseende.  Nyere  svenske  Forfallere  (Scbrdder,  Uam- 
iBUik^yid,  Klemming)  har   fremsat  den   Anskuelse,    al  «vid  den 

idet>  Svenakan  var  renare  ocb  mera  uibildad  an  de  b&da  andru 
liikii  dtalekterna«  eller  ^då  var  bOiligast  f6r  poetisk  behand- 
Vøf  •.  Hvorledes  det  svenske  Sprog  skulde  have  opnaaet  deune 
Utdannelse  og  Beieligbed,  bliver  uforklarligt,  naar  det  er  noto^ 
iH^  al  der  ligesaa  lidet  i  Svensk  som  i  andre  nor- 
<iiske  Sprog  kan  paavlses  rimede  Digtninger^  ældre 
^od  Eofemiaviserne.  En  Forfatter  (Udg.  af  Heri*  FredrikJ  har 
billet  slotte  Paastanden  ved  al  henvise  til  gamle  Vers  i  Legcndariet, 
^tn  disse  kan  dog  ikke  bevises  at  være  ældre  end  c.  1350  og 
iiører  destiden  til  en  ganske  anden  Rimart.  Nei,  alle  3  Sprog 
var  nok  i  den  Beoseende  h'ge  fattige  ved  Aar  ]:iOO;  men  Norge 
^aide  dog  ialfald  det  Fortrin,  ol  have  en  righoldig  prosaisk 
Litteratnr,  saa  at  det  maatte  ligge  nærmest  for  Dronningen, 
l^^is  hun  havde  Valget,  at  slotte  sig  til  den  norske^). 
Visske  man  endnu  fra  Norge  har  bevaret  et  med  Eufemia 
datidigt  rimet  Forsøg,  hvis  •Duggalsleizia«  er  fra  Haakon  Maj?- 


''  tluMénl  har  vistnok  i  Hovedsagen  Retp  naar  han  herom  ytrer  {Floirs  et 
Blåncejhr,  Intfod.  p.  LXI[)r  on  se  prend  å  doat<*r  que«  méme  (t  iiii 
['otnt  de  vue  puremeut  tittémlre.  elle  aU  préféré  ridlome  I«  plus 
rttardé  de  la  Scandlnavle  å  une  laDgue,  qul  étuil  devenue  la 
•lenQ«  «i  que  des  productions  multipllées  avaient  ftsøooplle  et  préparée 
depoia  dea  tlécles  u  cxprlmer  toutes  Jes  peoaées  poétlqyes  (?)  avec  écloL 


40 


Sto?m: 


Duasøni  Tid  og  dens  fndledoiog  er  ftamtidigl  med  Oversættelsen 
til  Norsk ^).  ^  En  bedre  Graod  bar  nogle  svenske  Forfattere 
fundet  i  Drooniog  Eufemiaa  bekjendte  PorkjærlJgbed  for  deo 
svenske  Hertug  Erik,  og  f»  Ex,  BlemtniDg  har  med  Styrke  frem- 
hævet, at  de  a  Digte  netop  siges  forfattede  (130a,  1309  og 
1311-— 12),  røedens  Bertog  Erik  var  forlovet  med  hendes  uoge 
Datter.  Pette  Arguments  BetydntDg  svinder  dog  noget,  naar 
man  for  det  forste  lægger  Mærke  til,  at  disse  Åar  (1303 — 12) 
omtrent  TaLder  aaionoea  med  deoTtd^  hun  var  DrooDing  i  Norge 
(1299 — 1312),  og  dernæst  husker,  at  del  ingeosleds  er  sagt  om 
•  Flores*  og  alvan*^  at  hun  lod  disse  oversætte  paa  Svensk; 
dette  siges  kun  om  «Qertug  Frederik«,  og  om  del  med  nogen 
af  dem  er  isandsyoltgt,  saa  er  det  med  denne,  thi  den  svenske  Hertug 
var  ikke  forlovet  med  tngebjerg,  da  Bogen  blev  bear> 
heldet  efter  hendes  Moders  Paabud.  Bogen  blev  efterø 
de  fie^te  Uaandskrifter  skreven  i  Februar  1309,  efter  A«  i  OcL  V 
1301,  efter  det  danske  F.  i  Febr.  1302;  og  paa  ingen  af  disse 
Tidspunider  var  Hertug  Erik  fortovet  med  Eufemias  Datter.  M 
Dette  btev  han  nemlig  omkr.  29de  Sept.  1302,  men  Forlovelsen 
blev  allerede  liævet  i  1307,  om  Sommeren  1308  blev  Ingeborg 
offentlig  forlovet  med  den  unge  Magnus  Birgessøn,  og  i  Febr. 
1309  —  da  tUertug  Fredrik*  efter  de  bedste  Vidnesbyrd  skulde 
v»re  skrevet  —  laa  Hertug  Erik  i  aaben  Feide  meå  Norge. 
Det  er  saatedes  lidet  tænkeligt,  at  hun  for  at  tækkes  ham  skulde 
oversætte  Digtet  paa  Svensk ^l. 

Vi    maa    dernæst   fremdrage    Haandskrifternes    Udsagn    om 
Eufemias  Forhold  til  •Hertug  Fredrik«: 


^)  Ben  •ffåkon  konwfigr*,  Rom  lod  den  irske  Legende  oversætte  fra  Lsttn 
til  Norsk,  har  man  hidtil  antaget  for  liaakoo  Hankonasfiii ;  men  isaafald 
tnaaUe  IndiednlDgadlglet,  der  dog  synes  forfaUet  af  en  Samtidig  med  Kong 
Qukon,  være  bkvel  ti!  lang  Tid  senere^  livLlket  a>nea  Lidet  riniellgt. 

«)  De  aveoske  Forfaiteres  ovrige  Grunde  for  al  fasLholde  Ordet  •^sveoAka*. 
turde  det  Ikke  \mtQ  o^dvendigt  at  opholde  ^Lg  ved,  Allerminst  vil  det 
Dvtte  at  paaberaabe  sig  ^frånvtirun  af  norBka  egenheter-,  thi  ved  nær- 
Diere  Eftersyn  kau  disse  paaviaoa  i  Ikke  rioge  Mmngcjo,  talfald  hvor  vi 
har  beholdt  de  ooriKe  Orlgiaaler. 


•i 


Itar  du  iMT  vdlr^elig  freiiitefM,  al  Btges  m  Uev 
ta  tes  SM  i»  MiM^f  iH«»  al  B^gn  pM  T^  ter 
til  fu  Prosa.  Da  ioiMlertid  dette  eller  dea  tjrske  Uteratnra 
TUttaad  i  ISde  Aartaadrede  er  oaotagd%t,  er  det  fel  dea 
eiesle  mulige  Odfei  Ul  at  forUare  aig  Ddtrykkel  ai  antage,  at 
Biania  Ira  •laaa«  harteaat  det  der  pasaeade  •gkud  ti  lian« 
•8M  a  dette  Digt,  akjaat  delte  allerede  far  tar  riaieL  land- 
kitii  kaa  det  ikke  aagtes,  al  del  fraaske  Digt  ob  Hertag  Rre- 
Ml  paa  aio  Vel  tO  Sferige  ogaaa  har  gaæt  gjeaaeai  ea  tysk 
Biifkcidclae;  derom  fidaer  de  ikke  lu  tyske  Ord,  som  ftides 
ker,  wa  ikke  i  de  andre  Eofemiaviaer.  Jeg  kaa  acfae  palas 
f.  Ul,  iBgra  Y.  473,  Ywffua  ▼.  519,  liermtta  r«  1110,  kial  t. 
2910,  d««rgelin  y.  IIS^  portelin  ▼•  S13,  flngeriiB  og  Ongerin 
pn  leie  Steder,  og  Uandl  disse  er  isår  Ordene  paa  -te,  -lia 
markelige,  fordi  de  viser  sig  altid  at  wre*iimgt  som  Enderim, 
kvad  de  da  og  maa  ka?e  ¥srel  i  del  tyske  Digt  f.  Ex.  t.  }IS— 14 
porteiia:  ol  ocb  in,  v.  137—38  norraaadm:  dwsrgheUn,  237— 
338  fiiia  thin:  dw«rgliel&i,  ▼.  1014 — 16  normaadin:  fingerifai. 
1^  lyske  Beari>eidelsq  bar  saaledes  Tsret  poetisk,  og  Baaad- 
itrifteraes  Udsaga  er  allsaa  ber  npaalideligt;  del  skolde  da 
vare  underligt,  om  ogsaa  det  i  sig  selv  besynderlige  »y 
iveoskaii  var  roere  al  stole  paa  end  det  ovrige.  Og  ber  viser 
det  danske  flaaadskria  os  paa  del  riglige  Spor.  Ligesom  dette 
om  flbaa«  siger,  at  Dronning  Eofemia  lod  den  oversslte  ^pa 
vort  mail*  og  derved  forslaar  Dansk,  saaledes  lader  det  samme 
fiuadskrift  •flertog  Frederik«  blive  oversal 

aff  tysk  ocb  i  dansks  twnge  <v.  2407). 
Ber  bar  altsaa  den   danske  Abkriver   (eller  Oversatter)  rettet 
Btensk  til  dansk.    Man  er  da  berel^t  til  al  antage^  al  dea 


42 


Gustav  Stornit 


svenske  Oversætter  ikke  har  været  mere  satnviltrgh^dsfuld  lige 
overfor  Bm  Original,  altsaa  ai  han  har  indsat  •svensk*  isteden- 
for  «DorskM.  Og  deUe  maa  vi  tro,  naar  vi  bar  seet,  at  alle 
Slaltegrtinde  for  Ordet  «fiveDska«  svigter.  Af  Versene  3205— li 
bliver  saaledes  kun  følgende  Sandhed  tilbage,  at  Dronning 
Eiifemia  lod  det  tyske  Digi  overføre  »a  vart  tnaaU  (3:  paa  Norsk), 
medens  forøvrigt  lidlrykkene  visle  sig  at  være  dels  uneiagtig 
dels  urigtige^  mekanisk  indsatte  ved  Overferelsen  paa  Svensk. 


•o 

1 


4.  Jeg  har  søgt  at  vise,  at  hronniog  Eufemia  har  i  Aar  1S03 
ladet  Sagaen  om  Ivent  sætte  i  rimede  Vers,  at  hyn  i  t309  (Pebr)  lod 
det  tyske  f>igt  om  Hertug  Fredrik  overføre  paa  Norsk  og  endelig  at 
hun  kort  før  sin  Dod  (altsaa  ISM — 12)  ligeledes  lod  Sagaen  om 
»Flores«  sælle  i  Vers.  Det  er  alt,  bvad  vi  véd  om  hendes 
litterære  Indflydelse  i  Norge;  naar  ældre  Litteraturhistorikere 
ogsaa  bar  talt  om  et  Digt  om  Kong  Artus  og  ét  om  Ci 
iMagnus,  har  de  ladet  sig  narre  af  den  urigtige  Titel  « Om  Kong 
Arlus  og  Rejser  Karol  Magn-^j  der  i  nyere  Tid  er  blevel  sal 
paa  det  danske  »Ivan«  af  en,  der  aabenbart  kun  har  læst  j^ 
Uøiden  de  20  tørste  Vers.  S 

Naar  disse  norske  Digte  overførtes  paaSvensk^  har  vi  ingen 
Oplysning  om;  de  svenske  Haandskrifler,  af  hvilke  det  ældste  er 
fra  e,  1430,  anlyder  kun  Tiden  efler  Eufemias  Død.  Man  kor 
mer  da  tit  at  lænke  paa  den  tidligere  Uniouelid  ic.  1330— l350|i 
man  véd  jo,  at  en  norsk  krønike  (paa  Laiin)  ved  denne  Tid 
vandrede  til  Sverige  og  allerede  ved  Aar  1333  lagdes  til  Grund 
for  den  svenske  Oldhistorie,  at  den  norske  »horgararettrt 
oversattes  paa  Svensk,  og  at  norske  Institutioner  forsøg- 
les gjennemførle  i  Sverige  af  den  norsk-svenske  Unionskonge^ 
der  efter  sine  norske  Frænder  ogsaa  synes  at  bave  arvet  deres 
Sans  for  Lovforbcdrmger  ug  da  maaskee  ogsaa  for  Litteratur. 
Man  har  søgt  at  vise,  at  disse  Bøger  fandtes  i  Sverige  i  1^340, 
idet  man  fremdrog  den  bekjendte  Forlegne  Ise  over  Kong  Mag- 
nus'  Etendele  paa  kongbelle.     Der  nævnes  blandt  hans  Bager 


>m^^ 


Om  Eirfnriaviienie.  « 

«éo  htD«  og  iMtelles  Tidere,  at  Kongeå  havde  fonsret  den 
Donke  Drotsete  Eiiiog  YidkannssoD  •anam  libmin  de  bsrtogk 
Frtthnk  •.  Mao  iiar  rigtignok  gleal,  at  Koeglielle  ikke  ymt  Magoos* 
vnukt^  men  hans  norske  Residens,  og  at  derfra  den  ene  Bag 
tménåe  tU  del  TostenQeldske  N  org  e,  saa  at  Citatet  knn  kan  berise, 
stdisieBnger  endnu  Aar  IMO  landtes  i  Norge,  ag  maaake  end- 
ii  ikke  i  Sverige.  Naar  man  ligeledes  bar  dfslet  ved,  at  disse 
B^^eraTiller  gives  paa  svensk  og  altsaa  maa  —  sintter  man  — 
ketegne  svenske  Bager,  glemmer  man,  at  den  Mand,  der  op- 
log Fonegoelseo,  Magnus  Nikllssen,  var  en  Stenske  og  skrev 
pia(Latio  og)  Svensk.  Man  gjar  vistnok  Dret  i  at  fordre  biblio- 
gfiflik  Naiagtiglied  af  en  Foged  i  14de  Aarfaundrede.  At  disse 
Beger  fandtes  paa  Svensk  i  1340,  kan  saaledes  ikke  af  dette 
Brev  bevises,  men  muligt  er  det  jo  altid,  v  At  Eufemladigtene 
^  yngre  paa  Svensk  end  Hertog  Eriks  Rimkrenike  (fra  e.  IS20), 
tynet  oiig  tydeligt;  men  om  de  er  sldre  end  Digtet  om  Alei- 
aider  Magnos  (fra  c.  1380|  er  et  Spergsmaal,  som  ter  overiades 
snaske  Sprogforskere  og  som  bar  staa  aldeles  oafhcngig  af 
Oidereøgelsen  om,  bvilken  iodflydelse  Dronning  Eofemia  har 
bivt  i  deo  nordiske  Litteratur. 

KrislitDia,  Juni  1873. 


Shm  critiskn  uteckuigir. 

Af  Ckr.  Cm^iOHm, 


L 
Till  Oioeros  bdoker  de  Qratore. 

Ub.ll,  §<4:    Harum  tot  tantarumqne  rerum  videtisne  nulla 
esse  praecepta,  quae  Id  artibus  rhetorum  reperiantur? 

De  baste  codices  hafva  hår  nuUeu  Elleodt  har  efter  en 
oHogd  lagomarsioska  bandskrifter  iofOrt  %dla  ocb  anser  sig 
<iehDed  hafva  råttat  ett  svart  fél  (vgrave  mendom  sustulirausiK 


44 


Chr,  Cavalhn: 


Dé  senare  iitgjifvarne  hafva  med  undanta^  af  Bake  f6ljl  Ellendti 
exempel. 

CltetidLs  hufvodskal  f6r  uUa  ar,  alt  rrågepartikeln  ne  icke 
aotyder  ett  jakande  svar,  utan  lemaar  svarets  natur  af  jakaode 
elkr  nekando  alldeles  obeståmd  (»respondfnU  Hberum  aieDdi 
aegaadive  potestatem  coneeditø).  Detta  ar  otvifvelaktigl  i  all- 
månhel  sannt.  Meo  lika  otvifvelaktigt  lir,  att  i  vissa  vandoiDgar 
eller  stående  ph raser  frågor  med  oe  antyda  oekaode  svar  och  i 
vissa  andra  ett  jakande.  Exempel  på  det  f5rra  fdrhåUandet  åro 
t.  ex.  ainf  ain  v&ro?  satin? ^  i  hvilka  ultryck  alltid  ligger  en 
m€d  Ivifvel  eller  forvåning  utsagd  fråga.  Ett  ånnu  mera  con- 
stant  exempeJ  på  del  rnotsatta  fdrbållandet  åro  frågorna  videmmt 
tndétisne?  (videmusne?).  Dessa  både  hos  Cømici  och  hos  Cicero 
li&gBt  vaoliga  rhetoriska  vundningar  hafva  alllid  belydelsen  ser 
Du  eller  sen  I  tcke?  eller  råttare  de  fortilsålta  icke  något  svar 
alls,  ulaa  tjeoa  blolt  till  att  fasta  åhorarens  uppmårksamhet  på 
ett  obestridligt  och  liksom  Ogooskenligt  factum.  ilr.  de  Or.  II, 
g  157  (ex  iribus  istis  clarissimis  philosophis  videsne  Diogenem 
eum  fntsse  el  eet.);  II,  g  300;  III,  |  32;  Ul,  g  169;  C.  pro 
lioscio  Am.  g  66  (Videtisne  —  ut  eos  agitent  Purtæ);  de 
SenecL  g  10;  de  off,  III,  g  78;  Pi,  Slicb.  636;  Hud.  167; 
170;  253;  1093.  —  Ett  bevis  f5r  denna  våtidnings  tilt  sin  all-fl 
manna  syfloing  blott  demoostrativa  betydelse  ligger  deri,  alt 
den  i  Sven 8 kan  icke  ralt  låmpar  si^^  får  fifversåttoing  i  fråge- 
form,  ulan  bullre  ålergifVes  med  mdicaliv  i  utsågande  sals  (Du 
ser  ju  L  med  ett  ensamt  ju)  eller  med  en  imperativus:  se  hår 
I,  der  (voila I): 
Viden  otium  et  cibus  quid  facit  alienus?  Ter.  Enn*  265. 
Viden  egestas  qufd  negoli  dal  homini  misero  male, 
quia  ego  none  subigor  trium  nommum  causa,  ut  has  epistulas 
dicam  ab  eo  homine  me  accepisse,  quem  ego,  qui  sit,  nesciOi 

PL  Trin*  647  ff«    M 
Också   omveitar   våndningen   videsoe    ej    blolt   med    nonne 
videst  (Hor.  Carm,  I,   14,  3;  Vg.  G.  I,   56),  utan  ock  med  ricUå^ 
videiis^  mdåf  videtå^  Lex.  vides  esse  ludos,  C.  de  Or.  II,  g  i^i 


kr 

1 


critiika  ntflckaiigv  tfU  CietrM  baekar  de  OiHMe.  44 


lUetit,  fD»  aeftria  vox,  C  de  Ab.  |  S7;  de  Or.  Il,  i  241 ; 
M.  CtroL  I,  9,  1. 

Del  lorde  ej  van  evårl  att  fdrUani,  btiHBre  -iw  jnsl  i 
tast  fåadnlog  eller  tlUiammen  med  andre  personen  eing.  af 
wAet  viåmm  (Kkien  af  andire,  PL  Psend.  666,  Ter.  Ens.  869) 
■tt  deaaa  bttelydelee  att  antjda  ett  Jakande  sfar.  En  fråga 
ti  to  peraan,  em  ban  aer  något,  som  år  eller  aker  llramfir 
hns  ftgon,  BBåsle  —  mder  IdraUåttaing  deraf,  att  man  vel 
te  liOtalade  ega  sina  Ogooa  brak  —  i  fdl)d  af  sakens  natur 
Mtjféa  ett  Jakande  svar  ocb  till  sin  sjflning  Mgga  myeket  nåra 
•tt  pipckande  efler  en  nppmaning  att  laga  saken  i  beiraktande. 
Sete  våadniogen  en  gåog  med  den  egent  liga  betydelsen  af 
videre  fått  denna  bibem&rkelse  (Jfr.  PI.  Corculio  v.  93:  viden 
•periaotar  aedes  festivissimaeT;  MIL  gi.  1046:  Viden  to  ignavoro 
Blfese  infml,  ocb  ibdm  v.  219),  bibebOII  bon  densamma  åfven 
i  de  Cdi,  i  hvilka  videre  bade  en  mindre  egentlig  betydelse 
(isse  o.  dyl.). 

Om  sålonda  videiumé  på  grond  af  ett  constant  språkbmk 
4  kao  betyda  annat  ån  sen  1  icke  (—  1  sen  L  vetea  jo),  så 
år  det  ock  klart,  att  Usarteo  nulla  bOr  bibebållas.  Når  Elleodl 
i  iDdra  rammet  mot  denna  låsart  anmårker,  att  man  i  det  fisll 
Mdre  våntat  tvidelisne  nalla  in  rbetorom  arllbns  praecepta 
nperirii  ån  vesse,  qaae  —  reperiantur«,  så  finnes  den  i  deuna 
ttUDårkning  antydda  pleonasm  lika\ål  i  låsarten  videtisne  ulla  esse 
•I  eet,  eller  råttare  pleonasmen  af  esse  ocb  reperlri  blir  just  i 
delta  fall  rått  mårkbar,  alldenstund  videtisne  då  tydligen  maste 
Oversattes  nårmare  verbets  sinnliga  ocb  egentliga  betydeise: 
•sen  I  vål,  att  det  gifves  några  f5reskrifter,  som  finnas  i  rhe* 
toreroes  lårobOckeri.  Med  låsarten  nnlla  blir  meningen:  tfOr 
dessa  måoga,  vigtige  stycken  gifves  det,  som  1  veten,  inga 
r^ler,  som  stå  att  fiaoa  i  rbetoremes  lårob6cker^. 

II,  §  79:  quis  enim  hoc  ood  sua  sponte  viderit^  nemlnem 
posse  dicere,  nisi  et  quid  diceret  et  qaibus  verbis  et  quo  or- 
dine  diceret  haberet  et  ea  meminfsset? 


Gbf.  GftfaHin: 


QaDdskrilLefDa  hafva  vtderii  iitom  aågra  fi  och  mind  ru  b 
tydande.  AU  denne  g.  k.  potentialis  aldrig  tillhdr  deo  førflutl 
tiden,  utan  år  ett  fulurum  exactum  cooj.,  ur  numera  altinå 
l'erkaadt.  Det  iorefaller  då  ovåoladl  att  Qnaa  denne  form  i  få 
f bindelse  med  imperfecla  coojunclivi  videret  —  mennniséet*  Mi 
rfatlar  vaoligen  dessa  fi&som  condicionales  af  det  slag,  sq 
betecknar  ett  antagaode  mot  verklfgheten.  Att  aådaua  \m[ 
conj.  forekomma  i  sammanhang  med  praesentfa  och  futura, 
i  01' b  \bT  sig  Ttillt  regel  bu  o  del;  men  ovaoligt  och  Gfverraskan^ 
år  alt  fluna  dem  i  aosltitning  till  den  universelt  negative  salsi 
nevnneni  poase  dicerej  hvilket  i  direct  tal  eller  lost  från  sio  fd 
bindelse  med  viderit  snarare  skulle  beta  oemo  potesl  dicef 
an  nemo  poteral  eller  posset  dtcere  (jfr.  de  Or.  I,  g  20;  48 
III,  19K  Såsom  på  flera  stålleo  torde  hår  de  såmre  handskrif- 
temas  låsart  \ara  den  ratla:  quis  —  hoc  non  sna  apoote  vidå- 
ret — ?  hvem  skulle  ej  af  sig  sjelf  [åfven  ora  ej  rhetorerne  sa| 
det)  hafva  insett  detta,  att  ingen  kan  tala  et  eet.  Impej 
fecta  diceret,  haberet  et  eet.  bero  då  såsom  tempora  icke  | 
satsernes  cotidicionata  natur,  utan  hafva  sin  orsak  deroti,  t 
del  belå  år  fdrlagdl  till  den  fornuine  tiden.  Den  styrande  s^ 
sens  imperfeclum  (videret^  åler  år  ett  potentiatt  imperfectui 
iTVIadvig  g  350;  jfr.  en  bknande  pertod  bos  Juvenalis:  quis  eoiJ 
proponere  talem  aul  emere  auderel,  qnum  plena  ea  litora  mull 
delature  lorent?    IV,  46  ff.), 

II,  §  194:  i  slutel  al  denne  paragraph  låsa  alla  handskrifK 
quid  vacetur.  Så  åfven  utgifvame;  blott  Fideril  bar  hår  a< 
g  107  qui  vocetur,  hvilket  han  vill  hafva  fattadt  liklydifAl  mé< 
quo  iiomine  vocetur  (1,  HI;  139).  Såsom  bevis  for  sådant  bru 
af  qui  citerar  han  Ter.  Adelpbl  V,  6,  3:  ø  qui  vocare?  — 
år  likvål  fdr  det  ffirsta  otvifveiaktigl,  att  på  delta  stalle  qui 
nominatjv  singularis  och  ej  ablativ  yfr.  PI.  Mil.  gi.  436: 
igilur  vocare?;  Amphilruo  382:  3IE.  Quid  igilur?  qui  nu 
vocare?  SO.  nemo^  nm  quem  jusseris)*  F^r  det  andra  bruk 
frågeordet  qui  ingalnnda  i  bvilka  fråcor  som  helst  (motsvarao 
quo  modo,  quo  nomiue  o,  dyl.),   ulun  endast  i  sådana,   bvare 


Små  eritltka  aoteekoiogar  UU  Cieeros  bdeker  de  Oratore.  47 

ned  tviffel  eller  nrvtauig  (huni-r-vål?  buru  i  all  verlcjeit?) 
^iqfiå  efter  en  sals  lillkorast,  mdjlighet^  eammanhaog,  iiåslaD 
DUatotande  lillsammaQS  med  verben  ./Søn,  poååøj  sdre^  canvmnre 
litiBiBa  6fferens,  bftoga  ihop),  samt  i  uUryckeo  qui,  cødot^  qni 
im  (bnni  di)?;  qai  iatuc.  (hvad  meoar  Du  med  det)?;  qui, 
fmot  (jfr.  Ter.  Audr.  loO;^  302;  oOI;  566;  Euo.  121;  278; 
Bul  612^  1030;  Phormio  330;  396;  398;  799). 

W,  27:  tique  id  piimum  in  poetis  cerni  licet  — ,  quam 
lial  inter  aeae.EnniQSi  Pmsuviufl  Acciusque  dissimilea,  quam 
apad  Graecoa  Aescbylus,  Sopbocies,  Euripides,  quamquam  om- 
Dibas  par  paene  laus  in  dissimili  scribendi  genere  trtbuatur. 

Bake,  —  ocb  eAer  bans  fOredOme  Kay  ser  — ,  satter  punkt 
fraorfftr  guam  ocb  låser  quam  åwnt  —  iribuiturj  i  det  ban  fattar 
denne  sats  såsom  ett  utrop  (ocb  icke  såsom  en  af  cerni  licet 
beroende  frågesats).  Hans  skål  år,  alt  det,  som  man  finner  vid 
en  jenof&irande  betraktelse  af  poeterne,  icke  år  det,  alt  d esse 
enskilde  sins  emellan  åro  olike  ocb  likvål  bvar  fdr  sig  ber6m 
Tårde  (aquod  cemere  licet,  non  boc  erat,  dissimiles  istos  inter 
sese  esset),  utan  en  bekråftelse  på  den  allmånna  sanniogen, 
att  in  om  bvarje  allmån  klass  af  ting  ocb  personer  finnas  olik* 
beter,  hvilka  dock  såsom  sådana  ej  g5ra  den  ene  individen  mer 
eller  mindre  berOm  vård  ån  den  andre  (naturam  nullam  esse, 
—  qaae  non  babeat  in  sno  genere  res  complures  dissimiles 
inter  se,  quae  tamen  consimili  laude  dignentur,  g  25).  I  lectio 
Yolgata  —  menar  således  Bake  —  bar  det  enskilda  om  edelbart 
kommit  att  intaga  det  allmåunas  plais ,  i  ståUet  fOr  att  anfdras 
aåaom  exempel  på  det  allmånnas  giltigbel.  Om  bår  deremot 
hade  stått  något  sådant,  som:  ^det  kan  man  f&rst  fiona  vid  en 
betraktelse  af  poeterne,  till  exempel,  buru  olike  Ennius,  Pa- 
cuvius  åro  med  bvarandra  (1.  bland  bvilka  t.  ex.  —  åro  bOgst  olike), 
ehora  de  bvar  i  sitt  slag  sållas  lika  b6gt»,  skulle  Bake  val 
icke  baft  något  att  anmårka  mot  det  slråogt  logiska  i  tanke- 
sammanbangel.  Men  nu  bdr  del  just  till  lalinskt  språkbruk  att 
ettnåmligen  eller  till  exempel  i  sådant  sammanbang  utelem- 
Qu,  ocb  det  enskilda  exemplet  såluoda  omedelbart  integer  det 


Ot  Uadtåie  qiiiniii,   fnd   Éstena  inler   mloron 

bet  iiiKer  ottrid^t  wåil  Ofvenaskiwie  i  de  tiå  boatåCffDe, 
af  bvilfca  fleo  fftrtt«  bestamoicr  ea§  hoamei  ocfa  dea  andre  år 
otQttt  Uil  %tibtu  zåfåcåt  atqae  intnemiiiL  lian  tiin^aa  Ukaom 
att  efUr  relatifsaUeos  »lut  ilergå  Ull  bnfTBdvcrben  (och  sen), 
Uør  au  Uli  dem  ankofta  frigcsataen.  Bake  och  Kajser  hafva 
%i\  f&rDåmlifaat  på  deooe  grund  rent  af  nteslntit  denne  senare 
Aati.  MOjligtiris  kan  felet  ligca  i  en  omståUning  af  orden  aiqiåå 
tmHmnim  ocb  botas  genom  aU  åter  (drflytta  dessa  Ull  deras 
filte  plats:  Aapicite  nnnc  eos  bomines,  qaomm  de  facoltate 
qaaerimuii  atque  iotaemioi,  qnid  intersit  inter  oratomm  atodia 
atqoe  naUiras. 

III,  f  48:  Fraetereamus  igitnr  praeeepta  latlne  loqoendi, 
qoae  paerilia  doctnna  tradit  et  soblilior  cognitio  ae  ratio  litera* 
rum  alit  out  cooaaetado  sermonia  qnoUdiani  ae  domeatiei 
et  eet. 

Man  har  med  råtta  funnit  det  beaynoerligt,  ati,  onder  det 
ikoluodervisDiDgeo    (puerilia  doctrina)   såges  tradere  praeeepta 


SmA  critlska  antecknlngar  till  Ciceros  Meker  de'Øtatore.  40 

• 

latiDe  loqueDdi,  det  gruDdligare,  vetensktipllgft  øpfråkiiitudiet'fnas- 
naMtållefr  med  cohstietudo  sennonis  qaétidiatfii  såsom  något 
8001  allt  (Hksotn  på  or^flécteradtj  niatufligt  s&tt  glfVør  nårfng' 
odi  Tåxt  ål)  elegantfø  sermonis  (det  ehssiskt  rena  språlket,  III, 
i  S9,  der  augetur  år  motsvarigheten  till  alit' hår).  Kayser  och 
Bake  fOra  derf5r  subtilior  cogbilio  ae  ratio  literarum  tilt  praedi-> 
Mtet  tradit,  såtta  comma  tnellan  lit^eraram  och  alit  och  fØVklara 
muibr  oåkta.  Måhåoda  kan  detta  aut  anses  vara  en  misskrif** 
Dbg  i 'stallet  f5r  autem^  somrått  vål  passar  f  sorfomanhahget, 
om  man  ffir  Ofrfgt  antager  Kaysers  låsart. 

III,  §  79  —  aut  negare  oportere,  qupd  s^^'guare,  aut,  si  id 
non  possis,  tum  ostendere,  quod  is  fecerit,  qui  insimuletur,  aut 
recte  factum  aut  altehus  culpa  aut  injuria  aut  ex  lege  aut  non 
contra  legem  aut  imprudeotia  aut  necessario  — 

Orden  aiU  injuria  åro  misslånkta.  Naturligtvis  kan  den 
anklagades  handling  ej  fdrsv^rns  aåsooi  factum  injuria,  iVlen 
icke  heller  i  afseende  på  den  handling,  som  fOrsvaras  såsom  af 
CQ  annan  fOnållad,  tyckes  det  gifva  i>ågon  mening  alt  skiija 
^mellon  alterius  culpa  (skuld)  och  alterius  t?i;Kria  (oforrått);  de 
orden  maste  i  detta  sammanhang  blifva  liktydiga.  Med  andra 
ord  injuria  passar  lika  lilet  hånfdrdt  jemte  culpa  till  alterius, 
sofla  om  injuria  fattas  såsom  dens  i.,  qui  insimulatur.  F6rmod- 
ligeo  b5r  man  låsa  non  injuria]  man  får  då  i  aut  recte  —  aut 
non  injuria  en  symmetrisk  motsvarighet  till  aut  ex  lege  aut  non 
Qoolra  legem.  Man  jemfOre  ock  det  analoga  stallet  il,  ^  106: 
jore  omnia  defenduntur,  quae  sunt  ejus  generis,  ut  aut  opor- 
tnerit  aut  licuerit  aut  necesse  fuerit  aut  imprudentia  aut  casu 
facta  esse  videantur. 

01,  §  119:  quid  Critias?  quid  Alcibiades?  civiiatiihus  quidem 
>ni8  non  boni,  sed  certe  docti  atque  eloquentes,  nonne  Socra- 
licis  erant  disputationibus  eruditi? 

Svårlfgen  kan  Cicero  om  desse  två  samtidige  Atheniensare 
bafva  sagt,  att  de  ej  voro  nyttige  f6r  sina  samhållen.  Tro- 
nen b6r  man  låsa,  liksom  g  137,  civibus  suis, 

Ti4>kr.  rør  PhlUl.  og  Prdag.    Ny  Kskke.    1.  4 


m 


Clir.  CiviUlni  Smfi  crUlaka  anleckningar  eti 


III,  §  JH;  qujfl  jn  tw  arboribus  — , 

Utgifvjirne  fdrkasta  med  riliUa  iiå,   emedan  det,  som 
kt#    g«^nani    eti    deierminalivum    kan    inskrånkas    tili    aåg 
tråd:    relalivsatsens   mnehåll   m&ste   galla    om  alla.      Mt^n  eo 
haddskrifterøas  vilsorU  bar  i  te\ten  slått  ett  ord  meUaQ  tn   o^ 
arboribwf,      Detla  ard   bar   trolig  I  vis   varit  Åi>,      Samtalet  hål 
lin  media   silva  (g  \H\    och   Orassus    hanvlsar   meil    At>   på 
naturfOrf'mål,  som  omgifva  de  samtalandi^. 

III,   §  181:    id    eoim   auribiis   nostris  gratuin    e^i    invtfru 
qyod  homiiutm    lateribus   noa  tolenibile    soliiin    s^'d   etiam 

€866    pOSSet, 

Kayser  och   PtderU  anse   iDveQttim   for   oåkla.     Likvål   ki 
Ibvarken  lempus  eller  modus  i  passet  f5rklaras,  om  *-}  i  hufvm 
Batsen  loregår   elt  verbum  i  furfluten  tid    jliar  befnnDilsI    och 
såduQ  betydelse,    aU   dertiil  en   retaliv  bisats    kan   ansluta    sig 
oralio  obliqua. 

III,  §t27:  est  qulddam  contentioniB  extremum,  quod  tam 
interius   esl   quam  aciiligsimiis    ilamor,    quo  le    fisltila    progre 
non    sinet    el    iam    ab    ipsa     cootenliorje    revocabii;    est    ile 
contra    qiiiddam    in     remifistone    gravissimnm    quoqim    tanqu 
sonorum  griidibus  descenditur. 

Om  quoque  vore  den  riktiga  låsarten  och  sålunds  relativ 
satsen  CQordioerad  med  gravissimum  siåsom  be^tamning  tf 
quiddam^  maste  deo  i  och  lOr  sitt  innerliga  Idrbållande  till  bul 
vudsalsen  stått  i  eonjuocltvus  («det  Onnas  likaledes  å  andra  sidl 
oågot,  eom  år  det  Idgsta  i  Tråga  om  sankning,  och  (NI  bvilk< 
man  Iiksom  nedstiger  på  tonernes  trappsteg«).  De  båsle  codicé 
hafva  quod\  den  iirsprungliga  lasarleo  bar  ulan  Ivifvel  var* 
quo^  Iiksom  det  i  dtt  foregående  heter  est  quiddam  conten- 
uonis  exUemum,  quod  ^  est  — ,  quo  te  —  nun  sioei.  UMtsen 
tråder  bårigenom  i  eo  i^sare,  blott  parataktisk  fdrbindelse  mi 
hufvudsatsen. 


&& 


teaiskde?mMet8  Ud[?ildiig  i  Wirte«herg» 

Af  J. 


1  sit  fértriolige  Værk  om  tdet  offeatlige  Skolevæsens  Forfat- 
Diog  i  adskillige  tydske  Statert  o.  s.  v.  (Chrisliaoia  1839)  bar 
Hr.  Rector  Bugge  i  1ste  Blod,  iodeholdeade  det  elementaire 
og  borgerlige  Skolevæsen,  givet  en  Fremstilliog  af  det  wQrtem- 
bergske  Skolevæsens  Organisation. 

Paa  den  Tid,  da  Br.  Bugge  opholdt  sig  i  WQrlemberg 
fl8S7),  vare  omsider  de  fleste  af  de  Forandfioger  i  Skolevæsenet 
tFUdte  i  Krafl,  som  efterhaanden  vare  iværksatte  i  Henhold  til 
en  Lov  af  13de  November  1835.  Ur.  Bugge  meddeler  deela  i 
Ddiog,  deels  ordret,  baade  den  af  Overstudieraadet  til  Begje- 
riogeD  indsendte  Betænkning  og  den  herpaa  begrundede  Lov. 
(Elemeatarskolevæsenet  var  ordnet  ved  en  Lov  af  1836.) 

Det  bar,  som  Bugge  selv  bemærker,  mere  været  ham  om 
it  gjiir^  ai  blive  bekjendt  med  Principeme  for  WQrtembergs 
Skolevæsen  i  det  Hele  end  med  Enkelthederne,  og  Fremstil-* 
tiogeo  er  udarbejdet  i  Overeensslemmelse  med  dette  Formaah 
^  har  tænkt,  at  det  maatte  være  af  Interesse  for  Mange,  al 
bete  et  Blik  ind  i  de  wlirtembergske  Skolers  indre  Liv  og 
Orgaoisalion,  og  da  jeg  under  et  Ophold  i  Stuttgart  i  1854  har 
btvt  Leilighed  til  at  gjøre  mig  bekjendt  med  den  derværende 
fortrinlige  Realskole,  skal  je^  forsøge  her  at  give  en  Fremstil- 
Hog  af  dennes  Indretning  og  den  ved  Underviisningen  gængse 
Fremgangsmaade,  idet  jeg  tillige  efter  de  officielle  Kilder,  der 
beve  værel  tilgængelige  for  mig,  skal  meddele  saadanne  histo- 
riske Data  og  andre  Detailler,  der  kunne  tjene  til  at  give  et 
nogenlunde  fyldigt  Billede  af  Bealskolevæsenets  Odvikling  og 
Ordning  i  WQrtemberg  indtil  den  nyeste  Tid.  Ogsaa  Elemen- 
Ivskolevæsenet  vil  blive  gjort  til  Gjenstand  for  Omtale  som  en 
nsdveodig  Forudsætning  for  hiin. 

4* 


Følgeode  IdUIcbe  sf  Bagge  kxo  pauode  t|eiie  sem  Ind* 
lidBiBf  for  vore  Betrag iaiof  er : 

•I  fBgeii  Sul  floder  nsan  vel  ea  saå  almmdetig ,  FolkeU 
llåiie  g]inuieBitm§eBde*fiiBiS'iiir  o£  Retoiog  mod  MeDoeske- 
bedeof  b«tette  og  beRigsle  loleresser,  som  I  den  v-urtetobergek« 
Med  sirrdeles  VelsigneUe  sjaes  Farsyoet  al  bate  faagel  ofci 
et  Folkf  der  bar  lilegDet  sig  All,  bvad  den  ojere  Tid  frtm- 
bjder  af  Sundt  og  Godt,  uden  at  lade  sig  smitte  af  dens  mange 
Bnek  og  Skader,  af  dens  overvejeode  Tendcotser  mod  det  Jor- 
dfiske og  Malertetle*  I  Wurtemberg  Yaodrer  de  gamle  Dages 
Qdrømkede,  kraflfutde  Chrislentro  Haand  i  Baand  med  grundig 
Oplysniogf  argte  Videnskabelighed  og  den  de  nyere  Tider  eieo- 
dommeljge  Indsigt  i  Menneskelivels  materieUe  Tar?.  Her  møder 
man  hverken  Præget  af  uogen  æresyg,  urolig  Stræben  og  tjigeQ|- 
eller  af  hiin  ulyksalige,  af  retrograde  Be¥a^gelser  fedsaged 
ParUaand  og  Strid;  men  jevnt  og  roligt  og  byggende  paa  den 
eoeste  rette  Grundvold,  skrider  del  wiirlembergske  Folk  fremad 
i  lideaskabelig  OplysoiDg  og  borgerligt  Velvære*,  Gnuiden 
berlil^  meoer  Hugge,  er  væseutiig  at  søge  deels  i  en  vis  oaturUg 
Dybde  og  Alvorssands  hos  det  schwabiske  Folk,  deels  deri^  al 
det  til  enhver  Tid  har  eiet  en  toneangivende  Stamme  af  IVIænd 
med  iBgte  cbrislelig  Tænkemaade  og  en  bøi  Grad  af  Tideo- 
skabelig  Udiikliu^;  ug  endelig  dels  Uoderviisningssyslem.  Vel 
ere  den  nyeste  Tids  Bevægelser  ikke  gaaet  aldeles  Uuus  forbi 
hos  det  scbwabtske  Folk,  vel  er  mangen  en  ar  dets  Sønner, 
henreven  af  den  Frihedsbegeistring,  der  som  en  LBbeild  gjeu- 
nemfoer  Europa,  falden  som  Offer  i  de  badensiske  Uroligheder, 
vel  eie  l^lnnge  blevne  Mreboe  af  den  Irreligiøsitetens  Åand,  der 
som  cu  Skygge  futgie  Frihedsbegeistriogen;  men  hverken  denne 
eller  hiin  nauede  til  Slatens  iVlarv,  og  efLerat  Frlbedsslornienj 
der  paa  mange  Steder  havde  kuldkastet  Meget  og  rystet  end 
Mere,  omsider  havde  lagt  sig,  svandt  ogsaa  efterhaanden  den 
Dønning,  man  havde  spuret  under  det  wurtembergske  Slatsskib. 

Den  rolige  og  jevne  Gang,  hvormed  alle  Forhold  og  særhg 
Skolevæsenet  udvikler  sig  der  i  Landet,  er  vislnok  for  en  Deel 


I 


RealskoleTæsencU  UdvikllDg  i  Wurtemberg.  5S 

begnudet  i   den   schwabiske  Nalionalkarakteer   -*    den  Tanke 
opsUier  bos  Co,   naar  man  blot  har  opholdt  sig  øn  kort  Tid 
ibbodt  Schwaberne,   og  mao   bestyrkes   end  mere  deri,   oaar 
nao  sammenltgoer  WQrtemberg,  hvor  BefolkniDgeo  for  Største- 
delen er  sehwabisk,  med  Nabolandet  Bayern,  bror  det  schwa- 
biike  og  det  frankiske  Element  holde  hin^den  Stangen.     Thi 
medens  Skolevæsenet  udvikler  sig  jevnt  og  roligt  I  Wfirtemberg, 
er  delle  ingenlunde  Tilfældet  i  Bayern,  hvor  man,   som  Bugge 
odlrykker  sig,    •  bemærker  en  stærk  Retning  til  en  saa  at  sige 
tpriorisk  Organisation  af  Underviisningsvæsenet«.     Naar  i  WQr- 
temberg  et  nyt  Princip  har  gjort  sig.gjældende,  har  man  ikke, 
som  i  Bayern,  ved  en  ny  Lov  kuldkastet  det  Beslaaende  og  om- 
støbt Alt  i  en  ny  Form,   men    man   har   ladet   de  nødvendige 
Forandringer    indtræde  lidt  efter  lidt,   idet  man   bestandig   tog 
Hensyn   til    de    særegne    Forbold    paa   dette    eller   hiint    Sled. 
Medens  man  derfor  i  Wurtembergs  Skolevæsen  overalt  vil  frjen- 
kjende  Principerne,   er  det  derimod  umuligt  at  give  en  nøiagiig 
Fremstilling  af  dets  Indretning   uden  at  skildre  Størstedelen  af 
Skolerne    hver    for   sig.      Hovedbestemmelserne  i  Forordningen 
af  1835,  der  er  begrundet  i  Erkjendelseo  af,  at  det  er  tidssva- 
rende og  nødvendigt  at  have  et  ikke  ringe  Antal  af  Realskoler, 
«ro  følgende : 
1 1.   Successiv  Forandring  af  42  latinske  Skoler  med  1  Lærer 
og  1  Klasse  til  Realskoler  for  Disciple  fra  det  Ilte  eller 
12te  Aar^)   til  det  14de  Aar.     (Reallæreren   forpligtes  til 
at  undervise  i  en  Søndags-lndustriskole  for  Lærlinge  og 
Svende.) 
§2.   Forandring  af  den  nederste  latinske  Klasse  til  en  Real- 
klasse,  ved  de  24   latinske  Skoler,    som  have  2  Klasser 
og  2  Lærere,    samt  Oprettelsen   af  en    Elementarklasse 
for  Børn  indtil  det  9de  Aar. 
I  S.  Oprettelsen   af  høiere  Realskoler    eller  Realklasser  i  U 
Byer,  i  hvilke  Anstalter  Disciplene  skulle  uddannes  indtil 
det  16de  Aar. 


M  Før  den  Tid  maa  -den  tydake  Skole*  besøges. 


i 

it^iiuA   ^   tv'liå   Sbitat.      I    fis    li-D*    lArxamfP!^   Mer   den 

^  f^$Mt,irtnF.m  møA  t  Kfaaer.  iier  I  .UrK  I^S«  Mev  odvidel 
^/  fmAoiMX  ta  €C  GjwBun  »e^  T  Klutfcr.  Dcb  sicrfce 
Tf'Mføm^im^f  éUsiU  GjwuMMm  kavce  i  C€t  iSd«  Aarimndrede, 
mtftUif  «ed  «deii  hme  Earltéfcolef*  3(cdlsg^£M.  foranledigede, 
«t  4^  U^  n«4iat  eo  •SciidlecoiiuiumoD*.  iMze  hm  Fonlag 
^  herfofeRir  RefolaUoo  af  6te  Juni  1796  fastsaUe  OprettelseD 
af  «rn  «R«al'  ell^r  Bor/rer-Skole*.  Denne  siolde  omCitte  4  Af- 
A^Mngtr^  men  foreli^big  begynde  med  2.  Timernes  Antal  var 
tor  U%tf  af  dem  36  om  Cgen.  L«refagene  %are  Religion,  latinsk, 
t>'Uk  Oi(  franuk  Sprog,  Geographi,  Historie,  Naturtiistorie  og 
K^iijrlirre,  geometrisk  Tegning,  Regning,  Skrivning  og  Frihaands- 
y^tittlni/.  (Valget  af  Lærebøgerne  overlodes  til  Rectoren  og 
l.irrirrne;  disse  anmodes  om  al  vælge  de  hensigtsmæssigste 
og  billigste  og  ikke  at  ombytte  dem  oftere,  end  det  er  nød- 
ven%L|  nealskol<;n  var  forbunden  med  Gymnasiet  indtil  1818, 
da  den  ifølge  en  Resolution  af  15de  October  blev  skilt  derfra 
Otf  (Ik  sin  egen  Rector.     Samtidigt  tilføiedes  en  ny  Afdeling,  og 


';  DiiiM'  f^viiiiHftllNk-lhfologlikc  Anstalter  kaldtes  UlforD  Klosterskoler »  fordi 
fin  vnrn  oprDltndf!  for  de  i  Reformationstiden  Inddragne  Klostres  Rig- 
diinifiin. 


tiBge  opreltedes  en  fSor  begg€  ADStalttr  fe  li  es  EleaieBtar'> 
kliite.  Der  bier  bo  ftsim  el  flreairift  Comui  forReaUolM 
liodtil  det  14de  Aar).  Belk^^w  fer  OplageiMB  i  ElemenUrtl. 
we  Mgende  Forkondskaber:  t)  Rydende  og  feøfH  OplcsDing 
efter  tydsk  og  btinsk  Tryk,  S)  nogenKuide  orlhognphlsk  eg 
UHgnphisk  Skrift  Oydsk  og  MiBsk),  S)  noget  Begreb  om  Ttl 
og  lidt  Ørelse  i  Hovedregning,  4)  RelfgtoDens  første  Blemen- 
urbegreber  og  lidt  ^endsktb  til  Bibdhistorfen. 

Lærrfigene  i  Eiementarklissen  vare:  t)  Tfdsk,  tillige  sotti 
priMsk  T«Dke-,  iTale-  og  Skriveevels^,  behandlet  som  formelt 
Dumelsesmiddel  (I  Timer  ngentligl,  2)  Latin  (20  Timer),  3)Reg- 
niog  (3),  4)  Geographi  (1),  5)  Religion  (2),  b)  Tegning  ti), 
7)  Skjenskiift  (S). 

Fagenes  Fordeling  i  Realskolens  4  Klasser  var,  nedenfra 
opid,  felgende:  1)  Religion  (2,  i,  2,  2),  2)  Tydsk  (4,  4,  4,  S), 
31  Latin  (6,  5,  4,  3),  4)  Fransk  (5,  6,  4,  4),  5)  Formlcre  (3,  3, 
"i  •),  6)  Geometri  (i,  •,  3,  4  [tilligemed  Trigonometri]),  7)Tal- 
Im  (2,  2,  4,  •),  8)  Arithmetik  ug  Algebra  (•,  •,  •,  3),  9)Geo- 
gnpbi  (1,  2,  2,  2),  10)  Historie  (•,  1,  2,  2),  li)  Tegning  (4,  4, 
4,4),  J2)  Kalligraphi  (6,  4,  3,  3),  13)  Maturhistorie  og  Techno- 
^^  Is  •,  2,  2),    14)  Naturisre  og  Mechanik  (•,  •,  •,  2). 

1819  tilføiedes  en  5te  Kl.^)  og  1821  en  6te  Kl.').  I  sidsU 
natnteAar  var  UDdenriisningsplanen  felgende:  1)  Religion  (3,  2, 
2,  2,  2,  1),  2)  Tydsk  (6,  6,  4,  3,  2,  2),  3)  Utin  (10,  6,  6,  6, 
6,  6),  4)  Fransk  (.,  5,  6,  6,  6,  6),  5)  Regning  (5,  3,  3,  3,  3,  3l, 
6)  Geometri  (•,  2,  2,  2,  3,  3),  7)  Naturhistorie  (•,•,•,  1, 
2|  S),  8)  Naturlære  (•,  •,  v  •,  2,  2),  9)  Geographi  (I,  2,  2,  2, 
2)  2),  10)  Historie  (•,  •,  1,  2,  2,  2),  11)  Skrivning  (6,  4,  4,  3, 
•,  •),  12)  Formlære  (3  (2),  .,  .,  .,  *,  •),  13)  Tegning  (.,  4, 
4)4,4,  4).     Dette    udgjør   for    iste  Kl.  (a  og  b)  32,    for   de 


')  SuiiiM  Aar  anerdaedes  UHige  en  ogeaKg  CUitflcblsatloD  i  Hesplulsklrkéa, 

ODder  Natu  af  •Jkiiiderlehre«« 
';  Oeone  Klasses  Disciple   tillodes  det   at   deeltage  I  Timerne  i  Engelsk  i 

Gymnasiet. 


ipC  .    BbiUKUUiikcr 

^nHA  MIL  t-L  ifihiiiic  Sfc£   iiMoiM  Skbifc^tea  inåil  1&23,  da 

1  l42r'tf  4fir>^;;4;:it»  «a  suikLi&ei  »otv^rifesc&sie*.   der 

adreMrt  A&uu  i-fte«  m^teiiC^  i«r«rti  i^  ?.  £tfftacr]ie§  TtBcaatal 
i4if  Xrft  ^j  Lj  Iriw  laatiLztLt  wt  Lt«ipc<L.  MMcrmaaiel, 
IriJLki.  Liii'^.^L,  lui^esftft,  Gt^^znirii^  B:i44iine.  XamrhiiKMift 
10^  j  Mkt&ri&auiMéui .  Ar;;i:2rtu&,  Forzzi^ftrt.  Geozselri,  Trigo- 
iftOiCieir^,  Ala^tLm,  ak:iit&:i  Mii::*»ska::c.  Nfc:A'.Kre  iD«d  den  al- 
SLixkCzåigt  CiHrfrJ.  aechftrii^k  TfchDo.ozl,  te^imlsi  Chemi,  Bog- 
boidehj  SstfiZ  or  i  ét  Zitåtrue  &r  xL£l.eic5if  k;a$s«r  som  ikke 
oLii^'ciorhi  Vh2  L&:;l  i  d^i  helisie  t;  Timer  om  Cgeos  Di- 
MripJeu«  i  <j<:  i  øitr&te  kias^er  Sk  cdcDfor  Sio.eiiden  Idgang 
t.l  T*:iiuH'  0^  Modtli^ertiiLer  i  den  ovopreUede  Knostiikole. 
Herfor  Letalt«:«  et  ssrrkilt  Honorar  foroJen  Skolepeogeoe ,  der 
vare  IC  Galden  om  Aaret.  For  at  lette  Idgaogen  til  Skoleo 
for  åaadaone  Disciple,  som  PDskedes  o^erft'irte  dertil  fra  andre 
Kealfkoler.  Lk%»r  de  Fag,  %ed  htilke  dense  Skole  adskilte  sig 
fra  andre.  fortrliiS^iis  beulacte  til  de  øver^te  Eiasstr,  medens 
der  do;^  ailerf:de  i  de  lavere  Klasser  ved  Cndeniisningens  Be- 
hanOlin^  i  det  Hele  skul-Je  tages  Hensyn  til  det  practiske  For- 
maal.  F'aa  Grund  af  det  voxende  Elevantal,  der  ogsaa  gjorde 
Ofirettelsen  af  Parallelklasser  nødvendig,  udskiltes  allerede  i 
1832  •Gewerbe-Skolen*  fra  Realskolen,  der  saaledes  kom  til  at 
omfatte  f'»  Aldersklasser  ifra  ^  til  U  Aars  Alderen}.  I  1840  fik 
hiin  Navn  af  polytechnisk  Skole. 

Kfterhaanden  tiltog  Elevernes  Antal  saa  stærkt,  at  samtlige 
Klasiter  maatte  deles  i  3  eller  A  Afdelinger.  I  Aaret  1816  var 
der  saaledes  17,  i  1854  10  Afdelinger  (med  over  600  Elever), 
i  1872  32  Afdelinger  (med  c.  1,200  Elever).  Desuden  ere  siden 
1860  de  til  de  3  Mellemklasser  (IV— VI)  hørende  Skoleklasser 
fordeelte  paa  2  Hovedafdelinger  A  og  B.  Til  Skolens  5  Alders- 
klanser  (8de— 14de  Aar)  føiedes  1845  en  •Overrealskole«,  be- 
Htaacndc  af  2  Afdelinger,    den  ene   med  eetaarigt,    den    anden 


BttbkolevcteiwU  Ufikliog  i  Wurtembcig.  &7 

må  toaarigl  Cursos  (Ude  til  ISde  Aari.  Medens  deo  forste 
forberedede  til  dea  pol^techDiske  ÅDslalt,  gik  Eleverne  fra  den 
mdeo  od  i  en  practisk  Livssliliiag. 

Realskolens  Lærefag  samraeofaUes  onder  4  Kategorier: 
Beligioo,  Sprog,  « Videnskaber*  og  •Rnnstfsrdigheder-.  I  Real- 
ikoleoa  i  nederste  Klasser  og  tildeels  i  4de  Klasse  benyttes 
ingeo  Faglærere,  men  hver  Klasse  bar  sin  Lærer,  der  under- 
viser i  AU.  Ogaaa  de  øvrige  Klasser  baYe,  foruden  Faglærerne, 
kTer  sin  særlige  Klasselærer,  der  fører  det  nærmere  Tilsyn  med 
DJKiplene  i  Henseende  til  Orden  i  Klassen,  Biemmearbeidei  og 
Disciplinen  (hvorom  Mere  senere^ 

For  ReligionsuDderviisningen  opstilles  det  Princip, 
fra  8  til  12  Aars  Alderen  uudsletteligt  at,  indprente  i  Gemyttet 
Religionens  første  Grondlærdomme  ad  dfu  bibelbisioriske  Vei, 
i  Forbindelse  med  Henviisning  til  Aabenbaringen  i .  Natur-  og 
Heooeske-Livet.  I  første  til  fjerde  Klasse  undervises  baade  i 
del  gamle  og  det  nye  Testamentes  Historie  (desuden  læres  Skrift- 
stsder  og  Psalmer  udenad).  Cl.  i  (4  T.) :  Afsnit  af  det  gamle 
Tesumentes  Historie.  Cl.  II  (3  T.j:  Det  nye  Testamentes  Hi- 
storie indtil  Christi  Himmelfart.  CL  III  [i  T.l:  indledning  til 
KoDdskab  om  den  hellige  Skrift.  Repetition  af  Bibelhistorien 
ned  Tilføielser  og  Læsning  i  Bibelen,  især  de  fire  Evangelier. 
Cl  IV— Vi:  Katechetisk  Cnderviisning  i  Troes-  og  Sædelæren 
W  tik  Geistlig,  i  Hospitalskirken).  Desuden  CL  IV:  Det  gamle 
Testamentes  Historie  indtil  Kongedømmets  Begyndelse.  Luthers 
Itlle  Eatecbismus  udenad  (med  nogle  Udeladelser).  Cl.  V :  Fort- 
MBUeUe  af  Bibelhistorien  indtil  Christi  Fødsel.  ConQrmations- 
tpergsmaalene  udenad«  Repetition  af  Kalechismus  (uden  (Jde- 
bdelger).  Cl.  VI:  Jesu  Lære  og  Liv  efter  de  fire  Evangelier. 
Hepeiition  af  Kutechismus  og  Confirmatioosspørgsmaalene.  Des- 
oden  I  V  og  VI  Repetition  af  Skriflst(>der  og  Psalmer,  navnlig 
Festpsaimerne.  (4de  Kl.  3  T.,  ote  Kl.  2  T.,  6te  KL  2  T.). 
^Ugt-  og  Sædelæren  forbindes  ikke  blot  med  Troeslæren,  men 
^  bele  den  bibelske  (Jnderviisning  og  finder  sit  Hovedtilknyt- 


58 


J.  Moldeobu^ver: 


Dtn^fipuokt  i  Skriftstederoe,  ligesom  den  relrgiøse  Følelse  QodeTj 
det  i  Psalmerne. 

De  kalliolske  Elever   modtage  HeltgioDsuoderviisnrng   af 
kfitholsk  Gelsitig* 

Jeg  overværede  Religionsunderviisoingen,  der  tillalle  mfj 
ved  810  Simpellied  og  formedelst  den  l'ræcision,  hvormed  deal 
behandledes.  Læreren  nøiedes  aldrig  med  et  ubestemt ,  uftitd- 
slændigt  eller  halvt  udtall  Svar.  Naar  Eleveo  ikke  kunde  svare, 
bestræble  Læreren  sig  Tor  al  lede  hans  Tanker  i  Betntng  af 
Gjenstanden,  saa  at  denne  først  forstorles  tilnærmelsesviis,  der- 
paa  opfattedes  bestemtere;  man  sørgede  for,  al  ReHgioneni 
Sandheder  modtoges  af  Gemyttet  og  Forstanden  i  Forening,  d| 
de  kunde  gaae  op  for  Eleven,  og  at  de  ikke  blot  ad  Hukom- 
melsens Vei  bleve  overleverede  Forstanden  som  et  Vinlerfor- 
raad  af  Kundskaber.  Derfor  lader  man  Iagttagelse  af  Natur-  og 
Menneske- Liv  et  gaae  Haand  i  Haand  med  Behgionens  Lær« 
domme  og  Uihelens  smukke  Fortællinger.  I  Kl.  2,  hvor,  som 
ovenfor  anføH,  Fortællinger  af  det  nye  Testamente  blive  gjen- 
nemgaaede,  horle  je^^  Læreren  Cerst  give  en  sammenhiengende 
Fremstilling  af  Beretningen  om  Cbristus  sotn  I2aarig  Dreng  og 
derpaa  gjennemgaae  den  med  Spørgsmaal  og  Svar  —  ikke  een 
Gang,  mon  flere  Gange,  Svaret  maalte  stedse  givea  i  en  saa- 
dan  Form,  at  man  deri  ktmde  gjenkjende  Spf»rgsmaalet,  Eleven 
bliver  ^aaledes  nødt  ti!  al  lænke  bestemt  og  til  at  indklæde 
'lankt^rne  i  Sætninger,  der  passe  nøie  dertil,  som  en  I(lædoing| 
der  hverken  er  for  vid  eller  for  snever.  Derefter  maaiie  en 
Eleverne  gjenfortælle  Historien  i  S;immenhæng;  lidt  efter  ble 
en  anden  opfordret  til  al  fortsælle,  og  paa  denne  Maade  blev' 
Forlællingen  gjennemgaaet  et  Par  Gange  og  derved  vistnok  af 
de  allerHesle  lært  saa  godt,  al  de  huskede  den  bedre,  fuldstæo* 
digere  og  tydeligere  end  om  de  havde  lært  den  hjemme  i  Form 
af  Lectie.  Eodehg  gik  man  over  til  at  forklare  hvad  der  kunde 
vtere  mindre  godt  forslaaet,  og  at  fremhæve  hvad  der  kunde 
være  forbigaaet  af  Tanken,  men  kunde  tjene  til  at  fuldstændig- 
gjøre  Billedet,  til  al  skærpe  og  styrke  Totalindtrykket  og  derved 


MviUtaf  i  WtiiMitaf.  59 

liigf  ta  åt  betette  det  ModtasB«  >  BnkeønelMQ.  •Lectien* 
ilMrMker  sig  saaledet  tfl  em  OpMaktHt  af  del  Lerte. 

SprofonderTiieniagea,  der  i  18S4  anftittede  TVdtk^ 
Ftnsk  eg  Ijttin,  oflHMer  bo  Tvdek,  Rvisk  og  Bogelsk.  Do- 
l^niwingio  i  Modemnaalet  leoaer  deels  od  pei  eo  ijdeode 
«g  MHH  Oplasoiog  (l>te  IL)  oied  eo  odtryksAild  Betooiog 
\Um  K1.I  M  godl  Foredrog  lileigles  Ted  odemdiørte  For- 
tnlu|H ,  Beskrifober  og  Digtel,  deels  pai  eo  klar  og  besleoil 
Offettelee  sf  del  Lssle;  derffér  gienoemgooes  og  forklares  delle 
Utechtlisk,  ¥ed  Vjmltp  af  Sporgsioaal  (Hgesooi  ved  ReUgfom« 
••dfrvfisoiogen).  Biler  de  Svtoioger,  son  bIKe  Ivste,  daooes 
ii4re,  deels  noBdtlig,  deeb  skriftlig,  son  Svar  paa  férelagle 
Sfirgsnaai;  fraDoDBelseo  af  eokelle  Sølnioger  (Isle  Kl.) 
giaer  oian  oier  lil  od  vi  de  de,  eokelte  Sctnioger  (2deo  Kl.) 
md  alle  Slags temiogsbeslennelser,  derfra  til  sanmeosatle 
Setsinger,  forst  sideordnede  og  sannenlrokne  (Sdie  Rl.>, 
<er^  oter-og  uoderordDedeSataiager  og  blaodedePe- 
rioder  (4de  Kl.);  i  5te  RI.  kommer  hertil  Øvelse  i  at  forvaodle 
de  fsrsk)ellige  Sstologsarler.  I  deooe  Klasse  l«re  Eleverne  ogsaa 
dl  férsk}eUige  Versemoal  at  kjeode.  I  6te  Kl.  af  AN.  B  beløres 
d«  om  Sprogets  knnslmøsoige  Bebaodling  i  Prosa  og  Poesi. 

Retskrivningeo  læres  i  Iste  Kl.  som  Eflerllgoiog  af  det 
laile,  i  2deo  Kl.  med  grammatikalsk  Begrundelse  og  særlig 
^(poMDrksomhed  paa  eenslydende  Ord.  Desoden  skrives  simple 
•oia  Fortcnioger  og  Beskrivelser,  hvortil  i  Sdie  RI.  kommer 
Br^nkrivning  og  i  4de  KL  tidarbeidelse  af  smaa  Opgaver  eder 
foveioste  Moosterstykker  af  beskrivende  og  historisk  Indhold, 
tant  Gjengivelse  af  poetiske  Stykker  i  Prosa.  I  &te  RI.  drives 
<h8e  Øvelser  med  særiigt  Eftertryk.  Øvelse  i  Foritlaring  af 
Beireber.  Synonymik.  I  6te  RI.  Øvelse  i  at  give  deels  sam« 
DtBtrengte,  deels  ndforligere  Behandlinger  af  opgivne  Thenaer 
Of  i  at  forfatte  Odkast  Ul  Afbandiinger. 

Det  mondtlige  Poredrag  gaaer  fra  den  ordrette  Gjengivelse 
if  Qdenadlærte  Stykker  over  til  en  fri  Gjenfortælling  af  Ind- 
boUet  (6te  RL). 


60 


J.  M4j|denhawfr: 


Pen  grammatikalske  Uodervjigning  gjennemgaaer  Mgenåt 
Tna:  1  Isle  kl.  ^ji^res  Bekjeudtskab  m^d  de  10  Tatedele  efter 
deres  Bovedbelydniiig  og  ydre  lijeodetegn,  o^  Ordene  klass 
ficeres  derefter;  det  Vigtigste  af  Ordbøiniagen;  (om  Sætniogi 
læren  i  Isle — ole  kl.,  see  ovcQfor),  I  2den  Kl:  Ifovedordets,'^ 
Kjendeordets,  Stedordet«,  Talordets  og  Tillægsordets  Bo  vedarter; 
Ordenes  Indordning  under  disse  Rtasser;  Ordenes  FormforaD- 
drJnger  (Beinin^'er)  i  SætDiogeo.  1  3die  Kt.:  Gjerningsordets, 
Biordets,  Forhoidsordets  og  Biodeordels  Bovedarter,  saml  Ind- 
ordniog  under  disse*  Anvendelse  at'  Gjerniogsordels  forskjelUge 
Beiningsformer  i  SælaJngen.  i  4de  Kl.  og  6te  Kl.:  ODomatik 
o:  deels  Itetragtning  af  enkelte  Ord  og  Tatemaader  i  deres  for- 
skjelljge  Betydniuger,  deels  Sammensyiliag  af  hele  Ordfamilier; 
Aflednings-Endelsernes  Betydning.  I  Ble  KL:  Kort  (lepelitiou 
ar  Ordlæren,  SælningslæreQ  i  en  mere  videosknbeiig,  meu  doi? 
for  den  unge  Alder  passende  Form.  I  6le  KL  af  Afd.  B.  kont* 
mer  hertil  Anlydoinger  om  Sprogels  Bistorie  og  om  dels  Mund* 
arter. 

I  Ovenstaaende    t)aves    Grundtrækkene   af  denne    Underviil 
Diug,   der  selvfølgelig  modifkeres    eUer  Lierernes  hidlviduatilolj 
sau  at  dea  ikke  er  det  ene  Aar  ganske  som  det  andel,  oic  ikk« 
ganske  eens  I  de  to  Afdelinger  A  o^*  B. 

Man  seer  iif  det  ovenfor  Meddeelte,  at  Underviisningen 
ModersQiaalet  har  stillet  sig  den  Opgave,  at  bringe  Eleveiae  lil 
ai  la^se  med  Eftertanke,  tit  at  tale  tydeligt  og  lil  al  udlfykka_ 
sig  klart  og  t>estemt;  dernæst  at  vænne  dem  til  et  smukt  Forø 
drag  og  en  sprogrigtig  og  smagfuld  Stiil,  samt  at  «)ve  dem  i 
baade  at  fatte  sig  kort  om  en  Gjen^tand  og  al  give  en  udføKig 
Behandling  deraf,  og  endulig  ved  Hjælp  af  Sproglæren  al  hen- 
lede deres  Opmærksomhed  paa  Sprogets  Fhænomener,  pna 
Forlioldel  mellem  Udtryk  og  Mening ,  mellem  Tale  og  Tanke*. 
(Timeantallet  for  Tydsk  er  nu  i  1ste  Kl.  fra  UbsI  til  Nytaar  10, 
derpaa  h;  i  2den  KL  5;  i  3die  KL  4;  i  4de  KL  3;  i  Me  KL  Sj 
i  6te  KL  2.) 


RealskoleTKMiMls  OMUfns  i  Wartemberg.  61 

Ftnl  Ted  SamneiriigniBf  med  et  fremmed  Sprogr  faaer  man 
Øie  fer  SK  eget  Sprogs  Eieodorameligheder;  det  er  først  ^ed  at 
gjsre  nøie  Bekjendtskab  med  et  saadant,  at  man  bUter  i  Stand 
ty  il  see,  brorledes  Tanke  og  Udtrjk  knnne  forbfndes  paa  saa 
ondeltg  mange  forskjellige  Maader,  og  derred  at  indsee,  at 
FerkoMel  mellem  disse  ikke  er  et  absolut,  men  et  relatirt,  et, 
dar  retter  sig  eller  det  enkelte  Sprogs  eiendommelfige  Ddvik- 
Hsgigaog;  det  er  (for  at  holde  os  til  Skolennderviisningen)  forst 
fcé  al  oversøtle  ordret  fra  et  fremmed  Sprog  paa  sit  eget 
egsatiedes  practlsk  al  erfore,  al  man  derred  frembringer  et 
dttrii|t  Sprog,  ved  dernæst  at  o'fersstte  frit  og  saaledØs  at 
prsve,  hvor  vanskeligt  det  ofte  er  at  gjengive  Tanken  noiagtigt 
i  et  godt  Sprog,  hvoriedes  man  ofte  roaa  omskrive  og  gjenom- 
rtrire  for  saaledes  efterfaaanden  at  naae  eller  nærroe  sig  til  et 
Utryk,  der  svarer  baade  til  Meningen  og  til  Sprogets  Fordringer 
-*  ferst  derved  er  det,  at  Eleven  erfarer,  at  det  Eneste,  der  i 
Beneeende  til  Sproget  er  fælles  for  alle  Mennesker,  er  Trangen 
til  at  søge  et  Udtryk  for  Taoken :  De  søgte  alle  og  fandt  alle 
(sel?  den  Døvstumme- fandt  sil  Tegnsprog),  men  de  søgte  paa 
fonkjeilige  Steder,  under  forskjellige  Forbold  ug  i  forskjellige 
Forbindelser,  og  derfor  iandt  Eo  El,  en  Anden  et  Andet  (selv 
Uaadt  de  Døvstumme  fremkom  der  forskjellige  Tegnsprog). 

I  Erkjendelsen  heraf  har  man  jo  stedse  i  de  Skoler,  der 
IMglede  en  høiere  Dannelse,  opstillet  i  det  Mindste  eet  fremmed 
Sprog  ved  Siden  af  det  daglige  Sprog,  hvad  enten  det  nu  var 
Grask,  som  traadte  ved  Siden  af  Latinen,  der  med  Tilsidesæl-' 
tebe  af  Modersmaalel  gjorde  sig  gjældende  som  el  lærd  Univer- 
Mlsprogi  man  kan  gjerne  sige,  som  et  kunstigt  Modersmaal, 
eller  del  var  Latinen,  som  optraadte  for  al  lære  Modersmaalel 
mores,  enten  alene  eller  i  Forening  med  Græsk,  eller  endelig 
del  var  eet  eller  flere  levende  Sprog,  som  enten  alene  eller  i 
Forbindelse  med  hine  fandt  en  mere  eller  mindre  indskrænket 
^iidi  paa  ScheroaeL 

1  WQrlemberg,   hvor  Latinen   lige  indtil  183o  havde  et  saa 
^Siorl  Berredømme   (see    ovenfor   —   c.  80  større  og  mindre 


62 


L  Moldeiihaiver: 


laUofike  Skoler  forudeti  de  reeol  videoskabeijge  AaAlalterl,  er 
fra  deo  Tid  af  det  fraaske  Sprog  oplraadt  som  detB  Medbeiler. 
Der  blev  i  CKersludieraadets  Belasokoiog  Toreslaaet,  at  maii  i 
Begeleo  skulde  udelukke  del  lallDske  Sprog  af  de  Skoler^ 
der  skulde  omdauoes  til  ile  als  ko  ler,  "fordi  dette  Sprog,  Qaar 
nuget  Klækkeligt  8kal  opuaaes  deri,  beraver  Healieme  for  megen 
Tid,  og  fordi  det  fraaske  Sprog,  meddeelt  paa  eo  rigtig 
Maade  og  i  et  lilstrækkeligt  Tirnpantal,  ei  alene  af  materielle 
Grunde ,  men,  i  Forbindelse  med  ea  grundig  mathematisk  Ud* 
derviisning,  ogsaa  i  formal  Henseende  vilde  være  nyttigere  eod 
noget  Fraosk  og  noget  Latin*.  Dette  Forslag  blev  aatagel 
af  Kegjertogen  og  derpaa  elåerhaanden  iværksat*  ^H 

Ogsua  i  Realskolen  i  Stuttgart  blev  det  latinske  Sprog 
efterhaatideo  trængt  mere  og  mere  titbage  af  det  franske;  dog 
bar  man,  deeU  af  practiske  Hensyn,  deefs  paa  Grund  af  Scbwa> 
bjeraes  Fastboldeih  ved  det  Gamle,  indtil  den  nyeste  Tid  ind- 
rømmet  Latinen  en  Plads  i  enkelte  al  Klasseafdelio^eroe. 

Jeg    skut    her    give    en    Oversigt    over    Sprogtimer  ae 
Realskolens  6  Klasser  i  t8a2   og,    lor  at  lette  Overblikket,    at-i 
fatte  den  i  Form  af  el  Schema: 


8pr»i- 

tftleKL 

24euK 

t. 

34ie  &L 

t 

4de  &I 

, 

I'-«"-! 

ftieKl. 

11  um. 

'->■   *. 

1. 

1.      r. 

1« 

b      c 

': 

b. 

c. 

i       1, 

i.;t. 

1. 

k 

[s.    6 

to 

m 

1' 
1 

Tydak  .  . 

H 

8 

9 

6 

6j 

4 

7 

7 

7 
10 

4 

6 

6 

e 

3 

h 

d 

4 

4 
1 

Fra  nak.  . 

•  1  •     • 

t 

S-  [6 

G 

S] 

7 

10 

10 

^ 

9 

9 

9 

6 

8 

a 

e 

T 

Laiin    ,  . 

S 

8 

7 

jV.   8 

6 

•j 

6 

ti 

• 

• 

S 

• 

m 

« 

4 

■ 

• 

3 

:: 

V.  :=  VltUer.     S.  =  Sommer 


Underviisningen  i  Fransk,  som  nu  paabegyndes  i  1ste  i 
fistedetfor,  som  tidligere,  I  2den  KL),  omfatter  fra  Iste  til  Sie 
KL  LæseBveber,  mundtiig  oi;  skriftlig  Over  sætte  Ise  fra  Fransk 
paa  Tydsk  og  fra  Tydsk  paa  Fransk,  [)ictaisliil  og  Grammatik, 
i  6le  KL    tillige    Øvplse  i   at  opfatte    hvad    der    tales    og 


RealtkoleTaseneU  UdvikUng  i  Wdrtemberg.  63 

ftreløøes,  og  oiandtiigFortslliDg.  I  Iste,  Sdeo,  Sdte  og 
Ide  RI.  beskjæfliger  mai»  sig  med  Formlæren,  idet  navnlig  Ver- 
bernes regelipæ«8ige  og  uregelmæøeige  Beininger  læreå  udenad 
og  indøves  ved  Anvendelse,  saavelsom  Stedordene.  I  5te  og 
to  Kl.  beslLjæftiger  man  sig  med  Sætningslæren. 

Deo  latinske  Dnderviisning  i  1ste  El.,  som  samtlige  Skolens 
Eleier  gjennerogik,  omfattede  Hoved-  og  Tillægsordenes  Bøi- 
Diog,  Comparationen  og  Verbet  sum;  desuden  Forøvelser  i  at 
oiensUe  og  frembringe  lette  Sætninger.  [I  Elementarskolens 
2deo  Kl.  havde  de  daglig  lært  6  latinske  Ord  udenad,  begyndt 
paaDeclinationen  og  øvet  sig  deri  ved  at  oversætte  lette  latinske 
Sttnioger  mundtlig,  to  Gange  om  Ugen  tillige  skriftlig.]  I  2den 
KL  deels  Repetition,  deels  Indøvelse  af  de  regelmæssige  Con« 
jogitioner  og  Anvendelsen  deraf,  fremdeles  Oversættelse  og  Dan- 
oelie  af  Sætninger.  I  3die  li\.  desuden  de  uregelmæssige  Con- 
jogatiooer.  I  4de  KL  Repetition  af  de  regelmæssige  og  uregel- 
Qttaiige  Conjugationer,  dernæst  enkelte  og  sammensatte  Sæt- 
olDger  incl.  Acc.  c.  Inf.  og  Participialconstructionen ,  endelig 
Otersættelse  og  Dannelse  af  Sætninger,  baade  mundtlig  og 
ikriftiig.  I  5te  Kl.  Cornelius  Nepos,  grammatiske  Øvelser,  Med- 
skriveo  af  de  oversatte  Øvelsesstykker  og  disses  Gjenovqrsæt- 
teiie  paa  Latin.  1  1852  bortfaldt  L^tin  i  Iste  KL,  i  1853  i 
ideo  KL  og  i  1854  i  3die  KL  og  de  dened  indvundne  Timer 
Ueve  lagte  til  Tydsk  og  Franak.  I  1856  indførtes  linderviis« 
Qiog  i  Engelsk  i  6te  KL,  og  samtidig  formindskedes  Timeantallet 
i  de  andre  Sprog.  Fra  1858  udgik  Latin  som  obligatorisk 
Urefag  af  4  de,  5te  øg  6te  KL  og  blev  kun  bibeholdt  i  4  ugent^ 
k^  Eitratimer  i  de  2  sidstnævnte  Klasser«  Tilsidst  blev  Latin 
gmke  Qernet  fra  Realskolen,  men  til  Cjengjæld  optaget  som 
obligatorisk  Fag  i  det  nyoprettede  Reaigymoasium*  Nu  læses 
KDgelsk  i  V  og  VI  af  Afd.  A.  1  V  Begyodelsesgruodeae  til  de 
^gelroæssige  Verber,  i  VI  Alslntaing  af  Formlæren^  SynUt  og 
Stiilevelser. 

Til  SammenUgøiQg  med  ovenslaaeode  Scbeoui  fra  1652  bid- 
^Ues  et  Scheota  over  Sprogtiqierne  i  1872: 


M 


i.  Mddenhawer: 


fJl. 

i.       1 

€tJ]. 

aiu, 

ai?j 

■|i 

8|ir<ipllmer, 

=5 

41 

E 

ei,?. 

Cl.  ri 

_ 

É 

c 

Q 

i  '1 

i,:p  [  x-c 

1 

S*' 

<^ 

Tydflk  . 

10 

5 

5 

4 

4 

3 

•-> 

o 

Transk 

- 

9 

H 

9 

a 

9 

7 

6 

Engehk  (i  Afd,  W 

■■ 

• 

• 

' 

- 

• 

2 

3  ell.  ? 

Seg  overværede  UodervlUniDgen  i  Fransk  i  de  Z  iiDderste 
Biasser  og  f«)lte  mig  i   høi  Grad    iiirredsstillel  ved  den  Maade, 
bvorpaa  denne  blev  meddeelt     Det  var  lige  »au  fuldt  en  Under- v 
V (isning  i  Modersniaalet   som    i   det   fremmede  Sprog;    Ihi   deels 
lnf*de  mnn    an    paa    en  Oversættelse,   der  i  et  godt  Sprog 
gjengav  Tanken    saa  neiagtigl   og    he stemt   (utvetydigt)    som 
miiligl,   deels  benyttede  man  enhver  l^eilighed  til  ved  SammeH'^ 
ligning  at  gjf^re  (jpmterksom  paa  stærkt  fremtrædende  og  betyd- ■ 
ningsftilde    Pors  kje  Hig  lied  er    i    Sprogenes    Hjælpemidler    og 
Bygning.     Del  var  tif  glor  Interesse,  ja  en  glædelig  Overraskelse 
for  mi^   her    at   see   det   opstillet   som  Princip    og    gjenoemført 
med  Takt  og  Forstand ,    som   jeg   selv    ansaae    for   Hovedbelin- 
gelser  for  en  god  Sprogunderviisning  i  Skolen,    og   som 
jeg   stedse   havde   bavl   for  øie    ved    den    practiske  lldovelse  af  m 
denne.      IMbytlet  af  en  saadan  Sprogunderviisning   er  deels ,    at  ■ 
tilleven    vænner    sig    til    at   tale    (Modersmaalei)    rigligt    med 
Bevidsthed,   al  han  ved  at  gjengive  Tanken  med  Nniagtighed 
og  Bestemthed    vænner  sig   til  at  tænke  klart  og  bestemt, 
deels  at  han    befæstes    i    at   tale  Modersmaalet  sprog* 
rigtigt,    saa  at  hverken    fremmede  Sproy    eller   et   slet   Sprog 
saa  let  kan  faae  Indflydelse   paa  hans  Ddlryksmaade ,   og  at  han 
ved  at  Dversætle  i  Udtryk,   som  umiddelbart   ledsages  afV 
den   rigtige   fVleniog,    lærer    at    forstaae    det   fremmede 
Sprog  tilgavns.  ■ 

Hvad  del  angaaer,    at   lære  at  forstaae  Sprogel,    naar   det  1 
lales^  og  selv  at  tale  det^  saa  have  vi  ovenfor  seet,  at  Eleverne 


Realtkolevæseneu  Udvikllog  i  Wfirtemberg.  65 

i  øfente  ElisBe  eves  i  al  opfalte  mundtlig  Fortælling  og 
Forelftsning  og  selv  at  fortælle  Et  og  Aodet,*  mto  ikke 
førmd  i  øverste  Klasse,  som  SlotsteDen  paa  Spvogunder- 
viisoiDgen.  Allerede  i  de  lavere  Klasser  at  anvise  Taleo 
(Santale  (^  Fortælling)  en  vigtig  Plads  og  indrømme  den  megen 
Tid,  vilde  være  at  foregribe  Sprogets  virkelige  Tileg- 
Delse.  Skoletimerne  tilbyde  eo  altfor  indskrænket  Tid,  til  at« 
deooe,  der  Jo  oven  i  Kjøbet  skal  deles  imellem  en  2O--30 
Elever,  paa  nogen  Maade  skulde  tillade,  at  man  opstillede  Mo«> 
dertmaalets  Tilegnelse  som  Maalestok  og  Rettesnor  for  Undirr-r 
viiiOiDgen  i  et  fremmed  Sprog. 

Har  man  i  Skolen  lært  Saameget  af  et  Sprog,  at  man  med 
Utked  og  tilgavns  kan  forstaae  en  i  dette  Sprog  skreven  Bog, 
100  man  ifølge  sit  Udviklings-  og  Dannelsestrin  vilde  kunne 
fcrslaae,  bvis  den  var  affattet  i  Modersmaalet,  og  har  man  der- 
otit  vedligeholdt  og  følgelig  forøget  den  erhvervede  Kundskab 
<V  Øvelse  ved  at  læse  Bøger  i  dette  Sprog  (og  ikke  Oversæt- 
i^liør  deraO,.  helst  med  Le&iconnet  ved  Baanden,  saa  vil  man, 
iM^r  oaar  man  i  Skolen  har  faaet  en  nogenlunde  rigtig  Udtale, 
Wske  sikkert  kunne  gjøfe  sig  forstaaelig,  naar  Nødvendigbeden 
bjfder  det,  og  efter  kort  Tids  Øvelse  være  i  Stand  til  at  tale 
Sproget  uden  stor  Møle. 

De  «Videnskaber»,  som  drives  i  Realskolen,  ere  Arith- 
iBslik,  Formlære  og  Geometri,  Geographi,  Historie,  Physik  og 
HaUirhistorie. 

Arithmetik-  og  Regneunderviisningen  er  anlagt 
Pia  felgende  Maade:  MsteKl.  (indtil  Nytaar  6,  derpaa  5  Timer 
omOgea)  Tavleregning  —  de  4  Species  med  ubenævnte  hele 
Tal;  Hovedregning  —  Anvendelse  af  de  4  Species  og  For- 
biser til  Regning  med  benævnte  Tal.  I  2den  Kl.  (5  Timer) 
KepetlUon.  Division  med  større  TaL  De  4  Species  med  be- 
iiftfote  hele  Tal  med  dertil  henhørende  Øvelser  i  Hoved- 
fegoiog.  I  3die  Kl.  (4  Timer)  RepeUUon.  Simpel  Brøk.  Som 
bdledning:  Tallenes  Oplosning  i  Factorer.  Regning  med  Brøk, 
obenævnt  og  benævnt,  paa  Tavle  og  i  Bovedet.    i  4de  Kl. 

Rvrd.  (i4«kr.  for  OUI.  •$  P'i»9-    Ny  rakke      1.  S 


ee 


L  Moldenhawcr: 


(5  Timer)  Fortsættelse  af  simpel  Brøk«  Dens  Forvaodllng  til 
Decimalbrøk.  Begge  i  deres  Aovendelse  paa  de  mangfoldige  i 
det  borgerlige  Liv  forekommende   HegQiogsarter  |med  Rai- 

ftonnement)*  Decimalbrøk,  navolig  i  dens  Anvendelse  ved  Ud- 
regniog  af  Flader  og  Legemer.  Hovedregniogen  fort- 
sætles. I  5te  Kl  (4  Timer)  Bepetitioa.  Læren  om  Propør- 
•tionerne  m.  m.  og  deres  Anvendelse  ved  Lesningeo  af  de  for- 
skjellige  Opgaver  i  det  praktiske  Liv^  i  Forbindelse  med 
Veiledning  i  at  løse  de  samme  Opgaver  ved  BaisonnemenL 
Procentregning  (Gevinst  og  Tab,  Rentesregning,  Provision,  Divi* 
dende,  ofTenllige  Afgifterj  Agio,  Rabat,  Disconto).  HovedregDlog« 
I  6te  KL  (I  Timer)  forkortet  Mulliplication  og  Division  af  Deei-  i 
malbrek,  Gjennemsnitsberegoinger.  Forakjellige  hoiere  Reg- 
ningsarter, Uddragelse  af  Q  vad  rat  rod;  i  B  VI  tillige  Kubikrod 
og  letle  algebraiske  Opgaver,  at  lose  ved  Hjælp  af  Baisoaof- 
ment. 

Jeg  overværede  Itegneunderviisningen  i  de  to  underste 
Klasser  og  glædede  mig  ved  at  see,  hvorledes  man  ber,  i  Mod- 
sætning til  den  paa  andre  Steder  sædvanlige  Fremgangsmaade, 
bestræbte  sig  for  at  lade  Eleverne  udfore  Alt  med  Eftertanke. 
Man  noies  tkke  med  at  forklare  dem  een  Gang  for  alle,  hvad 
man  forslaaer  ved  Tal;  men  man  gjentager  del  ret  ofte  og 
lader  Eleven  udfere  Hegningen  saatedes,  at  han  med  det  Samme 
gjør  baade  Læreren  og  sig  selv  Bede  for,  hvad  ban  foretager; 
man  regner  ikke  med  «Ta|t,  men  med  «Anlal*,  man  lader 
Fleerheden  fremtræde  som  en  Mangtoldighed  af  Eenheder. 
I  2den  KL  overværede  jeg  eo  Øvelse,  der  dannede  en  Forbe- 
redelse til  Geometriundervilsningen;  man  regnede  nemlig  med 
Linier,  som  udmaaltes  og  sammenlignedes,  idet  man  oplåste 
Ltoie^Eenheden  i  en  IVIangroldighed  af  mindre  Eenheder  og 
saaledes  forandrede  den  til  tin  Fleerhed,  o.  s.  v. 

Formlære  og  Geometri  (uden  Lineartegning).  Mine 
Optegnelser  herom  i  1854  lyde  saaledes:  UnderviisnJngen  hert 
lager  sin  Begyndelse  i  3die  KL  (3  Timer),  hvor  man  beskjæf^ 
liger  sig    med    den  almindelige  Formltf^re,   som  Forberedelse  iil 


BealskoleTcsencU  OdTlUing  i  Wortemberg.  67 

GeoaetrieB.  Pørsl  maae  EløYenie  nøie  gjøre  sig  Rede  for,  hfad 
mo  fontaaer  ^ed  Rum,  Legeme,  Flade,  Linie,  Pankl; 
derpu  betragtes  de  geometriske  Sterrelser  med  deres  bele 
og  Arter,  indtil  Cirklen,  og  de  tilsvarende  Figurer  tegnes 'K 
I  Ide  EL  (S  Timer)  Repetition  og  Definitioner;  Forklaring  af 
Begreberne:  Grund-  eller  HoYedsstning  og  Lsresætning;  et 
Odnlg  af  de  lettere  Læresctninger.  Een  Time  ugentlig  geo- 
netrislL  Tegning  (simple,  regelmæssige  Figurer),  hvorred  der  i 
Scrdeieshed  lægges  an  paa  Neiagtighed  og  Reenlighed  i  Ud- 
liretsen.  1  Ste  KL  (4  Timer)  Læren  om  Trianglen  og  Paral- 
lelogrammet,  med  tilsvarende  Opgaver.  I  6te  Kl.  (4  Timer) 
Lereo  om  geometriske  Figurers  Proportionalitet  og  Lighed, 
not  Læren  om  Cirklen. 

Kort  Tid  efter  blev  Formfæreo  udskudt  af  Timetabellen,  og 
Bti  gives  kun  Timer  i  Geometri  i  V  og  Vi,  4  Timer  i  hver 
Klasse,  hvortil  kommer  geometrisk  Tegning,  2^/»  Time  i  V  og 
3  Timer  i  A  VI  og  3  Timer  i  B  VI  (see  nedenfor). 

Med  Hensyn  til  Methoden  ved  Geometriunderviisningen  vil 
jeg  enfere  en  (allerede  af  Bugge  anført)  Bemærkning,  der  fore- 
kommer i  en  af  Overstudieraadet  (i  dets  Erklæring)  optagen 
UfikUng  af  denne  Gjenstand,  forfattet  af  en  anseet  Mathema- 
l^rer.  Der  hedder  det,  at  Methoden  bør  være  saa  p  rak  tis  k- 
iiOQrietisk,  som  muligt,  og  Forfotteren  slutter  med  de  Ord: 
•Den  SDgiyne  Methode  er  i  Grunden  intet  andet  end  den  na- 
^Uflige.  Naturen  øver  os  ogsaa  først,  forinden  vi  komme  til 
eo  coDseqvent  systematisk  Tænkning,  i  yngre  Aar  gaaer  Drengen 
^^  paa  Alt,  hvad  man  vil  lære  ham;  kun  maa  Strenghed  over- 
hovedet, og  navnlig  i  Methoden,  udelukkes*. 

Sørg  for,  at  Eleven  lærer  med  Lyst  og  Interesse,  at 
bsn  Intet  lærer  uden  at  forstaae  det  tilgavns,  saa  at  der 
sr  Selvvirksomhed  og  Eftertanke  ved  hans  Arbeide  1  sørg  der- 
BC8t  for,  at  efterbaanden,  efter  Tid  og  Leilighed,  Hullerne  i 
det  Lærte  udfyldes  I  saa  fremkommer  Systemet  som  noget 


'I  Cfr.  Bagge,  1ste  Bd.,  S.  257. 


68 


j.  Moldenhawer: 


Givet,  Eaar  Tidens  Fylde  er  kommeo.  Den  l\1ethode,  der  a 
priori  ordner  Undervifsntngens  Gang  systematifik  efler  Vidco- 
skatiens  Tbeorier  (tiieorelisk^syste malisk  modsat  praktiftk- 
betiristtsk),  fører  aldrig  lil  noget  ruIdsLændigt,  fordi  den  mis- 
kjender  Barnels  Nalur  og  Evner,  lien  usysiemaliskc 
Fremgungsmaade  forbereder  lil  Systemet,  den  systematiske  ad^ 
splitter  Systemet  —  livilkeo  af  disse  er  vel  at  Jorelrække?] 
f  Wiirtemberg  holder  raan  sig  i  Reglen  til  den  første. 

Geograpluunderviisoiogen,  lier  tidligere  begyndte  il 
2den  KU|  hvor  den  kun  optog  1  Time  om  Ugen,  bejj;ynder  iiii 
først  i  Sdie  Kl.  |med  2  Timer  ugenllig).  Udgangspuoklet  er  eai 
Betragtning  af  Ujemmet  (Uuus  —  Stad  —  Land).  Dernæst  for- 
klarfs  Hovedbe^^'rebcrne,  som  Bjerg  og  Dal^  Land  og  S«, 
Fastland  og  0,  Uav  og  Indsø,  Flod  og  Kilde  o.  s.  v. ;  derpaa 
gives  en  Oversigt  over  Jord  ens  Overflade  og  Fordelingen  af 
Uav  og  Land,  med  særligt  tiengyn  lil  Europa. 

I  1854   \ar  Planen   for   dette  Fag  følgende   fra  3die  lil  6ta] 
Klasse : 

1  3dic  Kl.  (2  Timer)  almindelig  Oversigt  over  Enropa,  Lan- 
denes    naturlige    BeskaO'enhed,     lyergkjæder,     Havfurbindelherij 
l'lodgebeler,  AO'ald,  Vandskjel  o.  s.  v.      I   4de  [il.   (om  Vintereaj 
2  Timer,  om  Sommeren   1  Time)  Wiirtembergs  Geographi  og 
Tydskland;  Landenes  Overflade  gjnres  anskuelig  ved  lielief- 
kaarl   (af  Bauerkeller   og  Ilath,    Flod-   og  Bjergkaart   af    \q\z\\ 
Tydsktands  Bjergsystemer    med    særligt  Hensyn    til   Katur    og 
Folkeliv,     Bjergenes    geognoeliske    l^orbold,    B]ergværker|j 
Bjergbeboernes    Industri;    Flodsystemcrne,   Flodernes  Oetydniag 
for  Samfærdsel   og   EJandcl  o.  s.  v. ,    Tydsklaads   politiske 
Geographi.     i  5te  KL  (V.  2  Timer,  S,   I  Time)   Europas   i^vrige 
Lande,  behandlede  paa  samrne  i\1aade,      I  bte  KL    (V.  2  TimerJ 
S.  i  Time)   Repetition   af  hw  Klasses  Bensum,   samt  de  øvrige 
Verdensdele. 

1  sidstnævnte  Klasse  overværede  jeg  en  Geographilioie, 
som  gaves  af  den  dygtige  Geograph,  Prof.  VoU,  Forfatter  af  ea 
almindelig  rost  Uaandbog   for  Lærere;    ^Menneskets  IndflyJeUe 


RealskoleTSseneU  Cdrlkling  I  WQrtembcrg.  69 

paa  Bonsdyrenes  og  Kaltorplanteraes  Udbredelse •.  Hao  be- 
handlede paa  en  almeenfattelig  Maade  og  gjeDneongik  med 
Spørgsmaal  og  S?ar  enkelte  Punkter  af  den  physiske  Geo- 
graphi  og  Bnitnrhistorien. 

I  1872  vare  Pensa  i  4de  til  6te  Klasse  følgende: 

I  Afdel.  A :  Cl.  IV.  De  5  Verdenshave  med  deres  Arme,  de 
5  Verdensdele  efter  deres  natnrlige  Forhold  (Høi-  og  Lavvande, 
Bjerge,  Floder),  og  deres  Beboere,  efter  Racer  og  Religioner. 
Om  Sommeren  WGrtembergs  Geographi.  Cl.  V.  Repetition. 
Mellem-Eoropas  især  Tydsklands  physiske  og  politiske  Geo- 
graphi. Cl.  VI.  Syd-,  Øst-  og  Nordvest- Europa  og  en  Oversigt 
Ofer  de  4  andre  Verdensdele  i  physisk  og  politisk  Henseende. 
lÅfd.  B:  Cl.  IV.  Om  Vinteren:  Repetition.  Tydsklands,  især 
WGrtembergs  physiske  Geographi.  Om  Sommeren:  De  tydske 
St&tere  politiske  Geographi.  Cl.  V.  Repetition.  De  øvrige  Lande 
i  Europa,  undtagen  de  sydlige  og  sydostlige.  Cl.Vf.  Repeti- 
tion. De  ostlige  og  sydostlige  Lande  i  Europa.  De  andre 
Verdensdele  i  physisk  og  politisk  Henseende.  Timeantallet  er 
2  om  Ugen  i  Cl.  IV,  l«/9  i  Cl.  V  og  VI. 

Til  SammenHgning  skal  jeg  her  meddele  Comiteebetænk- 
DiDgens  Bemærkning  om  Geographiunderviisningen  i  de  mindre 
Realskoler:  «Den  geographiske  Underviisning  maa  gaae  ud  fra 
Bjemmet  og  efterhaanden  gaae  mere  og  mere  over  paa  det 
fjernere,  medens  den  i  den  ovre  Afdeling,  i  Forbindelse  med 
Kaarttegning,  ikke  alene  maa  komme  tilbage  fra  det  Almin- 
<Mige  til  det  Specielle,  men  ogsaa  indbefatte  den  roathematiske 
<>Mhysikalske  Geographi,  og  blive  fra  Jordbeskrivelse  til 
Kondskab  om  Landenes  og  Folkenes  nuværende  Tilstand  (»Lånder- 
nn<l  Voiker-Kunde.)«}. 

I  Historie  undervistes  i  1854  først  i  4de  Kl.  (V.  1  Time, 
S.  2  Timer).  Indledning  til  Historien  og  Begrebernes  Forkla- 
%,  Bistoriens  Inddeling   i  den  gamle.    Middelalderens,    den 


')  SammeoIigD :  Om  GeografluDderTiisningen  i  SemiDarskoleo  i  WelsseDfels 
(i  Provindsen  Sachsen),  Bugges  Værk  I,  S.  56  og  57.  ' 


70 


J,  aJoldetihawer: 


Dyere  og  den  nyeste  Bislorie,  den  gamle  HiBlories  Inddeling  i 
4  Tidsrum;  det  Vigtigste  af  den  gamle  Bislorie  l'orlælleB  i  i 
SammeDliæng,  i  elhnographisk  Ordeo,  med  Biadigt  Hensyn  til 
Chrono!ugien  og  den  ^'amte  Geographl  I  5te  Kl.  (V.  1  Time, 
S.  2  Timer)  Middelalderen  og  den  nyere  Tid,  især  Tydsklande 
Historie,  med  Afbenyttelse  af  clironologiske  og  syQchronisiiske 
Tabeller.  I  t;te  Kl,  (V,  1  Time,  S*  2  Timer)  Oversigt  over  den 
almindelige  Verdenshistorie  og  WQrlembergs  Historie. 

Til  Sammenligning  anft>rer  jeg  atter  llclænkningens  Ord: 
^Historien  bør  toririnligviis  indskrænke  sig  til  enkelte,  dog 
chronologisk  paa  hinanden  fBJgende  Hoved momen ler  og 
være  i  det  Væsentlige  blograpbisk,  medens  den  i  den  øverste 
Klasse  bor  meddeles  mere  i  Sammenhæng.«  Æ 

Jeg   overværede    den   hisloriske   Underviisning    i    en   af   5te      i 
Klasses  Afdelinger,  Inor  man  var  beskja^fligel  med  at  gjennem- 
g^ne  Carl  den  Store  og  Carolingerne  i  Tydskland,  navnlig  Nor* 
raiinnerlogene.     Fremgangsmaaden  var,   ligeson^ved  den  bibel- 
historiske  Underviisning,  lagt  an  paa  Nøiagii^^hed  og  Klarhed.       Æ 

Nu    begynder   Underviisningen    i    detle  Fag    i    3 die    Klasse.       i 
I   1872   vare   de   gjennenigaaede   Pensa   følgende:    CL  Hl.    Wur- 
tembergs    Historie     med     de     dertil    hr^rende    Sagn    og    DIgle. 
I  Afd.  A:    CL  !V.   Grækenlands  Historie  til  Alexander  den  Store, 
Paa  passende  Steder  lodneliiing  af  de  orientalske  Tolks  Historie. 
En  chronologisk  Tabel.     CL  V.    Repetition.    Roms  Historie  indtil  ^ 
det  vestromerske  Riges  Undergang.    Chronologi,     CL  VI.    Hepe*  fl 
tition.      Middelalderen,    især    Tydsklaods    Historie.     Chronologi. 
I  Afd,  B:    CL  IV.    Indledning   til   Verdenshistorien,     InddeHog  I 
Perioder.      Hovedtræk   af  de    ældste  Folkefærds  Historie.      Græ- 
kernes og  Romernes  Historie  lil  Anguslus.    CL  V.  Middelalderens, 
især  det   tydske  Folks  Historie  til  Reformationen.     Cl  VI.    Hen 
nyere,    især  Tydsklands   Historie.     Oversigt  over  Wurtembergs 
Historie.     Timeantaliet  er  2  om  Cgen   i    Cl.  III  og  IV,    iVa  i  V^ 
og  VL  ' 

I  Physik  og  Naturhistorie  undervistes  i  18o4  ikke 
ff^rend  i  6te  Klasse,  i  Pliysik  i  Vinterhalvaaret,  i  Nalarhistorie 


i  SmuMrhalfaarel  (S  Xliner  ohi  Ugen).    Miae  Optogo^lser  on 
tee  F«  I  1864  Ijde  saakdes: 

Den  phjsikålake  Goderviisaing  besÉjKfljger  sig  mod  1|  Le* 
genenes  almlDdelige  Egeaakaber,  i  Forbindelae  ned  de 
knaåmt  Forsag  (Experimeoter).  2)  Af  llechanikeo:  popolwr 
Odfikiiog  af  LoTene  for  Faldet  og  Lofteslaogen;  Bydro- 
BtatikoDS  og  AerosialikoBB  GmadioTe;  hydrauliske  Presser, 
Bmde  (iser  ariesiske  Brønde);  Baromelret;  Loflpumpen. 
3)  Lsreo  om  Lyden.  4)  De  f jgtigsle  Phcnomener  af  Lsren 
on  de  saakaldte  Imponderabilia;  Thermometret;  Dampmaskinen; 
Mftreskopel;  Kikkerten  iFarreme);  Elektriseermaskinen.;  Kom- 
pistel;  Forklaring  af  de  hertil  henharende  Natnrphænomener. 

Den  naturhisUiriske  Cndernisning  er  i  de  ferste  Uger  for- 
bondeo  med  den  physikalske  som  Indledning;  Udvikling  af,  h^ad 
der  er  Gjenstand  for  Naturvidenskaberne  i  Almindelighed,  og  en 
liort  Udsigt  over  Naturhistoriens  enkelte  Fag.  Derefter  1}  Mi- 
Berilogi  —  kort  Oversigt  over  de  vigtigste  Mineralier;  Hen- 
njsoing  lil  Geognosien,  med  scrligt  Hensyn  til  WOrtem- 
berg;  det  Nødvendigste  afChemien  og  Kryslallographien. 
2)  Botanik,  med  stadigt  Hensyn  til  Kjendetegnene  og  Sammen- 
ligniog  imeUem  disse  hos  de  enkelte  Klasser,  tillige  Øvelser 
at  opsøge  Kjendetegnene.  Deels  fremvises  selve  Gjen- 
standene,  deels  Afbddninger  deraf,  og  desuden  tegnes  paa 
Ta?leo.  Eleverne  gjøres  opmcrksomme  paa  de  betragtede  Na- 
^riegemers  techniske  Anvendelse,  i  Botaniken  navnlig  paa 
Giftpiaoteme.  Det  Linnéske  System  lægges  til  Gruod  ved  den 
iH^Uniske  Underviisning.  —  Zoologien  er  udelukket  fra  Real- 
skolen,  ligesom  ogsaa  fk'a  Overrealskolen.  Imidlertid  er  hermed 
^^  ikke  sagt,  at  Eleverne  forblive  ganske  uden  Kundskab  til 
^reriget;  thi  deels  ved  Underviisningen  i  Modersmaalet,  deels 
i  Geographitimeme,  ved  Kulturhistorien  og  Botaniken,  gives  der 
oisgeo  Leiligbed  til  at  omhandle  de  forskjellige  Klasser  og  de 
rigtigste  Arter  af  Dyreriget. 

Maar  det  hedder,   at  der  ikke  gives  nogen  Underviisning  i 
Natorvidenskaberne  før  i  øverste  Klasse,  er  det  ikke  Meningen 


72 


h  MhUtnUmert 


dermed,  at  Skolen  indlit  da  aldeles  ikke  bekymrer  sig  om  at 
forskaffe  Eleverne  Dogen  Kundskab  om  Naturen;  Ivertimod,  man 
bestræber  sig  for  at  henlede  deres  Opmærksomhed  paa  og  at 
aaboe  deres  Blik  for  Naturens  Mangfoldighed »  Hensigtsmæssig- 
hed og  Skjflnhed,  at  vænne  dem  til  at  iagttage  med  Opmærk- j 
somhed  og  Nøiaglighed, 

I  2den  Klasse  hørte  jeg  snaledes  Læreren  gjennemgaae  med  j 
Eleveroe  en  Vandring  paa  Markerne  om  Foraaret.  Man  beskrev 
Naturens  Udseende  tidligt  paa  Foraaret,  man  omtalte,  hvilke 
Planter  og  Dyr  man  traf  paa,  idet  man  indlod  sig  nærmere  paa 
£t  og  Andet.  Saaledes  standsede  man  ved  Sump-  og  Trsk-J 
Fuglene;  navulig  blev  Storken  gjort  til  Gjenstand  for  en  om^ 
hyggelig  Behandling,  idet  man  eftergik  dens  Liv  og  Biendom- 
meligheder  som  Sumpfugl  og  »om  Trækfugl  Hvorledes  kom 
den  paa  Tale?  —  Frøerne  kvække  i  Kjæret.  —  Hvem  er  Frøernes 
værste  Fjende?  —  Storken.  Den  spidder  dem  pua  Næbbet, 
løfter  dette  lodret  lilveirs  og  lader  Frøen  fklde  ned  i  og  derpaa 
glide  igjennem  Halsen.  —  Ogsaa  Uiernes  Færd  blev  gjennem- 
gaaet,  o.  a.  m.  ^ 

Nu  bagynder  Undervtisningen  i  Naturhistorie  allerede  ^| 
2den  Klasse  og  afsluttes  ellerede  i  3die  ((1.,  hvorimod  Natur- 
læren er  udelukket  fra  Afd,  A,  og  i  Afd.  B  fremdeles  er  ind- 
skrænket til  file  (il.  I  1872  vare  Pensa  i  Naturhistorie  i  CL  II 
(3  Timer  ugentlig):  Dyreriget.  Inddeling  i  Klasser.  Nærmere 
Omtale  af  enkelte  Klasser  og  Arter;  med  særligt  Uens}/n  tit  saa- 
danne  Dyr,  som  ere  af  Betydning  for  Menneskene. 
I  Cl,  Ml  (2  Timer  ugentlig} :  Om  Vinteren:  Hepetiiion  og  Fort- 
sættelse af  det  i  2de u  KL  Læste.  De  vigtigste  ,\]ineralier. 
Oversigt  over  de  3  Naturriger.  —  Om  Sommeren:  Planteriget; 
Forklaring  af  Planternes  Organer  og  Veiledning  i  at  bestemme 
Planternes  Art,  efter  levende  Exemplarer;  nærmere  Belragtoiog 
af  særlig  nyttige  eller  skadelige  Planter.  I  Physik  &H 
B  Vt  (3  Timer  ugentlig):  Belæring  om  de  vigtigste  Naturlove  og^ 
Phænomener,  med  særligt  Hensyn  tit  Industri  og  Uaand- 
værk;    Tyngdepunkt,  Løftestang,  Rulie,  Hjul,  Skraaplan  o. 


Realskolevæsenets  Udvikling  i  WQrtemberg.  78 

hydrostatisk  Presse,  Pampe,  Brandsprøite ;  Vanddampe,  Damp- 
maskine,  Tegninger  og  Beregninger. 

i  Kunstfærdigheder  •,  som  Eleverne  øves  i,  ere  Skjønskrifi 
(i  l8te  RI.  fra  Bøst  til  Nytaar  6,  derpaa  3  Timer,  i  2den  Kl. 
og  Sdie  Kl.  S  limer,  i  A  4de  Kl.  2  Timer,  5te  Kl.  og  6t6  Kl. 
ITime,  i  B  Ide  Kl.,  5te  Kl.  og  6te  Kl.  1  Time  om  Ugen), 
Tegoiog,  deeis  Pribaandstegning,  som  tidligere  begyndtes  iSdie 
IQ.  (i  4de  Kl.  3  Timer,  i  5te  Kl.  3  Timer  og  i  6le  Kl.  4  Timer), 
dtels  geometrisk  elier  Lineartegning  (i  5te  Kl.  2^/9  Time ,  i  6te 
I).  2  Timer),  Sang  (i  3die  Kl.  1  Time,  i  4de  Kl.  2  Timer,  i 
6te  Kl.  1  Time,  i  6te  Kl.  1  Time)  og  Gymnastik  (Turnen) 
|i3die,  4de,  5te  og  6te  Kl.  3  Timer).  Ved  Skrivennderviis- 
niogeo  tilsigtes  en  smuk  og  flydende  Haandskrifl.  Der  holdes 
sårlige  Øvelser  i  Hurtigskrivning.  Taktskrivnings -Methoden 
aniendes. 

I  1854  var  Planen  for  Tegneundervlisningen  følgende: 
FrifaaandstegDingen  begynder  samtidigt  med  Geometriunderviis- 
DingeQ  (i  3die  Kl.)  og  træder  i  Forbindelse  med  Læren  om  For- 
merne. Forøvelser  for  Øie  og  Haand,  bestaaende  i  FremstiU 
iiagen  af  de  forskjellige  Linier,-  Vinkler  og  Figurer,  saaledes 
tom  Formlæren  ferer  dem  Iagttagelsen  imøde.  I  4de  Kl.  tegnes 
Omrids  af  Blomster  og  Ornamenter.  1  5te  Kl.  tegnes  (efter 
Fortegninger)  mere  sammensatte  Blomsterstykker,  vanskeligere 
Ornamenter,  Dele  af  det  menneskelige  Hoved  og  Omrids  af  lette 
Bovsder.  I  6te  Kl.  Omrids  af  Menneskehoveder,  lette  Figurer 
og  saadanne  Dyrehoveder,  som  egne  sig  til  Forsiringer. 

Lineartegningen  begynder  i  5te  Kl.  dermed,  at  enkelte 
Linier  og  geometriske  Figurer  tegnes  og  construeres ;  dernæst 
eftergjøres  simple  og  smukke  Former,  som  tilstede  ret  megen 
Afveiling,  og  som  hovedsagelig  ligge  til  Grund  for  Udførelsen 
>' Gonstractioner.  Veiledoing  i  at  fremstille  lette  Figurer  med 
I^Qsch  eller  Farver.  I  6te  Kl.  øves  Eleverne  i  at  løse 
Seometriske  Opgaver  og  i  at  udføre  de  fundne  Construc- 
fcoer  med  Nøiaglighed  paa  Papiret.  Der  tegnes  regelmæssige 
Polygoner,  Berøringscirkler  og  Kurver. 


TI 


J.  Moldentiawer: 


I  1872  var  Planeo   følgende:    FrihaaDdslegnlageo   be- 
gynder med    al  copiere   Omrids  af  OrDaiupDler  og   Menneske- 
hoveder og  gaaer  derfra  over    til    at  tegne    efter  Gibs-Afstøb- 
ninger og  Modeller  (af  Diipuig).      Dertil  kommer  Belæring   om 
Perspecliv,  og  for  de  Viderekomne  Schalteriog  af  de  efter  Gibs- 
afsLebningcr    og   Modeller    legoede    Omrids.      I    geometrisk 
Tegning  meihodisk  fremadskridende  geometriske  ConstructionerJ 
simple  Ornamenter  med  re  tie  Linier  og  Buer,  hvorfra  der  gaaet  i 
over  lil  de  rnere  indviklede  Construclioner     f-'or  Afd.  B  anføres 
ved  Cl.  V  lelte  geometriske  Ornameuier,   navnlig   i  græsk  og 
arabisk  Still  efter  Ollo  Fischers  Monslersamling,  samt  Øvelse  i 
den  saakaldle  Hecept-  o^'  Pro  g  ram -Tegning  (efter  samme); 
ved  CL  VI:   Tegninger  i  golhisk  Stiil   lefler  samme),   Conslruc«| 
tion  af  de  uf  liorsbuer  sammensalte  Kurver,   Keglesnit  og  me- 
chanlske  liurver. 

I  1854  var  Planen  for  Saogundervi isningen  følgende: 
i  Ide  Kl.  Durskalaerne  og  deres  forskjellige  Intervaller,  angivne 
med  Tal  og  Noder,  især  C-Dur-Ska!aen,  samt  de  lettere  Node- 
og  Taklforhold;  i  5le  KL  samtli^'e  Diirskalaer  og  de  vanskeligere 
Taktforliold,  samt  en  ibeoretisk  Samraeoiigning  mellem  Dur-  og 
Moil-Skalaerne.  I  6te  KL  Repetition  og  Indøvelse  af  Choraler 
og  Viser,  med  Hensyn  til  Mandsstemmen, 

I  1872  var  Planen  ff*lgende:  CL  III.  Sang-Øvelser  uden 
Noder.  CL  IV.  Nodelæsning.  Bhylhmiske  og  melodiske  Øvelser. 
De  vigligste  Durskalaer  og  endeel  een-  og  tostemmige  Sange. 
Hver  Uge  læres  en  ChoraL  CL  W  Fortsættelse  af  Durskalaerne 
og  nogle  Mollskalaer  Indavefse  af  Clioraler  og  Sange.  Cl.  VJ. 
Nogle  Moliskalaer.  Indøvelse  af  Choraler  saml  lo-,  tre-  og  fljr- 
stemmige  Sange. 

1  Legemse  ve  laerne   dceltoge   i  1S54  Eleverne  i  Fælles- 
akab  med  de  jevnaldrende  Gymnasiaster,  og  foruden  Gymnastik«  | 
læreren,  som  ledede  disse^  var  sledse  afvexlende  en  Jleal-  eller 
en  Gymnasiallærer  tilstede.     I  alten  hundrede  og  nogle  og  Ireds 
blev  Gymnastiklimernes  Antal  foroget  fra  2  til  ^,  og  Deellagelse 


Realskolevæseneti  Udvikling  i  WQrtemberg.  7$ 

i  disse  gjort  til  en  Forpligtelse.     Realskolen  fik  tillige  særskilt 
Gymnastikbnas  og  særskilte  Gyainastiktlroer. 


Skolen  er  i  Besiddelse  af  en  Bogsamliog,  hvoraf  en  Deel 
odgjør  et  Skolebibiiothek  for  6te  og  6te  Kl.,  om  hvilken 
del  blandt  Andet  hedder,  at  den  skal  fortrænge  den  aands- 
drebeDdeRomanlecture  og  forhindre  det  saa  farlige  Driveri. 

Den  Tid,  som  Lærerne  ifelge  Bestemmelsen  tør  lægge 
Beslag  paa  til  Le  c  tie  læsning,  er,  forskjeliig  for  de  enkelte 
Uasser,  imellem  1  og  3  Timer  daglig,  hvorved  de  middeU 
miadige  Elevers  Evner  tages  til  Maalestok.  En  Aften- 
skole til  Lectielæsning  har  man  ikke.  Derimod  finder  Oversid* 
ning  Sted  Onsdag  og  Leverdag  Eftermiddag,  dog  kun  i  Til- 
falde af  vedholdende  Dovenskab. 

(Fortsættes). 


Digte  af  Tyrtoos. 

Oversatte  åf  H.  G.  Meiier. 

Brudstykker  af  en  Elegi  om  den  spartanske 
Statsordning. 

Ive  Kronideo  Zeus,  den  fagerlkransede  Heres 
Barre,  skænked  vor  Stad  til  Heraklidernes  Æt. 
Felgeade  den  vi  fordum  forlod  vor  stormfulde  Hjemstavn; 
Pelops'  vidtstrakte  0  kom  paa  vor  Vandring  vi  til. 


■Gerrigheds  Last  skal  Sparta  øde!    Forvist  ikke  andet U  — 
^  Så  Fjærntrammeren,  Sølvbuens  Gud,  guldlokket  Apollon 
talte  fra  guldprydet  Bo's  l^^nlige,  hellige  Vrå. 


Bjem  fra  Templet  i  Pytho  de  bragte  de  Svar,  som  de  hørte, 
Phoibds*  spåeode  Kvad,  Guddommens  varslende  Ord: 


7t 


H.  G.  Møller: 


Først  i  Råd  være  Kongeroe  to,  der  som  Guder  skal  «rei 

de,  8ora  vogte  med  Kløgt  Sporlas  den  yndige  Stad, 
dertil  de  gamle  at'  Ar,  men  Folkets  f^lænd  skulle  allid 

alt  efter  rettelig  Lov  g 5 re,  som  Pltgten  dem  bed, 
talende  skdnt  og  handlende  godt  og  ret,  som  det  bør  sig, 

pfinsende  aldrig  p4  ondt  mod  deres  fædrene  By. 
Da  skal  Styrke  og  Sejr  med  Folkeskarerne  følge*  — 

Dette  har  Phoibos  talt,  varslende  Held  for  vor  Stad. 


Hit  TheopompoSj'Vor  Konge,  hvem  Guderne  elske!    vor  Fere! 

dengang  Messene  vi  tog,  hele  det  vidtstrakte  Land, 
som  er  så  godt  at  pl&je  og  godt  at  beplante  med  Vækster. 

Nitten  samfulde  Ar  kæmped  i  stående  Strid ^ 
kæmped  for  Landet  at  vinde  med  djærvt  udholdende  Krigsma 

Fædrenes  Fædres  Slægt,  førende  Lanse  i  tlånd* 
Først  i  det  tyvende  Ar  fra  Markerne  Fjenderoe  flygted^ 

veg  fra  Ithdmes  Borg,  steg  fra  det  knejsende  Fjætd,  — 


Krigssang'e. 
L 

Herligt  at  falde  i  Kamp  for  sit  Land  i  de  forreste  Rækker, 

dø  som  en  Helt,  hvor  der  slås  lappert  for  fædrene  Bygd! 
Ak!    men  bittrest  af  alt  er  den  Lod  at  fly  fra  sin  Ujernstavn  ^ 

og  fra  sin  frodige  Mark  vandre  ved  Tiggerstav  bort,         ^ 
flakke  om  Land  med  sin  gamle  Far,  med  sio  elskede  Moder 

og  med  8tn  Ungdoms  Brud  og  de  umyndige  B5rn.  M 

Hvor  man  så  kommer  til  Folk,  forpint  af  sin  Trang,  som  en  tis®i 

Stodder  blir  man  forvist  ilde  kun  set  af  enhver, 
og  man  beskæmmer  sin  Slægt,  g6r  sin  ædle  Skabning  til  LGgnl 

atslags  Skændsel  og  Ve  drager  som  Følgesvend  med. 
Men  hvis  da  ingen  har  Agt  for  slig  en  Stavkarl,  som  ingen 

hilser  mc 


snligt 


ynker 


B&  lad  os  kæmpe  med  Mod  for  vort  Land  og  ej  kæle  for  Llvel 
Nu  er  del  Tid  at  dø  for  vore  BOro  og  vort  Landf 


DigU  af  Tyrtæos.  77 

Tnglingerl   Slår  da Hast  ved  binandeos  Side  og  kæmper! 

logen  tsnke  på  Skræk  1   logen  på  Skændsel  og  Flugt! 
Heller  I  øge  Jert  Mod  helt  stbrt  og  krafligt  i  Brystet! 

Httnger  ej  fejgt  ved  jert  Liv  bist  under  Striden  med  Mænd ! 
Ej  vil  I  flygte  og  lade  de  ældre,  de  gamle,  i  Stikken, 

de,  bvis  Knæ  ikke  mer  smidigt  sig  bOje  til  Løb. 
Ynkeligt  er  det  at  skue,  når  forrest  i  Krigernes  Rækker 

foran  de  unges  Fod  Oldingen  styrter  til  Jord. 
Ffildet  ligger  Gråskæggen  der;  ban,  hvis  Lokker  blev  hvide, 

åoder  sin  kraftige  Sjæl  fra  sig  i  Kamppladsens  Støv, 
griber  om  blodige  Underlivssår  med  Hænderne  både, 

—  O,  hvilken  Ynk,  hvilken  Gru  er  det  for  Ojet  at  se  I  — 
dskker  sin  Nøgenhed  slet.  —  Men  Ynglingen  klæder  jo  alting, 

medens  han  elskelig  end  smykkes  af  blomstrende  Vår. 
Hsndene  skue  på  ham  med  Behag  og  Kvinder  med  £lskov, 

medens  han  lever,  og  skOn  ligger  han,  slagen  i  Kamp. 
Så  skræv  da  mægtig  ud  og  stå  som  vokset  til  Jorden! 

Stem  dig  på  Fødderne  djærvt!    Fæst  i  din  Læbe  din  Tand! 

2. 
SOoner  1  er  af  Herakles,  den  aldrig  betvungne,  —  thi  frygt  e|! 

Endnu  bar  Zeus  ej  vist  ecler  i  Vrede  sin  Ryg. 
Skclv.ej  for  Mændenes  mylrende  Flok;  lad  Skræk  jer  ej  tvinge! 

Brat  grib^  hver  sit  Skjold,  —  vælge  blandt  Kæmper  sin  Plads, 
giende  Livet  hel  fOje  og  higende  frem  efter  Dødens 

mørke  Gudinders  Flok  som  efter  Sollysets  Glans! 
^dtvel  1.  kende  deo  grådsvangre  Åres'  fortærende  Gærning; 

rædsomme  Kamplegs  Harm  godt  bar  I  næmmet  i  Hu. 
Både  de  flygtendes  Lod  og  Forfølgernes  har  I  jo  prøvet, 

Yoglingerl    nok  har  I  set  både  af  dette  og  hint. 
B^lle  I  så,  som  voved  at  slutte  tæt  til  hinanden, 

voved  at  stævne  til  Kamp  der,  hvor  de  forreste  stred. 
^&  kuQ  falde  af  dem,  og  døende  frelse  de  Folket, 

ak!  men  al  Manddom,  al  Dåd  spildes  ved  skælvende  Flugt. 


Tg 


H.  G.  Møllflx: 


Aldrig  lilfulde  fortælle  maD  kao  den  mangfoldige  iammer, 

som  bliver  Manden  lil  Det,  når  han  af  Skændsel  er  ramt 
Rædsomt  ep  det,  når  Sværdet  i  Krigens    blodige  Trængsel 

kiøver  den  flygtendes  Ryg,  rammeode  bagfra  med  Magt. 
Ynkeligt  ligger  Liget  i  Stevet  bcnstrakt  og  mærkel 

bagfra  af  Spydels  Odd  midt  mellem  ilærdernes  Par. 
Så  skræv  da  mægtig  ud  og  8t&  som  vokset  til  Jorden ! 

Stem  dig  på  Fødderne  djærvt!   Fæst  i   din  Læbe  din  Tand 
Dæk  dine  Lår  og  Ren  forneden,  dit  Bryst,  dine  Skuldre 

bagved  det  mægtige  Skjolds  bugede,  skjulende  Uvalv. 
Ryst  i  din  bOjre  Hånd  Spydstagen  den  stærke;  foroven 

Hjælmens  viftende  Husk  nikke  med  truende  KasL 
Har  du  el  Skjold,  så  dvæle  du  ej,  hvor  Skud  dig  ej  række^ 

tær  at  færdes  i  Kamp,  øvende  mandelig  Dåd. 
Rask  gå  dn  på  til  LlåudkiiTnp  og  rykke  din  Fjende  på  Livet; 

Sled  med  det  lange  Spyd  eller  og  hug  med  dit  Sværd. 
Stil  din  Fod  ved  iiaos  Fod  og  stem  dit  Skjold  mod  din  Fjenden 

vend  din  Hjælmbusk  mod  ban«;  Hjælmen  klinge  mod  Bjælm 
Brystet  slem  mel   mod  Bryst   skal  Manden   kumpe   mod  Mande« 

klemmende  Sværdets  Greb,  fattende  Spydstagens  Skaft!       _ 
Letbevæbnede  Svendel  med  store  Håndsten  I  kaste, 

dukkende  bisl  og  her  ned  bag  det  skxrmeade  Skjold  t 
Slynger  jert  lette  Spyd  med  det  glatte  Skaft  imod  Fjenden! 

Holder  jer  altid  nær  ved  de  bepansredes  Flok!  — 


Ej  vil  jeg  prise  en  Mand  og  ej  agte  ham  Omtale  værdig, 

om  han  end  rap  er  på  Fod  eller  til  Brydekiimp  vant, 
om  ban  af  Legem  er  stor  og  vældig  i  Kraft  som  Kykloper, 

eller  han  løber  forbi  selve  den  thrakiske  Storm, 
om  ban  af  Skabning  end  vænere  er  and  den  væne  TithoDOS, 

eller  ban  bar  i  sin  Vold  Midas*  og  Kinyras*  Guld, 
om  han  en  stoltere  Fyrste  end  er  end  Tantalos*  Ælmænd 

og  med  bedårende  Rest  taler  som  selve  Adrast, 


Digte  åf  Tyrtæos.  79 

om  han  ti  Herlighed  ejer  aodtagen  det  kampglade  Krigsrood 

—  uden  det  er  han  dog  aldrig  en  Helt  udi  Kaoip  — , 
Dir  han  ej  djærvea  urokket  at  skue  det  blodige  Manddrab, 

stande  sin  Fjende  næst,  rykke  på  Livet  ham  ind. 
Det  er  den  Lov,  som  blandt  Menneskers  Æt  er  herligst  at  vinde ; 

det  er  den  uoge  Svends  bedste  og  skOnnesle  L6n. 
Held  for  vor  Stad  og  Held  for  hver  en  Borger  i  Folket, 

hvergang  en  Mand  står  fast  forrest  i  Kæmpernes  Flok, 
stander  urokket  og  tryg  uden  Tanke  om  Flugt  og  om  Skændsel, 

sætter  sin  Sjæl  og  sit  Liv  frejdig  i  Kampen  på  Spil, 
medens  hans  djærve  Ord  opflamme  hans  Ven  ved  hans  Side  I 

Sandelig!    Sådan  en  Mand  kaldes  en  Helt  udi  Kamp! 
Slagrækker  bistre,  som  pønse  på  ondt,  brat  fly  for  hans  Åsyn. 

Krigens  bølgende  Hav  standser  hans  vældige  Arm. 
Men  om  han  falder  i  Kæmpernes  Flok  og  udånder  Sjælen, 

hædrende  Fader  og  Folk,  Landsmænd  og  fædrene  By, 
forfra  rammet  af  mangt  et  Spær  gennem  buklede  Skjoldhyalv 

og  gennem  Panserets  Malm,  trufl'et  dybt  i  sit  Bryst, 
da  vil  forvist  både  Yngling  og  Olding  jamre  og  græde ; 

Byen  sidder  i  Sorg;  smerteligt  bliver  dens  Savn. 
Men  hans  Grav  og  hans  BOrn  vil  agtes  blandt  Menneskers  Slægter 

og  deres  BOrn  efter  dem  og  deres  seneste  Æt. 
Aldrig  forsvinder  det  herlige  Ry,  og  ej  Navnet  skal  glemmes; 

Bk6nt  han  af  Jorden  er  skjult,  har  han  udødeligt  Liv, 
han,  hvem  den  bistre  Åres  slog,  da  han  forrest  blandt  alle 

kæmpede  djærvt  for  sit  Land,  kæmped  for  Arne  og  B6rn. 
'Men  hvis  han  slap  fra  hin  Mø,  som  Ligene  strækker  på  Valen, 

hvis  ban  sejred  og  vandt  Spydets  strålende  Ry, 
^^  vil  forvist  både  Yngling  og  Olding  ham  ære  og  prise; 

megen  Fryd  bliver  hans,  fOrend  til  Hades  han  går. 
Bsdret  blandt  Landsmænd  som  Olding  han  er,  og  aldrig  vil  nogen 

røve  ham  mindste  Del  enten  af  Hos  eller  Ret. 
Alle  som  én,  når  til  Sæde  man  går,  både  yngre  og  ældre, 

dertil  hans  Jævninges  Flok,  give  ærbødig  ham  Plads.  — 


80  H.  G.  Møller:   Digte  af  Tyrtæos. 

Så  lad  enhver  da  stræbe  med  dristigt  Mod  for  at  vinde 
frem  til  Hæderens  Top,  øvende  Krigerens  Dadl 


Marsclisang. 

Nu  velan!    1  Fædres  Ætmænd! 
I  BOrn  af  det  mandstolte  Sparta! 
Hold  Skjoldet  for  med  den  venstre 
og  hold  Lansen  modig  i  hOjre 
og  kæler  ikke  for  Livet, 
thi  sligt  er  ej  Sæd  i  Sparta.  — 


Kger  liåMidte  til  reiaktioiei. 

Pedagogisk  tidskrift.  Utg.  af  H.  F.  HuU  och  E.  G.  F.  Olber$.  I87J, 
6  bft  Halmstad.  8.  —  Fifty-tbird  annual  report  of  the  board  of  public  edo- 
cation  of  tbe  first  scbool-district  of  Pennsylvania,  caooprlsing  tbe  city  of  Phi- 
ladelphia, for  the  year  ending  December  31,  1871.  Philadelphia  1872.  S. 
285  S.  —  Twenty-flfth  report  of  the  board  of  trustees  of  pablio  schools  of 
tbe  city  of  Washington,  1871-72.  Washington  1872.  8.  256  S.  —  Aoiioal 
report  of  the  board  of  Regents  of  the  Smithsonlan  Institution  for  the  year 
1871.  Washington  1873.  8.  473  S.  —  C.  Iversen,  Kortfattet  oldnordisk 
Formlære  tit  Skolebrug.  2den  Udg.  Kbhvo.  1873.  8.  36  S.  —  Anthologia 
Graeca.  Ed.  P.  E,  Tregder.  Ilaunlae  1873.  8.  II  +  144  S.  —  Q.  Horatii 
Flacci  carmina  lyrica.  Ex  intimae  arlls  criticae  praeceptis  emendata  edldlt 
et  commentarlis  criUcIs  exegetlcis({tie  instruxit  N.  O.  Lfungberg.  Vol.  I.  Ca* 
rolsUdii  1872.  8.  XXIV  +  152  S.  ~  Tre  Dialoger  af  Seneca.  Udgivne  og 
fortolkede  til  Skolebrug  af  31.  C.  Qertz.  Kbhvn.  1873.  8.  IV  -f  117  S.  — 
Chr,  8iek,  Materialier  til  franske  Stiløvelser.  2den  Afd.  Kbhvn.  1871.  S. 
166  S.  ~  JuUua  Péieråen,-  Den  plane  Trigonometri  og  de  spbærløke  Grund- 
formler. 2den  forandrede  Udg.  Kbhvn.  1873.  8.  61  S.  .—  Kr.  Ejrnr,  ABC. 
Kbhvn.  1873.    8.     31  S. 


81 


Inkk^kTMeMts  lidfiUuig  i  WArtoMkerg. 

Af  J.  MéMtnhmwtr. 

(Slutning). 


OrerrealskoleiL 

1/eoDe  bestaaer  af  to  sideordoede  Afdelinger,  der  i  1854 
omfattede  en  Forberedelses-  eller  Overgaogsklasse  til 
deo  polytecbniske  Skole  og  en  saakaldet  cGewerbsklasse*,  en 
AfgaDgsklasae  til  det  praktiske  Liv,  den  første  med  eet- 
>3rigt,  den  sidste  med  eet-  eller  toaarigt  ffursus. 

I  1854  var  Planen  følgende: 

I  Overgangsklassen  undervistes  1  Time  om  Ugen  i 
Keligion;  den  christelige  Troeslære  med  bibelsk  og  philosppbisk 
Begrundelse,  idet  tillige  det  Vigtigste  af  Psychologien  medtoges. 
Dnderviisningen  skulde  være  paa  eengang  belærende,  vækkende 
og  opbyggelig.  De  katholske  Elever  deeltoge  i  den  polytech- 
oiske  Skoles  Religionstimer  for  Katholiker. 

Mathematik.  a)  Geometrisk  Analyse  (2  Timer):  Vei- 
ledniog  i  at  løse  geometriske  Opgaver  blot  med  geometriske 
Bjslpemidler.  b)  Geometri  (4  Timer):  Repetition  af  den  plane 
Ceometri,  Stereometri;  Beregning  af  Legemer.  c)  Plan 
Trigonometri  (4  Timer):  Triangler.  d)  Aritbmetik  og 
Algebra  (4  Timer):  Repetition  af  Proportionslæren ;  Øvelser; 
Bogstavregning,  Tallæren;  Ligninger  af  første  og  anden  Grad; 
^ogressioner;  Permutationer  og  Combinationer;  flgnrerede  Tal ; 
I^garithmer.  e)  Geometrisk  Tegning  (4  Timer):-  1  Vinter- 
^æestret  Construction  af  geometriske  Figurer  henhørende  til 
<lco  rette  Linie  og  Cirklen ,  med  det  Formaal  at  vænne  Discip- 
lene til  Properhed  og  Accuratesse  i  Tegningen;  i  Sommer- 
bemestret  Construction  af  regelmæssige  Rurver,  hvorved  enkelte 
^Dkter  blive  grapbisk  bestemte,  og  disse  forbindes  paa  fri 
Baaod,  for  at  Eleverne  kunne  øve  Haand  og  Øie  til  rigtig  Op- 
^sttelse  og  Supplering  af  staaende  Former. 

!<•'<.  tiifkr.  for  fllol.  og  psdtf.    Ny  rckke.    1.  Q 


b)  Lmear'-  og  ForreloingS'TegDiDg,  geometriske  CoDstruetiaoer, 
Fofkiariiig  over  de  forsk jellige  Projeclioasarter^  Tegning  efler 
åen  orlhogooale  Prajeciton  i  Puokler,  rette  Lioier,  Flader,  Po- 
lyedre  og  deres  Ojenneniskj^riDg  ved  Flader  og  ved  aodre  Le- 
gemer^ uoder  ForevttSDiDg  af  IVlodetler;  VeiledDing  i  at  danne 
Næt  af  saadanoe  Legemer;  TegDinger  med  gkjæve  Paralleler* 
arcbiteklooiske  Bygningeled  og  Søileordener;  Copiering  af 
GniodtegDinger  til  Stad-  og  Land-Bygninger;  simplere  Coo- 
strnclioDer  henhørende  til  SteenskjæriDgen;  Tegniog  af  simple 
Maskiner  efler  Modeller,  ligeledes  af  Gjenstande  efler  Naturen, 
efter  en  opgiYen  Maaleslok;  Veiledning  i  Perspectiviegning. 
KalUgraphi  (2  Timer):  Metbodisk  Veiledning  i  Skjøn-  og  Bur- 
tigskrivniog  eTter  Caslairs^ske  Principer*  Gymnastik  sammen 
med  Overgangsklassen.  ^J 

1  L849  var  der  paabegyndt  en  Deling  af  Afgangsklassen  |H 
2  Hold  (b  og  c)«  Efter  1858  blev  deone  fuldstændig  gjennem- 
fart,  og  7de  RL  c  særlig  bestemt  til  Underviisning  af  Disciple, 
der  vilde  uddannes  til  Dandelen.  Da  i  1862  Alderen  for  Ind- 
trædelsen i  den  polytechniske  Aostalt  fastsattes  til  det  16de 
Leveaar,  maatte  der  endnu  føhs  en  8de  Klasse  lil  Realskolen. 
Denne  kom  lil  al  danne  en  Fortsættelse  til  den  tidligere  Over* 
gangsklasse  Vtla.  For  at  give  Disciple  i  VII  b  og  Vile  Adgang 
Ul  de  Kundskaber,  der  vare  Betingelsen  for  den  eelaarige  Mili- 
tairtjeneste,  bvorlii  Adkomst  erbvervedes  ved  en  Exameo,  maaile 
der  efter  1868  ogsaa  oprettes  en  Forlsællelsesklasse  for  dem 
(Vni  b).  Æ 

Ifulge  privat  Meddelelse  fra  Realskolens  nuværende  Rector, 
ProL  6jftci»låger,  paalænkes  nu  tillige  al  overfnre  det  ved 
den  polytechniske  Læreanstalt  beslaaende  'iaarige  matbemaliske 
Forberedelses-Cursus  til  Overreatskolen  som  en  9de  og  10de 
Klusse  (16 — 18  Aars  Alderen^  ^| 

I  1872  vare  de  gjennemgaaede  Pensa  i  VI!  a  og  c:  I  Re-^^ 
ltt?ion  (2  Timer  i  bver  Klasse):  Apostlenes  Gjerninger  og  nogle« 
uposloliske  Breve.  Kort  Indledning  til  den  hellige  Skrift;  Over*'B 
sigt  over  de  kirkelige  Bekjendelsesskrifler.     I  Tydsk  (2  Timer): 


RealskoleTSseneU  UdTiUiDg  i  Wartemberg.  85 

LssDiog  tf  udtalgte  Stykker  af  fydske  Klassikere,  især  Schiller; 
StJil  af  geographisk  og  historisk  lodhold  og  Tildragelser.  I  Fransk 
(6  Timer) :  Stiilevelser,  Grammatik  og  Oversættelse.  I  Engelsk 
|3 Timer  —  ikke  obligatorisk):  Grammatik,  skriftlig  og  mundtlig 
Oiersættelse  (med  VII  b).  I  Bistorie  (2  Timer) :  Oldtidens  og 
Middelalderens  flistorie  indtil  Bansaforbundets  Stiftelse  (VII  a) 
eller  den  nyere  Tids  Historie  fra  Reformationen  (VII  c).  I  Geo- 
gnphi  (S  Timer):  Repetition  af  Europas,  Asiens  og  Afrikas 
Geograpbi  (Vila)  eller  de  for  Handel  og  Industri  Tigtigste 
Lapde  samt  Golonierne  og  Handelens  Historie  (Vile). 
lArithmetik  (2  Timer):  praktiske  Øvelser  (VII  a)  eller  særlig  Han- 
delsregning og  Øvelser  i  at  regne  hurtigt  og  sikkert 
(Vile),  i  Algebra  (4' Timer):  Bogstavregning  indtil  Potenserne, 
liigDioger  af  første  Grad.  Plangeometri  (3  Timer  —  i  VII  c  ikke 
obligatorisk):  fra  Begyndelsesgrundene  indtil  Cirklens  (Jdregning  ; 
lehstsndig  Losning  af  Opgaver.  Stereometri  (2  Timer  —  kun 
i  Vila):  indtil  Kuglen  og  constructive  Opgaver.  Geometrisk 
TegDiQg  (3  Timer  i  Vila,  4  Timer  i  Vile  i  Forbindelse  med 
Fribaandstegning):  Frihaandstegning  (3  Timer)  i  Vila.  Gym- 
outik  (3  Timer  —  Vaabenevelser  ikke  obligatoriske). 

I  Vllb:  i  Religion  (2  Timer):  De  vigtigste  Lærdomme  i 
den  evangeliske  Kirke  med  Læsning  af  udvalgte  Stykker  af  den 
bellige  Skrift;  Læsning  af  Apostlenes  Gjerninger.  1  Tydsk 
|2  Timer),  som  ovenfor.  Fransk  (5  Timer),  som  ovenfor.  En- 
gelsk (3  Timer),  som  ovenfor,  men  obligatorisk,  i  Bistorie 
(l'/iTime):  Oversigt  over  Verdenshistorien.  I  Geograpbi  (1^9 
Tine):  Det  Vigtigste  af  den  mathematiske  Geograpbi  og  Over- 
sigt over  alle  5  Verdensdele.  Arithmetik  og  Algebra  (5  Timer): 
Praktiske  Øvelser  af  den  lavere  Arithmetik.  Begyndelses- 
Sniodene  af  Bogstavregning  og  Algebra  indtil  Ligninger  af  2deu 
Grad  med  flere  Obekjendte.  Plangeometri  og  Stereometri 
I& Timer)  med  lettere  Opgaver  i  Gonstruction  og  Beregning; 
Betragtning  af  Punkter,  Linier,  Flader,  Legemer,  især  deres 
Overflade  og  Cubikindhold.  Geometrisk  Tegning  (2  Timer); 
i>ed  de  Viderekomne:   Udførelse  af  Grundtegninger  til 


86 


J,  Moldcnbawer: 


Bygninger,-  Tepoing  af  Maskiner  o.  A*  efter  Naturen* 
Physik  og  Chemi  (4  Timer)*     1  Physik:    Af  samtlige  Afsnit  det^ 
der   er  vigtigst  for  Industri  og  flaandværk.      1  Chetnt 
Almindetig  Indledning  og  Læren  om  de  vigtig&te  cheailske  E\t 
menter  og    deres   uorganiske   Forbindelser,    med  Experimenler; 
Veiledning  i  cljemisk  al  analysere  de  forlnduslri  og  Uandel^ 
vigtigste    NaUir-    og    Kunstproduk ter,    især   Mineralier.f 
1  Naturhistorie  (2  Timer):  Del  Vigtigste  af  Mineralogien  og  Bo- 
taniken,    med  særligt  Hensyn  til  de  i  techoisk  og  øko- 
nomisk   Henseende    vigtigste    Nnliirproducter       Fri- 
haandsLegning   (2  Timer),   deels   efter  Fortegninger,   deets   efter 
GibstDodeller  og  de  Dnpuisske  Apparater.     Gymnastik  (^  Timer^ 
Vaabenøvelser  —  ikke  obligatoriske. 

I  VIII  a  læses:  Religion:  tiirkebistorie  (2  Timer);  TyJ 
(2  Timer),  Fransk  (5  Timer),  Engelsk  (2  Timer  —  ikke  obligat 
torisk);  i  tiistorie  (2  Timer):  Oldtid  og  Middelalder  med  kullun 
bistorisk  Overblik;  derpaa  den  nyere  Tids  Historie.  Mathe« 
malisk  og  pbysisk  Geograpbi  U  Time),  politisk  Geograpb 
j2  Timer):  Den  gamle  Verden,  især  Tydskland,  derpoa  den  ny« 
Verden,  Algebra  (4  Timer):  Bogstavregoing,  Logarilhmer,  Lig- 
ninger, aritluneliske  og  geometriske  Hækker;  Rentesregning 
Geomelri  (2  Timer);  Opgaver  af  conslrucliv  Art  med  Beregningei 
Stereometri  (&  Timer  om  V.,  2  Timer  om  S.):  Prismer,  Pyra- 
mider,  Legemers  Udregning ;  Trigonometri  t3  Timer  om  S.);  ge 
metrisk  Tegning  (3  Timer);  Fribaandstegning  (3  Timer).  Gym^ 
naslik  (3  Timer). 

I  Vlli  b  |som  slutter  sig  lil  VII  c  og  tildeels  til  VII 
læses  I  Time  Kirkebislorie ,  2  Timer  Tydsk,  5  Timer  Fransk, 
4  Timer  Engelsk  (obligatorisk),  l^h  Time  Historie  —  fra  Kors- 
togene til  deo  nyeste  Tid  og  Repetition  af  Historien  — ,  l*/9  Tim 
Geograpbi  —  Europa,  især  Tydskland,  de  nordamerikanske  Fr 
ater  med  særligt  Hensyn  til  Handel  og  fndtistri 
Timer  Handelsregning,  3  Timer  Algebra,  4  Timer  Ge 
melri,  1  Time  Stereometri  (ikke  obligalorisk),  3  Timer  Physilt 
og  Chemi   (ikke   obligulorisk) ,    1  Time  Nalurliislorie  |il 


RealskoIcTcsenets  UdrikUng  i  Wfirtemberg.  87 

gatomk),  4  Timer  Tegning,  3  Timer  Gymnastik,  1  Time  Vaa* 
beoøfelier  {ililLe  obligatorisk). 


Man  kan  vistnok  i  det  Bele  taget  kalde  den  i  det  Fore- 
gaaende  skildrede  Cnderviisningsplan  hensigtsmæssig,  eftersom  den 
følger  en  naturlig  Vei ,  er  jevnt  fremadskridende  og  anviser  de 
forskjellige  Alderstrin  Tilegnelsen  af  de  Begreber,  Kundskaber 
og  Færdigheder,  som  bedst  egne  sig^  for  hvert  især;  hvortil 
endoQ  kommer,  at  der  i  de  heiere  Klasser  tages  særligt  Hensyn 
til  Disciplenes  senere  praktiske  Uddannelse.  Hvad  Undervils- 
Diogsmethoden  angaaer,  saa  var  denne,  ifølge  det  Indtryk,  som 
jeg  modtog  deraf,  endog  fortrinlig;  thi  al  Forklaring  og  Udvikling 
gms  paa  en  letfattelig  Maade,  og  med  al  Kundskabserhvervelse 
tilsigtedes  Forstaaelse;  man  stræbte  (i  Pkin  som  i  Methode)  efter 
en  harmonifik  Udvikling,  hvorved  hverken  Hukommelsen  faaer 
Overvægten  over  Forstanden,  eller  denne  over  Følelsen,  eller 
Phaolasien  over  Forstanden,  og  hverken  den  moralske,  religiøse 
eller  æsthetiske  Følelse  bliver  tilsidesat.  Naar  man  hertil  føier, 
at  der  drages  Omsorg  for,  at  Legemets  Uddannelse  ikke  for- 
sømmes for  Aandens  Dannelse,  at  der  lægges  Vind  paa  at  skærpe 
og  ave  Sandserne  og  at  give  Legemet  Styrke  og  Smidighed,  maa 
nian  vistnok  indrømme,  at  Underviisningsplanen  ikke  blot  er 
beosigtsmæssig,  men  tillige  fuldstændig. 

Schwaberne  synes  fortrinlig  at  egne  sig  til  Lærervirksom- 
beden.  De  ere  i  Regelen  gemytlige,  godlidende,  alvorlige  og 
praktisk-forstandige  Folk;  ved  deres  venlige  Alvor  vinde  de  med 
Lethed  Børnenes  Kjærlighed  og  Tillid,  ved  deres  Gemytlighed 
og  letfattelige  Underviisning  vække  de  Børnenes  Lærelyst  og  Op- 
losrksombed,  ved  deres  skjønsomme  Behandling  af  Børnene 
^de  de  disses  Agtelse  og  Lydighed.  Det  er  en  Selvfølge,  at 
^D  saadan  Lærerstand  maa  være  til  Velsignelse  for  den  op- 
voiende  Slægt  og  herved  tillige  for  Staten,  idet  den  er  Borgen 
for,  at  denne  ogsaa  i  Fremtiden  vil  eie  brave  og  dygtige  Bor- 
S^re  nok  til  at  danne  en  Modvægt  mod  Sædernes  Fordærvelse 


m 


J.  Hddenbawer: 


Og  Verdslighedens  lad%delse.  Det  ladtryk,  som  Realskoleos 
Elever  gjorde  paa  mig,  \ar  ogsaa  særdeles  gunstigt;  Reeolighed 
og  Ordeo  i  Person  og  Klæder,  livlig  Tilfredshed,  Opmærksomhed 
og  Bo  i  Timeroe,  overgiven  l^luoterhed  i  Friqvarlererne^  søm- 
melig Adfærd  paa  Gaden  —  det  synes  at  være  de  schwabiske 
Skoledrenges  roeaværdigsta  Egenskaber. 

I  Beo  seende   til  Opdragelsen,    som   det  saa    ofte   falder 
vanskeligt   for  Skolerne   al    tage  del  tilborlige   Hensyn  lil,    kan 
jeg   ikke   noksom    fremhæve    og    anprise    det  Princip,    der   bar 
gjort  sig  gjældende  i  Wilrtemberg,  ifølge  hvilket  lirengene  bav^ 
een  og  samme  Lærer  i  alle   Klassens  Lærefag  lige  tfl 
deres  Ilte,  12te  Åar  (4de  Kl.  iocLK     Fordeieno  herved  skai  je^ 
nærmere  gaae  ind  paa^  naar  jeg  omtaler  tJnderviisoingea  i  Ele- 
mentarskolen*     Den  ovenfor  omtalte  Indretning,   at  hver  Klasse 
i  Skolen  har  sin  saakaldte  iUasselærer,    er  i  en  saa  stor  Skol« 
en  i  disciplioair  Henseende  gavnlig  ForanstaUning'). 


Vi  ville  kaste  et  Blik  ind  i  et  af  Klasseværelserne  for  at  see^ 
hvorledes  der  seer  ud.  ] 

Flere  Rækker  af  sortmalede  Bænke  med  Pult  og  Bylde  foran, 
med  Skammel  til  Fødderne  og  Læne,  der  tiilige  danner  Væggen 
af  den  bagved  anbragte  Pult,  staae  bag  hverandre,  afdeelle  i  to 
Hold  med  mehemlobende  Gang.  Der  synes  al  være  Plads  til 
nogle  og  tredive  Drenge,  og  dette  er  ogsaa  det  sædvanlige 
Elevantal  for  en  Klasse  i  Realskolen.  Det  er  tillige  ved  Lq 
fastsal  som  Maximum. 

Læreroes  Plads  er  et  ophøiel  Katheder,  med  Pult  og  StoC 
Herfra  kan  hele  Klassen  med  Lethed  overskues,  og  da  alle 
Elevernes  Ansigter  ere  vendte  mod  Læreren,  kan  denne  med  et 
hasligt  Blik  holde  Øie  med  dem  alle  paa  eengaog.     Over  Lære- 


')  Tidligere  synes  OpdrageUen,  hmåe  den  sædelige  og  den  ph^siske,  ogs« 
\  Wiirtemberg  at  være  bleven  noget  liUidejjat  for  den  Inlfllecluelle  Ud 
dtuinelse,  i  det  mindste  efler  den  fortjenstfuldo  Prof.  KInmpps  Optrieden 
at  dømme  (efr.  Bugge,  II,  S.  im^ZOl,  navnlig  296,  o.  n.  St.). 


BeaUkoleTæseneU  UdTikling  I  WQrtemberg.  89 

rens  Piiads  er  der  anbragt  en  sort  Trætavle,  der  kan  skydes  op 
og  oed,  og  paa  Væggen  ere  enkelte  Landkaart  opliængte. 

Værelserne  ere  store  og  luftige;  langs  den  ene  Væg  ere  de 
bøie  Vinduer  anbragte,  og  Døren  befinder  sig  til  Siden  fra  Ka- 
thedret 

Skoletiden  nærmer  sig;  Drengene  komme  gaaende  med 
Tornyster  paa  Ryggen  eller  med  Bøgerne  under  Armen;  de 
legge  deres  Sager  Dra  sig  paa  Hylden  foran  deres  Plads  og  løbe 
Ded  paa  Legepladsen,-  indtU  Skoletimen  begynder.  Saa  lyder 
Klokken,  og  muntert  Ile  nu  Drengene  til  deres  Klasser,  hvor 
Lereren  imidlertid  har  indfundet  sig  og  taget  Plads  paa  Eatbe- 
dret,  hvorfra  han  venligt  hilser  de  indtrædende  Disciple,  der 
betvare  hans  Hilsen,  hver  paa  sin  Maade,  og  tage  Plads  paa 
Banken;  derefter  er  Alt  stille,  indtil  Læreren  tager  Ordet. 


Karakterer  og  Anmærkninger  gives  ikke,  og  følgelig  benyttes 
heller  ikke  den  hos  os  sædvanlige  Omflytningsmaade.  Derimod 
.  afholdes  en  halvaarlig  Locationsprøve ,  og  derefter  faaer  hver 
Aiscipel  et  af  Klasselæreren  og  Recloren  (eller  Inspecteuren)  un- 
derskrevet Testimonium  om  hans  Flid,  Fremskridt  og  Opførsel; 
dette  maa  derefter  med  Faderens  (eller  Forpleierens)  Paåtegning  atter 
^Igives  til  Klasselæreren.  LegemligeStrafTe  anvendes  ikke.  Hverken 
ForfcDgeligbeden,  Ærgjerrigheden  eller  Frygten  for  Ubehagelig- 
heder i  Skolen  eller  i  Hjemmet,  disse  saa  almindelig  anvendte  Drive- 
Qedre,  tages  altsaa  væsentlig  til  Hjælp,  heller  ikke  engang 
Lysten  tit  at  gjøre  Forældrene  Glæde  (véd  at  komme  hjem  med 
gode  Karakterer)  tages  til  Hjælp ;  roen  Alt  skal  naaes  ved  Lysten 
13  at  gjøre  sin  Pligt,  til  at  gjengjælde  Lærerens  Udholdenhed  og 
til  ikke  at  blive  Svaret  skyldig,  hvor  Kammeraterne  have  dette 
paa  rede  Haand.  Ved  Begyndelsen  af  hvert  Halvaar  oplæses 
Skolelovene  for.  Disciplene.  De,  som  hverken  ved  Formaninger 
eller  ved  Straf  kunne  formaaes  til  at  rette  sig  derefter  eller 
Qøre  sig  skyldige  i  grove  Forseelser,  kunne  excluderes  af  Skolen. 
Ved  den   aarlige  Oprykningseiamen  tildeles   de  Bedste  i  hver 


90 


L  Moldeoliawer: 


Klasse  en  SølvmedailJe  som  Delanofng  for  Flid,  FremgaDg  0| 
Sædelighed.  At  der  for  vedholtleade  DovcDskab  floder  Over- 
sidnJng  Sted,  har  jeg  forhen  omtalt. 


For  nærværende  Tid  (i  1B7S)  omfalter  Skoleo  altsaa 
Klasser.  Derat  iidgjør  1  lil  VI  Realskolen,  VH  og  VIII  Over-^ 
realskolen.  Paa  Grund  af  det  store  Elevantal  ere  Klassern 
deetle  i  indtil  5  Parallelafdelinger ^  saa  at  der  ialt  er  32  Skole- 
klasser. I  tidligere  Tid  havde  man  af  Mangel  paa  Plads  i 
Skolebygningen  maatlet  anbringe  endeel  af  Klasserne  i  andre 
Bygninger.  Dt^une  Ulempe  blev  afhjulpen  i  1860  ved  Opførelsen^ 
af  en  ny  Skolebygning,  idel  man  da  deelte  Skolen  i  2  Hoved 
afdelinger ,  af  hvilke  den  ene  kom  til  at  staae  under  Hectorens 
nærmere  Tilsyn,  medens  den  anden  fik  en  Inspecteur.  De  3 
nederste  Klassers  forskjellige  Afdelinger,  der  aJle  have  en  fselles 
Skoleplan,  ere  fordeelte  paa  de  to  Skolebygninger,  og  Disciplene 
fordetes  paa  dem  efter  deres  BopæL  De  3  iVlellemklasser  ere 
deelte  i  Å  og  B,  der  have  Plads  hver  i  sin  SkolehygDing.  Af- 
delingen A  omfatter  IV  a,  IV  b  og  IV  c,  V  a  og  V  b,  VI  a  og  VI  j 
og  er  især  beregnet  paa  Disciple,  der  fortsætte  deres  Uddannels 
udover  deres  14dfl  Aar  og  gaue  hele  Skolen  igjennem  for  der- 
paa  at  gaae  over  til  de  høiere  Læreanstalter  (som  Po- 
lytechnlcum,  Krigsskolen,  Agerbrugs-Akademiet  o,  a.  v.).  Afde- 
lingen B  omfatter  IV  d  og  IV  e,  V  c,  V  d  og  V  e,  VI  c  og  er  indrettet 
for  dem,  der  ville  afslutte  Skolegangen  med  14  Aars  Al-_ 
de  ren.  Dog  kunne  Disciple  ogsaa  fra  B  flyttes  op  i  Overrea 
skolen.  (Dennes  Klasser  ere  alle  samlede  i  den  ene  Skolebyg 
ning.)  Vila  og  Villa  forberede  til  Polylecbnicum,  Vil  b  oplag« 
saadanne  Disciple,  som  ville  uddanne  sig  til  en  hwierø  induslrie 
Virksomhed  og  i  den  Hensigt  ville  tilegne  sig  en  mere  omfat- 
tende Fordannelse,  VII  c  er  beregnet  paa  vordende  Kjøb* 
mænd  og  Pustembedsmænd.  VIII  h  modtager  Disciplene 
fra  VII  b  og  Vile  for  at  bringe  dem  saa  vidt,  at  de  ligesom 
Disciplene  i  VIil  a  ved  en  foreskreven  Afgangsprøve  kunne^ 
erhverve  sig  Ret  til  den  eetaarige  Militairtjeoeste. 


RealOoleYaseiiets  OérikBog  i  W&itcmkeif.  91 

Om  en  Discipel  skal  onderases  i  Afd.  A  eller  B,   afgjere« 
efter  en  derom  indhentet  Brklsring  fra  Forsldrene  i  Slutningen 

tf  Skoleaaret  (i  3die  Kl.). 


Optagelse  i  Skolen  skeer  i  Regelen  ved  Skoleaarets  Begjn- 
delle  om  Efteraaret  og  altid  efter  fonidgaaende  Preve.  De 
landskaber,  der  fordres  som  Betingelse  for  at  optages  i  nederste 
Itesse,  ere  flydende  og  feilfri  Læsning  af  tydsk  og  latinsk  Tryk, 
feiUn  Skri?ning  efter  en  let  Dictat,  Kjendskab  til  Hovedord, 
Tillsgsord  og  Udsagnsord,  Øvelse  i  at  declinere,  conjugere  de  S 
Bovedtider  og  comparere,  Tælning,  den  lille  Tabel,  Addition  og 
Sobtraction  med  hele,  ubenævnte  Tal. 

BetiDgelseme  for  at  optages  i  Overrealskolen  (Vil  a,  b  og  c) 
ere:  en  for  Discipelens  Alder  passende  tydsk  Stiil;  rigtig  Over- 
scltelse  fra  Tydsk  paa  Fransk  (Kjendskab  til  de  vigtigste  gram- 
matikalske Regler);  fuldstændig  Kundskab  J  den  lavere  Arithmetik 
(med  Udeladelse  af  Bogstavregning  og  Algebra);  Færdighed  i  at 
lø6e  Regneopgaver  med  benævnte  Tal,  deri  indbefattet  Decimal- 
brøk; Plangeometri:  de  i  de  almindelige  Lærebøger  indeholdte 
SsloiDger  og  Opgaver.  Foruden  i  disse  Fag  maae  Disciplene 
for  at  opflyttes  i  VIH  a  og  c  ogsaa  aflægge  Prøve  i  Historie, 
^eographl  og  Tegning,  og  en  nylig  udkommen  Forordning  for- 
boger for  alle  disse  Fag  i  det  Mindste  Gjennemsnits-Karakteren 
•Temmelig  godte  som  Betingelse  for  Opflytning.  I  VU  b  kunne 
ntraordinaire  Disciple  deeltage  i  enkelte  'Lærefag,  hvilket  i 
Regelen  ikke  kan  skee  i  de  andre  Klasser. 

Naar  en  Elev  har  været  2  Aar  i  en  Klasse  og  desuagtet  af 
Mangel  paa  Kundskaber  ikke  kan  flyttes  op  i  en  hoiere  Klasse, 
0^  han  forlade  Skolen. 

Efter  den  nyeste  Bestemmelse  tør  Skoletimernes  ugentlige 
Antal  i  Fremtiden  ikke  overstige  26  for  Eleverne  i  Kl.  I,  28  i 
Kl*  II,  30  i  Kl.  III  og  32  i  de  øvrige  Klasser.  Hertil  komme  endnu 
for  Klasserne  III  til  VIII  2  å  3  ugenthge  Gymnastiktimer. 


92 


J.  MoldeDhawer: 


Oversigt  over  Læreplanen  i  1872. 
1.    Lafere  ilaiser. 


a 

Cl.  I  {  c 
|d 
le 


<S>    es 


b«    -^ 


2  I, 


€1.11 


Cl.UI 


o 
>■ 


S 
S 


RellgloD 

Tydsk   

FrsDsk  

Historie 

Elementair  Geographi 
Arithmetik  (Regning) 
Naturhistorie  .... 
Skrivning    ...... 

Sang 

Gymnastik 


4 
10 


26 


26 


28 


33 


33 


2.  lelleMklasserie. 


Hovedafdeling  A* 

E 
Cl 

[oredMdelinir  B. 

C!,  ry. 

CI,T, 

aTL 

r?. 

CIT. 

|CLTL 

a. 

b. 

a. 

b. 

e. 

a. 

b. 

d. 

c. 

d* 

c. 

d. 

'    c 

ReiÉgion    .  .  . 

3 

3  ( 

2 

2 

2 

,   2 

2 

2 

3 

3   1    2 

2         1| 

Tydik 

3| 

3. 

2 

n 

2 

2 

2 

2 

4 

4 

3 

3         2i 

F^nsk    .... 

9 

@ 

1 

7 

7 

6 

6 

6 

8 

å 

T 

7    1     S 

Engelsk  .... 

• 

■ 

2 

2 

2 

2 

t 

■ 

(Prlvatlro  T\ 

Biitorie  .... 

Geographi ,  .  * 

2 
2 

2 
2 

i'i 

1 
1 

h 

3 

1 
1 

2 
2 

I' 

»1 

2 

f  ^ 

Anthmellk   .  . 

S 

5 

4 

4 

4 

4 

å 

S 

4 

4 

Geometri  .  .  . 

* 

b 

4 

4 

4 

4 

* 

• 

4 

4 

Geom.  Tegn.  . 

i 

P 

3 

2 

2 

2 

■ 

* 

2i 

IH 

n 

Frlhaatidstegn, 

3 

S 

n 

3 

3 

4 

4 

4 

3 

a 

Matarlffift .  .  * 

• 

t 

■ 

» 

• 

• 

• 

t 

• 

* 

Skrivning  .  .  . 

2 

2 

i 

1 

1     1 

1 

1 

1 

1 

t 

Sang.  ..... 

2 

2 

1 

1 

I      1 

1 

2 

1 

1 

t 

Gymnaslik   .  . 

a 

3 

3 

3 

3 

3 

3 

% 

3 

3 

3 

34 

34 

m\ 

33 

S4 

35 

33 

33  1 

34 

32 

33i 

34 

341 

RetlskoleTSteneU  UdTlUing  i  Wårtemberg. 
1    treifftbk^IeB. 


9S 


Till 


Tllk.         file.         YlOa.         TUlk 


ReligkNi 

Tydsk 

fnnti 

Bsgelik 

Biitorie 

Geo^phi 

Matbematisk  Geogr.  . 

ArithméUk 

algebra 

PiiDimetri 

Stereometri 

TrigoDomelrl 

Geom.  TegDiDg    .  .  . 
PHhaandstegniog    .  . 

Kilorhistorle 

ftyiik  og  Cheml   .  . 

GymDutik  og  Vaaben 

»velser 


2  (1) 
2 
6 

(3) 
2 
2 


3  (4) 


2  (1) 
2 
5 
(3) 

H 

H 

• 

^ 
^ 


.  2 
2 
2 

4 

3  (4) 


2  (1) 
2 
6 
5 
H 

U 

• 

3  (lanMv.) 
3 
(3) 


(2) 
2 


3  (4) 


34 


35 


32 


2  (1) 
2 
5 

(2) 
2 
2 

1 

•  ■ 
4 
2 

is.2(IS.)i 
V.3(1S.) 

3 

3 


3  (4) 


1  (1) 
2 
5 
4 
U 
U 


\  (laiMir.) 
3 
3 

(1) 


2 
2 

U) 
(3) 

3  (4) 


34 


31 


De  indklamrede  Timer  ere  ikke  obligatoriske.  Eodskjøndt 
I^  ikke  findes  paa  Timetabellen,  gives  dog  dem,  der  tidligere 
bave  havt  Uoderviisning  deri,  Leilighed  til  at  fortsætte  denne  i 
El.  IV— VIII  med  3  å  4  Timer  ugentlig  for  et  særligt  Honorar 
^  2  fl.  for  hvert  Semester.  Ved  VII  b  er  ^i  bemærke ,  at  Di- 
^Iplene  i  den  Ikke  absolut  behøve  at  deeltage  i  alle  Fagene. 

Skolepengene  ere  i  I  og  II  18  Gylden  aarlig,  i  III  18  Gylden 
it  KreuKer,  i  IV— VI  af  Afdeling  B  20  Gylden  24  Kreuzer,  i 
IV-VI  af  Afdeling  A  2i>  Gylden  24  Kreuzer,  i  VII  og  VIII 
^  Gylden  24  Kreuzer.  Hertil  komme  40  Kreuzer  aarlig.  til 
Skolens  Tjener. 

Ferierne  vare  fra  24de  December  til  2den  Januar,  fra  Skjær- 
torsdag  til  Mandag  efter  Paaske,  fra  15de  Juli  til  15de  August 
<«fra  28de  September  til  I3de  October  (aile  inclusive). 

Lærerpersonalet  bestaaer  af  c.  50  Personer,  hvoraf  18  un- 
iervjBe  i  Overrealskolen,  13  i  Afdelinicea  A,  6  i  Afdelingen  B, 


94  J-  Moldenhawer: 

20  i  de  lavere  Klasser,  idet  enkelte  af  Læreroe  undervise  i  2 
Afdelinger. 

Fra  1864,  da  Elevantallet  var  1,078  (hvoraf  154  i  Overreal- 
skolen), til  Efleraaret  1871,  da  det  var  1,113  (hvoraf  195  i  Ove^ 
realskolen),  ere  309  Disciple  afgaaet  til  den  polytechniske  Skole, 
80  til  tBaugewerke*- Skolen,  410  til  andre  Skoler  og  Privat- 
underviisning,  651  til  Kjøbmandsstanden .  35  til  Miiitairet,  66 
til  Postvæsenet,  462  til  den  høiere  og  lavere  Industri,  76  til 
Landvæsenet,  16  afgaaet  ved  Døden. 

Gjennemsnilstallet  af  Disciple,  der  ikke  ere  fra  Stuttgart,  er 
250  om  Aaret,  deriblandt  93  fra  Udlandet. 

Skolens  Indtægter  i  1872  vare:  Statens  Bidrag  23,786 
fl..  Stadens  Bidrag  25,318  fl..  Skolepenge  21,578  fl.  Udgifterne 
vare:  Lærergagen  61,606  fl.,  Skoleapparater  600  fl.,  Præmier 
200  fl.,  Brændsel  og  Belysning  2,000  fl..  Redskaber  380  fl..  For- 
valtningsudgifter og  Reengjøring  1,665  fl.,  Leie  af  Locale  441  fl., 
extraordinaire  Udgifter  80  fl.,  Gymnaslikanstalten  3,806  fl. 


Realgymnasiet  i  Stuttgart. 

Denne  Skole,  der  ovenfor  er  nævnt  i  Forbigaaende,  op- 
rettedes først  i  1872;  men  de  Klasser,  af  hvilke  den  dannedes, 
havde  alt  i  længere  Tid  bestaaet  som  en  Række  Parallelklasser 
ved  Gymnasiet.  Begyndelsen  til  disses  Fremkomst  laa  i  den 
Omstændighed,  at  en  stor  Deel  af  Gymnasiasterne  ønskedes  fri- 
tagne for  Græsk,  og  at  disse  senere,  da  Elevantallet  blev  saa 
stort,  at  der  maatte  dannes  Parallelklasser,  udsondredes  fra  dem, 
der  lærte  Græsk.  A-Elasserne  vare  for  «Grækerne»,  B-Klassenie 
(i  Folkemunde  kaldet  Barbarklasserne)  for  «lkke-Grækernet. 
Denne  Deling  gjennemførtes  i  Kl.  1  til  VI,  hvorimod  man  i 
VII  og  VIII  nøledes  med  at  dispensere  for  Græsk.  De  derved 
ledigblevne  Timer  anvendtes  af  de  paagjældende  Disciple  til 
Mathematik,  og  da  derved  den  for  disse  Klasser  gjældende  Plan 
for  dette  Fag  ikke  kom  til  at  passe  for  hine,  fik  de  samtlige 
Timer  deri  særskilt  og  bleve  saaledes  bragte  saa  vidt  deri,  at 
de  fra  Gymnasiet  kunde  gaae  over  til  den  polytechniske  Anstalt. 


RealskolevæseDetft  UdTikUag  i  Wartemberg.  95 

Fra  den  Tid  af,  da  Indlrædelseo  i  denne  ikke  skete  fer  16  Aars 
Alderen,  birilket  stemmede  med  Afgangen  fra  Gymnasiet,  tiltog 
Antallet  af. Disciple  i  B-Afdelingen ,  og  det  blev  almindeligt,  at 
disse,  selv  naar  de  ved  14  Aars  Alderen  bestemte  sig  for  en 
technisk  Virksomhed ,  dog  overfartes  til  Overgymnasiet  (RI.  VII 
og  VIII).  Saaledes  var  Veien  banet  for  en  Adskillelse  af  Gym- 
nasiet i  2  forskjellige  Anstalter,  af  hvilke  den  ene  forberedte  til 
Cniversitetet,  den  anden  især  til  Polytechnicum ,  og  da  Elevan- 
lallet  vo&ede  saameget,  at  der  ikke  længere  var. Plads  nok, 
ndsondredes  omsider  B-Afdelingen  med  en  særlig  Inspecteur 
(onder  Overtilsyn  af  Gymnasiets  Rector)  og  flyttedes  til  en  sær* 
skQl  Bygning.  Derefter  tilføiedes  senere  en  Ode  og  10de  Klasse 
(1870),  og  fra  denne  sidste  afgik  i  Cfteraaret  1871  de  første 
9  Elever  deels  til  Universitetet,  deels  til  den  polytechniske  Skoles 
Fagklasser  og  Militairet. 

Den  21de  April  1872   udkom  omsider  en  Bekjendtgjørelse 

fni  Coltusministeriets    Afdeling    for  Latin-   og    Realskoler,    om 

Oprettelsen  af  et  Real-Gymnasium  i  Stuttgart  med  10 

tørskilte  Aarsklasser  med  de  fornødne  Parallelklasser.     Skolen 

forbereder   deels    til  videnskabelige    Studier   ved    Uaiversitetet, 

'idVQiig  Cameral-  og  Finantsvidenskaberne,  Forst-  og  Postfaget, 

M^thematik,  Naturvid|nskaberne  og  de  nyere  Sprog,  deels  til  den 

P<>lylechniske  Anstalts  Fagskoler,  deels  (i  de  paagjældende  Klasser) 

^Ssaa  til  den  eetaarige  Militairtjeneste,  til  Indtrædelsen  i  Cadet- 

^^oleo,   til  Fændriksprøven  og  til  industrielle   og  andre  private 

^^illioger.     I  Januar   1871   var  der  alene  i  Klasserne  IV— X  af 

den  realistiske  Afdeling   ikke    mindre   end    335   Disciple    (imod 

^''o  i   de   tilsvarende    Klasser   af  den    humanistiske    Afdeling). 

*^eUe  Tal  indeholder  et  Vidnesbyrd    om,    at  Realgymnasiet  er 

^i^  tidssvarende  Indretning.     At    samtidig  med  dets   Oprettelse 

Ullige  Discipelantallet  i  Realskolen  har  været  i  Tiltagen,  beviser 

^  bvilken  Grad  Trangen  til  en  høiere  Dannelse  er  tilstede  iblandt 

Scbwabeme  og  navnlig  i  Stuttgart. 

Gymnasiet   er  Statsanstalt;    men    medens  det  humanistiske 
gymnasium   ganske   underholdes   af  Staten,   gjælder   dette   for 


96 


J.  Mdldenhawer: 


Realgymnasiets  Vedkommende  kun  for  den  høiere  Afdeling; 
hvorimod  Staden  Stuttgart  for  hver  Klasse  af  den  mellemste  og 
nederste  Afdeling  giver  et  aarh'gt  Tilskud  af  400  fl.,  idet  mat 
er  gaaet  ud  fra  den  Forudsætning,  at  Byen  var  forpligtet  til  at  sørge 
for  Almueunderviisningen  og  saaledes  ved  Disciplenes  Optagelse 
i  Realgymnasiet  kunde  siges  at  spare  det,  som  deres  Under« 
viisning  i  en  Almueskole  vilde  have  kostet. 

Skoleklassernes  ugentlige  Timer. 


1 

\l 

ni. 

If. 

T. 

M 

!!]- 

ni 

II. 

1. 

Latin   ------- 

■ 

3 

12 

i 
* 

4 
S 

■ 

!2 

■ 
• 

% 

n 

11 
2 

10 

B 
4 

■ 

1 
1 

(T.2) 
{s.  II 

7 

1 
1  7 

3 
3 
2 
1 

2 

3 
2 
1 

2 

Franftk   *  .  . 

EtlgClilt   ■    m    * 

Tydsk  -  .  .  , 

Beimjon  *  .  . 

Hiitorle  •  .  . 

2 

GeographI .  . 

2 

n 

4 

1 

• 

■ 

Arilhmftik  . 

4 

4 

11:  *} 

m 

• 

1 

AJgebrø  -  ^  . 

* 

1     > 

% 

2 

I 

• 

* 

i 

1 
1 

Geometri  ,  . 

Slereomein . 

TrigonoDietri 

-  .  _ 

* 

• 

1 

1 

IT.  21 

t 

Larere  Anal^fiis   ,  , 

» 

. 

11-51 

1 

Analj^t.  Geometri.  . 
OeicrlpUv  Geometri 

■ 

B 

11 É 

3 

r.  S 

s.  z 

Helere  Anilyais    .  . 
Phyalk    ....... 

• 
2 

■ 

4 

GhemL    -  i  *  ,  .  .  . 

2 
1 

3 

3 

12 

S,  2 

3 

* 

¥.  2 

*-  2 

m 

2 

1    1 

i 

3 

3 

* 

* 
■ 

3 
% 

* 
* 
3 

ftJi 

t 
t 
■ 

3 

• 

2    1 

Zoi^Jogl 

Botanik  ..,-.,« 

* 

Mineralogi 

FrihaaodstÆgnlng ,  . 
Llneamgnlng    .  ,  . 

SkHvning 

Sang 

G^^mnastlk 

3 

■ 
* 
• 
2 

26 

27 

30 

3^ 

35 

3tS    , 

36 

36 

«i 

36 

RealflkoleTæseoeU  UdTlkllDg  i  Wdrtemberg. 


97 


Jeg  dkal  her  ikke  indlade  mig  paa  en  Dærmere  Fremstitting 
af  UnderviisDingaplanen ,  men  indskrænke  mig  til  Ovenstaaende 
gom  et  Supplement  Ul  den  i  det  Foregaaende  givne  Skildring 
af  Realskolevæsenet. 


Elementarskolen  i  Stuttgart. 

Denne  er,  som  ovenfor  bemærket,  en  fælles  ForberedeUes- 
skole  for  Gymnasiet  og  Realskolen  og  omfatter  Alderen  fra  6 
Ul  8  Aar,  Den  er  deelt  i  to  Alders-Klasser,  hver  med  flere 
sideordnede  Afdelinger* 

Jeg  skal  her  meddele  det  Vigtigste  af  afdøde  Rector  Kiesers 
Fremstilling  af  deos  Formaal  og  Indrelniog. 

1)  1  Elementår- Anstalten  skulle  Bernenes  Evner  og  Kræfter 
udvikles  og  uddannes,  deres  sædelige  og  religiøse  Felelse 
vækkes  og  oplives,  og  Begyndelsesgrundene  af  de  almeennød- 
veodigste  og  almeennyltigste  Kundskaber  og  Færdigheder  bi- 
bringes dem. 

2|  Undervitsningsgjenstandene  ere  i  det  1ste  Aars  Kursus: 
Iagttagelses-  eller  Ansknelsesunderviisning  (Ånschau- 
ungsunterricht^  og  Tænkeøvelser  til  Øvelse  for  Saodserne,  Op- 
mærksomheden, Forstanden  og  Sprogevnen;  Bibelske  For- 
tællinger (med  særligt  Udvalg  fra  det  gamle  Testameute)  til 
Udvikling  af  Gemyttet;  ilukommelsesøvelser  (smaa  Tanke- 
sprog af  moralsk  Indhold);  Regning,  især  som  formelt  Oau- 
nelsesmiddel;  man  regner  i  lang  Tid  med  Gjenstaode  og  lader 
det  abstrakte  Begreb  af  Tal  lidt  efter  lidt  udvikle  sig  heraf; 
tydsk  Sprog,  som  i  Begyndelsen  indskrænker  sig  til  Tale- 
øvelser, senere  til  Lydsammensætning  iLauUren),  hvorfra  der 
atter  gaaes  over  til  Bogstavering,  til  Lydenes  Inddeling,  Kjend- 
skab  Ul  Hoved-,  For-  og  Bndestavelser,  Afskrivning  efter  Bog  og 
Oictat  af  lette  Eenslavelsesord;  der  gjøres  Bekjendtskab  med 
Bovedord,  Sjendeord,  Tillægsord  og  Gjerningsord;  lette  Sæt- 
ninger, hvis  Indhold  ligger  indenfor  Børnenes  Synskreds,  biive 

%mti^  iiéAt.  tor  fll«L  ep  p«dt|.    Hf  rckke.     L  J 


98 


J.  Moldenliiwerr 


(laonede;  Læsaing,  forat  opoaaa  reent  medianisic  Færdighed 
deri;  Skrivning,  melbodisk  frem  skridende  fra  enJiette  Træk  lil  de 
smaa  og  store  tydske  Bogstaver,  Øvelse  i  at  bruge  disse  til  at 
skrive  Ord  og  smaa  Sælainger,  bestandig  i  Forbiodelse  med  Læse- 
undervusningen*). 

I  2del  Aars  Kursus:  Tænkeøvelser,  Overgang  fra  lagt* 
tageiser  og  sandselig  Opratlelse  til  Forestillinger,  Begreber 
og  Bedømmelse;  Bibelske  Fortællinger  fdet  Nye  Testa- 
mente); Hukommelsesøvelser  (moralske  Tankesprog,  Skrift- 
steder, Psalmer  og  søiaa  Læsestykker);  Hovedregning  med 
stadigt  Bensyn  til  praktiske  Opgaver,  uden  at  den  formelle  Dan^ 
nelse,  som  Hovedøiemed,  tilsidesælles;  Tavle  re  gning^  som 
paabegyndes  i  det  andet  Balvaar;  tydsk  Sprog  indtil  Kjendskab 


I  øen  egentlige  •Lese-Sclireibunterncht»  er  temmcllfi  almindelig  i  Tydak-l 
laDd,     Jeg  overværede  den  t    Stådtlsche  Gewerbfichute  i  BerllQ.     Efter 
denne  Hethode  aiivendei  I   Begyndelaen  ingen    > Forskrifter-  ved  Skride- 
yndervlisningGn;    men  Læreren  gjor  Bogstav uækkeae  i   Lufteo  og  lader 
derpaa  Eleverne  alk  paa  eengang  gjere  disse,   fer»t  aaratidigt  med  ham, 
derefter  pna  egeu  Haand;  nn  og  da  akriver  Læreren  Bogstavet  paa  TaTlen, 
men  udåieiter  det  slrai   Igjen.     Saaledes  indpræntea  Tegaeoe  I  Uakom- 
mclsen ,    i  Forbindelse  med  Lydene,    og  Læreren  lader  derefter  Eleverne 
^jøre  Brug  af  de  lærte  Te^n  forat  danne  forakjellige  Ord,    som  de  maae 
op»krlTe  piB   den  store  Tavle.     Døt    lod  til,    at   der   paa  denae    Maade 
gjordea  meget  raske  Framskridi,    tiideels  fordi   del  Mecliaolske   ved  deci 
sædvanlige  Skrive-  og  Læseundervi isning  saaledes  Ijernedes,   og  Børnene  J 
arbeidede  med  større  Selvvirliaomhed  og  Selvstændighed,  og  derfor  ogsatfJ 
med   større  Lyst  og  Iver;    meu   derimod   syntes   denne   FreiagaQgi]|]aa4#l 

•ikke  al  være  til  Fordeel  for  Skriltens  Skjoalied    —   naar  Drengene   kom] 
op  ill  den  store  Tavle  for   efter  Hukomnielaen  at   mule  Boggtavtrækkcntj 
mked  Mridl.    froMragle  de  i  HegeJen    nogle   stygge  Kragetæer;    de  havde] 
jo  Ikke  Noget  at  see  efter  og  efierligne,  og  til  paa  e^en  Haand  at  freoi- 
hringe   noget   Smukt  ved  Trækkenes   indbyrdes  Forhold*    dertil  var  Øiel 
eiidnd  ikkt  tilsi  rack  kel  }g  nvet  og  flaanden  ikke  sikker  nok.     Da  je^  talte 
til  Lvoreren  om   denne  tilsyD&iadeudc  Mangel   ved  Melhodep«    sagde  han, 
at  Erfaringen  havde  ijodtgjort,    at  disse  første,    ufuldkomne  Forsøg  ikke 
havde  nogen   skadelig  IndltydeJse   paa  Skriften.     Den    i   liere  nenseendcr 
uhenslgtstnæfiaige   TaktikrivDing   (see   hvad  der    I    Christens^    Va^rk   nm  i 
Skolevæsenet  i  Bolland  og  SchvveiE  siges  om  Taktskrlvn ingen  t  jiollandalii  i 
Skoler),  som  skal  øve  I  Hurtigskrivning,  anvendes  ved  Læse-  og  Skritcr  I 
nndervllsningen  paa  en  ganske  uskadelig  Maade,  naur  Eleverne  aaiiili^  i 
med  Lereren  gjere  SkrifUrcekkene  I  Luften.  '  o."  tf 


RealåkoIevæseaeU  Udvikling  I  Wurtemberg. 


99 


til  de  vigtigste  Taledele;  Læsning  med  Betoniag  og  Iagtta- 
gelse af  SkilletegneDe;  Skrivning  efter  ForBkrift,  det  første 
Ralvaar  med  tydsk,  i  det  andet  med  latmsk  SkriR;  der  bliver 
seet  paa,  at  Pennen  holdes  godt,  paa  en  god  Holdning  og  paa 
en  smuk  og  let  HaandskriH;  Retskrivning,  i  Forbindelse  med 
den  tydske  Sprogunderviisniog;  latinsk  Sprog  begyndes  ved 
Slutningen  af  det  ferste  HaUaar,  latinske  Ord  læres  udenad, 
Declinationeme  læres. 

3)  Elevernes  Indskrivning  skeer  i  Regelen  hvert  Aar  i  Sep- 
tember, saa  at  de  Optagne  begynde  deres  Skolegang  efter  Oøst* 
ferien.  Naar  en  Elev  anskes  optagen  paa  en  aoden  Tid,  maa 
ban  i  Kundskaber  staae  paa  samme  Trin,  som  Eleverne  i  den 
Klasse,  man  ønsker,  han  skat  indtræde  i, 

4)  I  den  underste  Klasse  gives  2  Timer  om  Formiddagen 
og  2  om  Eftermiddagen,  I  den  anden  3  om  Formiddagen  og  2 
om  Eftermiddagen,  med  Undtagelse  af  Onsdag  og  Løverdag,  paa 
hvilke  Eftermiddagen  er  fri.  Der  gives  altsaa  i  tste  Kursus 
20,  i  2det  Kursus  26  Timer  om  Ugen. 

5)  For  disse  offentlige  Undervilsniogstimer  betales  det  første 
Aar  3  n.,  det  andel  Aar  3  D.  30  Kr*  hvert  Fjerdingaar;  Pengene 
betales  forud. 

Ved  den  saakaldte  ^lAnskuelsesunderviisningi*  ved  Tænke- 
evelserne  er  Gangen  følgende:  Gjenstandene  indenfor  eller 
udenom  et  bestemt  Rum  benævnes.  Disse  Gjeostande  Indordnes 
under  Rubriker  i  de  3  Naturriger.  Gjenstandene  inddeles  i 
Klasser.  Gjenstandenes  Dele  anføres:  deres  Antal,  Egenskaber, 
Anvendelse  og  Nytte  fremhæves;  der  aQslilles  Sammenligninger 
og  skjelnes  imellem  Gjenstandene.  Ofte  bliver  et  bestemt  For- 
hold i  Livet,  Forholdet  til  Medmennesker  eller  til  Gud,  gjort 
iil  Gjenstand  for  Betragtning.  Eleverne  vænnes  til  at  fasste 
deres  Tanker  paa  en  bestemt  Gjenstand  og  at  udtale  de  erhver- 
vede Forestillinger  i  klare  og  tydeh'ge  Ord.  Veien  gaaer  fra 
Iagttagelser  til  Forestillinger,  derfra  til  Begreber  og  omsider  (il 
Meninger  og  Anskuelser. 


li  lik  de 


aHna  wmé  M  Mngle  Teriea  liifcaeé  Lnet,  ms  nnr  «ig  i 
dcMM,  MB  a  fUct  Hcie  iCiOTcrKt#,  i  Mftci  ■»  fader  Øiel 
itrafe  ad  og  betragte  El  og  Andet  MgeC  nrnm;  flm  seer 
og  seer  og  opdager  HedK  Mere,  aao  stivrer  og  itirrer,  og  jo 
dybere  aao  trager  fad  i  Gfemaiideiics  Enkdtheder,  dealo 
ære  f  oier  Enkelthedernes  Msngde  —  mam  mao  da  til  al  af« 
dele  og  faddele  for  ikie  at  fonirres  og  oi  ensldes,  og  saaledes 
freaåooiflie  efterbaaaden  de  enkelte  Fag  paa  en  ganske  natnrlig. 
Haade,  og  saafremt  det  ijkkes  Real-Lcreren  nogenlunde  at  be- 
handle disse  poa  en  saa  letfattelig  og  fateressant  llaade  som 
den,  hf orpaa  Forberedelsesskolen  meddeeite  Begjndelsesgmndene, 
f  fl  der  sikkeriig  fremkomme  et  godt  Grundlag  for  en  Tidenskabe- 
lig  Dannelse,  og  Eleten  vil  maaskee  med  Tiden  ombytte  Skole- 
Cigene  med  Videnskaberne  Ted  at  tr«de  OTer  i  den  poljtech- 
niske  Anstalt. 


Hr.  BnozcnbergCTg  •Klemkrndersdnile*  i  Staftgart 

Efterat  jeg  ved  Hjælp  af  Venskabsforfoiodelser  og  derved 
erholdte  Anbefalinger  var  bleven  bekjendt  med  Realskolens 
Rector,  Prof.  Rieser,  og  denne  velvilligen  havde  lovet  at  v«re 
mig  behjælpelig  tfl  at  lære  Realskolen  at  kjende,  yttrede  jeg 
for  ham  det  Ønske,  ogsaa  at  kunne  gjere  Bekjendtskab  med 
Elementarskolevæsenet.  Med  største  Redeboohed  imødekom  han 
dette  mit  Ønske  og  foreslog  mig  da  at  begynde  med  Begyn« 
delsen  og  først  at  aflægge  et  Besøg  med  ham  i  Banzenbergers 
Skole  for  Smaadrenge  under  den  skolepligtige  6aars- Alder,  for 
derfra  at  gaae  opad  igjennem  Forberedelsesskolens  og  Realsko- 
lens forskjellige  Aldersklasser  til  den  polytechoiske  Anstalt. 

Skoletlaien. 

En  Skoleklasse  af  Smaapersoner  paa  en  4 — 6  Aar,  en  Alder, 
der  bertillauds  pleier  at  være  benviist  til  Dagligstuen  eller  Amme- 


RealskoleræseDeCt  UdTlUing  i  WArtemberg.  lOt 

stoen,  alt  efter  som  Barnet  opdrages  io  gremio  matris  eller  in 
gTtfflio  Matricis,  irar  natnrligviis  et  Særsyn  for  niig.  tNaa,  det 
er  saamænd  at  tage  det  i  Tide  I »  tænkte  jeg;  •hjemme  bos  os 
Dsies  man  i  den  Alder  med  det,  som  Bedstemoder  eUer  ældre 
Sstkende  kunne  bibringe  En  af  Kunster  og  Videnskaber,  og  i  alt 
FiM  Forældrenes  Belæriog  og  Formaning;  og  bertillands  — ». 
Her  standsede  jeg;  tbi  jeg  indsaae,  at  Sætningen  bedst  kunde 
hldfares,  naar  jeg  først  bavde  seet  og  børt. 

Skolen  er  deelt  i  to  sideordnede  Afdelinger,  bver  paa 
40-*lO  Drenge.  Banzenberger  underviser  selv  i  begge  Afde- 
linger og  bar  desuden  en  Hjælpelærer  til  bver  af  dem. 

Baazenbergers  Underviisning  kunde  nærmest  betegnes  som 
en  liTlig  og  underholdende  Samtale  om  de  Gjenstande 
og  Forhold  i  Natnren  og  Livet,  som  Børnene  hyppigst  kom  i 
Bersring  med.  Man  stræbte  at  klare  Begreberne  bos  Børnene; 
man  neiedes  ikke  med  en  flygtig  Beskuelse  af  Gjenstanden,  man 
fordrede  en  nøie  Iagttagelse  af  dens  Udseende  og  ydre  Porbold, 
en  omhyggelig  Undersøgelse  af  deos  udvortes  Egenskaber;  her- 
til kunde  da  knytte  sig  Spørgstnaal  om,  hvortil  disse  Egenskaber 
^^m  tjenlige ,  Sammenligning  mellem  eensartede  eller  gmndfor- 
ikjellige  Gjenstande,  Betragtninger  angaaende  Verdens  bensigts- 
mseiige  Indretning,  Belæring  om  Forsynets  faderlige  Varetægt 
over  Menneskelivet  o.  m.  m.  Børnene  maatte  vænne  sig  til  at 
SJore  Rede  for  deres  Tanker,  at  buske  sig  om,  at  iagttage  og 
skjelae.  Alt  hvad  man  saae  og  hørte  her,  havde  et  barnligt 
Aii8treg;  thi  Bauzenberger  havde  et  usædvanligt  Greb  paa  at 
8%  iod  i  den  barnlige  Tankegang  og  at  gaae  ind  paa  Barnets 
hdhld  og  Spørgsmaal,  naar  disse  burde  gaaes  ind  paa,  og  ikke 
^ne,  at  han  selv  havde  det,  men  han  forstod  i  denne  Hen- 
seende ogsaa  at  indvirke  paa  de  andre  Lærere.  Han  var  ikke 
l'ot,  som  Rector  Kieser  udtrykte  sig,  «en  sand  Barnepige«,  men 
^  traadte  i  Skoletiden  og  den  dermed  forbundne  Spadsere-  og 
Badetid,  saa  vidt  muligt,  i  Forældres  Sted. 

Der  læres  Bogstaver,  bogstaveres  og  læses  lidt,  der  skrives 
^  tegnes  lidt,   der  -regnes  lidt,   der  læres  nogle  Vers  udenad. 


102 


J.  Moldenhawer: 


"°1 


dtr  forlæiles  lette  Smaabistorier  og  gives  simple  Beskmelser 
o.  a.  d.,  Alt  i  Form  af  en  gavnlig  Tidgfordriv.  Disse  Puslinger 
af  Skolepoge  have  Foroøjelse  af  deres  Skolegaog;  ibi  del  efH 
intet  besværligt  Arbeide,  der  paalægges  dem  det  Par  Timer,  de 
tilbrmge  i  Skolen,  og  Lecller  have  de  ikke  for;  dernæst  have 
de  en  forøget  Nydelse  af  deres  Frilid,  naar  de  komme  hjem^i 
thi  Arbeide  have  de  dog  bavt,  hvor  let  det  end  har  vsret. 

Det  var  baade   en  fornøielig  og   en  morsom  Scene,    son 
freinstitlede  sig  for  mig,  morsom,  fordi  de  yngste  4aange  Elever' 
endou  ikke  vare  skolevante   og  derfor    toge    sig  en    heerDeel 
Smaafriheder,    som  den  strenge  Skoledisciplin   ikke  tillader;    i 
taadanne  Tilfælde    udeblev    ikke  Belæringen    og,    i  Tilfælde  af 
Gjentagelse,  Irettesættelsen  fra  den  aarvaagne  Lærers  Side;  meo 
det  var   tydeligt  nok,    at  der  ikke    var  Fare   for,    at   en   slavisk 
Aand  skulde  gjøre  sig  gjældeode,   det  var  blot  om  at  gjøre,  al 
holde  Middelveien  imellem   denne  og  en  Ubændighed,    der  let_ 
udarter  til  Raadhed  og  Uar lighed. 


4 


Spadseretareii, 

Paa  eu  smuk  Formiddag  indfandt  jeg  mig  efler  Aftale  i 
lir.  Banzenbergers  Skole  paa  den  Tid,  da  « Skolen  var  ude«,  og 
Børnene  skulde  tiltræde  deres  daglige  Vandring  med  dereif 
Lærere.  Muntert,  men  i  god  Orden,  kom  Pogene  løbende  ned 
ad  Trappen,  hvorpaa  de  ude  i  Gaarden  opslilledes  i  Geledder 
tilligemed  nogle  yngre  Søskende,  der  mediages  «som  Gjæster*. 
Bageste  Geled  bestod  af  en  Broder  og  en  Søster  —  een  lille 
Frøken  iblandt  henved  100  Drenge.  Stille  og  roligt  vandrede 
man  gjennem  Gaderne,  hvor  mangen  en  af  de  Forbigaaende 
stod  stille  foral  iagttage  den  særdeles  unge  Skare,  Hr.  B.  og 
hans  Medlærer  havde  fuldt  op  at  gjøre  med  at  bolde  Øie  med 
den  lange  Række  og  at  vogte  den  for  Heste  og  Vogne,  og 
mangen  en  venlig  BUsen  forblev  ubesvaret  af  den  travle  Lærer. 

Da  man   var  kommen  et  Stykke  udenfor    Byen    og    huvd« 
slaaet  ind  paa  en  mindre  befærdet  Vei,  opløste  Geledderne 
Læreren  atedte  i  en  Pibe,  og  hele  Skaren  samlede  sig  om  bam> 


UvIUtaig  I  Wnrtamberg.  lOS 


BM  nogle  PonMniBger,  hvorpai  Drengene  fik  Lm 
it  Ininle  sig  efter  Behig.  Da'niin  naaede  et  skyggefWdt  Sted, 
Idrede  man  sig  paa  den  grssgroede  Sknent  forat  hvile  og  tale 
OB  det,  der  omgat  En  —  om  IQerg  og  IM,  om  Trs  og  Busk, 
oo  ftrskjeDige  FkTBgttrøer  og  Eomaorter;  Landsbyer  og  frem- 
.tradflnde  Punkter  i  Omegnen  bleve  benævnede  o.  s.  v.  Derpaa 
gik  det  fidere  fremad,  indtil  det  var  Tid  til  at  vende  om. 

Naar  Bemene  den  følgende  Dag  komme  i  Skole,  sporger 
LareieB  dem :  Kunne  1  bnske,  at  vi  igaar  talte  om  Kornsorterne 
O.8.V.,  og  man  gjennemgaaer  no  det  Omtalte  og  knytter  hertil 
videre  Behering.  Bvor  simpel  og  naturlig  er  ikke  denne  Frem- 
giDganaade!  Man  lader  Barnet  selv  iagttage  og  vænner  ham 
denred  til  at  holde  Øie  og  Øre  aabent,  man  udvider  saaledes 
bas  Erfaringskreds  og  knytter  Beberiogen  til  det  i  Erfaringen 
GivDe  —  dette,  forsaavidt  det  gjælder  den  Enkelte;  men  tillige 
•erger  man  for,  at  lagtlagelseme  ere  fæUes  for  dem  alle  —  og 
dette  skeer  i  Klassens  Interesse.  Endelig  skaffer  man  sig 
selv  eD  sikker  og  klar  Indsigt  i ,  hvad  man  ter  forudsætte  som 
bekjendt  og  som  opfattet,  ved  saaledes  at  ledsage  og  veilede 
Btmet  i  dets  Iagttagelser. 


BorgefBkolcn  1  StnMstrl 

Denne  Skole,  der  underboldes  af  Stuttgarts  Commune, 
teser  et  Mellemled  imeHem  Ahnneskolen  (Volksschule)  og 
Realskolen.  Den  omfatter  6  til  14  Aars  Alderen  og  har  derfor 
*  progressive  Klasser.  Det  heieste  Elevantal  i  en  Klasse  er  48. 
SMeii  1868  har  man  begyndt  at  oprette  Parallelklasser.  Forældre 
Mer  Formyndere  ter  ikke  nden  gyldige  Grunde  tage 
Disciplene  nd  af  Skolen,  forend  de  have  gjennem- 
tiiet  everste  Klasse.  Skolepengene  ere  i  GL  i,  II  og  III 
BIL  urHg,  i  GL  IV,  V  qg  VI  10  (1.,  i  CL  VII  og  VIII  12  (i. 
Ved  ikke  at  betale  Skolepengene  mister  man  Retten  til  at  besøge 


104 


J.  Moldeobawer: 


Skolen.     Sønoer  af  Lærere  ved  Skolen  fritages  for  BotaHng  if 
Skolepenge. 


1     IL 

in. 

1?, 

V, 

TI 

1 
TIL 

nn.| 

ReUgton ...» 

a 

10 
6 

4 

S 
6 

a 

4 

S 
6 

4 

S 

e 

4 

3 

3 
4 

■  1 
f 

f 
f 

• 

4  ' 

S 

2 

f 

4 
4 
4 

2 
2 
• 
S 
2 
4 
2 
1 
S 

2 

fS 

■k9 

Afitlllll«tli     .    .     <r    . 

43 

GtoniitTl  *  .  ^  * 

g 

BtsloHe  ,     ,  .  .  , 

ti 

GeMtiftlit,  .... 

S 

.^vHnuiiiviviriv  *  .  *  * 

»Itik 

ti 
1 

^^nttferifl 

tt 

tf  ' 

§*aff •  • 

1* 

tftsK]%t  TTaranril  -  , 

it 

H 

K 

28 

31 

It 

» 

SS 

tn 

Mialf t  for  de  enkelte  L«r«Ag  i  Ktesserae  IH  tS  VIII  tfare 
til«  h^nd  der  i  Realskolen  er  opstillel  son  Slaal  for  Klasserne 
I  ta  VL  FMftsk  er  iUe  oUi^torisk  L«r«ftig;  nieii  Disc^le  i 
KliLSsMffve  V  la  vni^  der  vis«  si^  fluike  i  de  andre  Rig,  knnne 
i!^iM  A<i^:3i^  td  al  fane  Firansk,  dersMS  el  tiblrKkkeUgt  Antal 
Ksctfk  fhTfl%  «ffMt  s%  siMt  Pufci^tre  ^  i^Oe  beUlc,  hvad 
^  »»fiiBiil  saK%l  Cvsais  kt»ler. 

Q^fdtttHÉ^  I  e«  kMete  Kk»»  skeer  i  »egeJHa  i<ad  Skole- 
aaieti  fciltynArtæ  eiF  edkie  en  skriflhi^p  Fr#Yti„  kwrtfl  Opga- 
vene  |!Me  ^  LsDneft  k  «iift  Bteee^  kmitf  Opi^vMNita  ak^ 

itoe«.  e«  itv»  tHiftwuliTit  jåeer  vedi  sUBfiBMBAt  Lnrar  i  Far- 
«ttiV  mii  I^MTiOtttefenK  l^tcum  teme  ftew  U»  taer  11 
«i  a^ineeoijif  fcimatt;^  l>wimer  ÅMOi  <n  mnniAiif  hew. 
smi  efadt^  ^id^afc  tew  Muei  I  Jut  ewr  (  «a  Emm,. 
iU:t  kiift  egdluxii«.  $kAl  HiHi,.  ^ninela|  ^diOit  iftåir  «r  Ih^nBici  i 


RealfjLoleT»s6D6to  UdtlUlng  i  Wuriemberg.  106 

læregie  Omstændigheder  (saasom  kiogvarig  Sygdom),  indatilles 
til  at  fjernes  fra  Skolen. 

Som  betegnende  for  Aanden  i  Skoledisciplinen  skal  jeg  til 
SlQtoiDg  hidsætte  g  9  af  Instruxen  for  Rector  og  Lærere : 

•Elevernes  Disciplin  i  Dnderviisoingstimeroe  skal  først  og 
fremmest  Læreren  selv  varetage  med  iMvor  og  Værdighed,  uden 
Lidenskabelighed  eller  Partiskhed,  og  han  bør  derved  i  Særdeles- 
hed afholde  sig  fra  uretfærdige,  uædle  og  for  Æresfølelsen  slø- 
vende Udtryk.  Som  StrafiTemidler  staae  til  enhver  Lærers  Raa- 
digbed:  Dadel;  Anmærkninger  i  Protocollen;  at  stille  Eleven  ud 
paaGnlvet;  gjentaget  og  forøget  Bjemmearbeide,  der  dog  stedse 
maa  staae  i  et  passende  Forhold  til  Elevens  Evner  og  den  ind- 
rømmede Tid;  Oversidning  jflaa  Skolen  udenfor  Skoletiden  (eftérat 
ForsUrene  ere  blevne  underrettede  derom),  om  fornødent,  og- 
Ma  ud  over  Middagstiden,  naar  der  ikke  er  Dnderviisning  om 
Eftermiddagen,  men  under  nøie  Tilsyn  og  med  passende  Be- 
skjcftigelse;  endelig  i  Tilfælde  af  vedvarende  Dovenskab,  naar 
de  andre  Straffe  ikke  have  frugtet,  saavelsom  for  usædelige 
Handlinger,  ondskabsfuld  Kaadhed,  eller  grov  Opsætsighed,  ogsaa 
legemlig  Revselse  ved  et  maadeholdent  Antal  Slag  med  en  tynd 
lille  Stok  i  den  flade  Haand.  Andre  Revselser,  f.  Ex.  Øreflgeo, 
Stad  eller  Slag  paa  Ryggen  eller  andre  Legemsdele,  ere  ikke 
tilladelige;  oveihovedet  bør  ved  enhver  Tugtelse  omhyggeligt 
passes  paa,  at  Elevens  Sundhed  ikke  lider  nogen  Skade  (Straffe- 
lofbogen  af  1ste  Marts  1839  Art.  452);  men  endnu  mere  har 
rah?er  Lærer  ved  sin  hele  Haandhævelse  af  Skoletugten  at  ar- 
bejde hen  til  at  kunne  undvære  Anvendelsen  af  legemlige  Straffe 
Oferfor  sine  Disciple. 

I  Protocollen  skal  enhver  Revselse  indføres  med  Angivelse 
^^  den  straffede  Elevs  Navn,  Grunden  til  hans  Afstraffelse  og 
Stallet  af  de  ham  tildeelte  Slag.  Naar  Forstanderen  derved 
'^l^ver  opmærksom  paa,  eller  paa  anden  paalidelig  Maade  kommer 
^Kundskab  om,  at  Læreren  har  misbrugt  Retten  til  Afstraffelse, 
bar  han  at  gjøre  Vedkommende  Forestillinger  desangaaende  og 
^  betydeligere  Tiltelde  at  gjøre  Indberetning  derom  Ul  Skole- 


106 


J,  Molde  nhawer: 


raadet  (die  ÅufsichUbehOrde)  og,  indtil  detle  har  atgivtt  »in 
Kjeodelse,  ganske  etier  lildeels  at  unddrage  den  paagjældeiide 
Lærer  Retten  tiJ  at  anvende  legetnlig  Revselse*  • 


Starre  og  mindre  Borger-  eller  Realskoler 
j  Kjabstæderne. 

Nogle  af  disse  omfatte  Alderen  fra  det  9de  eller  10de 
det  14de  Aar  og  ere  deelte  i  tø  Afdelinger,  hver  med  to  Alders* 
klasser,  der  beskjæfligeg  samtidigt  af  een  Lærer  i  een  Stue;  ca 
saadan  Skole  bar  altsaa  to  Klasseværelser  og  to  Lærere.  1  Be- 
gelen forberedes  Drengene  til  disse  Skoler,  saavelsom  til  L&tiD- 
skolerne,  i  Forberedelsesskoler  fra  den  skolepligtige  6  Aars  Alder 
til  det  9de— 1  Ode  Aar.  Med  dette  Slags  Realskoler,  der  omfintte 
de  samme  Lærefag,  som  Realskolen  i  Stuttgart,  er  man  L  d«t 
Hele  taget  tilfreds;  man  mener  endog  nogenlunde  at  bolde 
Skridt  med  sidstnævnte  Skole.  Det  kunde  ogsaa  S)/ne8  at  for- 
bolde sig  gaa,  eftersom  de  Elever,  der  fra  bine  trffide  over  i 
Realskolen  i  Stuttgart^  i  Regelen  ere  komne  saa  vidt  i  Kund- 
skaber og  Udvikling,  at  de  kunne  indtræde  i  Klasse  med  deres 
Xevnaldrende*  Dette  kan  dog  ganske  simpelt  forklares  deraf,  M 
det  i  Regelen  kun  er  de  flinkere  Drenge,  der  sendes  til  Stuttgart 

Jeg  overværede  Undervi  isn  ingen  i  en  saadan  Skole,  1  Hoved- 
sagen var  Fremgangsmaaden  ber  den  samme  som  i  Stuttgart. 
Dog  modificeredes  denne  derved,  at  Læreren  skulde  beskjæftig« 
sig  med  to  Aldersklasser  paa  eengang.  I  Stuttgart,  saae  vi,  al 
Drengene  havde  een  Lærer  i  alle  Klassens  Fag  indtil  12  Aars 
Alderen;  i  dtsse  Skoler  er  dette,  ifølge  det  ovenfor  Anferte, 
Tilfældet  to  Aar  længere.  Hvad  jeg  syntes  mindst  om  her,  var 
den  monotone  og  trivielle  Opramsen  af  Katechismens  Para* 
grapher.  h 

En     særegen    Vanskelighed    frembyder    Underviisningen    ^1 
Modersmaalet  i  de  schwabiske  Skoler     Da  denne  Vanskeligbed 


I 


RealBkoieTæBeoeU  UdTiUiDg  i  Wurtemberg.  107 

er  meest  flremtnedeDde  paa  Landet  og  i  de  mindre  Byer,  har 
jeg  opsat  denne  Sags  Omtale  til  dette  Sted.  Schwabeme  holde 
o?erordentlig  fast  ved  deres  Dialect,  deels  vistnok  af  Forkjærlig- 
hed  for  dette  deres  Fædres  Sprog,  det  Sprog,  hvori  Middelal- 
derens Skjalde  sang  deres.  Elskovsqvad  (Minnelieder)^)  til  de 
hjemlige  Toner,  der  endnu  den  Dag  idag  høres  i  Bondens 
Bverdagsliv,  som  i  den  livsfiriske  Folkesang,  deels  ogsaa  paa 
GroDd  af  den  Vanskeligbed,  de  overhovedet  have  ved  at  tilegne 
sig  en  fremmed  Udtale.  Det  bliver  saameget  vanskeligere  i 
Skolen  at  opnaae  den  tilsigtede  Udtale,  som  det  ikke  blot  er 
Bleveme,  men  ogsaa  selve  Lærerne,  hvis  Tunge  i  et  ubevogtet 
Øiebllk  let  félder  ind  i  den  gamle  Tone. 

Ovenfor  omtalte  jeg  Realskoler  med  2  Afdelinger  og  2  Læ- 
rere, omfattende  Alderen  fra  10  til  14  Aar.  I  de  større  Stæder 
fortssttes  (Jnderviisningen  til  16  Aars  Alderen,  ligesom  i  Stutt- 
gart, hvor  der  forresten  ogsaa  findes  en  Borgerskole  af  oven- 
nsvnte  Slags,  fned  Underviisning  til  14  Aars  Alderen  og  Fransk 
som  ikke  obligatorisk  Fag. 

Endelig  findes  der  i  Wtirtemberg  en  Mængde  Realskoler 
med  een  Klasse  og  een  Lærer.  Disse,  som  ved  Skolevæsenets 
Omordning  i  nyere  Tid  reiste  sig  paa  Ruinerne  af  smaa  Latin- 
skoler, har  jeg  i  Korthed  berørt  i  Indledningen.  De  besøges 
fra  det  Ilte  eller  12te  til  det  14de  Aar.  I  en  saadan  Skole 
indtræde  Eleverne  fra  tydske  eller  Almueskoler,  hvis  Lærere 
^Mge  Planen  tillige  skulle  understøtte  Reallæreren  ved  at  under- 
^80  i  de  underordnede  Fag,  hvorimod  denne  sidste  forpligtes 
til  at  anvende  en  Deel  af  sin  Tid  paa  Fridage  og  i  frie  Aften- 
tiiner  til  at  undervise  de  af  Skolen  udtraadte  Haandværkslærlinge 
og  Svende.  Fra  denne  Klasse  af  Skoler  udelukkes  al  regel- 
°)S8sig  Dnderviisning  i  Naturvidenskaberne.  Fagene  indskrænke 
^  saaledes  til  Tydsk  og  Fransk  (hiint  fornemmelig  praktisk, 
<^^te  med  et  strengt  grammatikalsk   Grundlag),    Arithmetik   og 


^)  Denoe  Vedtægt  var    saa   almindelig,  at   •MinDesanger*   og   tschwabisk 
Singer«  Tar  Eet  og  det  Samme. 


108 


J;  Moldeobawer: 


Geomelrl,  Tegojog,  Bistorie  og  Geografi,  Skriveøvelser,  Saog 
og  ReligioD  (der,  bvorReallæreren  ikke  er  nogeo  Geifitlig,  ove^ 
drages  dette  Fag  til  Stedets  •Uelfer«,  Kapellan). 


Fortsættelsesskoler. 

Af  ForanstaltDiiiger  til  Folkeoplysoiogs   Fremme,   der  hen 
den  oyere  Ttd  til,  bør  endnu  oævnes  følgende: 

i)  OprettelaeD  af  industrielle  Fortsættelsesskoter  (gewerbliche 
Fortbildungsschulen)  for  Lærlinge  og  Svende  i  alle  Slæd«r 
og  Smaabyer  i  Landet^  siden  1855  (detaillerede  Program- 
mer fra  disse  Skoler  bleve  uddeelle  ved  Wien  er- Udstil- 
Ungen,  hvor  der  ogsaa  var  fremlagt  smukke  Prøver  paa 
deres  Resultater  i  Tegning,  Malning  og  ModelleriDg). 

2)  Landøconomiske  Skoler  (landwirthsctiailliche  Forlbildungs* 
schulen)  i  Stæder  og  Landsbyer:  Skolefag,  Viinavl,  Frugtavl, 
Have-  og  Agerdyrkoiog, 

3)  Det  pomotogiske  Institut  i  Reutlingen  iPrivatanstalt). 

4)  Væveskoleme  for  Fabrikanter  og  fijé*bmænd  med  praktisk 
og  theoretisk  Underviisning. 

6)  Den  saakaldte   flBaugewerkeschule«  i  Stuttgart,    besøgt  af 

c.    1000  Disciple.     Bygnings-Haandværkere  af  enhver  Art 

besøge  denne  Skole,    især  om  Vinteren,    og  arbeide  om 

Sommeren  i  deres  Baandværk.     Enhver,    som  med  godt 

Resultat  har  absolveret  Skolens  4aange  Cursus,    kan  ved 

en  Prøve  forskaffe  sig  Patent  som  Mester* 

6)  Den  polylechniske  Skole  i  Stuttgart  omfatter  Fagskoler  for 

Ingenieurer,  Bygnmgs-Technikere  o,  fl,  og  et  toaarigt  raa- 

thematisk  Forberedelsescursus,    der,   som  alt   anført,   fil 

blive  henlagt  til  Overreal  skoten   som   9de  og  I  Ode  Klasse. 

Endskjøndt  vi  ikke  have  omtalt  Pigeskolerne,  turde  der  dog 

være  Anledning  til  at  tilføie  den  Oplysning,    at  der  i  nyere  Tid 

ogsaa  er  oprettet  qviodelige  Fortsættelsesskoler,    for  Piger  fn 


4 


RealskoleTæBeneu  tIdTtkling  i  Wilrtemberg. 


101 


16 — 20  Aars  Aldereo.  1  disse  undervises  i  Skolefag,  oyere 
iprog,  BogføriDg,  Strikning,  Broderi,  SkræddersyHing,  Modepynt, 
TegoiDg,  Malning,  SuDdhedslære,  INaturkundBkab  lil  Gavn  for 
QuusholdDiDgen. 

Af  de  under  1  anførte  Skoler  skal  jeg  exempetviia  omtale 
•slådtische  Gewerbeschule«  i  Stuttgart.  Der  gives  baade 
Aiiencursus  og  Sendagscursus  for  Lærlioge  og  Voine,  Cursus  i 
Ugens  Løb  for  Piger  og  lioner,  Tegne-  og  Modelleerimderviis- 
niog  for  mere  øvede  Deeltagere  i  Åftencursus.  Lærefagene  ere 
Modelleriog  i  Leer  og  Vox,  Frihaandstt?gning  (efter  Gibsfigurer; 
Landskaber  m.  m.),  (eller  særlig  for  Xylographer,  Kobberstikkere 
o.  s.  V.),  Ornamenitegning,  geometrisk  Tegning,  professionel 
Tegning  (for  Snedkere,  Dreiere  o.  s.  v.,  for  Tømmermænd,  Sleen- 
haggere  o.  s.  v«,  for  Laasesmede),  Maskintegning,  deskriptiv 
Geometri,  Forrelningsstiil,  professionel  Bogføring,  Regning,  Ele- 
mentargeomelri,  MaskiDlære,  Physik,  Cbemi,  Fransk  (for  Begyn- 
dere og  for  Viderekomne), 

Ogsaa  for  unge  Kjøbniænd  bestaaer  i  Stuttgart  en  Fort- 
BSttelsesskole  med  et  lavere  Cursus,  hovedsagelig  for  Uandels* 
lærlinge,  og  et  bøiere  Cursus  for  Ældre. (over  16  Aars  Alderen), 
I  hiint  læres  tydsk  Qandels-Correspondance,  Fraask  og  £ngelsk 
{wed  Øvelser  i  Correspondauee  og  CoQversalion),  Handelsregning, 
Skjanskrift;  desuden  Tegning  (i  •Gewerbescbiile*).  1  det  bøiere 
Cursus  læres  tydsk  Stiil  og  Lileratur,  fransk  og  engelsk  Corre- 
spondauee, Bandelsregning,  Bogføring,  Vexellære  (og  Bandelsret), 
Bandelsgeografl  og  Uandelshistorie,  Italiensk;  desuden  Pbysik, 
Cbemi,  Tegning  (i  tGewerbeschule«*). 

Uadervtisniogen  gives  deels  i  Morgen-,  deels  i  Aften-Timer. 


110 

Obserratinieiilø  eritieø 


d«  tramqiillitat«  amimi  likeUms. 

Scrifsit  Æ  Jl 


IMaper  io  publlciiiD  emiMOs  est  liber  a  muitis  sine  dubio 
deftiderio  eispeeUtos,  lo.  Nic  Mad? igii  Adversarioroni  critioonH 
voUiinen  alteronL  Hagoa  huiiis  libri  pars  Senecs  phiiosopho 
dieata  esl,  de  qoo  tcriptore  qoam  bene  meritns  ail  aamaiai 
ille  critieoa,  ego  ood  is  sam,  qui  doeeam.  Sed  qnamqiiaa 
minime  id  mihi  samo,  nt  critieam  factitem,  tamen  licebU  for- 
tasse  ad  udoid  buius  scriptoris  libeUam  paaca  et  minuU  addeit. 
Quam  enim  ioitio  anni  1872  Seoecæ  de  traQquillitate  anuni 
libellum  Baasii  eiemplari  utens  satis  studiosa  perlegerem,  locoi 
aliqoot  notavi,  in  qoibus  ea  scriptura,  qoæ  apnd  Haasiam  eral, 
parum  mihi  placebat.  Ex  bis  Jocis  noooulios  codicam  ope  anl 
alioram  coniecturis  sonare  conatos  sum,  paucos  ipse  coniectma 
tentavi,  et  coDligit  mihi,  ut  in  nonnuilis  idem,  quod  prsceptor 
meus  ciarissimus,  aut  ab  aliis  invenlnm  probarem  ant  ipse 
coniicerem.  Hi  loci  sunt:  2,2  (quæ  iam)  4,1  (nec  ego) 
4,  7  (prodest)  5, 1  (sat,  Madv.  satis)  9,  3  (servire)  10,  6  (ha* 
manitate;  secundos)  11,2  (dicet)  11,6  (sciet)  12,4  (ne- 
scire)  13,3  (aliquid)  14,1  (mutationem)^)  15,4  (concep* 
tum.  Sed  satins)  16,1  (sequitur)  17,3  (sunt).  2,6  Yide* 
ram,  constantiæ  vocabuium  e  codicibus  revocandum  esse, 
sed  quum  constantiæ  vitiura  non  intelligerem ,  cum  Lipsio 
putaram,  scribendum  esse:  constantia  in  vita-inertia. 
3,  4  Scaligeri  scripturam   (quam  gratuitum  bonum)  proba- 


')  Sen.  Glem.  2,  6»4:  misericordia  vitium  est  animoruin  nimis 
mlserla  paventium,  nescio  an  defendatur  talibus  locis,  qualfs  est 
Ovld.  Met.  2,31:  rerum  novitate  paventem  sol  oculis  iuYenem, 
qulbus  adspicit  omnia,  vidit»  ita  ut  sit:  propper  {aUorum)t 


Obtemr.  er.  in  L.  ADiiæmn  Seneeam.  |11 

wuD,  qaam  expoli?it  Madviglas.  il,  6  Lipaio  assensus  er&m 
Tivns  Bcribenti.  11,7  ^ideram,  aox  non  apte  subieotum  poni 
verbi,  qaod  est  interscidit,  et  in  copuatas  latere  raram 
foeabolum;  aed  qaod  esset,  non  repereram.  Sed  præter  hos 
I0CO8  in  aliia  quoqoe,  quos  Madvigius  non  attigit,  facere  non 
^om,  qnin  de  scriptura  Haasii  dabitem,  de  quibus  bio  bre- 
fitef  disputabo. 

1,1.  Inqnirenti  mihi  in  me  quædam  vitia  appare- 
kaniretecta,  in  aperto  posita,  qus  manu  prenderem, 
qiadam  obsouriora  et  in  recessu  etc.  Nescio  an  yerum 
MO  sit  reiecta.  A  quidem  a  secunda  manu  babet  reteta, 
led  e  primæ  manus  scriptura  exstat  SE,  quod  initium  esse 
fideUir  nominlsSeneca.  Re  te  eta  Gronovio  coniectura  Mureti 
poftUum  esse  videtur.  Appellat  ille  quidem  auctorilatem  codicis 
eniosdam  Siculi;  sed  Gronovius  animadvertisse  sibi  videtur, 
pMoretom  bane  rationem  passim  in  Seneca  secutum  esse,  ut  et 
libro  ascriberet,  quod  coniecturæ,  una  atque  altera  vetustæ 
seriptors  iitera  adiutæ,  deberet»,  ita  ut  codex  ille  Siculns  idem 
ksbaiflse  videri  posset,  quod  Palatious  quartus:  s  ene  eta,  quod 
CQL  Seneca  depravatum  esse  apparet.  Equidem  non  nego,  in 
6ro&a?u  sententiam  me  inclinare  Sene  c«  nomen  boc  loco 
mtitiientis.  Accedit  enim  alia  res,  quæ  cum  tota  huius  libelli 
fbnna  cobæret«  Gonstat,  Seneeam  bunc  librum  ad  Annæum 
Sereaam  scripsisse,  amicum  et  sine  dubio  propinquum,  quem 
etiaai  in  libris  de  constaQtia  sapientis  et  de  otio  allo- 
cotos  est.  Sed  id  proprii  babet  buius  libelU  formå,  ut  primo 
capite  Serenum  induxerit  Seneca  ad  se  scribentem  et  remedia 
sdTersus  animi  perturbationes  petentem.  Sed  hæc  res,  quam- 
qnam  eidem  Gronovio  prorsus  assentior  contra  Lipaium  dispu* 
tSQii,  tamen  pluribus  verbia  demonstranda  videtur.  Primum  ex 
vgamentatione  Gronovii  hec  ponam:  tVerum  est,  iibelium  bunc 
Anaco  Sereno  dicatum  esse:  sed  hoc  non  impedit,  quominus 
in  primo  eapite  persona  loquentis  Sereui  introducatur*.  — 
*QQid  elarius,  leoto  primo  et  secundo  eapite,  quam  priori  de 
^loquentem  semper  (extra  unum  locum  [3  13],  in  quo  tamen 


113 


H,  II.  OwtiMPft: 


elc, 
$t  eifl 


est  maoifestmD,  se  ipsoni  alloqui)  dicere  ego  et  mibi,  poste* 
riore  et  sequeoUbus  ad  eandem  personam  dermoDem  dirigeDtem 
dicere  tu  et  tibi?  Hoc  est  non  secum  quemquam  agere,  &^d 
duos  JDter  se  agere.«  —  uAltamen  illa  de  parsimonia  et  argento 
ruslici  patris  videntur  esse  contra  nos,  in  quibus  magnum  argu- 
meDium  pODit  Lipsius:  Vel  bæc,  inquit,  el  sequentia  palam 
docent,  Senecam  de  se  et  in  sua  persona  loqui.  Sed  de  par* 
simonia  si  verum  est  de  Seneca,  non  proplerea  verum  esse 
ooQ  potest  de  Sereno:  neqiie  enim  necesse  est,  onum  tantuc 
esse  frugi,  unom  ruslici  palria  liliuoi.»  —  Deinde  attente  le^ 
genti  facile  apparebit,  in  primo  capite  omnia  esse  de  statu  sno 
qtierentis  et  remedia  petentis,  sed  inde  ab  intUo  secundi  capltls 
per  tolum  iibeJlum  hoc  plane  mutari.  Ea,  quæ  leguntur  1  g  2: 
illum  tamen  habitum  in  me  maiime  deprendo  etc.| 
nec  minus  illa  §4:  dicam,  quæ  accidant  mitii,  apparet 
persona  ægri  dici  medicum  consulentis.  Sed  tiæc,  quæ  exst 
2  g  2:  opus  est  itaque  etc,  aperte  sunt  medici  carationem 
ægro  adhibentis*  1,  g  8;  11;  15  videmus  ægrum  statum  suum 
et  valeludinem  describenliem,  2  g  3-— 4  medicum  docentem  et 
monentem.  1  g  17:  rogo  itaque  et  c,  sunt  eius,  qui  remedia 
petit,  quibus  ad  tranquillilatem  perducatur,  ^g4:  quomodo 
ad  hane  etc,  et:  s  urnes  tu  ex  pubiico  re  medio,  quao* 
tum  voles,  sunt  eius,  qui  remedia  præbet,  quibus  concilietur 
tranquillitas.  Bæc  ei  eiusdem  persona  dici,  fingere  non  potuit 
Seneca«  Pieri  non  potest,  ul  is  ipse  se  induxerit  primum 
morbo  contliclatum,  de  statu  suo  pæne  desperantem,  remedia 
non  reperieDtera,  deinde  adiutorem  et  præceptorem,  Græcarum 
etiam  literarum  scienlia  deleclatum,  cur  fv^vfkiat>  tranqnilli* 
tatem  iDterpretari  liceat,  copiose  et  lentter  docentem.  Id 
addam ,  illam  inflrmitatem  animi  1  g  17  comparari  cum  nausisH 
2  gt  cum  eius  statu,  qui  e\  morbo  couvuluit:  ne  hæc  quidem 
ex  eadem  persona  dicuntur.  Id  igitur  dnbitari  nou  posse  vide- 
tur, quin  Seneca  In  hoc  libello  ea  usus  sil  formå,  ut  eum^ 
ipsum,  ad  quem  scriptus  est  lotus  liber,  initjo  ad  se  scnbeDteai| 
fingeret  —  Sed  iam  notaudum  est,  in  hac  formå   uteoda  sibi 


Obtenrr.  er.  in  L.  Anoæum  Senecam.  113 

iadolsisse  Senecam  et  Serenum  suas  senteotias  exponentem 
tecisse.  Hoc  factum  esse  videtur  §5—8,  quæ  frugalitatis  lau- 
ditio  frequentissiaia  est  apud  Senecam.  Similiter  res  håbet 
{IS  ioprimis  in  his:  non  est  enim  etc,  qus  magis  roonentis 
et  pracipientis  esse  fidentur  quam  ægri  et  condicionem  suam 
qnereDtis.  Hue  perlinent  etiam  illa  g  11:  nemo  ullum  au  fe  rat 
diem  etc,  et  g  13:  quid  opus  est  etc,  quæ  epistolæ  for- 
nuuD  prorsus  non  habent.  Geterum  minus  nobis  nota  est  vita 
Sereoi,  quam  ut  contendere  liceat  (quod  fecit  Lipsius),  ea  qusp 
dicQDtur  g  7  (ruslici  patris),  g  9  (ei  iongo  frugalitatis 
sitQ  venientem),  g  10  (placet  viam  præceptorum  sequi), 
magis  in  Senecam  quam  in  Serenum  convenire.  —  Videtur 
DBihi  igitur  Seneca  facere  non  potuisse,  quin  illam  huius  capitis 
formam ,  at  ex  eius  persona  diceret,  ad  quem  totns  iiber  scriptus 
esse  flngitur,  qua  præsertim,  quod  equidem  imeminerim,  in 
oallo  aiio  libro  usus  est,  statim  initio  capitis  aliqua  ratione 
deoonstraret,  quod  ipsum  fit  hoc  uno  vocabulo  restituto^). 

1,6.  Placet  cibus,  quem  nec  parent 'familiæ  nec 
spectent.  NuUum  mihi  notum  est  exemplum  vocis,  quæ  est 
/omiKa,  plurali  numero  positæ  de  unius  hominis  servis,  neque 
offlDino  puto,  familiæ  ita  poni  potuisse,  ut  plane  esset  s  er  vi. 
lUque,  si  vera  est  scriptura  codicis  A,  statuendum  est,  Sene- 
cam de  plurium  homfnum  familiis  cogitasse,  quod  tamen  vix 
Heri  potest  hoc  loco,  ubi  aperte  inducit  Serenum  loquentem  de 
>€}  800  victu,  sua  domo,  nulla  prorsus  aliorum  facta  mentionn 
pnesertim  post  illud:  placet  cibus,  singulari  numero  positum, 
i^  Dt  sit:  placei  mihi  cibus.  Recte  mihi  igitur  in  codice  D 
interpolatum  esse  videtur:   paret  familia-spectet. 

1,9.  Circumfudit  me  —  luxuria  et  undique  cir- 
CQosonuit.  Paulum  titubat  acies.  Hæc  mihi  non  satis 
cohaerere  videntur;    neque   enim  ideo,   quod  olim   circumfuderil 


)  Qood  habent  aliquot  codices  Serene,  id  substitutum  esse  Tidetar 
InterpotaUone  llbrariorum,  quibus,  non  perspecta  tota  huias  capitis  ratione, 
ibtordam  Tidebatar,  Senecam  se  ipsam  iDiUo  libri  alloqui. 

^•M.  udJkr.  for  11«1.  ar  pcdtf.    Ify  rckk«.    1.  8 


ni 


H    M   Gemtee: 


luxuria,  nuac  lilubal  acies;  hæc  uno  lempore  flunt.  I*oto 
ilaque,  mutandam  esse  inlerpiiDcUoDem  et  coroma  post  c  i 
cumsoDiut  poneiidum  I  ita  ul  in  co,  qiiod  5æpius  factum  ait, 
slgnjflcando  omHtiitor  particula  cODdicionalis  (hver  gang  når), 
quod  dyriu?  sæpe  apud  Scnecam  fit;  cfr.  hlc  M,  3.  QuæsL 
nat  2,45,2.     Episl.  86,  13. 

f  ^  10.  Nemo  ad  rempubifcaro  acccasit  el  nemo 
non  misit.  Et  nonne  ex  præcedenli  il  ortum  esl?  Videor 
enim  mihi  observnsse,  in  lalibus  senlentiis  conlrariis  ponendis 
Senecam  coninnclionem  omiUere  solere;  sed  locos  annotare 
snpersmli*  Omnes  editiones  mde  a  Mureti  u,  1585  usqueid 
VogcIJi  a.   1830  el  non  habcnl. 

"^,4,  Ergo  quærimns,  {|uomodo  animns  seroper 
æqualis  secundoqoe  cnrsn  eal.  Rede  sine  dubiu  Lipsius 
scripsit  ^equali  (cfr.  Madv.  Adv.  criL  1,  p.  34);  Dam  æquaiis 
ire  neque  animus  neque  quicqnam  omnino  dici  poase  videtur 

2,10.      In    angusloque    inclusæ     cupidilates     sin 
exilu    se    ipsæ    strangulanL      Cur  tiaasiuB  que   addidenl, 
TalRor  me  non  intflligere;    neque    enim   qnicquam    mihi    obstare 
videlur,    quiii    piene    interpnngalur  post    |Milientia,    ni    habet^^ 
Fickertiis  et  sine  dubio  anliquiores  omnes,  ^H 

2,  n.     Ul  —  ciasperat:    non    aliter    dixerim.      Ap* 
paret,   inler  se  respondere   ut  —  non  aliter  {in  quo  pro  eo, 
quad  esl   ul  —  iU,  ponendo   poelarnm    nsnm    imilalus  videt 
Seaeca),    ila  tit   pleae    interpungendnm   sit   post    deteruntu 
comma  posl  eitasperat  poneodnm. 

2,  12.     tn  quas  cupidilates  velut  mala  ulcera  eru 
perunl.      Neseio  an  vera  sit  coniectnra  Lipsii   in    quis  scri- 
bentis;  nam  cupidilates  in  ipsis  mentibus  insunt  el  ex  iis  eruro- 
pUDl  sicut  ulcera  e  corporibus.  | 

2,13.    Tåren  lu  m  pelalur   —   el   hiberna    cæli    loi- 
lioris*  regio  vei  anliquæ  satis  opulenla  turbæ'*',     Milii 
fuissc  non  videlur,   quare  asteriscos   apponeret  Haasius;    neque 
enim  video,  cur  vera  oon  sil  ipsa  codicis  A  scriplura  ila  emeu 
dala^  ut    edidit  Fickerlms.     Mani  landat  (pro  eo,  quod  eal  la 


i* 


I 


Obsennr.  er.  io  L.  Annsom  Seoectm.  ffS 

dttos)  ad  eas  termiDatioDum  omissiones  pertinere  videri  potesl, 
qaas  commemoravit  Madvigius  Ad?,  crit.  I ,  p.  36  aoD.  eitr. ,  el 
reeto  pro  regio  lÉcile  scribi  potuisse  apparel;  cfir.  1,8:  pæ- 
^tgogil.  14:  tam.  2,3:  quæ  et  lam.  (Madv.  Bmend.  Liv. 
p.M.   Adf.  crit.  I,  p.  16.) 

3.2.  Uabet,  ubi  se  etiam  io  privato  laie  explicet 
nagDus  an  i  mas.  Ila  A.  Laie  si  veram  est,  signiflcare 
fcbet:  ita  ut  nihil  olstei  nee  tmpediai,  Sed  quamquam  simi- 
Iker  QSQ8  est  boc  adverbio  Lucsdus  Pbar.  4,  450  {\^\e 
floittre),  tamen  noD  nego,  dobitationem  mibi  babere  videri 
haac  codicis  A  scripturam.  Nam  quod  poeta  proprio  sensu 
&it  laie  fluitare,  iode  non  continuo  licel  concludere,  prosæ 
oratioDls  scriptorem  traoslate  dicere  potuisse  laie  se  expli- 
care,  cuius  locutionis  aullum  aliud  mibi  quidem  notum  est 
exemplam.  Itaqoe  nescio  an  boc  loco  præferenda  sit  scriptura 
codicis  Guelferbylani  el  duorum  Palatinonim  Gmteri  (2,4), 
fMOQ  babent  omnea  editiones  inde  a  Tarvisina  a.  1478  usque 
Id  Vogelianam  a.  1830:  in  privato  la  re.  Nullum  equidem 
xi  manum  habeo  prosæ  orationis  scriptoris  locum,  in  quo  aperte 
poiitiim  ait  hoc  vocabulum  pro  eo,  quod  est  domus,  addito 
^itm  adiectivo  (I ar  privatus);  quos  eoim  locos  leiica  tan- 
furo  buins  signiflcatiobis  exempla  afferuot  (Cic.  Verr.  3,  27; 
ItS.  ad  Alt.  16, 4,  2.  Sall.  Gat.  20, 1 1.  Liv.  1,  29,  4.  26, 25,  12), 
h  lis  proprio  sensu  accipere  aut  necesse  est  aut  licet.  Sed 
^en  argentea  ætate  ble  transitus  significationis  tam  facile 
^  potuisse  videtur,  ut,  quin  ita  ponere  potuerit  Seneca,  dnbi- 
tedum  non  esse  videatur. 

5.3.  Qui  tnto  insultaverat  agmini  tyrannorum 
civil,  eiuå  libertatém  libertas  non  tulit.  A  håbet  civis, 
^ood  cum  Fickerto  puto  in  eius  corrigendum  (tyrannorum, 
®iQ8),  ita  ut  scribitur  in  codicibus  V.  P.  3,  4. 

5.4.  Non  est  enim  servare  se  obruere.  Durius 
otihi  pronomen  ad  duos  infinitivos  trahi  videtur,  qui  non  ex 
sqao  ponuntur,  sed  alter  subiecti  alter  prædicati  locum  ob- 
liQet    Facile  excidere  potuit  se  post  obruere. 

8* 


116 


H.  M.  Gemzøe: 


5)5.      Nec    aliter    ijuam     periculosa    navigatiooe 
subiode  portum  pelas.     Quicl  sil  id   codice  A,  non   iiquel. 
Fickerlus  enim   de  A    tacens    in    in    conlexlu    oralioQis    posuit^ 
sed  dicit  lamen,    CoJoniensem   et  alios  addere  in,    ila  ut  hoc 
vociibiilnm   a  reliriuis  abesse  videalur   et   errore  tvpographico  io 
conttntnm  oralionis  irrepsifise.    Åccedit  quod  Haasius  (ti,  p.  XXIV^ 
in  deleri  vuHf  cuius  dclendi  prorsus  riulla  esset  causa,   niii 
A  deeA^et.      Videtur    taraen    relinendum    esse    in,    quoil   quaa 
facile  post  quara   excidcre  potuerit,   apparel,     Quod  Seneca 
loco  designandt)  præposiUiiuem  sæpe  omisit  (cfr.,  si  opus  est,  ad 
Marc.    18,4.    de  vil,  lieal.    14,1.   de  brev,  viL  2,3,    Quæst,  oal^ 
4,^,13,   et  durius,   non  oddilo  adiectivo,  ibfd.  1,1,6;  7,5,9l^ 
cælo)^   hue  non  pertinet,  ubi  nou  lam  bcus  sigoiQcatur  quarn 
sUitus  el  condicjo.  ^M 

6,  4*     Debet    enim     serøper    plus    esse    virium    rfi" 
ae  lo  re    quam    in    onere*       Dubitalionem    habei    codicia    A 
scriplura  ae  tore,  quod  non  videtur  dici  posse  de  eo,  qui  ooti 
ferl,  sicnl  ue  id  quidern  Laline  dicilur  onus  agere;  oani  aliler 
Ovidiiis  Mel.  'i,  387  dixit  tabortts  agere.     Quod  D  in  margin 
ascriplum  babel  lactore,   nibtl  aliud  videlur  esse  quam  depra* 
vatio  illins  raelioriim  codicurn  scripturæ;  niliito  mious  viri  docti 
iode  fecerunl  la  lo  re,    quod  non   videlur  dici  nJsi  de  eo,   qtlfH 
legem  furL     Itaque  sine  dublo  probanda  est  conteclura  Grooovii 
vectore  srribentis,  quod  vocabulum  quum  a  suiiorionbus  prosæ 
oraiionis   scrlploribus   seraper  passivo   ponatur   aensu   ad   depo- 
neulis  verbi  signiQcationenfi  accooimodalo,   poetæ   et  poslerioris 
ætalis  seriptores  ettam  active  posuernnt,  ita  ut  sil:  is  qui  tmhi 
fert^  de  qua  re  salis  eril  inspicere  lexicuu  Schelleri,   qui    muUa 
alTerl    exerapla;    cfr.  Sen.  de   beuef.  3,  37,  2:    vexeruot  pa- 
rentes suos.     Quod  pulat  tiuhkopfius,   ae  to  re   de  le  o  di    locQ^^ 
qui  est  de  ira  3,  7,  1:    negotia  expediu  sequunlnr  aeliM^ 
rem,  id  faisuin  est;    oam  ibi  rede  håbet  actorem,    quooiam 
dici  tur  negotia  agere. 

6^5.     Kelinquenda,     quæ     latius     actu    procedunl 
oec   ubi    proposueris    desiuuoL     Actu  siguillcare  de 


dunl^ 
[lebguH 


Obsenrr.  er.  in  L.  ADDSom  Seoecam.  |  f  7 

agwUuTj  in  re  agenda  ^  quod  Descio  an  in  hoc  vocabulo 
meste  possit;  nam  argenteæ  ætatis  scriptores  multo  sæpios 
qQUD  antiqoiores  substanUva  verbalia  in  —  us  lerminata  pas- 
tlfo  seosQ  posuemot  (Någelsb.  Lat.  Stil.  |  56,  3—4.  Sen.  de 
tnaqo.  an.  4,  7:  citra  gustam  ta\;tamqae  o:  non  gustata 
uqjte  kuia).  NQllam  tamen  Senecæ  aonotaYi  locum,  ubi  ila 
poiitnm  sit  hoc  vocabulum,  quum  sæpissloie  active  pooatur,  ut 
sit  aeUo  [handling^  virksamhed).  Itaque  yideaduai,  ne  scripseril 
Soieea  ae  to  (quod  cooflrmatur  etiam  anctoritate  codicis  A,  si 
qoidem  codicom  ullnm  est  in  tali  re  momentum),  ita  ut  com- 
panliro  subiiciatur  ae  pro  quamj  quod  quamquam  Madvigius 
Gnm.  Lat.  g  303,  a  antiquissimis  et  poetis  ascribft,  videtur  tamen 
sefflel  atque  iterum  reperiri  apud  inferioris  ætatis  prosæ  ora- 
tioois  scriptores,  velut  Suet.  Gæs.  14  (p.  7,  25  Roth.):  senten- 
tiamvelut  gravius  atqne  ipse  sensisset  eiceptam. 

7,  5.  Vil  tibi  esset  facultas  — :  nunc  vero  etc. 
Vereor,  ne  mendum  insit  hoc  loco;  neque  eoim  oratio  satis 
cohsrere  videtur.  Comparativus  (felicioris)  referri  debebat  ad 
pnecedentem  commemoralionero  sapientis  Stoici  per  secula 
qdsiiti,  ita  ut  id  diceret  Seneca,  ne  Platonis  quidem  ant  Gatonis 
tempore  hunc  reperiri  potuisse.  Sed  hoc  diiisse  Senecam,  vix 
•rbitror.  Primum  eniro  commemoratio  sapientis  Stoici  Snita 
Mte  videtur  in  his  verbis:  pro  optimo  est  minime  malus; 
nun  delectus  est  amicorum ,  non  sapientis ,  qui  non  deligitur. 
IMode  hæc  oratio  prorsus  non  cohæreret  cum  his:  nunc  vero 
etc,  qnæ  particulæ  aperte  docent,  antiquitatem  Græcam  (So- 
eraticns  fetus)  et  Romanam  (Gatoniana  æt  as)  coniun- 
^ese  et  cum  præsenti  tempore  comparasse  Senecam  dicenlem, 
Utis  temporibus  magis  fastidiosam  fleri  potuisse  electionem  ami- 
eomm.  itaque  facere  non  possum,  quin,  adhibendam  esse 
coniecturam ,  iudicem,  ita  ut  post  felicioris  inseratur  quam, 
400  facto  non  iam  pendet  comparativus  et  recte  decurrit  oratio. 
Efllcitor  Seneca  prorsus  digna  laudatio  illorum  temporum  cum 
*wt  ætate  comparatorum. 


118 


tf.  Al.  Gcmtee: 


8,9.     llabiliora  suat   corpora  in   bella.     Quamqua 
dybitari    noQ   potest,    quin    dherit   Seneca  habilis  in  rem   (cfi 
ingenioaus  m:    ad   Helv,   19,  6;    utilia   in:    de    beaef.  6,  35,  [j 
nafus   m:    de  clem,  2,  ti,  3»    Ep.  24,  1 65    negligenå   in:    de   i 
1,  1 1,  3.  Ep.  68,  7;  solliciius  in:  de  beoef.  7,  8,  2),  videtur  lam 
e    meliomm    codicum    vestlgiis    (imbecil lo)*   scribendum    10 
bello. 

Ibid.     Quæ  stiperrunduotur  et   undique   msgoitudo 
sua    volneribus   objecit.      Fateor,    paulUim    otTendi    me    ia 
perfecto  lempore  allerius  verbi,  qmim  allerum  præseali  terapore 
ponalur;   ncque   enim  aole  pugDam,   sed  10  ipsa  pugoa  magoi- 
ludo   corpora  voberibus  obiicil;   ilaque  sioe  dubio   cum  codi€€ 
ftomano  scribeadum  eet  obiicil.    Coustat,  ia  A  sæpissime  per 
mutari  E  el  i;    io  hoc  solo  libcljo  E    pro  I   gcriplum    efit :    2, 
(alicube)    9,6  jcaplanle)    12^1  (exiereot)    16,3  (bomioe 
17,4  (tnovel);    I  pro  E  scnplum  esl:    1,15  (veriora  ut)  5, 
(contrahimus)  11,2  (dicil)  11,  H  (bomines  qui)  12,4  (re 
deuntis)  17,3  (re c  ide  od  um). 

9,  2,     [Hscamus  —  gloriam  lempe  rare,  iracuiidia 
leaire  el  c.      Ex    solis    vestigiis    codjcis  A    (glam)    pro    ce 
diiudicari  oequit,  Seoeca  ulnim  gulam  ao  gloriam  scripserii; 
vil  tameu  dubitaodum  videtur,  quin  iltud  verum  sil;  neque  ei 
tilla  gtoriæ    meoUo   Heri   polcst    boc  loeo,    ubi  io  parsimooil 
frugatitale,  similibys  virtulibus  laudandts  versalur  scriptor,  pra 
serlim   quum  frequens   sil  apud   Senecain   io    viclu   moribusque 
casligaodis  commemoratio  gulæ,  de  beoef.  3,  28,  4.  Epist. 
Quamquam  Plinius  Epist.  2,6,5  dixil  temperare  galiB» 
tamen  ooslro  loco   babel  accusativus;    sæpius    enim  i&mpe 
verbum  cum  accusalivo  pooilur,  iu  ul  sit  beh^ake^  styre^  et  1^1 
quidem  uon  sohim  apud  poetas  (tlor.  SaL  2,  5,  7t*    Od.  1,B,  1^| 
3,4,46.    Ovld.  Mel.   1,770.    U,  869.    12,580,    13,366),    veru«3Q 
cliam  apud  prosæ  oralioDis  scriptores  (Liv*  8,  36,  o,  Seo*  de  iwa 
1,7,1).  —  Ne  id  quidem,  quod  sequitur,  iracundiam  leoir* 
quid  sibi  velil  boc  loco,  iulelligo. 


i 

rit; 
»oilH 

iDusqu& 


ObsenrY.  er.  io  L.  Anosum  Seoecam.  119 

9,6.  Homini  armaria  citro  alque  ebore  captanii. 
Hnllain  prorsus  mihi  notum  est  eiemplum  ablativ!  materiæ,  qui 
ficltor  (Madv.  Gram.  Lal.  §  272,  ann.  2**  ed.  3  Germ.),  in  prosa 
oraUone  positi,  præserlim  dod  addito  adiectivo.  Itaque  puto, 
Mcøasario  sciibeodum  esse  e  citro.  Facillime  E  eicidere 
pomit  ante  C;  cfr.  4,  1  (ne  ego)   10,1  (nec  erumpere). 

10, 1.  At  ad  aliquod  genus  vitæ  difficile  iDcldisti. 
Bce  codlcis  A  scriptura  vii  defeoditor  loco,  qui  est  Cic.  ad 
Ind.  6,8,3:  tibi  persuadeas  velim,  dou  me  repentina 
aliqaa  voiuntate  aut  fortuilo  ad  tuam  amplitudJDem 
■eis  officils  amplecteDdam  incidisse;  uam  id  differt, 
fMMi  apud  Ciceronem  additur  gerundivumM*  Apparet,  ad  per 
dittographiam  facile  irrepere  potuisse  post  at.  Sed  oe  accusa- 
linu  quidem  ferri  posse  videtur;  nam  Seuecam  diiisse  gentu  vitæ 
ncMiørs  pro  eo,  quod  est  in  genus  vitæ  incidere^  id  concludi  non 
polest  ei  eo,  quod  invadere  cum  accusativo  posuit,  ita  ut  esset 
fM  (de  benef.  5,  16,  4.  6,  3,  2.  Quæst.  nat.  2,  5,  2.  Epist. 
74,9.  119,  12),  aut  quod  Latine  dicitur  irrumpere  urbem^  similia 
iXadv.  Gram.  LaL  §224,  b,  ann.  2).  Itaque  Erasmo  assentior, 
la  casu  aliquo  ante  aliquod  eicidisse,  statuenti^). 

Ibid.  Quem  nec  solvere  posses  nec  erumpere. 
Seribendum  videtur  cum  Erasmo  pos  s  is;  neque  enim  id  dici- 
Iv,  bominem  tum,  quum  laqueus  ei  impingeretur,  eum  solvere 
BM  potuisse,  sed  hoc  præcipit  Seneca,  si  quis  laqueum  impac- 
iQm  solvere  non  possit,  ei  cogitandum  esse  etc,  ita  ut  hoc 
wbam  ad  primariæ  sententiæ  tempus  accommodandum  videa- 
^*  —  Num  dixerit  Seneca  erumpere  laqueum^  valde  dubito; 
<Kienmt  poets  (Verg.  Æneid.  1,  680.  Val.  Race.  6,  i66),  sed  *; 


'iVeigUini  qoidem  Æoeid.  12.926  icripiit:  incidit  Ictui  liiHeii«  ad 
terram  dapiicato  poplite  Torous;  led  hoc  quoque  JriCA  pnullo 
iliUr  qoam  nostro  dici  Tidetar  ineidere  ad. 

')  bnbUationeni  Urnen  mihi  movet  locof ,  in  qaem  poitea  ineidl,  N«p.  Alt 
10,4:  ae  ne  quod  pericolom  ineideret,  quod  noctu  fiebtt, 
Prsiidiam  ei  misit.  An  perienlom  pro  iiibierU)  tcelpi^ndam  fMI 
^d^igios  enioi  I.  c.  hane  mddtndi  verbi  itructaram  poetl«  «oltii 
•aeiibit. 


120  H  MGeniM: 

prosa  oratiooe  uooro  mihi  notam  est  eiemplom  infimæ  aetitii, 
Dlpian.  Piod.  XXII,  5,  S,  6  <?iDCDlai.  Qood  ftltiDet  må  cognats 
sigDiflcatioDis  ¥frba  exeed^mdi,  egrediemdij  exeumdi^  apud  LffioB 
Madfigios  ablaiifum  soloai  Teram  iodicat;  crr.  editio  LiTii  1,  f, 
prær.  p.  XXI  lad  III,  58,  10),  II,  I ,  præf.  p.  XIX  (ad  XXIII,  1,3). 
Senec«  hot  modo  locos  aoootavi,  io  qaibos  et  ipsia  ablatifin 
restitoitor  deleta  litera  M,  Epist.  92,  S4  (bomioem)  da  clem. 
1,8, 1  (qaam)  Epist.  104,  6  Igravitatem)  Qocat.  nat.  4,  2,4 
(Æthiopiam).  Ablativos  reperitar  Qaæst.  oat.  3,37,8  (alteol 
1,3,12  (conchylioi  Epist. 73,4  Udtiis).  Sed  vereor,  ne  td 
bane  rem  dod  satis  id  legeodo  attenderim.  Aliter  håbet  evaitn 
com  accusativo  positum,  ad  Marc.  22,2  (morbos:  tmcMqppi) 
Epist.  22,9  (occupatiooes:  yndgå\  de  vit.  beat.  19,3  (lem- 
pestates  bnmaoas  »  superare).  Itaque  sine  dobio  scribeiH 
dom:  nec  rumpere,  itautid  signiflcetar,  laqueam  neqa« 
arte  solvi  neqne  vi  rumpi  posse. 

10,  3.  Aliorum  aurea  cateoa  est,  aliorum  laxa, 
aliorum  arta  et  sordida.  Alioram  altero  loco  positoo 
concinnitatem  orationis  frangere  videtur,  quom  tertium  locum 
obtineant  duo  adiectiva,  qnæ  per  chiasmnm  respondent  lis,  quB 
apud  Baasium  in  suo  quodque  membro  orationis  posita  sunt; 
aurea  et  laxa  contrarii  nihil  habent.  Videtur Seneca  orationem 
bipartitam  faclens  scripsisse:  et  laxa.  Post  est  excidisse 
videtur  et,  tum  additum  aliorum. 

13,3.  Non  illum  casibus  hominum  excerpjmus, 
sed  erroribns.  Sic  A  et  ceteri  meliores.  Gur  Haasius  Eras- 
mum  sequens  H  deleht,  non  intelligo;  neque  enim  præsens 
tempus  quicquam  offensionis  babere  videtur.  Excerpere  com 
dativo  posuit  Seneca  Epist.  5,  2  el  sine  dubio  sæpius. 

14,5.  Gontumeliosus  esse  vojuit?  Offendit  oroissio 
particulæ  interrogativæ ;  simpliciter  enim  bie  interrogatur,  nulia 
signiflcata  dubitatione  aut  admiratione.  Itaque  nescio  an  scri- 
bendum  sit  contumeliosusne. 

15,3.  Ille  et  spei  bonæ  aliquid  relinquit.  Et  hic 
locum  habcre  non  videtur;  neque   enim  aliud  relinquit  is,  qui 


Ofcuiii   er.  io  L.  ADMPom  ScMcam.  |21 

ridet,  qioani  ipsiai  bonam  spem.  lUqae  aot  f  x  codicibus  Ank. 
el  SciL  8cr3>eBdam  poto  en  in,  aat  et  ddeDdum. 

15|S.  Sieul  ilU  inotilis  hamaoiUs  flere,  qnia 
tliqiis  filiam  efferat  Scribeoduæoe  homanitas  est 
franaoitasU?    Apparet,  T  dcUlinie  eiridere  potufsse  ante  F. 

15,6.  Ot  dolori  tantom  des,  qoantQin  poscit,  non 
qaaatQin  conaoetodo.  Non  håbet  consnetndo,  coi  con- 
trariom  ponator,  et  tamen  hoc  m  tali  seDteDtiarnm  coniooctione 
pramis  reqniiitor.     Scribendnm  videtur  ipse  posciL 

Postremo  locnro  qaendam  commemorabo,  qoi,  qonm  primo 
afpeclQ  emendatione  egere  videator,  tamen,  si  osam  loquendi 
Seoecc  diligentius  inyestigaveris,  sanas  esse  reperietur.  Hic 
loeos  est  8,  S:  erras  enim,  si  patas,  aDiroosins  detri* 
nenta  diTites  ferre:  roaximis  minimisqae  corporibos 
par  est  dolor  volneris.  Bion  eleganter  ait,  non 
minns  moiestnm  esse  calvis  quam  comatis  piios  velli. 
bspectalmtar:  comatis  quam  caivis.  Sed  in  particulis  quibus- 
dam  comparativis  {tam-quam,  €Bque-qyamj  mm  minus-quam)  apod 
DOQQollos  scriptores  id  miri  accidit,  nt  inverso  ordiDe  ponerentur 
fflembra  comparationis ,  ita  nt  statnendam  sit,  has  particulas 
phne  deposuisse  propriam  fim  et  transisse  in  commnnem  signi- 
ficationem,  qns  est:  non  magis-qtutm^  qnod  maxime  mireris  in 
^  qnas  postremo  loco  posni.  Equidem  hane  loqueodi  formam 
*PQd  Senecam  solum  observavi;  sed  eadem  usos  esse  inriscon- 
raltos  posterioris  ætatis,  docuit  P.  Faber  in  libro,  qui  ioscribitur 
Smeitria,  1,23,  p.  131,  qni  Senecæ  quoque  locos  aliquot  affert 
Isffi  eos  Senecæ  locos  enumerabo,  quos  miri  huius  usus  exero- 
Pte  annotavi;  fateor,  propter  celeritatem  legendi  me  non  omnes 
•xicripsisse. 

1.  Sæpissime  hunc  nsum  observavi  in  particulis,  quæ  sunt: 
^-^tfom:  de  prov.  3,6,  ubi  disputat  Seneca,  fortunam  ad- 
^^fsam  hominibus  sæpe  prodesse,  ut  quæ  iis  occasionem  sui 
^^periendi  præbeat,  et  inter  exempla  ponit  Fabricium,  in  quo 
ptupertaiem  experta  sit,  hæc  legimus:  Infelix  est  Fabricius, 
Qttod  rus  suum,   quantum  a  republica  vacavit,  fodit? 


122 


H.  II .  Gemioe; 


qiiod  belly<m  tam  c  nm  Pvrrho  qiiam  cum  diviliia  gerit? 
i,  e.  non  magis  cum  P.  quam  cura  diviLiis.  de  coost.  sap.  7,2: 
JDiuria  in    bonos  dibj    a  malis  non   temptalur;    bonis 
i  nier  se  pax  est,  mnll  tam  bonis  perniciosi  qnam  inter 
se;    apparetj    priori   senlenliæ,    bonos    pacem    inler   se    agere, 
hane    coDirariam    poni,    maios    lam    sibi    quam    bonis    nocere* 
(le     ira     t,   12,   4:     pueri,     qiii     tam     parentibus    amis^ 
8js    flebunl    qiiiom    niicibus;    nam    in    eo    piieri    ab    adul- 
tis  dilTernnt,  quod  non  minus  nucibiis  quam  parenlibus  amissis^ 
dolent.      Ib.   -i,  5,  1 :    Ha    ab    ira    tam    inquielis    moribus^ 
pericuium  esl  quam  composilis  el  re  mis  sis;  putes,  plus 
periculi  inquielis  quam  compostlis  bominibus  facere    iram;    8e<M 
id    docet   Seneca,    placidos    quoque   iram    in   gæviliam   evocare« 
ad  Marc,   17,6  (quem  locum  Madvi^ius  Adv,  crit*  11 ,  p.  355   ad 
initium  eapitis  seplimi  decimi,  (lerizius   ad  finem  duodevicesiroi 
transponeodum  censet),  ubi  Seneca  naluram  iuducit  incertæ  na- 
cendi  condicionis  parentes  moneDiem,  bæc  acribit:  nemiDem 
decipio.      Tu    si     filios    nustuleris,     poteris     haberaH 
formosos,    et    deformes    poteris;    fortasse    muli    oa-™ 
scenlur.    Esse    aliquis    ex   illis    tam   servator     patriæ 
quam     p  rod  i  tor     poleril;     hoc    dicit,     fllium    non     minus 
facHe     proditorem    quam    servatorem     palriæ     Oeri     posse.    diH 
clem.   1,3,3:   ilJius  demum    magnitudo    stabilis    funda- 
taque  est,   quem  omnes  tam   supra   se   esse   quam    pry 
se   esse   sciunt;    Seneca   monet,    reges   non   magis   imperare| 
civibus  quam  defeodere  debere.     Ib.  5,7:  dif  quorum  beue« 
ficio    in    tue  em   edimur    tam    bon  i    quam   mal  i;    Seoec 
disputat,    sicut  di  non  minus   malo^  quam   bouos   in   lucem  edl 
palianlur,    ita  principes  non   niiuus  malis   parcere   quom  bonua^ 
amare    debere.   de  beuef.    1,  13,  Z   Alexauiler,    rex    iVlacedonum, 
vituperatur,  quod  Uerculem  æmulalus  sit:  hic  a  pueritia  la  tro 
gentiumque    vastalor,    tnrn    hosiium    pernicies    quam 
amicorum;  id  proprium  Alexandrum  Itabuigse  dicit,  quod  non 
magis  bosles  quam   amicos   morte  afliceret.     Ib,  4,28,4:   tam 
boflis   quam  maljs  conduntur   urbes:    inler  ea^    quæ  in 


Observv.  er.  in  L.  Anneum  SeDecam.  123 

medio  poDUDtur,   id  nuroerat  Seneca,    quod   non  minus  malis 
quam  bonis  urbes  cpndere  licet.     Ib.  5,7,4:  tam  alieni  cor- 
poris  leno  male  audit  quam  8ui;  id  eoim  hoc  loco  dispu- 
tat  Seneca,  homines  tam  sibi  quam  aliis  et  uocere  et  beneficium 
dve  posse.     Ib.  6,32,2:    hæc  tam   vind  icanda   principi 
qoam  tacenda-parum  potens  iræ  publicaverat;  flagitia 
lolis  quamquam   sua   ipsius    causa   celare  debuerat  Augustus, 
tamea  ira  commotus  in  volgus  eituierat.     Ib.  38,5:  omnium 
timeo   istorum   tam   nota  sunt  vota  quam    impunita; 
monet  Seneca,   eorum  vota  non  puniri,  qui  testamenta  captent, 
qaom  Athenis  eum,  qui  Libitinam  exerceret,  damnasset  Demades, 
qood  magnum  iucrumoptasset.     Ep.  30,  6,  ubi  Aufidium  Bassum 
indocit  Seneca   disputantem,    mortem  non  esse    timendam,    ut 
qoc  oihil  habeat  molestiæ,  bæc  legimus:  tam  demens  autem 
cftt,  qui  timet,  quod  non  estpassurus,  quam  qui  timet, 
qood  Don  est  sensurus;    minus  est  aentire  quam  jpa^t,    et 
Beqoitur:    an    quisquam   hoc  futurum    credit,    ut,    per 
quam  nihil   sentiat,    ea    sentiatur?      Ib.  76,  26:    illud 
qooque  diieram,    si   bona  sunt  ea,   quæ    tam    homini 
contingunt  quam  mutis  animalibus,  et  muta  animaiia 
beatam  vitam  actura,  quod  fieri  nullo  modo  potest  o: 
DOD  minus   animalibus    quam    homini.     Ib.    77,  7,    ubi   narrat 
Seneca,  Stoicum  quendam  Marcellino,  longo  et  molesto  morbo 
laboranti,  ut  rooreretur,   suasisse  et  servos  eius  hortatum  esse, 
Qt  dominum  in  hoc  consilio  exsequendo  luvarent ,   ita  scriptum 
est:  primum    detraxit  illis    metum    et    indicavit,    tum 
f^miliam  periculum  adire,    quum  incertum  esset,   an 
BBors    domini    voluntaria    fuisset:    alioquin    tam   mali 
oxempli    esse   occidere  dominum  quam   prohibere  o: 
^^  prohibere    quam    occidere.      Ib.  90,  42,    ubi   in  aurea  illa 
^tate  laudanda  versatur  scriptor,    qua  nemoribus  pro  domibus 
QUrentur  homines,  hoc  dicit:  tam  interdiu  illis  quam  nocte 
P&tebantprospectus  huius  pulcherrimæ  domus;  interdiu 
Patere  prospectum,    nun   erat,    cur  mirarere.     Ib.  91,16:  im- 
P^reg  oascimur,   pares    morimur;    idem    de    urbibus, 


124 


a.  m  GemiM: 


qood  cte  orbium  ioeoliF,  dico:  tam  Ardea  capla  quam 
Roma  est  o:  dod  magts  Ardea  quam  Aoma.  Ib.  98,  16  de 
seae,  qui  pleous  ipee  vitæ  aliorum  causa  ?tvft,  quum  alios  la- 
bores vitæ  voluntaria  morte  6Di&sei,  hoc  scribit:  bie  tam 
ttirpe  putQt  mortern  (uge  re  quam  ad  mortern  con  fa* 
gere.  Ib.  tl7,23,  abt  disputat  Seneca,  nihil  bommem  mon 
prohibere,  quum  lelit,  sed  quamlibet  oaturæ  partern,  aquafiif 
terram,  eplritumf  eligere  llcere,  quæ  mortern  præbeat,  hoc  addit: 
omnia  ista  tam  causæ  viveodi  suol  quam  vise  mortii; 
suDl  elemeota,  quæ  dicuatur. 

2.  Ad  iam-iiuam   proiime  accedit  æqtte^quam:    de   bentt. 
6f  43,  2,  abi  id  disputat  Seneca,  non  opus  esse,   eos,  qui  beae- 
ncium  acceperint ,    conttauo  gratiam  referre,    ita  scribit:  æque 
delloquit,    qui    ad    refereudam   gratiam    suo    tempore 
cessal,    quam    qui    alieno   properal;    apparel    signiflcart, 
properautem  dod   mJDUs   peccare   quam   cesssutem.     Ep.  82, 16 
Seneca,    mortern  contemnendam   esse,    docens  postquam   duii, 
ea,   qum  de  inferis  narreutur,   fabulosa  esse,   ita  pergit:   subtU 
alius  metus;  æque  eoim  I  i  ment,  oe  apud  in  fe  ro  8  siot,' 
quam,   ne  nusquitm  o:   non  magis   limenl*    —    Eodem    modo 
posuit    tantian-quantum    de    benef.  7,  J9, 6:    laotum    a   placi* 
difisimis  absunt  quantum  a  veris  feris;  dicit  enim,  besties 
iltas  inter  liomines  educatas  non    minus  a  verls   feris  quam  IJ 
ptacidissimis  abesse.  ■ 

3.  Venio  ad  particuJas  illas,  in  qnibus  maximam  admira- 
tionem  håbet  bie  usus,  quum  fere  in  coDtrariam  signrQcationem 
transierint  tiius,  qua  vulgo  ponuntur,  aut  cerie  vice  fungantur 
particolarum,  quæ  sunt  et-et.  Qulus  loqiiendi  formæ  præler 
locum  illum,  e  quo  in  bac  quæslione  profectus  sum,  biBC 
ejiempla  annotavi:  Quæst.  nat.  2,11^2  Seneca  de  aere  dispu- 
tans dtcit,  mutaiionis  et  inconstautiæ  etus  eausas  pnebere  etl 
terram  et  sidera,  ex  quibus  solis  et  lunæ  maxima  sint  momenla;j 
deiode    ita    pergit:    s  ed    et    celera?    quoque')    stel  læ   non 


')  Et  ipo%i  set)  delendum  censerem,    iiisi  videretur  Seoeca  semd  åi^ac 
iteruin  d-yuoyue  poBUiesc  pro  aolo  qttaque,    sicut  Ep,  88,24:  queini< 


ObservT.  er.  in  L.  Annæum  Senecam.  |25 

oiioo8  terrena  quam  incumbentem  terris  spiritum 
ifficiaDt  o:  non  minus  spiritum  quam  terreua.  Quum  in 
altero  orationis  membro  (et-movent)  terrarum  iniuriæ  comme- 
morentar,  in  mentem  veoire  poterat,  hoc  loco  Senecam  illas 
particQlas  usitato  senau  posuisse  et  hoc  dicere  voluiaae:  ceteræ 
qooque  steliæ  aera  afficiunt  et  eæ  quidem  non  minus 
ele.  Sed  huic  enarrationi  id  obstat,  quod  tum  diceret  Seneca, 
eeteras  Stellas  plus  quam  solem  et  lunam  in  terram  moment! 
bibere,  quod  dici  non  potest.  Ib.  3,  29,  3  hoc  disputat  Seneca, 
sicQl  in  semine  omnis  futuri  hominis  ratio  comprehensa  sit  et 
If'gem  barbæ  canorumque  nondum  natus  infans  habeat,  ita  ori- 
gbem  mundi  non  modo  ipsum  solem  et  eeteras  mundi  partes 
eontiouisse,  verum  etiam  ea,  quibus  mutarentur  terrena;  sed  in 
hac  re  signiflcanda  his  verbis  utitur:  o  ri  go  mundi  non 
mioDB  solem  et  lunam  quam,  quibus  mutarentur 
terreaa,  continuit.  Ep.  90,40  de  illius  aureæ  ætatis  homi- 
Qibos  hoc  dicit:  quicquid  natura  protulerat,  id  non 
minus  invenisse  quam  inventum  monstrare  aiteri 
voluptas  erat;  nunc  homines  magis  gaudent  invenire  quam 
ioveotum  cum  aliis  communicare.  Ib.  101,  3  postquam  dixit, 
^ecionem,  equitem  Romanum,  qui  ex  tenui  principio  se  ipse 
promovisset,  et  quærendi  et  custodiendi  scientia  magnas  divitias 
coUegisse,  mortem  eius  ita  narrat:  bie  homo,  non  minus 
pitrimonii  quam  corporis  diligens,  genere  valetudinis 
prscipiti  arreptus  decessit  o:  quamquam  corporis  et 
valetQdinis  diligentissimus  erat,  in  morbum  tamen  incidit.  Ib. 
102,30:  cogita,  quantum  nobis  eiempla  bona  prosint: 
*cie8,  magDorum  virorum  non  minus  præsentiam  esse 
Qtilem  quam  memoriam;   memoria  enim  eiemplum  præbet. 


tnodum  est  aliqua  pars  philosophiæ  naturalis,  est  aliqua 
moralis,  sic  et  hæc  quoque  liberalium  artium  turba  locum 
Bibi  in  philosophia  Tindicat.  Ib.  117,8:  si  iippitudo  maium 
^Bt,  et  lippire  quoque  malum  est 

Ser.  mense  lulio  1873. 


126 


\jtn  Bitteres  IcarfccMghgr  af  Plutai* 

Af  EmUi  Ci§ms, 


lo  Brødres  OTfrordenUige  Ligbed  med  binuideii  og  jen  Rette 
deraf  opsUaeode  komiske  ForriklJDger  er  et  nsri^ende  og 
Ukoemmeligt  MoUv  for  eo  dramatisk  Digter,  og  der  har  derfor 
i  de  forskjellige  Litteratorer  ikke  manglet  Forfattere,  som  bif« 
beoyitet  det  Men  iblandt  alle  hidtil  kjeodte  Bebaodllnger  if 
det  hsver  Plaatas*  latioske  Omdanoelse  af  en  grvsk  Komedie 
Mépaijjåøi  sig  frem  ved  Lone  og  sprodlende  Liv,  og  de  Fleste 
af  dem,  der  senere  bave  behandlet  Motivet,  ere  ner  eller 
mindre  at  ansee  som  Efterlignere  af  den  gamle  Komiker,  idet 
de  ba?e  tillempet  hans  Stykke  efter  deres  egen  Nations  og  Tids 
Smag.  Imidlertid  kan  det  dog  altid  have  sin  Interesse  at  be- 
tragte nogle  af  deres  Arbeider  hver  for  sig,  i  deres  indbyrdes 
Forhold  og  i  Forhold  til  det  antike  Forbillede,  især  da  de  inde- 
holde adskilligt  Godt  af  de  moderne  Digteres  Eget,  om  eod 
naturligvis  Plautus'  rige  Lune  har  været  den  Kilde ,  hvoraf  de 
mest  have  est. 

Den  Nation,  der  fra  Midten  af  det  15de  Aarhnndrede  forst 
og  ivrigst  kastede  sig  over  den  gjenopstandne  Oldtidslitterator, 
var  som  bekjendt  den  italienske.  I  Italien  udkom  de  første  trykte 
Udgaver  af  latinske  og  græske  Forfattere;  en  Mængde  betydelige 
Humanister  fremtraadte  og  sluttede  sig  til  dem,  der  allerede 
over  hundrede  Aar  tidligere  havde  glimret  som  Saadanne,  f.  Ex. 
Petrarca  og  Boccaccio;  og  den  stadige  Syslen  med  Oldtidens 
Skriftværker  i  Forbindelse  med  den  store  Beundring,  som  de 
mange  herlige  antike  KuDstmooumenter,  man  netop  fandt  paa 
denne  Tid,  vakte  hos  Alle,  gav  Datidens  eget  Liv  et  vist  antikt 
Tilsnit.  Saaiedes  see  vi  Athen  paa  en  Maade  gjenfødes  i  Florents, 
den  moderne  Litteraturs  og  Renalssancekunstens  Vugge,  og 
l'erikles  i  Lorenzo  af  Medici;  og  senere  samler  Leo  den  lOdes 
elegante  Uof  en  glimrende  Skare  af  Kunstnere,  som  Rafael  og 
Michel    Angelo,    der   kalde   Apelles*    og   Lysippos*   Dage   tillive 


,    Nyere  Digteres  Bearbeidelser  af  Plautus*  •Meoæchmi*.  127 

igjeD,  og  Digtere  som  Bibbiena  og  mange  Flere,  i  det  antike 
VerdensriKes  Hovedstad,  der  snart  skal  miste  Pavemagtens  verds- 
lige Supremati  for  endnu   længe  at  herske  i  Kunstens  Verden. 

—  At  Sandøen  for  den  antike  Komedie  vaktes  tilligemed  den 
•trrige  Oldtidsbegeistring ,  følger  af  sig  selv;  og  det  var  da 
otvnlig  de  romerske  Komediedigtere,  som  tiltalte,  —  Aristo- 
pbaoes  ikke  saa  meget.  Men  Piautus  og  Terents  spillede^  ofte 
ved  de  fyrstelige  Boffer  i  Originalsproget,  de  oversattes  og  de 
^lerlignedes ,  ja  i  den  Grad,  at  man  for  at  følge  dem  tidt 
fj^e  Vold  paa  sin  Samtids  Skikke,  som  dog  vare  dem,  man  i 
Aifluodeligbed  vilde  fremstille  i  sine  Stykker,  og  digtede  en  hel 
poetisk  Verden,  der  hverken  var  det  Ene  eller  det  Andet,  hverken 
Oldtid  eller  Nutid,  men  Noget  af  begge  Dele,  med  antike  og 
moderae  Forestillinger  blandede  imellem  hverandre.  Et  Exempel 
berpaa  er  Ariosto*s  «CassariaB ,  der  allerede  i  sin  Titel  bærer 
Prcg  af  den  antike  Komedies  Indflydelse  (»Cassaria*  o:  Kasse- 
stykket  eller  Komedien  om  Kassen,  i  Analogi  med  «Mosteilaria», 
•Anlularia*  o.  s.  v.).  Forelskede  Ynglinge,  som  ville  kjøbe  deres 
KIskede  fri  hos  en  Len  o,  men  ingen  Penge  have;  grumme  og 
gjerrige  Fædre,  som  tages  ved  Næsen  af  listige  Tjenere;  en 
Hsngde  Slaver,    slyngelagtige   og  trofaste,    snilde    og  dumme, 

—  i  alle  Varieteter,  græciserende  Navne,  men  dog  mange  Ben- 
iydnioger  til  Digterens  Samtid ;  Handlingen  foregaaende  i  Sybaris, 
*om  imidlertid  har  en  Politimester,  der  kaldes  «Capitano  di 
Cinstiziat  ligesom  paa  Ariosto's  Tid;  Personerne  sværgende  ved 
Jtipiier  og  Styi,  men  tillige  talende  om  en  «Taalmodighed  som 
fcbst;  lange  Monologer;  Versemaalet  akatalektiske  jambiske  Tri- 
Rietre  som  i  de  antike  Dramer.  Som  en  af  de  betydeligste  Kome- 
dier fra  denne  Tid  ansees  Kardinal  Dovizio  da  Bibbiena's  •Calan- 
^*  (efter  den  komiske  Hovedpersons  Navn  Calandro),  der  i  visse 
Mttder  er  paavirket  af  Piautus  og  specielt  netop  af  iMenæcbmi*, 
men  dog  ikke  saa  meget,  at  vi  have  mere  Grund  til  her  at  be- 
^le  dette  Stykke  nærmere  end  f.  Ex.  Shakespeare*s  «Uellig- 
^kongers  Aften »,  hvor  ogsaa  en  Del  af  Stykkets  Virkning 
^foer  paa  Ligheden  mellem  lo  Søskende,  eller  Øhlenschlægers 


128 


Emft  GlgBS: 


bekjeodle  orieDtulske  Lystapil,  hvis  QovedmoUv  ja  er  saa  meget 
uBandsynligere  end  •Menæchniernes*,  6om  der  er  hele  tre  Bredre, 
der  ligDe  hversDdre  som  Ire  Draaber  Vand  og  forvexles  hvert 
Øieblik  hele  Slykket  igjenn^m.  Forøvrig  udmærker  Dibbiena's 
•  CalaDdriai  gjg  ved  sia  elegante  Stil  og  har  ogsaa  sicrdekf 
vittige  og  komiske  Pfirtier,  men  lider  af  en  Peil,  som  mange 
italienske  Komedier  have  og  som  er  begrunduL  i  Nationalkarak- 
leren  og  det  yppige  Liv  i  Renaissanceliden,  —  del  er  i  hm 
Grad  skurrill,  hvilket  dog  ikke  —  betegnende  nok  —  forhin- 
drede dets  gjeotagae  Opf«relae  ved  Pavehofl'et.  —  Den  første 
Digter,  som  atdetes  forfod  denne  kunstige  aulike  Verden  I  sioe 
liomedier  og  som  desuden  ved  andre  Egenskaber  betegner 
Høidepunktet  af  den  italienske  Kenaissancetids  bomediedigtnin^t 
,^r  den  som  Historiker  mest  berømte  Vlacchiavelli  (W  1466|j 
1527).  Omtrent  samtidig  med  ham  fremkom  de  to  tidligsleil 
inieregsanle  Bearbetdelser  af  »Menæcbmi**,  den  ene  af  Gtovnoni 
Gtorgio  Trissino,  den  anden  af  Agnolo  FirensuQla. 

Trissino  var  en   i    Qere  Henseender   mærkelig  Mand.     Uaa 
var    født  i    Viceuza    1478  og   begyndte    sent    at    studere,    mea^ 
erhvervede  sig  soart  saa  anselige  Kundskaber,  baade  i  philologislj 
og   i  naturvidenskabelig  Hetning^    at  hans   Lærer    i    et   aeaen 
Brev  til  ham,  som  er  bevaret,  udbryder:    »Dii  bonit    quarø  cilo 
non   modo  Latinam^  sed  etiam  Græcum  vorastt  linguaml    venor 
helluo  hbrorum    iBogsluger}   quam    \L  Calo.w      Han   var  megel, 
yndet  af  Pave  Leo  den    I  Ode,    hgesom  senere  af  Clemens  dei^ 
7de,    og  sendtes  flere  Gange  som   Gesandt  til  Keiserne  Maii^ 
milian  og  Karl  den  5le,  til  den  venetianske  llepublik  og  i  iianl 
lal 8  til  liong  Christian  den  Åndeu  af  Danmark.     Ved  liarl  den 
oles  Kroning   var  del  den   rige   og  ansete  Grev  Trissino,    sofi 
bar  Keiserens  Slæb.      Han   døde    1550,     Det  vigtigste    af 
Værker    er   Tragedien    »Sophonisbe- ,    som    Litterærhistorikeroi^ 
Tirabosehi  kalder   »den   første  italienske  Tragedie,    der  virkelij 
var  delte  Navn  værdig«.     Desuden  gjorde  han  sig  bekjendl  ved 
et  Par  ret    kuriøse  grammaliske  Afhandlinger,    idet    han  vild« 
indføre   en   ny  Urthografl,    hvori    saavel  romerske  soni  gmål^iÅ 


Kyere  Digteres  Bearbeldelser  af  Plaatas'  tMenæchmi«.  129 

Bogstaver  skulde  bnigesy  for  at  man  kunde  faae  saamange  Lyde 
lom  mulig  gjengivne.  Endelig  hans  Bearbeidelse  af  «Menæchaii»y 
der  hedder  •!  Simillimi*,  udkom  i  Venedig  1547  og  er  til- 
egnet Kardinal  Famese.  I  den  pyntelig  skrevne  Fortale  gjør 
TriulDO  Rede  for  sin  Anskuelse  af  Komedien  som  Digtart  og 
svlig  for  sin  Omdannelse  af  det  plautinske  Stykke,  1  følgende 
Ofd: 

•Ligesom  Jeg  i  Tragedien  eller  det  Heroiske  har  søgt  at 
OTerholde  de  Regler,  som  Aristoteles  har  skrevet  og  hvis  Brug 
Beoer  og  Sophokles  og  de  andre  udmærkede  Digtere  have  vist 
M,  eaaledes  har  jeg  i  Komedien  villet  bevare  Aristophanes*, 
å.\.B.  den  gamle  Komedies  Skik.  Derfor  har  jeg  taget  en 
monter  Invention  af  Plautus  og  omdannet  Navnene  og  tilføiet 
Penoaer  og  paa  flere  Steder  forandret  Handlingens  Orden,  og 
tillige  indført  Koret  deri,  og  efter  saaledes  at  have  tildannet  den 
efter  mit  Hoved,  vil  jeg  sende  den  ud  i  denne  nye  Dragt, 
loret  hir  jeg  sat  til,  fordi  man  pleiede  at  indføre  det  1  den 
gamle  Komedie;  hvilken  Sædvane  opgaves  i  den  nye  Komedie, 
miAkee  for  at  uodgaae  Bekostnmgen  derved;  thi  Korene,  som 
Ti  Ulde  Intermedier,  volde  Den  ikke  ringe  Udgifter,  som  lader 
dem  opføre.  Men  enten  det  nu  var  af  denne  eller  af  en  anden 
Grand  at  de  opgaves,  seer  jeg,  at  Sligt  ikke  behagede  vor  Horats, 
lom  i  sin  Poetik  siger:  tChorusque  turpiter  obticuit«,  hvilket 
a  sige^  at  det  var  noget  Galt,  at  Koret  tav  og  ikke  var  tilstede ; 
hans  Dom  har  jeg  ogsaa  villet  følge  i  denne  Komedie  og  har, 
lem  sagt,  indført  det.  Jeg  har  ogsaa  efter  de  gamle  Grækeres 
Skik  udeladt  Prologen  og  har  ladet  de  først  talende  Personer 
tetslle  Indholdet  («argomento»;  rettere:  give  Tilhørerne  den 
Bedvendige  Forberedelse),  hvilket  det  lader  til,  at  vor  Terents 
l«r  yndet,  skjøndt  han  efter  sin  Tids  Skik  skrev  nogle  over- 
Mige  Prologer,  som  ikke  kom  Stykkets  Handling  ved,  og  han 
Qtdtkylder  sig  derfor  adskillige  Steder.« 

Man  mærker  den  efter  Datidens  Forhold  lærde  Philolog 
Mfel  I  denne  Fortale  som  i  selve  Stykket,  der  mere  bærer 
'nsg  af  en  vis  Forstandighed  end  af  egentlig  poetisk  Talent. 

I«l  ttitkr.  r«r  iUI.  «t  p«itt.    Rr  »kke.  I.  9 


130  Emil  Gigas: 

Der  er  ingen  Inddeling  i  Akter  og  Scener;   men  HaDdllogMi 

Bovedmomenter   adskilles   ved   Kor   af  Sefolk  fra  MøDSchBii 

Sosikles*  eller  (som  han  hedder  hos  Trissino)  Simillimo  Saltidb'k 

Skib.    At  han  har  forøget  Personernes  Antal  med  et  Par  Timm 

eller  Slaver,   er  underligt  nok,  da  der  jo  ingenlande  kan  sig« 

at  være  for  faa  Personer  i  det  plautinske  Stykke.     Der  var  lien 

af  Navnene,  som  nødvendigvis  maatte  forandres:  saaledes  ktak 

jo  «Erotiam»  aldrig  tage  sig  ud  paa  Italiensk,  og  han  er  derfor 

bleven    til    «Briciaa»    og    tituleres    «Gortigianat    (Koartisane); 

Kokken  hedder  Garifllo,   og  der  hvor  Menæchmos  Sosikles  hoi 

Plautus  i  Iste  Akt  affærdiger  Kokken  med  de  Ord:    «Sea  to 

Culindrus,  seu  Caliendrus,  —  perieris«,  siger  Tri8sino*s  SifflD- 

limo: 

•Garifilo  o  Garofolo  che  siate. 

Non  vi  conobbi  mal,  né  vi  conosco«. 

(Enten  I  er  Garifilo  eller  Garofolo  (a:  Krydernellike) ,  s» 
hvei^en  har  jeg  nogensinde  kjendt  Jer  eller  kjender  Jer  nnj 
Snyltegjcsten  hedder  •Børste*  (Scovoletto)  ligesom  paa  Latlo. 
Handlingen  foregaaer  i  Palermo  paa  Sicilien;  maaskee  har  dtnai 
Slad  havt  et  lignende  Ry  paa  aig  som  Epidamous  i  OldtideD. 
Dialogen  er  skrevet  i  rimfH  jambiske  Trimetre  (versi  sdolti)| 
Korene  i  ulige  lange  rimede  Vers  af  jambisk  Karakter.  —  De 
første  Scener  har  Trissino  rigtignok  omstøbt  temmelig  uheldig. 
Istedenfor  som  Plautus  strax  at  sætte  Folk  «in  medias  rest  ni 
den  morsomme  Scene  mellem  Menæchmos,  der  praler  af  eii 
Heltebedrift,  og  den  forsultne  Parasit,  —  synes  Trissino  ikke 
at  have  saa  stor  en  Tillid  til  sit  Publikums  Fatteevne  og  lader 
derfor  Simillimo  Salvidio  og  hans  Slave  Consalvo  optræde  finil 
idet  er  den  Scene,  som  hos  i^utns  begynder  med:  Votoptas 
nautis  nulla  est,  Messenio  0.8.  v.l  og  bredt  og  omslændsHg 
fortælle  Argumentum,  der  er  sammenflikket  af  den  uægte  Pnlog 
og  den  sidste  Scene  af  Plautus*  Stykke.  Saa  kommer  Kokkes 
og  Folchetto,  en  Slave  hos  den  gtfle  Simillimo,  og  berette 
Publikum  Alt  hvad  der  vedkommer  Denne:  om  hans  slenøe 
Kone,   hans    Kjærlighed   til  Madonna  Ericina  o.s.v.     Derpsi 


Nyere  Digtcics  BorbeMels«r  af  Plamos*  •Mencchir«*.  13| 

fiigf  Seeoerue  med  deo  lUMme  Kok  *og  dea  ligesia  paalrm- 
geode  aCortigiaiia* ,  idetheia  ganske  kopierede  eller  Pteotos. 
BelegoeDde  er  det,  at  SUtod  som  dannet  Italiener  ikke  haaner 
iå  vme  vnavalee  pedes«,  men  pænt  beder  dem  om  at  passe  paa 
Tøiøt,  hvortfl  de  svare,  idet  de  annoncere  den  indlrsdoide 
hawk  ligesom  hos  de  grsske  Dramatikere: 

•Noi  n*aTrem  bnona  cora. 

Non  dobitar  di  nulla.  — 

Mira  qnella  fuiciolla, 

Come  é  vaga,  e  sicora, 

E  sta  soli*  nscio  ardita 

Colla  faccia  pulita*. 
(Vi  skulle  nok  passe  godt  derpaa;  tTivl  ikke  derom.  Se 
ttt  Pige,  hvor  bon  er  yndig,  og  se,  hvor  kjsk  bon  staaer  der 
i  Døren  med  sit  skælmske  Ansigt)  Og  da  ban  skal  gaae  hen 
^  flerberget,  giver  ban  Søfolkene  Lov  til  at  begive  sig  ned  til 
SkibeL  De  foretrække  imidlertid  at  blive  paa  Scenen,  da 
THssino  har  Bmg  for  dem  til  at  synge  nogle  Stropber  om 
Sniandens  astadige  Liv  og  Længsel  efter  Bjemmet  Saa  kommer 
fent  Parasiten,  hvis  to  Monologer  Trissino  bar  slaaet  sammen 
ti  een;  hans  Scene  med  Simillimo  Salvidio  og  alle  de  følgende 
Smer  stemme  næsten  ganske  overens  med  de  plautinske ,  idet 
te  engang  imellem  indskydes  Korsange,  hvoraf  et  Par,  betrag- 
^  som  rent  lyrisk  Poesi,  maa  siges  at  være  ret  smukke. 
Betfelger  af  sig  selv,  at  Simillimo  i  Vanvidsscenen  ikke  faaer 
sine  Befalinger  af  Japiter  og  Bacchns,  men  af  en  bel  Hær 
•diavoletti«,  som  han  er  besat  af,  og  selve  «Satanas8o>,  som 
kaa  idelig  anraaber.  Idetbele  har  Digteren  meget  godt  vidst  at 
Ude  specielle  antike  Forestillinger  ude  fra  Stykket,  som  han 
Uer  foregaae  i  hans  egen  Tid.  Men  Resultatet  bliver  dog 
Ms  al  hans  Poleren  og  Omsteben,  at  man  —  naar  Alt  kommer 
U  AU  —  helst  vil  nyde  Plautus  som  han  er;  thi  hans  komiske 
bill  besidder  Trissino  langtfra.  «i  Simillimi*  er  da  ogsaa 
Hevet  bedamt  høist  forskjellig:  medens  Nogle  kalde  det  »en 
Mdig  Efterligning  af  Plautus*  Menæchmit,  kalde  Andre  det 

9* 


132  Emil  Gigas: 

•meget  middelmaadigt*.*    Vist   er  det,   at  det  ikke   er 
Mesterværk;  men  blottet  for  Interesse  er  det  ingenlimde. 

Dette  gjælder  i  endnu  heiere  Grad  om  den  andeo  Bearbej- 
delse, af  Agnolo  Firenzuola,  hvis  Navn  ligeledes  er  et  af  ée 
berømte  i  den  italienske  Litteraturs  Bistorie.  Han  fedtet  i 
Florents  1493  og  døde  1545;  var  en  meget  god  Ven  af  Pietn 
Aretino,  den  paa  eengang  berømte  og  berygtede  hvasse  Satirikar; 
i  sit  private  Liv  ikke  synderlig  sædeligere  end  Denne;  alligeid 
skal  han  have  været  Abbed.  Sin  Begavelse,  navnlig  for  Satiren, 
viste  han  i  endel  lyriske  Digte,  samt  Noveller,  der  i  alle  Ben- 
seender  ere  i  Boccaccio*s  Maneer,  endvidere  i  Moderniseringen 
og  Lokaliseringen  af  Appulejus*  Roman  «det  gyldne  ÆseU,  og 
i  adskillige  dramatiske  Arbeider,  hvoriblandt  •!  Lncidi«,  soa 
vi  skulle  beskjæftige  os  lidt  med,  (det  udkom  første  Gang  1549; 
det  kgl.  Bibliothek  eier  en  Udgave  fra  1552).  Firensuola  er  lat 
fornuftig  ikke  at  gjøre  Brud  paa  Plautus*  Scenegang,  der  Jo 
navnlig  i  de  første  Akter  er  velberegnet  og  jævnt  fremskridende; 
men  han  nøies  med  at  gjøre  den  versificerede  Dialog  til  Prosi, 
lokalisere  Bandlingen  og  idethele  søge  at  skabe  en  ægte  italienik 
Komedie  i  Bibbiena*s  og  Machiavelli^s  Stil  paa  den  solide  Grand- 
vold,  som  den  gamle  romerske  Digter  har  lagt,  —  og  han  hir 
bavt  Vid  og  Lune  nok  til  at  gjøre  det  godt.  Og  om  hans  Smag 
og  Kjendskab  til  Scenens  Fordringer  vidner  det,  at  han  i  4de 
Akt,  der  hvor  den  Gamle  kommer,  strax  lader  Lucido  Folchetto 
(o:  den  fremmede  Menæchmus)  deltage  i  Dialogen,  istedenfor, 
som  Plautus,  at  lade  ham  blive  staaende  længe  paa  Scenen  i 
en  umotiveret  Ørkesløshed;  ligeledes  at  han  i  sidste  Akt  lader 
Slaven  Betto,  der  kommer  efter  sin  Herre  og  har  sagt:  •Hn 
vil  jeg  banke  paa* ,  strai  blive  den  Gamle  og  hansfire  tFao- 
chini*  leller  Sjouere)  vaer,  men  ikke  kjende  deres  Offer,  fonM 
Lucido  vender  Ryggen  til  eller  skjules  af  de  Andre,  —  førend 
Slagsmaalet  begynder  og  Betto  skal  tU  at  vise  sit  Heltemod. 
Fremdeles  bar  han  i  Vanvidsscenen  forkortet  Lucldo*s  lange 
Replikker  ikke  lidet  og  blot  Uget  de  kraftigste  Steder  med. 
Saadanue  underlige  Ideer  som  Trissino's,  at  belemre  plantinske 


Nyere  Digteres  Bearbeidelser  af  Plaatos'  •lleii»chini>.  133 

Komedier  med  aristophaniske  eller  sophokleiske  Kor,  afholder 
han  sig  firau  Men,  hvad  der  er  mærkeligere:  hans  Stykke  er 
slet  ikke  smodsigere  end  Plantas*,  og  det  uagtet  Æmnet  jo 
syntes  at  ¥sre  eaare  fristende  dertil  for  en  italiensk  Digter  fra 
Eenaissancetiden,  og  Pietro  Aretino  f.  Ex.,  der  ogsaa  gav.  sig  af 
med  at  skrive  Komedier,  havde  vistnok  ikke  modstaaet  denne 
Fristelse  saa  godt  Derimod  har  Firenzuola  spækket  sit  Stykke 
med  endel  originale  Indfald  og  Vittigheder,  hvoraf  flere  ikke 
give  de  plaatinske  Noget  efter.  For  sin  ret  elegante,  skjøndt 
ooget  gammeldags  og  latiniserende  Stil  citeres  «l  Lncidi*  ofte  i 
deo  store  italienske  Ordhog,  som  «Accadémia  della  Crusca* 
odgav  i  det  17de  Aarhnndrede.  —  Hos  Firenzaola  er  det  den 
Icrde  og  rige  Stad  Bologna,  som  nyder  den  tvivlsomme  Ære  at 
T»re  Skuepladsen  for  den  gifte  Lacido*s  Dtroskab  o.  s.  v.  Alle 
Personernes  Navne  ere  andre  end  hos  Trissino.  Snyltegjæstens 
ersaaledea  Sparecchia,  o:  den,  der  rydder  Bordene;  Matronen 
hedder  Fiammetta,  med  Hentydning  til  hendes  fyrige  Iiarakter; 
Kokken:  Gratagia  ^Rivejern).  Som  karakteristiske  Træk  fra  den 
italienske  Bearbeiders  Pen  kunne  anføres  bl.  A.,  at  Parasiten 
talerom,  hvor  herligt  det  er,  at  Lucido  «ved  sine  Gilder  (og 
det  er  rigtige  Munkegilder!)  ikke  piner  Folks  Tandkjød  med 
Billinger,  som  Nattergale;  nei  han  følger  den  franske  Skik:  Alt 
hvad  der  kommer  paa  Bordet,  er  solidt  og  helt*.  Forøvrig  har 
han  igaar  været  lidt  oppe  at  skjænd*s  med  sin  Velynder  og 
bringer  nu  et  lille  Madrigal,  han  har  digtet  for  at  forsone  ham. 
—  Der  hvor  Slaven  advarer  sin  Herre  mod  den  slemme  By,  de 
^fe  komne  til,  yttrer  han:  «1  veed,  at  man  siger:  «Bononia 
docett,  det  vil  sige:  her  lærer  man  at  leve,  men  det  maa  man 
betale  dyrt.  Her  er  flere  Rottefælder  end  Rotter.«  —  Den  paa- 
trcDgende  Kok  bliver  spurgt,  •{  hvilken  Maaned  det  er  Faste- 
hni^)  i  dette  Land*.  —  »Hvorfor  det?»  —  »Jo,  for  jeg  skulde 
Qftsten  troe,  at  det  er  nu  om  Sommeren,  eftersom  man  seer 
Wende  Dyr*.  —  Da  Kokken  vil  gaae  op  i  Elskerindens  Hus, 


')  egL  tBefaoa*  (Bpifanfa),  o:  Helligtrekongersfest 


1S4  Emil 


udbryder  Laddo:  tGid  du  maa  bf«kke  Babeo  paa  del  fnU 
Trin!*,  hvortil  den  Anden  aiarer:  -la  htFad,  do  mener  det  f«l 
ikke  saa  slemt;  jeg  er  jo  ikke  din  Kone«.  —  Stjkketa  Erolioa 
tiltaler  Den,  bon  antager  for  sin  Elaker,  med  saa  Momstrende 
Tirader  som:  »Delizie  e  stmggimento  dolcissimo  deil*  antmi 
mia  innamoratat  (Min  elskende  Sjcls  sodesle  Rryd  og  Pinsel  i). 
—  Da  Snyltegjæsten  kommer  bcsblssende  og  srgerlig  fra  Byeo, 
ndbryder  ban:  cNei!  nu  er  jeg  over  tredive  lar;  men  aldrig 
har  jeg  dog  baaret  mig  saa  hestedomt  ad  som  imorges,  da  jeg 
gik  ind  i  en  Kirke  for  at  høre  Messe,  —  og  imens  blev  Lnddo 
borte  for  mig.  Gid  Pokker  havde  den  fordømte  Hnnk,  der 
aldrig  kande  blive  færdig  I  •  o.  s.  v^  indtil  hans  Forbittrelse  stiger 
til  Raseri,  da  han  seer  Manden  komme  od,  stangende  sine 
Tender.  —  Flere  Steder  stifter  man  Beljendtskab  med  forskjd- 
lige  af  Datidens  Lækkerbidskner,  •qoc  milvinam  snggerant«, 
som  HeDæchmns  siger,  f.Ei.:  fede  Kramsfbgle,  oplagt  Malk  i 
Buddiogeform  med  Sokker,  ristet  Bedehale  med  Peber  og  Rosen- 
eddike  o.  s.  V.  —  Jeg  bar  forsøgt  at  give  en  Overssttehie  af  et 
Par  Fragmenter,  det  ene  er  1ste  Akts  Sdie  Scene,  mellem  deo 
gifte  Lucido,  Sparecchia  og  «la  Signora*  (a:  EroUum),  hvoraf 
man  seer,  hvorledes  Elskende  talte  i  Midten  af  det  16de  Aar- 
hundrede. 

SIgnora  (kommer  ud  tr^  sit  Hus  og  seer  Lucido).  Ak,  mit 
søde  Hjerte,  vær  velkommen.  Men  hvad  skal  det  betyde,  at  do 
ikke  har  ladet  dig  see  siden  igaar  Aftes?  hvor  har  du  kunnet 
nænne  at  komme  først  nu?  Ak,  jeg  har  Ret  1  at  sige,  at  Mæn- 
denes Kjærlighed  er  som  Lilliens  Skjønhed,  —  snart  forbi. 

Sparecchia  (afsides).  Og  Jeres  som  Vin  I  en  Flaske, 
snart  drukken  op. 

Lucido.  En  vigtig  Sag,  min  Deilighed,  der  har  megen  Be- 
tydning baade  for  dig  og  mig,  har  opholdt  mig  lige  til  dette 
Øieblik,  saa  jeg  ikke  har  kunnet  komme  herover. 

Sign.    Og  hvad  har  du  der,  min  Skat? 

Luc.     Det  er  Pynt  til  dig  og  et  Bytte  fira  vore  Fjender, 


Nyere  Digteres  BearbeideUer  af  Plaotos*  •Menæchmii.  135 

m  jTDdigste  Rose;  een  af  min  Kones  Kjoler,   —  den  aller- 

SigD.  O,  hvorfor  behøvede  du  at  gjøre  dig  saadan  Ulei- 
lighed?  Vidste  do  iklLe,  at  ogsaa  uden  det  tilhører  min  Person 
(Bg?  Og  i  Sammeoligning  med  dig  agter  jeg  ingen  af  mine 
ådre  Venner,  ja  ikke  en  eneste  Mand,  for  det  Ringeste!  Du 
er  BUD  Gl«de,  min  Trøst,  mit  Bjerte  og  min  Sjæl;  og  derfor 
ikil  mio  Dør  altid  staae  dig  aaben,  naar  du  kommer  med  tomme  • 
Bcoder,  ligesom  om  du  kom  med  dem  ftilde;  det  er  ikke  af 
da  Grand,  Jeg  holder  af  dig,  min  Kjærlighed.  Du  veed  nok, 
at  jeg  ikke  er  som  de  Andre,  og  navnlig  ikke  overfor  dig. 

Spa.  (afs.).  Du  lyver  ham  jo  lige  op  i  Ansigtet.  Du  staaer 
jo  netop  og  smidsker  for  ham ,  saalænge  til  du  seer,  han  giver 
Noget. 

Sign.  Jeg  vil  ikke  have,  at  du  for  min  Skyld  skal  have 
Dbdiageligheder  hjemme  med  din  Kone  og  være  Skyld  i,  at  hun 
forer  et  kummerfuldt  Liv.  Mig  er  det  nok,  at  jeg  bar  dig,  og 
jfgattraaer  intet  Andet  end  dig,  og  jeg  eier  og  besidder  Alt, 
oatrjeg  har  dig,  min  Elsiiede. 

Spa.  (afs.  til  Lue.).  Naar  hun  virkelig  boldt  saa  meget  af 
dig,  som  hun  siger,  saa  vilde  hun  ikke  have  seet  til  dine 
Bsoder,  som  htm  strax  gjorde:  «Bvad  har  du  der,  min  AUer- 
kjareote?*  —  Naar  hun  ikke  snart  faaer  den  Kjole,  saa  skal 
kno  Dok  hitte  paa  en  halv  Snes  Paaskud  for  at  faae  fat  i  den 
*• .  Ja,  gid  Pokker  havde  alle  dem,  der  gaae  med  Skjorter  1 

Luc.  Mit  søde  Bjerte,  jeg  indseer,  at  Dette  (peger  paa 
^olen)  kun  er  en  rioge  Løn  for  al  din  megen  Venlighed ;  men 
det  er  egentlig  heller  ikke  som  Løn,  at  jeg  giver  dig  den, 
iDOQ  forat  ogsaa  jeg  kan  vise  dig  en  lille  Venlighed.  Saa  gjør 
>Big  da  den  Glæde  at  modtage  den,  og  husk,  at  jeg  ikke  eier 
^den  Rigdom  end  dig. 

SigD.    Tusend  Tak.    Isandhed  en  slyøn  Kjole. 

Spa.  (afs.).  Sagde  jeg  ddt  ikke  nok!  tBun  vilde  ikke  have 
te%  —  det  vil  sige:  tilkjøbs;  men  lod  hun  sig  maaskee  bede 
IsQge?  —  nei,  ligestrax:  »tusend  Tak*. 


136  Bmil  Gigas: 

La  C.  Det  var  den,  jeg  lod  sye  til  hende  ifjor,  da  hm 
skulde  til  sin  Søeters  Bryllup;  og  Tølet  alene  kostede  sine  gods 
fyrretyve  Scudl. 

Sign.  Det  troer  jeg;  det  er  ogsaa  noget  deiligt  TsL 
(Kalder  ind  i  Huset).    Hei,  Rossetto,  kom  og  tag  denne  ind  med. 

Spa.  Ja,  lad  den  bare  hurtig  blive  bragt  ind;  man  sksl 
aldrig  opsætte  Noget;  —  han  kunde  jo  gjerne  fortryde  det 

Sign.    Skal  vi  gaae  ind  nu? 

Luc.  Ikke  nu;  men  veed  du  hvad  jeg  vil  have  du  skil 
gjøre?  Du  skal  lade  tilberede  et  Middagsmaaitid  for  mig  og 
denne  brave  Kammerat. 

Sign.    O,  saa  gjerne. 

Spa.  Signora,  vi  behøve  bare  Lidt,  for  I  maa  da  endelig 
ikke  tro,  at  vi  ere  Fraadsere.  To  Par  stegte  Kapuner,  et  Pir 
Sardeller,  lidt  saftigt  Kalvekjød,  Maccaroni,  lidt  Kyllingemad  til 
at  begynde  med.  Ost  og  Frugter,  og  fremfor  Alt  god  Vin,  og  stm 
i  Begyndelsen  kunde  et  Glas  Malvasier  ikke  være  saa  galL 

Sign.     Det  skal  skee  Altsammen,  som  I  ønsker. 

Luc.  Bør  nu,  medens  du  sørger  for  at  Dette  bliver  færdigt, 
ville  vi  gaae  hen  paa  Torvet  og  besørge  et  Par  Smaaærender; 
vi  skal  være  her  tilbage  om  et  Øieblik. 

Sign.    Ja,  kom  snart;  Alt  skal  være  istand. 

Luc.    Saa  Farvel,  min  Elskede.    Kom,  Sparecchia. 

Spa.  Jeg  kommer;  idag  skal  du  ikke  være  bange  for  at 
tabe  mig:  selv  om  Paradiset  stod  aabent,  vilde  jeg  ikke  forlade 
dig  for  at  gaae  derind.  — 

Man  seer,  at  FireozuoIa*s  Snyltegjæst  er  betydelig  spydigere 
mod  sin  Patrons  Elskerinde,  end  han  er  hos  Plautus.  Derfor 
er  det  ikke  saa  underligt,  at  ban  bliver  temmelig  ilde  omtalt  af 
hende  i  Scenen  i  2den  Akt  med  den  flremmede  Lucido: 

Sign.     Vil  du  vente  paa  Sparecchia? 

Luc.  Nei,  vist  ikke.  Naar  ban  ikke  er  her,  maa  han  self 
tage  Skaden  deraf.  Han  kunde  være  kommen  til  rette  Tid.  Jeg 
har  ikke  den  Vane  at  vente  paa  Folk. 


Nyere  Digteres  Bearbeidelser  af  Plaatos*  •Menæcbml«.  137 

Sign.  Jeg  meget  mindre.  Tiii  sandt  at  eige:  havde  det 
itte  været  for  din  Skyld,  saa  havde  saadan  en  Fyr  aldrig  faaet 
Lov  til  at  komme  i  mit  Bus. 

Lqc.  Jeg  lover  dig,  saasandt  jeg  er  en  Gen  til  u  om  o,  at 
jeg  aldrig  mere  vil  lade  ham  komme  i  min  Nærhed,  eftersom  du 
ønsker  det. 

Sign.  Ja,  jeg  ønsker  det  meget;  thi  jeg  kan  ikke  udstaae 
bam.  — 

Stykket  ender  med  følgende  karakteristiske  Gpilog: 

•Tilskuere,  gaa  ikke  endnu;  vær  saa  venlige  at  holde  ud 
blot  et  lille  Øieblik,  for  nu  kommer  det  Bedste.  Komedien  er 
ikke  tilende  endnu;  thi  vore  Lucidi  ville  opføre  sig  mere  nobelt 
end  Plautus*  Menæchmer  og  vise,  at  de  unge  Mænd  nutildags 
ba?e  en  meget  bedre  Samvittighed  end  de  i  gamle  Dage.  For 
det  Første  ville  vi  sende  den  smukke  Signora  en  ny  Kjole  til- 
ligemed bendes  øvrige  Sager,  og  dernæst  ville  vi  allesammen 
holde  et  Aftengilde,  førend  dette  Karneval  er  forbi,  og  der  skal 
Sparecchia  være  med,  og  han  skal  faae  saa  Meget  at  spise,  at 
han  skal  glemme  Tabet  af  sin  Middagsmad  idag.  Jeg  vil  give 
ham  ti  Scudi,  saa  kan  han  ordne  det  som  han  selv  vil.  Me- 
ncchmeme,  de  uopdragne  Personer,  bar  sig  slet  ikke  saa  pænt 
&d:  de  lod  den  stakkels  Signora  sidde  med  en  lang  Næse  uden 
^give  hende  en  Smule  Erstatning,  og  den  stakkels  Peniculus 
iDaatte  gaae  og  skære  Tænder,  —  der  var  Ingen,  der  vilde  ind- 
byde ham.  —  Ja,  hvis  I  ville  vente  til  imorgen  Aften,  ville  de 
Sesammen  komme  ud  og  gaae  derhen,  hvor  jeg  sagde;  men 
^1 1  ikke  vente,  saa  maa  I  selv  om  det;  thi  for  idag  er  Festen 
'orbi ....  Saa  Farvel  da,  til  vi  sees  igjenl»  — 

Den  næste  Bearbeidelse  af  Plautus*  Stykke  maa  vi  søge  i 
'en  spanske  Litteratur.  Medens  vi  i  det  16de  Aarhundrede  i 
Italien  møde  forflnede  og  overkultiverede  Sæder,  og  Litteraturen 
"^  ikke  mindst  den  dramatiske  Poesi  —  i  sin  ftilde  Blomstring, 
l^elsket  af  Konger  og  Fyrster,  see  vi  det  senere  saa  blom- 
ilfende  spanske  Nationaldrama  i  sin  første  Spiren.  Der  var 
endna  en  rum  Tid  til  at  Lope  de  Vega  skulde  give  det  dets  ægte 


138  EmU  Glgai: 

Datiooale  Skikkelse,  som  det  bevarede  onder  bele  den  glimreDde 
Periode  indtil  benimod  det  sjttende  Aarbondredes  Shilnfaig;. 
man  bavde  indtil  omtrent  iMidten  af  det  16de  Aarhondrede 
endon  kun  bra^'t  det  til  fordetmeste  ganske  nmodne  Foraeg  og 
tildels  betydningsløse  Sroaaprodokter.  Dog  besad  man  i  Folkeli 
Naivitet  og  Vid  og  dets  rige  Romancepoesi  gode  Betingelser  for  en 
storartet  og  original  dramatisk  Poesi,  der  jo  beller  ikke  lod  vents 
paa  sig,  saasnart  den  store  Mand  bavde  vist  sig,  som  formaæde  it 
lede  deo  den  rette  Vei.  —  Men  ingen  af  Spaniens  Regenter  i 
det  16de  Aarbundrede,  bverken  Ferdinand  den  Katholske  eller 
Karl  den  Femte,  brede  sig  videre  om  Skjenlitteratnren  eUer 
gjorde  Noget  for  den,  Medlemmer  af  Geistligbeden  og  Adeles 
syslede  vel  ofte  med  Poesien,  men  da  saagodtsom  altid  med 
den  klassiske  Lyrik  i  italiensk  Smag,  og  der  frembragtes  vel 
meget  FortræSéligt  i  denne  Retning,  men  det  havde  Folket 
ingen  Glæde  af; .  og  Datidens  Skuespilforfattere  vare  benviste  tB 
at  kjøre  om  med  Thespiskærren  fra  den  ene  Landsby  til  dea 
anden  for  i  Forening  med  en  fire— fem  Akteurer  og  (naar  det 
var  et  særdeles  fint  Selskab)  en  Guitarspiller  at  more  Almnoi, 
i  Kirken  eller  i  et  ofte  høist  primitivt  Theater,  med  «Histerio8>, 
•Comedias«,  •fintremeses*,  «Autos  sacramentales»,  •Pasos* 
eller  «Farsas>,  —  saamange  forskjellige  Benævnelser  havde 
deres  Stykker.  En  saadan  Forfatter  var  Lope  de  Rueda  (ikke 
at  forvexle  med  Lope  de  Vega),  hvis  bevarede  Komedier  trods 
den  endnu  noget  raa  Form  udmærke  sig  ved  en  vis  tiltalende 
Naturligbed  og  Munterbed  og  en  ikke  ringe  Begavelse.  Sam- 
tidig med  ham,  d.  v. s.  omtrent  1550,  levede  der  i  Valencia  en 
gammel  Bogbaodler,  Juan  de  Timoneda,  en  dannet  Mand 
med  ret  udstrakte  Kundskaber,  som  paatog  sig  at  korrigere  sio 
Vens,  den  jævne  Rueda*8  Stykker  og  udgive  dem.  Man  Ijender 
ellers  ikke  noget  til  hans  nærmere  Livsomstændigheder;  derimod 
fandt  man  for  nogle  Aar  siden  i  det  wienske  Bibliothek  endel 
interessante  Romancesamlinger  med  den  poetiske  Titel  tRosas*, 
som  bære  bans  Navn  paa  Titelbladet;  endvidere  veed  man,  at 
ban  selv  med  Held  forsøgte  sig  i  Digtekunsten,   og  man  bar 


Nyere  Digteret  Bearbddeleer  af  nautDs*  •Mensehmi*.  139 

MVDlig  af  biUB  nogle  ganske  liirlige  og  morsomme  FortælliDger  i 
Sdl  med  de  italienske  Noveller,  flere  nette  dramatiske  Smaating 
og  endelig  den  i  Aaret  1559  udkomne:  «Goroedia  de  los 
Henecmos,  puesta  en  gracioso  estilo  y  elegantes  senteociasa 
(ordret:  Komedie  om  Menæchmerne,  sat  i  skjøn  Stil  og  elegante 
SølBioger).  Den  er  udgivet  paany  (i  Slutningen  af  forrige  Aar- 
kmtdrede)  af  den  ansete  spanske  Digter  L.  P.  de  Moratin,  i  et  Værk, 
4er  behandler  det  spanske  Dramas  ældste  Bistorie ;  hos  ham  betitles 
M  ilos  Meneifmos*,  —  uvist  hvorfor,  —  og  han  er  umaadelig 
glad  over  at  Timoneda  har  udeladt  to  efter  Moratins  Mening 
tlidet  nødvendige  Personer  (o:  Kokken  og  Erotiums  Pige),  for- 
andret Prologen,  bortskaaret  Peniculus*  unyttige  Monologer  i 
første  og  tredie  Akt,  ligesom  den  gifte  Menæchmus*  i  Qerde 
ogMessenio*s  i  femte;  fremdeles  meget  passende  udvidet  nogle 
Seeoer  og  gjort  andre  mere  naturlige;  endelig  forbedret  Opløs- 
liogeD«.  Man  maa  nu  imidlertid  ikke  tage  det  saa  neie  med 
Moretios  Hos;  thi  vel  var  Denne  ret  betydelig  som  Komedie- 
digter,  men  som  Æsthetiker  meget  gammeldags  og  fransk,  og 
aaUe  derfor  «de  tre  Enheders*  Overholdelse  som.  næsten  det 
allenræsentllgste  Fortrin  for  et  Drama.  Men  naar  ban  fremdeles 
siger,  at  Timoneda  i  hele  Stykket  har  formaaet  at  bevare  den 
htioske  Forfatters  Vid  og  Livlighed,  maa  vi  virkelig  give  ham 
Rtt  deri;  thi  den  ærlige  gamle  Spanier  har  aabenbart  i  Plautus 
troffet  en  beslægtet  Aand,  som  han  rigtig  kunde  forstaae.  Det 
V  ikke  nogen  smagfuld ,  kunstmæssig  Efterligning  som  Firen- 
iQola*8  og  især  Trissino*s :  Timoneda  bar  læst  «Menæchmi»,  moret 
>i| kostelig  og  ment,  at  det  vilde  være  Noget  for  hans  Landsmænd; 
Og  hin  bar  da  skrevet  sin  Komedie,  som  det  bedst  kunde  falde, 
Qoder  Paavirkningen  af  Plautus*  betagende  Lune;  og  da  han 
Mhr  far  munter  og  som  saamange  Spaniere  i  Besiddelse  af 
^Ts  Vittighed,  er  hans  Arbeide  blevet  morsomt  og  tiltalende 
tom  den  gamle  romerske  Digters.  De  Forandringer,  han  har 
|)ort  i  Scenegangen  o.  dsl. ,  ere  vist  for  største  Delen  mere 
UbBldige  end  beregnede.  —  Ban  indleder  Stykket  med  en 
•intriito*  (Forspil),   hvis  Personer  ere  Cupido  og  tre  Byrder; 


Ufi 


Emil  Giga$: 


2 

lus' 
Ue- 

»4 


1 


HyrderDe  maåe  for  Cupidos  Domstol  i  et  iljerteaoljggende, 
Forfatteren  lader  nu  meget  naivt  Cupida  befale  dem  med 
Samme  at  fortælle  Tiiakueme  hvad  der  er  nad  ven  digt  til  Fo 
slaaelsen  af  det  Stykke,  som  nu  skal  opfares.  De  synge  tilftidsT 
en  lille  Vise  om  Elskovs  IVIagt,  hvorpaa  den  egentlige  Romed; 
|i  een  lang  Akt  og  i  Prosa  ligesom  Forspillet)  tager  sin  Beg 
delse.  Timonedas  Personliste  er  noget  Torskjellig  fra  Pljiutus' 
og  lyder  saaledes:  Casandro,  Audacias  Fader.  —  Andacia,  We 
nemnos  Buslru.  —  Den  gifte  Menemno*  —  Den  ugifte  Mi 
nemno.  —  Tronchon,  Slave.  —  Talega,  iBimple«,  d:  enfol 
Dg  komisk  Tjener,  noget  Lignende  som  det  senere  spaosi 
Dramas  stereotype  Spasmager,  Gracioso'en*  —  Dorotea,  Skjege. 
—  AverroKs,  L©ge»  —  Lozarillo,  Tjener,  ^  Scenen  ep  en  Gade  i 
Valencia.  —  I  den  første  Scene  kommer  den  gifte  Meoemi 
listende  ud  af  sit  Bus  med  sin  Tjener  Talega,  der  har  fa 
endel  af  Peniculus*  Karakter  og  Replikker,  men  ellers  Hgoer 
Troels  i  Holbergs  «6arsel5tiien« ,  en  Blanding  af  tOndskab 
Taabelighedt*  Ban  maa  engang  bave  været  i  Tjeneste  hos 
Præst  eller  en  lignende  studeret  Mand,  eftersom  han  hyp 
smykker  sin  Tale  med  iifordøiede  latinske  Brokker.  Mene 
beder  ham  skynde  sig,  og  Talega  anstiller  sig  som  om  Herre 
Moralitet  ligger  ham  meget  paa  Bjerte: 

Talega.     Ak  Herre,    Kjærlighed   gjør  blind;  —  Gud  gi\ 
du  maa  slippe  vel  fra  det  Roderi   og  tage  dig   noget  Bedre  U 

Menemno.    Naar  du  ikke  vil   være   med,    saa  kan  du 
blive  hjemme.  i 

Tal.  Nei,  saa  stygt  kunde  jeg  ikke  bære  mig  ad;  en  Bi 
skal  folge  sin  Herre.  Forresten  er  del  noget  rigtig  Solidt, 
har  der,  Herre. 

