Skip to main content

Full text of "Norges flora, eller Beskrivelser over de i Norge vildtvoxende karplanter tilligemed angivelser af de geographiske forholde, under hvilke de forekomme"

See other formats 


Givefi  lyB..  JV.  L.  Brittditu 


NORGES  FLORA 


ELLER 


BESKRIVELSER  AF  DG  I  IRGE  VILDTVOXEIE  KåRPLA!(TER 


TILLIGEMED 


ANGIVELSE  AF  DEHES  UnBKEDELSE. 


TREDIE  DEL. 


PAA  DET  KONGiaiGE  KORSKf,  VIDENSKARERS  SELSKABS  REKOSTNING, 


MI;D  bistand  AF  PROr.  M.  N.  BLYTTS   I^FTKRi.ADTi;  OPTFGNIILSKR  Ofi  SAMiJMiKR 


AXEL  BL  YTT, 

UNITERSITETSSTIPHTNDIÅT  OG   CONSBRVATOK. 


CHRISTIANIA. 

TRYKT    HOS    A.    W.    BRØGGER. 
1876. 


v.  3 


III.     DIALYPETALÆ. 

Kronen  typisk  tilstede  og  fribladet. 

63de  Orden.    Umbelliferæ  Juss.  Gen.  218. 

Urter  med  ledet,  ofte  hul  Stengel  og  spredte,  omskedende,  alm. 
sammensatte  Blade.  Blomsterstanden  en  enkelt  eller  alm.  sam- 
mensat  Skjerm;  ofte  ere  baade  Stor-  og  Smaaskjermene  forsynede 
med  Svøbblade  (Storsvøbet  og  Smaasvøbet),  som  dog  kunne  mangle. 
Blomsterne  tvekjønnede  eller  flerbo,  sjelden  tvebo  ved  Abort,  over- 
sædige,  regelmæssige  eller  de  ydre  i  Blomsterstanden  med  udstraalende 
Kroner.  Bægeret  snart  som  en  af stump  et  Rand  eller  manglende,  snart 
5-delt  med  vedvarende  eller  aifaldende  Afsnit.  Kronbladene  5,  afvex- 
lende  med  Bægerets  Afsnit,  affaldende,  flade  eller  ved  Spidsens  Indbøining 
udrandede,  fæstede  til  en  oversædig  Skive.  St  øv  dr  age  me  5,  fri,  af- 
vexlende  med  Kronbladene,  fæstede  til  den  oversædige  Skive,  i  Knoppen 
indbøiede.  Støvknappene  indadvendte,  torummede,  opapringende  paa- 
langs.  Frugtknuden  undersædig,  2-rumraet,  med  en  hængende  Frøknop 
i  hvert  Rum.  Griflerne  2  med  udelte  Ar,  ved  Gruuden  mere  eller 
mindre  udvidede  og  tilsammen  med  Skiven  dannende  en  Griffelfod; 
den  ene  Griffel  er  bøiet  mod  Centrum,  den  anden  mod  Peripherien  af 
Blomsterstanden.  F  ru  gt  en  ofte  kronet  af  Bægerets  vedvarende  Tæn- 
der,  2-delelig  Spaltefrugt,  dannet  af  2  enfrøede,  uopspringende  Halv- 
frugter,  som  ved  Modningen  i  Almindelighed  løsne  sig  fra  neden  og 
blive  fastholdte  ved  den  i  Regelen  oventil  2-delte  traadformede  Frugt- 
stol.  Halvfrugternes  Bugflade  flad  (  0  rtho  s  p  e  rmæ)  ,  paalangs 
furet  med  indbøiede  Rande  (Carapylospermæ)  eller  halvkugle- 
formig  udhulet  (C  o  elospermæ ,  som  hos  Coriandrum).  Rygfladen 
alm.  forsynet    med    5    mere    eller   mindre    fremspringende,    undertiden 

Blytt:  Norges  Flora  III.  ^ 


858 

vingeagtig  udvidede  eller  med  Braadde  forsynede  Ribber ;  sjeldnere  ere 
Sideribberne  skudte  over  paa  Bugfladen.  Mellem  disse  Ribber,  Hoved- 
ribberne,  findes  undertiden  Biribber;  Mellemrummene  mellem  Ribb  erne 
kaldes  Furerne  eller  Smaadalene.  Ofte  ere  Halvfrugterne  forsynede 
med  langsløbende,  mørke  Striber,  de  saakaldte  Oliekanaler,  som  ere 
beliggende  (1  — flere)  dels  paa  Bugfladen,  dels  1 — 3  i  hver  af  Smaa- 
dalene, meget  sjelden  under  Hovedribberne ;  disse  Oliekanaler  ere  ikke 
altid  synlige  udenpaa  Frøgjemmet.  Frøet  1  hængende  i  hver  Ilalv- 
frugt,  alm.  sammenvoxet  med  Frøgjemmet.  Kimen  liden,  ret,  i  Spid- 
sen  af  den  kjødede  eller  hornagtige  Frøhvide. 


Oversigt  af  Slægterne:*) 

A.     Orthospermæ.     Halvfrugternes  Bugflade  flad  (eller  hvælvet). 
Blomsterne  i  1  —  3  Krandse,  næsten  siddende:     Hydrocotyle. 
Blomsterne  meget  kort  stilkede  eller  siddende  i  Hoveder. 
(X.     Hovedernc  enlige  :  Eryngium. 
B.     Hovederne  samlede  i  Skjerm:  Sanieula. 
Blomsterne  stilkede.     Blomsterstanden  en  sammensat  Skjerm. 
Ot.      Hovedribberne  5,  Biribberne  0. 

*     Frugten  sammentrykt  fra  Siden.  > 

1.  Bægeret    utydeligt:     Ægopodium.      Carum.      Pimpi- 
n  e  1 1  a. 

2.  Bægeret  tydeligt  5-delt:  Cicuta.     Berula. 
**  Frugten  sammentrykt  fra  Ryggen  (eller  trind). 

+        Halvfrugternes  Sideribber  sammensluttende. 

1.  Frugtens  Gjennemsnit  trindt  eller  svagt  sammentrykt. 

r.     Bægeret   tydelig    5-delt.      Libanotis.      Hal  os  ei  as. 
2'.     Bægeret    utydeligt.      Æthusa.      Meum.     Coniose- 
linum. 

2.  Frugten  lindseformet  fladtrykt.   Sideribberne  med  en  udvidet 
Rand,  hvorved  Frugten  bliver  2-vinget 

1'.     Bægeret    tydeligt     5-delt:      Peucedanum.       Hera- 

cleum. 
2'.     Bægeret  utydeligt:  Pastinaca. 
4-  +   Halvfrugternes  Sideribber   frastaaende,   hvorved  Frugten  bliver 
4-vinget. 


*)  Inddelingen  er  den  samme  som  i  Langes  Flora. 


,  859 

1.  Bægeret  utydeligt.  Frøet  fastvoxet  til  Frøgjemmet.  1  Olie- 
kanal  i  hver  Fure:  Levisticum.  Selinum.  An- 
ge 1  i  c  a. 

2.  Bægeret  5- delt.  Frøet  frit  i  Frøgjemmet,  med  talrige  Olie- 
kanaler :  Archangelica. 

R      Hovedribberne  5,   Biribbernc  4:  Laserpitium.     Daucus. 
B.  Campylospermæ,      Halvfrugterne    med    en    Længdefure   paa   Bugfladen, 
dannet  af  de  indbøiede  Rande.     Blomsterstanden  en  sammensat  Skjerm. 

a.  Bægeret   5-delt.     Hovedribberne   5,   Biribberne  4,   beklædte  med  Pigge 
og  Børster:  Tori  lis, 

b.  Bægeret  utydeligt.     Hovedribberne  5  (eller  O),  Biribberne  0. 
*     Halvfrugterne  ende  i  et  Neb:  Anthriscus. 

**  Halvfrugterne  uden  Neb:  Chærophyllum.   Conopodium.  Myr- 
rhis.     Coniura. 


Beskrivelse  af  Slægterne: 

1.  Hydrocotyleæ  Spr. 

1.  HYDROCOTYLE  Tournef.  inst.   173. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  ægdannede,  ei  med 
indbøiet  Spids,  spidse,  oprette.  Frugten  fladtrykt  fra  Siden. 
Halvfrugterne  uden  Oliekanaler,  med  traadformede  Ribber; 
Midtribben  og  Sideribberne  ofte  utydelige,  men  de  to  Mellemribber 
større.  Frøet  sammentrykt,  "paa  Bugfladen  kjølet".  Urter  med  næ- 
sten  siddende  krandsstillede  Blomster,  faabladet  Svøb,  skjold- 
f  orme  de  Blade. 

2.  Saniculeæ  Koch. 

2.  ERYNGIUM  Tournef.  inst.   17.3. 

Blomsterne  siddende,  samlede  paa  en  kugleformet  eller  cy- 
lindrisk,  med  Avner  forsynet  Blomsterbund;  Blomsterstanden  omgivet 
af  et  Svøb.  Bægerets  Afsnit  bladagtige.  Kronbladene  op- 
rette, udrandede  paa  Grund  af  den  nedbøiede  Spids,  som  næsten  er 
af  Længde  med  den  øvrige  Del  af  Kronbladet.  Frugten  afrundet, 
næsten  trind;  Halvfrugterne  uden  Ribber  og  alm.  uden  Olie- 
kanaler, beklædte  med  skjælagtige  Pigge.  Fru  gt  stol  en  "2-delt, 
i  bele  sin  Længde  sammenvoxet  med  Halvfrugterne".  Bladene  ter- 
ne de. 

1* 


860 

3.  SANICULA  Toumef.  inst.  173. 

Bægeret  5 -delt,  vedvarende.  Kronbladene  oprette,  u  d- 
r  an  de  de  paa  Grund  af  den  nedbøiede  Spids,  som  næsten  er  af  Længde 
med  Kronbladets  øvrige  Del.  Frugten  næsten  kugleformet ;  Halv- 
frugterne  uden  Ribb  er,  med  Oliekanaler,  beklædte  medHage- 
børster.  Frugtstolen  hel,  sammenvoxet  med  Halvfrugterne.  Urt 
med  haandnervede  Blade,  Blomsterne  i  Hoveder,  som  tilsammen 
danne  uregelmæssige  Skjerme. 

* 
3.    Ammeæ  Koch. 

4.  ÆGOPODIUM  L.  Gen.  n.  368. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  ægdannede,  udrandede 
paa  Grund  af  den  nedbøiede  Spids.  Frugten  ægdannet,  sammentrykt 
fra  Siden,  med  kegleformede,  adskilte  Griffelfødder  og  lange,  nedbøiede 
Grifler.  Halvfrugterne  med  sammenstødende  Rande,  5-ribbede, 
Ribberne  traadformede;  Oliekanaler  0.  Frugtstolen  i 
Spidsen  2-kløvet.  Frøet  paa  Ryggen  hvælvet,  paa  Bugen  fladt.  Stor- 
svøb  og  Smaasvøb  0. 

5.  CARUM  Koch  Umbell.  121. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  udrandede  med  indbøiet 
Spids.  Frugten  oval  eller  aflang,  sammentrykt  fra  Siden.  Halv- 
frugterne med  sammenstødende  Rande,  nedtrykt  Grififelfod,  5-ribbede, 
med  traadformede  Ribber;  Furerne  med  1  Oliekanal,  Be- 
rørings fl  aden  med  2.  Frugtstolen  fri,  2-kløvet.  Frøet  paa 
Ryggen  hvælvet,  paa  Bugen  fladt. 

6.  PIMPINELLA  L.  Gen.  n.  366. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  udrandede  paa  Grund 
af  den  indbøiede  Spids.  Frugten  oval,  "sammentrykt  fra  Siden", 
kronet  af  en  skiveformet  Grififelfod.  Halvfrugterne  med  sammen- 
stødende Rande,  5-ribbede,  med  traadformede  Ribber;  hver  af 
Furerne  og  Ber  ø  ringsf  laden  me  d  flere  Oliekanaler.  Frugt- 
stolen fri,  tokløvet.  Frøet  hvælvet  og  puklet  paa  Ryggen,  paa 
Bugen  fladt.     Stor-  og  Smaasvøb  manglende. 


861 

7.  CICUTA  L.  Gen.  n.  354. 

Bægei-et  5-delt.  Kronbladene  udrandede  med  indbøiet  Spids. 
Frugten  næsten  kuglerund,  sammentrykt  fra  Siden.  Halvfrugterne 
med  sammenstødende  Rande,  5-ribbede;  Ribb  erne  svagt  hvæl- 
vede;  Fur  er  ne  med  1,  Berørings  fl  aden  med  2  Oliekanaler. 
Frugtstolen  2-delt.  Frøet  i  Tversnit  kredsrundt.  Storsvøbet 
manglende,  Smaasvøbet  flerbladet. 

8.  BERULA  Koch  D.  Fl.  2,  455. 

Bægeret  tydelig  5-delt.  Kronbladene  ved  Spidsens  Ind- 
bøining  omvendt  hjerteformede.  Frugten  "sammentrykt  fra  Siden", 
rundagtig  eller  oval,  Rygfladen  med  5  traadformede  Ribber,  flere 
Oliekanaler  i  hvert  Mellemrum.  Urter  med  baade  Stor-  og 
Smaasvøb. 

4.     Ses  eie  æ  Koch. 

9.  LIBANOTIS  Cr.  stirp.  austr.  222. 

Bægeret  5-delt,  Tænderne  farvede,  "afifaldende".  Kronbla- 
dene ved  Spidsens  Bøining  udrandede.  Frugten  kronet  af  de  til- 
bagebøiede  Grifler,  oval,  haaret,  i  Tversnit  næsten  trind.  Halvfrug- 
terne med  sammenstødende  Rande,  5-ribbede;  Ribbe  rn  e  noget 
fortykkede,  budte.  "Furerne  med  1  (eller  3?),  Berørings- 
fladen  med  4  Oliekanaler".  Frugtstolen  fri,  todelt.  Frøet  fast- 
voxet  til  Frøgjemmet 

10.  HALOSCIAS  Fr.  S.  Veg.  Scand.  180. 

Bægeret  5-delt  med  meget  smaa  Afsnit.  Kronbladene  ved 
Spidsens  Bøining  udrandede.  Frugten  noget  sammentrykt,  elliptisk, 
glat.  Halvfrugterne  med  sammenstødende  Rande,  5-ribbede;  Rib- 
berne  skarpt  vingede;  Furerne  med  flere,  Berøringsfladen 
med  6  Oliekanaler.    Frugtstolen  fri.  Frøet  løst  i  Frøgjemmet. 

11.  ÆTHUSA  L.  Gen.  n.   141  (p.  p.). 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  paa  Grund  af  Spidsens 
Indbøining  udrandede.  Frugten  ægformig-kuglerund.  Halvfrug- 
terne   med    sammenstødende  Rande,    5-ribbede.      Ribberne  tykke, 


862 

skarpt  kjøle  de,  Sideribberne  noget  bredere;  Fu  r  erne  dybe  med 
1,  Berøringsfladen  med  2  Oliekanaler.  Frugtstolen  fri, 
todelt.  Frøet  fastvoxet,  halvkugleformet.  Storsvøbet  0.  Smaa- 
svøbets  Blade  linieformede,  nedhængende. 

12.  MEUM  Tournef.  inst.  165. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  elliptiske,  ei  udrandede. 
Frugten  oval,  næstentrind.  Halvfrugterne  med  sammenstødende 
Rande,  5-ribbede,  Ribberne  skarpt  kjøle  de,  ligestore;  Furerne 
med  flere,  Berøringsfladen  med  6  —  8  Oliekanaler.  Frugt- 
stolen 2-delt. 

13.  CONIOSELINUM  Fisch.  ex  HofFm.  Umbell.  ed.  2  p.  185. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  ved  Spidsens  Bøining  ud- 
randede. Frugten  noget  sammentrykt  fra  Ryggen  eller  convex. 
Halvfrugterne  med  sammenstødende  Rande,  5  ribbede;  Ribberne 
hindeagtig  vingede,  Sideribberne  næsten  dobbelt  saa  tykke 
som  de  øvrige;  Furerne  og  Berøringsfladen  med  flere  Olie-. 
kanaler.     Frugtstolen  2-delt.     Frøet  paa  Bugen  fladt. 

5.     Peucedaneæ  DC- 

14.  PEUCEDANUM  L.  Gen.  n.  339. 

Bægeret  5-delt.  Kronbladene  med  nedbøiet  Spids,  udran- 
dede eller  næsten  helrandede.  Frugten  fra  Ryggen  fladt  eller  lin  ds  e- 
formig  fladtrykt;  Halvfrugterne  med  sammenstødende  Rande, 
5-ribbede;  alle  Ribber  i  lige  Afstand  fra  hverandre,  Midtribberne 
traadformede,  Sideribberne  svagere,  sammenstødende,  vinge- 
agtig  udvidede,  hvorved  Frugten  bliver  2-vinget.  Furerne 
med  1  til  Grunden  af  Frugten  nedløbende  Oliekanal,  Berørings- 
fladen med  2,  udenpaa  Frøgjemmet  ikke  synlige  Kanaler.  Frugt- 
stolen 2-delt.     Frøet  paa  Bugen  fladt. 

15.  HERACLEUM  L.  Gen.  n.  345. 

Bægeret  5-delt.  Kronbladene  ved  Spidsens  Bøining  udran- 
dede eller  hele.  Frugten  fra  Ryggen  fladtrykt;  Halvfrugterne 
med  sammenstødende  Rande,  5-ribbede ;  Mellem  ribberne  nærmede 


863 

til  Micltribben,  tra  adf  ormede,  Sideribberne  noget  vinge- 
agtig  udvidede.  Oliekan  al  er  n  e  synlige  udenpaa  Frugten,  ei 
naaende  til  dennes  Grund,  ofte  i  Spidsen  kølleformig  for- 
tykkede,  1  i  hver  Fure,  2  paa  B  erø  rings  fl  aden.  Frugt' 
stolen  2-delt. 

16.  PASTINACA  Tournef.  inst.  170. 

Bægeret  utydeligt  eller  fint  5-delt.  Kronbladene  gule,  med 
indbøiet  Spids,  men  ikke  u  dr  åndede.  Frugten  fra  Ryggen  flad- 
trykt;  H  al  vfrugt  erne  med  sammenstødende  Rande,  5-ribbede ; 
Ribberne  traadformede,  M  ell  e  mr  ibb  er  n  e  nærmede  til 
Midtribben;  Sideribberne  udvidede.  Oliekanal  e  r  n  e  syn- 
lige udenpaa  Frugten,  linieformede,  neppe  kortere  end  Rib- 
berne, 1  i  hver  Fure,  2  —  flere  paa  Berørings  fl  aden.  Frugt- 
s tolen  2-delt. 

6.     Angeliceæ  Koch. 

17.  LEYISTICUM  Koch  Umbell.   101. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  gule,  med  bøiet  Spids, 
men  ikke  udrandede.  Frugten  sammentrykt  fra  Ryggen;  Halv- 
frugterne  5-ribbede,  med  ikke  sammenstødende  Rande;  Ribberne 
vingede,  Sideribberne  dobbelt  bredere,  udstaaende  fra 
hinanden,  hvorved  Frugten  bliver  4-vinget.  1  Oliekanal  i  hver 
Fure,  2  —  4  paa  B  er  øringsfl  aden.  Frugtstolen  2-delt.  Frøet 
fladt  paa  Bugen.     Stor-  og  Smaasvøb  flerbladede. 

18.  SELINUM  HofiPm.  Umbell.   1,  105. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  hvide,  paa  Grund  af  Spid- 
sens  Bøining  udrandede.  Frugten  noget  sammentrykt  fra  Ryggen ; 
H  alvfru  gtern  e  5-ribbede,  med  vingeagtig  udvidede  Ribber; 
Sideribberne  dobbelt  bredere,  udstaaende  fra  hinanden,  hvor- 
ved Frugten  bliver  4-vinget.  Furerne  med  1  Oliekanal,  "de 
ydre  ofte  med  2,  Ber  ørin  gsflad  en  med  2  (eller4?)".  Frugt- 
stolen 2-delt.  Frøet  paa  Bugen  fladt.  Storsvøb  0  eller  faa- 
bladet,  Smaasvøb  mangebladet. 

19.  ANGELICA  Hoffm.  Umbell.   1,  158. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  hvide  eller  røde,  spidse, 
med  ret  eller  bøiet  Spids.    Frugten  fra  Ryggen  sammentrykt;  Halv- 


864 

frugterne  5-ribbede;  Mellemi'ibb  erne  og  Midtribben  traad- 
formede,  ophøiede,  Sideribberne  noget  eller  meget  bredere, 
vingeagtig  udvidede  og  udstaaende  frahinanden,  hvorved  Frugten 
bliver  4-vinget.  Furerne  med  1  Oliekanal.  Frugtstolen 
2-delt.  Frøet  fastvoxet  til  Frøgjemmet.  Storsvøb  0  eller  faa- 
bladet,  Smaasvøb  mangebladet. 

20.  ARCHANGELICA  Hoffm.  Umbell.  1,   166. 

Bægeret  kort  5-delt.  Kronbladene  elliptiske,  med  bøiet 
Spids,  ei  udrandede,  Frugten  noget  sammentrykt  fra  Ryggen ;  Halv- 
frugterne  5-ribbede;  Mellemribb  erne  ogMidtribben  ophøiede, 
kj  ølede,  Sideribberne  dobbelt  bredere,  udvidede  til  en  vinge- 
agtig Kant,  udstaaende  fra  hinanden,  saa  at  Frugten  bliver 
4-vinget.  Frøet  frit  i  Frøgjemmet,  overalt  bedækket  med 
tallige  Oliekanaler. 

7.  Thapsieæ  Koch. 

21.  LASERPITIUM  Tournef.  inst.  324. 

Bægeret  5-delt.  Kronbladene  med  indbøiet  Spids,  udran- 
dede. Frugten  noget  sammentrykt  fra  Ryggen.  Halvf  rugtern  e 
med  5  traad  formede  Hove  drib  ber  og  4  vingeagtig  udvidede 
Biribber,  hvorved  Frugten  bliver  8-vinget.  Ribberne 
uden  Børster.  Furerne  med  1  Oliekanal  under  hver  af  Birib- 
berne.  Frugtstolen  fri,  2-delt.  St  or- og  Smaasvøb  mangebladet, 
deres  Blade  udelte. 

8.  Dauceæ  Koch. 

22.  DAUCUS  Tournef.  inst.   161. 

Bægeret  5-delt.  Kronbladene  med  indbøiet  Spids,  omvendt 
hjerteformig  udrandede,  de  ydre  ofte  udstraalende,  dybt  2-fligede. 
Frugten  fra  Ryggen  svagt  sammentrykt,  ægdannet  eller  aflang.  Halv- 
frugterne  med  5  Hovedribber  og  4  Biribber;  Hovedrib- 
berne  traadf  orme  d  e ,  besatte  med  smaa  Børster;  Siderib- 
berne paa  Bugfladen;  Biribberne  vingeagtig  udvidede 
med  en  enkelt  Rad  af  Torne.  Furerne  med  en  Oliekanal 
under  hver  af  Biribberne.  Frugtstolen  2-delt.  Stor-  og  Smaa- 
svøb mangebladet,  Storsvøbbladene  .finnet-delte. 


865 

9.  Caucalideæ  Koch. 

23.  TORILIS  Adans.  fam.  2,  99. 

Bægex*et  5-delt  med  vedvarende  Afsnit.  Kronbladene  om- 
vendt hjerteformig  udrandede  med  indbøiet  Spids,  de  ydre  større, 
2-kløvede.  Frugten  sammentrykt  fra  Siden.  Halvfrugterne  med 
5  Hovedribber  og  4  Biribber.  Ho vedribberne  smaabørstede, 
Biribberne  utydelige,  fordi  Furerne  ere  tæt  besatte  med 
Pigge.  Furerne  med  en  indvendig  Oliekanal,  Berøringsfladen 
med  2.  Frugtstolen  tokløvet.  Frøet  paa  Bugfladen  med  ind- 
bøiede  Rande. 

10.  Scandiceæ  Koch. 

24.  ANTHRISCUS  Hoffm.  Umbell.   1,  38. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  med  indbøiet  Spids,  af- 
stumpede  eller  udrandede.  Frugten  sammentrykt  fra  Siden,  endende 
i  et  Neb,  som  er  kortere  end  den  øvrige  Del  af  Frugten.  Halv- 
frugterne næsten  trinde,  uden  tydelige  Ribber,  Nebbet  5-rib- 
bet.  Frugtstolen  i  Toppen  tokløvet.  Frøet  paa  Bugfladen  dybt  furet. 

25.  CHÆROPHYLLUM  L.  Gen.  n.  358  (p.  p.). 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  med  indbøiet  Spids,  ud- 
randede. Frugten  nebløs,  sammentrykt  fra  Siden.  Halvfrug- 
terne lancetformede  eller  linieformede,  5 -ribbede,  med  budte  Rib- 
ber; Sideribberne  sammenstødende.  Furerne  med  1  Oliekanal 
Bugfladen  med  en  dyb  Fure. 

26.  CONOPODIUM  DC.  Mem.  5,  41. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  ved  Spidsens  Indbøining 
udrandede.  Frugten  nebløs,  ægformet,  mod  Toppen  afsmaluende, 
sammentrykt  fra  Siden,  kronet  af  de  kegleformede  Griffelfødder  og  de 
oprette  Grifler.  Halvfrugterne  med  sammenstødende  Raade,  5 -rib- 
bede; Sideribberne  paa  Bugfladen,  alle  Ribber  traadformede. 
Furerne  med  2  —  3  Oliekanaler.  Frugtstolen  2-kløvet. 
Frøet  indbøiet  i  Kanterne,  med  en  Længdefure  paa  Bugen.  Stor- 
svøb  0  eller  faabladet. 


866 

27.  MYRRHIS  Scop.  Carn.  ed.   2,  1,  247. 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  med  indbøiet  Spids,  ud- 
randede.  F  ru  gt  en  sammentrykt  fra  Siden,  nebløs.  Halvfrug- 
terne  lancetforméde,  med  5  ophøiede,  skarpe,  hule  Ribber. 
Oliekanaler  0.     Frugtstolen  i  Toppen  kløvet. 

11.     Smyrnieæ  Koch. 

28.  CONIUM  L.   Gen.  n.  469.  _ 

Bægeret  utydeligt.  Kronbladene  med  meget  kort  indbøiet 
Spids,  lidt  udrandede.  F  ru  gt  en  ægformet,  sammentrykt  fra  Siden. 
Halvfrugterne  5-ribbede,  med  f  r  e  mstaae  n  de,  bølget  krusede 
Ribber.  Furerne  stribede,  uden  Oliekanaler.  Frugtstolen 
i  Toppen  2-kløvet.  Frøet  paa  Bugfladen  med  en  dyb  og  snever  Ind- 
skjæring.     Stor-  og  Smaasvøb  3 — 5-bladet. 

A.    Orthosperinæ, 
1.     HYDROCOTYLE  Tonrnef. 

H.  VULGARIS  L.  Sp.  338.  Lange  1.  c.  p.  215.  Hartm.  1.  c.  p. 
84.     H.   Scbkuhriana  Rchb. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  617.  Fl.  D.  tab.  90.  Rchb.  D.  Fl.  XXI  tab. 
1842  fig.  I. 

Stengelen  fin,  glat,  krybende,  grenet,  indtil  8''  lang,  ved  Le- 
dene rodslaaende  og  bærende  1 — 2  Blade,  fra  hvis  Hjørner  Fælles- 
blomsterstilkene  udgaa.  Bladene  langstilkede,  skjoldformig  kreds- 
runde,  rundtandet-lappede,  glatte  med  Undtagelse  af  Stilkene,  som 
undertiden,  især  oventil,  ere  spredt  langhaarede.  Fællesblomster- 
stilkene  meget  kortere  end  Bladene,  "ved  Grunden  forsynede  med 
en  hindeagtig  Skede",  spredt  langhaarede  eller  næsten  glatte.  Blom- 
sterne  samlede  i  4 — 6-blomstrede  Krandse,  meget  kort  stilkede;  hver 
Blomsterstilk  bærer  1 — 3  temmelig  nærstaaende  Krandse,  og  Krandsene 
ere  forsynede  med  et  faabladet  Svøb,  dannet  af  smaa,  hindeagtige 
Blade.  Kronbladene  smaa,  hvide  eller  rødlige.  Fru  gt  en  mere 
bred  end  lang,  ved  Grunden  og  i  Spidsen  udrandet,  med  fremstaaende 
Ribber  og  mellem  Ribberne  besat  med  smaa  rødagtige  Vorter.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     M.  sj.  paa  fugtige  Enge  i  Landets  sydvestlige  laveste 

Dele,  saasom  vedKviljo  paa  Lister  (Bl.),  i  en  af  de  dybeste  Dalfører  omtrent  midt 

paa  Espevær  og  paa  Hisken  udenfor  Bømmelen,  59°  45'  (Cand.  med.  Hoch). 


867 

2.     ERYNGIUM  Tounief. 

E.  MARITIMUM  L.  Sp.  337.  Lauge  1.  c.  p.  215.  Hartm.  1.  c. 
p.  84. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  875.     Rchb.  1.  c.  tab.   1849. 

Exsicc,  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  33. 

Hele  Planten  glat,  stiv,  blaagrøn  og  især  oventil  blaaagtig  an- 
løbet.  Rodstokken  "krybende,  udsendende  underjordiske  Udløbere". 
Stengelen  opret,  oventil  grenet,  stiv,  1 — -2'  bøi,  trind,  furet.  Bla- 
dene tykt  og  stivt  læderagtige,  med  stærke  Nerver,  i  Randen  tandet 
lappede,  Tænderne  endende  i  stive  Torne ;  de  nedre  Blade  langstil- 
kede,  med  en  ved  Grunden  skedeformig  omfattende  Stilk,  nyreformig 
rundagtige,  de  øvre  siddende,  omfattende,  haandformig  lappede.  Blom- 
st erh  ove  dern  e  i  Begyndelsen  kugleformede,  tilsidst  ægformede, 
Btilkede,  i  Toppen  af  Stengelen  og  Grenene.  Svøbbladene  blad- 
agtige,  bredt  kileformede,  3 — 5-tornet  lappede,  Avnerne  (o^de  enkelte 
Blomsters  Dækblade)  3-tornet  fligede  eller  de  indre  ofte  hele.  Bæger- 
tænderne  lancetformede,  tornspidsede,  "tilsidst  stjerneformig  ud- 
bredte".  Kronen  og  Støvveien  blaa.  Frugten  beklædt  med  haar- 
ligneude  Skjæl.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — September. 

Udbredelse:  Paa  sandige  Strandbredder,  sj.  i  de  sy  d  li  ge  Dele  af  Laudet, 
saasom  paa  Hvaløerne  (if.  Hartm.  Fl.),  nedenfor  Gaarden  Tronviken  paa  Gjeloen 
ved  Moss,  59"  26'  (Schiibeler),  paa  østre  Bollærene  (Printz),  paa  Sandø  ved 
Færder  (Bl.)!,  paa  Lister  i  Mængde  paa  Haugestranden  og  ved  Kviljo  (BL). 


3.     SANICULA  Tournef. 

S.  EUROPÆA  L.  Sp.  339.  Gunn.  Fl.  N.  n.  530.  Lange  1.  c. 
p.  216.  Hartm.  1.  c.  p.  83.  S.  officinalis  Gouan.  Caucalis 
Sanicula  Cr.     Astrantia  Diapensia  Scop.  (if.   Gren.   et  Godr.). 

Tegn.    Sv.  B.  tab.  245.      Fl.  D.  tab.  283.     Rchb.  1.  c.  tab.  1847 

fig.  I. 

Stengelen  opret,  stribet,  glat,  1  —  IV2'  høi,  bladløs  eller  meget 
faabladet,  udelt  eller  oventil  med  1 — 2  Grene.  Bladene  alm.  alle 
ved  Roden,  langstilkede,  mørkgrønne,  glindsende  glatte,  haandformig 
3 — 5-delte,  med  mod  Toppen  bredere,  alm.  3-fligede  eller  3-lappede 
spidsttandede  Afsuit.  Blomsterne  flerbo,  "Hanblomsterne  kort- 
stilkede,  de  tvekjønnede  næsten  siddende",  i  hovedlignende,  mange- 
blomstrede  Smaaskjerme;    Smaaskjermene    eller  Hovederne  danne  ure- 


gelmæ  ssige  Storskjerme,  hvoraf  flere  undertiden  forenes  til  en  Skjerm 
af  endnu  høiere  Orden;  Storskjermens  Straaler  glatte,  ulige  lange, 
2 — 8,  undertiden  grenede.  Svøbene  mangedelte  med  linieformede, 
braadspidsede,  hele  eller  hos  Storsvøbene  braadet-tandede  Afsnit. 
Bægertænderne  lancetformede,  braadspidsede.  Kronbladene 
rødlig  hvide.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbr edelse:  I  Løvskov  og  Krat  i  Landets  sydlige  laveste  Dele  fra 
Christiania,  Asker,  Lier,  Eker  (Bl.!)  sydover  langs  Kysten,  gjennem  Christians - 
sands  og  Bergens  Stifter  indtil  Molde  (Lindblom)  og  Christianssund,  63"  6' 
(Greve).  Den  lindes  især  nær  Havet  og  gaar  sjelden  længere  ind  i  Landet, 
saasom  i  Hurdalsfeirin gen,  60°  29'  (nær  Mjøsen,  Henrik  Wergeland) ;  den  synes 
at  mangle  i  de  indre  Fjordegne  i  Bergens  Stift:  i  Hardanger  ind  til  Strandebarm 
(Wulfsberg),  i  Sogn  til  Balestrand  (Sverdrup). 


4.     ÆGOPODIUM  L.     Skvallerkaal. 

Æ.  PODAGRARIA  L.  Sp.  379.  Gunn.  Fl.  N.  n.  304.  Lange  1. 
c.  p.  218.  Hartm.  1.  c.  p.  82.  Sison  Podagraria  Spr.  Trago- 
s  elinum  Angelica  Lam.  Pimpinella  angelic  æf  olia  Lam.  Se- 
seli  Ægopodium  Scop.  (if.  Gr.  et  Godr.). 

Tegn.    Sv.  B.  tab.   147.     Fl.  D.  tab.  670.     Rchb.  1.  c.  tab.  1851. 

Rodstokken  med  krybende  Udløbere,  Stengelen  opret, 
1 — IV2'  bøi,  glat,  trind,  furet,  oventil  grenet.  Bladene  paa  Over- 
fladen  lysgrønne,  glatte,  paa  Underfladen  blegere  og  især  langs  Ner- 
verne  lidt  haarede,  de  nedre  omskedende,  stilkede,  2 — 3-dobbelt  3-kob- 
lede,  de  øverste  siddende,  men  med  tydelig  udviklet  Skede,  enkelt  3-kob- 
lede;  Smaabladene  ægformede  eller  æg-lancetformede,  (hos  de  øverste 
Blade  lancetformede),  sagtandede,  de  sidestillede  ved  Grunden  skjæve 
og  kortere  stilkede  end  det  stundom  3-lappede  Endesmaablad.  "Den 
midterste  Skjerm  frugtbærende,  de  øvrige  golde".  Skjermstraa- 
lerne  12 — 30,  rue  paa  den  indvendige  Side.  Kronerne  hvide. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbr  edelse:  Som  Ugræs  i  Haver  tem.  alm.  i  de  laveste  Egne,  fra 
Modum,  Eker  og  Christiania  sydover,  gjennem  Christianssands  og  Bergens  Stifter 
og  i  Throndhjems  Stift  (Bl.),  mod  Nord  til  Beitstaden,  64°  5'  (J.  Landmark).  Paa 
Vestlandet  findes  den  selv  i  de  indre  Fjordegne,  f.  Ex.  i  Sogn  (!) ;  paa  Østlandet 
synes  den  i  Regelen  at  mangle  i  det  Indre  og  i  Fjelddalene,  dog  har  Wulfsberg 
fundet  den  paa  Røros,  omtr.  2000'  o.  H. 


869 

5.    CARUM  Koch.    Karve. 

C.  CARVI  L.  Sp.  378.  Gunn.  Fl.  N.  n.  352.  Lange  1.  c.  p. 
210.  Hartm.  1.  c.  p.  82.  Apium  Carvi  Cr.  Seseli  Carum  Scop. 
Bunium  Carvi  Bieb.   (if.  Gr.   et  Godr.). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  115.  Fl.  D.  tab.  1091.  Rchb.  1.  c.  tab.  1872 
fig.  II. 

Roden  tapformet.  Stengelen  opret,  glat,  grenet,  omtr.  1 — 1  Va' 
høi,  stribet.  Bladene  glatte,  i  Omrids  aflange,  2 — 3-dobbelt  finnede, 
med  linieformede  og  braadspidsede  Afsnit ;  de  nedre  Blade  stilkede, 
de  øvre  siddende,  alle  ved  Grunden  med  en  glat,  i  Kanten  hindeagtig 
Skede,  som  ofte  ved  Grunden  er  forsynet  med  to  fint  delte  Bihang. 
Skjermene  i  Enden  af  Stengelen  og  Grenene,  med  glatte  Straaler. 
Storsvøbet  1 — 3-bladet  eller  manglende;  Smaasvøbet  0.  Kro- 
ne me  hvide  eller  sjeldnere  røde.  F  ur  erne  med  1  Oliekanal.  To- 
aarig;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbre deise:  Alm.  paa  tørre  Enge  og  Bakker  gjennem  hele  Landet 
(dog  noget  sjeldnere  udc  ved  Havet  i  Christianssands  og  Bergens  Stifter),  i 
Nordland  og  Finmarken  især  i  Kystegnene  indtil  Lille  Lærrisfjord  (70"  15 — 20', 
Norman);  længerc  mod  Nord  og  Øst  antages  den  at  være  forvildet,  saasom  paa 
Magerø,  71"  7',  ved  Laxefjorden,  Nyborg,  Tanen,  Vardø  (Th.  Fries,  C.  Som- 
merfelt); paa  Kjelmesø  i  Jarfjorden  (if.  Schiibeler)  alm.  og  sandsynlig  vildtvox- 
ende.  Den  stiger  fra  Havet  op  i  Birkebeltet  og  gaar  iindertiden  endog  noget  op 
over  Birkegrændsen,  f.  Ex.  i  Valders,  Lom,  Voss,  Meråker  (Bl.) ! 

6.    PIMPINELLA  L.     Gjeldkarve.     Tannrot. 

P.  SAXIFRAGA  L.  Sp  378.  Gunn.  Fl.  N.  n.  353.  Lange  1.  c. 
p.  219.  Hai-tm.  1.  c.  p.  82.  Tragoselinum  minus  Lam.  (if.  Gr. 
et  Godr.). 

Tegn.    Sv.  B.  tab.  160.     Fl.  D.  tab.  669.     Rchb.  1.  c.  tab.   1869. 

Roden  træagtig.  Stengelen  opret,  grenet,  1 — 2'  høi,  stiv, 
trind,  stribet,  oventil  med  bladløse  Skeder.  Bladene  ved  Roden 
stilkede,  ulige  finnede,  med  5 — 6  Par  ovale,  siddende,  mere  eller  min- 
dre indskaarne  Finner,  undertiden  dobbelt-finnede,  de  paa  Stengelen 
dobbeltfinnede  med  alm.  linieformede  Afsnit,  de  øvre  siddende,  de 
øverste  reducerede  til  næsten  eller  ganske  bladløse  Skeder.  Kronerne 
hvide,  sjelden  røde.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August.  Den  va- 
rierer glat  og  dunhaaret,   samt: 

a  vulgaris!  Rodbladene  enkelt  finnede  med  ovale,  tandede  eller 
lappede  Finner. 


870 

P  dissectifolia  Wallr.     Alle  Blade  dobbelt  finnede  med  linie- 
formede  Afsnit. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Bakker  og  Enge  gjennem  hele  Landet 
(dog  sjelden  ude  ved  Havet  i  Bergens  Stift),  indtil  Harstadhavn  paa  Hindøen 
(68°  45  —  50',  Norman).  Den  stiger  ft a  Havet  op  i  Birkebeltet  og  gaar  undertiden 
(Valders,  Lom,  Christianssands  Stift)  endog  noget  op  over  Birkegrændsen.  Va- 
rieteten h.  o.  h.  sammen  med  Hovedarten. 


7.    CICUTA  L.    Sprengrot.    Selsnæpa. 

C.  VIROSA  L.  Sp.  368.  Gunn.  Fl.  K  n.  42.  Lange  1.  c.  p. 
230.    Hartm.  1.  c.  p.  82.    Ci  cutaria  aquatica  Lam.  (if.  Gr.  et  Godr.). 

Tegn.  Gunn.  Fl.  N.  1  tab.  2.  Sv.  B.  tab.  134.  Fl.  D.  tab.  208. 
Rchb.  1.   c.  tab.   1853. 

Giftig.  Rodstokken  bul,  afdelt  ved  Tvervægge  i  flere  Rum. 
Stengelen  opret,  grenet,  glat,  bul,  furet,  2 — 4'  høi.  Bladene  2 — 3- 
dobbelt  finnede,  glatte,  med  linie-lancetformede,  mod  begge  Ender  til- 
spidsede,  skarpt  sagtandede,  i  Randen  rue  Smaafinner;  de  nedre  Blade 
langt  stilkede,  de  øvre  Blade  siddende,  mindre  sammensatte.  Midt- 
skjermen  størst  og  lavere  end  Sideskjermene ;  Straalerne  jevne, 
10 — 30.  Storsvøbet  0  eller  faabladet.  Smaasvøbet  flerbladet 
med  linieformig  sylformede  Blade.  Kr  on  erne  hvide.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  meget  sumpige  Steder  i  lavere  Egne  ei  alm. ;  i  Christi- 
anssands Stift  ved  Arendal  (Bl.);  iChristianiaogHamarStiftereisj.  fra 
Smaalenene:  Rødnes  (Printz)  og  Skien  (Bl.)  til  Trysil  (Sørensen),  Rendalen  ved 
Nordenden  af  Storsøen  (Grønstad)  og  Laurgaard  i  Sel.  I  Throndhjems  Stift  i 
Stjørdalen  (BL),  ved  Throndhjem,  Frosten,  Værdalsøren,  63°  47'  (if.  Conservator 
Storm).  If.  Linné  findes  den  ogsaa  i  Nordland.  Paa  Selsmyren  i  Gudbrands- 
dalen i  Mængde,  hvoraf  Navnet  Selsnæpa.  Den  stiger  op  til  12  — 1300'  o.  H., 
saasom  i  Torpen  (Printz)  og  i  Storrusten  ved  Laurgaard. 


8.     BERULA  Koch. 

B.  ANGUSTIFOLIA  M.  K.  D.  Fl.  2  p.  433.  Sium  angustifo- 
lium  L.  Sp.   1672.     Hai-tm.  1.  c.  p.   83.     Lange  1.   c.  p.  221. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  tab.  1878.  S.  nodiflorum  Fl.  D.  tab.  247 
(non  L.). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  I  n.  25. 

Rodstokken    krybende.      Stengelen    1 — 3'    høi,    opret,    hul, 


871 

grenet.  Bladene  uligefinnede  med  ægformet  elliptiske  Smaablade; 
de  ved  Roden  langstiikede  "med  hule  Stilke"  og  4 — 8  Par  Smaablade, 
som  ere  uregelmæssig  sagtandede,  ved  Grunden  stundom  lappede, 
Endesmaabladet  3-lappet — tredelt;  de  paa  Stengelen  kortere  stilkede, 
de  øverste  siddende,  med  færre  uregelmæssig  fliget  tandede  Smaa- 
blade. Skjermene  kort  stilkede,  oftest  modsatte  Bladene,  (fordi 
den  hjørnestillede  Gren  udvikles  stærkere  end  Hovedaxen).  Stor- 
svøbet  og  Smaasvøbet  flerbladede  med  æg-lancetformede  Blade, 
som  hos  Storsvøbet  ofte  ere  indskaarne.  Frugten  med  svage  Rib- 
ber, "Sideribberne  indenfor  Randen",  Oliekanalerne  ikke  tydelige  uden- 
paa  Frøgjemmet.  Kronbladene  hvide.  Fleraarig,  glat;  blomstrer 
i  Juli — August. 

Udbredelse:  M.  sj.  i  Vand,  kun  fundet  ved  Laurkullen  i  Smaalenene, 
59°  20'  n.  Br.,  28°  20'  ø.  L.  F.,  hvor  den  voxer  i  Mængde  i  en  Grøft  nær 
Stranden  ved  Gaarden  Myren,  (Student  Hagen  og  A.  Blytt,  1874)! 

Anm.  Sium  latifolium  L.  angives  af  Gunn.  Fl.  N.  n.  651  at  være  sam- 
let i  en  Bæk  i  Tromsø  Præstegjeld  af  Hr.  Borchgrevinck.  If.  Bl.  ligger  i  Gunners 
Herbarium  under  samme  Nummer  etExemplar  af  Planten.  I  Herbariet  er  intet  Voxe- 
sted  noteret.  Da  Planten  aldrig  senere  er  fundet  i  Norge,  turde  Gunners  Opgave 
bero  paa  en  Misforstaaelse.  En  Tegning  af  Planten  lindes  i  Sv.  B.  tab.  178.  Den 
voxer  i  Vand  og  anbefales  til  Eftersøgning,  især  i  Landets  sydlige  Dele,  da  den 
er  hyppig  i  Sverige. 


9.     LIBANOTIS  Cr. 

L.  MONTANA  All.  Fl.  ped.  3  p.  30.  Hartm.  1.  c.  p.  81.  Lange 
1.  c.  p.  223.  L.  daucoides  Scop.,  L.  vulgaris  DC.  (if.  Gr.  et  Godr.). 
Athamanta  Libanotis  L.  Sp.   351.      Selinum  Libanotis  Koch. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  760.     Fl.  D.  tab.  754.     Rchb.  1.  c.  tab.   1915. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XII  n.  45. 

Roden  træagtig.  Ro  dh  al  sen  beklædt  med  de  trevleformede 
Rester  af  heuvisnede  Bladskeder.  Stengelen  1  —  3'  høi,  opret,  gre- 
net, kantet,  furet,  oventil  og  ved  Ledene  haaret.  Bladene  aflange, 
noget  blaagrønne,  dobbelt  finnede,  med  halvfinnede  Smaafinner,  hvis 
Flige  ere  elliptisk  lancetformede,  braadspidsede,  i  Randen  tilbagerul- 
lede  og  haarede;  de  nedre  Blade  langstiikede  med  haarede  Stilke,  de 
øvre  siddende  og  mindre  sammensatte ;  Finnernes  nederste  Par  Smaa- 
finner tiltrykte  til  Bladstilken.  Skjermene  tætblomstrede,  hvælvede, 
med  indtil  40  furede,  især  paa  den  indvendige  Side  haarede  Straaler. 
Stoi'-  og  Smaasvøbene   flerbladede,   med  linieformede  eller  sylfor- 


872 

mede,  haarede  Blade.  Bægertænderne  sylformede,  udstaaende . 
Kronerne  hvide.  Fru  gt  en  stridhaaret.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli 
— August.     Varierer  mere  eller  mindre  haaret. 

Udbredelse:  M.  sj.  paa  tørre  Bakker  og  Berge  og  kun  paa  Silurforma- 
tionen  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  Stift,  saasom  i  Mængdc  ved  Chri- 
stiania, 59°  55',  paa  Langø  ved  Holmestrand  og  mellem  Holmestrand  og  Dram- 
men (Bl). 

10.    HALOSCIAS  Fr. 

H.  SCOTICUM  Fr.  S.  Veg.  Scand.  p.  180.  Lange  1.  c.  p.  223. 
Hartm.  1.  c.  p.  81.  Ligusticum  scoticum  L.  Sp.  359.  Gunn. 
Fl.  N.  n.  254.     Apium  maritimum  L.  Fl.  lapp.  n.   107. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  622.     Fl.  D.  tab.  207. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.   28. 

Hele  Planten  glat.  Koden  tyk.  Stengelen  opret,  ne dtil  rødlig, 
1 — 2'  bøi,  trind,  stribet,  oventil  alm.  grenet.  Bladene  med  hinde- 
kantede,  ofte  rødlige  Skeder,  tykke,  glindsende,  dobbelt  trekoblede, 
de  nedre  langstilkede,  de  øvre  mindre  delte  og  siddende ;  Smaabladene 
ægformig-rudeformede,  mod  Grunden  kileformede,  ovenfor  Midten  tan- 
dede,  det  endestillede  gjerne  trelappet.  Skjermene  mangestraalede, 
med  jevne  Straaler.  Storsvøbet  4 — 6-bladet,  Smaasvøbet  fler- 
bladet.  Bladene  linieformede.  Kronerne  hvide.  Frugterne  tem- 
melig store.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Alm.  paa  Strandkanterne  langs  hele  Kysten,  selv  inde 
i  Bunden  af  Fjordene,  fra  Hvaløerne  indtil  Nordkap,  71°  10',  og  Varanger. 


11.     ÆTHUSA  L.     Vill-Persille. 

Æ.  CYNAPIUM  L.  Sp.  367.  Gunn.  Fl.  N.  n.  915.  Lange  1.  c. 
p.   224.     Hartm.  L  c.  p.  81. 

Tegn.    Sv.  B.  tab.  64.     Fl.  D.  tab.   1921.     Kchb.  1.  c.  tab.   1901. 

Giftig  og  glat.  Stengelen  omtr.  1' bøi,  opret,  grenet,  hul,  trind, 
fint  stribet.  Bladene  mørkgrønne,  i  Omrids  aflangt  triangelformede, 
2 — 3-dobbelt  finnede,  med  halv-finnede,  fliget  tandede  Smaafinner ; 
Fligene  lancet-  eller  linieformede,  braadspidsede ;  de  nedre  Blade  un- 
dertiden stilkede,  de  øvre  siddende,  alle  med  smale,  i  Randen  hvid- 
hindede  Skeder.  Skjermene  temmelig  langstilkede,  5 — 10-straalede; 
Straalerne  rue  paa  den  indvendige  Side.    Storsvøbet  manglende. 


873 

Smaasvøbet  alm.  3-bladet,  med  linieformede,  paa  Smaaskjermens 
ydre  Kant  nedhængende  Blade.  Kronbladene  hvide,  "med  en  grøn 
Plet  paa  Neglen".  Halvf  rugte  rne  s  B  erøringsfl  ade  med  3  bue- 
formig  bøiede  Oliekanaler,  som  støde  sammen  oventil  men  ei  nedentil. 
Enaarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Især  som  Ugræs  i  Haver,  ei  sj.  i  de  laveste  Dele  af  Chri- 
stiania Stift,  sparsommere  i  Hamar  Stift,  f.  Ex.  i  Romedal  (Bryhn)  og  langs 
Kysten  i  Christianssan  ds  Stift,  i  Bergens  Stift  ved  Bergen,  i  indre 
Sogn:  Lærdal,  Urerne  ved  Sogndalstjorden (!),  Nordfjord  (if.  Krogh),  Søndmøre 
(if.  Strøm);   nor  d  en  f  j  elds  i  Ørkednlen,  63°  15'  (if.  Nissen). 


12.     MEUM  Tournef. 

M.  ATHAMANTICUM  Jacq.  austr.  4  2  tab.  SOS  if.  Rcbb.  o.  Godr. 
Hartm.  1.  c.  p.  342,  Athamanta  Meum  L.  Sp.  353.  Ligusticum 
Meum  Cr.,  L.  capiUaceum  Lam.,  Seseli  Meum  Scop.,  Ætbusa 
Meum  Murr.  if.  Rchb. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  tab.   1932  fig.  I. 

Exsicc.  Rchb.  Fl.  germ.  exs.  n.   2557. 

Rodhalsen  tæt  beklædt  med  de  trevlede  Rester  af  visnede 
Blade.  Stengelen  opret,  1 — iVo'  høi,  hul,  stribet,  glat,  udelt  eller 
svagt  grenet,  næsten  bladløs.  Bladene  stærkt  mørkgrønne  med  til 
alle  Sider  udstaaende  Afsnit.  Rodbladene  talrige,  paa  bueformig 
opstigende  Stilke,  i  Omrids  aflange,  glatte,  2 — 3-dobbelt  finnede,  med 
mangedelte  Afsnit,  hvis  Flige  ere  korte  og  fint  haarformede ;  Stengel- 
bladene  meget  faa,  alm.  1,  siddende  med  en  smal  Skede,  forøvrigt 
som  Rodbladene,  men  mindre.  Skjermen  10 — 20-straalet;  Straa- 
lerne  meget  ulige  lange,  rue  paa  den  indvendige  Side,  tilsidst  opad- 
rettede.  Storsvøbet  "manglende  eller"  1 — 2-bladet,  Smaasvøbet 
3 — 8-bladet;  begge  med  linieformede  Blade;  Smaaskj  ermenes 
Midtblomst  og  nogle  Blomster  i  Omkredsen  frugtbare,  de  øvrige  ste- 
rile. Kronbladene  hvide.  Frugten  glat.  B  e  r  ø  ri  ng  s  f  1  ad  en 
med  G  Oliekanaler.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli  — August.  Lugter  meget 
stærkt.      Voxer  (if.   Wulfsberg)   alm.  i  Tuer. 

Udbredelse:  M.  sj.,  paa  Gaarden  Landet  ved  Tysnes  Præstegaard  i 
Bergens  Stift,  GO",  næsten  i  Havets  Niveau,  paa  Eng  og  mellem  Krat,  i  Selskab 
med  Hypericum  pulchrum,  Centaurea  nigra,  Conopodium  denudatum  o.  s.  v., 
(Amtmand  Meinich). 

Blytt:  Norges  Flora  HI.  ^ 


874 
13.     CONIOSELINUM  Fisch. 

C.  GMELINI  Hartm.  1.  c.  p.  81.  C.  Fischeri  Wiram.  et  Grab. 
Fl.  sil.  1,  266.  Fr.  Nov.  mant.  3  p.  22.  C.  tataricum  Fisch.  S  e- 
linum  Gmelini  Bray. 

Tegn.  Gmel.  Fl.  Sib.  I  tab.  44.     Rchb.  1.  c.  tab.   1919. 
Exsicc.    Fr.  Herb.  norm.   fase.  VIII  n.   17.     Rchb.  Fl.  Germ.  exs. 
n.  2440. 

Glat.    Stengelen  opret,  V2 — '^'  ^^^s  udelt  eller  grenet,  hul,  trind, 
fint  stribet,  bladet.    Bladene  i  Omrids  triangelformede,   2  — 3-dobbelt 
finnede ;   Smaafinnerne  halvfinnede   med  linie-lancetformede,  braadspid- 
sede  Afsnit;    de    nedre  Blade    stilkede,     de    øvre    alm.    siddende    med 
stærkt  oppustede  Skeder.      Skjermen    10 — 25-straalet   med  paa  den 
indvendige    Side    rue    Straaler.       Storsvøbet    manglende    eller    alm. 
1  — ,  sj.  flerbladet;  S  m  aa  s  v  øb  e  t  flerbladet;   Svøbbladene  linieformede. 
Kronbladene    hvide.      Toaarig  (if.    Hn.) ;   blomstrer  i  Juli — August. 
Udbrecielse:  Paa  noget  fugtige  Enge,  paa  Stranden,  ved  Agerrener  og  om- 
kring Husene,  ei  sj.  i  Finmarkens  lavere  Egne,   saasom  ved  Kaafjord,  Alten, 
Bosekop,  70"  (Bl.),  Siiarsvaag  paa  Magerø,  71"  7'  (med  en  Form  med  smalere  og 
længere  Bladafsnit,  Th.  Fries),  Tanen?;    alm.  i   Nesseby    og   udover  langs  Var- 
angerfj orden   indtil  Vadsø   (C.  Sommerfelt). 

14.     PEUCEDANUM  L 

V.  PALUSTRE  Monch.  Meth.  82.  Lange  1.  c.  p.  225.  Hartm.  1. 
c.  p.  80.  P.  silvestre  DC.  Selinum  palustre  L.  Fl.  svec.  n. 
239.     Thysselinum  palustre  Hoffm. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  380.  Fl.  D.  tabb.  257  &  412.  Rchb.  1.  c. 
tab.   1966. 

Stengelen  opret,  1 — 3'  høi,  hul,  furet,  oventil  grenet,  glat. 
Bladene  glatte,  noget  blegere  paa  Underfladen,  i  Omrids  triangel- 
formede, 2 — 3-dobbelt  finnede;  Smaafinnerne  dybt  finnet  delte  i  linie- 
formede, braadspidsede,  i  Randen  rue  Afsnit;  de  nedre  Blade  lang- 
stilkede,  de  øvre  siddende  med  noget  opblæste,  i  Randen  hindeagtige 
Skeder.  Skjermene  20 — 30-straalede;  Straalerne  paa  den  ind- 
vendige Side  dunhaaret  rue.  Stor-  og  Smaasvøbet  flerbladet,  med 
nedbøiede,  linieformede,  i  Randen  hindeagtige,  rue  Blade.  Kron- 
bladene hvide  eller  sjeldnere  noget  rødlige.  Frugten  glat.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juli — August.      "Indeholder  en  hvid  Melksaft". 

Udbrodelse:     Paa  sumpige  Steder  i  de  sydlige  lavere  Dele  af  Landet,  i 


8*75 

Bergens  Stift  kun  i  Etne  TC.  Sommerfelt),  i  Chris tianssands  Stift  tem. 
alm.  langs  Kysten  fra  Flekkefjord  og  østover,  i  det  Indre  til  Foden  af  Hckfjeld,  men 
neppe  over  Furegrændsen  (Bl.);  i  Christiania  og  Hamar  Stifter  hyppigere 
indtil  Vinger  (Sørensen),  Froen  i  Gudbrandsdalen,  61°  33',  og  Torpen  (800  — 
1000'  o.  H.)     Wahlenberg  opgiver  den  for  Nordland. 

Anm.  I  Hartmans  Fl.  ed.  10  p.  293  anføres  følgende:  "Peucedanum  sa- 
linum  Pall?  (Bladene  2 — 3-dobbelt  finnede  med  lange  Skeder  samt  med  mere  ud- 
sperrede  Finner,  lange,  næsten  traadformede  Afsuit;  Storsvøb  0  eller  1 — 3-bladet 
og  affaldende;  hvide  Blomster).  Meddelt  af  Herredshøvding  Kroningssvilrd,  som  har 
fundet  Planten  "i  Vasdraget,  som  løber  ned  til  Selbo  Hytte  i  Norge".  Cenolophium 
Fischeri  Bot.  Not.  1846  n.  12.  Forf.,  som  blot  eier  et  blomstrende  Exemplar  fra 
Norge,  er  usikker,  om  dette  hører  til  denne  Art  eller  til  P.  salinum,  hvis  af  Lede- 
bour  citerede  Tegning  i  Gmelin  Fl.  Sib.  I  tab.  41  det  norske  Exemplar  fuldkommen 
ligner". 


15.     HERACLEUM  L.     Bjørnkjeksa.     Bjønnkjeks. 

H.  AUSTRALE  (Hartm.)!  H.  Sphondylium  L.  (p.  p.).  Gunn. 
Fl.  N.  n.  218  (p.  p.).  Lange  1.  c.  p.  22G.  H.  sibiricum  *  au- 
s trale  Hartm.   1.   c.  p.   79. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2406.     Rchb.  1.   c.  tab.   1969. 

Stengelen  opret,  2 — 5'  høi,  hul,  kantet  furet,  stivhaaret,  ru, 
oventil  grenet.  Bladene  lidt  haaret  rue  og  grønne  paa  Overfladeu, 
lysere  graaagtig  lodne  paa  Underfladen,  finnede,  med  5,  sj.  7  Finner, 
de  nedre  stilkede,  Endefinnen  hjerteformet  eller  kileformet  ved  Gruu- 
den,  alle  bugtet  kantede  og  mere  eller  mindre  dj'bt  finnet  indskaarne, 
tandede  og  rue  i  Randen;  de  nedre  og  mellemste  Blade  stilkede  med 
stivhaaret  rue  Stilke,  de  øvre  siddende.  Skjermene  store,  15—30- 
straalede,  med  haarede  Straaler.  Storsvøbet  manglende  eller  faa- 
bladet,  Smaasvøbet  faabladet,  Bladene  haarede,  linieformede.  "  Sm  a  a- 
skjermeue  flade".  Kronbladene  hvide  eller  rødlige,  de  ydre 
i  Skjermen  større,  udstr  a  alende,  dybt  udr  åndede,  2-fligede. 
Frugtknuden  haaret,  Frugten  glat.  Toaarig;  blomstrer  i  Juli 
— August.  Varierer  med  bredere  eller  smalere  Bladflige,  mere  eller 
mindre   dybt  indskaarne   Smaablade. 

Ud  bre  deise:  Paa  Enge  i  de  laveste  Egne  fra  Kragerø  (Lindeberg)  og 
Tvedestrand  langs  Kysten  til  Søndfjord  og  sandsynligvis  lige  op  til  Søndmorc, 
62"  30',  men  kun  i  de  nærmere  Havet  liggende  Egne  og  ei  i  de  indre  Fjord- 
distrikter, hvor  den  erstattes  af  den  Følgende  (!).  Overgangsformer  til  denne 
flndes  i  Sverige  og  Danmark,  men  ere  cndnu,  saavidt  vides,  ikke  bemærkede 
hos  os.     En  saadan  Form  er  H.  .vnceiciim  Fr.  S.  Veg.  Seand.  p.   181. 

2* 


876 

H.  SIBIRICUM  L.  Sp.  358.  Fr.  Nov.  mant.  2  p.  16.  Lange  1.  c. 
p.  226.     Hartm.  1.  c.  p.   79  (excl.  *). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  363.     Rchb.  1.  c.  tab.  1972. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.  29   (var.). 