Men.     Ja,  det  skulde  jeg  mene!     Det  er  en  af  min  Koi 
fineste  Kjoler,  som  jeg  har  lovet  min  Dorotea, 

TaK     Og  hvad  giver  hun  saa  dig? 

Men.     Det  er  mig  nok,    naar  hun  vil  modtage,    hvad  jé 
giver  hende,  og  desuden  har  hun  lovet  at  anrette  mig  og  nogl 


N7«r«  Digteres  BearbeideUer  af  Plantas*  •Meoschmi*.  ]41 

af  mine  Venner  et  fiol  Gjæstebud,  naar  jeg  sender  hende,  hvad 
boo  behøver. 

Tal.  Ja,  naar  der  skal  være  Kommers  og  Ædegilde  hos 
Dofotea,  saa  skal  jeg  saamænd  ikke  blive  borte,  for  jeg  holder 
TigUg  saa  meget  af  dig. 

Men.      Bvordan  skal  vi  nu  bedst  komme  derover  uden  at 
blive  opdagede? 

Tal.  Hør  Menemno,  vær  bare  forsigtig,  for  Væggene  har 
Øren,  og  lad  mig  bare  ikke  komme  i  Fidtefadet  for  din  Skyld. 
Men.  Hvad  er  du  bange  for,  din  Eujoo? 
Tal.  Hvad  jeg  er  bange  for?  Veed  du  ikke,  at  man 
pleier  at  sige:  afacientes  et  consentientes*  og  saa  noget  Mere, 
aom  jeg  ikke  kan  huske?  Jeg  vil  nu  raade  dig,  at  du  slet  ikke 
Bkal  bryde  dig  om  at  indbyde  Andre,  naar  du  vil  have,  at  vi 
ikke  skal  blive  røbede;  for  du  veed  nok,  at  ved  Gjæstebud  der 
regjerer  Vinen,  og  der  hvor  Vinen  regjerer,  gaaer  Hemmelig- 
bederoe  deres  Vei;  men  da  jeg  nu  Gudskelov  kan  spise  for 
fure  og,  skulde  det  behøves,  for  Fem,  saa  mener  jeg,  at  vi 
skolde  see  til  at  være  ganske  alene  med  Dorotea;  for  —  kort 
og  godt  —  mange  Kokke  fordærve  Maden. 

Men.     Du  kan  have  Ret;  vi  To  skal  blive  de  £neste.  — 
Og  lidt  senere  siger  Talega: 

Tal.     Men,  sørg  saa  bare  for  at  det  bliver  idag,   for  man 
akal  aldrig  opsætte  Noget. 

Men.    Naa  ja,  saa  lad  det  blive  idag. 
Tal.     Hor,   Herre,  jeg  beder  dig,   at  der  ikke  maa  være 
Aoget  firkantet  Ejød  paa  BordeU 

Men.     Firkantet  Kjød?  hvad  vil  det  sige? 
Tal.    Jo,  Præsten  derhjemme  i  Landsbyen  sagde,  at  firkantet 
Aet  er  det,  som  har  fire  Sider,  fire  Bjørner,  fire  Kanter,   fire 
Boldepunkter,  og  derfor  siger  jeg  •  firkantet  Kjød«  om  Bedekjød, 
Oielijed  «et  totius  animalibus  de  quatuor  pedos«. 

Hen.    Nu  forstaaer  jeg  dig,  dit  Vaasehoved;  jeg  lover  dig, 
at  der  kun  skal  være  Bøns  og  Duer  et  cetera. 


142 


Emil  Gtgat: 


Tal,  Skal  vi  ogsaa  have  let  celera«?  Hvad  er  del  fo 
Noget j  Herre? 

Men.    Jeg  meoer:  maDge  andre  Ting, 

Tal-     Hør,    Herre,    »aa   maa  der  ikke   mangle    den 

Kjødmad,  som  ligner  mil  Navn. 

Men,     Hvordan  ligner  dit  Navn? 

Tal,    Hvad  betyder:  Talega? 

Men.     Ed  Sæk. 

Tal-    Ja,  jeg  mener   saadan  Kjødmad,    8ora   er  stoppet  P 
ligesom  i  en  Sæk,  ~  hvorfor  Pokker  vil  du  ikke  forstaae  mig?. 

Men.     Hvad  er  det  da  for  en  Slags  Mad? 

Tal.     Medisterpølse,  Kjødpølse,  Blodpølse. 

Meo.     Naa,  del  skal  du  nok  faae. 

Tal.     Del  er  rigtigt;    saadao  kao  jeg  Itde  al  dn  laler; 
jeg   propper  de  Andre   med  Løgne   for  din   Skyld,   saa   ka^ 
gjerne  proppe  min  Mave  med  god  Mad.  — 

Saa  kommer  Audacia  ud;  Talega  lober  hen  og  skjuler  sig 
med  Kjolen  bag  et  Gadehjerne,  medens  de  to  Ægtefolk  over- 
dænge hinanden  med  Bebreidelser,  og  engang  imellem  giver 
ban  sit  Besyv  med,  indtil  de  skrige  saa  stærkt  op,  al  den  gamle 
Casandro  hører  det  inde  i  Buset  og  farer  ud  balvt  paaklædt:    ■ 

Casandro.  Saa  skam  Jer  dog,  for  Pokker  I  Saa  skam 
Jer  dog!  og  skrig  ikke  saa  frygtelig;  lad  dog  ikke  Naboerne 
bUve  Vidne  lit  Jer  slelte  Opførsel.  Hvad  er  der  nu  iveienf. 
Skal  jeg  altid  være  Trediemand  ved  Jeres  Skjænderier? 

Audacia.     Ak,  Fader,  dette  Liv  maa  jeg  kalde  Død! 

C  as,     Hvadl  —  Hvoraf  er  da  alt  Dette  opstaaet? 

Men,     Lad  bende  staae  og  græde  som  hun  var  besat,    a| 
her  ikke  paa  bende,  nu  bna  er  saa  arrig;  jeg  skal  fortælle  dig* 
det  kortelig.     Du  maa  vide,    at  nu  er   bun  ikke  alene  storagtig 
og  hovmodig:  buQ  er  ogsaa  bleven  skinsyg. 

Gas.     Skinsyg!    og  hvorfor? 

Men,  Hun  siger,  at  jeg  har  en  Elskerinde  og  stjæler  ber 
fra  Huset. 

Tal.  (for  sig).     •Veruin  est". 


Nyere  DIgUres  Bearbeidelaer  ar  Plautus*  •MeDæchmi«^  14S 

Aud.    Men  saadan  er  det  jo  .  .  . 

Caa,    VU  du  tie,  dio  lille  Slange;  lad  08  tale. 

Men.     Med   deo   taabelige  Skinsyge   piner  hun   mig   hver 

Dtg  lildøde,  og  fordi  jeg  ler  svare  heade,    behandler  hun  mig 

v«erre  end  om  jeg  var  Talega, 

Tal.  (som  før).     Saa  for  Pokker t     tivem   beder  dig  nu  at 

nævne  mig? 

Ånd.     Saa   du    stjæler   altaaa    ikke    fra  Huset?     Og   den 

Diamantring,  jeg  gav  dig  forleden  Dag,   —  hvad  er  der  blevet 

af  den? 

TaL    (som  før).     Aa,   aaa   skulde    du    bare    vide    det   om 

Kjolen  I 

Men.     Den  er  henne  hos  Guldsmeden  at  blive  gjort  istand. 

Tal.  (som  før).     Sig  heller:  henne  hos  Horen  at  blive  gjort 

^A  Penge. 

^H       Åud.     Gud  give,  det  var  sandt  hvad  du  siger. 

^B      Men*     Vist  siger   jeg  Sandhed,   og    det  er  Mer  end    du 

^fortjener, 

^H        C  as.  (til  DaUeren).     Kan  du  ikke  tie,  din  Tosse! 

^H       Aud.    Jeg  vit  tie,  da  der  er  To  imod  mig. 

^H       TaL  (som  før).     Tre,  kan  du  gjerne  sige. 

^H       Aud.    Tal  I  nu  sammen,   saameget   1   vil;   jeg  gaaer  ind 

^W9f  ikke  at  høre  Jer  Snak.    (Gaaer.) 

I  Den   Gamle    holder    derpaa    en    skjøn    Formaoiogstale    til 

'     Svigersønnen,   men    er   igrunden  ikke    langt   fra  at    tage   hans 

Parti,  da  han  er  endel  mindre  vrøvlet  end  den  plautinske  Sene^i 

og   Audacia   en  mere   udpræget   Xanthippe    end  den    romerske 

Matrone,     Tilsidst  gaaer  den  Gamle  ind,  efter  at  Menemno  har 

indbildt   ham,    at    han    skal    i    Porrelninger    til    en    Kjøbmand, 

Micer  Duarte.     Isteden   derlbr  iler  han    naturligvis  strax  til  sin 

Dorotea,   afUUer  Middagsgildet   og  gaaer   først  derpaa    virkelig 

hen  til  Ejøbmanden,   idet  Talega  bliver  sendt  til  Svigerfaderen 

med  den  Besked,  at  Micer  Duarte  har  inviteret  ham  tit  Middag, 
I, 
i      hvorfor  han  ikke  kan  komme  hjem.     Eflerat  Scenen   er  bleven 

it."~- — 


144 


Eoitl  Gtgas: 


gjeDnem  hvis  (VhiDd  Tirooneda  faaer  Leilighed  til  at  give  Valeo- 
ciaDerae  forskjellige  Stikpilter«  I  dec  nægle  Scene,  den  med 
Dorotea,  følger  han  nægten  fuldstændig  Flautus.  Derefter  op- 
træder  Casaodro  med  sid  Datler,  hvem  han  skjænder  paa  for 
hendes  ilovmod  og  Uomgængelighedj  indtil  Talega  kommer  til: 

Tal.     Uei,  Uerre! 

C  as.     IJvad  Nyt? 

TaL     Stréimper,    Sko,    Skjorter,    —  Alt  hvad  du  vU  kjebe 
mig.  I 

C  as.     Snak!     Hvad  kommer  du  for?    Sig  frem!  1 

Tal.  Ja,  men  saa  maa  tierren  ikke  forstyrre  mig.  Seaor 
Duarte  vil  have  .  .  .  nei,  nei,  haD  beder  Herren  .  .  . 

C  as.     Hvorom  beder  hao  mig,  din  Nar? 

Tal.  Jo,  lian  beder  om  I  vil  være  saa  artig  at  undskyld^ 
og  spise  Jer  ftlad  i  Ro  og  Mag  med  FriieOj  for  jeg  og  , 

Ånd.     AHid  den  Bondeknold  forsti 

Tal.  Aa,  ja  det  er  Bandt  .  .  .  For  han  ønsker,  at  Hr. 
Menemno  og  jeg  skal  spise  hos  ham. 

C  as.     Det  er  godt.     Kom  ind^  min  Datter,  og  du  med. 

Tal.  Nei,  jeg  ikke.  Det  skulde  Pokker  gjore I  Saa  kund« 
jeg  jo  gjerne  (aae  knubbede  Ord  af  Senora  Doro  ...  Af  Sefior 
Duarle,  mener  jeg,  naar  jeg  ikke  slrax  kommer  og  spiser. 

C  as.     Bvad  er  det,    du  siger  der  om  Seilora  Doro?     Kom 
.  ind,  kom  ind;    du  skal  strax  faae  Lov    at  gaae  igjen.     (De 
ind.) 

Imedens    Talega    er  inde    i    Huset  og    udfrittes   forgjæves, 
kommer  den   fremmede  Menemno   ud   fra   Doroteas  Hus   og  fil 
aldeles  ikke  kjendes  ved  den  arme  Tjener,  da  Denne  senere  antager^ 
ham  for  sin  ilt  rre,  —  ganske  som  hos  Plaulus.     Talega  bliveifl 
vred,    gaaer   ind    og   sladdrer   til    Audacia,    der   overfuser   sio 
ulykkelige  [^land,  som  imidlertid  er  kommen  i  den  Andens  Sted| 
Talega    indlleUer  sine  latinske   Cemærkninger.      Menemno  see 
dog    endelig   Lrilighed   til    at   slippe   bort    ubemærket,    og  deo ' 
anden  Menemnu,  der  kommer  søgende  efler  sin  Slave,  bliver  na 
Gjenstand    for    Konens    og    hendes   Faders    Ordstremme;    deo 


j 


sio 
leaV 


Nyere  Digteres  Bearbeidelser  af  Plaatua*  >Menæchrol*.  |45 

derpaa  følgende  VanvidssceDe  har  deo  spanske  Bearbeider  for- 
kortet ikke  lidt.  Derefter  følger  Scenen  med  Lægen,  som  er 
en  af  dem,  Timoneda  iiar  gjort  mest  ud  af.  —  Averrois,  en 
Gharlatao  ligesom  Moliére's  Læger,  træder  ind  med  sin  Tjener 
Laxarillo. 

Averrois.    Skynd  dig,  Lazarillo. 

Lazarillo.    Jeg  skynder  mig,  domine. 

Aver.  Det  er  rigtigt;  naar  du  kan  komme  med  noget 
Latio,  enten  del  er  Kjøkkenlatin  eller  ei,  saa  skal  du  bare 
hHome  med  det,  —  det  vil  gjøre  dig  til  en  stor  Mand.  —  — 
-  Bona  sålus,  Ur.  Casandro. 

C  as.  Velkommen,  Br.  Doktor.  Jeg  har  hørt  dine  Ord  til 
dio  Tjener  og  glædet  mig  over,  hvor  flink  han  er. 

Aver.  Det  er  den  flinkeste  Knøs  af  Verden;  han  er 
Broder  til  Lazarillo  de  Tormes,  som  havde  tre  hundrede  og 
Wvlresindstyve  Berrer*). 

C  as.    Hvorlænge  har  han  været  hos  dig? 

Aver.  Ikke  over  et  halvt  Åar,  og  han  kan  allerede  alle 
Nominativer  og  Konjugationer  og  Gud  veed  hvad;  ja,  han  kan 
«o  hel  Dag  igjennem  tale  Latin  ligesaa  godt  som  jeg,  uden  at 
nao  forstaaer  et  eneste  Muk. 

Gas.  Det  troer  jeg  gjerne.  Men  hvor  kan  det  være,  at 
da  blev  saalænge  borte? 

Aver.  Jeg  har  kureret  Guden  Æsculapii  ene  Ben  og  sat 
Bacchi  ene  Arm  i  Led;  de  To  havde  nemlig  smagt  formeget 
pu  nogle  Vine  paa  Øen  Kandia,  og  saa  vare  de  faldne  ned  ad 
en  Trappe. 

Gas.  (spøgende).  Saa  er  du  altsaa  Læge  baade  for  Guder 
<V  Meooesker? 

Laz.    Ita,  domine. 

Aver.  Ah,  det  var  godt  sagt,  det:  ita,  domine  1  Bvad  synes 
*».  Br.  Casandro? 


*)  Dette  alluderer  til  en   Roman  af  Diego  Hartado  de  Mendoza,   en  af  de 
^ømteste  af  de  saakaldte  •Kjæltringromaner«. 

>«N.  U4skr.  for  fll«l.  »f  pcdag.     Ify  rckke    I.  10 


146  Emil  Gigas: 

C  as.  Udmærket;  men  lad  os  nu  komme  til  Sagen.  Do 
maa  vide,  at  min  Svigersøn  Menemoo  er  syg,  og  jeg  troer,  det 
er  en  eller  anden  djævelsk  Indbildning,  der  har  bemægtiget  gig 
hans  Forstand. 

Aver.  Hippokrates,  Galenus  og  Avicena  et  omnia  scholt 
medicorum  anfere  bundrede  og  halvtresindstyve  Midier  mod  dea 
Sygdom.     Det  første  er  .  .  . 

C  as.     Hys,  stille;  der  er  Menemno. 

Aver.     Lad  os  Begge  gaae  hen  til  ham. 

C  as.  Ja.  —  Naa,  Menemno,  min  Søn,  hvor  har  da  gfort 
af  Kjolen? 

Men.     Hvilken  Kjole? 

C  as.     Den,  du  havde  nys. 

Men.    0  1  Guder  1    Hvad  er  dog  dette? 

Gas.    Hører  du,  hvad  han  siger? 

Aver.    Hm!    Han  kalder  paa  Guderne. 

Gas.    Hvorfor  venter  du  længer?    Gjør  din  Pligt,  Mester. 

Laz.  Mester!  —  Domine  Doctor,  Domine  Doctor  pleier 
man  at  kalde  ham. 

Gas.    Ti  stille.  Dreng,  vær  ikke  saa  næsvis. 

Aver.  Menemno,  din  Haand.  Ikke  saa  urolig,  ikke  saa 
urolig,  Menneske,  det  gjør  blot  din  Sygdom  værre. 

Men.     Hvilken  Sygdom?   Gaa  Pokker  i  Vold! 

Aver.  Se,  hvor  gal  han  er!  Hør  nu;  jeg  vil  na  gjere 
ham  nogle  saa  dybsindige  Spørgsmaal,  at  de  ere  nok  til  it 
gjøre  en  fornuftig  Mand  gal,  og  nogle,  som  kad  gjere  hao 
fornuftig  igjen:  et  opcribus  credile. 

Derefter  gjør  han  Menemno  samme  Spørgsmaal  som  Piao- 
tus*  «medicus>  og  opnaaer  naturligvis  at  .gjøre  ham  hidsigere 
og  hidsigere;  hvorpaa  han  siger  meget  vigtig:  Nu  kommer  de 
Spørgsmaal,  der  skal  gjøre  ham  klog;  —  nemlig  om  hans 
•  intestina«.  — 

Gas.     Nu  svarede  han  fornuftig. 

Aver.    Ja,  se  nu  er  han  rask. 


Sjtn  Digteres  Bearbeidelser  af  Plaiila»'  •Mfoxchmi*.  |47 

Cas.  Ban  er  ikke  saa  forrykt  du,  som  deogaog  hau  truede 
liB  Kone  med  Fakler. 

A?er.  Skulde  han  da  ?«re  det?  Det  far  da  kjedeiigt, 
'  det  skulde  jeg  have  ?idst. 

Hen.    B?em  siger  du,  al  jeg  truede? 
Cas.     Busker  du  ikke,   at  du  ?ilde  myrde  baade  mig  og 
din  Kone? 

Hen.     Jeg?! 

A?er.  Saa  for  Pokker!  Vil  du  da  ødelægge  del  Bele? 
Nu  havde  jeg  allerede  kureret  ham  halvt,  og  saa  staaer  du  der 
og  tirrer  ham.  —  (Sagte.)  Kom  herhen ,  Menemno ,  lad  os  To 
tale  lidt  sammen.  Du  maa  vide,  at  det  er  os,  der  er  de  Gale; 
doer  altfor  klog.  —  Gaa  du  afveien.  Dreng;  det  er  endnu 
ikke  paa  Tide,  at  du  lærer  at  kjende  disse  Medicinens  Bemme- 
ligheder. 

Laz.    Men  husk  blot  paa  de  quinquaginta  ducati  auri! 
Aver.     Åa,  ja!  —  (Til  Casandro.)    Det  er  nogle,  jeg  absolut 
iMbever;   thi  med  dem  skal  jeg  hjemme   lave  en  vis  Miitur  af 
balvtresindstyve   Slags  Urter  fra  de  Saliges   Øer,  een  for  hver 
[     Dokat;   og  derefter   et  Plaster,    som    skal   lægges  under  hans 
Fødder  for  at  styrke  hans  Boved. 

Cas.     Skynd  dig  blot;  Alt  skal  staae  til  din  Tjeneste. 
Aver.     Bene  dixisii.  —  (Afsides.)    Bør  nu,  Menemno.    Jeg 
veed  meget  godt,  at  naar  du  er  noget  forstyrret  i  Bovedet,  saa 
er  det  fordi  du  har  havt  Ærgrelser. 
Men.    Det  er  sandt. 

Aver.     Vær  nu  saa  venlig  at  gjøre  Alt  hvad  jeg  siger,  for 
at  bevise  mig   en  Tjeneste  og  skaffe  mig  Kredit  som  Læge  og 
ikke  gjøre  din  Svigerfader  vred. 
Men.    Det  skal  jeg  gjerne. 

Aver.  Naar  du  gjør  det,  saa  lover  jeg  at  dele  de  halv- 
treds Dukater  med  dig,  for  du  behøver  slet  ikke  Medicin  og  jeg 
har  Ikke  mere  Forstand  derpaa  end  den  Mur  der. 

Men.    Men  sørg  blot  for,  at  jeg  bliver  ført  til  dit  Bus. 

lo"* 


148 


Imtl  Glgas: 


Aver.  (heil).  Ur.  Casandro^  naar  \eg  vilde  si^Ci  at  !Vfe- 
uemno  nu  var  ganske  rask,  8ao  tallc  jeg  ikke  Sandhed;  men 
jeg  har  bragt  ham  paa  del  Funkl,  al  lian  lyslrer  mig  j  Ali. 

Gas.     Lad  see* 

Aver.     Menemno! 

Men,     Hvad  befaler  du,  dr.  Doktor? 

Aver.     Løft  den  høire  Arm  op*     Kan  du  ikke  h**iere? 

m  en*     Nei,  Herre. 

Aver.     Saa,    drei    di^   nu    om.      (Til  Cm.)    Seer   du? 
»va^rger  ved   den   store  llippokrates,    al  naar  jeg   vil,    kan 
forvandle  ham  til  en  llvideroe,   —   Holig,    gale   Mand,    rør  di« 
ikke.  —  Nu  akal  du  passe  paa  disse  Punkter  i  MediciucD, 
unge  Ven»  —  Giv  mig  nu  din  Kaarde,  Menemno* 

C  as.     Bet  gaaer  jo  udmærket. 

Aver.     Hold  nu  Araieoe  sammen. 

Men.     Ja,     Men  hvad  er  delj  du  gjer  der? 

Aver.  Bolig;  det  er  blol  for  din  Helbreds  Skyld ,  at  jeg 
binder  dig  mod  dette  Reb,  --  det  befaler  nemlig  AviceDa.        M 

La?*     lu  quarla  el  sexla  ad  finem.  * 

Aver.  Ah,  del  var  godl  citeret,  min  l>reDg.  Hr.  CasoDdro, 
nu  maa  ban  feres  saaledes  buodeu  beo  til  mit  Hus,  og  der 
lover  jeg  dig  at  ban  skal  blive  kureret  om  tre  i>age,  med  del 
gyldne  Plaster. 

Gas.    Nei,  det  er  bedre  at  han   sirai   bliver  fort  til  Gale 
husel;  der  borer  ban  hen. 

Ue  trsike  dernæst  af  med  Menemuo,  som  raiber  bøll  om 
Bflt^  Dg  derved  hidkalder  Broderens  Slave.     Den  Maade,  hyor 
paa  Denne  befrier  sin  formentlige  Herre,  er  meget  karakterisUs 
lian  ^aaer  nemhg  ikke  saa   plumpt  litvsrks  som  Plaulus*  Mei 
seuio,  der  ligestnu  bruger  Nerverne;  nei,  han  anvender  lAst,  idi 
hM  benuter  sig  af  Spaaatrtiea  medlodte  Hang  Hl  Oieriro,    fo 
al  faat  fai  t  den  røvede  Kaarde,  og  da  Meniamo  har  (aael  d« 
kan  ban  jage  Fjøndtii  paa  Flugt  som  to  sgte  spansk 

TroQcliai.    UvtftTfor  farer  1  denne  Geotaiioaibra  bofl? 

C  as,     Fordi  hsD  er  forrykt. 


Nyere  Digteres  BearbeldeUer  tf  Plautus'  -Meuachnii*.  149 

Tron.     Hvem  siger  saa  slem  en  Ting? 

C  as.    Den  Læge  der. 

Tron.    Var  kun  rolige;  lian  er  ikke  forrykt. 

C  as.    Ikke?   Hvad  feiler  han  da? 

Tron.  (hviskende).    Han  er  besat  af  en  ond  Aand. 

Aver.  (angst).     Besat  1  —  Vig  fra  mig,  Salanas. 

C  as.  Ja  men,  Doktor,  hvor  kan  det  være  i  ikke  kjendte 
;dommen? 

Aver.  Jeg  veed,  at  jeg  aldrig  har  været  Djævledoktor; 
tn  hid  os  høre  hvad  han  dér  veed.  > 

C  as.  (til  Tronchon).    Hvad  vil  du  gjøre  ved  ham? 

Tron.  Nu  skal  I  see.  Jeg  vil  hviske  til  ham,  for  at  see 
1  det  er  een  af  de  hemmelige  Djævle.  (Sagte.)  Menemno, 
is  du  vil  være  fri  for  disse  Folk,  skal  jeg  skaffe  dig  en  Kaardo 
laanden. 

Men.    Ja,  lad  mig  kun  faae  den. 

Tron.  (høit).  Nei,  det  er  en  almindelig  Djævel;  jeg  vil 
aie  dig  høit.  Jeg  befaler  dig  i  Guds  Navn,  at  du  skal  fare 
Helvede  uden  at  skade  og  pine  denne  Mand. 

Men.  (brølende).  Jeg  gaaer  ikke  ud,  før  jeg  har  seet  Korset 
er  Korsets  Tegn. 

C  as.  Ak,  den  stakkels  unge  Mand!  Aa,  Gud  hjælpe  os! 
y  hvilken  gruelig  Elendighed! 

Tron.  Er  der  ikke  et  Kors  her  i  Nærheden?  Aa,  lad 
g  laaoe  den  Kaarde;  den  kao  agere  Kors. 

Han  faaer  strax  Vaabnet,  løser  Menemno  og  giver  ham  det, 
orpaa  den  Gamle,  Lægen  og  Lazarillo  løbe  deres  Vei.  — 
jlDiDgen  har  Timoneda  ladet  blive  mere  moderne  og  moralsk 
d  Plaatus*,  idet  Audacla  gaaer  i  sig  selv  og  fortryder  sin 
Bfligbed,  og  Menemno  er  bleven  saa  fortrædelig  over  de  mange 
behageligheder,  han  har  bavt,  at  han  lover  Bod  og  Bedring 
r  Fremtiden;  begge  Brødrene  juble  over  at  have  gjenfundet 
inanden,  og  Stykket  ender  med  almindelig  Fryd.  — 

I  den  franske  Litteratur  indførtes  Tvillingbrødrene  af  Rotrou 
«1609,  f  1650),  mest  bekjendt  som  den  første  klassiske  Tra- 


150 


Emtf  GTiai: 


giker,  der  imidlerlid  aldeles  rordiuikledes  uf  CorneiHe  og  glerales 
over  ham*  Han  var  en  ædel  Fersonligbed  og  vel  ikke  nogft 
Geni)  men  dog  et  ret  betydeligt  Talent,  hos  hvem  man  allerede 
seer  den  franske  Tragedies  Fortrin  og  Fei!»  Hans  Form  n 
endnu  temmelig  raa  paa  Groad  af  det  uudviklede  Sprog;  roen 
man  finder  dog  hos  tiam  baade  kjærnefulde  og  pattietiske  Steder. 
Som  Komediedigler  er  han  uden  synderligt  Luoe.  Tre  af  haos 
Komedier  ere  efter  Flaulus,  nemlig  u]es  caplifs«  (Caplivi),  »le« 
deux  SosiesB  (Ampliitruo)  og  *>les  Ménechraes«,  Komediet 
fem  Akter  og  i  Alexandriner  (ikke  saa  elegante  sora  de  sener« 
franske  Dramatikeres),  opført  ff^rste  Gang  16S2  og  iidkommeD  i 


Trykken    H 


i    det   kgl.    Bibliolhek    findes    en    Udgave    fra 


1661.  Scenefølgen  er  i  de  første  Akter  ganske  som  Plautut' 
og  saagodlsom  alt  det  Morsomme  er  taget  fra  ham,  Idel 
Virkningen  endda  lidt  er  forringel  ved  den  brede,  rhelo* 
riske  Form  (samme  Forhold  som  mellem  Corneille*g  -Gid« 
og  denne  Tragedies  spanske  Original,  «tas  mocedades  del 
Cid»  af  Gnillen  de  Castro,  og  som  mellem  Komedien  de 
menteuri*  af  Corneille  og  Alarcon's  »la  verdad  sospechosa*). 
Flere  af  Personnavaeoe  ere  bibeholdte,  sora;  Ménecbme  Sosicle, 
Messenie,  Erotie,  der  kaldes  -veuve,  courtisée  de  Méoechine 
ravi*.  Kokken  Culindrus  er  bleven  omdøbt  til:  CicllDdre,  Op- 
varter l/'valet  de  cabaret«).  Slutningen  er  ny:  Botrou  lader 
Ménecbme  Sosicle  blive  virkelig  forelsket  i  den  smukke  EokCj 
og  da  hans  Broder  {der  driver  sil  Galanteri  saa  vidt,  at  bao 
omtaler  sig  selv  som  »amoureux  de  toutes  les  belles  »I  forsoa^s 
med  sin  vrede  Hustru  ^  bliver  der  et  Par  af  de  To.  Snylte* 
gjæsteu  viser  sig  i  laogt  flere  S*:ener  end  bos  Piaulus,  men  er 
egentlig  ikke  videre  komisk ;  ligesom  hos  Firenzuola  holder  maa 
bam  tilsidst  skadesløs  for  det  tabte  Maaltid.  ' 

Senere  er  imidlertid  Plautns*  Stykke  blevet  bearbeidet  af  en 
endnu    anseligere    fransk    Digter,    nemlig    Hegn  ard    (f.  161 
f  1709),    den   af  Moliére's  Efterfølgere,    som  havde  arvel  ro< 
af  hans  Geni,  Forfatter  af  det  morsomme  Lystspil  *\e  légatair« 
universel«,  der  opførtes  ber  i  Byen  for  et  Par  Åar  siden  und^r 


Nffre  Digteres  Hcnrbctdeietr  af  Ptnatns'  i^enschml«. 


151 


tn    •Teslameolel*.      Uans   Bearbeidelse   af  -MeDæchmh   er 
Irig    ikke   blandt  bmiB  allerbedste   Stykker,    men   dog   altid 
leles  værd  at  imse  og  betragte  nærmere.     Den  hedder  »fes 
iechmes    uu   les   jumeaux«,    er  i    5  Akter,    skreven   i 
kke    Oydt-'ude    Alexandriner    (som     "TarlufTe*,    »récole    des 
lea«  o,  6,  V.),   og  spiller  i  Begnards  egen  Tid  (den  opførtes 
e  Gang  1705)*|»     Den   er  tilegnet  din  gamle  Boileau,    *le 
lateur  du  Parnusse  rran^ajs* ;   og  forud  for  selve  Komedien 
r  el  interessant  Forspil,    hvori  Scenen   er  Parnasseis  Top; 
møde  Merkur  og   Apollo   hioandeD  og   have   en  Samtale  af 
me    Art    som    den    i    Prologen   til    Muliére's    «Ån)pbiiryoD», 
adskillige   Spydigheder  til   Moliére's  og   hans  EfliTligneres 
iebukke:    Advokaterne^    Lægerue   og   Apolhekerne.     Merkur 
Biler   tilsidst,  hvad   Ærende   han   egentlig    har    paa    IHgler* 
gel;    ban    er  nemlig   sendt  ud    for  at  skafTe  Pariserne    en 
ig  KomediedigteFj  som  de  have  savnet  i  \w\  Grad,  siden: 
—  -la  Parque  meurtriére 
Enleva  le  farne ux  Moliére, 
Le  censeur  de  son  temps,  Tamour  des  beaux  esprits«. 
Ilo    mener,    at    det    er    bedat  at   fremmane  en   stor  Digter 
kraven,    og  kalder  derfor  paa  Platitns^    der  i  sin  Tid  vakte 
»aa  stor  Beundring  i  Rom,    som    Moliére   i  Paris.     Merkur 
takke;  men  Apolio  afbryder  ham:  * 

i  -Entre  des  Dieux  teis  que  nous  sommes, 

II  ne  faut  pas  de  longs  discours. 
Larssons  les  compliments  aux  bommes; 
Ils  en  sont  les  dupes  tuujours.* 
kammer   Plautus,    hvem   Apollo    præsenterer   som    sin  Pro* 
Bgé;    men    han    belakker    sig    for    længer    at    nyde    Apollo's 
taskyttelse,   thi  i  sit  jordiske  Liv  har  han  maattet  erfare,   hvor 
indbriogende  en  Bestilling   det  er  at  være  Digter,   og  til- 
rnaatte  han  jo^rbeide  i  en  Mølle,     Merkur  udraaber:  <*Ja, 
det  gik  en  saa  stor  Mand  saadun,    hvordan  skal    del  saa 


flfer   i    Kjnbentjavn    gaves   den   forale  Uimi;    172«   og   setjere  liere  Gange 
Cf  det  kougelige  Tliealer*  OpfureJA«, 


^i: 


gaae    vore    lUniere    nuUldag&lB     Imidlerlid    beder    ban    i^laiuuij 

om  et  Sujel  lil  en  Komedie,    som   kan  more  Pariserne,   og  da 

den   Anden  indvender,   at   Sæder  og   Publikum  jo    nu    er  belM 

anderledes  end  i  hans  Tid,   svarer  han,   at  del   er  siet  ikke  sat 

lielt  anderledes  som  man  troer.     I  Piautus'  Dage  kunde  Konenie 

skilles  fra    deres  Mænd,    naar  de  vilde;    nu  er  rigtignok  Skils-j 

missen  forbudt,  men: 

i—  uo  usage  moins  sévére 

Aux  coqueltes  dn  temps  permet  encor  parfois 

D'avoir  autant  diamants  qu'elles  en  peuvent  fulre«. 

Og  vel  e&isterer  der  nu  ingen  Soyltegjæster  som  i  den  romerske 

Tid,  men  man  har: 

H—  des  Gascons 

Qni  valent  bien  des  parasilesu. 

Plautus  lader  ham  da  faae  MeDæchmerne,   som  fordum  morede 

Koms    kræsne  Publikum*    —    Komediens   Indhold    er   folgend« 

Chevalier  Ménechme  har  efter  sin  Faders  og  Moders  Død  laget" 

Tjeneste    i    den   franske   Bær,    kjæmpet  tappert  i  Flandern  os 

ifter   nogle  Aars  Forløb  svunget  sig  op   lil  Kommandeur   for  el 

liegiment«     Men  ikkedestomindre   er  han  altid  i  stor  Pengefor- 

legenhed  og  har  derfor  taget  det  Parti  at  gjøre   en  ældre  rig 

Pebermø,  Mademoiselle  Araminte,  sin  Opvartning;  hun  føler  sig 

h&lUg  smigret  ved  den  unge  OfOceers  U^ldest  og  forsyner  ham 

stadig  med  Penge,     lian   er  netop   for  en  Timestid   siden  aa-_ 

kommen  til  Paris  i  Følge  med  sin  Tjener  Valentin,  og  oppebil 

Denne  paa  et  Torv,   medens  han  besørger  Herrens  Vadsæk  tti 

Toldhuset.     Da  han  allerede  er  bleven  helt  utaalmodig,  kommi 

Valentin  (en  almindelig  Komedietjener  a  la  Henrik  eller  Sganard 

med  Sækken,    som  ChevaUer'en  imidlerlid   ikke  vil  kjendes  \ei 

uagtet  der  staaer  Navnet  Ménechme  og  Familiens  Segl  udenp 

Chevalier  ens  Negle   kan   ikke   aabne  don,    Valentin    dirker  dei 

op    og    seer  nu    med   Forandring    og   tUæde   en   bet   anden 

bedre  Garderobe  end  Herrens;   men  denne  Glæde  deles  ikke 

Chevalier'en,    der   savner   en    Pakke  tijærlighedsbreve,    —  ikke 

fra  Araminte,    men   fra  Isabelle,    hendes   smukke  Niece,   livem 


Nyere  Digteres  Bearbejdelser  af  Plautus*  •Menæchmi*.  153 

bao  egeDtlJg  elsker.  Ved  UDdersøgelsen  af  nogle  Papirer  i  Vad- 
sckkeo  opdager  han,  at  den  tilhører  hans  Tvillingbroder,  som 
han  ikke  har  seet  i  mange  Aar,  som  er  bleven  opdraget  hos 
eo  rig  Onkel  paa  Landet  og,  efter  hvad  Ghevalier*en  har  hørt, 
meer  sin  Broder  for  død.  Endelig  finder  han  et  Brev  fra 
Notaren  Robertin  i  Paris,  hvori  Mr.  Ménechrae  kaldes  til  Staden 
for  at  modtage  de  60,000  Daler,  som  hans  afdøde  Onkel  har 
efterladt  ham,  og  forestilles  for  sin  Brud,  der  er  —  ingen 
åDden  end  Chevalier'ens  filskede.  Han  beslutter  strax  at  narre 
eio  Broder  for  Pigen  og  Pengene ,  og  sender  Valentin  ud  for 
Il  opspore  ham  og  Notaren,  medens  han  selv  aflægger  et  Besøg 
bos  Araminte,  som  inviterer  ham  til  Middag.  Démophon,  Ara- 
mlDiea  Broder  og  Isabelles  Fader,  henvender  sig  derefter  til 
hende  for  at  bede  hende  om  at  oprette  Testamente  til  Fordel 
for  ain  Niece  og  hendes  tilkommende*  Mand ,  —  hun  er  jo  dog 
Dtt  aaa  gammel,  at  hun  ikke  kan  tænke  paa  at  gifte  sig.  Men 
te  Ord  bringe  hende  i  Fyr  og  Flamme,  og  de  to  Søskende 
akOles  ad- som  Uvenner.  Imidlertid  kommer  Valentin  tilbage  til 
^  Barre  og  beretter,  at  han  ganske  rigtig  har  fundet  Bro- 
^rea,  hvis  mærkværdige  ydre  Lighed  med  Chevalier*en  slog 
ham  med  Forbauselse,  medens  han  ellers  ikke  ligner  ham  i 
elegaot  Holdning  og  Fremtræden:  det  kan  man  jo  heller  ikke 
forlange  af  en  Mand  fra  Picardiet,  der  aldrig  har  været  i  Hoved- 
staden, 

•  Kt  ce  n*est  qu'å  Paris  que  Ton  perd  aujourd*hui 
Get  air  sauvage  et  dur  qui  regne  encore  en  lui*. 
^tlentin  har  givet  sig  i  Snak  med  Ménechme  og  forstaaet  at 
iodamigre  sig  saaledes  hos  ham,  at  han  har  taget  ham  til  sin 
Tjener.  Medens  Chevalier*en  nu  gaaer  hen  at  iføre  sig  en 
^gedragt  fpr  ganske  at  ligne  Broderen,  kommer  Denne,  som 
^  vant  til  Landlivet  og  ikke  synes  om  Støien  og  Tummelen  i 
^ria;  han  staaer  just  og  beklager  sig  herover  for  Valentin,  da 
^uiette,  Aramintes  Pige  og  Valentins  Kjæreste,  træder  ud  for  at 
^  Ménechme  komme  ind  at  spise.  Men  han  afviser  hende 
^  en  Koblerske,  og  da  hun  har  hentet  sin  Frøken  ud,  bliver 


IS\ 


Emtf  Gfgat: 


Oeone   behandlet   pan    samme   Maade;    Valt'ulin   swger  at  silde 
Fred,  idet  ban  l'orsikkrer  Aramintc,  al  saadannc  smaa  Anfald  af 
Galskab  har  haos  Herre  unilertideD;  men  Damen  er  saa  hidåig, 
al    liiin   bi^faler    sin   ulroe    Elsker    aldrig   mere  ni  vise   sig   tor 
hendes  Oine,  bvurefler  hun  iler  ind,  fulgt  af  den  ligesau  vrede 
Finette.     De  andre  gaae   bort   for   at   linde   en  Gjæstgiver^ard, 
Chevalier'eri  kommer  nu  SHfgeklædt  og  ligner  I  denne  Dragt  siofl 
Broder  saamegei,  at  Valentin  er  nødt  lit  al  sætte  et  i^lærke  [Mta 
haus   flat   for  at   kjende   dem    fra   hinanden,     toturen   har  visl 
sig  meget  lorekonimeode  mod  Chevalicr'en,  da  hau  var  hos  barn, 
og  vil  om   en  Time  overgiie  ham    de   60^000   Daler,     Medeoft 
iiu    den   falske  Brudgom  introducerer    sig    hos    Déniophon,  of 
Isabelle  gbedelig  overraskes  ved  Synet  af  ham,    farer  Araminle 
ind  og  overvælder  ham   med  Bebreidelser,    som   han  til  heodes 
store  Ærgrelse  ikke  vil   forslaae.      Han   gaaer   borl    for  ikke  al 
hi^re   Mere,    og    da    bnn   ogsaa    er  gaaet,    kommer  den  anden 
Méneebme   med  Valentin  og  antages  naturligvis  for  sin  Broder;.! 
Isabt^lle  Onder   rigtignok  ^    at   hans  Væsen    er  saa   underlig   for- 
audrel,  og  Dcraophoo  kan  heiler  ikke  godt  forstaae,  at  hati  ikke 
vil    indromme,    al    de    have    aeet    hinanden    for.      Dog    aflalel 
Giftermaalel,    og   Ménechme   maa    love    al  tage  Bopæl   hos  sfo 
lilkotnmende  Svigerfader,    som  derpaa  gaaer  ind   med  Datteren. 
Nu  indfinder  der  sig  en  ubehagelig  Gjæsl,  nemlig  en  af  Cbeva-_ 
lier' ens  Kredilorer,  lijobmanden  AJr.  Cuquelet,  med  en  Hegning; 
Valentin  veed  ikke  Andet  at   gribe   til   end   det  almindelige  ko- 
mediekneb, al  indbilde  Vlénechme,  at  det  er   un  gal  Mand,  soml 
har  den  fixe  Idee,  at  alle  Folk  ere  hans  Debitorer;  og  Ménechmej 
taler  ham  da  ogsiia    efter  [\1unden  I  Begyndelsen.      Men    tilsidst 
kjeder  han  ham  saamegel,    al  han  bliver   forbiUrel,    river  Reg- 
ningen islykker  og  prygler  Manden  ud  under  dennes  Trusler  cntd 
Proces.    Araminte  er  bleven  saa  vred  paa  Den^  hun  antager  forsi8 
fordums  Elsker,  at  hun  sender  Finette  til  ham  med  hans  Porir 
ug  Breve,  idel  han  saa  skal  tilbagelevere  bendes  Kontrafef;  meal 
del   seer  Ménechnie    sig  naturligvis   ikke    istand    til,    og    Pigeo 
beskylder  barn    da  for  al  beholde   del  tor  den  kostbare  Guld- 


Nyere  Digteres  Rearbeidelter  af  Plautas*  •Menæchmi«.  155 

ruDmes  Skyld;  thi  hum  er  det  jo,  -^  det  Portrait,  som  hun 
har  med  fra  sin  Herskerinde,  ligner  jo  ham  aldeles.  Den  stak- 
kels Méoechme  kommer  i  en  ny  ubehagelig  Situation ,  da  en 
Uvqmi  (fra  Gascogne,  og  som  Følge  deraf  Storpraler  og  Slags- 
broder) indfinder  sig  for  at  forlange  hundrede  Louisd*orer,  som 
baa  eagang  skulde  have  laant  ham ;  og  eftersom  Ménechme  ikke 
harmegen  Lyst  til  at  slaaes,  maa  han  ud  med  de  tresindstyve 
Leoisd*orer,  han  bar  hos  sig,  hvorpaa  han  iler  bort  for  at 
trøffe  Notaren  og  snarest  mulig  slippe  fra  dette  afskylige  Paris. 
Valeolin  udialer  sin  Glæde  over,  at  hans  Herre  saaledes 
befries  fra  den  ene  Kreditor  efter  den  anden;  Chevalier'en 
kommer  imidlertid  fra  Notaren  med  Lommerne  fulde  af  Penge, 
og  deler  denne  Glæde,  som  afbrydes  ved,  at  Isabelle  viser  sig, 
neget  fortvivlet.  Hun  har  ved  nærmere  Eftertanke  tabt  al 
Agtelse  for  sin  plumpe  Brudgom  og  vil  just  over  til  Tanten  for 
at  sige,  at  hun  gjerne  maa  have  ham;  men  Valentin  forklarer 
beode,  hvordan  det  Hele  hænger  sammen,  at  der  er  to  Brødre, 
eg  Tiser  hende  Mærket  paa  Ghevalier*ens  Hat;  hvilket  omstemmer 
deo  forbittrede  Isabelle  aldeles  og  giver  Anledning  til  en  rørende 
Forsoning.  Finette  bringer  Araminte  Budskab  om  sin  uheldige 
Ambassade,  idet  Regnard  ved  denne  Leilighed  lægger  hende  en 
bel  Del  Aandrigheder  i  Munden  om  de  slemme  Mænd  og  de 
arme  Kvinder.  Démophon,  Isabelle  og  Ménechme  komme  til, 
Araminte  præsenterer  den  Sidste  det  skrevne  Ægteskabsløfte 
QDdertegnet  med  Navnet  Ménechme,  som  han  skulde  have  givet 
bende;  men  han  svarer  hende  med  drøie  Ord.  Og  da  Notaren 
kommer,  bliver  Forvirringen  større  og  større:  Mr.  Robertin 
paastaaer,  at  Ménechme  har  faaet  de  60,000  Daler,  Ménechme 
benægter  det  paa  det  Bestemteste,  Araminte  og  Finette  stemme 
i  med,  medens  Démophon  slet  ikke  befinder  sig  vel  ved  alt 
l^ette:  og  Skjænderiet  har  naaet  sit  Høidepunkt  og  er  næsten 
l^vet  til  Slagsmaal,  da  Valentin  fører  Chevalier*en  ind.  Denne 
forklarer  Sammenhængen,  Brødrene  omfavne  hinanden  og  dele 
Arven,  hvorefter  Chevalier'en  forenes  med  Isabelle,  hans  stakkels 
Broder  maa  tage  Araminte,  men  trøster  sig  med  Arven  og  hendes 


156 


Emil  GJgas: 


Mtiigili,  Ofc?  ValentiQ  og  Fioeile  danoe  el  Irfdie  Par,  ligesom^ 
Ueorik  og  Pemille.  Til  Slutning  beavecider  Valentin  sig  med 
den  sædvanlige  Bøn  til  Tilskuerne.  —  fVlan  seer,  at  af  alle  de 
Bearbeidelser,  vi  have  havt  at  gjøre  med,  er  Regnard*«  den, 
hvori  det  plauttnske  Indhold  er  mest  modiflceret  og  egeotlig 
kun  enkelte  Træk  benytlede.  IVIen  for  en  Digter  som  liegnard, 
der  ligesom  sin  store  IVIester  og  sin  ligesaa  store  Samtidige  i 
Danmark  havde  til  Hensigt  al  moralisere  med  sine  Kømedier, 
vare  visse  Forandringer  ogsaa  absolut  nødvendige;  der  maatte 
en  anden  Slags  Kjærlighedsforhold  til  end  i  Plantus'  Komedie, 
ligeledes  det  obligate  Giriermaal  ved  Stykkets  Slutning.  Og  del 
vilde  da  heller  ikke  have  stemmet  med  Tidens  Smag  at  see 
f.  Ex.  en  £rotium  paa  Scenen  som  en  af  Uovedpersonerne;  biio 
maatte  give  Plads  for  den  giflesyge  gamle  Dame.  IlegQard's 
Behandling  af  Sujettet  er  idetliele  blevet  saa  fransk  som  mulig 
i  Indhold  og  Form:  Folk  lale  og  handle,  som  de  utvivlsomt 
gjorde  det  i  »Louis  le  Grand*$«  sidste  Regjeriogsaar;  og  sttrlig 
er  det  fuldstændig  tidssvarende,  at  den  elegante  Pariserkavaleeft 
som  nok  kan  være  betydelig  »débaucbé«  ja  eodog  ■un  peu 
lourbe«,  men  altid  er  »spirituel«  og  «aimable>'^  faaer  den  smukke 
Brud  og  tillige  Sympalliien  paa  sin  Side,  idet  han  lager  Luvea| 
fra  den  ærlige  Provindsbeboer,  der  jo  er  «gro8sier-<  og  iøgeo* 
lunde  faimable«  og  derfor  ikke  kan  regne  paa  et  parisisk  1 
Publikums  Deltagelse.  At  *le&  \1énechmes»  er  blevet  et 
Intri^estykke  og  ikke  blot  Sitoattotisst^kke  som  den  gamle 
romerske  Diglers  og  at  Intrigen  er  lagt  i  den  listige  Tjener« 
Uaandj  er  jo  ikke  Audet  end  hvad  man  kunde  vente  sig  af  eo 
Digter  af  Moliére's  Skole,  som  skrev  for  et  Publikum,  der  var 
vant  til  Sligt.  iVIeu  Eet  savne  vi  hos  Hegnard:  det  er  deo 
hjertelige,  naive  Lystighed,  som  vi  see  hos  Plaulus;  Regoard 
er  Qn  og  sarkastisk,  men  ikke  sua  djærv  og  har  ikke  saa  bredt 
et  Lune,  og  skjandt  hans  Arbeide  indeholder  en  god  Del  egtlJ 
fransk  Esprit,  som  mau  ikke  kan  Andet  end  glæde  sig  ved|| 
iroer  jeg  dog,  at  man  8[»art  vil  blive  euig  om  at  foretrække  detj 
antike  Stykke. 


Nyere  DigtereB  BearbeldeUer  af  Plautus'  •Menæcbmi*.  157 

Der  er  endnu  et  Par  Bearbeidelser ;  men  dem  vil  jeg  af 
forskjellige  Grunde  ikke  gaae  nærmere  ind  paa.  Den  ene  er 
det  saakaldte  shakespearske  Stykke  tComedy  of  errors«, 
8om  er  udmærket  oversat  paa  Dansk  af  Lembcke  under  Titlen 
•TvilliDgernei  og  altsaa  er  let  tilgængeligt  for  £nhver;  dels 
it  den  Grund  har  jeg  ikke  villet  gjøre  det  til  Gjenstand  for 
DOgeo  Undersøgelse,  og  dels  fordi  det  kun  frembyder  meget 
fat  Berøringspunkter  med  den  plautinske  Komedie ,  idet  Band- 
ItBgen  og  Stykkets  Rarakter  ere  aldeles  omdannede,  endelig  fordi 
dets  Værd  igrunden  ikke  er  synderlig  stort.  Den  anden  Bearbei- 
delse  bærer  ogsaa  et  berømt  Forfatternavn,  nemlig  G  ol  don  i*  s; 
ikkedesto  mindre,  maa  «I  duegemelli  Veneziani*  (som  den  hedder) 
kildes  et  meget  daarligt  Stykke,  idet  den  ellers  overordentlig 
skikkelige  og  ofte  prosaiske  Goldoni  her  har  ladet  sin  Fantasi 
gjere  de  vildeste  Krumspring  og  frembragt  en  Handling,  som 
sager  sin  Mage  i  Retning  af  det  Usandsynlige,  medens  den  paa 
de  fieste  Steder  udtværede  og  kjedelige  Dialog  alt  andet  end 
pueer  dertil  og  bidrager  til  at  gjøre  Komedien  endnu  mindre 
indbydende  til  at  stifte  videre  Bekjendtskab  med.  Ved  denne 
Beartteidelse  er  der  ikke  den  mindste  Tvivl  om,  at  Plautus  staaer 
Mt'over  sin  Efterligner.  Der  skal  endelig  e&istere  en  gammel 
tydftk  Bearbeidelse,  hvoraf  jeg  imidlertid  ikke  har  kunnet  finde 
noget  Exemplar. 


ABMærkniig. 


Titlerne  paa  de  i  det  Foregaaende  omhandlede  Bearbeidelser  ere: 
^bogiorglo  Trissino,    »i  SimiUimi*,    commedia;   i:    Opere  del  Trissino,   da 

Se.  Maffei,  4to,  Verona  1728. 
*llQeidl*,  commedia  da  Messer  Agnolo  Firenzuola,  Firenze  1552,  appresso  i 

GiQDU,  Sto. 
^  de  Timoneda,  »los  Menemnos* ;  i  -Origenes  del  teatro  espaffoN  af 
l^ndro  Fernandez  de  Moratin,  der  er  aftrykt  saavel  i  Ribadeneyra*s 
DdgsTe  af  »las  obras  de  los  dos  Moratines*,  Madrid  1850  (o:  Biblio- 
tcca  de  aatores  espafioles,  2det  Bd.),  som  i  E.  de  Ocboa's  -Tcsoro  del 
teatro  espailol  desde  su  origen  basta   nuestros  dias«,    1ste  Bd.,    Paris 


158      En^il  Gigas:  Nyere  IVigier***  BeaHiLld   i\(  PltHilofi'  » >f enaeclimi - 

Rotrou^    le9  Méneclimesti,  <^omé(lie,  Paris,  1661  8vo.    i Indbunden  Aainaito  mid 

Lre  andre  Stykker  af  liani.) 
Regnard's  •Méncclmies  oq  les  jutiieaux«  exialcrer  i  udikillige  Ud^. ,  eiikdl  oe 

i  hans  samlede  Værker. 
(Alle  disse  Slykkcr  findes  i  del  kgl.  BiMlothok.l 


Bemåerkiiiiigfr  i  ilitledning  af  Asculi^  Saggi  Ladjn]  % 

Af  mfoh*  Siorm* 


D 


elle  nye  Dovedværk  i  romansk  Sprog:vi(]enskab  er  allerede  i 
blevet  anmælfll  af  Prof.  JVlussafia  i  MLillerarisches  CeDtralblatl* 
og  af  ham  med  Eelte  rremhævet  som  det  belydeligsle  Arbeitle 
paa  det  romaoske  PelL  siden  Diez's  Grammalik.  Del  er  oær* 
mesL  en  Indledniug  Ul  Studiet  af  Åscolts  Værk,  jeg  har  villel 
levere* 

Diez  havde  kun  gaaske  kortelig  behandlet  ••die  chnrwålscheD^l 
Mundarten«  i  sio  Grammatik  der  romanischen  Spraclieii  h\  133 
—  135,    og  ellers  kun  leiligbedsvis    medtaget  Former  deraf  lil 


1)  Arcblvio  GloUoIogk-o  Ilaliano,  dlretto  da  G.  1.  AscoU,  Vol.  1.  con  uba 
Carlti  Dialeltologica«  Roma,  ToHiio,  FtrenEc,  Elrmanno  Locscber.  1S73. 
LVl  +  556  Sider  stor  S^     Prla  20  frcs, 

*|  Heraf  KanderwliUch   eller  KrauiwiiUck,    som  Sproget    codnu    kaldes  »^ 
Tjdskenie    i    ♦ScUweiz    ug    Tyrol    iSieni^cl   p.  9).      Riglignok    luir  Wavnd 
ChurwUUch  forlængst  ophørt  ut  passe  bogstavelig,  da  Hovedstaden  Cituf 
paa  Churvælsk  Voira,  Vtiera  {aC  lal  Curiau  allerede  I  13de  Aorliuudrc^Jf 
blev  germaniseret  (Slengel  ibld.}.     Derfor  synes  det  bedst  med  AscoU  it^ 
bruge   Benævoelseu  LaduUk  som   Fælksuavn    for    alle  hldborendo  D<4 
lekter.    dkjuiil   Lad'm    hos    de  hidfodte    kun    belegner  Cngadiiidialeklei 
Den  nordvestlige  Dialekt  kaldes  af  Tydskernc  obwaldUch,  af  Aacoll 
fUvano,   jeg  kalder  den  dels   uned  de  Indfodte  ranwntch,  dels  (sum  Ad; 
tupraåilvmtsk.    Forkortelser:  ram.  raniotmch;  enød,  engndlntk,  ml.  mil 
dellatinsk,  middelaldersk  Lalin;  ofr.  oldfransk;  oht.  oldhoitydak;  oit  all 
italiensk;  A.  Ascoll,  Saggi  Ladini;  Diez  Or.  GrumniaUk  der  roniaolseti' 
Sprachen»  3te  AuH.;  Diez  Wit.  Etymologisolies  Worterbuch  der  ram.Spr, 
3te  Ausg.:  Conr.Or,  Gouradi,  Praktisdie  Deutsch-romanisclie  Gmmmallk, 
ZQrich    1820;    Cour.  Wif^  Ta^ctjenworierbucli    der    llomaniscli-dettlscbeD 
Spractie,  ZurlcU  1823,  do.  du,  der  Ocutscb-ronianiicheii  Spraclie«  Zarlcb 


Joh.  Storm:  Bemærkn.  i  Anledn.  af  Ascoli,  Saggi  Ladini.  159 

BelysaJDg  af  de  romanske  Hovedsprog.  Senere  videnskabelige 
Bidrag  ere  givne  foruden  af  Fuchs  Ueber  die  aogenannien 
tmregebnåMtgen  Zeitworter  etc,  Berlin  1840,  især  af  Stengel 
Vokalismus  des  lateinischen  Elementes  in  den  mc/Uigaten  rama^ 
msdun  Dialekten  von  Orattbiinden  und  Tyrol  ^  Bonn  1868,  og 
af  Schuchardt,  Ueber  einige  Falle  bedingten  Lauiwandels  im 
(AurtoSlscheny  Gotha  1870.  Først  nærværende  Værk  giver  Sam- 
linger til  Lydlæren  i  dens  bele  Fylde.  Det  skal  senere  efter- 
følges af  et  «Tilbageblik  paa  Lydlæren*  {Riassunti  fonetici)^ 
dernæst  af  Undersøgelser  over  Orddannelse,  Etymologi  m.  M. 

Det  tladinske*  Sprog  kan  egentlig  ikke  kaldes  noget  Sprog, 
da  det  er  splittet  i  en  Mængde  Dialekter,  uden  at  nogen  af 
dem  har  formaaet  at  hæve  sig  til  fælles  Litteratursprog.  For- 
holdet er  saaledes  omtrent  som  med  det  Nordfranske  i  Middel- 
yderen,  med  hvilket  ogsaa  ellers  det  Ladinske  frembyder  over- 
raakende  Analogier.  Men  det  aandelige  Centrum,  som  Frankrig 
havde  i  Paris,  og  som  frembragte  det  franske  Fællessprog, 
naoglede  de  ladintalende  Ålpedale.  Her  var  ingen  Litteratur, 
lidea  Oplysning  og  Dannelse.  Dialekterne,  afstængte  fra  hin- 
aodeo  ved  Alperne  og  overladte  til  sig  selv,  splittedes  saa  stærkt, 
tt  hver  Dal  næsten  fik  sit  Sprog.  Naar  hertil  kommer  den  sta- 
dige Udsættelse  for  tydsk^)  Paavirkning,    er   det  ikke  at  undres 


;  DeDDC  er  især  stærk  i  det  Nordlige ,  i  Ramonsch.  De  tydske  Ord  ere 
ofte  daarlig  assimilerede  og  gjøre  et  høist  distiarmonisk  Indtryk;  f.  Ex. 
Btau  ei  guel  Aum,  Ug  gual  va  bue  erU  Ug  eusselg  cu'U  Oottlot,  salig 
er  den  Mand,  som  ikke  gaar  ind  i  Raadet  med  de  Ugudelige,  Psalm. 
1,  1;  her  har  den  engd.  Overs,  ils  empis  =  i.  impios,  ital.  gli  empj, 
hichs367.  Ram.  8aeh  da  Bettier ^  engd.  atchdr  da  mendicant  Fuchs 
Ibld.  Rim.  cwi  Fli$  (mit  Fieisse,  schweiz.  mU  FlU),  engd.  dUigiairUa- 
namg  (=  ital.  diligentemente),  Matth.  2,8.  Ram.  arvinen  si  lur  scazisy 
de  aabnede,  oplede  sine  Skatte  (Schåtze),  engd.  haviand  avri  lur  the- 
*wrs,  Matth.  2,  11.  Ram.  Jou  vtu  vi  far  pescaders  da  Igeut  (Leute), 
Jeg  vil  gjøre  Eder  til  Menneskeflskere,  Matth.  4,  19,  her  ogsaa  engd. 
^  «'  V€dg  far  pescaduors  da  glieud.  Ram.  iin  d''Us  pli  pitschens  buo- 
*<a6«,  et  af  de  mindste  Bogstaver,  ogsaa  engd.  iin  bustap,  Maith.  5,  18. 
Ram.  ti  deis  kassiar  tieu  anamig^  du  skal  hade  din  Fjende,  Matth. 
&i43,  engd.  ædieseha  (Inchoativdannelse  af  I.  odisse)  teis  inimi.  I  Enga- 
<liDsk  er  derimod  italiensk  Paavirkning  kjendelig,  som  allerede  Fuchs 
hw  bemærket 


160 


loh.  Storm: 


over^  at  de  ladinske  Dinleklcr  ere  komne  til  os  i  en  dels  for- 
virret, dels  afstikkende  Skikkelse,  gom  kun  lidet  minder  om 
Latrums  fuldtonende  Tungemaal.  Men  trods  delte  er  de  ladinske 
Bygdemaal  Latinens  ægtefødte  Døtre.  De  saakatdte  Elementer 
af  et  rhælisk  Ursprog  synes  mere  og  mere  at  svinde  ind  ved 
nærmere  Undersøgelse.  Del  tydske  Element  i  Ladinsk  er  langl- 
fra  saa  stærkt  som  det  franske  Element  i  Engelsk.  l>erhQi 
findes  mange  hm&i  eiendommelige,  ægte  latinske  (Jdlryk  b« 
bevarede,  der  ellers  ganske  eller  for  del  Meste  ere  tabte  (smL^ 
Diet  Gr*  l^,  47  ff.)*  ^eg  anfører  her  nogle  Exempler  af  Ra* 
monsch:  reiver  repere  A.  p.  14;  dim  de  imo  A.  20;  déackk 
decet  A*  15;  ims  vix  A.  24,  Diez  Gr*  II®,  476;  bist  bustum  A«35l 
tim  'pino',  sml,  engd.  teja  taeda  A.  39;  antallir  intelligere  Ap44| 
enina  og  eavida  hebdomas  (havde  i  Lat*  faael  Borgerret 
Kirkesproget,  medens  Folkesproget  ellers  brugte  sepiiwumél' 
A.  63,  Conr.  Gr.  72;  cuseacher  consuescere  A*67;  quescker  tie 
af  1,  quiescere  A.90;  antschetver  incipere  A.  22;  mein  mei* 
mus?  (ambulamus?)  Conr.  Gr.  67 ;  en  siergas  eller  stiarzoå  \lor* 
gaars  A.  121),  Conr.  Gr  72  af  (at.  nndiustertius,  som  fiod4» 
endnu  mere  tiforandret  i  del  kalabresiske  nustierzi*)]  turp  Skam 
Conr.  Gr.  11.  59,  af  I.  lurpis;  memma  altfor,  med  Biformerae 
memgnia^  meignia  er  Diez  Gr.  IF,  475  lllbøielig  lit  at  aHede  af 
det  tydsk«  Menge;  det  synes  dog  nødvendigvis  at  maatte  for* 
klares  af  laT.  ntmis  ved  Assimilation,  især  da  ogsaa  Provengalsic 
har  nemps;  det  mellem  m  og  /  indkomne  palatale  n  er  at  for- 
klare som  i  scMngnia  Abe  (1.  slmia,  ital.  scimia,  scitnmial 
A*  52.  Endelig  tonadwr  d,  e.  tonser  tangere  A,  12,  soiL  Qitd 
ca  tons  c  ha  cun  mei  Ug  Maun  en  la  Scadella,  den,  som  dypper 
tilligemed  mig  liaanden  i  Fadet,  Matlh.  26,  23;  Marc,  14,20; 
dette  er  vistnok  samme  Ord,  brugt  i  Betydningen  iilaoge*;  dog 
er  lier  rimeligvis  tonscher  tangere  trængt  ind  istedenfor  tm^idtf 
tingere,  som  i  den  nederengadinske  Oversættelse  bruges  paa  de 


*f  ifu$ti€r%i  jieru.  ^ncamija^a,  iforgaars  gik  de  ud  paa  Landet  (låt*  dd- 
diustcrliuB  Icrunt  iii  villam},*  Zuccagni-OrlaDctini,  Raceoila  dl  Øii-| 
lety  itaitani  p.  379. 


Bemærkninger  i  Anledning  af  Ascoli,  Saggi  Ladini.  161 

eiterede  Steder,  medeos  nu  i  Rfim.  tenacher  kun  synes  at  bruges 
IfietjfdD.  tat  farve«,  fr.  teindre.  Formen  viser,  at  det  tydske 
tmJm  dynke,  dyppe,  her  ikke  kan  have  øvet  Indflydelse.  A. 
citerer  ikke  disse  Cxempler  paa  ionacher^  maaske  fordi  han 
loser  dem  for  tvivlsomme. 

Førend  jeg  gaar  nærmere  ind  paa  Ascolis  Værk,  skal  jeg 
eodoo  omhandle  et  mærkeligt  Træk  i  den  suprasllvanske  Gram- 
sttik,  nemlig  den  delvise  Bevarelse  af  latinske  Nominativsformer 
i  Ramonsch.     Det  latinske  Nominativsmærke  a  broges  ved  Ad- 
jektiver og  Participier,    naar   de    staa   prædikativt.     Ex.  ven  a 
tM^  numndua  gronda  han  kommer  til  at  kaldes  stor  (no- 
mioatus,  grandis)   Matth.  5,  19^).    lig  Soleigl  ti  pli  gronda 
cola  Lgina,  Solen  er  større  end  Maanen,  Conr.  Gr.  17.     Dog 
f<mømmes  Tilfeielsen  af  a  ikke  sjelden:   ved  Siden  af  Luc(za  ei 
tmrnausj  L.  er  vendt  tilbage  (ital.  é  tornato)  har  Conr.  Gr.  9 
Beiturnau  a  Trieat  etc.    Allerede  Diez  Gr.  11^  74**)    har 
bemærket,   at  i  Neutrum   aldrig  a   tilføies.      Det   synes   ogsaa 
oft^e  at  udelades  i  Omtale  af  Ting,  end  naar  Talen  er  om  Per- 
soner,   f.  Ex.  Boing  vengig  faig  tim  num,    helliget  vorde  dit 
NavQ   (ordret  vilde  det    hedde    paa  Ital.  aanto  vanga  faUo  tuo 
«oiie|,  Matth.  6,  9.     Medens  Oldfransk  i  sin  klassiske  Periode 
ber  brugte  Endelsen  a,  saaledes  i  en  Oversættelse  fra  12te  Aarh. 
Htniefiee  (ordret  lat.  sanctificatus)  aeit  li  tuena  numa^  saa 
kume  vi  af  de  suprasllvanske  Afvigelser  faa  et  Indblik  i,  hvor- 
hdes  det  gik  til,  at  dette  a  efterhaanden  svandt  i  Fransk. 

Mærkværdigt  er  det,  at  Nominativsmærket  ogsaa  bruges  vtsd 
fnedikatsord  eller  Apposition  til  Objekt  eller  afhængige  Sæt- 
i^sdele,  hvorved  der  altsaa  opstaar  en  virkelig  Prædikativkasus, 
Ul  Ad  d  il  figet  aauna,  og  han  gjorde  ham  frisk,  helbredede 
barn  (ordret  lat.  et  ille  illum  fecit  sanus)  Matth.  12,  22. 
'^Cardienacha  t*  ha  faig  aauna^  din  Tro  har  gjort  dig  frisk, 
t^bt  dig,   Mark.   10,  52.     Parchei  mi  numnaa  ti  bunat   hvor- 


')  Mioe  Citater  af  Bibeloversættelsen  ere  tagne  fra  lig  Nief  Testament  da 
^^  Sengm'  Jetu  Chriåt,  Cuera  1820,   som   er   et   Optryk   af   Gabriels 
Orerssttelse  af  1648,  som  Ascoli  bar  benyttet,  se  A.  p.  8. 
1*1«.  tiiMkt,  tot  Slol.  of  paiaf .    Ny  rakke.     I.  1  { 


m 


Job.  Storm: 


for  kalder  du  mig  god?  MaUli.  19,  17,  8a  far  biaU,  py 
fiininke  sig  (ilal.  beliettaråi^  ordret  farsi  bdlo^  fr,  sé  fam 
A.  11}.  Ogsaa  delte  slemmer  med  oldfraosk  Sprogbrug,  bv 
ileti  dog  er  indskræDket  til  se  faire^  f.  Ex.  Nb  ros  sai  dirt^ 
il  sen  firet  liez  [t.  lieta)y  jeg  kao  ikke  sige  Eder,  hvor  gll 
ban  blev  derover  {ordret  laL  se  inde  fecerat  laetus),  SL 
Alexis  25  e;  Saim  AUxis  est  si  dsl  .  .  Od  la  ptUoele  dom  m 
fist  si  estranges^  St.  A.  er  i  Himmelen  .  .  sammen  med  MøeOf 
for  livem  ban  gjorde  sig  saa  fremmed  jordret  lat,  se  fecit  sit 
eslraneus),  ibid,  (22c;  Li  emperere  se  fait  e  halt  e  lin, 
Keigereo  bliver  baade  (reidtg  (got.  balfts  bold)  og  glad,  ChiQiafi 
de  Rolaod  v.  96,  sral.  G,  Paris^s  Udgave  af  St,  Alexis  p.  181.  - 
Su[*rasilvaD8ke  Exempler  paa  Prædikativ  i  ApposilioD  Ul  Objeklel: 
Els  Ug  mananen  davend  Itgiaus  |ldL  liga  tus),  de  ferle  liaro 
buodea  afsted,  Mattb,  27,  2.  Mo  cur  els  mavan  ora^  sch'  af* 
fianen^)  els  Un  carstiaun^}  da  Cirene,  nuvmaus  Simofi  (Ilt 
Domiiiatus),  raeo  da  de  gik  ud,  saa  fandt  de  et  Menoe&U 
fra  C.  ved  Navn  Simoo,  Matlh.  27,  S2.  lig  tarmaUnan  nmmi 
vids  (1.  vlduus),  de  sendte  ham  bort  tomhændet,  Mark.  ]3, 30. 
En  bgneode  Sprogbrug  forekommer  ogsaa  i  liere  af  de  oldge^ 
maniske  Sprog,  se  Grimm,  Deutsche  Gr.  IV,  591  O*.,  sml.  Buggef 
Udgave  af  Sæmundar  Edda  p.  147. 

Ogsaa  ellers,  i  Sybstantiver,  findes  Nominativets  s  bevarel^ 
men  i  Regelen  saa  al  delte,  som  i  enkelte  franske  Ord, 
blevet  Eaeform.  Ved  Siden  af  Diéu  bruges  saaledes  IHivå 
{Deus\^  svareode  til  det  sp.  Dies  (i  Dialekter  .D>q«),  portug| 
Déus\  ja  i   kalholskc  Texter  bruges   endog  Dieus  i  Nomiuati^ 


*}  Afflar  finde,    egentlig  topstiuso*,    valakJsk  afih^    neap.  oMtor« 
achur,  apan.  hallar,  Diex  Wh.  11'.  81. 

'l  CoTåttaun  Menneske,  oprlnJelig  'Kristen«,  en  stærk  Udvidelse  af  d<t> 
egentlig«  Betydning ,  som  la<ier  sig  forklare  ved  disse  Egnes  stærke  lio- 
laiion,  og  mm  undertiilen  lager  sig  hoist  underlig  ud,  t  Et.  trui  far> 
cA«Ve^  iTiU  earstiauns  voGjler  Eder  for  -de  Kristne*  a:  Tor  Mcniifikrn«^ 
citeret  \.  JO.  1  Kodsfald  liruges  dog  en  Skilleforni,  som  A.  242  iiiilj*l*ft| 
men  ikke  angiver,  nemlig  chrUtiaun  Kristen,  cantiaun  MciioeskiSw  Coni^j 
Gr.  7. 


Bemærkninger  i  Anledning  af  AscoU,  Saggl  Ladlnl.  163 

Dieu  i  Akknsativ  A.  63.  Ram.  funds  Bund  A.  ibid.  svarer  til 
t,f(md8  GruDdeieDdom,  Pond,  1.  fundus. 

Eodou  andre  Nomioativformer  findes  i  Ram.  ligesom  i 
Fnosk')  og  uden  bestemt  Nomioativsfuoktion.  Saaledes  er  i 
Bibeloversættelsen  segner  (=»  1.  senior,  ofr.  sendra)  den  almin- 
delige Fonn^  f.  El.  Ti  deis  toner  char  Hg  Segner  tes  Deus 
(lifor  te  er  Prædikativ  i  Apposition),  du  skal  have  kjær,  elske 
Herren  din  Gud,  Mark.  12,30.  Ved  Siden  deraf  bruges  dog 
ogiaa  Ug  Singiår  (Sign^)  *=>  fr.  seigneur,  f.  Ei.  Hg  Signdr  ha 
ibv,  Herren  bar  givet,  Conr.  Gr.  6;  *ilg  Signur^  Segner,  der 
Berfi,  ibid.  2,  sml.  A.  47.  Pir  (af  ♦pijer)  =  fr.  pire,  1.  p6- 
jor  ?ed  Siden  af  pigiiir  pejorem  A.  ibid.  Mender  <=>  fr.  moin  dre 
nioor  A.ibid.  Pescdder  piscator,  salvdder  salvator  A.  46,  sva- 
Ulde  til  prov.  {salvådre)  salvaire^  ofr.  salvére]  ram.  ogsaa  i 
Ptar.  pescåders  A.  ibid. ,  derimod  engd.  pescaduars  svarende  til 
fro?,  pescddérs^  ofr.  pescheérsy  nfr.  pécheursy  sml.  ofr.  Nom. 
IrwérSy  Akk.  troveér  (==  nfr.  trouveur),  Plur.  traveérs^  prov. 
Kom.  trabådre,  trobdire^  Akk.  trobadår  (hvoraf  fr.  troubadour), 
Phir.  trobadSrs. 

Jeg  gaar  nu  over  til  efter  Ascoli  at  give  en  Oversigt  over 
de  Landstrækninger,  hvor  de  ladinske  Dialekter  tales.  Omtrent 
h  St.  Gotthard  til  Triest  gaar  der  langs  hele  Nordkanten  af 
KilieQ  et  ladinsk  Bælte,  som  kun  paa  enkelte  Punkter  er  af- 
kradt  Den  nordvestlige  og  hidtil  mest  bekjendte  Dialakt  Ra- 
■ons  eb  tales  med  mindre  Afvigelser  i  VorderrRheins  Dalføre, 
hM  de  Indfedté  surselva  (bos  Ascoli  ital.  sopraselva)^  paa  Tydsk 
ii  dem  WcUde.  Saa  kommer  Sutselva  (hos  A.  Sottoselva)^  t. 
M  dem  Walde  ved  Binter-Rhein,  hvor  Sproget  er  splittet  i  en 
Ibogde  Underdialekter,  hvorom  hidtil  meget  Lidet  var  bekjendt. 
Riniene  Surselva  og  Sutselva  komme   efter  A.  p.  4-5   af  en 


')  Der  er  i  Oldfranak  to  Kasus,  NomlnatW  og  ObUquus  Saaledes  ana  » 
lat  annns,  an  =  annum  og  anno;  Plur.  an  ss  annl,  an9  =  annos  og 
annis;  emperére,  oprindelig  ^emperédre  =  imperltor,  empereår  =s  Im- 
peratorem  og  -toris,  -t6ri;  tendra  {seindre)  senere  sire  Herre,  =  senior, 
Obj.  æign&r  =s  aeniSrem,  senioris,  senior!. 


Skov,  la  selva  di  Flima  paa  Nordsiden  af  Vorder-Rhcin  læl 
dens  Sammenstød   med  Hinter-Rheio^    deo   danoer    endou  d^fi 

Dag  idag  Sproggrændsen,  Derpaa  gaa  vi  over  lil  Idos  Dal- 
fere; først  korariier  i  S.V,  OvereDgadinsk,  derpaa  i  N,0.  Nedd 
engadinsk.  Ved  IVIuDSlerthal  i  GraubQQdeus  sydøstlige  Bjønt 
hvor  eo  Arart  af  EDgadiosk  tales,  bliver  Bæltet  et  Stakke 
brudt  af  ljombardii?k  mod  Syd  (Ad das  Daifere)  og  Tydsk  m 
Nord  (Etsch's  OalfBre),  men  fortsæltes  paa  esterrigsk  Grund 
Tyrol  omkring  Etsch*8  Biflod  Nos  (ital.  Noce)^  dog  med  tetn* 
metig  udviskede  Sprogeiendommeligheder;  disse  Afarter  kaldet 
uf  A.  de  vestlridentinske  Varieteler.  Derpaa  afbrydes  det  af  é 
småle,  i  N.  tydske,  i  S.  italienske  Etsclidal,  hvorpaa  de  9\ 
Iridenlinske  Varieteter  optræde,  først  i  en  noget  udviskel  Fo 
langs  Etsclrs  lliOod  Avis  »os  nedre  Løb,  derpaa  i  noget  kn 
tigere  Eiendommelighed  i  en  Gruppe  af  de  øverslliggende  Fjeld- 
dale,  hvor  liere  Floder  have  sit  Udspring,  uetnlig  Avisioj  Oar* 
déna*)^  Biflod  til  Eisack  (deraf  Dalens  lydske  Navn  Gr5de 
Adj«  grOdnerisch)  og  Qadere^  Biflod  til  Rienz  (t.  Ennebei 
\)g  Ableilhal,  Abbedrdalen,  hos  de  indfødte  Badia).  Mindre 
karakteristiske  Afarter  tales  omkring  det  Øverste  af  Cordem^U 
og  Boite^  Billoder  lil  Piave.  Hertil  kommer  Sprogøen  Cømdi 
paa  italiensk  Grund  omkring  Padola^  ligeledes  Biflod  til  Pia 
Comelico  og  Tyrolerdialeklerne  udgjøre,  hvad  A.  kalder  d 
centrale  Seklioo,  Til  Slutning  kommer  den  vigtige  friulao^U 
Dialekt,  som  danner  den  østlige  Sektion  af  det  ladioske  Spi 
gebet  og  tales  i  et  bredt  Bælle  fra  Monle  Croce  til  Adriatei 
havet,  fra  Tagliamentos  Dalftire  til  Italiens  Østgrænse  jltaL  Frt 
men  friuL  FnxU^  hvoraf  tydsk  Friaul,  af  lat*  Forum  Julii). 
Ascoli  følger  i  Fremstillingen  af  Lydlæren  den  Plan  at 
fra  Dialekt  til  Dialekt,  fra  Dal  til  Dal,  hvilket  i  høi  Grad  leti 
Oversiglen.  For  at  indføre  Læseren  paa  dette  Felt  vil  jeg  f( 
Ascoli  el  lidet  Stykke  paa  Veien,  idel  jeg  kortelig  gjennem, 
hans   Behandling    af    Vokalerne   I  Ilamonsch    og    dertil    knytl 


M  Eg<^iilUg  pre  dlsieNnvnf  Italienske,  hos  do  Indfi^dte  heder  det  ^A 


Uemærknidgcr  i  Autediiiog  ur  Aacol),  8aggi  Ladini. 


l<6 


te  Beinærknioger.  Jeg  skal  forudskikke  de  nødveadigste 
OplysQiQger  om  iJdlalen*  Betegnelseo  er  dels  lydsk,  dels  ita- 
lieosk.  Vokalerne  udtales  som  i  Tydsk.  Ch  lyder  som  svensk 
k  i  A-dV,  aUsaa  som  palatal  Spiraol,  norsk  kj^  lydsk  /cA-laiit, 
med  et  svagt  Forslag  af  £') ;  etymologisk  svarer  det  almindelig  til  fr. 
eky  f.  Ex.  chat  =  fr,  cher,  ch^au  Boved  ^  fr.  chef ^  chaun  =* 
fr.  cbieny  A.  73*  G  foran  e  og  t  lyder  i  Regelen  di  som  i 
Italiensk,  Z^  (ogsaa  skrevet  gt\  som  patatatt  l^  ttal.  gi:  ilg  Jilg 
=-  it.  il  figlio,  la  filgia  =  il.  la  flglia-  NgfO  og  gnfi}  som 
palatalt  II,  ilal.  og  fr,  gn:  sanger^  singtiir  =  it.  signere.  U  synes 
talfald  i  Begelen  al  være  stumt.  Sch  lyder  dels  dumpt  som  i 
Tydfik,  dels  sonort  som  fr.  j,  nemlig  naar  det  kommer  af  lal. 
j,  g,  undertiden  ogsaa  af  c:  schunscher  jungere,  plaschér  pla- 
cere.    Tsch  som  i  Tydsk:  tschid  caelum  =»  il.  cielo. 

Jeg  gaar  nu  over  til  de  latinske  Vokalers  Behandling  i 
JUmODScb.     Vi  begynde  med  de  betonede  Vokaler. 

Betonet  a. 

Del  latinske  korte  og  lange  a  bliver  principielt  uforandret 
i  Lyd  ligesom  i  Italiensk  og  Provencalsk,  medens  det  i  Nord- 
fransk (moaske  ved  germanisk  Paavirkning)  udenfor  Position  i 
Regelen  er  blevet  i.  Saaledes  ram.  purtår  «=  iat.  og  ital. 
poriåre,  fr.  porter;  ram.  naf  navis,  it,  nave,  fr,  nef;  épada 
Sværd  af  laL  spalha,  it.  spada,  ofr.  espéde,  fr.  épée.  Men 
foran  Nasaler  og  tildels  Likvider  iudlræde  eiendommelige  ÅfTek* 
tioner.  An  bliver  til  aun^  og  dette  bliver  igjea  deis  til  éun^ 
dels  (sjetdnerel  til  ouni  caratidun  Menneske  ichrisliaDus).  Her 
viser  sig  den  Underlighed,  al  de  Reformerte  skrive  au  (sjelden 
OU),  men  Kathotikerne  eu:  carstieun.  Overhovedet  have  de  tu 
Kirker  fordelt  de  smaa  Afvigelser,  som  Undes,  imellem  sig. 
Noget  heraf  kao  skyldes  forskjellig  Lydbetegnelse,  som  naar  de 
Reformerte  skrive  i',  men  udtale  é,  f.  Ex.  gig  dictnm  udt.  diédå 
*>  iL  déttOj    medens   tiatholikerne    baade    skrive   og    udtale   e, 


f)  Nsnnere  berom  s.  Mc'tnoJres  de  la  societé  de  LiuguisUque  II,  128. 


løe 


løh.  Storm - 


r.  Ejl.  detg  udt.  dédi  diclum,  A.  7.  23.  Vleo,  som  allerede  dellf 
Exempel  viser,  Noget  maa  ogsaa  være  virkelig  forskjellig  Lyd* 
udvikling,  og  hvorledes  kao  denoe  relte  sig  efter  Eirkenie? 
Del  skulde  da  være ,  at  de  lo  Bekjendelser  tilhøre  hver  sil  Di- 
strikt. A.  7  Iroer,  at  den  saakaldie  reformerte  Dialekl  i  Virke- 
lighed tilhører  Byen  llanz  (ram.  GHont)  og  den  katbolsU 
egentlig  Disentis  (ram.  Mustér),  For  Hesteu  er  det  at  be* 
mærke,  al  Størstedelen  af  den  churvæl&ke  Befotkning  i  Surseln 
er  kalholsk,  A.  G.  Ikke  destomindre  cre  de  vigtigste  Kilder 
reformeric,  nemlig  baade  Conradis  og  Cariscb's  Grammatiker  og 
Ordbøger,  samt  A.s  Hovedkilde,  Gabriels  Bibel  fra  1648. 

Foran  komphceret  n  bliver  au  almindelig  sammeotrukkel 
ti]  o:  aungel  angelus,  muntogna  ==^  fr*  montagne  (^mootaDei), 
ramontschy  tidiigere  "^rumaunsch  ^  rumonBch  (romancium),  p/^ntø 
planta,  uffont  infanLem.  Ligesaa  foran  enkelt  eller  sammensat  m: 
fom  farnes  (port.  /ome|,  domma  kalder,  it.  chiama  (clumat), 
Jlomma  flamma,  camp  =  fr,  camp,  comhra  =  fr.  chambre. 
Denne  Udvikling  gaar  omtrent  parallel  med  det  nordfranske  m 
for  a  foran  enkelt  n  og  w:  »lain,  /am,  fihréti&t  for  ^chrétim 
(ofr.  chrestiien  for  ^chrestiiain)^  Diez  Gr.  I",  149.  Men  i  Fruflfik 
bevares  a  her  som  ellers  i  Position:  plante,  chambi^.  Fuld- 
stændig identisk  er  derimod  det  ældre  engelske  cAaungm  (c 
change,  atraunge  Strange,  aungel  aogel  (Måtzner  eng.  Gr  U,  108), 
undtagen  forsaavidtsom  a  her  rimeligvis  udtaltes  æ^  senere  «i 
Efter  Cooper  udtaltes  i  17de  Aurh«  eng.  name  som  ni^'m  (Cilif, 
Early  English  Pronunciation  p.  70);  nu  er  det  blevel  ni*m.  - 
Al  i  Position  bliver  i  Ham,  ollest  ati/,  sjelden  sammentrukket  o/i 
auU  altus,  cauld  caUdus,  fauln  falsiis.  Den  u-Lyd,  som  i  fr. 
ÅawJt,  chaudj  faux  har  udviklet  sig  af  Stemmelyden  i  /,  bar  i 
Ram.  udviklet  sig  selvstændig  foran  l^  sml.  eng.  false  udt*  fdk 
af  ældre  fauhe*  Uam.  olma  anima,  rimeligvis  af  "^imlmu  «  ft. 
sp.  abna^  ligesom  ram.  onda  Tante  rimeligvis  af  *aunda  =^  ofr. 


Bemærkoioger  i  Anledning  af  Ascoli,  Saggi  Ladini.  167 

Betonet  e. 

Det  laDge  lat.  ø,  der  efter  KyaQtiteteos  Tab  i  det  lat.  Folke- 
iprog  beholdt  8io  lukkede  Ddtale,  bliver  alroiBdelig  ei  ligesom  i 
Mdfraiuk  (især  i  Nonnaonisk,  hvoraf  oi  i  de  andre  Dialekter  er 
H forklare):  mei  me,  ofr.  mel  mol;  teUa  léla,  ofr.  teile  toile; 
ååa  Stella,  egentlig  af  ml.  *stela,  piemont.  steila,  ofr.  esteile 
eitofle,  nfr.  étoile;  treia  tres,  ofr.  treis  trois;  reiver  lepere; 
mra  separat,  Inf.  Mvrar^  fr.  aevrer  affænne,  eng.  aever  af- 
loadre,  æveral  adskillige ;  aeida  Silke  af  lat.  séta,  ofr.  seie  soie, 
oht  sida  Seide,  svensk  siden;  aveina  avéna,  oit,  aveine 
tfoine;  pUm^  endnu  fr.  plein.  Af  særlig  Interesse  er  fleivela 
mg  af  lat.  flebilis,  ofr.  fioible,  foible,  nu  faible,  \iaL\.  Jiévole  af 
Jmlåy  som  det  hedder  paa  ældre  Veneziansk,  paa  ældre 
Milanesisk  Jlévere.  —  Ogsaa  hvor  Lyden  e  bevaredes  uforandret, 
MoiHg  især  foran  r  og  m:  aver  {ver)  habere,  høres  efter  Å.  242 
ligesom  et  Tilløb  til  ei:  «8i  sente  quasi  in  germe  il  dittongo  ei*. 
Afaodre  Eiempler  kan  især  mærkes  Ug  Ægteskab  af  1.  legem, 
rimeligvis  egentlig  dannet  efter  Mønster  af  det  tydske  Ehe,  oht. 
Aøs,  iha  Lov,  Pagt,  Ægteskab,  Diefenbach,  Goth.  WOrterbuch 
I,  !6.  —  Blandt  Reflexerne  af  lat.  i  medtager  A.  15,  Note  1 
Ogsaa  parei  Væg,  idet  «efler  Accentomsætningen  {parmem  — 
/miu)  Diftongen  ié  blev  til  en  lang  Vokal,  der  laa  imellem  e 
ogt  og  derfor  blev  behandlet  som  lat.  #».  Først  herved  faa 
eller  A.  de  romanske  Former  ofr.  parei  paroij  it.  paréte^  sp. 
t^réd  etc.  sin  rette  Forklaring.  Klarere  synes  mig  Sagen  at 
toooe  fremstilles  saaledes:  i  parUte  bortfaldt  i  foran  e  ligesom 
i  ital.  queto^  cheto^  sp.  quedo,  fr.  cai  af  quisius ;  e  i  paréte  blev 
Ittigt  ved  Erstatningsforlængelse ;  dette  maalte  tænkes  skeet, 
>^Ds  den  gamle  Kvantitetsforskjel  endnu  herskede,  og  længe 
br  den  romanske  Diftong  te  af  lat.  i  var  opslaaet.  Paa  samme 
liaade  bliver  da  det  ligeledes  af  A.  anførte  ital.  abéte  af  1. 
eii'Aam  at  betragte.  Elisionen  i  disse  Ord  er  allerede  omtalt 
tflMez  Gr.  P,  179. 


iW 


l«h.  Stonn: 


Det  korte  lat.  e«    som  i  det  lat.  Folkesprog  odlaltes 
iå)|  Mev  ber  som  i  de  fleste  beslægtede  Sprog  til  ie,   dog 
skræokedes  denne  Diftoagisedng  odeofor  Positioo  bovedsig 
lit  de  Former  f  som  iodeholdt  et  t  (ophodelig  vel  ogsaa  et  i 
dan  følgende  Stavelse:  ier  fr  hier,  it  ieri;  mierfi  medicusj 
miége;    diesch  decem   svarer  nærmest    til   itaj,  diéci,     £o 
nende  Indskrænkning  findes  i  den  neapolitanske  Dialekt, 
prhyeU^)  Præst,  l?\wr.  pri^veis  af  ældre  *prA^f,  som  forsi 
safia    har   erkjendt    (Darslellung    der    romagnoli&chen    Mw 
p-67).      AscoU  gjer  her  med  Styrke  gjældende,    at  Diflooi 
ringen  ikke  virkes  af  det  felgende  i,    men  kun  dens  Bq 
relse  beganstiges  deraf,    da  i$  af  lat.  i  er  fæUes  rom! 
Diftong  og  maa  forndsættes  tidligere  almindelig,  ogsaa  bvor^ 
DU  mangler.     Herved  bor  dog  lalfald   overveies,    at  netop  1 
politanskens  Nabodiaiekt  Siciliansk   ganske   mangler  tV,   liga 
denne   Diftong   ogsaa    i    Portugisisk    og    Batatansk    er   ukji 
man  kan  ikke   vel  tænke  sig,    at  disse  Sprog    tidligere    slfl 
have  besiddet  den*     Denne  Regel  udstrækkes  i  Ram.  ligesi 
Neap*   ogsaa   til  Position    foran    oprindeligt  i  og   u,    mede 
Spansk  ikke  Endelsen   gjer  nogen  Indskrænkning:    ram.  da 
Subst.desertum,  dsieris  Adj,  deserlus  =^  neap.  disiertOj  sp.dém 


^)  I>ii   ital.  preu  Prsat   synes    ?ed    første  Ølckast  at   Tøre  laaal  fi 
préite,  i  akjedcslos  Udtale  prit\     Meo  SlaL  prete  Ondes  allerede  I 
Aarh-,  ved  Siden  deraf  preite.     llelie  maa  være  saminenlrukket  af 
vUe,  N»m  Dialektformerne  vi»c:  foruden  neap.  imi-  sicU.  prévitiy  gal 
veneslansk  prévede,    mllan,  prévet,  prtiL     Detle  ital,  *premte  maa, 
kommet  af  lat  Nom.  preåhyler,  der  har  udviklet  sig  først  til  *pn 
smt,  fraie  af  I  frater      Detle  *presbite   er   paa    den  ene  Side  I 
pretU  iDIexGr  P*  22^j,  Diform  pr^ito  (Manoocci,  Manuale  I,  344)  -4 
den  anden  Side  *prebUe,  *prevUe,  idel  der  er  foregaaet  eo  Sammcni 
ding  med  det  begrebsbeslægtede  pret^oato;  saaledes  forekommtr  oldl 
prti>^e  og  pr€ifo»to   ved  Sideo    af   hinanden    i  Alti  del  R.  J»t  V«i 
p.  1600.  1608  etc;  det  ene,  det   lalirtaKe  Ord,  kunde  da  lei  virke  pi 
andet«  tiel  græske ;  af  pru  gjorde  man  don  laL  Præ  pos  Ilion  prcc    I 
lieder  Ordcl  j^r^r,  smL /ror  frater;   ogaaa  A.  244    forklarer  det  aj 
9§dr.  —   Omvendt  er  itah  irhpide.  Trefod,    dannet    efter  Analogt 
eéspiik,  lUpide,  jdspide ,    medens    det    paa   Lal.   liefkr   iripa,   if\ 
El.   Vi  ponevano  un  tretpifU  e  ona  caldaia,  Asaempri  dl  Fra  FiUppo 
—  11.  treppiédCf  trepié^  fr.  trépied  ere  nye  (romanske)  Sttmriicns»y^ 


BemcrkoiDger  i  Anledning  af  Ascoli,  Saggt  Ladini.  169 

neo  f.  ram.  dserta  «=  neap.  dUerta  (sp.  désierta) ;  ram.  avierts 
^^ni«*neap.  apurio^  sp.  cibwrtCy  men  f.  ram.  cmtria  =>  Deap. 
vftrta  (ap.  abuHdw  ram.  vierm  vermia,  neap.,  saavidt  videa, 
vtmb  (da  Neap.  ikke  anerkjender  noget  andet  oprindeligt  ud- 
Ifdeode  t  end  Flertallets);  I  Ram.  synes  Ordet  beiet  stfm  om 
det  lat.  bedte  vermusj  sml.  ital.  vermo^  Biform  til  verme.  Ram. 
Fhr.  mask.  overis  «»  apertos,  verme  =  vermes  eller  snarere 
Vermos;  som  dannede  af  lat.  Akk.  adskille  disse  sig  fra  de 
Deip.  af  Nom.  kommende  apierti^  viermu  Plur.  fem.  ram. 
ømtaa  «>  neap.  aperie.  —  Former  som  tidrra  ere,  som  Å. 
oed  Rette  bar  erkjendt,  af  senere  Oprindelse,  ligesom  ogsaa 
l3)eloversættelsen  altid  har  ierra  =  neap.  ierra  (sp.  iierra),  — 
Former  som  meine  mensis  finde  sin  Forklaring  i,  at  det  lat.  n 
imo  «  bavde  en  svag  Udtale,  hvorfor  den  foregaaende  Vokal 
tilEretatning  forlængedes.  Denne  svage  Udtale  endte  i  Romansk 
aloindeUg  med  fuldstændigt  Bortfald,  hvilket  ogsaa  delvis  er 
iBdtraadt  i  Ram.,  saaledes  meiea  =  sp.  mesa  mensa,  derimod 
mod  it  méeej  sp.  mee^  ofr.  meis  mois  mensis. 


Betonet  i. 
Lat.  f  bliver  i  Regelen  uforandret  i  Kvalitet:  viv  vivus, 
frtg^  perlculum,  efler  Å.  20  af  ældre  *pr<gul  med  indskudt  «, 
sol.  bolognesisk  priguel,  — *  Det  afvigende  jreide  frlgidus  for- 
Uirer  A.  paa  en  egen  Maade,  nemlig  af  et  vulgær-latinsk 
ynjido,  *fr^'doj  romansk  *frido^  hvorpaa  baade  det  pompejaoske 
friiam  og  det  ml.  frigdo  skulde  tyde.  Men  A.  skylder  Bevis 
for,  at  g  allerede  i  1ste  Aarh.  e.  Kr.  var  blevet  til  j  foran  de 
Mhtale  Vokaler.  Det  romanske  *frxjdo^  *fritdo^  *frido  skulde 
^  A.  regelmæssig  være  gaaet  ind  under  Analogien  af  lat.  t, 
altsaa  fælles-romansk  i;  men  langt  rimeligere  havde  det  dog 
^rcl,  diifriido  blev  til  et  fælles-romansk /rtcfo,  end  i\\  frédo. 
Bet  pompejanske  fridam  kan  enten  være  Feilskrift  for  frigdam^ 
^er  det  kan  belyde /nW<2ain ;  saa  tidlig  som  i  1ste  Aarh.  synes 
<l€Bikke  assimilerede  Form  rimeligere;  paa  et  vulgærlat.  yhi^cfu« 
l|der  ogsaa   frigdaria    bos    Lucilius;    sml.    ml.  frigdue   etc. 


170 


Scborbardl,  VokaL  II,  115.  Diei  Gr  P,  ISS  fofekoiniiier  m^ 
rigHg  al  tefø  forkbrtt  det  itaL  c  i  fwédda  fed  tidlig  indtmdt 
Potiljoaf  ul«l  ban  såiBiseii%Der  cdo«  af  itioåm;  at  bao  andre 
Stader  forsager  andre  FariUriiiger,  fg«r  A.  21  apncrksom  paa, 
Blltr  A.  er  Fordoblingea  af  i2  i  frtddo  nargantak;  snarere  itser 
Jrmlda  tjrddig  paa  oprindelig  AssimilaUoOi  og  det  Uler  stæitl 
iøMd  A.,  al  Inrerkea  ^rido  eller  ^m^  '^Q«^«^  ^  1*^1*  08S«> 
prat.  /reuf^  ofr.  freid  froid  farer  gaoake  oatorltg  tilbage 
frigduM^  ^frigd^  smL  fr.  roidé  rmde  ngidoa,  døigt^  otr,  dml 
digila«.  Det  ^p^frio^  mlåre  fndo  bør  maaske  forklares  ander*"^ 
ledes ,  nemlig  saa  at  det  svarer  til  deo  laL  KTantttei*  Det 
bliver  ogsaa  for  Ascoli  p.  22  egentlig  uforklarligt,  hvorfor /ri« 
gtdué  bliver  liaL  freddo^  men  digUus  bliver  ditc.  Det  bor  ber 
erindres,  at  del  sidste  Ord  i  deo  romerske  Dialekt  heder  deio, 
pL  dela  (BelU,  Dneceoto  sonoetti  in  dlaletlo  romanesco  ed« 
Moraodi,  p.  146.  231|,  ligesom  ram.  dett^  pL  deUa  A.  23*  t 
Spansk  rette  disse  Ord  sig  efter  den  latinske  kvantitet:  frido 
frio  frigidus,  dsdo  digitus.  En  vigtig  Omstændighed  har  bi^ 
draget  til  den  uregelmæssige  Gjengiveise  af  digltuSj  oerølij 
Differentiering  fra  dictm.  Digttus  skulde  Italiensk  hede  detm^ 
eller  til  Nød  ditta^  men  begge  disse  Former  brugtes  som  Gjca- 
giveise  af  dtctuå;  derfor  valgtes  deto  digitus  issr  i  de  Dia* 
lekter,  hvor  dictus  blev  ditto^  saakdes 

romersk  ditlo  dictus,  deto  digitus, 

venez.      dtto,  deo  af  *dedo^ 

ram.        gig  (af  ældre  dig)   dett^    lige^m  ogsaa« 
spansk     dicho  dedo. 

Derimod  i  ItaL,  hvor  diclum  blev  ditto ^  valgtes  lil  Pors"^ 
(lorfra  diio  digiltis.  Det  ilal,  détio  af  dictum  er  ligesom /r^ 
et  Exemptil  paa,  at  en  Vokal  kan  blivi^  kurt  paa  Grund  af  Pofii* 
tion;  jeg  o[»fatter  detto  som  en  Lettelse  i  Odtalen,  ligesoco 
oaar  i  Nordisk  f.  Ex«  Natt^  DaUer  du  have  kort  Vokal,  medens 
do  i  Oldsproget  havde  laog  {natt  for  nakty  dåttir  for  dokUr\ 
egentlig  var  Lettelsen  allerede  begyndt  i  Oldn.,  som  lionsonant^ 
fordoblingen  viser).    —    I  Endelsen  itu  bliver  i  tii  ie: 


Bemarkninger  i  Anledning  sif  Ascoli,  Saggi  Ladini.  171 

mantus,  /Wiøu  il.  ferito  (saaret),  fr.  féru,  deraf  igjen  maréu^ 
frhBic.j  som  efter  A.  245  er  den  nuværende  Ddtale.  Skulde 
ikke  Overgangen  til  te  grunde  sig  paa,  at  f  faldt  sammen  med  i 
og  dette  igjen  med  i?  I  de  subsilvanske  Dialekter  falder  f 
itidig  sammen  med  i.  Dette  bliver  ogsaa  i  saniester  behandlet 
som  f,  A.  24 ;  et  endnu  mere  analogt  Tilfælde  er  spiert  af  spi- 
rilQi,  hvis  I  er  blevet  forkortet  paa  Grund  af  den  indtraadte 
FMition.  Den  nærmeste  Foranledning  til  Diftongiseringen  er  i 
lUe  disse  Tilfælde  det  følgende  Flexionst«,  kun  at  dette  er 
Uevet  fastholdt  i  umiddelbar  Berørelse  med  Diftongen ,  medens 
det  ellers  er  faldt  bort;  ogsaa  saniester  maa  tænkes  ført  tilbage 
til  en  Grundform  *stnistrus,  *senestrus^  smi.  ital.  stnistro. 

Det  korte  lat.  i  bliver  efter  almindelig  romansk  Regel  be- 
handlet som  i  d.  e.  som  lukket  e;  det  bliver  altsaa  ber  til  ei: 
mm  minus,  ofr.  meins  moins;  beiver  bibere,  ofr.  beivre  boivre; 
raUckeiver  recipere,  ofr.  receivre  regoivre;  antscheiver  incipere. 
Berhen  hører  ogsaa  Reflexen  af  lat.  ibilisy  som  saaledes  faldt 
sammen  [med  ibilis:  ram.  pusseivel  possibilis  (brugt  af  Quin* 
libm)  ligesom  nuscheivd  "^nocebilis,  ital.  nocévole,  fr.  nuisible. 
Ditte  Dannelser  maa  allerede  tidlig  i  Italiensk  og  Ladinsk  have 
met  yndede,  sml.  ital.  piacévole  *placSbilis,  cadévole  "^cadibilis, 
^^apévole  bevidst  C^consapibilis),  piangévoU  begrædelig;  (^plan- 
^ilis),  intendévole  *intendibilis ,  forstaaelig,  forstandig;  agévole 
ilet)  ser  ud,  som  om  det  kom  af  *agibtl%s  =»  sp.  agible  gjørlig, 
men  det  kan  ikke  skilles  fra  agio^  oprindelig  asio  »  fr.  aise 
Mag.  Denne  populære  Form  trængte  tilsidst  ind  ogsaa  for 
•Aåis'j  saaledes  opstod  i  Italiensk  lodévole  lauddbilis,  onorévole 
boDorabilis,  favorévole  favoråbilis,  ragionévole  rationSbilis.  Diez 
firam.  Ii>,  330  havde  betragtet  dette  Fænomen  blot  som  en  Lyd- 
forandring:  «man  sagte  zuerst  abole^  das  noch  als  Archaismus 
vorkommt  (cambiabole)  y  demnåchst  um  leichlerer  Aussprache 
willea  evole*.  Men  allerede  Stengel  p.  31  har  seet  det  Rette: 
*lat.  ahilisy  welche  [EndungJ  zu  ebUis  od.  ibUis  Qbertrat^ ;  her- 
ned stemmer  Åscoli  p.  14,  Note  3.  Det  italienske  évole  grunder 
*ig  paa  el  ældre  évele^  som  især  er  bevaret  i  ældre  Veneziansk, 


171 


isakdn  i  de  alleraje  citerede  ålU  tU.  tXV,  éer  'uMbMm 
DoUmenfer  iwr  fra  14de  Aaiii.:  eégrfiwfr  lit*  eiééfole)  p.  leiT, 
<2em3e£e  (søBoeBg,  ^decfbM  1^1  ^  AoiNMprfi  1618,  raæiamml 
UJ.  ricjøoévole,  fr.  mMBOiMe)  1624,  nii«niirfw<jMmHM  wdnrg* 
ligea  1608.  Benoed  stenne  de  gunle  iBiiMifaiinte  F^Oftøer  pat 
ee«re,  env:  dexetre  «»  veiu  desevele,  apneorrfe«  eiagule  =  feo. 
coacørdevelroeotre,  |M4a#err«  il.  piacéroie  <lliis<ifii,  DarsteUiuii 
der  iHinailånd.  Moodiri  {133,  sinL  Boovesto,  Tnctalo  dei 
Mest  ed.  Lidforss  p.  72).  Heroied  stemmer  endelig  ram.  ludm- 
ffdå  Isudabilto,  htmdreiveU  booorabilis.  Derimod  I  MeUemitalieo 
valgtes  her  o,  saaledes  eodog  i  sldre  Sieoesisk,  som  ellers 
viser  Forkjærllghed  for  obetooet  e,  f.  Eiu  i  Statali  Volgari  ed. 
Itjaaehi  c<mcordev€^lemenle  p.  2.  74;  ranoneroU  p.I^;  lAssempri 
dt  Fra  Filip po  piacevole  p.  13,  onorevolmefUe  60.  O  har  her 
udviklet  sig  af  e;  baade  foregaaeode  v  og  eflerfølgeode  I  be- 
gunstigede O'Lyden.  1  ældre  Toskaask  foretrækkes  o  ogsaa  i 
Adjektiver,  som  du  have  den  lat  Form:  étole^  nébole^  paatihdt^ 
mirnbole^  DU  kuo  ^ile  etc. 

Den  første  Gruod  til  Overgangen  af  betonet  lat.  t  Ul  ^  og 
af  bet.  rt  til  6  ligger  efter  min  Mening  i  de  ubetonede  Vokaler. 
Vulgærlatioen  forelrak  paa  Grund  af  sin  stærkere  Accent  de 
svagere  Vokaler  e  og  ^  i  de  ubetonede  Stavelser  for  de  stærkere 
i  og  ff;  de  ubetonede  Irak  derpaa  de  betonede  med  sig,  og 
saaledes  blev  ogsaa  å\%^t  stemte  en  Grad  lavere.  Herom  merej 
paa  et  andet  Sted.  1 

Ligefiom  é  af  lat.  i  gjerne  holder  sig  foran  r  og  m,  saa- 
ledes bliver  ogsaa  det  af  i  opstaaede  é  staaende  i  samme  Til- 
fælde: per  [jirum,  ofr.  peire  poire;  t&m  timeo,  it.  témo.  — 
I  Forbiudel&cu  ida^  itu  ^  der  bliver  III  ieUj  forekommer  det  mig 
klart,  at  i  er  faldt  sammen  med  i:  vieuva^  deraf  igjen  véwm 
\iJua,  smL  prov.  v€uva^  ofr.  twdvé  {SU  Alexis  99  a),  senere 
i>eumj  |jorlug.  mdva  (derimod  sp.  méda  sjelden  viuda), 

Ogsaa  i  Pofiition  falder  i  i  Elegelen  b'gesom  i  llaL  sammeal 
uied  ei  fenn  il.  férmo;  t^erd  it.  vérde ;  caveig  it.  capéUo,  ofrJ 
chevel|  nfr.  cheveu;  Uchmdra  it.  cénere,  fr.  cendre.     be  Tii< 


Bemerkoinger  I  Anledning  af  Ascoli,  Saggl  Ladini.  173 

fieide,  hvor  t  holder  sig^  ere  tildels  de  samme  som  i  Ital.: 
Ji^ Il  flglio,  tnUa  \i.  yilla,  mille  it.  mille;  vingia  it.  vigna,  fr. 
vgåt.  Ber  gjør  Å.  med  Rette  opmærksom  paa,  at  lat.  t  i  alle 
disse  Ord  var  langt,  og  at  det  samme  gjæider  om  åcrit  scriptus, 
it  icritto,  frih  flctus,  efter  den  Regel,  at  Rødder  med  Media 
til  Ddlyd  havde  lang  Vokal  i  Perf.  Part.  Efter  A.  tyder  Over- 
eoMlemmelsen  mellem  ram.  gig  dictus,  fr.  og  prov.  dit^  sp. 
HAo  paa  et  lat.  dl  c  to,  derimod  ital.  <iétto  paa  die  to.  Men 
10  kan  der  efter  Grammatikernes  udtrykkelige  Vidnesbyrd  for- 
BofUgvia  ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  det  netop  i  Italien  har 
hedt  dictus;  man  nødes  altsaa  til  at  antage,  at  Udtalen  her 
paa  italiensk  Grond  har  forkortet  sig  ligesom  i  de  andre  oven- 
for statuerede  Undtagelser.  Netop  ved  Konsonantsammenstød 
vise  italienerne  tidlig  en  større  Magelighed  end  Andre.  Bvad 
det  ram.  ^^^  angaar,  saa  gjør  det  Vanskelighed,  at  det  udtales 
fø^,  katholsk  détg.  Men  Skrivemaaden  g^  tyder  uimodsigelig 
pta,  at  den  ældre  og  oprindelige  Udtale  har  været  t.  —  Ram.  t 
>f  oprindeligt  i  i  Position  er  sjeldent:  ilg  ille,  it.  il  (egli);  trists 
tristis,  it.  fr.  sp.  triste.  Det  Suprasilvanske  er  her  konsekven- 
tere  end  Italiensk,  da  jo  Hovedregelen  er,  at  lat.  i  bliver  ro- 
nansk  ^,  men  i  Ital.  beskyttes  t-Lyden  af  palatale  Konsonanter; 
saaledes  staar  mod  ram.  cusadg  ital.  consiglio;  ram.  furndg 
IJeiier,  ital.  famiglio;  venscher  it.  vincere;  strenscher  d.  e. 
'trmiår  it.  stringere.  Derimod  i  den  sienesiske  Dialekt,  som 
efter  den  florentinske  staar  Skriftsproget  nærmest,  men  ved  sin 
storre  Forkjærlighed  for  ubetonet  e  ogsaa  kommer  til  at  begun- 
stige det  betonede  6,  beder  det  ccm«é|^^ib  Assempri  76,  fameglia 
ibid.  11,  fameglio  Stat.  Volg.  11,  constregnere  ibid.  75  etc. 
I  Veneziansk,  der  endnu  mere  ynder  e,  heder  det  consegio^ 
/mm^,  strenzefj  venzer. 

Betonet  o. 
Det  lange  lat.  o  bliver  stadig  til  t«   ligesom  ofte  i  Fransk: 
'ooiir  laborem,  fv.labour^)  Pløining,  labeur  Arbeide;  ram.  amt^r, 

')  Egentlig  af  Verbet  labourerf  ligesom  it.  lav^  af  lavarare. 


174 


Jnb.  Storm: 


fr.  araour;  hantir  ofr.  og  eng.  hoooar,  fr.  honneur;  zanur,  fr 
déshonaeur  svarer  tilsynekdenile  til  d(^n  oit.  syokoperede  Form 
disnore  (Nannucci  Mutiusle  J|S7]),  oldmiian,  desnor^  mea  egeDttig 
er  i  Ram.  den  førsle  Vokul  bortfaldt,  ikke  den  aodeo:  d'shonér— 
dsanur.  Det  laL  favonius  Vestenvind,  Vaarvind  bliver  ram. 
farugnogfamign^  nederengd, /at^wo^n,  overe DÉj'd.  ytto^n,  hvortil 
det  tydske  Fohn  svarer. 

Lat.  ar  udenfor  Position,  i  Vulpærlatin  aabent:  ^,  ondergU 
som  i  de  beslægtede  Sprog  i  Regelen  Diftongisering*  l>ei 
første  Trin  var  uh,  reprop senleret  af  Italiensk:  buhno,  nu  aifflio* 
delig  udtalt  bhno*,  det  næste  ué^  repræsenteret  af  Spansk,  ofn 
ue^  oåy  senere  eu,  udtalt  o:  fr.  æuf  =^  sp.  huem>]  i  Ram.  biet 
^»€  gjenneni  *££«  til  iei  ram.  i«/'*)  =  fr.  æuf,  bien  ^-^  sp.  bueoo, 
lanztel  linteokim,  it.  lenzuolo,  fr.  linceul,  0^'saa  her  er  Dil- 
tongispfingeu  hovedsagelig  indakrænkel  til  Former  med  oprindelig 
I  eller  7^  i  følgende  Stavelse :  nief  novus,  men  nofå  novo«,  nova 
nova,  novas  novas,  smK  nof  novem,  bof  bovemj  it.  novc,  bow 
(bue).  Ogsaa  her  stemmer  Neapolitansk:  Mask.  nuoiH),  bu&fWt 
pi  nuov€y  buone  for  *nuovi,  **buonij  men  Fem.  nova^  bona,  pi. 
«ore,  bone,  —  Eiendommelige  Former  opslaa  ved  Ber*»relse 
med  Gutturaler:  lieuc  {lieug)  loeus,  efler  A.  opslaaei  af  "^lutgu^ 
hvoraf  ved  Attraktion  *lueug^  ligesom  i  Position  lieungs  longus 
er  opstaaet  af  "^luengus^  ^lueungs.  Denne  Attraktion  mu 
være  foregaael  for  Flexionsvokalerne  vare  bortfaldte;  rimeligvis 
har  ogsaa  GutlnraieQ  bidraget  til  at  fastholde  u-Lyden.  A.  hen* 
viser  her  kun  til  Attraktionerne  lieunga  lingua,  pieung  pingltiifl 
som  analoge  Tilfælde,  og  tover  nærmere  (tplysniog  i  næste  Del 
af  sit  Værk.  Herimod  er  efter  A.  del  franske  lieu  at  forklare 
anderledes.  Herom  er  det  vanskeligt  at  sige  noget  Afgjoreodeiil 
da  den  franske  Form  endoti  ikke  er  tilfredsstillende  forklarøli 
sml  Diez  Gr.  i^,  4S9;  G.Paris,  Si,  Alexis  p. 77  opsætler  al  ud- 


Bet  er  eo  eieudommailg  Afvigelse,  at  birtangen  ie  oftere  har  Tooeo  pu 
først«  Voknl,  SQaJettes  nief  dovus,  derimod  Ptiéra  uiorltur  (A,  246}.  Ligt- 
saa  j^flere  <e  nt  hi.  i:  vierm  yermis,  tient  tertlus,  attiert  upertu«,  lito 
dpcini,  jkr  [m\i,  derimod  tiévi  teplduB,  [tidru  terra],  uffiim  iofernu 
unviérii  hlbernum  (A.  245). 


BemsrkDinger  i  AnledDing  af  Ascoli,  Saggi  Ladini.  |75 

Ule  sig  derom.    Det  staar  Tast,  at  den  ældste  franske  Form  er 
leuj  efter  6.  Paris  1.  c.  udtalt  léu\   staar  dette  for  lué[c]?   smi. 
proT.  luee.    Men  herimod  taler  dels,  at  man  finder  léu  i  Texter 
som  St.  Alcxis,  i  hvis  oprindelige  Affattelse  Diftongiseringen  af 
9  iU  ue  ikke  synes  at  have  været  kjendt^),  —  dels  den  fuld- 
stsndige  Mangel  paa  Former  som  lué[c]  hvor  tié  ellers  er  al- 
mindeligt.     Derfor  synes  det  rimeligere  at  forklare  léu   af   et 
»Idre  louy  ligesom  peu  senere  opstod  af  pou^  G.  Paris  1.  c.  78; 
ogsaa  fr. /eti  kan  være  opstaaet  af  ældre /ou,  der  forekomme  i 
Bolaliasangen,   skjønt  dette   ansees  for  at  være  dialektisk  Af- 
vigelse.    G.  Paris  78  forklarer  vistnok   med  Rette  u  i  ofr.  pou 
som  det  sidste  «  i  lat.  paucum]   derfor  kan  vel  ogsaa  u  i  hu, 
jeu  forklares  paa  samme  Maade.     Det  bliver  da  sandsynligt,  at 
der  ogsaa    i    Fransk   har   foregaaet   en    lignende    Attraktion   af 
Fleiionsvokalen  som  i  Ramonsch.  —  Ogsaa  Diftongiseringen  af 
<^  adstrækkes  i  Ram.  til  Position,    men  med  væsentlig  samme 
Indskrænkning  som  ved  i:    miert  mortuus,  men  moris  mortuos, 
Fem.  fnorto,    pi.  marias   ligesom  Subst.   la  mort.     Ogsaa   her 
stemmer  Neapolitansk:   Mask.  muortOj  pi.  muortey  Fem.  morta, 
pL  moftø,  Subst.  la  morte  (kun  ved  Misbrug  eller  Misforstaaelse 
lader  man   undertiden  muoria,  muorte,   ligesom    ogsaa   i  Ra- 
iDODsch  enkelte  Afvigelser  findes   saavel  ved  i  som  ved  ar).  — 
Merkelig  er  den  oprindeligere  Form  af  Diftongen,  som  holder 
sig  efter  en  Guttural:    cueiaaa  ved   Siden  af  det  endnu  ældre 
^«a  coxa,  fr.  cuisse;  quint  for  "^cuent  »»  sp.  cuento,  it.  conto. 
Ogsaa  her  viser  sig  Affinitet  mellem  en  Guttural  og  u.     Jeg 
kan  ikke  undlade  her  at   tænke  paa  de  oldfranske  Forme  quor 
cor  og  quona  comes  i  St.  Alexis ;  jeg  ser  heri  ærværdige  Lev- 


'}  Dog  ere  Beviserne  herfor  ikke  egeoUlg  tvingeDde.  Den  efter  G.  Paris 
p.  79  som  afgjørende  anførte  eneste  Assonants  lin^l  beviser,  at  o  endnu 
fandtes,  men  ikke,  at  ue  (oe)  ikke  fandtes,  ved  Siden  deraf,  ligesom 
baade  ue,  oe  og  endog  uo  (livorom  nedenfor)  findes  !  Haandskrifterne. 
Vistnok  er  det  ældste  MS  fra  Beg.  af  12te  Aarb.,  medens  Originalens 
Affattelse  gaar  op  Ul  Midten  nf  Ilte,  men  paa  den  anden  Side  er  ue 
næsten  en  fælles  vestromnnsk  Diftong  og  er  ogsaa  efter  G.  Pafis's  Me- 
ning meget  ældre. 


176 


Job.  Storm: 


nJDger  af  deo  {jpldste  fraoske  Sproj^tilistaDil  i  Lighed  med  bu 
og  ruovåt  (rdgat)  i  fCulalia;  G.Paris,  Si.  Aleiig72  forkaster  dei 
ligesom  han  ForkaBter  ue  og  oe.  Meo  Detop  Gutturalen  kusi^ 
her  faetbolde  den  ældste  roinaaflke  Diftoo^form.  Quor^  qu 
svarer  til  den  seoere  almlDdelige  Skrivemaade  gusnsj 
quør^  cuer  »^  ofr.  coeur. 

Betonet  i*. 

Lat.  u  bliver  ikke  alene  til  U  som  i  Lombardisk  og  FraiM 
men  i  llegeleo  til  t.  Delle  kao  maaske  Torklares  ved  Bei 
ringen  med  de  tydske  Schweizerdlalekter,  hvor  dennt*  Gdtale 
nflgtl  hyppig.  Ex.  ram.  fUm  tnmus,  ^mma  fumat;  moåi 
meusttra,  fr,  mésure;  ^^t^  tucem^  Igina  lOna.  —  EodelBea 
Mder  øamnien    med   itu:    tsrndfåus  -=  ofr.  Nom.  vendus, 

Det  korte  laL  u  har  derimod  sin  latinske  Lydv^rdi*  Uf 
tror  jeg  neppe,  at  delte  u  er  gftmmelt;  det  Daværende  rafl 
gidvm  har  lidiig^'re  hedt  giét"^,  som  <^s^aa  findes  i  andre  li 
Dialekter,  stemmende  med  iL  giévime^  sp.  jdmm. 

Lal,  m  i  l\>«itton  var  i  nogle  Ord  U&gt^  i  udre  ko 
AmoU  paiviaeri  al  åtMmø  Forsåjel  (remdeles  gfengives  af  Bi 
rainaaakt  Sprøf,  saaledes  itaL  mgdåå»  aoigistas,  meo 
JttlM  (af  jtia,  ofihndl,  jousi:  herti]  svmrer  i  Raai.  onM 
••M,  iltfteod  fitu  «-  fir.  jiista.  Bertil  naa  atoaa  Bam 
U^m  ifd  mjmtimUkt  Paderaefeiacr;  ioiiilcftid  Ibider 
Ofsaa  lier  i  eiritelie  TitMde  VaUeii  eller  l]iif«fcuaienHi 
SM;  aaalidta  Éiéaa  tmééf  s:  wméié  redKtvtY  ved  Sideo 
étk  rittJMMWigi  émt  émxm,  HaL  -dbna,  étmm;  nm.  ff\ 
IhMam  afttgar  fta  iU  fmm^  d«r  Hg!«g  ijftinii   lal.  /i 


k«sta^ 


en  Biiéfai  AocCør 


Ub 


f«r>  Dieat. 


Bemærk a i  nger  i  Anledning  af  AseoH,  Saggl  LodlnL 


177 


Vrede  |ikke  nævot  af  Å,\^  kao  maaske  samoieQligoes  med  fr. 
1^1  il.  ccrrottOi  prov.  corraptz  af  corruptus«  skjønt  ru p tus, 
roUo  etlefft  paa  Ram«  heder  Tui\  ogaaa  her  er  nemlig  Vaklen 
Ililiifisk:  cQvrnccio^  cruccio  af  Verbet  corrucciare^  crucctare 
•carmptiare,  neppe  med  Diez  af  collemccio,  —  Det  mærke- 
%t  atizar  fliukke,  stukne,  engd.  s-tudar^  Sureees  atidar^  der 
svarer  \\i  ilal.  oUuiare^  tMare  dæmpe,  slukke^  fr.  fuer  slukke, 
drebe^  forklarer  A.  paa  en  ganske  ny  Maade,  Efter  Diez  kom 
af  lal.  tuiari  imop'i^m)  i  Betydu.  nafværge*;  men  om  man 
tænker  sig  tuiari  ignem  tpasse  Ilden«,  saa  er  der  dog  el 
Ddl  Stykke  derfra  til  at  siukke  deo.  Ascoli  bemærker  ogsaa 
loed  Rette,  al  f.  E%.  itUari  inopiam  ikke  betyder  andet  end  be- 
rtle,  understøtte  Trangen,  medens  attutare  la  forne  bet.  slukke, 
Hungeren.  A.  fremsæUer  nu  selv  en  anden  og  unegtelig 
aa  dristig  Forklaring,  iremiig  af  tåtus^  hvoraf  *iotar€^  "^tutare 
ed  BetydoJng  af  tlerminare«,  der  let  gaar  over  til  texlernii- 
£•.  For  at  forklare  Formen,  paaberaaber  ban  sig  ttaL  tuiio^ 
tudo,  central,  og  østladinsk  dut;  rimeligere  var  det  at 
Dde  om  det  lombardiske  HU;  men  det  er  en  slem  Aostøde- 
fen,  at  Adjektivet  i  Ram.  heder  tut  og  hverken  tul  eller  tit; 
Verbum  dannet  af  tolus  vilde  paa  Ital.  bede  *tuitare,  pH^  Pr. 
paa  Ram.  ^tutar.  For  at  finde  en  Analogi  til  Betyd- 
uJDgiovergangen  gaar  A.  hett  til  det  fjerne  Qebraiske,  hvor  killa 
ittyder  •perfecit,  peregit,  flimit,  absumsit,  delevitt.  Jeg  ser 
ftke  rettere,  end  al  det  vilde  have  ligget  nærmere  at  sammen- 
Utae  lat,  conficere  fuldende,  gjøre  Ende  paa,  eller  det  fr.  achevør 
itmme  Betydning;  ja  achm^er  un  blessé  har  endog  en  vis 
med  »at  slukke  en  rygende  Tande«,  ram.  Un  lumelg  ca 
ven  el  bue  a  siizar^  Maltb.  1 2,  30.  En  endnu  mere 
t^^ode  Overensstemmelse  vilde  dog  Brugen  af  det  germaniske 
|j«ktiv  all  frembyde:  t>dsk  Das  Geld  is  all  {alU)^  norsk 
Snurfft  er  mart  a//,  svensk  Nu  er  visan  alL  Fflr  man 
It&ade  antage  A.s  Forklaring,  maatte  det  iatfald  godtgjeres,  at 
^tt  romanske  Adjektiv  tutto^  tut  er  brugt  paa  en  lignende  Maade. 
W«u  vel  at  mærke   have  de  germaoiske  Sprog  ingenlunde  vovet 


178 


Joii.  Slorm: 


af  all  i    denne  BeiydDing    al    danne    et   Verbum,    Ugesorn  de(< 
overhovedet    ikke  er  brugeligt   direkte  at  aflede    el  Verbum 
lldtrykketie   for  dette  almindelige  Begreb:   iotel  Verbum  danaei 
af  gr.  néii,   intet  af  lat.  omnis^   intet  af  germ.  o//,  iotet  ar  rø' 
mansk  tutto.     Vel  dannes  Verber  af  mere  specielle  Udiryk,  rai 
disse  beboide  ganske  det  oprindelige  Begreb,  saaledes  l 
=  ganz  macbeD,  hmUn  =  heil  machen,  fr.  ecmpUUr  —  rei 
complet.     Hvi«  et  Verbum  kunde  afledes  af  iotu$^  vilde  del  bp  ^ 
lyde    igjøre    fuldstændig* ,    og    det    Karakteristiske    i    Begrebi 

•  slukke  •     vilde     ikke     udirykkes     eller     antydes^      Litiré 
klarer   efter   min  Mening   tuer   væsentlig   riglig    af  lal.  tm 
trods  Die£*s  Bemærkning:   *Auch  lat.  tudiiare,  fortstosseQ)  wårcr 
keln  richCiges  Etymon*.     Jeg  har  kun   en  Uden  Modiflkalioo 
foreslaa  i  Littrés  Forklaring*     Jeg  udleder  ikke  attittare^  tuer 
direkte  af  iuditare  støde,  men  jeg  anlager,  at  Sproget  i  Lighil 
med  tuditare  af  tundere   bar   dannet  obtuditare  af  obtunden 
med  samme  Belydnfug  i^alstumpe,  sløve«,   sml.  obtunderé 
(Luerels>,    deraf  Udtryk    som  abtundere  aciem  oculorum^   %\\ 
Synets  Skarphed,  ligesom   "døve  Øinenes  Kgg«,  obtundert 
bedøve,  obtundere  voceni  svække,   fr.  éleindre  la  voii,  une 
éteinle.      Fra   «al  døve   Øinenes  Egg«  er  der   ikke   langl  lil  at 

•  døve  Lysets  Egg»  eller  »»Skarphed-,  eller  til  at  u dæmpe lldeotv^ 
Men  nu  betyder  \id.U  attuiare  netop  egenllig  ndæmpei,  som  id* 
gende  Exempel  viser:  Non  ^  tnai  spenta  (slukket),  AéndU 
alguanto  possa  essere  a&iutata  la  naturale  francheåga  dtS 
ntnnoy  Salvin.  Disc.  li,  49  (Tommaséo  og  Bellini,  Dizionario  deUa 
lingua  italiana).  Dernæst  faar  del  Betydningen  islukkei:  AmU 
che  non  si  potea  attutare.  Endnu  nærmere  Betydningen  af 
obtundere  kommer  attutare  Vacutezza  del  dolore^  ligesom  »al 
døve  Smertens  Brodi,  sml*  \ixL  obtundere  aegriiudmem ,  ligesom 
€ittutare  tZ  vigore  svarer  lil  L]vius*s  ohtuBua  vigor.  Hvad  do 
Formen  nngaar,  saa  er  *obtuditare  først  blevel  ^oitutare^  smi 
il.  petare  (pedilare);  oit.  cubitare  (cupiditarej,  ofr,  coveilier,  €«?♦ 
covel;  fremdeles,  som  jeg  Iror,  ilal.  voiare  tømme,  oit,  vciusrt 
af  "^viduitare,  *vuid"tare.      Delle  "^attuiare  er  blevet  aUuiairé  gxl 


BemarkDlDger  i  Anledniug  af  Aseoli,  Saggi  Ladioi.  179 

leo  yndede  Ofergaog  til  a  i  første  ubetonede  Stavelse,  som 
Bfttr  mia  Meniog  ogsaa  er  bleven  herskende  i  oit.  anciderø^) 
—  neap.  accidere  occldere  (ital.  uccidere);  sml.  tosk.  og 
aceupare  occnpare,  neap.  aecasione  occasioneniy  attrufe 
letøbrem.  Det  ital.  aitutire  »bringe  tilTaushed,  stoppe  Munden 
piå  Ent ,  ogsaa  synonymt  med  aiitUare  og  nu  i  Toskana  mere 
bqgeligt  end  dette,  er  rimeligvis  blot  en  yngre  Biform  deraf; 
éit  fordrer  ikke  med  Nødvendigbed  Afledning  af  et  Nomen; 
det  kan  maaske  v«re  ubevidst  Efterligning  af  amimUire,  Ital. 
mCumtø,  rnUuzearø  afstumpe,  dæmpe,  udleder  jeg  med  A.  af 
HåHtiare  eller  rettere  af  et  apokoperet  ^obiudiiiarej  men  jeg 
Minder  det  tillige  med  ram.  stizcar  slukke;  allerede  Diez 
takte  paa  at  forbinde  intuzeare  med  attutare^  idet  han  saa  hen 
ti  den  overensstemmende  Betydning  og  Form.  Det  korte  lat.  u 
iUlditare  er  ikke  til  Hinder,  det  viser  netop  den  ital.  Vokal  i 
vHmuråj  ikke  intcesare.  En  større  Vanskelighed  er  Bortfaldet 
tf  Dentalen  i  fr.  Itier,  skjønt  den  ikke  har  afholdt  Diez  og 
ÅKoli  fra  at  sammenligne  det  med  aUutare.  Imidlertid  kan  d*t 
ftraden  til  t  ogsaa  blive  til  i2,  f.  Ex.  it.  eredare^  sp.  heredar  »- 
fr.  bériter  «•  1.  hereditare ;  andare  for  *adare  «•  aditare;  rime- 
Igvis  fr.  vider  j  ofr.  vutdier  <»  ^viduitare,  *vuid*tare.  Var  d*t 
toit  blevet  d,  kunde  det  vel  ogsaa  en  enkelt  Gang  bortfalde. 

Betonede  Diftonger. 
Allerede  Diez  havde  bemærket,  at  lat.  ae  gjengaves  i  Ro- 
Witk  som  aabent  «,  derimod  oe  som  lukket  e]  dette  bekræftes 
t|8aa  i  Ramonsch.  Saaledes  bliver  lat.  poena  =»  notyij  it.  til 
J*fca,  ram.  peina^  fr.  peine.  (Derimod  heder  det  paa  Latin 
kverfcen  coena  eller  caena^  men  cinaj  svarende  til  umbrisk  eesna] 
^  ebui,  sp.  céna^  ram.  techeina).  Det  Rette  er  at  skrive  cadum^ 
Ikke  cælum ,    sml.  Cnrtius ,  Grundz.  d.  griech.  Etymol.  Nr.  79, 


')  Diex  adleder  det  af  incidere,  hvilket  Ikke  passer  Ul  Betydoiogen.  ^- 
salen  er  iodskudt  ligesom  i  ram.  antåchie$$  Omegn  a=  accessos  A.  18, 
ram.  amblicUw  =»  oblitarc,  fr.  oublier;  sml.  ogsaa  ram.  ansolver  as  it. 
ateloWere  Dies  Wb.  Ila. 

12* 


derfor  ital.  delo^  ram.  ischiel^  fr.  cieL  Ligesaa  1.  caecuå  {ikke 
coecu8\f  it.  cieco^  sp.  ciégo^  ram,  tscJdeca.  \1eden8  ital.  fApe 
viser  paa  lat.  saepes  og  ilat»  fieno  p^nfaenum^  saa  tyder  derimdd 
ram.  scif\  fein  paa  sipea^  fini£m\  begge  Former  bave  rimeUgvis 
existerel  i  Latin  ^  som  ogaaa  bekræftes  af  de  nyeste  Undersøg 
gelser  (se  Gorssen,  Aussprache  etcj.  ^^^1 

Det  laL  au  bliver  her  bevarel  ligesom  i  Proveugalsk,  \m^^ 
kisk  og  tildels  i  Portugisisk,  medens  det  i  Hal.  i  afle  folkelige 
(Jrd  bliver  lil  o,  saaledes  ram.  caussa  Tiog  =  ital,  cosa,  fr,. 
cbose;  ram.  atn*  aurum,  ital,  oro,  fn  or.  Medens  alferede  ho 
Homeroe  i  KeiserlideD  6  for  au  var  almindeligt  (jp/^slra  etG.)J 
maa  allsn.i  Diftongen  i  maDge  af  Frovinseroe  bave  beholdt  m  | 
oprindelige  Lyd, 


Ubetonede  Vokaler. 
Drllf  Kapilelj  som  hos  Diez  kun  var  ganske  løselig  bef«fl. 

faar  bos  AscoH  eu  udførligere  BebandllDg.  Allerede  Diez  havde 
liRmærkel,  at  Churvælsk  udmærkede  sig  ved  sine  stærke  Foran 
dringer  af  ybetonede  Vokaler  især  i  ff^rsle  Stavelse;  ban  fandl 
især  Forkjærligbeclen  for  t*  mærkværdig.  Men  nærmere  besel 
er  deo  pnncipielt  begunstigede  Vokal  ikke  u^  meo  a,  og  det 
ikke  aleoe  i  første^  men  i  alle  protoniske  Stavelser,  f.  Es.  par- 
dagdr  prædicare;  inadagdr  medicare;  dasiéri  desertum;  rarddd 
veritalem,  sp.  verdad,  il.  veritit  (poet.  verlåj;  ratschétver  reci- 
pere;  tanér  tenere;  banadéus  benedictus;  sagirs  securus;  sa 
securis;  antåchéiver  inctpere;  anarmg  inimicus;  anlallir  intelli 
gere;  urdandr  orditiare;  sagdldr  sigillare  (it.  suggellare,  fr. 
sceller);  maschadår  *misdtare,  friuL  viessedå  A.  44,  sml  railao- 
vie8Bedår\  ramonach  romanice;  daler  dolorem;  cal4r  colorero 
haner  bonorem;  satilr  sudorem;  ramur  rumorem,  it.  romorc 
amtir,  ogsaa  apokoperet  mur  Saft,  Smag,  betænker  Ascoli  p.  107 
sig  med  Urette  paa  al  forklare  af  lal.  umorem,  Saaledes  frem- 
kommer lonlesl  a  uden  bestemt  Foranleduiog;  saa  underligt 
ilel  rnd  synes^  er  a  Ghurv^lskens  svage  Vokal.  Der  behøves  i 
Almindelighed  m  bestemt  ydre  Indflydelse  til  at  give  Bevægelsei 


i 

et     ' 

r- 

ici-     , 

mÆ 

I 


BemcrkDlDger  i  Anledning  af  Ascoii,  Saggi  Ladini.  181 

eo  anden  RetniDg.  Berørelse  med  Labialer  fremkalder  u,  den 
labiale  Vokal:  dumdr  kalde  (ogsaa  clamår)^  it.  chiamare,  1.  cla* 
oire;  twnirj  timere;  duver  »>  iU  dovére,  1.  debere;  buveva  => 
fr.  je  bofaiSi  1.  bibebam ;  pucoau  peccatum.  Palataler  firemkalde 
t,  den  palatale  Vokal:  figéva  faciebam,  it.  facéva,  ofr.  feseie 
bsoie;  pigliéla  Barselseng  af  ram.  og  ital.  paglia  Straa,  sml. 
toik.  mpagliåia^  milan.  pajara  Barselkone  A.  41,  hvortil  kan 
fm  eng.  to  be  (/te)  in  the  straw  ligge  i  Barselseng;  my  toife 
itm  Ae  straw^  Bulwer,  Kenelm  Chillingly  II,  77  (Tauchnllz  Ed.); 
fremdeles  nngiér  «»  it.  signere  ved  Siden  af  ram^  sénger  »» 
MDior.  —  Flere  af  disse  Udskeielser  synes  mig  at  føre  tilbage 
til  fsUes  Grundformer:  urdanar^  anamig  —  luvéva^  turnér  — 
fgwa  have  rimeligvis  tidligere  hedt  *ordenar^  *enemig  stem- 
mende med  Vulgærlatin  og  italienske  Dialekter  —  Hevéva^ 
^ir  stemmende  med  Italiensk  —  *fegéva  stemmende  med 
Fransk.  Den  svage  Vokal  *e,  der  svarede  til  det  franske 
■emaett,  blev  i  Regelen  ikke  staaende.  Den  faldt  ofte  bort 
f.Ex.  i  dsiert  ved  Siden  af  dcunert^  i  nutnndr  ^=  ^nomenare,  1 
féma  «>  Vemena.  Bortfaldet  foregik  imidlertid  ikke  efter 
oegen  fast  Lov,  undtagen  for  saavidt  som  alle  Proparoxytona 
abkaffedes  ligesom  i  Provencalsk ;  for  Resten  er  Emiliansk  langt 
koosekventere,  saaledes  staar  ram.  madagar  mod  emil.  madgar, 
mdgår  etc.,  ram.  medaachina  medicina  mod  emil.  madz^ina^ 
miåtina  (katal.  mateina,  ofr.  mecine)  etc.  Ramonsch  viser  her 
en  Bsregen  Ustøhed,  som  synes  begrundet  dels  i  dets  Stilling 
som  Grænsesprog  mod  Tydsken,  dels  i  dets  Åfstængning  fra 
den  øvrige  romanske  Verden.  Ascoli  antager,  at  Ram.  tidligere 
ndatadte  langt  flere  Vokaler,  men  uden  tilstrækkeligt  Bevis. 
Saaledes  forklarer  A.  aavent(8)  ««  fr.  souvent  af  et  tidligere 
*«MR<,  som  han  tror  at  bevise  af  engd.  suvmt^  der  ganske 
stemmer  med  it.  ac/tente  (lat.  aubinde).  Ligeledes  siges  peacader 
med  Urette  at  udspringe  fra  *piacair,  medens  det  blot  er  en 
umiddelbar  Svækkelse  af  Nom.  piaeator^  som  Schuchardt  rigtig 
har  seet,  Zeitschrift  f.  vergl.  Sprachf.  XXI,  440.  Mender  fordrer 
ikke  med  Nødvendigbed  et  tidligere  *mandr\  man^r  med  svagt  6, 


182 


Ji)h>  storm:    Bemærkn.  \  Ankdii,  afAsGOli,  Saggi  LadlDl. 


svækket  af  o,    er   lilstrækkeljgt  til   al  forklare   del  indskudte  i 
smi*   i   toskEDske  Dialekter   cdmbera  caroera,   céndere  cinerei 
ital.  gåmbero  cammirum,  båmbero  voroéreni. 

Jeg  afbryder  her,  da  jeg  tror,  at  dette  vil  være  tiistrækU 
ligt  til  at  indføre  LæsereD  i  deo  ladinske  Verden  og  overbevii 
ham  om  disse  Studiers  Vigtighed  for  den  romanske  Spn 
videnskab,  leg  har  det  Haab,  al  mine  Bemærkoinger  om  Åsd 
Vsrk  ville  fore  Nordens  Romanister  til  Bogen  selv,  hvor 
vi)le  flnde  et  omTatlende  Materiale  samlet  med  uhyre  Arbi»i 
og  bebandiel  med  beundringsværdig  Lærdom  og  Skarpsindigbi 

Krlstiaiik  7dc  JqII  1373. 


TU  „Sttmiindar  Edda' 

Af  Swend  GmndMg* 


Jin  nylig  hidkommen  læseværdig  afhaadlirig:    »Die   verstel 
ung  10  den   eddaliederot  iHalle,  1873)  af  dr.  Karl  Hild 
brand,')  har  foranlediget  mig  til  al  lage  dette  spdrgsmål  und 
fornyel  overvejelse ;  og  jeg  tror  derefter  at  måtle  anbefale  U 
ende  ændringer  i  linjedelingen  t  min  nys  udkomne  2deQ  bi 
udgave  af  •^Særnuodar  Edda*. 

I.    Efter  dr.  Hildebrands  forslag. 
flym.  U*-^    Sagftit  hånnm  *vel  |  liugr,  ^k  er  sa 

gygjar  græli  |  å  gélf  kominn 
Lokas*  S*-*    auSigr  verJa  |  mun  ek  i  aad&voruro 
Uårb.  2d*^^   OjalYit  skipLa  |  er  t>ii  muodir  med  åsum  Udi 


*)  Eq  tlutnloisaomtfrkning  bebuder,   at  deUe  skrift  vil    •voUtti 
komme  i   ZeiUcbr.  f.  deul   philol. ,   l^applemeiilb.  I.     Det  tor 
forf  dér   tII   rette  de  talrige   bogstavfejl   og    iinojagtigbeder  i ' 
der  tydt  på,  at  den  kyndige  Tarf.  Ikko  seh    bar  iMiorget  kor 


STend  Grundtvig:   Til  ■Særnoiidar  Edda*.  183 

Viq)r.53'->   UIfr  gleypa  |  mun  AldafOSr 

6iteo.25^^   skapker.iyila  |  hon  skal  ins  skira  mjaSar 

Alf.  6^^  at  ésått  mioDi  |  skalattu  ^at  it  unga  man  hafa 

(Dr.  H.  ?U  dog  beholde  1*8  skaltu^ 
Hiv.  75^--'  Veila  maår  \  hinn  er  yætki  veit 

(maifr  indaat  efter  Hå?.  27''.) 

-  129^"^   app  lita  |  akalalta  i  orrosta 

(Således  havde  jeg,  overensstemmeDde  med  Bugge,  i  min 
late  udg«;  i  2deD  udg.  efter  Rask  ændret  til:  upp  lita 
skalattu  |  i  orrostu.) 
Hjdrv.  3*"^   Ongar  bniSir  |  ^mx  er  buSluogr  å 

(Dr.  B.  har  seMølgelig  teigii  f.  Ongar,  se  forord  til  min 
udg.  af  1874,  s.  X.) 
Sig.  11,  7*-*   QOrvi  ySru  |  skylduO  ér  flrSir  vera 
Félii.  34^-*   HOfSi  skemra  |  låti  hann  inn  håra  t^ul 

-  38'-*  HOfSi  skemra  |  låti  hann  {»ann  inn  hrimkalda  jOtun 
(Dr.  H.  kan  have  ret  i  at  ville  stryge  det  ikke  nødvendige 

t^ann;  men  han  har  uret  i  at  anse  jOtun  her  for 
åbenbart  urigtigt,  fordi  efter  hans  mening  Regin  var 
dværg,  ikke  jætte.  SkOnt  aReginn*  er  dværgenavn  i 
Vspå,  og  skOnt  denoe  Regin  i  prosaen  siges  at  være 
ttdvergr  of  vOxtt,  så  er  den  hele  hredmarske  familie 
dog  åbenbart  riser  og  ikke  dværge.  Fåfher  kaldes  jo 
også  i  Fåfn.  29  vinn  aldni  jOtunn«.) 

Sigrdr.  33^-^   sifjar  silfrs  |  låtattu  t^inum  svefni  r&Sa 
(Dr.  B.  beholder  R*8  sifja  silfr.) 

Akv.33''^   lagSi  i  gar6  |  .  .  .  .  |  t)ann  er  skridinn  var 

n.    Udenfor  eller  imod  dr.  H.'8  forslag. 

Lokas.  1^^   hvat  hér  inni  |  hafa  at  olmålum 

-  14*-*   h6fu»  fitt  I  bærak  i  hendi  mér 

-  16*-^   at  t)u  Loka  |  kveSira  lastastdfum 

-  18^-^   Loka  ek  |  kvedka  lastastOfum 

(Jfr.  Lokas.  10:   si5r  oss  Loki  |  kvedi  lastastdfum.) 


Gfiiiiulvfp; 


Lokafi.  22^'^   opt  pix  gafl  |  {æim  er  t>ii  gefa  sk^ldira 

—  23*-*   Veizlu  er  ek  gaf  I  Jieim   er  ek  gefa  ne  skyU 

JDum  slævurum  sigr 
(Disse  to  sidste  ttirælde  vil  dr.  U.  lade  danne  oodlag« 
fra  den  almindelige  af  ham  påviste  regel:  at  det 
pegende  stedord  ikke  ved  cæsur  mk  skilles  ff^ 
umiddelbart  påfelgeade  benvisende  er;  men,  som 
tror,  aden  foje,  fordi  den  mellemste  linje  ved  dea 
anbefalede  deling  fremtræder  som  parentetisk  indski 
Denne  deling  havde  jeg  i  min  Iste  udg.,  men  vei 
i  min  2den  tilbage  til  alle  andre  udgg/s:   peim 

—  23*--*   åtla  vetr  |  varlu  fyr  jOrd  neftan 

—  34*-^    B>mis  meyjar  |  h5f5u  J)ik  at  blandtrogi 

—  43^*   mergi  smæra  t  mOldak  l)å  meinkråku^) 

—  bl^^   herflakleil  |  drep  ek  per  bålsi  af 
Hårb,  16*-^    var  ek  i  ej^  |  t>eirri  er  Atgræn  heitir 

^    20^-^   barAan  jOtan  |  hugdak  BlébarS  vera 

iSåL  havde  jeg  også  med  Bugge  i  min  1ste  udg.) 

—  62^^^   Asat>6r  \  hugdak  aldrigi  mundu 

—  60"-*   Far  pli  mi  {  pars  J»ik  ha6  allan  gramir 
(dersom  det  ellers  er  vers  og  ikke  prosa;  jfr.  min  fi 

anm*  L  Hårb.  i  udg.  18T4,) 
Skira.  h*-^   Muni  {»ina  |  hykkak  svå  mikla  vera 
Grimn.  2^-*   Atta  nætr  |  sat  ek  miUi  elda  hér 

—  8^^    en  J»ar  Broptr  |  kyss  hverjao  dag 


'k  Af  Ugoeode  grand  tror  je«  Imod  dr  U  «   ti  skaly  i  Lokts.  49 
bir  sifi  retU  piads  Tonn  cøsureo,  fordi  i  o  s  tiritnkalda  magar 
iiarmtr«  bestemmelse  i   den  desforuden  formelt  fsrdlge  »eetoiog; 
ord  tlitiUe  derfor  have  en  lille  p%JM  for  og  elter  «te.  det  er:   6m\ 
egen  lioje.   der  tilmed  kQ)lter  »ig   nermere   Ul  det  falgeode  (gol 
end  til  det  forudgåeude  tskulu). 

*)  På  rlmftavetie   kan    fkke   bygges    nogen    begrundet   Indvend ing 
dette  og  flere  af  de  andre  forslag.     Jfr.  Vaft»r;s  Fjold  ek  for  |  (J^ 
frelfUdak;     aamt   GHmn    U.     H«v.  10.   IL  3S.   53,  71.  75.   104 
råfn.  tr  oav 


Til  •Sæmundar  Edda*.  185 

Grimn.  14^--^  h&lfaD  val  |  hoD  kyss  hverjau  dag 

(Sål.  Bagge,  der  dog  i  v.  8  har:  k^ss  |  hverjan;    men  de 
to  tilfælde  må  sikkert  behandles  ens.) 

—  15^"*   en  t^ar  Forset!  |  byggvir  flestao  dag 

—  18^--*   Åodhrimnir  |  lætr  i  Eldhrimoi 

—  21^*   årstraamr  |  t^ykkir  ofmikill 

—  31'-'  ^ijår  rætr  |  standa  å  t^rjå  vega 

—  34'-**   Ormar  fleiri  |  liggja  und  aski  Yggdrasils 

—  50^*  l>å  er  ek  MISvitnis  |  vark  ins  m«ra  burar 
Uv.  7^^   eiga  viljak  |  heldr  en  ån  vera 

Hiv.  5«-&   at  augabragSi  |  verSr  så  .'er  ekki  kann 

(Jfr.  Håv.  30:  At  augabragSi  |  skala  maSr  annan  hafa.) 

-  8^-^   6dælla  er  |  vi5  ^bA  er  maSr  eiga  skal 

(I  bægge  udgg.  har  jeg ,  i  modsætning  til  alle  andre ,  delt 
Håv.  46*-*:  ^at  er  enn  |  of  t>anns  t>u  illa  Iriiir.  Dr.  D. 
tror,  at  den  omstændighed',  at  stedordet  i  disse  to  til- 
fælde er  styret  af  et  forholdsord,  skulde  begrunde  afvig- 
else fra  regelen;  men  46'-*  kan  ikke  vel  skilles  fra 
Håv.  44'-*  og  119*-«   Veiztu   ef  ]fu  vin  ått  |  l)anns 

^A  vel  tniir 
—  45'-*   Ef  t)u  ått  annan  |  t^anns  ^ii  illa  truir.) 

—  16*-*   en  elli  |  gefr  hånum  engi  frift 
(gefr  I  hånum  KMB;    hånum  |  engi  RG.) 

-*  18*-*   hverju  gedi  i  st;^rir  gumna  hverr 

(Sål.  RE,  mod  MB6.) 
Hj^rv.  19*-*   médir  min  |  lå  fyr  mildings  skipum 
-^   3!*-*    hafnarmark  |  t>ykkir  hlosgligt  vera    . 
Sig.  II,  1*-*   hOfud  I)itt  I  leystu  helju  or 

—  3*^*   hver  gj61d  |  få  gumna  synir 
*-     4*-*   Ofrgj61d  I  få  gumna  synir 

^     6*-*   syni  {)inum  |  ver5ra  sæla  skdpud 

(Jfr.  Sig.  II,  22 :  heilla  auSit  |  verdr  ^ér  af  hjålmstOfum.) 

—  24*-*   talar  disir  |  standa  t>ér  å  tvær  hli5ar 
(Jfr.  Sig.  II,  2 :  aumlig  norn  |  sképumk  i  årdaga.) 

Fåfn.  10'-*   Fé  rå»a  |  vill  fyrSa  hverr 


186  Steod  GniDdUif: 

Fåfo.  16^'^   CEgisbjålm  |  bar  ek  um  alda  sodiud 
(Jfr.  FéfD.  17:  CEgisbjålmr  |  bergr  einnngL) 

—  19*~^   heipt  al  meiri  |  ferSr  bOlda  sodiud 

—  21«^   en  iNi  Fåfoir  |  ligg  i  fjdrbrotam 

—  27^^   eiskdid  ek  |  vil  eUno  låU 
Sigrdr.  42^-^   langt  bf  |  {»ykkjnmkak  lofSonga  TiU 

(Jfr.  Lokas.62.   Vafler.  12.    AW.  2.   Hå?.  10.  26.  97;  saml 
Grimn.  21  her  foran  og  Fj51b.  5  her  eller.) 
Oddr.  23^-^  ok  |)eir  kvåmn  |  |)ar  er  |>eir  koma  ne  akyldnl 
t>å  er  breiddn  vil  |  blæju  eina 
(Lin.  6  vel  egl.:  |)arft  koma  ne  skyldnl.) 

—  25*"^  En  ^t\T  GnSronu  |  gOrla  leyndo 

pvi  at  [—  er]  bon  heldr  vita  |  bålfo  skyld! 
Fjols.  5^-^  garSar  gléa  |  |)ykkjumk  of  gnlbia  sali 


Ved  denne  lejlighed   kan   endnn   lilfSjes  nogle  bemærk- 
ninger til  min  nye  Eddaudgave. 

Alv.  1.  Når  dr. H.  har  «hratat  um  vegi  mun  hveijum  t>ykkja*} 
uden  nogen  dertil  knyttet  bemærkning,  så  er  det  jo  vel 
muligt,  at  det  kun  skyldes  en  skriv-  eller  trykfejl;  men 
denne  læsemåde  for  R*s  •mégi«  forQæner  opmærksomhed, 
da  hverken  mægl  (svogerskab)  eller  megi  (hf.  af  mOgr) 
tilfredsstille.  —  bratat  um  vegi  (forhastet  m.  h.  t.  vejen, 
rejsen)  giver  god  mening,  og  kunde  let  være  den  oprinde- 
lige læsemåde;  ti  at  v  efter  ■  tidlig  har  kunnet  nasaleres 
i  udtalen,  ses  af  «01lum  megum  (megin)t  osv.  og  af  norsk 
mer  (me)  f.  vér  (jfr.  Gislason  Um  frump.  s.  212),  og  en 
skrivfejl  vilde  paa  dette  sted  yderligere  lettes  véd  det  følg- 
ende. 
Rigs.  43—44  ere  her  dannede  ved  omsætning,  i  det  W  har  linj- 
erne i  denne  følge:  43«-«,  44^-*,  43^-«,  43*-^  44«-«. 
Hyndl.  8.  Med  dr.  B.  antager  jeg,  at  de  to  manglende  liiger 
have  haft  plads  i  spidsen  for  2det  balwers,  altså  mellem 
I.  4—5. 


Til  ■SsmandarEdda*.  187 

Orv.  452   åSr,  som  atter  står  i  1.  o,  måske  fejl  f.  aptr. 

idr.  I,  21'.    Mod  efndiS  f.  udouS?    (ifr.  den  her  følgende 

bemærkning  til  Akv.  32^) 
.T  14  (og  Bamd.  18).    Land   i   1.  1    vel,   som  Vlgftisson   vil 
(Cleasby^s  Diet.  s.  271),  senere  indkommet  i  steden  for  H  5 11, 
og  da  i  1.  2  at  læse  hlidskjålfar. 
•  lå*  gram  hildi.    B  mener  (s.  430):    amåské  snarere  som 
ét  ord:  gramhil  di  (forbitret  kamp,  kamp  på  liv  og  død); 
jfr.  oldeng.  gramword.« 
-  32'.    Mon  åttir  fejl  f.  efndir?    VOlsungasagas  ord:  tGangi 
{)ér  nu  illa,   ok  eptir  ^\i  sem  t^ér  hélduS  orS  vi5  mik» 
kunde  også  tale  herfor, 
und.  24^"^    Her  kunde  også  været  henvist  til  Akv.  41   og  til 
verset  i  Herv.  saga  (Bugges  udg.  s.  268.  348): 
Rymr  varS  i  ranni, 
risu  meO  géSum. 
"  JO*-*  have  vistnok  oprindelig  lydt: 
Ulfa  dæmi 
bykkat  ek  okkr  vera. 


Af  trykfejl  er  siden  bemærket  følgende: 
Grimn.  28^   enn  læs  enn, 
Håv.  30*    At  læs  At 
—  67^   hengi  læs  héngi 
Brot,  prosaefterskr.  1. 10.    hefSi  læs  faefdi 
Gu5r.  H,  18^   meS  læ^  f  me5 
Oddr.  22*   deilir.  læs  deilir  I 
Grott.  15*    stilli  læs  stilli, 

—  23'   ungar  læs  ungar, 

Anm.  t.  Vspå  9^  1.  8   Sigdr.  læs  Sigrdr. 

—  —     35*  1.  1    of  læs  af 

—  —     50*  I.  11    enskOnt  læs  endsk6nt 

—  —     66*-^  1. 10   sverd  læs  sverSi 


f8K  STend  Grao^Tig:  Til  •Ssaudir  EMa*. 

Anm.  t.  Vspå  61'-^  1.8   eåum  les  edvai 

—  Go5r.  II,  20*   of  les  ef 

—  Ak?.    10^-«  les  II*-« 
12IC  Marts  1874. 


AiMeUelsf. 


Caribcrg,  A.  B^  Fransk  Elementarbok.    Lood  1874.   Gleenip.   8.  tttS. 
I  Rd.  7d  6. 
Ed  af  de  i  Skolenie  hos  os,  saaTeUom  i  NaboUndene,  meH  watmt^ 
Methoder  til  BegyndelsesandenrisDiiigeD  i  nyere  Sprog,  og  serlig  da  i  hamk, 
er  den  Aho'ske  lopriodelig  Seidenstackerske).     Ligeaom  del  oo  or  iM 
og  ogsaa  almiodelig  indmnmet,   at  den  baade  er  let  for  Elerene  ved  ril 
jSToe  Fremadskriden   fra  de  simpleste  enkelte  SKtninger  til  de  mere  iiå- 
▼iklede  Sxtningsforbiodelser,  og  at  den  legger  en  god  Grand  for  den 
sammenhSDgende  Læsning,  idet  den  gjenoem  sin  rige  Samling  tf 
til  TexelTis  OYersættelse  fra  det  fremmede  Spn^  paa  Moderamaalel  og  fin 
dette  paa  det  fremmede   Sprog   indorer   Formlcrens   og   OrdfdJningilBnM 
Regler,  samtidig  med  at  der  for  Ordstoffets  og  Phraseologiens  Vedkommesåi 
gjores  alt  Moligt  for  ogsaa  heri  at  berige  Elevens  Viden ,  saa  er  det  paa  d« 
anden  Side  en  Kjendsgjæming ,    at  den  —  navnlig ,  hvor  den  gjennemfores  i 
sin  Faldstsendighed    i   flere  Aars  Kursns  —  er  yderst  trættende   baade  far 
Elev  og  Lærer,  og  det  ved  otalJige  usammenhængende,  indholdsløse  og  kjede- 
lige   Øvelsesexempler    mojsommelig    indexercerede   Ordstof   glemmes    efter^ 
haanden  let  af  Begynderen  netop  paa  Grand  af,   at  han   ikke   har  anskMt 
Ordet  i  det  virkelig  levende  Sprog,  og  naar  han  endelig  stilles  overfor  dette, 
vil  han  derfor  ikke  føle  stort  til  den  tilsigtede  Lettelse,    oden   for  saa  vidt 
han  selvfølgelig  lettere  vinder  Sejr  med  Bdjningsformerne  og  overhovedet  des 
grammatikalske  Side  af  Sproget,  end  den  Elev,  der  strax  føres  til  sammes- 
hængende  Texter.     For  na  samtidig  med  at  bevare  den  rigtige  Grandtanke  i 
den  nævnte  Methode-  at  raade  Bod  paa  dens  Misligheder,   udarbejdede  j^  i 
1870  min   -Lærebog  i   Fransk  for  Begyndere*    saaledes,   at  Jeg  dels 
indskrænkede   den  grammatiske  Detail,   som   meddeles  Eleverne   i   de  lod* 
ledende  Øveisessætnioger,  og  dermed  ogsaa  formindskede  disses  Antal,  dels 
valgte  OrdstolTet,  som  anvendtes  i  de  enkelte  Sætninger,  fra  bestemte  smu 
Jette  Fortællinger,  der  efterhaanden  optræde  alt  som  der  er  lært  tilstrækkeligt 
til  deres  Forstaaeise,   hvorved  altsaa  Eleven  faar  Lejlighed  til  paa  et  tidUgt 
Standpnnlit  at  anskue  I  et  sammenhængende  natnrligt  Sprog  og  faa  Anven- 
delse for,   hvad  han   i  de  smaa  Øvelsesexempler  har  lært  baade  af  Ord  og 


JeaoPio:  Anmeld,  af  A.K.Gariberg«  Fransk  Elementarbok.  189 

Fomer.  leg  har  Ted  Valget  af  Fortcllinger  med  let  og  simpel  Stil  segt  at 
ladgsi  for  Begynderstadiet  at  lade  andre  Former  optrsde  end  dem,  der 
knoM  gjeogiTes  og  opfattes  gjenoem  Modersmaalet  —  derfor  saa  ¥idt  moligt 
tk)etSobjonetif  — ,  men  foroTrtgt  optaget  det  Vcsenlige  af  Formlsren, 
iiiledes  at,  naar  Eleven  Ted  Lcrerens  Vejledning  faar  samlet  og  skhematisk 
optegnet  det  efterbaanden  i  de  enkelte  Stykker  meddelte  og  benyttede  Ma- 
tffiale,  ban  da  med  det  samme  bar  modtaget  den  nedTOodige  Oplysning  for 
it  kunne  magte  de  efter  Bogens  grammatikalske,  kno  34  Sider  stsrke  Korans 
Mgeade  franske  Fortællinger  og  de,  Ted  Bjælp  af  OrdstoSét  fra  disse,  dao- 
iMde  sanmenhttngende  StiloTelser. 

Det  er  denne  lille  Bog,  der  nn  foreligger  i  STensk  Overaættelse  og  Be- 
uHdeise  med  OTenanføfte  Titel,  og  det  bar  glædet  mig  ikke  alene  at  se 
■ris  letbode  indført  i  Broderlandet  af  en  dygtig  Lærer,  men  tillige  alierede 
gi^iBdt  af  en  af  Nordens  mest  ansete  Sprogmænd,  Ed  v.  L  idf  orss,  der  efter 
A  liiTe  benyttet  den  sTenske  Bearb^delse  til  Skoiennderrisning ,  alt  som 
Ailene  forlod  Trykken,  i  et  Forord  til  Bogen  giver  den  det  Vidnesbyrd,  »at 
te  med  stor  Fordel  kan  anTendes  som  Gmndiag  for  den  førate  Vejledning 
i  WtBiken«,  saasom  den  »i  pædagogisk  Henseende  heldig  svarer  til  de  For- 
Mnger,  man  maa  stille  til  en  Elementarbog*.  Idet  jeg  no  i  Almindelighed 
■M  iitale  min  Tilf^dshed  med  den  kyndige  og  omhyggelige  Maade,  hvorpaa 
Ir.  Carlberg  har  omplantet  min  Bog  og  benyttet  min  Methode  til  at  frem- 
^rtngeen  for  de  svenske  Skoleforhold  afpasset  Lærebog,  skal  jeg  dog  tillige  tillade 
■4  nsrmere  at  udtale  mig  om  de  skete  Ændringer  og  endelig  at  gjore  opmærk- 
NB  pia  et  og  andet,  som  synes  mig  urigtigt  eller  mindre  hensigtssTarende. 

Bogen  begynder  ligesom  min  med  nogle  korte  indledende  ØTelser  tfl 
l^teMsren;  dog  har  Hr.  C.  Talgt  andre  Eiempler,  end  jeg,  og  Forskjellen 
<r  éå  blsTen  den,  at  medens  der  hos  mig  er  en  bestemt  methodisk  Fremad- 
ibUeo,  saaledes  at  Eiempler  paa  franske,  fra  Moderamaalets  meget  forskjel- 
^L|d  og  Lydbetegnelser  fønt  optræde  efterbaanden  som  de  ere  blevne 
klikrevne  for  Eleven,  saa  giver  Hr.  C.  strax  nnder  Øvelserne  til  Vokalera 
i|  Diphthongen  Læsning  Eiempler  som  tuom,  daigneni,  nmge,  retpeet,  for- 
(ite  to  har  været  Tale  om  ^,  ^,  Nasaler  og  stamme  Udlyd,  o.  s.  frem- 
^^  Hvis  de  af  mig  givne  Eiempler  bnrde  opgives,  konde  det  alene  være 
^  --  hvad  Jeg  i  hoj  Grad  Tilde  billige  —  til  ØTeisesstoflTet  odelokkende  at 
^^  de  Ord  og  Former,  som  EloTon  senere  Til  finde  i  selTO  Læsebogen. 

Af  min  ElemenUrbogs  »Sætninger  og  Fortællinger  til  OTersættelse  fra 
'^ttik  til  Dansk  og  fra  Dansk  til  Fransk*  (S.  4—54)  ere  alle  Teiteme  de 
^*>BS;  min  Opløsning  i  franske  og  danske  ØTelsesstykker  er  bibeholdt  om- 
^  srdret  indtil  Stykke  27 ;  herfra  indtræder  nogen  AfTigelse  Tæsenlig  af 
til  UdglTorens  forandrede  Opstilling  af  Verbernes  Konjogationsmønstre, 
for  at  EloTen  allerede  kan  gjdres  noget  mere  bekjendt  med  syn- 


190  ^c^n  ^^'   AomeMeiiC  af 

UktUie  VwhM  *f.  Ei.  Sobjosctift  Brug    end  j«s  kar  tUaigtet.  fordi  Cato* 
▼iioinaeo  i  Frantk  alouDddifvii  bccjDder  2  til  3  Aar  tidlicere  i  'vore  Irfjew 
Skoler  end  i  de  iTeoake.     Bcarbcjdereo  bar  i  dette  AltDii  behoiiH  sogla  af 
mine  Fc^il.    I  Stakke  1  borde  «  ofr.  lånneo  af  Ludrig  •  ailerc^  indea  i  im 
Lioje  af  det  iTeoske  Stjkke  efler:  Lndiigs  vån.    1  4  ikoble  det  sidMe  b- 
empel  lyde:   L'oåpea  du  woleur  wuUmde  e$t  tarrible,  for  aft   Eleven  kaade 
anikoe  AdjecUteU  Stilliog  i  FraiukeD.     19   S.  8,  L.  3r  siaa  del  hedde:  la 
wumsam  de  la  botme  dewwiæUe,  fordi  nøirt  eodoa  ikke  er  Icrt.     I  StjUe  tt, 
8.10,  L.  2.  kan  Exemplet:  Voreo  I  icke  mycket  fattlga?  ikke  oodno  opgim 
til  Ofertcttelse,  da  den  sporgeode  nsgtende  Form  først  meddeiea  tUSlykkelt 
1  Stykke  16  Llo.  4  og  6  borde  den  aamme  Vejledning  til  OrdatiOing  gif«, 
tom  tenere  i  Stykke  22  L.  S.     Atter  i  St  24  forekommer:   Tira,  foriadM 
natre  er  bebaodlet.     Deo    i   FortxUiogeo:    La  pauvre  vieiUe  ■tåre  Ltade  11 
forekommende  Sobjonctif  maatle  belat  nodgaas  Ted  en  lille  Ændring  af  Sal- 
ningeos  Form.     Imellem  de  nye  af  flr.  C.  ael?  dannede  ØTelseaezempler  ae 
enkelte  ikke  rigtig  heldige  som:   EUe  ne  Im  domne  jamaiå  de  vir,  fluaf  ék 
Uur  en  datme  Umjourt  (38);   der  findes  i  laogt  storre  Mcngde  end  boa  wH 
Sætninger  1  Sporgsmaalsform  odeo  paafelgeode  Svar;  og  eodTidere  glvea  der 
for  meget  af  seke  Fortællingeroe  ganske  i  samme  Form;  a.  f.  E.  47. 

S.  68—82  indeholder  ligesom  den  tilsvarende  Afdeling  boa  mig  kM 
franske  Teiter,  dels  Prosa  dels  Vers;  Stoflét  er  paa  to  nye  Stykl^  aai 
(L'éléphant  og  La  Barbe-Bieoe)  taget  fra  min  Lærebog. 

Derpaa  følge  de  hos  mig  til  Øvelsesstykkerne  meddelte  •Anmcrknioger* 
med  den  Forbedring,  at  det  nye  grammatiske  Stof,  der  foran  hver  Leetlsa 
skal  gjennemgaas ,  mere  end  hos  mig  idog  ikke  altid)  er  stillet  i  Spidsen  af 
hver  LecUoos  Anmæriuiinger ,  og  at  Glosserne  i  hvert  Stykke  ero  ordnede  i 
alphabetisk  Rækkefølge  for  lettere  at  kunne  findes  af  Eleven.  Ligesom  bM 
mig  ere  her  følgende  Fejl:  i  4  mangier  til  chateau  Angivelsen  af  Flertalt- 
formen  paa  x\  i  13—14  bør  efter:  ne  Buie-je  pa$i  indskydes:  n'dtau-jis  petf 
og  i  17—18  efter:  il  y  Mira  tilfdjes:  il  y  aurait;  1  42—43  er  •ornsj,  fi- 
ledes- glemt.  Oesaden  er  i  17—18  af  Hr.  C.  Udtalen  af  JUe  givet  mb 
•flss*  og  -fl*,  hvilket  sidste  vistnok  er  mindre  rigtigt,  eller  ialfald  nbaldigt  for 
Begynderen ;  ved  JUle  er  Overs,  •fllcka*  glemt  Den  syntaktiske  Bemærknifll 
i  15 — 16:  -Efter  H  sættes  Indikativen,  men  ikke  Futurum  og  Konditloaalii* 
er  ikke  alene  ufuldstændig,  men  ogsaa  urigtig.  1  26—28  er  •tour  (f.)»  ton- 
glemt;  sammesteds  i  Bcmærkniugeo  om  vieux  ser  det  ud,  som  om  deooe 
Form  ikke  kuude  bruges  foran  Vokaler.  Af  overflødige  og  imod  SyatODMt 
stridende  GJentagelser  har  jeg  bemærket:  grand  i  33—34  (forekommer  aUa- 
rede  i  4),  parent  i  38—39  (s.  29—30),  sur  i  42—43  (s.  15—16),  samt  d«åog 
foia  (s.  29  —  30).  mourureiU  (s.  40—411  ug  y  (s.  13—14),  alle  i  45-46,  «• 
tetidre  og  jewie  i  47—48  (s.  36—37  og  2). 


A.  B.  Carll>erg8  Fransk  ElemeDtarbok.  191 

bledenfoFp  som  Jeg,  at  give  fortløbende  Glosser  til  alle  Lssestykkerne 
lMnfU«r  Hr.  C.  fra  Stykke  60  Eleven  Ul  et  fuldstændigt  alphabetisk  fransk- 
ivMuk  og  STentk-fransk  Register  over  alle  de  i  Bogen  forekommende  Ord, 
kfilket  bar  sine  praktiske  Fordele  og  navnlig  giver  Læreren  en  ndjagtig  Op- 
l]WlBg  om  hvad  Ordstof  Eleven  harj  kunnet  erbværve  sig ,  og  hvad  der  i 
émt  Henaeende  kan  anses  for  at  være  ham  be^jendt  og  altsaa  at  kunne 
fordrei  af  ham,  naar  det  bele  Kursus  er  sluttet.  Med  Hensyn  Ul  Enkelt- 
Mtr  i  dette  Ordregister  skal  jeg  kun  bemærke,  at  der  S.  152  ved  fée  tillige 
kdei  opført  feer,  hvilket  synes  at  tyde  paa ,  at  Forf.  S.  64  bar  villet  følge 
Littré  og  skrive  la  def  éiaii  féée  istedenfor  det  der  beholdte  fée. 

Som  jeg  har  bemærket  i  Fortalen  til  min  Lærebog,  har  det  været  min 
IniBg,  at  Bleven  selv  under  Læsningen  efterhaanden  f^a  Anmærkningerne 
ikalde  samle  det  for  en  begynder  Vigtigste  og  Nødvendigste  af  Formlæren, 
Ted  Lererens  Vejledning  ordne  dette  og  saaledes  udarbejde  sig  en  lille 
finfflmatik,  idet  Bogen  alene  for  den  vanskelige  KoiiOuS^^'^^Q  ^^  ^^  franske 
Verber  yder  en  samlende  Oversigt  Hr.  C.  har  derimod  valgt  at  give  en  hel 
Uiie  «fonDlftra»  med  indledende  Regler  for  Udtalen.  Det  er  nu  ganske  vist 
bcDsigtsmæisigt  og  pædagogisk  rigtigt  —  ligesom  fdr  bemærket  ved  Ord- 
registret  —  i  en  systematisk  Oversigt  at  samle  og  gjentage  alt  det  gram- 
natiske  Materiale,  som  forefindes  forklaret  og  anvendt  i  hele  Bogen,  saa- 
ledes at  ved  eo  Slutningsrepetltion  Eleven  faar  storre  Fasthed  i  det  Lærte 
og  Lsreren  en  Sikkerhed  for  hvad  han  unddr  fremtidig  Læsning  af  en  storre 
Gnmmatik  kan  forudsætte  som  allerede  Indøvet  og  bekjendt;  og  dertil  har 
Jeg  sigtet  ved  mit  Raad  til  Læreren  om  at  lade  Eleven  selv  foretage  en 
Nieatorende  systematisk  Samling  af  det  Lærte,  men  efter  den  Erfaring,  jeg 
kirvnadet  under  Bogens  Brug,  vil  jeg  rimeligvis  ved  en  eventuel  ny  Ud- 
pve  foretrække  at  lade  en  saadan  fuldstændig  Oversigt  følge  med  trykt. 
Hr.C  derimod  synes  ikke  at  have  haft  det  af  mig  med  Grammatikken  tænkte 
Fonaaal  for  dje.  Hans  Udulelære  slutter  sig  —  hvad  Valget  af  Exempler 
ogaar  —  slet  ikke  til  Øvelserne  S.  1^3,  og  i  Formlæren  er  der  meget  ofte 
tojttet  Glosser,  som  aldeles  ikke  forekomme  i  Bogen,  ligesom  der  er  givet 
alteDgde  Regler  for  Bojninger,  hvoipaa  der  i  Texterne  ingen  Exempler 
^M;  jeg  vil  saaledes  nævne:  Juif  (hvor  neuf  og  veuf  kunde  have  været 
beoyttede),  aetøur,  direetmr,  o.  s.  v.  o.  s.  v.;  af  alle  de  i  den  lange  Anm. 
S.lli  nævnte  Ord  ere  kun  caiUcUf  genou,  æil,  del  og  travail  Eleven  be- 
UoDdte,  af  de  mange  Undtagelser  S.  112  kun:  «ec,  doux,  gro$,  épaia  og  meil- 
^;  af  de  defective  Verber  kan  jeg  ikke  Unde  nogen  Brug  for  paUre;  o.  s.  v. 
bolgen  er,  at  Hr.  G.*s  Grammatik  forekommer  mig  for  vidtløftig  for  dette 
^dpoDkt,  medens  den  paa  den  anden  Side  er  for  lille  og  ufuldstændig  til 
at  kanoe  benyttes  særskilt  efter  Afslutningen  af  Læsebogen.  Af  mindre  heldige 
^g  i  denne  Afdeling  af  Bogen  skal  jeg  særlig  nævne  Angivelsen  S.  101  af 


m 


MIS  R9' 


afA.K.t 


ii»  Mi  Vmååtm  åi  m  i  4øMe  f^fm  itaU 

Oteitt  if  tti  I  /aiåom  «§  fmiåaåå  — ^  iairt 
stantiTcmct  o|  å^tiillumM  MiBljém*  «g 
LtflciM  far  det  eø  bel«  ilMt  Mønai.  — 
ku  mnm  te  «liBlii4«ilisU  Bf«ler  mi 


mmå  I  Fiirmcr, 
fiøBMB  •gui 
flHHB  férSnfe- 
ivfda  ifl  ilAm 
■énr  mJff  fli  Hf .  C  Itts 
PiftieifiicnM  of  Kcfli- 
ivne;  js  Jeg  fiide.  UwA^t  del  tidligere  ef  mig  Bemmktde,  eodog  Foreirsitt 
ftlle  de  TlftÅgttc  A^rtiUiiii&e  Regler,  biotfor  der  til  FoniMelse  ef  ftofne 
Tcxt  mutte  wre  Brug. 

Af  Trykfejl  i  Bogto  har  jeg  reiiideD  de  S.  17S  fortefnede  eodmi  faiidil 
ielgeode:  S.  11,  L.  7  In.  Ja  tor  fe,  S.  19,  L.  15  og  16  f  o.  er«  Satmc>ienif : 
Vo»f€  mmtr  elc  o§;  Je  serai  tic,  forbyttede;  S.  22,  L,  U  efoif;  S.  30«  L.  II 
d^;  $.41,  L.12  Lo,  ahr«  I  arbrti  S.  62.  L.  7  to.  apréå,  S.  64,  L.  12  to 
TAerée;  S.  71,  L.  2  t  o.  pu'h  f  ^k;  S,  72.  L.  IS  «mM  t  mammk;  &80. 
t  10  t  o  ce'f«:  S.  89.  L  U  mo^ftficr  (U  for  m.  fm);  S.  1»1.  U  14  t  n  dobw- 
L.8  to.  efter  ^o&tic  er  udfaldet:  m.f:  S. 94,  L.  15  f  o.  je  le  /it:  S,W, 
U  1 1  apriå  t  appfu ;  S.  149,  L.  20  dégrm.  S.  ISt,  L  12  t  n.  fm^lk:  S.  Iff, 
L.  4  og  6  t  n.  er  «  udfaldet  i  ierrure  og  $ervie€. 

Al  Hr  C.  bar  udeladt  min  efler  C.  Ploeu  odarbejdede  lille  Samllog  tf 
almiudellgt:  franske  Ord,  ordnede  efler  Belydoingea,  floder  }eg  ssrdelcA  flg- 
Ugt;  ?ed  en  fremlJdig  ny  UdgaTe  af  den  danake  Lsrebog  vil  dette  Glossar  ogsii 
blive  udgivet  ssrkilt.  da  det  pmter  for  et  noget  Bcnere  StaudpunlU  end  det, 
bvorfor  Lsrebogen  er  liestemt.  I 

Hermed  vil  jeg  da  slutte  disse  BemsrkniDger  om  Ør.  C/s  Overforene  it 
min  Metbode  paa  Bvenak  Grund,  idet  Jeg  selvfølgelig  ønsker  den  al  muli| 
Fremgang;  ssrltg  skulde  det  glsde  mig,  om  deo  årede  Udgiver  af  d 
•  fmnake  Evlemtjtiiarliok*  snart  vilde  flade  Tid  og  Lejlighed  til  at  udfiire 
—  Ulig  Lekjendle  —  Korsæt,  al  udarbejde  en  en  gel*  k  Laerebog  efter  i 
Sfetliode,  da  det  er  ojensynllgl,  at  denne  vil  kunne  anvendes  med 
Rtorrc  Fordel  og  hurtigere  Resultat,  jo  mindre  formrigl  det  fremmede  Sprog  ef.j 

At  Hr.  C.  ved  sin  Bearbejdelse  bar  givet  mig  en  Del  praktiske  Vink 
itidførl  nogle  virkelig  gode  Ændringer,  som  ogsaa  ville  kunue  komme  dra 
danske  Lærebog  til  Gode,  saafreml  den  engang  udgives  paa  ny,  det  antr- 
kjender  jeg  med  Taknemlig  bed  og  har  Uidels  paavlst  I  det  Poregaaende. 

Den    svenske    Bogs   Tryk    og    Udstyrelse    er   langt   smukkere    end    d«Q| 
danskes,  og  Prisen  noget  billigere,  uagtet  Bogen  er  omtrent  1  Ark  stdrrt 


^)  •-  Aof  Litlréi  Asri^l«*  ^  tJdUltn  mi  »mmåMUB  LfdlOTbiDd«l«tr. 


Jeatt 


193 


Bemærkninger 


iifle  eieniloiiiiiielige  eiinjuiietiiiske  S|iørgeforiiiler  i  Græsk* 

Af  €.  P,  CkrUiensen-Schmidt 


iJk  (ølgonde  Eemærknlnger  meddeekea  i  phiJologisk-hiBlorfsk  Sajrøfund 
.  !We  Fcbr,  1873.  De  fremtræde  dog  her  i  eo  tildeeli  lidl  forandret  Skil- 
,  idet  jeg  båf  troet  at  burde  benytte  L^Uigheden  deefs  til  ^rCoaclnnitetS' 
ham  al.  foretage  enkelte  ÆodrlDger  I  StoffeU  Ordning  og  ttl  al  omarbeid« 
^lidip  Parlier,  som  forekom  luig  at  være  mindre  vellykkede,  deels  til  at 
ii'ir  noget  oærmere  ind  paa  et  Ikke  uvigtigt  Pund,  som  jeg  ved  Meddelelsen 
^  liifiindct  af  Hensyn  til  Tldeo  kun  kunde  behandle  anlydningavl&s,  og  Ul 
lidskillige  Eokeltiiedert  som  dengirig  af  samme  Grand  maatte 
>-  eller  senere  have  tilbudt  sig*  Jeg  haaber,  at  det  lille  Arbeide 
^cd  maa  have  vundet  Noget  1  deres  Øhie ,  for  hvem  slljje  D^tiiilunders«- 
overtioiredet  have  Interesse,  og  vige  sig  at  indeholde  lidt  Nyt  ogsaa 
der  vare  tilslede  i  SamfundsmudeL  Jeg  h»r  baade  før  og  efter 
llt«ld«l«lsen  der  cftcrseel  eu  Htekke  Bemærkninger  om  Sagen  i  ffildre  Skrifter, 
Minttg  Commentarer;  men  kun  hvor  jeg  har  fundet  noget  Eiendommdigt, 
Mb  1  ten  eller  anden  Henseende  havde  betydning  for  Opfattelsen,  har  jeg 
nbivet  det  med  Navns  Nævnelse;  ievrlgt  bar  Udbyitet  væsentligt  bestaaei 
.  og  aodet  Forfattersted  fra  den  senere  Tids  Litteratur,  tom  Jeg  ved  egen 
Qlog  eoteti  slet  ikke  eller  laltfald  ikke  endnu  vilde  være  slodt  paa.  En 
tJa»ia§ lighed  blev  Hr.  iiectur  Berg  ved  at  gjennemsee  MaouacHplet 
^marksom  paa,  for  Meddelelsen  lieroni  er  Jeg  ham  saa  meget  mere  forban- 
U\\,  lofu  den  indireele  ogsaa  er  bleven  Anledning  lil  et  Par  andre  Smaa- 
tvtbednDger.) 


JjiaQdl  de  Spørgesæto luger,  som  paa  Grtind  af  gjentagen 
jl'orekamst  1  en  vig  bestemt  Form  og  under  visse  beatemie  Be* 
%elaer  maae  siges  at  have  aotaget  Charakteerai'staaende  Form- 
>«T,  lindes  der  i  det  græske  Sprog  et  Par,  som  paa  Grund  af 
den  anvendte  Forms  syntaktiske  Betydning  i  Forbiudeise  med 
ko  eietidommelige  BeskafTenhed  af  det  benyttede  Verbum  ere 
>tfUf  udsatte  for  ucorrect  eller  dog  uklar  Opfattelse,  idet  mau 
lt«Q  ved  eensldig  at  see  paa  Verbet«  Betydning  kan  lade  sig 
riede  tiJ  at  oversee  Formeos  syniaktiske  Function  eller  omvendt 
M  alene  at  fæste  li  tikket  paa  den  grammatiske  Form  kan  for** 
^n  til  en  uklar  Opfattelse  af  Verbets  Betydning.      Jeg   vil  nu 

*iVi.  Ildilr*  far  Blal.  «f  pcd«|,    V)   rskkr.    L  |3 


m 


c  P.  Chrisleoieo-Scitfiiyt: 


ingeoluQde  beoegle,  at  disse  Odirjk  itlerede  for  iængt  ajdeo 
af  Andre  kDDOe  være  opfattede  i  det  Oele  rigtigt;  meo 
jeg  seer  ben  til  deo  Mangel  paa  Correelbed,  hvormed  nio 
eodou  beslaodig  kao  fiode  dem  forklarede  (ikke  at  tale  om 
Oversceltenies  Forsøg  paa  at  gjeogive  dem  eller  gaae  udeooa 
dem),  og  til  deo  ialtfald  mindre  klare  og  forstaaelige  Fons^ 
hvori  selv  en  i  det  Hele  rigtig  Opfattelse  endno  kan  Gade  sit 
rlldtryk,  troer  jeg  dog,  det  kan  nogenlunde  forsvares,  at  gjtri 
disse  Formler  til  Gjenstand  for  en  lidt  udførligere  Behandling. 
De  Formler,  jeg  Ler  sigter  lil,  ere  de  conjunciiviske  Sparge- 
^formler  -ti  7ra^a>;*  og  »il  yag  nd^t^;*  af  hvilke,  foråaavidt 
holde  os  til  den  ældre  Tid,  den  første  Ondes  udelukieodf 
hos  Digtere,  den  anden  enkelte  Gange  ogsaa  i  Prosa.  Mafl 
har,  til  Skade  for  Opfattelsens  Klarhed,  ikke  altid  holdt  disie 
to  Formler  tilstrækkeligt  adskilte  fra  hinanden ;  men  det  vil  mt 
sig,  at  om  de  end  ere  nær  beslægtede  med  hinanden,  hTii 
Betydningen  angaaer,  ere  de  ligesaa  væsentlig  forskjeUige  (n 
hinanden,  hvad  Brugen  angaaer,  og  man  bør  derfor  adskille  dem, 
forsaavidt  de  frembyde  (kriterier  for  en  Adskillelse. 

Det  Ejendommelige  ved  disse  Formler  bestaaer  nu  i,  at  de 
paa  den  ene  Side  ere  Spørgesætninger  i  Conjunctiv,  hvor« 
ved  der  jo  betegnes  et  Spørgsmaal  om,  hvad  der  skal  gjøretf 
d.  V,  s.  enten  om,  hvad  en  Anden  vil,  al  man  skat  gjøre,  eller 
overhovedet  om,  hvad  der  er  Opfordring  til  at  gjøre,  men  som 
i  ethvert  Tilfælde  synes  at  maalte  forudsætte  et  Moment  af 
Selvbestemmelse  og  Selvvirksomhed,  et  Viltiesmomenti  i  Verb 
og  al  paa  den  anden  Side  det  brugte  Verbum  er  Verbet  ndaxf^^* 
altsaa  det  af  alle  græske  Verber,  der  allermindst  s]^nes  at  væi 
modtageligt  for  et  saadant  Villiesmoment. 

Pet  vil  imidlertid  være  rigtigt  fra  første  Færd  af  at  buåkt 
paa,  at  Grækerne  (saavelsom  Romerne)  i  mange  Tilfælde  ikke 
følte  den  samme  Trang  som  vi  til  at  betegne  Viliiesmomentet  i 
Passiviteten,  Forestillingen  »al  forholde  sig  passiv«,  men  at  hol 
dem  ogsaa  genus  passi vum  af  iransitive  Verber  havde  et  viders 
Spillerum,  end  vi  tilstede  det,  saa  at  f.  Ex.  vinttat^m  omfatter 


1 


Iføfle  ejendommelige  coajuDcUviske  Spørgeformler  i  Gnesk.        |95 


baade  ?ort  «at  blive  slaael*  og  «at  lade  sig  slaae>.  At  det 
Sarorae  var  Tilfældet  med  Verbet  fiacrjfai'j  viser  sig  f.  Ex.  i 
Drugen  af  §ind(Fxety  i  Betydoiogea  »at  gjøre  sig  tilgode-,  bvor 
all^aa  Grækeroe  oatedes  med  at  betegoe  Fersooen  sam  passiv^ 
medsDS  vi  udtrykkelig  betegne  ham  som  activ;  Tydskeroe  kunoe, 
QQfet  svagere  eod  vi,  men  noget  stærkere  enå  Grækeroe,  be- 
tegne ham  som  forholdende  sig  passiv,  idet  de  sige  «siGh*s 
wobl  seia  lassen«. 

Naar  man  fastholder  denne  simple  og  let  tilgængelige 
Kjeadsgjeroing  i  Forbindelse  med  Betydoingeo  af  Verbet  rtdfrxBty 
paa  den  ene  Side  og  paa  den  anden  Betydningen  af  den  con- 
jQDCtiviske  Spergesættiingy  saa  behøver  man  egentlig  ikke  Mere 
kr  paa  Forbaand  at  kunne  forudsige  som  det  rimelige  Resultat 
af  eo  Dndersøgelse ,  at  af  de  to  Oversættelser,  ved  hvilke  man 
i  Reglen  finder  disse  to  Spørgeformler  gjengivne,  nemlig  »hvad 
ilil  jeg  gjøre?«  og  «bvad  skal  der  blive  af  mig?*,  er  hverken 
to  ene  eller  den  anden  rigtig,  men  at  tt  nd&m  kun  kan  be- 
tyde tbvad  skal  jeg  lade  vederfares  mig?>.  Eet  af  To  er  imid- 
lertid Oversættelsen    »hvad   skal  jeg    gjøre?«    som    Oversættelse 

^ abetinget  at  foretrække  for  «hvad  skal  der  blive  af  mig?«,  \len 
b  kan  dog  kun  accepteres  under  visse  Betingelser,  som  jeg 
i  h\  Følgende  skal  søge  nærmere  at  fastsætte. 

K.  W.  Kruger  i  sio  «Griechische  Sprachlehre  for  Schulen« 
Hm  Deel  g  54,  2  Anm.  4  udtaler  sig  om  Phænomenet  paa 
følgende  Maade:  oDer  interrogative  Conjunctiv  (iodel  sich  auch 
io  der  eigenthumlichen,  meist  dicbterischen  Formel  %l  tecH^w; 
<iie  eine  harte  Bedrångniss  anzeigt,  gewdhnlich  Qbersetzt:  was 
Ml  Jch   tbun?    nicht  fDglich   vereinbar   mit   der  Bedeutuog  des 

l^^iHP,  Ursprungiich  hiess  es  wobl:  was  soli  ich  uber  mich 
<rgehen  lassen?  wasanfangen?  jVoss:  was  soli  mir  geschehn?)«, 
I^rpaa  anfører  han  Exempler  af  Illaden^  Æschylos,  Sophoklee« 
Buripides  og  Arislophanes,  eet  af  Øver,  samt  i  Parentbes  eet 
bempel  af  Herodot  og  eet  af  Platon,  i  hvilke  der  slaaer  %$  ydg 
^^m\  om  det  er  derfor,  eller  fordi  Oerodot  og  Platon  ere 
Pfoaaiftler,  at  ban   sætter  dem  i  Parenthes,   sees   ikke  tydeligt; 

13* 


196 


C.  V.  ChriBtensen-Scbmldl: 


3 


meø  efler  AomærkniDgeDs  Text  synes  del  rimeligsl,   at  del  li 
er  den  sidsle  Grund,  som  har  været  den  bestemmende. 

Det  kan  nu  gjerne  være,  at  Kruger  i  Virkeligheden 
opfattet  det  Væsentlige  i  PbæDomenet  rigtigt  nok,  og  at  det  kun 
er  hans  bekjendte  Stræben  efler  Kortbed  og  hans  Tendens  til 
at  ville  tydeliggjøre  i  Oversættelsens  Form  ogsaa  del,  dtr  ikke 
lader  sig  tydeliggjøre  paa  denne  f^laade,  fordi  Udtrykkene  i  de 
forskjellige  Sprog  ikke  ere  congruentej  der  her  som  oftere  har 
fert  barn  til  Cklarhed.  Men  afseet  fra,  al  han  ikke  angiver 
nogen  Forskjel  meilem  ti  na&w  og  ti  ydg  nddm^  maa  vel  alle- 
rede Utydeligheden  \  hans  Ord  berettige  til  en  nærmere  Dnder* 
segelse. 

Som  Grundlag  Tor  denne  skal  jeg  først  anfere  de  Steder 
fra  den  ældre  Tid,  hvor  jeg  har  fundet  disse  to  Spørgeformlef, 
—  jeg  troer  at  have  samlet  dem  alle,  —  og  dertil  føle,  hv»i 
der  af  dem  foreløbig  l'remgaaer  med  Qensyn  til  Formlernes  Bruf 
og  Omraade, 

1.     Ti  nd^m'j 

lliad.  XI,  404  hedder  det  om  Odysseus,  da  han  er  bleven 

alene  tilbage  paa  Valpladsen: 

ox^^tfcc^  d*  aga  elns  nqå^  ov  fåej^aXvjwga  å^tftcp* 
WfiOt  i^^w^  li  nd^m;  péya  fklp  xaitiv^  al  we  cféfit^fåm 
nX^i^VP  taqfif]<iaq*  to  ål  ^f/'iov,  aå  n$y  åXmta 
få^vvo^'  tot' g  (f  aXXavg  Japaov^  ii^6§^^s  KgopUay* 
dXXd  tiij  pkQå  tavta  qiXog  éåéXé^aw  i^VfåOQ} 
oiéa  fOQy  ottf  iraxoi  fåtP  dnolxovtaå  noXéfÅOiO^ 
Sg  éé  Je*  a^icrréi'jer*  f^dx^  «»'»i   Tdi»  dl  f^dXa  x^«a 
éatdfiérat  ngatigmg,   r^t    ifiÅijt    fi%    ifiaX'  aXXoyj 

hvorefter  han   saa  sætter  ^ig  til  iVlodværge    mod   de   fremlrvo* 

gende  Fjender. 

Odyps.  V,  4  65  siger  ligeledes  Odysseus,  da  han  er  kW* 

men  iland  paa  Phæakernes  0  og  er  kommen  til  sig  selv  fgjeo 

efler  Besvimelsen: 


.Hogle  eie  o  do  mm  dige  oiHiiuoctivUke  Spørgeformler  k  GhesIl         197 


il  fåiv  m*  iv  riQtafnS  évdn^déa  vvuta  ^vXaCOm^^ 
fHi  få   afåvétg  fni§^  i«  man^  Mul  ^^hf^  '^^f 

avQ^  d'  ^«  notafåov  V^'X^j?  ^>#«»  iftoi^*  fr^o* 

^tifåvotg  iv  ftVMiVoXai  uatadqd^my  ål  ^§  pc^éi^ 
^fi»C  »a}  leaftafog,  /^JU^««^^  åi  fåOå  vnvog  ånåk&i^^ 
éfUm^  |åf  &i^^$tUJåy  iXm^  Mat  wvQfåa  jriyafkaå^ 
ffler  der  saa  fortsættes: 
m^  dga  a*  ^goi'ioi^ié  åadtsaaxo  Mé^åiow  åff^aå* 
fi^  j'  l^y  åt^  vl^r  o*  s.  V. 
ÆsctiyK  Sept.   1057,  hvor  Herolden   har  bekjendt^ori 
RaadetB  Beslutaiog,  at  Polyoeikes  ikke  maa  hegraves,  og  Aoiigoae 
jfcar  erklæret,  al  buo  vil  trodse  Forbudet,  udbryder  Chorel; 

i  fåéydlavxoi  uat  (p^iQCtyfVétg  K^gå^  *EgiyvåCy  €tU'  Old§- 
fkiått  yivog  mlåcttts  ngffivd^ey  oitm^.  tt  nd^tÉt\  ti  di  ég£j  ff 
ti  f^i^fT{»fåm ;  m»^  Tol^i^CiÉi  få^is  Gå  nldsty  fåfftå  ngonéfånåtP  inl 

dlXd  t^fioufåat  ndnotgina^aé  åål^a  noXåuiii  o*  6.  v. 
Kesultatet  bliver,  at  Choret  deler  sig  i  lo  Ualvcbor,  nt  hvilke  det 
toe  falger  Eteokles,  det  andet  Polyneikes* 

Æschyh  Pers.  912  træder  Xerxes,  idet  ban  vender  tilbage 
fr»  del  mislykkede  GrækeolaDdstog,  frem  paa  Scenen  med  de 
Ord: 

åiCtijyoQ  iyd  awyégåg  fiolgag  t^adi  avgijaag  dtån^agwo- 
^^;^  m^  wfkfK$g4^m^  daifuav  ivé^^  Uåg<xi¥  j^éviq.  vi  nd^m 
f^fmv;  liXviat  yqq  åfåal  fiimy  ^mfåtf  t^^å'  ^XtMiat^  iciåoyt 
Wwii«,  il^"  mfffXé^  Zåv^  ndfiå  fån  dyégmt^  wmy  oixofåéyo^v  ^a~ 
Jftitov  tora  fåolga  MaXv^pcti, 

Sopb.  (Ed.  CoJ.  216  spørger  Chorel  CEdipus: 
ti^foc  il  anégfåaiag^  d  ^éye^  rpdvUy  natgQ^$¥\ 
EdipQs  benvender  sig  lil  Aotigone  og  siger: 

i^o»  ^/fio^  %i  nd&my  %4itpay  dfå6y\ 
^^orpaa  Aotigone  svarer: 


T1V8 


c,  F.  Chiiileoseii^SchiDldt 


Og  (Ediptis  bifalder  hendes  Raad: 

Sopb*  Trach.  dlZ  udbryder  Byllo8,  da  åen  af  Deianelrat 
forgiftede  Kjortel  hahTortærede  Herakles  er  bragt  ind  paa  Scenen: 

tiftQå  iyaS  aovj  nateq^  m^kOk  i/<a  aov  (åiXsag* 

Ti  ndi^m]  ti  éi  fiffHOfåaåj  Of|*af. 
Eurip.  Andr.  513,  hvor  Åodromacbe  og  hendes  Jille  Søn 
MolossQS  føreg  lit  Døden  paa  den  skinsyge  Hermiones  og  bendfA 
Fader  Menelaos'  Bud,  eoder  Isle  Strophe  al  en  Vexelsaiig  mel- 
lem ÅDdromache  og  Molossos,  som  Uge  i  Forveien  har  kaldl 
SID  fraværende  Fader  Neoptolennos  til  Hjælp,  med  disse  Ord  af 
Drengen : 

(ifioi^  fio«)  fi  ndd^m\  tdÅag  åfjt    fyta  Cv  tv,  fidttff* 
I  Modslrophen  spørger  han  dernæst: 

évctapog  ti  å^  iyta  ftOQBv  nagdtgonov  téXog  (vgm\ 
og  henfalder  saa  paa  Moderens  Opfordring  Menelaofi: 

m  (fiXog^  <fiXogj  ar#c   ^dpator  fim* 
Endelig  sliiller  hao  med  de  Ord: 

oifÅOt  fM>i,  ti  å^  iym  xanwp  pijx^^  i^ayvCm§åaål 
hvorpaa  l\leaelaos  svarer: 

ti  fjtå  ngoanltPHg  dklay  nétgav  ^  jrr/uo  Xttatg  mg  éaefu^r; 
meu  den  gamle  Peleus'  Mellemkomst  frelser  dem  af  den  truende 
Fare, 

tlurip.  Troad.  7  92  klager  tJekabe,  da  deu  lille  Astyaou 
er  bragt  horl  af  Tallhjbios,  ior  al  slyrtes  ned  fra  Mureo, 
saaledes: 

du  ténvov^  m  nat  natåog  pko^&gov^  iTi*Åiafi$3a  atjt^  ^nj^r 
déUaag  ftr^tijg  xdyw,  ti  nd^m*^  f»  a  åym^  åvafiogw,  dgdcw;  ioét 
00*  åtåofiév  nXiJYfåata  xgatog  oiigvmv  w  vtontivg*  %mvå§  fé^ 
dgxo^éy  01  iyw  noXitég^  oi/io«  éi  ci&é¥'  ti  ydg  avx  ^^^'^i 
tiyog  iyåéoiÅåv  JU17  ov  navcvéiq  x^Q^^*^  oXéi^gov  éid  nttt^iig\ 

Arifitoph.  Nub,  798,  hvor  den  gamle  Strepsiades  er 
bleven  jaget  bort  af  Sokrates  som  aldeles  uskikket  til  Studeriagfrj 
udbryder  han: 


f 

4 


Nogle  eiendommclige  conjunetlTJike  Spørgeformler  I  Gresk.         |99 


dkk\  m  N$qiikaåy  XQV^^^^  ^'  Oiffifiovlåvaatå, 
Chorei  giver  ham  da  det  Raad,  hvis  han  bar  en  voien  Søn^  at 
leode  ham  i  sit  Sled,  og  den  Gamle  svarer; 

ulV  ovn  i^iXiå  ydg  fåavBdvHP*  %i  éfm  nd&m; 
li  S  imtqénnq]  spørger  saa  Choret,  og  Strepstades  svarer: 
åvøtofåettåt  faq  nal  ^^gtjr^ 
arocrr*   in  yvvaiuwv  åvntigmr  tmv  K(n€ti*gaq. 
dtaQ  fåéw4$fii  /    crrtoV*  ^y  di  fåij  ^/^.j, 
ovn  sod-'  anwg  ovn  il^élQ  \  i^g  ehia^ 
^  gaaer  saa  ind  for  at  heote  SønneD. 

Aristoph.  Lys*  954   udbryder  Kinesias,   da  hans  Bustru 
j^Mjrrhine  har  forladt  ham  i  den  heieste  Elskovsbrynde: 

nav  KvpaXwnfili\  fAia^oiOQ^  jua*  t^y  %%t&fj¥* 
Endelig  Aristoph*  PluL  603,    hvor  Penfa  forérjæves  har 
'iu\  al  hævde  sin  Plads,   hvorfra  hun   trues  med  at  fortrænges 
if  Plutos,  raaber  hun: 
ti  nd^m  tXiqp^^%^\ 
Chremylos  svarer: 

^k    ^^  noganag  &Q%toy  d(p'  ^ftwv* 
^Ucrpaa  spørger  hun  igjen: 
ilfii  di  noå  /^g\ 
faaer  til  Svar: 
i^  top  xr(fi»y\  dXX'  ov  fAéXXfty  x^V  ^\  ^^^'  dvt'§ttf* 
Til  disse  Steder  fejer  jeg  det  eneste ,   som  jeg  har  noteret 
^ffiig  fra  den  alexandrinske  Ttd,   og  som  i  ingen  Oeuseende   af- 
§trfra  de  anførte^  nemlig Theo er  Id.  3,  24,  hvor liomasten 
i  lin  FoitvtvleUe  over  den  Elskedes  Grumhed  udbryder: 
Wfåct  iyta^  ti  nd^m,  ti  6  évømoq]  o^x  vnanotE%q'^ 
%it¥  fiaitay  dnodvg  ig  nttfiata  ti^yca  aXiVfAat^ 


200 


C«  P.  ChrlfitenseD-Schmtdt; 


waixa  dfi  ^no^avmy  ta  y«  f*dp  wéor  aév  térvxtat. 
Som  det  vil  sees  af  disse  Steder,  bruges  %i  nd&a  »om 
Udtryk  deels  for  ængstelig  Tvivlraadighed,  hvor  min 
vakler  imellem  to  bestemte  Fremgangsmaader,  som  begge  syoei 
at  maalte  medføre  mislige  Følger,  deels  for  fortvivlet  Raad- 
vildhed,  hvor  maa  ikke  seer  BOget  bestemt  Middel  til  at  rede 
sig  ud  af  en  Ulykke  eller  Fare,  hvori  man  er  stedt* 

II.     T*  ydg  ndd^m; 

Eurip*  Phæn*  895,  hvor  Kreon  paa  Eteokles*  Opfordriag 
har  sendt  Bnd  efter  Tiresias  For  at  erfare,  om  der  gives  ooget 
Middel  til  at  frelse  Byen,  siger  denoe,  at  han  vel  veed  et  bu- 
dant  (nemlig  at  Kreons  Sød  Menækeus  bliver  oOret)^  men,  til- 
føier  han: 

dll'  ap  Y&ii  élnslp  otn    i/Aol  vod'  d(Sq>aii^ 
ntM^op  tå  jol&å  t^v  %vxi}*'  xfxt^fåépoég 
noXii  nagaifx^'^^  (paQfÅanor  ttMtr^giaq^ 
dfiétfAtf  xa£^««9^'^  ålg  ycig  my  uolXiaP  f/kéia 
10  ^éXÅoi^^  el  %Q^^  néiOQfhOLt'  ti  yég  ndd^m] 
Earip«    Beo.    614,    hvor  flekabe   har    modtaget  Efterret- 
ningen  om    sin   Datter  Polyxenas   Offerdød   og   beklaget   heade, 
beder  hun   dernæst  Tallhybios   om  at   forhindre  Årgeierne  i  «lj 
røre  Datterens  Litg  og  fortsætter  saa: 

(fv  å*  al  kafiovCa  %åvj[f>gf  agxccla  kdtgåj 
fidtpaif  irsyxå  dtVQO  nortiag  aioc, 
mg  nalåa  Jlorr^oi^  lolg  nayvCzdioig  ifåtj^^ 
rvii^tffir  t    dvvfÅtfQp  nagd'åtfov  %    dndg&svU¥^ 
Åoétrw  nga^mfåai  ^*'  mg  f^éy  a|ice,  no^gy] 
WM  d¥  åvyaifå^p'  mg  å*  fij^w  —  vi  ^dq  ndskm\  — 
xotffåov  t    d^iigaG   alxfJiaXmUåmy  udqa^ 
at  fåok  ndQeågo^  tmvd*  iaa  CM^vmfÅdiddP 
vatovan^y  §1  ug  %ovg  ytmaii  åsønotag 
Xa3ov(/  ij[åt  tt  xXåfi^a  imv  avt^g  åofåmv* 
Eurip.  SuppL  257  siger  Adrastos,  der  er  tyet  til  Atheo 


Nofle  eieodommeUge  conjuoellYitke  Spørgeformkr  r  Grøsk.         20 1 

féf  li  faae  Tbeseus  Ul  at  tage  sig  af  de  faldoe  Relles  Liig,  som 
Tlwbsenie  negte  at  udieirere,  da  Theseus  dadJer  den  tibesin- 
%bed,  hvormed  han  har  lodladt  sig  paa  Toget  mod  ThebeQ: 

alX'  mg  lawgoy  tmvd\  dt^a^^  a*  dtfiyp^å&a' 

tovuay  MoXattT^y  xdnttifitjt^p,  apa^, 
dJU*  mg  ovaifåtiP*  él  åé  få^  fiovXéå  %déå^ 
XftéQ^éiV  dpdf'itff  folai  aolg'  %i  ydg  ndd^(a\ 
A ristap b.    Av.    1432    spørger    Pislheiæros  Sykophanlen, 
som  ønsker  at  optages  i  Fuglesamfundet: 
fot^Ti  ydg  igYn^s^  cé  toigyop ;  åiné  fiO$* 
våaptac  £y  (Jvnaipa^*iétg  %ovg  ^épovgi 
Ikvorlll  Sykopbauten  svarer; 

f(  j^dg  nd&tA\  <Tudntit¥  ydg  m»  ii^iatafåat, 
Aristopb,  Lys.  884  bar  Kinesias  ferst  forgjæves  prøvet 
ptt  selv  at  bevæge  Myrrhine  til  at  vende  tilbage  til  ham  og 
tager  derfor  deres  spæde  Barn  til  Djælp;  Barnet  raaber  fiafåfåla 
l^fifiia^  og  efterat  Myrrhine  endnu  et  Øieblik  har  slaaet  imod, 
^ giver  huD  efter,  idet  bun  udbryder; 

ohr  td  tåxélp'  Katafiaféap'  %i  ydg  nd^a;^) 
Aristopb.  EccL   860  har  i   en  Samtale   mellem   to  Hor- 


^11  Hskrr.  børe  Ordene  ri  yag  na9(ai  til  Kinesias*  følgende  Hepltk:  men 
iliercde  Florens  Chnstiaous  fandt,  at  de  burde  fitutte  Myrrhine.^  tie|iUk, 
og  fra  Brunck  af  have  vUt  alle  Udgnverrte  dem  der,  KIneiias'  rølgende 
Rephk  I>der  saalftdes: 

i^oi  yåg  nvTii  itttl  i^åmtiga  Joitil 

nolX^  yéytptia^m  Maya^iattgotf  fiUntn^f 

j[å  ffvifxolaii^it  TiQog  (jui  nat  ^^fyi^véTm, 

Tttvt'  av  in  étf  *o&',  tt  xau'  lnuT^ip)H  i  at  no'5^. 
Ved  det  yixgf  hvormed  Repliken  beg^rnder,  refererer  den  atg  som  Batøg- 
Dclse  af  Grunden  neppe  til  Noget,  der  i  det  Foregaaeode  er  sagt*  men 
vel  Dsrmest  tt)  hele  Kineslaa*  Holdning  og  forelskede  Fagter,  liegyndel- 
leo  tU  den  TIlnKrmelse  til  Myrrhfne,  som  han  atrait  efter  vover,  men 
kvonned  han  bliver  temmelig  ublidt  afvlist.  Vilde  Nogen  med  Ibkrr, 
gite  Kioeslas  Urdeoe  ri  yag  nd$u)  ni  beg>nde  med,  maatt^  han  da  lade 
dem  referere  sig  Hl  del  Samme;  Spørgeform If ns  Betydning  vilde  derved 
Ikke  arøcerei  (•Jeg  maa  hen  Ut  hende  ^-  vt  yag  né9tåi*). 


202 


C.  P.  Cfiiistensen-Schmldi: 


gere  deo  ene  meget  iodtrængende  fraraadet  den  anden  at  vi 
saa  expedit  med  at  erterkomme  den  commonistiske  Besltttoing 
ozn,  at  Alle  skulle  stille  deres  Eiendom  til  Regeringeos  Depo- 
sition; men  da  der  saa  kommer  Opraab  om  at  indfinde  5ig  lit 
del  fælleds  Maaltid,  viser  han  sig  meget  vfltig  til  at  deettage  i 
Nydetseo  af  CommunismeDS  Goder.  Den  anden  Borger  spør- 
ger da: 

og  han  svarer: 

td  åvvatd  /ctg  dåt  v^  nolet  CifllaiAfiat^ny 

Herodot  IV,  118,  opfordre  Skylhernes  Sendebud  deres 
Nabofolks  forsamlede  Konger  til  at  yde  dem  Ujælp  mod  de 
fremlræDgeode  Persere.  'Y^étg  wp^  sige  de,  fiiydéW  tgonm  « 
tov  fåéaov  Matfjfjtévoi  ftfQétåiife  ^f*éag  ååatp&tiQåvtag^  alld  www 
pofjtravTSQ  apuaj^wfåsp  tor  émovta,  ovn  tiv  fraijfcr^Tc  %avta\ 
^fiéii;  (åh'  mt^ofåirot  $  iMiéitpOfiåP  t^p  x^Q^*"  V  f^^^^oytåg  OfåO- 
loyifi  x^i|f<Toju«^a  *  jt  Yag  nd&mfiåv  fA^  fiovlofåépmv  vfåétap  ti- 
fåtOQééåp;  tfiTK  di  ovåép  ini  fat/109  iaia§  iKaq^q6t§QOP. 

Plat 00  Eulhyd.  p.  302  har  Diooysodoros  faael  Sokrates 
til  aL  icidremme,  at  kuo  de  ^mu  kuooe  kaldes  hans,  som  baJ3 
har  Lov  til  at  sælge,  bortgive  og  oUre  efter  Hehag,  og  spørger 
ham  derpaa:  slnå  (jtoåy  m  ^o^uQatsg,  san  cot  Z§vg  natgm^^ 
Sokrates  aner  fjraad  og  svarer  nei.  Da  nu  Dionysodoros  gaaer 
ham  paa  Klingen,  maa  han  forklare  sig  nølere:  loneroe  kalde 
ikktj  Zeus  for  naigtaoc,  men  Apollon,  d*a  t^v  tov'impog  yépåtfiP, 
Zeus  derimod  kalde  de  igMstog  og  {fgdtgtog^  ligesom  de  kalde 
Alhene  <fgatgia.  Der  fortsættes  saa  videre:  'AiX'  dguét  r*i 
i($ni  o  Jiopvmåmgog'  s(fu  /dg  <Joi,  tig  iot»fPf  *An<illmp  n  ttai 
Zsif^  ual  *A^^ya.  —  /7orVt<,  f^p  å*  iyoi*  —  Ovxovp  uat  ovtet  00^ 
^éoå  åp  thp'j  s(f^.  —  ilgo/QPOi^  fiP  å*  ^/od>  ual  diCndtat'  — Æ 
^AlX'  ovp  oot  y€,  iq>fj*  ij  ov  oovg  wf^oXoyfjxag  avtoig  dpm;  —  , 
*Qfåok6/tlua^  iftjp'  ti  ydg  ndik(ja\  —  Otxovv^  ^^Vy  *"*  t*^*  *^**' 
QVtOi  ol  &åol\    iifioXo/^itag  /dg^    otrii  ^vx^p  ^X^h  C^^  flt^oå*  I 


Nogle  eicDdommeiige  coDjunetlvUke  Sf^ørgeformler  1  Græsk.        20S 


M9vy  tal  fwflr  ålctp;  —  Zwa,  itf^v,  —  Twr  6é  yå  Z<^my^  ii^if^ 
m(»ølortfJio^  foiV  iha$  <ro\  iaa  av  eo§  il^^  mal  dovi^ai  xal  afio- 

m  iau  /dg  fio$  avdåmåq,  —  Denne  gidste  BegruQdelse  (oi^« 
^14  yaq  fio§  dpdét/Ct^)  siaaer  ruldkommen  sideordDet  med  u 
fig  nd\^m  i  det  Foregaaende. 

b  Forinelen  %i  ydg  ndi>m  føies  altsaa,  som  Stederne  vise,  til 
Cdii^Q  om,  at  man  vil  taller  maa  gjere  Dette  eller  Btiot  (eller  tit 
el  almindeligt  Udtryk  af  Indn^mmelse  og  Tilstaaelse),  eller  bruges 
iSfarpaaSpørgsmaal,  om  man  virkelig  gjør  eller  vil  gjore  Delte 
eil«r  HiJDt,  for  at  belegne  Cmuligbeden  aT  at  handle  an- 
derledes. ISaar  I*  U.  Breøii  paa  et  Sted,  som  jeg  siden  nffir- 
roere  skal  omhandle,  Torkfarer  ti  yd{f  nd^m  saaledes:  nest 
^deploranlis  slalum  suurn,  qui  impedit,  guoniimis  facere  possil, 
ne  vull.,  saa  drager  han  for  snevre  Grændser  for  Brugen;  thi 
d€t  Tvingende  er  ingenluDde  overalt  lirøuh'gheden  af  at  onddrage 
Noget,  man  nedig  vil,  men  det  kan  ogsaa  være  Naturens 
lifno(l«taaelige  Drift,  som  i  Stederne  af  Eurip.  Hee.  og  Aristuph. 
grs.,  eller  en  moralsk  Nødvendighed,  som  hos  Flaton  og  i 
dét  if  Aristoph*  £cct. ,  og  om  der  end  paa  dette  sidste  Sted 
^pegende  affecleres  en  vis  Ulilbøielighed,  er  der  derimod  i  Eurip* 
€r.  aldeles  ikke  Tanke  om,  at  Moderen  helst  vilde  unddrage 
0pf)ldel5en  af  sin  Moderpligt.  Mere  correct  er  Formelens 
ade  betegnet  af  L.  G.  Valckenaer  til  Stedet  af  Eurip.  Phæn, 
iDeddeOrd:  oEst  formula  eorum,  quos  iniitos  natura,  vel  faium, 
*l  qaæcumque  tandem  cogitvix  superanda  necessitas«,  forudsat 
&t  han  ved  Mnvilos«  blot  vil  betegne  det  Ufrivillige  og  ikke 
Ksteiiji  det  Modstræbende. 

Men   oaar  nu  sualedes  Omraadet  for  disse  Formlers  Brug 
^iD»ke  almindeligt  er  bestemt,  saa  bliver  det  næste  Spørgsmaal, 
»d  de   da  egentlig   betyde,    hvorledes    de   ere   at    opfatte   og 

For  nu   først   at  tage   Oversættelsen  •Hvad    skal   der   blive 
'inigfi,  som  f.  Ex*  B,  Stephanus  gjør  gjældende  navnlig  med 


•304 


C.  P.  CtjrfdtenieD-Sehmidl 


Hensyn  til  Stedet  af  Odysseeo,  og  som  møder  os  aadDu  lioi] 
Pape  og  ligeledes  i  vor  egen  nyeste  græske  Ordbog,  Bergs, 
er  den,  jeg  vil  foreløbig  kun  sige  ialtfald  for  alle  de  ilike- 
meriske  Steders  Vedkommende,  afseet  fra  alle  andre  GrunileJ 
allerede  utilstedetig  paa  Grund  af  CoDJunctiveD.  Tbi  vel 
der  ogsaa  hos  Altikeroe  (og  Herodot)  Steder,  hvor  det  ved 
Øiekast  kunde  see  ud,  som  om  det  coojuDCtiviske  SpørgsD 
kno  var  et  Spørgsmanl  om,  hvad  der  vil  skee;  men  det  er  ogsill 
kun  ved  første  Øiekast;  ved  nærmere  Eftersyn  vil  det  beOndet,' 
at  det  overalt  er  en  Forespørgsel  om  eller  en  Overveielse  if^^ 
hvilken  Fre mgan gsmaad e  man  skal  følge,  omend  Betef 
nelsen  at  Forestillingea  om  Fremgangsmaade  stundom  Kan 
latent  lilslede*  Simplest  er  Sagen,  hvor  Fremgangsmauiden 
betegnet  ved  et  Participium,  hvortil  det  spørgende  Ord  hører,^ 
som  Dinarch,    in    De  mos  tb.  (1),  8    {nol  ^nifv  il^év  i  df^ 

fåtittov  ivgij  riJK  dX^&étav;  d.  v.  s*  ikke  »hvor  vil  Polket  kucae 
finde  Sandheden?«  men  •bvor  skal  Folket  gaae  hen  o,  s.  v.  for 
at  finde  Sandheden?«!«  eller  Herodot  Vlll^  101,  bvor  ^enes 
beder  Artemisia:  CvfifiovXåvtJov^  oxdtsQa  noåimp  imtvxm  ti  ^nv- 
ÅétmdfAéPOQ^  d.  v.  8.  ikke  « hvorledes  jeg  vil  kunne  være  m 
heldig  at  fatte  den  rigtige  BesluinJng»,  men  "hvad  jeg  skil 
gjøre,  for  at  være  saa  heldig  at  farte  en  rifjltg  Beslutning«* 
Lidt  mere  skjult  er  Betegnt^lsen  af  Fremgangsmaaden,  bvor  dea 
bar  gjemt  sig  i  selve  det  spørgende  Ord,  som  T  Ei.  Gnrip, 
Hee.  87,  hvor  Ilekabe  spørger:  nov  nota  ^åiay  ^Xérov  Wvxar 
f  Kaocét^dgav  ialåm^  Tgmdofq^  mg  fiO$  ngivmUip  dpéigovg^  d.  f. 
■  hvor  skal  jeg  gaae  hen  for  at  Onde  o.  s*  v.«  eller  ib*  1^4$, 
hvor  Agameranon  siger  til  Polymestor;  fr«c  ovv  €§  m^vn^  ^|^ 
dåéntlv  qvfm  tb6yov\  ovm  £?v  åvvai^ijp  d- e.  •hvorledes  skal  ]^ 
boere  mig  ad  for  at  undgaae  [)adel,  naar  jeg  frikjender  Dig?« 
Til  Støtte  for  Opfattelsen  af  Conjunctiven  paa  saadanne  Stcdcrl 
vil  det  Ikke  være  afVeien  at  lægge  Mærke  lit,  at  der  paa  aadre 
Bttder  i  ganske  lignende  Forbindelser  istedenfor  Conjunctit 
»tiaor  XQ^'      Saaledes    siger   lUytæmnestra   Enrip.    Iph^    Aul. 


Xofle  ejendommelige  coDJuncti viske  Sp^rgeformler  I  GnesL        205 

1026  til   Acbillfus:    n^v  XQ^  f^    iX&ovnav  åVQftv  tfriv  x^*''^    ^ 
deo  S8de  demosUieniske  ^Tale  |mod  Theokrioes)  g  65  hed- 
der d«:  9ta7  x^i  noi>(v£Hp%a^  adtltt^  ^fx^l¥  og  Tb  u  c  yd.  I,  91: 
éi  itj^v^  oiva»c  xQ^  atiåfft^aaé*      At  der  Daturligviis  ogsaa  kan 
Me Futurum  Indicativ  eller  Oplativ  med  a¥  i  lignende  Spergs- 
I  viser  jo  kun,  at  maa  ikke  overalt,  hvor  man  kQode  have 
igt  et  Spørgsmaal  om,  hvad  der  skal  gjøres,  ogsaa  bar  brugt 
saidant«    Jeg  kan  Daturligviis  her  ikke  fremdrage  hvert  enkelt 
&fd,  der  kunde  vække  Tvivl;  men  jeg  veed  ikke  at  have  fundet 
eoesie  Sted  hos  nogen  attisk  Forfatter,  hvor  et  Spwrgsmaal  i 
tnjuoctiv  ikke  kunde  paavises  iit  være  el  Spergsroaal  om,  hvad 
dfr  skal  gjeres.     Dertil  kommer  saa^  at  i  næsten  alle  de  Steder 
»attiske  Forfattere,    hvor  Udtrykket  ti  nti^m  findes^    er  det 
eotcD  stillet  ved  Sideu  af  andre  uomtvisteligt  deliberative  Spørgs- 
al  lÆschyt.  Sept,    ti  nd^at;    ti  då  égm;    ti  éå  få^cmfioé;  — 
fph.  Tracb.rf  nd$m]  ti  6é  fA^cofia$;  —  Eurip.  Troad.  ti /rof^o*; 
(T*  ifti^    év(TfiOQ§^    dgQ(T(B\   —    Aristoph.  Lys.  ti  na^oi;    tipa 
ifcrw;  —  Burip.  Andr.  vi  fiiloc  Mvpm\  og  ti  fiijx'*^  ^^*^'^^f*^' f) 
ler  efterfølges  af  et  Svar,  der  indeholder  et  Raad  ^Soph.  (Ed. 
I.  Xiré*  —  Aristoph,  Plul,  i^^å)  eller  af  eo  Yttring,    der  tiU 
Dilegiver  en  Beslutning  {Aristoph.  Nub.  dta^  fAitåtfj^t  f  a^vof); 
indom   Qodes   eodog   to  af  disse  Momenter  i  Forening  (Soph. 
i  Col.  kér%  —  dik'  i^éS,  —  Æschyl.  Sept.  —  Eurip,  Andr* 
—  Eurip.  Troad.  —  Aristoph.  Nub.  —  Aristoph,  Lys*)*     Derkau 
'«!  da  ikke  være  den  Ijerneste  Tvivl  om,  at  Oversættelsen   »hvad 
slal  der  blive  af  mig?»  ubetinget  bør  afvises  som  urigtig  iallfald 
h%  Attikerne.     Formelen  ti  yåg  nd^m,  der  altid  som  Begrun- 
Ise  refererer  sig    til  en  Betegnelse   af  Beslutoing  eller  Uand* 
ing,  har  jeg  her  slet  ikke  troet  al  behøve  at  tage  særligt  Uen- 
syn  til;  at  VerbafTormens  syntaktiske  Fuoction  i  begge  Formler 
I     mil  være  den  samme,  falder  vel  af  sig  selv,  og  hvad  der  ved 
^Buioe  Formel  særlig  er  syndet,  skriver  sig  fra  Sammenblanding 
^^e<l Formelf-o  uden  yop.     »Hvad  skal  (o:  vil)  der  blive  af  mig?» 
laa,  forsaavidt  Verbet  ndcxfty  skal  bruges,  hedde  ti  fz$iaofAaå; 
Udtryk,  der  forekommer  ofte  nok,    bl,  A*  ogsaa  i  Conte&len 


206 


C.  P.  €hH8lenfi6fi*Schfnldt: 


lil  det  anTørte  Sted  af  Aristoph.  Nub.  (gmJ.  Æschyl.  SuppL  7 
Arisloph.  Vesp.   1000;  Pac.  276;  Eccl.  912), 

F'or   de   homeriske  Steders  Vedkommende   stiller  Sagen  si| 
Itdi   anderledes*      Al  nemlig  Homer  bruger   Conjuactiv   ogiaa; 
Spargsmaal  om,   hvad  der   vil  skee   (f.  Ex.  Odyss.  V,  299 
éym  éåålagf  ti  vv  fåO$  fxrinKSta  ^^>^i7foi;),  og  overhovedet  bru 
Conjimctiv  istedenfor  Futurum  (f.  Ex.  Odyss.  VI,  201 ;  XVI,  4 
lliad.  Vi,  459;  1,262),  er  jo  bekjendt  og  ogsaa  bemærket  IV! 
gr.  Ordf.  (2den  IJdgO  i  en  Note  uoder  Texten  til  g  121  Anm 
0^  paa  den  anden  Side  kan   der  hos  Uomer  ogsaa  Qndes  C 
junctiv  med  xév  i  Spørgsmaal  om,  hvad  der  skal  gjøraa,  f* 
lUad.   IXy  619  q>Qaff<j6få£&\  ^  ir«   pém^å^  iq^"  ^fåé%§Q    ^  *å  ^é\ 
fj^sv  (Angivelsen  aAorist  i  Cotij^*  hoa  ^ladvig  er  for  snevert  hi 
>?rænd8et;  baade  i  det  heranførte  Sled  og  i  det  af  Madvig  cii 
rede  Odyss,  X,  507    slaaer   der  Præsens),      Del  er  allsaa  klai 
at  hos  Homer  er  i  en  Spørgesætning  Verbets  Form  alene  endi 
ikke  et  tilstrækkeligt  Kriterium    til    at    afgjore,    om    vi   have 
Spørgsmaal  om,  hvad  der  vil  skee,  eller  et  Spørgstnaal  orøi  bvi 
der  skat  gjøres,  for  os;    del  maa  Sammenhængen  afgjøre.     Dl 
ligger  nu,    hvad  Sporgsmaalel  Ti  nd^m  augaaer,  en  FristeUd 
al  der  i  det  eoe  af  de  to   anførte  homeriske  Steder  (Odyss*  ' 
4f)5)   ved   Siden  af  ti  nti&m  staaer  et  andel  Spørgsmaal,    h 
utvivlsomt  Aorist  i  Conjunctiv  er  brugt  for  Futuruoi ;  det  heddi 
den  mfåm  iyta^  %i  ndi^m\  tt  yv  fåQt  fÅijnå(twa  yé^*ijtat]   iVlen  sel 
denne  Omstændighed  taler,   nærmere  beseet,   snarere  imod  ei 
for  Opfattelsen    «hvad   skal  der  blive  af  mig?«;    thi  denne 
fattelse  vilde  give  en  reen  Tautologi    l«Bvad   vil   der   vederfi 
mig?    hvad   vil   der   blive  af  mig?»f;    ialtfald  kan  den  ikke  f»ft 
afgjørende.     At   der  paa  begge  Steder  o;<5aa  er  baade  tænkt  pQ| 
og  talt  om  de  uheldige  Følger  af  de  lo  Frem^ngsmaader, 
vakles   Imellem  (og   dot   er  jo   Ui  dem,    al  Spørgsmaalet  il 
yéy^tat  refererer  sig),    maae   vi   heller  Ikke  lade  os  vildlede 
thi  at  der  vakles  mellem  lo  Fremgang.^maader,    kommer  ne 
af,  at   de    begge    synes   al  maatte   medfore  mislige  Følger, 
have  alLsaa  kno  at  fæste  Blikket  paa,  hvad  der  bliver  Besultai 


Hofte  eien d 01X1  mel jge  conjunctividke  Spørgeforinler  \  Græsk.       207 


af  del  opkastede  Spørgsmaial,  og  HesuUatet  bliver  ogsaa  ber 
paa  begge  Steder  eo  Besluluiog.  I  lliadeo  afbryder  Odysseus 
iTijvJeti  med  Ordene  dXlå  tI^  fåot  tavta  ffilog  å*ålé^ato  ^>(ådgl 
0^  5stter  sig  saa  Ul  Modværge  mod  Fjenderne,  og  i  Odysseen 
hedder  del,  erterat  hans  Overvejelse  er  skildret:  cSc  åget  ol 
f^piovwå  éoafføatQ  Mégdiat^  ålva^*  fifj  ^'  åfi§p  §ig  vXiiy^  Ogsaa 
hos  Bomer  er  daSpergsmaalet  ti  nd^a  ikke,  som  det  i  Odys- 
10  titroiede  tf  fiOå  yéyfixm^  et  Spørgsmaal  om,  hvilken  Skjiiibne 
7cr  foreslaaer^  men  et  Spergsmaal  om,  hvilken  Fremgangsmaade 

er  Opfordring  til  at  følge;  thi  et  saadaot  Spergsmaal  er  det, 

Erterfelgende  rorudsætler.  Vel  kan  det  ikke  negtes,  at  og- 
ua  denne  Grund  ikke  i  aig  selv  har  fuld  Beviiskraft,  thi  Over- 
teielsen  kunde  være  latent  tilstede;  men  naar  begge  Grundene 
tiousine  sammeDf  og  saa  desuden  den  senere  Tids  ganske  be* 
fliaite  og  utvivlsomme  Opfattelse  kommer  til,  kan  der  vel  dog 
oeppe  være  nogen  virkelig  TvivL 

71  na^m  betyder  altsaa  aldrig  »hvad  skal  der  blive  af  mig?«. 
Men  ikke  nok  hermed;  det  maa  heller  ikke  oversees,  at  selv  en 
(^erssttetse  som  «hvad  skal  jeg  lade  blive  af  mig?*,  hvorved 
^  Conjunctiven  vilde  komme  til  sin  tiet,  og  som  utvivlsomt 
Ddlfjklier  det,  d  nit^m  maa  belegne,  heller  ikke  kan  admitteres, 
HaiiDge  man  derved  tænker  paa  ydre  Tilskikkelser  og  Tilstad; 
^i  ogsaa  den  vilde,  saaledes  opfattet,  komme  i  Strid  m%t\  de 
u<llr)/likelige  Betegnelser  af  en  bestemt  Fremgangsmaade ,  som 
Jiede  os  paa  ikke  saa  faa  af  Stederne. 

Vi  komme  nu  Ul  den  anden  Oversættelse:  »Elvad  skal  jeg 
ot*.  At  denne,  som  jeg  strax  i  Begyndelsen  bemærkude, 
<^ltrald  er  at  foretrække  Tor  den  hidtil  omhandlede,  vil  allerede 
*«re  fremgaaet  af,  hvad  j«^g  uoder  GJendrivelsen  af  denoe  oilere 
^  frembævet,  at  der  efter  Sammenhængeu  i  de  fleste  af  de 
meddeelte  Steder  overalt  er  Sporgsmaal  om,  hvilken  Fremgangs- 
fliaåde  den  Spørgende  skal  følge.  Al  imidlerlid  %i  ndd^w  ikke 
Ilden  Videre  kan  være  det  Samme  som  ri  /ro*iJa^,  ti  ågdam  eller 
^  ^^f«!  fremgaaer  for  det  Første  af,  at  der  i  to  af  Stederne 
lÆscbyL  Sept.   og  Eurip.  Troad.)  ved  Siden  af  il  nddm   ogsaa 


208 


C.  R  Christen leQ-Schmidt? 


staaer  ti  ågm  eller  ti  d^aVos,    hvad   der    isaafald    vilde   gife  en 
Tautologi »    og    for    del   Andet    af   selve  Betydoiogen   af  Verbel 
naaxééy^    hvad   ogsaa  (irOger  fremhæver.      Man  har  villet  sain* 
Dietiligne  tX^va*^  idet  man  f*  Ei.  har  aoførlÆschyU  Agam.  40é, 
hvor  Helena   kaldes   dtlijta   tldtra   |W.  S.  Teuffel   ad    Aristoph. 
Nub.  234).     Men  det  klarer  aldeles  ikke  Sagea;  thi  i  jii^yai  er 
der  et  lydeligt  fremtrædende  [^lornent  af  Energi,  som  er  aldeki 
fremmed  for  froox^iy ;  tJi^vat  betegner  netop  dea  kraftige,  selv- 
beherskende Udholdeo,  og  det  er  derfor,    at  del  ogsaa  Kan  b^ 
tyde   -at  faae  sig  til««,   »al  driste  sig  til««,  og  i  denne  BetydniDg 
ogBaa^  ligesom  tolijtåv  og  vncfiét^stpy  forbindes  med  Infinitiv  al 
el  Bandlingsverbnm,  tl^pai  tå  noåélv\   ligesom  man  paa 
kan  sige  «sustiaeo  aliquid   facere««.      Men   et   dermed  synooyini 
rrdcrxcø  i*  notålp  skal  man  vist  have  ondt  ved  al  eftervise,  Uge- 
Bom  neppe  nogen  Romer  kan  tiave  sagt  •palior  aliquid  facerci^^ 
Der    kan   i   Verbel  ndt^x^iv   efter   dels  Betydning    ikke   tieoke^ 
nogetsomhelst  VilliesmomenI  udover  det,  der  efter  græsk  Sprog- 
brug  kan  lægges  i  ethvert  passivt  Verbum,  og,  som  allerede  tid- 
ligere bemærket,  fører  lil  Oversættelsen  ««IJvad  skal  jeg  lade  ske« 
med   mig?«.     Hvis  allsaa  Grækerne   have    brugt  Verbel  no(JXi»r 
om  Bandlinger,    da   kan   det  kun  være  enlen  fordi  de  have  lagt 
Noget  ind  i  dette  Verbum,  som  ikke  efter  dels  Betydning  ligger 
deri  jbrtigt  det  prægnanll,   eller  fordi   de  have  opfattet  PorestiJ* 
tingen  om  Handlingen  paa  en  særegen  Maade, 

At  nu  Grækerne  have  brugt  Verbel  ndax€*v  saaledes,  og 
det  om  virkelige  Handlinger  i  allerslrengeste  Forstand  og  ikke 
blot  i  den  mere  udstrakte  Betydning,  hvori  vi  ofte  bruge  Ordet 
Handling  i  Grammaliken,    det   lader  sig  ikke  benegte*     Alterede 


^)  Overgangen    betegne!   ved   Steder   som  Aristoph^  Nub.    119    oé  yåQ  éf 
jlaif^p  létly  roiiff  Innitti  ro  x^méia  ééaxéxymff/d4voi. 

*l  Nogcl  gaiuke  kmki  er  det,    ni  vi   Iids  Platon   Onde  ninoy&a  drmi  9 
Uet)dnifigen  »tiar  den  Egenskab  at  være  Noget«  {Hipp.  m»j.  p«  SOOB 
302  A;  Soph.  p.  346  B;  l'aroi.  p.   UO  A).  —  SærUg  InsUuctiV  med  UtJ 
syn   til  Forskjetieu  mellem   tX^fm  og  ndcxtif   er  FofbindeUejj  i  Spy- 
dummen  Herodot  V,  56  tl^9$  Xituy  utl^ra  na9diy  rttlrjon  ^vpf*  Slil« 
Tbeogn.   1Q29  lokfia^  å^vui^  »ttitoløéy  ofÅtai  arlijta  ntnoyBaii. 


I 


Nojcle  eieiidoimneJlge  coniuiictlviske  Spørgeformler  1  Orie^k.        209 


Plaloa  de  Rep.  p.  437  B  lader  Sokrates  udtrykkeligt  sige,  at 
om  mao  vil  betegne  to  intPévHv  og  %o  dva^^mtpy  té  iqiita^ai 
Q)^^  lafiily  ag  TO  anaQi'itod'a^^  rci  nQOGafåa&at  Og  %q  anm* 
tttc^at  som  nottjf*ata  eller  som  na!}^fkata^  det  kan  forsaavidt 

%fc  ligegyldigt  {ovdip  y^Q  tatkfi  éioioet).  Stedet  yder  for- 
resten rogen  brugelige  Udgaiigspuocler  for  Porklariogen  af  Phæ- 
D(wreDet;  meo  jeg  anfører  det  blot  for  at  vise,  at  den  sprog- 
liga KjendsgjeraiDg  soui  saadaii  allerede  har  været  Platon  he- 
wdsl,  al  alierede  han  har  havl  en  bestemt  Forestilling  om,  at 
Ulfold   visse    Begreber    kunne    henføres    baade    til    Kategorien 

jwJf/io  Og  Ul  Kategorien  nd&^^a^ 

For  tydeligt  at  fremkalde  Porestillingen  om  PhæDomenet, 
Maledes  som  det  fremtræder  i  Sprogbrugen,  skal  Jeg  anføre 
et  Par  Steder  som  Exempler, 

A ris  top h.  Nub*  6  6  2  siger  Sokrates,  da  Strepsiades  som 
Beoffivoelser  paa  Handyr  har  au  ført  xgiQi^y  tgcryog^  taSgo^y  xrooF, 

Sgqgj  S  ndcx^^^l  ^r^P  t§  S^fjlsåav  uaXstg 
dlBXTQVOPct  Ttata  tavffi  Mal  %0¥  d^^éva^ 
lied  man  kan  sammealigne  Ran,  1132  oqqq^  Stå  lijQit^] 

Eurip,  Her*  17  5  ff.  siger  Kopreus,  Herolden  fra  Argos, 
iler  er  udsendt  af  Eurystheus  for  al  forlange  de  flygtede  Uera- 
Wider  udleverede,  lil  åthcnæernes  Konge  Demophon: 

dik*  ifåo$  nt&ov* 
åovg  fåijååp^  dild  tdp!  imv  ayåi^  ifåé 

nd^jic  Cv  tov  to,  fovg  dfAélpoyag  naqév 

qilovi  iléa^aé  tod^  xanlopac  Idfi^^- 
Her  er  ikke  blot  sideordnet  med  ndcxnr  brugt  J^av,  men 
'«lve  Betegnelsen  af  den  beslerale  Handling,  der  advares  imod, 
^JCt  étaaer  ligefrem  grammatisk  i  Apposition  lil  /fo^ij^,  saa 
^l  ^el  er  aldeles  lydeligt,  at  det  er  selve  Handlingen  Xa^klv^ 
^>iget  af  Forbundet  med  de  Svagere  istedenfor  med  de  Mæg- 
^^ere,  der  er  betegnet  som  et  ndt^qpa, 

Hr«.  tlåikr.  Hi  ll«l.  og  pcdif.    ny  fmtU.    U  U 


SID 


C  p 


fil  ariedes  skal  da  oo    deue  PhsDomeQ    forfclires?  Lhi  lil 
tige  med  de  gaoile  Scholiaster,  at  oi  7tø4mrt§^  t^oivor  fiftl 
sa2  cvwol  nicjutfmh   na&o^,    awti    (eller  maw    amwi)    ti  nmt^Å 
lurde  vel,    om   del   eod   er  nok  taa  rigtigt,    dog  Uke  ¥l^re  tiUl 
sirækkeligt*).     Den  rorDufU^^tte   a§  ialtfald  lydeligste  Forklariii^|| 
øaavidl  jeg  veed,   er  given   al  J.  H.  Bremi  i   en  ADmærkoiag  UlJ 
J,  Coor,  Orellie  EpiBtolæ  Socraticoram  et  Pyihagoreorum  (iSlålf 
tom  jeg  allerede  forhen  har  aotydet,  og  lyder  saaledes :  i  OaoiHfl 
diciiur  de  statu,  seu  dffectu,  seo  coDdiciooe*    Jom  tsta  sæpe  ad 
ageodum  incilaot,   ita  at,   s<>dsu  pfægoaole,   huic  vel  §tatui  rd, 
alTectui  accedat  ootio  ajyreodi.     Sed  hæc  GræcU    noo    tao  ti  eraly 
quanti  lata   vel  status   vel   affectus.      Ita   hoc   loco   ts   <!^  toifd 
nstaåtm  f«?  vfntégta  sigoificat:   •alti  eodem  modo  affecU  eruol|l 
quo  vosmet  ipsU,  quem  quidem  affectam  sequitur  eiiam  agiO 
par  ratio.     Sic  ubique.     Non  i^iUir  diceodum,  ndtrx***'  positoi 
esBe    pro    fiofiT*',    sed  Græcos    statum    seu  aflfectum   tamqa 
agendi  caussam  ponere  maluisse,  quam  ipsum  agendi  vert»uiiL>  ] 
lleooe  Forklaring    lader    ialtfald    i   Ketuiag    af  Tydelighed   lotet 
tilba^'e   at  ønske.      Bremis  Mening   er,    at  idel    Vt-rbel  naoiuf 
brugteH   om  Tilstande    (ydre  eller  sjælelige),    blev   man,    ved  il 
opfatte  TIJstiiodeD   som  Tilskyndelse   lil   Handling^    ført   lil,  ni 
Mediodbefallelse  af  Forestillingen   om  Handlingen   i  Betegnelseo 
for  den  Handlingen  fremkaldende  Tilstand^  ogsaa  al  lade  Verbel 
n&ffx^t*^  osensit  prægnante«    betegne   selve  Handlingen.      I>et  er 
en  Forklaring,  som  ved  ff»rste  Øjekast  seer  meget  tiltalende  ud; 
men  den  lader  sig,  som  det  snart  vil  blive  klart,  ikke  gjennem- 
ff^re,     Uivlvlsoml  har  Bremi    været  paa  Veie  til   at  opfatte  Phr- 
nomenet  rigtigt,    men    han    er    bleven    slaaende    ved    en   uklar 
ForesUlling.     Hans  Forklaring  indeholder  imidlertid  et  værdifuld 


'/  Med  llgesaa  foti  Het  kati  niun  omvendt  sige,  hi  ot  naaxofftés  tgwr 
n^u  xai  ttpjoi  TioioBci  n  xnt*  urio  ro  nitaj(Hy  (G.  ¥.  Schduiiun  I 
Elurip.  Ian.  3iH:  Et  saiie  etl&m  qtil  palitur  allquid,  eo  ipao  quod  jiaUloi 
eljam  agere  aliquid  videri  poleat);  nieu  bele  delle  Pbæ nomen,  som  flMcfj 
gin  Forklaring  I  at  noulr  (eller  dQnv}  som  det  Verbum,  der  bete^oa 
VerbatforGStlllingen  I  dens  liele,  almindelige  og  ubetltmte Om^ng» 
kan  bruges  oin  TUalande  og  Tllsli^d,  kan  lier  blot  antydes. 


?iftgld  clci>domiiiclige  corijunctiflsKe  Spørgeformlcr  I  Græsk.        211 

Viol  om  deD  Vei^  mau  har  ut  gaae  lur  at  komme  iil  den  relle 
Foretaaelee  af  Ptiænomeoet,  nemlig  eo  oeiagtig  tagtUgelse  af 
laadaone  Steder,  i  hvilke  der  viser  sig  el  mere  eller  mindre 
Ijfdeligt  bete^oet  Ciausalitetsforhold  imeKiem  Handlingea  og  del^ 
hvori  6^n  har  sin  Gmod.  Disse  Sleder  lade  sig  passende  he- 
ile under  tre  (Vubril^er. 


Vdaxétv  brugt  som  Beleguelse  for  Aarsagcn  til 
f)D  BaadliDg^  men  ikke  for  Handlingen  selv. 

Dette  er  uomtvisteligt  Tilfætdet  i  det  bekjeodtc  partici^iale 
Spflfgsmaal  w  nadmv  |\ladv.  gr  Ordf.  g  ITBb  Ånm.|.  Der  kan 
herved  som  Aarsag  til  en  Handling  angives  baade  et  ydre  Til- 
stad |som  Odyss,  XXIV,  10t>  'Aptqifå^åov ^  %i  na^opjtQ  iqifåviiP 
fttkitr  $åv%i\)^  et  bestemmende  Indtryk  (som  Artstopli.  Nub.  340 
U\tiv  å^  pioå^  tt  na&otmm^  tin  tg  péq>éXat^  y^tialv  dXr^^m^j  ^*^^~ 
jal?  éijofj*  yvpatittf;    sml.  3.S5)    Og    en    sjælelig  AlTeclion    (som 

ål).  St,  3IS  Tå'd<fifiy,  ti  na&ovté  X^XdfSfåtx^a  ^oiiQiåug  ålniiq\)\ 
men  overalt  er  det  Aarsagen  og  intet  Andet  end  denne,  der 
Jelcgnes  ved  Verbet  ndoxfåv.     Dette  falger  umiddelbart  af  selve 

in  grammaliske  Slruclur,  hvorved  ti  na^mv  fremtræder  netop 

Jun  særlig    Aarsagsbetegnefse    i    Modsætning    til    Bovedverbel. 

ftt  er  Aarsagen,  der  sporges  om,  og  det  er  ogsaa  den,  de 
tieatuelle  Svar,  parallele  Spørgsmaal  eller  videre  Udførelser  af 
^pørgsmaalet  angaae.  Saaledes  svares  der  i  Arisloph.  Nub,  355 
del  ovenanførle  Spørgsmaal:  nal  viw  r\  oi*  KXufS&évfi 
oj^^  o^^C}  ^'cr  taift    åf^fOPtQ  yv¥uliiå^.      Arii^toph,  Ach.  914, 

iror  Mikarchos  paa  Bæoterens  Spørgsmaal  ti  åal  iiiano¥  na&mv 
^vamttoim  noXsfiav  ^ga  xal  f^dx^^^l  l^&r  svaret  ttm  tfi  |^c 
<ro»'»  ngog  toTadé^  spørgpr  Bæotereo  fremdeles:  ti  déiHéifiipoci 
Eudelig  i  det  ovenanlorle  Sled  af  Odysseen  hedder  det  videre  i 
V,  109:    jj  vfåfå*   iv   vm(f<s*    notSåiådiM^v   idd^adtFåtf  —  —  ij  nov 

Vi  bave  altsaa  her  et  tydeligt  angivet  Aarsags-  og  Virk- 
iitDgsforhold ;  men  det,  der  belegnes  ved  nu(ri6iVy  er  ikke  Band- 
togeii  e^jer  Fremgangsmaaden  selv,  raen  alene  dens  Aarsag. 


212 


C.  P,  €hrIalenseD* Schmidt r 


II.    Iléaxéiv  brugt  saaledes,  al  det  kan  opfattes  baade 
om  Aarsagen  til  OandlisgeD  og  om  Oandlingen  seli 

Dette  er  Davnlig  Titfætdet  paa  de  Steder,  hvor  der  sUfterj 
\%l  naaxåig  (eller  ti  rrao^if*,  sjeldnere  Isle  og  3die  Person) 

selvstfEQdigl    Sp^^rgamaal    med    Charakteer    af   Forundring   eRef^ 

Misbiingelse,    foranlediget    ved    en   paafaldende   eller  upasacnde 

Adfærd.     Spørgsmaalel  slaaer  enten  (I)  alene,   som  Eurip.  Bcc. 

1127  foranlediget  ved  den  blendede  Polymestors  Raseri,  Aristopb. 

Av.  1044  foranlediget  ved  Fisthelæros'  ublide  Ekbandiing  af  Loi 
[handleren,  Aristoph.  Pac.  322  foranlediget  ved  Chorets  cllenli 
rGlædesyttriuger  over  Udsigten  til  at  faae  Blgi^vif  befriet,  Aristoptf 
[Vesp*  1   foranlediget  ved  den  nikkende  Xanthias'  UDderlige  Fagter* 
^ArislopiK  Nub,  816   foranlediget  ved  Strepsiades'  Trusel  om  il 

Jage  Sønnen  af  Unsel,  eller  (2)  med  et  lilføiet  nyt  Spørgsroaoit 
^der  indeholder  en  Gjenlagelse   af  det  første   i   en    mere  speciel 

Form  j  som  Aristoph,  Nub<  708  it  nacxstq;  ti  jfftV*'«'?;*^  c^^^f 
lendelig  (S)  i  Forbindelse  med  et  nyt  Spørgsmaal,  der  speciell 
rangaaer  det  særegne  bestemte  Forbold,  som  bar  foranlediget 
rSpørgsmaalet,  som  Aristopb.  Lys.  880  aiJr^,  u  ndoxfi^)  ovn 
riléétg  w  natåiov;  Eurip.  Hipp.  340  ténroPy  %l  ndcxé^^\  myfi* 
Vvnvq  xaxo^^oikéJg'y  Aristoph.  Pac.  383  slné  /aoi,  ti  ndoiii\ 
fmvågég;  latat   åHnf>nlfiY^irQ^\     En  rip.  Med,  878   ovn  dnaklai'i 

ledes  foretrækker  jeg  at  interpnngere  i  Analogi  med   de   andre 

^j^teder),    Eurip.  Med.  1049   xolia«    ti  ndaxwj    ^ovlofiaé   yåXm 

}iifXt:lv  ix&gotg  fié^etoa   lovg  i^ovQ  d^fifåiovgl    Eurip.  Ion.   1S85 

^uaiiQå  ti  ndiSxm\  tov  &iov  ngo^vftlq  noké^ftif  td  /Åf^fgog  Cvfifiol' 

fjl^  céamtti  fåøi;    Eurtp.  Ion.  436   yovdttiitéog  di  fåOå  øolfioQ'  ^ 

^rroa^é«;  nag&évovg  fitq  yafimv  ngoålåmm;  naJåaq  intsTiivoipåV% 

IdSgq   ^vijaxoytag    dfå6?,£t\    (ogsaa   ber    er    min    InterpuQCtioQ 

noget  afvigende   fra  den   sædvanbge ,    ikke  at  tale   om ,    at  jeg 

overalt  conseqvent  har  betegnet  den  tilføiede  Sætning  Bom  Sptrge- 


^)  Steder  Aunt   Eurlp.  Or.  395    og    Ulpp,  909    indeholde    lun    en 
(•'oreiptirgael  om  ydre  TUalod  og  børe  AJUaa  ikke  herheD. 


Iifagle  eiendoinnieH^e  eonJtinctifUke  Sp^geformler  i  Gmsk.        213 


sartoingf  d.  t.  b,  som  foruDdret  Udraab  i  spegende  Form}. 
Sp^rgsmaalet  svarer  temmelig  nær  til  det  danske  -hvad  gaaer 
der  ad  Dig?«  (d,  e*  egeoUtg  »bvad  angriber  Pig?^  paa  Tydsk 
•was  ficbt  Dich  aD?«  sml.  «b¥ad  skader  Hig?«  »bvad  slikker  Dig?t 
ibvad  plager  Dig?*)  og  betegoer^  ligesom  delle,  oprindelig 
utuivlsomt  eo  sjælelig  AETeclioo^  der  tsnkes  som  Åarsag  lil 
Bindilngea  (s.  t  E%,  Åristopb.  Nub*  81G  ia  åa$^ivås^  li  xQnf^^ 
né^itgj  m  na%9g;  ovm  iv  (fgoyét^  fåa  %6v  Jia  tip  'OXr^nioi^). 
Ikooe  Betydoiog  kan  nu  ogsaa  fastholdes  i  de  allerfleste  Til- 
liide ;  meo  al  Grækerne  dog  ved  Spf^rgsmaalel  %i  nacxåtq  (og  noget 
UiBende  kan  hændes  os  med  »hvad  gaaer  der  ad  Dig?<)  ogsaa 
mrmest  kunde  tænke  paa  selve  den  paafaldende  Adfærd  og 
Ue  paa  htn  bevirkende  Åarsag,  kan  man  ikke  godt  vægre  sig 
ud  st  erkjende.  Det  er  i  saa  Benseende  rigtignok  ikke  i  og 
f<or  flig  afgjereDde,  at  man  kan  spørge  ti  naoiati  uden  i  Virke- 
Hlfaédeo  al  være  i  Tvivl  orø  Aarsagen,  saaledes  som  Phtdip- 
pidet  gjør  i  det  sidstanferte  Sted  og  Sosias  i  Åristopb.  Vesp.  1 
(IPIB(|  ff  Tfaø^ffi^^  o!  xaMaåaåfåov  Sav^la])^  thi  det  kunde 
^^lares  af  Spørgsmaalets  bebreidende  Cbarakteer;  heller  ikke 
^Briser  det  i  og  for  sig  Noget,  at  der  meget  ofte  under  ganske 
^MDfQde  Porbold  ikke  staaer  d  natrx^éQ^  men  ti  åg^^  eller  ti 
nnflf  |«bvad  er  det,  Du  gjør?«  »hvorledes  er  det,  Du  bærer 
IHgad?«  r.  El.  Gurip.  Bipp.  325,  Arisloph.  Av,  1^67).  Men  det 
«éei  ganske  tydeljgl  paa  eet  af  de  Steder,  hvor  der  svares  paa 
SfMrgsmaalet,  at  den  Svarende  har  opfattet  det  som  et  Spørgs- 
Qul  om,  hvad  det  er,  han  gjør.  For  at  kunne  bevise  Noget, 
Qtt  Svaret  være  et  Svar  paa  selve  Spørgsmaalel  ti  na^ååg  og 
ttke  paa  et  tilfmet  Spørgsmaal,  og  denne  Betingelse  fyldestgjør 
km  eet  af  de  anførte  Steder,  nemlig  Aristoph.  Vesp.  I.  Der 
>Wer  DU  Xaothias  paa  Sosias*  ovenanførte  Spørgsmaal:  qvla* 
^^if  »aMahiéiv  ifvnt§gåpfjp  åiéacnofAat ,  altsaa  ganske  som  om 
te  ?ar  spurgt  ti  naul^.  Ogsaa  i  Stederne  Eurip.  Med.  1049 
^  især  Eurip.  ton.  1385,  hvor  den  Talende  med  Spørgsmaalet 
^naexi^  standser  i  Udførelsen  af  en  fattet  Besluttiing  og  bag- 
er tilføier  en  L-dtaleise   om  Nødvendigheden  af  at  handle  paa 


tl4 


e  n 


for  dea  fnmgim$Mmmåé€y  haa  f#r8t  var  V6d  at  Mfi.4 
Vi  iitc  éå  ber  en  Tiitdig  ^fnioce  i  Btngeii  af  selre  Vcrb«l| 
mo^é$w.  tnåå  ealeo  daa  au  b^  balefiMi  aon  pragBaoiBetfd*] 
nifif  filler  ^a  anden  Maaåe. 

Beraied  lao  imidlertid  fra  et  gaiMbe  férskjeliigt  Cdgaagi^ 
paoct  et  aodet  PhæDOfiteD  madea,  S4Mii  ved  at  sam 
nied  htaot  tj|t3rDeladeDde  kan  ^jare  Pc^rholdet  mere  compliceret,' 
o§  aom  derfor  maa  sees  i  sin  eiendommelige  OpriDdetse,  naar 
man  ikke  skal  Tsre  udsat  for  at  drage  SlalDioger  af  falfike  Pr»* 
misser  og  denred  lade  Big  forrirre  i  sid  Opfattelse.  Det  kio 
netnlig  ogsaa  være  Tiifieldet,  at  der  i  sehe  Sporgsmaalet  ti 
no$åtq  eller  t*  égqc  ifalge  dels  Charakteer  af  Udtryk  for  For- 
Qodriog  eller  MisbilUgeUe  kao  ligge  et  SpargsmaaJ  om  åar* 
sagen,  som  ydertigere  kao  finde  Cdlryk  i  et  ttlføiet  oyt  Spergs- 
maal,  t  El.  Aristoph.  Av.  Il 64  o^io^,  ti  nQt*t^;  aga  &avfuliø»^ 
Sti  optoo  to  tåJxog  intåtéixi^tm  tq^\  Aristoph.  Acb.  1004  ff 
dqa%§\  tov  njiQVto^  ovw  atiovéti]  Hermed  hænger  det  saaledfi 
sammen:  Ti  noat^  eller  t(  å(^g  er  del  Samme  som  •hvad  er 
del  for  en  (underlig  eller  urigtig)  Adfærd?-,  og  idet  man  mi 
ganske  simpeltheD  opfatter  Aarsagen  tit  Fhænomenel  som  Be- 
skafTenliedsbestemmelse  ved  det  (man  tænke  f.  Ex.  paa  Forbin- 
delser som  ÆschyL  Prom.  115  %lg  «X«i  *^C  o^f^^x  nQocinta  få 
afsyy^^;  ^soøvto^  fi  fiQOtéiog  Ij  giMQafåiyii\\^  kan  selve 
dette  Spørg&miial,  som  efter  sin  Form  angaaer  BeskafTeDhedeo 
af  en  Fremgangsmaade,  i  Virkeligbeden  blive  et  Spargsmaal  om 
Aarsagen  dertiL  Saatedes  aige  vi  ogsaa  f.  Ei.  «Hvad  er  det  for 
el  Sammenløb  derhenne?*  ou  spørge  dermed  i  Virkeligheden 
omj  hvad  der  har  forantedigel  SamnienlRbel.  Naar  derfor  Eorip. 
Berc.  fur.  965  Amphilryon  sperger  Hernktes,  der  i  sit  Vanvid 
bilder  sig  ind,  at  han  reiser  fra  Theben  til  Mykenæ,  mens  hm 
farer  om  i  sin  egen  Hal:  tS  natj  ti  ndtrxBiii  tig  o  tgonog 
^ivmusioq  t^ijd*]  ov  t(  nov  (fot^og  g  å^énxHHSiv  yinqmp't  ^ 
a^f*  niiivéi(;\  hvor  altgaa  det  førsle  af  de  til  li  ndax^åg  føiede 
parallele  Spørgsmaal  i  Formen  har  selve  den  paafaldende  Adfærd 


n^h  eii 


caujuoctivttke  Sparigelbrtnkr  i  Grcsk.        215 


til  Gjenttttiid  f  del  andet  derimod  ligefrem  nugaaer  Aardageo,  da 
ril  de(  fiere  klart,  al  disse  Spargsmaal  paa  dea  eoe  Side  efter 
dens  Indtiotd  meget  vei  lonoe  føie'a  Ul  U  nd<f%n^^  ogsaa  oaar 
dft  apfalte5  som  Spergsmaal  om  Aarsagen  Ul  Herakles*  sæU 
soffime  Adfærd  jBmL  de  aveafor  under  (2)  og  (3)  aoførte  Steder), 
og  al  der  paa  den  anden  Side  efter  deo  her  udviklede  eien- 
doffinetjge  Opfattelse  heller  ikke  vilde  være  det  Mindste  tit 
Biod€r  for  at  føie  ganske  de  samme  Spørgsmaal  ogsaa  til  tt 
^  ftofff^,  med  andre  Ord  altsaa  at  disse  tilfeiede  parallete 
SføifFmaal  ere  aldeles  irrelevante  for  Afgjørelsen  af,  h%ad  il 
nin%uq  paa  dette  Sted  betegoer. 

Men  naar  det  afseet  herfra  dog,  som  jeg  ovenfor  har  godt* 
goft,  maa  erkjendes,  at  der  gives  Steder,  hvor  fl  nthx^'i  (^'^^f 
finiffgm)  naturligst  maa  opfattes  eller  eudog  paaviseligeo  er 
biøftD  opfattet  som  betegnende  Handlingen  selv,  da  er  man 
berettiget  til  at  overfare  denne  Opfattelse  ogsaa  paa  de  andre 
»der,  og  det  Cbarakteristiske  for  hele  denne  Sprogbrug  bliver 
iltiaa  netop  Muligheden  af  en  dobbelt  Opfattelse. 

lil    Qdfsx*^^  brugt  som  Betegnelse   for  selve   Hand- 
lingen, men  ikke  for  Aarsagen  dertil. 

Dette  er  navnlig  Tilfældet  flere  Steder,  hvor  den  anvendte 
Form  er  Perfectel  nénov&a.  Ved  Siden  af  at  bruges  med  reen 
eterilumsbetydning  om  Medfart  og  Tilstød,  bruges  jo  nemlig 
Mie  Perfectum  ikke  ualmindeligt  ogsaa  med  Præsensbetydniog 
for  It  belegne  en  nærværende  Situation,  sjsleiig  Tilstand,  Be- 
»kalTeohed  eller  Egenskab  som  bevirket  Resultat  i  Ugbed  med 
«le  Madv,  gr.  Ordf.  g  112  Anm,  2  anforte  Verber.  Enkelte 
t'toge  staaer  del  nu  saaledes  ogsaa,  hvor  der  tr  Tale  om  en 
(''remgaogsrnaade,  men,  som  det  paa  Grund  af  Perfectumsformen 
H  i  Overeensstemmelse  med  hele  den  øvrige  Brug  er  at  vente, 
^A)  eo  Prerogangsmaade,  der  bar  Noget  af  Tilstandens  Matur 
^^d  lig,  j^et  den  fremtræder  som  varig  eller  sædvaneagtig.  At 
^rtmgangsmaadeo  er  betegnet  som  bevirket  EiesuUat,  medfører 
^  tier  en  aasrlig  Opfordring  til  med  del  Samme  at  tænke  paa 


216 


C.  P  Chrlatenscii-Schmldt: 


det  Bevirkende,   og  dett€  er  paa  flere  Steder  ogsad  mere 
mindre  t>eBteniit  særlig  betegQet« 

Aristoph.  Ran.  718  ff.  hedder  del  i  Parabasen: 

wavtoy  iq  t$  tmv  noXåxmv  torq  uakovg  v§  itayce^ovg 
ig  w§  nagxatav  vofnOfåa  ual  ti  xaåt^o^  xqv^v. 

ovvc  Y^LQ  tatitaitfåy  oicttf  ov  M§x$fiåtjk$vfiévo$g^ 

XQiof^f^*  ové^i^,  akid  tovtotq  følg  novi/Qolg  xahiioåq,  — 

twp  nohtm¥  &*  ovq  f^ép  ICfåBV  $vyåv$Xq  nal  (SmifQOVao, 

iwdgag  åvtaq  nal  dtnatoiiq  xal  »alovg  u  xaya^ovg,  —  ^ 

ngi^øélovféåV',  TOl<  di  x^lnotg  xai  ^4po*q  nal  rrvg^iaiq 

mal  nop^igotq  nau  noBnjg^p  tig  dnaPta  xgwfåå^a. 

Del  Bevirkende   er   her   i   V.  734   løselig  antydet   ved  Voca1 

mpéiffou     fmidlertid  er  der   paa  dette  Sted   endnu   en  Muligbi 

for,  at  man  ved  rtånop^ipm  kunde  tænke  sig  betegnet  ikke  sell 

Fremgangsmaadeo  (tlii  x^f^^^^  staaer   ikke   grammatisk  sidl 

ordnet  iped  n§nQP&épm}^    enen    den    Stemning,    hvoraf  Stat! 

viser  sig   besjælet  ligeoverfor  de  forskjellige  Arter  af  llorgei 

andre  Steder  ville  gjere  Forholdet  tydeligere, 

Aristoph.  Equ,  888  svarer  Polsehandleren  paa  Kleons  Udri 

•ijpMi  tdXaq^  otatg  fii^fxiø/ioS;  få§  négielcwpuq]  med  de  Ord: 

•vv^  alX'  onåg  nipmp  dp^  nénop^\  otav  ^&t^^ 

m^p  fginag  tål;  ØéUUp  Ajrtåg  fikavtioiOi  )r^cofiai. 

Her  htve  vi  x^>a*    ligefrem  grammalisk  sideurdaei   med 

lior^i,  og  som  bevirkende  Aarsag  er  der  ved  Bfsætnjogen  in 

;(f<i^(jl  tydeligt  nok  aotydel  eo  piaircnfende  Nødvendighed 

Aristoph«  Equ.  SU    imfidegaaer  Cboret   {i  Parabasenl 

Digterens  X^gne  de  Bebreidelser,  man  havde  gjort  ham,  foi 

hin  IKKo  hkliil  \M  opiraadt  i  sil  eget  Navo,  med  de  Ord: 

9^  ydg  ap^g 
ai'^  i*ff'  ttpvl^ic  mim  mftmv^mq  iétti^ååp,  alÅd  pofåiimp 
mm^^imMmwmnii q»  #JW«t  x^^^^^mp  i^y^v  dndpttap. 
Dtl  Devtrkinde   i^r   hm   mtget  bestemt   betegnet   som   saai 
ijn*  iii^»fcit),    fttilfiii  det   crr   den  bevirkede  Fremgangsmad 
d«r  bol^ftioa  ved  Vf*rhel  ftM}itt^;    Pronofniiiet  tov  to   viser 


Nogle  eiendotnmelige  coniuoclivUke  SptrrgeforjnleT  l  Græsk.       2l7 


lUe  gramoialisk  hen  Lil  setve  Verbel  diaiQifiup ;  meo  det  gaaer 
Lilba^e  paa  det  foregaaeode  ov  xqqov  ctkoi^j  hvorfor  diar^j^fif 
kao  er  eo  aodeo  Betegnelse. 

Plat*  Pbæd.  p.  68  £    hedder    det    om    Ikke-Philosopheme: 
i  åé;  o«  no^f^Oå  oviioi^  ov  tavtot^  %ovto  nén6vi^a(ft¥'  dnoXaaiq 

ff^ya»  nal  in»dv(åovpt€Q  éit$iymy  åklav  dnéxovtm  vft*  dXlmy 
^mfå^yoé.  Ogsaa  her  er  deo  bevirkende  Åarsag  udtrykkeligt 
bitegnet  eom  saadao  \dxoXaatqij  medens  aw(fQovig  $la*  og 
inépvta*    endog    staae    i    ligefrem    grammatiBk    Apposition    ttl 

m  Vi  ende  altsaa  her,  ligesom  vi  begyndte  ved  ti  na&m¥^ 
med  el  tydelig  og  bestemt  angivet  Aarsags-  og  Virkningsfor- 
bold;  men  hist  var  del  Aarsagen,  der  var  betegnet  ved  Verbel 
ni^lHv^  her  derimod  er  det  Virkningen. 

Man  roaa  ikke  lade  8ig  forvirre  i  ein  Opfattelse  af  disse 
Mile  Steder  ved  den  Omstændighed,  at  det  i  Virkeligheden  er 
WBttligt  navnlig  paa  det  sidstanførte  Sled  at  fjerne  forestillingen 
on  det  Bevirkende  uden  at  spolere  Forestillingen  om  Frem- 
giDgsmaaden  som  el  nd^fffåa'j  thi  den  betegnes  netop  som  saa- 
diQt  kun  fordi  den  opfattes  som  Virkning  af  sin  Åarsag.  En 
Fremgangs maade  som  i^åovm*^  dnéxead-ai  kan  ikke  i  og  for  sig 
t^tlegoes  som  el  nd^tjpta,  roen  kun  forsaavidt  den  opfattes  som 
Kaiullat  af  andre  Factorer  end  fornurtig  Overveielse  og  fri  Be- 
iloiniiig.  Dermed  stemmer  del  ogsaa  vel,  al  Verbet  ndoxeåv 
Qm  enkelte  bestemte  Handlinger  overbovedet  kun  findes  anvendt, 
bTor  Handlingen  af  den  Talende  opfattes  som  ufornuftig,  upas- 
leode,  urigtig,  uhensigtsmæssig,  begaaet  af  Mangel  paa  Indsigt 
H  Omtanke,  forstyrret  SindsUgevægl  o*  dsl.;  dette  har,  som 
Eabfer  let  vil  føle,  sin  gode  og  simple  psychobgi&ke  Grund  i 
kueskets  Titbaielighed  tij  kun  at  tilskrive  sin  egen  frie  Be- 
■jping  dem  af  sioe  Handlinger,  som  han  finder  forsvarlige, 
Ri  at  forklare  dem,  han  ikke  troer  al  kunne  være  bekjendt, 
odre  Aarsager.  Jeg  veed  af  alle  de  Steder,  hvor  jeg  har 
ndcxt^v  brugt  om  bestemte  enkelte  Handlinger  eller  Frem- 


gangsinaader,  kun  eet  enestf«,  som  synes  at  danne  en  Vné- 
lagelse  fra  denne  Regel,  nemlig  Plat.  Legg*  p.  799  C  frpor 
fOfffO}  d^  yevojAfi'ot  im  io^m  ndd-oap^fv  to  ngånoy  i^^l¥  mioJ^^ 
hvur  ganske  vist  na<fx^i¥  er  brugt  lil  at  betegne  den  rolige^ 
Bindige,  betænkt»omme  Fremgangsmaade,  Fomufteo  byder  at* 
følge;  men  oaar  man  læser  Stedet  igjennem  i  Sammenhæng,  vil 
man  let  see,  at  Valget  af  Udtrykket  netop  er  foranlediget  ved^ 
at  den  Medsamtalende  følger  den  modsalte  Fremgangsmaade, 
saa  at  det  Under  sin  naturlige  Forklaring  i  Ironiens  Lov.  livor 
der  derimod  ikke  er  Tale  om  egentlige  Handlinger  i  »trengcre 
Forstand,  men  f.  Ex.  om  Omslag  i  Henseende  til  Tilbøieligheder 
og  Vaner,  forholder  det  sig  anderledes;  saaledes  betegner  Cborel 
Aristoph.  Vesp.  145^  \naiMOi  nolXol  tavt*  ina^ov*  ^my%$q 
yvtifåmq  étéf^mv  fkétfØdkovto  tov^  tQortov^)  ved  ndffxa*'  eo 
Forundring,  som  det  ikko  kan  Andet  end  billige«  m 

Naar  vi  nn  efter  disse  Ondersf^gelser  vende  tilbage  til 
Spflrgamaalet  om^  hvorledes  Bragen  af  ndaxni^  om  Handlinger 
og  Fremgangsmaader  er  at  forklare ,  da  vil  det  af  de  under 
flubrik  III  anførte  Steder  være  blevet  klart,  at  det  ikke  gaa 
an^  med  llremi  at  tænke  paa  en  MedindbeTattelse  af  Forestil 
lingen  om  flandliogen  i  Betegnelsen  for  den  Handlingen  frem- 
kaldende Tilstand;  thi  hvis  denne  Forklaring  var  rigtig,  da 
kunde  denne  sidste  ikke,  som  det  der  netop  var  Tilfældet,  ved 
Siden  af  det,  der  betegnes  ved  nmox^tVy  tillige  fremtræde  særtifi 
betegnet  som  Aarsag;  to  Forestillinger  ktinne  ikke  paa  eenganfi 
falde  sammen  og  være  adskilte  fra  hinanden,  \1en  naar  altsat 
et  saadant  ndffxåiy  hverken  betegner  Handlingen  selv  som  saa--^ 
dan  eller  den  Handlingen  fremkaldende  Stemning  eller  Tilstaodi 
da  er  der  kun  een  Muligbed  tilbage,  nemlig  at  det  betegn 
selve  Inpiilseii  Ui  lanilliig,  den  sjælelige  Proces,  der  foregaaef 
i  Mennesket  i  del  Øieblik,  da  ban  af  sin  Stemning  eller  Til* 
stand  bestemmes  til  Handling,  saa  at  altsaa  ndiTxfåy  tå  i  saa* 
danne  Tilfælde  betyder  -at  bestemmes  i  en  vis  Hetniog«, 
nov^ét^at  u  -at  staae  under  Paavirkning  af  en  i  en  vis  Helning 
bestemmende    Indflydelse",    og    Spørgsmaalet    %i   nd^m    altsaa 


'■* 


A 


NtMjIe  eiendommeligc  conjmictlviskc  Sporgcformlcr  i  Græsk.        219 


»hvorledes  skal  je^  larle  mig  bestemme ?»  (j.  u.  thvac)  skal 
jeg  lade  mig  bestemme  til?»  At  rtdaxnp  her  staaer  for 
Il  betegne  UaDdliDgen,  kan  mari  alUaa  kun  sige  i  en  vis  For- 
ilurd,  nemlig  forsaavidt  som  Betegnebeo  af  Uandliogen  kan 
ligei  at  være  erstattet  ved  BetegnebeD  af  en  sjælelig  ProeeB, 
tTts  Væsen  netop  er  at  fremkalde  en  Bandling,  og  hvis  Beteg- 
ne derfor  oødvendigviis  medfører  Forestillingen  om  en  saadan* 
Eo  Analogi  hertil  have  vi  i  Brugen  af  Verberne  fåijdofkm  og 
i|ifW«f&a*,  hvor  der  tænkes  paa  selve  Udovelsen  af  Elaudljngeo, 
tm  f.  ^%»  lliad.  X\l\  y  395  ^  ^a  voi  "Entoga  dloF  dtixéa  /u^'- 
iiU  i^ya*  d^fpotigtåv  fisiorno^s  noåmy  téigr^vs  tivoyts  o.  s.  v. 
jVilster:  ^Tall,  og  en  skammelig  Oaad  mod  den  herlige  tiektor 
han  øve dt),  og  lliad.  XV,  349  op  é'  av  iymv  dndpått&e  vetoy 
iH^^^t  roifaes)  aitov  ol  ^dvatov  fitfnnofåa*  ^»ham  skal  jeg  paa 
Met  raade  Bane  o:  slaae  ibiel>»,  Sml.  Udtrykket  »at  raade 
MpaaNoget*  =  »al  bøde  paa  Nogeli»).  I  begge  TilfæMe  have 
i  Betegnelsen  af  Handlingen  erstatiet  ved  Betegnelsen  af  en 
^vlelig  Proces,  som  netop  ^aaer  itd  paa  at  kalde  en  EJandling 
Ullive^  og  som  altsaa  for  saa  vidt  gjerne  kan  kattles  prægnant 
indd  Bandiingen.  Men  ved  fi^åoftaå  og  /ui^riojucr»  betegnes 
Bandliogen  som  bestemt  tilsigtet  Resultat  af  Forsæt  og  Overlæg, 
»^  ndøx^  •on'  ^^^^  inslinetiv  Virkning  af  Slemniog  og  Ind- 
»Udelse-  Hist  er  den  sjælelige  Proces  og  derfor  ogsaa  Band- 
liogen en  fri  Villiesact,  her  derimod  er  den  en  saadan,  som 
Villien  vel  nok  kan  have  en  hemmende  eller  fremmendn  Ind- 
flydelse paa,  men  som  i  og  for  sig  ikke  sees  som  Villiesact, 
meo  som  Tildragelse  (ganske  som  naar  det  Aristoph.  Nub.  2*^4 
um  den  Naturproces,  al  Karsen  trækker  Fugtigheden  til  sig, 
hedder:  ndffx^^  ^i  tavii  tovta  ual  fer  KdQåa'fAa)^  saa  at  altsaa, 
hnå  Sp«irgsmaalet  H  nd^ui  angaaer,  dt'n  Betydning,  vi  fra  Be- 
gyndelsen at  suae  som  den  eneste  sproglig  mulige,  nemlig  ahvad 
Eli  jeg  lade  vederfares  mig?«  ogsaa  virkehg  kommer  til  sin 
tL  Hvis  man  for  Spt^rgsmaalet  %i  nd^m  ønsker  el  Udtryk, 
r  ligesom  nd<t%%iy  har  activ  Form  uden  dog  at  betegne  en 
y^mhcd,  kan  man  ovcrs^Hy|g^ ved  «Bv^j^J^^  jeg  falde 


\ 

r 


'Sffitte  det  ved   nBvad  skal 

Jlii      lil 


220 


c,  l\  Chrietensen-Schmidi 


paa?»  [ti  ^i^tfm/jiai  »hvad  skal  jeg  rinde  paB?«f;  meo  deo  cor- 
rede  Opfattelse  vil  forøvrigl,  naar  åen  er  tilstede,  nok  af  «i| 
selv  føre  den  for  eihvert  Sted  bedst  conveoerende  Oversietlelfte 
med  sig, 

Eodnu  maa  jeg  heolede  Opmærksomheden  paa  en  eiea*1 
dommelig  Talemaade  med  Verbet  natrxftp^  der  staaer  i  et  sær- 1 
ligt  Forhold*Hit  SpørgeTormelen  ti  nad-m^  og  soin  derfor  8»rii|J 
bør  fremhæves,  nemlig  Udtrykket  noXla  ndts%§év^  der  t)«^l 
tegner  en  Pergons  hele  ydre  Maade  at  tee  sig  paa  under  visw 
Forhold,  naladigviis  som  VirkniDg  af  den  indre,  sjælelige  Tih 
stand.  Del  findes  allerede  lliad.  XXU|  220,  hvor  Atbeoe  sigec^ 
til  Bektor,  da  Achilleus*  Dødslod  er  falden: 

af  01  vv¥  8t$  y    san  nsq^vyfkévap  af^fåe  yåvéa^aå, 
OiV  él  Xéy  (AaXa  Ttokka  nd^ot  énoBQYoq.   'AnaXXmv 

Al  det  er  Apolloiis  sjælelige  Tilstand,  hans  store  Vaande 
hans  brændende  Ønske  om  at  frelse  Hektor,  der  tigger  til  Groa^ 
for  delte  nolld  ndax^^Vy  er  klart;  men  al  delle  ikke  betegner 
selve  den  sjælelige  Tilstand,  men  hans  ydre  Adfærd,  det  mtr 
det  lilføiede  apposilive  P<irticipitim  nvkivdofASvoi]  vi  kiinne  over- 
sattte:  «om  han  end  teede  sig  aldrig  saa  galt«.  Ogaaa  Plat 
Phædon.  p.  108  B  bruges  saaledes  nolld  dvuvåtraaa  nai  fioUi 
Tia&QVfja  om  den  urorniinige  Sjæl,  som  nødig  vil  skilles  in 
Legemet;  al  del  ogsaa  her  er  den  ydre  Adfærd,  der  betegaei 
(forsaavldt  man  da  ;ved  en  Sjæl  kan  tale  om  eo  saadan) ,  viser 
Sammenstillingen  med  dputBtyaaa.  Det  er  paa  begge  Steder 
en  fortvivlet  Situation,  der  skildres,  og  Udtrykket  noXld  naa%H* 
betegner  da  de  forskjellige  Maader,  hvorpaa  man  ligesom  snuer 
og  vrider  sig  for  at  komme  ud  af  den,  men  som  Noget,  hvortjl 
man  lader  sig  henrive  af  sin  Forlvivlelse. 

l^$  skal  nu  søge  at  forbinde  de  i  det  Foregaaende  iod- 
vundne  llesullaler  med  de  foreløbige  Bemærkninger  om  Brugen 
og  Omraadet  af  Spørgeformlerne  ti  nd3u>  og  %l  ydq  nd^ 
flom  allerede  den  umiddelbare  Betragloing  al'  Stederne  i  Begyo« 
delseD  fremkaldte,  i  et  samlet  Overblik, 


Nikgle  eleDdommelige  conjaQctlviiU  Spørgeforniler  i  Gneik         221 


Ivor  EeD  befioder  sig  i  en   mislU  SituaiiOD,   saa  at  han 
hm  ttvende  Kaar,   men  som  begge  ere  bani^e  og  baarde>,  der 
kan  ban  ivi? Iraadig  spørge  ti  na^m;    •hvad    akal  jeg   nu 
fade  mig  beatemme   til?«    -h^-ad  skal  jeg  du  falde  paa?»,    idet 
hans  Tanke    ligesom    famler  efter  eo  tndnkydelse^  søger  et  not* 
cmi,  et  fast  Boldepnoct  i  en  klar  ForesUlling,  hvorigjeoDem  deo 
liao  omsætte  sig  I  Besiutoiog  og  BandJing.     Bvis  han  finder  et 
aaadaat  ved  at  det  gaaer  op  for  ham,    hvilket  Valg  der  under 
den  givne  Sittiation  er  det  ene  riglige,  eller  hvilken  Fremgangs- 
maade  der  er  den   eneste  moralsk  mulige,   da  træder  han  der- 
jgjeonem  over  i  Uesiulniogens  og  HaDdliDgens  Stadium,  som  det 
i(£x.  er  Tilfældet  med  Odysseus  i  de  homeriske  Steder,     Lige- 
ledes kan   den,    der  er  i  en   fortvivlet  Situation,    hvor   han 
^v«rkeD  veed  ud  eller  ind   og  slet  intet  IVliddel   seer  til  ot  rede 
ud  af  den,  raadvjid   sperge:    ti  na^m;    «hvad   skal   jeg 
H  Me  mig   bestemme  til?«    »hvad   skal  jeg   dog  falde  paa?», 
Ogsaa  her  kan  han  da  naturligviis  faae  et  lyst  Indfald,  gjennem 
MtUtet   han    kan  gaae   over  til  Beslutning   og  Bandling.      Men 
''Blieer  deite  ikke,   saa  vil  der  kunne   iodtræde   et  nolXd  nats- 
|f»K,  en  Mængde  forskjellige   ubevidste    eller  halvbevidste  For* 
J^  paa  ved   Eet   eller   Andet   at  slippe   ud    af   den  fortvivlede 
liuåiioo,  og  Enden  berpaa  kan  da  blive  en  dobbelt,  enten  at 
hia  som   det  yderste  Forsøg    paa   at  slippe  ud  af  Situationen 
?^ber   til  at   lilintetgjøre    sin  Eiistens,    hvilket  da    ogsaa  er  et 
^to^^juex    Og    lilligemed   andre    indbefattes    i   denne   Benævnelse 
i  Ex.  Soph.  CEd,  R.  1240   (smK  Eurip.  Berc.  fur.   1388  Un^  « 
^^Mmv  få^  na&m  fåoPovfMyo^)^  eller  at  han^  efterat  have  vredet 
vaandet  sig  forgjæves  en  Tidlang,  indseer,  at  det  Altsammen 
lil  ingen  Nytte   og  saaledes  vinder   Fodfæste   i  Erkjendelsen 
^f,  al  han  maa  finde   sig  i   det  Lundgaaelige ,    i  Besignationen* 
Meu  hvad  enten  det  nu   gaaer  op   for  ham,   at  denne  eller 
Mio  Fremgangsmaade   er   den  eneste   efter  Omstæn- 
*^lgbederue  rigtige   eller   den  eneste  moralak  mulige, 
filer  han  indseer  Nødvendigheden  af  resigneret  al  finde 
idetliundgaaeUge,   eller  han   endelig  fra  første   Færd 


225  *^'  ^   Cliristensen-Schmidt: 

af  decideret  bar  (øH  sig  fuldslÆndig  beberskel  af  €d  uitnod-l 
staaelig  Drift  til  at  handle  paa  eo  vis  bestemt  Maade  eller| 
af  en  uafvUeltg  Nødveodiglied,  kaa  han  i  ethvert  TUfslé 
begrunde  sin  Hatidlemaade  ved  Spørgsniaalet  i£  fåf 
nd^m]  «tht  hvad  skal  jeg  vel  falde  paa?»  (i  Svar:  -ja  hnd^ 
skal  jeg  vel  fulde  paa?i)^  hvilkel  attsaa  bliver  el  Spørgsmiii) 
med  negteude  Meningf  hvis  Betydoiog  er  •thi  jeg  kan  jo 
ikke  falde  paa  Noget,  som  kuode  hæve  den  tvingende  N«dve»- 
dighed«  eller  simpeltben  ■thi  der  er  jo  intet  Andetø  jeg  ku 
falde  paa*.  Det  ligger  nær,  med  delle  begnmdende  tf  f«|J 
fta^tt  at  sainmenUgQe  Udtryk  som  ti  jr^q;  nutQ  r^9  ^^i^l 
fcr^  ot*  f^iklm]  og  lignende,  hvorved  ligeledes  det  Foregaaead« 
belagnes  som  noget  Nødvendigt  eller  SelvfalgeltgL 

Inden  jeg  af&lutler  disse  Bemærkninger  om  Spurgeformlenie' 
vf  fta^fm  og  %S  r^Q  fra^«f    for  at  gaae   over  til  Betragloinifa 
if  eo  tredie  beslægtet  Spi^r^ eformel,  har  jeg  endnu  al  tUfÉie  ti 

•  fat  Ord  om  de  Ufodtficaliooer,  deels  i  selve  FormeQ« 
detls  i  Forbindelsen  med  den  evrige  Tales  SamrotK 
km^$  øg  deels  i  Brugen,   mib  Æsie  Formler  nndergaae  ha* 

-leotre  Forfattere,  hvaned  j^g  inMIertid  maa  hemarie,  ii 
mil  Kieodskab  til  deo  senere  Tids  Ulteralor  er  8«i  numg etftiH 
og  (hifmvQiarisk,  at  iler  ikir  kaa  vvre  Tale  em  al  give  QO|ft* 
tMahelil  Mlemeøée.  i  Ateioéel«ted  kan  jeg  kun  sige,  ti 
Jeg  WMåik  ikie  aaa  fwaåe  te  SMhr  fra  ém  fMiierske  Tid, 

-mm  Jif  ieela  Imt  af  egea  Lcsunrt  ^^^  ^  Wi^^  opmærksois 
paa  ve^d  Citaler  bos  Aadre,  Ue  bar  foiidei  et  eneste,  hvor  der 
iåke  i  9tm  rUer  andaa  tkmmmåm  m  ca  aiBére*  eUer  stiire 
ANgelsc  fra  ite  wååm  FerthHiiai  Spnaita«,  saa  al  Udtrvkket 
has  éi  StMit  SM  a%aa  kÉttM  M  Utmåmim  ved  ea  mioért 
iaalaai  >Jpw»H  fiaa*f»Bg  Tjrpw  haada  i  Beosaeade  til 
Fém  af  Bniir. 

I>f I Clianiier^itsie  laé  iea  wåtmSmmhmg  I 


w^  ti:  m 


tf  ilt 


iif*f^fii^  t  ( 


NOgte  elendDinnielige  copjunctivUke  Spørgefomiki  t  Græsk.       223 


1)  gjare  de  ældre  Forfattere  en  ganske  bestemt  Forskjel 
Difllem  ti  ^ag  nd&m  som  Udtryk  for  Resignation  eller  for  Be- 
lidithedeD  om  at  handle  pna  den  eneste  mulige  Maadc,  bvilkel 
illsaa  ubetinget  er  et  Spørgsmaal  med  nei^tende  Mening,  og  paa 

'Jen  anden  Side  tf  ntiBm  uden  yoi^  8om  Udtryk  for  Tvivlraa- 
dighed  eller  Fortvivlelsens  Raadvildhed,  hvor  Spørgsmaalet  ingen^ 
lunde  uden  videre  har  negtende  Mening;  tlii  den  Tvivlraadige 
if  Valget  mellem  lo  bestemte  Freragangsmaader,  men  veed 
iuD  ikke,  tivilken  der  er  den  rigtigste^  og  selv  den  aldeles 
Raadvilde  har  Mangt  og  Meget,  som  han  kan  gjore,  men  kun 
iUe  Noget,  hvorom  han  med  Sikkerhed  kan  beregne,  al  det  vil 
rtr€  tit  Maalet. 

2)  bruges  baade  bos  Homer  og  hos  Allikerne  begge  disse 
Ipt^rgsmnal   udelukkende  i  første  Person,   endviderti   udeluk- 

«fldtf  gom  conjuncttviske  Spørgsmaal^  fremdeles  uden  Und- 

gelfe  netop   i   denne   kortest   mulige  Form    \ti  nd&o);  og 

ti  fQ^  ndSm\  kun  Aristoph.  Nub.  798  staaer  der  li  i^m  nadm\) 

Og  som   enkeltstiiaende  udraabsagtige  Spfirgsmaal,    uden 

grammatisk  Forbindelse    med    den    ovrige  Tale    og    uden    noget 

Jfderligere   Tilhæng   af   lilknylteDde    eller   forstærkende  Partikler; 

ftt  kan   til   %l  nd^m   faies   en  Interjectiou    |som  mp^m\^    et  Ad- 

^Cliv  (som  %Xi^iåmp\  eller  en  Vocativ,  til  %i  ydq  ndd^  faies  intet 

jt;  ligeledes  k;in  der  til  %i  nd^m  føies  et  andet  sideordnet 

gemaal    (som    ti  nd^m\   ti  å^  å^w\    ti  då  jui^W^m;)    og   til 

^  td^  naSm   en  yderligere  begrundende  Hovedsætning   (som  ti 

ji^ndS^ta;  cxdniéiv  r^g  aiJx  inictaf/^aå}^  men  inlet  Forbindende, 

bgeo  Bibestemmelser  eller  Bisa^toinger.     Derved  faae  disse  Ud- 

l^jrk  hos  de  Ældre   ^d  iøioefaldendi'i  Cbarakteer  af  Livlighed  og 

^#0!*rgisk  [Jdeoskabelighed,   en  eiendoinmelig  kraftig  Stemnings- 

olorit,  som  hos  de  Senere  tildeels  afbleges  og  udviskes.     Kuq 

08  Herodot  har  ogsaa  Formelen  ti  r^^Q  nd&m  antaget  Præget 

deone  Forfatters  rolige,  brede  Gemytlighed,  idet  han  feier  en 

ftlibeltgenitiv  til  (f{  j^dg  nd&wfAiv  $0^  ^ottXo^åvmy  vfåéwv  iiji*co- 

I';);  det  er  laenkeligt,  at  det  kan  have  været  ham,  der  i  delte 

_i  Mere  har  vgret  Forbillede  for  de  Senere. 


har  vffiret  Forbillede  fo 


224 


c.  P.  Chrifltcnaen-Schmidt: 


I  alle  de  beromhaDdlede  lleluinger  ftodes  der  nu  Afvigelser 
hos  Forfatterne  fra  den  romerske  Tid,  snart  i  -een  enkelt  sairt 
i  flere  af  dem.     Jeg  skal  anføre  de  Steder,  jeg  har  noteret  mij;, 
-og  paapege  Afvigelserne. 

Anlhol.  Pal  at.  V,   III    (Epigrammet   tillægges   Antiphitoi, 
Bom   sættes    tit   Atigusts   og  Tibers  Tid)    bruges    ti  no^m  £oni 
Udtryk  for  Kjærlighedens  Fortvivlelse,  og  der  er  forsaaiidt  IqI«i      i 
videre  at  bemærke;   kun  er  det  knyttet  til  det  Foregaaende  ml 
rmaL     Der  staaer: 

arwc'  h^  ^^  ndlaå  TQavjåatog  ffl&avap^^¥' 

mal  ti  na^m]  Xévattéip  fiiv^  oÅm  q^Xoyég^  i^v  å'  ånovfvtft*^ 

{pQQytiéég,  ifv  d*  almj  nag^éyog*  olx^f*é^a* 

Det  samme  leai  ti  na^m  O  od  es  ogsaa  i  en  lignende  SM- 
tion  ib.  XI!,  22,  et  Epigram,  hvis  Aflattelsestid  (8.  Bergk  Poet 
lyr,  p*  620 — 1}  der  da  maaskee  ogsaa  heri  Kunde  ligge  et  liidra^ 
Ul  at  bestemme. 

Anthol.  Palat.  XI,  88  (Epigrammet  tillægges  Lnkillios  pu 
INeros  Tid(  hedder  det: 

Tj^^'  fitJiQ^y  nai^otHfav  ^Egmtmv  ^QTta&s  xéivtatp* 
^  dl  *  ff,  (f^cl^  na&(a^  Zév  nat§Qy  ål  fåé  ^il§$^\ 
Ber  er  for  det  Første  Formelen    uden  yag  brugt  som  Ud- 
Mryk  for  Resignation,    og   for  det  Åndet  er  der  tilfeiet  en  Bi* 
IfiætDiog. 

M.  Antonio.  Comm.   XII,   16    staaer- der:    o   fåij    &élmv 
tip  q^aviop  afåaqtauuv  ofiewg  %(S  j(*j}  ^iXoPtå  €^v  <fVit^¥  ånit 
iv  tQlg  iXimoiQ   tpiqåip   nal    ta    ^Qi^^   xlav^fivgiCfff^of^   JCAJ  wh 
Innoy  ;(^ffifrff««F   ual   o(fa  aXla  dvafualot*   ti  fuQ  nd&^^  *^fl 
I5*F  ijmv  toiavtfiv\     Her   staaer  tredie  Person^    og   der  er  U!^ 
føiet  et  Participium  i  Apposition. 

Ælian.  var.   bist.  JX,  27    giver    en    lakonisk    Laodroaod 
Een ,    som   bebreider  ham ,    al   ban   er  saa   lidenskabelig   i 
Sorg,   det  Svar:    %l  na^m\    ov  ydg  iyai  ahiag  tovtov ^   d 
éé  (åov  ^sL     Her  er  altsaa  brugt  ti  nd^m  \  Svar   paa  ea 
breidelse}   hvor  de  Ældre   vilde   bave  brugt  %i  fdq  ndSm 


Kogle  eiendommeUge  conjuoctiviske  Spergeformler  1  GræsL        225 


Uifjk  for  Bevidfitheden  om   at  Imndle   paa  den  eneste  mulige 
Maade. 

Bos  lagen  af  Eeisertidens   ForfaUere   har  jeg   dog  fuodet 
flere  Afvigelser  fra  dea  ældre  Sprogbrug  i  disse  Formler,    end 
bo<(  Luk  i  an*     Jeg  har  af  ham  noteret  mig  ti  Steder,  BaLvdelen 
med^  Halvdelen  uden  r^g^  nemlig  følgende: 
L  1)  Tim.  S9  siger  Timon:  néétnéaVi  m^Eg^^,  ualav&åg 

2)  DiaL  de  or.  20,  9  siger  Paris:  n€tQaao(A^&a 
.|QmL  Jiggahiip  Efjy  X(^i(nv)'  %i  yag  dp  ttal  nd&Qé  rig; 

%)  Diai.  mort.  10,  6  siger  ved  Indstigningen  i  Cha- 
rons  Baad  den  rige  og  fornemme  Kraton:  mx  iircøv  /u/y, 
dnQ^^i\f/m  åé  (nml.  al  sin  Higdom  og  Fornemhed)*  ti  ^ap 
åv  mal  nd^ot^t\ 

4)  Necyom*  3  siger  Menippos:  vnovg^'^téop  »al 
tavtd  o««*    ti  jrdg  &¥  mal  naSo^  f«g,    onotc  (pUog  åt^q 

5j  C  har  o  n,  2  siger  Bermes:  vnovQyv}t4ov  åå  ofå^g' 
ti  ^dg  dv  nal  ndx^Oå  ng,  ojiots  <filog  tåg  tav  fiåd^oitQl 

tS\  From  e  Ih*  i  o  verb.  7  hedder  det:  nk^y  dlXd  d 
du  nd&Oifåi'j  ifåfåévåiéaif  ydq  dlq  åna^  ngoeåXofiiiv'  in§i 
té  j^f  fååtafiQVÅéVéO^aå  *Entfåijd^émg  égyov,  ov  IlQQfåfi^éatg 
itnip. 

7)  Dia  I*  mort*  15,  3  siger  Anlilochos,  daAcbtlleus 
^Uager  over  Tilsianden  i  Uaderverdenen :  ofåmg  ti  ovy  dp 
ugndif&é^  d  *AxtXlfv;  tavta  rdg  såoi$  t^  <f^fSåi^  ndytæg 
dno&vfjCnåtv  ånavtag^  ciats  x^^  i^fåévåtv  tm  vafj^ta. 

t)  Dia  I  mort.  26,  2  siger  Cheiron,  som  har  fore- 
trukket Døden  for  Odirdeligheden,  fordi  det  var  saa  gyse- 
lig eensformigt  at  leve,  da  Mentppos  har  gjort  ham  op- 
mærksom paa,  at  han  maaskee  om  nogen  Tid  vil  finde 
det  nok  saa  eensformlgt  at  være  død:  %i  ovp  åv  nd&ak 
fi5,  ti  Mév$nn§;    hvorlil  ^Tenippos  svarer:    onig^   o^fta*i 


■'  .*    -^-     w 


at 


'-  '>^ 


.   •  .'^.^v^iF    ,f     :t     .er    &ke    .*r   }iéset  li 

•  .'  '  /  1'-    ^Mf   n^«-.    iMf  ')¥enii  i  onre  ad 

r'  /  '1  <  l^4M•n  rtriiif<^  f^ikisa  kua  i  to  Siederi 

»     rrf<«fnn,    I   ;ill«^  4ii  aadre  bnigsr  ban  di 

••iif.,.>t,  'if«rU  r»miikriv«nde  iitedenfor  finft 

/  (    (      fiiMiifhmr  tffirikt  PfffAon;  men  horred  liki 

\  I ri(  fin^'^itfiiiifA  r.hNfAklAitr  og  foler  et  gamh 

Il  f  .  Kl,  ltti|.«.tNiih»     l-'or  (Irt  Aodet  brager  hu  il 

I  -  I      H,    lu  u  .1  iiiMtoi  M|iiNliv  tiidd  lir,  btad  der  ogtt 

i      I  I'  t^i   i  :.(iii  i(     Miii>ivUk.  Uku  Hl  Ul«  om,  at  det  Isggt 

•  M  V      livit-MxiMW  lil  ll.i»uKdvu.     For  detTni 


Nogle  elendommellge  conjunciitiske  Spe rgef ormler  I  Græsk.        227 


ler  hao  i  Formelen  roed  y^Q  aldrig  del  blotle  il,  men  over- 
xai  (quid  tandem?),  hvorved  der  kommer  endnu  en  SU- 
til,  og  FormeteQ  uden  yaf^  knytter  han  ved  alskens  Con* 
mcliooer  og  Partikler  til  del  Foregaaende  eller  til  en  Andens 
Leplik.  Endelig  for  det  Fjerde  feier  han  til  Udtrykket  i  begge 
lels  Former  paa  [Jalvdelen  af  Stederne  Tids-  eller  Betingelses-* 
»Iniogen  AU  dette  er  unegletig  i  iøinefaldende  Grad  afvigende 
f^  deo  ældre  Sprogbrug ;  del  er  kun  en  temmelig  svag  Familie- 
ligbed,  der  er  bleven  tilbage  med  det  gamle  %i  yag  ndi^m  \ 
leiUie  Syvstavetaesformel  t*  yao  a**  nal  ndS-ot  nc.  Meo  ilet 
Im  ikke  negtes,  at  deo  rolige  Humor,  den  lune  Iroai,  som 
tiutraktehserer  Lukian,  or  nok  saa  godt  tjent  med  disse  Formler 
I  deo  paa  forskjelljg  iVIaade  Duaocerede  Skikkelse  ^  de  paa  bana 
Tid  ere  btevoe  modtagelige  for.  Det  er  nemlig  ikke  blot  hos 
Lakiao,  at  saa  stærke  Afvigelser  forekomme;  ogsaa  af  hans 
SuDiidige,  Lægen  Gal  en  os,  har  jeg  fundet  citeret  baade  ti 
fu^  åv  mal  ndi^oåtp  |3dle  Pers.  PL)  med  et  Participium  i  Ap- 
l^tøilioD  og  ti  &¥  ovf  f>c  nd^oå  med  en  Præpositionalbestem^ 
Hilse.  Det  Fyrste  slaaer  IJgotgent,  c.  6  (nal  iau9  svloyQv 
liV5  åkå  fåtiåiåf  dXl'  ^  td  XQVf*^^''  n6gtfiléntm*Q  dp^a  tm  augrj- 
^i^aå  vovtmv  £v9i%  xai  tdiif  dlkmv^  d  dåd  taii  stxov  ^  iate^ 
ifø^ai'  ti  ydg  dtf  mal  ndO'Ony^  ååiOF  få$y  ovéév  Méutfifåiyo*^  dél 
Hk'  dXXotglo$g  mal  télg  tiagd  tqg  ^XV^  inatgofupoi ;}  j  det 
^■et  Se  g  an.  få  id"  od.  X  c,  4  itavta  iym  ndvtu  å$  igymif 
Bf«*£c^«r9(  —  —  nagaåol^nQtå^  ind  tmt^  i7iaåyath*tmtf  ij 
%^9V0Vif%my   iuXf^^^v*    initå  éé  Xøym    ått^gx^l^^*^  vnåg  tdatf  aV' 

t-  —  nagaåo^oXoyov  ixdloutf  fåS'  ti  å¥  ovt^  u^  ndS-oi 
my^gconoir^  fiijtå  igym  fiifts  Xoym  TiSåCd'^Maé  åvi^ctfåit^ov^  \)* 
,  Spørgamnalet  uden  r^g  er  her,  ligesom  i  de  to  sidste 
^«fder  af  Lukian,  blot  el  lidt  eieDdommeligt  farvet  «hvad  skal 
^m  gjøre?*  med  Antydning  af  Umuligheden  af  at  gjøre  Noget, 
H  oaar  f.  En,  Tb.  Gataker  (t.  M.  Antonia.  XII,  IB}  hermed 
■tiiineostiUer Terent*  Beaut.  IV,  1,  29  «>quid  cum  illis  agas,  qui 
f^'^'"!"  jus  neque  bouum  atque  æquum  sciunt?»)  daerLiigheden 
-    N^  ølaaende;  kun  maa  det  ikke  oversees,  at  Constructio- 

15^ 


neo  med  ngog  ogsaa  findes,    hvor  naø^éii^  bruges  om  Følelse 
og  Stemnioger,    saa    at  alUaa  Forskjellen    mellem   rraø)f»y 
nottly  end  ikke  i  BaadaoDe  Steder   [ar  siges  at  være  reeot  uA? 
slettet*     Naar  man  imidlertid  betænker,    at  i  det  Hele  taget  A^ 
ældre  Pbilologer  baserede  deres  Oprattelse  af  denae  «Attica  ^^ 
elegans  Loctjitio«,   som  Fr.  Vigerus  cap.  V  secU  12  kalder  de  o, 
udelukkende  paa  Steder  af  KeisertideDS  Forfattere ,    da  vil  mon 
let  kuDoe  forstaae^    at  de  uden  Videre  gjeogava  den  ved  •quid 
fticiam?t. 

Nogle  af  disse  Afvigelser  i  Formen  fra  den  ældre  Sprøfr- 
brug  har  jeg  forøvrigt  hverken  ved  egen  Læsning  eller  paa  an- 
den Elaand  fundet  hos  andre  Forfattere  end  Lnkian  og  Galenos, 
nemlig  %$g  som  Subject  og  Optaliv  med  ay  istedenfor  Conjuoc- 
tiv;  ogsaa  ti  xai  istedenfor  %t  har  jeg  kun  gjenfundet  to  Steder 
hos  Synesios  (Slutn,  af  4de  og  Beg.  af  5te  Aarb*)  nemlig 
Epist*  10^  {inél  nai  ^ålonatyfimv  av,  og  ^^  nmåox^éy  ahhv 
ioxoy  onkofåax^^*'  ^^  '^^  Innofåay^ty  néga  tov  Sioptog^  dm- 
aofåoå  fåép  —  ri  ydq  ual  nd&m  zdg  tftXtdtag  xvpag  d&^gwi 
igdiv  nal  td  tofa  ^qin^ååffxata ;  —  naqxtqr^am  <f^,  dv  imjdnf 
xPbd^)  Og  £  pist.  124  \dJi,ld  ual  inl  tf^thotg  tptloxtogtip  —^ 
ydg  nal  ndd^m  Aifivg  mp  xal  ipjav^a  yévoikcpog  mal  tmp  nin' 
ntup  tovg  td(fovg  Of/x  dti^ovg  oqwpi  —  éåd  aé  (noé  donw  ^oVfy 
vnåQonpåai^ak  tr^g  natqiåog  nap  kdfimfia*  a^oX^g  fAétavaiJUV' 
cttp),  Forevrigt  mangler  jo  alt  dette  ingenlunde  sine  Analo- 
gier i  den  ældre  Sprogbrug,  der  kunne  tænkes  at  have  vir- 
ket som  Heminiscentser;  man  sammenhgne  f.  Ex.  Plal.  Phff*i. 
61  E  ti  ydq  dp  ug  nal  noåol  dkko  åp  loj  f*éxg*  ^Xiov  åvOfkéf  ' 
%Qop^*'i  det  er  Allsaramen  godt  attisk  —  kun  ikke  i  denne  spe- 
cielle Forbindt^lse.  Uvormeget  der  her  beroer  paa  en  iris  Tld^ 
Sædvane  og  hvormeget  paa  den  enkelte  Forfatters  TilbøieligM» 
kan  nalurligviis  ikke  afgjares  uden  et  fuldstændigt  Overblik  tiSit 
den  samlede  Sprogbrug,  Liden  disse  Eiendommeligheder  flo<Jc* 
Formlerne  endnu  hos  langt  senere  Forfattere.  Saaledes  harjei? 
al  Kirkefaderen  Joaones  Chrysostomos  (sidste  UalvdeeM^ 
4de  Aarh.)  fundet  to  Steder  anforte,  h^ur  der  staaer  uél%lna9^ 


I 


Nofle  elcodotntnellge  conjuncUviske  Sporgcrormler  I  Græsk.        229 


Ivanilknytleade,  ikke  forstærkende),  nemlig  de  sacerdot.  II  c. 
3  {inui^  ya^  t^v  ngo^fålat^  tavji^i^  ol  fååp  ovx  unåååxovto^  oi 
\.i^  in^¥OW  «ori  i^avfMa^Qi^^  Kai  %t  nd^m;  ngog  tovg  iynaXovv- 
ICC  ifffii'  itégmg  y^Q  ovx  oJåa  <p$litp*,  uXX  ^  låitd  tov  »ai  %^y 
lirt'jfiyj'  ixåtdavai    t^v  ifåaiftov^    ijv/xtc    av    %åva    %wv   åntxfiéåim^ 
Ufé^vivovtot  å^aamcm  åé^^  altsaa  "=  ti  yag  ndSw^  som  Udtryk 
lor  Uevidslbeden   om   ikke  at  kunne  handle  anderledes)  og  ho- 
mil.  ID  epist  sec,  adCor.  I  c,  4  {all"  of»mg  nal  td  ttj  erjroij 
^(fiqilta  tavta  (pogfftd  xal  no&ftvd  dåd  fj^v  statd  ^^ai^  ^dot^^*^ 
^/*'«Ta«,    mdy   aydy^q   toy   fAagtvga    «t»    å/jinyéovtct  ^iie^ov  an  i 
IBf  {vÅoi/  fj  dno  tmv  tijydvrnv  ^    toaavtfiv   évgiijdeig   t^v  dnons^' 
pivfiy  aitm  xagdy^  oCriP  ovåå  ålnBitf  svi*     Kai  il  nd^m,  ^^ctv 
|9:  dicat  aliquis)^  in  fåagtvgiov  xatgog  ov  ndggatt  vvy\  Tt  (^i^g^ 
W  ndg§(fw^  fj^agrvglov  xa$g6g;  øvåinors  ^ir   ovp   aTtéautf,    hvor 
»rgsraaalel  altsaa  kun  er  et  lidtrj'k  for  Falelsea  af,  at  det  er 
uiatiligt  at  opnaae  den  skildrede  Lyksalighed).     Uos  samme  For- 
faller  finde   vi   ogeaa  Forbindelsen  dXXd  ti  (tfoi)  ndx^ta  de  sa- 
rrdot.  IV  c.   1    {ifiovXofå^y  nal  aitog  tavta  ovtoag  ix^^y^    tig 
I^C  —  —  dXXd  ti  Co^  Tfd^(o;  ov»  idutccvta^  omitSuy^  hvor 
er  aotjfdes  Umuhgheden  af  at  gaae  ind  paa  den  Andeos  Tanke- 
%^\  og  ib.  VI  c.  7   (qti  dl,  ontg  ifiandg^^Qy  (nml.  %6  éWojfi* 
p§h  iv   w^    t^g  åitnXfiialag  ngQataaiq]^    ovn  dy   i<fvyay   Inapwg 
^»K  fiétsX&iJy^    ovåflg    dptegil*    dXXd    ti    nd&w\    ovålv   ovtmg 
axo^diov  f^^  ixnXfjatag  ngootafrtay  y   mg  avt^  jj   dgyia  xal  dfis- 
Xnr^(Jla  o.  s*  v.,  hvor  der  atter  antydes  Dm  ulig  hed  en  af  at  handle 
anderledes,  end  man  gjør).     Åf  formelle  Afvigelser  fra  den  ældre 
pro^brug  Ondes  der  i  alle  disse  Steder   væsentlig  knn  Tilknyt- 
8«n  ved  Mal  eller  dXXd;  Hovedforskjelien  ligger  i  den  Situa- 
^n,  som  Formelen  er  Cd  tryk  for 

Uos  Forfattere  fra  Overgangstiden  og  fra  den  reenl  byzan* 
DskeTid  kan  man  endog  Onde  %i  nd^m  brugt  aldeles  som  hos 
Gamle.  Saaledes  læses  hos  Erotikeren  C  har  i  ton  Aphro- 
ifiieosis  (som  man  pleier  al  sætte  til  5te  Aarh.)  i  UI,  3:  ti 
J^i^m\  ti  yévmfj^a$  dv(Ttvxijg\  ifåavtoy  dyiXca;  o,  s.  v.,  og  i  Ap- 
ndjjL  Aaacfeonteorum  i  Th.  Bergks  Poetas  Lyrici  (p.  837  ff.  i 


"hrlsleosen-Sd 


nen  med  fiQog  ogsaa  Ondes,    hvor  ndax€*tf  bruges  om  Følelse 9 
og  Stemninger,    saa    al  altsaa  Forskjellen    mellem   nacx^%i^   ^  ås; 
noiétff  end  ikke  i  saadanne  Sleder   ler  siges  al  være  reenl  ad  - 
glelleL     ^jaar   man  imidleriid  betænker,    at  i  det  Hele  taget  d« 
a:ldrc  Philologer  baserede  deres  Opfattelse  af  denoe  tAtlica  et 
elegans  IqcuIIob,   som  Pr,  Vigerus  cap.  V  secU  12   kalder  deo, 
udelukkeode   paa  Steder  af  lieisertidens  Forfattere ,    da  vil  mnsi 
lei  kunoe  forslaae,    at  de  uden  Videre  gjeogave  den  ved  •qur</ 
faciam?«* 

Nogle   af  disse  Afvigelser  i  Formen    fra   den   ældre  Sprog- 
brug har  jeg  forøvrigt  hverken  ved  egen  Læsning  eller  paa  a«- 
den  Uaand  fundet  hos  andre  Forfattere  end  Lukian  og  Galeoos, 
nemlig  wg  som  Subject  og  Oplativ  med  ay  istedenfor  Conjuoc- 
tiv;  ogsaa  %i  »ai  istedenfor  il  har  jeg  kun  gjenfundet  to  Steder 
bos  Synesios  (Sluln.    af   4de    og    Beg.  af  6te  Aarb*j   nemlig 
£  p  i  8  L   lOb  {ifiél  nal  ^hXonalYiimv  mp^  iq  y§  natéo^åp  attkf 
BO^ov    inXofåaxstp    te   nat   Innofåapåip  néga  tor  åioyvog,  dm' 
øofåoå  fåér  —  Tf   ydg   xai   nd^m    tdq  tf^Xtatag    nvvag  dd-i^qovi 
cgmp  Jtai  %d  tofa  ^Qm^détp%ata\  —  uaq%$Qf^a(D  rfl,  av  ifiiiirft} 
xPéog)  Og  £  pist,   124    \dXXd  nal  inl  %€vw*g  q^tXox^gw  —  rf 
;^ef^  xal  na^m  Ai§vq  iSy  stal  ivtav^a  )^év6få§Pog  Mak  tmp  naU^^^ 
rtiåii'  toiq  tdifovg  ovn  dti^ovg  ogwv]  —  étd  aé  fAOi  donm  (»q\ 
vnégo^tC^aé    tfjg   naTgiåQg    ndv    kd^mfia^    *^oXfjg    låstawdt&i^ 
ccyU      Forøvrigt    mangler   jo    alt  dette  ingenlunde  sin«  Aftal 
gier  i   den  ældre    Sprogbrug,    der  kunne  lænkes   al  hate  fir* 
kt't   som  llemioiscentser;    man   sammeotigne  f.  Ex*  PlaL  Ffaci 
t>l    £  ri  jrdg  dy   ug   xeri   no^ot   dXXo  iy  tm  ftixQ^  ^Xlov 
Xgdytp\  det  er  Allsammen  godt  aitisk  —  kun  jkke  i  deDoa 
cieiie  Forbindelse.      IJvormeget  der  her  beroer  paa  eo  vis  Tidl 
Sædvane  og  hvormegel  paa  den  eokelle  Forfatters  Tilbaieligbe(^] 
kau  nalurligviis  ikke  afgjf»res  uden  et  fuldstændigt  Overblik  ov" 
den  samlede  Sprogbrug,     liden  disse  Eieodommeligheder  fiD< 
Formlerne  endnu  hos  tangt  senere  Forfattere.    Saaledes  har  j6g 
af  liirkefaderen  Joannes  Chrysostomos  (sidste  Ualvdeel  af 
ide  Aarh*|  fundet  lo  Steder  anførte,  hvor  der  slnaer  maiMt 


i 


?Cog)«  eiendooiinetig«  coitJoncUviske  Spørgeforoiler  1  Grzesli,        229 


fjealtilliQyttaDde,  ikke forstærkeode),  oemlig  de  sacerdot.  II  c* 

B  Idrtéåd^  log  tJ^i^  ngo^v/iiav  fcerri^y  oi  fåiy  ovx  anååix^vto^  ol 

iH   in^iiwvtf  9m  i^avfåa^oi^j  Kai  ti  noSm;  ngog  rov^  iyuukovv^ 

mac  f^V  it^^eø^  yaq  Qvn  øMa  (fiXitv^  uIjC  ij  ^<ra  wov  xal  f^i^ 

^**Xk^   iifAdoVa*   f^V  ifåatftovj    ^^hu    av   t^va    %m¥   inijfiå$(my 

m»»fdv¥§vayta  åéaømCa^  déj^^  altsaa  =s  ti  yaq  na^w^  som  Udiryk 

f&r  Bevidstheden  om  ikke  at  kunne  handle  aodertedes)  og  ho- 

miL  lo  epist.  sec.  adCor.  I  c.  4  {all'  Sfåmz  kaI  -ro  r^  dno^ 

å^åg^tm  tatta  (fagftd  nat  no^tåvd  étd  Jijv  uatd  ^toy  ^åap^v 

rifvéxaé^    MUi^  aVorVsC   to^  fkdqivqa   m   ifknyéovxa  ^^mqop  dnå 

ton  l^lov  17  ani  twi^  ttj/dvwVj    toiXavwiitf  sifgi^dtq  t^v  anoatfi* 

fåéy^y  aviM  xf^gcty^  Seijy  ovåi  slmtp  m.     Kai  tt  nd(^m^  tf^aly 

{T,  dtcat  aliquis^,  ou  fåaQWQiav  xaiQO^  ov  nagsan  »^»';  71  (p^f^l 

ot?  /f£t^«øf»  fÅagtvgiov  natgog]  ovåénotå  fiai*   ovp   anrtaF^y,    hvor 

S(»6rg»maalet  aitsaa  kun  er  el  l'dlryk  for  Følelsea  af,  at  det  er 

umuligt  at  opnaae  den  skildrede  Lyksalighed).     Bos  samme  For* 

(atter  finde   vi  ogsaa  Forbiodelsen  dild  tt  (croi)  fid^m  de  sa- 

øf'rdot«  iV  c.   1    (iØovlofAtiy  xai  avto^  javra  oitmQ  ix^tVy    ci^ 

iiy f ( *  —  —  alld  ti  aok  nd&m ;  ov*  å<Sxk  tuvta^  ovk  i(Suy^  hvor 

^r  antyde«  limuligheden  af  al  gaae  ind  paa  den  Andens  Tanke- 

^B^')  og  ib.  Vj  c.  7  (ofå  déy  insg  ifAQudgiZ^^y  InniL  to  tvéoxå^ 

fulv   iv   f ^    trjg   ixul^fTiag   ngoaraaiq) ,    ovn    étP    i^vyop   Inaymq 

i^my   fåitél&éJyy    ovåflg    dvtigél.    dild    ti    nd^to]    ovåtv   ot/fO)^ 

^^mq(fior  åig  innl^aiag  ngoatatrUiy^   tig  avtfj  f^   aqfia  nal  dfÅS- 

^^^trta  o*  B,  V,,  hvor  der  alter  antydes  Dmuligheden  af  al  handle 

aodertedes,  end  man  gjer).     Af  formelle  Afvigelser  fra  den  ældre 

^^agbrug  flades  der  i  alle  disse  Steder  væsentlig  kun  Tilknyt* 

^B^en  ved  nat  eller  dild;  llovedforskjellen  ligger  i  den  Situa- 

^n,  som  Formelen  er  l'diryk  fon 

^P  Hos  Forfattere  fra  Overgangstiden  og  fra  den  reent  hyzan- 
UnakeTid  kan  man  endog  Ilede  %l  nd&m  brugt  aldeles  som  hos 
de  Gamle.  Saaledes  læses  hos  Erotikeren  C  har  I  ton  Aphro- 
dt  s  i  en  si  s  (som  man  pleier  at  sætte  lil  ote  Aarh.)  i  lU,  3:  ti 
nd%hi»\  ti  yivmihai  åv<nvxi^g\  ifÅavzov  dyélta\  o.  s,  v.,  og  i  Ap- 
pejidix  Anacreonleorum  i  Th.  Bergks  Poetæ  Lyrici  <p.  837  ff-  i 


230 


c.  P.  Chrlateosen-Sctimidt: 


Men  Udg,»  Oode  vi  hos  ioaones  Gazæus  («qui  sexto  sfculo 
adscribtturi)  ti  nd&m,  qiloå;  ti  iii^\  (l|  16f  og  tina&m^ni- 
^§g;    H  ^é^m\    (6,  6.  10.  15)  og  hos  ConsiatitiDus  SicQluil 

Utad  sffculum  DOQiim  vel  decirnum  videtur  referendus-)  <Wiå|H»] 
lorot^'  ti  ^i^m;  ti  Tidåm;  o.  s,  v.  (2,  84  f,).     Endnu  i  Theo- 
doros  Prodromos'  versificerede  Roman  om  fihodanthe  Dgl 
Uosikles  (fra  12te  Aarh.)   er  jeg  »lødt  paa  FormeleD  med  f«if] 
temmelig  oprindelig  Skikkelse  paa  tre  Steder,   som  jeg  eadnl 

l^om  Curiositet  skal  (ilfaie.  11,  81  siger  Dosikles:  yry  é'  aUi 
éevQO  joif  (fayiiv  —  %i  ydg  yio'J^jj^;  —  incineg  ^fåaq  ålifital 
MpQunvofj  (ailsaa  i  2den  Person ,  mea  forøvrigt  som  bos 
Ældre;  parenlhelisk  slaaer  Spørgemaalet  ogsaa  Eudp.  Hee. 6H 
VII,  231  siger  Rbodanthe,  idet  hun  taler  om  sin  EUkers  Hæo 
der:  igvO^gtw  fiéP  ttJ^  ivigyBtctv  Xéysipy  igm  d'  ofim^,  MvgUiti 
xal  ti  ydg  7id&ta\  (all&aa  nal  fag  istedenfor  yag^  hvilket  j«g 
ikke  veed  at  have  seet  andensteds;  hos  Lukian  og  Galenos  b§i1c 
det  lilføiede  uai\\\ti).     Endelig  IX,  259  siger  Dosikles:  qv^i 

w^lp    aicxQOV    *ai    Xåfiélp    totig    natiga^  fåategop  d»*  ^fååg  ofyor 

i'i^fl^^vxotagy    ctr^pai  éå  ngcg  ngoøwnop  atådg  xai  qofiog*  nl^f 
wv  —  ti  ydgnddmfÅév\  —  ^yyv^  Itåop  xctl  tøvg  téuoytag  fff- 

t-niwq  dana^téov    laltsaa  i   fuldkommen   Overeensstemmelse  md 
den  ældre  Sprogbrug), 


En  anden  Spergeformel,  som  baade  i  sin  Brag  er  temmefli 
analog  med  ti  nd^m  fjg  har  deeltSkjæbne  med  del,  hvadMiiQ- 
gelea  paa  klar  og  bestemt  Opfattelse  angaaer,  er 

Ti  yévrnfåuå] 

der,  ligesom  lildeels  ti  nddw^  bruges  som  Udtryk  for  FoHtI 
lelsens  Kaadvildhed.  Disse  to  Formler  tilligemed  hvad  der  med 
dem  slaaer  i  Forbindelse,  kunne  da  tjene  hinanden  til  gjeosidig 
Belysning.  Formelen  ti  yévrnf^ah  synes  i  den  ældre  Tid  at  hai« 
l%æret  endeel  sjeldnere  end  den  anden,  og  jeg  veed  af  den  før* 


ICogle  eieadommellge  cooJUDcUvUke  Spørgerorinler  i  Græsk.       231 

tie»iidriD&ke  Litteratur  kun  eet  sikkert  Sled,  hvor  den  findes  i 
déDoe  bestemte  Form  og  fiom  direct  Spørgsmaal,  nemlig 

ÆschyL  Sept.  297,  hvor  Ghoret  syoger  om  de  mod 
Staden  fremlrængeade  Fjender: 

%ol  låép  yåg  noil  nvQfouq  \  napdafåål  nctvofMtXål  |  tnslx^vøAP 
—  ti  /ir««juo«;  —  I  tot  d'  in'  afåqtfidlotmv  \  Idntoim  noUtaé^ 
\l§^fkad*  oxgioåaaap*  \  navwl  tQontftj  déoytvétQ  ^«oi,  noliv  nul 

Ogsaa  her  kan  jeg  fra  den  atexandriDskeTid  tilføie  et  Sted, 
i  ingeD  Henseende  afviger  fra  del  anførte,  nemlig 
TheoeriU  Adou.  (Id.  XV),  5  1-     Der  udbryder  Praxinoa, 
buQ   med  sin  Veninde  Gorgo  og  sin  Tjenestepige  Eunoa  er 

'lommen  ud  i  Trængselen  ved  Adonisfesten: 
uii(Ttm  rogyo^i  tt  y$vwfÅ$xfa;  toi  nol$fÅiatal 
Innoé  %m  fiaQtk^ag*  —  av(^  y^^*i  f*V  f**  natijtSijg.  — 
GQ^og  åvicta  o  nv^^og"  lå*  m^  aygtog^  —  xpyo^aga^g 
Evvoay  ov  (pfvlSfi]  —  Aax^ijfuelra*  tO¥  ayovta.  — 
mvd&ifp  fåéydkm^j  ou  /tio»  to  figitpog  fåétféi  ivåov> 

Gorgo  søger  al  berolige  hende: 

&d^st^  IJga^tyéa'   kqI  6^  yåyev^iåi&''  onttfd'ep, 
fo»  å^ifiav  i^  x^Q^^' 

Og  Praxiooa  svarer: 

xavta  iWvayélgofåai  ijd^. 
Som    afhængigt    Spargsmaal    have    vi    den    samme    Formel 
_,Thuc.  il,  52,  hvor  det  i  Skildringen  af  l^eslen  hedder: 

tt  T9  låQtif   iv  atq  ioxi^vtiyio^  ysxgæp  nXia  ^v  avfoi  ira- 

^9^ifif(j3t6ptio¥*  iffiågfiéaCof^épov  ydg  toi  naxov  ol  åp^gmnoé  ovn 


I  Æschyl  Eum.  789  og  819  have  HaaDdskTificrne  ti  ^/fa>,  yf^t^F^*'  ^rieii 
åt  uycrc  Udgaver  have  ikke  uden  god  Grund  nlle  optiigcl  Tyr^liUts  og 
Uchtniiniii  Conjcclur  yiAtø/ia*.  Vel  kunde  man  ,  som  G.  Rermonn  be- 
ma^rker,  flode  en  Støtte  for  Forbindehen  ri  ^iio>,  ytW^a«;  i  Eurlp.  Ion. 
HH  nV  trtldaV  artntf,  fioiima ;  men  Analogien  vlJde  dog  ikke  være  ftild- 
Itendlg,  undtngen  man  vildt  gaae  ud  fra  al  yé^ta/iaé  et  ^  ^^foi,  lige- 
ma  ^oé^m  ^  avffoft  Og  Stedet  har  desuden  ogsaa  1  andre  Eetnlnger 
Vinikeligheder,  hvorfor  Jeg  helat  t11  lade  del  ganske  tidcafor  Belragl- 
Qlogeo. 


282 


c.  P.  ChTistensen-Sclimidt: 


octmv  ifåoitog* 

Mao  vil  8ee,  at  t  de  her  anførte  Steder  UdirykKet  overalt 
er  brugt  i  eo  fortvivlet  Situation,  hvor  der  ikke  sees  nogen 
Udvei  (et  Par  Steder,  hvor  Spørgsmaalet  fremtræder  i  aoget  for- 
aodret  Form  og  tjldeels  brugt  paa  en  noget  andeo  Maade,  skal 
jeg  omtale  længere  nede).  Ogsaa  dette  Odtryk  Qnder  man  over«M 
sat  baade  ved  •hvad  skal  jeg  gj^^re?«  og  ved  »hvad  skal  der 
blive  af  mig?*,  men  med  lige  saa  tiden  Ret  som  vf  7ia^«d.  «Qvad 
skal  (3:  vil)  der  blive  af  mi^?'»  maalte,  forsaavidt  Verbet  yi^Kf 
ø^ai  akulde  bruges,  ordret  oversat  hedde  ti  ^åvr^nofkmé]^)  men 
ikke  ti  jtévupar^  hvad  der  jo  ligefrem  gjengivet  betyder  vhvad 
skal  jeg  blive  lil?». 

Naar  da  nu  del  Spørgsmaal  paatrænger  sig,  om  vi  ellers 
have  nogen  særegen  Brug  af  Verbet  yiyyofåat^  som  kunde  bru- 
ges til  OplysniDg  af  delle  Udtryk,    saa    Bnde   vi  det  Berbenbø- 


^)  Dog  veed  Jeg  Tor  Tiden  Ingen  anden  HjemmeJ  for  denne  Formel  end 
lyd»k*g Tæske  Lexiha  (Pape  og  Scheiikl  under  -aus«),  og  jeg  er  temmelig 
sikker  paa.  at  dun  Ikke  findes  hverken  bos  Homer  eller  de  dramniuko 
Digtere  ElgUgiiok  stnner  der  Æschj^l,  Si^pL  156  ti  nékts  a^/i*  ntiifx**' 
li  yi »»r/iitx«* ;  nol  cf'  hi  Tfioc  inti^H  5#of;  og  der  synes  ikke  i  Og  for 
sig  al  være  Noj;ei  til  Hinder  for  her  al  lage  ti  som  Prædicntsord:  Ana- 
logier er  der  Jo  nok  af,  ligefra  del  homeriske  3ij^iamy  Uæ^  xftl  niL*gfiff 
yifia^aå  o.  Lign.  tU  det  artstophanJske  ytroi^ifV  it^  K^aritfov  x^åiQw 
Og  Andel  af  samme  Art;  sml.  krugcr  gr  Sprachl.  g  61 ,  8  Anm.  1  og 
det  der  anforte  Sted  Xenoph  Hellen.  11,  3,  17  noUol  tfjjlo*  fiGttv  av^t- 
crd^åi^oi  T§  xttl  ^avftdZom^^  ri  fuo*TO  ^  nohitia  saml  lldtrykket  ovéir 
ålfit  ^  peril  (Sophod.  El  677;  pbiL  95!  og  1030;  AiUtoph.  Equ.  1243. 
Vcap.  99T),  Dog  kan  jeg  for  Øieijllkkct  ikke  anfore  nogel  Excmpel  paa, 
it  yiy¥o^m  med  en  Person  t»ete»nelso  som  Subjecl  og  et  PronomeD  i 
Neatrom  som  Prædicatsord  er  brugt  om  Skjæboe  \  Almindelighed,  uod* 
lagen  af  senere  Forfattere,  mm  Hetlodor,  Ætbiop.  Il*  14  [m  ixit^pt  fåiw 
S  u  xai  yiyoytr  ttvx  Ijfoi  liyttVy  aMg  cTf  j^avfiaTtat  o^frif^cira  n^c 
71^^  yfj¥)f  AchJlL  TaL  lll»  '23  {o  tfi  Kkitvia^t  tlnoåf^  riyiy9yi¥',)t  Xeooph. 
Ephes.  IIJ,  3  (xdycu  fiitf  i^iffoyotff  f]  Jj  ovx  olda  q  t*  iytt^ao].  Og  hoS 
Æf^chjloB  kan  ti  ogsaa  tages  som  Syhjcct.  ligesom  AristopU.  Vesp.  J4 
t©r^a»,  f»  cfjr«  f^oé  xaxiy  yiyjgtfirir*  Mvn  rotøvtor  ^r«irF»0F;)»  RftD« 
t?Sl  (r»  nou  nQHyM«  yff^^ffirn«;)^  sml.  Soph.  OBd.  Col.  225  ^vyart^f 
f*  not*  apiiMa  xvgan-,  og  andre  mere  specielle  Udtryk  (som  Eurip.  Iph. 
Taur.  S74,  Sopk  AnL  1 29i>»  Earip.  Ion.  1246).  Jeg  kuade  ook  ønske  at 
see  ti  yiyijaofåitt  netop  i  denne  Form. 


Nogle  etendommenge  conjancti^åke  Sp^rgeformler  \  Græsk.        233 


reode  bragt  iaUfald  i  eQ  ydre  Forbindelse   med  Spørgsmaalet  «l 

rivmfåm  allerede  af  G,  B.  Scbåfer  i  Meletem,  crit.  in  Dionya. 

lic.  art.  rbeton  p.  98.     Idel  han  nemlig  der  med  god  Grund 

'i Stedet  hos  Theokrit  retter  ti  yépoifiå^a  til  %i  ytvm^f&a  Ihvad 

allerede  ogsaa  G.  Hermann   havde  gjoro,    benytter   ban   Leilig- 

bedea  til  al  støtte  Læsemaaden  ti^  yåpo&fåm  Lucian.  dial,  merelr. 

,1(8.  Ddf.),    som  G.  Hermann   dengang   havde  villet  forandre 

\i  rhfmfiaå,  deeie  ved  et  Citat  af  Thomas  Magister  (W«i  ndvta 

art^giffiatéMa  vnotaHnuwg  impéQOVtat^    olov  ti  %Qiqnæ^ah  nal 

tévmika^  ^al  nij  ^^dniafåat)^  deels  ved  at  gjøre  gja^ldeode,  at 

Grskerne   bruge  baade  ndi^ta  yiyrofåai  og  naptotoq  eller  rrov- 

lodnfToc  rfy^ofåm^    »si   qais   metu  aliove  ndi^åå  perculsus  alias 

aliis  formas  induit*.      Der    maa    imidJerlid    her  skjelnes  lidt 

leels  røellem  é'is&e  Talemaader  selv,    deels   mellem  deres  Brug 

til  forskjellige  Tider.     Hvad  nat^tolo^  Yi/vo^a^  angaaer,   da 

for^koinoier  det  som  Udtryk  for  en  saadan  Situation  tre  Steder 

Herodat  (anførte  boa  Pape  under  nuv%oloi\j  for  at  betegne 

8e  forskjellige  ForsRg^   som  man  gjf»r,    deels  uoder  Paavirkning 

-Il  et  lidenskabeligt  Ønske,   for  at  Tormaae  en  Anden  til  al  op- 

N^  delte,    deels   under  Faavirknrog  af  heftig  Frygt  eller  For* 

tftvlelse,  for  ved  Overtalelse  af  en  Anden  at  afvende  en  truende 

tljflle   eller    frie    sig  ud   af  en  fortvivlet  Situation,    og  overalt 

oied  tiirøiet  Betegnelse  af  en  saadan  Hensigt.     Herodot  VII,  10 

mmder   Arlabanos    ved   Kaadslagningen    om   Toget    mod  Hellas 

enes  nm  Dareios*Tog  mod  Skytberne  og  siger  da:  j6%b  nav^ 

roIo»  lyåp^pfQ  ^uv&a$  dåofåépo*  *itaytap  Xv^aå  %6y  ndgov,     III, 

124  hedder  det  om  den  samiske  Tyran  Polykrates*  Patter,    da 

him  har  drømt,    at   hendes  Fader  hænger  i  Liifleo  og  bades  af 

2eu8  og  salves   af    Helios:     tavin*^  iåovøa   t^y   o^pip    nawoifi 

Ifivivå  få^  dnoåmkTJCah  tiy  Ui^kvxgdtåa   nagd  top  \}goi' 

p¥j  Mal  é^i  Kat  loPTog  aviov  inl  t^p  nåPtfiMOPtåQOP  itteq^ijfAiZswOm 

^n<lelig  IX,   109  hedder  det  om  Xerxes,    da  han  har  svorei  sin 

_tUkeriode  Artaynte  at   lilstaae   hende  enhver  Bøo,    hun  oiaalle 

i^fty  og  hun  saa  beder  ham  om  deo  Kappe,  som  hans  Bus  tru 

^^eslris  netop   har   foræret   ham:    SéQiiii  ^é  navtotoi  iyiysTo 


254 


C.  P.  Chrtslensen -Schmidt: 


XQVcéy  QfiXåtov  Mai  ctgato»fy  tov  ifMtkXs  ovåilg  ag^éiv  aiX  ^M 
iubiyti*  —  —  dXX  at?  f&Q  inBt^€j  éiåot  to  q^dgoQ.  AtUstiflKl 
Forfaltere  synes  ikke  at  have  brugt  dette  Udiryk,  hvorimod  de 

gom  saa  meget  Andel  hos  Berodat,    kommer  igjen  hos  de  Se 
nere,    f.  Ex.  Pliitarch.  Mar*  SO   navtotog  y^véfåtvoc  vnip  »o-^e 
Cm  (rat   tovg   ayåQag  ovååv  mPff&åP  og  Æli'ao.    de  nat.  aniiB^H 
XVj  21    navtoTot    åyévovto  ai  Y*'(Joi  åeofåsyot  tov  ^AXå^Qvågf^/^ 
fki^åéva   iniK^ici^aå  i«    fai«.*}      Hvad    derimod    mxpta   yif^vofit^^^ 
angaaer  (og   det  Samme    gjælder   otn  naptoåanog  yiypafåat  litis 
de  ældre  Forfatte  re  I,  da  mindes  jeg  fkke  at  have  seel  del  hn\gt 
ganske  paa  samnie  Maade.     Begge  disse  Talemander  findes  brugti 
fcrrst  om  en  virkelig,  bevidst  og  frivilhg  Antagelse  af  forskjelligtj 
ydre,    legemlige  Skikkelser  i  Medfør  af  en   eiendommelig  med* 
født  Oave,  allsaa  om  overnaturlige  Væsner.     Saaledes  bruges  *!% 
om  Proteus,   om  Empiisa,    om  de  aristophani.ske  Skyer  jOdysÉ 
IV,  4t7,  smL  455  ff.,  Aristoph.  Han.  289,  Nub.  348,  smi,  35^ 
og  364  f.)/')     Dernæst  bruges  de  ogsaa  om  Mennesker,  der  ved 
Kunst  antage  forskjellige  legemlige  Skikkelser,  saaledes  PlaL  de 
Bep«  p.  S98  A   om   den  mimiske  Kunstner.      Fremdeles  bruges 
de  i  overført  Betydning  om  Personer,    som   ved  deres  Adfderd 
minde  om  biue  mythiske  eller  Ikbelaglige  Væsner,  men  saaledes, 
al  Udtrykkene  ingenlunde  medføre  Porestfllingen  om  lidenskabe- 
lig Betagethed,  men  snarere  om  drillig  Mangesidighed  eller  om 
snu  Behændighed.      Saaledes    bruges    Demostb*   de  cor.  g  UO 


M  Luklun  bruger  ikke  sjelden   dcane  Tfilemnedep    t^Qude  med  yly^oftttt 
med  ttfii,  men  den  har  bos  ham  en  langt  mere  farveløs  Charakteer  en 
lios  Herodot,    idel  den  ktia  betegner  c!e  forskjellige  Maader,  hvorpaa 
Sindsstemning  >Urer  sig  {Dial.  deon  21,  2;  DiaL  mort.  21,  I;  t)cmon,  6; 
Vto  lapsu  in  salnt,  t;  Eunocli,  11),  Ja  endof  (Nigr.  4j  forekjelliflre  mod 
aatte  Sindsstemninger;  hvori  man  bliver  bra^'t  ved  en  Andena  T*^;  pat 
lignende  Muade  (Indes  den  ogsaa  hos  Ællns  A  ri  stides  XXVI  (Up.  loy^  cTj 
votp  f  p.  342  Jebb :     xal   Si   fu  /iiV  »KifytyviJiJxcui^   tftllof  ^¥  namola 

')  HcrtU  svarer  da  Spørgsmaalet  i  el  Fragment  af  Komikeren  Sannvrioa 
(Meknckc  11  p.  874),  nemlig  Dan  ae  fr.  1  u  oZy  yt>^6fåtvog  Us  Sntj^  i^ii* 
øOfia«;  ftn^fioK  ylp*  %l  ytvoifån*^  —  yaliji  O.  a,  v. 


Nogle  eiendommellg«  ooi^unetivlBke  Spørgeformler  i  Græsk.       tii 

Rfltvftt  ytrvåff&m^  om  Æscbioes*  Moder,  som  gifj^  at  tære  af 
^D  Gmod  kaldet  Empaga^  og  Plat.  loo.  541  B  nopweåano^ 
ir^oiioå  i  Fofbkidelge  med  å^m  ual  nattø^tgéfpHf^aå  om  den, 
er  •ligegom  Proteug«  paa  forskjellig  Maade  yeed  at  gnoe  gig 
B  det,  ban  ikke  gjerne  vil  til  (thi  aelve  det  gprogiige  Udtryk 
etegner  der  ikke  Andet;  at  det  i  Vlrke^igbeden  er  brugt  om 
en,  der  er  i  Knibe  og  ikke  veed,  bvordan  han  gkal  glippe  fra 
en,  beroer  paa  at  Udtrykket  er  brugt  med  Irooi).  Hvad  genere 
orfattere  angaaer,  bar  jeg  fondet  navtodanég  iifååj  ligesom  det 
erodoteiake  natftotog  yirpofåctij  om  den,  der  handler  under 
'aavirkning  af  et  lidenskabeligt  Ønske,  Dion.  Gbrysost.  or.  4 
e  regno  p.  164Reiske:  o  ^AXi^avSgoc  innsnXtirftévog  toø  aV* 
h^tfirov  tå  åpdgetav  —  «*-  naywdanog  ^9  iuåtivmp  fkij  (pd^o-- 

^a$ dllct  (pQaaak  o.  s.  y.^)     Overbovedet  mindes  jeg 

ike  bos  attiske  Forfattere  at  have  fundet  noget  Udtryk  med 
ifU  eller  yly^ofAaåj  der  egentlig  kunde  stilles  ganske  jeevnsideg 
Ded  naptétog  yiypofåaå  hos  Herodot.  Om  Anvendelse  af  alle 
Dulige  Midler  til  en  Hensigts  Opnaaelse  bruge  de  nav  eller 
lopta  noiétv  og  mangfoldige  mere  specielle  Udtryk,  men  derm- 
ed betegnes  en  bevidst  og  beregnet  Anvendelse  af  Midler;  der* 
mod  Udtrykkene  iv  navwi  øIpm  eller  yiyv9fs&a§  betegne  blot 
len  yderste  Grad  af  Nød  eller  Fortvivlelse  og  medføre  ikke 
forestillingen  om  Hensigt  eller  Ønske. ^)  Men  uden  Tvivl  er 
let  ogsaa  netop  hiin  Forestilling  om  en  Antagen  af  forskjellige 
egerolige  Skikkelser,  hvorfra  baade  Spørgeformelen  ti  yépwfAa$ 
g  det  herodoteiske  navwtog  ytyvofåoå  er  udgaaet  (med  Hensyn 
11  det  Sidste  kan  man  sammenligne  Odyss.  XVII,  486,  hvor  det 
m  Guderne  hedder:  naptoToå  teXéd^optag  imatgtåffmaå  ^oXijaQ] 


*)  Hot  AchUles  TaUus  bruges  nayto&anit  yiyyo/iat  (III,  23)  om  de  for- 
skjeilige  Maader,  hvorima  en  Sindtatemniog  >ttrer  sig,  og  naptoåanit 
ilfiå  (11,  29;  VII,  1)  om  den,  der  er  betaget  af  forsl^ellige  Sindsstemnin- 
ger paa  samme  Tid,  altsaa  ligesom  navroios  yiyro/4at  hos  Lukian  og 
ArltUdes ;  t.  S.  234  Not  1 ;  paa  den  sidste  Maade  findes  hos  samme 
Forftitter  ogsaa  ndrra  ylyrofttu  (V,  19). 

*)  TU  Ir  nat^ti  ålroi  er  der  Xenoph.  Heil.  V,  4,  29  feiet  en  Sstnlng  med 
/19,  men  det  er  1  Analogt  med  Terbt  Umeodl. 


236 


C.  R  ChrlstenBen-Schmldl: 


jfr,  Eurip.  Bacch.  477  f;),  og  det  øiaa  næsten  siges  at  være  lil- 
fætdjgt,  om  lignende  IJdlryk  ikke  flades  bos  Åtlikerne;  Ibi  Por- 
udsælDiagerne  for  en  saadan  Brug  ere  fuldstændigt  Ulstede.  åt 
naadige  Guder  ofte  havde  friet  et  Menoeske  ud  af  en  fortvivlet 
Situation  ved  en  forvandling,  var  jo  en  couranl  Forestilling,  og 
det  var  da  ikke  uryderjigt,  at  eo  saadan  Porvandliog  til  en  anden 
Skikkelse  kunde  fremstille  sig  som  en  Udvei  af  Nøden.  At  den 
moder  os  i  Ønskels  Form,  har  heller  ikke  for  os  nogetsomhelst 
Paafaldende,  som  naar  Chorel  Æschyl.  SuppL  779  ønsker:  fåé~ 
Xa^  Yé^oiMP  Ttanro^^  Hermione  Eorip*  Andr.  6(52:  xvayonttg^^ 
S^vé^  åHy  £å^v  eller  Herakles  Giirip*  Uerc.  fur.  1397:  aihov  \ 
yspoift^f  nétQOQ  a^p^p^mv  naumv.  Men  vi  Qnde  ogsaa  noget 
Lignende  i  det  deliberative  Sporgsmaals  Form.  Saaledes  siger 
Herakles  Eurip,  Herc»  fur,  llo7  i  sin  Fortvivlelse  over  at  have 
dræbt  Hustru  og  Born:  oi/ia«,  ti  åQaam;  nol  xanaSy  ig^ifiia^ 
å^Qu  jtTågatoQ  17  uatd  x^^^^^  fåolmpi  og  lignende  Over"* 
vcielser,  om  man  skal  flygte  op  i  Lurien  eller  ned  i  Jorden  eller 
ud  til  clel  yderste  Hav,  ere  ikke  saa  ganske  sjeldne;  s.  Eurip* 
Bec.  1099,  Or.  I37å,  Jon.  1238,  Phaeton.  fr.  781  v.  57  ]\auck 
(l)ind.  fr.  2).  Det  er  da  vistnok  den  samme  Forestilling,  kun 
mere  forHygtiget  og  billedlig  taget,  der  ligger  til  Grund  baude  i 
Overveielsens  Form  for  Sporgsmaalet  ti  ^éviof^aé  og  i  den  virke- 
liggjorte Tankes  Form  for  Udtryk  som  navtolog  yir^op^m.  Ex- 
empler  paa  Folk,  der  ere  i  Knibe  og  nu  -blive  til  Allebaande« 
for  at  slippe  ud  af  den,  have  vi  i  Ivomødien,  som  f*  Ex.  i  Ari* 
stoph.  Vesp.  den  indelukkede  Philokleon  snart  bitver  lil  en 
Muus,  snart  til  en  Høg,  snart  til  en  Spurv;  ^^  der  bruges  ogsaa 
der  jv.  207  og  353)  Verbet  Y'^yi^f^ai^m  om  disse  Forsøg,  altsaa 
billedligt,  men  endnu  ikke  uegentligt  (man  kunde  her  minde  om 
danske  Talemaader  som  «at  krybe  i  et  Musehul  af  Skræk*). 
Naar  vi  nu  lade  del  for  Komediens  Udtryksform  naturlige  Saodse- 


*)  Naar  hun  agian  optræder  som  ea  aarlen  Odysseus,  da  har  dette  mere 
Cbarakteer  aC  Ustig  DeregDing,  ligesom  naar  MnesllcKsboa  I  Thesinoplt 
søger  at  slippe  bort  uodcr  forakjellige  Skikkelser  ^if  euripidelake  Draner 
UmL  livad  der  ovenfor  er  liemæiket  om  natHQ^anQi  fiyvofivtå). 


N'ogle  eiendommellge  coii|uncltviflte  Spørgeformler  \  Græsk.        '>37 


lighedselement  i  ForestiMmgen  træde  eodnii  mere  tilbage,  komme 
iri  lil  deo  Forestillingsform,  der  bar  fundet  sit  Udtryk  i  navtolag 
^tr^fåaé.  Denne  Talemaade  forholder  sig  da  til  f£  Yéwm^m 
from  nollå  nacx^iv  forholdt  sig  til  ti  nd^m\  der  betegnes  ved 
«l  j^ivmfåm  den  i  t-'or tvivleisens  Raadv ildhed  foretagne  Over- 
¥Cielse  af,  hvorledes  man  skal  slippe  ud  af  Situationen,  og  ved 
nayfaloc  yifvofia^  (forsaavidt  det  er  en  fortvivlet  Situation,  det 
er  Udtryk  for)  de  forskjollige  halvbevidste  Forsøg,  man  i  sin 
Fortvivlelse  gjør  i  den  Eletning ;  som  Enden  paa  det  Hele  Ønde 
vi  ogsaa  ber  (Herodot  IX,  10v>;  Thucyd.  11,  52)  Resignalionen, 
der  hos  Thukydid  fremtræder  i  den  uhyggelige  Form  af  sløv 
Opgivelse  af  AU.  Oversættes  kan  %i  yipmfia%  ved  Ahvordan  skal 
j€g  tee  mig?«  eller,  for  al  bruge  el  Udtryk,  der  ligner  det 
græske  og  vel  ogsaa  uden  stor  Forsyndelse  kunde  bruges  paa 
Dansk,  ved  »hvad  <i  Virkeligheden  sige  vi  jo  rigtignok  -hvor«) 
skal  jeg  gjøre  af  mig  6elv?t,  At  det  græske  ti  révm^^^  og 
det  danske  »hvor  skal  jeg  gjøre  af  mig  selv?*  kun  ere  to  Nu- 
ancer af  den  samme  Forestilling,  fremgaaer  af  de  ovenfor  frem- 
dragne Ønsker  og  Overveielser  afTragødieo,  og  ogsaa  det  i  det 
længere  nede  anførte  Sted  af  Lukian  til  ti  /évwfitti  følede  Ønske 
i  SpørgsmaaUform  nwg  dv  fis  ^  r^  natanto^;  <«gid  jeg  kunde 
sjnke  i  Jorden l»|  er  t  denne  Henseende  betegnende. 

Efler  disse  Bemærkninger  til  Forklaring   af  Spergeformelen 
%i  jrévmfåa*  skal  jeg  dvæle  lidt  ved  el  Par  Steder,  der  ere  eien- 
dommelige  ved  Afvigelser  deels  i  Formen,  deels  I  Brugen*     Det 
første  er  ÆschyL  Prom.  9  05,    hvor  Choret,    grebet  af  Med- 
lidenhed med  den  vildsomt  omflakkende  los  ulykkelige  Skjaebne, 
priser  det  jævnbyrdige  Ægteskabs  Lykke.     Del  hedder  der: 
ifåol  d*  otå  fiiv  ofiakoQ  o  j'dfåog,  dtfofio^^   ov  åéd$a' 
få^då  XQééCaévmv  x^sv^v  igaaq  dqvntov  ofifåa  ngooågaxoi  fii^ 
ånoléf^g  Qdi  y    å  nil^^aq^  ånøga  noQifåog' 
oW  ix<**j  •fe  ^^  yåvoiiAay  «flV  Jiog  yåf^  ovx  éqm  ^ 

^j^f«!'    077^    (fVyOi^^    Ql*» 

Her  er  der  i  Henseende  til  Formen  to  Ting  at  lægge  Mærke  lil, 
nemlig  Verbets  Modus  (Optativ   med  av  isledenfor  Conjunctiv) 


tr^r 


og  ProDommets  Bjea  {%lg  JstedeDfar  ti),     Uen  første  Forandrinni 
er  tlog  her  ikke,  »om  del  var  Tilfældet  med  ti  av  fid&o$fåå  ho»» 
senere  Forfattere,  en  blot  Nuance  i  Lydtrykket  (en  saadao,  dubi- 
laliv  Form  af  Spørgsmaalet  har  jeg  i  denoe  Formel  ikke  fuadeL 
bos  nogeosom helst  Forfalter),  men  deo  kan  sfges  at  være  oød- 
vendiggjorl  ved,  alSpørgsmaalet  ikke  gjøres  hgefrem  i  eo  virke-^ 
lig  stedfindeode  Situatioo,  meo  foreslilles  som  paatræogeade  sig  - 
uoder   en   vis   som  muWg  læakt  Forudsætoing,    og  ved  at  delte 
sære^'ne  Forhold  med  sit  Krav  paa  Betegnelse,  skjøndl  Spørgs-^ 
maalet  er  indirect,  har  gjort  sig  gjældeode  ikke  i  Hovedsætnin- 
gen^ men  i  selve  den   afhængige  SpørgesslDing   |i  Liighed  med 
hvad  der  Xenoph*  Anab.    V,  9,  28  er  Tilfældet  i  en  Gjensiands- 
Sletning   med  ^fj  efter  i»fvom\    s«  Madv.  gr.  Ordf.  g   137  under 
Texlen.     At  Spergsmaalet   her   virkelig  er  deliberalivt  (smL  odf. 
8*  212  Not.  1),  sees  af^  at  tlovedsætoingen  bar  Formen  oi>x  sxm  og 
ikke  9VK  atåa  eller  lign.)*      Det  er  da,    hvad  denne  Afvigelse  i 
Formen  angaaer^  som  Exempel  paa  en  saadan  compliceret  Fore- 
stillioic  og  dens  sproglige  lletegnelse,    at  Stedet  har  Interesse. 
Hvad  den  anden  Afvigelse  angaaer,  al  der  er  brugt  %lg  og  ikke 
iff  da  vil  det  af  de  nedenfor  anførte  Steder  fremgaae^  at  deima 
Form  af  Udtrykket  bos  de  senere  Forfattere  næsten  fuldstændig 
bar   larlrængt   den  anden,    og  det  er  da  interessant,    at  vi  hos 
Æsciiylos  mode  begge  Former  ved  Siden  af  hinanden.     At  rette. 
tS^  til  d,    som  A.  I^leineke  i  Pbilologus  XIX  p.  232   foreslog 
Uenhold  Ul  »Sprogbrtigens  Krav*   jog   som  B.  Weil   har  gjort^^ 
er  nemlig  ligeoverfor  den  senere  Tids   aldeles   overveiende  An- 
vendelse af  fi^,  selv  om  man  troer  at  kunne  finde  sig  i  Bialea,  ^ 
allerede  betænkeligt  paa  Grund  af  det  ringe  Antal  af  Steder,  derfl 
consliluere  den  ældre  Sprogbrug,  og  Meineke  tog  ogsaa  allerede 
i  de  tilfaiede  Tillæg  og  lletlelser  sit  Forslag  tilbage,    rigtignok 
uden  Motivering.     Man  kunde  opkaste  det  Spergsmaal,  om  Ikke 
Forskjellen  i  Form  hos  Æscbylos  er  ledsaget  af  en  vis  Forskjel 
ogsaa   i  BetydningeD    (der    er    sei   Aarhundreder  imellem   dette 
Sted  og  det  sidste  af  de  senere,  jeg  bar  noteret  mig),    og  det 
er   efter  Conteiten    ganske  vist  ikke  umubgt,   at   der  her  kao 


I 

»•1 


^ 


Nogle  eleodommeliga  eoi^iioetivUke  Spflrgeformler  i  Græsk.       239 

h^ve  varel  tænkt  mere  paa  den  »{æleiige  Habitus  eod  paa  den 
ydre  Maade  al  tee  sig  paa  (aoiL  hvad  der  S.  242  Not  1  vil  blive 
at  bemærke  op  den  senere  Sprogbrug);  mea.  da  Stedet,  saavidt 
»lig  belyendt,  cir  eoestaaende  i  deo  ældre  Litteratur,  seer  jeg 
><igeQ  Moligbed  for  at  statuere  eo  saadan  Forskjel'  med  nogen- 
^omhelsl  Sikkerhed,  og  det  er  Jo  heller  ikke  uden  Analogier  i 
Sproget,  at  f<(  og  ff  i  samme  Talemaade  bruges  jævnsides  med 
hiiMQden^). 

Del  andet  Sted  er  Eurip.  Alc.  163,  hvor  Ternen  paa 
Chorets  Udtalelse  om  Alkestis  Ufué  pvv  svnU^g  /s  nat&wov'^ 
Mi^  ypyij  ^  af^ui  wmp  iqi  qJU^  (tf^^^Qf  svarer: 

ywralMai  fuiq  9  i^  ihiUap  it^dsSfuéTO  ug 

Herom  roaa  bemærkes  Følgende.  .  Om  end  %^¥  m^qf^^^h^iv^v 
rfvaOma  ikke  kan  have  den  Betydning,  man  har  villet  lægge 
deri  (»den  Qvinde,  som  skal  overgaae  hende«),  men  kun  kap 
være  «»  aden  (vof'  ^^ifif)  udmærkede  Qvinde* ,  saa  komme  vi 
dog  ad  eo  anden  Vel  til  samme  Heniog;  Ordene  betyde  »hvor- 
ledes skal  den  udmærkede  Qvinde  tee  sig  (nmU  anderledes  end 
Alkestia  har  gjort)?«  og  betegne  altsaa  Umuligheden  af  at  vise 
en  med  Begrebet  en  udmærket  Qvinde  mere  stemmende  Adfærd 
end  den  af  Alkestis  udviiste.  Spørgsmaalet  er  da  her  ikke  et 
Fortvivlelsens  Spørgsmaal,  men  blot  et  Spergsmaal  med  neg- 
lende Mening,  d.  e.  med  Antydning  af,  at  der  i  den  omhandlede 
Retning  ikke  er  Noget  at  gjere,  saaledes  som  vi  ovenfor  saae, 
at  senere  Forfattere  stundom  bruge  si  &v  nd^k^h\  den  mere 
lldenskabslese,  obj^ctive  Gharakteer,  som  Sperrgmaalet  i  denne 
B4f tydning  har,  gj.er  sig  ogsaa  gjældende  i  Brugen  af  tredie 
Person  og  af  Verbet  ^^17.     At  det  imidlertid  ogsaa  her  er  den 


*)  Saaledes  brage«  beade  Wra*  t»  og  ilituk  t*mi,  ovdåf^  ilpm  pg  oidiya 
élvm  tU  Betegoelse  U.  eo  Persoos  Værd  og  Betydning.  Denne  Analogi 
l^lev  i  ^.-hiit  Saaifiind  [mapeget  af  Hr.  Gonferentraad  Madfig,  hvis 
jeg  ellers  tør  nævne  et  Navn  som  hans  i  en  saa  underordnet  Anledning. 


240 


C.  ?  ChrltUnsen-Schmldl: 


Bamtne  ForeslillJQ^  om  Aotagelse  af  en  ydre  Skikkelse,  der  lig- 
ger til  Grund,  derom  vil  neppe  Nogen  tvivle,  naar  han  gammeo- 
iigner  t.  Ex.  Gobryas*  Fortolkning  af  Skythernes  Foræringer  til 
Dareioe  Herodot.  IV,  132:  ijf  fi^  Sgrt^åg  yerofåspoå  dvant^n^é 
i^  TOi'  ovQGpoy  ^  fiiMC  ^evofåfPOé  natå  t^^  yrjg  uataévtite  ^ 
fictTQOxoi  Yéyo^fvoi  iq  %aq  Xipivag  itSntiå^aijtå^  ovn  drtopofTti^tTeté 
ontcm  ifttQ  tmvdå  %^v  totévfititmv  fiaXX6få$ro$^  eller  den  hos 
Dion  Chrysoslomos  de  gloria  i  (or.  66  p.  368  R elske)  opbeva- 
rede og  af  ham  endnu  yderligere  tilspidsede  Yttring  af  Bion 
(formodentlig  Dorysthenileo):  ft^  åi^yatot^  thai  totg*  nolloVg 
dgiditéiVy  ål  (lij  nXaHQV¥fa  ^evéfågpoy  ^  Ødfftoy.  El  almlndé- 
Ugt  positivt  Cdlryk  i  en  tilsvarende  Sammenhæng  veed  jeg  kun 
at  anlore  af  Ælius  Aristides,  nemlig;  orat.  LeuGtr.  I  (voL  I  p. 
421  Jebb,)  iyoj  ^^v  orx  intpom  ndc  /typofåéPOCy  hvormed  man 
kan  sammenligne  det  danske  »om  jeg  saa  stod  paa  HovedeU.'l 
Om  Sprogbrugen  hos  de  senere  Forfattere  er  der  ved  deone 
Formel  ikke  IVIeget  at  lilføie  udover  det  allerede  Bemærkede,  at 
Spørgsmaalet  her  isaavidt  mig  bekjendl)  næsten  udelukkende 
optræder  i  den  ogsaa  af  Thomas  Magister  (s.  ovf.|  ene  anførte 
Form  tig  yérfoftai^  hvad  der,  forsaavidl  der  hos  de  Ældre  skulde 
have  været  nogen  Forskjel  imellem  %t  j^éymftm  og  vic  jrdr^fåué 
(jfr.  del  ovenfor  til  Æschyl.  From.  905  Bemærkede),  maatte  til- 
skrives   en    VIS    Løshed   i  Opfattelse  og  Brug,    som    ikke    vilde 


M  Det  bør  iøvrtgt  ikke  lades  ubemærket,  ut  Sproget  ogssa  ad  en  aoden  Vel 
kunde  komme  lit  hguetide  Uduyk  med  yiyycfim  om  Adfærd  og  Unndle* 
maade  endog  ganskt;  i  Ålmludeiighed  {ikke  bt^Uiigede  af  en  særegen  SI- 
tQi(ioa)i  uenilig  igjenneiD  Bragen  af  yiyyo^aå  sotn  Eletegnelse  for  Mant- 
fealaMon  nt  eller  Optræden  i  en  vU  Egenak»h  (L  Ex.  atfdqa  dya^ip 
yiyvta^m,  atairiQa  yiywta^ui  uv<^i\\  uien  at  denne  Sprogbrug  virkelig 
skulde  have  afiut  tilsvarende  api»Tgcnde  Udtryk,  Gnder  Jeg  1  den  sidre 
Grseitel  eilerB  Ingen  Spor  aT,  og  tivad  dor  af  den  An  Qndos  hos  Rildlgt 
FoifaUere,  som  T  £x.  Synes.  Blpiit.  \i\\  vvv  idt*  tou  y黥ai»v  A^^ar^Cf 
pvr  ivi¥  ixéivQV  ^itQuty,  ii  ur  inoirjué;  Ti  €tv  lyiyno;  eller  blpUL  121 
icjtti  cf^  eoå  TOiJio  uxfåfi^*or,  téi  ay  tyéyofi^v  t^oy  u  no»aiK,  of  tnm^^ 
ovx  l|f«n  itnTtc^iafittt  (man  lægge  Mærke  lll  ProDomlneis  forskjelllge 
KJønl,  kan  ogsaa  opfaltea  som  en  paa  uklar  Sprogrolelse  beroeode  iterk 
Udvidelse  af  den  Sprogbrug ,  hvoraf  Jeg  her  har  ud  ledet  Formeleo  ti  yi* 


Xogle  eiendommellge  coojuiictlvlikc  Spffrgeforoiler  i  Grssk,        *241 


koDoe  vække  ForundriDg.  Hyppigst  er  Formeleo  ogsaa  her  Ud- 
tryk for  RaadviJdtied)  dog  tUdeelfl  uden  Charakleer  af  Fortviv- 
Jelde;  men  enkellviis  fiodes  den  ved  Sidea  deraf  ogsaa  brugt 
Bom  Udtryk  for  blot  Tvivlraadiglied,  Hvad  Brugen  aogaaer, 
dækker  alteaa  de  senere  Forfatteres  xig  yåpmp^m  fuhJstæodigt  ti 
nd^m^  saaledes  som  dette  fremiræder  hos  de  Ældre,  men  stræk- 
ktf  6tg  desuden  noget  videre,  om  end  ikke  fuldt  saa  langt  som 
det  senere  ti  na&(a  [ti  &p  frft^oi/iii),  idet  ialtfatd  jeg  ikke  har 
seel  selve  Formelen  t(;  févrnfÅctå  brugt  som  blot  Spørgsmaal 
med  negtende  Mening,  hvad  der  dog  efter  det  nysomhandlede 
Sted  Eurip,  Ale.  1^3  kunde  synes  al  ligge  nær.  I  det  Enkelte 
vil  man  bedst  eee  Sprogbrugen  udfolde  sig  i  selve  Forfalterste- 
derne,  som  jeg  nu  skal  lade  følge. 

Liician*  dial.  meretr.  9,3  udbryder  Hetæren  Pannychis, 
da  begge  hendes  Elskere  træffe  sammen  hos  hende,  i  sin  For* 
tvivlelse;  tiq  févmitm\  nmq  av  fAå  ijf  r^  jrararrto*;  Sledet  er  al- 
lerede leilighedsviis  omtalt  flere  Gange  i  det  Foregaaende. 

Hos  den  med  Lukran  samtidige  Rhetor  Ælius  A ristides 
har  jeg  fundet  Formelen  paa  fire  Steder,  der  frembyde  Exempler 
paa  en  tildeeU  meget  stærk  tJdvidelse  af  Formelens  Omraade, 
overalt  I  den  af  et  orar  ^#ii/  afhængige  Spørgesælnings  Form, 
Strai  paa  den  forste  Side,  i  Begyndelsen  af  Xoyoq  ålg  Jia, 
fiom  er  forfattet  ifelge  et  i  Havsnnd  aflagt  Lcjfte,  læse  vi :  xaitot 
fiQog  aviM  (nml.  %m  X4rw)  /iy*'a/ié»'o^  ovn  ^w,  ttg  Yipmi$a%^ 
alXa  »fvv  fio*  éoitm  nai  atpodi^a  fÅOV^dpéipy  wg  tåXimg  åga  ix$y- 
åiivwop  Kai  ovn  iv  if^avtw  ^v  vno  tr^g  ^aXdmigj  xata  toiovtw$' 
§i%dfåé pog,  å  fåi^t$  dftorrXfjQtåtTat  ^qåkop  fåij'Et  iyx^*Q^^^*  aoåtftgo-^ 
olfT^^  Itfmg  «x«»  nifJuVf  vn$Oxyov^iPag  vjapop  igstP  J^og^  xai 
tavta  åvåv  fåitgov*  I  or.  XLIX  (ftsgl  tov  nagaif&éjrfåa- 
wog  d.  e,  om  Udtalelser  af  personlig  Natur  i  Ulteraire  Arbeider) 
hedder  det  voL  1  p.  Z9Z  Jebb:  otap  qvp  tåg  (nml.  ^^nag) 
dywåafåH  no^flO^tmi  dier  ndpitov  wnp  naXmp  tovuop  åiéllél&itp 
Mal  ndøag  fåi^stg  fi?|a»  mgl  lai^c  loyovg  —  —  >  UKotodtp^q  åtj 
ndg  ivtav^a  dxgodiifg  xat  ovn  c;Ké«,  lig  Yév^ta$*  Lidt  ovenfor 
i  samme  l>eclamation  (p*  38  I|  siger  Aristides,  efterat  have  om- 

i«fi.  llltkn  Itff  ftlvl.  ai  ^m^*n*    Ny  rskhe.    U  \^ 


G.  P.  ChrldtengDa-SciiEiiidl: 

talt  Oerodots  om  stærk  Selvfølelse  vidnende  Prodmium:  i 
åaxåt  fov  tuQot*  {il,  e.  Tliokydides)  fotJio  ^cvx^  n^fiC^^y  otm 
iX(^t'  TOVP^  oCtiQ  yåt'fiiaåj  toy  naléfåoy  aigiå  Mftl  fiovXofåSå'ag 
åimh^^  oifAaij  OU  avto^  aitokoydiiato^  ilr^  ittK  (Wyygarfiwy^ 
noXéfitA  tfjy  iptj(foy  ålåtadåv,  hiDdelig  XXIIt  {Isq.  kay*  n)  vo| 
I  p.  2  90  Jebb  hedder  det:  6  åi  Zoiaéfåog  ifåaKagiCsro  th 
ndk^tmw  Kai  avtog  ovn  élx^v ,  oaug  fåvfi%m ,  %m  %§  ^ém  x^V^ 
åxmtf  tiji  ngovoiag  xal  t^Q  dtanoå^iceg  éfÅoi*  Man  vil  see,  at  der 
ogsaa  paa  alle  disse  Steder  belegnes  (laadvildhed  (ikke  Umu- 
ligheden af  overhovedel  at  gjøre  No^'et);  men  den  Stemoiag, 
hvori  [\aadvjldheden  har  sin  Grynd,  er  intetsteds  egentlig  For* 
Ivivlelse  og  er  i  det  Hele  af  høist  ueenearlel  Nalur;  i  det  første 
Sted  er  del  Porlegenhed  ved  at  skulle  indrrie  et  ubetænksomt 
Lofle,  i  del  andel  Forvirring  ligeoverfor  en  KunstpræstatioD 
som  man  er  ude  af  Stand  til  at  opfatte  i  sin  Beelhed ,  i  de 
Iredie  Trangen  til  at  give  Bevidstheden  om  sin  egen  Fortræffe- 
lighed Luft  uden  dog  ligerrem  at  tale  om  sig  eel?,  og  i  det 
fjerde  endog  overvættes  Glæde  og  Taknemmelighed.  Saa  ud- 
strakt ei  Spillerum  for  Brugen  af  denne  Formel  veed  jeg  ikke 
om  no^^en  anden  Forlatler  har  tilladt  sig- 

Endeel  Steder  ere  samlede  af  Fr.  Jacobs   til   Achill.  Tat. 
V,  21   {am  stxov  di^  oaug  yévmiåm  om  Forlegenhed  ligeoverfor 
eu  ikke  uberettiget  Fordring,  som  man  dog  meget  nødig  vil  fyi- 
destgjøre),    deels   af  selve  den  commenlerede  Forfatter  (VI,    19 
lavta  ctxovaag  o  ØégfJavdgog  cn'x  «^x**'j  5<7ric  yiPf^tcti"    nal  yåq  ^A 
^ga  xal  (jigyi^éw^    altsaa   om  Tvivlraadigbfd   fremkaldt   ved   eiiH 
Kamp  mellem  modsatte  Stemninger)^  deels  af  den  vistnok  meget 
sildige  Brotiker  Eustathios    (I,   I O  iyti  éå,  ttg  yévotfL^y  ^  otnÆ 
élxo¥  om  Undseelse   over   at  have  compromitlerel  en  ung  Pigef" 
og   deels    af  Libanios   |tom.  IV   p.  83  8  Heiske)/)    hvilket      ■ 


*)  Stedet  Ib.  p.  127  (uf  Declaniatianen  'O^itm^c,  hvor!  den  for  Uodeimord 
anklagede  Oreates  forsvarer  sig)  er  noget  forBljclllgt,  og  Spergsmåatel 
her  neppe  engang  dellhenitWt.  Oreales  siger  her,  nt  hvis  han,  som  An- 
klageren fiavde  forlariRl,  liuvdc  alævnet  KlytænK/estra  isledenfor  al  drst»e 
hende,    du   vilde  UoiniueTue   have  gjorl  hum  Bebreideber   for 


Nogle  eiendommelige  coojaDctivUke  Spørgeformler  i  Græsk.       24 S 

lidste  Sted  giver  en  meget  nærliggende  Anviianing  paa  en  Raakke 
»deordnede  Steder  af  aamme  Forfatter.  Det  er  nemlig  taget  af 
»eD  af  de  /åélétat^  hvori  Personer,  som  af  een  eller  anden 
ære  eller  mindre  piquant  Grund  ere  blevne  kjede  af  Livet, 
enkes  hos  de  Femhundredes  Raad  i  Athen  at  begjære  Tilki- 
lelse  til  at  tømme  Giftbægeret,  saaledes  som  Valerius  Maximus 
II,  6,  7—8)  beretter  at  det  kunde  finde  Sted  i  Massilia  og  at 
tian  selv  havde  været  Øienvidne  til  paa  Keos  (hvoraf  han  slutter 
«consuetudinem  Massiliensium  non  inGallia  ortam,  sed  exGræ- 
cia  translatam*),  og  som  det  Heliodor.  Æthiop.  IV,  19  forudsæt- 
tes som  muligt  ogsaa  i  Delphi  (ngoaayréUt^v  iavtov  kaldes 
det);  Spiren  til  Declamationer  over  dette  Thema  kan  tænkes  at 
have  ligget  i  visse  tragiske  ^ijcstg^  som  Eurip.  Herc.  fur.  1255 
ff.,  hvor  Herakles  gjer  sin  Ven  Tbeseus  Rede  for  Grundene  til, 
al  Livet  har  tabt  sit  Værd  for  ham.  Det  af  Jacobs  anførte  Sted 
er  af  Declamationen  økXdgrVQog  iQaa&9lg  itatgag  iav^ 
wøv  ngoaarr^XX^^^  og  den  Gjerrige  siger  der,  efterat  have 
skildret  den  ftaxii  to%¥  dvolif  igcitoé^^  hvoraf  han  fortæres,  men 
hvori  dog  o  tav  utfimtiov  hidtil  altid  har  været  den  Seirende: 
btéggii^lag  wv  %o  ndofåa  %é^  mfimtkf  ucå  uleiaag  aatpqlig  dno^ 
wgéxfi^'    étt    odx    i%m^    tig  yi$fwfå€u^    dlX  dhmv  avtø  mI  udtm 


eftersom  bendes  Forbrydelse  jo  var  aabeobar;  oaar  han  da  fortsætter: 
tii  ar  iy§r6fAtir  lovteay  dxovoåw;  ovk  &v  év&vs  xatidvr  xat  l&éir  tlf 
aégarovi  o^  ar  ^i^xofi^r;  da  betyder  dette  Spergsmaal  vist  kan 
•hvorledes  vilde  jeg  vsre  bleven  Ulmode  ved  at  høre  dette?i  (sml.  He- 
liodor. Æthiop.  I,  10  riwa  f*i  oUa&i  ytytr^a&ait  Ss  xai  vvy  iQv&gtfa 
då^yovfA9rof ;  Achill.  Tat.  VIII,  14  iyu  di,  o<ntC  iyéyonty,  oé»  ar  »t- 
n—fu  Xoy^)  eller  betegner  i  det  Høieste  (i  Uighed  med  namios  yiyrofMu 
S.  234  Not  1)  den  reent  umiddelbare  og  uvill^aarlige  ydre  Virkning  af 
Sindsstemningen,  ligesom  det  om  en  rigtignok  ganske  fo^skjellig  Stem- 
ning ÆI.  Aristid.  XLIX  vol.  II  p.  379  iebb.  efter  Anførelsen  af  en  Bøn 
af  Pinder  (fr.  60  Boeckh)  hedder:  xmio»  tii  ar  fr  ivx^r  nar  ix  t^g 
téX^^*  S(  iv^vc  dgxo/Åtros  i^t  *^X*i^  roaovror  ifp*  avrtp  qQoni  éinur 
åic  avior;  Et  meget  lignende  Sted  findes  Synes.  Epist.  44,  hvor  det  i 
TUtale  til  en  formodet  Drabemaild  hedder:  xai  tk  ar  yivoto  tw  ati/Mt'^ 
TO€  åitl&ur  M'  vno  fitttiag  dixtiC  •tté  Euqop  xgonitr,  xånétta  avtfir 
Ttir  ^ffvxir  ttvrj  rp  %ffvxp  ^iaadfMrof,  ovx  ovoif  d(frtlc&ai  øo*  yleirTtii, 
dik*  iyxixoXafÅ/Åéror  fx^r  roéniciifAor  to  rijc  ngdtéut;  o^ac  iltyytdcug; 
oéx  dfioQ^ats; 

16* 


244 


C.  P.  Chri»lenten>Schinldi 


1 


ntQteifn^  f*J*'  dyo^iyi  to  atfrv  nay^  vrjk^  ohlap  O.  S.  v.      Af 
eJuaiationer  af  ilenne  Arl  Hades  der  adskillige  hos  Libaoios, 
Spørgsmaalet  t»c  tivmpkm   forekommer  i  dem   naturligviig  j»Yr 
Ug,  saaledes  ib.  p.   147    {JvatoXoq,   y^^ag  la  lov  yvvatt 
iavtiv    nqotSayfåXlBt):    «Jc    oiV    ndytUy    (J»'  cJf  nfttfeåP 
oififir  »al  itatayaynafféiy  j    nénot^Mtig  fiéluov  få^p  ovit  anéq^^m 
JO  ngayfAOf  )fa^€;ia(Té^oi^  åt  nQlXmy  tig  yéwatfiai]  nol  nataifvfi^  ^ 
tipa  Xv(f^p  éVQia  t^g  (k^fifogdq;    p*   194    {Tl^mv  igmv  ^AXu  ^^^ 
fitadov   iavtop    nQouayyéXXsi):    wi^p   (fp(ftp  d'  ovåén^  ns-Æfi 
tijfåigov  diVa/i(?»  t^p  natååitcop  nauåilp ^    ovåå   top  tgoJiov  iå^f 
lølger  nu   ea  Skildriog  af  deoaes  Anomalier),      tig  djj  yépmfkmt 
^  tlpA  tvgtj^  tmp  xaxmp  fiétafioX^p]    p.   226  {fl  agatfttog  %ov 
tgéq>op%oQ  avtop  (fåXo(Jo(fffi(faPtog  iavMOP  ngotfayyil- 
Xii}i  hvor  ParasileDj  eflerat  have  meddeelt,  at  han  slaaer  ganske 
ene  i  Verden   og   hverken   har  Forældre   eller  Slægtninge  mere, 
forlsæUer:  op  &  dvtl  ndptwp  éixop^  ifiloooqél^  to  d' ttrop  clnélif^ 
nal  oiiog  té^p^ui  jua«.  ttg  éf^   yép(»fAa$   t^g   naXatåg  <rvpiiS§iag 
iaX(idMcig\    nwg   inaQ^ifJaa   ngåg    %fiP   xgiiap  ifiavm  tgvifSp  |ii* 
fjLaBfinmg\  o.  8.  V.     Som  Udtryk  for  tvivlraadi^'  Vaklen,  der  en* 
der   ved   en   lys  Tanke   og   dertil  svareade  Beslutiiingr,    finde  vi 
Formelen    i    Deciamatioiien    'O^^oriyc,    nemhg    p*    120,    h\Of 
Ore&tes   skildrer   sin   StemoiDg   efter   Faderens  Urab:    p^écog  å^ 
yiypofåat    totg    uaxotg    nal    ^nogovp^    nat   ftoi  ndpta   ngåg   ff^l 
ypoi^riv  élaf^éi'   nagiéw  WP  ntxtéga'y  tf^g  f^^i^Qog  a^oj^ai;   ifJtaV- 
top   dréXm ;    tig    &rj   xai   yéym^m  \    m   nglfSsmg  iitéiiijg  åvCtvxovg 
xal  naptaxi^tp  Ximoto^g*   iåoMH  åij  ^o$  to  ngåyfta  xgtiztop^g 
åéXadaé  §QvXfjg*   Sktyop  yag^  Ag  otTa  twp  fiovXuffÅatmp  tt^y  tmv 
dp^gwnmp   ypmp$jp  Piitq^  tavta  tolg  ^§oTg  imtgénup  ngo<fr^Uåi^ 
hvorpaa  han  jo  saa  raadspørger  ApoUons  Orakel  i  Delphi 

Af  de  saakaldle  Arislænetos'  Breve  anfører  U em sterhuiii 
til  Thonms  Magister  lib.  1  ep.  28,    hvor  en   Elsker  i  Forl^iv 
lelse    over    den   Elskedes  Vægelsindighed   udbryder:    ti  ngdiml 
tig  yéyæ^m]    ^n*  tmp   Qtfogtjtmp   nanéSy^    nanat  twv  dfåitgm; 
xatéfiXaxiVfåépwp  ^&mp. 


I 


Nogle  eieodommellge  conJaDotlvUke  Spergeformler  I  Grask.        245 

Endelig  skal  jeg  af  Xenophon  Ephesius  aofare  to  Ste- 
der, nerolig  11,4  taSta  nciv%a  9tg  /åtiiova  fW(åg>OQdv  tov  ^Afigo^ 
Éofåiiv  ^y€  nal  ifnogst ,  orrng  yév^tai ,  og  V ,  1  O  c{  dl  avtfi  ^ 
ifti^l^  uåv  cvvtQoqfmv  jæv  fffAetéQOiv  vnig  Q(Ag>otéQUiy  to  dd^d^ 
^^fåOj  ^  ovv  jrévæfAat  fåoyog]  nod  dé  tovg  (ptltdxovg  dpsvgw] 
samt  af  CharitOD  Aphrodisiensis  det  allerede  under  %t 
ndJm  anførte  Sted  lU,  3  (ti  rra^cø;  ti  Yivmikm  åvqtvxi^g])^  det 
eneate  Sted,  hvor  jeg  har  fundet  tt  r^veoftai  forbundet  raed  «l 
nd^m^  og  det  enesle,  hvor  jeg  efter  3die  Aarh.  f.  Chr.  tiar 
fundet  ti  répmiåat  med  Pronominet  i  Neutrum. 

Ved  Gjennemlæsning  af  disse  Exempler  vil  man,  foruden 
hvad  jeg  alt  ovenfor  har  gjort  opmærksom  paa,  have  bemærket, 
at  der  ogsaa  ved  denne  Formel  her  i  den  senere  Tid  i  Mod- 
sætning til  den  ældre  findes  den  samme  Modtagelighed  for  Til- 
føielse  af  tilknyttende  og  forstærkende  Partikler  og  af  partici- 
piale*  Bibestemmelser  og  Bisætninger,  som  vi  hos  de  senere 
Forfattere  lagde  Mærke  til  ved  tt  nd^æ^  hvorimod  i  det  directe 
Spørgsmaals  Form  Conjunctiven  i  denne  Formel  til  ingen  Tid 
sjnes  at  have  været  udsat  for  Indgreb,  ligesaalidt  som  Formelen 
synes  nogensinde  at  have  været  brugt  i  andre  Personer  end 
første. 

Hermed  være  da  disse  Bemærkninger  afsluttede.  At  Een 
og  Ånden  vil  finde,  at  de  brede  sig  for  meget  i  Forhold  til 
Sagens  Betydning,  maa  jeg  vel  være  forberedt  paa;  Omhu  i 
Samling  og  Benyttelse  af  Stoffet  haaber  jeg  man  ikke  vil  savne 
i  dem. 


246 


Det  gamle  Tørv  i  Athen, 

Ar  nichard  ChristenMen* 


Oliidiet  af  og  Kjeodskoben  til  det  gailile  Athens  Topographll 
har  i  de  siden  Grækenlands  Befrielse  forlabne  Aar  gjorl  mær- 
kelige Fremskridt.  Vel  tiavde  Videnskaben  ktin  en  føie  Stnad 
Aarsag  til  at  glæde  sig  ater,  at  den  gamle  By  atter  kom  til 
Hæder  og  Værdighed  som  det  nye  Kongeriges  Hoved-  og  Besi*  ■ 
densslod;  trods  alle  Regjeringens  prisværdige  Forsætler  og  Forbud 
var  snart  den  gamle  Jordbund  Nord  for  Akropolis  bedækket 
med  moderne  itygninger,  og  derved  ere  Udgravninger  for  lang 
Tid  blevne  særdeles  besværlige  og  kostbare.  Men  den  Begeistnog, 
der  vaktes  for  den  helleniske  Oldtid,  kom  ogsaa  Topographieo 
tilgode.  Grækerne  selv  have',  tildels  rigtignok  ansporede  og 
ledede  af  Fremmede,  mest  virket  ved  Udgravninger  og  saaledes, 
saavidt  deres  ringe  Midler  have  tilladt  det,  bidraget  Deres  til  al 
skaffe  Materialet  tilveie;  derimod  have  de  aldrig  lagt  nogen 
egentlig  Sands  for  en  videnskabelig  Behandling  af  deres  Bys 
Topographi  for  Dagen  o^'  paa  en  enkelt  Und  logelse  nær  ikke 
ydet  noget  Bidrag  af  Betydning  tit  Løsningen  af  de  mange 
Spørgsmaal,  der  knytte  sig  til  denne.  < Europa«  liar  ogsaa  paa 
delte  Punkt  ikke  hlol  givet  Stedet  og  viist  Veien,  men  gjort  det 
meste  Arbeide*  Det  er  Navne,  som  K.  O.  Muller,  Ulrichs,  RosSj 
Leake  og  Forchhammer,  der  betegne  Mærkepælene  paa  den 
første    Del  af  det  nyvakte  lopographiske  Studiums  Bane* 

Aaret  186  2  blev  et  nyt  Vendepunkt  i  Topographiens 
Historie.  Det  var  i  det  Aar,  at  den  preussiske  E\pedition  til 
Athen  fandt  Sted,  og  samme  Aar  udgav  den  ene  af  Deltagerne, 
Ernst  Curlius ,  forsle  Helte  af  sine  Attische  Studien  (Særtryk  af 
Abhandluugen  der  KgL  Gesellsch.  d.  Wiss.  zu  GOttingen  Xl}^ 
Han  har  heri  antydet  og  i  sine  senere  Arbeider,  Attische  Sta( 
dien  H,  t8t)D  (=>  Abhdlgen  d.  tig  I,  Gesellsch.  d.  Wiss.  zu  GOt- 
tingen  XII)  og  Erluulernder  Texl  der  Sieben  Karten  zur  Topa- 


d 


Det  gamle  Tonr  i  Atheo.  24? 

^raphie  von  Atheq,  1868|  med  Klarhed  fremsat  og  anvendt  et 
Princip  for  den  topographiske  Forskning,  der,  saa  naturligt  og 
nsrHggende  det  end  er,  dog  føret  ved  ham  roaa  siges  at  være 
lemmet  til  sin  Ret,  nemlig  den  historiske  Methode,  der 
nøie  adskiller,  hvad  der  tilhører  forskjellig  Tid,  og  tager  tilbør- 
ligt Hensyn  til  de  Forandringer,  Byens  Udseende  i  Oldtiden  er 
nndergaaet.  Har  end  Curtias*s  levende  Phantasi  paa  adskillige 
Ponkter  ført  ham  paa  Afveie  og  er  han  end  ikke  sjælden  for 
rask  og  dristig  i  sine  Slutninger,  saa  er  det  dog  utvivlsomt,  at 
det  topographiske  Studium  først  derved  egentlig  er  ført  ind  paa 
den  rette  Bane.  Melboden  er  bleven  anerkjendt  og  optagen  af 
de  fleste  Topographer  i  vor  Tid,  navnlig  Conrad  Bursian,  Curt 
Wacbsmuth  og  Grækeren  Peter  Pervånoglu,  og  har  allerede 
baaret  glædelige  Frugter.  Vel  er  endnu  kun  Grunden  lagt  og 
en  ringe  Del  af  Bygningen  opført,  og  der  vil  behøves  et  langt 
og  møisommellgt  Arbeide,  inden  alle  nødvendige  Sten  til  Byg- 
ningen blive  bragte  tilveie  og  lagte  paa  deres  rette  Plads;  roen 
Videnskaben  tør  dog  nu*  nære  det  tillidsflilde  Haab,  at  den  kri* 
tiske  Methode^  der  med  hver  Dag  vinder  større  Sikkerhed,  i 
Forening  med  Beslræbelserne  for  at  drage  Levningerne  frem  af 
Jordens  Skjød  fra  det  græske  archæologiske  Selskabs  Side,  hvis 
Virken  sikkert  vil  flnde  kyndig  og  kraftig  Understøttelse  hos  det 
tydske  archæologiske  Institut,  der  nu  agtes  oprettet  i  Athen,  — 
Dag  for  Dag  ville  give  os  et  klarere  Billed  af  det  gamle  Athen. 


Som  et  af  den  historiske  Methodes  smukkeste  Resultater 
tør  det  sikkert  betragtes,  at  det  nu,  trods  Usikkerheden  i  mange 
Enkeltheder,  navnlig  ved  Curtius's  og  Wachsmuths  skarpsindige 
Undersøgelser  er  bragt  til  Vished,  at  Athen  er  opstaaet  ved  en 
Sammensmeltning  af  flere  Kolonisationer,  der  til  forskjellig 
Tid  have  nedsat  sig  paa  Stadens  Jordbund.  Vi  ere  istand  til 
med  Sikkerhed  at  paavise  tre  saadanne. 

I.  Det  er  baade  i  sig  selv  naturligt  og  hjemlet  ved  Old- 
tidstradition,  at  en  Del  af  Indvandringen  i  Attika  foregik  ad  Sø- 


24« 


Blcburd  ChrlitønBenr 


feien  fra  Salambbugten;    Spor  af  Phoinikere,    Karere,    Leleger 
asv.  trælTes  paa  Salamis,  ved  Pimus,  Pbaleron  o. «.  SL  iCurtius 
Erl,  Text  9   f.).      Og   der  er   faa   Steder   paa   Athens  Jordbund, 
der  bedre  egne  sig   til   en    Kolonisalion,    bedre   svare   til   den  i 
Oldliden   fremherskende   Tilbøtelighed    til   al  lægge  Nybygderno ' 
paa   og    om   Qmder  i   nogen   Afi^tand    fra   Havet,    end   tiøide- 
dragel,    der  udbreder  sig  Vest   for  Akropolis  uoder  for- 
akjeliige  Navne,  Pbilopapposhøieo  (!V1nseion),  Pnyx-  eller,  som  jeg 
hellere  vil  kalde  den,  Ålterbøieu  og  IN^mphehøien,  med  forholds- 
vis brat  AiTald    mod   Øst,    mod  Sydvest  skraaneede  Jævnt  ned 
I  Sletten  lige  til   llissos.      Ber  vare  Nybyggerne   dækkede  mod 
de  barske    og    hyppige   Nordenvinde,    medens   de   om   Vinteren 
milde,    om  Sommeren    kj(»lige   Sf>ndenvinde    fra    Søen    uhindret 
kunde   bestryge   Urtiderne,      Jordbunden    var    tør    og    sund,    og 
Klippen  gav  rigeligt  Byggemateriale  uden  at  kunne  anvendes  til 
noget  Bedre*      Her  hinde  de  søfarende  Kolonister  paa  eengaag 
vid  l'dsigt  og  let   Adgang   tii   det  kjære   Oav,    medens    de    dog 
vare  langt  nok  borte   fra  del  til  ikke  at  behøve  at    frygte   So- 
rovere.      Her  havde  de  ypperlig  Leilighed  til  Samqvem  med  de 
Omboende  uden  al  være  meget  udsatte  for  Angreb  af  dem ,  og 
havde    endelig    ved    Ublidernes    Fod    en     vidtstrakt   Slette,    der 
kunde  lages  under  Dyrkning  lil  Agerland  % 

Til  Overflod  Onde  vi  paa  de  nævnte  B cider  baade  paa  Øst«* 
og  paa  Vestsiden,  men  navnlig  paa  den  sidste,  saavel  som 
Areopagos,    talrige  Spor   af   en  ældgammel  og   omfaltende   Be*^ 
byggelse-).      Her  seer  eller  rettere  saa  man,    da  Burnouf  fors 
beskrev  dem,    —    thi    deres  Tal  er  allerede  i  flere  Aar  stadigt' 
blevel  formindsket  ved  Bortspræugninger  af  Klippen,    —    mere- 
end  800  større   og  mindre,    mest   firkantede  Udliulinger  i  Klif 
pen,  der  utvivlsomt  have  tjent  som  Fundamenter  til  Beboelses 
rum,  hvis  evre  Dele  vare  opførte  af  Ler,  Træ  eller  el  andel  le 


*)  Jfr.  Forchhammer  Topogr  v.  Athen  14,  Curt.  Erl  T.  15  f. 

*)  De  cre  opmaalte.  aftegnede  og   beskrevuc  af  t^.  Uuraauf  i  Archives  de 
missions  scienlUlques  et  liuéraircs  Y  (IS^C),  61  i\\  og  hos  Curllus  Siebe^ 
Karlen  im  Topogr,  v.  Alhcu,  AU.  Bl  I,  \1  H.  og  Erl.  %\  13  fT. 


Det  gamto  Torr  I  AOwn.  349 

ibrgjængeligt  Materiale ,   snart  enkeltfia  aoart  flere  foreoede  til 
liele  Leiligheder;  forao  dem  ere  aabne  Pladse,  og  Trapper  for- 
binde Husenes  forskjellige  Værelser  eller  de  forskjellige  Huse  ind- 
byrdes.    Paa  nogle  Steder,  navnlig  paa  Areopagos,  ligge  Bum- 
mene  uden  Orden  spredte  mellem  hverandre,  paa  andre  Steder 
saa  regelmæssigt,   at  vi  tydeligt  kunne  forfølge  baade  smallere, 
krumme*  Gyder  eller  Stræder  og  bredere  Gader  eller  Hovedveie, 
nndertiden  med  Vognspor,   undertiden   riflede  med   Hammeren 
for  at  lette  Opstigningen  for  Mennesker  og  Dyr.     Langs  Husene 
løbe  mindre  Kanaler,  der  forene  sig  i  større,  til  at  føre  Regn- 
vandet bort.     Af  Hovedveiene  er  den  bedst  bevarede  den  dybe 
Hulvei  mellem  Philopappos-  og  Alterheien,  der  fra  Kirken  for 
Hagios  Dimitrios  fører  mod  Sydvest;  den  bar  endnu  dybe  Vogn- 
spor, Rifler  mellem  disse  for  Trækdyrene  og  ved  Siden  en  tem- 
melig bred  og  dyb,  smukt  hugget  Rende,    der  førte  Vandet  til 
llissos.     Ved  Husene   har  man  fundet  omtrent  60  store,    dybe, 
indvendig  med  Cement  beklædte  Beholdere  i  Klippen,    der  have 
tjent    dels    som    Cisterner   {(pgéata),    dels    som    Forraadskamre 
{atiQotj  XdxMoi)]  fremdeles  Alterpladse  og  Grave,  de  sidste  dels 
simple  flrkantede  Fordybninger  til  Enkeltpersoner,  uden  bestemt 
Orientering,   —   af  saadanne  har  man  talt  111,    —  dels  større 
Anlæg,    som  aKimons  iGrav«   i  den   nysnævnte  Hulvei,    maaske 
ogsaa  tSokrates^s  Fængsel*  paa  Østskraaningen  af  Philopappos- 
høien.      Endelig  træfl'e  vi  ogsaa  enkelte   større  Forsamlingsrum, 
saaledes  et  langt  ude  paa  Vestskraaningen  af  betydeligt  Omfange). 
Alle  disse  Anlæg,    —    hvori  Boss   (Das  Theseion   und  der 
Tempel  des  Åres  in  Athen,.  Vorwort  IX)   med  Urette  kun  seer 
en  stor  Nekropolis,  —  tilhøre  utvivlsomt  den  ældste  Tid.     At 
man  i  den  peloponnesiske  Krig,  da  Landfolket  maalte  indeslutte 
sig  i  Byen  og  mellem  de  lange  Mure,  ogsaa  har  benyttet  dem  til 
Boliger,  forsaavidt  de  vare  ledige,  er  rimeligt;  men  at  man  for 
et  midlertidigt  og  sandsynligvis  dog  kun  kort  Ophold  skulde  have 


>)  Cartius  Alt.  St.  I,  20  siger  «von  110  Schritt  Breite*;  det  er  en  Skriv- 
feil  for  tOmkreds«. 


gjorl  sig  den  llleilighed  med  saa  slor  Omhu  at  bearbeide  dect 
megel  baarde  Klippe,  er  en  Dmuligbed.  Saadanne,  i  deres  SlagB 
storarledCj  Arbejder  lilbøre  overhovedet  næslen  overalt ,  hvor  vf 
træffe  dem  i  Grækenland,  den  ældste  Tid,  og  til  denne  benvises 
vi  ogsaa  ved  at  see ,  al  Gravene  ligge  Side  om  Side  med  dai 
Levendes  Boliger.  ^^ 

Da  nu  det  Sladqvarterj  hvori  disse  Anlæg  tigge,  i  Oldtiden 
bed  iVlelite*)  og  det  er  godtgjort  (Curtius  ErL  T,  9  ff.),  at  delle 
Ord  er  af  phomikisk  Oprindelse  og  al  der  baade  her  og  anden- 
steds ved  Athen  lindes  ikke  faa  Spor  af  Plioinikerne,  tar  vi 
liden  Betænkning  sige,  at  Valget  af  denne  tiads  til  en  Kolo- 
nisation vistnok  maa  tilskrives  hine  gamle  Sefarere,  der  saa  ofte 


*)  Al  Mellte  omfultede  lilelmimlsle  Nymphebwicn,  r-r  trofis  K.  Båtlichfrs  iuå- 
veodlnger  (FhlloL  III  SiipplbtL   i05  fT,)  bevist  af  Ciirtlus   AtL  Si.  I,  6  ILJ 
(jfr,  W.  GurJiU  i  N,  J.  I  Philoi.  ti.  Padag.  IC  (1809).  Iå3.  Bursiao  Gcogr-| 
\    Grchltl.  1,  27  i   ng  i  Paiil^  Realeiic.  [\  J970).    Rellerstcdet  og  Rakkcr-J 
kuJcti  i^aQttS^^oy  nller  ogvy^ia),  tivorvdd  Ikke,  som  C.  nerg  I  Kort  Udsigil 
over  del  philol.-hl&L  Samfunds  Virksomhed  i  Aaret  185t— Så,  S.  4 
B5tii(^lier  J.  1.  410  H.  mtine,  belegnes  (o  forskjenjge  Lokalileler,  laa  Qeai'!| 
tig  ifttlge  PJul.  Them.  22  iiedciifor  iMelite   og  ifølge  Plat.  Stal.  IV  p  4S9«1 
og  et  Frg.  at  Philosoplien  S<?cundus's  Levned  (jfr,  Sauppe  1  Philol.  XVII;! 
162)  udeuror  Uyen  Ijgc  Mrd  for  de  Imme  Mure,  hvor  Burnouf  og  CurUkitJ 
have  gjeiikjciidr  det  i  cji   lang,  smal  og  dvb  Kløft  tæt  Vest  for  Obaenå-| 
lorlet  paa  Nymphelinieth    Men  jeg  Iroer  al  kunne  bevise,  at  Melita  og»ai 
maa    have    omfattet  Alterbøien    og    Philopapposhelen.      Af   Markenfaoa 
Thukyd/s  Levned  17  og  da  og  Herod.  VI,  103  fremgaaer  DCQilig^  al  dea 
kimonlake  Families  Oravsied  laa  i  Koiltj  læt  udenfor  den  roenuskc  Port 
i)    I   eo    Hulvei,    der  fra   den   melitigke  Port  ftirte   ud  af  Byen,    hvilken 
llulvei    atUaa   maa  søges   i   en  af  Indaænkniiigerne,    som  fra   Høiderne 
Vesi    for  Akropolis   slrækk©   aig    iicti    mod  llieaos.      Da   Porten   Syd   for 
Akropolis  afgjort  er  den  itoniske  op  Parlcn  Nord  for  Nymphehulen  utvivl* 
soml  er  den  phæiftke,    kan   der  kun    va;re  Tale   om   de  to  Sænkningcfl 
mellem  Philopappoi-,  Aller-  og  Nympheholen;  og  der  kan  da  Ikke  vare  J 
TvWl  om,    at  det  er  den  sydligere,    ovenfor   b4?8krevne  Hulvel,    der  har 
baarel  NaTnet  Koikrj,   da  den  er  lanel  bestemtere  udpræget  «om  saadaii 
end   den  amlcn.      Den   har    ogsaa    lydeligt    nok    haft   langt    betydeligere 
Færdsel  end  denne,    men   den   efter  Melile   opkaldle  Port  maa  dog  bafc  ' 
siaaet    ved  Hovedveien    gjennem    delle   Qvarter,     Da    den   melitiskc  Pori 
saaledes  med  litorste  Sandsynligbed   kan  sætles  omlrcnt  hvor  nu  Haglos 
nimltriOB  Br,   har  Mellteqvarleret  idetmindste  Blrakt  sig  til  og  rimeligvis 
ogsaa   udoTcr  Mnseion  og   følgeHg   indhefaltet  bele  lloidedraget  Ve^t  for  \ 
Akropolli  og  AfcopagoB. 


Det  gimfø  Toft  t  Athen. 


251 


Jiave  godtgjort,  hvor  aahenl  et  0te  de  havde  for  de  gunstfge 
stedlige  Retingelåer  for  Byanlæg,  tivarimod  del  maa  lades  uaf- 
.£iort,  om  selve  de  nævnte  fUippehearbctdi^lser  skyldei  dem  eller 
et  andel  Folk  fra  Østen,  der  efter  Phoinikerne  bosaUe  sig 
paa  dette  Sled  og  bevarede  tiel  Navn,  «om  allerede  knyllede  sig 
III  det. 

II.  At  Borgklippen  (Akropolis)  med  sin  hele  OmegneD 
beherskende  Beliggenhed,  sin  forholdsvig  store  Overflade,  sine 
bratte  Sider*  der  kun  lade  Adgang  aaben  mod  Vest,  og  sm 
Kilde  lige  ved  Opgangen  (den  saakaldle  Klepsydra)  særlig  mantte 
egne  »?g  til  Bebyggelse,  bch«ver  ikke  nærmere  Udvikling*  Akro- 
polU  nævnes  da  ogsaa  i  de  gamle  Sagn  som  Athens  ftldsle 
Mferskersæde,  som  Bolig  for  Kekrops  Ojk'  Kek  ropiderne.  Da 
^roferops  kaldes   Aiilochlhon   og    Athens    første   Konge   (Apollod. 

tl4,  I)  og  havde  sin  Bolig  og  (irav  paa  Borgen,  er  det  klarl, 
vi  b^r  have  en  af  de  ældsle  Kolonisationer  i  Athen.     At  dog 
Folk,    hvis  sagnhisloriske    llepræsenlant  Kekrops  var^    ikke 
del  ældsle   paa   Athens  Jordbund,   ligger  i   Sagnet  om^    at 
Kekropiderne   fulgle   efter  Pelasgerne   (Herod.  VIII,  44)   og  lode 
dbse  jævne  Borgklippen  for  sig  til  Beboelse  og  befæste  den  ved 
det  saakaldtt' Peiasgikon  (Kleidemos  i  Bekk.an.Gr.  I,  419,  27  ET.; 
JMprod.  VI,  ni;  Dion.  BaL  I,  28^  jfr.  Bh.  M  N.  F.XXIV,  47  fS.), 
^Borfor  de   som   Lm   erlii3ldi  et  Stykke  Land  under  Dymettos; 
Hbenbart  vare  Felaf^gerne  de  ældre  Beboere,    der  af  Kekropi- 

g'lfifDe  bicve  tvungne  lil  al  gjøre  Hoveriarbeide  og  derpaa  til  at 
flytte  Byen.  Hvilken  Folkestamme  Kekropidernu  lilhi^rle, 
»iuO  vi  ikke;  lonere  har  del,  som  del  Følgende  vil  vise,  ikke 
L^nret.  De  dyrkede  Zens  og  Alhenu:  Kekrops  var  }o  den  Fi^rste, 
PBr   gav  Zens   Navnet   Ilypatos   og   indstiftede   det   ældgamle,    i 

É[er  beslaaende  Offer  til  ham  (Pans.  VIII,  2,  2fj;  —  i  Slri- 
øtetlem  Poseidon  og  Alhena  sefrede  den  Sidste  ved  Ke* 
ps's  Vidnesbyrd,  efter  Nogles  Beretning  havde  Zeus  endog  sat 
ham  lil  Dommer  i  Slriden  fApoIlod.  III,  U,  I,  2fT.),  lians  Doltre 
««re    Alhenas   særlige   Præstinder,    den   ene  af  dem   Pandrosos 


252 


Rkhard  Chiistenieh: 


havde    SJD   Helligdom   og  Kekrops  selv    havde    em  Grav    I    del 
ældsle  Tempel  for  tten  sladbeskjltende  Athena  paa  Borgen* 

Om  deone  Koloni  ogsaa  har  slrøkt   sig   el  Stykke  Nord   for 
Borgen,  vide  vi  ikke;  hovedsagelig  udbredte  den  sig  i  Lavningen 
Syd  og  Sydøst  for  Akropolis    ned    mod  tiissos,    som    del 
freingaaer  baade  af  Thukydids  Beretning  (II,  15),    at  fer  Theseusi 
Byen  bestod  af  ÅkropollB  og   den  under  det   mod  Syd   liggende 
Egn,   og  af  Sagnet  om^   at  Deukalion,    som  korl  efler  Kekrops 
kt)m   til  Athen   (Apollod.  III,   14,  5),    havde    bygget    del  ældsle 
Tempel    for  den   olympiske    Zeus   ovenfor  Kallirrhoe  Sydøst   fot^ 
Borgen  (Paus,  I,   18,  8),      Del  var  jo   ogsaa   naturligt,    at   Ud-« 
videisen    af  tiolonien   først   forlrinsvis   vendte   sig    i   denne  Ret«  j 
ning,    hvor   Egnens   Hovedkilde  var,    In  or   man    var  Havet   og 
llissos  nærmest  og  hvor  Borgklippen  gav  Læ  for  Nordenvinden. 
PortrælTeligt  slemmer  nu  hermed,  al  der  er  al  Grund  til  al  an- 
tage,   at   Demen  Kydathenaion   har  ligget  i  Lavningen  Syd    for 
Akropolis;    de   ansete  Slægter,    der  ikke  som  Kongefamilien  ogi 
enkelte    andre   Familier    havde    Boli^'    paa   Borgen,    bosatte    sig' 
selvr'iilgetig  især  i  den  anseleste   og   heldigst   betiggende  Dei   af 
Byen,  og  da  denne  senere  betytlelfgl  udvidedes,  var  det  ganske 
uatiirligt,    al   man   kaldte   hin  Kgn    ide   ædelbaarne  Ålhenajeres  { 
<^\arler»  i  Modsætning  til  de  andre^  af  Uaandværkere,  Uandiende 
og  andre  Næringsdrivende  beboede  Qvarlerer. 

11 L  Det  eneste  Sted  paa  Athens  Jordbund,  der  endnu 
frembød  lignende  gunstige  Betingelser  for  en  Bebyggelse  som  de 
to  andre  Steder,  er  ilrndedraget  Øst  og  Sydøst  for  Akra- 
poJis  paa  IMssos^s  venstre  Bred  (Agrai)  og  den  frugt- 
bare Lavning  paa  deone  Bæks  høire  Bred,  G.Wachsmiilh 
har  Forijenesten  af  forst  at  have  paavist  en  Kolonisation  her,  i 
Aihandlingen  «DieAkropolis-Gemeinde  und  dietlelikon-Gemeindei 
i  Rh,  M.  N.  F.  XXHI  (1868),  170  IT.,  hvorlil  han  senere  samme- 
sleds  XXIV  (1869),  34  L  har  givet  modificerende  Tillæg,  foran- 
ledigede ved  Gurliiis  Erl.   i\   17  IL 

Vi  træffe  her  en  Bække  gamle  Kultussteder  for  PoseidoQ, 
Muserne,  Demeler,  Kora  og  Triptolemos,  Apollon  og  Aphrodite, 


Det  gumle  Torv  f  Alhin. 


253 


hvilkel  er  saa  meget  maerkeligerej  som  denne  Egn  .efler  Perser- 
krigene  ikke  blev  inddragen  indenfor  den  nye  Sladmur.  De 
gamle  Oodesagn  vise  os  AttienakiiKen  i  Modsætning  til  Posel- 
donskulten,  en  Slrid,  der  ender  medj  at  Poseidon  som  Erech- 
theus  og  Athena  Polias  dele  Bolig  paa  Borgen,  I  Kongerækken 
følger  kort  efler  Kekrops  Erichlhonios,  Athenas  Pleiesøn,  og 
senere  Erechlheus,  der  med  hele  sit  Hu«  tilinletgjores  af  Po* 
åeidon  (ApoUod.  Ui,  14,^—  15,5).  Nu  vide  vi  fra  AHhidefor- 
fatteren  Kleidemos  (Bekk,  an.  Gr,  t,  S26,  24  fF.  =  Muller  frg. 
hist  Gr.  I,  35U,  hvor  der  istdf.  ngoc  dyog&tf  skal  læses  ngog 
'^dfQuv),  at  Poseidon  alt  tidli;^t  som  ilelikoDios  dyrkedes  paa  en 
af  Agraheiderne  øst  for  llissos.  Med  Helte  seer  Wachsmuth  i 
alt  dette  et  Vidnesbyrd  om,  at  et  Folk,  som  dyrkede  Posei- 
don, i  gammel  Tid  har  været  bosat  ved  Ilissos  og  e^er  eo 
heftig  Kamp  er  smtillel  sammen  med  Kekropideroe*  Om  han 
bar  Ret  i,  sti^Uende  sig  til  det  i  Lykurgs  Tale  mod  Leokrates 
Jt  100  bevarede  Fragment  af  Euripides*8  Erechlheus  (=-  Nauck 
trag.  Gr.  frg.  362)  V.  46  0.,  at  antage  detle  Folk  for  al  være  af 
thrakisk  Oprindelse,  er  derimod  uvist,  ligesom  ogsaa,  om  Dyr- 
kelsen af  Muserne  og  de  ovennævnt**  Mysterieguddomme  er 
medbragt  af  delte  Folk, 

En  ny  Kongeslægt  indføres  med  Aigeus.  Denne  boer  mær- 
keligt nok  ikke  paa  Borgen;  endnu  langt  oed  i  den  historiske 
Tid  viste  man  tæt  ved  Ilissos  det  Sted,  hvor  lians  Bolig  havde 
værel^  og  en  Herme  her  hed  inAlyémq  nvkaiQ  (Piut.  The^.  12); 
i  Eampen  med  Amazonerne  benter  Theseus  sine  Djælpeskarer 
fra  Palladion,  Ardettos  og  Lykeion  (ibd.  27),  hvilke  Ire  Steder 
bevisligt  laae  ved  Ilissos.  Gudesagneoe  vise  os  fremdeles  ^  al 
Apollon  optages  som  Son  af  Athena  og  faaer  Bolig  i  eu  Grolle 
ved  Borgopgangen ,  hvor  han  med  Erechtlieus's  Datter  Kreiisa 
avler  Ion.  Uan  dyrkes  her  som  Pythios;  men  et  ældre  Pythion 
laa  ved  ilissos  (Thuk*  11,  15),  tæl  ved  Delphinion  (Fans.  I,  19,  1), 
en  anden  Apollolielligdom,  der  var  stiftet  af  Aigeus  selv  (Poll. 
VIII,  119);  ogsaa  del  i  samme  Egn  tiggende  Lykeion  var  helli- 
get Apolloo*      Denne   er  Ionernes  Nalionalgud.      Vi  have  allsaa 


Richard  Christeoaen: 


ber  utvivlsomt  en  yogre  Kolonisation   paa  IJissosbreddeme,    el 
fra  Åltikas   østlige  Kyst  iadvaodret  lonisK  Folk,    som  meå* 
bragte  Apotloos-  og  ApbroditedyrkeUeo  (den  i  samiii#| 
Egn  liggende  Belligdom  for  >iApbrodite  UraDia  i  Bavernei  skyldtes 
nemlig  ifølge  Paiis,  1,  14,  7  ogsaa  Aigeus),  — 

Hvorledes  det  er  gaaet  trl  med  Sammensmeltningeo  af  de 
forskjellige  liolonier,  savoe  vi  [Vlidler  til  fuldstH^ndrgt  ul  klare  os. 
Bøist  sandsynligt  er  det  dog,  at  da  de  Apollon  dyrkende  looere 
trængte  frem  til  llissos,  vare  allerede  de  andre  Kolonier  paa 
Metiteliøiderne  og  Akropolis,  i  Lavningen  ved  Uorgen  og  paa 
IliBSosljreddenie  sammensmeltede  til  eet  Samfund,  som  dyrkede 
Zeus,  Mhena  og  Poseidoo-Erechthens  og  hvis  Guder  og  Kongeæt 
havde  Bolig  paa  Borgen,  At  Ionerne  ikke  uden  Kamp  have 
taget  Ui&sosi^gnen  i  Besiddelse,  er  rimeligt  nok,  som  ogsaa,  at 
Forholdet  mellem  dem  og  deres  Naboer  ingenlunde  altid  har 
været  fredeligt.  Om  Heligioneo,  som  Wachsmuth  og  Curtius 
formode,  har  daDoel  den  første  Bro  til  Forening,  lader  sig  ikke 
afgjøre.  Den  endelige  Sammensmeltning  {(fv^oåMåHfåéi) 
af  alle  Kolonisationerne  til  een  Stad  W^^»'€v*  foregik, 
som  Kongesa^nene  vise,  først  efter  en  Kamp,  i  hvilken  det  lo- 
niske  Element  gik  af  med  Seiren.  Det  er  denne  Sammensmelt- 
ning, deone  virkelige  cvvoin^apkég^  som  efter  Wachsmuths  sand- 
synlige Formodning*)  mindedes  ved  Festen  Synoikia  (Thuk.  ti,  15 'J 
Steph.  Byzant.  v.  ^A^^¥cik\  hos  Plul.  Thes.  24  kaldes  den  jutfaf- 
xAai,  medens  Panathenaierfeslen  var  indstiftet  til  Minde  om  den 
langt  senere  politiske  Sammensmeltning  af  Atlikas  Smaastater 
om  Athen.  Den  farste  Synoikismos  tillægges  i  Sagnet  Theseus, 
Ionernes  Fyrste;  den  maa  i  ethvert  Tilfælde  være  foregaaet  i 
ældgammel  Tid.  i 

lUilket  Omfang  den  nye  By  har  foaet  ved  denne  SynoikiS'^i 
mos,  vide  vi  ikke.      Thukydid  1.  1.  tænker  sig  aabenbart  Byea 
dengang  som   ikke    meget    mindre    end    i   den    historiske   Tid. 
Dette    er   en    Umulighed.      At   Ionerne    skulde    have    ladet  sig 


^)  ifr.  ilt  tidligere  Buriiao  1  Paoly  Realeoc.  i>,  i  970« 


Det  gamle  Tor?  1  Athen.  255 

Døie  iD6d  deres  gamle  Bopæle  ved  llissos,  er  vel  ikke  eandeyD- 
ligt;-  de  iiave  uden  Tvivl »  80in  ogsaa  Featnavoet  futointa  an- 
iyåBtj  bosat  sig  baade  Syd  for  Akropolis  blandt  Byens  Hono- 
ratiores og  Nord  for  Borgen,  navnlig  hvis  flere  Skarer  af  samme 
Oprindelse  ere  komne  til.  Men  at  dog  Akropolis  og  Areo- 
pagos  1  lang  Tid  vedblev  at  danne  Byens  egentlige 
Mordgrændse,  troer  jeg  mig  berettiget  til  at  slutte  af,  at  det 
»Idre  Baratbron  var  ved  Nordskraaningen  af  Areopagos,  hvor 
senere  Metroon  laa  (Curt.  Att.  St.  II,  23);  thi  den  Slags  Steder 
laae  naturligvis  altid  udenfor  den  egentlige  By,  saaiedes  som  ogsaa 
Tilfældet  var  med  det  ovenomtalte  yngre  Baratbron  (Curt.  1. 1.  60; 
B6tticber  Philol.  III  Supplbd.  412).  Da  i  Tidens  Løb  Befolk- 
ningen forøgedes  ved  nye  Indvandringer,  ved  Tilflytning  af  Baand* 
værkere  og  Handlende  eller  paa  anden  Maade,  udvidede  Byen 
sig  mere  og  mere  i  Sletten  Nord  for  Borgen ,  indtil  endelig  den 
nordlige  Side  blev  Hovedsiden.  Hvor  hurtig  denne  Udvidelse 
er  gaaet  for  sig,  hvor  tidligt  Befolkningen  blev  saa  talrig,  at 
Akropolis*s  Nordside  regnedes  for  Frontsiden,  er 
Spørgsmaal,  vi  ikke  kunne  besvare.  Utvivlsomt  maa  det  dog 
vøre  sket  længe  før  S  o  Ion,  da  der  ikke  er  opbevaret  nogen 
historisk  Efterretning  derom  og  Thukydid  endog  kunde  tilskrive 
Tbeseus  denne  Udvidelse. 


Den  ældste  Tids  Borgerforsamlinger,  Retsplelens  Udøvelse 
osv.  maae  vi  tænke  os  foregaaet  paa  Borgen  ved  Kongens  Pa- 
lads, hvor  ogsaa  Statens  ældste  Prytaneion  var^).  Ved  Siden 
heraf  maa  der  imidlertid  tidligt  være  opstaaet  en  naturlig  Trang 
tfl  en  Torveplads  (ayoQd)y  hvor  Handel  og  anden  Samfærdsel 
kunde  foregaae,  og  saadanne  Torvepladse  have  efter  al  Sand- 
synlighed existeret  i  de  forskjellige  Kolonier  længe  før  Sammen- 
smeltningen af  disse.  Spørge  vi  dernæst,  hvor  Athens  ældste 
Hovedtorv  bar  været,    kan  Svaret  efter  den  nys  givne  Frem- 


>)  Curt  Att.  Stil,  45  og  55;  BarsUn  i  Pauly  Realenc  P,  1969;  R.  Scholl 
I  Hermes  VI  (t872),  18  f. 


ing  af  Byens  Udvikling  kun  blive:    i  Lavniogen  Sjrd  for 

ropoHs.  Det  var  for  den  æid&te  Tid  del  oaturligsle  Sled, 
^her  sledte  Veiene  fra  Firæus  og  Phaleronj  fra  Hissos-  og  fra 
Lephissosdalen  sammen  paa  en  rummelig,  lil  Handel  og  Vandel 
ypperlig  egnet  Plads,  og  vi  maatle,  selv  om  åer  ellers  ikke 
fandtes  fjernesle  St»tte  derfor,  fonidsælle  Tilværelsen  af  el  Torv 
for  Kekropidekolonien  her  allerede  længe  for  Tbeseus,  hvilket 
da  efter  Sammensmeltojngen,  som  tiggende  midt  i  den  nye  By  og 
med  bedre  Beuogelser  derfor  end  noget  af  de  andre  Torve,  blev 
Byens  Hovedtorv.  Derom  ere  ogsaa  de  fleste  nyere  Topograpber 
enige*).  El  vel  kun  indirekt,  men  uomsledeligl  Vidnesbyrd  for 
et  saadant  Torvs  Existens  afgiver  den  Hække  Templer  og  andre 
religiøse  Stiflel&er,  som  i  tidlig  Tid  laa  ved  og  paa  Sydskraa- 
DlDgen  af  Akropolis  lige  fra  Olympieion  til  Åreopogos,  Om 
Torvet  direkt  er  omlalt  bos  Forfatlerne,  er  vel  tvivlsomt;  men 
der  er  iaifald  slor  SandsyDlighed  for  det.  Hos  Harpokration  v« 
ndt^åfjfåog'AtfQQålztj  bedder  det:  ^AnolXoåmgoi;  i¥  tm  tibqI  ^kmv 

%^¥  dgxfi^ay  Q]^OQQ¥  éiu  %6  ivtavd^a  ndpxa  %qp  éfjfioy 
iWpdyåCi^en  fo  ncv^aioV  iy  tåtg  ix^Xtjaiai^,  å^  iadÅavy  d/ogd^. 
Hermed   bar  man  jævnført  Paus.  I,  22,  ^,  der  omtaler  el  Tempel 

for  Apbrodile  Pandemos  omtrent  midt  paa  Borisens  Sydskraaning, 
iodsliftet  uf  TUeseus  til  L\1iiide  om  bans  Synoikismos,  og  deraf 
ligefrem  sluttet,  at  Apoltodors  aQ^aia  d^ogd  maa  bave  ligget 
Syd  for  Borgen.  Fuldstændig  sikker  er  deone  Slutning  dog  ikke, 
da  del  ikke  er  aldeles  afgjort,  at  Åpolludor  bar  tænkt  paa  det 
samme  Pandemoslempel  som  Pausanias.  Det  berettes  nemlig 
bos  Harpokration  LI.  og  AlbeD.XHt  p.  569  d  efter  Mkandros  (og 
Komikeren  Pbilemon),  at  Solon  for  de  Penge,  der  kom  ind  ved 


^}  CurUos  Dber  die  Agora  in  Athen  I  Verbdlg^n  é,  f^len  Versmlg.  deul* 
fichcr  PhilDlagcn  1866,  70  ff.,  kit  SL  I,  4Sf..  11,  i5f.,  £rL  T.  22  (.; 
Bursian  Geo|;r.  v.  Grchld.  1.  280  og  I  Puiily  Realeoc.  IV,  1971-  Slirk  i 
PhkJol.  XIV,  711  Æ:  FrWicsder  b^  ioco,  quo  aote  Lhealruoi  Bacctii  Itpi- 
il(<um  eistructum  Athenls  acli  bIiiI  Ludi  s<!eiiiei  i  GulUnger  LinWer* 
fiUeUprogram  1860.  8  og  I«  fl. ;  Wacbsmuth  i  m,  M.  7i.  h\  XXIII.  1H3, 
Perriooglu  i  iN.  i.  L  Hillol.  u.  Padag,  Gt  (1870),  &&. 


'  Det  gamle  Torv  I  Athen.  ^57 

ProøtituUooeD ,  havde  opført  et  Tempel  for  Aphrodite  Pandemos, 
og  dette  erklæres  endog  for  at  være  det  eeld&te  af  den  Art  ! 
Atheni  Da  der  saaledes  aabenbart  i  Athen  var  to  forskjeilige  # 
Pindemoatempler^),  saa  var  det  jo  tænk^gt,  at  Apoliodof* 
havde  sigtet  til  det  af  Solon  indstiftede  Tempel  og  ved 
if^jHuia  ayoga  til  det  Nord  for  Akropolis  liggende  Rer^meikos* 
torv,  som  var  gammelt  nok  til  at  fortjene  denne  BeneøvneUe. 
Ved  nærmere  Betragtning  viser  denne  Antagelse  sig  dog  som 
usandsynlig.  At  Apollodor  skulde  have  været  uvidende  om,  at 
Soion  havde  indstiftet  Prostitutionen  og  i  den  Anledning  opført 
et  Pandemostempel,  tar  vi  ikke  antage,  da  vi  finde  det  omtalt 
hos  hans  Samtidige  Nikandros  og  antydet  hos  en  noget  ældre 
Komediedigter.  Naar  han  altsaa  har  givet  en  Forklaring  af  Gud* 
iddén  Pandemos,  der  ikke  opfattede  hende  som  Gudinde  for  den 
aandseilge  Kjærlighed,  men  som  den  tfolkeforenende«  Gudinde, 
«—  en  Forklaring',  som  i  Forbigaaende  sagt  er  heist  tvivlsom'), 
—  saa  er  det  lidet  rimeligt,  at  hans  Fortælling  gjælder  den 
soloniske  Pandemos,  hvorimod  Fristelsen  maatte  ligge  meget  nær 
for  ham  til  at  forklare  den  «folkeforeoende>  Theseus*8  Indstif- 
lelae  som  fremgaaet  af  en  saadan  Tanke').  Hertil  kommer,  at 
Benævnelsen  agxaia  dyogd  forudsætter  et  «yngre»  Torv;  men 
selv  om  man  (med  Curtius)  antager,  at  Athen  i  senere  Tid  har 
faaet  et  nyt  Torv  foruden  Kerameikostorvet,  saa  kan  delte  dog 
ikke  være  sket  allerede  paa  Apollodors  Tid.  Det  er  saaledes 
ialfald  sandsynligt,,  at  Apollodor  virkelig  har  sigtet  til  et  •gam- 
melt Torv«  Syd  for  Borgen,  og  der  er  Intet  til  Hinder  for  at  an- 
tage, at  Traditionen  om  dette,  hvis  det  ikke  længere  existerede 
paa  hans  Tid,  kan  have  vedligeholdt  sig  ned  til  ham  eller  at 
bao  i  ældre  Skrifter  kan  have  fundet  det  omtalt.   —   Det  andet 


*)  Jfr.  om  detu  Spørgsmaal  Botticher  i  Pbilol.  111  Supplbd.  A15  ff. 

»)  Jfr.  BolUchcr  1. 1. 

')  At  den  theseiske  Aphrodite  fra  Begyndelsen  af  ikke  kan  være  dyrket  som 
Paodemot,  hvis  Nikandros  har  Ret  i,  at  Solon  var  den  Første,  der  op- 
rettede et  Tempel  forPandemos  i  Athen,  er  indlysende;  og  der  er  Meget, 
der  ttler  derfor.  Det  gjør  imidlerUd  Intet  Ul  Sagen ,  da  der  ikke  kan 
være'  Tvivl  om,  at  hun  i  den  senere  Tid  dyrkedes  som  Pandemos. 
2l«r4.  tl4tkr.  for  fliel.  of  padfv.    Ny  r«kke.    I.  17 


268 


[llchiird  ChrUteuBcti: 


Sted,  man  paabcraaber  sig,  er  IMiotios  v,  Ingia^    som  forklare 
ved  fa  it^  tfi  dyogq,  a(f>*  tiy  idémvto  %oi%  JionmaxovQ  åy^ya^ 
nQir  ^  i^ataaitévao^^vai  to  iv  J^ovmov  x^iatqov  {jfr.    EUstalb  « 
til  Uom.  Od.  III,  350,   p.  1472,  4  t   etter  samme  Kilde),    id»t. 
man  aolager  dette  Triestillads  opslaaet  paa  det  Sted,    hvor   se  — 
nere  Skuespillene  gavee,  i  LeUijion  Syd  for  A kropolis,  og  følge  — 
lig  forstaaer  h  ij  dyoQ^  om  det  gaml«  Torv.    Heller  ikke  deoa  ^ 
SiiUniog   er    aldeles    sikker,      Dti    fremgaaer    nemlig  af  Piodar 
frg.  53  hos  [ier^'k  poet.  lyr.  Græc.  -  240  D.,  al  Diihyramber  LI/ 
Diooysos   ere  blevne  oplørte   paa  Kerameikostorvel,    iideu   Tvivl 
paa  den  bos  Pbotios  og  Timaios  Lex.  Platon,    v.   iqxi^^Q^  ^^^" 
talte    Orchestra    nærved    tlarmodios'a    og    Aristogeltons    Dilted- 
støtter  ved  Opgangen  ttl  Akropoli8M>    og  det  var  da  muligt,   aifl 
Pholios's  Kilde   liavde  tittikl  paa  denne  Orchestra.     Da  imidlef*^ 
tid    llesyclaos    v.   ijil   Atiyaiw   dydv   siger:    iottv    h   %m    åciH 
ArjwQiOt*^  mgtfiolov  å'xQy  fséyav^  xal  ip  av%m  Afivatov  JiOpi<Hi^ 
Uq6v^  iv  m  inittlovvto  a!  aymrtf;  *Ai^i^vaimy  ngh  to  ^éatgov 
ahoåofifi^^vm  (jTr.  efter  samme  Kilde  Phot,  v.  Aijvatop  og  Bekk» 
an.  Gr.  I,  278,  8  f.)  og  ethvert  Forsog  paa  med  Wieseler  (i  del 
ovennævnte  Gotliogerprogram   1860,  8  IT.)    al  bortforklare  deone 
tlfterretning  bestemt  maa  tilbagevises,  eftersom  der  ikke  er  fjer- 
neste Grund   lil   al  tvivle   om,    at  Hovedfeslea   for  Uioiiy&os   er 
lioldt  i  Lenaion,    det  lil   barn   indviede  Sted,    saa  er  det  ialfald 
nok  saa  sundsjnligt,    at   der    1108   f*holio8   paa  førstnævnte  Sled 
sigtes  til  Lenaion ,  som  at  der  skulde  være  tænkt  paa  den  nys- 
nævnte  Orchestra,  og  i  saa  Fald  kan  der  ved  itf  ti}  dyogq  kuo 
være  ment  Torvet  Syd  for  Akropolis.    Nogen  Vanskelighed  volde 
dog  Krterretningerne  om  »Sortpoppelcn«*.    Herom  siger  Besych.  v. 
uiytigov   x^åa  *     alyago^    tjy   'Ai^fj^'^ctå    nX^aiot^    tov  ;ta)^lot/  [saa- 
ledes  mua  der  vel  med  Toupins   læses   istdL  Ugov\j   iy^a   ngl^f 
yåvéc&aå  ^iaigay  id  Ixg^a  ini^y^vo¥  (jfr.  Snid.   v.  Qlyéigov  Sia 


')  Ft,  WIewkr  I  det  duiviiHj  tionijjeerjirosram  1850,  6  (T,;  —  Bursli 
(;cogr  V.  Grchid.  I,  286;  llrictj  Kuhhr  I  Hvrnie«  VI  US72),  93  IL  (lu 
OpftiUelBi^  af  betydningen  af  dconc  Orchestra  ievrit^i  afiqort  cr  uris;tl| 


Det  gamle  Torr  i  Athen.  269 

og  Bekk.  ao.  6r.  I,  354,  25  ff.).  Nu  hedder  det  vel  hos  Eustatb. 
lil  Horn.  Od.  Y,  64,  p.  1523,  55  f.,  Suid.  v.  aV  atriigov  ^éa 
og  Bekk.  an.  Gr.  I,  419, 15  ff.,  at  denne  Sortpoppel  stod  intiptå 
MV  d-åatgw  og  at  de  Bageste,  der  ikke  kunde  ilaae  Plads,  (oi 
mfxotoé)  kravlede  op  i  den  for  at  see  Forestillingerne,  og  for  saa 
vidt  stemmer  Alt  fortræffeligt  med  den  Antagelse,  at  Træstil- 
ladset  stod  Syd  for  Borgen;  men  hos  Hesycb.  v.  aV  ai/itQCåV 
•^^vé^xkia  %6p  an*  aiyiigætf^  dvtl  to^  avxoffapt^p'  insiåij  i* 
%^g  i¥  iq  dyOQq  atyelgov  td  niyaxia  i^^ntovj  tovtéattp  i^i^Qzæ^^ 
-)-  o#  iaxatot  er  der  ialfald.  Mulighed  for,  at  der  er  Tale  om  en 
Sortpoppei  paa  Keramcikostorvet^).  Imidlertid  kan  man  i  saa 
Fald  jo  antage ,  at  der  har  været  en  Sortpoppel  begge  Steder, 
—  og  herpaa  tyde  de  sidste  Ord  hos  Hesychios  (ol  itfxcetoi),  der 
aabenbart  ikke  have  Noget  at  gjøre  med  det  Foregaaende,  idet 
Hesychios  efter  at  have  omtalt  Sorlpoppelen  paa  Torvet  maa 
antages  at  have  tilføiet  nogle  nu  udfaldne  Ord  om  Sortpoppelen 
i  Lenaion,  —  eller  at  Hesychlo8*s  Ord  beroe  paa  en  Misfor- 
slaaelse.  Saaledes  vilde  da  ogsaa  Beretningen  om  denne  Sort- 
poppei i  Lenaion  vidne  for  Torvet  Syd  for  Akropolis.  Men 
iatfald  staa'er  Existensen  af  idet  gamle  Torv>,  som  vi  ere  fuldt 
berettigede  til  at  kalde  det,  da  Athens  Hovedtorv  senere  var 
andensteds.  Syd  for  Borgen  fast  ogsaa  uden  disse  Vidnesbyrd. 
Da  Egnen  Nord  for  Akropolis  blev  tættere  bebygget,  dan- 
nede sig  selvfølgelig  ogsaa  her  et  Torv,  saa  meget  mere  som 
en  stor  Del  af  Beboerne  i  denne  Egn  var  Haandværkere  og 
Handlende;  og  jo  mere  Athen  udvidede  sig  mod  Nord,  desto 
slørre  Betydning  fik  dette  Torv.  Det  laa  i  Qvarleret  Kerameikos 
Nord  forAreopagos  og  Vestendén  af  Akropolis^),  og  i  hele  den 
^entlig  historiske  Tid  var  Kerameikostorvet  Athens  Hovedtorv. 
Cortius  har  i  de  ovennævnte  Afhandlinger  fremsat  den  Formod- 


t)  Jfr.  Meier  og  Schomann  Att.  Pr.  606. 

'I  Deo  Eneste,  saaTidt  Jeg  veed,  der  endnu  betvivler  dette,  er  Forchhammer, 
som  nylig  i  Philol  XXXill  (1873),  98  IT.  har  gjort  et  forgjæves  Forsøg 
paa  at  hævde  sin  alt  1841  i  Topogr.  v.  Athen  fremsatte  Anskuelse,  at 
Kerameikostorvet  laa  Syd  for  Areopagos. 


seo 


Rlchnrd  Cbrfiteneen;  T 


tiing,  al  del  var  Peisislratos,  der  udvidede  Kerameikoslorvel  og 
gjurde  del  lii  Byena  Hovedlorv,  idel  han  hcrli!  forlagde  fra  det 
gamle  Torv  alle  de  RygoiQger  og  lodreloinger,  der  høre  lil  el 
græsk  Torveanlæg.  Denne  Formodning  har  fimdet  Medhold  hos 
de  fleste  nyere  Forskere*),  wen  er  ikkedestomindre  fuldstændig 
greben  ud  af  Lurien  og  aldeles  usandsynlig*  Den  har  ikke  blot 
ikke  nogensomhclst  tljemfnel  i  OklUdstradlUonen,  men  strider 
endog  besieml  mod  denne,  saaledes  8om  den  udtaler  sig  hos 
Thukydid,  der  som  anført  antog  (O,  IS)^  at  Byen  alt  ved  Thescus 
tiloaermelsesvis  llk  samme  Omfang  sora  i  den  bisloriske  Tid; 
og  at  Thukydid,  der  særlig  havde  teskjæftiget  sig  med  l*eisistra- 
tidernes  Historie  og  paa  det  anførte  Sled  omtaler,  at  de  havde 
indrettet  Kalltrrhoe  lil  Enneakrunos,  skulde  have  været  uvidende 
herom,  er  utænkeligt,  ligesam  overhovedet,  at  en  Forandring  af 
saa  slor  tktydning  foregaaet  i  en  Tid,  der  dog  i  den  Grad  tit* 
hørte  Historien  som  Feisistratidernes,  ikke  skulde  have  efterladt 
sig  ringeste  Spor  i  Oldlidslradllionen*  Curtius  panberaaber  sig, 
at  Peisistratiderne  ifølge  Thuk,  VI,  6t  tijr  noXtp  ara/c^c  ^*^' 
nQafåffaar.  Men  deri  Irpger  jo  ikke  fjerneste  Bevis  for  en  Torve-i 
torlæggelse;  Peisistratiderne  havde  gjort  saa  Meget  for  ByenI 
Udsm>kkelse  ved  Opføreise ^  Gjenopførelse  eller  Udvidelse 
hellige  og  profane  Anlæg  (Lykeiou,  Pyihion,  Enneakrunos,  Akade 
miel,  sandsynligvis  ogsaa  det  store  Alhenatempel  paa  Borgen  o| 
maaske  de  ældre  Propylæer-)),  at  denne  Ros  er  fuldt  berettiget 
selv  om  de  ikke  liave  smykket  eller  udvidet  tierameikostorvc 
paa  den  af  Curtius  anlagQe  Maado.  Fremdeles  beraaber  Curtias 
sig  paa,  at  Hippias^s  San,  den  yngre  Pelsistratos,  som  Arehont 
opslillede  paa  Kerameikoslorvet  de  12  Guders  Alter,  h%arrra 
som  fra  et  Slags  ^lidtpunkt  i  Byen  alle  VeiJængder  baade  i  og 
udenfor  Altika  i  Forhold  til  Athen  regnedes  (jfr.  mitiarium 
aureum    paa   Forum  Romanuro);    men    derfra  al   slutte    tiJ   en 


•I  tartltii  n.  il. :  Wietder  1. 1;  GuriUt  i  N.  J.  I  Phttol.  u.  Hdn$.  IC  (IS 
U&;  l»tn*noglu  IM,  Cl  (1870).  $5:  Schéll  i  He^m^s  VI  (1872),  n. 

')  aufslan  l  Fiiily  RenUtic.  I'.   lUTl  os  ?<".;  —  Rosa  Arch.  Aufs.  1,  1261 
^  77  IT  ;  issing  i  Dansk  Matnedrkr    III  0^^^)*  8å  If. 


Det  gmle  Tonr  i  Atb«n.  261 

Torvefortæggelse  onder  deone  Peisi8trat08*8  Bedstefader  er  dog 
altfor  dristigt.  Ja,  da  det  er  Thukydid,  der  beretter  os  dette 
(VI,  54),  netop  i  den  Episode,  der  særlig  bandler  om  Peisistra- 
tiderne,  synes  heraf  at  f^emgaae ,  at  han  ikke  har  kjendt  Noget 
til  et  saadant  Foretagende  af  Tyrannen  Peisistratos.  flvad  Cnr- 
tins  anfører  for  at  Tise,  hvor  udmærket  en  saadan  Forandring 
stemmer  med,  hvad  vi  vide  om  Peisistratos's  Planer  og  Foreta- 
gender, vilde  altsammen  være  fortræffeligt  som  Støtte  for  en 
Oldtidstradition  om  en  Torveforlæggelse  onder  ham,  men  bar  al- 
deles intet  Værd  som  Bevis  derfor.  Og  hertil  komme,  som 
BOtlicher  i  PhIIoL  li!  Supplbd.  327  ff.  udførligt  har  udviklet. 
Betænkeligheder  af  den  alvorligste  Art.  Mindre  afgjørende  er 
det,  at  der,  som  paavist  af  BOtticher,  Nord  for  Akropolis  laa  en 
Række  Helligdomme,  hvis  Indstiftelse  utvivlsomt  gaaer  tilbage  til 
Tiden  før  Peisistratos ;  thi  hertil  vil  Curtios  kunne  svare,  at  da 
Byen  alt  længe  før  Peisistratos's  Tid  havde  udvidet  sig  mod 
Nord,  er  det  jo  naturligt,  at  ældre  Helligdomme  ogsaa  maatte 
findes  i  denne  Del  af  Byen.  Muligheden  heraf  tør  ialfald  ikke 
benægtes,  om  end  disse  Helligdommes  Tal,  Ælde  og  Betydning 
gjøre  Curtius*8  Antagelse  meget  lidet  sandsynlig.  Men  Curtius 
nødes  til  at  lade  Peisistratos  forlægge  fra  del  gamle  Torv  til 
Kerameikostorvet  baade  alle  •religiOse  Grfindungen,  welche  zum 
Stadtmarkte  gehOrten,  wie  namentlich  der  Gemeindeberd  und 
das  hellige  Schutzmal  (Altar  des  Mitleids)*,  og  alle  ^die  pro- 
fanen Ciurichtuogen  (Gerichts-  und  Regierungsplåtze,  Herold- 
steine  u.  s.  w.)*,  der  stode  i  Forbindelse  med  Torvet  (CrI.  T.  26), 
og  dette  er,  naar  vi  betænke,  med  hvilken  Seigbed  Oldtiden 
navnlig  i  den  ældre  Tid  boldt  fast  ved  sine  Kullussteder,  en  saa 
dristig  Antagelse,  at  den  utvivlsomt  maa  erklæres  for  urimelig, 
og  det  saa  meget  mere,  som  det  er  umuligt  Andet,  end  al  Spor 
deraf  maatte  være  bevarede  i  Oldtidstradhionen. 

Netop  dette  Hensyn  maa  bringe  os  til  at  henlægge  den 
Overgang,  hvorved  Kerameikostorvet  blev  Hovedtorv,  til  en  Tid, 
da  Torveindrelningerne  endnu  ikke  havde  naaet  en  saadan  Ud- 
vikling, at  en  Forlæggelse  af  Statens  vigtigste  Bygninger  maatte 


262 


fMchard  Christrnsen:  Det  gamle  Torv  t  Athen« 


blive  nødvendig.  Torvet  var  jo  opriDtlelig  opslanel  for  at  lil- 
frediistiJle  Trangea  til  el  Sted  for  Handel  og  Samfærdsel,  og  forsi 
med  Tiden  loges  del  ogsiia  i  Bnig  til  iletsførhandlinger  o^  poli- 
liske  Forsamliuger,  llimi^lig\is  har  allsaa  Gangen  vfcret  den,  at 
der,  foruden  det  gamle  Torv  Syd  for  Akropolis,  Udligl  opstod  ei 
Torv  i  Iverameikosq vaneret,  og  da  man  endelig  la^nkie  paa 
indrelle  Torvepladsen  ogsaa  til  poliliske  og  Relsforhandlinge 
og  omgive  den  med  de  dertil  fornodne  Bygninger  osv,,  var  Nord- 
siden af  Byen  bleven  saa  viglig,  al  man  valgte  dertil  ikke  del 
gamle  Torv,  men  del  nye  Torv.  Derved  blive  vi  i  fuld  Over 
enøstemmelse  med  Oldtidstradilionen,  baade  forsaavidt  den  tale 
og  forsaavidt  den  tier^j.  tndrelningen  af  Kerameikos* 
torvel  til  poIiUsk  Brug  og  fVelspleiens  Ijd»vel8e, 
hvorved  delle  Torv  blev  Athens  Hovedtorv,  maa  føt- 
gefig  være  foregaoet  længe  før  Solon,  Med  WachsmullJ 
(llh.M.N.F^ XXIII,,  183)  paa  Grund  af  Thukydids  Ord  om  Thc- 
seus  at  henlægge  dette  Tidspunkt  til  den  ovenomtalte  Synoi* 
kis  mus  af  ti  re  ch  Ib  ide-  og  Ion  i  erkolo  nierne  eller  til  Tiden  n  fer- 
mest derefter,  anseer  jeg  dog  eller  det  ovenfor  lidviklede  for 
urigtigt.  Det  er  vistnok  sket  senere,  om  det  end  er  en  noget 
fjernere  Følge  af  hin  Sammensmeltning. 

Det  gamle  Torv  maae  vi  ikke  dermed  tænke  os  strak  ror*! 
svundet;  del  kan  endnu  være  benyttet  lang  Tid  derefter, — liar 
Apollodor  ved  aq^oia  dyoQci  og  ligeledes  Pholios's  liilde  virke- 
lig tænkt  paa  del,  er  denne  Antngelse  vel  endog  nødvendig,  — 
m^tii  tabte  ganske  vist  mere  og  mere  sin  Betydning.  Dog  der- 
om vide  vi  Intet,  saa  lidt  som  vi  ellers  vide  Noget  om,  tivor« 
ledes  del  gamle  Torv  i  Atben  har  været  indrettet* 


'j  At  flet  gamle  Torv  ticUigere  kun  være  bnjttet  som  F  orsanilitigi- 
fjlad«,  er  meget  rimdigt  og  tan  (Inde  en  HJemmri  I  Apollodors  ovcnan^ 
forte  Ord :  ntt^l  tfi¥  ég)(tÉia>f  ayogttf  din  to  (»fwavSa  nétfiu  tnr  (fif/cti 
tswityitiBah  jii  naX&^iiV  ir  lals  ixxliitiimc,  iii  ixttkovv  dyogdf^  OQ 
citers  disse  Ord  ere  Andet  end  senere  Tids  lærde  Form  ad  ri  loger 
Ovcrrurelsc  af  den  !iislr*nske  Tids  Forhold  paii  den  acldre  Tid.  Men  dcttt 
er  noget  Andet,  end  ut  det  xai  IndrHtet  til  poliliske  t-'orsamiiiigil 
og  Retspleieuft  tJdovelse. 


26S 


AiHeldelse. 


Bl    Der  homerische   Schiffskatalog    als   historische 
Qoelle  betraehtet    Kiel.    Schrader  k  Comp.     1873.    8.    59  S. 

Forfatteren  gaar  ud  fra,  at  Katalogen  er  af  senere  Oprindelse  end  den 
øTTige  liiade.  men  erijend'er  dog,  at  den  som  sehstæodigt  Digt  er  menings- 
løs og  at  den  fra  først  af  maa  Tære  bestemt  til  at  indsættes  paa  den  Plads, 
som  den  no  indtager.  Han  påaviser  dernæst  en  betydelig  Forrirring  i  det 
Afsnit  af  Katalogen,  som  omfatter  Thessalieo  —  Byen  Alos,  der  benregnes 
til  Akbillens's  Rige,  danner  en  Enklave  i  det  Protesilaos  tildelte  Land;  paa 
samme  Maade  gribe  Enmelos's  og  Eurypylos^s  Gebeter  lod  i  hinanden; 
Philoktetes's  Byer  ligge  alle  i  Magnesia,  Lapithen  Polypoites's  i  Perrbaibia, 
meo  alligeyel  nævnes  siden  Goneus  som  Perrhaibemes ,  Prothoos  som  Mag- 
neternes Fører.  Fremdeles  gjør  ban  opmærksom  paa  at  Katalogens  Forfatter 
sandsynligYis  har  gjort  sig  skyldig  i  en  Navneforveiling  ved  at  henlægge 
Tbamyrissagnet  til  Dorion  i  Messenien  istedetfor  den  af  Hesiodos  nævnte 
med  Sagnets  øvrige  Træk  stemmende  dotiske  Slette  1  Thessalien.  Støttet 
herpaa  danner  Forfatteren  sig  den  højst  ejendommelige  Anskuelse,  at  der 
skulde  have  existeret  en  —  tilmed  1  Hexametre  affattet  —  Fortegnelse  over 
helleniske  Landskaber,  Stammer  og  Stæder,  i  hvilken  Katalogens  Forfatter, 
Ikke  aUeregne  med  fornøden  Sagkundskab,  har  Indsajt  Fyrsternes  Navne  og 
Skibenes  Antal.  Navnene ,  for  saa  vidt  de  ikke  forekomme  1  lliadeo ,  og  de 
indskudte  smaa  Episoder  (Lyrnesos's  Indtagelse,  Philoktetes*s  Ophold  paa 
Lemnos  o.  s.  v.)  skulde  være  tagne  af  de  kykliske  Digte,  især  Kypria.  Tiden, 
da  denne  Kilde  for  vor  Katalog  skulde  være  bleven  til,  bestemmer  N.  til  c. 
770 — 740;  Rhodos  er  i  denne  Fortegnelse  dorisk,  Lakonieo  har  udvidet  sig 
hinsides  Taygetos,  Megara  nævnes  ikke  og  har  altsaa  paa  den  Tid  endnu 
staaet  under  Korinth  eller  først  nylig  løsrevet  sig;  det  hurtigt  opblomstrende 
Korkyra,  der  dog  laa  Hellenerne  ligesaa  nær  som  Kos  elier  Rhodos,  nævnes 
ikke  Muligheden  af  at  en  saadan  Fortegnelse  kan  være  bleven  til  paa  den 
angivne  Tid  søger  Forfatteren  at  gjøre  sandsynlig  ved  at  henvise  dels  til  det 
dengang  stærkt  udviklede  Samkvem  i  Grækenland  ~  Deltagelsen  i  de  olym- 
piske Lege  udbredte  sig  netop  da  ud  over  den  nærmeste  Omegn;  Pheidons 
Møntreform  (8de  Olympiade)  tyder  paa  et  stort  Opsving  i  Handel  og  Sam- 
færdsel —  dels  til  de  geografiske  Digte  fra  den  Tid,  Eumelos^s  Korinthlaka 
og  Aristeas's  Arimaspeia.  —  Hvad  den  saakaldte  T^tami  dåaxoofAog  angaar, 
synes  Forfatteren  at  antage  den  for  en  Bearbejdelse  af  den  »ardkoyoe  t»¥ 


264     i  P-  Bang:  Anraeld,  af  B.  FHeiea  Der  homer  Scbiff*kalaIog  o>  r  v. 

toU  Tgutøl  mt^ftt^ijadt^iaty ,  der  dannede  Slutningen  af  del  kyprlske  Dig 
men  i  de  Afsnit,   som  omhandle  Stæderne  ved   Helle^pont  og   PropontU 
de  paphlsgoniske  Slædei\  mener  biin  at  flude  Resterne  af  en  noQciniov^,  Be** 
<jkriveise  af  en  Sejlads  til  Kyzikoå  og  Sinope,  der  mna  have  liuvt  &\n  Piada  i 
Argon  an  tersagn  et  aoin  jo  allerede  paa  Od}£seenftTid  yar  almindelig  bekjend 
At  Miictos  er  komtnel  med,  fi>rl^lar<3s  af  denne  Stads  bekjendte  levende  Hånd 
pau  Ponloa  Euieiuos,   tivoraf  ^iutles,   ut  Argoiiuutcrsagnei  særligt  er  hotdt 
Ære  der;  en  Milesier  bar  da  I  Katalogen  anbragt  saavelde  fra  dette  bckjeodlj 
ByiT  doni  sin  egeu  F^edrestnd.     Der  er  Ingen  Grund  til  al  antage  forskjdlJ^ 
ForfaUeie  for  den  lieileniike  og  den    trolske  Fortegnelse.     Tiden«   da   detiq 
Miksier  gkulde  have  taget  sig  dette  mærkelige  Arbejde  paa  *   beateoimea 
C30— GOO;    den   v.  736  omtalte  Eurypylos   er   nemlig   Indflettet  I   Sagnet 
Kyrenes  Anlæggelse,  der  sættes  til  (i3l,  og  Hymnen  til  den  p^tbiskc  ApolJon 
der  er  forfattet  t»T  den  klrrbældke  Krig   og  Indstiftelsen  af  de  pyttilske  Leg^ 
har  laanl  flere  Vers  af  Katalogen. 

Afhandlingens  llovedrcsuliat.  ui  der  ikke  kan  tillægges  Katalogen  nog 
Værd  som  historisk  kilde,  er  vistnok  rigtigt,  men  forovrigt  kan  Heferent 
langtfra  være  enig  med  Forfatteren  i  Spørgsniaalet  om  Katalogens  Oprindelse 
og  Forhold  til  den  øvrige  Del  af  Uiaden.  en  IJndcrsogelse,  hvortil  jeg  maasle 
eti  anden  Gang  vil  komme  udførligere  tilbage. 


Bager  indseDdte  lil  redakttoneu. 

l>edagogisk  Udskrift,     Lig.  af  B.  F,  MuU  ocU   Ernst  G.  F.  Olberé.     \%1\ 
\—Å  lift.     Halmstad.     8.    —    Tidskrift  utg,  af  Pedagoglska  foreningen  i  Fln| 
land,     1873.  5-G  hft;     1874,  1—2  hfl,     Helsingfors.     8.    —    ZelUehflft  f^ 
vergleichende   sprachforschyug    herausg.    v.    Ut.   Adalbert  Kuhn.      Od.  XXII 
Neue  folge,   bd.  H,   2tes  heft.    Berlin  1813,     8.   —    ZeltachHft   fur  deuU 
phllologie  herausg.  v.  Dr  EmMi  H'dpfntr  und  Hr  JvUuåZaeker,    Bd.  V  belt3f' 
Balle  1874.    8.    —   P.  Vergili  Muronls  Aenols.     Til  Skolebrug    bevb^det  af 
Dr.  6eør<f  F.  V,  Lund,    Prof.   ug   Hektor    for  Aarhm    Kathed  ral  skole.     I 
I- VI  bog.    2den  tidg.   Kbhvn.   1S74.    8.   X -(- 338  +  XLIX  S.  —   P.  O.  ^ 
7.ur  Erklurnng   dvs  Polvblus  G,  20.    (Sa:rsklU   aftrykt  af  Chrlstiaolu   Vdsf^ 
Selsk/s  Frhdlger  for  1873  )    8,    20  S. 


265 

ShI  eritiska  aitedauiigar. 

Af  Chr.  Cmaiiin. 


n. 

V  ersenie  S54— SM  af  Plautl  IHes  låsas  af  RitschI,  Fleckeisen 
»eta  Lorenz  så: 

Palaestrioi  Praeeepta   flacito  ut  memineris.  —  PkUocoma' 

sium:  Totiens  monere  miramst. 
PaL    At  metao,  ut  salis  sis  subdola.  —  Phil.  Gedo   vel 

decem,  edocebo 

Minume  malas,  atsintmalae:  mibi  solaest  quod  superfit. 

1   alla  bånseeDden   båttre   år  dock  den  låsart,  hvilken  på 

en  bokstaf  når  —  di  quod,  bvilket  fOrvandlats  til  o  eller  nt- 

fdHt,    —  finnes  både  i  den  Åmbrosianska  håndskriften  oeb  i 

Båflan  alla  de  6firiga: 

Cedo  vel  decem,  edocebo 
Minnme  malas,  ut  sint  malae,  mihi  solae  quod  superfit 
(solae,  quoo,  A;  sola  e  quo,  cett.)}  d.  v.  s.  eo  I.  ex  eo,  quod 
{OL  ea  copia,  quae)  mihi  solae  superfit,  af  1.  med  det,  som  jag 
eosam  bar  til  Ofverlopps.  Det  år  nemligen  till  en  bOrjan  klart, 
all  till  satsen  solaest  relativsatsen  quod  et  eet.  borde  slutitsig 
J  ^oojanctivas,  hvarfOr  man  ock  bade  allt  skål  att  råtta  super- 
fit till  aup  er  sit,  om  det  af  Rilscbl  (efter  en  aldre  critiker) 
jBsalla  est  efter  solae  verkligen  vore  f5r  stållets  mening  f5r- 
delaktigt.  Men  det  år  ej  fallet.  Med  Ritscbis  låsart  sager  Pbi- 
loeomasium  intet  annat  ån,  att  bon  eger  mera  illslughet,  ån 
bon  sjelf  bebOfver;  bandskrifternas  låsart  deremot  innebåller, 
att  hoD  bar  till  6fvers  så  myeket  som  fOrslår  till  uppfyllandet 
af  det  lOfte,  bon  f&rut  gifvit:  cedo  vel  decem,  edocebo  minume 
malas,  ut  sint  malae;  och  detta  år  utan  tvifvel  den  mening, 
som  sammanbanget  fordrar. 

Hvad   som  gjort  utgifvarne  obenågne  f&r  håndskriftens  lås- 
irt,  år  måbånda  den  fOrmenta  bårdhelen  i  determinativets  ute- 

■•rf.  tUtkr.  ror  ll*l.  •!  padag.    Ny  rakke.    I.  18 


266 


Chr.  Cavallfn : 


lemnande.  I>eUa  ar  så  myckel  iroligare,  som  RitschI 
Fleckeisen  aifven  på  amlra  slållen  sdkt  afbjelpa  den  otydlighel, 
som  enligt  deras  meDitig  iippslår  genom  elt  sådanl  uteleinnande, 
gcDom  aU  i  lexlen  inskjula  elt  ejiis,  ei  eller  dylikt;  så  t,  ex.: 

Trin,    242;    Nam    qui    amat,    quod    amat,    quom    exlemplo 
(cjufi  II,)  saviis  perculsus  est ')  —  ocb  f 

Curc.  581 :  Ego  illam  reddidi  (ei,  Ft.|,  qui  argenlum  a  le  ailulll. 

Eo  blick  på  PInuti  och  Terentii  språkbruk  visar  dock  lill- 
rackligt,  att  delta  i  Tråga  om  relativsutsers  anknytniug  til! 
hufvudsalsen  foreter  oregelmåssigheter  af  vida  betydligare  ar^ 
åa  de,  som  ofvan  iiåmnda  slallen  erbjuda-). 

Pe  fall,  i  bvitka  correlalel  lill  en  relaUvsats  ulelemnas,  kunna 
i  allmuohet  banforas  til!  Ivenne  slag,  af  bvilka  det  fOrsla  om- 
fatlar  de  fall ,  i  bvilka  relalivsatseo  lianfor  sig  till  elt  obeslamdi 
eorrelatj  d.  v.  s.  etl  alimant  determinaliv  eller  elt  iadeftoit  pro- 
nomen* Ett  sUant  pronomen  ulelemDas,  såsom  bekani  år,  i 
vissa  fall  enligt  fast  regel  bos  alla  latinske  forfattare,  nemlfgen 
vid  obestamda  relaliva  (L  ex.  quidquid  progredior,  in  vastiorcm 
altiludinem  provehor,  L.;  quidquid  praecipias,  esto  brevis,  Hor.l, 
och  der  elt  obeslåmdt  pronomeQ  beståmmes  af  en  relativsats  i 
conjunctivus  med  åna!  eller  conseculiv  betydelse,  U  ex.  baud 
facile  reperias,  qui  susceplis  laboribus  —  non  mercedem  gloriae 
desideret  (€4*  I  andra  fall  beslammeB  språkbruket  af  hånsigten 
Lill  det  tydbga,  så  att  correlatets  utelemoande  fGretrådesvis  fdre» 
kommer,  der  delta  skulle  stå  i  nominaliv  etter  accusaliv  eller, 
der  delta  ej  år  fallel,  i  samma  casus  som  relaltvet  sjelft  (MadT. 
g  321};  ulelemnandet  gifver  ofverhufvud  uttrycket  en  anstryk 
ning  af  formel  eller  senlens  ocb  forekommer  derf5r  ock  mesi^ 


*)  »ejus  prauter  Ubros  addldl  —  ut  pror£«is  uecessarium  ad  coDstrticiJoni 
vcrborum*^  Hilschl  (1870).  LUtr^ckcL  quod  unias  1.  finiat  forekommer  i 
afven  annorslades  hos  Piwtilue  ocb  Terenlius:  Curc.  138:  ego  U\\i  Ja© 
quod  ainns  hyc  adducani ;  jtr.  Ibdeoi  170:  Ipsus  se  eicruclal  qui  homo 
quod  amal  videl  nequc  |.olilur  dum  Ucet;  Ter  Phorm,  504:  O  tortu 
Ussioie  Anllpho  —  quol  quod  avnns  domiftt;  jfr.  Eun.  308. 

*|  Snkcn  hr  temligen  ktiapphundigt  bcbiiiidUd  af  HolUe«  S>Dloiis  prUcorum 
script  hi*,  dels  uudor  •Elltpsis  proiiuoiinls  is«  1,  p.  36G,  dels  under  »F 
tion»inii  lelaiHa*  I,    380;  jfr.  ock  II,  262,      Citnten  hnh«  vi  i  allmÅufa 
glffit  efler  Fleckelseus  upplagor. 


Sin&  critlska  anteckningar.  267 

lagspråket  (Madv.  anm.  till  citerade  g) ,  i  hvilket  f5r  5frigt  åfven 
tredje  peraooens  proDomiDa  OfVerhufvud  med  stor  frihet  ute- 
lemnaa,  t  ei.:  si  in  jus  vocat,  ito;  si  furiosus  escit  o.  dyl. 
Inoin  den  Oflriga  literaturen  hvo  onekligen  comici  de  fOrfatlare, 
bvilka  tlllita  aig  de  stOrsta  friheteroa  i  detta  båoseeDde.  Vi  an- 
f5ra  foyaode  eiempel: 

Amph.  318:  Eiossatum  os  esse  oportet  (se.  ejus),  quem 
probe  percaaserls  (jfr.  om  v.  316  Luchs  i  Hermes  1874,  I); 
Bacch.  995:  Eage  litteras  mioutasl  —  QuI  quidem  (id  est:  ei 
qaidem  qui  —)  videat  parum;  Rud.  1322:  Quid  dåre  velis,  qui 
islaec  tibi  iDvestiget  indicetque?;  Curc.  590:  Cupio  dåre  merce- 
dami  qai  illanc,  ubi  sit,  commonstret  mihi.  —  Mest  karakten- 
stjskt  f5r  desse  f&rfattare  &r  det  fall,  då  bufvudsatseos  beskaffen- 
het  ej  ens  medgifVer  suppleringen  af  ett  correlat  till  relativsat- 
sen,  utan  denne  antager  betydelsen  af  en  bypothetisk  bisats 
med  obest&mdt  sobject  (Madv.  till  Ter.  Haut.  204  sqq.  i  Advers. 
Crit.  II):  Pt.  Asin.  323:  Ista  virtus  est,  quando  usus  est,  qui 
malom  fert  fortiter;  Menaecbm.  966—7:  Spectamen  bono  servo 
Id  est|  qui  rem  erilem  procurat,  videt,  collocat,  cogitatque  (Brli). 

Låogt  stOrre  egendomligheter  fOreter  emellertid  det  andra 
slaget  af  fåll,  i  bvilket  relativsatsen  bånfOr  sig  till  en  beståmd 
person  eller  sak.  De  enklaste  fallen  af  detta  slag  åro  sidana 
som  f&liande,  i  bvilka  man  utan  svirigbet  kan  i  bufvudsatsen 
supplera  det  ord,  till  bvilket  relativsatsen  båof&r  sig:  Per8a478: 
Nec  metuo,  quibus  credidi  bodie,  ne  quis  (se.  eorum)  mi  in 
jare  abjurassit;  —  Miles  1009—10:  Utinam  quojus  causa  bue 
som  egresaa,  conveniundi  mibi  potestas  evenat ;  Sticb.  142: 
Peraequimur:  nam  quo  dedlsti  nuptum,  (se.  inde)  abire  nolumus; 
Capt  574:  Ad  patrem  bujus.  —  Quem  patrem  (se.  ejus),  qui 
serves  est?  )fr.  åfven  Trio.  423;  Ter.  Hee.  276;  547.  Till 
samma  slag  b5r  också  det  n&got  dunklare  stallet  i  Ter.  Haut. 
723:  Satis  pol  proterve  me  Syri  promissa  bue  induierunt,  de- 
cem  minas  quas  («  de  decem  minis,  quas)  mihi  dåre  pollicitust. 

Mera  invecklade  åro  de  fall,  i  bvilka  relativet  bånf&r  sig  till 
en  sats,  aom  maste  suppleres  ur  en  f&regiende  period  ocb  det 

18* 


n% 


Chn  CaTolltn: 


Ddstaa  altild  ur   on   anDan  persoDs  td,   U  ex. 

Rod.  1^10— U:  Oripus :  Ecquid  memmisli   id  vidulOi   qui 

periit,  quid  ibi  iDfuerit? 
Labrax:  Qiiid  referl,  (bc*  quid  in  co  vidulo 
infueritl,  qui  periil  lameD  — ? 
TriD*  905:  NovisUn  homiDem?  —  Sucophanta:  Bidicule  rogi- 
tas,  (gc.  norimoe  eum^)  quicum  uoa  cibum  capcre  soleo. 
Mil*    983 — 4.    PfjrgopoUnices:  Placel  ut  dicis;  set  eoira  oc 
islam  amittam  et  haec  motel  Qdem 
Vide   modol  —  Falaestrto:  Vali  delicalus!: 
quae  te  tamquam  oculos  amet  (se.  ea  mutet  tidenii 
Ter.   Ådetphl   402:    Demea:  Satin  scis  ibi  esse?  —   S^ 

Oh,  qui  egomel  produii. 
Ter  Datit.  684;  Clinia:  O  mi  Syre,  aodistij  obsecro?  — Sy- 
rus: Quidni?  qui  usque  uoa  adfiierim. 
Ter.    EuQ.    212:  —  Ne    istuc    tam    iniquo    patiuris  animo« 
Parmeno:  Mmlme  (sciL   eqiiidem    inique    patior),    qui   effeclum 
dabo   (jfr.    [ImpreDbach]; 

Miles    66 — 7:    Py,    [låne    aibanl    tandem?   PaL  Quae  me 

ambae  opsecraveriot, 
Ut  te  hodie  quasi  porapam  ilta  praelerducerem? 
Hit  hOra  oakså  de  relativsatser  i  frågeform,  hvitka  med  eller 
utan    ett  vid   pronomen   vidhångdt  ne   replikera   ett   ytlrande 
en  anuao  person  '), 

I^ud.  J017;  Trachalio:  Non  probare  pernegando  mihi  potes, 

nisi  pars  datur, 
Aut  ad  arbitriim  reditur  aut  sequestro  poQilur. 
Oripus:  Quemne  ego  excepi  in  mari? 
Ter.  Aodr,  769»    Quemne  (se.  puerum)  ego  heri  nåi  ad  vo» 
aflerri  vesperi  (eum  Pamphill  esse  dicitis)?  Jfr.  Qaut«  8^7| 
Ter.  Phormio  67 — 69.  —  Davus:  —  Is  senem  per  epistut« 
Peilexitj  modo  non  montes  nurl  polHcens« 
_^ Oeia:  Quo  i  tanla  erat  res  el  super  erat?*i 

>|  Anberi  f  denna  tMskrift  1659,  ItC  m 

*)  ih.  fu  tja  ride  fut  Utan  digt  ulvecklaiJe  pehod: 


.Sm$  critiska  anteckningar.  269 

Mil.  1 1  ff.  Tam  bellatorenr  Mars  se  haul  ausit  dicere 
Neque  aequiperare  suas  virlutes  ad  tuas. 

IhfrgapoUnioes:  Quemne  ego  servavi  in  campis  Gorgonidooeis? 

SlaUigen  gifves  det  Tall,  i  hvilka  hvarken  i  bufvudsatsen 
eller  ur  en  f&regiende  period  kan  directe  suppleras  ett  correiat  till 
relativsatsen,  atan  denne  anknyter  sig  till  det  tankesammanbang, 
i  htilket  den  f&rekonimer,  icke  annorlunda  ån  en  coDjunctional 
bisats  eller  en  utropsats  <).  Ett  af  de  enklaste  eiemplen  på  sådan 
oregelmåssighet  år  det,  som  forekommer  i 

Amphitr.  730—31 :  —  Quor  igitur  praedicas 

Te  heri  me  vidisse,  qui  bacnoctu  in  portum  advecti  sumus?, 
der  relativsatsen  år  liktydlg  med  en  causalsats:  quom  ego  et 
Soeia  —  advectl  sumus.  —  Ett  exempel  på  en  relativsats,  som 
atg6r  ett  utrop,  fOreter: 

Ter.   Phormio   1009—10:  —  An  quidquam  bodiest  factum 

indlgnius? 

Qui  mi,  ubi  ad  mores  ventumst,  tum  flunt  senes  I  (d.  å.: 
aådana  slynglar,  som  et  cet.l).  —  Liktydlg  med  en  causalsats 
år  relativsaUen  i  Plauti  Miles,  v.  405—406: 

Bceledrtu:  Nunc  demum  experior  mi  ob  oculos  caliginem 

obstitisse. 

Palaesirio:  Dudum  edepol  planumst  hoc  quidem,  quae  (b.  e. 
quam  ea,  Philocomasium)  hic  usque  fuerit  intus. 

Likaså  Pt.  Pseud.   1098:  Epistula  atque  imago  me  cerium 

facit: 

Qui  illam  quidem  Jam  in  Sicuonem  abduxit  modo. 

Afven  Mil.  951—2  hOr  vål  hit,  i  fall  eljes  tåsarten  år  riktig : 


Phorm.  992:  —  Non  mihi  respondes?  —  Ph.  Hicine  ot  Ubl  respoDdeat, 
Qui  hercle  ubi  sit  ipse  uescit? 
>)  HolUe  1.  c.  behaudlar  några  af  de  hår  anforda  exemplen  under  rubriken 
af  relativsatser  med  causal  betydeUe;  det  hetcr:  3)  proDomeu  relativum 
caosam  signiflcat  — ;  noDDusquam  eUam  ita  ponttur,  ut  dod  spectet  ad 
substaotivum  proxime  praegressum,  sed  ad  aliud,  quod  quale  sit,  ex 
sententia  totlus  loci  cruendum  est  (p.  380). 


270 


Chr.  Cavallln: 


Quin    lu    tuara    rem    cora    potius  qiiam  Seleuci*   quae  lib 

condicio  nova  luculenla  ferlur  per  me  iDlerprelem. 
Dock  syDGS  mig  den  causala  yppfaLlniDgefi  bår  erbjuda  alll 
for  stor  svårighet;  enklarc  torde  vara  all  falta  ealsen  såsom  eu 
iilrop,  iingefiir  ^  ecce  L  en  quae  condicio  Dova  et  eel.  Ubi  fer-. 
tur  (jfr.  Andria  610 — 20:  liem  quo  frelus  sim,  qui  me  hodie  eq 
traoquiUissuma  re  coDjecisti  in  Duplias;  P&eud.  965),  i  fall  man 
ej  heil   enkell  vill  låla  condicio   vara  elt  appoeilum  till  luam 
rem,   hvilket  per  aUractlonem   aDtagit  relativets  casus,  således 
i   si.  f. :   luam  rem  cura,  hane  novam   coDdicionero,    quae   tib^ 
rerlur  per  me  inlerprelem. 

På  alla  de  stållen,  vi  hiltiils  anført,  år  relalivels  nattir  si 
som   sådaol   oomtvtstad.     Della  ur  deremot  leke  fallet  med  def 
slålte    hos    Plautus,    hvars    ulredning   vi  yllerst  hafl  i  sigte  vid 
deuna  ofver^igl  af  oregelmassigbeter  i  relativsalsers  aokaylniag 
till  sin  hufvudsats: 

Trin.  162— IMj    Megaronides:  —  Sed  ut  occepisti,    perg 

porro  proloqui. 
Callictes:  Quid  libi  ego  dicam?  qui  illius   sapienljao 
El  meam  Qdelilalem  el  celata  omnia 
Paene  ille  ignavos  funditus  pessum  dediu 
Megaronidea:   Quidum?  —  Callicles:   Quia,    ruri  dum  sum 

ego  unos  sei  dies, 

Me  apsente  atque  inscienle  iDConsuKu  meo 

Aedes  venalea  hasce  loscribil  lileris. 

Om  qui  i  V.  163  beter  del  hos  Brix  i  hans  båda  upplago^ 

atl  qui  år^^quomodo;  och  denna  mening  bar  tlilscblisio 

laga  ar  1871  upplagit.    Enligt  denna  uppfattning  fdråndras  ii 

punclionen  derhån^  atl  emellan  dicam  o€h  qui  sålles  commaT^ 

och    frågetecknel   flyltas    till   slutet    af    perioden    efter   dediL 

Meningen  skulle  alltså  vara:  chvad  beh5fver  jag  saga  Dig,  huro 

—  den  odågan  f5rderfval  allU.     Det  kan  hurvid  f6rat  med  råttl 

såltas  i  fråga,  huruvida  Callicles  hade  skål  atl  hos  Megaronide 

f6rutsåtta   den    insigt    i  sakens   samraanhang  eller  den  fdrmåg 

alt  slula  dertillj  hvilkeo  denna  så  Taltade  fråga   quid   libl  cgo 


Små  critiska  anteckniugar.  271 

die  am?  antyder.  ÅtmiostODe  gdres  delta  just  icke  troligt  af 
MegaroDides*  fdljande  med  forvåning  uttalade  fråga:  Huru  så 
(quidam)?;  jfr.  Brix  i  den  seoare  upplagan.  Den  stdrsta  be- 
tånkligheten  vid  i  fråga  varande  uppfattning  ligger  emellertid  i 
ajelfVa  ordet  qui,  hvilket  ingalunda  utan  inskrånkning  kan  identi- 
ficeraa  med  quomodo. 

Deo  adverbialt  brukade  ablativen  qui  forekommer,  såsom 
nogsamt   år   bekant,    både    såsom    indeflnilum,    relativum    och 
interrogativum   och   både   i   betydelsen  af  modal,  instrumental 
och  causal   ablativ;   då   Brix  vill  båfda  ordets  plats  i  den  vers, 
8om  år  i  fråga,  medels  hånvisning  till  Trin.  14.  120,  af  hvilka 
atallen  det  fdrra  har  relativt  qui  och  det  senare  indefinit,  visar 
detta,  att  han  något  fOr  iålt  gått  dfver  de  svårigheter,  som  or- 
dets mångfaldiga,  men  dock  fint  begrånsade,  bruk  i  det  archaisti- 
8ka    latinet   erbjuder.      Vi   vilja  hår  inskrånka   betraktelsen  till 
den   betydelse   af  qui,   hvilken  man  tillagt  ordet  på  det  slåUe, 
Boro  år  i  fråga,  nemligen  den  interrogativa.    Att  detta  interroga- 
Uva  qui  oftast  låter  sig  återgifva  med  det  svenska  huru,  och 
alt  det  då  så  tillvida  eger  en  modal  betydelse,  år  onekligt;  men 
denna  modala  betydelse  år  i  sjelfva  verket  lika  mycket   och    på 
samma  gang   en  causal^).     En  fråga  med  qui  galler  nemligen 
aldrig  såttet  fdr  handlingen  i  och  fOr  sig,  utan  de  orsaker  eller 
orost&ndigheter,   under   hvilka  den  tillkommit  eller  som  mdjlig- 
gOra   hennes   bestand.     Man  sager  icke  qui  vales?  (huru  mår 
Du?),  i  stallet  fdr  ut  vales  (Rud.  1304;  Trin.  51)  eller  qui  cessit 
res   i   sU   f.   quo  modo   cessit  res,     Ånnu  mindre  brukas  qui 
i  stallet  fOr  det  stående  ut  i  utrop  (1.  ex.  Rud.  155,  164, 174,245, 
247,  1064,  1131;  Mil.  1223,  1227,  1236,  1253,    1266)    något, 
8om   knappast  behdfde  anmårkas,  om  icke  Geppert  tyckles  fatta 
ordet   så   på   det   stalle,   som  år  i  fråga,   (Trinummus   lat.    u. 
deutsch,  1854,  V.  164 fif.:  Wie  hat  doch  ....!).    Deremot  beter 


*)  Rent  caDsalt  år  qui  i  sfidana  fall  som:  qui  (hvarfor)  Istic  ciamorem 
!olli8?  (Curc.  277);  jfr.  Rud.  976,  der  qui  forekommer  tlllaammans  med 
comparaUvus,  liksom  Cic.  de  sen.  i  4  (bis);  Hor.  Sat.   II,   7,   96;    105. 


Chr.  GatalllH! 


det  på  oUtiga  stiillen  lios  Plautus  och  Terenlius:  <|ui  scU?  qn\ 
scio  1.  ficiaih?  hum  vet  Du?  huru  kan  jagvela?  (PersaTlG;  Ter 
Andr.  352.  791);  qui  polis  est  \*  qui  polesl  fien?  jAmph.  693; 
Pseud,  930);  qui  lubiiura  est,  qui  lubet  libi?  (Slich.  597,  598: 
qui,  oialum,  libi  lasso  lubet  forla  cenare?;  jfr.  £pid.  I,  1,  96|i| 
Denua  olika  betydelse  hos  qui  och  andra  modala  frågeord  harj 
ock,  såsom  man  kunde  vaata,  hos  Plautus  gifvit  aoledoing  till 
ordlekar,  sisom  då  del  Mil  826—827  heler: 

Pa.  Qut  lubitumst  itli  coDdormiacere? 

Lu.  OcuUs,  opinor. 
Frågao  galler,  hvad  som  foranledt  eller  tockat  honom  (Sceledrus) 
till  atl  lågga  sig  alt  sofva;  det  svaras  så,  som  om  frågan  afsetl 
saltet  f5r  hans  sofvande.  —  Å  audra  sidao  kau  val  i  enstnka 
rorhiodelser  en  Mga  med  qui>  ora  man  blolt  ser  på  det  en- 
skitda  slållels  meniug ,  med  skal  sagas  endast  obelydligt  skilja 
sig  från  en  fråga  med  quo  modo,  ulao  alt  derfQr  deo  inre 
skilnaden  mellau  fornilerna  i  och  får  sig  upphåfves;  t,  en.  Trio. 
330:  Qui  eam  (rem  ramiliarem)  perdiLlit?|huru  har  det  kommit  till, 
alt  han  forstort  — ;  svar  i  v,  333:  per  comilatemi;  qui  libi 
istaec  iDCidit  su^^picio?  {Ter.  Andr*  601),  m 

Allra  oflast  anvåndes  hos  comici  del  frågande  qui  i  korta 
inkasl,  qui?;  quidum?;  qui,  quaeso?  (Ter.  Eun.  307);  qui  cedo; 
qui  tandem;   qui  istue  (Ter.  Gun.  124);  qui  vero,  Åul.    293    (^ 
huru  så  I.  då;  hvarfor  det?),  i  bvilka  spdrjes  efter  meningen  eller 
syflDingen  med  de  ord,  som   en  aonan  person   nyss  yttrat.    ■ 
sådana   inkasl  omvexlar  qui  —  som   åtmloslone   hos  comict  år 
det  vanligaste  —  med  andra  både  causala  och  modala  frågeord, 
nemligen  quapropter  (Jemle   qui,  Pt  flud.  536—539);    qua. 
gratia  (Amph.  664);  cur  (Epid.  IV,   2,  6;  IV,  1,  28|;  quømJI 
nam  ad  modum  (Bacch.  190);  quo  modo  (Slich.   252;  vao* 
ligare  hos  Cicero,   L  ex.  Tuse.  1,  g  15,  16);  quid  ita  (Baccli 
254,  87,   (01);   quid  jam  (Slich.  38);   qua  ralione   (Ps-  803J< 
Atl  dessa  frågors  ursprungJiga  gyftuing  varit  causaf,  bevisas  der- 
af,   alt   den   slående   formen  fOr  del  svar,   som  på  dem  fSljer, 


Små  critiska  anteckniDgar.  273 

år  eo  med  qaia  inledd  sals,  någoD  gåDg  utvecklad  till  eli  hoc 
dico  1.  rogo,  quia  — ;  dicam,  eloquar  I.  dyl.: 

AsiD.  620:    Quidum?  —  LL  Quia  oculi  sunt  tibi  lacrumao- 

tes,  eo  rogavi;  jfr.  Pseud.  803. 

Till  en  ordlek  gifver  detta  qui  anledaiog  Cnrcul.  705: 

Therapcniigonua:  Quodoe  promisti?  —  Cappadox:  Promisi? 
qoi  (horn«- hvad  meoar  Du  med  det,  att  jag  skulle  bafva  lofvat^)? 
—  Th.  LiDgoa. 

Bittilla  har  biott  varit  fr&ga  om  bruket  af  qui  i  directa  frågor. 
Dess  brak  i  de  iodirecta  står  i  fuil  dfvereosståmmelse  med  delta; 
qui  fdrekommer  nemligen  Ofverhufvud  icke  efter  verba  med 
faktiskt  beråttande  eiier  beskrifvaode  betydelse,  utao  blott  ef- 
ter aådana  verba  I.  satser,  som  utmårka  fråga,  okunoighet,  tvif- 
¥el,  fDrundrao  (oftast  det  sistuåmoda;  så  i  de  af  Brix  omlalade 
exemplen  (Bacch.  V,  2,  38;  Cist.  I,  I,  4)  samt  i  fdljaode: 

Ter.  Euo.  290:  Miror,  qui  Piraeo  abierit. 

•  Haut.  362:  demiror,  qui  tam  facile  potueris. 

•  ibdm.  612:  Qui  istuc,  miror. 

(jfr.   ibdm.  V.  1003:  miror,  quomodo    tam   ineptum    quid- 
quam  tibi  in  mentem  venire  polueril.) 

•  Bec.  279:  nec  qui  hoc  mi  eveniat  scio. 

•  Åndr.  841:  nescio  qui  — 

Pt.   Rud.    991:    Vel   te    mihi  monstrare  oportet  piscis  qui 

sit  vidulus  — 

•  Amph.    858:    Nimis   ecastor   facinus  mirumst,   qui  illi 

coUubitum  siet 
Meo  viro  sic  me  insimulare  falso  facinus 

tam  malum. 
Pseud.  866.  —  Håbe  bonum  animum.  —  Quaeso,  qui  pos- 

sum,  doce. 
Till  utseendet  nårmare  elt  beskrifvande  ut  eller  quomodo 
ligger  qui  på  fyra  stållen  i  Terentii  Phormio,   hvilka  alla  hafva 


*)  Jfr.  Epid.  I,  2,  29 :  qoi  perdidl  r  («=  hyad  menar  Do  med  det  att  jag  for- 
spiilt)?  — >  Qaia  nec  cara  meo  cordi  est  neque  placet 


274  Ghr.  CavalliD : 

afseende   på   det   uppdiktade    slågtskapsfdrbållaDde ,    som  utgOr 
hufvudpunkteo  i  styckets  intrig: 

V.  129—131:  —  qui  fueril  paler, 

quae  mater,  qui  cognala  tibi  sil,  omniabaec 
coDfingam. 

380 — 1 :  Quem  amicum  tuom  ais  fuisse  islum,  eiplana  mihi, 
El  qui  cognatum  me  sibi  esse  diceret 

396—8:  lla  ul  dicis.  ego  tum  quom  advenissem,  qui  mihi 
Cognala  ea  esset,    dicerem  (=»  skulle  hafva  sagt): 

ilidem  la  flace. 
Gedo  qui  est  cognala  1 

Likvål  finnes  en  tydlig  skilnad  åfven  emellan  dessa  satser, 
hvilkas  innebåll  otsåges  såsom  någol,  bvarOfVer  en  uppdikUd 
forklaring  gifves  eller  en  belviflad  f&rklariag  fordras,  och  så- 
dana  beskrifbingar  af  facta,  som  de,  bvilka  innebåUas  i  fi^jande 
ocb  dylika  exempel:  narranl  ol  res  gesla  sil  (Rud.  64);  dieilo 
palri,  quo  paclo  mibi  cum  boc  conveneril  (Capl.  395);  id  volo 
vos  scire,  quo  modo  ad  hunc  devenerim  (Mil.  95);  ralionem 
babetis  quomodo  unum  amiserit  (Capl.  prol.  23). 

Denna  utredning  g5r  det,  såsom  jag  boppas,  åtminstone 
i  bdgsle  grad  osannolikt,  all  qui  i  Pi.  Trin.  163  skulle  vara 
en  ioterrogativ  partikel.  Man  maste  då  återgå  tiii  del  gamla 
antagandet,  at  qui  år  nom.  sing.  af  etl  relativt  pronomen;  och 
del  frågas  då,  buru  man  bdr  fatta  delta  relativum,  hvilket, 
i  likbet  med  hvad  som  år  fallet  i  åtskilUga  ofvan  berOrda 
exempel,  grammatiskl  icke  refererar  sig  till  något  ord  i  den 
nårmast  foregående  satsen  eller  perioden.  Alt  med  Lindemaoo 
helt  enkelt  fOrklara  qui  med  bie  eller  nam  bic^)  år  Tål  alt 
afbugga  knuten  i  stallet  for  alt  Idsa  den.  Vill  man  gifva  en 
verklig  forklaring  af  qui,  så  maste  man  taga  med  i  rakningen 
bådo  samtalsspråkets  fribet  alt  sårskildl,   såsom  hår,  under  io- 


*t  -For«  iilom  o$t  ae  $i  diiisset:  Hic  — pessam  dediL  Pro  hic  dixit  qoi, 
ut  allquani  tamen  ad  superiora  relationem  slgnificaret,  tanqoam  øi  Dam, 
caim.  v«l  »cillcei.  vd  tal«  quid.  quod  causam  indiearet,  apposoiaseL 
i.fr.  Capl.  III.  4:;^..    Delta  stalle  år  af  lidt  oHU  beakaCfenhet 


Små  critlska  aDteckDiogar.  275 

trycket  af  eo  upprOrd  siDneståmniag  OfverspriDga  det  iogiska 
och  grammatiska  uttryckets  skrankor  —  d.  v.  hår  saga  bruka 
ett  uttryck  fOr  relation,  ehuru  dess  vilkor,  elt  correlat,  saknas 
—  och  med  afseende  på  det  i  v.  165  fOljande  ille  ignavos 
de  comiske  fdrfaltaraes  måogfaldigt  skiftande  bruk  af  figura 
attractiODis  ?id  relativsatsers  forbindelse  med  sin  hufvudsats. 
Når  Callicles  i  sin  barm  Ofver  det  sått,  hvarpå  den  ovårdige 
sonen  behandlar  sin  far  och  dennes  vån,  sager:  ^Hvad  skall  jag  saga 
dig?  Ban  som  så  når  i  grund  —  den  odågan!  —  fOrstOrt  fruk- 
tema  af  sin  fars  klokhet  och  min  trohet  och  fdrderfvat  hela 
hemligheten»,  så  år  detta  i  sjeifva  verket  detsamma,  som  om 
han  i  ett  mera  grammatiskt  och  dermed  också  mera  logiskt  regel- 
bundet sprak  hade  sagt:  hvar  skall  jag  fiona  ord  nog  starka 
f5r  den  odågan  ^) ,  som  så  når  et  eet. 

Ett  inkast  mot  uppfattningen  af  qui  såsom  pronomen  relati« 
vnm  synes,  såsom  vi  antydt,  kunna  hemtas  från  detta  illeigna- 
¥0  8,  hvarmed  samma  person  (Lesbonicus),  som  med  qui,  ut- 
mftrkes.  I  sjeifva  verket  utgdr  detta  den  enda  omståndighel, 
hvarigenom  ifrågavarande  stalle  blir  mera  inveckladt,  ån  det  ofvan 
anfOrda  från  Terentius:  An  quidquam  bodiest  factum  indignius?' 
Qui  mi,  ubi  ad  uxores  ventumst,  tum  fiunt  senes  (Phorm.  1009 
— 10).  Likvål  har  detta  uttryck  intet  fOr  Plautus  ovanligt,  åfven 
oai  man  fattar  ille  ignavos  blott  såsom  en  upprepad  beteck- 
niog  af  ett  fOrut  nåmndt  subjekt.  En  sådan  upprepning  fdre- 
koinmer  t.  ei.  Trin.  326  S.:  Adulescenti  hine  — ,  minus  qui 
caute  rem  tractavit,  pater,  bene  volo  il  I  i  facere  ego  — ;  jfr. 
Paeud.  430  ff.  —  På  detta  stalle  bdr  dock  ille  ignavos  utan 
tvifvel  fattas  såsom  ett  slags  attraction  af  correlatet,  men  ickc  en 
rhetorisk,  utan  en  sjeifva  gangen  af  tankarnes  framtrådande 
f61jande  attraction,  nårmast  att  jemfOra  med  Asin.  420  ff.  — 
Sine  me  hunc  perdere,  qui  me  semper  ira  incendit,  Quoi  oun- 
quam  rem  me  unam  licet  semel  praecipere  furi.  —  Hos  comici 
forekommer,  som  bekant  år,  denna  attraction  eller  assimilation 


1)  Jfr.  Ter.  Phorm.  402:  Quojus  de  stultitia  dici  ut  dignumst  non  potest. 


276  C:hr.  OavallUi: 

under  två  former,  i  del  correlatet,  dels  som  bår,  verkligen  in- 
indrages  i  relaUvsatsen ,  dels  stålles  framfOr  relativet,  men  lik- 
vål  i  deltas  casus,  t.  ex.: 

Menaectim.  312:  Nummum  illum,  quero  mihi  dudum  polli- 

citus  sies, 
Jubeas,  si  sapias,  porculum  afferri  tibi, 
i  st&llet  fOr:  nummo  illo  —  (jfr.  Brix  och  de  hos  honom  till  detla 
st&lle  anfdrda  eiempel); 

Ter.  Haut.  723:  decem  minas  quas  mihi  dåre  pollicitus  est, 
i   stallet   fdr:   quas   decem  minas  1.  de  decem  minis  quas  — ; 
Jfr.  åfven  den  på  flera  salt  oregelbundna  perioden  Ps.  626  tt.: 
—  ab  hoc  lenone  vicino  tuo 
libicinam  illam,  tuus  quam  gnatus  deperit, 
ea  circumducam  lepide  lenonem.  — 
Å  andra   sidan  forekommer  åfven  en   motsatt  attractlon  af 
relativets  prædicatsnomen  in  i  hufvudsalsen,  då  det  heter 

Pt.  Ps.  460:   Oecet  innocentem,    qui  sit,   atque  innoxium 
servom  superbum  esse  aput  erum  potisBimom. 
i  stallet  fOr:  qui  sit  innocens  atque  innoxius. 


Det  finnes  ånnu  andra  stållen  hos  Plautus,  på  hviika  det 
år  ivifVelakligt,  om  man  i  qui  har  en  partikel  eller  ett  relativt 
pronomen.  Vi  mena  de  stållen,  hviika  Fleckeisen  behandlat  i 
sina  Kritischc  Miscellen  pagg.  28—33  och  hviika  han  hånfdr  till 
ett  •affirmativt«  (sål.  adverbialt)  qui,  fOrekommande  dels  tili- 
sammans med  andra  fOrsåkringspartiklar  herd  e,  pol,  equidem 
dels  i  forbindelse  med  conjunctionemaquippe  och  ut.  ROrande 
hercle  qui  o.  s.  v.  vilja  vi  ej  bestrida riktigheten af  Pleckeisens 
uppnBLttning ,  helst  han  hvarken  beståmmer  uppkomsten  eller  den 
facliska  belydelsen  af  delta  qui,  utan  nOjer  sig  med  att  bevisa 
dess  •existens«  (L  c.  p.  28).  Deremot  synes  det  oss  af  måoga 
skål  tvifvelaktigt,  alt  vi  i  det  med  quippe  och  ut  fOrenade  qui 
skulle  hafva  ett  (indefinit)  adverbium.  Betrakta  vi  fOrst  eiemplen 
med  at,  så  faller  det  fOrst  i  Ogonen,  att  Fleckeisen  ingenstådes 


Smft  eritislLB  aotecknlngar.  277 

liter  088  vela,  af  hvilken  natur  ban  anser  detta  ut  vara.  Det 
kaa  koappaat  tara  tvifvel  underkaatadt,  att  Fieckeisen  finner  ett 
conaecatift  ut  i  dessa  exempel: 

Pt.   Aain.    505:    An  ita  tu*8  anioiata,   ut  qui  eipers  matris 

imperii  sies? 

•  Capt.    5oS:   et  eum  mihi  esse  morbum,  ut  qui  med 

opus  sit  insputaher. 

•  Baccb.  283 :  adeon'  me  fuisse  fungum ,  ut  qui  illi  cre- 

derem? 

Vi  skola  således  enligt  Reckeisens  mening  Ofversåtta  t.  ei. 
•att  jag  skolat  vara  så  dum,  (så)  att  jag  trott  bonoml^  med  af- 
aeende  på  qui  skola  vi  nOja  oss  med  den  negativa  upplysningen, 
aU  det  icke  år  ett  relativt  pronomen,  utan  ett  (indefinit)  adverbium, 
bvars  betydelse  fOr  dfrigt  år  oss  obekant.  Må  varal  Men  buru 
skola  vi  fdrbålla  oss  med  afseende  på 

Pt  Trin.  637:  an  id  est  sapere,  ut  qui  beneficium  a  be- 
ne volente  repudies? 
pi  hvilket  st&lle  uppfatlningen  af  ut  såsom  consecutiv  conjunc- 
tion  ej  gifver  någon  mening?  Deremot  får  stallet  en  i  samman- 
haoget  passande  mening,  om  man  behandlar  ut  så,  som  Fleck- 
eiaen  vill  hafva  qui  behandladt,  d.  v.  s.  lemnar  det  alldeles  ur 
apelet,  och  dfversåtter  qui  såsom  relativum  med  causal  bibe- 
tydelse  f5r  den  conjunctiviske  salsen  i  dess  helhet: 

År  det  klokt,  som  (d.  v.  s.  af  dig,  som^)  —  eller  då  du — ) 
visar  ifrån  Dig  Din  vans  våigeming? 

Det  år  ej  vår  mening  att  f5rklara  ut  fOr  oåkta,  utan  blott 
att  fåsta  uppmårksamheten  på  det  val  kånda  factum,  att  det 
modala  eller  comparativa  ut  ofta  såttes  framfdr  en  relativ  sats 
fOr  att  tydligare  beteckna  den  bibetydelse,  hvilken  denne  sats 
åfven  i  och  f5r  aig  kunde  ega.  Så  skulle  i  perioden  «res  est 
iasniensi  operis,  ut  quae  supra  septingentesimum  annum  repe- 
tatar«,  relativsatsen  åfven  utan  ut  ega  causal  betydelse,  ehuru 
denna  genom  den  fDrallmånligande  partikeln  bestamdare  fram- 


Jfr.  det  offaD,  pag.  267,  anforda  om  correlatets  utlemnande  hos  comici. 


278 


Chr.  CtiTalllnt 


hålles.  tlos  PlauUis  forekommer  ut  qui,  ul  quod,  o.  s.  v*  åf-* 
ven  på  slailen,  der  relativsalseD  icke  bar  någOD  bcslåmd  causal 
betydelse :  ^| 

Pt-  Bacch.  511:  Arno  hercle  opinor,  ut  quod  pro  cerlo  sciam ;  " 
-    Pseud,  566;  Non  demiilabo,  ul  quod  ego  pro  certo  sciam* 
Men  hafva  vi  ou  med  rdUa  Trin.  637  fOrklarat  ul  såsom  ea      ii 
comparativ  conjuoction  ocb  qui   såsom  rel^Uvum^   så  tyckas  vt^| 
dermed  hafva  gjort  får  oss  omfijligt'  atl  på  analogi  salt  fdrklara 
de   ofvan  anfårda    slallenaj  hvilka  så  olvelydigl  synas  fordra  en 
consecuLiv  belydelae  for  bisatseroe.    Del  fQrefaller  bell  visslpara-^j 
doit,   om  vi  saga,    atl  deu   cooseculiva  betydelsen  flnnes  der|^^ 
men  icke  i  nt^  utan  i  qui;  dock  torde  deooa  meoing  vara  den 
rutla,     Qui  har  i  siu  saramansaltning  quin  conseculiv  belydelse 
i  det  vaoliga  lalinel;  i  det  aldre  språkel  har  åfven  det  enkla  qui 
denna    betydelse,    ej    mindre  åa   det  i   onskningar  iolager  den 
piats,  som  vanligen  tillbOr  ut  ocb  u  tin  am  (qui  tibi  Di  perdaol!). 
Ter.    Åndr.    334—335  —    Nunc  si   quid  potes  aul  lu  aul 

hic  Byrria, 
Facite  Oagite,  invenite,  efficite,  qui  delur  mihi. 
Ego  id  agam,  mlhl  qui  ne  detur*  — 
Qui  eger  på  dessa  slålleo  —  liksom  det  biott  finalt  bm- 
kåde  quo  —  annu  qvar  sin  natur  af  en  casus  tilt  relativet;  men 
tillika    visar  sarskildt   forbindelsen  med  negationen  ne,    hvilken 
icke  forekommer  i  Onala  relalivsatser,  alt  det  ar  en  enkel  aequi- 
valent  till  eoDjunctionen  ut.     En  analog  stallning  metlan  relativt 
pronomen  och  conjunction  intager  qui  i  Capt.  553: 

et  eum  esse  morbum,  ut  qui  med  opus  sit  inspulaner 
en  sådan  sjukdom,  såsom  hvarfor  (jfr,  ul  quod  Pt.  Ps.  566)  d,  v,  b'J^ 
att  del  fOr  den  behofves,  atl  man  spollar  på  mig.  — 

Åfven  for  det  med  quippe  fdrenade  qui  torde  den  rela- 
Uva  betydelsen  låmpa  sig  båtlre  an  den  »afTirmaUvaii.  S&kert 
galler  delta  om  Rud.  384:  —  etiam  qui  it  lavatum 

in  balineas,  quom  ibi  sedulo  sua  vestimenla  servat, 
lamen   subripinnUir,    quippe    qui,    quem   iltorum   observet|| 

falsuslp 


Små  critiska  anteckningar.  279 

d.  V.  8.  eftersom  han  (år  fdrd  bakom  Ijuset)  icke  vet,  hvem  af 
dem  (de  andre  badg&sterne?)  han  skall  gifva  akt  på  (råttelaen 
obaenret  ist.  f.  obaervat  år  Gepperts). 

I  Bacchides  369  tager  det  sig  eget  nog  ut,  att  Fleckeisen 
ej  vill  godkånna  Lambini  råttelse  quippe  quo  (i  si.  f.  qui),  roen 
inskjuter  efter  qui  ett  hue,  emedan  han  •ungem  ein  hue  ver- 
misse«,  d.  V.  s.  fOr  att  genom  denna  stOrre  fdråndring  af  teiten 
f&  samma  mening,  som  Larobinus  åstadkommil  genom  en  bok- 
slafsfdråndring.  Ter.  Haut.  538  har,  som  bekant,  Madvig 
(Advessaria  Critica,  II)  råttat  quippe  qui  till  quippe  ni?;  samma 
tijelpmedel  kunde,  om  det  vore  behdfligt,  råtteligen  anvendes 
True.  I,  1,  49: 

Ea  nimiast  ratio,  quippe  ni?  certo  scio 
(riplo  ibi  plus  scortorum  esse  jam,  quam  ponderum 
(jfr.  Spengel  till  detU  stalle). 


ApknditeteMplet  paa  Aknpelis  s  Sydskranuig. 

Af  Riehmrd  CkrMensen. 


Xidligere  i  denne  Aargang  S.  256  har  jeg  omtalt  Åphrodile- 
teroplet  ovenfor  det  gamle  Torv  i  Athen.  Et  Par  Spørgsmaal 
dette  vedrørende  skulle  her  finde  deres  Besvarelse. 

Paa  en  af  sine  Vandringer  i  Athen  kommer  Pausanias,  idet 
han  forlader  Theatrets  Diazoma  og  gaaer  mod  Vest  henover 
Akropolis*s  Sydskraaning  —  ad  den  Vei  (nsgtnatog) ,  som  ifølge 
en  Klippeindskrift  løb  rundt  om  Borgklippen  paa  dennes  halve 
Høide  ^),  —  forbi  Kalos*s  Grav  og  Asklepieion  ^)  til  Themis*s 
Tempel.  Dgo  adtoOj  siger  han  I,  22,  1,  ué%(Aa%a$  fAv^iåa 
'Innelvuf.    Efter  derpaa  at  have  fortalt  Uippolyts  og  Phaidras 

>)  S.  BotUcher  1  Philol.  III  Supplbd.  345. 

*)  Om  denne   Del   af   Paos.'s   Vandring   i   Almindelighed   s.    Pervånoglu  i 

Philol.   XXIV   (186G),   458    fT.   eller    Wachsmuth  i  Rh.  M.   N.   F.  XXIII 

(1868),  25  t 


280 


Htchard  Chddtenseo: 


Historie  fortsætter  hao  i  g  Z:  'AfpQQéifrjp  de  r^»»  Udvåf^fåowr 

dydlfiata  ovn  ^y  in  ifiov*  Ta  då  in  ifioii  %tx*^tTmp  ^p  ov  %m¥ 
difapécidtwp.  Den  oaturlige  Opfattelse  af  dette  Sted  hos  Pau- 
saoias  syoes  al  uiaalte  vare  den,  at  Hippolyts  Gravhoi  Ian  ved 
eUer  indenfor  Temenos'en  til  et  Tempel  for  Apbrodite  Pandemos^ 
anlagt  af  Theseus  til  Minde  ooi  hans  Synoikismos.  Jeg  har 
ovenfor  U  L  viist,  at  dette  Tempel  højst  sandsynligt  er  del 
samme,  som  omtales  hos  Darpokration  v,  IJdpå^fåo^  *A(pQoéh^ 
efter  Apollodor  med  følgende  Ord:  Udvå^fkop  q^mv  *Ad^ijP9i<Jé 
nX^^^yai  tr^y  dtftågv ^itoap  negl  ti^p  agx^tap  dyogdp  did  90 
itnav^a  ndvta  %ép  d^fiap  (Wpdyåtf&aå  %6  naXaiOP  ip  teS^ 
ianl^iJiatQj  ag  indlavp  dyogdq, 

I    Euripides's   Bippolyt   V.    29  ff.  hedder  del  imidlertid  om. 
Phaidra: 

Ka\  nglp  fi^p  ik&stp  tiipdt  fijp  TgotC^vtap^ 
nétgap  nag'  avi^p  DalXddoQ  xatdt(/iOP 
T'jyC  t^trds  vaop  Kvng^åQg  iyiita^Bicato 
igmo  igmt  indtiXop*  ''If^noXvtm  d^én$ 
to  Xoinov  mpofAaf^iP  lågitJ^a*  ^ccrV« 
Deo  udtrykkelige  Angivelse  af,  at  Templet  laa  paa  Bjj 
klippen  [nétgap  nag"  avfjjv  HaXXaåoq]  med  Udsigt  til  TroiRcr 
\uat6^}top  Yn^  ^n^A^)}  %]^^  del  utvivlsomt,  at  ogsaa  her  er  Tale 
Qtt\  et  Apliroditetempel  midt  paa  Borgens  Sydskraiining,  —  thi 
længere  nede  kan  man  ikke  see  det  troizeniske  Land;  men  dette 
Tempel  tænkes  indstiftet  af  Phaidra,  og  den  her  dyrkede  Gudindd 
kaldes '^^^"0^^^*?  i  *9*'  'innoXvtm.  Detle  bekræftes  afScholf- 
asten  til  Stedet,  der  tilfoler,  at  hun  ogsaa  kaldtes  ^^InnoXvttuf  af 
Asklepiades  hos  SchoL  til  Uom*  Od.  Xf,  321 ,  der  lægger  til, 
at  Templet  paa  hans  Tid  kaldtes  ''InnoXvtsåov^)^  og  af  Diod. 
IV|   62,   2').      Af  de  to  sidstanferte  BenævnelBer  kan  sluttes, 


*)  ToTf  ^iv  nfiiAt^oVrof  ( fnnolviov)  ti€  T^ot^fjya  Idgvffaro  Ugot^  *Afg9* 


Aphroditemplet  paa  Akropolis's  Sydskraaning.  281 

at  Hippolytø  Gravhøi  har  ligget  indenfor  Gudindens  Temenos, 
og  at  dens  Navn  ^Irmolvtsåot^  af  og  til  er  blevet  brugt  om  hele 
det  indviede  Sted,  ligesom  Navnet  Erecbtheion,  der  egentlig  kun 
gjaldt  en  Del  af  Athena-Erechtheus^s  Tempel  paa  Borgen ,  hyp- 
pigt brugtes  som  Fællesnavn  om  det  Hele. 

Have  vi  nu  her  eet  eller  to  Åphroditetempler  for  os?  Leake, 
Ross  og  Bursian  antage  det  Første;  Wachsmuth  og  B5lticher 
fastholde,  at  der  paa  Borgens  Sydskraaning  har  ligget  to  Åphro- 
ditetempler, et  østligere,  indstiftet  af  Phaidra,  ^or  ^AcfgodUfj  fj 
i^'  ^InnoUufy  der  indenfor  sin  Temenos  indesluttede  Hippolyls 
Gravmæle  og  derfor  benævnedes  Hippolyteion ,  og  et  vestligere, 
anlagt  af  Theseus,  for  Åphrodite  Pandemos  ^). 

Som  alt  bemærket,  kan  en  uhildet  Læsning  af  Pausanias 
ikke  faae  Åndet  ud  af  hans  Ord,  end  at  han  foruden  «Hippo- 
lyts  Gravhøit  —  ikke  tBippolyts  TempeN  ell.  Lgn.  —  kun 
omtaler  eet  Tempel.  Og  dette  maatte  man  da  ogsaa  paa  For- 
haand  antage  som  det  Sandsynligste.*  Det  Tempel,  Pausanias 
beskriver,  existerede  endnu  paa  hans  Tid,  eftersom  han  om- 
taler, at  de  gamle  Billeder  af  Åphrodite  og  Peitho  dengang  vare 
forsvundne,  medens  de  Billeder,  han  saa,  vare  af  yngre  Kunst- 
nere; det  Tempel,  Euripides  omtaler,  maa  ogsaa  have  existeret 
i  senere*  Tid,  eftersom  Scholiasten  til  Homer  angiver,  at  det 
DO  o:  paa  Åsklepiades^s  Tid,  rimeligvis  i  Iste  Åarhd.  f.  Ghr., 
kaldtes  Hippolyteion.  Åitsaa,  to  Åphroditetempler  nærved  hin- 
anden, opførte  af  Mand  og  Hustru,  begge  hyppigt  omtalte  Per- 
soner i  Sagnhistorien,  og  existerende  samtidigt  idetmindste  til 
Begyndelsen  af  vor  Tidsregning,  —  og  ikke  en  eneste  Hen- 
tydning til  et  saa  mærkeligt  Phænomen  i  hele  den  opbevarede 
Oldtidslitteratur!  Allerede  dette  maa  gjøre  en  Antagelse  af  to 
Åphroditetempler  høist  betænkelig. 


«)  Leake  Topogr.  Athens  '  103  og  217  f.;  Hoss  Das  Theseion  39;  Bursian 
Geogr.  V.  Grchld.  I,  303;  —  Wachsmuth  1.  1.  26;  Bottlcher  I.  I.  415  IT.; 
—  E.  Curtius  udUler  sig  i  Att.  Stud.  I  (1862),  48  for  eet,  i  Rrlåut.  Text 
(1868)  23  Ofr.  Texlbeilage  4)  for  lo  Templer. 

Word.  tidtkr.  far  fliol.  oi  pcdai.    Ny  rckke.    I.  19 


282 


Hlehard  GhrlBlensen; 


Ogsaa  fra  en  aoden  Side  møde  qb  Belæokeligbeder.  Hos 
Alhea.  XIII  p.  569  d  forlælles  efter  Nikamlros,  at  Soloa  var 
den  Første,  der  i  Atbeo  opførte  et  Tempel  for  Apbro- 

di  le  Paodemos,  ror  de  Penge,  der  indkom  ved  ProstitutioneD  *|. 
At    dette   Tempel    er   rorskjelligt  Tra  det  bos  Pausanias  Dmlalløi^ 
kan   der  ikke  være  Tvivl   om.     Om  del  har  liggel  ved  Keramet^ 
koslorvet,  som  Botticher  mener,  eller  andensteds,  vide  viikkd| 
men    det    kan    ogsaa   her   være  os  ligegyldigt.     Hovedsagen  er," 
at   denne    Elterretoing   hos   en   anset   Forfaller  fra   2det  Aarhd, 
f»    Chr.   maa   gjore   os   lidt   mistænksomme   overfor    Pausanlas's 
Angivetse,  al  Templet  paa  Borgens  Sydskraoning  var  grundet  af 
Theseus  for  Aplirodile  Pandemos;   thi  den  lader  sig  ikke  for- 
ene med  Nikaodros's  Ord.     All  ovenfor  S.  267  har  jeg  antydet 
at  dei)  Opfattelse  af  Aphrodile  Pandemos  eom  eo  politisk   ufolke-* 
forenendew  Gudinde,  der  fremtræder  allerede  i  Oldtiden  og  der- 
fra er  gaaet  over  i   de   fleste  nyere  Fremstillinger*),  er  falsk. 
Botticher    har    1.    L    med    uforkastelige    Grunde    godtgjort,     at 
Aphrodile   Pandeinos   kun   er   Gudinde  for  den  sandselige  Kjær- 
lighed    mellem    Mand    og  Qvinde,   de  være  Ægtefolk  eller  ikke,j 
og  ikke  paa  nogen  Maade  henhører  til  Torvegnddommene,  lige^ 
som  han  sammesteds  har  paavist  ved  Exempler  fra  Billedværke 
D*  8.  v.,  om  det  ellers  behøver  nogen  særlig  Paavisning,    hvor" 
naturligt  Peitha  harer  sammen  med  Aphrodile  som  IijærIigheds«^J 
gudinde.      Jeg   vil   føie  til,   at  der,   saavidl   mig  hekjcndt,    ikkflH 
Ondes   nogen  anden   Hjemmel    for  hin   Opfattelse    af    Aphrodile 
Paudemos  end  de  lo  anførte   Steder:   ApoHodor    hos   Uarpokra- 
tiun  ^)  og  Pausanias  L  L    Af  disse  lo  Steder  fremgaaer  imidler«^ 


^  Kat  4HXff^tay   tf'  ir  *Adil(foti   nQo'inioQtSy  01*  n^iuroC  2élwy  vta    rr^i^J 
fvtfy  rtvtty  aitfi^v  iar^fTitf   ini    olxtjfidjuty   yvvftttt    nQia^irof^  m$9a 

Kai  tInvdfifÅov  ^A'fQodijrji  Ug<iy  nftutTay  id^tvotta&aé  aq*  uiv  rj^yv^icnyti 

oh  TiQoaTittaå  ituy  oixf^fidtuty,  Jfr.  Barpokr.  v.  ildyd*    *4^(iodiM^, 
»)  S,    I,   b%.  l»rdier  Gr.  Mythot.  I»,  30f>;   Curtias  Alt  St.  I,  4»  f,  (I  Etl  V 

24  t  iidirUker  litiii  sig  dog  med  mindre  Sikkerhed). 
'I  Senere    il rnmmalj keres    Ointule    deraf   skriv^er  sig   iiemHi;   aubenbarl  fn 

nnrnrne  Kilile. 


Aphroditetemplet  paa  Akropolis's  Sydskraanfng.  283 

lid  ikke  Aodet,  eDd  at  i  den  senere  Tid  iMytheforlolkerne  i  dette 
aom  i  andre  Tilfælde  have  søgt  at  forklare  et  Gudebegreb  ad  ety- 
mologisk Vei  og  af  Gudindens  Tilnavn  ladet  sig  forlede  til  vilkaur- 
ligt  at  lægge  Noget  ind  i  Begrebet,  som  oprindelig  ikke  laa  deri. 
At  saadaone  Forklaringer  dernæst  ere  blevne  gjængse  i  visse 
Kredse  og  optngne  af  Ciceronerne  i  Athen,  hvis  Hjælp  Pausanias 
paa  sine  Vandringer  i  denne  By  utvivlsomt  har  benyttet,  er 
ganske  naturligt. 

Vanskelighederne  løse  sig  nu  af  sig  selv.  Der  har  kun 
været  eet  Aphroditetempel  paa  Borgens  Sydskraaning; 
Gudinden  dyrkedes  her  som  Kjærlighedsgudinde  sammen  med  Peitho 
og  indenfor  hendes  Temenos  var  HIppolyts  Gravhøi.  Paa  Buripides^s 
Tid  antoges  dette  Tempel  grundet  af  Phaidra  og  Gudinden  kald- 
tes snart  ^AqtQoåiiii  ri  i(f*  ^Innolvtta  snart  'Innokvria.  Hellig- 
dommen benævnedes,  iulfald  i  Iste  Aarhd.  f.  Chr.,  ogsaa 
'Innolvwop  efter  Gravmælet.  Senere  opfattede  man  paa  Grund 
af  den  der  dyrkede  Gudindes  Charakter  og  i  Erindring  om  An- 
ledningen til  Templets  Indstiftelse  denne  Aphrodite  som  en  Pan- 
el e  mos  ^).  Endelig  forledtes  Nogle,  baade  af  at  Templet  sag- 
des at  være  opført  paa  Theseus*8  Tid  og  uf  den  senere  lids 
Tilbøielighed  til  at  opfatte  Pandemos  som  en  politisk  «folke- 
forenendet  Gudinde,  til  den  Antagelse,  at  Templet  var  grun- 
det af  Theseus  for  Aphrodite  Pandemos  til  Minde  om  hans 
•folkeforenendet  Synoikismos  og  hans  øvrige  Indretninger  til 
Odviklingen  af  Statslivet  i  Athen  '). 


1)  Bdtticher  har  I.  I.  419  af  Paus.  IX,  16,  3  f.  villet  slutte,  al  Gudinden  alle- 
rede strax  fra  BegyndeUm  af  dyrkedes  som  Pandemos.  Dette  er  fuld- 
stændig Tilkaarligt,  som  en  lidt  opmærksom  GJennemlæsning  af  Stedet 
strax  vil  sige. 

*)  Bdtticher,  der  antager  to  Templer  og  holder  paa  Theseuss  Indstiftelse 
af  et  Tempel  for  Aphrodite  Pandemos,  formoder,  at  det  er  IndsUftet 
Ul  Minde  om  Theseus's  Kreterfart,  der  foregik  under  Aphrodites  Be- 
flkyttelse  (Plut.  Thes.  19  fT.).  Som  Støtte  for  en  Oldtidstradition  derom 
vilde  hans  Argumenter  være  fortræfTelige;  da  der  imidlertid  ikke  fore- 
ligger nogen  saadan,  kan  der  overfor  Nikandros's  bestemte  Angivelse, 
at  Solon  var  den  Første,  der  opførte  et  Tempel  for  Aphrodite  Pande- 
mos, ikke  tillffgges  dem  nogen   Vægt,  og.  hans  Forsøg  paa  at  bortfor- 

19* 


284       Richard  Gbristensen :  Aphroditemplet  paa  Akropolis*«  Sydskraaniog. 

Templets  Beliggenhed  kan  lilDærmelsesvis  angives.  Det  laa 
ved  den  ovennævnte  Peripatos  paa  den  sydlige  Borgskraa« 
nings  halve  Høide  omtrent  midt  imellem  Dionysos- 
theatret  og  Herodes  Atticus*8  Odeion,  lidt  nærmere 
ved  det  førstnævnte.  Man  kunde  nemlig,  som  det  hedder 
paa  et  Par  af  de  ovenanførte  Steder,  fra  Templet  see  det  troi- 
zeniske  Land;  men  dette  er  paa  hele  Sydskraaningen  af  Borgklippen 
kun  muligt  paa  en  lille  Strækning  indenfor  de  anførte  Grændser  ')• 
En  senere  Indskrift  der  synes  at  vedrøre  Templet,  existerer  endnu 
(1  Brit.  lMus.,  C.  i.  Gr.  Nr.  481),  men  giver  desværre  ingen  nær* 
mere  Oplysning  |om  dettes  Beliggenhed,  ja  det  synes  ikke  en- 
gang med  Sikkerhed  at  kunne  afgjøres,  hvor  den  er  funden*). 


Nogle  Raskiua« 

Meddelte  af  Kari  Verner. 


X  å  sin  rejse  til  Indien  opholdt  Bask  sig  i  St.  Petersborg  i 
over  14  måneder  (fra  d.  27de  IVIarts  1818  til  d.  13de  Juni  1819). 
Med  sin  vante  varme  begejstring  og  Ihærdighed  virkede  han 
under  dette  ophold  for  sine  ideer.  Han  vilde  bringe  en  livli- 
gere forbindelse  i  stand  mellem  den  russiske  og  den  skandina- 
viske lærde  verden  og  forsøgte  derfor  at  få  oprettet  en  skandi- 
navisk boghandel  i  Ruslands  hovedstad,  men  det  lykkedes  ikke; 
han  tænkte  endogså  på  at  danne  en  russisk  filial  af  det  den- 
gang existerende  »Skandinaviske  Selskab«.  Den  finske  sprog- 
videnskabs opkomst  1  tyverne  skyldes   vistnok  for  en  ikke  ringe 


klare  Nikandros*8  Ord  er  høist  uheldigt.     Om  Sagnet  har  fellet  ved  at 

henføre  Indstiftelsen  af  Aphroditetemplet  paa  Borgens  Sydskraaniog  Ul 

Phaldra  istfr.  til  Theseus,  kunne  vi  nu  ikke  afcjore. 
>)  Ross  Das  Thescion  39;  Wachmuth  1.  1. 
')  Ifølge   Ross   1.  1.  paa  det   Sted,   hvor  Templet  antages  at  have   staaet. 

Ifølge  C.  I.  Gr.  1.  1.  ved  Tlirasyllosmonumcntet  ovenfor  Theatret 


Karl  Verner:  Nogle  Raskiana.  285 

del  Rask,  der  under  sit  ophold  dels  tilskyDdede  de  unge  flDske 
videnskabsmænd,  dels  skaffede  dem  en  Mæcen  i  den  rige  rus- 
siske magnat,  grev  Rumeæntséff,  og  erter  sin  tilbagekomst  fra 
Indien  skal  han  ved  brevvexling  med  Sjdgren  og  andre  finske 
lærde  have  fortsat  sin  påvirkning.  Også  med  enkelte  unge  rus- 
siske videnskabsmænd  trådte  han  i  forbindelse.  Imellem  disse 
var  Ivån  Nikolåjevitsh  Lobdjko,  en  livsglad  og  begavet 
ung  mand  fra  Kharkdff.  tHan  havde«  —  skriver  N.  M.  Petersen 
i  Rasks  levnetsskildring  —  aen  uendelig  Higen  efter  at  under- 
rette sig  om  de  nordiske  Literaturer  og  vilde  også  lære  Dansk; 
de  delte  Tiden  således  imellem  sig,  al  han  gav  Rask  hveranden 
Aften,  hveranden  Rask  ham  Undervisning,  men  det  hele  blev 
næsten  blot  til  en  Samtale  eller  Underholdning  om  den  nordiske 
Literatur  og  de  nordiske  Folk.«  Rask  drog  bort  fra  Petersborg; 
Lobojko  blev  kaldet  til  professoratet  i  russisk  sprog  og  literatur 
ved  universitetet  i  Vilna,  og  her  i  hjærtet  af  det  gamle  Littaven 
optrådte  han  som  en  ivrig  partigænger  for  de  raskiske  sprog- 
ideer. Efter  sin  hjemkomst  fra  Indien  satte  Rask  sig  i  skrift- 
ligt samkvem  med  sin  gamle  ven^).  Som  det  af  de  aftrykte 
breve  fremgår,  falder  skylden  for  denne  brevvexlings  snarlige  af- 
brydelse på  Lobojko,  der  undlod  at  svare  på  de  modtagne  breve. 
Var  det  buslige  forhold,  der  lagde  beslag  på  hans  tanker  og 
bragte  ham  til  at  glemme  sin  ven  og  læremester  i  Norden?  Thi 
partiet  med  den  danske  jomfru,  hvilket  Rask  så  levende  interes- 
serede sig  for,  kom  ikke  i  stand,  idet  Lobojko  giftede  sig  med 
en  russisk  dame.     Eller   optoges   måske  hans  interesser  af  de 


>)  [I  et  brcT  til  Rask,  dateret  Leipzig  Ynirti  ^^''^^*  (P^  ^^^^  Unlversiteta- 
bibliothek)  skriver P.v.  Koppen,  den  bekendte  russiske  ethnograf,  staU- 
sUker  m.  m.,  der  ligesom  L.  var  hjemme  fra  Kbarkoff:  'Loboiko  ist  in 
Wilna  ....  Unsem  Loboiko  haben  Sie'  zum  Skandinavier  gemacht  Er 
wIU  auch  in  den  Grabhfigeln  in  Litauen  NordischeSachengefunden  haben. 
Noch  Ist  mir  seine  Abhandlung  uber  diesen  Gcgenstand  nicht  zu  Gesicht 
gckommen.*  Det  er  vel  næppe  tilfældigt,  at  Rasks  fdrste  brev  til  Lo- 
bojko er  skrevet  kort  efter  at  han  har  modtaget  disse  ord  fra  Koppen, 
som  nok  kunne  have  givet  ham  lyst  til  at  genoptage  forbindelsen  med  L.] 

V.  Th. 


286 


Karl  Verner 


poiiU>ke  gæringer,  der  i  tolverne  herskede  ifnclltm  professorer 
og  dtiidenler  i  ViLna  og  eudle  med  universitetets  Dedlæggetse 
under  deo  forsle  polske  opstand?  I)et  skal  meddelereo  ikke 
kunne  algdre. 

Da  Lobojko  for  nogle  år  siden  døde,  blev  hans  beger  og 
papirer  seodle  til  Petersborg,  Under  et  ophold  i  deone  by  blev 
meddeleren  af  akademikeren  Statsråd  liunik,  der  med  stor  in- 
teresse omfatter  også  alle  sproglige  studier,  gjort  opmsprksoin 
på  tilstedeværelsen  af  brevskaber  imellem  disse  papirer,  hidro- 
rende fra  vor  slore  landsmand.  Ved  eftersyn  forefandtes  da, 
hvad  her  meddeles. 


En  setvbiografi.M 

Unterzeichneter  ist    J787   d*  22.  Nov.  auf  der  Insel  Puhuen 
milten   in  Danemark   geboren   und   hat   sicli   demlich  spat   dem 
eigentliclien  Stndiren  gewidmeL.     Nach   einer  5-jålirjgen  Vorbe- 
reitung    unter   den    vorzugtichsten   Lchrern   (von    wclchen   drey 
seitdem  Professores   geworden   sindl   in   der  Catbedralschule   t\x^ 
Odensee,  isl  er  im  Jahre  1807  nach  der  Unlversitåt  tn  Kopeo^ 
hagen   gegangen.      Schon   in   der  Si-ljule  hatte  er  sieh  auf  dia] 
alle  oordische  Spraclie  gel*^gl ,  jetit  erhielt  er  weil  bessere  Ge- 
legenheil  daiu  und  auch  weil  mehrere  Aufniunterung.     Sefn  er- — 
ster  Versuch  war  eine   neue  dånische  Uebersetzung  der  prosai-^^ 
schen   Edda,    die    er   in   Verbindung    mit    seineiii    Gdnner    iiud 
t'Yeunde  Prof,  u.  Biblioth.  Nyerup  uoternahm.     (Siebe  die  Yor<»A 
rede    der    dunischen  Ueberselzung    als    aucb    der  schwedischen 
nach  dieser  gemachien  Uebers.  von  Brn.  Baron  Adlerl^eth.    Prof. 
nCibs  aber  bat  in  der  oacb  diesen  beyden  gemachten  deutschea 


I 


V)  Denn«  til  le  s^hbiograll  er  skreven  under  opboldel  I  Peteraborg  1  soin- 
mcren  ISIS  og  hur*  »om  del  freaigår  af  parciitheacti  til  del  «lrd,  litoi^ 
hans  «Under8i»gehe  om  det  IsL  Sprogs  OprindeUe*  omUles.  %2i*rel  bn* 
stemt  for  russiske  Isscru;  tkM)  er  imidh-Ttiri  aldrig;  tjtevi^n  lr>Kt.  Drnl 
nygtige  skrirt,  df:n  store  Diasse  retlelser  og  LilfijjcJser  vjsor«  al  orlginRlmJ 
kun  rr  en  klndde,  som  Husk  htir  cflerkclt  eller  gtcmt  boa  Lobojko. 


Nogle  Raskiana.  287 

Uebers.  alles  ausgeschlossen,  was  øeine  Theilnahme  aD  der  Ar- 
beit  betrifft,  and  mit  allerley  AusfålleQ  gegen  ihn  ersetzt).  Das 
zweile  und  betråchllichere,  auch  ganz  seio  eigenes  Werk,  war 
eine  (dånische)  AnleituDg  zu  der  islåDd.  oder  altnordischen 
Sprache,  KopenhageD  1811.  Im  Jahre  1812  machte  er  Id  Go- 
sellscbaft  mit  Prof.  Nyerup  eine  kurze  literåre  Reise  in  Schweden 
u.  Norwegen,  worQber  Prof.  Nyerup  einige  Nacbrichtea  heraus- 
gegeben  bat.  Bierauf  wurde  er  zum  Redactor  u.  Herausgeber 
des  isl.  Lenicons  BjOro  Haldorson^s  erwåhlt,  und  dies  Werk 
erschien  endlich  in  Kopenh.  1814  in  2  voU.  4to  unter  dem 
Titel:  Leiicon  Islandico-iatioo-danicum  BjOrnonis  Haidorsonii, 
cura  Raskii  etc.  Unterdessen  batte  er  auf  Kosten  der  dån.  Re- 
gierung eine  literåre  Reise  auf  2^/9  Jabr  nacb  Island  unlernom- 
men,  wober  er,  nacbdem  er  die  ganze  Insel  bereist  batte,  im 
November  1816  Ober  Schottland  zurtickkebrte.  Aus  Island  hatte 
er  scbon  seine  (dånische)  Beantwortung  der  Preisfrage  aber  den 
Ursprung  der  alten  nord.  Sprache  elugescbickt,  und  seine  Ab- 
bandluog  (in  welcber  er  auch  einen  Abscbnilt  der  radicalen 
Verwandtschaft  des  Altnordiscben  und  Russischen  gewidmet  bat) 
wurde  -mit  dem  grOssten  Preis  der  kOnigl.  Dån.  Wissenscbafts- 
gesellscbaft  belohnt.  Nacb  seiner  ZurQckkunft  wurde  er  auf 
einer  allgemeinen  Versammlung  der  isl.  Lit.  Gesellschaft,  die 
nacb  seiner  Einladung  und  Plan  gestiftet  war,  fast  einstimmig 
von  allen  in  Kopenb.  beOndlicben  Islåndern  zum  ersten  Pråses 
der  Gesellschaft  erwåblt,  obschon  wider  die  Gesetze,  worin  es 
festgesetzt  war,  dass  alle  Beamten  der  Gesellschaft  immer  ein- 
gebome  islånder  seyn  sollten,  well  alle.mfindliche  u.  scbriftlicbe 
Discussionen  etc.  immer  in  islåndiscber  Sprache  vorgeben.  Dies 
wurde  aber  als- keine  Ausnabme  angesehen,  weil  er  wie  ein  ge- 
bomer  Isl.  spracb  und  scbrieb.  Unter  seinem  Pråsidium  und 
ganz  nacb  seinem  Vorschlag  und  Plan  wurde  die  Ausgabe  der 
SturluDgasaga  (grosse  islåndische  Nationalgeschichte)  und 
der  isl.  Zeitung  angefangen,  auch  wurde  bescblossen  eine  kurze 
isl.  Geographie  mit  Charten  herauszugeben  und  der  Anfang  mit 
der  Ausarbeitung  gemacbt.     Seine  Ausgabe  von  Olturs  und  Ulf- 


288 


Karl  Vcriier: 


stens  (angcUucbs.  aurbewi)hrleu)Hcisen  (periplus  Olberi  cl  Wulf- 
Biml)  dit  daDisch.  Uebersnizimg  u.  CommeDtar  ist  iti  den  Schririeti 
der  scaDdinav.  Gesfllschaft    zii  Kopenhageo    (t8t6?)M    gedriicki 
wordeo.     Auch    hat    er  der   sogenannten  konigL  dånischen  Ge- 
selUchafl  fur  Sprache  u.  Gcschichte  ^oicht  mil  der  Wissenschafts- 
gesetlschaft  zii   verwechseln)    eine   Abhandlung  tiber  die  grom- 
malica]i8ctie  Etymologis  der  dåfiischen  Spracbe  Obergeben.         I 
Spat   im    Jahre    1816    tral    er    die    tinguisUsche    Reise    ao, 
worauf  er  sich  uoclr  jelzt  befindel.     Er  gieng  zuerst  auf  Ginla- 
duug    eioes  Freundes,    des   KoiiigL   scbwed.   fJofpredigers  Hoo* 
Magister  AfzeUiis,  nach  Stockholm,  wo  er  1817  seine  (dåutsc) 
verfassle)  aogelsiichgjscbe  Spracblehre  nebst  eioem  kurien  Lese* 
bucb  herauegegebeu  hal,    Mjlllerzeit  eråchien  seineobengcnannli 
Preisabhandlung  Qberden  IJrsprung  der  altnordischen  (isL)  Spracbe' 
in  Kopenb.  1818.     Dies  Buclil«iD  (ungef.  20  Bogen  8")  dcdicirle. 
er  dem  Konig  von  Danemark ,   welches  Veranlassung  gab,    dnea 
er  zum  Profeesor  ernanDl  wurde  uod   eio  ReiseslipeDdtum  er^ 
hielt;  vorher  balle  er  zu  der  Reise  nur  eine  kleine  UDtersiDtzuo| 
einea  PrivatmaDnes  (Seiner  Exceil*  des  Kbn.  Geheimeraths  lolu 
BOlow).      Er  war  vorzuglicb  wegen   einer  Aiisgabe   der   Eddaa 
nacb  Stockholm  berureii,.wo    er   scbon    \H\2    seioem   Freunde 
mit  der  krlL  BedacUon  des  ålleslen  eddischen   Liedes  Voluspå 
beygetreten  hatte  (siehe  die  schwed.  Jabresj^cbrin  Iduna,  S  Ueft, 
Stockh.  1812),     Aucb  isl  die  gaoze  poiit.  Edda  nacb  seiner  Re- 
cension   in   dem  ish  Tente   mit  Variatiten   etc»  1818  zu  Stuck? 
bolm  in  8*<*  erscbienen«     Die  pros.  Edda  nebst  Skåtda,    die   er 
ebenfallB    nach    alten  Cotld.  kritiscb  bearbeilet  und   zum  ersten 
Male  vollslåndig   im  Texte   berausgegeben   bat,    ist    noch    nichlj 
ganz  fertig  gedrtickt,  wird  aber  sehr  bald  erscbeinen;  zu  dieseol 
beyden  Eddas  haben   seioe  Freunde   in  Stockh.   zum  Theil   mil 
seiner  Bijlfe    schwediscbe   Debersetziingen   gemacbt,    die    beydi 
unter  der  Presse  sind,     Noch   zwei   andere   Arbeiten    hal   er  in 
Slockbolm    auf   dieser   Reise   angefangen,    ni.   eine   (schwedisch 


■)  Den  er  tr^^kt  ISIS.    (Medd.»  Aiim.) 


Nogle  Raskiaoa.  289 

verrasste)  gåozliche  L'mnrbeitung  seiner  (diin.)  Anleilung  zum 
lul.  und  eio  isl.  Lesebuch  unter  dem  Titel:  Specimina  Literaturae 
Islandicae  veteris  et  hodiernae  magnam  partern  anecdota  edidit 
Rask  elc'  Diese  beyde  sind  in  Mscr.  von  seiner  Band  schon 
fertig  und  werden  noch  diesen  Sommer  zu  Stockh.  crscheinen'). 
Ueber  ein  StQck  des  letztern  Werks  hat  er  auch  zu  Stockholm 
schwediscbe  Vorleaungen  gehaiten.  Einige  dån.,  schwed.  u. 
isl.  Recensionen,  polemische  Aufsåtze  u.  dergl.  sind  von  wenig 
Belang  und  nur  fOr  den  Augenblick  berechnet.  Dies  ist  eine 
vollst&ndige  Schiiderung  seines  ganzen  bisherigen  literårischen 
Lebens.  Von  hieraus  mOchte  er  am  liebsten,  wenn  es  ihm 
seine  geringen  Mittel  verstatlen,  durch  Persien  nach  Indien 
gehen  um  die  Urqueile  so  vieler  europåischen  Sprachen  das 
Sanscril  und  Pali  zu  studiren  und  wo  mOgiich  die  braminischen 
Vedams  und  die  buddhistischen  Reiigionsbucher  in  Europa  be- 
kannt  zu  machen  und  mit  den  Eddas  zu  vergleichen;  widrigen- 
Talls  wird  er  nach  einer  kleinen  Rcise  in  dem  caucas.  und  kri- 
mischen  Gebiete  durch  Ungarn  und  Deutschland  in  sein  Vatcriand 

zurQckkehren. 

(Ingen  underskrift.) 

II. 
Breve  til  Lobojko. 

KøbcDhavii  d.  27dc  April  t824. 

llOjstærede  Hr.  Professor! 
kære  Ven! 

Kan  De  endnu  erindre  den  rejsende  Dansker,  der  plagede 
Dem  så  meget  med  sine  Særheder  og  med  sin  Dansk?  Dog 
det  er  ikke  muligt,  at  en  iVland  af  Deres  Karakter  skulde  glemme 
sin  Ven,  og  i  all  Fald  ville  disse  Linier  sikkerligen  kalde  Dem 
mig  tilbage  i  Erindringen;   altså  til   Lykke  med   Deres  ny  Post 


*)  ForstncvDte  værk,  Anvisning  till  Islåndskan,  udkom  i  Stokh.  1818;  sidst- 
nævnte, der  er  mere  kendt  under  sin  Isl.  titel:  Synishorn  ar  fornum 
og  nfjam  norrænum  ritom,  smat  1819.  (Medd.s  anm.) 


no 


Karl  Verner: 


Og  velkommen    lil   Oer&s   ny  Levested  I     Er  De  alierede  gift 
har  glemt  den  Vige-y  jeg  foreslog  dem?    Him  er  endtiu  ugift  o^ 
tigo  skdn  og  god ;  agter  L>e  ikke  al  besf»ge  os  en  Gang  ved  Lt\j- 
lighed  i  en  Sommerferie?     Del    vilde   inderlig   glæde   mig   al 
Dem,    Glem  kun  ikke  at  tage  med,  hvad  der  horer  til  den  nye 
sle  russiske   Qi*   liltaiiiske  Lileryhir;  jeg   mistede   ved   Hjemsend 
delsen  fra  Petersborg  en  Del  af  mine  riiss-  Sager,  for  Eksempel 
Ordbog  elc,   ja  endogså  Navnet   kan  jeg  ikke  finde,    så  al  ji 
kunde  forskrive  den  på  ny.    Dersom  De  endnu  skolier  ora  vor 
grønlandske  Sager  olier  noget  andet,    som   udkommer  her,  ski 
jeg  søge  at  skutTe  Dem  del*  Jeg  har  stden  min  Ojemkomsl  ktn 
udgivet  en  spansk  Sproglære,  som  vel  ikke  kan  interessere  Dem; 
dog  skal  jeg  se  at  sende  Dem  den  ved  en  Landsmand,  som  er 
Læge  hos  Grev  Engestr5m    fra   Sverrig,    der    vil   rejse    liL    sine 
Godser  i  Nærheden  af  Posen  med  det  forste.     Deres  slavoniskQ 
Sager,  som  De  så  ædelmodigen  overlod   mig,    har  jeg  allo  he 
varet,  så  og  de  fleste  Sager,  jeg  købte  i  Petersborg,    undtage 
t)rdbDgen    og    nogle    andre    grammatikalske    Småting.      Der   er" 
L>kku  vt^d  Derus  Sager;    men   livad   siger   De   om    l)obrowsky*s 
slavooiske  GrammaUk?     Det   forekommer    mig,    at    han    i    deo, 
ligesom  i  deo  bomiske,   har   begået  en  stor  Fejl  ved  at  blande 
Orddannelsen  (ICtymologia  sive  doctrina  de  fbrmalione  vocum) 
isammen  med  Formdannelsen  (o:  doctrina  de  formalione  lem-- 
porum  et  ceterarum  tenninationum  s*  intlexionum),  hvilken  sid- 
ste   hører    ind    under  Formlæren    lAnalogia   sive   doctrina  de 
vocnm  nexione)    og    b5r    fordeles    imellem   de   forskjellige   Urd 
klasser,  som  kunne  modtage  Qfijninger  eller  Former,  hvis  Dan- 
nelse b5r  beskrives.    Men  hvorledes  del  øvrige  er  udført,  deron 
vil  De  bedst  kunne  domme^  og  det  vil  inderlig  glæde  mig  al 
Deres  Dom  derom.     Når  De  skriver,  så  lad  det  blive  på  Tysk;| 
li  Dansken   falder  Dem  vel   for   vanskelig,   og  Russisk  vil   faM^ 
mig  for  vanskelig  nu    efter    så   lang  Tids  Forløb.     Glem  ikke  all 
underrette  mig  om,  hvorledes  De  selv  lever,  og  hvad  De  arbejder  j 
på,  hvad  Fag  De  læser  over  ved  Dojskokn  o*  desL     Vi  itrbejde^ 
her  dygtig  på  de  nordiske  Oldsager;  det   vilde  interessere  Dem 


Nogle  Raskiana.  291 

at  86  vort  anlikvariske  Musæum;  og  vi  vilde  gjerne  bede  Dem 
om  Oplysninger  ungående  russ.  og  polske  og  litlauiske  Oldsager, 
især  oin  gamle  Indskrifter  findes,  og  med  hvilke  Bogslaver  etc; 
men  jeg  må  f6rst  se,  om  dette  Brev  kan  IræflTe  Dem,  og  om 
det  ikke  trætter  Dem  for  meget  at  læse  og  besvare  det,  samt 
om  vi  ikke  snart  skal  se  Dem  her  personlig  o.  s.  v.  Imidlerlid 
bar  jeg  den  Ære  at  henleve,  H6j8tærede  Hr.  Professor 

Deres  evig  hengivne  og  oprigtige  Ven 
R.  Rask. 

Hamborgs  poststempel  er  af  30te  April;  den  17de  Maj  (gi. 
8t.  €t6  Maj)  er  brevet  kommet  til  Vilna;  i  porto  fra  Hamborg  til 
Vilna  har  Lobojko  betalt  166  kop.  Ifølge  en  blyantsbemærk- 
niDg  på  brevet  har  han  besvaret  det  d.  20de  (Vlaj  (gi.  st.  9de 
iMaj).  Originalen  til  dette  svar,  har  ikke  kunnet  skaffes  tilveje, 
men  heldigvis  findes  det,  som  hr.  dr.  phil.  V.  Thomsen  har 
gjort  mig  opmærksom  på,  meddelt  i  oversættelse  af  Rasks 
broder  i  Nordisk  Ugeskrift  1837-r.S8,  og  da  det  vil  være  nød- 
vendigt til  forståelsen  af  det  følgende  brev,  R.s  gensvar,  tillader 
jeg  mig  at  gengive  det  her  efter  nævnte  kilde: 

Vilna  d.  9dc  Maj  (gi.  st.)  182 1. 
Hojtagtedc  yen! 

Jeg  har  modtaget  Deres  brev  af  27dc  April.  Forrige  år  læste  jeg  ved 
denne  tid  i  vore  rasslske  blade  den  forste  efterretning  om  Deres  tiibagekumst 
til  fædrenelandet  og  blev  ganslee  greben  af  glæde,  idet  håbet  om  at  se  Dem 
igen  fremstrålede  hos  mig.  Med  det  varmeste  hjærte  takkede  jeg  gud,  at  han 
liavde  opholdt  Dem  sund  og  frisk  på  den  lange  og  farlige  rejse.  1  min  dag- 
bog floder  jeg,  at  De  i  Juni  1811)  forlod  St.  Petersborg;  Deres  fdrmund  til 
Moskva  var  den  énojede  Denis  Denisievitsh.  Altså  fem  år  siden  vor  adskil- 
lelse! —  Jeg  kom  til  mit  nuværende  kald  I  Vilna  d.  6te  Januar  1822,  hvor 
jeg  ved  koDkurrens  har  erholdt  en  professorplads  med  en  indtægt  nf  1600 
•fiivrubicr  og  fri  bolig.  Hit  fag  er  russisk  literatur  og  historie,  men  jeg  fore- 
drager også  for  mine  studenter  den  slavoniskc  sproglære  efter  Dobrovsky; 
desuden  oversætter  jeg  af  slavonlsk  på  polsk  eller  latin  og  meddeler  den 
russiske  literaturhistorie  efter  Gretsch.  1  den  russiske  historie  holder  jeg 
mig  meget  ndje  til  Nestor  med  benyttelse  af  Schlozcrs  og  Karamzins  værker. 
Mit  opholdssted  er  meget  kærkomment  for  en  sproggransker.  Den  nordlige 
déi  af  det  vilou'ske  guvernement  udgor  Samogitien.  Mundarten  i  denne  egn 
er  eo  sproggren  af  det  littaviskc.  I  den  sydlige  del  af  dette  guvernement,  i 
det  grodnovske,  minske  og  vitebske,  findes  hist  og  her  adspredte  nybygder 
afLUtavere,  som  endnu  taler  littavisk.    Selv  i  disse  guverneinenter  taler  fol- 


292  Karl  Verner: 

kct  så  at  sige  •vvasscrrussisch*  ligesom  og  i  Bialyslok.  Folket,  som  man  mi 
anse  for  urbeboerc,  er  nitså  enten  Llttavcrc  eller  Russere;  godsejerne  eller 
adelen  derimod  er  Polakker,  og  de  forholder  sig  ligesom  Estere  og  Tydske, 
Finner  og  Svenske.  1  Volynien  og  Podolicn  taler  folket  •lillerus^lski.  I 
Minsk,  Yitebsk  og  Mohilev  træder  det  •  storrussiske«  frem.  1  alle  disse  egne 
var  den  græske  religion  indført,  men  den  blev  siden  fortrængt  af  den  katol- 
ske. Tilligemed  religionen  blev  også  den  russiske  skrift  indført,  med  hvilken 
man  flnder  alle  dokumenter  og  reisforhandlinger  skrevne  indtil  det  1 7de  Ir- 
hundrede.  De  unerede  har  sammonsmæltet  den  græske  religion  med  den 
katolske,  men  de  beholdt  dog  ved  deres  gudstjeneste  de  græske  skiklie  og 
det  slavoniske  sprog.  Do  uneredes  munke  hedder  basillaner;  her  findes  mange 
i)asiIianer-klostre.  De  forretter  gerne  gudstjenesten  i  det  slavoniske  sprog, 
sum  de  kun  halvt  forstår;  de  unge  munke  i  Vilna  besøger  derfor  meget  gerne 
mine  forelæsnings  over  det  slavoniske.  Læsning,  literær  brevvexling,  gransk- 
ninger og  forberedelse  til  mine  forelæsninger  er  mine  sædvanlige  beskæfUgelier. 
I  hyppigst  brcvvexling  står  jeg  med  vor  berommelige  rigskantsler,  grev  Rn 
niænzow,  der  efter  Deres  bortrejse  har  besorget  flere  nyttige  skrifter.  — 
Forstc  bind  uf  don  finske  ordbog  er  udkommet;  den  mytologiske  del  syne« 
at  være  fuldstændig,  derimod  er  det  etnografiske  og  geograflskc  kun  Ildet  be- 
handlet. Det  vilde  netop  have  været  det  rette  sted  til  at  give  en  foMstsndlg 
skildring  af  Finland  og  Finnerne  og  fremstille  fornuftige  etymologier.  Hfor- 
for  skulde  ellers  det  lærde  Evropa  fole  sig  tiltalt  ved  denne  ordbog,  oår 
man  ikke  deri  kunde  finde,  hvad  senere  lilerære  granskninger  har  givet 
til  udbytte?  Man  har  ikke  taget  hensyn  til  det  lappiske.  —  En  ube- 
kendt forfatter  af  en  russisk  afhandling  har  med  hensyn  til  Finnenie 
ytret  meget  paradoxe  tanker,    som   jeg    nu    vil    forelægge   dem  til  prøvelse. 

•  Finnerne,  siger  han,  beboede  den  nordlige  del  af  Skandinavien  og  ud- 
strakte sig  lige  til  det  hvide  hav,  men  i  det  egenlige  Finland  bleve  de 
l\ungnc  til  at  optage  tjudiske  stammer  på  kysterne  uf  den  botniske  og  finske 
bugt,  som  Kvæner,  Kareler,  —  udlændere,  der  i  ansigtstræk,  levemåde  og 
sprog  væsenligt  afveg  fra  Finnerne.  Disse  folk  beboede  Sum,  det  egenlige 
Finland  og  Satakund;  Jern  Nyland,  Tavastiand  o.  s.  v. ;  Kvænerne  Østerbotteo 
og  Kajan  lige  til  dot  hvide  hav;  Karelernc  Karelien.*  —  ^Efter  svenske  hi- 
storieskrivere, vedbliver  han,  var  disse  folk  af  samme  stamme  som  de  æld- 
gamle Skandinaver,  der  gennem  Finland  vandrede  til  Sverrig.«  Mig  synes 
disse  tanker  ikke  at  være  uden  grund,  og  det  er  mig  i  mine  historiske  under- 
søgelser højst  vigtigt  at  erfare  Deres  mening  derom.  Følgende  angivelse  kuode 
og  yde  os  en  vigtig  tjeneste,  når  dens  sandhed  blot  lod  sig  bevise,   nemlig: 

•  Den  nordiske  konge  Ingvar  den  store  lagde  skat  på  tjudiske  og  novgorodske 
Slaver,  Krivitser  og  Merja  og  tillige  de  I  Finland  bosatte  folkeslag,  som  alle 
hørte  til  riget  Holmgård;  dette  rige  var  dengang  en  bestanddel  af  det  nor- 
diske rige,  hvis  hovedkonge  opholdt  sig  i  Upsala.  I  året  860,  efter  Regner 
Lodbroks  død,  udstykkedes  det  store  nordiske  rige.  Det  holmgårdske  rige, 
som  vnr  delt  mellem  hans  4  soiiner,  liiraldt  Hvidserk  og  skilte  sig  fra  Sver- 
rig  ligesom  Finland.  Efter  llvidserks  død  kaldte  Novgoroderne,  kede  af  de 
borgerlige  uenigheder,  prins  Irik  eller  Rorik  til  sig  år  863*.  All  dette  er  lånt 
af  Olof  Dal  in').    Når  dette  var  sandt,   su  kunde  det  store  hul  I  vort  riges 

1)  [Svea  Rikes  Historie,  Stockh.  1747.] 


Nogle  liaskiana.  293 

ittorie  fortnBlTellgt  adfyldes  og  med  del  samme  knyttet  til  dcD  nordiske. 
esv»m,  Ti  har  IngeD  hjælpemidler  til  at  berigtige  sådanne  angivelser.  [>er- 
r  Tlldø  Jeg  hede  rigskantsteren  til  vor  tarv  at  befordre  den  danske,  svenske 
I  nonke  historie  i  det  tydsko  sprog.  De  vilde  gore  os  Russere  en  vigtig 
Boeste,  når  De  vilde  anbefale  os  de  bedste  og  faldstændigste  håndbøger  i 
»  ereDske  historie  på  svensk,  og  i  den  danske  og  norske  på  dansk,  for  at 

ue  Tsrker  kande  tjene  os  til  vejledning. Om  Deres  udgave  af  den 

MDske  sproglære  har  russiske  blade  allerede  meddelt  mig  kundskab;  men  I 
itel  tidsskrift  har  jeg  fundet  noget  om  Deres  rejse.  Længselsfuld  ønsker 
g  oDderretoing  derom;  det  undrede  mig,  at  De  slet  ikke  havde  omtalt  den 
Deres  brev.  Vor  ven  K6ppen  kommer  nu  tilbage  fra  sin  videnskabelige 
;|ee  i  Tydskland.  Ved  min  ankomst  til  St.  Petersborg  venter  jeg  brev  fra 
am,  og  vi  vil  da  begge  skrive  Dem  til.  Mig  er  det  overmåde  kært,  at  De 
urlrer  mig  til  på  dansk,  og  jeg  g6r  Dem  det  til  pligt  også  at  gore  dette  for 
émtiden.  Jeg  er  Dem,  dyrebare  ven,  evigt  taknemmelig,  at  De  har  vejledet 
lig  I  stadiet  af  det  danske  sprog;  jeg  kan  ikke  betragte  min  kundskab  deri 
ideriedes  eod  som  en  vigtig  og  uskattérlig  gave  af  Dem.  Desværre  må  jeg 
ge  Dem,  at  min  danske  bogsamling  ved  flytningen  til  Vilna  i  en  våd  vinter 
ir  lidt  overordenligt  Den  mig  af  Dem  forærede  danske  ordbog  er  dog 
)ddet,  og  bøgerne  kan  man  endnu  bruge.  Jeg  har  læst  de  første  bind  af 
ohms  historie,  men  fundet  meget  lidet  udbytte  for  den  russiske  historie. 
år  Jeg  kommer  lidt  til  kræfter,  vil  Jeg  forskaffe  mig  en  anden  dansk  bog- 
imllog. 

De  ver  i  St  Petersborg  kommen  mig  i  møde  som  et  himmelsk,  vel- 
teende  væsen  for  at  forhdje  og  forædle  min  nydelse  af  videnskaberne.  1 
Dhver  af  mine  anskuelser  svæver  mig  endnu  for  oje  Deres  vejledende  ånd. 
itet  er  mig  kærere  end  mindet  om  Dem,  og  jeg  skal  evigt  være  Dem  hengiven. 

Byen  Vilna  er  efter  Petersborg  og  Moskva  vist  den  skdnneste  I  Rusland; 
Diversiletet  er  gammelt,  rigt  og  har  beromte  professorer.  Min  bolig  ligger 
I  hovedgaden,  er  sk5n  og  består  af  6  værelser.  .Min  moder  bor  hos  mig. 
li  Jeg  er  endnu  ugift.  Staden  har  skdnheder  i  mængde;  men  de  passer  ikke 
»r  en  professor;  de  er  flanevorne  og  ødsle  og  glimmersygc,  forstå  ikke  og 
Iske  Ikke  hasvæsenet,  søge  stedse  forndjelser  og  adspredelser  og  at  forskdnne 
erden  ved  deres  ydre,  uden  at  have  smag  for  den  huslige  lykke.  De  taler 
KSten  alUd^  foruden  deres  polsk,  fransk,  hvilket  sprog  her  er  selskabssprog ; 
g  da  man  stedse  finder  udlændere  og  Russere,  som  ikke  kan  polsk,  er  det 
andværiigt  Jeg  taler  og  skriver  polsk  flydende,  og  jeg  er  meget  prist,  |n 
odog  beundret  for  min  rigtige  udtale,  hvilken  medlydenes  hårde  udtale  meget 
SDskeliggor. 

Jeg  smigrede  mig  engang  med  det  håb  at  komme  til  København.  Deime 
tad  har  formedelst  Deres  ophold  stor  værd  for  mig,  men  jeg  kan  Ikke  så  let 
oremlg  på  søen;  dog  vil  vi  oprigtigt  søge  at  få  hinanden  nt  se  igen.  Dersom 
e  Interesserer  Dem  for  det  litUvlske  sprog ,  så  har  jeg  alle  hjælpemidler  til 
I  tilfredsstille  Deres  begæriighed.  De  kunde  i  året  1825  gore  en  sørejse  til 
lemel,  eller  endnu  bedre  til  Riga,  hvor  man  blot  sætter  sig  i  postvognen, 
g  så  kommer  man  til  Vilna;  thi  nu  er  personposler  indrettede  fra  Riga  til 
iina,  omendskdnt  de  forst  kommer  i  gang  i  denne  September.  Fra  Riga  til 
llna  betaler  man  70  pnpirsrubler,  man  regner  vejen  til  'iO  mil. 


294 


Knrl  Verner: 


Fra  Si.   Petersborg  skal   jeg    meddele  Dem  ertcrretiiing    om  alt  msrk* 
ticrdigt,  hvad  vor  lUerntur  hnr  frembragt  siden  Derei  afrejae.      [>en   TU«&iske 
ordbog  aka)  jip  »ende  Dem.     Den  grtjojjindske  sproglære  gad  Jeg  gerne  haU 
Ml  l)i^  n>gtlgl  Iflcaer  SclilOiers  Nestor,  så  vil  De  sirnx  se,  hvad  der  kan  iq 
teres^ere  os  Hufiaerc  af  den  uordi&ke  htstorle,  og  dn  vUde  De  gure  o&  en  hu)^ 
vigtig  ijenoele  med  nt  meddele  os  efterrrliiinger  af  denne  arL     ålt  hvad 
Bdv  hitr  udgivet,   og  hvad  Je^  er  \  stand  til  at  benytte,    vUde  det  rsre  m% 
kært  nt  besidde.    Af  Dere«  skrifter  og  udgaver  har  jeg  endnu  ret  vel  bevar« 
den  iAhii»dske  ordbog  og  sproglære  og  den  angelsaxlske, 

Dobrovsky'«  slavoniske  sproglære  beliager  mig  vel:  hans  kam 
sknh  I  sproget  er  dyb  og  grundig;  hans  tidvikling  er  ganske  ny  og  oalurl^ 
llnii  luir  visse  bi^stemte  anskuelser,  som  han  fnstholder  Igennem  hele  Izr 
byguiiigen.  HcKsvnet  til  audre  slavonlske  mundarter  i  kap,  1^3  er  me^ll 
trædende  og  angiver  de  bedste  regler  tii  at  bestemme  indflydelsen  af  sefblik 
og  andro  mundarter  på  de  slav,  håndskrifter.  Hans  elasses  syUabarurD 
radlcatlum  er  aldeles  praktiske  og  angiver  den  simpleste  og  sikreste  fren 
gangsmåde  i  at  udilade  antallet  af  stamordene  eller  rettere  af  slamstaveUeri 
i  ethvert  slavonUk  sprog-  Jeg  har  hidtil  Ingen  fej]  eller  forvirring  fund 
hos  barn,  Di'snagtel  f\nder  jeg  Deres  bemærkning  aldeles  rigtig,  al  han 
ndvtdct  sin  formlære  for  meget  og  med  urette  henført  dannelsen  uf  gcrrHngd 
ordets  former  til  etymologien.  Hvorledes  han  kan  forsvare  sin  fremgang! 
måde,  véd  jeg  ikke;  men  dette  vil  jeg  komme  til  nojere  indsigt  L  u^r  Ji 
iindir  mit  loredrag  får  ilel  gennemgået.  Man  siger,  at  der  1  Tydskland  skrives 
pA  lo  bedommelser  af  hans  bog:  jeg  liar  endnu  ingeo  seL  Om  hans  fonu- 
liLTC  g  M>9  \t  kan  jeg  endnu  Ikke  fælde  nogen  dom;  stundom  fandt  jeg  mis 
ikke  lilfrcdsstilleL  Hans  etymologi  berører  også  mange  andre  sprogformer« 
som  man  hellere  gad  (Inde  i  formlæren ,  hvorfor  denne  også  er  uforholds- 
mæssigt mindre  end  den  forste.  Vilde  man  undgå  denne  lille  mangel,  hvilket 
lod  sig  gore  ved  en  anden  fordeling  af  stoffet,  så  kunde  hans  system  tæirø 
et  fiilgeværdigt  monster.  Véd  De,  som  den  forste  sproggransker  i  Evropa, 
for  hvilket  vi  anser  Dem,  ut  anvise  os  noget  bedre,  sfi  sig  os  deL  Min  smag 
1  videnskabelige  arbejder  har  slet  ikke  forandret  sig.  EHer  min  ankomst  Cfl 
Vllna  har  jeg  henvendt  min  videbegærlighed  på  almuesprogene,  navntig  del 
herværende  russiske,  polske  og  samogitlske,  eller  overhovedet  det  Uttavl«ke< 
Jeg  har  været  den  foiste,  der  har  meddelt  oplysninger  over  alle  disse  ting  og 
deret  indbyrdes  forhold.  Jeg  bar  nogle  gange  gennemrejst  Samogltien  og 
opmuntret  Samogiterne  til  at  bearbejde  deres  sprog  igennem  skrifter;  og  jeg 
har  trullct  på  flere  lærde,  som  grundigt  forstod  somogitisk.  Ifølge  disse  be- 
stræbelser er  nogle  skrifter  udgivne  i  dette  sprog  og  iblandt  andet  eo  afhand- 
ling om  biavlen,  hvilken  Rumænxow  vilde  tilsende  Dem;  nogle  andre  #ag^ 
skal  Jeg  sende  Dem  fra  Petersborg.  —  Da  jeg  læste  forste  blad  af  den  flnii 
ordbog,  lod  ji'g  en  indfndt  og  lærd  Samogitcr  anstitte  sammenligning  m«lh 
de  linske  og  Itttaviske  ord,  men  udbyttet  var  uden  vigtighed  Det  kan  ti 
al  iindet  bind  yder  noget  mere.  Vor  rigskantsler  er  meget  lllliojellg  lil  at 
Inde  en  littavisk  ordbog  forfærdige.  Der  er  to  Sam  og  j  ter  aom  er  billige  der- 
Ul,  den  ene  en  kannik,  den  anden  en  godsejer.  På  grev  Rumæniows 
kostntng  bliver  nu  trykt  en  samling  af  bialysiokske  sendeskrivelser.  le 
menter,  skytler  og  regering sdekreler.   skrevne  med  slavoniske  rller  rasilske 


Nogle  Raskiana.  295 

bogilaTer  fra  Ude  til  17de  århundrede,  for  det  meste  paa  •wasserrussisch*. 
deler,  i  deo  mssisk-polske  mundart  i  de  forrige  polske  provinser,  som  nu 
hører  til  Rusland;  af  sådanne  mindesmærker  er  arkiverne  overalt  fulde.  Jeg 
har  beskæftiget  mig  meget  med  at  undersøge  dem.  Nestor  studerer  jeg  flit- 
tigt i  grondtexten  og  tænker  på  engang  al  give  en  ordret  tydsk  oversættelse 
af  hans  TærL  Min  hensigt  dermed  var.  for  jeg  fik  Deres  brev,  at  foranstalte 
deone  oTerssttelse  for  de  Danske  og  Svenske  for  at  vække  deres  smag  og 
deltagelie  for  den  russiske  historie.  Det  er  besynderligt,  at  Deres  skandina- 
vlike  brødre  ganske  har  været  ligegyldige  for  os  og  slet  intet  bidraget  til  vor 
historie,  uagtet  Ti  udviste  deres  forfædre  den  ære  at  tage  vore  fyrster  og 
stormænd  og  Tor  tidligere  dannelse  fra  Skandinavien. 

Det  glæder  mig  meget,  at  De  tilligemed  Danmarks  lærde  mænd  utrætte- 
ligt arbejder  på  de  nordiske  oldsager. Her  i  Vilna  er  ved  universitetet 

i  nniversalhistorien  en  Polak,  Le  le  vir  el;  han  besidder  stor  lærdom  og  dyg- 
U(^ed;  han  beskæftiger  sig  blandt  andet  med  at  udtyde  gamle  indskrifter  og 
det  ofte  med  meget  held.  Gretsch,  som  så  hårdt  angriber  akademiet  for 
det  mtsiske  sprog,  arbejder  nu  selv  på  en  russisk  grammatik  efter  en  vidt- 
løftig plao^). 

Det  vilde  være  os  såre  nyttigt  og  gavnligt  at  have  en  håndbog  i  de 
skandinaTiske  oldsager  som  Eschenburgs  håndbog  1  den  klassiske  literatur, 
elier  I  det  mindste  en  antikvarisk  håndordbog  som  Pitiscus.  Derom  talte  jeg 
allerede  med  Dem  i  St.  Petersborg,  og  jeg  har  stedse  følt  trang  dertil.  Skulde 
dette  eller  andre  skrifter,  som  har  noget  hensyn  til  Rusland,  blive  skrevet  på 
t|dsk,  da  vilde  rigskantsleren  ved  Deres  indflydelse  gerne  udrede  tryknings- 
omkottnhigerne  og  honorere  forfatteren,  uår  bogen  blev  dediceret  til  ham.  — 
Den  ærværdige  gamle  vil  fryde  sig  overordenllgt,  når  jeg  melder  ham,  at  jeg 
har  haft  brev  fra  Dem.  Det  var  meget  nyttigt  for  de  videnskabelige  forbin- 
delser mellem  Danmark  og  Rusland,  når  De  engang  skrev  ham  til,  og  aflagde 
et  kort  regnskab  for  Deres  rejse. 

Kobenhavn  d.  6tc  September  1824. 
Inderlig  kære  Ven! 

Tuseode  Tak  for  Deres  gode  Brev,  det  var  venskabeiigl  og 
hjærleligt  og  overtydede  mig  lilfulde,  at  De  ikke  har  glemt  mig, 
ikke  heller  hvad  vi  talte  og  bestilte,  da  jeg  havde  den  Lykke  af 
Deres  daglige  Selskab;  dernæst  underrettede  det  mig  om  Deres 
Velgående  og  Befordring  til  et  hæderligt  Embede,  —  alt  det 
glædeligste,  jeg  nogensinde  kunde  høre  fra  Rusland.  Gid  De 
ret  længe  maa  nyde  Deres  Lykke  og  udrette  meget  til  Viden- 
skabernes Fremme    og    Deres  Fædrelands  Oplysning !    —    Den 


>)  Den  udkom  1827^28  på  russisk  i  to  bind;  oversat  på  fransk  afCh.  Ph. 
ReifT  under  tUelcn:  Orammaire  raisonnéc  de  la  Inngue  Russe.  St.  Pi'Mhft. 
1828—29. 


290 


Kaf]  Verner; 


Pige,  vi  talte  om,  er  egenyig  svensk  af  Fedsel,  af  borgerlig  mei 
hæderlig  Familie,  jeg  tror  hendes  Fader  var  Hektor,  og  hendei 
Broder    er    hHradshofding    i   VesLergOlland ,     meo    hun    er    o 
draget  lier  i  Byen   og   taler  Dansk   så  godt  som  nogen  indfødt? 

hendes  Navn  er  W *  * ,    og   hun  lever  hos  vor  beromte 

Digterinde  Froken  Jessen;  jeg  tror  nok,  hun  er  8&  vel  opdragen 
som  nogen,    og  at  htm  Torstår  både  Fransk  og  Tysk,    dog 
jeg    sige,   jeg   har  aldrig  hørt   hende    tale    uden    Dansk.      1 
tror  nok,  hun  forstår  sig  meget  godt  på  tlusholdningen,  men 
l'ald  De  vil  gdre  os  den  Ære  at  besøge  os  en  Gang,  så  vil 
finde  mange  andre  vakre  Piger,  som  jeg  ikke  tror,  De  vilde  for- 
tryde at  tage  én  af  til  ægte.     Jomfru  W. . er  nok  on^H 

trent  24  Ar;  j^rg  må  tilstå,  jeg  undser  mig  ved  at  spårge  bend^* 
nojere  ud  om  slige  Sager.      Formue,  tror  jeg  ikke,  hun  har  af 
nogen  Ue  tyd  enhed. 

Uvad  mig  selv  angår,  da  har  jeg  siden  min  njemkorosl  foi 
nemmelig  arbejdet  på  de  oldtyske  Sprog,  og  det  er  muligt,  jeg 
med  det  forste  udgiver  noget  over  Oldfrisisk   og  Nordfrisisk, 
en  Almuedialekt  i  en  Itel  af  Sdnderjylland   (eller  HertugdOmm 
Slesvig),     Desuden  har  jeg  pålaget  mig  for  Videnskabernes  Sel 
skab  at'  udarbejde   et  Etymologicon  Danicum    omtrent   i   samme 
Smag  som  Ihres  Glossarium  Sveogothicum,  med  hvilket  Arbejde 
jeg  skulde  være  færdig  om  tre  År.     Desuden   bar  jeg  en  yngre 
llroder,  som  jeg  holder  i  Latinskole  og  selv  uadervlser  hjemme, 
så  godt  som  jeg  formår;  han  kan  ikke  blive  Student  for  om  tre 
Ar,  og  fdr  den  Tid,  at  disse  Ting  kommer  fra  flånden,   vil  De 
vel  indse,  kære  Venl  at  jeg  ikke  kan  tænke  på  al  besoge  Dem 
i  Wilna.      Jeg    har  vel   også   tænkt   på    at   udgive  Zendavesta  i 
Grundte^ten,  men    da  jeg  ikke   er  bleven  Professor  i  de  oster- 
landske  Sprog,  ej  heller  har  nogen  Understøttelse  af  del  offent- 
lige endnu  til  dette  Arbejde,  så  er  jeg  fri  i  denne  Henseende, 
og  det  ligger   mig   mindre   på  Bjærte.      Der    ser   De    min   hele 
Stilling,  jeg  er  ikke  gift  og  kan  umulig  tænke  derpå  i  min  nær% 
værende  Stilling;  jeg  har  fra  næste  Ars  Begyndel^se  (1825)  imcl 
lem  900  og  1000  danske  Rdr.  i  Sedler  om  Året,  og  del  er  mi 


Nogle  Raskiana.  297 

ikke  muligl  al  leve  med  min  Broder  for  det,  end  sige  at  gifte 
mig.  Dog  ved  Sparsommelighed  og  ved  at  informere  i  Engelsk 
0.  desl.  kommer  jeg  ud  af  det  nogenledes.  Jeg  bor  lil  Leje 
bos  Prof.  Nyerup.  Mine  Udgifter  ere  omtrent  110  til  120  Rdr. 
oiD  Mtoeden,  da  jeg  ikke  kan  leve  uden  at  købe  en  eller  anden 
Dyadkommende  Bog  fra  Tyskland,  Frankrig  og  England.  Der- 
imod har  jeg  temmelig  god  Tid  til  at  arbejde,  da  jeg  ingen 
Porelæsninger  holder;  jeg  er  nemlig  blot  ansat  som  Bibliotekar, 
og  mit  Professorat  er  kun  en  Titlel. 

Det  vigtigste  Nyt  her  ellers  gives  i  Literaluren,  er  vel  det 
Foretagende,  hvoraf  jeg  giver  mig  den  Frihed  at  sende  Dem  en 
Preve.  Det  vil  indeholde  eller  omfatte  Kilderne  til  vor  hele  Old- 
bistorie  altså  det,  hvoraf  De  også  må  øse,  hvad  Oplysninger  om 
Rusland  og  Vender  vi  kunne  yde.  Det  er  nOjagtigt  og  pålide- 
ligt uden  Lige.  Intet,  af  hvad  der  hidtil  er  udkommet  her,  kan 
i  del  Qærneste  sammenlignes  dermed,  men  vi  trænge  lil  Penge 
til  at  fortsætte  det;  kan  Oe  derfor  skaffe  nogle  Velyndere,  som 
ville  subskribere  eller  skænke  Bidrag,  vil  det  være  Udgiverne  og 
os  alle  såre  kært.  De  ser,  at  delte  Værk  indeholder  Teksten 
separat  og  den  latinske  Oversættelse  med  Anmærkninger  for  sig 
selv;  måskje  det  var  mest  passende,  om  Bibliotekerne  og  Vel- 
yndere i  Littauen  blot  subskriberede  på  disse  to,  uden  at  bryde 
sig  om  Dansken,  som  ligeledes  udkommer  særskilt.  Af  Latinen 
er  endnu  ingen  Preve  færdig.  Jeg  lilfOjer  et  Blad  af  den  isl. 
Avis,  som  trykkes  på  Klosteret  Vidø  (Videy)  i  Island,  som  Ku- 
riositet; der  udkommer  ellers  en  anden  isl.  Avis  her  i  Byen, 
som  trykkes  langt  sirligere  med  latinske  Bogstaver. 

Endelig  sender  jeg  Dem  nogle  Kobbere  over  Brakteater, 
som  ere  fundne  her  og  i  Sverrig,  tillige  med  en  Del  SpOrgsmål 
til  Dem  selv  og  Deres  lærde  Venner  og  Kolleger.  Deres  Svar 
tilligemed  Småforsendelser  hertil  ombedes  tilsendt  Handelshuset 
N.  Kriegsmann  &  Co.  i  Riga;  Formanden^for  dette  Hus  er  dansk 
Konsul  i  Riga«  Alt  hvad  De  vil  sende  igjennem  denne  Kanal, 
bedes  couverterel  til  Cancelliråd  C.  Thomsen  junior  i 
København;   De  kan  gjerne  gdre  separate  Breve  til  mig  under 

nné.  tldskr.  f«r  fltol.  og  pcdaf.    Ny  rskke.   1.  20 


?98 


Karl  Verner 


samme  Couverl,  men  mil  Navn  er  dem  ubekjendl  på  RontoireU 
og  derfor  bndes  Thomson*s  Navn  sat  på  det  yderste  OmslngJ 
skant,  hvad  er  Ul  mig  privallm,  ønskes  forseglet  aparte. 

Tusende  Tak    for    Derea   Eflerrelninger   om  Sprogarterne 
Lillaiien  og  Deres  hele  Egn ;  jeg  har  oylig  erholdt  Mjelke's  Nit' 
Ordbog  og  Sproglære   samt  Biblen   og   Rhesa's  Geschichte    det 
Lilth.  BihelQhergelzung,  men  jeg  har  ikke  haft  nogen  Tid  til 
studere  det  endnu*     Jeg  er  bange,  De  er  lidt  vel  hård  i  Der 
Red5mmelse  over  del  finske  Ordbog-Arbejde,  samt  måsKje   lidt 
vel    eftergivende  med   Dobrovsky's   slav.   Sproglære.      Ue   kunde 
aldrig  vænte  noget  lidbytte  af  Finsken  for  Deres  Littauisk;  ti  d^ 
høre  jo  hver  til  sin  Mcnneskeæts  (Race's)  Sprog,    Hvad  De 
fører  af  den  unævnle  russiske  Forfatler  om   de  flaske  Slammc 
Jern,    Rvener,    Kareler   o.  s.  v. ,    der   skulde    være  af  samme 
Stamme  som  Skandinaverne,  og  om  disses  tndvaodring  i  Skan- 
dinavien gjennem  Finland,  da  skonner  jeg  ikke  rettere,   end  at^ 
del   hele    er    el   Væv  af  Fejltagelser  og  Urimellghedel 
Vore  ^^orfædre  (Skandinaverne)  ere  indvandrede  dels  o?er  Øslef 
søen  fra  Veikselens  \!unding,    dels  igjennem   Holsten   og  D*»i 
markV  — ,  og  Kvener  og  Kareler  ere  fuldkommen  floniske  Slac 
mer    ligesåvel    som  Lapperne    og    have    intet    at   gore   med   de_ 
gamle  Skandinaver.    Dette  er  bevisligt;  jeg  har  omtalt  det  I  mh 
Undersøgelse  om  del  Islandske  eller  Gamle  Nordiske 
Sprogs  Oprindelse,    Kt»beohavn    1818,    som   jeg   håber  De 
har*  —  Med  Overkongen   i  Upsal  Ingvar  den   store   ser  del 
ikke  stort  bedre  ud;    dog    er   det   vidst,    al   en    berømt  Konge 
Ivar  vidfad me  har  været  til,  og  at  den  gamle  skandinaviske; 
Historie  har  slåel  i  mangfoldige  Oerorelser  med  den  oldru&siske^ 


*  •)  (Sml,  Ra«k,  Saml.  Åth.  I,  S,  99  ff,] 
h  [Soro  eiempel  på,  hTorledes  Itask  ogsA  bsvde  ålii  opmærksomhed  ben 

veuUt  p&  dette  punkt   o(    njed   sit  geniale  blik  eA  tucgi?t,  som  kan  nild 
dvlhnrl  »tud  i  forbindelse  nied  det,  tmn  egenlig  &)€k'de  med.  og  som  lia| 
dfrror  Ikke  kom  til  nt  gore  noget  ud  af.  vM  jeg  tier  tillade  mig  nt  mind 
om»  at  alkrode  han  181H  (Saml  Aflu  IL  s.  283)  har  aet,  at  »Var«^mi 
jRurik  o.  SV.)  %are  Sten«kc  og  beholdt  del  Navn.  som  de  fhi»ke 
Sinmmfr  ga%e  dem  inlJiiiotsi,  Ruossi  ,  hosSla\rriu,  det  !a  jir  at 


Nogle  Raskiaoa.  299 

Men  mao  må  selv  udlede  det  af  Kilderoe  og  ikke  stole  pft  de 
svenske  Historieskrivere,  som  slet  ikke  due!  Dog  har  Kigs* 
hisloriografen  Caocelliråd  Jonas  af  Hallenberg  nylig  ud- 
givet nogle  vigtige  Forbedringer  til  Lagerbring  angående  den 
ældste  svenske  Historie.  —  Her  i  Byen  er  en  meget  håbefuld 
ung  Mandy  Lieutenant  Rafn,  som  bar  begyndt  at  oversætte  de 
isl.  romantiske  Sagaer  (eller  Kæmpehistorier)  af  isl.  Hånd- 
skrifter med  stor  Flid  og  kritisk  Nojagligbed.  Han  har  udgivet 
lo  Bind  allerede,  som  indeholde  Ragnar-Lodbroks  Saga, 
Vilkina- Saga  og  andre  desl.,  men  da  det  sidste  Hæfte  just 
indeholder  det  så  hOjst  vigtige  sdgubrot  (d.  e.  Sagafragment), 
Uiger  jeg  mig  den  Frihed  at  vedlægge  det.  Det  indeholder  ingen 
Tekst,  men  er  fuldkommen  pålideligt.  Kun  må  man  ved  de 
romantiske  Stykker  selv  bruge  den  historiske  Kritik;  han  har 
brugt  den  fllologiske.  Det  er  den  samme  Rafn,  som  står  i 
Spidsen  for  det  andet  Foretagende,  at  udgive  de  isl.  historiske 
Værker  med  latinsk  og  dansk  Oversættelse  i  separate  Bind.  — 
Ragnar- Lodbroks  Saga  står  i  fOrste  Bind  af  Kæmpehistorierne. 
De  burde  have  begge  disse  Værker;  går  det  ikke  au,  at  De 
køber  dem  til  Universitetsbiblioteket  iWilna  uden  Privatudgifter? 


dem  af  FioDerne;  med  dem  udbredtes  Navnet  ruo«n  (Russer)  ti]  Slaverne, 
som  de  beherskede.*  Et  andet  sted  (Saml.  Afh.  III,  s.  122  =  Wien. 
Jahrb.  d.  Lit.  VI,  Anz.  Bl.  s.  14)  omtaler  ban  den  svenske  dialelit  i  Hås- 
lagen  i  Upiand  og  tilfojer:  »Eine  Untersuchung  wurde  sebr  interessant 
seyo,  weU  man  die  aHeu  Russen  (Varåger,  die  den  russlscbeu  Namen 
oach  Garderike  brarhten)  davpn  herleiten  konnte.*  Disse  tanker  ere  forst 
langt  senere  og  vistnok  ganske  uafhængig  af  Rask  komne  til  at  spille  en 
roUe,  navnlig  gennem  Kunik,  Die  Berufung  der  schwedischen  Rodsen 
dareh  die  Finnen  und  Slaven,  Ptb.  1844—46,  om  end  den  sidste  sam- 
mensUlllng  utvivlsom  er  falsk  og  nu  må  betragtes  som  opgiven  igen 
(sml.  C.  W.  SmlUi,  Nestors  russiske  Krønike,  s.  219  ff.).  I  Wien.  Jahrb. 
d. Lit  XX,  1822,  s.  287  siger  P.v.  Koppen:  -Was  die  Stiftung  des  russ. 
Reiches  von  den  Ross  (oder  Rhos)  anbetrifll,  so  ist  diese  bisher  noch 
niebt  erwieseo,  virenn  gleich  die  alt-russischeu  von  Konstantin  Porphyro- 
geneta  mitgetheilten  Namen  der  Wasserfalle  des  Dnjeprs  wie  aus  Lehr- 
bergs  CJntersuehungen  erheilet,  und  wie  den  Referenten  besonders  auch 
HerrRask  mundllch  davon  uberzeugt  hat,  germanischen  Ursprungs  sind.* 
(sml.  Smith,  anf.  st.  s.  221  f.).  —  Jvf.  et  brev  fra  Renvall  til  Rask  i  det 
finske  tidskr.  Suomi,  toinen  jakso,  1,  s.  246.]  V.  Th. 

20" 


300  Karl  Veroer: 

MiD  spanske  Sproglære  har  jeg  sendt  Dem  med  EngestrOms 
Huslæge,  som  er  en  dansk  Mand;  men  om  det  har  lykkets 
ham  at  bringe  den  i  Deres  Hænder,  véd  jeg  ikke.  Det  var  mig 
umuligt  at  skrive  mere  med  den  Lejlighed,  da  de  ikke  rejste  her 
i^jennem  men  over  Ystad  i  Skåne  til  Pommern;  kun  den  om- 
talte Læge  var  her  på  et  Besøg  bos  sin  Familie  og  rejste  til- 
bage til  Sverrig  for  at  møde  Greven  og  hans  Familie.  De  vil  se 
af  min  sp.  Sprogl.,  at  jeg  er  bleven  mine  grammatikalske  Grund- 
sætninger tro;  jeg  bestyrkes  jo  mere  og  mere  i  dem,  og  jeg 
formoder,  deres  Anvendelse  på  slavonisk  og  russisk  Sproglære 
vilde  gOre  god  Virkning,  men  det  overlader  jeg  Dem  for  del 
første  I 

Denne  Lejlighed  tillader  mig  ikke  at  sende  mere.  De  hilsee 
på  det  ærbødigste  af  Nyerup,  MQller  og  fl.,  fornemmelig  af  Br. 
Egerod,  som  omtaler  Dem  bestandig  med  HOjagtelse  og  Ven- 
skab. —  Lev  nu  vel,  ret  inderlig  vel,  kære,  gode  Veo!  Det 
ønsker  med  dansk  Oprigtighed 

Deres  evig  hengivne 

R.  Rask. 

København  d.  28.  Januar  1826. 

HOjstærede  Hr.  Professor! 
uforglemmelige,  kære  Ven! 

Undskyld,  at  jeg  kun  skriver  et  Par  Ord  for  at  lade  Dem 
vide,  at  jeg  lever  vel,  og  at  ingen  Tid  eller  Afstand  nogensinde 
skal  udslette  Dem  af  min  Erindring.  Modtag  gunstig  det  sidste 
Hjæmefoster,  jeg  har  frembragt,  ni.  min  frisiske  Sproglære, 
hvorafDe  vil  se  mine  Ideer  om  Grimms  deutsche  Sprach- 
lebre,  idelmindste  adskilligt  deri.  Skulde  De  imod  Formodning 
allerede  eje  den,  så  sæt  det  ene  Eksemplar  på  Universitets- 
biblioteket. 

Jeg  har  fået  ét  Brev  fra  Dem  siden  min  Hjemkomst ,  som 
jeg  bar  besvaret  over  Rign,  og  jeg  har  sendt  Dem  min  spanske 
Sproglære  o>or  Polen,  men  intet  hørt  fra  Dem  siden« 


Nogle  Raskiana.  301 

Lev  vel,  og  lad  mig  bevare  den  Tanke,  at  De  endnu  ikke 
har  forglemt  Deres 

evig  hengivne 

R.  Rask. 


III. 

Note  zur  Åbhandlung  des  Dm.  Xaw.  Bohusz  iiber  die 
Littauiscbe  Nation  und  Sprache. 

Mein  fheurer  Freund  der  Uebersetzer  dieses  Buchs  ^)  bat 
mich  gebeten  ihm  mein  Erachten  Qber  den  Ursprung  und  die 
ålteaten  Verh&ltnisse  der  lettischen  VOlker  kurz  aufzusetzen. 
Dies  ist  meine  Meinung  uber  die  Sache.  Dass  die  Lettischen 
Nationen  einen  ursprfinglichen  VOikerstamm  ausmachen,  und 
kcinesweges  durch  Vermischung  gothiscber,  slavischer  und  flnni- 
scber  St&mme  entstanden  sind,  håbe  ich,  ohne  gegenwårtiges 
Buch  oderVaters  Auszug  davon  (in  den  Proben  deutscher 
Volksmundarten  etc.^))  zu  kennen,  in  meiner  Undersø- 
gelse om  det  islandske  Sprogs  Oprindelse.  Kb.  1818 
(pag.  144—159)  besonders  aus  innern  GrQnden  von  dem  Lit- 
tauischen  Sprachbau  zu  beweisen  gesucht.  Ich  håbe  ebenda- 
selbst  die  genaoe  Uebereinstimmung  der  lettischen  Sprachklasse 
mit  der  thracischen  (Griech.  und  Lat.)  in  Rucksicht  auf  ibren 
ganzen  grammatikalischen  Bau  dargelegt;  woraus  erhelit,  dass 
die  Vergleichbarkeit  des  Littauiscben  mit  dem  Griechischen 
keloesweges  tzum  Theil  sebr  flbertrieben  worden«,  wie 
68  Prof.  Vater  (loc.  cit.  pag.  72)  behauptet,  wo  er  ohnehin  die 
vergleichbaren  WOrter  auf  24  einscbrånkt,  die  er,  wunderbar 
genug,    von    griechischen    Geistlichen    in    Kiew   herleitet,    «ob 


*)  [Bogen  er  oprindelig  skreven  på  polsk  under  titel:  O  pocz^tkach  narodu 
i  jfxyka  litewskiego ;  rozprawa  przez  Xaw.  Bohusza.  W  Warszawie  1808.  Den 
onævnte  oversætter  kan  vel  næppe  være  nogen  anden  endLobojko?  Oai 
oversættelsen  nogensinde  er  bleven  trykt,  vides  ikke.] 

V.  lli. 

')  [Leipsig  1816,  s.  71  ir.] 


302  Karl  Verner: 

auch  vioh\  die  Geschichte  nicht  Bekehrungsversuche 
(lersclben  meldel«.  Unier  den  ihm  vergleichbaren  24  W6r- 
lern  vermissl  man  jedoch  z.  B.  folgeode: 

dilimi,  didoofåi^  ich  gebe. 


'  démi, 

n&iifA$, 

- 

selze. 

zieléju 

,  CfiXoæ, 

- 

eifere. 

jungiu,  jungo, 

- 

verbinde 

myliu, 

(ftkiCåy 

- 

liebe. 

u.  w. 

m. 

SchoD  aus  diesen  fQof  WOrtern  erhelll  einigermasséQi  daas  die 
Lillaoische  Sprache  der  Griechischen  nåher  liegt  al8  die  Lateio., 
sowohl  in  den  Biegungen  ais  iro  WOrlerschatze ;  well  z.  B.  die 
Endung  -nrt  im  Lal.  verloren  gegangen  Isl,  und  mebrere  von 
diesen  WOrtern  im  Lal.  nichl  slall  haben,  oder  doch  den  Grie- 
chen  spftler  abgeborgl  worden  sind.  Ancb  haben  die  Lillaaer 
den  griech.  Dual.  und  das  Fulur.  mil  s  zum  Kennbuchstaben 
u.  s.  w.y  worOber  ich  den  gelehrlen  Leser  auf  meine  obenge- 
nannle  Unlersuchung  Qber  den  Ursprung  des  Islåndischen  (loc. 
cit.  el  p.  170  el  passim  in  seqq.)  oder  noeh  weil  besser  auf 
die  Sprache  seibsl  verweise. 

Eine  Sache  aber,  welche  nichl  sogleich  in  die  Augen  apringl, 
und  welche  doch  diesem  ganzen  Lellischen  Sprachslamm  be- 
sonders  dem  Preussisch-lillauischen  fOr  den  Spracbforscher  einen 
unendlich  hoben  Werlh  giebt,  isl,  dass  es  von  allen  jelzigen 
europaischen  Sprachen  und  Mundarten  dem  Sanskrit,  der  Ur- 
sprache  Indiens,  am  nåchslen  komml,  und  zwar  sowohl  io 
Sprachbau  als  Wortformen  nnd  W6rterschatze.  Einige  Beyspiele 
werden  dies  am  besten  erleuchten. 


Saiij^krit 

Thneisch 

LiUauUch 

andfrc  Spracheo 

de\ah 

^«e^,  deus 

diewas 

(6orB) 

våyuh 

iventus^ 

wi^jas 

{mnprb) 

a^ma 

1  lapis) 

akmii 

KimeBb 

\irah 

vir 

wyras 

isl.  ver,  {Mjitirh) 

Nogle  Raskiana. 

303 

Saiukrit 

Thracisch 

Littauisch 

aDdere  Sprachen 

^va^urab 

iwgo^,  aocer 

azeszuras 

d.  Schwager,  (cBaxE) 

svaså 

soror 

ses^u 

-  Schwester,  ceerpå 

duhilå 

&vrai^Q 

dukte 

-  Tochler,  aohb 

daotah 

iåwq^  dens 

dantls 

dån.  Tand,  (3y6i») 

padah 

nov^^  pes 

padas 

-     Fod,    (Horå) 

madnh 

'^          mel 

medus 

-     Mj5d,    Me^iB 

svapoab 

in^o^y  somous 

sapnas 

-     SOvn,  coffL 

dinaM 

dies 

diena 

-     Dag,  ACHL 

avih 

Jl^,  ovia 

awis 

aitisl.  å  (lese  aw),  omiå 

kah 

fioci  quis 

kas 

-     hverr,  Koit 

katarah 

notéQoq 

katras 

-    h\årr,  KordpuM 

vi^vah 

(omnis) 

wissas 

secb 

admi 

ia^AM,  edo 

edmi,  edu 

dån.  æder,  'l^x 

kåaitUM 

tussire 
(tussitum) 

késéti  (-tu) 

-     hoste,  KåmJiflTb 

kadå? 

nots 

kadå 

Korj^ 

tadå 

tOtB 

tadå 

TorM 

Die  unvergleichbaren,  nur  der  VoUslåndigkeit  wegen  angefuhrten 
UebersetzuDgen  håbe  icb  ia  rarenth.  eingeschlossen.  Das  h  am 
Ende  de&Sanskritwdrter  ist  keinesweges  stumm,  sonderu  druckt 
eine  Aspiration  aus,  die  in  der  Construction  mit  andern  Wdr- 
tern  oft  in  s  Qbergebt.  Das  ir  am  Ende  ist  das  franz.  n  finale. 
Man  siebt  scbon  aus  diesen  wenigen  Beysplelen,  dass  nicht  nur 
die  Wurzelbucbstaben  sonderu  aucli  die  Fieiionseuduogen  im 
Littauiacben  und  Sanskrit  am  allemåcbsten  Obereinstimmen:  die 
Endung  -as  ist  das  -aA,  -ua  entspricht  dem  -uA,  -is  dem  -t%, 
-mi  dem  -mi,  -ti  und  -tu  dem  -tuu]  ja  bisweilen  sind  die  Wdr- 
ter  in  allen  Bucbstaben  einander  in  beyden  Sprachen  voUig 
gleicb,  wie  in  den  zwei  lelzten  Beyspielen. 

Weil  aber  die  Letlische  Sprachklasse  eineu  so  enlschiodenen 
ionern  Werth  und  die  Vdlkerståmme  ein  so  unwidersprechHch 
hobes  Alter  haben,  mOcbte  icb  weder  die  11  e  ru  ler,  Jazygen 
uud  Æstier  noch  sonst  irgtnd  ein  alles,    ausgcslorbents  oder 


30i  Karl  Verner:    Nogle  Raskiana. 

jetzt  unbekaootes  Volk  zu  Htilfe  rufen,  welches  doch  zu  nichU 
fQbrt  und  die  Uotersuchung  einer  Fabel  gar  zu  åhnlich  macht 
Die  Dftoeu  eigneo  sich  die  Heruler  zu,  welche  Suhm  in  Hal- 
land aetzl;  die  Slaven  sehen  die  Jazygen  (von  jazyk  Sprache 
in  Gegensatz  von  NjemtsyM)  fur  ilire  Stammvåter  an;  und  die 
Deuiachen  wQnschen  die  ÆaUer  zu  dem  germaniscben  Zweig 
des  grossen  golhischen  VOlkersiammes  zu  rechnen.  Ich  gestehe, 
dass  alles  dies  auf  schwachen  GrQnden  beruhel,  aber  icb  sehe 
nicbt,  wie  man  sicbrere  Beweise  flnden  wird,  dass  alle  drey 
N  Olker  Lellen  gewesen  sind.  Dass  die  skandinavischen  GotheD, 
Guddai  (GOter  und  Juten),  am  Weicbsel  gewobnt  haben,  ist 
ausgemacht,  und  dass  sie  von  den  Lettischen  Stammen  vertrieben 
worden  sind,  ist  wabrscbeinlicb ;  allein  wie  und  wann  sich  dies 
alles  ereignet  bat,  ist  noch  gar  sebr  im  Dunkel  verbullt;  wie 
weit  oiehr  muss  es  nicbt  daber  die  frubere  Leitische  Gescbichte 

seyn? 

R.  Rask. 


!(eflf  Miwt  l>4iiaM. 

som  till9$  til  forecående  stykke 


cShii  aUiNYde  antydrt  uf  hr  kand.  Verner  i  Indledningen  til  de 
iatenfssante  Rasliam«  han  i  det  fore^riende  bar  meddelt,  ar- 
bejdede Rask  under  sJt  i^pbok)  i  St  fVrersbor^  1818—19  ved 
»ideu  af  $uie  efentlvjre  Mudi^r  (m:$4  med  stor  iier  på  at  adbrede 
kcu^!U4ab  t3  de  cordiske  Jprxv:  tv<  ^Jervs  Steratnrer,  og  herigen- 
iKKi  xAr  oci,  At  tqm  kom  5  et  njrrc-ere  vrtoid  lii  1.  N.  Lobojko. 


\«røft:$x   w  ^iTvVi  wy  *k /:»:»«•      si-if^w*  ><3j:xT<f  sia  Siavove  deres 


Yilh.  Thomsen:    Nogle  andre  Ragkiana.  305 

*■ 

ttif^V'irel  det  virkelige  og  varige  udbytte  af  Rasks  virksomhed  i 
&eV    navnte  Ojemed  kun  blev  bOjst  ringe,  har  jeg  dog,  da  denne 
tf^ode  her  er  bragt  paa  bane,  trot,  at  det  ikke  vilde  være  uden 
^^Tesse  paa  dette  sted  at  samle  de  bidrag  til  nærmere  oplys- 
tting  deraf,  som  jeg  har  kunnet  overkomme.     Tå  den  ene  side 
tr  Ruki  optræden  i  denne  sag,  der  nærmest  fremkommer  som 
ea  protest  mod  den  tenevældige  germanismen,  i  hOj  grad  heteg- 
oeoda  for  ham  og  afgiver  et  godt  bidrag  til  hans  karakteristik. 
Vi  have  her  ei  vidnesbyrd  om  hans  varme  følelse  for  sandhed 
og  ret,  om  hans  naive  og  tillidsfulde  hengivelse  i  det,  der  fængs- 
ler barn,   uden  at  han  agter  på  ydre  hindringer  eller  praktiske 
vaosteligheder,    endelig  om   hans  brændende,    aldrig  svækkede 
fædrelandskærlighed ,   som  han  selv  har  givet  saa  smukt  et  ud- 
tryk  i  de  bekendte  ord,   der   læses    paa   hans   gravmæle:     Sit 
fædreneland  skylder  man  alt  hvad  man  kan  udrette.     Tå  den 
anden  side  forekommer  det  mig  også  at  være  værdt  at  samle, 
hYad  der  kan  tjene  til  at  bevare  mindet  om  den  nu  afdede  Lo- 
bojko.     Det  er  så  sjældent,    at  en  udlænding  med  agtelse  og 
kærlighed   sætter  sig   ind  i  vort  sprog  og  vor  literatur,   at  det 
kon  synes  en  simpel  pligt  at  ihukomme  den,  der  gdr  det,  med 
taknemlighed. 

De  bidrag,  jeg  her  skal  meddele,  ere  væsentlig  hentede  fra 
de  breve  fra  og  til  Rask,  der  opbevares  på  vort  universilets- 
bibJiothek.  Jeg  meddeler  fOrst  et  brev  fra  Rask  til  daværende 
professor  P.  E.  MQller,  dateret  Petersborg  d.  S  August  1818^). 

•For  nogen  Tid  siden  skrev  jeg  Hr.  Professoren  over  Sver- 
rig  til  om  min  hele  Rejseplan  og  om  dens  Udvidelse,  jeg  håber 
det  er  kommet   Dem   riglig   til  Hænde  og  at  jeg  ved  Lejlighed 


*)  bmt  brev  har  Udligere  været  trykt  i  Nordisk  Ugeskrift,  1837— 3S,  s. 
50—51  ;  meu  da  det  "der  dels  er  lidet  tilgængeligt,  dels  ikke  ordret  af- 
trykt, tager  jeg  ikke  I  betænkning  at  gentage  del  her.  —  Retskrivningen 
I  dette  og  de  følgende  breve  er  beholdt  uforandret  med  undtagelse  af, 
at  Jeg  har  indsat  d,  som  Rask  ellers  forst  begynder  at  bruge  I  1819,  I 
stedet  for  deo  ejendommelige  sammenslyngning  af  to  aer,  som  han  for 
den  Ud  aUld  brugte  I  skrift,  medens  dette  tegn  paa  tryk  kun  er  anvendt 
I  hans  Yejledn.  Ul  det  Isl.  Sprog,  1811. 


306  Vilb.  ThomseD: 

vil  86  el  Par  Linier  til  Svar  fra  Dem.     Denne  Gaug  bar  jeg  eo 
for  08   begge   behagelig  Anmodning  af  en  anden  Art;   jeg  har 
endelig  gjort  Bekjendt8kab  med  nogle   (iaær  én)  Russisk   Lærd 
ved  Navn  Labojkof  (Loboikow),  en  ung  Mand  af  en  åben  Karak- 
ter og  megen  Ild  og  Iver  for  det  Sande  og  Gode;  jeg  tror  dat 
har   lykkets    mig  at  opvække   hos   ham  (og  nogle  f&  andre)  en 
levende  og  inderlig  Kjærligbed  til  Danmarks  og  Islands  Littera- 
tur samt  Agtelse  for  begge.      Uan  har  gjort  sig  underrettet  om 
Dansken  og  jeg  har  med  skriftlige  Opsatser,  venskabelige  Lee- 
tioner  uden  Betaling  og  med  oprigtige  Berettelser  om  vore  For- 
trin og  Mangler  sOgt  på  al  optænkelig  Måde  at  gå  ham  til  Båode. 
Han  forstår  allerede  lidt  Dansk  og  Onskede  at  komme  i  Forbin- 
delse med  nogle  Danske  Litteralorer  for  at  erholde  Oplysning 
og  Anvisning  om  et  og  andet  i  Litteraturen;  jeg  har  givet  ham 
Anvisning  paa  Professoren  samt  Nyerup  og  Boghandler  Deich- 
mann;  og  jeg  anbefaler  ham  hermed  på  det  hjerteligste  og  in* 
derligste  til  Hr.  Prof.s  Venskab  og  Vejledning.     Den  tyske  Lit- 
teratur har  hidlil  været  næsten  enevældig  her  iblandt  de  Lærde, 
og   da  Tyskerne  altid   har  fremstillet  Nordboerne  i   et  ufordel- 
agtigt Lys  elier  aldeles  fortiet  vore  Arbejder  og  Fortjenester,  så 
har  man  hidtil  her  i  Landet  aldeles  intet  Begreb  haft  [om]  at  der 
existerede  nogen  Litteratur  i  Danmark  eller  Sverrig  og  knap  at 
der  var  noget  andet  Sprog  end   en  Art  Plattysk  i  Norden.    Jeg 
har  ikke  truffen  nogen  eneste  Dansk  Bog  på  de  to  stdrste  Bib- 
lioteker her  i  Byen  o.  s.  v.     De  vil  således  let  indse,  at  her  var 
meget  at  gjOre ;  hos  Tyskerne  var  det  mig  umuelig  at  vinde  no- 
get Geh6r  eller  udrette  det  mindste;  såsnart  Talen  bragtes  paa 
noget  Hovedværk  i  en  Materie,    var   altid  Samtalens  Gang  som 
så:  In  welcher  Sprache  ist  es  geschrieben?  —  £s  ist  Dåniscb! 
—  Ah!  —  Når  jeg  talte  om  Letheden  og  Simpelheden  af  vort 
Sprog,  heddet:  Ja  es  wird  wohl  uberselzt werden,  ROhs  hat  es 
ja  wohl  gekannt   und  benutzt  &c.    En  Gang  tog  Samtalen  om- 
trent fdlgende  Betning  med  en  tysk  lærd  Adelsmand:  Die  Dåneo 
haben  doch  elwas  in  der  Litteratur  geleistet,  man  hat  ja  scboo 
einige  Sacheu  in  Deulscher  Lebersetzuug,  glaub*  ich,  und  einige 


Nogle  andre  Raskiana.  307 

wie  Baggesenr  haben  ganz  gut  Deusch  geschrieben.  —  Das  sind 
aber  UDsere  Hauptverdieoste  nicht,    wir  haben  in   den  schdnon 
Wissenschafleo ,    in   der  Geschichte  und  auch  in  den  sirengern 
Wissenschaflen  MeisterslQcke  von  allgeroein  erkanntem  Werthe. 
—  Aber  warom  schreiben  sie  nicht  Deutsch?  —  Weilwir  keine 
Deuiaehe,  soodera  Dånen  sind  I  —  Mein  Gott,  was  ist  das  doch 
fQr  eine  Idee,    einen  solchen  Dialect,    der  kanm  von  I  Million 
gesprochen  wird,   zu  BQchersprache  ausbilden  zu  wollen;   was 
kann  darana  kommen?  —   Es  wird   uns   bey   unpartheyischen 
Richtero  desto  grOszere  Ehre  machen  je  weniger  wir  sind,  wenn 
es  ODS  doch  gelungen  bat  unserer  Sprache  eine  IMldung  zu  ge- 
ben,  die  den  Spracheo  zehnfach  zahlreicherer  Nationen  gar  nicht 
nachsteht.  —  Allerdings,    Sie   sind  Ja  germanischen  Ursprungs, 
alao  ans  gutem  Stamm,  aber  was  ist  es  doch  fQr  eine  Nationa- 
litet nnd  fQr  ein  Streben  sich  von  dem  groszen  Ganzen  abzu- 
soodem?  —  Die  Dåniscbe  Nationalitet  ist  ungefåhr  das  nåhm- 
liche  als  die  Deutsche,  auch  haben  wir  uns  von  keinem  groszen 
Ganzen  getrennt,    sondem  den  Standpunkt,    den  uns  die  Natur 
aowies,  nur  behauptet,  und  werden  ihn  noch  eine  Zeit  behaup- 
ten,  wie  ich  hofTe  &c.    Det  er  aldeles  ikke  at  håbe,  at  Tyskerne 
skulle  lade  vort  Sprog  og  Litteratur  vederfares  Ret;    desto  an- 
gelegncre  bOr  det,  mener  jeg,  være  os  selv  at  vise  sig  i  et  for- 
delagtigt Lys.     Jeg  bar  naturligvis  ikke  kunnet  gjenuerogå  hele 
vor  Litteratur  med  Loboikow,  og  han  vil  måskje  ofte  gjdre  ube- 
tydelige Sp6rgsmål  og  give  byrdefulde  Kommissioner;  dog  håber 
jeg  det  ikke  vil  fortryde  Dem  at  besvare  hine,    og  disse  kuuue 
henvises  til  Deichman,  det  er  at  sige  De  kunne  bede  Deichmaii 
at   besQrge  dem  snart   (ikke   skrive  tilbage,    at  han  derom  bor 
henvende  sig  til  den  og  den,  som  vilde  være  at  stdde  ham  fra 
sig)-     i^S  har  givet  ham  Anvisning  paa  Rahbeks  Læsebog,  Ba- 
dens   dansk   norsk  hist.    Bibliotek,    Lærde  Tidender,    som   han 
agter    at    holde    fra  1  Jan.  1818,   og  Nyerups  Fortegnelse  over 
Skandinav.  B5ger  foruden  en  hel  Mængde  andre  Bogtitler,   men 
det  er  ikke  så  let  at  orientere  sig  i  en  fremmed  Litteratur,  så 
at  han  ofte  vil  behove  Vejledning  og  Oplysning.     Alt  hvad  der 


308  Vilb.  Thomaen: 

på  Dogen  Måde  rOrer  Ruslands  Historie  er  ham  naturligvis  dob- 
belt interessant;  også  vore  SkolebOger  interesserer  ham,  da  jeg 
bar  sagt  ham,  at  vi  have  flere  gode,  og  han  tænker  efler  dem 
at  forbedre  de  russiske^).  De  bar  her  en  Ide  om  Personen  og 
hans  Onske;  og  jeg  er  forsikret  at  jeg  ikke  behOver  at  sige 
mere  til  hans  Anbefaielse.  Kun  endnu  en  Sag  vilde  være  for- 
træffelig, og  det  er  at  antage  ham  til  korresp.  Medlem  af  Skand. 
Selskab,  hvilket  jeg  meget  vil  lægge  Dem  på  Hjerte.  Som  den 
fdrste  og  eneste  Russer,  der  arbejder  paa  at  kjende  og  udbrede 
vor  Litteratur  i  sit  Fædreland,  er  han  vel  denne  Ære  værd,  og 
det  vil  opmuntre  ham  usigelig,  det  véd  jeg^).  Han  agter  måskje 
og  en  Gang  at  besOge  KjObenhavn  personlig.  —  Når  De  skriver 
ham  til,  kan  det  gjærne  skje  på  Dansk,  ti  jeg  agter  at  forære 
ham  alle  3  Dele  af  Badens  tyske  Ordbog  ved  min  Afrejse,  naeo 
endelig  med  lat.  Bogstaver,  da  de  andre  her  ere  næsten  ukjendte 
og  ubrugte.  Jeg  dnskede  meget,  at  De  vilde  tale  med  Deich- 
man  om  ham,  at  han  f.  Ex.  skikker  ham  sine  Kataloger  gratis, 
og  er  punktlig  i  Kommissioner  Ae.  Her  er  Censur  over  alle 
fremmede  BOger  som  indfOres.  Det  er  derfor  bedst,  at  alt  skik- 
kes indbundet  eller  hæftet  og  i  små  Paketter,  så  at  man  kan  gå 
ombord  og  stikke  i  Lommen  et  Par  Stykker  efterhånden.  Ber 
bor  en  Dnnsk  (illiterat)  Mand  ved  Navn  Veinsang  (på  Vasiliostrov, 
1ste  Linie),  som  danske  og  norske  Skippere  kommer  meget  til; 
hos  ham  kan  alle  deslige  Sager  aflægges  ...... 

Den  14  August  1818  skriver  Rask  til  prof.  R.  Nyerup: 

•  Kjære  Hr.  Professor! 

For  kort  siden  skrev  jeg  Prof.  Maller  til  om  min  Sejer  over 

Burman    (Germanismen    eller   Germanomanien)    på   den    danske 

Litteraturs  Vegne;   jeg  skikkede   det  Brev  med   en  Skipper  fra 

Ålborg,  som  gik  til  Khavn,  og  skriver  nu  lir.  Prof.  et  Par  Ord 


^  Kt   moisomt  lille   vii)ne$b\rti   om,   ut  L.  virkelig   har   udrettet  noget  ad 

denne  vej,  fortarller  Rask  I  et  aodet  brev,  tr>kt  i  Saml.  Afh.  II,  303. 
*)  Om  dette  er  skel,  vides  ikko,  nieo  det  s)nes  ikke  si. 


Nogle  andre  Raskiana.  309 

^^  Somme  Æmne,    især  for  <it  anbefale   min  Veo  Ur.  Råd  og 
^l  Loboiko  {Baih  er  her  eo  Titel);   ham  har  det  lykkets  mig 
tot  at  indtage  og  ved  ham  at  vinde  flere  Proselyter.    Tyskerne 
l^lhre  til  evig  Tid  uretfærdige  og  uforskammede  imod  os;   ti  det 
iigger  i  deres  Ansigt  på  Sagen  at  betragte  os  som  Vanslægt- 
flinger,  efterdi  vi  ikke  engang  ere  rene  Plattyskere,  som  Adelung 
odtrykker  sig.    RcLdlofs  Uforskammenhed  imod  os  i  hans:    Die 
Spracben  der  Germanen,  Frankfurt  am  Mayn  1817  (pag.  205^ 
208,  237  o.  s.  V.)  er  vel  bekjendt.     Mit  Hovedvåben  har  været 
min  Fortale  til  den  Angelsæi.  Sproglære,  uden  den  havde  al  min 
Fsgten  været  omsonst;    ti  man  må  have  en  Basis  at  bygge  på, 
noget  givet  med  Grunde  forsynet  Bulværk  at  stride  fra.     Da  jeg 
havde   gjennemgået   min  Fortale  med  Loboiko,    anbefalede  jeg 
ham  at  kj5be  RUha  tiber  den  Ursprung  der  Islåndischen  Poesie 
aos  der  angelsåchslschen;   han  fulgde  mit  Råd  og  dette  fuld- 
endte min  Sejer.    Han  blev  aldeles  enthusiastisk  efter  den  Russ. 
Natsionalkarakter;  men  denne  Varme  må  vedligeholdes,  og  Seje- 
ren må  benyttes:   dette  er  mig  umulig  at  fuldende,    efterdi  jeg 
er  ene  uden  Hjælpemidler  og  snart  må  rejse  bort;    men  jeg  er 
foreikret,  at  Sagen  ikke  behOver  mange  Anbefalelser  hos  Dem. 
Manden  har  også  vist  mig  personlige  Artigheder  og  flere  Ilands- 
maend  megen  Godhed  og  Velvillie,  siden  jeg  gjorde  hans  Be- 
kjendtskab,  f.  Ex.  fået  mig  valgt  til  Medlem  af  det  såkaldte  fri 
BeUkab^   arbejdet  på  at  få  en   Kjdbenhavner  ved  Navn  Jessen 
ansat  her  i  Militærtjeneste,  som  er  meget  vanskeligt  nu,  o.  s.  v. 
Han  vil  aelv  skrive  Dem  til  for  at  gj5re  Deres  Bekjendtskab  og 
stifte  Forbindelse.     Svaret  kan  skikkes  med  Skibslejlighed.     Kunde 
De  sende   ham  Lectionskatalog  ell.  desl.,   vilde   det  interessere 
ham.     Han  er  ikke  rig,  så  at  Auctionskataloger  vel  ikke  for  det 
fdrste  ere  så  vigtige,    dog  ere  de  flere,  som   agte  at  dele  alle 
Bogudgifler  til  Danmark  imellem  sig,  og  her  tales  om  at  oprette 
et  nordisk  Selskab  og  Bibliotek  dcc;  men  det  forstår  sig,  alt  er 
endnu  i  sin  Fddsel  og  må  behandles  forsigtigt.      Det  er  bedst 
at  skrive   ham   til   på  Dansk,    ti  Tysken  er  også  ham  fremmed 
og  ikke  så  gelåufig  som  han  selv  tror.    Jeg  har  gjort  store  Op- 


310 


VUh.  Thomsen: 


ofrelser  af  Tid,  Umuge  og  lilOels  af  Fenge  for  deoDe  Sag,  som^ 
livorvi't  den  ikke  tiOrcr  til  mio  liejseplan,   dog  forekom  mig 
viglig,  al  den  nu  i  faugXid  liar  været  min  Hovedsag.  —  *  .  . 

1  el  følgende  brev  lit  Nyerup,  dateret  12  Oktober  18If 
hedder  del  bl.  a,:  »Lobojko  gjor  gode  Fremskridt  i  Danske^ 
og  oversætter  nu  Fortalen  til  min  angeJs.  Sprogl.  på  KusslskJ 
for  at  indrykke  den  i  en  Sjurnal,  Bom  udgives  her  af  el  såkalrl 
frit,  litterært  Si'lgkab,  El  frit  SeUkab  vil  sige  el  Selskab,  hvid 
Skrifter  og  Foretagender  mau  har  Frihed  til  at  recensere,  fordi_ 
del  ikke  har  Tilel  af  kejserligt;  ti  all  sligt  går  skudfrit,  hvc 
rav,  splitter,  gpernnlende  galt  det  end  være  må.  Af  delle  samme 
fri  lilerære  Selskab  er  jeg  også,  ved  Lobojkos  Venskab  ophOjet 
til  korresponderende  Medlem.  Det  er  just  ikke  betydeligt  i  Sam- 
menligniDg  med  Skandinavisk,  men  hOJst  brilljant  og  altid  inler- 
essanl,  som  ethvert  lille  Kjær  i  en  Sanddrken • 

Denne  side  af  Rasks  virksomhed,  hvori  der  jo  vistnok  ogs 
når  man  ser  renl  praktisk  på  sagen,  var  endel  naivt  og  amt 
dent,  blev  her  hjemme  ikke  ganske  oplagen  med  den  varmet 
gom  hun  sikkert  liavde  ventet;  navnlig  er  del  lydeligl,  at  i\  E. 
Muller  så  lidt  skævt  dertil.  1  et  brev  til  Rask  af  30  Okt.  1818, 
der  for  ovrigt  mest  går  ud  på  at  foreholde  R.  del  urigtige  i 
hans  vaklen  med  hensyn  til  de  videre  rejseplaner,  berOrcr  ha 
kun  med  ganske  få  ord  denne  sag.  «Jeg  maae  lilstaae«,  skrjvi 
han,  *al  jeg  hellere  htjvde  onsket  at  De  istedetfor  al  beskiæOio 
sig  med  del  iovrigl  vistnok  meget  rosværdige  Oiemed  al  udbrede 
kundskab  om  dansk  l^ileratur  i  PeterBborg,  udt*)ukkende  havde 
beskia'lliget  Dem  med  Deres  Beises  egenlHge  Maal;  Ihi  dette 
er  saa  stort,  at  del  fordrer  Menneskets  hele  Kraft.«  På  denc 
ifikrivelse  svarer  Rask  den  27  November  s.  å*  i  el  udførligt 
interessant  brev,  der  er  fuldstændig  aftrykt  i  hans  Saml.  Afhandl. 
Il,  s.  286  IK  Ban  forsvarer  sig  her  mod  bebrejdelserne  (4 
vaklen  i  henseende  til  rejseplaner  og  viser,  hvad  han  har  ud 
rettet  i  Petersborg.  »iVlil  Arbejde  for  dansk  LitteraUir-,  forl- 
sællir   han,    -har   tildels  været   uvilkårligt,    da  jeg   ikke   kund 


Nogle  andre  Raskiana.  31| 

undgå  det  som  dansk  Lærd  og  som  Professor;  men  jeg  kan 
Ikke  nægte,  at  jeg  bar  med  Glæde  og  Kraft  benyttet  Lejligheden. 
Virkningen  vilde  dog  blevet  10  Gange  st5rrc,  hvis  Uogbandel  og 
Brevveksling  bavde  svaret  til  min  Iver  og  nogle  berværende  Lærdes 
Lyst  og  inderlige  Attrå;  de  ere  vel  ikke  mange  eller  b5jmægtige, 
men  man  skal  begynde  med  noget.  Ingen  er  vigtigere  end  Lobojko 
(Titnlsrråd)  og  ingen  ivrigere  end  Pastor  flipping,  Religionslærer 
ved  det  kejserlige  Gymnasium,  Finne  af  Fddsel  og  en  fortræffe- 
lig Hånd  af  Karakter.  Han  bar  arbejdet  meget  på  at  oprette  el 
nordisk  Selskab,  hvori  han  dog  vel  neppe  bliver  lykkelig,  da  Ar- 
bejderne ere  for  få.  Ban  bar  mærket  det  og  just  idag  været  bos 
mig  for  at  yttre  en  ny  Idé  i  den  Anledning.  Man  må  dog  en- 
delig få  en  Kommnnikatsion  tilvejebragt  (sagde  ban)  med  Dan- 
mark og  Sverrig,  en  Art  Brevveksling,  at  vi  kan  vide,  hvad  der 
skjer,  og  give  Underretning  igjen  om  hvad  som  skjer  her  og  i 
Finland;  også  i  den  Henseende  kunde  et  lidet  Selskab  være 
Onskeligt;  om  det  og  intet  udgav,  kunde  det  skriftlig  bolde  en 
Bog  over  alt  i  Litteraturen,  som  forekom  Medlemmerne  interes- 
sant for  Udlænderne;  af  denne  Rog  kunde  sendes  kort  Uddrag, 
og,  om  noget  begjertes  videre,  det  bele  extensum  af  et  eller 
andet  Stykke,  som  kunde  trykkes  der  i  et  bekvemt  Blad;  og  vi 
på  samme  Måde  erholde  Efterretninger  at  trykke  her  på  Svensk 
eller  Russisk.  Dette  forekom  mig  som  en  Filial  til  Skandina- 
Yisk  Selskab;  —  jeg  tænkte  og  på  skandin.  Katalog,  som  ende- 
lig b6r  indbefatte  den  finske  Litteratur  med,  det  er  at  sige  alt 
Svensk  (og  Finsk),  som  trykkes  i  Finland,  Peiersburg  iberegnet; 
ti  ber  mOdes  den  nordiske  og  germaniske  Litteratur,  og  her  ere 
mange  Svenskere  og  Finner,  som  ere  aldeles  forsvenskedet  o.  s.  v. 
Alt  dette  blev  imidlertid  ikke  til  noget,  og  umuligheden  af 
at  udrette  noget  varigt  i  denne  retning  synes  også  efterhånden 
at  være  gået  op  for  Rask  selv.  I  Juni  1819  forlader  han  St. 
Petersborg,  og  dermed  er  sagen  begraven^).     Skulde  det  måske 


M  Her  kan  endnu  erindres,  at  Rask  noget  forinden  sin  afrejse  fra  Peters- 
borg —  åbenbart  under  påvirkning  af  de  Ideer,  der  saa  stærkt  havde  sys- 
selsat ham  —  selv  udarbejdede  en  lille  afhandling    "uber  die  norwegl- 


ai2 


Vllh.  Thonnseni 


i  vor€  dage  være  muli^l  al  gennemrøre  nogle  ar  hans  ideer, 
end  ad  andre  veje?  Jeg  ved  det  ikke;  men  at  en  sftdan  forbind* 
cløc  kunde  få  stor  beiyduing,  derom  kaD  der  næppe  være  Ivivi.   fl 

Hvud  Lobojko  angår,  ses  det  at  Bcnere  breve,  at  både  Nye- 
nip  og  Multer  efter  Llasks  varme  og  faderlige  anbefaling  og  ^ 
efter  at  de  selv  have  modlaget  breve  fra  L.,  bave  sat  sig  i  di-f 
rekte  forbindelse  med  bam,  skrevet  til  ham  og  sendt  ham  beget. 
Ben  hjærtensgode  Nyernp  er  fdrsl  og  varmest  gået  ind  på  sa- 
gen. Den  16  Decbr.  1818  skriver  Rask  til  ham:  •Ur*  Profes- 
sorens Brev  til  Lobojko  fornOjede  ham  meget  såvelsom  mig  og 
bar  tjent  flere  til  Opbyggelse  og  Befæstelse  i  Troen;  det  blev 
oversat  paa  Russisk  og  forelagt  Grev  Rumånzow^  der  strax  vildafl 

lade  Suhm  forskrive •»     Senere  har  også  MQller  skrevei, 

9oni   ses   af  et  brev  fra  Rask   til  Nyerup,    Marts    1819'):     »Jeg 
erindrer  ikke,  ora.  jeg  har  skreven  til  Mfiller,  at  Lobojko  endelig^ 
bar  erholdt  hans  Brev  tilligemed  Bøgerne  fra  Kebenbava  .  .   .  ^M 
lian    er    meget    ivrig    Videnskabsdyrker,    og    har    indrettet    sit 
bele  Studinm  efter  min  Anvisning  og  Vejledning ;    det  er  Skadi 
ban  har  så  liden  Tid  fra  sine  mange  andre  Sysler,    nu   er   ha 
desuden  syg  og  har  fået  Hjemve,   tror  jeg*),   så  at  hverkea 
eller  MCtiler  formodentlig  får  Brev  endnu  så  snart,  om  ban  ikke 
alt  har  svaret.« 

1  virkeligheden  synes  Lobojkos  forbindelse  med  Danmarl 
hermed  al  ophøre,  indtil  Rask  5  år  efter  for  en  kort  tid  aile^ 
bringer  liv   deri.     At   han  også  senere   er  vedbleven   at    bev 


ke 


»chen,  schwedUchcn  und  islSndiachen  LUeraturrn  und  Sprachen*  ftrjl 
I  Wiener  Jahrbueher  der  LUeratur.  VI,  1819«  Am.  BL  ^  \2  ff.  og  «tl 
i  Saml.  Afb.  111^  «^  M7  IT),  8oni  sluUer  sig  til  beoiærkninger  af  ^.  Kån 
1  rorskeltlgc  bind  af  samme  Jubtbucher  om  tlan&k  Liteialur«  og  hvc 
ban  I  det  hele  swger  at  klare  Tyskernes  TuresinUnger  om  de  nordlsl 
sprog-  og  titerat  ur forbøld. 

*)  Fftrtnrigt  er  Jette  meget  lange  og  iodholdsrige  brev  nmsten  fuldstvndig 
aftnkt  I  Saml.  Afh.  I,  56—70,  En  ris  Interesse  bar  dette  brrY  ogsi  i 
en  anden  benseende,  \åei  det  nemlig  sjnea  at  tiere  det  fdrtte,  hvor 
Rasl,  om  end  endnu  kan  forsøgsvis,  bruger  tegnet  é  og  gor  adakillelM 
mellefli  «  og  )> 

^}  Literen  vi)  erindre,  at  L.  Tar  hjemme  Tra  Sydruslaod 


Nogle  andre  Raskiana.  313 

8in  leveDde  interesse  for  Danmark  og  Norden  overbovedet,  må 
Yel  antages,  selv  om  omstændigheder,  som  vi  ikke  kende,  have 
hindret  ham  i  at  vedligeholde  sine  personlige  forbindelser  og 
lialge  literaturens  udvikling. 


De  c^dice  Cæsariaiio  ParisiensL 

Ser.  F.  W.  Uåggsiråm. 


Inter  magnum  numerum  codicum  Cæsarianorum,  qui  in  bibliotheca 
publica  Parisina  servantur,  unus  est,  qui  primo  aspectu  non  magni 
pretii  videtur  esse;  est  enim  recenliore  ætate,  XIII  vel  fortasse  XIV 
seculo  scriptus.  Signatus  est  numero  5766  fuilque  olimThuani, 
cujns  nomen  primæ  paginæ  est  subscriptum.  Bie  codex,  quem 
Il  appello,  ad  tlacunosos*  vel  «Cel8iano8»  pertinet  estque  op- 
time illi  Bongarsiano  1  (A)  tam  similis,  ut,  quum  aliquot  paginas 
percucurrissem ,  eum  ex  illo  ipso  descriptum  esse  pæne  pro 
certo  haberem.  Ea  enim  menda,  quæ  in  A  solo  inveniuntur,  hic 
omnia  håbet,  sæpissime  eadem,  nonnunquam  in  pejus  corrupta. 
Sed  una  res  mihi  scrupulum  injecit,  quod  in  ea  collatione  co- 
dicis  A,  quam  ad  manum  habebam,  nonnulla  in  A  esse  omissa 
dicebantur,  quæ  in  R  extant.  Ut  II.  5.  5  in  A  omissa  esse  di- 
cebantur  verba  illa,  quæ  R  håbet,  et  post  eum  quæ  essent  tula 
ab  hoatibua  reddebant,  Tamen  hoc  ipsum  me  movit,  ut  totum 
codicem  excuterem,  spe  aliquid  certe  inde  bonæ  flrugis  percipi 
posse.  Nunc  vero,  quum  ex  DQbneri  editione  videam,  et  illa 
verba  in  A  ab  antiqua  manu  margini  adscripta  esse,  et  aliis 
locis  collationem  codicis  A  eum  iis,  quæ  ex  R  habeo  adnotata, 
conspirare,  non  jam  licet  dubitare,  quin  R  ex  A  ipso  descriptus 
sit.  Quod  ut  demonstrem,  satis  est  afferre  exiguam  partem 
eorum  locorum,  ubi  hi  duo  aliquid  scriptum  habent,  quod  in 
nullo  aiio  codice  invenitur.  Lib.  I.  7.4.  sub  lugum\  9.2.  dum- 
nariginem;  11.4.  comdepopulaita  A  cumdepopulatU  RA';  12.  3. 

Ror«.  lUfkr.  før  flUl.  09  pcdat.    Ny  rckke.    1.  21 


314  F.  W.  Håggstrom: 

religuis  esse;  13.  2.  adventum\  14.  4.  in  pugnæ  A  in  pugne  R: 
22.  2.  ad  ae;  23.   I.   bibuum  A^R;  ib.  it^ranfe;  26.  6.  l^onasz 

27.  k.  fugamsuam;  28.  1.  reductia;  31.  1.  gentes;  40.  14.  ca«<n^ 
om.  AR;  44.7.  superius]  ib.  8.  g'i/oe?  5t;  45.  1.  Æu/one«;  Lib.  IL 
5.  6.  /oi2«;    16.  2.  finitissimis]    20.    1.    Cæsari  autem;    25.  1. 
^rac^ttore«;  31.  6.  quam  . .  dominari om.  AR;  Lib.  (II.  3.  1.  timendoz 
7.   4.   FcZontw«;  8.  3.  Terrasibiumque;  8.  6,  recipere  om.    AR: 
11.^1.  rAcmo;  11.  2.  abbellis;  17.   5.  seretinebat;    18.  7.  aoora- — 
mentia]   19.  4.  prupius;    22.  2.  ^ui  c2m;    23.  4.  {2t<ce«;    28.  1^ 
erant]  Lib.  IV.  13.  4.  posteridte\    17.   3.  palum\  20.  1.  matuåz: 
22.  4.  octingentis  octingenta]  25.  5.  hortati;  27.  7.  e<  tn  agrosz^ 

28.  1.   ^tipra  om.   AR;  28.   2.  proprie;  32.  5.  circumd^veraint 
36.4.  eoadem  duos  quos]  Lib.  V.  6.  2.  Ao«<t?u«;  11.  3.  iina  mti — 
tatione  subiungi  Å   (sec.  Dabn.)  R;  12.  1.  interior  om.  AR;  15    - 
2.  «pa^to  om.  AR;  16.  1.  dimicarentur;  ib.  4.  rcUionesque;  17.3 
eierunt;  22 A.  contra;  23.2.  tnfna^umnum^rum  Aa£e&a<;  24.^« 
minutaque;  Zl,  A.maximU  a;  38.  1.  sesequi;  48.   1.  commtmtU^r  ; 
56.  4.  per  yfne;  Lib.  VI.  3.  4.  definitionis;  5.3.  exprorato\  7.8. 
tfuéptfo^tbnem;  8.  1.  aua;t7u>;  9.  2.  severis  A  (sec.  Dubn.)  R;  9.7. 
obsidium;  10.5.  cheructs  A  (sec.  DQbn.)  R;  12.  1.  aUeri  iis  se- 
quamini  A  alteri  hiis  sequamini  R;  13.  1.  aut  et;  13.  8.  ono8\ 
13.  11.  illos;  15.  1.  ocddere  A^R;  18.2.  oi^en^en^;  21.4.  mao^ 
tW;  ib.  5.  feminam  notitiæ;  22.  3.  ad  sua  A^  ac2  suasK;  23.7. 
desidiam;   28.  3.  Åo«  øe  A   (sec.   Dtibn.)  R;   28.   4.  acf  2aM«; 
30.  2.  primusque  A   (sec.  DubD.)  R;  30.  3.  vitanda;  31.  5.  ea;- 
aYTitnatnV;  33.5.   quomodo;  34.  2.  paulus  A   (sec.  DQbn.)  R;  ib. 
impedimenta;   35.  8.  ^anc  om.  AR;   36.  3.  quos  adhuc;   38.  4. 
gravtus;  39.  2.  conscripta  atque;  39.  3.  pacitate  A  (sec.  DQbD.) 
R;  40.  2.  facta;  40.  8.  /^arai^  dariam  A  (sec.  DQbD.)  R;  43.4. 
figura;  44.  1.  vastitas;  Lib.  VIL  53.  1.  induneo  A  (sec.  DUbn.) 
indoneo  R;  65.  2.   elluntur  A  (DQbo.)  R;  68.  2.  ^ecti^ti«  hoHes; 
71.  1.  et. 

Sed  plura  afferre  supervacaDeum  est.  Apparet  non  miDiu 
rudem  liDguæ  Latinæ  fuisse  eum  qui  R,  quam  Illum  qui  A  de- 
scrlpsit.     Nullos,  ne  miuimos  quidem,  emendaodi  cooatus  repe- 


De  codice  Gæsarlano  Parisiensi.  315 

rias  ;  ofnnia  vel  manifestissima  codicis  Å  menda  fideliter  trans- 

scripsit,  Dovisque,  quod  in  lanta  Ignorantla  mirum  non  est,  sæ- 

pi08  auxit.     Raro  verba  omisit  et  tum   fere  spatlo  reliclo,    ut 

Appareat  non  negligentia  id  factum  esse,    sed  quia  quod  scrip- 

tum  10  A  esset  legere  non  possel.     Ut  I.  12.  2.,  ubi  pro  ratt- 

fn^s  ae  Untrtbus  k  håbet  lat%b\  ae  Itntib]  R  spatio  reliclo  hæc 

omisit.      Similiter   I.   31.  1.,   ubi  in  A  e$t  secro  in  occulto,    R 

illud   åecro  omisit,    spatium  sufQciens   reliquit;    VH.  36.  6.  pro 

^"^€^1^  nitnt8  A  håbet  non  .  ,  .  is,    eraso  mm,    supra  scripto  mi- 

•*An;  R  nec  nimia  nec  minimis  håbet,    sed  spatio  relicto  all- 

Quid  deesse  signiflcavit;  VIII.  7.  2.  post  verba  functi  rentintiant 

^Uinque  ultimi  paginæ  versus  vacui  reiicti  sunt,    insequens  pa- 

Btna  a  verbis  locum  casiris  incipit.      Videtur   desperasse    libra- 

^^8  86  nomina  illa  populorum   recte  scribere  posse.     Raro  ver- 

^tim  integrum  omisit,  ut  VIII.  38.  3.,  ubi   verba  animadvertebcu 

9}*o  ederius  civitatem  timore,  ocuio  ab  antecedente  timere  aber- 

^Dte,  omissa  sunt. 

Quum  igitur  R  ex  A  ipso  manifesto  descriptus  sit,  apparet 
enm  in  ils  locis,  ubi  A  etiamnunc  integrum  habemus,  nullius 
esse  momenti.  At  in  A  nunc  desunt  duo  folia,  quæ  tum,  quum 
R  descriptus  est,  revulsa  illa  quidem  et  pravo  ordine  posita, 
sed  nondum  perdita  erant.  Erat  tum  ultimus  quaternio  codicis 
A  revalsus  et  duo  interiora  folia  prave  posita  ita,  ut  secundo 
aotecederet  tertium.  In  A  nunc  desunt  antiqua  illa  folia  I,  IV, 
remanent  II,  III,  ordine  collocata.  In  folio  I  continebantur  ea, 
qaæ  interposita  sunt  interVIII.  39.  3.  ad  resistendum  et  43.  3. 
Ha  noatri;  in  IV  folio  erant  ea,  quæ  inter  52.  1.  celeritate 
el  55  extr.  belligerandi  interjecta  sunt.  In  R  nihil  deest,  sed 
ordo  illa  permutatione  foliorum  perturbatus  ita  est,  ut  a  verbis 
ita  noairi  (VIII.  43.  3)  continuo  Iranssiliatur  ad  scapius  equites  (48. 
2);  inde  omnia  recte  procedunt  usque  ad  52.  J.  percticurriasei; 
jam  sequuntur,  quæ  in  folio  II  erant  fine  proelii  facto  (43.  3) 
ad  52. 1.  eehritate,  unde  reliqua  ad  flnem  iibri  recte  se  habent. 
Ex  R  igilur  sl  nullam  aliam,    eara  certe  utilitatem  capere  pos- 

21» 


316  I'-  W.  Hågg8tr6m: 

8umus,  quod  ex  iis,  quæ  io  duobus  illis  foliis  håbet,  p«oe  ceAi 
sciri  potest,  quid  io  A  scriptum  fuerit. 

Jam  subjiciam,  quæ  ex  R  babeo  adnolata:  VIII.  S9.  S.  frét 
om.  —  æstatem)  æstam  —  vererentur)  verentur]  ib.  4.  Q.  Caimm 

—  86  stibsequeretur]  40.   1.     Cæsar  cum  contra  exspeeUUmm 
omnium  Uxellodunum  —  cognovisaet ;  5.  aquam ;  ib.  4 1.  2.  ø  rtgiiM 

—  aggerem  instruere]  ib.  4.  ad  caput)  et  capiU  —  sinå  fup 
done;  ib.  5.  pedum  LX)  pedum  VI  —  adasquaret  —  adiium  OA 
(spatio  relicto)  —  siti\  42.  1.  picescandulis  —  complenieas\  ik 
3.  proelii'j  ib.  4.  ita  quam  quisque  poterat  —  notior  testaiiorqm\ 
43.  2.  suspensi)  signari]  52.  1.  percucurrisset  —  legionSmspé 
legionibus  qua;  ib.  2.  itinerum  faciebat —  ad mut€Uumem\  ib.  4. li 
quem — inferret ;  ib.  5.  per  discessionem  (om.  se)  —  consules)€onsd'- 
iusserunt {ramrdi  ante  i);  53.  U discessionem)  dissensionem — tranaå\ 
ib.  2.  maiores  sperarent  —  cogi  om.;  54.  1.  a  Cn.)  agni  —  f 
Cæsare  (om.  C)  —  detrahuntur\  ib.  2.  On.)  cQ.  —  Cæearis)  Casmi 

—  eam  tamquam)  tam  tamquam]  ib.  3.  de  voluntaie  advent- 
riorum  se  spoliari  nemini  dvbium  esset  pompeio  —  ceteriore  — 
ex  sco\  ih.  4,  C.  Trébonium)  contrebonium  —  C.Fabium)  cotjfé' 
bium\  55.  1.   C  Marcellum  —  belligerandi  —  contendit  om. 

Subscripta  sunt:  Jvlius  Celsus  Constantinus  V,  C.  legi  Um- 
tum  f eliciter  O.  Cæsaris  pont.  ma.  x.  ep.  hi,  mens.  rerum  gm- 
starum  belli  gallici  liber  VIII  explicit, 

Pauca  hæc  nec  magui  momenti  iis  videbuntur,  qui  spreU 
Amsteiodamensis  et  iMoysiaceDsis  (Q)  auctoritate,  etiam  ubi  alte- 
rius  geoeris  codices  coQseDtientes  secum  babent,  Parisinum  po- 
tissimum  ducem  sibi  elegerunt.  Alii  dod  dubilabuDt  cum  QB 
scribere:  VIII.  39.4.  se  subsequeretur  \  40.  1.  Ccesar  guum  contra 
exspectationem  omnium  —  ib.  cognovisset]  41.4.  sine  suspidom; 
41.  5.  adæquaret.  Etiam  42.  4.  quæ  QR  et  oplimi  alterioi 
geoeris  cdd.  habeot  ita  quam  quisque  poterat  maxime  ins^it 
pro  archetypi  ulriusque  generis  scriptura  babenda  recleque  a 
Duboero  recepta  sunt.  Discrepaulia  codicum  43.  2.,  ubi  pars 
suspensi,  pars  ignari  (unde  iu  R  factum  est  signari)^  DooaoUi 
utrumque  habeot,    demonstrat  jam  io  archetypo  alteruro  expli- 


De  codice  Cæsariano  Parisiensi.  317 

»ndi  causa  supra  versum  adscriptum  esse.  Simiiiter  52.  5.  in 
irebet^po  probabile  est  ftiisse  aed  etiam  per  disoessionem  facere 
9oqni  supraqne  yersum  scriptum,  quod  ante  per  omissum  erat 
le.  i.  e.  åetuUua  eonsuUum.  In  QR  (A)  iilud  se.  omissnm  est, 
n  BM  pro  eo  ae  alieno  loco  inculcatum.  Recte  dicitur  eadem 
leotentia  et  senatus  consultum  facere  per  discessionem  (ut  Cic.  Phil. 
II.  ^.  24)  et  discessionem  facere  (ut  paulo  infra  c.  53.  1.  Hir- 
iaB,  et  Cic.  ep.  ad  Fam.  1.2.  1,  Phil.  XIV.  7.21),  de  eo  magi- 
fttratu  qui  ad  seoatum  refert  vel  jus  referendi  håbet.  Neque 
soim  moveor  Kraussii^)  disputatione,  qui  satis  fldenter  dicit 
Jueessionem  facere  semper  idem  esse  atque  discedere,  numquam 
vero  sigDiflcare  senatus  consultum  per  discessionem  facere  idque 
at  demoDstret  duos  illos  Ciceronianos  locos  emendaudos  putat. 
Id  quo  mihi  permiriiin  videtur,  quod  non  et  hunc  Hirtianum  et 
alterum  VIII.  53.  1.  discessionem  fadente  Marcello  emendandos 
putavit  contraque  ad  suam  opiuionem  coDflrmaudam  attulit.  Nam 
his  duobus  locis  discessionem  facere  dicilur  aut  de  consuie  aut 
de  tribuDo,  qui  jus  referendi  habent  et  discessionem  flerl  jubent, 
eadem  fere  loquendi  brevitate,  qua  consul  dicitur  creare  magi- 
stratum.  Nam  quod  dicit  Rraussius:  «faciunt  discessionem  sin- 
guU  (senatores)  et  proprie  ille,  qui  quum  rettulisset,  ubi  ipsius 
proDUOtiata  sententia  est,  primus  discedit  et  quem  transeun- 
tem  ceteri  vel  sequuntur  vel  in  alteram  partem  transeunt«, 
id  eo  refellitur,  quod  neque  is  qui  ad  senatum  referebat, 
oeque  omnino  qui  in  magistratu  aliquo  erant,  aut  sententiam 
dicebant  aut  discedebant  (cfr.  Mommsen  Roem.  Statsrecht  I. 
p.  156.  Lange  Roem.  AltertbQmer  II.  p.  347  ed.  secundæ). 
Neque  alia  est  ratio  Ciceronis  Phil.  XIV.  7.  21.  Has  in  senten- 
tias  meas  si  consules  discessionem  facere  voluissent^  aut  ep.  ad 
PaiD.  I.  2.  1.  Lupus  tribunus  pi.  quod  ipse  de  Pompeio  rettu- 
Ussei,  intendere  coepit^  ante  se  oportere  discessionem  facere  quam 
consules.     Hoc  loco   Kraussius    pro    consules  scribi  vult  consu- 


>)  M.  Tallll  GlceroDis  eplstularom  emendationes,   scrlpslt  J.  Krauss.  Lips. 
1S69. 