Fra  den  Foregaaende,  med  hvem  den  af  flere  Forfattere  forenes, 
skilles  den  ved  mindre,  alm.  gulgr ønne,  "sj.  hvide",  ei  udstraalende 
og  ofte  hele  Kronblade,  alm.  glatte  Frugtknuder,  "hvælvede  Sraaa- 
skjerme".  Den  varierer  ligesom  Foreg.  meget  med  Hensyn  til  Bla- 
denes Indskj æring  og  Bladfligenes  Form.  Den  mest  afvigende  Va- 
rietet er: 

^  angustifolium  (L.)  Hartm.  Bladfligene  lange  og  smale,  for- 
længet  lancetformig-linieformede,  næsten  helrandede. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Enge  og  Bakker,  østenfjelds  og  i  de 
indre  Fjordegne  i  Bergens  Stift  samt  nordenfj  elds,  hvor  den  gaar 
lige  ud  til  Havet,  indtil  Skaanland  i  Throndenes,  68"  35'  (Norman).  Den  stiger 
fra  Havet  op  i  Birkebeltet  og  gaar  undertiden  op  til  Birkegrændsen,  (f.  Ex. 
Valders  og  Lom),  sj.  noget  høicre,  som  i  Throndhjems  Stift.  ^  ved  Chiistiania, 
i  Sogn  i  Urland  (S.  Sommerfelt)! 


16.     PASTINACA  L. 

P.  SATIVA  L.  Sp.  376.    Lange  1.  c.  p.^  226.    Hartm.  1.  c.  p.  79. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1206.     Rchb.  1.  c.  tab.   1982. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  horaa.  fas\c.  XI  n.1^9. 

Roden  tapformet.  Stengelen  opret,  2 — 3'  høi,  kantet,  grenet. 
Bladene  haarede  eller  glatte,  paa  Overfladen  glindsende  eller  matte, 
de  nedre  og  mellemste  stilkede,  ulige  finnede,  ofte  dobbelt  finnede; 
Smaabladene  ovalt  eller  lancetformig  aflange,  alm.  lappede  (Endesmaa- 
bladet  3-lappet  eller  3-fliget),  med  grovt  og  uregelmæssig  tandede 
Lapper;  de  øverste  Blade  linieformede,  hele  eller  3-tandede.  Stor- 
og  Smaasvøb  0.  Skjermen  8 — 10-straalet,  Midtskjermen  størst. 
Kron  erne  gule,  Frugterne  ovale,  større  hos  Midtskjermen  end 
hos  de  øvrige.  Berørings  fl  aden  med  2  Oliekanaler,  som  ophøre 
noget  ovenfor  Grunden  og  nedenfor  Toppen.  Toaarig-,  blomstrer  i 
Juli — August.     Den  haarede  Form  er  Forfatternes  ^  silvestris. 

Udbredelse:  Sj.  paa  Enge  nær  dyrkede  Steder  og  udentvivl  forvildet, 
saasom  ved  Christiania  (Bl.),  i  Etne  (C.  Sommerfelt),  ved  Throndhjem,  63°  26' 
(Bl.).      "Pas tin ac a"    fra    Røros   i    Gunn.  Herb.   er  Heracleum  (Bl.)- 


877 

17.     LEVISTICUM  Koch. 

L.  PALUDAPIFOLIUM  Rchb.  fil.  Aschs.  Fl.  Brand.  p.  250.  L.  of- 
ficinale  Koch  Umbell.  p.  101.  Lange  1.  c.  p.  327.  Hartni.  1.  c. 
p.   79.     Ligusticum  Levisticum  L. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.   tab.   1941. 

Stengelen  trind,  stribet,  4 — 5'  høi,  blaadugget.  Bladene 
dobbelt  finnede  med  omvendt  ægformede,  mod  Grunden  kileformede,  i 
Spidsen  tandet  lappede  Afsnit,  de  øvre  enkelt  finnede,  alle  glindsende. 
Stor-  og  Smaasvøb  flerbladede.  Blomsterne  gule.  Planten  er 
fleraarig,  har  en   stærk,    ubehagelig  Lugt  og  blomstrer  i  Juli — August, 

U  db  re  de  Ise:  II.  o.  h.  forvildet  i  og  nær  Bondehaver,  saasom  ved  Dram- 
men paa  Konerudaasen  (R.  Collett),  paa  Toten  "in  sterilibus,  e.  gr.  ad  Rustad" 
(S.  Somf.  Herb.),  i  Nordsinncn  i  Land  i  stor  Mængde  paa  en  tør  Bakke  ved 
Vaslien,  1500'  o.  H.  Of.  Printz),  i  Bagn  ved  Solberg  i  Bruflat  (C.  Somf.  Herb.), 
ved  Bryne  paa  Listerland  (if.  Wittrock);  nordenfjelds  i  Bynesset  ved  Sundet  (Ha- 
gen Herb.),  h.  o.  h.  i  Værdalen  og  paa  Inderøen,  63°  52'  (if.  Storm). 


18.     SELINUM  Hoffm. 

S.  CARVIFOLIA  L.  Sp.  350.     Lange   1.  c.  p.  227.      Hartm.  1.  c. 
p.  80.     S.  an  gul  at  um  Lam.  (if.  Rchb.). 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  667.  Rchb.  1.  c.  tab.  1942  fig.  L 
Stengelen  opret,  2 — 3'  høi,  næsten  vinget  kantet,  furet,  udelt 
eller  grenet,  glat.  Bladene  glatte,  i  Omrids  aflange,  2  — 3-dobbelt 
finnede  med  dybt  delte  Smaafinner,  hvis  Afsnit  ere  linie-lancetformede, 
braadspidsede,  i  Randen  rue,  i  Spidsen  alm.  svedne,  de  nedre  og 
mellemste  langstilkede.  ved  Grunden  meget  svagt  omskedende,  de 
øverste  siddende,  med  smale  Skeder.  Skjermen  med  15  —  20,  paa 
den  indvendige  Side  rue  Straaler.  Storsvøbet  0  eller  faabladet, 
Smaasvøbet  flerbladet.  Svøbbladene  sylformede.  Kronerne  hvide. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — -August. 

Udbredelse:  Paa  Skovenge,  sj.  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  Stift, 
saasom  ved  Soon,  Christiania,  59°  55'  (Bl.),  Drammen  (Collett),  Långø  ved 
Holmestrand  (!),  paa  Gaasø  ved  Nøtterø,  ved  Porsgrund,  Brevik  og  Langesund 
(Bl,),  i  Rakkestad  (Printz),  ved  Frcdriksstad,  paa  Kraakerøen  og  paa  Hvaløerne 
(Bl.)! 


878 
19.     ANGELICA  Hoffm.     Jol  (langt  o).    Gjeitejiil.    Sløkja. 

A.  SILVESTRIS  L.  Sp.  361.  Gunn.  Fl.  N.  n.  217.  Lange  1.  c. 
p.  328.  Hartm.  1.  c.  p.  80.  Imperatoria  silvestris  DC,  Se' 
linum  silvestre  Cr.   (if.   Godr.). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  303.  Fl.  D.  tab.  1639.  Rchb.  1.  c.  tab.  1936 
fig.  I -IL 

Stengelen  opret,  3 — 5'  høi,  grenet,  trind,  tyk,  hul,  oventil  lige- 
som  Skjermstraalerne  fint  dunhaaret,  forøvrigt  glat.  Bladene  i  Om- 
rids  3-kantede,  2 — 3 -dobbelt  finnede,  glatte,  paa  Underfladen  noget 
lysere  og  undertiden  lidt  haarede,  netaarede ;  Smaabladene  elliptiske 
eller  ægdannede,  uregelmæssig  sagtandede  med  braadspidsede  Tænder ; 
de  nedre  Blade  stilkede,  meget  store,  de  øvre  siddende  med  stærkt 
oppustede  Skeder.  Skjermene  med  20 — 40  Straaler.  Storsvøbet 
faabladet,  affaldende;  Smaasvøbet  flerbladet  med  fine,  sylformig 
linieformede  Blade.  Kr  on  erne  hvide  eller  rødlige.  Fleraarig;  blom- 
strer i  Juli— August.  "B  er  øringsfladens  Oliekanaler  overfladiske". 
Stengel   og  Bladskeder  alm.   rødlig  anløbne. 

Udbredelse:  Alm.  paa  frodige  Steder,  ved  Strandkanter,  Skovbække,  i 
Fjeldlier  gjennem  hele  Landet  lige  til  Magerø,  71°  lO',  og  Østfinraarken; 
fra  Havet  op  i  Vidiebeltet  og  undertiden  til  høit  over  Birkegrændsen. 


20.     ARCHANGELICA  Hoffm.  Kvann.     Kvnnnorot. 

A.  OFFICINALIS  Hoffm.  Umbell.  1,  168.  Angelica  Archan- 
gelica  L.  Sp.  360  (p.p.).  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  314  (excl.  ^).  Gunn. 
Fl.  N.  n.  98   (p.  p.).     Hartm.  1.  c.  p.  80. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   633.    Fl.  D.  tab.   206. 

Exsicc.    Fr.  Hei-b.  norm.  fase.  XI  n.   27. 

Roden  tyk,  kjødrig.  Stengelen  opret,  4 — 6'  høi,  grenet,  tyk, 
hul,  glat  eller  lidt  dunhaaret  øverst.  Bladene  i  Omrids  3-kantede, 
2 — 3-dobbelt  finnede,  glatte,  lysgrønne,  med  elliptiske,  uregelmæssig 
sagtandede,  paa  Underfladen  lidt  lysere  Smaablade,  Endesmaabladet 
3-fliget-,  de  nedre  Blade  stilkede  "med  ovenpaa  flade  Stilke",  de  øvre 
siddende.  Skederne  stærkt  oppustede.  Skjermene  store  og  tætfe, 
næsten  kugleformede  med  talrige  fint  dunhaarede  Straaler.  Storsvøbet 
faabladet,  affaldende;  Smaasvøbet  flerbladet,  med  linieformede  Blade. 
Kron  ern  e  grønlig  hvide.  Hal  vf  r  u  gt  er  n  e  skarpt  vingede.  Fler- 
aarig ;  blomstrer  i  Juli  -  August. 


879 

Udb  ledelse:  Alm.  paa  frodige,  giæsbevoxede  Steder  i  Fjeldlierne,  fra 
Sæters  dalen  og  Thelemarken  (men  neppe  ude  ved  Havet  i  Bergens  Stift)  ind- 
til  Nordkap,  71°  lO',  og  Grændsen  af  Rusland,  især  i  Birke-  og  Vidielierne, 
sj.  over  Vidiegrændsen  (som  i  Rånen!);  i  de  sydlige  Fjelddalo  gaar  den  ei  sjel- 
den ned  i  Kornbeltet,  i  Aamot  endog  ned  til  700'  o.  H.  ved  Glommen  (Frintz); 
i  Finmarken  gaar  den  sandsynligvis  lige  ned  til  Havet. 


A.  LITTORALIS  Fr.  S.  Veg.  Sc.  p.  181.  Nov.  ed.  2  p..  80. 
Lange  1.  c.  p.  238.  Angelica  littoralis  Fr.  Fl.  Hall.  Hartm.  1. 
c.  p.  80.  A.  Archangelica  ^  littoralis  Wahlenb.  Fl.  svec.  1.  c. 
A.  Archangelica  a  L.    Fl.  svec. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2407. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.   23. 

Den  ligner  meget  den  Foregaaende,  af  hvilken  den  maaske  kun  er 
en  Afart.  Følgende  Mærker  skille  den:  Bladene  blaagrønne,  Smaa- 
bladene  mere  regelmæssig  tandede ;  Bladstilkene  "furede".  Halv- 
frugterne  budt  vingede.      Fleraarig;  blomstrer  i  Juni— Juli. 

Udbre deise:  Paa  Strandkanterne  paa  Hvaløerne,  Øerne  ved  Fredriks- 
stad  (!),  ved  Christiania,  Langesund  og  videre  langs  hele  Kysten  h.  o.  h.,  ind- 
til  Tromsø,  69°  40'  (Bl.)  og  det  sydlige  Finmarken  (Lund);  den  synes  især  at 
holde  sig  ude  ved  Havet;  dog  gaar  den  i  Rånen  lige  ind  til  Mo  (!). 


21.     LASERPITIUM  Tournef. 

L.  LATIFOLIUM  L.  Sp.  356.  Lange  1.  c.  p.  229.  Hartm.  1. 
c.  p.  79. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1513.     Rchb.  1.  c.  tab.   1985. 

Stengelen  opret,  3 — 5'  høi,  trind,  glat,  stribet,  grenet,  ved 
Grunden  omgiv  et  af  de  trevlede  Rester  af  visnede  Blade.  Bladene 
temmelig  tykke,  blaagrønne  paa  Underfladen,  i  Omrids  3-kantede,  2 — 3- 
dobbelt  finnede;  Smaabladene  fint  netaarede,  sagtandede.  med 
braadspidsede  Tænder,  ægformet  ovale  eller  næsten  kredsrunde,  ved 
Grunden  som  oftest  hjerteformede,  det  endestillede  mere  eller  mindre 
dybt  3-kløvet,  alle  i  Randen  rue  og  paa  Underfladen  ligesom  Blad- 
stilkene stivhaarede  (^  asperum  Soy.-Yill.,  L.  asperum  Cr.)  eller 
(if.  Frk.  S.  Møller)  glatte;  de  nedre  Blade  ere  stilkede,  de  øverste 
siddende,  enkelt  finnede  med  oppustede  Skeder.  Skjermene  store, 
med  30 — 50  paa  den  indvendige  Side  rue  Straaler.  Storsvøbet 
flerbladet  med  linieformede  Blade;  Smaasvøbet  flerbladet,  dets  Blade 


880 

sylformede.        Krone  me    hvide.       Frugtens  Vinger    indbyrdes  lige- 
store.     Flara  arig;   blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Mellem  Krat,  s-j.  i  Cliristianssands  og  Christiania 
Stifts  laveste  Dele,  saasom  ved  Christianssand,  Lømsland  (BL),  i  Thved 
Sogn  (Klungeland),  ved  Brevik,  Langesund,  Skien,  59**  12'  (Bl.)  og  Landgangs- 
fjorden  (Lindblom)  og  paa  Herø  ved  Porsgrund  (Dyring). 

22.      DAUCUS  Tounief.     Gulerot.     Gulrot. 

B.  CAROTA  L.  Sp.  348.  Gunn.  Fl.  N.  n.  647.  Lange  1.  c.  p. 
329.     Hartm.   1.    c.  p.  79. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  104  (dyrket).  Fl.  D..  tab.  723.  Rchb.  1.  c. 
tab.   2000. 

Roden  hos  den  vilde  Plante  træagtig,  livid,  hos  den  dyrkede 
kjødfuld  og  brandgul.  Stengelen  1 — 2'  høi,  opret,  furet,  mere  eller 
mindre  stivhaaret  ru,  grenet.  Bladene  i  Omrids  aflange,  dobbelt 
finnede,  stivhaarede  ("eller  glatte");  Smaafiunerne  finnet  delte, 
i  Randen  rue,  med  lancetformede  eller  æg-lancetformede,  braadspidsede 
Afsnit;  de  nedre  Blade  stilkede ;  de  øvre  siddende  med  en  smal,  hvid 
hindekantet  Skede,  ofte  enkelt  finnede,  med  linieformede  Afsnit.  Skjer- 
mene langstilkede,  tilsidst  ovenpaa  hule  og  fugleredeagtig  sammen- 
dragne;  Strå  al  erne  talrige,  noget  rue.  Storsvøbets  Blade  i 
deres  nedre  Del  med  en  hvid  smal  Hindekant,  oventil  finnede  med  3 
eller  flere,  linieformede,  sylformig  tilspidsede  Afsnit;  Smaasvøb- 
bladene  hvide,  hindeagtige,  linieformede,  randhaarede,  "de  ydre  under- 
tiden trekløvede".  Blomsterne  udstraalende,  hvide;  "de  midtstillede 
ofte  mørkrøde  og  golde".  Frugtens  Torne  sylformede,  "i  Enden 
forsynede  med  1 — 2,  sj.  3,  meget  fine,  tilbagebøiede  Børster".  To- 
aarig;  blomstrer  i  Juli, 

Udbredelse:  Neppe  oprindelig  vild  og  kun  paa  kunstige  Enge,  ved  Chri- 
stiania, hvor  den  i  senere  Tider  er  bleven  temmelig  hyppig,  ved  Drøbak,  Laur- 
kuUen,  paa  Kraakerøen  ved  Fredriksstad  (!),  ved  Porsgrund  (if.  Dyring),  Brevik 
(if.  Lindeb.),  paa  Modum  (Bl.),  i  Romedal  (Bryhn),  i  Sogn  paa  Balestrand 
(Sverdrup),  ved  Christianssand,  63°  7',  paa  Ballast  (if.  Greve). 

23.     TORILIS  Adans. 

T.  ANTHRISCUS  Gmel.  Fl.  bad.  1  p.  615.  Hartm.  1.  c.  p.  78. 
Lange  1.  c.  P-  230.  T.  rubella  Moench.  (if.  Godr.).  Tordylium 
Anthriscus  L.   Sp.  346.     Caucalis  Anthriscus  Liljebl. 


881 

Tegn.   Sv.  B.   tab.  750.     Fl.  D.  tab.  919.     Rchb.   1.   c.  tab.  2006. 

Stengelen  opret,  1 — 3'  høi,  grenet,  furet,  nedad  tiltrykt  stiv- 
haaret.  Bladene  opad  tiltrykt  stivhaarede,  2 — 3-dobbelt  finnede; 
Smaabladene  halvfinnede  med  ægformede  eller  æg-lancetformede,  hel- 
randede  eller  sagtandede,  spidse  Afsnit,  de  øvre  Blades  Endefinne 
forlænget;  de  nedre  Blade  stilkede,  de  øvre  siddende.  Skjermene 
5 — 12-straalede  med  stivhaaret-i'ue  Straaler.  S  torsvøbet  5-bladet, 
Smaasvøbet  flerbladet;  Svøbbladene  linieformede.  Kronerne 
hvide  eller  rødlige.  Frugten  tæt  beklædt  med  opstigende,  under 
Louj)en  fint  rue  Braadde.     Enaarig  eller  toaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbrcdelse:  Paa  tørre  Steder  i  Urer  og  Krat,  i  Christiania  Stifts 
laveste  Dele  tem.  alm.  mod  Nord  til  Eker,  Modum  og  Ringerike;  i  Christi- 
anssands  Stift  ved  Silgj ord svandet,  Mandal,  mellem  Mandal  og  Lyngdal  (Bl.), 
paa  Lister  (Wittrock),  paa  Findø  og  ved  Ncrstrand  (Bl.);  i  Bergens  Stift 
kun  i  de  østlige  Egne,  saasom  i  Graven  (Meinich),  paa  Voss  (Bl.),  i  indre  Sogn 
ud  til  B.ilestrand  og  Vik  (!),  i  Geiranger  (!);  i  Thrond  hjems  Stift  i  Stjør- 
dalen  (BL),  paa  Frosten  (stud.  Hagen),  ved  Levanger,  63°  45'  (if.  Nissen). 


24.     ANTHRISCUS  Hoffm. 

A.  SILVESTRIS  Hoffm.  Umb.  p.  40.  Lange  1.  c.  p.  232.  A.  elatior 
Bess.  if.  Godr.  Cerefolium  silvestre  Bess.  Hartm.  1.  c.  p.  78. 
C  h  ærophyllum  silvestre  L.  Sp.  369.  Gunn.  Fl.  N.  u.  294. 
Hundesløkja,  Hunde  sien  gj  e,  Bikkjekjeks,  Hundekarve. 
Tegn.  Sv.  B.  tab.  124.  Fl.  D.  tab.  2050.  Rchb.  1.  c.  tab.  2024. 
Stengelen  opret,  grenet,  furet,  især  nedentil  tæt  stivhaaret, 
ved  Ledene  noget  tykkere,  2 — 3'  høi.  Bladene  2 — 3-dobbelt  fin- 
nede, i  Randen  og  paa  Underfladens  Nerver  haarede  "eller  glatte"; 
de  nedre  stilkede,  de  øvre  siddende ;  Smaabladene  mere  eller  mindre 
dybt  halvfinnede  med  spidse  Afsnit.  Skjermene  stilkede  i  Enden  af 
Stengelen  og  Grenene,  'med  8  — 16  glatte  Straaler.  Storsvøbet 
manglende.  Smaasvøbet  alsidigt,  omtrent  5-bladet,  med  lan- 
cetformede,  randhaarede,  spidse  Blade.  Kronerne  hvide.  Frugten 
linieformig  aflang,  jevn,  glindsende  brun;  Halvfrugternes  Neb  4  —  5 
Gange  kortere  end  disse.     Fleraarig ;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Den  almindeligste  af  alle  vore  Skjermplanter  gjennem 
hele  Landet  lige  til  Nordkap,  71°  10',  ogVaranger,  fra  Havet  op  i  Birkebeltet, 
undertiden  til  og  noget  op  over  Birkegrændsen. 

Anm.    A.  Cerefoli  um  Hoffm.  (Kjørvel).     Lange  1.  c.  p.  231.     Cerefolium 
sativum  Bess.  Hartm.  1.  c.  p.  78.  Scandix  Cerefolium  L.    Sv.  B.  tab.  283.  Fl. 


882 

D.  tab.  1640.  Rchb.  1.  c.  tab.  2028.  Med  svag,  dunhaaret  Stengel.  Bladene 
2— 3-dobbelt  finnede.  Skjermene  næsten  siddende,  modsatte  Bladene,  med  2  —  5 
d  u  n  h  a  a  re  d  e  Straaler.  Intet  Storsvøb,  Smaasvøbet  ensidigt  med  2—3 
linieforraede  Blade.  Kronerne  hvide.  Frugten  linieformet,  sort,  glat,  glindsende. 
Halvfrugterne  3  G;inge  længere  end  Nebbet.  Enaarig,  blomstrer  i  Juni— Juli. 
Forekommer  tilfældig  forvildet  fra  Haver  i  Landets  sydlige  Dele,  mod  Nord  til  Chri- 
stianssund  (if.  Greve)  og  maaske  leengere, 


25.     CHÆROPHYLLUM  L. 

?  C.  TEMULUM  L.  Sp.  370.  Lange  1.  c.  p.  232.  Hartm.  1.  c. 
p.  78.  Scandix  teraula  Roth.,  S.  nutans  Moench.,  Myrrliis  te- 
in ula  Spr.  if.  Godr. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   918.     Rchb.  1.  c.  tab.   2016. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  rødplettet,  opret,  trind,  stribet,  under 
Ledene  opsvulmet,  især  nedentil  temmelig  stivt  haaret.  Bladene 
dobbelt  finnede,  paa  begge  Flader  dunhaarede,  paa  Underfladen  lysere, 
Smaabladene  budte  med  halvfinnede,  rundtandet  sagtandede  Afsnit ;  de 
nedre  Blade  stilkede,  de  øvre  siddende.  Skjermene  før  Udspring- 
ningen  nikkende,  endestillede  med  5 — 12  haarede  Straaler.  Stor- 
svøb manglende.  Smaasvøbet  5 — 8-bladet  med  lancetformede, 
randhaarede,  tilspidsede  Blade.  Kronerne  hvide.  Toaarig;  blom- 
strer i  Juli. 

Udbredelse:  Et  Exemplar,  paaskrevet  Christiania,  men  uden  nærmere  An- 
givelse af  Voxestedet,  ligger  i  Blytts  Herbarium.  I  Hartmans  Flora  angives  den 
for  Stavanger. 

C.  AUREUM  L.  Sp.  370.  Hartm.  1.  c.  p.  78.  Rchb.  1.  c.  p.  109. 
C.  maculatum  W.  (if.  Fr.).  Myrrhis  aurea  Spr.  Scandix 
aure  a  Roth.  if.  Rchb. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  tab.  2018. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  30. 

Stengelen  opret,  2 — 5'  høi,  grenet,  kantet,  stribet,  kort  til- 
trykt  haaret,  rødplettet,  ved  Ledene  noget  tykkere  og  længere 
haaret.  Bladene  i  Omrids  3-kantede,  3-dobbelt  finnede,  med  æg- 
lancetformede,  ved  Grunden  halvfinnede,  i  den  øvre  Del  sagtandede 
Smaafinner,  overalt  eller  kun  paa  Stilken  og  i  Randen  haarede,  de 
nedre  langstilkede,  de  øvre  siddende,  mindre  sammensatte,  med  korte, 
randhaarede  Skeder.  Skjermene  langstilkede  i  Enden  af  Stengelen 
og  Grenene,  med  10 — 25  glatte  og  noget  uligelange  Straaler.      Stor- 


883 

svøbet  faabladet  eller  manglende,  Smaas  v  øb  et  alsidigt,  6  —  7-bladet; 
Svøbbladene  linie-lancetformede,  smalt  tilspidsede,  i  Randen  lang- 
haarede  og  hvidhindede.  Kroner  ne  li  vide.  Fru  gt  en  glat,  linie- 
formet.  Griflerne  tilsidst  tilbagebøiede,  længere  end  Griffelfoden. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Begyndelsen  af  Juli.  Bladene  af  en  behagelig 
Lugt. 

Udbredelse:  I  Krat  ved  en  Bæk  nedenfor  Bolteløkken  ved  Christi- 
ania, 59°  55',  i  Mængde  (Moe),  neppe  oprindelig  vild;  jeg  har  fundet  Myr- 
rhis  odorata  i  Selskab  med  den  paa  det  nævnte  Sted. 


26.     CONOPODIUM  DC.     Jordnot.     Jordneter. 

C.  DENUDATUM  Koch  Umb.  118.  Bunium  flexuosum  Sm. 
Fl.  brit.  1301.  Hartm.  1.  c.  p.  83.  B.  Bulbocastanum  Hornem. 
D.  Plantel.  1  p.  310.  Gunn.  Fl.  N.  n.  361  (non  L.).  B.  de  nu  da- 
tum DC,  Myrrhis  Bunium  Spr.,  M.  capillifolia  Guss.  if.  Godr. 
Carum  flexuosum  Fr.   S.  Veg.  Sc. 

Tegn.  Engl.  Bot.  tab.  988.     Fl.  D.  Suppl. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.  41. 

Rodstokken  kuglerund,  fi*a  en  Hasselnøds  til  en  liden  Valnøds 
Størrelse,  spiselig.  Stengelen  1 — V/^  høi,  opret,  glat,  trind,  stribet, 
tyndere  og  bugtet  nedentil,  med  faa,  fjerntstaaende  Blade  og  faagrenet. 
Bladene  ved  Roden,  (naar  de  findes),  langstilkede,  med  ved  Grunden 
bugtede  Stilke,  dobbelt  finnede,  Smaafinnerne  delte  i  linie-lancetfor- 
mede, braadspidsede,  randhaarede  Afsnit,  de  nedre  Finner  og  Smaa- 
finner  stilkede  ;  Stengelbladene  siddende  med  glatte  Skeder,  mindre 
sammensatte  end  Rodbladene,  men  med  mere  forlængede,  linieformede 
Afsnit,  hvoraf  det  endestillede  er  længst  og  ofte  noget  bredere  oventil. 
Skjermene  8 — 12-straalede,  med  glatte  Straaler.  Storsvøbet 
manglende  eller  faabladet,  Smaasvøbet  faabladet  (eller  0?);  Svøb- 
bladene linieformede,  glatte,  noget  hindeagtige.  Kron  erne  hvide. 
Fru  gt  en  æg-lancetformet,  glindsende  sortbrun,  2 — 3  Gange  saa  lang 
som   Griffelfoden  og  Griffelen.     Fleraarig ;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Langs  Kysten  fra  den  nordlige  Del  af  Christianssands  Stift : 
Høiland  paa  Jædercn,  58"  50' (Budde),  Stavanger  (Lindblom)  m.  alm.  paa  Enge 
og  i  Løvskov  i  de  laveste,  nær  Havet  liggende  Egne  in d til  Vedøen  i  Roms- 
dalen (Lindblom),  Frcdøen  ved  Christianssund  (Greve)  og  Ed  øen  sydfor  Sinølen, 
63"  17'  (Collett);  den  gaar  ikke  langt  ind  i  de  indre  Trakter,  i  Sogn  til  Maa- 
ren  (Myrin),  i  Romsdalen  til  Veblungsnes  (Lindeberg). 


884 
27.     MYRRHIS  Scop. 

M.  ODORATA  Scop.  Carn.  1  p.  207.  Hartin.  1.  c.  p.  77.  Lange 
1.  c.  p.  233.  Scandix  odorata  L.  Sp.  368.  Gunn.  Fl.  N.  n.  370  (?). 
Chærophyllum  odoratum  Lam.  if.  Rchb.     Spansk  Kjørvel. 

Tegn.    Sv.  B.  tab.   374.    Fl.  D.  tab.   1928.    Rchb.  1.  c.  tab.  2013. 

Stengelen  opret,  2 — 3'  høi,  danhaaret,  furet,  oventil  grenet. 
Bladene  bløde,  overalt  dunhaarede,  3-dobbelt  finnede  med  talrige 
lancetformede  finnet  delte  Smaafinner,  hvis  Afsnit  ere  sagtandet  fligede; 
de  nedre  Blade  stilkede  (?),  de  øvre  siddende.  Skjermene  kort- 
stilkede  i  Enden  af  Stengelen  og  Grenene^  med  6 — 10,  tilsidst  oprette, 
dunhaarede  Straaler.  Storsvøb  alm.  0,  sj.  1-bladet;  Smaasvøbet 
flerbladet;  Svøbbladene  linieformede,  langt  randhaarede  og  tilspid- 
sede,  hindeagtige.  Blomsterne  hvide.  F  ru  gt  en  stor,  tilsidst  over 
V2"  lang,  glindsende  sortbrun,  Ribberne  oventil  noget  tornede.  Planten 
har  en  aromatisk  Lugt.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Ved  Christiania  paa  nogle  Steder  forviMet;  i  Christianssands 
og  Bergens  Stifter  langs  Kysten  h.  0.  h.,  om  ei  oprindelig  vildtvoxende,  saa 
dog  fuldstændig  naturaliseret  paa  Enge,  saasom  ved  Nes  pr.  Tvedestrand  (Col- 
lett), Christianssand  fleresteds  (Moe),  i  Findaas  (C.  Sommerfelt),  ved  Augestad 
og  Eide  i  Jondal  i  Strandebarm  (Wulfsberg),  paa  Selbø  (Bl.),  i  Fane  (Meinich), 
ved  Bergen  (Wulfsberg),  ved  Evindvik  (!),  i  Ørskog  li.  Aasen),  og  ved  Molde 
62"  44'  (Prof.  Areschoug  if.  Lindblom). 

28.     CONIUM  L. 

C.  MACULATUM  L.  Sp.  349.  Lange  1.  c.  p.  233.  Hartm.  1.  c. 
p.  77.  Cicuta  major  Lam.,  C.  maculata  Lam.,  Coriandrum 
Cicuta  Cr.  if.   Rchb.     C.  maculatum  Roth  if.  Godr. 

Tegn.    Sv.  B.  tab.   226.    Fl.  D.  tab.  2168.    Rchb.  1.  c.  tab.  2032. 

Stengelen  2 — 4'  høi,  opret,  glat,  trind,  rødplettet,  oventil  furet 
og  stærkt  grenet.  Bladene  glatte,  3 — 4-dobbelt  finnede,  med  æg- 
lancetformede  halvfinnede  Smaafinner,  hvis  Afsnit  ere  sagtandede;  de 
nedre  i  Omrids  3-kantede,  stilkede,  de  øvre  siddende.  Skjermene 
med  12 — 20,  paa  den  indvendige  Side  lidt  rue  Straaler.  "Storsvøbet 
6 — 7-bladet,  Smaasvøbet  3 — 4-bladet",  ensidigt;  Svøbbladene 
æg-lancetformede,  glatte.  Kronerne  hvide.  Planten  er  meget  giftig 
og  bar  en  særdeles  ubehagelig  Lugt.     Toaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:     Sandsynligvis  forvildet,   altid  nær  beboede  Steder,  især  ved 
Byerne,  sj.,  saasom  ved  Christiania  (stud.  art.  Wille,  Moe),  Kirkø  paa  Hvaløerne 


(Caud.  med.  Randers),  Fredrikshald  (Cand.  real.  Henrichsen),  Stathelle  (BL), 
Laurvik  i  Gaderne  (hvor  den  if.  Schiibeler  er  saaet  af  en  Pharmaceut  i  1830, 
men  har  holdt  sig  til  vore  Dage),  Throndhjem,  63°  26',  hvor  den  ogsaa  har 
voxet  i  mange  Aar  (Bl.,  Hagen). 

Anm.  Coriandrum  sativnm  L.  og  Anethum  gravedens  L.  findes 
af  og  til  tilfældig  forvildede  i  Haver  og  paa  Ballastpladse.  Chærophyllum  bul- 
bosum  og  Oenanthe  Phellandrium  Lam.,  som  (ere  angivne  for  Norge,  bør 
udgaa  af  Floraen. 


64de  Orden.    Araliaceæ  Juss.  Diet.  se.  nat.  2,  348. 

Vedvarende  Urter  eller  Buske  uden  Biblade.  Blomster  ne  fuld- 
stændige,  oversædige,  regelmæssige.  Bægeret  oversædigt,  2 — 5- 
kløvet.  Kronbladene  alm.  5,  tilligemed  Støvdragerne  fæstede  til 
en  oversædig  Skive,  afvexlende  med  Bægertænderne.  Støvdragerne 
i  lige  eller  dobbelt  Antal  med  2-rummede  eller  1-rummede,  indad- 
vendte,  paalangs  opspringende  Knapper.  Frugtknuden2 — 15-rummet, 
(hos  os  4  —  5-rummet),  med  1  hængende  Frøknop  i  hvert  Bum.  Grif- 
lerne  med  udelte  Ar.  Frugten  bæragtig.  Kimen  ret  med  kjødet 
Frøhvide. 

Slægter: 

HEDERA  L.  Gen.  n.  238  (p.  p.). 

Bægerkraven  hel  eller  5-tandet.  Kronbladene  5  — 10. 
Støvdragerne  5  —  1  0,  med  korte,  ud  elte  S  t  ø  v  tr  a  a  de.  Frugt- 
knuden  5  —  10-rummet.  Griflerne  5  —  10,  oprette  eller  sam- 
raenhængende  til  1.  Bæret  kroket  af  den  vedvarende  Bægerkrave 
og  Griflerne,  5  —  10-i'ummet,  med  hindeagtige  1-frøede  Rum.  Klat- 
rende Busk  med  afvexlende  Blade. 

ADOXA  L.  Gen.  n.  501. 

Bægerkraven  halvt  oversædig,  meget  kort,  2 — 3 -kl  øv  et. 
Kronbladene    4  —  5,    saramenhængende    ved    Grunden,    fæstede    til 


88G 

Bægerkraven.  Støvbladene  4 — 5,  2 -delte  lige  til  Grunden,  hver 
Halvdel  bærende  et  af  de  skjoldformede  Støvknaprura  i  Toppen;  der 
bliver  saaledes  4  —  5  Par  Støvdragere  med  1-rummede  Støv- 
knapper.  Frugtknuden  4 — 5-rummet.  Griflerne  4 — 5. 
Bæret  kronet  af  2  —  3  trekantede  Bihang  (de  forstørrede  Bæ- 
gerllige),   med  4  —  5   eller  ved  Abort  færre  Rum.     Urtagtig, 


HEDERA  L.     Bergfletta. 

H.  HELIX  L.  Sp.  292.     Lange  1.  c.  p.  201.     Hartm.  1.  c.  p.  77. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   397.     Fl.  D.  tab.   1027. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.   39. 

Stengelen  træagtig,  grenet,  klatrende  ved  Hjælp  af  Hefterødder. 
Bladene  vedvarende,  tykke,  læderagtige,  glindsende,  mørkgrønne, 
ofte  med  lysere  Aarer,  stilkede,  de  paa  de  sterile  Grene  ved  Grun- 
den hjerteformede,  3 — 5-lappede  med  trekantede,  helrandede  Lapper, 
hvoraf  den  endestillede  er  størst,  de  paa  de  blomsterbærende  Grene 
ægformet  elliptiske,  helrandede.  Blomsterne  g.ulgrønue,  samlede  i 
flerblomstrede  Skjerme,  med  stjernehaarede  Skjermstraaler.  Bæger- 
bladene  ægformede.  Kronbladene  dunhaarede.  Bærene  sorte, 
kugleformede.  Busk,  som  blomstrer  i  September  og  Oktober  "og  om 
Vaaren"   (if.  Wulfsberg);  Fragterne  modnes  om  Vaaren  (Lange). 

Udbre deise:  Langs  Kysten  i  de  laveste  Egne  (neppe  over  400'  o. 
H.)  h.  o.  h.  i  Christiania  Stift,  saasom  paa  Gjeløen  ved  Moss  (Bl),  ved  Hallangen 
strax  nordfor  Drøbak,  hvor  den  har  sin  Nordgrændse  paa  Østlandet,  59°  42' 
(Schubeler),  ved  Horten  (if.  Cand.  mag.  Andersen),  ved  Langesund  (Bl);  hyp- 
pigere langs  Kysten  i  Christianssands  Stift,  fra  Kragerø  (Bl.)  og  i  den  sydlige 
Del  af  Bergens  Stift  indtil  lidt  nordfor  Hosanger  Kirke,  60^  35'  (Schul)eler) ;  i 
Hardanger  gaar  den  ind  til  Østensø  (Cand.  Sørensen). 


ADOXA  L. 

A.  MOSCHATELLINA  L.  Sp.  527.  Gunn.  Fl.  N.  n.  616.  Lange 
1,  c.  p.   306.     Hartm.  1.  c.  p.  84. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  94.     Sv.  B.  tab.  435. 

Planten  lugter  afMoskus.  Rodstokken  med  Udløbere  og  hvide, 
tandforraede  Skjæl.     Stengelen  glat,  spæd  og  fin,   2 — 4"  høi,  opret, 


88V 

4-kantet,  ovenfor  Midten  med  2  modsatte  Blade  og  i  Enden  bærende 
4 — 5  siddende,  til  et  kantet  Hoved  samlede  Blomster.  Bladene  enkelt 
eller  dobbelt'  3-koblede,  glatte,  med  tandet  lappede  Smaablade ;  Lap- 
perne  og  Tænderne  i  Toppen  afrundede  med  en  lidenBraad;  Bladene 
ved  Roden  faa,  langstilkede,  de  to  paa  Stengelen  kortstilkede.  Blom- 
st erne  gulgrønne,  "den  endestillede  4-delelig  (med  4  Kronblade  og 
Grifler,  8  Støvdragere),  de  øvrige  5-delelige".  Bæret  grønagtigt. 
Frøene  "omgivne  af  en  hindeagtig  Vingekant".  Fleraarig;  blomstrer 
i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Lunde  og  Krat,  ei  sj.  i  Chri- 
stiania og  Hamar  Stifter  fra  Laurvik  og  Hvaløcrne  op  til  Lillehammer 
(Collett)  og  Slidre  i  Valders,  hvor  den  (if.  Printz)  gaar  op  næsten  til  2300'  o.  H. ; 
i  Christianssands  Stift  ved  Skiensfjorden  og  Kragerø  (Bl.),  ved  Christians- 
sand  (Klungeland)  og  paa  Jæderen  (Budde) ;  i  Bergens  Stift  er  den  endnu  ikke 
bemærket;  i  Throndhjems  Stift  ved  Berg  pr.  Throndhjem  (Gunnerus);  i  Nord- 
land paa  Alstenø  (Bl.);  n  ord  li  gere  er  den  kun  bemærket  i  Øs  tfinmarken, 
fra  den  russiske  Grændse  (Deinboll),  ved  Bunden  af  Varangerfjorden  ved  Nesseby 
(C.  Sommerfelt)  og  Mortensnes  (i  Birkebeltet,  N.  Lund),  ved  Vardø,  70°  22' 
(Keilhau),  ved  Ekerø  og  Vadsø  (Deinboll).  Da  den  efter  Frugtmodningen  let- 
telig oversees,  er  dens  Udbredelse  sandsynligvis  endnu  ufuldstændig  kjendt. 


6  5de  Orden.    Cornareæ  Lindl.  introd.  ed.  2  p.  49. 

Træer,  Buske  eller  Halvbuske  med  modsatte  Blade  uden  Biblade. 
Blom  ste  r  ne  fuldstændige  (eller  ved  Abort  flerbo),  regelmæssige, 
oversædige.  Bægeret  4-tandet.  Kronbladene  4,  fæstede  til 
en  (undertiden  utydelig)  oversædig  Skive  og  afvexlende  med  Bæ- 
gertænderne.  Støvdragerne  4,  afvexlende  med  Kronbladene. 
S  tø  vk  napp  ene  2-rummede,  indadvendte,  opspringende  paalangs. 
Frugtknuden  undersædig,  2 — 3-rummet,  med  1  hængende  Frøknop 
i  hvert  Rum,  1  Griffel  og  hovedformet  Ar.  Frugten  en  2 — 3-  eller 
ved  Abort  1-rummet  Stenfrugt  med  benhaard  Sten  og  saftfuldt  Mellem- 
lag.     Kimen  ret  med  kjødagtig  Frøhvide. 


I 


CORNUS  Toiirnef.  Inst.  410. 

Bægerkraven  meget  kort. 

C.  SANGUINEA  L.  Sp.  171.  Lange  1.  c.  p.  124.  Hartm.  1. 
c.  p.  76. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  481.     Sv.  B.  tab.   235. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.  35. 

En  Busk  med  oprette,  4 — 12'  høie,  grenede  Stammer;  Grenene 
modsatte,  i  yngre  Tilstand  tiltrykt  haarede,  senere  glatte.  Bladene 
stilkede,  (Stilken  meget  kortere  end  Pladen),  ægformede,  ovale  eller 
ovalt  elliptiske,  helrandede,  i  yngre  Tilstand  korthaarede,  paa  Under- 
fladen  noget  lysere,  finnetuervede,  med  3 — 4  Par  fra  Midtnervens  nedre 
Halvdel  udgaaende,  mod  Spidsen  af  Bladet  convergerende  Sidenerver. 
Blomsterne  fremkommende  efter  Bladene,  i  sammensat,  endestillet, 
halvskjermformet,  mangeblomstret  Kvast,  ei  omgivne  af  noget 
Svøb.  Kronbladene  hvide,  aflangt  lancetformede,  dunhaarede  ud- 
vendig.  Stenf rugterne  af  Størrelse  som  Erter,  sortblaa,  "af  en 
sekel,  bitter  Smag".  Grenene  om  Vaaren,  Bladene  før  Løvfaldet  røde. 
Blomstrer  i  Juni — Juli,  med  moden  Frugt  i  September. 

Udbredelse:  I  Landets  sydøstligste  laveste  Egne  h.  o.  h.  paa  tørre 
Steder,  i  Urer  og  Krat,  saasom  paa  Hvaløerne,  ved  Drøbak,  Christiania  (BL),  i 
Asker,  paa  Ringerike,  60",  og  Eker  (!),  ved  Kongsberg  (Hj.  Langberg)  samt  i 
Mængde  ved  Skiensfjorden.     Den  er  maaske  hyppigst  i  de  siluriske  Egne. 

Anm.     C.   alba   L.    forekommer   paa   sumpige  Steder  i  Skoven  ved  Fornebo 
pr.  Christiania  (I),  udentvivl  tilfældig  forvildet  ved  Eugle. 


C.  SUECICA  L.  Sp.  171.  Fl.  lapp.  n.  65.  Gunn.  Fl.  N.  n.  300. 
Lange  1.   c.  p.   123.     Hartm.  1.   c.  p.  76.     Skrubb.     Skrubbær. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  V  fig.  3.    Fl.  D.  tab.   5.    Sv.  B.  tab.  201. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.   34. 

Fra  en  træagtig  men  tynd,  krybende  Rodstok  udgaa  i  Regelen 
parvise,  urtagtige,  oprette,  2 — 6"  høie,  4-kantede,  glatte  eller  oventil 
tiltrykt  haarede  Stengler;  disse  ere  først  udelte,  men  naar  Planten 
blomstrer,  udvikles  fra  de  to  øverste  Bladhj ørner  to  Grene,  som  senere 
forlænges.  Bladene  siddende,  tiltagende  opad  i  Størrelse,  æg- 
dannede  eller  ovalt  elliptiske,  helrandede,  med  2 — 3  Par  nær  G run- 
de n  af  Midtnerven  udgaaende,  mod  Spidsen  af  Bladet  bueformig  con- 


vergerende  Sidenerver,  glatte  eller  spredt  haarede.  Blomster  ne 
fremkommende  efter  Bladene,  kortstilkede,  samlede  i  eu  endestillet 
mangeblomstret  Skjerm,  mindre  end  hos  Foregaaende  og  omgivne  af 
et  4-bladet  Svøb.  Svøbbladene  længere  end  Blomsterstanden, 
hvide,  (eller  paa  Fjeldene  undertiden  rosenrøde),  de  øverste  to  bredt 
ovalt  elliptiske,  de  to  nederste  (modsatte)  smalere.  Blomsterstilkene 
tiltrykt  stivhaarede.  Kronbladene  smaa,  aflange,  sortrøde.  Støv- 
dragerue  hvide.  Griffelen  sortrød.  Stenfru  gterne  røde,  tæt 
samlede,  af  en  sødagtig  Smag.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli.  med 
moden  Frugt  i  September. 

Udbredelse:  Alm.  paa  mere  oller  mindre  fugtige  lyngbevoxede  Steder, 
gjennem  hele  Landet  fra  Hvaløerne  og  Christianssands  Stifts  sydligste  Dele 
lige  til  Nordkap,  71°  lO',  og  Varanger,  fra  Havet  til  og  ofie  noget  over  Birke- 
grændsen.  Kun  i  de  siluriskc  Egne  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  Stift  synes 
den  næsten  eller  ganske  at  fattes. 


66 (le  Orden.    liorantliaceæ  Lindl.  introd.  ed.  2  p.  49. 

Snyltende,  altid  grønne  Buske,  indeholdende  en  klæbrig  Saft,  med 
ledede,  gaffeldelte  Grene  og  modsatte  Blade  uden  Biblade.  Blom- 
sterne  regelmæssige,  enkjønnede,  (hos  nogle  udenlandske  Former  tve- 
kjønnede).  Haubl  omst  en:  Blo  m  ster  d  ækk  et  enkelt,  bægerlignende, 
kjødagtig  læderagtigt,  2 — 3 — 4-delt  med  klappet  Knopleie.  Støvdra- 
gerue  4.  Støvknappeue  2-rummede,  siddende,  modsatte  Blomsterdæk- 
kets  Flige  og  fæstede  til  disse,  indadvendte,  aabnende  sig  ved  flere 
Huller.  Hun  blomsten:  Bægeret  oversædigt  med  utydelig  4-tandet 
Krave;  Kronbladene  4  med  klappet  Knopleie;  Frugtknuden 
dannet  af  et  (Gr.  et  Godr.)  eller  (if.  Aschs.)  to  Frugtblade,  snart 
sammenvoxet  med  den  oprette,  nøgne,  flere  Kimer  indeholdende  Frø- 
knop  (eller  flere  sammenvoxede  Frøknopper?).  Frugten  bæragtig, 
1-rummet,  1-frøet.  Frøet  uden  egne  Hinder.  Frphviden  kjødagtig. 
Kimen  1  eller  ofte  flere,  nær  Overfladen  af  Frøhviden.  Kimbladene 
ofte  sammenvoxede;  Rodspiren  vendt  bort  fra  Navlen. 
Blytt:  Norges  Flora.  III.  3 


890 

VISCUM  Tournef,  Inst.  380.     Misteltein. 

Blomsterne  enbo  eller  tvebo.  Hanblomstens  Blomster- 
dække  4-,  sjeldnere  3-  eller  5-delt,  dets  Afsuit  triangelformede  og 
oprette.  Undertiden  findes  et  kj ertelagtigt  Eudiment  af  Frugtknuden. 
Hunblomstens  Bæger  utydeligt,  dens  Kronblade  4,  3  eller  5, 
kjødagtig-læderagtige.  Ingen  Støvdragerrudimenter.  Arret  siddende, 
budt.     Alm.  flere  Kimer. 


V.  ALBUM  L.  Sp.  1451.  Gunn.  Fl.  N.  n.  444.  Lange  1.  c.  p. 
744.     Hartm.  1.  c.  p.  39. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1657.  Berg  et  Schmidt  officinelle  Gewåchse 
tab.  Vlle. 

Snyltende  Busk  med  grønne,  trinde,  ledede,  gjentaget  gaffeldelte 
Grene.  Bladene  tungeformede,  budte,  smalere  mod  Grunden,  hel- 
randede,  3 — 5-nervede,  tykt  læderagtige,  vedvarende,  grønne,  glatte. 
Blomsterne  tvebo,  uanselige,  gulgrønne,  3  —  5  sammen  i  smaa,  i 
Begyndelsen  endestillede,  senere,  ved  Sideknoppernes  Udvikling,  i  Gre- 
nenes Gaffeldelinger  siddende  Hoveder.  Bærene  hvide.  Blomstrer 
i  Mai. 

Udbredelse:  M.  sj.  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  Stift,  omtr.  fra 
59°  18'  til  59°  30',  fra  Skallevold  lidt  nordfor  Vallø  Saltverk  indtil  Angersklev 
ved  Holmestrand,  snyltende  paa  Tilia,  Acer  platanoidcs,  Sorbus  Aucuparia  og 
Pyrus  Malus  (Schiibeler).  Gunnerus  opgiver  den  for  Christiania,  hvor  den  aldrig 
senere  vides  at  være  bemærket. 


67de  Orden.   CrassnlaceæDC.  inBull.  soc.  philom.  1801  n.  49. 

Kjødfulde,  saftige  Urter  med  spredte,  kran  ds  stille  de  eller  under- 
tiden modsatte  Blade  uden  Biblade.  Blomsterne  tvekjønuede  eller 
undertiden  ved  Abort  tvebo,  regelmæssige,  undersædige.  Bæger  et 
vedvarende,  oftest  med  5,  sjeldnere  med  3 — 20,  ved  Grunden  mere 
eller  mindre  sammenvoxede,  i  Knopleiet  taglagte  Blade.  Kronbladene 
af  Bægerbladenes  Antal  og  afvexlende  med  dem,  alm.  5,  fæstede  ved 
Grunden    af  Bægeret,    frie    eller   sammenvoxede,    affaldende  eller   vis- 


891 

nende,  i  Knopleiet  taglagte.  Støvdragerne  fæstede  sammen  med 
Kronbladene  ved  Gruuden  afBægeret,  eller,  naar  Kronen  er  sambladet, 
fæstede  til  denne,  snart  af  Kronbladenes  Antal  og  afvexlende  med  dem, 
snart  dobbelt  saa  mange,  dels  afvexlende  med,  dels  modsatte  Kronbladene. 
Støvtraadene  traadformede.  Støvknappene  2-rummede,  indad- 
vendte,  opspringende  paalangs,  fæstede  ved  Grunden.  Et  undersædigtfladt 
Skjæl  sidder  ved  Grunden  af  og  lige  for  hvert  af  Frugtbladene.  Frugt- 
knuderne  krandsstillede,  af  Kronbladenes  Antal  og  modsatte  disse, 
(hos  os)  lige  til  Grunden  frie,  1-rummede,  med  mange,  i  to  Rader  til 
Bugsømmen  fæstede  Frøknopper,  som  ere  vandrette  eller  hængende, 
modløbige.  Griflerne  udelte,  vedvarende,  med  næsten  endestillede 
indadvendte  Ar.  Frugten  en  Samling  af  (hos  os  frie)  1-rummede 
Kapsler,  hvis  Antal  er  lige  med  Kronbladenes,  og  som  ere  tørre, 
aabne  sig  i  Bugsømmen  og  indeholde  alm.  mange  smaa  Frø,  der  ere 
fæstede  til  denne.     Frøhviden  kjødagtig.     Kimen  ret. 


Slæ  gter: 
BULLIARDA  DC.  1.  c.  p.  1. 

Blomsterne  4-delelige.  Bægeret  4-delt.  Kronbladene 
4,  frie.  Støvdragerne  4.  De  undersædige  Skjæl  lini  ef  o  rm  e  de. 
B  ælgkap  slerue  4,  flerfrøede. 

SEDUM  L.  Gen.  n.   616  (udvidet). 

Bægeret  alm.  5-,  sjeldnere  4-,  6-,  eller  8-delt.  Kronbladene 
af  Bægerbladenes  Antal,  frie.  Støvdragerne  alm.  af  Kronbladenes 
dobbelte  Antal,  sjelden  af  samme  Antal  som  disse.  De  undersædige 
Skjæl  hele  eller  udrandede,  ovale.  Bælgkapsle  r  n  e  5,  sjeld- 
nere 4,  6  eller  8,  flerfrøede. 

SEMPERVIVUjM  L.  Gen.  n.  612. 

Bægeret  6 — 20-delt.  Kronbladene  6-20,  ved  Grunden  alm. 
sammenvoxede  indbyrdes  og  med  Støvtraadene.  Støvdragerne  af 
Kronbladenes  dobbelte  Antal.  De  undersædige  Skjæl  tan  de  de  eller 
fligede.     B  æl  gk  ap  slern  e   6 — 20,  flerfrøede. 


892 
BULLIARDA  DC. 

B.  AQUATICA  DC.  1.  c.  Hartm.  1.  c.  p.  140.  Lange  1.  c.  p.  127. 
Tillæa  aquatica  L.  Sp.  186.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1074.  T.  aquatica 
&  T.   pro  strata  Schk.     Hornem.   1.   c.  p.   188. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.    1510.      Sv.  B.  tab.   724. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  42. 

Stengelen  V2 — 1 V2"  lang.  grenet,  i  Vand  opret,  paa  udtørrede  Ste- 
der oftest  udstrakt  (T.  pr  o  strata  Schk.).  Bladene  modsatte,  siddende, 
linieformede,  helrandede.  Blomsterne  smaa,  hvide  eller  blegrøde, 
meget  kort  stilkede  i  Bladhjørnerne.  Enaarig,  kjødagtig  saftfuld,  glat, 
almindeligvis  rødlig  anløbet  liden  Plante.     Blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Sjelden  paa  lerede  Vandbredder:  Hvaløerne  tem.  alm.  i 
udtørrede  Vandpytter  paa  Strandklipperne  (Bl),  paa  Ai'isholmen  ved  Fredriks- 
stad  (!),  ved  Vandsø  i  Vaaler  (!)  og  Aarungen  i  Aas  (!),  Christiania  ved  Mari- 
dalsvand,  Skydsmo  ved  Nitsundelven  (Bl.),  Bredderne  af  Randsfjorden  (Printz, 
Bl.);  Christianssand  (Chr.  Smith);  Mandal  (Bl.);  den  opgives  for  Bergen  (Bohr 
if.  Hornemann),  Ørkedalen  (af  Nissen)  og  for  Skogn,  hvor  den  (if.  J.  W.  Zet- 
terstedt)  skal  være  alm.  ved  Tynes,  63"  45'. 


SEDUM  L 

1.     Telephium  Koch.    Rodstokken  vedvarende,  tyk.    Stenglerne  visne 
om  Høsten ;  Planten  overvintrer  ved  underjordiske  Knopper.    Bladene  flade. 

a.     Blomsterne  typisk  tvebo,  4-deleligc. 

S.  RHODIOLA  DC.  Fl.  fr.  4  p.  386.  S.  roseum  Scop.  Rbo- 
diola  rose  a  L.  Sp.  1465.  Gunn.  Fl.  N.  n.  103.  Hartm.  1.  c.  p. 
138.     R.  odorata  Lam.      Smørbukk.      Systergras.     Heilkaure. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  466.     Fl.  D.  tab.   183. 

Planten  kjødfuld,  blaagrøn,  glat.  Rodstokken  tyk,  vellugtende. 
Stenglerne  udelte,  oprette,  4 — 8"  høie,  til  Toppen  tætbladede. 
Bladene  siddende,  spredte,  elliptiske  eller  ovale,  helrandede  eller  i 
deres  øvre  Del  tandede.  Blomsterne  gulgrønne,  samlede  i  en  ende- 
stillet,  tæt  og  mangeblomstret  Halvskjerm,  tvebo  med  Rudimenter  til 
det  andet  Kjøn,  eller  undertiden  tvekjønnede.  Bægerets  Afsnit  4. 
Kronbladene  4,  "ofte  ved  Abort  manglende  hos  Hunblomsterne". 
Støvdragerne  8.  De  undersædige  Skjæl  brandgale,  hos  Han- 
blomsten  meget  korte.      B  ælgkap  slern  e    aflange,   "med  noget  ned- 


893 

bøiet  Top".     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August.     "Blomsterne  under- 
tiden  5-delelige". 

Udbredelse:  Alm.  paa  Klipper  ogToivtage  overalt  i  Fj  eldtrakterne 
lige  til  Nordkap  (71"  10'  og  900—1000'  o.  H.)  og  Varanger,  til  og  overVidie- 
grændsen  (4500—5000'  o.  H.  i  de  sydlige  Dele;  paa  Haabergnaasi  i  Urland  lige 
til  5400',  Wulfsberg);  i  Christiania  og  Hamar  Stifters  lavere  Dele  mangler  den, 
men  gaar  i  Fjelddalene  undertiden  ned  til  1000—1500'  o.  H. ;  i  Christianssands 
og  Bergens  Stifter,  ligesom  nordenfjelds,  er  den  hyppig  lige  ned  til  Havet  (selv 
ved  Christianssand  og  paa  Lindesnes,  Bl.)  og  ud  paa  de  yderste  Øer  (f.  Ex. 
paa  Bægla  i  Utvær  i  Sogn!), 


b.     Blomsterne  tvekjønnede,  typisk  5-delelige. 

S.  TELEPHIUM  L.  Sp.  618.  Gunn.  Fl.  N.  n.  391.  Lange  1. 
c.  p.  356.  Hartm.  1.  c.  p.  138.  S.  maximum  Sut.  Huslauk. 
Smørbukk. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  686  (var.  angustifolia).  Sv.  B.  tab.  447.  Echb. 
Iconogr.  8  tab.  727  fig.  969. 

Planten  kjødfuld,  blaagrøn  eller  noget  rødlig  anløbet,  glat.  Rod- 
stokken  tyk.  Stenglerne  oprette  eller  opstigende,  udelte  (naar 
Blomsterstandens  Forgreninger  frai-egnes),  bladede,  triade.  Bladene 
modsatte,  de  øverste  afvexlende,  alle  siddende,  halvtomfattende,  ovale, 
(varierende  i  Bredden),  uregelmæssig  tandede.  Blomsterne  talrige, 
samlede  i  rigblomstrede,  endestillede  Halvskjerme.  Kr  on  erne  bleg- 
gule.  Blomsterdelenes  Antal  varierer.  Fleraarig;  blomstrer  i 
August  og  September. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge  alm.  i  Ch  ris tiani  a  og  Hamar  Stifters 
lavere  Dele  fra  Havet  til  16—1800'  o.  H.,  op  til  Aamot,  Laurgaavd,  61°  52'  (BL),  i 
Valders  til  Vang  (Printz),  i  Nummedal  til  Nore  (!).  I  Christianssands  Stift 
langs  Kysten  og  i  det  Indre  op  til  øverst  i  Vestfjorddalen,  Mo  Præstegaard, 
Hommelunden  mellem  Valle  og  Bykle  og  Foden  af  Hækfjeld  (Bl.);  i  Bergens 
Stift  sjeldnere,  saasom  paa  Øerne  syd  for  Bergen  (Norman},  i  Skonevik  (C. 
Sommerfelt),  Etne,  Strandebarm,  ved  Bergen  (Wulfsberg),  samt  paa  Voss  (Bl.) 
og  ved  Eiktun  i  Balestrand  i  Sogn,'  61°  15'  (Sverdrup).  Nordenfjelds  er  den 
kun  bemærket  som  Ugræs  i  Ågre  i  Nesne  i  Rånen,  hvor  den  neppe  modner  sit 
Frø,  og  udentvivl  er  indført  med  Kornet  (!). 


894 
2.     Roden  spæd,  enaarig.     Ingen  bladbærencie  overvintrende  Skud. 

S.  ANNUUM  L.  Sp.  620.  Hartm.  1.  c.  p.  139.  S.  rupestre 
Fl.  D.  tab.  59.  Gunn.  Fl.  N.  n.  636.  S.  aaxatile  DC.  S,  diva- 
ricatum  Lap. 

Tegn.  Fl.  D.  1.  c. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  45. 

Hele  Planten  glat.  Stengelen  trind,  alm.  nedenfor  Midten 
delt  i  oprette,  1 — 3"  høie  Grene.  Bladene  spredte,  cylindriske, 
henimod  Toppen  noget  flade,  budte.  Blomster  ne  næsten  sid- 
den de,  i  faablomstrede,  under  Blomstringen  udbøiede,  ensidige  Ax, 
hvoraf  2  —  3  ere  samlede  i  Toppen  af  Grenene.  Bægerbladene 
budte,  halvt  saa  lange  som  Kronbladene.  Kronbladene  gulgrønne, 
lancetformede,  spidse.  Støvdragerne  10.  Enaarig;  blomstrer  i 
Juni — Juli. 

Udbredelse:  Alm.  paa  Klipper  gjennem  hele  Landet  fra  de  sydlig- 
ste Dele  indtil  Hammerfest,  Thamsø  (N.  Lund),  Hopsøen,  omtr.  70"  50*  (Gunn. 
Herb.),  Langfjorden,  Tanen  og  Varanger  (Th.  Fries),  fra  Havet  til  og  ofte  noget 
over  Birkegrændsen,  undertiden  (som  i  Lom  og  Valders)  endog  høit  over  den, 
til  henved  4000'  o.  H. 


3.     Boden  toaarig.     Planten  overvintrer  ved  smaa,   rundagtige,  bladbæ- 
rende  Skud. 

S.  VILLOSUM  L.  Sp.  620.  Gunn.  Fl.  N.  n.  487.  Hartm.  1.  c. 
p.   139. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  746.     Fl.  D.  tab.  24. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.   VI  n.   31. 

Stengelen  (især  oventil),  Bladene,  Blomsterstilkene,  Bægeret,  Kro- 
nen og  Bælgkapslerne  klæbrig  kj  e  rt  elhaar  e  de.  Stengelen  op- 
ret,  naar  Blomsterstandens  Forgreninger  fraregnes,  alm.  udelt,  trind, 
2 — 4"  høi.  Bladene  spredte,  halvcylindriske,  linieformig-aflange, 
budte.  Blomsterne  stilkede  (Stilken  omtrent  af  Blomstens  Længde), 
dannende  en  flerblomstret,  uregelmæssig,  alm.  gaffeldelt  halvskjerm- 
lignende  Kvast  i  Enden  af  Stengelen;  Halvskjermenes  Grene  ere  i 
Regelen  ensidige,  under  Blomstringen  udbøiede  Klaser.  Bægerbla- 
dene budte,  omtrent  af  Kronbladenes  halve  Længde  eller  kortere. 
Kronbladene  røde,  ægdannet-ovale.  Støvdragerne  10,  (sj.  5, 
Gr.  o.  Godr.).  Toaarig,  overvintrende  ved  smaa,  rundagtige,  sterile 
Rodskudj  som  udvikles  sent  om  Høsten;  blomstrer  i  Juli — September. 


895 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Klipper  og  Sætervolde,  sjelden:  i  Sogns  indre 
Dele  h.  o.  h.  i  Mængde,  i  Vik,  Urland,  Lærdal,  Hafslo,  Sogndal  og  Utledalen, 
undertiden  lige  ned  til  Stranden  og  op  til  3000-  3200' o.  H.  (!),  i  Valdersfjeldene 
tem.  alm.  i  Slidre,  Vang  og  paaFilefjeld,  mod  Syd  til  Storlidsætrene  i  Vang  (!) 
og  Ørsjøsæteren  i  nordre  Aurdal  (C.  Sommerfelt),  ved  Øilo  ned  til  1400' (Printz), 
ved  Bygdin  (til  bøit  op  i  Vidiebeltet,  henved  4000'!),  Gjendin  (Moe),  i  Vaage 
og  Loms  sydligere  Fjelde  hyppig  til  op  i  Vidiebeltet  (Norman)  og  i  Lom  lige 
ned  til  Elven  (1500—2000'?,  Moe),  paa  Jættafjeld  fsyd  for  Dovre,  Lindeberg), 
ved  Nysæter  ovenfor  Elstad  i  Ringebo  sparsomt  i  Birkebeltet  (if.  Barth);  i 
Salten  ved  Balvand  (Læstadius,  Arnell)  og  paa  Stranden  ved  Ønesset  (Wahlenb.), 
paa  Guratind  i  Lofoten  (if.  Lessing)  og  ved  Bunden  af  Grafjord  (68"  40—45') 
paa  Sumpenge  kun  lidt  over  Havet  (Norman). 


4.     Fleraarige.     Rodstokken  udsender  overjordiske,   overvintrende,  blad- 
bærende  Skud  og  blomstrende  Stengler,  der  visne  om  Høsten. 

a.     Blomsterne  hvide. 

S.  ALBUM  L.  Sp.  619.  Gunn.  Fl.  N.  n.  705.  Lange  1.  c.  p. 
354.     Hartm.  1.  c.  p.   139. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  430.     Fl.  D.  tab.  66. 

Hele  Planten  glat,  rødprikket  eller  rødlig  anløbet.  Stengelen 
V2 — 1'  lang,  krybende ;  de  bladbærende  Skud  og  de  blomsterbærende 
Grene  opstigende  og  oprette;  de  sidste  4 — 6"  høie.  Bladene  cy- 
lindriske,  udsperrede,  lidt  fladtrykte  paa  Underfladen,  budte,  spredte, 
uden  Bihang  ved  Grunden.  Blomsterne  stilkede,  i  rigblom- 
strede,  endestillede,  halvskjermformede  Kvaste,  hvis  Grene  ere  gaffel- 
delte.  Bægerbladene  budte,  omtrent  3  Gange  kortere  end  Kron- 
bladene. Kronbladene  hvide  med  røde  Prikker,  budt  lancetformede. 
Støvdragerne  10  med  hvide  Traade  og  mørkrøde  Knapper.  Planten 
er  fleraarig  og  overvintrer  ved  bladbærende  Skud,  hvis  Blade  ere 
samlede  i  en  endestillet  Roset;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge  alm.  i  Østlandets  lavere  Dele  fra  Havet 
omtrent  til  2000'  0.  H.,  fra  Hvaløerne,  Silgjord,  Kviteseid  (Bl.)  og  Hitterdal 
(Grønstad)  mod  Nord  til  Tofte  (Bl.),  Galdebygden  i  Lom  (Moe),  Opdal  i  Vang 
i  ValJers  2150' (Printz),  i  Nore  i  Nummedal  (!);  sydligere  i  Christianssands  Stift 
er  den  kun  bemærket  ved  Kragerø  (Bl.)  og  Grimstad  (Klungeland) ;  vesten- 
fjelds  kun  i  de  østlige  Egne,  saasom  paa  Voss  (Bl.),  i  Sogn  fra  Balestrand  og 
Vik  alm.  i  de  indre  Dele  til  henved  2000' (!),  i  Geiranger  i  Søndmøre  (!),  paa  Ved- 
øen  (Gunnerus  Herb.)  og  i  Romsdalen  (Lindblom);  norden fj  elds  kun  i  Fro- 
sten, 63"  35'  (if.  Nissen,  Storm  og  Fougner). 


896 

S.  ANGLICUM  Huds.  Angl.  196.  Hartm.  1.  c.  p.  139.  S.  angli- 
cuni  Hudsonianum  Lange  in  ind.  sem.  hort.  Havn.  1857  p.  37. 
S.   annuum  Gunn.  Fl.  N.  n.   331? 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  604.     Fl.  D.  tab.  82. 

Exsicc.    Fr.   Herb.  norm.  fase.  III  n.   36. 

Glat.  Rodstokken  stærkt  grenet,  uds  endende  talrige,  tueformig 
samlede,  udbredt  opstigende,  3  —  4"  høie,  rødlige,  naar  Blomsterstan- 
dens Grene  fraregnes,  udelte,  blomsterbærende  Stengler  og  sterile 
Skud.  Bladene  uæsten  halvkugleformede,  spredte,  tæt  sid- 
dende  (især  paa  de  sterile  Skud),  paa  Ryggen  puklede,  nedenfor 
Grunden  med  et  kort  Bihang.  Blomster  ne  kortstilkede,  i  al- 
mindeligvis  parvise,  ensidige,  under  Blomstringen  udbøiede,  klaselig- 
nende  Kvaste,  som  sidde  i  Enden  af  Stenglerne.  Bægerbladene 
nedenfor  Grunden  forlængede  i  et  Bihang,  ovale,  budte,  omtrent 
af  Kronbladenes  halve  Længde.  Kronbladene  lancetformede,  spidse, 
hvide,  med  rød  Midtstribe  og  i  Spidsen  rødprikkede.  B  ælgkapsl  erne 
rødlige.  Fleraarig;  overvintrer  ved  sterile  Bladskud;  de  blomster- 
bærende Stengler  visne. 

Udbredelse:  Alm.  langs  Kysten  fra  Tvedestrand  (S.  Lund)  og 
Arendal  (Bl.)  vestover  gjennem  Christianssands  og  Bergens  Stifter  til  den  syd- 
lige Del  af  Throndhjems  Stift:  Hitteren,  Ør  lan  det,  63°  41',  mod  Øst  til  Rød- 
berget ved  Throndhjemsfjorden  (Koren,  Storm) ;  den  holder  sig  især  paa  Strand- 
klipperne  ved  Havet;  i  Hardanger  gaar  den  ind  til  Strandebarm  (Wulfsberg),  i 
Sogn  til  Balestrand  (Sverdrup) ;  sjelden  stiger  den  op  til  nogen  betydeligere 
Høide,  saasom  paa  Hemmakonna  ved  Nerstrand,  hvor  den  gaar  op  til  Toppen 
(maaske  til  1500—2000',  Bl.). 


b.     Blomsterne  gule. 
0^.    Bladene  trinde. 

S.  ACRE  L.  Sp.  619.  Gunn.  Fl.  N.  n.  149.  Lange  1.  c.  p.  355. 
Hartm.  1.   c.  p.   139.     Bergknapp.     Moseblom. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  149.     Fl.  D.  tab.   1457. 

Glat.  Rodstokken  stærkt  grenet,  udsendende  talrige,  tueformig 
samlede,  opstigende,  sterile  Bladskud  og  2 — 4"  høie,  trinde,  blomster- 
bærende, nedtil  tilsidst  nøgne,  oventil  tætbladede  Stengler.  Bladene 
uregelmæssig  spredte,  tætsiddende  og  taglagt  tiltrykte,  (paa  de  sterile 
Rodskud  i  4—6  Rader),  ovale,  budte,  flade  paa  Overfladen,  nedenfor 
Grunden  med  et  afrundet  Bihang.      Blomsterne  næsten  siddende,  i 


897 

Kvast  med  2 — 3,  under  Blomstringen  udbøiede,  2 — 5-blomstred6  Grene. 
Bægerbladene  ovale,  nedenfor  Granden  forlængede,  halvt  saa  lange 
som  Kronbladene.  Kronbladene  gule,  lancetformede,  spidse.  Støv- 
dragerne  gule.  Bælgkapslerne  paa  den  indvendige  Side  ved 
Grunden  opsvulmede,  udsperrede.  Fleraarig ;  blomstrer  i  Juni — Juli. 
Bladene  have  en  mere  eller  mindre   skarp   Smag. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge  alm.  gjennem  hele  Landet  fra  de 
sydligste  Egne,  mod  Nord  lige  til  Nordkap,  71°  lO'  (Th.  Fries)  og  Varanger; 
den  gaar  fra  Havet  op  til  og  over  Bartræernes  Grændse  (2800—3000'  i  de  syd- 
lige Egne),  undertiden  (som  i  Valders,  Lom,  Voss  o.  s.  v.)  lige  til  Birkegrændsen; 
paa  Glimmerskiferne  paa  Ravnanaasi  i  Urland  saa  jeg  den  endog  høiere,  henved 
4000'  o.  H.    (!) 

Anm.  S.  boloniense  Lois.  (Gr.  o.  Godr.  1.  c.  p.  626.  S.  sexaugulare 
DC.  non  L.)  skilles  fra  Foreg.  ved  valseformede,  ei  ovale,  paa  de  golde  Skud  meget 
tætsiddende,  6-radede  Blade,  Bægerblade,  som  ei  ere  forlængede  nedenfor  Grunden, 
ei  indvendig  opsvulmede  Kapsler  o.  s.  v.  Et  Exemplar  samlet  af  Frellsen  (maaske 
ved  Christianssand)  ligger  i  Blytts  Herbarium  og  synes  at  tilhøre  denne  Art.  Anbe- 
fales til  Eftersøgning. 


S.  RUPESTRE  L.  Sp.  618.  Lange  1.  c.  p.  356.  Hartm.  1.  c.  p. 
139.     S.  reflexum  Gunn.  Fl.  N.  n.  475.     Fl.  D.  tab.   113. 

Tegn.  Fl.  D.  1.  c. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.   58. 

Glat,  blaagrøn.  Fra  en  krybende  Rodstok  udgaa  opstigende  eller 
oprette  blomsterbærende  Stengler  og  golde  Skud.  Stenglerne 
trinde,  med  temmelig  fjerntstaaende,  spredte  Blade,  Y2 — 1'  høie,  naar 
Blomsterstanden  fraregnes  u.delte ;  de  golde  Skud  meget  lavere  og 
mere  tætbladede.  Bladene  linieformig-sylformede,  trinde,  braad- 
spidsede,  nedenfor  Grunden  forlængede,  de  nedre  let  affaldende. 
Blom  ste  r  ne  næsten  siddende  i  ensidige,  under  Blomstringen  ud- 
bøiede, ofte  tvedelte  Ax,  hvoraf  3  —  5  ere  samlede  til  en  temmelig  tæt- 
og  mangeblomstret  endestillet,  halvskjermformet  Kvast.  Bægerfligene 
æg-lancetformede,  paa  Ydersiden  gjerne  med  en  Fordybniug.  Kron- 
bladene af  Bægerets  dobbelte  Længde,  linie-lancetfoi'mede,  spidse, 
gule  med  en  mørkere  Midtnerve.    Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge  i  de  laveste  Dele  af  det  Østenfj  eldske, 
(neppe  mere  end  7—800'  0.  H.)  h.  0.  h.,  saasom  ved  Moss,  Drøbak,  Christiania 
(Bl.),  Drammen  (Collett),  paa  Eker  (Strøm)!,  Odnesbergene  i  Land  (Printz),  i 
Stokke  (Bryhn),   i  Borre,  ved  Horten,  Laurvik,  Skiensfj orden,   i  Kviteseid   (BL), 


898 

Saude  (Grønstad),  ved  Kragerø  og  videre  langs  Kysten  sydover  paa  flere  Steder 
indtil  Mandal  (Bl.);  uordenf  j  el  ds  i  Stjørdalen  (S.  Sommerfelt  Herb.),  ved 
Throndhjem  samt  ved  Vestrera  i  Ekne  pr.  Levanger,  63°  42'  (if.  Conservator 
Storm).  Den  synes  at  holde  sig  fortrinsvis  paa  Gneisen  og  Eruptiverne;  dog  har 
jeg  seet  den  paa  Kalk  paa  Eker. 


P.     Bladene  flade. 

S.  HYBRIDUM  L.  Sp.     Hartm.  1.  c.  p.  295. 

Tegn.   Gmel.  Fl.   Sib.  IV,  tab.   67  fig.  I  if.  Hartm. 

Grenet  og  nedliggende,  glat,  med  opstigende  golde  Skud  og  blom- 
sterbærende,  omtrent  V2'  ^Ø'^^  Stengler.  Bladene  flade,  mod  Grun- 
den  kileformig  afsmalnende,  spad  ed  an  nede,  ovenfor  Midten 
bugtet  budt  tandede,  de  paa  de  blomsterbærende  Stengler  mindre 
talrige  og  smalere.  Blomster  ne  kortstilkede  i  ensidige,  til  en  ende- 
stillet,  hal vskjermlign ende  Kvast  samlede  Ax.  Bægeret  næsten  til 
Grunden  delt  i  smalt  aflange,  budte  Afsnit.  Kronbladene  omtrent 
af  Bægerets  dobbelte  Længde,  gule,  lancetformede,  spidse.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  M.  sj.  og  kun  ved  Christiania,  59**  55',  hvor  den  forekommer 
fleresteds  paa  Klipperne,  saavel  paa  Skiferne  som  Grundfjeldet,  saasom  bag  Uni- 
versitetsbibliotheket  (nu  udryddet),  paa  Ruseløkken,  Egeberg,  ved  Thorshaug  o. 
fl.  St.,  udentvivl  fra  først  af  forvildet  (Moe,  Bl.) ! 


SEMPERVIVUM  L.     Taklauk. 

S.  TECTORUM  L.  Sp.  664.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1116.  Lange  1.  c. 
p.   361.     Hartm.  1.   c.  p.   138. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   260.     Fl.  D.  tab.  601. 

Den  frembringer  Rosetter  af  tætsiddende  Blade ;  fra  nogle  af  disse 
Rosetter  udgaa  oprette,  trinde,  dunhaaret-kjertelhaarede,  1  —  IV2' høie» 
naar  Blomsterstanden  fi-aregnes,  udelte,  blomsterbærende  Stengler. 
Bladene  tykke  og  saftfulde :  de  i  Rosetterne  omvendt  ægformede 
eller  elliptiske,  braadspidsede,  paa  Fladerne  glatte,  randhaarede,  hel- 
randede;  de  paa  Stengelen  lancetformede  eller  elliptiske,  de  nedre 
paa  Fladerne  glatte,  randhaarede,  de  øvre  dunhaarede.  Blomster- 
standens Gr  en  e  og  Bægeret  tæt  dunhaaret — kjertelhaarede.  Blom- 
st er  ne  næsten  siddende,  i  ensidige,  i  deres  øvre  Del  bueformig  ud- 
bøiede  Ax,  som  ere  samlede  til  en  endestillet,  rigblomstret  Kvast. 
Bægeret  dybt  delt  i  12  lancetformede,  spidse  Afsnit.  Kronbladene 


899 

kort  dunhaarede,  linieformede,  spidse,  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret, 
blegrøde.  stjerneformig  udbredte.  De  undersædige  Skjæl  "smaa, 
kjertelformede".  B  ælgkap  s  le  rn  e  kjertelhaarede.  Fleraarig;  blom- 
strer i  Juli — August. 

Udbredclse:  Paa  tørre  Klipper  h.  o.  h.  i  de  laveste  østlige  Dole  af 
Christianssands  Stift  og  de  vcstom  Christiauiafjorden  liggende  Dele  af 
Christiania  Stift,  saasom  ved  Mandal  (Bl.),  Cbristianssand  (if.  Loeh- 
mann),  Lærestved,  Angelstad,  Arendal,  Risør,  Kragerø,  Valle  mellem  Kragerø  og 
Langesund.  (Bl.),  ved  Porsgrund  og  i  Eidanger  (ogsaa  paa  Silur,  Dyring),  ved 
Laurvik  i  Hedrum  og  Slemdal  (Bl),  Bamle  alm.  (Cand.  med  C.  Boeck),  Mikalshulen 
ved  Nordsø  (Lindblom),  paa  Nøttcrø  (Printz),  ved  Aarøsund  (!),  Holmestrand 
(Bl),  i  Stokke  (Bryhn  Herb.),  Drammen  (Collett),  Eker  (Strøm),  Kongsberg 
(W.  Boeck)  og  Modum,  59"  56'  (Bl). 


I 


68 (le  Orden,    liaxifrag^aceæ  DC.  Prodr.  4  p.  i. 

Urter  uden  Biblade  (hos  os).  Blomsterne  tvekjønnede,  regel- 
mæssige,  undertiden  ufuldstændige.  Bægeret  4 — 5-deleligt,  med  fri 
eller  indbyrdes  mere  eller  mindre  sammenvoxede  Blade,  undersædigt 
eller  mere  eller  mindre  oversædigt.  Kronbladene  alm.  5,  sj.  4, 
undertiden  uligestore,  fæstede  tilligemed  Støvdragerne  til  Bægerrøret 
og  afvexlende  med  Bægerets  Flige,  affaldende,  i  Knopleiet  taglagte, 
meget  sjelden  manglende,  Støvdragerne  af  Kronbladenes  Antal 
og  afvexlende  med  dem,  eller  dobbelt  saa  mange,  dels  modsatte,  dels 
afvexlende;  Støvknappene  indadvendte,  2-rummede,  opspringende 
paalangs  (eller  meget  sjelden  ved  Huller).  Frugtknuden  oversædig 
eller  mere  eller  mindre  undersædig,  alm.  dannet  af  2  indbyrdes  mere 
eller  mindre  sammenvoxede  Frugtblade,  ved  Bandenes  ludbøining  2-rum- 
met  eller  1-rummet;  Kummene  med  talrige  Frøkuopper.  Fr økn op- 
per ne  modløbige,  fæstede  paa  Randen  af  Skillevæggen  eller  paa 
vægstillede  Frøstole.  Griflerne  af  Frugtbladenes  Antal,  undertiden 
mere  eller  mindre  sammenhængende,  med  udelte  Ar.  Fru  gt  en  kap- 
selagtig,  2-rummet  eller  sjelden  1-rummet,  med  mangefrøede  Rum; 
Klapperne  af  Frugtbladenes  Antal,  aabnende  sig  i  Toppen  eller  efter 
hele  Længden.  Frøene  meget  smaa.  Kimen  ret,  i  Midten  af  en 
kjødet  Frøhvide  ;  Rodspiren  vendt  mod  Navlen. 


900 
Slægter: 
SAXIFRAGA  L.  Gen.  n.  764. 

Bægeret  undersædigt  eller  mere  eller  mindre  oversædigt,  5-fliget 
eller  5-delt.  Kronbladene  5.  Støvdragerne  10.  Griflerne  2. 
Kapselen  2-rummet,  endende  i  to  Næb,  som  oventil  aabne  sig  i 
Frugtbladenes  indvendige  Sømme.  Frøene  meget  talrige  og  smaa, 
fæstede  paa  begge  Sider  af  Skillevæggen. 

CHRYSOSPLENIUM  Tournef.  Inst.  60. 

Bægeret  oversædigt,  4  (eller  5-)fliget,  alle  Flige  in dvendig  far- 
vede (ei  grønne).  Kronbladene  manglende.  Støvdragerne 
8( — 10),  sj.  4( — 5),  fæstede  i  Randen  af  den  oversædige  Skive.  Griflerne 
3.  Kapselen  1-rummet,  delende  sig  til  Midten  i  to  flade,  udstaaende 
Klapper,  omvendt  hjerteformet.  Frøene  talrige,  fæstede  paa  væg- 
stillede  Frøstole. 


SAXIFRAGA  L. 

a.     Stengelen   bladet.     Rodbladene   i   Roset   med  hvid,   bniskagtig,  fin- 
tandet  Kant. 

S.  COTYLEDON  L.  Sp.  570.  Gunn.  Fl.  N.  n.  13,  Hartm.  1.  c. 
p.  135.  S.  pyramidalis  Lap.  Chondrosea  pyramidalis  Ha- 
worth.     Bergfru,  Venegut,  Lilja  o.  fl.  Navne,   (cfr.  I.  Aasen). 

Tegn.  Sternberg  Revisio  Saxifragarum  tab.  3.  Fl.  D.  tab.  24. 
L.  Fl.  lapp.  tab.   3  fig.  3. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  43. 

Den  frembringer  golde,  overvintrende  Bladrosetter  og  oprette, 
blomsterbærende  Stengler.  Stengelen  overalt  kjertelhaaret,  fra 
Grunden  af  eller  nedenfor  Midten  grenet  med  alm.  mange- 
blomstrede,  atter  delte  Grene.  Bladene  paa  de  golde  Skud  og 
ved  Grunden  af  Stengelen  tæt  rosetformig  samlede,  tykke  og  læder- 
agtig-kjødfalde,  giddende,  spadedannede  eller  omvendt  ægdannede, 
budte  med  en  liden  Spids,  glatte,  skarpt  og  fint  sagtaudede ;  Tæn- 
derne  ere  ved  Grunden  forsynede  med  et  lidet  Hul,  (livorigjennem 
Kalk  udskilles  i  smaa  Skjæl),  og  gaa  i  Bladets  nedre  Del  over  i  stive 
Randhaar.      Stengelbladene     smalere,     aflangt    tungeformede    eller 


901 

næsten  linieformede,  spredte,  kjertelhaarede,  helrandede  eller  i  den 
øvre  Del  tandede.  Blom  ste  rue  meget  talrige,  samlede  i  en  pyra- 
mideformet eller  aflaug  Top,  hvis  Forgreninger  ere  kjertelhaarede. 
Bægeret  kj  ert  elhaaret,  rødligt,  klokkeformet,  omtrent  til  Midten 
fliget,  med  æg-  eller  lancetformede  Flige.  Kronbladene  af  Bæ- 
gerets  dobbelte  Længde,  hvide,  spadedannede,  i  det  Mindste  nedentil 
noget  randhaarede.  Fleraarig;  blomstrer  i  August.  Den  varierer  me- 
get i  Størrelse,  fra  kuu  et  Par  Tommer,  alm.  V2 — 1'?  j^  ligetil  2'  høi. 
Bladene  variere  i  Bredde. 

P  maculata  Hartm.  1.   c.      "Mindre,  med  smalere   Top,    bredere 
og  kortere,  rødprikkede  Kronblade ;  Rodbladene  omvendt  ægdannede". 

Ud  bredelse:  I  lodrette  Klipperifter,  sjeldnere  paa  mindre  stærkt  heldende 
Klipper  og  mellem  Stene,  især  hyppig  i  Bergens  og  Throndhjcms  Stifter, 
hvor  den  i  største  Mængde  findes  i  de  inferalpine  trange  Dalfører  og  ved  Fjord- 
bredderne,  lige  fra  de  inderste  Fjeldegne  og  ofte  lige  ud  til  Forbj ergene  og  Øerne 
ved  Havkanten  (saasoni  paa  Øerne,  selv  i  den  sydlige  Del  af  Bergens  Stift,  ved 
Bergen,  Christianssund,  Valdersund  i  Fosen  o.  m.  a.  St.) ;  den  synes  at  være 
sjeldnere  paa  Fjeklene,  men  gaar  dog  undertiden  op  over  Birkegrændsen:  Sogn 
til  3800' (!),  Merakerfjeldene  til  3600'  (O.  Schiøtz);  i  Christians  sand  s  Stifts 
nordligste  Dele  sjeldnere,  sydover  til  Byglandsfjorden  (Lindblom),  Silgjord  (Wille), 
ja  endog  paa  Valberg  ved  Kragerø  (Lindeberg  og  Homann);  i  Christiania  og 
Hamars  Stifters  vestligere  og  nordligere  Fjeldtrakter  og  Fjelddale  tem.  alm., 
sjeldnere  i  de  østligste  Dele  (Røros,  Tønsæt),  til  og  undertiden  over  Birkegrænd- 
sen, sjelden  (f.  E;c.  i  Valdersfjeldene)  lige  til  Vidiegrændsen  (!j;  i  de  lavere  Dele 
af  Østlandet  sjelden,  saasom  i  Ringsaker  (Bl.),  Land  (Printz),  Krogkleven  (Bl.) 
ogpaa  HortcrkoUen  iLier(!).  I  Nordland  saavel  paa  Øerne  ved  Havet  (Alstenø, 
Lofoten  etc.)  som  i  de  indre  Fjeldtrakter  (Rånen,  Balvand  i  Salten),  men  sjeld- 
nere paa  Fjeldene;  mod  Nord  sparsommere  til  Vestfi  n  m  arken  :  Alten  og  Øx- 
fjord  (70"  12 — 16',  Norman);  i  Østfinmarken  vides  den  ikke  at  være  fundet. 
Etl  meget  lang-  og  smalbladet  Form  findes  i  Romsdalen  (Lindblom)  !  og  efter 
Beskrivelsen  i  Solnordalen  i  Ørskog  paa  Søndmøre  (Strøm).  8  maculata, 
som  maaske  turde  være  en  Bastard  med  Følgende,  ved  Balvand  (Læstadius, 
Arne  11). 

Anm.  I  Sclskab  med  S.  Cotylcdon  og  S.  aizoides  har  jeg  paa  Stora- 
skarets  Lerglimmerskifere  i  Vik  i  Sogn  fundet  en  steril  Saxifraga,  som  synes  at 
være  en  Bastard  af  disse  to  Arter.  Bladene  linieformig  spadedannede,  noget  spidse 
og  lidt  randhaarede,  næsten  eller  ganske  helrandede  eller  oventil  lidt  tandede,  enkelte 
i  Toppen  udskillende  Kalk,  tykke  og  læderagtige,  i  mangebladede  Rosetter.  Den  i 
min  Sogneflora  p.  149  omtalte  Form,  som  Lindblom  fandt  i  Romsdalen,  har  jeg 
senere,  ved  Undersøgelse  paa  Stedet,  fundet  kun  at  være  en  Varietet  af  S.  Co- 
tylcdon. 


902 

S.  AIZOON  Jacq.  Austr.  5  tab.  438.  Hartm.  1.  c.  p.  136.  S. 
Cotyledon  Rottb.  S.  Cotyledon  simplex  Hornem.  S.  Cotyle- 
don  var.   glabrata  Læst. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2352.     Sternb.  1.  c.  tab.  3  a  et  b. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  43  (en  anden  Form  end  vor). 

Bladene  i  Rosetterne  tætsiddende,  aflangt  omvendt  ægformede 
eller  spadedannede,  tykke,  læderagtige,  med  Tænder  som  hos  Fore- 
gaaende,  budte  eller  næsten  spidse,  paa  Fladerne  tæt  haarede  (Herb. 
norm.)  eller  glatte  (Fl.  D.  og  Exemplarer  fra  Balvand).  Stengelen 
alm.  nedtil  glat,  oventil  kjertelbaaret  eller  overalt  kjertelhaaret,  oven- 
for Midten  eller  henimod  Toppen  grenet,  med  lidet  sammensat, 
næsten  halvskj  ermf  o  rmet  Top,  hvis  Grene  nedtil  ere  nøgne 
og  i  Toppen  bære  1  —  3  Blomster.  Stengelbladene  mindre 
end  de  øvrige.  Bægeret  glat  eller  svagt  kjertelhaaret,  klokkeformet, 
omtrent  til  Midten  delt  i  ægformig  triangelformede  Flige.  Kron- 
bladene dobbelt  saa  lange  som  Bægeret,  omvendt-ægformede,  hvide, 
"ofte"  rødprikkede  med  grønne  Nerver,  "neppe  raudhaarede  ved  Grun- 
den".     Fleraarig;  blomstrer  i  August. 

Udbredelse:  M.  sj.  i  Fjeldegne;  hidtil  i  Skandinavien  kun  bemærket 
paa  Østsiden  af  Balvandet  i  Salten,  onitr.  67'',  lige  ved  Rigsgrændsen;  den  blev 
her  opdaget  1825  af  L.  Læstadius  og  i  1869  gjenfundet  af  de  svenske  Botanikere 
Schlegel  og  Arnell. 


b.     Stengelen  (naar  Forbladene  undtages)  bladløs;    Bladene  ved  Roden 
udelte,  tandede,  ei  bruskagtige  i  Randen. 

S.  STELLARIS  L.  Sp.  572.  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  405.  Gunn. 
Fl.  N.  n.  265.  Hartm.  1.  c.  p.  136.  Spathularia  stellaris  Ha- 
worth.     Sildra. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   23. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.  47. 

Overvintrer  ved  sterile  Rodskud.  Stengelens  bladbærende  Del 
meget  kort  eller  næsten  ingen,  med  mere  eller  mindre  tæt  rosetformig 
sammentrængte,  omvendt  ægdannede,  mod  Grunden  kileformede,  oventil 
sagtandede,  mere  eller  mindre  kjertelhaarede  Blade.  Fra  Bladhjør- 
nerne  udgaa  1  eller  flere,  oprette,  kjertelhaarede,  3 — 5"  høie  eller 
kortere  Skafter.  Blomsterne  i  faablorastret,  uregelmæssig  Kvast 
med  linieformede  Forblade  og  Dækblade,  tilsidst  kortere  end  Blom- 
sterstilkene.  Bægeret  undersædigt,  næsten  5-bladet,  med  nedad- 
rettede,  glatte,   æg-  eller  lancetformede  Blade.      Kronbladene  smalt 


903 

elliptiske,  spidse  mod  begge  Ender,  hvide  med  to  gule  Pletter  nær 
Grunden.  Støv  dragerne  omtrent  halvt  saa  lange  som  Kronbladene 
med  orangefarvede  Knapper.  Griflerne  meget  korte.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli — August.     Undertiden  er  den  rødlig  anløbet. 

^  comosa  Wahlenb.  1.  c.  L.  Fl.  lapp.  tab.  II  fig.  3.  Fl.  D. 
tab.  2354.  Oftest  enblomstret  med  Top,  dannet  af  mange  Sammen- 
hobninger  af  smaa  skjællignende  Blade. 

Udbrc  deise:  Alm.  paa  fugtige  Steder  i  Fjeld  trakterne  op  i  Lavbeitet 
(henved  5000'  i  de  sydlige  Dele  af  Landet)  fra  de  nordlige  Dele  af  Christians- 
sands  Stift:  Hækfjeld  ned  til  Aaseral  (Lindblom),  Egeland  i  Siredal  (Dictrichson), 
Sætersdal,  Silgjord  (Bl.),  mod  Nord  til  Nordkap,  71^  lO',  og  Varanger.  I 
Bergens  Stift,  selv  ude  ved  Havkanten,  ofte  i  de  laveste  Egne,  ligesaa  nor- 
denfjelds;  i  Christiania  og  Hamar  Stifter  samt  i  Christianssands  Stift  mangler 
den  i  de  lavere  Egne  og  viser  sig  først  i- Fjelddalene  (Torpen,  Etnedalen,  Kongs- 
bergfjeldene)  i  en  Høide  af  1500 — 2000',  men  bliver  i  disse  Egne  dog  først  ved 
Bartræernes  Grændse  hyppigere.  Varieteten  ^  comosa  paa  Høifjeldene  sjel- 
den, paa  Dovre  (Bl.),  i  Rånen  i  Dunderlandsdalen  i  Lavbeitet  og  Vidiebeltet  (!), 
Salten  (Sommerfelt,  Arnell),  i  Finmarken  h.  o.  h.  (selv  i  Birkebeltet  if.  Lund), 
saasom  i  Alten  (Bl.),  paa  Nordkap  og  ved  Vadsø  (Th.  Fries). 


S.  NFS^ALIS  L.  Sp.  573.  Fl.  lapp.  n.  176.  Gunn.  Fl.  N.  n. 
545.     Hartm.  1.    c.  p.    136.     Micranthes  Don. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  II  fig.  5—6.  Fl.  D.  tab.  28.  Sv.  B. 
tab.   728. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  IX  n.   44. 

Bladene  samlede  ved  Roden  i  Roset,  temmelig  tykke,  rund- 
agtige  eller  ovale,  nedløbende  paa  en  kort  vinget  Stilk,  stundom 
næsten  hjerteformede  ved  Grunden,  temmelig  grovt  tandede,  haarede 
eller  glatte,  undertiden  ligesom  Skaftet  rødlig  anløbne.  Skaftet  op- 
ret,  2 — 8"  bøit,  paa  Blomsterstanden  nær  alm.  udelt,  overalt  eller 
kun  oventil  kjertelhaaret.  Blomsterne  alm.  2  —  3  sammen,  næ- 
sten si  d  d  e  n  de  ,  i  halvskjermformede  tæ  tblomstre  de  Kvaste  i 
Enden  af  Stengelen  og  de  ofte  opret  tiltrykte  Grene.  Bægeret 
halvt  oversædigt,  Frugtknuden  nedenfor  Bægeret  haaret, 
Bægerbladene  ei  nedbøiede,  trekantede,  glatte.  Kronbladene 
aflaugt-ovale,  bvide  eller  rødlige,  af  Bægerets  og  Støvdragernes 
L  æ  n  g  d  e.  Griflerne  længere  end  hos  Foreg.  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juli — August. 

Udbredelse:     I  Klipperifter  i    Fjeldegnene    fra    de   nordlige  Dele   af 
Christianssands   Stift,    hvor   den   har   sin   Sydgrændse   ved   Otteraaens  Bredder  i 


904 

Bygland,  paa  Hekfjeld,  i  Vatndal,  Suldal  og  Tin  (Lindblom,  Bl.),  gjennem  de 
indre  Dele  af  Bergens  Stift  ei  alm.:  Sogn  ud  til  Fjærland  ogVik(!),  Voss  (BL), 
men  hyppig  i  Fjeldtrakterne  i  Christiania  og  Hamar  Stifter,  i  de  indre  Dele  af 
Throndhjems  Stift  og  i  Nordland  og  Finmarken  lige  ud  til  Havet  og  mod  Nord 
til  Nordkap,  71°  10',  og  Varanger.  I  Bergens  Stift  og  Throndhjems  Stift  under- 
tiden, i  Kystegnene  i  Nordland  og  Finmarken  ofte  ned  til  Havet;  østenfjelds 
bliver  den  hyppigere  ved  Bartræerncs  Grændse,  men  gaar  i  Fjelddalene  ofte 
lavere  (saasom  i  Torpen  til  800',  Øier  til  600',  Krogkleven);  den  stiger  op  i 
Vidiebeltet  og  ofte  endog  lige  op  i  Lavbeitet. 


S.  HIERACIIFOLIA  Waldst  ^  Kit.  pl.  rar.  Hung.  1  p.  17.  Sternb. 
1.  c.  p.  9.  Hai'tm.  1.  c.  p.  136.  S.  strie  ta  Chr.  Sm.  Hornem.  1. 
c.  p.   470.     Micranthes  Don, 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2351. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  44. 

Rodstokken  afbidt.  Bladene  samlede  ved  Roden  i  Roset, 
tykke,  næsten  læderagtige,  elliptiske,  af  smaln  ende  til  en  kort  vinget 
Stilk,  spidse,  oventil  svagt  tandede,  randhaarede,  men  forresten 
glatte.  Skaftet  stivt,  opret.  udelt*),  3 — 8"  liøit,  meget  tæt  og  kort 
kjertelhaaret,  bladløst.  Blomsterne  siddende,  parvis  sammen- 
hobede  i  Hjørnet  af  linieformede  Dækblade,  livoraf  de  nedre  ere  be- 
tydelig længere  end  Blomsterne,  tilsammen  dannende  et  nedentil 
mellembrudt  Ax.  Bægeret  halvt  oversædigt,  med  trekantede, 
glatte  Blade,  længere  end  de  smaa  mørkrøde  Kronblade.  Griflerne 
kortere  end  hos  Foregaaende,  (d.  v.  s.  Frugtknuden  af  smalner  hos 
denne  pludselig,  hos  Foreg.  lidt  efter  lidt  til  Gi'iffel).  Fleraarig ; 
blomstrer  i  Juli — August. 

Udb  red  else:  Paa  fugtige  Steder  i  Vidie-  og  Lnvbeltet  næsten  op  til 
Snegrændsen,  m.  sj.  og  kun  bemærket  i  Vaage-  og  Loms  fj  eldene,  hvor 
den  ei  er  sjelden  (Chr.  Smith,  Bl.,  Norman,  Moe),  samt  sparsomt  paa  Dovres 
sydlige  Heldning,  paa  Storhø  nær  Tofte  (Hartman)  og  Halfarhø  nær  Ronderne 
(Collett);  den  gaar  mod  Syd  til  Gjendin  (Moe)  og  Olstappen  nær  Espedalen, 
hvor  den  (if.  Collett)  findcs  kun  2000'  o.  H.  Mærkelig  nok  har  denne  arktiske 
Plante  hos  os  sin  Nordgrændsc  ved  62°. 


*)   Hos   enkelte    frodige  Individer   bliver  det  nederste  Dækblad  bladagtigt  og  under- 
støtter en  liden  forkortet  Gren. 


905 

c.     Stengelen  4-sidig  dækket  af  modsatte  Blade. 

S.  OPPOSITIFOLIA  L.  Sp.  575.  Gunn.  Fl.  N.  n.  53.  IJavtm. 
1.   c.  p.    136.     Antiphylla  Haw.      "Vaarglimt"   Gunn.   Herb. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  II  fig.  I.     Fl.  D.  tab.   34. 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm.  fase.   V  n.  41. 

Fra  en  næsten  træagtig  Rodstok  udgaa  talrige,  til  alle  Sider  ned- 
liggende,  grenede,  dels  sterile,  dels  blomsterbærende,  tætbladede,  ofte 
rødlig  anløbne  Stengler,  som  i  Regelen  kun  ere  faa  Tommer  lange. 
Bladene  meget  tæt  stillede  i  4  Rækker,  modsatte,  kjødfulde,  af- 
lange,  budte,  i  Toppen  fortykkede,  ovenpaa  fladt  triangelformede  og 
nær  Spidsen  forsynede  med  et  Hul,  hvorfra  Kalk  udskilles,  i  Randen 
stivt  liaarede,  (Haareue  mangle  Kjertler).  Blomsterne  enlige  i 
Enden  af  bladede  Grene.  De  blomsterbærende  Stengler  forlænges 
undertiden  i  sin  øvre  Del,  saa  at  Bladene  blive  kortere  end  Led- 
stykkerue.  Bægeret  halvt  oversædigt,  med  budte,  randhaarede, 
(ei  kjertlede)  Blade.  Kronbladene  omvendt  ægdannede,  afBægerets 
dobbelte  Længde,  smukt  mørkt  violet-røde,  sjelden  hvide.  Fleraarig; 
blomstrer   efter  de  ulige   geographiske  Forhold  fra  April — August. 

Udbredelse:  Alm.  paa  mere  eller  mindre  fug  ti  ge,  helst  lodrettc  Klipper,  fra 
den  nordlige  Del  af  Christianssands  Stift :  Vatndal,  Suldal,  mellem  Bykle  og  Mo,  Tin 
(BL,  Lindblom)  ligetil  Nordkap,  71°  lO'  (Keilhau),  og  Varanger  (Th.  Fries);  i  Lan- 
dets sydøstlige,  lavere  Dele  mangler  den  og  viser  sig  i  Regelen  først  ved  Bartræ- 
ernes  Grændse;  kun  i  Fjelddalene  gaar  den  undertiden  lavere  ned  (i  Gudbrands- 
dalen endog  ned  til  8—900'  o.  H.);  i  Bergens  Stift  og  nordenfjelds  gaar  den 
ofte  lige  ned  og  lige  ud  til  det  aabne  Hav  og  er  der  en  af  de  allerførst  blom- 
strende Vaarplanter.  Den  stiger  overalt  op  i  Lavbeitet,  i  det  Sydlige  endog 
over  .5000',  i  Sogn  enkelte  Gange  lige  til  5400  —  5500'  o.  H.   (!). 

d.     Stengelen  bladet  \  Bladene  spredte,  smale  og  helrandede. 

S.  HIRCULUS  L.  Sp.  576.  Gunn.  Fl.  N.  n.  335.  Hartm.  1.  c. 
p.   136.     Lange  1.  c.  p.   323.     Lejogyne  Don. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   625.     Fl.  D.  tab.  200. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.   fase.  I  n.   45. 

Fra  den  spæde  Rod  udgaa  "enkelte  sterile,  ei  sammentrængte 
Bladrosetter"  og  6  —  8"  høie,  bladede,  nedtil  spredt  langhaarede,  oven- 
til rødlig  uldhaarede,  oprette,  udelte  Stengler.  Bladene  spredte 
opefter  Stengelen,  smalt  aflange  indtil  linieformede,  helrandede,  glatte, 
eller  nedentil  med  enkelte  lange  Haar  i  Randen,  de  nedre  temmelig 
langstilkede,  de  øvre  siddende.  Blomsterne  enlige  eller  2  —  3 
Blvtt.   Norges  Flora  III.  -A 


906 

(indtil  5  if.  Gr.  o.  Godr.)  i  Toppen  af  Stengelen  med  rødlig  uld- 
haarede  Stilke.  Bægeret  næsten  fribladet  og  undersædigt 
med  rødlig  uldhaarede,  aflangt  ovale,  afrundet  budte  Afsnit. 
Kronbladene  3  —  4  Gange  længere  end  Bægeret,  smalt  aflange 
eller  ovale,  budte,  gule,  "nedenfor  Midten  med  mørkere  Pletter  og 
ved  Grunden  med  to  Svulster".  Fleraarig;  blomstrer  i  August.  Be- 
skrevet efter  svenske  Exemplarer. 

Udbredelse:  Paa  sumpige  Steder  i  de  nordligste  Egne  m.  sj..  Gun- 
nerus opgiver  den  for  Nordvaranger  (omtr.  70"?);  Norman  har  bemærket  den  i 
Sydvaranger  paa  de  store  Myre  mellem  øvre  Klostervand  og  Vætsjerfjeldene 
h.  o.  h.  i  temmelig  stor  Mængde,  samt  i  det  indre  Finmarken  i  Mængde  paa 
Tjeldet  mellem  Masi  og  Lappojavre,  i  de  store  Myre  lidt  nedenfor  Birkegrændsen. 


S.  AIZOIDES  L.  Sp.  576.  Gunn.  Fl.  N.  n.  541.  Hartm.  1.  c. 
p.   136. 

Tegn.   Sturm  D.  Fl.  fase.   35. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  45. 

Sten  gl  erne  4 — 8"  høie,  korthaarede,  tætbladede,  i  den  nedre 
Del  beklædte  med  meget  tætsiddende,  visnede  Blade  og  nedliggende, 
senere  opstigende  og  oprette,  dels  sterile,  dels  fertile,  indtil  Blom- 
sterne  bladede.  Bladene  linieformede,  endende  i  en  liden  Braad, 
med  fjerntstaaende,  stive  Haar  i  Randen,  saftfulde,  henimod  Spidseu 
forsynede  med  et  Hul,  men  ei  udskillende  Kalk,  siddende,  helrandede. 
Blomsterne  i  Enden  af  Stengelen  og  de  bladede  Grene.  Blom- 
sterstilkene  kort  dunhaarede.  Bægeret  med  glatte,  ægdan- 
nede,  noget  budte  Afsnit.  F  rugtknuden  s  nedre  Trediedel  under- 
sædig.  Kronbladene  udstaaende,  smalt  aflange  eller  elliptiske,  no- 
get længere  end  Bægeret.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August  og 
danner  rigt  blomstrende  Duske. 

a  typica!  Kronbladene,  Støvtraadene  og  Griflerne  gule,  de  først- 
nævnte  med  mørkere  Pletter. 

P  aurantia  Fl.  D.  tab.  73.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  46. 
Kronbladene  mørkgule  med  brandgule  Pletter.  Støvtraadene  og  Støv- 
veiene  røde. 

Y  purpurea!     Kronbladene  purpurrøde. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Klippeskraaninger,  alm.  fra  den  nordlige 
Del  af  Chris  tianssand  s  Stift:  Lysefjorden,  omtr.  59",  Vatndalen,  Tin 
(Bl.,  Lindblom)  lige  til  Nordkap,  71°  lO'  (Keilhau)  og  Varanger  (Th. 
Fries) ,    oftest    i    Selskab     med    ^.       Vest-    og  nordenfjclds    gaar    den    ned    og 


907 

ligc  lid  til  det  aabiie  Hav;  østeuljelds  mangler  den  i  de  lavere  Egne  og  bliver 
først  hyppig  ved  Bartræernes  Grændse,  men  gaar  dog  i  Fjelddalene  ofte  langt 
lavere  (i  Gudbrandsdalen  ned  til  8 — 900');  den  stiger  op  til  og  ofte  over 
Vidicgrændsen,  i  det  Sydlige  til  henved  5C00'  o.  H.,  men  er  udentvivl  hyppigst 
i  Birkeregionen ;  i  storst  Mængdc  synes  den  at  findos  paa  Skiferne.  Varieteten 
Y  paa  Setnesfjeldet  i  Romsdalen  (!). 


e.     Stengelen  bladet.     Bladene  spredte,  indskaarnc  i  Randen. 

S.  GRANULATA  L.  Sp.  576.  Gunn.  Fl.  N.  u.  615.  Lange  1.  c. 
p.   334.     Hartm.  1.  c.  p.   137. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   153.     Fl.  D.  tab.   514. 

Rodstokken  frembringer  talrige  sraaa,  rundagtige  Knoller. 
Stengelen  5  — 12"  høi,  nedentil  blødt  langhaaret,  oventil  kjertel- 
haaret,  faa-  og  fjernbladet,  grenet  fra  Grunden  af  eller  som  oftest 
ovenfor  Midten,  opret.  Bladene  ved  Roden  talrige,  langstilkede, 
med  blødt  langbaarede  Stilke,  nyreformede  og  uoget  nedløbende  paa 
Stilken,  rundtandet  lappede,  randhaarede,  de  paa  Stengelen  kort- 
stilkede  eller  siddende,  i  Randen  kjertelhaarede,  mod  Grunden  kile- 
forraede,  haandlappede,  de  øverste  linieformede,  alle  ude  n  Løgknopper 
i  Bladhjørnerne.  Blomsterne  5—15  i  Enden  af  Stengelen  og  Gre- 
nene, tilsammen  dannende  en  uregelmæssig  Kvast  med  jevnhøie  Grene. 
Blomster  stilkene  kjei-telhaarede,  oprette  eller  lidt  ludende.  Fru  gt- 
knuden  halvt  oversædig,  den  undersædige  Del  kjertelhaaret  lige- 
som  de  ovale  budte  Bægerblade.  Kronbladene  opret  udstaaende, 
aflangt  omvendt-ægdannede,  3  Gange  saa  lange  som  Bægeret,  hvide. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  i  Landets  sydlige  laveste 
Dele,  saasom  paa  Jædercn  (if.  Bndde),  ved  Christianssand,  Grimstad,  Arendal, 
Kragerø,  Skiensfjorden,  men  især  i  Christiania  Stift  fra  Laurvik  og  Hvaløerne 
nordover  til  Kongsberg,  Christiania  og  Ullensaker,  60°  5'  (BL). 


S.  CERNUA  L.  Sp.  577.  Gunn.  Fl.  N.  n.  528.  Hartm.  1.  c.  p. 
137.     S.  bulbifera  Fl.  D. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  II  fig.  4.  Sv.  B.  tab.  630.  Fl.  D.  tab. 
390.     Gunn.  Fl.  N.   2  tab.  VIII. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  43. 

Stengelen  med  aflange  Knoller  ved  Grunden,  5  — 12"  høi, 
opret  eller  opstigende,  bu  gt  et,  nedentil  glat  eller  blødt  langhaaret, 
oventil    kjertelhaaret,    i  Regelen    udelt.       Bladene    spredte    opefter 


908 

Stengelen,  kun  1 — 4  ved  Rodeu,  glatte  eller  sj.  noget  haarede, 
de  nederste  langstilkede,  med  blødhaarede  Stilke,  haandformig  7-lap- 
pede,  med  ægformede  Lapper,  de  øvre  kortere  stilkede,  3 — 5-lappede, 
de  øverste  siddende,  helrandede.  I  Bladlijørnerne,  især  de  øvre,  fin- 
des  Løgknopper.  Blomsten  endestillet,  i  Regelen  enlig,  "ludende", 
ofte  feilslaaende.  Bægeret  næsten  (eller  ganske?)  undersædigt,  især 
nedentil  kjertelhaaret,  næsten  til  G runden  delt  i  aflangt  ovale, 
budte  Afsnit.  Kronbladene  opret  aabne,  omvendt  ægdannede,  hvide, 
3 — 4  Gange  saa  lange  som  Bægeret.  Fleraarig-,  blomstrer  i  Juli — 
August.     Jeg  har  ei  seet  den  med  moden  Frugt. 

P    corymbosa.      Oventil    grenet    med    indtil    10  næsten  jevnhøie 
Grene,  bvoraf  hver  bærer  en  Blomst. 

Udbredelse:  I  fugtige  Klipperifter  paa  de  høiere  Fjelde,  især  i 
Vidie-  og  Lavbeitet,  fra  Valdalen  i  Røldal,  59"  45'  (Lindeberg),  Hardangers 
og  Sogns  indre  Dele!,  (men  endnu  ei  bemærket  i  Christianssands  Stift),  gjennem 
Nordfjord  (Krogh),  Valders,  Vaage,  Lom,  Dovre  (BL),  Ronderne  (Collett),  Foldalen, 
Tønsæt,  Opdal  (Bl.  o.  A);  den  optræder  atter  i  Rånen,  (hvor  den  paa  Huglø  gaar 
lige  ud  til  Havet!)  og  er  siden  ei  sjelden  gjennem  Nordland  og  Finmarken, 
endog  ude  i  Lofoten  (Lessing),  til  Nordkap  (71°  10'),  Tanen  og  Varanger  (Dein- 
boll,  Wahlenb.,  Th.  Fries);  i  Finmarken  gaar  den  undertiden  ned  til  Havet;  i 
Saltdalen  inferalpin  paa  Saltnes  (S.  Somf.);  i  de  sydlige  Egne  viser  den  sig  sjel- 
den nedenfor  Birkegrændsen,  saasom  paa  Dovre  ned  til  Furegrændsen  (Bl.),  ved 
Hoft  i  Lom  ned  i  Kornbeltet  (Norman),  i  Valders  i  Kvamskleven  (1500—2000', 
S.  Somf.). 


S.  RIVULARIS  L.  Sp.  577.  Gunn.  Fl.  N.  n.  479.  Hartm.  1.  c. 
p.  137. 

Tegu.  L.  Fl.  lapp.  tab.  II  fig.  7.  Sv.  B.  tab.  729.  Fl.  D. 
tab.   118. 

Exsicc.    Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  40. 

Roden  uden  Knoller.  Stengelen  glat  eller  blødhaaret, 
udelt  eller  noget  grenet,  spæd,  1 — 5"  høi.  Bladene  uden  Løg- 
knopper i  Hjørnerne,  saftfulde,  de  nederste  nyreformede,  rundtandet 
5-lappede  eller  5-delte,  langstilkede,  de  øvre  haandlappede  med  færre 
Lapper,  næsten  siddende,  alle  glatte.  Blomster  ne  endestillede,  smaa, 
1 — 3,  sj.  flere  paa  hver  Stengel.  Bægeret  halvt  oversædigt, 
den  undersædige  Del  af  Frugtknuden  lidt  kjertelhaaret,  Bægerbladene 
glatte,  ovale,  budte.  Kronbladene  smaa,  hvide  eller  rødlige,  V2 
Gang  længere   end  Bægeret.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  paa  Høi  fj  eldene,  i  Birke-,  men  især 


909 

i  Vidie-  og  Lavbeitet,  fra  den  noi'dlige  Del  af  Christianssands  Stift: 
Vatndal,  Suldal,  omtr.  59°  30',  Gausta  (Lindblom,  Bl.)  lige  til  Nordkap, 
71"  10'  (Wahlenb.)  og  Varanger  (Th.  Fries)  tem.  alm..  I  Bergens  og  Thrond- 
hjems  Stifter  kun  paa  de  østligere  Fjeldc,  i  Nordland  og  Finmarken  lige  ud  til 
Havet.  Den  gaar  kun  i  de  allernordligste  Dele  af  Landet  ned  i  lavere  Egne; 
søndenfjelds  er  den  allerede  sjelden  i  Birkeregionen  og  gaar  kun  i  trange  Dale 
undtagelsesvis  lavere  ned,  f.  Ex.  i  Kornbeltet  ved  Hoft  i  Lom  (Norman),  i  Lær- 
dal i  Sogn  endog  I. '50—200'  ved  Bøarfos;  i  Sogn  til  5400'  (Wulfsberg). 


S.  CÆSPITOSA  L.  Sp.  578.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1047.  Hartra.  1.  c. 
p.  137.  S.  groenlandica  L.  Gunn.  1.  c.  n.  689.  S.  decipiens 
Ehrh.  (if.  Koch). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  731.  Fl.  D.  tab.  1388.  Gunn.  Fl.  N.  3 
tab.  VIL 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  35. 

Fra  Roden  udgaa  talrige  tætbladede,  sterile  Skud,  som 
tilsammen  danne  mere  eller  mindre  faste  Tuer  og  1  —  5"  høie, 
kjertelhaarede,  (naar  Blomsterstanden  undtages)  udelte,  oprette  Stengler. 
Bladene  tæt  sammenhobede  ved  Roden,  de  nederste  visnende,  mod 
Grunden  kileformig  afsmalnende,  uden  eller  med  en  kort  vinget  Stilk, 
oventil  3 — 5-lappede,  med  fremadrettede,  aflangt  lancetformede, 
budte  Lapper,  kjertlet  randhaarede,  de  paa  Stengelen  faa,  med  linie- 
formede  Lapper  og  ofte  meget  smaa,  ganske  udelte  og  linieformede. 
Blomsterne  enlige  eller  i  3 — 5-blomstrede  Kvaste  med  jevnbøie 
Grene  i  Enden  af  Stengelen;  Blomster  stilkene  kjertelhaarede, 
kortere  end  Blomsten.  Bægeret  halvt  oversædigt,  Frugtknudens 
undersædige  Del  kjertelhaaret  ligesom  de  ægformet  ovale,  budte  Bæger- 
blade.  Kronbladene  hvide,  omvendt  ægdannede,  omtrent  af  Bæ- 
gerets  dobbelte  Længde.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August.  Va- 
rierer (if.  Wahlenb.  Fl.  lapp.)  med  lange,  nedliggende  Udløbere. 

P  palmata  Hartm.  S.  cæspitosa  var.  laxa  Koch.  Fr.  Herb. 
norm.  fase.  XIII  n.  57.  6 — 7"  høi  med  bredere,  mere  indskaarne 
Blade,  der  ere  beklædte  med  lange,  bløde,  flercellede  Haar,  mere  grenet 
Stengel  og  indtil  5 — 7  Blomster.  Grenene  ere  forlængede,  medens 
de  hos  Hovedarten  altid  ere  meget  koi'te. 


I 


Udbredelse:  I  Birke-,  Vidie-  og  Lavbeitet  paa  Klipper  og  mcUem  Stene, 
tem.  alm.  fra  Gausta  i  Thelemarken  (Bl.),  Valdalen  i  Røldal,  .59"  45'  (Lin- 
deberg) og  de  indre  Dele  af  Hardanger  (!)  til  Nordkap,  7l"  10',  og  Varanger 
(Th.  Fries);  i  Bergens  Stift  kun  i  de  indre  Egne  og  undertiden  ned  til  Strand- 
klipperne  (som  i  indre  Sogn!);  østenfjelds  sj.  nedenfor  Bartræernes  Grændse, 
men  undertiden  i  Fjelddalene  lige  ned  i  Bygden  (Laurgaard  lOOO',  Bæverdalen, 


910 

Kvamskleven  i  Valders);  fra  den  nordligste  Del  af  Throndhjems  Stift,  f.  Ex.  Beit- 
staden, og  nordover  lige  ud  til  Havet  og  ned  i  de  laveste  Egne.  I  Sogn  til  5400'  o.  H. 
(Wulfsberg).     ^  palmata  paa  Hovlandsfjeld  paa  Modum  (if.  Moe). 


S.  TRIDACTYLITES  L.  Fl.  svec.  n.  375.  Wahlenb.  Fl.  svec. 
n.  472. 

Stengelen  opret,  3 — 10"  høi,  udelt  eller  alm.  grenet,  dels  fra 
Grunden  af,  dels  høiere  oppe,  kjertelliaaret.  Bladene  mod  Grunden 
kileformede,  fligede  eller  tandede  med  3 — 5  æg-  eller  lancetformede 
Afsnit,  de  øvre,  undertiden  alle  helrandede,  kjertelhaarede,  de  ved 
Roden  i  Roset.  Blomsterne  i  uregelmæssig  Kvast  i  Enden  af  Sten- 
gelen og  Grenene.  Bægeret  næsten  helt  oversædigt;  Frugt- 
knuden  kjertelhaaret,  krukke  dann  et ;  Bægerbladene  oprette,  ovale. 
Kronbladene  hvide.  Enaarig  eller  toaarig.  Den  optræder  under 
to,  i  sine  typiske  Former  meget  charakteristiske  Varieteter,  der  af 
mange  Botanikere  ansees  for  at  være  egne  Arter,  men  som  i  visse  Egne 
synes  at  flyde  sammen. 

a  minor!  S.  tridactylites  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  218.  Hartm. 
1.   c.  p.   137.     Lange  1.  c.  p.   324.     Gunn.  Fl.  N.  n.   544. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  476.     Fl.  D.  tab.   1517  (slet). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.   58. 

Stengelen  spæd,  2  —  6"  høi.  Bladene  3 — 5-fligede  eller  tan- 
dede, stundom  helrandede.  Frugten  næsten  kugleformet  opblæst, 
to — flere  Gange  kortere  end  de  ofte  noget  bøiede,  fine  Frugtstilke. 
Kronbladene  V2  Crang  længere  end  Bægeret.  Enaarig;  blomstrer 
i  Mai,  i  de  nordlige  Egne  maaske  senere,  og  visner  hurtig  efter  Blom- 
stringen. 

(5  petræa  L.  Fl.  svec.  1.  c.  Wahlenb.  Fl.  svec.  1.  c.  S.  ad- 
scendens  L.  Sp.  Hartm.  1.  c.  S.  petræa  L.  Sp.  Gunn.  Fl.  N. 
n.  427.     Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  219.     S.  controversa  Sternb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  68.     Gunn.  Fl.  N.  2  tab.  IX. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   39. 

Høiere  (4 — 10")  og  i  alle  Dele  grovere  end  a.  Bladene  3 — 5- 
tandede,  alm.  men  ikke  altid  med  mere  fremadrettede  Tænder.  Frugten 
noget  mindre  opblæst,  længere  end  eller  af  Længde  med  de  rette 
Frugtstilke.  Kronbladene  af  Bægerets  dobbelte  Længde,  hvide, 
sjeldnere  rødlige  "eller  noget  gulagtige".  Skal  være  toaarig  og  blom- 
strer, hvor  den  voxer  sammen  med  a,  saasom  paa  Ringerike,  senere 
end  denne,  paa  Fj eldene  endnu  i  Juni  og  Juli. 


911 

Ud  bredclsc:  Paa  Klipper,  meget  sjelden  i  Christianssands  Stift  og  de 
ydre  Dele  af  Bergens  Stift,  f.  Ex.  som  a  ved  Mosterhavn  (if.  R.  Hartman), 
ellers  tem.  alm.  gjennem  hele  Landet;  0^  fra  Arendal  og  Ilvaløerne  ei  sj.  i  de 
laveste  Egne  øst-  og  nordenfjelds  indtil  Throndenes,  68°  50'  (Norman) ;  ft  især 
paa  fugtige  Klipper  i  Fjeldtrakterne,  fra  Christiania  indtil  Maasø,  71°  5'  (if.  Gunn.) 
og  Østfinmarken  (if.  DcinboU),  til  og  stundom  over  Vidiegrændsen,  men  selv  i 
de  sydlige  Egne  undertiden  lige  ned  til  Havet. 


CHRYSOPLENIUM  Tournef. 

C.  ALTERNIFOLIUM  L.  Sp.  569.  Gunn.  Fl.  N.  n.  54.  Hartm. 
1.  c,  p.   138.     Lange  1.   c.  p.   305. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  366. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  47. 

Stengelen  skjør,  ved  Grunden  udsendende  spæde  Rodstokke, 
op  r  et,  3 — 6"  bøi,  skjævt  4-kantet,  nedentil  baaret,  oventil  glat  og 
gaffeldelt.  Bladene  ved  Roden  lan  gstilkede,  haarede,  næsten  kreds- 
runde,  ved  Grunden  dybt  indskaarne,  i  Randen  grovt  og  dobbelt 
rundtandede,  de  paa  Stengelen  faa,  spredte,  ved  Grunden  tvert 
afstumpede,  koi'tere  stilkede  og  næsten  eller  ganske  glatte.  Blom- 
s  terne  gulagtige  ligesom  hele  Planten,  i  gaffeldelt,  sammentrængt  Kvast, 
omgivne  af  kortstilkede  Blade  af  samme  Form  som  Stengelens ;  den 
midterste  Blomst  "alm.  5-delt,  10 -bannet",  de  øvrige  4-delte,  8-han- 
nede.     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  tem.  alm.  fra  Hvaløerne  og  Chri- 
stianssands Stifts  sydligste  Dele  til  Beitstaden  (Landmark)  og  Overhalden 
64°  30'  (Bl.),  fra  Havet  op  i  Birkebeltet,  undertiden  (som  paa  Filefjeld)  til  Birke- 
grændsen  eller  endog  høit  op  i  Vidiebeltet,  f.  Ex.  paa  Svarthammeren  i  Slidre 
(Moe)  og  Storlifjeld  ved  Helinvand  i  Valders  (!).  Paa  Vestlandet  synes  deu  at 
være  temmelig  sjelden  ude  ved  Havet. 