818  ^'  ^'-  Håggfltrom:   De  codice  Cæsarlaoo  Parisienii. 

laresy  quam  conjecturam  receptam  video  a  Wesenbergio.  S 
aliquid  mutandum  est,  scribi  potest  consulenif  quod  tameo  efn 
esse  Don  puto.  Ipsum  illud  iniquum  et  Dovum  erat  postulare, 
ut  quum  et  consul  et  tribunus  pi.  rettulissent,  de  tribuni  relt* 
liooe  aDte  discessio  tiåret,  quam  de  conaulia, 

Quod  c.  64.  3.  et  in  RQ  (bie:  spoltare)  et  in  allerius  ge* 
neris  cdd.  rerba  illa  ae  spoliari  (pro  quo  Paris.  i.  babel  iw- 
rum)  exstant,  pro  certo  statui  potest  in  ntriusque  generis  arche- 
typo  fuisse  ae  spoliari]  binc  igitur  omnis  emendandi  coDatot 
proOcisci  debet. 


AMmeldelse« 


Lndovlcl  Ltngll  De  ephetarum  Atheniensium  nomlne  commeota* 
ti  o.  Lipsiæ  1873.  24  S.  4.  (1  Univ.'s  Meddelelser  om  akademiiki 
PrisafhandliDger.) 
Efter  at  have  opregnet  og  forkastet  alle  hidtil  baade  i  Oldtiden  og  if 
nyere  Lærde  fremsatte  Afledninger  af  Ordet  Iqhfi^,  fremsætter  Forfatteren  ei 
ny.  *E(f>érfii  kommer  af  ini  og  In;?,  saaiedes  at  den  sidste  Del  af  Sammen- 
sætningen styres  af  Præpositionen,  i(ftTat  altsaa  =  ol  in  I  tois  huK 
oyjii,  præfecH  etarum.  Til  Sammenligning  anføres:  inoQovfjog,  in^gnfitSt 
intdéfiytos ,  inidfjfios ,  inixmgos ,  inixkrjQOS,  inintåoi^  iniaxiiros,  iit^p*' 
QMS,  inoixos,  (tf^akoi,  ^jidgoi,  itiéanos ,  ((ftifios,  Sfninos,  itpoQfiOi  og 
—  for  at  tage  Exempler  fra  Statslivet  —  iniara&fios  og  itfvdæQ.  Sobstu- 
livets  Endelse  er  bibeholdt,  som  i  ^taodtifÅortis ,  (fukodittjSt  qtlodMnovfif 
iqvduQ,  ttvtixHQ,  nqoxvtoy  og  (med  samme  Sammensætning)  {vWrff  og 
iyéifli,  maaske  ogsaa  a^er^c*  4>  skriver  sig  fra,  at  Ir^c  oprindelig  havde  Jf. 
saaiedes  endnu  hos  Homer  og  i  den  gamle  Forbundstraktat  mellem  Eleene 
og  Heræerne  [FETAS,  C.  i.  Gr.  I  Nr.  11);  itpiriii  er  altsaa  daooet  paa  eo 
Tid,  da  man  hos  Attikerne  endnu  udtalte  hfji  (jfr.  af  samme  Rod  lraå^> 
'Effig  [Erni)  betegner  hos  Homer,  som  II.  Vi,  238  ff.,  XVI,  456  og  674,  IX, 
464  og  Od.  XV,  273  vise,  omnes  alicuius  cognatos,  qui  quidem  magis  propriii 
nominibus  (xaaiyytiioi,  dyt^tés)  appellari  non  poterant ,  og  er  at  aflede  if 
3dic  personl.  Pronomens  Rod  sva-  (deraf  ogsaa  tdtog  =  cndtos),  irm  aKm 


R. Ghiistenseo:  Anmeld.  afL.  Langii  De  ephetarum  Athen,  nomine.  3i9 

«s  tui  (jfr.  8oi  heredes)  9:  cognati,  proplnqni,  die  Angehorigen.  Men  i^nyc 
betegner  ogsaa  eivis,  aaaledes  t foruden  Leiikographerne  og  Schoiiasterne) 
Hom.  II.  YI,  262,  sandsynligvis  ogsaa  Od.  IV,  3,  og  var  i  6te  og  5te  Aarhd. 
f.  Chr.  i  de  peloponnesislte  Stater  en  almindelig  Benævnelse  for  en  Borger, 
for  en  dvii  opHmo  iure,  som  vi  see  af  Thuk.  Y,  79  (Jfr.  Scholiasten)  og  af 
den  ovennævnte  Indskrifts  Slutning:  atu  férag  ahs  uli<na  aXu  dSfios  itrf 
atwL,  hvor  han  (mod  Bockh)  hævder,  at  fértii  maa  betyde  civis  nobilis  (diifåof 
derimod  homo  plebeins).  At  imidlertid  ogsaa  attiske  Digtere  have  kjendt 
€leone  Betydning,  fremgaaer  afAischyi.  Hiket.  246,  id.  frg.  368  Dind.  og  Gurip. 
frg.  1003  Dind.  Denne  Benævnelse  for  en  fuldtberettiget  Borger  skriver  sig 
f^  de  gamle  Tider,  qaibus  civitas  ipsa  a  cognatarum  familiarum,  gentium, 
phratriamm  nexa  familiari  pendebat,  quibus  nemo  civis  erat,  nisi  qui  fami- 
liæ,  genti,  phratriæ  adscriptus  esset,  omnes  autem  familiarum,  gentium, 
phratriamm  participes  ea  ip.<ia  re  et  cives  erant  et  quasi  domini  ceterornm 
Incolarum  a  familiari  hoc  nexu  alienorum.  Quo  in  civitatium  statu  cum  ci- 
Tes  omnes  omnium  cognati  essent,  ant,  ut  cautius  dicam,  cognationis  quam- 
^is  remotæ  vinculo  inter  se  coniuncti  esse  putarentur,  apparet  relative 
omnes  potuisse  dici  omnium  haSt  deinde  etiam  absolute  itag.  Eiempler 
]>aa  den  relative  Betydning' er  Hom.  11.  VI,  262  (omnes  cives  Troiani  =  Hee- 
toris  im)  og  Od.  IV,  3  (omnes  elves  Spartiatæ  =  Menelai  hat),  paa  den 
*  absolnte  Brug  Aischylos's  inis  at^iJQ  og  Euripides's  iftog  htis,  Jfr.  dtf^Q  noki- 
f^  (han  sammenligner  hermed  patres  hos  Romerne  og  S/Lioiot  hos  Lake- 
dalmonlerne).  —  At  Iri^c  i  Athen  tidligt  ophørte  at  bruges  som  Navn  for  Bor- 
gerne, kommer  af,  at  medens  fer  Solon  blot  svytytU  eller  tvnaiQidat  vare 
Borgere  (s.  A.  Philippi  Beitr.  zu  einer  Gesch.  des  att.  Burgerrechtes  185  fT. 
og  233  ff.),  blev  ved  Solons  Lovgivning  ikke  blot  de,  der  kaldtes  Ira*,  men 
ogsaa  andre  af  Statens  Beboere  Borgere,  og  Alle  forenedes  under  Fællesnav- 
net noUioå.  At  imidlertid  virkelig  i  Athen  Borgerne  engang  ere  blevne  kaldte 
h€u  Ihat),  mener  han  at  turde  slutte  af  den  bekjendte  Formel  J  'rdy  eller 
Z  'tar,  der  Ikke  er  en  pronominal  Form  raif,  men  en  Vokativ  af  Ir^c,  som 
fitytcråif  af  fÅtytaros,  J^våw  af  {vkoc,  vtay  af  Woc.  Han  seer  ogsaa  et  Be- 
vis derfor  i  den  gamle  attiske  Brug  af  hatq{t)ia  om  et  adeligt  Parti,  idet 
disse  fra  Begyndelsen  af  sandsynligvis  bestode  af  Høvdingernes  Ira«  og  haiQOh 
9:  assecll  etarum.  —  Ephe terne  ere  følgelig  etarum  o:  civium  eupa' 
iridarum  præfeeti.  Privathævnen,  der  oprindelig  tilkom  alle  den  Dræbtes 
Etai  (Hom.  Od.  XV,  272  ff.),  kunde  ikke  afskaffes,  uden  ved  at  Dommen  over 
Drab  overdroges  eis,  qui  publica  auctoritate  etis  omnibus  præpositi  erant; 
nam  nullorum  aliorum  iudicum  de  cædibus  iudicia  omnes  etæ  rata  erant 
habitari.  —  I  Overensstemmelse  hermed  er  hos  Aischyl.  Pers.  73  ff.  itf^irat 
taoqaam  præfecti  tribolium  orti  ex  famillis  nobilissimis  et  ditissimis.  — 
SloUelig  mener  han,   at  d^iro*  hos  Spartiaterne  maaske  kan  forklares  paa 


320  R>  Christensen:  Anmeld,  af  L.  Langii  De  ephetarum  Athen,  nomlne. 

samme  Maade,  som  filii  clvium  Spartiataram  ex  mulieribus  Heloticis  procreati 
(itair  dnoyopot),  propter  originem  aat  libertate  donati  aut  pro  liberis  habitl 
Uden  iøYrigt  at  godlijende  Forfatterens  Bevisførelse  i  alle  Enkeltheder, 
maa  jeg  udtale ,  at  jeg  anseer  den  af  ham  fremsatte  Afledning  1  HoTedsagen 
for  rigtig.  At  Opdagelsen  har  ikke  ringe  Betydning  for  Opklaringen  af  Athens 
ældre  Statsforfatnings  Historie,  er  indlysende;  for Øleblikket  maa  jeg  imidler- 
tid i  saa  Henseende  nøles  med  at  henvise  til  en  andeo  Afhdl.  af  Laoge: 
Die  Epheten  und  der  Areopag  (i  Abbdl.  d.  philol.-hist  Cl.  d.  såehs.  Ges.  d. 
Wiss.  1874,  187  fr.)  og  til.AdolfPbilippi:  Der  Areopag  und  die  Epheten  (1874), 
S.  213  ff. 

Richard  Ckrisiensen, 


Uddrag  af 
Indbydelsesskrifter  fra  de  lærd^  statsskoler  i  187é. 


lår  har  skolerne  dimitteret  det  sidste  sæt  disciple,  som  yar  forberedte 
efter  den  tidligere  lov  og  med  nærværende  skoleår  vil  altså  alle  klasser  blive 
underviste  efter  den  ny  lov  og  den  samme  udfyldende  kgl.  anordning.  Af 
indbydelsesskrifterne  ser  man,  hvorledes  de  ny  bestemmelser  søges  førte  ud 
1  praxis,  og  det  vil  derfor  være  interessant  at  gore  nogle  sammenstillende 
bemærkninger  om  forholdene  ved  de  forskellige  skoler,  for  så  vidt  nævnte 
programmer  dertil  giver  et  tilstrækkelig  udførligt  materiale,  hvilket  ingen- 
lunde er  tilfældet  på  alle  punkter.  —  Storst  interesse  knytter  der  sig  vel  til 
delingen  af  de  studerende  disciple  dels  i  III  og  IV  klasse  i  alle  skoler  dels  i 
V  i  skolerne  i  Kobenhavn,  Roskilde,  Sorø,  Odense  og  Århus.  I  disse  5  sko- 
ler stiller  forholdet  mellem  spr.  og  math.  disciple  sig  således:  i  Metropolitan- 
skolen  19+5,  i  Roskilde  8  +  3,  i  Sorø  8  +  3,  i  Odense  8  +  4>),  I  Århus 
3  +  3,  altså  i  alt  46  sprogstuderende  og  18  (17)  math.  o:  omtrent  som  3:1. 
Ved  dette  hold,  det  fdrste  på  hvilket  delingen  kom  til  anvendelse,  kunde 
man  på  forhånd  vænte  omtrent  dette  forhold  med  betydelig  overvægt  for  den 
retning,  som  har  mest  tilfælles  med  det  gamle.  På  den  anden  side  stod  det 
til  at  antage,  at  forholdet  i  al  fald  for  de  nærmeste  hold  vilde  stille  sig  mere 
lige,  da  foruden  mange  andre  hensyn  lysten  til  at  prøve  det  ny  vilde  føre 
adskillige  over  i  den  math.  afdeling.  Forholdet  i  IV  og  111  klasse  i  de  fem 
ovennævnte  skoler  stiller  sig  således:    Mctropolitanskolen  10  +  4  og  17  +  5, 


*)  1  af  disse  har  taget  realafgangsexamen  og  derefter  fået  lov  til  at  deltage 
i  undervisningen  i   V  og  VI   uden   dog  at  måtte  underkaste   sig   oogeo 


B.  Hoff:  Uddrag  af  indbydelsesskrifter  fra  de  lærde  statsskoler  i  1874.  32 1 

Boskilde  12  +  3  og  13  +  4,  i  Sorø  6  +  7  og  5  +  6,  i  Odense  4  +  5  og 
+  9,  I  Århus  2  +  2  og  3  +  6,  i  alt  i  IV  34 -f  21 ,  i  III  45  +  30.  1  tre  af 
i  fem  skoler  er  der  I  disse  to  klasser  flere  math.  end  sproglige  disciple.  — 
sr  Ti  på  de  andre  lærde  skoler,  må  det  erindres,  at  deres  V  og  VI  klasse 
ID  har  deo  sproglige  retning,  hTilket  muiigen  kan  have  nogen  Indflydelse 
i  forholdet  også  i  IV  og  III.    Det  viser  sig  også,  at  den  math.  linie  kun  i 

af  dem  har  nogen  tilgang.  I  Ålborg  var  der  i  IV  2  spr.  og  2  math.,  i  III 
I  og  2,  i  Randers  7  +  0  og  9  +  1,  i  Viborg  4  +  2  og  7  +  1,  i  Ribe  5  +  1 
j  5  +  0,  i  Frederiksborg  6  +  0  og  6  +  0,  i  Horsens  16  +  0  og  8+0,  i 
f købing  4  +  0  og  9  +  0,  i  Ronne  formodentlig  2  +  0  og  2  +  0.  —  Disse 
I  Tiser,  at  den  math.  retning  i  de  enkelte  skoler  hidtil  kun  har  haft  ringe 
Igang,  skdnt  man  Jo  kunde  tro,  at  tidens  trang  til  at  slippe  for  at  lære 
rask  i  mellemklasserne  må  g6re  sig  gældende  der  lige  så  vel  som  1  Sorø, 
doDse  og  Århus.  Ref.  kan  ikke  værge  sig  for  den  tro,  at  udsigten  til  en 
ebllkkelig  lettelse  1  skolearbejdet  (ti  i  III  og  IV  er  den  math.  linie  åbenbar 
3D  letteste)  for  adskillige  disciple  er  afgdrende  med  hensyn  til  valget,  og  af 
em  vil  da  nok  en  og  anden  i  V  og  VI  angre  dette. 

Den  af  en  kommission  foreslåede  timetabel  følges  I  de  fleste  skoler 
den  synderlig  afvigelse.  Efter  denne  tillægges  de  math.  disciple  i  IV  og  III 
Q  særlig  time  i  Dansk.  Denne  anvendes  i  nogle  skoler  til  Græsk  mylhologi 
g  læsQiog  af  oldtidsværker  i  oversættelse,  i  andre  til  Dansk  sammen  med 
en  sideordnede  realklasse;  i  Odense  synes  den  henlagt  til  Naturlære.  Det 
ar  måske  ikke  af  vejen  at  anvende  den  til  Latin,  da  begge  retninger  skal 
å  det  samme  mål,  medens  mathematikerne  ved  at  gå  glip  af  den  belæring 
g  befæstelse  for  Latinen,  som  opnås  gennem  den  Græske  undervisning, 
BDskelig  kan  nå  så  vidt,  som  de  spr.  Læsningen  af  Græsk  mythologi  og  af 
fersættelser  af  oldtidsværker  kunde  da  passende   henlægges  til  de  timer  i 

og  VI,  som  står  tomme  på  mathematikernes  timetabel.  Derved  opnås,  at 
egge  hold  får  samme  antal  timer;  men  en  vigtigere  grund,  som  taler  der- 
ir,  er  at  disciplene  i  den  alder  vil  være  modnere  til  at  læse  et  udvalg  af 
en  Gr.  litt.  i  oversættelse,  medens  man  i  IV  og  III  omtrent  er  henvist  alene 
1  Homer  (og  Herodot).  I  sidste  skoleår  har  Odense  skole  været  den  eneste, 
>m  har  gjort  et  lignende  forsøg,  idet  to  timer  i  VM  har  været  henlagte  til 
sprog  og  litteratur*  9:  »en  udsigt  over  oldtidens  og  middelalderens  littera- 
ir-  og  kunsthistorie  i  forbindelse  med  oplæsning  af  en  del  værker  i  over- 
Bttelse  og  fremvisning  af  en  mængde  billeder  og  tegninger«. 

Undervisningen  i  Islandsk  har  været  given  i  7  skoler  af  klassens  lærer 
Dansk,  1  5  skoler  af  en  anden.  1  reglen  er  to  af  de  fire  Danske  timer  an* 
eodte  dertil  (i  Ribe  kun  1).  Wimmers  læsebog  bruges  i  10  af  11  skoler; 
len  skdnt  ordsamlingen  i  denne  bog  forudsætter  samme  forfatters  sprog - 
ere,  har  flere  skoler  dog  foretrukket  Iversens,  som  kun  indeholder  det  mest 


322  B.  HoflT:  Uddrag  af  indbydeUesskrifter  fra  de  lærde  statsskoler  i  1874. 

fornødne,  medens  stdrste  delen  af  Wimmers  grammatik  ikke  kao  komme  1^  ^^ 

aoYendelse  I  skolen.  Som  vænteligt  var  ved  et  nyt  fag,  hvor  ingen  prax-^^-*^^' 
har  gjort  sig  gældende,  vexler  antallet  af  de  i  de  forskellige  skoler  læste  s  ^9-  >^ 
der  meget  (fra  26  til  100). 

I  samtlige  skolers  V  har   1    skriver  én  discipel  (i  Viborg)  valgt  at  læa^K-  '^*< 
Tysk,  medens  de  andre  (henved  100)  har  foretrukket  Engelsk. 

Det  fag,  som  vil  volde  storst  vanskelighed  efter  den  ny  læseplan,  blive^^^^r 
vist  efter  de  fleste  læreres  mening  historie.  Hvorledes  man  kommer  ud  ii^^>  <f 
det  med  optagelsesprøven,  hvor  de  11  til  12  års  aspiranter  skal  gore  red  9^b 
for  hele  historien  i  kort  udtog,  derom  plejer  jo  programmerne  intet  at  melde 
men  nøden  byder  vel  at  give  forordningen  den  læmpellgste  fortolkning.  Der 
imod  ses  det,  at  sfi  godt  som  alle  skoler  i  I— IV  klasser  læser  Blochs  historl* 
for  realskoler,  og  det  må  vel  også  indrommes,  at  denne  lærebog  har  et  om  ^ 
fang,  som  passer  meget  vel  til  den  tid,  som  i  disse  4  år  kao  indromme- 
dette  fag,  når  anordningens  krav  skal  opfyldes,  at  disciplen  ved  udgangen 
IV  klasse  skal  have  læst  hele  historien.  *For  V  og  VI  vil  der  da  være 
passende  pensum  i  Thriges  oldtidshistorie  og  Nordens  historie  samt  Blodu 
stdrre  lærebog  i  den  nyeste  tids  historie. 

Det  eneste  fag.  som  i  kommissionens  udkast  til  en  timetabel  er  ansa^ 
med  I  ugenli^  time,  er  geografi  i  III.  Nogle  skoler  har  ment,  at  2  time-s 
gjordes  fornudne,  og  på  deres  timetabeller  forekommer  derfor  intet  fag  me^ 
1  ugetimo. 

Naturhistorie  er  bleven  læst  i  V  M  i  Roskilde  (Svampene) ,  Sorø  (Mineral 
logi)  og  Århus  ^do.),  derimod  ikke  i  Odense  og  Metropolitan  skolen. 

V  II  har  i  sine  10  mathematiktimer  i  samtlige  vedk.  skoler  læst  et  i 
eller    mindre   pensum   af  Steens  ren  mathematik,    desuden    trigonometri 
stereometri  (Metr.-skolen  kun  trig.)  efter  forskellige    læreboger.      Denne  an 
dervlsniug  har  i  Hoskilde  skole  været  delt  mellem  tre  lærere,  i  de  aodre  fic 
skoler  læser  samme  lærer  hele  faget. 

Ved   undervisningen  i  naturlære  i   VM  bruges  i  de  fire  skoler  de 
kendte  læreboger  af  Orsted  og  Petersen,    i  Sorø  skole  i  det  mindste  til  deM--* 
et  fransk  va^rk  af  Jamiu. 


Filologisk  og  pædagogisk  bibliografi  for  1ste  halvår  1874.  323 


fOøl^gisk  og  pmlagogisk  biblbgrai  for  1ste  half &r  1874. 

▲.    I  Danmark,  Noi^e^)  og  Sverig  udkomne  filologiske 
og  pædagogiske  skrifter. 


I.    Tidskrifter. 

Nordisk  tidskrift  for  filologi  og-  pædagogik.  Ny  række.  1. 
Und.  KbhYD.  Otto  SchwarU.  8.  Bind  (4  hæfter)  å  3  rd.  dansk,  P/a  sp. 
norsk,  6  rd.  svensk  (6  danske  eller  svenske  kroner). 

Tidskrift  for  Phllologi  og  Pædagogik.  Fæilesregister,  første  til 
Uende  Aargang.  Kbhvn.  Otto  Schwartz.  IV  -f  59  s.  8.  Gratis  for  iOde 
binds  subskribenter,  for  andre  løbere  72  sk, 

Vitterhets  historie  och  antiqvitets  akademiens  månadsblad. 
Stockh.    Klemmlngs  antiqvariat.    Årgang  (12  hft  å  16  s.)  å  2  kr. 

Aarbøger  for  Nordisk  Oldkyndighed  og  Historie,  udg.  af  det 
kgl.  nordiske  OldskrifUelskab.  1874,  1.-2.  hft.  Kbhvn.  (Gyldendalske  Bgh.) 
8.    Arg.  (4  hft.)  å  2  rd. 

Antiqvarisk  tidskrift  for  Sverige,  utg.  af  K.  vitterhets  historie 
och  antiqvitets  akademien  genom  Bror  Emil  Hildebrand.  5.  bd.  1.  hft  Stockh. 
96  8.     8.     1  kr. 

Sveoska  fornminnesforeningens  tidskrift.  2.  bd.  1.— 2.  hft. 
Stookh.     (Samson  och  Wallin).    205  s.  8.  m.  2  pi.    å  3  kr. 

Westmanlands  fornminnesforenings  årsskrift.  Utg.  af  1.  E. 
Hodin.     1.  hft.    Westerås.    Sjoberg.    68  s.  8.  m.  10  pi.    1  kr. 

Pedagogisk  tidsltrift.  Utg.  af  H.  F.  Hult  och  Ernst  G.  F.  Olbers. 
1874,  1.— 3.  hft.    HalmsUd.    Utgifvarne.     256  s.  8.    Årg.  (6  hft.)  å  5  kr. 

Skoletidende,  udg.  af  R.  J.  Holm  og  P.  A.  Holm.  1874.  52  Nr. 
8.    Odense.    (Kbhvn.,  Iversens  Bgh.)    47  sk.  Qærdingåret. 

II.     Almiodelig  og  sammenligneDde  sprogvidenskab. 

Leffler,  L.  F.,  Några  Ijudfysiologiska  undersokningar  rorande  konso- 
nantljadeD.  (I  Upsala  univ.'s  årsskr.  1874,  Philos.  och  språkvetsk.  111.)  Up- 
sala.     Akad.  bkh.     120  s.     1  kr.  75  orc. 

Tegner,  E.,  Om  sprak  och  nationalitet  (I  Svensk  Tdskr.  1874,  2.hft) 
41  8. 


I)  Da  en  fra  Kristiania  forventet  fortegnelse  over  de  i  Norge  udkomne 
skrifter  er  adebleven,  har  redaktionen  på  egen  hånd  måttet  udarbejde 
denne  del  af  bibliografien;  det  manglende  vil  blive  tilfojet  i  bibliografien 
for  2det  halvår  1874. 


324  Filologisk  og  pzdasogisk  bibliognfl  for  Iste  haltår  1874. 

Hl.     Nordiske  sprog. 
[Forfattere  og  texter,  grammaHk  og  lexikografi,  oldkisiorie,  aaHbriåtUt  o.«. i.) 

Bandamanoa  Saga.  (fter  skinnbokeD  no.  2846,  4to  å  koogL  MbDi- 
theket  i  Kopenhamo.  Akad.  afhdL  af  G.  J.  Chr.  Cederachiold.  LHi 
Berllng.    XIV  -f  24  s.    4. 

Sagan  af  Hraoa  Hring.  GeOn  ut  af  ^.  Jénssyni.  Ktn^niBii- 
hofn.    34  8.     12. 

I>åttr  af  ^ori  Hast  ok  Bårdi  Birta.  Geflon  ilt  af  ^.  idoiijBL 
Kaopmaooahofn.     13  s.     12. 

SæmuDdar  Edda  hins  frdda.  Den  ældre  Edda.  Kritisk håndadgnt 
ved  Svend  Grundtvig.  2.  på  ny  geooemarb.  udg.  Kbhvn.  Gjldca- 
daUke  Bgh.    X  -f  258  s.    8.     2  rd. 

Holm,  R.  J. ,  Hundsmag  af  den  ældre  Edda.  (Volvens  Spaadom,  Y^- 
tams-Kvlde,  Vavtrudnes-Maal  og  Vers  af  Havamaal.)  Trykt  som  Mannskrtyt 
Odense.    (Kbhvn.,  Iversens  Bgh.)     32  s.    8.     24  sk. 

Wennberg,  L.,  Geisli.  Einarr  Skiilason  ortl.  Ofvers.  med  anmåik- 
ningar.     (Akad.  disp.)    Lund.     Ohlsson.    74  s.    8. 

Kjøbenhavns  Diplomatarium.  iDg.  af  O.  Mels  en.  II,  S.  Hefti. 
S.  465—624.     Kbhvn.     Gad.    8. 

Bdrk,  J.  A.,  Darius.  Ett  forot  otryckt  svenskt  drama  uppf&rdt  af  det 
forstå  svenska  skådespeiaresållskap  å  teatern  LQjonkulan  i  Stockholm  1688b 
Efter  fdrfattarens  1  Bergshammar  arkiv  funna  origlnalhandskrifl  otgifVet  JiiMi 
en  historisk  inledning  och  anmårkningar  af  K.  F.  Karlson.  Stockh.  F.  ech 
G.  Beijer.    66  +  73  s.     3  kr. 

Jesus  lårer  i  templet  Comedia.  Stockh.  Norstedt  o.  S.  32  §.  i 
10  kr. 

Laursen,  L.,  Dansk  Læsebog  for Elementarklassen  1  Borger-  og  Almiw- 
skolcr.     9.  Opl.     Kbhvn.     Woidike.     128  s.     8.     Indb.  48  sk. 

Lefolii,  II.  H.,  Fortæiiiiiger  og  Sagaer,  fortalte  for  Born  i  Hjemmet  og 
paa  Skolen.  2.  Samling.  2.  Udg.  Kbhvn.  Reitzel.  VI  -f  345  s.  8. 
1  rd.  36  sk. 

Pio,  J.,  og  L.  F.  A.  Wimmer,  Dansk  Læsebog  for  MellemklasienM. 
2.  Udg.     Kbhvn.    W.  Prior.     398  s.     8.     Indb.   I   rd.  76  sk. 

— ,  — ,  Dansk  Læsebog  for  de  lavere  Klasser.  3.  Udg.  Kbhyo.  W. 
Piior.     340  s.     8.     Indb.  1  rd.  48  sk. 

Wulff,  D.  H..  Dansk  Læsebog.  2.  Del.  (For  de  lavere  Klasser.)  1 
uforandr.  Opl.     Kbhvn.     Gyldendalske  Bgh.     320  s.    8.    Indb.  1  rd. 

G  ro  ns  dal,  H.,  Læsebog  Tor  Almue-  og  Borgerskoler.  1.  Del.  2.  0^ 
Bergen.    F.  Beyer.     Indb.  30  sk. 

Horn,  F.  Winkel-,  och  O.  Borchsenius,  Ofversigt  af  oorska  ock 
danska  literaturen.  Liisebok  fur  svenska  skolor,  utarbetad  under  medverfcao 
af  G.  Up  mark.  Stockh.  Norstedt  o.  S.  150  s.  8.  1  kr.  50  ore,  kart 
1  kr.  75  ore. 

Sundén,  V.  A.,  och  J.Modln,  Svensk  låsebok  for  elementår låroverkea, 
klasscrna  1— V.     2.  uppl.    Stockh.    J.  Beckman.     288  s.  8.   Kart.  2  kr.  25  ore. 

Petersen,  N.  M,  Samlede  Afhandlinger.  4.  DeL  Kbhvn.  Smfd.  til  i 
danske  Lit.'s  Fremme.     300  s.     8.     (1— IV:  5  rd.) 


Filologisk  og  pædagogisk  bibliografl  for  1ste  halvår  1874.  325 

Wimmer,' L.  F.  A.,  Fornnordislt  Formlåra.  Svenslc,  omarbetad  upp- 
Jaga.    Land.    Gleenip.    VI  +  179  s.    8.     2  kr. 

-r,  RoneslLrlfteDs  oprindelse  og  advildiDg  i  Norden.  Med  3  tavler  og 
afbildoioger  i  teksten.    Kbhvn.    W.  Prior.     270  s.     8.     4  kr. 

Wadstein,  A.,  Kasnsiåran  i  aldre  Westgotalagen.  (Aliad.  disp.)  Land. 
Berling.    44  s.    8. 

Broberg,  S.,  Dansk  Grammatilt.  Fornemmelig  fremstillet  1  Exempler 
og  i  Opgaver  til  Indøvelse.  2.  omarb.  og  betyd,  udvid.  Udg.  Odense.  (Kbhvn., 
Schabolhe.)    52  s.    8.    29  sk. 

Heddel  and,  B.  O.,  Retslirivningsregler  eller  Icort  Grammatilt  til  Gjeo- 
nemgaaelse  for  ældre  og  flinkere  Børn  ved  vore  Almuesl^oler.  Mandal.  Forf. 
(K.  Reiersen.)    6  sk. 

iynge,  A.,  og  E.  Schreiner,  RetslLrivningsregler  til  Skolebrug.  Kri- 
stiaDia.    A.  Cammermeyer.    1  papbind  12  sli. 

A(urén),  J.  A.,  Bidrag  til  svenska  språkets  qvantitetslåra.  Stockh.  Nor- 
stedt  o.  S.     190  s.     8.     2  kr.  25  ore. 

Rydqvist,  J.  E. ,  Svenska  sprfikcts  lagar.  Kritisk  afhdig.  Band  V. 
Stockh.    O.  U.  Klemming.     268  s.     5  kr. 

S  und  én,  D.  A.,  Kort  lårokurs  1  modersmålet  for  folkskoior.  2.  uppl. 
Stockh.    48  s.    Indb.  25  ore. 

— ,  Herr  C.  J.  Dahlbåcks  opptrådande  i  svenska  råttstafningsfrågan  be- 
traktad  or  pedagogisk  synpunkt.    Stockh.    K.  L.  Beckman.     56  s.     50  ore. 

Dahl,  H.,  Dansk  hjælpeordbog  til  fredning  af  det  hjemlige  og  uddrivelse 
af  det  unyttige  fremmede  i  vort  modersmål.  4.  hæfte.  Kbhvn.  Gad.  96  s. 
8.     72  sk. 

Ordlista  ofver  Svenska  språket,  utg.  af  Svenska  Akademien. 
Stockh.    Norstedt  o.  S.    X  +  334  s.     3  kr. 

Linder,  N.,  Svenska  ortnamn  och  åganderåtten  till  sådana.  (1  Svensk 
Tdskr.  1.  hft.  s.  93  ff.)     11  s. 

Tamm,  F.  A.,  Bidrag  till  en  svensk  etymologisk  ordbok.  A.  (Akad. 
afhdl.)    Upsala.    54  s. 

Munch,  P.  A.,  Samlede  Afhandlinger,  udg.  efter  offentlig  Foranstaltning 
af  G.  Storm.  II,  5.-7.  Hft.;  Hl,  1.  Hft.  Krstnia.  A.  Cammermeyer. 
å  36  sk. 

Madsen,  A.  P.,  Afbildninger  af  danske  Oldsager  og  Mindesmærker. 
27.  Hft.  4  kobberstukne  Plader  i  Folio.     Kbhvn.     Gyldendalske  Bgh.     1  rd. 

Måller,  L.  C.,  Danmarks  Sagnhistorie.  4.  Udg.  ved  I.  T.  A.  Tang. 
(8=  Danmarks  Historie,  1.  Del.)   Kbhvn.    Iversens  Bgh.  276  s.  8.    1  rd«  40  sk. 

Bidrag  till  kånnedom  om  Gøteborgs  och  Bohuslåns  fornminnen 
och  histori a.  Utg.  på  foranstaitande  af  lånets  hushåiinings-sållskap.  Hft. 
1.     Stockh.    Norstedt  o:  S.     126  s.     2  kr. 

Indebetoo,  H.  0.,  Nykopings  minnen.  1.  hft.  från  åldsta  tider  till 
och  med  1665  års  brand.    Nykoping.     Kullbcrg.     110  s.    8.     2  kr. 

Montelius,  O.,  Sveriges  forntid.  Text.  I.  Stenåldern.  Stockh.  162  s. 
3  kr. 

Wolff,  F.  A.,  Notices  sur  les  Sagas  de  Mågus  et  de  Geirard  et  leurs 
rapports  aux  épopées  francalses.     (Akad.  disp.)    Lund.     Berling.    44  s.    4. 


326         Filologisk  og  pædagogislL  bibliografi  for  Iste  halvfir  1874. 

IV.     Græsk  og  Latin. 
1.    Forfattere  og  texter, 
M.  Tollii  Ciceronis   Cato  Major  de  Senectule.    Med  fdrklarande  an 
mårkningar  utg.  af  G.  Kling berg.    Stockh.    Norsledt  o.  S.     1  kr.  25  6re. 
Lysias.  —  N.  Ambrosius,  Oratio  Lysiae  in  probationem  PhiionisLa. 
tine  cODversa  et  adnotationibus  inslructa.    (Akad.  disp.)     Landae.    Berlii 
21  8.    8. 

Seneca.  —  Studia  critica  in  L.  Annaei  Senecae  dialogos.    Ser.  H.  G^ 
Gertz.     (Doktordisp.)     Hauniae.      (Gyldendalske   Bgh.)      170  -f  X  s.     C 

1  rd.  48  sk. 

P.  Verglli  Maronis  Aeneis.    Til  Skolebrug  bearb.  af  Georg  F.  V.  La  ndJ 
1.  Del:    I- VI  Bog.     2.  Udg.     Kbhvn.     Reitzel.     X  +  338  +  >^L1X  8.    80 

2  rd.  24  sk. 

2.     Qrammatik  og  lexUcograJL 

Cavallin,  S.  J.,  De  temporum  Inflnitivi  osu  Homerlco.  (Akad.  dIsp.) 
Lund.    Ohlsson.    54  s.    8. 

Kaos,  O.  T.,  De  digammo  Homerleo  quaestiones.  (I  Upsala  ODiT.'i 
årsskr.  1873,  49  ff.)    Upsala.    Akad.  bkh.     175  s.    8.     2  kr.  50  ore. 

La  ur  el  1,  Fr.,  Genilivi  Latinorum  ad  verba  usurpati  quanam  ratlooe 
explicari  debeant,  commentatio  \.    (Akad.  disp.)    Lund.    Ohlsson.     36  s.   8. 

Forchhammer,  J.,  Latinske  Stiløvelser  nærmest  for  Latlnskoleroei 
anden  Klasse.    Kbhvn.    Reitzel.    64  s.    8.    44  sk. 

Iversen,  C,  Latinske  Stiløvelser  for  den  lærde  Skoles  Fællesklasser. 
Efter  Skolelovens  Fordringer.   Kbhvn.  W.  Prior.  206  s.  8.  ludb.  1  rd.  24  sL 

3.     FolUiak  og  kulturhistorie,  antikviteter,  litteraturhistorie  o$v. 

An  dræ,  P.,  Via  Appia.  IV.  Cirkus  Maxentius.  Med  Vignet  V.  RaioerDe 
af  Cirkus  Maxentius.  Hed  et  Grundrids.  (I  'Fra  alle  Lande* ,  udg.  af  L. 
Zinck,  1874,  1,  46  ff.  og  305  iT.)     29  +  29  s.     8. 

Historisk  Atlas  til  Skolebrug.  A.  Oldtiden.  7  Kort  i  4.  Kbhvn. 
Erslev.    48  sk. 

Muller,  L.,  Numismatique  de  Tancienne  Afrique.  Supplement.  Avec 
trois  planches  et  une  tablc  alphabétique  de  tout  l'ouvrage.  Copenh.  (Høst 
o.  S.)     102  s.    4.     4  rd. 

Petersen,  i.,  Billeder  af  Livet  i  Oldtiden  hos  Grækerne  og  Romerne. 
3.  —  5.  Hft.  Kbhvn.  Gyldendalske  Bgh.  64  +  64  +  68  s.  8.  å  40  st 
(Kplt.  2  rd.  24  sk.,  indb.  3  rd.  48  sk.) 

Schjott,  P.  O.,  Zur  Erklårung  des  Polybius  6,  20.  (I  Ghristiaola 
Vdsk.'s  Selsk.'s  Frhdlger  1873,  435  ff.)     20  s.     8. 

Stremme,  C,  Kejser  Claudius.  (I  Historisk  Archiv,  udg.  af  F.  G. 
Granzov?,  1874,  1,  301  ff.)     57  s.     8. 

Ussing,  J.  L.,  Flodgudcn  Inopos*  Helligdom  paa  Delos.  (I  d.  kgl. 
danske  Vdsk.'s  Selsk.'s  Forhdlg.  1874,  13  ff.)  16  s.  8.  (Med  et  fransk 
resumé,  3  s.  8.) 

— ,  Kong  Attalos'  Sloa  i  Athen.  Med  3  Tavler.  (Af  d.  kgl.  danske  Vdsk.*s 
Selsk.*s  Skrifter,  5.  Række,  hist.  og  philos.  Afd.,  4.  Bd.,  X,  419  ff.)  Kbhvo. 
(Høst  0.  S.).    13  s.    4.    (Med  et  fransk  resumé,  3  s.  4.)    48  sk. 


FnologUk  og  pædagogisk  bibliografi  for  Iste  halvfir  1874.  327 

V.     Andre  ældre  og  nyere  sprog. 

{forfatten,  grammatik  og  lextkografi,  aniikviteterf  liUeraturhuUme  08V.) 

Cornellle,  P.,  Le  Cid,  heroisk  Drama.  Med  Anpa.  ved  C.  Sick. 
^l^hTD.    Høst  o.  S.    92  8.    8.    48  sk. 

Feolllet,  O.,  Le  Tillage,  Komedie.  Med  Anm.  ved  C.  Sick.  Kbhvn. 
Bøst  o.  S.     58  8.    8.     28  sk. 

Sandeaa,  J.,  Mademoiselle  de  la  Seigliére.  SlLuespii  i  4  Akter.  Med 
Aom.  Ted  C.  Sick.    KbhTn.    Høst  o.  S.     120  s.    8.    48  sk. 

Ahn,  F.,  Prai(lisi(  Lærebog  i  det  franske  Sprog.  1.  Kursus  Ted  A.  Ar- 
laod.     10.  Udg.     KbhTn.     Thaarup.     132  s.     8.     Indb.  72  &k. 

Carlberg,  A.  E. ,  Fransk  Elementarbok.  Lund.  Gleerup.  180  s.  8. 
Kart  1  kr.  75  ore. 

— ,  Etude  sur  Fusage  syntactique  dans  les  chansons  de  Roland.  P.  L 
(Akad.  disp.)    Lund.    8. 

Gallberg,  G.,  Mémoire  grammatical  sur  les  poésies  de  Marie  dcFrance. 
(Akad.  disp.)    Copenh.    Ferslew.    8. 

Jung,  C.  F.,  Grundtræk  af  den  franske  Grammatili.  (Særtryli  af  Forf.'s 
Lærebog  i  Fransk.    2.  Kursus).     KbhTn.     Jørgensen.    86  s.    8.    40  %k. 

Le  Dander,  J.  H.  R.,  Observations  sur  les  formes  du  Terbe  dans  la 
cbansoD  de  geste  de  Gul  de  Bourgogne.    {Akaå.  disp.)    Malmo.    40  s.    8. 

PI  o  et  s,  C.,  Elementarbok  i  Franska  språket.  bearbet.  af  G.  LofTing. 
2.  Dppl.    Stoekh.    SioTers.     168  s.     12.    Indb.  1  kr.  50  ore. 

Gottlieb,  J.  L.,  Fraseologi.  En  Samling  af  danske  Sætninger,  gjen- 
glToe  ved  tilsTar.  franske  med  Bevaring  af  hvert  Sprogs  Eiendommeligbed, 
samt  endel  danske  og  franske  Ordsprog  *  og  flgurlige  Talemaader.  Kbhvn. 
Høst  o.  S.     180  8.    8.     1  rd. 

Beissel,  Gh.,  Øvelser  til  den  tydske  Grammatik.  Kbhvn.  Ursin.  84  s. 
8.    Indb.  48  sk. 

Elbe,  N.  Jul.,  Cursus  paa  100  Timer  i  Tydsl[,  en  Lærebog  i  det  tydsiie 
Sprog,  adarbeidet  efter  Ollendorffs  Methode  eller  Anviisniug  til  i  sex  Maane- 
der  at  lære  at  læse,  tale  og  skrive  et  Sprog.  4.  Opl.  Kbhvn.  Steen.  348  s. 
8.    Indb.  2  rd.  8  sk. 

— ,  Nøgle  til  Øvelserne  i  tlOO  Timer  i  Tydskt.  4.  Opl.  Kbhvn.  Steen. 
74  s.    8.    64  sk. 

Flach,  F.,  Tysk  språitlåra  for  elementarlåroverken.  4.  genomsedda  oppl. 
Stoekh.    164  s.    8.    Indb.  2  kr. 

Kaper,  J.,  Tydsk  Læsebog  for  Mellemklasserne.  Kbhvn.  Gyldendalske 
Bgta.    232  s.    8.    Indb.  1  rd.     ' 

MathesiQS,  N.  A.,  Tysk  elementarbok.  Stoekh.  138  s.  8.  1  kr.  25 
6re,  indb.  1  kr.  50  ore. 

Moren,  C.  G.,  Urwal  or  engelska  lileraturen.  Till  elementarlårover- 
kenø,  privatskolornas  och  den  ensklldas  tjenst.  Med  ord-  och  sakforklarlngar. 
(Engelska  forfattare.  Serien  1,  h.  4.  W.  Irving,  Voyages  and  discoveries  of 
the  companions  of  Columbus.)  1.  Rft.  Stoekh.  F.  och  G.  Beljer.  XVIII  + 
99  s.    8.    1  kr.,  kart.  1  kr.  25  ore. 

Collin,  A.  Z.,  (och  P.  F.  Widmark),  EngelsiLt-Svenskt  Lexil^on.  Med 
Walkers  Uttalsbeteekning.    4.  hfL    Stoekh.    8.    Kplt.  9  kr. 


328         Filologisk  og  pædagogisk  bibliografi  for  1ste  halvår  1874. 

Koranen.  Ofversalt  ifrån  arabiskan  af  C.  J.  Tornberg.  2.-6.  t^^ 
S.  17—408.    Lund.    Gleerop.    8.    å  i  kr. 

VI.     Pædagogik  og  skolevæsen. 

Betånkande   och   forslag   till   inråttande    af   en   pedagogii^v- 
UnderTlsningsanstalt   fdr   elementarlårare,   afgifvet   d.  13.  DcbcS 
1873  af  den  dertill  utsedda  komité.    Stockh.    Samson  och  Wallin.    79  s.  - 
75  dre. 

Comenius,  J.  Amos,  Moderskole  eller  Vejledning  til  Børns  Opdragel^^ 
og  Øvelse  i  Hjemmet  i  de  første  6  Aar,  efter  den  lyske  Udg.  af  1636  og  de^5 
latinske  af  1657,  oversat  paa  Dansk  af  Jean  Pi  o.  Kbhvn.  Jespersen.  108  ^ 
16.    48  sk. 

I  Låroverksfrfigan  af  en  Ifirare.    Lund.    Gleerap.    36  s.  8.   40  oi^^s; 

Oversigt  over  den  Nordlandske  Kirke-  og  Skolefouds  Indtsg^  - 
ter  og  Udgifter  1  Aaret  1872.  Udg.  af  Departementet  for  Kirke-  ogUn- 
dervisningsvæsenet.    Krstnia.    (A.  Cammermeyer.)    12  sk. 

Trier,  H.,    Amos  Gomeniuses  Grundtanker  om  Opdragelsen  og  Under- 
visningen i  hans  Didactica  magna.     Kbhvn.    W.  Prior.    60  s.    8.    32  sk. 


B.    De  vigtigste  i  andre  lande  udkomne  fllologlske  og 
psddagoglske  skrifter. 


I.     Tidskrifter« 

Neue  Jahrbucher  fur  Philologie  u.  Pådagoglk.  Hrsg.  v.  A. 
Fleckeisen  u.  H.  Masius.  109.  u.  110.  Bd.  1.-6.  Hft.  1874.  Leipsig. 
Teubner.    8.    Arg.  (12  hft.)  å  n.  10  th. 

Jahrbucher  fur  classische  Philologie.  Hrsg.  v.  A.  Fleckeisen. 
7  Supplbd.  2.  Hft.  S.  97—304.    Leipzig.    Teubner.    8. 

Zeitschrift  fur  die  osterreichischen  Gymnasten.  Red.:  J.  G. 
Seldl,  J.  Vablen,  K.  Tomaschek.  25.  Jhrg.  1.  Hft.  1874.  Wien.  Ge- 
rold's  S.    8.    Årg.  (12  hft.)  &  n.  8  th. 

Beltråge  zur  vergleichendcn  sprachforschung  aof  dem  gebiete 
der  arischen,  celtischen  u.  slawischen  sprachen.  Unter  mitwirkang  v.  A. 
Leskien  u.  J.  Schmidt  hrsg.  v.  A.  Kuhn.  8.  B.  1.  Hft.  Berlin.  Dumm- 
ier.    128  s.     8.     Bind  (4  hft.)  å  5  th.  10  ngr. 

Mémoires  de  la  société  de  linguistique  de  Paris.  T.  II  fase.  4. 
Paris.     Franck.     8.     Fase.  1.-4.:  16  fr. 

Zeitschr.  fur  vergleich.  sprachforschung  auf  dem  gebiete  d. 
Deutschen,  Griech.  u.  Latein.  Unter  mitwirkung  v.  Ernst  W.  A.  Knho 
hrsg.  V.  Ada  Ib.  Kuhn.  Bd.  XXII,  n.  f.  Il,  1.— 2.hft.  Berlin.  Dåmmler. 
Årg.  (6  hft.)  å  n.  4  th. 

— ,  Gesammtreglster  zu  den  bdn.  XI— XXII.     Bearb.  v.  Al.  Vi- 

V 

nfcek.    Berlin.    Dummier.    VI  -f  185  s.    8.    n.  2  th.  20  ngr. 


FUoltgia  og  pcdagogltk  bibUogratt  for  1ste  halvår  1874.         329 

Zeitschr.  ffir  Vdlkerpsyehologie  u.  Sprachwissenschaft 
^ng.  T.  M.  Laiaras  a.  H.  Stelothal.  8.  B.  2.  Hft  Berlin.  Dummler. 
a    Bd.  (4  hfU  å  n.  S  Ih. 

GdUingische  gelehrte  Anteigen.  1874.  3  Bde  (52  Stucke).  NH 
IViebriehten  d.  kgl.  <»es.  d.  Wim.  u.  d.  G.  k.  Univ.  la  Gott,  12  Nro.  8. 
CMittiogeo.    DieCerieh.    Kplt.  n.  9  th..  Nachr.  alene  n.  2  ih. 

Hermea.  Zeitsehrift  fur  classische  Philologle,  onter  lOtwirkang  v.  R. 
Hereher,  A.  Kirchhoff,  Th.  Mominsan  hrtg.  v.  Emil  Uubner.  8  Bd. 
3.-4.  .Hft.    BerllD.    Weidmann.    lid.  (4  hft.)  å  o.  3  th.  10  ngr. 

MneiDosyoe.  Bibi.  phileL  Batava.  Coll.  G.  G.  Gobet,  H.  W.  van 
der  Uej.    Nova  series.    YoL  11  pars  1.    Leipsig.    Richter  u.  H.    8.    3  th. 

Philologns.  Zeitschr.  fOr  d.  klassische  AUerthom.  Ursg.  t.  E.  v. 
Leatsch.  34.  Jhrg.  I.  Hft.  GoiUnxen.  Dieterich.  8.  Arg.  (4  hft.|  å  n. 
S  Ih.  20  ngr. 

Phllologlscher  Aoielger.  Als  Ergåninng  d.  Phtlologus  hrsg.  v.  E. 
V.  Leotsch.  6.  Bd.  1.  Hft.  1874.  GoUingen.  Dialerlch.  8.  Arg.  (12  hft.) 
å  n.  5  th. 

— ,  Sopplement  1.     1873.    Ibd.    8.    n.  12  ngr. 

Rhelnisches  Maseamf&r  Phllologie.  Hrsg.  v.  F.  Ritschi  d.  A. 
Klette.  N.  F.  29.  Bd.  1.— 3.  Hft.  Frankfurt  a/M.  Saueriånder.  8.  Arg. 
(4  hft.)  å  B.  4  th. 

Kphemerls  epigraphiea  eorporis  Inscrlpt  Lat.  suppl.  Gura  G.  Uen- 
leoi,  J.  B.  Bossli,  Th.  Mommsenl,  G.  Wiimansii.  Vol.  II  fase.  1. 
Berlin.    G.  Reimer.    8.    Fase.  1— IV:  n.  2  th.  20  ngr. 

Archåologische  Zeitung.  Hrsg.  v.  Ernst  Curtlua  u.  Rich. 
Sch^ine.  N.  K.  6.  Bd.  (der  ganzen  Folge  31.  Jhrg.)  I.  Hft.  Berlin.  G.  Rei- 
mer.   4.    M.  6  Uth.  Uvier.    Arg.  (4  hft.)  å  n.  4  th. 

RcTne  arehéologique,  ou  Recneil  de  documents  et  de  mémoires 
niatlls  å  Tétode  des  monnmenta,  å  la  numismatique  et  å  la  phllologie  de 
rantlqnité  et  da  mojen  Age,  poblié  par  les  principaoi  arehéologues  franpais 
et  étrangen.    Paris.    Didier  et  Co.    8.    Arg.  (12  hft.)  å  25  fr. 

Nnmlsmat-sphraglst  Anieiger.  5.  Jhrg.  Nr.  1.  1874.  Hannover. 
Meyer.    8.    Aig.  (12  nr.)  å  24  ngr. 

Zeitsehrift  fdr  Numismatik.  Hrsg.  v.  A.  v.  Sailet.  1.  Bd.  Ber- 
lin.   Weidmann.    8.    n.  4  th.  20  ngr. 

iahrbnch  f&r  roman.  o.  engi.  Sprache  u.  Llteratur.  Hrsg.  v. 
Ldw.  Lemeke.  N.  F.  1.  Bd.  4.  Hft.;  2.  Bd.  1.  Hft.  Leipzig.  Teubner.  Bd. 
(4  hft.)  å  n.  4  th. 

Germania  hrsg.  v.  K.  Bartscb.  19.  Jhrg.  (Neue  Reihe  VU.)  Wien. 
GeroId'B  S.    Arg.  (4  hft.)  å  3  th.  10  ngr. 

Zeitsehrift  fdr  dentsches  Alterthum.  hrsg.  v.  K.  Mulienhoff 
o.  E.  Steinmeyer.-    N.  F.  V,  2.-4.;  VI.  1.    Berlin.    Weidmann.    å  n.  1  th. 

Zeitsehrift  f&r  dentscho  philoiogie  hrsg.  von  E.  Udpfner  u. 
i.  Zacher.  V,  3.-4.  Halle.  BchdI.  des  Waisunh.  Bd.  (4  hft.)  å  n.  3  th. 
10  ngr. 

— ,  ErgAnsnngsband.     1874.     5  th. 

Zeitsehrift  der  deutschen  morgenland.  Gesellschaft.  Hrsg. 
T.  den  Geschåftsfahrem  nnter  der  vcrantwortl.  Red.  v.  Otto  Loth.  28.  Bd. 
:f%T4.  tldikr.  rør  lløl.  og  psdag.    Ny  rslke.    I.  22 


^30  Filologisk  og  p«£dagogisk  bibliografi  for  Iste  haliår  1974. 

L  lift.   XIV  +  184  s,  m.  :J  steulr*  lavlcr.     Leipzig.     Brockhaua  Sort.     Bd 
(4  bfl.)  å  n.  6  tb. 

ADteiger  fur  dtc  iicuesle  padagogiicbe  LlUratur.     Urvg.  t, 
E.  Stotiner.     3.  Jhrg.  12  Mrn.     Leipzig.     iiliDkhardL    4.     n.  8  Dgr. 

Jahrbucb  desVereins  fur  wisseDBchaflHche  Padagogik.  Hr^g.' 
V.  T.  Ziller.  6.  Jhrg.  Leipilg.  Vcrlag  f.  erdeh.  Lnlerrlcbt  24J4  6,  8^ 
D.  I  tb.  22  ngT, 

Pådagoglscbe«  ArchJv;  Centralorgan  f.  Erxfebg.  u.  (Jnlerricbl  ll» 
Gymniieien,  Heatschuleii  u.  hoheren  DurgeracbEiIeo.  Begmtidet  t.  W.  Lang^ 
boln,  brag-  v.  Krumme,  16.  Jhrg.  (o.  Ud,)  Stettin.  Nahmer  s  Ar] 
(10  bft)  A  n.  5  Ih.  10  Dgr, 

Tidakrift  ulg.  af  Tpdagogiaka  Tore  o  ingen  i  Ftnhind.  IS7| 
5,-6.  hfl  ;  1874,  f  — 2.  hfl,  Heiaingfcirs.  S.  Arg.  i6  hfu)  å  4  mark  ^Jirel 
boa  Pedag.  foren. a  Centralafdclijig,  5  mark  ved  postkonlorcrne). 

ZLMtacbrlft  rOr  daa  Gyni naslalvfeaen.    Hrag.  \.  H.  Botiit«* 
*  Hiracbrelder,  R  Ruhle.    2».  Jbrg,    Berlin,    VVeiitmanii.    s.    Arg.  (U  hfl 
å  n.  6  Ib. 


Bibliolbecd  pbLJologica,  Verxeiobmaa  der  Tom  Jabr  18S2  til 
HUte  187  2  m  Oeutcbtand  erachicnenen  Zeitscbriften,  Scbriflen  der  Ak 
demicii  ti.  gelebrien  Geaeilschaften*  Miscelleu,  GolJectaiiuen,  Biographif«,  d« 
Lileralur  ub*  d.  Geschicbte  d.  Gyninasien,  ub.  Eucvdopadie  o.  Geachichtc 
PhilDlogie  u.  ub.  di«  philol.  UuKawisscnschaneii.  Hrsg.  v.  Carl  JlcLoi 
Her  mi  an  ti.  2.  Ablb.  S.  lOS-220.  Halle.  HerriDann.  8.  Kplt.  ti.  I  Itt 
22V»  ngr. 

BiliHotheca  pbllologlca  oder  georduete  Deberticbt  alier  auf  dam 
Gebii*ie  der  clasa.  Alterthumawifigenscban  wia  der  alieren  uotl  neufr 
Sprachwisaeofichalt  in  Licutscblaiid  u.  dem  Analande  neu  eracbleueacD  B6 
cber.  Ilrsg.  v.  W.  MuldeDer.  26.  Jbrg.  2.  Un.  Juli  — Decbr.  I&73. 
S.   D9~^270.     Gotlingen.     Ynndeuhoeck  u.  HuprerbL    B.     ik  17  ngr. 

IL     ÅlmiQdelJg  og   sammenlignende  sprogvideDsKab|. 
kullurhJstorte,  myUiologi  osv. 

Gliber natis,  Angelo   de,    Div  IhivvQ  hi  der  [iidogcrmatt    Sl^tbologll 
AuB  dem   Engl.   ubere.   t.  M.  llarlmanu.    Auloris.,   m.  Verbesaer ungen 
Zasåtxen  versebene  deulecbe  Ausg.    2.  MUte.    S.  337^675.    Leipiig.    Gr 
DOW.     8.     k  11.  3  i1l  tb  ugr, 

HebOi   V.,   Kulturpaanxen  u.  Haualblere  in  Ibrem  Uebergang  aui  AtH 
nath  Griecbenlaod  u.  Ballen,    sowie  in  daa  ubrlge  Europa.     HistoHsch-Uii*' 
guisl.   Skiizen.     2.   umgenrb*  Aufl.     UerliiL     Btirnlraegcr.     XII  -^  653  &*    ^. 
2  Ib.  20  ngr.  J 

Key,  T,  B.,  Language,  Its  ortgln  and  developmcul.    London.    &02  a    CJ 
5  Ib.  18  ngr. 

Kuhn,  A. ,  Ijber  cnlwicklungsatufen  der  niytben  bild  ung,     (Af  Abbdig. 
k.  Akad.  d.  Wlis.  iq  Berlin.  187^,)     Bedln.     Oijmmler.     30  s.  4.  n.  10 

W'hjljicy,  W.  D.,  Die  Sprachwlsaenscliaft     Vorleaungen  Qber  di«  Vt 
cipicn   der  vergldcb.   Spracbforschung  fur  d.   deuUcbe  Publikum   bcarb.  u^ 


nioitglflk  og  pcdagogisk  bibliografi  for  tete  balTår  1874.         Zi\ 

•rweitort  ▼.  i.  Jolljr.    Muochen.    Th.  Aekermaon.    XXVIU  +  713  s.  8.    d. 
S  th.  10  ogr. 

▼anfcek,  A.,  Etymologisches  Worterboch  der  latein.  Sprache.  Lefpsig. 
TeobDer.    Till  +  256  s.    8.    d.  4  mk.  80  pf. 

Zehetmayr,  Seb.,  Lexieoo  etymologicam  latino-ete-saaicritam  com- 
paratiTnin,  qoo  eadem  sententla  Terbl  analogiee  expUcator.  Wien.  Hdlder. 
1873.    YII  +  379  s.    Lex.  8.    o.  3  th. 

III.    Gr«sk  og  LatiD. 
1.    FérfaUere  og  ttxter* 

Apollodori  bibliotheca.  Ex  rceogn.  R.  Hercheri.  Berlin.  Weld- 
mann.    148  s.    8.    2  mk.  40  pf. 

Arlstote,  la  poHtiqae  d*,  tråd.  en  francs  d*apré8  le  texte  eollat  sar 
le  manoscrit  et  les  éd.  princip,  p.  B.  Saint-Hilaire.  3.  éd.  Paris.  La- 
diange.    CLXXVIII  4-  553  s.    8.     10  fr. 

DIonysii  Byiantil  de  Bospori  naTigatione  quæ  supersnnt  c.  suppl.  In 
geograpbbs  Græcos  min.  etc.  ed.  G.  Wescher.  Paris.  Didot.  XXXlV+lSOs. 
4.    20  fr. 

Eoripldes.  Aasgewihlte  Tragedien.  Ft&r  d.  Schalgebr.  erkl.  t.  N. 
Weekleln.     1.  Bdehn.    Medea.    Leipslg.   Tenbner.    1518.   8.     Imk.  80pf. 

Herodotos.  Ffir  d.  Sehulgebr.  erkl.  1.  K.  Ablcht  5.  Bd.  Buch  VIII 
—IX  o.  2  indices.  Hit  2  Karten.  2.  ?erb.  Aufl.  Leipsig.  Tenbner.  232  s. 
8.     I  mk.  80  pf. 

Homers  lllas.  Erklårende  Sehulausg.  v.  H.  Duntser.  1.  Hft  2.  Lfg. 
Buch  IV— THI.  2.  neu  bearb.  Aufl.  Paderborn.  Sch6ningh.  S.  130  —  285. 
8.    15  ngr. 

—  Odyssee.  Ffir  d.  Schalgebr.  erkl.  v.  Karl  Fr.  Arne  i  s.  2.  Bd.  1 
Hft  Gesang  XUl— XVIII.  5.  Tielfach  bericht  Anfl.  besorgt  ▼.  C.  Hentse. 
Uipsig.    Tenbner.    IV  +  179  s.    8.     13Va  ogr. 

.  Erkl.  Y.  H.  Koch.    t.  Hft.  (a— cf).    Hannover.    Hahn.    168  8.   8. 

10  ngr. 

—  Carmlna  ed.  A.  Nauek.  Vol.  II.  Odyssea.  Gom  potlore  lecUonis 
▼arietate.    Pars  I.    Beriin.    Weidmann.    XV  +  222  s.    8.     1  mk.  80  pf. 

Isokrates*  aosgewåhlte  Reden.  Panegyricos  u.  AreopagitlcuB.  Erkl. 
▼.  R.  Raacbensteln.  4.  Aufl.  Berlin.  Weidmann.  VI  -f  162  s.  8. 
1  mk.  50  pf. 

O  ratore  8  Attici.  —  Herm.  Sanppe,  Symbolae  ad  emendandos  ora- 
tores  AtUcos.    Gdttingen.    Dieterich.     14  s.    4.    n.  8  ngr. 

Platon  is  opera.  Argnmenta  dialogorum  cam  indice  nominom  et  re- 
ram  nec  non  indice  philosophico  absoloUssimls  condidit  J.  Hunsiker,  ac- 
eednnt  prolegomena  et  scholla  Graeca  in  Platonem  ex  rec.  Fr.  Dub  n er  i. 
Vol.  III.    Paris.    Didot  fréres  fils  et  Go.     II  -4-  350  s.   Lex.  8.    n.  8  mk. 

— .  Herm.  Schmidt,  Beitråge  sar  Erklårung  Platoniscber  Dialoge. 
(1  Gesammte  kleine  Scbriften.)    Wittenberg.    Herrosé.    242  s.    8.    n.  1  th. 

Thncydidis  historia  belli  Peloponnesiacl.  Ed.  J.  M.  Stabl.  Vol.  11. 
Lib.  ▼— VIII.  Ed.  ster.  Leipsig.  B.  TanchniU.  XXXVll  +  264  s.  1  mk. 
20  pf.,  Praehtansg.  3  mk. 

Xenophontis  qul  fertur  libellus  de  republica Athenienslum.    In  usum 

22* 


Filotogiåk  og  pffidagogUk  bibliogråfl  for  1ste  balvAr  167i. 


ACholamm  academiejirum.    Ed,  A.  Kirchhoff.    Berlin.    Hert«.    XU -H  ^t* 
8.    n.  8  ngr 

KUchoff,  A.,    QbtT  eln  QltultiEches  GrabdenkmaL     Mil  e.  Nnch- 
irage  von   E,   Curllu«,     (Af  Abtidlg.   d.   k.  Akad,    d.  Wiss.  lu  Berlin   1871.)  < 
MU  ?  (lUh.)  Taf.    BeHln.     Dtimmier.     10  s,    4.    n.  10  ogr. 

Ada  fratruin  arvalluiu  quae  sypersuul.  lleslitaU  cL  ilJa«lraTit 
GuiK  Ifenjten.  Accedunl  fragmetita  fjistomm  in  luco  arvallara  efTofåa, 
Berim      G.  Reimer.     CCXLVI  -h  2^0  a.    B.     n.  4  lU. 

Aplci  Caell  de  ro  coqoiriari«  librl  decem.  Novem  codicum  op«  adju- 
tus  auxEtt  regUtuU,  emcnilovH  el  correxit,  variDnim  JvcUoouni  parte  potitsloui 
ornatit.  slrlcllrii  el  ilerum  exjjlanavil  Ghr.  Th.  Schuch.  E<L  2  (kuti  oyt 
titelblad ),     Heidelberg.     C.  Whiler.     202  a,     8.     n.  20  ugr 

Q.  Viilerll  GaluUi  Verfinenals  llber.  Ex  rec.  CaroU  Lachmaufi  i.  Ed. 
3.     Uerlln.     G-  Reimer,     87  a.     8.     10  ngr. 

^1.  Ttillii  Ciceronta  orntionea  acleetae  XVJIL  fa  usum  achol  edå- 
derunt,  indlcea  et  memorabilla  vitae  Ciceronle  adieccrunl  A.  Eberhard  et 
W,  llirschfelder,     Leipzig.     Teubner.     XIX  +  668  a.     S,     2  mk. 

—  Auagewalilte  lieden  iilrkl.  v.  Kar!  liulm.  2.  Bdchn.  Die  ftede  ge> 
^el1  Q.  Caecilius  und  die  Anklugerede  gegen  Verrea  A,  u.  5.  Buch.  Mit  einer 
Karle.     r..  verb.  Au£l.     Berllti.     Wcidinaiiii.     244  a,     8.     2  mk.  2^  pt 

—  Rede  gegen  L.  Catilioa.  Fiir  d.  Schulgebr.  brag.  t.  Fr.  Richter* < 
2.  AuJl.     Leipilg.     Tenbuer.     IV  -J-  100  a.     8,     ii.  10  iigr. 

—  Rede  fur  T.  Anniua  Milo.  Fur  d.  Schalgebr.  brag.  v.  Fr  Richter. 
2,  verb,  AuO.     Leipzig.     TtnbDer.     IV  +  91  s.     S.     9  ngr. 

—  De  Unibus  bonorum  et  maJoium  librl  V.  Fur  d.  Schulgebr  erkU  v. 
H.  Holstein.     Leipzig,     Teubncr     Xi  -h  384  a.     8,     27  ngr. 

—  Tu9culanarum  digpntallonum  libri  V.  Recogo.  et  eiplan.  R/kuliner* 
Ed.  5.  auctior  et  emeudatior.  Honnover.  Habn.  XXIV  -{-  508  a.  8.  0. 
2  tb.  20  ogr, 

—  Ausgewåbhe  Briefe.  Hrsg.  v.  Fr.  lIoffmaorK  J.  lidchn.  3,  Autl- 
BcHlQ.     Wddmiinii,     IV  +  2G8  a.     8.     2  mk.  25  pf. 

— ,  H.  Wrampolmeyer,  Codev  WolfeobuttelanuB  Nr  205|  olim  Uclm- 
stadienala  Nr  304^  primum  ad  complures,  quaa  cantiDet,  CicerooU  oraUone« 
coiialus.  Pars  11  orailonem  pro  Murena  babitam  apectaus,  Adieota  eit  in* 
legra  varia  lectio  Roaciauae,  Seelianae,  Ligiirianae,  ex  codem  codlee  allata, 
codimenialioqiie  de  eodlcnm  mutua  ratione.  Hannover.  Sehmorl  u,  Secfeld, 
62  fl.     4.     n.  16  ngr   {I— II:  n,  28  ngr.), 

Coroclll  Nepotis  qnl  eitat  liber  de  excetlenlibua  ducibua  exterarttnt 
genliuni  Accedit  eiuadem  vita  Al  tiel.  Ad  biatoriae  11  dem  recogn,  et  iiani 
tcboi.  acconim.  Ed.  O  rim  an  n.    Leipzig,    Teubner.     VIII  ^  90  a,    8.     i  mt 

Coriiificiua.  — i.  a  Deatlnon,  De  codicum  CorxilOdanoriim  ratiooe. 
Commetitatio  L     Kiel.     Haeacler.     83  a.    8.     n.  20  ngr. 

Gal  iiistitutiunum  iurla  clvllia  cooimexitaril  qiiattuor.  ik«c.  f^h.  E»l 
Huschke.     Ed,  separ.  aUem.     Leipzig.    Teubner.     243  «.    8*     27  ngr,         " 

—  tnsti tution ura  commentarii  ([vattuor  Codicis  Verouenala  daouo  col- 
laii  Qpograpbnui  confecit  et  iuasu  acad.  reg,  acieuL  Berol.  ed,  Goilelmua 
Studemund.  Accedit  pagina  codicie  Veron.  photographicc  efUcta,  Lipaiæ. 
Hlriei,    4.     u.  12  th. 


FU^Ioslsk  og  p«di«ogiflk  UbUognfi  for  lite  haWår  1S74.         SSS 

Horatio«.  — LocUBMuJlor,  LeeUonet  HoratiaDOt.  ^Amélangeogréco- 
romains  tiréa  da  bolle  lin  ue  l'acad.  imp.  dea  aeieocos  de  St  Péteraik.)  St  Pe- 
Hnik,  (Beiiln.  Calgary  o.  Co.).    31  a.  8.  baar  n.  12  ngr. 

^.  C.  J.  Rinke,  De  difficHioribDt  loeia  aatiraram  BoratiaDanim.  Dia* 
•ert  phllol.  MAaater.    (Mitadorller.)    34  a.    8.    baar  6  ngr. 

B  y  g  i  o  nå.  —  Conr.  B  o  rai  aD ,  Emendatlonea  Byginiaaae.  Jena.  Neoen* 
bahn.    IS  a.    4.    boar  V.'t  ngr. 

Inriapradentiae  anteioatinianae  qoae aapersont  In  aanm maiime 
academicom  compoa.,  rec,  adoot  Ph.  E.  fluachke.  Bd. |ll  aoeU  et  moltis 
locia  emeodata.  Leipaig.  Teoboer.  XVUI  +  ^^  ^  8.  m.  2  iith.  to?ier. 
•  nk.  76  pf. 

T.  Locreti  Gari  de  rerain  nataim  libri  VI.  Bed.  u.  erkl.  ▼.  Fr.  Bocke- 
njkller.     1.  Lig.  Boch  1— a   SUde.   Steodel  aen.   186  a.  8.  n.  1  tb.  18  ngr. 

P.  Ovldil  Naaonia  Carmina.  Ed.  Alex.  Bieae.  Vol.  111.  FaaU,  Tri- 
atio,  Ibla,  Bz  Ponto.  Balieot..  Figg.  Ed.  ater.  Leipsig.  B.  TauchniU.  XXXI 
-f  326  8.    8.    n.  1  mk.,  Prachtausg.  3  mk. 

—  Fastomm  libri  VI.  Fur  d.  Scbole  erkl.  t.  B.  Peter.  2.  Abthlgen. 
Leipiig.  Teabner.  8.  3  mk.  60  pL  1.  Abtb.  Text  und  CommenUr.  XII  -f 
276  a«  2  mk.  70  pf.  2.  Abtb.  Kriliacbe  u.  exeget  AnafubruDgen  u.  Zoaåtxe 
xom  Commentar.    64  s.    90  pf. 

PetroBioa,  Bracbatueke  einea  Sitlenromaoa  aua  Nero's  ZeJt,  ala  An- 
hang 43  priapelacba  Lieder.  Mach  Bueheler'a  krit  Texte  uberaelst  Stuttgart. 
Sebelble.«  VI  +  146  s.    8.     1  tb. 

Pomponii  Porpbyrionia  comm«Blarii  4n  Q.  Boratium  Flaccum.  Rec. 
Goil.  Mejer.    Leipzig.    Teubner.    X  +  393  a.    8.    4  mk.  20  pf. 

Publili  Sy  ri  sententiae.  Bec.  A.  Spe  n  g  el.  Berlin.  Weidmann. 
SO  a.    8.     90  pr. 

Qulntilianua.  —  C.  a  Morawski,  Quaeationea  Qointilianeae.  (In- 
tog.-dlaa.,  Poaen.)    (Berlin.     Hayer  u.  MfiUer.)    68  a.    8.    baar  12  ngr 

Taeiioa.  '-  iob.  Muller,  Beitrage  zur  Kritik  u.  Erklårung  d.  Corne- 
Uiia  Taeitna.    3.  Bft  Annal.  I— VL   Innabrack.   Wagner.   61  s.  8.  n.  12  ngr. 

Domitii  Ulpianl  qoae  Tulgo  Toeantur  fragmenta  alTe  ex  Dlpiani  iibro 
aiDgnlari  regnlamm  exeerpta.  Aceedant  eiuadem  inatitutionum  reliquiae  ex 
eod.  Vindob.  Separatim  ex  •iuriapr.  anteiuat.  reliquianim*  editlone  111  iterum 
ed.  £.  Hnacbke.    Leipaig.    Teubner.    60  a.    8.    75  pf. 

P.  Vergilii  Maren  i  8  opera.  NouToUe  éd.  pnbliée  avec  une  notlee  aur 
la  vie  de  Vergile,  dea  remarqoea  aur  la  proaodie  etc.  p.  E.  BénolaL  Paria. 
Bacbette.    XII  +  &»&  >•     16.    2  fr.  25  e. 

Catalogna  codieam  Latin,  bibliothecae  reglae  Monacensia  Secun- 
dam  A.  Scbmellerl  indicea  compoauerunt  C. flalm,  G.  Thomas,  G.  Meyer. 
Tom.  I  pars  II.  Munchen.  Palm.  251  s.  8.  n.  4  mk.  —  Tom.  II  pars  1. 
386  a.    8.     o.  G  mk. 

2.     Chranimatik  og  lexikografi. 

Baur.  SpraehnrissensehafLliche  Einleitung  in  das  Grieeh.  u.  Lateinische 
fir  obere  Gymnaalalelaaæn.    Tubingen.   Laupp.   XV  -f-  110  a.  8.   n.  20  ngr. 

Studien  aur  grieeh.  u.  latein.  Grammatik  brag.  t.  Georg  Gnrtius.  VI, 
2.  Bft.    S.  277—433.    Leipzig.    Biraei.    8.    n.  1  tb.  (VI,  1—2:  3  tb.) 


zu 


Filologisk  og  pædAgoglsk  blbliognift  for  litfi  halvAr  tSTI 


Jacoby,  Carl,  Db.  die  SprAcbe  des  Uionyilug  v*  Hiiirkarn»9å  tn  der  ron^^ 
Archft^dloglr.    Aariru.     Saucrlånder.     38  s,     S.     n,  10  ngn 

SchtilUi  F>    Die  MIscburig  d.  Dialekle   Uei  Tlicokrlt.     Berlin,     CalvarT-n 
11.  Co.    tJ  t.    4.    htint  12  ngr 

Or a eger,    A.«    Hislorische  Synlax  der  latelntschen  Sprache.     7.  Th.   2SSfl 
HAlfle.     Ulpilg.   Teutoner.    S.  XXVII— XXXII  o.  323-626.  8.    n.  å  rak.  20  pF^ 

^  I.  u.  2.  TheU    vollfitaiidig  al«  erster  Band.    XXXM  4-  626  s,     S.     o  ^«« 
10  mk. 

Kil  endt,    K>    Lflleinischo  Grammntlk.     Btarb,   v.   Mor.  SeyfforL     14    ^ 
Terb.  Aufl*     ll«rlln,     W^iilmann.     XII  -f  348  g,    8.     n,  ^  rak. 

Klolx,   Relntiti    llandbucb  der  lotcln.  Stillslik.    Nach  des  Vaters  Tode 
lir»«,  V.  RIch.  KlolE.     Leipilg.     Teubner,     VIII  +  316  s.     n,  4   mk*  80  pf- 

NageUbach,  C»  P.,  Obtingen  d<  lalohi.  Sllls  mk  KoitimentRren  u.  Hln- 
weisiingen  nuf  granimnt.  u.  stillet.  Werke.  Fur  relfere  GynmDshilscTiuIer 
bejirb.  'S.  lin.  L  verb.  Aon.  Ldpiig.  Brandsletler  VHI  +  1^7  «•  S.  n. 
12  ngr. 

Ztimpt,    G.  G.,    Latelalsche  GrammallL     13.  AuQ.     Benrb.    t    A« 
lumpi.    Berlin.     Dtimmler.    604  s.    8.    n.  I  th.  10  ngr. 

Ab  re  ni,  H.  11.,  Pf.    Bcltrag  lur  grleeh.   Etymologi«  n.   Lejclkognipll 
Borlin     Cnlvary  u.  Go,     19  s.     4.     n.  15  nB,r. 

t«xicon  Homerluum  eompoiiierunt  G.  Capelle,  A.  Eberhnrd.  f 
Eberhurd  ctc.  £d.  H.  b:bellng.  Fuse.  IX— X.  S.  465—576.  Leipil| 
reulmer.     Lex.  8,     ik  n.  20  ngr.  » 

Behdaiiti,   C   IK:  varlo  quem  habel  apud  oratorea  Attlcoa  n^åyfm. 
voeatiitluin  uau  te  noUone.     (Inaug.-disi..   Lpi.)    (Balle,    ttelcbardt)     41 
8.    ba»r  10  ngr. 

Kost,  V.  Ch.  Fr.  I>eu(sch*griecti.  Worlerbueb.  Neo  bearb.  ▼.  Fr.  Ber- 
ger. 10.  vlelfiifh  verb.  Atia.  1.  u.  2.  Ablh.  S,  1—704.  GditlDgeti.  Vto- 
denhoeok  u.  Buprecbt.     Lei.  8.     Sub«kr.  å  n.  28  ngr. 

ForcelMnl,  Aegld.,  Totius  laUnitmit  Icxicou  tn  hac  edlUone  novo  Cf 
dlue  dlgt*9tum  auiplUslme  anctitm  atque  emendAtum  adjecto  Insnper  altfln 
^oasl  p«rte  ooomastieo  toltus  Ulinltatis  curn  et  sludlo  Vine.  de  VIL  Øistr. 
19.     (5.  Bd.  S.  369^-488.)     Prmtl.     (Uipiig,  Brockhaai  Sort)  4.  *  D.  fSøfr* 

Klett,  Relnb. »  H»ndw6rterbuch  der  hiHn  Spmchc  Unier  Mltvlrkf. 
V.  F.  LObker  u.  E.  E.  Hudemnnn.  5,  Abdr  unveriDd.  naeh  d.  3.  AaO* 
7 --12.  Lft;.    S.  577— 1152.    BraQfiicbvelg.    WesteTmttm.    Lei.  8.  å  n.  4  ngr. 

Krebs.  J  Pb.,  Atttibarbarys  der  Ulein.  Sprscbe.  5,  Atifl.  neti  t>e«rb. 
V    F.  X.  Allgayer     1.  Lfg.     Frankfurt  afU,    Winter.    leO  s.    8.    n.   ?4  agr. 

S  aa I  fald.  Alei.,  Index  graeconnn  væabDluraoi  lo  llofttani  litiaam 
tfmntlaloriini   quaeatittDeulia  aoetut,     Berliti.     Bitffi«ld.     VIII  4-  »i'-  «     S., 

II.  to  im?. 

Wliftrl*  Pt4r.»  Væibula  latloa«  liitgiuie  prlmltlfa.    Haoabucnien 
17.  Tcrb,  AiiQ      Lflptlg.   Teabiier     112  ».  le.  7*  ti 


aUfftwMisfci  ti 


,  EaifilcAPf 


Fllologiik  og  pcdagogisk  bibliografi  for  1ste  halvår  1874.         S85 

loiig  bit  aaf  ArUtophaoea  q.  aeine  Zeitgenoaaen.  Cdtben.  Scholie.  40  s.  4. 
D.  12  Dgr. 

Cortiua,  Brnat,  Epheaos.  Eio  Vortrag  geh.  im  wlaa.  Vereio  zu  Ber- 
lin am  7.  Febr.  1874.  Mit  2  Lithogr.  Berlin.  HerU.  39  a.  Lex.  8.  n. 
20  ogr. 

— ,  Grieehlache  Geachichte.  1.  Bd.  4.  verb.  Aafl.  Berlin.  Weidmann. 
664  a.     8.    o.  7  mk. 

^,  —  3.  Bd.  3.  verb.  Aofl.    Ibd.    816  a.     8.    n.  9  mk. 

— »  ---  Reglater  xam  Bd.  3  der  alten  Aufl.    Ibd.    21  a.    8.    n.  40  pf. 

Cwlklinaki,  L.,  Quaeatlonea  de  tempore  qao  Thacydldes  priorem  bi- 
Btoriae  auae  partem  compoaoerit  (Inaug.-diss.)  Berlin.  (Mayer  u.  Muiler.) 
S6  a.    8.    n.  10  ngr. 

Don  tier,  H.,  Die  homeriachen  Fragen.  Leipzig.  Hahn.  239  s.  S.  n. 
I  th.  10  ngr. 

Fouillée,  A.,  La  pbiloaophie  deSocrate.  Paria.  Ladrange.  XX 4*  1007 
a.    8.     IG  fr. 

F6rater,  Rich.,  Der  Raab  und  die  Ruckkehr  der  Persephone  in  ihrer 
Bedeutong  fur  die  Mythologie,  Litteratur  und  Kunatgeachichte  dargestellt. 
Stuttgart.    Heitz.    XII  +  300  a.  8.  m.  2  lith.  UTier.     n.  2  tb.  20  ngr. 

Galitzin,  Furat  N.  S.,  Ailgemeine  Kriegageachichte  ailer  Vdlker  und 
Zelten.  1.  Abtb.  Daa  Altherthum.  1.  Bd.  Von  den  åltesten  Zeiten  bis  lom 
Tode  Alexander  d.  Groasen.  Aua  dem  Rnss.  Ina  Deut.  ubers.  v.  Maj.  Strec- 
ciua  Q.  Oberat  Eichwald.  Hit  6  Karten  u.  IG  Piånen.  Cassel.  Kay.  XVI 
+  162  a.    8.    n.  12  mk. 

Gleininger,  Th.,  De Xenophontla  libeilo  qui no^o* in scribitur.  (Inaug.- 
disa.,  Ilalle.)    (Berlin.    Mayer  u.  MQiler.)    67  s.    8.  n.  12  ngr. 

Laehmann,  Karl,  Betrachtungen  Aber  Homer'a  Iliaa.  Mit  Zosåtzen  v. 
Mor.  Hanpt    3.  Aufl.    Berlin.    Reimer.     109  a.    8.     15  ngr. 

Lamproa,  Sp.  P.,  De  condltorum  coloniarum  Graecarum  indole  prae- 
mliaqoe  et  honoribus.  (Inaug.-diss.,  Leipzig.)  (Berlin,  CalTary  u.  Go.)  59  a. 
n.  12  ngr. 

Lange,  Ludw.,  Die  Epheten  und  der  Areopag.  (Af  Abbdig.  d.  philol.« 
hlat.  GI.  d.  kgl.  aåcbs.  Gea.  d.  Wisa.  VII  (1874),  187  ff.)  Leipzig.  Hirzel. 
77  a.    4.    n.  20  ngr. 

Mayer,  Ph.,  Studien  zn Homer,  Sophokles,  Eoripides,  Racine  und  Gothe, 
brag.  Y.  E.  Frohwein.    Gera.    Kanitz.    VIII  +  412  a.    8.    n.  1  th.  lOngr. 

Milehh6fer,  A.,  Ueber  den  atUachen  ApoUon.  MQnchen.  Th.  Acker- 
maon.    80  a.    8.    baar  n.  16  ngr. 

.Nlebohr,  B.  G.,  Grieehiaehe  Heroengeaehicbten.  An  aeinen  Sohn  er- 
zåhlL    5.  Aufl.    Gotha.    F.  A.  Perthea.    VII  -h  104  s.    8.    n.  16  ngr. 

Peteradorff,  R.,  Beitråge  zur  Geschichte  Alexander  des  Grosseo. 
Berlin.    GaWary  o.  Go.    32  a.    4.    n.  12  ngr. 

Petiaeua,  A.  H.,  Der  Olymp  oder  Mythologie  der  Griechen  u.  Rdmer. 
17.  verb.  o.  verm.  Aufl.  Leipzig.  Amelang.  VII  +  454  s.  8.  1  th.  5  ngr., 
indb.  1  th.  15  ngr. 

Preaner,  A.,  Ueber  die  Venus  von  Milo.  Eine  archåol.  Untersuchung 
aof  Grund  der  Fundberichte.    Greifswatd.    Bamberg.    48  s.    8.     n.  12  ngr. 


33(i         FHaloglsK  og  psdagogUli  bibUografl  for  Itte  hthlr  1874* 


Ratiaw,   H., 

Stihicni,    Fr 

AnioUeii,    Lefpxig. 

Scliiiigcl,   J. 


Fortcbungen  ubrr  die  Mkomach.  Ethfk   d.    Aristoteles^« 

VIII  +  135  s.     8,     n.  1  Ih.  O  ngr 
Céber   den   Ursprung  der  Sage  von  deti  goidgrabeadcm^ 
Lorentz.    53  «.  m.  1  lilb*  tavle,    d,  10  ngr. 

H. ,    bie  ti-aglsehe  Iroiiie  bei  SophokJes.    Tauberbischofi-^ 


ht\m.    Lang.    IV  +  177  s.    8*    2  mk. 

Se  lille,  F.,  Zu  den  K>pri€n.  ElneaicbaoL  Abbdlg.  Berlin.  G.  Helmer 
46  i.     4,     n.  20  ngr. 

SohllemnnTi,  II.,  Trojanlåclie  Aiterthumir,  Berlcht  ubcr  die  Auagra- 
b ungen   Ui  Trajn.     Leipiig.     {Brockbous  Sort.j     LVJI  -|-  319  9>     6.     ii,  2  tb^ 

— ,  Allaa  Irojaniseher  Allertbumcr.  Pbologr.  Abbildgen.  Ibd-  57  e.  te^ 
0.  318  lavler.    Fol     bnar  n.  IS  ib. 

— ,  Aiillquiléa  Troyentieå.  Trtid.  par  A\e%,  ftizoa  Raagabé*  Ibd.  LVII 
+  320  a.    8.    ».  2  ih. 

— ,  AUbs  des  anUquiiés  Troyciincs.     IJlustr.  photogr.    Ibd.  57  s.  leit 
218  uvler    Fol.  n    TS  ih. 

Te  uf  fe  lp  W.  S.,  IJeberaicbt  der  Platonischeu  Literalur.  Tubingen  Fucs 
43  f.    4.     baar  n.  1  mk.  90  pt 

Votlbrecbt*  CuiL,  De  XenophontU  HellenicU  tn  epltomen  non  coac- 
(la.    Leipzig.     Teubner.    47  a.    4.     n.  I  mL  60  pf. 

Wacbsroulh.  Curt,  Commenlatio  1  de  Zenone  Cilieoal  et  CJeanihe 
Aislo.     Gottingen.     Dleterkh.     29  s.    4,    n.  S  ngr 

Bockemuller*  F,  Virgira  Georgica  nach  Plan  und  MotiTen  erktitt 
StJide,     Stcudel  sen.     11  +  BA  a.    8.     n.  20  ngr 

Bolsater,  G.,  La  religion  romalQe,  d'Aoguate  aux  Amonina.  2  voL| 
Paria.    Iladiette.    S.     U  fr. 

Domeiiget,  Etude  aur  le  ténal  romain.    Paria.   Mareaq.   S.   2  Fr.  SOc] 

Ebert»  A.,  Allgemeine  Geachfebte  der  LIteratur  d.  Mluelaltera  lin  Aben d- 
lande.     L  tid*    Geaeb.   d.  cbristlieb-latein.  Liter.  t.  ihren  Aofangen  bfa  ium 
Xeltidler  Karla  dea  GrtkMen.    Leipiig.    F.  C.  W.  Vogel.    XII  +  624  s^    »> , 
iL  4  til 

FrledUndcr.  },,  Cbrr  elnige  romi»chc  Medaillona«     (Af  Abhdlg.  d  kgl 
Akad.   d.    Wiaa.    au  Berl&n.)    HU  eln.  Tafcl     Derilo,    iDommler)     12  a.    4.  | 
%>  ID  p$r. 

FrIedlAodtr«  Liidw.,  DiralaUiMigeD  aua  der  SåUengeaebietUe  Roma  la 
étr  Zftt  ¥«o  Anfiial  h!kå  anm  Anafan«  der  AntoolDe«  L  Tb«  4.  omfcitb 
«.  imn.  Aui.    Ulftlf.    Kind.    X11X  +  574  a.    8.    3  tb    1$  ngr 

Gtaffr^i«  A.«  Rooaa  el  lea  barbarea.  Etude  asr  la  Gcnuaiue  deTa«iU 
Ftrta^    øaitr.    XII  -I-  439  a.    8.    7  (r   50  c. 

UtrlBg*  H^  ^^  GnU  di«  rtotaehcii  Rerbu  aiaf  det  ▼«rsdiMiotii  St«- 
1^  atAvet  KMvICålwiS  2.  ttk  t.  AA4k  3.  %erk  Asft.  Lel^ilg.  ftitaaopf 
a.  iitlaL    X  +  m  a.    A.    f  tt.  U  »fr.     1-tl,  t;  5  Ik   15  i«r  i 

L«ai|t,  Uad«^  iåttlMlM  AllartliÉBÉr.  iaHilii  n  idi  I~IU«  1.  An- 
ftfcft.  %.  U  Stadalaaab*.    iittla.    WMbum.    3t  a.    8L    a.  60  pf. 

Mar^«ardl,  A,  «.IK  MovaiatB*  SmUmIi  åm  HmM^m åMtrttiå- 

tem   1.   L  Sarisardt.      I. 


Uf  -K  ^1  a.    «k 


(l-IT: 


niologltiL  og  pttdagoglsk  bibltognfl  (or  Itte  haltår  1874.         3S7 

Miehael,  H.,  I>e  AmmiaDl  MareelliDi  atodiit  CIceronianU.  (iDaog-diBs.) 
Braala«.    iMbnar.    48  a.    8.    baar  d.  10  ngr. 

Oeelool»  O.,  IHe  lltterarlaebao  DUetyHHen  ion  aJtenRom.  Reda  gehalt. 
M  4er  leleri.  ErOffiwog  d.  Sehotjahra  1873-74  d.  KgL  UoiT.  \u  Rom. 
Dootaeh  v.  Jol.  Sehanx.    Berlin.    Cal?ary  d.  Co.     27  a.    8.  n.  10  ngr. 

Paria ch,  J.,  Afrieae  i eteria  Itioerarla  explieaDtor  et  emeodantar.  (Inaug.- 
dlM.)    Bioalaik    (Koeboer.)    70  a.    baar  o.  10  ngr. 

Pratje,  H.,  Qoaeatiooes  Salluatianaa  ad  Luciom Septimium  etSulpiciom 
SoYemm  Gai  SaUoatl  Criapi  ImiUtorea  specUotea.  (loaug.-diaa.)  Gdttingen. 
Deærlieb.    66  o.    8.    n.  15  ngr. 

ZelJ,  Carl,  Haodbuch  der  romiachen  Epigraphik.  I  Tbie.  2.  (Titel-) 
▲iiag.  Beidalberg.  C.  Wintbar.  XIV  -f  480;  XIV  4-  385;  28  a.  8.  m.  3 
Uth.  UYl.    o.  4  tb.  16  ngr. 

Ziegler,  Cbr.,  llloatratloDen  sur  Topograpbie  d.  altan  Rom.  Hlterlåut 
Tote  Uu  SebBleo  brag.  2.  Hft  1.  o.  2.  Abth.  Stattgart  Meit  4  cbromolitb. 
Ttt  In  Folio.    o.  1  tb.  to  ngr. 

IV.     RomaDske  sprog. 

(JFbr/atfere,  grammatik  og  laakografi,  tmiihviteter,  lUteraturfnitarie  o«r.> 

Boebmer,  E.,  Romaniscbe  Studien.  3.  Hft  Romanlscbe  Texte:  Enga- 
dlnlacb,  grelersifcb.  altfranxésisch.  Strassburg.  TrQbner.  131  s.  8.  1  tb. 
10  Dgr. 

Meyer,  P.,  Recoeil  d'anciens  teites  bas-latino,  proven^ux  et  franpais, 
acc  de  2  giossaires.  1.  parlie.  Bas-latin  et  provenpal.  Paris.  Franck.  8. 
6  ftr. 

Booeberie,  A.,  Fragment  d'une  antbologfe  picarde  (XIII«  siécle).  Pa- 
ria.   Franck.    30  s.    8. 

i  or  et.  Du  C  dans  les  langues  romanes.  (Btbliolliéque  de  i'école  des 
haotea  étodea  XVI.)    Paris.    Franck.    8.     12  fr. 

BoQcberle,  A.,  Le  dialecte  poitevin  au  XIII«  siécle.  Paris.  Durand. 
8.    5  fr. 

Breymann,  H.,  A  french  grammar  based  on  philol.  priuciples.  Lon- 
doD.    Macmillao.    8.    4  sb.  6  d. 

Lolaeau,  A.,  Hlstoire  des  progrés  de  la  grammalre  en  France  depuls 
répoque  de  la  renaissance  Jusqu*  å  nos  jours.  1.  et  2.  Tasc.  Paris.  Thorin. 
110  a.    8.    5  fr. 

Sebmidt,  Jobs.,  Ober  die  franzds.  Nominaizusammensetzung.  Eln  Bel- 
trag  I.  wiasenacb.  Grammatik  d.  franz.  Sprache.  Berlin.  Weber.  54  s.  4. 
D.  10  ngr. 

Palbert,  F.,  Du  dialecte  blaisols  et  de  sa  conrormité  avec  lancienne 
laDgae  et  rancleoDO  prononclation  franpaise.     Paris.    XV  -{-  338  s.    8. 

Tel  I,  J.,  Lea  grammalrlens  franpais  depuis  roriglne  de  la  grammalre 
Joaqu*  aax  deraiéres  oeuvres  connues.    Paris.     F.  DIdot     12.    3  fr.  50  c. 

Pétreqalo,  J.  E.,  Etude  litteraire  et  leiicol.  sur  le  DIctionnalre  de  la 
laogae  fraopaiae  de  M.  E.  LIttré.     Lyon.    Georg.    8.    2  fr. 

Saoba,  G.,  Encyklopåd.  deotsch-franzoslsches  Worterbucb.  1.  Lfg. 
Berlin.    Ungenacbeidt    XXXII  +  48  s.    8.    n.  12  ngr. 


IwoffiF  Of  psdagogftk  IHliliogrtf}  for  Ittt  bilfir  1874. 


V*     Gotiske  sprog. 

iPorfatiere^  graffirruUtk  oy  lexUc^raJi,  aniikvUeteTf  liHeraturhitiori^  <J»».f 

J.  Arnasson,  Istenxkiir  (jddsogur  ag  æflntfri*  DeuUches  SacbK&4 
u.  Nfttncn-RpglBter.  S.  583—604.  Leipzig.  Hlnrlch«'i  Ver).  8.  n.  10  ngrSi 
il— li  m.  register:  ri    4  th.)  • 

tsl6ndln^Adrå|)D  Hauks  Vildlsartomr*  Efn  islåndlicbes  Gedicli^^ 
des  XIII.  Jahrhuiiderts,  hr&g.  v.  Tb.  Md  blus.  (Af  Ufitrersitettprogr.  T  Ki^mi 
1874.)     Kiel.     Univ.-BchdI.     6S  a.     4.     \S  ngr. 

tllfilas  oder  die  un»  erhiilletten  Denkmriler  der goUschcn  Sprache.     TexlHri 
Grftmrøatik  u,  W«irtcrbuch.     Nea    hr«g.  von  M*  Heyne,     6.  Aufl,     Padertn 
Sehoiilrtgh.     XII  +  442  s.    8.     1  Ih.  20  ngr. 

Auswahl  ans  tllfilas  gothiicher  blbelubersettung.     Mit  glossar  und  el 
nem    grundris£    Kur    gothlachen    laul-   und  flexionstehre.     Von  K.  A.  Ha  hit. 
3.  aan.  hrag.  u.  bearb.  v.  A.  JclUeleg.     Heldelberg.     X  +  l^*  *• 

Bibllothek  der  åUesteii  dont  s  eb  en  LUernlur-Deiikmålen    6. 
Bå.     [>ie  altdeutsflien  Bruckstiicke  d,   TractatB   d.   Bischor   Isidnrus    v> 
villa  de  Hde  caiholica  coiiLrn  iudæoB.     Nach  der  Pariaer  u.  Wiener  Handschhl 
m.  Abhdlg.    n.    Glossar    hrsg.    v,    K.   We Inhold.     Paderborn.     Scbdnlogb^ 
133  ».    S.     n.  20  ngr.     (I-Vi:  n.  8  lli.  29  ngr.) 

Oeutflcbe  DIchlUDgen   d.  MiUeUliers.     Mil  Wort-    u.   Sacherkli- 
rtingen    v.    K,    BnrUcb.     3<  Bd.     Dna    Itolundatied«     f]r»g.    r.  K.  RarCiC 
Lelpiig.     Bmckbatjs.     XXII  +  382  s,     8.     il  n.  1   Ih. 

DFe  Mnrbucber  Hymtieri.  Naeh  der  Handschrift  brag.  v.  E«  Sleven. 
MU  2  lUhogr.   Facslmllea.    Halle.    Bchdl    d,  WaisenU.  Vi  +  1 00  «.  8.     1  ik 

[Jas  Ni  bel  ungenlied  Scluil- AusgJibe  tn,  c.  Worterbuehe  s. 
Bartsch.    Leipzig.     Brockhaua.     IV  +  299  a.     8.    u.  20  ngr    , 

Sehulousgabe  des  Nibel  un^enlieds  In  der  åUesten  Gestalt  hrag. 
ni.  cincm  W6rlerbuch  versehen  y,  A.  Holtinfiann.  3.  nmgcarb.  Aufl. 
sorgt  duTch  A.  Holder.  Sluttuart.  Metilerache  Uclidl.  XVI  +  376  », 
n.  t  Ih. 

Wacker  nagel,  O. ,  Edelslclne  deuischer  liichlung  u.  Welstidl  Im  13. 
labrh.  ECtn  niittelhochdeutscbea  Leaebuch  lui^nnimcngestelll  u.  ro.  e,  Wor- 
terbuehe veTBehun.  L  verb.  Aufl.  Frankfurt  a/M.  Heyder  i».  llmmp.  XXVil 
-f  312  s.     Lex.  8.     d.  ^2  tb. 

Begemann,    Zur  Bedeulung    dei    schwachen    PrulerUuma  der  germai 
Sprachen      Berlin.     Weidmann.  LIl  +  192  »,     8.     n.  1  th.  20  ngr. 

Brink,  B.  ten,  u.  W.  Scberer,  Quctlen  und  Forsehungen  aur  Sprach' 
n.  Cullyrgeacblcbte  rier  gcrmanlschen  Volker.     l.— 2    IKl.    Strassburg. 

Fdrsleoiann,  E.,  Geseblcbte  des   deulschen  Spraehstammea.    L    So 
bausen.     Forslemann.     VII  -f*  618  s.     4  th. 

Schade,  0.,  Paradigmen  zur  denucben  Grammati k.  Gothiach,  altbocb* 
deutsch,  niittclhochdeulach .  ncuhochdeuttch ,  fur  Vorlesgn.  3.  Aufl,  HaUe. 
Behdl.  d.  Walsenh.     98  s.     8.     n.  \h  tigr. 

Paradigmen  xur  deulschen  Grammatik.  Gotiseh.  AUnordiacb«  AtigelsAcb- 
lisch,  Altsiichsiscb ,  Altbochdeutsch ,  Mittelhoehdeutsch.  Zum  Gebrauch  bel 
VoHcsungen  zysamm*ngc«lellL  von  Edu  ard  Sievers.  Halle.  IlehdL  d.Wai« 
lenh.    30  Taf.  Boppelfollo,     1  th. 

Bie  DeutBche  Sprache.    Von  Au^uat    .^chlelcher.     3.  Aufl.     Stuttgart 


Filologisk  og  pædagoglBk  tiibliograQ  for  1ste  halfår  1974. 


3a9 


&  +  348  t.    ^iTforamlret  optryk  af  2.  ucfg.  og  Itgeftom  denne  beBdrgel:  uNoli. 
Se  hm  id t) 

BriiDdilaler,  P.  A.,  Die  Gailiciitnen  in  der  deutachen  Schriflsprache 
mit    besofiderer  Ruckalcht   auf   uosere  neuere  flctionwiasenicharti.  Ltteratur^ 

Fttg.     Hartknoch*     XI  +  266  b.     8,     1   Ih.  20  ngr. 
Brdmaiio,  O.,    Unteraochungen   ul>er  die  Sjtilan  der  Sproohe  OlLfrlds. 
■<inte  PreiMchrlfl  der  kaia    Akad.  der  Wisa.     1      HaJle.     2  Ih, 
PauJ.  H,,  u.  W.braane.  BeitråKc  2ur  geschichl«;  der  deulschen  sprache 
udd  Uieratur.     L  Bd.  2.  HfL    Halle.    LipperUche  BehdJ.    S.  20U  — 540.     8. 

Rohledcr,  f. ,    Cber  dciitsche  Persouennnnieii   u.    ihre    tauUichen  ¥er> 
»Dderuogen.     Landeberg.     SchsfTer  u.  Co.     43  s.    8.     o.  10  Dgr. 
H    Koeh,    Fr,    LioguisUflche   Allolria.     LaiU-,    Abfaul-  u.  Hfiimbildung  d, 
^1.  Sprache.     Nach   d.   Tode   d.    Vr    hrftg.    v.   Ent;.  Wilhelm.     El£irn;jch. 
Ba^^oneliler      XXtV  -f  94  s.    8.     il  20  iigr 

An  IcetaiHlic-Elngnch  DicUonary  based  on  the  Mft.  Cotlectlojis  of 

fcJate  B  te  hard  CIcatby.  Enlarged  and  cotnpleted  by  II.  Vigfu«9on. 
I  an  litlroducUan  and  Life  or  Richard  Cleasby  by  G.  W.  Daient.  Part 
III  ilk*6  end  AppendU).  Oxford.  CUremlon  Prefts.  4.  2S  alt. 
M  Dlefeobflch,  L. .  u.  E.  Wulcker,  fJoch-  n.  ntederdeiiUchas  Worter* 
^^^bh,  der  mittlereo  u.  oeuiireii  Zeil.  Zur  Ergunxg.  der  vorli«ridt*ntin  Worter- 
Hjtier,  ioabesonderc  d.  der  Bruder  Grimm.  {Jri  2  BduJ  L  Lfg.  Frankrurt 
B^.     Wtnler.    X  +  143  g     4. 

Grlmm,  J,  u,  W,,  Deutsches  Worlcrbuch,  Fortsieaetzt  von  M.  Heync, 
R,  Hildebrand  u.  K.  Wetgand.  i.  Bd.  1.  AUth.  G.  Ug.  Uenrb.  v.  R. 
Ifildehratid.     Sp.  1201—1392.     Ulpiig.     Hirzel.     Lei.  8.     n.   20  ngr. 

Hel  se  ti,  W.  L.  van,  FQnftlt^  Bemerkun^en  zurn  Grlmm'schen  Worter- 
liuche*     Hotterdam.     VIII  +  80  s.     20  ngr. 

Lexer,   M.,    MStlelhochdeulsches  Handwnrierbnch.     Zuj^rleich    als  SuppL 
o.  alphabet,    Indei  inm  mUtelliochdeutachen  Worli^rbueho  v.  Uenceke-Muller- 
Bcke      10,  Lfg.  (2.  Bd.  3.  Lfg.)   Sp.  641—960.     Leipzig,     mricL     Lex.  8. 

Iti.  10  ogr.  (t.— 10.:  n.  11  \}i.  W  ngr*^ 

Sander«,  O,  Deutscher  Spmchschnu  peordnel  nnch  BfsirilTen  zurlelch- 
ten  Aufflndting  u.  Auswabl  d.  passenden  Ausdruckd.  Etne  Btilist.  HuKsbiJch 
f.    jeden    Deutsch    Schreibenden.      3.    u,    4.     Lfg,      S.  369—704.      Hamburg. 

rmano  u,  Campe.     8.     h  20  ngr. 
Schiller,    K.,    u.   A.   Lubben,    ^UttelniederdeoUebeB  Wérterbtich.     6. 
Bremen,     Kuhtniann.     Lei,  8.     25  ngr. 
Scbultze»    H*.    tdioticoo   der  nord-thuringlBchen  HundarL     8.     Xord* 
baufteo.     Foratemann.     VII  «(-  69  g.     8.     o,   10  ngr. 

Se  h  ml  dl,  A  ,  Shnkenpeare-Lexlkon.  A  complele  dictionary  of  all  tbo 
Bnflisfa  words,  phrases  and  conatroctlons  In  the  works  of  Ihe  poet  I.  Vol* 
A— L.     Berlin.     G.  Reimer.     VIII  +  G78  s.     8.     4  th, 

Pennlbibholhek  Tur  svensku  atlmogen  I  Finland,     atg.  af  Ny- 
låndlngnr: 
2d.     Den  rornoordiika  gudalåran.     Heliingfors.    Edlund.    20  s.     12.     tS  ore. 


24.     Om  hemlirvei  i  norden  under  bednatiden. 
Ségor  frAu  nordeni  rorntld.    Ibd,     20  s. 


Ibd.     20  8.     12.     15  dre. 
12.     15  6re. 


Om  lilaod  och  dess  betydelae  for  nordens  hl»torla.  Ibd.  20.  g.  12.  15  dre* 


340  FliulogUk  og  iia-dngogifik  ]>ibHografl  for  l^e  bahiir  1874 


VI.     Aadre  ældre  og  nyere  aprog. 

iForfatlerøf  fframmaiik  o^  Ustiko^ajt^  antikvUtier^  Utieraturhiøiorie  (ytv 

Dunker,    Max,    Geschlchte  dei  Aherthums.     1.  Bd*  4.  AuO.     LeIptI 
Duncker  ii.  HumbloL     8.     ii.  2  th.  20  ngr 

Lenormant,  F»,   Les  pr^iniéree  clviliiaUons,  etudes  dtililoirQ  et  d'« 
chéologie.     2  vol.     TitHs.     MsUoaneuve  et  Co     876  i.    S.     15  fr. 

Kfihdiiaa,  Megliadiila  der  Wolkenbote.    Gedicbt  ni.  kriL  Aomerkgen 
Wortcrb.   hr«§,   v.  A.  ¥.  Sten  ti  er.    Breslan.    M&lxer,     VI  +  74  b.    8.    m 
t  til.  la  ngr« 

l>elbruck,  B.,  Das  altindiscbe  Verbum  aus  den  HyinneD  d.  Rtgveifl 
»einem  Bauo  nach  dai^efttellt.  8.  HaJle.  DchdJ.  å.  Waiaenh,  VIII  +  248  m 
8.     n.  2  til. 

Garcjii  de  Tass)\  M. ,  La  taiigue  et  la  llttéraiure  blndoustnnica  efl 
1873,  rcToe  flnnuelle.     Parli.     Mnisonneuve,     8.     2  fr.  SO  r 

PischcU  R  ,  De  grammaltcl«  pnkcritfcia,  (Inaug^-disf.)  Brealaii.  Gufto- 
borsky.    43  s.     8.    n.  15  ngr 

Boebthngk,  O.,  u.  R.  Hotli,  Sanskrit- Worlorbuch  brag.  v.  der  kAfaei 
Akad.  d.  Wtat.  &2,--d4.  Ug,  I.IU,  Sp.  641—1120.     SU  Petersborg.    (Lelp* 
alg.    Voss.)     Jmp.  4.    h  n.  I  ih.  (1—54;  n.  54  tb.  11  ngr.) 

Grasamario,  H. ,  VVorlcrIiuch  tnm  Rig -Veda.  3.  tfg.  S.  .577— 864. 
Leipiig.    Brockhau«.    8      \  ih.  20  ngr. 

Schneiderwirth,  J.  H.,    Die  Parther  oder  das  neupcrslache  Reicb  uo 
ter    dea  Areacjdeti   noch    grit^ch.  -  rooi.  QuelJeu.     llelligensladL    Iluukelbcrg«' 
201  B.    8.     4  mk, 

Tbomaa*  Ed,,  NnmlamaUc  and  otlicr  anliquarinn  Hlufilralions  Of  tbe 
Sassanians  lu  Pei-sian.     London.     8.     2  ih, 

Recuei)  de  clianaona  popuhiires  grec«]Ues,  publlces  et  tråd. 
pour  ia  prem.  Tois  p.  E.  Leg  rand.  Paris.  Malsonneuve  et  Co.  XLIII  ^ 
376 


i 


B.     8.     15  fr. 

GcldarL.  E,  M. , 

cietil  Greek.     London. 

Sophia  nos,    iV. 


The  modern  greek  ianguage  in  ils  retalion  to  tbt  iio< 
Macmiilan.     8.     4  ab.  6  d. 
,    Grammaire  du  grec  vufgaire  et    truductiori   co   g 
vulgalre  du  tralle  dePlntarque  sur  1  education  des  enfants,  pnbiicca  pirEmi 
Leg  rand.     Paria.     123  s,     8.     2  th.  15  ngr. 

BåitiXui,  é,^  HiQ*  Bvin^Tåt^måf,  ittlit^,    Londou.    WiiiJams  é.  Norcate 
8.     b  8h* 

Miktofiicb,    Vergleich.  Gramniallk   der  slavischen  Spracheo.    IV.    Syi 
tax.     6.  u.  7.  (Schluas-f  Lig.     Wien.     Bramouiler     Xli  +  S    641—896 
D,  3  Ib.  16  ngr. 

Krek,   Fr,    ICinieltung   In  dia  slaviflche  LiieraLurgeichicbte   u.  Darsiel 
lung    Ihrcr   åiteren    Perioden.      1.   ThL     Einleit   iud.   alav.   LltcralurscK 
Graz.    Leuii'hner  u.  Lob^niky.    VJI  -f  33(i  s.    8.     o.  2  tb    20  ngr. 

Kursehat,  Fr.,  Worierbue!]  der  iiitaulBclien  Spraclxe.    t.Tbl.,  DeaUeb 
JitUu.  Worterb.    2.  Bd.  Scblusa-ilft.     ilaile,    Bcbdi    d.  Waiaeub. 

Taylor.  Isaac,  Etruscan  neaearcbes.    London.    386  s.    8.     5  th.  18  ogr. 

Leland,  C.  G.,    EnRijsb  Gipiies   and  tbeir  iauguage.     2.  ed.     Loodoii; 
Longuinns.    8.     7  sb.  6  d. 


FOologitk  9%  9«di««sM  MUiagriil  fér  1ste  MWir  1874.      .    841 

Borrow,  G.,  Romaoa  Laro-Lil.  Word-book  of  the  RomaDy  or  Engl. 
6jpsy  langoage.    LonOa.    332  s.    8.    4  tb.  6  ngr. 

VaoBys,  W.J.,  DteliOBinirebaBqae-fnin^is.  Paris.  Mafsooneufe  et  Co. 
S.    25  fr. 

O&mlehea,  Die  erste  bU  Jetst  aafigerundene  sichere  Aogabe  uber  die 
Regiaroiigssell  etoes  ågyptlseben  Kdaigs  ans  dem  alten  Reieh.  Leipilg.  En- 
^elmann.    16  ogr. 

Volek,  WIUl,  Die  Bedeataag  der  semiUschen  Pbilologie  t.  die  alttesta- 
moDtliehe  Exegese.  Aludem.  Festrede.  2.  darchges.  Aafl.  Dorpat  Glaeser. 
M  •.    8.    o.  6  ogr. 

Praetorias,  Fn.,  Beitråge  lar  Erlilårung  der  biiqjariseheo  losehrirten. 
3.  Hft.  (Aob.:  Ober  eine  palmyren.  Insebr.)  Halle.  BehdI.  d.  Waisenh. 
XU  +  S7  s.    8.    (å)  n.  15  agr. 

Sebrader,  E.,  Die  Hdlienftibrt  der  Istar.  Ein  altbabyioD.  Epos.  Nebst 
Prafeen  assyr.  Lyrik.  Text,  Uebersetsg.,  Gommentar  a.  Giossar.  Giessen. 
Bieker.     158  s.    8.    1  tb.     10  ngr. 

Men,  Ad.,  Neasyrisches  Lesebaeh.  Teite  im  Dialecte  Ton  Urmia  ge- 
ammielU  fibers,  a.  erklårt.  ^Breslaa.  (Giesseo.  Rieker.)  64  s.  4.  n.  1  th. 
10  ngr. 

Koeb,  A.,  Der  semitiscbe  laflaltiv.  Eine  spraebwissenscbaftl.  Unterso- 
ekang.    Stuttgart    ScbweUerbait.    71  s.    8.    n.  16  ngr. 

Boxtorfii  lexieon  ebaidaieom  taimndlenm  et  rabbinienm.  Denuo  ed. 
el  annotatis  anxtt  Bero.  Pieeber.  Fésc  32.  S.  1209-1248.  Leipxig.  M. 
Scbåfer.    4.    å  n.  15  ngr. 

Wabrmand,  Sl,  Uandwdrterbaeb  der  neuarabiseben  o.  deatseben 
Spracbe.  I.  Bd.  Neaaiab.  -  deatscher  Tbl.  1.  Abth.  I.  Rålfte  u.  2.  Abtb.  I. 
HAIfle.  å  400  s.  å  n.  3  th.  II.  Bd.  DeuUeb-neaarab.  Thi.  560  s.  n.  4  th. 
10  ngr.    Giessen.    Rieker.    8. 

Lenormant,  P.,  Les  scienees  occaltes  en  Asie:  ia  magte  ehex  les 
Chaidéens  el  les  origlues  aeeadleones.  Paris,  liaison neave  et  Go.  X  4~ 
363  s.    8.    6  fr.  50  c. 

Ménant,  J.,  Annaies  des  rois  d'Assyrie,  tradaites  et  mises  eu  ordre  sar 
la  taxta  asayrien.  Paris.  Maisonneof«  et  Go.  VIII  +  312  s.  8.  a?.  7ear- 
tea.     15  fr. 

Adam,.L.,  De  rbarmonie  des  toyelies  dans  les iangaes onralo-aitaiqaes. 
Paris.    Maisonoeufe  et  Go.    8.    3  fr.  50  e. 

UjfalTy  de  Meso-Kovesd,  Gh.  E.  de,  Méianges  aiUIqaes.  VilL  Pa- 
rU.     205  s.    8. 

Ablman.  P.,  STOosk-flask  oeh  fiosk-svensk  ordbok.  2  deiar.  Helsing- 
fors.    Edinnd.    IX  +  888  +  ^0  s.     12.     (12  marlL)  9  kr. 

Do  an  er.  O.,  Vergieidi.  Wdrterbacb  der  iinolscb-ugriseben  Sprachen.  1. 
Helsingfors.   Frenciieil  o.  S.    (Leipsig.  BroelLbans.)     192  s.    n.  1  th.  20  ngr. 

Ros  ny,  L.  de,  A  grammar  of  tbe  chinese  language.  I.  Paris.  Mal- 
sonneuve  et  Go.    56  s.    8.    3  fr. 

VIL    Pædagogik  og  skolevæsen. 

Arnold,  M.,  Tbe  bigber  sehools  and  universities  in  Germany.  London. 
MaemiUan.    8.    6  sb. 


og  jMcdagogiak 

Asclier«  F. ,   Die  Eriiebung  der  Jugend.     Eiu  Hdb. 
zieher.    Berlin.     Ucrggold.     22S  s.     8.     1  Ih.  7 Vi  ngr. 

Baudriflarl,  H.,  La  famUle  el  f^duc^iUou  en  France  dam  kar  raf^^ 
poru  avec  Tétal  de  la  sociélé.    ParU.    Didier     12.     il  fr,  50  c> 

BUckie,  J,  S.,  On  seircuUure,  iutdleciual,  phy^tcal  and  looraL  A  Va<Bi^ 
Hecum  (or  y(iun$  men  ftod  atudeni^.  Editiburgh.  Edmonatoo,  91  s.  ^H 
2  sb.  6  d.  S 

Aréal^  U,,  Quelle  place  doii  lenir  la  gramniaire  comparée  dana  Ten  - 
selgnement  daaaique?    Paria.    Didier.     16  s.    8. 

Guimpa,  H.  de,  Histoire  de  Pestalozxi,  de  aa  penaéc  et  de  soo  oeiifi^r. 
Lausanite.     348  a.    8.     2  tb. 

Hanschm&nu,  A.  B.,  Friedrich  Frob^L  Die  Entwickelung  »eioer  Cc^~ 
iiehuogaideen  in  selnem  Lebeo.  Mach  aalfaentischen  QaeJlen.  &iseoaci». 
Bacmetaler.    XX  -f  4tiO  i.     8.     2  th,  10  ogr. 

Herbart,   Job.  Fr.,    Pådagogiache  Sebriften  in  tbrondogischer  Reiben- 
lolge  brag.,    mit  ElolciL  u.  a.  w.  ?era.  v.  O.  Wlllmaan.     1.  Bd.     Leip 
Yoas.     LXII  +  61  a  a.    8.     n.  2  tb.  20  ngr. 

Joil),  J.,  ScbuLgmmmalik  und  Spraeb^iaaenachaft  Sludien  ub.  d.  Ma 
geataltung  d.  graDiniuL  Linterrkljts  nacb  deo  Ergebniaaeo  der  verglek 
SpracbwisseoacbarL     MnDcben.     Th>  Ackermanu.     VI  -f-  92  a.     n.  tG  ngr 

kelle.  Job.,  Daa  llnterrichu^esen  in  Oeattrreich  1848—73,  Elne  Bo 
Prag.     Cahe,     33  s.     8.     u.  S  ngr. 

Histolre   de   TeDseignenieni   aeeotidaire  en  Franoe  au 
Tborin.    8.     6  fr 

Die  Reorganiaaijon  d.  ReaUcbulmeseDi  u.   Befonn  d 
iiotitugen.    Vandeoboeck  u.  Ruprecbt     144   a.   8.    a 


»ben- 

1 

tiaop^l 


Lantolne,  U., 
XVlie  siéde.     Paria. 

Lattmaon,  J., 
4^yinnaaiuaia.  1--JL 
24  ugr. 

Lauckbard,    Bilder  aus  dem  Schol leben.    Wien.    Plebter     163  t. 
a,  24  Dgr. 

Hol  Dår,  A.  Pådagog.  Slndieo  \a  der  Scbweia  und  in  Ba jern.    lin 
Iraga  d.  L  ungar.  llnterrichtaoiiniateriania.     2.  Ausg.     Peat    Aigoer.    3461 
8.    o.  I  th.  10  Dgr. 

Perlhea,  H..  Zuc  Beform  d.  laleio.  Liiterriebts  auf  G>inR«sieo  o 
acbukH'     Berlin.     WeidtuatiiK     22  a.     g.     n.  2  ngr. 

Peter.    *^rU   Ein    Voradilajc   aur  Reform    tioaertr   G^maaaieB,     J«d« 
Mauke.     V  +  88  a.    8.     o.  I*  ugr. 

Rigg,  J.  M«  NaUooal  educatlon  and  public  elementarf  schools.   lond«^ 
tablaler    8.     12  ah. 

SebumaoD,   I  Ch.  O.^   Léhrimcfa  der  Pad&gchgik.     1.  ThL    IJaj>noTør, 
Mejer     VIII  -f  3St  t.     8.     1  tb 

Simon.   Julea.   La  réfbrme  de  renieignement  »teondAlre.    Paria, 
eliflle.    4S6  a.    8.    8  fr 


4 


B^er  indsendte  til  redalitioDcn.  343 


Bøger  iMbeidte  til  redaktiMei. 


Pedagogitk  tidskrift,    ttg.  tit  E.  F.  Eult  och  iLnutG.F.OiberB.   1874, 
4.  bft  (AogosU)  og  5.  hft.  (Oktober).     HslmsUd.    Utgifvarne.    8.  —  Sagan 
af  Hrana  bring.  Gefln  lit  af  porleiji  Jåntayni  og  ^åttr  af  ^érl  bast  ok  Bårdl 
l»irta  Ddg.  af  samme.   Kaapmannabofn.    1874.    34 -f  13  s.  12.  ^  Homiliu-Bdk. 
Islåndska  bomilier  efler  en  bandskrlft  från  tolfte  årbd.  utg.af  Dr.  TAecxior  Wiåén 
prof.  ▼.  nniY.  i  Lund.     Islåndska  skinnboken  15  qv.  å  Kungl.  Bibliotbeket  i 
Stoekbolm.   Land.    1872.    XVIII  +  220  s.   8.  —  Fortællinger  og  Sagaer,  for- 
talte for  Børn  i  Hjemmet  og  paa  Skolen  af  H.  H.  Lefolii,  Rektor.     2.  Sml.  2. 
Udg.    Kbbvn.    Reitsel.    1874.    VI  +  345  s.  8.  —  Ludv.  F.  A.  Wimmer,  Rane- 
skriftens   oprindelse  og  udrikling  i  Norden.    Med  3  tavler  og  afbildninger  i 
teksten.   KbhYn.    V.  Prior.    1874.    270  s.    8.  —  Ludv.  F.  A.  Wimmer,  Foro- 
nordisk  Formlåra.    Svensk,    omarbetad  applaga.     Land.     Gleerup.    1874.    VI 
+ 179  s.  8.  —  N,  W.  7.  Bonduen,   Ledetraad  ved  den  grammatiske  Under- 
▼isDing  i  Modersmaalet    4.  Opl.    Kbbvn.  Reitzel.     1874.    88  -f  IV  s.    8.  — 
Dansk  Sproglære  til  Skolebrug  af  N.  E,  ØUgaard,  Kand.  tbeol.,  Lærer  ved 
Bjerring  Realskole.    Kbbvn.    ReiUel.    1874.  IV  -f  73  s.    8.  —  Norske  Stiiop- 
gaTer.   Samlede  og  udgivne  af  A.E.Erihen.  Kristiania.    P.T.Malling.    1874. 
IV  -f  52  s.    8.  —  C.  J^.  Allen,  Lærebog  i  Daiimarks  Historie  til  Skolebrug. 
12.  Udg.  (ved  J.  A.  Fridericia).     Kbbvn.     Reitzel.     1874.     IV  -f  232  s.     8. 
(Med  en  stamtavle  over  Danmarks  konger.)    —  Joh.  Forchhammer^  Lat    Slil- 
ørelser  nærmest  for  Latinskolernes'anden  Klasse.    Kbbvn.   Reitzel.     1874.   64 
s.    8.  —  Udvalg  af  latinske  Ord  -og  Talemaader.    Til  Skolebrug  af  O.  Kerm 
og  C.  P.  J.  Krébg,  Overlærere  ved  Metropolitanskolen.    Kbbvn.    Reitzel.  1874. 
IV  -4-  55  s.   8.  »  Ordbog  til  Rungs  > tydske  Læsebog  for  de  lavere  Klasser*. 
Med  Angivelse  af  Substantivernes    KJøn  og    Deklination.     Udarbejdet  af  Cl, 
Frnieh,  Professor,  fbv.  Overlærer  ved  Kalbedralskolen  i  Aarhus.    9.  forbedr. 
Udg.    Kbbvn.     ReitzeL     1874.    II  +  87  s.    8.  —  Nogle  Stil-  og  Taleøvelser 
i  Engelsk.     Af  D.  F.  Kmideen,  Adjunkt.     Kristiania.    1.  W.  Cappelen.    1874. 
60  s.    8.  —  H,  O.  Bohr,  Forberedende  Lærebog  1  Verdensbistorien.     2.  Af- 
snit.   Fortællinger  og  Skildringer  af  Middelalderens  Historie.     Kbbvn.    Reit- 
leL     1874.    IV  +  119  s.  8.  —  Georg  Bohr,    Indbydeisesskrifl  til  d.  V.  We- 
Btenske  Inst.*s . Examiner   1874.    Kbbvn.     32  s.     8.   —  Johan  Amos  Come- 
nins's  Moderskole  eller  Vejledning  til  Børns  Opdragelse  og  Øvelse  i  Hjemmet 
i  de  første  6  Aar,   efter  den   tyske  Udg.  af  1636    og  den  latinske  af  1657, 
oversat  paa  Dansk  af  Jeim  Pio.     Kbbvn.    Jespersen.     108  s.     16.    —    Zeit- 
scbrift  rOr  vergleicbende   spracbforschung   hrsg.  v.  Dr.  AdMert  Kuhn.    Bd. 
XXIL     N.  f.  bd.  II.  3.-5.  bft.     Berlin.     Dummier.     1874.     8.   -    Zeitscbrift 
fdr  deutsebe  pbllologie  brsg.  v.   Dr.  ErMt  Edpfner  und  Dr.  JuUu$  Zacher. 


344  Bøger  Indsendte  Ul  redaktionen. 

5.  Bd.  4.  hft.     Halle.    Bchdl.  d.  Waisenh.     1874.    8.    —   Tldskrift  utg.  «f 

PedagogUka  fåreningen  i  Finland.    1874.     3.-5.  hft     Helsingfors.     8.        

Annual  report  of  the  board  of  regents  of  the  Smlthsonian  Institution  for  t-^^fcie 
year  1872.  Washington.  1873.  456  s.  8.  —  *AQ*Cfojilo»g  mgi  noAiffurp^yC« 
Aristotelis  de  arte  poetica  liber,   iteram  rec.  et  adnot  crit   aax.  Johmu    —er 

Vahlm.    Berolini  apud  Franciseum  Vahlenam.     1874.     XV  +  246  s.    8.        

Etude  sur  Marcos  Agrippa  par  Adhémar  FranQoU  Moite  doeteur  en  phi^L  o- 
sophle  et  lettres  et  eandldat  en  droit.  Gand  A  Paris.  Lllnrairie  G.  Muqna^^nit 
&  MaisonneuTO  et  Go.  1872.  XV  -f-  256  s.  8.  —  -  Schnlausgabe  des  Nlb^^l- 
nogenlieds  in  der  åltesten  Gestalt  hrsg.  u.  mit  el  nem  Wdrterbueh  Terselk^  <eD 
y.  Adolf  EoUemamu  3.  umgearb.  Aufl.  besorgt  dorch  AifindBMer,  Stu  '^• 
gart.    J.  B.  MeUlersche  Bchdl.    1874.    XVI  +  376  s.    8. 


NORDISK  TIDSKRIFT 


FOR 


LOLOGI  OG  PÆDAGOGIK. 


ivTT  ii^æiKisiE:. 


ANDRT  BIND. 


K^rBENHAYN. 

OTTO  SCH"WA.ET2;'S  arOEL-ALG. 

1875—76. 


>KK«rl. 


Tidskriftets  redaktion: 

(7.  Berg  Richard  Christensen  Jean  Pio 

sktor,  FroderllLiborg.  dr.  phil.,  KbhTii.        prof.,  skolebestyrer,  KbhTo. 

Vilh.  Thomsen  Ludv.  F.  A.   Wimmer 

dr.  phil ,  docent,  Kbhvn.  dr.  phil.,  docent,  Kbhvn. 

Komité  i  Eristiania: 


s.  Bugge 

0.  Rygh 

Joh.  Storm 

professor. 

professor. 

KoxRité  i  Limd: 

professor. 

Okr.  CavaUin 

V.  Edv.  Udfores 

A.  Th.  Lysander 

professor. 

adjankt. 

Komité  i  Upsala: 

professor. 

IT.  W.  HUggstr'dm 

Einar  Lof stedt 

M.  B.  Bichert 

professor. 

professor. 

adjunkt. 

Medarbejdere  i  dette  bind: 

^^»allin,  Clir.,  professor.     Lund. 
h  rig  len  8  en-Sch  raid  I,  C.  P.,  forh.  kollaborator. 

Christensen,  Hichard,  dr.  phil.     København. 

^«nizøe,  EJ.  M.,  adjunkt.     Randers. 

^  «  r  Iz,  M.  C,  dr.  phil.     København. 

^^  tr,  B.,  adjunkt.     Sorø. 

^ffding,  Harald,  dr.  phil.     København. 

H  o  o  «,  Vilhelm,  lektor.     Gefle. 

^'"Ben,  A.,  cand.  phil.,  translalør.     København, 
^^^ler,  Leopold  Fredrik,  dr.  phiL,  docent.     Upsala. 
^^^fensen,  Valdemar,  slud.  mag.     København. 
^  ingy  J.  L.,,  professor,  dr.  phil.     København. 


København. 


Indhold. 


Bidrag  till  l&ran  om  »-omljadet  med  e&rskild  h&ntyn  till  tiden 
for  den  germaniska  tpråkenheten.  Af  Leopoid  Fredrik 
Lffflør 1.  146.  2S1. 

Den  grekiska  verbalbjgnaden   tecknad    af  Georg  Cnrtius.      Af 

VUhdm  Knoa 20. 

Athens  Pnyx  (med  et  kort  og  en  plan).     Af  Richard  Chriåtensen    77. 

Om  dg  av    med    efterfølg^de   Participium,    Bemærkninger    til 

Xen.  Anab.  V,   7,  22.     Af  C.   P.   ChriBtenten'&chmiM  ...  113. 

Stadia  parva.     Scripsit  H,  M.    Gemz&e 181. 

Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.    Af  Harald  Høffdikg  194. 


Anmeldelser. 

Adhémar  Frangou  MoUe:  Etude  sur  Marcus  Agrlppa.     At  L,  U*    .  .  •  •    ^^' 
IDiigelske  Ordbeger.     Af  A,  Lorten **• 


Etymologiske  småting.     Af  Valdemar  Steffensen •    '^• 

In  Luciaoum.     Af  M.  C.  Qertz .    '*• 


Dftsatte   nddrag   af  Indbydelsesskrifter   fra   forskellige   skoler    I   1874. 
Kt  B,  H. 67. 


Ilologisk  og  pædagogisk  bibliografi  for  ?det  halvår  1874 

og  Iste  halfår  1875 321. 

øger  Indsendte  til  redaktionen 356. 


ekrolog.    Carl  Aagost  Walberg,    Af  O. 73. 


Alfabetisk  fertegielse 

.  o?er 

behandlede  steder  hos  forfatterne. 


(Steder,   der  kun  ere  anførte  som  exempler  i  grammatiske,  lexIkaUke,  histo- 
riske eller  antikvariske  undersegelser,  medtages  Ikke.) 


Aitcbin  m.  Ktes.  34  .  .  . 
—  176  ..  . 

Aristoph.  Acharn.  21   f . . 

Aristoteles  n.  dnovtSx&v 
p.  80B  Sp.  2  L.  5  Bekker 
og  p.  804  Sp.  2  L.  25   »    . 

DemoDiko8*8  Acheloos 
(Meineke  fr.  com.  IV,  670) 

Demosthenes  om  Krand- 
sen  55  .  .  . 

—  m.Timoth.  50 

—  m.  Neaira  24 
Homer  Odjss.  IV,   546  f. 

—  —  XVIII,  268  f. 
Lukians  Vita  c.  2  ...  . 

—  bis  acc,  c.  4  .  . 
Ly  si  as  m.  Eratosth.  (I)  12 
OTidexPont.IV,  15, 13-20 
Platon  Apologi  p.  18  c   . 


sid« 

91. 

90. 

105. 


189. 
140. 

91. 
121. 
186. 
126. 
125. 

72. 
108. 
140. 
189. 
124. 


Platon  Kritias  p.   112  a  .  102. 

—  LoTe  p.  679  b  .  .   126. 

—  Menon  p.  81    e-d  .  210. 
Plntarcb  Theseas  27    .  .  107. 

—  Solon  25  ...  .     90. 

—  Tbemistokles  19     96. 
Polyb  I,  56,  9  ...'..  .   181. 

—  II,  89,  2     182. 

Schol.  til  Aristoph. Fngle 

997     .......  79  og  112. 

S  o  Ions  lamber    (Bergk  Ar. 

36)     187. 

Tacitus  Ann.  III,  12  .  .  191. 
Xeuophon  Anab.  I,  5,  8   120. 

—  —      V,7,  22  118. 

—  —    VII,  6,  26  128. 

—  Apomn.  111,6,4  184. 

—  Kyrop.  I,  4,  28   189. 


Bidrag  tffl  lårai  m  <-onQiidet 

nud  sUrskåd  hdnsyn  tiU  tiden  får  den  germanieka  sprdkenheten. 


Af 
Løopoid  F^drik  Lefler^ 


Den  af  Jessen^),  Malleohoff')  ocb  Curtius^  framstålda 
och  af  den  Bistnåtnde  utfSriigt  motivenide  teorio,  att  det 
urspruDgliga  indoeuropåiska  a-ljudet  i  ett  antal  ordstammar  fOr- 
avagats  till  e-ljud  inom  den  f6r  den  europåiska  grenen  af  den 
indoeuropåiska  språkfamiljen  gemensamma  perioden,  med  andra 
ord  i  det  europåiska  urspråLet,  ocb  att  detta  från  a  fOrsvagade 
^nd  sedermera  i  de  germaniska  språken  —  liksom  åfven  i  5friga 
grenar  af  den  europåiska  språkgruppen  —  ytlerligare  fOrsvagats 
till  f-ljud;  år  numer,  såsom  kåndt  år,  ganska  allmånt  af  de 
fråmate  språkforskare  *)  antagen ,  med  fOrkastande  af  den  aldre 
laigten,   att  det  ursprungiiga  a-ljudet  i  de  germaniska  språken 


>)  1  Tidskrift  for  Philologi  og  Pædagogik.  Aarg.  I,  Hefte  3,  S.  216—219. 
KJébenhavo  1860. 

*)  8e  W.  Scherer,  Zur  Oetehiehte  der  deuUchen  Sprache.  Berlin  1868. 
S.  7,  186.    (Detta  arbete  aoges  i  det  fdljande  med  GDS.) 

')  1  den  epokgdraode  afliaDdlingeii  Ueber  die  Spaltung  de*  A-LatUee  im 
Orieehiichen  und  Lateiniichen  mit  Vergleiehung  der  Ubrigen  europåischen 
Olieder  des  mdogermaniåehen  Sprachåtammee^  intagen  i  Berichte  Ober  die 
YerhandlungeD  der  Koniglich  Såchslschen  Gesellschaft  der  Wissen- 
•chafteD  zuLeipiig.  Philologlsch-Hlstorische  Classe.  1864.  S.  9—42.  — 
J&mfdr  ock  G.  Gurtlas,  GrunåzUge  der  Oriechiåehen  JEtymologiey 
4  Anfl.,  Leipzig  1873.    S.  53,  89.  431.    (I  det  fdljande  angifTen  med  GtM 

*)  Blaod  nordiske  språkforskare  må  sårskildt  framhållas  S.  Bugge.  1  hans 
nppsatser  dfver  de  ålsta  nordlska  runlnskrifterna.  ochL.  Wlmmer.  i  hans 
Fomnordlsk  Formiåra  (åfven  1  de  aldre  danska  og  tyska  upplagorna). 
VøH.  ti«skr.  fet  fll«l.  »f  padtf.    Ry  rakke.    II.  1 


L.  P.  Lcfller: 


BkuUe  ha  fdrsTagats  direkt  tilt  i --  på  hvitken  slåodpuokt  gotiskan 
skulle  kvarstå  —  och  f5rst  barefter  detta  oya  tMjud  oryergålt 
till  c,  eoUgl  måDga  forskare  *|  på  grund  af  ett  aiUaget  a-om)jud. 
Den   fOrstnåmda  teoriD   bar  redan   spelat  en  betydande  rol   vid 
det    UflJga  veteDskapliga  meoiagsutbyte,    gom   på  seoaste   lider 
egt  rum  Ofver  den  vigUga  och  iolressaota  frågao  om  de  iodo- 
europaiska  Fpråkeas  alagtskapsrdrhållandeo,  i  det  Ofvereosståm* 
melsen  æellan  de  europåiska  språkeo  med  båQsyn  till  fdrsvagoiogJ 
fråo  ursprungb'gl  a  till  e  i   motsats    till  fdrbåliaDdet  iaom  åem\ 
ariska  grenen  af  den  indoeuropåiska  språkramiljen  anvåadts  som^ 
ett  skål,  bland  Dere  aadra,  f5r   detta  tudelande  af  den   indo* 
europåiska  familjen  i  tvånne  greoar,  en  arisk  ocb  en  europåisk, 
och  fOr  tittvaron  ar  ett  europåiskt  grundspråk ').     Ett  par  eseco« 
pel  må  belysa  det  du  anfdrda. 

Då  sskr.  och  zend  båda  haf?a  dagan  (tio)  med  bibebåltet 
urspruogtigt  a,  ha  de  europåiska  språken  dåremot,  alla  med  fdr* 
svagad  vokal,  fOljande  former:  grek,  dijta^  lat.  decem^  umbr.1 
degen'j  Qr.  deich  (med  vaQlig  forninsk  epentes  f6r  ^  (^ect),  cambr* 
dec;  got.  taihun  (^  tehun,  se  oedan),  fno.  tiu^  fs.  tehanj  ags.  Un 
och  /yn,  ffris*  ^i^,  fbty.  zøhan;  ksL  des^fi,  lit.  dessim-tis.  Då 
sskr.  bar  madhja^  itné  maidhja  (med  epentes  af  t  Uksom 
i  fir.)  hafva  de  europåiska  språken:  grek.  lååacog^  lat.  mediuSf 
dimidius;  fir.  medénda;  goU  midjia^  foo.  miår^  jfr,  ock  meåijj 
fs.,  ags*,  fris.  middo^  fhly*  miiti^  jfr.  ock  meiemo  (sskn  madh- 
jamdf  tenå  madhema);  ksU  meéda  (==  medja);  således  ha  åfvco 
hår  alla  de  europåiska  språken  f5rsvagad  vokal,  e  eller  t.  Samcoå 
f6rhållaDde  eger  ock  rum  i  presensformerna  af  yad^  åta;  sskr« 


M  Så  bland  nyare  hoB  0S9  C.  J.  Blomberg  I  Bidrag  tUl  den  , 

omtjudslåran  med  hufimdéokiigt  afseende  pd  Fom-Nonkan,  Akad.  Afbind!. 
Upsala  1865,  samt  i  T>»kJand  aanu  1S7D  A.  HoHimaDQ  I  AUdeuiåchå 
Orammatik.     1  U.,  I  Abth,     Leipzig  1870. 

')  Se  deo  afJ.  Schmidts  uppscende  Tnckaode  ho)s.  Die  VerwtmUchafiåvtr' 
hoUniue  der  IndogermanUchen  SpraeHen  | Weimar  1S72)  fnimkalUdc  at' 
fdrliga  molskrlftcD  af  A.  Fick:  IHe  ehemalige  Sprachemhét  der  Jnd^- 
germanen  Europoé  (GéttiDgeo  1S73J  åfveusom  flere  graQSknlogar  af 
deia^arbeteo,  ^htQm  deo  intressaDta  aoDnålaa  afFickB  bok  af  L Haver 
I  ReYue  critlque  I^r  10,  for  7  Mars  1674;  m.  fl,  —  Ficki  bok  aog^s  i, 
det  f&^aode  med  ES. 


or  xt-p  I  iiMtf   »l$a  mf 
ftdr  ckAi  i  ctt  riot  taBvA- 

i  Ar  a&oMi 

■  mai  tUl  r,  *ck  fSna  lifcniAer  i 


sT  Ae  vd&rAi  trv  CLtm^es  fhmiff  sm.   sti 
'IihPBi4Jm^  Ms  €  tfil  I  «9  kan  Ullbfra  An  rfnDOUiiiDl 

4r  Air&i&Ai  sprttiimpi^T«  inwiiti  Aet  fnrojiiiÆka  iitBiiH 
i  slJBAfrtriihir.  BvbA  liir  m  l&miftedt  denos  nys  Ijn ACffvcsr* 
«cli  i  irvib  MI  ior  An  intrkdt?  Ocfa  bum  fZirbåDcT  sif 
sonm  IS  Ae  unftSck  ipriåiTnpperDBF  BtoAerMteDAe  i 
fLCL  Am  |;t5i!uumffikl  i  føL,  ffatr^  &ik.  ils^i.'?  DøQl 
ir  frftpwr^  BDm,  så  Vifrtipi  Ae  ico  åm,  fcmrD  inpe&s&Atf  blifvlt 
MkfiBiAi^  TftTBAAft. 

IHU  Ir  mis  afRi|rl  att  i  Afl  fDljBDAe  noAerfrCiki  ocåi  IttrUan 
eft  BÉnftildt  féJH  af  Aemta  IjDACffverffcikr  friiD  c  till  i*  Iddizi  den 
Sfgåk^rupptL^    ett  &li   iivan  i»etydeiM  Hir  Ae  fcsr- 


'  aT  Abbb  fiirUfuiicr  i  miii  taiikt-  f  c  Htt  vidB  mer  TiBmhålla&.  iic  .  allmimbBt 
Ana,  uÉonlifcexi  den  afJiEE^ec  T.  f  Phil.  I.  TlB  Imiiniim  mnisiittiiiiifseii 
meUBL  Ibn.  hiaaaér.  fuL  M<nft  ,iimsc  ndikah  i  cict  fur>  euwiér.  fDi>. 
OMK  innd  c  liirvTBfiftdl  a'  c,  Jeif>tt  vumr:  tJ)«««  tsiOflMoiOar  inpøa 
iS  jfarAéOig  Udmkliuf ,  hat  ahaao  uux  van  udpaaedt  ;frc 
(ji  — iTfiii  ■mi  TorégaCett  maliem  dent  6gwl.  hm  ludrif  hane 
'9.et>atL€r^  CI« »c  tdd^  have  iunK  il  JortttStaveiåfL^  insh 
FnnssUlIinp .    at  e  ;  hvor  det  ikit  er  OmWc!     altid  vt  tfjannhtii  a^  i. 

JUtf  PlWB«    Cl.   s.    T. 


L.  F.  LcMcr: 


maoksKa  gpråkens  hislorfa«  fOr  bedåmmandel  af  deras  iabdrdes 
stållomg,  fOr  deo  riktiga  uppfaUaingea  af  eQ  redan  fOrut  ftll* 
månt  kåodi  djupt  iDgripaode  germaoisk  tjiidlag  skall,  A&aom  jag 
hoppas,  af  det  rdljaode  framgå.  J 

RedaQ  a-omljodets  aDhåogare  harva  rramhåUitp  alt  icke  é* 
—  ej  haller  ja  mom  de  nordiska  språkeo  —  fdrekommer,  «då 
etl  j  eller  elt  urgprungligt  i  fdljer  eller  fdljt  derefter«  (si 
Blomberg^),  a.  &U  s.  14),  utan  aU  hår  t  i  stallet  år  all  Qoaa« 
Men  då  dessa  Talla  I  hår  såsam  Iretatift)  ursprungligl^  kvarstående 
och  af  detta  t  eller  j  hindradt  fråo  aU  omljuda  till  é,  visar  sig, 
om  vi  anvåoda  deo  CiirUuS'MulleDhQfr&ka  teoriQ  —  med  hvilken 
låran  om  ff^omtjudet  helt  og 'hållel  faller  —  lilJ  fOrktariiig  af 
deona  iakilagelse  rdrande  sambaDdei  xnellaD  t  eller  j  och  f6r 
gående  i  icke  e,  rålla  sammaahaogel  vara  det,  nit  e  bfvergåU 
till  t  pd  grund  af  inverkan  af  det  f'åljande  j  elUr  ursprungliga 
i\  Eq  ny  Ijudtag  mååte  altså  iDr5ras  i  de  germantska  språkens 
grammatik  ;  det  lorde  då  vara  på  sin  plats  alt  taga  i  nårmar 
skar^kådande  de  fall,  då  denna  IJudlag  g5r  sig  gåUande.  Jag] 
tar  harvid  IjudfiirhåilandeDa  i  fornnarskan  till  lUgåagspunkl. 

Vid   jamfdrebe    i    fno*    meltLtn   olika   bildaingar  af   en   och^ 
samma  ordrot,    innehållaQde    etl  på  aldre  gemeosam-europl^isl 
standpunkt  från  a  forsvagadt  £,  skall  det  visa  sig^  alt  delta  e  all- 
måol  —  med    undanlag  af  etl  beslåradt  Tall,    hvarom  nedan  — 
Ofvergåtl  tilt  i  framfor  /  eller  omljud  verkande  t,    men   dåremol  j 


^)  Di  j»g  h&r  Qere  g&tiger  hun  visar  till  Blomberg  iAsom  o-omljudeu  aa* 
tiångare,  sker  detiJi  med  gårskkld  tiangyn  till  skandlnavtske  lasare.  Det 
år  emellertld  en  ek^tdighet  inot  dentie  forskare  aUpåfteka,  att  Imns  ofv>o 
ft.  2  Dot.  I  anfiirda  nfhaiidlijig  år  ikrtfven  Innao  Curlil  kort  fOrut  ut- 
gifna  skrifl  \ar  kånd  i  Sverge. 

*j  Hedan  Jessen   }Urar  (a«  st.):  •; —  **  endog    med   a  erier,   umt   i  il 
EDdelaeii  tihlæder  DevjtgeEfea  ut  nnii  tfl  Yderpunctet  lukket  »*.  —  llcJtf 
Djllgen  har  afvco  IL  H  e  I II  i  e  1  i  Oesehkhte  der  Nieder/rånkiachen  Oeøthåfii' 
tprache  11  det  létjaDdii  ungifveo  med  KfrGS),  Paderboni    1H74,  s.  St— 3^ 
(i£xcur«  dhcr  die  vettyermaniichen  T'ocale}  omnfimt    inverkoa    af  ■•  dcf  j 
Ableitung«,  s&soin  i  irdUk  saml  1  i-stammarne,   pu  rarti;«iende    c  lisotn 
BAnaolik.     Dårcmot  tiar  han  alldejes  Tdrtjisett  deu  mutavurande  iiiverkanj 
af/.  aAsom  vUar  sig  &.  4^,  dur  eicmpel  med  aOedtilngsy  sammanblAtidai 
med  faM  af  tiell  annaii  natur. 


Bidrag  tiil  l&raD  om  t-omljadet  5 

i  aodre  fall  kvarstår  eller  brulits  tlll  ja  (geDom  inellaostadierna 
My  tå).  Så  år  fOrbållandet  I.  ei.  med  iof.  biSja^  subst.  UtftU, 
jåmfdrda  med  part  betinn\  aå  med  ?erb.  Inrgja^  hå}..birgr  (ai. 
iirgfa»]jhirgiligr^  sabBl.  birg&ir  (af  urspruogligt  *birgipa)^  jåm- 
lOrda  med  ljorga\  hj'org  (stam  ^berga*)]  btrki,  burJ^'u-j  birkja^ 
MrJbm  (jfr.  med  båoaya  till  omljudet  luBtinn^  rætinn^  heppim)^ 
jårof5rda  med  bjdrk^  bfarkar;  bima  (af  aldre  *bimJQ\  bimbr 
(bJOmar),  jmfda  med  (béra^)  bjom^  bjåmar^  (beråi) ;  birtt)  birta 
(aobal.  och  verb.  af  aldre  Urtjan)^  birting  jmfda  med  bf(trir\ 
hrigSi^  brigdi^  brigd  (jfr.  æxl^  ^ym«^,  brigåaj  gt  (af  ^brig&fa) 
meo  brég&a  (et.  vb.).  Till  bekråflande  af  ifrågavaraode  Ijudlaga 
aUmångilUgbet  torde  det  vara  låmpllgt  att  anfOra  ett  st&rre  ao- 
lal  exempel.  Så  bar  fno.c^a,  ft{*='ditfja)^  dirfS('^  ^dirfipa)^ 
dirf$ka  (jfr.  bemskaj  mcBlaka)  meo  djarfr\  fitri  men  ffo&r 
fjaårar'y  fiUa  (—  ^fiUja)  men  fell,  fjaUj /jalla\  fir&ir^  firtkrC](r. 
bømskrf  mæUkr)  men  fjor&r,  fjartar]  firra  («»  */irfja)y  firti 
och  firr  (komp.),  firat  (auperl.),  firring^  fima  («»  fimja)^' fimart 
(«.  *fimjari  kompar.  af  en  positiv  stam  firnja-j  som  saknas  i 
foo.,  meo  i  got.  återfinnes  i  faimeis)^)  men  fjarranj  fjarri% 


>)  Med  hirsja  må  sårskildt  hfargoåt  jåmf&ras,  t  ex.  hjargagt  w%$  fcaåa. 

*)  jimjari  skaHe  motsvara  ett  got  ^Jaimjota,  Af  olfm*  finnes  Tisserligen 
alfka;  men  detta  bindrar  icke,  att  andra  ja-stammar  knnna  halt  bild- 
Dingen  på  oea  med  samma  frlhet  som  rena  a-stammar.  »  W Immer 
synes  genom  sin  jåmfdrelse  melfan /imart  och  ncfhart  af  ficftnfi  (Fornnord 
Forml.  }  88,  c,  {  90)  Tllja  antyda,  att  fimari  år  blldadt  af  ett  firhm^ 
hvilket  ej  fdrefaller  mig  sannollkt. 

')  I  positlTa  adTerb  ?erkar  i  leke  omljud,  enår  det  motsvarar  got  a;  så 
Jjarri  ss  got  fairra,  M  es  got  uto,  uppi  ^  got  *upa  (fhty.  u/o,  ufe, 
ti^(Graff,  I,  170),  fs.  uppa^  ffrls.  upa,  uppa,  ags.  uppe).  Lengi  år  leke 
något  ondantag  hårifrån.  Ty  detta  ord  år  ieke^  såsom  det  vål  hittils 
allmånt  appfattats,  något  posltift  adxerb  jåmforligt  med  de  fdregående. 
Jag  ser  i  lengi  en  absolut  begagnad  kasusform  af  ett  svagt  femininum  på 
m  o*  got  k^ei  Ordet  betyder  dår  långd,  utstråckning  I  rummet  (det 
fdrekommer  i  Efeslerbrefvet  3,  18  till  samman  med  braidei,  hauhei  och 
diupeii,  hvarifrån  i  fno.  betydelsen  6f?erflyttaU  tiU  långd  i  Hdm,  liksom 
redan  1  got  laggs,  som  dår  blott  nytljas  om  tidsbeståmningar.  Betydelsen 
blir  då  i  fno.  under  en  vi$$  iidtldngd,  Hårlgenom  får  det  fno.  bruket  att 
konslmera  Irntgi  med  genit  \]tengi  vetrar,  lengi  æfi,  lengi  dagt)  sin  na- 
torliga  fdrklaring.    Likaså  det  svensks  pd  lange,   dår  fdrblndelsen   med 


L.  F.  Lerøctt 


fjarr  (pos.};  fit^  gen.  iitjar  (jfr,  grek.  ni^a  =  nidia)  men  />*^ 
fsve,  afven  ^/ ;  JtZc/i,  gildingr^gtldir,  gildr  ( adj .  ja-8lam )  m  en  ^aW, 
ffjalda;  gtpt  (fem.  i-slam;  jfr«  med  hansyo  tilt  omljudel  hmn^ 
kvmn^  smit^  mit],  gipta  (=  gipija)  men  j«/a,  570/1  gjafari\  gilja 
men  fsve.  gjcelmaår^  giohkaper  ^)\  girna^  nd^  gimd  («=-  gimipa)^ 
gimi  men  5;"am,  ^erfta  ''^  och  gjama^  jfr.  och  eycrt ;  hiidingr^ 
kildr  (/d-stam)  men  hjaldr\  hilmir  men  hjdlmr;  hilpir  men 
A;«fi[p;  AfVd  (fem.  t-stom),  AiVda,  r<7,  AtVdi- li  sammansåUningaflf 
hirdir^ hiråivg^  hirzla  men  ^fJof*é^  hjarå  (1  sammans,);  AtVto  #ft 
/>fl,  hirtash  éins  Bynafl  li5ra  till  samman  med  hjarta\  dat.  AiVfi 
men  n,  hj'årtr^  fs,  hjartar;  hvtrfiU  men  hver/a;  Irpa  (**  Irpja\ 
nom,  propf.)  menjarjor;  W/iV  men  ^cJfr,  kjalar]  kilting  men 
kjaita,  Jcj6ltung\  kirfi  men  fr«r/",  i;af/*);  Wma  |=  kirnja)  roen 
i^rn-g^^fy  kirningr  men  kjamhafr^  jfr.  ock  kjami\  fgve.  afVeti 
iiprné;  kviår^  pi. -ir  (u-deklin.),  kviåja^  aé^  kviélmgr  {men  oyisl. 
kvaålingr  enLCIeasby  ncli  Vigfusson  ft.  363,  b)  men  ^t^^fl; 
kyrkja  och  kvirkja^  kt^  men  ii'eri ;  iyrra,  rif  (*=  kvirrja)^  %^1 


prepos.  pd  Tore  ndgot  besynnerjigf    om   tange  \ore  adverb;    haru   gam- 
m»U  dett^  uUryck  år,    kan    jng  emellerLid  icke  sugn.     I  fhty.  forekommer 
ock  tfet  liVHga  femin.  len^t,  som  vaniljen  belyder //jnj^ci  ilongUudo}«  i  <lAtJ 
I  betydeiseo  ■processu  temporis*  iGraTf,  II,  229).  —  J  fn o.  forekomme 
ock  aUi  iil  len^éar  jiimle  alla  tU  lengi  *-  Riktighcten  af  min    forUaring 
aynea  mig   af  all  deiu  till  Tul  lo  slyrkt.     Fno.  komp.   Un^r^   im$it   stifj 
utao  poair.  ocli  fdrea  nu  tia^t  UH  det  adverbielt  nyttjndc   nlr  l<in^l^   HM 
som  åkemr^   iJcemst  llll  jJtamL     Åhl  bar  dock  åfven  ett   nordiskt  posltifl 
Bcivt'rb  langii'sa  ^01  ^ianga,  HUy,  h.  hngo^  agg.,  llria.  fanye)  fuiin Uf,  sooj 
ånnii  rorlkrver  I  loll^piitkei^ldnge,  långe^ sedan.  EieUiSvc,Di»lLe&.s  39t|| 
anfor  ett  fornsveivskt /an^  |S.  Berub. I,  hvnrs  o  synes  bora  tlllskrifvaa  t)t 
laverkaii. 

1)  EiktlgtFriUoer  (Ordb.  s.  302).    De  fsve.  orden  flnnas  ej  hosRydqvist' 
eUcT  Uietz. 

V)  Enligt  Fritz  tier  (Ordk  S.  199);    dennn    form    flnoea    ej  hoi  Cleasbj 
«ch  YigfuBSon, 

•)  Det  offen    beflntHga  herfi,  n. ,    år  ^  karfja-\   tned  deasa   duBbelformer 
Jåcnrdr  ^flifc  —  bjålke ,  foo,  #paff ,  ^palar  -^  sve.  tpjåle,  m.  fl,     ITod  Iffi^ 
df  måhanda  det  afC  leasby  o.Vlgfuison  anforda  skotska  corf  (dåremot 
■gB.  cyr/tsker/]  n^roififlL  »tt  sammanstålla.     Det  ty&ka  Jkøréa  Ar  dåremaiJ 
ett    belt  annnt  ord.     Likn    Iltet  hor  ly.  garbe  hit,   såsom  RI  ett  ?lli,   tf\ 
tyikt  ^  ej  0«  nord.  k\  tåsom  oek  nnmårkes  I  G  rim  m  s  Wdrterb«  tV,  1,J 
1.  1335;  -^  Skotska  earf  kan  dock  slå  for  kerf  eni  s.  7.  not,  I. 


Bidrtg  tlU  linn  om  t-omUadet  7 

mg^  hjfrrå  ^^hoimpa)  »en  fBve«  jvørr,  jiMr^l^  fbo«  iter  med 
fvergång  Uil  t  framfBr  dobbelkoiMonaDtibrNT,  hgrr\  Uggja  min 
ifii^  Uff€^  låg,  legr;  dat.  mddi  men  nom.  n^fdér^  genit,  m/ador; 
iJM4  Mtitfr  (tdj.  /ti-stam),  «tid!;a  men  fneåal,  mjdåmj  mfoémari 
iMtt  man  mfdk;  wnOor  (adj.  /ti*8taai||  mUUngr,  mUJga,  kt^  åfventå 
ølttiinolikt  bfthOrande  mOiim  *milhti,  neutral  JMtam^))  men 
l^ifUi,  n^dSIr  (reDo-stam),  mfdOea^  ud,  lamt  wgdUoj  ad  {mmmjalkta% 
pBir,  iH^flUr  (o-atam),  mfolir  (likaai  cMtam);  mitf  (neotr. 
B*ataiD)y  mier  (««  got  *iitii£f  likBom  foo.  emir,  AaUr, 
ur  *v  got  oneKe,  ioWi,   MéAvte)   men  n$éam^   neåarr;   n^ 


*)  Xhren  jtior  genom  inverkan  af  r.  Jfr.  ibom  fdr  ^om  (got.  guaimus, 
agt.  eiøym,  fhty.  gmm,  holl.  Itoøiff«,  fli.  juøma,  åODU  1  da.  hwBm 
eeb  i  ålderdomliga  avtnaka  mnmrter  [flnakive.,  daL,  gottl.].lDaa  Mim, 
hvånn),  vara  fdr  væra,  varpa,  varda  f6r  væffa,  (i  desaa  bagge  fall  Tål 
åfren  anaiogibildning  efter  Impf.  vor,  varp  bidragande),  varper  du  vard 
(i  uaUvard)  fdr  det  åJdre  værper  (fno.  verdr,  åf^ep  rtrdr[Clea8by  och 
Tlgf  naaon],  jfr. got voMim)* da. nmi-Mr,  1  dalakan  an  ndtu)årå,  i  flere  mun- 
arter  daiver);  så  ock  fave.  hvarr,  huanum  o.  s.  ▼.,  DyiYe.  komrye  fdr 
ibcerry  Jtoærjum  (Gottl.  L.  bar  M^er,  ^yartum,  dalakan  ån  uårr  [Ryd- 
qvlat  S.  S.  L.  II,  505,  506],  danakan  hver)  aåaom  redan  Bugge  an- 
mfirkt  (AntiqYariak  Tidakrift  for  Sverige,  V,  21)  dock  uUn  att  angifva 
oraaken  till  att,  aåaom  ban  yttrar  alg,  •«  senere  er  bleven  fortrængt  af 
o.*  Likaså  I  svenska  munarter  han,  hanna  (=  hama  f5r  håma  af 
Ildre  hemOf  som  åter  kommer  af  uraprungllgt  har-,  hvars  vokal  aålunda 
genom  en  senare  utveckliog  återkommlt);  epama  (es  epåma);  etart 
(as  Mrt,  fno.  itertr;  ave.  rsprt  med  bruten  form  «^'Arf);  $arh(^$ark]\ 
m.  fl.  Jfr.  om  tnverkan  af  r  på  fdregående  vokal  Mémaires  de  la  So- 
eUU  de  LinguiåUque  de  ParU,  T.  II,  p.  168.  —  Det  år  ett  på  sådant 
aått,  som  1  de  anfdrda  exemplen,  uppkommet  a,  som  L.  Havet  kallar 
•o  hystérogine*  (Revne  eritlqne  N.  10  f.  1874).  Om  andra  hltbdrande 
fdreteeiaer  Inom  de  nordiske  språken  mera  vid  ett  annat  tlUfålle. 

*)  Detta  ord  f5res  dåremot  af  Fick  1  VerglekJiendeå  Worterhueh  der  Indo- 
gemofnuehm  Spraehen  —  anges  af  oss  i  det  fdljande  med  TF*  —  Gdt- 
tingen  1870—1,  s.  835  tlU  samman  med  rnaltrt  meUa  (ss  nuUtja)  och 
ags.  méUan,  malt,  —  Den  forosvénska  formen  muBki  år  en  maskulin 
ren  ati-stam  och  kan  dårfor  hafva  bruten  vokal.  Den  neutrale  ja-stam- 
men  mUH  finnes  fin  i  dalskan,  aom  fifven  har  formen  mia2<a  (enl.  Save, 
anfdrdt  bos  Rydqvlst,  II,  194);  denna  aenare  fir  en  neutral  ren  an- 
atåm  llksom  auga^  J^aria  m.  fl.  namn  på  kroppsdelar.  I  allmogemål 
flnnea  åfven  den  obrutna  maakultna  formen  milte  (Rietx). 

')  Med  den  bårl  ingående^ formen  mjalk  Jfr.  Gottl.  Lagena  mietk  {ie  ^  iæ 
■■  aldre  ia  (allmånt  1  G.  L.)  och  avenaka  allmogemåla  mjdlk. 


B  L,  F*  Leffier: 

I  Fem.  i-stam^l;  åfvcD  tins  ackus.  nipti)  meo  n^fi;  Niréi  men 
Nj'oråTy  Njaréar\  nisiUy  «M=  *m«J;a)^(  men  n€»i\  rigna\  nd 
(=  rtgnja)y  rigning  men  regn]  eify  pi.  -/orr,  «)I  (Jat»**5tani), 
sifjungTj  åift  |=s  *stfipa  et  ler  *^/h')  men  ^e^  (ren  an-stam); 
«jy^r  (=  ^sih^a^s^  jfr.  lat.  «o^*<a *))  men  sjd ( »=  #«Aa) ,  sénn  { «»  «- 
hinn;  fdrandet  af  sjd,  got*  saihvany  Ull  rolen  ^oA;,  skåra,  ar  t>e- 
kant);  »igla  (fem.  yan-stam  <^  ^sigljan),  aigla^  gld^  siglimg 
men  »egl\  sitja  men  setinnygetf  aeta^  s€tr^  j«m;  «J»uUf,  akildir 
men  shjoldr^  skjaldar  (om  dat*  skjaldi^  se  Blomberg,  a.  Bt 
8.  62);  åkilfingar  men  ai?a//',  /id tf^d//ar  (jfr.  Bugge  i  T- f,  PhiL 
VIII,  44);  sktrra  m^n  skjarr;  snilidj  millh  snillingr  men  snfoUri 
spillay  Id,  sptllir^  spiliing  men  spell^  apjally  spellaf  ad^  och  apJaHa^ 
adfSpellan;  stirfinn  men  aijarfi^  sijarfr^  aiima^  nd,  men  stjama  I 
a^^JQj   aåy   år  val  =  * avifja^    dåremot    avefr^   aofa  («=  avefa)'^ 


•)  Jfr.  lat  nefttiå,  skr.  nop^w.  —  CurUas  (Gr*  i.  267)  och  Fick  ( W»  s.  5^9, 
764«  ES.  &.  1901  rora  jifven  efier  Scttleicher  ocb  Hikloslcb  hit  got 
nipJU,  fno.  niår,  som  skal  I  slå  for  niftja-  och  ni&Uvara  grek.  é-pi*ffn 
{^  é' vin-no'),  Kihtietij,  Mm.  neti  saml  cam br.  niM  flakna  ock    labialeiuj 

'I  NyiftL  har  n.  neåtif  (enl.  Cleasb^  och  VlgfuBsoti)«  antingcn  en  nj* 
bUdnlog  eller  stående  fdr  gammalt  fiitti  (så  ån  nUta,  n.,  1  ateoik 
muoårter ;  da.  ock  nUU]  med  ofvergåDg  fr&n  t  Ull  «  1  ny  lal.,  hvarom  m«rl 
uedan.  —  Utom  nitta,  forse  med  maisåck  (Qntiei  under  denna  form  ock 
I  liere  ave.  munarter),  M  Cleaiby  och  Vlgfasaoo  ett  negta^  ti,  med 
samma  betydelse,  for  hvilket  dock  logen  kalla  artfores.  MåDDe  icke  døt 
b6r  vam  netia,  aå!  Fluaksve.  har  nåstOf  hupt  tiiU^a' ( R  i  c  t  x } ,  trollgill  _ 
ti  nyhlldnlag,  iy  lyffia  hcter  I  fmpf.  hjft  (Freudea thai,  Om  ifenå 
allmogemålct  i  Nyland,  s.  77). 

'i  Detta  ar  *lhe  uaual  as  the  mod.  form*,  t&ga  G  leas  by  o.  Vigruiioo. 
Dock  anforea  kUtn  en  några  ginger  forekomroandc  form  rtgna,  som 
iorda  f5  anses  vara  en  nyblldolog  af  rigna^  d.  v.  s.  tildad  sedan  afled- 
ningen /  bortralllt.  Man  kunde  dock  liinka  sig,  alt  jamte  r^gna^  nd^ 
funnlls  eil  t^na,  a4,  —  såsom  så  ofta  1  fuo.  nr  forhfiUaodet  och  hTir- 
]»&  ti  ofvan  infort  Hcre  excmpH  —  hvilka  båda  irerbs  icma  sedan  hllfTlt 
aammanbtnndadt,  lå  att  rtgna  ikii  pres.  regnir  {i  at  f.  regnar),  som  an- 
fores  af  Fri  liner  (ordb.  a,  50&).  —  Fhly,  har  blolt  rtganén. 

*}  Jfr  Flck  W>  546.  Sagita  skulle  dé  stå  fér  Maeita  Hks.  trigtåimui  Ut 
tricuimvs  m.  fi,  —  Corsaeo  (Cber  Auasprache  —  —  dea  Latelo-,  l'r 
39f))  hårledcr  dock  sagitta  på  annat  lått  —  Jfr.  Aicull  t  Kuhni 
Zeltichrift  I  vergl  Spr.  XVI,  208. 


Bidrag  till  låran  •m  t-omUadet  9 

ij/lgfa  {mm  mlgfa)j  spigr,  g.  ^'ar  (—  åwtgfa-)  men  dåremot 
$9dga^)]  -måri  vMn  veer)  -yfiU'  {mm^vifiU)  men  vefa  (jfr. Fick 
W^  B.  877,  867);  tnjpto  {M^*mf^'a)  men  vefa,  veptr,  veftr\  mgg 
(fåHW^åm)  men  vega^  vegr\  virda,  ré^  -viråi^  viråir^  viréwg  men 
verér;  virki  (nentrtl  /o^tam;  åfYen  maskulin  jan-stam), 
virl^Oy  kij  mrÅT (ura|iruDgligeQ;a-8tam),  virke  (^^*virk^)  men 
vmrkr^,  vtrka,  atf,  verhi  (svag  mask.  ren  o-slam);  t^Mtnn  (jfr. 
ofvan  M'ibfifi),  viå^  (fem.  -»-stam)  men  veaa^veåinn;  piggja  men 
ptginn,  -pegi  (maskulin  ren  on-slaro).  Ett  anm&rkDingsvftrdt 
eaempei  må  sårskildt  påpekas,  nåml.  grUdejar  af  ett  åidre 
*grJtfar%  af  lat.  graécu$\  jftr.  gol.  Ariib,  fhty.  ehrtahf  ekriåchj 
pi.  ekrteki  (Graff,  IV,  591).  I  ett  annat  lånord  Mki  «=>  lat. 
jørtSmm  synes  åfven  %  genom  Inverkan  af  fOljaode  t  ha  uppkom- 
mitafa;  CsYe.bar  åfven  aatte  (Rietz),  jfr.  fhty.  Mrt%  (Graff), 
ags.  9€oloe  (Rietz). 

Vi  finoa  af  denna  någorlunda  ultOmmande  exempelsamiing, 
burasom  denna  inverkan  af  t  elier  j  genorogåeode  rOjer  sig  I 
så  godt  som  aila  de  fail,  dår  det  s.  k.  i^m^judei  år  verksamt, 
såsom  i  substantiviska  ja-  och  /an-slammar,  i  sta.  femin.  t-stam- 
mar,  i  svaga  femin.  ui-stammar,  i  dat.  sing.  och  nomin.  plur. 
af  maskol.  u-stammar,  i  sobsL  på  4tig^  -i^jfr,  -d  (i»  iåa)^  -tS, 
•«&'  och  'd  («■  iål)^  -^ka  (i—  iska),  i  verb.  på  -ja  med  iropf. 
'^a  eller -o^o,  i  adjektiva  på  ^i  nmii,  -t2/,  -sk  (i—  tsÆ),  i  kom- 
ptrat  på  -W  («-  trt^  och  superl.  på  -#M-"  ta<).  Håraf  viii 
det  na  synas,  som  om  denna  af  t  och  j  verkade  Ofvergång  från 
«  iill  f  vore  ali  omedelbart  sammanståiia  med  det  vanliga  och 


>)  Soélgr,  g.  -jar  Tlsar  sig  dåremot  med  sitt  e  vara  =  walgja-.  Om  fofln. 
smigia  m  nedan. 

')  Vmrhr,  g.  weH^  år  as  uraprttoglig  stam  vorÅ^a-.  Se  nedan  ånder 
verJya  aarot  Jfr.  de  nyss  afbandlade  stammarDe  åvUgja-  och  italgja-, 

*)  1  delta  ord  synes  -ja  Tara  en  ren  fonetisk  atveclLling  efter  gutturalen. 
Samma  f6rhållaDde  kan  uppvisas  I  flere  andra  lånord,  såsom  i  ftkja 
(kt.  finu,  flitl.  figah  g^a  (medtlat.,  ital.  giga,  Or.  gigue,  mhty.  gige), 
fave.  aiikia  (lat.  aeeium,  got.  akeii,  fhty.  ezstik).  —  Manne  bdgr 
(ss  Udgja-f  got  Jndgå)  m.  fl.  b6ra  på  samma  sått  uppfattas? 


10 


L,  F,  Leffler: 


af  gammalt  kåoda   i-amljudet^   som  om  ofvcrgången  fråo  herdir^ 
iegJQy  skddi,  9^^h  heåiU^  beting  m.  fl.  Ull  hiråir^  i^9J^}  ^kUdi^ 
*gifti,    hiåiU^   btrting   Tore  ati  samordaa  med  dfvergåageQ  fråo 
égivj    draumja^    sufti,    kvéni^    fatiU^    Iji^i^  liH  ^i^tr,  *  drmfmja^ 
mfni^   *kvmni^   fetiU^   l§9mg\    som  om  hår  aU§&  fdreLåge  tU  fa 
of  i-amljudf  6om  blltil^  blifvit  ganska  ailmåat  forbisedt.     Vid  e| 
jåmfdrelse  mellao   ofriga  germaaiska  sprak  skail  det  visa  sig, 
hvad  mån  denna  upplaltning  eger  sitt  berattigande,  och  i  hi 
mån  den  maste  vid  kan  nas  någon  jåmknjog. 

Men  iooaD  jag  5fvergår  UH  deona  jåmfdrelse^  m&sle  fOrst. 
tvånne  hiltils  fdrbigåogna  vtgUga  fall,  då  af  a  genom  fdrsvag^« 
niag  uppkommel  e  kvarstår  eller  synes  ha  kvarstått  framfOr  omljud 
verkaodet  ellerj,  bli  fdremå)  fdr  behaodling,  åfvensom  en  gransk* 
ning  anstållas  af  oågra  mer  eller  mindre  —  som  det  synes  ^ 
tvrlvetakltga  fall,  hviika  skulle  kuona  anses  rubba  min  ofvan  upp* 
st&lda  regel.  | 

Af  de  tvånne  fOrst  afsedda  fallen  måale  eU  anses  bilda  ett 
beståmdt  uodanlag  fråo  den  ofvan  utvecklade  allmånna  lagen  am 
Ofvergång  af  e  i  detta  låge  lill  t,  men  det  nndra  på  annat  sått 
iippfaUas. 

Delta  senare  fall  intrader  i  2  och  Z  pers«  pres«  ind.  sing.  af 
storka  verb»  Af  drepa  heler  pres,  sing.,  som  bekani:  rfr«p,  dr^^ 
drepr^  af  veréa:  verå^  verér^  af  hjålpai  help^  helpr^  oaktadt 
eljest  i-omljud  alitid  intrader  i  2  och  3  pers.  I  betraktande  af 
den  oTvan  påpekade  regelbundenhelen  i  Ofvergången  från  e  Ulli 
framf6r  i  eller/,  synes  det  nu  i  sanning  egendomllgt,  hvarfdr 
just  i  della  fall  e  ar  alt  fiona  i  st  f.  t\  Till  fdrklaring  håraf 
vågar  jag  framstålla  foljande  belraktelse. 

Det  år  bekant,  alt  ek^  græt^  hlæt  ha  sUt  i-omljud  pi 
grund  af  en  analogibildntng  efter  2  och  3  pers*  sing,,  dår  ett  i 
andelsen  fOrul  betløtligt  t  féranleder  om][jody  då  dåremot  I  pers. 
f6rul  åndades  påa  ([fr.  got*  ala^  alis^  alip).  Men  det  arieke  nog^ri 
mad  denna  analogibildning  i  pres.  Afven  2  och  3  pers.  ha  for^l 
sin  gemeosanima   form    på    r   alt    tacka   en   analog ibtldning 


Bidrag  till  låno  om  t-omtjudet  1 1 

del  S  pen.  till  sin  form  sammanfallit  med  2  pers.  ^).  Man  finner 
hiraf  ett  sMfvande  redan  tidigt  ega  rum  alt  forenkla  och  mer 
ener  mindre  follståndlgt  likdana  Mjningsftirmefna  i  pres.  sing. 
Håraf  kunde  man  nu  f&  anledning  misståoka,  att  formema  ån:jffr 
med  hånsyn  till  vokalen  ej  stå  på  den  urspmngliga  språkståntf- 
pnnkten,  en  rofsstanke,  som  redan  f&mt  afdkelsen  från  den 
ofian  ntvecklade  allroånna  lagen  vål  kunnat  uppfåcka.  Jag 
tanker  mig  dårf&r  ntfecklingen  så: 

^åmpa ^irq?;  *«'« *«i; 

*éHfU  —  *dripi» — *dripir  —  *dripr;  *a/w  —  *aftr  —  *dir  —  elr\ 
d.  V.  s.  man  har  sagt  ek  drep^  jM,  Aanii  dripr  samtidigt  med 
ml  —  dr.  Denna  Tokalfåxling  var  emellertid  fOr  besfårlig  och 
en  forenkling  in(5rdes  på  tvånne  olika  sått.  Antiogen  gfordes 
den  gemensamma  f6rmen  fOr  2  och  3  person  med  hånsyn  tiil 
vokalen  lika  med  den  fOrsta,  som  f5r  sin  seger  roåhånda  hade 
att  tacka  biståndet  firån  de  8  personema  i  pluralis  med  e  till  rot- 
vokal  i  de  flesta  hitb5rande  yerben,  och  så  flck  man  drep^  drepr^ 
drepum^  hdp^  hdpr^  men  hjålpum.  Att  vi  >4iafva  dessa  seoare 
Ibrmer  hdp^  hdpr^  och  icke  hjålp^  hp&pr^  liksom  plur.  hjålpum^ 
kan  bero  dårpå,  att  den  vål  tidigt,  genom  2  och  3  persons  sam- 
nanftllande,  bOijande  forenklingen  af  formema  ej  kunde  fOrlikas 
med  den  stOrre  olikhet,  som  skulle  uppstått  mellan  hjdlpa  —  hdpir 


*)  Se  Scherer,  GDS.,  i.  211.  Foga  sannolik  synes  mig  den  forklaringen 
vare ,  att  3  persona  -r  nppkommat  genom  AfTergfing  från  6.  —  Redan  hos 
G  ri  mm  (Gram.  V,  1045)  finnes  Scherera  forklaring  framståld  som 
en  mojlighet.  For  den  samma  synes  mig  den  omståndigheten  tala,  att  i 
de  nordiska  språken  obestridligen  flere  analogibildningar  fdrslggfitt  i  pres. 
iod.  Så  I  fno.  de  ofvan  uppvisade  drep,  drtpr^  el,  elr,  i  fsve.  *taky  taker  i 
at  f.  aldre  drep,  *dnpr,  *al,  tir,  *tak,  *takr.  Vidare  i  fsve.  iaker^ 
taker  i  st.  U  *tak,  taker.  Man  skulle  Tidaro  kunna  framhålla  in- 
trångandet  af  den  ursprungliga  formen  fdr  andra  pers.  sing.  i  pluralis  i 
det  alUnånna  talspråket  och  i  norskan  (uti  Yissa  fall  åfven  i  danskan) 
Ull  och  med  i  skriftspr&ket.  —  Jag  Yill  hår  tillågga,  att  jag  Yid  nedskrif- 
vandet  af  ofvanstående  icke  ån  haft  tillfalle  se,  hvad  Wimmer  y"-ar 
om  runformen  it^ti  i  den  nyss  utkomna  skriften  Buneskriftens  oprinaeUe 
og  udmkUng  i  Norden,  Kobhn  1874,  s.  238,  men  blott  genom  nyligen 
mottaget  skriftligt  meddelande  från  forf.  vet,  att  ifrfigavarande  åmne  dår 
afbandlata. 


12 


L,  F.  Lcffler: 


if6r  hdpa  —  hilpir)^  hvadan  br>tniDgen  uteblef  i  1  pem.  sing* 
Sam  in  a  våg,  som  drep^  drepr^  ha  i  fsve.  alla  starka  verb  gåtl, 
hvarigenom  det  ursprungligen  efler  all  saDooIikhet  åfveo  hår  i 
2  oclj  3  pers.  beQotiiga  i-omljudet  olldeks  forsvunoil  ur  den 
fflve.  pres*  ind.  Delta  var  den  eoa  ulvågeo.  Den  andra  ha  al^ 
dr  tagit  genoni  I  perlons  Jikdaning  med  2  och  S  *). 

£U  vigtigt  uQdaolag  år  dåremot  fOljande.  Då  e  alålL  Dår- 
mast  framfor  h  går  det  icke  Cfver  tilt  t  i  ifrågavarande  falL  Ex- 
cmpel:  fiéttingr  \fieht-)  liksoøi  fiitta^  fréii  (-»  frehti-),  frétta^  ti 
l*^  *frehfja)f  freUtn  (-^  '  freAiin]  liksoro  fregna;  réita  [^=^  "^ rehlja) 
JikfiOm  réUr\  [air  \^  * åéhtr)  liksom  sénn  (^»  *Witfin);]  «ef^ 
(=  sehsfi')  liksom  sex;  sléUa  (==  * sléhtja)  liksom  aléttr,  E 
har  såtuQda  hår  akyddats  af  h  från  alt  Ofvergå  tiU  t«  Deila 
full  svnes  Dåmti^en  icke  kuDoa  forklaras  på  aooat  sått.  ÅlirOr 
osaonoiikt  vore  alt  antaga,  alt  forst  *rehtja  ulao  molslånd  at  A^j 
blifvit  *r%htja^  som  sedermera  genom  en  pl5lsligt  tillkommcD  i[H^| 
verkan  af  h  ålergått  lill  *reh(ja  i  trots  at  j'b  kraft  atl  geoom 
del  vaoiiga  t^Qmljudet  iaverka  på  f5regående  vokaler,  t.  o.  m, 
af  så  fråmmande  natur  som  o,  au  m,  H.  Jag  fasthåller  således 
dårvid,  att  i  réua  ocli  hilhoraQtle  fall  den  åidre  vokalftn  e  år  bi- 
behålleo,  och  vi  skola  nedan  vid  jåml^relse  med  aodra  germao- 
sprak  Oona  deooa  upplatlning  bekråflad.  I  fno,  bar  h  så  be- 
slåmdt  ondvikit  i  och  fordnit  e  framf5r  sig,  alt  t.  o.  m.  ursprung* 
ligt  i  ombildals  till  é  framfOr  A*),  L  ex,  vé  Ijfr.  got*  veths)  fOr 
vihy  léUr  for  Uht-  (got,  leihtsl,  Ijd,  impf.  léåa  (=  *Wa,  •/Ma, 
*/tta,  got.  Idhmn]^  tjd^  téåa  {^^iéa^  *tiha^  goU  teihan);  så  vål 


')  Denna  min  rram&tallnln^  sammanraller,  som  Jng  fftrst »eDare funntt,  Idet 
bufvudtakliga  oicd  Blombergs  (a,  si.  s.  67,  70), 

*}  iåmfor  hnrmed  6fvergAngen  af  urBprungKgt  u  till  o  framfdr  h,  låiom  I 
déuir  *=  *dohtar  af  Mdre  ♦<ittA<ar  (jfr.  Fick,  \V»  103);  tiJ«  ^  joArt^ 
•  iitA^i ;  -  *Jl6ti  i  ^  ^jtokta  - ,  *  pluhtan- ;  Ijåå  =  *  /»o^,  f *wA#.  Denna  6 fver* 
gang,  bvartUt  motavarigbet  fionf^s  I  andra  romgerinanska  spr&k  —  hårom 
mer  lå^igre  fram  — ,  niåale  anses  mycket  gnnjoial  —  jag  crfnrar  om 
Tunesienens  iultj-lr  —  och  talar  darftir  ock  emot  antagaodet*  att  "re/if/a 
skulle  uppkooimil  ur  clt  från  eit  iiidrc  ♦«AO'a  tiarslammande  ^rih^a 


Bidrag  tilt  lårtfo  om  4-omlJudet  13 

ock  Hin  af  åtéhl-,  sHhi^)  (Jfir.  ags.  tUgUj  fbty.  Btiga^  trappa)^). 
Fdratom  deasa  nu  aenast  behandlade  fall,  eo  aoalogibildning 
och  ett  beatåmdt  begrftnaadt  undaalag,  torde  ingen  inakrånk- 
niog  fionaa  i  fno.  i  dan  ofvan  uppviaade  lagen  om  5fTergång  af 
e  tiU  t  firanafttr  fOljaode  j  eUer  omljad  verkande  t.  En  och  an- 
nan  anakild  fDreteelae,  aonoi  vid  fDrala  6gonblickel  aer  ut  aom  ett 
nndantag,  eller  aom  hittila  bllffit  uppfattad  aå,  att  den  måate 
bilda  ett  uodantag,  om  denoa  uppfattning  vore  riktig,  akall  vid 
Dftrmare  betraktelae  viaa  aig  ala  icke  atå  I  atrid  med  ifråga- 
varande  lag« 

Några  aådana  fall  må  nu  ak&rakådas.  Med  komp.  firrij  firr^ 
aoperl.  firsi  med  regelbundet  iifirrima^firrtza^  o.  a.  v.)  atåmmer 
ieke  v&l  komp.  vem,  v&rr^  auperl.  ver^ir^  verst,  med  e  i  at.  f.  i. 
Vore  nu  verri,  aåaom  allm&nt  antages  (Jft*.  t.  ex.  Pick,  W^  879) 
vppkommet  af  ett  ^verataan-,  verr  af  ett  ^vérna^  fOrelåge  bår 
ett  beatåmdt,  alldelea  of&rklarligt  undantag  från  lagen  om  a'a 
5ffergång  till  t  i  aådana  fall  aom  de  ifrågavarande.  En  forkla- 
ring år  emellertid  redan  från  annat  hall  och  utan  ringaate  hån- 
ayn  till  den  lag,  jag  hår  aOkt  uppviaa,  lemnad  Ofver  deaaa 
former  vem,  verr,  hvilken  forklaring  kommer  oaa  vål  till  paaa 
flVr  bedOmmande  af  det  kvaratående  a,  likaom  å  andra  aidan 
detta  fOrbåliande  att  e  bår  ej  Ofvergålt  till  t  år  ett  vigtigt,  hittila 
4  anvåndt,  bevia  fOr  ifrågavarande  forklarings  riktighet.  A. 
Bezzenberger  har  nåmligen  i  ain  afhandling  Uniersuchungen 
ilber  die  gotiaehen  adverbien  und  parttkdn,  Halle  1873,  fOrklarat 
Cs.'  wiraa^  aga.  wyrsa,  ffris.  wirra^  fno.  verri  som  avaga  former 
af  en  poaltiv  atam  vtraa-  (råttare :  versa ') ,  såsom  fno.  utvisar]. 


>)  Fick'8  oriktiga  samman  foran  de  af  ntétt  med  ttikiU  och  sålunda  till 
nrspningtlgt  9tag  (W  907)  synes  bero  på  missuppfattning  af  den  spe- 
eiella  betydelsen  •basis  pocull*.  Grundbetydelsen  af  «<Å/,  SYe.  «<AMa  år, 
såsom  Rietz  (Sv.Dial.  L.  s.  673)  riktigt  angifver,  -något  till  att  trampa, 
stfga  eller  stå  på*. 

*)  Båremot  talar  ej  Hu,  ty  detta  har  troligen  uppkommit  ur  *téu  sedan  h 
redan  bortfallit,  således  ej  *tihu  af  *iehu, 

*)  Ordet  sammanstålles  af  Fick  (W*  s.  879)  med  virBon  [båttre  ver«an]  vcm*« 
och  har  sålanda  från  a  fdrsYagadt  e  till  germaoisk  grundvokal. 


14 


L*  F.  Lerø«r: 


hvaraf  got  vatVfliea,  fbty.  wirnro  ar  kompar.,  (hty,  tairsisttr^ 
fB,  tairaiåt  år  superL  |Got.  t^atV«,  fbly.  mr§j  fe.  Wr«,  ags.  i^r«, 
Cdo«  v^r^i  fdrklaraa  såsom  urspruogtiga  komparaUvbildoJngar  =^ 
f>er9A9y  hvarifråQ  i  tidigt^)  bortfaliit  (likdorø  i  got.  mmBf  ^ufi#, 
"Vairps^  *ieipiy  och  motavarande  faroier  i  ondra  germao- 
språk;  Bez^enberger,  a.  sU  b.  125^126^  I22'-I24),  då  af 
vern^å  blifvit  vers].  Jag  inståmmer  heil  och  ballet  t  deooa  fDr* 
klartDg,  hvarigeDoni  e  i  verri  octi  vtrr  bltr  fulit  råUfardigadL 
Åtaratår  att  forkiara  BuperlaUveraa  verH  och  verstr,  F6r  dem  Hk« 
som  f5r  de  nysa  anf<5rda  fs.  och  fhly,  formerna  antarBesteo- 
berger  gruDclformeo  virs4sUa.  Hår  Bkulle  man  d&  i  foo. 
våuiat  virsir^  mrsi.  AU  i  at^llei  endaal  former  med  e  flonaa 
synes  mig  bero  dårpå,  alt  denoa  vokatvåAliog  mellaa  det  från 
positiv  Ull  komparativ betydebe  6fvergåogna(Bezzenberger,a,aU 
s.  J27)  och  dårfdr  såsom  komparaliv  uppfattade  rerrt  (och  perr)  ocb 
deo  ursprongliga  superlativen  i'ir^^r(t7t>«f)  var  en  rullkomligt  enstaka 
Slående  foreteelse,  som  maste  duka  under  f5r  analogio  med 
alia  Ofriga  fiill^  dår  komparativens  och  superlativens  vokaler  åro 
lika,  i  det  sålunda  komparativens  vokal  intrångde  i  supertativeo, 
Bår  ha  vi  således  åter  icke  något  verkligt  uødantag  utao  en 
analogibildnlDg  i  Ukbet  med  fOrhållandet  i  de  slarka  verbeos 
presensformer, 

Ett  anoat  falt^  som  ser  egeodomligt  ut^  finna  vi  i  nansl 
Erling,  Delta  ord  hårledes  allmånl  fråut/arl,  d.  v.  s.  fråo  dess 
grundform  erla-.  Man  skuJie  då  i  fao.  van  lal  irlingr  i  sU  t 
erlingr  \  likhet  med  Hceringr^  4endingr^  firéingr,  epekrngTf 
-cBrtngTj  m.  fl*  Men  liksom  t-omljud  icke  intrader  i  feminina 
bildningar  på  'ning  (så;  kvaéningj  spaming^  kosning^  rdåning 
m,  fl.),  så  har  åfven  hår  i  ifrågava rande  ordbilduing  på  -ing  i 
sakoal  krafl  att  for  vandia  e  li  li  t.     Anledningen  hårtiU  år  aåker- 


*)  De  fno.  (oTiBerna  visa,  alt  borlfallet  af  i  maste  hafva  skell  fore  den  lid, 
då  i  i  i&daoa  fnlJ,  eom  det  trrågavaraode,  vfrkade  TuruDdring  af  6  tUi  i^ 
Hårpå  skola  vi  Dedan  flnna  bekråfleUe,  dfi  vid  jåiDforelseo  med  dfrig« 
german  sprak  frågaa  om  aldre  c  frarafor  fi>ljande  r-i  eller  r-j  bllr  fore- 
IDÅI  for  bt^baudllng. 


Bidrag  tilt  låran  om  i-omlJudcL 


15 


ligeQ  deo,  attii  dessa  fali  forst  senare  utvecklat  ^ig  ureltånou 
vid  i^oroljudsperiodeD  bedollfgt  e.  Jåmfdr  hårmed  adj.  på  -tgr^ 
alia  utan  omijud,  t^  ex.  auåigr^  grdåigr^  moéigr^  aldre  auåegr^ 
griéégr^  méåegr^  got.  audags^  gredaga^  mocUigs]  dlvenså  några 
Mbit.  på  'iU:  dra^iU,  shuill, 

FråQ  dessa  du  aofdrda  foroier  på  -tngry  -ing  utan  omljud 
f^raa  vi  lått  till  bildoingar  på  -ingi  (stam  -tft^an)  också  ulaa 
omljud  ^1,  dådaoa  aom  aumingi,  kunningij  moråingi^  bandingi^ 
m,  fl*  Dessa  former  gifva  oss  åter  något  att  taoka  på^  eom 
slår  i  samband  med  \årt  hår  afhandlade  åmne.  Bandingi  måsle  afi- 
tagaa  atå  fOr  aldre  *handengja-f  på  gruud  af  det  sakoade  t-oai^ 
Ijudet  i  rots  Lafvels  en;  men  i  sådant  fali  kuade  del  vid  fC»rsta 
aobhcken  synas,  som  om  hiir  ett  ondaoiag  egde  rum  från  lagen  om 
<*s  Ofvergång  tilli  framfory.  Alt  från  denoa  allraånua  lag  ett  un- 
danlag  skulle  ega  rum  just  i  afledniogsstafvelser,  bvars  vokaler, 
Bom  kåudt,  åro  lållast  mutlagliga  for  forandrmgar,  ar  deck  fuga 
troligt.  TitlvaroD  af  eu  form  *handengja  s^nes  mig  bora  fdr* 
klaras  på  f51jande  såU.  I  *bandengja  år  e  icke  fdrsvagnfng  af  a, 
såsom  \*Erlengr%  utan  en  i**omljudaform  ( ^sa) af a(;*ianc?an^'a- 
bandHngja)^) ^  hvarmed  det  ålsta  språkets  skaperi  (=  akapåri^) 
af  Mkaparja-^    se  Wimmer,    Foronordi  FormL   g  64,  Anm,  2; 


*)  Några  ganger  forekomme  arfingi;  dock  ar  erfingl  vanUgare,  likaså  Uya- 
m§i  for  del  fifven  f6rekom  mande  iauåingi.  Hår  synes  dock  ora  Ijudet  bero 
på  ansltitning  tiU  eller  nybildning  efter*er^n^r(Tonestenens  arMn^ah 
leywmg  {(,).  Jfr  fæémgi  af  /æåin^^  fæåa^  ræninp  af  ræna,  nyHL  ietin^  af 
lafft|  ctrinffi  af  ærr^  æra, 

^}  SS  &1dre  *erlanga-s  =^  ant.  erlwna-ga  eller  erlau'ga  af  en  mojllgen 
OlteckJad  svag  form  iill  erla-  {jh.  Bugge  i  T.  f.  Phil.  VII,  219, 
aaint  Leo  Meyer,  IH«  Ot^Uache  Sprache  b,  32,  517).  C  leas  by  och 
Yigfasson  anfora  en  form  Erli  bland  •Pet-names*  sfisom  rorkortad  af 
EHindr,  men  har  fftrcllggcr  kanske  en  urBprungllg  form  (jti^t  s=  erlan-}, 

*}  Sådana  6fvergåogar»  »om  den,  aom  då  maste  egl  rum  I  bandUngja-htmd^ 
tn^a,  belysaa  i  atutet  af  denna  ariiandling,    ifr.  ock  noL  2)  pA  nåsta  sida. 

•)  ONergången  från  ihipUri  till  del  vanJiga  ahapari  (1  fate*  ock  nentr. 
hundari  f6r  ftldre  htmdwri)  b6r  mfibånda  sammaDBtållas  med  de  a.  7 
DoL  t  nnforda  fatl,  då  aldre  å  blifvit  a  framfor  r.  —  Det  fulla  d-ljudet 
ar.  som  man  lail  på  sig  sjålf  kan  mårka«  atSrt  att  t>lbe}iiUa  1  obetooad 
aHedningsandeUep 


16 


L.  F,  Lemer! 


OotlL  L.  har  ock  altmånt  formerna  på  *6n)  må  jåmfdras.  Bild- 
ulDgar  pÅ'-éékja  maste  iippfaUaB  på  samma  skii  Bom  * bandeng^a; 
så  U  ex.  manneskja^  dår  vi  ån  kuDoa  i  fao.  beståmdt  uppvisa  e 
(fsve.  ofvikantle  med  t  och  omljud  mænniskia)  =  'mannåskj^ 
af  ell  Mtt  mannaskja,  [Got.  manntsks  kan  motsvara  fao«  dub- 
belformer  ''mannaak'  (i  'wafino^A/al  ocli  *wanntVA:  |i  mennkr\ 
likBom  got.  maurgins  molsvarar  ell  fno.  *morsr«««  (>  morgwim\ 
oob  ^morginn  (i  fi?^r^tnn)^|;  med  got.  suf^xalt  i  =  foo.  a  kan 
nck  jåmfC^ras  got.  haubip  =  fQO*  *hafaå  {\hofud)\^  På  samma 
sult  maste  forneakja  vara  =*  forndskja  af  ell  aldre  *fomaskja 
{fgmska  dliremot  år  nårmast  utgånget  från  ett  'formska\;  så 
vidare  mtnéskfa^  haråmskja  m.  ft.  —  Jåmf6r  bårmcd  adj.  på  -€rfir, 
-méakr  (aaiilo^ibildniog):  goineéhr^  saxnéékfy  frcJckmukr^  jaré- 
néakr, 

i  nndra  bildningar  med  e  i  anedaingsstaf^elseD  framfOr  fi&t* 
jajide  I  maste  delta  é  åfveu  uppfattas  som  a\  d.  v.  s.  tom  t- 
omljud  af  a.  Så  i  faagélsi^  vål  nårmast  utgåogel  af  etl  adj. 
'fomgftU  iGraff  upptager  elt  fhly.  adj.  fangal,  hvaraf  ubarfam^ 
gaU^  tj  iisurpatio,  samt  verbet  fangalomh  Likaså  i  orden  på 
-éndi^  ofla  med  dubbeiformer  på  -tWt,  eller  endast  IHI  fionuMks 
under  denna  yoKfe  formal;  s4  hyggmdi  (ocb  -indi)  »^  kg^ 
fåikéi^  af  det  aldre  åfven  befiniliga  kgggjandi^  dår  /  skjrddal  4 
firåo  i-^omljud  Uksom  t  fjandr\  likaså  hægendi  i-imdii  af  åién 
imgfamdiifXu^  i  f:»ve.;  af  en  gruodfans  *JU^^i&*bar  vål  HoiBilie" 
boktns  koggmdi  {jtr.  GoltL  Lageos  Augmmdini  alifåttl;  åwmmdi 
(ocli  -mdi)  ^    mmm4tmdi  Uf  ioimaiidj^;     fste.  øamnimd   år  eo 


<f«i;  a«a  UtiL  49Mi  mmé  9m!^  ijCkr  ikii.  /rffe  »  y^Oft;   tei 
l|p;  ta«a  mm  IfMA)  lilj<Mik  J^vc  adl  åtttu  mal  ca  doébci-i 
féfm  tiiia  vai4«4  øfia  ^volift  tttjoe«    Kmr^t  Lmut-  mt 
4tt  iHiiiiBiiiifåpi  ÅMfirtUp  2  ÅaA.  ft.  M. 

Mk.  t*  I.  Ml  a  ter  irwii^aa  i^niH  så«a  tHI  a;   mea  d 

iiiiaclli^ii«fa  a-#-. 

4.    t^  tt.  3^ 


Bidrag  till  låran  om  t-omUudet.  f? 

fenuDin  t*8tain;  fno.  eannyndi  ion  ha  utgått  fråD  ^tfafnitifu^jfr. 
Gottl.  Ls  giumundwn  (af  ett  fem.  aannund^)  Rydq.,  11,  96); 
vbmkdi  (cold  fotmw,  deasby  och  Vigfuømm;  «modernw: 
vfméi);  Mékendi  (och  -thdi),  likendi  (-indi),  vOendi  (-indi), 
haråindi^  térindi  m.  fl.  HeSindi  och  ritiendi  (och  -indi)  ha 
bitonner  på  -yfuft,  som  kunoa  liksom  sannyndi  bånvisa  på  -undja 
fdrsvagadt  af  '-andja  (jfr.  ^aU  och  -»//,  -o^  och  -ugr).  Kni- 
koendi  el.  hotkendi^  Hténdi  (sållan  -tnili')  och  kvigmdi  {-indi) 
tadra  ock  hit.  De  féfe.  bilhOrande  formerna  med  a:  qvthandij 
i^ømdi  (sållan  -wmIø),  gvighandi  (och  -cøndi)  konna  icke  n^p- 
fhtlas  Båaom  aldre  former  (såsom  Rydqvist  If,  131  syoes  vara 
beoågen  att  gOra),  ty  det  urspruogliga  ^andi  maste  genom  t- 
omljad  ha  blifYit  »mndi;  utan  "ondi  torde  i  dessa  fåll  ha  senare 
attecklat  sig  genom  analogibfldning  efter  pres.  part.,  hvilket  så 
mycket  låttare  kunnat  ske,  som  ifrågafarande  bildningar  på 
-«M€ii  i  fsve.  åro  h5gst  få,  men  dåremot  naturligtvis  participiaf* 
formema  på  -andé  h5gst  talrika.  Denna  forklaring  styrkes  af 
fave.  €Brandij  som  fdrekommer  senare  ån  ærændi^  ærende  (se 
Rydqv.  11,  130).  Detta  samt  det  hårtill  svarande  fno.  erendi 
(-éi€h')  åro  vål  ock,  oaktadt  sina  <ø,  e  (uppkomna  genom  in- 
▼erkanafr?),  att  hånfOra  till  aldre  *ardndt  —  aronc^a  (denna  se- 
nare form  såttes  ock  som  germanisk  grundform  af  Fick  W^ 
s.  695).  Den  fno.  dubbelformen  ortndi  år  vål  att  hårleda  ur  ett 
*arundi{h.arundij  fbiy.arurUi)'*aryndij  hvaraf  genom  inverkan 
afy  påa^):  dryndt\  sedan  genom  analogibildning  med  de  Ofriga 
drmdi  och  drendi. 

Fno.  ^ami  återfdres  af  Fick  (W^  s.  738)  till  en  grund* 
form  hvimja'.  Enligt  ofvan  uppvisade  Ijudlag  skulle  emellertid 
denna  grundform  i  fno.  nOdvåndigt  blifvit  AtVni.  Hjarni  har  i 
at  till  gmndform  heman^^  som  fOrhåller  sig  till  got.  hvairneij 
fbty.  Umi  ( ja-bildninj^ar )  alldeles  som  fsve.  miælH  till  milti\ 


*)  Då  såtål  t  och  u  som  v;  yerka  omljad  på  a,  synes  det  saDoolikt,  att  åfven 

3f  haft  deana  kraft. 
')  Jfr.  med  htrMn"  oeh  Mmja-  grek.  jt^rog  och  xQaphr,  hvilken   senare 
fonn  siledes  icke  follt  motsvarar  fno.  ^jami^  såsom  ofta  plågar  angifYas. 
H«rt«  U4ikr.  f«r  flUI.  •§  pa4af.    Ify  rckk«.    II.  ^^ 


18 


L.  F.  LerHer: 


Med  hiinsyn  Ull  de  fno.  fersJcr^  bjarmakr^  *fjarr9kt  (bvara| 
subst.  fjarrski)  må  har  enoras  dårom,  alt  icke  alla  adj.  på  -åk 
hafva  i-omljud  (såsom  heruåkr^  maUkr^  sænøkr^  --løndskr]  jfr. 
firekr),  utan  M  flere  sakna  deUa,  d,  v.  s.  ej  utgå  fr&o  en 
aldre  form  på  -wA;  så  horskr^  karakt^  raskr  (^=  *rar#^r?), 
prjåzkr^  danskr,  ^aut-jtkr^  vaUkr;  jfr.  fsve.  dulsker  (nyfiv,  daliHji 
jåmle  dyUhr^  trulsker^  vanker  m,  fl.  Med  fjarrski  jåmtAr  od 
fno,  prjåzka^    proski\  fsve.  piufska^  folaka. 

Till  tvånne  slarka  verb  med  anjudsserieii  e-a-u-o  angtfvas^ 
inflDiUvformer  på  -/a,  men  med  é  i  rotslafvelsen,  nåmligen  bdgjøÆ 
och  avdgja  (se  Wimmer,  Fornno*  Forrol  g  I13K  Af  alt  del 
ofvao  aaforda  år  det  tydligt,  alt  dessa  former  ej  kuDoa  vara 
starka  tnOnitivformer  att  sammanBlålla  med  liggja^  hiåja^  fy  de 
hade  då  måsl  Uda  hilgja  och  svilgja.  Till  bélginn  b6r  altså  eo 
iiiOn.  form  'bdga  anlagas.  Belgja{^=  hcdgja)  tir  dåremot  infin* 
till  del  svaga  verbet  belgja^  gé,  ISvelgja  år  likaledes  =*  *9tyalgjB 
(jfr.  ofvan  s.  9  n.  I),  d*  v*  s*  inOo.  lill  det  svaga  verbet  n^é^Sg^ 
svelgåa  (detta  svaga  impf.  Ganes  ej  upptaget  hos  Fritiocr, 
men  forekomnier  enligt  C  leas  by  och  Vi  g  fus  so  a  i  en  ven 
fråD  Mde  århundradel).  Den  råita  slarka  loQoitivformen  år 
svelgay  som  åfven  Hos  *). 


Vf  DoKlar  Wimmer  har  hart  gudheten  sktlfttigen ,  med  antedQing  &f  hvad 
jag  ofviiti  )tlrat,  fiMn  min  yppmarksnmhet  på  den  forklaring  af  toa 
^beløa,  som  hati  Icmnai  I  sin  Fomnorditk  FomUåra,  Lund  1874,  i,  108 
aQiD.  Lill  ^  10^.  Jag  mådle  emellerlid  fasttiAlla  vid  min  forklaring  nf 
tvtlgja  (^  ^a/^'a)  fifisom  deu  avaga  och  ivei^a  s&aom  deD  fitarka  In- 
ISnWivformtn ,  tivilka  brubau  jkmte  hvarandra  med  samma  betydelie, 
hvarvid  den  flvttga  formen  kommit  atl  nfistan  ultrånga  den  atarka  — 
hvartill  målianda  forkårlefcen  for  j  efter  g  bidragit  -*  liksom  tvart  om  i 
impL  den  starka  formen  niiatnn  iittraugi  den  svaga,  ?h  s.imma  tutt 
alå  oied  sanima  betydede  jatule  hvarandra  de  slarka  och  svaga  verbeo  ^ 
*helgaf  balg  oeh  helgjai^^  halgja),  Igå  \  gjatda,  galt  och  gUda^  Zci,  m, 
Denita  forklaring  synes  mig  enklare  och  itannoUkarc  an  Wimmerå-  -»J 
Åfven  med  untagande  afWimmera  forklaring  af  svelg^a  rinnea  vål  inti 
slial  alt  i  éfvereni^slamm^lse  med  deima  —  enligt  denna  forKlarlng 
oregelbnndna  form  konslruera  fram  an  nu  en  orege}bunden  bildnloii 
*btlgja  (8&  F ruiner,  Wimmer«  Cleasby  ocb  Vigfuaaoii)  i  st.  T 
den  regeibuddna  'b^a,    mot  bvars  aatugaode  intel  binder  mOter. 


Bidrag  tlll  låraii  om  i-omljudet.  |9 

SluUigeo  kao  aainårkas,  atl  fno.  skelgja  val  hor  till  .saromaD 

vned  tJgålgr^  såsom  Fritznér  anger,  men  ej  år  bildadt  håraf,  ly 

då  skulle  det  ha  hetat  skilgja^   atan  år  »  skalgja  (med  dub« 

belformerna   akalg'  och  skdg^  (i  akjålgr)  jfr.  de  ofvan  s.  6,  9 

appvisade  balk — belk^  karf-^ kérf^  apal — $pd^  svalg  ^svelg^  vark 

— Mrl;);  samt  vidare  alt  bergja  och  birgfa  ej  åre  samma  verb, 

lisom  da  maste  vara,  om  grundformen  till  det  fdrra  vore  birgja^ 

sisom  FIck  ( W  s.  814)  vill,  utan  att  bergfa  år  -=^*bargja  men 

Urgja  dåremot,  såsom  ofvan  (s.  5)  visats,  =»  ett  ursprungligare 

btffgja  (hår  således  åter  dubbelformer  af  den  germaniska  roten: 

,  b€ttrg  —  berg]  jfr.  det  starka  verbet  bjarga  —  barg.]. 

Slutf&ljden  af  den  granskning,  jag  hår  sonast  f5retagit  mig, 
VUr  sålunda  den,  att  dfvergdng  från  (af  a  forsvagadt)  e  HU  i 
ffwnfdr  fdljandå  J  Mør  omljud  verkande  i  år  en  alUtUUU 
k&rmlumde  famnordiak  f/Mtøllag,  som  endasi  lider  eU  enda^ 
fM  begrUnaadt  undantag,  nåmiigen  dåé  nårmast  efterfOljes  af^ 
Vigten  af  denna  lags  erkånnande  har  låsaren  i  det  foregående 
BOgsamt  haft  tillfålle  att  Inse,  då  medelst  denna  lag  den  råtla 
naturen  af  flere  hitlils  orått  uppfattade  former  kuonat  uppvisas  ^), 
Innan  jag  lemnar  det  nordiska  språkområdet  må  anmårkas, 
all  oysve.  i  många  fall  genom  en  nyare  yudOfvergång,  sedan  den 
gamla  lagen  fOrlorat  sin  kraft,  fått  e  eller  d  i  st.  f.  det  aldre  u 
Så  i  bedjOf  herde,  medja  (jåmte  midja)^  aeghj  rågna  (regna)^ 
kåma{ijåma)j  vårka (verka).  1  nyisl.  finnas  ock  exempel  hår- 
på.     Så  i  kveélingr  fOr  aldre  kviéltngr  (se  ofvan  s.  6),    i  men^ 

jmr  fOr  minjar  (enL  Cleasby  o.  Vigfusson). 

- (Forts.) 

I)  I  logen  grunmatika  flnnes  emelJertid  ånnn,  sfi  Tldt  jag  bar  mig  bekant, 
daana  lag  infdrd;  ocb  som  ett  bevis  på,  buro  oforstfidda  de  fdreteelser 
åro,  som  hemfalla  nnder  deD  samma,  kan  aofdras,  att  det  hos  Cleasby 
och  Vlgfasson  finnes  såsom  en  sårskild  egendomlighet  anmårkt.  att 
måHa  kommer  af  fie«li  [båttre  nui]  »as  ^a  from  gutr*  (a.  st.  s.  455). 
Den  f&rra  Mvergåogen  år  emeUertid,  som  Yi  sett,  en  af  de  aUra  allmåo- 
naste,  då  dåremot  den  senare  år  hogst  egendomlig  och  svårforklarlig, 
•isom  Ti  långre  fram  skola  flnna. 


20 


Den  grekiska  verbalbvgiiaflfD  tecknad  af  (ieorg  Curtius. 

M  Viiåeim  hnés 


Uet  år  omkring  halft  annal  år  sedan  den  fråjdade  Lcipzif 
professom,  den  store  måslaren  pA  det  elyniologtska  omrftdel^  I 
[rellenismenB  klarseeiide  hanerfOrare  inom  det  språkvetenskap[lgl|H 
fdrbundslf^grel,  dfverraskade  verlden  med  ett  nylt  digert  arbcie:^^ 
Das  Verbum  der  griechischen  Sprache  seinem  Bau 
narJi  dargestelll  von  Georg-Curtiiis.  Erster  Band. 
Leipzig  187  3  har  sakertigen  ej  undgått  någon  fackmans  up* 
mårksamhet.  Så  val  fdrfallarens  Ofver  hela  den  larda  verlden 
viilkånda  och  h5gl  aktade  namo  som  ock  det  vigliga  och  på  lo- 
tressania  enskildheter  rika  åmnel  hafva  —  dårom  åro  vi  Rii 
vissade  —  redan  från  dess  fårsta  framtrådande  tilfvunnft  del 
samma  en  vidstråkt  lasarekrets.  Och  om  det  ån  narmast  be- 
handlar  del  greklska  verbet,  i^prider  furfatlarend  djupøående  od 
omfattaode  undersOkniogar  åTver  måoga  huTvudfrågor  ell  111 
ijus  6fver  8l6rre  eller  mindre  delar  af  det  indiak-europelsl 
språkfaUet,  då  han  all  igenom  går  hisloriskl  fram  oeh  86ki 
upvjsa,  ej  hvad  det  grekiska  verbel  en  gåog  var,  uinn  hnrci  delta 
gom  var  småningom  iipvinit  ur  de  små  fr6o,  som  utgOra  dt 
indisk-europeiska  språkens  begynnelser.  Detla  år  också  hvid 
mao  af  vår  forftitlare  kunde  vånta.  Hans  verksamhet  år  nåm* 
ilgen  sådan,  alt  man  med  fullt  skål  lorde  kunna  på  honom  mn* 
tatis  mulandis  tillampa  hans  egoa  ord  om  Jacob  Grimm,  ytlrade 
i  *AnlriUsvorIesyng'  d.  30  April  (862:  -Denn  in  der  That  mdchle 
es  schwer  seiti  zu  enlscheideo,  ob  Jacoh  Grimm  um  dieSprach-, 
forschung  oder  um  die  diiulsche  Philologie  sich  grassere  Vei 
dienslc  erworben  hat.«  Hårtill  kommer,  alt  knappasl  oågon  di 
af  den  grekiska  grammatiken  erbjuder  ett  så  slorl  allmåol  in 
tresse  som  verbel.  Ty  hår  gå  haod  i  band  med  hvarandra  ell 
troget  bevarande  af  urgamla  bildniagar  och  en  stråfvan  all  ut- 
fdra  det  påbCirjade  och  fylla  del  felande,  hvilka  riklningar  draga 
å  ena  sidan  den  jåmfdrande  språkmannens  och  å  den  an^ 


Den  grekitka  verbnlbygnaden  tecknnd  af  Curlius. 


«l 


apeciele  belleDiaiens  håg  UM  detla  sprak,  så  formrikl  ocli  pi 
samma  gÅng  så  omvåxlande  i  sio  formrikedoin  med  så  Ooa 
akjflningar  i  både  Ijud  och  betydelser* 

ÅQnu  en  oiDStuDdigtiet  år  atl  iipmårksamma.  Del  grekiska 
språket  fir  åt  oss  bevaradt  ej  blott  i  en  mmgé  skaldeverk  och 
skrifter  i  obunden  stil  från  vidl  skilda  lider  octi  olika  landskap, 
utao  ock  i  en  massa  inskrifter  aldre  ocb  yngre,  tivilka  nalur- 
ligea  i  an  bOgre  grad  åo  de  fOrra  båra  sin  lide  och  sin  orls 
TDunartliga  pragel,  hvadao  delta  sprak«  sådant  det  ligger  rramfiir 
osS)  foreter  bogsL  betydHga  dialekliska  skiijaktigbeter,  hvilkajust 
visat  sig  vara'af  den  allra  st6rsta  betydelse  for  upfatlniogen 
och  talkniDgen  af  eoskilda  ord  och  ordformer. 

Det  omnlimda  arbetet  tUgifver  sig  vara  en  omarbetniog  af 
I  1BI6  ulkomoa  arbetet  'Die  Bildung  der  Tempora  und  Modi 
lin  Griecbischen  und  Laleiniscben',  Men  hvilken  stor  skilnad 
melian  dessa  båda  arbeten!  Yisserligen  ar  planen  bar  i  två  af- 
seendeti  åndrad.  Den  genomgående  jamforeifien  med  den  ta- 
tinska  verbatbygnaden  ar  bar  lemnad  å  sido,  under  det  i  stallet 
del  grekiska  verbet  i  belå  siLt  omfang  uptagils  till  behandling 
ocb  \\gi  lagtB  på  fullslåndigheL  Den  fårnåmligaste  skilnaden 
ligger  dock  i  sjålfva  behandlingen  af  amnet.  Melian  desaa  båda 
arbelen  ligga  också  27  år  af  den  rastljy&t  sig  utvecklande  sprak* 
nlenskapen,  mellan  dera  ligga  såsom  frukter  af  samma  fdr* 
fatlares  rika  verksamhet  ej  blott  det  i  afseende  på  det  grekiska 
åpf&kets  Ijud-  och  ordbitdningslåra  epokgorande  slorarlade  ar- 
batel  *Grundzuge  der  Griecbisclien  Etymologie,  Dritle  Aufl.  \M^\ 
qUd  ock  en  mångd  mindre  skrifter,  bland  hvilka  hår  surskildt 
må  D&mnas  de  UH  omfanget  obelydliga,  men  till  innehållet  så 
betydelsefuUa  afhandliogarne  'Zur  Chronologie  der  Indogerraani- 
ichen  Sprachforschung.  Zw.  Ausg.  1873'  [ÅbhandL  d.  philoL-hist, 
€L  d,  K;  Sachs.  Ges*  d.  WIss.  B.  V  1^«  JIl]  ocb  'ObercHe  Spaltung 
des  Å^Lantes  im  Griecbischen  ond  Lateioischen  mil  Vergletchuog 
der  Ckbrigen  europåischeo  Glieder  des  indogermanischen  Spracb- 
stammes'  (Berichte  Ob.  d.  Verhandl.  d.  K,  Sachs,  Ges,  d,  Wiss, 
Philol.-lrt?t.   CL    1864    I].      Utan  dessa  båda  afliandhngar  hadoj 


22 


Vilhelm  KnAit 


'Das  Verbum  dér  grirchUchffi  Sprnche*  leke  kitnnat  skrifVi 
som  det  år  sknTvet. 

nå  jag  jusl  var  i  begrepp  all  neds^krifva  fJessa  rader, 
linnn  iipp  liU  mio  aflågsnn  bygd  ell  arbele,  som  genom  sjåirva 
*lii  lilel  atigifver  sig  som  ell  slags  molslycke  till  det,  som  j»g 
hår  fdriHagU  mig  ntl  behandh.  Hetta  arbeti^  kallar  sig  'Do« 
flllindiBcht'  Verbum  aus  den  ll>innei)  des  Rigveda 
seinem  Bane  nach  dargesteUl  von  6.  helbrQck,  Ralle 
187  4\  Ehuni  del  ulrslutande  år  egnndl  ål  forntndiskan  och 
det  sålunda  egentligen  år  mig  belt  och  hållel  fråmmaode,  syoei 
del  dock  liimpligl  all,  dår  eo  jåmfOrelge  mellan  degsa  båda  ar- 
beten  nird  fordel  kan  an&lallas,  fårsOka  en  sådan,  ehurii  det 
redan  på  forband  må  sagas,  att  r&rfaltaren  år  ytterst  sparsam  på 
alla  historii^ka  undcrsdkningar  och  egentligeo  eodnst  lemoar  eQt 
om  ej  fullslåndlg,  åtminslone  sårdeles  utfQHig  och  vatenskapligt 
ordnad  fQrteckning  på  ulla  verbalformer  i  Bigveda. 

Sedan  Curtiu?  fdrklnrat  sig  med  verb  mcna  eti  mer  eller 
mindre  vidt  ntgri^nadt  system  af  ordformer,  hvilka  alla  åga  be- 
tydelse af  verksamhet  eller  lillstånd  (mit  der  KraR  der  Auf- 
Hdge  ausgestaltet)^  utgålt  fråu  en  stam  och  sammanbållas  ar  en 
betydebe,  tager  han  en  statistisk  Ofverblick  åfver  antalel 
af  former  i  ett  sådant  system.  Anlalet  af  grekiska  verbalformer, 
då  så  vål  verbum  flnilnm  som  verbaloomina  lagas  med  i  Tak- 
ningen, men  alla  fullkomfigt  lika  former  endast  råknaa  eo  gang, 
når  del  aktaingsbjndandt^  talet  507,  under  det  att  det  latinska 
verbet  endast  har  alt  npvisa  143  enkla  former  och  det  gotiska 
verbet  stanoar  vid  38.  Sanskrit  åter  går  i  delta  afseeode  Tidå 
ofver  grekiskan.  Den  b  es  tårn  da  snmman  år  svar  all  upgifva,  åi 
knappast  något  verb  kan  tånkas  fOrekomma  i  alla  bildnlogar  af 
tempora  ocb  modi,  åldr«^  och  yngre,  och  vidare  såaom  kausatiV) 
desiderativ  och  intensiv,  men  man  kan  gOra  sig  en  rdrestållning 
om  del  oerhfirda  antalet  former,  då  Delbrfick  uplyserj  att  roleo 
kar  med  sina  fyra  presensbildningar  gifver  ^36  forroer  af  ver 
bum  Onllum  i  presens  mot  grekiskaøs  68* 

Att   denna  formrikcdom  småningom  upstålt,  år  ett  btsta- 


4 


Den  grelUka  verl>ft1  byg  nåden  le^sknad  af  Carlltif« 


riskt  faktum.  Så  visa  sig  h  eller  6  verballiildoiagar  vara  yogre 
åo  de  bomeriska  diktema,  så  vidt  man  dårtlll  kao  sluta  dåraf, 
alt  de  i  dem  aldrig  fdrekomma,  nåml.  futurum  af  passiva  5*- 
stammeDj  oplallv  af  fut,  odi  perf.  fRehdanlZj  Xen,  An*  V,  7,  26)  det 
aspirerade  perfektet,  den  vidstråkta  aQvåDdntn^en  af«  (det  aktiva 
perfektet  saml  (enlig*  Schleicher  Coinp^  $07)  3  plur.  imperativ  på 
-tmcar.  Den  Stora  massan  af  de  grekiska  verbalformerna  titlht^r 
dock  eo  aldre  Ud  och  visar  sig  genom  jåmfOrelse  med  de  be- 
slågtade  språken  til)  allra  stOrsta  deten  vara  ett  arf  gemensamt 
med  alla  eller  de  flesta  indisk^europeiska  sprak.  Hårefter  fram- 
båller  C.  skitnaden  metlaa  reJionstruerande  undersdkoingar, 
genom  hvilka  man  af  de  skifda  språkeos  former  sluter  sig  til! 
en  urspruogHg  indisk^eurøpeisk  grundform,  och  de  konstrue- 
rande,  genom  hvilka  man  upvisar,  buru  denna  grundform 
Mldals*  Vigtigt  år  visserligeo  att  i  enskitda  fall  beståmroa, 
hvilken  denna  grundform  varit.  Men  år  det  alltid  m6j)igt? 
Bvad  hindrar  oss  att  antaga,  atl  denna  tilE  och  med  någon  gang 
varit  fullare  eller  ursprungligare  an  den  ålderdomllgaste  (Ijud- 
rtkaste)  i  oågot  sprak  bevarade  formen  synes  fordra,  och  att  en 
likformig  afslipntng  af  den  samma  sedan  efter  skilsmåssan  ågt 
rum?  Och  vidare  hvad  hindrar  oss  alt  antaga,  alt  det  vid  ge- 
mensamhetstidens  siut  fdrefans  dubbla  former  af  samma  varde 
och  betydelse?  Kunna  vi  ej  aotaga  optativ  med  1  sing.  dels  på 
*nn  och  dels  på  *m,  llksom  vi  synas  ha  skål  att  som  indisk- 
eiiropeisk  ordslam  fOrulsåtta  ai-va-  (fbaktn  ai-va-^  gr*  ohfo*) 
jåmte  auna-  (gr.  ol-riiy  lat.  oi-na-s,  u-nu-a^  goU  ai-n-å  m.  m.)? 
låmfdr  Schmidt  ^Verwantschaftsverhåltnisse*  s.  29  f. 

Curtius  gifver  så  elt  kort  utdrag  af  de  konstruerande  under- 
sdkningar,  han  utfdrl  i  den  ofvan  uiimda  afhandlingen  'Zur  Chro- 
fidlogie\  Han  tirskiljer  hårvid  otika  grupper  af  verbalformer, 
bildade  t  vidt  från  hvarandra  skiida  språkpertoder,  som  lagt  de 
oHka  bildningarne  så  alt  saga  i  tager  på  lager  på  hvarandra, 
bvarigenom  denna  koostmåssiga  bygnad  upstått,  i  hvilken  vi  om 
hvarandra  och  rent  af  vid  sidan  af  hvarandra  flnna  bildningar 
från  mycket  skiida  tider,  likasom  geologien  lår  obs,  alt  de  olika^ 


Vtthelm  Ko5b: 


nu  vid  sidan  af  hvarandra  liggande,  lagrcD  af  vår  jord  pj  upståU 
till  samraaDS,  wlan  åro  alt  lillskrifva  flera  fr&a  hvarandra  vidt 
skilda  perioden  Det  fdrsta  steget  tiil  en  verbalbildnmg  logs,  di 
UtldeD  reiia  roleti  lades  proDomioalstammar  i  predikativ  fOrbiDdelse: 
da-ta  'gifva-han',  'gifvande  (ar)  hac'.  !  den  klara  skilnaden  och 
del  beslåmda  isårliållandet  af  denna  prediialiva  fdrbindeUe  från 
den  lill  Uden  myckel  yngre  attribuliva,  hvarpå  DomiDalbåjningeD 
gruodar  sig  (aga-sQ  'fOra-ban'  ^  'f6rare'),  ligger  froel  lill  de 
indisk-europeiska  språkens  så  rika  och  på  samma  gang  fdljd- 
riktjga  bojningssysLem.  Till  delta  bildningsskede  hora  i  grekiskao 
bufvudsakligen  presenSj  imperfekl  och  aorJEl  II  aku  och  med,  af 
de  s.  k.  verben  på  -fiH  samt  parfekl  och  plperf,  pass.  af  alla 
verb.  ~  Del  andra  skedot  omfattar  rolens  ulvidgning  genom 
suffix.  Sådana  med  stiffix  uuidgade  rfltler  finna  vi  t  ex.  i 
Qga-ti  iyå-%  ogi-t^  i  hvilka  former  ingår  den  af  rolen  ag  geDom 
vokalstifOxel  a  bildade  stammen  ag-a-^  hvilken  slam  genom  Utllgg 
af  en  annan  prooominalstam  i  altrtbuUv  forbindelse  ger  oss  deifl 
nyss  anfCrda  aga-a  dyi-^^  vidare  i  de  med  sulT.  na*  nu^  bil-  ~ 
dacl6  cnlå'Va-fåå¥  oQ-yv-fup ,  hvilkas  suiTix  vi  ålerfiona  i  norol- 
nalbiidoingarna  8kr.  svap-na-a  gr.  in-tfo-g^  skr.  och  got.  au-nu*$ 
'son\  Slamsulliiel  a  inlrångde  alt  mer  och  mer  och  utgOr 
kåQpetecknet  på  den  grekiska  s.  k.  koujug.  på  m,  dår  vokaleo 
o  6fvergick  dels  lill  s  dets  lill  o.  Hil  hOra  sålunda  pres.} 
imperf.  och  aor  II  akt.  och  med.  af  verben  på  m.  —  En  Iredje 
grupp  af  verbatformer  ulgåres  af  sådana,  som  åro  bildade  genom 
sammansåilning  med  hjålpverb  såsom  aa  vara.  Ja  gå,  dka 
såtta,  g5ra:  ex.  i-iv^øa^s  egtl.  «  'då  lOsa  vara  du',  i-fålr^q^, 
i-Xv'^'il't^.  Man  jåmf5re  de  i  vissa  sprak  lill  hjaipverb  Ofvcr- 
gångna,  urspruiigligen  fiUltoniga  verbalbegreppen  8(å  (lal.  «tor#» 
fr.  ,éié)f  blifva,  hafva^  bo  (skr.  rol  vaa^  goLvtaan^  sv.  rara),  d#l^ 
engelska  ullrycket  did  you  aee  him  eller  det  franska/tf  vaiafake^^^ 
de  med  ^  i  i-Åi^-ii^*'  lill  bårkomsten  sammanfaltande  imptr- 
fcklsiiffixen  i  got.  hah-ai-da^  sv.  avara-de  o.  s.  v.  Dessa  verbal- 
former  kallas  sammansaUa  med  samma  skål  som  t.  ex.  ^or«* 
-ygmfo-g  o,  a.  kaHas  sammansalla  nominalformer.  —  kit  i  pif- 


irbalbygnaden  tecknad  af  Cortfi 


alåodelserDa  ligga  betydelserna  af  persoo  och  antal  ocb  oflast 
en  af  verkfiamhetdfdrhållande  (Jio^åcri^,  genus  verbi),  samt  all 
\erbalbildnirigei]  afven  iiigå  aodru  bjldningselement  såsom 
nic/dusniarke,  augmenl  m.  m*,  har  fdrf.  ulan  Ivifvel  anselt 
i^rflOdtgl  alt  i  sin  inledning  omnumna. 
Uarpå  uptagas  lill  beuiOtande  ett  pnr  aT  andra  vetenskapg* 
utlalade  åfiigler.  Forst  den  frAn  Karl  Ferd.  Becker  hår- 
ammaode  ocb  af  Weslpbal  i  bans  *l*bilosopbificb-bi6torische 
mmalik  der  deyUchen  Sprache'  saml  nu  senasL  i  bans 
eibodiscbo  Grammatik  der  griechischeD  Sprache'  fårfaklade 
iglpQ,  all  peraonalandelserna,  enligt  W.  de  mediala,  åro  prius 
ftjrUillaode  litl  personalproDonima  såsom  poslerius.  Denna 
t,  som  sluder  sig  på  det  missfOrslAnd,  atl  personalåndelierna 
ile  urspruogbgen  vara  personalpronominas  nominalhformer, 
vidare  beslrider  mOjbgbeteu  af  de  sekuodara  aodelsernas 
omsl  genom  stympning  af  de  primara  samt  mojltgbeleo  af 
Ije  persons  pluralåudelses  (anti^  ntt^  ni}  biidntng  af  de  båda 
mmansattQingsdelarne  an  och  ta^  varder  bar  så  ^Tundlr^l  ocb 
ståndigt  nedgjord,  alt  denna  i  sig  sjalf  foga  tiUlalande  ocb 
4.1]  jjudlåraos  synpunkt  yttersl  djårfva  åsjgt  vål  aldrig  mer  skall 
aJlvnr  lyfta  upp  bufvudet.  Såsom  redan  i  del  foregående 
mu,  åro  personalåndelseraa  btldade  af  pronominals  lam mar, 
i-*^i  nt  dessas  nomioativformer*  Kasusbildningen  tillbdr  ett  myckel 
re  Udsskede  i  sprak  ulv  eckbngen  fCurlius,  Zur  Cbronologie).  For 
S4tkundåra  åndelsernas  upkomst  nr  de  primåra  talar  en  maogd 
prékliga  fCreleelser^  ocb  betrafTande  andelsen  f&r  S  pL  bar  W. 
cj  l^il  reda  på  den  fdrklaring,  som  gifvits.  Dessutom  aof&ras 
l^ra  fullt  anaioga  blldningar  från  andra  språkslammar.  Den 
^adra  af  Curlius  bekåmpade  åsigteti  galler  de  sammaQsalla  ver- 
LjUførmerna.  Mol  Westpbal  ocb  Merguel  (Die  Enlwickelung 
der  lalein.  Formenbildung,  Berlin  lålO)  visar  Curlius,  alt  bjatp- 
Yerbet  ej  fogals  till  en  bOjd  verbalform,  ulan  lill  en  verbalstam 
er  en  lempusslam,  hvarpå  analogi  anfdres  fråu  nominal- 
OiaxiBallningen.  —  Della  år  i  korlhel  del  vigligasle  af  I5rsta 
liUet,  som  bar  ofverskriften  'Einleilung*, 


56 


VUheiin  Knot: 


Kap.  II  bebandlarpersooalåDdelserna«   Schleichers  isigl, 
atl  Sindeisen   1    sg.  perf.  alit,  år  a  upkoitimet  ur  {m)a^  fOr- 
kaslas  aP  Curllus^  och    med   hoaom  iDStåmmer  åfven  DelbrQct 
FGr  Schleichers    åsigt    kao    mOjligen    atif5ra«    elt   par  likarUde 
fOrel^eZser  från  de  ariska  språken  (skr.  och  fbaktr.  f  sg.  med.  uiao 
m   och  3    8g.   perf.   med.    utan  /);  liåremot  slåller  Cttrlius  greL 
och   lat.  pres.   1    sg.    på  a»  ^  och  fbaktr.  pres.  på  å.    C.  Irer 
sig  dessulom  flona  ett  sidd  får  éin  mening  i  det  alol  Fo(^f/*^ii^| 
Atl  bygga  nå^'Of  på  dentia  enstaka  form  af  delta  genom  sin  snarl " 
sagdt  i   vår  språkstams  btirndomsUd  forlorade  reduplikalion  och 
sia    presenliela   belydelse    s&    godt   som   titl   ett   presens   6fvcr*     I 
gåagna    perfekt    synes    val    vågadl,    då   del  m&jligen   kan  vara 
bildadt   i   likhet  med  aiol.    presensformer  ss.   0^17-^1.     Dåremot     I 
kan   det   vara   af  betydelse,   alt   enligt  Delbruck   s.  ^4  delta  a  i 
\  sg.  perf*  akt.   i   vedaspråket  stundom  år  iingt.     FOr  vokak* 
urspriingliga  tangd  talar  afv*en  latinet  med  silt  U^,    Ulau  tvih 
år   denna    vokallångd    svar   all  forklara  med   antagande  af  den 
Schleicherska  åsiglen,   men  synes  enligt  den  andra  finna  en  ej 
fOrkasllig    raotsvarighet    i    nyss    anforda    presensformer*       Mot 
Schleichers  forklaring  skolie  måjJigen  vldare  kuimu  anfOras,  atl 
enligl  en  afl^uhn  (Kohn^s  Zschr.  XV,  101)  upståld  Ijudtag  grek. 
or    såsom  slulljnd    molsvarande    skr*  a  aotlngen   furutsuUer 
sprunglig     vokallåogd,     såsom     vi    hår    af    vedaspråket    man 
atl    antaga,    eller    ock    ell     borlfaltel     nasalt     slutljud,     hvitki 
pekar  på  den  af  C.  liyUadii  åsigten.     Schleichers  forklaring 
^frigt  Comp.*  721   år  minsl  sagdt  underlig.    F5r  mig  ståller  »ig 
sak  en  på  fdljande  sått.      Vokalen  a  i  elåa  kan  knappast  vara  af 
annan  art  an  a  i  otåa-q  {a  3^7,  Theogn.,  Eur«,  atii),   och  er  i 
oMcx-c  ^^n  knappast  vara  oågol  annal  an  a  i  lUoma'^^  och  a 
i  iéXotna-g   knappast  något  aonal  an  er  i  lÉÅolna-fååy  lilotrra' 
*^§  l§Xaina*m.     Atl  a  i  det  seuare  perfektet  år  tematisk  (staoi- 
bildande  eller  slamutvidgande)  vokal  och  tillhOr  perfektataromeo, 
lorde  vara  hOjdt  Ofvcr  all  IvifveL     Detta  tematiska  a  vlsar  sig  i . 
konj.   optal,  oclt  imper,  under  de  vanliga  formerna  af  o  och  f> 
men   vi  hafva  Ju   afven  <   i   S   sg*  ind.,   octi  aor«  I  tematiska 


Den  greklflka  verbjilbygnadeo  recknad  or  Gurli  as. 


27 


ufldergår  samma  fSråndring  i  konj.  akt.  och  med  %i^8a  oplativformer 
samt  3  8g.  ind.  akt.  Se  vi  sakeo  bfstoriskt,  iirskilja  vi  två  beståmdt 
Trin  hvaraodra  afsdndrade  skeden  f5r  perfektbildningen.  Det  f5rsta 
skadet  omfatlar  sådana  former,  som  sakna  lemaMsk  vokal.  Från 
denna  lid  rc^rskrirva  sig  skr.  vit-fha  vid-ma^  gr  roKrfj-ir^a  (foRt- 
-^a?),  ftå'fåfy^  9kr.  ra^van-ma  ra-rabh-ma  elc, ,  gr.  B-oiy-fny 
I,  iiliXov^'fity  o.  a.  Hår  sktjlle  I  sg.  lyda  vt-véid-ma  eller  rtfi'd- 
^■bia.  Titl  andra  utvecklmgsskedet  hGra  perFek (former  med  lema- 
f  tisk  vokal:  fikr.  tu-fåda^  Z  du.  iu-tuda-tus^  1  pi.  tu-tudi-ma  af 
perfektfetammen  ta-tåda'  tu-tuda-^  gr,  lé-lotna  XB-Xoina  toy  Xe- 
'låina-fååy  af  perf.si,  ^f-Aoi/ra-.  Af  I  8g,  *tU't6da-wi*l$'Xo$n<X' 
*!•«  upstodo  sannotikl  hnfvudsakligeo  genom  reduplikalionens 
ioverkao  tu-tåda  Xé-Xotna,  I  sanskrri  ffireler  jo  perfektet  dfver 
all  med  undanlag  af  2  ag.  endelser,  som  åro  korlare  hn  de 
vatiliga  primåra  eller  af  dem  fOrsvagade.  Perfionatåndelseroa  f5r  I 
oeh  3  gg.  aro  också  de  flvktlgaste  af  alla.  ÅndelseDS  bort- 
faliande  i  1  sg.  &r  fdr  Gfrlgt,  såsom  efter  Curtios  redan  anmårkts, 
jårofdrligt  med  fdrliåUaDdet  i  åtskilliga  presensformer.  Från 
denoa  tematiska  perfeklbildning  intrånger  den  tematiska  vokalen 
j  forstå  skedels  perfeklbildningarj  såsom  vi  jåmle  å-ttO^r^-y  åga 
i'ttS^tvyi  jåmle  t-o^fåsy  åfveo  §*fa  fifp^  och  i  vedaspråkel  ul- 
btldar  sig  den  regeln,  alt  om  slamslafvelsen  år  kort,  fogas  ån- 
deisen omedelbart  dårlill,  om  slamslafvelsen  år  låog,  tråder  elt 
'sammanbindande*  t*  mellan  den  ocb  åndelsen  (Delbriick  s,  l!9). 
Således  1.  ex.  va-van-ma^  men  vavandtma  åri-ma.  Formen 
f^Hka  år  åfven  for  vedaspråkel  en  kvarståcnde  ålderdomligbet. 
Frhn  grekiskan  erloras  om  eUa-i  oååa-fMn^  i-aha-fåsv  fjåmte 
{--^ijr-fiér)  iXijXv^a'fåéy  (jåmle  étXi^XopS-fåår)^  Så  bildades  nu 
D3fa  tematiska  former  f6r  I  sg,^  hvilka  helt  ocb  ballet  uttrångde 
de  nrgamta  icke  tematiska  formerna:  i  stallet  får  del  ursprung- 
liga  *\m-)våid-fna  inlrådde  sålunda  det  yngre  *våida{-mi)y  som 
vardt  uphof  lill  skr  v^da  ocb  gr*  oUa. 

Åndeisen  -/u*  I  s  g.  opiat,  kailade  Bopp  oorganisk,  ocb 

hieicber  menade,  all  den  'genom  analogi'  lagil  den  sekundåra 

ndelsens  pials.    llaremol  framhåller  Curliiis,  atl  det  sknllc  vara 


S8 


VUhelm  Knui: 


CD  aoalogi  med  något  ovaaligt,  och  påpekar  just  deona  åodelseB 
brist  på  analogi  elier  egendomiiglieL  Darvid  vili  jag  endast  ao- 
marka,  att,  om  mao  antager  den  vara  bildad  eDligl  aaalogi,  den 
maste  hårstamiDa  fråQ  ea  tid^  då  mi  anou  var  dea  dlimanni 
andeiseo  For  t  sg*  pres.  iod.,  d.  v.  s.  seoast  fråa  bdrjao  af  den 
bellefiisl^-itaiislLa  språkperiodeD.  l\1en  ett  sådant  anlagande  år 
nu  endast  deo  sista  tiiifl^lteD,  och  Curtius  framståller  med  åbe* 
ropande  af  etl  par  likartade  fåreteeiser  inom  de  indJska  språkco 
den  åsigt,  att  denna  åtidelse  fur  opiat,  år  uråldrig,  DelbrQck 
s.  23  vill  nu  ej  erkunna  vardet  af  dessa  indiska  opLativformer 
såsom  stod  at  Gurlins'  usigt.  Forlorar  den  såluoda  detta  faste 
ioom  de  indiska  språken,  kan  det  synas  vardu  svårl  att  iipratt- 
hålla  den  samma.  Fur  frågans  bedOmaode  maste  man  forsi  se  i 
tilt,  bum  vid&lråkt  denna  anvandning  af  -mi*  i  opiat,  år,  och] 
erinras  då  om  del  af  C.  forbjgångna  forhåtlandet,  att  denna  an- 
delse i  opiat,  alllid  ar  forenad  med  modusroarket  *,  hvaremot 
andeisen  1  sg*  optat.  ->'  alltid  ar  fdrbundeu  med  modusmarket 
$^:  således  Aifo-i-fii  Xma'å-på  |f«/i&)-fji]  ifåXoi-fn  åovkot'få^^  men 
kvds'iti'P  lcta'iij**p  Tt3é-iff^tf  §'iij'*^  Uftw^-y  cfiÅofi^-i^  O.  S.  V* 
Della  ådagalagger  inom  grekiskau  beHutltgheteu  af  en  dubbel 
åodelse  lur  1  sg.  opiat,  akt;  den  primara  andeJsen  håiler  sig  fast 
vid  det  korta  modusmårkett  vid  det  långa  modusmarket  D^er 
språket  sig  med  den  sekundara.  Båda  formeroa  åro  likstafvigarM 
tf^ålolfAt  (filot^p  iO'é'fit  lo'i'ffp.  Få  vi  bårmed  sammanstålla 
Scbleicbers  forklaring  af  skr.  bhar^ja^m ,  stammer  detta  i  af- 
seeode  på  det  långa  modusmarkets  forening  med  den  sekundåra 
åndelseu  i  1  sg.  optaL  fullkomligt  med  det  grek.  fpål^i^'V>  Så 
synes  afven  fOrliållandet  vara  med  fornbaktriskan.  Likaså  stir 
enligt  Sclileicher  del  gut.  bairau  fQr  ^bira-ja-m^  ocb  det  lat. 
amem  år  ttli  sin  biidning  narmast  att  jåmfora  med  det  gr.  %^|åif^y* 
Fem  språkfamiljer  vitna  sålunda  om  fareningen  af  det  långa  ^ 
modusmarket  med  den  korta  personalandelsen,  och  grakiskai 
det  enda  sprak,  som,  mig  velerligen,  i  I  sg.  afgjordt  visar  det| 
korla  modusmiirkeL  Men  det  år  också  del  enda^  som  i  optaU 
åger  åndeisen  -mi*,  ocb  det  åger  den  endast  i  fdrening  med  delta 


Den  grekiskH  TerbalbygDaden  tecknad  af  Curtius.  29 

fdr  grekiakaD  i  denna  person  egCDdomliga  modusmårke.  Må 
mao  dårfOr  ej  fOrhaeta  sig  vid  bedOmandet  af  den  otanliga  ån- 
delseo  *^i  i  denna  verbalform.  Sanskrit  och  gotiskan  fOrutsåtta 
gmodflofmén  bhara-ja-my  liksom  grekiskan  och  latinet  fOrutsåtta 
grondformen  ea-jé-m]  grekiskan  ensam  åter  grundformen  Muro- 
4-miy  ly  ,lat.  optat.  (fut.)  1  sg.  *ferem(i)  ers&ttes  af  konj.  feram. 
F6r  den  af  Schleicher  upstålda  grundformen  bhara-im  flnna  vi 
iolet  8t5d.  Knnna  då  ej  dessa  båda  grundformer  hhara^a-m  och 
ikara-i^  åtminslone  tilis  vidare  antagas  bredvid  hvarandra?  Det 
ir  Qtan  tvifvel  båltre  ån  att  sOka  tvinga  in  den  ena  \  den  andra. 
Och  kunna  vi  ej  fOr  del  indisk-europeiska  grundspråkel  anlaga 
dnbbia  former  lika  vål,  som  vi  ågasådana  i  gr.  tpåXto-n^^v  q>$ioifit^ 
och  qp«iUo-«-fi*  giåXotfn?  Del  fOrefaller  ganska  naturligt,  att  den 
långre  åndelsen  lått  nog  kunde  bevaras  vid  del  korta  modus- 
mårket,  dåremot  undergick  fOrsvagning  efter  det  långa  liksom  i 
angmeoterade  former.  Får  man  med  Schleicher  anlaga  såsom 
det  optaliva  modusmårkets  grundform  ja,  som  dels  dt&rktes  till 
jd  dels  f5rsvagades  till  t,  synes  af  den  ursprnngliga  f&rbindelsen 
;/ft-mt  ha  framgått  dels  med  f5rsvagning  af  modusmårket  -i-mi 
dels  med  fOrsvagning  af  personalåndelsen  -ja-m.  År  denna  ft'am- 
stållning  riklig,  visa  sig  de  af  Gtirtius  anfdrda  indiska  formerna 
myckel  misstånkta,  då  de  fOrena  det  långa  modusmårket  med  den 
låDga  åndelsen,  något  hvartiil  vi  annars  ej  finna  något  motstycke. 

•Warum  aus  *(pégO'få  nicht  *q>éQov  iward,  wie  aus  i-fpego'få 
t^tptQO-v^  bleibt  freilicb  noch  dunkel.«  HvarfOr  ej  ^odovt-a-v 
såsom  aotpia-v  ocfo-y  no7å-y?  Utan  tvifvel  emedan  odovxa  var 
Dog  f<)r  formens  igenkånnande:  a  var  utan  v  ett  tillråckligt 
kånnetecken  på  ack.  sg.  Men  hvarfOr  ej  pres.  iod.  ^tpégop  till 
skilnad  från  konj.  ^qiigaop  (pégia?  Behofvet  att  sårskilja  de  båda 
formerna  var  sannolikt  ej  nog  starkt  mol  språkets  fonetiska 
higar,  vare  sig  vålljudets  maki  eller  formens  tidiga  slitning  genom 
dess  flitiga  anvåndande. 

ROrande  1  sg.  tillågger  jag  endast,  att,  då  Curlius  efter 
Bekker  anfOr  en  pres.  konj.  {i^Hm-fM)  och  5  aor.  konj.  på 
-«s-|ift  från   9  st&llen  i  de  homeriska  dikterna,   DelbrQck  jåmfOr 


^ni  Kndø! 


denna  aadelse  med  den  (til  den  arUka  åpråkgruppeo  mftk 
kuojuoktivåtjdel^eQ    .nt,    favarpå    dock    inom    (ligveda   rj 
D&got  exempeL     »arcmot  aofOres  fråo  RV.  Flera  e&empel  pi  4i  1 
aåsom  åndelse  for  1  sg.  ioiper.    -    I  forblgåeode  må  aomåriiii 
all  maD  8«  46  sakoar  ett  omnåmoaode  dåroni,  alt  deo  sekimdiri 
andelfea  -m  gr*  -p  aUdeles  bortfallit  i  f mpeif.  ia  ^a  9  ach  fi« 
^a  —  deo  8.  172  ocb  176  af  dessa  former  gifna  tolkningeD  ir  | 
mig  ej   rått  klar   —   samt   I  de  båda  sammansatta  tempon  i 
1  S8.   i'ivaa  ocb  plperf.   *8.    i^d-sa.     S,   i2  ff.  arbaodlat 
den  primåra  åndelseos  borlfallande  i  hufvudtempora.    F5r  ]  1 
Øana  vi  s*  59  en  ofver&krin  *3|  Abfall  der  Cndung',  uDder  biill 
uptagas  8å  vål   bufvudtempora  som  historiska  tempora  ocbJ 
tativ. 

BebaodtiDgeo  af  2  sg.  iotedes  genom  en  genealogisk  dtiM^I 
ligt  af  alta  åndeberoa  fc^r  deooa  person  i  grekiékan  ocb  deruj 
bårledaing  ur  den  atlmånt  antagna  gruodformen  tva.  Så  geaoo- 
gis  de  sarskiida  aodelserna  -ai  -^  -^a  elter  *a^a:  fiyråndeh 
-«^  {Ivfåq  Xvfic)  hånvisag  lill  del  f6ljande*  S&som  en  misskrifoioi 
torde  mao  val  få  anse  hvad  som  såges  s.  49,  ait  persooal-^ 
åndelsen  belt  och  hållet  borlfatlit  i  si  *du  år\  då  denna  vert)ftt- 
form  på  foregående  £ida  férklaras  ba  upstått  ur  ia-ct  ké.  il 
personalåndeisen  kvarstår  således  vokalen  $.  En  annan  fi^rUa- 
ring  vore  mdjligen^  all  åndeisen  -m  hår  ut6fvat  samnia  diftoog* 
bildande  kraft  som  i  Jlr^i^  ocli  saoaolikt  i  bom.  åt^  (§lii 
åT\  meo  i  dessa  form^'r  kvarslår  sigma,  som  galt  forforadi  i  i 

Vi  komma  till  den  svårfdrklarliga  åndelsen  -<rdct  h«9a;.  tti 
råita  forkaster  Curtius  Bopps  åsigt  om  sigmas  tillkomst  genOii 
falflk  analogi  med  de  båda  formerna  ^u-Sa  och  ota-^a  åfvett"* 
isom  Schleichers  om  eQ  dubbelsiullning  af  samma  persooaiånd^lst 
i  2  olika  gestalter  a^^a:  en  dylik  betjdelsel5s  fOrJubbitog 
ej  på  annal  hall  upvlsats.  Sjålf  tycks  C.  svåfva  mtWm 
från  bvarandra  vidt  skiida  tolkniogar.  Euligt  den  ena  åro  hi\ 
hGrande  verbalformer  sammansalla  med  t'lt  af  rotcn  i^  hMhi 
ia-^a*  Denna  åndelse  skulle  då  vara  elt  moUt}'eke  liU  -am 
(I-cratri,    «i£aai)     ocb    -øaf    (fi^dø-fXai',    opt.    åalij^^a^^    iaif^*! 


wm-aayj  ocb  weå  all  saaaolikhet  b{^ra  jåmfdras  med  lal.  2  sg, 
rf.  -5<t   (inrfwffj   ocli   måtiitadu    med    det  gol.  aaiså-sL    Mao 
kuUe  då   kunoa  fråga:  efter  hvllkf^o  analogi  år  detla  io'&a  bil- 
Pila4t?  Fore^tiilltr  del  ett  preseris   eller  tiU  preterilum?     I  sans- 
pliril   (drekommer  andelsen  -tha   blott   i   perfektet,  fornbaktriskaii 
'^  begagnar   åudelseroa  -ta  -tha  likaledes   blott  i  perfektet,     Meo 
^  ^e-iÉa  skulle   COrmodligeo    TaUas  som  ett  presens  ("du   bisf   C* 
^  *•   54)*    Vidare   kan   man  ej   undgå  att  fåsta  sig  dårvid,   att,  då 
^^«l  lal.  'Sit  ar  utøBlulande  iaskrunkl  lill  perf,  ind*,  del  gr,  -a&a 
•^lilråder  i  9  pres*  ocb  etl  ful,  ind.,  4  in»perf,  och  blott  ett  perf. 
*^int   dessutom  i    12  konjunkl.  och  4  opiat,     Elvar  år  hår  inol- 
^^anghelen?   Sliilligen  erinras  om,  att  latinel  jåmle  sitt  vidi-ati  har 
***rfi-#i?w  vide-Tunt  vide-ram  vide-nm  vidi-saem  och  vidi-s-se.    V\pL 
^d.   år  gemensam  med  grekiskan,  lika  så   måhånda  3   pL  pt^rf, 
^d.,  de  båda  konj,  ocb  inf.  åter  afgjordt  latioska  nybildnini^ar,  och 
pi,  perf.  lad.   saknar  molsvarlghet  i  grekiskan.     Under  dessa 
rhåliaoden   torde   man   ej  utan  de  bcståmdaste  skål  bora  med 
•^^arandra  sammanstålla  del   lal,  'Sti  och   det  sporadiskl  i  gre- 
^Ukan  uplrådande  *<7^a.  —   Euligt  Curtius'  andra  totkiiiDg  ijfr 
^«   102)  har  ur   persooalåndelsen  tva  gepom  assimilatioD  upstålt 
ta,  dåraf  genom   dissimilation  och  aspiration  *ata    a^a*    Så- 
om  ej&empel  på  assimilation  ar  tv  anfdres  det  bekanta  téttagéc 
^r  grundformen   kalvar-aa.     På  detla  såU   Idses   ock  frågan  om 
fdrhållaadel  mellau  det  bom.  -^éod^a  och  del  vanK  gr.  -f^éd^a. 
Deona  tolktiing  f5rulsåtler,  då  dessa  ensaml  stående  eller  egeo- 
Ugt   grekiska    former    maste   ba  up^tåtl   på  bellenisk  grund 
eller,  om  jåmf^relseu  melian  gr.  -a^a  och  lal.  -sti  aoiages,  på 
belleoisk  jtalisk   gruod,    all    pergonalåndelseo  tva   i  båda  dessa 
ersonalåndelser  bih^hållit  sig  i  oforderfvadt  skick  så  låugt  ued 
språkutvecklingen.    Del  synes  som  man  hår  skulle  kunoa  såUa 
fr&ga,   buru   vida   della  ar  sannolikl,  då  personaiåndelserna  i 
llmånbel  redan  vid  gemensamhelsiideos  sUU  tyckas  ha  lidil  så 
yckel    af  den   ouphoriiga  sliiningen.      Kq   annan   betånkligliel, 
som  jag   dock  ej  vill  tillmåla  oågon  stor  belydelse,    synes  mig 
:ga  a   all  anlaga  en  d}Uk  assimilation  lill  Ivå  mul®  efler  låog 


35 


fllteiB  Emåé: 


v«Ui,  ék  mm  rH,  au  iåsf  f oUl  fttcnl  aålten 

Mm  i  alb  i  erMføracrr 
fil  4fa  af  klof  voUl  efter  dHlmf .   Och 
nkftafts  km  rtan  om  ArUua  éei  i  Jttta  fUf 

ilt«   felA^ 

m  «  M«r  én  sanaa  afiab  ctt  *a 
flLvéåit  ^  écc  wrfgviit  »na  aun  r 


lai.  karaa  mi  «9 
^EiiimAf.  AøA  sff  ill!  drt  andra 
drt  rkna.  INm  hk«  sfeodf  iUmei!  bimisj  lerliHiter  AriL  |i 
1  dflkl.  hoiL.  aiiia  sf  *ar-fa  liMa:  mas  iamfSøY  a%ea  3  értL 
aAa  b'  ^i»-fl»  'ScbHortar  f:!^..  Stuliipeii  mnniniiiias  df  Ml,  di 
iæoslML  b«r):  ficL  hål^  bfrtfallii :  fiifi  anner  C.  te  ajikoaiarit 
IT   "fapiMi    rnsciK   ircliaiifinDer    ^^m^mn^.     Markii^  ira  aM. 

F6t  1  II.  furt.H>naT  oe:  at:  aDtf>-okDas.  au  hmm  i  RV.  øaligt 
I*f ttrbcii«  TaKniDT  forfknminfr  mer  ae  dotibeYt  så  anåiiga  giagar 
«oit  HiiaB.  mm*..  \  ^^  nrf»«»ftiTmR-.  onder  d^ :  -vmw  traflH  i  90 
iir^'imwfrirm*^  o?t  en  fninrførm.  Redac  mb«ii)  ^^ireiw  ir  det 
dorT9kr.  -MIC  vå[  Tikant.  AiiiiiaTi:iiiDir«Tård:  år.  att  denoa  is- 
detet  å"  oet  fodi. .  5oir  f(r  denti;  wrwit  forekommer  pi  de 
b*rat»»ii»kf  tafiom;   ort.  dår  ius*  .  r  itekundarf ormer. 

At"  Cnnin*  .  fortianiurfx  a*  •  t*.  -a«fj'-«t*  m:  mera  (^ffeffiWt 
5iT  atd^f  asur'  nrr  dfx  f^enxvr  fermer  «åj(oir  den  ar^pnuif^ 
orr  nasatfiTr  tilliif«mf:  iV  at:  ntmarkr  r^lnraler.  aaxnt  shilit  s% 
til  >^h*fi^^f^^  iitar  al*  rvif\Tl  rktirr.  imfattninr  4m-ii,  ir  redB 
kBP^^    a'  F'-mn:    >    <-'.        MaHlu:  å-^  der  jiiinaiidf>  viiUng,  «e» 


Den  grekUka  verbalbygnaden  tecknad  af  Gartius.  83 

éesatk  kaåéUer  fnom  grekiskani  skiida  dialekter  fOrete.  Den 
fuUa  åadetoeo  -antt  återflnDeB  i  allm.  gr.  S-scr*  ø-zro*  (akr.  j-cmii 
»■Ilt,  laL  «*tiiu),  samt  i  u&éuaé  o.  d.  och  måh&nda  i  hom. 
fbffid'Bøé  f§rd»ntu  o.  a.  ÅQdeUen  -nti  I)  år  bevarad  a)  i  do* 
riaka  ifo^rt^  dpottd-^-^vu  n^y^vu  m.  fl.  och  b)  i  några 
boioliøka  former  otuB^vn  ^li'-vn  —  synbarligen  med  fOr- 
lorad  tematisk  vokal  ss.  hom.  iterativ:  nmXhntsto  fOr  */raiil«* 
Mli«fl»  -^9  2)  6fvergår  till  -yo«  i  arkadiskao  ss.  nqivm^viU 
(koi4«)^)9  8)  uptråder  såsom  -ca  med  fOregåeode  ersåttnings- 
fOrtångoing  a)  i  I  es  bis  kan  och  hos  Pindaros  ss.  yatai  kqwi- 
CMSi  dnafY^lloéfU  ygdgicMU  (kODJ.)  m.  fl.')  —  ifngoéfåfiåiiU 
visår  åfven  det  utstOtt  tematisk  vokal,  då  det  maste  vara  up- 
kommat  ur  *åm^ofåfis'-yu  fOr  ""imogoftfiéo-pu  —  b)  ijoniska 
dialikteo  ss.  ^uai  uqintowa^  etc  med  bekant  vokatrorlangning, 
4)  visar  sig  slatligen  i  ny.  gestalt  i  det  ensamt  stående  kretiska 
åjgl^¥å  «»  ^MNT*,   så  vida   ej   detta  snarare   år   dat.   plur.  f5r 

Med  stor  fOrsigtighet  bebandlas  formerna  u^$tm  dtdwtfé 
åmmvvtu  i  deras  fdrbållande  till  de  attiska  tå&iatn  dMacå  dti- 
taniam.  Att  de  skulle  upkommit  ur  dessa,  kan  våi  nåstan  rent 
af  nekas  vara  mftjligt,  ej  så  mycket  emedan  de  långre  ej  finnas 
hos  Homeros,  som  fOr  sjålfva  vokalemas  skuU.  Ej  vill  vftl 
någon  på  allvar  saga,  att  ack.  pL  fioSg  år  sammandraget  af 
*f^a^  eller  r^^f  ^  ^yga-^ag.  Sknlle  ej  en  sådan  fOriLlaring 
Crlnsa  tiU  det  orimliga,  i  synnerhei  som  dessa  former  på  annat 
Éålt  iå  tin  enkla  språkenllga  tolkning?  Den  enda  utvågen  fftr 
^n  dylik  lOsniBg  af  denna  svårighet  vore  att  antaga  en  iSr- 
gvagning  af  vokalen  a  till  •  i  åndeisen  -arn  liksom  i  jon- 
iøfAvøn,  horn.  naaétåp  o.  a.,  hvarigenom  man  skulle  få  formema 


>)  Nara  det  arkad.  kommer  det  kypriska  tfo(p)<n  (fat  ind.)  och  t»(pjcé 
(konj).  Gurtins'  Stnd.  VII  245.  Sebmldt,  M.,  Die  Insclirift  von  Idalion 
8.  97., 

*)  Den  lesbiska  eraattniDgBfdrlåDgoiogeD  a  Uli  a*,  o  tiU  oå,  som  åffeo  visar 
sig  aDoorstådes  tex.  1  naUm,  pofåots  ^  na^a,  rofAovt,  år  fuilkomligt 
MvereoMtimBisode  med  den  Jooitka  §  tUl  »  ss.  I  nHk  af  *fi#«rv-(. 

Hné,  tlUkt.  for  SUL  n  pB4aff.     Ry  rakke.    II.  S 


u 


Kllit: 


tiM  «!lt  ii4aoi  smtaguid«?  OUfcbet^n  i  d€  b&da  fallen  år  jo  gaaski 
lydJIf'  ocb  lieståmd.  Ej  haller  konna  tI  £1  elt  slc^d  ftr  defma 
Dyt  åodeløe  J  dar.  ^i<«  Tj  delta  får  med  all  fikeriial  kit 
#lli%t  KQhnpf  Auif»  Gram*  i  S27  hårlcdas  ur  V#-rf#  eller  (^)cf-#niff>, 
man  enUf<t  CurtiuB  g.  147  nr  etl  *i<f-9^n.  Det  tat.  j*im<  molB?arar, 
iéaoin  nyt«  aoglfviU,  Dårmait  gr.  i-aai,  ehoro  a  volaleo  i  tatinH 
ijunkit  lill  u.  — ^  Jag  återkommer  till  verbalform ema  ti^éonu  ocb 
nlkåtffé  m,  f1.  (.andvoigts  plkr  Buttmaons  fifven  af  Schleicher 
KJlliiile  atilagandc  f6r  formerDa  u^é-aøt  åtåo-ou*  åe4xpv-am  ^^ 
Andeløet)  •tfa^'ft  f^rkastas  med  råtla  af  Curtius.  Och  hvarf6fS 
hdhAfvei  ett  BfidnnI  SDlagande?  Vi  åga  ju  i  I-ocr*  exempel  på 
ftndeUen  -apu  i  f6reDing  med  en  på  vokal  slutaDde  verbalstnm* 
l»el  rnflo  ivirf5r klarliga  år,  gftsom  C.  pjålf  erkånner,  eirkum- 
Oiiien  1  de  treilafviga  formertia,  Må  man  darfor  hålla  dem  i 
iiir  Ile  firo  efler  all  sonDolikhet  olika  bildniDgar  lika  vål 
aom  i-aifi  ocli  del  nyaa  nåmda  dor.  hti  och  hafva  inlet  alt 
gflra  med  hvarandra  mer  hn  all  de  bclyda  del  aamma-  Ocb 
Iiviiii  tl«?ii  ftireslngna  occenlfårandringen  belråffar  ti^aøå  aåsom 
bildiHlt  uf  ilor.  ti&éBftt,  mk  vi  akla  oss  fOr  all  våldføra  former 
før  alt  f^rkltiradem.  Det  tvyriil  dunkla  dovvai  har  I  det  nyuptåkU 
kypr«  å^tivm^  vunnit  en  utvitvelaktig  ledniog  f(^r  aio  forklaring. 
Nftgat  mA  tcmnas  ål  framtiden. 

Kik  mA  nAgra  anrnftrkuingar  lillåggas  5fver  ett  par  af 
iOrblgAugoa  fOrliållanden.  År  i  perf.  ååéiaeå  fåYaatn  ^åpdé 
ladalaen  »nøl  <^  •anft)  ocb  perfeklalammaroe  ulaD  8tafD%*akål, 
•iaom  vi  ilnna  dam  i  iéå$-få§v  Thuk*,  in-ytrd't^v  »ISd,  §U§ååt^ 
•|My  /  l>41,  eller  &r  åDdelaen  -vut  och  stammarne  lematiaka  ik- 
tom  I  $$,  åiiéaJ  tluru  afgOra  detla?  Om  an  fdr  f^féam 
och  fkipiditot  någoii  tematisk  perfektform  ej  kao  framletas,  be* 
vlaar  detla  koappast  något*  Schleicher  aotiger  oiturtlgcii  in* 
delseo  -941  i  ro^d  med  sio  ^igl  om  t  och  3  ag.  AH  fttr  fm* 
liga  lematiaka  perf,  sa.  lålQlrra-c*  åndelseo  ej  Ir  -iiifi,  am 
fndaat  •i^^  lorde  med  låmligea  aior  sanoolikbei  kimiia  jfåaHtM 
med  Abtropaad«  af  hvad  aon  ahao  ir  ia«edl  ai^Éaniia  I 


Den  grekkka  Terbalbygnadeo  tecknad  af  CarlLas. 


35 


lu  fråga  ar,  buru  vida  i  optalivformertia  på  -ottp  och 
-msp  SS.  ivoup  kvaoåtv  och  i  de  andra  ss.  Xv&ålip  iataUy  elc. 
åndelseD,  såsom  man  får  se  i  språklaror,  år  -sv  och  modus- 
mårkel  i,  eller  modusmårket  år  is  och  åudelsen  -r.  Scbkicher, 
som  8.  667  år  svafvande,  uilalar  sig  s.  703  beslåtndL  fOr  den 
seoare  åsigten.  Jag  sluter  mig  ock  obeliDgadl  Lill  den  samma, 
icie  bioU  på  grund  af  jåmfdrelseo  med  de  be&lågtade  språkeo 

fir  fttt  en  åndelse  -$y  saknar  stOd  ioom  grekiskan  fOr 
(^frtgt,  uLao  hufvudsakligen  på  gruud  af  former  s&daoa  som 
iv^ttfåfv  Iv^éUe^  i  hvilka  cirkumficxeu  ovilkorligeo  håntyder  på 
en  sammandragDiDg^  men  ej,  såsom  Schlekher  tycks  aotaga,  af 
kv&ii^låå¥  —  med  éh^i  till  fi,  ea  sammaodraguing  som  knappast 
på  aouat  båil  kan  upvisas  — ,  utaa  af  ^IvSs-tå-fååp  med  an- 
våndaode  af  modusmårket  i«,  hvilket  vi  således  våota  alt  åter- 
fiooa  i  3  pi.  I  deana  person  kan  cirkumflexeQ  ej  forklaras 
aonat  åo  genom  falsk  analogi  med  de  6rnga  formerna,  i  hvilka 
den  enligt  denna  npfallniDg  slår  med  fult  råtl.  Mao  påminnes 
hårvid  om  innXov%  sKrtlov  etc.  eller  xQvøavg  x^t^atr  o«s.  v.:  i 
det  fdrra  ordel  år  det  formerna  med  de  låtta  åodelserna,  som  I 
afseende  på  accenluerin^'en  biifva  bestånimande  fdr  hela  bOj- 
ningen  och  iiksom  dritga  de  andra  formerna  med  sig,  i  det 
senare  år  det  formerna  med  de  tanga  åndelserna,  som  lå  ett 
djlikt  Dfvertag-  —  Ifr  Curllus  Erlåul.  94, 

Jag  5fvergår  tilt  medialåodelserna.  Till  forklaring  af 
do  siogulara  medialandelsernas  upkomsl  och  rarbållaDdet  melian 
dem  och  de  motevarande  akliva  ha  hufvudsakligen  tre  olika 
åsigter  framlagts^).     Fdrst  må   då  nåmnas,    ehuru   till  tiden  ej 


^)  Hår  kJiD  Datorligeo  ej  komma  I  fråga  a(t  iDgå  1  eo  utforllg  graoflkniDg 
af  ftlla  åsigter,  som  i  deona  fråga  mer  eller  mindre  lost  och  ytligl  fram- 
kastats.  Ej  baller  ager  jag  till  bands  mer  ati  en  hogst  obetydUg  del  af 
denDa  Uteratur.  Nyligea  år  åineet  beliandladL  ar  W.  BegemanD,  Zar 
Bedeulung  dca  schwachen  Præterilums  der  germanlschen  Sprachen^  Berlin 
IS74»  Aobaog.  Men  barar  t^cks  ej  myckeD  ledning  vara  aU  bårota:  aå 
a^oea  bau  kAsta  alt  om  bvart  anDat  Och  hvad  akaJl  man  saga  om  eo 
forfattare,  som  tycks  anse  -fia*  vara  blldadt  i  anaJogl  med  -^,  och  å 
andra  sldan  -fit  genom  r&rkortning  ba  upkommit  ur  -^øi!  P6r  den 
lilla  kannedom,  jag  åger  om  deoou  skrift,  står  jag  i  TorbEodeJse  tlU  do* 
ceuten  A.  ErdmsDii  i  UpsaJa. 


iniAMfl «#4«riim  iaiii«ol4ifMi  ^ iMife  bebMMrirtsfu  O« 
•iMlrt  kr  dM  Kubn^ltofip'iia,  ten  t.  k.  lérdofeblingslM* 
rl«fii  Møl  Mn§m  *|iaå  -^«r»  -tm  opkoinDa  ur  n^^it  lp»iMf 
§ø4i,  THI  duooa  sliili  tig  ock  Schteicfaer  oeh  Curtias.  P4^r 
^mm  åiigi  AbirmfHif  Uofip  VergK  Gram.  II'  321  iig  på  gr.  I  &g. 
$uk*  *få^p  i^å(f6-^ii$>^  økr.  2  ng,  lek.  lA^  a-&Aaro-eAii«  ocb  fed. 
f  f^cli  3  ig.  Irrtpnr.  *tdi  *hhara^iåt.  Helraffaode  den  ii&la  lii)- 
(Itiliiiii  ^Ml  bi}|)Of¥Gr  <1iU  hløtt  ri&mtias,  alt  deooa,  øom  i  BV.  Ir 
lltfilltfi»N  viinifg  fl)r  *i  pt^rftøn,  man  f6r  den  3dje  endast  flns  i 
«li  luidu  (ii(irii|)n|,  nu  mcni  eflor  Paiiiiiis  f0rcd5me  allmunt  faitai 
•Aiim^  itii  itMlv  ftnitejøo,  Andolf^eii  -ihés  kan  lika  vål  forklanu 
uttif  dun  åiléjl,  loni  Juk  ^^^  uptaga  som  deo  tredje.  Aterelår 
ill  dul  «!%  *^fy*  AU  |»A  lieila  grek.  -i*  slOda  en  hel  teori  o« 
do  uitidiitii  vorltntandelternai  iipkornst  synes  vara  all  bfigd  pt 
iVai  H^^^^^  Itekaiu  ar  n^mllgen,  at(  gn^kiskaa  ofta  bifofir  til 
itthmliM  r  aåamii  »iuUjiid  uch  del  icke  hlou  ffler  kiitt  ntahr 
lAiMi  I  1^1.  aki«  *fi#i»  (4lar.  -p^y  i#k*  *-|mK  i  du.  meiL  *^ø9m^ 
I  yi.  ali)l.  -|mJ^  (C.  91 »»  IMO  9liuidMi  ÉArm  tftir  tå^  lofeal 
•Hif  ilMtanc  aa«  yl^rr.  l  at^  fdbir,  S  af.  fÉMNt  ^  «i  if^ 
4|ÉS  9  ift.  (9^  YMart  ofiuro  man  aif  4al  tMcUuwie  oa,  saa 
Itta  i  y  «lii.  akt  akr,  aak.  ^4am,  gr.  ^Hoi.  ock  mIl  -mm,  bhI 
i  )  4ik  iifiiu.  ff.  -4MV  aaå.  akr.  ^HImi.  fbaktr.  oaaa^  im  -«9»^  I 
4ii«a4  daalfWuKK'  bjir  uai^toii  ulas  all  IvifM  ta  djupare  gRotd  åa  att 
dÉiai  akMto  itim  alk <H*aMill»l tilif g  »latlMiii^ 
ili  blPMil  iiaali,  aåi  aaaaiaQ  I  ilao  gr.  t 
iw4«   $ikr  i  tiA^^i  ^omi^aiiJ  mmi  daana 

aiA  aatt  HA  ^mmlttg  aH  <t{  gdrm  8%  dkar  ■!!  te 

tilt  liii«li>i»ill  ^#i#«  **  Miak 

toi.  »ir 


Den  grekiska  verbalbygnaden  teckoad  af  Curtius.  37 

m  tv  i  nt  (fdr  3  pi.)  skolie  alldeles  likformigt  borlCallit  meUaD 
Ivå  vokaler.  Hårvid  åberopor  Corlius  ein  afhandling  'fiber  die 
Tragweite  der  LaotgeseUe*  [Bericblo  ub.  d.  VerhandL  d.  k. 
eflcbe.  Ges.  d.  Wiss.  zu  Leipzig.  Philol.  hisk.  Cl.  1870.  1]. 
Onekligt  år  ati  aårskiidi  i  fårdubbiiogar  i  vias  m&n  andra  tøad- 
kgar  intråda  ån  de  som  vanligen  alyra  ett  språkaJjudfOrbållaoden. 
Såsom  bevia  bårtør  kunna  aofdraa  lat.  perf.  sa.  pégi  frégi,  aom 
aannoliit  upatåU  ur  "ps'-pig-i  fre-firgi  genom  mellanformeraa 
*p^^i  *fr&ig4.  Fdr  3  pi.  blir  fdrklaringen  ån  låttare,  om  man 
med  Miateli  antager  såsom  grundform  atUa-U  i  ståilet  fOr  Scblei- 
ehers  ami-ainiu  Vidare.  Den  af  Curtius,  Tempora  und  Modi, 
met  deona  åsigt  framslålda  anmårkningeo,  att  tvortvi  ligger  som 
gmndform  både  till  2  pi.  akt.  i  betydelsen  'dn-dn*  och  tiU 
2  sg.  med.  i  betydeisen  'do-dig*,  menar  G.  sig  ba  haft 
genom  att  i  sin  afhandling  'Znr  Ghronologie*  bånfdra  dessa 
båda  bildnmgar  tili  vidt  skiida  perioder  af  konjugationssy* 
slemets  utveekiing.  Utan  tvifvei  kan  saken  så  fdrklaras.  Jag 
betoner  blott,  att  detta  hvllar  på  den  fdrutsåttning,  att  be- 
gynnels«rna  till  ett  medium  ej  framtrådde  i  språkutveeklingen 
firr,  ån  de  aktiva  åndelsema  hade  så  att  saga  kristalliserats. 
Men  år  det  sannolikt,  att  behofvet  af  ett  medium  ej  fOrr  gjorde 
sig  gåilande  elier  att  man  ej  f6rr  gjorde  fdrsOk  att  bilda  ett 
sådant?  i  sjålfva  vokalen  o  i  de  grek.  medialåndelsema  ligger 
ett  intyg  om,  att  mediaibildningen  fOrsiggick,.  innan  denna 
vokal  i  de  aktiva  åndelsema  genom  formernas  slitning  hunnit 
ejimka  ned  till  t.  Hårvid  faster  jag  dock  ingen  betydeiee.  En 
U^iH^  anmårkniog  åter  år  kanske  ej  utan  sin  vigt.  Denantagna 
grundformen  tili  tredje  person  sing.  ta-ti  skall  åteiigifva  ej'han- 
-honoro*,  utan  'han^-sig*.  G.  antager  s.  S7,  att,  då  /ormen  bil- 
dades,  något  reflexivt  pronomen  ej  ånna  fans,  och  jåmf6r  den 
delpbiska  dialektens  nttryckssått  eti^fd^  ai%å»^  aiwol  n^g  avmég 
ar  iovfoV,  TiQog  iavtovg.  Ligger  dock  ej  bar  det  reflexiva  just 
i  de  nominativa  avwég  aitoij  ipse  ipsi?  Uttrycket  påminner  till 
en  vfss  griad  om  det  lat.  'Ipse  se  interfecit*.  Hen  tlU  nomina- 
Uven  adtog  åga  vi  i   ta-ti  ingen  motsvarighet.    Och  fdr  éfirigt 


Hen  grakttki  rertialbyfiiftd^n  teckiiad  if  Curtlfis. 


koQsonaater,  som  eoligt  refleiivteorien  utslOlas,  ach  de  coda, 
som  enligt  denna  teori  Ut5t6ta5,  då  eoligt  fdrdubbtingsteorien 
åa  dessa  åo  ett  m  eller  t  eller,  eoligt  Schleicbers  upfaltDing 
af  3  pi.,  nt  åro  ulsalta  fdr  samma  6de.  Eller  menar  C,  att 
en  dylik  uUtdlniog  låtlare  kan  antagas  vid  en  fordubblJDg  af 
samma  stam  åo  aooars?  iMå  så  vara.  Dock  hvem  spårar  de 
Ijadlagar,  som  vid  dessa  bildoiogar   varil  gållaode? 

F6r  den  reflexiva  åsigteri  bor  måhånda  i  fråmsta  rummet  an* 
f6ras  analogien  inom  de  italiska,  keitiska,  slaviska  och  oordiska 
språken  d.v.s.  inom  atla  språkfamiijer,  som  under  den  historiska 
liden  bildat  nya  passiv«  Deona  slående  analogi  har  ej  undgått  Bopp, 
hvilken  dock  Vgl.  Gram«  11'  322  (T.  endast  talar  om  latinet  ocb 
de  staviska  språken.  Dårtill  kommer  ofverensståmmelsen  i  for-^ 
mernas  bildoiog:  skr.  (mji  sé  ti^  gr*  paf  cm  rm,  dår  sjåUva 
iikformigheten  lycks  tak  for  antagandet,  alt  samma  Ijud  Ofver 
alt  bortfallil.  Deona  likformighet  får  ån  stdrre  betydelse,  om 
Vi  taga  åfven  de  duata  ocb  plurala  formerna  i  betraktaode. 
Uårom  strai  mera.  Vidare  år  det,  oaktadt  Delbrucks  fram- 
slållniog  Alliod.  Verb.  193,  dels  på  grund  af  de  sekuodåra  for- 
merna  gr*  I  sg.  im^p  och  skr.  2  sg.  thås  ^—  man  jam  fore  Cur- 
tius*  upfatloiog  s.  74  af  de  sekuodåra  formema  fOr  3  du.  ^t. 
skr«  tåm^  gr.  %^p  —  dels  på  grund  af  åtskilliga  fornind.  ocb 
fbaktr.  former  med  -4t  sannoHkt,  att,  såsom  Kuhn  vill  bevisa,  Eiuhn*s 
Zscbr.  XV  401  ff.,  åodelserna  urspruogligen  varil  måi  sdi  tåi. 
Det  kan  då  ligga  nåra  till  hånds  att  antaga  deona  vokalfdrlång- 
oiog  beroende  af  de  bortfallaode  KoDsooanterna  sv,  Stulligen 
synes  mig  sjålfva  mediets  betydelse,  åtminstone  sådant  det  up- 
tråder  i  grekiskan  —  jag  saknar  nOdig  kuuskap  for  att  yltra 
mig  oro  lorhåUandet  i  de  asiatiska  språken  —  båttre  ocb  laltare 
férklaras  ur  en  bildning  med  deona  reflexivstam  ^m  'Ipse'  åo 
enligt  fOrdubblingsteorien*  1  den  genom  fordubbting  upkomna 
åndetsen  for  3  sg.  akt.  imper.  tåta^  gruodftjrmen  for  den  oyss 
omialade  ved.  åodelseo  3  sg.  imper.  tål  (Schleichtir  661 1,  kan 
fdrdubbliogeo  ej  tillerkåoous  oågon  annan  betydelse  ån  att 
aogifva    ett    kraftigt    tillrop.     Att  fOrdubbling  i  aodra   fall    kan 


M 


Vilhelin  Khfigi; 


4 


ttga  i;n  annan  belj^delse,  en  medialt^pussiv,  fuller  af  fiig  sjålfl. 
Men  då  man  tager  i  betraktonde  de  sarskiltfa  arterna  af  del 
grekiska  mediet  lov^at  me  (ipsiim)  iavOj  noQlCoiåat  mihi  ip«i 
comparo,  nagéxofåai  ipse  præbeo,  synes  detina  tredubbla  an- 
våndning  sårdeles  val  atåmrna  ofver  ens  med  den  reflexiva  åsiglen 
om  mediets  bilduing  med  tillhjålp  af  Btaminen  sva  'ipse*.  Des 
passiva  belydelsen  framgår  genom  en  forsvagning  af  den  fiyrfiU 
arten*  I  mediet  ingår  så  alt  saga  en  krartjgare  reflesilv  belydelse 
an  som  r^rdubblingsteorien  lycks  kuona  forlåna  det  samma. 

Om    sålunda    refleiivteorien    fdr    de    singtilara    åndelsema 
eynes    b5ra    tillerkunnas    TOretråde    framfår    f6rdubb]iQgsleorien, 
bOr  man  ej  slanna  inom  dessa.     Den  antagtiga  indisk- europetska^l 
grundformen   fdr  I  pL  med.   madhai  synes  då  bOra  hårledas  ur 
etl  ma-tva-sva^    hvilket  i  enkelhel  c*cli  klarhel  slår  ^ida  framom 
Schleicher's  fyrdubbla  madhimasi  {eg\,  ma-tva-ma-tva)  och  bållre 
fyller    belydelsen    (m    Misleir«    kortare     form    ma-tva-tva.      Alt 
språket  vid  formbildningen   nå|^on  gang  slaunar  så  att  saga  på 
halTva  v&gen  eller  låter  i>ig  nåja  med  en  bloti  antydan,  må  vara 
rafijligt,  dår  svårigheler  m6ia  alt  fullt  iittora  hvad  del  vill  åstad- 
komma.     Men  dår  mOjlighet  flns,    lOser  språket  sin  upgifl  foll-       , 
ståndigt    och    det   med   de   allra   enklaste  medel.      Så    bafva    vi  fl 
åfven  fdr  2  och  3  pi.  alt  an  tag  a  grund  form  ema  tva-tva*8Va  och  ~ 
an-ia-sva.     Bolrakla  vi   de    skr.  plurala  formerna    mahé  dhvS  n(i 
I,  até  och  de  duala  vahé  dtM  åiÉ^  llnna  vi  i  dem  som  i  de  sin- 
gnlara    en    mårkvårdig   åfverensslåmmelse  i   sintvokolen.     Delta  J 
synes  mig  —  jag  uprepar  det  — lala  fdr  en  fullt  likformig  bild- 
ning,  som  fCrdobblingsleorieo  ej  medgifver. 

Skulle  någOD  påslå,  all  jag  med  hefa  denna  framslållnfng 
om  medialåodeJserQus  blldning  ej  bevisat  något  for  reHexivteo- 
rien,  bugar  jag  mig  under  lystnad.  Men  jag  påstår  å  min  sida, 
alt  Brdubblingsteoheo  ej  haller  ur  bevisad,  lag  inståmmermed 
Øelbrfick^  då  han  i  silt  olla  namda  arbele  sager,  ult  vetenskapeø 
ej  iiunu  år  mogen  får  aTgorandel  af  denna  fråga.  Eli  kan  dofk 
sagas.  Fans  en  reflexiv  pronominalstam,  når  medialbildniogen 
bftrjadn   —    och  alt  en  sådan   ej   fans,    har  ånnu  ickc  bevisals 


Dca  grckUka  vcrhalbygnaden  teekiiad  afCurtlua. 


u 


► 


ach  »knll  knappnsl  ndgonsin  kiiiinn  bevisas  — ^  då  år  del  åtmiD- 
stone  lika  mdjtigt  att  Bpråket  nnvandi  denna  stam  till  medlats 
bildniog,  som  all  det  hårror  betjetial  sig  &r  eo  fånliibbliog  af 
d€  personala  profiominalBtanimame,  Så  lange  åniiii  ej  alla 
>ioklar  ocb  vrdr  ioom  deo  jnriiifik-eiiropeiska  språkslanimens 
foruvcrld  aro  follt  noggrant  genotnsOkla,  må  mati  ålerhålla  sitt 
anid6me.  Ty  eodasl  dil  kan  saketi  anses  afgjord,  om  man  i  i 
e(t  eller  elt  par  sprak  Onner  bestamda,  klara  ocb  osvjkiiga  stdd 
fdr  deo  ena  eller  aadra  åsigteri. 

Hi(h()rande  enskildheter  forbigås.  Hela  kapitlet  om  personal- 
iodelserna  afsilutas  nn*å  eti  sarskild  liLen  iindersOkQifig  om  Ijiid- 
forbindelsen  a!/  i  alla  de  personalaodelåer,  i  trvilka  den  forekom- 
mer. I  de  mediala  åndelserna  2pL  •<y^#,  2  du.  -aOov^  Zån.-ø&o^^ 
-a^^t^y  3sg.  iraper»-av^»,  3  pi,  och  du*  imper. -a^a>»'fOrklaras  rf^ 
ba  upkommit  ur  t%  genom  metlanformen  an  såtedes  t,  ex*  2  pL 
med,  tva-iva-tm  a-tva-i  ø-dhva-i  eller  på  grekiskl  område  af 
stammen  cpa  *ff>a^t~u  *tpa'ts-t§  tpd-tf-^i,  hiQu.  med.  -<r^a«  fOr- 
klaras  på  likartadt  sått  lia  framgått  ur  den  griindrorm,  som  får 
antagas  for  ved,  -dhjdi  .  Angående  2  £g.  akt.  -a&a  ocb  1  pi. 
med.  "fåsa^a  ar  redan  i  det  rOregående  taladt. 

Det  vacker  en  viss  fOrvåniog  alt  (Inna  samtliga  i^iipafaliV'^ 
andelserna  så  godl  som  alkieles  Lil<'lemtiade.  Endast  1  fOrbl- 
gående  omnåmnes  s.  47  2  $g,  >^»  och  m5jllgen  på  anoat  stalle 
någon  annan  lika  Hyktigt.  Otao  tvifvel  bade  dessa  personalån- 
delsér  fdr^enat  att  i  eammanbang  med  de  5friga  utfdrltgt  ocb 
øjallslåndigl  behandlas.  Några  såsom  2  sg.  i  formerna  nXv-å^h 
ivi-ani"^  6v$*(sn§  eller  3  »g.  qf^Qé-ttA  aro  klara,  men  andra 
fCrrefalla  gaoska  dunkla.  Om  fin  cJet)  af  Kobner  Au&f.  Gram.  P 
d25  etter  Bopp  u.  a.  uptagna  forklaringen  af  aor.  1  akt.  -op  bar 
aannotikbet  f6r  sig^  dock  så  att  v  kv  oorganiskt  såsom  i  I  pi. 
Iåå¥  (C.  64),  kan  man  dock  knappast  staona  vid  den  af  samma 
fdflAUare  efter  flopp  gifna  tolkningen  af  uor.  1  med.  fiovlåvtsm* 
Manne  wtpa^  af  * lun-tsa-c^k  ss.  lut  imper.  ama-te  af  *amase? 

Kap.  Ilf  behandlar  augmentei  oeb  u(g5r  en  af  de  mest 
tiUdragande  afdelningarne  af  belå  arbetel.  Ciirtius  g5r  anmårk- 
ning  mol  namnet  angmentum  (at^^^engji  men   i  detta  ord  U^^^t 


VilhcJm  Knda: 


knappasi  den  b€tyt](^tse  af  ovåsentltgt  tiliagg,  som  C.  vitl  se  ifårti 
och  Iran  den  allmanDa  belydelsen  af  ^okniog^,  som  skulle  kuona 
i  Big  Jnnefatta  alla  slag  af  stamutvidgoing  eller  xXia^  {av^-ay-m 
yi^ypm^an-m  nsnoi^-M-a)  har  ordet  staonat  vid  aU  beteckoa 
della  sar^kilda  slag  af  slamOkniiig,  som  vi  nu  kalla  augmeot. 

(janska  utforligt  framlåggas  de  otika  åsigterna  om  augman- 
tels  ursprung,  och  staoiiar  C.  hår  såsom  i  'Tempora  und  Modi* 
vid  Bopp's  setiare  åsigt,  enli^'l  hvilken  det  egenlligen  år  en  pro- 
nomiuabtam  mtid  temporal  betydelse  *liini\  Schleicher  failar 
det  titan  hifvel  mindre  riktigt  såsom  en  b6jd  kasusform.  Dår- 
efter  genomgås  de  skenbara  oregelmåssighelerna  vid  éni  sylla* 
biska  augmenteL  ■ 

Tilt  fdrklaring  af  den  lån^a  aiigmeDtvokalen  i  ^fååXÅå 
oeh  j^^QvXéto  IDreslår  C*  under  tvekao  antagandet  af  dubbelfor 
nierna  *i(åélkm  *iffovXot*m;  fur  del  senare  fOreslås  dårjåmte 
forklaring  i  enlighet  med  horn.  r^tid^y  i  hvilken  ordform  å 
långa  vokalen  år  alt  tillskrirva  digammas  fårlångande  inverkan. 
^åifi^^&r^p  lernnas  alldeles  ofdrklaradt,  Delbruck  Altind.  Verb. 
79  anf5r  8  verbatformer  ur  RV*  med  lang  augmenlvokal  och  an* 
tager,  att  fOrlångningen  beror  på  den  augmentet  efterfdljatide 
halfvokalf  n,  som  I  dessa  verb  år  j  r  eller  v,  Denna  upfatlDing 
år  således  likartad  med  Ctirtins*  andra  forklaring  af  ^fiaéltt^* 
Verbet  dtfVa^oi  hånf6r  D.  till  roten  ju  'an  sich  ziehen,  io  die 
Gewalt  bekommen\  Ordet  vore  då  ett  dialektord  såsom  fiavlQ-^^A 
fåoé  och  d  upkommet  såsom  d  i  boiot.  dvyai^  fOr  C^yop  I  at.  jJ^å 
gufUj  och  lOrlångningen  i  det  Dårmaste  såsom  i  itoÅtj-o^  af 
*n6X^'og.  Stode  nu  vidare  i^fAåklov  i6r  ^ i^CfÅållov  i  likbet  med 
dor.  /^^a  (^'i^iucr  Hesych.)  fGr  *  tstffAa^  hlL  ffjua,  skolie  alla  des^a 
tre  cgendomliga  augment  bero  på  dialektiska  foreteelser.  FOr 
detta  talar  ock  den  omslåadighcten,  att  ile  så  sporadiskt  vi 
sig  i  språket.  De  skulle  då  vara  bildalogar  tillhOrande  fulkliga 
eller  laodskapliga  munarler,  som  hår  och  dår  dyka  upp  i  skrift' 
språkel.  Dessa  fdrklaringar,  som  hår  till  en  del  efler  DelbrQck*« 
anvisning  framkastats^  åro  nalurtigen  alt  aimat  an  såkra,  men  da 
synas  vara  lika  gå  mycket  all  lånka  på  som  forslaget  all  antaga 


Den  grdiiskn  verbal  byg  nAdcti  Iccknail  Eif  Gurlius. 


43 


biformer  med  fOrsiaggvokalen  c,  hvaraf  vi  annars  ej  i  dessa  verb' 
åga  något  spår 

DubbelkoDSonaoter  efter  aiigmeot.  Allmflnt  be- 
kant  år  att  begyotiande  ^  i  greklskan  rdrdiibblas  efler  aui^menL 
AU  denoa  fordubbljng  enU^i  regeln  hvilar  på  etymologisk  grund, 
har  \mge  varit  erkandt*  C*  anf5r  7  verbalsiainmar  med  ur- 
spruQgligeo  begynnande  fg  och  Ivå  (eller  tre)  med  urspruogligl 
a^.  Fdr  dfrigt  år  del  hdg8l  saonolikt,  aU  de  allra  Oesla  orriga 
med  ^  begyaoaode  verb  haft  framfdr  ^  en  atinan  konsonant,  ss. 
^dnton  (Bug^e*s  harledDtng  Kuhn^s  Zschr.  XX  32  år  ej  såker), 
^tiofin*  skyddar  (CurtiuS)  Studien  VJ  27S),  ^a^  m.  fl.  Om  ett 
aådant  antal  ofta  brukade  ordformer  verkat  på  audra  med  ana- 
logiens makt,  kan  det  ej  synas  underligt.  Men  grekiska  språket 
åger  h5g8l  få  ord  med  enkelt  ^  såsom  ursprungliglbegynnelse- 
Ijud.  Af  ^é^m  *farjar'  —  det  enda  grek,  verb  mt^d  begynnande 
^,  som  molsvarar  elt  ord  med  begynnande  r  i  annal  sprak,  skr, 
rag'  —  synes  aor.  endast  fOrekomma  i  infinitiv.  Dåremot  har 
greklskaa  eget  nog  i  verbet  ^aiyto  'beslånker*  mot  denna  regel 
skapat  sig  ell  dylikl  verb  bredvid  dgd-w  'fuktar'  och  skr.  drd-ra-s 
'fuktig,  saftig'  (Curtius  Etym*''  215),  och  af  delta  åga  vi  igQti^ 
dato  M  431,  iggddata*  v  3S4,  former  som  tydligen  visa  en 
efter  analogi  bildad  fordubbling  af  ^.  Under  sådana  forliållanden 
iDom  det  grekiska  språket  år  det  ganska  mårkeligl,  atl  hos  lio' 
^kineros  i-QQ^^fi  så  vidl  min  råkning  år  riklig,  forekommer  eodast 
^■jrra  ganger  i  Eiiaden  och  iogenstådes  i  Odyssén,  då  dåremot 
^H^rmer  sådana  soiu  i-getå  6-g€l^i  o.  a.  med  enkelt  g  trålTas  8 
^Hftoger  i  lliaden  och  H  ganger  I  Odyssén,  och  dårjåmte  minsl 
^^8  stållea  i  dessa  dikter  beslåmdt  tala  for  bevarandel  af  det  di- 

gumma,  bvarmed  verbet  ^^f«  'gor*  ursprungiigen  borjude* 
I  Dessutom  hnnas  från  Ilomeros'    lid  ånda   ned  lill  Apollonii 

Rhodii  skaldeverk  augmenlerade  verbalformer,  som  fåre  leen  f6r- 
dubbljog  af  annan  konsonant  I  ft  y  a  å.  Huruvida  dessa  for- 
I  dubblingar  åro  etymologiskt  beråttigade  eller  analogien  ensam  i 
dem  varit  den  beståmmande  orsaken,  kan  forsi  då  afgGras,  når  man 
kommit   Ull   full   klarhel  och  såkerhet  angående  hårledningen  af 


44 


VJIhelii]  Knøs: 


de   stirskilda   viirbalstammartie,    livarvid    man    jåmvål   Tår   taga 
belroktande  lidt»n  och  stallet  f5r  deras  fOrstu  framlrådande«    K4 
moloiiisk  grund  har  med  atl  såkerhet  i-vpåop  ø  \\  |W*M*Mm- 
inar\  slam  cr*'i»,  Ciirtius  Elyui,^  297),     Med   mycken   gannoUkbet 
stod  er  sig   konsonantfårdiibbliageD   på  elymologigk  grimd  i  fdlj* 
aiide  ord,    i   hvilka   den   visar   sig   ej  blott  efter  augnientet  uian 
ock  i  sammansåltoingar:  i-fifåoge  s  S36,  åi-^å-ifk^fitHQato  intiyta 
åtifAOigaio   datCt^p)    ^  434  (jTr  å-fifAOpogy  a-få^aqt^^  itfåagiOf  f* 
Cfåsg'^     Elvin.    309),    i-aaéiovto   Y  59    (jfr    im-måi^tii¥  é  I67| 
néq%(iQ%{Qv%o  T  382,   vno-uaéioimp  å  385,   r,  ctf^?    Elym-  S4 
i-ijaéiiot'io  é'-fTOéva  o.  a.  { Ifr  im-atrevfi  *'*21?  m.  m.,  ^fd*aø|Fvo^l 
AesclL),    s-ddéåaet*  A  33    m.   fl.   st.    |jfr  fiBqi^Mih^av  A  508, 
vni^ååéiø€tp%ii;  /W  413  o,  s.   v.,  arro*'  a-éåiég  ^  423,  ra,  m., 
dvi  Kick  Vgl.  WOrterb.  97,  df;V*  antager  Curlius  Elym,  607),    Fdf' 
toljande  irenne  ord  år  del  pa  grund  af  jårivfårelsen   med  de  be» 
slågtude  sprÅken  fdr  oss  svart  alt  antaga,  att  rordubblingeu  elle 
t6flångDingeu  beror  på  assimilation  med  eller  ioverkao  afannan 
rOrsviiDDeo  konsonant:  ilXafit  a  88  fl.  st.  (jfr  pH  åUif^a^  mea 
skr.  labh  Etym.  483),    ifå^aO'å  g  226  iintet  sprak  visar  i  deooa 
måoggrenade  rot  fåsp  ^av  ^Avn  ^a&  spår  af  annan  begynoelse-^^ 
konsonant,  Elym.  29t),  dn-ivilovio  K  572  (skr  ni^,  Etyiti*  296Kfl 
Med    all    såkerliet   står  iXkivsé    Apoll.   Elhod.    ulan    etymologisk 
gnind  ijfr  skr.  rt^',  Etym.  422).    Fullkomligt  duoklaåro  i-lUaOito 
Z  Åh^  i^Xhtfafå^p  I  85,  i^XÅtiapstxTa  «  481   o. a.  samt  i-llaxiv 
hymn   V  86,   87  Boiim,   (jfr   pf,  éUr^xa},     LIenna   forleckniog  på 
verb,    som   efter  augmenlet  fOrdiibbla  sin   begyDOelsekonsonant 
eller    låla  nugmentets  korta  vokal  galla  som  tang,    år   sannolikt 
ofullstaodig.     Del  ilr  endast   hvad  som  nu  fOr  tilllållel  erbjuder 
sig.     De  flesla  af  dessa  fall  synas  såtunda  åga  elyniologisk  grund.      j 
Vid  assimilationen   segrar   den   starkare   konsonanten   Ofver   den 
svagore:  ju  och  p  Ofver  (f,  men  «r  åfver  f,  delta  fOrutsatt  all  (le 
gissfiiogsvis  antagna  hårledniogarne  åro  rikttga.     BetriiOaDda  H 
tre    åliafifp    é'ft^ad^é  an-fpi^okto,    lorde  de  få  uprallas  i  Itkbet' 
med  de  bekanla  fOrlangningarne  framfor  enkelt  begynoaode  I  ft 
r  d*  V.  8.   npfattas   såsom   beroende   af  ett    i    dessa  ord  inlridi 


Den  greklBku  V€rbali>ygTi«den  tecltnad  af  Curtius. 


46 


Ijøckare  ultal  af  namda  konsooanler.  rormed  slkin$  ar  syn^ 
barligeo  en  efierbildDiog. 

På  kvarstående  auiyfmeQt  framfdr  vokal  anrdrCiirtiufl 
ell  mårkvårdigi  fall  frftn  fornpersiskan:  a-l-ata-tå  fOr  ^a-si-sta-téi 
Tjugoea  grek,  verbalstammar  uplaf?as  8ii?om  erbjuJande  exempal 
på  något  dylikl.  Af  dessa  21  forkiaras  den  skeobara  oregcl- 
inåssigheteQ  i  17  slammar  ha  berott  på  etl  borlfaltal  digamma 
(88.  f-ciTToi^  k-virf}¥\^  i  2  på  ell  sigma  [å-åøaato  r.  (<i)åå  och 
é'-nqf&tl  r*  aen)^  i  en  slam  tmlfgen  påett  jod  (l-iyje«  r.y«),  bvarefter 
for  en  »tam  {i-éicata^  i-etada^^p  af  pres.  ålfn)  antages  en  p& 
falsk  analogi  fnilande  oegentlfghetp  Uurvid  fogag  tiågra  obetyd- 
liga  anmårkningar.  For  av-imyo^  antages,  all  verbalelammeo  i 
oly-t'V'fåi  ursprting]ig(3Q  bdrjal  med  gM  digamma.  Detla  år 
sannolikt,  men  dock  blott  elt  lost  antagande.  For  ij-£iQå  år  en 
rot  (fn^  ej  iipvisad,  dock  sanndlik*  Vid  forklaringen  af  éatf^ii 
lir  roten  (Tén  Mraclare'  erinraB  om,  att  iifven  ngon-dTttm  U  110 
forutsåtter  en  begyDoetsekoasonant  och  alt  vi,  såsom  fOrf.  sjålf 
s.  124  omlular,  'd^{\^lmv  ^(  idXmyy  ^^e  af  åa^ø,  f  sjålfva  sakeo 
vågar  jag  for  lillftUlet  ej  yUra  mig.  Mot  Ciirtiiis'  iipfattoiog  af 
i^åidato  å^ficda&ijy  såsom  bildade  etter  talsk  analo^'i  Itar  jag 
rcdan  fOrut  ullalat  mig  I  De  digammo  bomerico  p.  la? ).  Jag  vidhåi* 
ter  min  tvekao  alt  slula  mig  tlll  donna  upfaUning,  ehuru  jag  ej 
diisar  min  på  anfdrda  slidlø  gifna  tolkning  tor  såker. 

Syllabiskl  angment  i  saraniandragning  visar  sig  en- 
ligt Curlius  i  14  verbatslammar  I  7  stammar  boror  egendom- 
Kgheten  på  ell  urspruDgiigt  digamma  \ålåaPj  sil^tCop  m.  f\.)^  i 
5  på  ell  sigma  {élTrofåi^v,  åt^noy)^  i  en  stam  sanoolikl  på  eU 
jot!  {étfuv)]  dunkel  ur  annn  stammen  i  tUoy,  iUofAffy.  C,  an- 
tager f6r  den  samma  s.  124  o*  162  ell  begynoande  dig:imma, 
mco  lycks  s.  126  iemna  frågan  oafgjord.  Digamma  i  denna  slam 
grundar  sig  eodtisl  på  1.  Bekker'a  fantasi  samt  på  Blomiield*8 
och  Schneidewin's  af  Bergk  ogillade  forslag  tit)  låsning  af  Alkai.  fr. 
68.  I  atla  dessa  14  stammar  burjas  de  augmenterade  formerua 
med  diAongen  ««,  ocli  i  13  stammar  har  denna  upslåtl  genom  sam- 
mnndrngning  af  «  +  #,  endasl  i  en  stam  {åldoy)  genom  en  samaMg- 


M 


Vilhelm  KDds: 


(lytDrng  af  é  +  «•  Bland  dessa  augmenterade  Tormer  flos  endast  ett 
pluskvamperr.  ééati^x$ip,  hvariill  dock  mojligen  kan  låggas  Cur* 
lius*  lasnmgsfordlag  J  289  dogyå*  (Verbum  8.  II8K  Formeroa 
ilmv  tlaaa  b5ra  ut^å  tir  rørteckniDgen,  såsom  C.  också  tycks 
s.  126,  då  han  ej  iiplagit  dem  i  slulsummao.  De  kro  ej  halter 
bildade  efter  falsk  analogi,  men  upfallade  och  begagoade,  såsom 
de  voro  del.  Den  bristande  positionslångden  i  versens  bur?ud^| 
cesur  X  43S  rramf6r  figya^eTo  ar  intet  giltlgl  skal  fOr  en  åodring 
titl  rs^^'ot'fo*  éåQvca  hos  Homeros  b5r  i  enligbel  med  Curlius* 
mening  fallas  såsom  en  augmenterad  form  på  den  grund,  ait 
diflongiseradi*  ej  augroenlerade  former  af  delta  verb  ej  f6re-  i 
komma  hos  EJomeros.  ^M 

POrklaringeii  af  det  temporala  augraenlet  har  hitlils 
våtlat  de  grekiska  grammatikerna  ej  så  litet  bufvudbry.  Om  an 
af  elt  *i'a/o-r  kunde  bli  ^yov^  kunde  af  *i-§oatf  bos  tonieroa 
ej  bli  annal  an  **toofF,  af  Vo^io  ej  annatån  *ovguo.  Det  tem- 
porala augmentel  kan,  menar  C,  endast  fOrklaras  på  det  sått, 
att  augmenlets  ursprungliga  vokal  a  antages  ba  sammaasmåll 
med  verbets  begynnelsevokal  a,  redan  innan  a-ljudets  spUttring 
laeo  log  sin  bdrjan,  ocb  vid  vokalens  Ofvergåog  i  enskilda  verb 
till  ett  tf  eller  elt  o  foljde  augmenlets  långa  vokal  med  enHgL_ 
fdljande  label!: 

*  agdmi  *  ågam  ifm  åftkv  (dor. 
^asanti             *  åaant                iucft  w^iSav 

*  amutai  *  drta  Of}yvta$  ctf^fo 
Formen   ^yot^  kr  specielt   lonisk    och    kan   jåmf6ras  med 
Deona  fdrklariog  år  på  en  gang  enkel  och  sinnrik  och  så  enkel 
och  naturlig,  att  det   ej  kan  falla  någon   in  alt  ett  6gonbtick 
Ivifla  på  den  samma,   så  myckel  mer  som   motsvarande  verb  i 
sanskrit  visa  ^.     Jag  undrar  om  ej  en  fullt  analog  foreteelse  kaa^ 
framdragas  ur  nominalbOjningen.    Åndelsen   fOr  nom.   aei,  oc 
vol.  dual.  år   i  3dje  dekL  «,   i  Isla  och  2dra  dekl.  glula  des 
kasus   på  fOrlångd  stamvokal  ^  w.     Kahner  Ausf.  Gram.  P  291 
antager  åndelsen  åfven  i  de   båda  fdrsla  dekl.  vara  s  och  så- 
luoda  x^^  Inna^  upkomna  ur  *x^Qa-§  **jnro-#.     Af  ett ' 


Den  greklska  ferbnlbygnaden  tecknad  «r  Curtlus 


47 


kande  tndjUgen  upstå  x^Q^^  ^^"  ^^  ^^^  *lnno-§  icke  innm* 
D€8Ba  farmer  maste  titan  Ivifvel  upfatlas  8å,  atl  diialåndelsea 
a,  ionan  &nnu  den  urspningtiga  a-dekliDationen  delade  sig  i  en 
d-deklination  och  en  o-deklina(ion,  Mmmansmålte  med  Btamtnens 
a  IjII  å^  hvilkel  d  betiull  sig  I  den  deklinnlron,  som  beliGIl  slam- 
meD9  a-ljudf  men  i  o-deklinatiouen  fotjde  Btamvokalens  Cfvergång 
UH  d-ljud  ach  vardt  m.  Så  tycks  ock  Schleicher  Camp.  521  faUa 
saken*  AnnorlundafOrhåUa  sig  naturligen  tredje  deklinationens  yéytj 
étytp^j  som  ej  kunna  vara  annat  an  sao^mandragna  af  yév$-s 
«V**''-«-  Skulle  mOjligen  den  egendomliga  sammandragningen 
hår  bero  på  en  straf  van  et\er  en  vjss  mats  vang  hel  ti  11  de  vo- 
kaliska  dpklinationernas  former  x^Q^  Innw"? 

Del  egendomliga  augmenlel  i  imperf,  jym  eller  ija  forklarade 
redan  Kitbn  vara  niirmasl  atl  jåmfora  med  den  ganskritska  aug- 
menleringPD  framfdr  i  och  w,  ex,  ish-ja-ti  han  drifverj  aor. 
d^isM-L  Denna  åsigl  iil%'ecklar  C.  med  skårpa>  It^g  skulle  bloU 
vilja  Ullågga  en  anmårkning  mol  den  vanliga  lelkningen,  nåmligen 
alt  ihd^to  gifver  oss  j^xa^oi^,  men  ej,  aå  vidt  jag  kånner,  ^ijina- 
^ar*  Del  hom.  mt^sy  a  436  kan  ej  låggas  i  vågskålen,  då 
verbeU  hiirkomsl  år  insvepl  i  ell  så  ogenomtrångligl  dunkel. 
Af  Ofnga  verb  begynnande  med  «  eller  v  kan  knapt  ett  dns^in 
tUira  fall  anfOras  fdr  augmcntering  gt^nom  forlångning  af  dessa 
vokaler.  Och  C.  haller  f5r  sannoltkt,  alt  genom  bristen  på 
primiliva  med  $  och  i;  begynnande  verbatslammar  den  gamta 
traditionen  heil  och  ballet  fOrsvann  med  nndantag  af  det  namda 
|i#«r,  hvilket  blef  slåeode  som  ett  anomalon  utan  atl  kunna  tjena 
som  m5oster  f6r  de  åfriga. 

Bekant  år,  alt  augmentet  i  Vedadikterna  fdreter  samma 
vacklan  som  i  de  homeriska  sångerna.  All  dåraf  draga  någon 
slutsats  i  afse  ende  på  augmentels  lillfålliga  natur  i  del  indisk* 
europeiska  urspråket  vore  Idr  djårft.  Så  val  Curlius  som  Del- 
brQck  uttala  sig  beslåmdl  dåremot.  Aiigmenlet  visar  sig  som 
en  våsentlig  beståndsdet  just  genom  sjålfva  formbildnlngen,  de 
primåra  åndelsernas  afstympning  till  seknndåra.  F5r  grekiskan 
kommer  C*  Hil  åen  sUilsats,    all  det  syllabtska  augmentels  ule- 


48 


Vllbetm  ^nOs; 


lemnande  hv  en  poeliék-arkaistisk  frihcl,  det  temporala  augdieo* 
teU  åter  en  aldrig  fulli  Ofvervuunea  foDeUak  bekvåniligbe 
Båda  falla  under  begreppel  forsvagniDg,  och  aldrig  fdrlorad« 
Greken  kanshD  af,  alt  den  augmeiiierade  forroeD  var  den  fUll* 
gtiadiga. 

Ui5  fdljande  9  kapitlen  behandla  presenii-  ocb  aori8t^tammar 
utao  tematisk  vokal  suml  presensbildniog  med  tematisk  vokal 
efter  de  siirskilda  klasserna.  Fdr  deAsa  afdeloingar  maste  vi 
tngkrånka  obs  tlll  en   heil  dhersigtlig  och  flyktig  redogoreUe. 

Betruffiinde  den  vokalforiangning,  som  presens-  och  aoris 
stammar  u!an  li^niatisk  vokal  ofla  fBrete  (ffif-pti  *''^*>  "^^" 
•^^j^  i't€\j  framhålier  C.  betåakltgheterna  så  val  vid  den  Grein- 
iloHzmann'sku  (mekaniskaJ  forklaringen,  hvilkeo  anser  fOrlcing- 
niogen  bero  på  accenten,  Bom  vid  den  Bopp'ska,  som  aoser  ati 
vissa  andi'lsers  tyngd  orsakai  tonens  andrado  lage  oeb  darm« 
vokalsligningeDs  ålerlagande  (Zurucknahme).  Schlciclicr  utt 
sig  forsigtigt,  men  tycks  på  det  belå  slå  på  Bopp's  BtåndpuukL 
I  denna  fråga  synes  mig  ett  ytirande  af  Curtiua,  Zur  Cbrooo- 
logie^  34,  som  dock  eget  nog  ej  har  uptages  eller  omnåmnes, 
fOrtjena  mycken  upmikrksamtiet.  Språket^  menar  ban,  stråfvade 
efter  att  vid  h\arandra  fastare  binda  stam  och  lindelse  under 
omsesidigt  tillmOtesgående  från  bådas  sida;  del  viJle  biirffir  åftllMl- 
komroa  en  viss  jamnvigt  melian  dem  båda;  dåraf  i  ^g*  øti-ma 
(sedan  ai-mi),  men  I  pL  M«a-<fFa  ( sedan  i-fwa-^fM*,  i-mae).  Frågan 
må  i  likbel  med  myckel  annal  ulverhlla#aill  framlideos  iusoiog. 

Fresensslammarne  utan  temall^lr  vokal  indetas  i  enøtafviga 
slamniar  och  två-  samt  lre8t^|^i||S.  8  enstafviga  stammar 
foras  samt  tre  enstaka  former  {iy-ptåp  =  ^x***'*  ié-fnvaå  och" 
(fé^'té).  Sida  149  sages:  ^åcttm  verbalt  sich  zn  lJQ%m  wie  via 
SU  v^a,  fiamléa  zu  ffatTil^a,  Uimi  rdfhåller  sig  då  wia  tiU 
p^at  Enligt  den  vanliga,  åfven  af  Curtius  Erlaul.^  65  iipiagost 
forklaringen  bar  bar  intrådt  melalbesis  quantitatis:  således  rin 
och  åaga$.  Skola  då  §ttwa$rVåi,  i  628  och  åattt  H  HA  i&sas 
tvåslafviga?  Man  jiimfOre  *  283,  som  borjar  réa  ^ååy 
E  2Sti  ovM  itf  Jlallaq  U^^^i^.      l-ller  hum    forklara  vokalen 


Deo  grekiska  verbalbygnadeo  tecknad  af  Curtius.  49 

fArkortande?  —  De  hå-  och  treRtafviga  stammarne  åro  dels  så- 
daoa,  som  genom  reduplikation  (rU-dcø-fiå  ctr.)  eller  genom  til- 
ligg  af  slafvelsen  ninr-rv-fiå)  eller  af  slafvelsen  ra  {åd,u  rti-fåå) 
varda  flerstafviga,  deis  genomjiående  tvåstafviga  stammar  {arn- 
-fnaå).  Des^a  afledning8åD<iel8er  -nu  och  -na  anser  G.  ha  bildat 
nomioa  med  betydelse  nf  nomrn  ngentis:  skr.  dhrsh-nu-s  lijårf, 
gr.  ^p9  ri^c  ogl.  ^hållaode,  stodjande\  df.  'pnlP;  édtt^t'ii-fn  af 
*4/aiii-fia-,  en  slags  biform  till  j^kr.  damana-s^  lat.  dom-inu-s. 
Dcssa  verb  kunna  dock  ej  enligt  Henfey^s  fdrsOk  faltas  såsom 
denominaliva  (på  -na-jdmi). 

Aorislformcr  åro,  sågiT  C.  s.  181,  sådnna  former  af  pre- 
teritiim,  konjunktiv,  optativ,  imperativ,  infinitiv  och  particip,  vid 
bviikas  sida  icke  slå  motsvarande  indikativ  uf  elt  presens,  per- 
fekt eller  futur.  s-im-v  år  imperf.,  ly  \i  åga  ett  presens  gtjj-/!^, 
men  s-fiij-y  aorist,  ly  elt  presens  "t^tj-iité  kan  ej  upvisas.  DeN 
brQck  inståmmer  håri  med  fOljande  ord  (s.  16):  en  af  en  onkel 
rot  bildad  augmenterad  form  kalla  vi  då  aorist,  om  bredvid  den 
intet  presens  af  den  enkla  roten  finnej>.  Det  synes  som  euli^i 
D.  beslåmmandet  bOr  bero  på  forekomsten  uf  ett  af  den  enkla 
roten  bildadt  presens.  —  Aoriststammar  titan  tematisk  vokal  flnnas 
uloBi  i  grekiskan  med  såkerhet  endust  i  sanskrit  ocb  de  iraniska 
språken.  Af  denna  ålderd^tnliga  bildning  åger  gn  kiskan  en 
aktningsvård  rikedorn  (mer  ån  50).  .  Mot  det  vanliga  antn^andet 
anser  C.  hår  deo  låpga  vokalen  vara  den  ursprungliga  och  det 
pi  den  grund,  att  i  laosXrit  vokidons  långd  år  regel. 

Hårpå  fOljer  presensbjldning  af  tematiska  verb  ulan  fOr« 
alårkning.  Framstållningen  om.deti- tematiska  vokalens  noggranna 
orverenssiåmmelse  inom  grekiskan  och  latinet  (Uyta  *Jifye  (t$ 
^léyf*'^  l^go  lege'»(i)  lege't(i)  etc. )  igcnkånnes  från  npsatsen 
*nie  Spaltuog  des  A- Lautes*.  Betråffande  1  pi.  Xéro-fåeg  legi' 
mus  lUtalas  dock  hår  helt  besiåmdt  den  åsigten,  att  det  latinska 
i  år  en  fOrsvagning  af  o.  Såsom  stdd  hårfOr  anfOras  ej  mindre 
volu-muå  åu-mua  qucBsu-mus  ån  aepttmus^  hvilket  fOrhåller  sig  till 
ifidofiog  som  legimus  till  kéyofåsq.  Sedan  afhandlas  formerna  2 
och  3  sg.  léyé^Q  och  léyei.    Corssens  åsigt,  att  en  stigning  af 

.    Vord.  Ildtkr.  ror  fliol.  0%  psdty.    Ny  rskhe.     II.  4 


50 


»  )\' 


Vrlhelm  KnfidT 


den    leiDalisKa    vokali'n   skylle  iigl  rum  i  dessn  formef,    hvilken 
åsigt  stddp.r  éfg  på  btin^ka  former  sa.  scrihtft^  agtt^  vederiAgg^sj 
giiDBka  grutidljgl. 

Med  forbigående  af  fdrlSiignitigsklassen,  som  Ull  sina  grund« 
drog  iir  enkel  och  vålhekaiit,    komma  vi  h*l!  deo  s.  k,  rklnsscOii 
De   olika   åi^iglerna  om  detla  så  mycket  om^krlfna  i  omnåmnai. 
Efter  GruntJzfjge  d*   griech.   I£l>m*  anfdras  de  vigUgaste  »klleil 
*å  f6r  som  mol  den  af  åhrens,  Grassmann  och  Ebel  fdrfdMade 
mening,    alt   delta   t  rj  år  någol  atinat  an  del  i  andra  verb 
ol^a   iiplriidande  jod,     Sorgfalligt   ^agas   de   från   hvardera  sWa 
anfOrda  skålen  mol  hvarandra,    och   man   kan  ej  aniiat  an  g»f^ 
C.   rått  i  liUbiikavisandet  af  denna  åsigt,     Alerstår  d&  knappné 
onnat    an   alt    falta   deUa  t  som  etl  rolilelerminnliv  i  Curliansk 
mening  (Zor  Clironologie**     Vi    sakna   hår   elt   omnåmnaode   af 
de  låda  ondra  deniaierna  i  likaitad  anvåridning :  d  så?om  i  nvÅi- 
-V'å^m  (jåmte  jtvkt-m]^  lal.  ten-d-o  (jåmte  fønea),  och  ^  i  hoRN^ 
ia-d-kt  (jåmle  iå-m]^  nUrf^-m  (jåmte  ni-få-nlf-fn)   o.  a.     Om 
dessa   dentaler  ku  oj  furekomma  i  rik  onvfiodoing,    f5r$lå  vi 
hvorfor   tie   hår   ej  oninåmls,    llka  val    som  de  iiplagits  i  *Ter 
pora  und  \IodK 

Den  i  grekiskan  så  vidt  utgrenade  nasalklassen^   titl  hvilkca 
de  asialiskti  språben  endasl  visa  svaga  be^ynnelscr,  gCDomt;ås 
sina  sar&kilda  former.     Stor  upniårksainhet  fSrljen^r  den  nog^ 
granna   och   Ona   framslallningcn   af  de    sårsUlda    Idlduingarnø 
ulveekting?igång.     Så   fOljer   den    hufvudsakligen    med  de  ilali»lia_ 
språken  gemensamma  inkoalivklassen   fårdelad  i  G  grupper. 
foregående  forsUre  såsom  Bopp  och  Schlricber  har  genom  Jån 
førelsen    med     systerspråkeo    den    s.  k.    i-kiassen    i    greki**kaD 
slålU  i  etl  så  klcirt  Ijus,  utl  rOrande  liufvudpunkterna  intel  fvifteL 
mer  kun  åga   rnm.     iliiru   vidstråkt   omfang   denna  klass  ^$ef  l| 
grekiskan,  Gnncr  man,    då  C,  sammanstålt  21  presrns  med  bi- 
bt^hållet  4  och  210   med   efterverkan   af  etl  j.     Tdl  denna  klasø. 
fogas  etl  Lfhang  6fver  den  denomiiiaUva  v«  rlialldldningen^  deiadj 
i    två  hufvLtdklasser   vokalisk    och    konsonanlisk,    all    efter    som 
Mammen   slutar   på   vokal    eller   kousonant,      VU    de    tre   grfk. 


hen  grekiska  verbnlbygnaden  tecknad  af  Coiiius.  ^ 

bildningarne  t.  ex.  am  nn$  ri^w  sRti  tiro  <ntl  jåmf5ra  med  8kr. 
-^jd-mij  var  redan  nnlydl  af  Hopp  och  år  af  fOrf.  fOrnt  nårmnre 
iiifSrdL  Till  sisl  nptages  ø-klassen  och  dt-l  dårmed  befryndade. 
I  'Tempora  ond  Modi'  hade  C.  st&ll  presensbildningår  as.  do«^« 
fupém  som  en  underafdelning  af  t- klassen.  Oen  Ijudenli^'a  m6j- 
ifgheten  håraf  ftr  nog  bevlsad,  men  då  gr.  -««•  kan  vara  upkom* 
mel  så  \ål  ur  ett  aldre  -JA-mt  som  ur  ett  -ajå-mi^  anser  han 
hår  alt  det  gr.  tm  sannolikt  bOr  hårledas  nr  ett  -jå-mi^  når  de  be- 
slåglade språken  olier  grekiskan  sjålf  visa  på  ell  enkrlt  /,  dår- 
emot  ur  ett  -o/^mt,  då  beståmda  tecken  fOr-  en  denomlnaliv 
bildning  åro  fOr  handen. 

Må  det  anfOrda  vara  nog  som  en  dfversigt  af  det  hår  lill 
behandling  npfagna  arbotet.  Del  har  nadirligen  ej  varit  mOjiigi  att 
meddela  alla  framslående  drag  och  ånnn  mindre  alta  genom  fOr- 
faltarens  utredning  belysta  enskildheter.  Den  som  vill  kånna 
mera  håraf  hånvisas  (ill  nrbelet  sjålft.  .  Och  låsningen  af  det 
samma  år  i  hdgsia  måtto  angenåm  på  grund  af  fOrfaltarens  redan 
genom  tøre^ående  skrifter  vål  kånda,  klara  och  snart  sagdt  ge- 
nomskfnNga  stil  samt  hans  enkla,  rakt  på  saken  gående,  bindande 
bevisning.  Tankame  behOfva  ej  ordens  utsmyckning,  bevisningen 
s5ker  ej  slingrande  smygxåpar.  Den  som  ser  stort  och  vidt 
och  djupt  4om  denne  fOrfaltarc,  går  med  såkra  steg  raka  vågen 
fram  lill  sitt  mål,  eller  dår  delta  ånnu  dOljer  sig  i  skyar,  stan- 
nar han  på  afstand  och  pekar  mot  det  samma.  Att  hvarje 
språkvetenskapens  vån  med  långtan  motscr  afslutningen  af  delta 
rer  den  indisk-enropeiska  språkforsknin^en  i  allmånhet  och  fdr 
det  grekiska  språksludiet  i  synnerhet  så  betydetsefulla  di^'ra  ar- 
bele,  bch5fver  ej  sårskildt  sagas:  det  år  sagdl  i  hvarje  rad  af 
denna  lilla  upsats. 

Innan  jag  nedlågger  pennan,  anser  jag  mig  bOra  nåmna, 
alt  jag  ej  varit  i  tillfalle  att  se  de  anmåiningar  af  delta  nrhele, 
som  låra  voril  synliga  i  *niåtter  fur  das  bayr.  Gymnaslalwesen' 
X,  7.  och  I  •Philol.  Anzelgi^r'  1873.  Suppl.  I. 

Geflp,  december  1874. 


AameldeUer 


.l^btHiir  Fran^oli  MiU^i     Etude    sur    Marcus  Agrtppa.     Gand  k  Parlt 
Lltiralrie  C.  Muqufirdt  å  MationneaTe  et  Go.    tS??.    XV  +  Hf>  S. 

M.   Agrippa  er   en  Af  de  herilgsle  Sllkkelser  f  den  rftRienke  HUtoHl 
Han  Irtdbyder  \  bø)  Grad  i\\  sædfgt  Studiutn  tkg  Behandling,  og  har  heller  ill 
saa  sjasUien  værd  Gjeu&tand   for  aiindan ;  aonn  de  dj^gUgste  Bearbejdelser  vHle 
nævne  Fratidsena  Agrippa,  etoe  hUlonsche  Unlersudiung,    AJtoaa  1336, 
van  Eck»   QuæeUones  hislorUæ  de  M.  Vipsanto  Agrippa,  Lejiden  1842.    Na 
den  ovennævnte  Forf.   ikke  des  mindre   har  træl  at  burde  undeitaaU  df 
Emne  en  ny  Behandling,  hidr&rer  detle  Ikke  fra  at  han  er  kommen  i  Beilii^ 
delse  af  nje  Docunieritef,  men  han  har  ment  ved  en  omhyggelig  og  forsian- 
tfig  BenylLelse  af  det  Bekjendle  al  kunne  ghe  et  fyldigere  oig  rigtigere  Billede 
af  Agrippa  end  liana  Forgængere,  og  dette  er  for  en  stor  Del  iykkett  ham. 

Bogen  er  skreven  paa  fransk,  men  Forf«  har  væsentlig  dannet  sig  efter 
t}Bk  MøtiBter.  Tbeod.  Hommsen  beundrer  han  sierllg,  endog  I  den  Grod,  at 
skjondl  han  ellers  Ikke  mangler  Kritik,  har  han  dog  bllndlhen  fulgt  Momm«J 
sen  iig  hans  Lærer  Drumann  I  deres  fanatiske  Had  til  Cicero.  Man  Kjenfla*! 
Iler  her  de  samme  Krafiudlryk  om  den  stakkels  Ciceros  Forfængelighed  og 
Taahellghed ,  Egoisme  og  Charakterløshed  o.  9.  v. ,  ja  selv  t  de  PhIDppiske 
Taler  Onder  Forf.  kun  personlige  Bevæggrunde.  Visselig  var  Cicero  torfsnge- 
llg  og  ingen  sUaUai  Gharakler,  men  han  var  en  Hædersmand  og  en  ærlig 
Fædrelandsven,  Hans  Siilling  1  Striden  Imettem  Pompejus  og  Cæsar  fortjener 
ingen  Dadel«  og  hans  Optræden  imod  Antonlus  i  hans  Livs  Aften  vlt 
Holdning,  som  vi  skylde  baade  Hi^jagtelse  og  Medfølelse. 

ForL  fortæller  godt.  Historien  fra  Cæsars  Død  III  Slagel  ved  Actium 
særdeles  smukt  og  klart  freinsUUeL  Han  har  ganske  sikkert  det  rette  S; 
paa  sin  Helt,  naar  han  1  ham  ser  en  ægte  Hædersmand,  der  trofast  slutte 
sig  til  sin  Ven  August  og  arbejdede  for  ham,  da  han  saa,  at  han  var  den 
Cnesie,  der  irar  I  Stand  til  at  frelse  FædrL^landet  Han  afviser  med  Rett^ 
tJeuk'S  besynderlige  Dom,  al  Agrippa  var  en  Mand  uden  politiske  Pruiclpec 
en  ren  Maskine  I  Augnsts  Haand,  der  kunde  have  spillet  en  anderledes  hæ^ 
derllg  Rolle,  naar  han  havde  stillet  sit  Fellherretalent  til  Senatets  Raadighe 
6g  frdsl  Republiken.  Motte  har  Ret  i  at  Hepubllken  var  bleven  en  Umollg* 
hed,  og  at  Agrlppa  handlede  teo  bou  eiioyen  el  to  saga  appréeialetir  das 
besolns  de  son  tempa*,  Han  tilbageviser  med  lige  saa  fuld  Ret  Frandsens 
Forestilling  om  at  August  ^J  blot  skulde  have  været  skinsyg  paa  Agrippi 
—  Noget  som  vistnok  Ikke  er  umuligt,  men  som  vi  virkelig  ikke  vide  nogej 
om  —  ,  men  endog  have  frygtet  ham,  Ja  at  Agrlppa  selv  kunde  have  nær«ll 
det  Ønske   at  slyrte  August   for   at  sætte   sig   selv   I   hans  Sted,    Noget  aoMi 


L*  O.:  AnoMld.  af  A.  F.  UoVtt,  Étode  sur  Mareot  Agrlppa.  53 

lUe  Moc  strMtr  imød  alle  de  gamle  FerfaUercs  udtrykkelige  Vidocibjfrd.  men 
Qgeaa  Imod  de  blstoritke  BeglTeDbedere  tydelige  Tale.  Og  dog  harMotte  ikke 
giiitke  kuBMt  frigjøre  tig  for  Antkneber,  der  ttaa  i  et  vitt  Slcgttkab 
acd  dltw.  Hen  »ener,  at,  naar  Agrlppa  arbejdede  for  Aagaat,  var  det  dog 
Ikke  ganske  oegennyttlgt;  ban  barde  bestandig  den  BagUnke»  ai  efter  Augusts 
Dad  Ylfde  lian  blive  hans  Efterfølger.  Men  hvad  Grund  havde  han  til  at  tro, 
•I  ban  skulde  overleve  August?  De  vare  Jo  fødte  1  det  selvsamme  Aar.  Og 
sdv  om  August  var  død  før  ban,  hvor  kunde  saa  en  Mand  med  hans  Besin- 
dighed og  klare  Forstand  tro,  at  en  Yjpsapius  kunde  erstatte  en  Julius  oden 
en  blodig  Borgerkrig?  Og  det  var  Jo  dog  det,  han  havde  levet  og  virket  for, 
al  §løn  Ende  paa  Anareblet  og  Børgert rigen. .  Denne  Mottes  Opfattelse  hæn- 
ger sammto  med  Misforstaaelsen  af  hvad  der  forq^ik  i  Aaret  23-  August  var 
sjfg  og  troede,  ban  skvldo  dø;  da  overgav  han  Consuierne  Statens  Regnskab, 
og  Agrlppa  sin  Signetring.  Suetonlus  forstaar  dette  som  en  Opgivelse  af 
BoevaideB  og  en  Tilbagegiven  af  Magien  til  Senatet;  ogsaa  Dio  Cassios  be- 
OMirker,  at  August  ikke  udnævnte  sig  nogen  Efterfølger,  hvoraf  Følgen  Jo  maatte 
vsre,  •!  den  formelt  bestaaende  Republik  igjeu  traadte  virkelig  i  Kruft  Først 
da  Kyere  fortolke  det,  at  han  overgav  Agrippa  Ringen,  som  et  Slags  Udnævnelse 
til  Efterfølger,  og  MoUe  finder,  at  August  derved  fuldstændig  kastede  Masken 
og  erilærede  Republiken  for  kuldkastet.  Han  mener  med  Frandsen,  at  han 
havde  helst  givet  sin  Ring  til  sin  Sfigersøn  Marcellus,  men  han  vovede  ikke 
al^férbfgaa  Agrippa.  Min  maa  sikkert  give  v.'Eck  Ret  1  at  dette  er  ikke  en 
døende  Mands  Adfærd,  hverken  at  vove  et  dristigt  Skridt,  som  man  hele  sit 
LiT  bavde  betssnkt  sig  paa,  og  som  man  nu  ikke  længere  kan  have  nogen 
Nytte  af,  eller  at  frygte  en  Mand,  som  ikke  længere  vil  kunde  gjøre  En  no- 
gen Skade.  Overgivelsen  af  Ringen  betegner  Ikke  Overdragelsen  af  Magten, 
•OB  han  i  samme  Øjeblik,  idet  han  overleTerer  Consnlen  Statsregnskabet, 
erfcjender  tilhører  Senatet;  men  den  Indsætter  Vennen  tilExecutor  testamenti, 
llgasom  Alexander  den  Store  gjorde,  da  ban  paa  sit  Dødsleje  overgav  Perdik  • 
kaa  sin  Ring,  hvor  Ingen  tænkte  paa  at  Modtageren  skulde  træde  1  den  vlrke- 
llgét  endno  ofodte  Arvings  Sted.  Det  er  en  personlig  Tillid,  August  viser 
Agrippa,  ikke  en  Anbeféling  til  Senatet  Det  er  muligt,  at  den  unge  Marcel- 
loa- er  bleven  vred  derover,  og  at  dette  har  været  en  medvirkende  Grund  (il 
des  Mlsscefflning  Imellem  begge,  som  synes  at  have  foranlediget  Agrippas 
FJerndeé  fri  Rom;  men  dette  kan  ikke  forandre  den  omtalte  Handlings  virke- 
llfC  Charakter  og  Betydning. 

Forf.  bar  I  særegne  Excurser  behandlet  Agrippas  geografiske  Arbejder  og 
de  ftore  Monumenter,  han  opførte  i  Rom,  begge  Dele  med  tilfredsstillende 
Nffagtlgbed.  Kun  kunde  man  have  ønsket  en  fyldigere  Behandling  af  den 
ronenke  Arcbltekturs  Mesterstykke,  det  herlige  Pantheon,  ved  hvis  Bevarelse 
Blstorien  selv  synes  at  have  erklæret  Agrippa  for  Roms  største  Mand.    Forf. 


54  L^    tJ  :  AiitneJd,  ar  Å.  F.  IIt»tLf,  ^(ud«  sur  Aiarcui  Agrippu. 

kmt  ikJte  hiivfl  hnvt  fiogc>(t  miftkuelig  Foresimiug  oiii  di^nue  U) gullig,  iiiuir  Hii 
kflTi  la-iike  slf!»  Ht  ileGudcstalurr,  iJ(!r  rnridlei  tifr,  •sloU  pati  en  Hrdetftnl  ttuill 
iTemt^IPt,  lige»um  Athem's  SUlue  1  thirltiPimii*  (p  2'2\l  LK'Ui;  %tfr,  «i>m  Ku* 
Usvr  1IU  lit  [>agg  bor  Mév,  *kkc  TiUicldet  i  Pnrtheuiiti ,  <^g  t  Agtin|»M*  I^U' 
Iheoti  vIIiJg  del  vsre  eii  fuldslicttdig  Umulighed. 


E  ri  g  G  U  k  -  li  Ji  (I  s  k  O  r  d  b  u  ^  i\\  %*  Rvfrluf  i     FjiTrlc  Tor ø|;«*(ie  Uiigfi\  e*    kjii- 

beiib.   187^,     t;>id.  HoRli.     K.     G5:J  S,     l*tl»  I.hIIi.  4  Kroitrr 
Ejigelsk  '  Dansk    Ordbog    vrd    Cnpl.  Jl*  Jol  Etke.      Kjiib^titt    I87tk| 

Chr.  Stcciu    8.     588  S,     Prfc«  Indb.  4  lviom»r. 
Kngelik  Ordbog  tif  J,  lieflraujdfa.    Ai»den  forbedredf  cig  rtimgedo  til^ 

^a>'c.     rJuiaiiHiilii  Ifi'i?.     rM.  Miillinp.     8.     :»28  S.     I^Hs  4  lirolirr^ 
Ferrall  i>g  Rfp^s  Oaiiik-iiorik-i*rigeUK(<   Orilboi;,    Qerdc  giemifn 

«ccde  og  fol  «g  ede  I  "dg  ave   ved  A.  Ursfn,     KJubeiili,    18T;I.     ti>ld 

Bopl     8.     55?  S,     Pli*  ltti!!»    I  Krorirr. 


EiigcJ^U'SM  iiskl  Lrvtkoii,  iilarbeudi  uf  L* <p* I^DamUj  l%<i.Wk 

!•  IV.  AlwLflsl  uch  A.I*€i]llli  ^t -4  h,      A-SyneryiMtl     Miickb^   Ili7| 
—74.     1..  J.Mjciln,     a.     UOiU  S).     Vih  U'i   lit'ld  VcikH  D  htvn^t\\ 

iSvLiiftk-I^HgeUk   Uaud-Ordbok   uf  Y*  li.  Ømt«.     Ortbio    1872. 
lioliii.     8.     470  S.     Pris  h  Kr^iifr 

AirubciUklord  und  engelsk  Fru  reologi  af  €.6.  £rlleff|rl»t.     SiucMi. 
1870.     J.  Ileckmiui.     H.     'SBi  S.     Pm  2>  a  kr 

KugclAki    ht>ii6UijkUoiiB*Lexlk«iii   »(  C*  (it  Mf rri»     Otcbro    IKlt 
A.  Uoliii,     8<    4fl2  S.    Pri«  ()  Krouer. 

FngeUki   och   Sreiiskt   SjiiDiiynj-Lexikon    ni  J.  W.  WeMtrkrri* 
SlockiL  IS7  2.     i;.  EFritie.     .H.     ^01^,     Prif  ;i  Kroner. 

Lugelskl-Sveiif Kl  nt-h  Sveii»kt-EiigeUkl  ^Jo-  4»cb  UaBitiUj« 
le\lkoi»  iif  Tb,  llggli.     {{  —  2  li.     A^lf).     Gelle    IS74.     G.J.Uti4^1 
berg.    H.     20a  S,     Pijs  l'/i  Kr.  (for  bdc  Verkci  c.  12  liroiii'r^ 

Erigrlskt  och   Svtiiåkt  Hauil-Lexlkvii,    med  di  eugeiikn  orue 
ulUil.  af  €.  li.Jiiiigkcrg.     Slorkbdini   \Hlo.     621  S.     M.     :{  Kmitcr. 

I  de  Aidfle  Kir  Aar  har  tier  bus  o*  t>g  i  NiiboliiiHlriic  bcrikn  eii  MMCil- 
VMiiltg  VIrktoinhed  !>•«  deii  engelsk«  Lei^ikogniUs  Onir^d«;  del  turde  tlliAi 
lin  ^iiTii  et  ptisscitdr  Tuhxpuiikl  til  uuécv  eil  itt  tiigc  Jcu  JirrTcd  inUtutidn« 
Urdbogiskitl  iiævmisr«  i  Øir^^n, 


A.  Larien;    Aom.  af  Rosing,  Engelsk-Dansk  Ordbog.  55 

Den  rosingske  Ordbogs  mange, fortræffelige  Egenskaber.ere  almindelig 
Ueudte.  Den  var,  da  den  første  Gang  udkom  for  over  tyve  Aar  siden, 
k«  alene  den  bedste  engelske  Ordbog,  vi  hidtil  havde  havt,  men  vistnok 
leo  Samoienligning  den  bedste  af  alle  vore  Ordbøger  over  nyere- Sprog,  og 
i  er  den  rimeligvis  endnu.  Dens  store  Fortrin  er  for  det  Forsie  dens 
lalideiighed  1  det  Hele  taget,  idet  der  her  Ikke,  som  saa  ofte,  er  Tale  om 
igeo  blol  og  bar  Udskrivelse  af  tyske  Ordbøger,  men  Ait  er  vel  overveiet 
:  ondersøgt,  dernæst  det  fortræffelige  System,  idet  der  paa  alle  Maader  er 
onomiserel  med  Pladsen,  og  der  staar  altid  netop  saa  meget  som  behøves, 

ikke  et  Ord  mere;  herved- er  det  opnaael,  at  den  indeholder  meget  mere, 
d  man  efter  deus  Størrelse  skulde  vente,  og  1  Virkeligbeden  ikke  saa 
eget  mindre  end  de  dobbelt  saa  store  tyske.  Ogsaa  Udtalen  er  betegnet 
a  en  hensigtsmæssig  Maade,  der  ingen  Plads  optager.  Der  er  4log  et  Par 
inkter  i  Systemet,  som  forekommer  os  mindre  heldige.  Det  ene  er,  at 
or  el  Verbum  er  ligclydende  med  el  Substantiv,  hvilket  i  EngeUk  særdeles 
:e  er  Tilfældet,  der  opføres  begge  Ordene  ikke  alene  fortløbeude  i  samme 
tikel,  uden  ny  Linje  (hvilket  nok  kau  passere),  men  i  Regelen  anføres  kun 
t  først«  af  dem,  og  det  Sted,  hvor  det  andet  begynder,  betegnes  kun  ved 
I  lille  Bogstav  v.  eller  «.;  dette  volder  ofte,  især  i  længere  Artikler,  en 
i  Desvsr  ved  Søgningen;  det  andet  Ord  burde  afgjort  opføres  særskilt,  og 
Ist  med  lecd  Skrift,  hvilket  ikke  vilde  gjøre  synderlig  Forskjel  i  Pladsen. 
tn  anden  Indvending,  vi  har  at  gjøre,  gjæider  den  stadige  Brug  af  Tanke- 
regen til  Betegnelse  af,  at  Hovedordet  skal  underforstaaes,  hvad  euten  det 
iledes  abbrevierede  Ord  er  cii  Afledning  f.  Ex.  head;   —ing  {heading)  elier 

Sammensætning,  der  skrives  i  eet  Ord,  f.  Ex.  head;  — ttrong  {headstrong) 
er  i  to  Ord  med  eller  uden  Bindestreg,  f.  Ex.  blæk;  ^pudding  (black- 
ddwg),  eiier  endelig  to  særskilte  Ord,  f.  Ex.  whiie;  — lie  [white  lie). 
tu  kan  altsaa  ikke  af  Ordbogen  erfure,  hvilken  af  Delene  er  Tilfældet,  og 
tta  er  dog  Noget,  som  mau  ofte  kau  ønske  at  vide.  Nu  er  det  vistnok 
nskeligt  at  opstille  Grænser  imellem  do  nævnte  Sammensætningsmaader, 

Sprogbrugen  er  saa  vaklende;  men  der  gives  dog  paa  den  ene  Side  en 
eugde  Sammensætninger,  der  altid  skrives  i  eet  Ord,  og  paa  den  anden 
io  en  Mængde  andre,  der  aldrig  skrives  sualcdes,  og  und^  alle  Om- 
eodiigheder  kunde  der  være  en  særskilt  Betegnelse  for  to  Ord,  som  Ikke 
I  aammensatte,  men  blot  sammenstillede.  Man  kunde  f.  Ex.  skrive;  white; 
ne$å;  -^'Uvered;  to.  lie. 

Ogsaa  i  de  senere  Udgaver  har  Ordbogen  fulgt  bedre  med  Tiden  end 
in -efter  Forfatterens  forandrede  Livsstilling  skulde  vente,  men  dog  ingen- 
ida tilstrækkeligt;  og  om  Forfatteren  nu  endelig  synes  at  være  bleven  træt, 
i  liar  vi  egentlig  ingen  Ret  til  at  forlænke  ham  heri,  men  maa  tvertlmod 
re  taknemmelige,  fordi  han  saa  længe  har  villet  offre  Tid  paa  et  Arbeide, 


5& 


A,  Latten:    Anmetdehe  af 


der  iiu  11180  Dggu  hsim  Aim  Qeriil.     Thi«  del  kan   tkke  iiv|itc»,  ul  ik^ii 
Ut:vi»liJii  iianr  niCf;et  Lilbiipe  tor  do  forrguBCiide,    nu^nllg  t  UetragliiiMf;  if  de 
i-ige  HjelpukitdiT,    som   i   vure  Duge  «ta»  liJbuds.      Heri»ni  tmit  nittn  alkreda 
en  Formodnijig  ved  al  se,  al  der  Ikke,  tom  I  d«  Itdllgere  Udgaver«  er  to^d* 
dell  iici|:en  Lisk'   ovei    bcii^tlede  HJpJpekilder,    og   at,    medens  der   i   ^Ue  At 
forrige  Udga\cr  fondiis  eii  Jill  c  Efierslict  af  ii\e  Ord  filer  Furbedringer,  too 
Korfiillereii  undrr  Trykningen  v»r  bleven  opmarkaom   |nin,    Noget  der  Jo  ved 
Ordbogsurbeider    pIckT  al  væie    ri;i*sli<i9    nnndgif tidigt,    lUii  lindet  her  \nit 
soadaiiL     Ben  furslc  Mangel  ili-r  falder  (  Olncuc.   er  ån\  slarn  Mo^ngde  for 
si;ldedo  øg  sji'hJne  Ord  der  optaies,  uden  »t  betegnes  som  Bnadunne.     For 
vi«c,  I  hvor  li«l  Gifld  dcue  er  llirti'iiiet,  iiur  jeg  Uigel  mig  for  al  gjcnnetngii 
nogle   ftta  SldiT   i   llrf:;yndcUen   af   Bug^lnvet  B,    n^mlie    Ba^-^    og   har  d« 
fundel  følgende  lorældede  eller  ubru^eli^e  Ord  og  Ordbct)fdninger»  d«r  iatn 
det  behorigc  Tegu:  Bahblenimf,  balntry,  babUh^  ba(cat§d  i  l^elydningen:  hf^i 
med  Perler,  back/rietid,  bacheard^  •.,  baffle  i  Beiydnlngeriic-   forhaane,  begat 
Bcdra^eii,   bufle^  a„  batderdtuhj  v.,  balneal^   halticary^  baiaeation^  baUieaiofy^ 
bamtf  tf.,  barb,  burbere,  barboric  I  Uelydningen :   fru  UdlAiidet,  freiumed, 
bariiyt  BarhariHinie,  bam^  v.,  bartery^  btdcfuL  bateincttt^  baftalitm  1  Oelydnlnf 
Mrigsihær,  battet,  a.,  batteli  v.,  blive  fed,  bawsiUf  bayardly.     Om  nogen    Revl* 
ftlon  er  i  del  Hele  atét  ikke  Tnle:    thi  der  er  nok  »niigodtfoni  ikke  «ti  ene 
Tflddcl  foraiidreL      ^n  skal  det  indromme«,    ul   den  Sanivifliuhedsruldhoil 
Nøiagiighed,    hvormed    Bogen    fra    Turist  af  var    udarheldet«    visinok    lyør 
RevUion   mindre  niidvendig  ht:r,  end  Tllftehtei  eller*  pici«r  ål  v«re, 
ovcrfindlg  kon  den    dog    nldrig    blive,    og   det   sJair  iKke    fcH .    ni  Forfatlereir 
linder  gunsiigere  Omstændigheder  vilde  have  anseet  en  grundig  Heviaioy   f<n 
atdeles  nodvendlg.      VI  have  paa   de  »amme  faa  Sider  fundet  f<»lgend« 
B  tT  ikke  Tonen    b,    men  h.      Ba^ckUk   fakal   Vcere:    ^oee/^tc).      liadbttøf  i 
ikke  Kvadrant,   men  el  a'tdre  Haidrmitalinga^inslrumeni «  J^ikobitlaveu. 
half penny;    Kortbeden    kan  og»ua   drhes  for  lidl;    jalemaaden   hedder  fuld* 
stifndig:    ia  eome  baek  tike  a  b,  h,,  men  derTor  kan  man  dog  ikke  sige,  at 
b,  h.  belyder:    •forgjævcs  Gang*.      Baguette  er  en  Trykfell,    der  er  blcve 
slaaende  uforandret,  formodenltlg  gjennem  alle  Udgaverne  lalnil  være  btigneUe\. 
Baidmoney  Br   ikke  Knlmn   ibtUdmoynéi ,   men  Ateuui  iithanumticum.      Bathii 
det  Væsentlige  ved  denne  Alglemnli»gtmuade  er  jo  ikke.  at  der  bruges  Kiiglef) 
men  al  der  slemmes  anonymt;    dM  kun   ligeana  vel  ske  (og  sker  vel  ofleslÉ 
ved    Sedler t    iiQctr    din   Sninniegivendcs   Kavn    ikke   slnur   pan    dem       Btmi 
Lysning   lil   Æglrtknb   hedder   ikke  bon,   men  6anj.      Bank-biU  betyder  ilik« 
Hankoaeddel,  men  Biinkanvlsning,  Bankkredilbevle,    Ba^th'atQck;  Btocki  belydei 
vistnok  Aktler,  men  deraf  fnlger  ikke,  at  åtock  hclydcr:    en  Aktie,      Bixn 
er  ikke  Hnvrekage,  men  en  nnt\  Knge  af  Uvliki'tsomhelAl  Mel.     Bunter  •tr«kke  | 
op«,  bmtterert  •  Optrækker*;    her  har  FoTriUeren  aabenbur  oversat  det  tyske ^ 


Roiing,  Engelsk- OanslL  Ordbog.  57 

•Bvfiicben«  thave  III  Bedste);  tort  •oplnekke*  bar  Jo  en  ganske  anden  Be- 
tydning. Bttrairy  og  harrairy  er  naturligvis  samme  Ord;  Forf.  har  opførl 
dt-m  som  to  Ord  med  forskjellige  Betydninger.  Barbated  kan  ikke  betyde 
•tkjirgget«  (undtagen  maaske  1  botanisk  betydning).  Barriater;  Forklaringen 
•plcdcrer  altid  mundtlig«  o.  1. 1.  er  misvisende  og  leder  til  at  tro,  at  der  I 
Englaiid  ogsaa  gives  Advokater,  der  plædere  sk  ri  fil  i  g,  hvilket  Ikke  or  Tll- 
Mdet;  den  anden  Klasse  Sagførere  eller  Forrelningsføiere,  som  Forfatteren 
her  tsnker  paa  {mMicUart  og  attomepn),  plæderer  slet  Ikke.  Boåe-rockei  er 
ikke  Farve- Van  {r€$eda  luieota),  men  vild  Reseda  {reseda  kitea).  BdnL\  Ud- 
talen feli  angivet;  skal  være:  h<u^\  vi  skal  dog  tilføle,  at  denne  Feil  vistnok 
er  temmelig  enestaacnde,  og  at  Udtalebetegnelsen  ellers  er  meget  paalidollg; 
lalfald  bar  vi  jevnlig  havt  Anledning  til  at  sætte  den  paa  Prøve,  og  den 
eneste  Fell,  vi  foraden  denne  erindre  at  have  fondet,  er,  at  $epia  gives  for- 
skjelllg  CdUle  i  de  to  Betydninger,  hvilket  rimeligvis  er  Trykfeli;  det  hedder 
i  begge  Tilfælde  eépia.  BasUar  er  ikke  Hoved-,  men  Grand-.  Ba$emeni 
er  ikke  alene  Stne-Etage,  men  kan  llgesaavel  være  KJælder-Etage ,  og  det 
kan  kun  belyde  Stue-Etagen,  naar  denne  er,  hvad  der  i  KJøbcnhavii  kaldes 
en  »lav  Stae«  ,  d.  e.  en  Stue  uden  Beboelseskjælder  under.  Ban-viol 
er  ikke  Bratsch,  men  Violoncel.  Bathos;  Oversættelsen  •Anti-Klimax«  er 
aldeles  utilfredsstillende;  bathos  betegner  altid  noget  latterligt,  nemlig  en 
^udselig,  ubevidst  Nedfalden  fra  det  Sublime  til  det  Latterlige.  Batlel  er 
ikke  »Uael«  i  Almindelighed,  men  kunde  hellere  oversættes  »Holmgang«, 
d.  e.  Duel  brugt  som  Gudsdom.  Battle-holder  borde  ubetinget  være  hen- 
vist til  den  ene  brugelige  Skrlvemaade:  boUle-holder.  —  Den  eneste  For- 
bedring Bogen  har  modlaget,  bestaar  i  en  Del  Tilføielser,  og  disse  ere 
tenimelig  faa  ug  atllslrækketige.  Man  sporer  kun  altfor  meget,  at  Forfatteren 
selv  Ikke  længer  følger  med  Lileraturen,  saa  at  han  hovedsagelig  er  henvist 
til  de  tilfældige  Bidrag,  der  kunne  tilflyde  ham  fra  mere  belæste  Venner  og 
Bekjendtc,  saml  til  Ordbøgerne  (som  han  saagodtsom  slet  ikke  har  benyttet). 
Rigtignok  er  den  nye  Udgave  bleven  lidt  over  3  Ark  større  end  den  forrige; 
men  heraf  ekiU  man  ikke  lade  sig  føre  bag  Lyset,  thi  saadant  er  Bogtrykkerens 
mindste  Kunst.  Sagen  er  nemlig  den,  at  for  denne  Forøgelse  tilkommer  den 
ulige  sløraie  Æra  og  Fortjeneste  Sætteren,  idet  der  fra  den  første  Side  til 
den  sidste  er  foralaget  en  s}steniatisk  Strækning  af  Satsen,  hvorved  der  paa 
hver  Spalte  gjennemsnitlig  er  tabt  4  Linjer,  hvilket  gjør  en  Side  paa  hvert 
Ark.  elier  paa  bele  Bogen  omtrent  2Vi  Ark.  Den  virkelige  Forøgelse  udgjør 
allsaa  omtrant  I  Ark.  Ingen  behøver  tt  uleillge  sig  med  at  betvivle  denne 
Kjendsglerning,  thi  den  er  aldeles  sikker.  For  at  vise,  hvor  utilstrækkelig 
denne  Forøgelse  er,  skal  vi  anføre  en  Del  Ord.  vi  have  savnet  blot  under 
Bm',  idt*t  vl  sætte  tekniske  og  meie  sjeldne  Ord  m.  m.  ud  af  Betragtning,  og 
kan  holde  os  til,  Mad  der  efter  Bogens  Plan  abetinget  hører  med:   babtfish; 


58 


A.  Lfii^eu:    AumddeUe  af 


IftibplitnitUt   -ic;    hacco  ibactip)i  iaehåU^;   ba^tlorhood^  'unt;  back  Ahd  béU/jf, 
backf  V.  bukke;   to  6<mA'  bQok§\  back9r\  backhantUd,  iiidiiekU;  boekUåé,  6acli  | 
/Mi^;    hachheath:    bachtided    jvrmkarik'tr.    bQchtu^ht    I tingslgtc) :    ba^^ntmi\ 
6ac^-/fam  iHcLourtog);    backwuler;    backt/^oodintan;    ta  sact  onø*é  buøan;   boA  \ 
aH  (0.11.);  yo  to  t/ie  bad\  log  o/  btmåå\  bail,  dept^nertv*  batai\eå^  (Aitier.)  M«Hr| 
balwi^erchtti \  baleat  (Htnlben);  bali^  Kogte  {«.  ogv.);  batladmvng^r; 
btdsamin«:    haU(int\J'érou%\    balintmou§\    bamboo,  v.^    Batiburp  fAeetø; 
béxndt  Dautvt)a:iU< ;  btmdugt^  v.\  bandbox  beiyder  ogsaii,  og  vel  alfiilitfteligrn 
j|tnmu*j  Hitlai^ki*;   baudmtuteri  bandy,  ogsaa  el  SI.  Doldépil ;   b^mk'bi*ok', 
Liitf^l  banktntpt  estate:  baobab \  bapitzation\   bar  bel)iicr  ug^d«;  TuM  og: 
røierålaudi    har^  iirftliiii  (I  Piquet);    barbariam^  Unr  bares  ker;    bare  polcå;    har$ 
fttUow:  bare-backed;  bargain^  S|mlprlis,  bar^tt\  barkleé«,  barlry-tugar^  -iro^fl 
•tirQaU\    haronetcj/;    barrel.    Kl  op;    Pumpe^lok;    barren,   (Arner)   omLfdit  M 
iicirike:  Mo;  bar-wiMfd;  basal;  ba*e  o^  baae-baU  (Spil);  toåh;  boåial; 
baÆrnj-ahork  iUrygéett^;  baiå^  Lhid;  btUhe,  ».;  baih  hrick;  hatk  ehair; 
machinc]  bdihortc;  baioTif  Taklslok;   battctu,  7-lonis  H4ink«r;  bawi,  wi 
ntm. 

Med    sædvanlig   SuruvUilghedsfulL'Ued   pl^ef  Forføtlcren   aeh    Ikke 
nogen  bedre  Haes,  end  4Ji  (loji  knlJcr  deu  •brugbar*,  ug  der  tr  %bliiok  iu$cOt\ 
Tvivl  ooj,    al   den   er  eiidogsiia  Diegfl  brugbiir.      W«o  nio?  d«r  »ce*  heft  lt| 
de  Krem&kridt,  LcxIkogniUcn  i  den  tienere  Tid  bur  gjort,  rorekommer  det 
rigllgciok,    at  det  nu  ym  piia  Tide,  oai  vi  tik  eu  Ordbog,  der  \ar  lldl  nicw 
end   brugbcir.      Ved  ut  udule  dette   og  ved  al  rromhieve  du  aijfviie  F«d 
Uaiigk'r  tro   vi  gaa  meget  mindre  at  være  gaaet  den  AgteUe,    der  akvldet^ 
Forfaltorcns  Fortjeneatcr*   for  iiojr,  som  ban   8cJ%   i  lU  korte  Koiord  (om 
iKke  tuge  feil]  temmelig  tydeligt  —  saa  tyddigt  »orø  del  skyidige  ttvnsyii  I 
Furlæfrgeren  kunde  tilliulc  —   luder  forMan,  ikke  iilem*,  al  ban  er  meget  jidel 
rurnific-t  lued  den  Skikkelats.  iivuri  Uugen  nu  freaitiiedttr,   isea  ^saa  uX  baft! 
nu  kun  nudii ungen  btfuUcr  sig   med  dctlc  Arbeide  og  helit  «aAe,    ofn 
bkv  aOoåt. 

Den  Anker-lsibuako  Ordbog   Imr   det  FunHn    (s.  v.  v^   for  tloéiiig««  «ij 
lldlalen    angive«    for    Uvcrt  Urd    ved    daoéke    Uogatavcr,    meden*    I    Kosingi 
Hovedreglerno  for  Udtaleo  forudftcettes  bekjendte«  ^a«  al   det  kun   li»r  U 
aiiseet  nødvendigt  nærmere  at  belegne  den    i  L'ndtugeUesUUaclde,    samt  (oi 
roålcn    ved   Accculer.   efter  et,    sooi    del  foiekumnjtr    oa.    meget    liao«lgU'? 
mii:i6igt  Syatem.    For  den.  der  Nr  sat  sig  Ind  I  d«lte  8yiteii]»  Un  det  foidf  ^ 
lidt  vanskeligt  at  foraiaa  Nødven  digtreden  af  nogen  nnden  og  udfurligerQ  l^j 
tcguingsinaade.     Nui\r  man  finsker  at  kjende  Ordenes  lidUile*  er  del  jo  rtniø^l 
ligvis  for  at  kunne  talo  Sproget,  og  hvorledes  skulde  inan  kuone  detie,  oden  | 
Al  kjende  Ifu  ved  reglerne  fur  (jdialen.     Méu  kan  jo  dos  Ikke  alaa  efter  i  Ord« 
bogen  for  hvert  Ord »  mun  skal  sige,  og  ligeiaulidt  kan  iQ&ii  Uere  Udtaltn  ti 


Eibc,  Engeltk-Duusk  Ordbog.  od 

hvert  eiikell  Ord  udenid.  Det  furekommcr  ot  oltøai,  »t  en  Idmleortlbog 
kyui  kan  v»re  til  in^oii  virkelig  Nytte  for  deii,  der  kjeiider  de  aluiiiidelige 
Regler,  aaa  ti  han  kun  beliøTer  ai  randspørge  Oidbogen  i  enkelte  Tilfalde, 
•9  da  er  den  lioe  Rosing  givne  Betegnelse  fuldkommen  tiUtrækkeilg.  Imid- 
lertid kan  det  ikke  nrgtcs,  at  for  at  ben>(lc  den,  roaa  muu  nodvendlgvia 
ksae  de  Par  Sider  af  ft^ortalen,  hror  Systemet  furklares,  og  det  er  maaske 
vanskeligt  for  os  widre  at  ssite  os  ind  I,  h\iik('t  uoverkommeligt  Arbelde 
saidaot  er  for  eo  stor  Del  Mennesker,  og  hvor  Mange  der  gives,  som  maa 
have  alting  lad  med  Skeer.  Under  iilie  Omslcndlgheder  er  det  bloll*'  Fuktuni, 
at  denne  bog  har  kunnet  udkomme,  det  bedste  Uevls  fur,  at  <ier  virkelig  maa 

en  Trang  tilstede  i  denne  Henseende;  thi  den  savner  noget  nsr  enhver 
berettigelse  tti  at  udkomme,  idet  den  koster  det  samme  Fom  Boringe 
09  indeholder  ikke  mere  end  halv  saa  meget.  Dermed  skal  det  natiii'iig%ié 
Ikfcé  negtea,  at  der  Jo  hiat  og  her  kan  vcrc  gjort  en  og  anden  Kettvlse  og 
Ttlfoielae  til  H.  Man  faar  ogsaa  (hvad  der  savnes  hos  K.)  en  kort  Liste  over 
Datonavne  og  en  dito  over  Stednavne;  disse  Lister  ere  naturligvis  meget 
njFtltge,  men  rigtignuk  temmelig  utiUtrækkelige;  selv  af  de  allcr  almindeligste 
(iBYna  aavnes  der  omtrent  ligcsna  mange,  som  der  findis.  —  bov  at  komme 
tHIiaga  til  Udtalen ,  saa  skal  det  ikke  negtes ,  ut  iiaur  denne  endelig  skal  be- 
tegoee  udfaritg*  saa  kan  en  dansk  Betegnelse  som  den  Eibeske,  med  dunskc 

iver  og  efter  danske  Lydregler,    have  et  vist  Furtrin  fur  en  engelsk, 

L  Bx.  den  Walkerske.  Men  for  at  have  delte  Foitrin ,  mua  den  iaKald 
piva  bgeaaa  meget,  indeholde  alle  de  samme  Lydmodiflcatloner,  som  den 
QBøelike.  Det  hedder  I  J'ortaien,  at  -Ijruiidtanken  ved  den  heri  (sic)  Bogen 
bragte  Udtalebetegnelse  er,  1  Regelen  at  fremstille  den  saaledes,  at  enhver 
Uaoak-  maa  låse  den  paa  samme  Maade* ;   men  denne  Maade  bør  vol  ogsaa 

v»re  rigtig,  thi  ellers  kan  det  vel  ikke  stoit  hjelpe,  at  den  er  den 
for  alle  Danske..  Og  i  denne  Henseende  lader  den  bibeske  Betegnelse 
iltfor  meget  tilhage  at  anske.  Systemet  forekommer  os  i  sig  selv,  sua  langt 
RU  rakker,  ganske  heldigt;  men  det  gaar  rigtignok  saa  temmelig!  det  Grove; 
lera  vigtige  Lyde  lades  aldeles  ubetegnede,  og  som  Følge  deraf  siaaes  Lyde, 
[ex  ere  aldeles  forakjellige ,  sammen  til  een.  Vi  skal  anføre  nogle  Jieviser 
larpaa.  Det  engelske  éh  er,  som  bekjendt,  det  tyske:  sch;  denne  konsonant 
laUgnea  i  Ordbogen  ved  de  danske  Bogstaver:  >0j,  og  herimod  er  der  vel  i 
H  for  sig  Intet  at  indiende,  om  end  ilet  danske  sJ  just  ikke  altid  og  af 
Jla  udtales  saaledes;  men  der  er  den  Hage  der>cd,  at  der  i  Engelsk  ved 
Idan  ileraf  ogsaa  findes  et  virkeligt  nj,  d. e.  a-|-J>  nemlig  overalt  i  Fur- 
tudi'iaen  au,  naar  u  er  langt;  der  er  kun  lo  Ord,  hvori  «u  i  dette  Tiifsidc 
dtalea:  schu.  nemlig  mre  og  atiyor,  ellers  overalt:  s— j  —  u.  Hvorledes  skail 
D  4aane  Lydforbioddsc  betegner?  Hr.  E.  betegner  den  slet  ikke,  og  Følgen 
llvar  da,  al  f.  i!li.  MM  udtales  ganske  ligedan  som  $koe\    Men  vi  er  endnu 


60 


A.  Larsen:    AnmeldelAe  af 


ikk«  ftrrdige  med  detiiK:  Kon»ojiaiit:  ich  Hr  K.  lynet  akt  Ikke  al  vidf,  ti 
der  1  lingeUk  forudert  d«i  aJmliideHge  §h,  der  mrer  o«l«glig  til  dtt  lyikc 
ifli  up  del  frariskc  cli,  ogsaa  niiik^g  en  lil»dcre  8ch-Lyd,  øvareode  nøfigtig  li! 
det  franske  g,  Denne  L>d  fuRtkomnier  tjelden  nJene ,  men  hovedfogellg  i 
PorUindeJsc  med  ti,  neniHR  i  J  og  det  saakaldte  blode  ^,  flotn  btgge  er« 
^==  c2-t*  *'<^'l  Transkc  g,  Hr  1*1  tvtieB,  som  sagt,  ikke  at  kjendf  Noget  lif 
dette,  og  betegner  nMsaa  Hvlstcl)eteD  ligednii  i»¥„  i  pn  som  i  chm,  Ihad 
vride  matt  stgo  am  el  Tritifk  Udlttlesystem ,  der  andl«d  al  gjøre  Fortkjel  pia 
eh  og  gy  lUiderliden  forekommer  denne  Kotisonant  (det  bløde  seti)  ogtM 
atene,  I  Ex.  I  tnure,  ftulon^  og  her  har  Forfallerv  n ,  markeUg  iM>k.  brugt 
Bet  eg  tie  Isen;  ^j.  Dersom  dette  ikal  betyde:  }-ft«  ^^  ^^  det  g  all,  og  dcrwiD 
Metiitigfi)  virkelig  er  ihv&d  den  udeutYivt  Ékke  eH  dermed  at  betegne  den 
omtitlle  Ronsonaoi,  saa  burde  denne  Betegftehe  for  det  Fersie  bare  v«r«l 
bruset  ogsaa  alte  andre  Steder,  for  det  Andet  hate  ræret  forklaret.  Ilet 
hedder  I  Fortalen  »at  det  heri  (slc)  Bogen  brugte  ddtalesvilem  egenlUg  kutf 
er  en  for  Diioske  heiisfgtsmæsslgerc  OmdarinelBe  af  det  Walkerake  System^ 
Men  tt(  med  Held  «t  foretage  en  aaadan  Omdanoelse  ndkr^reå  del 
INfrjdvendighrd,  nt  mnn  er  godl  hjemme  t  Sprogets  Udtale  og  Ikke  obeklend 
tned  lieg)ndebeagruiidejie  I  Fonetlken«  —  Et  andet  Punkt,  brori  Forfatter 
feller,  er  I  Detegnelsen  af  det  engelske  ør.  Han  har  fulgt  Walkert  Ifit^oii- 
k*eiils,  at  opstille  m  sajrskilt  Betegnelse  for  Lyden  af  A  (I  nor  o.  f .  %.),  ua^in 
det  er  aldeles  den  eamme  Lyd  som  Å  M  all},  saa  at  der  alUaa  egentlig  k« 
bnrde  have  ræret  opstillet  3  istedetfor  4  rdialemaader  af  o.  Hoa  W. 
dette,  som  sagt,  kun  en  InconsekvenU,  der  Ingen  Skade  gjar;  men  Ted  den 
ifVvndige  Mitade,  hvorpiia  det  erterlignes  af  Hr.  £,  *  idet  han  betegner  denne 
i  vd  red  o,  opstaar  der  en  meget  slem  Feil  Thi  Iføli^e  hans  Sistem  skat  o 
rurifii  en  Konsonant  altid  ndiales  kort,  og  den,  der  retter  sig  efter  hans 
Ifllebelegnelse,  vil  altsaa  oedvendigvls  udtale  o  \  wu>mmt^,  •ort  og  en 
M^rngde  andre  Ord  kort  tsom  i  det  danske:  Sort^  medens  del  skaJ  r«rv  langt; 
a  skal  saa  led  es  udtales  langt  I  for,  forfmt  O.  H.,  kort  I  foragt^  /<ire£^.  Jérmt, 
men  herom  erfarer  man  Intet  i  Hr.  E/s  Ordbog,  og  det  havde  dog  rrtel 
f«a  taire  ihnpett  at  bruge:  ^^  for  den  Uinge.  o  for  den  korte  Udtale.  ^ 
r>en  Naade,  overalt  al  betegne  Udtalen  af  det  tonløse  e  ved  i,  t  Es.  I  ftastif, 
^oeAeJor  o.  m.  fl  .  er  ofsaa  meget  mislig  og  vil  ganske  bestemt  lede  til  ci^H 
fellagtig  Udtale;  r  vilde  i  Begelen  vrre  at  foretnekke.  Endelig  er  del  vel^l 
enbrrr  saadan  Udlalebetegnelse  naturligvis  et  oafvlseligl  Krar,  at  dea  mul 
virre,  saaildt  muligt,  fri  for  Trykfeii:  nu  skal  det  Indrømme«,  at  8r.  K'« 
Correktur  er  nogenlunde  tiøiagtig,  men  nogenlnude  er  her  Ikke  nok.  Vi  htr 
saaiedes  paa  de  omtalte  faa  Sider  fundet  folgende  Trykfeil  1  tJdUlera:  Mmdh 
md*,  b^t-ertb;  6aWe,  b<ib(  (men  Snbslentlvet:  b<ib-M.  uagtet  t7duleii  naturlig' 
Vis  er  dett   samoie  I  begge);   U»ågør,  bab'*b«jot  Isial  vrre  *øTi;    6^p,  li^ 


Eih^,  Eng.-DåD&k  Ordbog;   Geelmu^den,  Eng.  Ordbog. 


61 


(ftUI  YRre:  Ut^i  ia^tardf  btuiardiae^  bagiardy,  dfn  Tørste  SUvelte  overall 
betegnet  ved:   bad-  istedeofor  bol-. 

Geelrnuydeni  Ordbog,  der  nu  er  udliommpt  I  ?den  Udgave  (1ste  Udg. 
18^5),  lytiei  Al  vare  en  ret  brugbnr  og  pAntideUg  H^iondordbog ,  og  den  rr 
Ikke,  tam  den  Atiker*EUieske  Tor  en  ilor  Del  er»  ol  ordret  Uddrtig  af  Rosings« 
men  den  indehalder  uripgtelig  Inn^t  mindre,  end  den  sidsle,  knapt  engang 
saa  meget  som  den  første;  og  dji  den  Koster  det  snmme«  elkr  endoR  lidt 
mere,  kaø  man  ved  Tørste  Otekast  undre  sig  ovrr,  at  den  i  det  Hele  bar 
kunnet  bestaa  og  Unde  ATsælnlng  ved  Siden  af  Bosings:  ilii  at  Mormirndene 
af  ren  PalrioiUme  »ktilde  foret rafkke  at  kjt^be  en  norsk  Ordbog,  nnnr  de 
kunde  faa  del  Dobbelte  for  sine  Penge  ved  '-it  kjøbe  en  dansk,  kan  mnn  dog 
vanskelig  tro:  ligeoverfor  Pengehens,vn  pleler  Futriolisnieii  gjeme  at  komme 
tilkort*  Pioget  kan  det  vel  gjffre,  ni  t  G/s  Ordbog  Ondes  Udtalen  betegnet 
for  bvert  Ord  (efter  det  Walkerske  System),  men  Hovedgrundt  n  er  dog  vtslntik, 
li  der  i  Boeings  Ordbog  slet  tntet  Hensyn  er  taget  lit  df^n  norske  Sprog- 
lege nhed,  Nu  er  vel  den  Smuk  Fors  kJ  el  !ni(*tlem  Dansk  og  Norsk  i  Hegrlen 
ikke  tUiilnder  for  Brugen  af  danske  Ordboger  i  Norge,  idet  de  fleste  Danismer 
forsfooes,  om  do  end  aldrig  bruges,  af  Normcendcne;  men  der  er  dog  en 
Df'l  Ord.  hvorom  delte  Ikke  gjælderp  og  deriblandt  navnlig  de  nuturhisloriske. 
Om  en  Normand  f.  Ex.  siaar  efter  orcAij  og  finder  •Horndraper«,  Hier  raaeh, 
ag  linder  *nudskalle>«  saa  er  ban  netop  lige  klog.  som  han  var  for.  med 
mindre  han  tlirældigTlB  er  Botaniker  eller  Zoolog »  saa  at  han  kjender  de  la- 
tinske Navne,  Del  maa  derfor  forundre,  at  Kodieggeren  of  Boslngs  Ordbog, 
der  ellers  tidligere  har  cjort  en  god  UeB>ndelge  I  denne  Belitlng,  i  delte  Til- 
fælde har  skyet  den  Smule  Bekostning  og  den  aldeles  forsvindende  For- 
iigelse  af  Bogens  Omfang,  som  det  kunde  have  været,  at  faa  de  nodvcndlgste 
Norvaglsmer  optagne  Herved  vilde  han  utvivlsomt  have  gjort  haade  sig  self 
og  Normændene  en  god  Tjeneste. 

Den  sidste  Udgave  af  FerraUs  og  Hepps  Ordbog  adskiller  sig  fra  de 
forrige  derved,  at  der  er  optaget  eo  Del  NorvagUmer»  og  de  sssrllg  danske 
Ord  og  Udi  ryk  eie  betegnede  som  laadanne.  Desuden  er  der  foretaget  nogle 
andre  Smaaforbedringer,  og  naturligvis  ogsaa  kommet  noget  nyt  Slof  lll, 
akjirnt  vistnok  ikke  neer  taa  meget,  som  ønskeligt  kunde  være. 

Svenskerne  har  hidtil  liggel  noget  tilbage  i  Henseende  til  lexikograflske 
Hjelpekilder  i  det  engelske  Sprog,  i  den  Grad.  at  endog  Bosings  Ordbog  har 
bavt  nogen  Afsaitning  hinsides  Sundet;  men  nu  begynde  de  at  komme  go^it 
efter  (cUer  rettere  foran).  Den  ovennævnte  Engel  sk*  S  ven  ske  OrdboR  er 
vel  endnu  ikke  ganske  færdig,  men  da  Trylnlngen  skrider  ruskl  fremad, 
Til  del  femle  og  tidste  Hefte  rimeligvis  ikke  lade  længe  vente  paa  .ilg« 
Hen  er,  saavidt  ri  kan  skji^nne,  en  virkelig  god  og  righoldig  Ordbog,  der 
UlffedsstiHer  alle  rimelige  Fordringer,    og   den   er  omtrent   dobbelt  san   stor 


62 


,U.^i^ 


A/Larsen:    AnmelifHsc  ftf 


fom  Roulnps.      Pfu  er  T^ll^noX  f!(*n   virkpllge  Forskjel    Impllcfn  ilc   !o  W^um 
liir|ho|ft<iHglieil  ikke  nær  »m   Rior,    som   mnn   h^mf  tknide  tro»   Itil  for  dfl 
Fnrsie    optntter   (idl^lfhplpcnclspri    en    DpI    Pinds,    o^    il^rnffåt   ft  iler   I  d«l 
Hele   Innciria   holilt   »nn   cmlt   Hus   med    Plndsrn   som   !    Floslngs,     men  tkk 
c!fiHoii*ln<lri!   pr  fli*l   unegt^^licl ,    ni    tirn    sidste    ntnnr  mepel  iMbsge  for  étn 
svenske   *    Fiihlstteninglied.       Fra    denne   I    «let   Hefc    iUMinsilIsc   Oom    maa  vj 
iniitllfTfld  unrlljtgc  å^l  r^rilc  Hefte,    <ter   nemlig   har  en  nnden  Porfntter  end 
de  ovrlge,   og  itiifir  Ikko  MH  lllbnge  for  ilem;    del  er  I  VirMfrheden  ikke 
ftnrl  Andet  enil  et  nnllydende  I'dilrag  *f  Luens's  store  fncof^^k-lyske  Ordbo 
Oeile    vidlJiiffigc   Værk  er   nu   panskc  Tl^t  en    »and   Goldgrohe«    og   nainll 
et  tiYiirdcrli^t  Hjælpemiddel  for  aHo  Ordbossskriverc;    men  det  er  en 
der  man  henvUes  med  en  vis  VnrsomtiPff:    Ihl    den    Indeholder  Ikke  f»a  Felf, 
er  opfjidt  med  en  overxælles  Mængde  Provlnclaliamer  oi?  forspldede  Ord,  og 
i  det  tiete  temmetrg  tikritUk.      Og   nitar  en  i  «ig  ielt  ukritisk  Klfde  benytte 
pan  en  tikrillfk  oej  skjotleslos  Mande,  som  her  er  THfældei,  bVwrr  Reftiltafl 
nfltnrligvis  derpfier.      Sabledes  er  der  optaget  mange  Provinejwllsmer,    ude 
nt  brtegne  dem  som  snndanne,    medens  der  pm  den  anden  8tde  iotries  ft^t* 
^ftuiende  mange  afmlndetige  Ord.    ^aaledes   Mol   pna   de  onnævnte  fnri  Sider 
(fornden    over  Hntvdelen    uf   de   ««mnie,    »»om    hos  Roslnc)    sUg«   Ord    somt 
btiboon!  backbonef   hnekgromni ^   batkhanded,  hackiiti^rtl ,   fradhooocitf   bngman, 
hånt,  bandbox!  hfm§le,  banJOf  bannersi,  bamfwckf  banå/iee^  barium^  bark-b 
bamdoor-fofol ^    b^rtkan,    boåement    I    iMydiiincen:    oederMe    Ktage! 
fiay  windoft,  keep^  »tand,   at  bayl     Forrnfteren    h*r   i   det  Hele  Ildet  ttrgfeh 
om  al  »krlve  en  Ordbog,  «aa  at  fian  nndertlden  opfVlder  Plad«en  med  tited- 
komtnende  Snak,  som  det  gjor  et  ligerrem  koftilpk  lridu\k  «it  «l**de  prtii  \ 
almindelig    Ordbog        Saaledes    oversættes    bafelat:    »ell    slaes    Ijorkn    htn 
bomullstyger  från  OstFndien;   det  Tran  Surate  anses  varn  båil*;  barn' 
fport:  tden  ti  II  klassen  pentandrin  horande  iråilen  Atropa  belladonfi 
Forfalteren   bar  her  troet  for  en  Gangs  Skyjd  at  burde  lilfeie  nogle  l>ed 
egen  rnti^bur«,  men  været  temmelfg  uheldig;  hamnt  •jdft,  dråg^  (oril«!  bir 
ffirekommcr    I    Svenska    nlmogespråket    oeh    hel  yder    der    enliot    Rici*?    jh 
drage);    beJc   denne  Pnrenthes   burde  naUirllgvls   have  wret   udtrykt  med 
to  Ord:   'prov,  liårmn),  Ibl  alt  drt  ovrige  giver  Ingen  linden  Oplyanlng.  end  at 
Hr,  R  »elv  ikke  kjender  Onlet  bårma,  —  el  FaMum,   der  kan  forundre,  men 
Ikke  interesserer  os  det  Hingeste,  —  Allf  Lucas'«  Feil  sjenlages  trolig,    Sva* 
ledes:    baff-lwk,    kappfackslli ;    -hckrnrntn    \\}^n\\    Trykrellt«   nn    kuple 
profryllare;    deue  baglockman,  »om  tllrrs  ikke  kjcndes,  forefalder  nnget  mit 
Isnkeligt;    naar  man  veed,  at  der  kirkelig  flndes  el  andet  gnnske  aJmindell 
Ofd:  bagmitn,  som  betyder;  profryllare  (og  »om  vel  at  mcrke  hverken  Ind 
hos  U  dier  N),   muo  opslaar  der  grundet  Mistanke  om.   at  L,  har  odskrevflj 
delte  tankeløst  efier  en  anden  Ordbog,   hvor  der  har  stnnet  firrit:    Ao^laolSJ 


EB|t.-STeiitkt  Leiikon  af  Niltson.  Widmark  o.  0.  6S 

•g  drrpaa  -»an,  og  mUrontaaet  Forkortelsen.  BangUd-eared,  bnade  hos  L. 
•g  N.,  skal  vcro:  bamgU-eared.  Briek-bmt,  Teglsten  (ligesaa  hos  Lacas); 
aaar  man  veed,  at  brkk  betyder  Te^litten,  er  det  allerede  a  priori  noget  nvr 
raiDllgt,  at  bnek-bal  skolde  belyde  det  samme;  det  betyder  i  Virkeligheden: 
d  Stykko  af  en  (itoslaaet)  Teglsten.  Baiho»  »det  l&ga»  krypande  i  ett  skrif- 
sitt,  I  poesi«;  Forklaringen,  som  allld,  ordret  efter  Lucas,  og  aldeles  feli- 
•gtig  (M  OTfr.  onder  Rosings  Ordbog).  At  bay  skolde  knnne  betyde:  hdstnek, 
hdvålm,  forefalder  yderst  osandsynligt,  oagtet  L.  unegtellg  bar:  Heaschober. 
Sl^nt  tI  ellefs  ikke  befatte  oa  med  at  opsøge  Tnkféil,  have  ▼!  dog  fundet 
MB*  der  er  karakteristisk:  bmran  o/  bif,  en  af  den  Slags  Trykfeil,  der  yan- 
•kdig  kan  T«re  Trykfeil,  og  som  iaKaid  neppe  kan  nndgaa  en  Correktors 
Ofmcrksombed,  der  er  blot  nogenlunde  hjemme  1  Sproget  —  Den  slaviske 
UdskriToing  af  Loeas  gaar  noget  lidt,  naar:  to  beat  banaphan  oyerseltes: 
•Ijoga,  så  att  takbjelkarne  bdja  sig«;  »lugen,  dasi  sich  die  Balken  blegen* 
tao  vcre  en  meget  fortneffelig  Talemaade  paa  Tysk,  fafor  den  danner  baade 
Alllteration  og  Rim,  men  at  oversætte  den  ordret  paa  Svensk,  er  rigtignok 
eD  loierlig  Idee.  —  Undertiden  bar  Forfatteren  ogsaa  i  HastTørket  misfor- 
ttaaet  Lneas.  Saaledes  oversattes  bard  bos  L.  •Pferdehamlsch«,  d.  v.  s.  en 
Hests  Jemmstning  (i  Middelalderen),  men  Hr.  N.  maa  formodl.  have  .troet, 
al  •Hamiseh«  havde  samme  Betydning  som  det  engelske  httmeså,  (hi  han 
skriver:  bard  (ark.)  seldon;  og  ved  bamaele*  flnder  man  følgende  Forklaring: 
•Båsklåmma  (ett  instroment,  som  vid  operation  af  nåsan,  6ronen 
eller  6fwerUppen  (hos  håstar)  anwandas  att  hopklkmma  någon  af  dessa 
kroppsdelsr,  f5r  att  ddfwa  kånseln  ocb  hålla  hftslen  lugn*);  det  Hele  er  om- 
trent ordret  efter  Lucas  (hvis  Forklaring  er  rigtig),  men  Forf.  har  Iffst  feil, 
ag  bar  tillige,  for  at  undgaa  en  fuldstændig  ordlydende  Overensstemmelse, 
féretaget  en  liden  Omsætning;  men  det  skulde  han  ikke  have  gjort,  thi 
derved  er  det  Hele  (som  Enhver,  der  kjender  Noget  lil  Sagen,  vil  se)  blevet 
rent  Nonsens.  —  Naar  Forfatteren  en  enkelt  Gang  vil  gaa  paa  egen  Haand, 
kommer  han,  som  sagt,  altid  galt  afsted.  Saaledes  opfører  han  et  for  os 
ikndre  ubekjendt  Adjektiv :  6aiuiy,  kmm;  da  b€mdjflegged  bclyåer:  krambenet, 
har  ban  formodentlig  antaget  det  for  en  given  Sag,  at  bandy  maatte  belyde 
kram,  men  dette  var  en  vel  dristig  Slutning.  Bttrrmi-wort  oversættes  hos 
L.  .•BlscbofsniAtae  (Epimedium  alpinum);  nu  har  Forf.  oheldigvis  vidst,  at 
der  ogsaa  findes  et  svensk  Plantenavn:  -biskopsmossa«;  dette  er  rigtignok 
Navnet  paa  eo  ganske  anden  Plante,  men  desuagtet  oversætter  Forf  barren^ 
mtri  ved  •biskopsmdsss"  og  tilfeier  ovcnikjøbet,  for  at  gjøre  Sagen  komplet, 
den  STenske  Plantes  systematiske  Navn  (Digitalis  porpnrea),  ~  nnegtellg 
tm  god  Idee.  «-  Det  er,  som  sagt.  Skade,  at  denne,  saavidt  vi  kan  skjonne, 
forevrigt  gode  Ordbog  skal  være  bleven  skjæmmet  ved  den  uheldige  Be- 
gyedelse. 


A.  Larsen;    Anm,  ;if  åman,  Svensk-Eng.  Band-Orébok; 


V.  Omans   Bog    forek rammer    09    al    være   en  ^od  og   brucbar  lliiin<l- 
ordLiog;    fkn   indcholdei    aogct   niinrlr«   p.nå  Frrmll  og  Rfppft;    éckg   h  For*] 
skielleri  ul  flere  Grunde  i  Virkeligheden  Ikke  snn   «lor»   aom   den   ter  ud  ttl| 
Der  givfa    vn   Ualc    over   Person-    og   Stedruivne   <>le   aliniudeligste   af  dUsi 
Andea  ogsaa  i  Fcrrn!   og  Bepps  (iptagne  I  Texleti),      En  Mnrt^ei   (orekomin« 
det  o»  at  være,    ni  de   syatnmillskt!  Nttvnc   pnn  Plitnicr  og  Dyr  Ikke  utifiireiil 
En  anden  Ting»   dvr  lun  frniiidrei   os,   er  Skrlvemaaden:    honnr^   odor,  «»- , 
deavof  a.  s.  t.  (Utoderifor;    honQuvt  odour^  mtdeatrour).      Denne  Skrlvemiadf 
Har,  kjennrm  Wrbslers  Oidbog,  vunttel  iihnindetlg  Indganc  i  Anterika:    me 
i   Eni^lBiid    (Indes   der   )dei!«t  Thu  Fdrfiittcre,    der   bruge   den,    og  den  ameri 
kanske  Uleralur  apitier  dog  en<liiti  en  alifur  undemrdnel  Rolle  \  Samme 
ligning   med    den   engeUke,     lit   al   dei    kan   vsre    nogenaomtiHat   Tvivl   on 
hvilken    nf    dem    man    t    en    Drdbog    bar    rette    sig    efier    I    BeUkrivningi 
spergsmaah      Der  er   ogsfin  liden   Sandsyn  i  igbed  for  al  drnno  SkrivemAfll 
vU    vinde    Jndgang    i   England;    deri  il    ore    EngeUkmændcne   iillfor    conwr«-" 
vative 

Zelterq vista  og  lUoréns  Bpger  cre  begge*  som  a(  Tiiekfi  »r«t, 
aif/ilielisk  ordnede  Sanjtlngrr  af  engc-lske  T«(emafidcjr.  og  bava  beege  dm 
gode  Egenslciib  tiircrlles,  nt  Korfattitrne  ete  gi>dt  hjemme  i  del  engelske  Spro 
laa  Ilt  hvad  der  gives,  vistnok  er  sna  temmelig  at  sloie  paa.  Den  sidste 
dog  langt  ndroriigere  og  slnnr  I  det  Ht^le  meget  over  den  første,  der  tH)p 
kan  ^ære  TorFatlel  af  nogen  vldenskrtltelig  dannet  Mand;  lalfuld  er  Sloll 
ordnet  paa  en  nideles  u^vstematisk  og  ofte  ligefrem  meningsløs  MAaile» 
Ogsau  bos  M.  er  Ordningen  vistnok  noget  ukorrekl;  den  minder  kun  nlifij 
megti  om  de  engeis  l^e  K  ilder ,  og  det  Systematiske  er,  som  bekjendt,  i  kl 
EngeiAliimændi-iies  stærke  Side;  men  del  skal  indrammes,  al  en  saada 
Ordning  har  sine  Vansketigbeder,  og  det  er  muligt,  al  den  mest  korreli 
Ordning  iitke  altid  vilde  Undeg  ni  virre  åen  mest  praktiske.  Den  rigtig 
Indvending,  vj  liave  al  gj«re  imod  M's  liog,  er  dens  aldeles  urlmelUte  Viil 
laflighed.  Det  er  ikke  for  meget  at  sige,  at  mindst  Halvdelen  uden  rio 
Savn  kunde  have  været  udeladt,  og  Bogen  derved  viere  bleven  blot  half 
dyr,  bave  vundet  større  Udbredelse  og  gjorl  slorre  Nytte.  Vi  tkal  blot 
løre  eet  Exempel  inslar  omniiim.  Under  Like  læses:  8he  døt$  rtai  Hte  kim; 
how  do  ifou  —  Aerf  hote  do  you  —  your  maidf  1  don^i  much  —  iti  ttMild 
jfou  —  itf  tø  ^  horåu^  dogå^  ptcfure«,  mtmc;  <a  —  fooå  Hmng;  to  — 
/iunl/n^,  ^amm^,  ridmg^  loalkingi  lo  —  /ruii,  mUkt  9€al,  mvUøn;  lo  —  • 
tkitiff  very  much;  we  —  otw  ffteåent  condUion;  how  do  you  —  London^ 
dø^  like§  his  masUr.  Tre  å  Ore  i\i  disse  Eiempier  vilde  have  gJorl  fuld 
ftlffikllg  samme  Nytte,  —  Som  Tliiasg  indeholder  Bogen  Tabrlltr  over  Hin 
Maal  og  Vagt,  Lister  cver  de  uregelmæssige  Verber,  over  tVrson-  og  Stei 
navne  og  {temmelig  udfnrltR)  ovrr  de  i  Engelsk  brugelige  Forkor tHz^c^r. 


ZettorqTist  Eng.  Flriieol. ;  Mwén,  Eng. Lex  ;  Weiinerberit,  Synon.-Len.     6& 


fiUffc  lovci  ilcr  I  Forlttien  et  ulfabcUsk  Register  over  de  i  Bogen  fore- 
kommende flventke  Ord,  med  engelsk  UYerssUrUe«  tiviJkel  nulurlfgvit  i  hal 
Ur«U  vil  forøge  Bogens  Brugbarhed. 

Engelsk!  ocU  Sv^rifikl  S>no  n)  m- Lesikon  syne«  al  være  eLbrttg- 
bart  Sammendrag  ar  de  forbaandenv^erende  engelske  Vterker  af  samme  Slugt. 
Dfsse  Kilder  erc  for  Stftrstrdeteit  ligefrem  nftrykte  (paa  EtigetikK  tUdels  ogdaa» 
men  *jeldnerc,  oversalte  pna  Svvnsk,  eller,  rettere  sagl,  Forfalteren  liar  lie- 
fyudt  med  at  oversaite  dem  paa  Svenik^  men  er  anari  mere  og  mere  bleven 
kjed  af  delte  besværlige  Arbeide,  »aa  at  de  engelske  Forkbringer  erterhaanden 
tage  mere  og  more  UverJiaand  og  liUidsL  blive  sangod Isom  eneherskende. 
Herimod  er  betler  ikke  noget  vcMntligt  at  indvende;  ihi  slige  DrIlolUouer 
ere  i  Hcgeieu  vanskeltge,  tildels  umulige,  at  oversæile  pan  en  tiKredssUltende 
Maade,  og  den »  der  er  nogenlunde  lijemnie  \  ICngelsk,  vtl  viainuK  foreiriekke 
al  tiave  dem  i  Originalsproget;  for  Begyndere  kan  del  Jo  være  anderiede«. 
men  diise  bave  vel  ogsaa  mindre  Uruc  for  et  Synonyni-Lexikun.  Forfailercn 
ijrnes  i  det  Hele  at  være  nogenledes  hjemme  i  Engelsk ;  ja  »  naar  det  )  For- 
lalen  bedder:  •om  det  skulle  beflnnaa,  att  synouyrøeroas  bar  uiforda  dethit* 
tioner  ocb  de  upplysande  exemplen  uro  noggruiina  oclt  med  sUang  urskilnliig 
gJorda»  efter  de  anforde  engelske  férfaltarne  (do  sodnast  erkande  såsom 
forelrådesvia  fotjde),  så  år  Fdrf.  bogsta  onskan  uppf>lld»«  saa  kunde  man  af 
de  fuldatÆndig  aforalaseiige  Ord  I  ParenLlieeeu  fristes  lll  al  iro,  at  ForfatlereTi 
uoder  et  længere  Ophold  i  h:ngtand  havde  glemt  g|t  Modersmaaj.  hvilket  dog 
ikke  synes  itt  være  Tilfældet.  Imidlertid  exe  hans  Oversættelser  uigciiliinde 
altid  at  ilole  paa;  laaicdes  finder  man  allerede  S.  1—2:  •MUitica  Asyflar 
....  sjalsstyrka  att  verkstAlla  \mctital  power  to  execute^,  og  nogle  Linjer 
Ijengerc  nede:  capacUy  ås>ftur  blotl  åjalastyrka  (mefUtU  powerj;  Oversættelsen 
af  mental  pøwmr  med  •sjalsstyrka*  er  naturligvis  aldeles  fellugtlg.  Og  længere 
nede  \  samme  Artikel  forhauses  nian  ved  at  erfare,  at  åubtiitj^  er  •fnrniåga 
all  forllna,  forådla,  reua*.  Det  vilde  ligefrem  være  uforklarligt »  hvorledes 
Forfatteren  kunde  være  falden  paa  at  give  en  saaddn  DeQuilion,  dersom  lian 
ikke  havde  været  saa  opmærksom  ut  tllfale  i  Pareulhe«:  {to  refinel  Her  ved 
Itfses  Gaaden.  Forfatteren  liar  nemlig'  uldeles  niisfordtaaet  Ordet  rtjine,  40(ii 
her  er  bragt  i  en  anden  Betydning,  end  den  almiadelige,  nemlig  omtrent 
iooi  vi  bruge  ^  RafOnement,  Fiue^ae.  Uen  puu  del  oven  citerede  Sted  i 
Fortalen  omtalte  strenge  •urskitnliig«  synes  ogsaa  al  have  svigtet  Korfjilteren, 
naar  ban  aldeles  oden  Ma<lvendighed  gjer  Afstikkere  lod  paa  Etymolagtens 
vanakeiige  Oebeet  og  udco  Uetæuknlng  optager  de  euuclske  Leiikogrnfi'rs  vet 
bel^eodte  absnrde  og  fautastiske  Derivationer,  saasom.  eoi/  uf  cauttts,  cowurd 
af  90^'ifiardt  pokroøn  af  polliee  trtmcus,  •^  Bogen  indeholder  tillige  et  sveusik* 
ao^ak  Begister,  og  biivor  derved  pnu  en  Maade  baade  et  svensk-eogclsk  og 
el  engetak-svensk  Syuouym-Lexikon. 


un 


A.  Laraeit!    Anm,  nt  Uggln,  Rng.  $j5'  och  Hnndelslexfkon; 


Om  [Igglaa  Drilbog  er  det  endoit  for  Mdllgt  at  udtale  nogeu  OiKin, 
du  d(*r  ikk<*.  ^r  udkommcil  mne  end  Bojrslaverne  A-1>  nf  den  engelsk^svenile 
D«'L  Der  er  ingen  Tvhi  om,  ni  Hopeti .  hvis  den  hofdpr.  hvad  den  loter. 
\ll  aOijelpe  et  nlnnindeJrg  folt  Savn.  VI  skal  kun  anmærke,  al  Prisen  «ynei 
nt  være  net  )ovli|»  h«U  nemlig  20  Øre  pr.  Ark,  uagtet  Trykken  er  »m  otl* 
mindelig  vid,  ni  der  pnii  tre  Sider  her  ikke  slnar  mere  end  pan  fen  I 
RoKlngs  Ordbog. 

Af  Fortalen  til  Jungbergs  Ordbog  erfarer  man,   ot  den  ho?edsagdI| 
ndglver  sig  for  at  være  en  Indtale-Ordbog,  og  at  Forfalieren  som  Følge  deråtjH 
aldeles    liur  Rthoidt  sig   fra  al   optage  Talemaader   og   indBkrænket   tig  ttl  rt^^ 
meddele  Overs »Itelse,    «oicn   deniia   så  fulbtiindlg ,^  all  jag  vlH  tro.  alt  mttl 
arbele  \  denna   v&g   skall   knnna  nnata   sig   med  hvilkel  storre  teiikon   foU 
heisl*.     Del  sidste  Punkt  skni  vi  ikke  videre  Indlade  os  paa;   det  er  ritnelig 
nr>k,  al  Ungen  med  Hensyn  III  Ordforklaringerne  er  noget  foldstaendigcre, 
ikke  sldrt  slettere^  end  de  almlndcHge  Lømmeordbifger,  skjønt  Gud  skal  rtdé| 
at  der  er  Fell  nok  al  ttnde;    saaledes,   for  blot  al  holde  os  til  del  oflaSBtufl 
korte  Afsnit:    backbont,   bakben f   (istf.  ryggradh   hanment  (den  affnindeltgin 
Delydning,   nederste   l*:tage,   saYoes);   hmm,  vinkeimålt  ftikjendt  Betydnfi 
bmBåmeåé^  obeslindlghct!    hattering^ram  (en  Stormboki  anlager  Forf.   for 
tapre  del  Samme  som   en   Katapult  len   Skgs  KastemasMot).   —   Hen   hfié* 
Bogens   Hovedopguve  angaar,    at  være   en   Udtale-Ordbog,    da    maa    vf    ud* 
trykkeUg   advare  det  svenske  Pnbllkum   Imod   at   kjotie  den  I  dette  Ølemetf, 
thi  den  er  fuldstsndtg  ubrngelig,    og  egner  sig  egentlig  slet  ikke  til  Otnlalf 
I  delte  Tidskrirt,   men  medtages  kun  her  for  Fuldstcndlgbeda  Sl^ld.    Spgtti 
er  simpelthen »    ni   en  Msnd,    der   kan   lidt  Engelsk,    her  hsr  taget   »ig  for 
uden  nogetsomhelst  System,  ug  nden  Spor  af  Kjendskab  til  Lydlære,  al  gjen- 
give  de  engelske  Ords  Udtale  ved  Hjelp  af  saadanne  afenike  BogitaTer.  ftani 
t  Øiebllklet  forekom  ham  at  være  de   nærmest  tilsvarende      l>a   no   mlndi 
Halvdelen  af  de  engelske  Lyde  Ikke  har  noget  lilsvarende  1  Svensk,  ian  mal 
t»nke  ftg»  hvordan  Resultatet   bliver.      Ikke  blot  hetegnes  den  faninie  Ly 
snart  paa  een,  snart  paa  en  anden  Maadc;  Ikke  blot  er  der  aldeles  ikke  Talt] 
om  de   finere  Nuancer »  som   f,  E%.  de  lo  »:    men  tciv  de  groveste  Lydfor* 
skjelligbeder  aavne  enhver  Betegnelse.      Saaledes   gj»r  Forf,  ingen   Fdrs||et 
imellem  det  korte  o  og  det  korte  e,  men  begge  Dele  betegnes  ved  •«•.  T  Ev 
btit  og  héi  begge  -bail* ;    undertiden   ogsaa  ved  e,   nmar  det  falder  liam  loé, 
saaledes:    Mloft  (ballli,   h^Uourt  < betlås).      Ingen  Forsk/d  gitres   Iraeileoi  del 
lange  o  og  me,  men  begge  betegnes  ved  'åh*;   bold  og  frold,   to  o§  tmm  tr 
for  ham  eint  Bier  (-såh*)      eA  og  ;  betegnes  odeti  videre  FortlvHng  tté  H 
af  dj:     Al  der  er  nogen  Farskjel  imellem  den  engelske  og  den  wenake  W* 
tale  af  tA,  kan  ikke  sees.  endnu  langt  mindre,  at  der  i  Engelsk  gtv«  la  fti- 
•kjellige  Ik,   men   altsammen    1>etcgnes   oden    ildere  ForiUflflg   vøi  uveiiit 


lBiigberg»  Eag.  Huid-Lexlkon.  67 

•Ik«,  aule^es:  ikiå  (Ihisa),  tkmk  (thiagk);  en  ijelden  Gang  bider  d«l  barn. 
ok,  \oå  «t  iMlegne  Udtaleo  af  <4  ved  i,  aaaledea:  baik  (Inu), 
(bla).  Heri  er  der  forreaien  omtreDt  ligesaa  mange  Feil  som  Bog- 
aUver;  thi  fomden  at  der  I  diaae  to  Ord  forekommer  to  forakjellige  M,  saa 
fNekonmer  der  ogaaa  to  forskleliige  a,  og  ingen  af  dem  er  »å«  (der  boa 
F«rL  belydør  del  korte  «  i  JUl  o.  a.  T«)f  men  I  del  førate  Ord  (ifelge  For- 
fatteiena  Betegningamaade)  •a«,  i  det  andet  'eli«.  Den  eneale  aiorakiltc  Lyd- 
betegnelae,  Forfatlereo  Ander  sig  foranlcdigel  til  et  brage  (foraden  to  Slaga 
AeeeDl:  ^  over  lange  og  '  over  korte  Vokaler)  er:  O »  aom  ban  i  Fortalen 
alger*  al  han  brager  til  at  betegne  •meilantindel  mellan  u  og  6*.  Men 
b«n  gjf  r  det  ikke.  i  Begyndelaen,  nemlig  igjennem  Bogstavet  A  eller 
aaa  omtrent,  brager  ban  detu  Tegn  nogenlunde  stadigt,  men  senere  kun 
eo  i|elden.6ang.  naar  det  falder  bam  ind.  <-  Men  ved  Siden  af  ait  dette, 
allMA  uden  Henayn  til  den  fnldalandlge  Mangel  paa  Sjfatem  eller  Lyd- 
bølagiielae»  vrimler  Bogen  formelig  af  andre  Feil,  der  ikke  bave  noget  al 
beatllle  med  del  svenake  Alfabeta  UtUstrskkeligbed.  Saaledea  f.  Ex.  baUnUiaU 
•bUbJabliåli ,  akal  vsre:  (vi  rette  oa  overalt  efter  Forfatterens  Betegninga- 
maade) -æbiåt;  bmekwoodsmmnj  rwAdda-,  iatf.  -wudda-;  hattadmu  •båttåljua-, 
lalf.  -lAa;  »bånUn*  iatf.  banian;  -båaii  (bebsil)«  istf.  bésil  (båasil);  bdlUt  vil 
Fort  odtale  paa  Franak  (-baleb*),  iatf.  •ballet*;  I  hat,  barb  og  en  Del 
andre  Ord  tror  ban,  at  a  er  kort  (»barr«),  istf.  at  det  er  langt;  i  htdk  veed 
ban  ikke,  at  i  er  atnmt;  Ordene:  €hamb€r,  eamdmc,  fakhion,  halberd,  juckal 
odtaler  ban  med  det  korte  engelske  a  (•å»),  medens  det  i  de  to  førate  skal 
vsre  "eb«,  i  de  tre  aidate  »åb-;  i  JUnoer  udtaler  ban  oio  som  •åb*  istf. 
•aa*.  Delle  maa  vsre  lilalrækkellgt;  vi  bar  spildt  altfor  mange  Ord  paa 
ddU  Makvariu 

A»  Lmrse»å. 


Fortsatte  uddrag  af 
IndbydelgeøBkrifter  fra  fimkellige  gkoler  1  1874. 


Herlufabolm  skole  er  i  alt  væseniigt  indrettet  som  de  statsskoler,  der  bar 
begge  slaga  studerende  disciple.  De  betydeligste  afvigelser  er,  at  den  ingen 
reeldiaclpie  bar  og  har  beholdt  gamle  anden  klasse  under  navn  af  forbere- 
delaeaklaaae.  1  V  var  der  ingen  dise.  af  den  matb.  retning,  i  IV  og  111  var 
føilioldel  mellem  Sp.  og  M.  henholdsvis  8  +  1  og  13  +  5.  TimeUbelien 
er  «N9lreiil  lig  kommilsioiieus.     IV  M.  og  111  M.  bar  i  en  aærlig  Dansk  time  Icst 


G8    n,  II      l-erls,  iMr»g  uf  ltidb>deljefifikririer  fra  forskj.  skoler  1  187i. 


for»kell1g1   *lT»mflllsk   og   Græsk   mjlhologl   Imrd  IL  og  Odyss.).     I   to  af  At 
f\w  Pnntke    limer  har  V   lipBt  1gliind«k   fnicd   den   Ofinskc  Isreri,    Wltnnif 
lCT!it*hop  f?8  1}  ojyt  Iversins  grnmTnallk,     I  samme  klasse  har  alle  disc.  ta!^" 
t(r»{,H'lsk,     I  histark  ir>dffir€»  I  I  — IV  blochs  Isrvbog  Tor  realskoter. 

I  Horgerdydskolen  paii  Kristian shavn  går  skolfåret  fra  pSske  til  pilke,  of 
Indbvdelsesskriltt'l  er  derfor  iideivRt  I  Murts  Ved  å^m\t  som  \ed  ite  andnfj 
slorre  prhulskoler  I  hovedaladen  er  tifvlpelsernft  i  undertisningsskemacl  fol 
mangf  lll  »l  kunne  ancives  1  el  korl  uddrag.  Under  de  6  klasser  tr  åtr  : 
lirlleskinsfer  o«  4  iHidt-rklasscr.  V  Sp.  talte  T,  V  M.  2  disc.  Hvorledes  for- 
holdet \ur  i  IV  ojz  111,  oplyses  ikke.  Dansk  og  Islandsk  havde  1  V  2  Umer 
hver  med  forikelJiGie  lærere.  I  Isj.  læstes  Wimmers  læsebog  (40  s.)  og  l?er- 
sens  grAnmiar.  Alle  disc.  i  V  Ivste  Knsrelsk  (som  ogsaa  litses  i  de  lavere 
klasser  med  1  ugettmej.  I  historie  Indføres  Blochs  lierebog  for  realskoler  1 
I— IV,  --  V  M.  har  i  B  mathemaliklimer  liest  Steens  ren  mitth.  (Ul  rtioktions- 
Ittreii).  desuden  trigonometri  og  stereometri,  I  naturlcre  {3  t|  Ørattds  ^ 
og  en  ustiotiomi.    Nalurhlstone  Isses  ikke. 

Borge rd)dskolen  I  kjobi^nhavn  har  under  de  H  Masset  6  fieltefklaf 
t  lll  og  IV  er  der  disc.  if  begge  rrlnlnger,  men  tallene  angftea  Ikle  ▼ 
tarst  Islandsk  I  de  tHmske  limer  fWlmmers  Ivsebog.  63  sider,  og  grmmcn.l 
I  samme  klapse  Isses  Itåde  KhiEelsk  ibegyndt  lavere  i  skoleøs  og  Tir&k.  Ltgtsi 
toitanttea  regiffitndrrvisnlngen  )  1  ugetlme.  1  hlatorit  bnifes  EoMs  odtai 
I  U  — IV  ns  lildtfi«  i  V— VI  Den  s>nes  al  skufle  afluses  af  Bloeha  lirreba 
ht  lealskoiei.  som  på  boglisten  for  ossle  ir  er  aosal  i  IL 

ttaderskv  ibereres  skol«  bar  6  tliiderende  llaaaer  og  d 
TiMiIwérltiigtP  stemmer  f4>r  éet  meaie  med  de  herde  siMaslaiin.  åf  ^ 
Uitlia  It  dtid^le  h#rte  I  tit  den  math,  retning.  Men  åm  Uién  Isfttt  i 
ghela«  af  ttiidenrl»nln§eu  I  mathematilt  og  ttatorljrre.  I  HT  «§  III  var  Isf* 
MIaifft  «»ttkm  Sp  ^  H  benh^tdsTis  7  ^  IS  a«  II  -f  U.  Dm  aatliit 
»MtHlwit  I  IV  M  ug  lll  II  er  atiiendt  til  iimtk  njtlioloti,  iMttii«  af  ØMn 
«f  Hfiioiiiif.  isåaodak  Isslca  i  V  ft  I  timar  <DaMk  2  Uoaa-  saé  a»  wmåm 
Isitffi  llrr  heitira  heratiis  UtstiMig  t4S  a.;  «f  gmflm.  lll«  disc.  f  T  Issll 
Ki^cU.  BM«  tilllgt  ttlb^dtt  ésiB  aiJtftlsiste  t  Tva  t  ii«i#  | 
bn^m  i  Ir-Vi  Ihi^gu  ag  ttlatka  isilir#^  im^ 

Ulm-  sf  HcakåaatA  Talvft  åangsingidf  li^f  a  i4 
4  realfclasarr  «f  §  aliidamida  Uasatr.  beiffBftde  på  iDa<.  jJ.  Ijx^^^  .t. 
lÉiilit^  et  dif  alk  I  V  Of  IV  af  dett  tfr  kisL  ivtala^.  1  01  ted» 
lalMliffT.  wmm  érr  m*  Me.  ivar  langa  af  btrr.  V  hat  I  iiåndai  m 
mmiif$  ^rtt  tott  Wmmtn  teatiag  {M  r)  of  §ramm.  l«la  Hnm 
Ki^ilil     VffiiisniiUwrti  imas  til  It  witm  mtkn  mimåm  tenéaf 

tttttiMS  &åaée  hm  I  tafiefcdabasiteaat ,   4  ■a^'itfiiaar,  I  i«ai 
•9  t  miiimii  d».     »aa  bar  der  ta^stm  #aaifl»  «n«l  f  ▼  i  alårtr  < 


B.  R.:  ForU.  udiirag  af  IndbydeUesskrifler  fra  forskj.  skoler  i  1874.    69 

iV  UasMt  dlae.  var  alle  aprogstodereode.     1  111  må  der  ba^e  ymrei  dUc.  af 
basge  retninger.  • 

Det  ?on  Weatenake  Inatltut  bar  samme  klassetal  som  forrige.  1  de  stu- 
derende klaeaer  flndea  kan  disc.  af  den  sproglige  retoing.  V  bar  Icst  Is- 
(med  læreren  I  Dansk)  i  to  ugetimer  (Wlmmers  læsebog  35  s.,  iver- 
wnae.).  Alle  dise.  I  denne  klasse  læste  Engelsk.  Historie  er  i  1— lY 
Iset  efter  Bohrs  mindre  lærebog  og  Allens  Danmarkshistorie. 

Hauchs  Latin-  og  Realskole  er  ^ed  at  bygges  op  fra  grunden  af.     1  det 
feriebne  skoleår  baldes  klasserne  1,  II  og  111  B  og  A  foruden  en  forberedel- 
1  2  afdelinger. 


Eflersiægtselskabets  realskole  havde  9  klasser,  alle  delte  i  2,  3  eller  4 
sideordnede  afdelinger.  De  seks  øverste  klasser  har  fra  2—6  ugenlige  skole- 
timer flere,  end  de  tilsvarende  klasser  i  statsskolerne,  og  denne  heldige  om- 
etæodfghed  er  navnlig  kommen  de  levende  sprog  til  gode;  således  har  i  de 
to  everste  klasser  Tysk,  Fransk  og  Engelsk  kunnet  få  5  ugenlige  limer  hver. 

Relsingers  bdjere  Realskole  har  seks  klasser,  den  øverste  toårig.  Tysk 
tøetei  fra  fdrste  klasse,  Engelsk  fra  anden.  Fransk  fra  tredje. 

Slagetse  Realskoles  klasser  er  forberedelsesklassen,  1,  ll^lV  (delte  i  B  og 
A).  T^sk  begynder  I  I  (med  1  time),  Engelsk  i  MB,  Fransk  i  11  A.  Også  i 
denne  ikole  har  de  hojere  klasser  det  held  at  have  flere  end  30  ugetimer, 
så  Dansk  og  de  levende  sprog  i  de  4  klasser,  som  svarer  til  statsskolernes 
1  R— IV  R,  har  haft  3,  historie  i  de  2  sidste  år  4  ugetimer. 

Vordingborg  Realskole  har  forberedelsesklasse  ug  1— V,  sidstnævnte  to- 
årig. De  levende  sprog  indtræder  som  i  statsskolerne  for  bckiippelsen,  Tysk 
I  I,  Fransk  i  U,  Engelsk  i  111. 

Svendborg  Realskole  har  9  klasser  (1— IX).  Engelsk  læses  fra  IV,  Tysk 
fra  ?,  Fransk  i  VI  og  VII.  Skolen  dimitterer  ikke,  men  nogle  disc.  af  øverste 
klatte  tager  forberedelsesprøve  af  lavere  grad  i  Kbhvn. 

Vejle  AmU  hdjere  Realskole  i  Kolding  har  6  klasser  (1  forb.  og  1  ~  V). 
den  øverste  toårig.  Tysk  læses  Tra  1,  Fransk  fru  11,  Engelsk  fra  III,  i  reglen 
med  2  ogetlmer  hver  (Fransk  og  Tysk  i  fdrste  åf  3). 

FMericia  Latin-  og  Realskole  har  nu  sine  4  øverste  klasser  indrettede 
tom  ttitsskolernel'lV,  både  for  realister  og  studerende,  disse  sidste  dog  vel 
kno  af  den  spr.  retning.  Under  disse  klasser  er  der  to  underklasser,  sva- 
rende til  tidligere  fdrste  og  anden  klasse. 

Privatskolen  i  Vejle  har  4  klasser.  I  11  begynder  Tysk,  i  111  Fransk,  1 
IV  enten  Latin  eller  Engelsk.  En  femte  kl.  skal  oprettes.  Skolen  bar  hidtil 
haft  ret  til  at  afholde  Præliminærexamen  af  lavere  grad.     Man  vil  arbejde 


70   I)    H:  Votih.  inJdrag  af  ](idb>dc]ae«£kririer  fra  forslg.  ikolor  i  ISTi. 

hrn   iil  al   kuiHic  alhuld«  IV    klessi«  hovedeiamen  og  rcaUfgHniieianifn  if 
hojere  ymd. 

TKifited  HvalikrHi«  har  (  forherrilflBeskJasse  tamt  klaftCTiie  I  — VI.  T)il 
irnilrætlor  t  I,  EiiROlsk  I  II.  Frariil  i  Hl,  NHliirlifTe  læses  fra  ll[— VI,  i  IH 
og  IV  rtf>tlguiik  kun  meé  1   iigeiimf» 

B.  H 


Fitjmøløgi^ke  »niåfiiij;. 


I, 

UrrleL  /år   (ovisj    bruge&.  soni   kapndl,  ulaMtidellg  \  danak  og  iteaik.    i 
iIl'I   iiørake    TuJkeKprot,'   og    pfi  laJand    og    tærocrnc    bruge«   derimad    formår 
SV4I redde  (il  ort.  §awtr  og  Ji  til  al  betegne  fAr.     ^yiibudik  tiar  dog  i  al  falil 
en    cnkflt   »ammensætiiing   {færilu4,   iicaruB   redgviua),    og  i  navnel  Fmrter,  ^ 
ifii.  Færc^far,  fifrttig^k  Forjar,  med  dets  avtednlnger  have  ¥i  tel  ogaå  ordclfl,  ■ 
Gnmmeldaiiak  og  -svenak  har  formen  Jar,  i  den  irldste  lid  udtalt  J^r,  aenere 
får.     1  den   gamle    otdnorsk  -  islandske   litenitur  forekommer  ordet  i  forme a  _ 
fær  (f^r)  I  d^n  ælddie  sjirugJige  avhandling  i  Suurra  Edda  (commlaaJonaudg.  ^ 
Il  a.  IR)  —  ^Kwdrtrt«  heitir  Jar  —  *),  men  ellera,  som  det  syne« »  kun  i  moi- 
meuaielnliiger      Forinen  /rfr    i    senere    oldnorak    svarer    Iil  og   er   T«t  op- 
lagen fra  gammeldanak.     I   andre  gotiske  lungemål  éynes  ordet  ikke  al  fore- 
komme, og  en  rimelig  etymologi  av  det  er,  eil  lidt  videa^   hidtU  Ikk«  given* 
Følgende  forklaring  turde  muligvia  være  den   retle:  får  er  at    iamme  rod  ^ 
aoQi  /æ,     Ligestnn  vi  »ættiltg  have   en  fælkéjafetiak  gruDdforoi  *paku  kVpak)  m 
til  »kr.  lend.  yoga,  laL  pecu,  lilaviak  yehå-å,  got«  Jaihåt  otit  fiku^  oo.  /i  -^ 
allfdea   mA   ti   av  i^amme  rod   have  en  anden  stamiuG  ^paJutå-  (ik.)  lYtrendi  ■ 
Iil  lat  peeué  i-f.  p^coriå  (ikj.     *Palaå  vilde  på  gotisk,    når  rodaelf Jyden  for-  f 
t>lev  u^vftkkei,  Ivde  *jahU  iatautuie  */QKi«'a\*i,  og  lige  aom  vi  hat«  oo,  h^ 
(ikj  fi^arenile  til  got.  katU,  vilde  \\  th  Jdr  svarende  til  Vo/ii«,  I  det  h  regel* 
ret  ud«t«)dtefi  og  fraimkaldte  tratatiiingafoHæogelse  iiir  foregående  aehlyd  (jf^^ 
idr  ^  ahi.  zo^fir«  got  ia^  o.  a»  v),     Iku  oldnorak  -  iaUodtke  form  (^r  op* 
atlr  a¥/dr  aom  /jr  av  Wr  ^gnid-sv.i,    som  k^r  a?  Irar  (gmd.*aT.1,   gol-  io* 


M  Jfr  Gialaaon:  lJ6iisk  orOabok  a.   107, 

^>  Jfr.  Lyn§l>y  i  ditte  tldaknlts  ?  b.  ».  ai7. 

f)  Ifr.  ^chiciohcta  Lompeadium  itdje  udg.  «.  iW. 


Tildemar  Steffensen:  Etymologiske  småting.  7| 

-•.  i.  T..  I  del  det  a?  §  opståede  r  virker  omlydende  >).  At  omtyden  i  Ur  er 
AflBBikBldt  av  r,  ses  aT,  at  andre  oprindelige  ot- stammer  på  on.  ikke  hav« 
ttaitjå,  tom,  for  oden  hatr,  f.  es.  harr  (ik.),  nåletræers  løv;  sæd,  byg,  « 
8«l.  *han9,  1  to.  ham-emi  x^ft5*r»f  *).  At  barr  er  ik.,  ses  af  Pjdlsvinns- 
Wål,  Bngget  udg.  t.  19*:  hvai  fat  barr  heiHr;  med  urette  gdre  Fritioer  og 
-ftek  iet  derfor  f  deres  ordbøger  til  hak.;  Egilsson  og  Oxforder -ordbogen 
bare  derimod  det  rette  kon.  —  En  anden  nomlydt  ot-stamme  er  $etr  (ik). 
éHm,  gr.  iloc,  skr.  åodoB*),  End  Tldere  kan  nævnes  jSFofi,  eller  .ubrudt  feU 
(Hl.),  Qcfd,  der  .står  for  ^fefji,  Jfr.  oht.  osax.  feli$  (ha.)*).  Når  vi  derimod 
bftve  on.  røk{h)r  ifk.),  tusmørke,  overfor  got.  ri^,  ses  det  let,  at  omlydeii  i 
Jette  ord  skyldes  stammens  v,  aiuå:  røkr  for  *rekv^. 

At  disse  exempler  på  oprindelige  ot- stammer  —  hvis  tal  pladsen  her 
llke  tiltider  mig  at  forøge,  men  som  jeg  måske  en  anden  gang  kan  få  lej- 
Vgbed  til  at  behandle  udførligere  «  vil  det  være  klart,  atomiyden  i  f^r  kim 
kfto  skyldes  slutoings-r'et;  vi  må  altså  sætte  en  nordisk  grundform  *faheR 
r  ^fakoM?)  *).  At  den  oprindelige  rodselvlyd  a  er  svækket  til  e  i  fé  for  */ehu, 
usvækket  i  */ir,  medens  latin  har  e  både  i  peeu  og  peeii#,  har  intet  nt 
betyiM,  fia  il¥r' haves 'mange  eiempler  på  lignende  uregeirethed.  Med  ihens)ii 
Hl  betydningen  stemme  peeuå  og  f^  godt,  idet  peeus  jo  særlig  —  i  den  se- 
nere Ud  alUd  —  betyder  får. 

T. 

Oldnorsk-islandsk  l^r  (femur),  gmd.-sv.  lår,  ser  ud  til  på  samme  måde 
•I  imn  opslået  av  en  grundform  *lalcaa  (vlok^^  En  beslægtet  lat.  form  kunde 
vi  aå  mnligvla  have  i  lacmrtm.  Lacm''  vilde  da  stå  for  det  opr..  ^Uåkoå-, 
Uge  sem  t  ex.  verber  er  en  opr.  ot-stamme.  Av  *løka$  kunde  et  nyt  ord 
daaoet  ved  afledningsendelsea  (t)lo-.  En  med  l^r  formelt  mer  stemmende 
form  Iwves  I  gr.  Um9€  (ik.)  «  U»ap^,  skål,  der  af  Fick  (YergU  W.  1  b.  2 
ndg.  a.  S1K>,  485)  beoførea  til  samme  rod  som  lat.  lacertm,  næmlig  Uk,  med 


•)  Jfr.  nmggt  I  deUe  tIdskrifU  7  b.  s.  320. 

*)  Jfr.  riek:  fergleleb.  W6fterboeh  3  b.  3  udg.  s.  202. 

*)  Jfr.  Fiek:  Veigl.  W.  1  b.  3  ndg.  s.  225;  13  b.  s.  317  sætter  han  deri- 
mod stammen  aetni«. 

*)  Når  HolUmann  i  Altdeutsche  GrammaUk  Ib.  8.126  siger  •ffoU  hUB /aU$» , 
er  det  åbenbart  vrangt  for  fd^å.  —  For  øvrigt  synes  £aU  {feU)  af  opr. 
1^^  tt.  h.  t  betydning  at  forholde  sig  til  gr.  jioåk,  skr.  purt  som  on. 
bjorg  [berg)  til  on.  borg. 

*)  Herefter  bortfalder  den  parallel,  som  Lyngby  i  dette  tidskrifts  6  b.  s.  39 
drager  mellem  de  got.  stammer  på  -ifa-  og  de  on.  énstavede  medlyd- 
staouners  nf.  gf.  flt.  bu.,  i  det  der  Ingen  lighed  bliver  imellem  got  haiis, 
OU.  haår  på  deu  ene  sid«*  og  got.  ^hohU,  on.  bøjer  på  den  anden  side. 


72    V.  Steffenten:  Etymologi »ke  småting.    M.  C.  Gerti!  In  Liietftituin. 

gr«  ml  betydningen:  l»6|e,  uridybc.  M.  b.  t.  den  noget  nhlgende  bemsrkelir, 
ftoni  l^r  og  lacertm  hnve,  kan  henvises  lii  laL  armus  overfor  on.  armr,  on^  M 
vnåvi  overror  lysk  wtide  o.  dsl.  I  nu.  hjtve  vi  endelig  av  sntntne  rod  el  atiilet  ■ 
©rd  Ipgr  fha,),  slamme:  iMgja-  for  ^latfja-  (engcUk:  Ug)*U  Del  har  Mi 
en  ligni-nde  betydning  (itpg«  sktniieliGn)  deU  og  offeBl  en  mer  »(mindelig  be- 
mærkelae  (benpibe »  ben).  M.  U.  1.  betydning  forholder  l^r  llår|  ålg  ■llti 
tit  ipgr  ibenJ  iom  f^r  (får)  Ui  fé  (lirealiirer).  Men  medens  vi  have  sam- 
mensætningen iMMgr  liårben),  Undes  der  næppe  noget  ^/^r/é  =k  f^n^uir 
{ffirl.  —  Hvis  /^r  og  lÅr  virkelig  ere  opr.  <w*slnninier,  galedes  som  jeg  itstn 
for  bur  seguvl  vise,  er  der  herved  ytlel  et  Ijidrag  til  bædre  forslAelse  av  den  lyi)- 
overgang,  prof.  Bugge  i  detie  lidskr  7  b,  s.  320  har  berørt  Mr  pf^^  B- 
dér  siger,  nt  -r  ...  i  Qld norsk  ofte,  nit vn lig  hvor  det  er  opsiaaet  af  t^  vtrkrr 
omtydende  ligesom  /  piitt  den  forudgaiiende  Vokal«:  mfi  —  i  fald  fdr  og  lér 
ere  <M-slammer  —  indskrænkningen  •navniig*  bortfalde,  Tt  for  »vrigl  hat«  lUr 
(le  ord,  prol  U.  ur^fi^rcr  som  eienipli*r  på  nævnte  omlyd,  r  for  irldrc  #,  9%^ 
del  saiume  gu^tder,  så  vidt  vides,  de  nniJrp  p&  samme  måde  omlydle  ord,  i 
han  ikke  bar  opregnrt< 


Ib  Lucianun« 


In  vita  iMeiani  enp.  2  i«*rrur  scriplor,    palrrm  suum  slsluarlnm  se  flfrl 
Yoluiflse,    i|uum  se  ad  hane  årtern  optime  a  natura  inatruetum  esse  putareLi 
*£rfy/jA»(}fro  dé,  inqult,  raU  i»  rov  tdigov  naaftaU'  l'nort  y«tq  dqi$tiif¥  éflll 
nHy    iT*ffaaj(alt»t9f ,    tino^imt'   atf    ro»'  xtjgoM  fj  ^oac  ij  tnnovi  ,   .  di^inltttmrA 
élxéttiH,    wt   tdéuovp   T^  naf^i'  (f*  oh  na^a  fiii^  rur  d^daffxdltap  nify^ll 
ilajufia¥0¥^    toft  di  inaé^Qi  åU   fr^v   »tf^vta«'   xcrj    rrtvt«   rjr   xtl.     Si  bipe 
scriptura  redpitur.  et  éixdrmi  prorsus  Insoltto  niodo  posltum  eit,  ut  signiQc«t 
tmagint'S    *Btmilitudinem    retulissc   rerum • ,    el   patrem  Luclaol  puerl  trias 
probas:^e  putandum  esl ,  quod  v)x  est  verlsimlte.     Transposilis  vert»is  opllmi 
efflcitur  aententm:  ,  *  .  .  a$finlatrov  itf*  «ti  .  .  nktjyåi  /i<i^/9irror,  *i9otmL 
mi  tdéttQvv  Ttij  naiQi,  rors  di  xtX.    Jocose  signiQeal  Lueianus,  qaanlo  oilter 
nlllf  lemporlbns  pnter  de  artitlcils  suls  judkarit. 


•)  Jfn  Ftck  Vergl  W.  :i  b.  3  »Mg.  s.  262. 


73 


NekroUg. 


Carl  August  Walberg 

Tar  fbdå  den  14  December  1827  i  S&restad  af  Veslergotland ,  der 
bans  fsder  då  var  komDiinisler.  Efter  alt  hafva  genomgålt  Skara  skola 
oeh  gjrninasiuni  kom  han  hdslen  1847  lill  Opsala  Oniversitet,  hvarest 
ban  genasl  ulmårkle  sig  ej  mindre  genom  flit  och  sladga,  ån  genom 
sin  vackra  lenorrost.  Den  sisln&mnda  gjorde  honom  lidigl  lill  en 
framsUende  medlem  af  Opsalas  då,  6om  nu,  berdmda  studentsång- 
fdreaing,  oeh  han  forvarfvade  sig  redan  i  de  forslå  åren  mange  van- 
ner  for  lifvet  bland  aldre  och  jfngre  universilelsmedlemmar.  Hvarken 
sangen  eller  v&nskapen  drogo  honom  dock  från  hans  studier,  hvilka 
ban  al&ndigt  idkade  med  den  jemna  energi  och  grundlighel,  som  till- 
bdrde  hans  karakter.  Walberg,  som  under  sludentåren  foretrådesvis 
egnat  sig  åt  de  klassiska  språken  jemle  fliosoflen,  i  hvilka  åmnen  han 
hall  UU  Iftrare  Spongberg  (till  en  del  åfVen  Palmblad),  Sellén,  Zedritz 
och  Bostrom,  ingick^  sedan  han  1854  blifvil  fllosofle  doktor,  vid  (;p- 
sala  Universitet  såsom  docent  i  grckiska  och  blef  1860  adjunkt  i 
samme  vetenskap.  Ar  18G2  ulkom  «Svonskt-grekiskt  lexikon  af  C. 
W.  Linder  och  C.  A.  Walberg«  Qfr.  Tidskrift  for  Philologi  etc.  1863), 
af  hvilket  verk  Walberg,  enligt  foretalet,  utarbetal  slorre  delen.  Året 
1863  upplogs  for  W.  af  en  resa  till  Prankrike,  Ualien  och  Grekland, 
under  hvilken  han  i  Florens  fdretog  en  revision  af  dervarande  Euri- 
pides- håndskrift  (Plorentinus ,  plul.  XXXII  n.  2);  af  denna  revision 
bann  han  blott  aU  ulgifva  Eleklra  (1869;.jfr.  Philologischer  Anzeiger, 
1873,  neunles  Heft,  der  denna  upplaga  år  anmåld  lill  del  basta) ^). 
År  1869  utnåmndes  W.  till  professor  i  grekiska  språket  och  lileralu- 
ren  vid  Lunds  Universitet  och  UlUraddc  detta  embete  i  Maj  1870  med 


*)  DfD  i  samma  lidskrift  ottalade  dnskan,  att  åfven  W.s  revision  af  de  6f- 
Tiga  skådespelen  måtte  utgifvas,  torde  efter  hans  ddd  ej  kunna  uppfyllat, 
då  aoteekDlDgaroa  gjorts  med  mycket  fin  stil  1  ett  exemplar  af  KIrehhoffs 
npplaga. 


74 


Nekrolog. 


en    forolåsi^iDg   «om    HhylhmM.      Det  sydsvenska  L'niv«rsilt;lcl ,    htilké 
emoltog  hoQOui  såsom  en  man  i  sin  fulla    ungdonjskraft  ocli  med  ell 
vid  syslorunivtirsjletol  rorvarfvadl,    sladgadt  aiiseeade  som  veienski^is- 
man    och    iiirare,    fåslade    vid    honom    de    slorsla    ftirhoppningar   och 
fruklade  bloU^    nit    han   vid  vn  suart  vanlad  ledighel  skulle  ålervånda 
UH  Upsala.     Då   denna   ledigh€t,    genom    Prof«    Spongbergs  afskcdsU- 
gandc,   inlr&fTade  t  Januar!   1874,    stannade  umellerUd  Walberg  qv4r  d 
Lynd,    som    dock   snarl   derefter   skulle    forlora  liOQom  gciiora  dodco.' 
lian  alled  efler  n^^gra  månadef^  slilla  afljnaiide   d.  14  Oktober  1874 
efter  ell  Ircårigl  aktenskap  efterlemuande  en  ung  rnka  oeh  Ivå  sp4di 
s5ner. 

De  år,  Walbcrg  lillhdrl  Limds  liQiversitcl,  hade  blifvjl  lagn«  i 
anspråk  åfvcn  af  uppdrag  ntom  Cniversitelei.  En  roångårig  eiaminnior 
i  Studentejtamen  hade  han,  dA  denna  1863  upphorde,  fåU  en  plallj 
blund  de  censorer,  hvilka  af  Regeringen  ulsågos  aU  dfvefvakn 
elemenrarlåroverkens  a/gångsexamina ,  livjlka  skulle  ersåUa  det 
skaflfadc  inlrådusforborel  vid  Unhersllelen,  och  fortfor  med  denna  be*' 
fattningi  lill  dcss  han  detta  Ars  vårlermln  af  sjiikdom  derifråu  fBr- 
hindradcs.  År  1865  —  66  hade  han  varit  medlem  af  en  komité^  hvil- 
ken af  Renderingen  liltsatt&  fdr  att  granska  de  vid  gpråkundervjsnjngcn 
i  skolorna  brukade  larobucker;  i  korniténs  betånkande  år  den  Ueli 
&om  handlar  om  larohdcker  i  grekisk  grammalik,  hans  sarkildji  arbelo« 
Hans  på  del  pediigogiska  området  sålunda  fdrvilrfTade  BrfarcnheC  od 
tnstgl,  åfven  Adagalagda  genom  ålskilliga  uppsaLser  i  Fedagoglsk  Tid- 
skrin  uf  L.  K,  AulJn ,  vtlle  Regeringen  I  vidstricklare  mon  gora  $lg 
lill  ^uåo,  dA  han  i  Nov.  1870  kallades  lift  medlem  nf  den  kooulé, 
brilken,  med  anledning  uf  Riksdagens  hemstAllan  samma  år^  skuØi 
afgifva  forslag  lill  furandringar  i  elcmenlarlåroverkens  inrålLniDg,  Så- 
som medlem  af  denna  komité  vistades  Walberg  i  StoekhoJra  hela  M 
1871  och  cgnade  sig  med  oforlrottadt  nii  Al  komUéns  arbetaø^  Ifkfooi 
han  ock  I  våsentlig  mon  torde  hafva  hafl  ionytando  pA  dessi  iirbe- 
(en&  resultat,  hvilka  åro  nedlagda  i  komiléns  bel&nkande  tfll  Kønfl« 
M^t.  (Stockholm  1872).  Då  delta  fbrslag  lill  eo  n>  skolordniog,  • 
hvilken  en  bel3dUg  dfverilgl  var  idlddad  den  llirda,  på  Ua^siik 
grund  bvggda  skoian,  af  Ikgeringen  bloti  befordrades  lill  Irycket,  uieo 
icke  framlades  ijll  behandling  af  Kiksdagen,  uudgick  delta  icke  all  hos 
den  for  sin  ofVertygelse  vArmhjerlade  ocb  tilltka  nnkånslige  WalbefS 
Vilck^  en  Tiss  mis&ståmning ;  elt  uttryck  at  denna  ville  mao  se  i  drn 
anoDima   skriften   •!  låroverksfrågani   (1873),   hvilken  alU årlig* ,  ©eo 


|Um  l^il^itet  ($rl|^tar  jle  &sigter,  komiténs  pluralitet  uttalat,  oc|i 
b^MiBpiir  Jffigff^eir!^,  \nlP^  ^rama  framlagda  fdrslag.  EU  erkljn- 
oaøMle  1^  fip  .TCfirjysamhet.  p|k  de^ta  område  ronte  Walberg  Tid  sTenskt 
JiritfeQi|ote  ||r  .l$7^i  i^  ^^  t^Iril^t  forsaml.ade  skolmånAen  valde  honom 
Ifll  iDQ^ls  C^nii\e  oi:^caiidie.. 

.^a|berg  yti/c  en  af  dp  personlijgheter,  hvilka,  hvarheUt  de  rora 
fig,  TåeJLa  uppmarluf^mlfet  oeh  sympatier.  Redan  hans  yttre  var  i 
1|^  jgrad  tffltf^ande.  l^Q  bogvazt,  flnt  byggd  gestalt, uppbar  ett  huf- 
tpd  med  ^grekiskl  r^elbundna  drag,  men  ^nied  de  nordiske  fargerne  i 
bj ,  lockar  og  5gon.  Hans  umgångessatt  var  stilla  oeh  antpråksldst, 
ffpen  ^tan  den  ringaste  anstrykning  af  lård  blygbet  oeh  forlågenhet; 
del  iitmårkles  fast  mer  af  en  viss  akademisk  Tårdigbet,  men  parad 
med  (}en  ådlaste  humanitet  oeh  en  forekommande  vålvilja  mot  alla, 
som  kommo  med  honom  i  narmare  beroring.  Ofverhufvud  var  han 
en  omisskånnelig  representant  af  veslgolalynnets  basta  egendomlig- 
heler,  i  sin  trohjcrladc  godmodighet,  ej  mindre  an  i  sin  jemna  for- 
slAndsklarhet  oeh  sin  flårdlosa  grundlighel.  En  uppmårksam  iaklla- 
gare  upplåckle  snart  ett  elegiskt  drag  i  hans  lynne,  raåhanda  honom 
pålryckt  af  en  hjertesorg  i  hans  ungdom,  men  menniskoskygghet  oeh 
pjunkigt  drommeri  var  helt  oeh  hållet  fråmmande  for  hans  inanliga, 
mångsidigl  intresserade  oeh  rasllost  verksamme  ånde.  Med  lika  stor 
faslhet  i  åsigter,  som  humanitet  i  deras  framstallning ,  var  han  sår- 
skildl  en  varm  van  af  de  klassiska  studierna  oeh  genomtrångd  af 
deras  slora  belydelse  såsom  bildningsraedel  vid  elementarlåroverk  oeh 
UDiversitel. 

Såsom  fllolog  lillhorde  Walberg  den  riklning,  hvilkens  foremål  år 
sprak  oeh  litteratur  i  oupploslig  fdrening.  Med  en  ovanlig  kånnedom 
af  båda  de  klassiska  språken ,  af  hvilka  han  i  skrift  oeh  lal  måster- 
ligt  behandlade  det  latinska,  fdrenade  han  en  vidtslråckl  lilteralurkånne- 
dom,  måhånda  storst  inom  Greklands  poeliska  litteratur  med  hennes 
bjelpTelenskaper,  fornkunskap  oeh  lilleraturhistoria.  Hans  musikaliska 
bildning  oeh  anlag  gjorde  honom  mer,  an  med  filologer  i  allmånhet 
kan  vara  fallet,  skickad  lill  eli  sjelfslåndigl  omdome  i  metriskt- 
rbythgiiska  frågor,  ål  hvilka  han  ock  egnade  en  synnerlig  uppmårk- 
samhet.  Såsom  kritiker  var  han  lika  varsam,  som  vaksam,  i  foljd 
af  hela  sin  karaktersriktning  obenågen  ej  blolt  for  de  losa  bugskolten, 
ulan  ock  fdr  alt  idka  kritik  for  kritikens  egen  skuU.  At  del  lingui- 
stiskt-komparativa  språkstudiet  egnade  han  sig  jemfdrelsesvis  mindre; 
dock   har  han   riktal  vår   på  delta  område  faltiga  litteratur   med  en 


76  Nekrolog.    Carl  Aogdst  Walberg. 

liten  TårdefuH  uppsats  «om  tredje  personens  pronomen  i  grekiskan* 
(skrifven  på  latin  och  infdrd  i  Upsala  GnfTersitets  Årsskrift  fOr  år  1866). 
AU  Walberg  framfbr  alU  var  fdrel&sare,  erk&nnes  enståmmigt 
af  lians  åhorare,  hvilka  hos  honom  prisa  lika  mycket  f5redrageU  klara 
formfuH&ndning,  som  det  sakrika,  strångt  sofrade  innehållet.  Examine* 
randet  eller  råUare  tenlerandet,  hvilket  vid  våra  svenska  Universitet  i 
så  hog  grad  tager  en  professors  lid  och  fdrmåga  i  anspråk,  skdtle 
Walberg  med  en  fdrening  af  strånghet  och  vånlighet,  hvUken  Ullvann 
honom  lårjungars  både  aklning  och  k&rlek  och  som,  tillsammans  med 
hans  ofriga  egenskapar,  skall  trygga  honom  ett  namn  bland  Lundi 
CDiversitels  vackraste  och  dyrbarasle  minnen,  så  kort  &n  den  Ud 
varit,  under  hvilken  han  (illhorl  detsamma. 

C. 


77 


Adien  Piyi. 

Af  åUekmrd  CkrMensetu 


Dlaodt  de  mange  tvivlsomme  Punkter  i  Athens  Topographi 
ir  nappe- ooget,  der  i  nyere  Tid  har  været  mere  omstridt 
Beliggenheden  af  den  gamle  Follierorsamliogsplads.  En 
stilling  af  den  derom  førte  Strid  og  Prøvelse  af,  hvor  nær 
inne  komme  til  en  sikker  Besvarelse  af  Spergsmaalet,  vil 
ahentlig  ikke  være  Tidskriftets  Læsere  urelkommen. 

I. 

[  en  Afbaodliog  «Det  gamle  Torv  i  Athen*  i  forrige  Bind 
tte  Tidskrifl  S.  256  ff.  bar  jeg  viist,  at  medens  i  den  ældste 
det  offentlige  Liv  i  Atben  knyttede  sig  til  Kongens  Palads 
latens  Prytaneion  paa  Borgen,  henlagdes  ved  Byens  fort- 
Udvidelse  alt  rum  Tid  før  Solon  Folkeforsamlingerne,  en 
Lf  Eletsforbaudlingerne  og  visse  festlige  Sammenkomster  til 
imeikostorvet  Nord  for  Borgen,  ligesom  Regjeringsbyg- 
irne  tildels  grupperedes  om  dette.  Den  større  Deltagelse 
»rgerne  i  det  offentlige  Liv,  der  var  en  naturlig  Følge  af 
IS  og  Kleisthenes's  politiske  Foranstaltninger  og  af  Parti- 
ene i  6.  Aarbd.  f.  Cbr.,  førte  imidlertid  til,  at  man  afHen- 
tii  Pladsen  og  Borgernes  Beqvemmelighed  indrettede  et 
igtFolkeforsamlingasted,  ilpvlSj  som  udstyredes  med 
ipladser.  Talerstol  osv«  Dog  var  det  kun  de  Forsam- 
sr,  i  hvilke  Borgerne  skulde  sidde  og  høre  paa 
landlinger,  som  boldtes  der.  Naar  Borgerne  der- 
1  blot  skulde  møde  og  afgive  deres  Stemme,  var 
Bensyn  overflødigt,  og  Torvepladsen,  der  laa  mere  midt  i 
og  hvor  altid  en  Del  Mennesker  vare  samlede  eller  lei- 
Isvis  indfandt  sig,    laa  i  saa  Fald    endog   beqvemmere   for 

d.  tldtkr.  for  filoL  of  padftf .    Nj  rakk«.    II.  6 


78 


Bkliard  Christensen : 


StBrsteparteo  af  Borgerne.  SaadaoDeÅfstemDiager  vedblev  der- 
for altid  at  foregaae  paa  Torvet.  Udtrykkelig  er  delle  vel 
kun  overleveret  for  Ostrakismens  Vedkommende,  men  har  utvivl- 
somt ogsaa  været  Tilfældet  ved  alle  andre  Afstemninger  om  eo 
Enkeltperson  *). 

Pnyx  var  et  stenigt,  tiø ttliggende  Sted:  I  Aristo- 
phanes'fi  Bidd.  783  siger  Palsehandleren  til  Demos:  inl  taUt 
fittgm^  ov  q^qøvtl^té  anX^Q^Q  <få  na&^iMVQv  oii^Q^  og  om  Eleoo 
siges  smstdSt  313:  xdni  %my  nétgwtf  ivm^åp  %ovq  ifogovg  dvv* 
vQCÉonmr,  1  Platons  Kritias  p.  H2a  nævaes  Poyx  ligefrem  tom 
60  af  Atbens  fremragende  Bøider\  Derfor  hedder  del  hos 
Demosth«  om  Rrands.  16^:  'i^fi^  o  å^fåo^  oi^cø  ma^^to  og  hos 
riut.  Nik.  7:  iunl^fii&Q  nota  ofcr^f  %otf  éiifåQt^  nat^^fååvott  a»vt* 
Del  bekræftes  endelig  af  Scholiasterne,  saaledes  lil  Aristoph, 
Acharn.  20,  til  Ridd.  751  og  til  Aischrn.  m,  Tim.  p.  24  Dind., 
hvor  Pnyx  kaldes  nafo^  iiif/tjloQ^  loqag* 

Paa  det  an  ferle  Sled  i  Krltlas  gtver  Platon  en  Skildring  tf 
Athens  ældste  Borg,  som  han  forestillede  sig  den,  fereod  Over«> 
svømmetser,  iordskjælv  o*  L.  havde  revet  den  i  flere  Stykker.  Bnaj 
lænker  sig  Rummet  mellem  Byens  Bøider  udfyldt,  saa  at  den 
Fortning  med  Akropolls  danne  een  stor  Borgklippe,  og  ncvncr 
paa  den  ene  Side  af  Akropolis  Pnyi,  paa  den  anden  Lykabello« 
ia  tov  Jtctwatrf^MQv  t^g  Dvjlpo^*  Da  Lykahetlos  alt  for  Ittoge 
siden  med  Sikkerhed  er  gjenkjcndt  i  det  boie  spidae  Bjerg 
N*  0*  for  Athen,  hvis  Bovedtop  benævnes  efter  Bagtos  Georgios '^ 
mia  Pnyi  seges  paa  Beiderne  i  Byens  sydvestlige  Dal. 

Paa  Akropotisskraaningen  kunne  vi,  hvad  ellers  Poltust  VIII^ 
132:  /7rt'|  T^v  x^a^^^  ^^^^  ^!l  Wx^onoJlii  let  kunde  forlede  os 
til,   ikke   lægge  Pd>i.     En  saadan  Antagelse  vilde   hverken  lade 


M  B,  herom  Ernst  Curtlus  Att,  Studien  11  faui  d.  XIL  Bd.  d.  A^bdL  d.  I 
G9B.  d.  yfi&»   SU  GotllDgen),  39  m 

';  Dette  fremgaaer  med  utviTUom  Silkerhed  af  hele  SaauneDhjcu^éD,  Of  ^^ 
forbauaer  mig ,  «l  Curt  Wachsmulli  i  bU  njlig  udgivne  Skrift  Dit  SUdt 
Athen  im  Alterthum  I,  370  syDes  at  have  otérseet  del. 

^  ^^  W.  F«>rthbamnier  Zar  Topogr  AtheDs  (1833). 


Athens  Po^n.  7S 

I  Ibreoe  med  del  nysnævote  Sud  hos  PUUm  eller  med  den 
Irykkellge  Angivelse  hos  Aischines  (/f.  rtag.lA)^  at  Tiibererné 
*  Pnji  —  ialfald  ved  en  ringe  Drelning  af  Hovedet  ^)  -*-  kunde 
)  Propylæeroe *).  Curtiue^  der  tidligere  (I  Aroh.  Ans.  1858, 
D)  havde  lagt  Pnyx  paa  Borgklippens  Sydvestskraluiiing ,  hvor 
lere  Herodes  Atticns^s  OdeioB  opførtes,  har  da  ogsaa  selv 
vede  i  65tt.  Nacbr.  1859, 201^  f.  tilbagekaldt  denne  Bypothese'). 
At  Pkiyx  heller  ikke  kan  have  ligget  paa  Areopagos,  see  vi 
Lnklaii  bis  acc.  9,  hvor  Hermes  lader  Dike  sætte*  sig  paa 
Mhéieo,  saaledes  at  han  konde  aee  over  til  Pnyx.  Ogsaa 
lakfaaningen  af  Areshøien  udelukkes  tydelig  nok  ved  Piatons 
fDatilling,  og  det  er  aldeles  vilkaarligt,  naar  Waehsmuth 
øer  ind  i  Lakians  Ord,  at  Pnyx  laa  umiddelbart  ved  Are- 
igos,  saa  at  man  fra  det  gik  Uge  op  paa  denne  Høi^). 
Pnyx  m^a  altsaa  søges  paa  det  Høidédrag  Vest 
Akropolis  og  Areopagos,  hvorpaa  Stadqvarteret 
Uie  laa').  Til  Overflod  siges  det  udtrykkelig  af  Scholiasten 
Aristopb.  Fugle  997,  der  som  Hjemmel  herfor  paaberaaber 
Fortegnelseroe  over  Byqvarterernes  Grændser^);   og  det  be* 


Jfr.  Wieseler  i  Naehr.  ?.  d.  k.  Ges.  d.  Wiss.  zu  GoUiogeo  187^,  478. 

lirlbMi*  ttfrnt.    Jfr.  den  hos  de  attiske  Talere  almindelige  HeoYisoing 

•n^néXata  lavia*  (Demostli.  m.  Aodrot  (XXII)  76;  ti*  ovyra'l.  (XIII)  28  ; 

Harpokr.  v.  MlQonvkaia  ravta), 

Vlfacbsmuth  liar  paaDj  1.  1.  371  lagt  stor  Vægt  paaPollax*s  Ord  og  viUet 

hsvde ,  at  ^Axgonolis  altid  betegoer  den  øvre  Borgflade,  ngos  rp  Ux^o- 

iiol«*  aitsaa  Akropolisskraaniogen.    Men  selv  om  Pollux  har  ment  deUe, 

bf  ad  Ingeolonde  er  afgjort,  modbevises  en  saadau  Antagelse  tUstrskke- 

Hg  Ted  de  andre  Vidnesbyrd. 

WåefasmuUi  I.  I.  371. 

Om  Melites  Udstrækning  s.  min  ovennævnte  Afhdl.  S.  250. 

M4tm¥  aQtCTOS  diftQOPofios  xai  ytafiirQtii . .  • .     4>90»  di  KaXXiotQaTos, 

Ir  Ko1m¥^  drdSiifié  n  ilvM  avruø  åar^oXoyntot^ X>  éi  4>Uo/o- 

Qoi  iy  KoXtoyip  [ÅkP  avToy  ovdiy  ^é*»a*  Xéyiåy  ini  'A^åvéovs  di  rov 
»(»o  UpåodwQOP  ^Xå^tffonéor  Ir  rj  vvr  oicp  ixxXtiai^  ngog  iif  vf^jjfM 
Y^  Ir  rp  HwtvL  Miinou  olv  [«  Mon  da  vel....?]  fo  x^*^^*  9"^i 
nrs(«  foiiro  nør,  f  négtXa/tfidyum  *ai  n  Htni^^  KoXmwég  i^mr^  6 
ingof  [der  rar  nemlig  to  £oAa»ro*],  å  fåia^åos  Xtr^fwoi  (oSttts  ^igog 


ao 


Bichard  Chrisleosen: 


kræftes  ved  AischiD.  m.  Tim.  81  ff,,  der  omtaler  oluoneåu  og 
ilaxxoi  i  OmegDeD  af  Poyif  hvorved  kun  kan  være  tæokt  pa» 
de  Kljppebearbeidelser  til  Boliger  og  underjordiske  Beholdere, 
som  jeg  i  den  ovenoævnle  Arhaadling  S.  248  ff.  har  viisl  eodnu 
Dndes  i  slor  Mængde  netop  paa  dette  Døidedrag.  Fortræffeligt 
stemmer  hermed,  at  i  den  pelopoDoesiske  Krigs  Begyndelse  eo 
Del  af  Landfolket  boede  iv  Uvuvi  *).  Forøvrigl  kunne  vi  baade  heraf 
og  af  flere  af  de  ovenanførte  Steder  slutte,  at  Navnet /Ji^J  Ifllige 
brugtes  om  hele  Heien  eller  den  Del  af  Qeien,  hvorpaa  Folkeforgam- 
lingspladseo  Eaa.  SandsyDligvls  er  ogsaa  Ordet  med  Curtius  al 
aflede  af /7Kir,  »eioe  gebaille  compakte  Felsmasse*  *r,  lalfald  er 
denne  ADedomg  langt  rimeligere  end  baade  ældre  og  oyer« 
DerivalioQer  af  j  at  Folket  trængtes  og  flokkedes  der,  —  af  de 
maoge  Sten,  —  af  nvitm  ohijfåata  e,  L.  ^},  af  hvilke  forresten 
ogsaa  den  sidste  viser,  at  Pnyx  havde  en  videre  Betydning.  Da 
nu  Ordet  desuden  Ikke  forekommer  andensteds  i  GrækeDland 
om  en  Folkerorsamlingsplads,  kan  der  ikke  være  Tvivl  om,  it 
Jlvvi  oprindelig  betegnede  Haien,  hvorpaa  Folk«« 
forsamlingspladsen  senere  indrettedes,  og  kun  ved  en 
Korthed  i  Talen  kom  til  i  indskrænket  Betydnt ug  tillige 
at  betegneFolkeforsamlingspladaen  alene^).  Egnen  syoe« 
forresten  alt  paa  Aiscbines's  Tid,  efter  det  nysanferte  Sted  it 
dømme,  at  have  været  temmelig  øde  og  ringeagtet  som  Tilhold 
for  alskens  Pak. 

Det  nævnte  Høidedrag  Vest  for  Akropolis  og  AreopagoS|  — 


T»  pvtf  evi^tfBti  yiyfty*  to  Kolta^it^  fdlise  lo  Ord  maae  enten  tttJP^ 
eller  feUes  Ul  toti  KoXati^ov]  jtakååf  to  6n*&9tv  r^s  fAtgy.gui  øfoas).  " 
jtU'  otfx  ion  [Svar  paa  Hi  Des  $ptirgs(uaa{].  MéXini  ya^  ånw  ixi**'*' 
tÅf  t^  foif  oQiOfåoh  yiy^«nta§  rrji  nékam^, 

1)  Amloph.  EkU.  213. 

')  E.  Curtius  Att.  Sludieo  I  (auB  d  XJ.  Bd.   d*  AbhdL   d.  k.  Get,  d.  WIsi 

lu  Gottingen),  5, 
^)  Citaterae  horfor  floden    hos  Gottl'mg  Gesamm.  Abhdl.  I,  89  IT,  og  tio« 

Wclckcr  i  PlilloL  u.  hiBU  AbhdL  d.  k.  Ak.  d/Wisfi.  zu  BerJlo  1352,  S^U 
*;  Jfr  Cunlu?  AlL  St  1 ,  3  og  &I  (og  Erl.  Text  d.  7  Karten  itirTopofr  '■ 

Athen  8)  og  Loning  1  GolL  Nachr.  1873.  474, 


Meiiteheiderne  kunne  vi  kalde  det,  —  der  gaaer  i  Retning 
fra  S.  S.  0.  til  N.  N.  V.,  bestaaer  af  tre  tydelig  adskilte  Bølder>). 
Den  sydligste  og  hmeste,  hvis  øvre  Del  er  temmelig  spids  og 
naaer  op  til  457  Fod  over  Vandspellet,  Kaldes  na  i^fuseioQ 
eller  Pbilopapposhoien,  Den  er  ved  en  dyb  Hulvei  —  i 
Oldtiden  Koik^f^  —  adskilt  fra  en  omlr.  130  Fod  lavere  og 
meget  fladere  Høi,  som  paa  ældre  Kort  sædvanlig  betegnes  som 
•  Pnyihøien«.  Ved  en  ringe  Indsæokning  er  denne  alter  ad- 
skilt fra  deo  nordligste  Høi,  der  har  samme  Høide  som  hin,  men 
er  mindre,  og  som  navnlig  paa  den  Side,  der  vender  mod  Areo- 
pagos,  præsenterer  stg  som  en  meget  knudret  og  ujevn  Klippe- 
blok; denne  sidste  Høi,  hvo rpaa  Observatoriet  ligger,  kaldes  efter 
en  gammel  KlipperndskriTl  tæt  ved  dette  on  i  Regelen  Ny  nip  Ite- 
høien* 

Paa  en  af  disse  Bøider  maa  alisaa  Pnyi  have  ligget,  og 
selvfølgelig  paa  Høidedragets  Østskraaaing,  eftersom  man 
fra  Vestskraaniogen  ikke  paa  noget  Sted  har  kimnet  see  Pro- 
pylæerne. 


IL 

Den  midterste  af  de  tre  fløider  frembyder  paa  sin 
østlige  Skraaning  to  Klippeterrasserj  den  ene  ovenfor  den  aodeo, 
begge  orienterede  S.  V,  til  N.  0.  mod  Hnlveien,  der  adskiller 
MeUtehøiderne  fra  Areopagos*).  Den  nedre  Terrasse  {k\ 
BT  den  største.  I  en  Længde  af  omtr.  400  Fod  er  her  paa  Syd- 
vestsiden Klippen  med  stor  Omhu  bearbeidet  til  en  lodret,  12—15 
Fod  høi  Bagvæg  for  Terrassen  (•),  bestaaende  af  to  omtrent  lige 
lange,    under    en    meget  stump  Vinkel  Mmmeoslødende  Flader. 


»)  s.  meafeI«;eode  Korl  over  *  Det  vestlige  Aihen*.  der  er  taget  efter  CutUus's 
Sieten  Karleo  Eur  Topograpbie  \on  Athen,  BL  il»  med  Reltelae  af  nogle 
UoeSagtlgheder. 

'1  S*  tnln  ovetinffiTnte  AfbflL  S.  550. 

»)  Parcnlhcsmærkerne  \  del  Fulgende  s^are  til  Bogslaverne  paa  medfolgcode 
Plan  over  »Terrasacrac  paa  AJterheien  i  Atlieo*,  der  er  en  formlndftket 
GJengiyebe  af  Planen  i  Curtius's  ErliiuL  Text  d.  alebeo  Karlen  lur 
Topogr.  V.  Alhen  Teilbcilage  2. 


82 


Wchifi 


lienseo: 


[  Sammenstodspiinklel  har  inan  vad  Bearbeidelsen  ladet  en  St€D> 
lerniDg  {h\  blive  staaende,  der  hænger  sammen  med  Bagvæggeas 
Vinkel.  DeD  er  omlr.  S  Fod  høi,  11  Fod  lang  og  lige  8aa  bred 
og  bviier  paa  tre  Trrn  af  omtr»  1**2  Fods  Holde  og  Bredde;  i 
del  nederste  af  disse  er  der  hugget  Fordybnioger  til  Anbringelse 
af  Indsknfi plader,  Votivgaver  o.  L.  Paa  hver  Side  afTemingeo 
lige  ved  Bagvæggen  føre  8  smalle  og  lidt  lavere  Trio  op  tii 
dens  Overflade^  som  (øvrigt  er  noget  beskadiget,  Omtr.  40  Fod 
Syd  for  Terningen  er  der  i  Bagvæggen  udhugget  52  smaa,  flade 
Nicher  (c)  og  mellem  dem  eo  større,  et  Par  Fod  hei.  Fra  Bag- 
væggen skraaner  Terrassen  i  en  Længde  af  noget  over  200  Fod 
jevnt  ned  mod  N.  0,;  forneden  afsluttes  og  bæres  den  af  ea 
ornlr*  200  Fod  lang  Polygonmur  (J),  Denne  bestaaer  du  af  2— 3 
Lag  Sien,  uregelmæssige  Firkanler  og  Polygoner,  indtil  U— 12 
Fod  lange  og  5»6  Fod  hoie;  de  ere  kun  sammenholdte  ved 
Stenenes  egen  Vægt  og  ere  omhyggelig  tilpassede  til  bveraodre, 
men  ujevne  paa  Ydersiden,  minde  altsaa  uvilkaarlig  om  de  saa* 
kaldte  pelasgiske  Mure*  Murens  øverste  Itand  ligger  næsteo 
overall  i  samme  lloHzootallinia;  men  dens  Høide  er  paa  Grund 
af  Jordopfyldning  ved  Foden  af  den  ikke  overalt  den  samme,  paa 
det  højeste  Sted  nu  omtr.  16  Fod.  Omtrent  midi  i  Muren  er 
der  mellem  Stenene  udsparet  en  mindre,  firkantet  i^abning. 
Terrassens  Overflade  er  omhyggelig  glaltel  med  Bammerea,^ 
hvis  Spor  sees  paa  mange  Steder.  1  Tidens  Lob  er  deo  forf 
Størstedelen  bleven  dækket  med  Grus;  men  en  Oprydning,  soa 
Curtiiis  1862  lod  foretage  paa  forskjellige  Punkter,  har  viist,  at 
den  Del  af  Overfladen,  der  er  nærmest  Polygonmuren,  ligger 
mere  end  8  Meter  lavere  end  den  øverste  Del  ved  Bagvæggeoi^ 
Fod.  Curtius  antager,  efter  Sporene  paa  Polygonmurens  eversti 
Stenlag  at  dømme,  al  denne  har  hævet  sig  med  endnu  eet  Stco- 
lag  iveiret  som  en  Art  Brystværn.  Lidt  nedenfor  Midten  af  eo 
Linie  fra  Bagvæggens  Vinkel  lodret  paaPolygoomuren  stødte  bao 
ved  Indgravningen  paa  Mtirværk  fra  sen  Tid  og,  efter  at  have 
ladet  delle  nedbryde,  paa  tre  Trin  (e),  der  vare  udhugne  i  Ktip*H 
pen,  men  udfyldte  med  Stenplader,  hvor  denne  manglede,    Ldcn 


TtiyI  er  det  Levn  toger  af  en  ligtiende  StenlerDiog  som  den 
ovennsvDte;  begges  Sider  tahe  parallelt  med  hinandeD.  Selve 
StcnierDingen  er  efter  Curliuf^'a  h^ist  rimelige  Formodninj?  bleven 
nedbrudt  i  sen  Tid  for  hi  give  Plads  for  den  Bygning,  hviglMur- 
ir«rk  fandtes  p«ia  Stedet.  Gruset  her  og  helere  oppe  paa  Ter- 
rassen viste  et  øvre  Lag  af  Fotteskaar,  Brokker  o.  L«  og  neden- 
under et  betydeligere  Lag  finere  Skaar  af  Fode,  Drikkekar  o^ 
Lamper*),  Fragmenter  af  gamle  Skulpturer  og  Indskrifter,  ende* 
tig  to  Bnidfitykker  af  smaa  Marmorretietler,  der  forestillede  men- 
neskelige Lemmer,  del  ene  meden  Indskrift:  Jtt  *V]i<ft[«  ft^lx^'* 
Den  nederste  Del  af  Terrassen  nærmest  Polygonratiren  kunde 
kun  ufuyslændig  undersøges,  fordi  den  er  stærkt  opfyldt  med 
Grus  og  Klippeblokke.  I  Gruset  her  fandtes  hverken  Skaar  eller 
andre  Levninger  af  samme  Art  som  høiere  oppe  paa  Terrassen, 

Ligesom  Terrassen  er  bestemt  afgrændset  mod  S,  V.  ved 
Bagva^ggen  og  mod  N*  0.  ved  Folygonmiiren,  er  den  mod  N.  V« 
og  S.  0.  paa  en  Strækning  af  omtr.  18  Meter  fra  Bagvæggens  to 
Yderkanter  afgrændset  ved  skarpt  afskaarne  Klipperande  (f  og  g|. 
Fortsællelseu  af  disse  vilde  omtrent  træffe  beg^e  Knder  af  Poly<^ 
gonmuren.  I  det  aabne  Hum  mellem  denne  og  Klipperandene  har 
der  saodsyD ligfis  været  Adgange  til  Terrassen;  endnu  findes  lidt 
Nord  for  den  nordlige  Aabniug  et  l*ar  Klippetrin  (lu  Ligeledes  sees 
ved  Foden  af  Polygonmuren  liere  lave  Klippetrin  (I),  der  tabe  sig 
nnder  denne;  med  Rette  seer  Curtins  heri  Rester  af  en  ældre  Op- 
gang til  Terrassen,  der  blev  dækket,  da  denne  ud\idedes  og 
Polygonmuren  opførtes  til  Stelle  for  Udvidelsen. 

i  Terrassens  Sydhj^rne  umiddelbart  ved  og  parallelt  med 
Bagvæggen  er  en  30  Meter  lang  Forhøining  (j(  udskoaren  i 
hlippebunden,  omgiven  af  dybe,  omtr.  balvanden  Fod  brede, 
smukt  udhugne  Kanaler.  Den  naaer  omtrent  til  [^lidlen  af  Bag- 
vieggens  Syuflade  og  er  noget  smallere  ved  den  nordlige  end 
ved  den  sydlige  Ende.     Overfiadenj  der  nu  er  temmelig  ødelagt, 


M  Allerede  Fau\el  (ved  Overgaagen  tli  dette  Afirhandred)  fandt  en  Mængd« 
Lamper  paa  TefniBsen.  , 


84 


Hichard  ChriÅteDseii: 


bar   saodsynligvis  engang  været  jevn,   og  del  Bele  har  økosjn« 
lig  været  en  særlig  Tribuoe  for  fremragende  Personer, 

Ved  Bagvæggens  Rand  er  der  paa  el  Par  Sleder  Irappelig- 
oende  Afsatser,  bestemte  Ul  at  modtage  Volivgaver  o.  L. 

Den  øvre  Terrasse  jB)  er  betydelig  mindre,  ikke  meget 
mere  end  el  Hundred  Fod  bred  og  knap  dobbelt  saa  lang*  Den 
gecr  forresten  ud  som  en  modiQcerel  Gjentagelse  af  den  nedre  . 
Terrasse.  Ogsaa  her  er  en  Bagvæg  (k|,  der  dog  kun  er  iidl 
over  8  Fod  hei  og  ikke  danner  nogen  Vinkel.  Bn  hvælvel  Niche 
er  indbygget  i  den.  Paa  Fladen  nedenfor  Bagvæggen  er  der 
fornden  flere  mindre  Buller  en  qvadratisk  Fordybning  (I),  i  hvis 
Midte  hæver  sig  en  omhyggelig  tilhuggel  Stenblok,  nu  halvanden 
Fod  bøi,  paa  de  tre  Sider  omgiven  af  et  lavt  Trio.  Overfladen 
synes  ødelagt  ved  Vold.  Den  ligger  omtrent  i  lige  Linie  med 
de  to  Stenlerninger  af  samme  Art  paa  nedre  Terrasse. 

Bag  den   ovre  Terrasses  Bagvæg  seer  man,  forsauvidl  Klippe- 
bunden  er  synlig,  jevoede  Klippeflader,  Klippelrin   og  Murruinef 
IM),  og  endnu  længere  mod  Vest  lignende  Spor  af  Boliger  og  ^ 
Grave,  som  dem,  jeg  har  beskrevet  I  ovennævnte  Afhandling« 

Endelig  er  der  paa  den  ovre  Flade  længst  mod  Nord 
Klippen  hugget  en  omtrent  8  Fod  bred  Vei  (■!.  lien  har  aabefl- 
Lart  fort  fra  Hulveien  Nord  for  Høien,  der  frembyder  en  beqvero 
Adgang  til  Anlægget,  i  lige  Linie  hen  paa  den  øvro  Terrasse. 
Paa  en  Strækning  langs  den  er  Klippen  jevnel  som  Ul  Grund 
for  en  større  Bygning* 

Dette   betydelige  Anlæg  er  mærkelig   nok   ikke   beskrevet  1] 
nogel  af  de  fra  Oldtiden  bevarede  Skrifter.     Derimod  have  nyeri 
Lærde  beskjælliget  sig  meget  med  det.     Da  Spån  og  Wheler  be* 
søgte  Alhen  lt>76,  gik  det  i  Hegelen  under  Navn  af  Areopagos M|] 
men    medens  Spon   fastholdt  denne  Benævnelse,   kaldte  Wbeler] 
det  Odeon,  og  saaledes  benævnede  Stuart  del  ogsaa  paa  sin  Plan, 


*)  Rost  meoer  endog  at  see  denne  Betiævnelse  antydet  j  Anonyml  Vito* 
oeDils  descdpllo  urtiU  Allietiiirum  lomtr.  fra  MUUen  of  IS,  Atrbd.);  a« 
hans  KommeiilAr  Ul  dette  Skrift  i  4ich    Aufs.  I,  262. 


Atbeofi  Pnyx. 


H 


UrifneHghedeo  af  begge  Benævnelser  er  iadlysende.  Først  R!<- 
chardChaodler  udtalte  i  sine  1776  udgivoe  Travels  iiito  Greece, 
at  det  var  Pnyx,  og  berlil  sluttede  sig  saagodtsom  alle  Lærde 
ooitreot  til  Midten  af  vort  Aarhundred.  Skjendt  man  ikke  var 
blind  for  de  begrundede  Indvendinger,  der  kunde  gjøres  derimod, 
og  leilighedsvis  endog  Tvivl  Ifgefrecn  udtaltes^),  var  der  dog  i 
Hovedsagen  Enstemniigbed  i  den  lærde  Verden  for  at  henfere 
dette  Aniæg  tit  det  gamle  Pnyx,  idet  man  i  Regelen  antog  Sten- 
teroingen  ved  nedre  Bagvæg  for  Talerstolen  (Bema),  Selv  C.  W. 
Gotlifng,  der  i  en  Afhandling  Das  Pelasgikon  inAlben-j  fremsalte 
den  urimelige  og  allerede  af  Welcker  og  Ross  gjendrevne  For* 
modning ,  at  Anlægget  oprindelig  var  en  Fæstning  fra  Pelasger- 
liden,  det  bekjeadte  ilBXaay^nor  [tétx^^h  bvor  senere  Peisistra- 
tiderne  satte  sig  fast,  tvivler  ikke  paa,  at  del  efter  Tyrannernes 
Fordrivelse  omdannedes  til  FolkeforsamltDggpladsen  paa  Pnyx. 
En  Redegjørelse  for  ældre  Lærdes  og  Reisendes  Udtalelser  har 
Welcker  givet  i  Berliner  Akademiels  Pbilol,  u.  hist.  Abhdl.  1852, 
291  IT. 

Den  Fersle,  der  bestemt  benæglede,  at  Anlægget  nogensinde 
har  været  Pnyx,  og  erklærede  det  for  et  AUeranlæg  for  Zeus 
Bypsistos,  var  H*  N.  Clrichs.  Sin  Formodning  udtalte  han 
privat  til  Welcker,  da  denne  1842  besøgte  Athen,  og  oirenllig 
kort  før  sin  Død  1843  leilighedsvis  i  en  Afhandling  Ueber  das 
atlische  Emporium  in  Piraeus^).  Welcker,  der  var  bleyen 
stærkt  greben  af  sin  Vens  Opdagelse  og  efter  dennes  Død  var 
kommen  i  Besiddelse  af  hans  Optegnelser  derom,  ofTenlliggjorde 
disse*)  sammen  raed  eu  Afhandling  af  sig  selv;  Der  Felsaltar 
des  Uochslen  Zeus  oder  das  Pelaågikon  in  Alhen,  bisher  ge- 
nanot  die  Pnyx,   i  PhiloL  u.  hist.  Abhdl.  d.  k.  Ak.  d,  Wiss.  zu 


«)  Saalede»  af  B6ltiger  I  Ncucr  deulBcher  Mercur  1806,  S.  11;  jfr.  SchoiDanti 
Ue  comit  AUicd.  (1819)  S.  56,  Slutu^  af  Aom.  13,  der  forgjaves  udtalte 
det  øujskellge  1  tiærmere  at  prc^ve  den  tie  TvivL 

>>  Rh.  BL  N.  F.  IV  (1846),  321  IT.  =  Gesanim,  AbhdL  aus  d.  class.  Alterth. 
1.  m  ffl 

*|  leiUchfi  r*  Aherthumfiwiss.  11^  20  ^  Eelsen  u.  Forschungeo  II,  16$. 

*t  De  ere  pAaay  iiruyltte  \  lllrklis  Reis.  u.  Forscb.  II,  209  ir. 


86 


RlchtrdChrtstcftsen: 


Berlin  1852,  267  ff.     flan  gik  heri,  efter  al  have  paati&t  Zeus^ 
dyrkelseos  Ælde  i  Alheo^  ud   fra  et  Fuod,   »om  Lord  Aberdeen 
1803  ved  en  Opryd aing  af  Gruset  ved  den  nedre  Bagvægs  Fa4 
havde  gjort  af  10 — 11  smaa  VoUvlavler  af  Marmor  med  Relieffet 
af  forskjellige  Legemsdele  og  med  iQdBkrlfter,  som  indeholde  eø' 
B«n  (ii'jifH  eller  Tak  ixcrQiCi^Qiop)  fra  Qviodcr  til  Zeus  Uypsi^tos  •). 
Disse  og  andre  Votivtavler  af  lignende  Art  (ogsaa  de  af  Curliuij 
fundne,    ovenfor    omlaUe   Brudglykker)    have    aabenbart    engang] 
værel    indsatle    i    de    Bmaa  Nicher    i   Bagvæggen,    ligesom    detf 
stBrre  Niche  utvivlsomt  har  indesluttet  et  Billed  afZeos  Ejypsistos, 
der  her  dyrkedes  som  Sundhed§giver.     Idel  Welcker  nu  ganske 
shitlede  sig  til  Ulrichs,  s&gte  han  al  paavise«  at  Terrassen  er  en 
Alterterrasse  fra   Pelasgerliden,    indviet    til  Zeus  Hypsfstos,    og, 
^lenterningcn  i  nedre  Bagvægs  Vinkel  et  Aller.     Dog  var  SledelJ 
ler  hans  .\lening  alt  i  gammel  Tid  blevel  opgivet  som  Kuitus-^| 
plads,  dengang  Zeus  Hypsistos  overfartes  lil  Borgen  og  der  dyr^ 
kedes  som  Zeus  Bypalos^   og  først  i  senere  Tid  var  hans  Dyr> 
kelse    alter   optagen    paa  Alterlerrassen,    idet    en   Tradilion    om 
Stedets   oprindelige  Bestemmelse  havde  holdt   sig.     For   al  for- 
klare Muligbeden  heraf  antog  ban,    at  Anlæggel   i  Oldtiden  hfd 
10  iJéXaajrtKovy  som  ban  adskilte  fra  vii   UiXa^y^aop  teTx<>C}  deoj 
ældste  Akropoljshefæslning,    og  sluttede  af  Thuk*  II,  17,    at  det) 
fra  ældgammel  Tid  iffilgc  et  Orakelhnd    havde  henligget  udyrket 
som  hellig  Jord  til  Erstatning,    fordi  Zeuskutten   her  var  bleven 
opgiven.     Endelig  søgle  han  al  bestemme  Poyx's  Beliggenhed^ 
hvorom  Mere  siden. 

Mod  Welcker  optraadte  Ludwig  Ross,  der  paa  Grund 
af  sil  lange  Ophold  i  Athen  næslen  ansaa  sig  selv  for  en  ufeil* 
bar  Autorilet  t  alle  Spørgsmaal  om  Athens  Topographi,  med  el 
lille  Skrift:  Die  Vn^x  und  das  Pelasgikon  in  Athen,  185«^.  Baaj 
gjennemgik  heri  alle  Forfattersleder  af  nogen  Betydning  om  Pnyx, 
paavisle,  hvilke  Betingelser  det  Sled,  hvor  man  skulde  5»g€ 
Pnyx,  maatte  opfylde,  og  stræbte  at  godtgjore,  al  dette  virke 


»)  c.  i.  Gr  Nr.  497— å06.     De  ere  du  i  Brit.  Muséuol 


AmcBi 


Mi  og  kuQ  gjaldt  om  den  sterre  Terrasse.  Uan  frembævede^ 
hvad  Welcker  ievrigt  geN  havde  onerkjeodi,  ai  baade  Vothta^Ier 
og  BiHed  for  Zeus  Uypsistos  uUivisomt  tilbørte  Keiserlideø,  ag 
fremsatte  den  b^ist  saDdsynlige  Pormodniag,  at  en  elter  anden 
from  Sjæl  i  senere  Tid  af  en  os  ubekjendt  Grund  —  maaske 
ifølge  en  Aabenbarlog  fra  Guden  gjennem  en  Drøm  eller  paa 
loden  Maade  —  her  havde  indstiriei  eo  Kultus  for  Zeus  Hyp- 
»istos  som  Sundhedsgiver,  som  da  enten  ved  Stifterens  Anseelse 
elier  ved  Billedets  nndergjorende  Kraft  fandt  Tilslutning  navnlig 
hos  Qvinder  af  do  lavere  Folkeklasser  (Navnene  tyde  efter  hans 
Mening  mest  paa  Slavinder  og  Frigivne).  At  Zeus  Hypsislos 
ogsaa  andensteds  i  Alben  dyrkedes  som  Sundhedsgiver^  paaviste 
han  ved  to  lignende  Indskrifter,  som  han  setv  havde  fundet  i  et 
Hus  paa  Akropolis's  Nordside;  og  at  en  saadan  Kultus  indrettedes 
pia  det  dengang  alt  længe  ode  Poyi,  var  meget  naturligt,  da 
jCeu^  utvivlsomt  tidligere  var  bleven  dyrkel  der  som  Agoraios  ^). 
Han  betragtede  det  derfor  som  aldeles  utilladeligt,  naar  Welcker 
af  denne  senere  Kultus  vilde  slutte,  at  Zeus  Uypsistos  var 
bleven  dyrket  der  i  de  ældste  Tider,  og  paaviste  med  uimod- 
sigelige Grunde,  at  den  Støtte,  Welcker  havde  sogt  herfor  i  Uy- 
potbeaen  om  to  /JfÅaa/ixoV,  var  værdiles,  eflersom  der  ikke 
kunde  være  Tvivl  om,  at  to  Tléladjimv  var  det  Samme  som 
%Q  IJekacyiMotf  tétxoc  Og  at  hegge  Navne  betegnede  den  ældste 
Akropolisbefæstning.  Overhovedet  aosaa  ban  det  for  en  Urime- 
lighed i  Stenteroingen  at  see  et  Alter  og  i  Terrassen  en  Temenos, 
da  en  saa  stor  Kuttueplads  omkring  et  saa  lille  Aller  var  uden 
al  Analogi  fra  Oldtiden.  Endelig  sagte  han  at  godtgjørc,  al 
Wetckers  Ansættelse  af  Pnyx  stod  i  iModstrid  med  Oldtidens 
Vidnesbyrd  og  i  det  Hele  var  uklar  og  famlende. 

Welcker  svarede  i  en  Athandling:  Pnyx  oder  Pelasgikoo? 
(1854)  i  Rh.  M.  N.  F.  X,  30  IT.,  hvori  han  navnlig  gjorde  gjal- 
dende, at  det  var  umuligt  at  forklare  sig,  hvorledes  man  i  den 
senere  Tid  skulde  være  falden  paa  at  dyrke  Zeus  som  Sundheds- 


)  åh.  Sckol.  tU  Aristoph.  Hldd.  410. 


I 


Richtrd  Christensen: 


giver  paa  Terrassen  uoder  Navnet  Bypgislos  istedenfor  som  Uaiai' 
eller  ^mtiiQi  oaar  ikke  en  saadao  Dyrkelse  alt  tidligere  baviMH 
bestaaet  der  og  var  bevaret  gjennem  Traditionen;  for  de  to  påa 
Nordsiden  af  Akropolis  fundne  Indskriflers  Vedkomroeade  ha?de 
han  oemlig  alt  i  Der  Felsaltar  S.  274  forniodel,  at  de  vare 
slæbte  derbeii  fra  Terrassen.  Om  Pnyx's  virkelige  Beliggeohed 
udlalte  han  sig  atter  temmelig  vagt,  men  hævdede  med  Rette 
mod  Hoss,  at  det  var  en  urimelig  Paastand  af  denne,  at  man 
ikke  kunde  opgive  Navnet  <iPnyx»  for  det  omtalte  Anlæg,  førend 
man  med  Sikkerhed  kunde  paavise  Poyx's  virkelige  Beliggenhed. 

I  Nene  Jahrb.  f.  PhiloL  u.  Pådag.  LXXI<t855),  181  IT.  skrev 
Ross  en  kort  og  temmelig  affejende  Anmeldelse  af  Welckerg 
Svar,  der  ikke  gav  noget  nyt  Bidrag  til  Lt«sningen. 

Imidlertid  var  Welcker  ogsaa  bleven  angreben  af  Conrad 
Bursian,  der  netop  dengang  opholdt  sig  i  Athen  (Die  athent« 
sche  Pnyv  i  Pbilol.  IX  (lHå4|,  6S1  fTj.  Bursian  saa  ingen  Gnioii 
til  hverken  at  kalde  j\luren  eiler  Klippevæggen  pelasgiske,  ja  ao* 
tog  ikke  engang  den  IV^rste  for  meget  gammel.  Ligesom  Rosi 
fandt  ban  Stedet  ypperlig  egnet  lil  Folkeforsamlingsplads.  Sleo* 
terningen  kunde  efter  hans  Formening  umulig  være  et  Alter,  dt 
et  saadant  maatte  være  fritstaaende  og  uden  Berøring  med  ao' 
gel  Profant,  medens  man  her  fra  den  øvre  Terrasse  med  Let- 
hed  kunde  slige  ned  over  Alteret.  Han  antog,  at  Høien  i  den 
ældste  Tid  havde  været  bebygget,  men  senere  var  bleven  forladt 
og  dernæst  paa  KfeiBtbcnes's  Ttd  indrettet  til  Folkeforsamlings- 
plads,  idet  Terrassen  udvidedes  og  støttedes  ved  Polygonmureo. 
Uan  paavisle  endelig  yderligere  del  Uholdbare  i  Welckera  Ad* 
skilielse  mellem  %å  iJfXaa^titap  og  to  tlsXaayåtov  f^Ixog* 

Welrlers  Svar  ^Ueber  C.  Bursians  »Athenische  Poyinl  i 
Rh.  M.  N.  F.  X  (1856),  591  IT.  var  ikke  overbevisende  for  Baf- 
sian,  som  det  sees  af  dennes  Geogr,  v.  Grchld.  1  0^62),  376  (T. 
Bursian  modificerede  vel  senere  sine  Anskuelser  noget  i  Artilleo 
Athenae  i  P^mly  Rcalenc.  i-,  1970  og  1972,  men  fasthaldt  ij 
tiovedspergsmaalet,  Pnyx's  Beliggenhed,  sin  Mening. 

Da  Ernst  Curtius  1H62  som   Dellager  i   den    preussiske 


Athens  Pnyx« 


89 


videnskabelige  EKpeditioo  besøgle  AUien,  lod  han,  som  anført, 
forelage  ErtergravDioger  paaTerrasseD  uoder  Ledelse  af  en  tydgk 
Architekt  og  underkastede  paany  bete  Spergsmaalet  en  omfat- 
leade  Prøvetse.  tdbyttet  offentlittgjorde  han  i  Atlische  Studien  i. 
Hao  var  enig  med  Ulriclis  i,  at  StenterningeD  havde  været  et 
Aller  for  Zeus  Hypsislos,  og  aulog  Aolæggel  for  el  ældgam- 
me\i  Kultussted  af  samme  Oprindelse  som  de  talrige  andre  Spor 
af  eo  meget  gammel  Kolouisation  paa  Melitehøideroe.  I  Tidens 
Løb  udvidedes  det,  baade  foroven  ved  den  øvre  Terrasse  med 
sit  Alter  og  stu  i  Klippen  huggede  Vei  og  forueden  ved  del  af 
ham  opdagede  Alter  og  ved  Folygonmureo.  Del  Bele  dannede 
da  en  stor  Allerbei ,  fælles  for  Zeus  og  andre  Guder  (i  Lighed 
med  den  i  Aisrhylos's  Biketider  omtalte  Alterhøi  ved  Argos), 
som  han  kaldte  -den  alten  Guttermarkt  Alheasu,  idet  han  hertil 
henfarle  de  paa  et  Far  Steder  hos  senere  Forfattere  omlalle 
^tfoii^  dyogaL  En  lienlyduing  Ul  Stedet  fandt  han  i  et  Vers 
hos  Kralinos:  iri^a  Jéd^  fåcydkov  d^åuaå  nsacoi  %é  xaAotrFTaå^) 
og  i  Suidas's  A^q<;  \p^tpoi;-\.  Den  voldsomme  Ødelæggelse  af 
Altrene  tilskrev  han  de  ældste  CUristnes  stæTke  Antipathi  mod 
Hedenskabet,  og  i  Modsælning  til  Welcker  antog  han,  at  Kulten 
her  ikke  blev  ophævet,  da  Hovedfesten  for  Zeus  |Bupbonia|  hen- 
lagdes til  Borgen,  men  bavde  vedligeholdt  sig  til  sen  Tid,  Re- 
sterne af  den  middelalderlige  [VI ur,  som  han  fandt  i  Gruset  over 
den  nederste  Slenlernini:,  hidrørte  etter  hans  sandsynlige  For- 
modning fra  el  christeligl  Kapel.  —  i  Erlåut.  Tekt  d.  7  itarten 
xurTopogr  v.  Athen  (I8t>8|  16  IT.  udtalte  han  sig  paany  i  samme 
Retning* 

Curtius's  Dndersflgelser  synes  at  have  været  overbevisende 
for  saagodtsum  alle  Forskere,  der  i  den  nyeste  Tid  have  be- 
BKjtefliget  sig  med  AlhensTopograph!'"').     Bursian  (1.  L)  og  Forch- 


*)  Melneke  Prgg<  c#ni.  Gr,  ti.  18  f. 

»)  AU.  St  I,  3&  m 

»;  W.  GurlUl  I  P»,  J.  L  VM^\.  o*  Padag.  IC  {1869),  161;  P,  Pervénoglu  \h± 

Cl  (ISTO),    S5  fl', ;    II.  Lolllog   og  Fr.  Wieacler    I    Nnchr,  v.  d,  k.  Ges.  d. 

Witft,  ^u  Gottlogeo    »873,    463  il  —  Curt  Wachsrauth  l»ie  Stadi  Athen 


90 


Richard  ChHøieasen: 


hammer  (i  Hulol  XXXfll  |1873),   lOJ  f.;  109;   119;  125  f,)  have, 
dog   med  Oestemlhed   faslholdt  den  gamle  ÅDtagelse,   al  Stedet 
har  været  l*Dyi. 

Jeg  8.kal  nu  underkasle  Spørgsmaalet  en  nærmere  ProTeise. 

Mod    den    chandlerske    llypothese    lader    der    sig 
gjøre  følgende  Indvendinger: 

1.  Anlægget  er  meget  ældre  end  den  Tid,  da 
Folkeforsamlin^spUdsen  paa  Pnyx  kao  være  ]Ddrei*< 
tet.  Naar  dette  Sidste  skete,  vide  vi  vel  ikke;  men  der  kan 
ikke  være  Tvivl  om,  at  det  er  skeet  efter  Solou.  Vore  Kilder 
sige  desværre  Intet  derom.  EllgUgnok  have  GdtlUng  og  Wclcker 
af  et  Par  Forfattersteder  villet  udlede,  al  i'nyi  ikke  existerede 
paa  Solons  Tid,  fordi  der  i  disse  Steder  ffier  deres  Mening 
omtales  folkeforsamlinger  paa  Torvet^  ikke  paa  Pnyz.  Men  t 
Plularcbs  Solon  25^  hvor  det  hedder  KOitfit^  fåi»>  ovy  éifiws^  6^ 

nQ»f  |at  bevare  Solons  Love)   ^  povXfi ,    idéo^  6*éxaa%ot 

mv  &é(fiio^émv  iv  dyoQ^  ^Q^^  '^  H&tp^  er  o  JU^oc  neppe^ 
som  hine  to  Lærde  antage,  Talerstolen  i  Folkeforsamlingen,  meo 
snarere  Cdsalleret  eller  Bdsslenen  foran  Stoa  liasileios,  hvor 
Archonteroe  pleiede  at  aHægge  Emhedseden^);  og  i  den  be- 
kjendie  Lovbestemmelse  bos  Aiscbin«  m.  Ktes.  176:  å  p^o^l" 
t^^  tO¥  aatgditviQV  nal  to^  éåtlotf  nat  top  linoywa  tt^p  ui^y 
éim  tmv  néQiQQayttiQlmy  f^c  djro^d^  iliigyå^  mal  oøM  i^ 
fJtåifayavff^'ct^  av&  ålcååva^  ilg  td  Ugd  %d  å^fåowilij  (jfr.  yofiø( 
i  Talen  m.  Tim.  21)  hur  Lovgiveren  sandsynligvis  kun  tænkt 
paa  de  Fes  ler,  der  holdtes  paa  Torvet,  eltersom  der  ocpp« 
ved  Folkeforsamlinger  var  nogen  Grund  tit  at  indhegne  Torvet 
med  Vievandskar  I  intet  af  begge  disse  Tilfælde  kan  det  altsaa 
med  Sikkerhed  paavises,  at  der  er  Tale  om  Folkeforsam- 
iinger  paa  Torvel,  og  de  kunne  følgelig  ikke  bruges  som  Etevis  | 
for,    at  Pnvx  ikke  ejListerede  paa  Solons  Tid.      Men  selv  uden 


Im  AllerthuiD  1  ([874),  370  sjroes,  om  han  enå  ikke  udtilcr  lig  med  Be- 
itemthed,  t  Uovedsageo  d»g  »t  vicre  al  Bamme  Menmg. 
»)  Pollujt  VIII,  80;  ifr.  Schomaiin   (Jr   Ait.  11",    275    og  CttfUni   Att.  St 
II,  37  Anm.  L 


Alheat  Pn^x« 


M 


saadaot  Vidoesbyrd  kan  Sagen  ikke  være  tvivlsom.  F«r  Soloa 
var  Folkelorsamliogene  BetydQing  saa  ringe  o^  Tallet  paa  dem, 
der  irare  bereltigede  lil  Øetlagelse  i  deo,  eaa  lidet,  at  det  er 
aldeles  umatigt  at  antage,  at  man  alt  da  skolde  have  iDdrettet 
en  fisrlig  Folkeforsamlingsplads  udenfor  Torvet.  Selv  paa  So- 
Ions  Tid  kan  der  neppe  endnu  have  været  Trang  til  nogen  saa- 
dan,  eftersom  de  Tilfælde,  i  bvilke  Borgerne  kom  sammen  for 
al  foaidflaae  om  Statens  Anliggender  eller  børe  paa  andre  For-> 
bandlioger,  neppe  vare  hyppige.  Snarere  kunde  man  være  fri* 
8tet  til  at  tillægge  de  byggelystne  Pelsistralider,  der  gjeroe  vildd 
indsmigre  sig  hos  Mængden,  lodrelntngen  af  en  beqvem  Fotke- 
forsamlingspiads*  Men  en  saadan  Antagelse  vilde  dog,  trodø 
Forfatternes  Erklæring,  at  Tyrannerne  lode  Solons  Love  staao 
ved  Magt,  være  temmelig  mislig,  da  vi  neppe  tør  antage^  al  de 
have  gjort  Noget  for  at  befordre  Folkets  Deltagelse  i  det  olFeot-- 
lige  Liv;  et  saadant  Ssersyo  vilde  vel  heller  ikke  være  gaaet  hen 
uden  Omtale  i  Litteraturen.  Da  vi  nu  heller  ikke  have  nogen 
Eflerretniag,  der  henlægger  et  saadanl  Anlæg  til  den  perikleiske 
Tid^),  harBursian  med  rigtig  Takt  henført  Indretniogen  af  Folke- 
forsamlingspladsen paa  Foyx  til  Kleisthenes^  med  hvis  de* 
mokratiske  Foraoslaltoinger,  Forogelse  af  Borgernes  Tal,  hele 
Cbarakier  og  politiske  Slilliog  en  saadan  captalio  benevolentia 
overfor  Folkemængden  fortrælTelig  stemmer*)«  —  Betragte  vi  nu 


'7  W^chønruths  Bevl«  (Die  SlsdtAtben  Itrr  AUerUmm  1,  538)  for,  at  liidret- 
^^niasen  af  FolkeforsauiJlngapliidsen  pno,  t*n}i  tlltk^rer  deo  perikldakeTid« 
km  jeg  kun  tilJægge  megcl  ringe  Vaerd  overfor  vore  KlJders  fuldstændige 
.Taushed  deroiiL 

,4*)  TUi>oeUideodc  strider  tierimod  den  I  Oemostheoes's  Tale  om  Kmiidseii 
If  63  Indlagte  Lov,  der  b>der,  al  OffeoUiggjøreJse  af  en  Bakrand^Qliig,  hvis 
det  er  Folket,  der  giver  Kraodseii ,  skul  foreguae  ir  Hvxri  /r  r^  txukfj- 
oi^,  og  AUcbiD.  m.  Ktee.  34,  bvor  det  I  aamme  Anledtiing  hedder:  o 
rottoi^éttis  xclfi7i»  ir  fat  érifjtta  ir  Oi^krl  tft  imtltj^i^  draxifQvrtur  wir 
vni  Tou  éijjd^tt  €infaroppiiå^v^  —  dog  kan  under  den  Forudsætning,  at 
Loven  herom  sk}tdes  Solon.  Det  er  imidlertid  umuliiLti,  at  BekrandsolDg 
som  oirenttig  Beløn didk  allerede  paa  Solons  Tid  hAr  været  saa  alniinde- 
lii^.  al  harv  har  tænkt  paa  at  ordne  Fremgangsmauden  herved,  og  aelv  nm 
Taleroe  vlrkeli{%  have  ment  dette »  er  derea  Tillmieli^bed  til  at  henføre 
alle  Love^    bvta  Tid   ikke   kjendtea,    til  DcwokriUeU  <iram»»gger  altfor 


92 


Hjch&rd  Christensen  ; 


det  omtalle   Anlæg   paa   Terrasserne,    kao   der  ikke   være   Tvivl 
om«  al  det  er  laogl  ældre  eod  Solori.     Det  ere  da  ogsaa  næsten 
Alle,  som  have  seet  det,  eoige  om;    selv  Host  heofører  det  til 
•  emer  sehr    fruheo  Zeit,    lange  vor  Solon    und   Orakoo«    (I>ie 
Pnyx  u.  das  Pelasg.  6).     De  Indvendinger,   Bursian  har  freinsalj 
berJmod|    ere  uden  Betydning,   og   det  er  ubegribeligt,   at  ha 
der  selv   henfører  de   andre  Klippebearbeidelser  paa  Melilehei< 
deroe  til  den  ældste  Tid,  ikke  er  bleven  slaaet  af  Ligheden  mel- 
lem   dem    og   Klippebearbeidelgeroe    paa   de   to   Terrasser.      Åt 
Folygon myrten  er  yngre  end  Bagvæggen  paa  nedre  Terrasse  med 
dens  Slenterning,  er  vist;  men  at  den  Udvidelse,  som  den  skyl- 
der sin  Ttlbliven,  er  fore^uaet  længe  fm  Solons  Tid,  fremgaae 
øiensynligt  af  Murens  hele  Udseende. 

Det  var  jo  imidlertid  muligt,  at  Anlægget  oprindelig  havdl 
haft  iinden  Bestemmelse,  men  senere  uforandret  {i  alt  Væsentil 
ligt)  var  taget  i  Brug  til  Folke  forsaml  Jngsplads.  tlerimod  étri- 
der  dog:  ^| 

2.     Fladsen  er  ikke  stor  nok,    lil  at   den  har  kuii* 
net  rumme   Borg  er  for  s  amiin  gerne.     Den  nadre  Terrasse 
bar  et  Tladeindhold  af  2dHB  Qvadratmeter^),  hvorfra  fragaaer  7 
Qvad ratmeter  til  det  formeniltge  «Bema>    og  vel  lige  saa  Megi 
til  den  af  Gurtius   udg ravne  I  orb rining.      Dette  Hum   kaa  eflei 
Gurlius's  Beregniog-)  rumme  høist  5000  s taaende  Tilhørere;  meø 
som  bekjendt  sad  mani  Folkeforsamlingen^).     Hummet  er  altsaa 
utvivlsomt  for  lille  Lil  en  Forsamling,    der   efler  Bockhs  Bereg*' 
nine  tJotr  kunde  være  henimod  8000  Mennesker  slor^).     Og  seh 


bekjendt  (jfr  Scbotnann   Die  Verføssuugsgescb.  Alhent  26  f.)«   tfl  il  <i«t 
kan  forundr«  vor  Opføttebe.     Di^suden  mangler  I  Loven  tiot  DemosUi.  åt^ 
ene  4f  i  nogle  Hdskrr.,  tivorved  OiåtiiG  komme  tiJ  al  lyde  som  hos  Al- 
ftciiine*  fy  ilvxyi  rfj  éxxktiai^.      Do    iiu  Aischines  desuden  i  |  32,   btar. 
han  ndtrykkciig  anfwrcr  Lovetii*  Ord,  kun  siger  ir  t!j  txnltjai^  og  hellrf] 
ikke  i  det  Fidgcmle  (t,  E%.  g§  43.  45.  204)   næifner  Pnyi,    er  \«%  mciirtj 
iHbølellg  til  at  troe,  al  Ordet  Hvxvi  begge  Steder  er  on  seoere  iadkon)- j 
men  Harjdgiosse. 

')  Curtlus  Alt.  SL  U  ^^* 

'I  Att  SI.  i.  1. 

*)  Jfr  W,  Visclier  i  Hh.  M.  N.  K-  XXXIJI  i  1873).  S80  fT. 

*|  Uockb  SU  d.  Atli,  W  324. 


Alheos  Pnyi, 


93 


om  maD,  hvad  der  er  ubevisligt,  ved  (adretE^ingen  af  Poyx  ikke 
havde  gjort  Regoiog  paa  8aa  mange  Deliagere,  maatte  man  jo 
dog  senere,  da  Tallet  af  Madende  ofle  var  meget  betydeligt, 
have  udvidet  Fladseo.  Åt  antage,  at  de  Mange,  der  ikke  have 
kunnet  faae  Plads  forneden,  have  forsamlet  sig  paa  den  øvre 
Terrasse,  gaaer  ikke  an,  da  deones  religiøse  Bestemmelse  er 
saa  tydelig,  at  endog  Bursiao  i  Pauly  Realenc.  P,  1970  ind- 
rømmer, at  her  synes  at  have  været  teine  alte  Cultslåtte«. 

3*  Tilhørerne  vilde  komme  til  at  sidde  lavere 
endTaieren  med  Ryggen  til  den  nedadgaaeode  Skraa* 
Ding,  aabenbart  en  bøisL  upraktisk  Indretning,  hvad  man  ogsaa 
allerede  længe  far  tJlrichs's  Tid  havde  følt.  Forsvarerne  af  den 
chandlerske  Hypothese  have  da  søgt  at  redde  denne  ved  at  an- 
tage, at  Terrassen  er  bleven  forhøjet  forneden,  saaledes  at  Po- 
lygonmuren naaede  op  idetmindste  i  Uøide  med  Bagvæggens 
Fod,  og  at  det  mcllemliggeBde  Bnm  har  været  udfyldt  og  belagt 
med  Stenplader,  hvorpaa  Slenbæni^e  vare  hensatte*).  Skulde 
imidlertid  ForanslaltniDger  af  den  Art  have  været  trufue,  maatte 
man  da,  ogsaa  af  Hensyn  til  Nordenvinden,  antage,  at  Tilhører- 
pladsen har  hævet  sig  ikke  blot  i  Høide  med,  men  et  godt 
Stykke  over  «Bema«,  og  en  Nygræker  G.  G.  Pappadopulos  har 
i  tjn  AifQQ  n€Ql  ntfvxog'^i  virkeh'g  ogsaa  konseqvent  tænkt  sig 
en  høi  theaterlignende  Bygning  opført  over  Terrassen.  Dette 
strider  imidlertid  afgjort  mod  al  hellenisk  Skik,  der  meget  mere 
overalt  valgte  Steder,  hvor  man  kunde  udhugge  Siddepladserne 
i  den  naturligti  Klippeskraaniag,  og  overbovedet  maa  eotiver 
Formodning  af  den  Art  forsvinde  for  de  Kjendsgjerninger,  Cur- 
liu8*s  Udgravning  har  bragi.  for  Dagen,  at  Terrassens  Overflade 
i  Oldtiden  sænkfde  sig  over  20  Fod  under  den  nuv^ijreode  Over- 
flade, at  der  ikke  er  mindste  Spor  uf  nogen  StenbekUedning, 
mea  at  lilippens  OverOade  tvertimod  overalt  er  glattet  med  stor 
Omhu,  endelig  al  man  i  Gruset  har  lundel  Levninger  baade  fra 


^1  &.  Ross  t>k  Pti>K  u.  das  Pelaag*  10  og  åiursiari  \  Pbil&l.  IX,  (j32. 
*)  Trykt  i  Skoliprogrem  fra  lo  ^Elkiivtxiiy  S;innn)iv$ii{*io»'  i  Afhen  18(37. 

k«r().  tidskr.  for  ftJtt.  Of  pcdtf.    fly  rtfkkc.    11.  7 


Btchard  Christen  se  o : 

ældre  og  fra  yogre  Tid,    som  ikke  staae  i  Qeroeste  Forbindelse 
med  en  Folkefor&amliDgsplads.     Maa   altsaa  enhver  Formodning 
af  den  nævote  Art  forkastes,    møde    vi   med  den  oæste  Indven- 
ding :  M 
4,    Taleren  maalte  tale  henover  Tilhørernes  Ho^ 
ve  der  mad  Nordenvindeø    og    udei  at  nogen    Bagv«^ 
optog  hans  Ord.     Delte  maatte  være  en  storOlemjie  lÅibeiif 
eftersom  Norden  vinden  der  blæser   gjennemsnillig   de  176  Dage 
om  Aaret*)  og  kan  være  saa  stærk,  at  selv  Bursian  (i  Philol.  IX, 
633  fj  maa  indrømme,  at  en  Taler  undertiden  neppe  engang  vil 
kunne  holde  sig  opreist,  endsige  tale  paa  «Bema>».     Han  mener 
dog,    at   man   i   saa  Fald   kunde   henlægge  Forsamhngen  paa  et 
andet  Sled,  —  i  Pauly  Reaienc.  P,   1972  fremsætter  han  endog 
den  biiarre  Idee,  al  den  nederste  Forheining,  som  Curtius  fandt 
Spor  af,    bar  været  benyttet  som  Talerstol,    naar  Nordeoviudea 
blæste  y  hvorved  han  ganske  bar  overseet,  at  da  denne  Forhøj- 
ning ikke   slaaer  nede  ved  Polygonrouren,   vilde  en  Del  af  Til* 
blærerne  komme  til  at  sidde  bagved  Taleren  og  under  en  stærk 
Nordenvind  ikke  kuDue  høre  et  Ord,  —  ligesom  han  gjør  gjel- 
deude,    at  Talerne  jo  ogsaa  maalte  tale  mod  den  frie  Lnft  ved 
de   offentlige   Ligbegjtengelser  og  i  Bom   paa  Forum.      Curtius 
bemærker    med  Belle  hertil,    at  en  bøitidelig  Tale  ved  Graveu, 
der  høres  i  andægtig  Stilhed,  er  noget  Andet  end  en  Tate  i  en 
maaske  oprørt  Folkeforsamling  og  at  en  Ligtale  kun  flnder  Sled 
leilighedsvis  en  sjelden  Gang,  medens  Folkeforsamlinger  holdie5 
regelmæssig  adskillige  Gange  hele  Aaret  rundt-);  og  Forum  Ro- 
manum  laa  jo  som  bekjendt  i  en  Lavning  og  var  fra  alle  Sider 
indesluttet  af  Uøider  eller  Bygninger.     Det  er  klart,  at  der  un- 
der Forudsætning  af  den  chaadlerske  flypolheses  Riglighed  vilde 
have  været  stillet  urimelig  slore  Fordringer  baade   til  Talerens 
Lunger  og  til  Tilhørernes  Ører,  og  overhovedet  maa  del,  troer 
jeg,    være   Enhver  indlysende,    al  Sledi^ls  naturlige  Betingelser 


1)  EtitT  Professor  lulius  Schmidts  Tagltagelser  (]fr  Curtlus  AU.  SL  I,  31)- 
»)  Alt.  St  I,  30. 


Athens  Poyx.  95 

for  en  FolkeforMmliogaplads  ere  saa  slette,  al  dette  Valg  kun 
¥Ude  have  gjort  Athraaiernes  bekjeodte  praktiske  Sands  meget 
Uden  Ære. 

5.  Stenterningen  i  BagvæggensVinkel  paa  nedre 
Terrasse  kan  umalig  have  været  «Beniat.  Jeg  skal 
ikke  lægge  nogen  Vægt  paa,  at  Bema  hos  Forfatterne  kaldes 
ii&og^j  —  skjøndt  denne  Benævnelse  ikke  rigtig  passer  paa 
en  Sten,  som  ikke  er  fritstaaende ,  -—  heller  ikke.  paa,  at 
Bema  kun  behøvede  een  Trappe  og  at  Trinene  nedenom  Sten- 
terningen saavel  som  Fordybningerne  til  Indskriftplader  og  Vo- 
tifgaver  da  blive  aldeles  overflødige  og  urimelige ;  thi  man  kunde 
Jo,  hvis  Pladsen  oprindelig  havde  hart  anden  Bestemmelse,  have 
ladet  alt  dette  staae  uforandret,  som  man  forefandt  det.  Men 
hvorledes  vil  man  bringe  Antagelsen  af  Stenterningen  som  Bema 
i  Overensstemmelse  med  den  bekjendte  Beretning  hos  Plutarch 
(Them.  19),  at.  de  30  Tyranner  lod  to  fit^fåa  to  iv  ilvnvi^  ns- 
n^åmkévov  Att  dnofiXénsiif  ftgog  t^y  SaXatfcapj  vende  ind  mod 
Land?  Man  har  sagt  at  forklare  disse  Ord  paa  heist  forskjellig 
Maade.  Man  har  antaget  to  forskjellige  Folkeforsamlingspladsec 
her,  en  før  og  en  efter  de  30,  og  har  da  lagt  det  ældre  Pnyx 
paa  den  øvre  Terrasse ,  hvis  Levninger  af  en  Stenterning  da 
skulde  være  den  ældre  Talerstol,  og  det  yngre  Pnyx  paa  den 
nedre  Terrasse,  hvis  Stenterniog  i  Bagvæggens  Vinkel  skulde 
vmve  de  30's  Bema;  eller  man  har  antaget  den  nedre  Terrasse 
for  det  førthemistokleiske  Pnyx  og  den  øvre  for  det  themisto« 
klelske,  der  af  de  30  atter  flyttedes  ned  paa  nedre  Terrasse^). 
Ingen  af  disse  Hypotheser  har  nogen  Sandsynlighed  for  sig,  efter 
hvad  der  ovenfor  er  bemærket  om  den  øvre  Terrasses  BeskafTeu* 
hed.  Bursian  antager,  som  omtalt,  2  Talerstole  paa  nedre  Ter- 
rasse og  seer  deri  Anledningen  til  Plutarcbs  Fortælling,  et  For- 
klariogsforsøg ,    som  jeg   ikke  skal  spilde  el  Ord  paa.     Endelig 


M  s.  Ross  Die  Poyx  u.  das  Pelasg.  9  i. 
»)  Jfr.  Welcker  Der  Felsaltar  osv.  303  ff. 


m 


Richard  Chrtstcoteni 


have  Nogle  som  Hoss^)  blaodt  andre  Udveie  grebet  til  den  Faa- 
stand j  al  Plutarch  ligefrem  «iim  dea  politiBch-sittiichea  EOTectes 
willen  eio  popiilåres  Geschichtchen  nachschwaUe  obue  sich  vod 
seioer  Moglichiteil  RecheDSchaft  zu  geben«,  bvflken  JnsiDuatioD 
mod  Piuiarch  og  Athenaieroe  neppe  bebever  nogen  Gjendrivelse. 
Jeg  troer,  at  de  30  Tyranner  sleL  ikke  have  sammenkaldt  Folket 
paa  Pnyx,  da  det  aabenbart  aldeles  strider  mod  deres  hele  Op* 
træden,  at  de  skulde  have  sammenkaldt  Borgerne  til  lange  For* 
handlinger,  men  paa  et  andet  Sted,  og  der  enten  have  opreist 
en  ny  Talerstol  eller  bennyttet  den  gamle;  Folket  lagde  snart 
Mærke  til  den  Tilfældighed,  at  medens  Talerstolen  paa  Puyx 
havde  været  vendt  mod  Bavet,  var  den  nu  vendt  mod  Land,  og 
hævnede  sig  da  over  den  nvelkomne  Purandring  ved  den  omtalte 
Satire,  at  de  30  havde  gjort  det,  fordi  de  frygtede  for,  at  Talerne 
ved  at  see  mod  Bavet  skulde  bevare  deres  demokratiske  Tale* 
maader.  Men  eDten  nu  denne  Forklaring  er  den  rigtige  eller  Hi* 
slorien  skal  forklares  paa  anden  Maade-),  er  det  klart,  at  Plu- 
tarch ikke  kan  have  fortalt  Noget,  der  saa  oiensynlig  strider  mod 
al  Virkelighed,  som  Tilfældet  vilde  være,  hvis  Stenterningen  ved 
nedre  Terrasses  Bagvæg  var  Bema;  thi  denne  vender  og  har  al* 
tid  vendt  mod  Land  og  en  Omdreiniug  er  her  en  Umulighed, 
Curtius  har  derfor  ogsaa  med  Belle  hævdet,  hvad  allerede  Andre 
havde  iudseet,  at  selv  om  Stedet  mod  al  Sandsyolighed  skulde 
være  Pnyx,  raaa  Talerstolen  have  staaet  nederst  paa  Terrassen 
ved  Polygonmuren.  Dette  er  ogsaa  den  eneste  Maade,  hvorpaa 
VI  kuune  komme  i  Overensstemmelse  med  Antyduingen  hos  Ai«fl 
schines  af,  al  Tilhørerne  fra  Pnyx  kunde  see  Propylæerne;  i 
det  andel  Tilfælde  vilde  det  være  Taleren,  der  ^orde  Front  mod 
Akro polis.  iVleo  har  Talerstolen  staaet  nede  ved  Polygon mureo, 
maae  begge  Forhøitiingerne  paa  nedre  Terrasse  have  haft  anden 
Bestemmelse,     Er  det  nu  sandsynligt,    al    man    paa    et  TerrcQ, 


^)  Ros«    Das  Tbeseicin   und  der  Arcslempcl  in  Alhen  Vorworl  XV  og  N,  J. 

f.  PhiloL  u.  Pådag.  LXX[»  183  ff. 
*j  Andre  Forklaringer  ere  freiDBalle  al  Welckcr  I,  I,  og  Eh  M.  N.  T.X,  43f, 

Cuntufi  AU.  St  ],  56  f.,  Lollfng  I  G61L  Nachr.  1873.  473  IT. 


Athens  Poyx. 


97 


der  frembød  saa  indskrænket  Plads,  skulde  have  undladt  at  gjøre 
disse  to   store  rorholnioger  brugelige  til  Sæde  for  Folket,    ikke 
at  tale  oni  deo  lange  Tnbune  i  Sydbjørnet,   som  man  mærkeHg 
nok    antager   har  været  bestemt  for  Prylanerne,    Proedrene    og 
andre  Myndigheder*),  uagtet  vi  fra  Aristophanes -)  vide,  al  hine 
sad    umiddelbart   ved    Talerstolen,    og    overhovedet    naturligvis 
enhver    overordnet  Myndighed^    der   havde    noget  Hverv   i  For- 
I      samiingen,  maatte  sidde  saa  nær  Talerstolen  som  muligt? 
^L        Curtius  har  anført  endnu  flere  iodvendioger;    men  de  ere 
^^nten  ikke  afgjørende  eller  beroe  paa  Mlsforstaaelse,     Del  Anførte 
er  imidlertid  ogsaa tilstrækkeligt  til  atgodtgjøre,  at  hverken  An- 
lægget   paa  den    øvre    eller   paa    den    nedre   Terrasse 
kan  bave  været  den  i  den  historiskeTidvelbekjendte 
Forsamlingsplads  paa  Pnyx®). 

Hvortil    har    da    Anlægget    tjent?     At    det    tilhører    Athens 


»I  Saaledes  Borsian  I  Paoly  Realeoc.  I*.  1972, 

')  T,  Ei,  Acharn,  23  ff.;  Ekkl.  8G  [104  Bergk]. 

*)  FoTsvarerDG  af  deti  chaniJlerske  Hypothe^e  have  beraabt  sig  paa  et  Par 
Indskrifter.  At  der  Imidlertid  ikke  kan  sluttes  Nogel  af  den  Klippemd- 
skrifi,  som  Gdttllog  fandt  1840  meliem  »Pnjjt«  og  Nyinptiehflien  og  Jæste 
som  UvxW  (3.  Gesamm.  Abhdl  I«  01),  er  kiart«  aaa  meget  mere  mm 
koti  de  lo  første  Bogstaver  ere  slkkre  (jfr.  Ross  Die  Pnyx  u.  das  Pelasg. 
28  og  Curt.  Alt  St.  K  50).  *-  En  Græodseslen,  u^oi  nvxifé^  (C.  i,  A.  1 
Nr.  501),  som  af  Ross  [Das  Theseiori  Aiim.  170)  henføres  senest  ni  deD 
periklciske  Tid  og  soiij  nu  er  i  Pinakotiieket  paa  AJtropolis,  vil  Pittukis 
tiave  fundet  1839  paa  •PDyiht?ien>  ikke  langt  fra  tBema*.  MærkeJig  nok 
kjeodle  Rosa  I  1853  ikke  Findeitedet:  først  efter  flere  Aars  Forløb  under 
Striden  om  Poyx  kommer  Pittakis^  der  liolder  paa  det  chundlerske  Poyx, 
frem  med  denne  Angiveiae  (Ross  IHe  Pciyx  u.  das  PeUsg.  Anm.  12  StutngJ. 
Pittåkis*s  Paaiideligtied  er,  som  beKjendt,  yderst  ringe,  og  hans  Angivelser 
med  ncnsyn  tU  fddskrifler  maae  i  Regeten,  hvor  tian  er  Part  1  Sagen^ 
modtages  med  Mistillid,  uaar  de  ikke  slottes  andenstedsfra.  Han  paa- 
dtaaer  at  have  fundet  den  omtalte  Indskrift  i  Overværelse  af  novzerende 
bygningsinspektor  Etatsraad  Chr.  Hansen  og  den  tvdske  Archltekt  Sehau^ 
bert  Den  Sidste  er  død  ndea  at  have  hafi  Anledning  eller  Leiiighed  tU 
at  ttekræfte  det  ham  tillagte  Vidnesbyrd;  den  Første,  som  jeg  personlig 
har  henvendt  mig  til,  har  godhedsfuldt  tittadl  mig  at  meddele,  at  han  nu 
efter  saa  lang  Tids  Forløb  ikke  er  istand  til  at  erindre  det  Mindste  otn 
et  saadant  Fund  og  felgeilg  hverken  kan  bekræfte  eller  benægte  Piltiikis's 
Paastand,  Under  disse  Omstændigheder  troer  jeg,  at  v)  rolig  kunne  lægge 
Piltakis's  Vidnesbyrd  ad  acta  som  uvederhæftigt. 


98 


Richard  ChrUiensen: 


ældste  Tid  og  er  af  sauime  Oprmdelse  som  de  maDge  andrt_j 
Riippebearbeideher  paa  (Vleliteheidemef  er  utvivlsomt;  Hgc 
at  det  har  tjent  fiom  Forsamliogsplads.  Og  naar  man  enj 
er  gjort  opmærksom  derpaa,  vil  mnn^  Iroer  jeg,  have  vaoskeligt 
ved  al  værge  sig  mod  den  bestemte  Følelsej  at  det  er  et  stort 
Kullusanlæg  med  3  Altre  omtrent  i  lige  LiniBj  et  paa  deo 
øvre  og  to  paa  den  nedre  Terrasse,  dog  anlagte  til  for*f 
skjellig  Tid,  som  ovenfor  paavist*  Saa  passer  det  ypperligt, 
at  Klippen  ikke  bærer  Spor  af  Siddeptadser;  thi  i  en  Forsamling 
af  den  Art  raaatte  Deltagerne  sehfølgelfg  staae.  Saa  maae  vi 
finde  det  aldeles  naturligt,  at  Tilskuerne  komme  til  at  staae  med 
Ryggen  mod  den  nedadgaaende  Skraaning;  thi  Alteret  maatte 
naturligfis  være  den  mest  fremtrædende  Del  af  Anlægget.  Saa 
finder  ogsaa  Tribunen  i  Sydbjflrnet  af  den  større  Terrasse  en 
særdeles  passende  Anvendelse  for  Folkets  Ypperste*  Ross  ^]  og 
Bursian-)  liave  indvendt,  al  et  saa  lidet  imponerende  Alter  (som 
det  i  Bagvæggens  Vinkel  paa  nedre  Terrasse)  med  en  saa  slofl 
Temenos  er  oden  Analogi,  Men  Alteret  er  i  Virkelighedeo  ikle  j 
saa  •årmlich'*,  som  Boss  vil  gjøre  det;  den  oprindelige  Temenos 
var  jo  desuden  mindre,  og  da  den  udvidedes  forneden,  føiedes 
et  Alter  til.  Endelig  tør  vi  naturligvis  ikke  fra  senere  Tiders 
Forhold  slutte  til,  hvad  der  i  hine  Qerne  Tider  har  været  tilladt 
og  muligt.  Bursian  (1.  L  6S5|  har  fremdeles  indvendt,  at  et  Al* 
ter  maa  være  frilslaaende,  uden  Beroring  med  noget  ProfaDl, 
medens  man  her  ovenikjøbet  fraoven  kunde  stige  ned  over 
Alteret.  Men  Bursian  har  jo  selv  senere  indrømmet,  at  ialfald 
den  øvre  Terrasse  har  været  et  gammelt  Bultnssted,  hvorved 
lndvendit)gen  hentet  fra  Berøringen  med  det  Profane  bortfalder. 
Og  livorfra  veed  han,  at  man  i  Oldtiden  kunde  stige  fra  øvre 
Terrasse  ned  over  Alteret?  deltes  OverOade  er  jo  ødelagt,  Naar 
han  endelig  finder  de  to  smalle  Sidetrapper  aldeles  upassende^ 
navnlig  fordi  de  naae  op  til  Alterets  Overflade,  saa  finde  vi  — 


j ')  Die  Pnyx  u.  das  Pelaag.  32  f.  og  M.  i.  f.  Phitoi.  u.  Pudag.  LXXI,  1S2 1 
*)  Philoi.  tX,  633. 


Athen«  Poyi, 


irods  haus  Benægtelse  —  oøiagtig  det  Samme  ved  ZeusaUeret  i 
Olympia  M'  At  det,  man  bar  kaldt  Bema^  er  et  Aller  og  det 
Hele  el  Kulttisaalæg,  er  for  mig  aldeles  ulvivlsomU  Heien  kan 
derfor,  da  Denævuelsen  *Vulgo~pDyx'»  unægtelig  er  Udel  heldig, 
mest  passende  benævnes   »Alterhøieni. 

Bvem  var  denne  Alterhoi  iodviet  til?  Dette  er  det  svage 
Punkt  i  lltricba^a,  Welckers  og  Curtiu3*s  tiypotbese,  skjøndt  rig- 
tignok Btir^inn  i  Pauly  flealenc*  P,  19T0  bar  godkjendL  den  for 
den  øvre  Terrasses  Vedkommende.  De  aotage,  saae  vi,  at  den  bar 
været  indviet  til  Zeus  Hypsistos,  men  sl«tte  kuD  denne  Formod- 
niog  paa  de  fundne  Yotivtavler.  At  Ross  bar  Ret  i  at  henføre 
disse  til  en  senere  Ttd,  er  utvivlsomt  og  almindelig  anerkjendt. 
Tør  vi  da  antage  en  Dyrkelse  af  Zeus  Flypsistos  her  ogsaa  1 
den  ældste  Tid?  Derfor  svnes  ved  farste  Øiekasl  Welckers  Be- 
mærkning at  tale,  at  vi  ellers  ikke  forstaae,  hvorfor  man  dyr- 
kede den  sundhedgiveade  Zeus  under  Navnet  Hypsistos  istedén- 
for  at  dyrke  ham  som  i7amV,  ^mTtj^e.  L,-).  Men  dette  Argument 
laber  alter  siu  Beviskraft  ved  Boss's  DenvisDluj?  til  de  to  af  ham 
paa  Nordsiden  afAkropoHs  fuodoe  Indskrifter  af  samme  Art,  der 
%ise,  at  Zeus  Hypsistos  i  den  senere  Tid  er  bleven  dyrket  som 
SuQdhedsgiver  paa  tiere  Steder  i  Athen  ^);  thi  der  er  unae^telig 
langt  storre  Sandsynlighed  for,  at  disse  to  Votivtavler  oprindelig 
have  siddet  i  to  af  de  mango  smaa  Nicher  paa  Borgklippens 
Kordskraaolng,  der  ganske  ere  af  samme  Art  som  Nicheroc  paa 
AiterhBieD,  end  for  Welckers  Udvei,  at  de  skulde  være  slæbte 
derhen  fra  denne.  Naar  Welcker^)  ogCurtius^l  beraabe  sig  paa 
BU  bekjendte  gamle  Klippe  indskrift  cq^q  Jå6q  paa  Sydsiden  af 
lagia  Marina,  —  den  lange,  lave  lilippelunge,  der  udgaaer  mod 
Øst  fra  Nympbehflien,  —  og  antage,  at  denne  Grændseindskrift 
gjalder  Alterhøien,    saa  er  det  snarere  et  Bevis  mod  dem,    da 


*)  l'aos.  V,  13.  9  f, 

,  »)  Rh.  M.  N.  ¥.  X,  56. 

^)  Rosa  Die  Puyi  u.  dfls  Pclasglkoti  15. 

*<|  Der  Fehallar  osv.  276  t 

i»)  AU.  SI,  I,  44, 


100 


nicItSTd  Chrlffcttsffi  * 


Bagia  Manna  er  skarpt  adskilt  fra  Alterbøien  og  Zeii&*s  Tenieiioil 
neppe  kaa  lia?e  strakt  sig  udover  deDoe.    Er  Ealttisstedet  paa 
AlterbøieD,    som  Welcker  meoer,    blevet  opgivet,    da  Dyrkelsen 
af  Zeus  Uypsistos    overførtes    til  Akropolis ,    hvor  Zeus  Qypatos 
bevislig  dyrkedes  alt  i  ældgammel  Tid,    saa    er   det  kun    meget 
lidet  saodsyotigt,  at  Tradiliooeo  skulde  have  boldt  sig  hele  0\M 
tiden  igjeanem  lige  ned  til  Reisertideo;  tbi  deo  Støtte,  Welckerj 
har  søgt  derfor  i  Hypotbesen  om  toIifXatfjnmop^  kao  efter  Rots'ij 
Gjendrivelse  logen  tillægge  noget  Værd,  som  da  heller  ikke  For* 
modniDgea  har  fundet  Bifald  hos  Nogen.     Og  hvis  Kulten,  som 
Cartjus  mener^  ikke  er  bleven  opgiven,  uagtet  en  ny  llovedkul- 
tns  for  Zeus  ludrettedes  paa  Borgen,  hvorfor  fiode  vi  da  ikke  andre 
Spor  af  den   i  Litteraturen    end  de  bøist  usikkre,    Curtius    har 
anført?    Den   maatte  jo   dog  sikkert    baade  ved    sin    høie  Ælde 
og  ved  Stedets  betydelige  Omfang  have  haft  stor  Anseelse,  isier 
hvis   her  har  været  «ein   Gåttermarkt  Athens^.     Endelig  vid«  vi 
jo  ikke  engang,    om    det  Folk,    der  beboede  Melitehøideme  ogj 
anlagde  Ktjltusstedet,    har  dyrket  Zeus  Hypsistos,    ligesom   det'l 
heller  ikke   gaaer  an  uden  videre  at  ideotiflcere  Zeus  HypslstosJ 
og  Zens  Bypatos.     For  Øiebllkket  kunne  vi  følgelig  ikke  komm« 
videre    end   til  at  sige,    at  Allerhølen    har  været   indviet    Ijl    enj 
eller  flere  af  de  vi^'tigsle  Guddomme,  som  de  daværende  Beboert  | 
nf  (den  l»el  aff  Athen  dyrkede.  — 

Inden  jeg  forlader  Allerhøien,    maa  jeg  endnu  berøre   eelll 
Mulighed,      Det    var  jo    nemlig   tænkeligt,    at  rolkefarsamliog&*] 
pladsen  havde  været  øverst  paa  Uøien,  Vest  fur  det  nævnte  An« 
læg,   mellem  delle  og  Bymuren  |€|,    saa  at  Høien   alligevel  blf?f| 
Pnyx.     Her  er  ialfald  tilstrækkelig  stor  Plads,  herfra  kunde  maa] 
see  baade  Havet  og  Propytæerne,  her  findes  Rester  af  oixémåa^l 
maaske  ogsaa  af  Xdtcnct^    og    den    brede  Ktippevei    paa  llaieoi 
Nordside  vilde   pusse  ypperlig  iod  i   denne  Antagelse,  da  Poyi^ 
maa    have    haft    en    beqvem    Adgang    fra  tierameikostorvet.     Et' 
Blik  paa  Nivellementskortet  i  Curtius's  Erlaut.  Text,  Texlbeilage 
2  vil  imidlerlid  vise,    at  den  øvre  Terrasses  Bagvæg   staaer  paa  f 
det  høieste  Punkt  af  Høien  paa  dette  Sted    og  at  Terrænet  lige 


Athens  Pnyx. 


101 


Vest  for  den  skraaaer  nedad,  og  husker  jeg  ikke  feil,  er  det 
ogsaa  Tilfældet  med  dea  øvrige  Det  af  Høieo ;  lalfald  hæver  den 
sig  kun  ubetydeligt  over  Bagvæggen.  Da  Talerstolen  var  vendt 
1  Retning  af  Bavet,  vilde  vi  aUsaa  enleo  faae  samme  DJempe 
som  ovenfor,  at  den  kom  til  at  staae  paa  det  høieBte  Sted  i 
Forsamlingen  og  Tilhørerne  tit  at  sidde  med  Ryggen  raod  en 
nedadgaaende  Skraaniog,  elter  Tilhørere  og  Taler  vilde  komme 
til  at  være  i  samme  Høide,  saa  at  vi  nødtes  til  at  antage,  at  der 
har  været  opff>rt  en  særegen  Tilhørerplads,  hvilkel  hverken  er 
sandsynligt  efter  hvad  ovenfor  er  udviklet  eller  bekræftes  ved 
Spor  paa  selve  Stedet.  Delte  er  desuden  ved  sin  forholdsvis 
bøie  og  fuldstændig  aabne  Beliggenhed  saa  udsat  baade  for 
Solen  og  navnlig  for  Vinden,  at  det  vilde  være  høist  paafaldende, 
om  man  skulde  have  valgt  det  til  Folkeforsamlingsplads.  Jeg 
anseer  derfor  ogsaa  denne  Formodning  for  usandsynlig  og  fast- 
holder som  sikkert  Resultat  af  hele  den  foregaaende  Under* 
søgelse,  at  den  midterste  af  de  tre  Melitehøider  aldrig 
fcar  været  Pnyx. 


m. 

Hvad  der  bevægede  Ulrichs  til  kun  leilighedsvis  at  frem- 
sætte sin  Opdagelse,  var  ikke  Tvivl  om  dennes  Rigtighed,  men 
Usikkerhed  med  Hensyn  til  Pnyx's  virkelige  Eleliggenhed. 
Bans  eflerladte  Optegnelser  vise,  hvorledes  han  har  vaklet  i  saa 
Henseende.  Han  var  først  lilbøielig  til  at  lægge  Pnyx  lige  Syd 
for  Areopagos  omtrent  ved  Opgangen  ti)  Borgen  eller  lidt  syd- 
ligere, hvor  det  gamle  Torv  havde  liggel,  men  synes  senere  at 
have  følt  sig  likalt  af  den  Formodning,  Welcker  havde  udtalt 
for  ham,  at  det  laa  paa  Museion  {Philopapposhøien),  Welcker 
søgte    at  begrunde   sin  Formodning   i   Der  Felsaltar   325  Gf.   og 

M.  N.  F,  X,  68  ff,,  men  uden  Held.  Først  Curling  lyk- 
ledes  del  (Att.  St.  I,  49  (T.  og  Erl.  Text  2.i)  at  fremføre  Argu- 
menter af  nogen  Betydning  for  denne  Hypothese  og  nærmere  at 
[»ræcisere  den,  idet  ban  lagde  Fnyx  paa  Nordøstskraaningen 


m 


KLchard  ChrialenseD : 


af  Philopapposhøieu,  saaledes  at  Tilhørerne  gjorde  Frool 
mod  Akropolis«  Han  bd  endog  1862  foretage  Udgravninger  paa 
delte  Sted,  men  uden  noget  Beld.  Wachsmnth  har  i  Bh.  M.  N. 
F.  XXIV  (1869),  41  afgjort  sluttet  sig  til  Curtius;  ogsaa  Gurlitl 
(N*  J.  r.  Philol<  u,  Pådag.  [C  (1869),  153  f.)  er  tilbøielig  lU  at 
give  ham  Ret.  Derimod  er  Pervånoglu  (ik>d.CUl870K  hbtt4 
i  Hovedsagen  vendt  tilbage  til  Ulrichs's  Bypothese,  idet  han  med 
Curtius  antager,  at  Kerameikostorvet  først  under  Pei sis tratideme 
blev  Hovedtorv,  og  formoder,  at  som  l'elge  heraf  Sydskraaningeo 
af /Vreopagos,  hvor  det  gamle  Torv  havde  været,  blev  indretlel Ijt^ 
FolkeforsamlingspladB;  Pnyx  betegner  efter  ham  oprindeHg  et  tæt«^ 
bebygget  Qvarter  af  Byen,  nemlig  AlterboieD,  og  vedblev  ogsaase« 
nere  at  bruges  om  denne,  men  overførtes  tillige  paa  den  tæt  under 
Iløien  liggende  Folkeforsatnlingspladg,  I  sit  nylig  udgivne  Skrifl 
Die  Stadl  Alben  im  Allerthum  I  (1874(,  371  f.  har  ogsaaWachs-j 
muthj  hovedsagelig  paa  Grund  arPob.VJH,  132  (s.  ovfr.  S.  78f*| 
gjenoptaget  Formodningen  om,  al  Pnyx  laa  ved  tiorgens  Ve8t«| 
skraaning,  Syd  for  Areopagos.  Endelig  har  en  i  Athen  levend 
ung  Lydsk  Fhiloiog  H,  C.  Lolling  i  Gutt.  Nachr.  1873,  463  ff^ 
udførlig  s«gl  al  bevise,  at  Pnyx  maa  bave  ligget  paaNymphc- 
høiens  Nordøslskraaning^)«  Hans  Afhandling  indledes 
ledsages  med  Uemærkninger  og  godkjendes  i  Hovedresultatet  af| 
haoB  fordums  Lærer  Pr,  Wieseler,  der  tidligere  tildels  ha\de 
sluttet  sig  til  Ulrichs-). 

Da  det  ovenfor  S.  78  fl.  er  paavist,  al  Pnyx  maa  suges  pa> 
IVIetitehøiderne ,    Kunne    kim   Curtitis^s    og    LoUings    Ansælteiserj 
komme  i  Betrug  intng. 

Begge    beraabe   sig  paa  det  tidligere  omtalte  Sted  af  Plat. 
liril.  p,  11  2a,    der    handler  om  Athens  a^ldsle  Akropoli^:  m 


>)  Allerede  Buralan  tiavde  U'hilol.  IX,  64?  t  Ånkdolng  af  Plat  KHt  p.  lISi 
udUll  den  Formodolfig,  at  paa  Plutons  Tid  Navnet  Pn)ii  tkie  blot  liru^le« 
om  Allerheieo,  men  iiiaaskc  Ulligc  om  Nvmpbeboieci  (Jfr.  LUt  CcntrmlbK 
18G3,  7121. 

')  1  en  Afb&Ddllng  De  loco,  quo  anle  Iheatrum  Bacclii  lapldeam  nsiructtim 
AllieulB  ocU  siul  lodi  icetiicL  i  Guttiug.  Uiiiveraltelsprogram  ISlSO,  16  il> 


Atheas  Pdjx. 


4^  n^ltf  ir  hi^m  xqovm  fåéysx^oq  fair  ^p  n^og  våv  *H^iåap6r  ttai 
^6p  ^iléaaov,  dnafi§fi§jkv$a  *«*  ntgiéåXf^qvla  ir%6^  %^r  Dwrot 
jtal  fof  AvMafiffttoy  oqop  ix  va?  xa%a%*uxQV  t^g  Dvnvåg  ixovaa* 
Curtius  mener  |ÅtL  St.  I,  4  f.|,  al  PlaloD  li&r  Dævnt  Lykabetlos 
itg  Ptiyx  som  de  to  mesl  fremtrædende  Heider  paa  begge  Sider 
af  AkropoJis^  tnellem  hvilke  delle  navnlig  for  den,  der  sluaer  i 
oogeD  Afstand  Vest  for  Athen,  maalLe  tage  sig  ud  som  en  for« 
bindende  IndsæDkntng;  da  Pbilopapposliøien  er  del  mest  frem- 
trædende Punkt  i  det  vestlige  Unidedrag,  kan  Poyi  eller  hans 
fklening  kun  gøges  paa  den.  Loliing  antager  (S.  46S  ff,)j  at  Pia* 
Ion  liar  vilJel  angive  Grændserne  for  den  Ældste  Borg;  Øslgrænd- 
sen  blev  da  Lykabetlos,  Sydgrændsen  Endanos  og  llisfios;  af 
Vestgrændsen  derimod  tiebøvode  han  kun  al  nævne  det  nordligste 
Punkt,  da  det  sydligste  ait  var  angivel  ved  llissos*  Platons 
Ord  synes  unæglelig  ved  ferate  Øiekast  at  tale  for  Loliing,  Men 
tieake  vi  os  Forfatterens  Slaodpunkt  ved  det  gamle  Akademi, 
hvor  det  jo  ialfald  er  muligt,  at  han  har  undfanget  Ideen,  er 
Curtlus's  Iagttagelse  slaaende  riglig;  i  den  Afstand  træder  kun 
Pbilopapposhøiea  frem  som  et  l^unkt  af  Betydning.  Stedet  be* 
viser  allsaa  Intet. 

I  Lukians  bis  acc<  c.  1  foreslaaer  Zeus  Dike  at  slige 
ned  Ul  Athen  for  at  paadømme  Alhenaiernes  Processer  og  at 
lage  Sæde  paa  Areopagos  ovenfor  Eumenidernes  Helligdom;  i 
c.  0  fører  Hermes  hende  op  paa  den  nævnte  Ht»i  og  opfordrer 
hende  til  at  sætte  sig  etsteds  deréig  tr^p  Uimya  ogmoay  medens 
han  selv  fra  Akropolis  sammenkalder  Atbenuierne.  Dike  lager 
da  Plads  paa  østenden  af  Ueien  lige  overfor  Pansgrotten*  Lol- 
Whg  har  (S*  467  ff,)  beri  søgt  et  afgjk)rende  Bevis  for  sin  Furmod- 
niog,  idet  han  mener,  al  Dike  maa  sce  i  samme  Reloing  som 
Bermes,  der  selvfølgelig  vender  sig  mod  Ekerameikoslorvet  som 
det'Sted^  hvor  de  Heste  Menuesker  vare  samlede,  at  Pnyx  følgelig 
maa  have  ligget  ved  delte  Torv^  ja  at  Dike  ovenikjøbet  lige 
ovenforEumenidernes  Helligdom,  ved  Nordøsthjørnel  af  Areopagos^), 


l)  s«  Bursian   Geo^r.    v.  Grcbld.  1,  284;    Kohler  Der  Areopag    in  Atben    i 


104 


R  Icha  rd  C  h  rislen  se  n : 


slet  ikke  har  kunnet  see  Noget  af  PhilopapposhøieQ.  Lollii 
har  imidlertid  ikke  ret  sat  sig  ind  i  SiluatiooeD.  NaarZeus  dp- 
fordrer  Dike  til  at  tage  Sæde  ovenfor  EumeDidernes  Helligdooi, 
vil  det  aabenbart  kun  &ige,  at  hun  skal  sætte  sin  Domstol  pai 
Areopagiteraes  almindelige  Dommersæde,  der  vel  var  lige  oven- 
for Eumenidernes  Helligdom,  men  som  bekjendt  oppe  paa  Bøiens 
Flade,  hvor  endnu  Sidderækkerne  osv.  sees,  og  derfra  kunde  Dike 
forlrædelig  oversee  hele  Egnen  baade  mod  Syd  og  mod  Nori 
Og  naar  Bermes  opfordrer  hende  til  at  see  i  Hetning  af  Poyi, 
er  det  jo  muligt,  al  ban  har  villet  have  hende  lil  at  see  udover 
Kerameikostorvel;  men  det  ligger  rigUgook,  synes  mig,  nok  saa 
nær  at  antage,  at  hun  har  skullet  vende  sig  mod  Bovedopgangen 
til  Bøien,  altsaa  mod  Syd  (Trappen  existerer  endnu,  saa  der  kan 
ikke  være  Tvivl)*),  —  om  ellers  Lukian  har  forbundet  nogen 
anden  Tanke  med  disse  Ord  eod  at  gjøre  Skildringen  mere  an* 
skuelig  og  levende*     Følgelig  beviser  heller  ikke  dette  Sted  Noget. 

Hvad  Pladsens  Fortrinlighed  til  FolkeforsamHog«^^! 
sted  angaaer,  kan  ved  ferste  Øiekast  Philopapposheien  synes  at 
have  Fortrinet*  Den  frembyder  paa  sin  Nordostside,  tæt  Øst  og 
Syd  for  »Sokrales^s  Fængsel-,  en  rummelig,  jevn  Skraaniog,  der 
strækker  sig  ned  mod  Uulveien,  hvorfra  man  stiger  op  til  Akro* 
pohs,  og  er  godt  dækket  mod  Nordenvinden,  medens  Nympheheteos 
Nordøstskraaning,  Nord  for  Bagia  Marina,  —  om  nogen  ånde 
Plads  kan  der  nemlig  ikke  være  Tale,  —  er  mere  udsat  fof' 
Nordenvinden  og  frembyder  en  mindre  omfangsrig  Plads*  Imid- 
lertid ville  de  foranliggende  Bygninger  betydelig  have  kunnet  svække 
Nordenvindens  Kraft  og  Pladsen  er  dog  altid  mere  end  stor  nok  til 
en  Folkeforsamling  og  har  desuden  een  Fordel,  der  vel  kunde  cp»J 
<eie  mangen  en  Ulempe  og  som  utvivlsomt  har  været  i  høiefilfl 
Grad  bestemmende,  da  man  saa  sig  om  efter  en  særlig  Folk«*] 
forsamlingsplads,  nemlig  dens  umiddelbare  Nærhed  vedKera^ 
meikostorvet.     Dette  (leosyn  ved  Valget  af  en  Folkeforsam* 


Wachsraulb  har  tierfor  ogsaa  (Die  StadtAlhen  I.  371)  ticnyllei  deUe  i^cn 
H  Bei?is  fon  at  Pn>x  mm  soges  Syd  for  ArcopagoB. 


Athen«  Pojnt- 


105 


lingsplads  har  ogsaa  Curtius  fremhævet  *>;  meu  da  han  antager 
Folkeforsamlingsstedel  paa  Fnyx  iodrellel  længe  fureod  Keramei- 
kostorvet  blev  Uovedlorv,  seer  han  nalurligvis  i  sit  Poyx's  Be- 
liggenhed læl  ved  det  gamle  Torv  el  yderligere  Bevis  for  Rig- 
tigheden af  sin  Ansættelse.  Staaer  det  imidlertid  fast,  hvad  jeg 
mener  at  have  godtgjort  i  min  oftere  nævnte  Afhandling  S.  259  fT*, 
at  Kerameikostorvet  blev  Athens  Hovedtorv  længe  førSoIon,  og 
er  det,  6om  ovenfor  paavist,  i  alterhyiesle  Grad  sandsynligt,  at 
eo  særlig  Folkeforsamiingsplads  paa  Pnyx  f*»rst  er  bleven  ind- 
rettet efter  Soloo,  saa  er  dette  utvivlsomt  en  meget  vægtig 
Anke  mod  Curtjus's  Ansættelse.  Og  at  Pnyx  virkelig  ikke  kan 
have  ligget  langt  fra  kerameikostorvet,  viser  sig  ad  anden  Vei 
som  temmelig  sikkert.  I  Begyndelsen  af  Aristophanes^s  Acharoer 
sidder  Dikaiopolis  alene  paa  Pnyx  f«r  Folkeforsamlingens  Be- 
gyndelse og  beskriver j  hvorledes  Folk  endnu  give  sig  god  Tid 
paa  Torvet: 

Ol  é*iy  ajragq  XaXovtTt^  nat^m  xai  Matta 
To  Cxo$vio¥  (fétyovCh  to  fåBfiiltm^étfat^ 
hedder  dot  V.  21  f.  Tør  jeg  nu  end  ikke  med  saa  stor  Be- 
stemthed som  Lolling  (S.  485;  jfn  47C>  f,)  paastaae,  at  Dikaio- 
polis  fra  Poyx  virkelig  maa  see  Alt,  hvad  han  beskriver,  da  jo 
Aristophanes  kan  have  taget  sig  den  Frihed  at  lade  ham  be- 
skrive som  nærværende,  hvad  han  kun  kunde  see  i  Aanden  ^), 
saa  anseer  jeg  dog  den  første  Opfattelse  for  den  sandsynligste. 
Sti9rre  Vægt  lægger  jeg  imidlertid  paa  Ordene  ude  ville  ikke  lade 
fiig  drive  indenfor  det  mønlefarvede  Beb«,  da  disse  efter  Scho- 
Eoaiins  riglige  Bemærkning  ^}  iorndsætte,  al  der  fra  Torvel  forte 
«0  Gade  lige  til  Pnyx,  hvoraf  folgcr,  at  delte  ikke  kan  have 
været  langt  fra  lierameikostorvet  (thi  om  noget  andet  Torv  kan 
der  iarnnftigvis  ei  være  Tale).  Mest  afgjørende  for  mig  er  dog  det 
ovfr.  S.  Id  anførte  Sted  hos  SchoHasten  Ul  Aristoph.  Fugl,  9^7, 


')  Alt.  St.  I,  33  og  Erl,  Texl  I.  1. 

=)  Jfr.  Welcker  Uh.  M.  >.  K  X,  3!)  tr,;  Wifsekr  (  Gm.  ^atUr    187J,  477*. 

•)  Gr.  Alt  I*.  \m/ 


loe 


Ricbsrd  CliTlstPiTB^Ti : 


Det  viser  nemlig,  al  Ptiyx  vel  ikke  hørte  til  KoIodos  mbthios 
eller  agoratos  (TorvehøienI,  men  dog  laa  saa  nær  dette,  at  Nogle 
kunde  forledes  til  at  antage  det  for  al  høre  dertil.  Nu  er  det 
imidlertid  saa  sikkert  som  Noget  i  Athens  Topographi,  at  Ko- 
lonos  agoraios  laa  ved  Kerameikostorvet,  —  det  er  utvivlsonit 
den  nordlige  Fortsættelse  af  Melilehøiderne,  hvorpaa  det  saa* 
kaldte  Theseustempel  staaer*).  Og  jeg  anseer  delte  for  at  vsre 
et  meget  vægligt  Argument  for  at  lægge  Pnyx  paa  Nymphelieieo, 

Som  yderligere  Bevis  herfor  vilde  jeg  aoføre,  at  Nymphe- 
høien  ^'anske  særlig  svarer  til  Derivationen  af  Ordet //i^vS* 
Den  er,  som  anforlj  navnlig  paa  den  Side,  der  vender  mod  Are-^ 
opa^os,  en  knudret^  ujevo  Klippeblok,  der  uvilkaarlig  tnindtir  om 
Gnrlius^s  Udiryk  <jeioe  geballie  compakle  Felsmasse*.  Dette  er 
derimod  ikke  Tilfældet  med  Philopapposhøien.  Denne,  naviilig 
paa  den  mod  Byen  vendende  Side,  ganske  jevnt  skraaoendd 
Høf,  der  Uber  op  i  en  temmelig  spids  Top,  er  kun  lidet  skikke^ 
til  at  fremkalde  ea  Forestilling  af  den  nævnte  Art* 

For  saa  vidt  synes  LoUings  Ansættelse  al  have  sttirsl  Sand- 
synlighed for  sig.     Naar  jeg   dog  ikke  algjort  tPr  slutte  mfg  til 
den,  er  det,  fordi  den  ikke  i  alle  Henseeøder  lader  sig  bringe  r 
fuld  Overensstemmelse  med  Forfatternes  Vidnesbvrd,     Jeg  regntr 
ikke  hertil,  at  Taleren  fra  Nympheliniens  Nordtistskraanfof  lUDU^j 
lig   har  kunnet  see    selve  Havet,    mt^dens    delte    maaske   hn 
været  muligt  ved  Philopapposhøien;  thi  i  Plutarchs  Ord  i  Histo- 
rien om  de  30  Tyranner  og  Bema  behøver  ikke  at  ligge  Mew, 
end   at  Taleren    fra   dette    saa   i  Retning  af  Davel').    Heller] 
ikke  lægger  jeg  Vægt  paa  Platons  Beskrivelse  i  Staten  VI,  p.  49-* 
b-c,  hvoraf  VVelcker  (Der  Felsaitar  328),  Curtius  (Alt.  St.  I,  58^ 
o.  A.  have  villet  slutte,  at  Pnyx  laa  mellem  gjenlydeude  Klipper, 
hvilket  ganske  sikkert,  trods  Lollings  Pttastand(S,  4851),  pafiier 


>)  S.  Bursian  Geogr.  v.  Gichld.  1.  287  og  navnlig  Wacbsmutk  1  Rh.  U*  ^ 

F.  XXIII  (1SG8).  7  IT. 
')  Lolling  S.  473  ff.  og  Wieseler  ibd.  syne«  at  mtjne.    ni  Talerstolen  <«•*■ 

efter  de  30  var  veridt  xnod  Lsind;    til   en  »aadan  Antagelse    er   dtr  It^^ 

den  fjerneste  Grund. 


Atliens  Pnyi. 


lOT 


hedre  paaPbitopappøsbøieDg  end  paa  Nyøiphehøieas  Skraaaing  H; 
ila  aemlig  Platon  paa  dette  Sted  kun  taler  om  Forsanilingsplad* 
ser  i  AlmiDdeligbedj  er  det  iogenlunde  nødvendigt  at  aniage,  at 
han  har  tænkt  paa  Åtheos  Pnyx,  Derimod  kan  der  maaske  ikke 
uden  Grund  indvendeft  mod  LollJng,  at  Nymphehøiens  Nærhed 
ved  (kerameikostorvet  gjar  def  tvivlsomt ^  om  den  allerede  paa 
Aischines*s  Tid  har  været  saa  forladt  og  ringeagtet,  som  Pnyx 
liatkriveg  af  denne  Taler,  medens  delte  snarere  tflr  antages  om 
Wiiftfapfnnliøien.  Og  afgjort  maa  det  indrømmes,  at  NympljB* 
baieo  klin  j  videre  Forstand  kan  siges  at  ligge  nqoi;  t^  'Ango- 
néÅté^  som  det  bed  om  Pnyx  hos  Pollux,  medeas  miopapposskraa- 
ningen  stemmer  bedre  med  denne  Angivelse.  Imidleriid  erd»lj9 
muligt,  at  Polliix  bar  tidirykt  sig  unmagtigt,  —  hvis  Wachsmiiths 
Formodning  med  Uensyn  til  det  nævnte  Udtryks  sædvanlige  Be- 
tydning i  Sprogbrugen  (s.  ovfr.  S*  79  Anm,  3)  er  rigtig,  er  en 
saadan  Antagelse  afgjort  nødvendig,  hvad  enten  vi  iUilte  os  til 
Curtius  eller  til  Lolling,  —  og  ialfald  er  ingen  af  de  nævnte 
Anker   stærk    nok   til  at   umtiltggjnre  Lollings   Hypolhese. 

Der  siaaer  endnu  eelForfaltersled  tilbage,  der  volder  ikke  ringe 
Vanskeligbed.  I  Beskrivelsen  af  Slaget  mellemTbeseus 
og  Amazonerne  hos  Plut.  Thes.  27  hedder  det,  at  dette  var 
en  Daad,  som  man  ikke  skulde  have  ventet  af  Qvinder.  Ov'  r^Q 
av  iv  acTtsi  xatfOT^atonédéVtTav  ovåé  ti^v  f^dx^y  (fvy^tpay  iv 
X^iA    nfQi    tril'    fJrvita   nal   to    Movffålop^    $i  |uij  uqatovnah 

ff^^    Xmqaq    då$mg    tt^  ndXa    ngooéfié^ai'  * ^ictogtl   då 

Klfiåiifioq^  i^auQéPovv  ta  ua%^*%t^ct<sta  fiqvÅ6fi9¥ogj  th  fji^p  svrn- 
i^Vfåov  %w9f  *Afict^Q¥(iå¥  néqaq  in$atué(fått*  ngog  to  vvv  va- 
X9ifå§vov  'Afj^a^oyfiov  [hvilket  ifølge  Åischyl.  Eumen.  B88  IT.  laa 
ved  Areopagos],  tw  åå  då^^oi  ngog  tfj  p  Oyvna  fiatd 
w^yXgtaay  ^nikv[(i^  Xgvea  ellers  aldrig  omtales^)  og  ^ir««v  ikke 


h  Ifr  W,  GurliU  N.  J.  f.  HiiIoL  n.  PtidsR.  IC  (T865),   154, 
»)  Pervj'iaoglus  Fonntjdning  i  N.  J.  f.  PhlloL  u.  PMng.  Cl  (1870),  51  og  o7, 
4t  det  sdalde  have  været  en  Helligdom  for  en  kinnisk-dirakisk  Gddinde 
Clirvse  (jfr  Soph.  PhilokL  t94>   i    en   Grotte    ved  Foden    af  den   l\\   den 
ttirakl^ke  Area  Indviede  Areshwi,  er  iildete«  usandsynlig. 


108 


Richard  Cbrlstensen: 


er  rtgUgt,  Jæiter  Madvig  Adv.  er.  1^  o67 :    Matad/téugv^  d 
Mååvl,     Alhenaierne    angreb    med  Held    denoe    Fløj    dna    tap 
Mova$tav^  og  de  Faldne   laae  begravne  ved  den  Gade,   som 
førte   til   den    piræiske  Port,     Her  blev   imidlerlid  Seirhcr- ^ 
rerne    trængte    (iibage    lige    til    Eumenidernes   Heingdoin^l 
indtil    nye  Skarer    fra    lliasosegnen    Øst    for  Akropolis    kom    lill 
Bjoelp,  hvorp^ia  de  drev  Arxitizanernes  h«$ire  Flei  tilbage  til  Leireo. 
Ved  LolHiigs  Forkiaring  (S.  480  Q\),    der  gaaer  ud  fra,  at  Slaget 
landt  Sted   udenfor  Ityportene   paa  VestBtdeQ  af   Metitehøidercte, 
og  derfor  retter  itf  XQ^  ^'*  *»'  X*^Q^i  s^^'  j^^  ®*  opholde  mig,  da 
baade  tionjektiireo   er  aldeles  usaodsyQltg  og  Plularcbs  Beakri* 
vetøe  ikke  tillader  nogen  Tvivl  om,  at  Slaget  etod  iByeo.    Cut* 
tiUB's  Lidvikting  lAit.  St.  I,  SIL  og  11,  68  f.)  er  langt  mere  til- 
talende.    Uan  antager,  at  Amazonernes  Linie  strakte  sig  omtreot 
fra  Nord    til  Syd,    beregnet    paa    at  afskjære  Akropolis.     Deres 
høire  Fløi  kom  saaledes  til  at  staae  lige  under  Museion,  hvorved 
The6eus*s  Angreb  paa  denne  Fltsi  fra  Museion  bliver  godt  moti 
veret.     I  lie^'yndelseu  vare  Athenaierne  heldige  og  drev  Amaio« 
nerne  tilbage  til  Lavningen  mellem  IVymphehøien,  Areopagos  ogl 
Theseionshøieo  i  den  Bensigl  at  trænge  dem  ud  af  Byen  gjenaem 
den  pineiske  Port;  men  her  bragtes  de  iil  at  vige  osv.     Denne  For- 
klaring   gaaer    imidlertid   ud   fra   den   mislige   Forudsætning, 
Ordene   n^gi   r^r  fl^wfa   Mm  lo  Movc§Uy   betegne    samme  Bm.  ^ 
Ter  det  nu  ead  ikke  afgjort  benægtea,    al  Museion  —   der  bo« 
Paua.  If  25,  7  betegnes  $om   ^o^^  dnaytuiQv  %^g  'A*^Qn9li*K 
og   om    hvis  Beliggenhed    paa  Pbilopapposbøien    der   ikke    km 
v«re    nogen  Tvivl,   —    kan   have  været  bragt  om  Philopippioe* 
h^enit  Top  alene,    medens  Pny^i  var  Navnet  paa  dennes  nedre 
tOfd#$tiig»*  Skraaning,   —    en  Antagelse,    der   kunde    linde   mk 
sutte  i,   at  Plutarch  kun   sastter  Pnepositionca   mæ^  Ted   del 
fwste  Led,    —    saa  er  dog  baade  Bypothesen  om  del  daliMlB 
Kam  og  Over(Mif|bedeQ  i  Plularcha  Bclcfoelae   megai  bøtoH 
kiUg.    Curiius  har  vtMAlL  SL  I,  ål»  pttStiMl»  UPUjrn  i  aesife 
Tid  kun  brugtes  om  Polkeforsambngspladsen,  %esoiii  Kefaoei^ 
ko&i  der  opfiudettg  %ar  Naioel  pa^  et  tiell  Qvarler,  i  seneft  TH 


Iiiiii  bragtes  om  Tarrei  i  delte;  meD  selT  om  hans  Paastawt 
mod  Beosjn  til  •KerameikøS"  er  ri^igf  km  der  ikke  derfr« 
«luttes  Noiret  med  Bensyo  tfl  •Pnjit,  da  Keniineikoslorret  ved- 
lilev  lige  ned  i  Keis^rtidea  at  Tsre  HoredtorT,  medeDS  Poyx  alt 
fra  Frihedstideos  SJotniiig  sjeMoere  of;  sjpldnere  beavttedes  som 
Foikeforsamlmgspladaof  Stedet  blev  mere  og  mere  ivde,  «Pojra» 
brugtea,  som  ii  hate  seet,  om  bele  Baien  ialfkld  eodmi  fw 
Aiaehioes's  Tid  og  utTirlsomt  ogsaa,  da  de  For^tere,  hvorfVa 
vore  Scholier  hare  heDtet  deres  OplvsQinger^  skrev  9:  i  deo 
aleiandrinåke  Tid,  og  det  er  da  meget  lidet  saodsynligt,  at  man 
ancre  skolde  bavc  gjort  oogeo  Forandrtog  i  NavoeU  Bnig  og 
koD  aaveodt  det  i  indskrænket  Betydning.  Da  fremdeles  Roved- 
kam^^en  aabenbart  fandt  Sted  i  Lavntngen  Øst  og  Nord  for 
^  Nympbebøien  ved  den  f^irsiske  Port,  der  ntvivlsomt  stod  Nord 
far  denne  Bm^l,  og  ved  Eumenidernes  BeJligdom  Nord  forAre- 
0{>agos,  maa  Slaget,  hvis  Cortias  har  Het,  have  trukket  stg  et 
godt  Stykke  bort  fra  Philopapposhøien ;  men  i  saa  Fald  bliver 
Overflfidigheden  hos  Plularch  i  Betegnelsen  af  det  Sted,  hvor 
kno  Rampens  Begyndelse  havde  staaet,  i  den  Grad  paafaldende, 
at  jeg  vover  at  paastaae,  at  denne  Omstændighed  i  Forening  med 
ådåkJlldseo  i  det  Følgende  af  Poyi  og  Museion  gjor  det  ntesten 
uMvisaiiil,  at  Plotarchs  Kilde  ei  kan  have  tænkt  «ig  begge  Steder 
psa  samme  Hm,  Btgtigt  bemærker  ogsaa  Lolling  (S.  480(,  at 
d«r  jo  slet  ikke  stod  nogen  Kamp  paa  Toppen  af  Philopap- 
posbøien,  saa  at  ogsaa  deraf  klart  fremgaaer,  at  der  ved  Museioo 
tænkes  paa  hele  denne  Bel.  —  Paa  den  anden  Side  maa  det 
iodréimrøeSf  al  hvis  Pnyx  er  at  søge  paa  Nymphehoien^  bliver 
Amazonernes  Stilling,  omtrent  fra  Øst  til  Vest,  b?i8  ellers  Plu* 
tarcbs  Skildring  er  rigtig,  mindre  natorUg  end  bos  Curllus* 
Imidlertid  indeholder  den  selv  i  saa  Fald  dog  neppe  noget  Uge- 
ftem  Csandsyntigt,  og  turde  vi  antage,  at  Kleidemos  ved  Ordene 


S.  Rods  Das  TheieioD  Vorwort  Xlll;  Leale  Topogr.  AthcDj  "164  ff.  og 
ai9;  Øoriisn  Geogr.  y,  Grchld  I,  278  og  i  Paal.?  Uealeoc.  t\  1 974; 
Wftchsmutii  Hh.  M.  X  K  XXtIl,  aa  ff. 


lidtJtr.  féf  ÉloL  «f  pmååf.    ISj  tmkk^ 


1 1  o  Richard  Ghristenaen : 

ngåg  tr^v  Rvimm  ikke  blot  har  tænkt  paa  Nympbebøieo,  men  pas 
hele  Høidedraget  Nord  for  Koile,  —  en  Antagelse,  der  ingenluDde 
er  eaa  tirimelig,  da  Nymphehøiens  og  Aherhøiens  Toppe  kun  erfH 
adskilte  ved  en   meget  ringe  Indsænkning,    —    saa  vilde   og§aa 
dette  Sted  ubetinget  tale  for  Lolltngs  Aosættelse  af  Pnyx. 

Som  det  sees,  er  det  endnu  umuligt  med  Sikkerhed  at 
demme  Curtius  og  Lolling  imellem.  Er  der  end  vægtige 
Grunde,  der  lale  for,  al  Nymphehøieo  er  Athens  Pnyx 
og  alFotkeforsamlingspladseo  harliggetpaaNympbe- 
høiens  Nordøstskraaning  ovenfor  Kerameikostorvetr 
saa  er  der  dog  endnu  visse  Betænkeligheder  ved 
denne  Antagelse.  Efter  at  Sandsynlighed  kan  kun  en  Cd* 
gravning  løse  Spørgsmaalel^  om  ellers  ikke  Pnyx,  der  i  deo  se- 
nere Oldtid  Ikke  benyttedes  somFolkeforsamlingsplads,  iTidensLøbj 
er  blevet  saa  ødelagt,  at  alle  Udgravninger  ville  blive  udefl 
Restiltat. 


At  Pnyx  havde  Theaterform>  shitter  man  t  Regelen  af  Pol- 
luxVlH,  1S2:  xmQiov  ngog  7i}  *Axgon6låty  xawåaitévac^irop  xato 
t^p  naXatai'  ånlotfjiaj  oim  flq  &ådtQOV  nolvngayfåoff^ty^y* 
Bette  Sted  beviser  imidlertid  aabenbart  Intet  derfor;  men  i  srg. 
selv  er  det  sandsynligt,  at  Folkeforsamlingspladsen  bævede 
sig  upad  Bjergskraaoingen  i  Lighed  med  et  Theater,  At 
Tilhørerne  sad  paaStenbænke,  der  sandsynligvis  vare  ud* 
hugne  i  Klippen  som  i  alle  græske  Theatre,  om  de  end  iaogtfhi 
vare  saa  beqveml  indrettede  som  disse,  fremgaaer  af  Aristoph«  i 
Acbarn.  29  og  59,  Hidd,  IbO  og  783  ff.,  EkkL  21  ff,  og  d^ffj 
Demostb.  om  Krands*  169,  Plut.  Nik.  7«  Gamle,  svagelige  eller 
blødagtige  Folk  medtog  vel  ofte  en  Hovedpude  (Arisloph.  Rldd. 
78S  ff,}.  En  enkelt  Gang  sidder  Eo  paa  Jorden  (Uvesp.  43), 
Prylaneroe  sad  paa  Træbænke  tæt  ved  Talerstolen 
(Acbarn.  24  f.;  EkkL  86  [104  Bergk]).  At  der  paa  Pnyi  var  et 
Alter,  hvor  der  offredes  lil  Zeus  Agoraios,  siges  hos  Scbol. 


Atheo«  Poji. 


til 


til  Ariatot^h.  Ridd.  410*).     Talerstolen:  to  fi^(åa  (t.  Ex.  Plut 
Them*  19  og  Besych.  v.  h^mfåarai)  eller  o  Xl&o<:  iL  E%.  Xmioph. 
Fred.  6S0;   Ekkl.  I*  I.)   maa   ifølge   det  tidligere  Udviklede  have 
staael  nederst  i  Forsamtiogen   med   Front   mod   flavet. 
Fi>lgelig  er  Lollinga  Formodning  (S.  49i  ff.),  at  Talerstolen  atod 
•  auf  dem  Ofitrande  desNymphenhOgels,  geråde  uber  derVolks- 
versammlung,  26  Meter  von  der  nåchst  liegenden  nordwestlichen 
Ecke  der  Sternwarte  unter^årts*   [S.  497),  ubetinget  al  forkaste, 
allerede  af  den  Grund,  at  Taleren  vilde  komme  til  at  staae  høit 
ovenover  Tilhørerne,  aldeles  adskilt  fra  dem  ved  en  brat,  9  Meter 
hm  Klippevæg j  med  Ansigtet  mod  Nordenvinden  og  Ryggen   til 
Qdvet,  medens  Tilh«)rerne  vilde  komme  til  at  sidde  med  Ryggen 
til  den  nedadgaaende  Skraaning  og  til  Propylæerne.     De  samme 
Ulemper,  som   klæbe   ved  Alterhøieos  Terrasse,  vilde  altsaa  her 
være  tilstede  i  langt  heiere  Grad,  ikke  at  tale  om,    at  det  vilde 
være  aldeles  ubegribeligt,  hvorledes  Prytanerne  (Proedrenet  med 
Lethed   skulde   have  kunnet  komme  op  til  Bema,    hvis   de  have 
siddel  nede  i  Folkeforsamlingen,    eller  ned  til   denne,    hvis   de 
have  siddet  oppe  ved  Talerstolen.     Overhovedet  rebe  Lollings 
Forestillinger      om      Indretningeu      af     Folkeforsamliogspladsen 
(jfr.  S.  486)   en  >1angel   paa  sund  praktisk  Sands ,   der   er   sær- 
deles paafaldende.     Med  Hensyn  til  Talerstolen  er  han  aabenbart 
bleven  vildledt  dels   ved   et  Par  Steder   hos  Arisiophanes  (llidd, 
311  £f.  og  956  og  Hvesp.  34  IT.),  som  han  liar  misfurstaaet,  dels 
ved   en  oftere  fremtrædende,    heist    uheldig  Mani    for   overalt    i 
alle  Enkeltheder   at  ville   paavise  Spor  og  Levninger  af  de   an- 
tike  Lokaliteter  og  lodretnini^er,  i  dette  Tilfælde  af  Bema.     Mi&- 
forstaaelserne   af  Arisiophanes   har  allerede   Wieseler  i   de  Be- 
mærkninger, hvormed  han  ledsager  Afhandiiogen,  (S.  497  *|  paavlst, 
saa  at  jeg  ikke  behøver  at  opholde  mig  ved  dem,     Og  hvad  an- 


M)  tferotn  og  om  Udiryk  8©m  i^r  ^laJi'  jf^iyff^oic  xti&iMiani>^i¥ffif  tivnptt 
\ho9  Aliien.  V  p.  213  d]  s.  Ross  iHc  Pnyx  u.  das  Pelasg.  12  If.  Om 
LolNng,  u»der  Forutlsautning  ur  hfios  Uv[»y||iesed  Itigtighed,  har  Ret  i 
(S.  493)  at  lienfure  iku  uveiMiæviite  Ivlippci udskrift  ^Qoi  Jtoi  paa  Sjd- 
slden  iif  Hflgltt  Marirm  lil  delte  Aller  for  Zeus,  er  meget  u?lkKerl- 

8* 


112 


Richard  ChrUtensen:    Alheus  Poyi. 


gaaer  den  tbeckeo*  oder  wannenrdrniige  Ausb6biuog  im  Felseo* 
med  sin  •in  deo  Pelsen  eingebauene  Rinoe*,  h?ori  Lolling  an* 
tager,  at  Taleretolen  har  været  anbragt,  kan  jeg  af  Ølesyn  for- 
sikkre,  at  det  simpelthen  er  en  af  de  Klippebearbeidelaer,  »om 
vi  8aa  ofte  træffe  i  denoe  Egn,  og  aldrig  bar  bafi  Noget 
gjere  med  Talerstolen  paa  Poyx* 

Ifølge  Pbilocboros  hos  Scholiasten  til  Aristopb.  KugL  997 
(8. ovfr.  S.  79^  blevMetoDS  Heliotropion  OL  86,  4:  433/2  op- 
stillet iy  f ^  my  inxlifiTtqt  rr^a^  vow  tétx^t  tm  iv  t^  Dvxpi*  Bvad 
det  er  for  en  f«!^^^,  er  ikke  klart.  Soluhret  kan  have  været  an- 
brøigt  paa  en  Mur,  der  afsluttede  Forsamliogsrummet  bagtil  %  H 
men  maaske  ogsaa  ved  eller  i  Nærbeden  uf  Bymuren  ovenfor 
Forsamliogastedet  ^).  Lolttng  bar  (S.  487)  haft  den  underlige 
Idee,  at  to  z§Jxog  er  en  af  Klippevæggene,  der  omgav  Stedet, 
sandsynligvis  den  nordlige  Side  af  Hagia  Marina;  en  aaadan  Uri^ 
meligbed  behever  ingen  Gjendrivelse. 


Ligesom  Fotkeforsamliogspladsea  paa  E^nyi  var  skabt  af  den 
demokratiske  Stræben  hos  det  attiske  Folk,  falder  Stedeta  Ao- 
seelae  ogsaa  sammen  med  Demokratiets  lllomstren.  Dets  Glaoda- 
periode  er  i  5.  og  4.  Åarbd,  f.  Chr*  Alt  hen  imod  Demokra- 
tiet« sidste  Dage  var  det  for  larveligt  og  ubeqvemt  for  Datidirøs 
mere  forfmede  Borgere;  man  foretrak  at  samles  i  Dionysostfat* 
alret,  hvis  Indretning  I  alle  Uenseeoder  bedre  stemmede  med 
Tidens  Fordringer  til  Fragt  og  Beqveminelighed«  Efter  Aar  300 
ere  Folkeforsamlinger  vistnok  kun  sjelden  holdte  der.  1  Korner- 
tiden  stod  det  ganske  forladt  \  Det  politiske  Liv  tar  ud&Jukt, 
og  de  Meddelelser,  den  romerske  Statholder  havde  al  g|i 
Folket,  lød  ikke  fra  •  Stenen  paa  rnyx>* 


*)  Delte  formoder  Wacbtmulh  Die  SUdt  Athea  1,  37 1  og  henviser  UlAnno^ 
EktL  A'Jl  og  H\e»p.   1t09  (livor  MeiDeke  bar  rettel  tg^mw^w  tit  ffispéCL 

'^  Saaiede&  Ross  Dip  Pnyi  o.  dfts  PeJasg.  4;  Gortluf  AU.  8|-  I,  åa. 

*]  Alhen.  V  p.  213  d;  Jfr  J.  L.  Ussiug  Kong  M11I0&*  Sloa  I  AtJÉcn  »  VdsA. 
Setsk.  Skr,  h  Rskke,  hitL  o«  pliHot.  Afd.  IV,  4SI  ( 


113 


9m  mg  ar  Mti  efUrCilgeiile  Partidpini , 

leweffbbger  til  Xou  luk.  f,  7,  22. 
Af  a  P.  ChrM/mMen  SekmåOi. 


(Nedeostaaende  Bemærknioger  meddeeltes  i  philologisk-hi- 
storisk  Samfund  d.  IS.  Noy.  1873,  efter  en  noget  kortere  For- 
beredelse, end  Jeg  kunde  have  ønsket  mig.  At  omarbeide  det 
Bele,  for  at  udslette  ethvert  Præg  af  at  det  oprindeligt  har  været 
beregnet  paa  mundtligt  Foredrag,  har  jeg  ikke  fundet  Anledning 
fil;  derimod  har  jeg  bestræbt  mig  for  saavidt  muligt  at  raade 
Bod  paa  de  Mangler,  der  paa  Grund  af  den  noget  utilstrækkelige 
Forberedelse  klæbede  ved  Arbeidet.  Herved  ere  endeel  Be- 
mærkninger komne  mig  tilgode,  som  Br.  Cand.  philoi.  O.  Siesbye 
gjorde  i  et  følgende  Møde,  ledsagede  af  en  Række  Forfatter- 
steder vedrørende  deels  Brugen  af  dg  av  selv,  deeis  hvad  jeg 
ved  Undersøgelsen  deraf  ellers  var  kommen  ind  paa,  hvilke 
Steder  for  en  Deel  skyldtes  Optegnelser  af  Br.  Conferensraad 
Madvig.  Hvad  jeg  af  dem  har  benyttet  —  og  det  er  Tilfældet 
med  de  allerfleste  — ,  saavelsom  hvad  der  senere  er  tilflydt  mig 
af  samme  Kilde,  har  jeg  betegnet  som  laant  ialtfald  ved  Mærket 
[S.J  eller  henholdsviis  [M.];  men  det  er  en  Selvfølge,  at  jeg, 
med  al  Taknemmelighed  for  det  Modtagne,  har  maaltet  benytte 
det  paa  min  egen  Maade.) 

Partiklerne  wq  og  av  kunne  som  bekjendt  træde  i  For- 
bindelse med  hinanden  paa  mangfoldige  forskjellige  Maader.  Saa- 
ledes  findes  løc  i  relative  Sætninger  og  Tidsbisælninger  ^),  samt 
iHensigtssætninger,  med  av  ogConjunctiv  (eller  uregelmæssigt. 


>)  Dette  vel  først  hos  senere  Forfattere,  som  Ceb.  Tab.  c.  4  og  9  (sml. 
Eustath.  p.  214,  40,  anført  af  G.  Hermann  t  Viger.  p.  944);  dog  have 
Ti  hos  Herodot  (IV,  172)  det  temporale  las  med  Conjunctiv  uden  &p\ 
temmelig  tvivlsomt  er  derimod  mi  av  med  Optativ  (iterativt)  om  For- 
tiden Her.  1,  196. 


114 


C.  P.  Chditeosen  Schmidt: 


ved  el  Uovedverbum  af  Fortiden,  Optativ),  og  ligeledes  flodes  aJ^" 
i  lalrige  BelydniDger  forbundet  med  de  forskjellige  Verbalforroer, 
der  kunne  staae  bypolhetisk- betinget  eller  potentialt  med  d»f, 
Ålle  disse  Forbindelser,  f  hvilke  ar  ved  Siden  af  sig  bar  et 
Verbum,  hvortil  det  kan  slutte  sig,  ville  vi  inaidlertid  her 
lade  udenfor  Betragtningen,  for  særligt  al  dvæle  ved  en  af  de 
Forbindelser,  i  hvilke  den  Verbairorestitllng,  som  Anvendelsen 
af  cfy  forudsætter  idelmindste  som  oprindeligt  foresvævende 
Tanken,  ikke  har  fundet  sil  Udtryk  i  en  tilsvarende  Verbalform 
som  Led  i*  Sætningen,  nemlig  den,  hvor  (ag  som  reen  Sammen- 
ligningsconjunction  {ikke  relativt  Maadesadverbium)  med  tilfcriet 
av  staaer  efterfulgt  af  et  Participiumj  og  hvor  vi  derfor,  ved  at 
mindes  om  andre  Forbindelser,  i  hvilke  Participiet  ved  Partikler 
er  knyttet  umiddelbart  til  Oo  ved  verbet,  faae  Anledning  lU  at 
spørge ,  i  hvilken  tJdslrækning  hiin  oprindeligt  foresvævende 
Verbalforeslilling  er  vedbleven  al  være  levende  bos  de  Mennesker, 
der  benyttede  Sproget.  At  saadanne  Tilfælde,  hvor  ar  efter  et 
Fornd sætningen  betegnende  m^  tiører  til  et  hypotbe tisk- betinget 
eller  potenliatt  Participium  (som  f.  Ex.  Xen.  Anab.  I,  1,  10  nS^ 
ovtto  fiåQtj^st^Ofiåyog  d*^  wt^  dyttifiammuSp)^  naturligviis  ikke 
høre  herhen,  behover  vel  kun  at  antydes,  meu  tor  beller  ikke 
lades  ganske  uberørt,  fordi  man  dog  kan  finde  saadanne  TU* 
fælde  sammenblandede  med  dem,  vi  her  have  at  behandle. 

Jeg  skal  lage  mit  Ddgangspunet  fra  et  Sted  i  Xenopbons' 
Anabasis  (V,  7,  22),  tieels  fordi  dette  Skrift  er  eet,  som  vi  alle  ^ 
ere  fortrolige  med,  deels  fordi  Sledel  i  en  vis  Henseende  er  ene- 
staaende  i  den  egentlige  attiske  Litteratur,  og  endelig  fordi  det  i 
de  almindelig  gængse  Skolecommentarer  ikke  flndes  saa  rigtigt 
eller  dog  ikke  saa  nøiagligt  forklaret,  som  det  kunde  ønskes,^ 
og  fordi  jeg  af  Erfaring  veed,  at  del  kan  volde  ikke  blot  Di*H 
sciple,  men  ogsaa  Lærere  Bryderi.  Del  t^r  et  Sted  af  en  Tale, 
som  Xenophon  holder  til  Soldaterne  under  de  noget  stormende 
Forhandlinger,  som  del  46  Dages  Ophold  ved  Eotyora  medførte, 
for  at  vise  dem  de  mislige  Følger  af  den  Selvraadigbed  og 
Mangel   paa  Discipltu,  som   havde   faaet  Indpas  i  Hæren.     Uau 


Om  «Sc  Ar  und  efterfelgrnde  l>afttclpinni. 


IIB 


»^ 


fortsUer,  al  uDder  Opholdet  ved  Kerasus  havde  Lochageo  Klcaretos 
arrangeret  en  lille  PrivatexpediUoD  mod  en  koicbisk  Bjergby, 
som  levede  i  Venskab  med  KerasuDlierne  og  derfor  hldlil  havde 
filaaet  paa  en  venskabelig  Fod  ogsan  med  Hæren,  men  at  Fore* 
tageodet  mislykkedes  og  al  Klearelos  og  mange  af  hans  Led- 
sagere omkom,  hvorimod  Andre  slap  tilbage  til  Kerasus  netop 
den  Dag,  da  Hærens  Gros  brød  op  derfra  for  at  marchere  videre, 
medens  endeel  af  dem,  der  droge  tilvands,  endnu  vare  i  Byen* 
Kolcherne  sendte  saa  Folk  til  Kerasus  for  at  besvære  sig  over 
Angrebet,  og  da  disse  af  Kerasunlierne  hørte,  al  det  havde 
Tsrel  et  aldeles  privat  Foretagende,  vilde  de  drage  efler  Hæren 
for  at  meddele  Anførerne  det  Passerede  og  stille  Ligene  af  de 
Faldne  til  deres  Raadighed;  men  de,  der  vare  undslupne,  ønskede 
ikke,  at  deres  Bedrifter  skulde  komme  for  Anførernes  Øren,  og 
de  sammeDrottede  sig  derfor  med  nogle  Andre  og  stenede  de 
fcolcbiske  Sendebud*  Derpaa  afgik  der  ATsendinge  fra  Rera- 
aunlierne  lil  Hæren  for  al  berette,  hvad  der  var  skeet,  og  mens 
de  sad  med  Anførerne  udenfor  Leiren  og  talte  med  dem  om 
hvad  der  var  al  gjøre,  opstod  der  paa  Grund  af  Soldateroes 
MisfornøiéLse  med  Agoranomerue  Oroligheder  i  Hæren.  «Da  ri 
sad  udenfor  Leiren«,  siger  Xenophon,  ihørte  vi  paa  een  Gang 
en  stor  Larm:  naU  naU^  fialXå  ^dXk§^  ug  snart  saae  vi 
Mange  korome  løbende  med  Stene  i  Baanden  eller  ifærd  med  at 
Uge  Stene  op  fra  Jorden.  ■  Kai  ol  fåiv  Kigacovvuoå^  hedder 
t  saa  videre,  liq  av  mal  ié^gaxoTå^  to  nag  éavtotg 
fv^a/^a,  åiiaavti^  uno%mQOVGk  ngog  %d  nkota*  %tSav  åå  vij 
Aia  nal  ^f*(oy  ot  iåé$(fay, 

Hos  KrDi^er  forklares  nu  dette  Sled  ved  at  der  til  liq  av 
suppleres  ajioxtAQoUk^  med  Benviisoing  til  Udgiverens  Griecbiscbe 
Sprachlehre  g  69,  7  Anm.  t  og  med  Jævnførelse  af  et  Sted  af 
Memorabllierne  |IH,  6,  4).  I  den  eilerede  Anmærkniog  i  Gram- 
inatiken  læres  der,  at  »fehlen  kann  das  zu  av  gehorige  Verbum, 
wenn  das  vorhergeliende  (in  der  daslehenden  oder  in  einer  sinn- 
geroåsten  Form)  zu  ergauzen  oder  endlich  £in  allgemeiner  Be- 
grifT,    wle    åli^,    noioi^t;^    ilnoi^    zu   denken  isL*      Da  der   hef 


Ilt) 


G.  P.  Chriitensen  Schmidt: 


udtr)kkelig  suppleres  dnaiwgolstf ^  falder  altsaa  del  af  denne 
megt^t  omfattende  ÅomærkDiog,  som  her  skulde  komme  Ui  An* 
vendelse.  sammen  med  hvad  der  slaaer  \ladv.  gr.  Ordf.  g  13S*c: 
«o>'  slaaer  uoderUden  elliptisk,  saaledes  at  et  umiiidetbart  forud- 
gaaende  Verbum  onderfarsiriaes  i  hypolhetisk  lodicaliv  elier 
Optativ.«  At  del  ou  her  ikke  er  el  forudgaaeode,  oien  et  eAer- 
følgeode  Verbum,  der  skal  suppleres,  er  det  ikke  værdt  at  op- 
holde os  ved;  det  er  jo  Noget,  som  man  ogsaa  andensteds 
finder  Exerapler  paa  (jeg  henviser  derom  til  Krugers  SprachL 
I  62,  4  Og  £xx.  i  Anm.  I),  Hvad  der  derimod  for  os,  der  ere 
vanle  til  Madvigs  System,  strax  vil  være  paafaldende,  del  er, 
at  der  her  skal  suppleres  Optativ;  thi  det  vil  for  os  &ig«| 
at  der  skal  lænkes  paa  Nutiden  eller  Fremtiden,  Mel 
at  sammenligne  det,  Kerasuutierne  ved  den  omtalte  Lethg«^ 
hed  gjorde,  med  Noget,  som  de  samme  Kerasuntiere 
nu  eller  i  Fremtiden  kun  ae  antages  at  (ville)  gjøre,  til- 
med under  Forudsætniog  netop  af  d€t>  der  allerede  virkelig 
har  fund  el  Sted  i  Forliden  {éwQanétåg  to  nag*  iavtalg  ngaj'fut)* 
vilde  dog  være  en  topmaall  Urimelighed,  og  at  noget  Saadanl 
skulde  være  Kragers  Mening ,  antager  jeg  helter  ingenlunde. 
Sagen  er  rimeligviis  den,  al  bruger,  som  forresien  veed  megel 
vel  Besked  med  den  bypolheliske  Optativs  Begræudsnin?  (og  i 
Uialektlæren  noterer  stedOndende  Overskridelser  af  denne)  i 
Hovedsætninger,  her  har  ladet  sig  afQcere  af  den  (i  Virke- 
lighedea  vistnok  irrelevaute)  Omstændigbed,  at  Sætningen  er  en 
Bisætning  {elter  hans  Udtryksmaade  en  RetativsætniDg)  tU  et 
Hovedverhum  af  Fortiden;  paa  Grund  af  den  Uklarhed,  der  des- 
værre paa  dette  Omraade  hersker  i  hans  Moduslære,  anseer  jeg 
det  for  muligt,  al  han  af  den  Grund  her  vil  have  sin  Optaiiv 
opfattet  som  horende  lit  Datiden  eller  Dafremtiden.  Hvorvidt 
nu  delte,  afseet  fra  Grunden,  i  og  for  sig  er  berettiget  eller  ei, 
skal  jeg  senere  undersøge;  men  ialtfald  kunde  man  i  deti  daoftke 
Uearbeidelse  af  Krugers  Udgave  have  ønsket  en  noget  bestemtere 
Forklaring,  tilmed  da  det  Stykke  i  Madvigs  græske  Ordfeiniogs* 
Isre,  der  bar  maattet  sættes  istedeofor  Anmærkningen  af  KrOgerft 


Om  »c  «ir  med  ttttrhlgtnåt  Participium. 


117 


Sprachtebre,  indtbolder  en  Tiiføielse  om  Onderforstaaelsea  af 
Verbet  i  ForbiDdetseo  iitnsg  a>  si^  8om  Jet  kao  lede  jallfald 
deo  ubefæstede  Discipel  paa  Vildspor.  At  tænke  paa  Nutideo 
eller  Fremtideo  bliver  her  kun  muHgt  ved  en  Opfattelse  af  Parti- 
cipiet, som  ganske  vist  er  forsøgt  (s.  Vollbrechl'a  Udgave!,  men 
som  i  Virkeligheden  er  aldeles  ulilsiedelig,  nemlig  ved  at  tage 
imgaxotsg  8om  substantivisk  Betegnelse  af  tænkte  Personer.  M 
delte  ikke  gaaer  an,  er  ikke  vanskeligt  al  see.  To  naq  iavwlg 
ngdrp^a  er  den  b  stemte  Begivenhed,  der  havde  fundet  Sted 
hos  Kl e ras un tierne,  og  da  der  nu  slaaer  nag  écwtoJg  og  ikke 
nag  avtol^  %  saa  Kan  Subjectet  for  itagattotig  beller  ikke  være 
Andre  end  oelop  Kerasuotierne,  med  andre  Ord,  imgaxoug 
kan  umuligt  slaae  suhstantivisk,  men  maa  nadvendigviis  staae 
appositivt.  iMen  fremdeles  bliver  der  nu,  forudsat  at  det  har 
sin  Biglighed  med  dnQj^wgQUp  uv  om  det  i  Datiden  eller  Da- 
fremtiden  Mulige,  Spørgsmaal  om  hiint  appositive  Participiums 
Forhold  til  delte  dets  undtrforstaaede  Ho  vedverbum*  Man  vil 
nemlig  vistnok  paa  Forhaand  være  tilbøielig  til,  ved  et  Parti- 
cipium i  Forbindelse  med  en  Oplativ  med  aV  at  vente  betegnet 
den  (som  uvirkelig,  men  muligf  antagne  Forudsætning  for 
Hovedverbel^),  og  i  det  eneste  £xempel  i  Kriigers  Sprachlehre, 
hvor  der  staaer  å^  av  med  efterfølgende  Participium  |Lys.  1, 12, 
hvorom  iMere  siden),  betegner  ogsaa  Participiet  tydeligt  nok  en 
Forudsætning,  der  er  i  ligefrem  Modstrid  med  Virkelig- 
heden, saa  at  mg  av  med  Participium  der  kan  oversættes  ved 
«som  om«,  og  i  det  af  Memorabiiierne  anførte  Sted,  som  jeg 
siden  ogsaa  skal  dvæle  nærmere  ved,  kan  ligeledes  ^g  Stv  med 
Participium  opfattes  og  bliver  i  Regelen  opfattet  som  et  «>som 
oin».  Men  det  lader  sig  her  ikke  gjøre;  tiii  her  betegoer  Par- 
licipiet  Noget,  hvis  Virkelighed,  langtfra  at  være  beneglet ^  Lkke 


1)    ^pTok  have  kan  HaandBkrifler  uf  2deD  ClASse,  og  Yollbrecht  bar  Ikke 

oplaget  d€l. 
')    liilhner:  Ham^am  eUam  vldincni*^  hvad  ogsaa  BrelieaLfteti  erklærer  for 

den  ene  rigUge  Oversættelse  of  Jc  å¥  xiti  lai^nrxotK« 


118 


C.  P.  ChTliletisen  Scbmldt: 


eogaog  er  henstillet  som  tvivlsom,  men  Ifgefrem  uomtviftteJig 
given.  Man  kunde  maaskee  ville  gjøre  gjældende,  al  der  ved 
émgaucii^  slet  ikke  var  tænkt  paa  hvad  lierasuntieme  tidligere 
havde  seel,  men  paa  det,  de  havde  seet  i  dette  Øieblik,  saa 
Meningen  skulde  være;  "Ficrasunlierne  bleve  bange  og  løb  bort, 
son  om  de  her  havde  seet  (ikke  blot  del,  de  virkeligt  saae,  FoU 
komme  løbende  med  Stene  i  Haanden,  men)  det,  der  var  pas- 
seret tidligere  hos  dem  selv  (Folk  blive  stenede  lildøde)».  Meo 
skulde  det  være  Meningenj  da  vilde  Participiets  Tid  være  urigtig; 
der  maatte  da  enten  staae  Præsens^  tor  al  belegne  det,  de  endna 
havde  for  Øie,  eller  AoHsl,  for  al  betegne  del  lige  modtagne 
momentane  Indtryk;  Perfectum,  der  betegner  den  fsrdige  og 
afsluttede  iagttagelse,  er  her,  hvor  der  skulde  være  Tale  om  el 
lige  i  dette  Øiebltk  modtciget  Indtryk,  aldeles  ikke  paa  sin  Plads. 
Der  er  altsaa  ikke  Andet  tilbage,  end  at  tage  w^  aV  anox^QoUv 
i  allersnevresle  Forstand  reent  potenlialt  a:  uden  nogeo 
bestemt  antagen  Forudsætning  blot  som  Betegnelse  for  det,  man 
nok  kunde  tænke  sig,  og  Participiet  som  Betegnelse  for  en 
som  stedfindende  given  Forudsætning  o:  nærmende  si^ 
stærkl  til  Betegnelse  af  Grunden.  Saaledes  er  det  underfor- 
staaede  Verbum  ogsaa  ngtigl  opfattet  i  Rehdantz's  Udgave,  ro«D 
hans  Opfiitlelse  af  Participiet  er  urigtig  eller  iattfald  uklar,  og 
iiaar  han  endvidere  nærer  Tvivl  om  åv  (hvad  før  ham  allerede 
Poppo  og  Const.  .Ilatlhia  havde  gjori  og  Breitenbach  billiger) 
og  foreslaaer  wq  d^  (ligesom  C.  Schenkl  tvivlende  formoder  tig 
d^of),  da  vil  det  i  det  Følgende  blive  klart,  at  denne  Tvivl  er 
mildest  talt  mindre  vel  betænkt. 

Men  hvorledes  forholder  det  sig  nu  med  den  supplerede 
Oplativ?  er  den  rigtig  eller  ei?  I  en  Nole  under  Teiten  til 
Madv.  gr.  Ordf.  g  IZ€  læses:  •Hos  Herodot,  ligesom  hos  Qomer, 
staaer  undertiden  Oplativ  med  ap  for  (som  Formodning)  at  ud- 
trykke en  Miilighed  i  den  forbigangne  Tid«,  hvorpaa  der  anføre« 
to  Ejtempler  af  Herodot  il,  2  iir^cap  å'åy  ovwt  Kg^tåg  og  IX,  *l 
dild  tavta  fÅty  xat  ff^ovip  cip  étnotepi^  som  let  kunue  foreges 


Om  tjc  Sp  med  efterfølgende  I^artE^ilplum. 


irø 


med  flere '),  og  at  ogBaa  attiske  Forratt«re  have  hvvgi  OptatWeo 
saaledes,  er  sikkert  nok.  Ikke  blot  af  Thtikydid,  hos  hvem 
det  kunde  være  en  EflerklaQg  af  Herodot  eller  overhovedet  af 
ældre  Sprogbrug,  aoferer  Rruger  (Gr.  Spr.  II  g  5S,  2  Anm.  7) 
I,  9  ovroci  éi  ovM  av  ntillal  tlfieav^  men  og«aa  af  Platon  kao 
jeg  anfere  et  Par  Steder,  af  hvilke  det  eoe  flodes  anfert  hos 
Malthiå  (Gr,  Gramm.  g  614,  2),  men  uden  at  der  er  lagl  videre 
Mærke  til  det  Eiendommelige  i  Tiddforholdet,  tiemtig  Legg. 
p.  67  7  D  oj^  oX  tois  TiåQåtfvyoptn;  t^p  tp^oqav*  ffx^åov  o^f la^ 
tiF#c  ov  iUv  POf^ij^f  ^^  MOQVifat^  nov  fffåtnQa  fwm>^a  tov  tm¥ 
av^qmntfiv  åéao^cmfTfåéva  yåvov^  og  p.  67  8  E  Qimov¥  nal  tåx^a^^ 
iomnå^  måi^gov  åiovta%  nal  %aluQV  mal  wv  90nwtm¥  andytwv^ 
tOP  txvtoy  ;^^o^'Ol^  nai  iu  nXitova  fl(faptCfåévaé  av  étiv  åv  %m 
tor«;  (p.  687  B  fåwv  ov  %ovvav  x^Q^^  åm&vikoUv  av\  hvor  Læse* 
maaden  er  betvivlet,  vil  jeg  ikke  regne,  sæilidlsom  Criti.  p.  I  U  B). 
Det  vil  tinidlertid  let  sees,  al  paa  alle  disse  Steder  slaaer  Op-- 
tativeii  (hvad  ogsaa  Ddtrykket  hos  !V!advig  betegaer)  ikke  om 
Qogen  Datid  eller  Dafremtid,  men  om  en  ligefrem  Fortid,  seet 
fra  Nutidens  Standpuoct,  al  der  overall  er  Tale  om,  hvad  der 
Dok  kan  tænkes  at  have  været  Tilfældet.  Dette  kunne  vi 
forsaavidt  ogsaa  godt  naies  med  her;  dog  forekammer  det  mig, 
al  det  var  ønskeligere,  om  vi  kunde  supplere  en  Form,  der  be- 
tegoede  det,  som  jeg  antager  at  Rrtiger,  skjøndl  med  Urette, 
har  villet  belegne  ved  anoxc^^Qtsv  (og  som  Rehdantz  udirykker 
ved  cwohl  koDOteow),  nemlig  det,  der  fra  Forlidens  Slandpunct 
kunde  tænkes  som  muligt  i  Datiden  eller  DafremtideD. 
At  nu  Grækerne  kunde  udtrykke  ogsaa  dette  ved  en  Verbalform 
med  w,  tør  vel  neppe  forudsætles  at  være  saaledes  slaaet  fast 
i  den  almindelige  ilevidslhed,  at  en  blot  Antydning  vilde  være 
tiistrækkelig  for  Alle,  og  jeg  skal  derfor  dvæle  et  Øieblik  ved 
denne  Sag.     Det  hedder  da  for  det  ForsteHladv*  gr.  Ordf.  g  117  b 


*>  S.  it  70  rajfut  ål  av  ^<tl  oi  dnodo^tvot  UyQ^åv*  II,  9 S  ffi;  4*åv  xal 
ålMi  wc  ^^e/Ki'cf^oc.  Vli,  180  rer|f«  å^åw  r*  nat  rov  oMftaioi  inaé- 
^4Mft>*  VII,  184  r^tfij  iZy  ardgtg  nv  k\i¥  ip  aifTotcri  ticagK  fivyidåa 
jcal  élvooå.     VIII,   130  inj^a  (fitp  xai  id  XQ^^^H**^  tavia  oi  nQoliyQ^. 


120 


C,  P,  Chrtsunieii  Schmidt: 


Xum^  2:  «UQderliden  belegoes  ved  Aorist  (sjelden  lixiperf.)  med 
ofr,  hvad  der  i  eo  forbigaogen  Tid  ved  el  gjort  Forsøg  flli 
være  ekeet^  og  altsaa  hvad  der  kunde  (skulde)  være  skeet« 
Men  iniiQ  vil  maaskee  her  cDdnu  ikke  være  tilbøielig  lil  a4 
Rrkjende  IJdsaiJfnel  som  simpeltheo  polenUaltj  aldeostuod  et  Be- 
tifigethedens  MomeQt  (eller  ialtfald  eo  directe  Modsstalog  til 
Virkeiigbeden)  her  endnu  overalt  tit  en  vis  Grad  kaa  gjør«8 
gJÆ^ldende.  Ikke  blot  i  et  Kxenipel  som  det  af  Xea.  Aoab.  tV^ 
2,  10  (xal  avtol  ^iy  dp  inoQév^^oav ,  ^n§g  ol  ållo^^  ter  di 
vfto^vyta  oi'jÉ  jjt^  alXfi  V  «'**'»}?  åM§ijvai\  kan  en  mod  VirkeUg- 
heden  antagen  Betl  ege  tse  («hvis  de  ikke  havde  havl  Trekdyreof 
med«)  uden  Van&keUghed  suppleres  af  deo  tUreiede  Smttitng'l, 
men  ogsaii  Udtryk  som  ^åt%o¥  rj  cS?  ^K  ^*f  ««»o  (Xeo.  Aoab. 
I,  ^,  8)   kan   mao   ialllalil    med   nogen  BeretUgetse  opfatte  son 


*)   S,  Krygers  Aamærknrng.     Sml.  {foruden  Stader,  som  det  Madv.  pr  On 
g  117  b  anførte  Plat.  Phæd.  p.  57.  hvor  der  ina«tte  supplere«  U  å^imtti) 
Od.  IX,  130,  Soph.  Aal,    200.   Demcisth.  IX,    \X   Dinarch.  U   55.     fiuf 
der  Imidlertid  iigsaa  Undes  Steilcr  (^oni  Antiph.  IJI,   i,  7  eitr  og  i  apir- 
gend«  Form  Hum,  b.vmiL  iu  ApoU.  '6'2i,  Kur,  Tr.  1)65  f),  livor  man  Ilt 
ret  veJ  kan  stipplere  Andet  end  »hvis  jeg  (du.  hao  o.».  v*)  havde  vitleV 
maa  det  erkJcodeSj  al  lulirftjd  her  den  latente  BetingeUe  ikke  kan  kald 
væsentlig  fyldigere  end  de  Foniilcr  (-ved  et  gjort  Forsog*,  »under  lij 
Omstændighed€r-)p  hvarved  oissaa  Madv,  hit  Spr.  J  350  og  gr.  Ordf.  f  ^^^ 
netop    kun  det  potentiale  Udaagns  Slicgtsknb   med   det  hypothetiak-t 
tingede   betegnes,   &aa  at   vi  aligaa    egentlig  kun  betiolde  Mudsætningi| 
Ul  Virkeligheden   llJbagc  Boni   det  ChdTakieri&lldke,  hvud  der  kan  jces] 
en  s«rHg  slaaende  Form   Ihviå   nmn   da   Ikke  vil   forurges  over  et  Cfli 
fra  en  saa  sildig  Tid)   S}nes.  £p.  60  iyta   Ji  Maimg  ridi^lov  tov  9Q*t$ 
juatog   åt^ioi   Qlfsa*   dtlv  anot^ouKicC^odat   io¥  fåif  ^    ou  fotovrd«  i^ 
éttu  ii  xat  få^  ninoifjjiir' ,  dik'  tncitfatr  ai',  nal  tctf  lavrøt 
r^ioTioåC   n^inovffctv  €tlti<tif  idé^rof  rov£  tfi,  xai  ft^  nldomi^t^i 
or«   evfénXaaap   at^f    »al    n^oi    avtatt^   to    tntj^éntrj^a..      1    åittfi 
benegtende   Sætninger  af   d^nue  Art   (bvor  otsasi  liiin  latente  ttelingel 
maaltc   lænkes   I    mere   concessiv  Form)   iorifaldcr  nalurligvlis  liod» 
nmgen  III  VirltelJglieden ,  .«iaa1edes  HtT.  h    IH   jhvor  del  opaliUed«  Sup* 
plemirnt  éi  ^ij  in^%^Qfå^y   lav  ^ntdnoftoi  tiiensyiiligen  Ikke  er  correcti 
eftersom  jo  den»  der  hører  Noget  af  cu  Anden,  ikke  formoder  del). 
Heil.  IV.  4,   12.   Lys.  XX,  9.   Luclnn.  dlnl    moT,  2.  3.     SmL  ogaaa  Sapri 
Ant  mo  (Steder  »om  Soph,  Hiil  869,  det  af  Itrflger  Gr  Spr.  (  S4, 
Anm.   10  anfwrie  Pol>b    X.  32.    12  ellpr  Eur.  Alc.  I08S,  hvor  der 
Grund  kan  tvisten  om  Forbindelsen,  skal  jeg  ikke  dvæle  ved^ 


Om  tic  ar  med  efterfidlgeDde  Participium. 


121 


hypolhelisk-betjngede*),    ja   selv    i    del   anførte    Spørgsmaal    af 

o    ifåog  rto   Bo*mim  pava^x^j  tag  X^^^^^  ^Q^X(*°^y   ^^  ^^^  hh' 
vmottév\)    kunde    der  tænkes   al  ligge   en   Betiagetse  i  in  %hog 


*)  Sml,  Xen,  HelL  V,  3,  l'tt.  Lja.  XIX.  42.  Luclan.  llalcyon,  X  Dial.  mar, 
1,  h.  Her.  VIII,  63  (naglende)  og  nicd  sporgende  Subject  Soph,  Aj.  430, 
Eur  Hel.  65G.  Lys.  XXXI,  :'7.  isocr  V,  Bl.  XV,  312.  Det  af  Krugcr  lil 
Stedei  af  Anabusis  opstitkdc  Supplenieni  twenn  man  es  olcht  gesehen 
hatie>  er  Imidlertid,  selv  i  en  mindre  massW  Porm  (T.  Ex.  *h^\%  man 
ikoldo  være  gaata  efter  Formodning  alene«)  tiuegleltg  Ikke  correct,  cfter- 
•ain  Jo  den,  der  gaaer  efter  Andet  end  Formodnlog^  Ikke  længere  kan 
alges  at  foimodf ,  og  det  passer  navnlig  daarligt,  hvor  Erraringen  fersi 
kommer  bngcfttir  (Mere  correet  kunde  man  endda  opfatte  Steder  aom 
Thue.  VII,  ?8  9ora  hypoiheiifik-hctingede).  Gaae  vi  til  andre  Steder  af 
4en  heromhandlede  Form,  i  livilke  der  ikke  netop  er  Tale  om  en 
AtilageUe  (eller  Ikke-Antfigeise),  der  har  l^rfaringen  Imod  alg,  da  lader 
Opfatlelaeu  af  slige  tjd^agn  unw  hyputlietUk-betlngede  sig  ganske  vlat 
udeo  synderlig  Vanskelighed  gjetmemføre,  aaalænga  der  er  Tale  om,  hvad 
det  ubestemte  lænkte  Subject  vilde  have  gjort  i  en  Situation*  hvori  ea 
y\%  given  Person  vides,  antages  eller  er  paastaaet  at  have  været, 
som  Lyc.  in  Leocr.  4 i.  57.  Dcmoslh,  XXXIX.  22.  XLV,  33  og  med  spør- 
gende Subject  Isocr.  VIII,  7U,  X,  49.  Demosth,  XXXII,  21  extr.  XXXVI, 
19  (Paa  andre  Steder,  som  Eur,  Med.  K{:J9.  L>c.  in  Leocr.  39.  Lys*  XIX, 
$7,  Demosth.  XXIII,  t55.  XXX,  20-21  og  med  sporgende  Snbject  Deraosth. 
XXI,  199,  LVllI*  13,  kommer  der  en  mere  apeckl  Antugelae  III).  Ogaaa 
paa  enkelte  andre  Steder  kan  der  findes  særlige  Momenter,  der  kumte 
benyttes  som  Sl«tle  for  en  saiidan  Opfattelse,  f.  Ex.  boer.  VII,  53  [S.] 
hvor  der  kunde  nddni^ei*  m\  Hetmpeiise  af  Hovedsu^tn ingen.  Men  der 
bliver  piiii  den  anden  Side  Titfalde  nok  tilbage,  hvor  der  ikke  kan  paa- 
vUes  noget  snndant  Moment,  som  f.  Ex.  IL  XVI.  G3S.  Xen.  HelL  III,  4, 
]g.  Cyr.  III,  3,  70  VII,  I.  38.  Ages.  I,  27.  jsocr.  VII,  49  [S.].  Plutarcb. 
Agc»>  14  og  20  [S.J,  Dlou.  Chr)»,  XXIX  p.  541  Reiskc  og  med  spør- 
gende Subject  Eur.  Iph,  AtiL  135L  Lys,  11,  40.  Lucian,  dial.  morL  14,$ 
(Steder,  hvor  Snbjecltl  slaaer  1  anden  Person  Singularis  og  aitsaa  I 
f'uruien  er  bestmil,  lacer  jeg  for  Slkkcriieds  SKyld  ikke  med).  Her 
Diaattc  man  da  gjore  gja."tdende,  at  Subjectet  som  ubestemt  tænkt  Sub- 
ject forsanvidl  er  uvU  keliiil,  ligesom  ogsaa  de  paa  adskillige  afSiederne 
\  Paiticipltmi  lilfoit?di'  Korndsæluingcr  kun  cre  satte  ved  et  Tankecxperi- 
tnent  og  aUsaa  forsHavidl  uvirkeliiie,  Saavisl  som  imidkrtid  det  tænkte 
Subject  dog  ikke  kan  siges  at  værti  antaget  imod  Virkeligheden,  og  aaa- 
viat  som  de  tilfoiede  Forudsailnlnger  maae  indrømmes  at  være  fra  For- 
tidens Slandpiint't  mulige,  saavlst  have  vi  her  I  VirkeHgheden  ikke 
uogclsomhelst  Andel,  end  hvad  der  netop  hortr  med  lil  Polen lialiletetis 
Hegreb  (amL  Madv.  lat.  Spr  I  350), 


iSS 


c.  P.  Ctirisleoeeu  Schmidl: 


ipålia^  (opfattet  =^  f»yoc  tfféXiaq  ai<rif^  X  d  ttg  ^v  tftUa)  *|.  Del  i 
den  følgende  Anmærkotog  (Anm.  3)  omulie  Phæaomeo  (tilader- 
tiden   bruges  fmperfectnm  eller  Åorist  med  d»f  for  at  betegne, 


3)  Dog  vtlde  en  saådao  OpftiUeUe,   hvis  Muiigtied  overhovedet  beroer  ^u« 
al  S[jiirgeordet   her   (snBveJsom   1   rte  1  den  foregaaende  ADinsrkolDg  be- 
handlede  SpørgesætQiogerJ   har   urgiende  Betydolag.    egenthg   Ituo  lade 
sig  let  og  oflturligt  gjenncmfwre,  hvor  Sp^prgcordel  fremirjcdcr  I  eo  For* 
biodeUe,  der  I  sig  gelv  frembyiler  Klemeiitcr  til  en  Sietnini:.  »om  Uoer. 
XVII.  46.   Demoalh,  XVIIJ,  24.   Sopli.  PbiJ,  37:?;   i  det  H^ieéU  Tilde  deu 
etidiiu    kunne    admiUeres,    hvor    det    spørgende  Urd    (alene    eller    med 
andre)  repræsenterer  en  Forestilling,  der  nalurllgl  kan  opratle«  tom  For- 
udsietiilQg  for  HandJio^ens  VlrkeUgg]<»rel«e  (soaledeå  som  Madv.  gr.  Ordf. 
2  117  b  den  forventede  Folge  er  opfattet  i  Exeiupirt  Xeu.  €>£#  UU  2.  161, 
f.  El.  Uenalgt  eller  Grund  i »,  foruden  de  anførte  Steder  eodf  idere  Sopkt 
Trach.  707  I  Eor,  Tr  976  f.  Lys.  XX,  3.  Uion.  Chryi.  VM  p.  i30  BeUkti 
og  maaakee  Middel  eller  Maade   is    Soph,  Ant  -tO'l  I   Luclan.  dial.  deor 
2b,    1.    Eur.   Hel.  StS7.    Antlph,  111.  4,  7  med.    Xeo.  Mern.  1,  2,  2     n 
Demostb,  XXXVI,  ^5   eitr. ;    Uvorledeå   der  f.  Ei.   i  et  himc  virkelig  %>i 
tænkes  al  ligge  en  Betlngelseaseetntnis,  kan  man  aee  af  laocr,  XIX,  34— 1^»» 
hvorimod   aimple  Sted^-    eller  Tldsbeatemmelaer  ikke  ret  vel   Ude   •% 
opfatte  1  denne  Form,  endsige  aaadanne   endnu  mere  elemeotcre  Sæt- 
ningsdele, 8om  Ubjea.  neusynsobjeet  o.  lign. ;  s.  Lys.  XVUl^  ii.   Lyt.  lo 
teoer   78.     Uemo&th.   XXXII.    21    In.      Vilde    man   gaae  en    anden   Vti 
og    søge   at    uddraue    den   manglende    Betingelse    af   selve  Bandit 
like-Virkeiighed  (aUsaa   f.  £i,  tx   v»Vo*    op  ffUiat  tdéå^éå^it^t   ti 
f  f»tf«r;)  da  vilde  ogtaa  denne  OpfatteUe  kun  kunne  gjeonemførea  iodiii 
en  via  Grsndse^  nemlig  aaaixnge  det  Ikke  trsder  aldeles  baandgrtbeUil 
frem,  at  det.  der  i  Spørgamaaleta  Form   benej^tes,  er  Ikke  blot  Hand- 
liDgeos  Virkelighed,    men    dena  Mulighed:     den  vilde  derimod   atnnda 
r.  El.  paa  de  anførte  Steder  af  Soph.  Ant,  af  JLntlph,,  af  Lyt.  XVIU  if 
t^emoatb.  XXXII,     laltfald  paa  ISteder  tom  de  to  sidatosvDte  sMa  dør 
altaaa  (hvis  mao  da   ikke   vil   t)e  til  aaa  kunstige  Midler  aom  at  tlfA 
øUb  boa  Demoathenes  ==^  éi  ^  rov  ro  og  tmakit  det  tilsvarende  Begrel 
tU  boa  Lyslasi  ingen  Mulighed  for  at  tapplere  DOfeosomhelat  ficttogeltt 
uden  i  det  Uøieste  et  •detsom  vt  vilde  have  prøvet  derpaa«  iami.  fgis* 
Eur.  Med.  4d3).  Uvad  der  g|slder  om  de  berombandlede  SpørgeaKlniQgir* 
lader  sig  fremdeles  uforandret  overføre  paa  de  Steder,  bvor  vt  lsti4ister 
det  spørgende   Ord   finde  et  ubestemt  Relativ  efter  ømt  l#r»P.   som  Kar 
Ipb.  Taur.  38^.    Uøcr.  XXI.  ^   og   det  i  den  tydake  Ld^ave  af  Ma4«.  gr 
Ordf.  anførte  Demosth.  XVIII,  43    Nan  lorgge  iøvrigt'MøErke  til,  al  i«  ^f 
netop  have  det  ved  Plat-  Ph«d.  p.  37  repnrsenter^de  Schema;  *mL  ••• 
IMIcaM  Denoatb.  XXili.  lo3  øi^r  —  l/<ar  —  »»ti^  «#  —  Omé^^ 
tyétiVctl  tiacr  maaskee  t  tjlstedeliaheden  af  ethvert  SuppJemtot  Uf  i  ^ 
ivUUiok  sjeldue^  Tilf«lde»  bvor  det  pronoroluatake  Ord  optræder  I  daf««^ 
tteue^tf  ode  Form,  saa  at  lff«»dBCtnlDgen  tit  Virkelig  heden  UMtr  børl,  *•* 
Lys.  XIX«  2«. 


Om  ctfC  ai^  med  efterfølgende  PBrtkiplum. 


1 25 


hvad  der  (i  den  forbigaagae  Tid)  vel  kunde  skee,  naar  An- 
ledniog  gaves,  d,  e.  hvad  der  pleiede  at  skee  og  uf  og  Ul  skele»l 
er  i  sin  OpriDdelse  øiensynligeo  poleDtiall ;  men  tJdtrykket  bar 
dog  her,  med  Forglemmelse  af  det  opriodeirge  Udgaogspunct, 
saa  aldeles  krystalliseret  sig  til  Belegaelse  for  deo  »ecimdære 
Forestilling  om  di: I  sig  Gjeotagende,  at  Bevarelsen  af  Udsagnets 
Form  i  denne  specielle  Anveodelse  alene  ikke  vilde  være  til- 
strækkelig til  al  documeotere  en  virkelig  existerende  Sprogbrug, 
Hvad  der  til  Fjernelse  af  enhver  Tvivi  om  en  saadao  udkræves, 
er  Steder,  hvor  Polenlialitelens  Moment  umiskjendeligt  endnu 
er  fremtrædende  som  saadant,  medens  del  derimod  ntvivlsoml 
bverkeo  er  blandet  med  nogctsombelst  Moment  af  Belingelbfd 
eller  fordunklet  ved  nogensomUeist  Modsælning  lil  Virkeligheden, 
Er  der  endog  kun  det  allerriDgeste  Skjær  af  Belingelhed  til- 
stede, da  vil,  selv  hvor  Betingelsen  fra  Foriideos  Slaodpunct 
maa  tænkes  som  tnulig,  irdstignsformens  Overe3asslemmelse  med 
BetegneUen  for  det,  der,  seet  fra  Nutiden^  Staadpuoct,  under 
denne  Betingelse  vilde  have  fundet  Sted,  men  ikke  fandt  Slpd, 
ogsaa  (forsaavidt  Betingelsen  ikke  kan  paavises  al  være  indtraadt 
i  Virkeiigheden)  være  tilstrækkelig  Ul  al 'lede  Opfattelsen  i  deone 
Rftnjog  som  den  almindelige  og  tilvante^  hvad  man  kan  6nde 
et  Exempel   paa  Xen,  Aaab.  VII,  6,  26*).     Og   paa   den  anden 


*)  Som  rccnt  poteniialt  Udsa^^i  vilde  <Jet  ber  vel  ikke  enyaiig  være  correct 
at  "pfalle  lévrti^t^a  ay.  Men  allerede  som  ExerapeJ  pna  en  analog 
Benyttelse  af  Indicatlven  uietl  ur  til  al  lietegne  fra  Fortidens  Stanilpynct 
det  Samme,  som  fra  ^'lUi(ieflS  betej^nes  ved  OplaUv  med  dy,  vilde  Stedi't 
h&ve  Betydning.  Mod  denne  Ot>f»ttelte  af  Udsagnet  Jader  der  sig  nu 
gMnslte  vist  gjere  gjældemJe,  at  der  pm  Grund  af  Begivenbederneå  Gang 
ikke  blev  Aoledninsi  til  at  gjore  det  onitaUe  KursBg  isml.  Demosth.  XIX, 
153.  XL  Vil.  29.  LUI.  2:i),  men  forwvrigl  have  vi  her  fra  Fortidens  Siaud- 
pnnct  netop  det  samme  ForesttlHngsforhold,  som  fra  IVutidens  Stand- 
puhct  ligger  til  Grund  fur  drn  MaiU,  gr  Ordf.  |j  135  bpliandlede  IJd- 
aagnsform.  En  sierlig  shiiiende  ChiirHkteer  vilde  deite  Phicnomen  anlae^^ 
hvor  det  maaltv  kunne  paavises,  at  den  fru  Fortidens  Slanapnnci  som 
nmlig  lU!Mkte  Uetlt^eUe  nu  var  indtraadt  I  VirkellgUi'den:  men  tierpaa 
yttd  Jeg  —  med  Undtagelse  af  et  Sled,  hvor  ur  Ttirst  er  Indbragt  ved 
en  rjiitignok  nudvendig  Conjectur,  nemlig  Crlti.  np.  Svxt  Emp<r.  p  i04 
B^'kker  (Naock  Tr<ig.  Gr.  Fr.  p.  51)»  v.  2H)   ytxiny   cf*  iffucxf  tovs  9éovg 


t2\ 


-  iT  j  c.  P   Cbrlnlenseii  Schmidt: 


Side  vil  »elv  paa  Steder,  hvor  der  en<i  ikke  med  det  fj<?rnesU 
Skin  af  Ret  kan  suppleres  en  mod  Virkeligheden  antagen  Be- 
tingelse,  som  f.  Ex.  i  Spørgsnicialet  Dcmosth.  XXXIf,  lo  {<fif  x^ 
fåOTa    ééåmnaq  'H/éatgaTdt)  ^    ^åd"^    ov    toi'C   oXXovg   ^li^ircrViBifeic, 

dnaJLéttat  td  XQ^fJ^^"^** 'f  Ov  0V¥  totavt  dxoiwv  avtog  ap  nQOifjim^i^m 

allerede  Modsælningen  lil  Virkeligheden,  som  i  alle  slige  Spergs«^ 
maal  om  det  Utænkelige  jo  er  given,  let  gjare  Opfattelsen  usikker. 
Der  udkræves  da  egentlig,  for  at  Sagen  skal  være  aldeles  uom*>, 
tvistelig,  at  det  fra  Morildens  Standpuncl  uden  bestemt  BelingelsrJ 
som  muligt  Tænkte  netop  skal  slemme  med  VirkeligbedeD  (Uge'^j 
som  jo  ogsna  i  det  foreliggende  Sted  af  Anabasis  Kerasuntiernes!! 
tænkte  Adfærd   stemmer  med   den   virkelige),   og  Antallet  af  de^ 
Steder,  der  opfylde  Betingelserne,  kan  altsaa  efter  Sagens  Natur 
neppe   tænkes   meget  slort.     Jeg   skal   anføre   to.     Del  ene  er 
Plat.  Apol.  p.   18  C,   hvor   det  hedder:   inttta   tloi¥   ait&t  ei 
uatij^OQQé    noXkol   xal   ncXv¥  XQ^vov  f^åtf  kaufyoQ^noté^^   iu  ål 
nai  iv  tttvt^  tjj  ^hittt^  l4yot>tég  njo^  ^f*^^^  **'  ?J  ^^  fÅaXétfta 
intativøate,  natåiq  oytf^y  «fiai  évfiwy  nai  fåéigd^ta*    Ordeae 
i¥  ^  d>  fAciXKJ^a  imø%fiøa%f   ere   her  ganske  vist  ogsna  blevne 
opfattede  soui  b^pothetisk-betingHt  Udsagn  {Staltbaum:  >aonstusl 
cum   uBf  coi^unctus   indicat  Sucratem  persuasurø  habere  judices'^ 
ab  islis  crimioaloribus  non  esse  in  fraudem  induclos«  og  endou 
i  ide  Udgave:    ^gua  iis  facillime  credtdiséetis ^    siquidem    vobls 
potuissent  persuadere,  quod  tamen  non  patuerunt*);  roen  at  So*  i 
krateSj  som  el  Oieblik  efter  <p,  19  A)  taler  om  Nedvendighedea  ] 
af  at  prøve  paa  i  den  ham  tilmaalte  korte  Tid  at  betage  Dom« 
merue  den  ugunstige  Mening  um   Imm,   som   de  have  bavl  saa 


meMikKt't  kuu  al  «iif*»re  cl  oin»sle  Eiempel  bf  co  ficnere  FarfalUr,  ii«nllgl 
LucUu.  l>T!inuic.    c*   18   [oiit   ust  ^^aåa*r   /n*^*Jrn«    PB<f*    vliytn^  ai-t^ 
/|ioVoy  ^tjiiiJ.  »bvi«  Suniii-n  ouikum*t. 

IHuL  Meiiou,  p.  Da  U  kunde  u«an  af  Suumenhsngco  su^filcT^  *i d»4aMnr 
^¥  I  ct^tfi),  ug  »elv  Ise  ItL  36  og  37  kund«  m*n  pna  Grund  »f  de  Ul* 
iøitåi6  PræposUiounitie^lvirtineUer  ^7ri  t^wt^éi  og  naf^a  voirffo«  eudiiu  tror 
tig  t^rrtUgcl  lil  al  set  ta  Uctlngcbc  t  Uudtlliiigen^  Ikke-Vlrkeii^Urd. 


Om  &V  å¥  med  efterfølecnde  Participium. 


t2S 


laDg  Tid  Ul  at  fatte,  her  skulde  udtale  en  Overbeviisiimg  odi  at 
Dommerne  ikke  vare  paavirkede  af  Bagvaskelsen,  er  dog  allfor 
urimeligt.  Ogsaa  bar  maa  (s,  Wielieg  Udgave)  forstaaet  disse 
Ord  efter  den  nys  om  tal  le  AomærkDiog  hos  Madvig  om  det  sig 
Gjentagende,  det  der  pleiede  at  skee;  men  den  Tao ke  vilde  na- 
turligst have  været  udtrykt  i  ganske  almiudelig  Form:  iv  ^  imq- 
jliøf '  uvOqmnQ^  mat€vovc»  Isml.  p,  id  C  iv  m  fjtdXttn^  a9^&Qw~ 
nm  xQfiaiAtAåovtJ^v),  Jeg  tvivler  ikke  om  at  Scbleiermacher  med  rig- 
tig Tact  har  oversat:  «wo  ihr  noch  sebrleicht  gi  au  ben  musztet», 
og  det  Samme  ligger  vist  i  F*  A,  Wolfs  Gjengivelse:  ea  ætate, 
qua  maxime  credere  possetis«  Blandt  Udgiverne  veed  jeg 
ingen  andre  end  Cron,  der  bar  den  rigtige  Forklaring:  i¥  ji  åy 
imat(v(Tat§  druf^kt  fur  die  Vergangenheit  dasselhe  aiis,  was  ffir 
die  Gegenwart  oder  Zulunft  lauten  wtirde:  iy  f^  dv  fidli<rta 
ntatévaatTå,  Et  andet  Exempel  flndes  Plat.  Legg.  p.  679  B, 
hvor  delomde  foromtalte  ^Levninger  af Menneekeslagten«  hed- 
der: nép^€f^  fiåv  åfj  åtd  %o  toiovto*^  aqéåga  ovn  ^aaVy  ovå* 
ino  n§via^  åvfty^a^oikåvoi  åtatfOQf^t  iaviotg  iylj^votfio'  nXov- 
Ctoå  é'aix  av  noz^  åyérayzo  d^Qvdoi  te  Kai  di^aQyv^oi 
ivtMQ^  Q  iof£  ^F  ixsiyoåg  naq^v*  Participiet  betegner  jo  nemlig 
her  ikke  en  mod  Virkeligheden  antagen  Betingelse,  men,  hvad 
der  ogsaa  bestemt  urgeres,  en  med  Virkeligheden  stemmende 
ForudsffilDing.  Naar  Stallbaom  her  paastaaer,  at  disse  Ord  wdi- 
cuntur  nniverse,  si(|iiidem  aorislns  cum  ai^junctus,  ni  sexcentieSj 
indjcat  id,  quod  pro  rerum  coodicione  identidem  accidere  solet« 
(idet  han  altsaa  tager  Participiet  substaoLivisk,  hvad  der  forøvrigt 
ikke  forandrer  Forholdet),  da  gjør  han  sig  skyldig  i  en  mærkelig 
Forvexling  af  Betegnelsen  fordel,  der  pleiede  al  skee  (Imperfec- 
lum  eller  Aorist  med  or),  og  Betegnelsen  for  det,  der  pleier  at  skea 
lAorist  uden  av  eller  Præsens)  ^|.  I  slige  Steder  synes  da  i  ethvert 
Tilfælde  Opfattelsen  af  Aorist  indicativ  med  av  som  potentialt  Ud- 


*)  Od.  XVIII^  263  L  læser  man  Jo  riglig  nok  or  xt    tdxiora  Ix^ipav  fåéytt 

rtlxot  oftQiiov  7iokifåm&,    men  Stedet  er  eneslauende  og  del  forefllaaede 
of  n  tigger  fiær 
Htrl.  tlé«1ir.  for  ftIoL  of  p«di|.    Ify  v«lLke.    II.  j) 


m 


CF.  Chrlttensen  Schmidt: 


aagn  fru  KortJdens  Stundpunct  ikke  vel  al  kunne  arvises'l;  cneD^ 
(lette  InciilenspuDct  vil  jeg  her  ikke  yderligere  opbolde  mig  Ted 
for  OpfAtielsen  af  »V  civ  i  del  foreliggende  Sted  af  Aoabasls 
ijet  som    sagt   ikke    saa    overordentlig   slor    Betydoiog,    om   fi 
iUpptere  unox^^oUt^  og  tage  det  som  ea  FormodDing  fra  Nu 
lidens  Standpunct  om  det  i  Fortiden  Mulige,   eller  troe  at  %i 
berettigede   til  hellere  at  supplere  ttnixtagiiiJav  og  lige  del 
Udsagn  fra  Fortidens   Standpunct   om   det  i  Datideo   eller 
fremtiden  Mulige.     Uvad  enten  man  siger:    -som  man  nok  kl 
tænke  sig   al  de    maae    have    gjort*    eller:    «soib    n 
kunde    t»iike  sig  at  de  maalte  gjere«,    bliter  i  elhveit  Ti- 
ffltlde  det  tlliptiakt  m^  ap  potenliatt^    og  Participiel  Bclcfoeltr 
fér  deo  med  Vlrktltglitdefi  stemmeDde  Fonids^lniog  eller  retUrr 
sagi  ligefrem  for  Grunden. 

liea  er  du  hele  denne  Forklaifi^  med  toderférsHMlse 
leas  VertMioi  i  deime  eller  tilio  Form  iellcr 
lieiere  vil«  den  llltviffwde  Pot«  af  et  I  uiiHemi 

illgl,   al  BaiMlle«,  TBitod  eg 
i)  er  ém  Mere  mtå  en  blel  FOTUving  af 

mmmm  ém  mmam  tUtfif  étn  Fere- 


^m.W.Umt  kmm  WMm  Mt^mz  aae  Mi^er  to  Mmtm  1 

^  _i  timånfm   air  et   Or 
OcC  1.  «n  if  i^L  b^$.  ^  TIT  c 

tnåtvt  leiift^  Em,  %^  åi^  li$2  caas  iii— ta^ai  l  w  te  i%  kv 

Ui  ^(«e  sditfiii^n^  M»  Ml  i  r^tsnawiaMÉMKi^sii- 

4^41«  I  A4ML  i«[^  l«S»^    ariM.  tos.  æe  1  a^  ia  LaKS.  SS  ir  a 


s^fftv  K  4)1^   iMt  ^na.  t«^  rr,  mm^  —  Sm  ■■im^i* 
i:e«»  M  ^wt  i  4»    9i^  AB(øia^  ^  t  «i  it  Mai. 


Om  tUt  åw  meé  eflerføigeode  Participlmii. 


w 


stilling,  der  stod  for  selve  Forfattereo?  Der  møder  o&  nemlig 
ogsaa  en  anden  Forklaring,  «am,  idet  den  fastholder  Opfattelsen 
af  Participiet  som  betegoeode  Grunden^  betragter  Betydningen  af 
ap  som  væsentlig  fordunklet  i  denne  Forbindelse,  en  Opfattelse, 
der  repræsenteres  navnlig  af  J.  G.  Schneider,  som  ibaade  i  Indei 
Græcitatta  til  sin  tdgave  af  Xenopbon  Tom.  II  og  i  sin  Grlech.- 
deatseh.  WOrterbucb)  simpelthen  forklarer  mq  dr  Å»^ofiroté(  ved 
•  tUpote  fquippe/  qtti  m'derantf  aU  weicbe  geseben  hatten 
o:  ^eit  sie  gesehen  batten*.  Og  der  er  Meget,  der  taler 
for  denne  Opfattelse,  For  det  Farsle  vil  vel  Ingen  kunne  tvivle 
ora,  at  ogsaa  Brugen  af  de  i  denne  Function  almindelig  aner* 
kjendte  Partikler  (Jtf,  åts  åtfy  aloF,  uta  di^,  hos  Herodot  ola  og 
wat§\  s.  iMadv*  gr.  Ordf*  g  175  c)  til  Tilknytning  af  et  Grunden 
betegnende  Parliciptum,  allsaa  i  Betydningen  •ni  /qui)s  saavel- 
som  ogsaa  selve  dette  latinske  Udtryk,  er  udgaaet  fra  Forestil* 
tingen  om  en  Sammenligning,  altsaa  i  sin  Oprindelse  ogsaa  roaa 
forklares  ved  Uoderforstaaelse  af  et  Verbum.  For  det  Andel  er 
det  jo  overbovedet  en  naturlig  og  vilterlig  Ejendsgjerning,  at 
Sproget,  naar  en  Ellipse  eengaug  bar  faaet  Indpas,  manøvrerer 
videre  med  del  elliptiske  t'dtrvk,  som  om  det  var  fuldstændigt. 
Jeg  skal,  for  at  blive  ved  ni^,  kun  minde  om,  hvorledes  allerede 
hos  Homer  Betydningen  af  §1  i  ég  ål  kan  være  traadt  aldeles  til- 
Ige,  som  naar  det f.  Fx,  hedder  lOd.XIX,  211):  oqOaXiiot  å'cig 
md^a  latadaw  ^i  eiå^qoq  drQéfiag  ir  fiXåqagotak^]^  og  Hvor- 
ledes vi  i  videre  Ldvikliog  af  denne  Sprogbrug  senere  faae  ikke 
blot  Udtryk  som  ia<mtg  aV  il  ug  tfiléxwtata  ina^iZtto  (Xeu« 
Symp.  *J,  4)  0g4jr^aj^at'/ti<t^i»g  mCn^Q  dp  #/ fiof*c< Plat.  Gorg.  p. 479  A), 
hvor  der  aldeles  ikke  kan  suppleres  uden  paa  en  hnist  kunstig 
og  tvungen  iMaade,  saalænge  man  tager  nogetsornheht  Hensyn 
iil  fl,  men  ogsaa  dg  ei  eller  uttméQ  ét  og  længere  ned  i  Tiden 
icmg  dy  il  og  itig  dp  ti  deels  til  Betegnelse  al  at  et  Udtryk  er 


')  Saale4es  ogsaa  Od.  VII,  S6.  IL  IX.  GiS,  ligesom  éi  Sn  Od.  XIX.  404 
a  XXnU  712:  smi.  wantg  tt  ttx.  Æsch.  Ch,  753-  Soph.  Oed  R.  264 
ArTst.  Vesfv.  1107:  Sophfon  <ho8  Ath^riæoa  III  p.  87  A)  skriver  endog 
tSoJti^  at  M*  i^  iWf  MiUvfdajoC<> 


128 


C.  P.  Christensen  Si^hmidt: 


brugt  billediigt  (ligesom  det  tydske  «gleichsaini)^(,  deels  «i 
i  Betydningen  ■circUer«  ved  tilnærmelsesvits  Talaof ifebe  ^* 
specielt  Betydning^Q  af  w,  efterat  det  første  Skridt  ««r  gjof 
har  kunnet  træde  i  Skyggen  for  en  aldeles  secundsr  ForestS*' 
Ung,  bererie  jeg  ovenfor  ved  at  omtale  Drugen  af  Imperfectmn 
eller  Aorist  med  i^  til  Betegnelse  of  del  i  Forlideo  sig  6)ea* 
tagende.  Ogsaa  en  med  den  her  foreliggende  meget  amt  Im- 
stægtet  Forbindelse,  nemHg  mtfnt^  q¥  med  Partidpium«  finde  vi 
allerede  hos  Aodokides  (I,  5T>  brugt  i  en  Form^  hror  fiiraiell 
ingen  lilfredssliUende  Supptertng  af  Verbet  er  mulig,  idel  dtf 
nemlig  der  hedder:  xq^  yi^  ti^^omniwm^  fi#g*  «?r  nqaj^mmw 
iwlajrK^^^^^y  <kKiyr(^  d¥  av  wow  orra  #r  ff  «ii*^#^f  oe  iltBaa 
Participiet  ved  Amig  ép  ved  Attraclioo  er  S4l  i  Aecositiv, 
medens  der,  for  at  en  Verfoaiform  skulde  kunoe  sappleres,  æaalle 
Irsves  Nominativ.  Endelig  for  det  Tredie  er  del  aldiies  iik* 
lert,  at  hos  senere  Forfattere^  iMeels  i  roegel  alor  Ud- 
strspkniOLs  m^  av  virkelig  er  brugt  btade  ned  appoiitin  Parti* 
eipktfn  og  med  Dobbeltgenitiv  ganske  i  samme  BetrdniDg  »oai 
an  O.  B*  w^  og  del  kan  paa  sJoe  Steder  bestemt  paavises,  al 
d^D  opradefige  Dndeiforstadielse  af  Verbet  her  maa  iFcrt  al- 
deles forsvunden  i  Foreililliiigeii,  hifenHii  sina  Mere.  Vi  ktndt 
da  allerede  af  dbse  Grunde  wre  lObelellge  tU  ogsai  lier  al  gaae  M 
|Nii  en  9måMm  Opftittebe^  bvis  ikke  del  lit  m?  f#iede  asl  iiidBa 
gjorde  Sagen  Ififiwn.  V«r  det  »kktit,  al  dette  w^  km  inde 
iMe  til  Partidpiel,  da  lilée  r^tigMk  denne  TOféielse  endi« 
yde  eo  Bevfisgnind  merei  idel  vi  da  kunde  ehme  saaledes:  At 
mI  ber  ikke  stal  tUMe  el  nyt  »denrdnet  Bi^rc^  (wi  m  naf* 
4nnia%  n^^rr^  Mi*  aideyidnu  m&i  ddt  dt  nn  «MeK  er  Uart 
alli«nde  af  OtdatMinfen;  noT  ban  tllna  knn  bM^gne  Owree^ 
Gmoden  (fiif  nywcl  tg 
if  Mf  til  del  btollt^ 


>)  r.  cs.  fM.  p^  I.  4i.  filt  pbnd.  p.  T3  n.  iiM  m  xt«.  m 
n  r.Ci.  n«,  va  tM  nmun^  m  n.  u^ia.  N^aic4 


Om  ms  iy  med  efterfdlcende  Paittclpium. 