C.  TETRANDRUM  Th.  Fr.  in  Bot.  Not.  Hartm.  1.  c.  p.  138. 
C.  alternif olium  L.  ^  tetrandrum  Lund  et  Hartm.  (ældre 
Udgave). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.  43. 

Dobbelt  eller  flere  Gange  sp  æ  dere  end  Foregaaende,  Bladene  paa 
Overfladen  glatte,  Støvdragerne  4.  Forøvrigt  som  Foreg.  Blomstrer 
i  Juni  -Juli.  Den  bolder  sig  ved  Dyrkning  uforandret  (Th.  Fr.). 
Derimod   findes   paa  Nowaja  Zemlja  en  Overgansform  til  Foreg.,    (ofr. 


912 

Th.  Fr.  in  bot.  Not.    1873  p.   39);     da  nogen    saadan  hos   os,    saavidt 
vides,   ei  er  bemærket,   optager  jeg  den  særskilt. 

Udbredelse:  Alm  i  Østfi  nmarken  langs  hele  Varangertj orden  fra 
Nyborg  og  Carlebotn  til  Vardø  og  Havningberg  (Th.  Fries,  Henschen),  ved 
Tanafjord  ved  Store  Lerpollen  (Norman)  og  h.  o.  h.  i  Birkebeltet  i  Tanen  (N. 
Lund),  sandsynligvis  paa  lignende  Lokaliteter  som  Foreg.,  mod  Nord  til  70°  30'. 


C.  OPPOSITIFOLIUM  L.  Sp.  569.  Lange  1.  c.  p.  305.  Hartm. 
1.  c.  p.   138. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   365. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  XIV  n.   47, 

Stenglerne  3 — 6"  lange,  i  den  nedre  Del  nedliggende  og 
rodslaaende,  haarede,  oventil  alm.  glatte  og  gaffeldelte,  firkantede, 
spæde  og  skjøre.  Bladene  halvrunde,  (selv  de  nedre)  ko  rt  stilkede, 
glatte  eller  paa  Overfladen  haarede,  ved  Grunden  af stumpede  eller 
næsten  kileformede,  mindre  end  hos  C.  alt  e  rnif  olium ,  paa  Under- 
fladen  blegere,  i  Randen  svagt  bugtet  rundtandede,  modsatte. 
Blomsterstanden  mindre  sammensat.  Hele  Planten  af  eu  renere 
grøn,  ei  gulgrøn  Farve.     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  skyggefulde  Steder  i  Løvskove  og  Fjeldkløfter 
hist  og  her  i  de  laveste  Egne  langs  Havet,  fra  Bukn fjord,  Nerstrand  i 
Hinderaa,  59"  20'  (S.  Sommerfelt)  og  Sandsfjorden  (Norman),  i  Etne  (Wulfs- 
berg, C.  Sommerfelt),  paa  Mosterøen  (Hoch),  Stordøen  (Bl.),  i  Hardanger  (Chr. 
Smith),  f.  Ex.  paa  Varaldsøen,  Tysnesøen,  alm.  ved  Godøsund  og  Loksund  (Wulfs- 
berg), i  Fane  ved  Bergen  paa  mange  Steder  (Meinich),  i  Hyllestad  i  ydre  Sogn  (!), 
paa  Svanø  og  ved  Sausund  (Myrin),  i  Tysse  i  Søndfjord  (J.  Landmark),  paa 
Gurskø  i  Søndmøre  (Myrin),  ved  Aalesund  (Rob.  Hartman)  og  i  Sureudalen, 
62°  55'  (if.  Greve). 


913 


69de  Orden.    RibeNiaeeæ  Endl.  Geo.  p.  823. 

tJvæbuede  eller  med  Torne  forsyuede  Buske.  Bladene  spfedte 
eller  i  Knipper  paa  forkortede  Grene,  mere  eller  mindre  dybt  haandlap- 
pede,  uden  Biblade.  Bloms  terne  udvikles  omtrent  samtidig  med  Bla- 
dene, enlige  eller  i  2  —  mangeblomstrede Klaser,  tvekjønnede  eller  ofte  ved 
Abort  enkjønnede,  regelmæssige.  Bægeret  oversædigt,  5-,  sj.  4-delt, 
med  taglagt  eller  næsten  klappet  Knopleie.  Kronbladene  af  samme 
Antal  som  Bægerafsnittene  og  afvexlende  med  dem,  fæstede  i  Bægerets 
Svælg,  ofte  meget  smaa,  fjernede  fra  hverandre  eller  næsten  taglagte 
i  Knoptilstauden.  Støvdragerne  fæstede  i  Bægerets  Svælg,  af 
samme  Antal  som  Bægerafsnittene,  indbyrdes  frie,  afvexlende  med 
Kronbladene,  med  torummede,  indadvendte,  paalangs  opspringende 
Støvknapper.  Frugtknuden  undersædig,  1-rummet,  med  vægstillede 
Frøstole.  Frøknopperne  alm.  talrige,  altid  vandrette,  modløbige. 
Griflerne  2,  sj.  3  —  4,  frie  eller  sammenvoxede.  Arrene  udelte, 
korte,  budte.  Bæret  kronet  af  det  visnede  Bæger,  saftfuldt,  1-rum- 
met, flerfrøet.  Frøene  kantede,  med  geleagtig  Frøliud.  Frø  hvi  den 
kjødagtig  eller  næsten  hornagtig.  Kimen  meget  liden,  ret,  ved  Gran- 
den af  Frøhviden  •,  Ro  ds  pi  ren  vendt  mod  Navlen. 


RIBES  L.  Gen.  n.  281. 

Bægeret  5-delt.  Kronbladene  5,  skjælagtige,  kortere  end 
Bægerafsnittene.     Støvdragerne  5,  sj.  4 — 6,  indesluttede. 

a.     Stengelen  tornet.     Blomsterne  enlige  eller  2—3  sammen. 

R.  GROSSULARIA  L.  Sp.  291.  Lange  1.  c.  p.  200.  Hartm.  1. 
c.  p.   134.    R.  Uva    crispa  L.  Sp.  292.    Stikelsbær.    Stikelbær. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   133.     Fl.  D.  tab.   546. 

Stærkt  grenet,  3 — 4'  høi  Busk  med  tornede,  udsperrede  Grene. 
Aars  skuddene  tornede,  spredt  bladede  ;  ved  Grunden  af  Bladstilkene 
sidde  1 — 3  Torne,  som  ere  stærkere  end  de  øvrige;  fra  Hjørnet  af 
disse  Torne  udvikles  næste  Aar  forkortede,  blad-  og  blomsterbærende 
Grene  (Dverggrene).  Bladene  i  Omkreds  rundagtige,  haandformig 
3 — 5-lappede,    med    rundtandede  Lapper,    dunhaarede    eller   sjeldnere 


914 

glatte,  2 — 3  sammen  paa  Dverggrenene,  eller  paa  de  forlængede  Skud 
spredte,  omtrent  af  Længde  med  den  i  yngre  Tilstand  fryndset  haarede 
Stilk.  Blomsterne  enlige  eller  parvise;  Bloms  t  er  stilken  e  korte, 
forsynede  med  2 — 3  smaa  Forblade.  Bægeret  klokkedannet,  overalt 
"eller  i  Svælget"  haaret,  med  budte  tilbagebøiede  Flige,  som  ere  3 
Gange  længere  end  de  oprette,  omvendt  ægdannede,  "under  haarede" 
Kronblade.  Blomsterne  grønne  eller  rødlige.  Støvveien  til  ben- 
imod  Midten  haaret,  dybt  2-fliget.  Bæret  kugleformet  eller  ovalt, 
grønt,  gult  eller  rødt,  spiseligt,  glat  eller  haaret.  Blomstrer  i  Mai. 
Forekommer  under  2   Former: 

a  glandulosum  Gr.  o.  Godr.  1.  c.  p.  634.  R.  Grossularia 
L.   Sp.   291.     Frugtknuden  og  Bæret  kjertelhaaret. 

§  pub  esc  ens  Gr.  o.  Godr.  1.  c.  R.  Uva  crisp  a  L.  Sp.  292. 
Engl.  Bot.  tab.   2057.     Frugtknuden  dunhaaret,  Bæret  tilsidst  glat. 

Udbredelse:  Mellem  Krat  h.  o.  h.  i  Landets  lavere  Dele  fra  Hval- 
øerne  og  Christianssands  Stifts  sydligste  Egne  til  Nordmøre,  62**  55' (Schiibeler); 
østenfjelds  op  i  Fjelddalene  til  12—1500'  o.  H.:  Slidre  i  Valders  (Printz),  Tor- 
pen (Bl.),  udentvivl  fra  først  af  f  or  vil  det. 


b.     Uvæbnede.    Blomsterne  i  alm.  mangeblomstrede  Klaser. 

R.  NIGRUM  L.  Sp.  291.  Gunn.  Fl.  N.  n.  351.  Hartm.  1.  c.  p. 
134.     Lange  1.  c.  p.   200.     Solbær.     Svarte  Vinbær. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   169.     Fl.  D.  tab.   556. 

Høiere  Busk  end  Foregaaende.  Bladene  stilkede,  ved  Grun- 
den  hjerteformede,  haandformig  3  —  5-lappede,  med  grovt  tandede 
Lapper,  alm.  glatte,  paa  den  lysere  Underflade  forsynede  med  gule 
Kjertler;  Bladstilkene  omtrent  af  Pladens  Længde,  i  den  nedre 
Del  smalt  vingede  med  gule  Kjertler,  overalt  dunhaarede,  de  øvre  ofte 
fryndset  langhaarede.  Blomsterne  lyst  rødagtige,  i  flerblomstrede, 
under  Blomstringen  ludende  Klaser;  Klasestilken  ligesom  Blom- 
sterstilkene  dunhaarede.  Dækbladene  dunhaarede,  linie- 
formede,  meget  kortere  end  Blomsterstilkene.  Bægeret  klokke- 
formet,  dunhaaret,  med  budte  tilbagebøiede  Flige,  som  ere  3  Gange 
længere  end  de  glatte  ovale  Kronblade.  Støvveien  2-kløvet.  Bæret 
kuglerundt,  sort,  af  en  aromatisk  Smag.  Bladene  af  en  stærk,  ei 
behagelig  Lugt.     Blomstrer  i  Mai — Juli. 

Udbredelse:    Paa  lidt  fugtige   Steder   i  Krat,   ei   alm.  i  lavere  Egne, 
saasom   paa  Hvaløerne  i  Mængde  paa  Kirkøen  i  Orekrat  (Collett),  paa  Gjel- 


915 

øen  ved  Moss  (!),  ved  Christiania  fBl.),  i  Asker  og  paa  Ringerike  (!),  i  Søndre 
Aurdal  (C.  Soinmerfelt),  i  Romedal  h.  o.  h.  ved  Elvbredder  (Bryhn),  ved  Fre- 
driksværn,  Skien  og  Porsgrund  (Bl.),  ved  Christi  anssand  (Klungeland),  i 
Strandebarm  (Wulfsberg),  ved  Sandviken  ved  Bergen  (Meinich),  i  Søndfjord 
(Landmark),  Sæddalcn  i  Sandø  paa  Søndmøre  (if.  Strøm),  ved  Molde  (i f.  Kaurin), 
ved  Throndhjem  (Bl.),  Hundløen  i  Stod  (if.  Gunn.)  og  i  Øs  tfinm  arken  ved 
Svanvik  ved  Kjolmejavre,  69"  30'  (Th.  Fries);  i  de  sydlige  Egne  undertiden, 
men  neppe  altid,  maaske  forvildet. 


R.  ALPINUM  L.  Sp.  291.  Gunn.  Fl.  N.  n.  395.  Lange  1.  c.  p. 
201.     Harim.  1.  c.  p.   135. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  223.  Fl.  D.  tab.  968.  Gunn.  1.  c.  2  tab.  II 
fig.   1—2. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.  56. 

Busk  af  2 — 4  Fods  Høide.  Bladene  ved  Grunden  hjerteformede 
eller  ægformede,  haandfoi-mig  trefligede,  med  lappet  tandede  Flige, 
næsten  glatte  eller  spredt  haarede,  uden  Kjertler,  alm.  længere 
end  de  mere  eller  mindre  fryndset  kjertelhaarede  Bladstilke.  K la- 
serne under  Blomstringen  op  r  ette.  Blomsterne  ofte  ved  Abort 
tvebo,  med  Rudimenter  af  det  andet  Kjøn;  "de  hanblomstrede  Kla- 
ser med  20 — 30,  de  hunblomstrede  med  2 — 5  mindre  og  mere  grøn- 
agtige  Blomster".  Klasestilken  rødkjertlet.  Dækbladene 
glatte  eller  kjertlet  randhaarede,  af  Længde  med  eller  længere 
end  Blomsterne.  Bægeret  gl  at  med  flad  Krave  og  ovale  budte  Af- 
snit,  4  Gange  længere  end  de  spadedannede  Kronblade.  Griffelen 
kort,  neppe  tokløvet.  Bærene  røde,  større  end  hos  Følgende,  af 
en  flau  sødagtig  Smag.  Blomsterne  smaa  grøngule.  Blomstrer  i  Mai 
—Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat  i  lavere  Egne,  h.  o.  h.  i 
Christiania  og  Hamar  Stifter,  saasom  ved  Christiania,  i  Asker  (Bl.)!, 
paa  Ringerike  ved  Klækken,  paa  Toten  (Bl.),  ved  Hamar  (overalt  i  Krat,  Printz), 
i  Romedal,  Stange  (Bryhn)  og  i  Vang  paa  Hedemarken  (Bl),  ved  Lillehammer 
sjelden  (Kinck),  i  Ringebo  (S.  Sommerfelt),  ved  Finden  i  Torpen  (Lindeberg) 
og  Skiaker  i  Østsinnen  (Printz);  ved  Sandviken  og  Stend  nær  Bergen  (Mei- 
nich, maaske  forvildet?),  samt  i  Nordlands  inferalpine  Skovtrakter  (Vahl  if. 
Wahlenb  ).  Den  stiger  nsppe  høiere  end  1000—1200'  o.  H.  O.  Somf.  angiver  den 
for  Finmarken,  hvor  den  dog  ei  i  senere  Tider  er  bemærket,  hvorfor  Angivelsen 
tør  være  tvivlsom. 


916 

R.  RUBRUM  L.  Sp.  390.  Gunn.  Fl.  K  n.  94.  Lange  1.  c.  p. 
201.  Hartm.  1.  c.  p.  135.  Rips.  Vinbær.  Moved.  Orbær. 
Ul  v  ill  (cfr.  I.  Aasen). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   199.     Fl.  D.  tab.  967. 

Busk,  alm.  af  2 — 4  Fods  Høide.  Bladene  ved  Grunden  hjerte- 
formede,  haandformig  3  —  5-lappede  med  grovt  tandede  Lapper,  paa 
Underfladen  dunhaarede,  uden  Kjertler,  omtrent  af  Længde  med 
de  dunhaarede,  under  Loupen  rødprikkede,  hos  de  øvre  Blade  ved 
Grunden  fryndset  langhaarede  Bladstilke.  Klase  r  ne  hængende. 
Blomsterne  smaa,  grønne.  Klase  stil  ken  dunhaaret.  Dæ  kb  la- 
dene glatte,  budte,  stundom  med  en  Spids,  meget  kortere  end 
Blomsterstilkene.  Bægeret  glat,  fladkravet  med  spadedannede  Af- 
snit,  som  ere  meget  længere  end  de  kileformede  Kronblade.  Grif- 
felen 2-kløvet.  Bærene  røde,  spiselige,  af  en  syrlig  Smag.  Blom- 
strer i  Mai — Juli. 

Udbredelse:  Alm.  i  Krat  gjennem  hele  Landet,  (men  som  det  synes 
noget  sjeldnere  i  de  ydre  Kystegne  i  Christianssands  og  Bergens  Stifter),  fra  de 
sydligste  Egne  indtil  Hammerfest  (70°  28—30'),  Porsanger,  Tanafjord, 
Jakobselv  i  Nordvaranger  og  Pasvikelven  i  Sydvaranger,  selv  i  de  indre  Dele 
af  Finmarken,  f.  Ex.  i  Karasjok,  hvor  Bærene  modnes  (Norman) ;  den  stiger  fra 
Havet  op  til  og  over  Bartræernes  Grændse  og  gaar  undertiden  (Voss,  Rånen  o. 
s.  v.)  op  næsten  eller  lige  til  Birkegrændsen  (!).  Paa  mange  Steder  i  de  sydlige 
Lavlande  er  den  maaske  forvildet,  paa  Fjeldene  og  i  de  nordlige  Egne  derimod 
virkelig  vildtvoxende. 


70de  Orden.    Rannnciilaceæ  Juss.    Gen.  231. 

Urter  (eller  ei  hos  os  Buske)  med  mere  eller  mindre  skarpe 
Safter  og  med  spredte  (eller  ei  hos  os  modsatte)  Blade  uden  Biblade. 
Blomsterne  undersædige,  tvekjønnede  (eller  undertiden  ved  Abort 
enkjønnede),  regelmæssige  eller  uregelmæssige,  med  dobbelt  eller  enkelt 
Blomsterdække.  Bægeret  med  5,  sj.  3 — 15,  frie,  urtagtige  eller  far- 
vede Blade.  Kronbladene  alm.  af  Bægerbladenes  Antal.  Støv- 
dr  ag  erne  frie,  fæstede  til  Blomsterbunden,  alm.  talrige,  spiralstillede, 
med  2-rummede,  udåd  eller  sj.  indad  paalangs  opspringende  Støv- 
knapper.    Frugtknuderne  flere,  ofte  spiralstillede  og  talrige,  (sj.  1), 


917 

enrummede.  Frøkuop  p  erne  talrige  eller  enlige.  Frugten  en 
Samling  af  spiralstillede,  1-frøede,  uopspringende  Nødder  eller  en 
Krands  af  flerfrøede  Bælgkapsler  eller  et  Bær.  Frøene  fæstede  til 
Bugsømmen,  modløbige,  oprette  eller  liængende.  Kimen  liden,  ret, 
indesluttet  i  en  horuagtig  Frøhvide. 


Under  ordener  og  Slægter: 

I.     Støvknappcrne  udadvendte. 

a.     Frugten  en  Samling  af  snjaa  enfrøede  Nødder. 

T.  Anemoneæ  DC.  Blomsterdækket  enkelt,  uden  Honninggrube.  Frøet 
hængende . 

THALICTRUM  Tonrnef.  Inst.  270.      ■ 

Blomsterdækket  dannet  af  4 — 5,  uanselige,  meget  hurtig 
affaldende  Blade.  Støvdragerne  -talrige.  Frugten  en  kugle- 
formet  Samling  af  stribede  (eller  vingede)  Nødder  med  korte,  ved- 
varende Grifler.    Planter  med  bladede  Stengler  og  alm.  talrige  Blomster. 

ANEMONE  Tournef.  Inst.   147. 

Blomsterdækket  dannet  af  5  —  9  kronbladagtige^  under 
Blomstringen  vedvarende  Blade.  Støvdragerne  talrige. 
Frugten  en  kugleformet  Samling  af  talrige,  ei  stribede  eller 
vingede  Nødder  med  korte,  vedvarende,  ikke  fjærformede 
Grifler.  Blomsterne  paa  1  —  3-blomstrede  Skafter,  som  udgaa  fra  Rod- 
stokken  og  som  bære  en  Krands  af  3  Svøbblade,  der  lios  A.  Hepa- 
tica  sidde  lige  under  Blomsten  og  have  Udseende  af  Bægerblade, 

PULSATILLA  Tournef.  Inst.   148. 

Blomsterdækket  omtr.  6-bladet.  Nødderne  med  lange, 
fjærformede  Grifler.     Forøvrigt  som  Anemone. 

2.  Ranunculeæ  DC.  Blomsterdækket  dobbelt.  Kronbladene  med  en  Hon- 
ninggrube. 

MYOSURUS  Dill.  Nov.  Gen.   106. 

Bægeret  5-bladet,  dets  Blade  næsten  farvede,  ved  Grunden  ud- 
dragne  i  en  Spore.     Kronbladene    5,    smalt    spadedannede,  med 


918 

rørformet  Negl.  Støvdragerne  5 — 20.  Nø  deler n  e  talrige,  kantede, 
næbbede,  samlede  paa  en  tilsidst  linieformig  forlænget  Frugt- 
bund.     Frø  et  hængende. 

RANUNCULUS  L.  Gen. 

Bægeret  3 — 5-bladet,  uden  Sporer.  Kronbladene  2 — 9, 
alm.  5.  Støvdragerne  alm.  talrige.  Frugten  en  kugleformet 
eller  kegleformet,  aldrig  forlænget  Samling  af  næbbede  eller  næb- 
løse  Nødder.     Frøet  opret. 

b.     Frugten  1  eller  alm.  flere  krandsstillede  flerfrøede  Bælgkapsler. 
i 
3,     H  e  leboreaj  DC. 

fX.     Blomsterne  regelmæssige. 
CALTHA  L.  Gen.  n.   703. 

Bægeret  kronbladagtigt,  5  — 6-bladet.  Kronen  manglende. 
Støvdragerne  talrige.    Frugten  en  Krands  af  5 — 10  Bælgkapsler. 

TROLLIUS  L.     Gen.  n.  700. 

Bægeret  kronbladagtigt,  5  —  1 5-bladet.  Kronbladene  tal- 
rige, meget  smaa,  linieforme  de ,  flade  med  en  nøgen  Honning- 
grube  ved  Grunden.  Støvdragerne  talrige.  Frugten  dannet  af 
talrige  Bælgkapsler. 

AQUILEGIA  Tournef.  Inst.  428. 

Bæ  g  eret  kronbladagtigt,  5-bladet.  Kronbladene  5,  kræmmer- 
husformede,  hvert  Blad  nedtil  uddraget  i  en  Spore,  som  rager  frem 
under  og  mellem  Bægerbladene.  Støvdragerne  talrige,  for  en  Del 
feilslaaende,  hindeagtig  skjælagtige.  Bælgkapslerne  5,  noget  sam- 
menvoxede  ved  Grunden. 

P.     Blomsterne  uregelmæssige. 
ACONITUM  Tournef.  Inst.   239.  240. 

Bægeret  5-bladet,  kronbladagtigt;  dets  Blade  uligestore,  det 
bagerste    stort,    hvælvet,    hjelmformet,    de     to    sidestillede   næsten 


919 

kredsrnnde,  de  to  forreste  aflange.  Kronbladene  alm.  5,  de  3 
forreste  meget  smaa  og  ofte  forvandlede  til  Støvdragere,  de  to  bagerste 
skjulte  under  det  hjelmformede  Bægerblad,  med  lang  Negl, 
omdannede  til  horn-  eller  kr  æ  mm  er  husf  orme  de  Honning- 
gjemmer.      Støvdragerne  talrige.     B  ælgkap  slern  e  3  —  5. 


DELPHINIUM  Tournef.  Inst.  241. 

Bægeret  5-bladet,  kronbladagtigt ;  det  bagerste  Blad  ved  Grun- 
den  forlænget  i  en  hul  Spore.  Kronbladet  ét,  med  en  Spore, 
som  indesluttes  i  Bægerets  Spore,  eller  (ei  hos  os)  4  og  de  to 
bagre  forlængede  i  Sporer.  Støvdragerne  talrige.  Bælgkap- 
slerne   1  (eller  3—5). 


II.     Støvknapperne  indadvendte. 

4.     Pæonieæ  DC.     Frugten  et  Bær  eller  flere  Bælgkapslcr. 

ACTÆA  L.     Gen.  u.  644   (p.  p.). 

Blomsterne  regelmæssige.  Bægerbladene  4,  hurtig  affal- 
dende.  Kronbladene  4,  uden  Honninggjemmer.  Frugtknuden 
én,  med  siddende  Ar.  Støvdragerne  talrige.  Fruglen  et  enrum- 
met,  mangefrøet  Bær. 


THALICTRUM  Tournef. 

a.    Stengelen  næsten  eller  ganske  bladløs,  med  Blomster  i  enkelt  Klase. 

T.  ALPINUM  L.  Sp.  767.  Gunn.  Fl.  N.  n.  41.  Hartm.  1.  c. 
p.  92. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  655.  Fl.  D.  tab.  11.  Rchb.  D.  Fl.  (Ranuncu- 
laceæ)  fig.  4625. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.   27. 

"Undertiden  med  Udløbere".  Hele  Planten  glat,  i  alle  Dele  spæd. 
Stengelen  4 — 8"  høi,  opret,  udelt  (eller  med  en  enkelt  Gren),  blad- 
løs eller  1 -bladet  (dette  Blad  sidder  i  Regelen  næsten  nede  ved 
Roden).  Bladene  i  Omrids  triangelformede,  langstilkede,  (alle  eller 
næsten  alle  samlede  ved  Roden),  dobbelt  finnede,  med  rundagtige, 
trelappede,    paa   Underfladen    blaagrønne    og   i  Randen    tilbagerullede 


920 

Smaafinner,  Blomsterne  smaa,  i  omtr.  10-blomstret,  enkelt,  2 — 4" 
lang  Klase  paa  Stengelens  øvre  Del,  nikkende  paa  tilsidst  bueformig 
nedbøiede  Stilke ;  ved  Grunden  af  hver  Stilk  sidder  et  lidet  Dækblad. 
Blomsterdækbladene  4,  ægformig  elliptiske,  blegt  rødlige.  Støv- 
dragerne  hængende,  med  gule,  braadspidsede  Støvknapper  og  rødlige 
Støvtraade,  som  næsten  ere  af  Blomsterdækbladenes  dobbelte  Længde. 
Nødderne  skjevt  elliptisk  aflange,  ribbede  paalangs.  Arrene 
"bjerteformede".     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbi-edelse:  Alm.  paa  græsbevoxede  Steder  og  Klipper,  (især  i  Mængde 
paa  Skiferne  i  Fjeldegnene),  fra  den  nordligsteDel  a  f  Christianssands 
Stift:  mellem  Vatndal  og  Suldal  (Lindblom),  Totak,  Tin  (Bl.)  og  Silgjord 
59"  28'  (Wille)  lige  til  Nordkap,  71"  lO',  og  Varanger  (Keilhau,  Th.  Fries), 
til  og  ofte  over  Vidiegrændsen,  vestenfjelds,  hvor  den  er  sjelden  ude  ved  Havet, 
undertiden,  f.  Ex.  paa  Stordøen  i  Bergens  Stift  (Norman),  Strandklipperne  ved 
Veblungsnes  (!),  Christianssund  (if.  Greve),  næsten  eller  lige  ned  til  Havet,  i  Thrond- 
hjems  Stift  ligesaa,  f.  Ex.  paa  Ørlandet  (Koren),  og  i  Nordland  og  Finmarken 
hyppig  selv  i  de  laveste  Egne;  i  Christiania  og  Hamar  Stifter  mangler  den  i  de 
lavere  Dele  og  viser  sig  i  Regelen  forst  i  de  subalpine  Egne,  1.500 — 2000'  o.  H., 
i  Fjelddalene  dog  undertiden  lavere,  f.  Ex.  i  Torpen  og  Ringebo  allerede  7  — 
800'  0.  H. 


b.     Stengelen  bladet.     Blomsterne  i  Top. 

a.    Bladenes  Længde  lig  Bredden,  da  de  nedre  Finner  ere  forlængede. 

T.  MINUS  L.  Sp.  769.  Fl.  svec.  n.  489  (p.  p.).  Wahlenb.  Fl. 
svec.  n.  641  (p.  p.).  Hartm.  1.  c.  p.  93.  Lange  1.  c.  p.  414.  Fr. 
Nov.  mant.  III  p.  45.  S.  Veg.  Scand.  p.  155.  T.  montanum  Wallr. 
(sec.  Fr.). 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  732. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  23. 

Stengelen  opret,  alm.  zikzakformig  bøiet  ved  Ledene,  fast  eller 
hos  frodige  Individer  hul,  V2 — 1'  høi  eller  mere,  ved  Grunden  med 
bladløse  Skeder,  alm.  fra  eller  over  Midten  med  udsperrede  Grene. 
Bladene  med  forlængede  Sidegrene,  i  Omrids  trekantede,  3 — 4-,  sj. 
5-dobbelt  finnede;  Smaafinnerne  indtil  V2"  ^^^^g®  ^g  ^"'  lårede,  under 
lysere  og  i  Eanden  tilbagerullede,  rundagtige — elliptiske,  udelte  eller 
alm.  3 — 5-lappede,  (Lapperne  hele  eller  tandede).  Bladstilken  ved 
Grunden  med  korte,  afrundede,  udstaaende  Ører.  Blomsterne  under 
Blomstringen  nikkende,  i  grenet  udsperret  Top.  Blomsterdæk- 
bladene blegt  rødlige.    Støvdragerne  hængende,  gule,  med  spidse 


921 

Knapper.  Nødderne  3 — 6  sammen,  skjevt  ægformet  elliptiske,  rib- 
bede paalangs  med  omtrent  8  Ribber.  Rodstokken  med  Udløbere. 
Planten  glat  eller  kort  kjertelhaaret  og  da  af  en  ubeliagelig  Lugt  (som 
Scrophularia  nodosa).  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli.  Større 
Exemplarer  flyde  næsten  sammen  med  T.  majus  Jacq.  Rchb.  1.  c. 
tab.  4629   (cfr.  Fr.  S.  Veg.   Scand.  et  Lange  11.   cc). 

Udbreclelse:  Paa  sandige  Steder,  mellem  Krat  og  i  Urer,  ei  alm.  i  de 
vestligste  Dele  af  Christianssands  Stift  og  i  de  sydligste  Dele  af  Chri- 
stiania og  Bergens  Stifter,  altid  i  de  liveste  Egne:  Hvaløerne  tem.  alm. 
(Bl.,  Collett),  ved  Vallø  Saltverk  (Printz),  paa  Sandø  ved  Færder  (Bl )  ;  ved 
Farsund  (Andersson),  i  Flyvesanden  paa  Lister  og  Jæderen  tem.  alm.  (Bl.),  ved 
Stavanger  (Lindblom),  paa  Karmøen  (Schubeler),  i  Strandebarm  (Wulfsberg),  i 
Graven  (Sørensen),  i  Osedalen  i  Ulvik,  60°  34'  (S.  Sommerfelt)  samt  i  Maabø- 
dalen  i  Øifjord  i  Hardanger  (!). 


•  T.  KEMENSE  Fr.  Nov.  mant.  3  p.  48.  S.  Veg.  Scand.  p.  137. 
Hartm.  1.  c.  p.  92.  Ledeb.  Fl.  ross.  1  p.  13.  T.  flavum  ^  ro- 
tundifolium  Wahlenb.  Fl.  lapp.  p.  153.  T.  majus  Wablenb.  Fl. 
svec.  n.   638   (et  Jacq.?). 

Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.  fase.  IX  n,  26. 

Glat.  Stengelen  bøiere,  Bladene  større  end  hos  Foregaaende, 
Smaafinnerne  rundagtige  eller  omvendt  ægdannet  kileformede,  1" 
lange,  V4"  brede,  3-lappede,  under  lysere;  de  øvre  Skeders  Ører  syl- 
formede,  udstaaende.  Toppen  faablomstret.  Blomsterne  skulle 
være  oprette.  Nødderne  mere  aflange,  Grenene  og  Blad- 
finnerne  ei  som  hos  den  typiske  T.  minus  udsperrede.  Ligner  for- 
øvrigt  T.  minus  meget  og  ansees  af  Hooker  (distr.  of  aret.  plants 
in  Trans.  Linn.  soc.  23  p.  311)  sandsynligvis  med  Rette  kun  for  en 
Varietet  af  denne. 

Udbredelse:  Sjelden  mellem  Krat  i  Fure-  og  Birkebeltet  i  Landets  nord- 
ligste Dele,  saasom  i  Alten  (?)  og  Tanen  (if.  Deinboll,  N.  Lund);  ved  Anarjok 
hist  og  her  i  Vidiekrat,  i  Regelen  sammen  med  T.  flavum,  sandsynligvis 
ogsaa  i  Maalselvdalen  og  ved  Kløven  paa  Senjenø  (Norman).  Jeg  har  ikke  seet 
norske  Exemplarer. 


P,     Bladenes  Længde  større  end  Bredden,  Finnerne  korte. 

T.  SIMPLEX   L.    mant.    78.      Gunn.    Fl.    N.   n.    784.      Hartm.  1, 
0.  p.  93. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  244.     Rchb.  1.  c.  fig.  4631. 
Blytt:  Norges  Flora  III.  5 


922 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  26. 

Stengelen  opret,  1 — 2'  høi,  kantet.  Bladene  dobbelt  finnede 
med  korte  Sidegrene,  Smaafinnerne  omvendt  ægdannede  eller  alm. 
smalere,  kileformede  indtil  jevnbrede,  under  blegere,  helrandede 
eller  alm.  3-lappede  med  tandede  eller  helrandede  Lapper.  Blom- 
sterne  ludende,  i  Krandse,  som  tilsammen  danne  en  mere  eller 
mindre  rigt  men  spredtblom  strende  Top.  Blomsterdækbladene 
hvide  eller  blegrøde.  Støvdragerne  gule,  hængende  med  spidse 
Knapper.  Nødderne  aflangt  elliptiske,  paalangs  ribbede.  Fleraarig, 
glat;  blomstrer  i  Juli — August.  I  alle  Dele  spædere  og  mindre  grenet 
end  Følgende. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  mellem  Krat,  m.  sj.  vestenfjelds,  men 
især  påa  Østlandet  tem  alm..,  saasom  ved  Skien,  59"  12'  (if.  Bl.),  paa 
Eker  (!),  i  Aal  i  Hallingdal  (if.  BL),  ved  Christiania,  i  Valders,  hvor  den 
ved  Helinstrandene  stiger  op  omtrent  til  Grangrændsen  (!)  og  hinsides  Filefjeld 
atter  viser  sig  i  Lærdal  i  Sogn  fra  Hæg  op  til  2200  — 2300' o.  H.  (S.  Sommerfelt)!, 
ved  Randsfjorden,  i  Etnedalen  og  Torpen,  gjennem  Mjøstrakterne  og  Gudbrands- 
dalen (Bl )  op  til  Vaage  og  Lom,  hvorden  (if.  Norman)  er  meget  alm.  og  (if.  Moe) 
gaar  op  til  Birk  egrændsen,  til  Læsje  og  derfra  over  til  Gryten  i  Romsdalen  (Linde- 
berg), til  Dovre,  hvor  den  (if.  Bl.)  endog  overskrider  Birkegrændsen  (til  3500'), 
gjennem  Østerdalen :  mellem  Elverum  og  Grundsæt,  Aamot,  Storelvdalen,  Lille- 
elvdalen,  op  til  Foldalen  (Printz)  og  Røros  (Wulfsberg);  nordenfjelds  optræ- 
der  den  atter  paa  Dovres  Nordside  i  Drivdalen  og  Opdal,  mellem  Bogen  i  Sings- 
aas  og  Kirkvold  i  Holtaalen  (Bl.)  samt  ved  Sul  i  Værdalen,  68"  45'  (if.  J. 
W.  Zetterstedt). 


T.  FLAVUM  L.  Sp.  770.  Gunn.  Fl.  N.  n.  40.  Hartm,  1.  c.  p. 
92.  Lange  1.  c.  p.  413.  T.  minus  Gunn.  Fl.  N.  n.  785  (if.  Explr. 
i  Herb.). 

Tegn.    Rchb.    1.  c.  fig.  4639.     Fl.  D.  tab.  939.     Sv.  B.  tab.  328. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  25. 

Stengelen  2 — 3'  høi  eller  mere,  kantet  og  furet.  Bladene 
dobbelt  finnede,  de  midt  paa  Stengelen  hos  den  typiske  Form  hen- 
ved V2'  lange,  med  IV2"  lange  og  V2 — %"  brede  Smaafinner;  Smaa- 
finnerne alm.  omvendt  ægdannede,  3-lappede.  Toppen  alm.  rigblom- 
stret,  sammentrængt,  ofte  næsten  halvskjermformet.  Bloms  terne 
oprette.  Støvdragerne  oprette.  Nødderne  kortere,  ellip- 
tiske "eller  rundagtige".  Grovere  end  Foreg.,  forøvrigt  som  denne. 
Ved  Grunden  af  Finnernes  Stilke  findes  undertiden  paa  Bladstilken 
hindeagtige  Smaabiblad  e. 


923 

p  latifolium!  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.   26. 

Stor  og  grov,  indtil  4 — 5'  høi.  Bladene  indtil  1'  lange  med  ind- 
til  2"  lange  og  ligesaa  brede  Smaafinner.  De  kuglerunde  Nødder  (cfr. 
Fr.  1.   c.)  synes   at  være   en   sygelig  Dannelse. 

Y  angustifolium !  T.  angus  tifolium  Jacq.  Rchb.  1.  c. 
fig.  4637. 

Smaafinnerne  linieformede,  V2 — 1'"  brede,  indtil  1"  lange.  En 
Mellemform  mellem  denne  og  Hovedarten,  meget  lig  og  udentvivl  iden- 
tisk med  T.  nigricans  Rchb.  Fl.  germ.  exsicc.  n.  692  og  T.  luci- 
dum  Rchb.  D.  Fl.  fig.  4636  b,  har  jeg  fundet  ved  Vik  paa  Ringerike 
sammen  med  den  typiske  T.  flavum. 

h  rariflorum!  T.  rariflorum  Fr.  S.  Veg.  Scand.  p.  137. 
Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  34.  T.  simplex  var.  boreale  Fr.  Herb. 
norm.  fase.  X  n.  24.  T.  Friesii  Rupr.  T.  strie  turn  Ledeb.  var. 
boreale  Nyl.  (if.  Nyman). 

Blomsterne  i  spredt^  faablomstret,  bladet  Top. 

Udbredelse:  Paa  lidt  fugtige  Steder  mellem  Krat  alm.  i  Christiania 
og  Hamar  Stifter  fra  Skiensfjorden  og  Hvaløerne  op  til  Strandefjorden  i  V  al- 
ders, øvre  Etnedalen  og  Hugelicn  i  Torpen  (2000—2200'  o.  H.),  til  Sul  eim  i 
Lom  og  nordre  Froen  i  Gudbrandsdalen.  I  Christianssands  Stift  sjelden 
(undtagen  ved  Skiensfjorden),  saasom  ved  Kragerø,  Arendal,  Grimstad,  Kleven 
pr.  Mandal  (Bl.);  ligesaa  langs  Vestkysten:  Hardanger  (if.  Strøm),  Lærdal 
i  Sogn?  (!),  Søndmøre  i  Ørskog  eller  Skodje  (L  Aasen  Herb.)  og  Borgund  (if. 
Strøm),  ved  Molde  (Kaurin)  og  Stangvik  i  Nordmøre  (if.  Greve);  nordenfor 
Dovre  synes  den  atter  at  forekomme  hyppigere  fra  Opdal  (Gunn.  Herb.)  og 
Røros  (if.  Hisinger),  saavel  i  de  indre  Egne,  (Stjørdalen,  Værdalen  0.  s.  v.),  som 
nde  ved  Havet,  (Ørlandet  if.  Koren,  Stoksund  if.  Lessing),  nordover  gjennem  Nord- 
land, baade  ved  Havet,  (Øerne  udenfor  Ranenfjord!),  og  i  de  indre  Dale:  Dun- 
derlandsdalen  (!),  Saltdalen  (Somf.),  til  Maalselven,  Tromsø,  Al  te  nei  v,  70" 
(Bl  ),  mellem  Alten  og  Kautokeino  (J.  W  Zetterstedt),  Anarjok  (Norman)  og 
"Fællesdistrikterne"  (Wahlenberg).  ^  ved  Christiania  paa  et  Par  Steder: 
Eina,  Thorshougbækken  (Moe) ;  Y  paa  en  Strandeng  ved  Bækkelaget  ved  Chri- 
stiania (Bl.);   8  i  de  nordlige  Egne,  f.  Ex.  i  Senjen  (Norman),  Alten  (Bl.). 


ANEMONE  Tournef. 

a.     Svøbbladene  fjernede  fra  Blomsten,  3-koblede. 

A.  NEMOROSA  L.   Sp.   762.     Gunn.  Fl.  N.  n.   166.     Lange   1.    c. 
p.  412.    Hartm.  1,  c.  p.  93.     Symra.     Kvitsymra.     Gjeitsymre. 

Kviteveis. 

5* 


924 

Tegn.    Sv.  B.  tab.   3.     Fl.  D.  tab.   549.     Rchb.  1.   c.  fig.  4644. 

Rodstokken  vandret  krybende,  jevntyk.  Blom  ster  sk  aftet 
opret.  4 — 8"  høLt,  undertiden  med  et  langstilket  Rodblad  ved  Grunden, 
l-blomstret.  ovenfor  Midten  med  tre  tem.  langstilkede,  krandsstil- 
lede,  bladagtige  Svøbblade.  Bladene  (saavel  Rodstokkens  som  Svø- 
bets)  3-koblede,  Sidefinnerne  2-,  Endefinnen  3-delt  eller  3-fliget  med 
spidse,  lappet  tandede  Afsnit.  Blom  st  erdæ  kb  ladene  6  — flere, 
aflangt  ovale,  V2"  lange,  V4"  brede,  hvide,  sj.  rødlige,  paa  begge 
Sider  glatte.  Nødde  rn  e  krumnebbede.  Fleraarig;  blomstrer  i 
April — Juni.  Skaft  og  Blade  med  spredte  Haar.  "Kimbladene 
under  Jorden". 

^  grandiflora!  Blomsterdækbladene  ovale,  meget  større  end 
hos  a,   1"  lange,  %"  brede;    paa   et  Exemplar   ere    de  ydre  3-fligede. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Skove  og  Krat,  alm.  fra  Lan- 
dets sydligste  Dele  til  Nordland:  Rånen  (!),  Salteidet  (Wahlenb.),  Lurø 
(Heltzen)  og  Tromsø,  69°  40'  (if.  Bl.),  fra  Havet  op  i  Birkebeltet  (omtr.  til  3000' 
i  det  Sydlige,  til  1500 — 2000'  i  Rånen),  undertiden  (som  i  Valders)  lige  til  Birke- 
grændsen  (Printz),  ja  i  Sparboen  endog  over  Birkegrændsen,  (som  er  2000'  o  H.), 
blomstrende  i  Begyndelsen  af  September  (Bl.).  I  Sogn  er  den  hyppig  i  de  vest- 
ligere Dele,  men  synes  at  være  meget  sjelden  i  de  indre  Fjordegne;  det  samme 
er  maaske  Tilfældet  ogsaa  andensteds  i  Bergens  Stift.  ^  ved  Aasætklet  i  Aamot 
fPrintzJ  og  Throndhjem  (Bl.). 


A.  RANUKCULOIDES  L.  Sp.  762.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1117.  Hartm. 
1.  c.  p.   93,     Lange  1.  c.  p.  412. 

Tegn.    Sv.    B.  tab.  405.     Fl.  D.  tab.   140.     Rchb.  1.   c.  fig.  4643. 

Skaftet  1 — 3-blomstret,  Blomsterst  ilken  e  tættere  dunhaa- 
rede.  Svøbbladene  kortstilkede  eller  næsten  siddende,  Fin- 
nerne 3-delte  med  smalere  Afsnit  end  hos  Foreg.  Blomsterdæk- 
bladene gule,  paa  Underfladen  dunhaarede.  Forøvrigt  som 
Foregaaende. 

Udbredelse:  Paa  lidt  fugtige  Steder  mellem  Krat,  sj.  øs  ten  f  j  elds  og 
norden  fj  elds,  saasom  i  Asker  ved  Sandvikselven,  .59"  52'  (S.  Somf.)!,  ved 
Christiania  nær  Ryenbergene  (P.  Isaachsen),  Melbostad  i  Gran  (if.  Hammer),  i 
Nes  paa  Hedemarken  (Cand.  med.  Grønstad),  paa  Toten  (S.  Somf.)  fleresteds  og 
sandsynligvis  ei  sjelden  (Kinck);  Saltdalen  i  Orekrat  paa  Bergsiderne  h,  o.  h. 
(S.  Somf.,  Arnell),  samt  i  Maalselvdalens  nedre  Del,  69"  10—15'  (Norman), 
overalt  i  de  laveste  Egne.  Gunnerus  opgiver  den  for  Christianssands  Stift,  hvor 
den  ei  er  gjenfundet. 


925 

b.     Hepatic  a    Dill.     Svøbbladene  helrandedc,  smaa,  lige  under  Blom- 
sten, lignende  et  Bæger. 

A.  HEPATICA  L.  Sp.  758.  Gunn.  Fl.  N.  n.  168.  Hartm.  1.  c. 
p.  94.  Lange  1.  c.  p.  411.  Hepatica  triloba  Chaix.  in  Vill.  Dauph. 
1   p.   336.     H.   nobilis  Volk.  Rchb.  1.   c.     Blaaveis. 

Tegn.    Sv.  B.  tab.   141.     Fl.  D.  tab.   610.     Rchb.  1.  c.   fig.  4642. 

Bladene  samlede  ved  Roden,  vedvarende  Vinteren  over,  læder- 
agtige,  langstilkede,  ved  Grunden  hjerteformede,  i  Knoppen  hvidt  silke- 
haarede,  især  i  yngre  Tilstand  og  paa  Underfladen  dunhaarede,  oven- 
paa  glindsende,  dybt  (næsten  til  Midten)  trelappede  med  budte,  hel- 
randede  Lapper.  Skaft  erne  1-blomstrede,  4 — 6"  lange  (afLængde 
med  de  ældre  Blade),  silkeagtig  dunhaarede.  Svøbbladene  tre,  ovale, 
dunhaarede,  siddende  lige  under  Blomsten.  Blomsterdækbladene 
6 — 9,  smukt  mørkblaa,  sjeldnei-e  hvide  eller  rødviolette,  aflangt  ovale, 
udstaaende.  Nødderne  dunhaarede,  med  kort  glat  Griffel.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  April — Mai,  før  de  nye  Blade  udvikles.  Findes 
stundom  (f.  Ex.  ved  Christiania)  med  fyldte  blaa  eller  rødviolette 
Blomster. 

^  asarifolia!  Bladene  nyreformede,  i  Randen  uregelmæssig 
bugtede.     Maaske  er  Hartmans  y  multiloba  den  samme  Form. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Skove  og  Krat,  alm.  i  Christi- 
ania og  Hamar  Stifters  lavere  Dele  fra  Hvaløerne  og  Skiensfjorden  op 
til  Lillehammer  (Collett),  Hugelien  i  Torpen  (Bl.),  nordre  Aurdal  i  Valders 
(Printz),  ligeledes  i  Kystegnene  a  f  Christianssands  Stift,  samt  hist  og 
her  i  Stiftets  indre  Dele,  vestover  til  Talgø  i  Stavangerfjorden  (Budde) ;  Varalds- 
øen  i  Hardanger  (Wulfsberg) ;  den  angives  for  de  indre  Dele  af  Nordfjord  (Krogh), 
men  forresten  vides  den  ei  at  være  fu  ndeti  Bergens  Stift.  I  Th  r  on  d- 
hjems  Stift  h.  o.  h.,  saasora  ved  Throndhjem  og  i  Skogn  (J.  W.  Zetterstedt, 
Storm),  i  Stjørdalen  og  i  Snaasen,  64°  15'  (Bl.),  samt  i  Beitstaden  (Bl.,  J.  Land- 
mark). Den  stiger  i  Særen  i  Thelemarken  til  13 — 1400'  (Bl),  i  søndre  Aurdal 
omtr.  til  2000'  (C.  Sommerfelt),  ved  Hugelien  maaske  endnu  et  Par  Hundrede 
Fod  høiere;   ^  ved   Christiania   (Moe). 


PULSATILLA  Tournef. 

P.  PRATENSIS  Mill     Hartm.  1.   c.  p.  94.     P.  nigricans  Størk. 
Lib.  Pulsat.   1771.      Lange  1.  c.  p.  413.      Anemone    pratensis  L. 
Tegn.     Sv.   B.  tab.  299.     Fl.  D.  tab.   611.     Rchb.  1.  c.  fig.  4655. 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase  I  n.   34. 


936 

Roden  træagtig,  tyk.  Ved  Grunden  af  Skafterne  sidde  visnede 
Trevler  efter  foregaaende  Aars  Blade  og  2 — '3 -dobbelt  finnede,  dun- 
haarede  Blade,  hvis  Smaafinner  ere  delte  i  linieformede  Afsnit. 
Skaftet  (1  eller  flere  fra  samme  Rod)  opret,  4 — 6"  høit  og  oventil 
nikkende  under  Blomstringen,  senere  opret  og  indtil  10",  1-blomstret. 
Svøbbladene  delte  til  Grunden  i  linieformede  Afsnit.  Blomsten 
nikkende;  Blomst  er  dækbladene  ovale,  %"  lange,  oprette  med 
tilbagebøiet  Spids,  blaa,  indvendig  glatte,  udvendig  hvidt  silke- 
haarede.  Støvdragerne  Va  kortere  end  Blomsterdækket.  Frugten 
opret.  Nødderne  talrige,  dunhaarede,  smalt  aflange,  endende  i  l'/^" 
lange,  fjærformede  Grifler.  Hele  Planten,  især  Bladstilkenes  nedre 
Del,  Svøbbladene  og  Skafterne,  tæt  bedækket  med  lange,  bvide,  silke- 
agtige  Haar.  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai,  enkelte  Exemplarer  ogsaa  senere. 

Udbredelse:  I  de  sydlige  laveste  Dele  af  Christiania  Stift  sj.,  saa- 
sotn  i  Rakkestad  (Holmsen  in  Herb.  Bl.),  og  i  Skjeberg  i  Smaalenene,  paa  tørre 
Berge  paa Hovedøen  ved  Christiania,  59"  .'^5'  (Bl.);  paa  Bastø  ved  Horten  (Printz), 
paa  Gjeløen  ved  Moss  paa  sandige  Steder  nær  Stranden  (Cand.  med.  Scharffen- 
berg), samt  i  største  Mængde  paa  lignende  Localiteter  paa  Sandø  ved  Færder 
(Bl.)!  og  paa  Store  Slettere  og  Eløen  ved  Laurkullen  (!). 


P.  VERNALIS  Mill.  diet.  n.  3.  Hartm.  1.  c.  p.  94.  Anemone 
vernalis  L,     Gunn.  Fl.  N.  n.  734.      Mogop.     Gj  eitivilblomme. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  29.     Sv.  B.  tab.  637.     Rchb.  1.  c.  fig.  4660. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   22. 

Roden  træagtig.  Bladene  ved  Roden  enkelt  finnede,  med  om- 
vendt ægdannede  Finner,  som  ere  indskaarne  i  æg-  eller  lancet- 
formede  Flige  og  Tænder;  enkelte  (de  inderste)  Blade  bave  en  stærkt 
udviklet  Skededel  og  næsten  ingen  Bladplade.  Skaftet  (med  visne  Blad- 
stilke  ved  Grunden),  1-blomstret,  i  Begyndelsen  2 — 4"  høit  med  næsten 
opret  Blomst,  efter  Befrugtningen  noget  forlænget,  med  ludende  eller 
næsten  nikkende  Blomst,  tilsidst  stivt  opret  og  meget  forlænget  indtil 
1  høit.  Svøbbladene  delte  til  Grunden  i  linieformede  Afsnit. 
Blomsterdækbladene  omvendt  ægdannet  ovale,  IV4"  lange,  før 
Befrugtningen  opret  aabne,  ei  tilbagebøiede  i  Spidsen,  lyst  violetrøde 
eller  næsten  bvide,  indvendig  glatte,  udvendig  beklædte  med  glindsende, 
brungule  Silkehaar.  Støvdragerne  kun  halvt  saa  lange  som 
Blomsterdækket.  Nødderne  som  hos  Foregaaende.  Hele  Planten, 
især  Bladstilkenes   nedre  Del,    Skaftet   og  Svøbbladene   beklædte  med 


927 

hvide  eller  gulbrune,  glindsende   Silkehaar.     Fleraarig ;  blomstrer  i  Mai 
eller  paa  Fj eldene  lige  ud  i  August. 

Udbredelse:  I  Fjeldtrakterne  (især  i  Hamar  Stift),  i  Birke-,  Vidie- 
og  Lavbeitet,  ofte  i  Mængde,  i  de  øvre  Dele  af  Østerdalen,  i  Foldalen,  paa 
Dovre,  i  Gudbrandsdalen,  i  Vaage,  Lom,  de  østlige  Dele  af  Jotunfjeldene  (Byg- 
din, Vinstervand  o.  s.  v.),  mod  Nord  omtr.  til  62"  20',  til  Tronfjeld  i  Tønsæt,  Kongs- 
vold paa  Dovre,  vestover  til  Sjungsæteren  i  Læsje  (Lindeberg),  Sisineggen  ved 
Tyen  (Wulfsberg) !  Den  gaar  ned  i  Furebeltet  og  forekommer  mangesteds  paa 
tørre,  gjerne  sandige  Furemoer  i  de  lavere  Egne,  saasom  i  Trysil  (Sørensen), 
gjennem  Østerdalen  ned  til  Eidskogen  (Frk.  A.  Fearnley)  og  Kongsvinger  (!), 
Vaage  og  Gudbrandsdalen  ned  til  Froen  og  Ringebo,  i  Romedal  (Bryhn),  Ullens- 
aker, 60"  5'  (Bl.),  ved  Hadelands  Glasverk  (Printz),  ved  Klækken  (Bl.)  og  Væ- 
leren  paa  Ringerike  (Adolph  Roscher),  i  østre  Slidre  (Printz),  paa  Moerne  i 
Søndie  Aurdal  (C.  Somf.)  og  Aa dalen  (Fru  Cappelen);  paa  flere  af  de  sidst- 
nævnte  Steder  neppe  mere  end  4—500'  o.  H.,  paa  Skineggen  til  over  4500'  o. 
H..     Linné  angiver  den  for  Finmarken,  hvor  den  aldrig  senere  er  bemærket. 


MYOSURUS  Dill. 

M.  MmiMUS  L.  Sp.  407.  Gunn.  Fl.  N.  n.  759.  Hartm.  1.  c. 
p.  92.     Lange  1.  c.  p.  425. 

Tegn.     Sv.  B.  tab.  690.     Fl.  D.  tab.  406.     Rchb.  1.  c.  fig.  4569. 

Fra  Roden  udgaa  glatte,  linieformede  Blad  e  og  alm.  flere  1—  3"  høie, 
1-blomstrede,  glatte,  "hule",  unåer  Blomsten  noget  tykkere  Skafter. 
Bægerbladene  5,  gulgrønne,  udstaaende,  smalt  jevnbredt  aflange,  med 
til  Skaftet  tiltrykte  sylformede  hvide  Sporer.  Kronbladene  liniefor- 
mede med  rørformet  Negl  og  skjev  Krave,  gule  og  kortere  end  Bæger- 
bladene. Nødderne  fladtrykte  med  hvid  Hindekant  og  opret,  kort, 
sylformet  Neb,  samlede  i  et  tilsidst  indtil  IV2"  langt  Ax,  som  har 
Lighed  med  en  Musehale,  hvoraf  Planten  ogsaa  har  faaet  sit  Navn. 
Enaarig;  blomstrer  i  Mai,  paa  Fjeldene  i  Juni  og  visner  ganske  bort 
om  Sommeren. 

Udbredelse;  Paa  tørre  Bakker  h.  0.  h.  i  Christiania  og  Hamar 
Stifter,  fra  Skjeberg  i  Smaalenene  (Wolff),  ved  Christiania,  i  Bærum,  paa 
Ringerike,  Eker  (Strøm),  paa  Filefjeld  ved  Brækkestølene  endog  lidt  over  Birke- 
grændsen  (Moe),  i  Christianssands  Stift  ved  Skien,  paa  Jomfruland  og 
ved  Christianssand  (Bl.,  Klungeland),  i  Bergens  Stift  ved  Fimreite  i  Sogn  (!), 
n orde nfj elds  ved  Throndhjem  (Bl.)  og  ved  Beitstadens  Præstegaard,  64"  5' 
(J.  Landmark).  Da  den  efter  Blomstringen  hurtig  visner,  oversees  den  let  og 
er  derfor  sandsynligvis  langt  hyppigere,  end  man  efter  de  kjendte  Findesteder 
skulde  formode. 


928 

RANUNCULUS  L. 

I.     Hecatonia  DC.     Nødderne  uden  Vorter,  Pigge  og  Striber.    Rod- 
treTlerne  ikke  opsvulmede. 

A.     Honninggruben  skjælbedækket.    Nødderne  aldeles  jevne. 

a.     Kronbladene  5,  hvide  eller  rødlige. 

K.  GLACIALIS  L.  Sp.  777.  Gunn.  Fl.  N.  n.  160.  Hartm.  1.  c. 
p.   87.     Renblom. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  III  fig.  1.  Fl.  D.  tab.  19.  Sv.  B.  tab. 
747.     Rcbb.  1.   c.  fig.  4584. 

Exsicc.  Fl'.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  30. 

Stengel  og  Blade  saftfulde.  Rodbladene  stilkede  med  hinde- 
agtige  Skeder,  3-koblede,  Smaabladene  mere  eller  mindre  tydelig 
stilkede,  mod  Grunden  kileformede,  oventil  meget  bredere,  3-fligede 
eller  3-delte,  med  aflangt  ovale,  helrandede  eller  rundtandede  Afsnit. 
Stengelbladene  mindre  sammensatte,  næsten  siddende.  Sten- 
gelen 1 — faabladet,  1 — 6"  høi,  1-blomstret  eller  oventil  delt  i  1 — 5 
jevnhøie  Blomsterstilke.  Bægerbladene  ovale,  i  Kanterne  glatte 
og  rosenrøde,  forresten  paa  Underfladen  tæt  rustbrunt  uldhaarede. 
Kronbladene  næsten  dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene  (V2" 
lange),  bredt  omvendt  ægdannede,  i  Begyndelsen  udstaaende,  rent 
hvide,  senere  blive  de  lidt  efter  lidt  rødlige;  de  ere  ligesom  Bæ- 
gerbladene vedvarende  til  Fru  gtmodnin  gen  og  da  mørkt 
rosenrøde  og  tiltrykte  til  Frugtsamlingen.  Nødderne  talrige,  skjevt 
omvendt  ægdannede,  noget  fladtrykte,  nerveløse,  oventil  hinde- 
kantede  med  et  mere  eller  mindre  krumt  Neb.  Fleraarig;  blom- 
strer i  Juli — August.  Stengel  og  Blade  glatte  eller  noget  rustfarvet 
haarede. 

Udbredelse:  Ved  Handen  af  de  smeltende  Snefonder  paa  Høifjeldene, 
fra  Tinfjeld  i  Thelemarken  (Bl.),  Valdalen  i  Røldal  (Wulfsberg),  Hardanger 
(Folgefon),  Voss,  Sogn  ogValders  alm.  lige  tilMagerø,  Tl"?'  (Th.Fries)  ogRaste- 
kaise  i  Østfinmarken  (Deinboll),  i  Lavbeitet  og  Vidiebeltet,  sjeldnere  i  Birkebeltet  og 
endnu  sjeldnere  og  kun  tilfældig  (ved  Elvbredder)  i  lavere  Egne,  saasom  i  Fure- 
beltet  i  Vettismarken  i  Aardal  i  Sogn,  2200'  o.  H. !,  paa  Læsjeskoven  (LincTe- 
berg)  og  ved  Bredderne  af  Isterelven  i  Romsdalen  neppe  mere  end  2—300'  0.  H.  (!); 
den  stiger  op  til  den  phanerogame  Vegetations  høieste  Grændse;  paa  Dyrhaug- 
tinden  i  Sogn  bar  jeg  seet  den  i  Frugt  mellem  6OOO  og  7000'  o.  H.;  paa  Galdhø 
til  over  7000'  (Opl.  Avis  1873  n.  93).     Den  mangler  paa  de  lavere  Fjelde, 


929 

R.  ACONITIFOLIUS  L.  Fl.  svec.  n.  497.  Hartm.  1.  c.  p.  87. 
Gunn.  Fl.  N.  n.  85.  R.  platanifolius  L.  mant.  79.  Hornem.  1. 
c.  p.  614.     Gunn.  Fl.  N.  n.  792. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.  4585  p. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  28. 

Stengelen  opret,  1 — 4'  høi,  trind,  glat,  oventil  grenet.  Bla- 
dene i  Omrids  kredsrunde,  glindsende,  glatte  eller  lidt  haarede  i 
Randen  og  paa  Underfladens  Nerver,  de  ved  Roden  langstilkede,  haand- 
formig  5  —  7 -delte:  Afsnittene  omvendt  ægformig  kileformede,  de 
sidestillede  alm.  2-,  de  midterste  3-fligede  eller  lappede  med  sag- 
tandede,  spidse  Flige  eller  Lapper ;  Bladene  paa  Stengelen  kortere  stil- 
kede  eller  alm.  siddende  og  mindre  indskaarne,  de  ved  Blomsterne  helran- 
dede  linieformede.  Blomsterne  enlige,  i  Enden  af  2 — 4"  lange, 
glatte  eller  noget  haarede  Stilke,  tilsammen  i  en  næsten  halvskjerm- 
formet,  alm.  mangeblomstret  Blomsterstand.  Bæge  r  bladene  ovale, 
concave,  affaldende  strax  efter  Blomstens  Aabning,  hvid- 
agtig  rødlige,  med  en  mørkere  dunhaaret  Flek  paa  Ryggen.  Kron- 
bladene hvide,  omvendt  ægdannede,  omtrent  dobbelt  saa  lange  som 
Bægerbladene,  4'"  lange,  affaldende  efter  B  efrugtningen.  Nød- 
derne  langt  færre  end  hos  Foregaaende,  skjevt  halvrunde,  nervede, 
uden  Hindekant,  med  et  i  Spidsen  bøiet  Neb.  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juni — August. 