129 


Partici[>fuii]  kjeode  vi  ikke  DO^et  til;  der  maa  være  en  Partikel, 
hvortil  Mat  kan  slutte  sig,  ligesom  i  iraj  yag  ag  inftéii  iraf,  og 
deime  Partikel  kaQ  ikke  være  nogeo  aaden  eod  m$  dfi^;  altsaa  er 
<iig  dp  nat  ^=  atå  Jfaf,  Og  Ordene  betyde  blot:  •eftersom  de  jo 
ogaoa  havde  seet  o.  s.  v.**  Meo  vi  kuoae  paa  L'Ddersøgelsena 
Dærværendc  Standpunct  beller  ikke  decideret  afvise  ea  anden 
Opfattelse,  der  lader  nat  tigesaavel  som  iw  here  til  det  uoder- 
lorstaaede  Verbum  og  belegne  Overeeosstemmetseo  mi*[lem  den 
tænkte  Adfærd  og  den  virkelige,  saa  at  Meniogeo  bliver:*  »som 
fuan  jo  ogsaa  nok  kan  (kunde)  tænke  sig  at  de  maatle  gjere 
efteral  have  seet  o.  s.  v.b.  At  man  ikke  vilde  kunne  si^e^ø^  dp 
Mai^  hvis  der  ikke  fulgte  Noget  efter,  kan  jo  ikke  afgjøre  Sageo, 
da  man  ligesaalitlt  kunde  sige  oig  dp  alene,  naar  der  ikke  fulgte 
Noget  efler.  Det  vU  derfor  va^re  forsigtigst,  indtil  videre  at  lade 
Stedet  slaae  med  den  givne  Forklaring  som  el  Tillob  lil  en 
senere  bestemt  gjennemført  Sprogbrug.  Denne  skal  jeg  nu  bos 
en  enkelt  Forfatter  slatislisk  fremstille  og  nærmere  belyse  i  ei 
Par  enkelte  Exempier.  Hos  Polybios<2det Åarb.  f.  Chr.)  Qode 
vi  jævnlig  mQ  £v  deels  med  el  appositivt  Participium,  deels  med 
en  Dobbeltgenitiv,  og  Idetmiodste  i  de  fuldstændigt  bevarede 
Boger  (I— V)  overalt  saaledes,  al  Participiet  eller  Dobbellgeniliven 
betegner  ikke  en  Betingelse  eller  en  antagen  Forudsætniog,  men 
ep  iom  virkelig  given  Forudsætning  eller  rettere  sagt  ligefrem 
ea  Grund«  Det  vil,  antager  jeg,  ikke  være  uileD  Interesse  at 
lægge  iMærke  til,  i  hvilken  Ldslrækoiog  deuoe  Forbindelse  hos 
Polybios  forekommer  i  SammentigDing  med  de  nysomtalte  andre 
Partikler,  der  bruges  til  Tilknytning  af  Participier  eller  Dobbelt- 
genitiver  om  Grunden,  I  de  5  første  Doger,  som  jeg  har  gjort 
til  Gjenstaod  for  en,  som  jeg  troer,  udtømmende  (Jndersøgelse 
t  denne  Retning,  forekommer  da  af  disse  Partikler  (for  ikke  at 
tale  om  de  herodoteiske,  der  selvfolgeltgt  mangle!  ola  <f^'  slel 
ikke,  o/or  kun  een  eneste  Gang  (1,87,  S),  ai«  eiier  dt%  é^ 
22  Gange,  wg  dv  derimod  Z%  Gange,  omtrent  lige  ofte  med 
Participium  (15  G.)  og  med  Dobbeltgenitiv  ilT  G,).  Forholdet 
sliller  sig  noget  forskjelllgt  i  de  forskjellige  Boger;  jeg  skat  an- 


130 


C.  R  Chri9t«tis€n  Schmidt: 


give  del  for  hvt-^  enkelt  llog,  idet  jeg  tillige  anfører  de  Steder, 
hvor  tig  a¥  findes,     I  iFte  Bog  forekommer  (foruden  det  om- 
talte enkelte  oW|  at§  [å^)  o  Gange,  m^  åv  11  Gange  (26, 
45,  9.     48,  5.     51,  2.     56,  9.     58,  3.     67,  3.     71,  6-     76,  "i 
80,  8  og  87,8),  i2denBog  ai:fi(dj7lslet  ikke,  mg  aV  5  Gange 
(28,  9,    29,  7.    39,  2.    39,  8  og  67,  3),    i  3die  Bog  åt§  [ii)  h\ 
Gange,  mg  av  8  Gange  (68,   14.  72,  5,  73,  6.    76,  5.    79,  5. 
79,  8.  87,  2  og  87,  3),  i  4de  Bog  ate  (diy)  5  Gange,  «tfc  <»< 
3  Gange  (3,  i.   48,  2  og  71,  10),  endelig  i  5te  Bog  aff  (difT 
7  Gange,  mg  av  5  Gange  (14,  IL    48,  9.    86,  Il    —    hvor 
Partictpit^t   mv  er   udeladt,    saa  at  man,    hvis    delte  Sted    stod 
alene,  kunde  forklare  del  paa  anden  Maade— *,    102,  I  —  hvor 
ligeledes  ovta  er  udeladt,  men  kuu  i  del  første  Led-  i  det  andet 
Blaaer  der  åoxoviia  —  og  107,  5).     Ligeoverfor  en  Sprogbrug, 
der  hos  Polybios  fremtræder  i  den  Udstrækning  og  med  el  saa*^ 
dant  Præg  af  at  være  noget  Gængs  og  Almindeligt,  vil  vel  Ingen 
for  Alvor  kunne  tvivle  om  Bigligbeden  af  mg  av  hos  Xenophon; 
thi  ganske  udt;n  Rod  I  det  a*ldre  Sprog  kan   en   saadan  Sprog« 
brug  dog  ikke  have  været.     Naar  jeg  udlalle,  al  Parlicipiel  eller 
Dubbellgenitiven  i  disse  Sleder  overall  betegner  Grunden,  kunde 
maaskee  Een  eller  Anden  ved  at  gjennerosee  Stederne  fatte  Tvivli 
saa  Henseende  paa  Grund  af  at  Polybios  overalt^  hvor  Participtel 
eller   Dobbeltgeniliven   har   neglende   Form,    bruger  fM^  {pkfdiig 
o.  s,  v.)  og  ikke  ot?je  iovåiig  o.  s.  v.) ;    til  Forebyggelse  af  saa- 
dan  Tvivl  skal  jeg  derfor  gjøre  opmærksom  paa,    al  ganske  del 
Samme    gjor  Polybios   ogsaa   efler   at$  <V,  48,   10.    V,  67,  11). 
Der  bliver  nu  Sporgsmaal  om,  hvorvidt  der  ved  mg  av  t  deoiie 
Forbindelse    maaskee    ogsaa    foresvævede    Polybios,    om    end   i 
uklar  Form,  en  Forestilling  om  el  (bestemt  eller  ubestemt)  Ver- 
bum, eller omiø^  av  for  ham  blot  var  blevet  lil  en  Partikel,  derj 
ligesom  dte  kunde  bruges  lil  at  tilknylte  et  Participium  eller  eo^ 
nobbellgeniliv   til  Angivelse   af  Grunden.     Af  disse   Alternativer  | 
Iroer    jeg   bestemt  al  lurde  udtale  mig  for  det  sidste.     Allerede 
den  Omslændigtied,    at  mg  av    med  en  Dobbeltgenittv  af  og  til 
(I,  48^  5.    I,  67,  3.    Ilt,  87,  2)  staaer  allerforrest  i  Sætniogeo^, 


Om  wi  ar  med  efterfølgende  Participium. 


131 


altsaa  udeo  at  det  eflerfBlgende  Bovedvcrbum  endog  btol  bar 
været  aniydel  ved  Subjectel,  røber  en  friere  Brug  af  mg  a^; 
imidlerlid  vil  jeg  ikke  lægge  nogen  afgjerende  Vægt  berpaa, 
eflersom  der  jo  kunde  foresvæve  et  ganske  ubestemt  atmiudeligt 
Verbum.  Beller  ikke  det  akal  jeg  gjøre  gjældende^  at  et  efter 
ig  åp  fitlgende  appositivt  Participium  kan  have  ti!  sit  Subjeet 
ikke  blot  det  Begreb,  der  er  Subjeet  for  Bovedverbel  og  altsaa 
ogsaa  vilde  blive  Subjeet  for  det  underforstaaede  Verbum,  men 
ogsaa  Objectel,  Deø&ynsobjectet  o.  s.  v.^  altsaa  staae  i  Accusa- 
liv,  Dativ  eller  Genitiv,  saa  al  man  ved  det  underforataaede  Ver- 
bum ogsaa  maatle  tænke  et  Fronomen  til  i  Åccusaliv,  Dativ 
eller  Genitiv;  det  vilde  man  endda  kunne  ftnde  sig  i,  saa- 
længe  Subjeclet  for  Bovedverbel  og  for  det  underforstaaede 
Verbum  kun  bliver  det  samme.  Selv  hvor  Parlicipiei  som  be- 
grundende stutter  sig  særligt  til  en  F^ibestemmeise  ved  Hoved- 
verbet  (IH,  79^  H  ndvtég  fåév  ovy  inanona&ovp^  ual  fåahtfra 
dia  w^y  dy^vnviavy  iig  viv  ij^c  fif^éqa;;  tåitaqu^  nal  %Q6T^ 
yvxtag  (Tvr§x(^^  d*^  vdaioQ  noiQVfiéPOi  irjv  noq^iav)^  kunde  man 
endnu  gaae  ind  paa  at  underforstaae  Verbet,  da  jo  dog  Parti- 
cipiet maa  siges  at  begrunde  Ikke  Bibestemmelsen  alene,  men 
Verbet  med  denne  Bibestemmelse*  Stt»rre  Vægt  maa  der  derimod 
lægges  paa  et  Sted  som  I,  56,  9,  hvor  Participiet  aldeles  ikke  be- 
grunder selve  den  ved  Hovedverbet  betegnede  Fremgangsmaade, 
neo  derimod  Forfatterens  ved  et  lilfeiet  charakleriserende  Ad- 
ferbium  udtrykte  Dom  om  denne.  Der  er  der  Tale  om^  hvor- 
ledes Humilkar  i  den  første  puniske  Krig  satte  sig  fast  paa  et 
Pund  {ém  trj^  ElgTctrig)  paa  Kordkysten  af  Sikelien,  og  det  hed- 
der saa  videre:  i$f  w  uataa^qatonéåiidag  naqa  §6Xmq  'A/åiX^ 
xai^  toq  dy  fir,té  nolitaq  olnuaq  /ui^r'  ålX^q  iXniåoq  fåtfåBfåédg 
nvtéxdfåsvog^  ålq  fåicovq  åå  toiq  naXefååovQ  éautoif  åédtanag^  Sfåwg 
m  fiingovc  ovåé  tovg  Tvxot^^oq  ^Pcufiaioig  ayiavaq  secri  uivåvpQvq 
rtaqiønfiuaé,  Man  vilde  her  for  detFf^rste  ikke  knone  noies  med 
at  supplere  Hovedverbet  (xaraffrt^ttfOTTfcJÉtiffa^l  alene,  men  maalle 
underforstaae  Adverbiet  naqa§6lmq  med;  thi  at  der  paa  dette 
ene  Sted  imq  skulde  ligge  en  bestemt  Maadesbetegnetse,  medens 
det  ellers  overalt  i  denne  Forbindelse  er  en  simpel  Sammenlig- 


132 


Cw  R  Chrfstent«!!  ScbmWt! 


ningspariikel,  er  ikke  vel  tænkeljgt.  Men  selv  om  mao  gjorde 
dot  eller  supplerede  et  ganske  atmindeliglubestefnl  V^erbum  (iBaD 
havde  der  leiret  sig  meget  farligt,  som  han  nok  kunde,  da— •!,  M 
vilde  man  faae  en  skjæv  Tanke;  thi  den  ved  Participiet  angivoe  ™ 
Oraslændighed  begrunder  dog  virkelig  ikke  selve  Hamilkars 
Fremgangsmaadej  men  netop  kun  dens  FaHighed.  Der  bliver  da 
kun  tilbage  at  forllyglige  den  foresvsBvende  Forestilling  til  det 
Allertarveligste,  ti!  en  reen  og  burForeslllllDg  om  det  Tænkelige 
og  [timelige  (»Oan  havde  der  leiret  8Jg  meget  farligt,  som  maøj 
nok  kao  tænke  sig,  da  — •  eller  noget  Lignende),  1^1  en  at  selfj 
denne  meget  flygtige  Forestilling  for  Polybios  ialtføld  ikke  altid 
knyttede  sig  lil  mg  ay^  kan  man  see  af  et  andet  Sted^  bf  or 
netop  den  Forestilling,  oå^  saaledes  skulde  repræsentere,  har 
fundet  sit  L'dlryk  i  en  anden  Form  ved  Siden  af  «c  ^»^^ 
Del  hedder  nemlig  II,  39,  2,  efterat  der  er  omtalt,  hvorledes 
Pylhagoreernes  Forsamlingghnse  rundtom  i  Magna  Græcia  bleve 
stukne  i  Brand:  ^etd  farfcr  yåi^fåévov  mvij^aTog  oXotfx^Q^^'^ 
rtéQi  ta^  nohtåia^j  onsg  élndq^  wg  dp  ttiaP  n(yoitiav  dyågiip 
i^  éttdatijg  noÅiwg  ovitxi  nagakoyat^  diatf^agéptij^v^  tTvri^tf 
o.  S.  V.  Her  er  netop  denne  Forestilling  »som  man  nok  kaa 
lænke  sig*,  »som  rimeligt  var»,  der  skulde  ligge  i  wg  rii^,  lige 
ved  Siden  af  dette  udtrykt  ved  ånåg  ihot;;  hvis  noget  Beviis 
lydeligt  og  sikkert,  da  er  dette  det  —  med  mindre  maaske 
Nogen  (man  har  jo  seet  saa  galt  før)  netop  paa  Grund  bera 
skulde  falde  paa  at  erklæra  Smg  åUog  for  en  afen  senc^re  Qaand 
tiltoiet  Forklaring  af  cJg  ar,  om  hvilken  man  da  rigtignok  ikke 
seer,  hvorfor  der  skulde  være  mere  Anledning  lil  at  tilftiie  deo  i 
her  end  paa  de  andre  31  Steder.  Jeg  foretrækker  med  delle  Sted! 
at  sammenligne  iV,  a8,  7  to  filp  ngmtov  ijp  dj'tay  ot^y  iinoc^ 
uTé  i<iiy  §åév  i'TtiQ  nat^tåaq  nal  t^xrcøi^,  tmv  å*vnig  øtatijQia^ 
uymvtio^évmp  'l*     Det  kan  altsaa  ansees  for  vist,  at  i  deuoe  tie- 


■|  JÉf  km  lier  tkke  laile  være  i  Forbfgaa<!ade  at  sjore  opmærksom  pas. 
8€lve  (l«tte  •som  rimeUgt  er*  paa  et  enkelt  Ste«!    frembyder  et  ilufnd 
Exempel  paa,   hvorledes  Sproget  kunde   nedsætte  selv  en  (paa  det  ud^ 
kdle  Verbum  -at  vtcre«  næri    ganske  ruldst^ndig  og  som  «aadan  endnil 
aldele*  gjenneuialgllg  Sætning  næsten  til  Betydningen  af  en  blol  Ccn- 


Liin  é^€  ^m  \ 


Uefplom, 


Stemte  Forbindeise  var,  selv  om  man  paa  XenophoDs  Tid  maa- 
skee  eodnu  med  av  forbandt  en  Slacs  VerbalforestiHiog,  deone 
ialtfiild  paa  Polybios*8  Tid  ved  gjeii lagen  Brug  og  Vanens  Magt 
bleven  atdeleg  fordunklet,  saa  at  man  benyttede  wq  av  ganske 
paa  samme  IVlaade  som  man  allerede  tidlig  havde  benyttet  ola^, 
ø/oe  åi^^  dt€,  ats  dij,  bjot  med  Betydoiag  af  et  i^aasom*.  At 
Poiybios  udenfor  denne  Forbindelse  kan  have  forbundet 
en  VerbairorestiHing  med  dg  av^  som  naar  han  f.  Kx.  1,  4,  7 
har  ti^  (MV  él  med  Optaliv  i  Belydniogen  »som  om*,  er  ualur- 
ligviis  dermed  ikke  bencgtet^  om  jeg  end  troer,  at  den  ogsaaher 
er  traadt  temmelig  stærkt  i  Daggrunden,  llgesaavel  som  naar 
han  bruger  to^  av  il  ved  et  enkelt  Ord  for  at  betegne  det  som 
billedligt  Udtryk  ')  eller  ved  en  Talangivelse  for  at  betegne  den 
som  tilnærmelsesviis  rtgttg.  Hvor  Meget  elier  hvor  Lidet  der 
ved  mq  av  har  foresvævet  Poiybios  paa  ethvert  enkelt  Sted 
(ogsaa  i  den  heromhaudlede  bestemte  Forbtndelse),  kan  jo  for- 
resten naturttgviis  aldrig  documenleres  med  fuldkommen  liisto- 
risk  Vished;  der  gives  Jo  Tilfælde,  hvor  i  samme  Forbindelse 
Forestillingen  om  et  underforstaaet  Verbum  kan  paavises  paa 
samme  Tidspunct  i  Sprogudviklingen  snart  at  have  været  levende, 

I  snart  Ikke,  som  f.  Ex.  det  IVladv.  gr  Ordf.  g  89  omtalte  Tilfælde 
ved  ff  efter  Comparativ,  hvor  det  hos  samme  Forfiitler  (Xenophon^ 

L^snarl    hedder:    atdgig  évyatmiégov  i^  éyta  viov  {h\OT  der  altsaa 

^ptiestemt  foresvæver  Verbet  é$fåi),  snart:  nkoméætégta  av  ^  ifjtcl 
foV  trtnav  idiåovg;  vi  maae  her  nøies  med,  at  der  af  de  nævnte 
Steder  intet  er,  som  formelt  n^»de^  lil  at  antage,  at  der  har 

'  foresvævet  Poiybios  en  Verbalforeslilliog.  Ogsaa  længere  ned  i 
Tiden  kan  man  forfølge  denne  Bnig  af  w^  o^*  i  samme  Belyd- 
ning   som   ats  o.  s.  v.  -).     Jeg   skal   anføre  de  Steder,  jeg  har 


JUDtUon;  det  hedder  hos  Isæos  (Vin,  16):  ola  yAg  9hos  nniJotp  vlitotf 
i^  lavtov  ^vyaTQOi^  ov^inénoJå  &vaiatf  ^ftv  ^f*wr  oiJtfiiay  inoifi<tir. 

•»  I,  3,3.  46.  IL  II,  14,  7.  20,7.  III.  15,  3.  84,  4,  86,6.  IV,  2,  4.  V, 
69.  7.    106,  3. 

»I  Af  Forfnllere  fra  den  aogusteiake  Tid  anforle  Hr.  Siesbyc  eller  Hr.  Con- 
fereiiiraad  Madvigs  Optegnelser  Dlodor*  XMI,  50.  51.  70  (pnn  det  forste 
Og  tredie  Sted  DobbeltgciiLtlv)  og  (med  udeladt  ét^f  Strib.  Xtil  p.  602. 


134 


C.  P,  ChthUiihtti  Scbmidt: 


opiegDet  ar  Lukmn,  nemlig  de  Sacrif.  c.  3.  Ver.  hist.  If  c.  34 
Deroon.  c.  10  ipaa  hvilke  Sletler  der  er  Ulfeiet  xai,  ligesom  del 
var  Tiirældel  hos  Xeooplion),  fremdeles  Char.  c.  I  *).     Tyraooic. 
c.  3  og  4.     Phalar  I  c,   \L     Alex.  c.  31.     Lexiph.  c.  a.  9.  10. 
Amor.  c.  37.     Luc.  s.  Asio.  c.  26  og  I  med  udeladt  PartJcipium^ 
af  élfåi)  ApoL  c.  6  %  ^ 

Men  er  nu  det  Sted  af  Xenophons  Anabasis,  vi  gik  ud  fra, 
det  eneste  Spor  af  denne  Sprogbrug  hos  de  ældre  Porraltere? 
og  hvis  der  findes  nere,  i  hvad  Betning  føre  de  da  Opfattelsen?  v 
Jeg  vil  først  undersøge  det  af  KrOger  til  Sammenligning  anfartefl 
Sted  Xen.  Mem.  Hl,  6,  4.  Der  er  her  Tale  om  den  uogeGlau« 
kon  j  som  jævnlig  prostituerede  sig  ved  at  optræde  i  Folkefor* 
samlingerne  i  den  Uensigt  at  blive  ngoCwaTijg  t^g  noiåwg,  i 
skjfmdt  han  euduu  ikke  havde  naael  Tyveaarsalderen.  Sokrates,  i 
SDin  ønsker  at  faae  ham  til  at  opgive  disse  Beslrasbelser,  ialtfiildl 
indtil  han  har  skadet  srg  de  forui^dne  Kundskaber,  spørger  haiDi 
efter  først  at  have  vakt  hans  Opmærksomhed  ved  en  lokkendaj 
Skildring  af,  hvor  rart  del  kunde  være  at  blive  Statens  Leder, 
om  han  ikke  troer  for  at  kunne  opnaae  detle  at  maatte  gavne 
Staten,  og  da  dette  er  iudrtvnimet,  paa  hvilkel  Punct  han  da 
agter  at  begynde  paa  al  fremme  Statens  Tarv.  Det  hedder  der* 
næst  videre:  inél  éå  6  FkavMiap  åisatmn^øåp  »c  ai^  for«  (fim- 

ntéQaaji  nkovmmtéga^^  nottjam;    Ål  oplatle  ejxofTto*' substantivisk,  < 
som  Breitcnbach  synes  at  ^»jøre,    er  allerede  noget  betænkeligt,' 
lordi  der  slaaer  Singularis,  og  det  bliver  ogsaa  her  aldeles  utiU 
stedeligl  paa  Grund  af  det  tilfolede  tots  (ligesom  i  Anabasis  paa 
Grund  af  to  nag*  iavtolg  nQd^fåa)^    der    tydeligt    viser,    at    der 


*)  Ib,  c.  U  rorelrKkker  MudviK  {Mh\  rj\L  1  p.  GS'2)  med  cod.  VJndob  al 
JiEse  irtmQio^Qiifav  —  im7anfffovyt*'ot  tsledenfor  tnat^ia^wy,  ci>f  sr" 
UttTantcovfAtvoh  og  wf  av  vUile  ganske  vist  her  ogsaa  kun  kunne  bf 
lirgue  GruiMJci)  lii  I  u  druDim  cis  e  n ,  ikkt  til  selve  Handlingen. 

*)  Som  ExempliT  fra  eo  noget  »enere  T!d  tilføier  jeg  Dlog.  Laert  VII  {  8i 
VIII  I  76,  IX  I  1  ti  og  fra  OveigangsUden  AcbiU,  Tat.  J!.  C.  IC.  2^,  WU 
19,   VII,  1  (L.  24  Ueicherj.    vni,  U. 


Om  cSc  éy  med  efterfiilgende  Partldptun]. 


135 


lelop  er  Tale  om  dette  enkel  le  bestemte  Tilfælde  (SmL  ogsaa 
IV,  2^  10  in  ti  åå  ååiGiwntiasy  o  Ev^våfifiog  axonmv  o,  t#  a/ro- 
t^twaåtQy  hvor  dog  Pariicipiet  btot  betegner  en  Biomstæodighed 
/ed  Hovedhandlingen),  Men  foruden  denne  Opfattelse  har  jeg  fundet 
kke  mindre  end  Ore  forskjellige  andre,  der  Uldeels  staae  i  Forbin- 
Jelse  med  en  forskjellig  Opfattelse  netop  af  torf ,  hvilkel  af  Nogle 
jptaUes  som  et  blot  »dengang*  eller  »dengang  netop*,  af  Andre 
lam  ^dengang  endelig«  (med  Væglen  paa  den  positive  Side  af 
5agen,  al  det  nu  dog  &kete)  og  alter  af  Andre  som  et  ttum  de- 
num>  (med  Vægten  paa  den  negative  Side,  at  del  ikke  var 
tkeet  før).  Saa  oversaettes  da  dg  av  %6t$  axantay  {])  isom  om 
lan  dengang  netop  overveiede«,  (2)  «som  om  ban  dengang  en- 
ielig  overveiede«,  (3)  ^som  om  han  først  dengang  overveiede* 
}g  endelig  (4)  'saasom  han  først  deogapg  overveiede««  («tit  qui 
um  demtim  secum  repularet«).  De  to  sidste  Opfattelser  repræ- 
;enteres  mærkeligt  nok  af  een  og  samme  ibland,  nemlig  li,  Kfih- 
ler,  hiin  i  den  tydske  Udgave  og  en  Anmærkning  lil  II,  6,  38 
den  lalinske,  denne  i  Anmærkningen  til  selve  Stedet  i  den  la- 
inske  Udgave,  men  med  Henviisning  til  den  omtnlle  Anmærk- 
ling,  hvor  del  forklares  anderledes.  Hvad  nu  først  Oversæltel- 
•en  (3)  angaaer,  da  er  ogsaa  den  her  aldeles  umulig;  thi  det  er 
'ed  Sammenhængen  givet  som  aldeles  sikkert,  al  Glaukon  aldrig 
ér  havde  tænkt  paa  den  Ting,  Oversættelsen  \2)  lægger  vist 
lioget  ind  i  loTé  (J.  G,  Schneider :  •sero  tandem«),  som  ikke  godt 
,ao  ligge  deri,  og  baade  denne  Oversættelse  og  (1)  medfører, 
cirsaavidt  Participiet  opfattes  som  betegnende  en  imod  Virkelig- 
teden  aatagen  Forudsa^tning,  skjæve  Forestillinger;  gaaer  man 
temlig  ud  fra,  al  Glaukon  dengang  i  Virkeligheden  ikke  tænkte 
I  ver  Spørgsmaalet,  da  maa  han  enten  have  forstilt  sig  (hvad 
igsaa  Schneider  udtrykkeligt  gjør  gjældeude),  eller  han  maa  have 
taaet  aldeles  tankeløs,  elier  hm  maa  have  ft^lt  sig  overvunden, 
ndnu  inden  Slaget  havde  staaet;  men  ingen  af  disse  Antagelser 
lemmer  med  det  Billede  af  Glaukon  som  el  aabent  og  livligt^ 
neo  meget  selvtillidsfuldt  ungt  Menneske,  som  vi  iovrigt  faae  ud 
ed  at  læse  Capiilet   igjennem.     Det    maa    psychologisk   ansees 


136 


c.  F,  ChrUtensen  Schmidt: 


for    ligesaa   sikkerJ,    al  Glaukon    dengang    virkelig    tænkte    over 
Spørgsmaalet,  som  det  ef(er  SammenhæDgeu  er  sikkert,    at  han 
altirig  for  havde  gjort  sig  den  Lleilighed,  og  man  kuode  derfor 
være  tilboielig  til  ogsaa  her,   ligesom  i  Anabasis,    at  oversættesH 
•  som  man  nok  kan  (kundel  tænke  sig  at  han  maalte  gjare,    d^^" 
han  ff»rst  nu  overveiede**     Da  jo  itnuiierlid  et  Menneske?  Tanker 
aldrig  kiintie  siges  at  foreligge  som  givne  med  fUldkoøimeo  ob«H 
jectiv  Vished,  vilde  man  dog  heller  ikke  kunne  nægte  Tilstede« 
ligheden    af   at    oversætte:    "Som  om  han  dengang  netop  over- 
veiede*,    forsaavidt    som  man  derved   ikke  forstaaer  Andet  end: 
•som  man  nok  kan  (kunde)  tænke  sig  at  han  maatte  gjore,  naa 
han    først    dengang    overveiede»,    altsaa    lader  Fonidsætniag€ii 
Virkelighed   eiler  Ikke-Virkelighed   staae  hen.     En  mere  klar  og 
bestemt  Opfattelse   af  dniie  Sted  vil  man   dog   kunne  vinde  ved 
ut  sammenholde  det  med  et  andet  Sted,    hvor  et  vist  eteDdom- 
meligt  Forhold  imellem  Participiet  og  Hoved  verbet,    der  vil  vise 
sig  ogsaa  at  kunne  gjøres  gjældende  her,    fremtræder  skarpere 
udpræget  og  mere  ioinel'aldende,  nemlig  Demoslh.  LIX,  24  'o^l 
ovfértivs    nal   avveåiinyéé  ét^avtlov  nokkmr  Néatga  auili  cøc  of^ 
itaiga  ovaa.     Maar  G»  tt  Schufer  her  ved  tog  dy  igjen  under- 
forstaaer  avpémps  xal  cvy$deinvåé^  da  vilde  jeg  efter  det  o  ve 
for  Udviklede  foreløbig  ikke  have  noget  derimod,    hvis   ban  t« 
del  reeul  poleotialt;  men  naar  han  oversætter:   «ut  meretrti  fi 
cere  soleat,  qui  mos  est  meretricis-,  da  forvexler  ogsaa  faa4 
Ldtrykket  for  det,  der  pleiede  atskee,  og  for  del,  der  plci«! 
at  skee,  og  desuden  bliver  ved  denne  Opfattelse  Participiet  ild 
tes  overOedigt.     Ordene  belyde  utvivlsomt:  asom  det  kuode  ven^ 
les  af  hende  somUetærP";  men  charakteristisk  er  her  det  gjeo- 
sidige  Forhold  meltem  Participiet  og  llovedverbet,    at  Participie 
betegner  en  ikke  iforveien  given  Omstændighed,   hvori  paiJ 
den  ene  Side  den  ved  Hovedverbet   betegnede    lijendsgjeniinf| 
linder  sin  Forklaring,  og  hvis  Biglighed  paa  den  anden  Sidej 
fremgaaer  netop   af  denne  Kjendsgjeruing,    og   dette  Forboldl 
%il    man    nu    let    blive    vaer    ogsaa    i    Sledet     af    MemonjftJ 


Om  ét  i¥  tntA  eftettolgende  ParUclpium. 


137 


► 


lierne  *).  Disse  lo  Steder  ere  da  forsaavidt  forskjeilige  fra  Sledel 
i  AnabasiS)  som  Participiet  i  dem  efter  del  Forhold,  h^ori  det 
staaer  til  Boved verbet,  ikke  kunde  tilkoyttes  ved  dttj  men  vel 
ved  cøc  uden  av,  hvilket  oelop  i  denne  Purbindelse  (mq  itatqa 
oiaa)  og  med  det  samme  Forhold  imellem  Participiet  og  floved- 
verbet  ogsaa  er  brugt  i  samme  Tale  g  48,  ikke  at  tale  om  Vidne- 
udsagnet  g  25^).  Med  Hensyn  ti!  Sporgsmaalet  om  Onderfor- 
slaaelse  eller  Ikke-Underforstaaelse  af  el  Verbum  ved  at>  slaae 
de  derimod  fnldkomnient  i  [lække  med  Stedet  af  Åoabasis:  intet 
af  dem  indeholder  i  saa  Uenseende  nogetsomhelsl  Afgjørende. 

Derimod  findes  der  i  den  ældre  Lilleratur  idetmindste  eet, 
og  det  et  meget  gammelt  Sted,  hvor  ikke  blot  Participiet  hgesaa 
lydeli^'t  som  i  be^ge  de  xenophonleiske  Steder  staaer  apposilivt 
og  ligesaa  tydeligt  aom  i  Stedet  af  Anabasis  betegner  den  fac- 
liske  Grund,  roen  hvor  desuden  Underfors taaelse  af  et 
Verbum  viser  sig  at  være  formelt  umulig,  saa  at  vi  altsaa 
Itl  syvende  og  sidst  dog  ville  komme  lit  at  havne  i  den. Over- 
beviisning,  at  man  ved  denne  Underforslaaelse  kun  har  forklaret 
Udtrykkets  Genesis,  medens  i  den  virkelige  Sprogbrug  og^  ar 
allerede  meget  tidlig  brugtes  til  Tilknyining  af  selve  det  efter- 
følgende Participium.  Stedet  er  som  sagt  fra  en  meget  gammel 
Periode  i  den  attiske  Litteratur,  eller  rettere  sagt  fra  en  Tid, 
bvor  der  endnu  slet  ikke  kan  tales  om  en  særlig  attisk  Littera- 
tur, nemlig  et  Fragment  af  en  af  Solo  ns  I  amber  (Bergk  fr* 
36,  Bach  fr,  2a),  opbevaret  baade  hos  Hhetoren  Aristides 
(VøL  li  p*  53t>  Dindorf)  og  tildeels  hos  Plutarch  (Solon.  c.  lo). 
Solon  gjør  sig  der  til  af,  at  han  ved  sine  Foranstaltninger  har 
gjort  del  muHgl  for  manpe  Athenæere  at  vende  tilbage  fra  Sla- 
veri og  Udlændighed:  nolkoig  d'  ^AO^T^vat;  natqiå*  iig  ^soxMttop 
I  dvf^YQYOP  7iQ(M&ip%aq^  aXlop  ixdixmgy  \\  dlXop  dåttalmg^  tovg 
é^  dvayxai^g  vno  |]  XQ'J^f*^^  léyovtag^  ylwmaw  oiuét  ^Atuniip 
\    lé¥t€ig  mg  d¥  noXlaxfi  ^^f^ptj^fåépovg^    [[     toug  å'  iy^då* 


*)  SinL  Strab.  I  p.  5  ejlr.  Diog.  Lacri.  VU  2  1-7, 

»)  Snit*  put  Gofg.  p.  4D7  D  os  Phædr.  p.  nb  A  %\ 


138 


C.  P.  Christensen  Schmidt : 


avwv  åovXi^p  détnåa  \\  ixovfctqj  i^ét^  d§an6%aq  Tgo(ÅfVfåirovi  . 
slfv&égovi;  é^tjita.  IJvad  der  skal  forstaaes  ?ed  de  umiddelbart 
foregaaende  Ord  ayayxait^^  vna  XQfJ^f^Oi^  Xéj^opiag^  er  mere  end 
tvivlfionil;  iSogle  have  tænkt  paa,  ni  de  gave  sig  af  med  iit  spaae 
for  Peoge,  A!idre  paa  —  hvad  der  slaaer  bagefter  — ,  al  de 
havde  glemt  deres  ^lodersmaa],  isaa  at  deres  Tale  led  sod 
Orakelsprogi ;  hvis  OrdeDe  kunde  forstaaes  —  eller  erslattes  ved 
andre,  der  kunde  forstaaes  —  om  at  de  i  Udlændigheden  gik 
omkring  og  tiggede  (jeg  vil  minde  ora  Udtrykket  hos  Tyrlæos 
XQtjcfpQffvyfi  fixftj*'  jecii  ^w/egfi  ^rérlij),  da  forekomhier  den  Taokc 
mig  at  ville  lilfredsslille  iMeniagens  Krav  bedst  l^lén  $eWe  Con- 
structionen  er  klar  ook:  noliovg  åv^yayov  ^A^^va^y  ykmrttsav 
ofjuét  WfTixjFJy  léptac^  dg  av  noXkaxfi  ^^Gtpmpivovg*  Det  Ver- 
bum^  Itl  hvilket  det,  der  tilknyttes  ved  Partikelen  dg,  slutter  sig. 
som  sit  Hovedverbiim,  er  naturligviis  ikke  ^vfjyayoy^  meo  Parti*^ 
cipiet  Up%ag\  nlavmfåéyovg  kan  da  Tor  det  Første  ikke  opfattes 
substantivisk;  thi  det  ved  nlapmfAéPovg  betegnede  Begreb  vilde 
da  blive  Subjecl  for  det  underforstaaede  Verbum  og  maatte  alt- 
saa  isaafald  udtrykkes  ved  en  Nominaliv;  ja  selv  som  ApposilurOj 
til  Snbjeclel  for  et  saadaol  underl'orslaaet  Verbum  maatte  Partis 
cipiet  jo  staae  i  iXominativ,  saa  at  allsaa,  da  det  nu  eengaog 
staaer  i  Aecusaliv,  en  saadan  Underforstaaelse  er  formelt  umulig, 
tiet,  der  slutter  sig  til  U^/tag  som  Hovcdverbum,  er  da  her  selve 
Participiet  niapmfiétfovg^  uden  at  der  har  foresvævet  Forfatteren 
enteu  en  anden  Furm  at  Oovedverhet  eller  et  mere  almindehgt 
Verbum  som  Prædicatsverbum  i  Sætningen  med  idc  av^  eller  med 
andre  Ord:  dg  av  er  her  brugt  ikke  til  at  tilknytte  et  under- 
forslaaet  Verbum,  men  iiniiddelbarl  til  at  tilknytte  Parti- 
cipiet paa  samme  Maade  som  åis  og  lignende  Partikler.  Det 
Eneste,  der  ved  Anvendelsen  af  ay  kan  have  foresvævet  Forfal 
teren,  er  alierede  her  en  ganske  lus  og  vag  Forestilling  om  de 
l\lnlige,  Tænkelige,  Rimelige  (smh  det  latinske  ut  pote),  ag  eo 
saadao  tor  vel  ogsaa  nok  antages  al  have  foresvævet  ham.  Mea 
/retiitri£der  uu  allerede  paa  Solons  Tid  Underforstaaelsen 
Verbet  ved   dg  av    i  den  Grad  som  et  overvundet  Stadium,   da 


Om  ég  Hw  med  eftfirffllfcnde  PnrtlcfpltiTti, 


139 


inaae  vi  vel  være  eodnu  mere  beretligede  til  al  hævde  det 
samme  friere  Standptinct  i  Brugen  af  åq  £y  for  Xenophon,  og 
kuDQB  vel  allsaa  ou  trøstigt  lade  den  sidste  Støtte  for  det  uti* 
derforstaaede  Verbum  falde,  som  vi  af  ForsigLigtied  lode  staae  i 
Partikelen  araj,  og  tade  denne  slutte  sig  til  Participiet,  ligesaavel 
«om  i  de  tre  fremhævede  Steder  af  Lukian  og  efler  ar«  t  Ex* 
Pol>b.  I,  74,  14.  IV,  T,  8,  V,  1 8,  6*),  for  at  betegue  Over- 
eens&lemmelsen  mellem  delle  og  det  egentlige  Hovedverbum. 
Da  denne  Brug  af  «J^  åp  moder  os  saa  sjelden  hos  de 
ældre  Forfattere -i,  {>g  hos  l'olybios  pludselig  breder  sig  i  en 
aaa  rigelig  Anvendelse,  vil  jeg  her  endou  anfore  et  Sted  fra  L<n 
Afkrog  af  Litleratureo,    hvor  vi  ligeledes  llode  den  paa  en  Tid, 


»1  Fra  den  attiske  Tid  lllfeiede  Hr  Siesb^e:  Xen.  HeU.  V,  2,  3T.  VI,  ?,  16, 
VJ,  4,  10. 

*)  Endtiu  af  Aristoteles  anføreE  i  Bonitx's  iadex  Ariatotellcus  kun  tre  Stejler 
for  »mi  ti>f  cum  partlcipio*,  oc  1  det  ene  af  dem  (Analyt,  post,  I  c.  3) 
hører  vv  endda  aabenbart  tU  Piiillciplet;  de  to  andre  ere  ar  iiruds^tykkct 
nt^l  crxovøTo^r;  i  del  førslo  (p.  803  Sp.  2  L.  6  Bekker:  tuf  tiv  éno  71A17- 
yjc  htQttC  bt*)  synes  efter  Sammenhængen  Udtrykket  naturUgsl  at  op* 
fattes  som  Ijegrundende,  I  det  andet  (p.  8U4  Sp,  2  L.  25  tickkcr:  vXX& 
fdofoy  tpia^QvCtVy  <ui  tii^  utt'  avtov  tov  qéqeyyai  lo  nyivfia  fim^o^t' 
ffQif]  maatte  det  Ufiiler  Forudsættjlng  Jif  Læsemaadens  lUgtighed  ht'tegne 
en  h>poih<jll&k  Sammenligning;  men  Dobbellacciisaliven  er  paafaldeude, 
og  det  ligger  nær  Éstedenfor  fiåaiofitfoy  at  læse  fitaCo^tPot  og  opfatte 
ogs»a  detle  som  en  Anglvetie  af  Grynden.  (Endnu  niere  paufaldende 
vilde  wf  (ir  med  DobbellaccaaaUv  Tære  Xen.  C>r  1,  A,  2Z  mi  u¥  inuéri 
§U  toltvtid  yt  fhiiitoiytOf  trT*j€tifiépovs,  altsaa  i  Betydningen  •!  den  Por* 
udBielnlng  (Mening)  at  — -.  L.  Dindorfs  Argument  imod  av,  al  delte 
bos  AUikerne  ikke  forbindes  med  Futurum,  vilde  lier  ikke  —  saaledea 
som  I,  Op  t  —  være  afgjorendc,  efterdi  rty  i  wi  up  Jo  slet  Ikke  horer  lil 
Participiet  (smK  ogsaa  Lucian^  Luc.  s.  Asin«  c.  26);  men  den  haand- 
akrHlligfi  Hjemmel  for  luf  «k  er  paa  delte  Sted  i  og  for  sig  ikke  stærk, 
idet  hverken  Paris,  eller  Guetf,  have  Ordeiit;  mi  åv  inu^^^  men  i  deres 
Sled  det  rigtignok  meningsløse  dlX\  saa  at  tag  uv  imuffj  vel  er  at  bo- 
tr;igte  som  Conjectur;  og  L'deladelsen  af  åy  i  de  ny^re  Udgaver  kun  kun 
billiges}.  Det  ældste  Exenipel  paa  en  Dobbeltgenitiv  efter  aif  «k,  jeg 
for  Øieblikket  kan  paa  vise  (tlil  Oemad.  nigl  Jtndix.  g  S  vil  man  vel  ikke 
regne),  er  et  Fragment  af  Stoikeren  C  hry  s  ippos  [Seit  Em  pir.  p.  17  9, 
30  og  p,  583,  2  1  liekker}:  amoyif^fjåvuty  d§  jutv  ycWoir  rn/aic 
^Qijfrréop  raU  anlov<fToTa$Sf  tuf  ay  lov  amfntw^  xct^anifj  Srv^o^  ^  jq** 
j^vtiy  oédtP  Sptos  ngoi  ifia(. 


140 


C»  P.  Chrlitenten  Schmidts 


som  vel  aldeles  ikke  nærmere  kan  bestemmeB,    men  som  dog 
elhvert  Tiirælde  er  eodeel  ældre  end  Polybioa.     Det  er  €t  Sted 
af  en  Komiker  Demon  ikos  (Meinekc  fr,  com,  IV,  p.  oTOf,  op* 
bevaret  Alhftn,  IX   p.  410  D,   og  som  forøvrigt  fnrst  ved  Fleres 
Ketlelåer  I  Daiecbamp,    Casaubon   og  tilsidst  Cobet;    s.  Meioeke, 
V  p.  GCCXXIVi  eflerhaaodeD  er  bragt  i  en  Form,  hvori  Alt  Hg«^ 
ger  klart  lige  indtil  Situalionen.     Stykkets  Titel  er  'Ax^læo^;  de 
var  alisaa  el  mylhologisk  Stykke^  hvilke  jo  især  hørte  hjemme  i' 
den  melieniste  Komedie,  medens  vi  dog  ogsaa  Oode  mythologiskti 
Titler  i  den  nye  Komødie,  og  Stedet  lyder  saaledes:  åanovédu^ 
å*iitaam^  tig  dv  éatttap  |j  dfåa  to^vnåtyop  åvåqa  xai  Boitétiov 
(attsaa  aabenbart  Uerakles)*    ||    to   yoin'  natå  Xf*g6g  nsgié/gatp 
ftnaQy  ojt  |[   fjtfict  åétnvoy  nviw   tovto  ytj^rétaå  Xa§tXv*     Stedet 
indeholder   forovri^*t    Intet  af  særlig  Interesse    med  Uensyo    hl 
det  heromhandlede  Sprogphænomen,  undtagen  at  Participiet  saa 
tydeligt  som  muligt  staaer  brugt  om  det  netop  i  denne  bestemte 
Situation  Stedfmdende,  der  bestemmer  Hovedverbets  Handling,    ■ 
Nq  kan  det  imidlerlid  ogsaa  være  Tilfældet,  at   et   efter  «c* 
av  rølgeude  Participium  ligesaa  tydeligt,  som  det  i  adskillige  af 
de   nu   behandlede  Steder  stod  bnigl  om  en  med  Virkelighedeaf 
stemmende  Omstændighed,   er  brugt  om   en   mod   Virkelig* 
beden  stridende  Omstu^nd tghed.     Saaledes  i  det  allerede  J 
ovenfor  antydede  Sted  Lys.  I,  12,  der  staaer  an  fort  i  Krugers  Grie-  " 
cbiscbe  Spracblehre.     Talen   er   skreven   for  en    vis  Euphiletos, 
der   havde   dræbt   sin  Hustrus  Forfarer  Eraloslhenes.     Han   be-  ■ 
retter,  hvorledes  han  engang  var  kommen  uventet  hjem  fra  Lan- 
det,   da  Konen  havde  stævnet  sin  Elsker  til  sig,    hvorledes   hac 
derpaa  med  Konen   havde   holdt  Maaltid    oppe    i    overste  £ta^e, 
hvor  han  havde  sine  Værelser,  og  hvorledes  efter  Maaltidet  Bar- 
net nedenunder  i  Stuen  havde  været  meget  uroligt  —   det  var 
nemlig  Barnepigen,  der  tirrede  del  til  at  skrige,  for  at  faae  Ko- 
nen sendt  ned  til  Galanen,  som  var  dernede  —\  han  havde  saa 
bedt  Konen  om  at  gaae  ned  lil  Barnet^  men,  hedder  del,    ^  H 
%Q  fåiv   ngwwv  qvx  ^«^«^fi»^,    wg    åv   aCfiérti    få§    lno^ajci^ra 
^Movta  åii  X9^^'^^i   tllsidst  gav  hun  imidlertid  dog  efter  og  gli^ 
ned,    idel   hun  ovenikjøbel  lukkede  ham  inde  deroppe,    tilsyoe- 


Om  tt»f  åv  mté  eft«Tf»Tg«nd«  Partic Iplu  111/ 


tir 


bdeode  i  Spøg,  for  at  sikkre  sig  hans  Troskab  i  hendes  Fra* 
værelse.  Del  er  her  klart,  at  Konen  ikke  var  glad  ved  at  faae 
Mandeo  hjem  igjeo,  saa  al  mc  åv  med  Parttciplum  her  ikke  kan 
siges  ligefrem  at  belegne  (jrunden,  og  mq  a^  allsaa  ikke  kaa 
tæokes  erstattet  ved  å%i^  End  ikke,  hvis  man  vilde  aolage  en 
iroDisk  Angivelse  af  Gruudeo,  vilde  åts  være  ret  paa  sin  Plads; 
men  en  saadan  Opfalleise,  der  f.  Etl.  nok  kunde  have  Rimelig- 
hed i  el  Sled  hos  Lukiao,  hvor  mq  a¥  ogsaa  lilknyUer  el  Parti- 
cipium, der  betegner  noget  mod  Virkeligheden  Stridende  (Alei, 
c.  36),  er  her,  hvor  der  i  hele  Talen  ikke  Elodes  Stænk  af  Ironi 
jmen  vel  enkelte  Spor  af  harmfuld  Sarkasme),  aldeles  ikke  tæn- 
kelig. Imidlerlid  vilde  det  dog  vist  ogsaa  være  en  Ferltagejse, 
om  v|  i  mq  av  aa^évt^  fås  i(Éigatti>Ta  ikke  saae  Andet  end  en  hy- 
polheiisk  Sammenligning;  del  er  aabenbart  ogsaa  lier  en  For- 
klaring af  Konens  AdTærd,  Ordene  indeholde,  men  det  er  en 
falsk  Forklaring,  en  simuleret  Grund.  Det  bliver  da  atter 
her  ikke  åtf  med  Parlicipium,  vi  mindes  om,  men  t<j^  (uden  åp) 
med  Participium,  forsaavidt  som  de  tie  (s.  Madv.  gr.  Ordf.  g  175 
d)  blaodl  Andet  betegner  »det  Foregivende,  hvorunder  der  hand- 
les*. Paa  samme  ^Inade  have  vi  Xen.Mem.  11,  6,  38  ag  ay 
med  udeladt  Parlicipium  af  åifii  om  et  falsk  Foregivende  (h  øo» 
TfétGatfåå  Ttotv^  t^p  ndhp  tpttfåofAét^oq  oig  ar  trtgatijyiitm  tå 
MCfh  étataatiXM  jfflrj  TtoÅitåutZ  iatnfjå^  intiQÉ^ffail^  ligesom  der  ogsaa 
De  mos  Ih«  XLI  V,  2Dsiaaer  mg  av  éxsiyov  vlog  notijtéi;  om  en  vel 
sUlUende  anerkjeudt,  men  udirykkeligen  som  ikke  Juridisk  uan- 
tastelig betegnel  Adoplion.  Ogsaa  her  kunde  der  isledeufor  ai^ 
ai' vel  slaae  wq  alene,  men  ikke  at6^}.     Selve  dette  wg  |udeu  av) 


I)  Lige&aalidt  kan  wf  av  erstaUe«  ved  ffr<  (men  vel  med  wc|  Plularch,  Petop. 
c.  10  [S.],  hvor  det  lllknylter  cii  BegrundeUe.  der  benegrea  at  være  den 
rigtige,  med  eficrfulgende  Angivelse  af  defj  virkelige  HenalgL  Snd«  Madv. 
Jat  SprogL  ||  357  h  m.  Afim,  I  Liighed  tx^rmed  have  vi  ov^  di  —  dll' 
ms  Deoioatb.  XL.  31  [S.].  Lucian.  pru  lapau  in  salut.  c.  I4,  Ueller  ikke 
l&uude  der  slaae  art  (men  vel  det  blolte  cof]  [»tedenfor  tii  ttv  Luciuii 
Nigr  c.  13,  hvor  det  (med  udeladt  mv)  angiver  GrundeQ  til  et  Forhold > 
der  kun  exislerer  I  Vedkommendea  egen  Indblldulngp  saHlidtsoin  hvorcuf 
åv  »ImpeUheri   bpteener  en  paa  reen  og  bar  VUdfareUe  beroende  urigtig 


Vore,  tldikn  far  Qlol«    og  prdtf«    Ity  rckie*     11^ 


10 


c.  R  Cltriftleiifeii ' 

med  Participium   bruges  jo  forresten  ogsaa  ved  AogiveUe   af  eo 
med  VirKelighetlen  stemmende  Omslseodighed,  ikke  blal  bvar  eiH 
øaadan  skal  belegnes  som  subjecliv  rifuod,  som  Xeo.  Aoab,  IV,^ 
3,  2  IOC  ovv   dn^lJM^^ivQi  zovtoiv  ^åémQ  ixoifåtj^riiratf^\^    roen 
ogsaa  Bora  fuldkommen  objecUv  Forklaring,   som  ib.  VII,  3,  29 

jr«ii^r^  ie€i*^jjftf¥og'\.     Hvis  vi  allsaa  ville  oaae  lil  en  OpfalleUe,^ 
der  kan  omfatte  alle  de  Tilfælde,  hvor  tig  åy  tilknytter  el  Par-' 
ticipium,  da  maae  vi  see  at  Qude  ei  almindeligere  Syospunct,  ogi 
et  saadanL  skal  jeg  lil  Slutning  ogsaa  søge  at  opstille.     Kuo  vi^| 
jeg  endnu  tiirøie  el  Par  Bemærkninger,    for  her,    ialtfald  antyd* 
ningsviis,    nogenlunde  al  samle,    hvad  der  ved  den  heromhaod- 
lede  Parti  kel  forbindelse    kan  være   at   lægge  Mærke  liL     De  Til- 
fælde, hvor  i  to^  av  med  efterfnlgende  Parlicipium    wg    ikke    er 
en    blot    Sammenligningsconjunclion,    men    lydeligt    fremlræder 
som  relallvi  MaadesaiJverbiiim  (som  \en.  \lem.  III,  8,   LDemostluM 
XXI,   14.    LIV,  7j,  gjør  man  vel  bedst  i  at  bolde  adskille  fra  de  ber^ 
behandlede  og  belragle  med  deres  egne  særlige  Forudsætoinger^ 
for  Øie,  og  det  vil  sees,  at  der  her  intetsteds  er  noget  til  Uio^ 
der  for^    ved  mg  a¥  at  supplere  Hovedverbet  i  en  Form,    bvorj 
det  kan    forbinde  sig   med  dv  lil  et  polpotialt  Cdsugo ,    ligesaa^ 
lidt  som  hvor  der  efter  tog  d$f  folger  en  adverbiel  Bestemmebe 
i  Superlativ  "*!  (som  Thue.  iV,    67;   smi.  I,  33  m.  (irCigers  Anm. 
og  Demosth.  I,  '^l  )^i;    kun  Valget  af  selve  Pormea  kan^   hvor 


Fofudgaelnmc  som  Grund  lil  Handlingen  {§.  foraden  del  ovenfor  omtflU 
Sted  Lytian.  Atei  c.  36,  hvor  det  ogftia  kunde  oprattes  lom  IroolslL  An« 
gIveUe  af  diMi  llgefrertmie  Grund,  SlrHti,  t  (>.  2^^  AchlJL  Tut  VII,  1  I« 
27  dereber).     Smh  ogsaa  Oiog.  Laert.  X  {  68.  i 

')  Sml.  Her.  I,  40  [S.].    VII,  35  og  m  extr.  [SJ.    Xen    HeJI.  VI,  ?,  2  [S!-" 
Om  en  ftirinodet  Grund  Her.  VIJI,  69  extr,  om  en  foregiven  Grund  Xf«' 
Atiab.  I.  !,   11  [naQtxoyTia^]. 

*]  Sml.  Her  II.    152   [S.].     VI,    15  [S.],     Vil,  203  [.S).     IX ,  II .  ?.   Xfti.  ' 
HelLV,  3,  19(5].    Plat  Theæl.  p  143  AIS.].    Ludan.  dial.  deof.XX,  M- 

*)  Sml.  det  fuldstffiodige  Udtryk  med  njl  Subject  im)  Demosth.  IT«  6.   l»i* 
iU  44. 

*)  Ked  nyt  Sabject  (tk)  og  Objecl  Alexts  hos  Athen.  XI  p.  602  B  iUtiw^' 


Om  dg  u¥  med  erterrølgende  Participium.  ]43 

Uovedverbet  hører  Fortiden  til,  være  tvivlsomt.  Det  Samme 
gjslder,  hvor  der  efter  m^  iv  følger  NomiDativ  af  et  subfttaDtivisk 
Ord  (som  Xeo.  Cyr.  I,  «%  8.  l)emo8tb.  XVIII,  291.  XXXIV,  32. 
Polyb.  I,  58^,  5;  i  Stedet  af  Cyropædien  er  det  endog  formelt 
nødvendigt  at  supplere  et  Verbum,  da  Hovedsætningen  staaer  i 
Accusativ  med  Infinitiv).  I  hvilket  Omfang  og  hvor  seent  i 
Tiden  imidlertid  Forestillingen  om  det  udeladte  Verbum  har 
holdt  sig  levende,  kan  der  ogsaa  her  være  Grund  til  at  være  i 
Tvivl  om;  saa  snart  man  begynder  vedco^  av  at  knytte  et  (tænkt) 
Sajfamenligniogsled  ogsaa  til  en  anden  Sætningsdeel  end  Subjec- 
tel  (8.  Aristot.    de    mund.    p.  393  Sp.  1    L.  19   Bekker.     Strab. 

XV  p.  718  og  733.  Diog.  Laert.  V  g  53)  M  eller  at  betegne  et 
Odtryk  som  billedligt  eller  approximativt  (s.  Strab.  XV  p.  691. 

XVI  p.  754)^),  synes  ialtfald  denne  Forestilling  ikke  længere  at 
gjøre  sig  synderlig  gjældende.  Ligesaalidt  synes  delte  at  have 
været  Tilfældet,  hvor  der  lil  A<;  i  indskrænkende  Betydning  (som 
Tbuc.  IV,  84  ci(  Aax€da$fåty^oi —  «af  en  L.  at  være»  — .  Xen. 
Anab.  IV,  3,  31  mc  év  totq  ogeoip]^)  er  føiet  et  år,  saaledes 
(for  ikke  at  tale  om  Æsch.  Suppl.  718  oi^  av  ov  (pi^tj^  der  be- 
roer paa  Conjectur)  Eurip.  Syl.  fr.  2  Dind.  (fr.  689  Nauck,  op- 
bevaret hos  Phil.  Jud.  vol.  II  p.  461  Mangey)  ngotTxtjfAa  asftvog 
xov  tanstyog  oiå"  ayap  ||  evoynog  dg  av  åovXog^  Ælian.  de  nat. 
anim.  IV,  54  naXåa  cagaloy  dg  av  ^^/ t;7if  aoi^  (NB.  Accusativ). 
Sext.  Empir.  p.  241,  26&28  Bekker  dg  dv  iv  øvx!i%  Endelig 
skal  jeg  endnu  gjøre  opmærksom  paa,  at  hvor  der  efter  dg  av 


fr.  com.  III  p.  494  f.).  SuperlaUv  i  Forbindelse  med  Parllcipiam  (lige- 
ledet med  tiUiiiet  m)  Demosth.  XXIV,  79  (aDført  Madv.  gr.  Ordf.  {  184  Not). 

>)  Derimod  Demosth.  XXXIX,  22  axiq^ag  tii  tip  vioy  r*c  aréQ^aå, 

*)  Smi.  ogsaa  Strab.  III  p.  160  og  161  [M].  iivor  ws  aw  er  brugt  ved  for- 
aøgsvils  GJengivelse  af  fremmede  Ord.  t-  I  Nygræsk  bruges  eoj  kp  (af- 
tlebet  Ul  ifn¥)  som  simpel  Sammcnligningspartikel  ogsaa  ved  Sammen- 
lignlDg  af  to  virkelig  existerende  Ting  (J.  Pio  I  Tidsler,  f.  Philol.  og 
Pædag.  VII  p    61). 

»)  8ml.  Thue.  I,  10  [S  ].    Xen.  Anab.  VI,  5,  28  [S.]. 

*)  Enestaaende,  som  det  synes,  og  mistænkt  er  Her.  II,  135  cuc  ap  ved  den 
Indakrcnkende  Inflaitiv. 


c.  P.  Chrlitcnscn  Selimldt' 

rfflger  en  Præpo^itioDalbesleminelsey  har  denne  forholdsvii 
hyppi^i  samme  CharaKleer,  Bom  i  del  Foregåaende  er  gjort 
gjældende  for  en  slor  Deel  af  de  Tilfælde,  hvor  der  følger  et 
Participiiim,  idel  den  indeholder  en  Hovedsætningeo  for- 
klarende faclisk  Omslændiglied,     Saaledes  Xen,  Cyr.  V.^ 

4,  29  nagffV  o  Faåatag deø^a  noXXa  Jeaj  nartota  ^é^^m^^ 

xal  åytav  mq  ar  i^  otxov  fåéydl^v.  Sosith.  trag.  fr.  2,  1 1 
Nauck  j  Anonym,  in  !\Jylhogr*  Westermtinn.  p,  346)  tov  noior 
ngovtétyå}*  mg  dv  iv  xf^éga  nliotf*  Luc  i  an,  Zeux.  c.  Itl 
tiov  ^jjgimy  —  —  to  re  oåovtctq  ålåoy  dnoctiXPortag  intG^fki- 
t&QQV  (^g  dv  ix  fåiXavQg  %ov  navtog  <foif$atog.  Ver« 
hist.  I  c.  B  tig  dv  i*  pajtgdg  raXaintugtag  nolrv  filw  M 
Tfjg  y^c  x^oi'OK  iieétfAida,  med  hvilke  Steder  man  kan  sammen- 
ligne f*  Ex.  Tbuc.  II,  65  ill  mv  oXXa  t€  noXXd  wg  iv  fie^aÅj 
noXf*  nal  agx^jy  ix^^'*^V  ^f^^Q^^^I  '^"^  ^  ig  ^åittliav  nXoPi 
O,  s.  V.  (Ogsaa  Demoslh.  XXIIIj  154  betegner  tig  av  ngdg  ift- 
Xav  forsa.'tvidl  en  faclisk  Omstændighed^  som  Charidemos  virk« 
lig  var  Vedkommendes  Ven,  om  ikke  i  Hjertet,  saa  dog  officietllv" 
llndcrforstaaelsen  af  Verbet  ter  vel  her  ex  aoalogia  ansees  for  et 
overvundet  StaDdpuncl. 


Resullalet  af  de  foregaaende  Hetragtoinger  sammenralttii  t 
en  Hovedsym  vilde  da  blive  omtrent  følgende: 

Til  et  Udsagn  om  en  Kjeodsgjernin  g  feiede  Grækerne 
(dog  i  den  ældre  Tid,  saavidt  det  kan  skj^nnes,  ikke  ret  b)P* 
pigl)  ved  mg  dv  —  ligesom  oftere  ved  mg  alene  —  med 
efterfølgende  appositivt  Participium  en  Angivelse  af  en 
Forudsætning,  under  hvilken  den  i  Hovedsætningen  udsagte 
KjendsKJerntng  blev  forklarlig,  Udgangspunctel  for  denne  For* 
bindeUe  var  oprindeligt  en  Sammenligning  mellem  deu  i 
Hovedsætningen  udsagte  kjendsgjerning  og  en  under  den  an- 
givne Forudsætning  som  mulig  tænkt,  og  ForestillingeQ  oæ 
denne  sidste  maa  antages  oprindeligt  at  have  været  tilstede  i 
Skikkelse  af  et  ved   mg   dv   underfors taae i  Verbum,   ^^^ 


Om  éf  ap  med  efterfølgende  Particlplam.  145 

»iet  til  av  vilde  have  dannet  et  potentialt  Ddsagn,  hvad 
oten  DQ  dette  Verbnm  har  været  selve  det  i  Hovedsætningen 
rugte  eller  et  ubestemt  og  almindeligt  (al  Handlen^  Tilstand  og 
liden  omfattende)  Verbum.  1  hvilken  speciel  grammatisk 
orm  dette  Verbum  har  foresvævet  den  Talende,  er  ved  et 
lovedverbum  af  Nutiden  eller  Fremtiden  utvivlsomt  (Optativ),  ved 
t  Hovedverbum  af  Fortiden  tvivlsomt  (Optativ  eller  Indicativ). 
len  denne  oprindelige  Verbalforestilling  traadte  allerede  tidligt  i 
laggrunden,  saa  at  man  brugte  mc  1  denne  Forbindelse  tilTil- 
njrtning  af  selve  rurticipiet  til  Hovedsætningens  Verbum 
ig  med  av  kun  forbandt  en  løs  og  svævende  Forestilling  om  det 
*ænkelige  og  Rimelige.  Om  den  ved  Participiet  angivne 
'orndsætning  stemte  overeens  med  Virkeligheden  eller  stred 
nod  den,  lodes  i  denne  Forbindelse  —  ligesom  ved  den  til- 
varende Brug  af  oi^  alene —  iogforsig  aldeles  ubetegnet  og 
unde  kun  fremgaae  af  Talens  Sammenhæng.  Men  ved  eensidig 
benyttelse  af  denne  Taleform  i  Tilfælde,  hvor  den  angivne  For- 
dsætning var  overeensstemmende  med  Virkeligheden,  og  ved 
derligere  Forflygtigelse  af  den  med  av  oprindeligt  forbundne 
'orestilling  udviklede  der  sig  i  Tiden  mellem  den  attiske  Littera- 
irs  Afslutning  og  Eeisertiden  en  ialtfald  hos  nogle  Forfattere  ad- 
kllligt  hyppigere  Sprogbrug,  hvorefter  mg  av  med  efterføl* 
ende  appositivt  Participium  eller  Dobbeltgenitiv 
rugtes  til  ligefrem  Betegnelse  af  den  objectlve  Grund  paa 
amme  Maade  som  åts  (d^'),  ohv  eller  ota  d^  hos  de  ældre  For- 
ittere,  og  denne  Betydning  beholdt  Forbindelsen  fremdeles  i  et  i 
orbold  til  dens  Anvendelse  overhovedet  ikke  ringe  Omfang  og- 
så bos  Keisertidens  Forfattere. 


14« 


Bidrag  till  laran  om  /-onljudet 

med  iårskild  hånsyn  till  tiden  j or  den  germantska  sprdkenhttm^ 

Af 
Æøeafiaid  Fredrik  EjtffJer, 


(ForlstiUniDg*) 

Jag  oFvergår  nu  lill  att  undersOka,  i  hvad  inån  deo 
lag,  Bom  ofvan  fér  fomnorskaii  iippvisats,  rojt»r  sig  inom  6friga 
germaDspråk.  F6rst  deona  yodersOkniDg  ékall  satta  osd  i  stiad 
att  f6r\issa  oss  om  rikliglietpo  af  den  lOrmodan,  som  ofvao 
(S.  10}  uttalals^  rOrandc  eU  samband  meltan  den  ifrågavarande 
Ijudla^^'en  och  i-omijudel  saml  uU  vinna  tu  klar  inblick  i  rålUj 
naluren  af  detla  samb;jijd. 

Jag  vånder  mig  f5rst  liil  det  germanspråk,  lår  hvilkel  eolig^ 
den   hittils   allroånt  gullaode  åskådningeo  t-oinyudel  år  fullkom* 


')  I  fdljd  af  deittm  afhuiidlings  Uelande  p^i  flere  liåfieo  af  Iid8krift4n  bAf 
jac;  liUdvntiit  svuare  halft  ktiriitat  g6ra  flere  tillågg  med  fast  ar&eetide  pi 
åifililUga  n>a  arUeten  ,  IiviLka  ej  voro  utk(>nina  vid  tiden  for  deuni  if* 
haneJlities  forata  iilTjitt.inde.  ^'oijande  må  har  på  ett  ilålle  an  foras,  hvå^ 
vid  den  af  mig  brukade  férkoitning  inom  parentes  angifves:  A.  Bei* 
zenberger^  Ueber  die  Å-Etiht  dtr  gotiMcheii  Sprache,  Gottlngeo  187^ 
jA-Reihe)  —  Detta  aibete  IniKhåUer  Juat  en  undersokning  af  vu  åéf 
frågor,  som  af  mig  har  uf  van  t^^  ^)  påpekats  fiåsom  vantande  på  ulred 
nlttg.  Af  ven  fiågan  oni  iiiverkan  af  i  och/  på  foregåeode  e  nppUges 
af  lieizenberger;  men  hans  i  detta  fall  hégsl  ofulUtåndiga  ulrednlng, 
vir»som  andra  omstiindlgln'ler.  om  hvilket  alt  roera  i  del  foljande, 
honom  i\\\  en  bell  nnnati  sLutC(>IJd  ån  den.  lill  hvUkeri  Jag  kommlt. 
Tiedje  upplagan  af  Fie  kis  Vergleichendes  WorterLuch  der  Jndoffefmanti^håå^ 
Spradien,  Bund  I.  III,  (.ollifigen  1874  {\SM  R.  Henning,  Deber 
SattetyallUchen  SprachdenkmUUr ,  Slrussburg  1374  (SG.  SU.)*).  Tn 
npphigan  af  Heines  Kurze  Laut-  und Flcxwriélehre  der  alt^ermamsekø^ 
DUtUctt,  Pflderborn  1874  (Ag.  lir.').  A.  Holumann.  AUdeuUeht  Qrm^\ 
mmiUt,  1  Band,  2  Abth.,  Leipzig  1875  <Ad.  Gr.). 


*\  V^k9  hlhm  fl  ttf  fttWI^it  und  yormåUHgtn  tur  Spr^eh-  und  CmtturgtåeAiekt*  4*f  9*^* 


Bidrag  Itu  Jurin  om  i-omljudet. 


I4T 


ligt  fråmmande,  namligen  gotukan,  gådanl  delta  sprak  fåreligger 
0S&  i  Utfilas  bJbelOfveri^atlQiDg. 
^K  Del  år  vSll  kåadl,  alt  ^rvergårtgen  fråa  gemensamgermauiskl 
^«  till  I  i  got  ar  långl  fulIslåQdigare  ^e.^mmfurå  kn  i  nå^^o^  &nnat 
germaospråk,  ja  en\igl  eu  åsjgt  rullkomligt  geDomgripande,  i^nligt 
en  aonan  i  alla  fttll  uloni  framfårr  och  A,  dår  det  ursprurigligae 
endast*)  skuUe  kvarslå.  Fråii  dessa  Ivåone  Tall  fråoser  jag 
alldeles  i  den  nårmast  féljande  undersokniDgen  —  långre 
fram  skall  jag  återkomma  till  dem  —  såval  på  gotiskt  som  på 
Ofriga  lill  undersokoing  uppltigna  germanspråks  område,  detla  af 

Sa^khl,  som  långre  fram  skola  båttre  ineps. 
I  gol.  tinaa  vi  altså  i  sL  f.  elt  ursprLiogligare  rolstafveløens  « 
dse  del  genom  eo  nyare  ntveckling  uppkomtia  i,  vare  sig  all 
etl  i  elier  j  fftljer  darpå  eller  ej.  På  got,  stand  punkt  en  samt  år 
det  dårfdr  tydligen  ej  mdjiigl  att  uppvisa  nåyot  inHylaode  af  t 
elier  j\  såsora  man  i  fno.  kunde  genom  jamlorelse  med  andra 
former  med  bevaradt  e.  Vi  maste  inakrånka  oss  till  att  saga, 
alt  åfven  i  got.  i,  icke  e^  trålTaa  framfor  ffiljande  i  och  /.  Mol 
fno.  hid/a^  gipt^  midr,  mikillj  nidvj  sigla  svara  got*  hidjan^  gifts 
(dal.  plur.  giftim)^  midjisf  fnikiU^  ^ipjis^  sigljan.  Det  fakliska 
f6rbållaodel  år  således  det  summa  som  i  fnu.,  och  den  for  fno. 
fCreslagna  forklaring  åråtminstone  mGjlig  alt  tiilåmpa  på  goU 
—  I  detla  éammanhang  kan  pappkas,    all,    liksom    man    i   got., 

K**'Sora  nyss  nåmt:^,  aldrig  kan  lill  former  med  i  tVamfOr  fdljande 
eller  ;  uppvisa  någon  beslågtad  (orm  me4  aldre  t  (liksom 
(ndjan^  gifts ^  midjis  ba  i,  så  ba  ju  åfveu  bida^  gihan^  miduma  i 
€j  t),  utan  forst  genom  jåmfOrelse  med  ofriga  germaniska  eller 
andra  indoenropåiska  sprak  kan  forvissa  ftig  om,  atl  etigot.  i  ej 
ån  ursprungligl,  d.  v.  s*  ej  tillhor  i- serien j  utan  genom  mellan- 
stadiet  e  ur  f^rsvagadl  fråu  ursprungligl  indot^uropaiskl  a,  man 
^■bså  i  foo.,  så  val  som  i  5fnga  gefmanspråk,  kan  Onna  många 

*j  SannoUkt  dock  afvetj  i  nagra  fd  faH  illl,  ^hiom  haitr$,  jains,  iWa  ijfr.  om 
deasa  uriJ  UQlt^nianQ,  Ad.  Gr.  1,  I,  II},  aippau  \\lr.llo\iimaun,  Så. 
Cr.  I,  2,  66).    ^ 


148 


L.  R  Lcfner: 


fall,  dår  sanima  fOrhållaude  eger  rum*  Sådana  exempel  från  foo* 
åro  mddi,  minna  (vb,|,  minniy  rif  {g.  pL  -;a),  »igr  |=^  »igi^U 
skilja,  Btilla  {^  -Uja),  vilja,  villa  {=  *vilpja),  pili^)  och  pilja, 
prtéi  (^tam  'd'jan\,  HU  livilka  fno.  Hka  lilet,  som  gol.  lill  de 
molsvarande  eller  gammaoliOraude  mildipa^  gaminpi,  sigts,  shilja 
|8va*  mask.),  viljan,  vilpeisy  pndja,  kao  uppvisa  andra  ickc  på  i' 
eller  j  afledda  brrner  med  bibehållet  e,  i  alla  degaa  ord  leder 
ossjaraforelsen  med  dfriga  iodoeuropaiska  sprak  ^|  liU  r6llermed 
ursprungligt  a\  de  aotQrd^  orden  hade  dårfOr  i  tno.  eoligt  ana- 
logi med  den  siora  mångd  gt-notn  jamffirelser  inom  deUa  sprak 
ensamt  fullt  st^rkta  exempel  på  drvergåogea  é—tTrarofOr  telter  jfl 
kuoQat  upptagas  såsom  ylierligare  exempel  på  iaverkao  af  i  och 
j>  I  det  foljande  lar  jag  åfveo  sådana  Tall,  som  de  ou  to* 
f6rda,  med  i  und ersdkn ingen. 

Jag   ofvergår    nu    till   fornhbgtyskan^),     lledau    af  Grimen 
anmårktes  den  regelbnndiia  våxling  mellan  e  oeli  t,  som  rdjer«i^| 
i  preseasrormerna  af  starka  verb  med  afljudsserierDa e(i)  —  a—  \o) ~ 
u  och  e  ( * )  —  d  —  ^  ( G  r  i  m  m  s  I  O,  11  och  1 2  konj.f.  Del  år  nåmUgeo 
en  Ibf  fbly.  genomgående  lag^),    alt  ,alla   ire  persouerna  i 


*)  Delta  ord  h»r  namlrgen  Bakert  intel  aU  gora  inc*l  /fol  i==  ♦/el»-^, 
mat)   dock  ofta  (ioner  aogifvct  \&&  L  e&.  C  leas  b^  cich  Vigfus&on  II 
«,  735,  1*8  u  I  i  Beitriitfe  zur  geåckiehte  der  deuiaehen  épraehe  und  Hierårl 
tur^    kerautgg.   \\  IL  Paul    und   W.  liniune,    1  11.    HaUe   1874,   i,  l*M 
[rJetla    arb4?te    anges    af'  mig    i    det    foljande   med    P.-B,,    Ueitr.j).     0^ 
(emiolna   itamnien    /M-  lorde    val    vara     tamnm    ord    som    detgret 
itru')  nol^,  ylu,  och  hora  till  summa  rol  som  naednlngarna  fei-pa  (i  fa^ 
fjaltU  jel-ma  (I  ags.  film,  hud},  fel-na  [i  fno./cW);  jfr  Fick,  W,*  lU.  ISi.l 
aom  flock  IngciiBlådcs,  så  vjdt  jag  kunnal  Qoua,  bebandlar  det  fno.  fem*  i 
fjoi*     BctydeUedrvprgången  Tran  j/ia  till  Lrddii  blelve  altdeles  den  fnoifM  ^ 
som  I  piii  (Jfr  skr  ra/o,  yla,  enl  Fick,  W.*  III,  1371. 

')  Till    utrymmes  sparatide  har  jfig  i  regehi  i  dentia  anmndHng  Icke  snlTirt ' 
några  liarledDlogar  tilt  styrkande  at  atl  de  af  mig  anforda  orden  ej  b*r^< 
ursprungligt,    ulEin  af  a  genom   e  uppkommeL  i,    iag   båDVisar  i  itil)^ 
hnr  en  gang  rar  atla  till  Fick  \V.>  och  W* 

'i  Det  mA  anmarkas,  att  det  blott  år  gemeoflamgermanlskt  h,  som  jag  b^f 
bortser  iTrån,  men  Icke  det  af  gemensiiiDgermanlskt  År  genom  nyare,  bo|- 
tysk  Ijudikrldning  uppkomna. 

*)  Deo  Bf  C  ri  mm  (Gr.»  K  861;  fr/m  en  liandskTift  af  Olfrtd  »oMå 
formen  ple^it  for  pHgii  lliia  Icke,    enligt  Kel  le,    Otjridi   v.  HWfink*! 


BIdng  tlH  Uran  om  i-omljorfrt. 


149 


■  fTI 


g.  al  des8a  verb  hafva  i,  medaa  dåreoiol  plur*  (och  konj.) 
i  regeln  har  e,  Sålunda  beter  det  htllu  Mllu  hiilit^  ktpu  kipis 
kipitj  hilu  htli$  hilit  men  dåreniot  heilamis^  kepames^  helamta 
liksom  i  inf.  hellan^  kepan^  helan  (jfr  rfrimni,  Gr,-  I,  853 — 4). 
Hånvisande  harpå  saml  på  andra  fall  såsom  gtihtifim  jamte  the- 
gan^  giUtrjo  jam  le  gelstar  ^  giwitiri  jkmie  wetar,  giaidili  jam  le 
åedal^  gifildi  jam  le  feld  —  flere  exempel  merl  fOlfande  r  och  A 
anfOras  afven  —  iippkastar  no  G  ri  mm  deo,  såsom  han  ytlrar 
sig,  «t>edenkiich6  fragen:  «gihL  e&  eioen  umlaul  des  'i  in  «? 
KbeioeD  die  angefobrteo  falle  nicht  andern,  wo  der  umlaut  of- 
mbar  ist,  analog?«  (Gr.^  I,  81).  Grimm  jamfOr  så  preseDBfor- 
merna  malu  melis  melit  och  d^rlika  af  verh  8om  gå  efler  mcUan 
saml  vidare  man  mennuk  med  erdft  irdisk^  kasal  hesilin  med 
sper  sptrili{ex.  ulan  r  år  »Jcef  aJcifilin.)  •  Nåh  er  erwogen«,  fort- 
såller  emelterlid  Grimen  «vermag  ich  keinen  umlaut  des  e  lu 
i  aozuDehmen,  a)  der  umlaut  Irubt  den  refoen  voca!,  i  nber  isl 
selbfil  einfacber,  reiiier  laut«.  —  Håremot  må  påpekas,  all  t- 
omtjudets  Datur  uppeoharhgen  ligger  dåruti,  alt  den  Idrefiående 
vokalen  orabildas  lill  slorre  likhet  med  den  efterf51jande ,  om- 
Ijudet  verkande*  Skall  nu  e  timbildas  titl  stOrre  likhet  med  t\ 
kan  det  icke  ske  på  annal  såll  an  genom  ofvergång  till  t,  såatt 
i  det(a  fatl  genom  omljudet  fullkomliL'  likdaning  aT  foregående 
vokal  med  efterfOljande  åsladkommes,  hvarlill  en  viss  niolsvarig- 
svarighel  visar  aig  i  fno- ,  då  i  afledningsåndelser  a  genom  u- 
omljud  Ofvergår  till  samnia  vokal  «.  —  -b)  die  endung  i  muste 
dano  Oberall  das  é  umianlen ,  nie  aber  wirrl  man  z\\  ht*rza  den 
gen.  birzin  tinden.«  —  Henna  Grlmms  invandning  kan  endasl 
genom  elt  f6cbiseendc  bafva  lillkominiL  Ty  i  i  gen.  och  dal. 
af  fivaga  neulra  och  mask,  —  i  hvilka  -m  slår  f5r  aldre  -ctn  — 


Mvtmgelienhuck  ti  B.,  Hegenfiburg  1869«  s.  8.  EU  af  Graff  (VI,  636} 
under  det  starka  verbet  dunJaUhhan  upptaget  durohittchit  (Juni le  €U  dur* 
ihåHchiil  hor  tydligen  till  det  svaga  verbet  ttecchan  {GraltM,  627).  Det 
boa  Graf f  (III.  SO.?)  såsom  irulikaliv  upplngoa  piuclhUt  [nt  jelhan)  sir  val, 
«A5om  ulridarjdc  mol  flere  ex.  med  « i^A*£,  fUahit)  från  de  allr«  ålsla  fhly. 
sprikmlnoeamiirkcn,  aU  uppfatia  s^som  hnnjunkUv;  bvartill  af  G  raff  t^ll 
alideles  tlklvdande  ex.  tore*. 


Å 


I  50 


L.  P.  Leffler: 


verkar  ju  i  fbty.  i  regeto  icke  omljud  (liksom  i  foo.  aidrig):  af 
kano  har  dårfOr  G  ri  mm  sjålf  i  paradigmat  jGr.'  I,  624)  geUt 
och  daL  hanin^  och  han  anmJirker  sårskildt  \'\å  namo^  att  del 
jåmle  namin  har  eo  farm  nemin  (Gr.-  I,  626),  som  således  ut 
gOrell  uudantag**  IVån  deri  allmåDna  regeln.  —  »c)  die  enduD 
i  laulet  a  fn  e  urn,  farao,  ferit,  ferjan  (Iraosfrelarei;  aber  so  bald 
sie  we^lålU  hdrt  der  umiaut  auf,  daher  faru  ^veho)  uud  im  imp 
far!  mal!  (mole).  In  unsern  fallen  waltet  also  ein  anderos  ge- 
selz,  denn  es  heiszt  neben  gibil,  wirlii  aucb  gibu,  wirfu,  gip! 
wirf!«  —  Hårvid  ar  att  marka,  alt  G  ri  mm  icke  besinDar,  att 
ofvergåogen  från  e  (ilt  t  i  de  sisla  faWtn  kan  ha  en  anoau  gruad 
an  i  det  Jurra.  Så  ar  ock  f6rhålliindet,  1  I  pers.  pres.  ind. 
sing.  har  tydligen  u  framkallat  Ofvergåogen  från  é  Ull  t.  Liksom 
den  satsen,  att  «t  skyddas  af  etl  fålj.-ii)de  /  eller  j>  från  att  Ofvergå 
till  «*  b5r,  såsom  jag  oTvan  visat,  omvåndas  tiil,  alt  •fOljande  i 
ocb  j  framkalla  dfver^-ång  af  e  lill  t«,  på  samma  salt  b6r  nåni- 
ligen  den  med  din  utdomda  a-omljudsteorin  sammanhåogande 
satsen^),  all  »tf  icke  rOrekontmer  framlDr  eherf^ljande  ti>  ( jfr  lUom- 


!l 

I 


^  Anau  etl  ojidaMtag  anforeB  at  Heyiie  (Ag,  Gr.*  s.  *27/,  iianilracii 

nårtilt  kiiii  ock  låggas  ett  en  gang  fore  kom  man  de  AeniVi  iGraf  t  IV,  93li)il 

*)  Den  II A  Mts  galler  for  dfrlgt  iiigoiunda  geaomgrlpBn«ie  for  ii&got  geronJian 
sprak.    Man  kan  dårfdr  bloil  sågu,  nit  u  vi  sar  «ti  b«ntigenh<*t  ntt  hafv«  1^ 
fdre  lig  och  kke  t,     I  flitj^.  bar  deima  inv^rkart  af  u  krafltgatt  gjort  fig 
galla niie,    hvarom    sirdxl    ofvaiL     Horaiidc    rofhållaudel   i  fi»o.  tuA  någn 
ord  hår  ytlnis;  Jug  uttcår,    liksom  orvait,    fllirirråi^    art   ofverv'ång  fråa  « 
till  I  fra  ni  kallas  ar  u.    1  Jé  kvauiir  gauimjilttf  (»A  ock,  såsom  liogrt 
fram  sk;iU  bevisas,  l  goL  faift^\  l^kaså  i  U. /ehu  (IHéljand  ofta  «å.  blotl 
en  gi'ifig  fihu\  jfr.  Heyoe  Ag.  Gr.*  a.  ii9  och  Hcync,  Klelnt  olUåchåMå 
uud  altniåderfrånkiåche  Orammaltk,  Padfrbuni  I87S  lAs.-Atifr.  Gri,  1. 1?.     _ 
dar    frSn    den    gamla    slfindptinkten    vn    m)ckcl   konaljad    forktarlng  if  ■ 
delta  t  i  fehu  gifves).  fnfraiik.  fé  (whjfu),  aga  /eo/i  ^  føhu  <<?n*?r  fihu*    " 
IHI  ocb  med  ursprutigligi  i  kaii  brytas  I  agsJ,    tbly.  fehu    (och  Øtu\]*    I 
moacullna  u-stiimtiiar  kan  det  vara  Lvtrvelakllgt,    om  bryttilngsformeD  /ø 
uppkoinmtt  af  e  elJer  af  i.  om  ^filedes  hjom  kommer  nf  ctt  *6ertmr  eller 
af  fU  hiirur  utveckladt  *bimur.     AU  det  forrå  år  f6rhållandet  (  ord  pk  f 
med    fotjaude    koiisoimnl  Bynea  mig  dock  goras  aannollkt  af  u-AUmmw 
verår^  dår  «  kvaratår  1  nom.,  aek.  (octi  gen.)  och  fråu  desaakaauitlUocli 
med  Éittrftogi  i  dat  ,    dår  Igrmeu   veråi  08«taa  ultrångt  den  aldre  regel- 
buiidna  viråi  (aom  blott  ans  på  t^å  stallcD;    se  C  leas  by  ocb  Vlgfui* 


Uidr^^  bit  lår&n  om  i-omljuilet 


151 


berg,  a,  fit.  s*   16|,    eåsom    en    naturlig  fdljd  af  den  Curtius* 
MQllenhofrska  tooriii  omandras  dåriill,  alt  et  ofia  framkallar 


r 


I 


8  (Hl,  I  EU  S.  «97.7I0).  Tv  hade  dclla  ord  forr  J^ilt  *viråt  {—  *viråurl 
*Wd  \^s  vif&uh  virdi,  veréar,  åfi  hade  ftukert  geu.  tikd&nats  eRer  orhga 
kasus  Och  ordet  nu  l>dt  vira  ty  viråar,  Såeoni  uppkomnn  tiårmaftt  af 
^åkeldur,  **kddu  bom  ktirnk^  ock  »kj'oldr,  gk/old  upptaLtut  [)fr  former 
med  e  i  audra  germjinsprftk,  susorti  ags  neld  (arven  scUd^  *Ci/ld),  ffrU 
shåld  ^oeh  »chiåld  oieii  |juliiiiiU  ki  blott  I  v,^n%  tchild,  gpm  I  Lfris.  ifigft- 
luRiJEi  beb6fver  fciruUulta  ell  *akiidu] ,  daremot  fhly.  *ci/f.  U.  iJti/t*j.  1 
aitdra  liUlioriindc  u-stiimuiiir  |>u  ankel  koitSDiiant,  mjåér  (ags*  meJu,  7710- 
odu.  flity,  wfltø  ocli  ?reiYij),  kjolr  iJUly.chih.  skulle  jag  åfVcn  vara  bojd  for 
aU  antaga /(i  tiafvii  uppk(»niiMii  afe,  ej  afi,  ocli  sålonrla  br>tnir>gsformeti 
i  iiomin.  j^tåd^i!  liafvn  utgått  fråii  sHEnina  vokat  j^oni  i  genU.  (:  mj'ådrt 
mjuåar  af  "me^wr^  *incdarK  I  aniJra  fait  frainfor  enkel  konsortapt  syne« 
man  cmellrrtid  hdra  antaga  eii  ofvtTiL'åni!  (ran  e  tlti  1  verkdd  af  det 
slam&lulandv  u.  Sk  \al  i  9iår  [at  'sidar^  abt  sedué,  jfr.  Ooi :  allu  uf- 
riga  germauépiåk  ha  ock  i  got.  mdus,  ftlty.  Wtu,  f«.  iri'Jii,  ags.  ^'liu  och 
4«o<ia>  ITris.  #i(Je.  «yd],  kviår  (horande  Lill  kveifa),  A*vi5r  (se  venter,  yo<rriJ^; 
got.  t/ipuå,  Ihly.  quUif  ag  s.  eiøid),  /imr  (agn.  lim,  pi  /eomur  [jag  raknar  ej 
tilt  Uår,  hvars  i  jag  fallar  som  iirsprunpligi,  med  Flck,  W.*  III,  270» 
Hejfroann,  Dtu  i  der  indoger munivcheu  Sprachen  gehori  der  Indager* 
mmdåchen  Orund$j}rache  an,  GiVttliipen  1873,  s,  !iO,  mol  Curtius,  Gr  • 
i.  342,  dår  01  del  sammatistultfs  med  artuå]*  1  dessa  es}ties  i  Iiafva 
Udigt  uivecklal>.  Af  dt*ii  ursprurieligii  fno.  bojiilrigen  *aidur,  *itdu,  riåi, 
»eåar,  bl(*f  ^nart  ildr^  ^/d,  »iåi,  tiåar  ii^^umn  niotsalt  ariulit^'lliUdnlng  mol 
dfn.  «4>m  gaf  iipptiof  at  dut.  veråi  fni  riVdi  —  Måune  skillttaden  iiiellau 
den  brutna  (omu-n  mjbår  ocli  de  obriilJiLi  n'dr,  Uår  skulle  bero  darpfi, 
alt  det  forrå  ordet  aldrig  låUi  e  dhcrga  lill  t  —  att  mcdw  kvarhålllt  Mil 
e  vid»  båtlre  an  *dedu  kaii  val  aldrig  fdrklara«,  men  maste  anses  åå- 
»om  ett  af  nfriga  german^pråks  viuiiesbord  it>rkt  faktum  — ,  men  de 
»enare  vid  bQlnlni^^piTfodi^n  tiade  dels  nvlt,  dels  urspruiifiljgt  it  Eli  1. 
v«re  sig  n}U  tller  iir^prungligl,  lycka  Tiiimligen  ]  fno.  i  intet  fuli  med 
sukerhét  kuiifia  imtamts  haf^n  blUvii  bruiet  (hvad  afser  Wimtnor,  då 
han,  Fno.  Formlara  g  15,  »alar  oøj  •ulvcrgångtn  af  e  eliei  t  lill  ja-T).— 
Jam  te  Ugr^tigar^  tvju  f\nt  tegr^  tegar^  tegu  i  men  intet  tegi  eller  *fj?*r  upp- 
tagei  hosGlcasbY  och  Vigfiissan),  dur  gammnlt  e  synes  kvarstå  jamte 
en  (fubbt'Iform  med  1  A<'kusativcrna  vegu,  prettu,  brentu  \m  ocke.  Vig 
Uftre  ar  f$ve.  aek  wepru  li  Gotti.  Lng.)  tiii  u-slammen  reprh-  mt'd  h: 
bcbAllet  c  (likaså  aga.  weåcr,  fa.  tuethar  —  ar  fno,  t?e«tr,  gen,  vrdrar  och 
vtåra,  pL  veårar,  urspranMliå;en  u-élamm  (då  med  stammens  ibibehiillet) 
ofvergflngen  till  a-staniniarner  —  ;  ttarrmot  njL'digol  ripmjt,  fbty.  vidar, 
reidir,  pi  ur.  wkLiri^  fnfra,  irilhtr)  likasom  iioni  vapur,  (nf  *ieprur  bief 
*t'epurur  med  iiiékjulen  och  med  det  stamfilutaiide  u  asslmilerad  hjaip- 
vokal,  li  vara f  sA  vspur).  Likasom  hjom  m.  fl,  af  ^åemur  få  \u\  åfven 
Srf^/i   57^*^*  ffol  m.  n.  a'Slommar    uppfaltas   såsom   utgångna  af  *ge/u. 


152 


L    ¥    LeMlpr: 


9* 


ofvergång  från  e  tHI  O),  Redan  i  de  ålsla  thly,  språk- 
m in nes marken  Gnner  man  fi^tu  Ij^mle  veho)^  filu^  hiruz  (jfr 
cervua)^  mito  (åfven  meio]^  miluh  (jfr  rnelchan;  fno.  mjéiky  ags 
meolucy  meolc  kunnii  komma  af  ^meluk,  jfr,  da.  mmlk^  nyholL] 
platty.  och  s  ve.  munarliir  melk^  fTris.  melok)^  niun  ft  i  alla  germaa 
?pråk;  jfr»  gr.  ivi^^o  =  ^-»»if«,  !al.  novem  fftr  n^^em),  -yuirn 
^goL  qaimuå  =>  kvemuM)^  sibun  iseptem^)),  sigu  (men  ««^-  i 
namn,  hvarom  Ifmgre  frum)  sichur  (lal»  sccwrw«),  wlfi«  (i^orfi 
røiWar  <gol.  viprus \  jfr  aoten  s.  liill,  t/JtVf  (goL  vatrdus  ^ 
ver  dus)  ^  Virgunma  och  Virgunt  (al  ven  Fergunna^  Graff  IV, 
1272;  jfr  got,  fairgum^  fno.  fj'orgyn  =  fergunja-f,  Genom- 
grtpaiide  har  nu  deima  Ijudulveckling  gjort  sig  gållande  i  I  ■ 
per§.  pres.  ind.  sing.  al  verb  med  e  Ull  rotstafvelse  i  detta 
(empu8.     Utan  undanlag  heler  del  dårfOr  ^»5«,   wirfu  m*  ra.  af 


*yeréu,  '^felu.  Llkaså  vijj  ock  odv;  fjol  =  */e/ii  [jfr.  ffris,  /tlo^  fdi^ 
ags.  /da  far  Jdu  (jfr  gKr,  purw,  «cnd.  powrr*,  yr^^k  TfoiiJ)  liksom  i  «Te, 
e{;\'o  fur  or/ini,  h\e.  allivu^  borta  for  f^orfu;  ineii  ftUy«,  fs.  /fu,  yUo]«  adt 
yjlJrd  ^=  V*'^^  (Jfr.  mUty.  ueri;  grek.  nif^vn^  -fl>,  sKr  poml),  vijok  ^ 
*me/:u,  o.  s.  v.  ^  1  tin  har  jug  ofvan  ($.  (3,  n.  2)  autsgU  en  ofvergliHl 
iifven  af  tf  I  LI  L  <  p&  grund  af  fiiljnnde  u.  OlYergåageri  från  é  lill  i  miilt 
ha  skcU,  inna«i  den  ftiu.  ijudhig,  att  ^a.  éu  hUr  jd,  uppkom,  hviJkel  oel 
bekruflas  daraf,  titt  i  i  tiu  ur  gcmcosimi-nordiskt,  men  jd  aT  éa  ej  Ofr 
tave.  a«a  el.  «rui,  eea,  le  d.  ^ye  ^ises  «éa,  åta,  Ua^  lé^  /fe,  nyav.  §i^  tf,  $i] 
med  fiiu.  ijd,  ijd^  lé  ack.  {/V'K 

>l  Bezze[)l>erger  antager  ock  dencia  inverkan  af  h  p&  e  och  aafor  dåi; 
6  etemprl  (A-aelhe  s.  28  —  9)  från  flily, ,  men  lillågger,  att  denna  offi 
gang  frftn  «  ti  1 1  i  ar  •nlclu  beaondcr^  gul  lifxfugl«  (s*  28.  not  2).  Si 
vtdi  fragå  år  oin  fhtv. ,  kan  jag,  med  liunsyn  Ull  de  mfloga  af  mig  fin* 
fdrda  exeniplen,  i  »ynnerhel  dt^  talrikn  verbatformerna,  ej  inaUmma  I 
detta  gista  }ttri»nde.  B.  aiisir  denna  ofvergång  ej  vara  gemerijamgermå* 
ntsk,  •depit  In  Ihm  stimmen  durcbaus  nicht  alle  Dialecte  uberein*  (j'r 
mina  ex.  I  nol.  2  å  sid.  140).  —  B.  ser  åfven,  val  med  rålla,  deu 
inverkan  af  u  på  a  t  den  I  de  sarskllda  germanapråkeo  »ig  atvecklaai 
lilflongen  lu  af  aldre  eu. 

')  Buruvida  åfven  for  andra  geraunspråk  ån  goL,  fhty.  nch  fs.  en  utveck* 
Ung  från  åthun  i\\[  tiduft  bebofver  antagna  kan  vara  tvifvclaktigl,  Fno* 
tjau  (af  tjavu)  Kan  slå  for  aevUt  aga.  ttofon  ack  for  ttjun^  och  (Trii^ 
*o(7e»f  io^on,  åavcUf  åavn  —  hvarjåmte  viggerltgen  i  andra  (Triø.  man* 
arten  aigun^  tiugun  Onnas  -*  synas  lianlyda  på  en  grundform  $€vun  {}ft 
ffrli.  iottf  ioven^  iofy  io/tha^  rwita  jåmte  ievt^  ieven  i^tft^  yerailv  itf*  *</ 


I 
I 


•M 


fng  «] 


ififi 


m 


iU 


geban^  werfan  m.  fl*  Fråo  detta  af  en  iSrskild  Ijudtag  beroende 
forhåltaode  år  aåledes  iolet  8kal  alt  tiåmta  mot  anlagaadet  af 
en  inverkaD  af  i  på  ^lamstafvelsens  e  i  andra  0€h  tredje  pers. 
pres  ind.  siog.  Hvad  åter  dfvergången  från  e  till  i  i  imperaL 
2  pers.  siDg,  vidkommer,  så  lemoar  den  lika  iitet  något  rnot- 
skfil.  Hår  har  nåmligeD ,  efter  hvad  jag  f&rmodar,  en  ana- 
logibildoing  efter  2  pers*  pres.  ind.  sing.  med  hånsyn  till  rot- 
vokalen  tntradt.  Då  imper.  2  pers*  plur.  så  lill  båjnings- 
iindelse  som  rolvokal  {€]  var  fuUstiiDdigl  h'ka  med  samma  persoa 
i  pres.  ind.  plur.,  var  det  helt  naturligt,  att  åfven  2  pers.  sing. 
impen  skuile  stråfva  att  bli  så  lika  som  mojligt  med  motsva- 
rande  (orm  af  pres.  ind.  sing. ,  hvilkel  fråmjades  genom  utbyte 
af  e  mol  t.  —  Stulligen  lillågger  Grlmm:  «Dte  abteitUDgeo 
irfirreh,  gahirzan  zeigen  **bf?nso  weoig  ein  endungs*i.t  —  Svaret 
år  lålt:  de  anforda  verben  ha  ju  forr  helat  irfirrjan  (hvaraf 
irrfirren^  ej  -in}^  gahirzjan. 
^m  Vi    hafva   fiinnit,    all   Grimnis')    ipvåndningar    mot   giltig- 

pilieten  af  den  uppfattning,  som  redaa  på  furnnorsk  standpunkt 
påtrangde  sig  oss  och  som  åfven  på  fhty.  synes  ega  til  lam  p- 
aing,  samlliga  sakna  all  kraft-).  Skrida  \\  nu  Lill  eu  noggran- 
^^Mare  pråfnmg  af  det  fakiiska  torhållandet  i  fhty.,  skola  vi  emel- 
^^lertid  finna  en  på  fa  Ilande  o  li  k  hel  mellao  irrågavarande  fall  af 
L  dfvergång  tran  e  liU  i  och  iJet  vanliga  i-omljudeL 
^H  Vid  granskningen  af  de  ålsla  flity.  språkminnesmårken  skola 
^ni  Qåmligen  Onna,  alt,  då  ofvergången  från  e  till  i  år  fnllstan- 
^digl  genomfdfd  (ulom  framfor  I  +  kons.  [jfr  nol.  \%^)  s.  150], 
I  hvarom  långre  fram)  i  alla  de  fall,  då  åni  inverkande  i*  år  iir- 
l  sprungligt  eller  kan  anses  hafva  uppstålt  på  gemensamgermanisk 
^btå^idpuDkl,  det  vanliga  i-omljndel  dåri^mol  hår  år  i  sin  fdrsta 
'  ^bOrjan.  i>et  år  redao  f6rul  val  kåndt,  alt  fhly,  visar  oss  den 
skiljaklighelen  mol  fno.  i  fråga  am  del  vanliga  i-omljudel,    alt, 


')  Åfven  Holtimaiiu  yjipkasiar  {kå.  Gr  1,  2,  b.  18)  frågan  cim  i  fiAaom 
i-omljud  af  e  och  kariimcr  lill  samina  slut  som  G  ri  mm. 

*)  Det  forljunar  påpekns.  ott  desH>i  iiii  grait^knde  grondtir  beetamcfe  Urlaim 
f^r  åslglen,  alt  fbt>.  i  vore  aldre  an  «.     Se  hauH  yttraDtte  (a.  s.  %.  ^2). 


t54  I^   ^^'  Leffler: 

då  della  1  fno.  redan  \  de  ålsta  skrifLliga*)  urkunder  år  fullslåD- 
digl  genornf^rdl,  det  diiremot  i  ihly.,  hvars  skriflliiza  sprak- 
rainnesmårken  racka  vida  långre  till  baka  i  licl^^n  hn  torn* 
norsknns,  hii^loriskt  iitvt'ckUir  sig  iolOr  våra  dgon,  Iran  all  i  de 
ålsta  urktindernu  lorekomma  mera  sp^irsartit  ocli  blott  verkaode 
på  a  (och  O)  Ull  aU  åliitllgeti  i  mhty*  blilVa  en  genomgripamle 
och  mångsidigt  verknnde  Ijudlag-^ 

Del  har  redan  blifvtl  påpokadl,  all  pres*  iDd«  sing.  2  octi  ' 
S  perg.  at  slarka  verb  af  1  och  2  ktaesen  (indelDingeo  enligt ' 
W  immer  I  ulan  u  o  dan  lag  ha  t*  Mol  lalrika  ^ådana  former 
i  de  ålsla  fhly,  Fpråkminnesmiirkena,  såsom  SaoklgalleD-vokabu* 
laren  \Si\.  Vok.;  saltes  af  Gralf  f,  LXV,  lill  7:de  årh.  *n  de 
s*  k.  keroniska  glosorna  (gL  li.l,  i*ari?-glosorna  |Pa.),  Heicheoau- 
glosorna  (Ka.,  idia  dessa  enligt  .\liilleiihotl'  ocl»  Scherer, 
DM.^  s.  520,  aflliltade  omkring  781 1,  hos  Isidor  (sliilet  af  H:d6^f 
eller  b5rjan  al  9:de  årh.  "^H  m,  P.,  finner  man  sådana  preseos- 
former  iilim  omljiid  som  faris  (Is.),  farit  {H:<ie  årh.),  hafit  <Pa,|, . 
plozif.  {Slå.  Vok.),  sacliit  (gi:  IL,  Pa.,  Ha.)^  scaphit  (Pa.)»  **«/>* 


*f  Ddremot  flits  Antiu  intcl  omljod  i  de  khta  nordiskn  runfnskrirterna  aned 
dat  24-tecktiiga  futhRrk).  Jag  mnrar  om  sddntia  former  iom  -^oåtfå 
dohtri/t,  fmltirtifalt. 

»]  R6miHit*  fjiKljodeis  ulvTckhng  ♦  flil).  Bf  Grlmm.  Gr?  I.  79— SO,  M y  lien- 
hof  f  ni:h  Schp  rcr>  Deakvi&ler  dentMeher  poati  uffd  proiia  nu»  dem  VI J^ 
XII  Jakrhujidtrl,  iweite  Aun. ,  iJeilin  187H  (DM. »)  s.  XXXII,  åheB 
H  O  i  1 1  m  a  II  r* ,  Ad.  Gr  ,  1 ,  2,  s*  16,  K.  $  I  e  v  e  r  s ,  Tatian ,  Padcrliorn 
187?,  »,  29.  och  risL  —  Nåarn  inlressiintJi  dnta  lill  i-omljudcta  histoHi 
mcddela«  I  del  nyiukomn«  arhctet  SG  SD.  (Jfr  s.  tlS,  not  t)  af  Hconinf. 
Man  Himrr  dåiaf,  att  1  SG.  Vok  (enlip^i  Henning,  »  At.  <  147,  fArt 
mellan  7C0— ITiå)  fcke  omljiid  undprkasliidl  a  rOrhåNer  itig  till  genom  ^* 
omljiid  iippkommei  e  såsom  IH-  H  (a.  st  s.  ftS,  HG);  vlil«re  hU  l<ll  år  7i>7 
i  lyskn  uttryck  och  numn  i  8  luUnaka  Snitkigtitlrn-urkunder  intet  genom 
i'OmljLtd  uppkommpt  e  forekommer  (mot  IS  a  frniDfur  f&IJHtide  i  uch  /)• 
mell.'^ii  7S7  — 77G  <i:e=H:5.  77«— 783  a:e^lG:t«.  785-HO:»  omljodrt 
bUf  regel,  efter  803  kif»rslående  a  år  sålbynt  imdaniag  (n.  st  s.  110— 
112).  —  Om  i-omljudets  inverkan  på  o  se  har  låtigre  fram. 

*)  Jfr,  dock  form  noien! 

*)  Enlliil  K.  Weinhold,  Die  altdeuUchen  Bruch$tiicke  du  TractaU  det 
BUchof  liidorua  von  Sei'.ilia  de  fidt  caih&lica  contra  JtidæoM,  Pidcrb,  ISU, 
B.  90  (delia  arbete  anges  uf  mig  I  det  foljaude  med  Weloliold*  If^t 


(lidrng  HU  låran  om  t«  o  ml)  ud  et 


(8—9  årh.),  traktt  (Pa.)-  Men  det  ur  icke  bloU  i  della  fatl, 
mm  en  iiåfl^in  skillnad  mellim  dessa  båda  foreteelsy  —  ufver- 
gångeo  från  «  lid  t  och  det  vanliga  t-omljadet  —  visar  sig,  I 
SG.  Vok.,  dår  i^omljiidet  af  a  lill  e  iikt*  på  iåa^t  når  år  genoni- 
rørdl').  finner  man  ai?f»i-|  Ijfr  lal.  gena]^  drisctla  i j\r,  dresca)^ 
himil  (af  *h€mU^  gr.  nafidga^  I- ick  W."  III,  6<),  wiWi^)  arrø€/<(;'a*)T 
u?iVZ«  Itill  Pit  ursprnngligt  *veljan^  jlr  ttxL  velle)^  men  ingeo  form 
med  framfor  i  bibehållet  e*)  (se  Gram,  LXV-^LXV||,  dår  voka- 
bularen  Oones  aftryckt).  I  Pari*-  og  BeiclK-glosorna,  dår  likaledes 
t*om]judet  af  a  till  e  ingalnnda  år  geoomfOrdl,  IråfTas  {se  Graffs 
Diutiaka,  I  Band,  Stuttgart  nnd  Tfibinjieu  1826,  s.  128—280): 
fiUen  (=  fiUjanj  fno.  fiila;  dåreniot  /c/),  mihil,  milti^  mittila^ 
miitmto^  piitenti  \*tj-)y  quimi^  quiti^  quitic^  siki-  (i  saminansålt- 
njngar  såsom  sikihelm^  sikinunft  m.  11 J,  stilU\  atillida^  wichi 
(af  wec'y  jfr  fno.  viggja^  gen.  fjlnr.  af  vtgg]  ^  willic  |,  pUicrim 
af  per€grtnus\^\\    tiågra  såkra  undantag   hårifriln    tinnas    ej    (ge 

S  Jfr  naten  '1  su\,  \hh. 
I        ^)  i  fåilnna  ftilJ  som  dettn  kan   rifvergånpen    tran   e  till    i  varn  rmiiikallai] 
I  anllngen  af  foljaniJe  >  i^)  i'ller  nf  den  rhtbbia  nsisnlenj  sorn,  såsnm  kundl 

I  iir.  \  cilla  germnnspr§k  gårn^i  framkallar  i.     Sum  cmelkrtitl  dcnnn  scnEire 

I  Ijudotveckling   c]  iir  ifcmensnrngermaiiisk  (obs.  fno.  reiina,  hrtrmn^  fnfra 

^^L  rnia-ytn  m  fl.;  jfr  ock  Bcjtz  en  Ij  erpe  r.  A-Reihe  8.  27—28)  och  iiarri>r» 
^^V  tådom  man  (angre  frnm  i  den  nu  arhanilling  sknll  llnna,  lir  >'ngre  nn  den 
^^B  af  nii^'  liar  ofvan  beliandlndL^  IJtKliirvGrt^Ani,',  upplager  Jag  bland  exejnplen 
^B     pi  d(?nnii  sennre  åfvi^n  fiådana  fall  som  cinni,  fno    mmni  o.  d 

•)  Det  kan  h«r  anmitrkaa,  alt  fno.  eiUr  »åkerllgen  o<k  år  en  ya-stam  {-=■ 
tnipja)  llksom  de  got.  {vilpoii),  fhty.  octi  fs.  formerna:  Kick  tianfor  (W,* 
itl,  290),  sBltert  oruU ,  fno.  villr  till  iiU  *ceUha.  P6  samma  «aU  ar  fno, 
mUdr  en  ^a-stam ;  jfr  flily.  milii,  fs.  miHi,  fTris.,  ai;8.  milde,  åfvenså  gol, 
^mildci*  till  den  uppvjabfira  pliiirairormi  n  vnldjai  {¥\ck  liar  oriktigt»  W.* 
83$,  W.'  HK  235,  en  got.  jcrnndform  miid-a-s  ocb  Mfyne  annn  I  6:te 
iipp).  »t  iitammg  UljUan  (1874]  nom.  mi  Ids ,  SdhiucitT,  Die  mit  dem 
Suf,  ja  gehddeien  deutåchen  Nomma,  li  6 1  ti  og  en  1H74  (0,  Nom.  mil  ja- 
gebild.),  R,  43,  an^er  dåremot  rlkllgt  ell  gotiskl  miUja' . 
*)  Om  epani  åe  låtigre  fram. 

^)  Jug  hur  icke  ofvan  uppta^k  dal  i  Ra.  1  giing  rorekotnnnnnde  kr%hi9å  tnoi 
efirehijtk  i  Pa.  af  cAreoA.  pi  ur  chreeki  tPa.)  Formi^n  krihUc  maste  nåm- 
ligen  betraktas  som  ore|;el bunden,  dA  chreh*  har  l&ngt  e  -  jfr  got, 
kril's,  ag»-  créciM,  cridéc*]  (enl  Greln)"   om  den   fhty,   brytnlngen   f<i 


'M^t  l4Uif9*r>  fttt  Sfr«a  fTrit.  åtrfka-  \tu>td},  dår  afven  d«a  cvårf^rklutifm  icatiit  it*r- 
a«iB>  (forotvn  år  bSmmd  från  '»1.  d4»  H&ah  t{eit*aia.«  téioticun  Friiieum  FriiåCk 
LmtiJnteå-.yeéerttindtcA      murd^n^^ek.  <H.  H J  Lcuw&rdcA  J8T4ii,  ••uaohkt  ii*r  #. 


15t>  L.  F.  Lefner; 

harom  liLngre  fram).  FOrulom  nu  atifdrda  ei.  flniier  mao  vidare 
i  nildebraiidslied  (8/9  årh.,  DM.*  256|  hiiti' ,  hiltiu,  aippan  Qfr 
fno.  sifjar);  i  Muspilli  (borjan  af  9:de  årh.,  D\K*  264)  UUtm 
(fno.  ltggja\^  miut\  muspiUi  [jfr  fno.  spella)^  suiltsåt  (jfr  agS* 
sv€lan\;  hos  Isidor  chi*mat  (lem*  t-slam,  jfr,  n«#afi),  «iil!Ba»y^ 
sipbea,  willo^);  i  de  Beichenau-glosor,  som  af  Graff  i  DiulisU 
I,  491— a3S  aflryckts  och  atigifvas  med  Hb.  irrån  9:de  eUer  8:di 
årh,), :  antsidillun  (dåre mol  sedal),  frauUdi  (*=  -fildiSj  kihilmi}\\ 
hos  'J^alian  (andni  hålft^^u  af  9:de  årh.**):  /itfCn  *)  ligiri  \mm 
hgar),  milten  (=  miltjan)^  milUday  skifilin  (men  i  Tat.  alUid  akéfX 
gi-stimni  (men  siemna^  stemma)^  [triamen  men  frejio)*);  hoft 
Otfrid  (9:de  årh.)  gift,  wiai  (fem,  t-stammar;  jfr  géban^  w€»aM\ 
thiggen  («•  ihigjan),  m.  fl.  Clom  nu  anfårda  exempel  kunoa 
yllerligare  nåmnas:  crippja^  digi  (til I  thiggen)^  dritio ^  gi^iH} 
gihilla  (men  gebal),  milzt  (foo.  milii)^  minni^  nift  (fem,  t-slaxnf, 
niftila  (men  nct^o),  n)?j>i  (fno.  n^a-f  mhty.  aigden  j=  ^aigljan^ 
fno.  ^i^/a,  -/(f-,  dåremot  aegal]  mhty.  har  ock  aeglen^  fhty.  IlS 
årh.)  aegelen  ^=  *aegl$n^  jfr  ags,  aegeljan^  -ode)^  aigirån  |a[ 
*aigis),  anilli^)  (men  snelier)  ^  apildi^  spildan  {^^  *apildjan^  jfr 
fno.  apiUaf   -U-^  men  apelia^  -aé-},  atilU  (adj.),   «lfU^  (-i^anlf 


for  é,  analog  mad  oa  for  o,  se  T.  Jacwbi^  Beitråge  tur  DeuUchvn  Gram- 
Toatik.  Berlin  1813  (BeUr),  a,  120—121,  saml  HuUinmn,  Ad.  Gr.  I,  f. 
s.  2;S2  — ,  livtlkf^t  i  eijt*si  icke,  Oksom  i  ul»t<i  fUiy.  tnga  långa  vokaler  *r 
ufiderkagtadt  irivcrkau  uf  i  Också  heler  ordet  dtver  alt  eyett  cAreAwc 
elter  med  bryliiing  chriechisc,  kriahhUg. 

*)  Om  hbh-åctli  se  Ittngre  Cnini, 

')  Gin  melli,  ru-Milin4  se  låDgre  Tram. 

')  Enligl  E.  Siever«.  Tal.,  s.  K 

^)  £IJeet  /«^fft»  hvnrom  «e  langre  fram. 

•)  Sievers  uppger  (TjiI.  sJd.  3),  att  i  'urréåH^  €  står  for  h\ån  i.  A«  håf 
UU  iich  med  urspningligt  »  (Jfr  Hmn,  raU),  oakUdl  foljAnde  I,  akoHe 
ofvergått  tUJ  e  forefiiiler  ej  fiannohlL  Jag  formodar,  alt  urrdaii  ir  ^ 
urr^i/t  af  '^urreUtt,  jfr  flity.  A/a/m#fl  och  fiio,  upprdii  [f]  £tt  tnnat  «&■ 
pft  -ist'  for  -ewrr*  JliiJicd  hoa  TaL ,  namllfcien  «?Af/  for  waaiC;  iodn  ei 
pA  é  for  ei  hol  Tat.  anfoma  af  Sicvera,  Tat.  a.  47. 

•)  U  lolhas  af  Graff  iVI,  847)  val  med  ralla  det  I  gi-  K,  f0r«komroaoilf 
untiUi,  Ihbeciltin.  Elje^t  år  tneUi  den  vnritlga  formen  (Ha.  ha  med  famini 
skriUet  aom  gi.  K.  unåellt),  hvjirom  latigre  from. 


BIctrag  tiU  låtao  om  i-otnfjudel. 


nt 


ta^),  stihhil  (jåmte  stechai)^  thiU  (jfr  fuo.  pilt)^  wihil  (jfr 
fao*  -yfill)^  wifi  (fem.  i-slam*)),  wxfijan  (jfr  med  dessa  tre  ord 
i^ati),  winni  (jf)p  foo.  tJiW,  -;ar),  m.  il. 

Af  jamfGrelsen  med  del  vanliga  i-omljudel  flnna  vi,  atl  den 
Ofvergång  fråti  e  lili  i  på  gruoil  uf  inverkao  af  foljaode  t  och  /, 
h^arpå  vi  du  fdr  fbiy.  anfOrl  lalrika  exempet,  ål  mirislone  måsle 
anses  hafva  tagit  sin  bOrjan  vi  da  tidlgare  Sin  del  van- 
liga  «-omljudet.  Ja,  af  hvad  hittiis  uppvigats,  skulle  mao 
vara  frestad  alt  tro,  att  den  fOrra  Ijudorvergången  åfven  vore 
afslulad  f{>re  den  senares  inlradaade  och  sålunda  kronologiski 
fullkomligl  skild  frfto  deona*  Detta  vore  naturligtvis  etl  vigligt 
hinder  mol  det  aotagande,  som  jag  ofvan  på  negativ  våg,  geuom 
vederlaggande  af  Grimms  arguraeoter,  fnnnit  sannolikl,  nåm- 
ligen  att  ifrågavarande  5fvergåog  hkn  é  til  I  i  slode  i  så  niira 
samband  med  det  vaniiga  t-omijudet,  alt  den  borde  uppfattas 
9om  en  underart,  som  etl  fall  af  delta.  Emellerlid  skola  vi  i 
det  fdljande  fmna,  att  lydligt  fdrmedlande  lånkar  mellan  den 
ålata  éfvergången  fråo  «  till  %  ocb  den  senare  iatråfifade  från  a 
UH  e  {å\  kunna  uppvisas ,  atl  såinnda  den  forrå  verkligen  står  i 
nåra  samband  med  den  senare  samt  år  den  forslå  yttringen  al 
en  omfaltande  germanisk  Ijiidlug,  som  utan  afbrolt  i  uU 
veckjingeo  sedcrmera  rdjer  sig  i  ofvergången  från  a  tiil  e 
o.  s.  V.  —  }\i^  lemnar  nu  lils  vidare  det  fhty.  språkområdet. 


')  Di!t  afvei)  furekommaDdc  »etida  stAr  Ibr  aazida  {cmaeida  Ons  i  Pa.);  jfr. 
ligida  {=^  ^ieyida]  ocb  legida  {=  ^Uigidaj, 

'i  Med  banayo  Ull  i-^tummar  må  aumårkas  bf  ad  Hehixel  (NfrGS.  b.  62) 
yttrar:  -Unter  åmi  ^S(umaieD  glbtes«  eovlel  Icti  aehe,  gar  keln  sichcres 
Beisplel  eiDcrblos  auf  ø  erhohteii  [enl.  den  af  lufgn^itjade  lernimolo^^i  ^ 
forsvugad]  a-Wiirich*  Gezze  ri  berg  er  anfér  emellerttU  (A-Reihe  «,  29l 
Tarmen  •jheim-juuest*  från  Cod  P,  ar  OLfrid.  Lien  verkligeu  en  gang 
fcirekommande  formen  ar  heimuueiti  (se  Kel  I  es  Otfrid  s.  bd),  BAledeg 
eo  luiBiiaform  med  L  Alt  hår  garn  mal  I  e  ekuUe  kvarstå,  då  cljett  i  fht>. 
t  g  eo  omgiende  ar  att  Ira  (fa  åfven  i  kasus  form  er  med  bortrullet  i  (såsom 
nom.,  mk.,  slng.)  samt  åfven  i  ar  att  flnaa  )  samtliga  germantpråk 
i  Uilhorande  ord,  synes  mig  [  hog  grad  osannobkt.  Jag  kan  I  -wuti 
ej  se  Aiinal  ån  ett  skrif-  eller  låafel.  —  Se  ftirofrfgt  angående  de  femi- 
nina »*3Lammarne  har  langre  fram. 
Hofd.  tidikr.  røv  Diol.  sf  pcdtg.    N)   rmkkt.    11.  l{ 


158 


L,  F.  Lertlcr; 


lag  6fvergår  nu  Ull  fornsachsiskan  (fs.),  imder  hvilket  nar 
jag  afvea  inbegriper  »pråket  i  God,  Cotton.  af  Héljand*). 

Fdrst  må  framhåKas,  uU  ofvergångeo  från  é  Ijll  t  i  pres. 
ad.  sing.  2  ocb  3  pers.  af  slarka  verb  år,  liksom  i  Rity,,  full- 
~st åndigt  genomfdrd  i  den  fa.  munart,  hvari  God«  Monac.  af 
Héfjand  år  skrifven.  Delta  år  redan  af  G  ri  mm  (Gr,^  I,  890* 
afimarkl,  åfvenså  af  BeyDe-).  I  God*  Cott.  flanes  ett  fall  af 
« får  van  ladt  i,  hvarona  långre  fram.  —  Hår  år  nu  all  raurka  samma 
furhållaDde  som  i  fhty.,  nåmligen  att  i'-amljudet  af  a  ttll  e  iagl 
lunda  år  genomfOrdt  i  sarania  former  af  starka  verb  med  a  tfl 
presensvokal,  t*  &i,farid^  spahid ^  fallid^  m,  fl.  (Se  Ueyni 
As,- Ad fr.  Gr.  s*  10). 

Af  andra  ex.<  på  5fvergåD|;en  från  e  ttll  t  genoni  laterkas 
^af  foljaode  i  och  j  finnas  foljandc  i  Héljand:  hiddjan  {m^nheda^ 
gibed\^  filljan  {fel)^  fiterjås  (m^n  feter  Os)  ^  g^biåig  {geban],  kildy 
kribhja^)^  liggjun  {legar)^  midde,  middja^  middUf  viikil^  mitdif 
mtnnjay  quidi^  sibhja^  giaidlt  (men  sedd)  ^  siitjan  (part.  gise* 
atilli,  still jan^  ihiggjcm^  thriddjo,  giwideri  \wedar)^  wiUjo^  willi^ 
willjan  (preler.  welda,  hvaraf  wrøWa;  God.  Gott.  har  weiija 
hvarom  iångre  fram),  wigg^  g.  pi. -jo.  I  den  mitnarl,  som  åler 
Qnnes  i  God,  Mon*,  kanoer  jag  bloU  etl  fall  med  ø^jfur  våntadl  i 


*)  Anses  af  Heyne   vara   nederrrankiBka  (Se  ZeiUchrift  fUr  DcuUche  PA>- 
lologie  V,  Hopfner  und  Z  ae  hor,  I,  288  T),  nf  Paul   vare  •eino  Oher 
gin^astufe  iwlachen  deni  Fraiikischeii  utid  SAchsischen*  (Bartsch  Ger- 
manictt  Bd.  19»  s.  212\  af  liraune  (P.*B,,  Beitr  I,  s,  13)  'i»!el  engn  mil  _ 
Sachsen  nis  mit  Fraoken*  forbundet. 

^j  I    KWmt  alUiichtitche  und  alinUfUrjrdnkisehe  Orammatik,  Paderb.  1S7| 
(As**Anfr.  Gr),  b.  10,  40.  —  Fdr  jamforelae  metl  thty.  (jfr.  offin  f,  IS|| 
kau  dei  vnra  af  iotrcsse  att  inkltnKa,   all  I  h.  iirven  I  1  pers.  pres.  indJ 
slng.   e  framror  u  iikit  ofver  till  i,    men  alt  diiremol  i  Impcrat  2  pen.! 
sing.  den,    af  oiig  blr  fortit  såsom  analogibildntng  uppfattade.    motjfa*! 
Tande  éfvergåugcn  ej  år  fuUsliiudist  genomford.     Flere  ex,  med  «  anforai 
af  Heyne  (a.  ^t  s^  11). 

')  Finnes  i  Hél  v.  407;  uleglomdl  i  Hcyncs  glossar,  som  jamle  glosttrcti 
Ull  Heynes  Kleinere  ÅUiiiederdeuttche  Betikmåfder,  Paderborn  1809  (SI 
and.  D.}  år  åen  kåUa,  bvitrur  Jag  båmtal  alla  ofvan  anforda  fs.  ord. 

^}  Som  ett  sådant  Call  kan  jag  tcke  anse  det  af  Heyne  for  tre  slålUn  åo- 
glfna  ttevnnia  for  det  eljeat  vanliga  aiemna,  I  Cott.  af?en  ttentma.  Ml 
liår  en   vcrklig   ullcdning  p&  -Ja  foretigger  kan  jag  namligen    icke  tf<^ 


Btdftg  tlll  Itrsn  om  l-omlJodeT. 


159 


Dåmligea  mudspeUiy  hvarom  låogre  fram.  Från  andra  l's.  ur- 
kunder^  aftryckta  hos  Ueyne,  Kl.  and.  D. ,  cnå  foJjande  ex.  pn 
ifrågavarande  Sfvergåog  af  e  ttll  i  anfuras:  moiid  (jfr.  véfAog^  6e 
Grimro,  Deutsche  Mylholugie  3  Ausg,,  GfiUiugeti  18S4,  s.  614; 
Fick,  W.^J,  t»l9),  of-liges^  scilling  (val  tit!  skellan)^  wivii^  wildi. 
Fråo  de  fornnederfrankiska  (rufraj  språkmiDQesmtLrkea,  som 
af  lleyne  i  KL  aod  D.  aaforas,  ar  f61jaiide  alt  meddela.  De 
ofta  nåmda  presen&formernu  ha  i*);   doek  flnoes  ell  fali  med  «, 

I  hvarom  Jaugre  frara.  Audra  ex*  på  ofvergång  af  e  lill  t  frainfSr 
i  ocb  7  åPo;  hiddjan  [mi^n  gihed^  bed$n)^  hivida  (mén  båtmnga 
jåtnte  bivunga)^  befilUå  (parL  prL ;  men  i;e/),  midda^  middi^ 
middilån^  mikil,  miidif  sigi^,  gewiderey  d-wigkif  toilljati,  willjo^ 
'ig.     tnlet  fall  med  kvarståencle  e-) ,    utom   namda  preseasform, 

^^ar  jag  i  fnfra.  fuonit. 

^^      iag  går  DuatI  uodersdka  fdrhåtlandet  1  fomfrisiakan  ItTri.)^). 

r  Vi  mOta  hår  ea  viglig  afvikelse  från  fhty.,  fs.  och  fnfra.,  i  det 
alt  2  och  3  pers.  pres.  ind.  sing.  af  de  biir  afsedda  starka  verb 
i  regelo  ba  é,  ej  t.    Cirimm  uppger  (Gr.^  [,   91 1 1  orikligt,    atl 

k 

^^m  Håremot  UU  dets  de  ofriga  germooapråkeiiå  vUtncab&rd:  got  åi^ma, 
^H  rbty.  fUmna  och  åt^mma  tMda  formenm  hos  TatlFin,  ae  ofvan),  {itim^ia 
^^  och  ^rirATna),  ags,  vufn^  stemn^  Tsve.  »ffcnma,  dela  usa  ti  o  o  hk  li  c  te  o  af  alt  e 
1  akuUe  ha  KvarhåUit  sig  «J   bJoU   fmnih>r  foljDiide  t,    utoii  ock  fri^mfor  m 

med  foljaiide  n,  då  oiunarien  i  iloU.  1.  i>.  m.  har  TåU  i  Tranifor  enkelt 
I  m  (eå  ttUtid  ftiman).     Jag  lri>r  iiiig  dårfor  med  tam  lig  visshet  kttiiria  un- 

taga,  atl  «^enttt«a  hiott  iir  eu  f  e  1 9  k  r  i  f  fi  i  ri  g  eUfr  f  e  1 1  u  s  fi  i  n  g  fur  ttemma 

I     (man  ihågkotnme  liKhetcti  meUao  m  och   m  i  handskrlfti'r!}.  —  llvarfor 
Kel  le  (Otfr.  11,  2'Sb\  raknar  fhly.    atimma  UJl  /d-slammar,  rdrslår  Jag  ej, 
om  det  ej  akeU  med  båns>ii  thi  den  tå.  furmcu. 
'J  Exempleu  Qonas  samJade  hoa  i^.  J.  Coslja,  De  ouduedertandsehe  Fsal- 
m&i,  Haarkm  1873  (Oiidudl.  Ps),  s.  24. 
^}  Hit  råkfiar  Jag  tifimlig«ii  ej  det  afHeyTi«  (KL  arnJD,)  ochCosfJii  (Oiid- 
ndl.  Ps.  8.  6)  såsom  starkl  neulrani  anyifna  ana^gtnni.     Uenaa  Torm  ar 
iiåmligen    uppeiibartlgeii   dutiv   af   d€t   afveii  fore  komma  ud  o  ana-^en  {ah 
inilio  ofversaUes  med  /an  anafjenni).  —  Om  ordet  Jslia  se  låuf  re  fram. 
»)  Mina  kållor  harfor  uro,  utom  Heyiie  (Ag.  Gr,)  och  Grlmin  (Gr),  K,  v. 
RUhlhofeu,  AH/riesMiU  Wtirlerbueh,  GoUiugen   1810  (Afr.  W.),  Haau 
Hettetnus  hur  forut  anforda   ordbok   samt  KasfLii  friiisKa  grammalik, 
kvaraf  jag  blott  tiaft   en   hollandsk  ofTersåilniiip;    [Friesche  Sprachleer  «. 
i;,  lla^k ter  takt  door  M.  Uutlemii,    Leuwnrdi'ii  i8ai'f  Ull  hainds. 


U  F. 


liMiillaiid^t  år  det  samjnm  som  t  fbly.  9Cb  Ik.  Bask  bar  dire* 
not  dll  hi^ima^monBier  jett^  j€fåi^  jeftk  (Fir.  S|ir,  a.  92:1,  och 
Hejne  anger  Ug.  Gr.*  66|,  alt  iråiliDgefi  mellan  t  ocli  m  Ur 
•Isi  Teircbwuaden*.  Som  det  ex.,  deo  sJÅtoåiode  aofor,  htr 
r  efter  e  och  detta^  såsom  ti  låogre  frani  ^  se,  år  eit  oadaQ- 
tagsfail,  hfarpA  aUmåOQa  slataatser  leke  ft  gnuidas,  bar  jag  an- 
setl  mig  bora  geDomgå  samtliga  da  af  RichtfaofeQ  oeb  Qaan 
Bettema  ai)(>tagQa  hithoraode  siarka  Tert  och  bånrid  6fver  alt 
fnnoit  e  såsom  rotTokal  med  uodaotag  af  oågra  verb^  hviilas 
tuf.  åfvea  eller  uteslutaode  har  t,  såsom  hrita^  Aa,  nma  (åf?ea 
nimo),  samt  af  del  en  gang  {(^rekommaiMle  wwSiik^  3  pers*  |iref. 
ind.'  sing.  af  Møatfft,  såsom  Ktchthofeii  med  atdd  af  ufttl 
och  andra  germanspråk  anger  den  j  ffri«  ej  fdrekom mande  in*^ 
finitivformen.  Måbåoda  bar  man  i  iletta  åwiUiUh  —  såsom 
naturtigtvis  bOr  låsa  —  att  se  en  kvaratåaoda  leroning  af  del^ 
aldre  språkskicket.  Så  skuUe  jag  ock  vara  bdjd  att  fatta  pre- 
sensformeD  nimih  —  andra  nrktinder  ha  med  bibebållet  åndek 
seos  t:  nimiih  —  i  ROstring-haodskrifler.  Dessa  ba  nåmiigen, 
eoJigt  Richtbofeo  Afr*  W.  s,  952,  i  infio.  blott  nema  —  aa* 
dra  urkunder  ha  nima  —  och  i  gerund.  nemande  \Z  ggr.f  oftare 
an  nimandé  (2  ggrj  samt  i  pres.  ind.  pJur.  aJttid  nmnaiA  mot 
alla  andra  håndskrifters  nmcuh.  Det  synes  då  icke  vara  f&r 
djårft  att  dDt3ga  formen  mWA.  som  stadse  har  t\  bar  vara  en 
ålderdomtig  form,  hvars  t  uppkommil  genom  ioverkan  af  f5l- 
jande  andelsens  i.  Det  b5r  sårskildl  mårkas,  alt  urkundema 
från  Rustringen  visa  oss  Sri.  i  dess  ålderdomligaste  form  (jfr* 
Ueyne,  Åg.  Gr.*  64),  samt  att  åfven  swilitA  forekommer  i  ea 
Rustring- urkund.  Emellertid,  om  man  ock  ej  vUl  anse  dessa 
båda,  bvaraodra  beiysande,  fall  såsom  tillråckligtbevifiande,  torde 
dock  intet  tvtfvel  bora  råda  dårom,  alt  ifrågavarande  preseos- 
former  med  e  i  ffri.  fdrst  genom  en  nyare  analogibildoing  (efter 
I  pB.  sg.^),  hela  plural.  samt  infin*)  ha  fålt  sitt  e  i  st.  f.  aldre, 


>)  1  ffri.  ir  DåmUgeD,  Ijks.  i  ags.,  fDo.,  «  hår  aotagllgen  dfl  Sldrt  lTaf> 
fl&eode  JJudet,  iom  ej«  «Asoai  i  Qity.,  fs..  ofvergåU  lill  L 


Bidrag  tltl  lårtD  om  ^omlJudeL 


ler  af  e  f^enom  inverkaa  af  åodelseos  i*  uppkomoa,  tV  Harfdr 
tala,  utom  a)  de  nyss  aaforda  båda  falten,  b)  den  mycket  ti- 
digt iilvecklade  ofveri^an^efi  från  e  Ull  i  i  detta  lage  i  fhty., 
fs. ,  fnfra«^  c)  deo  i  Ori.  uppvisbara  nyare  analofibJIdniogen 
i  moUvarande  verbalformer  af  Btarka  verb  med  a  tilt  ratvokal  i 
iDHn.,  i  detatthår  t-omljudet  af  a  till^i  det  nårmasle  fOrsvuQnil'l, 
d)  analogin  med  verb  af  u-klassen,  hvilka  i  (Tri.  hafva  aDoaQ 
vokal  i  2  och  Å  pers,  si  ag.  ån  il  (ex*  kiase^  kiosesty  kioseth, 
se  Ueyne,  Ag.  Gr.*  213),  e)  det  for  fno.  och  fsve.  nådvåadiga 
aDtagandtil  af  eo  dyiik  analoglbildniDg  (i  fsve.  åf?e£i  med  baasyo 
tiU  t-omlJLidet  af  af,  samt  i  svDDerhet/)  utvecklin^eD  i  ags., 
dår  analogibildnio^'en  f6r  våra  Ogon  intrader,  hvarom  slraxt  i 
det  f5ljande.  Det  torde  icke  ktinna  oekas,  att  denna  iiu  ao- 
tagaa  analogibtldning  i  HrL  val  kunoat  hinaa  genomforas  ooder 
den  tidryoid  af  omkring  600  år,  som  skiljer  de  ålsta  fhly.  och 
ffri,  språkminneBmårkeu  från  hvarandra  i  liden. 

t]nders5ka  vi  nu  forhållandet  med  inverkan  af  *  otib  ;  på 
f£»regående  é  inom  andra  ardbildningar,  så  skola  vi  afveo  dår, 
såsom   kunde   vnra  att   vånta  i   elt  jamforelsevis    så   ungt  sprak 


')  Spfir  af  tiet  aldre  språksklcket  med  i-omljud  i  dessa  rormerfårmodnrjag 
!  de  ofttt  f§rekomm»nde  presensfonnenm  fereth,  ferth  (Jåtnte  fareth,  faH\ 
till  den  allmnniia  inODillven /f»ra  ^blott  I  ^,  fcra),  pres.  piur.  fareth, 
preA.  konj.  allltd /ari  {fare\,  i  gengih,  ijenih  (flere  ggr.  forckommaudel 
nil  plur.  ffungatii,  Inflii-  gunga  (aldrig  ^genga),  get,  ijrnth  ti  1 1  pi  ur.  gad, 
Innn  gan,  Tidarti  i  gjimerhilr  ketJtth  ,  Jcempth  (ofta  rOrt^kommaridf)  tlll 
phir.  kotnaih,  kumatk,  koRj.  korne^  kumi,  inOn  koma,  kuvia  (aldrig  Hema), 
dår  e  »  preaenafonneriia  år  i*ornljud  af  u  (jfr,  ofifan  s.  Mil,  Heyne  ar 
(Ag.  Gr*  213',  under  hånvisning  tili  pankipialformer  som /er m,  ej  boj d 
»tt  uppfalta  €  i  prcsensrbrmor,  sådana  som  de  ariforda  .  såsom  uppkom* 
mct  geoom  »-oroljiidj  titan  him  Turmodar  det  vara  att  lill^krlfva  eo  'vo- 
caidepravation  •»  1  ferin  (2  ggr,  i  Rualring- orkunder;  en  gang /eren, 
annars  farefi  1  andra  urkunder),  gengen  igendsin  m^  U.  former  Jamte 
gemgen)^  kemtn  \kimm.  jaiiUe  kommen]  ser  jag  emellertld  Mksum  i  ittelin, 
fteren  (åfvcn  i  Rustr*yrkunder,  andra  ha  horaij  m*  U,  parliciplatformcr 
(jfr.  Heyne,  Ag.  Gr»  67)  fa  11  af  sporadiskl  i-nmljud  (jfr  i  fhly. 
de  ofvan  b.  t50  anfurda  dvaga  eubslantlvrormerna  nevim,  tcedin,  henin), 
som  man  for  ofrlgt  mfiste  antaga  llll  forklaring  af  hlepen  ^=klépen  och 
del  I  ROstr.'Urk.  forpkommande  hrepen  (eljtBt  Aropeu?,  ropen)  ^^^hrépm  (He>- 
nes  rorsoK,  a.  st.  s.  213.  att  rorklara  dessa  formfr  m  mlsslyckadt:  ags. 
Jitipan  år  val  svag  form;  i^^au  hiolt  vid  i-omljud  liksom  I  ags.,  hvil- 
kel hos  Heyne,  Ag.  Gr.>  s.  57,  711,  år  furbisedt«  onktadt  de  tydliga  ex.) 


L.  F.  Leffler: 

f^m  4m  •!  99^  kåoda  (Tri.^),  floDa  många  uppenbara  n^bild-  • 
i^M^ir^  AMI  ilVeii  talrika  spår  af  en  aldre  genomgnpande  it)*^| 
Wtlløm^itJ  P&  foregående  e.  Ex*  pÅ  detta  senare  åro:  bidda 
^ølk  éHrnf  cribia^  fi^^  hirivge  (men  heva]^  lidzia^  lippa  (af  ett 
^I^H^;  9e  Fick,  W.'*^  Ml,  2t)6},  midde^  middel^  mtldey  mHåt^^ 
HMMAt^  mnmia^  nifi^  rib  gen.  ribbts  (fhty.  rt/;»pO,  sibba^  biåå' 
liil,  Mtir^  (part,  ^e/en),  i^^^^^e  och  widme  (men  «ø^^a),  irtZd«^ 
wSåm  (subsi,  m.),  »?iV/a  (vb. ,  pret.  wilde^  welde  och  tro/cfø)t  Af 
Mir  iofOrda  ord  ha  emellertid  några  åfven  former  med  e;  så 
iMlcr  midde  i  en  sen  urknnd  medda^  gen.  ribl/ts  heler  ock  r«^ 
Mi,  g.  plur.  rebba  (båda  formerna  i  samma  håndskrift  som  mø^^iia)^ 
nom*  rib  har  i  en  haudsKrifl  i  ack.  formen  rei  (i  samma 
munari,  den  vesterlaiiverska,  som  de  fOrra  formerna  med  e)f^^å 
tpiilaih  (pres.  ind.  plnr.)  bar  afven  formen  wellatb  (om  deltag 
verb  se  har  långre  fram).  liessa  diibbeirurmer  med  c  åro  up* 
penbart  yngre  bildningar  Hksom  åfven  fOljande  bloU  med  e  fore- 
kommande  ordformer  etiUgl  alla  andra  gerroanspråks  villnesbord 
maste  anses  som  nybilduingar  f5r  aldre  former  med  t:  thredda 
(jfr.  deo  såjlsynlare  formen  medda  for  midde],  den  enda  fure- 
kommande  formen  fOr  etl  aldre  *thridda  [germanisk  grund  form 
pridja'^],  såsom  långre  fram  skall  visas];  iefi  (af  ^eta;  grund- 
formel//!-); kdza^  1  gang  f5rekommande  fOr  del  eljest  allmlnoa 
lidza  (=  ^'jgya),  lidzia;  samt  mojligen  några  fler  (några  fall  med 
e  for  våntadt  t  uppfatlas   har   iångre   fram   på  annal   salt).     AU  J 


^1  Heynes  yttrande  |Ag.  Ur.>  s,  2J  att  tfri.  •den  altertumllcbea  Formes^ 
des  AlUiocijdeytscben  vom  lebnteti  und  eitften  Jabrhundert  glejebftelit*i| 
tnoebår  shsom  man  lått  finner  en  stor  ofverdHft 

')  J  piaU>ska  urkiinder  från  lade  årh.  Annes  forinen  cterde  (se  BichlhofenJ 
Frie*Uche  Mcchtsquellen,  BerMn  KH40,  s.  5,  SS  och  ofla)  med  af  det  om- 
satta  r  framkoJjadi  e.  i\)holJåodskan  har  åfven  denna  form  (jfr  mtii 
hans^D  tltl  omsMtn ingen  af  r  nyeng.  tkird  men  ags.  fridda;  rdrande 
former  med  omsaU  r  I  andra  indoeur,  sprak  se  Fie k,  W.*  Ilt,  141) 
Med  delta  e  for  aldre  i  framfor  r  kunna  jttrnf5re»  ffii.ketke^  ny hoW,  Kerk^ 
(oyhly.  ICircke},  flfri.  kertten  (kristen)  m.  fl-  —  Jag  lilJågger,  all  eol. 
tolkning  af  en  avårt  tnissbandlad  glosa  1  lex  aalica  {at  H.  Kero, 
Qlm^eti  in  der  Xear  Saiica  und  die  Sprackt  der  SalUchen  Frftnken,  Øiif  ' 
1869  (GL  d.  LS.),  s,  149)  skall  redan  dår  formen  iherihea  forekomtna. 


Bfdfag  til!  lårtfi  om  t-omljodet. 


hår  é  åoyo  olvecklat  sig  af  i  gOres  ytlerligare  sanDolikt  dåraf, 
alt  i  Uri.  ofta  t.  o.  m.  ursprungligt  t  QfvergåU  lill  é,  såsom  i 
fretÅo  i/råih€f  ferd^  åfven  {enl  U,  U,)  farda  *)),  hvilket  ord,  egel 
Bog,  alilid  liar  e  i  fl'ri.  ^),  cfrethe  (adjektivisk  ya-bildning), 
relhia  Ijåmle/riMia),  lest  jjamte  /?>;;  jfr  Tick,  W,^  JH,  '27 2 1, 
and-lete  (till  elt  germ.  r/i^aiij  v/ai/),  ^e^A  (jåmle  ^iVA;  se  om 
BtUi  ord  B.lbl  noten),  snethen  tpartic.  af  snttha)^  skeria  (jåmle 
^klnria,  gol.  skeirjan)^  thre  lallmanl  fOr  thri\  i  dessa  bagge  sisla 
ord  liar  I.  o.  m.  iirspruDgijgt  i  galt  ofver  till  c),  ww^a  (1  g, 
f6r  det  eijest  vanliga  wita]^  wedwe^}  (1  g.  fOr  det  eljest  van- 
liga  teidwe)^  m.  fl.^) 


*)  I  ITrl.  fdrekoainier  numligeri  ofla  eamma  ofvcrgång  friin  e  lill  a  fnimfor 
r,  tdni  Jag  ofvan  <a.  7  n.  Ij  uppvlsai  tov  fsvc,  och  nysvc,  Aodra  ex, 
frAn  JTri.  åro  6yra  (Jåmte  6eraK  faråch  (Jutnte  feneh),  iaria  i\L  ieria, 
flily,  ^cr^/i) ,  AiarA;c  (Jl.  JterÅte) ,  urorua  (It-  Aiefirvct).  —  Till  )1terliga  belys- 
ning af  do  gvciLskfl  liithorbnde  ordformerno ,  hvarje,  kvarf  kvam,  |DatH 
vard,  vara^  varda^  kan  det  Imr  fortjaiia  anroragp  alt  afven  i  nyare 
plaUyska  miuiiirter  dentia  srtinniii  fuverkan  uf  r  år  vanlig.  Så  har 
Klaus  Groth  (lioUUhisk  niunarr^:  bar  (nhty.  Bar),  hanj  (burg),  hark 
ibi6rk)»  Aort  (lijarin)*  kark  (kyrka),  parmilk  (perpendikel),  wark  (vcrk), 
m«  fl,  hilhoraude  ord;  och  >  mekletiburgska  munarlen  år  denna  ufvcrgång 
frftn  -er-  lill  *ar-  geuoingripande  (dock  ej  f ramfor  rZ,  rw,  r<i),  cnl. 
>*orgcr,  £?r<i77inmeiA- <ie«  mcHenburffischcn  DlaXtkiu  alterer  und  neuerer 
Z^t^  Leipzic!  1869,  8.  HP.  Afven  nyhollandskan  ofvcrflodar  af  på 
delta  satt  oinblldade  ordrormer,  Lex.  Aarde  (nhty.  Erde) ,  aardach  (ITrL 
trdtch,  nhty.  Mmc^I,  6ar*fen  (jiimle  bcrstcn],  Harsen  (jL  Hersen,  lijfirna, 
lill  formen  =  hjassa),  Hart  i.hjårta),  kamen  (jl.  hcmeri^  fjårna),  Staari 
IftljårlK  T.  o.  m.  gotlskan  har  två  bllhorande  fal)  i  lånorduti  karkara 
llat.  carcer]  och  tttkam  (lal.  tucema},  så  Tramt  rj  denna  éfvergflog  skett 
redati  pjii  Ual.  botteD,  dar  den  hr  nllinan  (jTr  J*  Storm  i  Mémoiret  de 
la  Scciété  de  LhiguUtique  de  Pam,  T.  Il,  ilst,). 

*)  Af ^ fil  andra  gcrmansfiråk  ha  i  delta  ojd  ofta  c;  sfi  fnfra,  1  g,  frethu 
(eljest  frithu],  ags.  freåo  ijanite /n^o ,  frÉoåOf/rié),  flxly.  -fredus  ofta  i 
Diimn,  liksom  fredag  /redus  allmanl  1  tatinska  urknodcr  Dcnna  så  all* 
manna  och  lidlga  forekODiat  af  e  oakladl  fuljande  «  —  i  fno.  dock  iilltld 
i:  friår  (slam  Jriåu'}  —  kan  tal  vacka  belankliglieier  mot  aotagandel  af 

*     (  som  ursprungligt  i  delta  ord,   som  dock  år  allmånl  (se  Fick,  W.'  Jli. 
190,    Crlmm,  DettUchtt  Wbrterhuch,    IV,   1,  a.  181—2,    Leo  Meyer, 
GS,   s*  73).     Skolie  icke   ordet  kunna  hora  tlil  den  sanskrltska  V  ^rai, 
utbrcdfl  (enL  Fick,  W.»  I,  148)? 
E*)    Att  t  I  detla  ord  ar  ursprungligt  se  Fick,  >V.>  111,  305. 

^j  Jfr  fiezienberger,  A-Heihe  s.  17. 


L.  F.  LefOer: 

Det  Alerslår  du  all  undersOka  fårhåtliiDclei  i  anglosacisiskan, 
I  ije  ålsta  ags,  sprak minnesmårkeo  Oona  vi  dfvergåDgeD  fråo  e 
Ull  t  i  2  och  3  pers*  pres.  iod.  sing.  af  slarka  verb  redan  fu!l- 
slaodigt  genorafordljfr.  Grimm,  Gr.' I,  763—64),  enligt  MarcU 
såvål  i  de  i  poesi  vanliga  fullare  forme rDa  (~est^  -eé^  som  i  de 
i  prosa  vaoligare  saramandragna  lormeriia  {-sij  -d).  Meo  jåmle 
dessa  aldre  former  finnas  ock  yngre  med  e  till  rotvokal  (t.  ex. 
drepestf  -ed,  etesi^  -ed),  enlij^t  \Iarch*)  ^Ags*  Gr.  s.  97}  i  fdljd 
af  »a  later  cooformalion  wilh  the  utlier  persons*  (namligeo  I 
pers*  sing. ')  och  helaplur.) ')•  Hår  Bnna  vi  ait«å  en  nybildDiog, 
som  visar  en  mårklii;  molsvanghel  tilt  —  och  dårigenom  be- 
kråflelse  på  —  den  af  mig  hår  I6r&i  antagna  otveckhngen  i  fno. 
och  ffri.  —  Se  hår  långre  fram  mera  om  dessa  ags.  verbalformer. 

Åfven  i  andra  ordformer  finnas  talrika  spår  af  inverkan  afi 
på  e  i  ags.  Efter  Ettmuller'*)  och  Greio^f  må  foljande  ex, 
anfOras:  hiddan  {beden  i  part.),  crtb  (stam  cribja]^  cwide^  ffift, 
gtldcj  hild  (Ja-stam  urepr.},  Itcgan  (men  leger^^  lippa^  micel  (och 
mycel)j  midd^  middel,  inilde,  milte^  nift  (men  fie/a|,  n'éfi,  rignon 
(ufven  mian,  -de;  mtnregnjan,  -^rfe,  ^  fhly,  reganon)^  Scilfingas 
\men  scelfe],  scilUng^  sthb^  sige^  sigor  {^t  * siger^t\år^  sigia)^  »iUan 
(part.  seien)y  spillan  {-de)^  åtihl  \f or  sttf i ^  val  hOrande  till  samman 
med  sief-n),  stille,  wicg^  wifel^  willan  (pret.  wolde  af  toelde),  wiaij 
picgan  (part.  pegen,  siibst.  -pegn],  pigmn  (=-  pignin]  daremot 
pegn)^  pridda,  OithOrande  former  mede  fort,  ehuru  såkerl  icke 
måoga,   kunna  kanske  nppvisas '^i  —   E  tim  titler  anfdr  till  ex. 


MP-A.  March,    Å    Compar^ve  Cfrtimmar   of  the   anglo'9aanm$   iangua^^ 

(AgB.  Gt),  Ncw-York  1873, 
')  Denna  tiar  naml.  i  igii.  liksom  i  ITrl.,  'fno.  uf  gummalt  «.      Del  hnr  litt 

latrease  ntt  se,    atl  de  tre  gcrmnnspråk.   som  r&rlora    i   !  2  och  3  pert. 

stag.,  också  i  namdn  bånseende  åro  hvarandrs  likd. 
■)  Jfn  ock  Hult«mann  Ad.  Gr,  I.  2,  8.  18. 
*\  Lexicoti  Ångloioxojucum,  Quecll.   165t. 
^  G.  W.  M.  G  re  In.  Bihliothek  der  angeUåchåiichm  PauU,  B.  III,  IV,  GlaiMT 

1,  II,  Caaael  &  Golt  l«Gt.  \SCA  iGrein). 
*\  Hit  hora  e|  de  adjektiviska  >a-bildjiingariia  -$ei9,  tredt,  som  af  G  ril  n  *å 

anglfvas,  men  Tål  aro  =  gite  (=*<?4*;a-,  Jfr,  fno.  «^r),  såsom  ock  Hevo« 


»g  tfll  lifftn  om  f*om1|ij(let. 


t65 


regnan-^  -de  jåmte  rtijnan  —   men   sådona  åro  iilan  IviTvel  ny- 

bildoingar, Jag  påminner  hår  om ,    att  i  verb  med   pret. 

på  '6de  infinitivens  /  icke  verkar  i-omljud  (ex.  ^»{/Ofij  hopjan]i:^t\\ 
i  full  dfvereDSfilåromelse  liarmed  icke  haller  inverkar  \rk  fOre- 
gåeode  c,  t.  ex.  heimjan^  vtårjan^  pegnjan.  Orsaken  h&rliH  ar 
uppeobarligen  den,  att  dessa  former  icke  funnos  i  denna  ge» 
Malt  vid  lideti  fOr  t-oraljudet  M* 


1  glosa«rcn  tlU  Beowalf  »krifver,  tråde  {^trådja-,  jTt  pret*  plur.  trfidon 
lif  ags.  tredatij  samt  sva.  vb.  trædnn);  sfi  val  ock  6re?fie==  hréme,  brasnte 
(jfr.  fhly*  breman  bram  ^brdmumiå)^  (eAdh-)  bede  =  bæde.  GodkanntiS 
(Ictma  forklaring,  9å  furfiiUer  SclUtiele  rs  anmarknlni;  om  de  Ire  forit- 
oijmda  ( DtVoni.  imlja  gftiild.  s.  H).  aiL  de  ifenoni  sin  vokal  afvlka  från 
dfriga  primåra  bildnni^'ar,  och  år  bede\cke,  så^om  Sehlueter  (a.  SL  s. 
57)  anger,  aekundar  biidulng  tlU  gol.  ^icid-  T 
M  En  stAr  TrAga  hr  Uer  den.  af  bvilka  aldre  [ormer  deasa  afgjordt  nyare 
biidningar  uUecklat  sig.  Det  vatiligaate  antai^undui  ar,  utt  liti  stå  for 
^taioTi,  *hdmon  genom  »iialoaiblldnliig  ehorncfjan  o,  i\J,Si\Gr\mm,  Gr' 
\t  907  [I  J^^etier  rerm.  Abdruckf  besorgt  t\  Scher<;r,  Berlin  1870,  ar  til- 
l&gdtom  deltaj:  •€&  lat  unorg.  W6ll  eskeinen  uuitnutzeugt*]  Heyae,  Ag> 
Gr*206;  jfr  Boilzuiann,  Ad,  Gr.  K  1.  «*  22?.  åfven  roraode  fs,  s,  165. 
170),  En  Iielt  ny  uppfaUning  år  framslald  afBegemanrit  2ur  Bedeu^ 
tung  dc^  »chteadien  prUteritum«  der  germanist-fun  SjtracJien,  Berlin  I8TL 
8*40,  n*  lian  utgår  friin  fs. ,  dår  dubbt'lformcr  på  -on  och  -ojan  fdrf** 
kommii  (e!^  tholonj  tholhjan,  ja  afven  tholeait^  tholian  iColl.)  llnnas)^  unser 
formeTna  pA  -ojnn  åUt  ocli  de  p5  'bn  och  -joji  dj'irur  ntvpcVlade,  j;imfor 
hirnied  ock  fhty.  knnjunktU-er  med  den  rullare  och  enligt  B.  aldre  foiTnen 
(ex.  minnoién  m.  11.  has  G  ri  mm.  Gr,*  U  S75),  »arul  anser  slutllgen 
dessa  vcrb  vara  bildnde  af  grarka  femln  på  *å  i-b).  Jag  Ullagger.  att 
åfven  ITri.  har  talrika  hitbdrand>^  blldningur  pk  -ja,  som  ej  haller  hafva 
i-omljud,  —  Med  bansyn  till  Upgi-mann«  luuivlstiing  tiU  Blarka  f<?mi* 
nina  på 'd  sådoni  grundvalrn  lov  ilcnnii  konjui^alJori  kan  fas  Icke  uiider- 
låla  att  fåsta  uppmurksnmheien  p&  Jacob  i  9  samling  iit  fhly.  hitbwrande 
vcrb  (1  uppsatsen  JJk  liedcutung  der  schuctehen  Conjvgation,  Beitr  s.  129  f.i, 
dår  man  finner  ett  bcigM  betydligt  antai  feminina  ft-stammiir  anfitrda  vid 
rootsva rande  verb  (a.  si.  s.  lo9—  HOJ.  —  Vore  Beeemanns  anfiirda  upp- 
faltning  af  -bjan  låsom  deri  ålsta  formen  rikllg,  su  vore  har  fultkomlic 
formel  motsvarighel  UH  litaulska  verb  p§i  -ojuiossb)  —  hvarmnd  ock  konj. 
satlo-  sa  ro  m  n  n  i  t  å  1 1  p  s  a  f  F  6  r  s  t  r  m  a  n  ii ,  Oesch icb  te  des  dtu  tschen  Sprach^ 
siamm64,  ^ordbau»en  1874,  1  B.  s.  IGH  iGfsrd.)  —  afvensom.  med  regel - 
bunden  motsvarigbel  melian  d^b,  lill  Islav.  på  -oj^th\&\  a  ctymolo- 
Kiakt  =a  d)  [oeh  sarijskr.  denominati\a  på  'å-jåmi  {?\  hvilka  senare  af 
Scblclcher  (l  Lituanica,  Wiener  Akad.  Sit«.  Ber,  Phil.  Hist.  Cl.  U  B.. 
1853,  a  155)  aammanaiållas  med  de  namda  liUverben].    Jfr  langre  fram. 


i«ts 


L.  P.  Lerøer  t 


Erier  dea  granskning,  som  nu  biifvit  verkslåld  ioom  de  sJlr- 
sktlda  fornspråken  i  dCD  ^ermaoiska  språkslammea  kan  mao  icke 
undgå  all  finoa,  hvilkeu  slående  dfvereDsståmmelse  eger  rum 
ineltaD  samlliga  germaospråk  i  fråga  om  ioverkaa  af  t  och  j  på 
foregående  e.  OnekiigeD  ligger  då  den  tanken  nura  till  haods, 
alt  denna  IJudbg  fdr  alt  ha  kunnal  få  en  så  vidstrackt  anvåod- 
ning  tnom  alla  gcrmanspråk  måsle  liafva  lagil  sio  b6rjao 
re  dan  pågemensamgerni^inisk  slåndponkt.  —  Jag  roåsle 
tiis  vidare  ndja  mig  med  denna  antydning  oeh  Ofvergår  du  till  ^ 
alt  taga  i  omprOfning  de  t  det  foregående  fCirbigångna  falL  V 

Inom   den   tyska  grenen   —  jag  såtter  tysk  mot  skandi- 
navisk  —  af  den   germaniska   språkslammen   hafva   vi   då  atl 
undersOka   de   fall,   då  r  oeh  h  slå  mellan  det  aldre  e  och  J'ol*^ 
jan  de  i  eller  j\  " 

I  g  Dl  (skan  Ønna  vi  hår,  liksoin  alllid  framfur  r  och  A, 
skriflecknen  ai,  hvarmed  sakerligen  ijudel  e  angifves.  Hår  kao 
emelleriid  fråga  uppslå,  om  della  e  framtOr  r  och  h  i  goU  år 
del  gamla  gemensamgermuDiska,  som  genom  desea  koQSonan- 
lers  ioflylande  Llifvit  kvarliållel,  eller  om  det  genom  en  setiare 
inverkan  at  de  nåmda  koDsonanlerna  nppslått  af  t ,  hvarlill  då, 
enligt  denna  åsfgl,  det  gemensaragermaniska  e  i  gol.  fUUkomligl 
genomgripande  skulle  hafva  ofvergåit  fOr  all  sedan  i  vissa  fall 
återgå  till  6,  For  den  fårra  uppfaltningen  ullala  sig  CurtiuB 
(SpalL  d.  A-LauL  s.  19),  Scherer  (GDS.  s.  138,  nol  *)  o.  a. 
Den  uppfaltningen  alt  i  ^oL  i  Iramfur  r  och  h  •bruttts«  till  e 
ur  myekel  allmån,  se  t.  ex.  HolUmann^  Ad.  Gr  1,  1,  s.  lli  J 
Weingaerlner,  Die  AnsspracJte  des  GoUmchen ,  Leipzlf 
1858,  s.  aSi  —  all  dessa  fOrf,  uppfalla  t  som  del  ursprung- 
liga  ^'ermaniska  Ijudet,  Letyder  fOr  oss  hår  intet;  vi  fasla  oss 
bloll  dårvid,  alt  e  hår  furktaras  vara  senare  uppkommel  af  t  H 
genom  inverkan  af  t  och  h^)  — .     Det  ar  iippenbart,  alt  deasa 


*)  Kexienberger,  »om  ulgår  fråfi  Ssiglen  om  e  s&aom  det  aldre  gcmco- 
aamgermaDlflka  Ijudel,  forklarar  ocK  tA-Beih€  %.  19  not),  Mt  •dic  got 
Brecbuiiften  ai  und  mi  nus  got  \  ood  u  eotstanden  und  mit  dem  e  und 
o  der  andcrn  deulactien  Dialectc  gar  nkht«  lu  Itiii  haben«!  i»cl  sh^l  i 
RODi  ti^rfdr  di) føres,  akaU  långre  fram  meddeJas. 


Bidrag  lill  Uran  om  t-omyude(. 


167 


«p5rsroål  åro  af  slfirsla  vigt  for  i?årl  fåreliggande  amne.  D&  så 
år  fOrhåilandel  och  då  ingeDslådes,  så  vidt  Jag  vet,  oågon  grund- 
ligare  undersokoing  egnals  dessa  frågor  fråD  den  Curtius- 
M  uIleDhoffska  teorins  slåDdpunkt  utao  Moll  forraodaoden 
eller  korta,  positiva  uUalanden  loreligga,  nodgas  jag  hår  iiågot 
utforljgare  —  dock  af  flere  skut  vida  koapphundigare  an  jag 
skulle  unskat  och  amnt't  ktinnat  fortjåua  —  styrka  dan  åsigt, 
jag  anser  vara  deo  afgjord  I  rikliga,  namligen  den  af  Curtius 
ocb  Schercr  i  kortbel  ultabde.  Jag  vågar  lioppas,  alt  den 
bevisniog,  jag  har  skatl  soka  iUagabrioga,  ålven  skah  tjuna  att 
ylterligare  Btyrka  sjålfva  ulgåugspunklen,  Danihgen  den  åsigt, 
80ID  jag  nyss  fdrklarade  mig  dela,  atl  got.  at  ar  tecken  fOr 
Ijndet  6,  hvilken  åsigl,  så  alimani  aotagen  den  nu  mera  år,  dock 
icke  kan  anses  vara  med  det  enda  vigtigare  skål,  som  plågar 
aoforas,  Damligen  det  regelbundna  ålergilvandet  af  grekiskt  « 
med  ai  (se  Weingaertner,  Ausspr.  d.'GoU  s.  39,  Uoltz- 
inaDD,  Ad.  Gr.  I,  I,  s.  12),  ftillstamJigt  hevisad  Ijrr.  Leo 
MeycTj  Got.  Spr,  s.  637). 

GoL  {ai  =)  e  anser  jag  af  foijande  skal  bcira  uppfaltas  som" 
det  aldre,  genom  iuverkan  af  foijande  r  och  h  kvar&lående,  ge- 
mensamgermaniska  Ijudel: 

1)  Emedan  en  jår.ifOrelse  med  aha  ofriga  germanspråk  visar, 
all,  af  ursprungligt  a  uppkomraet,  goL  e  {at\  framfOr  r  och  A  i 
regelo  raotsvarar  ufriga  germanspråks  e  i  samma  låge,  och  det 
då  maste  anses  sannohkast^  till  dees  molsatsen  kan  bevisas,  alt 
got.  e  har  samma  ursprnng  som  alla  OTriga  germanspråks  e  i 
motsva rande  låge,  hvilkas  e  har  åler,  enli^i  den  Curlius- 
Multenhorfska  leorin,  maste  uppfaltas  på  summa  salt^)  som 
alJa  Ofriga,  genom  gammal  ftirsvagnicg  al  a  uppkomna,  e-ljud, 
d.  V.  s.  såsom  icke  af  i',  ulan  o  mede  Ib  art  af  urspmngligt  a 
uppkomna.  Elt  anlal  exempel  skall  gifva  eo  åskådlig  bild  af 
ofveretisslåmmelsen   mdlan  got.   och  Ofriga  germauspråk  i  bu 


*f  Del  ar  n^mllgcn  uppenbarl.  alt  Ingen  anledning  flnaes  atl  uppfatta  e  i 
Qltv,,  fa.,  age.  heran,  tfri.,  foo.  bera  på  atmot  s^lt  uu  e  i  fhty.,  fs.«  age. 
stdon,  ITri.,  fuo.  ttela  och  alla  andra  ord  med  ganmmlt  e. 


168  L.  F.  Lefner: 

atsedda  fall;    hvarvid  det  år  att  marka,  atl  de  Dord.  och  ags, 
bryliiJDgarna^l,  såsom  utgångna  ur  «  (jfr  om  ags.  co  laDgre  frani), 

kunna  vittna  med  ofriga  germaospråks  e, 

A)  e  framfor  r: 
goU   airpa   hr   fhly.  erda,    fnfra.  ertha  (så  allmånt,  dock  2  cm 

tVMa-)),    fTri.  er^Ae  (allmåol;   irthe^}   blott   i   en    romskrift),  | 

»gs*  eordey  fno.  jdrd  (=^  *eråu\; 
got.  hairan:  fhty.,  fs.,  ags.  iéran  (i  ags,  mycket  sålian  heoran\, 

ffr[.,  fno.  icra; 
got.  hairhts:  \hiy.  peraht^  is*  herhty  ags.  5érA/,  ^rÅMåfven  JirA/, 

hriht^  hvarom  se  langre  framl^  fno.  bjarlr  (=  *5er^ar); 
got.  fairhvus:  Hity.,  fs.  feraA  (/crA),  ags.  ferh  (/coM),  fno,  ^of  j 

(^-  yeriva); 
goL/mrra:    fhl>\ ,  fnfra.  ferro^  jfr  fs. /crrano,  ITri,  ferne  ^  ags. 

feoTTy  fno.  fjnrran] 
goL  gaimsi    flity.,  fs.  gerno^  (Tri.  gerne^  iertie^  ags»  geomSy  fno. 

gema^  gjarna\ 
l^ot.  hvairbani    fhty.  hwerban^    fs.  htcerhhan ,   ffri.  At^erua,   ags*J 

hweorfan^  fno.  Avcr/a; 
goL  5iair7?(>:  fhty.,  fs.  ^ferra,  fl ri,  ^fera,  ags,  5ieorre,   fno. -f^^maj-j 


I)  Det  år   lydltgt,   atl  dfssa  brjtoingar  icke  pii  tiAi^ot  Bdlt  kuunii  tala  fdrl 
anlagandLl  af  co   br^tning  åfveu   i   got.     Ty   då  de  Torra   bestå  oti  aal 
seiiare    uppkommeo    bennpenhct   att   Iriskjuta  en   vokal   oiellan   e  och  ^1 
orh    såhiudii   i^ta.i   aLt  r   ej   langre  lålde  e  nånimst  tmmtbr  sig*  akulte 
den   gotiska    bnlniiigeo   bealå  daroiU  alt  «  franikallades  af  ri  —  Ltki 
lUet   kan    mao   af   dco   fno.   brytn ingen  ja   (en)  sluta  tlJI   en  got,  br)t- 
nlngadlftong    at   med    likiom    i    fno,   genom    brytning   framknfladt  <Xi  1 
Ty  det   ar   i    bag  grad  osannoliki,   all  om  etl  o  franikallai«  af  r  och  4 
(|fr.  Scherer.  GDS.  s.  UI),  det  icke  skulle  fått  plats  omedelbari  fram*  | 
for  dessa  konsoikantljud  (såsom  I  tna,).  uton  skulle  ha  skilts  frin  dem 
af  det  IJnd,  som  r  och  h  nnUmtxs  icke  kutinat  fordraga  fnimfor  sig. 

*)  Det  fnfra,  ovariJigEire  irtha  liksom  några  ih  andra  fali  (så  en  gang  Mrta 
for  det  vantjga  herta]  kunna  naturllglvU  ej  emot  det  regelbuodnt  ocb 
med  andra  gi?rmanspn^k  ofverensstammande  «  anvandes  som  bevis  t^ 
en  allmån  gotisk  ofvergåug  lill  i  ufven  framfor  r.  Hftrtlll  kun  man  IIU  \ 
litet  anvanda  deti  i  fln.  ofta  fiiirekommaBde  ufvergåneen  från  e  till  i 
fTtmfor  r,  ly  att  detta  ar  en  sen,  egendomllg  frisisk  utveckfiog  Tfi^ 
sådana  former  som  bim  (och  herrif  dam|,  htrda  {itchhenia,  bårdfi),  mJ* 
Om  Bgs,  i  framfar  r  se  langre  fram. 


Bidrag  tlll  ISmr  om  i-otnljudel. 


169 


gol.  vairpan:   fhty.   werfan^  fnlVa. ,  fs.  toerpan^  ftri,  werpa^  age* 

iomrpan^  foo.  verpa; 
got.    wavpan:    llity*   werdan^   fs.    weråan^   fofra.   wéW^an ,    ffri. 

u^ri/m  (i  synoerhet  en  iirkynd  afven  wirtha)^   ags.  weordan 

jflållaD  w?^rdan)j  fnOp  vcrda; 
gol.  vairpa  ladj.):  fhly.,  fs,  ward,  ffri,  w?er<A  (en  yngre  fornskrifl 

iwdfj  agp*  MTwrd  (=  werå%  weorå^  foo.  werdr. 

B)    €  frarafår  h: 
gol.  aihva-:  fg.  eAu-,  ags.  «A,  eok^  fHo.  jér  (^3  *<5or  af*)  ^éwar^ 

*ekwar) ; 
got.  faihu:   l'hty.  /cAo  (och  J?Au  genom  inverkan  af  m,  se  ofvan 

6.  152),  fs,  fehu^  tDfra. /^,  (iTrL  yia),  ags.  feoh,  fno. /^; 
gol,    raOitsi   flity. ,    fs.,    fofra*    rcAi,  (ffrL  rtwcAf),   ags,  rei/  (och 

riXf-)),  fno*  Téttr\ 
goL  saihs:   ility.,  fs»  ^eA*,  Ifri.  sea;,  ags.  *ca;  {seox^  åfven  riic), 

foo.  ^ear; 
got,  aaihvani   fhty.,  fg.  sehan^  (fnfra.  «$an,  ITri.  «l(i),  ags.  aeén^ 

fno,  ^'ci  ('^  «eAa,  parL  «^n); 
got.  slaihts:  fhty.  ^/^A^,  (ffris*  ^ZiticAf}^    fno.  #7^<^r; 
gol.  svatkra:  fhly.  uwehurj  ag  s.  *ifJer  Uf/?fl£>r). 
got.  iaihuni   Hl  ty,    zeAan^    fs.  tehan^    fnfra.  ten,  ffri,  (fiari  samt) 


M  Af  *éDar  kan  ha  bliftll  *A>r,  af  %m,  *éw€a,  dat.  *dwfl :  *oot  *éo  (jfr  */^anr  af 
^féwatir^  */cdtiyaftV} ,  i  det  -twi-  och  -i/?e-  efter  rf  flammaoBm&It  til  o  ^^ 
former  «om  j<5-ar,  j(5-ia  vore  åh  nybililtiingar  — ;  flller  ock  kunde  *éw^r 
ha  blifvlt  éoar,  hvoraf  éor^  i  ilel  w  dfvergålt  lill  Tokal  eller  langt  «  (jfr 
hirmed  Viekfffa  FFick  bar  W,»  III,  »i  grundformen  fwehvla]  —  *hMa- 
,*héol'hJifl,  och  etjligi  denna  forklaring  mdjilgen  *féorir  af  */éipr%r  iåm* 
mandragat  af  */éwarir},  i  &L  t.  att  borlfalJa  med  vokalforlåDgnlDg  (som  I 
de  anforda  orden  redan  fans)  såsom  efler  foregfiende  kort  vokaL  Jag 
underståltcr  båda  dcssa  forklar  In  g  s  for  s  ok  aiidraa  proftiltig,  dA  Jag  Icke 
ao  kaniiat  besluta  rolg  for  att  gifva  någotdera  afgjordt  furetrade,  Sakert 
år,  att  Fleks  forklariogiir  af /ur,  tjd  ra.  0.  dylika  ord  genom  antagaode 
af  hrylDiDg  (:  *jahm,  W.*  1,  477,  *tj(ilia,  W.»  III,  121)  aro  bevJaligcn 
orikligH,  såsom  jag  vid  an  nat  tlll  falle  skal  I  ådagalagga.  [Jfr  fsve!  ae  s.  152,  n,0] 

*)  Aga.  i  framfér  /{  I  U.  L  e  år  Bakerligen  sent  odi  egeDdomligL  ag  s,  aamt 
jårafijrJigt  med  IFrK  framfor  r  (jfr  a.  168,  n.  2),  i  det  åfven  1  ags.  ur- 
iprQnghgl  a  åiertlnnca  amu  1  framfor  h,  t.  ex.  miht  (jåmte  meht  og  malit\ 
nihi  {nehl  uf  nalU],  hWihan  {hlehfion  af  *htcUijanl  Alt  i  I  dessa  fall  pas- 
serat  meljanstadfet  y  af  ea,  såaom  man  plågar  antaga,  tror  Jag  namllgeo  ej. 


m ' 


L,  F.  Leffler; 


-lønø  (och  -tine)^    ags.  ten  (Mven  [ttfn]^    Tao«   tiu  af  'le&ii, 

-y'<f»  af  ^^^an  ^^eAan,  t^n-  af  *^eAm; 
got  ^ai%st>a:  fhiy*  zeswa  (fdr  ^iseÅ^u^a),  fnfra.  (glos.  Lip3.(  ie9etoa,H 

Dessa  tjugu   exempel   synas   mig  vura  oog  fur  att  gora  dal 
i   hog   grad   saanolikt,    alt   eo   gotisk   IJudlag   verkligen   fumiilflj 
enligt  hvilken  e  af  f&ljande  r  ocli  h  hindrats  från  alt,  som  d(V€ 
all  eljest^   ofvergå  till  t.     Vi  skola  låogre  fraoi  Qaaa,    alt  inail| 
redan  på  gemensamgermanisk  standpunkt  kan  uppvisa  eo  bos  r 
och   h   inneboende    kraft  att  skydda  e  mot  en   inverkao,    som 
e\jest  frumkallat  i,   att  vidare  spår  håraf  tydligen  visa  sig  i  alla 
tyska  germaaspråk;    det  år  ju  då   helt  naturligt,    alt  yi  skola 
återOona  samma  lag  i  gotiskan,   och  det  år  vidare  i  fnll  Ofver- 
ensslammelse    med    den    i    gotiskan    herskande    likformiga  ocllj 
genomgripando    tiilåmpning   af  (i   synnerhet  vokaliska)   ijudlaga 
som    i   got.    e  i   dessa   fall   aldrig   ofvergått   UH   i  utao   stads 
kvarstår  ofdrandrodt.  —  [\]an  linner,  hu  ru  som  alt  det  aororda 
afgjordt  talar  fur  alt  got.  tecknet  a«  maste  återgifva  Ijudel  e.| 

2)  Cmedan  det,  afven  på  annat  sått  an  genom  eo  jåm- 
forelse  mellan  got.  och  ufnga  germanspråk,  anatog  med  den 
som  nyss  gjorts  mtrd  haosyn  till  e  Inimfor  r  och  A,  kan  såBotftj 
fuUt  såkeri  ådagalaggas,  alt  goU,  på  ursprungligt  a  håovisaudeii 
o  {au)  framffir  r  och  h  år  af  gammalt  kvarstående  och  åler 
got.  e  (a/),  ufler  hvad  allmånt  erkanoes,  maste  uppfattas  pii 
samma  satt  som  got.  o  {au). 

Det  utiofvade  beviset  f5r,  af  a  uppkommet,<^:s  omedelbara 
geinensamgermaoiska  ursprung  ar  fOljande: 

En  jåmforelse  mellan  got.  och  Ofriga  germanspråk  ådaga- 
lågger,  att  ursprungligt,  d.  v.  s,  till  w-serien  hOrande,  indo* 
Quropåiskt  u  på  gemensamgermanisk  standpunkt  Ofver- 
gått  till  o  framfor  A.     Man  finner  numligen,  alt 


^1  Jnpf  hsr  i  ulln  de  aofurda  exemplen  forbigått  aådaaa  ordblJdningsr,  dkt 
i  etler  j  fotjt^r  på  r  och  h,  emedan  en  nu  roretagen  jåmforeUe  mtilåf^ 
dyllk«  bllJninirar  i  got.  ocli  dfrlga  germanspr&k  med  håoayn  UII  ro(- 
vokalen,  af  hH\  som  y[  tåDgrc  fram  skola  fiDna,  Tor«  hogst  olampil^ 
Ja  lait  YiUeledande. 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudet.  171 

got.  (xuhaa^)  «■  fhty.,  fofra.  oA*o,  ffri.  ags.  oao,  fno.  oarf («older 
form»  &fven  enl.  Clesby  och  Vigfusson;  vanligare  år 
den  Dyare  formeD  i/æi ;  samnia  dubbelformer  i  fsve.),  nysve. 

0X6] 

got.  batilUa  (pret.  af  bugjan)  <a  ags.  bohte,  bokt  (af  bycgan\  fs. 
gi'boht  (af  buggjan) ; 

got.  ciatiA^ar  »fhty.  /oå^  fs.,  fnfra.  dohtar,  ffri.  doehter^  ags.  <2oA- 
^  fornskandinaviska  ruospråket  pi  dolUriB^  fno.  (fJmV; 

goL  *dauhta  (antaget  pret.  till  dugan]  jfr.  Leo  Meyer  Got. 
Spr.  8.  582)  =«  fhty.  tohia,  ags.  cioAte; 

got.  daulUs^  Yål  oaktadt  skiilnaden  i  betydelse  »>  fhty.  cioA^, 
&fveo  dohta; 

got.  ga'drauht8^  drauhtinon,  jfr  fhty.  trohtin  [och  truhtin^  yngre  ^) 
form],  fs.  drohlin  [men  c2ruA<*),  cfruA^in^],  fnfra.  drohtin  (åfven 
drvA^Vi,  cfrti/i^in  *)] ,  de  saliske  frankernas  sprak  drochi 
(åfven  cfrticA^^)],  ffri.  drocfUen  [samt  ^rocA/  (Fdr  ^roÅ<?) 
och  dreckt^)]^  [ags.  c2ryÅ/;  c2rf%/,  dryhten^  drihtenW  fno.  ofrJ^^, 

got./auAo^)  «=»  fhty. /oÅa,  mhty.  voA«  (jfr  nyhty.  f.  Fochin, 
Grimro,  DW.  III,  s.  1863),  fno.  f 6a;  jfr.  ags.,  nyeng.  fox^ 
[fno.  foxj  ntr.(l),  hit?)  fs.  voA«  [och  vus^  enl.  Grimm,  DW. 
IV,  1 ,  330,  hvarmed  val  fnfra.  g.  pi.  vusso  afses] ,  platty.  ^), 


*)   I  detta  ord  år  visserligen  u  ursprungligast  appkommet  af  va  (se  Leo 

Meyer,  Got  Spr.  s.  582,  Fick,  W.«  I,  30),  men  u  åT  dock,  efter  hvad 

allmånt  antages,  redan  indoearopåiskt;  Jfr.  sanskr.  uksfian,  cambr.  i^h 

(Fick,  a.  8U). 
')   Dessa  former  bero  på  in?erkan  af  i  på  foregående  gemensamgermaniskt 

o;  med  andra  ord  hår  foreligger  en  art  af  t-omUud,  om  hvilken  långre 

fram.    De  anforda  formerna  med  u  åro  således  icke  hinder  for  den  app- 

fattning,  jag  ofvan  soker  gora  gållande  rorande  o. 
*)  4  håndskrifter  af  lex  scUica  ha  former  med  o  (drochi  drocf-  ro.  fl.))  6  ha 

former  med  u  och  stamslatande  i  (jfr.  forrå   noten!):  drucii  m.  fl. 

(se  Kern,  GI.  d.  LS.  s.  159). 
*)  Med  orsprungligt  u  enligt  Fick.  W.»  III,   187  (mot  Leo  Meyer,  Got. 

Spr.  8.  583). 
*)   Enligt  J.  F.  Danne  il,  WoHerhuch  der  aUmårkisch-plattdeuUchen  Mund- 

ortj  Salswedel  1859. 


191 


L  F.  Leffler: 


Dyfri,  *l  fo88^  nyholL  vos^  [dåreraot  fhly,  fuhs  af  slam 
/wA*t-  f6r/oA^*-  (jfr  s,  171,  d,  2)  liksom  ^ti*^  (f),  oyhty. 
Fuchs  pi.  Fuchséj  Fuchsin)\ 

got  •/a«A(?(?]-)   «=  nysv.  ia  (=  *Wa(?);    Bugge   fOreslår,    KZ. 
XX,   10,   Ml-    I  dfverensstammelse  med  lit,  luszis)]  jfr.  fs. 
loks   (i  Strassburg-giosoriia),  ags.  loxy  nyeng.  losSj  oyholi 
loschy  Dy  da.  los^  [duremol  Ib  ty.  luhå^  stam  luhsi-  af  lakst 
tjfr  fuchs)  ^  nyhty.  Lucha^  pL  jDitcA^e]; 

gøt.  laukatjan  =  Ih  ty.   MAo^jjan**),    jfr  ock   lohjan,    mhty, 
(oyhty.  ZoAel,  (l'ri.  /o^ci,  fno.  log^  iogi*); 

got.  laukmoni  <»  foraliolL  logchem^  iiyrri,  /dcAem^)  (åro  des&a 
ord  r^rkortade  af  lodimen^  iokman  och  motsvara  de  si  for* 
melt  det  got  ordet?); 

got.  nauh  =  fhty-,  fe.  noA,    Ifri.  noch,  DyholL  nog\ 

got.  saiiJits  "^  fhty.  «oA«  (men  oftast  deo  yngre  formen  9uht, 
jfr  s.  17 1  u.  2j,  fno.  séti^)  [Orriga  germaaspråk  ha  eodd&t 
former  med  t-omljod:  fs.,  ags.  suM^  ffrL  5ecAfe]; 

got,  \m~)  tauhts  ^=  fhty.  zoAi  len  gkng  i  gi.  K.  |jfr,  ihht\\;  ef 
jest  så  val  dår  som  annanslades  alltid  zuhi\  likaså  fs.  tuhi 
<eu  gang  i  nVVerdRner  Uebere^isler*},  age.  iyht^  tiht)^  ffri. 
tocht^  ags,  gå'toki  (ntr,),  (oA^a  (sv.  fem«,  Greio);  jft*.  fhly^ 
-«aAa,  fs   ^togOf  ffri,,  ags*  -io^a,  fno*  -togt, 

got*  plauhs^  jfr  flity.  ^oA«  fen  gang  i  gi.  li.,  eljest  Ofverall  fiuk^ 
med  V-omijod  af  o  titl  f*  liksom  zuht\  likasa  fnfra.  ^uAf,  ny- 
holL vlugt^  ffri,  /{ecA^,  ags.  ftijht]^  fno.  /2J£f^ 


lolL      , 
I 

I 


« 


V)  EiiUgl  C.  H.  SturenbQTg,  Oatfriuitcheå  WoHerbueh,  Aurich  I85T.    For 

den    wangerogska   munorteQ    teckuar   Ehrentraui   {Fricsitchet  ArcM^u 

1  B.,  OJdeiibyrg  IS49  [Fr.  Arch.J,  «.  368):  Fb$. 
>)  Med  arspruDg]igt  u  ml  Fick,  W.*  111,  276. 
*)  Fhty.   bar  dock  afven  iau^æum;   Jfr   FIck,    W.>  I,   271.     Leo  Mejrflr 

(Got.  Spr.  8.  582)  fattar  au  \  got.  koihatjan  som  aå,  Holtsmann  dåremot 

(Ad.  Gr.  1,  1,  243)  som  du, 
*\  I  nyda,  Itte  har  u  återkommit. 
*)   EJåda  fornieroa  ^olaii  jåmforetae  med  det  got  ordet)  infonla   hoi  5U* 

reoJburg. 
*)  Fno.  bar,  %om  kknåi,  åfven  formen  $åt,  som  y'Å\  står  for  »M  (iliioiD 

ikuar  f6r  tkåar,  hén  Jinnte  AiJn}  och  e|  f&r  *#uA(i-  af  ^#oA*r;  Jfr  Jåagr«  frun* 


i 


Bidrag  tfU  låno  øm  t-omljudet. 


ITS 


£U  beøtåmdt  undaiitag  från  den  genom  dessa  ex.  styrkta 
lag  irålla  vi  dåremot  vid  jåmfårelse  mellaa  pret,  plur.  af  slarka 
verb  af  li-klassen  i  got.  och  6fnga  germanspråk : 

mot  got.  tauhum  svarar  namltgea  flily.  zugurij  ags*  iugan; 
got.  plauhum:  flily.  ftuhun,  ags.  fiugon. 

Hår  aotar  jag,  att  låodelsena  u{?)  och)  analogiii  med  alla 
Ofriga  verb  af  samma  klass  på  gemeosamgermaQisk  ståad punkt 
bevarat  u,  som  dock  i  got.  gått  Ofver  till  o,  I  part.  pret.  af 
dessa  samma  verb  fiooa  vi  visserligen  6fverensslammelse  mellan 
got.  och  Cifriga  germanspråk: 
got.   tauhans   =>   fhty.   ^gan^   fs.   togang    ags.   togen ^    foo,   io^ 

ginn; 
got.  plauhans  =  fhty.  flohan^  ags.  Jlogen  • 
meo  då  verba  af  i^-klasseQ  i  atla  germatispråk,  utom  got.,  stadse 
ba  o  i  part.  pret, ,   bavisar  denna  orvereDs^lammetse  JDtet,   ocb 
vt  skola  också  i  det  fotjaade  af  aDalogiQ  med  verb  ar  »-ktasseD 
flaoa,  att  åfveo  har  på  gera.-germ.  ståndpuokt  u  kvarstålt. 

Bårmed  vågar  jag  anse  mig  bafva  afgarande  bevisat  den 
vigtiga,  så  vidt  jag  vetj  ej  fOrut  uppmårksammadc  jjudlagen  om 
QfvergåDg  från  yrsprungligt  u  lill  o  frarafor  h  på  gerne nsamger- 
tnaoisk  ståodpunkt.  Då  nu  delta  o  i  alla  de  yngre  germao- 
språkeo  —  jag  afser  hårmed  alla  utom  gotiskan  —  maste  upp- 
(attaa  såsom  oforandradt  kvarstående  ^)j  dår  det  åunu  återOnnes 
—  Dåmligeu  i  regeln  ofverall,  dår  ej  i  eller  j  foljt  dårpå  — ,  så 
år  samma  uppfattoing  f6r  got.  den  enda  aotagliga.  Huru  ona- 
turijgt  vore  det  också  ej  att  fdrulsåtta,  att  elt  got.  daiJitar  {-^ 
dohtar)  genoragålt  utveckiingarna:  duhtar-^dohtar  (gemens.-germ.l 
duhtar—dohtar  (de  båda   sista  sårskildt   gotiska  utvecklingar)  I  ^) 


O  Det  år  tydligt,  alt  hår  ingen  gruDd  nones  att  aotaga,  att  o  skulle  åter 
ttppkommit  af  ett  n^  &oin  forut  varJI  o.  Ty  har  sakoas  den  forolBått- 
ning,  8oni  ligger  liJl  grund  Tur  oamda  visserllgen  otroliga,  men  maj- 
liga  aotagandc  i  got,  nåBiligen  en  \  alla  andra  fail  an  framrdr  r  och  h 
genomgående  ufvergång  fr&n  a  till  u.  Fbty.  iohier  kan  Ici^e  rimligtvift 
på  fhty.  standpunkt  med  båDsyn  Hil  altt  o  ha  en  annan  histnria  m 
fhty.  morgan  eller  hold  (jfr  s.  1G7,  n.  \), 

»)    Det   viii  saga:  h  skulle  har  farst  safenal,  afi  fftlt,  sa  forbrat.  sn  fiterfftlt 
beoagenhelen  får  o  \  st.  f.  u? 
Hord,  lIAflir.  for  aiol.  of  pi^dif.    Ify  rckkt.    It.  |2 


med 

4 


Från  de  goL  p  lur  alf  orme  rna  anctuhumj  iauhwtty  ftlauhum^  med 
sloa  o  nim  motsvarighet  1  orriga  germaaspråky  såsom  sin 
ofvao  visades,  kan  elt  skfit  for  en  allmim  oyare  speciell  goti 
5fvergång  Ma  u  Uil  o  jcke  håmtas^  så  framt  mao  ej  vili  alldelei 
underkanDa  de  easlåminfga  vitloesbdrd  Mq  alla  ofriga  gerraan- 
gpråk,  som  ofvao  framdra^its*  Jag  ser  i  de  tre  oåmda  goU 
formeroa  eo  fortsatt  verkao  af  deo  ofvao  uppvisade  gemeo^jfl 
germ.  Ijiidlageo,  ett  fullståodigaode  af  den  genom  dess  tiliåinp* 
oing  ufven  i  falt^  som  forut  varit  uudaatagDa,  således  eo  eo- 
staka  nyare  gal.  ofvergång  från  u  lill  o  framfor  A,  viUoaode 
åfvcn  den  alt  got.  k  forlfaraode  foredrog  den  senare  vokalen 
framfOr  den  forrå*  En  marklig  motsvarighet  bildar  fno.^  åht 
afveo  ^  framfOr  A  ofvergåLl  till  å%  ex.:  péUa^  Cp6hia,*paida\^ 
øUa  (—  *6hta^  ilhta^  got,  uJUvo]^  oeri  {=  'okira,    *ilhtra^  got 

Af  hvad  hår  nu  blifvit  uppvisadl  framgår  som  eo  oafiislig 
slutfåtjd,  att  afven  geoom  r^rsvaguiDg  af  a  uppkommet  o  framfdr 
h  i  got.  maste  anses  hafva  all  jåmt  oforåndradt  kvarslålt,  att 
sålunda  det  got*  aé  framfor  h  maste  anses  vara  det  gemeosam- 
germaniska,  afven  i  ofriga  germaospråk  i  regelu  kvarståeode^  o. 
—  En  likariad  bevléitiiDg  med  håosyn  till  af  a  fdrsvagadt  o  fram- 
fAr  r  kan  icke  åvågabringas ,  då  urspriiogiigt  u  framfor  r  icke 
torde  finnas  i  got. ^)  (jfr  Leo  Meyer,   GoU  Spr.  8.583);  meo, 


'^  U<-irL  rojer  sig  ea    rullkomllg  molgvarighct  lill  den  af  mig  oftaa  (§.  t2| 
uppviaade  ofvergåfigen  från  t  Ull  é  i  fno.  framfor  h. 

')  R6rande  Ifmgder)  af  dessa  u  se  Holtzroann,  Ad.  Gr.  I,  1,  a.  9;  Jfr  (»cl 
om  puUa  W  Immer.  Fno.  FormL  9.  26. 

*i  M&jUgen  skulle  dock  hit  kunna  foras  dorr,  for  bvUket  ock  Fjck»  W.^ 
in;  151.  an§er  co  gcrmanlsk  grundform  dura  (af  ursprungligt  drara,  Jfr 
uhå  af  vah*  ofvaa  s.  171  n«  1}>  1  ofverens^tåmmelse  med  ofTao  styrkti 
6fvergåDg  från  uhtan  till  germanlskt  okåon  bor  ock  etl  german.  doro 
ajii^ttas;  jfr  got.  daur^  daurø,  fhty,  tor^  n,  (meo  tuH,  L,  octi  v&l  ød 
ansiutning  diirtill  tura,  1],  h.  dur.  Dir,  pi.  doru  (Hél.  Mon.;  Golt  har  en 
gang  duru,  Mon.  eo  gang  durun  [mol  2  ggr.  dorun  I  Cotl.]  genom  »o* 
Terkiin  af  réljande  u;  f  11  fra.  regelmtt  duri\,  plaUjf.  d&f  [af  dar;  Nerger, 
Mckl.  Gr.  9.  130),  (Tris.  dor  (arven  former  med  u),  nyfris,  dore,  doarv,  ddr 
(euU  Hichthofen  Afr.  W.),  ags.  dor  nlr  (och  dum,  T),  fno.  har  dår* 
emol  ej  o  au  uppvlia,  titan,   dår  ej  p  genom  i«omljud  finnes,  blolt  tt. 


Bidrag  tlli  lån  o  om  i-om1jydeL 


m 


då  hvad  som  galler  om  h  af  tått  insedda  skål  uf  ven  maste  gåila 
om  r,  kao  det  med  det  orvan  utvecklade  åfven  aoses  vara  be- 
tisadt,  att  got.  at£  framfCr  r  år  det  oforåQdradl  kvarstående 
geaiensamgeriiiaatska  o. 

IVIen  ha  nu  r  och  h  haft  eo  sådao  kraft  att  skydda  ett 
framfOr  stående,  vare  sig  af  ursprungligt  a  eller  af  u  uppkommet^ 
o  från  deD  eljest  i  got*  genamgripande  Ofvergången  från  o  till 
te ^  så  år  det  mer  an  sannolikt,  att  de  på  samma  sått  skyddat 
e  från  den  motsvarande  åfvergången  titl  f\  alt  gålunda  got,  ai 
år  det  kvarstående  gemensamgermaaiska  e. 

Men  det  år  icke  DOg  med  alt  [r  och]  h  haft  denoa  mårk- 
liga  inverkan  på  urspruogligl  ti;  såkra  spår,  eburu  visserligeo  få, 
kuuna  ock  uppvisas,  &om  håalyda  på  en  dylik  iDverkan  på  ur- 
spruDgltgt  t.  Jag  har  sparat  att  framstålla  detia  lils  du,  emedan 
den  nårmast  furegåeode  utredniogen  lorde  f6r  låsaren  vara  en 
lika  vigtig  forutBåltning  fdr  den  riktiga  uppfattningen  af  de  f5l- 
jande  ex.,  som  den  varit  ffirmig,  och  emedan  det  foregåeode  ana- 
logislutet  från  f5rhållandet  med  u — o  \  de  Oestes  5gon  torde 
vara  vida  kraftigare  ån  det  nu  fdljande,  till  så  h&gst  få  fal)  in- 
akrånkta  beviset. 

Jag  finner  altså  vidare  goliskl,  af  ursprungligt  a  oppkom- 
met,  ai  vara  det  kvarslående  gemensamgertøaniska  0, 

3)    emedan   på  gemensamgermaniak  standpunkt  ur- 

øprungUgt  i  dfvergått  till  e  framfor  r  och  h  och  delta 

så  uppkomna  e  maste  nntagas  hafva  kvarstålt  orOråndradt  i  g^\, 

Ett  ex.  på  dnnna  Ofvergång  framfur  r  finner  jag  i  got,  vair 


g.  pi.  durd,  d^  durum,  h  vi)  kel  fdrklaras  da  rat,  att  4»rdet,  t&kftom  agt.  fem. 
(hvaroDfi  H e > n e ,  Ag.  Gr.*  %,  282) ^  år  it-«tam  [jfr  håroin  Jangre  fmin).  — 
Åfven  aiidra  europnlska  språJt  ha  o  i  delta  ord:  tat  fortid  cambr.  ciar, 
fornjriBka  dorua  (afven  u-atam,  eol.  Curtlui,  Gr*  «.  2h9i],— 

Ltkafeå  kunde  liit  foras  got.  aurtU  (=  orii-  nturH'  af  urspruogl.  indoeiir. 
iforf-,  Fick,  V»i*  III,  35)  ags.  ort-  [men  fao,  urt,  fsve.  yri,  ly  i-stam; 
jfr  tårjgre  fmin] ;  ]fr  fhly.  ka-orzm  (Graff,  I,  477). 

05  Jag  an^er  dessa  ex.  ej  ftilU  sakra.  ar  del  dårfor,  att  indoeuro- 
påiaKt  va  val  skulle  Jiarva  ktinuat,  utan  att  paseera  mel  (an  glad  let  u, 
direkt  ofvergft  till  o  ]J\. 


176 


L.  F.  LerHer: 


=^  fil  ty,  tøcj-'),  fcer-alty  teero-dhéoda  ^  wéri-gett  | lagarnes  wéri- 
gildus')]^  fs.  wer^  wer-old^)^  fnfra,  wer-oft,  ffri.  war-ld  (fdr  wer- 
ald  genom  inverkan  af  ry  jtr  g.  163  n.  I;  iifven  wrald)^  tcer-lik 
(fur  werld'iik]  Ufven  wraldlik]^  wer-geld,  ags.  w«r,  wer*cyn^  twr- 
peéd^  wer-oldj  wor-uld  (geoooi  ioverkao  af  w  får  tcHsr-),  fno.^J 
tJ€rr,  pi.  verar  \  ver*pjéåy  ver-old.  ^M 

Deo  germaoiska  gruDdformeo  af  delta  ord  år  således  tøøra«, 
som  åler  uppkommit  af  aldre  wira-;  jfr  IJL  v^aa  (^-  virag}^  lat 
vir,  fin  fer,  pL  JirUy  fiur^  sskr*,  zend,  vira,  hviika  tydligen  hån» 
visa  på  t  såsom  urspruegligt  i  delta  ord*|.  Andra  ei.  kunna 
ej  anforas,  då  ursprungligt  t  eljest  aldrig  torde  fCrekomma  i  gol.  ■ 
f ramfar  r  (jfr  Leo  Meyer  Gol,  Spr.  s.  541—2).  — «)  H 

Mågra,  al  la  germanspråk  genomgåeDda,   ei.,   som   kuona 

')  Dei  Bf  Grarr  {t,  9^1)  Mn  Muspilli   onforda  uuiitt  bur  ej  als  hit   (det  ar 
=£  t^uiru  af  trtiiV,  fiur;  »e  MCiHenhoff  och  Scherer  DM,*  s.  7), 

*)  1  tn   urkund  fr&u   779  ftuirigeldo  IGraff,   IV,  19?) »  sakertlgen  geoom 
invurkaD  af  det  fOljande  i,  hvaroin  langre  fram. 

')  £n  gAog  forekommer  v^arald  genom  jnverkan  af  r  pi  e  (se  barom  s  I 
n.  1);  Jfr  åen  HtL  formen. 

*)   Den  fno.  pi  u  rolform  en  -verjar  (1  åkip-terjort  Vik-vfrjar  mfl.),  som  boi 
Clca»b>  ocli  VjgfiisEon  bUfdres,  ar  uppenbartifijen  ett  helt  anoat  ørd 
af  Blam  var  ja- ;  jfr  ags.  pL  -tcare  (Jiiym-ware)  och  I  synnerhet  de  lysU 
namnen  Bajuvarti,  ChaH*uaru  m.  A.   (Jfr  Grlmm.  QuthkhU  der 
tchen  Sprache,   3  Aufl..  Lelpiig  1868,  «.  642  oot.**),  —   Hade  mao 
aOednlng  på  'ja  af  Btammcn  i  verr,  skulle  den,  enligt  fivad  Jag  I  boi 
af  dcnija  afliandling  uppvlsat,  i  fno,  nodTåndlgt  ha  lydt  virya'. 

^)  Leo  Meyer  (Got.  Spr,  i.  542}  ur  li^eksam  rorande  uppfattnlDgeo  af  i  1 
detta  ord.     Pick  (W.*  III,  306)   uppgcr  eu   germaolsk   grundform  vtra, 
d. T. a.   anaer  e   varii   fdrsvagadt  af  a.    Bezienberger  aåger  (A-Beibe 
a.  65  not.  I).  alt  detta  ord    år   -nlcht  gan£  klar«,   men  antnr  dock  en 
tg.  grundform  tara  och  jiimfiirgrek.  fo^oi^  ovQoi.    Vittneamålen  från  «IU 
ofrlfiii  europåi&ia  sprAk  (af  den  indoeyr.  familjen}  med  e  eller  i  tlll  vo- 
knl  tala  dottk  »fgjordt  emot  denna  sammariftallning,  s&  frsmt  man  eljfii 
Titl   hMh  pli  teorln    om   en   f^emenaamenropålik  forsvagnlng  af  A-ljudft 
till   e,   på  hvilken   teori  just  B:s  anforda  afhandling  ar  grandad,    —   I 
forbfgåetide   mh  anmurkas ,   all  grek.  olgo^  val  mirmast  motsvarar  ugi 
'Ware^   -trnrof,  jfr   ock   fno.   'verjar*  —   Denna   atåndtgt  ålerkommati 
tvekan   om   detla  ordj^  grundvokai  ur  uppenbarUgen  foran ledd  af  de  gei 
mnniska  formerna  med  e,  hvllka  man  hltljls  Icke  kuitnat  tilfredtstAllam 
fork)  ara. 

•)  \  fno.  Ønna  vi  tcke  någoti  dfvergång  från  i  till  é  framfor  r,  aåsnni  (ur 
hå lian  det  var  framfiVr  h  ijfr  ofvan   »    I2|;    ex:  sp(ra,  Urr,  virr,    Oetti 


ørd 
tyska 

an  d^l 


I 


B\åfitg  t!ll  lirin  om  t-omljtidet 


177 


ådagalligga  en  ^motsvaraode  åfvergång  från  t  Ull  e  framfOr  h, 
fionas  ej*  £tt  urspruDgligt  i  lir  också  i  deooa  ståltning  sållsyol 
på  det  germaDiBka  språkområdet.  Af  fdljande  ex«,  meti  tramror 
all  af  analogin  med  oysB  anforda  fall  saml  med  behaBdlingen  af 
ufBprungligl  u  i  samma  lage,  vågar  jag  dock  slula  lill  en  forn- 
germanisk  Qfvergång  åfven  af  i  Lili  e  framfår  h: 
goL  maihsiuB  (h5rande  till  germ.   verbet  migan)^  jfr  ags.  mex^ 

meohx,   [åfven  mix  (1.  L  B.  Phil.  J,  38),  jfr  fl.  169  n.  2]; 

[men  flily*  mist  regelbundet  zl*'mehBiU'  ^'mestu-  *mtVu  genom 

mverkan  af  u\, 
got*  *vaihål  f^rutsåtles  af  fhly.  wthsaly  wek$ai6n  fmen  regelråtl 

ki'wihsliy    och    wt/isltit    Lili  inQn.  *wiksljan\    fnfra.  har  ock 

genom  inflylande  af  i:  wihail^  nyholl.  wisad^)]^  hOrande  lill 

Vvik  i  lal.  vices  (Fick,  W.»  I,  784); 
got.  *la{hvn  =  fhly.  khan  (aldrig  accenlueradt;  antas  dock  all- 

månl  =  Wtan)^  fno.  lén^  fags,  Udn  =  *lehn  med  brylniog 

ea  ibf  60?;   åfven  læn  ^  *lehn^  lin  med  tidigl  bortfallet  hJ 

eljest  æ  svårfiirklarligtp); 
[fhly.  speh^  spekt  jåmfCtrdt  med  sskr.  ptka^  lal.  pica^  picus'i  så 

Pick,  W.«  [,  264;   oifn  annorlunda  W.»  Hl,  352]; 
elt  got,  *'ta%hon  motsvarar  fhly,  zthån  f«commlllere,  reficere»  ®), 

Graff,  V,  684),    ags.  teen,  teede  (=   Uehon^  -Bda)   åfveo 

{téhhan?*)^    ieohhjan^]   =   *tehjan    [for    formen    iihhjan   jfr 


uUerenBAtitQinier,  sora  inan  finner,  vul  med  de  tno.  Ijudregler,  som  jag 
ofvan  oppvisat,  enligt  hviliiu  h  kvarhfiller  c  mot  foljande  i: s  octij:s 
innjUinde,  men  dftreniot  icke  r, 

Fdo.  har  £n  iitman  blldnlng  med  I:  i'^,  som  ej  lycies  stå  for  *vihd 
—  hvilket  ju,  enligt  hvad  jag  s.  12  uppvisal,  bort  bli  *véhål  —  utan  fur 
vik-a!  (till  tika,  veik\  orh  slledea  c]  bur  till  stimmaD  med  de  fhly.,  h. 
orden,  till  bvilka  sakerllgen  ej  batter  ags.  wriscl  bor 

^)  Ed  helt  anoan  hildning  ur  fno,  Mn,  sve^  Idn,  age.  *ldn  (forulBUttes  af 
Dyeng.  ^oart] ,  ocb  elt  mojlfgen  f^Asom  dubbelform  lill  iehun]  beflntllj^C 
rtity.  lihan,  bvilka  bufva  ursprurigligt  a«  (goL  eft);  jfr  ock  fs.  adj.  ^l/tni 
(flfi  Hcyne»  Bél.)  el  Mm? 

>j   t>el  af  Graf  r  burmcdMmmaiifordaj^e/iøitjIngere.lordevaraGttheltaiiDatord. 

V  Denna  form  |fdr  *te}tjan}  anforea  nf  Graff^  a  sL,  men  återfjniiee  hvarkcn 
bas  Elimnller  ell^r  Grein. 

*)  Fdrhåtlondft  mettao  de  bagge  verbal  formerna  ^e^i  teol^an  u,  tom  mau 
li^tt  fltiner,  det  samma  sum  mellan  t$.  tholou  oeb  thoijan  yfr  ofvan  a.  ItiS], 


178 


L*  f.  LefØcr: 


ofvan  s.  169  d.  2j,  fao*  tega-sk  (i  perifragtisk  anvåndning: 
tégoåk gdrvay  Cleasby  och  VigfussoD,   lED.  uoder  ijd% 
lidraøde    lill    samma   rol   som  germ.   verbet  Hhan  och  fålj 
bildande    en    gennanisk    motsvarighel    lill    laL    dicare.     På 
detla  sista  ex.   lågger  jag  den  Irufviidsaktiga  vigteo,  då  del' 
ju  år  fullstandigast^). 

FOr    antagaodel  af  en  gemensamgermaDisk   ofvergång   från 
t   UH  e  fiDQer  jag  vidare  etl  st5d  i  de  goL   pluralformerna  aff 
preL  af  8larka  verb  h5randc  tilll-serieD,  ^kmm  lathvum^  taiivum^ 
paihvum^  i  hvilka  h  antagljgeo  på  grund  af  en  af  gammalt  kvar- 


Q.  i)*     Jag  fuflter  sårskild   ujipmårkssmtiet  vid   formen  teen,    dA  deooa 
kofijug.  1  ags.   eijm  al  I  lid  har  -ja  \  Inf. 

Dessa  Mda  verb  ha  dock,  enJigt  min  tanke  ,  intet  annat  med  hTaraodn  ^ 
att  gora,   ud    att   de  hurledas  fråu  samma  lot.    Betydelfien  af  det  p«tl- 
frastlBka  iega-ak  slammer  ej  als  med  det  vanljga  tjd,   men  dåremot  \ik\ 
med  aga.  ledtif  teohhjan  •facere,  statuere.  cooEtl toere,  decernerer  censere* 
{tnl  Greio).    Fno.  tjd  hier,  af  bvars  bctydelscr,  »to  shew*  och  -to  tell^  J 
relute*  {en\.  Cleasby  och  VigfuseoQ),  deD  aeoare  motsfarar  dea,  som 
återinneE   hos  ^oL  ga-teihan,  •niizeigen,  tTziihteni  (enl,  Heyne  Glomt  ' 
ttll  UlOJaB),  fir,   såsom  jag  redan  lofvan  s,  12)  aoi^dt,  jast  gammB  Terift 
aom  detta  goL  starka   verb  teihan.     Leniiiing  af  stark  bdjolng  aer  Jas  1 
pres.   té  for  aldre   '^téa  (icke  fur   téi  eiill^jt  verb  med  •atammar  på  -e*^l 
såaom  Wloimer  uppglfverp  Fno.  Korml.  s.  142),  tér  for  <^(r  all  Hkitålla  | 
med    ii,  éér  ht  »jd,  och   mojhgen  part.  pret.  ntr.  iéå  (I  å.  iiddan.    for*  j 
tiåller  alg  lill   mask.   ^tétti  llksoni  séå  lltl  j^nti).      Alldetes  aoatogt  år  ^ 
forhållanrtel  med  Ijd  li  lår,  hvarltll  dessulom  Ooneg  en  marklig,  nfcjordt 
hevlsande  \mm,  parL  prrt  plur.  léiir  icpl,  C  leas  by  och  VlgT);   aJUå 
=^  got   leihvan,  pres.  leihta,  [laUtt^  laUtmtm)  laUivanå*    Dessa  tvånne  verb 
bora    darfor   med    slna    nu    arigifna    former    i   fornnorska    grammallkea 
uppfåras    under  den   alarka   konjygatioften  hida  —    btiå  —  hidum.     IH 
sYaga   preterlta   åro   naturligtvls  nyare  bildniiigiir,  hvllkal  uppkomit  JåU 
forklarae   daraf,    alt    det  garn  la    htarlia    p  re  te  rit  u  ni    enllgl   fnu.  Ijudlagar 
kommil    att    alldeles    sammanrBlla    med  pres.;    at  ett  fno.    uraprUiigllft 
*taih  akulle  ju   bJI   U  iJksom  af  hnaig-^hné  (jiimte  hn^gl   Jag  lillåsgO', 
alt  preteriliforinerna  iiåa,  léåa  aro  blldade,  medtiii  verlien  an  helte  ♦*&. 
prea.  ié,  part.  *iénn ,  *léa,  li,  lénn,  mi'dan  diirtmol  tjdåa,    Ijksoni  pre- 
seusformerna    tjdi,  tjd^  part.  ijéér^  pres.  feonj.  Ijdi  (jåmte  Wk  ImpenL 
Ijd  ijåmte  lé   iippenbart  iiro  yngre  nybtldulngar  efter  de  yngre  tnflciiUv- 
fotmerna  tjd,  Ijd. 

^*)  Det  ar  t)dllgl ,  att  saknaden  i*f  del  moiavarande  goL  ordet  hår  betyder 
lolet,  ty  att  delta  maste  hafva  lydt  iathony  dårom  kan  teke  lida  uk%(^i 
tiflfvel. 


iran  om  »-omljudfli. 

Stående  [ooetlsk  egendomlighet  i  goL  framkallat  e  for  t,  alldeles 
såsom  det  i  motsvarande  faji  iooni  verba  af  w  serien  tttl  fort» 
såltnlog  af  cd  bevisligeo  gemensamgermaDisk  Ijudlag  framkallat 
o  før  u.  Liksom  i  detla  seoare  fall  ar  åtVeo  ufvergåageii  i'dl  e 
bar  blolt  got.  ocli  ej  alt  fioua  i  Ofriga  germaospråk.  Så  har 
fhly*  prel.  plur.  zigen  (af  Bihun)^  liwun  (af  lihan)^  dtgen  {af 
dihan)f  a^s.  sigon  (af  sihan)^  ligon  (af /tAan),  wrigon  (af  i^rlAon; 
alia  enl.  March),  Mol  goU  part.  prel*,  åfven  med  c,  ^tå  lika&å 
ofriga  germanspråks  med  i;  fhly.  zigan^  lihan^  digan^  fa.  githigany 
liwan^  ag§,  stgen^  tigen  (af  ^Åan],  ligen,  wrigtn*  Vi  8e  liaraf, 
atl  åfven  i  part.  preL  eci  sarskild  gol.  utveckliog  fdrsiggått  iaom 
i<*6erieti;  aolagtlgea  år  dårfor  fOrhållaiidet  sådant  åfven  inom  u- 
klaaseQ,  dår  dock  en  skenbar  OfvereusslåmmeJse  herekar  mel- 
laD  alJa  germanspråk,  såsom  vi  nyss  seU  (s.  173).  Jag  titlugger 
hår,  atl  fno.  part.  Unir  (af  Ijå)  val  har  e  for  t  {lénn  af  Uehenn, 
*lihans)^  men  detla  ar  hvad  (nan  på  sårskildt  fno.  standpunkt 
maste  vånla,  då  ih  hår  maste  bl  i  eh  lika  val  sora  ih  blir  éL  -- 

Vi  bafva  funnit,  alt  den  omatåodigtjeten,  att  i  got.  or* 
spruDgligl  I  och  w,  ocb  icke  bioU  de  från  a  fdrsvagade  vo- 
kaleroa,  återOnnas  såsom  a(  aé  framfor  r  och  A,  langt  ifrån  att 
utgora  något  bevis  mot  de  nåmda  got.  skriftecknens  uppfattning 
såsom  lecken  fdr  e-  och  o-ljud  eller  mot  dessa  e-  och  «?-ljuds 
likstållighet  med  ofriga  germanspråks ,  då  de  åro  fdrsvagade  af 
a,  och  deras  egenskap^  i  detla  fall,  af  i  de  sårskilda  german- 
språken  från  gemensamgermanisk  {e  oflast  fråo  gemensameuro- 
påisk)  tid  kvarstående  fdrsvagnlogar  af  indoeuropåiskt  a,  tvart 
om  utgår  ett  kraftigt  stod  bårfor  ^). 

Till  alt  hvad  nu  blifvit  anfordt  fdr  nåmda  uppfaUning  af 
gol*    at   ocb   au   skal  I   långre   fram   an   ett  vigtigt  skål  låggas. 


^)  Del  Ir  emellertid  Just  denna  omsiåDdigheL,  att  ai  ocb  au  aro  alt  IruJTa 
for  Qrøprungllgt  i  octi  u,  som  formltt  Bezzenbcrger  utt  féfkbru,  atl 
gat.  ai  ocb  au  ej  kuuon  bafva  det  ringaste  alt  gora  med  ofriga  gerinati- 
t(»riks  e,  o  IJFr  ofiran  s,  166  n.  1)1  Jag  vågar  hoppas,  atl  lusaren  h&raf 
sKall  dommn  atiDorlunda  1  deiina  fråga. 


180 


L.  R  Leflfier:   Bidrag  tUl  Uran  om  i-omljudct. 


Då,  eller  hvad  genom  deooa  uadersokQiDg  blifvit  ådagalagdl, 
i  gat.  ordbiJdDiDgar  sådana  som  bairhtet^  vairpida^  fairma^ 
airzjan^  garaihtjan^  saihviB  ai  år  det  kvarstående  gemensatn-fl 
germaniska  «,  fiona  vi,  att  i  got.  i  (,»,),  ;,  hurudaot  an  fOr-  " 
hållaodet  raå  vara  i  ofriga  fall,  såkert  har  icke  inverkat  pi  fore* 
gående  é,  då  r  eller  h  ståll  emelian  dem,  narmasl  efter  e.  I 
del  senare  fallel,  då  h  røljt  efter  €,  flona  vi  en  Ofverensståm- 
melae  med  fno.  och  i  denna  5fverensståinmelse  ser  jag  ett 
vigUgl  8l5d  for  det  anlagaodej  jag  ofvati  (s.  12)  gjort,  att  det  år 
det  gamla  «,  som  har  i  foo.  orubbadt  kvarstår.  I  det  fOrra 
faltet  åter,  då  r  foljt  efter  e,  Qnna  vi  i  got.  en  vigtig  afvikeUe 
Md  foo.,  en  afvikelee  som  dåremot,  såsom  vi  straxt  8kola  Gnna, 
har  till  en  viss  grad  sin  motsvarighet  Inom  alla  éfriga  apråk  af 
den  tyska  språkgrenen. 

Jag  Sfvergår  nu  Ull  att  undersCka,  huru  i  fomhogty^kan  de 
gemeDsamgermaniska  -er-  och  -cA-  (got.  -atr*  och  -atA-)  be- 
haodKals  framfdr  fdljande  i  och  j\  Att  vigtiga  skål  Bnnas  att 
åfven  i  detta  sprak  undersdka  detta  fall  sarskildt,  skad  barvid 
framgå. 


TERRASSERNE     PAA  ALTERHØIEN 
I   ATHEN. 


Hagia,  Tri€uia^ 


DET    VESTLIGE    ATHEN. 


181 


Stildia  |Ninra« 

Scripsit  /f.  M.  Oemzøe^  adiunctus  Randrusiensis. 


I. 

De  loco  Giceronls,  qnl  est  Verr.  II,  §  32—34,  dlspntatlo  crltica. 

VoD8tat,  maximas  eoarrandi  difflcultates  præbere  locum  il- 
lum  Cicerooia  Verr.  II,  g  32—34,  ubi  universe  de  re  iudiciali 
Siciliæ  provinciæ  exponitur,  quem  etsi  tractarunt  viri  docti,  peto, 
Qt  mihi  quoque  liceat  parvam  ad  rem  expediendam  atipem  conferre. 

Quod  ad  aurnmam  rem  attioet,  C.  T.  Zumptium  verum  vi- 
diase  puto;  ego  certe,  anteqaam  Zumptii  editionem  cognoveram, 
in  idem  iocidi;  sed  enarratiooem  suam  ad  flnem  non  perduxit. 
Vidit  enim,  Giceronem,  quum  §  32,  qui  legibus  iudicare  debe- 
rent,  ostendisset,  proximis  paragraphis  exposuisse ,  quæ  Verrea 
feciaaet,  quemadmodum  in  hac  quoque  re  leges  neglexisset. 
Vidit  etiam,  euumeratis  sex  causarum  generibus,  quæ  g  32  pro- 
poDuotur,  quibus  respondere  debeant  singula,  quæ  §§  33—34 
enumerantur,  necessario  sequi,  ut  verba,  quæ  sunt:  selecii  ex 
conventu  aut  propoaiti  ex  negoticUor^ua  iudices  nuUi {II,  l,p.  187, 
25  edit«  alt.  Tur.),  respondeant  illis:  quod  civis  Romanus  a  Si- 
cuio  petit j  Biculua  iudex  datur,  quod  Sictdus  a  civi  Romano, 
ewis  Romanus  dcUur  {p.  181  j  11),  itaque  conventum  intelligendum 
esse  Siculorum.  Sed  ftigit  virum  doctum,  in  sua  huius  loci 
enarratione  deesse  g  34  commemorationem  eius  generis,  quod 
Cicero  g  32  quinto  loco  posuit,  ceterarum  rerum,  quas  præcipue 
capitaies  fuisse,  quum  reliquæ  omnes  privatæ  essent,  plane  ei 
assentior.  Cicero  tamen  ne  boc  quidem  omisisse  mibi  videtur. 
Quid  enim  aliud  signiflcatur  bis  verbis,  ab  enarratoribus  varie 
leotatis:  de  conventu  ae  negottatoribua  nuUi  iudtcea  (p.  188,  2)? 
Scioequidem,  Madvigio,  præceptori  meo  sempercolendo,  probala 
Zumptii  de  conventu  Siculorum  sententia  inutilem  repetltionem 
habere  videri  hæc  verba,  in  quibus  et  interpolationem  et  men- 

Il«rd.  tidskr.  fer  niel.  »g  prdair.    Ny  r»kke.    II.  |3 


182  H.  M.  Gemzøe: 

dum  subessc  suspicctur ^).  Sed  præler  id,  quod  dixi,  deesse 
sexti  generis  commemorationem,  notaodum  est,  quod  Madvlgias 
quoque  animadvertit ,  non  prorsus  ex  superioribus  repelita  esse 
hæc  verba;  priore  enim  ioco  scribilur:  seUcti  ex  canventu  mtt 
propositi  ex  negotiatoribus ^  hoc:  de  conventu  ae  negotiaiaribuå. 
Et  recte  babet  hoc  discrimen  verborum.  Nam  in  causis  privatis 
Siculorum  et  Romanorum  iudices  aut  ex  Siculis  aut  ex  Roma- 
nis sumebantur,  quippe  qui  semper  ex  eios  natione  esse  debe- 
rent,  unde  petebatur;  sed  in  ceteris  illis  (maxime  publicis)  cau- 
sis selecti  iudices  e  conventu  civium  Romanorum  proponi  solebant 
(p.  Ib7,  12)').  Id  addam,  lum  demum,  si  hæc  verba  ab  ipso 
Cicerone  scripta  esse  statuerimus,  intelligi,  qoemadmodum  facta 
sit  transpositio  illa  verborum,  quæ  sunt:  Bæc  capioj  qtuåmdioo^ 
iudicum-fuissef ,  quam  factam  esse  demonstravit  Madvigius*). 
Nam  oculi  librarii  a  verbis,  quæ  sunt:  iudices  nutti  (p.  187,26), 


M  Opusc.  acad.  li,  p.  351,  bdd.  2. 

*)  Offendit  eUam  Madvigium,  quod  quum  supra  selectos  iudices  proponi  to- 
Ure  dixerit,  hic  ea  verba  disiungit  {nelecti  e  conventu  aut  propoåiti).  Ego 
nullam  offensionis  causam  video,  quonlam  diversa  iudiciorom  genera 
his  iocis  comoiemorantur,  priore  ceteræ  illæ  res,  hoc  causæ  civium  et 
Siculorum,  ita  ut  non  faciie  confundcrentur  personæ  iudicuni,  eUamsi 
eadem  verba  utroque  Ioco  ponerentur.  Ne  id  quidem  satis  intelligo,  quod 
dicit  Madvigius,  fleri  posse,  ut  comprehendantur  illa  sigDiflcatione  {telécti 
e  conventu)  etiam  ii,  qui  inter  liomines  non  eiusdem  civitatis  iudicareot. 
Nam  quemadniodum  Verres  in  illis  iudicibus  dandis  versatus  sit.  bis 
verbis  lignificatur:  £z  legeJiupUia  sorlitio  nulla  (p.  187,  30).  —  Cetenioi 
ZumpUus  ea,  de  quibus  disputo,  verba  Intacta  non  reliquii,  sed  ad  com- 
memorationem legis  Hieronicæ  proximc  præcedentem  retulit  sospicans, 
ex  bac  lege  iudices  simul  e  Siculis  et  civibus  Romanis  sumptos  esie, 
ita  ut  boc  quoque  Ioco  conventum  intelligal  Siculorum.  Mibi  toni 
abundnre  videntur  bæc  verba,  quoniam  per  se  intelligilur,  si  lege  Hieronica 
iudicia  a  Verre  prorsus  sublata  sint,  iudices  ex  ea  datos  non  esse. 

')  deAscon.  Ped.  App.  crit.  p.  43— 44:  •Deindesubiiciuntur  Illa:  Bæc  cofia, 
quam.  dico^  iudieum  et  quæ  sequuntur.  quæ  apertum  est,  nnper  iam  po- 
sita(in  illis:  præconem,  hnntspicem^  medicum  suuni  dahat),  hiC ad alterooi 
genus  ita  subiici  non  potuisse;  nec  ad  proximorum  genernm  commemo- 
rationem qnidquam  huiusmodi  adiungitur;  omnibus  antem  generibo« 
iudiciorum  enumeraUs,  quum  in  nullis  eos,  quos  oportuisset,  \ad\c» 
fuisse,  demonslratum  esset,  recte  hæc  universe  de  omnibus  subiici  po- 
terant  ae  pæne  debebant.> 


Studia  parfa.  18) 

åd  bæc:  nuili  iudicesip.  1B8,  3)  aberraruDt  et,  errore  observato, 
ea«  quæ  omissa  erant,  in  margine  ascripsit,  unde  pravo  loco  ia 
eQDtextum  orationis  reposita  snot.  Prorsus  necessaria  videtur 
toc  traospositio,  quamquam  oegleierunt  editores  Turicenses  et 
Mommaeoias  (II,  1,  p.  187  ed.  Tur.  alt.);  nam  illa:  Hæo  capia 
ftcom  dico  iudicum  {hæc,  quam  dico  0:10  omoibua  hi 8,  quæ 
enumeravi,  causarum  generibus)  aperte  sunt  eius,  qui 
orationem  de  re  aliqua  absolvit  et  superiora  comprehendit;  fleri 
non  poleat,  ut.  Cicero  hæc  in  mediam  euumerationem  singulo- 
rum  causarum  generum  inseruerit.  Kelinquitur  parva  dif&cultas 
In  eo,  quod  Cicero  addidit:  ae  negoticUoribuSj  quum  hi  proprie 
pars  conventua  essent.  Sed  puto,  ea  ipsa  de  causa  Ciceronem 
hioc  addidisse,  ut  ostenderet,  signiflcari  conventum  civium  Ro- 
manorum,  non,  ut  paulo  ante,  Siculorum. 

Aliam  noster  locus  difflcultatem  håbet  in  his:  øicuti  videtia 
edictum:  si  quid  perperam  iudtcarit  senatus  (p.  187,  28).  Bæc 
cum  lis,  quæ  in  codicibu^  proxime  præcedunt,  cohærere  non 
posse,  ante  multos  annos  satis  docuit  Madvigius  "^j,  sed  locum 
insanatum  reliquit  neque  postea  ad  eum  revertit.  Mommsenius 
1. 1.,  spreta,  ut  diii,  transpositione  illa  Madvigiana,  sic  scribendum 
coniecit:  Cuiuåmodi  cohoriem  piUatis  hoc  principe  fuiaae^  si^  uti 
vidøUsj  edictum  est:  si  qui  perperam  iudicarit.  SencUum  quoque 
oååendam  sqq.,  levi  sane  correctione.  Sed  fateor,  me  non  satis 
iotelligere,    quemadmodum    sibi    hoc  proposuerit  vir  iile   rerum 


*)  4e  Ascon.  Ped.  App.  crit.  p.  44 :  •Accedit  coolunctio  hulua  loei(^<re  eopia- 
fitiååe)  et  proximorum  saUs  mire,  in  qua  iam  Hotomanua,  ErDeaUus,  alll 
ofltenderoDt,  non  aolam  propter  comparaUoDem  hominum  et  edicti  re- 
prehendenda,  aed  qaod  in  hac  ipsa  comparaUooe  non  flnilar  oratio,  sed 
ad  edieU  nomen  aubticiuntur  verba  quædam:  Si  quid  etc.,  quasi  horum 
homlnea  IsU  aimUea  dicantur,  aut  quidquam  in  tiis  maxime  ferbis  ad 
denotandoa  eoa  aptam  insit.  Ne  id  qnidem  video,  quomodo  aicuti  pro 
pronomine  quale  poaitum  defendant,  etsi  scio  dici  sic  sunt  homines  et 
iimllia;  ekumodi,  ticuti  vides  homines  non  puto  dici  poase.  —  puto, 
Ciceronem,  qnam  de  privaUs  iudicibus  capiUs  edicti  senteoUam  attalisset> 
ataUm  de  senatu  iudicante  edicti  non  sententiam  sed  ipsa  verba  subiectsse; 
Id  entm  oatendit  iudicarit,  pro  quo  ante  åliliiudicasset.  De  ceteris  nihil 
deflnlre  audeo,  fiUnm  notasse  contentua.« 

13* 


184 


H.  M,  Gemi»e: 


Romanarum  doclissimus.  Suapicor  tamen,  itu  eum  hæc  verba 
Inlenigi  voUiissef  tit  senlenMa  condlcionalis  {si  edictum  tåt] 
demonstralionem  nequiliæ  Vefrisconliaefel,  ila  ut  hæc  efficeretur 
sententia:  eo  principe,  qui  Um  Defarium  edictum  pro* 
ponere  posBeL  Sed  vereor,  ul  hoc  tali  senienliarum  con- 
iuaclione  recte  Laline  signiTtcari  possat.  Et  %icleniur  hæc:  Ouiuå 
modi  —  fuissef  per  se,  cohorle  el  priDcipe  campositis,  absoUi- 
tam  el  perfeciam  exhibere  sentenliam*).  Etsi  plus  mihl  forlasse 
arrogo  couatu  vel  expedientlæ^  qiiara  eummi  viri,  de  nostra  di- 
sciplina  optime  merili,  aui  lanquam  desperandnm  reliqueruulaut, 
ni  tallor^  frustra  tentariint,  tamen  sententiam  meam  peritioribufi 
expendeudam  proponam.  (Vlommsenii  igilur  coniectura  ei  parlf 
retenta,  hoc  Cicerooem  »cripsisse  suspicor:  Bicuti  vidttig  edic- 
tum: 91  gut  per  per  am  iudicarifj  senat  um  quoque  ostendoTn  sqq-|^H 
ilii  tit  comparatio  etlkialur  prtvati  iitdicis  condicionis  in  causis^ 
eivium  inter  se  oppidorum  SicHiengiuni^  quæ  condieio  g  3^  eom* 
memoraturf  el  sen a tus  iudicuutis  io  causis  privatorum  cum  po- 
piilo  aliquo:  qu»'madmodum  illi  propter  hæc  verba  edicti  Uber 
iudicare  non  ticueril,  ita  senatum  quoque  eoaelu  istiuSf  quofl 
non  senserit,  iudicaase,  Ita  igilur  inlerpretor:  Ligesom  I  jte 
\have  set  %  3S),  at  Han  har  truffet  den  hestømmelse^  <U^  hms 
nogen  fælder  en  urigtig  dom  osv.  ^  således  vil  jeg  også  påviåe^ 
at  et  helt  rådy  når  dommerhvcervet  en  sjælden  gang  er  bletmi  det 


*)  An    Ua  rem    concepU  MommsenluB,   »enlenUtttn  condlclonnlem   fer« 
caasali  {si  ^3  si  qtudAm)  positann  esse,    ila  ul  Ijoc  GiceroriPni  s(gn{flcar#J 
volulsse  statualur«  id  quiiil  Verres  uilicto  suo  oc.caaionera  quæ^ierU  iudiceif 
ex  cohorle  dnndi,    satis  ostendere,   e%  quam  nefarlU  homrnibiia  coUectiJ 
fuertt  iJla  cohoref    Sed  ne  tioc  quidcm  Cleeronem  dixisse  puici;  id  enial 
dkere    voiuU,    cotnllea    Verris    ImF^robltalem    fluam    etlam    fn    iudicandoj 
pnebuiaae,  quod  miRUS  logice«  ut  ita  iJicain^  probattir  eo  ipBo  or^umeDtøJ 
adhibilo,  quad  Verrea  eos  iudicare  voluit.     Aecedlt  quod  In  bac  ienteiiUa| 
verba,  quæ  iunt:   hoc  yrhtcipe,    de  prætore  iudlcia  adaiiDi^irante  ioteUt^ 
genda  erant  (under  deoncs  ledeUe].    Sed  vii  dubitarl  posse  Tidetur,  qalaj 
ut  dixl,  cohorlis  el  prlncipfA  nominn  inter  se  coniposlla  alnl  a  Cfc«roiifl 
bac  ilgniacanle«  eiusmodi  pnctorii  coiiiUes  tieceasarlo  torpia« imos  fuit 
homlnes.  —  Ceterum  upparel*  nlbil  obstare,  qulD,  MommarriH  rouleelur 
rHenln,  tranRponmittir  liæc:  omnlu!  /?<«*-  copm-iudicnrit. 


Studia  parva.  |85 

beiroetf  er  blevet  tvunget  af  ham  til  at  domme  mod  sin  overbe- 
friånmy.  Aptissime  ioter  se  respondeDt  sicuti  et  quoquey  neque 
offeodere  licet  in  eo,  quod  hic  prima  modo  verbaedictiafferuntur; 
satis  erat  sententiam  edicti  breviter  signiflcare,  quum  cetera  ex 
superioribus  stalim  iDtelligerentur. 

El  mea  igitur  sententia  hoc  schema  efflcitur  membrorum 
orationis  ioter  se  respondentiuin  in  his  paragraphis: 

å  32. 

1.  Quod  civis  cum  cive  agat  (p.  187,  5). 

2.  Quod  Sic.  c.  Sic.  non  eiusd.  civ.  (p.  187,  6). 

3.  Quod  priv.  a  pop.  petit  etc.  (p.  187,  9). 

4.  Quod  civis  R.  a  Sic.  petit  etc.  (p.  187,  il). 

5.  Ceteræ  res  (p.  187,  12). 

6.  Ioter  arat.  et  decum.  (p.  187,  13). 

g  33—34. 

i.     Quod  civis  cum  civi  ageret  (p.   187,  16). 

4.  El  lege  Rupilia  (p.  187,  30). 

3.  Senatum  quoque  ostendam  (p.  187,  29). 

2.  Selecti  ex  conv.  aut  propositi  (p.  187,  25). 

6.  De  CODV.  ae  negol.  (p.  188,  2). 

5.  Lege  Hier.  iudicia  sublata  (p.  188,  I). 
Ita  g  34  scribendam  censeo: 

BeUeti  ex  eonventu  aut  propositi  ex  negotiatoribus  iudicea 
nutti;  sicuti  videtis  edictum:  si  qui  perperam  iudicarit^  sena- 
Utm  quoque  ostendam ,  si  quando  sit  datus,  coactu  istius,  quod 
non  senserity  iudicasse;  ex  lege  Rupilia  sortitio  nuUa^  niti  quum 
nihil  intererat  istius;  lege  Hieronica  iudicia  plurimarum  con^ 
iroversiarum  sublata  uno  nomine  omnia;  de  eonventu  ae  nego- 
Haiaribus  nuUi  iudices.  Hæc  copia,  quam  dico,  iudicum  cohors 
non  Q,  Scævoksy  qui  tamen  de  cohorte  sua  dåre  non  solebat,  sed 
C  Verris:  cuiusmodi  cohortem  putatis  hoc  princips  fuiseef 
Quantam  potestatem  habuerit,  videtis ;  quas  res  gesserit,  cognoscite. 


186  H.  M.  Gemxøe: 

n. 

De  loco  Senecæ,  qni  est  de  tranqn.  an.  U,  10,  dispntatio  htetoriML 

Sen.  de  tranqu.  au.  11,  10  Uaasius  edidit:  ScUo  eryo, 
omnem  condictonem  veraahilem  ease^  et  quicqutd  in  uUtåm  inewr- 
riiy  posae  in  te  quoque  incurrere,  Locupleses:  numquid  dimAr 
Ptolemæo?  cui  cum  Caiuay  vetua  cognattM,  hoapea  novua^  apenr 
isaet  Cæaaria  domum,  ut  auam  cluderet,  defuit  pania^  aqua.  em 
tot  flumina  poaaideret  in  auo  orientia,  in  auo  cadentia^  mendi' 
cavit  atillicidia,  farne  ae  aiti  periit  in  palatio  cognaiiy  dum  M 
herea  publicum  funua  eaurienti  locat.  Scd  Ptolemæo  iMurelus 
coniectura  substiluit  ei,  quod  omnes  codices  habent,  Pompdo^ 
quam  coniecluram  probavil  eliam  Nipperdeius  Id  iis,  quæ  ascripsil 
ad  Tac.  Ann.  III,  72.  SigniTicat  IVluretus  Ptolemæum,  regen 
MauritaDiæ,  fllium  Jubæ  et  Cleopalræ  Seleoes,  Antooii  triumvlri' 
ex  filia  nepolem,  ilaque  quodam  modo  cognatum  Caligulæ;  oam 
Drusus,  privignus  ille  Augusli,  avus  Caligulæ,  ADtoniam,  Bliam 
trlumviri  cl  Oclaviæ,  uxorem  habuil^).  Anno  quadragesimo  p. 
Ghr.  D.  Plolemæus  Romam  arcessilus  et  honoriflce  acceptos 
subilo  iDlerfeclus  est  a  Caligula,  qui  diviliis  eiu8  potiri  capie- 
bal*|.  Hune  igilur  Plolemæum  signiflcasse  Scnecam,  coniecH 
Murelus.  Sed  iam  Lipsius  recle  mouuil,  el  IHolemæum  aDiooe 
inlerfeclum  esse  narrari,   quod  in  hunc  hominem  non  convc- 


V)  PJut.  Anton.  N7 :  xal  Kktondr^iatf  ^iv  jfjy  åx  Kkéonat^ai  ^iofn  w 
/afjuardj^  fiaaikémy  avy(oniaéi^  —  dnoknnofAéyioy  Ji  tuiv  'Arittfior 
xal  'Oxtaoviag  ifvilf  Svyajé{ia)y  Tt,y  fiiv  Jouiitoi  \4tjy(;ia{}fioi  Ua^'^ 
Trjy  df  au)ff(joavyp  xai  xdkkn  -ntQt^otitov  ^Avnapiay  jQovooq  o  Jtfii«( 
vhoif  TiQoyovog  df  Kaiaaffo^.  'Ex  jovraty  iytyéio  r*{i/nay$x6(  xai  Kkat- 
dioi'  (jjy  Kkavdioi  uiy  varéfjoy  ?^|*'  iiuy  di  Fify/uayixov  naidtoy  Fa^i 
ay^ai  intqayuis  ov  nokiy  X()6yoy  nytjQi^ij. 

*)  Dio  Cass  LIX,  l\j,  I  :  iVuoi  di  iy  tovtm  toV  Té  nrokt^utnoy  ter  ni 
'lovfiov  naida  fÅétané^xpai  xal  fiaddty,  hu  nkovnij  (inåxjiåyi  xai  vk- 
kovi  noklovg  fdtr  avjov.  Sncl.  CaliL;.  36:  Ptolemæum,  de  guo  rttuli.  d 
arctasitum  e  regiw  et  exceplwn  honoiijice,  non  alia  de  causa  repcntt  p^r- 
cussit,  quam  quod,  edentc  se  muiiwi^  inyreasum  apectacula  com^ertiate  hont- 
num  oculoi  fulyore  purpureie  abollce  animadvertii.  Suetonius  aliam  atqiit 
Dio  et  piiUdatn  quidem  causani  cædis  indicat,  quæ  tamen  a  iiioribos 
iUius  nionstri  non  abhorreat ;  utrumquc  verum  esse  potcst. 


Studia  parva.  |87 

niaty  cui  farne  et  siii  mors  oblala esse dicatnr,  et,  quod  maioris 
momeDli  esl,  Ftolemæum  illum  paulo  infra  (§12)  a  Seneca  coin- 
memorari  tanquam  Dovum  oeque  anlea  prolatum  exemplum, 
neque  verisimile  esse,  Senecam  eundein  homioem  primum  inter 
divitesy  deiode  inler  reges  nominasse.  Accedit,  quod  Lipsium 
fugit,  testimonium Suetonii  diserte  oarruntis,  Ptolemæum  repen  te 
Decatum  esse,  quod  in  homiaem  uostro  loco  commemoratum 
prorsu&  non  convenit.  Ne  ea  quidem,  quæ  sequuntur:  quum 
aperuiaset  Cæsaria  domtim  ^  ut  suam  cluderet^  apte  de  rege  di* 
cuntur  e  regno  suo  Komam  arcessilo,  sed  potlus  de  homine 
aliquo  Komæ  habilaute  et  ex  domo  sua  in  Cæsaris  vocato.  His 
ée  causis  facere  non  possum,  ut  contra  omnium  codicum  auc* 
toritatem  Ftolemæo  scribendum  esse  putem,  eo  minus  quod  nulla 
omnino  causa  cogitari  polest,  cur  iibrarii  Ptoiemæi  nomini  sub- 
stituerint  Pompeii,  et  magis  inter  se  diflferre  videntur  horum 
vocabulorum  ductus-,  quam  ut  errore  laciie  permutari  potuerint. 
Stalpendum  igilur  est,  Senecam  hoc  loco  significasse  Pom- 
peium  quendam,  opulentum  homiiiem,  cognatum  Caligulæ.  Sed 
qois  bie  fuil?  In  hac  quoque  re  assentlor  Lipsiu  suspicanti, 
signiflcatum  fuisse  a  Seneca  filium  eius  Sexli  Pompeii,  qui 
consul  fuit  anno  p.  Chr.  n.  quarto  decimo  ^).  Pater  amicus  fuit 
Ovidii,  qui  ad  eum  scripsit  epistolas  ex  Ponto  llbri  quarti  pri- 
mam,  quartam,  quintam,  quintam  decimam,  quæ  quuu)  ad  po- 
steriorem  disputationem  aiicuius  sint  momenli,  hoc  de  ils  dicara. 
lo  prima  epistola  Ovidius  vitæ  servatæ  et  luteiæ  præbitæ  grato 
aoimo  meminit.  Quarta  conlinet  gratulationem  Pompeio  consuli 
creato  missam;   scripta  igitur  est  a.   I3.  ^).     Quinta  est  iaudalio 

')  DIo  Cass  LVI,  29,  2:  itp  y«(j  ix^fAivip  *r«,  /y  ^  2'efrof  r§  "Anovkiiioi 
xai  2iltT0€  no/nntiåoi  vnaTévcay^  i^ta^utj^fi  tt  ii  liiv  KnfATiaviuv  6 
Avyovcioit  »«*  loy  ityutya  i(}if  iv  t^  Ni€(n6kéé  duc^éis  inuia  étf  Nuikti 
fiiT^kka^t.  Suet.  Octav.  100:  obiit  in  cubiciUo  eodeniy  quo  pater  OctavitiSf 
duohuM  Sextis,  Fompeio  et  AppiUeio^  conmilibué.  Vell.  Pat.  U,  123,  3: 
Pompeio  Appuleloque  consulibint  sepluagesijtw  nexto  anno  animam  coelestem 
coelo  reddidit.  Tac.  Ann.  I,  7:  Sex.  Pompeius  et  Sex.  Appuleitu  conaules 
primi  in  verba  Tibeni  Cæsaris  iuravere. 

*)  4,  17 — IS:  Cxtnmle  Pompeio,  (juo  non  tibi  carior  alier, 
dandidnjt  et  jelir.  proxiinns  annus  erit. 


U.  M.  Geouøc: 


consulis  de  Ovidio  oplinie  ineriti.  Qiiiula  dec'rma  habc'l  coiitlniia- 
lioi;em  Ovidii  in  Pompefuni  studii  alque  observaiiliæ;  posl  Au- 
gtistl  mortern  hane  epistolam  scrtptam  esse,  ipstim  carmiais  iai* 
tium  docere  videtur: 

Si  quis  adhuc  usquam  noairi  non  immtmor  øx$t€U^. 

Quidve  relegatns  Naso,  requirii^  ^g^^y 

Oæaaribus  vitam^  8$w(o  dehre  åalutem 

Me  sciaL 

iNnio  Cæ såres  sine  dubio  signiflcnnlur  Augrislus  el Tiberiiis.  ^^ 
Sext.  Pompeius  amicus  e(iain  fuil  Valerii  iMaxiinl,  qni  euin  in 
Asiom  comitaliis  egi^)  et  sunimis  eum  laudibus  nelebrat"),  Cog- 
Daluni  August!  eum  fuisse,  tefilatur  l>io  Cass.  LVI,  29,  5:  iMtipoi 
ws  r^g  (consules  anni  14  p,  Ghr.  n.)  cvrr^*^^^€  ^fi  tov  Avrov- 
atov  årté^  ^QX^^'^  ^^^^  ^*  verum  esl ,  iUius  quoque  cognatjone 
cum  Caligula  coDiuoctus  fuil. 

Borghesi  tameu,  vir  doctissimus^  in  ephemeridibus  llalicta, 
quæ  inscribunlur:  Ånnali  deW  inatitutodi  cørriapondenEa  archech 
logiccj  vol  XX,  Rrima  1848,  p.  219— 973,  fnserta  commenlaiiooe: 
Framniento  det  fasti  di  Lucera^  eam  opinjDoem  pfoposuit  (p,  252), 
ip&iuB  Sex.  PoiDpeii  moriem  a  Seneca  solo  nostro  loco  me- 
moriæ  prodilnm  esse.  Sed  fugit  eum,  quod  iam  Lipsius  monuitj 
hunc  Sex.  Pompeium  Tiberio  imperante  morluum  esse,  qaippe 
qui  lanquam  morluus  a  Viilerio  \IaxJnio  eommemoreUir  IV,  7, 
exl.  2:  tiaqtte  pavi  inmdiajn  quorundam  op  tim  i  amici  in  c* 
tura^  videlicet  quia  fructum  toraeram ^  non  quidém  meo  nteriiøt 
ffratiam  meam,  quantacunque  fuii^  eum  ii«,  qui  ea  uti  voluérunt^ 
partitua'^U  Verisimile  eli»rø  esl,  Dionein  et  SueloDium  han« 
rem  eiJenUo  non  prælerniigsuros  ruii>se,  si  ImmiDeni  el  ronsula 
rem  et  graudem  ualu,  Ovidii  earniinibufi  celebralurn,  a  lacito 


')  Vil,  Max.  II ,  6,  8 :  quo  ttmpore^  Aéiam  cum  Ser.  Pampeiv  p^iettåf  luOt 

oppidufn  intravi. 
•J  Ibid.  IV,  7.  exL  t. 
')  VaL  Maxlmum  Tiberio  imperante  icripBlsio«  ex  pturibui  eliis  locti  utj 

Apparet  (crr.  index  notnlnum    et   reruris  (n  Hiiimii    ediUone    p.  &61    «. 

Tiber^u«). 


Stodia  parva.  |g9 

ipsis  laudatam,  lam  singulari  ratione  vita  privasset  Galiguia;  fa- 
eilioø  hoc  fleri  potuit  in  iiivene  ouliis  honorihus  gestis  noto  ho- 
minibas.    Quod  Ovidins  in  quattuor  iliis  epistolis  liberos  Sexti 
Don   commemoral  (Borgh.  p.  247),   Inde  pro  certo  colligi   non 
polest,  liberos  eum  non  habuisse.    Neque  minus  in  fllium  quam 
in  patrem  omnia  nostro  loco  convenire,  verisimile  est.    Apparat 
enim,  a  Seneca  signiflcatum  foisse  hominem  et  liberis  carentem 
6t  dhitem;  neque  enim  alia  ratione  Galiguia  heres  eius  fleri  aat 
lam  tecile  potuit  aut  voluit.    Orbum  Sex.  Pompeii  fliium  fuisse, 
6x    eodero  verisimile  flt,   ex  quo  patrem  fuisse  colligunt,  quod 
oolla  prorsus  post  hoc  tempus  mentio  est  npud  scriptores  anti* 
qaos   huius   familiæ.    Summas   eum  divitias  et  inprimis  maxima 
prædia  ruslica  possedisse  ®),  quod  signiflcat  Seneca,  inde  verisi- 
mile fii,  qaod  de  patre  hoc  tradidit  Ovidius  ex  Pont.  IV,  15,  13—20: 
Inter  apes  ei  mé,  rem  parvam^  pone  patemas^ 
Pars  ego  eim  census  quanttdaeunque  iui. 
Quam  tua  Trinacria  est  regnataque  terra  Philippo^ 
Qttam  domus  Augusto  continuata  foro^ 
Quam  (ua^  rus  oculis  domini,  Campania,  gratum^ 
Qucsque  relicta  tibi^  Seæte,  vel  empta  tenes: 
Tam  tuua  en  ego  sum^  cuius  te  munere  tristi 
Non  potes  in  Ponto  dicere  habere  nihil^}, 
Qaod  attinet  ad  slirpem  et  originem  horum  Pompeiorum  et 
»gnationem    illam,    qua   eum  Augusto   coniunctos   eos    fuisse, 
ctor  est  Dio,  satis  mihi  Drumannus  et  Borghesi  (Borgh.  p.  242 
].)  docuisse  videntur,    orlos    eos   esse  ab   ilio  Sex.  Pompeio, 


Sextam  domum  haboisse  foro  Augusti  adiacontem,   ostcndit  Ovidius    ex 
Pont.  IV,  S,  9-10: 

Protinua  inde  domus  vobU  Poinpeia  petatur. 
Non  ett  Augusto  iunctior  ulla  foro. 
b,  16  (sapra  positom).    Ex   hac   re   nam  quid  ad  scripturam   Senecæ 
tci  eonflrmaDdam  arcessi  poasit,  nescio. 

iror,  Borghesi  (p.  247)  opes  illas  patrlSexU,  noD  ipsi  ascribere,  quum 
idias  diserte  dlcat,  se  non  minus  quam  prædia  illa  ipsius  Sex.  Pom- 
li  esse,  a  patre  ei  relictum;  opes  paternas  non  esse  patris,  sedquas 
oitre  hereditate  accepisset,  apparet  (cfr.  v.  18:  bona  relicta). 


190  H.  M.  Gemsøe: 

pairuo  Cn.  Pompeii  Magni  ^^),  qui  a  CiceroDe  geometriæ  et  iuris 
civilis  peritissimus  laudetur  ^^).  Fieri  potest,  quod  suspicatiis  e$i 
Borghesi  (p.  248  sqq.),  ut  cogoatio  illa  Sex.  Pompeii  et  Auguftli 
orta  sit  ex  Atia,  matertera  Augusti,  quam  uxorem  duxit  L.  Mar- 
cius  Phiiippus,  consui  subrogatus  anni  38  a.  Cbr.  n.,  filius  eius, 
qui  consui  fuil  aono  56  a.  Ghr.  n.  et,  Oclavio  anoo  59  aut  58 
mortuo,  Atiam  malorem,  matrem  Octaviani,  matrimoDio  stbi 
iuoxit  (Borgh.  p.  250).  Fieri  potest,  ut  Marcia  illa,  Qlia  PhiUppi 
et  Atiæ  miooris,  primum  oupla  fucrit  Sex.  Pompeio,  Gd. 
f.,  consuli  sufTecto  anni  5  a.  Ghr.  n.,  pnlri  eiu8,  qui  cooaul  fuit 
a.  14  p.  Ghr.  d.,  deinde  Paullo  Fabio  maximo  ^*).  Golligit  hoc 
Borghesi  ex  ioscriptioue  quadam  columbarii  patris  Pompeii  (cos. 
a.  5)  ^'),  quæ  sigoificare  videtur,  hunc  Pompeium  et  Atiam,  uxorem 
Philipp!,  commune  sepulcrum  habuisse  servorum  et  liberUoorum, 
unde  verisimiliter  coucluditur,  aliquam  inter  eos  necessitudioem 
inlercessisse.  Addit  Borghesi  (p.  252),  ila  intelligi  Ovidii  erga 
Sex.  Pompeium  fllinm  voluntalem  atque  observuntiam,  quæ  eao- 
dem  h.ibueril  causam  quam  studium  eius  in  Fabium  Maximum, 
Marciam  scilicet,  illius  matrem,  huius  uxorem,  cuius  comes  (sel- 
skabsdame) ru(*rat  terlia  uxor  Ovidii.  Ego  moneo,  Ovidium  (ex 
Ponto  IV,  15,  13)  diserie  dicere,  Sex.  Pompeium  amorem  suum 
qiiasi  hereditate  a  patre  accepisse.  Summum  hoc  Ovidii  in 
Sex.  Pompeium  studium  eam  opinionem  commendare  \idelur, 
malrem  Pompeii  fuisse  ipsam  uxorem  latiii  Maximi,  oon  sororein 

'®)  Pompon.  de  orig.  iur.  Dig.  I,  2,  2,  40. 

")  Brut.   175.     de  olT.  1,   19.    do  oral.  I,  07.     III,  78.    Phil.  XII,  27. 
*')  CI.  (ir.  2629 :  Mu{i^ii^i,  ^nXiimov  i^vyunti,  tlvkipt^   Kaioa{toi  l^tov  ^^\ 
fiaatov^    yvfuixi    lluvkov    'lui^iov  Ma^ifåov ^  .Té/Jfffrijf   Htttfov  i  fie^^^- 
xt'i  o  Orjud.     Tac.  Ann.   I,  o:   (Jiiod  Maximum  uxori  Marcia  aferu 
illam  LiuUc.    Ovid.  ex  l'ont.  I,  2,  139  (ad  L.  Marcium  Philippum): 
Hane  probfil  et  2)rhno  dilectam  semper  ab  crro 
Jist  intet'  comites   Marcia  ceuba  iuoé^ 
Jnfjue  suls  knbuit  matertera  Oeaaris  ante. 
»»)  Muralori  p    931,  7    Borgh.  p.  249): 

EX.  DOMO 
SEX.  POMPEI.  et 
ATIAE.  PHIUPPI. 


Studla  parva.  191 

eiufl,  atteram  Marciam,  quam  coniecliiram  et  ipsam  proposuit 
Borghesi  (p.  251).  Omnino  probabilius  eet,  cognationem  illam 
exMarcia  aliqua  ortam  esse,  quam  iit  Atia  ininor  primum  nupta 
fuerit  Cn.  Pompeio,  qui  consul  fuit  a.  31  a.  Chr.  n.,  deinde 
Philippo  (Borgh.  p.  26]);  cerle  ita  statuendum  erat,  Cn.  Fom- 
peium  divortium  cum  ea  fecisse;  iain  enim  a.  44  uxor  fuit  Phi- 
lippi "). 

lam  quod  putat  Borghesi  (p.  2il),  Sex.  Pompeium,  codsu* 
lem  anni  14  p.  Chr.  n.,  signiflcasse  Tacitum  Ann.  III,  I2(a.  22): 
Ai  Pompeii  theatrum  igne  fortuito  haustum  Cæsar  exstructurum 
poUicitus  esty  eo  quod  nem  o  e  fa  milt  a  reslaurando  aufficerety 
ntanente  tomen  nomine  Pompeii^  virum  doctissimum  fugit,  tum  (in 
eius  de  Senecæ  loco  opinione)  statuendum  esse,  eundem  homi- 
oem  paulo  ante  mortern  Ovidil  ^^)  magnas  opes  possedisse,  paulo 
post  eam  satis  puuperem  fuisse,  aimo  fere  quadragesimo  p.  Chr. 
D.  rursus  divitissimum,  quod  verisimiie  non  est.  Borghesi  se* 
cutus  est  Nipperdeius,  qui  tamen  apud  Senecani  scribi  vuh  Pto^ 
lemcBO.  Hæc  enim  ad  locum  illum  Taciti  ascribil:  Es  lebte  da- 
mats  Sex.  Pompeius,  der  von  einem  Oheim  des  grossen  Pompet- 
us  stammte  und  der  letzte  dieses  Hauses  tøar.  Bet  Sen.  de  tranqu. 
em.  llf  iOj  wonach  er  im  Widerspruch  mit  den  Angaben  des 
Taeitus  ungekeuem  Landbesitz  gehabt  haben  miisstey  hat  Muret 
ricfuig  Ptolemæo  statt  Pompeio  geschrieben.  Miror,  ei  magis  ve- 
risimile  visum  e!$se,  hominem  extrema  (J\idii  ætate  divitissimum 
iam  a.  22  satis  pauperem  fuisse  (quod  deri  potuisse,  non  nego), 
quam  eum,  qui  a.  22  theutro  restaurandu  nou  sutTccisset,  quin- 
decim  vel  pluribus  annis  post  satis  magnas  habuisse  divitias. 
Sed  ne  id  quidem  puto,  Pompeium  quemquam  a  Tacito  si^ni- 
ticatum  esse^^);  nam  il,  qui  ex  patruo  Pompeii  iVlagni  origineni 


**)  Cic.  Phii.  III,   M:  L.  Philippu$,  t/iii  håbet  Arichiam  uxorem.     Coostat,  M. 

AUom  Balbum  Aricinum  fuisse. 
'*)  Supra  osteodi,  eam  epistolam  Ovidii,  in  qua  diviUas  Pompeii  commemorat, 

post  AogosU  morlem  scriptam  esse. 
'*)  Verba  Taciti,    quæ  suDt:    mnnenie  tamen  nomitie  Pompeii^    nou  de  gente 

Pompeia  eUamtum  superstite,  scd  de  thcatro,  quamquam  restaurasselTi- 

berius,  nomen  Pompeii  reUnente,  accipienda  esse,  moneo. 


192 


H.  M.  Gemiøc: 


trahebant,  ex  moribiis  Komanoruni  vix  tanta  pielate  memoriæ  €Jus 
obslricti  fuenml,  iit  monunienlum  eias  reslaurare  debereot,  el 
filios  Co.  Pooipcii  Magni  prolem  virilem  aoo  reliquisse,  ftatis 
CDiiBtaL  Mihi  ii^'itur  videtur  Tacilus  sigDifleasse  ille  quidem  po- 
steros  ipsius  Poinpeu  Magni,  ged  ex  femiQis.  El  vixeruol  lum 
posleri  n«ptis  eius  Porapeiæ,  Oliæ  SexlL  Nupserat  hæc  M.  Livio 
Oruso  Liboni}  qui  coiiaul  full  a.  \h  a.  Chr.  n* ''').  Ex  liberis 
eoruiD  M*  Libo  a.  16  p.  Ghr.  n.  seditionis  accusatus  ipse  sibi 
morte  m  coosci  ve  rat  ^^};  sed  aona  22  vixisse  videtur  frater  eiusL, 
Libo,  qui  cousul  fuii  a.  Iti, '^)  vixit  certe  soror  Scribonla,  quam 
uxorem  duxeral  i\L  Licinius  Crassus  Frugi,  qui  consul  fuil  a. 
27  ^);  nam  (llius  Scribouiæ,  I^.  Calpuraius  Piso  Frugi,  quem  Galba 
adoplavit,  tnitio  anni  69  occisus  est  uuum  el  tricesimuni  ælatis 
annum  ageus'M,  imde  sequilur,  ul  aono  demum  ti8  oatus  sit, 
et  Seneca  jLtid.  il,  5)  narrat,  simul  cuni  Pompeio  Magno  a 
Claudio  interfectos  esse  eliam  parentes.  L.  Libonem  el  Scri- 
boDjam  igilur  Tacitus  signillcasse  videtur.  Nam  ex  lillis  Scribo- 
uiæ  nemo  lum  ætale  tam  proveclus  luil,  ut  tali  orQcio  teoeri 
posset.  Pisoutm  anno  38  nalum  esse,  iam  conrmemoravi.  El 
Pompeium  \lagnum,  genenim  Claudii,  fere  hoc  ipsa  lempore,  quo 
Iheatrum  restaurandum  suscepit  Tiberius,  natum  esse,  concludi 
polegt  ex  loco  aliquo  Dionis--),  lleliquos  duoB,  Crassum  Scrl- 
bonianum  ^)  et  M.  Licinium  Crassum  Frugi,  non  mullo  maiores 


^')  DloCas«.  LIV,  2U  ^     ^oy  iføri^ov  ^rtnvroV,  it^  ^  Mqqxo^  u  Jifmv  Mm* 

»»)  Tac.  Aon.  IL  27— 3L 

'*)  Tac*  Ann.  U^  1:    SUenna  JStatUh  L.  Libotie  eormdibui.     Dio  Casi.  LVIØ 
lå,   1  :  Jrankiov  di  Ttté^otf  ^iiå  Jovxiav  Ji^uivos  vmnåi^aaåftvg, 

'^1  Tac   AuD.  1\\  ()2:  L,  Licinio  L,  Calpumio  oonnUHfus* 

»'I  Tac.  Mist.  L  48. 

"I  LX,  S.  9  poatquaRi  norravU,  Claudium  cl  o  41  flUain  {Antoniam:  Sof 
Claud.  27)  uAortni  dedlaae,  hæc  addU:  tovT6v  di  dfi  rov  l7o^iif«>v 
rdåoi  njy  TOV  Mdf¥OV  inixljiCétf  nnfiixotffiv.  okiyov  ^iv  yti^t  iroi  limé 
efa^tp  (tvTOify  on  oi^ims  nJyofåd^tro,  (Ukn  tovio  fiir  xttwa^^oyti^4»i  m 
jtni  nat  dio  V  it*  aimv  ovMoi  tvx  inoiti^tf  Jn^  di  dij  ngo^qt** 
xtiiikanfv  tintiiv  ^1}  */i'*a  ol  dcffnkU  Mdyyof  rir«  n^iotrnyo^ipåo^t 

")  Tac.  Hiftl.  L  47.    IV,  a9. 


Stodla  parra. 


191 


I 

I 

J 


» 

,'l 

*s 

.8 

CO 

r^_ 

o    , 

s 

• 

§si 

CO 

O 

<»l 

s 

c« 

OB  *^ 

S   « 

CO 

S   .     ' 

•SS— 

*5 

Pompeii 
orbus  45. 

o. 
E 

5  s 

5 

c  -f- 

Cd  9  ^ 

9 

2 


5 
I  CL 


5   o —     CO 


o  „ 
I  ^S 


CL 

.    S 
'    O 

I   o: 


§58-- 

^  a  O    . 
'S  »    -  S 


1  = 


S« . 

•*•  00      •- 

CO    »   V      • 

s   *  c  Q 


.2 
"s- 


CO 

9 
JQ 

ao 

CO 

s 


194  H.  M.  GeiDiøe:  Studia  panra. 

fuisse,  inde  colligere  iicel,  quod  Piso,  frater  eorum,  aono  de- 
mutn  38  natus  est;  posterior  consul  fuil  a.  64^*)  et  paulo  post 
a  Nerone.  necatus  est^).  Ceterum  de  fortunis  L.  Libonis  et 
Scriboniæ  nihii  nobis  scriptores  veteres  tradiderunt,  ita  ut  id  de* 
moDstrare  nequeam,  re  vera  eos  theatro  Pompeii  restaarando 
non  suffeciese. 

Ad  totam  hane  rem  iilustrandam  ex  coniecturis  Drumanni 
atque  Bor^jhesi  stemma  supra  insertum  composui,  qaocum  con- 
ferri  velim  id,  quod  håbet  Nipp(>rdeiu8  ad  Tac.  Ann.  II,  27. 


Ni^e  BenærkBiiger  om  Platois  Psykologi. 

Af  Harald  HefTdlng. 


V. 

Ilos  en  storTænIcer  i^an  nnan  ikke  vilkaarlig  isolere  noget 
enkelt  Punkt  i  hans  Lære  for  al  betragte  det  for  sig.  Det  en- 
kelte Punkt  vil  vise  sig  at  staa  i  inderlig  Sanrimenhæng  med 
de  ledende  Principer  i  Tænkerens  Totalanskuelse  og  at  modtage 
sin  Belysning  fra  dem.  Men  paa  den  anden  Side  vil  den  Dun- 
kelhed og  Inkonsekvents,  som  mulig  flndes  i  de  ledende  Prio- 
ciper,  ogsaa  naa  til  de  enkelte  Punkter  og  gjøre  (Jndersegelseo 
af  dem  mere  vanskelig  og  indviklet.  Dette  har  sin  fulde  An- 
vendelse paa  Platons  Psykologi,  og  det  opfordrer  os  til  først  ^ 
Korthed  at  undersøge,  hvorledes  vi  ere  stillede  med  Hensyn  l«^^ 
vor  Indsigt  i  Platons  Lære  i  det  Flele. 

Alierede  i  Oldtiden  førtes  der  Debat  om,  hvorvidt  Platc^^ 
var  Skeptiker  eller  Dogmatiker, —  allsaa  om,  hvorvidt  man  kun--^ 
tillægge  ham  en  virkelig  positiv  Lære  eller  skulde  betragte  hav^ 
som  en  søgende  og  negativ  Dialektiker.  I  sidste  Tilfælde  vil^  - 
hans   Fortjeneste   være   den   at  have   givet    en    kunstnerisk  u-     -^ 


»')  Tac.  Ann.  XV,  33. 

"j  Tac.  Hl8t.  I,  48.    Plin.  Eplsl.  I,  5,  3. 


Harald  Høffding:  Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.        195 

rormet  Fremstilling  af  den  sokratiske  Muthode.  Hvad  hans  Mester 
øYede  Dag  efler  Dag  i  den  prosaiske  Virkelighed,  fremstillede  Platon 
med  Benyttelse  af  et  stort  æsthetisk,  næsten  dramatisk  Apparat 
i  ideal  Form  i  sine  Dialoger.  Udhyttet  af  dem  vilde  altsaa  være 
det  eamme  som  af  Sokrates's  Undervisning;  Platons  Læser  fik, 
lige  som  Sokrates's  Tilhører,  et  dybt  Indtryk  af,  hvor  vanskeligt 
det  er  at  vide  Noget;  han  blev  skræmmet  op  af  den  trygge  Ro, 
hvormed  han  hidtil  havde  fulgt  og  hyldet  de  Meninger,  Tradi- 
tionen og  det  praktiske  Liv  havde  ført  ham  til.  Der  blev  vist 
ham  Indgangen  til  en  ny  Verden,  Muligheden  af  en  Tri,  selv- 
erhvervet Erkjendelse  —  men  han  blev  ikke  ført  ind  i  hin 
Verden,  og  denne  Mulighed  viste  sig  stedse  ude  i  Horizonten, 
uden  at  den  fortsatte  Vandring  førte  nærmere  til  dens  Virkelig- 
gjørelse. 

Men  gjennemgaaer  man  Rækken  af  Piatons  Skrifter,  støder 
mau  paa  nogle,  hvor  delte  blot  søgende  Standpunkt  er  blevet 
ahest  af  en  positiv  Læreuvikling.  •Staten*  og  •Timaios»  give 
saaledes  en  dogmatisk  Fremstilling  af  Natur-  og  Menneske- 
livet, hvis  Grnndlag  dannes  af  en  spekulativ  Anskuelse  af 
Tilværelsens  Væsen  i  det  Bele.  Desuden  giver  Aristoteles  os 
Underretning  om,  hvorledes  denne  spekulative  Anskuelse,  den 
saakaldte  Idelære,  udviklede  sig  hos  Platon,  nemlig  som  Følge  af 
de  Impulser,  han  havde  modtaget  ved  Omgangen  med  Sokrates. 
VI  vide  altsaa  ikke  blot,  at  Platon  har  staaet  paa  to  forskjellige 
Bovedstandpunkter,  men  vi  vide  ogsaa,  at  det  ene  har  udviklet 
mig  af  det  andet. 

Det  vil  bero  paa  Fortolkerens  Synspunkt  og  Forudsætninger, 
hvilke  af  de  to  Standpunkter  han  vil  ansee  som  det  væsenligste. 
i  denne  Henseende  er  der  en  karakteristisk  Modsætning  mellem 
l^latons  tydske  og  engelske  Fortolkere  i  den  nyeste  Tid.  De 
tydake  Fortolkere  ere  mere  elier  mindre  paavirkede  af  den  spe- 
kulative Idealisme;  for  dem  er  Idelæren  i  dens  dialektiske  Ud- 
vikling Hovedsagen;  de  se  alle  platoniske  Skrifter  i  dens  Lys. 
Knien  antage  de,  som  Schieiermacher  var  tilbøielig  til,  at  Platon 
ftlrax  ved  Begyndelsen  af  sin  Forfattervirksomhed  stod  paa  Ide- 


\n 


iarild 


ITétfig: 


lærens  Standpunkt;  men  da  han  som  god  Sokraliker  salte  Sam* 
tale  og  mundtlig  DtskusBion  over  positiv  fikriAlig  Meddelelse, 
maatie  han  indrette  sio  Fremstilling  saaledes,  at  deo  saameget 
som  mnligi  nærmede  sig  til  og  erstattede  den  personlige  Tanke- 
udvexling.  De  forskjellige  Dialoger  ere  nu  ifalge  Sclileiermacher 
Led  i  eu  gjennemtænkt  Læreplon;  den  eoe  tager  fat,  hvor  den 
anden  ender,  og  ferer  Problemets  Betiandllog  videre*)-  Eller 
ogsaa  antager  man,  som  K.  P.  Hermann ,  at  vi  i  Dialogeroe 
kunne  spore  den  successive  Udfoldelse  af  Platons  Aandstiv.  Ue, 
lorekjetlige  Skrilter  betegne  altsua  forskjellige  Stadier  i  Platuosf 
egen  Udvikling,  og  ikke  forskjellige  Forsøg  paa  at  føre  Lffiserne 
til  Indsigten  i  en  fra  først  af  fast  staaende  Lære«  Bermano 
søger  i  det  Enkelte  at  vise,  hvorledes  de  forskjellige  Begiven- 
heder i  Platons  Liv  iReiser  og  Bekjendlskab  med  andre  philo* 
sophiske  Kelninger)  kunne  have  medført  de  Stadier  i  hans  Ud- 
vikling, Dialogerne  synes  at  vise  os. 

Imod  disse  Forsag  paa  at  gjennemføre  en  Enhed  i  Platons 
(forfattervirksomhed  er  Englspuderen  George  Grote  optraadt  med 
Originalitet  og  Lærdom*     Ogsaa  ti  os   ham  kan  man  spore  Paa* 
virkning  af  bans  Fædrelands  Philosophi.    Han  var  i  sin  Ungdom  en^ 
ivrig  Discipel   af  Jeremy  Bentbam    og  James  Mill    og    bele   sH 
Liv  igjennem  en  fortrolig  Ven  af  Jobu  Sttiart  Mill,  —  tre  Mænd, 
for  hvem  forudsætningsløs  og  alsidig  Gransken  var  det  Uøieste^t«. 
At  de  alligevel,  og  Grote  med  dem,  repræsentere  en  aldeles  be-' 
stemt  philosopbisk  Theori,  er  sikkert  nok,  og  vi  ville  for  Grotei 
Vedkommende    laa  Leiligbed    til   al   se   Indflydelsen    heraf  paa 
bans   Bedømmelse   af  Plalons  Lære   i   det  £ukelte;    men    denne 
philosophiske  Anskuelse  vur  væsentlig  Empirisme,  stod  al  Speku- 
lation fjernt   og    kunde  derfor  ikke  bibringe  Sympatbi  for  Idel®- 
læren,  ja   maatte   vel   endog  føre  til  Miaforstaaelse  og  Ringeifl 


*)  Oenne  Opfatlelae  af  PJaimifi  FDrfaUervirkflomtied  minder  om  den 

hvorpaa  S,  Kierkegaard    svigte   al  fremsline  å\m  saa  maogc  ronkJcHig' 
Synsputikler   udtjilende  Skriner  som  Led   i  tn  forud  fattet  Plan.     (Syns-' 
pUDktet  for  roln  Forfatlervirksomhetr) 

*)  Kfr  om  Jftinea  og  Simn  Milli^  Forhold  ni  Platon:  Stuart  MUU  Seltbio--' 
prnplii.     nnnsk  Ov.  p.  1*3—24.   . 


Nogle  Bem»rknfng«r  om  Platons  Psykologi.  197 

for  denne.    Orote.  benegter  nu  paa  det  Bestemteste ,  at  der 
paavises  nogen  gjennemgaaende  Enhed  i  Platons  Forfatter- 
lomhed.    «Det  er«,  siger  han^),  sneppe  muligt  at  føre  alle 
rorskjellige  Aabenbarelser   af   Platons   Aand    tilbage    til   en 
ra  Enhed,  eller  at  ndøige  noget  om  Platon  som  intellektnel 
enligbed,  der  paa  én  Gang  skal  kunne  anvendes  paa  Prota- 
B,  Gorgias,  Parmenidés,  Phædros,  Symposion,  Philebus,  Pbæ- 
Staten,  Timæus  og  Lovene.     Platon  var  Skeptiker,  Dogma- 
,  religles  Mystiker  og  Inkvisitor,  Mathematiker,  Philosoph, 
er  (saa  vel  erotisk  som  satirisk  Digter),  Rhetor,  Kunstner  — 
noder  Et,  eller  i  det  Mindste  successive  gjennem  de  M)  Aar, 
philosophiske  Liv  udfyldte.«     Oe  forskjellige  Dialoger  kunne 
betragtes  som  Bidrag  til  ét  positivt  Læresystem ;  de  indtage 
en  forud  beregnet  Plads  i  den  gradevise  Udfoldelse  af  en 
^plan,  ei  betler  kunne  de  paavises  som  successive  Aabenba- 
tr  af  Forfatterens  fremskridende  Anskuelse;  de  ere  kun  for- 
lige opdigtede  Samtaler,   komponerede  af  samme  Forfatter 
ibekjendte  Tider   og  under   ubekjendte    Omstændigheder^, 
kan  der  paavises  et  Begyndelses-   og   et  Slutningspunkt, 
angiver  en  afgjerende  Modsætning  indenfor  Platons  Udvik- 
den  samme  Modsætning,  hvorved  man  i  Oldtiden  standsede, 
'man    talte  om   Platon    som    Dogmatiker  i  Modsætning  til 
>o  som  Skeptiker.     Den  fremtræder  især,   naar   man  stiller 
Bds  og  Lovene,  tildels  ogsaa  Staten,  i  Modsætning  til  Apolo- 
;  medens  Platon  her  lader  Sokrates  udtale  sin  væsentlige  (Jvi- 
eåj  og  Søgen  og  Spørgen  som  det  Sidste,  hvortil  vi  kunne 
ne,  giver  han  i  hine  sine  sidste  Skrifter  med  orakelmæssig 
irhed  aldeles  bestemte  og  positive  Lærdomme,  ja  udelukker 
'  Statsplan  endogsaa  Diskussioosfriheden,   hvorfor  han  med 


lato  and  the  other  companlons  of  Sokrates.   I,  p.  214.  —  Dlcæarch  og 

[emeslos  kalde  Platon  en  Forening  af  Sokrates  og  Pythagoras;  Plutarch 

alder  ham    en  Forening  af  Sokrates  og  Lyknrg.  Tre  Personer  kunne 

tke  være  mere  forskjellige  end  disse  tre,   og  dog  er  der  endnu  mange 
ofs  Sider  hos  Piaton  I    (I.  c.  Note). 
M.  p.  278. 

ri.  il4tkr.  for  Slot.  OR  pødsf.    Ny  rrkke.     II.  14 


7og1e  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  |99 

ie,  ad  hvilke  denne  Trang  tilfredsstilles,   og   de 

i  den  finder  Hvile,  ville  vexle  med  Tiderne. 

H  ikke  negtes,   at  Grote  tager  sig  det  temmelig 

delige  Vanskeligheder,   der  reise  sig  mod  hans 

r  han  selv  indrømmer,   at  der  indenfor  Platons 

avises  disse  to  meget  fofskjellige  Standpunkter, 

os  dog  i  det  Mindste  at  antyde,  hvorledes  han 

at  statuere  noget  psykologisk  Urimeligt').    Vil 

laturligvis  maa  have  været  en  Overgang  mellem 

T,   men  at  vi  slet  Ikke  vide  Noget  om  denne 

skylder  han  os  en  Forklaring  af,  hvorledes  det 

orfatter,  der  har  gjennemløbet  en  philosophisk 

^na  elendommelig  Art  som  den,   der  fører  fra 

118  og  Lovene,  og  samtidig  udgivet  en  talrig 

ke  Skrifter,  har  kunnet  undgaa  i  disse  Skrlf- 

eller  indirekte  Vidnesbyrd    om    de  Stadier, 

''Uige  Tidspunkter  var  naaet.    Man  maa  ved 

sidste  Dialoger  (navnlig  Staten  ogTimæus) 

onde  Udkast   i   de    tidligere  Skrifter.     Og 

Problemer   og  Vanskeligheder,   der   ikke 

ler  reises  f.  K\.  i  Parmenides  Vanskelig- 

om  denne  ikke  heller  senere  formaaede 

iser-4lette  knn  Platons  Begrændsning; 

I  vist  sig  for  ham,  men  han  lægger  ikke 

den    senere  Kritik.    Enhver  Tænker, 

har  dog  sine  individuelle  og  histo- 

"maaer  at  gjennembryde.    Men  Grote 

\ii  paa  Platons  Standpunkt  i  denne 

erveiende  Idelæren  med  sine  Øine 

<1    kommer  han  i  det  Hele  til  at 

Tænkning  og  standser  for  hurtig 

-1.    i'-i- 


•t 

■Is 

"^'n  negatlTO  phllosophy, 
*vt— Grolel,  278. 

0| 

nrorenellge  giver 
14* 

Nogle  BemærkDlnger  om  Matons  Psykologi.  199 

hvor  vel  de  Veie,  ad  hvilke  denne  Trang  tilfredsstilles ,   og   de 
Besnltater,  hvori  den  finder  Hvile,  ville  vexle  med  Tiderne. 

;Dog  kan  det  ikke  negtes,  at  Grote  tager  sig  det  temmelig 
lit, med  de  betydelige  Vanskeligheder,  der  reise  sig  mod  hans 
Opfhttelse.  Naar  han  selv  indrømmer,  at  der  indenfor  Platons 
Qdvikling  kan  paavises  disse  to  meget  fofskjellige  Standpunkter, 
qii  skylder  han  os  dog  i  det  Mindste  at  antyde,  hvorledes  han 
nndgaaer  herved  at  statuere  noget  psykologisk  Urimeligt*).  Vil 
klMiBige,  at  der  naturligvis  maa  have  været  en  Overgang  mellem 
4#  lo  Standpunkter,  men  at  vi  slet  ikke  vide  Noget  om  denne 
Overgang,  —  saa  skylder  han  os  en  Forklaring  af,  hvorledes  det 
er  moligt,  at  en  Forfatter,  der  har  gjennemløbet  en  philosophisk 
Ddviklingsbane  af  saa  eiendommelig  Art  som  den,  der  fører  fra 
Apologien  til  Timæus  og  Lovene,  og  samtidig  udgivet  en  talrig 
ItaDgde  philosophiske  Skrifter,  har  kunnet  undgaa  i  disse  Skrif- 
t«r  at  afgive  direkte  eller  indirekte  Vidnesbyrd    om    de  Stadier, 

•   hvortil  ban  til  forskjellige  Tidspunkter  var  naaet.    Man  maa  ved 

at  gaa  tilbage  fra  de  sidste  Dialoger  (navnlig  Staten  og  Timæus) 

kønne   finde    forberedende  Udkast   i   de    tidligere  Skrifter.    Og 

.  selv  om  disse  berørte  Problemer   og  Vanskeligheder,   der   ikke 

\  bfes  i  de  senere  —  (der  reises  f.  Kx.  i  Parmenides  Vanskelig- 


irood  Idelæren,  som  denne  ikke  heller  senere  formaaede 
it  overvinde),  —  saa  viser  ilette  knn  Platons  Begrændsning; 
▼wakeUgbederne  have  vel  vist  sig  for  ham,  men  han  lægger  ikke 
åm  Vægt  paa  dem,  som  den  senere  Kritik.  Enhver  Tænker, 
hvor  betydelig  han  end  er,  har  dog  sine  individuelle  og  histo- 
rfako  Skranker,  han  ikke  formaaer  at  gjennembryde.  Men  Grote 
gfor  ikke  nok  for  at  sætte  sig  paa  Platons  Standpunkt  i  denne 
BaDseende;  han  betragter  overveiende  Idelæren  med  sine  Ølne 
dg  ikke  med  Platons.  Derved  kommer  han  i  det  Hele  til  at 
cntol^ende  Enheden  i  Platons  Tænkning  og  standser  for  hurtig 
tOsyneladende  Modsigelser*). 

*)  Pitlo'fl  afflnnatlve  philosophy  is  not  fltted  on  to  his  negative  philosophy, 

'  ■!  ffiws  ODt  of  other  mental  impuUea,  disUnct  and  apart.  —  Grote  I,  273. 

at  iade  Modsigelser  hos  Platon  og  erklære  dem  for  nforenellge  giver 


200 


Hsrald  HefTdiog: 


1 

len 

lige 

i 


Hertil  kommer,  hvad  Grote  ikke  har  taget  i  tristrækketig  Be 
tragtning,  al  vi  have  et  positivt  Vidnesbyrd  om  Enlieden  i  Pla- 
tons Ddviklingsgaog.  Aristoleles  rremstiller  den  platoniske  Ide 
læres  Oprindelse  saaledes:  "Platon,  som  fra  ein  Cogdutn  af  v( 
forlrolig  medKratylos  og  llerakleitos*  Lære,  at  olt  SantJeeligt  er 
en  beslaudig  Vorden,  og  ingen  Viden  derom  mnlig,  blev  og^aa 
siden  denne  Anskuelse  tro;  men  tillige  tilegnede  han  sig  den 
sokratiske  Philosophi ,  der  med  Forbigaaelse  af  de  almindelige 
naturvidenakabelige  Sporgsmaal  beskjæfligede  sig  med  ethisk| 
Undersøgelser,  deri  søgte  det  Almene  og  gjorde  Begyndelse 
til  Begrebsbeetemmelser;  ^  og  saaledes  kom  han  da  til  de 
Anskuelse,  at  denne  Søgen  efter  Almenbegreber  maatle  bav 
noget  Andet  end  det  Sandselige  til  sin  Gjenstand,  eftersom  Al- 
menbegrebet ikke  kunde  være  Udtryk  for  de  sandselige  Ting, 
(ler  stedse  forandre  sig.  Denne  Art  af  det  Værende  kaldte  han 
Idaer;  men  om  de  sandselige  Ting  paastod  han,  at  de  bestaa  ved 
Siden  af  dem  og  hove  Navn  efter  dem,  thi  paa  Grund  af  liel- 
agtighed  i  Ideerne  ere  de  mange  Ting,  der  fnre  Navn  efler 
Ideerne,  saadanne  som  de  ere»  (Melaphys*  I,  6).  Motivet  lit 
Idelæren  ligger  altsaa  i  selve  den  sokratiske  Melhode.  Det  kom- 
mer an  paa,  siger  Sokrates,  nøie  at  vide,  hvad  enhver  Ting  er, 
man  taler  om,  eller  med  andre  Ord  at  kjende  Tingens  BegretJ^M 
Følgelig  —  saaledes  slutter  PlaloiL  i  Ideiæren  —  ere  Almenbe*^i 
greberne  den  sande  Væren.  Denne  HypostaserRn  af  Almcnbe-^ 
greberne  fremtræder  nu  ikke  lige  lydelig  og  udpræget  i  alie  ili 
Dialoger,  der  ligge  meJlem  Begyndelses-  og  Slutniogspunktal^ 
Platons  Udvikling;  men  vi  have  her  den  Proces,  han  har  gjefl 
nemgaaet,  og  det  vil  være  beretliget  al  søge  Sporene  af  den 
hans  Skrifter,  ilet  er  sikkert  uberettiget  at  ordne  Dialogerne  t 
el  System;  men  det  er  ikke  mindre  uberettiget  at  fraskrive  der 
ethvert  Forhold  til  deres  Forfatters  Udviktiogsgang* 

Del  vilde  i  ethvert  Tilfælde  være  vanskeligi  al  fasislaa  nogd 


I 


./1m 


Grote  Ikke  Tydtkenic  Noget   efter.     Kun  dr&ger    han    njiilrc  srnUlfl 
af  dUsc  MotlBiKGis<jr  end  dCi 


Nogle  Bemærknioger  om  Platons  Psykologi.  201 

bestemt  Græodse  mellem  de  negative  og  de  positive  (eller  for  at 
bruge  Grotee  Billede:  opposUiooelle  og  miaUterielle)  Dialoger. 
Staten  kan  ikke  skilles  fra  Timæus,  men  i  Staten  have  vi  netop 
baade  den  negative  og  den  positive  Dialektik;  den  platoniske 
Sokrates  er  i  første  Bog  Oppositionens  Leder  og  tager  først  fra 
anden  Bog  af  Plads  paa  Ministerbænken.  Noget  Lignende  kan 
fliges  om  Symposion,  Phaidon,  Philebos  o.  fl.  Dialoger.  Med 
Undtagelse  af  Lovene,  dette  topus  senile  et  langvidum«,  som 
Madvig  med  Bette  har  kaldt  den,  kan  det  ikke  siges  om  nogen 
platonisk  Dialog,  at  den  betegner  et  Standpunkt,  der  er  væsent- 
lig forskjelligt  fra  dem,  der  indtages  i  alle  andre  Dialoger.  — 

Da  jeg  i  det  Følgende  underliden  vil  benytte  Grotes  Un- 
dersøgelser,  har  jeg  anset  det  for  nødvendigt  at  forudskikke  disse 
almindelige  Bemærkninger  for  at  vise,  hvorledes  jeg  stiller  mig 
til  hans  Resultat(T.  Dersom  disse  havde  Gyldighed,  vilde  jo 
desuden  Berettigelsen  til  at  tale  om  en  platonisk  Psykologi  være 
afskaaren.  Vi  vilde  da  egentlig  faa  lige  saa  mange  platoniske 
Psykologier  som  der  er  platoniske  Dialoger. 

Da  de  Retninger,  i  hvilke  Platons  Tænkning  i  det  Bele 
gaaer,  ogsaa  ville  lægge  sig  for  Dagen  i  hans  Psykologi,  ville  vi 
i  Korthed  antyde  dem.  Plutons  Hovedtanke  er  den,  at  ideen  er 
deo  sande  Væren.  Men  ideen ,  det  hypostaserede  Almenbegreb, 
bar  kun  Tilværen  i  den  Mangfoldighed  af  Ting,  hvis  Begreb  den 
udtrykker.  vAlt,  hvorom  man  siger:  det  er,  bestaaer  af  Et  og 
Mange  og  forener  i  sig  det  Begrændsedes  og  det  Ubegrændsedes 
Natur.  Vi  maa  derfor  ved  Alt  opsøge  og  antage  én  Ide,  thi  vi 
ville  vistnok  finde  den  deri;  og  naar  vi  have  fattet  denne,  maa 
vi  undersøge,  om  efter  denne  ene  ikke  maaske  to  eller  tre 
eller  et  større  Antal  findes  deri,  og  med  alt  til  Sagen  Hørende 
maa  man  gaa  frem  paa  samme  Maade,  indtil  man  erkjendef  ikke 
alene,  at  den  oprindelige  Enhed  er  én,  mangfoldig  og  ube- 
grændset,  men  ogsaa  hvormange  Arter  den  indbefatter  i  sigi^). 
•Og  med  det  Ketfærdige  og  Uretfærdige,  det  Gode  og  Slette  og 


*)  PhUebos  p.  16  C.  D  (Helses  Overs«ttelse  p.  13  f.). 


202 


Harald  HøOTdliig! 


alle  andre  Begreber  forholder  del  sig  paa  samtne  Maade,  at  et-^j 
hvert  af  dem,  i  og  for  sig  betragtet,  \él  er  ét,  men  uaardeséi^^ 
i  deres  Forbiodetse  med  tiandljn^*er,  legemlige  Tiog  og  med 
hverandre  indbyrdes,  træder  ethvert  af  dem  frem  som  cd  Fler- 
hed* *).  Den  Opgave,  Platoa  ved  denne  Anskuelse  stiller  sig 
selVj  vil  uu  blive  den  at  vise,  livorledes  den  phtenomeaale  (Hang* 
foldighed  kan  begrundes  ved  deo  ene,  All  omtatteDde  Ide. 
At  han  ikke  har  kunnet  tøse  en  saadau  Opgave  er  ikke  forno* 
derligere  end  atEleaterne  før  ham,  Spinoza  og  He^iiel  efter  ham 
heller  ikke  have  kunnet  det,  Ved  Sidun  af  den  sande  Vmreiii 
kommer  til  al  slaa  alt  det,  der  ikke  gaaer  op  i  Ideen,  ikki 
svarer  til  Almenbegrebet  Men  hvorfra  skal  del  da  udledesj 
naar  det  ikke  har  sin  Grund  i  Ideen,  det)  sande  Væren?  Platoa 
Dødes  til  at  antage  et  Princip,  som  staaer  Ideen  imod  og  hindrer 
dens  ubetingede  Virkeliggjørelse.  Delte  Princip  er  Materien. 
Vel  søger  Platon  at  udvikle  Materiens  Begreb  som  et  rent  nega- 
tivt, som  en  Udvorteshedeos  Fortn,  i  hvilken  Ideens  Indhold 
spredes,  saaledes  at  det  falder  sammen  med  Hummels  Begreb*)« 
Men  han  kan  dog  ikke  undgaa  at  tillægge  dette  »usynlige,  form- 
løse, Alt  oplagende  Væsen«  positiv  Kraft;  der  udspringer  af  del 
en  mekanisk  Nndvendighed,  som  danner  en  Skranke  for  dea 
ideale  Fornufts  Virken ").  1  Stedet  for  at  Ideen  ifølge  PlatODS 
Grundtanke  skulde  være  Indbegrebet  af  al  sand  Væren,  biherj 
den  nu  kun  det  ordnende  Princip,  som  bringer  Harmoni  og  For- 
nuft ind  i  Virkeligheden.  Og  den  Modstand ,  dette  ordnende. 
Princip  møder,  kom  tilsidst  til  al  slaa  for  Piaton  som  saa  mæg^ 
lig  og  omlaltende,  at  han  i  u Lovene*  udledte  deu  fra  6D  oil4 
Verdenssjæl,  der  arbeidede  den  gode  imod. 

Platons  Stræben  gaaer  ailsaa  ud  paa  at  gjeunemføre  ee 
Monisme.  Da  det  viser  sig,  at  Ideen  ikke  er  All,  hævder  han^ 
at  den  i  det  Mindste  er  det  harmoniserende  Princip*  Og  forsi 
da  Disharmonien  viser  sig  uovervindelig,  udtaler  ban  en  dualisttsk 


*]  statens  5lo  \sou  p.  476  A  (Heises  Overs.  p.  65). 
M  Tiintloa  p.  50—52  (Beiaes  OTers,  p.  62—6«). 
>)  tbid.  p.  68— 69A  (Ueiiep.  102  f). 


Nogle  BemærlLDiDger  om  Platons  Psykologi.  203 

Anskaelfle.  —  Der  er  altsaa  tre  Strømninger  i  Platons  Lære. 
Den  ene  kan  i  et  enkelt  Skrift  være  mere  fremtrædende  end  de 
andre;  men  de  hænge  nøie  sammen  med  hans  Tænknings  Væ- 
sen, og  han  har  neppe  selv  været  sig  bevidst,  i  hvilken  Strid 
disse  forskjellige  Strømninger  indbyrdes  vilde  komme  til  at  staa, 
naar  enhver  af  dem  blev  gjennemført  for  sig. 

Vi  gaa  nu  til  vor  egentlige  Opgave,  at  give  en  Karakteristik 
af  enkelte  Punkter  i  Platons  Psykologi  med  særligt  Hensyn  til 
den  moderne  Psykologis  Resultater.  Vi  ville  stræbe  at  belyse, 
hvorledes  vigtige  psykologiske  Problemer  have  stillet  sig  for  Pla- 
ton ,  og  hvorvidt  og  hvorledes  hans  Behandling  af  dem  endnu 
kan  være  af  interesse  for  Videnskaben.  De  Problemer,  vi  ville 
fremdrage,  ere:  Spørgsmaalet  om  Erkjendelsens  Oprindelse,  om 
Driftens  Væsen  og  om  Forholdet  mellem  Sjæl  og  Legeme. 

II. 

Naar  Talen  er  om  Platons  Erkjendelseslære,  da  staa  vi  ved 
et  Punkt,  hvor  hans  Sammenhæng  med  Sokrates  tydeligst  viser 
sig.  «ToTing»,  siger  Aristoteles,  «kan  man  med  Kette  tilskrive 
Sokrates:  den  induktive  Methode  og  Almenbegreberne*  (Metaphys. 
XIII,  4).  Sokrates  søgte  i  sine  Samtaler  gjennem  Prøvelse  af 
enkelte  Tilfælde  og  Exempler  at  vinde  almindelige  Begreber. 
Ban  traadte  herved  i  Opposition  til  den  sædvanlige  Maade  at 
danne  Begreber  paa,  hvor  man  kun  ser  hen  til  visse  tilfældige 
Exempler  uden  at  undersøge,  hvorvidt  den  af  dem  aOedede  Fore- 
stilling ogsaa  passer  paa  andre.  Sokrates  forlanger,  at  man  Ikke 
skal  anerkjende  noget  Almenbegreb  for  gyldigt  uden  at  man  ved 
alsidig  Prøvelse  og  Diskussion  har  forvisset  sig  om,  at  det  vir- 
kelig gjælder  for  alle  Tilfælde,  som  kunne  komme  i  Betragtning. 
Platon  betragter  det  nu  lige  frem  som  elendommeligt  for  Men- 
nesket, at  han  har  denne  Evne  til  ud  af  de  mange  enkelte 
Sandsefornemmelser  at  danne  en  almindelig  Forestilling,  «Arts- 
begrebet,   der  fremgaaer   som   en  Enhed    af  mange   ved  For- 


lUtM  iliPirdittg: 


stanilen    saniria^nraLtetJe    lagUageUcr-  *|.      henne  Evne   adskiller 
(Vlennusket    (ra  Dyret,     Suudseforneuiirifil&ernc   erc   qiaagfuldigi 
og  komme  fra  forskjelljg  Side;  de  vilde  opfylde  Sjælen  lige  som 
rugle^  man  sæUer  i  Bur,  eller  lige  som  de  græske  Helte  sade  i 
Trælieslen,    og   der  vilde   ikke  være  Enhed   og   Sammenhæng   i 
deone  Mangfoldighed,  naar  der  ikke  foregik  en  sammenfattcndei 
sammenllgnivnde  og   kombinerende  Proces,    forskjelllg    fra  den 
hvorved  vi  fra  lorsl  af  modtage  lodlrykkene.    I  denne  reHeklereade 
og    kotiibiueretide   Aktivitcl    ser    Platon    Sjælens    eieudonuneljgQ 
Virksomhed:  «D€t  vilden    -   lader  han  Sokrates  sige  til  Tbeaiii 
^-  "Værc   forfærdeligt  j    min  Sea^    om   der  i  os  —  som  i  Ti 
hesten  —  sude  mauge  Sandser,    uden  at  de  alle  samlede  sig 
én  Skikkelse  —  man  kalde  den  eii  Sjæl,  eller  hvad  Andel  m 
vilf  ^  med  hvilken  vi  ved  disse  Sandser   Uge    som  ved  Ked 
skaber  sandse  All,  hvad  sand&eligt  er*  ^).     Det  er  ved  denne  Virk- 
somhed ^    vi    vinde  ForestilliDgen   om   de  for  de  enkelte  Indtryk 
fælles  Egenskaber,  og  tilskrive  Tingene  Prædikater  som  «VsreQ  og 
Ikkeværen,  Ligbed  og  Ulighed,  Enhed  og  Porskjel,  fremdeles  En- 
hed  og   de   øvrige  Tal»    og   eii delig   dø  æslheliske  og  moralsk 
Kategorier,  Skjmit  og  tlæsMgt,  Godt   og  Ondt> ;   og    ferst    gjen 
nem   denne  Behandling  af  Indtrykkene,   føres   vi   til  en  Erkjeu; 
delse  af  Tingene. 

De  her  benyttede  Steder  af  Theailetos  have  den  store  In* 
leresse,  at  de  yive  us  el  Fingerpeg  med  Hensyn  til  Idel^prens 
Opnndelse.  Grote  bemarker,  at  der  t  den  anførte  Dialog  ikke 
lales  oin  Ideerne  og  navnlig  ikke  om,  at  de  ere  medfødte,  og 
han  Under  heri  en  Stolte  for  sin  Oprattelse  af  Platons  Korfaller* 
\irksoinhi'd,  Wen  lad  os  luj  tage  en  anden  Dialog  fur  os,  hvor 
netop  Læren  om  de  mcJfedte  Ideer  udtales  med  stor  Tydelig- 
hed, Pbaidon.  Der  opkaster  han  blandt  Andet  del  SpBrgsinaaia 
hvorfra  Begrebel  Lighed  stammer.     Vi  sammenligne  de  eokelte 


^ 


M  PNidrot  p.  24 &  n. 

>)  aifUoytafiof  (Pbaldr  240  n.    Theult.   186  D).  dt^aloyi^éø^m    ctf^f^Hluø^ 

iTbealt.  \mu.  C  ). 
»)  Tbeihetoft  p*  ISI  II  (Dahii  Oven.  p.  112). 


Nogle  Bemærkoioger  om  Platons  Psykulogi.  205 

Gjenslande,  f.  Ex.  Træstykker  og  Stene;  men  disse  Gjenslande 
*bave  mange  andre  Sider  og  Egenskaber  foruden  Ligheden;  fra 
et  andet  Synspunkt  set  vilde  de  ogsaa  kunne  kaldes  forskjellige, 
hvorimod  Begrebet  Lighed  aldrig  selv  kan  gaa  over  til  at  blive 
Forskjellighed.  De  lige  Ting  og  Ligheden  ere  altsaa  ikke  det 
Samme.  Ligbedens  Begreb  er  absolut  og  udtrykkes  kun  ufuld- 
komment i  de  enkelte  Gjenstande,  vi  kalde  lige.  Og  dog  er  det 
ved  Betragtning  af  de  lige  Ting,  vi  vinde  Lighedens  Begreb. 
Men  det  Ufuldkomne  kan  ikke  lede  os  til  Erkjendelse  af  det 
Fuldkomne,  uden  for  saa  vidt  vi  allerede  i  Forvejen  have  kjendl 
dette,  saa  at  Betragtningen  af  dets  ufuldkonme  Billeder  kun 
vækker  Erindringen  derom.  « Forend  vi  altsaa  begyndte  at  se, 
høre  og  bruge  de  andre  Sandscr,  maa  vi  etsteds  fra  have  mod- 
taget Erlyendelseu  om  det  Lige  selv,  hvad  det  egentlig  er,  naar 
vi  skulle  henføre  det  Lige  i  iagttagelserne  dertil,  thi  alt  dette 
.  strøber  vel  at  være  som  hint,  men  er  dog  ringere.*  Da  vi  nu 
strai  fra  Fødselen  af  bruge  vore  Sandser,  maa  vi  i  en  tidligere 
Tilværelse  have  modtaget  Erkjendelsen  af  Lighedens  ide,  og  de 
sandselige  Iagttagelser  tjene  kun  til  at  vække  den  slumrende 
Erindring  derom.  Og  som  det  forholder  sig  med  Lighedens  Ide, 
maa  det  ogsaa  forholde  sig  med  Ideerne  om  det  Skjønne,  Gode 
og  l\elfærdige.  Hvad  vi  kalde  at  lære,  er  altsaa  egentlig  kun  at 
erindre,  at  gjenoptage  en  Erkjendelse,  der  er  os  ejendommelig, 
tilhører  vort  Væsen  {olxtlav  imafrifåtjv  dt^aXafåfiayciv)^). 

De  to  Fremstillinger,  i  Theaitet  og  i  Phaidon,  ere  paraliele. 
I  den  første  vises,  at  der  fra  Sandsningcn  i  snevrere  Forstand 
maa  skjelnes  den  Bevidsthedsaktivitet,  hvorved  Indtrykkene  be- 
arbeides  og  kombineres,  og  at  det  er  ved  denne  Aktivitet,  at 
Kategorier  som  lige  og  ulige.  Væren  og  ikkeværen,  skjønt  og 
hæsligt,  godt  og  ondt  opstaa  og  anvendes.  I  Phaidon  derimod 
betragtes  disse  samme  (kategorier  som  objektive  Ideer,  som 
færdige  Gjenstande,  der  ere  uafhængige  af  den  subjektive  Er- 
kjendelsesvirksomhed.      I   Theaitet    hersker   det   subjektive    og 


>)  Phaidoo  p.  74—76  (Helses  Overs.  p.  34-40). 


IM 


Wfkaimcsé^.  :  naiiiua  ost  lotiskxv!  w 

BiBl    in    aUAL*    Lstf   i  C'rrJLllLf^nif    f«lPf 

fr  lii.i«iiinff!Sfiianatlic2Ciai  iMiliHn  InKa  «r  ieG> 

i4iir  EoucAer.  xvs  Firfifiiii  Iubi  Ka  8iir5snM«r.  <%  di  na 
6^i*aa:aa'aRi»!  jukf  L-en  i«  5-itrfC  -mk  Item,  «  aia  ti  hwrc 
en  l-fL:  cit!n*ttiiitiiX'*Lijc  Eri^<!ii*Zf»i«dLl*^  jét  liecfscs  VcAoa- 
■«»lt.  i^viilL-ra  icsr  Lf^ifi  ijii  km  Mr»  i  es  ftrv4  far  doiM 
TrHcfTia«  jTairatig  Cr^niLr.  Pia  i<t2e  Ps^it  •■dfr  bu  en 
nks^'siaic  '-ir  sm  Cr%:«>a  f4i£«»uErf  :  fec  a<pkii4-pvthigor»ske 
latrin«  tfia  5;zi<!L<  Pr^em^'stK  ^  Dkw«  »mi  ifn%  ftke  er 
59<ct(bi  £re5Å.  ii<ii  msu  iixiit»  ^4«Kd:er  KTImker  o|^  sy- 
se«  it  icn  Lf  •ir.eocaisfc  O^JitfeuK*-. 

V<itaL5  ien  jcjei::'!?  ic  Miii£acaåe  Op^ltebe  if  Ideerne 
saaM«$  f«r-r  Pjtøn  it^t  :  O^cgsacfk  k  Vyslik«  lur  Cnden#- 
z^-«ii  i  ri-«a»':fc  irerf  Sani-fr«-  i5  ■?:  r-irc-Szt  Forsag  i  ina- 
^tisi  P^iijicr-  P.ii'jii  j^rr:«*-  u  li«:.-fr»  i*  enieiie  Elemen- 
;er,  :*;r  f-iTfr- :  E.-^^-iZ'it  i-fs«  rii^iri-'i-'z,  fra  hverandre.  Men 
hir  ijcr^f  :^^$aa  2tr  :..  iz  V>:5J!:zi**.  «  <a  Modsætning, 
sor  er  ::  >i«::**:^4ii  ■:»  i-^z  .  Fti:oa.  Overfor  den  renl  pas- 
sive \l:-i'ai^-  i:  Lrj^iiiZf  5Cl-;f  ban  nemlfi  den  intellek- 
;ue..;f  ^  rk>:r'--fi.  ^Trrzii  it  ^iirt^ii-i-*«.  Pjiton  er  herineie 
0^tr^s>*:-;:r j:^-*-^  r-fc  i-sz  TC':fr:i'f  P*ykolo*L  Selr  den  rca- 
.U:i>4e  :^  ^'Jircrj^f  K:f:::z^  .  P*«ioLrw:i^a  hir  oa  erkjendt 
i\»uji  j;>:<  Co:  H-ir^*  i-K::ft:fi  i:  fi»nf  1.:  liltxue  til  Sands- 
KUi^e::  j^  vii::::  Nir^^r^i-  <.i>  sjm  fuIdsi«odig  passiv. 
Ku  af  .*e  aif>:  T-rru:f-:-i  ^ir:  r*ie  P^jiOkO^er  i  vor  Tid, 
Al;f\jia:^r  Bx2.     irrvr  f-.i:x  jiiv^kkil*.    al  allerede  den  ele- 


s.-  ^  .;,:,'  :\   i     ^    :    1 — i-      P^v.-e^^Hiwjii  10  ciner  wlsseo- 

>v:^j\  H>r,.,-^-,  :  .<-^'  >t^J^nls  Or.--cJi:«Jw  Alterthumer.  2ie 
V\to^  U  5*.  t  :t  .::  i>«c  i^  -J*«  ja  <  «r  Gr.«^ci.  2.  Ausg.  I,  p. 
^1  :  -  )i«^  Vui<4;x»  >a«^  i^v  bcsifR.  «r  tnieite  pu  UdMleUg- 
iMdML  «i(|pM»TMi(ii  fiM  VttMscdMifiML    5< OfeiiK  iMsGretc  U,  p.  202. 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  207 

mentsre  Sandsning  fira  en  vis  Side  set  er  en  Forstandsvirksom- 
hed;  den  aandelige  Energi,  som  ytrer  sig  i  Erkjendelsens 
beiere  Former ^  er  tilstede  i  de  første  aandelige  Livsytringer,  i 
de  elementære  Sandsefomemmelser^).  Grundbegreberne  eller 
Kategorierne  blive  da,  som  allerede  Kant  viste,  Ddtryk  for  de 
Former,  hvorunder  denne  i  al  Erkjendelse  indeholdte  Bevidst- 
hedsvirksomhed  foregaaer.  Derfor  er  det  umuligt  al  udlede  dem 
fra  Erkjendelsens  Gjenstande  i  sig  selv;  de  dannes  jo  netop 
kun  under  den  aandelige  Bearbeidelse  af  de  fra  Gjenstandene 
modtagne  indtryk.  Her  er  for  saa  vidt  en  Inkommensurabilitet, 
der  ikke  er  mindre  mærkelig  for  Tænkeren  end  den,  Platon 
fandt  mellem  Ideen  og  de  enkelte  Gjenstande.  Der  er  utvivl- 
somt i  vor  Erkjendelse  Noget,  som  vi  selv  medbringe,  som  lig- 
ger 1  vor  oprindelige  Organisation. 

Ånerkjender  man  nu  denne  Parallelisme  mellem  llndersø- 
gelseme  i  Theaitet  og  i  Phaidon,  saa  vil  man  maaske  opkaste 
det  Spørgsmaal,  om  vi  da  ikke  i  denne  forskjellige  Belysning  af 
et  og  samme  Problem  have  et  Bevis  paa  Sandheden  af  Grotes 
Mening,  at  man  i  de  fleste  platoniske  Dialoger  ikke  ter  søge 
nogen  positiv  Lære  men  kun  Diskussioner  ud  fira  tilfældig  valgte 
Synspunkter.  Jeg  drister  mig  til  at  svare  med  et  afgjort  Nei. 
Parallelismen  mellem  Theaitet  og  Phaidon,  mellem  Gjennemfø- 
relsen  af  det  psykologiske  og  af  det  ontologiske  Synspunkt  er 
efter  min  Opfattelse  netop  et  Fingerpeg  henimod  Enheden  og 
Kontinuiteten  i  Platons  Udviklingsgang.  Platon  udgik  fra  den 
sokratiske  Dialektik,  der  holdt  sig  paa  det  psykologiske  og  ethiske 
Omraade,  og  ban  endte  i  den  spekulative  Idelære,  der  har  en 
transscendent  Karakter.  Og  det  var,  ifølge  Aristoteles,  den  so- 
kratiske flævden  af  Almenbegreberne  som  den  sande  Erkjendel- 
ses  Gjenstande,  der  førte  ham  til  at  anskue  Ideerne  som  det 
sande  Værende.  Spiren  til  Idelæren  ligger  altsaa  allerede  paa 
det  første  Standpunkt;  det  Problem,  som  var  Platons  som  saa 
mange  andre  Tænkeres  Hovedproblem,    nemlig  det  om  Erkjen- 


I)  8e  mlD  Bog  -Den  engelske  Pbilusopbl  i  vor  Tid*  p.  07  IT. 


im 


Hdrald  Heirdlug: 


debeiis  Væsen  u^  Uprindelsi!,    liitr  han  forfulgt  paa  de  SUdier,1 
han  li  Udvikling  førie  ham  igjenneiii,  og  del  er  allsaa  ikke  kndti 
end  ftvtid  vi  kunde  venle,    nnar   vi  Hade  en  dobbelt  Uehanditog 
af  delte  ProbU^m,    den  cae  lioldt  rent  pa^kologbk,   svarende  til 
den  forste  Periode  i  Platons  L'dviklini:,  den  anden  med  en  ftpc-j 
kiilaliv   og   Iransi^cendt^nt    Kcårakler^    svarende    til    det    defloUiv 
Standpunkt,  hvortil  han  naaede. 

Ved  denne  Oplntlelse  synes  der  al  kasle8  et  klart  ty»  over 
Idelærens  Væsen*  Platons  almindelige  ideale  Trang  har  natur-* 
ligvig  LU  Hoveddel  i  dennes  Udvikling.  Han  higede  ud  ovc 
den  phænonienalu  Verden  og  søgte  at  gribe  del  Absotute,  de 
evige  Grund  tor  al  Tilvierelse.  Men  vi  maa  ikke  overse,  al  d« 
herved  ikke  mind^jt  er  et  tildeles  besleml  ProbltMB,  der  driver 
ham  frem,  el  Problem,  der  altid  vil  hævde  sin  Plads  som  Gjen- 
^tand  for  \iden^kabelig  Tænkning.  Uel  er  det  samme  Probtemi 
som  i  nyere  Tid  har  sat  saa  store  intellektuelle  Krfefter  I  Be- 
vægelse, som  dem  Descartes  og  Locke,  Uume  og  Kant  raadede 
over.  At  Platon  havnede  i  den  mystiske  idelære,  og  ikke  holdt 
sig  lil  den  ædruelige  Vei,  han  lodslog  i  Theaitet,  maa  forklareis 
af  den  tor  liele  Oldtiden  betegnende  Mangel  paa  skarp  Bevidst- 
hed om  Porskjelleu  mellem  det  Subjektive  og  det  Objektive« 
Denne  Distinktion  er  for  os  aldelei«  simpel  og  oalurlig;  efterat 
tlen  én  Gang  er  fremkommen  i  nyere  Tid,  er  den  trængt  saa- 
ledes  igjennem ,  at  end  ikke  Schelling  og  IJegel  formaaede 
overvinde  den  igjeu.  ,  Men  for  Platon  stillede  dette  sig  aoder 
ledes.  Selve  den  Modsætning  mellem  et  psykologisk  og  et  og 
tologisk  Standpunklj  som  vi  statuere  iudenlor  hans  Udvikling 
hiir  sikkert  ikke  været  ham  selv  bevidst,  Derlur  kunde  han  udcÉ 
Vanskelighed  omd:uine  de  Grundbegreber,  som  fra  lorsl  af  kaq 
slode  som  Udtryk  ug  Former  tor  Bevidstliedeus  Bearbeidelse 
de  modtagne  Fornemmelser,  til  evige,  i  og  for  sig  værende  ideel* 
Man  maa  her  tillige  erindre,  hvilken  stor  Indflydelse  d«o  ele 
tiske  og  pythaguræiske  Pbilosopbi  havile  paa  Platon.  Elan  havd^ 
af  disse  ældre  Skoler  læri,  at  del  Sande  ikke  var  PhænomenerneJ 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  !^09 

inaatte   seges   ved   at    gaa   ud  over  eller  bag  ved  disse. 
Dette  I  og  for  sig  Værende  fandt  han  nu  i  Ideerne. 

Saa  vel  den  psykologiske  som  deu  ontologiske  Undersøgelse 
ferte  til  at  statuere  en  Inkommensurabilitet  mellem  Erkjendel- 
sens  Væsen  og  Indhold  og  de  GJenstande,  i  Vexelvirkning  med 
hvilke  den  udvikler  sig.  Saadanne  Begreber  som  Lige  og  Ulige, 
Væren  og  ikkeværen,  Skjønt  og  Hæsligt,  Godt  og  Ondt  kunne 
ikke  hildstændig  forklares  ved  den  virkelige  Erfhring.  Det 
Mærkelige  er  nu,  at  Platon  alligevel  udleder  dem  af  en  Erfaring 
—  vel  Ikke  en  i  denne  Tilværelse  gjort  Erfaring,  men  en  præexi- 
stentiel  Erfaring,  hvorom  Erindringen  fremkaldes  hos  os  ved  de 
Indtryk,  vi  her  modtage.  Saaledes  siger  Platon  i  Phaidros,  at 
Menneskets  Evne  til  ved  Bearbeidelse  af  Sandsefornemmelserne 
at  danne  et  for  dem  alle  gyldigt  Begreb  er  «en  Erindring  om, 
hvad  vor  Sjæl  engang  har  set,  da  den  vandrede  i  en  Guds 
Felge  og  oversaa  det,  vi  nu  kalde  det  Virkelige,  idet  den  ret- 
tede sit  Blik  mod  del  i  Sandhed  Værende*  (249  C).  De  præex- 
isterende  Sjæle  kjøre,  efter  den  nærmere  mylhiske  Beskrivelse, 
Platon  giver,  hver  Dag  ud  med  Guderne  og  beskue  i  den  hin- 
sidige Verden *)  det  Sandes,  det  Godes  og  det  Skjønnes  evige 
Væsen.  I  Menon  er  det  endog  ikke  blot  de  ideale  Grundbe- 
greber, der  paa  denne  Maade  anskues  af  den  præexisterende 
Sjæl;  ligesom  Platon  ikke  blot  anerkjendle  Ideer  af  det  Lige, 
det  Gode,  Sande  etc,  men  ogsaa  af  de  mest  konkrete  Glen- 
stude,  uden  at  gjøre  nogen  Forskjel  mellem  disse  forskjellige 
Klasser  af  Begreber,  saaledes  er  det  i  Menon  Tingenes  Natur 
og  Væsen  i  det  Hele,  der  anskues  i  det  tidligere  Liv  og  erin- 
dres i  dette  Liv.  «Da  Sjælen  er  udødelig,  da  den  har  været  til 
flere  Gange  og  har  set  Tingene  her  og  i  Hades,  kort  sagt  alle 
Ting,  saa  er  der  Intet,  som  den  ikke  har  lært,  saa  at  det  ikke 
er  underligt,  at  den  kan  erindre  baade  Dyd  og  andre  Ting,  som 
den  før  kjendte.  Thi  efter  som  hele  Tilværelsen  er  beslægtet, 
og  Sjælen  har  lært  Alt  at  kjende,   er  der  Intet  til  Hinder  for, 


')  f«  l{a»  rov  ot^^flTKov,  o  vittQopgdrtoi  ronos  (Phaidr.  247  C). 


210 


Harald  HefTdlfig: 


al  man,  efter  blot  at  være  bleven  erindret  om  én  Ting  (hvtlket 
Menneskene  kalde  Belæring),    selv    kan    udfinde    alle  de  aadraj 
Ting,    naar  man   blot   er  8tai;dhaftig  og  ikke  bliver  trst  af  at 
forske;  thi  at  forske  og  lære  er  ikke  Audel  end  at  erindre«*). 

Del  vil  let  ses,  at  hvad  man  saa  ellers  mener  om  Præeii- 
»tentadogmet,  sna  rykker  del  kun  Spørgsmaalet  et  Skridl  tilbage 
uden  at  løse  det.  Naar  de  præexislerende  Sjæle  skue  det  sandøj 
Værende,  saa  vil  Bcvidsthedsvirksomheden  jo  li^e  s^aa  vel  bear* 
beide  del  gjennem  Anskuelsen  Modtagne,  som  Tilfældet  er  i 
den  legemlige  Tilværelse,  med  mindre  Platon  for  Præexisleol- 
sens  Vedkommende  vilde  hylde  den  Opfattelse  af  Erkjendefseo^ 
som  rent  passiv,  hvilken  han  for  den  legemlige  E))iisleDls*a  Ved- 
kommende bekæmper  med  saa  megen  Energi.  Men  dette  er 
umuligt,  da  Præexistentsen  i  hvert  Tilfælde  maa  tænkes  i  Ana* 
logi  med  den  tcgcmlige  Existents. 

Og  dog  ligger  i  Platons  mythiske  Lære  om  Præexistentaen, 
lige  saa  vel  som  i  hans  idelære,  en  dyb  og  vigtig  Sandhed. 
Allerede  Grote  bar  fra  sil  Standpunkt  vist  dette,  og  hans  Ud* 
talclse  herom  er  saa  intcreasanl  og  klar,  at  jeg  vil  anføre  den 
med  hans  egne  Ord«  *lkke  al  Belæring,  men  en  vigtig  Del 
deraf  bestaaer  i  Erindring,  dog  ikke  af  Kundskaber,  soen  ere^ 
erhvervede   i   et   tidligere   Liv,    men    af   tidligere  Erfaringer  og 


')  Menon  p.  8t  C.  D.  —  Naar  man  faitholder,  hvad  ovenfor  er  bemærket, 
al  Platon  statuerer  evige  Ideer  ikke  blot  for  abstrakte  Grundforhold  (Lige 
^  Cligep  Godt  —  Ondt  o,  s.  \*),  men  ogsaa  for  de  raesL  konkrete  Gjen-j 
stande  (Seng,  Stol,  Snavs  elc.) ,  aaa  falder  ogeaa  den  stærke  Modsætnlog  ] 
bort,  Fortolkerne  have  fundet  mellem  Menon  pan  den  ene,    Phaldro«  fig4 
Phfildon    pna   den  anden  Side.    Hvorledes  Grote  tager  denne  fortnenlUg«'^ 
Blodaætning  til  Indlægt,  vU  man  kunne  slutte  af  det  Foregaaende.     Still- 
baum  grthcr  til  den    fortvivlede  Ud  vel  at  antage  Udtalelsen  I  Ifenon  for 
en  Spøg,    et  Forsøg  paa  at  holde  Menon  for  Nar   (qvo  magis  illudat  lo^ 
phislarum  alamnumK     Prolegomena  ad  Menonem  p.  15.      Afgjereode  er 
det  navnlig,  at  der  i  en  Dialog,  som  dog  ubestridelig  hører  til  de  senesle« 
nemlig  Tlmalos,  antydes  lignende  Forestillinger,  som  \  Menon.     Verdens* 
skaberen  fordeler  nemlig  der  de  prieexUterende  Sjæle  paa  Stjernerne,  •og 
efterat  han  havde  ladet  dem  bestige  en  Vogn,  viste  han  dem  Alverdens 
Natur  og  underrettede  dem  om  dens  uforanderlige  Lovc>  (Tim.  p.  41   Etj 
Helses  Overs.  p.  45  f). 


Nogle  BemærkDlDger  om  Platons  Psykologi.  211 

Domme  i  dette  Liv.  Enhver  har  gjennemløbet  et  langt  Rursus 
af  saadanne  Erfaringer  og  Domme,  som  ere  forsvundne  fra  hans 
Erindring,  skjøndt  ikke  uigjenkaldelig.  Dele  deraf  kunne  kaldes 
til  Live  igjen,  naar  der  for  Aanden  fremstiller  sig  nyt  Stof,  som 
egner  sig  til  i  Kraft  af  Ideassociationens  Love  at  vække  Erin- 
dringen om  dem.  Ved  passende  Spørgsmaal  vil  en  Lærer  saa- 
ledes  kunne  gjenkalde  for  Disciplenes  Erindring  mange  Kjends- 
gferninger  og  Domme,  som  hidtil  vare  glemte;  han  vil  kunne 
bringe  Forestillinger  i  Forbindelse  med  hverandre,  som  Tanken 
før  aldrig  har  sammenstillet,  og  han  vil  herved  kunne  fremkalde 
oplysende  Sammenligninger  og  Slutninger.  Han  vil  fremdeles 
kunne  føre  dem  til  at  indse  det  Falske  i  vildfarende  Analogier, 
der  først  fremstillede  sig  som  antagelige,  og  til  at  have  en  pin- 
lig Fornemmelse  af  Forlegenhed  og  Uvidenhed,  førend  han  stil- 
ier saadanne  Spørgsmaal,  der  angive  Veien,  ad  hvilken  man  kan 
befries  herfor.«  Men  Platon  havde  efter  Grotes  Mening  ikke 
behøvet  at  gaa  tilbage  til  en  tidligere  Tilværelse.  •Platon*,  si- 
ger han,  »tager  ikke  i  Betragtning,  at  der  selv  i  en  aldeles 
odannet  Ynglings  Sjæl  findes  mangfoldige  og  forskjellige  Erfa- 
ringer, han  har  gjort.  Sammenligninger,  han  har  foretaget,  og 
Kundskaber,  han  har  samlet.  Og  selv  om  der  ikke  fandtes  nok 
lil  at  jde  en  tilstrækkelig  og  direkte  Forklaring,  saa  maa  vi 
erindre,  at  kun  en  meget  ringe  Del  af  den  lange  Række  af 
aandelige  Phænomener,  der  udvikle  sig  i  det  spæde  Nor,  Barnet 
og  Ynglingen,  nogensinde  bliver  Gjenstand  for  Erindring  eller 
Hukommelse.  At  antage,  at  denne  store  ubekjendte  Rest  vilde 
vsre  ntllstrækkelig  til  at  yde  den  søgte  Forklaring,  er  hverken 
philosophisk  eller  fornuftigt.«^). 

Saa  rigtigt  og  træffende  dette  er,  saa  udtømmer  det  dog 
sikkert  ikke  Betydningen  af  Platons  dybsindige  Forbindelse  mel- 
lem Eiijendelsesiæren  og  Præexistentsdogmet.  Grote  staaer  paa 
den  engelske  Empirismes  Standpunkt,  hvis  Grundlægger  er  John 
Locke  og  hvis  betydeligste  Repræsentant  i  dette  Aarhundrede 


>)  Grote  II  p.  19—23. 


212 


ffflfiifd  tføffdlng: 


Stuart  Mill  er.     Denne  Retning  finder  Forklaringpn  for  BevieJst- 
hedslivels  Indhold  og  Former  i  d«  Erfaringer,  del  enkelte  Indi- 
vid gjør  i  Løbet  af  Mt  Liv,     Men  naar  del  staaer  fa&t,  al  Erfa- 
ringer i   d<ft   Hele   kun    ere   mulige   under  Forudsætning    af    en 
llevidsthedsvirksomtied,    belinget    ved    en   legemlig'   og   aaoileligi 
Organisation j    hvorved   de   optagne  Indtryk   bearbejdes,    saa   ¥(M 
mail   heller   ikke   kunne   Andel   end  give  Platon  Rel,    oaar  lian 
kommer  til  del  Resultat «    at  vi  maa  gaa  længere  tilbage  end  tif^ 
den  individuelle  Exislenls,  vi  kjende,  for  al  faa  en  Forklaring  af 
Krkjendelsens  Væsen.     Indiviflet  begynder  ikke  jisin  Udvikling  al- 
deles uden  Forudsætninger;  del  har  i  sin  oprindelige  Organiaa-^ 
tion  Slægtens  almindelige  Natur,   saaledes  som  denne  Igjen  har 
udviklet    sig   i  L«bel  af  de   tidligere  Generationer      Drifter  og 
Lidenskaher  knone  r«re  sig  paa  en  for  Individet  selv  dunkel  og 
uforsliiaelig  IVlaade,  fflrend  han  har  fijorl  nogen  virkelig  Erfaring, 
der  kunde  fremkalde  dem.     Og  dette  gjælder  som  bekjendt  ikkei 
blot  om  de  almenmenneskelige  Drifter;   særegne  TTIbøfeligheder 
og    lidenskaber    kunne    nedarves    gjenncm    flere    OeniTalloner. 
Denne  Sandhed  har  fundet  et  Udiryk  i  det  kristelige  Dogme  om*] 
Arvesynden.      Hvad  der  saaledes  gjælder  for  Følelses-   og  Vil- 
lieslhet,  maa  ogsaa  gjælde  for  Erkjendelseslivet.     De  Grundfor- 
niør^    uden  hvilke  Erfaring  og  Erkjendelse  ?  det  Uele  ikke  ere 
mulige,  maa  udspringe  af  den  Orgnnisalion  ,  Individet  modtager i 
i  Arv  fra  Slægten.      VI   ere   naturligvis   ikke   udstyrede   med  enj 
Sum   af  medfødte    Ideer;    del   har   egentlig   beller  aldrig  Nogen^ 
antaget.     Selv  Platon  lærer  udtrykkelig,  at  Sjælen  ved  Overgan- 
gen til  den  legemlige  Tilværelse  futdsiændig  bar  glemt  de  evlgø] 
Ideer,  den  anskuede  i  Præexislcnlsen,  og  kun  ved  langt  og  be- 
sværligt Arbeide,    som  Faa    have  Kraft   til  al  gjennemføre,  atter 
kan  vinde  Erkjendelsen  af  dem.     Der  maa  i  vor  medfødte  Orga- 
nisation  ligge   en   Disposition   til   i   Vexelvirkning  med   Indtryk* 
kene  fra  Omverdenen  al  udvikle  Rums- og  Tidsanskuelser,  Fore- 
stillinger  om    Grund    og    Aarsag  o.  s.  v.;    men  disse  Begreber 
ligge  lige  saa  lidt  fra  f^rsl  af  færdige  i  Sjælen,    som  Gnisten  II 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  21S 

SteneD,  førend  denne  rammes  af  Staalet^).  Alt,  hvad  der  for 
08  gtaaer  som  nødvendigt,  som  vi  ikke  kunne  Åndet  end  antage, 
fordi  det  Modsatte  vilde  være  selvmodsigende,  viser  i  sidste  In- 
stants  tilbage  til  vor  oprindelige  Organisation  og  gjennem  den 
til  hele  Slægten,  hvoraf  vi  udspringe.  At  vor  Erkjeiidelse  ér 
Erindring  fra  en  tidligere  Tilværelse,  har  altsaa  sin  Sandhed 
ogsaa  fra  et  rent  videnskabeligt  Standpunkt. 

Denne  Betragtning  viser,  hvorledes  Erkjendelseslæren  med-' 
forer  en  Tilslutning  til  den  store  Tanke,  Darwin  har  udviklet  i 
sin  berømte  Hypothese.  Førend  Darwins  Værk  om  Arternes 
Oprindelse  udkom,  havde  allerede  den  engelske  Philosoph  Her- 
bert Spencer  anvendt  Ddviklingshypothesen  paa  Psykologien'). 
En  absolut  Løsning  naaes  der  naturligvis  herved  ikke  af  Er- 
kjendelsesproblemet.  Naar  man  betragter  Erkjendelsens  Grund- 
former som  prædisponerede  ved  Slægtens  tidligere  Erfaringer, 
saa  reiser  der  sig  jo  igjen  det  Spørgsmaal,  hvorledes  Slægten, 
o:  de  i  tidligere  Perioder  levende  Individer,  har  kunnet  gjøre 
disse  Erfaringer;  herved  føres  vi  da  atter  til  endnu  tidligere 
Slægter,  og  saaledes  fremdeles.  IVIen  der  er  her  vundet  en  fast 
og  sikker  Grundvold  for  Behandlingen  af  dette  Problem;  Er- 
kjendelses-  og  Bevidsthedslivet  Viser  sig  at  staa  i  den  inderligste 
Forbindelse  med  Natur-  og  Verdenslivet  i  det  Hele.  Og  denne 
store  Sandhed  har  Platons  dybe  Aand  anet. 

• 

III. 

Platons  Lære  om  Driften  staaer  i  nøie  Forbindelse  med 
hans  Lære  om  Ideerne,  om  Præexistentsen  og  om  Erkjendelsen 
som  Erindring.  Ved  sin  Indtrædelse  i  den  legemlige  Tilværelse 
bar  Sjælen  glemt  de  ideale  Syner,  den  engang  har  havt.  Men 
hos  den,  der  ikke  er  aldeles  nedsunken  i  det  Endelige,  ville 
Tisse   Pbænomener   vække    den    slumrende   Erindring.    Det   er 


*)  Dette  træffende  Billede  har  Lotze  brugt  (Mikrokogmus  I,  2.  Aufl.  p.  256). 
')  SmlgD.  aDeD  engelske  Philosoph!  i  vor  Tid*  p.  168—173. 
ir«ri.  Uitkr.  f«r  SUl.  or  pcdag.    Ny  rckke.    II.  15 


214 


Harald  HalTcIing: 


fortrinsvis  det  Skjønno,  der  bar  deone  Virkoiag  paa  Sjælene; 
tbi  Skjønbedeos  Ide  bar  det  Parlrio  fremfor  de  aodra  Ideer,  al 
den  mest  umiddelbart  lægger  sig  for  Dagen  i  Pbænomeneroe. 
Naar  da  de  modtagelige  Sjæle  skue  Noget^  som  Ligner  de  ideale 
Gjenstande  fra  TræexistcutseD,  og  Davnltg  en  skjon  Yngling,  blive. 
de  som  ude  af  sig  setv  af  Henrykkelse  og  forstaa  først  ikke  seWå 
hvad  der  gaaer  af  dem.  Der  opstaaer  en  stikkende  og  pirrendel 
Fornemmelse,  lige  som  bos  Bern,  der  faa  Tænder;  det  er  den 
udødelige  Sjæls  Vinger,  der  igjen  begynde  at  voxe  inden  i  dem*- 
De  ville  ikke  skilles  fra  den  elskede  Gjenstand,  som  for  dem  ef 
bleven  en  AabenbareUe  af  den  ideale  SkjBnhed ,  og  bvem  de 
derfor  ere  beredte  Lil  at  vise  guddommelig  Tilbedelse.  Vd  vil 
Sjælens  sandselige  Del  kunae  drage  bele  Forbotdet  ned  til  Til« 
fredsstillelse  af  den  dyriske  Drilt;  men  den  ædlere  Sjæl  vil^ 
stræbe  at  danne  den  elskede  Gjenslund  til  Ligbed  med  den  Gud* 
dom^  i  hvis  Tjeneste  han  stod  i  den  tidligere  Tilværelse,  og 
gjeonem  denne  Bestræbelse  ville  de  i  Fællesskab  naa  Erkjendel* 
sen  af  de  høiesle  Ideer*)* 

I  Symposion  vises  niermere,  hvorledes  Eiskovsforholdel  eClcr 
Haanden  giver  Plads  for  eo  rent  ideal  Strffiben.  Hvad  der  i 
Phaidros  spillede  BovedroUeD  som  en  ikke  blot  nødvendig  men 
vedvarende  Betingelse,  Forholdet  til  den  elskede  Gjenstand,  er 
i  Symposion  kun  Udgangspunktet,  fra  bvilket  den,  hos  hvem 
Attraaen  er  vakt,  Skridt  for  Skridt  føres  ud  paa  det  Skjannes 
store  Ocean.  Ban  ser  ikke  blot  Skjønbeden  hos  den  enkelte 
Gjensland,  men  i  alle  skjønne  Gjenstande,  og  tilsidsl  samler  alt 
dette  Skjønne  sig  for  barn  til  én  evig  Ide-). 

Denne  begeistrede,  ja  dilbyrambiske  Lovprisning  af  Eros  eC^^ 
fra  flere  Sider  set  af  Interesse  i  psykologisk  Henseende.  Pla^^H 
ton  viser  os,  hvorledes  det  lløieste  og  det  Laveste  I  vor  Nalur^ 
den  mest  ideale  fligen  og  den  rent  aandelige  Drift  ere  i  Siægl^ 
skab  med  hinanden*     Grunddriften  i  vor  Nalur  er  én,  men  de 


')  Phaidros  p,  249  C-256  E, 

>)  S^mpoR,  p.  211* 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  215 

kan  veode  sig  i  forskjellige  Retninger,   udvikles  poa  forskjellig 
Maade.     Den  gaaer  i  sin  Almindeligbed,    som  Platon  siger,  ud 
paa  Ddedeligbed;  men  denne  Stræben  efter  Udødeligbed  skaffer 
sig  Luft  enten  gjennem  Tilfredsstillelse  af  Forplantningsdriflen, 
eller  ved  at  man  vinder  Navnkundigbed,    eller  endelig  ved  at 
man  i  Tanke  og  Handling    træder  i   Forbold    til   det  Evige   og 
Guddommelige^).     Den Udviklingsgang,  bvis  Muligbed  Platon  ber 
skizzerer,    bestaaer  væsentlig  deri,    at  bvad  der  først  var  ude- 
lukkende Gjenstand  for  Driften,    efter  Haanden  træder  til  Side 
for  andre  Elementer,  andre  Formaal,  som  fra  først  af  kun  dun- 
kelt og  i  underordnet  Grad  fremtraadte  for  Bevidstbeden.    Selv 
om  Driften   er  af  nok  saa  egoistisk  Beskaffenbed,   vil  den  dog 
ikke  blot  ved  selve  den  Bevægelse,   Sjælelivet  i  det  Hele  kom- 
mer i,   og  som  river  dette  ud  over  det  Hverdagsagtige,    men 
ogsaa  ved  de  Midler  og  Veie,    den  forudsætter  til  sin  Tilfreds- 
stillelse, kunne  virke  ben  til  at  føre  Individet  ud  over  sin  egen 
snevre  Spbære.     Platon  bar  bavt  et  klart  Blik  for  den  psyko- 
logiske Lov,    at  vor  Interesse  ved  Ideassociation   kan   overføres 
fra  en  Gjenstand  til  andre,  som  staa  i  Forbindelse  og  Sammen- 
hæng med  den.     Han  viser  dette  i  Lysis  (220  A)  ved  et  Exem- 
pel,  som  siden  ofte  er  bleven  brugt  til  at  oplyse  Ideassociatio- 
neos  Love.    Penge  sætte  Menneskene  stor  Pris   paa;    men  In- 
teressen gjælder  egentlig  de  Goder,  man  opnaaer  ved  Hjælp  af 
Penge.      Saaledes  kan  under   Driftens   Udvikling  Tyngdepunktet 
efter  Haanden  flyttes,  og  Platon  viser  navnlig  Muligbeden  af,  at 
der  paa  denne  Maade  kan  gjøres  en  Overgang  fra  den  sandse- 
'ige  og  egoistiske  Interesse  til  den  reneste  Hengivelse  for  ideale 
Pormaal.     Her  ligger  Muligbeden   af  Selvopdragelse    og   af  al 
Opdragelse  og  aandelig  Udvikling  i  det  Hele.    Platon  tager  endog 
2    Phaidros  og  Symposion  sit  Udgangspunkt  i  det  Forbold,    der 
T^r  08  staaer  paa  én  Gang   som  en  af  de  mest  uskjønne  og  en 
«f  de  mest  uforstaaelige  Sider  ved  det  græske  Liv.    Skildringen 
i^€  den  sandselige  Lidenskab  staaer  i  en  eiendommelig  Kontrast 


^)  Ibld.  p.  207  ff. 


216 


Hamtd  Hetrding: 


til  Beskrivelsen  af  Kontemplaliooens  rene  Ætherverden,  — 
Kontrast,  som  ievrig  møder  os  i  al  MysUk,  og  som  Grole  lræf» 
feode  bar  karakteriseret  ved  at  minde  om  den  persiske  Digter 
Hafls,  »der  snart  feirer  Sjælens  flensynken  i  Guds  Væsen,  snart 
besynger  Vin  og  Elskov,  ganske  vist  uden  Plumphed,  men  med 
en  (Jforbeboldenfaed  og  en  Naturlighed,  der  udelukker  enhver 
Antagelse  af  en  symbolsk  Mening,  —  og  som  for  det  Meste 
glider  over  fra  den  ene  til  den  anden  af  dfsse  Forestttlings- 
kredse,  der  forekomme  os  saa  forskjellige,  uden  selv  at  be- 
mærke, al  han  skifter  Gjcnsland- *). 

Lige  forud  for  den  digteriske  Skildring  af  Eros  gaaer  der 
i  Symposion  en  dialektisk  Udvikling  af  Eros*s,  af  Driftens  Væ* 
sen.  De  tidligere  Lovprisere  af  Eros  i  Symposiet  havde  skil- 
dret Eros  som  en  Guddom,  der  besidder  al  Herlighed  og  Salig- 
hed. Paa  lignende  Maade  havde  ogsaa  Platon  selv  tidligere,  i 
Phaidros,  skildret  Eros's  Guddommelighed.  Men  nu  lader  han 
Sokrates  gjøre  opmærksom  paa  del  negative  Element  i  Driftens 
Natur.  AI  Drift  forudsætter  en  Triangel,  higer  ud  over  del  Givne 
og  er  rettet  mod  det  Fremtidige.  Derfor  findes  Driften  kun  hos 
endelige  Væsener,  og  Eros  er  ikke  Gud,  men  Daimon,  hverken 
dødelig  eller  udødelig,  hverken  fattig  eller  rig  —  thi  hvad  han 
erhverver,  forsvinder  slrax  igjen,  —  hverken  vis  eller  uforstan- 
dig, men  stræbende  efter  at  befri  sig  fra  Uvidenheden  og  op- 
naa  Visdommen.  Alt  dette  udtrykkes  billedlig  derved,  at  Eros 
er  Søn  af  Poros  og  Penia,  af  Fylde  og  Mangel. 

1  Pliilebos  finde  vi  et  Forsøg  paa  ædruelig  psykologisk  Od- 
vikling  af  Driftens  Væsen.  Forholdet  mellem  Philebos  paa  dem 
ene  Side ,  Phaidros  og  Symposion  paa  den  anden  Side  er  for 
saa  vidt  analogt  det  mellem  Theaitet  og  Phaidon.  Philebos 
hører  fra  Indholdets  Side  tit  de  vanskeligste  Dialoger;  Tanke- 
gangen er  springende  og  uklar.  Men  det  er  kun  el  lille  Afsnit^ 
af  den,  vi  her  have  Brug  for,  og  det  kan  uden  Skade  løsne« 
fra  det  Øvrige.     Samtalens  Uovedgjensland  er  Lysifølelsena  Na* 


*)  Grotc  I!  p.  221  Nol. 


Nogl6  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  217 

tur.  Men  da  den  staaer  i  nøie  SammenhæDg  med  Driften,  gi- 
ves der  en  kort  Analyse  af  dennes  Væsen.  Smerte  opstaner, 
naar  Harmonien  opløses  i  de  levende  Væsener,  og  Lyst  (i^Joyif), 
naar  Harmonien  atter  kommer  i  Stand  og  den  naturlige  Orden 
▼ender  tilbage.  Hungeren  er  saaledes  en  Opløsning  og  Smerte, 
og  naar  der  ved  Maden  igjen  fremkommer  en  Opfyldelse,  føles 
der  Lyst.  Men  naar  Forestillingen  om  disse  Følelser  af  Lyst  og 
Smerte  ikke  bevares  i  Bevidstheden,  rører  der  sig  ingen  Drift. 
Opbevaringen  af  en  sandselig  Iagttagelse  kalde  vi  Hukommelse 
{§åviifi^)^).  Forskjellig  herfra  er  Erindringen  {dpa/åyfiaig) ^  som 
bestaaer  i,  at  Sjælen  «uden  Legemet  og  saavidt  muligt  i  sig 
selvi  tilbagekalder,  hvad  den  engang  har  fornummet,  eller  en 
Erkjendelse,  den  bar  tabt.  Denne  Evne  hos  Sjælen  medfører 
DU  Muligheden  af  Driften.  Den,  hos  hvem  Følelsen  af  Tørst 
fremkalder  Lyst  {imåvfåia)  til  at  drikke,  attraaer  det  Modsatte 
af  hv^d  han  føler:  han  føler  Tomhed  og  ønsker  at  fyldes.  Og 
delte  Ønske  er  kun  muligt,  fordi  Sjælen  kan  bevare  og  gjen- 
kalde  Forestillingen  om  tidligere  Leiligheder,  da  Følelsen  af  Tørst 
ophørte  paa  denne  Maade.  Men  denne  Forestilling  om  Fyldelse 
vindes  kun  ved  Erfaring  og  kan  ikke  være  til  Stede  hos  den, 
der  for  første  Gang  føler  en  Tomhed^). 

Denne  Udvikling,  som  i  sine  Hovedtræk  er  klar  og  rigtig, 
indeholder  flere  Vanskeligheder,  naar  man  læser  den  i  den 
græske  Te&t.  Det  er  navnlig  den  Distinktion,  Platon  her  gjor 
mellem  Hukommelse  og  Erindring,  som  i  denne  Sammenhæng 
er  paafaldende.  Denne  Distinktions  Rigtighed  vil  jeg  ikke  be- 
stride. Der  er  aabenbart  en  Forskjel  mellem  den  mekaniske 
Fastholdelse  af  en  Forestilling  og  den  friere  Gjenfremkaldelse 
af  den.  Det  er  dette  frie  Element  i  Erindringen ,  som  gjør ,  at 
Platon  tilskriver  Sjælen  den  som  en  Virksomhed,  der  foretages 
oden  Legemet.  Aristoteles  gjennemfører  i  sin  interessante  lille 
Afhandling  om  Hukommelse  og  Erindring  den  samme  Modsæt- 


>)  Phlleb.  p.  34  B  (finjfin  «  muny^Mi  ttU^4^tac).    (Heises  Overs.  p.  56  (X 
')  Ibid.  p.  35  A. 


218 


Harald  Høffding: 


Ding  videre;  hao  ser  i  ErindnngeQ,  den  bevidste  og  me- 
ihodiske  GjenrremkaldeUe  af  Forestillinger,  noget  for  Menneskene 
£iendommeligt,  idet  Dyrene  kuu  besidde  Uukommelse;  oiea  han 
gjdf  dog  netop  opmærksom  paa ,  at  ogsaa  Erindringen  beroer 
paa  en  legemlig  Proces,  hvilket  ban  stuller  af  det  Faktura,  at 
det  ikke  altid  staaer  i  vor  Magt  at  fremkalde  Noget  i  vor  Erin- 
dring, medens  vi  ofte  erindre  uden  vor  egen  Medvirkning*)* 
Ptalon  tiar  aabeobart  udtrykt  den  omtalte  Forskjel  mellem  Hu- 
kommelse og  Erindring  saaledes  som  ban  gjer,  fordi  han  ved 
•  Erintlring«  uvilkaarlig  tænkte  paa  sine  rgne  mylhiske  Skildriø- 
ger  at  Sjælens  Præextstents  og  de  Mroder,  den  medbragte  der- 
fra. Ved  den  ovenfor  gjengivne  Udvikling  i  Pbilebos  vil  han 
vise,  at  Driften  er  et  rent  g^jæleligt  Pbænomen*  Meo  det  vilde 
han  ogsaa  kunne  opnaa  ved  at  holde  sig  tit  Bukommetsent  der 
jo  som  saadan  ikke  kan  lillægges  Legemet,  Og  i  det  Følgende 
bruger  Platon  overalt  Udtrykket  llukooimelse  l^ifjf^i^l  om  den 
Bevidsthed  om  tidligere  Tilfredsstillelse ,  der  er  Driftens  Forud- 
sætning.  Dette  har  i  den  Grad  generel  Fortolkerne,  at  Helse 
endog  oden  Videre  har  oversat  fåv^fnj  to  Steder  (35  C.  D|  t  det 
Følgende  ved  Kriudring.  Faktum  er,  at  Platon  efter  i  Korthed 
at  have  fastsat  ForskjeJlen  mellem  Hukommelse  og  Erindriug, 
slet  ikke  omtaler  EritidringeQ  mere,  men  kun  viser  Driftens  For- 
hold til  Oukommefsen,  hvilket  jo  ogsaa  godt  passer  i  en  saadau 
empirisk- psykologisk  Udvikling,  som  den  han  her  vil  give. 

Men  det^  al  Platon  sautedes  er  kommen  til  at  nævne  Ordet 
Erindring  i  denne  Sammenhæng,  har  fart  til,  at  jlere  Fortolkere 
have  niisforstaaet  den  anførte  Udviklings  Karakter.  Schlcier* 
macher  finder  saaledes  i  Philebos  en  Udvidelse  af  den  mylUiske 
Lære  om  Erindringen,  idet  PlatoD  efter  hans  Opfattelse  her  læ- 
rer, at  ogsaa  den  Vished,  hvormed  den  sandsetige  Drift  ved  siti 
første  Opvaagnen  hos  Mennesket  søger  og  floder  den  Gjenstand, 


*)  S.  Kierkegaard  »kjelncr  i  Indledningen  lil  »Stadier  paa  Livets  Vei<  ognuji 
mellem  niikommtlse  og  Erhidriiig,  qkh  Fofskjcllen  bliver  hos  htm  mer« 
af  ffiftlhelisk  Karakter:  HokoDimoben  radlholtltr  de  enkelle  eoipirisU 
Fakta,  Eriudringcn  del  væsenitige  Indhold  efter  dets  ideelle  Bet>dnlng> 


Nogle  Bemærknioger  om  Platons  Psykologi.  219 

•om  kan  tilfredsstille  den,  er  en  Erindring  fra  en  tidligere  Til- 
vøreise ,  da  den  ikke  kan  skrive  sig  fra  nogen  Erfaring  i  dette 
Liv.  Og  Helse  mener,  at  dette  Sted  om  Drifterne  i  Philebos 
ikke  er  at  forstaa  J)0g8tavelig,  men  maa  « forklares  veddetFore- 
gaaende,  hvor  Mennesket  i  sin  legerolige  og  aandellge  Orga- 
nisme betragtes  som  en  Verden  i  det  Mindre  (Mikrokosmos). 
Heraf  udledes,  at  Fornuften,  der  aabenbarer  sig  i  Alverden,  Ver- 
denssjsien,  iboer  de  levende  Væsener  og  giver  dem  Liv  og  Næ- 
ring, og  at  der  formedelst  denne  alt  det  Enkeltes  Forbindelse 
med  det  Hele  maa  i  selve  Driften  ligge  en  Kundskab  om  den 
Gjenstand,  hvorpaa  den  gaaer  ud*').  Alt  dette  vil  man  slet 
ikke  finde  Spor  af  hos  Platon,  med  Undtagelse  af  den  forbi- 
gatende  Brug  af  Ordet  Erindring.  Platon  analyserer  her  og 
dogmatiserer  ikke,  heller  ikke  fortæller  han  Myther.  Den  Ytring, 
8om  sikkert  især  har  ledet  de  nævnte  Fortolkere  vild,  er  føl- 
gende: •Et  det  muligt,  at  den,  der  for  første  Gang  føler  en 
Tomhed,  kan  enten  ved  Iagttagelse  eller  ved  Hukommelse  fatte, 
hvad  det  er  at  fyldes,  da  han  hverken  erfarer  dette  i  det  nær- 
værende Øieblik  eller  har  erfaret  det  i  den  foregaaende  Tid?« 
(85  A).  Hvad  hine  Fortolkere  have  overset,  er,  at  Platon  her 
slet  ikke  siger,  at  der  rører  sig  en  Drift,  første  Gang  der  føles 
Saierte.  Det  kunde  han  jo  heller  ikke  sige,  naar  han  selv  læ- 
rer, at  Drift  forudsætter  Hukommelse  og  tidligere  Erfaring.  Kun 
dersom  han  udtrykkelig  havde  sagt,  at  der  rører  sig  Drifter  hos 
08  forud  for  nogensomhelst  Erfaring,  vilde  der  have  været  Nød- 
vendighed af  at  henvise  tit  den  præexistentielle  Erfaring. 

Platons  Fremstilling  af  Driftens  Udvikling  stemmer  bedre 
med  Psykologien  end  den,  hans  Fortolkere  tillægge  ham.  Det 
Djfødte  Barn  har  ingen,  hverken  dunkel  eller  klar  Forestilling 
om,  hvad  der  kan  raade  Bod  paa  den  Smerte,  det  føler.  Naar 
det  føler  Sult,  søger  det  ikke  efler  Noget,  der  kan  mætte  det, 
men  faaer  Luft  ved  en  uvilkaarlig  Bevægelse,  navnlig  af  Tale- 
organerne, —  det  skriger.     Stikker  man  det  Brystvorten  i  Mun- 


>)  Anmarknloger  tU  Overs,  af  Philebos  p.  166—167. 


220 


.  Hirald  UøfTdtng: 


den,  forelager  det  Sugebevægelser  med  Munden;  men  de  samme 
Bevægelser  foretager  det  ogsaa,  naar  man  stikker  eø  Finger 
eller  hvilket  som  helst  Andet  i  Munden  paa  det.  Alt  dette  er 
rent  mekaniske  Bevægelser,  hvad  Physiol&gerne  kalde  Refleibe- 
vægeiser,  fordi  Paavirkningen  umiddelbart  gaaer  over  i  en  ndad- 
gaaende  Bevægelse.  At  det  egentlige  Bevidsthedsliv  slet  ikke 
spiller  nogen  Bolle  herved,  kan  man  se  deraf,  at  Bern,  som 
fødes  uden  Bjerne,  kunne  skrige  og  die');  det  Samme  var  Til> 
fældet  med  spæde  Hundehvalpe ,  lios  hvem  man  borttog  hele 
Hjernen  med  Undtagelse  af  den  forlængede  Hygmarv.  En  dun* 
kel  Fornemmelse  af  Smerte  eller  Ildebefindende,  omtrent  som 
vi  have  den,  naar  vi  prøve  at  holde  vort  Aandedræt  tilbage  fo 
en  kort  Tid,  er  del  eneste  sjælelige  Element,  der  her  kan  værfi 
Tale  om^).  Men  den  oprindelige  Egenskab  ved  vor  Organisa- 
tion, at  et  fodtryk  fremkalder  Beaktiou,  Bevægelse,  er  i  sig  selv 
nok  til  at  gjøre  et  saa  rigt  System  af  Erfaringer  muligt,  at  be- 
stemte Forestillinger  og  Forven  Integer  kunne  fremkaldes  ved 
bestemte  Indtryk,  saaledes  at  igjen  bestemte  Drifter  kunne  ud- 
folde  sig*  Den  sponlane  Bevægelse  bringer  uemlrg  Organismen 
i  Berøring  og  Vexehirkning  med  Omgivelserne.  Naturligvis 
vilde  de  herved  fremkaldte  Fornemmelser  og  Erfaringer  ikke  t 
sig  selv  være  i  Sland  lil  at  frembringe  Drifterne,  lige  saa  lidt 
som  Erkjendelsen  kuade  (inde  sin  fulde  Forklaring  ved  de  en- 
kelte Erfaringer,  Skjøndt  der  i  strengeste  Forsland  lige  saa 
lidt  gives  medfødte  Driller  som  der  gives  medfødte  Ideer,  fordi 
baade  Drifter  og  Forestillinger  udvikle  sig  under  Erfaringens 
Indflydelse,  saa  gives  der  dog  nedarvede  Dispositioner  lil  visse 
Drifter,  Dispositioner,  som  deis  ere  fælles  for  alle  Individer, 
som  Ernærings-  og  Kjønsdrifl,  dels  særlige  for  enkelte  Fami1ier_ 
eller  Individer  (T^lbøieligbeder  og  Idiosynkrasier).  Denne  arvi 
lige  Disposition  heroer  paa,  at  en  vis  Bevægelse  har  indgaaet  en~ 
saa  nøie  Forbindelse  med  el  vist  Indtryk,    al  dette  umiddelbart 


1)  Et  saadaDi  Barn  har  Bachrlcht  iagttaget    Lsreo  om  Livet  p.  t22  L, 
*)  Carpenter:  Mental  pbyslology  p,  73. 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  221 

fremkalder  hin,  —  lige  saa  umiddelbart,  som  den  smertelige 
Felelse  af  Sult  hos  det  nyfødte  Barn  fremkalder  Skrig  og  Spræt- 
ten.  Saadanne  arvelige  Dispositioner  kalde  vi  Instinkter.  In- 
stinkt er  det  altsaa  for  saa  vidt  allerede,  at  det  nyfødte  Barn 
skriger,  lige  saa  vel  som,  at  Kyllingen,  saa  snart  den  er  kom- 
men ud  af  Ægget,  løber  efter  den  Orm,  den  ser  bevæge  sig 
paa  Jorden,  eller  iler  over  Stok  og  Sten  i  den  Retning,  fra 
hvilken  den  bører  Moderens  Kluk,  skjøndt  det  er  første  Gang, 
den  hører  det.  Men  i  intet  Tilfælde  gjælder,  hvad  Heise  me- 
ner (og  Heise  støtter  sig  her  til  Mynster,  hvis  Afhandling  om 
Drifterne  han  citerer),  at  der  I  selve  Driften  ligger  en  Kundskab 
om  den  Gjenstand,  hvorpaa  den  gaaer  ud.  Denne  Kundskab 
vindes  først  ved  Erfaring.  Kj^nsdriften  f.  Ex.  er  jo  i  sine  første 
Rørelser  Individet  selv  aldeles  uforstaaelig  og  fremkalder  kun 
en  ubestemt  Længsel  og  Trang  til  at  g^ve  sig  hen^. 

Platon  har  derfor  Ret  i  den  Bemærkning,  han  gjør,  men 
rigtignok  ikke  nærmere  udvikler,  at  der  ved  den  første  Følelse 
af  Mangel  endnu  ikke  kan  opstaa  nogen  Drift.  Hans  idealistiske 
og  æsthetiske  Anskuelse  har  her  et  Øieblik  givet  Plads  for  en 
eiakt  psykologisk  Analyse,  der,  som  allerede  bemærket,  staaer 
i  lignende  Forhold  til  Fremstillingerne  af  Eros  i  Phaidros  og 
Pbaidon,  som  Udviklingen  af  Kategorierne  i  Tbeaitet  staaer  til 
Fremstillingen  af  Idelæren  i  Pbaidon.  Og  med  Hensyn  til  begge 
Problemer,  det  om  Erkjendelsens  og  det  om  Driftens  Væsen, 
gjælder  det,  at  Platon  ved  at  gribe  de  mythiske  og  poetiske 
Fremstillingsformer  tillige  vinder  et  rigere  og  dybere  Indhold, 
and  den  ædruelige  Analyse  formaaede  at  skaffe  til  Veie.  Det 
betegner  Mangesidigheden  1  Platons  Begavelse,  at  han  har  kun- 


>)  I  min  Ooktordlspotats  "Den  antike  Opfattelse  af  Menneskets  Vlllle*  p.  52, 
tiTor  Jeg  allerede  i  Korthed  har  paavist  Schleiermachers  og  Heises  Feil- 
tagelser,  har  Jeg  hertil  føiet  den  Bemærkning,  at  dog  1  det  Mindste  •For- 
visningen om,  at  der  1  det  Hele  gives  en  Tilfredsstillelse,  maa  være  til 
Stede  den  første  Gang,  Driften  virker«,  skjøndt  denne  Forvisning  ikke 
kan  gjælde  den  bestemte  Gjenstand.  —  Af  det  ovenfor  Udviklede  felger, 
at  denne  •Forvisning*  ikke  er  bevidst  og  kun  bestaaer  i  den  Sikkerhed, 
hvormed  eo  vis  Bevægelse  felger  efter  et  vist  Indtryk. 


222 


Harald  HøØSdtng: 


net  slaa  iQd  paa  disse  rorskjellige  Baner  og  komme  aaa  vtdt  ved 
at  følge  dem  hver  for  sig;  men  gjeonem  denne  Mangesidigbed 
opdage  vi  Enheden  i  de  dybere  liggende,  ledende  Grundtunkerj 


IV. 

Det  sidste  Punkt  i  Platons  Psykologi,  jeg  her  vil  frerodmi^e^ 
er  hans  Opfattelse  af  Sjælens  Begreb  i  Almindelighed  og  af 
dens  Torhold   til  Legemel. 

I  Pliuidros  angives  Sjælens  Begreb  saaiedes,  som  det  gjiel* 
der  ikke  hlot  for  de  menneskelige  Vieseners  VedkommeDde^  tnea 
ogsaa  for  de  guddommeliges.  «Enhver  Sjæl«,  hedder  det  hc 
(245  C,  D.  E),  «er  udødelig.  Thi  det,  som  er  i  evig  Bevægelse| 
er  iidødeligtj  medens  del,  som  dels  bevæger  Andet,  dels  bevæ- 
ges af  Andet,  ophører  at  leve,  fordi  dets  Bevægelse  ophører. 
Kun  (Jet,  der  bevæger  sig  selv,  horer  uldrig  op  al  bevæge  sigJ 
fordi  det  ikke  kan  fjerne  sig  fra  sig  selv;  og  det  er  tillige  Be- 
vægelsens fulde  og  Princip  for  alt  Andel,  der  bevæger  sig.  Mei 
et  Princip  er  ikke  blevet  til.  AH,  som  bliver  til,  bUvor  til  ve 
Principe!,  men  dette  ikke  igjen  af  noget  Andel;  i  modaat  FaU 
vilde  det  jo  ikke  være  Princip.  Da  det  nu  ikke  er  blevet  tilj 
eaa  maa  det  ni^dvendigvjs  være  uforgængeligt.  Thi  oaar  Prin« 
cipet  gtiaer  til  Grunde ,  saa  kan  det  hverken  selv  opstaa  eltef 
nogetsomhelst  Andet,  eftersom  AU  jo  maa  opstaa  af  Principet 
Bevægelsens  Princip  er  saatedes  det,  som  bevæger  sig  selv; 
hvis  det  kunde  gaa  til  Grunde  eller  blive  til,  vilde  bele  Verdeø] 
og  hele  Naluren  falde  sammen  og  staa  stille,  uden  at  der  va 
Noget,  hvoraf  den  igjen  kunde  sætles  i  Bevægelse  og  blive  UlJ 
Naar  del  nu  har  vist  sig,  at  det,  der  bevæges  af  sig  selv,  er 
udødeligt,  vil  Engen  undse  sig  ved  at  erklære  dette  for  Sjælena 
Væsen  og  Begrib.  Thi  ethvert  Legeme,  til  hvilket  Bevægelse 
kommer  udenfra,  er  ubesjælet;  men  det  Legeme,  hvis  Bevægelsl 
opstaaer  af  deis  eget  Indre,  er  besjælet,  eftersom  Sjælens  Natu^ 
bestaaer  hert.> 

Den  Iagttagelse    ligger    her   til  Grund,    at  nogle   Legemei 


Nogle  BemærknlDger  om  Platons  Psykologi.  223 

fremtræde  som  overveiende  passive,  saa  at  de  kun  komme  i  Be- 
Tægelse  ved  Tryk  eller  Stød  udcofra,  medens  andre  Legemer 
synes  at  besidde  Evne  til  af  sig  selv  at  begynde  en  Bevægelse. 
Denne  Iagttagelse  blev  meget  tidlig  gjort.  Men  der  har  til  de 
forskjellige  Tider  været  stor  Forskjel  paa,  hvad  og  hvor  meget 
man  regnede  til  den  ene  og  til  den  anden  af  de  to  Klasser  af 
Legemer,  de  af  Åndet  og  de  af  sig  selv  bevægede.  Den  pri- 
mitive og  barnh'ge  Naturopfattelse  er  tilbøielig  til  at  lade  Alt  be- 
væge sig  af  sig  selv;  Kausalitetsinstinktet  er  saa  lidet  udviklet, 
at'  de  fleste  Phænomener  ikke  synes  at  behøve  nogen  Forklaring, 
roen  have  deres  Grund  i  sig  selv.  Dette  kommer  af,  at  Men- 
nesket uviikaarlig  personiflcerer  Alt  omkring  sig  og  finder  i 
Naturgjenstandene  de  samme  virkende  Aarsager,  som  den  umid- 
delbart troer  at  fornemme  hos  sig  selv.  Ethvert  Naturphænomen 
udledes  da  af  en  personlig  Villies  Indgriben.  Først  efter  Uaan- 
den  indser  man,  at  selv  de  tilsyneladende  mest  spontane  Be- 
vægelser forudsætte  et  helt  System  af  Betingelser,  uden  hvilket 
de  ikke  vilde  gaa  for  sig.  Herved  indskrænkes  da  Omfanget 
af  hvad  man  regner  til  det  sig  selv  Bevægende  stedse  mere. 
For  Platons  Vedkommende  synes  Forholdet  at  være  det,  at  han 
kun  i  de  organiske  Phænomener  fandt  Anledning  til  at  antage 
et  indre  Bevægelsesprincip  eller  en  Sjæl,  men  at  saa  paa  den 
anden  Side  hele  Verden  stod  for  ham  som  ét  levende  Væsen,  og 
•  Alverdens  Legeme  var  besjælet  og  havde  de  samme  sjælelige 
Egenskaber  som  vort,  men  i  enhver  Henseende  skjønnere*  ^). 
Verdenssjælen  var  nødvendig,  netop  fordi  Legemerne  ikke  kunne 
bevæge  sig  selv.  Platon  har  her  strai  lagt  Grunden  til  en  Mod- 
aætning,  han  ikke  igjen  kan  overvinde.  Under  Forudsætning  af 
en  Verdenssjæl,  vilde  det  jo  egentlig  være  umuligt,  at  nogle 
Legemer  bevæges  udenfra^).     Verdenssjælen  skal  jo  netop  være 


>)  Tim.  69  B.    Phileb.  30  A. 

*)  Aristoteles  definerer  Naturen  paa  samme  Maade,  som  Platon  i  Phaidros 
definerer  Sjælen.     Phys.  II ,    1 :   ia  /uiy  yag  qian  ovia  ndyra  (faipitah 


224 


H&rald  Høffding: 


det  hele  Verden,  hele  NalureD  Besjælende,  altsaa  virke  i  Lege- 

oieroes  lodre  som  iboeude  Devægelsespriocip. 

Sagen  er,  at  Platon  slrax  uvilkaariig  har  uddannet  Fore- 
stillingen om  Sjælen  som  Bevægelsesprincip  til  Foreslillingea 
om  en  særegen  Substants,  der  er  lil  udenfor  eller  ved  Siden  st 
de  legemlige  Phænomener*).  Dette  træder  klart  frem,  oaar  bao 
i  Timaios  lader  Verdenssjælen  blive  daonel  først  og  saa  forbundet 
med  Verdenelegemet,  og  nuar  han  i  Oere  Dialoger  lader  SjslcDf 
exifttere  fornd  for  og  uden  Legemer*  Del  felger  af  sig  selv,  at 
det  kun  er  med  Phantasiens  Ojæip,  at  denne  Forestilling  kan 
fastholdes;  men  des  vanskeligere  bliver  BesvareUen  af  det 
Spørgsmaal,  hvorledes  man  egentlig  efter  Platon  skal* opfatte  Sjæ- 
lens Begreb.  Navnlig  vil  det  for  os  ligge  nær  at  sperge, 
han  opfatter  Sjælen  som  el  malerielt  eller  et  imraateriell  Væs« 
Svaret  kunde  synes  ikke  at  være  tvivlsomt,  da  Platon  jo  ofti 
saa  stærke  Udtryk  udtaler  Modsætningen  mellem  Sjæl  og  Lege 
Men  for  del  Farsle  lærer  han,  som  bekjendt,  at  Sjælen  er  delt 
i  Ire  Dele,  og  anviser  enhver  af  disse  Dele  sin  bestemte  Del  al 
Legemet  til  Boligø  hvilket  ikke  slemmer  med  el  immaterielt  Vis- 
sens Natur,  som  hverken  kan  deles  eller  lokaliseres  pau  deooe 
Maade.  Og  for  det  Andet  maa  vi  fremhæve  endnu  envtgligDe- 
slanddel  af  Platons  Begreb  om  Sjælen  i  dens  Almindelighed, 
hvorved  det  vil  blive  klart,  at  lian  ikke  stiller  Sjæl  i  Modsælaiu^ 
lil  Legemet  som  del  Immaterielle  lil  del  Materielle.  Sjælea  ef 
nemlig  Mellemfed  mellem  Ideen  eller  Fornuften  og  det  llateriell 
Visdom  og  Fornuft,  siger  Platon,  kunne  ikke  være  til  uden  en 
Sjæl;  af  Alt,  hvad  der  er,  tilkommer  det  kun  del  Væsefi^ 
kalde  Sjæl,  at  besidde  Fornuft;  derfor  satte  Gud  FornuAen  i 


')  HerUI  var  Granden  lagt  af  AnftXflgora«,  bvli  r9v%  kommer  tJl  odeofW  ' 
sæuer  det  oprindelige  Kaoa  I  roterende  Beviegelse,  bvorved  eflerHii 
de  enkelte  beslemle  Former  og  Væsener  opslaa.  Novi  er  ikke  immiWT*«!' 
den  er  ren,  Gondret  fra  alt  Andel,  som  er  uendelig  tammensat;  deo  < 
•  di'l  FinPBte  af  AU*  [hnrdtt^rov  ndvTittv]^  —  men  aUsaa  kno  komp^ 
tlvt  forskjeUlg  fra  det  Materielle.  —  Ogsaa  for  Haton  har  som  be||<* 
Fornuften  sit  Udtryk  I  den  roterende  BevsgeUe.  IJet  sig  ielv 
bevæger  alg  t  en  Kreds. 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  225 

i||«l  Og  Sjæleo  i  et  Legeme  *)•  I  Fomuflen  eller  Ideerne  vllcle 
i  have  det  Materielles  egeDtlige  Modsætning,  det  Immaterielle, 
ivia  Platon  !  det  Hele  bar  kjendt  dette  Begreb. 

Saasnart  man  statuerer  Sjælen  som  en  egen  Substants  i  Mod- 
HBtnlDg  til  Legemet,  saaledes  som  Platon  og  Spiritualismen  gjere, 
lar  man  nemlig  paa  en  Maade  stillet  begge  paa  lige  Trin.  Man 
iJlBhandler  begge  som  Ting  —  men  vi  kjende  ikke  andre  «TingB 
md  de  materielle,  hvorfor  Spiritualismen  ogsaa  bestandig  maa 
bevæge  sig  i  Metaphorer  og  Allegorier.  Hele  Oldtiden  mangler 
igentlig  Bevidstheden  om  den  afgjørende  Forskjel  mellem  det 
Materielle  og  det  Immaterielle.  Selv  de  ældre  Kirkefædre  (som  Ter- 
tnlllan)  have  anset  ikke  blot  Menneskesjælen  men  ogsaa  Gud  for  ma- 
terielle Substantser  %  Det  synes  forst  at  have  været  Descartes,  der 
ved  sin  skarpe  Analyse  af  Bevidstbedens  Væsen  i  Modsætning  til 
Ddatrækningen,  som  for  ham  var  Materiens  væsentligste  Attribut, 
fremkaldte  Indsigten  i  hin  Forskjel.  Dog  findes  hans  Tankegang 
allerede  hos  Augustinus  og  Claudianus  Mamertus,  tildels  paa 
Onind  af  Nyplatonismens  Indflydelse.  Bevidsthedsvirksomheden 
paa  den  ene  Side  og  Bevægelsen  i  Rummet  paa  den  anden  Side 
—  det  er  de  afgjørende  Modsætninger.  Men  det  er  saa  ikke  to 
Bobstantser,  vi  stille  ved  Siden  af  hinanden;  det  er  eiendomme* 
lige  Funktioner,  Virksomhedsformer,  vi  sammenligne.  Spiritual- 
iemen,  hvis  største  Repræsentant  Platon  er  '),  staaer  Materialismen 
onrmere  end  den  kritiske  og  empiriske  Opfattelse  af  Bevidst- 


>)  Tim.  30  B.  46  D.  Phiieb.  30  C. 

')  Nihil  est  iocorporeum  dUI  quod  non  est,  siger  Tertulllan.  KirkelæreD  er 
i  det  Hele  ikke  saa  spiritualisUsk  som  Platon.  AugusUnus  (I  de  civitate  del) 
polemiserer  mod  Piatoos  Lære,  at  Sjælene  i  det  evige  LIt  existere  uden 
Legeme.  Men  naar  han  lærer,  at  det  er  •aandelige  Legemer*,  de  da  hare, 
•aa  udsiger  han  kun,  hvad  Platons  Mother  ogsaa  vise,  at  man  er  nødt 
til  at  phantasere,  naar  man  vil  tænke  Abstraktioner  existerende. 

*)  Det  er  en  uheldig  Sprogbrug,  som  kan  medføre  store  Forvexlinger,  naar 
man  bruger  Udtrykket  Spiritualisme  om  de  saakaldte  •spiriUstlske  Phæ- 
Domenert.  Men  Bemærkningen  om  Spiritualismens  Forhold  til  Material- 
ismen gjælder  I  høieste  Grad  om  •  Spiritismen t,  som  egenUlg  kun  er  en 
forklædt  Materialisme.  Og  dog  give  SpiriUsterne  sig  underUden  ud  for 
Materialismens  farligste  Modstandere. 


226 


Harald  Hi»(TdiiJg : 


hedslivet,  som   ikke  statuerer  nogen  særlig  Substants  men  be- 
tragler  de  enkelte  Funktioner  efter  deres  EieDiJomtneUi^hed. 

Vi  vilde    altsaa    ikke    mi   kunne   bruge   Platoas  almicidelig 
Bestemmelse  af  Sjælen  som  det  sig  selv  Bevægende,  da  vi  ki] 
anerkjende  sjælelige  Phænomener   der,  hvor   et  Bevidslliedsliv 
høiere    elb^r    lavere  Grud    ytrer    sig.     Vort   Udgangspunkt    vilde 
attsaa  snarere  være  al  lage  i,  hvad  Platon  kalder  Fornufleii  eller 
Ideerne,    mellem    hvilke    og  Legemet    han    indskød  Sjælen  i 
Forbindelsesled.     Delte  Forbindelsesled  er  for  os  overtlødigt, 
det  Inlet  forklarer. 

Den  menneskelige  Sjæl  tænker  PlaioQ  stg  delt  i  tre 
Fornuften,  Modet  og  den  sandsellgc  Drift,  Fornufteo,  der, 
vi  have  hørt,  kiin  ved  Sjælen  kunde  forbindes  med  Legemet,  er" 
her  en  Del  af  Sjælen,  og  udgj«r  nærmere  dens  udødelige  Del 
Gilderne,  siger  Halon  i  «TimuioS'»,  « omgave  Sjælens  udfldelig 
Grundvæsen  med  et  døduligl  Legeme  og  gav  det  det  hele  Le- 
geme som  et  Fartøi,  og  tilt)y^'gede  deri  en  anden  Art  af  Sjæf, 
der  oplager  i  s^'  følgende  farlige,  men  nødvendige  Fornemrod^ 
ser,  nemlig  først  Lyslen,  der  er  den  største  Lokkemad  for  de 
Sletle,  derpaa  Smerten,  der  er  en  Fjende  af  det  Gode,  fremdeles 
Dristighed  og  Frygt,  der  ere  to  urorstnndige  Handgivere,  0$ 
endelig  Vreden,  der  saa  vanskelig  lader  sig  overvinde,  og  Daabet, 
der  saa  let  lader  sig  henrive  af  den  fornufilRse  sandseiige  b^t^ 
tagelse  og  af  den  Ivjærlighed,  der  forsøger  Alt«  *h  Ueraf  ses, 
de  lo  andre  Dele  af  Sjælen  først  komme  til  ved  Foreningen  tne 
Legemet -f,    I  Fornuften  søger  Platon  derfor  IVlenneskets  egentlig 


»)  Tim.  p.  69  C.  D  (Helse  p.  103  f ). 

')  AtPlalon  i  tPtialdros«  Ikke  hiol  Inder  Fornun^n,  som  rier  er  tymbdli^f^i 
ved  Vogfisiyrert'n,  men  ojisaa  Mod€t  og  Itepjæret,  *ymlioli«erede  v^d 
to  Ilestii.  være  lil  I  l»r<Te\i8lcnl$cn,  kan  cnlen  »krives  pna  den  m)tJuilH 
FfvmMinings  Regniiic  eUer  ogsaa  betegne  et  Udlipi-re  Siiidium  I  H«ilrt(f 
OpfaUelie.  Grote  linder  en  Rlirrk  MoiU){:elBe  mellefu  Ptintdoti  [ma  ^rø 
ene  Side  og  Staten  og  Tkmaioa  paa  ilen  anden  Side  deri,  ni  hiai  stdlei 
^T-  Sjtticn  slcd»e  i  ModsiitninR  Itl  Legemet,  lier  Sjælens  Dele  l  Modfielnla 
til  hver&ndre  Indbvrdes.  Men  Plaiou  Isrer  Jo  udtrykkelig  t  T^niaCos, 
de  to  lavere  Sjætcdele  først  komme  tli  ved  ForbindeUeu   med  Legemctij 


Nogle  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  227 

Jeg.  Men  dette  Jeg  overvældes  ved  sin  Indtrædelse  i  den  le- 
gemlige Tilværelse  saaledes,  at  det  ganske  trænges  tilbage.  De 
legemlige  Processer  ere  især  i  Begyndelsen  saa  voldsomme,  at 
den  aandelige  Bevægelse  hindres.  Sjælen  bliver  derfor  ufor- 
standig, naar  den  indesluttes  i  et  dødeligt  Legeme;  først  efter 
Baanden,  maar  Væxtens  og  Næringens  Strøm  bliver  ringere«, 
kan  den  arbeide  sig  frem  til  Klarhed  og  Frihed.  Men  den,  der 
besidder  en  sygelig  Legemsbeskaffenhed  og  bar  faaet  en  slet 
Opdragelse,  formaaer  ikke  det,  men  bliver  uforstandig  og  slet. 
Lidenskaberne,  der  udspringe  af  disse  Aarsager,  bevirke,  at 
Mennesket  tikke  er  i  Stand  til  at  se  eller  høre  det  Rette,  men 
Itlbringer  den  meste  Tid  af  sit  Liv  som  en  Afsindig,  og  skjøndt 
biDS  Sjæl  er  bleven  syg  og  ufornuftig  ved  Legemet,  betragtes 
han  dog  som  En,  der  med  Villie  er  bleven  slett  (Tim.  p.  86  B.  C). 
Der  er  to  Ting,  som  i  denne  Fremstilling  vil  være  paafal- 
dende,  nemlig  at  den  fornuftige  Sjæl  tænkes  anbragt  i  Legemet 
ved  Fødselen  ftildt  færdig,  og  at  dog  paa  den  anden  Side  Lege- 
mets Beskaffenhed  og  de  ydre  Forhold  have  saa  megen  Ind- 
Bydeise,  at  de  betage  Sjælen  al  Evne  til  Selvvirksomhed.  Det 
Første  er  en  nødvendig  Følge  af  Dogmet  om  Præe&istentsen  og 
if.  Sjælens  Hypostasering  til  en  særegen  Substants.  Men  det 
bøDger  ogsaa  sammen  med  en  Mangel  paa  Evne  til  at  fatte  Ud- 
viklingens Begreb,  som  er  gjennemgaaende  lige  til  den  nyeste 
FId.  Man  tænkte  sig  de  levende  Væseners  Udvikling  fore- 
gaa  saaledes,  at  Væsenet  i  sin  fuldstændige  Form  allerede  var 
til  fra  først  af  i  Miniature,  indesluttet  i  Spiren  eller  Ægget,  saa 
al  Væxten  kun  bestod  i,  at  nyt  Slof  tilføiedes,  saaledes  at  den 
ene  og  samme  Form  efter  Baanden  antog  større  Dimensioner. 
Hen  der  sidder  ikke  et  lille  Træ  i  Kimen  eller  en  Høne  i  Æg- 
get. Paa  Dyrenes  mest  primitive  Udviklingstrin  er  det  ofte  umu- 
ligt at  se,  til  hvad  Art  det  fuldt  udviklede  Væsen  vil  høre. 
Den  fuldstændige  Form  er  altsaa  ikke  til  fra  først  af,  men  Ud- 


og  i  Phaidon  er  det  netop  de  til  Legemet  knyttede  Drifter,   der  bringe 
SJidea  (den  udødelige  Del)  i  Modsætning  Ul  det 


228 


Harald  Høffding: 


viklitigens  Lov  er  bestemt.  Spiren  lil  eo  Eg  udvikler  sig  pw 
eQ  bestemt  Maade^  Spiren  til  en  Bøg  paa  eD  aoden  bestemt 
Maade  o.  s.  v.  Det  Samme  gjælder  naturligvis  ogsaa  for  Be* 
vidsthedsiivets  Vedkommende.  Der  kan  ikke,  som  Platon  lærte, 
indplantes  en  fuldt  færdig  Sjæl  i  Legemet;  thi  det  vi  mene  med 

Ordet  Sjæl,  Subjektet  for  det  bevidste  Aaodsliv,  er  Resultatet 

I 

en  lang  Udviklingsproces,  der  begynder  med  de  mest  elemeii- 
lære  og  sporadiske  Sandsefornemmelser  og  Driftrørelser,  Ari- 
stoteles og  Stoikerne  have  her  set  rigUgere  end  IMalon,  De 
sidste  lærte  saaledes,  atFornnft  ikke  er  Mennesket  medfødt,  men 
efter  Øaanden  udviklede  sig  af  lagllagelserne  og  Porestillingeroe. 
Platon  vil  DU  naturligvis  ikke  sige,  at  del  spæde  Barn  besidder 
en  færdig  Fornuft.  Sjælen  drikker  jo  afLethe,  uaar  den  atter 
træder  ind  i  den  legemlige  Tilværelse,  Herved  bliver  deo  rene 
Sjælesubstants  fordunklet,  lige  som  Solen,  naar  Skydækket  Ifæk* 
ker  sig  sammen;  men  ifølge  Platons  Lære  gaaer  alt  Årbeidéfl 
kun  lid  paa  al  faa  dette  Dække  draget  bort,  hvilket  er  meget 
vanskeligt,  og  ofte  umuligt:  lykkes  det,  saa  træder  Sjælen  fren 
i  sin  oprindelii^e  Kenhed  og  Klarhed.  Platon  benegter  altsari 
ikke  Udviklingens  Nødvendighed,  men  han  er  hildet  i  den  illu- 
sion, som  if»vrig  er  overordenlig 'vanskelig  at  udrydde,  at  Cd* 
viklingens  liesullal  exislerer  i  Korveien,  i  Stedet  for  al  det  netop 
først  kommer  frem,  først  er  som  r&\ge  af  selve  Udviklingen. 
Paa  den  anden  Side  er  det  mærkeligt  at  se,  hvor  mege 
Indflydelse  Platon  tillægger  Legemets  Tilstand  og  de  ydre  For 
bold  paa  Sjælelivets  Beskaffenhed.  Ban  havde  af  Sokrates  lært, 
at  naar  Menneskene  virkelig  vidste  det  Bette,  vilde  de  ogsaa 
gjøre  det;  og  den  Uvidenhed,  som  lægger  sig  for  Dagen  i  Men- 
neskenes Slelhed,  udleder  han  nu  af  Legemets  Beskaffenhed  og 
den  daarlige  Opdragelse.  Forældre  og  Opdragere  have  derfor 
større  Skyld  end  Bernene.  Han  stilter  Uvidenhed  i  deo  prs 
tiske  Betydning,  hvori  han  lager  det,  sammen  med  Åfsindighe 
som  han  ligeledes  udleder  af  legemlige  Aarsager.  Materien 
jo  i  det  Dele  for  ham  det,  der  staaer  dtt  Ideelle  imod;  den  W|J 
som  han  beskriver  i  Statsmanden  og  i  Timaios,  oprindelig  i  tn 


No^Ie  Bemærkninger  om  Platons  Psykologi.  229 

yi\å  og  uordDel  Bevægelse,  og  selv  efter  al  Verdensbygmesteren 
har  bragt  Orden  og  Harmoni  ind  i  Universet,  rører  Urnaturen 
afg  dog  stedse  og  hindrer  det  Godes  Udvikling.  Hvad  der  gjæl- 
der  for  Universet  som  Helhed,  for  Makrokosmos,  gjælder  ogsaa 
for  Mikrokosmos. 

Man  har  med  Rette  fremhævet  de  sunde  Forestillinger, 
Grækerne  (som  forresten  allerede  Ægypterne)  havde  om  Afsindig- 
hed. De  saa  klart,  at  den  var  en  naturlig  Sygdom,  der  krævede 
baade  legemlige  og  sjælelige  Paavirkninger  for  at  kunne  hel- 
bredes. Platon  staaer  her  sin  ældre  Samtidige  Hippokrates  nær, 
aom  netop  klart  og  naturlig  viser  de  ydre  Forholds  Indvirkning 
paa  det  sjælelige  Liv.  Men  at  Platon  har  Øie  for  denne  Side 
af  Sagen  trods  hele  sin  spiritualistiske  Opfattelse,  det  viser,  at 
han  fuldt  vel,  ogsaa  naar  han,  som  i  Timaios,  gaaer  dogmatisk 
til  Værks,  formaaer  at  gribe  forskjellige  Udgangspunkter.  Han 
søger  som  enhver  ægte  Tænker  at  fremdrage  Sagens  forskjellige 
Sider;  at  hans  egen  Lære  ikke  formaaede  at  lade  disse  forskjel- 
lige Sider  Onde  en  udtømmende  Forklaring,  er  en  anden  Sag. 

Det  er  en  stor  Sandhed,  Platon  peger  hen  paa  ved  at  vise, 
hToriedes  Forbrydelse  og  Synd  udspringe  af  selve  den  medfødte 
legemlige  ReskalTenhed.  Det  er  et  Faktum,  at  Familier,  af  hvis 
Sijed  der  fremgaa  store  Forbrydere,  i  Regelen  ogsaa  fremvise 
arveligt  Hang  til  Sindssyge.  Forbrydelsen  selv  er  ofte  arvelig; 
!  Tidens  Løb  kan  Naturen  da  blive  saa  forhærdet,  at  Anger  og 
Forbedring  er  umulig.  Af  500  Mordere,  som  en  bekjendt  en- 
gelak Sindssygelæge  har  kjendt,  kunde  han  kun  om  tre  forsikre 
bestemt,  at  de  følte  nogensomhelst  Anger  ^).  Sligt  tyder  paa  en 
Diaposition,  der  peger  ud  over  den  individuelle  Tilværelse  og 
godtgjør,  at  Platon  har  Ret,  naar  han  foruden  Opdragelsen  be- 
tragter den  medfødte  legemlige  Organisation  som  en  l\ilde  til 
det  Onde. 

Og    dog    hævder  Platon    med    hor  Menneskets    frie  Villie. 

I)  Se  Naadsley:  Le  crime  et  la  folie  p.  29. 

Nord.  tidikr.  for  ftlol.  o;  pvda^.     Ny  r»k1.p.     II.  16 


230       Harald  HfflTdInp:  Nogle  Bemærkninger  om  Platon?  Psjrtolofl. 


M 


d^ 


Guderne,  siger  han*),  have  ikke  roriireliel  Menneskel;  de  »lyi 
ug  lede  ham  paa  den  skj^nnesle  og  hiMlste  Maade,  for  saa  vi 
han  ikke  selv  vil  paadrai^e  sig  Ondt.  \  Statens  fOde  llog  vi& 
han  i  PH  mythlsk  Fremstilling?,  hvorledes  Sjælene  vælge  derei 
tilkommende  Livsvilkaar;  l*yden  er  logen  udehikkei  Ira,  den 
(•herreh^si,  den  kan  Enhver  vælge.  Platon  har  ikke  gjort  nog^ 
Porsf^g  paa  at  forene  de  to  modsatte  Betragtninger.  Han  har 
ftom  ftaa  mange  andre  Torgkere  8«gt  al  f«lge  de  n^dveDdige  Aar 
sagers  Række  saa  langt,  han  kunde;  men  del  har  ikke  gj 
noget  Skaar  i  hans  Oprallelse  af  Friheden  som  moralsk  Id 
I  nyere  Tid  var  Kant  paa  samme  Maade  Determinist  i  Psykolo 
gien,  idet  han  hævdede  den  nødvendige  Naturgammenhæng  ogsi 
i  drn  menneskelige  Udvjklini/;  men  paa  del  elhiske  Omraa 
opstillede  han  det  ubetingede  Plii;thud,  iler  forndsæller  en  a 
Bolui  Frihed  hos  [Mennesket*  Knudens  Losning  maa  vi&tn 
Sftges  deri,  at  Friheden  er  et  Ideal,  som  den  virkelige  Udvtkli 
aldrig  realiserer,  fordi  vort  bevidste  Arbeide  kun  er  el  Lod  i 
Væglf»kaolen,  kun  el  eneste  af  de  Momenter,  der  bestemmer  v 
Karakters  Udvikling,  Mvad  Stoikerne  kaldte  tti  oi'k  i{f>'  i^^j 
gritjer  ind  i  vort  Hevidsthedslivfi  inderste  Væsen*  Men  selve  det 
Faklnm,  al  vort  eget  bevidste  Arbeide  er  el  Moment  i  Karakler- 
udviklingen,  godlgjor  Muligheden  af  Selvopdragelse.  Ved  at  ud- 
danne og  pka-rpe  OpmaTksomheden ,  ErkjendeUen  og  Ffllelsen 
arbeider  man  hen  Ul ,  at  dette  Frihedseleuienl  ffler  Haande: 
veier  merr  og  mere  i  Vægtskaalen  i  Forhold  lil  de  andre  Eli 
menltT  Saaledes  fremkommer  ogsaa  lier  det,  der  for  Plal 
»lod  som  en  oprindelig,  fiildi  lierdig  besiddelse,  forst  som  Maalel 
for  en  hel  Drjvjklingsgang* 

M  Tim.  41   f. 


f*W 


231 


Bidrag  till  laran  om  f^oniljndet 

med  sårahild  hånsyn  till  tiden  for  den  germanieka  sprdkenheten. 

Af 

F^eopoM  PredHk  Leffler, 


(Forl8åltning.) 


I 


de  slarka  Thty.  verbniklasser,  dår  vi  ofvan  fiinnit  i  fdr  «, 
flnna  vi  hår  stadse  samma  ljuddfvergång  hafva  intradt.  Så 
trftffa  vi  redan  i  de  allra  alsta  urkunder  cirrit  (Sg.  Vok.,  af  ker- 
ran)^  piritj  pirkity  toirpfit^  wiruit  (hmrbit)^  fihtity  pigihit  (jehan), 
nkis  (ex.  ur  Pa.,  Ra.).    Intet  onda  undnntag  hårifrån  år  mig  bekant. 

Af  Ofriga  ordbildniogar  skola  vi  forst  betrakla  dem,  som 
f5rekomma  i  de  ofvanfs.  154—156)  undersdkta ålderdomliga  språk- 
minnesmårkena. 

I  Sg.  Vok.  finna  vi  hirtiy  himi^  irdisc^  eller  tre  fail  med 
ftfvergång  till  t*)  och  med  kvarslående  e  rechti  (adj.)^). 

I  Pa.  och  Ra.  finnas  med  ofvergång  (ill  t  fifven  framfOr  r: 
kåirgi  (Ra.;  pirki  Pa.),  firina  (fl.  g.),  firin-  (11.  g.),  firinari^  fi- 
rtnoHf  fimi  (^-m  goL  faimeia)^  arfirrit(i\\\  eii* firtjan),  giri,  -giriday 
kimi'j  irrida,  irdiski,  einkirpi  "),  kiscimiij  scirpinon,  sibunstirnes 
Itill  -stirni*  );  Pa.),  sinwirbili  {men  sinwerpal)  pismiruit  (af  ^smirto- 
jan)  Jfr  smero)^  loirdi,  wirdiu  (af  *wirdjan),  mrdic,  toirsirOj 
wirnsto  (men  cawersan)^  wirpiL  —  narcmot  finna  vi  har  några 
ord  ån  mcdi  ån  med  e  i  afsedda  fall:  urhirzi  (Vo.,)  m^nnnga- 


*)  Hårtiil  kan  lapgas  zwrhllay  hvnrlill  llonnin«  (Sg.  Vok.  8.  71)  utfyller 
håndskriftens  zui,  sarrui  ns. 

')  Ett  annnt  ex.  vore  derh'd^  om  Hennings  raltclsc  ariinndskriricns  derha 
(a.  st.  8.72,  81)  vore  riktig.     Man  kunde  riock  val  lika  gårna  I ji sa  dcr/io/. 

•)  Detla  ord  (ofversatt  i  Ka.,  cl.  K.  med  obstinatus),  som  (iraff  t*j  kan  for- 
klara, hor  mahanda  till  samman  mc<l  de  ofvan  (s.  G)  anforda  fno.  kerfi, 
hir/L  AU  k,  ej  g^  ar  tiet  ursprungligt  gcrmaniska  Ijndet,  visar  A^^igl.  K. 
Jfr  med  hunsyn  till  betydelsen  sve.  bundt  och  inbwuicu. 

•)  Jfr  fno.  ajaustimi,  som  ofvan  (s.  8)  hori  upptacns. 


m 


I*  F.  Lefflcr; 


herce,  ungnlihherce^  hriizherci  {V^*)  adj.,  heizhensi^  annaherm  (%\hx 
Imzi]  båda  i  Pa.)  siibst.,  scirmeo  (F*a.;  hUen  gU  K.  2  gjjr)  men 
scermeo  (Ra*). 

FramfdrA  flnna  vi  i  samma  urkuDder  afver^iång  iill  i*genon 
inverkao  af  fflljaude  ij  ;:  rthfit  \f\,  g.),  rihtida^  kisihij  sliAt%t{tl.g4^'^ 
dihteo,  —    IMremol   med   omvaxlande   t   och  e:   rrtl/ (lla,(  roen 
rehii (Pa.) ;  samL  h  1  o  1 1  mede:  unslehti  (Pa. ;  bA  ålVen  gL  K,)  sobst 

Hos   hiåoT    (innes    med    i*  framfor  r,    ulom   ofvan  anfOrda^ 
glnrin^  men  med  e  armherztn^  med  f*  framfor  A  iiyiV*^  ijfr7>Aon|.    I 
Rk  finnas  med  i :  hahpiriga  (vftl  tillp^raw),  firihi  (n(rj,  Åsrtø|g. 
pi.  till  hirti)^  kirida,  ptrcfUno  (jfr  fno.  birlcinn)^  åibunstimi^  awi* 
riches  (g.  sg*  af    wirch\    jfr  ir«raA)>   w%rdi\    dubbelformer   m««! 
dels  t  dels  e  åro  {ka-jhtrzidn    och  (r/ii>s£i-iAér£tV/c];    biott   é   bar 
det  flere  ggr  f5rekommand«  A*firfii  (^fml);  framfdr  h   finnes  hir 
dels  i:   rihtif^    rihtan  {-=  *rikjan}^    dels  e:    aUhtida^    slehtirom 
(kompar.)*     ITalian  har  jag  btoU  fuonil  ei.  med  t*,  aåaom,  tilom     . 
en  del  ffirul  anforda,:  AiVi7,  firren  {^  *firfjaH)f  fim-  (får  /irif9*|^| 
girdintm^  girstin  (jfr  gersfa]^  hirii^  irrido^  ttjig  (jfr  fo/iiéii,),  iriV*^^ 
kan  1^  *wirkjan),  saml  framfor  h:  giriht  (f.  t-st.),  gisiht^  »ikMa 
(jfr  aeh).     Från  Olfrid  må  efter  li  elle    anfdras    med    t;    gtstirri 
(f6r  -mi),  girstin  ^}j    irdisg;    framfOr  h  hr  har  vacklan:    gikntkti 
meo  Cod,  F.  knehti^  vidare  girihit  (liksom  nlihii]  men  grehii. 

Af  de  anfOrda  exemplen  finner  man  nu ,    all   i  fhly.  6ff€r 
gang  från  e  till  i  på  grund  af  f6ljatide    i*,   ;    lalrikl  forekommer^ 
åfven  då  r  eller  h  slår  emellan,    nårmast  efter  e,  men  att  afven 
i  de  ålsta  kallor  dubbelformer  med  «  ganska  ofla  kunna  uppvtsas. 
Vida  flere   ex.   skulle  knnna  anfdras  på  Ofvergång   Iill  t  i  defs 


i>  Sft   låses  Otfricl  IH.  G,  2R  {gintinu)  hos  Rell*»,  t.   Ihh  (jfr  11,  ni\  nian 
angirven  vitriant     Mimi  hos  KelJc  II,  277  anitlfveB.    nit  OiUhi    li.ir   idj 
ger$(in.     Afven  Grnff  (IV.  265)   uppger  for  det  anglfim  stallet  Uoi  Ottr. 
geritinu.     Hurii   nu   hi\rmed   rålteJigen  hiinger  aarnmafi.    vel  jsg    ej.   — , 
i  mbly.  forekomnier  MrJe  gtrgttn  och  yerden- (I  »ammanjÅtln);  det  njfbljf. 
ordet  tiar.    sAdom  k.indt,    formen  gtrsten;    men   iten   nuirarande  bl^eril^ 
muiinrl(5ii  hiir  girtien,  liksooi  dtiii  har  kinicn  (fhly   <*A»mil  pari«  gi  KJ 
mol  inhly.  Jfcc»iic«  oel*  AVrtir^  mol  u\\\\.kemig,  af  vens  A  (//trni^  jhoi  O«  o  il 
Ha  r  h  %p-lfmig),  enligt  K.  W  e  i  n  h  o  I  il ,  Bairische  Orammaiik^  li  c  ri  »o  IfÉTij 
I.  3S. 


Bidrag  tili  låran  om  i-omljudet.  233 

fall,  men  de  anfdrda  torde  g5ra  till  fyllest.     En  ulfdrligare  under- 
sOkDing  må8le  dåremot  egnas  åt  de  fali,  då  e  kvarstår. 
HitbOrande  ord  kunoa-delas  i  Ivånne  grupper: 

I)  Sådana  som  hafva  dubbelformer  med  e  ocb  i.  Med 
Graffs  ledning  har  jag  funnit  fOljande  bithOrande  fbty.  ord:.a) 
framfOr  r:  widar-perki  (8  årh.  ocb  fist.)  och  widar-pirgi  {8 — 9  årh.), 
bertn  (IJ  årh.)  ochétn»  (9  årh.),  Berahtilo^  Berfilo  men  PirhiUo^ 
er<2lit  (lOårb.,  Nolker)  och  irdin  (åfven  bos  Notker;  dWMirdiak)^ 
Erm%n'{\  namn)  ocb /r//im>,  miui-ferhi  (flsL,  9  —  10  årh.),  mitti" 
ferihit  (part.  al'  '*ferhjan^  9  årh.)  men  det  enkla  ordet  alilid 
jirihi^  firhi^  jm(IOårh.)  men  oftasl  giti,  gtrida(2  ^gv.,  10— M 
årh«)  eljest  alhnånt  girida^  gerstin  (jfr  lorra  noten)  ok.\\  giraiin^ 
•henida  (Bened.  reg.  ocb  flst.)  och  -hirzida,  -herzi  och  -htrzi 
(adj.  se  ofvan),  *herzjan  (beherzete^  12  årh.)  och  * hirzjan  (knhirze^ 
Bened.  regel),  speriiin  (gi.  K.,  lOårb.)  och  «;nn7in,  spiriU(%\A{.)^ 
tibun-sterni  |gl.  K.)  ocb  aibun-atirni^  ga-attrri  (se  ofvan),  atn- 
werbilt  (flst.  9  årh.)  men  aunniwirpila  ')  |jfr  ock  mhty.  tyerniz  (lat. 
vernix)  och  /{rnl«,  nhty.  firnia^  fhly.  ^/er^/cA  med  n bly.  pfiraich\\ 
b)  framfOrA:  reA^llgl.  K.,  Pa.  m.  ti.),  gerehii^  grehli(\0^\\  årh.) 
och  rihii  (gi.  K.,  Ha.  och  ofta),  girihti^  gnhti^  alehtida  (Hh.) 
ocb  alihtida  (II   årh.). 

II)  Sådana  som  hafva  endast«:  a)  framfCrr:  perahti  (g\.  K.^ 
Pa.;  jfr.  fno.  btrtt),  ferri  (flst.  9—10  årh.),  ferrtat  (superl.  till 
ferr]  10—11  årh.),  ferriac  (10 — 11  årh.;   men  alltid  firrit  part. 


•)  HU  hora  dåremot  antagligeii  Icke  werbil  och  wiruil,  ty  det  forrå  år  så- 
kerligen,  enligt  viltiicshdrd  af  warbalbn,  =^  *hwarbU.  —  JaK  har  ej  haller 
hår  ofvan  upptagit  furmerna  -leerti  och  trirti  [kakanwirti,  gi.  K.),  eiiiedan 
den  forrå  formen  hor  forklarns  af  den  åfven  allnianna  och  i  alstn  min- 
nesmårken  forekommande  formen  -warti,  -wardi  (t.  ex.  widarwardi  Pa. 
men  widar-werti  ^b.)  Gotiskan  har  visserligen  blolt -oai»^«i  -vaiipi,  fno. 
llkaså  blott  -verdr,  'urdr;  men  i  iikhet  mtd  fhty.,  som  har  både  -wart 
och  -wert  {tourt),  har  fs.  and-icard,  gegin-ward  och  (blolt  I  gg)  -werd; 
[ffri.  ond-w€ird«  och  ond-erd],  ags.  t.  o.  m.  blott  weard  (=tear(2;  ej  tpro 
veord«,  såsom  Eltmuller  s.  106  vill  fOrklara  det).  —  Spemida  och 
spimida  har  jag  ej  haller  ofvan  upptagit,  då  åfven  apumida  fins,  så  att 
man  hår  maste  antaga  3  hildningar  iif  hvardera  af  rotformerna  tpam, 
sperrif  9pam.    Det  jåmte  vtirig  forekommande  weHg  (10— >ll  årh.)  år  vål 


23  i  L.  F.  Leiflcr: 

af  "firrjan),  gemt,  icmIlKb.,  flsl.),  -herzi  (subsi.,  gi.  K.,  Pa.,  Ra. 
ni.  fl.);  c)  framfdr  A:  gafiehtida  (1*  hålften  af  9:(]e  årh.),  Komp. 
och  siiperl.  af  reht  (rehtero  Olfr.,  10  — Il  årh.,  rehtesia  10—11 
årh.)  och  sleht  [slehUra  8  årh.,  slehiist  8—9  årh.;  jfr  dåremot 
xoirsiro^  wirsistSr),  samt  aehsx  (b.  pi.,  gi.  K.),  aehaim  (d.  pi., 
Bened.  reg.). 

Huru  skola  nu  dessa  fall  bedOmmas?  I  några  beror  den 
saknade  inverkan  af  t  på  f5rcgåendc  e  uppenbarligen  dårpå,  alt 
detta  2,  såsom  af  a  forsvagadt,  år  af  langt  yngre  biidning  åndf- 
riga  på  c  inverkande  i  saml  ofla  har  dubbelformer  på  e  och  dår- 
for  ånnu  uppfattas  på  annat  sått  ån  det  ursprungliga  t.  Så  &r 
forhållandet  i  Ermin-  af  det  åfven  f5rekommande  Emian-^  wer- 
dini  af  *werdeni,  *werdant  (wordeni,  wortant  flnnas;  jfr  hår- 
med  weatni  af  *wesani,  och  flere  dylika  bilduingar  med  bibe- 
hållet  rotslafvelsens  e),  Bertilo  a\ ' Bertelo  {}fv  nå}.  berchtel}*Berh' 
talo  (jfr  Sarah  y  senare  Sertlo)^  swerdla  jåmte  swertella,  swer- 
tala  (jfr  wahtila  jåmte  icahtela,  voahtala^  -tda^  an  utao  om- 
Ijud  Waclitel)^  sperilin  af  "sperelin^  *8peral%n  (jfr  med  bibehållfl 
e:  c/iernelin^  chnechtelin) y  werbili  af  *werbeli^  *werbali  (jfr  adj. 
aiuwerbal)  ni.  fl.  (jfr  ock  lany:re  fram). 

I  aiidra  fall  åler,    då  i  och  j  iiro  ursprungliga,    hade   ma^ 
kuuual  viinla  inverkan    på   furegående  e  mer  genomford  i  likht^^ 
med     forhållandet    i     ulla    olriuM     fall,     i^ådanl    det     hår    ofvit  • 
(sid.   15o — \hl)   blil'vil  uppvisadt.     rorinerna  med  e  åro,    såsof- 
jag   genom  angifvamle  af  åldersbeslånmingar  uppvisal,    i   re^'el 
icke  ynure,    slundum   aldre   ån    lurmerna   med  *.     Blott  en  for — 
klaring'  synes  nu  vara  anla;j:lig,    nåmiigen    alt  r   och  h   i  fhly 
ålst  haft  kraft  att  skydda  e  for  inverkan  af  fdljande 
och  7,  hvilken  skyddande  kraft  bast  bevarats,  dår  och  A  ålfoljl^ 
af  annu  en  konsonant  (se  ex.  i  synnerhet  under  II),  liksom  po- 
sition   långre    Ixivaral  a  från  e-omljud  (Orimm,    Gr.-  I,  77). 
fhly.   har   således   ålst   forhållandet  varit  det  samma  som  i  got-^ 
dår  åfven  e,  i  andra  fidl  ofver^ånget  lill «,  siådse  kvarslod  fram  ^ 
for  r  och  //,  iifven  om  i',  ^  foljde.     Med  fno.  råder  ock  Giverens^ 
slåmmelse  med  hånsvn  lill  inverkan  af  A.     Alt  i  fno.  ålst  åfve-^ 


Bidrag  till  lårau  om  i-oinijutlet  235 

oiåste  antagas  langre  hafva  kvarhållit  6,  skall  framgå  af  den 
MJande  undersOkniDgen  rOrande  fOrhållandet  i  dfriga  germair- 
pråk. 

Jag  Ofvergår  nu  till  att  UDdersoka,  huru  vida  en  inverkan  af 
ochÅ  af  den  art,  som  n>68'skildrats,  Ålerfinnes  i  fornaachsiskan. 
långa  former  (birtdj  wirdia^  wirpidy  wirridj  gihiSj  Mit  i  Hél.) 
ittna,  att  Ofvergången  från  e  till  t  hår,  liksom  i  fhty.,  f5rsiggått 
lycket  tidigt  i  pres.  iud.  sing.  2  och  3  pers.  af  starka  verb. 
It  emellertid  åfven  bar  e  genom  inverkan  af  r  och  h  långre 
varslått  ån  i  dfriga  starka  presensformer,  visar  oss  det  i  Cott. 
n  gang  fOrekommande  awerdU  (mot  talrika  wirdis,  wirdit\  se 
leynes  Glossar).  I  fhty.  funno  vi  intet  sådant  ex.  med  kvar- 
t&eodeéi  ifrågavarande  verbalformer;  alt  i  dessa  fall  e  tidigare 
D  i  andra  5fvergått  till  i  trots  r  och  h  beror  ulan  tvifvel  på  in- 
erkao  af  den  storamångden  af  audra  lill  samma  verbalklass  ho- 
iDde  former,  som  långl  tidigare  fått  i:  denna  analogi  år  då 
'ke  fullt  så  genomgripande  i  fs.  som  i  fhty.  —  1  dfriga  fall 
DDa  vi  i  fs.  samma  fdrhållandc  som  i  fhty.,  nåmligen  ofta  5fver- 
&Qg  till  f  åfven  dårelier  h  fOljer,  men  ej  sålland  kvarstående, 
syonerhet  framfdr r.  Blott  *  hafva </iiir^i, birili^  firthoa {^^''iirhjoa *), 


')  Jfr  fhty.  *firhja,  hvaraf  jirha  m.  pi.  månniskor;  cii  sådan  form  torde 
bdra  ansåttas  till  g.  pi.  Jirho  i  MuspiUi  (hundskriften  har  ur  ho,  som  af 
Graff,  —  hviliien  for  otrigt  for  denna  och  foljande  form  orilitigl  tiil 
nlr.  /erah,  ferh  ~  ålerges  med  uirho,  lios  Miillenhoff  och  8 c h e r e r , 
DM.'  8.  267,  dftremot  under  jåmforelse  med  Hcljand  med  viriho,  en,  som 
mig  synes,  mindre  nodvåndig  forbuttring),  d.  pi. /ira/»m  i  •Wessobrunner- 
Gebet*.  Denna  sislnåmda  dativform  synes  ha  bestamt  Bruune  att  au- 
glfva  en  maskulin  piural  t'-stam  •Qrnhl,  flrihl,  Ari  m.  plur.  li)  metischmt 
huté*  [se  W.  Braune,  AUhochdeuUcJiea  LeeeOuch,  Halle  1875.  s.  179]; 
en  sådan  form  synes  mig  dock  vid  jiimforelse  med  dfriga  germanspråii 
fj  rått  saonolik  och  behofver  ej  haller  antagas,  då  d.  pi.  -im  kan  hora 
till  en  /o-slam  firhja-  lil(a  val  som  d.  pi.  hirtin  och  ej  få  andra  dativ- 
former på  'in  hos  Tatian  och  Otfrid  hora  tiil  ^a-stammar  (se  hårom 
Grlmm.  Gr'  I,  614,  Heyne,  Ag.  Gr.*  s.  256,  Kelle,  Otfr.  II,  155).— 
Jfr  AgS-  firoif  fyras,  som  år  =  *firha$  for  'firhjaa  (liksom  hird€u  for 
^kirdjoi)  och  fno.  firår,  som  år  =  *firhar  af  *firhjar,  'ferhjar  (det  fno.  i 
kan  fål  knappast  forklaras  på  annat  sått  ån  genom  antagandc  af  en  i 
detta  fall  dock  hdgst  ovanlig  ersåttnlngsforlångnlng  for  det  bortfallna  h), 
med   hvilken    utveckling   1    fno.  jfr  merar  af  *marhjar.     Kl  del  anfordu 


23B 


L.  F.  Lerfter: 


hvaraf  genom  tHalOtning  al'  A  i  Cotl,  dal.  firion^  g.  firio^  jfr  g. 
fireo  i  HildebraocisUed),  mid-firi  (aJj.,  stam /?rA;d-),  firina  lfirin^\{ 
girwjan  ||  (ColL  handskr.  h^v  giriuuan^  jfr,  firihos  fOr  firhtos)^  ytHf 
imiin-,  tni\  irrjan^  inirkiy  swtri  (jfr  ags.    «iøe<»r)|    wirdu/  (men 


flniier  mmu  uli  en  sctnenåiiiDgermiiuisk  itam  j'trhju-  mAslc  aii»fttl 
hvarisf  pi  ur.  *ferf^iå*,  amJau  g<!itDm  Iriverkao  af  i  I  de  liirskilda  gerniai^ 
aprSken  *firhjwt,  M  hvilken  form  fhly.,  fs.,  ags.,  fno.  ha  alt  iifipviJ 
iiyurc  utvfckiiugnr  (hvilkn  altså  ej  ulgA  från  en  gem.-gerfn.  grufidfon 
/ør/f^,  så«uin  Fick  \V.*  III,  188,  aiigirveri  1  hvllkc^l  fall  dem«  ofva 
entsrftmmftiidc  *  i  rolsi^fvcUeii  tore  ofdrklarUgt)  —  —  Jag  vUl  lii 
mcil  anledning  «rd<!  af  mitf  iiyss  uppglfiui  fhly.  nonnalskrinformcrna /r4 
<g,  pi;|  oi:lij!trAa(n  pi),  lhvi|knj«g  mol  hruket  fj  acctJiiluctat  slultnltale 
lasta  upptnarksiimbeteii  durpfi,  .'itt  jag  med  håusyii  liU  de  (ht^.  sttiltta 
vcUerntis  {icccnloenng  Tojjcr  Brauncs  hiiQvianingar  i  uppauUcn 
dU  QuatUimt  der  aithoc/ident^chm  endiiWm  (1  P.-H  ,  Beltr.  Il,  9.  r?S  T). 
»)  Del  afven  forekomraandii  tjerwjan  kun  icke  skiljas  fråii  ^dnrjV/Tr  floltl 
manus  forkJaring  jAd.  Gr  I,  I,  13U)  Af  j^trtr/ait  såatmi  med  hatityn 
t  for  d^l  gciion*  i-oinljutl  af  a  uppktmnui  e  »vol  nicderlandisch*  ar 
nodig.  Ty  ufven  frio,  ocli  ng«.  hn  dubbetformer  af  detlH  verh  ulgfien 
från  do  bftdn  rotformvruA  ifarv  och  (det  homf  genom  fiUiviiKuing  ifi 
til  I  é  uppkomiiii)  ^erv-.  Till  den  fdira  roiformcn  hor  fno.  ^#nHi,  jf# 
=^  *^arvjfm  (Jfr  \Vlinmer»  Kno  ForniL  H  13),  af  hvilken  lenare  gmr 
fonn  med  enfht!<t  i^oniljud  »fven  fnu.  tjensa^  gera^  h\t,  t/æra  iiiipkcin 
mIL  Af  fDrnieri  gerv-  iil«r  uro  fno.  giorva,  ^'&ra,  i$yt\  yK^ra«  ^»ar«!:^ 
tfTfr  (dcssii  ^  sisin  former  i  VCiLl.  ruiisprjikt'ts  kiarva^  kkrra,  kiara  bt 
d^ide  (illl  konjng.  pft  ef)  genom  hrylning  uf  e  på  lanllgi  saU  frnnifor 
hvjirllll  I  ffiarva,  ^wra  kommer  fi^ontljud.  Vk  Uetlu  s&tt  l&iii  de  oiång* 
jikrifUnde  fno.  och  fsve,  formerna  af  verbet  j^urn,  hvilka  af  Kydqviil 
(IV,  2\i'Å}  åUiiCiA  >Asorn  *lill  rotcn  AvÅrlyddn*  och  •héUandc  lankirfi  fiit' 
vande  mcllan  fii  vol  gar  oih  «n  lol  gir*  {W,  liij),  enkHl  forkiara  alg. 
Alt  I  i  d«ssa  senaic  former  ej  kan  varn  in  •phuneiic  hisfriioo«,  $åévm_ 
CIcaihy  o.  Vigfussoii  ( lE^li  s.  TJå\  vilia  forkhiru  del,  ar  sAkerl: 
hvarken  i  ålsla  fno.  cUer  t  fsve.  kuitdts  an  sidaii  Inakjulnlitg  af  i  cfler| 
•  med  andra  ord  en  tåUan  pulatalUerlng  af  g  ^  «ga  rum  framfdr 
hÅrd  vokn),  eåiom  u-omljudsvokulcn  (9) '^  (forst  serian.'  Itil.alltld.  I  fuT 
ijlnndum  ufvergangmi  till  o:  id^c  hur  aniiu  kvajétående  6Å»orn  hird  %okal  ^ 
ehuruval  det  forr  sakert  oppna  Ijndet  hlifvit  slulet.  Ilksoni  i  foni,  \/t» 
fjord,  hjort^  i  /jol  —  i  iinpf,  <;jorde\,  eIkT  isAsom  a  1  giara,  Jn  ickc  må 
i  VGL,  framfor  e,  æ  {-'m-  \m  vanligl  sult  i  fsvtv  uppkomm^t  af  'W'\, 
hårpft,  såsom  Hydqvlal  {\\\  2H.i)  upplyiier«  eljest  intel  ci^  dar  ftnne 
I  aga.  hor  gear^^jmiy  giirwan,  gmrwan  till  rotforttien  gar^-  och  gir 
gtjrttan  j^atiiiotikt  illl  rotformnn  gerv-  (i  aga.  kan  dock  a  bil  i.  3/  genom  med  t'- 
omljndr^l  forbnndna  iiyarn  utveckllngar).  —  i»AdiUia  dubbla  rol/ortncr— 
skildu 


tinger 


vaga 


' uppko 


latl  uppvbas;  jfr.  fuljandc  n<it< 


Bidrag  till'lårau  om  t-omljudot.  237 

werd)^  loirki  {werk)j  wirhjan^)^  wirsiata^  samt  framfor  h  rihtjafiy 
ge-aiht.    Dubbelformer  med  e  och  i  hafva  girstin-  (Moo.)  ocb  ger- 


')  Pret  af  dctta  verb  har  i  fs.  alitid  a:  toarahta,  warhta.  Denna  ovanliga 
vokal?åxIiDg  synes  mig  bqra  fdrkiaras  på  foljande  sått.  Rcdan  pA  ge- 
mensamgermanisk  standpunkt  hade  det  ursprungliga  warkjan,  warhta 
dubbelformer  med  a-vokalen  fdrsvagad  till  e  eller  o:  werkjan,  werhta 
och  loorkjan,  worhta.  De  sårskilda  germansprfiken  fdrforo  nu  olika  vid 
dessa  trednbbla  formers  »kamp  om  Ullvaron*.  Got.  beholl,  Atminstone 
8Å  vidt  vi  kånna,  blott  den  sista  formen:  vaurkjau,  vaurhta-,  fhty.  bar 
Jåmte  den  senarc  formen  fullståndig  afven  inflniliv-  och  presensbildningar 
af  den  fdrra  af  formerna  med  f6r8vagad  vokal,  namligen  (enl.  Graff): 
inf.  wurehen,  pres.  umrche,  vnirchit^  vrnrchenty  pret.  worhta ftoorahta*)Mmi 
luf.  wirkan,  pres.  toirku,  -w,  -iV,  -ent  [del  må  dock  anmarkas,  atl  alla 
presensformerna  med  u  kunna  vara  uppkomna  af  dem  med  t,  genom 
den  vanliga  fhty.  ofvergången  från  wi-  till  wu-**);  år  så  fdrhållandet, 
Mir  i  sammansåttningen  *mrkjan  men  worhta  en  viss  analogi  till  fs.] ;  fs.  har 
sammansatt  ett  verb  af  de  båda  fdrst  anforda  formerna,  i  det  inf.  och 
pres.  ha  formerna  med  t-vokal,  pret.  formen  med  a-vokal,  hvartill 
dock  åfven  torde  bdra  f6ras  den  en  gang  (i  •Såchsische  Beichte«,  9:de 
årh.)  fdrekommandc  Infinitivformen  ircrkjan  som  val  ar  =  warkjan  (i- 
omljudet  af  a  till  6  år  i  S.  Bcichte  starkt  utveckladt);  fnfra.  åter  har 
bibehållit  alla  tre  formerna  såvål  i  pres.- som  i  pret.-former,  utom 
pret.  *werhta,  i  det  hår  finnes:  ger.  tB  werkenne  (vål  till  Inf.  warkjan; 
Ps.  Com.),  pret.  warhton,  pres.  plur.  icorkid,  pret.  worktus,  samt  pres. 
wirkitf  -irnt,  -int,  -Indis  o.  s.  v.  (se  glossaren  tillHeynes  Kl.  and.  DM.); 
(tr\.  har  werka  och  wirka^  wirtsa  men  pret.  wrochte  =  worchte^  når  mast  att 
jåmfdra  med  fhty.  (Inf.-formerna  kunna  dock  fdrkiaras  af  a  såvål  som 
af  e);  ags.  wyrcan,  wyrcean,  pret.  worhte  år  vål  --  got.  vaurkjan,  men 
inf.  wercan  (s=  warkjanf),  weorcan  finnas  åfven;  fno.  slutligen  har 
yrkja  orta  =  got. ;  men  åfven  former  utgående  från  warkjan  och  werk- 
jan  namligen  det  en  gang  (enl.  Clcasby  o.  Vigfusson)  forekommande 
verkja  'to  feel  ^ark«,  och  virkja,  trans,  'to  pain«  —  två  fullkomligt 
skllda  verb,  hvilka  icke  bora  sammanforas,  såsom  det  sketl  i  lED  — , 
hvilka  båda  dock  icke  kunna  sammanstållas  med  de  andra  ger- 
manspråkens  *warkjan  och  *werkjan,  wirkjan,  enår  del  fdrra  uppen- 
barllgen  bor  nåra  till  samman  med  subsi,  verkr,  gen.  verkjar  (jfr.  hårom 
ofvan  s.  9  n.  2),  det  senare  med  adj.  virkr  (Ja-stam).  —  I  flere  gcrman- 
språk  finnes  dessutom  ett  denominat.  af  subsi.  trerA;;  så  fhty.  toeredn,  fno. 
werka,  ad,  fs.  werkbn,  —  Atl,  såsom  Kick,  W.'  III,  293,  for  vaurkjan 
och  alla  ofriga  former  på  jan  antaga  en  endn  germanisk  grundform 
•  verkja,  verhta*y  synes  mig  nIMoIcs  omojllgl. 


*)  Hvarifrån  Fiek  (a   at.)  fått  iftt  fhty.  pret    "»arakta"  ret  ja;   ej.     Hoi   Graff  flnnei 

iafea  lådaa  form;  ej  h&ller  har  jap  foDoit  den  annaniiUMlei. 
•*)  MW  håniyii  bfirtUl  må  påpeka«,  att  ko«  Tatian  oek  Otf  rid  blott  flnnas  iafinitiv-  oeh 

Jrtseaif ormer  med  /;  mårkligt  ar  ock,  att  de  fno.  och  afs.  formema  af  dettarerb  afToa 
aaaa  IflEiom  de  fkty.   fArklarai  af  ett  tema  werAJun,  wtrkjan,   pret.  tforkta  (fao. 
Wrkiu  di  sa  ^9irkJa,  afi.  »yrcean  =>  *wirkjun  af  veråjan,  kraraf  ook  tteorean). 


238 


L.  F.  Le£fler; 


atin  (ColL  samt  lalrika  ganger  i  «Freckeiihor»ler  lleberolie*  — 
9:de  årh.  eiil.  lleynt^  —  oeli  tiiir  ulllicl  med«),  AtVc/t  (Mon.  octi 
ColL)  men  herdjos  (nom,  pi.,  1  g.  Cott.^  dår  Mou.  har  kirdjoa)^ 
iTi6jligen  girnjan  och  gerttjan ').  Ensamt  e  frani^r  r  bafva  i 
Uéljand:  derbhi  (ofUi  lorekoiTnnunde) -j  och  ferrist  (1  g,  Moo.'), 
CoU.  har/crro*^);  aonu  eu  fs*  form  med  blotte  aufOre«  af  Graff 
fråu  oedert^'ska  glosor  (8-^  årli.l  namhgeD  heråé  (fhty.  alltid 
kirsi).  Eadast  e  Tramfår  h  tiar  i  BéL  sdisi  jaom.  plur.  af  råkne- 
ordet). 

Fråti    lex   sulica   må  anfurus  med  c  ferin-bero  och  /pnm 
{Slår  ferim)^  hvafoni  »e  Heru,  GI.  dLS.  s.  177^).     Dubbclfornier 


')  Det  år  o*åk<^rl,   om  deiii»a  tomi  liur  lut;    ry    [irci.    kno  iicla   ^ertioeia  (Ifr  1 
ag*,  ^eor?i/ai<,  6J«);  dofk  ii\\i\x  i  iili  tjinijan  for  prel.  *y*rimia* 

*)  iJervna  form  derbhi  har  mfd  shi  allednir»g  ph  -ja   iMi    påfallandc   ollihel 
rncit  fiui.   adj.  djarjr  ireti  «-8tam),  så^oin    ock  Sehluclcr  jUit /«-  geb 
l>.  Nom.  «   2^)  anmarkL     Li^gvr  iiiabaiida  ufveri  i  fs.  en  ren  a-siatii  llU  | 
^ruiid  for  foljitiidc  romier  lUan  ;:  derhharo  (^  pL],  deråbhat  (g  «^.,  Cott  I 
V.  ItiOt,  ejarilivtic  upptagen  i  giodsareiil  B»iitU/«rMim  (iiiifiird  afHeyii<!,J 
Ag.  lir,'  ft.  ?S>3,  men  ej   npploficti  i  gioséarco}  —   Hev« c  (n*  st)  vUI  for- 
klam  dem  genom  antasaiidt'  af  ulålouiing  af  ^'  —  ocli  «kuUe  ti«r6A«%araj 
en   ijyarc  aiiulogtbUdtiiiig  it  ii\.  efler    bi-thnrbi,     Uterhiyt    Ui^    tiltnggcrj 
iiU    Ifri.    •(iert7«%    med    liviLkot  mad    plagai  jåmforu  derbhi  (té  Ile  yde  H 
glo8sarcii»  Schlucter,  a,  et),  år  en  m>ckcu*lfvelaklig  form,     Ueu  iipp- 
ges    viéftcrtlgetj    af  Riclilliiifen    (Afr.  WbJ    såsum    nonr  9|e.;    men    Uj 
derbhi,  som  jamfores  hiirmt'd,  s)nc»  ha  loranlfdt  ordeU  aijgif>«iid«  ftå«uiii| 
/<i-Btam;  t>  al  B  i  c  li  ih  o  fe  ti  utiforas  fridast  (v^iiiic  former,  ftoni  Uka  tal' 
kudua  vara  niui  a-;»iaiiiiiiftr  (dtÉJiii?^  duutUhktti  »thUma  da  riitcMtrcn  Uta 
émeti  HirhLlL  W  h.  s,  t»S5.  »»yCi ;  u//«  cUerwe  tocn  urbum^  $k,  K.  W'li.  ttHil.i 
IfiUl  hiudn«r  aliså  uiiluiratidei  af  m  IXfl  derv    i   likhci  med  ino.  djar/r*\ 

*)  Af  utiu  nnf&rdH  ci.  Oiiuer  niAii,  nU  f^od.  Cotl.  ofiuro  har  e  kviirtl^eiidi 
iili  r»od.  Mdik;  sA  har  CotL  K»fifdif,  herdJ9».  geratin,  øemjun,  I  hillia  lloiu| 
har  i,  hloU  i  d^'bhi  lui  di^  båcta  e,  och  eiidaåt  I  ed  ord,  jerri»i,  Ulli 
hvilkctCott.  hjit  »n  aniian  bihhiiitg  (ufvcn  fhly,  har  bade /ørri4i  och /ir* 
rost;  Jfr.  iiedari  under  IlfisiskariL  har  Moti.  erisam  <r.  TiU  dcii  ofl»  »f* 
hamlladti  frAgan  om  »kil  I  nåden  mel  Ian  ^prfiket  I  Mon.  ooh  Gott  kan  dttti 
nnforda  lemna  ett  litet,  hittiU  ej  beaktadt,  bidrag.  Cod,  Cott  v)sar  é\^ 
så&om  iimti  flnnerp   i  dessa  fall  tx&ph  en  aldro  »tftiidpunkt  ånCod. M 

•)  SpråK^-t   i  giosornn  lill    lex  salicu   slflr  enllgl  Kern  (o,  ti.  s.  I$5)  •unite*^ 
fahr  »uf  derselhen  Stufe,    btitlich  uad  gramnmtiseh.  aU  daft  \å.  In  H««l 
Mand..     I   [I^HjamJ  lider  del  cmpllerlid  iilllid  /irina,  ftrin-,    såtom    ni  af- 
van  fiMiitit,  ^a  alt  i  delta  fall  kx  flalka  står  pk  eu  atdrti  stAndpunkt 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudet.  239 

framfOr  h  hafva  i  lex  salica  sehti  och  sihtiy  gen.  af  aeht^  aiht 
(skrifvas  aecti^  secthe,  sichte^  aictio.s.y,]  Kern  a.  st.  s.  101). 

Af  det  aDf5rda  flnna  vi,  att  åfven  i  fs.  r  och  h  lange  skyd- 
dat  e  från  inverkan  af  fdljande  t,  /. 

Delta  samma  f6rhållandeeger  ockrum  i/omfierfer/rawAwian. 
Jåmte  former,  i  hvilka  e  dfvergåtl  till  t,  såsom  i  presensforraerna 
mrtJntj  mrpts^  -et,  ge-atet  (=  aihit),  giet  (=  gihit),  i  af  inf. 
*wirkjan  bildade  presensformer,  i  *akirmjan^),  geginmrd%\  t*n- 
wirtM  (contemptus),  samt  framf6r  A  i  be-giht^  gi-rihten  {=^*riht' 
jan),  gi-aift  (=»  ge-aiht^);  gi.  Lips.),  tothstl  (jfr  ofvan  s.  177), 
finna  ,vi  é  bevaradt  i  ferri  (imperat.  till  ett  *ferrjan  \  "ferrida 
^=  fno.  frra^  Td)% 

I  fomfriaiakan  finna  vi  e  ofta  bevaradt  framfdr  r  och 
h.  Hvad  f5rst  2  och  3  pers.  pres.  ind.  sing.  af  hithOrande 
verb    vidkommer,    så    finna    vi    visserligen    har   alitid    e   fram- 


*)  Pret.  bescirmedos  fores  af  Cosijn  (Oudndl.  P8.  s.  31)  till  ofvan  upp- 
gifna  inf.,  oal^tndt  elt  pari.  heacinnot  finnes.  De  båda  iilasserna  pfi  -jan 
och  'on  åro  namllgm  i  fnfra.  i  bog  grad  samnianblandadc  (Cosijn  a. 
si.  8.  52,  se  ock  hans  ex.  s.  28—33.) 

')  Uti  det  I  gi.  LIps.  forekommande  gaienuuerde  kan  e  stå  for  aldre  a  genom 
t-omljud  Ofr.  ofvan  s.  233  n.   1). 

')  lUeynes  glossar  orått  ungifvet  som  mask.  Cosijn  har  dårcmol  (a.  st. 
s.  9)  riktigt  uppfort  det  bland  feminina  i-stammar. 

*)  llvarfor  Cosijn  uppfor  denna  form  som  neutr.  (a.  st.  s.  4),  forslår  jag 
ej  (jfr  forrå  noten!).    Heyue  har  rått  femtninnm. 

*)  Inf. /errtm  —  alt  I  fnfr.  ej -o«  i  något  fall  boransåltas,  såsom  Hevne  gor, 
se  Cosijn,  a.  st.  s.  .02  —  hor  kanske  iifven  hit  {ibr*ferrjan',  jfr  ofvan 
not.  1).  Mojligen  boia  åfven  de  tre  ganger  forekommande  pretcritifor- 
merna  firroda  foras  till  en  inf  *firrjan  (då  forst  dcras  i  blir  forklarligt  i 
jåmforelse  med  ferro,  ferrma  med  é\  I  st.  f.  till  Qil*firrbn  iså  Hcyne, 
Glossar  till  Kl.  and.  OM.;  af\cn  Cosijn  for  till  6-konjugationen  nåmda 
former,  Oudndl  Ps.  s.  31,  32,  33;  jfr.  haremot  fhly. /err^i  stadse  med 
e  i  rotstafvelsen).  Ett  åfven  med  hånsyn  till  rotvokalen  analogt  fall  år 
J'Mm  af  feUan,  */eUjan,  *f alijan. 

•)  Jag  upptager  ej  hår  *gerwjan  (pres.  genoit,  pret.  gerwidoy  gertoeda),  ger- 
tomga,  emedan  dessa  sannolikt  stå  for  *garwjan,  garwinga,  Inf.  gerwon 
befisar,  efter  hvad  nyss  (not.  1,  .j)  anforts,  intet  for  antagandft  af  e 
såsom  rotvokal.  Af  dctta  skål  har  jag  icke  anfort  dessa  former  såsom 
stdd  for  ett  fno.  *gerva  (jfr  ofvan  s.  23G  n.  1). 


240 


L.  F.  Lefflcr! 


for  r  {berstst^  Åwer/i,  åcherth^  aterftk^  werpth  m«  0.;  jåmle  werå 
(Ins  wirth,   men  mU  har  ock  wutha  Jåmte  mtriha]^  men  deUa  < 
behdfver  ej  vara  at  garamall  kvarstående,  ja  år  del  saoaoUkl  ej. 
Troligeo  har  nåmli^eu  hår,  iiksoiii  \  fhty.,  Fs.  (med  eit  f^oda  uo- 
danlag),  fiifr.,  sarama  5fvergång  fråue  tiil  i  fdreiggålt  som  i  ofriga . 
hjUiorande  starka  verb  och  sedermera  samma  nyare  aoalogtbild«^ 
Ding    eRer    I   pers,  som    i    dessa    jjfr  orvan  s,  161).     FramfOr  k 
Ouna  vi  i  delta  rull  dels  e^  dels  lu.     Del  forrå  i  iechiy  kth  (af  usJ 
^  *jehan)j  sketh  (oftast;  afveii  skieth^  skuh  af  den  nya  iof*  9kur 
=-WWtaft)ar  atl  uppfatla  på  saninia  salt  som  e  frainfOr  r,     iJel 
senare  (i  sincht  pres.  af  *ia,  fiucJit^  pr.  af  fiuchta\  li  tg  år  val  från 
elt  *,  som  dock  icke  beh()fver  vara  uppkomniel  af  ctl  åndelsetii 
i  —    hvilket  dock  syaea    mig  sanoolikast  —    ulnu  åfven  kan  hil 
uppkommit  genom  en  seiiare   i   JTri.  voiilig  ofvergiing  från  e  i\\\\ 
i  framfur  A.    —    Sakrare  fall  af  k\arslit?nde   e  åro  /crfie  jamlé 
jirne  \^^  'ferina^    jfr  lex  Salica),    ferra  jåmle  >irra  (=»  Yerrua, 
kompar.  af /«r,  /?r,    som  i  superl,,  engang  fArekommunde,    bar 
P|:  iir»t\^  iechi^    ~tch  jam  te  bicht,    biiclu^  on-éecht  men  an-^kht^ 
saml  med  bloll  e:  erdsch^)  ijfr,  Oity.  iVrfw^,  men  iiyholl.  aardscK 
(se  ofvan  s.    163  n.    I]  ^^  erdsk]^  querka^  querdsa  (=-  foo.  itnV 
lija^  kyrkja)y  %f^erthich[\M^nm).     I  andra  fall  Onna  dialer  f  fram* 
fOrr:  hirijia  \WA\,\^  »Ve  (=  tVri;  jlr  fira  =^  firra^  stera  ^^ 9terra]^i 
i'rsi  (snporl,  lill  foregående),  wirdeiU.  \\A^  jeen-wirdig  (pra*9eni| 
IK  H.l,  wirtiia^\  <=  Ucirkja),  framfor  h  \ plicht^  -wh, 

Utii    åtcrsiår    atl    belrakla    forliållondel    i    anglosachhiskan* 


*)  Åfven  lins  cm  kompar.  /iror,  _/irer  =  */«fTaca,  Nordfrbij^ka  niunarlf it  lur 
kmm  tliiUbciftMmcr  med  c  och  «  i  kumpni.,  Ilk^oiii  tTri. ,  t»cti  ika«uloni 
tiAdc /errej^  och  jfrtff  1  ^siipcrluU  (It  ir  I)  I  li  o  fen  ,  Afr.  Wb.  «.  742).  I  den 
i»uvarat)tlc  s^icrljttidskii  munarleii  lider  kompar.  ferrt  men  ^uficrl  i^tte; 
wangerogska  mnnarlen  har  koinpar^a-tltfi-,  supeil.  >Fr#i  Lill  |»<j»ii  yViti 
Venjleicliende  Darntellung  der  Laut-  und  Flari&aiwwhåltnié^e  der  npch 
Ulfaideii  neuJrietMchen  Åfundarten  und  xkres  V^kiUtnUttt  ^am  AU/riemåchAn 
von  J.  F.  Mliisseti  i  EhrenLraats  Fr  Arch.  I  B.  »rimu 

')  Del  mfl  aniDitrkas,  »Lt  erdich  ej  behofver  ha  iiti^fitl  fråd  elt  *erdiik,  *i* 
som  riily.  irc/Mr,  uiun  kan  dinkl  u;ermm  eU  ^erdtsk  hu  utveeMnU  ar  f tt 
urBprunglkgi  ^erda-ska.     ifr  lorliAlhiniJel  i  Tiio.,  hvaiom  ofTuu  ».  iCi. 

»)  D«l   af  »en    furekommando  tfitrka    knn   »t£   for  learÅ^an «  Jfr    •    2^7  i»   T 


Bklrag  till  låran  om  s-omljodet.  241 

Uår  maste  vi^egna  en  vida  iitfOrligare  undersOkDing,  ån  i  de 
foregående  språken  varit  nOdigt,  åt  frågan  om  Ofvergången « —  t 
i  de  Btarka  presensformerna,  enår  i  ags.  detta  fall  hittiis  blifvit 
b5g8t  ofullståndigt  undersOkt  och  otillfredsståilande  bedOmdt. 

Hos  aldre grammatici,  såsom  Rask,  Grimm,  åfvenHeyne, 
år  del  fakliska  fOrhållandet  oriktigt  framståldt  och  någon  slut- 
sats  får  dårfdr  af  deras  uppgifter  icke  dragas..  Alla  Ire  tipptaga 
endast  former  med  i  och  y  i  2  och  3  pers.  pres.  ind.  sing.  af 
hithOrande  verb  och  flnna  hår  alideles  samma  våxling  som  t.  ex. 
i  drepe^  dripest^  dripeé  ^),  Grimm  och  Heyne  uppfOra  for- 
mema  med  i  såsom  normalformer,  hvarvid  må  anmårkas,  att 
dessa  åro  ytterst  sållsynta,  men  de  med  y  allmånt  herskande. 
Om  de  senare  yttrar  Grimm  (a.  st.):  «fehlerhaft  scheint  mir 
die  gewOhnliche  schreihung  y«,  men  på  ett  annat  stalle  (Gr.^l, 
2*28):  aschreibung  und  aussprache')  des  wahren  i  wird  ver- 
derbl  und  man  flndet  z.  b.  gyfan,  rynan,  nymdh,  cwydh  etc.»» 
Heyne  åter  anmårker,  att  i  år  ■håuflg  y  geschrieben  [vyrpat 
n.  s.  w.)*  men  tillågger  genast:  «oder  ist  diesz  y  als  Umiaut 
von  eo  zu  faszen?«  (Ag.  Gr.°  s.  55).  Denna  senare  bypotes 
återfinner  man  beståmdare  ultalad  hos  March,  hvilken  dock  rik- 
tigare  framståller  det  faktiska  fOrhållandet  ån  de  foregående. 
FOr  verb  på  enkelt  r  eller  å,  nåmligen  beran^  sceran,  teran,  ge- 
pweran,  seån  («»  ^seohan,  ^sehan),  ge-fedn^  angifvas  af  honom 
såsom  regelbundna  f5r  2  och  3  pers.  pres.  ind.  sing.  former  med  i 
(t.  ex.  birstj  bird,  nhai  9i(h)d)y  men  till  de  tre  fdrsta  och  det 
nåst  sista  anges  ock  dubbelformer  med  y  till  rotvokal  (Ågs.  Or. 
2  19^,  200).  Under  det  formerna  med  i  —  enligt  den  gamla 
Askådnifigen  att  i  var  aldre  ån  6  —  fattas  som  de  aldre,  kvar- 
stående  (hvars  i'i  pi.  och  I  pers.  sing.  genom  «a-onr)Jjud»  blifvit  «), 


Det  kan  icke  vara  =»  werkon,   ty   deUa   skulle  på  fTri.  standpunkt  heta 
werkfa. 
')  Se  Rask,  A  grammar  of  the  anglo-saxan  tongue.    Transl.hy  B.Thor p^, 
Copenh.  1830.    S.  80,  jfrS.89,  90.  —  Grimm,  C.r.«  I,  900.  —  Ileync, 
Ag.  Gr.»  8.  65,  200. 
')    Spårradt  af  mig. 


242 


1.  V.  Lcfflc  1 


rOrklaras  formerna  med  y  liår  —  i  molfiats  lill  84<Ja"^  ^^"  son 
ytH  får  itst,  dur  y  sSige^  vara  »biij  spelling«  (g  199) — ^  uUryck^ 
Ugen  vara  uppkoniua  getiom  /  omljiid  af  eo  (se  g  200  *)},  churu 
utom  seå  och  /eo,  bloll  Lill  seere  eti  biform  sceore  anfåres  [I 
ran  fins  dock  åfven  jåmte  beran^  såsom  ock  i  Index,  s.  229,  u|>p« 
gifves).  AU  tiela  teoriii  om  etl  i-omljud  <af  eo  (ill  y  i  ags. 
08aniiolik  skall  laogre  fratn  visas.  Har  mk  del  vara  nog  alt  pA^ 
peka,  all  den  sainma  for  delta  surskilda  fall  ur  fuUkomligt  ob« 
visliV',  då  dubbelformer  med  eo  ej  kirnna  anf&ras.  Se  vi  i  for^ 
merua  med  i  [fArest^  bired,  sctred^  sthst  och  sihå ,  »tå  tftre 
komma  eburu  sparaamt-),  aodra  former  med  i  har  jag  ej  fan 
nil^l]  CD  Ofvergång  CrAii  e  lill  i  (liksom  i  itst  fOr  'efMll  Ua 
aålonda  ulaii  binder  af  foljande  enke  II  r  eller  /*  fOrsiggånge 
—  en  nppfaUning  som  (ran  den  nya  Ktåndpunklen  kan  saga 
ofvtirenssiamma  med  G  ri  rams,  Ueynes  och  Marchs  å6igt| 
<»cb  val  lir  dtin  enda  aotagliga  — ,  så  maste  vi  afveo  i  formern 
med  y  \bfjred  orh  bi/rdy  »yhst  orU  syhå  åro  atlinuniia  såviU 
poesi   som  i  prosa ^),   tyrd    liar  jag  funuil    I   g.  i  Luk.  cv. *;|  s^ 


»)  I  g  I9il»  (lar  frågJi  ar  om  syhst  jwnUe  **/*«/  silftr  •//  ^  «»)•  iipf»rnhnrhg<* 
genom  Ir^ckfel  far  *y  <'  åo^  (Jfr,  ii.  X,  <ljlr  irrknon  ^^  rirb  >  fnrklMi;*!; 
sflint  I  200:  »eo  >*.  i^,  Mnnliiul")* 

*)  I  profil  hnr  jng  tilott  UmnW  hireé  cit  i^atig,  niitjiligcii  i  rti  hiiiHlékntilrå 
10:dt'  &rhutnlnidel,  J  Inilkeri  iiie«  lugar  finiiii*  uj>(»U'ckoncle  |8e  H.  Srhruli 
Die  Oe»etze  der  Atit/ehachaeu  [Ags.  Geg],  2  Aufl  ,  Lclp*li;  I8Sfi,  II  \^\^ 
foniKni  hirA  mm  nn foret  af  EttmullerT  hctcr  [ih  dtt  niifondii  »talk 
hyrA  {Eum.  har  har,  llksom  pA  måuga  niidra  hIuIIcik  arskrlfvU  Botwortli 
TiK^n  aMilrat  hans  foriiMT  riiciJ  5/  til  1;  niMlrn  px.  hftrpA  åro  y/,  ^n 
$ffhé  t  <*vnngpliernii,  hos  Knm.  t^  apricåt,  mhåi.  \  prosa  AlPrftonat 
«v7id  atlminil  i  Aeirrics  tlomiller  (L  6x.  ThorpCt  Acirr  Monii  Qfr.  f.  ?4 
n.  I]  I,  ft,  \m,  17>,  IM*,  i'.iH  o.  9.  vJ.  KU  **ar(ii)  anft»r*«ii  nf  Kocli 
Zeitscl  r,  f,' Ortitinhc  PhlloL  V,  33V  Alla  de  ofvaii  anford«  forinfrn 
mcil  »  ålerdiiiias  (Irs9yt(*m  i  d<^n  flgs    pni^siii  lioe  Greln. 

*)  Om  de  hos  KUniullfi  anrortln  bir^^  åiltå  se  forrå  noten. 

')  For  dp  porliska  farmirna  Sf  Grein.     I  prosa  forr komma  %r^    niJiÆt,  9jfk 
allinunl  lin  ex.  I  ivanechcnia,    f*}/rtA    ocli  ?>/;r^    I  dr  AnelosarhM^kn    la  i 
garno,  o,  »-  v,  _ 

')  Af  fjfepittran  och  Jton  liar  jns;  Ickc;  ftiiuiit  napra  hil  horn  nde  prP  ten  irorfnrr 
fj  lialIrT  aniin^  RAdana   i  h'xikofi  anforda. 


Bidrag  tlll  låran  om  i-omljudet.  243 

samma  Ofvergång  från  e  till  t,  ehuru  detta  i  hår  återHnoes  som 
y,  vare  sig  i  foljd  af  samma  felakliga  skrifning,  som  vållat  de  så 
allmåoDa  yt^  aprycå  m.  fl.,  till  samman  med  hvilka  de  fdrra  ofla 
fdrekomma  (jfr  hår  långre  fram),  eller  i  fdljd  af  en  framfdr  r 
(ocb  A?)  fdrsiggången  Ofvergång  från  i  till  y.  >).  Jåmte  de  nu 
aofdrda  presensformerna  af  beran  med  i  och  y  flnnas  emeller- 
tid  ock  former  med  e:  bered  forekommer  nåmligen  icke  så  sål- 
Ian  och  redan  i  de  ålsla  håndskrifter;  så  t.  ex.  i  Cådmons  Daniel 
(bandskr,  från  10:de  årh.;  seGrein,  Bibi.  I,  360),  iCodexVer- 
celiensis  (från  bOrjan  af  10:de  eller  slutet  af  9:de  årh.  enl. 
Grimro')),  i  en  håndskrift  af  de  anglosachsiska  lagarne  |Cod.  B, 
eol.  Schmid.  från  10—11  årh.,  Ags.  Ges.  s.  XX;  på  detta 
samma  stalle,  dår  bered  forekommer,  har  en  annan  åldre  hand- 
»krifl  bired  (jfr  ofvan),  en  annan  byrd\  m.  fl.  stållen  ^) ;  och  i  en  hand- 


*)  En  sådan  ofvergfing  antages  af  Holtzmann  (Ad.  Gr.  1,  1,  s.  187)  fram- 
fér  A.  Jfr  ock  den  allmånna  ofveigfingen  af  t  till  y  framfdr  r  I  norska 
folkspråk  (t.  CX.  hyrde  ■=  fiio.  hir/fir,  hyrta  =  fno.  birta,  hyrhja  =  bir- 
hja\  se  1.  Aasen,  Norsk  Grammatik,  Christiania  1864,  s.  83—84); 
på  samma  ofvergfing  finnas  ock  eiempel  i  svenska  munarter  och  i  riks- 
språket  i  viorda  forr  vyrdha^  wirfa,  kortet  fsve.  kirtel,  m.  fl. 

')  Se  Andreas  tmd  £lene,  herausggb.  v.  J.  G  ri  mm,  Cassel  1840,  s.  XLV. 
Åldern  ar  dock  val  hår  något  for  hogt  uppgifven. 

*)  Nåmligen  Psalmerna  och  Kunsångcn,  se  Grein  Sprachsch.  I,  91.  De 
fdrra,  i  håndskrift  från  ll:te  årh.,  ha  allmånt  presensformer  med  e  (se 
långre  fram).  Grein  tillågger  rorande  formen  6ered:  •  oder  gehdrt  dies  su 
berian?»i  hårcmot  strider  dock  Innehållet  på  de  aoforda  stållena.  —  1 
God.  Exoniensis  (forstå  hålften  af  n:te  årh.,  Grein  Bibi.  1,  362)  fore- 
komma,  jåmte  bireS  (I  g.),  byred{fi.g.)  1  gfitorna,  åfven  två ganger 6iere^ 
(1  Sch.  ochPh.  [forkortningarnahår  och  i  det  foljande  efter  Grein]).  Dylika* 
verbalformer  med  ie  forklaras  af  March  som  »bad  spelling>  (Ags.  Gr.§  199). 
Manne  Ickc  detta  skrifsått  antyder,  att  den  yngre  formen  med  e  trådt  i  stål- 
let  for  en  åldre  med  i  och  hårvid,  såsom  så  ofta  forhal  Ian  dot  år,  tecknet 

•  for  iåvål  det  åldre  som  det  yngre  Ijudet  blifvit  bibchållel?  Jfr  ieted  (Gn. 
Ex.)  och  trieded  (Rå.).  Håraf  skulle  då  ctl  stod  kunna  håmtas  for  den 
uppfattningen ,  att  bered  vore  nyare  analoglbildning.  —  Egendomllg  år 
forekomsten  af  bereif  en  gang  i  de  ags.  evangelierna  (Mc.  IV,  28).  I 
dessa  åro  nåmligen  presensformer  mod  y  (i)  eljest  genomgående  regel,  I 
det  att  4let  hår  såvål  heler  cwytt^  sprycå  o.  s.  v.  som  toyrdy  wyrpd,  o.  d. 
samt  eljest  alitid  byrd,  men  presensformer  med  e  aldrig  forekomma 
och  blott  en  gang  en  form  med  eo,  nåmligen  ge-weorded  (Mc.  XIII,  19) 
fdr  det  eljest  vanliga  vyyrd. 


244 


L.  P,  Lcfner: 


fikrift  från  Ilte  M\,*\  finnas  Z»^r«f,  ber&.     Hftra  nu  t)e»8a forttier 
nppfalttis  8om  kvarstående  aldre  former,  dår  r  hiDdrai  inverkao 
af  andeisens  I,  eller  som  en  yngf«  analo^ibildnin^  t»(ter  Å«r«  oclii 
berad  (1   pers.  »g.   och  plur.l?     Båda   upprnltningarna   gro   mby 
liga;    får    den    senare   kan  den  omsiandighel^n  tala,    atl    andr 
olvifvelaktiga  nyluldningar  finnas  i  sammn  håndskrifter;    så    hc 
Cadmoiij   jatnte    andra   verbalformer   med  i,   y  (se    Kingre   frat 
Imroni),    treded   ((jen.j,    så    i    Cod,  Verc.  «fe<>,    spreceé    (båda 
Seel.^),  det  senare  åfven  i  Leås.f  jåmte  former  med  t,  t/,  hvar- 
ibland  Åf/rJ  (Kl),    8å    I  God,  H.    af   de    a^s*    Ingarne    heleé    (på 
saniina    sllille    har    en    aldre  hdskr.  htleé^    Schmid,  Ags.  Ges 
8.32);  och  i  Aelfries  homilier  iiro  andra  nyu  presensformer  med 
e  yltersl  allmånna:    så  rcrekomma  d^r,  nlom  Åa*#/  och  bérd  (jf 
not.  *;   men  h^rd  I,   182):    />rr?cs/,  neeå  (fl.  ggr,  dock  ofta  cwyé 
ctof/at)^  etsé  ett^  hdpå^  mmlt^)  (I,  t>,  men  sw^lt  sammasjda,  saml 

I,  u,  n% 

Vi  komma  så  liil  verb,  tivilkas  rol  siiilar  på  r  eller  h   med 
f5ijande   konsonant.     Ivn    sarskitd   afdelning   bilda  de,   bvilkos  r| 
forsi   genom    en    penare   omkastning   kommil   nll   slå   efter  rot- 


>)  Mmllgen  tilt  AeKrics  Homilier.  Se  The  Hømilie*  of  A^fric  irilA  ah  mg- 
iUk  trmvlation.  By  B.  Thurpe.  Vol.  L  London  f843.  Om  håmUkrj 
U.XI.    Formen  Itertt  AterQnnes  I,  ».  202.  herå  3  ggr  s.  264  (Aelfr  Uom.]^ 

')  Om  fyrkonnhjgfirna  se  nol.  1). 

•i  Mnn  Ulmer  uf  ilcftsa  formen  atl  ilet  Icke  ar  cndASl  •uiisyncopftied  for«uf« 
(March  Ags.  Gr.  g  194,  ti),  som  harva  fåli  e  cienom  nynre  niialoglkitlil« 
ning,  Bfisom  March  (a  sL)  »iiglfvcr  och  »Asom  nr  miria  från  March 
håmtnde  cxrmppi  (se  ofvRii  «  t«i)  kunde  «yno8  Irollgt  I  de  hos  Greln 
npplagim  ijoellskn  minnesmårkrna  Hnne«  viSRerllgen  Icke,  eget  nog,  riA- 
gol  enda  eiempel  pS  synkopcrtide  Tarm  er  med  e,  men  redan  I  gamta 
proaaUka  urkiin^er  firo  fiAdnna  ej  suMs^nla,  I  evangelierna  synas  cfedork 
alMeles  saknas  likfom  nl\i\  former  ph  6  di\r  (jfr  Isingre  fram).  Ulom  hai| 
Aelfric  bnr  jag  ftinnit  sAdniia  kortare  forroer  med  e  t,  ex.  I  Cod.  E  af  dfi 
ftgt.  laganie  (fråo  lOrde  årti-,  Schmid,  Aga.  Gci.  s.  XXI)  ttdd,  \  CodJ 
ti*  af  øammn  Ifigar  (nAgot  yngre«  an  den  forrå«  Jfr  Se  hm  Id  a.  XX1I1|| 
^reed,  §tei$,  1  den  a.  24')  n.  t  anf^rdii  håndskriften  (10:do  årh./ciøe/3,  i 
handiskrifteti  rtll  Aelfries  •Colfortntum*  jIDidc  nrh. ;  se  A  Votums  o/ r<ø- 
eabtiltiri^,  —  —  from  the  icrith  flmtyty  (o  tht  fifUmith,  td.  —  Ay  Til* 
Wright,  prWately  print  I8o7,  f.  I  ffilj.)  ^Ht{\  g.,  Ai«n  yW  ^%p^)  •p9cU 
(tg,  elje*l  s  )i^r  «piyfit,  I  ti,  øpfjrat). 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudet.  246 

vokalen,  Dåmligen  beratan^  peracan^  irnan  (sållao  rinnan) ,  byrnan 
(ocb  béornan).  1  dessa  verb  bar  man  att  våota  presensformer  på 
f,  y,  då  inverkan  af  åodelsens  i  måsie  bafva  gjori  sig  gållande 
fOre  den  sårskildt  ags.  omkastningen,  efler  hvad  långre  fram  biir 
uppenbarL  Fdr  de  båda  fOrslnåmda  anfOr  ock  March  biott 
former  nied  t  (jåmte  en  dubbelforin  med  te  fdr  her8tan\  en  så« 
dan  aofOres  ock  af  Grein  från  Rå.:  bierated^  jfr  s.  243  n. '); 
en  form  byrat  har  jag  åfven  funnit  i  en  skrifl  fråu  slulet  af 
IO:de  årh.').  For  trnan  anforas  af  March  former  med  y  som 
normalformer  och  dubbelformer  med  i  ocb  eo.  Hos  Grein  fin- 
nas bloU  former  med  i  och  y]  finnas  former  som  earned  verk- 
Ugen,  måsle  de  naturliglvis  vara  sena  nybildningar  ^).  Till  byr- 
nan anges  af  March  beorn(e)8ty  beorn{e)d  som  normalformer,  de 
med  y  som  biformer.  Ilos  Grein  anfdres  emellertid  byrnaå 
från  många  stallen,  byrnd  från  elt  och  beomeå  bloU  en  gang;  dot  se- 
nare  år  nalurligtvis  en  nybildning.  —  Vida  svårare  år  nu  aitafgdra, 
buru  det  eo  skail  uppfalias,  som  forekommer  jåmte  y  i  ulla  dfriga  verb 
på  r  med  foljande  konsonant,  hvilka  i  inf.  och  pres.  ind.  I  ps.  sg. 
och  belå  plur.  hafva  rotens  e  brutet  till  eo.  1  dessa  verb  anger 
March  riktigt  båda  de  nu  nåmda  formerna  i  2  och  3  ps.  pres. 
ind.  sg.;  han  såtter  dock  dem  med  y  som  normalformer,  men 
fdrutskickar  den  anmårkningen,  alt  «unsyncopated  broken  forms 
prevail:  toeorpest^  toeorped*  (g  204).  Det  har  redan  blifvil  på* 
pekadl,  all  March  fdrklarar  formerna  med  y  vara  uppkomna  af 
former  med  eo  genom  a-oraljud.  Emellertid  gdr  han  sig  hår 
skyldig  lill  den  besynnerliga  motsågelsen  att,  ehuru  han  i  g  32, 
dår  t-omljudet  afliandlas,  fur  exempel  på  /-omljud  af  eo  till  y 
håDvisar  lill  deuna  g  204,  dår  anfOrda  presensformer  med  y 
flonas  upptagna,  Hkvål  i  denna  samma  g  204  ytlra:  •y  for  t 
ibounds«,  hvarigenom  således  dessa  former  (wyrpst  o.  d.)  få  en 


M  Nåmligen  hdskr.  till  anglosaxan  manual  of  astronomy  skrlfven  omkring 
990 ;  se  Popular  TreatUes  on  science  written  during  ihe  middle  ages  —  ed. 
—  by  Th.  Wright,  London  1841,  s.  19  (om  hdskr.  se  s.  IXj. 

•}  En  hdgsl  egen  form  reonneå  anfores  af  Eum.  från  Chron.  Sax. 
Vuté.  Utfskr.  ror  Blol.  og  pcdif.    Ify  rckke.    U.  17 


24(> 


L.  P.  Leffler: 


g 


... 


bell   annao   fdrklariog   ach   fårmodligeo  formerna  med  éo  fattas 
som   Dybildniagar  (jfr  paradigmnt  g   191   och  Dot  (6)   tiH   g   tSllJ 
År  det  Qu  tievisligt  eller  aoiagligt,    aU   former  Mdana  som] 
wyrpåt^  wtjrpå    uppkommil  geoom   •*  omljud  af  former  med  00?' 
Bevialigt  år  det  als  ej,    ty    de    n5dvåndiga    utveckiiDgs formerna 
weorpiéj  wyrpiå   kunoa  ingeoslådes  uppvtsas^    då  afledDJuggåo- 
delserDas  i  så  ytterst  tidigt  fdrsvagals  tjll  ei  ags.;  ocb  de  jåmt4 
wyrpåty    wt/rpt)   verkligen   befioMiga   formema  wearpest,    weorptå 
kuoDa  med  sltt  e  icke  lemna  något  sakert  bevis,  då  dess  utom  de 
fOrra   rormerna    kuona  forklaraB  fullkomligl  oberoende  af  de  se« 
nare  (jfr  straxt  fångre  flram).  —  Antaglig  syaes  mig  ej  haller  te* 
oHq  om  t-omljud   af  eo  i  delta  fait  ^  ocb  fdr&frigt  ej  i  något 
fall  —  vara.     Denøa  åsigt  fQriilsålter,  som  man  Qauer,  anliogeo 
alt  det  alsta  e  genom  inverkan  af  åndeisens  1  forst  bitfvit  r,  aU 
sedan  detta  i  brulits  ttU  eo  och  stulHgea  delta  eo  stundom  genofl 
ay  inverkan  af  åndeisens  fbUfvit^,  stundom  kvarstått  of5råiidradt 
eller  ock  att  det  ursprungliga  e  af  fdljaode  r  med  kons.  genom- 
gående  hindrata  från  ali   6fvergå  till  1,  dock  sedan  brutUs  ttll  00 
och  slulligen  delta  eo  ulaa  hinder  af  r  +  kons.  stundom  bljfvit^, 
genom   inverkan  af  andelsens  t.     Båda  mOjligbeterna  synas  mig 
lika  osannolika.     En  brytning  aft  iWleo  framfOr  eU  t,  som  f5rul 
f^amkallal  del  fOrslnåmda  i  uch  sedermera  verkar  omljud,  synei 
fOga  antaglig.     Om  i  fOrut  haft  och  fortfarande  hade  fdrmågaatt 
gora  den  fdregående  vokalen  sig  så  lik  som  mOj^igt  ^  vi  skola, 
långre  ned  se^  all  denna  i:g  verkande  kraft  oafbrutet  fortgåtd 
från  gemensamgermanisk  tid  till  t-omljuds*rCtrelsens  slut  —  ^  år 
det  ju  foga  troligt,  alt  det  någonsin  under  denna  lid  lålit  del 
som  af  det  sainmaframkallals,  dfvergå  tilll  en  fråmmande  vokal- 
komplex,  som  sedan  å  uyo  behOfde  omdanas  till  slOrro  likhet  med     -^ 
åndeisens  t.     Troltgare  årvAl,  all  i  ags.  liksom  ifno«,  elt  omljuil 


år      1 


^)  Det  må  hlr  anmArkas^  sttMarcli  tngenstadea  iåger,  utt  former  som  1 
arj)tå  hro  kvaricfvor  Jif  aldre,  knnu  rj  åf  oinljud  fdråndracle,  former  tom  ^ 
^weorpiå,     Vid   båda  forklAringarDa  nt  wyrpå  lemnar  haa  w^arpe^  ofor- 
kliirndt 


Bidmg  till  låran  om  i-omljudet.  247 

terkande  t,  som  framkallat  ett  t  af  foregående  «,  hindral  delta  i 
fråo  att  brytas  och  aitjåmt  kvarbållit  det.  Deoandramdjligheten 
åter  år  dårfOr  osannolik,  att  i  med  kona.  då  skulle  i  ags.  ha  uU 
Ofvat  en  starkare  inverkan  lill  fOrhindrande  af  fdregående  e:s  Of* 
vergåog  till  i  åo  i  Ofriga  germanspråk,  såsom  i  fhty.,  dår  i  pre- 
sensformerna  intet  spår  af  e  finnes,  i  fs.,  dår  blott  ett  enda  ex. 
med  e  slår  att  uppvisa.  Delta  år  nu  icke  troligt,  dårfOr  att  r  i 
ags.  ingahmda  har  en  så  stark  fOrmåga  att  kvarhålla  e  utan  yt- 
terst  ofta  lålit  delta  Ofvergå  lill  t  åfven  utan  annan  verkande  or- 
sak  (jfr  fiPri.  se  ofvan  s.  168  n.  ^),  t.  ex.  cwym  9i(*cwem  (hvaraf 
genom  annan  utveckling  åfven  blifvil  cweom)^  swyrd  af  *stoerd 
(återfinnes  vål  i  swurd]  bar  åfven  blifvit  sweard),  gim  af  *gem 
(ftfven  geom),  birc  af  *berc  (åfven  beorc)^  byrJu  af  btrht  (åfven  be- 
orhi,  så  oftast),  wyraa  af  ^wersa  (jfr  v>eorr]  jfr  ock  ofvan,  s.  13.) 
iVlot  båiia  dessa  nu  såsom  osannolika  uppvisade  alternativer 
fOr  en  t-omljuds-teori  i  ifrågavarande  fall  galler  vidare  den  an- 
mårkningen,  att  brytningen  af  e  lill  eo  i  ags.  sannolikt,  liksom 
brytningen  af  e  lill  ea  bevisligen  i  de  skandinaviska  språken  ^),  år 
yngre  ån  det  vanliga  t-omljudet.  Slutligen  år  all  mårka,  all  man 
icke  båller  från  något  annat  hall  kan  håmta  något  stdd  fOr  teorin 
omt-omljud  af  eo  tilly.  March  hånvisar  fOr  ex.  på  denna  an- 
tøgna  lag  endast  till  nu  afbandlade  verbalformer.  Emeller- 
tid  finnas  åtskilliga  nominalformer,  hvilka  kunna  likslållas 
med  verbalformerna.  POrklarar  man  wyrd  med  biformen 
weoråeå  af  *u)eordid^  så  borde  vål  ock  ht/rde  med  biformen 
kooråe  fOrklaras  af  *heordi  (om  andra  hithOrande  nominalbild- 
ningar  se  nedan  s.  253).  Uår  hafva  vi  emellertid  några  andra 
inårkliga  biformer,  som  kasla  ett  Ijus  Ofver  de  fOrstnåmda  for- 
inerna,  och  visa  oss,  att  teorin  om  t-omljud  af  eo  till  y  år  lika 


M  /-omljudet  år  gemensam-nordiskt;  brytningen  af  e  till  ea  maste  dåremot 
fdrlåggaa  till  en  tid ,  då  de  nordiska  munarterna  ej  långre  genomgripando 
fdljde  samnoa  Ijudlagar  (jfr  fno.  ek,  fsve.  iak^  fno.  9téla  fsve.  Biialu  och 
Ulrika  andra  dlalektlska  akiljaktigheter). 


218 


L.  r.  LelOer: 


0Q6dig  60m  den  år  osannolik  och  obevislig«  lamle  h^frdå^ 
hjorde  fftrekomma  oåmligen  åfven  hmrdé  (an  fåog  !  CådmoDS 
Sal.*;  och  hiréU  (ofla  i  Alfreds  metra).  Alla  dtsfia  formers  nn- 
gefår  ^amlidi^a  litivaro  svoes  mig  enkfast  och  båsl  kunna  fOr- 
klaras  pÅ  fuyande  sall:  nf  del  ursprungljga  *AerJi  uppslod  dub^ 
beirorroer,  i  del «  an  kvarb5ils  af  det  foijande  r  +  kons.,  an  genon 
inverk:in  af  del  foljande  i'  ofvergick  UII  i  (jfr  fOrhållandel  i  fs^ 
dår  både  herdJQs  och  hirdi  finQas);  i  del  all  nu  t*  i  den  fOrra  fol! 
men  forif«rande  ekyddade  e  från  ioverkan  af  i  uppslod  af  dl 
genom  br>tning  *h€crdi^  heorde  [eller  b6r  brylningf«  anses 
vcrkal  fOrst  sedan  'Jtetdt  hh(  herde?]^  hvarjamle  dock  åfveo  den 
ftldre  obrutna  formen  herde^  ehuru  ftållsynt^  bibebOll  sig. 
vecklingen  blefve  altså  fOljande: 


yfierdil 


i*heordi'  heorde 


e\l 


ihérde  ]i 


*  hér  di  }  '"''^^\*herdi- herde 
i*  hirdi'  hirdé'  hyrde, 
Denna  dubbia  titveckling   synes  knappast   kunna  anses  bero 
oljka  dialeklnfj  ly    mon   finner  heorde  och  hyrde  i  samma  sli 
(Gft,  i  Cod.  Exon.J  och  hus  Beowulf,    som  visserligen    bloU  \ 
hirde  {i   g.)  elltT  hjrde  (ofia),  llonas  både  eorre  (I   g.)  och  yr 
(ofta),  weorce  |adj.  jo-slam   UII  weorc]   men   wyrd^  (adj«  ^a-itiii 
till  weord).     Den  forklaring,  som  nu  framstalts,    hvarigenom 
lal  om  ell  t-omljud  af  eo   till    y    fOrfuUer,    synes    hi-lt    naluflig 
lir%'cn  finna  sin  tillåmpniirg  på  de  ifrågavarande  presens  form  erna.^ 
Ulvecklin^-en  blefve  då  åfven  hår  denna: 

\^*weråiå  -  weordiå  ^  weorded^  weoré  [ell.  weréid  -*iptfrrfed  — 
\wirdid  -  *wiråeå  ^)  -  wyråeéj  wi/rd.^)  weoréiéJ  ^ 


')  n« Ildski  Iflen  bar  dock  herede. 

*)  Del  lioft  HitDi.  ufipUtiiHi  ttirété    BkaJl  vara    wyråeå    cftL  Botwortti 
ofvari  8.  212  n,  »j- 

*)  Hul  den  forklaring,  som  Imr  bllfvit gjord,  »t  fonncr  som  heorde  och 

4^ré€d,  prdigt  Initken  åfven  lags.,  Jikaom  1  allii  offlga  germjinspråk  ulon*c^-^ 
rno^iToflu  lijifi  kraft  hit  motvcrkii  iptlyLunde  nf  i  på  fArr^åciidÉ  ø,  flkidl- 
cn  annnn  tolkniug  ar  unfordn  furnier  kunna  Et^ttnB«  enligt  hvilkfD  été^ 
Ingalunda  bure  illinesLord  om  en  s&ifan  hi\<rk;in  afr.     Mj\n  gltinenåm 
llgcn  kunna  sntaga,  atl  *weråid  gcnonigucnde  blifvll  ^i/u/^id,  octi  att,  H 
dau  data  bllfvU  ^wiråeå,  hanif  genom  brylning  af  i  b  Uf  vil  wåorétS, 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudeL  249 

Emellertfd  framståller  sig  ett  tvifvel  af  r&tt  betåoklig  art, 
ivarigeoom  det  resultat,  som  genom  foregående  undersOkning  van- 
lits  —  fOrkastande  af  teorin  om  t-oroljud  af  do  till  y  inoin  den  ags. 
lodlåran  —  och  som  i  alla  håndeiser  kvarstår  fOr  sådana  fall 
om  håorde,   hyrde,  kan  blifva  af  blott   negativ    nytla   vid    fOr- 


på  samma  sått  *herdi  —  *hircU  —  heorde.  Mot  denna,  redon  i  och  for 
sig  foga  sanoolika,  forklaring  talar  emellertid  foJjande.  Den  allmånna 
brytnlngsformen  eo  maste  i  alla  andra  fall,  d.  v>  s.  då  icke  ett  omljud 
verkaode  i  eller^  foljt,  antagas  hafva  uppkommit  omedelbart  af  ø,  liksom 
i  fDO.ja(ea),  och  Icke  genom  ett  mellanstadiuni  i;  (\el{i)y,  som  ofta  finnes 
som  dubbelform  jåmte  de  brutna  formerna  på  eo  maste  hår  anses  som  en 
yngre  utveckllng  af  ett  e,  som  icke  blifvit  brutet  ulan  en  tid  kvnrstått, 
men  sedan  ofvergfitt  till  i,  y.  Det  forrå  kan  visserligen  anses  som  én 
enkel  foljdsats  af  den  Cortius-MuIIenhoffska  teorin;  några  bevi- 
sande  exempel  torde  dock  icke  vara  ovålkomnn.  Såsom  sådana  maste  de 
ord  anses,  som  hafva  former  med  ø  och  eo,  men  inga  biformer  med  i. 
Ex.:  fotrc  och  weore,  stert  och  iteort  (dessa  båda  ex.  anfdras  af  Koch  i 
Zeltschr.  fur  D.  Philol.  V,  38),  bem-  (i  namn,  t.  ex.  Bemhardi,  Kemble, 
Cod.  Dipl.  I,  43  (år  694;  men  1.  48,  år  096:  Be(tmheardx)  och  &eom, 
erceii-  (i  namn,  t.  ex.  Ercenutuddus^  Kemble,  a.  st.  I,  fir  680,  Ercn- 
uualdua  I,  44,  Ercumbertho  [med  m  i  st.  f.  n  framfor  h]  I,  8,  år  618) 
och  eorcen-,  samt  herg  (Kemble,  a.  st.  I,  6?,  år  705 :  Maldutesberg ;  U,  172, 
år 931:  bergh)  och  beorg  (anfores  af  Koch,  a.  st.,  bland  ord,  som  blott 
fdrekomma  med  eo).  Åfven  sådana  ord,  som  blott  hafva  f''  *»r  med  eo 
att  uppvisa,  t.  ex.  steorra,  toeorpan,  heorte^  heord,  eorde,  weorcan  (jfr 
Koch,  a.  st.  s.  40),  maste  antagas  hafva  utveckiats  omedelbart  ur  de 
ostridigt  en  gang  beflntliga  formerna  med  e.  I  de  i  de  ags.  diplomen 
fdrekommande  talrika  namnen,  som  åro  sammansatta  med  adjektivstam- 
men berhta-f  ur  berht  den  allmånna.  oupphorligt  fdrekommande  formen, 
men  dårjåmte  finnes  stundom  beorht  (och  -bearhtus,  Kemble,  Cod.  Dipl.  1, 
247,  fir  811)  och  sålian  birhi,  byrht  (om  briht  se  nedan  s.  263  n.  *), 
bvadan  det  maste  ligga  nårmast  att  antag«,  att  dessa  former  med  eo  och 
t  båda  ulvecklat  sig  ur  den  forstå.  På  samma  sått  har  man  nu  tyd- 
ligen  att  forklara  alla  andra  fall,  då  former  med  i  {y)  stå  bredvid  dem 
med  e  eller  eo  (se  ex.  s.  247).   Af  ett&erA<bliralt.<*å  utvecklingen  foljande: 

berhi  I  ^'"^^^ 

i  berht  —  birht,  byrht. 

År  man  nu  villig  erkånna  denna  utveckllngsgång,  bor  man  ockmedgifva, 

att  den  forklaring  år  sannolikast,  enligt  hvilken  brytnlngsformen  eo,  dår 

den  motsvarar  gemensamgermaniskt  ø,  ofver  alt  fdrklaras  på  samma  sått, 

d.  V.  s.  såsom  ofveralt  genom  en  likformig  utveckling  uppkommen  af  ø, 

oeh  enligt  hvilken  ett  af  ø  uppkommet  t  {y)  i  ena  fallet  fdrklaras  analogt 

med  ett  på  samma  sått  oppkommet  i  iy)  i  det  andra,   så   till  vida  att 

båda  uppfattas  såsom  de  yttersta  slutpunkterna  ef  en  i  en  riklning  skedd 

IJudatveckling. 


L    F.  Leffler- 


klaringen  af  ifrigavaraode  verbalforfner  med  eo.  ICuona  aåmlt* 
fien  i(  ke  dessa  vara  oyare  aoalogibildningar  pfler  I  pers.  sp 
weorde  och  plur.  weordaéj  liksom  eted  ocb  alta  dytika  (jfr  ofvaD)?i 
Vi  skola  (illse,  om  nåjsioD  visshei  geot  emol  delta  tvifvel  kaaj 
vinnas  genom  en  undersokoing  af  huru  lidigl  och  i  hvad  sålk^ 
skap  af  atidra  prescnsbildniDgar  af  verb  med  «  lill  roivokal  som 
presensfoTmerna  af  ifrågaiarande  verb  i  ags.  fDrekomna.  Deo 
ålsla  hithOraode  presi'Dsform  af  verb  på  r  +  kons,,  som  jag 
fonnit,  år  weordedj  som  forekommer  i  eH  ags,  diplom  fråo  Uden 
mellao  b71 — 889^)  i  samma  punkl  øom  preseDfilormen  ci^med^ 
hvilken  senare  etjest  i  diplomer  från  800-  och  900*taleo  fdre^f 
kommer,  oflast  uoder  formen  cywd,  men  cimed  2  ggr  (Kemble, 
Cod,  DipL,  II,  172,  år  931).  Vioms2)ycd  (I  g.)  saml  bidded  och 
limped,  hvilka  Ivå  senare  dock  af  VM  insedda  skål  hårinlelbe- 
lydB,  har  jag  i  de  anfdrda  diplomeo^i  ej  fuDnii  liere  hitb5rand^^| 
presensformer.  Del  sallskap^  hvari  toeorded  hår  forekommer,  år, 
som  man  finner,  icke  af  den  natur,  alt  man  duraf  kan  draga 
några  såkra  slutsaiser;  dock  lyckes  den  h5ga  åldern  af  den  ;in 
forda  formen  (ala  mol  antagandel  af  en  nvare  analogibjIdoiDi 
Andra  o  ståndtgheter,  som  likaledes  talu  emot  delta  samm; 
anlngaiide  och  fOr  formernas  påéo  uppfallning  såsom  aldre  for 
mer  aro:  1)  alt  handskrtfler,  som  eljest  i  regeln  hafva  de  aldre 
formerna  på  i*,  y  i  verb,  som  ej  sluta  på  r  -H  kons«,  åler  i 
dessa  verb   på  r  +   kons.   i  regelo   hafva  eo^)  —  ocb  hvarf(}r 


^)  Se  J.  kembte,    Codcx   diplomatiets   ævi  fCMBonict«    T  11,    Looduu  1810 
8.  121.     T.  I,  London   1839-     [God.  Dip!.]. 

*i  Jag  liar  genomgått  de  ivå  fdnla  delanie  af  Kern  bles  Cod.  DlpL  —  Efi 
form  cwté,  sum  en  gang  rorekominer  ja.  st,  II,  408}  I  cU  diplom  frål 
964  —  øflledes  onikiing  100  Ar  yngre  an  tteoråed  — ,  kan  vara  prel  I 
cwmé,  som  eljtal  ar  det  vanJiga  skrifsatiet  [i  eit  diplom  från  Uden  ine 
Ian  963— 975,  kembte  a.  §1.  I,  LX,  forekomma  af ^er«l  ocb  weré,  htili 
aåiom  andra  verbairornicr  i  Bamnia  mening  vUa^  ej  iiro  preseriafDrm^s-^ 
utnn  preterita). 

•)  lixcmpel   hårp5    lemnar    Cod.    Eion.  tjfr  8.  243  n*  *),    1    hvar«   poellskE^—- 
styckc-n  (lios  Grein)  fuljande    prcfiensrormer    fdrekommo:    tttijeå,    cvi^^^ 
briceåf  m^eåt  (ud,  »pricut,  -cd,  hylcåi  [bymeå,  jfrned},   ineii  bloll  en  a 
gjord    nybiJdning   wftled  (om  biereå  ee  s.  243  n.  •)  —  alt  da  tiir  ifv^^ 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudet.  251 

skulle  oybildolDg  hafva  intrådt  tidigare  i  det  senare  fallet  an  i 
del  fOrra?  —  2)  alt  håndskrifter,  som  eljest  stuodom  eller  ofta 
ba  nyare  analogibildniDgar  med  e  i  pres.  2,  3  pers.  sg.  i  verb  af 
det  fOrra  slaget,  dock  alltid  hafva  former  med  y  i  verb  af  det 
senare  slaget^).  —  Alt  andra  fall  kunna  uppvisas,  då  formerna 
med  eo  stå  till  samman   med   mer  allmånna,  tydliga  nybildnin- 


fdrekommaode  iwelged,  welteå,  -est,  telded  kanoa  vara  gamla  former, 
86  långre  fram  — ,  men  endast  med  eo:  weorpeS,  hweorfeS  (2  ggr.),  we- 
aréeS  (allm.),  tweoreeS,  dock  en  ^hngbyrgeS  i  en  dikt  (Reiin.),  dår  af  de 
fdregående  blott  bymeS  ocb  ymeS  fdrekomna  [det  år  tydligt,  att  då  olika 
dikter  i  samma  håndskrift  kunna  vara  från  skiida  hall,  man  icke  får 
sluta  något  beståmdt  från  en  ensamt  stående  afvi kande  form  i  en  dikt]. 
Hårvid  har  jag  dock  icke  afsett  de  former,  hvilka  forekomma  i  gåtorna 
(Rå);  dessa  må  hår  sårskildt meddeles :  wrieed,  t<ed(2ggr),  tnfeå,  briced 
(2  ggr),  trideS  (och  triedeS  \g),  itoylteå,  byred  (ofta)  och  birtd,  samt  tot- 
ged  (3  ggr),  spricest  och  twilged  (2  ggr)  men  åfven  weged,  spreceS  och 
$weige6  (alla  1  g.),  slatligen  weoråeS,  som  i  det  såliskap,  det  hår  står,  ej 
kan  med  såkerhet  beddmmas,  dock  sannolikare  år  en  gammal  form. 
Hos  Cådmon  [handskr.  till  Gen.,  Ex.,  Dan.  från  10:deårh.,  den  tlllChrist 
och  Sat  •warscheinllch  spåter  geschrieben*.  G  re  in  Bibi.  1,  360]  flnner 
man  Jåmte  de  gamla  formerna  vfrieeå,  cwyd^  itst,  ited,  sprycat  och  ny- 
bildningen  tredeå  samt  det  ovissa  bered  dessatom  eeorfed,  hweorfed^  we- 
arSeå  (3  ggr),  weord  (Gen.  2  ggr)  men  åfyen  wyr6  (Gen.  2  ggr,  dår  dock 
åfven  inf.  wyrdan  forekommer);  åfven  hår  synas  formerna  med  eo  san- 
nolikast  bdra  uppfattas  som  gamla.  —  Som  man  flnner,  kunna  af  de 
gjorda  sammanstållningarna  ingalunda  några  fullt  såkraslutsatserdragas. 
I  Ex.  bårpå  lemna  a)  den  astronomiske  skriften  från  10:deårh.,  somofvan 
8.  245  n.  ^  omnåmdes,  dår  jåmte  cytnå,  ymdy  byrd^  byret  (af  beretan) 
åfyen  cweld  fdrekommer,  men  dock  -wyrpd;  b)  en  hdskr.  af  de  ags.  la- 
garna  från  10:de  årh.,  som,  jåmte  bireå^  hUeS,  åfven  som  ttelS,  har 
hwyrfå;  c)  Ålfrics  homilier  (jfr  s.  244  n.  <)  t  —  i  hvilka  jag  genom- 
gfitt  något  mer  ån  de  100  fdrsta  sidorna  af  den  ags.  texten  —  som  hafva 
Jåmte  former  med  t,  y,  såsom  ewyd,  cwyttt  eymå,  ewyU  (fl.  g.),  byrd,  eihé^ 
'^^  ^Syf^f  9tf^f  9y^*  ^*^*  ^'^0)  talrlka  nybildningar  med  e  af  verb,  som 
ej  åndas  på  r-{-kons.  (se  s.  244),  men  blott  med  y  wyrå  (fl.  g.),  wyrpd; 
från  Ålfrics  grammatik  *)  anfores  ock  byred  (af  5eoreon)  samt  från ,  den 
efter  hvad  det  antages  åfven  af  Ålfric  gjorda  (se  Thorpe,  Aelfr.  Hom. 
I,  VII),  6fversåttningen  af  Pentateachen  wyrpet  toyrå  (se  Bosworth  Å 
Dietionary  of  the  anglo-saxon  language^  London  1S38;  andra  upplagan 
har  jag  dess  vårre  ej  haft  att  tillgå). 


*)  J*r  bcUagmr,  »tt  d«Baa,  »om,  tå  ridt  jrng  v«t,  eadMt  floaot  tryckt  h«t  Somnar,  Dtf«/. 
Smr^n.  Lot.  AnøL  Oxon,  1669  (ealift  Bosworth,  Af.  Diet.),  ej  Tuil  aJf  tiUtåiigUr 
fftr  JfiMf«f«lt«  mellaB  bjfrcH  oeh  andra,  m&jlifM  nrekonmaad«,  Tortelfonatr. 


252 


L.  P,  Lefflcr: 


garMi  eller  då  endast  eller  Dåslan  iiteslulande  forrøer  tned  y  <ftf 
vcrbpår)  s!å  lill  samman  med  aldre  former  med  t,  y*)(af  andra 
verb),  bevisar  nnturligtvis  intet  mot  antagandet  af  formernas  på 
eo  ålderdomlighet. 

Det  ålerstftr  alt  nåmna  wk^vn  ord  om  det  ^iida  liitbOraodi 
ag8.  starka  verb,  som  aridas  på  A  4-  kons.,  nåmiigen  feohtc 
March  iippger  f5r  delta  presensformerna  fyhst^  fyht  och  bfl 
Bosworth  finnas  fyht^  fiht  upplagna^  dock  ulan  alt  handskrifl- 
liga  bevisslSUen  anfiifvns;  jag  bar  ej  haller  någonsta'les  fnnnit 
dessa  former,  l>aremoi  finnas  feohteO,  feoht^\  i  append.  IV  till 
de  agB.  lag.  (Schmid,  s.  384r,)j  bvars  handskriller  harrOra  från 
]1;le  årh.     Huruvida  man  båri  bar  att  se  en  gammal  form  eller 


*|  Ex*  lemoa  ftJ  Iteti^uJf  ihandskr.  frUn  tO:d^  firlu,  dur  jamte  cm6,  ew^å, 
{åitr6j   Qijitå,    ifylptå,)    byvfå,     ctfinéH,   acireå  af  ven  eUå,    swnftå    \k 
irrecafd]    Forekoitima   samt  blott  med  aor   »weorced,    tteofåeé  \2  ftgrj: 
Cod.   VerceJ lensis,    diir  jumte  cwiMi,    ctciå,    irydeå,  hiciUå,  byte,  fpii 
åfven  eieå,  ttpreceå  (2  ggi),  hertå  flnnna  mmt  hv^orjVU  och  wøoråeå  it  %^\ 
dock    ufven  wyrdiS  iO.  cgr),    -est  Ukmtn  Inf.  ityréan  (0.  gJ?r:    jfr   Alffe< 
Bietra,    dur   ^teoiåté  oi*h  w^rd  lirveii  vå&la  M-h  luf.  oflait  hrter  w^ytåi 
c|  diklen  om  *S<ilomo  och  Saluio,    dar    weorpeå   og  tpeordeå    rCirtrktimii 
jåiniL /ri/<rd,  ^»nwrd,  »ihat,  wigcd  saml  »pei7fd  <så  Cod.  B.  Ukn  slutei  af  (M 
&rh.;  Cod.  Af  Iivars  alder  af  Grein  ej  angea,    har  egønlUieeii   *yei^*, 
Sprachsch«  af  G  r  e  i  Ji  uppfaltadl  aom  wigei^\,  hrtyåtd  étregå^å;  \\)  on  tiaodtkl 
af  de  ogs.  tag.  (Cod.  li.  om  hvilken  »e  Schmid,  Ag.  Ges.  å.  XXIU\   h 
Jåmte  bt/rtå  och  %rd,  {Uytd,  nitneå,    irttedi  n>hildningartia  sUkå^  øiéi 
heUå,  bj-ecå  oi!h  dårjåmtc  allmunt  r^corSeåf  weotå;    e)  de  aga.  j^iAJmei 
(hiindskr.  se  s,  243  n.  *},  dur  n^lilldnltigar  med  e  nuBtun  aro  rcgd«   »i- 
»om  swe/eéf  icreceå^  cttråeå,  etest,  treded,    sprectå,   streded,    men  endaat 
etcyd,  cttytt  cwi4t  och  •^/wf,  tykå,  »få  (Aymfd,  ^mcål  m^-d  i,  y  (de;»sutotiw 
hdpeå,  deljeå,  meluå,  kwdgtå,  jfr  långrefram)  oeh  af  verli  på  r-f-kon*-  — 
blolt  former  med  «o  nnnae,  numllgen  beorgett,  hweor/edt  wevrAiA. 

^)  El.  lemna  do  ags.  evangelierna.  dar  former  aom  c^md,  ctpy»t^  cwy6  tig 
ctrid),  ^fd,  åpryesi  och  npycåt,  Éi>rycå  oeh  4pycé^  t^'ifU,  Sjfh^i^  «yA^«  ^fi^ 
(blott  ea   gang  6ere(t,  ee    ofvan^    nltmfint    forekomma    udi    Afien  i^j^'    ^ 
åpiffftåf  ftf^å,  men  en  gang.   eget  nog,   weorM  {Mc.  XIII.  19) »    »om  ItÅ^ 
Tål  kan  varu  en  aUlre  form  (iukommeu  frAn  nAgon  annan  t»lbtl6f venéU^ — ^  ^ 
olfig  dier  några  fil  d  re  homilier  ru 

')  Jag  laster  ej  afseeudc  vid  det  i  Cod.  B.  af  de  aga.  lag.  (ffr  ofvan  n.  >)  fb-^  ^ 
rekommande_/<roA;<i<J  i  utirjckei  gij  man  ftohtaé,  ty  hår  syne«  plør.  ha  In—-' 
tråjj^l  i  filne.  (jfr  March,  Aga.  Gr.  |  402,  2;. 


Bidrag  till  låran  om  i-omljudet.  25*3 

en  oy  {ateUå  forekommer  i  såliskap  d&rmed),  skall  jag  hår  lemna 
oafgjordt. 

Hårmed  nfslutas  undersOkningeo  rOrande  de  ags.  starka  pre- 
sensrormerna ,  hvilken  redan  upptagit  ett  alt  fOr  stort  iitrymme 
inom  denna  afhandling.  Likafullt  ha  vi  icke  kunnat  komma 
långre  ån  till  en  viss  sannolikhet  fOr  att  r  +  kons.  fOrmått  spo- 
radiskt  hindra  den  allmånna  inverkan  af  i  på  foregående  slafvel- 
ses  e.  Men  med  sannoiikheten  får  mnn,  dess  vårre,  ofta  låta 
sig  nOja  vid  tolkningen  af  de  i  många  fall  så  invecklade  och 
mångtydbara  vokaliska  IjudfOrhållandena  i  ags.,  hvilka  så  vålbe- 
bOfde  en  grundligare  historisk  undersOkning  samt  en  från  ve- 
tenskapens  nuvarande  standpunkt  utgående  mångsidigare  och 
strångare  prOfning,  ån  hittiis  kommit  dem  lill  del.  —  UtfOrligare 
undersOkningar,  ån  de  jag  kunnat  gOra,  skola  må  hånda  leda  till 
stOrre  visshet. 

Från  Ofriga  ordklasser  må  fOljande  ex.  anfOras,  som  dels 
visa  Ofvergången  af  e  till  t  framfOr  r  och  h  genom  inverkan  af 
fOljande  t,  dels  huru  r  stundom  hindral  denna  Ofvergång  och  det 
sålunda  kvarhåilna  e  sedermera  brutits  till  eo:  hirce  och  beorce 
(8va.  fem.  =»  *berkfan,  hvarlili  ock  fhty.  bircha,  piricha  med  sitt 
fbånvisar;  jfr  fno.  birkfu-mdr),  bircen  och  beorcen  (=  *JerA^n), 
hirén  (adj.  till  bera)^  birhtu,  birihto  och  beorhtu  (==  *berhtjå^  jfr 
fno.  Wr/f,  birtay  sv.  f.),  fyrra^  /^y  rre^M  ti  il /eor;  March,  Ags.  Or. 
8  l29),/ir^(/yr6n),/ira«(/yra5;  jfc.  ofvan  s.  235  n.*),  gyrnan('de\ 
men  geamjan  till  é-konj.),  gyrwan  {prei.  gyrede,  girede^  Grein; 
om  gerwan  se  ofvan  s.  236  n.  ^),  hirde^  hyrde  och  herde,  he* 
orde  (jfr  s.  248),  hyrtan  (-te)  men  part.  geheort  (Grein)  och^fe- 
^r/ (Homil.,  Thorpe,  I,  232),  irmin"  och  yrmin-  (i  namn:  Ir- 
minredi,  K em  ble.  God.  Dipl.  I,  21,  år  679;  YrmtnredtiSy  a.  st. 
8.  13,  år  675)  men  eorwien- (Bosworth),  yrre  och  eorre^  rthtan 
{'te)j  ge-sikdj  -syhd,  wiht  (fem. t-slammar ^)),u?yr^«,u>eoroe,  loyrseat 
liill  weor^  loyrsa^).  —  Åfven  fOr  ags.  bOra  vi  altså  antaga,  att  r 


»I  Jfr  SlBYcrs  1  P.-B.,  Beitr.  I,  497. 

')  Till  hvad  som  dår  yttrats  om  Inverkan  af  ags.  h  på  e:s  dfvergång  till  i 


H4 


L    R  Leifler! 


haft  krafl  aU  hiodra  inverkao  af  etl  fOljaode  t  på  elt  fOregåeodfl 
«  och  på  elt  åtdre  Btadiuro  stadse  hiDdradt  deD  ofvergång  UU  %l 
som  i  andra  fatl  af  det  f6!jaDdet  framkallats.     F6r  h  låler  delta 
sig  icke   med  någon   såkerhet   uppvisas  i  ags.  (jfr  om  As.  J69 
n.  2). 

Gå  vi  uu  alt  sammanfatta  resnUalen  af  den  UDderadkoing, 
som    nu    Beiiast    i  de  akilda  gernianBpråken  blifvit  verkstald  rd- 
raode  inverkan  af  r  ouh  k  litl  fOrhindrande  af  elt  foregående«:« 
dfvergåog  lill  *  framfOr  etl  fuljande  t  ellerj,  en  Ofvergång  bvarpå 
1    andra    fall   talrika  exempel  från  alla  germanspråk  i  deooa  af^j 
handlings  bérjaii  i^lifvit  anfdrda,  sk  flnna  vi,  aU  eo  aådan  inver 
kan  af  r  och  h  rOjer  sig  j  got.,  fhty-,  fs.,  ffri,,  af  A  i  fno-,  af  r 
i    fnfra.    och    ags*      Haraf  kunna  vi  draga  den  såkra  slulsalseni  < 
alt,  om  det  skulle  kunua  visas,    att    den    nåmda    Ofvergången    il 
andra  fall  fQreiggått   redan   på  gemensamgermanlsk  standpunkt, 
dock  två  beslåmda  undaotog  maste  faslslållas,  då  pågemensam- 
germanisk  standpunkt  e  kvarståtl  framfor  fOljande  i,  /,  nåmligenj 
då  r  eller  A  gåll  omedelbart  efter  e.  ' 

Sedan  deasa  tvånne  undanlag  no  blifvit  granskade,  fram- 
slaller  sig  den  frågan:  finnas  i  de  germani^ka  språken  några 
andra  fall,  då  e  kvarslår  framlOr  fOljande  ursprungligl  t  eller  y?J 
Dår  år  då  platsen  att  upptaga  till  pr&fnlng  elt  begrånsadt  fall, 
då  i  flere  germanspråk  etl  e  finnes  framfDr  fOljande  i  eller  j, 
nåmiigen  då  I  med  konsoniint  fOljer  omedelbart  efter  0*  Friii 
fbty.  må  liårpå  toljande  ex.  anfdras:  felUn  (hos  Graff  fOr  2 
stållen  angifvet');  bos  TnilmfiUin,  jfr  ofvan  s.  1^6)  snellt  (Ra«, 


kan  f6ljande  låg  gi  s.  Rod  an  \  åUia  »gå.  har  adj,  berhi  stadse  vtd  oø* 
kastning  af  r  formen  hrihi.  Så  finner  man  1  ags.  diplom  (Kern bles  tam- 
Jing.  se  ofvan  s.  250  n.  V)  år  697  Berctualdi,  €09  I  samme  man)  Brihhiual' 
du$,  kh en  Aldbriht  men  Vuinberctutt  709  Ctdhberht  men  Aeiheltriht,  Ead* 
hrUu,  i^ljtBlAethelherht,  £adherht;denutii  vaxllng  återkommer  ståndigt  i  dessa 
diplom,  —  Den  ags.  brjlningen  åo  framfor  h  bor  dock  I  regeln  uppfalUl 
pA  samma  låll  som  framfor  r,  d.  v.  s.  såsom  appkommen  aføpé  en  Ild. 
di  —  cJlcr  1  trakter,  dår—  drtls  e  ej  gåu  éfver  tlll  •  framfdrA;  blformer 
med  c  Kunna  ock  sluridora  nppvlias  Ijfr  ofvan  s.  177  mex  jémle  mtohstl 
')  Dessas  k}dt^r  Kan  jag  efter  Graff  ej  bestamma.  Det  ena  ar  »Abd.  Glossen 
In  Doceu's  Mfsc.  I»,  det  andra  -Rg.  1%  hvIIKen  forKortnIng  jag  cj  Dnotr 
férkUrad  bos  GrafT    Tatiana  fUltn  anfofes  ej  af  Graff. 


Bidrag  till  låran  om  i-omljudet.  265 

Rb.  och  ofla;  bloU  en  gang  snillt^  se  ofvan  s.  156  n.^),  kahel- 
mit  (part.  pret.  till  ett  -^hetmjan,  Hrab.  Maur.  glos. ;  jfr  dåremot 
MkUmi^  Rb.),  kelfi  (?  Ra.,  eljest  gelf^  Pa.,  celf,  Ra.,  och  flst., 
ags.  gUp)^  och  m6jligen  hwelli  (pertinacia;  fdres  af  Graff  till 
hweUévy  procax,  men  kunde  dock  vara  »  *hwaUt,  jfr  ags. 
ku>all^  procax,  Cttm.).  I  fs.  finnes  mudspelli  (fhty.  musptUi)  samt 
Dågra  synnerligen  anmårkningsvårda  fall,  nåmligen  flere  starka 
presensformer  med  e:  stoeUid  (1  g.  i  Coit.;  Mon.  har  dår  swU' 
tii)^geldid{\  g.itPreckenhorsterHeberolle*),  gddet(\  g.  i  «Es8ener 
Heberolle*).  I  de  fornnederfrankiska  psalmerna  finnes  ock  en 
hitb5rande  presensform  farswelgit  ^).  I  (Tri.  finnes  e-feUe^  uxm- 
felle  (adj.  ^a-stam  till  feU),  telde  (fno.  gildi).  Från  ags.  har  jag 
antecknet  f ellen  {^{^fellin^  *fellin),  hvarjåmte  hår  må  erinras  om 
de  talrika  ofvan  (s.  2ol,  252)  anfdrda  presensformerna  på  /  +  kons. 
med  e  i  rotstafvelsen.  Uår  uppslår  nu  den  svåra  frågan:  bOr 
detta  e  uppfattas  som  af  gammalt  kvarstående,  af  /  +  kons. 
hindradt  att  Ofvergåjill  t,  eller  bOr  det  uppfattas  såsom  en  ny- 
bildning,  i  det  e  intrångt  i  st.  for  det  hår  en  gang  befintliga  t ? 
F6r  den  fOrsta  uppfattningen  kan  man  hår  icke  sOka  något  stOd 
i  gotiskan,  sorar  dåremot  i  liknande  fall  framfOr  r  och  h  befri- 
ade  oss  från  all  Ivekan  af  nu  angifven  natur.  Icke  desto  mindre 
torde  det,  med  sårskild  hånsyn  till  de  ålderdomliga  fhty.  och  fs. 
formema  samt  med  fast  afseende  på  del  osannolika  dåruti,  att  e 
skulle  —  i  flere  fall  så  tidigt —  uppkommit  af  ti  trots  af  det  fOljande 
t  och  desst-omljudande  kraft,  vara  f6rsigtiga8t,ja  sannolikast  att  an- 
taga,  att  e  i  dessa  fall  år  af  gammalt  kvarstående,  således  det  bibehåil- 
na  gemen8amgermanis!:a  e.  Medgifvas  må  dock,  alt  tvifvel  kunna 
hysas,  om  alla  de  anfdrda  formerna  åro  lika  ålderdomliga.  I 
synnerhet  de  fornfris.  fornierna,  hvilkas  aflednings-t  fOrsvagats 
till«,  skulle  vål  kunna  tånkas  hafva  uppkommit  genom  en  nyare 
Ofvcrgång  af  t  till  e  i  rotstafvelsen.  Då  vi  emelltid,  soni  sagt, 
fOr  flere    fall    maste    antaga,    att   e   hår   år   af  gammalt  kvar- 

')  Dåremot  på  annat  stalle  bilgititu).  Man  bar  altsfi  icke  rått  att  uppstålla 
såsom  en  beståmd  regel,  att  I  -f-  kong.  i  detta  fall  fordrar  e  framfor  sig 
I  fnfra.,  såsom  Cosljn  gor  (Oudoed.  Ps.  s.  50),  då  han  yttrar,  att  ån- 
deisens -%$,  -il  ade  t  des  stams  doen  standhouden,  behalve  naar  het 
schfjnt  yoor  I  -{-  cons.« 


256 


L    W.  LcIBct'^ 


slående  '},  Oiina  vi,  atl  Iionu  elt  iall  rriåsle  faststålla^,  då  under 
samma  rOrulsaUairig,  sam  nyss  vid  frågaa  om  r  och  A  *yord€å, 
på   geiiiensattvgeriikatiisk    filåndpunkt  e  af  l'dljande  koDBonaattsk 
inflyJaad«  liindraU  rrån  all  ofvcrgå  litl  i  rramf6r  eU  foljande  i, 
eller  åimin^tone   bindrals   f'rån   en   genomgnpande  Ofvergéug  af 
deDna  ari.     Att  I  -f  koos.  (U  eller  I  med  anoao  koDsooanl) 
luoda  haft  gamma  iuflyumde ->  på  furegående  e  som  rar  råll  oa 
lurligl,  då  oum  besionnr,  alt  I  såvai  som  r  untler  flere  germ;i 


^)  Blu   iidd  harUiT   kan  vul  ivXa  tmmtas  fråri  de  I  h&iidikririer  af  l«ji,  btl 
gu  rul.  ftirekoiiimnriilc  rnuntifornicrn:!  Hcldigenxi^  Heldegemi,  i  andrn  han4 
sKrifter  llUdegemi,  HUdiemij  Hilgeml,  orh  Uddmdfi^  i  »ndra  ftnnibkrifi 
ter  liild^dfi,  UUdulfi  (se  W.  Wac  ker  ri  age  I,  Sprache  und  Spracfid 
miiier    der  ButQunden   \  Kldnere  Schrijte^i  [Kl.  SclirJ,    »  iland,    Lcipt 
1874,  s    371),    då    I    rlyljka  harulskrirtcr  med  latinsk  text  de  gertnatilfika 
orden  plåqn  ph  rnAnefnldlgt  satt  vanslållas. 

*)  Af  alMdeg  motfiaa  åslgt  år  Bezeentterger.  Han  påMfir  oamllgen,  att 
•nnch  I  Ui  Position  elnen  ahtilictieri  KUiflusz  ausubt,  ^\e  die  ^aftale* 
(A'Reihe  s.  (>2},  il.  v.  s.  fnimkallar  ofvergung  af  e  till  •",  dclla  på  gru(i4_ 
nf  dt*n  /  egenddmllKA  •Stimmton«,  Det  enda  es.  pfi  dennfi  invnrkau 
i,  iuni  ilejcjienberger  (a.  åi)  glher,  år  emelJerLJd  hogit ol jcLlig;l val( 
i  det  aofdrda  exemplel;  igot.  milds  ^^an  mildtir*  —  bTilkct  adj-  jan  ofvi 
visal  vara  en  ^a-glam  —  ar  det  tiåmligen  Icke  f  utao  Dflednhigcns/,  ao 
verkiki  ofveruången  från  e  ttll  i  1  rolslufvelBen.  Nfigra  andra  tx,  på 
af  li.  aritagua  iriverkan  uf  I  (orde  ej  kurrnn  »nforas«  Air  i  nidkllda  ger* 
mtinspråk  ett  och  an  nat  onl  kar]  iippvi*.ns,  som  forvnndlnt  e  till  i  frani- 
for  I,  bevisar  llka  litei  rnot  drn  af  mi«  anliiiina  cem€n*aingerm:inl»ka  in- 
verkau  at  i  till  kvarhillaude  af  e,  som  sanuna  forbåJJuude  frarnforr,  L« 
i  ags.,  kan  niotbevtsa  den  af  mig  lorriikfade  teorln  om  dyllk  inverkaii  I 
r.  Det  ht  for  ofrigt  atl  miirka,  atl  de  iifsedda  fallen  oCIa  liora  fDrklifl 
dari^enom,  »ti  en  annnn  inverkan  till  frumkaliaride  af  i  besecmt /ti  &tl 
bojelse  for  e.  Så  år  i  fno  anledningen  Hil  6r%crgången  från  prel.  'r 
(jfr  riity.  welta,  h.  weldai  till  vllda  att  »éka  i  åen  omalåndlgbetrn,  altj 
llk:iftade  verb,  låsom  tkilja^  pitjet,  prel.  har  snmma  vokal  som  Ujf. 
pree.  tl^v*'*^«'  bar  ir  fulU  regelbundet,  då  del  oreprongliga  i  I  pret 
maste  ha  forandrat  det  fércgående  6  lill  i:  *åktlida  hiet  *$kiUda  llkiori 
*Kkeljan  blef  akiljan;  ttU  etl  *  talida  ej  blifvil  ^Ulida^  *ttlda  ar  naturhjl 
vis  Intel  bevis  mot  uive(!kllngen  *akel%da  —  *8htlida,  å^  denna  etfii 
øfvergårig  etiDgt  min  teori  forsiggålt  långl  forr  an  etl  i-omt]ud  af  dfatii| 
hvndan  en  analogJblldr»lrig  frfin  vilja  —  *vMn  till  vitja  *-  vilda  efl 
thilja  —  ghilda,  pilja  —  p'Uda  låg  nåra  till  honds*  I  ags.  åriutlverb 
pUan^  gilpan,  ^ddnn,  jainforda  med  bellan,  helpan  o.  d.  (se  March,  A% 
Or,  fi  203),  flubst  htim^  »pcU  m,  Il  ,  uppenbnrllgen  alt  lUlsKrir%a  gutu 
ralens  Inllyiandc  ijff  i.  o,  ni.  ffistUyrgått,  gesi).—  Tid  och  utrymmc  14 
b/uda  mig  ntt  IngA  utfdrllgare  pA  deDna  frflga« 


Bidrag  till  lårao  om  t-omljudet.  267 

språks  vidare  utveckliog  haft  aamma  kraft  att  abryta*  ett  fore- 
gående e.  —  1  sammanhang  hårmed  må  ett  alldeles  enstaka 
stående  fall,  då  1  flere  germanspråk  e  står  framfdr  uraprungligen 
enkelt  I  med  fdljande  ;,  upptagas  till  undersOkning.  Jag  af- 
ser verbet  vUja^  dom  i  flity.  i  inf.  har  Tormen  wdlen^  stadse 
med  0,  I  pres.  pi.  wellemis,  wellent  (pres.  sing.  willuy  wili^  willa^ 
welloj  m.  fl.  former;  pret.  taelta,  wolta),  i  fs.  welljan  i  God.  CotL  af 
Bél.  orta  jåmle  u'stf/an  (inf.-  och  pres.-former  alUid  med  ti  God. 
Mon.;  pret.  welda  och  wolda)^  i  ffri.  i  pres.  sg.  3  p.  welle  jåmte 
wiZt,  pi.  wdlath  jåmte  wiUath^  willet  (pret.  wdde  och  wolde  samt 
vrilde  i  en  urkund,  som  blott  har  presensformer  med  i),  men  i 
got.,  ags.,  fno.  blott  har  inf.  octi  pres.-former  medt  (ags.  åfven  y), 
Bvad  fOrst  de  flily.  och  ffri.  formerna  med  e  vidkommer,  så  år 
att  mårk9,  att  dessa  ingenstådes  hafva  ett  t  ellery  efter  rolstaf- 
veisens  e,  utan  blott  forekomma  i  de  fall,  då  /;  år  assimileradt 
till  U.  Dessa  kunna  således  mycket  val  vara  nybildningar,  upp- 
komna  af  aldre  former  med  t  genom  dfvergång  från  t  till  e 
framfOr  det  nya  2/,  vare  sig  framkallad  håraf  eller  genom  ana- 
logibildning  efter  pret.  fhty.  loelta  (hvarfOr  visserligen  seuare 
genom  inverkan  af  w  allmånnast  wolta)^  ffri.  welda.  Man  jåm- 
fOre  de  fhty.  formerna  med  e  med  former  med  t  sådana  som 
wiltj  wilia  (ursprungli^a  konjunktiva  preteritiformer,  fdrekom- 
mande  hos  Tatian),  wUli^  fOr  hvilka  aldrig  ^u^e/t/toe/^  "welliibtt" 
komma,  och  af  hviika  wili^  wilia  med  sitt  enkla/  visa  sig  vara  de 
nrsprunghga  formerna,  likaså  i  ffri.  3  p.  pr.  sg.  welle  med 
lotZf.  Att  i  fhty.  ett  *weljan  skulle  från  gemensamgermanisk  tid 
bibehållit  sig  fOrefalier  f6ga  sannolikt,  då  man  besinnar,  att  i 
en  mångd  fall  åfven  framfOr  I  +  kons.  i  fhty.  e  ofvergått  till  i 
(se  ex.  ofvan  s.  156),  ja  i  starka  verbalformer  utan  undantag  så 
skett.  Dess  utom  år  att  mårka,  att  i  hithOrande  substantiviska 
bildningar  i  fhty.  såvåi  som  i  ffri.,  fs.  åfvensom  i  Ofriga  ger- 
manspråk stadse  rotvokalen  Ofvergått  till  i  framfdr  det  fOljande  t, 
j\  så  i  fhty.  willjoj  willo  (sv.  m.),  fs.  willjo^  fnfra.  wille^  ffri. 
wilia ^  wille,  ags.  wilia,  fno.  vrft,  got.  vilja]  fhty.  wilRgér, 
fs.  willig,  fnfra.  willig,  ffri.  willich.     Håraf  blir  det,  synes  mig,- 


268 


h.  R  Ufflfr: 


i  Mg  grad  saoDolikU    uU    det    varit    analogibtldniog    efler  ptrl, 
eom  framkallal  e  i  pres.  ueh  iof.,  en  så  mycket  oalurligare  ana« 
logibildning  eorn    en    våxling  aådan   som  den   mell«in  *wiUQn  -~  { 
welda  ej  fans  i  något  annat  verb   i   språket.     Liksam    på   dflta 
sått  preterili  e  iulraogt  i  iof.  och  pres.  har  sederme ra  i  hU.  och 
fris.,   då  preteritum  fått  o,   åfven  delta  intrångi  i  QFriga  rorflier:| 
jfr  nhty,  wollen^  woU  och  nyfris.  wall^n^  uH>/(Riehth«  Afr.  WI14 
Etter  hvad  nu  blifvit  framslåldl^   år  det  ej  i  niinsta  min  stooo 
likt,  atl   fs.    en&am   skuUe  lia  bevarat  den  gamla  formen  *tcdjati^ 
utan  tvart  om  all  anledning  alt  antaga,  atl  dess  fr>rmer  mi*d  «,  oi^ 
tadt  de  (innes  framfor  det  hih^MMitu  j  {weUeany  i9«//ma  i  bd^kr.l^ 
uppkommit    på   samma    sålL    som    de  rhty.    och    ffri.,    d.   \, 
genom  analogibjldtiing  efter  pret.     iVlun  skall  må  håndn  iniåjttl 
mol  de    nu    af  mig  tramståtda  oltka  rorkiarinjsarna  af  de  bådi  I 
Cod»  CoLt,  iorekommaode  larmerna  med  e  framfdr  1,  /'; 
ise  f6rut  s<  255)  och  weiljan,  *a(t  det  sannolikaste  maste  varå,  il( 
båda  hofva  samma  ursprung,    alt    altså    w$iyan    år    en    gammai 
form»    om  sweltxå  ar  del,    och    tvart    om  sweltiå  en  nyblldnlog 
om  weltjan  år  det.     Men  det  år  har^Md  alt  mårka,  att,  då  aoalo 
gier    tala    l'or  anlagandu   af  en    nybildning  well/an^   Qoaiogl«rnd 
från  C>rriga  sturka  verb  med  e  Ull  presensvokal   lala  emot  «iit»-| 
gander,  uit  sweUi&  kommil  af  sioilti'å,  —  Om  man  således  Ideii 
former  wBlUn,  wella^  well/an  ej  kan  flnna  oågol  s(Od  fOreoi 


M  1  orverenggtuminclee  mcJ  hvad  uyss  i.  25^  11  *)  yltrats,  Ian  tlli  Itt^ 
hin  något  stod  li&mtae  frftn  ti&^ra  i  tiatidskriHer  af  les.  t^urg,  forelu 
mitnde  hitharande  rormer  med  ø,  Eli  Q<  ggr  ålerkouimaude  ttiir^a 
nanui  Udiies  namligeii  på  ettsLillle  i  ollkn  liandskrtfter  skriftet 
ru,  wUlimeriå,  wiilimiri«  men  nivun  utietiemeria  och  Åueliemenå  {s= 
på  etl  annal  at^JJe  hiolt  med  i  vilernerU,  ViliepterU^  pd  eU  trcdjs  lUlIf 
likaså  iiK*d  i  <iui/emeru,  mltimeriåf  på  cit  Qtirde  staJJc  slutllg«ii  oiiøfifiM* 
m  (\Vivckernagt5l,  Kl.  Sthr  Hl,  b,  411).  I)<?Ua  B.imrøa  n&mn  (lire^ 
kommer  uck  med  »  under  formen  WUUm9rei  ph  eli  burguadtfrkl  < 
Andm  hithoruiide  Giamln  burguudiaka  uumn  lia  etÅdse  i:  T« 
(g  ra  hk  rifl  Trfin  6:te  érh  ),  Viliaric  (odatemd  graMkrifii,  VUUoheiy^^ 
skrift  frAii  501;  alt  cnl.  Wackernaget  a.  lU).  Ilcfisa  senare  b6 
dcrdfjmligii  namtifomier  férhjuda  all  laiike  pé  utl  uppratta  de 
fordn,  aållfl^iiUiro  li urnUk rifl  liga  formeuiu  med  e  8å»um  de  alata,  Miiii^ 
merit  Ar  aakeri  Mou  ett  (pA  romaiiiakl  hifl^tarido  b«rocndc71  furore  1 


Bidrag  tlll  lårao  om  i-omljudet.  259 

fkttning,  enligt  hvilken  enkelt/  skulle  utOfvat  gamma  verkan  till 
kvarhållande  af  «,  som  jag  ofvan  antagit  fOr  I  +  kons.,  så  kan 
man  åter  i  andra  former  af  detta  samma  verb  flnna  ett  stod  fOr 
detta  antagande  af  en  inverkan  af  /  +  kons.  till  kvarhållande 
aftfframfOr  t.  Pret.  konj.  har  nåmligen  —  de  sprak,  got.  och 
fno.y  undantagna,  hvilka  i  detta  verb  genomgående  hafva  t  — 
aldrig  t  i  rotstafvelsen,  utan  heter  i  fhty.  welti  (blott  i  Ra.)  och 
(det  dåraf  uppkomna)  woltt\  '-istj  -in,  i  fs.  weldi  (och  woldi)^  pi. 
foddm,  ags.  wolde,  pi.  -en,  iTri.  weldey  wolde.  Hår  skulle  man 
DQ  ha  våntat  unldi  o.  s.  v.,  då  detta  konjektivat(l),  som  imhty., 
fno.  verkar  t-omljud,  borde  ha  inverkat  på  roregående  e  lika 
vftl  som  t  i  pres.  ind.  sing.  IVIen  //  har  hår  skyddat  rotstaf- 
velsens  e. 

Det  återslår  att  nårmare  undersOka  ett  mindre  antal  ord- 
bildningar,  i  hvilka  det  åfven  kunde  synas,  som  om  ett  e  i  rot- 
stafvelsen kvarstode  från  aldre  tider  framfOr  ett  t  i  fOljande  staf- 
velse.    Sådana  åro  af  två  slag: 

1)  Fhty.  epant  (Pa.,  gi.  K.,  Sg.  Vb.  samt  andra  glosor  från 
I0:de  årh.),  ebent,  epini  (f.,  planities),  epani  (adj.,  gi.  K.)  epa- 
nida  (f.,  Pa.)  samt  fhty.  kafedare^  ki-  (Ra.,  Pa.),  kafedere  (Pa.), 
eafedhere  {^\.^,\  ntr. /a-stam)  uppfaltas  allmånt  såsom  hafvande 
en  inskjuten  hjålpvokal  i  andra  stalvelsen,  såsom  i  fhty.  år  så 
iranligt.  De  germaniska  grundformerna  af  de  anfOrda  orden 
skulle  altså  blifva  *ébnin^  "ebntasj  "fedria  ^''och  e  skulle  då 
hår  framfOr  f51jande  t,  i  hafva  bibehållit  sig  in  på  sårskild 
fornhOgtysk     språkståndpunkt     och     dår     ytterligare     skyddats 


Bått  fdr  uuUiemerxs.  Wackernagel  upplyser  ock  (a.  st.  s.  349),  att 
man  hos  romarDe  stadse  flnner  skrifniogen  •  ITi/ta,  VHjarith  u.  s.  w.»  — 
Det  må  hår  aomårkas,  att  det  anforda  namnet  VUUoherga  från  Ar  501 
mfi  håada  år  det  ålsta  germaniska  cxempcl  på  Ijudlagen  om  in- 
verkan af  i  på  foregående  e.  (Handskrirtcn  till  God.  Argenleus  sattes,  som 
bekant,  till  slutet  af  5:te  eller  b5rjan  af  6:te  Arh.)  —  Jag  nyttjar 
Ullfåilet  att  hår  påpeka,  att,  om  verkligen  det  1  lex.  burg.  forekommande  vtius 
hdr  samman  med  fs.  wiggi,  å-wiggi  (stam  wigja-  af  wegja-),  såsom 
Wackernagel  Till  (Kl.  Schr.  347—8,  337),  det  såkerligen  har  for  sllt 
e,  lika  Tål  som  for  sin  i  6frigt  Tanstålda  form,  att  tacka  romaniskt  in- 


260 


L   F.  urner: 


genom  eit  ingkjutel  a.     Denoa  uppfaltuiog  syoes  mig  eme« 
hdgfil   osannolik.     Jag    kan    narnligQa    icke  godkåuoa  leoria  om 
hjålpvokal  i  fhly.  i  deti  utslmkniiig,  hvari  den  allinånt  Iramstål- 
les,  ulau  anser  !hty*  i  manga  lall  kvurstA  på  en  illdr«!  geiTitsnsamger- 
manisk  slåmlpunkt.     Vk  deana  omfultaDde  fråga,  sum  krålver  en 
egen,  ulj^rtig  undersdkning,  kan  jag  nalorligtvis  icke  viUlyfli^are_ 
jnl&ta    mt;.',    ulan    måsle   jag    ndju  mig  med  alt  med  några  or 
ange  grundema  till  min  afvikande  nppraUniug.     Uels  synes 
namligim  vida  sanoolikare,  att  i  en  ^h  aflågsen  perioct,  5om  d^ 
hvorlill  del  germauiska  grund&pråket  måsle  furlaggas,  aOedDiog^ 
fitafveUertias  vokaler  —  ofla  *=*  den  oafledda  ordlormeD**  slan 
slutande  vokaler —  kvarslålt,  åu  all  de  redan  borlfaltil  i  m&ng 
l'all  ocli  gilvil  upfdiQl  ål  de  hårdaste  konsonantsammanslolniugarl 
dels   ufve  re  ns^l  ammer   flily.   olta    med    de    Iles  la   ofriga  gerrnau^ 
språkiui;  dels  kvarsiår  i  liere  Tall  vokalen  i  ulrii^'a  sprak  inom  de 
europåit^ka  grenen  af  den  indoeuropåiska  språkfamiljen.     EU  e&- 
empel  på  Ijilu^bdlleii  vokal   i    de  flesla  germansprak  lemnar  ju$ 
det  eukla  adj.,  hv^iraf  epani  ar  afledu    nårnligen  fhly.  tpan^    U- 
ebkan^   ags»  e/en,  Uri*  eue/i,  ti^i,  hvilka  jag  uppfallar  som  åldtf 
former  an  de  gut.  ibna^  (hiy.  jafn.     Som  den  giTmaniska  grund 
formen  &yues  nii^  dårf^r  hår  i>5ra  angilvas  *^ana9^     En  eur 
påisk  grundtorm  apana  anlages  oek  alFick|W.^^  700), 
hil   gr.   il^anivfi^    |aunurlunda  W,^  lll|    37).      Likaså    moUvar 
flity.  fedara  af  Jnfra.  ftthera^  ags.  feder.     En  (£ermanisk  gruu4 
form  fedard   sludes  ylterli^arc  af  grek.  niégov  fOr  né%%i^¥  Ijfl 
Fick,  W.'**  I|    13 »I,    lornkymbriska  aiar  («  *paiar\  plur,  •( 
flOgel«  (sing.  eterinn)^  nykymbr.  adar   Ijfr  WiDdisch  å  Kuhol 
Beilragp,  li,  VIII,  s.  i).     i'A  delia  salt  hlir  rolslah eisens  e  i  dt 
fhly.  lurmerna  epatu  m.  fl*,    knfedari  futU  beraUi^^adl;    iikasi 
uU  det  ITri«  adj«  efne  j«-  (hly.  epam)^  som  står  fdr  aldre  *« 
samt  i  del  ags.  adj.  -federe  =  feåarja-.     Eget  nog  har  zmni 
lerlid  a^s.  tålt  i  uti  fiåeru^    ntr,    pL  l/a-slaoi   *=»   fuo  fidri\  oc| 
likaså  n>ly.  i  vtMbel  *fiderjan,  livaraf  pari.  Å*^/fJcre/ finnes;  rably 
bar  L  0.  m.  ge- videre.     Hår  synas  t,  /  ba  verkal    Ofver  andr 


Bidrag  till  låren  om  t-omljadet.  261 

stifvelseD,  hvars  vokal  med  r  val  lått  sammanBinålt  till  eo  ^r- 
vokaU.^)  —\ 

2)  Ganska  ofla  ligger  det  nårmast  till  bands  att  uppfatta  ett 
e  i  rotstafvelsen  af  ord  afledda  med  t,  7,  såsom  det  af  a  i  eo 
aflågsen  period  fdrsvagade,  och  således  såsom  bår  mot  regeln 
kvarslående  framfOr  t,  ;;  meo  vid  en  nårmare  granskniDg  skall 
det  visa  sig,  att  detta  e  år  alt  fOrklara  på  aonat  sått,  nåmligen  ao- 
tiDgen  såsom  &',  geoom  t-omljud  af  a  uppkommet,  eller  såsom 
i.  FråQ  fno.  hafva  flere  fall  af  e  «-  S  (ofvan  s.  18,  19)  anfOrts.  Dår- 
ifrån  må  ånou  två  ex.  båmtas.  Foo.  avefni,  ntr.  ja-stam,  får 
icke  barledas  af  svefn,  ty  det  maste  då  i  fno.  ha  hetat  *åmfnt^ 
**yfni^  utan  bOr  Dårmast  sammaDstållas  med  foo.  svafnir  (rO- 
rande  det  hårsakoade  omljudet  jfr  Wimmer,  Foo.  Porml.  g41). 
I  foo.  flnoas  både  freka  och  frehja^)  (sv.  f.),  f6r  bvilket  seoare 
man  våotade  frtkja,  IVIen  delta  frekja  står  såkerligen  fOr 
*frakja^  ebnru  val  icke  fno.  eljest  har  att  uppvisa  rotfbrmeo 
frah-  (meo  val  dess  stegringsform  frdk-  uti  freden),  Eo  såker 
bekråftelse  på  denna  tolkning  lenma  dåremot  aodra  german- 
språk.  Fhly.  har  ett  svagt  fem.  frechi  (avarilia),  ofla  fOrekom- 
mande  och  alllid  med  6,  oakladt  adj.  beter  freh  och  en  afled- 
ning på  'ida  regelbundet  beter  frihhida.  Delta  subst.  kan 
endast  forklaras   som  ^fracM  och  bildar  så  en  motsvarigbel  till 


M  Den  mhty.  formen  liar  kanske  fatte  genom analoglblldntng.  Mao  kande 
ock  tånka  sig  utveekliogea:  fedari  —  federi  —  fediri  —  fidiri  —  Jider9 
{}tradaU  —  •adelt  -  *adili  —  edUi). 

')  StQDdom  kan  det  intråffa,  att  den  i  stafvelsen  melian  rotstafvelsens  e 
och  afledningens  i,  j  ursprungligen  stående  vokalen  I  ett  langt  seoare 
språkstadium  utfallit  och  att  på  detta  cått  rotens  e  kan  kvarstå  framfdr 
ett  i,  j.  Så  år  fdrhåilandet  t  ex.  i  Isidors  hbh-BeUi  for  hbk-åedali  (jfr  det 
eljest  forekommande  hdh-aedal,  hbh-stdalo,  Graff,  VJ,  309). 

*)  Båda  dessa  former  anrdras  med  beTisstållen  från  gamla  kållor  hos 
Prftsner  {frékja  i  Fornmannasdgar  IV  och  XI);  men  Gleasby  och 
Vfgfosson  npptaga  frékja  Mott  som  tmod.t  Att  denna  senare  form 
•åloDda  uttrångt  den  andra  behdfver  ingalunda  bevisa,  att  den  årenny- 
blldnlng.  utan  blott  att.  då  bildningar  med  och  atan  j  efter  gutturalen 
fannos,  de  forrå  blefvo  mer  omtyckta  an  de  senare,  hTartill  såkert  ana- 
logien efter  deo  stora  mångden  af  bildningar  på  guttural  med  foijande  j 
bidrog  (jfr  ofvan  s.  18  n.  1  om  avdgja). 
ntr«.  tidikr.  r«r  Hol.  •%  pcdaf.    Ny  rvkke.    II.  Jg 


m 


L.  P.  Leffter; 


(do.  ^frahja.     I  ags.  finnas  aodra  bitdningar  af  rolformen /r^A-t 

nåmligen    elt  fitæ.  fem.  -fracu  (i  sammansuUoiogar^  t.  ex,  fU<M- 

fracu^  desideriutiif  $cyld-  fracu,  scelesta  prolervilas;  Gre i  d)  saml 

a^y«  fracQå  (iurpis),   subst,  fem.  fracoåu  (eller  nlr.  fracoå^    lur- 

pitudo).     I  fs.    Øanes   sltitligea  elt  adj.  freknt  (hvaraf  ack«  ølDg« 

freknean  en  g,  f5rckornnief|,    som    mdjltgen    hdr    lill    en    sUmi 

fraknja-^    ehuru  det  år  saoooUkare,  att  li^r  år  elt  skri(Ti;l ')  16^ 

frokni,  fruoknt\  som  eljesl  lorekommer  i  fs.  och  molevarar  foc 

frækn^    age.  frécne  [ihly,  frdchon-^    fruochan*],      Aodra   låUTOr^ 

klarljgare    bildnrogar  af   du    aogifveo    natur  fdrbigås.  —  Någri 

fall,  då  i  ags.  e  ayoeø  b6ra  uppfaUas  som  é,    bafva  ofvao  ••  H 

n.  6  påpekats.     Från    fhty.    må  elt  gådimt  markligl  fall  hår  un 

dersOkas.     I  eo  af  de  allraalsta  fhty.  språkminnesmarkeaa,  gi.  K^ 

trålTar  man  nåmligeo  formerna  kahquemi  och  zoquemiiBX,  f.  del 

eljest  fdrekommande  -qwivn  (kaquimt\  Pa.,   Cfqutmi  gL  K., 

samt,    med  vanlig  fhty.  6fvergåug  fråti  wi  till  u,    under  formeil 

'ohumi  i  gL  K.  3  ggr,    Pa,,    Ra.),     Jag    fatter    delta  ^u«nit  som 

qwémi  och  såleden  som  en  helt  aouaa  iorra  an  quimi  (al^j 

med  kort  e),     Elt  fhly.  qw$mi  motsvarar  fno.  -kvæmi  (sv. 

jfr  ock  kvdmaj  L);   jfr  åfven   ftily,  adj.  biqwdmi^   ags.  ga-i 

(adj.),  cwiman^  fno.  kvæmt  (adj.  nlr),  -kvcemr,     I  fhly.    ha  altså 

dubbelformer  jw^ml  och  qwmi  funoils  liksom  t  foo,,  som  jåmtaj 

*Jcvæmt\  kvåma  har  koma  {=*kvemaf  8V*  f,,  se  Egilsson,  Les^ 

PoeL;  jfr  da  kommen  fsve.  koma^   nysve,  d-,  af  komma)]   jfr  ock 

med    qwimi   och    ioma  (Tri.  Arew«  (sv,  f.  ^  *kumi,    *kpim€^  oc 

-iemc,  -ArtW)  (g.  -€*,   mask.  t-slam  *),  af  *kumi^  *kvim{\^   ags.* 


fein.^| 


')  Jfr  Heyna,  As.-anfr  Gr  s.  17. 

*)  Den  ovuniigare  ooiljudarormenitimi  forekommer  i  en  urkund«  tom  åfti 
bor  hininQ  tor  keniny,  kimin  part  af  Jtunria. 

*]  lug  llllål<;r  mig  ntt  fttsU  ^ankllct  uppmårk»amhet  vid  delta  ord,  »omld 
den    rornfrtBi«ka    grammii(ik(?n    har  fu    vU»  betydelte.     UiUUs  bar  id« 
namligcn    icke   liafl   nagoL   (Tri.    boJniDgatooiister    fdr  i<ng,    aif  matk. 
sUmiDiir.     He^foc  upptnger  eodast  två  sub^t«    tom    lilotl   fdrekomma 
pU^r^    och  lem  nar   på    paradlgmat   ofvcr   de   mask.  t-slAmni.'trne  platt 
lom  fur  «lng.     Mau  Uuner  na  af  -l-ama,  'kimi,  att  i  IfrL  miisk.  i-stamm« 
I  nom.  ilDg«  åndata  på  -t,  •«,  i  gcD.  pi  -et.    ÅodeUf^Q  \  nom*  ^iiig.  bAO 


Bidrag  till  låran  om  t-omljadet.  26S 

c^mé^  cime  (msk.  t-stam,  March,  Ags.  Gr.  g  86),  fs.  kumi 
(pioral  mask.  t-stam).  Denna  tolkning  af  fhty.  -quemi  som 
gwémi  måsle  eraellerlld  f6r  atl  vara  rålt  Ofvertygande  hafva 
starkare  BtOd  ån  jåmfdrelaer  med  andra  germanspråk;  ja  icke 
eos  de  af  Jacob  i  (Beitr.  s.  110  fOij.)  uppvisade  sparen  af  É  i 
ffaty  «>  got.  6,  foo.  d,  gOra  till  fyllest,  så  framt  de  ej  kunna  åter- 
flnpas  1  samma  urkiind  (gi.  K.))  hvilken  ensam  af  alia  fhty. 
minnesmSirken  har  detta  -quemt.  Sådana  spår  finnas  emellertid 
dår.  Ånnu  tre  ord  med  É  =^  got.  e  kunna  nåmiigen  i  gi.  K. 
uppvlsas.  Dessa  åro:  1)  féra  =- got. /øra,  hvilken  sammanståll* 
Ding  bekråftas  af  formen  feara  —  med  samma  brytning  af  ^  til 
ea  som  i  creachj  jfr  ofvan  s.  155  n  5  — ,  hvilken  redan  af  Ja- 
cob i  (Beitr.  s.  121)  jåmfOrts  med  det  anfOrda  gotiska  ordet  (se 
ock  Graff,  III,  579);  2)  etnfSri  (åfven  i  Ra.,  SO.  Vb.),  såsom 
det  utan  tvifvel  bdr  skrifvas  ^),  hOrande  till  féra;  3)  en  mårklig 
form,  som  hittiis  ej  synes  hafva  bhfvit  rått  fOrståJd,  nåmiigen 
•quen^  conjux.«  Formen  upptages  af  Graff  (IV,  698)  bland  no* 
minativformerna  till  det  svaga  subst.  qwena^)^  men   år  tydligen 

tyder  pfi  en  mårklig  ofverensståmmelse  mellan  ITri.  och  ags.  i  det  båda 
hår  bibebåilit  det  stamslutande i  (om  detta  forhållande  1  ags.  se  Bugge 
I  Aarbøger  for  Nordisk  Oldkyndighed  og  Historie  f.  1870,  s.  205  folJ.)  — 
Att  fTri.  -kimi,  'kerne  verkligen  år  en  maskulin  t-stam  —  och  icke  en 
/a-stam,  som  man  eljest  kunde  tånka  på  — ,  bevisa  de  ags.  och  fs.  mot- 
svarande  bildningarna;  ja  åfven  i  fhty.  har  man  såkerligen  att  se  samma 
•-slam  hvemi'f  kvimi-t  kumi-  utl  det  en  gang,  åfven  i  gi.  K.,  fdrekom- 
mande  H/chum  (eiorsus,  Oraff,  IV,  673j. —  [Man  finner,  att  igl  K.  tre 
olika  bilduingar  fdrekomma,  nåmiigen  af  stammarne  kvemi-,  kvemin-  och 
kvimtn-]  —  Jag  tillågger  hår,  att  ITri.  har  ån  flere  maskul.  t-stammar 
med  nom.  på  t,  såsom  det  vid  en  jåmforelse  med  fs.  ~  dår  talrika  hit- 
hdrande  bildningar  finnas,  hvilka  hittiis  blifvit  fullkomligt  misforstådda 
(se  Heyne,  Ag.  Gr.  s.  267  och  As.-anfr.  Gr.  s.  71—7?)  —  och  ags.  vi- 
sar  sig.    Att  ådagaiågga  detta  maste  jag  till  ett  annat  tillfålle  spara. 

')  Henning  anfor  ock  (SG.  SprD.  s.  86)  från  SG.  Vb.  •ainféri*  som  ex- 
empel  på  kvarstående  •germanisch  &• 

')  Fdr  att,  så  vldtmdjligt,  fdrvissa  mig  om,  att  ^uen  af  Graff  ej  blifvit  låst 
oriktlgt  fdr  quena  och  fdr  att  tilise,  om  håndskriftens  beskafTenhet  på 
detta  stalle  kan  gora  någon  annan  låsning  mojlig  eller  sannolik,  har  jag 
efterseti  hos  H  a  1 1  e  m  e  r ,  Denkmahle  des  Mittelaltera,  1 B.,  St  Gallen  1 844— 
49y  8.  154,  dår  man  finner  fd^jande  låsning  •conjux.  quen.  edho  cama- 
chlda*  utan  anmårknlng  återgifven.  Formen  quen  synes  således  vara 
såker. —  Se  underTiUågg  ochRåttelser  om  den  mhty.  formen  kdn. 

18* 


264 


L.  F,  Leffler: 


en  lielt  annati  bildniDg,  nåmligen  qufSn^  d.  v.  s.  en  &tark  fem.  t* 
stam  molsvnrande  got.  q^ns,  fs«  qtodn^  ags.  tmjén,  fno.  kt^n  ocb 
kvæn.  i  gi.  K«  finnes  åfven  ack.  pi  ur  qwinum  (ilt  det  vaotiga 
DUy.  svnis'a  fem.  qwena.  I  fhty.  lia  altså  samnia  dubbelbildnio- 
gar  fnnnits,  som  i  de  6friga  germanspråken,  dår,  ulorn  de  nys« 
anffirda  formema  med  ^,  å^  andra  med  e,  (t)  finnas,  nåmlfge 
got.  ^iwo,  fs.  qwena^  ags.  ct(7intf,  fno.  Æcma,  g,  pi.  kvenna,  — 
Muu  torde  håraf  Onna,  ntt  en  lulkoing  af  -quemi  som  qtt>émihnT 
goda  skål  for  sig^);  ja  dro  blir  rcot  af  nOdvåodig,  då  man  be^ 
Blonar^  huru  hdj,'sl  osanoolikl  det  voro  all  antaga,  alt  e  jost 
delta  ord  skulle  ha  bibehållil  sig  framfår  det  fOljande  i,  oaktacj 
ett  m  f5]jde  narmast  dår  efter,  som  eljest  gfla  ensamt  år  i  slåo^ 
att  fram kalla  ofvergång  fråo  e  till  i*,  ocb  oaktadl  i  den  anfOrda  or- 
kundpn  namda  df\erfe»ång  eljesl  år  genomford''}  med  de. 
slåmda  undaotag,  som  ofvan  angrTvits. 

Efter    denna    pr5fning    af    några    tvtfvelaktigå  fall  och 
frånråkning    af  de  férsl  nppvinade,   af  såréikildtt  orsaker  framkat« 
lade,  nndantagen  ålerslår  inlel  exempel  inom  samttiga  germanspråk^ 
på  ell  framfSr    ursprungligt    t,  j    kvarslående  e.     Val  Onoas 
ånnu    iitom    de    sårskitda    germanspråken   rått  måoga  fal),    då  é 
kvarslår  framfCr  ett  t  uti  den  fOljande  stafvelsen,  men  delta  t 
då  nlltid,  såsom  vi  långre  fram  skola  finna,  under  hvartsårskildt' 
språks  utveckling  nppkommil  af  etl  iildre  e, 

Sammanstålla  vi  nu  de  sårskitdagermanspråkeos  vitnesbOrdt 
Qnna  vi  altså,  alt  en  5fvergåag  från  e  til  i  framfor  fDljande  ur- 
sprungligt f ,  7  fdrsiggåtl  i  en  lid,  som  ligger  långre  till  baka  åo 


')  Kfigot  niolbevls  kan  ej  hamtafl  dårifrfin,  att  andra  Former  t  gL  K.  vfti 
iigen   hafva  a  t«»  å)    far  i,    L  ei,   mari  {=  mart,    goL  mtra^  fiio, 
genom  t-omljud),    ty    det    snmma  hr  forhållaiidtrt  1  alta  do  giTmanfpr&l 
utom  got,,  som  bnfva  i;  jtr  om  rornfr.inkiakt  é,  å  Jacobl.  Bdtr  »,  il 
—  12,  om  fa.,  ffri.,  ngs,  Heyrie,  Ajr.  Gr.*.  [fnfra.  i,  $om  af  Heyoc,  As. 
Anfr.  Gr    b.  I5»    uppfaUaa  ^  å,   aDaes  af  Cosljn,   OudndL  P»,    a.  6t 
vara  i-omljud  af  å], 

»I  Det  må  crinras  dårom,    aU    plosorna   1    pL  K,   harstomma    från    aaa 
kålln  som  de  i  Pa.  och  Ra.,  fråu  hvUka  ofvan  b.  165  Inirika  ex.  f»A  Mrer 
gangen  e— i  an  forts. 


Bidrag  tlll  låran  om  t-omljudet.  265 

Dflgot  nu  bevaradt  minnesmårke  af  någol  sårskildtgermanspråk* ) 
—  de  sårskilda  UDdantagsfalien  alltid  frånråkDade.  Då  del  du  i 
alia  de  yogre  germauspråken  år  uppenbart,  att  denna  Ofvergång 
fliråo  e  till  t  framf5r  t,  ;  maste  vara  framkallad  just  genom 
iaverkau  af  dessa  senare  IJud,  såårdetouekligen  stark  an- 
ledniog  att  aotaga,  alt  åfven  i  gotiskan  i  de  fall,  då  i  i  stallet 
f5r  aldre  e  tr&fTas  framfOr  i  (i  och  ei),  j^  just  af  dem  delta  rot- 
Btafvelsens  t  framkallats  genom  samma  iuverkan  som  i  Ofriga 
germanspråk,  detta  oaktadt  vlsserligeu  t  i  stallet  fOr  e  i  gotiskan 
utom  f^amfOr  r  och  h  genomgripande  IråfTas,  afven  då  i  eller  j 
ej  fOlJer.  Vi  kånna  Icke  del  gotiska  språkets  historia  fOre  UIQ- 
las.  Med  språkutvecklingens  lagar  i  andra  fall  Ofverenståmmer 
det  emeiiertid  onekligeo  mest  att  aotaga,  alt  en  Ofvergåog  sådan 
som  den  gotiska  från  é  till  t'ej  skett  plOlsligt  och  geuomgri- 
pande  Ofver  hela  det  område,  dår  vi  på  ett  senare  stadium 
flnna  den,  utan  alt  den  från  bdrjan  framkallats  af  någon  i  vissa 
beståmda  fallverkande  orsak  och  hårifrån  spridt  sig  Ofver  ett  alt 
yidstråcktare  område  ^.  Åndra  germanspråks  vlltnesb5rd  gOra 
det  så  i  bOg  grad  sannolikt,    att  denna  fOrst  verkande  orsak  till 


>)  Det  år  alt  beklaga,  alt  de  ålsta  nordiska  ruDinskrifternas  sprfik,  i  flere 
iDskrifter  som  bekant  aldre  ån  Ulfilas,  icke  lemnar  nfigra  ex.  på  ord,  dår 
e  slått  i  rolstafvelsen  framrdr  t  eWerj.  Blå  håDda  skola  nya  fynd  bringa 
088  Tittnesbord  från  detta  håU.    Jfr  dock  om  ErUaR  under  Ti  II  åg  g  od. 

')  Eoligt  andra  germanspråks  Tittnesbdrd  kunde  man  tånka  sig,  alt  åfven  i 
got  hfirefter  nårmast  fdljt  ofvergång  från  0  till  t  genom  inverkan  af  fdlj- 
aode  Das  al  samt  af  u.  Hårefler  bdrjade  dfvergången  att  utbreda  sig 
åfven  tlll  andra  fall,  dår  ingen  beslåmdt  verkande  orsak  kan  uppvisas. 
Afven  hårllll  finnas  motsvarighete  r  i  ofriga  germanspråk,  hvilka  alia 
kanna  uppvisa  sådana  fall  af  dfvergång  från  e  liU  t,  fno.  dock  vfil  minst 
af  alia  (fsve.  vida  mer  ån  fno.).  —  AU  på  delta  sått  en  Ijudlag  utbreder 
8lg  vida  Qldfver  sitt  ursprongiiga  område  år  forofrigt  i  germauspråken 
ganska  vanligt.  Jag  bånvisar  till  brytningsforeteelaerna  i  ags.  och  fno., 
tlll  de  flere  med  de  af  t-omljudet  framkallade  vokalvåxllngarna  analoge 
vokal éfvergångarne  i  ags.,  ffri.,  mbty.  o.  s.  v.  —  Jag  tillågger  blott  hår, 
att  mao  efter  det  anforda  torde  medglfva,  alt  forhåliandet  i  gotiskan  icke 
bdr  hindra  oss  från  att  inse,  att  denna  dfvergång  från  e  till  i  i  vissa 
faU  år  bunden  af  beslåmda  lagar,  framkallad  af  sårskilda  på  delta  sått 
Terkaode  orsaker,  eller  från  alt  sdka  kronologlskt  folja  hela  fdrloppet  af 
deooa  tjDdatvecklIng  inom  germanspråkeo. 


266 


L.  F.  Lefder: 


deo  goliska  Ofvergångea  från  e  UH  t  varil  dea  a5«imnerai}d| 
kraften  hos  ett  foljatide  i',  I  (et)  etlerj*  År  nu  dt^naa  ta 
verkan  atl  Hnna  i  ulla  germauspråk  och  har  den,  s&sofn  vi  of?aD 
seU,  —  med  de  kåuda,  vål  begrån^ade  undaningen  —  genooi- 
gripande  gjorl  sig  gållaade  redao  på  hvart  ^ernmnspråks  ålsl 
fitadium,  maste  ooekligeD  ea  hug  grad  afsanDOlikliet  lillerkåDDil 
den  tanken,  som  redan  en  gang  hår  ICrut  (s.  166f  blifvit  fram- 
kastad,  alt  en  OfvergåDg  från  e  till  a  framfOr  ett  f5| 
jan  de  t*  (i  och  i)  etlerj\  d,  v.  s.  en  as  s  imf  le  rande  lo- 
verkan  af  i,  /  på  rolslafvelsena  é^  fOrsiggått  redan  pi 
g  e  rn  e  n  5  a  m  g  e  r  m  a  n  i  s  k  s  p  r  å  k  s  t  å  n  d  p  u  n  k  I ,  d,  v.  s,  under 
tid,  dåsamtligagcrmanspråk  ånnu  fOljde  samma  ulv€ckUngg|agar 
Derma  Ofvergåug  maste  dåremol,  efter  hvad  oTvan  vUats,  på  ge- 
mensamgermani&k  slåndpimkt  hafva  hmdrats  af  efter  rol&lafi*el* 
eeiis  e  foljande  r,  h  eller  I  +  kons*  *). 


' )  Genom  atl  forbiBC  detta  forhållnnde«  alt  6fvcrgÅngen  frfln  e  Ull  i  leU  h%* 
tiorde  vara   fuLlRt  åndigt    |Ef  cii  om  Tord   I    den   urgerfnaiuskii   |jerloden, 
atan  i  vl»*a  be&låmda  fall  kunde  nf  eårskiidt  ferKaiidc  or*flKfr  dår  li«fvi 
hmdrats »  ftamt   r6r  btrlgl  genom  en  eidifil  min  tanke  orlktle  forlLlnrlng 
af  éUkilllga  Fort^teelscr  liar  iSeizcn  berger  (A-Heihc  t.  20J  kominit  till 
det  rcanllRf,  all  nrvergfingrn  ej  bor  anses  som  jcemensnmgcrmiinisk.     Han 
anser,  alt  man  bor  ■alsgcrmanbch  anseUen»  former  som  •feålO)3t  nestd^ 
thredjan,  mcdjn  u«  §.  w.«,  oeh  nnfur  faljande  htxlt  tiftrfor,  tom  Jaig 
nier  eystematiskt  sammanstaller:    I)  fno.  em^  est^  e$,  ags,  eom,   eart, 
•  esml,  ei{8)i,  esti«;    ?)  fno,  •vittr*  af  stam  uAei,  fno.  rétia,    åtéUa^  tht^ 
hiehti  Jåmte  hiifUi;  3]  fs.   herdidå^  fDfra,  ferran,  fhly.  utiørdi,  kåtm^  %tdi 
j8.  18 — 19)  fs.  géråtin,  ger  neon,  gerwiatit  werkian,  thiy.^itln,  ^drtfin,  j 
Jåmte  fonner  ph  i;    4}  Thty.  ^wellan  bus  tcetjtm*)  h)  fhly.  •(beimhvueil*; 
6)  fno.  medhal.     Fa  11   t)  hnr  at  mig  bJifvit  forbliedt;    doek   kan   jag  kk 
uppfalta  del  eåsom  dugligt  liU  nigol  moihevis  moi  min  åtlgl  om  Ifrig 
vnrnnde   IJ udtags    gemensamgermaDiska    lilJvaro,      1  I   pert.  fg*  kati  i^  | 
gemensamgerm,  standpunkt  Tore  nyssnåmda  laga  verkan  tia  bortfAllllJtvilk 
synes  mig  dårat  goras  sannolikl,  alt  åfven  bortfnliet  Hf  t^  li^ari  alU  ge 
man^pråk   ofverensstamma  (jfr.  got,   fno,,    aga* ;    Mnrclis    forklaring 
tom  ur  *torm;    Ags.  Gr,  g  213,    ar  alldetes  oantagMg),  hi  gemensamgel* 
maniskt   och    låtta!$t    forklaras  ur  den  furkoriadc  formen  *e«m  med  de 
tungn  konsonantrorbindelse  ulau  stod  af  shitandi«  vokal  (nluAr    ^Étm% 
*eam  *-  em\;  Weslphals  s.  k.    •slulljudslng«  kan  icke  tilndra  mig  tri 
dctla    anlAgonde,    hvarom    mer  vid    annal    liliralle.     I  2  och  S  p«rs« 
kane  fdrklams  på  flere  satt  i  fno.  (ags.  eart  årsakerl.  Hk^om  plur. 
åoron  [hvarom   se  Scbercr,    GDS.  s.  205  o**],  atl  lillskrifva  fno.  iiifljrj 


Bidrag  till  låran  om  t-omljodet.  267 

S&dana  fall,  då  på  urgennanisk  standpunkt  t,  i  ochj  verkat 
Gf^elrgåog  från  e  till  t,  fOrekomma  i  substantiviska  ocTi  adjekti- 
Tiska  jfo-stainroar,  substantiviska  j^-,  /an-,  jtfn^stammar,  sub- 
Btantiviska  t-staniniiar  (m.^  f.),  adjektiva  på -^a-, -ina-,  starka  infin. 


tande):  a)  antingen  fire  hår  uppkommet  af  aldre  i  uti  dessa  flitlgt  nytt- 
Jade  Yerbalformer,  liksom  I  fno.  partiklarne  es  (er)  och  en,  steloade  ka- 
sasformer  af  pronominalstammen  t-  och  a=x  got  u,  ma  (se  Lyngby, 
Tidskr.  f.  Pbilol.  X,  81),  b)  eller  ock  fdreligga  hår  preterilibildningar, 
som  få  anses  redan  yara  gemensamgermaniska,  då  icke  blott  fno.  har 
e*  i  8  pers.  sg.,  -^  hvilket,  då  $  dfvergår  till  r,  ej  kan  vara  oppkommet 
genom  assimilation  af  at  i  *ee^  [jfr  a  i  gen.  es  m  af  -aj-,  som  dårfdr 
kvarstår],  såsom  Se  herer  (GDS.  s.  205)  vill,  —  utan  åfven  ags.  blott  %$, 
fhty.  it  Jåmte  iat,  likaså  fs.  (Héljand  i  regel n  m),  ffrl.  (w  regel,  Ut  blott  en 
gang,  se  Richthofen,  Afri.  Wb.;  oriktigt  blott  ist  hos  Heyne,  Ag.  Gr.* 
s.  219).  De  under  2)  och  3)  upptagna  eiemplen  stå  Ingalunda  så  en- 
staka,  som  det  hos  B— r  kan  synas,  utan  hora,  efter  hvad  vi  ofvan  funnit, 
till  samman  med  en  hel  mångd  andra  dylika  under  den  allmånna  regeln 
om  inverkan  af  r  och  h  på  foregående  e  under  den  gemensamgermaniska 
Udeo  och  bilda  sålunda  en  vål  begrånsad  inskrånkning  i  den  allmånna 
lagen  om  gemensamgermanisk  ofvergång  af  e  till  t  men  ingalanda  något 
binder  mot  denna,  så  somB^r  vill;  4)  om  wellan  se  ofvan  s.  257;  den 
argermaniska  formen  år  wUjan;  5)  om  formen  —uuesli«  se  ofvan  s.  157 
n.  2;  Jag  tillåggar  hår  rorande  den  samma,  att  det  år  så  mycket  osan- 
Dolikare,  att  hår  e  skulle  kvarståtl,  som  icke  ens  i  t-stammar  med  efter 
det  arspmngliga  e  fdljande  h  något  spår  af  detta  aldre  e  i  fhty.  kan  upp- 
Tisas  Ofr  s.  232);  se  for  ofrigt  om  den  sannolikt  gemensamgermirnlska 
foUståndlga  ofvergfingen  af  e  till  t  i  dessa  stammar  straxt  1  det  fdljande; 
6)  med  h&nvisningen  till  fno.  meSal  vill  B.  fårmodligen  ange,  att  denna 
form  har  utgått  af  stammen  media-^  senare  midja-  i  got.  rnidjié,  fno. 
miår  m.  fl.,  hvars  e  då  hår  skulle  kvarslått  oaktadt  fdljande  t  (J),  Om 
man  ock  vill  antaga  hårledning  från  media-,  kan  doek  t  mycket  tidigt 
—  fdre  den  gemensamgermaniska  lagen  om  inverkan  af  t  på  e  —  hafva 
borlfallit,  så  att  ett  gemensamgermanlskt  *me<2aZa-  får  antagas,  hvarfor 
åfven  fhty.  metal-  i  metalari,  meUUodi,  meiiUcaft  talar  (jfr  ocJi:  utan  t 
{j)  got  miduna,  fhty.  meiam^  ags.  medum,  fno.  nyoåm,  stam  meSma-  af 
medama');  då  for  ofrigt  medal  kan  på  flere  andra  sått  forklaras,  duger 
det  icke  till  något  motbevis.  —  Att  Bessenbergers  skål  icke  åro  håll- 
bara  torde  hårmed  vara  uppvisadt 

Jag  bdr  hår  tillågga,  att  B-r  (A-Reihe  s.  29)  yttrar:  tindessen  ist  die 
Mdglichkeit  oflTensuhalten,  dasz  der  Uebergang  von  e  zu  1  hin  und  wieder 
gemeinsam-germanisch  ist«;  samt  att  (a.  st  s.  41)  han  anser  e  tore  j 
•tchon  in  germ.  Zeit  hoehst  wahrscheinlich*  ha  blifvit  i  nti  den 
fdrsta  svaga  konjugationens  ifa  af  eja  (jfr  hår  straxt  efUråt  s.  268)  samt 
nti  •kirdiHa)å*  af  »hird^ia^*  (hvilka  senare  grundformer  ingalunda 
synas   mig   sannolika ;  hvarom  må  hånda  en  annan  gang). 


2M 


lu  f.  teøfler: 


på  'jan,    ftvaga  verb   på  -jan^  pret.  -ida.     Ålla  dessa  IM  kxini 
med   visshel  anginas    som   urgermaoiska.      Det    tnå  bår  bloU 
stOrsta  konhet  påpekas,  alt  det  hr  mOjligt,  alt  deiina  dfTergåag 
fråo  roUtafvelseDS  e  UU  i  på  urgermanisk  ståndptinkl  aldrig  skelt 
framfdr  j,  u(aD  blolt  framfCr  t ,  som  i  alla  de  uppråknade  falle 
med  -j'  på  ea   aldre   ståadpuakl  maste  forulsaitas  i  st.  f.  ell€ 
rramfdr  /.     Så  bar  del  aist  såkerligeQ  beiat  -ia-^  -iar^  o,  s.  v« 
de    nominala    bildnlagarDa^)    ocb    i   afledda   verb  -fjan  (af  åldr 
-^an^    -ajan)  for  -jan\     OraOjligt  år   nu  all  af^^ora,  om  Ofver 
gangen  af  rotslafvelsens  e  Hil  i  sketl,  mcdan  afleduiageDS  i  km 
kvarstod*    —    Om    t-stammarne  må  ock  Dågra  ord  liår  nåmoa 
Som    bekaol,    finnes    icke  i    i  alla  kasus   utao  genom    ategriog 
fSxen  i  {ei)  ocb  au     I   del  sisla  Tallet  kan  natorligtvls  ej  bli  lal 


')  Redao  Scberer  (GOS.  a.  fl3)  aDtar  gotUka  grundfomier  AoMto«, 
Sediin  Benfey  {i  en  afhandling  med  tiUel:  iif  m  d^r  in 
Grundsprackå  em  naminaleå  Sti  fix  ia  oder  r/nl*  iU*9en  ya 
GdUirigen  187 K  I  Baud  XVI  af  Abhandl.  d.  K.  GeselUch.  d.  WUseos 
io  GolL)  viåat,  atl  den  indoeuropåiska  former}  af  sufHii«!  •-/«*-*  iMIelig« 
år  ia  och  att  denna  uldre  form  inom  den  europåiskn  freiien  finnes  b^ 
varad  i  lal,  och  grek.  {-io-,  -åo-),  synet  det  tnig  ¥ara  aU  aoli^dnitig 
aotaga  åfvcn  en  aldre  germanjsk  grnndførnn  ta-,  ia  det  syoe«  mig  af 
ftere  akal,  på  hvHka  Jag  icke  hår  tiårmare  kan  ini^A,  myckel  tatiooUk 
alt  denna  form.  &t  minstone  i  \l8aa  fall.  bibeh&liU  aig  In  1  de  «årikil4 
german&pråken,  —  Jag  Ullågger  fiår,  »tt  cnltgt  Ben  fe y  ia.  »L  b, 
årveii  den  Qårde  aanskriuku  konjugiiitonens  klasakaraklår  aUt  år  -i^ 
ijfr  IaL  mor-io-r,  cup-io)  ocb  uU  $åMe»  man  på  urgermanisk  stånilpan 
kuttde  antuga  formerna  hidia-,  Ma-,  tiffia-^  pigia-  (de  tre  alsta  f6r«Taoil 
i  goU  for  hedia-,  tetia*  o*  t.  v.  — - 

*)  Detta  gdres  i  iiog  gra^l  sannolikt  leke  blott  genom  Imperatlvfonner 
gol.  naiei  af  ♦na#i>Vj —*na«; — naH(Jfr  Se  herer,  GDS.  s.  170—180)  uti 
ock  genom  jåmfOreise  med  molsTarande  verb  i  f»lav.^  såsom 
pres.  morijq,  ?ngre  ocb  van  liga  re  morfq*  ^  prs.  tg.  moriii,  som  med  sil 
långa  t  maste  b&nvlsa  på  eU  ^moHjeti  (hvaraf  med  vanlig  forrtslMTli^ 
fOriångning  fmmrorj;  marijeti,  vidare  morieti  —  mariiii  —  møritiU  —  MotJ 
Schmidts  f5rB6k  ttU  bevlsa  liihari^n  af  en  germaotsk  gmndform  'ijtm 
(se  KZ.  XXI.  fi.  283  t.)  hofva  dåremot  invåndningar  gjorts  (se  OoUingv 
gtUhfte  Animer,  Sluck  9,  3  Måri  187^,  s.  281).  —  Drn  hot  Bopp 
{Vergleiehénde  Grammatik,  16.,  3Ausg.  Bertin  t868,  S.228)  ochSchlelcbc 
{Cofnpendium  der  eergL  Qram.  3  Aufl.  s  3S2)  forekomtn&nd«  forklariogc 
enligt  hvilken  del  urspmitgliga  a  1  ^natajttn  skalle  ntao  vldare  bortfaP^ 
lit,  torde  nu  mer  få  anses  såsom  foråldrad. 


Bidrag  tUl  låran  om  t-omljudet.  269 

om  Dågon  ioverkan  aft  på  rotstafvelsens  «.  ÅUt  har  således  på 
gefnensamgerinanisk  standpunkt  Ofvergången  från  e  till  t  i  dessa 
ord  ej  skett  i  alia  kasus  utan  blott,  dår  t,  t  foljt,  medan  e  kvar- 
stått  framfOr  at*.  Då  nu  i  samtliga  germanspråk  retens  6  i  aila 
kasus  ersatts  af  t,  kan  man  vara  frestad  att  hår  antaga  en  ge- 
mensamgermanisk  analogibildniug  genom  inlrångande  af  t  åfven 
tiil  de  kasus,  dår  ej  nårmast  efter  retens  e  fOIjt  i  ei.  %  i  ån- 
deisen (såsom  gen.  och  dat.  sing.,  då  de  ha  formerna  -ai«,  •at). 

I  afledningarna  på  -ipaj  hurudant  deras  ursprung  nu  ån  må 
vara,  tordet,  som  i  alla  germanspråk  verkart-omljud,  bOra  anses 
som  gemensamgermanisKt. 

Ett  fai),  dår  antagandet  af  gemen.-germ.  ursprung  fOr  i  år 
mer  osåkert,  år  fdljande.  f  vissa  kasus  af  u-8t;immarne  har 
stegningsformen  ^)  au  blifvit  tu,  ju,  men  fOrst  gemom  melian- 
stadiet  eu.  Då  nu  denna  senare  ferm  af  stegriogsdiftongen  au, 
som  bekant,  finnes  kvar  i  flere  germanspråk^)  i  andra  fall,  kan 
det  vara  tvifvelaktigt,  em  i  u-stammarne  eu  blifvit  tu  på  gemen- 
samgermanisk  standpunkt,  och  således  om  den  inverkan  af  t  på 
rotens  6,  som  hår  rOjer  sig  i  fno.,  b5r  anses  som  lika  gammal 
som  i  de  foregående  fallen,  ehuru  val  detta  synes  mig  san- 
nolikast. 

I  ett  anuat  fOr  vart  hår  behandlade  åmne  vigtigt  fall  åter, 
dår  åfven  t  uppkemmit  af  ursprungligt  a  genom  mellanstadiet  6, 
synes  denna  utveckling  b6ra  anses  hafva  fullståndigt  genomfOrts 
på  gemensamgermanisk  standpunkt.  Jag  afser  det  t,  som  finnes 
eller  funnits  framfOr  åndeisen  i  andra  och  tredje  person  pres. 
ind.  sing.  af  alla ")  verb.     Redan   på  gemensameuropåisk  stånd- 


')  Jag  bibebåller  f6r  korthetens  skuil  hår  denna  gamla  term,  ehuru  jag  vål 
vet,  att  i  detta  fall  en  helt  annan  oppfattning  år  mojlig,  kanske  åfven 
sannolikare  ån  den  gamla. 

')  Under  formen  eo  Ifhty.  ochags.  (JfrHoltimann,  Ad.  Gr.  I,  1,  8.256 — 7, 
204).    Jfr  ock  Bezzenberger,  A-Reibe  s.  36. 

*)  Likaom  tioj/w  och  oopøis  fdrutsåtta  aldre  former  *n<uijiåi  och  ^vopijisi  (jfr 
a.  268  n.  2),  sfi  fdrutsåtta  ock  aalboa  och  habaU  aldre  former  ^acdhhjUi  och 
•habaijiii  (med  hånsyn  till  *talb6-jiåi  jfr  s.  165  n.  1).  Såkra  8t6d  fdr 
dessa  teoreUska  former  åro  de  fhty.  konjunktWformema  —  vida  aldre  ån 


270 


L.  ¥.  Lflffter: 


piinkl  fivnes  man  hdra  anlaga  en  rorsvagning  afo  till  ø,  såledi 
f5r  2  och  3  persp  sing.  de  curopåiska  grundrormeroa:  "^-si  o« 
^e-ii  (jfr  Gurli  118,  Spallung  des  ^-Lautes  e.  26,  Sclierei 
GDS.  9.  186,  h  Schmidt  i  KZ.  XXI,  284,  Bavet  i  Bevue  cri- 
tit|ue  N.  JO,  1874,  s,  147),  detla  på  gruiid  af  uiverensslåmmelaeo 
mellan  gntk.  {(fJ^tiCt  <f'éq§é  nt^iffgitTi  och  {'fpétfiit — *^f^fif» — ^) 
V*p«w")»  lat.  (wAtW,  iWftI),  kelL  {bir  af  *ii*m,  herid)^  fslav.^f 
(t;fe€l»,  t^es^^i)  ocb  goL  {hairis^  bairip].  Af  dessa  former  -é-«f, 
-é-ft  blef  nn  såkertigeo  på  gemensamgernianisk  filåndpnokl  ocb 
genom  invorkan  af  personalåndelsens  iinnu  kvarslående  %  på  det 
fåregående  e:  -i-si,  -i-tL  AU  delta  siåla  •  verklSgen  fratnkatlat 
det  foregående  tlåter  sig  på  f6IJaDde  sått  bevisas.  f  andra  pers. 
pluralis  uf  pres*  ind*,  dar  med  hånsvn  till  den  Btamslutande 
\okaleQ   IngaJunda  den  6r\ereD§stammelse  synes  råda  mellaii  de 


de  goL  —  af  molsvarande  verb»  nåmligeD  åalph*i'§  oeh  hapi-é-^^  io 
maste  slå  for  "^åalpS-ja-U  —  om  ftily.  hithorande  former,  som  t.  o,  ro 
barva  LiliehilUil  j,  se  hår  forut  fs.  165,  n.  I  —  och  *hapai'fa'iå  {hYxrar 
"fiapaiaU),  9åfå*4albcjiti  och  * hahaijUi  ikmtbr  ock  detitt  blfditiri^eo  mot* 
svnrnnde  fornslav.  verben  {liår  liU  jåmrorelse  ofren  i  2  pers.  pres.  ig 
anr6rd*0   detaje^i   [jTr  &hiin  s.  16&p  n.  t  ;  a  ^  å\  och  idejeéi  [e  es  m). 

')  Sådao  hr  åen  nva  UUtHlandc  forklaring  of  former  som  fftgn,  som  C  ur* 
lius  ger  (i  Da*  Verbum  der  griechUchen  Sprache  iewfm  Hau  nacA  daf' 
gestdlt,  I  B.,  Leipzig  1873,  r  204  folj.)  i  st.  for  den  aldre,  enligt  hvilken 
^iQåk  stode  for  **ffQim  af  qM^^T^  (så  I  Schielcber*  Compcnd**  s.IjG:!) 

*)  Redaii  Curtlus  har  (1  Spalt.  d.  A-Lautes)  nnmårkt,  alt  lilau.  bar  aff iker 
med  »lu  -a  (t.  ei.  ihk-a),  aamt  friimkastar  med  anledning  håraf  (och  af 
det  IVkrmndu  rorbålJandet  \  2  pa.  pi,    hvarom    långre  fram)  det  tvinaode 
sporsmAk't  •Sollle   nUo   hier  die   Bpalere   Glelchhelt   doch  elne  luftillige 
seln?*     lieiienberger    bar  (A-Rtihe  s.  41)    ytterlignre    belonat  forhal* 
landet  i  lilau,  och  anlur  med  fåsl  af&t'ende  dirpå  europ,  a  I  $i,  f.  e  fnimfor 
åodelaeo  i  3  pera.  sing.  (liks.  i  2  pl.U  men  e  i  2  prrs.  aing.     AU  UlimiLtJ 
denna    liU    alo    uppkomst    ovibsq    litau.  form  ph  -a,  som  fOr  dfrigt  hl 
myeket  år  3  pers.  (duaL  och)  plur.  (dar  josi  a  ar  all  tftnln)  aom  aing..  * 
aftdan  hptydelae  aynps  mig  icke  rftdllgt  —  Jag  llllagger  hår,  —  hvad  ja 
ingenatådea  aetl  franihållel  —  att  åfvcn  forhånandet  i  letliakan.  aådaal" 
det   af    Uielen  Stein    {Die  LetiUche  Sprackc.    2  Tbeil.    Berlin  1864.   t. 
120— 1?9)    fnjmsralles,    aynea    g6ra   a^årl^beier    mot    anlagaf>d<t    af  gt 
mensamcnropåjskte  ^Avat  i  2  aom  3  pers.  ag.  ijtr  forklaringen  af  2  pen 
1    titau.    hoa  Schleicber,    Compend.  |  272).     Åfvea    hår  iLuntia  doek^ 
nyare    analogi  hi  Idningar    m)cket  val  antagaa  1  ett  I  många  afaeenden  4J 
iiijgl  »prak  aom  lelt. 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudet.  271 

sftrskilda  gernoaDsprfikeD  som  i  samma  pers.  1  sing.,  har  got. 
-ij&,  fbty.  -af,  fs.  -a<2,  fnfra.  -ti  (ulan  omljudskraft,  jfr  2  prs. 
pi.  fallti  med  S  prs.  sg./isrtV),  -«<  (jfr  2  prs.  pi.  spreket  med  3  prs. 
sg.totrpe/),  ffri.  -a^A,  ags.  -ad,  fDO.-t^(utan  omljud).  Vid  en  nårmare 
VDdersOkoing  skall  man  emellertid  flnna,  att  på  ett  något  åldre  sta- 
dium af  bvart  sårskildt  germanspråk  Gfverensslåmmelse  åfven  liår 
rådt  mellan  dem,  i  det  de  alla  i  2  pi.  åndats  på  -ep.  Fnfra.  och 
fno.  visa  båda  genom  sin  brist  på  omljud,  att  de  haft  -e^M  i^ 
pi.  vid  den  tid,  då  i  2  och  3  sg,  i  uti  -t«,  -id  verkat  omljud  af 
a  till  é.  Redan  håraf  flnna  vi,  att  åfven  det  got.  -ip  maste 
genom  den  vanliga  got.  Ofvergången  af  e  till  t  hafva  uppkommit 
af  ett  åldre  got.  -ep.  Åfven  de  germanspråk,  som  nu  ha  -olA 
i-at)  maste  på  elt  åldre  stadium  haft  e.  På  grund  af  Ofvereos- 
Btåmmelsen  mellan  got.,  fnfra.  och  fno.  å  ena  sidan  med  grek. 
(tféQ€t9)j  lat.  {vehitis)^  kelt.  [berith),  fslav.  {vezete)  å  andra  sidan 
maste  man  nåmligen  antaga  en  europåisk  Ofvergång  af  a  till  e 
åfven  i  2  prs.  pi.  (jfr  Curtius,  Schmidt  ofvan  a.  st.),  och  så- 
londa  åfven  ett  germaniskt  e.  1  fhty.  har  detla  e  senare  blifvit 
ottrångdt  af  det  slamslutande  a  i  1  och  3  pers.  plur.  ^):  [af/{ncf-a- 
«&,  *find^'ty  find-a-nt  blef  -— ,  find-a-t,  — ];  i  fs.,  (Tri.,  ags. 
bar  utvecklingen  varit  den  samma,    men  delta  -ath  har  hår  se- 


')  WeBtphaU  påstående,  att  det  fno.  icke  omljndande  -t<  maste  vid  om- 
yodiUden  haft  a  (se  PkUotophUeh-EUtoriåche  Orammatik  der  deutæhen 
Spraehe^  Jena  1869,  8.  212—3),  [år,  som  man  lått  finner,  icke  hållbart. 
Åfven  Scherer  (GDS.  s.  193)  antar  ett  aldre  fno.  -adh  i  2  pi. 

*)  På  alideles  samma  sått  har  lltau.  fåU  -ate  i  st.  f.  -ete  i  2  pers.  pi.  genom 
analogi  efter  1  persons  -oim  (jfr  den  motsatta  analoglbildnlngen  i  fslav., 
dår  i  pres.  plnr.  1  pers.,  genom  efterbildning  efter  2  pers.  -ete,  fått  -emtf 
fdr  åldre  -omu,  hvilket  senare  ånnu  i  aoristen  kvarslfir  bredvid  2  per- 
sonens -efe);  Jag  erlnrar  bårvid  om  de  många  nyblldningar,  som  såvål 
snbstantlvens  aom  1  synnerhet  pronominas  bojnlng  i  litau.  har  att  app- 
vlaa  (efter  Leskien's  muntliga  framstållnlng).  1  lit.  -ate  kan  Jag  så- 
lunds icke  finna  något  stdrre  hinder  mot  antagande  af  europåiskt  e  i 
detta  fall  fin  i  fhty.  -a<;  fieiienberger,  som  fattar  litau.  a  som  gammalt 
({fir  8.  270  n.  2),  sager  dock  om  det  fhty.  a:  •indessen  vird  das  a  hier 
fflr  i  stehen  und  entsprechend  dem  a  der  I.  und  Hl.  pi.  eingedrungen 
ssln>  (A-Relhe  s.  42). 


272 


L.  r.  Lcffler: 


dermera  inlrångt  i  alla  personer  i  plur. ').     Då  såJuoda  ! 
fikildii  g^cfmaositråken  åtst  e,  ieke  t,    funnits,  roåste  e  hår  anses 
liHhora  afven  del  yngsla  skedel  af  gemensarngermaoisK  oUccI 
lin^    I    motsais    Ull    fOrljåliandet    i  2    ocfi  3  pers.  siiig.,    dår 
maste  antagas  som  gemensamgennaniskt  på  grund  afdesstjdtg 
iuverkan  på  rolslafvplsens  e   och  dess  bevisliga  fdrekuoist  i  alk 
germanepråk.     DA    vi    gu    såiiinda  maste  anlaga  på  gemensai) 
germanisk  slåndpunkt  olika  fOrsvagniagsformer  (éocht)  affiamc 
ursprungliga  vok^il  (a),   hvllka   ånnu  in  på  de  Si!Lrskilda  grrmao' 
språkens    standpunkt    hålHl    sig   åtskilda,    &å  bOr  i    ovilkorligen 
hafva    framkaltats    af  någon  sårskiidi  verkande  orsak,    som    icke 
återQnnes  i  det  fall,  d&  e  kvarslår*     I  alta  tre  personerna  har  ean 
fikilande  vokal  bortfaUit.     Vi  ha  redan  nåmtj  att  denna  i  2  och  3  * 
pers.  varit  t ;  jåmr()relsen  med  ofriga  indot'uropåiska  §pråk,  såvåi 
af  den  ariska  som  ar  den  eurojiiiiska  grenen,  lemna  hårom  falU 
komlig  visshet.     I   3  pr^.  pl>  har  daremot  den  slutande  vokalen 
vartt  e,    såsom    man    med   jam  rørelse    med   Ofriga  sprak  af  de 
europålska  grenen  finner  (jfr  grek,  ^é^*#-ffj  fslav.  vez-e-te^  titad 
vezaie^  lat.  veh-i-lis  \kf  kidre  les;  jtr  vidare  skr.  vaA-o-r/ia,  fbaktrl^ 
vaz-a-ta  i  2  prs,  pi.  med  skr.  rdh*a-si\  -rt,  fbaktr.  vaz^a-ht\  -iti  i 
2,  3  prs.  sg.),  —  iMan  har  till  och  med  hår  anlagit  •a  på  ger* 
manisk  standpunkt  (så  i  S  c  h  I  e  i  ch  e  r  s  Compend."  s.  660;  S  c  h  e  rei 
G  DS.  s.  193,  209;  Westphaf,  Phil.  Dist.  Gr.  d.  DS.  s.  206),  meK 
den   D}'ss  gjorda  jåmffirelseo  med  Ofriga  europuiska  sprak  tordd 
gOra  det  aotagiigt,    att  har  foreligger  ett,    liiltils  Icke  beak- 
tadtyfall  eT  gemensameuropåisk  utveckllng  of  e  ur  a\ 
—  Då  nu  af  de  ursprungiiga  gemensamgermaniska  forfnerna*«f4^^ 
'ef)t\    -epe    de  Ivå  forstå  blifvit  -m,    -tpi  men  den  senare  bib«-^^ 
hållil  sig  som  -epCf    så    maste  det  slutande  i  hafva  orsakat  dea_ 
nåmda  6fvergången.  —  Denna  dfvergång  fråo  -««t,  •f/ki  t$ll 
*if)i  måsle  nu  liafva  r5rfiiggålt  på  en  ganska  aflågsen  tid,  ty  i 
sålunda  fråa  e  Ofvergångoa  i  har  sedermera  på  gemensamgermamsi 


))  Bruun  OB  fdrsdk  att  férklara  delta  genom  atl  aotasa.  alt  nrspnuiglift^ 
^-antk  hUMl  'Qtk  i  3  prs.  pi  (P.-B.«  EeltrB.  12),  kan  jag  af  flere  akål  ^ 
godkånna.     *)  Se  TI  Muggent 


Bidrag  UH  låran  om  t-omtjudet.  273 

ståodpuDkt  ytterligare  ombildadt  ett  fGregående  e  till  i.  I  pre- 
sensformeroa  af  8tarka  verb  har  nåmligen  rotens  e  genom  in- 
verkao  af  roijaode  t  blirvit  t,  såsom  vi  ofvan  funnit.  Af  ett  ^ge^ 
be&i  har  altså  efter  hvart  aonat  blifvit  ^gebiai  —  *g%bisi  —  gibi$ 
(got.). 

I  andra  fall  åter,  då  i  afledDingsåndelser  t  uppkommit  af  6, 
a,  b6r  detta  anses  hafva  skett  inom  de  sårskilda  germanspråken, 
hvadan,  då  rotens  e  kvarstår,  detta  år  ett  minne  från  den  tid,  då 
i  afledningen  ånnu  fans  6,  och,  då  rotens  é  Ofvergått  tillt,  detta 
ftr  en  inom  det  eller  de  sårskilda  germanspråken  fOrsigi^ången 
utveckling.  Till  och  med  i  sådana  fall,  som  aflednings-åndeisen 
"U  i  got.  mtkils^  fhty.  mihhil^  fs.,  fnfra.  tnikil^  dig&.  nttcel  {^f  ^mi- 
ci2)y  fno.  mikill^  torde  det  vara  såkrast  alt  antaga,  att  -il  i  hvart 
sårskildt  germanspråk  uppkommit  af  -«/  (ursprungligen -a/ ^),  jfr 
grek.  ikty^lii)  och  alt  sålunda  den  urgermaniska  formen  "mekela" 
inom  de  sårskilda  germanspråken  blifvit  *mekila*  och  dårefler 
genom  inverkan  af  t  på  rotens  e\  mikila-  (jfr  straxt  nedan  fOr- 
håliandet  i  fhty.  och  fno.  i  bildningar  på  -il).  I  ett  annat  fail, 
dår  åfven  olika  germanspråk  Ofverensståmma  uli  att  hafvat  ist. 
f.  ftldre  e  i  afledningsstafvels'en,  har  nåmligen  denna  ulveckling 
bevisligen  skett  inom  hvart  sårskildt  germanspråk.  Jag  afser  det 
got.  aigis^  flity.  aigir-  (i  stgtrdn)^  fs.,  fnfra.  øii^i-  (i  sammansått- 
ningar,  vål  fOrkortadt  af  sigta)^  ags.  sigor  (af  *sigery  *stgtr)j  fno. 
åigr  af  en  germanisk  grundform  *seges  (hvars  -es  af  aldre  -as 
redan.  år  gemensamenropaiskt  i  alla  kasus  utom  nom.,  ack.  sg.^)]. 
Att  -es  blifvit  -t«  fdrst  inom  de  sårskilda  germanspråken,  visar 
f5rhållandet  i  fno.,  dår  t-omljud  eller  inverkan  af  t  på  e  i  de  flesta  as- 
stammar  ej  intrådt,  men  i  några  dock  gjort  sig  gållande,  hvil- 
ket bast  fOrklaras,  om  man  antar,  alt  i  de  fOrra  fallen  -es  aldrig 
bUfvit  -w,  men  att  dåremot  denna  dfvergång  intrådt  i  de  senare 


').  I  flity.  fdrekomma  några  få  ganger  former  med  -al  {michala  i  glosor, 
10:de  årb.,  mihhala  hos  Talian,  mihhalitha  i  gi.  R ),  hvilka  dock  icke 
kunna  anses  for  de  aldre  formerna,  då  rolstafvelsco  har  t,  utan  bdra 
apprattas  som  analogibildningar  efter  de  talrika  fhty.  formerna  på  -o/. 

')  Jfr  Schleicber,  Compend.  {  230. 


274 


L.  f.  LefnÉr: 


fallen  (m^jligeii    på   grund    af  sårskild  verkande  ersak).     Till  de 
fdrra  MT^  fna*  katt^  bart  af  ^hates^    *bareå^    UkasÅ  røkkr^   mHt^ 
hirilka   liånvisa   på  ^rekvea^    *setéa^)^    ej  på  *rel'tns^   ^sctis,  h\ 
borde  ha  bUfvit  VÆvi«,  *sius  [scnare  *rt/kt  y Ir  tiykr  af  'nikveg,  flily« 
ntAAw^-),  med  iirsprungligl  »i  rolen,  jfr  Pick^W,"!,  129,  Itt,  163t 
^«i>r].     SlLindoni    bar  åler  åf^^en  fno.  fått  *i^  i  likliet  med  Ofrigft^ 
garmaospråk  —  som  hår  hafva  i-omljud  — ,    såsotn   jusl   \  »igr 
af  *sigir  —  *3eyi3^  och  dægr  af  ^dågis  af  germanskl  ddges  **).     Ar  na 
8€gé9^  ej  *é^i>,  den  gemposamgermaniska  formen,  så  år  det  f5r* 
klarligtf    att    e  i  ro(8lafvelscn  ånnu  kan  Irån'as  i  fhly.  Oftmo,  så-^i 
som  SegesteSf  Segimerusy  Segimandus  *)  (jfrGrimm,  Gr.^  I,  HOy^H 
Beinzel,  Nfr.  GS*  s,  78),  åfvenså  i  flere  ags.  namo.     Ltksnin 
nu  1    detta  ord    *aegeji  *segia  rolens  e  i  ålsta  mionesmårken  kun 
kvaretå,    emedan    aodelsens    t    år    så    uogt,   så   kvari^tår  åfveii 
regetn  rotens  ø  i  eU  anlal  bildningar,  som   ursprungligen  åro 
samma  slag  som  detta  ""segea  *g€giå,  nåmiigeo  de  flily*  phiralhlld 
nfngaroa    på    ir  af  neutrala  subslaaliva,    såsom  teelf^    pi,  weifer 
(flst,)^  feld,  pi.  feldir  (Pa.,  gL  KO,  pleh,    pL  plehhtr  (flsL),  pf«f, 
pi.  pre/iV  jflst./.     Ulatt  det  sJjita   urdet   har  all  uppvisa  en  form 
pritir  (9:de  årh.),  dår  åndelsens  t  inverkat  på  rotens  6«  —  Llk*- 
som   i   dessa   ord  -ir  genom  sio  svagliel  mot  f6regåeude  e  bån« 


')  Ordet  antages,  val  med  råttu  af  Fick,  W.*  I.  225,  Tnra  en -a«-a<ain 
Jåmftires  med  %n\,  Mtn.  sanskr.  iadoM,  lU  ock  llfiieu berber,  Å^ 
Reihc  a.  40,  dar  Torf.  Lvekiir  rneltan  urgermaniskji  Tormcr  pA  •««  »'||er*if 
af  *ct«*  stum  mani  c.  —  W/  III,  3t7  har  Ficlt  en  unnaa  forklaruie  tf 
åttr^  som  &r  sAmre  ån  den  r5rra. 

*)  I  del  ibly,  ordet  slår  i*  pil  vanliKt  (<aU  lor  in  ij^r  del  «IJdi'lcs'  uh  •- 
runde  riitjf.  achu«^  got  <i^0;  gmiidrormpn  ar  sAledes  ej  mkita,  i*j^ 
FIck  W.'  III,   163,  anger)«  hvani!  afveti  det  (no  ybhf^e  ofbrkt.iradt. 

*)  MAnne    gutturalen    Uår   bldragll  ti  1 1  nU  Tramkalla  •  af  e?    Om  tu  aidtol 
liinjrlunde  af  g  1  ags.  se  ofvaa  s.  2^6  n.  2«    Jfr  ock  mik^U  af  «idir«fa-.— ^| 
Skulle  orøij lidet  i  part*  c*m«,  dretjinn,  Jenginn  (olis.  Iiår  £?  gfoom   rww- 
len    »kild    ithix    rolvoknlen)    vara    ntt  furktara  på  øamnia  saii  {iiuii uralen 
•kulle  då  ha  inverkat  pS  rdljaitde,    ej  på  rdregående  [%k  Wlmoitr.J 
Fm>.  FormL  s,  20]  yokal)?    Jfr  om  i-oraljud  I  part   I  iTH.  s.    I6t   ti.  I* 

*)  I    hanchkr.    af    U%  burgund,    fore  komma   jåmte  Sl^in-t    Sijfi*  ofJa  Sryta-i 
«S^yi-(ie>VackernageL  Kl.  Schr,  Uf,  a,  4U8— 9),  btarB  e  dock  lili^ 
Ilder  ir  tvirvelaktlgt;  jfr  ofvati  a.  2&6  a.  2. 


Bidrag  till  lårao  om  i-omljudet.  275 

▼iBar  på  åldre  -e«,  så  år  såkerligen  fOrhållaodet  det  samma  med 
-tt  i  fhty.  /Wt«,  feliaoj  fs.,  fofra.  felts,  dår  rotens  e  i  regelo  år 
bibebållet,  men  dock  spår  af  inverkan  af  afledniDgsstafvelsens'  t 
på  rotens  e  kuooa  uppvisas,  i  det  att  i  fhty.  åfveo  filts  (Pa.  eol. 
Graff,  OiuL  I,  174;  men  hos  Graff,  Ahd.  Sprachscb.  III,  497 
saknas  denna  form),  i  fs.  filisa  (Cod.  Cott.  en  gang)  fOrekomma  ^). 
Jag  återkommer  till  den  i  de  sårskiida  germanspråken  f6re- 
kommande  åndeisen  -tV.  Åfven  i  de  fhty.  anedning8åndelserna 
-t2a,  -tio,  "ilin  verkart  ofta  ej  forvandling  af  foregående  6,  eme- 
dao  detta  -t2-  år  helt  ungt  och  hånvisar  på  elt  ånnu  i  fhty.  be- 
flntligt  -eZ-,  -o/-.  Så  kvarståre  inesiUa,  -ilo,  -ilin  {hi  ^nesta-la^ 
*nesie'la),  sedil  (dårjåmte  finnes  sedal  och  sidil),  gebil  (jåmte  ge^- 
baly  testa),  sedila  (jåmte  sedalo,  sidila,  -ilo)  m.  fl.  (jfr  ofvan 
8.234).  En  på  sårskildt  fhty.  standpunkt  fdrsiggången  inverkan 
af  detta  sålunda  uppkomna  aflednings-i  på  foregående  e  rOjes 
dock  åfven  i  många  fall,  såsom  i  de  nyssnåmda  sidil,  sidHa,  i 
gibil,  gibiUa  (en  gåog  gebella),  skifilin  (af  skef),  rifilo  (af  href), 
himil  (jfr  grek.  xo^a^a,  Pick  W.^lll,  64),  sihhila  \\U seh)  m.  fl. 
I  fno.  kan  åfven  delta  -il-  verka  Ofver^fång  af  foregående  e  till  t: 
midiU  (jåmte  meåal),  bidill\  stikill  (jfr  fhty.  stechal  och  stichil). 


M  Det  a,  8001  fdrekommer  i  de  från  germanspråkeo  lånade  ffranska  ftUUe, 
mlat  /<Ue8ia  och  som  kommit  Grimm  (i  D.  Wb.  III,  1500)  att  tveka 
mellan  en  germansk  grundform  felisa  och  faliaa,  år  såkerligen  nytt  och 
oppkommet  af  e,  mojligen  genom  inverkan  af  I  Qfr  åfven  \  sve.  almo9or 
tf  M«9/ioavV9,  valp  af  hvalp  [fsve.  hvælper,  fno.  hvelpr,  fhty.  welf],  fall 
med  hysterogent  a  framfor  I  jåmrorliga  med  de  ofvan  s.  7  n.  1  uppvisade 
fallen  af  dyliki a framfor  r  I  svensken).  —  Jag  tiilågger  hår,  att  Steffen- 
sen I  denna  tidskrift  (denna  samma  årgang  s.  71)  anger  felia  som  en 
orsprunglig  -os-stam  och  likståller  det  med  fno.  fjallf  felL  Det  åldre  fno. 
*/6Ur  *Jéle9  blir  då  fullkomligt  analogt  med  *«e/er  *iet€$  och  ^rékver 
^rAv§$.  —  Mot  denna  tiltalande  tolkning  af  fno.  fjall  (redan  Graff,  III, 
497  Jåmfdr  de  fno.  och  fhty.  orden)  får  val  icke  den  ovanllga  assimila- 
tionen af  Ir  till  U  efter  kort  vokal  —  som  dock  år  oslridig  i  vill  —  gora  något 
binder,  och  Jag  uppgifver  dårfor  gårna  den  ofvan  s.  148  efter  Fick 
gjorda  sammanstålinlngen  af  fno.  fjall  med  germ.  *JeIpa,  hvaraf  Thty.,  fs. 
fM,  som  till  betydclsen  vida  såmre  passar  till  fjaU,  ån  hvad  feUt  gdr. 

')  Dessa  båda  ord  bora  dock  kanske  uppfattas  som  *  midi-la,  *biåi'l<i,  bil- 
dade  af  adjektivstammen  miåia-  (JTr  s.  2G7  n.  0)  och  verbaUtummen  6id<a-. 
— -  Jåmfdr  Th.  Jacobis  undersokningar  rOrande  maskulina  på  -Ua,  -ala 


276 


L.  P.  Lefflen 


hvirØi  yfiU  («f  *f)i/tW,  jfr  litau.  vahalas)^    virgill  (j(r  fg.  umrgil  vil 
hf  *W€rgit\^.     £U  annat  fa>l|    d&  i  fno.   ell  på  delta  salt   upp- 
kommet,  uogt »  inverkat  på  rotens  e,  <ar  hifinn  jåmf5rdt  med  fsi^H 
hebhanj  ag  s.  heofon,  ^i 

At  det   nu   anfOrda   flnna  vi,    alt  åfven  t  andra  fait,    an   då 
rotens  s  stått  framfOr  f,  A  eller  /H-kone.,  eo  inverkan  ar  i  pi 
f5regående  e  fOrsiggått   inom  de  srirskilda  germanspråkeu.     Alta 
dessa  rjill  åro  af  en  sårskild  belydelse  for  det  raUa  bedOmmandel 
af  den  på  geinensamgermanifik  slåndpunkt  skedda  liknande  Ijud 
lUveckliDgen.    Ilårtgenom  visar  det  sig  nåmligen,  alt  denna  sena 
icke    år    en  på    nåmda   skede  afslulad  och  futlfardig  utveckling 
utan    gfires    del  i  hOg  grad   saonolikt,  alt  den  samma  oafbml 
foftgått    in    i    och   under  liden  fdr  de  sårskilda  germanspråkeii 
fdrgta  ulveckting*     År  det  nii  den  gemensamgermaniska  Ijudlagco 
om  ålVergång  af  e  till  i  på  grund  af  inverkan  af  fdljaode  t,  aom 
vi  i  ålsla   Hity.    så  godt  som  se  inf5r  våra  Ogon  ylterligare  ul 
breda  sig^  så  »innes  harigenom    elt    kronologiskt  samban 
ffved  den  inverkan  af  i,  som  ^r  kånd  under  nnmn  af  t*omljiiiif 
eller,  niirmare  beståmdt,  m<*å  de  fall  aft-omljudj  6om  i  alla  ger 


(1  Vhtertuchunffen  Uber  die  bUdung  der  nomma  in  den  gtrmanuchen  i 
1  Heft.    Brcslau  1847,    8,  34  f.)«    dfit  han  Tisar,  &tt  infinga  åubii.  på 
ulgå  från  svaga  verb. 
1)  LesUl  ^r  d&remol  ^  ^lagill    BerUl  ftr   enligl  Gleashy   octi    VI  g  r  ti  I 
soti  Iflnord;  del  år  af  intresse  åfisom  stående  pfi  en  aldre  KtArtdpcDkt å^ 
fhty,  biril  (åfveti  biral,  jfr  ofvan  om  michal),  a|^B.  byret,  hvHKa  lulii  fmfl 
att  antapa  det  «=  *barill     Fno.  verpUt.    f»ve.  værpiU   fie  RydqTlst  Sf 
Spr.  t,  III,  2531  ^r  vhl  aan  nol  Ikast  *varpill     Fick  futtar  åel    fno.  ord« 
under  Jiimffirelae    med    mhty.   WUrfel  (W.»  Ilt.  ?9&)    som    uigånprt  ffå 
rolfornn^n  vtrp*.     AU  fno.  dft  icke  l^ii'^pirpilt,  siisom  I  d©  ofvan  anrOrd 
orden,    skiiUi«  kunna    forsvaras  under  hsnvlaning   till  fno.  druåiU,  dnttiil 
(Jfr  ofvnn  8.  13),    Trolieasl  aro  dock  det  nordiska  och  doi  mbty.  ordet  i 
hvtrandra  oberoende  bildningar,  det  férrn  urgflnget  frftn  fno.»  fsve.  snbi^ 
varp,  del  senure  af  fhly.  wurf  (I  fhty.  flna  aften  tporfil,    $€$iera.    Graf 
I,  1043).  —  Den  ofvnn  nppvlsade  Inverkjin  af  t  i  snfrtxel  -ti  I  fno.  hån- 
tyder  på  en  myckel  lidlg  ntveckling    af   *•/  ur  -el,    -cd,    åh    elje«l»    tom 
kåndt  ftr»  ell  uf  e,  a  nppkomrnel  t  1  fno.  ej  verkar  omljud  eller  inTerlar 
på  e.     Harmed    må  J^mforjis   snfflxei    -ila    I    fno.,    som    b^r    i-omljod;] 
hynditif  yrmla,  Berdla,  mtf/la   (got.  marilo).     Redan  fiJsta  runaprAkcl  barj 
WkoilOf  Niumla» 


Bidrag  tlll  l&riD  om  i*omIjndet 


277 


niaDspråk  tidlgaøt  id  tråd  i.  FJvilka  dessa  åro,  kunna  vi  bast  se  i 
fbly.  Om  etl  af  dessa  fall,  <3fvergångcn  af  a  tilla(=tf),  hvilket 
biUits  ensetts  som  det  ålsta  fall  aftomljud,  har  hår  f5rut  (s.  254 
n.  2)  bh'fvit  ordadt.  F5r  ett  annat,  hitlills  niistnn  mrhisedt 
elier  orikllgt  uppfaltadt,  ålderdomligt  fall  af  t-omljud,  nåniligen 
6fvergången  afatfllw,  iiiåsle  hår  en  något  ulforligare  redogOreUe 
leiBoas  på  grund  af  åen  stora  betydelse^  detta  fall  eger  såsom 
en  fftrmedlande  lånk  mellan  dfvergåogen  från  e  till  i  framfdr  i 
ach  det  vanhga  s.  k.  t-omljodet '), 

Liksom  bar  fOrut  (se  s,  4)  blifvit  uppvisadt,  att  deo  aldre, 
med  a-omljudeleorio  sammanhåogande  satsen,  aU  i  framfdr  t,  j 
skyddas  från  att  Qfvergå  lilU,  bOr  omvåndas  dårlili,  atti,jfrara» 
kalla  Ofvergång  af  e  till  t*,  så  bor  ock  den  motsvarande  åsjgte% 
all  u  aftj  j  kvarhålleg,  under  det  att  det  frarafora  ofvergårtiMo 
(jfrBlomberg  Bldr.  U  germ.  omlj*  s.  H),  ulbytas  dåremot,  att 
i,  /  framkalla  dfvergång  af  aldre  —  genom  fdrsvagning  af  a  di» 
rekl*)  uppkommet  —  o  till  «.  Ex.  finnas  i  mångd  anf^rda  hos 
Grimm,  Gr.^  I,  84—85.  Med  afseende  på  delta  fall  af  i-om- 
Ijud  —  ly  som  etl  sådant  bår  det  nppenbarligen  belraktas  — 
år  emeliertid  att  mårka^  att  det  samma  i  de  ålsla  fhty.  minnes- 
mårkena  årvida  mer  genomfOrdt  åa  t-omljudetaf  a  till  e.  Några 
|£i  exempel  kunna  visa  delta.  I  Sg,  Vok.,  dår  som  redan  nåmts 
()fr  ofvan  s«  155),  talrika  fall  af  framfor  i  kvarslåendG  a  finnas, 
år  dåremot  t-omljudel  af  a  till  w,  med  tvåone  undanlag  framlorA 


*l  k(  flere  Bkål  maste  dock  undersoknii^gen  uf  i-om Ijadct  af  o  UH  u  blifva 
vida  mer  korlfattad,  an  hvad  det  unim  eå  ofulUtaodlgt  ulreddit  och  for  •- 
omljudeta  hisioria  gå  VJgUga  åranel  forljåiiaL 

')  I  drverena«låmme)se  med  den  nyare  åsigten  omasAsom  rorsvagnlng  afa 
och  deUa  rs  yngre  dfvergång  lill  t  li6r  tmmligen  a  uppfattfts  såsom  den 
gemensamgermaniska  FargvagnlDgeD  af  a  ocb  gotiskans  och  nndra  ger- 
man^pråks  icke  til)  te-serlen  bfirande  u  såsom  en  nyare  utTCckilug  ar 
delta  o,  .  Jfr  Jessen,  Tidskr.  r  PbU..  Aarg.  I,  Hefie  3,  a.  2t8,  Cartlus, 
8pallung  des  A-Laules  s.  20,  Scticrer,  GDS,  8.7,  Bcizeuberger,  A- 
Refhe.  saml  i  Ficka  W.'  III,  3&7  t  —  Jfr.  s.  !-2.  —  Eo  njllgen  fraoi- 
Btåld  ågigt,  au  germaiilakt  o  skulle  uppkommit  ur  ø,  ej  omedelbart  ur  a 
(Se  A.  A  mel  ung,  Bor  ur«prung  der  de\d4tchen  a-roeait  i  Zeitscbr.  f. 
Deytsch.  Aliert.  v.  MuHentioff  uud  Sleitimeyer,  Neue  Polge  B.  VI 
fi.  195  f),  kan  jag  Icke  bUråda. 

Bcttå*  11d«kf>  fof  AJol.  Of  po^diLf.    Ny  rakke«    IL  ^  19 


L.  F.  Lerfler: 


(adj.-åodetseo  *ocht%  och  heriisohin)  fullsiundigt  geoomf5rdt  *),  ofla 
i  fal),  som  fyllkomligt  molsvara  dem,  dår  i  samcna  urkond  a  hr 
bibehållet  framfor  /,  Lex.  såvål  framfGr  enkelt  ri  turi  (jfr  tor; 
se  ock  ofvan  s.  174  n.  3),  urrea  {=  *urja?  Graff  jfr  ogog)^  men 
wan'd  (i  lla.  m.  fl.  werid^  nlity.  IVerd),  mart  (Meer),  åcaric 
{nhly, Scherge) y&om  framfOr  r  +  kons.  Iga-tursitcijtt^reLgétoritlai^ 
^urc  (f-filam)  men  harti  (foo.  herdar)^  vidare  i  Dom.  sing.  af  fem. 
f-5ldmmar,  såsom  utom  pure  i  cunft^  ga  pulch  \^ms  -pulduf  jlr 
Graff,  III,  105),  ilaremol  maht^  craft\  jfr  ock  wbUår  (af  obittf] 
med  chuadilla^  cuning  med  ab-anstinc^  slattc^  mannisc,  Redao 
haraf  kiiooa  vi  draga  den  vigtigaslulsatsea,  att  i-omljudet  af 
o  ti  11  u  I  fhty.  Sir  vida  aldre  ån  t-omljudet  afa  tlll«,  hvil- 
kel  ytterligare  bekråftas  daraf,  alt  i  samlliga  fhly.  spr&kmiooes- 
markcQ  eodasl  vLtersl  få  fall  af  framfGr  t  kvarstående  o  kuona 
uppvisas  ^}  utom  sådana,  som  motsvara  dels  uodaolagsfaUen  fid 
dcD    gemensamgermaQiska    Ofvergåogen    af  e    tii)   i  framfdr  t  *), 


))  Ug    begflfsnar   detta  lillfalle  att  uttata  ett  beklagande  d&raf,  alt  i  de 
aate,  i  många  håoseendep  fdrtråflTliga,  monogranema  ofver  flere  af  dtåli 
fhty.  ipr&ki»)nneBmarkena»  ifisom  Hennings  éfvar  Sanktgallea^TokabaJi- 
ren,  Selters  ofver  benediklinejTegleroa  (i  P.-B.,  Beltr,  B.  I  a,  402— S$ 
itigeotarsyidutidersdknrngegnasål  detu  så  vigliga  fall  afi-omljud  frén  ot 
li  —  liksoni  ej  haller  åt  den  mcitavaranda  orvergån^en  af  e  UU  t  franir6r| 
— ,  ocb  att  iUlr)cka  den  forhoppning,  alt  i  blifvande  gramoialikallaka  J 
arbeloingar  af  I  ex.  andra  fbly.  gloseamlliigar,    an   den   I  SG,  Vok., 
lika  ooiatyrg&ruU  uiidersfjknlug  oiåtte  eguaa  ål  de  n>aanåmda  arterna  af  »^ 
omljad  aom  ål  i-omljudel  af  a  UU  e, 

*)  Sådana    åro    tholit  (prca.  af  elt  Hitoljan;    8—9  årh),    holU,    -int  {UW 
^holjan,  nhty.  bOhlen;  11  —  12  årig«  koU  (uhty.  Hohle;  gi  K,  oc^  OfttJi 
-moi^  (1  g.  i  Pa.,    eljcat   dftr   och  t  Pa.»  gK  K-  ocb  fluL    allUd   mulU  if' 
^iiti}(/an,  *mHljan,  mulen)  m,  Jl. 

*j  Kx. :  a)  fiamrorr:  /om«  (superL ;  Ra..  eljeal  alJtid  yurira.  fitrist^  Jttnénl, 
forme  (gi.  K.,  Pa.,  Ra;  men  furfiikc  gi.  K.,  Pa).  iorrit  (prea.  af  ell  •^w^ 
jan;  11—12  årh)  och  thorri  (en  gang  i  gi.  K.  mol  det  flere  ganger  tt/Tii*  ] 
i  gK  K.  då  val  aom  i  Pa.»  Ra.  etc  ,  forekom  mande  thurri:  Jfr  ock  durfi.  U 
alltid  med  u^  ihurtl  och  duråt,  mask.  i-atamalltid  med  t*  [tn^n  ih^pertiu 
ava,  maak.|»  Ukaså  thuratU  UH  *lhurt^an,  durHeni  daremot  regetr&U  tU^ 
Ud  dorrénl  kå''d4>r*t  (audacia,  gK  K.»  eljeét  altUd  -iunt,  Pa.  och  Qi*-* 
'iwttic,  -turåtida  gL  K,.  Ra*)  m.  ti.;  b)  framfor  A:  ad),  på  -oMl*  {gi.  1^' 
SG.  Vok.,  Rtf.  c^ci)  QbI.),  i  en  del  aubatunUviaka  ••alammar.  aårål  tnuk' 
tom  fem.,  med  på  gemeuaamgerTDanisk  ståodpunkt  af  urspruiigll^t  » 
tippkommct  o  (jfr  barora  ofvaii  s.   171—172),  aftaom  Ictiå  {i  g.  d— fiåjj^ 


Bidrag  Itll  låraii  din  i-omljadet. 


279 


dels  de  ayss  bebandlade  fallen,  då  e  kvarstår  framfOr  ett  ungt, 
af  6  (a)  i  fhty.  oppkomniei  t  ^).  På  del  nyss  aatydda  rårh&ltan- 
del  med  de  feminioa  ^stammame  vHl  jag  sårskildt  fåsla  upp- 
mårksamhet.  Medao  de  med  urspniogligt  a  i  roten  lia  i*omljad 
i  eiog.  blou  I  gen.  och  dat,,  u  ex.  kreftt\  men  stadse  n,,  a. 
kraft^  ha  åter  de  med  yrsprungligare  o  i  roten  ^omljud  af  o  liJl 
u  i  hela  siog.  liksom  plur.  —  med  undanlag  af  de  få  falleo  af 
kvarstående  o  framftir  r  och  Å  i  n.  el.  a.,  hvarom  nyss  nåmts  i  n. 
3,  8.  278  — ,  L  ex,  n.,  a.  sg,  buriy  g*,  d.  hurtig  burg  (former 
efter  i-dek[.  ailmånna;  se  GrafT  III,  179),  dult^  durft^  hnuz^ 
kurlf  aculd  (jfr  pret.  scoUa)^  wurt  (foo.  Urdr)^  lourst.  Denna 
olikhet  synes  båovisa  dårpå,  alt  u  i  hurtig  burt  uppkommit  af  o 
^^p&  en  lid,  då  det  annu  betle  I  n.  *borti[8]j  a*  *bor(ij  medan  daremot 
^^  hrefti  maste  uppkommit  af  *krafti  på  en  tid,  då  o.  a.  redan 
helle  krafi  (for  aldre  ^'krafiis^  *kraft{\,  Oenna  uppfaltning  be- 
kråftas  af  f6rhållandet  i  de  mask.  i-stammarne.  Medan  nåm* 
ligen  de  med  a  i  roten  heil  och  bållel  sakna  omljud  i  sing., 
ha  daremot  de  med  lildre  o  lill  rotvokal  i  sing,  såvål  som  i  plur. 
genomgående  i-omljnd  af  o  tilt  u  —  utom  i  lånorden  chorp,  polz 
-,  Lex.  wurrn  (jfr  wormo}^  dur8i(e}  i  plur,  men  val hilliOrande), 
vurt^  spurt  (dessa  bådafOras  till  mask.  t-slammar  hos  G  ri  mm,  Gr,^ 
Nener  Abdr.  I,  528),  vuhs  (ora  luhs  se  s.  278  n.  3),  tusL    Detta 


cyesl  hth9^  jfr  ock  Uthéhk),  9oht  (2  ggr  i  en  Snnktgallcn-ijrkund  trfin  9tde 
&rh.,  eljest  suhl,  tu/ttU/ir),  fioht  (1  g.  L  %l  K.,  ejjefit  fiuhi,  -tcu  9oht  (1  g. 
I  gK  K,,  eijeal  dår  och  annanalådes  ztifu^  43),  vidore  dohtt,  trohtin  ofla 
)åiiite  iriihtin,  m,  fl. ;  c)  fromfdr*-|- ko  tjsr  holdi  ji'imle  huldt,  holdnm.ti, 
—  Jag  filsier  surekllcj  uppmårk«amhci  på,  liufusom  dcssa  fall  — 
hvilka  for  ofrigt  «tarkt  bekråfta  riktighettsii  af  min  1  Jet  fdregående  fram- 
stalda  uppfatLning,  nit  e  I  liknande  lågen  genom  oumda  konsonanters 
In^erkan  hind  rats  från  atl  afvergå  lill  i  trots  det  ff^ljande  i  —  lemna  på 
germanisk  bo  tie n  ett  krafll|;t  Bl6d  for  Aslglen  om  germanlikt  o  så* 
«om  aldre  an,  ej  llll  u-serien  horaade,  u,  hvilken  Asigt  hittila  oåstan 
blolt  bliff  II  stodd  af  nnalogin  med  c-»,  och  af  Jåmfarelie  med  andra  tn- 
doeuropåUka  »prak  (se  de  9.  277  o.  2  åberopade  førf.  och  arbetena) 
Det  år  Diimligen,  9om  man  lått  flnner,  aUdeloa  omojllgt  —  redan  »f  kro- 
nelog iska  Bkål  —  att  i  de  anforda  ex.  uppfatta  u  aåiom  det  aldre  och  o 
flåsom  del  yngre  IJudet. 
^)  Ex.  Ao^M*.  hoMr,  aeutrala  pi uralf ormer,  pockUi  och  puchiii,  kobatifi  m,  d. 


19* 


280 


L.  Fr  Lefflerr 


synes  ock  håovisa  på  en  tidj    då    t.  ex.    af   wurm  oom,    beUe_ 
*wurmi[s]^  ack.  ^wurmi  af  aldre  ^wormis  (got*  vaumu)^  *ii 
jfr  fdrhållandet  i  fDo.,  hvaram  nedan. 

Åfven  i  dfrlga  germanspråk  fioaes  detla  i*-omljud  af  o  lill  i^' 
I  fs.  (Héljand)  och  fofra.  ar  det  afven  tullslåndigl  genomfOrd^ 
med  uadaolag  af  oågra  få  fatl,  dår  r  kvarstår  framfår  r^  h  ocl 
^  <f  koDs.*).  I  fg.  visar  det  sig  darigenom,  liksoni  i  fhty.,  ¥ara 
aldre  ån  t-omljudet  af  a  \\\\  e^  som  i  fs.  ej  år  fulikomligtgenon]* 
f5rdt  åfvea  i  aodra  fall  an  framfor  r  och  h  (se  ex.  hos  Beyoe, 
As.-Anfr.  Gr  s.  10),  I  båda  de  namda  språken  afgifver  fOr- 
hållaodet  bos  f-stammame  ^|  åfvealedes  samma  viltaesbOrd  som 


»)  Sådacii  iiro  I  fa,  droktin  (alllid  i  Réi.  odi  P.  S.  C^mMhmie druktin  (t  ft. 
A«;  »Segen  U*  har  drohtin],  rnen  I  Hél.  filllJd  med  ti^  dftthtin$,  druU'[i\ 
iimmaDaO,  vid»re  \  ioAjtnR.  gi.;  i-8tain?>,  kom%  (fL  g.)  Jåmlc  kumi  {I  g. 
Cott!),  andwordi  (Mon)  men  -wurdi  (Cotl.),  -w^^rdjant  gi-dortd  (prtl. 
koDj.);  I  andra  fall  QDiia  vi  Blttid  u,  tåsom  uLi  buri  \%y,  fem.«  jfr  Aoro 
8V.  m.),  hurida  (pret  tlll  *'hurjan),  hwréUinja,  fitri  (mea  /or,  /oro), , 
ru^a,  Aumtti  (preL  III  I  Vtumjani  jfr  /*om),  *thurstjan,  -ida,  samt  I 
«lammar  (se  n,  2).  Framfor  f+  koiia.  kvarstår  o  I  skoldi  (prel.  konj^ 
jfr  i2orfii;  fhty.  har  Ukaså  med  o  bar:  «(?o2a\  gt-toriti);  men  u  återntme 
t  fuUjan,  giddbf  (men  ullUii  ^/oM),  huldi  (alllid  Ao^j  samt  i-atammtr^ 
Det  i  tWerdener  Hebereglsl«r*  fore  kom  man  de  solig  ar  ett  ex.  från  de 
mindre  fs.  språkm]niiesiiiarken»  pA  kvarslåefide  o  frajnfdr  enlell  I  (t  Bét. 
då  rem  o  t  htdijan,  gttdina], 

El,  på  kvarståeiide  o  i  fufra,  kro:  forhtida  (prel.  lill  *forh^an),  (Aomsr.  plor. 
nir.  tlil  horn,  acorginøa  men  ♦^curgyan,  -^o];  ei.  på  5rvergångeii  lill  « 
dåremottaldkai  skiom -btdgi,fuUida,  druhtinfdru/tinj,  Uturritha,  {h%iln^\ 
m.  n.  (jfrCoafjn,  Oiidndl.  ?s.  a.  5D).  J 

*)    Så  har  Tb.  af  mask.  i^slaaimar  wurm  o.  sg.  (pi.  *t),  fAuf«<  (n.,  ack.;  Istr.  " 
ihurttu  for  lAttrjij'w?),  [men    iofu,  så  framl   hår,  llksom  I  fhtj.,  i-stamj; 
dåremot  studse  utati  omljud  J  n.,  ack.,  Ja  Uela  sg.  gatt;  llkaså  af  fem.  i-atam- 
mar:  burdi\*,  ack.  ^g.fburg  n.,  a.]  bit  dfvergånget  från  koni.  deUln ;  Jfr  dat. 
burg  (kons.-)  jåmie  Åuf^' (i-stam ;  se  hårom  Paul  i  Germania,   B«  XIX. 
«,    226),     urspruugligea    *borg     men     *burgi;     plnr.    burgi    o.   t,  f.l 
fiiAf,  o.»   drtiAf-  (1   aammansåltnlngar),    irurcj,    n,  (fno.  27rtfr)p    tonrtf,  o^J 
(sB  fao,  urdf),  «mr£,  o.,  tafit,  n.,  aouil,  n.«    samt  de    blott  1  g.  el.  d«  sg*  j 
eller  1  pi.  forekommande  -thidd,   thnrfi^   wurht^   ^  att  Jåmfora  med  t- 
atammar  med  a  i  roten  såsom  otmI,    n.  sg.,  kraft,    n.,   n.  (af ven  maitfi 
/arcl,  n.,  a.,  moAi,  n.,  a.,  ^'-røo^  u.«  hvltka  I  dessa  kasQs  aldrig  ha  i* 
omljtid.  Ja   alandom  sakna  det  I  pi  ur,  (U  ex.  fardéo,  g.  pK  i  Mon.,  d*r 


Bidrag  Ull  låran  om  i-omljudet. 


281 


1  My,  om  det  tidtgare  JatrådaDdet  aft^omljudet  afatill 
u  ån  af  a  till  e.  I  ags.  och  foo«  år  det  icke  så  låU,  som  i 
de  tre  ou  aofOrda  språken,  att  uppspåra  deUa  amijitd.  Oårhar 
Qåmiigen,  liksom  senare  i  mhly.j  di4  af  o  genora  t-omljud  Dpp- 
komna«  undergått  oyU  t-omljud  till  ^,  Del  ar  icke  blott 
jåmf5relfieD  med  5fdga  germanspråk,  som  gør  delta  aotagande 
sannolikt,  utan  det  kan  afveti  ioom  de  sårskilda  språken  bevisas. 
Att  i  ags.  icke  c  djrekt  blifvit  y  g(^re^  redao  daraf  troligt,  atti- 
omljudet  af  å  icke  år  i/y  utati  ^,  meclan  dåremoi  y  år  omljud  af 
U.  Vidare  Onoas  i  ags.  några  fall,  då  meltanstadjet  u  kvarslår, 
såsom  suht  (af  soht,  fem.  t-stam)  tår  det  våQlade  sy  hl  %  wurd 
jåoole  wifrd  (foo.  Urer),  m*  fl*  K  føo.^  liksom  i  ags,,  visar  i- 
oml)adel  af  é^  som' icke  år  ^, ')  otao  æ,  alt  tj  icke  gårna  kan 
vara  omedelbart  t-omljud  af  o%    ulan  alt  ett  aldre  omljud  af  o 


Coltt  har  ferdjo,  mahH,  nck.  pl.»  mahijun,  dat.  pi  ur,,  trahni,  n.  pi.).  —> 
Fofra.  har  fdljaride  lillhArniide  i-fltamTiiar  alt  uppvlBU,  alla  med  u  I  alla 
kasus:  maBkuilDenia  ouii  (livarar  gen.  pi.  vtaio  efter  a- stam  ;  ursprungUg 
i-sUm?),  thurst  (hvaraf  dat*  thuritti,  -e),  samlfemlQinerna  burg  (med  flere 
former  efter i-dekl.;  jTr  Goaijn,  tludndi  Pb.  9.  J3),  duH  (ack.  pi.,  åf?ea 
dmri  K3  dyji,  hvarom  ae  CoatjQ«  a.  at.  8.59;  ordet  Tdrea  afCoslJti,  a. 
at  8.  9,  orlkllgt  till  fem.  /d-gtammar;  ursprungligen  iir  våJ  ordet  en  u- 
aUnDf  aom  éfverg&lt  till  i-slomnianie),  Jluht  n.  åg.,  suht  a.  (och  mtfte  g, 
8*)>  'ihidt,  n.  samt  wurt,  hvaraf  dock  btolt  pL  wurit  fina  (åfveo  uuirtt, 
n.  pK,  i  gL  L.  att  jiimfora  med  duiri);  j&nifor  harmed  nftmfnatlv-  och 
ackuaatW former  1  slog.  af  feminina  —  deasa  former  forekomma  ej  hos 
masL  —  i-alAmmar  som  antt  (dock  afven  erui),  eraft,  -Jarth,  -walt  utan 
i-omljud. 

^)  Sleir  ers  anmårkcr  om  detta  ord  :  -aufTallend  Ist  der  mangel  dei  umlautea* 
(P.-B.,  Beltr.  1,  497);  det  forslå  omljudet  friina  Ullu  flnnea.  som  vi  setl, 
men  ej  det  andra  fråo  u  till  y. 

*)  I  Dågra  få  ord  viixlar  dock  æ  med  ett  sållan  forekommande  y,    afiaom 
fyjask,    ^gié-  f6r  figjask,    CRgk-,    ^nnn  \M\.\  fér  ærimi,    ^tkja  for  iM^a, 
h'jli  for  htdi  m,  11.     En  noj^graDiiare  profniog  måafgora,  Uuru  deaaa  fall 
akola  bedummuB.     Till  jumfdretae  må  erlnras  om  Golllanda-lBgena  regel-l 
bondoa  y  afisom  i-om Ij  ud  af  d,  t.  ei.  fypct,    dyma  m.  0. 

*)  I  iammanbang  hårmed  tillåter  jag  mig  atl  påpeka.  att  icke  båller  0  kan 
▼ara  omedelbart  omljud  afoQfr  Wimmer,  Fno.  FormL  |  12).  Alt  I  ifi- 
dana  fall  som  treå,  hnptr  det  garn  la  o  skulle  kvarstått  vid  den  allmånoa 
Afvergången  lilluframfor  i  år  om6jllgt  alt  aotaga,  då  Ingen  sarskitd  ver- 
kande  oraak,  aåsom  vid  h  (jfr  d*  4),  bur  kan  uppvlBaa;  u  kan  icke  båller 
irna  hår  antagaa  ha  bllfvU  #  1  st,  f,  y.     Af   formerna   ##/r   och   kømr 


282 


L.  F.  Lc/ncr: 


iill  u  fOregått^],  Lvarefter  dettn  u  senare  blifvit  ^  Hksom  del  till 


Ttnnea  deo,  enligt  mla  tanke,  riktiga  forklaringen  af  deasa  enstaka  atåeode 
foreteelser  Dessa  maste  alsl.  enligt  hvod  ofvtin  uppvliaUj  ha  lydt  ^åvifr  i 
Hvimr,  hvaraf  enl.  fno.  Ijudlagar  blef  **i(/r,  •l^ifro*''  ^^  nya  infltiJtiT*  j 
formeroa  blervo  sofa,  koma  och  1  pers.  pres.  ind.  ag.  flck  form&o  åof, 
kom;  viUttngpji  mellano  och^i  båjningsformer  af  aamma  ord  M^femd- 
lertid  får  8|jr^kin6tmk(en  alt  for  fråmrnande,  då  y  fcke  Yar  omljad  af  o 
utsfi  af  eo  annan  vokal,  och  atorre  tilUmrrocUe  mellan  de  saromaDboranda 
formenia  flvagabragles  då,  dårigeoom  att  y  glck  ofver  illl  ø  och  aAlunda 
narmadc  sig  den  ej  omljurl  uoderkastade  formen  med  o  och  bårigenooi 
tlck  ett  tycke  af  i-oniljyd  af  o.  På  aamma  eått  glck  det  no  in«d  da 
Aldre  *iroi,  *tru<)ir  —  *«r^dr,  •/mof,  Hnutir  —  ^hnytr  (jfr  fave.  pi*  nyiær, 
nffUær)f  dar  ihdq  genom  omhUdiiing  af  formerna  med  y  tiU  imår,  hnøtf 
gjorde  dem  liksom  mera  nåra  samtnnnhångandet  deo  forrå  med  den  aldre 
farmen  for  fårata  (>erson  sfng.  *tn>å,  den  aeoare  med  sin  singularform 
htiot;  likaom  detta  sista  férbfiller  sig  stod,  Ucér.  Sårdeles  u[ipl>Mnde 
och  for  deona  min  fijrklartng  talande  aro  pluralformerna  af  tunr,  §<mir. 
Den  forrå  formen  af  ordet  &r,  som  kaitdt,  den  ursprongligasto  [v  in] 
ocb  likaså  pluralis  åt/nir^  aom  ockaA  år  alst  ocballmdnuasti  handakrifter 
Då  emell^rtid  aing«  §unr  glck  ofver  till  sonr  —  genom  den  i  fno«  aft  all- 
månna  éfvergången  af  urapruiigligt u  till  o\  jfr  dropi^  Ick,  lo/alv'vdfup, 
luk,  lub  —  ombildadcs  pluralla  llll  åønir.  dat.  ilng.  till  aønt.  Ånnu  en 
aQbetaotivform  ar  har  af  Tigt  ocli  fntresae,  Dåmtigen  pluralformen  øtnH 
jåmte  yzn  till  oxi,  uxi;  hår  vUar  sig  samma  forklaring  UllåmpHg.  som  ' 
1  allo  de  foregårnde  fallen /hvarvld  blott  år  att  mårka,  att  øam  måate  ha 
uppkommjl,  medan  siogularformen  annu  allmant  var  den  åldr«  oxi 
(också  flos  øxn  \  de  allra  ålata  bandakrj.  Från  svaga  verb  kunoa  ock 
flere  hltboraode  och  på  samma  aått  forklarllga  dubbelformer  med  «  oeb 
^  anforaSp  sh&orapøldaf  ftørda  ikmie pylda,  fyréa,  de  forrå  tlllnårmniDgar 
tul  Inf.  pola,  pora,  pres,  polh  pori,  vidare  mpjida  (jåmte  mynda)  till  det  ! 
aldre  monu,  mon  (om  hvilka  former  med  ose  C t e a s b y  oeb  Vigfusiou, 
lEO.  a.  439).  —  Det  kr  icko  utan  aln  betydehe,  alt  aålunda  alla  deiii 
fall,  då  #  forekommer  afisom  fdrmodadt  t-omljud  afo^  åro  »ådans^  dÅr  •- 
omlludet  siftr  I  b6Jningsformer  af  ord,  som  i  andra  boj  o  Inga  former 
hafva  ulan  omljud  o,  men  att  dåremot  ett  aådaDl  ø  —  aå  vidt  jag  vel  -> 
aldrig  intrader  i  at  f.  y,  dår  detta  står  I  afled  nlngsformer  af  ord  med  ø 
|U  ex.  9t}frma  af  éiørmr,  yråi  af  ard,  yrmla  af  ormr,  hrfrningr  af  Aonvli 
att  vidare  dette  ø  i  uåstan  alla  sådana  fall,  dår  del  kan  Intrådi, 
ockaå  flnnea  fit  minslone  som  dubbelform  till  y  (af  de  tre  verbeo 
tk^lla^  åkorta,  tolla  finnes,  enL  Wien  mer,  endast  i-omljudsformer  med 
y).  Qessa  forh&llanden  aynaa  mig  kraftigt  st>rka  den  forkUriogen,  att 
det  varlt  ett  bebof  atl  atarkare  uUrycka  aammaohorighetfu  mellan  b6)- 
ningsformerna  af  ett  och  aamma  ord,  som  franikallat  •  af  ett  &ldreyiå* 
aom  lilUi&rmning  till  o. 
^)  Detta  tiade  Icke  åouu  Intrådt  vid  ilden  for  guldbornlnskrlftena  allkuaiide» 


Bldrng  ti  ti  Ifiran  nm  t-omljudet. 


283 


ti-serien  liorande  ').  Ja,  i  fno.  flooas  icke  så  få^  vigtiga  mao 
hittild  opåaktade  fall,  då  den  aldre  oniljitdsformen  u  kvarstår,  utan 
aU  hafva  undergålt  de(  nya  omljiidet  till  if,  Detta  ar  t.  ex.  f5r- 
hillaodet  i  elt  anlal  maskulina  i'-slammar,  hvilka  åfven  dårfOr 
åro  af  stort  intresse,  att  de  iemna  ett  afgorancie  bevis  darfor, 
att  åfven  i  foo.  t-amljudel  nf  o  till  u  år  aldre  ån  del  afa  tilU« 
Sådana  åro  burdr^  burr^  munr^  sJcurdr^  stuldr^  buUt^  purdr^  pulr^ 
m,  fl.,  hvilka  håDviea  på  aldre  *buTåir^  *bnrir  o.  s.  v,,  uppkomna 
genom  t-omljud  af  *boråi8  (jfr  goL  baurps^  fem.  t-slam),  *ftorw 
(pot.  baur^  mask.  t-stam,  ags«  bt^rei  o,  s,  v.  ^).  Då  nu  de 
mask.  i-8tammarne  med  a  till  rotvok;il  ej  ha  i-omljud  (ex.  ataérj 
'skQpr\y  år  det  uppenbart,  att  omljodet  af  o  till  u  maste  in  trådt 
tidigare  ån  omljudet  afa  till«,  liksom  det  åfven  af  det  bnstande 
omljiidet    i  orden  med  a  tilt  rolvokal  år  forklarligt,    alt   i    dem 

I  med  o  till  aldre  rotvokal  icke  det  nya  omljudet  af  u  till  y  in- 
r  såiom  dennas  koliingaR  vtsar.  —  Ett  enda  slag  af  undant&g  ånnei 
I  från  åen  genom  i-omljud  verkade  allmanna  ofvergingco  från  o  till  u, 
f  namligen  då  o  slår  framfor  h,  i  hvilkel  fall  dei  af  delta  skyddas.  Så 
blef  af  Tonesteocns  dohtriR  aldrig  "^duhtrlR,  Ly  det  skalle  då  aenare  fålt 
formen  *d^tr,  utan  detta  dohtriB  bibebAll  sig,  till  deaa  A  foll  bort,  då  del  blaf 
b  ^dåiirir,  hvaraf  sedan  dartr,  Likaså  drftttin  at  ^drohtin,  i  btilket  ord 
I  man  f5r  ofrlgt  alulle  van  tal  æ  i  fno.,  dfi  i  måate  anses  som  gemaneam- 
I  germHDiskt  fdroAli-na-);  bit  bora  ock  rukoas  de  femln.  i-nonimarne  «6« 
«=  *sohH'  lom  e^i  se  s.  172  n.  6)  och  drétt  =  *drohH,  1  hvilka  man 
skulle  vantat  i-omljud  Rfollllutjfr  ofvnn  s*  284  om  Aurd,  m  fl.).  —  Denna 
iDverkao  af  A,  jåmr&rd  med  r:s  bristande  rdrméga  alt  kvarhfilla  ett  o 
framfi5r  t  1  fno,  (se  ex.  i  forrå  DotenEip  år  synnerligeD  vigtig  och  Inlres* 
sant  såsom  rullslundigl  bekråflandc  den  ofvan  (s.  12)  rramstalda  nppfatt- 
ntngen,  atl  «  i  sådana  faU  som  frétt^  frétta  af  A  skyddats  från  Inverkan 
af  t,  medan  ditremot  s  icke  ekyddas  af  r  i  fno.  Hår  råder  således  en 
fulhitåndig  ofverensslåmmelse  vid  behuodllogen  af  e  oeb  o  i  fno. 
*)  Wlromera  anmårknlng*  atl  -der  y  —  slår  som  »*omljnd  af  o  — 
bar  rotsiafveUen  arsp  rungllgen«  —  Ispårradt  nf  mig} — •haftu«, 
som  sedan  ofvergått  lill  o  (Fno.  PormL  s.  23),  år  icke  riktlg  ocb  synes 
endast  genom  ett  forbiseende  hafva  tillkommil;  Wimmcr  utgår  Ju. 
tiksom  Jag,  från  alt  till  a-serien  borande  o  år  aldre  an  u,  men  b^nvisar 
åndock  (Fno.  Forml  s.  IV)  vid  elt  q%.  som  pom-pymir  {nar^  ae  Flck 
W.*ltl,  131)  Ull  iiyssnåmdannmårknint!  (ett  fno,  *^um  haraldrig  funnlls!), 
S)  Sådana  ord^  som  konr,  hoatr  med  o  åro  svårligeu  ursprungliga  i-slam- 
mar,  lika  lUel  som  feW  med  0. 


284 


LTM 


irådl '}.  I  feminina  t-alammar  år  fdrbStlaDdet  eoahant^a  ^),  oSm- 
ligco  i  hurå  af  *hurå%(»)  —  ^horåta  [goL  haurdsj  fhly.  Atir^,  pL 
hurtty  jfr  ofvan  s*  279;  delta  samt  Urår  åro  de  enda  af  hitho- 
rande  »-slammar,  som  åro  upptagna  ho8  Wimmer  g  48|, 
uri^)  af  *ortis  [pi,  t/r/iV,   isl.  Horn,    bokeDj    lED.;    jfr  fave.  yrt, 


^)  AnmårknlngdTårdt   år,   alt  dåremot  fsve.  stundom  h&r  ffitt   detim  omljod 
afu  tlll^;  aå  beter  det  dår  p^iter,  senAte  p'årtter,  lltorBtm'  (vål  med  o  fofj 
S  «ora  i  iroi,   6or<  for  hrbt,    hromt  for  drom«  m-  fl.),    nysTc,  forjf  mot*  ^ 
Bvarande  ftily.  dur»U  t%*  ilmrait  ags.  pi/rH  (meo  fiio.  por»tif\    $&  år  Tao« 
/lincir  Tål  i  den  vanllga  hse.  funder,  men  i  GottK  L  med  i-omtjud  afn 
tl]l  y  fyndr,  hvarmed  må  jåniråras  några  markliga,  hi ttlU,  som  d«lvill  aynu, 
ej    ratt    foralådda  Qfr   hvad  Hydqvlst^    S  ve.    Spr.  L,  II,  51,    yilrar  om 
§Ugr;  se  ock  a.  at,  (V,  1&)  fall  af  i-omljad  afa  lille  i  mask.  »'itu  mmar« 
åfven  forekommande  I  Gottl  L,,  nåmltgeo  d^gr,   §Uspr,    *åkiepr  Ijfr  fhtj. 
élae,  pL  dci^t,  §tai  pL  9Uti,  fa.  *#ie^,  n.  pL)  —  [atti-omljudet  afa  till  il 
varU  starkt  ulveckladl  i  GoltL  L,  visa  åfven  andra  former,    s&fiom  %^\] 
Ugi,  Kspi,  ^empt,  herpr,  elift  m,  H. ;  Jfr  R^dqist,  IV,  16]  —  ;    m^jllge^J 
år  åfveu  YGL:a  pyrskr  så  att  férklara^  ehuru  foo.  h^r  por»kr,  nysv.  fofiåi«! 
1  fave*  sulter  står  i'iter  u  kvat.    Flere  af  de  ofvan  anforda  fno.  mask.  åro  l" 
five.  fem.  (se  nåsta.  not). 

')  I  fsve.  ur  daremot  férbållandet  nnmårkningsvårdt  olika,  i  det  ati  hir 
åfven  »-omljudet  affdlll^  in  trådt;  så  beter  det  I  fsve.  yrt  luyive. 
jkl)i  vidare  %r^  (nysve,  borå  ;  det  fave.  ordet  år  bosHydqvlst,  St,  Spr 
L.  11,  74—5,  oriktigt  sammanidrdt  med  ett  helt  nnnat  byrf,  det  fno. 
byrår,  hyråi^  fem.  ja-atftoi,  nysve.  h'érdaS^  '^rp  (oysvc.  aJtonJI.  Miytd 
(oyave.  ii'old),  myli  i\,$iflt  (Jfr  rigs.  ni}yU)^  hvllka  alla  motsvarn  fno.  mi 
akuHna  i-stammar.  vidare /^m2  Qfr  n,  2),  hyld  (nysve.  Wdi  foo.  um 
annan  blldning  hddÅ^  av.  m },  hyld  el.  hUd  (nysve.  hUd);  dabbei« 
form  har  ikvXd  (Rydqv.  II,  97)  och  ikyld  (Rydqv.  ti,  243,  nyfv 
åfven  dubbelformer  ahiid  och  (ii/-)  akyld),  Egel  nog  bar  dåremot  fsvitl 
porfi  fdr  det  våntadc  pyrft  {e\.  purfil  —  Med  denaa  kraftigare  inverkiO ' 
af  t-omijudet  i  i-stammar  i  fave.  åo  i  fno.  må  jåmforas,  atl  five.  bloit 
har  bon,  æUj  ej  former  utan  omijud  som  de  fno.  b6n,  dit,  —  Jag  Ua 
icke  underlåta  att  hår  fåsta  sårskild  uppmårkÅamhet  på  den  roårkll«a 
ofverensdtåmmelsen  mellan  fave.  och  got.  samt  de  tysKa  germanspråken 
tlll  skillnuri  från  fno.  i  fråga  om  genua  af  en  af  de  anforda  i-atamtsirae, 
nårollgen  fsve.  byrp,  som  ar  fem.  likaom  got-ja-fraur^i.  fbty.  buri,  f»,^- 
burt,  ITrl,  berd  {berilie),  ags.  -byrd,  medan  fno.  burår  år  mask.  [Ryd* 
qvjst  nppger  Sv.  Spr,  \t  74,  att  i  fno.  i  betydeUen  bord  férekommer 
•  undantiigsvis  fem.  fryrd-;  C  leas  by  och  Vlgfuason  veta  Intel  bårois; 
hur  forhålltii  sig  bårmed?];  Jfr  ock  fsve«  åJeyré  fem,  Uksom  fhty.  teufi^ 
men    fno.  tkurår  mask. 

*)  Ordet  ar  I  deona  form  ét  minstone  med  all  såkerhet  Inhemskt  och  lekt 
låoadt  från  tyskan  (fs.  wurU  fhty.  ymr&\,  såsom  Cleaaby  och  Vi|fui- ' 
son   hålla  fdre.    Enligt  dem  forekommer  det  jti  i  deona  form  urt  'åUo 


Bidrag  till  låran  øm  i^oniljudet 


28& 


got.  aurti'  i  sammaosåtlQingar;  jfr  ofVan  s,  193  n.  0],  ur&  af 
*ordis  (eller  *woråt8?  jfr  fs*  wurd,  f,,  Boden;  pi,  uråir  i  Snorra- 
Eddao,  I  ED),  Urdr  af  ^woråis  (jfr  fhty.  wwrf,  fs,  lourd^  ags.  wtird 
och  m/rd)y  men  jcke  i  dem  med  h  efter  a:  sétt^  drått  (jfr  n,  O 
s,  283);  två  tuiboraDde  ord  ha  både  u  och  ^,  mmWgtn  skuld  Qf^\i 
skt^ld  (pL  -ir;  jfr  det  fbly.  ordet,  sora  år  i-8tam|,  purfi  och 
pyrfi  (pL  -tV  fiåkerligen,  ehurti  i  lED.  Doni.  och  ack,  pi.  ej  upp- 
tagoa),  med  hvilka  de  bekanta  a%  bcen^  kvcsHj  sæU  med  sina 
dubbelformer  uhin  oraljud  må  jåmfOras;  och  etl  har  sluDdigt  ^: 
l^ai  (val  I-slam?  jfr  fhly.,  fs.  lust,  pL  lust%  men  goU  lustus '^  jfr 

fmfiå  o  losii}.  ^  Ett  annal  vtgtfgt  och  alldeles  otvelydigt  fall,  då 
o.  omljiidsformen  u  kvarstår,  floner  jag  uti  pret.  och  part.  prel. 
svaga  verb  med  y  lill  vokal  i  inflnitiven  (de  hos  Wimmer 
Fno.  FormL  g  116  upptagna,  hvarvid  från  hårvarande  belraklelse 
Daturligtvis  de  bdra  undantagas,  som  hafva  ursprungUgt  i4,  såsom 
fi^tja^  ?yA*;a),  såluada  i  htdda  och  huliår^  huldr  lill  hylja  m,  fl. 

fursprungligl  *holjan  —  *hoUda  bief  huljan  —  hulida  (Hksom 
^sheljan  —  ^shelida  blef  skiljan  —  sJcilida^  jfr  oTvan  s.  256 
n.  2),  och  af  delta  seoara  hulda  liksom  af  *ialida  blef  talda,  x 
båda  fallen  utan  ioverkan  af  det  bortfalfande  t.  Då  detta  i  dår- 
croot  inverkat  på  o  i  *haU'da^  så  finner  man  åfven  hår  eU  kraftigt 
bevis  f6r  att  t-omljodet  af  o  lill  u  i  fno.  år  uldre  ån  det  af  a 
tut  e, —     Ett  eostaka  fall  af  bevaradtti,  som  genom  i-omljud  af 

0  uppkommit,  finner  jag  vidare  i  genitiv- och  daUvformemac^E^ra, 
durum  tltl  den  femioina  nom.  pi  d^rr  (jfr  Wimmer,  Fno. 
FormL  g  58,  d,  knm.]»  Ordet  år  en  ti-slam  och  har  således 
i  plur.  ålst  hetat*rforiW(n.),  *doruns  (a.),  ^donim  {å,)^*dorivå  (g.; 
om  o  i  roten  se  s.  174  o.  3|,  hvaraf  i  nom.  blef  genom  inverkan  af 

1  *durir  och  i  ack.  likaså  vid  dess  sammanfallande  med  nom., 
af   gen.    likaså    genom    tidigt   t-omljud    af   a:  *duriva  och  se- 


iDOld  writerai  (Lex.  i  UL  Hom.  boken),  och  den  mot  foo.  uH  regelbundet 
flvaraDde  fave.  formea  yrt  (jfr  s.  284  n.  2)  talsr  ock  for  det  Intiemska 
urspranget.  Huru  duremot  formco  jxiri  i  Tdo.  bor  upprattafl,  skall  Jag 
hftr  Jåta  vara  osagdt  (mdjhgen  kan  sTenska  manarters  J arker  for  Erker, 
Erik,  j  am  foras  . 


286 


L.  F.  Leffler: 


dan  genom  aoatogi  med  a  stam rn arne  dura,  och  i  dal.  iDtraogdc 
s&  li  fråo  de  tre  andra  kasus.  Af  *durir  blef  sedao  genom 
nyU  omljud  —  hvilket  Daturligtvis  icke  kuode  trutTa  dura^  du- 
mm^)  —  *dt/rirj  dyrr,  Andrn  hilhorande  fall  i  fno.  åro  n»^}- 
ligen  ^«W;ifi  (horande  \iU  goU^  gull\  jfr  fsve.  och  oysve.^Uen«, 
fhty.  guldin  [nytit}.  giUden  jamte  golden]^  fs.  gtddin,  ffri.  gtldm 
af  "guldin^  ags, gylden  =  "gyldin^  gol.  gulpeins)  ')  ocb  ^wrr  (af  staoi 
porsJQ'^)]  jfr  Ihl^.  ^om,  rffim  [se  s.  278  n,  3],  ags.  ^yrr,  i 
gol.  paurau-  och  paursja-^  i  sen  fsve,  ^trr  («=  pyrr)^  porr^ 
och  J5arr,  såkerl  f5r  jiarr  (jfr  s.  284  n.  1  och  oedaa  o.  1] 
hvarafnysve*  torr  [men  da.  tBr]\,  — 

Det  återslår  att  UUse,  huru  vida  delta  omljud  af  o  Ull 
rfijer  sig  i  OTrL  Uår  har^  liksom  i  ags.,  fno.,  redan  i  ålsU 
skriftliga  minnesmarken  ett  nyil  omljud  inlrådt.  Så  b5r  nåmi 
lig  en  dt^t  6  t^elraktas,  som  allmåtil  uppfattas  som  t-om)jud 
(?.  Delta  hr  rålteligeD  t-omljud  af  u,  h%ilket  redan  dåraf  gOres  tfo* 
tigt,  alt  urspruDgligl  u  i  ITrL  blir  e  genom  i*omljud  ^),  t.  ex,  kei 
=sr  Villet  (i-8lam;  jfr  ts,  hugi\  ags.  hyge^  fno*  hugr,  pL  tV;  om 
u  som  urspningligl  se  Fick,  W."  Uf,  11)^  JUUa  =»»  fno.  Hytja)^ 
heat  (fem.  t  slam^  jfr  fhly.,  fs,  kuBi^  age.  cyat)^  kesaa  (fs.  kuiå- 
jan^  fhty.  kussan^  fno.  kyssa  [men  med  ofverg&ng  lill  o:  AscMtji 


^)  FormerDS  dyra,  dyrum  åro  nyare  aoalogtblldoingar;  jfr  W  immer.  a.  tt 
—  Det  1  favG.  r^relommande  dorom,  lom  om?åx1ar  med  dårom  %  ei» 
VGL.,  dor  båda  formerna  fiooas),  år  val  svårltgen  deu  aldre  formea*  xiU 
att  forklBfa  (genom  inflyteUe  af  r  på  o?  jfr  -ar-  ar  «(vy^  a,  7    n.   h   lik- 
som thOT$terf  porr. 

*)  Med    afseende  p&  det  Telandc  omljudet  af  u  UH  y  i  foo,  Jfr  s.  283  lU  * 
om  dréttin.    Ursprungllgi  -Sn»  -in  kan  t&)  1  fno.  i  vUsa  foll  tidigt  hj  fdr^^ 
Tåxlals  med  det  uf  -an  nppKomna  -en.  -in  och  L&rlgenom  rdrlomdt  om- 
IJudskrafLcn, 

■)  Jfr  fno.  ftrirr  (»O  ofvaa  a.  7),  aom  jag  nu  forklarar  af  ^heørTja'  ^åsirrjor. 

*)  Hår  hnr  således  fsve.  åfven  det  nyare  omljudet  af  u  tUl  ^  i  olikhei  mtd 
foo.i  hksoro  i  de  s,  287  n    1.2  alhandlade  fallen. 