Udbredelse:  I  frodige  Skov-  og  Fjeldlier  fra  Christianssands  Stift 
(den  sydlige  Del  af  Hekfjeld,  Sætersdal  og  Thclemarken)  alm.  gjennem  Bergens, 
Christiania  og  Hamar  Stifter  og  nordenfjelds  hist  og  her  indtil  Rånen  (Bl.),  hvor 
den  dog  er  meget  sjelden,  da  hverken  Arnell  eller  jeg  bemærkede  den,  og  Salt- 
dalen, omtr.  67"  (Wahlenberg) ;  den  begynder  i  Regelen  først  at  vise  sig  i  de 
subalpine  Skovtrakter  (1500—2000'  o.  H.,  saasom  ved  Christiania),  og  stiger  op 
til  og  ofte  over  Birkegrændsen,  i  Valders  lige  til  Vidiegrændsen;  sjelden  gaar 
den  ned  i  de  laveste  Egne,  saasom  i  Kviteseid  o.  fl.  St.  til  7—800',  i  Fjærland 
i  Sogn  (!)  og  ved  Mo  ved  Folden  nær  Grændsen  af  Nordland  næsten  ned  til  Havet 
(Collett).     Den  gaar  vestenfjelds  lige  ud  til  Havet  (Liijeld  i  Sogn)! 


b.    Kronbladene  gule. 
0^'    Bladene  udelte. 

R.  LINGUA  L.  Sp.  773.    Hartm.  1.  c.  p.  87.    Lange  1.  c.  p.  420. 
R.  longifolius  Lam. 

Tegn.    Sv.    B.    tab.    636.     Fl.  D.  tab.  755.     Rchb.  1.  c.  fig.  4595 


(dextra). 


930 

Stengelen  med  Udløbere  ved  Grunden  og  ved  de  nedre  Led 
med  krandsstillede  Kødder,  opret,  2 — 3'  høi,  hul,  trind,  udelt  eller 
noget  grenet.  Bladene  næsten  omfattende,  uden  tydelig  Stilk, 
langt  og  smalt  lancetformede,  indtil  8"  lange  med  en  knap  halv  Tom- 
mes Bredde,  skarpt  tilspidsede,  utydelig  og  fjernt tandede.  Blom- 
sterstilkene  "ei  furede".  Blomsterne  endestillede,  1 — faa. 
Bægerbladene  ovale,  tiltrykt  haarede.  Kronbladene  omvendt 
ægdannede,  V2"  lange,  gule,  omtrent  af  Bægerets  dobbelte  Længde. 
Nødderne  med  et  bredt  sværd  formet  kortNeb.  Fleraarig ;  blom- 
strer i  Juli — August.     Glat  eller  især  oventil  tiltrykt  haaret. 

Udbredelse:  Paa  meget  sumpige  Steder,  paa  Myre  og  ved  Elvbredder, 
sj.  i  Landets  sydøstlige  laveste  Dele,  saasom  ved  Ellingsrud  ved  Christi- 
auia  (BI.),  i  Høland  (Kolstad),  paa  Aasmyren  nær  Aas  Landbrugsskole  samt 
ved  Rullestadvand  i  Ski  i  Krogstad  (Fougner),  ved  Viksaaen  omtr.  Ve  Mil  fra 
Korsegaarden  i  Stange  paa  Hedemarken,  60°  43'  (Bl.)  samt  muligvis  paa  My- 
rene ved  Elven  ovenfor  Skjeggestad  i  Ringebo  (Lindeberg). 


K.  FLAMMULA  L.  Sp.  773.  Gunn.  Fl.  N.  n.  467.  Hartm.  1.  c. 
p.  87  (excl.  P).     Lange  1.  c.  p.  420.     Myrtrauska. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  117.  Fl.  D.  tab.  575.  Rchb.  1.  c.  fig.  4595 
(sinietra). 

I  alle  Dele  meget  spædere  end  Foregaaende.  Stengelen  fra 
nogle  Tommer  indtil  1'  lang,  grenet,  "uden  Udløbere",  opret  eller  ned- 
liggende,  rodslaaende.  Bladene  ovale,  elliptiske,  tungeformede,  lancet- 
eller  linie-lancetformede,  helrandede  eller  mere  eller  mindre  tydelig 
tandede,  langstilkede  med  ved  Grunden  hindekantet  omfattende  Stilk, 
eller  de  øvre  næsten  siddende,  aldrig  langt  og  smalt  tilspidsede  som 
hos  den  Foregaaende.  Blomster  stilkene  furede.  Kronbladene 
3'"  lange,  omvendt  ægdannede,  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret.  Nød- 
derne med  meget  kort,  utydelig  Griffel.  Varierer  glat  eller 
tiltrykt  haaret. 

P  radicans  Nolte.  Lange  1.  c.  p.  421.  ^  intermedius  Hartm. 
ældre  Udg.  Stengelen  krybende  og  rodslaaende  med  bueformig  bøiede 
Ledstykker,  Bladene  linie-lancetformede.  Planten  spædere  og  let  at 
forvexle  med  Følgende,  i  hvis  Selskab  den  findes,  men  forskjellig  fra 
denne  ved  de  lidt  bredere  Blade  og  den  utydelige  Griffel.  Maaske  er 
det  til  denne  Form,  Norman  sigter,  naar  han  siger  i  Porsanger  at  have 
seet  Overgangsformer  fra  R.  Flammula  til  R.  reptans. 

Udbredelse:     I  Landets  sydligere  og  mellemste  Dele  paa  sumpige 


931 

Steder,  undertiden  i  Vand  og  flydende,  fra  Hvaløerne  og  Christianssands  Stift 
indtil  Throndhjems  Stift,  sjeldnere  længere  mod  Nord,  saasom  i  Saltdalen 
og  Østfinmarken,  70*'  eller  mere  (Deinboll  if.  S.  Sommerfelt),  især  i  Mængde 
i  de  sydligere  Kystegne;  den  stiger  i  Sætersdal  og  paa  Hekfjeld  op  i  Birkebeltet 
(Bl.),    østenfjelds  gaar  den  op  til  Andvord  i  Lom  (Moe)  og  Røros  ("Wulfsberg). 


R.  REPTANS  L.  Sp.  773.  Lindblom  in  phys.  Selsk.  Tidsskr.  4 
p.  315.  Lange  1.  c.  p.  421.  Gunn.  Fl.  N.  n.  434  (p.p.?).  R.  Flam- 
mula  ^  reptans  Hartm.  1.  c. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  III  fig.  5.  Fl.  D.  tab.  108.  Rchb.  1.  c. 
fig.  4595  ^. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  27. 

I  alle  Dele  finere  og  spædere  end  Foregaaende.  Stengelen 
traadformet,  krybende,  rodslaaende,  mellem  Ledene  bueformig  bøiet. 
Bladene  lini  eformede.  Kronbladene  2'"  lange.  Nødderne 
med  en  tydelig,  i  Spidsen  krumbøiet  Griffel.  Forøvrigt  som 
R.  Flammula,  med  hvem  den  af  Flere  forenes. 

Udbredelse:  Den  forekommer  paa  lerede  Vandbredder  og  synes  at  være 
en  mere  nordlig  Form  end  R.  Flammula;  den  er  sjelden  i  de  lavere  Kyst- 
egne i  Christianssands  Stift  (f.  Ex.  ved  Arendal  og  Christianssand  if. 
Bl.),  men  i  de  øvrige  Dele  af  Landet  hyppig  lige  til  Porsanger,  70°  20' 
(Norman),  Tanen,  Vadsø  (C.  Sommerfelt)  og  Sydvaranger  (Th.  Fries,  Norman); 
fra  Havet  op  i  Birkebeltet  og  paa  sine  Steder  endog  op  i  Vidieregionen. 


P.       Bladene  fligede  eller  delte. 

(Xa.    Stengelen    1 -blomstret  eller    med    enlige  Blomsterskafter   i  Blad- 
hjørnerne.     Arter,  som  høre  hjemme  i  arctiske  Egne  og  paa  Fjeldene. 

R.  LAPPONICUS  L.  Sp.  778.  Hartm.  1.  c.  p.  87.  Coptidium 
ranunculoides  Beurl. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  III  fig.  4.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  VIII. 
Sv.  B.  tab.  749.     Fl.  D.  tab.  2292. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  28. 

En  i  Mosen  eller  Jorden  krybende  traadformet  Rodstok  udsender 
ved  Ledene  Rodtrevler,  Blada  og  Stengler.  Bladene  i  Omrids 
rundagtige,  dybt  3-delte  eller  næsten  3-koblede;  Afsnittene 
eller  Smaabladene  bredt  omvendt  ægdannede,  mod  Grunden  kile- 
formede,  oventil  grovt  rundtandede,  Tænderne  med  en  liden 
Spids;  Rodbladene  med  1 — 2"  lange  Stilke,  Stengelbladene  kortere 
stilkede.      Stengelen    (eller  Skaftet)    opret,   kun  ved  Grunden  opsti- 


932 

gende,  2 — 3"  høi,  bladløs  eller  med  1,  sj.  2  Blada  nedenfor  eller  ved  Mid- 
ten, 1-blomstret.  Bægerbladene  alm.  3,  grønne,  ovale,  "tilba gebøiede". 
Kronbladene  gule,  aflangt  omvendt  ægdannede,  lidt  længere 
end  Bægerbladene  (3"Mange),  alm.  6  —  8.  Nødderne  med  kloformig 
bøiet  Neb,  som  næsten  er  af  Længde  med  Nødden.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juni.  Hele  Planten  glat.  Beskrevet  efter  svenske  Exem- 
plarer. 

Udbredelse:  Paa  Skovmyre  i  de  østligste  Dele  af  Finmarken,  m. 
sj. :  mellem  Gossejok  og  Bassevuovde  ved  Anarjok  (d.  e.  den  øvre  Del  af  Tana- 
elven)  og  ved  Svanvik  og  Menikasø  ved  Pasvikelven  i  Sydvaranger,  69°  30' 
(Norman).     Planten  er  allerede  af  Deinboll  opgivet  for  Østfinmarken, 


R.  HYPERBOREUS  Rottb.  act.  hafn.  10  p.  458.  Hartm.  1.  c.  p. 
88.  R.  lapponicus  Kroniagssv.    R.  Ammani    Gunn.    Fl.  N.  n.  826. 

Tegn.  Rottb.  1.  c.  tab.  IV  fig.  16.  Sv.  B.  tab.  710.  Fl.  D. 
tab.  331. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   V  n.   25. 

Fra  en  indtil  6  eller  flere  Tommer  lang  krybende,  grenet  Sten- 
gel udgaa  ved  Ledene  Rodtrevler  og  Blade  samt  fra  Grenenes  øverste 
Led  en  til  to  Blomsterstilke.  Bladene  3 — 6'"  brede,  stilkede  haand- 
formig  3 -fli  ge  de  eller  3-delte  med  budte  Afsnit,  hvoraf  de  side- 
stillede  ofte  ere  2-tandede,  Stilken  med  hindeagtig  Skede  ved  Grunden, 
Y2 — IV2"  lang.  Bloms  terstilkene  1 — 2"  lange  fra  Stengelens 
øverste  Led,  1-blomstrede.  Blomsterne  smaa,  omtr.  2'"  i  Tversnit. 
Bægeret  gulagtigt,  omtrent  3-bladet.  Kronbladene  gule,  om- 
vendt ægdannede,  alm.  3  —  4,  undertiden  2,  omtrent  af  Bæ- 
gerets  Længde.  Støvdragerne  faa,  omtrent  5,  undertiden  kun 
3.  Nødderne  i  kuglerundt  Hoved,  med  kort  krumt,  ti  1  si  ds  t  uty- 
deligt  Neb.     Hele  Planten  glat.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  sumpige  dyndede  Steder,  især  fra  den  øvre  Del  afBar- 
træernes  Region  til  og  noget  over  Birkegrændsen,  omtr.  fra  61°  og  nordover,  i 
V  alders  paa  Storlifjeld  ved  Helinstrand  (Moe)  og  ved  Kvithaugsæter  i  Slidre 
(Printz);  i  Gudbrandsdalens  Fjeldtrakter  tem.  alm.  lige  ned  til  Nevla  ved 
Lillehammer  (hvor  den  if.  Collett  gaar  nedenfor  Granens  Grændse),  i  Ringebo- 
fjeldene  (S.  Sommerfelt),  i  Vaage  og  Lom  hyppig  (Norman),  lige  ned  til  El- 
vene i  Barskovene  (Moe) !  sydover  til  Gjendin  (Moe),  vestover  næsten  til  Grænd- 
sen  af  Bergens  Stift  (!),  i  Skiaker  (!),  Læsje  (S.  Sommerfelt,  Lindeberg),  fra  Laur- 
gaard  (lOOO'  o.  H.)  h.  o.  h.  over  Dovre  til  lidt  nedenfor  Drivstuen  og  noget 
op  over  Birkegrændsen  (Bl.),  i  Foldalen  (Grønstad),  Imsdalen  (Wulfsberg), 
paa  Tronfjeld  og  Lynkampen  (Hornemann),  i  Fjeldtrakterne  omkring  Fæmun- 
søen  h.  0.  h.,  f.  Ex.  ved  Vurusjøen,  sydfor  Drevsjø  Hytte,  nordfor  Elgaaen  (Sø- 


933 


rensen);  i  de  nordlige  Egne  ofte  ned  til  Havet,  i  Stjørdalen  (S.  Sommer- 
felt), paa  Svana  i  Stoksund  (if.  Lessing),  ved  Bodø  (Arnell),  i  Saltdalen  (S. 
Sommerfelt),  Lofoten  (Norman),  i  Finmarken  ei  sjelden,  saasom  i  Skjervø 
(Norman),  Alten,  paa  Magerø,  71"  7'  (Th.  Fries),  i  Porsanger,  Nord-  og  Syd- 
varanger  (Wahlenberg,  Norman),  Tanen  (C.  Sommerfelt),  og  i  Karasjok  "ad 
loca  adusta"  (Norman). 


R.  PYGMÆUS  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  286.  Hartm.  1.  c.  p.  88. 
R.  nivalis  pygmæus  L.  Fl.  svec.  n.  502.  Fl.  lapp.  n.  232.  R. 
lapponicus  Fl.  D.,  sandsynligvis  ogsaa  Gunn.  Fl.  N.  n.   542. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  144.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  VIII  fig.  1.  L. 
Fl.  lapp.  tab.  III  fig.  3.      Sv.  B.  tab.   748. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.   VII  n.  28. 

Fra  Roden  udgaa  1  eller  flere  opstigende  eller  oprette, 
aldrig  rodslaaende.  i  blomstrende  Tilstand  omtrent  1,  i  frugt- 
bærende  indtil  4"  lange,  især  oventil  haarede,  faa-  (1 — 3-)  bladede, 
I-blomstrede  eller  sj.  2-blomstrede  Stengler.  Rodbladene  stil- 
kede,  af  Størrelse  og  Form  omtrent  som  hos  Foregaaende,  haand- 
formig  3-delte  med  omvendt  ægformede  Afsnit,  hvoraf  de  sidestil- 
lede  alm.  ere  budt  2 — 3-lappede  eller  fligede,  det  midterste  helrandet 
eller  1 — 3-tandet;  Stengelbladene  kortere  stilkede,  det  øvre  sid- 
dende,  næsten  3-fingret  med  linieformede  Afsnit;  alle  Blade  svagt  og 
spredt  haarede  eller  næsten  glatte.  Bloms  te  me  smaa.  omtr.  3 — 4'" 
i  Tversnit.  Bægerbladene  5  (undertiden  4?),  lidt  tilbagebøiede, 
paa  Ryggen  lidt  haarede,  længere  end  de  5  (stundom  4?)  gule, 
rundagtige  Kronblade.  Støvdragerne  omtr.  8 — 10  (eller  flere?). 
Nødderne  med  temmelig  kort  krumt  Neb.  Fleraarig;  blomstrer 
i   Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  fugtig  Jord  i  Vidie-  og  Lavbeitet  paa  Høifjeldene, 
fra  Vatndal  (Lindblom),  Berdalsfjeld  og  Gausta  nordligst  i  Chri  stianssands 
Stift  (Bl.),  alm.  gjennem  de  østligere  Dele  af  Bergens  Stift,  saasom  i  indre  Hardan- 
ger og  Sogn,  Voss  (Bl.)!,  i  Hallingdal,  Valders,  Vaage,  Lom,  ved  Ronderne,  paa 
Dovre,  i  Foldalen  og  de  nordligste  Dele  af  Østerdalen,  de  østligere  Fjelde  i 
Throndhjems  Stift  og  nordover  gjennem  Nordland  (endog  ude  i  Lofoten  if.  Lessing) 
og  Finmarken  lige  til  Magerø,  71"  lO',  og  Mehavn  (Keilhau,  Th.  Fries),  Hops- 
eidet  (Wahlenberg)  og  østre  Pasvik  i  Sydvaranger  (Th.  Fries);  i  Finmarken 
gaar  den  undertiden  lige  ned  til  Havet;  i  de  sydligere  Egne  gaar  den  kun  sjel- 
den ned  i  Birkebeltet;  den  stiger  op  til  den  phanerogame  Vegetations  Grændse, 
i  Sogn  f.  Ex.  til  .5100—5300'  o.  H.  (!). 


934 

R.  NIVALIS  L.  Sp.  778.  Fl.  lapp.  n.  232  (excl.  var.).  Gunn. 
Fl.  N.  n.  627.     Hartm.  1.  c.  p.  88. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  III  fig.  2.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  VIII 
fig.  3.     Sv.  B.  tab.  394.     Fl.  D.  tab.  1699. 

Exsfcc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.   27. 

Meget  større  i  alle  Dele  end  Foregaaende.  Stengelen  i  blom- 
strende Tilstand  2 — 4"  høi,  senere  forlænget,  undertiden  liga  indtil 
1',  opret,  1 — 2-,  sj.  3-bladet,  1-blomstret,  beklædt  med  spredte  rust- 
brune  Haar.  Bladene  omtrent  1"  i  Gjennemsnit,  glatte  eller  lidt 
haarede,  de  ved  Roden  stilkede  (Stilken  1 — 2"  lang),  dybt  haand- 
formig  3-fligede,  ved  Grunden  hj  erteforme  de ,  Sidefligene 
udstaaende,  alm.  budt  3-lappede,  Midtfligen  alm.  belrandet;  Sten- 
gelbladene  siddende,  3 — 5-delte,  med  smalere  Afsnit  end  Rod- 
bladene.  Blomsterne  omtrent  %"  i  Tversnit.  Bægerb ladene 
5,  concave,  paa  Ryggen  tæt  beklædte  med  mørkt  rustbrune  Haar. 
Kronbladene  5,  omvendt  ægdannede,  gule,  dobbelt  saa  lange  som 
Bægerbladene.  Støvdragerne  talrige.  Frugtbunden  næsten 
eller  aldeles  glat.  Nødden  med  et  sm  alt  Neb,  som  er  afLængde 
med  den.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni  August. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  ved  Randen  af  den  smeltende  Sne,  især 
i  den  øvre' Del  afVidiebeltet  og  i  Lavbeitet,  til  den  phanerogame  Vege- 
tations  høieste  Grændse,  paa  de  sydligere  Høifjelde  sjelden  og,  som  de 
synes,  kun  paa  løsere  Glimmerskifere:  Valders,  paa  Vasendlifjeld  ved  Helinstrand 
og  paa  Grindadn,  omtr.  61"  5' (Printz),  Dovre  paa  Fj eldene  i  Drivdalen:  Knudshø, 
Risehø,  Finshø  (Bl.,  Hartman),  fleresteds  paa  Fjeldene  paa  Nordsiden  af  Foldalen 
(Grønstad) ;  Ekorndøren  ved  Sylfjeldet  (Sjøstrand) ;  paa  Fjeldene  i  N  o  r  d  1  a  n  d  ei  sj., 
saasom  i  Rånen:  Lerskar-  og  Dunderlandsdalen  (Arnell!),  Beieren  (Arnell),  Salt- 
dalen (S.  Sommerfelt),  paa  Sulitelma  (Dr.  Lorentz);  i  Finmarken  mangesteds 
hyppig  ved  den  evige  Sne,  lige  til  Magerø,  71"  10',  og  Syd varanger  (Th.  Fries), 
men  selv  her  sjelden  nedenfor  Birkegrændsen,  f.  Ex.  i  Maalselven  i  Kanten  af 
Engene  i  Dalbunden  paa  et  Sted,  hvor  Sneen  ligger  længe  (Norman)  og  ved 
østre  Pasvik,  omtr.  50'  o.  H.  (Th.  Fries). 

R.  ALTAICUS  Laxm.  nov.  comm.  acad.  Petrop.  1774  p.  533  tab. 
8.  Hartm.  1.  c.  p.  78.  R.  sulphureus  Soland.  in  Phipps  voy.  202. 
Fr.  S.  Veg.  Scand.  p.  142.  R.  nivalis  ^  sulphureus  Wahlenb. 
Fl.  lapp.  n.   285  ^.     R.  cuneatus  Somf.  in  Mag.  f.  Natv.  2  p.  249. 

Tegn.  Fl.  D.  Suppl.  tab.  82. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.  29. 

Den  ligner  meget  den  Foregaaende,  men  er  i  alle  Dele  noget 
grovere;    den  blomstrende  Stengel   3 — 7"  høi,   Blomsterne  undertiden 


935 

næsten  1"  iTversnit;  desuden  afvigende  fra  denne  ved  Ko  dbladene, 
som  ere  rundagtige,  tvert  afstumpede  eller  næsten  kilefor- 
mede  modGrunden,  samt  mindre  dybt  indskaarne,  7  —  12-tandede 
eller  3 -lappede  med  alm.  3-tandede  f  r  em  a  drettede  Lapper,  samt 
ved  Frugtbunden,  som  er  beklædt  med  rustbrune  Haar.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juli — September. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  i  de  nordligste  Dele  af  Landet, 
undertiden  sammen  med  R.  nivalis,  saasom  fleresteds  paa  Magerø,  f.  Ex.  ved 
Nordkap,  71°  10'  (Deinboll)  og  mellem  Skarsvaag  og  Skibsfjord  i  Mængde  (Th. 
Fries),  samt  h.  o.  h.  i  Østfinmarken,  saasom  i  Tanen  (Deinboll),  Jassajok  i 
Vestertanen,  paa  Lebesbyfjeldene,  Langfjordfjeldene  og  ved  Berlevaag  (C.  Som- 
merfelt, Th.  Fries), 


^^,     Stengelen    alm.    flerblonistret.      Arter,    som   høre   hjemme   især  i 
i  de  lavere  Egne. 

*    Blomsterstilkene  furede.    Frugtbunden  haaret. 

R.  BULBOSUS  L.  Sp.  778.  Hartm.  1.  c.  p.  89.  Lange  1.  c. 
p.  424. 

Tegn.     Sv.  B.  tab.  387.     Fl.  D.  tab.   55L     Rchb.  1.  c.  fig.  4611. 

Rodstokken  knolleformig  opsvulmet  (Knollen  fra  en  Erts 
til  en  Hasselnøds  Størrelse).  Bladene  ved  Roden  langstilkede,  en- 
kelt eller  dobbelt  3-koblede,  (Endesmaabladet  længere 
stilket  end  de  øvrige);  Smaabladene  3-lappede  indtil  3-delte 
med  helrandede  eller  tandede  Afsnit.  Stengelen  fra  3  til  10"  høi, 
opret,  aldrig  kry  bende,  udelt  og  1-blomstret  eller  grenet  og 
flerblomstret,  1 — faabladet  med  alm.  3-fingrede  siddende  Blade.  Blom- 
ster ne  V4"  i  Gjennemsnit,  paa  furede,  tiltrykt  haarede  Stilke.  Bæ- 
gerbladene  5,  haarede,  tilb  ageb  øi  e  de.  Kronbladene  af  Bæ- 
gerbladenes  dobbelte  Længde,  gule;  "Honninggrubens  Skjæl  kort,  af- 
stumpet,  næsten  af  Neglens  Bredde".  Nødderne  med  et 
meget  kort  krumt  Neb.  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai— Juni.  Planten 
især  nedentil  med  tætte,  udstaaende  Haar. 

Udbredelse:  M.  sj.  "paa  tørre,  især  sandige  Marker"  i  Landets  sydlige 
laveste  Dele:  Fredrikshald  (Bl),  Drammen  (if.  Kaurin),  Christianssand  paa 
flere  Steder,  saasom  ved  Grim,  Grimsbroen,  Krossen,  Versøen  (Klungeland,  Moe, 
R.  Fridtz),  ved  Bergen,  60"  24'  (Friele).  Wilse  angiver  den  for  Spydberg,  hvil- 
ket turde  tiltrænge  Bekræftelse. 


936 

R.  POLYANTHEMOS  L.  Sp.  779.  Gunn.  Fl.  N.  n.  468.  Hartm. 
1.   c.   p.   89.     Lange  1.   c.   p.   423. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1700.     Rchb.  1.  c.  fig.  4607. 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.   25. 

Rodstokken  ei  knoll  eformig  opsvulmet.  Stengelen 
opret,  aldrig  med  krybende  Grene,  V2 — ^^W  ^^h  nedtil  tæt  beklædt 
med  ret  udstaaende  hvidagtige  Haar,  oventil  delt  i  lange,  tiltrykt  haa- 
rede,  furede  Blomsterstilke.  Rodbladene  langstilkede,  ved  Grun- 
den  lijertefox'mede,  haandformig  3  —  5-delte  eller  koblede  med 
alm.  smalt  omvendt  ægdannede,  mod  Grunden  kileformede,  3-fligede 
eller  sj.  3-lappede  Afsnit;  Fligene  alm.  tandede;  Stengelbladene  sid- 
dende,  alm.  3-delte,  alle,  især  Rodbladenes  Stilke  beklædte  med  tætte 
udstaaende  Haar.  Bægerb ladene  liaarede.  Kronbladene  omti*ent 
dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene  (V2"  l^iig®),  glindsende  gule, 
bredt  omvendt  ægdannede.  Nødd  erne  glatte,  noget  fladtrykte,  med 
meget  kort,  tykt,  noget  krumt  Neb  og  bred  Kant.  Fleraai'ig;  blom- 
strer i  Juni — Juli.  Varierer  meget  med  Hensyn  til  Rodbladenes  Form. 
R.  polyanthemos  nemorosus  Fr.  (Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  25) 
er  en  Form  med  bredere  Bladflige  og  mindre  dybt  indskaarne  Blade; 
den  findes  ogsaa  hos  os,  f.  Ex.  ved  Christiania.  R.  aureus  Schl. 
(Rchb.  1.  c.  fig.  4608)  ligner  den  ganske,  naar  undtages,  at  Nødderne 
have  noget  længere  Neb. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Skovenge,  østenfjelds  tem.  alm. 
fra  Hvaløerne  og  Skiensfjorden  op  til  Vang  i  Valders  (Printz),  Tofte  i  Gud- 
-brandsdalen  omtrent  til  Granens  Grændse  (Bl.),  Gjendin  og  Lom  til  og  maaske 
over  Birkegrændsen  (Moe),  Lilleelvdalen  (Printz)  og  Sorken  ved  Fæmunsøen  (if. 
Sørensen);  vestenfjelds  m.  sj.,  paa  Mosterø  (if.  Lindeberg)  og  i  Lærdal  i  Sogn 
(Lindblom)!;  no  r  d  en  f  j  elds  i  Drivdalen  paa  Dovre  omtrent  til  Furegrændsen 
(Bl.  Herb.),  ved  Throndhjem,  63"  26'  (if.  Gunn.  og  BL).  Den  skal  være  almindelig  i 
Mo  ved  Folden  (if.  Collett),  Lessing  angiver  den  for  Svanø  i  Stoksund  og  Lofoten 
(til  I88O'  0.  H.),  den  er  ogsaa  opgivet  for  Havøsund ;  men  alle  disse  Angivelser  turde 
i  høi  Grad  tiltrænge  nærmere  at  bekræftes  og  bero  sandsynligvis  paa  en  Forvex- 
ling  med  haarede  Former  af  R  acer;  i  etbvert  Fald  ligger  i  Blytts  Herbarium 
en  saadan  Form  fra  Havøsund,  samlet  af  Lund. 


R.  REPENS  L.  Sp.  779.  Gunn.  Fl.  N.  n.  825.  Hartm.  1.  c.  p. 
89.     Lange  1.  c.  p.  423.     Trauska. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  400.     Fl.  D.  tab.  795. 

Rodstokken  ei  knolleformig  opsvulmet.  Stengelen  med 
nedliggende  og  rodslaaende  Grene  fra  de  nedre  Bladhjørner, 
Vg— 1'   høi.      Bladene   enkelt   eller    dobbelt    3-koblede,    (det 


937 

midterste  Smaablad  længere  stilket  end  de  øvrige),  Sraaabladene  alm. 
temmelig  langstilkede,  brede,  3-fligede  med  tandet  lappede  Flige. 
Bl  oms  terne,  dels  paa  selve  Stengelen  dels  paa  Udløberne,  henved  V  i 
Tversnit.  Blomsterstilkene  furede.  Bægerbladene  noget  haa- 
rede,  omtrent  halvt  saa  lange  som  de  bredt  omvendt  ægdannede,  gule 
Kronblade ;  „Honninggrubens  Skjæl  omvendt  hjerteformet,  smalere  end 
Neglen."  Nødderne  glatte  med  en  Kant  og  med  et  krumt  Neb,  eom 
næsten  er  af  Nøddens  halve  Længde.  Fleraarig;  blomstrer  hele  Som- 
meren. Varierer  fra  næsten  glat  indtil  tæt  haaret.  Findes  stundom 
(men  sj.)  som  enkelte  andre  Arter  af  Slægten  med  fyldte  Blomster. 

Udbredelse:  Alm.  paa  lidt  fugtige  Steder  gjennem  hele  Landet 
ligetil  Magerøen,  71°  7',  fra  Havet  op  over  Bartræernes  Grændse  og  undertiden 
næsten  til  Birkegræudsen,  i  det  sydlige  Norge  til  2800—3000'  o.  H. 


*  *     Blomsterstilkene  jevne.     Frugtbunden  glat. 

R.    ACER  L.    Sp.  779.     Gunn.   Fl.   N.    n.    159.     Hartm.   1.    c.  p. 
89.    Lange  1.  c.  p.  422.     Soleia.    Smørblom   o.  fl.  N.  (cfr.  I.  Aasen). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  375.     Rchb.  1.  c.  fig.  4606.     Fl.  D.  tab.   2415. 

Stengelen  Vg""!  V2'  ^Øh  opret,  alm.  tiltrykt  haaret  eller  stundom 
næsten  glat,  grenet.  Bladene  alm.  tiltrykt  haarede,  de  ved  Roden 
stilkede,  dybt  haan  df  ormig  3 — 5-delte,  i  Omrids  5-kantede,  Af- 
snittene  fliget  tandede;  de  øvre  Stengelblade  siddende,  3-delte  med 
smalere  Afsnit.  Blomsterstilkene  ei  furede,  men  tiltrykt  haarede. 
Bægerbladene  udstaaende,  haarede,  omtrent  halvt  saa  lange  som 
de  bredt  omvendt  ægdannede,  glindsende  gule,  henved  V2"  lange  Kron- 
blade. Nødderne  glatte,  med  en  Kant  og  med  krumt  Neb,  kortere 
end  den  halve  Nød.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August.  Varierer  med 
mere  eller  mindre  indskaarne  Blade,  bredere  eller  smalere  Bladflige, 
stærkere  eller  svagere  Beklædning  samt  paa  Fjeldene  fingerbøl  med 
1 — 3  Blomster,  som  ofte  ere  smaa  og  ufuldstændig  udviklede  (indtil 
kun  4'"  i  Tversnit);  fra  Fjeldene  i  Lom  har  Moe  hjerabragt  en  meget 
storblomstret  Form,  hvis  Blomster  holde  indtil  IV2"  i  Tversnit  (i 
tørret  Tilstand),  og  ere  dobbelt  saa  store  som  alm. 

^  Steveni  Lange  1.  c.  *hirsutus  A.  Bl.  Veg.  Sognefj.  p.  154.  R. 
Steveni  Andrz.  Rchb.  1.  c.  fig.  4605.  Alle  Blade  3-delte  med  bre- 
dere, dybt  fliget  tandede,  stundom  rudeformede  Afsnit.  Stengelens  nedre 
Del,  Bladene  og  Bægerbladene  tæt  beklædte  med  gulagtige  Haar,  som 
paa  Stengelen  og  Bladstilkene  ere  vandret  udstaaende. 

Blytt:  Norges  Flora  III.  G 


938 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Bakker  og  Enge  samt  i  Fjeldlierne  gjen- 
nem  hele  Landet  lige  til  Magerø,  71"  10',  (hvor  den  stiger  til  lOOO'  o.  H.) 
og  Varanger,  fra  Havet  til  og  undertiden  endog  over  Vidiegrændsen,  i  det  syd- 
lige Norge  til  4400-4800'  o.  H.;  ^  Steveni  især  vestenfjelds,  hvor  den  er  hyp- 
pig, dog  ogsaa  paa  Østlandet,  f.  Ex.  i  Torpen,  ved  Helinstrand  i  Valders  til  hen- 
ved 3000'  0.  H.  (Bl) 


R.  AURICOMUS  L.  Sp.  775.  Gunn.  Fl.  N.  n.  493.  Hartm.  1.  c. 
p.   88.     Lange  1.  c.   p.  421. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  665.  Rchb.  1.  c.  tab.  12  fig.  4599  og  tab.  14 
(øverst). 

Stengelen  Vs — IV2'  tøi,  opret,  oventil  alm.  grenet.  Rodbla- 
dene  i  Omrids  nyreformede,  stilkede,  meget  variable,  snart  hele 
og  rundtandede,  snart  haandformig  3-flerfligede  eller  delte  med 
fliget  tandede  Afsnit.  Stengelbladene  siddende,  til  Grunden  delte 
i  linieformede,  alm.  helrandede  Afsnit.  B  1  oms  ter  stilkene  ei  furede. 
Bægerbladene  haarede,  udstaaende.  Kronbladene  ofte  mang- 
lende, og  naar  de  findes,  gule,  alm.  kun  lidt  længere  end  Bæ- 
gerbladene. Nødderne  med  en  svag  Kant  og  convexe  Sider, 
korthaarede  med  krumt  Neb,  kortere  end  den  halve  Nød.  Planten 
næsten  glat.     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Mellem  Krat,  i  Løvskov  og  paa  Sitovenge,  alm.  østen- 
fjelds,  som  det  synes  sjeldnere  vestenfjelds  (men  dog  lige  ud  til  Havet), 
og  nordenfjelds  tem.  alm.  lige  til  Magerøsund  71"  (N.  Lund),  Berlevaag  (Th. 
Fries),  Karasjok  og  Sydvaranger  (Norman);  den  stiger  fra  Havet  op  omtrent  til 
Bartræernes  Grændse,  undertiden  lidt  høiere,  i  det  sydlige  Norge  omtrent  til 
2800-3100'  o.  H.,  i  Tanen  (if.  N.  Lund)  til  700'  o.  H. 

Anm.  R.  Philonotis  Ehrh.  (Fr.  Herb.  norm.  fase.  VH  n.  26.  R.  hir- 
sutus  Ait.  Rchb.  1.  c.  fig.  4617)  med  2-aarig  Rod,  haaret  Stengel,  Bladene  tredelte 
med  brede  Afsnit,  Blomsterstilkene  furede,  Bægerbladene  nedbøiede,  halvt  saa  lange 
som  Kronen  og  Nødderne  med  kort  Neb,  nær  Kanten  vortede,  angives  af  Hartm.  1. 
c.  med  et  ?  for  Søndmøre.  Voxer  pda  Enge  og  Agerrener  og  anbefales  til  Sogning. 
R.  arvensis  L.  (Fr.  Herb.  norm.  fase.  VHI  n.  27.  Rchb.  1.  c.  fig.  4614)  med  enaarig 
Rod,  især  nedtil  glat  Stengel,  Bladenes  Afsnit  smale,  Blomsterstilkene  ikke  furede, 
Bægerbladene  tiltrykte,  noget  kortere  end  Kronen,  Nødderne  med  langt  Neb,  piggede, 
findes  stundom  paa  Ballast,  f.  Ex.  ved  Christiania  (Bl.)  og  ved  Bergen  (Meinich). 


B.     Honninggruben  nøgeti.     Nødderne  utydelig  strlbede.     Kronen  glil. 

R.  SCELERATUS  Z.  Sp.  776.     Gunn.  Fl.  N.  n.  84.     Batrachium 
Bceleratum  Th.  Fr.  Hartm.  1.  c.  p.  91.     Lange  1.  c.  p.  416. 


939 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  412.     FL  D.  tab.   571.     Rchb.  1.  c.  fig.  4598. 

Enaarig,  opret,  alm.  stærkt  grenet,  kun  oventil  lidt  haaret,  ellers 
glat,  V2  —  %'  'lØi  Plante.  Rodbladene  stilkede,  dybt  3-fligede  eller 
3-delte,  Afsnittene  omvendt  ægformede  eller  kileformede,  2 — 3-lappede 
eller  tandede ;  de  øvre  Stengelblade  siddende,  dybt  delte  i  3  liniefor- 
mede,  helrandede  eller  tandede  Afsnit.  Bloms  terne  alm.  talrige, 
paa  furede  Blomsterstilke,  smaa  (3'"  i  Gjennemsnit).  Bægerbladene 
ovale,  haarede,  tilbagebøiede.  Kronbladene  smaa,  gule,  omtrent  af 
Bægerbladenes  Længde.  Nødderne  meget  talrige,  i  aflangt  ovalt 
Hoved,  smaa,  med  meget  kort,  skjevt  Neb,  paa  Midten  af  Sidefladerne 
i  moden  Tilstand  utydelig  stribede  eller  næsten  jevne.  Blomstrer  i 
Mai — August. 

Udbredelse:  Paa  sumpige  Steder  ved  Bredden  af  Damme,  Grøfter  0.  s.  v. 
i  lavere  Egne  til  15  —  1600'  0.  H.,  ei  sj.  i  Christiania  og  Hamar  Stifter 
fra  Skiensfjorden  og  Hvaløerne  op  til  Gudbrandsdalen  og  Øie  Annex  til  Vang  i 
Valdets;  langs  Kysten  i  Christianssands  Stift  hist  og  her,  saasom  ved  Kra- 
gerø, Arendal,  Christianssand,  Lister  (Bl.),  paa  Karmøen  (Norman);  i  Bergens 
Stift  ei  alm.,  saasom  i  Lærdal  i  Sogn  (!),  Nordfjord  (if.  Krogh);  nordligere  ved 
Christianssand  og  i  Nordmøre  (if.  Greve),  nordenfjelds  i  Ørkedalen  (if.  Nissen), 
ved  Throndhjem  (Gunn.  Herb.)  og  i  Stjørdalen  63°  28'  (Bl);  if.  Heltzen  skal 
den  ogsaa  findes   i  Rånen. 


IL  Batrachium  DC.  Vandplanter  med  5  eller  flere  h vide  Kronblade, 
Honninggruben  nøgen.  Nødderne  tydelig  spiralformig  stribede.  Blomster- 
stilkene  ved  Frugtmodningen  bøiede. 

A.     Alle  Blade  nyreformede,  lappede.     Frugtbiinden  glat. 

R.  HEDERACEUS  L.  Sp.  781.  R.  Hy  dr  0  charis  (Spenn.)  6  he- 
deræfolius  Hiern  in  Journ.  of  Bot.  1871.  Batrachium  hedera- 
ceum  Dum.  Fl.  Belg.  Fr.  Nov.  mant  3  p.  54.  Hartm.  1.  c.  p.  91. 
Lange  1.  c.  p.  416. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  673.  Fl.  D.  tab.  321.  Rchb.  1.  c.  fig.  4573. 
Sturm  D.  Fl.  fase.  67. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.   43. 

Stengelen  spæd,  krybende  og  rodslaaende,  fra  2 — 3"  indtil  næ- 
sten 1'  lang,  grenet.  Bladene  ligesom  Stengelen  glatte,  langstilkede, 
alle  nyreformede,  budt  og  grundt  3 — 5-lappede.  Blomster- 
stilkene  kortere  end  Bladene,  1-blomstrede.  Blomster  ne  smaa 
(2 — 3'"  i  Gjennemsnit).  Frugtbunden  glat.  Kronbladene  hvide, 
aflangt  ovale,  neppe  længere  end  Bægerbladene.  Støvdragerne 
omtr.    10.     Nødderne  rynket  stribede,   skjeve,  afrundet  budte,  glatte, 

6* 


940 

„med  meget  liden,  affaldende    Griffel."      Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — 

August. 

j 

Udbredelse:     M.  sj.  paa  lerede  Strandkanter,  saasom  ved  Nidelvens  Udløb 

ved  Throndhjem  63°  26'  (Bl.) ;  maaske  ogsaa  i  Komsdalen  (Schiøtt). 


B.     Nogle  eller  alle  Blade  fint  delte  med    haarformede  Afsnit.      Frugt- 
bunden  haaret. 

R.  AQUATILIS  L.  Sp.  781. 

Stengelen  fra  2 — 3"  indtil  nogle  Fod  lang,  alm.  svømmende, 
(sjeldnere  paa  udtørrede  Steder  krybende),  grenet.  Bladene  alm. 
med  haarede  Skeder,  læugere  eller  kortere  stilkede  eller  siddende, 
nogle  eller  alle  fint  delte  med  haar  f  o  rme  de  Afsnit,  de  øvre 
stundom  svømmende,  under  alm.  haarede,  nyre-  eller  skjoldf or- 
mede, 3 — 5-lappede  eller  delte  med  flade  Afsnit.  Blomsterstil- 
kene  modsatte  Bladene,  afLængde  med  eller  længere  end  dem,  1-blom- 
strede.  Blomsterne  af  forskjellig  Størrelse,  med  hvide,  bredere 
eller  smalere  Kronblade,  talrige  eller  færre  Støvdragere.  Frugtbun- 
den  (hos  vore  Former)  haaret.  Nødderne  rynket  stribede,  skjeve, 
alm.  haarede,  med  meget  kort  Griffel.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — 
August. 

Faa  af  vore  norske  Planter  ere  saa  foranderlige  som  denne.  Føl- 
gende Former,  der  i  Regelen  ansees  som  Arter,  mærkes : 

a)  heterophyllus  S.  F.  Gray  (if.  Hiern).  Batrachium  hete- 
rophyllum  Fr.  et  B.  peltatum  Fr.  Hartm.  1,  c.  p.  91.  Lange  1. 
0.  p.  417. 

De  svømmende  ^lade  typisk  tilstede,  nyref ormede  eller 
skjoldformede,  dybt  3  — 5-fligede  med  lappede  eller  rundtandede,  bredt 
omvendt  ægdannede  Flige.  Blomsterstilkene  alm.  længere  end 
Bladene.  Blomsterne  store.  Kronbladene  bredt  omvendt  ægdannede, 
5  —  8  nervede,  4 — 5'"   lange.      Støvdragerne    talrige,    omtr.    20. 

De  svømmende  Blade  alm.  nyreformede  eller  stundom  skjoldformede 
(Fl.  D.  tab.  2416.  R.  aquatilis  a  peltatus  Sturm  D.  Fl.  fase. 
67),  sjeldnere  med  næsten  afstumpet  Grund,  (nærmende  sig  R.  aqua- 
tilis ^  truncatus  Sturm.  1.  c).  De  nedsænkte  Blade  med  stive, 
ovenfor  Våndet  alm.  ei  penselformig  sammenfaldende  Afsnit,  som  bære 
1 — 3  smaa  Haar  i  Toppen  eller  mangle  saadanne,  snart  kortstilkede 
eller  næsten  siddende,  snart  længere  stilkede  (Batrachium  pelta- 
tum Fr.Herb.  norm.  fase.  XII  n.  48).     De  svømmende  Blade  mangle 


941 

Btundom  ganske  (cfr.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.   32).     En  mærkvær- 
dig  Form  er: 

P  fissifolius!  Hiern  in  Journ.  of  Bot.   1871  tab.   115. 

De  svømmende  Blades  Flige  bredere  eller  smalere,  stundom  meget 
smalt  kileformede,  ikke  rundtandede,  men  mere  eller  mindre  dybt  ind- 
skaarne  i  Tænder,  Flige  eller  Afsnit,  som  dels  ere  spidse,  dels  løbe 
ud  i  en  kortere  eller  længere  haarformet  Flig.  De  øvre  Blade  ere  hos 
denne  meget  variable  og  vise  alle  Overgange  fra  de  typiske  svømmende 
Blade  til  de  haarformig  delte. 

b)  pauci  stamin  eus  (Tausch.)  R.  paucistamineus  Tausch. 
in  Flora  vol.  17,  2,525.  Batrachiiim  trich  ophyllum  Chaix, 
B.  Drouetii  Nym.,  B.  confervoides  Fr.  og  B.  confusum  Hartm. 
1.  c.  p.  90 — 91.     B.  confusum  et  trichophyllum  Lange  1.  c.  p.  418. 

De  svømmende  Blade  typisk  manglende,  naar  de  findes, 
3-delte  eller  3-koblede  med  dybt  fligede  Afsnit,  de  nedsænkte  alm. 
med  Haar  i  Spidsen  af  Fligene.  Blomsters  ti  Ik  ene  alm.  kortere 
end  bos  a).  Blomsterne  mindre,  stundom  meget  smaa,  med  sma- 
lere, omvendt  ægdannede  eller  spadedannede,  4  —  5  nervede  Kron- 
blade  ogmindre  talrige,  10 — 15  Støvdragere.  Følgende  Underformer 
mærkes : 

a  Petiveri  (Koch)  Marsson  Fl.  v.  Neuvorp.  p.  11.  Ranuncu- 
lus  tripartitus  Nolte  Fl.  D.  tab.  1993.  R.  aquatilis  5  triparti- 
tus  Sturm  D.  Fl.  fase.  67. 

De  svømmende  Blade  stundom  tilstede,  skjoldformede,  dybt  3-delte 
eller  trekoblede  med  stundom  lidt  stilkede  Smaablade,  som  ere  (paa 
norske  Exemplarer)  omvendt  æg-triangelformede  og  fliget  lappede,  med 
smale  jevnbrede  eller  kortere  ovale  Lapper.  Fra  samme  Voxested 
findes  Exemplarer  uden  svømmende  Blade,  aom  maa  henføres  til  p. 

To  Modifikationer  findes  : 

*  med  bredere  Kronblade.     Fr.  Herb.  norm.    fase.    XV  n.  28 
**  med  smalere  Kronblade.  1.  c.  fase.  X  n.  28. 

^  trichophyllus  (Chaix).  R.  tri  chophyllus  Chaix  in  Vill. 
Dauph.  vol.  1  p.  335.  R.  divaricatus  Schrank  (non  Koch  ete.  if. 
Hiern).  R.  aquatilis  s  pantothrix  Koch  in  Stui-m.  D.  Fl.  Batr. 
bipontinum  F.   Schultz  (if.  Hiern). 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2357.     Sturm  D.  Fl.  fase.  67. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  27  (med  slappere  Blade  end 
den  typiske). 

Alle  Blade  fint  delte,  med  stive,  ovenfor  Våndet  ei  sammenfal- 
dende Flige,   alm.  med  uregelmæssig  Omkreds.      Blomsterne    mid- 


94  a 

delsstore.  Undertiden  have  Bladene  en  regelmæssig  kuglerund  Omkreds 
(R.  aspergillif  olius  Hiern,  Batrachium  asp  ergillif  olium  (Dum. 
Monogr.  Renonc.  14?);  denne  Form  kan  let  forvexles  med  R.  circin- 
natus  Sibth..  men  skiller  sig  fra  denne  ved  kortere  Blomsterstilke 
og  mere  nærstaaende  Blade,  som  ei  ere  udsperrede  i  et  Plan  men  i 
en  Kugle.  —  Paa  udtørrede  Steder  bliver  ^  krybende  med  kjødfulde  Blad- 
flige  (R.  cæspitosus  Thuill.  R,  aquatilis  Y  terrestris  homo- 
phyllus  Rchb.  D.  Fl.  tab.  4576.  Batr.  he  ter  ophyllum  succulen- 
tum  Fr.  Herb.  norm.   fase.  XI  n.   33). 

Y  flaccidus  Pers.  (p.  p.)  R.  Drouetii  F.  Schultz  et  all.  (p.  m. 
p.  if.  Tullb.)  af  Størrelse  som  P,  men  med  ovenfor  Våndet  slapt  pen- 
selformig  sammenfaldende  Blade.  Paa  et  af  Exemplarerne  fra 
Lærdal  findes  et  svømmende  trekoblet  Blad. 

5  confervoides  Fr.  S.  Veg.  Scand.  vol.  1  p.  139.  R.  paucista- 
mineus  var.  borealis  Beurl.  Bot.  Not.  1852  p.  156.  Batrachium 
confervoides  Fr.  Bot.  Not.  1845  p.  121.  Fr.  Herb.  norm.  fase. 
XIII  n.  45.  Fl.  D.  tab.  2777. 

Alle  Blade  fintdelte,  alm.  slapt  sammenfaldende  ovenfor  Våndet. 
Planten  i  alle  Dele  meget  spæd  med  traadfine  Stengler  og  meget  smaa 
Blomster  (Kronbladene  2'"  lange).  En  Form  med  stivere  ei  sammen- 
faldende Blade  er  B.  confervoides  bisp  i  dum  Bl.  in  sched.  En 
lidt  grovere  Form  end  den  alm.  er  B.  Drouetii  Hartm.  1.  c.  p.  90. 
Ogsaa  af  denne  findes  en  Form  paa  udtørrede  Steder  med  tykke,  kjød- 
fulde Bladflige,  analog  med  R.  cæspitosus  Thuill. 

Udbredelse:  I  stillestaaende  og  sagte  flydende  Vand.  Formen  a  he- 
terophyllus  ei  sj.  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  og  Hamai-  Stifter  fra  Dram- 
men, endog  i  Fjorden,  som  dog  her  er  fersk  (!),  og  Frederikshald  (Frk.  S.  Møller) 
op  til  Romedal  paa  Hedemarken  (Bryhn);  vestenfjelds  m.  sj.,  saasom  ved  Haar 
paa  Jæderen  (L.  K.  Langberg);  nordenfjelds  ved  Throndhjem  (Hagen),  i  Tevle- 
■  dalen  (Bl.),  i  Korgen  i  Rånen  (!);  en  Form,  som  nærmer  sig  R.  truncatus, 
findes  fl.  St.,  f.  Ex.  ved  Kongsberg  (W.  Boeck),  paa  Ringerike  i  Holsfjorden 
(Bl.)!,  og  i  Kjolme-javre  i  Sydvaranger,  69**  30'  (Th.  Fries);  ^  fissifolius  i 
Bægnaelven  i  Bagn  (C.  Somf.),  ved  Laurgaard  i  Gudbrandsdalen  (Norman),  i 
Ringsaker  og  i  Gjellumvand  i  Asker  (Bl.)!  En  Form,  som  ganske  ligner  a  hete- 
rophyllus,  paa  det  nær,  at  den  kun  har  haarformede  Bladflige,  sammen  med 
den  typiske  a)  i  Skedsmo  (Bl).  Formen  b)  paucistamineus  CL  Petiveri 
*  med  bredere  Kronblade  i  en  Grav  nær  Arekilen  paa  Kirkøen  i  Hvaløerne 
(Collett),  **  med  smalere  Kronblade  paa  Ostøen  ved  Christiania  (!);  ^  tricho- 
phyllus  h.  0.  h.,  saasom  paa  Hvaløerne  (Bl.),  ved  Fredriksstad  (Schiibeler),  i 
Asker  (Bl)!,  i  Romedal  (Bryhn),  i  Hviddalsvandene  paa  Dovre  omtr.  3000' o.  H. 
(Lindblom);  paa  Ostøen  ved  Christiania  findes  en  Form  med  regelmæssig  Blad- 
omkreds,  som  maaske  er  R.  aspergillifolius  (R,  cireinnatus  Bl.  in  Herb. 


943 

et  A.  Bl.  Chria.  Phanerog  og  Bregn.);  Formen  cæspitosus  paa  Hvaløerne, 
Sandø  ved  Færder  (Bl.)!;  T  flaccidus  i  Lærdal  i  Sogn  (Bl.)!,  ved  Christiania 
(Moe),  jiaa  Ostøen  i  Asker  (!),  i  Eakkestad  (Printz);  §  confervoides  ved 
Porsgrund  (Schubeler,  Dyring),  Drammen,  i  Asker,  ved  Christiania  (ogsaa  med 
kjødfulde  Blade),  Selsvand  ved  Laurgaard  (Batrachiura  Drouetii  Hartm. 
Fl),  i  "Volasjø  paa  Dovre  omtr.  3000'  o.  H.  (Bl.)!,  paa  Nærø  i  Thrond- 
hjems  Stiit  (Norman),  i  Korgen  i  Runen  (Arnell)!,  i  Østfinmarken  ved  El- 
venes i  Snlvaranger,  ved  Nesseby  og  Berlevaag  70"  50'  (Th.  Fries).  En 
Mellemform  mellem  ^  trichophyllus  og  5  confervoides  paa  Tombø  og 
Dønø  i  Ransn  (Arnell) !  og  ved  Nesseby  i  Varanger  (Th.  Fries). 

Anm.  1.  Sn  Form,  som  sandsynligvis  er  R.  circinnatus  Sibth.  (Fl.  D.  tab. 
2236.  Fr.  Herb.  rørm.  fase.  IX  n.  29)  ligger  i  Herbariet  fra  Christianssand  (Klun- 
geland),  men  Exemjlaret  er  noget  ufuldstændigt,  og  jeg  tør  derfor  ikke  optage  den  i 
vor  Flora.  Den  anlefales  til  Eftersøgning ;  dens  Kjendemærker  ere:  Bladene  næsten 
eller  ganske  siddende  fint  delte,  med  regelmæssig  Omkreds  og  Flige,  som  ere  ud- 
bredte  i  en  cirkelrund  Flade  (ikke  i  en  Kugle). 

Anm.  2.  Selv  nellem  R.  hederaceus  og  R.  aquatilis  mangler  det  uden- 
for  vort  Lands  Grændsei  ikke  paa  Overgangsformer.  Hi  em  forener  alle  kjendte 
Batrachier  til  en  Art,  men  bemærker  rigtignok:  „it  is  only  by  taking  a  wide  and 
comprehensive  view  of  the  jroup  in  general,  or  by  comparing  some  cases  of  approach 
on  the  part  of  others,  that  -jertain  of  the  forms  would  appear  at  all  likely  to  belong 
to  the  same  aggregate  speciis." 


HL  Ficaria  DU.  Nogle  af  Rodtrevlerne  kjødagtig  fortykkede.  Bæ- 
geret  3-,  Kronen  6-9-bladet.  Honninggruben  skjældækket.  Nød- 
derne  jevne. 

K.  FICARIA  L.  Sp.  774.  Gunn.  Fl.  N.  n.  433.  Ficaria  ranun- 
culoides  Moench  meth.   215.    Hartm.  1.  c.  p.  91.     Lange  1.  c.  c.  425. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   17.     Fl.  D.  tab.  499.     Rchb.  1.  c.  fig.  4572. 

Roden  et  Knippe  af  Trevler  «g  livide,  aflange  Knoller.  Bladene, 
selv  de  øvre,  stilkede,  glatte,  vedGrrunden  hjerteformede,  næsteu  eller 
ganske  indtil  afrundet'  budte,  i  Rinden  bugtet  tandede  eller  næsten 
belrandede,  de  øvre  bugtet  lappede.  Stengelen  glat,  ved  Grunden 
nedliggende,  senere  opstigende,  4 — 10"  høi,  udelt  eller  lidt  grenet, 
faabladet,  undertiden  med  Løgknopper  i  Bladhjørnerne.  Blomsterne 
enlige  paa  furede  Blomsterstilke.  Bægtr  bladene  ovale,  concave,  ved 
Grunden  hvidagtig  puklede.  Kronbladene  gule,  aflangt  ovalt  tunge- 
formede,  dobbelt  saa  lange  som  Støvdragjrne.  Nødd  erne  korthaa- 
rede.     Fleraarig ;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:     Paa  fugtige  og  sumpige  Steler,  ved  Bække,  i  Skove  og  Krat, 
tem.  alm.  gjennem  hele  Landet  fra  de  sydligte  Dele  indtil  Middagshaugen  i 


944 

Kjerringe,  67°  3l'  (Wahlenberg);  den  holder  sig  altid  i  de  lavere  Egne  og  stiger 
neppe  synderlig  mere  end  1000—1300'  o.  H.,  f.  Ex.  i  Froen  i  Gudkandsdalen, 
ved  Blili    paa  Toten. 


CALTHA  L. 

C.  PALUSTRIS  L.  Sp.  784.  Gunn.  Fl.  N.  n.  216.  Hartm.  1.  c. 
p.  95.  Lange  1.  c.  p.  426.  Hovsoleia.  Blekk.  Skdp.  Gulso- 
leia.     Sylgje  soleie  o.  fl.  N.  (cfr.  I.  Aasen). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  200.     Fl.   D.    tab.    668.     Rchb.  1.  c.  fig.  4712. 

Stengelen  fra  en  nedliggende,  undertiden  rocslaaende  Grund 
(C.  radicans  Forster.  C.  palustris  ^  radicans  Hartm.  1.  c.)  op- 
stigende,  glat,  V2 — 1'  tøi,  udelt  eller  grenet.  Bladene  temmelig 
tykke,  glatte,  nyreformede,  rundtandede,  stilkede  elter  de  øverste  næ- 
sten  siddende;  Stilkene  ved  Grunden  omskedende  Jg  med  hindeagtige 
Ører.  Blomster  stilkene  furede,  1-blomstrede  Bægerbladene 
bredt  ovale,  budte,  omtrent  9"'  lange.  B  ælpkapslerne  aflange, 
rynkede  paatvers,  glatte  med  „3  Rygnerver"  og  Irumt  Neb.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Alm.  paa  sumpige  Enge,  ved  Grøfter,  Bække  0.  s.  v.,  gjen- 
nem  hele  Landet  lige  til  Magerø,  71"  10',  og  Varanger.  Den  stiger  fra  Havet 
op  i  Birkebeltet,  undertiden  endog  over  Birkegraadsen,  i  det  sydlige  Norge  til 
3000'  eller  undertiden  høiere  (paa  Harbakken  paa  ?ovre  if.  v.  Buch  endog  til  4300' 
o.  H.),  i  Throndhj ems  Stift  til  2400  —  2.500'.  "Var.  radicans  ved  Høvringen  i  Seil 
(Lindeberg),  paa  Dovre  (Bl.),  i  Throndenes  Maalselven,  Komagfjord,  Alten 
(Norman),  samt  i  Tanen,  Polmak,  Nesseby  o  fl.  St.  i  Varanger  hyppig  (C.  Som- 
merfelt, Th.  Fries). 


TROLLIIS  L. 

T.  EUROPÆUS  L.  Sp.  782.  Gunn.  Fl.  N.  n.  355.  Hartm.  1.  c. 
p.  95.  Lange  1.  c.  p.  426.  BallHome.  Smørblomme.  Slaatte- 
blom.     Knap  sol  øy. 

Tegn  Sv.  B.  tab.   383.     Fl  D.  tab.   133.     Rcbb.  1.  c.  fig.  4713. 

Stengelen  opret,  V2 — ^^1'^'  ^^^'  S^^^j  ^^^-  udelt.  Bladene 
glatte,  5-koblede  eller  haandf)rmig  5-delte ;  Afsnitteue  siddende,  mod 
Grunden  kileformede,  omverdt  ægformede,  3-fligede  med  lappet  tan- 
dede  Flige;  Rodbladene  largetilkede,  de  øvre  Blade  siddende.  Blom- 
sten endestillet,  stor,  kufieformet.  Bægerbladene  ovale,  12  —  15, 
omtrent  9'"  lange,  concavs,  sammenstødende.      Kronbladene  spade- 


945 

dannede,  omtrent  af  Bægerbladenes  Antal  og  af  Længde  med  Støv- 
dragerne,  der  kun  ere  halvt  saa  lange  som  Bægerbladene.  Bæ  Ig- 
le ap  sier  ne  aflange,  „rynkede  paatvers  med  1  Rygnerve  og  kort  noget 
krummet  Neb."     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juli. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Enge  og  i  Fjeldlier.  Den  har  en  udpræget 
østlig  Udbredelse;  i  Christianssands  og  Bergens  Stifter  er  den  ei  bemærket; 
den  er  alm.  i  de  lavere  Dele  af  Christiania  og  Hamar  Stifter,  mod  Syd  til  Laurvik 
(Bl.)  og  Eker  (Strøm,  men  i  Smaalenene  endnu  ei  noteret  søndenfor  Spydberg)  vest- 
over til  Rollag  i  Nummedal  (Lindblom),  til  Foden  af  Filefjeld  i  Valders  (2200' 
Printz)!,  gjennem  Gudbrandsdalen  til  Fogstuen  paa  Dovre  (3100*  Moe,  i  Lom 
og  Vaage  er  den  ei  observeret) ;  i  de  østlige  Dele  af  Throndhjems  Stift,  saasom 
ved  Røros  (Wulfsberg),  i  Sparboen  op  over  Birkegrændsen  (Bl.)  og  Snaasen 
(Gunn.);  nordligere  i  de  indre  Dele  af  Rånen  fra  Havet  op  i  Vidiebeltet  og  under- 
tiden lige  til  Vidiegrændsen,  ud  til  Hemnes,  og  der  subalpin  (Arnell)!,  i  Salt- 
dalen (Sommerfelt);  ved  Tromsø  (Bl.)  samt  gjennem  hele  Finmarken  alm.  til 
Birkegrændsen  (N.  Lund)  lige  til  Nordkap  (Keilhau)  71°  10',  Nord-  og  Syd- 
varanger  (Th.  Fries). 


AQUILEGIA  Tournef. 

A.  VULGARIS  L.  Sp.  752.  Gunn.  Fl.  N.  n.  328.  Hartm.  1.  c. 
p.  95.     Lange  1.  c.  p.  411. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   118.     Fl.  D.  tab.  695.  Rchb.  1.  c.  fig.  4729. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  opret,  faabladet,  udelt  eller  oventil  lidt 
grenet.  Bladene  ved  Roden  stilkede,  dobbelt  3-koblede ;  Bismaabla- 
dene  mere  eller  mindre  dybt  lappede  eller  fligede  med  rundtaudede 
Flige.  Stengelbladene  kortere  stilkede  eller  siddende,  mindre  sam- 
mensatte, alle  paa  Underfladen  lysere,  blaagraat  grønne.  Blomsterne 
endestillede,  1 — flere,  store,  blaa,  sj.  rosenrøde  eller  hvide.  Bæger- 
og  Kronblade  eusfarvede,  de  første  vandret  udstaaende,  ægformet- 
ovale,  de  sidste  omtrent  1"  lange,  oventil  tvert  afstudsede,  nedtil  ud- 
trukne  i  en  i  Toppen  hageformig  krummet  Spore,  som  er  længere  end 
deres  øvre  Del.  Støvdragerne  lidt  længere  end  Kronbladene. 
B  ælgkap  slerne  aflange,  rynkede  paatvers  med  langt  smalt  Neb. 
Planten  er  i  Regelen  dunhaaret,  sjeldnere  glat.  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat,  ei  sj.  i  de  laveste  Dele  af 
Christiania  og  Hamar  Stifter  og  i  Christianssands  Stift  (især  i  Kystegnene),  fra 
Havet  til  800—1000'  o.  H. :  Konerudaasen  ved  Drammen  (!),  Nordsinnen  i  Land 
(Printz),  Ringebo  (S.  Sommerfelt),  Laurdals  Præstegaard  (BL),  mindre  hyppig  i  Ber- 
gens Stift,  f.  Ex.  paa  Storøen,  ved  Bergen,  i  Sogn  og  Søndfjord,  samt  i  de  sydlige  Dele 


946 

af  Throndhjems  Stift  ved  Christianssund  (Greve),  paa  Tutterøen,  ved  Throndhjem 
og  i  Stjørdalen  (Bl.) ;  den  angives  ogsaa  for  Vegenøerne  i  Helgeland  (Bl.)  og  Al- 
stenø,  65"  54'  (Schiibeler).  Den  findes  ofte  i  Mængde  nær  Kirke-  og  Kloster- 
ruiner (Hamar,  Hovedøen,  Tutterøen  o.  fl.  St.)  og  er  muligvis  indført  i  Munketiden. 


ACONITUM  Tournef. 

A.  SEPTENTRIONALE  Keil.  if.  Hartm.  1.  c.  p.  95.  A.  Lycocto- 
num  L.  Fl.  svec.  n.  476.  Gunn.  Fl.  N.'n.  14.  Tyrhjelm.  Torolma. 
Lushatt  o.  fl.  N.  (cfr.  I.  Aasen).     Thorshelm  (Urland)! 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  654.     Fl.  D.  tab.   133. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  26. 

Stengelen  4—6'  høi,  opret,  dunhaaret,  hul.  Bladene  i  Om- 
rids  næsten  runde,  liaandformig  5 — 7-delte,  dunhaarede,  (Afs  nitt  ene 
mod  Grunden  smalere  og  helrandede,  oventil  fliget  eller  lappet  sag- 
tandede),  de  nedre  meget  store,"  stilkede,  de  øverste  siddende  og  mindre 
indskaarne,  de  allerøverste  linieformede.  Blomsterne  dunhaarede, 
blaa,  sj.  hvide,  talrige,  i  en  endestillet,  nedtil  ofte  lidt  grenet  Klase, 
paa  opstigende  dunhaarede  Stilke,  som  omtrent  ere  af  Blomsternes 
Længde.     Bælgkapslerne  „glatte".   Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — Aug. 

Udbredelse:  I  frodige  Skov-  og  Fjeldlier  (ofte  sammen  med  Mulgedium 
alpinum).  Den  synes  at  mangle  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  Stift  østfor  Chri- 
stianiafjorden ;  ved  Christiania  og  vestom  Christianiafjorden  ei  sj.,  selv  i  de  laveste 
Egne  ned  til  Laurvik  og  Skien;  i  de  øvrige  Dele  af  Christiania  og  Hamar  Stifter 
alm.  til  op  iVidiebeltet  og  undertiden  (f.  Ex.  i  Valders)  til  Vidiegrændsen  4400'; 
i  Christianssands  Stift  sj.  i  de  nordøstlige  Dele,  saasom  ved  Kragerø  (Bl.),  i 
Silgjord  (Wille),  og  i  øvre  Thelemarken  til  Tin  (op  over  Birkegrændsen  Bl.) ; 
i  de  østligste  Dele  af  Bergens  Stift,  saasom  i  Valdalen  i  Røldal,  Oddedalen  (Lindeb.), 
i  Øifjord(!)  og  Osedaleu  i  Ulvik  i  Hardanger  (S.  Sommerfelt),  alm.  i  indre  Sogn 
ud  til  Vik  og  Fjærland  fra  Havet  op  i  Birkebeltet,  sjelden  lidt  høiere  (til  3700 — 
4000')!,  i  Nordfjord  og  Søndmøre  inde  i  Fjordene  (Krogh,  Myrin  og  Strøm),  i  Roms- 
dalen f.  Ex.  i  Gryten  (!)  I  Throndhjems  Stift  østom  Fjorden  alm.  fra  Havet  til  op 
i  Fjeldegnene,  vestover  til  Ørkedalen  (Nissen),  nordover  til  Beitstaden  (Landmark), 
Namdalen .  og  gjennem  Nordland  (hvor  den  gaar  lige  ud  til  Havet  og  overskrider 
Birkegrændsen)  nordover  til  Ofoten,  omtr.  68"  30'  (Norman).  Den  angives  for 
Tromsø,  hvilket  turde  tiltrænge  nærmere  Bekræftelse.  Den  mangler  i  de  Egne, 
hvor  Digitalis  findes;  i  Fjærland  og  i  Ulvik  mødes  de  paa  Grændsen  for  deres 
Udbredelsesomraade,  i  Gryten  og  i  visse  Dele  af  Hardanger  er  Aconitum  subalpin 
og  alpin.  Digitalis  inferalpin!  (cfr.  under  Digitalis!) 

Anm.  A.  Cammarum  L.  (Hartm.  1.  c.  p.  95)  forekommer  stundom  forvildet 
fra  Bondehaver,  hvor  den  dyrkes,  f.  Ex.  ved  Christiania  (Cand.  med.  F.  Kjær). 


947 
DELPHINIUM  Toiinief. 

D.  CONSOLIDA  L.  Sp.  748.  Hartm.  1.  c.  p.  95.  Lange  1.  c. 
p.  410. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  58.     Fl.  D.  tab.  683.     Rchb.  1.  c.  fig.  4669. 

Omtrent  1'  høi,  opret,  tiltrykt  korthaaret,  grenet  med  udstaaende 
Grene.  Bladene  dobbelt  finnede  med  linieformede  Afsnit.  Blom- 
sterne  stoi'e,  mørkblaa,  sj.  hvide,  i  Enden  af  Grenene.  Forbladene 
linieformede.  Kronbladet  ét,  i  Toppen  med  etlndsnit.  Bælgkapse- 
len  én,   „glat,"   med  Neb.     Enaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:     Ugræs  i  Ågre  m.  sj.    og   kun    fundet    et  Par  Gange  ved 
Christiania  59"  55'  (Moe). 


ACTÆA  L. 

A.  SPICATA  L.  Sp.  722.  Gunn.  Fl.  N.  n.  27.  Hartm.  1.  c.  p. 
96.     Lange  ].   c.  p.  406.     Trollebær. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  291.     Fl.  D.  tab.  498.     Rcbb.  1.  c.  tab.  4739. 

Stengelen  glat,  opret,  I — 2' høi.  Bladene  2 — 3  opefter  Sten- 
gelen, i  Omrids  triangelf ormede,  glatte,  2 — 3-dobbelt  finnede  med  kort- 
stilkede  eller  siddende,  ægformede,  lappede  eller  sagtandede  Bismaa- 
blade;  det  øverste  Blad  trekoblet.  Blomsterne  smaa,  alm.  i  2,  ovale, 
tætte,  senere  forlængede  Klaser,  hvoraf  den  ene  i  Enden  af  Stengelen, 
den  anden,  som  udvikles  senere,  paa  en  Stilk  fra  det  øvre  Bladhjørne, 
Dækbladene  smaa,  linieformede,  kortere  end  de  ligesom  Klasestilken 
korthaarede  1-blomstrede  Blomsterstilke,  som  tilsidst  ere  vandret  ud- 
sperrede.  Bægerbladen  e  hvidagtige,  ovale,  let  affaldende.  Kron- 
bladene hvide,  spadedannede,  affaldende  før  Støvdragei'ne,  hvis  Traade 
oventil  ere  foi*tykkede.  Bæret  ovalt,  i  moden  Tilstand  glindsende  sort. 
Planten  har  en  iibehagelig  Lugt,  er  fleraarig  og  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Skove  og  kratbevoxede  Urer  fra 
Landets  sydligste  Egne  indtil  Talvik  (over  70"  Bl.)  tem.  alm.,  men  spar- 
sommere i  de  ydre  Kystegne  i  Christianssands  og  Bergens  Stifter;  i  de  sydlige 
Dele  af  Landet  omtrent  til  2000'  i  Fjelddalene  (Bæverdalen,  Røros  o.  s.  v.),  sjelden 
høiere,  f.  Ex.  til  Granens  Grændse  ved  Helinvand  i  Valders  (2800'  o.  H.),  i  Driv- 
dalen  paa  Dovre  til  1—200'  over  Furegrændsen ;  i  Værdalen  omtr.  til  Gran- 
grændsen,  henved  2000'  (BL),  i  Rånen  til  800— 1000'(!),  paa  Hadselø  i  Vester- 
aalen  til  over  500'  (Norman). 


948 
71de  Orden.    Berberideæ  Vent.  Tabl.  3,  83. 

Urter  eller  Buske  med  spredte  Blade.  Blomster  ne  regelmæssige, 
tvekjønnede,  undersædige.  Bægerbladene  3 — 9,  frie,  i  2  afvexlen- 
de  Rækker,  iKnopleiet  taglagte.  Kronbladene  af  samme  Antal  som 
og  modsatte  Bægerbladene  eller  dobbelt  saa  mange,  frie,  de  ydre  ligefor 
de  ydre  Bægerblade,  de  indre  foran  de  indre,  alle  ved  Grunden  2-kjert- 
lede  eller  forsynede  med  et  Skjæl.  Støvdragerne  frie,  af  samme 
Antal  som  og  modsatte  Kronbladene,  sj.  flere.  Støvknapperne 
2-rummede,  udadvendte;  hvert  Rum  aabner  sig  fra  nederst  til  øverst 
ved  en  elastisk  Klap.  En  fri  1-rummet  Frugtkniide  med  skive- 
formet  Ar,  Frugten  l-rrummet,  Bær  eller  Kapsel,  med  1 — 3  mod- 
løbige  Frø  fæstede  paa  vægstillede  Frøstole.  Kimen  ret  i  Centrum 
af  Frøhviden. 

BERBERIS  L.  Gen.  n.  442. 

Buske  med  udelte  Blade.  Tre  smaa  tiltrykte  Forblade  under 
Blomsten.  Bægeret  6-bladet,  farvet.  Kronblade  6  med  2  Hon- 
ningkjertler.     Støvdragerne  6.     Frugten  et  2 — 3-frøet  Bær. 

B.  VULGARIS  L.  Sp.  471.  Gunn.  Fl.  N.  n.  424.  Hartm.  1.  c. 
p.  96.     Lange  1.  c.  p.  244. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  24.     Fl.  D.  tab.  904.     Rcbb.  1.  c.  fig.  4486. 

6 — lO'  høi  Busk  med  graa  Bark.  Aarsskuddene  bære  kun 
Tome,  som  ere  udelte  eller  3 — 5-delte;  disse  Torne  ere  uudviklede 
Blade,  og  fra  deres  Hjørner  udvoxe  allerede  samme  Aar  (som  hos  Furen) 
Dverggrene  med  knippestillede  Blade  og  Blomster.  Bladene  glatte, 
temmelig  stive,  netaarede,  tandede  med  sylformede  Tænder,  ovale-om- 
vendt  ægdannede,  afsmalnende  til  en  kort  Stilk.  Blomsterne  stærkt 
sødagtig  lugtende,  i flerblomstrede  hængende  Klaser.  Bægerbladene 
ovale,  gule.  Kr  onb  lad  ene  budte,  concave,  gule.  Støvtraadene  bøie 
sig  ved  Berøring  indad  mod  Støvveien,  dog  uden  at  berøre  denne.  Bæret 
aflangt,  rødt,  meget  surt,  med  2  aflange  Frø.     Blomstrer  i  Juni. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  i  Landets  sydlige,  laveste 
Dele  h.  o.  h  ,  saasom  paa  Hvaløerae  (Collett),  ved  Fredrikshald,  Christiania 
(i  Mængde),  paa  Ringerike,  ved  Drammen,  Holmestrand  og  paa  Helgøen  i  Mjøsen 
(Bl.)!,  paa  Bollærene  (Printz),  ved  Skien  (Bl.),  Porsgrund  (Dyring),  ved  Arendal, 
Lærestved,   Christianssand,  Mandal  (Bl.),    ved  Vanse  paa   Lister,   (sandsynligvis 


949 

fra  først  af  plantet,  Wittrock),  paa  Varaldsøen  i  Hardangerfjorden  (Meinich),  i 
Etne  (C.  Sommerfelt),  sparsomt  paa  et  Par  Steder  i  indre  Sogn  (!)  og  (if.  Schii- 
beler)  paaStenberget  vedThrondhjem,  63"  26',  forvildet.  Den  voxer  især  i  største 
Mængde  paa  Hovedøen  og  Egeberg  ved  Christiania  og  er  sandsynligvis  fra  først 
af  indført  (af  Munkene?) 


72de  Orden.    Papaveraceæ  Juss.  Gen.  236  (p.  p.) 

Urter  med  Melksaft  og  spredte  Blade  uden  Biblade.  Blomsterne 
undersædige,  regelmæssige,  fuldstændige.  Bægerbladene  2,  hurtig 
affaldende.  Kronbladene  4.  Støvdragerne  frie,  i  Regelen  tal- 
rige,  med  2-rummede,  paalangs  opspringende  Knapper.  EnfriFrugt- 
knude  med  talrige,  modløbige  Frøknopper.  Arrene  2 — 20.  Frugten 
en  Kapsel  med  talrige  Frø.  F  r  øh  vid  en  rigelig,  olieagtig-kjødagtig, 
Kimen  meget  liden. 


Slægter: 

CHELIDONIUM  Tournef  Inst.   116. 

Bæger  2-bladet.  Krone  4-bladet,  regelmæssig  sammenrul- 
let i  Knoppen.  Støvdragere  talrige.  Frugtknuden  af  to  Frugt- 
blade,  1-rummet  med  kort  Griffel  og  2-lappet  Ar.  Frugten  skulpe- 
lignende,  linieformet,  2-klappet,  enrummet;  Klapperne  aabne  sig  ne- 
denfra opad  og  falde  tilsidst  af,  medens  de  traadformede  Frøstole 
sidde  igjen  som  en  Ramme.  Frøene  med  Navle  vorte,  talrige,  i  to 
Rækker  paa  hver  Side.     Urt  med  gul  Melksaft. 


GLAUCIUM  Tournef.  Inst.  130. 

Bægerblade  2.  Kronblade  4,  i  Knopleiet  regelmæssig 
sammenrullede.  Støvdragere  talrige.  Frugtknuden  1-rummet. 
Arret  3-kantet  pilformet,  næsten  siddende,  2-fliget.  Frugten  linie- 
formet, skulpedannet,  ved  de  svampagtig  udvidede  Frøstole  torummet 
aabnende  sig  ovenfra  nedad  med  to  affaldende  Klapper,  hvorved 
den  svampagtige  Skillevæg  bliver  siddende  tilbage.  Frøene  uden 
Navlevorte,  talrige,  i  én  Rad  paa  hver  Side  af  Skillevæggen  og  ind- 
sænkede  i  denne.     Melks  aften  gul. 


950 

PAPAVER  Tournef.  Inst.   119. 

Bægerblade  2.  Kronblade  4,  uregelmæ  ssig  indfoldede 
i  hverandre  i  Knoppen.  Støvdragerne  talrige.  Frugtknuden 
ved  Frugtbladenes  Indbøining  ufuldstændig  4  — 20-rummet.  Ar- 
rene 4 — 20,  stjernef ormig  ordnede  paa  en  siddende  Skive. 
Kapselen  omvendt  ægdannet  eller  kuglerund,  aabnende  sig  ved 
Huller  under  Arrene  og  kronet  af  disse,  ved  de  skiveformede  Frøstole 
halvt  4  —  20-rummet,  mangefrøet;  Frøene  sidde  paa  selve  Fladen  af  de 
indbøiede   Frugtbladdele  og  mangle    Navlevorte.     Melksaften  hvid. 


CHELIDONIUM  Tournef. 

C.  MAJUS  L.  Sp.  723.  Gunn.  Fl.  N.  n.  706.  Hartm.  1.  c.  p.  97. 
Lange  1.  c.  p.  406. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  67.     Fl.  D.  tab.  542.     Rchb.  1.  c.  fig.  4466. 

Stengelen  opret,  omtrent  1'  høi,  ligesom  Bladstilkene  besat  med 
lange,  bløde,  flercellede  Haar.  Bladene  finnede.  Fin  n erne  kortstil- 
kede,  næsten  glatte,  ovale,  rundtandet  lappede,  paa  Underfladen  noget 
blaagrønne,  Endefinnen  3-lappet,  Sidefinnerne  ofte  med  en  Smaafinne 
ved  Grunden.  Blomsterne  i  faablomstrede,  endestillede  Skjerme. 
Bægerbladene  haarede,  gulgrønne,  ovale.  Kronbladene  gule, 
omtr.  4'" lange,  ovale,  helrandede.  Skulpen  omtr.  2"  lang.  Frøene 
grubet  prikkede,  ovale,  sorte  med  gul  Navlevorte.  Fleraarig  Plante 
med  brandgul  Melksaft  af  en  ubehagelig  Lugt  den  blomstrer  i  Mai 
— Juni. 

P  crenatum  Lange  1.  c.  C.  laciniatum  Willd.  Fl.  D.  tab. 
2054.  Rchb.  1.  c.  fig.  4407.  Kronbladene  fligede.  Bladene  mere  ind- 
skaarne  med  fligede  Finner. 

Udbvedelse:  Som  Ugræs  i  Haver,  ved  "Veikanter  o.  s.  v.,  i  de  laveste 
Dele  af  Christiania  og  Hamar  Stifter  fra  Hvaløerne  og  Laurvik  tem.  alm. 
op  til  Ostsinnen  i  Land  (hvor  den  dog  nu  er  forsvunden,  Printz)  og  Froen  i 
Gudbrandsdalen  900  —  1000'  o.  H.  (Bl.);  sjeldnere  i  Christianssands  Stift, 
saasom  ved  Skiensfjorden  (alm.),  ved  Kragerø,  Arendal  (Bl),  Christianssaud  (m. 
sj.,  H.  Kaas),  Mandal  (BL),  Stjerne  (Wittrock),  Nerstrand  (Bl.);  i  Bergens  Stift 
m.  sj.:  Hardanger  (if.  Strøm),  paa  Syrstrand  og  ved  Kroken  i  Sogn  (.!),  iThrond- 
hjems  Stift  paa  Germenes  i  Vedø  i  Romsdalen,  62"  40'  (Gunn.  Herb.)  ^cre- 
natum  som  Ugræs  i  den  botaniske  Have  (I)  og  med  noget  mindre  indskaarne 
Blade  ved  Frogner  ved  Christiania  (Bryhn). 


951 


GLAUCIUM  Tournef. 

G.  LUTEUM  Scop.  carn.  1  p.  369.  Hartm.  1.  c.  p.  97.  Lange 
1.  c.  p.  406.     Chelidonium  Glaucium  L.   Sp.  724. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   171.      Fl.  D.  tab.  585.      Rchb.  1.    c.  fig.  4468. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.   29. 

Stærkt  blaagrøn  Plante.  Stengelen  glat,  2  -  3' høi,  „nedliggende," 
opstigende  eller  opret,  oventil  ofte  grenet  med  udstaaende  Grene.  De 
nedre  Blade  alm.  tæt  og  kort  stivhaarede,  stilkede,  lyreformig  finnet- 
delte;  Afsnittene  ligesom  hele  Bladet  aflange,  uregelmæssig  tandede, 
Endeafsnittet  noget  større  end  de  øvrige  og  mere  indskaaret;  de  øver- 
ste Blade  næsten  eller  ganske  glatte,  bredt  hjerteformig  stengelom- 
fattende,  næsten  finnet-delte  eller  grovt  tandede.  Blomsterne  store, 
endestillede.  Bæge  r  bladene  grønne,  med  spredte  hvidagtige  Haar. 
Kronbladene  gule,  bredt  omvendt  ægdannede,  1"  lange  og  ovenfor 
Midten  næsten  ligesaa  brede.  Skulp  en  cylindrisk,  linieformet,  knudret, 
glat,»  6  — 10"  lang  og  ofte  bueformig  bøiet.  Frøene  halvmaanefor- 
mede,  i  begge  Ender  budte,  rudet  stribede  paalangs  og  paatvers.  To- 
aarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Sjelden  paa  sandige  grusede  Strandkanter  i  Landets  sydlige 
Dele:  Hvaløerne  paa  Akerø  og  Spjær  (Bl.)  og-  paa  Asmal  (Printz),  paa  Kauer 
mellem  Moss  og  Fredriksstad  (if.  Prof.  Waage),  ved  Laurkullen  baade  paa  Fast- 
landet og  paa  Øerne  (!),  paa  Langaaren,  Gaasøen  og  Birkøen  i  Asker  .59°  50' (!), 
Sandø  ved  Færder  CBl),  Malmø  ved  Fredriksværn  (Lindeberg),  Brevik,  Langesund 
(Bl.)  og  ved  Mandal  (Ahnfelt  og  Lindblom,  Bl.). 


PAPAVER  Tournef. 

P.  NUDICAULE  L.  Sp.  725.  Gunn.  Fl.  N.  n.  578.  Hartm.  1.  c. 
p.  96.     P.  alpinum  Fr.  S.  V.  Sc.     P.  radicatum  Rottb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  41.     Rchb.  Iconogr.  VIII  fig.  985. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  20. 

Roden  en  stærk  Stammerod.  Alle  Blade  samlede  ved  Roden, 
stivhaarede,  stilkede,  uligefinnet-delte  med  fremadrettede,  linieformede 
æg-laneetformede  Afsnit,  Skaft  erne  1— flere,  oprette,  tiltrykt  stiv- 
haarede, 2  —  8"  høie,  1-blomstrede.  Bægerbladene  ovale,  tæt  be- 
klædte  med  stive  sortbrune  Haar.  Kronbladene  bleggule,  bredt 
omvendt  ægdannede,  V2— Vi"  lange,  næsten  dobbelt  saa  lange  som 
Bægerbladene.      Kapselen    oval,    tilsidst    omtrent    V2"  l^^g»  ***  ^^- 


^62 

klædt   med    brune    stive    Haar.      Frøene    halvmaaneformede,  budte  i 
begge  Ender,  stribede  paalangs.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Sj.,  paa  Skiferurerne  paa  Vasendlifjeld  ved  Helinstrand  i 
Valders  fra  Birkebeltets  øvre  Del  opover  i  Vidieregionen,  61°  (Clir.  Smith)!,  Smaa- 
dalen  i  Vaage  paa  et  Sætertag  (if.  Barth),  Svisdal  og  Gruedal  i  Sundalen  langs 
Vasdragene  (Chr.  Smith) ;  paa  Dovre  i  stor  Mængde  paa  Skiferne,  i  Drivdalen 
og  paa  Fjeldene  deromkring  (Knudshø,  Risehø,  Finshø,  Vinsterdalen,  Stølaaen) 
fra  Kongsvold  nedover  til  henimod  Rise  (henved  1700'  o.  H.),  paa  Blaahø  (Bl.) 
paa  Rottesjøhø  i  Foldalen  nær  Toppen,  henved  5000'  o.  H.  (Printz) ;  i  Maalselven  paa 
Langfjeldene  omtr.  800'  over  Birkegrændsen  (Norman),  ved  Kaafjord,  i  Talvik 
(Bl.)  paa  Vasbotnfjeld  i  Mængde  til  nedenfor  Furegrændsen  paa  Elvbredden 
(Norman)  og  ved  Syltviken  nord  for  Vardø  70"  30'  (Landmark). 


P.  RHOEAS  L.  Sp.  726.  Hartm.  1.  c.  p.  96.  Gunn.  Fl.  n.  455. 
Lange  1.  c.  p.  405. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  519.     Fl.  D.  tab.  1580.     Rchb.  1.  c.  fig.  4470. 

Stengelen  ligesom  Bægeret  ogBlomsterstilkene  medlapge, 
udstaaende  Haar,  bladet,  opret.  Va — 1'  ^^i-  Bladene  finnet  delte 
med  fligede  Afsnit  eller  finnet  lappede  eller  fligede.  Støvtraadene 
ei  fortykkede.  Kronbladene  røde,  næsten  runde,  omtrent  %'^  i 
Tversnit.  Kapselen  glat,  omvendt  ægformet,  afrundet  ved  Grunden. 
Enaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre,  Haver,  paa  Jernbanebanker  o.  s.  v. 
sjelden:  Christiania,  især  i  Mængde  langs  Drammensbanen  ud  til  Asker  1873(1), 
Rødtangen  (W.  Hjorth),  Hedemarken  60"  40'  (Bryhn);  i  Christianssands  Stift 
sjelden  (if.  BL),  Etne  i  Bergens  Stift  i  Haver  (C.  Sommerfelt). 


P.  BUBIUM  L.  Sp.  726.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1105.  Hartm.  1.  c. 
p.  96.     Lange  1.  c.  p.  404. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  457.     Fl.  D.  tab.  902.      Rcbb.  1.    c.  fig.  4477. 

Den  ligner  den  Foregaaende,  men  skilles  ved  følgende  Mærker: 
Blomsterstilkenes  øvre  Haar  tiltrykte,  Kapselen  aflang,  af- 
smalnende  mod  drunden.  Bladenes  Flige  smalere.  Blomstringen 
tidligere,  i  Juni — Juli.     Enaarig. 

Udbredelse:  Sj.  soip  Ugræs  i  Ågre,  Haver  og  paa  Jernbanebanker,  saa- 
som  paaHvaløerne  (if.  Bl.),  ved  Christiania  (især  langs  Drammensbanen)!,  i  Land 
op  til  Gjefle  i  Ostsinnen  (800'?  if.  Printz),  ved  Christianssand  (Preuss,  Bl.)  og 
paa  Ballast  ved  Christianssiind  63"  7'  (if.  Greve). 


953 

P.  ARGEMONE  L.  Sp.  725.  Hartm.  1.  c.  p.  96.  Lange  1.  c. 
p.   404. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   538.     Fl.   D.  tab.   867.     Rchb.  1.   c.  fig.   4475. 

Bladene  dobbelt  finnet-delte  med  smale  Afsnit,  haarede.  Sten- 
gelen opret,  grenet,  til  trykt  haaret.  Bægeret  haaret.  Kronbla- 
dene omvendt  ægdannede,  røde,  %"  lange,  oventil  bugtet  tandede. 
Støvtraadene  violette,  oventil  fortykkede.  Kapselen  aflang,  tyk- 
kest ovenfor  Midten,   stivhaaret.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:     M.    sj.    som  Ugræs:    Christiania    (C.    Sommerfelt),  Christi- 
anssand  (Bl.  Herb.) 


P.  SOMNIFERUM  L.  Sp.  726.  Hartm.  1.  c.  p.  96.  Lange  1.  c. 
p.  405. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   525.     Rchb.   L   c.  fig.   448L 

Næsten  overalt  glat,  blaagrøn,  omtrent  2'-høi,  med  stengel- 
omfattende,  uregelmæssig  lappet  tandede  Blade.  Kronbladene 
hvide  eller  røde,  ved  Grunden  violette,  henved  IV2"  lange,  bredt  om- 
vendt ægdannede,  oventil  bugtet  tandede.  Støvtraadene  oventil 
fortykkede.  Kapselen  glat,  næsten  kuglerund.  Frøene  grubede. 
Enaarig ;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre  og  Huver  ei  alm.,  saasom  ved  Christi- 
unia,  paa  Hvaløerne  (Bl.),  i  Sondre  Aurdal  (!),  ved  Lauvvik  (Bl.),  Eidangerljorden 
ei  sj.  i  Ågre  (Dyring),  i  Christianssands  Stift  sj.,  f.  Ex.  ved  Hollen  i  Søgne 
(Wittrock)  o.  a.  St.,  i  Bergens  Stift  ved  Vik  og  Syrstrand  i  Sognl!). 


73(le  Orden.    Fninariaceæ  DC.  Syst.  2,  105. 

Glatte  Planter  med  vandige  Safter,  spredte  Blade,  uden  Biblade. 
Blomsterne  uregelmæssige,  undersædige.  Bægerbladene  2,  let 
affaldende  eller  0.  Kronbladene  4,  ulige,  (hos  os)  det  øvre  større, 
sporeformig  forlænget.  Støvdragerne  6,  i  to  Bundter,  hver  Bundt 
med  3  paalangs  opspringende  Støvknapper,  hvoraf  den  midterste  er 
2-rummet,  men  de  to  sidestillede  1-rummede ;  disse  ere  sandsynligvis 
at  betragte  som  Biblade  til  de  2-rummede  Knapper.  Frugtknude  1, 
Blytt:  Norges  Flora  III.  7 


954 

1-rummet,  Frugten  en  2-klappet,  mangefrøet  Kapsel  eller  en  uop- 
springende,  1-frøet  Nød.  Frøstolene  vægstillede.  Frøene  med 
Frøhud.     Frøhviden  kjødagtig,  indesluttende  Kimen. 

Slægter : 

CORYDALIS  Vent.  ex  DC.  Fl.  Fr.  4  p.  636. 

Bægerblade  2  eller  stundom  manglende.  Det  øvreKronblad 
med  en  alm.  lang  Spore,  der  indeslutter  et  sporeformet,  honningfø- 
rende  Bihang,  som  udgaar  fra  Grunden  af  den  ene  Støvdragerbundt. 
Frugten   en   1-rummet,   2-klappet,  mangefrøet  Kapsel. 

FUJMARIA  Tournef.  Inst.  422. 

Bægerblade  2.  Det  øvre  Kronblad  ved  Grunden  puklet  eller 
med  en  kort  Spore,  nedtil  sammenvoxet  med  de  to  sidestillede  indre, 
som  i  Toppen  ere  sammenhængende.  Den  ene  Støvdragerbundt 
med  et  sporeformet,  i  Kronbladets  Spore  indesluttet  Bihang  ved  Grun- 
den.     Frugten   en    1-rummet,  uopspringende,   1-frøet  Nød. 

CORYDALIS  DC. 

a.     Capnoides  DC.     Ingen  Roclstok.    Stengelen  mangebladet.     Blom- 
sterklaserne  modsatte  Bladene.     Kinibladene  2.     Sporen  kort. 

C.  CLAVICULATA  DC.  Fl.  Fr.  4  p.  638.  Lange  1.  c.  p.  512. 
Fumaria  claviculata   L.   Sp.    985. 

Tegn.  Rchb.  D.  Fl.  fig.  4457.     Fl.  D.  tab.   340. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.   46. 

Stengelen  svag,  klatrende,  grenet,  1 — 4'  lang  (if.  Babingt.). 
Bladene  finnede,  med  stilkede  2 — 3-koblede  Smaablade  og  ellip- 
tiske eller  ovale,  lielrandede,  tynde,  under  blaagrønne  Bismaablade; 
Bladstilken  ender  i  en  alm.  grenet  Slyngt  r  aad.  Klaserne 
alm.  modsatte  Bladene,  oprette,  faablomstrede.  Dækbladene  smaa, 
æg-lancetformede,  lidt  længere  end  de  meget  korte  Blomsterstilke. 
Bægerbladene  smaa,  ægformede,  „tandede."  Kronen  liden,  hvid 
eller  bleggul  (hos  Rchb.  1.  c.  rødlig),  det  øvre  Kronblad  med  kort 
budt  Spore.  „Griffelen  affaldende.  Kapselen  oval,  med  nyrefor- 
mede,   sorte,   glindsende  Frø."      Eaaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  „Blandt  Buske,  især  paa  fugtig  torvagtig  Grund,"  meget 
sjelden  i  Landets  laveste  sydvestligste  Dele,  saasom  ved  Hanefjeldct  ved  Sandnes 
paa  Jæderen  (O.  C.  Budde)  og  Ved  Jelse  i  Ryfylke  (I.  Anda). 


955 

b.     Bulbocapnos  Bernh,    Rodstokken  knollet.    Kimblad  1.     Stengelen 
faabladet  med  endestillet  Klase.     Sporen  lang. 

C.  FABACEA  Pers.  syn.  2  p.  269.  Lange  1.  c.  p.  513.  Hartm. 
1.  c.  p.  97.  C.  bulbosa  ^  minor  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  787.  Fu- 
raaria  bulbosa  ^  L.   Fl.   svec.  n.   631. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1394.      Sv.  B.  tab.   15.      Rchb.  1.  c.  fig.  44G0. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  X  n.   30. 

Rodstokken  en  kuglerund,  ikke  hul  Knol,  omtrent  af  en  Has- 
selnøds  Størrelse  og  kun  ved  Grun den  forsynet  med  Rodtrevler.  Sten- 
gelen spæd,  4 — 6"  høi,  udelt  eller  svagt  grenet,  nedenfor  Grenene  og 
Bladene  forsynet  med  en  hindeagtig  lancetformet  Skede.  Bladene 
stilkede,  dobbelt  trekoblede;  Smaabladeue  stilkede,  Bismaabladene  dybt 
delte  i  jevnbredt  aflange  eller  elliptiske  Afsnit.  Blomsterne  meget 
kort  stilke  de,  (Stilken  omtr.  1'"  lang),  samlede  i  endestillede,  1-faa-," 
men  tæt-blomstreude,  tilsidst  ludende  Klaser,  understøttede  af  ellipti- 
ske, h  eir  an  de  de  Dækblade,  som  ere  af  Længde  med  eller  længere 
end  Blomsterne.  Kronbladene  violetrøde.  Sporen  næsten  ret, 
det  ydre  sporeløse  Kronblad  uden  Pukkel  ved  Grun  den.  Kap- 
selen aflang,  med  vedvarende,  „ret,"  ei  knæbøiet  Griffel,  3  Gange 
saa  lang  som  „dens  altid  oprette"  Stilk.  Frøene  glindsende,  sorte. 
Glat  overalt;  fleraarig,  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  mellem  Kvat  og  i  Løvskov,  især  i 
de  lavere  Egne,  ei  sj.  i  Christiania  og  Hamar  Stifter,  saasom  ved  Laurvik,  Holme- 
strand (Bl.),  Eidsfos  {Fru  Cappelen),  i  Asker  (S.  Sommerfelt),  ved  Christiania, 
i  Skedsmo,  Ullensaker  (Bl.),  ved  Lillehammer  (Collett),  i  Etnedalen,  Torpen  og 
Valders  paa  flere  Steder  saavel  i  Dalene  som  tilfjelds,  paa  Syndinfjeld  ved  Helin 
endog  høit  over  Birkegrændsen  4400'  o.  H.  (Bl.,  Printz) ;  i  Christianssands  Stift, 
ved  Skiensfjorden,  Grimstad  og  Christianssand ;  i  Bergens  Stift  ved  Frønningen 
i  Sogn;  nordenfjelds  ved  Throndhjem  (Bl.);  i  Nordland  ei  sj.,  saasom  i  Rånen 
(Heltzen),  Gildeskaal  (Norman),  Saltdalen  (S.  Sommerfelt),  ved  Kjerringø  (Wahlen- 
berg),  i  Lofoten  (Norman),  ved  Ligaard  og  Havn  paa  Dyrø  (Gunn.  Herb.),  paa 
Hadselø  (over  400'  o.  H.),  Kvædfjordeidet,  i  Sørreisen  og  Maalselven  (Norman), 
ved  Tromsø  (Th.  Fries)  og  Lyngcnfjord  (hyppig  if.  Wahlenberg).  Da  den  efter 
Blomstringen  let  oversees,  er  dens  Udbredelse  vel  endnu  ntilstrækkelig  kjendt. 


C.  PUMILA  Host.  Fl.  austr.  2  p.  304.  Hartm.  1.  c.  p.  97.  Lauge 
1.  c.  p.  513.  C.  Halleri  Hornem.  D.  Pltl.  1  p.  749.  C.  laxa  *pu- 
mila  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  6.  C.  fabacea  (5  digitataGr.  et  Godr.  Fl.  de 
Fr.   1   p.   64. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.   4461.     Fumaria  Halleri  Fl.  D.  tab.  1224. 


^56 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   26. 

Ligner  meget  C,  fabacea,  med  hvem  den  (maaske  med  Rette)  af 
Nogle  forenes.  Den  har  ligesom  denne  korte  Blomster stilke,  som 
ere  Vg  af  Kapselens  Længde,  det  ydre  sporeløse  Kronblad  uden 
Pukkel  samt  har  en  ei  ved  Grunden  knæbøiet  Griffel,  ved  hvilke 
Charakterer  (ligesom  ved  den  rette  Spore)  den  let  skilles  fra  C.  solida. 
Fra  C.  fabacea  afviger  den  derimod  ved  Bismaabladene,  som  ofte 
ere  hele  og  som  ere  bredere,  stundom  næsten  rundagtige,  ved  Dæk- 
bladene,  som  ere  bredt  omvendt  ægformig  kiledannede  og  finger- 
formig  fligede,  ved  Sporen,  som  er  længere  og  smalere  samt  næ- 
sten aldeles  ret.  De  nedre  Blomsterstilke  skulle  tilsidst  være 
udbøiede. 

Udbredelse:     Paa  lignende  Steder  som  C.  fabacea,  men  som  det  synes 
meget  sjelden  og  hidtil  kun  fundet  i  Grefsenaasen  ved  Christiania  59°  55'  (Moe). 


C.  SOLIDA  Sm.  Engl.  Fl.  3  p.  353.  Lange  1.  c  p.  514.  Fr. 
Nov.  mant.  3  p.  85.  S.  Veg.  Scand.  p.  145.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  10 
p.  97.  Th.  Fr.  in  Bot.  Not.  1854  p.  39.  C.  pumila  A.  Bl.  Chria. 
Phaner.  og  Bregn.  (p.  p.).  C.  Halleri  Hayne.  Fumaria  bulbosa 
Y  solida  L.  Sp.  F.  Halleri  "Willd.  Bulbocapnos  Halleri  Dr. 
in  Bot.  Not.   1842  p.  34. 

Tegn.  Corydalis  digitata  Pers.  Rchb.  D.  Fl.  fig.  4462. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.   34. 

I  alle  Dele  -grovere  end  Foreg.,  indtil  10'^  høi.  Bladene  som 
hos  C.  fabacea.  Stengelen  med  et  Skjæl.  Klasen  flerblomstret, 
opret.  Dækbladene  mod  Grunden  kileformede,  fingerformig  fli- 
gede, kortere  end  Blomsterne.  Blomsterstilke  ne.  fine,  meget 
længere  end  hos  Foreg.  (A'"  lange).  Kronen  større  end  hos 
hine,  violetrød,  med  tykkere,  i  Spidsen  krummet  Spore,  „de  indre 
Kronblade  hvide  med  røde  Striber;"  det  ydre  sporeløse  Kronblad 
med  en  Pukkel  (rudimentær  Spore)  ved  Grunden.  Griffelen 
ved  Grunden  knæbøiet.  Kapselen  af  Stilkens  Længde,  lancet- 
f orm  et. 

Udbredelse:  M.  sj.  paa  løs  Jord  og  kun  fundet  i  Parken  ved  Oscarshall 
l)aa  Lailegaardsøen  ved  Christiania,  59"  55',  hvor  den  maaske  turde  være  tilfældig 
indført,  da  dens  Voxested  ei  befinder  sig  i  Naturtilstanden. 


957 

FUMARIA  Tournef. 

F.  OFFTCINALIS  L.  Sp.  984.  Gunn.  Fl.  N.  n.  161.  Hartm.  1. 
c.  p.   98.     Hammer  Monogr.  p,   1.     Lange  1.   c.   p.   511. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  42.  Fl.  D.  tab.  940.  Hamm.  1.  c.  tab.  1. 
Rclib.  1.  c.  fig.  4453  og  4454. 

Stengelen  opret  eller  næsten  klatrende  ved  Hjelp  af  de  snoede 
Smaabladstilk.e,  Yg — 1'  høi,  grenet.  Bladene  finnede,  med  stilkede, 
trekoblede  Smaablade,  Bismaabladene  dybt  3-delte,  mod  Grunden  kile- 
formede  med  ofte  lappet  fligede  Afsnit  og  aflangt  lancetformede  eller 
linieformede,  spidse  eller  budte  og  braadede  Lapper ;  Smaabladstilkene 
undertiden  bøiede  eller  snoede.  Blomster  ne  kortstilkede,  samlede 
i  mange  -  (omtr.  20  -)  blomstrede  stilkede  Klaser,  som  ore  mod- 
satte  Bladene  og  som  i  Frugttilstanden  ere  stivt  oprette  og  forlæn- 
ges  noget.  Dækbladene  linieformede,  hindeagtige,  noget  kortere  end 
Frugtstilkene.  Blomster  ne  3 — A.*"  lange,  violetrøde  med  mørkere 
Spids,  „sj.  hvide."  Bægerbladene  violetrøde,  ofte  med  grøn  Nerve, 
ægdannede,  spidse,  uregelmæssig  taudede,  Vs  ^f  Kronbladenes  Længde 
og  smalere  end  dem.  Frugten  næsten  rund,  svagt  knudret  ryn- 
ket, i  Toppen  afstumpet  eller  udrandet,  indtrykt.  Enaarig;  blomstrer 
i  Juni — Juli.     Blaagrøn,  overalt  glat. 

Udbredelse:  Ugræs  i  Haver  og  Ågre  alm.  fra  de  sydligste  Egne  til  de 
nordlige  Dele  af  Throndhjems  Stift  og  h,  o.  h.  gjennem  Nordland  indtil  Thron- 
denes,  Lofoten  (Norman),  Senjen  og  Tromsø,  69"  40'  (Bl.),  fra  Havet  op  til  Korngrænd- 
sen  (omtr.  2000' eller  lidt  mere  i  det  sydlige  Norge).  I  de  vestlige  Dele  af  Bergens 
Stift  synes  den  at  være  meget  sjelden ;  i  Sogn  saa  jeg  den  ei  vestenfor  Balestrand 
og  Vik;  paa  Øcrne  sydfor  Bergen  gaar  den  dog  ud  til  Havet  (Norman),  ligesaa 
nordenfjelds. 


F.  MURAIJS  Sonder  in  Koch.  syn.  ed.  2  p.  1017.  Hamm.  Monogr. 
p.  34.  F.  media  Hartm.  1.  c.  p.  98.  F.  capreolata  *media  Fr. 
Nov.  mant.  3  p.   88  et  S.  V.  Sc.  p.  28. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2473.     Hamm.  1.  c.  tab.  7  a. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.   30. 

Større  end  Foregaaende,  fra  hvem  den  desuden  skilles  ved  bre- 
dere Bladafsnit,  mere  faablomstrede  Klaser,  som  tilsidst  ere  noget 
slappe  og  ei  stivt  oprette,  5 — 6'^'  lange  Blomster,  ved  Bægerblade 
som  ere  af  Kronens  Bredde  og  noget  længere  i  Forhold  til 
denne  end  hos  Foregaaende,  samt  endelig  ved  Frugten,  som  er  næsten 
eller  ganske  jevn,  næsten  rund  men  ei  udrandet  i  Toppen.  Enaarig; 
bloAstrer  i  Juni — Juli. 


958 

Udbredelse:  Ugræs  i  Ågre  i  Grændsetrakterne  mellera  Christianssands  og 
Bergens  Stifter,  hist  og  her  i  Mængde,  i  Hinderaa,  Sandeid  (Bl.),  Sveen,  Skjold, 
Etne  og  Fjeldberg  (C.  Sommerfelt). 

Anm.     F.  Wirtgeni  Koch.  (Hamm.  Monogr.  tab.  2  a)  er  fundet  ved  Pors- 
grund  paa  Lastepladsen  Bien,  udentvivl  indført  (J.  Dyring). 


74de  Orden.    Crnciferæ  Adans.  Fam.  II,  409. 

Urter  gjerne  af  skarp  Smag,  med  alm.  spredte  Blade  uden  tyde- 
lige Biblade.  Blomsterne  undersædige,  regelmæssige,  i  Halvskjerme, 
som  senere  forlænges  til  Klaser,  uden  Dækblade  eller  kun  undtagel- 
sesvis  med  saadanne,  Bægerbladene  fire,  nemlig  to  decusserede  Par, 
de  ydre  stundom  noget  udvidede  ved  Grunden.  Kronbladene  4 
krandsstillede,  (tilsyneladende)  afvexlende  med  de  4  Bægerblade  ^), 
stundom  manglende,  de  to  undertiden  større.  Støvdragerne  med 
torummede,  paalangs  opspringende  Støvknapper,  alm.  6,  hvoraf  de  to 
ydre  (ligefor  de  indre  Bægerblade  staaende)  ere  kortere  end  de  fire 
øvrige,  som  staa  parvis  ligefor  de  ydre  Bægerblade.  Ved  Grunden 
af  Støvdragerne  findes  Honningkjertler  jaaa  Blomsterbunden.  Frugt- 
knuden  en,  fri,  dannet  af  to  Frugtblade,  som  staa  ligefor  de  indre 
Bægerblade.  Griffelen  med  udelt  eller  tolappet  Ar.  Frugten 
snart  flere  indtil  mange  Gange  saa  lang  som  bred  (Langskulpe),  snart 
koi'tere  i  Forhold  til  Bredden  (Kortskulpo),  sjelden  enrummet  og  uop- 
springende  eller  ledet  og  bristende  paatvers  med  enfrøede  Led,  alm. 
ved  en  falsk  Skillevæg  delt  i  to  Rum  og  aabnende  sig  nedenfra  ved 
to  Klapper,  som  løsne  sig  fra  den  hindeagtige,  vedvarende  Skillevæg; 
ved  Klappernes  Sammenstødslinie  i  Randen  af  Skillevæggen  ere  1-flere 
vandrette  eller  hængende  Frø  fæstede.  Kimen  olieholdig,  krummet, 
uden  Frøhvide. 

Slægter  (Oversigtcn  efter  Hartman). 

A.     Frugten  en  Kortskiilpe. 

a.     Frugten  affalJende  uaabnet. 

a-     Hele  Frugten  aifaldende  udelt. 

Neslia.     Bunias.     Isatis.     Senebiera  (undt.   S.   didyma). 


')  Bægerbladene  staa  mediant  og  lateralt,  Kronbladene  ere  stillede  diagonalt  i  Blom- 
sten (ofr.  Sachs  Lehrb.  d.  Bot.,  hvor  man  vil  finde  en  Forklaring  over  disse  Udtryk). 


959 

8.     Frugten   delende  sig  i  to,  hver  for  sig  affaldende  Rum. 
C  ram  be.     Ca  kile.     (Senebiera  didyma). 
b.     Skulpen  aabnendc  sig  med   to  Klapper. 

a-     Skillevæggen  smal  (Skulpen  sammentrykt  fra  Siden). 

1.  Rummene  1 — 2  frøede. 
Teesdalia.     Lepidium. 

2.  Rummene  mangefrøedc. 
Capsella.     Thlaspi.     Subularia. 

R      Skillevæggen  bred  (Skulpen  sammentrykt  fra  Ryggen). 

1.  Skulpen  opblæst  (omtrent  lige  saa  tyk  som  bred). 
Cochlearia.     Camelina. 

2.  Skulpen  mere  eller  mindre  fladtrykt. 

Alyssum.     Ber  te  ro  a.     Draba.     (Nasturtium.  Braya). 
Frugten  en  Langskulpo. 

a.  Skulpen  aabnende  sig  paalangs  med  to  Klapper, 
a.      Skulpen  4-kantet  med  kjølede  Klapper. 

Hesperis.     Erysimum.     Alliaria.     Ba  r  bare  a.     (Brassica  nigra). 
8.     Skulpen  trind  eller  sammentrykt  med  hvælvede  Klapper. 

1.  Klapperne  uden  tydelig  Rygnerve. 
Dentaria.     Cardamine.     Nasturtium. 

2.  Klapperne  tydelig    1-nervede. 

*)  Griffelen  forlænget  (flere  Gange  længere  end  Skulpens  Bredde). 
Brassica 

**)  Griffelen  kort  (ikke  længere  end  Skulpens  Bredde). 
Diplotaxis.     Turritis.     Arabis.     Braya. 

3.  Klapperne  3- .5-nervede. 
Sinapis.     Sisymbrinm. 

b.  Skalpen  afdelt  paatvers  i  to  eller  (hos  os)  flere  Led. 

Raphanus. 


Beskrivelse    af    Slægterne. 

A.    Pleurorhizeæ  DC.     Kimbladene  flade,  parallele;  Rodspiren  ind- 
bøiet  mod  deres  sammenstødcnde  Rand. 

1.     Arabideæ  DC. 

1.     NASTURTIUM    R.    Br.  in   Ait.   Hort.   Kew.  ed.  2,  IV  p.   109. 

Bægerbladene  lige,  d.  v.  s.  de  ydre  ikke  udvidede  ved  Gran- 
den. Kronbladene  ligestore.  Støvdragerne  6,  uden  Bihang. 
Arret  næsten  tolappet.  Skulpen  ofte  temmelig  kort,  (saa  at  den  paa 
en  Maade  danner  en  Mellemting  mellem  en  Lang-  og  en  Kortskulpe), 
cylindrisk,  svagt  sammentrykt.  Klapperne  hvælvede  uden  Ryg- 
nerve. Frøene  i  to  Rader  paa  hver  Side  af  Skillevæggen.  Kim- 
bladene flade,  tykke,   ovale. 


960 

2.     BARBAREA  R.  Br.  1.  c. 

Bægerbladene  lige.  Kronbladene  ligeslore.  Støvdra- 
gerne  6,  uden  Bihang.  Arret  helt  eller  lidt  udrandet.  Skulpen 
firkantet.  Klapperne  kjølede  med  st ærk  Rygnerve.  De  to  Ræk- 
ker  Frø  paa  hver  Side  af  Skillevæggen  ordnede  i  én  Rad  (skudte 
mellem  hinanden).     Kimbladene  flade,  lidt  tykke,  ovale. 


3.     TURRITIS  Dill.  Nov.  Gen.    120. 

Bægerbladene  lige.  Kronbladene  ligestore.  Støvdragerne 
6,  uden  Bihang.  Arret  hovedformet.  Skulpen  sammentrykt  firkantet. 
Klapperne  kjølede  med  en  Rygnerve.  Frøene  i  to  Rader  paa  hver 
Side  af  Skillevæggen,  ei  skudte  mellem  hinanden.  Kimbladene 
flade,  ovale. 


4.     ARABIS  L.  Gen.  n.   818. 

Bægerbladene  lige  eller  to  ved  Grunden  sækformig  udvidede. 
Kronbladene  ligestore.  Støvdragerne  6,  uden  Bihang.  Arret 
udelt.  Skulpen  linieformet,  sammentrykt  med  næsteu  flade  Klap- 
per, kjølede  af  den  noget  fremstaaende  Rygnerve,  som  meget  sjelden 
er  utydelig.  Frøene  i  en  Rad  paa  hver  Side  af  Skillevæggen.  Kim- 
bladene flade,   ovale. 


5.     CARDAMINE  Tournef.  Inst.   109. 

Bægerbladene  lige.  Kr onbladene  ligestore.  Støvdragerne 
6,  sj.  4,  uden  Bihang.  Arret  udelt.  Skulpen  linieformet,  sammen- 
trykt med  bred  Skillevæg.  Klapperne  flade,  uden  Rygnerve,  ved 
Modningen  elastisk  tilb  agerullede.  Frøene  i  én  Rad  paa  hver 
Side  af  Skillevæggen.  Frøstrængene  traadformede.  Kimbla- 
dene flade,  ovale. 


6.     DENTARIA  Tournef.  Inst.   111. 

Støvdragerne  6.  Skulpen  linie-lancetformet  med  forlænget. 
Griffel.  Frøstrengene  vingeformig  udvidede.  Kimbladene 
lidt  concave,  indrullede  i  Kanterne,  ovale.  Forøvrigt  som  Fore- 
gaaende. 


061 

2.  Alyssineæ  DC. 

7.  BERTEROA  DC.  Syst.  II,  290. 

Bægerbladen  e  lige.  Kronbladene  todelte.  Støvdragerne 
G,  de  lange  med  ved  Grunden  vingeformig  udvidede  Traade,  de 
korte  med  et  tandformet  Bihang  ved  Grunden.  Skulpen  ellip- 
tisk eller  kredsrund,  sammentrykt  med  bred  Skillevæg.  Klapperne 
flade  eller  lidthvælvede,  ei  kantede,  uden  Nerve.  Frøene 
flere,  i  to  Rader  paa  hver  Side  af  Skillevæggen.  Kimbladene 
flade,  ovale. 

8.  ALYSSUM  L.  Gen.  n.   805  (p.  p.) 

Kronbladene  helrandede  eller  udrandede.  Støvtraa- 
dene  (nogle  eller  alle)  vingede  eller  tandede.  Skulpen  næsten  kreds- 
rund, sammentrykt;  Klapperne  hvælvede  paa  Midten,  flade  i 
Randen.     Rummene  2-frøede.     Forøvrigt  som  Foregaaende. 

9.  DRABA  L.   Gen.  n.   800. 

Bægerbladene  alm.  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  hele, 
udrandede  eller  2-lappede.  Støvdragerne  6,  uden  Bihang,  ei  vin- 
gede. Skulpen  oval,  elliptisk  eller  aflang,  sammentrykt  med  bred 
Skillevæg.  Klapperne  lige  til  Randen  hvælvede,  ofte  indtrykte  efter 
Midtlinien,  med  en  Rygnerve.  Frøene  2-flere,  i  to  Rader  paa  hver 
Side  af  Skillevæggen.     Kimbladene  flade,  ovale. 

10.  COCHLEARIA  Tournef.  Inst.   101. 

Bægerbladene  lige.  Kronbladene  ligestore,  helrandede. 
Støvdragerne  6,  uden  Bihang,  ei  vingede.  Skulpen  kugleformet 
eller  ægdannet,  lidt  sammentrykt  fra  Ryggen  af  (med  bred  Skillevæg). 
Klapperne  lige  til  Randen  hvælvede,  kj ølede,  med  en  Rygnerve. 
Frøene  i  to  Rader  paa  hver  Side  af  Skillevæggen.  Kimbladene 
linieformede,  hvælvede  paa  Ryggen. 

3.  Th  la  sp  id  eæ  DC. 

11.  THLASPI  Dill.  Giess.   123. 

Bægerbladene    lige    ved  Granden.      Kronbladene   ligestore, 


962 

hele.  Støvdragerne  6.  uden  Vinge  og  Bihang.  Skulpen  sam- 
mentrykt  med  smal  Skillevæg,  oval,  omvendt  ægdannet  eller  kredsrund, 
mere  eller  mindre  udraijdet  i  Toppen;  Klapperne  paa  Ryggen  kjø- 
lede  og  vingede.     Rummene  (hos  os)  mangefrøede. 


12.  TEESDALIA  R.  Br.  1.   c.  83. 

Kronbladene  lidt  ulige.  Støvdragerne  4  —  6,  deres  Traade 
ved  Grunden  forsynede  med  et  skjælformet  Bihang.  Skul- 
pen kredsrund,  udrandet  i  Toppen,  sammentrykt  med  smal  Skillevæg. 
Klapperne  lidt  vingede  oventil.  Rummene  2-frøede.  Forøvrigt 
Bom  Foregaaende. 

4.     Cakilineæ  DC. 

13.  CAKILE  Tournef.  Inst.  483. 

To  af  Bægerbladene  ved  Grunden  lidt  udvidede.  Kronbla- 
dene ligestore.  Støvdragerne  6.  Skulpen  uopspringende,  to- 
ledet:  det  nederste  Led  vedvarende,  ved  Grunden  kort  valseformet, 
i  Toppen  pludselig  udvidet  og  med  to  nedbøiede  vorteformede  Tænder ; 
det  øverste  Led  let  affaldende,  tveægget,  næsten  4-kantet,  1-ruramet 
ligesom  det  nederste;  ét  aflangt,  stundom  feilslaaende  Frø  i  hvert  Led, 
opret  i  det  øverste,  hængende  i  det  nederste.  Kirabladene  flade, 
linieformede. 

B.     Notorhizeæ    DC.      Kimbladene    flade,    Rodspiren    indbøiet    mod 
deres  Ryg. 

5..    Sisymbrieæ  DC. 

14.  HESPERIS  L.  Gen.  n.  817. 

De  to  ydre  Bægerblade  ved  Grunden  udvidede.  Kronbla- 
dene med  tydelig  Negl,  ligestore.  Støvdragerne  6,  uden  Tænder 
og  Vinge.  Arret  kløvet  i  to,  ovale,  budte,  opret  sammenstødende 
Flige.  Skulpen  linieformig-valseformet,  sammentrykt  med  bred  Skille- 
væg. Klapperne  hvælvede,  med  én  Rygnerve.  Frøene  i  én  Rad 
paa  hver  Side  af  Skillevæggen. 

15.  SISYMBRIUM  L.  Gen.  n.  813. 

Bægerbladene  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  ligestore. 
Støvdragerne  6,  uden  Tænder  og  Vinge.     Arret  helt  eller  udrandet. 


963 

Skulpen  næsten  valseformet,  lidt  sammentrykt  fra  Ryggen  af, 
(med  bred  Skillevæg)  og  med  kort  Griffel.  Klapperne  hvælvede, 
3-nervede.     Frøene  i  én  Rad   paa  hver   Side   af  Skillevæggen. 

16.  ALLIARIA  Adans.  Fam.  II,  418. 

Arret  udelt,  tvert  afstumpet.  Skulpen  linieformet,  i  Tversnit 
4-kantet.  Klapperne  3-nervede,  kjølede.  Frøene  stribede. 
Forøvrigt  som  Foregaaende. 

17.  ERYSIMUM  L.  Gen.  n.  814  (p.  p.). 
Bægerbladene    lige    ved    Grunden    eller    de  to  ydre  udvidede. 

Kronbladene  ligestore.  Støvdragerne  6  uden  Tænder  og  Bi- 
hang.  Arret  helt  eller  udrandet.  Skulpen  linieformet,  4-kantet. 
Klapperne  hvælvede,  kjølede  med  en  stærk  Rygnerve.  Frøene  i 
én  Række  paa  hver  Side  af  Skillevæggen,   ei  stribede. 

18.  BRAYA  Sterub.   &  Hoppe  in  Regensb.  Denkschr.  I,   1,   65. 

•  Bægeret  tiltrykt,  dets  Blade  lige  ved  Grunden.  Kronbladene 
udelte.  Støvdragerne  6  uden  Tænder  og  Bihang.  Skulpen  kort, 
næsten  valseformet  eller  noget  sammentrykt,  med  kort  Griffel  og  ud- 
randet Ar.  Klapperne  hvælvede,  1-nervede.  Frøene  i  2  Rader 
paa  hver  Side   af  Skillevæggen. 

6.  Camelineæ   DC. 

19.  CAMELINA  Crantz  Austr.  t.    17. 

Bægerets  Blade  næsten  eller  ganske  lige  ved  Grunden.  Kron- 
blad e  n  e  ligestore.  Støvdragerne  6,  uden  Vinge  og  Bihang.  Skul- 
pen omvendt  æg- eller  pærefoi'met,  lidt  sammentrykt  med  bred  Skille- 
væg og  med  en  fremspringende  Rand  langs  Kanten.  Klapperne  meget 
hvælvede,  1-nervede,  oventil  pludselig  afsmalnende  til  en  smal  Forlæn- 
gelse,  som  omfatter  Griffelens  nedre  Del.  Griffelen  affaldende  med 
Klapperne.     Flere  toradede  Frø  i  hvert   Rum. 

7.  Lepidineæ  DC. 

20.  CAPSELLA  Vent.  Tabl.  III,   110. 

B  æ  ger  ets  Blade  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  hele.  Støv- 
dragerne  6  uden  Bihang.     Skulpen  sammentrykt  med  meget  smal 


964 

Skillev^g,  omvendt  hj  ertefo  rmig  tri  an  gelf  o  rm  et,  udrandet; 
Klap  p  em  e  kj  øl  e  de  men  ei  vingede.  Griffelen  kort.  Kum- 
mene flerfrøede. 


21.  LEPIDIUM  R.  Br.  1.  c.  85. 

Bægerbladene  lige  ved  Grunden.  Kr  onbl  aden  e  ligestore,  hele, 
undertiden  ved  Abort  manglende.  Støvdragerne  6,  sj.  2,  uden  Bi- 
hang.  Skulpen  sammentrykt  fra  Siden,  med  smal  Skillevæg,  oval 
eller  kredsrund,  ofte  udrandet.  Klapperne  alm.  kjølede,  ofte  vin- 
gede. Kummene  1-frøede,  nied  hængende  Frø.  Kimbladene  flade, 
hele  eller  sj.   3-delte. 