*)  Detta  egcndoiTjUga  il'rL  om  I]  ud  af  u,    stridande    mol  alla  éfriga  germaii- 
^prftks,  a<jm  år  y,  bor  viil  forkturua  ddrigenom,  att  u  antages  t  fTri,  hafv&j 
fått    ett   aonal    uUal  dn  dot  vanliga  germantaka.     Uå  hånda  hade  ffH. 
fått  en  dragning  At  o  —  ungefar  som  det  nyavenaki  korla  t«-Uiid«t  i  uff^ 
— ,  bvarlfråo  ofvergångeo  till  e  var  laitare. 


tildrag  lill  Jårnn  om  t-omljudet. 


287 


ags.  kysaan;  om  u  se  Fickj  W.**  Ilf,  48),  nette  (sfara  nutja-  i 
fno.  adj»  nt/tr^  fhly,  nuzsse)  m.  fl,  Af  det  aldre  oniljudelo-««fin- 
nas  i  ffri,  endasl  oågra  få  direkla  spår  i  former  med  kvarstående 
II,  såsom  fluchtich  jåmte  flechtich  M  (all tid  Jlecht),  durichy  hulde 
jfimte  helde  (det  sen«re  i  Ruslring-,  det  fdrra  i  Westerlauwerska 
orkuoder;  jfr  fs.  huldt). 
^P  Sedan  vi  nu  t  alU  de  yngre  germaDspråken  ^|  funoil  delta 
^mljud  af  o  lill  u,  ocb  i  Jhty.,  fs.,  fnfra.  och  fno*  funnit  sakra  bevis 
f6r,  alt  del  samma  Intrådt  f5re  t-omljudet  af  a  i\\\  «,  hafva  vi 
all  råll  atl  antaga,  att  detla  senare  varit  furhållandel  åfven  i 
øgs*  och  Gfri.,  och  alt  sålimda  i-omljudets  hlstoriska  iilveckliag  i 
dessa  au  auglfna  fall  varil  den  Baroma  i  alla  germanspråk. 

DeUa  Bå  ytterst  lidigl  i  de  sarskilda  germanspråkeo  ulveck- 
lade  i'^omljud  af  o  lill  u  kan  ou  med  all  sannolikhet  såUas  i  kro- 
oologiskt  samband  med  de  åtsta  af  de  innm  de  sarskilda  ger- 
mans^pråken  skeende  ofvergångarne  från  e  lill  t,  hvilka  liksom 
fortsatle  den  gemensamgermaniska  lagen  hårom.  Mae  kan  då 
icke  undgå  all  Onna,  att  båda  dessa  ljud5fvergångar  aro  med 
bvarandra  ytlersl  nara  beslaglade^  ja  så  nåra,  atl  de  b6ra  upp- 
fallas  som  underarter  af  samma  Ijudlag  om  inverkan  af  t,  ;  på 
fdregående  vokal.  Den  senare  ofvergången  från  o  till  u  har, 
såsom  fuilt  analog  med  6fvergåogen  från  a  lill  e^  bllfvit  fattad 
som  en  art  af  i-omljud,  och  det  år  då  all  anledning  aU 
nppfalla  dfvergåogen  af  e  tUl  i'  framffir  t  såsom  en  un- 
derart af  t-omljudet.  Atl  denna  inverkan  på  det  t  så  nåra 
liggande  e  skulle  vara  den  fdrsta  yltringen  af  i-omljudet  år  ju 
helt  naturligt. 


Framfor/i  flnues  afvcn  del  alata  Ijodeto  kvBrståenile  j  drochtm,  Dubbel- 
former  med  o  och«  har  man  val  all  se  \  drackt  {=^*drocht  och  dtethL 
f\  ÅfTCD  i  got  skuU«  mon  må  baiidii  kitnna  se  delta  omljuc]  i  alla  siiiluna  TaU 
tom  ktdjon,  huUtm,  hulUir.  i-omJjudet  ar  o  till  u  skuEle  dfi  i  goL  vara 
aldre  an  den  allmånna  Ofvergi^ngeri  från  o  llUu,  i  analogi  med  hvad  jag 
ofvan  antagit  med  harisyn  liU  e  — i  i  got.—  KU  fall,  då  def  framfor  h  I 
VulOlaa  sprak  oakladt  fåljande  i,  i  bevarade  o  MfergfiU  Ull  tt  genom  Id- 
verkaii  af  i  erbjuder  kanske  det  got.  iiamni^t  Ttuctcm\mdnt  (anfdrdt  hos 


388 


L,  F.  LefAer: 


Oenom  att,  såHom  nu  visaU  b5ra  ske,  innefatta  OfVergångeD 
fråneUllt  framrørt  under  t-omljudet  fCree  mao  med  addvåodig- 
het  till  det  anlagiiodet,  att  f-omfjudet  Ugit  sin  b6rjan  re- 
dan  under  tiden  får  den  germ  Qniska  språkenbeten* 
Harigenom  viones  en  naturlig  fdrklaring  5fver  det  eljest  egen- 
domliga  f6rhållandet,  atl  i-omijudet  af  o  till  u,  Ma  tilte  rOjer  sig 
inom  alla  gerroanspråk.  ^)  Øar  nåmligen  i-omljudel  lagit  sio 
b5rjan  under  den  geniensamgermaniska  perioden,  så  år  det  belt 
naturligt,  att  det  sedermera  i  bvart  sårskildt  germanspråk  skall 
vidare  utbreda  sig.  I  annat  fall  bade  man  kunnat  \anla,  atl  del 
i  något  af  a!la  de  sktida  germanspråken  skulle  saknas,  hvilket 
icke  år  rorliållandet*  ^ 

I  roijande  satser  sammaofattar  jag  nu  de  vigtigaste  slat* 
fOljderna  af  hela  den  fdregående  undersOkuingen. 

1)  J-omljndet  —  eller  den  Ijudlag,  enligt  bvilkeD  ettil;) 
ombildar  en  foregående  vokal  til!  stOrre  likhat  med  eig,  —  har 
tagit  sin  b5rjao  under  tiden  fOr  den  germaniska 
språkeriheten  genom  ombildning  af  foregående  < 
till  t  frumfor  i  i  alla  fall,  utom  då  r,  h  eller  /  åtfOljdl 
af  konsonant   stått  nårmast  efter  e. 

3]  l-omljudet    har   sedermera    inom    de   sårskilda   germa 
språken  vidare  utvecklat  sig,  hvilket  inom  alla,  ulooi  got*,  kan 
med  stor  sannolikhel  sagas  bafva  skeit  på  fOfjande  sått: 

a|  det  framforr,  h^  ^+kons.  kvarstående  e  dfvergtck  ofta  till 
t,  dock  i  olika  utstråckning  i  olika  germanspråk,  blotl  i  (oo. 
genomgripande  framfOr  r  o^h  /  +  kons.,  men  också  icke  fram* 
fOr  A  dår;  vidare  inverkade  åfven  ett  af  e  uppkommelt  stundom 
på  foregående  e;  [del  i  desEia  fall  ombildade  e  år  icke  blotl  det 
geraeosamgermaniska,  af  a  fOrsvagade,  utan  ock  del  på  ge- 
mensamgermanisk  standpunkt  genom  ofvergång  från  i  framfOr  f 
ocb  h  uppkomna;] 


^)  i-om1judet  af  a  UU  e  har  Dåmllgen    tckc   ens   Tarlt   rråmmaade  f$r  | 
under    delta    sprfiks    aciiare    utveckKog,    afiiom    mao    flnoer  af  goliil 
flgenDamn    sådanu    som  Egica^    Egilo,    Btnilo  (se  Dleirlcfa,    kunpt, 
Gol.  i.  Z2,  61|,  m.  n,  ise  Beiieoberger,  A-B«lhe  t.  9)1 


Bidrag  Utl  l&ran  om  i-orøljudet 


289 


b)  redan  mycket  tidigt  loom  hvart  germaDBpråk  bOijade  o 
Ofvergå  ttU  t*,  senast  framf^r  r,  A,  i  +  koos.  (ej  framf&r  A  i 
fno,);  [detta  o  år  icke  blotl  det  gemensamgermanisko,  af  a  fOr- 
svagade,  utao  ock  det  på  gem&Dsamgermanisk  slåndpunkt  genom 
6fvergåog  från  u  framfOr  r  och  h  uppkomna;] 

c)  hårefter  bDrjade  a  Gfvergå  till  e  (ii\% 

Den  fortsatta  utvecklingen  af  t-oroljudet  ieom  de  olika  ger- 
manfipråkeo  år  icke  hår  fureinål  fOr  undersokuing. 


I  aammanbang  med  den  fåregående  tindersOknJngen  om 
inverkan  af  i  på  foregående  e  och  såsom  elt  tillagg  lill  den 
samma  gkulle  jag  bar  vilja  påpeka  några  anmårkningsvårda  falfj 
då  t,  j  synas  hafva  inverkat  på  ett  foregående  genom  f-omljiid 
af  a  uppkommet  e  [å]^  så  alt  åfven  delta  uinbildats  til)  i. 

I  fhty.  synas  fdlj^mde  fait  vara  alt  fOrklara  på  delta  salt:  i 
Pa,  finnes  figiri  f6r  fegiri  faf  fagari^  f^gi^i^  hvilka  åfven  fflre- 
komma),  flsL  Onnes  pi-dirpi  f5r  --derpi^  -darpi^  åfvenså  finnes 
inf.  bi'dirbin  af  *^darhjany  pres.  -dtrbit  jåiiite  -derpiij  -darpit 
(se  Graff,  V,  218—220),  i  benedektin-reglerna  forekommer 
minntscun '']  fdr  de  eljest  vanliga  mennisc-y  manniåc-y  i  alieman- 
niska  diplom  Miginoh^i  får  del  eljest  i  ortsnamn  vanliga 
megin-^  magan-^  i  en  håndskrift  af  O Ifrid  niniiz  fér  nmiis  1^=^  nam 
Uf  Belle  Olfr,  II,  443,  jfr  II,  439,  dår  måoga  andra  exempel 
anf^ras  på  i-om)jud,  då  ord  med  i  åro  vidfogade  ord  med  a  i 
roteo^).     i  sådaoa  fall  som  dessa  lorde  man  b5ra  tånka  sig  ut- 


^1  Man  flnaer  altså,  alt  de  korts  vokaJenm  undergitt  t-otnljud  forr  hn  de 
lidgB,  Fysiologlskt  ar  dellu  latt  forklarligt  och  n^lDriJgt  De  vokaler* 
bftJka  baetlgare  ultalsdes«  borde  låltare  kun  Da  roriindros  nn  d^,  vid 
hvilkas  uttalaiide  staDiman  lårigre  och  med  sårskild  ariBtraiigning  drj^jde. 

*}  Hår  bar  sakerligen  mvcrkan  af  foljiinde  *nn-  bidragit  hil  aU  Tramkalla  i\ 

»)  Se  Welnhold,  Åltmannuche  aravinuUik,  Berlia    1863,  g.  24. 

*)  Mi  aften  1  aodra  fall,  aq  då  i  foljer,  det  genom  t-omljnd  af  a  uppkomnn 
é  seaare  ofvergålt  tlll  i  ée  We inhold,  a.  st.  samt  Bair,  Gram.  s«  33. 
Det  ar  i  syniierhetr,  som  har  rrumkallar  i     Mim  aer,  huru  på  elt  aeuaro 


290 


L.  F.  LefDer: 


vecliUogeii  hafvu  galt  fråu  a  lill  H^   Bom   sederinera   genam  yi- 
terligare  ioverkao  ar  t  bjirvit  e  ocb  slulligen  i.  I 

I  Fs.  flonas  åfven  nåirra  bithOraode  fall.  Så  rOrekomma  i 
Cod.  Cott.  af  HiMjaQd  biniihwn  |v.  4867)  fur  det  eljesl  vaDliga 
bendion  (al  bandja'),  hinginna  lar  Acw^Viwa  *);  -åkt^i  olta  for« 
'skepi  (al  skapja-^,  gifriviid  fOr  ytfremtd  (uf  **framJQti)^  vid 
i  ortEoamn :  -btki  f5r  -beki  [bakja-)  och  -åHdi  I6r  -atédi  (jfr  «<ai|  ^ 

Från  de  ripuanske  fruokeroas  8pråk  kunoa  aofuras -£i&t'fi5r 
-J€ii\  wiVt  jåmle  -wieri  af  *mari  (Ueinzel,  NTrGS.  s<  24). 

Fråu  ffri.  kunna  talrika  ex.  aufOras,  s^om  fidiria  jåmle  /t-^ 
deria  {åt  fader f^   hiri  jåmle  kere  (stam  harja-)^    UUmid  af  *«/^ 
'*iiZi-,  /tc/;sia  af  ^legJQf  *logja^  -skipi  for  *'Bkept\  øidza  fdr  *• 


«C3;ct, 


ro.  tt. 


I  ags.  syoas  åtskilliga  lall  b5ra  hllrakoas;  men  som  konsQ 
naDliskt  iuOylande  dar  lorde  hafva  medverkat,    furbigås    de  bi 
8&  mycket  hållre  gom  de  Deslas  forklaring  år  mycket  omlvifiiad 
och  krafver  eo  utfOrlfgare  historisk  undersOkntng. 

På  oordiskl  språkoraråde  Iråffa  vi  flere  hlthOraode,  aom  del 
vjlt  syDus  hitlils  icke  Dårmare  uudersokta^  fall.  Søm  fsve.  bar 
de  lydiigaste  ex»  på  ifrågavaraude  Ijuduiveckling,  må  de  dir 
f6rekonimaude  fallen  forst  «karskå(Ja$.  Jåmte  den  aldre  oeh  mol 
loo.  segja  svarande  formen  smghia  (Goll.  L«  i^a)  har  fsve., 
Ilksom  fda.,  niimligen  afvea  sighia  (aldrig  Gott.  L.).  D^  synes 
utvecklingen  genom  inverkan  af  j  bOra  antages  hafva  varil  fdl- 
j a D  d e : ' sagkja  —  sæghja  —  seghja  —  sighja,  M  o t  d e  t  f n o .  ^øgja  8 va- 
rar  i  fsve,  bloU^i^Ata  (åfven  Goll,  L.  ptgia^  Skånelagen  pighui 
af  etl  aldre  *f)æghia  (jfr  prel.  thagdhe  jåmle  thigdhé^  da.  taug  I 
tag  af  thagde\  jfr  ock  dahka  inf.  taja)\  af  delta  verb  har  nysve 
biott  liga  liksoQi  oyda.  tie^  medan  al  det  foregående  d> 
blolt  har  saga  (och  sdjay  som  på  i7004alet  var  vanligt  afveo  I 


språkftadJum  en  alldeles  molsatl  Ijudlag  luin  ^htn  «ig  ^frilande  moi^ft 
Bom  rålt  på  etl  åtdro  »pråkdtudliiin.    I  si.  t  alt  r  urspniDgligeu  fdrtdn 
e  rramlor  sig,  framkallar  det  aeuare  i  af  e. 

')  Hår  har  n  +  ko  ns.  medverkai  iitt  framkalia  i,    Jfr  nol.  2)  %,  2S9, 

•)  Sp  Hcyne,  As.-aafr.  Gr.  s,  12, 


Bidrag  tlll  IfiTan  om  i-omljudet. 


29  ( 


skriflspråkel),  men  nyda.  sige  %  Vidare  f6rekommer  i  fsve, 
jam  te  tvæggia  åfven  tviggia^  hvars  t  i  nysvenskan  bibehålMt  sig 
i  antingen  af  aldre  antiggja^  hvilken  senare  form  åonu  finnes  i 
Kalmartraklens  folkspråk  (eoL  Rietz);  Gotl.  L.  har  aT  della  ord 
formen  tygta^  som  enligt  kånd  Ijudlag  står  for  tvtgia]  Skåoe-lagen 
h^riwigiæy  twiggiWi  den  skånska  «arvebogW«?^^e,  I  fsve.  Qnnes 
vidare  jåm  le  den  aldre  formen  asækya^  som  forekommer  engang 
i  en  håndskrift  Ikod.  K.)  af  yngre  VGL,,  den  vanligare  formen 
aaikia^  asikkia  (Rydqv,  Sve,  Spr.  L*  II,  221— 2),  hvaraf  g^nom 
sammandragning  åslcja  och  sedtin  i  ny&ve,  enligt  allml^n  regel 
åska  (jfr  dnka  af  ankja  o,  d.  fall);  grundformen  till  <Jefi  senare 
sammansåttningsleden  år  *'ahja^  som  utan  omljud  finnes  beva-* 
radl  i  flnska  lånordet  akkiOy  lapska  akio^  hvaraf  de  nordUga 
svenska  munarternas  form  akkja  utan  i-omljud  synes  vara  ett 
nyll  lån,  då  den  sveoska  formen  bort  blif>ra  dkja  molsvarande 
det  i  fno.  fOrekommunde  ehja.  —  På  nu  angifvetsåtl  synes  åfven 
vigge  bdra  f5rklaras.  Ålsta  fsve.  har  væggt;  senare  (i  Ganila 
Ordspr.)  Idrekommer  wiggia  (ack.  sg.).  Fne.  har  v^ggr^  som  år 
7a-8lam  (^  ra(ya-)j  och  i  sve»  dialekter  finnas  former  både  med 
df,  e  och  »  (jfr  Rydqvist,  ti,  203).  På  samma  salt  som  nu 
anf6rda  ord  b6ra  sakerligen  de  i  fsve.  fOrekommande  former  på 
'iist  motsvarande  fno.  på  -eisi  forklaras;  stfangtlse-)  {tao. fan- 
gehi,  hvarom  se  liår  f5rut  s,  16)  af  *fangæla%  *fangals9\  likaså 
råkilsi  (fno,  reykelsi,  ags*  riceU^  platly.  rdkels)^  sttjrtlai,  ski- 
ptlat  m.  fl.  På  samma  sått  har  vål  fave,  niuBfiniskia  uppkom- 
mtt  af  aldre  *mannæ8kia  (jfr  fno,  manneskja]  ses.  16),  Mftjlrgen 
ar  uy »s i:,  kittel  alt  fOrklara  på  samma  såtl  som  nu  anf6rda  ord: 
af  *katiU  blef  kæiil  —  *ketil  —  *kitill.  Alla  dessa  no  afhand- 
lade  fail  galla  biott  f5r  fsve.     Ett  fall  åter,    som    år  gemeosamt 


y)  No.  folkspiåk  ha  jåmte  tegja,   teja  m.  fl,  afven  formeT  med  i:  tig>;a,  iiga 

tia  m,  a,     1  prel.  firis  hår  anno  lagde  jiimte  fo^.  —  Af  «c<ya  hu  no.  folk- 

«pråk    former  så  val  med  å  som  med  i,     I  bo.  Svcrgc  tlna  åfven  sigja, 

■)  Senare  har  detU  nya  i  i  favc.  L  o.  m.  verkat  i-umljiid:  f&ngehe,    Redan 

lldlgarc  hnr  på  sftitima  tått  cp  \  mtmniélda  uppkommlt. 


Urt 


Wr  fsve.  och  fno.,  fiona  viiåudelseD  •iiirfi-  i^g  har  fOrut  8.  17 
påpekat,  att  foo*  former  sidana  som  kléhmidi^  gannøndi  o.  d* 
lorde  bOra  forklaras  såsom  uppkomna  genom  t-omljud  af  former 
på  -andtj  livarpå  språket  åfven  eger  några  fÅ  ex,,  såsom  kum- 
nandi^  kvedandi^).  Då  nu  af  de  f^rataåmda  åfveu  former  på 
'indi  rarekomma,  så  får  vål  i  får  U  («)^  )  anses  ba  uppkommlt 
genom  loverkan  af  del  foijaodei,  ehuru  bår  vål  åfven  n  +  kons. 
bjdragit  alt  framkalla  i  af  det  aldre  e  (å)^).  På  samma  sått 
bora  val  f8ve>  former  som  tidhindey  cBrtndi  fdrklaras. 

I  n}isL  finnas  eU  par  falj,  dår  mOiiigen  i  fOr  vånladt  e  kan 
forklaras    på   samma  såU  som  i  nu  anforda  fall;  Dåmligeo  (eaL 
G  is  1  as  o  n,  Ono.  Formh   13— H)  -iimt  for  aldre  *bemi {^t  bam\^M 
och  'girni  af  'gemt    (lili  garn),     Dåremot  synes   det  raig  tars^^ 
mycket  ovissl,    om  i  i  giråa  (inhågna  med  gårde)  står    fOr  del^i 
aldre  genom  t-omljud  uppkomna  e  i  geréa  (af  *garåjan^  *^4/*^J^| 
fårekommer  i  skaldespråkel  och  fsve.  har  blott  gmrpa).     Formeo 
med  I,  som  redan  forekommer  i  gamlafornskrifter,  kunde  vål  sU 
fOr  ett  aldre  *geréjan  med  af  ursprungligla  fOrsvagadt  e  octi 
vara  att  jåmfora   med   viråa  af   ^ver^jan    o.  d.     På  samma  sh 
kuona  de  i  samma  belydelse  fOrekommande  ytrdi  och  jérdi*  vara 
olika    bildningar,    likaså    OslgOtalagens    half  gifpi   och    VQL.8 
-gærfn,  GoUl,  L:s -^ter^i  (med  gi-  tdr  g  som  vanligt),     Formeroa 
med  t  utgå  då  från  en  rotform  ^er(7-,  som  åierQnnes  igot^^air* 
(ian,  omgjords,  och  med  samma  belydelse  i  det  med  giréa^  lo* 


*)  AU   t-om]Jud    icke    hår  flODeå  beror  vål  pfi   nybildolng.    Att  aQednlngf 
vokuter  skulk  vum  inliutre  mottsgliga  for  i-omljuil,  BÅBotn  M.  Lu 
antager    (ae    Om   ^ubHaniivtm   tiammar    i    de  fofngtrmantka 
akfld,    afbandL    af   M,  Lundgren,    Upsala  1875,  s,  IT,    20    [Sub«t  St| 
under  butivUQing  iiU   mdna^r  (o.  pL),    tpakati  (kompar.  fem.),   ^/a 
(parti   pres.  fe(n.)i   gwfuXU    (komp.)   oeh    dubbe Jformer  Bådana    tom 
fandr  och  geferulr,  tynvti  mig  af  Oere  akal  (jfr  u-aratjudel;  se  ock  offBO ' 
B.  15)  ci  aannoUkl.     I  de  anICirda  ex.  bar  mun  vul  att  se  Oerrutdiga  ana- 
logi- och  itybilditingai  (om  ord  på  -ari  Jfr  ofvaii  ».  16,  n,  3,  om  ord  pi 
-andi  le  s.   17). 

')  Ed  utvickling  andi  —  endi  ^  indi  i  delta  fall    antages   ock  af  GUii- 
60 n  i  bans  Oidtiordiék  Formlære,  Kjøbh,  18f>8  [Ono.  ("orail.]  k  13. 

*|  ifr    utvccklingen  ^an^o*  —  pmgot  —  pmgat  suoil  fingvs^  I  i*     VGL.  (iJ 
fcmgm  \^t  fangm),    Jfr  ock  1  ave.  ingtn  af  fave.  (W^in,  engm. 


Bidrag  ttll  låran  om  i-omljudet.  393 

(ormelt  eammaiifallaride  fao,  gtréa,  aom  såiUyot  fore- 
kommer i  betydelsen  omgjorda  (se  Egilssoo,  Lex.  poel.>  f6r 
det  eljest  vaoliga  gyrda  (=  *guré)an\  jfr  goL  gaurdana  WU  gair- 
dan),  Della  *geråjan  har  då  haft  båda  belydelseroa  inhågna 
och  omgjorda,  hvilka  ju  låtl  kiiiioa  ålerfOrus  lill  en  griindbe-> 
lydeise  (så  ock  giråi  båda  betydelserou  inhagnad  ocb  g  Or- 
de 1).  MOjligt  år  emellerlid^  atl  i  den  forstDåmda  belydelsea 
giråa  verKUgen  upt>kommit  genom  en  nyare  ulveckling  ur  geråa 
(vS^garåjan)^  i  hvilket  fall  måhaudu  g  bor  anses  ha  framkdilal  i 
afe,  liksom  ofta  i  ags.  (jfr  s.  26tJ  n,  2).  Elt  lÆ^  som  knappast 
kan  fOrklaras  på  aouat  salt,  år  foo.  gista^  gtaiing,  f5r  hvitka  mao 
skulle  vånla  ^gesta,  *g€sting  [åf  *gasija^  *gaat%ng\  jfr  mhiy.  gesten^ 
pret  gaste]^  men  hvilka  senare  i  fno.  aldrig,  ej  ens  i  de  åisla 
kållor,  fdrekoinma.  I  f&ve.  fiuae&  emeliertid^er^^n,  gtmaia^  geMa 
(OGL.,  VGL.  IlJj  ColI.  Bur.)  jåmte  gistm^  af v ensom  gisining 
(VGL*  IV).  Alt  detta  giata  skulle  ha  uppkommit  gcoom  ofver- 
gang  från  *gestja  (af  *gaåtja)  tili  ^gistja  genom  iaverkan  af  /, 
liksom  vida  senare  i  fsve.  sighia  af  sæghia  m.  0.,  syoes  mig 
foga  antagligt,  då  eljest  Intel  dylikl  fali  i  fno.  kan  uppvisas; 
snarare  år  hår^  som  sagdt,  alt  se  inverkan  af^^).  Eli  tredje 
fali,  dår  detla  synes  bora  antagas,  år  fno.  girzkr^  jåmte  gerzkr 
^^■Be  EgitssoQ,  Lex.  FoeL),  af  *garåiskn 

^F  Orø  såiunda  i  fno.,  utom  formerna  på  -indt  d,f 'endif  -andiy 
^Biga  såkra  ex*  på  deooa  inverkan  af  i,  y  tili  forvandling  af  fdre> 
gående  e  (genom  t-omljud  af  a  uppkommet)  till  t,  erbjuda  dår- 
emot  nyare  norska  munarter  flere  ex*  hårpå*  Såiunda  finnas 
hår,  utom  ofvan  anfOrda  aigja  och  tigja^  former  som  sUfu  af 
fiao.  selja  (^  *8alhja}j    ivju  jåmte    evju    (fno,  efja    af  *€Lfj<^^  jfr 


Manne  till  uppkiiirietf^u  af  I  L  gkta  deti  ontatåndigtitileD  kao  ba  bldragit, 
dit  t-omljudet  uf  a  Ull  «  j  i-alfimmen  gtsir  stod  %k  enstakUp  att  e  Beoare 
tiår  bief  uppfuttadt  fi&eiom  vamnde  ar  jiamma  aiug  koid  e  i  nui^  bralr 
o.  d.? 


Mord.  Itdikr.  fer  AUl.  ep  p«da«.     «y  wmkkt.     It. 


20 


2M 


L.  P«  Leffler: 


ock  ava^  ave  i  fsve.  folkfipr&k),   sligfin  ^  drigjin  af  fno.  wlågmm^ 

dreginn^  sUgjil  af  elt  fno,  "slegil  {dX^slagil^  jfr  sve.  slaga;  åUgd 
fins  i  aodra  no.  Tnuoarler  och  fhly  har  WeyiV),  firiU  af  fno,  /é- 
ri/i  [=  *fariU^  jfr /druW),  m.  fl- *)  |De  anfOrda  ex*  uro  hSimUde 
Tran  Aasen,  Norsk  Gram.,  g   122]. 


Vi  hafva  af  del  foregående  sell,    af   hvilken  slor  betyd 
for  den   germaoiska    IjudlaraQ  lagen  om  ofvergång  af  e  ttll  i 
grtind  af  inverkan  af  foljande  t*,  j'år,  och  hurusom  denoa  Ijudufver 
gang  på  germam>k(  språkområde  år  fdrsla  upphofvet  till  en  fOr 
de  germaniska  språken  så  genomgrjpatide  och  karaklarisljsk  Ijiid- 
lag  gom  den  om  t-omljudet.     Ganska  markllgi  ar  det  nu  alt  8e|| 
att  fOrsla  bdrjan  lill  denna  tjudlag,  etler  Ofvergången  fråii  e  till 
genom  inverkan  af  %  j\  åfveo  återønnes  inom  ofriga  sprak  af  dea 
iudoeuropåiska  famitjens  europålska  gren,    ehuruvål    del  i  desstf 
stannar  vid  denna  f5r§ta  ansats  och  någon  fortsatt  inverkan  af  t, 
j  på  aadra  foregående  vokaler  ej  r5js    (jfr  dock  s.  295  n*  2  Opi 
297  n.   1).  I 

[    grekiskan    antager  Curtius  (Gr.^  702)    inflytaode   af  i 
på  fdregåcnlle  §   uti   orden  éåto^  (af  ^Gfédåogy  jfr  Gr.^  617)  ocb 
(ffi{fl   {nf  *<j(f<nn).     Samma  forklaring  synes  mig  bfira  anv^odai ' 
vid  åtskilliga  andra  grek.  ord^  hvilkas  t  Curtius  tillskrifver  fdl* 


i)  Mn  DU  med  ex,  från  flere  s  pratt  uppvisadc  iitvcGkliugea  a-å-å-i ,  fram- 
kaliad  genom  Imerk^n  uf  rdtjdjide  i,  j,  har  en  slAcndt*  rnoUvartghel  i  en 
ulveckHiigftserie  o-u-y-i,  ocKbA  rntmkMllud  af  i,  j,  hvtUen  tinnet  I  tiågrt , 
fait  I  Fno.  Så  hief  af  */orir:  *furir  —  Jjfrir  —  fiAr^  sA  ock  •ojSr 
♦u/Ir  —  y/^  —  ifir,  *pmkjiin  —  *pukkja  —  pykkju  —  ptkkj'a,  ^åkolM^ 
—  *»kul<U  —  akyldi  —  skildi  (preL  koiij  ;  om  fofmen  nved  i  se  Clc- 
a»by  och  Vlgrusson  lEilD.  s.  XXXV  sp.  b};6å  står  vål  afven  åkiki^a  (dr 
cU*»kt/kkja^  Jfr  å\t.  ikt/nk^  och  munarlen  åkufik,  ofverkjoriel  col  Rleli- 
[I  mindi,  prcU  kouj.,  och  tninnt,  mynn^ng^  ja  mie  mj/ndi,  mynni  håt  fil 
n  -|-  koos,  bidrapill  att  fraaikalln  i  &t  y,  jfr  minfiai^,  kyssas,  for  *ii»y»- 
noåh].  1  tiessa  Tiill  synes  nilg  namll{:cu  ieke  eo  godtyckltg  véxtlng  oielltii 
y  och  I  fércligga  (så  W immer,  Fiio.  FormJ.  s.  7\),  uian  rotcns  •  år  iiåx 
sakerllgen  uppkommel  geuom  «d  art  af  oytl  i-otnljud. 


Bidrag  UH  limn  om  {-tym^aåeL 


må 


jande  dubbelkonsonaot,  såsom  ^i^a  af  V^if rfm-VpiAa,  Ifw  af  V*di« 
-M«(u  (dub  belform  er  med  $  ocli  #  har  i^ofåm  t^oiåat]  ^  Wcrcrofioré 
af  ^i'ctfiojuai,  Ha^t  bredvid  itfti,  x&$t6g  af  ^x^éåio^  m.  fl,*). 

Fråo  latin  9  ka  språket  kimoa  talrika  ex.  uppvisas  på  iTrå- 
gavarande  inverkan  af  t.  Corasen  anfOr  (åusspr.  d.  Lat.^  Il, 
355,369,362)  ex.  som  Sictlia  af  SiJcelia,  familia  af  det  aldre  /a- 
melia^  prosicia  af  ^prosecia^  spicio  jåmte  apecio^  tibi  af  "Ubi 
(umbr.  i^e\  m.  fl.  *). 

!  umbr,  tst  f5r  ^eaii  jåmfOrdt  metl  estud  flat.  esto]  ser 
in gge  |EZ.  KXH,  451)  deDna  sammo  jQverkan  af  åadelsens  t 
^å  ratens  e, 

Åfven  i  forniriskan  torde  denna  inverkan  af  i  båra  aa- 
tagas  (jfr  Schleicher,  Gompend.®  s.  112*)),  l.  ex.  cride  af 
kerdia-  (jfr  grek,  nctQåia]^  siniu  kompar,,  aldre  (men  poslt,  aen\ 
jfr  gol.  siniåts)  m,  n,  (jfr  ock  Zeus  s,  Orammatica  celtica^  ed* 
altera  cun  Q.  Ebei,  Oerol.  1871,  s,  10). 


1)  En  IfilressaiJt  motsvarighet  ti  11  den  ohm  [i.  152)  uppvliade  fhly.  tj  od- 
lagen  om  iDverkan  af  u  tiU  rorvandJing  &r  foregåi^nde  e  UU  t  lemnar  åfven 
grt^k.  I  någru  futl.  Så  antager  nåmligeo  Curtius  (Gr.*  702),  alt  « Trum- 
kallat  »  af  «  uti  Itf^J««^,  ^Eq^vv^,  niatfQti  och  mojllgen  1  nirvloi. 

*)  Bugge  vllt  åfven  1  lat  flnna  spår  af  i-omljudct  af  a  til!  e,  n^mllgpti  i 
gtuwuM  af  *grad*tu»  till  gradi<yr^  fums  al  *fai\tm  liil  fatuco  (se  KZ.  XXII, 
«.  451),  —  Jag  nyttjar  lUlfallel  alt  har  påpeka  en  annan  iniressnnt  mot- 
ivsrlfihet  melbn  den  latfrn^ka  fjch  den  geimamska  vDkaliska  Ijadlnran  i 
eil  fall,  8om  hår  forut  med  hansyn  lill  den  germanisku  ipråkatammen 
bllfTlt  underkastad  en  ulfftrlig  undersdknlng,  ooniligeD  frfigan  om  in- 
verkari  af  r  till  kvarbållande  ocb  fromka Ilande  af  foregående  e  i^cb  o. 
Ex.  på  att  r  skyddar  foregående  e  och  o  frfln  1  f6r  ofHgt  analoga  fall  In- 
trålTandc  oftcrgång  tlll  i,  u  lemna  gen  I!  I  v  former  som  pauperU,  Cereritf 
veteriSf  generi^  (men  præmLis  af  *præ«edi,  principis  af  -cep§,  capitis),  cqT' 
porisj  temporis  (nitn  nom.  corpus,  itmpuM\  jfr  conml^  -åulii],  likaså  me- 
lior  men  meiius,  tegerii  men  ttgitf  legitur,  peperi  m*!n  c«cfti*,  teti^/%.  Ex. 
på  att  r  framkalltire  och  o  af  t  och  u  lemua  genltivformer  som  cinerii  af 
eénii  samt /or«  af  v'  fit  (så  enf.  Coraaen,  Auiipr  d.  LaL*  II,  \A^;  eo* 
ligt  nndress  */oure\  och  méjhgen  så  ock  fores  af  •/wre^  (Jfr  grek,  ^^a; 
se  ock  ^år  f6rut  sid.   175  not), 

•)  Det  af  Schleicher  har  aofdrda  ex.  iihim  kan,  efter  hvad  nedaa  s.  299 
påpekaa,  ej  brukas  som  bevis.  —  Åfven  i  Qr  framkallar  li  t  af  «,  t  ex. 
biru  af  *6crw  (fero).  Jfr  plur.  1  pera.  -beravt:  så  vål  ock  U  af  ♦pcli*  (got. 
/Ste;  Jfr  Pick,  W.>  I,  6(j6). 

20» 


296 


L.  F.  Leffler; 


I  de  alavisk-litauiska  8pråkea  bar  åfvea  i  denoa  omb; 
dande  iDverkao  på  foregående e.  Pråa  forns  laviskan  har  ml 
de  Ire  bekanla  iDperalivrormerua  rici  (till  pres.  rek^)^  /^eifpres. 
pekg)  och  Itci  Ipres.  tekq;  jfr  Leskien  Bandbuch  der  altbid- 
garischen  (altkirchenslawiscken)  Sprache^  Weimar  1871,  |  6).— 
—  I  lilauiskaD  och  leUiskao  ar,  så  vidl  jag  vel,  denoa  in* 
verkao  af  i  biUils  ej  uppmårkøaniiiiad.  I  flere  fall  synes  dei^f 
emellerUd  hår  b5ra  anlagas.  Så  i  t-slammar,  dår  myckel  ofla 
rotens  ursprungliga  a  ålerfltiTjes  som  i,  hvilket  nårmasL  utgåU  fråo 
c.  El.  barpå  lemoa  de  lilau.  pihs  (jfr  grek.  no/i^l,  /^iWU  *jj 
(jfr  verbel  perih^  périi]^  klrmis^]  (meo  lelL  terms  enL  Fick,  WJ 
I,  h%%\  jfr  skr.  kftni,  laL  vermislbt  *cvermi8?)  evirås  {\fr  9vérti^ 
8uaraa\j  smiltls^  szirdis  (jfr  fir,  cride^  hvarom  se  ofvao),  iii-  fl.; 
så  ock  de  lett.  pt'U,  pCrts^  amilktå  (jfr  8malké\^  afrdå^  mik 
(jfr  inf.  zelt^  ruL  kal}  m.  £t*  (se  Bielenateia,  Diø  lMU$oh 
Uprache,  Berlin  i8G3,  1664,  I,  272,  li,  4).  Så  vål  ock  »tun- 
dom  i  ya  filammar,  t,  ex*  littiu.  sArnia^)  (at  gemia-[  jfr  fslavJ 
zrUno  fur  *gerna^  germ.  *keman  i  fhly,  kemo^  foo.  kjarni)^  lårA 
vis   (af  kervia-y    yxa;    jfr  foo.    hjorr  =-  *herv€ts^))^    IcU.  fimuA 


I)  Af  ordpn  pirtU,  kXtmu  och  z\nd»  flnnas  floBka  lånord  med  e,  å\  ih.  bar 
flnskan  hdrmé  =  JdnnU,  hemi  «=  fAmU^  och  wepsUkan  hflr  pej-Mmcii  1 
pirttii  ^=  pitiU  (ae  Tliomaen,  Den  gotiåke  sprogklatåa  incZ/fj^tie^e  yå  dm 
fifuke,  Ki»b<;fihavn  iSCy%  s.  4H,  83),  Åt  minaloDe  de  båda  forsu  tlnski 
orden  skulle  vul  kuima  ha  urfpruagltgt  e  —  ej,  aom  Tb  o  in  sen  it. 
s,  4h  forniotlur,  »iif  i  fremgået*  —  och  aålunila  håiiviaa  lill  aldre  liUu* 
former  "^lUrmUf  ^gemUf  \  bviJka  aQedutogena  i  aonu  ickc  framkallatl 
i  ar  e  ull  rolen.  Fl.  pirtii  akuJle  då  \orii  ett  yngre  Ifioord.  ån  de  bådij 
andra.  ^  Med  deUa  mitl  aoUgande  jåmTorThomaeUi  a«  sU  f.  108, 
det  pApekaa,  utt  eoskilda  rorlilaui^ka  former  kuDna  appvlsas  bland 
fluBkQ  låiiordeii  från  lltau.  (L  ei.  former  med  at  =■  lliaa.  H). 

')  Del  got.  hairiié  far  vul  antagas  vara  en  yngre  bild  ni  ag  au  den  DordiakaJ 
och  hafva  uppkoDimil  genom  ofvergång  fråu  va-atam  IéJI  i4-§tam  ijffl 
Lundgren.  SubsL  St.  s.  47  fdlj,).  —  Den  ohan  gjorila  aammatutåtK] 
olngeo  mcllun  lilau.  klrvit  och  germ.  ^herva^  åierOnnca  ej  boa  Flok^i 
aom  med  del  aenare  -*  efter  Ben  fe y  —  blolt  jamfor  skr  fart*  (W  *  3$»l 
W.'  111,  67).  JåmforeUen  med  lirvis  aynes  mig  cmellertld  ruUkOBitågt^ 
beråttigad  och  ilerllunca  hos  Foratemann«  Gesch.  1«  69,  iixti.  i 
ru4  bor  darfor  ut^så  fråu  J.  Schmidta  forteckning  på  »Worle,  welcbaj 
btaber    nm  in  deo  deuUclien  und  arieclieu  apraahea  iiachgcwiaeu  liod* 


Bidrag  Mit  låran  fim  t'-omljtidet. 


297 


stCrufiø^}  m.  t\*  Måjiigen  bør  på  Ei&mma  salt  i  uti  många  verbal* 

bildningar  fi3rklaras.  loflniti\åadelsea  -^i  i  litau.  |liksom  i  (slav.) 
år,  som  kåndt,  en  kaposform  (sannolikt  daliviis;  »e  W.  Millers 
uppsats  Veher  den  leiio-siavtscften  infiniitv  i  Kuhns  Beilr.  VIII, 
156  fålj«)  af  substoDliviska  siamrnar  på  -ti  Då  nu  ytterst  ofta 
inOQiliveos  rolvokal  år  t,  medao  den  i  pres,  ind.  år  (af  m  f6rsv«i* 
gadt)  e,  f^ynes  det  ligga  nåra  lill  bands  alt  anta^  alt  Hof.  åndet* 
Bns  t  framkallat  dfvergång  från  e  tiU  i  i  roten  på  alldeles  samma 
\Uy  som  i  ofvao  aafdrda  siibstanliviska  t-stammur  af  miji?  blifvit 
antaget«  Tatrika  ex.  på  nu  afisedda  vokalskifle  lemnar  aodra 
klassens  Iredje  underafdelniDg —  indelningen  elter  Schlefcher^ 
Litauische  O rammatik  Prag  1866  —  af  de  lilau,  verbeo,  såsom 
keriiit  (pres,  ind.)  klrti  (iør,)*),    velhU  vUkiij   gemU   glmti  (ytter* 


(se  J.  Sch  midt,  Verwandt^charråvcrhålln.  —  jfr  ofvan  a.  2  —  t.  50— ,*il), 
—  Jåmrof{?lfler)  med  det  gaiiskritska  onlet  kan  åler  vttra  någol  tvlfvel 
onderkailad»  då  ashr  t*  (ssindoeura  k  enligt  Fick,  ES.,  ^'ent.  Ascolli 
FaråriJ^e  iihtr  GloUoh^ie.  I  Ualle  1*873,  8.  48.  70.  Ki  enligt  Havet. 
liitme  critique  23  Novbr.  1872,  Mémoiru  de^  laSoeiété  deLingukti^å  dé 
Paria,  T.  U,  208  f.,  Bem^6  critique  7  Mar*  (874)  ej  1  reg^ln  aiotivarar 
Utai]<  k,  itiLz,  utDP  lilAQ,  ^,  telL  ipieus  ,  (sltiv.^  «;  A:ln7i«  skulle  emel ler- 
tid kuRiia  vara  ett  undantng  linriTrån  ,  tlkti  t^l  «om  IHau,  pekus,  pnns. 
peeku  och  nAgra  få  »rulra  ord   IseAscoli,  a.  Bt.  s,  46,  FIck,  ES.  s.  4 — 5). 

*}  UU'lcoaleio  onfor  iLett,  Spr.  I.  s.  173)  DÅgra  IntresBania  ex.  på  in- 
verkan  af  ■.  ^på  røre^åeiidea  tUl  éQliaA  rorvundllrig  [\Ue  \  telt.  —  Arven 
år  det  en  anman  regel  I  leU.,  alt  i^  jr  mverka  på  Tor  eg  åen  de  c,  »fiattdeUa 
får  ett  alutet,  apeUlgt  IJud;  ae  BieleriBleio,  I.  40,  173.  Båda  dessa 
fdrei  eeJser  passa  vul  tllJ  Bitmmtin  med  den  af  mt^  antagna  6fverg&Dgen 
af  e  1111  t  framfor  i  i  lett,  cliuru  val  dertiia  aenare  Ijudutveckrmg  val  bor 
anlagaa  hafva  forsiggålt  under  tiden  fdr  den  Htaulsk-lettlaka  epråkeohelen, 
då  den  i  de  allra  Oista  fall  år  gemen sam  for  111  au.  acti  lett  —  Till  de 
båda  nysBtiumda,  beslugtada  Jjudforeteeherpa  1  klL  flnnca  dåremot  intet 
motAvarande  i  lUuu.,  åh  vidt  jag  vel. 

*)  Åfven  prel.  af  har  aDférda  \erb  ha  i:  lUau.  hiria^t  viika^  gimiaé  mU- 
sou,  telt.  M\rtu,  ufilkut  dfimu.  Denna  omatåndighet  kan  emellertld  tcke 
i  ringaste  tn&n  rubba  del  af  mig  ofvan  gjorda  aulagiiridet,  alt  det  ar  in* 
aoUlven«  åndelse  i,  son«  framkallat  roten  s  i;  ly  det  litau,  prel.  bar  i  regeln 
»amma  slam  som  Inlln.  och  ar  Mannolikt  eu  nybildnjng  af  InHiiilivfltam' 
men  (jfr  Scbleicdcr,  Lituauica  i  Wiener  Akad.  Silz.  Berichte,  Phil.« 
HUt.  Claaae,  II  Band,  18S3.  s,  117— MS).  —  Atl  1  många  andra  fall  1 
lltau,  och  lelL  i  allr  for  aldre  0  i  rolen.  ula[i  atl  denna  utveckllng  kun- 
nat  framkaltad  af  ett  rdljande  i,  ar  Icke  båller  något  skål  motantagandet, 
att  i  audru  fall^    dår  1  foljer,   Juat  detta  framkallat  roteoa  i;  på  aamma 


L.  ¥.  LefOer: 

ligare  es*  hosSchieicher,  LiL  Or*  5.  238 — 9^}  P^  samma  BkXi 
vh\  meku  mUzti  ocb  andra  eostaka  Tall,  [  leU.  hOra  I 
efter  aodra  klassen  —  eoligt  Bielenslaiøs  iDdeLolng 
hvilka  de  Oesta  molsvara  oysa  arsedda  litau«  verb  af  samæa 
kiass;  ex.  ee'rtu  zirH  {m\\B  i  bortfaller  i  leit.),  w«tlku  wCUet^ 
dfemu  dfirnt^). 

I  saiBlliga  språkfamiljer  tiUhOraQde  dan  europåiska  grenm 
af  deo  indoeuropåtska  gpråkstammeD  r5j6r  sig  altså  iaverkao  af 
f  på  foregående  e  lill  delta  senares  forvandliDg  till  1,  meo  eodast 
på  det  germaniska  språkområdet  bar  håraf  ea  genomgripaode 
lag  uibildatfiig;  i  de  ofrrga  språken  kuona  vi  endasl  lala  om  en 
sporadiskl  upptrådaode  bdjelse  fdr  samoi'^  Ijudutvecklini^.  DetU 
år  icke  del  enda  fallet,  dår  den  germaniska  språkfamiyea  på 
delta  sått  genom  likformig  och  regelbuodeo  utveckU»g  ulroårker 
sig  framfdr  Qfriga  beslag  tude  europåiska  sprak« 


ftått  ha  )u  got  och  al  la  ofrlga  germaospråk  alt  uppvisa  många  af  e 
uppkomaa  •',  som  tcke  rmmkallats  af  något  foljaode  1,  j,  utan  att  deUå 
forhåilaiide  kannat  Kiljidra  oss  TrAn  alt  tn»e,  alt  i  talrika  andfn  fali  eil  i, 
J  framkullal  roti-ns  i  (Jfr  s.  266  n.  2).  1  ett  fall  I  lllau,  kan  åttuihen 
på  Hkdanlnj;  chcr  en  rorm,  dur  verkligeti  elt  åodelst^os  i  franikallat  m* 
tetii;  \  aådaiia  verb  Bom  mlrtziu  m\rti  kan  Infia  i  ha  tntréagt  i  prta.  — 
—  Månnfi  ej  i  sAdatiD  verb  aom  gpiriU  Bp\tU  det  preaensbltdande  /  bor 
anaea  lia  framkallal  roicfi? »  I  pres.?  —  Atl  Mer  i  Utao.  och  lelL  I  talrlki 
fail  ratens  e  kyarslår  framrår  ett  foljaiide  »,  /  kan  ej  båller  vara  oA^ot 
bevis  mol  mltt  ofvan  gjorda  antagande,  då  detta  blott  foruUåtter  en  »po* 
radisk  Inverkan  af  i,  alld^lea  aom  I  lat,  grek.  ocb  fir,,  dar  ja  åffen  1^ 
taldka  fatl  «  k  varsl  år  fra  m  for  fotjaode  i.  / 
*)  I  alla  deaaa  verb  har  således  pres,  bibehållit  den  &idre  vokaleo  e,  oelll 
man  får  Ickø  med  Bietenatein  (Unt.  Spr.  I,  346)  fatta  detia  e  iåsoin ' 
•gealeigert«  af  Inf.  oeh  prel.  i\  ej  bål  ler  mtå  Schleicber  {Litaa.  Gt 
i.  saS]  såsom  'verslårkung*.  —  Då  jpg  I  deritia  afhatMllIng  flere  ganger  tned 
anledning  af  forklartngar  af  fslav.  och  IKau.  formerhånvisnt  till  LaakleD, 
bvars  utmurkta  forelåsnlngar  6fvcr  litauisk«  och  fornslavlska  Jag  ivåooa 
aemestrar  liaft  lyckan  alt  åbora,  år  det  min  skyldighot  att  hår  påpeka« 
att  ait  hvad  har  s.  296—2^8  framståita,  helt  och  håliei  ur  mlnji  egoi 
nyrsIagaineolDgar. 


Ildrag  tni  l&ftD  om  t-omljtidet. 


2^9 


Tillågrg  oeh  riittelser. 

Sid,  1*—*"  Bar  hafva  genom  f5rb  i  seende  af  raig  några  ord 
imil  M  kvarstå,  hvilka  kke  aro  på  »in  plats  i  det  saminaD- 
hang,  de  n\x  stå,  ocb  i^ke  passa  itll  den  lydelse,  som  delta 
f(yr8ta  stycke  vid  den  slutliga  redigeringen  fåll.  De  ord,  som 
Mra  ulgii,  åro  r.  8  fdr  den,  r  9 — 10  från  gemensamma 
perioden  lill  och  med  iirspråkel.  Dessa  Ire  raders  lydelse 
blir  altså:  lill  e-ljud  in  om  den  europåiska  grenen  af 
den  indo-europåiska  språkfamiljen  och  att  delta 
jfråo  a  fors  vag  ade  o.  s.  v* 

St  Is  Hår  borde  åfveo  K.J.  Lyngby  hafva  nåmts,  hvilken 
"Antiquarisk  Tidsskrifl,  udg,  v.  KgL  Nord,  Oldskr  Selsk,,  årg, 
1868^1860,  8,246—7  yllrar:  -Eftersom  —  roden  er  STAL  og 
8téla  ligger  nærmere  STAL,  end  stila  vilde  g5re,  er  det  måske 
rimeligere  at  antage,  at  ateian  på  det  for  alle  gotiske  sprog 
fælles  trin  er  udviklet  af  STAL,  således  som  E.  Jessen  mener.« 

S*  3'  Orden  «fir.  i//a»»»  ulgå,  Sammanatålloingen  år  at 
mig  håmtad  från  Fiek,  E.  S.  s.  185  oeh  återQnnes  ånnu  hos 
Fick,  W.®  III,  M,  Belånkligheter  hafva  dock  yllrais  mol  det 
forniriska  ordets  sammaafOraode  med  edo^  itan  m,  fl,  —  lat,  J, 
got,  t  kan  i  fir.  ej  bli  th  —  redan  hos  Curlius,  Gr.'*  s.  239. 
Kompetente  keltiske  språkforskare  hafva  ock  på  allra  senaste 
lider  enats  uli  atl  f6rkasta  den  gamla  barledningen  af  nåmda 
fir.  ord,  hvilket  i  stallet  nu  fores  lill  en  indoeiiropåisk  rot,  bOr* 
jaode  med  p  (se  W  i  n  d  i  s  c  h ,  Verluat  und  auf treten  dea  p  in  dm 
mltiachen  Sprachen^  Eiiihns  lleiir.  B.  VUI,  B.  1,  s.  b — B; 
S I  o  k  e  s ,  On  the  celtic  additions  to  Ourtius  Oreek  Etymoiogy^ 
Kuhn  Beitr,  VIII,  3  [Berlin  1875],  s.  329—330;  jfr  ock  1. 
Rliys,  TliB  loas  of  mdoeuropean  P  in  the  cellic  languages^  Be* 
vue  Celtique  VuL  II,  Nr.  3,  Févr.  1875,  s.  322).  —  I  stallet  fOr 
det  sålunda  ytgående  fornirisku  ordet  kuuna  till  jåmfOrelse  med 
dfriga  indoeuropaiåka  sprak  åtskiiljga  andra  keltiskabildningar  af 
deø  ursprungliga  rolen  ad,  al  la  nårmast  utgående  från  rotformen 
ed^  anfOras,  såsom  Ur.  iaL  edam^  futur«  eh  Ilodj.  depoD.  m^ot, 


300 


L.  R  L«l!l«rT 


eåtir  (edit),  part.  preU  eass {f^re^^  jfr  lat.  esu8)  enl.  Wiodiscb 
(a,  sL  s.  6),  rornvålska  estcc  (*ealen»)  af  ed-iicto^  enl,  Slokes 
(a.  st.  s.  330). 

S.  3*  Oaktadt  upprepade  rallelser  i  korrekturea  har  del 
anfdrda  lit.  ordel  koinmit  alt  sakoa   akul  accent  på  e. 

S.  5^     Etiet  •goLfaimeiåw  kan  UUåggas:  ti  thiy.lfimt*. 

S^  510,  li,  IS.  »  Framfdr  birhijan  |s&  I  st.  f.  birijan),  dirfja^  firnfa^ 
firinn  sakQug%  som  dåremot  står  ondfiigl  r,  6  uppifr.  vid  berga-, 

S.  5ii  Graff  år  hår  och  i  del  f6ljaode  fOrkortuing  at  AU* 
hachdeutscher  Sprachschatz  v.  E.  G.  Graff,  l»Vt,  BeHIo  1834 
— 1842  samt  MassfnaaoB  Index  dårtill  (Berlin  J8t6)* 

S.  5  o.  S.  Elt  med  lengi  alldelea  likartadt  fall  i  de  nordiska 
sprak  en  hade  kimoat  ti  II  ^tterllgare  beJysDing  anfOras,  oåmltgen 
del  Ull  adverh  och  preposilion  (med  geail.)  slelnade  gamla  neu- 
trala  subaiantivel  til^  som  åonu  1  foo,  i  flere  konstruktioner  (eå'^ 
som  i  til  vel^  Dåvamål  v.  6i,  ganga  til Bvefna)  kao  sagas  stå  på 
dfvergången  fråo  suhst.  (hos  Fick^  W.^  Hl,  119  Jåmfdres  fhty.  , 
fsU^  nhty.  buI), 

S.  %*   Vid  giptja^  gimipa^  ^^PJ^}  kimja,  kvirfja  skalt  *  stå, 

Sw  6911  Eu  anoat  uMryck,  dåri  Idngé  forekommer  styrdt  af 
prep.,  år  det  goUlåDdska  langt  um  lånje^  t.  ei.  langt  um  lånjé 
gd  håm  han  hit,  slutligen  lefler  lang  våotaol  så  kom  han  hit; 
fdr  denna  upplysniog  har  jag  Prof.  C.  Save-  alt  tacka. 

S.  6to  B&r  kan  tillåggaS)  alt  åfven  ffri.  bar  ett  lentåm  ^=  Imgi 
samt  alt  ags.  har  fem,  lengu  (=-  *langju)  enifgt  den  allmåona 
r^geio  om  got.  och  foo.  fem.  substantivers  på  in  muisvarighet 
i  ags.  (jfr  got.  iaiVÅ/et,  fao^åiVfi  —  Rgs.beorhiu^  iirhiu^  byrhtUy 
got.  *fl//»€i,  fno.  dli  —  ags.  dfW«,  yldu^  m.  fl.)  Eo  gemensam- 
germaoisk  fem.  stam  langjå-^  hvilken  sakuas  bos  Fick,  W^, 
kan  dårfOr  uppstållas.  —  I  sammanhang  bårmed  kan  lill  rad  1^ 
liedif^.  \  samma  nol  tillaggas,  alt  elt  fno  adv.  langt  upptagas 
hofi  Fick  W.^  852  ocb  W.^  264,  hvilket  dock  iogenstådes  kao 
Uppvisas  i  fno.  (år  f5rmodltgen  tryckfel  fdr  lengi  hos  Fick), 
ehuruvål,  som  Jag  a.  st.  påpekat,  ett  nord.  adverb  langi  verk- 
ligeD  maste  ba  funnits* 


Btdrag  tlll  litan  om  i-omljttrtel. 


SOf 


s.  6t  Formen  Jcerfi  anges  i  IEf>.  vara  nyislåndsk;  det  kan 
dårfdr  f6rljåna  påpekas,  atl  åfven  no.  folkspråk  ha  nlr.  Æ/erve; 
fsve.  har  del  svaga  mafic.  kårfve  (=^  kårfan-).  —  Bvad  som  yt* 
Iras  am  det  skolska  carf  utgår,  då  detla  ord  ej  h5r  hit,  utan  til) 
ly.  kerbå,  —  Gnindbetydelsen  tilJ  kårfve  ar  \ul  något  afsku* 
ret;  roten  hltr  då  d^en  samma  som  i  ty,  herbe^  skåra,  och  en 
rotform  med  o  llksom  i  fno.  kerii  ålerfloQefi  så  i  det  germ. 
starka  verbet  kerhan  —  karh  —  korhum-j  hvaraf  ag  s.  ceoj/ifi«-  cearf 
curfon  och  starka  former  i  flere  andra  germanf^pråk  (se  Ortmms 
Wb,  V,  560;  de  hår  anrurtla  lågiyska  førmerna  med  a  i  inf., 
karven  jåmte  herweny  ha  ingnluDda  urspruDgllgl  a,  ulan  elt  se* 
oare  af  e  framfDr  r  uppkommel  [jfr  ofvan  s.  163  n.  1),  liksom 
åfven  del  från  lilgty.  lå  nåde  s  ve.  harfva^  aldre  kerua), 

S.  7^  Orden  fr  ara  far  dubbelkonsooaut  utgå;  jfr  den 
forklaring,  som  s.  2I:$6  n*  S  temnas  af  i  \  fno.  kvirr, 

S,  T*^"  Ordeo  från  nid  WWnedarr  ulgå,  då  t  inidrmåste 
anses  vara  ursprungligt  (jlr  Fick^  W,  III,  162),  och  e  i  neåa;i/i 
håraf  uppkommet  genom  en  ovanlig  lno»  Ijudutveckliogj  hvarliH 
endast  några  lå  motsvarigheter  Onnas  ijfr  Øezzenberger,  Å- 
Reihe  s.  27-28). 

Si  7^^  Det  må  anmårkas,  att  a  i  sve.  kvam  ej  kan  fånågot 
stdd  af  n>isl.  ^*irørn,  gen.  Ævarnar  Ihvarora  se  tEDJ,  hvilken  forni 
aldrig  Qns  i  det  gamta  språkel  och  tydllgcn  år  uppkommen  ge- 
nom en  nyare  analogibildnJDg,  sedan  i  nom.  kverUn,  enligt  van- 
tigheten  i  nyisK,  vb  blifvit  vo. 

S.  7e  Med  våxlingen  meliao  fno<  milti,  neulral  ja -stam, 
och  fsve.  miæltty  mask.  ren  an*siam,  jfr  deo  oieUan  fhly.  Atrnt, 
Dir.,  och  fno.j  fsve.  hjarm,  sv.  mask.,  hvarom  se  s.   17, 

S.  8ii9  Slår  «Ksh  netijn  lås  «Fslav,  neiiji  [den  f&rra  mindre 
råtla  (yngre)  formen  ar  bamlad  fråo  Fick,  W.  a.  st.] 

S.  8  D.  3»  t  några  norska  munarter  finnes  åo  skillnad 
melian  re^n  och  rtgna  (se  Aasen,  Ordb.).  —  Del  b6r  Ullåggas 
all  åfven  ag  s.  har  dubbe  Iformer  af  delta  verb,  nåmL  rignan  (eo 
gang  hos  G  re  in),  rinan  prel.  rindt^  rynde  (Bosworthi  *-  got 
rignjan^  rignida^    samt   regnjan^    rénjan^    prel.  -ode  (G  re  in)  ^ 


302 


L   F.  Letfler: 


fhly.  reganån  |hit  t>6ra  kanske  de  af  Boewortb  angifha  pre- 
senstormeroa  •régnan^  hregnan*  fdras,  och  deras  0  b5r  då  icki 
såsom  hår  førut  s.  16^  skett,  anses  stå  fdr  1]. 

S.  9^     Bos  Frilzner  såvål  som  i  lED  upplages  elt  verkja^ 
jam  te  elt  virkja  \  betydelseo  vårJca,      Dal  fOrra  slår  val  fOr  ett 
*varkjan  (jfr  deo  subsf.  stammen  rar^'a-);  fsve.  har  ock  elt  væt- 
kia^  værkte  (Ryd q vist,    V,    208)    och   sve.    muaarter  ett  slarkt 
verb  vårka  —  vark  (oybOdning?). 

S.  d^    Flere  ex.   kunoa  tillaggas,   såsom  lé-repi^    atr.,    mei 
ripi  (fem.  t*6lam)  och  ripti   (Dtr.  ja-stam;    jfr    grek.    ^cf^ig 
*^cr7iwf,  samt  Fick  W.*  Ilt,  254),    Vérma-Umd  men  fsve. 
miUkogher  (Schlyler,    Vestgdtalagen  s.  74,    n*  27),    pilir  men 
pela-mbrk  (jfr  Bifgir  men  Eoga-land)  m,  fl. 

S.  9^  Det  år  uppenbarlrgen  ett  tryckfel^  då  lED.  uppger 
arfpegi  vara  jf'a/i-slam.  Uåde  Lex,  Poet,  och  Jonsson  ha 
arfpcga  i  obl,  kas,,  octi  de  eokla  pegi  så  vål  som  heimpégi^  far* 
pegi  åro  enligt  IBT).  rena  an-stammar. 

S.  97     I  Bt.  f.  verkja  lås:  fs.  wirkjan  Is.  237,  u.    I), 

S.  i^i.a     Orden  *«Wånne  ej  —  —  uppfaltas««  ulj^å, 

S.   10''*-*     Orden    herdir  —   —    berhting  samt  égir  — 
IjMng  sakna  \  ^ 

S,  1  pi  Till  utrymmes  8]iaraDde  har  jag  hår  icke  upptagfl 
de  sanaolika  mellansladierna  med  -u  och  in  (lent  s  och  slut* 

S.   lin     Lås:  *hjalp  —  "At/^r. 

S.  1 13  Riioformeo  stqiit  synes  mig  med  sitt  laf  s  udvikl 
lede  Ai  sQarare  taia  for  den  åsigteo,  atl  hår  år  aoalogibildQirig 
efler  2;a  person,  åo  for  den  ,  alt  hår  p  gått  Ofver  lill  *J;  något 
såki^rt  bevis  kmnar  denua  form  naturligLvis  icke  lOr  någondera 
åsigten. 

S.  12^  Lås  heip  —  ^htlpr.  —  Man  kunde  hår  invånda,  »ti 
sedan  kelp  —  *kilpr  blifvit  låelp  —  helpr^  brytniog  bort  iotrådaM 
Hksom  i  iut.  och  pres.  plun  Alt  detta  icke  skeU,  synes  mig^^ 
bOra  fOrklaras  på  lOljande  sått.  De  talrika  fall  i  språket,  då^y 
genom  »-omljud  vokaten  i  pres.  ind*  sing.  blef  en  annsn  &n  vo^H 
kålen  i  inC  och  pres.  ind.  plun,    maste    belt  naturligt  framkalla 


fildmg  tni  Jinn  om  ^omljudet. 


MS 


en  beoågeDhet  att  irven  genom  andra  medel  i  sådaria  fall,  åkr 
t-omljudet  tidjgare  fOrsvunnU,  å»tadkomma  en  vokolisk  otikhet 
mellao  cinf6rfja  former.  Delta  kunde  i  ifrågavaraode  fall  lålt  ske 
geoom  att  brytDtngen  ej  tlck  g6ra  sig  gållaode  i  pres,  ind.  sg., 
dår  vokalen  e  sålunda  får  ulgeeode  af  alt  vara  t-omljiid  af  ja  i 
ioL,  liksom  e  ^t  a  i  el  —  akiy  cø  af  if  i  bims  —  bldsa  o.  s.  v, 

S.  12^^  Några  ex.  kiinna  lillaggaSf  såsom  réitir  plur.  af 
u*deklin*  (af  réitr,  sjOgåag,  lill  rekaj^  réuing,  [van-)  réiti;  hit 
får  val  ock  råknas  den  ursprnDgliga  fem,  i^stammeo  veAtf-, 
bvaraf  vætir  (jfr  W  i  mm  er,  Fno.  Furml.  g  56,  anoi.  3  samt 
I  42,  a)  aom.  S),  som  dock  åfven^  egendomligt  nog;  har  en  bi-* 
form  med  i:  plur.  vUr  (jfr  s^  och  séu^  hvarom  ofvan  s.  172 
n.  S). 

S.  12n  Alt  léitr  verklfgen  bor  hit,  synes  mig  såkert;  en 
annao  f6rklariag  af  dess  é  finnes  dock.  J.  Schmidt  (i  Zur 
Geschichte  des  Indogermanischen  Vocaltsmus,  I  Abt heil  ung, 
Weimar  1871,  8.52),  Bezienberger  (A-Reihe  s.  27)  ochFick 
(W.^lllj  26i)  anlaga  UH  grundform  for  ordet  knhia-^  och  Bez- 
sdnberger  l'Qrkiarar  (a.  el.)  uttryckligen  det  nord,  ^  bafva  upp* 
kommit  nr  e,  som  bår  ej  skulle  dfvergålt  lillt  framfdrit.  Åfven 
med  erkånnande  af  en  ursprunglig  grundform  lenhta-  synes 
mtg  dock  en  yngre  gemeusamgermaaisk  grundform  iihta-  b5ra 
antagas  bårur  liafva  utvecklat  Big.  Oe  skål,  som  formå  mig  tiil 
delta  aolagande,  maste  jag,  på  grund  af  det  knappa  ulrymmet, 
nppskjula  att  framslalla,  men  boppas  snart  knnna  återkomma 
bårtLll.  Blott  det  tiltågger  jag,  att  J.  Schmidt  i  den,  kort  in- 
nan  detta  nedskrifves,  mig  liilhandakomna  andra  afdelningen  af 
sin  Vocalismus  (Zur  Gescbichte  etc,  II  Abt.,  Weimar 
I875,f  nu  mer  ItPven  antar  en  germanisk  grundform  iihia-. 

S.  t2to  Ett  yltertigare  ex.  år  foo.  péttr^  som  ej  slår  fOr 
pehta-^  såsom  man  plågar  antaga  (så  Fick,  W;''  IJI,  128),  utan 
r5r  péhta-^  af  gemensumgermaniskl  pihia-  af  penhta-^  lik- 
som  lihta^  af  lenAta- ;  endasl  på  detta  sått  kan  det  långa  i  i 
mbty,  dOue^  nyhty.  deichi  (jåmte  dicht  med  f6rkortad  vokal),  ny- 
eng,  tighi  (»  teit  fOr  tkeii  af  ett  *pi/u^    bvaraf  eng.    munarters 


L.  F,  Leffltr: 


tkite,  thyhi\  jfr  E.  Muller,  Eiymologtsches  Woriérbuch  der  en. ^ 
Uschm  8prache,  2  111.,  Coelhen  1867,  s.  46?)  fdrklaras.  Orde 
har  enligl  min  tanke  intel  att  gOra  med  lal.  Uctus^  hvarmed  d«t 
dock  allmånl  snnimaustålles  fsft  Fick,  W,"  I,  823,  och  lli,  128), 
ulan  synt'S  bora  foras  lill  roleo  f>ang,  spaona,  sammaDdraga  (»c 
Fick,  W,^  III;  129)  —  hårmed  stammer  betydelscn  i^ftl,  so 
mail  finner  — ,  hvaraf  altså  dels  elt  fianhta-  (føo*  pdOr^  fhly. 
dåkt^  se  Fick^  a.  sL)  dels  ell  penhta^  (fno,  péttr^  oihly.  Mti] 
bildats  % 

S.  128  Ålven  Bezzenberger,  A-Ueihe  s.  42,  anlir  i 
former  som  gefr  intråogande  af  vokalen  från  l:a  pers* 

S.  1*23  pluhtan-  bdr  vål  knappasl  ansp«  vara  den  aldre  for 
men  tilt  Jiohiav^  utan  snarare  del  jiol.  p  i  pUuhan^  plaukw  vara 
yngre  och  uppkommet  af/  (jfr  Fick,  W^.  III,   194). 

S.  13^  Åfven  kort  i  har  i  fno.  i  någrafall  genom  en  senare 
5fvergång  hlifvil  e  framfOr  A;  »å  det  s.  179  anfOrda  lénn  af  * 
hanarj  aå  ock  né  =  got.  nih  (mer  om  delta  ord  en  annan  gåog). 
—  Man  mi  nu  icke  aufOra  desaa  fail,  då  i  blifvit  e  och  I 
framfSr  h  ^åsom  bevis  —  jag  har  bOrl  muntliga  yltrauden  af  så- 
dant inndiåll  —  f6r  alt  åfven  i  ^rektja  och  dylika  fall  e  måat« 
ha  up  p  kom  mit  genom  en  nyare  Ofveryång  från  i«  Så  fraiQt 
andra  vigtiga  skål  tala  f6r  all  e  i  *rehtja  stadse  kvarståll,  så  b6- 
hdfva  dessa  andra  5fvergångar  iogalunda  sirida  håremot,  utai 
dassa  kunna  Ivårt  om  tjåna  som  ytterligare  bevis  fDr  att  i  foOi 
eo  gamroal  benågenhet  hos  h  furmits  fOr  e  i  sL  L  t,  hvilken 
t'oo.  visar  sig,  dels  a)  dårigenom  att  e  at  h  i  reftija  hindras  från 
alt  Ofvergå  till  V  framfSr  f6ljande  7,  dels  b)  genom  all  de  få 
kvarstående  lA  dfvergå  lill  <?A,  dels  c]  genom  alt  IA  Ofvergår  till 
^A.  Dessa  andra  vigUga  skål  lOr  antagandel,  att  6  i  *rehija 
slåndigt  kvarstått,  åro:  dels  a)  fdrhåilandet  med  -^A*  IramfOr  i|j 


are      j 


*}  Schmldl  s>ne9  aiityda   »amma  rrirklariiig  \  Vokal,. Il,  410  gtfiOQI 
Yiioingeu   åfven    for    »dUJd*    IlU    Vokil   1,    62,  dår   doeå  l^loU  AU  i 
tintidlaa.  ^  Jag  litliifger  hår.  aU  Hi  mlnne  af  del  af  mig  ofvaD  anU^n 
gemeD&amgermaniaku   ptkttu   8>ne8    fortlefva   i    flnika  tihiiåt  bvarom  I 
Thomsea,  Got  Spr.  tiida.  s.  154. 


Bidrag  ti II  lirao  om  t^otnljudpt. 


305 


andra  germanspråk,  éhr  e  ofta  kvarslår,  hvarom  har  f5rut  af* 
baiidlats,  dels  b)  det  analoga  kvarslåendei  af  o  i  *oh-  framfOr 
fftyande  omljud  verkande  i  i  dohlrir  —  dætr^  *fiohjan  —  flceja 
(genom  nyare  6f\er^kng  Jijija ^  se  JEI>.),  * drohtig-drott  [men  *or- 
iis  —  urty  se  s.  284],  rjels  c)  den  gemeosaingepmaniska  Ofvergån- 
gen  från  itrsprungligt  t  och  ti  framf^r  h  (hvilken  \i%lt  fdmt  upp^ 
visalsl,  hvarjgenom  del  maste  bli  vida  sannolikare,  att  €  i  ^rehtja 
kvarhåilils  genom  gamma  fortfa rande  benajj;enhel  hos  h^  an  aU 
denna  benågenhel  sktille  ha  gåll  fOrlorad  en  tid  och  sedan  åler- 
kommit  (då  raan  skulle  (ålt  *reh(ja  —  *rihtja  —  "rehtja]  jfr  s. 
[2<fi-«').  ^  Jag  vill  har  iiilågga,  all  Ofvergången  från  i  lill  é  i 
ell  fall  synes  beståmdl  viilna  emoi  en  OFvergång  *reA(;a  —  *r*"Aya. 
Af  lihtja  har  nåmhgen  blifvil  Witja  (hvaraf  *!étfja  ^létia^  liksom 
*hahtja  —  "håttja  —  *hæitja  —  hælia)^  hvilkel  synes  yltefligfjre 
bevisa,  aft  en  inverkan  af  i,  j  på  vokalen  tramrcir  h  ej  funnits 
i  Tno.  Uarmed  må  jåmtoras  de  analoga  fallen,  då  *^hira  blir 
*åkira  (hvaraf  æri}  och  *pilkti  blir  *påhti  (hvaraf  "pétti  —  pættt) 
oaktndt  foljaude  I  (jfrofvao  s.  174).  —  J;ig  anmårker  hår  i  slfirsta 
korlhet;  att  af  J.  Schmidt  i  andra  delen  af  Vocal*  Qnnes 
framslåkl  en  heil  ny  teori  Ofver  iippkomsten  af  ^^  ouri,  i*  fram- 
fOr  h  samt  af  é  ur  eh,  hvilken  jag  måsle  anse  helt  och  håtlet 
fOrfelad,  ulan  alt  hår  knnna  iogå  på  uågon  motivering  af  delta 
omdome.  Jag  måsle  n5ja  mig  mad  all  påpeka  enkelheleo  af 
^jBin  forklaring  framf6r  S  ch  mi  dis. 

S,  H  n.  1),  I  sL  f.  de  Lre  sista  raderna  (^Hårpå  —  — 
behandling*)  bOr  låsas:  Alla  germanspråks  Ofverensstammefse 
%isar    ock,    att    dfvergåogen    från  *wer8i&  tiU  w§rs  redan  år  ge-*> 

L^eDsamgermanisk. 

^^B       S*  lo  r.  B  uppifr.  och  f^ljande.     Den  forklaring  af  formerna 

f  på  -fii^i  utan  e-omljud,  som  hår  lemnas,  synes  mig  du  vål  vå- 
gad.  I  ett  fall|  som  hår  blifvil  fdr  knapphåndigt  utfdrdt,  synes 
dock  forklaringen  ^f -tngjan- ur -eng jan-  =  -ångjan-  tif  -angjan- 
ganska  anta^lig.     AU  en  grundrorm  arbangjan  kunnat  kvarslå  tlll 

'  t-omljudstideu  (nåml.  då  a  blef  e)  och  kunnat  finnas  jåmie  ett 
arbinga-  ijfrWimmeTj  [\uneskr.  Oplnd.  8.136)  eller  arbingan'- 


S06 


L,  F.  Leffier: 


(jfr  Bugge  i  T.  f.  Phil.  VU  232—3)  kan  bero  dåipå,  aU  eo 
stam  arban-  med  I  oblika  kasus  slådse  bevaradt  a  (fao,  arfi^  st. 
ID.)  fans  I  Tno.  jåmte  ett  fiannollkt  befintligt  arbjan-  H  (got.  arbf^ 
gv.  m.,  arbjo,  sv,  f,,  ftily.  arpjOf  erpjo,  sv.  m.^  holL  ervé). 
Den  8va.  formeo  erfingi  beh^fver  icke,  som  i  nol  1),  fON^ 
klaras  som  njbildning  ur  en  stark  form*  —  Del  bOr  tinåggas 
att  åfven  f&ve.  bar  både  aruingi  (å.  VGL.)  och  ærwingi\M^\.  L«)| 
erfingi  (GotU.  t.)-  fimelJerUd  år  hår  alltid  en  måjligbet,  aU 
kan  ha  uppkommlt  tir  æ  genom  inverkan  af  r  (jTr  s.  7  n*  1). 

S.  15  n,  2),  Hår  hade  bort  hånvisas  till  Bugge  i  T. 
Phil.  VU,  312;  den  af  Bugge  dår  gjorda  fOrklariogen  af  suf* 
flxel  •inga  medgifver  ej  anlai^^aodel  af  ett  ^arion^an,  hvilket  icke 
deas  mindre  synes  mig  lillåtligt. 

S,  \b'\  *»,  i»     Lås:  *bandmg{. 

S.  l&Wi  19     Lås:  {*handangjan  —  ^handångt), 

S.  I5i7     Lås:  forekommer. 

8.  15«,  T     Lås:  *banddngi  —  bandingi, 

S.   16*     Står:  (i  morgunn)^  lås:  (i  morgunn^  morginn). 

S.  16*^   Till    styrkande  af  den  slundom    bestridda    nordiska 
grundformen  *hafap  hade  Golll.  L!s  hafup  kunnat  anfOras. 

S.   16i5    Till   behaodiingen   af /a  vid  t-omljtid  skall  jag  vid 
annal  litirålle  ålerkomma. 

S.  Ibis  Formen  hogijnde  i  Homilieboken  har  jag  hår  attP 
efler  Rydqvist,  II,  130.  Den  skrifves  på  de  båda  af  Ryd^ 
qviat  angifna  stållena  i  håndskriften  hogynde,  héggnda  (se 
Wisén,  Uomiliu^Bék^  Lund  1872,  s.  100  r.  15,  142  r. 
Då  eljesl  aldrig  6  synes  nylljas  f5r  æ  —  Wisén  anfiJr  iniet 
sådaol  ex.  i  fOrelalet  — ,  utan  detla  regelbundet  ålergtfves  med 
ip,  synes  det  orverensståmmantJe  6  i  båda  formerna  angifva,  aU 
hår  verkh'gen  år  samma  å'\\nå  mm  t  ex.  i  hågligay  och  att  så- 
lunda  etl  fno.  *h6gandi  —  'hdgundi  verkligeo  funnits,  såsom  jig 
aotagil%     På  elt  annal  stalle   i  Uomilieboken   forekommer  etl 


')  Det  1  Skåne -lagen   stUDdom   rdrekammande  cerue  kan    vat   ej  forti  bit, 

utan  or  yik\  tinoat  skrifBått  fdr  det  ojHmforllgt  ullinaunare  arne. 
*l  Ry dq  vi  at  Ulkftr  eoiiiUertid,  Sv.  Spr  L.  IV.  Så,    ^hogyrnk*  mød  »A«- 


fildrag  li  11  låran  om  t-omlJtideL 


807 


kogende  (Wisén,  s*  64  r*  2^)^  om  hvars  o  Wiséo  (s.  VI)  ao- 
mårker,  alt  det  »undaotagsvis  står  »s  gb*.  Sauoolikare  torde 
vål  vara,  aU  o  hår  står  for  6  och  alt  vi  således  åfven  hår  ha 
en  form  ulgången  från  gniadformeQ  *hogandi.  —  faolUandsla* 
gens  hxtgunda  (ej  hugundum^  sfisom  hår  ofvan  s.  IBts  genom 
sk  riffel  slår)  utgår  vål  fråti  ett  fem  in*  *hugundj  *kégund  jej  ntr* 
pL  hugundiy  såsom  Se  h  ly  ter,  Goltl.  L.  s.  267  fOreslårf,  gom 
forhaller  sig  lill  fno.  hégyndi  liksom  golU.  fem,  sannund  (Jfr. 
ofvan  g.  17  och  nedan;  Se  li  ly  ter  har  åfven  r,  men  lillågger: 
«vel  sannundi^  o,  pi*?«)  til  I  fno.  aannyndi, 
S.  17*  Lås;  ^sannandja  —  *8annundi, 
S.  17^  E  gotil  Oqs  åDnu  elt  fem.  éannund  (enl  Prof.  Så- 
ves  meddelande). 

S.  I7i8f^  Forklarigen  af  é,  æ  i  erendi^  mrmndi  år  ej  lill- 
fredsslåilande,  —  Såriaoa  ord  som  apynja^  varggnja  lala  åfven 
emot  alt  y  kiinnat  ioverka  på  a.  ~  Med  det  på  senare  lider 
antagna  skrffsått  har  ordet  formen  ørindt\  hvars  o  Lyngby 
antar  (T.  f.  PhiL,  II,  305)  ha  friimkallals  genom  inverkan  af 
andra  stafvelsens  u  och  tredje  slafvelsens  *  på  a.  J.  Schmidt 
antar  (Vocal.  li,  478)  fdr  delia  svårforklarliga  ord  grimdformen 
*arf^andi  af  aryj-andja-^  hvarnr  de  fno,  forraerna  måjiigen  låta 
fOrktara  sig,  men  knappast  de  Ofriga  germanspråkens  utan  något 
omljud  i  rotslafvelsen,  ej  haller  den  ånnu  i  gottiandsmålet  lef- 
vaode  formen  arundi  (enL  Prot  Save),  —  AllehaniJa  nya  fOr- 
slagsmeningar  rårande  detta  ord  fdrbjuder  mig  ulrymmet  alt  hår 
framstålla,  man  må  de  en  annao  gang  meddelas, 

8.  17io  ÅohosFick,  W.*^  111,93,  finnes  elt  ^hjami,  n.»|l) 
fOrdl  till  en  grundform  •hvernja,  n.»  —  Ett  likarladt  fel  begår 
FOrslemaoD,  då  han  {Gesch,  d.  dent*  Spr.  I,  29ii)  samman- 
staller  kjarni  (hvars /a  visar,  att  stammen  maste  vara  heman-) 
såsom  jQ- stam  med  ht.  iSimis  (slår  oriktigt  umu)* 

S.  I8i  Kanske  b5r  *bjalga^  såsom  Dr.  Wimmer  enskildl 
påpekal,  antagas  i  st,  f.  *helga. 

S.    19^     llotformen    ekalg    fins    utom    i   ekelgja   i   det   med 


Lerøer; 

åkjdlgr  (piscis)  våxlande  ^Akii^j^tl Snorre -eddao)  saml  i  $1 
(se  Eg  il 8 so Df  Lex.  Poet.). 

St  19**    Svalg  —  *i?rfj  ulgSr,  d&  bår  ell  slarkt  verb  flonei. 
I  slållet  kan  erinras  om  sper^  och  åpar*  i  spjér  och  spor. 

S.   19'^    Ål  ett  par  tulhoraode  men  ej  hår  bebaadlaiie,  vi^- 
liga  fall  maste    några  ord  egoas.  —  Foo*  dgr,  gen.  dg»  th  d- 
gjar  plågar  val  vanligtvis,  med  ledning  af  lat  alcts^  grek.  ilM^ 
aotagas  utgå  frlh  en  stam  algja-^   då  dess  é  blir  fullt  regelrått 
Cmellertid   aalager  Fick,   W.^  III,  28   en    grundform  elha  séfll 
f5r  det  nordiska  ordet,    som  f6r  de  dfriga  germaospråkens  for- 
mer, bvilka  senare  obeslridligen  ulg&  fr&o  en  sådan  grundform 
med  e:    ags.   ealh  (eng.  elk)^    fhty.  daho  |nhty.   Elch).      Åfveo 
Wimmer,    lluneskr.  Oprind,  s,   118—119,  anlar  af  a   fOrsYå 
gadl   e   såsom    deo   gemensamgermaniska    rolvokaleo    oeh  upp 
simler  en  grundform  *dkjaz,      (Vled   dessa  båJa   f6rf.    ofvereni" 
stammer  jag  dåruU,  att  e/A-  maste  vara  den  germaniska  rotformen 
octt  jag  kan  icke  godkåiina  Amalungi  f5rs5k  att  aotaga  germa* 
niska 'dubbelformer  dh-  ihvaraf  de  flity. ,    ags.   onJenf  och  ott- 
(iivaruf  foo.  algi-  eol.  Ameluog)   med   någou   ursprunglig  olik* 
hel  i  betydelsen  (se  Zeitscbr.  f.  Dfiutscfies  Alterl.,    Neue  Folge, 
B.  VI,    8*  176).     En    ursprunglig    germaoisk  ^a-atam    kao   ja^ 
doek  icke  med  W  immer  antaga;  ty  daraf  skuKe  i  foo.  ocb  five* 
Ddd vandigt  blifvit  ilgr  (jfr  ofvan  fiila^  gildiy  hildr^   hilmir^   kH- 
tingj  milkja^  sktidir  ^  skilfingar,  snilli^  spUiir^  sglgja)^  om  den 
ock  i  6fnga  germuospråk,  efter  hvad  hår  fOrul  s,  264—59  l»lif- 
vit  antaget,  kunnat  behålla  sitt  e  i  roteo.     Det  saooolikaste  sy* 
ues  mig  dårf6r  vara  att  antaga,  all  den  ursprungliga  ci-stamroeo 
*elhar  genom  aoalogibildning  efter  de  lal rikaja^stamm arne  med 
foregåeode  guttural  —  såsom  med  foregående  kons.  +  k :  *MaUf^ 
hvaraf  fno.  aeija^  volhja*^  hvaraf  fuo.  ylgr^   *marhjar^  ferhfor^ 
bvaraf  foo.  merar^  firår  |se  ofvan  s*  235  n.  l.|,  ^forkja^  bvaraf 
frio.  fgra  *-  6fvergålt  lill  ja-stam,  men  så  sent,  alt  j  ej  långre 
bade  kratt  all  inverka  på  rolens  e.     [En  runioskrifl  från  Uplaod 
har   ilhiaåiapum   (Lilj*    a;o    Gt>2,    D>beck| .  Sverikes  Hunuri. 


Bidrag  till  låran  om  t-omljudet  309 

II,  7,  Opplands  FornminnesfdreiiiDgs  Tidskrift  IV,  s.  11)  med 
samroa  teckDing  af  e  som  i  «r  (fno.  er)  och  pist,  piaa  (fno. 
pesai^  pessa)  raen  ock  i  hili  fno^  "hdli  till  ett  fem.  *heUr,  hvar- 
f5r  fno.  har  det  svaga  hella  af  stam  halljan-,  men  fsve.  har 
kaU^)\  delta  Uhia-  kan  således  lika  Yål  vara  elgja-'  som  ælgja']* 
Bos  Bj6rn  Baldorson  upptages  ett  Ugia,  t  ålgko,  som  vore 
h6gst  anmårkningsvårdt  såsom  bevis  på  att  e  dock  senare  i  isl. 
genom  inverkan  af  j  gått  Ofver  till  t,  så  framt  ej  detta  ord 
år  endast  ett  annat  efter  det  nyisl.  uttalet  låmpadt  skrifsått  fOr 
y^a,  som  eol.  Bj5rn  år  antingen  varginna  eller  ålgko.  Cmel- 
lertid  flos  i  en  svensk  munart  ett  ålijja  (Rietz  s.  117),  ålgko, 
Bom  kunde  tala  fOr  att  nyisl.  Ugja  verkligen  vore  ett  annat  ord 
&n  ylgja  och  «»  *elgja.  —  Ett  annat  fall,  som  hår  maste  upp- 
mårksammas,  årfOljande.  Det  gifves,  som  bekant,  ett  antal  ma- 
skulina på  -tV,  d.  V.  s.  gående  efter  samma  bOjning  som  ur- 
sprungliga  ya-stammar  sådana  som  hilmir,  mækir,  ihvilkat-ora- 
Ijud  af  rotstafvelsens  vokal  icke  intrådt  (jfr  Wimmer,  Fno. 
Forml.  8  41),  såsom  Fdfnir,  Svafnir,  Ouair,  pårir  (och  både 
Died  och  utan  omljud  yJUr  och  vUir,  gyUir  och  gullir,  Egils- 
Ban,  Lex.  Poet.)«  Dessa  maste  vål  antagas  vara  nybildningar 
efter  denna  deklination  (ursprungligen  tillhdrande  an-stammarne?). 
PA  samma  sått  Qnnes  nu  i  st.  f.  det  våntade  *gifir  ett  subst. 
gj^fir,  som  dock  blolt  fdrekommer  en  enda  gang  (Alvlssm&l). 
Med  silt  eljest  ofOrkiariiga  u-omljud  maste  detta  vara  en  med 
lanke  på  gjbf  foretagen  ombildning  af  det  svaga  gjafi,  gifvare. 
Likaså  maste  vål  gjorvir  fdr  ett  våntadt  *girvir  vara  en  ny- 
bildning  af  gjbrva  (efter  ett  gørvir?),  Mjolnir,  Fjolniry  gj'åU 
Mtr  åro  dåremol  fuilkomligt  regelbundna,  då  de  fdrulsålta  slam- 


>)  Detta  ord  år  uppenbarligen,  såsom  ofvan  angifvlts,  en  femin.  ya-stam 
och  år  med  orått  af  Rydqvlst,  S.  S.  L.  II,  62,  sammanfordt  med  den 
rena  o-stammen  hail.  Den  ofvan  anforda  runinslirifteng  hili  (ss  ett  fsve. 
'^hætti)  år  ack.  octi  motsvarar  till  formen  alldeles  den  1  samma  Inskrift 
forekommande  dat.  [h)aipi  af  den  fem.  ja -stammen  heipja-  (fno.  heiår). 
En  ack.  heli  återflnnes  åfven  Lilj.  391,  och  haiU  (:=  *hæUi]  Lilj.  1091. 
Hord.  tldtkr.  Ht  SUI.  n  pcdaf    1*7  rckke.    11.  21 


810 


L.  f*  Lefflef* 


marna  melunja-  (jfr  fslav.  Wi?nt)Y*),  bli\0,  felunja*  ocb  gdunjo- 
{Ihgj'ålnar^  gålar,  *=  *^e/wnar);  så  vål  afven /)o>wtV,  af  fenmja-, 

S.   !9ii     Orden   «t'tfrta  {verka)»  Dlgå* 

S.  147:^  Ordel  haitra  utgår^  då  ordet  ju  h5r  lilJ  en  rot' 
med  ursprufigligt  t.  —  Det  kunde  ha  anmårkls,  alt  åfven  Bugf  e^ 
i  T.  f.  Phil  IX,  27 S  antar  ot  =  r  i  de  anforda  goL  orden. 

S.  148so     Lås  'felu. 

S.  !50s_o    Parentesen  utgår. 

S,   !50i     Formen  mråt  forekommer   enl.  Lei.  Poel-  på  Irt 
staHen  till,  DåmK  åoDu  en  gang  i  Båv.  (v.  116  hos  Bugge)  och 
i  Gr6nl.  Hist.  Mind.  I,  608.     På  det  fOrsla  stallet  i  Håv.  (v,  32 j 
hos  Bugge)    år   hdskr.    otydlig;,    meo   RdbeDhavnupplagan   och] 
Bugge  låsa  vtrfii.     Den  senare  anfor  (i  Tillæg  og  Helte  I  ser' 
tiU  sin  ed.  uf  Sæm.  Edda  s.  394)  åDDU  ett  vtréi  (åfv.  daL)  och 
antar  med  sårskild  hånsyn  tlll  slåtlet  I  Gr&g&s  {at  v&råi  ø4r  fl( 
viréi)  ett  neutr.  vitåu 

S.  15 M  M<7d  lED,  angps  har  och  i  det  fCljande  An  Im-' 
landiC'English  DicUonary^  Oxford   1874, 

8.  loi.  De  har  och  i  del  fåljaode  antOrda  ordformer  från 
olika  tyeka  sprak  hafva  i  regelo  blJMl  diplomatiskt  noggrant 
återgirna,  då  de  håmtats  från  sårskildl  tilgifna  aftryck  af  band- 
skriflerna,  men  med  normaliseradt  skrifsått,  dåde  af  mig  båmtals 
från  lexikon,  Smårre  fdrseelser  mot  denna  regel  torde  låsareoj 
godhetsfullt  ursåkta. 

S,  I55ii  Det  må  anmårkas,  alt,  under  det  Hayne  I  5:1« 
uppL  af  Clfllas  ej  å  s.  428  upplager  fnildå  bland  t-stammaroe 
och  såiiinda  genom  angifvande  af  en  noniinativform  viUdM  i 
glossaren  maste  franikatla  den  orikiiga  uppfa«tningen  af 
ord  som  en  ren  a-stam  (jirrick!),  dåremot  i  6:te  uppL  (j 


*)  Afven   mluniji  eQllgt  Pr.  Mlkloslch,    Lmcon  pulaeøiløvtnico^ffra^c^*  ^ 
laiinum,    Vlnilob.    fSC?— 6;   de  anf6rda  formerna  utgå  fål  nårmsit  Trin 
en  Mam   mulnija-  af  meima-,  men  dere   bIbv.  former  af  dttla  ord  syna« 
antyda,    nU   en   vokal  (uj  utfatlit  mcllati  I  och  n,   och  att  tlledfa  åfvrøj 
i  filav.   Atttminen  ulsl  &r  ntelunia-^ 


Bidrag  Ifll  låraa  om  t-omljadet. 


311 


verkligen  milda  upptages  bland  de    adj.  i'-fitammarne.      Del  år 
'       emellertid  svart  M  iDse,  hvarf^r  en  plur  mildjai  ej  £kall  få  en 

singularform  *mildets  analog  raed  den  siog.-forra  vtlpeis  ^    som 
I       finnes  tili  plur.   vilpjins^  då  andra  germanspråk   behandta  båda 

arden  lika  och  lala  får  ;'a-3tam.  —  Del  bor  tillåggas,  alt  redao 
,Leo  Meyer,  GS,,  anger  en  got.  stam  mUdja-^ 
^^■^     .   S.  155i     Lås:    Woordenhotk, 
^^L       s.  16 Ild     Lås:  gungath. 

^H  s.  (66^  Bvad  som  yttrats  om  regnan  utgår;  jfr  oTvan  e.  302. 
^f  S.  ItJB*^  Till  undvikande  af  misafdrslåQd  må  påpekas,  a!t 
I  det  blott  år  af  praktiska  skål,  som  jag  fdljer  delningen  i  en 
I      tysk  och  en  skandinavisk  gren. 

^L        S.  169  n.  1.     Det  forslå   f6rs5ket  att  f5rklara  y<^r  hade  jag 
^^bort    underirycka.       Det    seaare    hade   bort    frarastållas    så:    af 
I      *éwar^  "éwes  blef  *étor^  *ew8  och  håraf  *éorf  *éo8  —  jår^  j6å. 
H        s,  MV     Enligt  Fick,  W*^  III,  275,  skulle  Htau.  luszia  lik- 

sotn   prens,  lugaia   stå    f6r    ^luksis    och   således   molsvara  fhty. 

luhsy   ej  etl  *lauho\    men  delta  synes  vara  oriktigt,    ty  litau.  as 

och    prens,   a    år  ju    en    vaolig    motsvarighet  liil   indoeurop.   k 

\k\  jfr  ofvan   s.   297);   lo  år   i  nysve*   både   mask.,    fem.  och 

nentr. 
^^L        s.  172^^     Då  jag  fdr  nauh  antagit  ursprungligt  u  bar  jag 
^^fdljt  Leo  Meyer,  GS*  s,  198,  och  Beizenberger,  Got,  Part. 
^».  102,  mol  Fick,  W.«  IN,  167. 
^^P         S.  172^^     Det   må   har  anmårkas,    alt   redan   Blomberg  i 

Bidrag  till  germ.  Omlj,  s.  14  anlagit,  all  h  i  ""suhtia  framkallat 
^HO  i  fn.  aéUj  ehuru  delta  eol.  honom  år  en  sårskitdt  fno.  lind- 
re Utvecklrng,  som  han  åfvenledes  ser  i  atétt  af  rot  stig  och  eoUgt 
L^siu  åskådning  sammanslåller  med /é,  *feh  af  etl  aolaget  ')£&«*. 
^Hp  dditir  och  vé  m\\  han  dåremot  se  •o-omljud*). 
^P  S.  i72ifl  Från  fno,  kan  an  ett  ex.  båmtasi  Uåméii  bS amuhti'^ 
^  samt  från  nyholU  bogt  (nhly.  Bucht)  af  buhti-. 

S,   I74i4,t5    Om   de    Ivå  f5rsla  hår  anffirda  ordens  6  galler 
I       del  samma  som   om  i  i  Uttr^    nåmlii^^en   alt  det  skulle  kunna 
les  kvarstå  från  den   lid,  då  en  nasal  konsonant  ånnn  fans 


312 


L-   F,  Letllcr: 


roten,    d.  v.  s.    rrAo  dea  lid  då  orden  helte  *p<mhia  (Jfr  Fieii,^j 
W."in,  128,  Be££eoberger,  Å-Heihe  s.  AH),  *onAtvan  (Fiek|fl 
W.^IIl,  9,  BezzeDberger,  a.  si.).    Åfvcn  hår  synes  del  erocl-^ 
lerlid    faaoolikast,    alt  p<ikiay  ilhtvan   redao  åro  gemensamger- 
maniska  och  alt  åh  i  fno.  appslåtl  af  nasalt  tiA.     Liksom  vid  MøTr 
åro   5friga  germanspråks  vitloefibdrd  hår  beståminande ,    bvaroro 
mer  en  aaoan  gåog.     Det  må  tiUåggas,  att  i  st.  f*  ^  och  6  hade 
s,  14  hållre  bort  stå  nasalt  <i  och  6.     1  del  tredje  ex.  veta  vi  ju 
genom  Thorodd  runamåslareg  vittDefibord^  att  ånnu  m  var  nasal- 
vokal,    således  ar  det  åfven  hår  nasalt  éh  sora   blifvit    $h    (hår^j 
maste  6  vara  yngre  ån  é\.     Detta  ord  cm  har  TOrut  rørklarat«^^ 
på  flere  olika  salt  (se  Bugge  i  T.  f.  PhiL  VI,    102  f.,  jfr  Vll^      ^ 
231^  Lyngby,    T.  f.  Phil.  11,  318,  Gislason,   T.  f*  Phil.  VI, 
255),    med    hvilken    aamårkDing   jag    hår    af  brist  på  utrymme  ^^J 
maste  nOja  mig.  ^^ 

S.  174ii3  Etl  ei.  på  ursprungligt  u  framfOr  r  lemnar  m6J- 
ligen  germ»  hotja-  (som  då  skulle  stå  fdr  hufja-)  i  goL  Aaieri, 
fflo*  hyrr  g.  -jar  (Fick,  \V.*  111,  t>6,  jfr  litau,  hur-ti^  sskr.  kér^ 
meo  antar  dock  en  germ,  rolform  har), 

S.  177^  NyliolK  har  dubbellormer  mest^  som  synes  vara 
den  aUmånøaste  formen,  och  miaL 

S.  j77**  Till  undvikande  af  missfdrsiånd  vill  jag  ultryck- 
Ugeo  framhålla,  alt  d<ilta  ags.  ledn  naturligtvis  ej  år  del,  som 
betyder  Ion  och  år  samma  ord  {laun)^  ulan  ett  en  gåog  i  Beé* 
wulf  f6rekommande  ord,  som  betyder  lån  ochafUeyne  i  glos* 
saren  till  B.  skiljes  tran  del  andra  ordet,  ehnro  de  båda  af 
G  re  in  sammaufdras. 

S.  1774  Eu  form  med  -eA-  finnes  verkligen-  Hos  Boe- 
thius  forekomme  nåmligen  några  rader  etter  hvarandra  alia  fyra 
formerna  tehhap  ^  teohhap  ^  tiohhap  och  tihkap  (Se  A,  M.  8* 
BcHM  Consoiationis  Philoaophim  Libri  V,  A.  S.  réd.  ab  Al- 
fredo  —  —  ed.  Chr,  Rawlmson^  Oxonie  l$9f<,  Cap,  XXIV,  3, 
8.  52k  ^led  hånvisnin^  tiil  della  stalle  upplar  också  Bos  worth 
iof.  tehhan  jbåltre  tehhjan). 


Btdrjig  tilJ  la  ran  udi  i-omljutieL 


zn 


s*  178^  Till  tega  bar  val  ock  funnits  i*o  dubbelform  tja 
(af  uha\,  hvarlili  val  pres,  tjdr  prel.  tjdéa.  De  iirsprungliga 
8va.  och  sla.  verbeos  former  och  betydelse  ha  tidigl  sammaD- 
blandats. 

S.  178'     Såsom   nya   ex.    på   åfvergången  -ih- eh-  må 

anf^ras:  mhty.  zeche,  ags.  teohku  (så  vål  lill  dal.  ag.  f.  teohhe; 
jfrGrein,  Sprachs,  il,  527)  =  grek.  ditti^  juraprungl.  »Weise«, 
Curtius,  Gr.*  134;  griindbetydelsen  IHI  ly.  eeche:  •feslgesetz- 
tes,  bestimmtes«  enl.  Schwenckj  Wortb.  d,  dtuiachen  Sprache^ 
3  Åusg.  Frkf,  lt*68,  s,  793),  hvilket  senare  således  ej  raed  Fick 
W^  I,  621,  bC»r  sammanstållas  meii  Thly.  zeiga\ 

vidare:  Ihly.  dehsmo  (åfven  dihsimoj  dihisimo  genom  iover* 
kao  af  fOljande  t)  af  rot  thih--  |rhty.  har  alMid  återfått  t  i  t- 
stammarne  -mhi  och  *diht\, 

S.  19%  Det  hår  afsedda  •i4:de  skalel*  har  ej  blifvil  i  det 
rdljande  iiUryckligeD  framhållet.  Jag  hade  amoat,  då  jag,  såsom 
å  s.  288,  a.  1  skelt,  påpekade,  alt  åfven  uader  goliskaos  ut- 
veckliog  t-omljudel  af  o  lill  €  iotrådde,  fåsla  uppmårksamheten 
på,  all  i  hårigenom  visar  sig  i  got.  icke  kunoa  hafva  titlåUl  ett 
fdregåeode  i  och  «,  i  trots  af  i:s  bevisligen  fortfuraade  kraft  alt 
iDverka  på  roregående  vokal,  åfvergå  lill  e  [ai\  och  a  (au)\  hva- 
dan  således  den  åsigteo ,  alt  t.  ex.  got.  airzjan  undergåll  iit* 
vecklingeo  erzjan  —  ^irzjan  —  erzjan  (jfr  s.  166),  f6r  den,  som 
antar  en  redan  på  gemensamgermanisk  standpunkt  bOrjande  och 
sedermera  fortsatt  inverkan  af  i'på  foregående  vokal,  ej  kan  vara 
sannolik. 
■  '    S.  23 1»    Hela  denoa  rad  utgår, 

S,  236"     Efter  •of5rklarligU  lillågges:  i  jåmfdrelse  med 
vokalen    i   formerna   af  det   enkla   ordet  *ferhvu  i  de   olika  ger- 
manspråkeD:  thly.,  fs.  ferahj  ferh^  ags.  /eorA,  fno.  ffår, 
H       S.  236tft     Analoga    fall    lill    dubbelutvecklingeo   gerva   och 
gerva  af  *garvjan  skola  vid  annal  Lillfålte  upp visas. 

S.  23794  Genom  fdrbiseende  har  hår  ett  ord  fråo  Ps,  Gom. 
blilVit  fdrdt  lill  fofra.  i  sL  f.  lill  fs.,    dit  jag  eljest  fOrt  språket 


314 


L.  F.  UOIcr: 


J 


iP8.  Com.  i  MvereDsståmmelse  med  hvad  fdfut  (8.  15Sn.)  blifvti 
yttradt  om  deo  från  samma  trakt  Bom  Ps.  Gom.  hårstammaode 
God.  CotL  af  Bél.  (jfr  Beyne,  As^-aafr.  Gr.  8.  2|. 

S,  237t    TiUagges:  Jfr  Rydqvist,  S.  S.  L,  I,  208, 

S.  2^8*^  SallraDkerDas  sprak  bade  jag  icke  bort  med  Kern 
(jfr  n*  4)  rOra  lilJ  fa*  ulao  till  fnfra.  (jfr  Beiniel,  Nfr,  0S» 
8.  451, 

S.  242io  Hår  och  flst.  atår  Åélfric  iåa:  Ålfric^  hxWUX 
akrifsåU  jag  eljest  Dytljat* 

S.  246^-^  Slår:  afledDingsåodelseroaa;  lås:  åDdel- 
seroas. 

S.  246®  E  de  åUla  aga.  glosoroa  från  9:de  &rb.  flnnea  åona 
ikvar  idessa  verbalåndelser;  så  har  Epinal  glosoroa  (jfr  ora  dem 
S.  Bugge,  To  nyfundne  norske  Rune  Indskrifter  fra  den  mldn 
Jcernalder  i  Vidensk.  Selsk.  ForhaodL  1872  a.  326f  anhriosith^ 
ingruerit,  af  kredsan  (se  Neue  Jahrbilcker  fUr  Fhilologié  itfi4 
Paedagoffiky  13  Supplemenlhand,  1  Haft.  8.  339  not,  vid  68)  och 
Erfurt'glosorna  (utgifna  i  aof^rda  UdskriftBhåfte ;  i  del  fCljaade 
angifna  m^d  Erf.  gi*  saml  tidskriflsbuflets  aida)  ba  tdefecit,  te- 
dridtidi  (Erf*  gi.  s.  294  b),  som  torde  vara  skriOfel  fdr  iedriaiid 
^^^prwtid  (l)hår  oftaat  tecknadt  med  d).  [Något  anoat  atarki 
verb  har  jag  vid  en  hastig  genomtåsniDg  af  Erf,  gi.  ej  funnit; 
de  tieata  lat.  verb  åro  omskrifna  mod  aodra  lat.  verb).  —  t 
deaaa  gtosor  år  t  i  åodelaer  ålveD  i  andra  fall  alimånt  (Ar  det 
aenare  vanliga  aga,  0;  L  ex.  i  avaga  verb:  nuuid^  milddf  eoåUd^ 
sniuidh  (3  p.  s.  pr.)*  -sceridae^  -feridae  Jpret.  ind.);  vidare 
hlidi^  'ftcnt  (adj.  på  -/a),  rm/,  Uhil,  o*  a.  Y.  ifr  ock  titiagg  till 
8.  164  uedan  s.  319. 

S,  246®  Del  hoa  Boaworth  upptagna  birist  heler  vcrk- 
ligeo  på  det  anf.  alåilet  birest  (ae  Rawlinaon^  Boeth.  8,  iSll. 

S.  SMso  Eo  aldre  mårklig  form  birmae  med  bevaradl  af* 
ledoinga-y  återflnnes  i  Erf.  gL  a.  369.  Likaså  flna  hår  ginnr* 
gia  (•consubrinust ,  a.  si.  a.  281;  jfr  åweor^  eoL  Boaworth 
åfven  sicerU    Ett  hdgatanmårkDiogsvårdtord  kr /wii-^i«m  («Plia- 


4 

I 

d 


Bidrag  IJII  iiåna  om  i-omtjudet. 


315 


I 
i 


»: 


Erf,  gi,  é,  359jj  Btympadt  af  sifunsterri  (så  Ep.  gL(,  dår 
rolens  e  framfdr  det  bevarade  i  kvarstår  utao  att  vare  sig  ha 
dfvergåU  tit!  t  (såsom  i  fQO»  sjaustimi^  fbLy.  sHunsttrm^  om 
bvilia  se  ofvan  s.  23 1|  eller  ha  bratits  til  I  eo, 

S.  25490  FCr  deo  hår  behaodlade  frågan  kao  det  vara  af 
Jjitresse  alt  yUerligare  påpeka,  all  bland  de  germatiiska  låoordea 
i  fiofikoD  ålerODDes  etl  httrOraode  ord  med  «  i  roleo,  nåmhgen 
erhe  (jfr  got.  airzei)^  hvarom  se  Thomsen,  Got.  8pr.  lodQ.  s. 
ti 4.  D&rjåmle  flås  emellerlid,  åfveD  utao  f^ljande  r,  e  i  te^o 
{=  foo.  ffiija'y  Thomsen,  a.  st.  a.  152),  hvars  e  val  kan  vara 
nytM?)»  meo  också  kunde  lånkas  kvarstå  från  en  gemen&amger* 
maaisk  lid,  iaaan  lagen  om  ioverkan  af  t  på  foregåeode  e  fanSi 

S.  256"  Rdrande  uppfallnjngeu  ar  U  som  ■/  -+■  kont}.*  ej 
som  ett  tlåogt  U  jfr  mitl  arbete  Några  Ijudfysiologiska  un^ 
dersdJcningar  rorande  konsonantljuden^  IJpsala  1^74,  saml  i  syn- 
oerbet  den  lilla  fOrtråfriiga  artikeln  Sur  la  nature  physioloffique 
dés  nasales  €i  des  L  af  L,  Qavet  i  Mémoirea  de  la  8oc.  de 
Ling^  de  Paris  T.  2,  s.  79,  Jag  nyltjar  detia  fårsta  sig  er- 
bjudande  tillfalle  alt  lifligt  beklaga,  att  denna  samt  ånnu  en  yp- 
perlig tjudfyslologisk  uppsals  i  samma  tidskrifts  3:e  fase.  (Iryckt 
i  sttitet  af  1873)  —  dår  i  flere  vigtiga  frågor  i  korthi^l  altdeles 
Aamma  åsigter  utialas,  som  jag  nlforligt  framslåU  och  bevisat  — 
voro  mig  obekanta  vid  mitt  ofvannåtnda  arbekis  fOrfattande  (1873 
och  bOrjan  af  1874) 

S.  261^^  Gotllandslagens  symni  synes  dåremot  b6ra  f6r- 
klarBS  af  ett  *8vefni^  *$vifni  (vål  ej  af  *8vafni  —  *sofm% 

S.  203'2.i  Det  hade  hår  borl  anmårkas,  alt  redan  Bugge, 
a«  8l»,  anlydt  denna  ofverensslåmmelae  mellan  O'ri.  och  ags,, 
saml  att  ban  —  hvad  jag  fOrbiselt  —  i  Vid.  Selsk.  Forb.  1872» 
8.  330,  utlryckligeri  frambållil  iifverensståmmelsen  melian  de 
•  germanske  Oldsprog  (Engelsk,  Frisisk ^  Saksisk,  ja  endog  Hei- 
tydsk)*«  och  ålsta  nord.  runspråket  i  fråga  om  bevaraodet  af  i  i 
nom.   af  t-slammarne*      Sedermera   har   i   det  nyligen   utkomna 

tåndiga  arbetel  Die  mit  dem  Suffixe  ja  gebildeten  deutechm 


3ie 


L.  K  Le f Øer: 


Nomina^  Gotlingeo  1875  (239  5i<ld.;  det  af  mig  ofvan  s.  1^5 
D.  3  aafdrda  arbetet,  tryckt  1874,  år  en  doktorsdisserUtioa,  Bom 
blolt  inDehållor  de  6o  fOrsta  eidorna),  S  c  hl  ue  ler  |8,  206)  uU 
fdrligare  hehandlat  della  åmne  med  hånsyn  till  fs.  Det  behdts 
efter  delta  ingen  vidare  iilredniDg  rOrande  del  Hkartade  fårh&l- 
landet  I  ffrK 

S.  264'  Ett  markli^^t  Bt5d  ffir  milt  aotagande  af  eli  fhly. 
qwtn  gi f ver  del  hos  L exer,  MiUeihockdeutsches  Handworteriueky 
I  B,,  Leipzig  1872,  s.  1672,  upplagna  mhly.  Mn  (rim  p&  dn), 

S.  266n  Del  enda  ord  från  de  aldre  ruoioskrifterQa,  som 
hår  skulle  kunna  anfOras,  år  det  gvårtdrklartiga  och  omlvrslade 
ErUaR^  EiriluR^  af  hvilka  den  fOrra  formen  forekommer  på  Var- 
num*  (el*  Jarsberg-)  och  LlDdhotminskrhterDa)  den  senare  p& 
Veblungnæs-  och  Byioskrifterna*  Gis  I  as  o  n  faltar  t*  i  Erilan 
flom  hjålpvokal  (se  Aarb.  f.  N,  O.  1869  s,  97,  I87l,  s.  364i> 
emedan  ordet  eljesi  i  fno.  hort  bli  *iriU  i  al.  f.  ;ar/,  medan  åler 
Bugge  anser  i  vara  »væsentligt*  (se  Tidskr.  T  Phil  VII,  2S9, 
Aarb.  1870  s.  209>-]0,  1871  8.224),  Del  kan  icke  ueka^  ati, 
såsom  Bugge  (sisla  st.)  betonar,  den  omBlåndighelen,  alt  I 
fikilda  inskriller  atla  ha  delta  i  i  andra  stafvelsen,  slarkt  talar 
fOr  den  senare  åsfgten  Delta  ord  skulle  kuDna  tjåna  som  he* 
via  tbf  den  af  mig  ofvan  framstålda  åsigten,  alt  åfven  i  fno.  r 
]&Dgre  skyddat  é  Iran  inverkan  af  fCljande«,  om  delta  t  vore  ur* 
sprungligl  (således  En-las  af  en  stam  En-^)\  och  ej  slode  fSr 
ell  Uåre^Erelan  —  "^Eralas^  i  hvilket  seoare  fall  den  underlåtna 
inverkan  af  i  vore  all  f5rklara  på  samma  salt,  som  s.  276 
blifvil  gjordl  med  afseende  på  fhly, 

S-  268*^  Sjålfva  denna  antagna  Ofvergång  från  *€jan  Ull 
*tjafi  skulle  dock  val,  såsom  Bezzenberger  viil  (se  s.  267  uj, 


1 


*)  I  Dm^  komparative  Metkod€$  Betydning  for  BtuéUéi  n/  den  noråiåks  Mf* 
ihologi,  kriBtiiinlti  1S75,  §.  2'i ,  lolkar  G.  Storni  eriloå  som  *trt  S<ifi« 
ocb  hånviaar  lill  åtti  lydiyske  ^uden  Er,  hvars  u«mn  filcrflauca  i  Eri- 
tag  (se  G  ri  mm  Oeut  Mythul*  i,  183).  År  Er  en  urspruogllg  t-ilam 
ijfr  grek.  f^f,  »kr,  ari,  aende)? 


Bidrag  till  låran  om  »-omljudet  S 17 

kunna  anses  framkallad  afj;  men  det  år  likvål  att  mårka,  att 
denna  icke  behorver  ha  något  samband  med  den  allm&nna  lagen 
om  inverkan  af  t ,  då  hår  e  och  j  fOlja  omedelbart  efter  hvar- 
andra. 

S.  272io  Redan  Bezzenberger  har  påpekat,  att  ■euro* 
påiskt  «■  hår  bOr  antagas,  hvilket  jag  fdrbisett,  oaktadt  min  an- 
mårkning  i  texten  om  •gemensameuropåiskt  «»  hår  tillkommit, 
efter  det  Bezzenbergers  bok  utkommit. 

S.  273io  Lås:  •Aii  -es  \  de  ursprungUga  a«-8tammarne 
blifvit  'ts»  o.  8.  V. 

S.  274^  Yttrandet,  att  andra  germanspråk  ån  fno.  i  ur- 
sprungUga a«-stammar  stundom  hafva  t-omljud  beror  på  det  må- 
bånda  altfOr  djårfva  antagandet,  att  ags.  hete  (1  g.  hate  enl. 
Bosworth),  fs.  Ae^',  ags.  bere,  åfVensom  ags.  «^'^),  sige  (I  g. 
sege  enl.  Bosworth),  [fs.  sigt-^]  fhiy.  sigi^  sigo^  sigu^  got«  sihu 
af  orsaker,  hvilka  utrymmet  ej  tiliåter  mig  hår  utveckla,  Ofver- 
gått  frå&  den  ursprungliga  o«- deklination  (sing.  n.  &  a.  '08\ 
obl.  kas.  -es'  i  stammen)  till  andra  starka  deklinationer  {i-  och 
ti-dekl.)  och  dårvid  åfven  till  mask.  gen.  (utom  got.  mAu),  lik- 
som  att  åfven  fhty.  ekiaoj  fs.  egiso^  ags.  egesa^)^  egaa  från  aa- 
slammar  Ofvergått  till  svag  bOjning. 

S.  275^  Det  kunde  hår  ha  anmårkts,  att  i  gt.  K.  en  gang 
flnnes  feiliao  (Graff,  111,  497),  som  mOjligen  kan  betyda  iiiiso. 


')  I  ålsta  ags.  kållor  forekommer  ordet  med  bevaradt  slutande  i  I  samman- 
såttDiDgar,  såsom  I  oamnen  Sigi-heardit  Sigi-uiuUd,  Sigi-bed,  Sigi-raed 
(I  ags.  diplom  från  7:de  och  8:de  årh.;  se  Kemble»  Cod.  Dipl.  I,  40 
37,  93,  135).  Likaså  på  svårdtijåitet  från  GiltOD  i  Kent  (se  Stephens 
Oldn.  Rud.  Mod.  I,  370):  %i-fn(und?). 

')  Håraf  skulle  fhty.  sigo,  -u,  got.  tihu  Tara  en  lemolDg.  Manne  åfven  ags. 
tigor  bér  forklaras  af  *««^o«,  som  fålt  i  i  roten  genom  inverkan  af  obl* 
kasus,  dår  stammen  var  ieges-,  iegia-,  tigU-?  Skulle dubbel formerna  «i$for 
och  gigt  vara  att  fdrklara  så,  att  dels  nomlnativstammen  uttrångt  den 
oblika  stammen,  deis  åter  den  senare  attrångt  den  forrå?  I  ags.  dbgoTf 
utan  t-omljud,  skulle  då  endast  det  forrå  fallet  ha  Intrådt,  i  fno.  desgr 
endast  det  senare. 

')  En  aldre  form  med  bevaradt  aflednings-t  flns  i  Erf.  glosornas  egitigrima 
(Bif.  gi.  8.  344). 


ai8 


L.  ¥,  Lerøer! 


S.  276j     Niuwila  år   vål  =  niuwUa  (jfr  fuo.  stam  i^a-, 

S.  278i  GcDom  eU  fOrbiseende  har  bar  fOr  fhly.  en  form 
^oA«  med  o  blifvil  upptageo,  som  dåremut  med  råtla  ej  omaåmU 
ofvan  s.  172,  Denoa  af  Graff  (If,  163)  inom  klammer  upp- 
tagoa  form  år  nåoiljgea  fs. 

S.  282m  Bår  bQra  tillåggas  komparativeroa  n^råra  och 
ntjrdra  Vtli  norår^  noråan^  och  øf  ri  af  *yfri  (GoUl.  L.  yfri\  \x\\ 
of\  hvilka  båda  komparalivformer  med  0  behaudlaU  såsom  bøj- 
ning aformer  af  fonnerQa  ulaa  t*-oriiljud. 

S,  284  o.  2.  UloU  med  ell  par  ord  vUl  jag  b&f  p&peka, 
aU  denoa  hittils  opåaktade  skiJltiad  melJao  foo*  urt,  burer  m«  (1. 
och  fsvt^.  yrt^  hyrp  hånvisar  på  en  mycket  Itdig  dialektisk 
sdodriog  inom  deo  skaudioaviska  språkstammeo.  —  lotres« 
sant  år  fOr  dfrigl  alt  se,  att  ags.  och  fsv.  (o.  fda,|  bår  slå  p4 
samma  standpunkt, 

S.  285^  Hår  kan  tillåggas  fno.  {for-)  uritr^  pi.,  i  Gråg.,  af 
slam  *worhi%-  {\iT  %i^Lfra-waurhU^  fhly.  i^tirA^  {å^U  j^L  wunhim^ 
Pa.),  h.  far*^  gewurht^  1' slam,  och  ags. /<or-M?yrA<).  I  Norge  sy* 
Des  en  fno.  form  yrtir  ha  fiinnits,  hvaraf  i  N.  G,  L* /oryrfa-Zonj« 
(så  b5r  val  den  1  lED.  s.  163  meddelade  »false  readiog* /ory/ica- 
lau9t  låsas?).  Denoa  liJI  Tave.  sig  oårmande  form  med  ^  Ofver* 
eosståmmer  med  den  åfveo  i  N,  G.  L,  fOrekommaode  formeo 
fyndr  (lED,  s.   178).     Jfr  hos  Aasen  både  $tuid  och  styld. 

S,  285*^  I  dfverensslammelse  med  hvad  å  s.  283  d.  2  på- 
pekats  bdra  de  hos  Wimmer,  Foo«  FormL  §  146,  upptagoi 
verh  -med  u  i  rotent  sdnderdelas  i  tvånne  klasser:  t)  de  med 
u  I  roten  och  t-omtjud  af  u  Ull  y  i  infin.  meo  u  bevaradt  i 
pret*;  2)  de  med  a  i  rotco  och  i-omljud  af  o  lill  ti  i  prst 
saml  oytt  i-oralj«d  af  detla  m  till  y  i  inf. 

Ylterligure  titlågg:     S.   14i9     Lås  Erlingr, 

S.  Ho  Med  denoa  form  Erlingr  med  kvarstående  0  kaci 
jumfrjras  beriinyr^  duhbelform  till  birtingty  hvarom  se  Lex. 
Poet.      Bugge   har   i  Aarbøg.   f.   N,    D.   1871    s.   224   anm&rkl, 


Bidrag  till  Jåran  om  t-omljadet.  S 19 

nii 'Erlingr  t  efter  regelo  skulde  hede  Irlingv.  ^  Skulle  Er-- 
Imgr  ej  hOra  till  samman  med  Jarl  utan  till  en  rot  med  ur- 
spruogligt  ar^  (kao  hårfOr  ett  stOd  h&mtas  fråu  skrifs&ttet  (Brlikr 
på  Maeshowe-inskriflen,  hvarom  se  G.  Steffens,  The  OUnor^ 
tiem  Bunic  Monuments^  Vol.  I,  s.  237,  jåmf.  med  Bugge  i 
Antiqv.  Tidskr.  f.  Sverige,  V,  81?)?  Ags.  Irling  bevisar  intet, 
ty  denna  form  kan  åfven  ba  uppkommit  af  *Arlmg. 

S.  5  n.  3.  Grimm  ytlrar  rOrande  Ungi^  att  det  tkann 
kein  casus  von  tångr  sein  und  ist  eine  dunkle,  anomale  bil- 
dung»  (Gr.^  111,  121),  hvarUll  Rydqvist  h&nvisar  (S.  S.  L. 
V,  127). 

S.  6i2.i8   Formen  lango  år  vål  dat.  sg.  neutr.  af  adjektivet. 

S.  14^'  Af  rem  —  *virstr  skulle  man  snarare  våntat*rim 
—  *vir8tr  genom  analogi  med  Jirri  —  firatr.  Jag  tror  dårfOr 
nu,  att  veratata-  aldrig  5fvergått  till  viraiata-^  utan  att  e,  stån- 
digt  kvarhållits  genom  inverkan  af  det  tidigt  som  komparativ 
nyttjade  verri  yfr  ock  baztr). 

S.  164^'^  1  Erf.  gi.  ha  flere  af  de  hår  anfOrda  orden  be- 
varadt  aflednings-t,  såsom  milti^  -ailbi^  uuihU  m.  fl.  (jfr  ofvan 
8*  314).  —  Hår  kan  ock  tillåggas  ett  ags.  aigdi  (Erf.  gi.  s. 
330  5fvers.  m.  •falcia*)^  jfr  fno.  aigår  (hvarom  ofvan  s.  8',  dår 
inom  parentesen  bOr  stå:  *aéhipaa^  hvaraf  *aegipaa  —  *aigtpaa)j 
som  således  har  en  båttre  ags.  motsvarighet  an  det  aicel,  hvar- 
med  det  hos  Bosworth,  lED.  m.  fl.  jåmfOres. 

S.  2664  Jag  tanker  mig  altså  em  uppkommet genom  bort- 
fall  af  5,  icke  genom  assimilation  af  am]  motLeo  Meyers 
forklaring  af  got.  im  såsom  =  *imm  och  assimileradt  af  eami 
(GS.  s.  274)  talar,  att  ordet  då  i  got.,  som  noga  skiljer  mellan 
enkel  och  dubbel  konsonant,  bort  skrifvas  med  dubbelt  m,  lik- 
8om  'Vamm  och  avamm  (dock   !  g.  avam)^  hvilket  aldrig  sker. 

S.  274^  Eænna  har  jag  hår  ej  upptagit,  då  jag  ej  kan 
med  Ebel  (KZ.  V,  54),  Thomsen  (Got.  Spr.  Indfl.  s.  78), 
Lundgren   (Subsi.  St.   s.  33)   anse  det  som   en  a/r-stam  med 


320  L-  F*  Leffler:  Bidrag  UH  låran  om  i-omladet 

f&8t  afseende  på  det  bibebållna  8\  grundforineQ  år  vål  ^kSni-sna 
Ijfr  Fick,  W«  III,  61)  af  *h6nian  i  ktma. 

S.  28 1^*  Tillågges  purat  och  pirst  {njeng.  thirstj  ^pyr^j 
pursttg. 

S.  282^  I  fda.  fiooaa  sållsynt  syvetj  kymær  (T.  f.  Phil.  II, 
306—7). 

S.  284^  och  n.  3.  Det  kunde  ha  anmårkts,  att  fno.  wi 
oaturligtvia  lika  vål  kan  motsvara  det  german.  wortis  som  ortii. 

S.  309i5    Jfr  Bugge  i  Aarb.  f.  N.  O.  1870,  s.  209. 


FlloL  og  padag.  bibliografi  for  2det  halvår  1874  og  Ute  halvår  1875.  321 


FiUkgisk  •«  pædagogisk  bibUtgnfi  for  2det  halvår  1874 
dg  Lste  halvår  1875. 

A.    I  Danmark,  Norge  og  Sverig  udkomne  filologiske  og 
pædagogiske  Skrifter. 


I.  .Tidskrifter. 

Nordisk  tidskrift  for  filologi  og  pædagogik  Ny  række.  II.  bd. 
1.— 2.  hft     Kbbvn.    Otto  Scbwarts.    8.     Bind  (4  hæfter)  å  6  kroner. 

Vitterhets  historie  och  antlqvltets  akademiens  månadsblad. 
Stockb.    Klemmings  antiqvariat.    8.    Årgang  (12  hft  å  16  s.)  å  2  kr. 

Kort  Udsigt  over  det  pbllologisk-historlske  Samfunds  Virk- 
somhed i  Aarene  1860  —  1874.  (Trykt  som  Manuskript  for  Medlemmerne.) 
KbhvD.    (Rudolf  Klein.)     1875.    64  s.    8.    75  ø. 

Aarbøger  for  Nordisk  Oldkyndighed  og  Historie,  odg.  af  idet 
kgl.  nordiske  Oldskriftselskab.  1874.  3.-4.  Hft.;  1875,  1.— 2.  Hft.  Kbhvn. 
(€yldendalske  Bgh.)    8.    Årg.  (4  hft.)  å  4  kr. 

'     Svenska  fornminnesfdrenlngens  tidskrift.   2.bd.3.hft.    Stockb. 
(Samson  och  Wallin.)    S.  207—301  m.  8  pi.    8.    å  3  kr. 

Samlinger  uig.  fdr  de  skånske  landskapens  historiske  och  ar- 
cheologiska  fdrening  af  M.  Weibull.    I.— 111.    Lund.    8.    å  2  kr. 

Ostergdtlands  fornminnesfdreoings  tidskrift  i.  hft  Lin- 
kftping.     132  s.  8.  m.  3  pi.    2  kr. 

Pedagoglska  blad.  Tidskrift  for  Sveriges  elemeotarlåroverk  under 
medverkan  af  flere  skoimån  utg.  af  Gustav  Sjoberg.  1875,  1.— 3.  hfl. 
Stockb.     Seligmann.    8.    Årg.  å  3  kr. 

Peda^ogisk  tidskrift  Utg.  af  H.  P.  Hult  och  Ernst  G.  F.  Olbers. 
1874,  4.^6.  hft;  1875,  1.-4.  hft     HaimsUd.     Utgifvarne.    8.    Årg.  å  5  kr. 

III.    Nordiske  sprog. 
{Ihrf ottere  og  texter,  grammatik  og  lexikografi,  oldhittorie,  antikviteter  o,  $.  v,) 

W immer,  L.  F.  A.,  Store  Rygbjærg-stenen.  Med  2  tavler.  (Særtryk  af 
Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist     1875.)     Kbhvn.     1875.    21  s.     8. 

NJåla  udg.  eaer  gamle  håndskrifter  af  det  kgl.  nord.  oldskrift -selskab. 
1.  Kbhvn.  (Gyldendalske  bgh.)  1875.  XV  +  910  s.  8.  (Også  med  titel: 
fslendinga  sdgur,  udg.  efter  gamle  håndskr.  af  det  kgl.  nord.  oldskrift-selskab. 
ni.)    8  kr. 

Njåla  å  kostnad  hins  konunglega  norræna  forofrædaQelags.  Kaupmanna- 
hOfn.    (Gyldendalske  Bgh.)     1875.    370  s.    8.     3  kr. 

Billeder  af  Livet  paa  Island.  Islandske  Sagaer.  Paa  Dansk  ved  Fr.  W  i  n- 
kel  Horn.    Anden  Samling.    Kbhvo.    ReiUel.    353  s.    8.    2  rd. 


35?  fhoi  of  I 


,  hMiéism  før  MM  IttMr  IS7I  af  IH«  1 


'  ISTS. 


SamliDgtr  dU.  af  sreoila  fornfkrlfliålUlapet.  fri  blL 
<Skrifl«r  tlll  låfniiig  i^r  yMerfolk,  ?.  hit  S.  12$— »7.1  SUcftlL  8.  tif. 
4a  •, 

D«  tn  sldtle  dijulc  SlæsfU  (-CliHitieni  HinsMi'ft  iMMdIar*}  sJ^tne 
rer  d«l  l$l.  d«Dil€  Sd«lå^  fdr  r«dr«UodHa  Rifl^rif  a«  S^^  ^^  ^  B'^* 
ket  Smtth.     KbhvtL    tG^dtstfiMe  Bgti  |    141  t.    t.    1  U 

lki«b«obtvos  Oiploaaiiri«!«.  Céf.  af  O.  Klilito  ii,  «•  ^^*^- 
S    €2^—949.     KbbvD.     (Gaiti     IS7S.     S.     ?  kr    2S  n. 

åtbopMoiétr  «m  ialctiåar  aiålB^adlr.  tnnÉar  al  Jool  ^erlclitjDt 
a  ti^Ttla  flflt  Jiinii  lerte  •Irfia  yUyl^^ik  akoåiånd  ia73'74  ;  ReiMiiL 
38  ».     S, 

Bibllollieca  Daotea.    SjsinBttiik  Fvrtrfotltt  o^wtr  éen  damli  \ 
ratur  fta  I4S2  U)  I8S0,   cflir  SftSftliDten«  i  éH  åtore  kgl.  ttUilloUiek  I 
bettliA¥ii.     BeJ  SiifiilcaieAlet   tm   OnlftfiiieiiÉiUMthdket  I  K|øfreiiliivii 
Mmnm  ii«Éta  OfhfiotHcå  I  04mm.    O^  ¥•!  G.  ▼.  Braoa     2.  Mt; 
M  Luf  eTl4c«tka^    lUmi.    GyltaiMska  Bgk.    tS74     ie4  &.  4.     I  kr. 

Braoii,   €hr,,   tkA  éaiiaU   iaiaku  i  éet  Høre   kMøtlité   BM^ 
Uk\n.    1S7$,    78  a.    a.    (HU  å  inJaniriflBl 

Claodi.  I.«   KottJyM  åaiMk  SpraglH«.    J.  Cdg.    KMw. 
I«  a.    a.    Iii4k  ta  ak. 

Oørpb.  C.  EonfMiet  d»ak,  Sflvraglcsc  mmå  MaMmlOfa-  a<  Skii^ 
MfHnUJNv.    4.  Gdf.    IMim.    WMiUkc.     I87aw    ^  m,    0^    6&  •. 

rUn  C,   Otf   ÉMiaki   ■iitffiali  Spnic-   •( 
r^rb   OpU«.    IkbbTn.    GjiéiaéBliftii  Bgh.    I87S.    94  a.    8,     I  kf. 

Mtaa,  J^  IUrt£abikåtttkSff«i««<«.  ViMl.  €åtlMwa».  l87Sw  I« 
a      16.     d  IL 

Pilgaard.  iV  £..  DaMkSftVbmiilSkftWbfig.  ikåm.  BUttaL  » 
a.    &    lilb.  44  ak. 

L«kke.  I..  iioéifiwiakia  Gnwaitik  Ul  Skaåabn«.  &.  Odf.  KiHa^ 
L  W.  Cavpeie«.    IJiéK  36  aL 

ijsrau«*  B^  Sfvnak  aptiklårm  ■tatrbalbrf  ^  fraadfaiao af  imoiiliii 
ftiBJiii  M^  aaiUåim.  4.  affL  81  a.  &  SlatåÉ.  lianiiil  a^  S.  Kati 
78  a 

ira4«a.  I.«  Ilfi^v  mdk  aMa^r  I  anmka  apikifila  liHtkrlfiilat  Mier 
awafca  aÉaJtltaa  aiiBMa.    Siaakfe.    1874.    47  s.    tt.    40«.* 

CU4aaa.  G.,  (Hvitilil  al  atca&ka  a^fikaU  aeb  tHantartaa  blaiaiia. 
Urab^k.    1*  ap^    714  a.    ».    SlaakÉ.    9maåt4L  a.  S.    Evt  1  kr.  7«  a, 

te f rur,  t*  rt..  I  tanirfafaiaittHiaa^  m§a.  ari^tm  laravat  aeh  MM 
laatftfir«  améaftBf.    Siaa^    4^  a.    8.    aO  a. 

— .  4a^,  IM  CH  tSWif .    Stackk.    H  -|-  43  a.    8.    78  m. 

Da  bl«  O^  ftaaak  lHalfiaråkat  ttt  tratfaia«  af  4tl  Mtttif«  a«  a44ffi 
af  éM  aajtllst  f^tMMait  I  v«n  aiiiffffaili     a    h^ri#     Im^w^     i-^^t 
8.    (7t  ak.  ab  I  kr  ia  ai 

Oréllata  éfirr  S^faaka   aprkkft,   wlk    «i  fvrctaa  ai 
BffL    StaOb.    I  ^  U4  Sk    8.    1  1^. 

iaaeb,  r.  k .  ^waMa  If^Min^ti,  al«,  ailar  ^katl^  raraaataltaiaf ~ 
af  C,  Surm    lU«  t-l   Bit;  fV«  I    M.    KtaMa     4.  C^mmmmnm.  4 
1«  ak 


FUol.  og  piidAg.  bibliografi  for  ?det  haWår  1S74  og  Isto  bal?år  1875.  S2S 

Congrés  International  d*anthropologle  ot  d'arebéologie 
préhistorlqnes.  Compte-reoda  de  la4«868sion,  Copenbagoe,  1869.  Co- 
penhagno.    (Gad.)    187&.    XXVI  +  &09  s.    8.     12  kr. 

Eogelbardt,  C,  Klassisk  Industri  og  Kulturs  Betydning  for  Nordeo  i 
Oldtiden.  Med  4  Tavler  og  Afbildninger  i  Text^n.  (Scrtryk  afAarb.  f.  nord. 
Oldk.  og  Hist  1876.)  Kbh?n.  (Gyldeodalske  Bgb.)  1875.  94  s.  8.  I  kr. 
50  B. 

Horn,  F.  W.,  Den  oldnordiske  og'lslandske  Literatars  Historie  til  Skole- 
brug.   Kbhvn.    Philipsen.     1875.    40  s.    8.    85  ø. 

^»  Vore  Fedres  Guder;  En  kortfattet  nordisk  Mythologie  til  Folkelæs- 
Dlng  og  Skolebrug.    KbhTU.     Reitxel.    1875.     116  s.    8.     1  kr.  50  ø. 

Kongebøiene  1  Jellinge  udg.  af  det  kgl.  nord.  Oldskrtft  Selskab. 
Med  23  Tavler  og  5  Kemitypier  i  Teiten.  Kbbyn.  1875.  VIII  +  S4  s.  4. 
(Ikke  I  boghandeleo.) 

Wiminer,  L.  F.  A.,  Les  habitants  du  Nord  scandinaTe  dam  Tåge  do 
fer.  (Bxtralt  du  Compte-rendo  du  eongrés  d*antbrop.  et  d'archéol.  préhlst  de 
1869  å  Gopenbague.)    Gopenb.     1875.     17  s.    8. 

Worsaae,  J.  J.  A.,  La  colonisatioo  de  la  Rossie  et  du  Nord  Scandinave 
et  leor  plus  ancien  etat  de  civilisation.  Tradult  par  E.  Beanvols.  (Extralt 
dot  Mém.  de  la  Soc.  Royale  des  Antiq.  du  Nord,  1873  et  1874.)  (Gylden- 
dalike  Bgb.)     128  s.    8.    3  kr. 

Hammerich,  M. ,  Danmarks  og  Norges  Litteratur  i  kort  Overblik.  2. 
Udg.    Kbbvn.    Gyldendalske  Bgh.    1875.     18  s.    8.    35  ø. 

Friii,  P.p  Udsigt  over  de  danske  Kæmpeviser  og  Folkesange  fra  Mlddel- 
aldereo.  •  Kbbvn.    Wøldike.     1875.    VII  -f  79  s.    8.     1  kr. 

Storm,  G.,  Minder  fra  en  Islandsfærd.  Med  IlInstratloDer.  Kratnia. 
J.  W.  Cappelen.    40  sk. 

Kræ  mer,  R.  Ton,  Svensk  metrik  på  grundvalen  af  mnsikens  rytmik  och 
med  belysDlng  håmtad  från  andra  språks  verabyggnad.  HåfU  1.  107  s.  8. 
Stockb.    Samson  och  Wallin.     1  kr. 

IV.     Grffisk  og  Latin. 

1.    Forfattere  og  iexter. 

Als  eb  yl  o  s,  Den  fjettrade  Prometheus.  Sorgespel  ofvers.  af  H.  Solen- 
der.   CJpsala.    M.  Hyckeiiitrom.     1875.    VIII  +  53  s.    8.    75  ø. 

Euripides.  Skuespil  overs,  af  C.  P.  Christensen  Schmidt.  1. 
flft.  KbhTn.  Smfd.  f.  d.  danske  Lit.'s  Fremme.  (Wrobiewsky.)  1875.  302 
8.    8.     3  kr.  50  ø. 

Platon,  Udvalgte  Dialoger  bearbejdede  til  Skolebrug  af  F.  W.  Wiehe. 
1.  Hft.  (Apologien.  Kriton.)  3.  Udg.,  omarb.  og  udg.  af  E.  Trojel.  Kbbvn. 
Reltxel.    1875.     108  s.    8.     I  kr.  50  ø. 

Sopboclis  Philocteta.  Hee,  prolegom.  et  commentar.  instruiit  Cbr. 
GaTallin.    Lund.    Gleerup.     1875.    440  s.    8.    6  kr. 

M.  Tul  li  i  Cicero  o  is  de  imperio  Gn.  Pompeil  qaae  vulgo  Inscribltur 
pro  lege  Manilia  oratio.  Til  Skolebrug  udg.  af  V.Voss.  Kratnia.  Gammer- 
meyer.    XVI  +  54  s.    8.    Indb.  30  sk. 

— .  J.  A.  Svarts,  M.,  T.  Cis  pro  Q.  Ligario  oratio  soetblce  reddita 
adootatlooibosque  Inatrueta.    (DIss.  acad.)    Aroslae.     1875. 


S34  Plloi*  og  pødftg.  bibliografi  for  Ue^  btilvlr  1874  og  Isto  haUHr  ISTS. 


Liviu  i.  —  A.  FrigelK  LlTlaoormn  librorom  primae  decadli  finen- 
dandae  ratio.    {Din.  acad.)    llpaala.    1875.    ÅO  a.    8. 

— ,  F.  M^.  Haggatrom,  Eicerpta  LWIana.  Gommenlatlo  aetd,  Dp- 
»ala.     1876.     68  a.     S. 

Ruterpc.     OTeraæltefaer  af  Digterrærker  fra  Oldllden  cg  MiddeUida 
efter  GruDdlekatorne  ved  C.  Gerta,  T.  Lange  og  S.  MQlIar.    ftbbvo. 
dendaiske  Ugh.     104  s.  8.  (m,  Utelbill.)    72  ak. 

2.     Grammatik  og  larUcoffrafi, 

GavalllD,  Cbr.,  Om  GreMskana  Kuluri  UpiaUvu«.  PdreJåaulng.  LanL 
I87å.     18  8.     8.     2h  o. 

Aubert,  L.  G.  M..  Den  laiioske  Verbainexion.  Kratoia,  R  T«  Nftlling. 
1875.     XX  +  323  a.    8.     1  ap.  30  ak, 

Bagge,  P.,  De  elocullone  G.  Suelonli  TmnqulUl.  (Acad.  diip.)  Uptala. 
1875.     108  a,     8. 

Ducbl,  G,  V,,  De  uau  InftQitlvI  apud  Ovidlum  comme n la tio.  (Dii 
Upsata.      I8T5.     36  b.     8. 

IrideLetou,  11.  i),.  De  usu  iuflDlti?!  ilDrallaDO  commeiiUiLio.  Upaiila. 
1875.     37  B.    8. 

Z ånder,  G.  M..  De  diviaia  atque  dlicretis  vocibus  Uilinae  Ihiguae.  quat 
atit  aingulae  primo  ruerant  aut  promiscuite.  P.  1-  Gomui.  Acad.  (1  Luodt 
linlv/a  firaakr.  1875.)    Lund.     40  t.     4. 

Gav  all  In,  Ghr.  Svensk-latinsk  ordbok.  F6rre  delen.  A— L  St-ckh 
F.  ocb  G.  ycijera  forlag.     I&75.     946  fipiiltei.    8.    ^l^sge  dele:  8  kr.  50  tJ 

Kerrn,  C,  og  G.  P.  J.  KreLé,  Udvalg  af  talinake  Ord  og  TaleoDaadef 
Til  Skolebrug.     Kbbvn.     ReiUeL     60  s.     8.     Jndb.  40  sk. 

3.     FolUUk  off  kulturhUl<me,  antikijiieter,  Utteraturhiåtmi«  o,  f .  9. 

Alexa  nderaon,  AroD  M.,  Om  den  greklska  melrtkena  aenaat«  iitTe< 
lingsperiod.     (I  Upsala  Unlv/s  Arsakr.   1875.}     30  a.  %, 

Bohr,  H.  G,.  Lærebog  I  den  gumle  Histone  til  Brug  for  de  Uirde  i)U 
ler«  øverste  KJaaaer.    7.   omarb.  tidg.     kblivii.     Bellxei.     272   a,    8.     M^r 
1   rd.  48  sk. 

Brock,  P.,  kNumiflmuliake  UnderaageUer  bctrætreitde  den  aeiiere  romenl 
Keiaertid,  med  særligt  Hena)ti  lil  Mmitmærkernt.  iDi^klordiap  )  kbhvii,  Ufi 
dendiihke  Bgh.     140  ».     8.     1  rd. 

GhrlateD»en,  Richard«  Det  grsake Statsliv  I  Oldtiden.  2  Ltlg  kbbvo. 
Otlo  SdiwarU.     i875.     IV  +  4u  a,    8.    85  ø. 

Dttlgreo,  Sven,  De  Aeach^li  tiielBphorts  et  aimilitudiulbua  a  re  oail 
deductia  commentalio.     (Dias.  acad.)    Slockh.     1875.     35  a.    8. 

Frlgell,  A.,  Filologiska  Tviuterrågor.     Upsala.     1875.     8. 

D.  Juul  i  JuvcuuHa  åermoncm  certis  legjbua  asLrictuiti  ex  aceuraU 
imjuitiitione  locorum  atque  Interpretatione  deaionalrarecoualui  eat  L,  O.  KJ«r 
Kbhvn.     iJøat  o.  S.     1875.    250  a.    8.     4  kr  50  ». 

L^flb,  P.  G.,  Gajua  Valcriua  Caluliua.  £u  literalurblatoriakl  oikaii^ 
Akademisk  iifhandtiog,     Upsalfi.     1875.     50  s.    8. 

Rydberg,  Viktor,  Ronia  Kejaere  i  Marmor  {I  •Det  olUende  Aarhus- 
dredef   1874^75,  i63  W,;  1875—76,  31  ff.;  131  IT.)    2i  -f  15  4-  8  a     8, 


Fllol.  og  iMBdag.  bibliografi  for  2doi  halfår  1874  og  tste  haUår  1875.  S25 

RddiDg/R.,  De  Graecoram  trimetrls  caeaara  peothemimeri  et  hepthe- 
mlmerl  carentibos  commeDtatlo.    (I  Upaala  UdIt/s  årstkr.   1874.)    52  a.   8. 

Scbiern»  F.,  Fjereoea  Land.  (1  det  kgl.  danake  Vdak/a  SeUk.'s Forbdl. 
1874,  8.  96  ff.)    8. 

Schjdtt,  P.  0.»  Den  græake Tragediea  Oprindelse.  (-Fra  Vidak/a  Verden* 
II,  7.)    KbhTO.    Gad.    72  a.    8.    60  sk. 

Tegner,  Eaalaa»  Opuacola  academlca.  IPrimiim  1801  — 1820  edfta. 
Stoekb.     F.  och  G.  Beijer.     1875.    120  a.    8.     1  kr.  50  b, 

V.    Aodre  ældre  og  nyere  sprog. 

{FwfiAUTt,  grammaHk  og  lexikografi,  aniikvUeter,  UttercUurhUtarie  o.  $,  v.) 

BanTllle,  T.  de,  Gringolre.  Med  Anmærkn.  ved  Ed.  Marcussen. 
KbhTn.    Høst  o.  S.     1875.    Il  -f  73  s.    8.     1  kr. 

Girardin,  M"«  É.  de»  La  jole  fait  peor.  Med  Anm.  Ted  C.  Sick. 
Kbhyn.    Høst  o.  S.    55  a.    60  ø. 

Moliére,  Lea  précleases  ridicoles.  Med  Anm.  ved  C.  Sick.  Kbbyn. 
Høst  o.  S.    11  +  64  a.    8.    75  ø. 

Masaet,  A.  de,  Carmoaine.  Méd  Aobs.  Ted  G.  Sick.  Kbh?n.  Høat  o. 
S.     1875.    1  +  91  s.    8.     1  kr. 

Garrignes,  H.  J..  Fransk  Elementarbog.  I.  Læsebog,  Stil ev.  og  Gloser. 
II.  Regler  og  Ordb.  m.  AngiT.  af  Udtale.  Kbhvn.  Philipsen.  192  -f  200  a. 
8.    6  kr. 

PI  o,  Jean,  Contes  fran^ais  pour  la  jeanesse,  nouveau  recueil  poblié 
a?ee  det  Botøa  eo  dattoia.  2"«  éd.  Kbhvn.  HoffefDiberg,  Jespersen  k  F. 
Trap.    64  s.    8.    1  kr. 

— ,  Fransk  Læsebog  for  Mellemkl.  i  de  højere  Skoler.  2.  forøg.  Udg. 
KbhTO.    Prior.    240  s..  8.     1  rd.  56  sk. 

Ar  land.  O.,  Tillæg  til  •franske  Stilørelser  Ul  lodøvelse  af  Formlæren*. 
Kbh?n.    Gandrup.    24  a.    8.     25  ø. 

Bang,  G.,  Franske  Stiløyelser  til  IndøT.  af  den  franske Syotax  efter  Dr. 
Garrtgoes'  Granun.  I.    Kbhvn.    Philipsen.    210  a.    8.    1  rd.  86  sk. 

Eibe,  N.  J.,  Guraus  paa  100  Timer  i  Fransk,  en  Lærebog  1  det  franske 
Sprog  efter  OUendorflb  Methode.  4.  Opl.  KbhTB.  Steen.  460  a.  8.  4  kr. 
20  0. 

Jung,  G.  F.,  ExempelsamliDg  til  Indør,  af  nogle  af  de  vigt.  Regler  i  den 
franake  Synlax.    Kbhvn.    Gandrup.    68  s.    8.     40  sk. 

^,  Lærebog  i  Fransk.  2.  Kursus.  (Stiløv.  og  Gramm.)  Kbhvn.  ha- 
genaen.    92  a.    8.    72  ak. 

Pi  o,  Jean,  Fransk  Sproglære  til  Skolebrug.  4.  Udg.  Kbhvn.  Prior. 
174  a.    8.     1  rd.  24  sL 

Ploetx,  G.,  Syllabaire  franpais,  oversat  af  G.  Hyllested.  3.  Oplag. 
Kbhvn.    Prior.     118  a.     12.    60  sk. 

Sundby,  Thor,  Moliére  i  Danmark.  Bidrag  til  en  dansk Moliére-Biblio- 
grafl.    Kbhvn.    Høat  o.  S.     8  8.    8.    40  sk. 

Afselius,  R.,  Om  de  tyska  verbena  aammaosåttnlngar  med  durcb, 
fiber,  am  och  noter.    Orebro.    14  a.    8.    25  ø. 

R«r4.  tidikr.  f«r  SUl.  n  pcdtf.    Ry  rvkke.    II.  22 


^26   Filoi.  og  pædag  ItlbUografl  for  2det  halvår  \niA  og  Itle  batvlr  fS7&. 

Cai  vag  en,  E.  G.,  Tysk  språklåm  for  HementfiruiiderTlsiiingcti«  Slockh« 
SeUginann.     2  +  176  s,    8.     Kart  1   kr.  75  ø. 

— »  Tysk  elemenUrbok.  Stockb,  SellgmaDO.  Å  -{-  U3  i.  8.  Kirt 
t  kr  50  o. 

Zethrffius,  K.  G  ,  Eogelsit  uttalslora  med  låadfningar  for  tiUåropriing 
af  reglerua.     Stockh.     Beckmao.     173  s,  och  3  !ab»    8,     Karl.   1  kr    50  ø 

Collltv,  A,  Z  ,  (och  P,  F  W  hl  mark),  Fngetskt-Svenakt  Leileon.  HeJ 
Walkers  uitiiUbeleekrilng,  S.  bft.  (slutet)  utarb.  af  L.  G.  NlUaon  octi  J.  T, 
Ruus*    Stockh.    S.     KpU.  10  kr. 

Jtingberg«  C.  G.,  EngelaktogSventkt  bandleilcoo  med  de  eugelika  or* 
éeui  ulUL     Stockh.     524  i.     8.     3  kr 

Atm  kvist,  tf,  Den  aemUUke  Bprftk&tatnmen  s  pronomen  I.  dpaaU 
Akad.  bokhdl.     1S75.     1 11  a.     S.     2  kr.  25  ø. 

VL     Pædagogik  og  skolevæseo. 

Gdraniaon,  Z. ,  Gruoddragen  af  pedagogiken.  Ofversåttning  oeh  bear- 
betning  efter  H.  Kern.  I.  Atlmån  Pedagogik.  Stockh.  Arrhenluj.  1875. j 
Xri  +  196  ».     8.     2  kr.  50  ø. 

Luodstcdt,  B.  W.,  Bidrag  ti  11  kannedomen  om  Grekiska  språkeU  $tn* 
dium  tid  de  avenaka  låroverken  fråu  atdstu  tJll  narvarande  lid.  (Dias.  acadj| 
Stockh.     1875.     84  a.     8. 


B, 


De  vigtigste  i  andre  lande  ndkoume  filologiske  og 

pædagogiske  skrifter. 


I.     Tiaskririer, 

Netie  Jahrbucher  fur  PhHologle  u.  Pådagoglk.  Hrag,  ?.  A«! 
Fleckclaen  u.  H.  Masitia.  109.  o.  HO.  Bd,  7.^12.  Hft.  (1874);  tit.  nj 
112.  Bd.  r  Kfl.  (1875).     Lelpilg.     Teabner.     8.     Arg.  (12  bft.)  å  n.  30  mk. 

Jahrbtjcher  fur  clasalaohe  PhUologle.      Rrsg.  v.  A.   Fleokel* 
aen.     7,   Sopplbd.   3.-4.  flfl.  S.  304-866.     Smat  1874—5.  8.  (!— VH,  4  :, 
n,  93  mk.  20  pf.) 

Zeltichrfft  fur  die  datcrreichlachen  Gymnasleti.  Rad.:  i-  G.J 
Seidl.  K.  Tomaschek,  W.  IfarteL  26.  Jhrg.  Wien.  Gerold'a  Sohn,1 
1875.     8.     Arg.  {12  hft.)  h  «.  24  mk, 

Beilråge    zor   Tcrgletch.    spracbforscbnng    atif  dem  geblett  d. , 
ariacben,   celUBcben    u.    slawlschen   sprachen.    tinter  mttwtrkang  ▼.  A.  La- 
akten  u.  i.  Schmidt   hrgg.  v.  Adalb.  Kuhn.     Bd.  Vltf,  2.--d.  bft.    Bffr«^ ' 
Uo.     Dummlcr,     8,     Bind  (4  bft.)  h  16  mk.     (Afsloltes  med  8.  bind.) 

Zeitschr.  fur  vergleicb.  s  prach  forschung  aof  drm  gebfete  d. 
Deutacben,  Grlech.  u.  Lateln.  tfnler  mllwlrknng  v,  Ernat  W.A.Kahn  hrsf. 
¥,  Adalb.  Kuhn.  Bd.  XXII,  n.  f.  Il,  3.--6.  bft.  Berlin.  Båmmler.  S. 
Arg.  (6  hfl.)  å  n    12  mk.    (Fra  23.  bd.   16  mk.) 

Zaitsehrlft   fur  Volkerpaychologie   o.    SprachwlaaeDacbaft 


Fllol.  og  pædag.  bibliograO  for  2del  halyår  1874  og  Iste  halvår  1875.  327 

Hrsg.  ▼.  M.  Lazarus  u.  S  tein  thai.  8.  Bd.  3.  Hft.  Berlin.  Dummier.  8. 
Bd.  (4  hft.)  å  D.  3  th. 

Acta  aocletatis  philologae  Llpsiensis  ed.  Fr.  Rltscheliut. 
Tom.  II.  fase.  2.  Leipzig.  Teubner.  1875.  Xll  +  S.  197-488.  8.  n.  2th. 
20  ngr.;  Tom.  V.  1875.  IV  +  344  8.  8.  n.  9  mk.  (I-III  og  V:  n. 
42  mk.  40  pf.) 

Gottingische  gelehrte  Anzelgeo.  1875.  3  Bde  (52  Stucke).  Mit 
Nachrichten  d.  k.  Ges.  d.  Wiss.  a.  d.  G.  A.  Univ.  zu  Golt.  12  Nro.  8. 
GotUngeD.    Dieterich's  Verlag.     8.     Kplt.  o.  27  mk.,  Nachr.  aleoe  n.  6  mk. 

Jahresbericht  uber  die  Fortschritte  d.  classischeD  Alterthums- 
wlssenschaft  hrsg.  v.  Gonr.  Bursiao.  1.  Jbrg.  1873.  12.  Hfte.  Mit  e. 
Beiblatte:  Bibliolb.  philoL  classica.  Berlin.  Calvary  u.  Go.  1874  —  5.  8. 
D.  10  th. 

Hermes.  Zeltschr.  f.  class.  Philol.  unler  MitvvirkuDg  ▼.  R.  Hercher, 
A.  Kirchhoff,  Th.  Mommsen  hrsg.  v.  Emil  Hubner.  9.  Bd.  4  Hfte. 
Berlin.    Weidmann.     1874.    8.     Bd.  (4  hft.)  å  n.  3  th.  10  ngr. 

Mnemosyne.  Bibi.  philol.  Batava.  GoU.  C.  G.  Cobet,  H.  W.  Tan 
der  Mey.    Noya  series.    Vol.  IL    Leiden.,  Brill.    8.    5  fl.  25  c. 

Phil  ol  o  gus.  Zeitschr.  f.  d.  klass.  Alterthum.  Hrsg.  v.  E.  v.  Leutsch. 
34.  Jhrg.  2.-3.  Hft.;  25.  Jhrg.  1.  Hft.  Gottingen.  Dieterich.  8.  Arg.  (4 
hft)  å  n.  5  Ih.  20  ngr. 

Philologischer  Anzeiger.  AIs  Ergånzung  d.  Philologus  hrsg.  t.  E. 
y.  Leutsch.     6.  Bd.    Gottingen.    Dieterich.    8.    Arg.  (12  hft)  å  n.  5  th. 

Rheinisches  Museum  fur  Philologie.  Hrsg.  v.  Fr.  Ritschl  u. 
Ant  K lette.  N.  F.  30.  Bd.  1.  Hft.  1875.  Frankfurt  a/M.  Sauerlånder.  8. 
Arg.  (4  hft)  å  n.  14  mk. 

ArchåologischeZeitung.  Hrsg.  v.  Ernst  Gurtius  u.  Rlch.  Schone. 
N.  F.  7.  Bd.  (der  ganzen  Folge  32.  Jhrg.).  1874.  Berlin.  G.  Reimer.  1.— B. 
Hft.  m.  4  Steintaf.    Arg.  (4  hft.)  å  n.  4  ih. 

Compte-rendu  de  la  commission  imperiale  archéologlque  pour 
l'année  1870  et  1871.  Avec  un  atlas  (6  Uth.  o.  chromolith.  tavler  i  imp.-fol. 
og  m.  træsnit).  St  Pétersbourg.  (Leipzig.  Voss.)  XLIV  +  298  s.  imp.-4. 
D.  5  tb. 

Revne  archéologlque,  ou  Recueil  de  documents  et  de  mémoires 
relatlfs  å  Tétude  des  monuments,  å  la  numismatlque  et  å  la  philologie  de 
Tantiquité  et  du  moyen  åge,  publié  par  les  principaux  archéologues  fran^als 
et  étrangers.  Paris.  Didier  et  Go.  Nouv.  sérle.  16«  année.  1875.  8. 
Arg.  (12  hft)  å  25  fr. 

Zeitschrift  fur  Numismatik.  Hrsg.  v.  A.  v.  Sallet  2.  Bd.  4  Hfte. 
Berlin.    Weidmann.    8.    n.  4  th.  20  ngr. 

Numismatische  Zeitschrift  hrsg.  v.  d.  numism.  Ges.  In  Wien, 
red.  V.  Jos.  l^arabac.ek.  4.  Jhrg.  1.  n.  2.  Halbjahr  1872.  Wien.  Brau- 
mdller.    8.    baar  (å)  6  mk. 

Jahrbuch  fur  roman.  n.  engL  Sprache  u.  Literatur.  Hrsg.  ▼. 
Ludw.  Lemcke.  N.  F.  2.  Bd.  2.  Hft  Leipzig.  Teubner.  Bd.  (4  hft.)  å 
D.  5  th.  10.  ngr. 

Ro  man  la.    Recueil   trlmestrlel  consacré  å  Tétude  des  langues  et  des 

22* 


328  Filol.  og  pflbdag.  btbliograf)  for  2det  hahår  1874  og  liU  htlvlr  \«1h. 


nitératurefi    romanes.     Fubtlé    pur    Paul    Meyer    et   Gaston    Parit.     Ifr. 
12—14.    Paria.     Fronck.     Bd.  (4  hft.)     å  16  fr.  i  Paris,  18  fr.  udenfor  Parli. 

GermanU  hrsg.  v,  K.  Bart« eb.  20.  Jhrg.  (Neue  Relhe  VIII,  I.— t) 
Wien.     Gerold's  S.     1S75.     Arg.  (4  hft-)  k  Z  tb.  10  ogr. 

Gerninn  i  sttache  Studion.  Supplement  zur  Gcrmania.  Hrtg.  f.  K. 
Bartscb.  II,  Bd.  Wien.  Gerold*t  Sohn.  1875,  316  a.  8,  4  th.  fl-U^ 
6  tb.  30  ngr.) 

Zeiticbriri  fQr  detitscb«s  alterlbum   brftg.  \on  K.  Bfullenbof 
u.    E.    Sleinroeyer.     18.  Bd.     ?<fue  folg«  VI,   2.-3      Berlin.    Weldxnan 
1875.    8.     il  1  Ib.  =  3  mk. 

Zeitschrift  Tur  deutficbe  philologle  brag.  von  E.  Bopfoer  u, 
Zacber     VI,  1— 3      Halle.     Bcbdl.   dcf  Walfenb.     1874  —  5.    Bd.   (I  hfl 
å  12  mk, 

Zeltscbr.  d*  deutBcben  morgenland.  GeselUcbaft  Brag. 
den  GeBcbåUifuhrern  noter  d.  Terantwonl.  Red.  von  Otto  Lotb.  28. Bd* 
Hft,;  29    Bd.  1.  Hft.     Lelpjtig.     Brockbans  Sort.     Bd.  (4  bfl)  å  15  ink. 

Arcblv  flir  das  Studium  derneuercnSprachenu.  LItcrattiraD.' 
Hrsg,  V,  L.  Herrig.  63.  Bd.;  hi.  Bd.  K  BU.  Brauijgcbwelg.  We»termaaii. 
Bd.  (4  bfL)  å  D.  2  tb. 

DentBcbe    Blitler    t    erilebend.  Unterrlcbt.     Unier  Mitivlrk. 
ti  or  tb,  Bartboinmåi.   Baumert  u.  A.  brag.  y    P.  Mann.    2.  Jbtg.  187i 
24  Nrn.     Langensalza,     Vcrlags-Comptoir.    8.     S  mk. 

Thlskrift  utg.  af  Pedagogiska  TdreningeD  I  Finland.  1874, 
3.— G.  brt.;  1875,  t.— 3.  bft.  VitvUlngfore.  8,  Årg.  (Gbfl.)  å  i  mark  (ditikt 
boa  Pedag.  foren/s  CentralafdeUng,  5  mark  ved  postkontorerne). 

Wegvrelaer  durcb  die  pådagog.  Literatur.  Hrsg  u.  Mltwlrk  t.  i.  km* 
bros,  F.  Chriatlan,  A.  Fellner  u.  A.  ▼.  K.  Picblcr  1.  Jbrg.  1874. 
12  Nrn.     Wien.     Pichkra  Wiltwe.     8.     n,  2  mk. 

Zeitschrift  fur   das  Gymnaaialwcaen.     Hr»g,  ▼.  B.  Bonita,  W^ 
Hiracbfelder,  P   Kiihle.     29.  Jhrg.     Bertln.    Weldmann.     1875.    8. 
1 12  bfl.)  å  baar  n.  18  mk. 

Zeitacbrlft  f.  d.  bébere  Unterrlcbtawesen  DeatacblaDdi. 
Unter  Mllwlrk  v.  Cramer,  y.  Gruber,  Kreyeuberg  u.  A.  hng.  v.  H.  A. 
Welake,     V  Jhrg.     1875.     62  Nrn.    Leipzig.     Sieglsmnnd.     4.     o.    8  mk. 


Blbliotheca  pbllologica  c  la  sti  c  a.  VerzGichoias  der  auf  dem  GeblelB 
der  clasB.  Altcrthumswias.  eracbieneneD  GOcber,  Ze i t^ch riften,  Disaertationeø, 
Programm-Abbdl. ,  Aufaåtze  In  Zeitachr.  u.  Becenaloneo.  Beiblatt  zuro  Jab- 
reaberiebt  ub.  die  Fortschrltte  der  claaa.  AlLertbamskunde.  t.  Jbrg.  1874 
Berlin.     Calvary  u.  Go,     1,  Scm.     88  a.     8.     baar  n.  20  ngr. 

BlbHotbeca  pbllologica  oder  geordnele  Gebersicbt  alier  aaf  d. 
bieie  der  claas  Allerlhumswiaa.  ivie  der  ålteren  n.  neueren  SpracbwUi.  Ifl 
Oeutacbland  u  dem  Ausland  neu  eracbienenen  Diicber.  Hng.  v.W.  Mulde- 
ner. 27.  Jbrg.  I  flQ.  Jan.  — iunl  1874.  Gottingan.  Vandenboeck  u,  Ru^ 
precbt.     1875      115  s.     8.     n.  1  mk.  20  pf. 


FUol.  og  pndag.  bibliografi  for  2det  hahår  1874  og  Iste  halvår  1875.  329 

IL    Almindelig   og  BammenligDeode  sprogvidenskab, 
kulturliistorie,  mythoiogi  o.  s.  v. 

Deibrflck,  B.,  Das  Spracbstadium  aof  den  UDiyersitåteo.  Praktiache 
Ratbsehlåge  f.  Stadirende  der  Philologie.  Jena.  Duilt.  1875.  24  a.  8. 
D.  60  pf. 

Key,  H.,  Langaage,  its  Origlo  and  DeTelopment.  Loodon.  Bell.  8.  14  ah. 

Sayce,  A.  H.,  The  priociplea  of  comparative  philology.  London.  Trub- 
ner.    386  a.    8.     10  ah.  6  d. 

Whitney,  W.  D.,  Life  and  growth  of  Language.  London.  1875.  8. 
5  ah. 

Benfey,  Tb.,  fiber  die  indogerman.  Endangen  des  Genitiv  Singularis 
tans,  las,  la.  (Aus  d.  Abhdl.  d.  i[.  Ges.  d.  WIss.  zu  Gdttingen.)  Gottlngen. 
Dieterlch.    61  s.    4.    n.  24  ngr. 

Fie  11,  A.,  Vergleichendes  Wérterbuch  der  indogerman.  Sprachen  sprach- 
gesehlehtlich  angeordnet.  3.  umgearb.  Aufl.  Gottlngen.  VandenhoeclL  n. 
Rnprecht.  8.  —  1.  Bd.  enth.  d.  Wortschati  der  indogefm.  Grundsprache, 
der  arlaehen  u.  europålschen  Spracheinheit.  843  s.  —  3.  Bd.  enth.  d.  Wort- 
aehati  der  german.  Spracheinheit  mit  elnem  Begleltworte  v.  A. Bezzenber- 
ger.     372  s.     I:  4  tb.  20  ngr.;   11:  2  tb.  10  ngr. 

FiclL,  A.,  Die  griechischen  Person nennamen  nach  Ibrer  Bildung  erklårt, 
mit  den  Namensystemen  verwandter  Sprachen  verglichen  a.  systematisch  ge- 
ordnet  GotUngen.  Vandenhoeck  u.  Ruprecht  1875.  GCXIX  -f  236  s.  8. 
n.  8  mk. 

Hfibschmann,  H.,  Zar  Gasusiehre.  Munchen.  Ackermann.  VIII  + 
338  s.    8.    n.  2  tb.  8  ngr. 

Joret,  C.,  De  rhotacismo  in  indoeuropæis  ae  potissimum  in  germanicii 
llDgula.    Gommentatio  phllologlca.    Paris.    Franck.    8.    3  fr. 

Meyer,  G.,  Zar  Gescbicble  der  indogerman.  Stammbildung  u.  Declina- 
Uon.    Leipzig.    Hirzel.     1875.     V  +  89  s.    8.    n.  2  mk. 

Osthoff,  H.,  Forschungen  im  gebiete  der  indogerman.  nominalen  stamm- 
bUdung.    1.  Tb.    Jena.    Coslenoble.     1875.    XIV  +  212  s.    8.    n.  6  mk. 

Wackernagel,  W.,  Kleinere  Schriften.  3.  Bd.  Abbandlungen  zar 
Spraebkande.    Leipzig.    Hirzel.    V  +  450  s.    8.    8  mk.    (I—IH:  24  mk.) 

III.     Græsk  og  Latin. 
1.    Forfaiiere  og  texter. 

Aeneae  commentarias  Poliorcetieus  rec.  Arnold  Hug.  Leipzig.  Teub- 
ner.    XII  -f  88  s.    8.    n.  I  mk.  35  pf. 

— .  Hug,  Arnold,  Prolegom.  crit.  ad  Aeneae Poliorcetici  editlonem.  Zfi- 
rich.    (Leipzig.    Teubner.)    44  s.    4.    n.  1  mk. 

Alscbines.  —  F.  Gastets,  Éschlne,  etude  historlque  et  llttéraire. 
Paris.    Thorin.    1875.     XLII  +  191  s.    8. 

Al  se  hyl  08*  Agamemnon.  Mit  erl.  Anm.  brag.  v.  Rob.  Enger.  2.  Aufl. 
umgearb.  v.  Walther  Gilbert  Leipzig.  Teubner.  XXVI  +  170  s.  8.  d. 
2  mk.  25  pf. 

—  Perser.  Erkl.  v.  W.  S.  Tenffel.  2.  verb.  u.  verm.  Aufl.  Leipzig. 
Teubner.     1875.    IV  +  120  s.    8.     1  mk.  20  pf. 


330  P^lol  og  ptténg.  blbltogrflfl  for'^et  ttftltir  1B74  i>g  1ste  liBl?lr  tdTS. 


Schaffhauseo.    HiAdficJ 


AUchyloB.  —  Frey,  Karl»  Aes cby lu«- Studien 
lg7å.     76  9.     K.    n.  I  mk.  (SO  pf. 

ArUto*te,  Poéllqiie.  avec  des  eilraUa  de  la  PolUique  et  dei  Problemet. 
Texto  grec  av.  comment.  en  fran^aU  p.  E.Egger.     2.  éd.     Paris.     Ilaehetti 
VII  -I-  145  a.     10.     t   rr  75  c. 

—  s  Werke.  Gr.  u.  deulscb  m.  sacherklår.  Aom.  IV.  Bd.  AristoUlei 
ubcr  die  DJchlkunsL  Hrag.  v.  Frx.  Susomlbl.  2.  Au[L  Leipzig*  Engel* 
maDD.    XXXVI  -f  313  s.    8.    n,  1  Ih.  lO  ngr. 

—  Ars  poeliea.  Ad  Mem  poilssinmm  codiels  antlqalB^lml  A<  [ParUkD* 
sis  1741]  ed.  Fr.  tJbcrweg.     Lelpilg.     Koschny.    1S75.     40  s.    8.     n«  60  pt 

—  Utgi  Tiottiitxrj^.  AriatotelLs  de  arte  podtica  liber.  Ilerum.  ree 
adn.  er.  auji.  Joh.  Vablen.  Berlin,  Vablen.  1S7&.  XV  +  246  s.  %, 
i  til.  20  ngr. 

— .    Spengel.  Leonh,,  Arifltotelcs' Poetik  u.  Joh,  Vahlen's  neuesle  Bea: 
bell,  dcraelben,     Leipzig.    Teubner,     1875.     50  s.     8*     ti.  I  mk.  20  pf 

^.  Polenaar,  B.  J  ,  T^radnlQ  critlcAln  ArUtotelispoIlUea.  (Speelmsa 
lilt.  inaug.)     Lugd.  Bata>\     Ikictiberg.     IV  +  83  bl.     8.     I  fl,  25  C, 

— .     Susemlhl,    Fr. ,    De    polUlcU  Arlsfoteleis   quuesUonum  crlUcani 
parllcula    VU.     Gryphlswaldiac.     (Berlin.     Culvnry  u.  Go.)     1875.     18   s 
n,  1  mk.  20  pf.  (I -VII  m.  appcnrlit:  n,  S  mk,  80  pf.) 

Cprmlna  Graeca  medli  aevl.  Ed.  GulL  Wagner.  Leipilg.  Teubneri 
XV  -f  382  s.     8.     n.  9  mk. 

Ghronlqnes  étrang^res  rdatives  aux  expédltloos  fnin^alies  pendant 
XIII   aiécle  publ.  par  J.  A.  G.  Buchoo    iAuonyme  G  ree,   elc).     Oi 
IferiursoD.     1875,    LXXVl  +  806  s,     8.     7  fr  50  c. 

Demoaibencs.  Ausgew.  Reden  erkl.  v.  C.  Reb  dan  ti,  1.  Thi 
nenn  Phil.  Rcilen.  *2,  Hft.:  V,  Rede  uh.  d.  Frleden.  VI.  2.  Rede  gegen  Phi- 
llppo§.  Vil  Ht'gesippoa'  Ikde  ub.  Halorines.  VIII.  Rede  nb.  die  Angele^g  Im 
Cherroti.  IX.  d.  Rede  g.  Phiiippoi.  Indices.  3.  Aufl.  Lelptlg.  Teubner. 
296  8.     8.  3  mk.  30  pf. 

^  Au8f;ew.   Reden.     Erkl.  v,   Ant.  Weitermano.     2.  Bdchn.   [XVI 
Rede  vom  Kranxe.     [XXJ  Rede  gegen  Leptlnes.    5.  AuO.    Berlin.    Weidoitni 
259  s.     8.     I  rok.  80  pf. 

— .  Draeseke,  Joh.,  Ble  Ucberlieferung  der  3,  pliillpp.  Rede  d.  I>«i 
sthencs  untcrsucbt.  (Au^  Jfthrb.  f.  claas.  Philol)  Lelpiig.  Teubner,  IV 
91  8.     8.     n.    2  mk.  80  pf. 

Dlon^alos  Ualikarn.  —  VI let,  J.  van  der,  Sludla  crlllca  lo  DIod; 
Ralkarn.  opera  rbeloriea.    Lugd.  Datav.  van  der  Hoek.    VI  -f  100  bt.  8.  I  Q 

Lumelos.  —  Willsch,  E.  G..  Ueber  die  I  ragmente  des  Epikert  Ea* 
melos.     ZUtau.     (Leipiig.     Teubner)     1875.    41  s.    8.     1  mk.  20  pf. 

Euripldes.  —  Wecklelo,  N.,  Studlen  zu  Eoripidea.  Mit  e.  Aoh,  tn 
AesehyL«  Soph.  u.  den  Bruehatucken  d.  gi iech.  Tragiker,  (Aua  Jabrb.  f.  dass. 
Pbllol.)     Lelpilg.    Teubner.     146  s,     8.     n.  4  mk. 

GI.  Gal  en  i  libellum  qui  LnscrihUur  Ui^i  f^^  raffo'f  rtiii'  tSimp  féfl* 
Uotr,  rec.  el  eip).  J.  Mu eller.     Erlangen.     (Delcbert.)     27  s.    4      n.  S  ugr 

'  de  placilig  liJppocratlB  et  Platonis  llbri  uovero.  Hee.  et  eipll.  Mnel^ 
ler.    Vol.  I.  Pi  olegom.  crit.^  textum  Graceum,  adnot.  crlt.  verslonemqtta 
coDtlnens.    Lelpilg.    Teuboer.    VIII  +  827  s.    8.    n.  20  mk. 


i. 


% 

"   I 

I 


Filo].  og  pædag.  bibliografi  for  2det  halvår  1874  og  Iste  halvår  1875.  331 

Cl.  Galen!  libellus,  quo  demonstrator  optimum  medlcum  eundem  esse 
philosopham.  Recogn.  et  enarr.  i.  Mueller.  Ed.  alt.  auctior  et  emenda- 
tlor.    Erlangen.    Delchert.     1875.     52  s.    8.    n.  1  mk.  20  pf. 

Uerodotos.  Fur  d.  Schulgebr.  erlil.  ▼.  K.  Ablcht.  1.  Bd.  1.  Hft  1. 
Buch.  Nebat  Einleit.  u.  Uebers.  ub.  d.  Dialect.  3.  Aufl.  Leipzig.  Teubner. 
X  H-  234  s.    8.     1  mk.  80  pf. 

— .  ErlLl.  V.  H.  Stein.  3.  o.  4.  Bd.  5.— 7.*Buch.  Mit  3  Kårtchen.  3. 
Terb.  AuD.    Berlin.    Weidmanu.     244  +  232  s.    8.    å  18  ngr. 

H  om  eros.  H.  quae  fertur  batracbomyomaebia.  Ed.  Jo.  Drab  elm. 
Berlin.    Nicolais  Verl.     32  s.    8.     10  ngr. 

—  Ulas.  Ffir  d.  Schulgebr.  erU.  v.  K.  F.  Ameis.  1.  Bd.  2.  Hft.  Ge- 
aang  IV— VI.  2.  vielf.  bericbt.  Aufl.  besorgt  v.  C.  Hentze.  Leipzig.  Teub- 
ner. 132  8.    8.    90  pf. 

—  Illade,  firlcl.  v.  V.  H.  Koch.l  5.  Hft.  2.  vielf.  bericbt.  Aufl.  Han- 
nover.   Uahn.     136  s.    8.     10  ngr. 

—  Odyssee.  Fur  d.  Schulgebr.  erlil.  v.  K.  F.  Ameis.  1.  Bd.  1.  Hft. 
Gesang  I— VL  6.  bericbt.  u.  verm.  Aufl.  besorgt  v.  C.  Hentze.  Leipzig. 
Teubner.    XXIV  -f  189  s.    8.     1  mk.  35  pf. 

,  2.  Bd.  2.  Hft.   Gesang  XIX-XXIV.   5.  vielf.  bericbt.  Aufl.  besorgt 

V.  C.  Hentze.    Smst.  174  s.    8.     1  mk.  35  pf. 

.  Erkl.  V.  J.  U.lFaesl.    2.  Bd.   Gesang  1X~XVI.  6.  Aufl.  besorgt 

V.  W.  G.  Kay  ser.    Berlin.    Weidmann.     1875.     235  s.     8.     1  mk.  50  pf. 

.  Erkl.  V.  V.  H.  Koch.     2.  Hft.  («.-^.)   Hannover.    Hahn.     113  s. 

8.    (å)  n.  1  mk. 

—  Carmina  ed.  Aug.  Nauck.  Vol.  II.  Odyssea  c.  potiore  lectlonis  va- 
rieUte.    Pars  11.    Berlin.    Weidmann.    XVI  +  223  s.     8.     (å)  18  ngr. 

•  Isokrates*  ausgew.  Reden.  Fur  d.  Schulgebr.  erkl.  v.  Otto  Schnei- 
der. 1.  Bdchn.  Demonicu8»  Euagoras»  Areopagiticus.  2.  Aufl.  Leipzig. 
Teubner.     1874.     VI  -f  117  s.    8.     1  mk.  20  pf. 

,  2.  Bdchn.    Panegyricus  u.  Pbilippua.    2.  Aufl.  Smst.  1875.    VIII 

-f-  162  s.    8.     1  mk.  50  pf.  (1.— 2.:  2  mk.  70  pf.) 

Julia  ni  imperatoris  quae  supersunt  praeter  reliquias  apud  Gyrillum 
omnia.  Rec.  Fr.  C.  Hertlein.  Vol.  I.  Leipzig.  Teubner.  VHI  +  432  s. 
8.    4mk.  50  pf. 

Lucia nufl.  Franc.  Fritzschius  rec.  Vol.  III.  Pars  I.  Rostock.  Kuhh's 
Verl.    XLII  +  226  s.    8.    n.  2  th.  (I— llf,  1.:  n.  8  tb.  20  ngr.) 

Lykurgos'  Rede  gegen  Leokrates,  érkl.  v.  Ad.  Nicolai.  Berlin.  Weid- 
mann.    1875.     VI  +  78  s.     8.     75  pf. 

Anthologie  aus  den  Lyrlkern  der  Grleehen.  Fur  den  Schul-  und 
Prlvatgebrauch  erkl.  u.  m.  lilerarhistor.  Einleit.  versehen  v.  E..  Buchholi. 
2.  Bdchn.  Die  mel.  u.  chor.  Dicbter  u.  die  Bukoliker  enth.  2.  grossenth. 
umgearb.  Aufl.  Leipzig.  Teubner.  1875.  VII  +  210  s.  8.  1  mk.  80  pf. 
(I.-2.:  3  mk.) 

Stoll,  H.  W.»  Anthologie  griechiscber  Lyriker  f.  die  obersten  Glas- 
sen  der  Gymnaaien  m.  Utlerar. -histor.  Elnleitungen  u.  erkl.  Anm.  2.  Abth. 
Ifelische  u.  chorlscbe  Lieder  u.  Idyllen.  4.  verb.  Aufl.  Hannover.  RAmp- 
ler.    IV  +  200  s.    8.    22Vf  ngr.  (1.— 2.:  1  th.  7 Vi  ngr.) 


332  Fllol.  og  pædag.  bibliografl  for  2det  halvAr  1S74  og  Ute  halvår  1875. 


Ed.  (Hto 

Nach  der 
Lelpilf 


Jo.   Geo.   Ba  i  te  rus;   Jo.  Casp,  OrelhaiJ 
Vol.   XIII.     Res  publlca.     Recogn.   Jo.   Geo.| 
Meyer  u.  Zcller.     LXXX  -f  316  s.    8.    I  th. 


L^Blas.  Ansgew.  Reden,  FQr  d.  Scbotgebr.  erkl.  v.  H,  Frobberger. 
Kleitiere  Ausg.     Leipzig.    Teubner.     IV  4*  411  s.    8.    *3  mk. 

Musaei  gramttiatfcl  carmea  de  Hero  et  Leandro  ree.  Carol.  Dlltliey. 
Bonn.     Cohn  u.  S.    XVII  +  11  s.     8.     d.  20  ogr. 

NleanorU  n§^i  Wv<f<r«i(t)r^c  (frtffi^s  reliqalae  emeDdattooea. 
Carnulh.     Berlin.     Bonrlrager.    68  s.    8.     n.  24  ngr. 

Petrug  de  EbulOp    d.  Maglsteri,    llber  ad  honorem  Auguail. 
OrigiDalhandsidir  t.  akad.  Uebungeo  brag.  v.  Ed.  Wiakel tnann. 
Dtincker  u.  Humblot.     X  *f  96  s,    8.     n.  20  ogr. 

PUtonis  opera  etl.  Godofr.  Slalibaumius.    Ed.  auTaucho,    NoTalm- 
pr«a«ia,    Nr.    I.  — 2.     Leipalg.     Hollie,     76    a.  +  90  s,     16.     3»/4    ogr.   og^ 
4*/«  Dgr. 

^    opera    omnta.     Recogn. 
Aug.  Gul   Wlnckelmannus, 
Baiterus.     Ed.  4.     Stuttgart. 
15  ngr. 

—  opera,    qune    feruntur    omnla,    ad   codlcea  denno  coilalos«  ed.  Mart 
Scbanz,     Vol  I.     Euihjphro,  Apologla,  Crllo,  Phaedo.     Ed.  »U     Teit -i 
Leipilg.     B.  Tauchnlt£.     1875.     124  b.    8.     60  pf. 

.     Krit.  Ausg.     Smal.  1875.    XII  +  187  s.     8.     d.  6  mk. 

—  auagew.  Scbrifleti.  Fur  d.  Scbulgebr.  erkl.  ▼.  ClL  Croo  a.  Jol. 
Deuscble.  f.  Tb.  VerLheldigungarede  d.  Sokratei  u.  KHton.  Erkl.  v*  Cb* 
Groa.     6.  AuH.     Leipxig.     Teubncr.     1876.     Xltl  +  UG  a.     8.     n.   1  mk. 

— .  Bonits.  Il,  Zur  Erklurung  d.  plalon.  Dialogs  Phidraa.  B^rliflr 
WcidmaDn*    20  a.    S.     n.  6  ngr. 

— .  Heller^  Hcrm.,  Curae  criticae  in  Platonis  de  republica  llbroa.  Ber> 
Hu.     Cahary  u.  Go.    48  a.     4.     o.  20  ngr. 

— .  Jordan,  Albr.,  De  codicum  Platonicornm  nuctoritate.  (Aus  Jabrb. 
r.  clasa.  Phllol.)    Leipaig.    Teubnar.     30  a.     B,     n.  I  mk.  60  pf. 

— .  Schant,  Hart.,  Studien  zur  Geach.  d.  Platon  i  achen  TeUea.  WJkrt«< 
burg.    Stabel.     IV  -f  88  a.     8.     n.  1  tb.  18  ngr. 

Plotin's  AbbdI.  nt^i  9twQiag  krlt.  unlcrsucbt.  Qbers.  n.  erl.  ?.  IL  F*| 
Mueller.     Bcflln.     Wcidmann.     1875,     &0  a.     4.     n.  I  mk,  80  pf. 

Plutarcba  auegew.  Blograpblen.     Fur  d.  Schulgebr.  erkl.  t.  Ollo  S  la- 
fe  ri  n.   Tr.  Blasa.    5<  Bdcbn.    Agls  u.  Kleomenea  v.  Pr.  Blaas.     Ldptlg.] 
Teuboer.     1876.    93  a.     8.     90  pf 

^.  Dlnse»  M.,  Beitr&ge  lur  Kritik  der  Troatsctir.  PlQlarcba  an  ApoDooitta 
Berlin.     WeMmann.    20  a.     8.     n.  6  ogr. 

Poetae  Gracci  gnomici.  Ed.  at.  G. Tauchn.  Nova  Inipreaalo.  Lelp*^ 
ilg.    Holtze.     IV  +  195  8,     16,     6  ngr. 

Satbas«  Gonst  p  Deui  iettres  inéd.  de  rempereur  Mkbel  Docaa  Pirftpl* 
nace  å  Robert  Gulacard,  rédlgéea  p.  Michel  Psellaa.  Paris,  Maiaoooeaf^ 
1875.     31  s.     8. 

Sophokles.    Erkl.  ▼.  F.  W.  Sebn  eldewtn,    3.  Éd«bn.    Oedipus  aut 
Kolonos,    <V  Aufl.  beaorgt  y.  Aug.  lYauck.     Berlin.    Weidmann.     1875     fUj 
a.     8.     t   mk.  80  pf.  1 

— .  FQr  d,  Scbulgcbr.  erkl.  v.  Gnsl.  Wolff.  I.  Tb.  Alaau  1  Aoff. 
Lelpilg.     Teabner.     1875.     VI  +   150  s.     8.     1  mk.  20  pf. 


Pilol.  og  psdag.  bibliografi  for  2det  bal^år  1874  og  Iste  halvår  1875.  3SS 

Sophokles.  —  Bollermann,  L.,  Beitrfige  sar  Erklåroog  u.  KritilE 
dei  Sopholiles.    Berlin.    Weidmaon.    38  s.    8.    n.  10  ngr. 

Strabooia  rerom  geographiearam  llbrIXVII.  Ad  optltn.  libroram  fldem 
aecurate  editi.  Ed.  at.  Nova  impressio.  3  tomi.  Leipsig.  Holtze.  407  +  467 
4-  503  8.     16.     1  th.  15  Dgr. 

Thocydidis  libri  I  et  11.  Ex  ree.  Bekkeri  in  uaom  Bcholarum  ed.  Alfr. 
Sehdne.    Berlin.    Weidmann.    VI  -f  266  s.    8.    n.  2  th.  20  ngr. 

— .  FQr  d.  Schnlgebr.  erkl.  v.  G.  Boehme.  2.  Bd.  1.  HfL  Bach  V  o* 
VI.  3.  Aafl.  Leipsig.  Teubner.  1875.  V  +  166  a.  8.  1  mk.  50  pf. 
(1— II,  1.:  3  mk.  70  pf.) 

~.  Erkl.  V.  J.  Glassen.  5.  Bd.  5.  Bach.  Berlin.  Weidmann.  1875. 
IV  +  188  8.    8.     1  mk.  80  pf. 

—  de  bello  Pelop.  llbri  VIII.  Ad  optim.  librorum  fldem  editoa  explan. 
B.  Pr.  Poppo.  Vol.  II.  Sect.  1.  Ed.  alt.,  qaam  aaxit  et  emend.  Jo.  M. 
Stahl.    Leipzig.    Teubner.     1875.     IV  +  204  a.    8.    2  mk.  40  pf. 

Xenophon'a  Anabasis.  Erkl.  v.  G.  Rehdants.  2.  Bd.  Bach  4.-7. 
3.  verb.  Aufl.  Berlin.  Weidmann.  261  s.  8.  22Vt  ngr.  (1.  — 2.:  1  th. 
7«/«  ngr.) 

—  Griech.  Geschichte  sam  Schalgebr.  m.  erkl.  Anm.  versehen  v.  E. 
Kars.  2.  Hft.  Buch  IV  — Vil.  Munchen.  LindaUer.  XVIII  +  288  s.  8. 
n.  1  th.  (kplt.  n.  1  th.  20  ngr.) 

—  Heilenika.  Erkl.  v.  Ludw.  Breitenbach.  2.  Bd.  Buch  3.  u.  4. 
Berlin.    Weidmann.    XGIl  +  304  s.    8.    22Vs  ngr.  (1.— 2.:  1  th.  lOVs  ngr.) 

— .  Kirchhoff,  A.,  Ueber  die  Schrlft  v.  SUate  d.  Athener.  (Ans  d. 
Abhdl.  d.  K.  Ak.  d.  Wisa.  su  Berlin.)  Berlin.  Dummler*8  Veri.  51  s.  4. 
n.  25  ngr. 

Zonarae  epitome  htatoriarnm.  Cum  Gar.  Ducangii  suisque  annot.  ed. 
Lod.  Dindorfiua.  Vol.  V.  Leipzig.  Teubner.  GGGUI  a.  8.  3  mk.  (I— V: 
15  mk.  75  pf.) 

Neubauer,  R.,  Ueber  eioe  jungat  gefandene  atUache  Pachtarkunde  aua 
Olymp.  120.  1.  Text  nebst  Ergåoz.  u.  Erlåut.  Berlin.  Weidmann.  44  a. 
8.    n.  10  ngr. 

Dobree,  Petri  Pauli,  Adveraaria  critiea.  Ed.  in  Germania  prima  cum 
pnef.  Gull.  Wagneri.  2  volL  Berlin.  Calvary  u.  Go.  1875.  XII  +  352 
+  220  +  147  +  298  +  63  s.     8.     n.  12  mk. 

Kruger,  K.  W.,  Kritiache  Analekten.  3.  Hft  Leipzig.  K.  W.  Kruger. 
176  8.    8.    n.  25  ngr.  (1.  o.  3.:  1  th.  19  ngr.) 

Ammiani  Marcellinl  rerum  gestarum  libri  qui  aupersunt.  Rec.  no- 
tiaque  seieetia  instr.  V.  Gardthauaen.  Vol.  I.  Leipzig.  Teubner.  1875. 
XXVII  -f  359  8.     8.    n.  3  mk.  60  pf. 

Aulularia  sive  Querolus  Theodosiani  aevi  comoedia  Rutilio  dedlcata* 
eé.  Rud.  Peiper.    Leipzig.    Teubner.    1875.    LX  -f  68  8.    8.    1  mk.  50 pf. 

G.  Julii  Gaesaris  commentarii  de  bello  Gallico.  Fur  d.  Schulgebr. 
erU.  V.  Alb.  Doberenz.  %.  Aufl.  Mit  e.  chromolith.  Karte  t.  Gallien. 
Lolpiig.    Teubner.    XVI  +  819  8.    8.    2  mk.  25  pf. 

^.  Mit  Anm.  f.  Schfiler  d.  mittl.  Glaaaen  d.  Gymn.  v.  F.  W.  Binzpeter. 
10.  sorjgfaltig  rev.  Aufl.  Mit  e.  neuen  chromolith.  Karte  v.  Gallien.  Biele* 
fekd.    Velhageo  n.  Klaaing.    VU  -f  322  s.    8.    18  ngr. 


334  Pi^c^l  og  tiædag.  bibliografi  for  2det  hilvår  ti 


Catutlur  —  Baebrenfi,  AciuUh  Analecta  C&tulUana.  AccedU  ewaV 
tanum.     Jena,     DulH.     79  s.     8.     ii.  1   mk.  60  pf. 

tf.  TulJliis  Cicero.    Ausgew.  Redeo.     KrU.  r.  Karl  Halm     1,  Bdcbn.i 
R.  f.  Sex.  Roscius  u.  ub.  d.  Imp.  d.  Cn.  Pooip.  7.  verb.  Aafl.     BerUn.     Weidj 
maoQ.     168  a.    8.     P^  ngr    —   5.  u.  6.  Bdchn    (S.;  H.  t  1\  Aonlufl  MUo« 
Q.    Llgarius   u.    (,   d.   Konig    DeioLarus.     7    veib.  Aull,     VI  +  139  b.     8. 
6.:   I.  Q.  2.  phillpp.  Red.  å.  vielf.  verb.  AuH    122  a.     8.)    Berllo.    Weldaiaiiik.1 
1875.     å  El.   I   mk.  20  pf. 

—  Rrulua  de  cJarli  oratodbos.  Fur  d.  Scbulgebr.  erkl*  v,  K.W,  Pldc^ 
rit.     2.  Aun.     Ldpzig,     Teubner     1875.     IV  -^  206  B.     8.     S  mk.  25  pf. 

—  Laellui  de  arnlclU«.  Erki.  v.  C.  W.  Nauck.  7.  Aufl-  Berlin,  Wei4 
niano.     1875.     77  s.     8.     75  pf. 

—  De  ofilciiB  IlbrI  irea.     Zum  Schulgebr.   hrsg,  v.  Joh.  ▼.  Gruber. 
durcbgehenda  v^rU.  Aufl.     Leipzig.     Teubiier.     V  -f-  192  %.    8.     1  oiK.  50  j 

—  Streliu«  A.«  De  antiquo  Ciceronis  de  re  publ.  llbroram  etuenda- 
lore.     Brcslau.     Leuckart.     96  a.     8,     n.  20  ngr. 

Claudia  ni  raptus  Proscrplnae  rcc.  Lud.  Je«p.  Turln.  Loesober. 
XXV  -I-  59  fl,     8.     n.  2  mk.  80  pf. 

Cornelius  ^tepoa*  Fur  Se  buler  m.  erlåut.  o.  e.  rloht  tkberi«  f6nL 
Aom.  Tersehen  v.  Joh.  Siebelia.  8.  AoH,  besorgt  v.  Max  JaDcovlut. 
Lelpilg.     Teubner.     XVI  -f  206  ».     8.     t   mk.  20  pL 

CurUu».  —  Schuijssler,  Otto,  De  Q.  Curilt  Rufl  codlee  OxonleoBi  A. 
LelpJEig.     Teuhner.     30  s.     4.     o.  80  pf. 

Froutinus,  —  Klussmann,  Rad.,  EmeDdatlonea  ProDliaiaaae.    toett 
epistula    crIL    Gulll&Imi   StiideniyiMl    ad  Rud.  KlussmanD.    BerJlD.     Calft 
u.  Co.     XLII  +  78  s.     8.     II.   24  ngr. 

Galus.  —  Goudsmil,  J.  E. ,  Studemonds  Verglercbung   d«r  Verooe 
HandschrifL     KriL  Bemerk,  lu  Galus.    IJebers.  T.  S.  Sutro.    1.  HfL    Uti 
Kemink  u.  Zoon.     1875.     49  a,     8.     2  mk.  25  pf. 

Grammat  ICL  La  ti  ol  es  rec.  Henr.  KelUI.  Vol.  VL  Pasc.  2.  Lelpitj 
Tteubner.  XVIII  4-  S.  313  —  672.  Lex. -8.  n.  H  mk.  (I— VI  m.  lappU;^ 
137  mk.) 

Q.  Horatiua  Flaccus.  Erkl  v.  Berm,  SchQls.  t  Thi.  OdeQ  u.  £p 
den.     Berlin.    Wcldmann.    XXIV  +  395  s.    8.    n.  I  tb. 

—  Curmlnsi.  Luclau  Mu  t'Her  recogn.  Lelpxlg.  Tcabncr  362  t.  11. 
n.  2  mk.   40  pf. 

—  denuo  recogn.  et  praef.  est  Aug.  Melneke.     £d.  sL  alL     Berlin. 
Reimer.     XLIV  -\-  226  i.    8.    n.  80  pf. 

Opera  omnia.  Recogn.  et  commeDtariis  lo  uaum  achoL Instr.  GolL  tril- 
le ti  burger.  Ed.  VI.  Addlta  est  tabula  Ylllae  HoraUauac.  Bonn.  X.  Mar- 
cua.     1875.    XX  4-  fi44  ».     8.    n.  5  mk.  60  pf. 

—  Oden  u.  Epoden.  Fur  d.  Schulgebr.  erkl.  t,  C.  W.  Natick.  8.  Attfl. 
Lelpxlg.     Teuboer.     XX  -f  259  s.    8.    2  mk.   10  pf. 

—  Sermonen.  Hrag.  u.  erkl.  v.  A.  Th.  H.  FriliBCbe.  1.  Bd.  Der 
Sennonen   I.  Buch.     Lclpiig.    Tcubner     1875.    VI  -|-  232  i.   8.    2  rok.  40  pf 

— .  Pct&chenlg«  Mich.,  Zur  Kritik  der  HoraxsclioUaaten.  Berlin.  Cai* 
vary  u.  Co.    32  «.     8.     buar  u,  tO  ngr. 

— .  — ,  Zo  den  Schollaalcu  d.  Iloraz.    Smat.  15  a.  å.    baar  n.  10 


FUol.  og  pædag.  bibliograQ  for  2det  halvår  1874  og  iste  halvår  1876.  335 

Codex  lustinianus  recegn.  Paalus  Kruger.  Fase.  II.  libri  3.-5. 
Berlin.    Weldmann.    S.  193—480.  lex.-8.     n.  9  mk.  (I— II:  n.  17  mk.) 

Godtcis  lustinianl  fragmenta  Veronensia  ed.  Paalas  Kr ueger.  Berlin. 
Weldmann.    VII  +  84  s.  fol.    n.  6  tb.  20  ngr. 

lustinianl  instltutlonum  librl  IV.  Ed.  Schrader.  Ed.  at.  Berlin.  G. 
Reimer.    VI  +  216  s.    8.     1  mk. 

T.  Llvl  ab  urbe  condlta  librl.  Erkl.  v.  W.  Weissenborn.  2.  Bd. 
Buch  III^V.    4.  verb.  Aufl.     Berlin.    Weldmann.    VI  +  405  s.    8.     1  th. 

,    1.  Bd.  1.  Hft.  1.  Buch.     6.  Aufl.    Smat.    1875.    XII  -f  238  s.  8. 

1  mk.  80  pf. 

Lucretlus.  —  Neumann,  Fr.,  De Interpolatlonibus  Lucretlanis.  (Inaug.- 
dis8.,  Halle.)    (Berlin.    Mayer  u.  Muller.)     1875.     54  s.    8.    baar  n.  1  mk. 

Ovldius.  ~  Korn,  O.,  De  codicibus  duobus  carminum  Ouldlanornm 
ex  Ponto  datorum  Monacensibus.  Breslau.  (Leipzig.  Teubner.)  13  s.  4. 
n.  80  pf. 

— .  Peter,  Herm.,  De  P.  Ovldil  Nasonls  fastorum  locls  quibnsdam 
epist.  critica.    Leipzig.    Teubner.     23  s.    8.    75  pf. 

Panegyrlcl  LatinI  XII.  Rec.  Aemil.  Baehrens.  Leipzig.  Teubner. 
XXVIII  +  324  8.     8.     3  mk.  60  pf. 

Phaedri  fabulae.  Fur  Schuler  m.  Anm.  veraehen  v.  Joh.  Siebells. 
6.  verb.  Aufl.  v.  F.  A.  Eckstein.  Leipzig.  Teubner.  XJV  -f  75  s.  8. 
76  pf. 

T.  Macci  Plautt  comoediae,  rec.  A.  SpengeL  Vol.  lU.  Pars  6.  Trl- 
Dummus.     Berlin.    Galvary  u.  Go.     1875.    XVI  -f-  58  s.    8.    n.  1  mk.  20  pf. 

— .  Seyffert,  O.,  Studla  Plautina.  Berlin.  (Galvary  u.  Go.)  31  s.  4. 
baar  n.  12  ngr. 

M.  Pabil  Qulntilianl  Institutionia  oratorlae  liber  X.  Fur  d.  Schul- 
gebr.  erkl.  v.  G.  T.  A.  Kruger.  2.  auf  Grundlage  d.  Halm'schen  Textes  verb. 
Aufl.     Leipzig.    Teubner.    XVI  +  78  s.     8.     75  pf. 

Rufl  Festl  breviarium  rerum  gestarum  pop.  Rom.  Rec.  W.  Foerster; 
praemittitur  dissertatio  de  Rufl  breviarlo  eiusque  codicibus.  Wien.  Holder. 
23  8.    8.     n.  12  ngr. 

G.  Sall u sti  Grlspl  de  coniuratlone  GatUinae  et  de  bello  Jugurthlno 
llbri,  ex  blstorlarum  librla  quinque  deperditis  orationes  et  eplstolae.  ErkL  v. 
Rud.  Jacobs.     6.  verb.  Aufl.     Berlin.     Weidmann.     287  s.     8.     18  ngr. 

— .  G  la  son,  Oct,  E.  Sallust-Handschrlft  aus  der  Rostocker  Unlversl- 
tåU-Blbl.  Eine  FeaUchrlft.  (Aus  Jahrb.  f.  clasa.  Philol.)  Leipzig.  Teubner. 
65  8.     8.     n«  16  ngr. 

G.  Suetonll  Tranqnilll  Vltoe  XII  Gaesarum.  Ed.  G.  H.  Welae 
Ed.  st  G.  Tauch.  Nova  Impressio.    Leipzig.    Holtze.     388  8.     16.     9  ngr. 

Gornellus  Tacltus  a  G.  Nipperdelo  recognitus.  Pars  IIL  lUsto- 
rlas  cum  frgg.  contlnens.  Berlin.  Weldmann.  IV  -|-  182  s.  8.  15  ngr. 
(I— III:  1  th.  3  ngr.) 

— .  Erkl.  V.  K.  Nlpperdey.  1.  Bd.  Ab  excessu  divt  Augustl  I— VL 
6.  verb.  Aufl.    Berlin.    Weldmann.    XLII  -f  394  8.    8.    3  mk. 

— -  librl  qul  supersunt.  Tertium  recogn.  G.  Halm.  2  toml.  Lelpilg. 
Teubner.    LII  +  330  s.  og  LV  +  323  s.    8.    å  1  mk.   20  pf. 

—  Agricola.    Ex  Wexli  reeenalone -recogn.  et  perpetna  annot.  In  nsum 


S3S  FUol.  09  psditg.  bfbllogrfifl  for  $det  Iralfir  1871  og  ttt«  liiJTir  1875 


aiicta  et  em  en  data,     Berlin  *     We- 


:  4  mk,  65  pf.l 
2,  Aufl.    Halle.    StIidL 


ElnfQhr, 
Bdchn. 


In  die  LectOre  der  , 
Phormlo.      Leipfig. 


Malns.    (»ertin.     CaJ- 


lehoiaram  tU.  Fr.  K  ri  ti  lut.    Ed.  tertla. 
ber.    XVr  -»-  163  a.     8.     n.  20  ngr. 

—  Ånnaleo.    Sehulauag.  y.  A>  Draeger     2.  Bd. 
Leipxig.     Teubner.     264  a.     8,     2  mk.  25  pf.  (K— 2- 

—  Germanla.     Erl.  v.  H.  SchweUer-Sldlar. 
d,  Waiseob.     VII  +  87  «.    H,     n.  20  ngr. 

P.  TereDtlua.  Auagew.  Komoedlen 
attUt  tusUpiele  erkL  ▼.  C.  Di  la  ti  ko. 
Teubner.    IV  4*  lOS  a.    8.     I  mk.  20  pr. 

— .     Umprenbachi    Fn. »   Aoalecta  Terentiana. 
▼ary  u.  Co.)    32  ».    4.     n.  10  ngr 

C.  Valeri  Flacci  argonauticDn  libd  VIII.  Heeogn«  Aemil.  Baehreiii. 
Leipiig.     Teuhner.     1875.     LX  +  180  9.     8.     I  mk.  50  pf, 

Valerli  Maximi  dictoram  factoramqae  memor.  librl  IX*  Ed«,  ster.  C 
TaucbD.  Nova  impresgm.     Leipiig.     Uoltie.     358  s.     8.     13 Vi  Dgr. 

Vergil'a  Aonelde.  Fur  d.  Schulgebr.  erl.  t.  K.  Kappes.  2.  u.  3.  HfL 
Leipzig.    Teubner.     138  og  1 16  a.     8.     ft  1  mk.  20  pf.  I 

—  — ,     4.  HU.     Smst.  1875.     120  s.     8.     (å)  1  mk,  20  pf. 

—  Gedichte.  ErkJ.  w  Th.  Ladewlg*  2.  Bdcim  Ai'tieide  Bueb  I— VI. 
7.  Aufl.     Berlin,     Weidmann,     VI  +  273  a.     8.     18  ngr. 

—  opera,  ad  opllm,  llbrorum  Mcm  ed,,  perpetua  et  aJloram^  et  sua 
adnot.  illustr,,  dlssertallonem  de  Verg.  vUa  et  carmlnibiis  atque  indicem  re- 
rtim locupletiaaimum  adlec.  Alb,  For  bl  g  er.  Pura  Hl.  Acn.  L  VII— XII,  car- 
mioa  ml  o  ora,  ålss.  d.  Verg.  vlt  el  carm.  atque  indicea.  Ed.  4.  retracUta  et 
vfilde  aucta.  Leipilg.  Dinrich's  VerK  1875.  XXXIX  +  843  s.  8.  9  mk. 
(kplL  24  mk.) 

Hlrachfeld,  Otlo,    Eplgraph*  Nacblpae  inm  Corpoa  loscr.  tal.  Vol.  111 
aas  Daeien  u.  MoeakD.    (Aus  d.   5lUung»ber.  d.  K.  Ak.  d.  Wisa.  au  Wlen.j^ 
WieD.    Gerold'a  Soho.     69  a.  lex. -S.     n.  14  ogr. 


2.     Orammatik  og  lexQiOffnrfi, 

Chatgnet,  A.  E.,  Théorle  de  la  décUnalioti  dea  noms  en  grec  et  ea 
latio  d'apréa  lea  prlncipea  de  la  pbllotogie  eomparée.  Paria.  ThorlD.  VIJI 
+  130  8.     8-     4  fr. 

Gom  mental  1 011  es  philologae.  ScrlpaeruoL  semfnarii  philot«  regii  Ltps. 
qnl  tiQnc  suot  et  qui  ouper  fueruQl  lodalea.  Leipilg.  Gleaecke  u.  Devrteoi. 
268  fl.     8.     1  th.  12  ogr. 

SprBchwlseensch&ftliche  Abbandlungen.  HerYorgegangCD  ans  G.  C  urt  la  9* 
grammallBcber  Gesellschart  zo  Lelpj^lg.  Leipzig.  UlrieL  175  a*  8.  n.  1  Ul 
10  ngr 

Sludten  lur  grlech.  u.  tatelo.  Grammatik  hrsg.  v.  GeorgCortliii.    VU,  I 
1.— 2,    urt.     Mit  den  Indlces  lu  allen   7   Bdn.     Leipilg.     Hlratl     518  •»    a. 
D.  12  mk.  (I— VII:  n,  58  mk.) 

Schroeder,  L. »  Ucb.  d,  formelle  Unterschelduog  der  Redetheile  lin 
Griecb.  u.  Latelr».  mit  BcrucksichilgUDg  der  NomJnalcompoalta^  Leipitg.  fi. 
F.  KGhler.    VIII  +  562  s.    8.    o.     2  Ih. 

AbIcbt,  K,  Ucberafcbt  ub.  d.  Herodottacben  Dialeet.    (Aua  d.  1.  Bfl.  d. 


Filol.  og  pttdag.  bibliografi  for  2det  haWår  1874  og  Ute  halTår  1875.  3S7 

Schulaoflg.  V.  Herodot  besonders  abgtdr.)  3  Aofl.  Leipsig.  Teabner.  43  8. 
8.    n.  4Vi  ngr. 

Berger,  Ernst,  Griechiaohe  Grammatik  f.  den  Unterricbt  auf  Gymnasien 
nebst  ein.  Anh.  vom  homer.  Dial.  6.  verb.  Aufl.  Berlin.  G.  Beimer.  34Sa. 
8.    n.  1  th. 

Boebme,  GoUfr.,  Anfgabeo  zam  Ueberaetzen  ins  Griechische.  Fur  die 
oberen  Classen  der  Gymnasien.  5.  verb.  Aufl.  Leipzig.  Teobner.  XII  -4~ 
307  i.    8.    2  mk.  70  pf. 

Chassany,  A.,  Nouvelle  grammaire  grecque  d'aprés  les  principea  de  la 
gramm.  comparée.    Paris.    Garnier.     1875.    XVI  -f-  342  s.    8. 

G  urt  lus,  Georg,  Griecb.  Schulgrammatik.  U.  unter  Mitvirk.  v.  B.  Gerth 
verb.  Aufl.     Prag.    Tempsky.    1875.    X  +  402  s.  8.    n.  2  mk.  80  pf. 

Bartel,  W.,  Homerische Studiep.  Il— III.  (Af  SiUungsber.  d.  k.  Ak.  d. 
Wisa.)  Wien.  (Gerold*i  Sohn.)  1874—5.  50  s.  og  84  s.  8.  n.  60  pf.  og 
1  rok.  20  pf. 

Jacquet,  A.,  Cours  de  langue  grecque  (grec  ancien),  d'aprés  la  méthode 
BoberUon.    Paris.    Deracbe.    Vil  +  267  s.    8.    3  fr. 

Mommsen.T.,  Entwickelnng  einiger  Gesetze  fiber  den  Gebrancb  der 
griechiscben  Pråpositionen:  Måta^  cvp  u.  a/Att  bel  den  Epikern.  Frankfurt 
a/M.    (Diesterweg.)    60  s.    4.    n.  15  ngr. 

Muller,  Gu.,  De  Tbeophrasti  dlcendl  ratione.  I.  Obseryationea  de  par- 
tieularnm  usu.  (Inang.-diss.,  Arnstadt.)  (G6ttingen,  Vandenhoeck  u.  Bn- 
preebt)     1875.    66  a.    8.    baar  n.  1  mk.  40  pf. 

Muller,  H.  D.,  Syntax  d.  griecb.  Tempora.  Gdttingen.  Vandenboeok 
u.  Bnprecbt    36  s.    4.    n.  12  ngr. 

Ti  lim  an  ns,  Ludw.,  Kurie  Begeln  der  griecb.  Syntai  zum  Gebrauch  In 
oberen  Gymnasialklassen  znsanmiengestellt.  Leipzig.  Teubner.  56  a.  8. 
60  pf. 

Draeger,  A. ,  Ueber  Syntax  u.  Stil  d.  Tacitus.  2.  verb.  Aufl.  Leipsig. 
Teubner.    XV  +  120  s.    8.    n.  2  mk.  80  pf. 

Ellendt,  Fr.,  Lateiniache  Grammatik.  Bearb.  v.  Mor.  Seyffert  15. 
Aufl.    Berlin.    Weidmann.     1875.    XII  -f  348  s.    8.    n.  2  mk. 

Frei,  J.,  Lateinische  Schulgrammatik.  1.— 2.  Th.  Zurich.  Bohr.  VIII 
+  116  og  VIII  +  160  s.    8.    n.  27  ngr. 

Frohweln,  E.,  Die  Perfectbildung  auf  vi  bel  Cicero.  Ein  Beitrag  sum 
Sprachgebrauche  Ciceros  u.  zugleich  ein  Supplement  zu  F.  Neue's  Formenl. 
d.  lat.  Spr.    Gera.    (KaoiU.)    31  a.    4.    baar  d.  20  ngr. 

Gnericke,  A.,  De  linguae  vulgaris  reliquiis  apud  Petroninm  et  In  In- 
acriptionibus  parietariis  Pompelanis.  (loaug.-diss.,  Gumbinn.)  (Leipzig.  Kess- 
ler.)    1875.    64  a.    8.    baar  n.  1  mk.  50  pf. 

Haase,  Fr.,  Vorlesungen  fiber  lat  Sprachwiss.  hrsg.  v.  F.  A.  Ecksteln. 
1.  Bd.  Einleitang.  Bedeutungslehre.  Leipzig.  Simmel  u.  Co.  Vi  -f  220  8. 
8.    n.  2  th. 

Hartang,  G.,  Stichverse  zur  latein.  Syntax  aus  daasischen  Dichtem  ge- 
gammelt.    Lefpilg.    Teubner.    64  s.    8.    75  pf. 

Moeller,  C.  \^.,  TItulorum  africanorum  ortbographia.  Grelfswald. 
<Bamberg.)     1875.    47  8.     8.    n.  1  mk.  20  pf. 

Neue,  Fr.,  Formenlehre  der  lateinlachen  Spraehe.    2.  Th.  2.  g&nzl.  nm- 


SS8   FDol.  og  pædflg.  MbtiogrøH  for  2del  halvår  IST4  og  IsIq  h&lTir  1S75. 


Aun,  In  5  Lfg.     Berlin,    Calvary  u,  Co.     |l.  Lfg.   160  s.|  8. 

Stnusbarg.     TrOti« 


gearb,  u.  «rwetL 

n.  5  Ih, 

S  tae  D  Kel ,  L..,  De  Varronluna  verborum  formatione. 
ner*    1875.    79  a.    8.    n,  I  mk. 

Wulder,  E. ,   Der  InQnUlv  bel  Flaulus,     Eioe  sprachwIsaeD&chafU. 
tereucbuDg.     Berlin.     (Solotburn.    Jcut  u.   GaBsmann.)     1875.     64  s.    S.    n. 

1  mk.  20  pt 

Wlchert,  G.,    Ober  den  Gebrancb  d.  adjectlrtschen  AtiribuU  ao  Stelle 

d.  atibjecllven  od.  objecti^en  Genelivs  Itn  L&teln.     Gi  o  Beitrag  itir  AaslmUt- 
lloD.     Berlm.     Weidmann.     1875,     59  s,     8.     n,  2  mk.  40  pf. 

Ah  re  ns,  H,  L. ,  At^kfj  und  Villa.  G(ymolog,  Untersuchiing,  Haonofer 
(Berlin.     Catvsry  u.  Co.)     1875.    25  a,    4.    baur  n,  t  mk.  60  pf. 

Pape,  W. ,   HapdwoilPTbuch  d.  griech.  Spracbe.     2.  uberall  bericbt 
verm,    Ausg.    6.   Abdr.     i.    u.    2.    Bd.      Grlecb.^deuUcbea    Handworterbocb. 
Braunscbweig.    Vleiveg  u.  Sohn.     I:  X1V-|-112G  b.;   11:  1399  a.  8,     n.  6  Lb* 

Suhle,  B.,  u.  M.  SehDeNcwiu,  Cbersicbtliches  griecb.^deuUchea 
Randwaiterbiich  fur  die  ganze  grlecU<  Llteratur  mit  e.  tabellar.  VertelcboUi 
nnregclm.  Vcrba.     Leipzig.     Hahn.     1875.     XX  +  1990  sp.     8.     9  mk.  75  pf. 

Glcherl^  OUo,  VollslåndigcB  Worterbuch  £0  den  ScbHtlwerken  il,  C. 
Julius  Caesar  u.  seiner  Forlsetzer.  5.  verb.  Anfl.  flannoTer.  Habn.  1S74« 
IV  -f  247  B,     8.     18  ngr. 

— ,  Vollst.  Wdrterb.   i.  d.  Comment  d,  C  J,  Caesar  Tom  galL  Er.     Mil 

e.  lilh.    Karle    y.    Gallien   lur  Zeit  Gaesars.    4.  re?,  Aufl,    Breatau.     Kera'i 
VcrL     474  s,     IG.     I?  ngr. 

— .  Voilslåndigf!9  Worterbnch  zu  d.  Verwandl.  d.  P.  Ovldiu«  Naso.  6. 
rev,  Aufl*    Hannover     Hahn,     IV  -f  292  s.    8,     24  ngr. 

Facclolail,  J. ,    Aeg.  Forcellinl   et  i,  Furlanetti,    Le^kon  toiliii 
latiDilatis.      Nunc   demum   Juita    opera    R.   Kloti,    G.    Freand,    L.  Doderleio 
ftliorumque  recenlloriim  aucliua,  eniendntius  meiioremque  In  formam  redac-1 
tum  cnrånte  Fr.Gorradini.     Tom.  III  fase.  4.  s.  225  —  304.    PataHL     (Ve- 
nedig.   MQnater.)    4.     »n,  25  ngr.     (I— 111,  4:  on.  24  tb,  5  ngr, 

Forcellinl,  Aegid. ,  TotiUB  iatlnllaUa  lexicon  In  hac  editlone  novo  or* 
dine  d)ge»lum  amptiiisime  auclum  atquo  emendaium  ndjecto  losuper  altera 
quasi  porte  onoma^tico  totias  lalinitatU  cura  et  studio  Vine.  de  VIL  DiMr. 
50.— 53.  (5,  Bd,  s.  449— 76S).  Prnll.  (Leipzig.  Brockliaoa  Sort)  1875*  4*  | 
å  n.  2  mk.  50  pf. 

—    Pars  altera  aWe  onomn&ttcon  tolhis  latimtatis  opera  et  studio  Vine,  I 
de  VU.    Dlfllr,  15.   (2,  Bd.  s,  337—416.)    Smsl,    1875.    8.     å  D.  2  mL  60pf-l 

Georges,  K.  E.,  Kktnca  laL^deulsch.  u.  deutsch'lat  Haodiiv&rterhiicb, 
Ut-d.   Tb.    3.    vcrb,    u.    verni.    AoQ.     Lelpiig.     Hahn.    VI  -f  2672  ap.     ^ 

2  tb.  7'/i  ngr 

Heerdfgen,  F.,  Untersuebungen  xur  lateln.  Semaiiolofla.  1.  Hft  EHi- 
leltung.    Erlangen,    Delchert    48  s,    8.     n,  10  ngr, 

Klotz,   R.,    BaDdwdrterbucb    d,    latein,    Spracbe.    Unter  Mitwirk.   t.  f., 
Ldbker    a.   E,    £.  Hudeman n.    5.  Abdruck.     10.  — 40.  (Scbloia-)  Lfg.  Ilj 
XIV  -f  1844  i,    Braonschwelg.    Westermann,    8,    å  n.  4  ngr. 

Rorfmaoe,  G.,  Lexlkon  latelnlBeber  Wortformen.  G6Uingeo.  Vaodao^ 
hMck  u.  Ruprecbt     IV  -f  207  s,     8.     t  Ih,  10  ngr. 


Fllol.  og  psdag.  bibliografi  for  2det  halvår  1874  og  late  halvfir  1875.  339 

Krebs,  J.  Ph. ,  Antibarbaras  der  latein.  Sprache.  5.  Aafl.  neu  bearb. 
V.  F.  X.  Allgayer.  2.-6.  Lfg.  Franltfurt  a/M.  Winter.  1875.  S.  161— 
960.     8.    å  n.  2  mlL.  40  pf. 

Pauclier,  G.  ▼.,  Beitrfige  zar  latein.  Lexicographie  u.  Wortblldangsge- 
schicbte.  I^lll.  (Mélanges  gréco-romalns  de  l'acad.  imp.  des  sclences  de  SU 
Pétersb.)  Mit  Nachtrågeo.  St.  Pétersbourg.  (Mitau.  Behre.)  1875.  261-8. 
8.    baar  nn.  7  mk. 

— ,  Spicilegium  addendorum  lexicis  latinis.  Mitau.  Behre.  1875.  VI  -(- 
315  s.    8.     n.  7  mk.  20  pf. 

Ronsch,  H.,  Itala  and  Vulgata.  Das  Sprachidiom  der  urchristl.  Itala 
u.  der  katbol.  Valgata  anter  Berdcksicht.  d.  rdm.  Voikssprache  darch  Beispiele 
erlåatert.  2.  bericht.  a.  verm.  (Titel-)  Aasg.  [med  et  tillæg].  Marbarg.  Ei- 
wert.    XVI  +  626  8.    8.    n.  2  th. 

Siebeiis,  Jo.,  W6rterbach  zu  Ovid's  Metamorphosen.  2.  Aufl.  besorgt 
▼.  Fr.  Pol  le.    Leipzig.    Teubner.     VI  -|-  378  s.    8.     27  ngr. 

3.     PoUtUk  og  huUurkiåtorie,  antikviteierf  lUteraturhiatorie  o.  «.  v. 

Adler,  F.,  Die  Stoa  des  Kdnigs  Attalos  11.  za  Athen.  Berlin.  Ernst  a. 
Kom.     1875.     16  s.  m.  2  stentavler  og  5  kobb.  fol.  kart.  n.  8  mk. 

Aithaus,  Ernest,  Qoaestionum  de  Julii  Poilocis  fontibus  specimen. 
(Inaag.-diss.,  Berlin.)    Weber.    40  s.    8.    n.  10  ngr. 

'Agyvgonovlos,  Koi^ffr.,  JiaiQiS^  ntQi  tov  laov  rijs  ytjirov  Kgijt^, 
Athen.     1875.    48  s.  8. 

Arnold,  Bern.,  De  AthenieDsiam  saecali  a  Chr.  n.  qaintl  praetoribas. 
(Inaag.-diss.,  Dresden.)    (Leipzig.    Hinrichs*  Sort.)    34  s.    8.    baar  n.  8  ngr. 

Bailleu,  Paal,  Qoomodo  Appianus  in  bellorom  civilium  libris  II — V 
usas  sit  Asinii  Poliionis  historiis.  (Inaag.-diss.,  Gottingen.)  (Berlin.  We- 
ber.)   54  8.    8,    n.  10  ngr. 

Baamgart,  Herm.,  Aelias  Aristides  als  Repråsentant  der  sophistischeo 
Rhetorik  d.  2.  Jahrhuoderts  der  Kaiserzeit  Leipzig.  Teabner.  X  -f  240  s. 
8.    n.  6  mk. 

Bentley,  Rlch.,  Dissertations  apon  theepistles  of  Phalaris,  Themistocles, 
Soerates,  Earipidea  a.  apon  tbe  fables  of  Aesop.  Edited,  wilh  an  introdaction 
a.  notes  by  Dr.  Wilh.  Wagner.  Part.  4.  (S.  463—625.)  Berlin.  Galvary  o. 
Go.    8.    n.  20  ngr. 

Bisehoff,  A.,  tJber  homerischc  Poesle.  Beitråge  za  deren  Charakteri- 
stik.    Erlangeo.     Deichert.     1875.    XVIII  +  IGO  s.    8.    n.  2  mk.  40  pf. 

Bl  as  s,  Fr.,  Die  attische  Beredsamkeit.  2.  Abth.  Isokrates  a.  Isaios. 
Leipzig.    Teabner.    IV  +  550  s.    8.    n.  14  mk.    (1.— 2.:  n.  27  mk.) 

Blame,  Lndvr.,  Das  Ideal  d.  Helden  u.  d.  Welbes  bei  Homer.  MitRflck- 
sicht  aaf  das  deatsche  Altertham.    Wien.    H61der.    VI 4- 55  s.    8.  n.  12  ngr. 

Bldmner,  Hago,  Technologle  a.  Terminologie  der  Gewerbe  a.  Kunste 
bei  Griechen  a.  Rdmern.  1.  Bd.  1.  Hålfte.  Enth.  die  Berelt.  d.  Brotes  Q. 
die  Verarbeit.  der  Gespinnstfasern.  Leipzig.  Teabner.  194  s.  8.  n.  6  mk. 
60  pf. 

Boeckh,  Aog.,  Gesammelte  kleine  Schrlften.  4.  Bd.  Leipzig.  Teaboer. 
VIII  +  647  s.    8.    D.  14  mk.  (I.— VII.:  n.  74  mk.) 


340   FIloL  og  pædag.  biyiografl  for  2det  halvår  1S74  og  Ut«  batfir  1873, 


Burs  I  an,  Conr,  U«ber  iL  rellgl&ien  Charakter  d.  grlech.Mjnboa.  Pe9 
rede  gehalt.  in  d.  offeDtl*  Sitz.  å,K.  h.  Ak.  d,  Wiss.  zu  Muocben.  187S.  Hol 
chen.    (Fraux.)    27  s.    4.     n.  t  tnk. 

Bu9oU,  Geo, ^  Der  Kveite  Aihentsche  IlUDd  ti.  die  auf  der  Amonamle 
berub.  heJlcD*  Pollllk  von  der  Schkcbt  bel  Kntdoa  bla  «am  Frieden  d  Eu- 
bulos.  Mit  e,  Elnleit«:  Zur  Bedi^uluDg  der  Autonoinie  in  beiieti.  Bundea^sr* 
fass.     (Aue  Jabrb.  f.  class.  PblloL)    Lelptig.    Teubaer    228  s.    8*    d.  km% 

eo  pr. 

Cbrlst,  W,  Metrik  d.  Grtcchcn  u.  Romer.  Leipzig.  Teubner.  XII  -|- 
e84  a.     8.     D.  14  mk. 

Parallel-TabeHeo  xur  griecb.-rom.  Cbronologie.  Leipzig.  TtatM^ 
ner.     VI  +  54  a.    16.    KarL    7»/i  ngr- 

Conze,  Alex.*  Erster  Bericbt  ub.  die  vorbereit.  Scbritle  zor  Getamml- 
Auag.  der  griech.  Grabretlefa.  (Aua  SUzungEber*  d.  K.  Ak.  d.  Wiaa.  mWieo.) 
Wien.     (Gernld's  Si>hn,)     24  s.  lex. •S.     n,  4  ogr. 

— ,  Heroen*  u,  Gotter- Gestalten  der  grlecb.  IfunaL  In  2  Abtb.  Entb- 
14  Bog.  Text  u,  166  Tat  autograph.  v.  Jos.  Schonbrunoer.  Wien.  ¥. 
Waldheim,     fol.     n.  9  tb. 

Couat,  A.,  Éludc  sur  CatuHe.     Pari«.     Tborln.     f875.     300  «.    8. 

Curtiua,  Ernst,  Griecbiache  Geschicbte.  2.  Bd.  4.  And.  Berlin.  Weid- 
mann.     841  a.    8.     n.  9  mk. 

.     Zelttafel  u.   Regliter  zu  Bd.   1.-3.    Smst  107  i.   8.    n.  t  int 

60  pr. 

— ,  Ucber  Wappengebraucb  u.  WappenstU  tm  grieeh.  AUerthom.  (Ain 
Abbdl.  d.  K.  Ak.  d.  Wiss.  m  Berlin.)  Mit  1  TafaU  Berlin.  Dummlef  s  Veil. 
42  8.     4.     Kart     ii.  2  mk.  _ 

Doebler,  Enlatebung  u,  Entwickelung  Jer  religidaen  Kuost  bei  den  Grfi 
chen.      (Smml,    gemeinverståndl.    wiaa.   Vortråge  hrsg.   v.  R.  Virchow  u«  ¥é 
T.  Holtzendornr,  205.  hft.)    Berlin.     Lndentz'a  Verl.    4S  e.     8.     n.  10  ngr. 

Doeliler,  Ed.,    Ilas  Zcllalter  dea  Perikles.    Nacb  H.  E.  Flllenl  deuta« 
bearb.    2   Bde.      Leipzig.     Teubner.     XII  +  391    a.    og    VIII  +   3S1  a. 
12  mk. 

Doubller*  L. ,  Geach.  d.  Allertbuma  vom  Standpunkt«  der  Kirltof  m. 
bcaond,  RQckalchl  auf  die  Entvlck.  d,  volkiwirlschaftL  Lebena  in  Aekerbatt. 
Bande]  u.  InduaLrie.  Zum  Gebr.  f.  hobere  Lebraiiatalten  u^  zur Selbatbalebr. 
Wien,     Holder.     XVI  H-  736  a.     8.     n,  3  Ih. 

Die  Lage  d.  bomeriicben  Troja,   Mil  2  &ar- 
Duaaeldorff*    Buddens.    1S7&.    VI  +  6S  i 


Eckenbrecher,  Guat  v., 
ten  und  e.  landscbafil.  AnaicbC. 
8.    D.  2  mk. 

d'Eicbthal,  G.,  Le  alte 
Schiiemano ;  excuraion  å  Trole 
Parii.     Durand,     1875.    79  a.    8* 

Flach,  HanB,    Die   Beaiodlacben  Gedlebte. 
XXXII  -f.  100  8.    8.     n.  16  ngr 

->,  Daa  System  der  Heatodiscben  Koamogonle.  Dazu  e.  Plan,  enib.  dl« 
Voratell.  Healoda  v.  Himmel,  Erdc  u.  Tarlaroa.  Leipzig,  Teubner.  VH  -f  134  a. 
8.    n.  2  mk.  80  pf. 

Forblger.    Alb.,    Ilellaa    u.    Bom.     Populire  Øar«tetl.  d.  6ff.  u.  båfoJ. 


de  Troie  aelon  M.  LecbeTaller  ou  aeleo  II 
et  am  aotircea  da  Mendem  p.  G.  Per  rot 


Berlin.    Weidmano.     1874. 


Filol.  og  pædag.  bibliografi  for  2det  halvår  1874  og  1ste  halvår  1875.   341 

Lebens  d.  Griech.  u.  Romer.  1.  Abt^i.  Rom  im  Zeitalter  der  Antouine.  3. 
Bd      Leipzig.     Fues.     XV  -)-  416  s.    8.     (å)  n.  2  th. 

Furtvångler,  Adf.,  Ero«  in  der  Vasenmalerei.  Munchen.  Ackermann. 
1875.    90  8.    8.     n.  18  ngr. 

GalitzlD,  Furst  N.  S.,  Allg.  Kriegsgeaehicbte  alier  Vdlcl(«r  u.  Zeiten. 
Aus  d.  Ruas.  ins  Deutsche  ubera.  v.  Mtu-  Strecclus.  1.  Abtb.  3.  Bd.  Vod 
Tode  Alexanders  d.  Grossen  bis  znm  2.  pun.  Kr.  Mit  1  Karte,  4  Planen  u. 
4  Taf.    Cassel.    Key.     198  s.    8.    n.  3  th.  (1,  1.— 2.  og  III.  1.:  n.  9  th.) 

Gllberti  GusL,  Die  altattische  Komenverfassong.  (Ana  Jahrb.  f.  class. 
Phliol.)    Leipzig.    Teubner.    54  s.    8.    n.  16  ngr. 

Grasberger,  Lor.,  Erzlehung  u.  Unterricht  Im  klass. Alterthum.  Nach 
den  Qoellen  dargestellt.  2.  Th.  Wurzburg.  Stabel.  1875.  VIII  +  422  s. 
8.    n.  9  mil.  40  pf.    (1.— 2.:  n.  ti  mk.  70  pf.) 

Hentschel,  Jo.  Mart.,  Quaestionum  de  Lysiae  oratione  Epicratea  ca- 
pita  duo.    (Inaug.-dlss.,  Meyssen.)    (Leipzig.     KrQger.)    55  s.    8.  baar  90  pL 

Hermann,  K.  Fr.,  Lehrbuch  d.  griech.  Antiquitåten.  1.  Th.  Die  Staats- 
alterthumer.    5.  Aufi.  1.  Abth.   Heidelberg.   J.  C.  B.  Mohr.    594  s.  8.  n.  3  th. 

Hertzberg,  G.  F.,  Die  Geschichte  Griecheniands  unter  d.  Herrschaft  d. 
Romer.  3.  Th.  Von  Septim.  Sever^s  bis  aaf  Justinian  I.  Halle.  Bchdl.  d. 
Waisenh.     1875.    VIII  +  571  s.    8.     n.    3  th.  (I  -III:  n.  6  th.) 

Heydemann,  H.,  Die  aotlkeo  Marmor-Bildwerke  in  der  sog.  Stoa  d. 
Hadrian,  dem  Windtburm  d.  Andronikus,  dem  Wårlerbauschen  auf  der  Akro- 
polis  u.  der  Ephorie  im  Cultusministerium.  Mit  e.  lith.  Taf.  u.  5  Holzschn. 
Berlin.    G.  Reimer.    338  s.    8.    n.  2  th.  10  ngr. 

Holm,  Ad.,  Geschichte  Siciliens.  2.  Bd.  Mit  7  Karten.  Leipzig.  En- 
gelmann.    X\l  +  506  s.    8.     n.  3  th.  15  ngr.  (KpU.:  n.  6  th.  15  ngr.) 

Keller,  Otto,  Die  Entdeckung  ilions  zu  HIssarllk.  Freiburg  i/Br.  Bader 
u.  Co.     1875.    65  s.    8.    baar  n.  2  mk. 

Kirchner,  Oskar,  Die  botanischen  Schriften  d.  Theophrast  v.  Eresos. 
Vorarbeiten  zu  ein.  Untersuch.  uh.  Anlage,  Giaubwurdigkeit  u.  Quellen  der- 
selben.  -  (Aus  Jahrb.  f.  class.  Phliol.)  Leipzig.  Teubner.  93  s.  8.  n. 
2  mk.  40  pf. 

Klein,  Joh,  Das  Emplriscbe  in  der  Nikomach.  Ethik  dea  Aristoteles. 
Brandenburg.    Muller.     1875.     28  s.    8.    n.  1  mk. 

Krohn,  A.,  Sokrates  u.  Xenophon.  Ualle.  Muhlmannn.  X  -4-  179  s. 
8.     n.  1  th.  15  ngr. 

Laudien,  C.  F.,  Ueber  die  Quellen  zur  Geschichte  Alexanders  d.  Gros- 
sen in  Diodor,  Curtius  u.  Plutarch.  (Inaug.-diss.,  Kdnlgsberg )  Akad.  Bchdl. 
IV  4-  40  s.    8.    n.  2  mk. 

Lech n er,  Max.,  De  Euriplde  rhetorum  disclpulo.  Onoldi.  (Berlin. 
Caivary  u.  Co.)    20  s.    4.    baar  n.  1  mk.  60  pf. 

Lubker,  Fr.,  Reallexikon  d.  class  Alterthums  f.  Gymnas.  4.  verb. 
Aufi.  Hrsg.  V.  F.  A.  Eckstein  u.' O.  Siefert.  3.-4.  Abtb.  Leipzig. 
Teubner.     VH  -f  s.  577— 1116.    lex.  8.    å  n.  3  mk. 

MtikéaQaxijt^  *A,f    Kvxkttdixa  jgro*  yitayQaqia  xal  IctoQia  raiy  Kv 

V7i6  Toiy  4>QayMtar.    Athen.     Wilberg.     VII  +  416  s.     8. 

Kord.  tidtkr.  for  fllol.  of  pvdag.    Ny  r»kke.    II.  23 


342    i^ilol.  og  pædag.  bibliograli  Tor  2(lel  haiyår  1874  c%  Iste  bdYlr  1S75. 


Mloliaelis,  C.Th,,  De  ordine  vftnrnm  paralJ.  I^lutarchl  Berlin.  Weber. 
1875.     S4  9.    8.  o.  1  mk. 

Mutleitielster,  R,  De  fonlibus  Pyrri  PlutarcheK  (loaug -diis.,  GoUin- - 
gen,)    (DietericliA  VerKj     32  ».    8.    o.  6  ngr. 

Nicolai,  Hud.,  Griechlscbe  Llleraturgeafblchte  in  neuer  Beiirbellung. 
L  Bd.  Dte  antilv-DuUimttle  LK.  2.  Hdlftf.  Die  til.  der  Prota,  Itagdebcirg. 
Hiinricbatiofen.     IV  +  S,  243*527.     S.     1  Ih.     \l  1,-2  :   1  Ih.  22Vt  ngr.J 

OverbecJi,  Joh,  Griechidclie  Kuii&trnvthologle,  BesoiidfrerTlieiJ.  2.  Bd, 
2.  Th.  3.  Buch:  Poseidon.  Mit  7  lltb. Taf.  u.  5  (dngedr.l  Hotcscbn.  Leip* 
dg.  Engeimann.  1875.  S.  207^406,  lex.  8.  n.  ti  mk.  fl~ll.  2.:  o. 
41  mk) 

— ,  Atlas  der  gfiechischen  Konstnorhologi«,  3.  Ltg,  Smstd.  I87&*  S 
SielDtar.  m.  2  S.  Texl.     imp.-fol.     n,  28  ra'k.  {L— S.r  n.  in  ihk.1 

Pappenbeim,  Eug.,  De  Sei.  Enrfpirlcl  llhrorum  numero  et  ordioe. 
Berlin,    Weber.     32  i.     4.     n.  tu  ngr 

~,  LebensverhåUniBfte  d.  SextuB  Empiricus,  Berlin.  fWeblfr)  187 S. 
7  s.     4.    baar  n.  35  pf- 

Peipers,  Dav.,  UnterBUcbitngen  fiber  dus  Syslem  Platons.  1.  Tb,  Di« 
ErkennlQlssthcorie  Piato'a  m.  bcsond.  Ruckaicht  nul  tfco  Tbeati^t  tinieraticbf- 
Leipzig.     Teubner.     XI!  +  742  a,     8.     o.   10  mk. 

PhIllppI,  Ad,  Der  Areopag  u.  die  EphclcA.  Eln«  Untérsu^h.  lur 
Athciiisch,  Verfassungageseh.  Berlin.  Weltltfiann.  XX  +  367  s«  8.  it. 
2  tb,  20  11  g r, 

Fohle,  Emil,  Die  angebltch  XenophODtelaGhe  Apoiogle  Ib  Ihrem  Ver- 
baitnliae  sum  lefxtén  Capitei  der  Memorabllien.  KritJlTbt^ritich.  Alienhorg. 
Bonde.     66  s.    8.     baar  n.  12  ngr, 

Poaner,  Max.,  Qiilblia  anctdfibirt  lu  bello  Hanhtbalko  ebanUbUo  usus 
alt  Dio  Casslus.  Symboia  ad  cognoteendaiti  rationem,  quae  inter  ^tivium  tt 
Polybium  huliis  belli  serfptores  intercednt.  Bonn.  Weber.  l"f2  «.  8.  n. 
1  mk.  20  pf. 

Roe  »i  ger,  A.  P.,  De  Dorlde  Savo  Diodofi  Sfcuii  ei  Plutafdii  aoetore. 
<lDaug.-dlas.,  Gottlngen.)     A.  Bente.     64  s.     8.     baar  n,   12  ngr. 

Bohr,  Albn,  Be  Ph^lolai  Pytbagnrei  fragtnento  7rf^»  ^*fX*i^*  (loaog,*dlaa,^ 
Bern. I     (Berlin.    Calvary  u.  Go.)    40  a.     8.    n.   I   mk,  20  pf, 

Scblottmann*  K.»  Daa  Vergånglicbe  u.  tJnvergånglfche  In  derikivnach* 
llchen    Seele   nacb   Arialoletea.      Haile.      BcbdL   d.  Waiaenh.     57  t.     8.     n.  < 
10  ngr. 

Scbmidi,  Jo.,  De  Herodotea  ttuae  feiittr  ¥lta  Uonierl.  Balle.  Lippert*- 
Bchc  BfhdI.     1875.     VI  +  123  8.     8,     n.  2  mk.  80  pf. 

Schmidt,    Mor»    Die    Inschrlft  t.    Idalion    u.    daa    kyprlacbe    Syllabar. 
Eloe  epigraph.  Studie.    Mit  eln.  aulograpb.  Taf.    Jena.     M^uke.     VI-{-f02f*i 
8.    n.  2  th. 

Schmidt,  De  expedlttonibus  a  Demetrlo  Poliorceta  In  Graeciam  »tt»ee|r- 
lla,    Pyrili.     (BcHln.    Calvary  w.  CoJ     16  i.     4.    baar  n,  12  ngr. 

Se  hul  tf,  Ang.,  De  Theaeo,  Quaesilo  arcbeologiea.  BréitiD,  TtéHeodt  { 
o.  Granler.    79  b.    8.     n.  15  ngr, 

Schuis,  Ad.,  Bistoria  aiphabeti  Attlct  sive  qalbus  fere  temporlB  pQoetla 
compositi  tint  cum  ceteri  lltuii  Attlcl  anno  ol.  94,  2  TetQBtlore«,  lafn  B.  qul 


PUol.  og  pædag.  bU>llografl  for  2det  halvår  1874  og  Iste  haWår  1875.  S43 

Endoeum  et  Arlatociem  aoctorea  profltentar.  Berlin.  Weber.  1875.  64  s. 
8.    m.  1  tavle.    d.  1  mk.  60  pf. 

SteiD,  Heinr.  t..  Sleben  Bueber  lur  Gedchichle  des  Platonlamns.  Un- 
tersuch ungen  ub.  d.  System  d.  Plato  a.  seln  Verhåltn.  zur  spåteren  Theo- 
legie  o.  Phlloeophie.  3.  u.  letzter  Th.  Gottlngen.  Vandenhoeck  a.  Ruprecht. 
1875.    VIII  -f  415  8.    8.    n.  8  mk.    (Kplt:  n.  ?0  mk.) 

Stender,  Jul.,  De  Argonauiaram  ad  Golehoa  uaque  eipeditione  fabalae 
historia  crltica.    Kiel.    v.  Weehmar.    68  8.    8.    n.  2  mk. 

Stoll,  H.  W.,  IMe  Sagen  d.  elasa.  Altertbumi.  Ersåhlangeo  aas  der 
alten  Welt.  2  Bde.  3.  AuH.  Leipzig.  Teubner.  XVI  +.422  8.  og  XII  + 
468  8.    8.    (m.  afbildn.)    n.  7  mk.  20  pf. 

Sable,  Bt,  Ueber  die  episcbe  Zeidehnnng,  die  Cåsor  u.  die  ursprAngl. 
Ciwi]M>8itlOD  d.  hemeriaeh.  Verses.  (2.  Tb.  der  Im  iabre  1872  eraehlen. 
•iieoen  Erklåmng  der  aogenannten  ep.  Zerdebnuog*.)  Leipilg.  Hahn.  1875. 
11  8.    8.     n.  20  pf.  (1.—2.:  n.'35  pt) 

S; bel,  L.  ▼.,.  Ueber  Scbliemanns  Troja.  Vortrag.  Marbnrg.  filwent'a 
Verl.     1875.    28  a.    8.    n.  60  pf. 

Tren  delen  borg,  Fr.  A./  Elementa  logicea  Ariatoteleae.  Iji  asam 
seholarnm  ex  Arlatotele  excerpsit  eonvertlt  iUoatr.  Ed.  7.  Berlin.-  Weber. 
XVI  -f.  172.     8.    n.  24  ngr. 

Taetiea,  Jo.,  Ueber  die  altgrleeh.  Mnaik  in  d.  griech.  Kirehe.  MCin- 
chen.     Kaiser.    134  8.    8.    n.  1  th.  5  ngr. 

Vablen,  J.,  Ariatotelische  Anfaåtze.  III.  Zwet  Betracbtuogen  Qber  A.*8 
Peetlk.  (Au8  Sltiongaber.  d.  k.  Ak.  d.  Wisa.  su  Wien.)  Wien.  Gerold'a 
Sohn.     13  8.    lex.  8.    n.  3  ngr.    (I— III:  n.  19  ngr.) 

Viacber,  W.,  Erinnerangen  u.  Elndrucke  aua  Grlechenland.  3.  (Titel-) 
Auag.     Basel.     Sebweighauaei:.     1874  (1856).    X  +  701  8.    8.     1  th.  U  ngr. 

Volkmann,  R.»  Geachlehte  und  Kritik  der  WolPscben  ProLegomeM  la 
Homer.  Ein  Beitrag  xor  Gesch.  d.  borner.  Frage.  Leipiig.  Teubner.  XIX 
-f  364  8.    8.     n.  8  mL 

— ,  Die  Rhetorik  d.  Grlechen  u.  Rdmer  in  ayatematlsoher  Ueberaleht 
dargeatellt.  2.  durch  Berlcbt.  u.  Zuaåtx.  verm.  Auag.  Snutd.  VIN  +  ^^ 
8.   8.    Q.  10  mk. 

Wachsmuth,  Curt,  Gommentatle  II  de  Zenone  Cltlensi  et  Qleånthe 
Asaio.    GAItingen.    Dleterleh'a  Verl.    20  a.    4.    (å)  n.  8  ngr. 

— ,  Die  SUdt  Athen  Im  Alterthum.  1.  Bd.  Mit  2  Taf.  Leipzig.  Teub^ 
ner.    VIII  -f  768  a.    8.    n.  20  mk. 

Weatemiayer,  Ad.,  Der  Lyaia  d.  Plato  znlr  fiinfOhr.  in  daa  Verstånd- 
nlta  der  sokrat  Dialoge.    Erlangen.    Delehert.     1*32  a.    8.    n.  16  ngr. 

Wit seler,  Fr.,  Arebaeologiaober  Bericht  ub.  seine  Reise  naeh Grlechen- 
land. (Ana  AbhdI.  d.  k.  Ges.  d.  Wiss.  zn  GoUingen.)  GotUngen.  Dieterieh*s 
Verl.    72  8.    4.    n.  1  th. 

Zeller,  Ed.,  Die  Phllosopbie  der  Griechen  In  ihrer  gescbiehtl.  Entwlck. 
dargestéllt.  2.  Th.  1.  Abth.  Sokrates  u.  die  Sokraler.  Plate  n.  die  alte 
Aeademie.  1.  Bålfte.  3.  Aufl.  Leipzig.  Fues.  640  s.  8.'  n.  4  th.  (I— 
11,  1.,  1.:  n.  9  th.  10  ngr.) 

23* 


344    FUo].  og  peedag.  bibliofiraa  for  2det  halvår  1S74  og  lite  balfår  f87S. 


And  reten,  Geo.,  [>ie  Enlstehiing  o.  Tendeni  d.  Ttciteiseben  AgrlcoU. 
Ucrlip.     Weidmann,     1875.     24  s.     8.     d,  6  r»gr 

— ,  De  vocBbulorum  apud  Tacitum  collocatione.  BerJin.  Weber.  ?2  s. 
4.    n.  If^  nj?r. 

Boler,  Gust,  De  Livlø  Lucani  In  carmine  de  bello  clTili  aoctore. 
(Inaug.-dl89.,  SchweldnlU.)     Hepge.     46  s.     8.    baar  n.  l3*/i  ngr. 

BenoM,  Geo.,  {le  sdclHnte  secundum  iua  Rotnnnuin.  (inaag,^dia».. 
Bern.)     DaJp.     52  a.     4,     baar  n    16  ngr. 

Heulé,  M.,  ble  mmUchen  Kalder  aua  dem  Hause  d.  Augustus  u  dem 
Flavi^rhen  Gesclilecbt.  DenlBch  bearb.  y*  Ed.  Boehler.  ^.  Bdebn.  Ob9 
Blut  des  Germanicus.  4.  Bd*  Titus  u.  selne  Dynasllt.  Halie.  BehdL  dei 
WaJacnb.     170  a.  9g  VII  +  147  s.    g.     3.:  tS  ngr:  A.t  2  ml(. 

Biugnian,  Ose.,  Quemadmodom  in  iambico  senario  RnminJ  veterea 
verborum  accenlua  cum  nu  meris  consociarmt.  Bonn,  Weber  53  a.  S^ 
n.  I   mk, 

liottger,  lletiir.,  Mermann,  der  Cheruskerfurst  ir  Berreler  Deutsebland« 
Tom  rom.  Joche  durch  die  varlnn,  ISiederlage.  Mit  bcaond.  Bucksicht  atif 
den  Zug  dfs  Germanicus  in  das  Teutoburgeritebirge  aus  den  beireft.  Gø- 
nchlcMsAchTeibern  erwirscn  etc.  MU  ern.  Karte  u,  sonst.  Zelchogn.  f.u.  2. 
Abth.     Bannover     Heiwlng.     VJ  -f  VII  -f-  289  i«    8.     n.  I  Ih.  20  ngr, 

Doetscb,  1^.,  Juvenal  e.  SItlenHchter  aeloer  Zell.  Kin  Beilrag  tur 
SillengCBch-  Boms  u*  d.  Kaiaern*  Nuch  den  Satlr.  das  Dichtera.  Leipikg. 
Engelmann.     VIT  -f  75  s,     8.     15  ngr. 

Diitiichke,  Elans.  Antlke  Bildwerke  In  Oberitnlten  h  Die  anllkeD 
Bildiverke  d,  Campo  Santa  so  Pisa.  Leipzig.  Engelmann.  VIII  -I*  1^*  *• 
8.  n.  I  th. 

Esselen,  Das  Varianlsibe  Sclilnrbifeld  Im  Kreise  Hecbum.  N.e.  Karle. 
(Smml.  ppmeinvprsrandl,  wiss.  Vort  rage  lirsg.  t.  H*  Vircbow  o,  Fr.  ir.  Holl- 
lendfirir.  200.  bfL)     Berlin.     LOderlli'  Veri    39  s.     8.    n,  10  nar 

Fischer.  L.  Fi.  De  Tprentio  priorum  comlcorum  Lal.  Inprimls  Plautl 
sectatiire  qaaestioncs  sejfctae.  (loang.-disa.,  ffalle.)  (Berlin  Mayer  d.  Mul- 
ler,)    »87 S.     hl  s.     8.    baar  «,  I  mk. 

Frieri  iander,  Ludw..  Darstellungen  aua  der  SUtengesehichta  Boms  &n 
der  Zell  v.  August  bis  mm  Aupgutig  der  Antoninr.  2.  Th.  3,  umgearb  u. 
aehr  verra.  Aud.  Leipiig.  Hiriel.  XVI  -|-  640  s.  8  10  rok.  50  pf.  jl— 
III:  27  mk.f 

Gerlach,  F.  D..  Die  Verfnasung  d.  rom.  Republik  von  den  GraecHeti 
bis  aur  Julius  Ciiaar.     Basel.     (Schneider.)    61  s.    A,     n.  1   mk    50  pt 

Husehke,  E.,  Die  Mulla  u,  das  Sacramenlum  In  thren  Terschledroen 
Anwendungen,  Zuglekh  in  Ibrem  giundkg.  Zusammenbange  mit  dem.  rom. 
Criminnl-  n.  Civll-Proeesse  dargesleilt.  Leipitg.  Teubner.  VUI  ^-  559  a. 
8.     n.  S  Ib,  10  ngr. 

lord  an«  Henr ,  Formå  urbis  Bomae  region  um  Xllil,  Berlin.  Weld- 
mafin.     VH  +  70  s.     fol.     m.  37  Uth,  u,  chromoHth*  Taf.     n,  60  tnk. 

Kcll(!r.  Ludw.,  Der  2.  punlsche  Krleg  u.  seine  Quellen.  ^^Ine  hist 
Untersudh  Marburg.  FJwerl's  Verl.  1873.  VIII  -|-  223  s.  8.  n.  1  tb- 
15  ngr. 


Filoi.  og  pædag.  blbiiograO  for  2det  halvår  1874  og  1ste  halvår  1875.  345 

Krakauer,  Gu8t.»  Daa  Verpfleguogswesen  der  Stadt  Rom  in  der  spate- 
reo  Kaiserzeit.    Berlin.    Mayer  u.  Muller.    59  i.    8.    o.  12  Dgr. 

Marquardt,  J.,  u.  Th.  Mommaeo,  Handbuch  der  rom.  AltertbQmer. 
3.  Bd.  1.  Abth.  (a  Rdm.  Staatarecht  v.  Th.  Mommsen.  2.  Bd.  1.  Ablh.). 
Leipzig.  •  Hirzel.    XIV  -f  697  s.    8.     n.  12  mk.    (I,  II,  1  og  IV:    n.  30  mk.) 

Mommsen,  Theod.,  RdmUche  Geéchlchte.  1.  og  2.  Bd.  Mit  e.  Mlll- 
tårkarte  v.  Italien.  6.  Aofl.  Berlin.  Weidmann.  VIII  +  940  s.  og  Vill  + 
462  8.     8.     o.  10  mk.  og  5  mk. 

Muller,  LucUo,  De  Phaedri  et  Aviani  fabalis  llbellus.  Leipzig.  Tenb- 
ner.     1875.     111  -f  34  s.    8.    n.  1  mk. 

Niebuhr,  B.  G.,  Romische  Geschichte.  Neue  Auag.  v.  M.  Isler.  3,Bd. 
3.  Abth.  u.  Register.  Berlin.  Calvary  u.  Go.  XVI  +  s.  385—544  + 
GXL  s.    8.     n.  1  th.  10  ngr. 

Overbeck,  Joh.,  Pompeji  in  seinen  Gebåuden,  AlteVthOmern  n.  Xaost- 
werken  f.  Kunst-  o.  Alterthumsfreunde  dargestellt.  3.  abermals  durchgearb. 
U.  verm.  Aufl.  Mit  26  grdsseren,  zum  Theil  farb.  Ansichten  u.  315Holzsehn. 
im  Tezie,  sowie  e.  gross.  Plane.  Smstd.  1875.  XVI  -H  508  s.  lex.  8.  n.  20 
mk.,  indb.  22  mk. 

Sehmidt,  Rob.,  Kritik  der  Quellen  zar  Gesch.  der  Gracchischen  Un- 
ruhen.    Berlin.     Weber.    35  s.    8.    n.  10  ngr. 

Schneider,  A.,  Beitråge  zar  Kenntniss  der  rdmlschen  Personennamen. 
Zdrlch.    Orell,  F&ssU  u.  Go.    85  s.    8.    n.  24  ngr. 

Simon,  H.  O.,  Vita  Q.  LutaUi  Q.  f.  Gatuli.  Berlin.  Weidmann.  16  8. 
8.    n.  4  ngr. 

Te  uf  f  el,  W.  S.,  Geschichte  d.  rOm.  Literatur.  3.  Aufl.  Leipzig.  Teub- 
ner.     1875.    XVI  +  12«  s.    8.     n.  14  mL 

Thierry,  Amédée,  Attila  u.  seine  Nachfoiger,  nebst  Sagen.  Deutsch  v, 
Ed.  Burckhardt  4.  (Titel-)\yag.  in  2  Bdn.  Leipzig.  Senf.  1874  (1865). 
VUl  +  300  og  206  s.    8.     20  ngr. 

— ,  Geschichte  Attilas  zum  Schulgebr.  elngerlchtet  u.  m.  Anm.  versehen 
V.  G.  Benguerel.  2.  Aufl.  Kdln.  Strehlke  u.  Go.  1875.  IV  +  172  s. 
8.    n.  16  ngr. 

Vogel,  De  Romanorum  in  Gallia  Tran8alpina  gestis  ante  G.  Jul.  Gae- 
sarem.    Friedland.    (Berlin.    Galvary  u  Go.)     10  s.    4.    baar  n.  10  ngr. 

Wied e mel 8 ter,  Der  Gåsarenwahnsinn  der  Juiisch-Glaudischen  Impera- 
torenfamilie  geschildert  an  den  Kaisern  Tiberlus,  Galigula,  Giaudius,  Nero. 
Hannover.    RQmpler.     1875.     XII  +  306  s.    8.    n.  2  th. 

Ziegler,  Gh.,  lliustratiooen  zur  Topographie  d.  alten  Rom.  Mit  erlåut. 
Texte  f.  Schulen  hrsg.  2.  Hft.  3.  u.  4.  Abth.  qn.  fol.  m.  31  s.  text  8. 
StuUgart.    Neff.     1875.    n.  6  mk.    (1-11,  4.:  n.  12  mk.) 

'  Znmpt,  A.  W.,  De  imperatoris  Augnati  die  nataii  fastisque  ab  dictatore 
Gaesare  emendalls  coeamentatio  chronologica.  Acceduot  tabulae  paralleloe 
annornm  Romanorum  et  Julianorum.  (Aus  Jahrb.  f.  class.  Phllol.)  Leipzig. 
Teubner.     1875.    65  s.    8.    n.  1  mk.  20  pf. 

— ,  De  dictatoris  Gaesaris  die  et  annno  nataii.  Berlin.  (Galvary  u.  Go.) 
31  s.     4.    baar  n.  1  mk.  30  pf. 


818   ni:<»l  o«  pædag.  b)t»lfofral3  for  $det  bahrftr  1^74  og  tste  ttilttr  tSTS. 


fV.     Romanske  sprog. 

{ForfaHere<,  grammatik  o§  lexUc&grafi,  aniikvfteier,  UUerahirhiaiørie  o.  m 

BurUch,  K.,  Chreftlomattiie  provtu^ale  accompngtiée  dune  uranifnairv 
et  d'un  gloMaire.  3,  éd,,  revuc  el  corrlgée.  Elberfeld.  Friederlchf  »^''"'^ 
590  i,     8.     o.  2  tb. 

Dies,  Fr.,  Grammaire  des  Jangucs  romanes.  3.  éd.«  refoDdue  ei  aug- 
mentée.  T.  2,  Tradult  par  Gaston  Piaris  et  A.  MoteJ-Kailo.  I .  fase.  f^rii 
Franck.     224  a.    8. 

Brettinger,  H.,  Die  •Grundiuge  der  franida.  Uteralur-  u^  Spracb* 
geachirhle  bit  1870.  Mit  Anmerkgn.  zum  Ueboraelsen  los  FraDs.  Zurieh. 
ScbuUheas,     1875.    VJl  -f-  102  s.     8.    n.  t  mk.  20  pf. 

Dreier,  W.,  Studien  uber  die  aktWe  frausos.  PattUIpialkoiMlrakliiMi  m 
Eerfichslebt  des  Lateln.  u.  Engl.  Speyer.    42  a.    4. 

Eugétie,  G..  Tbe  f^tudetifs  Compar  Graminar  of  ihe  Freocb  luigitag«. 
w.  an  hlslor,  skelch  of  ilic  formalioii  of  Prench.  2.  ed.  Londao.  ISTa. 
8.    S  ab. 

Wanstrecht,  ^.,  Grammar  of  freocb  Language,  Kew  ed.  Loodon. 
8.     4  sb. 

De  matt  lo,  F.«  Fooologfa  ilaliana.  Pagiae  detute  giusti  i  resultatl 
delle  pib  recenli  investfga£ioni  ilnguisticbe,  sopratutto  gemianicbe  eonie  ta- 
irodmioiie  e  chisive  allo  stuiiio  della  grammatica  alorica  ed  alle  riceiebt 
etlmoioglch«*     Innsbruck.     Wagner,     64  a.     8.     n.  1  mk.  20  pr 

Mussafia,  A.,  Itaiieiiische  Spraclilchre  in  Hegeln  u,  Beispieleo  fiir  da« 
ersleii  Uoterrlcht.    8.  Auft.     Wien.     Bmumullcr.    VI  -f-  255  s.    8.    u.  3  mk. 

Hlutner,    V.,     Ueilrågc    mr   lirollsciie«    DJalektforscbung.     IL     Wten« 
.Holder.     S.  49—96.    8,     n.  12  ngr.     (l—li:  n.  20  ngr.) 

Sacha,  Dr.  C,  Encvklop.  deulsch-fraDS.  W5rl«rboeh.  2.—1,  Lfg. 
(A)pen— Fang.l     Berlin.     Laugenscbcidt.     S.  49^628.    8.    å  d.  1  mt  20  pf« 

Schuchardt,  H.,  Hiiorneil  und  Terzine.  Begrussungischrift  rier  Unl* 
TersUåt  Halle-Witlfmberg  zuni  GO-julir.  Doclorjubiluum  d.  Hrn  K.  Wtttf. 
Batle.     Llppert     IV  -+  146  a.     4.     n,  8  rok. 


V,     Gotiske  sprog. 


i  Forfait&rå^  fftammatik  og  lexik&gra/i,  aniikviteterf  Utteraiur/iutvne  v 

HoHxmann.  A.«  Die  filtere  Edda  uberaelil  u.  erkUrl.  Varleiuugiu, 
brag.  von  A.Ho  Id  er.    Leipzlp.    Teubner*    1875.    VJIl  -f  604  s.    8.    n.  UmL 

BIrlltiger,  A.,  u.  W,  C  rccellua,  Alldeul»cbc  ^'cujabrftb latter  fur  1874« 
Millel-  und  nlederdeulsche  Dialeklproben,  Wiesbaden.  killlDger.  Vi  -f* 
147  s.     4.     I   tb,  6  ngr. 

Wcinholdi  K.,  MittelbocbdeutscbeB  Lesebuch.  Mit  e.  kursen  Griin-^ 
matik  u.  e.  Glossar.  3.  Aufl.  Wien,  Braumullcr.  1875.  IV  -J-  2T7  s  8. 
I  tb.   10  ngr. 


Filol.  og  pædag.  bibliografi  for  2det  balvir  ISU  og  Iste  balvår  1875.   347 

Daa  Nibeluogenlled.  Schulauagabe  ipU  Eioleituog  u.  Worterboch 
von  K.  Si m rock.    Stuttgart.    CoUa.    9.    2  mk. 

DaaNibelungenlied,  hrsg.  v.  F.  Zarnckc.  5.  Anfl.  Leipilg.  G. 
WigaDd.     1875.    GXXVl  -f  445  a.    gr.  16.     5  mX. 

Deotache  Claaaiker  d.  Mittelaltera.  Bllt  Wort-  u.  SacberklåruD- 
geo.  Begrundet  von  P.  Pfeiffer.  3.  Bd.  Daa  Nibeluogenlied.  Brag.  y.  K. 
Bartaeh.  4.  Aufl.  Leipzig.  Brockhaua.  1875.  XXVI  4.  420  a.  8.  3 
mk.  50  pf« 

Nibelonge  Not,  der,  u.  die  Klage.  Maeh  der  ålteaten  tiberlieferg. 
brag.  ▼.  K.  Lacbmann.  8.  Abdr.  d.  Teitea.  BerUn.  G.  Reimer.  297  a. 
8.     1  mk.  50  pf. 

Klage,  diu,  m.  den  Leaarten  aåmmtlicber  Handacbriften  brag.  v.  K. 
Bartacb.    Leipzig.    Brockhaus.     1875.    XXIII -f  224  a.    8.    4  mk. 

VoUméller,  K.,  Karenberg  und  die  Mbelungen.  Eine  gekrdnte  Preia- 
acbrift.  Nebst  e.  Anb.:  Der  von  Kurnberc.  Hrsg.  von  K.  Slmrock.  Stutt- 
gart.   Meyer  u.  Zeller.    48  a.    8.     12  ngr. 

Laurin,  Ein  tiroL  Heldenmårcben  aua  dem  Anfange  d.  XIII.  Jabrh,, 
brag.  V.  K.  M&llenboff.    Berlin.    Weidmann.    78  a.    8..    10  n^r. 

Rotb,  K.,  Die  Scblacbt  v.  Aliachanz,  KiUinger  Brucbatucke;  niederd.' 
Heldengedlcbt  vom  Anf.  d.  14.  Jabrb.,  abermal  aua  d.  Urachrift  brag.,  er- 
gånzt  u.  erlåutert.    Paderborn.    Scbdningh.    80  a.    8.    12  ngr. 

Freybe,  A.,  Daa  Meklenburger  Østerapiel  vollendet  im  J.  1464  au  Re- 
dentin  ubertragen  u.  bebandeit.  Bremen.  Kubtmann.  XIV  4-  425  a.  & 
1  tb.  20  ngr. 

-  Reijiaert.  Wiliema  Gedicbt  van  den  voa  Reloaerde  n.  die  Umarbeitg. 
u.  Fortaetig.  Reinaerta  Hiatorie.  Hrag.  u.  erlåutert  v.  E.  Martin.  Paderborn. 
Scbdningb.    L11  -f  521  a.    8.     3  tb. 

Wfilcker,  R.  P.,  Altengliachea  Leaebucb.  L  Halle.  Lippert'acbe 
Bchdl.    XII  +  228  a.    8.     1  tb.  15  ngr. 

Altengliacbe  Sprachproben.  Nebat  e.  Wdrterbucbe.  Hrag  v.  B. 
M&taner.    2.  Bd.    W6rterbucb.    2.  Lfg.    S.  129—320.    Berlin.   Weldmann. 

1875.  8.     5  mk.     (1— II,  2:  32  mk.) 

Altengliacbe  Legenden.  Kindbeit  Jeau,  Geburt  ieau,  Barlaam  o. 
Josapbat,  St  Patrlka  Fegefeuer.  Hrag.  v.  C.  Horatmann.  Paderborn. 
Scbdningb.    1875.    XLIV  +  240  a.    8.    4  mk. 

BriDk,  B  ten,  u.  W. Scberer,  Quellen  und Foracbuogen  zur  Spraeb- 
u.  Culturgeachlcbte  der  germaniscben  Vdiker.  3.-7.  Hft.  Strasaburg. 
TrCibner.    8.    13  mk.    (1.— 7.:  17  mk.  40  pf.) 

Paul,  H.,  u.  W.  Braune,  Beitråge  zur  geacbicbte  der  deotaohen 
apracbe  und  llteratur.  II,  1.— 2.  Halle.  Lippert'ache  BcbdI.  1875. 
884  a.    8. 

^Heyne,  M.,  Kurze  Laut-  uud  Flexionalebre  der  altgermaniacben  Dla- 
lecte.    3.  Aun.    Paderborn.    Scb6ningb.    X  -^  354  a.    8.    1  tb.  15  ngr. 

Holtzmann,  A.,  Altdeutacbe  Grammatik.    I,  2.    Leipzig.    Brockbaoi. 

1876.  VlU  +  78  a.    8.    2  mk.    (1.  1.— 2.:  7  mk.) 

Habn,  K.  A.,  Althocbdeutscbe  Grammatik  nebat  einigen  LeaeatQeken  u. 
e.  Gloaaar.  Brag.  v.  A.  Jeittelea.  4.  Aufl.  Prag.  Tempaky.  1875.  XVI^ 
4-  152  a.    8.    3  mk. 


346  Fllol.  og  fiædag.  blbUogTafl  for  *2det  halTår  1874  og  Itiehahår  IS75. 


H«hD»  K*  A.  Mitielhochdcuttche  Grammalik.  Men  ausgearb.  ▼.  F. 
Pfeiffer.  3,  Auag.  Frankfurt  a/M  WlnCer.  1875.  XVII  -f  ^11  ».  S. 
3  mL 

Marti D,  E.,  MSUelbochd£utsche  Grammatik,  uebsi  Worterbach  xo  der 
NIhelyngc  N61,  lu  den  Gedlchteo  VVaUher*  v.  der  Vogel w^ide  o.  lu  Laurio* 
6.  Aull.     Berlin,     Weldmann.     1875*     102  i.     8.     I  mk. 

Ruckert,  H..  Geschtchle  der  neubochdeulschen  Schriflaprache,  I, 
Leipxtg.     T.  O,  Weigel.     1875.     X  +  40t>  s.     8.     7  mk. 

brase b,  M.  W,,  Die  deuische  GraiTniiuiik  u.  Ihre  SchwieHgkeilfQ.  Eln 
ErgAnzungsbuch  i.  alle  blaher  erschlenenen  deulscben  GrammatlieD.  Slutl- 
garL    Mader.     VIU  -h  196  a.    S.     I  th. 

A.  Bezsenberger,  Dber  dieA-Hellie  der  golischen  Spniche.  Gdtilngen. 
PeppmuUer.     6.     2  mk. 

Schlflter,  W.,  Die  mit  dem  Sufflite  ja  geblldeien  deutichen  Nomina. 
Goltingen.     Deuerlicli.     1875.     239  s.     S.     4  mk.  50  pf. 

Piper,  t5ber  den  Gebraut-h  d.  Dativa  im  UJflJna,  Heliaod  u.  Otfricd. 
Allooa.     (Berlin.     Calvary  y,  Uo.)     30  s.     4.     10  ngr. 

Helten,  W.  L.  van,  Ober  die  Wurzel  lu  \m  GermaoUchen.  Leipiig. 
Itichter  y.  Harrassowitz;  Rotterdam.     J«  H.  Uuiik.     Ai»  s.     8.     15  ngr 

IMntner,  V.«  Beitrage  ziir  tirollacbeti  Dialekirorschung.  IK  S.  49—96. 
Wien.     Holder.     S.     12  Dgr     (I.— 2,:  20  ngr ) 

Lewl«  H..  l>aa  oesterreichtiche  Hochdeutacb.  Versuch  e.  DaraUUg* 
seiner  hervoratecb.  Fefalcr  u,  retilerhaften  EigeDlhumrichkeiten.  Wteo.  Ber- 
mann  u.  Altmaon.     187S.     48  a.     S.     li'  ngr. 

M&liner,  E,,  Engdathe  Grammalik.  2,  Th.  Die  Lehre  v.  der  Woit- 
u,  SaurOgurtg.  K  Halfte.  2.  Autl.  UerJin.  Weidmann,  IV  -^  529  i*  8. 
10  mk.    (I--JI,  I.:  21   mk.) 

Ludorrr,  P.,  €ber  die  Sprnebe  der  altengllacheo  lay  Hauelok  the  Daoe. 
Eln  Beitrag  xur  Kentniss  d.  allengl.  Grammalik.  (In^ug -dias  )  Muosler. 
AscbendorfT.     31  s.    8.     5  ngr. 

Schade,  O.«  AUdeutachea  Worterbucb.  2.  aall.  2.  hft.  Halle.  BehdJ. 
d.  Wnisenb.     1875.     s.   161—310.     8.     å  3  mk, 

Lexer,  M.,  Miltelhoehdeulscheg  Handworterbucli.  II.  Lfg.  (2,  Bd.  4 
Lfg.)     Sp.  961  —  1280.     Leipzig.     IlirzeL     8.     4  mk.     (1.-11.:  S6  mLf 

Benerke,  G.  F.,  Worterbocb  zu  Harimana's  Iwein.  2.  AQag.  r.  E, 
Wilken,  L-3.  (Schlu8a-)Lfg.  GftUiogen.  Dieterich.  VIII  +  391  a.  8. 
7  mk.  60  pr 

Grimm,  J.  u.  W.,  Deulschei  Worterbuch.  Forlgcaelit  von  M.  Rey  ti  e, 
n.  Hildebrand  u.  K.  W elgand,  4.  Bd.  2,  Ablh,  8.  Lfg.  Bearb,  von 
M.  Heyne.  Sp.  1585—1776.  4.  Bd.  I,  Abih.  7.  Lfg.  Bearb.  voa  R. 
Hildebrand.  Sp.  1393-1584.  Leipzig.  Hiriel.  lei.  8.  h  20  ngr.  s  S 
mk,    (I— Hl,  IV.  I,  1,-7  :  11,  I.— 8..  V:  o.  31  th.  =  10?  mk.) 

Diefenbach,  L.,  u.  E.  Wulcker,  Hoch-  u.  nlcdcrdeutftches  M6rWf- 
buch  der  mltUeren  u.  neuercw  ZelL  Zur  Erganzg.  der  vorhandencn  Worter- 
bøcher.  inabeaondere  d.  der  Brnder  Grlmm.  2.  Lfg.  Frnokrurt  nfU.  Win* 
ler.     Sp.  145-288.     4.     å  24  ngr. 

lAeigand.  F.  L.  K  ,  OeutdcKes  Worterboeh.  2.  Autl.  3  HalLbil.  Glei* 
ten.     Ricker     II.     S.  1—480.    8.     2  Ih.  10  ngr.    a-il  1:0  th.  20  ngr.) 


Filol.  og  pædag.  blbliograO  for  2det  halvår  1874  og  1ste  halvår  1875.   349 

Sanders,  !>.,  Deutscher  Sprachschati  geordoet  nach  Begriflén  sar 
leichten  AufQndang  a.  Auswahl  d.  passenden  Ausdracks.  Eln  stilist  HQlfs- 
buch  f.  jeden  Deotsch-Schreibendeo.  S.  Lfg.  Hamborg.  *  Hoffmann  u. 
Campe.     8.    å  20  ngr. 

— ,  Kurigefasztes  Wdrterbuch  der  Haaptschwlerigkelten  In  der  deutscben 
Sprache.    7.  Aufl.    Berlin.    Langenscheidt.     188  s.    8.     20  ngr. 

~,  Vorschlåge  zur  Feststellung  e.  elnheitllchen  Rechtschreibang  f.  AU- 
deutschlaud.  An  das  dentsche  Volk,  Deutschlands  Vertreter  u.  Schulm&nner. 
2.  Hft.    Berlin.    Guttentag.    VIII  +  242  s.    8.    20  ngr.    (1.-2.:  1  th.) 

Schmeller,  Bayerlsches  Wdrterbuch.  2.,  mit  des  Verf.s  Nachtrågen 
verm.  Ausg.,  bearb.  von  G.  K.  Fromman n.  8.— -11.  Llefg.  MAnchen. 
Oldenboorg.    11,  Sp.  1--1024.    4.    å  24  ngr.  »  2  mk.  40  pf. 

Schiller,  K.,  o.  A.  Lubben,  Mittelqiederdeutsches  W6rterboch.  6.— 
10.  Hft.    Bremen.    KQhtmann.    1875.    lex.  8.    å  25  ngr.  =  2  mk.  50  pf. 

Oudemaus,  A.  C.,  Bijd rage  tot  een  middel-  en  oudnederlandsch  Woor- 
denboek.  5.  Deel.  0~R.  Arnhem.  (Leipzig.  T.  O.  Welgel.)  927  s.  8. 
13  mk.  20  pf. 

Hettema,  M.  de  Haan,  Idloticon  Frislcnm.  Friesch-latijnsch-neder- 
landsch  woordenboek  uit  oude  handschriften  bijeenvenameld.  '  Leeuwarden. 
H.  Suringar.    XII  +  596  s.    8.     8  fl.  40  cU. 

Halbertsma,  J.,  Lexlcon  Frislcnm.  A-Feer.  Post  anctoris  mortern 
ed.  et  indlces  adjecit  T.  Halbertsma.  Haag.  Nijhoff.  XI  +  1044  s.  (m. 
1  stahlst.)    8.    geb.  4  th.  20  ngr. 

Maurer,  K.,  Island  von  seiner  ersten  Entdeckung  bis  sum  (Jntergange 
des  Prelstaats.  MQnchen.  Kaiser.  IX  +  480  s.  8.  3  th.  10  ngr.  « 
10  mk. 

Simrock,  K.,  Handbnch  der  deutscben  Mythologle.  4.  AuD.  Bodd. 
Marcus.    XI  +  644  s.    8.    3  th. 

Holtxmann,  A.,  Deutsche  Mythologle.  Vorlesungen,  hrsg.  von  A.  Hol- 
der.   Leipzig.     Teubner.    VIII  +  308  s.    8.    8  mk. 

Scherer,  W.,  Dentsche  Studien.  II.  Die  Anf&nge  des  MInnesanges. 
(Aus  den  Sitzungsber.  d.  k.  Akad.  d.  Wles.)  Wien.  (Gerold's  Sohn.)  82  s. 
8.     1  mk.  20  pf.    (I-H:  2  mk.  20  pf.) 

Stel  ger,  K.,  Die  verschiedenen  Gestaltungen  der  Slegfriedsage  Id  der 
germanischen  Llteratur.    Hersfeld.   Hoehe.    122  s.   8.    (Dlss.,  Llps.)    15  ngr. 

Treutler,  V.  E.  H.,  Zur  Thidrekssaga.  (Inaug.-dlss.)  Wien.  1875. 
43  s.    8. 

Maurer,  K.,  Die  Entstehungszeit  der  ålteren  Frostujifngsldg.  (Aus  den 
Abh.  der  k.  bayer.  Akad.  d.  W.)  M&nchen.  (Franz.)  1875.  84  s.  4.  2 
mk.  80  pf. 

Fie  ker,  J..  fiber  die  Entstehungszeit  d.  Schwabenspiegels.  (Aus  den 
SiUungsber.  d.  k.  Akad.  d.  Wiss.)    Wien.    (Geroid's  Sohn.)    70  s.   8.    1  mk. 

Bi  ri  in  ger,  A.,  Aus  Schwaben.  Sagen,  Legenden,  Aberglauben,  SItteti, 
Rechtsbr&uche,  Ortsneckerelen,  Lieder,  kinderrelme.  Neue  Sammlg.  2.  Bd. 
Sitten  u.  Rechtsbrfluche.  Wiesbaden.  Killinger.  535  s.  8.  3  th.  (1— II: 
9  th.  6  ngr.) 

Waitz,    G.,    Deutsche   Verfnssungsgesphichte.      5.    Bd.      Die   dentsche 


350   Fllol.  og  pædag.  bibllograa  for  Sdet  tialvår  1871  og  1ste  balvfir  1S7S. 

Heich^v^rf.    \oti    der    M[Lte   d.  9.    tili  zur  Mitte  d*  12.  iahch.     L     Kiel.     Bo* 
mnua     JX  -h  447  8      8.     3  Ih.  20  ntsr.     (l-V:  18  th.  18  ogr.} 

UaUn,    VVcatgothl&che  Shidien.      Enuit^bungagesctilchtep  PH?atrechl  etc»1 
der  lei  Vifiigothorum.     Wurzburg.     StAbet.    XII  ^  321  s.    4.     å  tb.  10  ogr. 

Blubme,  F\,   U\q  gens  LDugobardorum,     2.  Hft    Ihre  Spriche.     Bodq. 
A.  MurcuR.     VI  +  54  «.     8.     15  ngr. 

JabUi  A-.    Die    Geschicbte   der    Ourgundionen    u,  Burguadiens  bis  lum 
Ende  der  K  Dynaslie.     I— IL     Halle.     bchdL  d.  Waisenh.     8  tb. 


VI,     Andre  ældre  og  nyere  sprog. 

{Forfattere,  grammatik  og  lexthogrofit  <mitkmi€tér^  lUleratttrhiitorte  o.  *. 

Dunker*  Max,  Oei^chlcbte  dea  Altertbumi.  L  Ge&4immtau£g*  4.  AalUl 
3,^6,  Ug,  Leipiig.  Buiicker  u.  HumbioL  (U  Bd.  XIII  +  S.  337—4251 
og  2.  Bd.  S,  1-485.)    8.     (å)  n.  3  ink. 

A 

The  Ar>aba^ty»,  wlth  tbe  commetUary  Bba^lpikå  of  Paramådl^Yara  ed. 
b>  H.  Kern,     Leiden.     LtritL    XII  +   102  a.     4.    nn.  2  th.  15  ngr 

Lermnnfi«  S.,  LiilUa  Vistani«  Ivr^ahlung  t.  d.  Leben  u.  d.  Lobre  d. 
(;uk>a  Slmha.  Aus  dem  Original  d.  Sanskrit  u.  d.  GåtbadiateclB  suerftt  Ijii 
Deutaehe  uber»eut  u.  m.  aachl.  Erklårungen  veraehen.  L  Lfg.  Berlin, 
Dummler.    VIII  -{-  221  s,    8.     n,  3  ih. 

VIkmana'a  Lebrbuch  der  Poetik.  Zum  ersten  Hale  brag.  t.  (L  Cap- 
pcllen    Jena.    Dufft     1875.    XII  +  87  e.    8.     n.  8  mk* 

Benfey,  Tb,,    Etnleitnng  tn  die  Griimniotlk  der  vedi&cben  Spracbe      K 
Abhandlg.:  Der  SambUA-Teit      (Af  AbbdJ.  d.  k.  Ges.  d«  Wiss,  zn  Géttlngeo.) ' 
Ootllngen.     Dlelerich.     40  ^     4.     n.  15  ogr. 

— ,  Die  QuaptitalsverschledenbeiteD  in  den  Samhttå*  u.  Pada-Teit^ti  d«r 
Vedei).  1.  AbhdL  (Af  Abhdl.  d.  k.  Gea.  d.  Wiaa.  m  Goltingen.)  GoUlogeo. 
DlelcTkb.     t875.     44  s.     4     n.  1   mk.  60  p(. 

Itoebthngk,  O.,  u.  H.  Both.  Sanskrit- Worterbucb,  hrag.  v.d.  kaåitri. 
Akad.  d.  V^'Isb.  55— 5G.  Lfg.  7.  Th.  Sp.  1121  —  1440.  SL  Peteraburg. 
(Letpilg.     Voss.)     1875.     Imp.  4.     å  n.  3  nik>    (L— 56  :  n.   170  mk.  70  pf.} 

Delbruck.  h.,  Vediscbe  tbreslomatble  rail  Annierkgn.  u.  (iloaaar. 
liaUe.     Bchdl.  d.  Waiøenb.     t87.'>.     VIIJ  +   128  a.     8.     n.   I  tb. 

GraBsmaiin,  H  ,  VVorterbuch  mm  Rig.-Vcda.  4.  Lfg.  Sp.  854-^1  l&^j 
Leipzig.     Brockhnys.     1875,     8,     h  n.  5  mk. 

M.  II au  g,    €ber   das  Wesen    u*   den  Wertb    d.  wedUcben  Accent     (All 
Abbdl.    d,  k.    bayer.   Ak.    d.  Wiss )     Miincben.     Franz.     107  s,     4.     d.  I  ib. 
14  ngr. 

Both,  H.,  Der  Athnrvaveda  in  Kascbmlr.  Tiibliigen.  (Fuea.t  1875. 
2^  8.     4.     D.  1  mk.  20  pf. 

'     Stem  I  er,    N.    h.,    ElementaTbucb    der  8anakrit*8pracbe.     GFammaCilU 
Teit,    Worlerbuch,     3.  verm.  Aud.     Bredau.     MaUcr.     1875.     IV    -^    126 
8.     Q.  5  mk. 

Childers,  H.  G.,    A  Pall-Engllsh   dictionary   iivith   Sanskrit  equivaltota  ' 
and  ^itb  nunierous  quolationa,  extracia  tåad  refvrencei.    II.    London.   Triib* 
n«r.    8. 


Filol.  og  pædag.  bibliografi  fo£  2det  haUår  1874  og  Ute  halvår  1875.  361 

Kuhn,  £.,  Beltråge  sur  Pali*GraiQinaUk.  Berlin.  Dfimmler.  1875. 
VIII  +  120  8.    8.    n.  4  mk. 

Beames,  J.,  A  comparatåve  grammar  of  tbe  modern  Aryan  langaages 
of  India.    11.    The  noua  and  prononn.    London.    Trubner. 

De  Goeje,  Bijdrage  tol  de  géachiedenla  der  Zigeuners.  OTergedrnkt 
uit  de  Veralagen  en  BlededeeJiogen  d.  Kooigl.  Akad.  yan.  Wetenacbapea. 
Letterkunde.    2.  Reeks.  5.  Deel.    Amsterdam.    Van  der  Post.    26  s.    8. 

Miklosich,  F.,  tJber  die  Biandartfn  und  die  Wanderungen  derZigeuner 
Europas.  IV.  (Af  Denkscbr.  d.  k.  Ak.  d.  Wiss.).  Wien.  (Geroid's  Sobo.) 
68  s.    4.    n.  1  tb.    (I -IV:  n.  4  tb.  4  ngr.) 

— ,  Beltråge  sur  Kenntnlss  der  Zigeunermundarten.  1— 11.  (Af  SJtzunga- 
ber.  d.  k.  Ak.  d.  Wiss.)  Wiem  (Gerold's  Sohn.)  1875.  36  s.  8.  u. 
60  pf. 

Smart,  B.  C,  and  H.  T.  Grofton,  Tbe  dialeet  of  tbe  Énglisb  Gyp- 
sies.  Containing  a  gnunmar,  Tocabntaries,  dialogues,'  tales  elo.  London. 
Asber.     1875.    XXIII  -jn  302  s.    8.     15  sb. 

Spiegel,  F..  Ariscbe  Studien.  1.  Hft.  Leipzig.  Engeimaon.  162  s. 
8.    n.  1  tb.  VIf  ngr. 

The  Book  of  Arda  Viraf.  Glossary  aod  index  of  tbe  Pablavi  teit  of  tbe 
book  of  Arda  Vhraf,  tbe  tale  of  Gosht-i  Fryano,  the  Haddokbt  Nask  and  to 
some  eitracts  from  tbe  Dio-Kard  and  Nirangistan;  prepared  from  Destur 
Hosbangji  Jamaspji  Asa's  glossary  to  the  Atda  Viraf  Namaic,  and  from  tbe 
original  texts,  ^ith  notes  on  Pablavi  grammar  by  E.  W.  West.  Hevided 
by  M.  Ha  ug.  Bombay.  (Muncben.  Ackermanu.)  VIII  -f-  350  s.  8.  baar 
n.  n.  8  th.  22V*  ngr.    (Tezt  and  Glossary:  u.  d.  17  tb.  10  ngr.) 

Fleischer,  H.  L.,  Grammatik  der  lebenden  perslscben  Spraobe.  Nach 
Mirza  Mohammed  Ibrabim's  Grammar  of  tbe  persian  language  neu  bearb. 
2.  Aufl.     Leipzig.     Broclibaus.     1875.    XX  -f  263  s.     8.     n.  8  mk. 

Mdller,  F.,  Bemerkuogen  Ab.  d.  schwache  Verbalflexion  d.  Neupersi- 
seben.  (Af  Sitsuogsber.  d.  k.  Ak.  d.  Wiss.)  Wien.  (Gerold's  Sohn.)  6  s. 
8.    n.  2  ngr. 

Ru  c  ker  t,  F.,  Grammatik,  Poetik  u.  Rbeiorik  der  Perser.  Nach  dem  7. 
Bde  d.  Heft  Kolzum  dargestellt  Neu  brsg.  v.  W.  Pertscb.  Gotba.  F.  A. 
Per(bes.    XX  -f  414  a.    8.    n.  8  tb. 

S-av  eisberg,  J.,  Beltråge  sur  Entzi£fernng  der  lykiscben  Sprachdenk- 
måler.  1.  Tbl.  Die  lykiscb-griecb.  Inschriften.  Bonn.  Weber.  1875.  VH 
+  64  s.    8.    n.  1  mk.  80  pf. 

Luber,  A.,  Tgayovdéa ' Pmfta%xd*  Neugriecb.  ▼olkslleder  m.  elolelt., 
comm.  u.  glossar.    Salzburg.    Mayr.    61  s.    8.     12  ngr. 

Theodora  Prodromos,    Poémes   (greca)   Tuigalrer,   publ.  et  tråd,   p. 
E.  Miller.    (I  Jaoi-,  MarU-  og  Aprii-hftl.  af:  Revue  archéoL)     1875.    Paris.  ' 
Didler.    8. 

Wagner,  GuUL,  Histoire  de  hnbérios  et  Margarona.  Imitation  gréScque 
du 'roman  franpais  Pierre  de  Provence  et  la  belle  Magoelonne.  Paris.  Mal- 
sonoeuve.    63  s.    8. 

Butler,  E.  B.,  Key  to  Vlaebos*  modern  greek  grammar.  London.  18T5. 
8.    1  sb.  6  d. 


352    i^llol  ^  pædag.  bibliogran  for  2det  haWir  1874  og  Uté  hhliår  fStS. 


Ueffner,  M.,    Zakotilschf«.     (S,  lo— 33    og  176— I9S  i  Un,-  og  MarU- 
hæfti^rne  af   Monalsberlcht  Uer  kgt    Ak.  d.  Wias.  lU  B«rliti.     1875.) 

(Jidot,  A.  Ks  Aide  Munuce  el  riieUéiiisme  å  Venlw»  oro«  d«  4  por(r.l 
et  ti'un  facaixn.     PbH«.     Didr>t     l87o.     LXVIII  4-  6ol  ».     B. 

Mlkloslctu    F,    Dio    e)avi«cbcn  OrUntinien    aui  Apellativen.     U.     vAtJ 
Deakschrlfieu    d.    k    Ak,  é,  WiM.)     Wien.    iGerold«    SoUii.)     U2   «,     4,     o, 
2  th^   (I -II:  li.  2  th,  16  Rgr.) 

— ,  Die  chriaMlche  Termluologie  der  alayFschcii  Sprachen.     Einc  spracb- 
gMchlchtl.  Unlcrsuehung.    ^Do.)     Smstd.     1876,     58  s.    4.-  ii.  3  mk. 

~,  Das  Imperfect  lo  den  stavUchen  Spracheo.  (Af  Siuaagsber.  d,  k«| 
Ak.  d.  \\\i»A     Snistd.     28  s.     8.     n.  i  tigr. 

— ,  Ober  lien  tJrdpruog  einiger  Caaua  der  prouomloiJen  UecllnaUoo. 
4  Do.)     Smatd.     1875.     13  a.     8.     ii.  n.  30  pf. 

— ,  AlUloveolsche  Formenlehre  in  Pnradigmea  mit  T«Jiteci  aus  glago- 
miachen  Quelien.     Wien.     Ur*iumu*ler.     XXXV  +  96  s.  •  8,     I   Ih,  20  agr. 

Praktiak  lårobok  \  ryiika  aprAket.  Hehingfora.  Gilluod.  319  a, 
8.     5  mk.  r 

Booch,  Fr,  A.  Frey  u.  T.  Meaaer,  Handw6rterbach  der  russlacheii  ] 
u.  deutichen  Sprache.  Zum  Hund-  und  Schuigebrauch  nnch  deii  neucateal 
u.  beaten  QucUen  bearbeilet.  II.  Huaa.-deutacheB  Worterbtich  7. — 12. \ 
(Schtusa-}Lr^.  Lcipiig.  llaegseL  VIU  +  s.  673— 1148.  S.  2  th.  (KpU.| 
6  thj 

Frey,  A.,  Scbut-Worterbnch  der  deulachea  u.  ruis.  Spracbe.  Aufl 
Gruddlage  d.  Ilandworterbuchs  der  deulecben  a,  ruat.  Sprache  v,  Uootrhr] 
Frey  u.  Mei^ser  bearb,     Leipzig.     HaeBael     1875,     336  <f-  445  a.    H.     6  mk* 

Pawlowsky'a,  i.,  Hussiacli-detitaches  Worterbuch.     2.  Aufl.  volUlåndtg  j 
umgearb.    u.  weaenUich  verm.    v.    J.  Nikoliiach    u.  N.  Aamuaa>     2.  Lfg. 
S.   193—384.     Higa.    Kymmel.     8.     h  n.  24  ngr. 

Be^senberger,   A.,    LlUiuische    o.   letllscbe   Drucke   d*  16   iatiriL     I 
Der   Jitauiscbe    Katechismya    vom   J.  1547.      XIV  -f  36  a.     11.  Der  klttacho j 
ICatechiamud    votii    i,    1586.      \\L    Daa   lIlauiECbe  TauflTormuliir  vom  å.   1559c| 
IV.    Anhnng:    Dai    langeblicb    aitpreuiaisehe)    lutiiache   Valeruuser   d.  Simon 
Grunao.     XX  VU  I  4-  59  s.     GoUmgeo.     Peppmulier     1875.     8.     o.  6  mk. 

Gelller.  L..  Liliinlflche  studien.  Aua^alii  aus  den  alteaten  denkoialern^ 
diaiect.  beiapiele,  teiilkaJ.  u.  Bprncbwlaaen&cbiiftliche  bfilråge.  Prag.  Moarek.1 
IV  +  133  B.     8.     n.  2  ih. 

Pierton,  W.,  AttpreusslBcher  WorterachaU.  Mil  ErJåuterungeo.  Her* 
lin.     MKtler  u.  Sohn.     1875.     52  a.     8.     n.  80  pt 

Co rasen,  W,,  tjeber  die  Sprache  der  Etrusker.  K  Bd.  HU  HoUach. 
u.  25  mil.  Tar.     Leipilg.     Teubner     XXXVI  -|-  lOia  a,     8.     n.  30  mk. 

Deecke,  W.,  Coraaen  a.  die  Spracbe  der  Etrusker  Eiue  Kritik.  SUilU 
gari,     Hellr,     1875.     39  s.     8.     n,    I   mk.  50  pf. 

Horgentåndisciie  Forschtingen.     Fcslschrift  Hcrrn  Prof,  H  L.  Fleiacher  lu 
fieinem    iO-Jahr.  boctorjubikium  am  4,  Marz  1874  gowldmet  v.  »eineti  Scfiti* . 
lerti    H.  Dereiiboarg,    ih  Ethé,    O.  Lotb,    A.  MQIIer,  F.  Ptiihppl, 
Stade,    H.    Thorbecke.       Leipzig.       Brockhana.       1875.      3!"    ■*      »^ 
12  mk. 

Delitiich.    F.,   AsiyriBClic    Studien.      I.    HfU    A«ayr    fhitvrnumcn  mitj 


Filolog,  og  pcdag.  bibliografi  for  2det  liahår  1874  og  IsU  halTir  1875.  858 

vielen  Ezcaraen  u.  e.  asayr.n.  aiiliad.  Glossar.  Leipsig.  Hiorichs.  VII  -f 
189  s.    8.    n.  2  th.  20  ngr. 

LeoormaDt,  Fr.,  Lettres  assyriologiques.  Seeonde  aérle:  Etudes  acca- 
diennes.    T.  2.  t.  parUe.    Paria.    Maisonneave.    386. s.    4. 

Ea  ti  Dg,  J.,  Seehs  phooiMsebe  Iiischriflen  aus  Idallon.  Mit  3  (lith.) 
Taf.    Strassburg.    Trubner.     1875.     t7  a.    4.  n.  4  mi(. 

Kaempf.  S.  J.,  Pboniiische  Epigrapbili.  Die  Grabschrift  Eschmunaxar*a 
Kdnigs  der  Sidonier.  Urtext  a.  Uebersetsg.  nebst  spracbl.  u.  sacbl.  Eri^lårgn. 
Mit  e.  Beilage,  das  Epitapb  in  d.  pbdnix.  OriglnaUcbrift  entb.  Prag.  Domi* 
nicus.    VIII  4-  83  s.    8.    n.  28  ngr. 

Goupry,  H.,  Traité  de  versiflcation  arabe.  Leipzig.  (Brocliiiaus  Sort.) 
XXVIII  4-  206  8.    8.     n.  3  th.  10  gr. 

Eneberg,  C,  De  pronominibus  arabieis  dissertatio  etymologfea.  11,  1. 
Helsingfors.  (Leip^g.  Voss.)  1875.  104  s.  8.  o.  2  mk.  (1.  1872:  n.  1 
mk.  20  pf.) 

Ewald,  H.,  Hebraiscbe  Sprachlehre  ffir  Anfaiiger.  4.  Aosg.  Mit  den 
GrundzOgen  d.  Biblisch-Aramåischen.  Gottingeo.  Dieterich.  IV  ^^  235  s. 
8.     n.  24  gr. 

Ley/J.,  GrundiQge  d.  Rhythmus,  d.  Vers-  o.  Strophenbaues  in  der  he- 
bråischen  Poesie.  Nebst  Analyse  e.  Auswabl  v.  Psalmen  u.  anderen  stropb. 
Dicblgn.  der  Yerschiedenen  Vers-  u.  Strophenarten  mit  vorangeh.  Abriss.  d. 
Metrik  d.  bebr.  Pdesie.  Halle.  Bchdl.  d.  Waisenh.  1875.  IX  +  266  s.  8. 
o.  9  mk. 

Buztorfil  Løkicoo  chaldaieum,  talmudieum  et  rabblnicnm.  Denuo  ed. 
et  annotatis  aiuit  B.  Fischer.  Fase.  33  et  34  (slutn.).  S.  1249—1322. 
Leipzig.    M.  Scbåfer.    4.    k  n.  15  ngr.    (Kpl.:  n.  21  th.) 

LeTy,  J.,  NeDbebråisches  n.  chaidålsches  Wdrterbaeh  ub.  die  Talmudim 
u.  Midrasehlm.  Nebst  Beitrågen  von  H.  L.  Fie  ise  her.  1.— 2.  Lfjg.  224 
8.    Leipzig.     Brockhaas.     1875.    4.    å  n.  6  mk. 

Noldeke,  Tb. ,  Mandåiscbe  Grammatik.  Mit  e.  lith.  Tafel  d.  mand. 
Schriftzeichen.  Halle.  Bchdl.  d.  Waisenh.  1875.  XXXIV  +  486  s.  8.  n. 
15  mk. 

Zen  ker,  J.  Th.,  Dietionnalre  turk-arabe-persao.  Turkisch-arabisch-pers. 
Handworterbuch.  22.  Hft.  S.  839—878.  Leipzig.  Engelmaoo.  1875.  4. 
A  n.  4  mk. 

Kielelår.  Tutkimuksia,  arvostelaja  Ja  muistotaksia  Suomen  kirjaiiisuuden 
ja  kielitieteen  aialta.  ToimitUnut  Aag.  Ahlqvlat.  6.  hft.  Helsingfors. 
Edlund.     82  s.    8.     1  mk.  50  pf. 

Wiedemann,  F.  J.,  Grammatik  der  ehstoiacheo  Spracbe,  sunåcbst  wie 
•sie  in  Miltelebstland  gesprochen  wird,  mit  Berflcksichlg.  der  anderen  Dia- 
iekte.  Si.  Petersburg.  (Leipzig.  Voss.)  1875.  XVIII  +  664  s.  8.  n.  7 
mk.  70  pf. 

Honfalvy,  P.,  Az  éjszaki  osztjåk  nyelv  Vologoditzki  fordiUsainak  éa 
oroai-oszljåk  szdtéraoak  aiapjån.  («»  Nyelvtudomåoyi  lidziemények.  XI.)  Bu- 
dapest.    XI  -f  234  +  226  8.     8.     3  fl. 

Léclttse,  Fl.,  Manuel  de  ia  langue  basque.  Nouvelle  edition.  Bayonne. 
Caznia.     232  a.    8.    6  fr. 

L.  Radloff*8  Worierbueb  der  Kioai-Sprache.    Hrsg.  v.  A.  Scbiefner. 


3^4   FIIol.  Of  fNBdag.  bfbUogran  for  2det  hal  vir  1874  og  lite  hiWår  fStS. 

^Mémolrefi  de  lAcml  imp.  des  leiences  d.  St  Peters bourie.     VIL  lérle.    Tom. 
XXI.  No.  8)     St.  PélerslK     iLcipiIg,     Vosft)     33  s.    4,     n-   13  rigr. 

Bldasarl,  poétne  tnablBp  précéd.  des  iradltioni  poéliqoet  de  l*&ri€iit 
et  de  rOcc{ileril»  p.  L,  de  Backer,     Paris.     Haisonneaye.     1875.     272  i.    9. 

Catdvell.  R.,  A  compnratlre  gminmar  of  Ltic  Drarldiiui  or  So oth  Indlån 
famlty  of  languages,  2.  edition  revised  and  eolarged.  LoodoiD.  Tråboer. 
600  s.    S. 

Hodgflon«  11.  H,,    Kssaya   on   tbe  laoguageflr   literalure   and  reliflon  of 
NepÅl  and  TIbei:    logether  \^1tb    forlher  paperB  on  tho  geography,    ethnolOfy  , 
and    Gommerce    of    thosc    counlriea.      XI   -f    269    s.       Lomtoii-       Trbliiier.  ^ 
14  sh. 

The  Chtne^e  Claasica.  Translaled  iolo  EngHsli.  Wltb  prelinalnåfy  u- 
saya  and  explanalory  notea.  By  J.  Leg  g  e.  II.  The  llle  and  works  of  Men- 
elua.    London,    Tmbner    8. 

Conrnclus,   Ttt-Hi(i.      DLe   erhabene   Wlisenaehaft.    Aus  dem   Chinet. 
Oberé.    u.    erl&lårt   von    R.    v.    Pluenckner.     Lelpiig,     Brockhaoa.     I $7^., 
XX  +  368  9.    8.     n.  6  røk, 

Hudy,  Ch.,  A  new  method  or  learning  to  read,  write  and  speak  «  lan- 
guage by  H.  COliendorfir,  ndapted  lo  ibe  cblnese  mnndario  language.  VoJ.  1 J 
Genf,     1675.     Hi  +  -^^  s.    8.     n.  n.  16  mk. 

PoutzHo,  M.,  Eaaal  de  dictionnaire  ruise-coréen.  St  Peters botirf. 
(Berlin.     Aaher.)     I87Å.     XV  -f  731  a,     8.     baar  n.  12  rak. 

Meyer,  A.  B.,  [Jeher  die  Mafoor'sche  n.  einige  andere  Papda-Spraelieii 
aur  Neu-Guinea.  (Af  SlUuogsber.  d.  k.  Ak.  d,  Wlss.)  Wien.  (GeroliTa  S.) 
60  8.    8.     n.  8  ugr. 

Re^nlach,  L.  Sprachen  v.  Nord-Ost  Afrika,  1.  Bd.  Die fiafea-Spraehe. 
Gramm.,  Teit  u.  W6rt(;rb.  Nacb  den  tioiidschriftl.  Materialieo  t.  W  Mon- 
linger  Pascha.     Wien.     Brattmulier.     XXVIII  -|-   186  s.     8.     n.  2  th. 

Anchieia,  Jos.  de.  Arte  de  uraminotica  da  lingua  maia  uaada  na  coaia 
do  Braeil,  noiamenle    dado    c't  lux  por  J.  Platxmann.     Leipilg.    (Te«ibner.| . 
XII  -f  82  s.    S.    n,  8  mk. 

Platxmiinn.  J.«  Grammatik  der  brafllliunlschen  Sprache,  niK  Zogrunde- 
legnng   d.    Aochleu.      Leipiig.     Teubner       XOl    -|-    178  a.      8.      n.  8  mk. 


Uakltach,  W.« 
Schmaler*    SO  s.    8. 


Vn.     Pædagogik  og  skolevæsen. 

Rousseaus  Padagogik,  ^tssenscii.  beleuchtet.  Leipiig. 
Id  ngr. 

Gomenlus,  Johann  Amos,  Pådagog.  Scbrirten.  IJbers.,  m.  Aom.  ond 
Blograpbie  versehen  v.  Th.  Lion,     Langensaizu.     Bejer.     8.     3  mk. 

DelbrOek,  B..  Das  Spracbstudiom  auf  den  deotscheo  Unlversiiacto. 
Praktiiche  Enthacblage  I  Studlremle  der  PbUologle.  Jena.  Mauke.  I87å. 
8.     60  pf. 

Hippean,  G.,  Llnstraclion  pubiique  en  llalie.  Paris.  Dldler.  XXIII 
+  422  s.     12,     3  fr.  oO  c. 

Kopp,  Gm  HlustHHes  Mand-  und  Nachscblagebuch  der  Toriugl.  Lchr* 
u.  Veranscbautichungimitlel  aua  dem  Gesammlgcbiete  der  Erzlehung  ti.  dea 
Unterrlebts  uaw     MH  Uoitschn.    Hft.   I.— 3.    Bensheim.    1875.   S.  1—240.   8. 


Filol.  og  pædag.  bibliografi  folr  2diet'HaKår  1874  og  tste  baivår  1875.   355 

La  as,  E.,  Gymnasiam  u.  Realscbule.  Alte  Fragen,  m.  RuclLsicht  auf 
das  beTorsteh.  preuss.  (Jnterrichtsgeseti  hist.  u.  krit  v.  Neuem  beleochtet. 
Beriin.     LuderiU.     1875.     95  8.    8.     1  mie.  60  pf. 

Langen  berg,  E.,  Adolf  Diesterweg.  Lichtstrablen  aus  seinen  Schrirten. 
Mit  eioer  biograpb.  Einlelt  Leipzig.  Brockhaus.  1875.  VI  -f  231  s.  8. 
n.  3  mk. 

La  o  to  i  De,  H.,  Hiatoire  de  Tenseigoement  secondaire  en  Franee  aa 
XVII  siécle.    Paria.   >horin.    XI  +  295  »8.     * 

Otto,  C,  Johannes  Coehlæus  der  Humanist.  Bresiau.  Aderholz.  VIII 
+  199  8.    n.  1  th.  10  ngr. 

Baakiiér,  K.v.,  Gdschiéhte  der  På'dagogft.  4.  Theil:  Die  ttetitliolieti  UnI- 
versltåten.    4.  Anfl.    GQlerzIoh.    'Bertelrtiann.    X  4-  332  s.    8.    fti.  S  tb. 

Rein/lfV.,  Pfidagogisehe  Stadien.  1.  HfL  Herbarts  Reg1ertif%,  UntéN 
richt  u.  Zucht,  dargest.  a.  fn  Jhrem  VéVhåltn.  ku  efnander  besprootien.  2. 
Aufl.    Eisenacfa.    Bacineister.     1875.    III  -f-  45  s.    8.    n.  1  rok. 

Simon,  Jules,  L*École.  8"<«  Edition.  Paris.  Raehette.  445  s.  tS. 
3  fr.  50  c. 

Spencer,  Herbert,  Erzlehiingslehre.  Ins  Dentsche  tkbers.  y.  F. 
Schnltze.    Jena.    Ifoiike.    VII  '+  246  s.    8.    n.  1  tb.  10  ngr. 

Waitz,  T,  Altgetneine  Pftdagogik  o.  Kleinere  pådagog.  Schriftéti.  t, 
▼erm.  Anfl.  tn.  e.  Efnlelt.  dbér  Waitz*  'piiakt.  Phllosophle  hrsg.  v.  Dr.'O. 
Willmann.  1.  ttg.  BiiaiiDSchwelg.  Vleweg.  1875.  192  s.  8.  3  mk. 
60  pf. 

Wiese,  Dr.  L.,  Das  hdhere  Sehulwesen  In  Preussen.  3.  Bd.  Berini. 
Wiegandt.     1869^74.    XXIII  +  446  s.     8.     n.  3  ih. 


356 


Sifer  IndiifiHie 


dåktlonøo. 


Begfr  iadsendte  til  redabtiaDfn, 


t>edagøgiak  lidskrift,  Uig.  »f  R.  F.  Buh  och  Enui  O,  F,  Oibtra.  TI 
6.  hfl.  <Dcbr.);  IS75,  L— 10,  hfl.  (Januar— Dcbr.);  1876.  IJifU  iJan.K  IJaiin 
sUd.  Ulglfvaroe.  8.  —  Jivefijn  liJ  Breidfirdinga.  1874.  Af  porUiJr  J6n$m 
—  Eicerpta  Llvlaoa.  Ser.  Dr.  F.  W  BUggHrdm.  Adlecta  e«l  tabu  la,  tcrlp^l 
hiram  codicts  IJpsaL  repnrscntans.  Upsall«,  1874.  68  r  8.  —  LMano* 
mm  llbrorum  pHinæ  decadia  emendandæ  ratio.  Ser.  Dr.  jL  FrigelL  Up- 
saWæ.  1875.  40  «.  H.  —  Den  latli^ske  VcrbaJOexion  fretnslillet  af  Dr- 
h.  a  M.  Åuleri,  Frof.  1  fat.  PhbbJ.  ved  Univ.  i  Chriniania.  KriaUanit.  R 
T.  Malling.  1875.  XX  +  323  s.  S.  —  Bie  ægyplischca  DeokmåJer  tn  Si 
Petcrsburg,  Helsingfors.  Up&aln  und  Copenhagen.  Von  J.  Liehlein.  Mit  35 
{lUtograpbtEchen  Tufeln.  lintv.-Progr  T  dus  1.  Seiu.  1874.  Krlatiaoia.  1874. 
IV  -f  82  s,  S.  T-  Norges  offlciellc  Statistik,  udg.  i  Aaret  1873.  A.  Nr.  L 
Uereioing  om  Skolevæsenets  Tiisland  t  Kottgerigel  Norges  Landdiatnkt  fo( 
Aaret  1871.  Udg.  af  DeparteniB  f.  Kirke-  og  Underviiningavca,  Kristianli 
1873.  91  ».  4:  og  for  Aarel  1872.  Snislda.  1874  93  i.  4.  —  Norskf 
Univcrsflala-  og  Skole-Annaler.  lldg.  nf  Univ.*«  Secretair.  3.  Række.  XII, 
:^.— 3.  hfl.  (Juni  1873).  Krslnla.  1873.  S.  73—212  (og  af  UnW.'s  Matrlcul 
for  1872  S,  I— 53i.  8;  XII.  4.  Hft.  (Oclb.  l»74).  Smslds.  1874,  S.  213— 
312  -f  IV;  XIJI,  I.-2.  HfL  (Oclbr  1874).  Sinstds.  1874.  S.  1  —  142 
af  Univ.'«  Malrlcul  for  1873  S.  1-48);  XIII.  3—4.  Hfl.  (Orlb,  1875).  i^matdi 
1875.  S.  143—277  (og  af  Oniv.'g  Malrlcul  for  1874  S.  1—48).  —  Del  gr»akc 
Slalsliv  i  Oldliden.  Ved  Michard  Chriaimjitfn,  2.  Udg,  KjobenUHTU.  Olt 
SchiA-artz.  1875.  IV  -)-  40  a.  8.  —  Danmark-Norge«  udenrigske  Histor 
under  deu  fraoske  RevolDllon  og  Napoleons  Krige  fra  1791  Ul  1807.  Af 
Botm.  1.  Del  Kbhvn.  C.  £.  Gad.  1875.  XV  -f  445  s.  8;  2.  Del.  1871 
XIII  -\-  392  s  8.  —  Uidrag  tlll  kånnedomen  om  Grektska  sprdkets  studium' 
vid  de  svetiska  laroverken  frfiu  iildaia  till  narvarande  lid.  Af  Dr.  B.  Lund* 
»ledt.  .Stockh.  (Samson  ocli  Wallin.)  1S75,  IV  -|-  84  s.  8.  —  Pedagogiska 
nppeatser  af  Q.  Ji.  Schtyter*  2.  hfL  Lund.  Gleerup.  1875.  40  s.  8.  — 
Itjdb^delsesskrlfl  Hl  den  olT.  Éiamenl  Juni  og  JuH  1875  ved  Aar§  og  Vø$t*é 
Latin-  og  Healakole.  Krstnia.  1K75.  tt6  s.  8.  —  Brudstykker  af  Stereo- 
metri og  Trigonoinelri  aom  Indledning  til  Astronomien.  Af  (?,  S^  Jarg^nsen, 
Kbhvn.  Rclliel.  1875.  21  8.  8.  —  Xeitacbrifl  fur  verglcichende  Sprach- 
forschyng.  Lnler  Milwlrkung  von  Dr.  Fmtt  W.  X  ÅWm  hrsg.  v.  Ur.  Adai- 
Uh  Kuhn.  Bd.  XXII.  IS.  f.  bd.  H.  G.  bfl.  Berlin,  Duinmler.  1874.  «. 
Zeltichilft  flir  verglelcliende  SprBchforschung.  Unier  Mitwirkung  von  En 
W,  A^  Knkn,  Åugutt  Leékim  und  Johannes  Schmidt  hrsg,  v.  Dr.  Ad 
Kuhn,     Bd.    XXIII.     N,    f.  Bd.  IH,    L  hft.     llerlin.     Dumroler     1875. 


Bøger  Indsendte  til  redaktionen.  357 

Zeitschrift  fur  deutsche  Philologie  hrsg.  v.  Or.  Emtt  Hopfner  u.  Dr.  Julius 
Zacker.  6.  Bd.  1.— 4.  lift.;  7.  Bd.  1.  Hft.  Hallo.  Bchdl.  d.  Walsenh. 
1874—76.  8.  —  Tidskrirt  utg.  af  Pedagogiska  Foreningen  i  Finland.  1874, 
6.  hft;  1875,  I.— 6.  hft.  Helsingfors.  8.  —  Sokrates  ond  Xenophon  von 
A.  Krohn,  Halle.  R.  Mflblmann.  1875.  X  +  179  s.  8.  —  8.  H.  Hoff- 
meyer Hamen,  Den  reformerede  Realskoles  Historie.  Kbhvn.  G.  Vllh.  Han- 
sen. 1875.  35  s.  8;  —  Program  for  Lyngby  Borger-  og  Realskole.  Rbhyn. 
1875.  44  8.  8.  —  H,  Møller,  Die  Palatalreihe  der  Indogerm.  Grundspracbe 
im  Germanlschen.  Leipzig.  1875.  66  s.  8.  —  Cffir.  CavalUnf  Svensk-La- 
tinsk Ordbok.  1.  delen  (A— J).  Stocbk.  E.  o.  G.  Beljer.  1875.  947  s. 
stort  S.  —  Biographiske  Efterretninger  om  de  Caod idater,  som  ved  Kjøben- 
havns Universitet  have  underkastet  sig  phllologisk-historlsk  Skole-Embeds- 
cxamen.  Samlede  og  bearbejdede  af  F.  E.  Hundrup,  2.  forøgede  CJdg. 
Kbhvn.  C.  A.  Reitzel.  1875.  114  s.  8.  —  Georg  Bohr ^  Exeropler  med 
Løsninger  til  Indøvelse  af  Regning  med  Decimalbrøk.  Kbhvn.  C.  A.  Reitzel. 
1875.  36  s.  8.  —  F.  Tamm,  Bidrag  till  etymologisk  ordbok  ofver  svenske 
sprfiket.  B.  Upsala.  1875.  VI  -f-  148  s.  8.  —  J,  Johan$$en,  Grammatiske 
Studier.  1.  Stoikernes  Inddeling  af  Verbets  Tider.  Krstnla.  Alb.  Cam- 
mermeyer.  1875.  56  s.  8.  —  Fra  the  Smithsonian  Institution,  Washington: 
1)  Annual  report  of  the  board  of  regents  of  the  Smithsonian  Institution  for 
the  year  1873.  Washington.  1874.  000  s.  8;  2)  Fifty-sixth  annual  report 
of  the  board  of  public  educatlon,  flrst  school  dlstrlct  of  Pennsylvania,  eom- 
prislng  the  city  of  Philadelphia  for  the  year  ending  December  31,  1874,  with 
their  accounts.  Philadelphia.  1875.  340  8.  8;  3)  Memoir  of  hon.  W.  W. 
Seaton.  Washington.  1867.  8  8.  8;  4)  Memoir  of  C.  P.  P.  von  Martlas. 
By  Charles  Baw.  Washington.  1871.  10  s.  8;  5)  Report  on  the  Ghe- 
mistry  of  the  earth.  By  T.  Sterry  3unt,  Washington.  1871.  26  8.  8; 
6)  Prospectus  of  the  elghth  annual  session  of  the  medlcal  depaftment  of 
Howard  universlty,  1875—76.  Washington.  1875.  8  s.  8.  —  Monument« 
AntiqviUtis.  Minnen  från  Greklands  och  Roms  Forntid.  Utg.  af  Dr.  O.  R. 
Schlyter,  Med  beskrifvande  text.  1.  hft.  (3  tavler  i  fol.  og  text  1  8.) 
Karlskrona.  (Pr.  Apelqvlst.)  1875.  —  Fr,  Ojertsen,  Fransk  Læsebog  for 
Middelskole  og  Gymnasier.  Krlstlania.  P.  T.  Malling.  1875.  248  -f- 
XXXVI  s.     8. 


*'       i.  ■■* 


øn-ci&coi^ 


% 


Stanford  University  Library 

Stanford,  California  ^^ 

In  order  that  others  may  use  this  book 
please  return  it  as  soon  as  possible«  bu 
not  later  than  the  date  due. 


*■ — BM