8.  Is  a  ti  de  æ  DC. 

22.  ISATIS  Tournef.  Inst.  100. 

Bægerbladene  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  hele,  ligestore. 
Støvdragerne  6  uden  Bihang.  Arret  siddende.  Skulpen  o^^^al 
eller  aflang,  fladt  sammentrykt  med  smal  Skillevæg,  uopspringende, 
1-rummet  med  1 — 2  hængende  Frø.     Klapperne  baadformede  vingede. 

23.  NESLIA  Desv.  Journ.  bot.  III,  162,  163. 

Bægerbladene  næsten  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  ligestore. 
Støvdragerne  6  uden  Bihang.  Skulpen  uopspringende,  næsten 
benhaard  og  kuglerund,  lidt  sammentrykt  fra  Kyggen  af,  i  Begyndelsen 
2-rummet,  senere  ved  Skillevæggens  Forsvinden  mere  eller  mindre 
fuldstændig  1-rummet ;  Klapperne  stærkt  hvælvede,  forsynede  med 
en  stærk  Nerve.  Frugtknudens  Kum  2 — 4-frøede,  men  den  modne 
Skulpe  ved  Abort  1 — 2-frøet. 

9.  Senebiereæ  Meisn. 

24.  SENEBIEKA  Poir.  Diet.  VII,  75. 

Bægerbladene  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  ligestore, 
hele  eller  ved  Abort  manglende.  Støvdragerne  uden  Bihang,  de 
to  korte  undertiden  ved  Abo>'t  manglende.  Skulpen  sammentrykt 
med  smal  Skillevæg,  uopspringende  eller  tilsidst  spaltet  med  nødagtige 
Rum,  2'rummet;    Klapperne    næsten    kugleformede,  ei  kjølede  eller 


965 

vingede,    Ruminene    1-frøede    med    hængende    Frø.       Kimbladeue 
linieformede. 


C.     Orthoploceæ.     Kimbladene  foldede  paalangs,  Uodspircn  indbøiet 
mod  Folden. 

10.     Brassieeæ  DC. 

25.     BRASSICA  L.  Gen.  n.  820  (p.  p.)     ■ 

Bægerb ladene  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  ligestore. 
Støvdragerne  G  uden  Bihang.  Griffelen  alm.  forlænget,  flere  Gange 
længere  end  Skulpens  Tversnit,  med  skiveformet  Ar.  Skulpen  alm. 
linieformig  valseformet,  ofte  lidt  sammentrykt  fra  Siden,  sj.  kortere 
og  fladtrykt  firkantet  i  Tversnit.  Klapperne  convexe,  netaarede, 
med  en  fremspringende  Rygnerve.  Frøene  1-radede,  Kimbladene 
tolappede. 


26.  SINAPIS  Tournef.  Inst.  227   (p.   p.) 

Bægeret  aabent,  dets  Blade  lige  ved  Grunden.  Kronbladene 
ligestore.  Støvdragerne  6  uden  Bihang.  Griffelen  forlænget,  flere 
Gange  længere  end  Skulpens  Tversnit  med  helt  skiveformet  Ar.  Skul- 
pen aflang  eller  linieformet,  valseformet,  noget  sammentrykt  fra  Siden  af. 
Klapperne  stærkt  hvælvede,  3 — 5-nervede.  Frøene  1-radede.  Kim- 
bladene  2-lappede. 

27.  DIPLOTAXIS  DC.  Syst.  II,  028. 

Bægerets  Blade  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  ligestore. 
Støvdragerne  6  uden  Bihang.  Arret  skiveformet.  Griffelen  kort, 
ikke  længere  end  Skulpens  Tversnit,  sammentrykt.  Skulpen  linie- 
formet, 4-kantet,  sammentrykt  med  bred  Skillevæg.  Klapperne  hvæl- 
vede, netaarede,  forsynede  med  én  Rygnerve.  Frøene  2-radede  eller 
(ei  hos  os)  énradede.  Kimbladene  afstumpede  eller  udrandede,  ei 
2-lappede. 

11.     Raphaneæ   DC. 

28.  CRAMBE  Tournef.  Inst.   100. 

Bægerets   Blade  lige  ved  Grunden.      Kronbladene    udelte. 


966 

Støvdragerne  6,  de  4  lange  oventil  med  et  tandformet  Bihang.  4 
Kj  ertler  modsatte  Bægerbladene.  Arret  ofte  siddende.  Skulpen  i 
Tversnit  afruudet,  uopspringende,  2-ledet :  Ledene  1-rummede,  det  ne- 
derste goldt,  kort,  stilklignende,  det  øverste  æg-  eller  kugleformet,  med 
1  Frø,  som  hænger  fra  Toppen  af  en  oventil  bøiet,  opret  Frøstreng. 
Kim  bladene  udrandede  i  Toppen. 


29.  RAPHANUS  Tournef.  Inst.   114. 

Bægerbladene  oprette,  de  2  ydre  ved  Grunden  næsten  udvi- 
dede.  Kronbladen  e  udelte.  Støvdragerne  6  uden  Bihang.  Skul- 
pen uopspringende,  trind,  2-ledet;  det  nederste  Led,  (som  if.  Docent 
Didrichsen  er  dannet  af  Klapperne),  kort  og  tomt,  det  øverste,  (som 
dannes  af  Griffelen),  hos  vor  Art  forlænget  og  mellem  Frøene  perlebaand- 
formig  sammensnøret.  Griffelen  forlænget.  Kimbladene  nyre- 
formede  tolappede. 

12.  Subularie  æ  DC. 

30.  SUBULARIA  L.  Gen.  n.  790. 

Bægerbladene  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  udelte. 
Støvdragerne  6,  uden  Bihang.  Skulpen  elliptisk,  2-klappet,  noget 
sammentrykt  fra  Ryggen  af;  Klapperne  hvælvede,  ei  vingede  eller 
kjølede,  utydelig  3-nervede.  Rummene  flerfrøede  med  2-radede, 
hængende  Frø.     Kimbladene  linieformede. 

D.     Spirolobeæ  DC.     Kimbladene   spiralformig   indrullede. 

13.  Buniadeæ  DC. 

31.  BUNIAS  R.  Br.  1.  c.   75. 

Bægerbladene  lige  ved  Grunden.  Kronbladene  ligestore. 
Støvdragerne  6,  uden  Bihang.  Skulpen  nødagtig,  uopspringende, 
skjevt  ægdannet,  vortet  ujevn  paa  Overfladen,  2-rummet,  2-frøet  eller 
(ei  hos  os)  4-rummet  og  4-frøet.     Kimbladene  linieformede. 


96V 

1.     NASTURTIUM  R.  Br. 

N.  PALUSTRE  BC.  syst.  2  p.  191.  Hartm.  1.  c.  p.  105.  Lange 
1.  c.  p.  487.  Sisymbrium  palustre  Sm.  S.  islandicum  Fl.  D. 
Gunn.  Fl.  N.  n.  850.  S.  sil  vestre  Gunn.  Fl.  N.  n.  891  (if.  Anm. 
„Cfr.  n.  850,  quod  idem  est").  S.  terrestre  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n. 
329.  S.  amphibium  ^  L.  S.  Irio  Gunn.  Fl.  N.  n.  511  (if.  Explr.  i 
hans  Herb.) 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  409  et  931.     Rchb.  D.  Fl.  Cruciferæ  fig.  4363. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.   fase.   VI  n.    19. 

Stengelen  omtrent  1'  høi,  opret  (eller  lidt  opstigende  ved  Grun- 
den),  glat,  kantet.  Bladene  glatte,  øreformig  stengelorafat- 
tende,  sj.  tandede,  alm.  lyreforraig  finnede  eller  finnet-delte,  Afsnittene. 
aflange,  alm.  uregelmæssig  bugtet  tandede,  Endeafsnittet  ovalt  eller 
elliptisk.  Kronbladene  af  B  ægerbladenes  L  æn  g  de,  sraaa,  gule. 
Skulperne  temmelig  korte  og  tykke,  (2 — 3'''  lange,  1^"  brede), 
6  —  8  Gange  saa  lange  som  deres  Griffel,  i  begge  Ender  budte  og  i 
Kanterne  afrundede,  omtrent  af  Længde  med  de  tilsidst  vandret 
udstaaende  eller  endog  noget  nedbøiede  Stilke.  Enaarig;  blomstrer  i 
Juni —  September. 

Ud  bre  deise:  Paa  mere  eller  mindre  fugtige  Steder,  ved  Grøfter,  Damme, 
paa  Gader,  ved  Veie  o.  s.  v.,  alm.  i  Christiania  og  Hamar  Stifter  omtrent 
til  1500  —  2000'  o.  H.,  paa  Tonsaasen  til  2700'  (Bl.\  sjeldnere  i  Christians- 
sands  Stift  langs  Kysten,  saasom  ved  Skiensfjorden,  Tvedestrand,  Arendal, 
Christianssand,  Lyngdal  o.  fl.  St,,  i  Bergens  Stift  ved  Bergen  alm.  (if.  Wulfs- 
berg), paa  Voss  (Bl.)  og  i  indre  Sogn  i  Lærdal  og  Hafslo  (!),  i  Throndhjems 
Stift  i  Gryten  i  Romsdalen  (!),  Ørkedalen  (if.  Nissen),  Heidalen,  ved  Thrond- 
hjem,  i  Singsaas,  Stjørdalen  (Bl);  i  det  nordligste  Norge  h.  o.  li.,  saasom  i 
Maalselven  (Bl.),  Alten  (if.  J.  W.  Zetterstedt),  i  Østfinmarken  (DeinboU),  saasom 
ved  Anarjok,  Karasjok  (Norman),  i  Tanen  (C.  Sommerfelt,  Th.  Fries)  og  ved 
Pasvikelven  i  Sydvaranger  (Norman). 


N.  SIL  VESTRE  R.  Br.  H.  Kew.  ed.  2  v.  4  p.  110.  Hartm.  1.  c. 
p.    104.     Lange  1.   c.   p.  486.      Sisymbrium    silvestre  L.   Sp.   916. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4368.     Fl.  D.  tab.   1881. 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.   35. 

Stengelen  V2 — 1'  ^^h  opret,  glat.  Bladene  uden  Ører 
ved  Grunden,  finnede  eller  finnet-delte,  med  ovale  eller  liniefor- 
mede,  uregelmæssig  fligede,  tandede  eller  helrandede  Afsnit.  Kron- 
bladene gule,  dobbelt  saa  lange  som  de  gulagtige  Bægerblade. 
Skulperne  linief  orme  de,    ofte    bueformig  opstigende,  tilsidst  om- 


968 

trent  V3"  lange,  V2— V4'"  brede,  10 — 12  Gange  længere  end  deres 
Griffel,  „med  skarpe  Kanter  tveæggede,  noget  fladtrykte,"  noget  af- 
smalnende  modbegge  Ender,  tilsidst  længere  end  (indtil  dobbelt  saa 
lange  som)  de  udstaaende  Stilke.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli— August. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Klipper,  „ved  Randen  af  Bække  og  Grøfter," 
sj.  i  Landets  sydlige,  laveste  Dele,  saasoui  ved  Christiania  paa  Klipperne 
ved  Kverner  ved  Loenelven,  ved  Kragerø  (Bl.),  Mandal  (if.  Wittrock),  Flekke- 
fjord (Bl.). 

Anm.  Wulfsberg  angiver  N.  silvestre  som  almindelig  omkring  Bergen  i 
Byens  nærmeste  Omegn.  Et  Exemplar  af  en  Nasturtium  fra  Bergen,  samlet  af 
ham,  synes  mig  at  tilhøre  N.  anceps  Rchb.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  18.  Den 
ligner  Exsiccatet  paafaldende,  saavel  i  Bladfinnernes  Form  som  forøvrigt.  Skulperne 
ere  2'"  lange,  (hvoraf  omtr.  ''','"  falder  paa  Griffelen),  og  bæres  af  ret  udstaaende 
5—6'"  lange  Stilke.  Kronbladene  ere  gule  og  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret. 
Da  Skulperne  endnn  ere  unge  og  jeg  kun  har  dette  ene  Exemplar,  tør  jeg  ikke  op- 
tage  N.  anceps  i  vor  Flora,  men  anbefaler  den  til  nøiere  Undersøgelse. 


2.     BARBAREA  R.  Br. 

B.  VULGARIS  R.  Br.  H.  Kew.  ed  2  v.  4  p,  109.  Hartm.  1.  c. 
p.  103.  (excL  *præcox).  Lange  1.  c.  p.  493.  Erysimum  B  arb  area 
L.  Fl.   svec.  n.   599   (excl.  (5). 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.  4356.     B.   arcuata  Sturm.  D.  Fl.  fase.   43. 

Exsicc.  B.  præcox  var.  arcuata  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XII  n.  49. 

Opret,  glat,  V2 — '^'  bøi,  grenet^  med  kantet  Stengel.  Bladene 
lyreformig  finnede,  med  smaa  og  smalere  Sidefinner  og  stor  rundagtig 
eller  oval  bugtet  Endefinne,  Rodbladenes  Endefinne  ved  Grunden  hjer- 
teformet,  Steugelbladene  øreformig  omfattende;  undertiden  forsvinde 
Sidefinnerne  ganske,  saa  at  Bladet  bliver  udelt.  Kronbladene  stærkt 
gule,  omvendt  ægformede  eller  omvendt  hjerteformede,  omtrent  dob- 
belt saa  lange  som  de  glatte  B  ægerblade,  3 — 4'"  lange,  oventil 
\"'  brede.  Skulperne  linieformede  (V3"  lange),  opret  udstaaende, 
bredere  end  deres  Stilke,  som  ere  2'"  lange,  Griffelen  smal,  omtr. 
IV2'"  lang.  „Toaarig,  undertiden  fleraarig;"  blomstrer  i  Juni — Juli. 
„Bladene  have   en  skarp   ubehagelig  Smag." 

Udbredelse:  Paa  Enge  i  Landets  sydlige  laveste  Egne,  maaske 
oprindelig  indført  ved  Græsfrø,  saasom  ved  Fredrikshald  (if.  Lindeb.),  Chri- 
stiania (Bl.),  i  Asker,  paa  Ringerike  i  Mængde  (!),  i  Eidsvold  (C.  Somf.),  Ro- 
medal (Bryhn),  ved  Kongsberg  (W.  Boeck),  Christianssand  (Cand.  med.  Preus), 
Stavanger  (Budde),  ved  Throndhjem  (Stud.  med.  Hagen),  Beitstaden,  64"  5'  (i 
Haven  som  Ugræs,  J.  Landmark)  og  udentvivl  paa  mange  andre  Steder. 


969 

B.  STRICTA  Fr.  Mscr.  1819,  cfr.  Rchb.  in  Flora  1821.  Hartm. 
1,  c.  p.  104.  Lange  1.  c.  p.  493.  B.  parviflora  Fr.  Nov.  ed  2  p. 
207.  B.  vulgaris  a  Wahlenb.  Fl.  sv.  Erys  imum  B  arbarea  Gunn. 
Fl.  N.  n.   717?  E    Barbarea  ^  L.  Fl.   sv. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.  4355.     B.  vulgaris   Sturm.  1.   c. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  VI  n.   16. 

Den  ligner  den  Foregaaende,  men  skilles  ved  følgende  Mærker: 
Rodbladenes  Endefinne  er  oval  eller  aflangt  oval,  stundom  hjerte- 
forraet  ved  Grunden;  Kronbladene  bleggule,  smalt  omvendt  ki- 
leformede,  afstumpede,  men  ei  udrandede,  kun  lidt  længere  end 
Bægeret,  %"'  lange,  oventil  neppe  mere  end  V2'"  brede;  Skulperne 
ere  opret  tiltrykte  til  Stengelen,  og  deres  Griffel  er  omtrent  dobbelt 
saa  kort  og  tyk  som  den  Foregaaendes.  Bægerbladene  ere  i 
yngre  Tilstand  noget  stivhaarede  i  Toppen,  medens  de  hos  Fore- 
gaaende altid  ere  glatte.      „Toaarig;"  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  ved  Kanten  af  Bække,  Grøfter,  paa  Strand- 
bredder o.  s.  v.,  alm.  i  Cliristiania  og  Hamar  Stifter  fra  Hvaløerne  (Collett)  og 
Holmestrand  (!)  op  til  Trysil  (Sørensen),  Storelvdalen  (Printz),  Slidre  og  "Vang 
i  Valders  (1.500—2000'  o.  H.  Printz),  Vaage  (Norman);  sjelden  i  Christians- 
sands  og  Bergens  Stifter,  saasom  ved  Porsgrund  (Bl.),  i  Fladdal  og  Tin 
(Lindblom),  ved  Bandaksvand  (Bl),  ved  Arendal  (Lindeberg),  Grimstad  og  Chvi- 
stianssand  (Bl.),  i  Oddedalen  (1500)  og  Øifjord  i  Hardanger  (Lindeberg)!,  paa 
Voss  (Bl.),  ved  Bergen,  i  Lærdal  (Wulfsberg)  og  Ju.stedalen  i  Sogn  (Lind- 
blom)!; nord  en  fj elds  i  Drivdalen  paa  Dovre,  hvor  den  gaar  oj)  i  Birkebeltet 
(2500—3000'),  ved  Throndhjcm,  paa  SkjækerQ eldene  i  Sparboen  over  Birke- 
grændsen  (Bl.  Herb.)  og  i  Ørkedalcn  (if.  Nissen);  i  Nordland  h.  o.  h.,  saasom 
i  Rånen  (!),  Saltdalen  (Sommerfelt),  Maalselvcn,  Kvæfjord  og  Tromsø  (Norman), 
i  Finmarken  ei  sj  ,  saasom  i  Alten  (Bl.),  op  til  den  øvre  Del  af  Elven,  ved 
Lille  Lærrisfjord  (Norman),  i  Porsanger,  Sydvaranger,  ved  Tanafjord,  Langfjorden, 
Berlevaag,  ca.  70°  50',  og  Kongsfjorden  (Norman,  Lund,  Th.  Fries). 


3.     TURRITIS  Dill. 

T.  GLABRA  L.  Sp.  920.  Gunn.  Fl.  N.  n.  348.  Hartm.  1.  c.  p. 
103.      Lange  1.   c.  p.   496.     Arabis  perfoliata  Lam.  Diet.  1  p.  219. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  399.     Fl.    D.    tab.    809.     Rchb.  1.  e.  fig.  4346. 

Stengelen  rankt  opret,  1 — 3' høi  og  derover,  udelt  eller  nedenfra 
grenet,  tætbladet,  kun  nederst  mere  eller  mindre  haaret,  forresten  glat. 
Bladene  ved  Roden  grenet  haarede,  visnende  efter  Blomstringen, 
i  Roset,  næsten  siddende,  aflange,  alm.  nedenfor  Midten  finnet-Iappede 
eller  fligede  med  ret  udstaaende  Flige,  ovenfor  Midten  bredere  og 
Blytt:  Norges  Flora  HL  8 


970 

kun  tandede,  eller  spadedannede  og  helrandede;  Stengelbladea  e 
talrige  og  tætsiddende,  oprette,  helrandede,  bredere  eller  smalei*e  pil- 
formede  med  stengelorofattende  Ører  ved  Grunden,  blaagrønne,  glatte, 
(kun  de  nedre  mere  eller  mindre  haarede).  Blomsterne  smaa; 
Kronbladene  gulhvide.  Skulpe  me  linieformede,  indtil  over  2" 
lange,  fladtrykte,  4 — 6  Gange  længere  end  Stilkene,  opret  tiltrykte ; 
Griffelen  V2  —  ^"'  lang.  Frøene  i  to  Rader,  lysbrune  med  mørk- 
brun  Kant.     Toaarig  -,  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  i  Urer  mellem  Krat  i  lavere  Egne,  alm. 
i  de  nordøstlige  Dele  af  Chri  stianssands  Stift:  Skiensfjorden,  Kra- 
gerø, Grimstad,  Nissedal,  Kviteseid,  Silgjord,  Tin  op  til  Vestfjorddalen,  og  i 
Christiania  og  Hamar  Stifter  fra  Hvaløerne  (Bl.)  op  til  Vang  i  Valders  (!), 
Loms  Præstfgaard  (Moe)  og  Laurgaard  i  Gudbrandsdalen  12 — 1500'  o.  H.  (Bl.); 
i  de  sydligeDelc  af  Christianssands  Stift  og  vestenfjelds  sjelden, 
saasom  ved  Christanssand,  paa  Voss  (Bl.),  i  Eide  i  Graven  (Lindeb.),  i  Sogn 
paa  Veitestrand  og  i  Sogndal  (til  7 — 800')!,  i  Askevold  i  Sandfjord  (Collett). 
Norden fj elds  i  Drivdalen  til  noget  over  Furens  Grændse  mellem  Kongsvold 
og  Drivstuen  (Bl),  i  Giaauren  i  Sundalen  (Greve),  i  Rennebo  (Bl.),  Oikedalen 
(Nissen),  i  Singsaas,  ved  Throndhjera  (Bl  ),  i  B3'nes.set,  Frosten  og  Stadsbygden 
(Storm),  Stjørdalcn  (Bl.),  i  Beitstaden  (Landmark),  Hemnes  i  Rånen  (!)  og  ved 
Eiskevaag  i  Saltdalen,   67**  (S.  Sommerfelt). 


4.     ARABIS  L. 

a.     Skulperne  opret  tiltrykte. 

A.  HIRSUTA  Scop.  carn.  2  p.  30.  Hartm.  1.  c.  p.  102.  Lange 
1.  c.  p.  494.      Turritis  hir  suta  L.   Gunn.   Fl.  N.  n.   344. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.    1040.     Rchb.  1.  c.  tab.  4342. 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.  fase.  XII  n.   50. 

Stengelen  opret,  ^/g  —  IV2'  ^Øh  udelt  eller  fra  neden  af  grenet, 
haaret,  tætb ladet.  Rodbladene  i  Roset,  kortstilkede,  aflangt  om- 
vendt ægformede  eller  spadedannede,  mere  eller  mindre  tandede,  haa- 
rede; Stengelbladene  talrige,  oprette,  siddende,  ved  Grunden  lidt 
hjerteformede,  omfattende,  aflange,  budte,  haarede,  alm.  svagt  tan- 
dede og  de  øverste  helrandede;  Bladenes  Haar  grenede.  Blomsterne 
længere  end  deres  Stilke.  Kronbladene  hvide,  oprette,  smalt 
aflange,  lidt  over  1''' lange.  Skulperne  opret  tiltrykte  eller  lidt 
udstaaende,  liaieformede,  1"  lange  eller  derover,  6  Gange  længere 
end  Skafterne,  med  meget  kort,  temmelig  tyk  Griffel.  Frøene  1-radede. 
Fleraarig ;  blomstrer  i  Mai — Juni. 


-971 

Planten  varierer  i  Størrelse,  Beklædning,  Bladenes  Form  og  Ind- 
skjæi'ing  (undertiden  alle  helrandede).     Af  Varieteter  mærkes: 

P  glaberrima  L.  Turritis  hirsuta  glabra  Fr.  Herb.  norm. 
fase.  IV  n.   32.      Overalt    glat.     Mellemformer    mellem    a  og  i^  findes. 

y  crassior  Wahlenb.  1.  c.  A.  glastifolia  Fr.  Herb.  norm.  fase. 
X  n.  33.  A.  sagittata  DC.  if.  Rchb.  1.  c.  fig,  4343  b.  Haaret  som 
a,  men  grovere,  med  Va"  brede,  stærkere  tandede,  pilformig  stengel- 
omfattende  Blade. 

Udbredclse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge,  alm.  ø sten  fj elds  fra  Skiens- 
fjorden  og  Hvaløerne  gjenncm  Christiania  og  Hamar  Stifter,  fra  Havet  op  til 
Bartræernes  Grændse  og  undertiden  endog  op  i  Birkebeltet,  saasom  ved  Nystuen 
paa  Filefjeld,  Gjendin,  3100—3300'  o.  H.  (Bl.,  Moe);  i  Christianss  ands, 
Bergens  og  Throndhjems  Stifter  h.  o.  h.,  saasom  ved  Tvedestrand  (S. 
Lund),  Grimstad,  Arendal,  Mandal  (Bl.),  Hjelmeland,  i  Suldal  (Lindblom),  men  paa 
Øerne  sj.,  saasom  paa  Stordøen  (Norman)  og  Mosterø  (R.  Hartman),  ved  Fure- 
grændsen  under  Kvashovd  i  Hardanger  (Sørensen),  paa  Voss  (Bl.)  og  i  indre  Sogn 
h.  o.  h.  ud  til  Vik  (i  Urland  til  2100',  i  Vik  til  2900'  paa  Glimmerskiferne) !, 
paa  Svanø  i  Søndfjord  (Myrin),  i  Ørskog  eller  Skodje  paa  Søndmøre  (L  Aasen), 
ved  Throndhjem,  i  Opdal  og  Drivdalen  paa  Dovre  i  Birkebeltet,  ligesaa  paa 
Skruen  i  Rennebo  (Bl.),  i  Stjordnlen  (BIJ,  i  Skogti  (J.  W.  Zetterstedt),  i  Snaasen 
(Bl,),  i  Beitstaden  (J.  Landmark);  i  Tromsø  Stift  mangesteds,  fra  Rånen 
(hvor  den  paa  Ørtfjeld  endog  gaar  op  i  Vidiebeltet)!,  nordover  til  Skjervø  (Nor- 
man), Seiland  (N.  Lund),  store  Lærrisfjord  (til  eller  over  Birkegrændsen)  og 
Børselven  i  Porsanger,  70"  18—20'  (Norman);  paa  de  høieste  og  nordligste 
Steder  synes  den  (som  flere  andre  Planter)  gjerne  at  foretrække  Kalk  og  løsere 
Skifere,  medens  den  under  gunstigere  klimatiske  Forhold  ei  er  knyttet  til  be- 
stemte Bergarter.  ^  glaberrima  alm.  paa  Silurformationen  vedChristi  nia(Bl.)!, 
ellers  sj.,  saasom  i  Birkebeltet  (paa  Kalk?)  ved  Bævertun  iLom(!);  Y  crassior 
ved  Christiania  (Bl.)  og  paa  Helgøen  i  Mjøsen  (!). 


b.     Sknlperno  udstaaende. 

A.  THALIANA  L.  Sp.  929.  Gunn.  Fl.  N.  n.  495.  Hartm.  1.  c. 
p.  103.  Lange  1.  c.  p.  495.  Conringia  Thaliana  Rchb.  Sisyra- 
brium  Thalianum  Gay. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1106.     Rchb.  1.   c.  fig.  4380. 

Stengelen  spæd,  4"  — 1'  høi  eller  derover,  glat  eller  nedentil 
spredt  haaret,  opret,  med  noget  udstaaende  og  stundom  noget  slappe 
Grene,  f  a  a-  og  f  j  ernt-b  lade  t.  Rod  bladene  i  Roset,  omvendt 
ægdannede,  med  korte,  langhaarede  Stilke,  stjernehaarede,  svagt  tan- 
dede eller  næsten  helrandede.  Stengelbladen  e  faa  og  fjerntstaaende, 
siddende  (men  ei  omfattende),    aflange,  helrandede,    beklædte    med 

8* 


972 

grenede  og  udelte  Haar.  Blomster  ne  smaa,  tilsidst  kortere  end 
deres  Stilke;  Kronbladene  hvide,  spadedannede,  udstaaende, 
IV2'"  lange  og  omtrent  dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladeae.  Skul- 
perne  linieformede,  omtrent  Vg"  lange  og  omtrent  dobbelt  saa 
lange  som  de  udstaaende  Stilke,  med  smalere  Griffel  end  Fore- 
gaaende.     Enaarig;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  alm.  i  Christiania  og  Ha- 
mar Stifter  fra  Havet  op  i  Birkebeltet  (til  3100—3300)  til  Eikjerbakken  i 
Slidre,  Nystuen  paa  Filefjeld,  Lom,  Tofte  paa  Dovre;  i  de  lavere  Dele  af  Ber- 
gens og  Christianssan  ds  Stifter,  men  sjeldnere  mle  ved  Havet,  iThrond- 
hjems  Stift  saavel  i  de  vestlige  Dele:  Christianssund  (if.  Greve),  Beitstaden 
(Landmark)  som  i  de  østlige:  Stjørdalen,  op  til  Kongsvold  paa  Dovre  3000' (Bl.); 
i  Nordland  paa  Risvær  (S.  Sommerfelt,  Herb.),  i  Stegen  og  paa  Hadselø,  68° 
30'  (Norman). 


A.  ARENOSA  Scop.  Fl.  carn.  2,  32.  Lange  1.  c.  p.  495.  Fr. 
Nov.  mant.  3  p.  78.  A.  arenosa  ^  borealis  Fr.  Hartm.  1.  c.  p. 
103.      Sisymbrium  arenosum  L. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1760.     Rchb.  1.  c.  fig.  4322  c. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  VII   n.    15. 

Stengelen  opret,  4  — 10"  bøi,  især  nedtil  med  temmelig  lange 
udelte  Haar,  oventil  næsten  eller  ganske  glat.  Bladene  haarede  af 
udelte  og  grenede  Haar,  de  ved  Roden  i  Roset,  stilkede,  lyreformig 
finne  de  med  ret  udstaaende  eller  noget  tilbagebøiede,  smalere  Side- 
finner  og  bredere,  ofte  tandet  Endefinne;  Stengelbladene  faa  og  fjernt- 
staaende,  de  nedre  af  Rodbladenes  Form,  de  øvre  tandede 
eller  helrandede,  siddende,  men  aldrig  omfattende.  Blomsterne 
af  Længde  med  de  glatte  Stilke.  Bægerbladene  i  Toppen  lidt 
haarede,  forøvrigt  glatte,  de  to  ydre  ved  Granden  puklede.  Kronbla- 
dene omvendt  ægdannede,  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret,  4'" 
lange,  oventil  2 — 2  V2'"  brede,  udstaaende,  hvide  „ eller  rødlige."  Skul- 
perne  „omtrent  4  Gange  saa  lange"  som  de  udstaaende  Stilke, 
opstigende,  «IVq"  lange,"  Klapperne  knudrede  af  de  „svagt  vingede", 
fremstaaende  Frø.     Toaarig;  blomstrer  i   „Mai — Juli." 

Udbredelse:  M.  sj.  og  kun  bemærket  ved  Christianssand  58°  8'  (R.  Fridtz) 
Opdageren  har  i  Brev  (af  1875)  velvillig  meddelt  følgende  Oplysninger  om  dens 
Forekomst  der:  „Jeg  har  kun  fundet  den  paa  dyrkede  Enge,  middels  fugtig, 
noget  løs,  sandblandet  Muldjord ;  i  omkring  5  Aar  har  jeg  bemærket  den  paa 
Oddernes  Præstegaard  og  omliggende  Marker,  hvor  den  findes  baade  enkeltvis  og 
voxende  flekvis,  saa  at  Marken  paa   Kvadratfavnes   Udstrækning   er  ganske  hvid 


973 

af  den.  Først  ifjor  bemærkede  jeg  den  i  Enge  paa  Stray  og  Dalene,  hvor  den 
voxte  mere  enkeltvis,  men  dog  flere  hundrede  Exemplarer.  Med  Ballast  er  det 
lidet  sandsynligt,  at  den  er  indført;  dog  skulde  jeg  være  mere  tilbøilig  til  at 
antage  den  indkommcu  med  Græsfrø,  da  jeg  aldrig  har  seet  den  paa  udyrket 
Mark  undtagen  et  Par  Exemplarer  paa  en  Veikant." 


A.  PETRÆA  Lam.  Ene.  1,  221.  Hartm.  1.  c.  p.  103.  A.  hi  sp  ida 
Hornem.  1.  c.  p.  725.  Cardamine  petræa  L.  Gunn.  Fl.  N.  n.  744. 
C.   færøensis  Hornem.   1.   c.  p.   712.   Fl.   D.      C.  hastulata  Fl.  D. 

Tegn.  Fl.  D.  tabb.   386,  1392,  1462.») 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   III  n.   22. 

Stenglerne  alm.  flere  fra  samme  Rod,  opstigende  eller  oprette, 
6 — 8"  høie,  udelte  eller  lidt  grenede  med  udstaaende  Grene.  Bla- 
dene ved  Roden  i  tætbladet  Roset,  stilkede,  spadedannede,  helrandede, 
tandede  eller  finnet-lappede,  fligede  eller  delte;  de  paa  Stengelen 
smalt  aflange,  næsten  siddende  og  helr  aride  de.  Blomsterne  tilsidst 
af  Stilkenes  Længde,  større  end  hos  A.  Thaliana.  Kronbla- 
dene omvendt  ægdannede,  hvide  eller  lysrøde,  udstaaende,  3'" 
lange,  omtrent  dobbelt  saa  lange  som  de  budte  Bægerblade,  hvoraf 
de  to  ydre  ere  puklede  ved  Grunden.  Skulperne  V2 — %"  lange, 
omtrent  4  Gange  saa  lange  som  de  udstaaende  Stilke,  med  kort 
(omtrent  V2"'  lang)  Griffel.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli,  paa 
Fj eldene  ogsaa  i  August. 

Den  varierer  meget  i  Blomsternes  Farve,  Rodbladenes  Indskjæring 
samt  i  Beklædning  fra  aldeles  glat  (a  glabra)  indtil  tæt  beklædt  med 
udelte  og  gaffeldelte,   graaagtige  Haar  (p  hispida). 

Udbredelse:  Paa  sandige,  grusede  Enge  og  Elvbredder,  famt  i  Klip- 
perifter,  tem.  sj.  og  især  i  Landets  cent  r  ale  og  vestligere  Dele:  Bjøberg 
paa  Hemscdalfjeld  ('^  Collett);  Valders:  som  a  h.  o.  h.  fra  Birkebeltet  op  i  Lav- 
beitet til  4.500'  o.  H.  paa  Fjcldene  i  Vang,  Filefjeld  og  ved  Bygdin,  i  Vang  lige  ned 
til  Gaardene  (Bl.,  Printz!),  som  ^  i  Vang  1500'  (Printz) ;  i  Vaage,  Lom  og  ved 
Gjendin  (som  a  og  p)  alm.  lige  fra  Dalene  omtrent  til  Vidiegrændsen  (fra  1100 
—  4500'  o.  H.),  p  paa  fastere,  tørrere  Bund  og  høiere  paa  Fjeldene  end  a  (Moe); 
i  Hardanger  i  Dalene  i  Øifjord  og  i  Simedal  (a  og  P)  kun  faa  Fod  over  Havet 
(Bl.)!,  i  Sogns  lavere  Dele  lige  ned  til  Havet  h.  o.  h.,  ai  Lærdal,  Aardal,  Fortun, 
Urland,  Flaam,  Nærødalen,  paa  Engene  og  ved  Elvbredderne  i  Dalene  og  paa 
Klipperne  ved  Kaldgrav  og  Strømnosset  paa  ytre  Sulen  (!),  ^  paa  lignende  Loca- 
litcter  i  Lærdal,  Fortun  paa  Sauholtnaasen,  i  Aardal,  og  i  Urland  og  Vik  paa 
Glimmerskiferne  til  2  -3000'  o.  H.  (!);    Nordfjord    i    Olden    (Myrin);  Eikisdalen 


*)    A.   Crantziana  Ehrh.  Rchb.  1.  c.  fig.  4323  har    større    Kronblade  end  vor  A. 
petræa,  men  ligner  forøvrigt  denne. 


974 

C^  Wolff)  og  Sundalen  fra  de  laveste  Dele  (Lindblom,  Lindeberg)  op  i  de  fra 
Dovre  til  Sundalen  nedløbcnde  Smaadale  (Chr.  Smith),  ved  Christianssund  (63"  7') 
og  ved  Stangvik  i  Nordmøre  (Greve). 


A.  ÅLPINA  L.  Sp.  928.     Gunn.  Fl.  N.  n.  413.     Hartm.  1.  c.  p.  103. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  773.     Fl.  D.  tab.  62. 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm,  fase.  VII  n.    16. 

Fra  en  vandret,  grenet  Rodstok  udgaa  opstigende,  fra  et  Par  Tom- 
mer indtil  1  Fod  høie  blomsterbærende,  udelte  eller  lidt  grenede 
Stengler  og  nedliggende,  sterile  Grene.  Bladene  grovt  tandede,  de 
ved  Roden  ofte  stilkede,  elliptiske  eller  næsten  spadedannede,  de  øvre 
Steugelblade  øreformig  omfattende,  ægformede  eller  lancetformede. 
Blomsterne  tilsidst  kortere  end  deres  Stilke.  De  2  ydre  Bæger- 
blade  ved  Grunden  puklede.  Kronbladene  hvide,  omvendt  æg- 
dannede,  udstaaende,  omtrent  4'"  lange  og  dobbelt  længere  end  Bæ- 
geret,  Skulperne  1 — IV2"  lange,  2 — 3  Gange  saa  lange  som  de 
udstaaende  Stilke,  med  kort  og  tyk  Griffel.  Den  varierer  i  Beklæd- 
ning,  alm.  mere  eller  mindre  stjernehaaret.  Fleraarig;  blomstrer  i 
Juli — August. 

^  gl  ab  rata!     I  alle  Pele  aldeles  glat. 

Udbredelse:  I  de  høicre  Fjeldtraktcr  alm.  paaKlipperne  fra  Chri- 
stianssandsStift:  Hækfjeld,  (ca.  58"  35'),  Vatndal,  Suldal,  Haukeli,  Gausta  (Lind- 
blom, Bl.,  Wulfsberg,  L.  Langberg),  nordover  lige  til  Nord  kap,  71"  10',  og  Var- 
anger, i  Bergens  og  Throndhjems  Stifter  især  i  de  østligere  Dele,  i  Nordland 
og  Finmarken  lige  ud  til  Havet;  den  stiger  op  i  Vidiebeltet,  undertiden  lige  op 
i  Lavbeitet,  gaar  i  Finmarken  ned  til  Havet,  men  er  i  de  sydligere  Egne  sjelden 
nedenfor  Birkegrændsen ;  i  Gudbrandsdalen  ned  til  de  sandige  Bredder  af  Vaala 
og  Stulsbroen  i  Ringebo,  800  —  1000'  (S.  Sommerfelt),  i  Vaage  og  Lom  alm. 
lige  ned  i  Bygden  (Moe,  Norm'an),  i  Vald  erg  ned  til  Øilo  1500'  (Printz),  i  Skogn 
alm.  paa  Stranden  af  Throndhjemsfjorden  ved  Tynes  (if.  J.  W.  Zetterstedt),  i 
Ørkedalen  langt  ned  i  Granbeltet  (Bl.);  ^  glabrata  paa  Heimdalshaugen  i  Nam- 
dalen og  ved  Tromsø  (BL). 


5.     CARDAMINE  L. 

a.     Kronbladene  store  med  bred,  udstaaende  Plade. 

C.  PRATENSIS  L.   Sp.  915.      Gunn.  Fl.  N.  n.   10.      Hartm.  1.  c. 
p.    101.     Lange  1.    c,   p.  492.     Engkarse. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   350.     Fl.  D.  tab.  1039.     Rclib.  1.   c.  fig.  4308. 
Rodstokken  ofte  med  Udløbere ;    Stengelen    opstigende  eller 


975 

opret,  noget  bugtet,  glat,  V2  —  1'  ^Øh  og  naar  Blomsterstanden  frareg- 
nes, alm.  udelt,  oventil  bladløs.  Bladene  uligefinnede,  glatte,  med 
6  — 12  Par  Finner;  Rodbladenes  Finner  ovale  med  en  Spids,  alm. 
bugtet  tandede,  undertiden  ere  Rodbladene  (ved  Smaabladenes  Affalden?) 
nyreformede  og  langstilkede;  Bladene  paa  Stengelen  med  linie- 
formede,  i  Regelen  helrandede  Finner.  Kronbladene  omvendt  æg- 
forraede,  lidt  udrandede  i  Toppen,  4 — 6'''  lange,  udstaaende,  lysrøde 
eller  hvide,  omtr.  tre  Gange  saa  lange  som  Bægerbladene,  der  ved 
Grunden  ere  puklede.  S  tøvkn  app  erne  gule.  Skulperne  opret 
udstaaende.  Griffelen  af  Længde  med  Skulpens  Tversnit.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Mai — Juni.  Den  forplanter  sig,  især  paaFjeldene  og 
i  det  nordlige  Norge,  ofte  ved  Knopper,  som  dannes  paa  Bladene  (cfr. 
Norman  i  Bot.  Not.  1865  n.  2).  Lignende  Knopper  skulle  ogsaa  kunne 
dannes  hos   C.   impatiens   og  C.  hirsuta. 

Udbredelse:  Alm.  paa  fugtige  Steder,  paa  Enge,  ved  Grøfter  o.  s.  v., 
gjennem  hele  Landet  fra  Havet  op  i  Birkebeltct,  undertiden  endog  høiere, 
(i  Rånen  paa  nogle  Steder  endog  i  Lavbeitet,  men  steril)  !,  nordover  lige  til  Nord- 
kap,  71"  10'  (Keilhau)  og  Varanger  (Deinboll). 


C.  AMARA  L.  Sp.  915.  Gunn.  Fl.  N.  43.  Hartm.  1.  c.  p.  101. 
Lange  1.  c.  p.  491. 

Tegn.  Rcbb.  L  c  fig.  4305.     C.  hirsuta  Fl.  D.  tab.   148. 

Rodstokken  med  Udløbere.  Stengelen  opstigende  eller  opret, 
bugtet,  V2 — 1'  høi)  lig6  til  Toppen  bladet,  oventil  alm.  lidt  grenet. 
Bladene  med  2  —  5  Par,  ovale  eller  aflange,  bugtet  tandede  Finner. 
Kronbladene  omvendt  ægdannede,  å'"  lange,  3  Gange  længere 
end  Bægerbladene,  udstaaende,  hvide.  Stø  vknapperne  violette. 
Skulperne  opret  udstaaende,  med  smal  Griffel,  der  er  længere  end 
Skulpens  Tversnit.  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juni.  Varierer  glat 
eller   spredt  haaret. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  ved  Bække  mellem  Krat,  alm.  i  de  nord- 
østlige  Dele  afCh ri  sti anss ands  Stift  og  i  Christiania  og  Hamar 
Stifter,  fra  Hvaloernc  op  til  Fæmunsøen  (Sørensen),  Dovre,  Lom,  Filefjeld  (BL, 
Moe)  og  Tin  (Lindblom),  ofte  op  i  Birkebeltet,  undertiden  endog  noget  over 
Birkegrændsen  (til  3000—3500'  o.  H.);  meget  sjeldnere  i  de  sydlige  og 
vestlige  Dele  af  Christianssan  ds  Stift  og  i  Bergens  Stift,  saasom 
ved  Tvedestrand  (S.  Lund),  Mandal  (Bl.)  og  paa  et  Par  Steder  i  indre  Sogn  (!); 
i  Throndhjems  Stift  fra  Røros  (if.  Wulfsberg),  Ridalen  (Hisinger),  Drivdalcn 
(3000'  Bl.)  og  Sundalen  (if.  Greve)  h.  o.  h.  til  Beistadtjn  (J.  Landmark)  og 
Overhalden,  64°  30'  (Bl.). 


976 
b.     Kronbladene  med  smal,  opret  Plade  (eller  manglende). 

C.  IMPATIENS  L.  Sp.  914.  Hartm.  1.  c.  p.  102-  Lange  1.  c. 
p.  489.     C.   apetala  Moench. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1339.     Rchb.  1.   c.  fig.   4302. 

Exsicc.   Fr.   Herb.   norm.  fase.   XVI  n.    37. 

Stengelen  opret,  V2  —  1'  høi,  alm.  noget  bugtet,  temmelig  tæt 
bladet,  udelt  eller  grenet.  Bladene  uligefinnede,  mangeparrede,  ved 
Grunden  m  e  d  2  linieformede,  randhaarede,  bueformig  bøiede,  stengel- 
omfattende  Ører,  Finnerne  rundagtige  eller  aflange,  lappede  eller 
Higede,  tandede  eller  paa  de  øvre  Blade  endog  helrandede,  Afsnittene 
budte,  braadede.  Kronbladene  „meget  smaa,  omtr.  Vg'"  lange, 
hvide,  oprette,  af  Længde  med  Bægerbladene,  let  affaldende"  eller 
(paa  norske  Exemplarer)  manglende.  Skulpe  rn  e  ei  længere  end 
Klasens  blomstrende  Del,  udstaaende,  4 — 5  Gange  saa  lange  som  de- 
res Stilke,  elastisk  opspringende;  Griffelen  af  Længde  med  eller  lidt 
længere  end  Skulpens  Diameter.  To  eller  enaarig;  blomstrer  i  Juni. 
Planten  svagt  haaret  eller  næsten    glat. 

Udbredelse:  M.  sj.  i  skyggefulde  Klipperifter:  Christiania  i  Mrerradalen 
(BL),  ved  Bundeijorden  og  ved  Kronglerud  paa  Veien  til  Humledal,  omtr.  60"  (stud. 
med.  Bryhn)  !,  ved  Drøbak  (Bl.),  paa  Modum  (Moe),  ved  Tønsberg  (!),  paa  østre 
Bollærene  (Printz),  i  Jordfalddalen  ved  Laurvik  og  ved  Christianssand  (Bl.). 


C.  HIRSUTA  L.  Sp.  915.  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  733.  Gunn.  Fl. 
N.  n.   195.     Aschs.  Fl.  Brand.  p.  40. 

Stengelen  opstigende  eller  opret,  udelt  eller  grenet,  fra  et 
Par  Tommer  indtil  IV2'  bøi,  mere  eller  mindre  bladet.  Bladene 
uden  sten  gel  omf  atten  d  e  Ører  ved  Grunden,  uligefinnede; 
Smaabladene  rundagtige  og  bugtet  tandede  ;  Stengelbladene  stundom 
smalt  aflange  og  heh-andede.  Kronbladene  hvide,  smaa,  oprette, 
spadedannede,  2'"  lange  og  afBægerbladenes  dobbelte  Længde,  „stundom 
manglende."  Skulpe  rn  e  oprette  eller  noget  udstaaende,  med  kort 
Griffel,  omtrent  3  Gange  saa  lange  som  deres  Stilke.  „Toaarig,  sjeld- 
nere enaarig."  Blomstrer  i  Mai — Juli.  Varierer  næsten  glat  eller 
haai'et.  Følgende  to  Former  ansees  i  Regelen  for  Arter,  men  flyde 
hos  os   saaledes   sammen,   at  de  umulig  kunne  skilles : 

a  silvatica  Aschs.  1.  c.  C.  silvatica  Link  in  Hoffm.  phytogr. 
Blått.   1  p.   50.     Lange  1.   c.  p.  490.     Hartm.  1.  c.  p.   102. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.  4303.     C.  impatiens  Fl.  D.  tab.   735. 

Exsicc.  Fr.  Herb  norm.  fase.  XVI  n.   38.     (En  noget  lavere  Form, 


97Y 

Bom  i  visse  Maader  danner  en  Overgang  til  P,  er  C.  hirsuta  v.  clan- 
de Stina  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  18.  Hartman  fører  den  til  sin 
C.  hirsuta,  medens  den  af  Lange  føres  til  C.  silvatica.  En  anden 
tvivlsom  Form  er  tegnet  i  Fl.   D.  tab.   1762). 

Stengelen  høiere  end  hos  ^,  bugtet,  fler-mangebladet.  Sten- 
gelbladene  3  —  6  parrede,  større  end  de  faa  Rodblade,  deres  Smaa- 
blade  nyreformede,  ovale  eller  aflange,  bugtet  tandede,  „Støvdra- 
gerne   6."      Griffelen  lidt  længere   end  hos  ^. 

^  multicaulis  Aschs.  1.  c.  C.  multicaulis  Hoppe.  C.  te- 
trandra  Hegetschw.  (if.  Aschs.).  C  hirsuta  Hartm.  1.  c.  p.  103.  C. 
intermedia  Hornem.  Pltl.  p.   714.     Lange  1.   c.  p.  490. 

Tegn.  Rchb.-  1.  c.  fig.   4304. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.   fase.  III  n.   20. 

Stenglerne  ofte  talrige,  alm.  kun  et  Par  Tommer  høie,  næsten 
rette,  faa-  (1— 3-)  bladede.  Bladene  2— 4-parrede;  Ro  db  ladene 
gjerne  talrige,  samlede  i  Roset  og  større  end  Stengelbladene,  som  have 
næsten  linieformede,  helrandede  Finner.  „Støvdragerne  4  —  6." 
Griffelen  meget  kort. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  i  Skovene,  sj.  længere  fia  Havet  og 
da  gjerne,  som  saamange  andre  Kystplanter,  subalpin,  hyppigere  iKystegnene: 
Lundfjeldsæter  i  Etnedalen  (Printz),  Valders  (if.  Myrin),  paa  ovre  Romerike  (if.  Bl.), 
ved  Christiania  (Moe),  Drammen  (Lund),  Jarlsberg  (Lindeberg),  Lanrvik,  Pors- 
grund  (Bl.),  i  Silgjord  og  Tin  (if.  Lindblom),  ved  Kragerø,  Arendal,  Christians- 
sand,  paa  Findøi  ved  Nerstrand  (Bl),  paa  Øerne  søndenfor  Bergen  (Norman), 
i  Etne  (Meinich),  Strandebarm  (Wulfsberg),  Ullensvang  i  Hardanger  (Sørensen), 
paa  Voss  (Bl ),  ved  Bergen  (Friele),  i  Sogn  h.  o.  h.  fra  Eivindvik  lige  ind  til 
Lærdal  og  Lysterfjordcn,  i  Vik  til  2200'  o.  H.  (!),  i  Sønd^jord  (Landmark),  Sønd- 
møre  i  Ørskog  eller  Skodje  (I.  Aasen),  i  Romsdalen  (Wolff),  ved  Isfjorden 
(Lindeb.),  Brønnen  (!),  Akerø  (Kaurin),  Christianssund  fif.  Greve),  Ørkedalen 
(Nissen),  ved  Throndhjem  (Gunn.),  i  Aalen  (Oxaal),  Stjørdalen  paa  Stenfjeld 
1400—1500'  o.  H.  (Bl.),  Værdalen  paa  Fjeldryggen  ved  Høitjeldsbro  (if.  Zet- 
terstedt);  nordligere  kun  bemærket  i  Mo  i  Rånen,  66"  16'  (!).  Formerne  a  silvatica 
og  clandestina  ere  langt  hyppigere  end  ^  multicaulis,  der  forekommer 
spredt  sammen  med  de  to  andre  Former,  f.  Ex.  ved  Christiania  ved  Græssæter 
(Moe),  Christianssand  (Klungeland),  Bergen  (if.  Wulfsberg),  Eivindvik  i  Sogn  (!) 
og  udcntvivl  ogsaa  paa  flere  andre  Steder. 


C.  BELLIDIFOLIA  L.  Sp.  913.     Fl.  lapp.  n.  260.     Gunn.  Fl.  N. 
n.  388.     Hartm.  1.   c.  p.   102. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  IX  fig.  2.     Sv.  B.  tab.  772.     Fl.  D.  tab.  20. 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.   17. 


978 

Eoden  forholdsvis  stærk,  næsten  udelt.  Bladene  talrige,  sam- 
lede ved  Rodeu,  udelte,  ovale,  helrandede,  glatte,  langstilkede. 
Stenglerne  ofte  talrige,  udelte,  næsten  bladløse,  oprette,  glatte, 
1  —  2"  høie  (ofte  kortere  end  Rodbladene),  med  faablomstrede  Klaser. 
Kronbladene  hvide.  dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene,  oprette, 
spadedannede,  omtrent  IV2'"  lange.  Skulpe  r  ne  oprette,  glatte,  om- 
trent af  Stengelens  Længde,  med  tyk  Griffel,  som  er  af  Længde  med 
Skulpens  Tversnit.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbre deise:  Alm.  mellem  Grus  o^  i  Klipperifter  paa  vcirhaarde  Steder 
paa  Høifjeldene  i  Lavbeitet  og  Vidiebeltet,  fra  den  nordligste  Del  afChri- 
stianssands  Stift:  Vatndal  omtr.  59*^  30' (Lindblom),  Røldal  fLindeb.),  Gausta  (Bl.) 
til  Seiland  (Norman),  Rastekaise  (DiinboU)  og  mellem  Kongsfjorden  og  Berlevaag 
•i  Nordvaranger,  70"  46'  (Th.  Fries);  paa  de  lavere  Fjelde  laugs  Kysten  i  Ber- 
gens og  Throndbjems  Stifter  synes  den  at  mangle.  Den  stiger  op  til  den  phane- 
rogame  Vegetations  høieste  Grændse  (i  Sogn  og  Valders  f.  Ex.  til  5100  —  5400' 
o.  H) !  og  gaar  sjelden  ned  til  Birkegrændsen,  endnu  sjeldnere  og  kun  enkeltvis 
(ved  Elvene)  lavere,  saasom  ved  Utlaelven  i  Sogn  8 — 900',  i  Dunderlandsdalen 
i  Rånen  800'  o.  H.  (!) 


6.     DENTARIA  Tournef. 

D.  BULBIFERA  L.  Sp.  912.  Hartm.  1.  c  p.  101.  Lange  1.  c. 
p.  488. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  356.      Fl.  D.  tab.   361.      Rchb.  1.  c.  fig.  4318. 

Rodstokken  vandret,  hvid,  forsynet  med  tykke,  hvide,  tandfor- 
mede  Skjæl.  Stengelen  1  —  IV2'  høi,  i  sin  nederste  Del  bladløs, 
overalt,  glat  og,  naar  Blomsterstilkene  undtages,  udelt.  Bladene  rand- 
haarede,  men  forresten  glatte,  de  nedre  stilkede,  ulige  2 — 3-parret 
finnede  med  aflangt  lancetformede,  sagtandede  Finner,  de  midterste 
alm.  3-koblede,  de  øverste  kortstilkede,  aflangt  eller  smalt  lancetfor- 
mede, stundom  helrandede;  Bladstilkene  ere  ofte  ved  Grunden  ørefor- 
mig  omfattende;  i  de  øvre  Blades  Hjørner  findes  i  Regelen  Løgknopper 
af  en  liden  Erts  Størrelse.  Kronbladene  lysrøde,  7 — 9'"  lange, 
3—4  Gange  saa  lange  som  Bægerbladene,  smalt  omvendt  ægformede. 
Skulperne   slaa  ofte  feil.      Fleraarig;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde,  løsmuldede  Steder  i  Skovene  i  Landets 
laveste  sydlige  Egne,  ei  alm.,  saasom  ved  Drøbak,  Christiania,  paa  Modum 
(Bl.),  Ekeri!),  under  Skrimsfjeld  (if.  Wille),  i  Asker  og  Lier  (!),  ved  Drammen  (Fru 
Cappelen),  Horten  (Collett),  paa  Bollærene  (Printz),  ved  Laurvtk  i  Mængde(Bl)!, 
ved  Langesund  (Dyriug),  Brevik  (Wolff),   Kragerø  (BL),  Tvedestrand  (S.  Lund), 


979 

Arendal,  Christianssand,  Bergen  (Bl.)  og  i  Fane  (Meinich),  i  Bojumsdalen  i 
Fjærland  i  Sogn  (0.  Scliiøtz),  paa  Apelsætfjeld  i  Ørskog  i  Søndmøre,  62"  30' 
(I.  Aasen). 


7.     BERTEROA  DC. 

B.  INCANA  DC.  syst.  2  p.'  291.  Lange  1.  c.  p.  483.  Alyssum 
incanum  L.   Sp.   908.     Far  s  etia  in  c  an  a  R.  Br.     Hartm.  1.  c.  p.  108. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   675.     Fl.  D.  tab.   1461.     Rcbb.  1.  c.  fig.  4284. 

Exsicc.  Fr.  Ilerb.   norm.  fase.   I  n.   30. 

Stengelen  opret,  1  —  IV2'  høi,  alm.  oventil  grenet.  Bladene 
lancetformede,  de  nederste  kortstilkede,  uæsten  spadedannede,  alle 
helrandede  „ eller  noget  bugtet  tandede."  Kronbladene  hvide,  mod 
Grundeu  kileformede,  2-fligede  omtrent  til  Midten,  V"  lange,  omtrent 
dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene.  Støvtraadene  ved  Grunden 
vinget  udvidede,  hos  de  kortere  Støvdragere  forsynede  med  en  .Tand 
ved  Grunden.  Skulperne  elliptisk  ovale,  2  —  3'"  lange,  omtrent 
3  Gange  saa  lange  som  Griffelen,  med  „5 — 8"-frøede  Rum.  Hele  Plan- 
ten, endog  Skulperne,  beklædt  med  tætstaaende,  graaagtige  Stjernehaar. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

P  viridis!  B.  viridis  Tausch  if.  Rchb.  1.  c.  fig.  4285.  Høiere, 
mindre  tæt  graalodden,  Griffelen  mere  end  halvt  saa  lang  som  Skulpen. 

Udbre deise:  I  Christianssands  Stift  ved  Christianssand  og  Mandal 
(Bl.);  paa  Østlandet  har  den,  især  i  de  sidste  4 — 5  Aar,  begyndt  at  udbrede 
sig  paa  kunstige  Enge  og  ved  Veikanter,  udentvivl  indført  ved  Græsfrø,  saasom 
i  Mængde  ved  Christiania  og  i  Asker  (!);  den  er  ogsaa  fundet  ved  Drammen 
(W.  Hjorth),  Hougsund  (Holter),  Kongsberg  ved  Jernbanen  (i f.  Cand.  mag.  An- 
dersen), Vikersund  (Moe),  Værven  i  Norderhov  og  Tyristranden  (!)  og  i  Ro- 
medal paa  Hedemarken,  60"  45'(Bryhn);  j5  ved  Reistad  i  Asker  (!). 


8.     ALYSSUM  L. 

A.  CALYCINUM  L.  Sp.  908.  Hartm.  1.  c.  p.  108.  Lange  1.  c. 
p.  483. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.    1704.     Rchb.  1.  c.  fig.  4269. 

Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.   fase.  I  n.   29. 

Stengelen  ved  Grunden  nedliggende,  delt  i  oprette  eller  ved 
Grunden  opstigeude,  3  —  6"  høie,  tætbladede  Grene.  Bladene  spa- 
dedannede,  spidse,  helrandede,  ligesom  Stengelen   tæt  tiltrykt  stjerne- 


980 

haarede.  Bægerb ladene  vedvarende,  langhaarede.  Kronbladene 
neppe  længere  end  Bægerbladene,  oprette,  afstumpede,  smale,  gule, 
.vedvarende  og  tilsidst  hvidagtige.  Støvtraadene  „ei  vingede,  bos 
de  kortere  Støvdragere  med  to  børsteformede  Tænder  ved  Gruuden." 
Skulper  ne  paa  korte  udstaaende  Stilke,  kredsrunde,  convexe  paa 
Fladerne  med  smalere  Kant,  stjernehaarede,  i  Toppen  lidt  udrandede, 
med  kort  Griffel  og  2-frøede  Rum.     Enaarig;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  m.  sj.,  saasom  ved  Christiania 
(59"  55')  paa  nogle  Steder,  først  bemærket  i  de  senere  Aar  og  sandsynligvis  ind- 
ført  ved  Græsfrø;  den  synes  ondnu  ei  at  være  naturaliseret  (Bl.)'-  I  Asker  paa 
græsbesaaede  Jernbanebanker  (stud.  med.  Bolstad). 


9.     DRABA  L. 

a.     Drabæa  Lindbl.     Fleraarige. 
(X.     Blomsterne  gule. 

D.  ALPINA  L.  Sp.  896.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  316.  Gunn.  Fl. 
N.  n.  435.  Hartm.  1.  c.  p.  110.  Lindbl.  in  Bot.  not.  1839.  p.,  19. 
D.  oxycarpa  Somf.  in  Mag.  f.  Natv.  XI  p.  240. 

Tegn.  Wahlenb.  1.  c.  tab.  XI  fig.  4.  Fl.  D.  tab.  56.  Rchb. 
Iconogr.  bot.  fig.   1036—1038. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  V  n.    19. 

Rodstokken  grenet,  dens  Grene  ende  i  Bladrosetter  og  Skafter. 
Bladene  i  Rosetter,  aflangt  laucetformede,  næsten  spidse,  alm.  hel- 
randede,  paa  Fladerne  undertiden,  i  Randen  altid  haarede  af  tem. 
lange  og  stive,  udelte  eller  sjeldnere  grenede  Haar.  Skafterne  blad- 
løse (m.  sj.  etbladede  eller  med  et  Dækblad  ved  den  nederste  Blomst), 
oprette,  1  —  6"  høie,  tilligemed  Blomsterstilkene  temmelig  tæt  og  langt 
haarede  eller  spredt  stjernehaarede.  Bægerbladene  alm.  spredt 
haarede,  henved  halvt  saa  lange  som  de  2 — 2V2'"  lange,  gule,  i  tørret 
Tilstand  noget  falmende  Kronblade.  Skulperne  ovale  eller  ellip- 
tiske, (omtr.  3'"  lange  og  IV2'"  brede),  glatte  (a  legitima  Lbl.) 
eller  svagt  haarede  (^  hebecarpa  Lbl.),  med  kort  (V3'"  lang)  Griffel, 
alm.  længere  end  de  opstigende  Stilke  og  næsten  all-e  halvskjerm- 
f  or  mig  samlede  i  Toppen  af  Skaftet,  kun  enkelte  undertiden  kla- 
seformig  ordnede  nedover  dette.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 
Udmærker  sig  ved  de  haarede  Skafter,  gule  Blomster  og  de  store,  i 
Halvskjerm  stillede  Skulper. 


^81 

Udbredelse:  Sj.  i  Klipperifter  og  paa  Fjeldskraaninger,  især  i  Vi  di  6- 
og  Lavbeitet:  ved  Gjendin  (ca  61"  30'  if.  Moe),  Besscsæteren  og  Ruslien,  Jon- 
dalen i  Vaage  (Chr.  Smith,  Norman,  Cand.  mod  ^och),  paa  Lomsfjeldene,  f.  Ex. 
i  Gokkcrdalen  og  paa  Lomseggen  (Moe),  over  hele  Dovre  (ned  i  Birkebeltet  i  Driv- 
dalen  2800-  3000'  o.  H.)  tem.  alm.  (Bl.),  ved  Ronderne  (Collett),  paa  Fjeldene 
i  Opdal  (Hagen),  mcllem  Opdal  og  Kvikne  (Chr.  Smith),  paa  Fjeldene  i  Foldalon, 
paa  Tronfjeld  i  Tønsæt  (Frintz);  paa  Fjeldryggen  mellem  Ofoten  og  Torneåtrask 
(ca.  08"  30'  if.  J.  W.  Zetterstedt). 

Anm.  Paa  Dovre  findes  en  Form  (D.  alpina  Y  brachycarpa  Lindbl.  1. 
c.)  med  smaa,  og,  som  det  synes,  sterile  Skulper  med  forholdsvis  længere  Griffel  og 
tydeligere  udrandet  Ar,  men  forresten  lig  D.  alpina,  paa  det  nær,  at  Frugtstanden  viser 
en  Tendents  til  at  blive  kla.seformet.  Denne  Form  er  paa  en  Vis  analog  med  D. 
curtisiliqua  Z<'tt  og  ser  ud  til  at  være  af  liybrid  Natur.  Analoge  Former  findes 
(i f.  Lindbl.)  af  flere  Arter. 


D.  CRASSIFOLIA  Graham  in  Edinb.  new  philos,  journ.  (April  — 
October)  1829  p.  182.  Torr.  et  Gray  Fl.  of  Nth.  Am.  1  p.  106  (^). 
D.   sp.   lapponicæ   proxima  Norm.  Ind.  suppl.  p.   5. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2419. 

Meget  liden  og  lav.  Bladene  i  Roset  ved  Roden,  lancetformede, 
afsmalnende  mod  Grunden,  glatte  eller  oventil  svagt  randhaarede  af 
udelte  Haar,  helrandede.  Skafterne  glatte,  bladløse  (eller  1-bladede), 
ikke  længere  end  den  korte  halvskjermformede  Frugtstaud  og  denne 
iberegnet  (paa  de  norske  Exemplarer,  som  jeg  har  seet)  ikke  over 
V2"  høie.  Bægerbladene  glatte.  Kronbladene  (hos  os)  lysgule. 
Skulperne  omtr.  3 — 5  i  Halvskjerm,  længere  end  de  glatte  Frugtstilke, 
elliptiske  —  elliptisk  aflange,  glatte,  med  meget  kort  eller  ingen  Griffel 
og  ikke  udrandet  Ar.     Fleraarig;  blomstrer  sandsynligvis  i  Juli. 

Udbredelse:     Paa  Fjeldene    omkring  Tromsødalen,  69"  40',    saasom    paa 
FløiQeldet  (Norman). 

Anm.  Normans  Exemplarer  passe  complet  til  den  hos  A.  Gr.  og  Torr.  med- 
delte Beskrivelse.  De  nævnte  Forfattere  opfore  to  Former,  hvoraf  en  med  gule  og 
en  med  hvide  Kronblade.  Fra  Nordgrønland  ligge  i  Bl.  Hcrb.  Exemplarer  af 
en  hvidblomstret  Draba,  samlede  af  J.  Vahl  og  bestemte  til  D.  er  as  si  f  ol  i  a 
Grah.;  disse  ligne  ligesom  den  citerede  Tegning  i  Fl.  D.,  paa  Blomsterfarven  nær, 
aldeles  Exemplarerne  fra  Tromsø.  Grahams  egen  Beskrivelse  (phil.  journ.  1.  c.)  af- 
viger  noget,  men  kun  i  ganske  uvæsentlige  Charakterer,  fra  vor.  Den  er  forfattet  efter 
dyrkede  Exemplarer,  som  lade  til  at  have  udviklet  sig  frodigere  i  alle  Dele,  da  de 
have  større  Blade,  der  stundom  ere  lidt  landede,  og  1  '/g"  høie  Skafter  med  mere 
rigblomstrct    Blomstcriitand.      Forøvrigt  passer    ogsaa    Grahams    Beskrivelse   ganske. 


982 

Norman  bemærker,  at  vor  Plante  ligner  D.  ochroleuca  Ledeb.  Beskrivelsen 
hos  Ledeb.  passer  ogsaa  godt  (dog  angiver  han,  at  D.  ochroleuca  har  forlæn- 
get  klaseformet  Blomsterstand).  Ledebour  opfører  imidlertid  som  Synonym  D,  ge- 
lida  Turcz.  Af  denne  ligge  i  Bl.  Herb.  Originalexemplarer  fra  Baikal,  og  disse 
vise,  at  D.  gelida  er  en  ganske  anden  Plante  end  vor.  De  ligne  i  hoi  Grad  D. 
alp  in  a,  men  have  hvide  (ved  Tørring  gulagtige)  Kronblade,  glatte  Skafter  og  Skulper. 
D.  crassifolia  nærmer  sig  langt  mere  til  D.  lactea,  men  afviger  fra  denne  ved 
længere  Skulper,  som  staa  i  Halvskjerm,  ved  den  meget  korte  eller  manglende  Griffel  og 
ved  de  gule  Kronblade,  som  ere  noget  smalere  end  hos  D.  lactea.  Fra  D.  al  pina 
er  D.  crassifolia  aldeles  forskjellig  ved  Beklædningen,  (som  er  ganske  som  hos 
D.  lactea),  ved  de  aflange  Skulper,  ved  Griffelen  samt  ved  meget  mindre  Blomster. 
Om  D.  Wahlenbergii  *glacialis  Hartm.  1.  c.  p.  110,  som  Læstadius  har  samlet 
paa  Tsatsa  i  Lyngen  og  som  Dr.  Hartman  velvillig  har  sendt  mig  tillaans,  tilhører 
D.  crassifolia  eller  D.  Wahlenbergii,  tør  jeg  ikke  med  Bestemthed  afgjøre  af 
Mangel  paa  tilstrækkeligt  Materiale.  Da  Kronbladene  skulle  have  været  gulagtige, 
tilhører  den  maaske  den  første. 


8.     Blomsterne  hvide. 

D.  NIVALIS  Liljebl.  in  Vet.  Ak.  Handl.  1793  p.  208  (nee  DC.) 
et  Nov.  Act.  Ups.  VI  p.  47.  Lindbl.  1.  c.  p.  49.  Norman  in  Nyt  Mag. 
f.  Naturv.  VI  p.  235.  Hartm.  1.  c.  p.  110.  D.  muricella  Wahlenb. 
Fl.  lapp.  n.  318.     D.  Liljebladii  Walm.  Hartm.     Sk.  Fl.  ed.   3. 

Tegn.  Wahlenb.  1.  c.  tab.  XI  fig.  2.  Nova  act.  LTps.  1.  c.  tab.  2 
fig.  2.     Fl.  D.  tab.  2417. 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm.  fase.   V  n.   18. 

Bladene  aflange  eller  ovalt  tungeforraede,  samlede  i  alm.  tætte 
Rosetter,  tæt  bekædte  med  korte  Stjernehaar,  af  en  hvid- 
agtig  blaagraa  Farve,  aldrig  med  længere  Haar,  helrandede. 
Skafterne  1  —  2"  høie,  tæt  og  kort  stj  e  rn  ehaar  e  de  (ligesom 
Blomsterstilkene),  bladløse  eller  sj.  1-bladede,  (Stengelbladet  undertiden 
tandet).  Bægerbladene  stjerneliaarede  og  med  længere  udelte  Haar, 
noget  kortere  end  de  smaa,  V"  lange,  hvide  Kronblade.  Skulperne 
i  alm.  korte  Klaser,  alm.  aflangt  elliptiske  (2  —  ?>'"  lange  og  V2 — 
V"  brede),  med  meget  kort,  meu  dog  tydelig  Grriffel,  glatte,  længere 
end  de  iVg — 2'"  lange  opstigende  eller  undertiden  udsperrede  Stilke. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juli.  Udmærker  sig  ved  sin  Beklædning 
fra  de   øvrige  Arter. 

Udbredelse:  Sj.  i  Klipperifter,  især  og  maaske  udelukkende  paa  løsere 
Skifere,  paa  Høifjeldene  i  Vidie-  og  Lavbeitet  og  kun  undtagelsesvis  lavere : 
Vasendlifjeld  ved  Helinstrand  i  Valders,  omtr.  61'',  (if.  Printz);  Kalvaahøgda  ved 
Bygdin  (!),    paa  Memurutungen  ved  Gjendin   (MoP;),    tem.   alm.    især  i  Lavbeitet 


983 

paa  Fjddene  i  Vaage  og  Lom,  enkelte  Gange  (f.  Ex.  ved  Hoft)  lige  ned  i  Dalen 
og  kun  1600'  o.  H.  (Norman,  Moe),  paa  Sikkildalshø  (if.  Barth),  Dovre  sj.: 
Gjeteryggen  ved  Jerkin,  Fogstuvola  (Bl  ),  i  Foldalen  paa  Rottesjøhø  paa  Toppen 
(if.  Grønstad),  i  Nordland  paa  Bredikfjeld  i  Hanen  (Arnell)  !,  i  Salten  paa  Baad- 
fjeld  (S.  Sommerfelt),  Solvaagtind  og  ved  Balvand  (Arnell),  paa  Fjeldryggcn 
melletu  Torneåtrilsk  og  Ofoten  (Læstadius),  i  Sørreisen  paa  Fjeldene  ved  Gum- 
pendal  (Norman),  paa  Fjeldene  ved  Tromsø  69"  40'  (Th.  Fries),  muligvis  ogsaa 
i  Porsanger  (Norman).  Den  fra  .Urlandsfjeldene  anførte  D.  ni  val  is  er  ikke 
den  i-ette. 


D.  CURTISILIQUA  /.  E.  ZetUrst.  Plant.  vase.  d.  Pyr.  princ.  p. 
XLVIII.  D.  brachycarpa  idem  iu  Bot.  Not.  1854  p.  151  non  Nut. 
D.  nivalis  b.  b  ra  cliy  carpa  Lindbl.  1.  c?      (D.   lact  ea  +  nivalis). 

Bladene  omvendt  æg-  eller  lancetformede,  randhaarede,  under 
stj  erneh  aar  e  d  e  (men  ei  saa  tæt  som  hos  D.  nivalis),  paa  Over- 
fladen  glatte  eller  henimod  Spidsen  svagt  stjernehaarede.  Skaf- 
terne  bladløse  eller  1-bladede,  nedentil  spredt  stjernehaarede,  oventil 
næsten  eller  ganske  glatte,  tilsidst  2  —  4"  høie.  Bl  om  st  erne  hvide. 
Skulperne  ægdannede,  glatte,  smaa  {l^/^'"  lange,  %'"  brede), 
paa  glatte,  opstigende  Stilke.  Griffelen  tydelig,  med  tydelig  ud- 
randede  Ar.  Den  deler  Charakterer  saavel  med  D.  lactea  som  med 
D.  nivalis;  overalt,  hvor  den  er  fundet,  voxer  den  i  Selskab  med 
disse  Arter;  naar  dertil  lægges,  at  udviklede  Frø  hverken  ere  fundne 
paa  vore  eller  paa  over  100  af  Zetterstedt  undersøgt"e  Exemplai'er, 
synes   der  ikke  at  kunne  være  Tvivl  om  dens  Bastardnatur. 

Udbredelse:  I  Vidic-  og  Lavbeitet  i  Selskab  med  D.  lactea  og  D.  ni- 
valis sjelden,  saasom  paa  Klipperne  paa  Toppen  af  Gjeteryggen  ved  Jerkin  paa 
Dovre  (Bl.,  J.  E.  Zett.),  i  Lom  (Moe),  f.  Ex.  paa  Løvhø  i  Gokkerdalen  (J.  E. 
Zett.),  samt  paa  Kalvaahøgda  ved  Bygdin  (!). 


D.  LACTEA  Adams  in  mem.  mose.  V,  194  if.  Ledeb.  Fl.  Ross. 
1  p.  150.  Norman  1.  e.  p.  235.  D.  androsaeea  Wahlenb.  Fl.  lapp. 
n.  317.  D.  lapponica  DC.  Prodr.  1  p.  1G9.  D.  Wahlenbergii 
Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  1  p.  249,  ed.  10  p.  110  (excl.  8  heterotricha, 
*glacialis  et  *brachyearpa).  D.  Wahlenbergii  a  homotrieha  Lind- 
blom 1.   c    p.   23. 

Tegn.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  XI  fig.  5.  D.  fladnitz  ensis 
Wulf.     Rchb.  D.  Fl.  fig.   4237.     Iconogr.  bot.  fig.   1015—1018 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   17. 


984 

Bladene  i  Rosetter  ved  Roden,  tungeformig  aflange,  mere  eller 
mindre  budte,  helrandede,  randhaarede,  paa  Fladerne  glatte  eller 
haarede,  alle  Haar  udelte,  temmelig  lange  og  stive.  Skaf- 
terne  1  —  4"  høie,  oprette,  ligesom  Blomsterstilkene  aldeles  glatte, 
bladløse,  eller  med  ét  helrandet,  randhaaret  Blad.  Bæge  r  bladene 
glatte  eller  med  enkelte  lange  Haar,  omtrent  halvt  saa  lange  som  de 
lidt  over  1'"  lange,  hvide  Kronblade.  Skulperne  i  korte  Klaser,  i 
Regelen  temmelig  korte  og  brede  (2 — 2V4'"  lange  med  1  Liuies  Bredde), 
ovale,  elliptiske  eller  ægformede,  m  sj.  aflange  (3"Mange  og  1"' brede), 
altid  glatte  med  meget  kort  men  tydelig  Griifel,  uoget  længere  end 
(sjeldnere  af  Længde  med)  de  udstaaende  (m.  sj.  næsten  udsperrede) 
Blomsterstilke.  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juli.  Udmærker  sig  ved 
de  glatte  Skulper  og  Skafter  samt  ved  Mangelen  af  Stjernehaar.  En 
eiendommelig  sammentrængt  Form  er  8  nidificans  Norm.  1.  c.  p. 
235  (D.  la  ete  a  aretioides  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  32):  den 
har  meget  tætte  Bladrosetter,  der  ligesom  en  hul  Kugle  under  Blom- 
stringen næsten  ganske  indeslutte  det  meget  forkortede,  indtil  Vs" 
lange  Blomsterskaft,  Bladene  korte,  næsten  omvendt  ægdannede,  tem- 
melig stive,  iudbøiede  i  Toppen,  paa  Fladerne  oftest  glindsende  glatte, 
stivt  randhaarede.  Den  af  Lindblom  1.  c.  anførte  y  glabrata  (med 
aldeles   glatte  Blade)   har  jeg  ikke   seet  fra  Norge. 

Udbredelse:  I  Klippcrifter  og  Urer  paa  Høi  fjel  den  e  h.  o.  li.,  fra 
Birkebeltet,  men  især  i  Vidie-  og  Lavbeitet,  lige  til  den  phanerogame  Vegetations 
høieste  Grændse:  Fjcldcne  ved  Bygdin,  ca.  61°  20'  (Ij,  i  Vaage  og  Lora  (Norman),  paa 
Dovre  (ned  til  Kongsvold  omtrent  3000'  o.  H.),  i  Opdal  (Bl),  ved  Ronderne 
(Collett),  ei  sj.  paa  Fjeldene  i  Foldalen  (Printz,  Grønstad),  Tronfjeld  i  Tønsæt 
(Printz);  paa  Lyngentind  i  Nordland,  ca.  69"  30'  (Wahlcnb.  Fl.  lapp.).  Fra  alle  disse 
Steder  (undtagen  det  sidste)  har  jeg  seet  Exemplarer.  Den  opgives  desuden  for  føl- 
gende Localiteter:  Thelemarken  (if.  Hornemann),  Fjeldene  i  Slidre  og  Vang  i 
Valders  (if.  Printz),  Kaabdespakte  ovenfor  Randalen  (if,  Læstadius),  Meraften- 
klumpen  i  Beieren  og  Solvaagtind  i  Saltdalen  (if.  Arnell),  Tromsø  (if  Lindeb.), 
Reinebring  i  Lofoten  1140'  o.  H.  (if  Lessing),  Dugsfjeld  ved  Nordkap  (if.  Dein- 
boU);  om  alle  disse  Angivelser  ere  paalidelige,  kan  jeg  ikke  afgjøre.  Formen 
nidificans  paa  Lomseggens  Plateau  (Norman). 

Anm.  Lindblom  0.  A.  omtale  en  Form  afD.  lactca,  8  he  terotricha  (med 
randhaarede,  paa  Fladerne  haarede  eller  glatte  Blade,  hvi.s  Haar  dels  ere  længere  og 
udelte,  dels  kortere  og  stjerneformede).  Denne  Form  skal  (if.  den  samme  Forf.) 
ikke  være  sjelden  „in  Lapponia,"  men  derimod  meget  sparsomt  forekomme  paa  Dovre. 
Efter  Beskrivelsen  at  dømme  synes  den  at  være  en  Overgangsform  til  D.  hi  r  ta.  I 
Bot.  Not.  1841  p.  222  beskrives  en  D.  r upestris-glabrata  fra  Kalvellasjøen  paa 
Dovre  (foliis  glabrescentibus,  scapis  monophyllis,  glabris  etc.),  som  ligeledes  synes  at 
være  en  Mellemform  mellem  D.  laetea    og    D.    hi  r  ta.      I  „Tillæg  til  Spitsbergens 


985 

fanevogamflora"  (Ofvers.  af  kgl.  Vet.  Ak.  Forh.  1869  p.  132)  bemærker  Th.  Fries: 
„Annu  mera  vacklande,  så  vida  ens  några  finnas,  åio  giåuserna  mellan  D.  hi  r  ta 
och  D.  Wahlenbergi  i  (D.  lactca);  i  sjelfva  verket  forekommer  vid  Belsound  och 
Isfjorden,  blandad  med  tyyiisk  D.  Wa  h  lenbe  rgi  i,  ingalunda  sallsync  en  form,  som 
genom  sin  laga  vaxt,  caulis  aphyllus  vel  subaphyllus,  samt  hela  habitus  ofverens- 
stammcr  med  D.  Wahl  enbcrgii,  eluini  stjelkens  hårighet  skulle  fora  den  till  D. 
hirta  eller  ru  pes  tris.  Denna,  afven  i  Finmarken  (t.  ex.  på  Fløjfjeldet  vid  Tromsø) 
fQrekommande  form  framvisar  cmellertid  så  tydligt  alla  gradationer  mellan  hårig  och 
fullkomligt  glatt  stjelk,  att  heri  sakerligen  intet  tillforlitligf  skiljcmarke  ar  att  soka 
—  och  hvar  skall  man  då  finna  en  nota  chaiacteristica  mellan  dcssa  tvenne  s.  k. 
arter?"  —  De  omtalte  Mellcmformer  ere  dog  hos  os  saa  sjeldne,  at  man  i  en  norsk 
Flora  bør  skille  D.  lactea  og  D.  hirta,  og  det  forekommer  mig  da,  at  den  bedste 
Cbarakter  mellem  disse  Arter  her  i  Norge  er  Mangelen  af  Stjernehaar  og  det  glatte 
Skaft  hos  den  første,  Stjernohaarenes  Tilstedeværelse  og  det  haarede  Skaft  hos  den 
sidste,  hvorfor  jeg  ogsaa  har  udskiU  Formen  heterotricha  fra  D.  lactea;  uden  denne 
Udskillen  vilde  det  have  været  vanskeligt  (om  ei  umuligt)  at  charakteriscre  de  nævnte 
to  Arter. 


D.  HIRTA  L.  Sp.   897.   Norm.  1.   c.  p.   236.     Hartm.   1.   c.  p.   109. 

Stengelen  af  forskjellig  Høide,  fra  1"  indtil  over  1',  aldrig 
glat,  mere  eller  mindre  tæt  beklædt  med  stjerneformede,  stundom 
ogsaa  med  udelte  .Haar,  sj.  bladløs,  alm.  faa- (1 — G-)  bladet;  Bladene 
fj  erntstaaende,  1-faataadede ;  Rosetbladene  alm.  helraudede;  alle 
Blade  stjernehaarede,  stundom  tillige  med  udelte  Haar.  Kron- 
bladene hvide  eller,  idetmindste  ved  Tørring,  ofte  noget  gulagtige, 
2 — 3'"  lange,  omtrent  afBægerbladenes  dobbelte  Længde.  Skulperne 
alm.  i  smale,  mere  eller  mindre  forlængede  Klaser,  paa  oprette, 
sjeldnere  noget  udstaaende  Stilke,  som  alm.  ere  noget  kortere  end 
Skulperne;  disse  ere  omtrent  V"  brede,  men  variere  i  Længde  fra 
5-IV2'")  alm.  lancetformede,  sjeldnere  ægdannede  eller  ovale,  oftest 
'glatte,  ei  sj.  med  udelte  eller  stjerneformede  Haar ;  Griffelen  kort  eller 
utydelig,  med  tolappet  eller  udelt  Ar.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — 
Juli.  En  yderst  variabel  Plante ;  hvorledes  den  skilles  fra  D.  lactea 
er  ovenfor  nævnt;  Formen  b  p  nærmer  sig  noget  til  D.  in  can  a,  fra 
hvem  den  dog  skilles  ved  den  faa-  og  fjerntbladede  Stengel,  ved  de 
ved  Tørring  gulagtige,  større  Kronblade,  Skulper  med  tydeligere  Griffel 
og  længere  Stilke.  Følgende  Former,  som  imidlertid  forenes  ved  Mel- 
le mformer,   ere   de  hyppigste  : 

a)  rupestris  Hartm.  1.  c.  (excl.  cit.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  HI). 
D.  r  up  est  r  is  R.  Br.  Venn.  Schr.  V  p.  28.  Lindblom  in  Bot.  Not. 
1841   p.   220   et  Fr.   S.  Veg.    Scand.    p.    149   (excl.  var.   glabrata).     D. 

Blytt:  Norges  Flora  III.  9 


986 

norvegica  Gunn.  Fl.  N.  n.   846?     D.  hirta  Hartm.  Skån d.  Fl.  ed.  3. 
Bot.  Not.   1841  p.  96. 

Bladene  mere  eller  mindre  lancetformede.  S  ten  gle  rn  e  alm. 
1 — 3-bladede,  indtil  6 — 8"  høle,  nedentil  eller  overalt  stjernehaarede. 
Skulperne  paa  oprette  Stilke,  glatte   eller  haarede.    To  Underformer: 

a  stricta  Lindbl.^)  in  Bot.  Not.  1841  p.  221  (excl.  y  glabrata). 
D.  scandinavica  Lindbl.  in  Bot.  Not.  1839  p.  21  (excl.  J  distig- 
matica). 

Tegn.   D.  hirta  ^  alpicola  Wahlenb.   Fl.  lapp.   tab.  XI  fig.   1. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.   VIII  n.   23. 

Bladrosetterne  sammentrængte,  tætbladede,  i  Begyndelsen  ved 
Bladspidsernes  ladbøining  næsten  lukkede.  St  en  gl  erne  stundom 
bladløse,  1 — 4"  høie,  stivt  oprette.  Herhen  synes  mig  ogsaa  D.  tri- 
chella  Fr.   at  maatte  føres   (cfr.  Anm.  nedenfor). 

P  laxa  Lindbl.  in  Bot.  Not.  1841  p.  220  (excl.  e  distigmatica). 
D.   laxa  Lindbl.   in  Bot.  Not.    1839   p.   50   (excl.   s  glabrata). 

Exsicc.   Fr.    Herb.   norm.  fase.   VIII  n.   22. 

Bladrosetterne  ei  saa  sammentrængte  og  tætbladede  som  hoa 
a,  aabne       Stenglerne  4 — 8"  høie,   mindre  stive. 

b)   elatior!   D.   hirta  Lindbl.   in  Bot.  Not.    1839   p.   52. 

Bladene  i  aabne  Rosetter,  aflangt  lancetformede,  de  paa  Sten- 
gelen 2 — 6,  helrandede  eller  alm.  tandede,  stundom  temmelig  brede  i 
Forhold  til  Længden,  sj.  meget  brede,  (3 — 4'"  brede,  5'"  lange  og 
grovt  tandede,  D.  incana  ^  latifolia  A.  Bl.  in  Chria.  Vidensk.-Selsk. 
Forhandl.  1871  p.  175).  Stengelen  6-12"  høi.  Skulperne  paa 
opret  aabne  Stilke,  glatte  eller  stjernehaarede,  sjelden  noget  vredne. 
Blomsterne  alm.  større  end  hos  a)  rupestris,  blegt  svovlfarvede. 
To   Underformer: 

a  leiocarpa  Lindbl.  K  c. 

Tegn.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  XI  fig.  3.  Rchb.  Iconogr.  bot.  fig. 
1026  —  1028. 

Exsicc.   Fr.  Herb.   norm.  fase.  III  n.   23. 

Skulperne  glatte.     Planten  mindre  tæt  haaret  end  ^. 

^  hebecarpa  Lindbl.  1.  c.  D.  hirta  d  ovr  e  ns  is  (Bl.  in  litt.) 
Fr.  S.  Veg.  Scand  p.  150.  D.  incano-hirta  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  2 
p.   178.     D.   confusa  Hartm.   ed.   3   (nee  Ehrh.). 


')    Denne  Form    har  jeg   stillet   først,    skjønt  ^  er  hyppigere,  fordi  a  er  den  Form 
af  D.  hirta,  som  habituelt  mest  nærmer  sig  til  D.  la  ete  a. 


98^ 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   24. 

S kulp  erne  stjernehaarede.  Planten  overalt  stærkt  graaagtig 
stjernehaaret.     Nærmer  sig  ved  Beklædningen  til  D.  in  can  a. 

Udbredelse:  Formen  a)  rupestris  er  alm.  i  Klipperifter  i  Fjeldegnene 
gjcnnem  hele  Landet,  (men  ei  bemærket  ved  Havkanten  i  Bergens  Stift),  fra  Hardanger 
og  Thelemarkcn  (omtr.  60"),  lige  til  Østfinmarken,  (70—  71"),  f.  Ex.  ved  Pasvikelven 
(N.  Lund),  i  de  sydlige  Egne  i  Fjelddalene  sj.  ned  til  10 — 1 500' (f.  Ex.  i  Ringebo, 
Sogn  o.  fl.  St.),  ved  Kysten  i  Throndhjems  Stift  sj.  ligc  ned  til  Havet,  saasom  paa 
Øllandet  (if.  Koren)  og  maaske  ogsaa  ved  Valdersund  i  Fosen  (l^i;  i  Nordland 
og  Finmarken  ei  sj.,  selv  i  de  laveste  Egne;  den  stiger  lige  op  i  Lavbeitet  og 
synes  især  at  foretrække  skifrige  Bergarter.  Af  dens  to  Underformer  synes  R  laxa 
at  være  hyppigst;  a  stricta  er  en  sammentrængt  Form,  som  voxer  paa  veir- 
haarde  Steder,  især  paa  de  bøiere  Fjeldtoppe.  Formen  b)  elatior  aleiocarpa 
h.  0.  h.,  saasom  i  Bergens  Stift  (Schubert),  paa  Synshorn  ved  Bygdin  (Moe),  i  Vang 
i  Valders,  Lom  og  Vaage  (if.  Lindbl ),  Dovre  alm.  (Bl.),  Foldalen  (Printz)  samt 
i  Nordland  og  Finmarken  (Deinboll,  Th.  Fries);  ^  hebecarpa  alm.  paa  Dovre 
(Bl.);  „naar  man  reiser  op  til  Dovre  søndenfra,  er  denne  den  første  alpine  Draba, 
man  træffer  som  voxende  paa  Torvtagene"  (Hartman).  Den  bredbladede  Form  er 
fundet  afMoe  i  Lerskardalen  i  Rånen  og  optrædcr  der  baade  som  oileiocarpa 
og  p  hebecarpa. 

Anm.  D.  trichella  (Fr.  mscr.)  Lindbl.  in  Bot.  Not.  1839  p.  21.  Fr.  Nov. 
mant.  2  p.  40.  S.  Veg.  Scand.  p.  149.  Af  denne  har  jeg  ved  Adjunkt  Th.  Fries's 
Velvillie  havt  Adgang  til  at  se  Originalexemplarerne  i  E.  Fries  Herbarium,  samlede 
af  Angstrøm  i  Lavbeitet  paa  Solvaagtinden  i  Saltdalen.  I  Bl.  Herb.  findes  en  Form 
fra  Alten  (samlet  af  N.  Lund),  som  ved  glatte  Skulper  skiller  sig  fra  Originalexem- 
plarerne  af  D.  trichella,  men  forøvrigt aldeles  ligner  disse.  Denne  Draba  fra  Alten 
har  Lindbl.  (if.  Blytts  Etikette)  seet  og  bestemt  til  „D.  scandinavica."  Jeg  for- 
maar  ikke  at  indse  andet  end,  at  D.  trichella  maa  betragtes  som  den  mest  redu- 
cerede  Form  af  D.  hirta  a)  rupestris  a  stricta.  Den  er  meget  lav  (kun  1—2" 
høi),  Bladrosetterne  tæt  sammentrængte  og  tætbladede,  Skafterne  bladløse  eller 
1-bladede,  ligesom  Bladene  stærkt  baarede,  dels  af  udelte  længere  Haar  og  dels  af 
Stjernehaar. 


D.  INCANA  L.  Sp.  897.  Lindblom  in  Bot.  Not.  1839  p.  53. 
Norman  1.  c.  p.  238.  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  709.  Gunn.  Fl.  N.  n.  3. 
Hartm.  1.  c.  p.   109.     Lange   1.   c.   p.  483. 

Stengelen   opret,  fra  2 — 20",  alm.  V2  —  1'  høi,   dels  udelt,  oftere 

oventil  eller  fra  Grunden  af  grenet  med  oprette  eller  noget  udstaaeude 

Grene,  tilligemed  disse  gjerne    graaagtig    paa  Grund    af  en  tæt  Be- 

klædniug  af  temmelig  lange  bløde  Haar,   der  uæsten   skjuler 

S  tje  rnehaar  ene,   mange-(10 — 50-)b ladet    med  især  nedentil  tæt- 

siddende,    graaagtig    stjernehaarede,     æg-lancetformede    eller 

laucetformede,  tandede  Blade.      Rodbladene   spadedannede,  i  mange- 

9* 


988 

bladede  Rosetter.  Kronbladene  selv  i  tørret  Tilstand  rent  hvide, 
(mindre  end  hos  D.  hirt  a  b),  IV2 — ^"'  lange,  af  Bægerbladenes  dob- 
belte Længde.  Skulperne  i  (ofte  stærkt)  forlængede  Klaser,  ofte 
noget  vredne,  (ofte  forlænget)  lancetformede,  5 — S^/^'"  lange,  1  —  IV2'" 
brede,  opret  udstaaende,  glatte  eller  haarede,  paa  meget  korte,  1  sj.  2'" 
lange  Stilke.  Griffelen  varierer  lidt  i  Længde,  men  er  altid  meget 
kort.  Den  angives  af  Hartman  at  være  toaarig;  if.  Lindblom  og  Lange 
er  den  fleraarig.  Blomstrer  i  Mai — Juni.  Hvorledes  den  skilles  fra 
de  større  Former  af  D.  hirt  a,  har  jeg  anført  under  denne.  Ogsaa 
D.  inc  ana  er  en  temmelig  variabel  Art,  men  dog  ei  som  Foregaaende. 
Af  dens   Former  fortjene  især  at  mærkes : 

a  vulgaris! 

Med  ikke  taglagte   Stengelblade.     To  Undei-former : 
*legitima  Lindbl.  1.  c. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  130  (slet).  Rchb.  Iconogr.  bot.  fig.  1029— 1032. 
D.  Fl.  fig.  4249. 

Skulperne  glatte. 

**hebecarpa  Lindbl.  1.   c.   D.   confusa  Ehrh. 
Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.  fase.  V  n.   14. 
Skulperne  haarede. 

P  contorta  Lindbl.   1.  c.    D.   contorta  Ehrh. 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.   fase.   V  n.    15. 

Bladrosetterne  meget  tætbladede. '  Stengelbladene  meget  talrige 
og  meget  tætsiddende,  aftagende  i  Størrelse  opad.  Blomsterne  noget 
mindre   end  hos   oe.      Skulperne  glatte. 

Udbredelsc:  Paa  tørre  Bakkor  og  i  Klipperifter.  I  Christiania  Stift 
sj.,  saasom  ved  Sten  (if.  Fougner)  og  Krogklevon  paa  Ringerike  (Bl. !),  i  Smaa- 
lenene  paa  Store  Slettere  og  Eløen  ved  Laurkullon  (!) ;  i  Hamar  Stift  hyppig 
i  Fjelddalene  fra  1000-1.500'  og  paa  Fjeldene  til  og  noget  over  Birkegrændsen, 
3500  —  3600'  o.  H.,  sjelden  lavere,  f.  Ex.  gjennem  Gudbrandsdalen  ned  til  Lille- 
hammer (Moo),  i  nordre  Land  ned  til  Østsinnen  (paa  Kalk  omtr.  8OO'  o.  H.)  ! 
Vesten-  og  nordenfjelds  alm.  fra  Farsund,  58"  5',  og  Jæderens  Sandsletter 
(Bl.),  i  lavere  Egne  ligc  til  Magerø  71"  7',  og  Mehavn  (Keilhau),  Vardø  (Landmark) 
og  Sydvaranger  (Wahlenberg),  sjeldnere  (f.  Ex.  i  Bergens  og  Tromsø  Stifter)  paa 
Fjeldene  op  i  Birkebeltet  (til  over  3000'  o.   H.  i  indre  Sogn)! 


989 


b.     Enaarige. 


a.     Kronbladene  hele  eller   udrandede.       Stenj,derne  bladedc.      Dra- 
bella  Lindbl. 

D.  MURALIS  L.  Sp.  897  (excl.  ^).  Hartm.  1.  c.  p.  109.  Lindbl. 
1.   c.   p.   55. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4235. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.    V  n.    16. 

Stengelen  opret,  6 — 8"  eller  tilsidst  over  1'  høi,  udelt  eller  oventil 
gx'enet,  stjernehaaret.  Bladene  aflange  eller  ovale,  tandede,  haarede 
og  stjernehaarede,  de  ved  Roden  i  Roset,  visnende,  de  paa  Stengelen 
indbyrdes  temmelig  fj  erntstaaende,  siddende,  de  øvre  omfattende, 
ved  Grundeu  med  af  runde  de  Ører.  Kronbladene  hvide,  om- 
vendt ægdannede,  ei  udrandede,  omti'ent  1'"  lange,  neppe  dobbelt  saa 
lange  som  de  spredt  haarede  Bægerblade.  „S  tø  vdr  age  rn  e  4."  Skul- 
pe r  ne  glatte,  elliptisk  aflange  med  meget  kort  Griffel,  2V4"'  lange, 
V4'"  brede,  paa  retvinklet  udsperrede,  glatte  eller  lidt  haarede,  2 — -V 
lange  Stilke.     Enaarig ;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:     M.  sj.  paa  Bakker,  i  Parken  ved  Berg  i  Jarlsberg,  59"  16' 
(Lindeb.) . 

D.  NEMOROSA  L.  Sp.  ed.  1  p.  643.  Hartm.  1.  c.  p.  109.  Lindbl. 
1.  c.  p.  55.  D.  nemoralis  Ehrh.  D.  muralis  ^  L.  Sp.  ed.  2  p. 
897. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  767.     Rchb.  1.  c.  fig.  4236. 

Exsicc.   Fr,  Herb.   norm.  fase.  Ul  n.   24. 

Stengelen  opret,  4 — 6"  høi,  alm.  udelt  eller  grenet  nede  ved 
Roden,  haaret.  Bladene  dels  i  Roset,  dels  paa  Stengelens  nedre 
Del,  ei  saa  fjernede  fra  hverandre  som  hos  den  Foregaaende,  stjerne- 
haarede, budt  ægformede  eller  ovale,  tandede,  de  paa  Stengelen  sid- 
dende men  ei  øreformig  omfattende.  Kronbladene  gule,  spa- 
dedaunede,  udrandede,  \"'  lange  og  omtrent  dobbelt  saa  lange  som 
Bægerbladene,  der  ere  glatte  eller  lidt  haarede.  Skulperne  elliptisk 
ovale,  2V4 — 3'"  l*'ig6,  V4 — ^"'  brede,  næsten  griffelløse,  korthaarede 
(^  hebecarpa  Lindbl.)  eller  (ei  hos  os)  glatte  (a  leiocarpa  Lindbl.),  paa 
næsten  retvinklet  udstaaende,  5  —  6'"  lauge,  næsten  eller  ganske  glatte 
Stilke.  Frøene  betydelig  mindre  og  talrigere  end  hos  den  Foregaaende. 
Enaarig ;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:     M.  sj.:i  Nærheden  af  Kongsberg  (SQ**   40')  (1828  Hiibener 
og  Kurr  in  Herb.  Bl.,  men  ei  senere  gjenfundet). 


990 
ft.     Kronbladene  2-cleUe.     Blomsteine  paa  bladløse  Skafter.    Erophila  DC^ 

D.  VERNA  L.  Sp.  896.  Gunn.  Fl.  N.  n.  2.  Hartm.  1.  c.  p.  109. 
Lange  1.   c.   p.   482.      Erophila  vulgaris  DC. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  298.  Fl.  D.  tab.  983.  Rchb.  1.  c.  fig.  4234 
&  4233   (P). 

Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.  fase.  IV  n.   34   (p). 

Alle  Bl  a  de  samlede  i  Roset  ved  Roden,  lancetformig  aflange 
eller  ovale,  smalere  mod  Grunden,  helrandede  eller  lidt  tandede.  Skaf- 
terne  i  Regelen  flere  fra  samme  Rod,  oprette,  eller  de  ydre  opsti- 
gende,  1—5"  høie,  alm.  udelte.  Kronbladene  hvide,  IV2'"  lange, 
delte  i  to  budte  Afsnit,  dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene.  Skul- 
perne  glatte,  med  meget  kort  Grilfel,  elliptiske  eller  ovale,  (IV2 — ^"' 
lange,  V"  brede),  kortere  end  de  udstaaende  Stilke,  hvoraf  de  nedre 
kunne  blive  næsten  tommelange.  Enaarig;  blomstrer  i  Mai  og  visner 
aldeles  bort  i  den  første  Del  af  Sommeren.  Planten  er  mere  eller 
mindre  bedækket  med  udelte  eller  grenede  Haar. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  tem.  alm.  i  de  laveste  Egne  østen- 
fjelds  fra  Maudal,  Christianssand  (Bl.)  og  Hvaløerne  (Collett),  nordover  til  Kongs- 
berg (Hj.  Langberg)  og  Christiania  (Bl);  den  voxer  ogsaa  (if.  Bl.)  paa  Dovre, 
hvor  den  stiger  op  omtrent  til  Birkegrændsen.  Paa  Vestkysten  synes  den  at  være 
sjeldnere:  Fjcldberg  (C.  Sommerfelt),  Bergen  (Friele  in  Bl.  Herb),  indre  Sogn 
h.  o.  h.  til  12  — 1300'(!),  Nordfjord  (if.  Krogh);  nordenljelds  i  Stjørdalen,  ved 
Throndhjem,  paa  Tutterøen  (Bl )  og  i  Beitstaden,  64°  5' (J.  Landmark);  den  skal 
ogsaa  findes  i  Helgeland.  Da  den  efter  Af  blomstringen  hurtig  visner,  er  dens 
Udbredelse  endnu  ei  tilstrækkelig  kjendt. 


10.     COCHLEARIA  L. 

C.  OFFICINALIS  L.  Sp.  903.  Gunn.  Fl.  N.  n.  196.  Lange  1.  c. 
p.  482.  Hartm.  1.  cp.  108.  C.  groenlandica  L.  Sp.  904.  Gunn. 
Fl.  N.  n.  491. 

Tegn.  Rchb.  D.  Fl.  fig.  4260  (en  usædvanlig  Form  paa  Grund  af 
de  ovalt  ægdannede  Rodblade).     Sv.  B.  tab.   87.     Fl.  D.  tab.   135. 

Exsicc.  Fr.    Herb.  norm.  fase.   XHI  n.    50. 

Stenglerne  opstigende  eller  oprette,  alm.  6 — 8"  lange.  Bla- 
dene ved  Roden  langstilkede,  alm.  uyreformet  eller  hjerteformet 
rundagtige  og  helrandede.  Stengelbladen  e  sidden  de,  (eller 
de  nedre  stilkede),  ofte  med  øreformig  omfattende  Grund,  noget  tan- 
dede eller  helrandede,   ægformet  ovale  eller  aflange.      Kronbladene 


991 

hvide  (sj.  svagt  violetrøde),  dobbelt  saa  lauge  som  Bægerbladene. 
Skulperne  alm.  kortere  end  de  udstaaende  Stilke,  med  kort  Griffel. 
Frøene  brune,  prikkede.  Planten  glat,  kjødfuld,  af  en  behagelig  skarp 
Smag.     Toaarig;  blomsti-er  i  Mai — Juli.     Af  dens  Former  mærkes: 

a  vulgaris!   Sv.   B.  Fl.   D.   et  Fr.  Herb.   norm.  11.   cc. 

Rodbladene  nyreformet  rundagtige.  Skulpe  me  kugleformede 
eller  rundagtig  ovale,   2V4— 3'"  lange,   IV2 — 2'"  brede. 

P  are  ti  ca  Fr.  C.  are  ti  ca  Schlecht.  Fr.  Nov.  mant.  3  p.  64. 
C.   anglica  Hartm.   Sk.   Fl.  ed.   3. 

Exsicc.   Fl".   Herb.   norm.  fase.  XVI  n.  40. 

Rodbladene  ovalt  hjerteformede  eller  rundagtige.  Skulperne 
elliptiske  eller  elliptisk  aflange,   3'"  lange,    1 — 2'"  brede. 

Udbredelse:  Alm.  soru  a  langs  hele  Kysten  paa  Stvandkanterne  (selv 
ved  de  inderste  Fjordarme)  fra  Hvaløerne  (Bl.)  lige  til  Magerø  (71"  10')  og 
Varanger  (Th.  Fries).  ^  arctiea  stiger  fra  Stranden  op  paa  Fjeldene  paa  sumpige 
Steder  og  ved  Fjeldbække  og  findes  i  de  nordligste  Egne  fra  Lyngen  (Hartman) 
og  Tromsø  (N.  Lund)  til  Magerø,  Berlevaag  og  Varanger  (Th.  Fries);  sandsyn- 
ligvis  er  det  denne,  som  Keilhau  angiver  for  Nordkaps  Plateau  (900 — 1000'o.  H.)» 
meget  nærstaaende  Former  findes  ogsaa  sydligere,  f.  Ex.  paa  Strandkanterne  i  Sogn  (!) 

C.  ANGLICA  L.  Sp.  903.  Fr.  Nov.  mant.  3  p.  65.  Hartm.  1. 
c.  p.   109.     Lange  1.  c.  p.  481. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  329   (Kronbladene  for  smaa).     Rchb.  1.  c.  fig.  4258. 

Exsicc.   C.   anglica  (grandiflora)  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  31. 

Rodbladene  ægformet  eller  rude  fo  r  m  et  ovale.  Stengel- 
b  ladene  rudeformede  eller  aflange,  alm.  øreformig  omfattende,  stundom 
stilkede,  alle  Blade  (især  Stengelens)  mere  eller  mindre  bugtet  tandede. 
Afviger  især  fra  de  øvrige  Former  ved  de  store,  3'"  lange  Kron  bla  de, 
som  ere  3  Gange  saa  lange  som  Bægerbladene.  Den  er  tillige 
grovere  i  alle  Dele  og  mere  opret  end  de  øvrige  og  opnaar  stundom 
en  Fods  Høide.  Skulperne  store,  ovale  eller  elliptiske,  netaa- 
rede,  indtil  5'"  lange  og  2 — 3'"  brede.     Toaarig  ;  blomstrer  i  Juni  -Juli. 

Udbredelse:  Paa  Strandkanterne,  men  som  det  synes,  sjelden.  Jeg  har 
seet  Exemplarer  fra  Alten  70°  (med  næsten  helrandede  Blade,  Bl.  Herb  )  og  fra 
Vadem  i  Sogn  (meget  smuk  med  stærkt  bugtede  Blade) ! 


C.  DANICA  L.  Sp.  903.     Hartm.  1.  cp.  108.     Lange  1.  cp.  481. 
Tegn.  Fl.  D.  tab.    100.     Rchb.  1.   c.  fig.  4257  (excl.  b). 
Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.  IV  n.   35. 
Sten  gler  ne    alm.   2 — 4"    lange,    „nedliggende  eller  opstigende." 


992 

Bladene  ved  Roden  hjerteformet  sp  y  dform  ed  e,  med  to  ud- 
staaende  Tænder  ved  Grunden,  de  paa  Stengelen  kortstilkede,  æg- 
formet  3-kantede,  alm.  med  to  fremadrettede  Tænder  „ eller 
3— 5-lappede."  Kronbladene  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret. 
Skulperne  ægformet  ovale,  2'"  lange.  Hele  Planten  lideu  og  spæd. 
Toaarig;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Paa  Strandkanterne  i  Landets  sydligste  Dele  h.  o.  h.,  saa- 
soni  paa  Hvaløerne,  5',)"  (Bl,  Collett),  ved  Lillesand  (Schtibeler),  Christianssand 
(Klungeland)   og  Mandal  (if.  Bl.)- 

Anm.  Jeg  har  været  i  Tvivl,  om  de  3  ovcnnævnte  Cochlearier  ei  snarere 
burde  forenes  til  én  Art.  Thi  de  angivne  Charakterer  ere  vaklende.  Da  jeg  imid- 
lertid ikke  kjender  C  dauiea  uden  gjennem  nogle  faa  tørrede  Exemplarer,  har  jeg 
optaget  den  særskilt.  Den  storblomstrede  C.  an  gli  ca  er  en  charakteristisk  Form, 
om  end  Charaktererne  ikke  ere  af  stort  Værd  i  denne  variable  Slægt. 


1 1.     THLASPI  Dill. 

T.  ARVENSE  L.  Sp.  901.  Gunn.  Fl.  N.  n.  306.  Hartm.  I.  c. 
p.  106.    Lange  1.  c,  p.  479.  Aakerlauk.     Pengegras.     Punggras. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  214.      Fl.  D.  .tab.  793.      Rchb.  1.  c.  fig.  4181. 

Glat,  opret,  Vs — i  Va'  ^^h  udelt  eller  grenet.  Ro  db  ladene 
stilkede,  omvendt  ægdannede,  Stengelbladene  aflange,  bugtet  tan- 
dede,  siddende,  med  to  spidse  Stengelen  omfattende  Ører.  Kronbla- 
dene omtrent  af  Bægerbladenes  dobbelte  Længde,  1 V2'"  lange,  hvide. 
Skulperne  af  Længde  med  eller  lidt  kortere  end  de  ret  udstaaende 
Stilke,  flade,  rundagtig  ovale,  5 — 6'"  lange,  4 — 5'"  brede  i  udviklet 
Tilstand,  med  en  især  oventil  bred  Vingekant  og  en  smal  Indskjæring 
i  Toppen.  Griffelen  meget  kortere  end  Indskj æringen.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre,  Haver  og  ved  beboede  Steder  alm. 
paa  Østlandet;  tem.  alm.  i  de  indre  Fjordegne  vesten fj elds;  sjel- 
den ude  ved  Havet  i  Christianssaiids  Stilts  vestligere  Dele  og  i 
Bergens  Stift;  nordenfjelds  gjennem  Throndhjems  Stift  (baadz  ude  ved 
Havet  og  i  de  indre  Dele)  til  den  nordlige  Del  af  Nordland:  Ofoten,  Lofoten, 
Tranø,  69"  9'  (Norman);  ved  Tromsø,  Kaafjord,  i  Alten,  ved  Vardø  (Norman,  Bl, 
Th  Fries)  indføres  den  undertiden  med  Kornet,  men  forsvinder  atter,  saaat  den 
neppe  kan  ansees  for  naturaliseret  (Norman).  Den  stiger  fra  Havet  stundom 
høit  op  i  Birkebeltet,  f.  Ex.  ved  Gjendin  (Moe),  Sætrene  paa  Filefjeld  og  i  Chvi- 
stianssands  Stift  (Bl), undertiden  til  Birkegrændsen,  saasom  paa  Dovre  (Bl),  omtr. 
til  3100  —  3300'  o.  H.  i  det  sydlige  Norge. 


993 
12.     TEESDAUA   R.  Br. 

T.  NUDICAULIS  R.  Br.  H.  Kew.  ed.  2  p.  83.  Lange  1.  c.  p. 
477.  Hartra.  1.  c.  p.  107.  T.  Iberis  DC.  Iberis  nudicaulis  L. 
Sp.   907. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   732.     Fl.  D.  tab.   323.     Rchb.  1.  c.  fig.  4189. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  I  n.   31. 

Stenglerne  en  eller  flere,  2 — 6"  høie,  den  midterste  opret  og 
bladløs,  de  sidestillede  opstigende  med  faa,  lidet  udviklede,  (helrandede 
eller  tandede),  smaa  Blade.  Bladene  ved  Roden  i  Roset,  alm.  lyre- 
formig  finnede  med  ovale  Sidefinner  og  næsten  kredsrund  Endefinne, 
sjeldnere  udelte,  næsten  kredsrunde.  Blom  sterstilken  e  oventil 
fortykkede,  tilsidst  udsperrede.  Kronbladene  smaa,  hvide,  omtrent 
%"'  lange.  Skulperne  ovalt  omvendt  hjerteformede  (IV2'"  lange 
og  lidt  smalere),  udrandede  med  meget  kort  Griffel,  især  oventil  vin- 
gede.    Enaarig,  glat;  blomstrer  i  April — Juni. 

Udbredelse:  Paa  tørre  sandige  Steder,  tem.  alm.  ide  laveste  Egne  langs 
Kysten  i  Christianssands  Stift  fra  Kragerø  (Lindeberg)  til  Stavanger  (Bl  ) ;  ved 
Bergen  60**  24'  (Bohr). 

13.     CAKILE  Tournef. 

C.  MARITIMA  Scop.  Fl.  Carn.  2  p.  35.  Hartm.  1.  c.  p.  105. 
Lange  1.  c.  p.  476.  Bunias  C  ak  ile  L.  Sp.  936.  Gunn.  Fl.  N.  n. 
21.     Fjorekaal.   Tareblom. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  407.  Fl.  D.  tab.  1168  et  ^  integrifolia  tab. 
1583.     Rchb.  1.  c.  fig.  4158. 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.   fase.   III  n.    19. 

Stengelen  bugtet,  ofte  fra  Granden  af  grenet,  med  nedliggende 
og  opstigende,  '^ — 1'  lange  eller  længere  Grene.  Bladene  aflange, 
bugtet  finnet-lappede  eller  delte,  med  uligestore,  budte,  helrandede 
eller  tandede  Afsnit,  stundom  omvendt  ægformede,  bugtet  tandede  (Fl. 
D.  tab.  1583).  Kronbladene  lysrøde,  omvendt  ægdannede,  4"'  lange 
og  omtrent  dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene.  Skulperne  noget 
længere  end  de  tilsidst  retvinklet  udstaaende,  tykke  Stilke,  omtrent 
h'"  lange,  2"'  brede,  det  nedre  Led  ofte,  det  øvre  sjelden  med  feil- 
slaaende  Frø.  Enaarig,  glat,  blaagrøn,  saftig,  kjødfuld  Plante;  blom- 
strer i  Juli — August. 

Udbredelse:  Ei  sjelden  paa  Strandklipper  og  flade  grasede  Strande  langs 
Kysten  f  ra  Hvaløerne  (Bl.)  til  Maasø,  Magerø,  7  l"  7'  (Th.  Fries)  ogKjølle- 


994 

f  j  ord  (Norman);  den  gaar  ind  til  Bunden  af  Christianiafjorden,  til  de  indre  Dele  af 
Throndhjemsfjorden,  f.  Ex.  Skogn  (Bl.);  i  Bergens  Stift  er  den  endnu  ei  be- 
mærket  i  de  indre  Fjordegne;  paa  Stadtlandet  findes  den  i  Mængde  ei  alene  paa 
Strandene  men  ogsaa  høiere  oppe  paa  Markerne  (if.  Krogh).  Formen  integri- 
folia  Ira  de  nordligste  Egne  lige  ned  til  Christianiafjorden. 


14.     HESPERIS  L. 

H.  MATRONALIS  L.  Sp.  927.  Hartm.  1.  c.  p.  100.  Lange  1.  c. 
p.  488.     H.  inodora  L.  Sp.  927. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   921  &  924.     Rchb.  1.   c.  fig.  4377  &  4378. 

Stengelen  opret,  1  ^— 3' høi,  udelt  eller  oventil  grenet.  Bladene 
stilkede,  lancetformede,  tandede,  de  øverste  næsten  siddende  og  æg- 
formede.  Kronbladene  vellugtende,  lysrøde  eller  hvide,  Vi"  l^i^g®, 
med  lang,  smal  Negl,  som  er  længere  end  de  oprette  Bægerblade,  og 
rundagtig  Plade.  Skulperne  „ alm.  glatte,"  knudrede,  ofte  bueformig 
bøiede,  flere  Gange  længere  end  de  udstaaende  Stilke.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juni — Juli.  Planten  haaret  af  temmelig  korte,  udelte  og 
grenede  Haar. 

Udbredelse:  I  og  ved  Haver,  i  Ågre  og  paa  Enge,  ei  alm.  og  udentvivl 
oprindelig  forvildet,  f.  Ex.  ved  Christiania  (Bl.),  paa  Ringerike  og  ved  Nes  paa 
Hedemarken  (!),  Porsgrund  (Dyring),  Christianssand  i  Skoven  (Moe),  udenfor 
Farsund  (Wittrock)  og  ved  Kroken  og  Amble  i  indre  Sogn,  61"  21'  (1)  Overalt 
i  de  laveste  Egne. 


H.  TRISTIS  L.  Sp.  927. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.  4374. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  udelt  eller  lidt  grenet,  langhaaret.  Bla- 
dene beklædte  med  udelte,  grenede  og  kjertlede  Haar,  de  nederste 
lancetformede,  langstilkede,  de  mellemsté  æglancetformede,  de  øverste 
smalt  lancetformede,  siddende,  alle  alm.  helrandede.  Kronbladene 
graagule,  med  violetbrune  Aarer  og  smalt  aflang,  budt  Plade,  „vellug- 
tende  især  om  Natten".  Skulperne  „3 — 4"  lange,  udstaaende,  med 
meget  længere  Stilke  end  hos  Foregaaende."  Roden  er  stærk,  men 
angives   dog  at  være  toaarig.     Planten  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  nærved  og  i  gamle  Haver,  sj.  og 
vistnok  fra  først  af  forvildet,  saasom  ved  Christiania  paa  et  Par  Steder  (!)  og 
paa  Tyristranden  60"  (!) 


995 
15.     SISYMBRIUM  L. 

S  SOPHIA  L.  Sp.  920.  Gunn.  Fl.  N.  n.  277.  Hartm.  1.  c. 
p.    100.     Lange  1.   c.   p.   500. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  203.     Fl.   D.    tab.    528.     Rchb.  1.  c.  fig.  4405. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  temmelig  tætbladet,  oventil  ofte  grenet. 
Bladene  2  —  3-dobbelt  finnede,  med  smale,  ofte  næsten  liniefor- 
mede,  udelte  eller  indskaarne  Afsnit.  Bægerbladene  oprette,  læn- 
gere  end  de  smaa  Kronblade  og  ligesom  dem  gulgrønne.  Skulper  ne 
omtr.  1"  lange,  paa  udstaaeude,  4 — 5'"  lange  Stilke,  li  ni  ef  ormede, 
glatte.  Griffelen  kortere  end  Skulpens  Tversnit.  Skillevæggen 
,,1-nervet."  Planten  i  alle  Dele  fint  bygget,  mere  eller  mindre  beklædt 
med  korte,  bløde,  udelte  eller  grenede  Haar.     Enaai'ig-,  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Haver,  ved  Veie  o.  s.  v.  alm.  i  Christiania 
og  Hamar  Stifter  fra  Havet  op  til  16—1800',  Vang  i  Valdcrs,  Hugelien  i  Tor- 
pen (Bl.);  i  Lom  (Moe)  og  ved  alle  Fjeldstuerne  paa  Dovre  (Bl.)  op  i  Birke- 
beltet,  3100—3200'  o.  H. ;  i  Christianssands  Stift  alm.  ved  Skiensfjordcn,  men 
forøvrigt  sjelden,  saasom  i  Silgjord,  ved  Kragerø,  Arendal,  Christianssand  og 
Mandal  (Bl.);  i  Bergens  Stift  kun  i  de  indre  Fjordegnc,  saasom  i  Øifjord  i  Har- 
danger (Strøm),  samt  paa  nogle  Steder  i  de  indre  Dele  af  Sogn  (til  1300!);  i 
Throndhjems  Stift  ved  Chrianssund  paa  Ballast  (Greve);  fra  Drivdalen  paa  Dovre 
(2900'  Bl.  I,  Sandalen  (Greve)  og  Røros  (Wulfsberg)  nordover,  saavel  i  de  indre 
Dele  som  ude  ved  Havet:  Ørlandet,  Valdersnnd  (Koren)!  til  Beitstaden  (J.  Land- 
mark); h.  0.  h.  langs  Kysten  i  Nordland  til  Lurø  (Heltzen),  Stegen  (Gunn.), 
Tromsø  og  Alten  70"  (Bl.);  den  angives  ogsaa  for  Varanger,  hvor  den  dog 
ei  er  bemærket  i  senere  Tider. 


S.  OFFICINALE  Scof.  Garn.  2  p.  26.  Lange  1.  c.  p.  499.  Hartm. 
1.  c.  p.  100.  Erysimum  officinale  L.  Sp.  922.  Gunn.  Fl.  N.  n. 
411.      Chamæplium  officinale  Wallr. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  158.  Fl.  D.  tab.  560.  Rchb.  1.  c.  fig.  440L 
Stengelen  opret,  1  —  2'  høi,  udsperret  grenet,  alm.  haaret, 
Haarene  udelte,  noget  længere  og  stivere  end  hos  Foregaaende.  Bla- 
dene høvl  f  or  mig  finnede,  med  bugtet  tandede  Finner,  hvoraf 
Endefinnen  er  større  og  ofte  spydformet.  Kronbladene  smaa,  gule, 
længere  end  Bægerbladene.  Skulperne  5-6"'  lauge,  opret  til- 
trykte,  paa  ti  It  rykte,  neppe  V"  lange,  tykke  Stilke,  alm.  haarede, 
tykkest  ved  Grundeu  og  derfra  lidt  efter  lidt  afsmalueude  mod 
Toppen;  Griffelen  af  Længde  med  eller  længere  end  Skulpens 
Tversnit.  Skillevæggen  „uden  Midtnerve."  Enaarig;  blomstrer  i 
Juli  — September. 


996 

f^  leiocarpura  A.  Bl.   Veg.   ved   Sognefj.    p.    159.       Meget  større 
end  Hovedarten,  i  sin  udviklede  Tilstand  overalt  glat. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  ved  Veie  og  beboede  Steder,  ei  sjelden  i  de 
laveste  Egne  østenfor  Lindesnes,  fra  Mandal  og  Hvaløerne  op  til  Silgjord  (BL), 
Ringerike  (!)  og  Christiania  (BL);  vestenfor  Lindesnes  bliver  den  meget  sjeldnere: 
Bergen  (Bl.,  Wulfsberg),  indre  Sogn  paa  nogle  Steder!,  Nordfjord  (if.  Krogh), 
Søndmøre  (if.  Strøm),  ved  Christianssund  (paa  Ballast,  Greve).  ^  h.  o.  h.  i  in- 
dre Sogn,  omtr.  62"  30',  med  Hovedarten  (S.  Sommerfelt)! 

Anm.  S.  Irio  L.  Rchb.  1.  c.  fig.  4408.  1 — 2'  høi,  opret.  Bladene  høvl- 
formig  finnede  med  aflange,  uregelmæssig  tandede  Sidefinner  og  stor,  ofte  spydformet 
Endefinne.  Kronbladene  smaa,  gule,  længere  end  Bægerbladenc.  Skulperne 
iVj"  lange,  paa  opret  udstaaende,  3'"  lange  Stilke,  linieformede  med  tyk  Griffel,  som 
er  kortere  end  Skulpens  Diameter,  Skillcvæggen  uden  Midtnerve.  Enaarig;  blomstrer 
i  Juli — August.  Den  angives  af  Gunnerus  for  Throndhjem,  men  er  af  ham  forvexlet 
med  Nasturtium  palustre.  Strøm  angiver  den  for  Eker,  hvilken  Angivelse  vel 
ogsaa  er  tvivlsom.  Derimod  er  Planten  fundet  ved  Fredriksstad  (af  Nygaard),  dog 
udentvivl  kun  indført  ved  Ballast,  ligeledes  paa  Ballast  ved  Christianssund  (if.  Greve). 

S.  p:innonicum  Jacq.  Rchb.  1.  c.  fig.  4406.  De  nedre  Blade  næsten  høvl- 
formig  finnede  med  aflangt  trekantede,  noget  tandede  Finner,  de  øvre  finnede  med 
linieformede,  helrandede  Finner.  Stengelen  1 — 2'  høi,  nedtil  haaret,  oventil  glat. 
Kronbladene  3 — 4'"  lange,  gule,  større  end  hos  Foreg.,  længere  end  Bægeret. 
Skulperne  paa  tykke  3'"  lange  Sti%e,  stivt  udstaaende  omtrent  under  en  Vinkel 
af  45**,  3"  lange  med  tyk,  utydelig  Griffel.  Enaarig;  blomstrer  i  Juni— Juli.  Den  er 
fundet  ved  Lungegaardsvandet  ved  Bergen  (Greve  1873),  hvor  den  udentvivl  er  indført. 


16.     ALLIARIA  Adans. 

A.  OFFICINALIS  Andrz.  in  DC.  syst.  2  p.  489.  Hartm.  1.  c.  p. 
101.  Lange  1.  c.  p.  500.  Erysimum  Alliaria  L.  Sp.  922.  Sisym- 
brium  Alliaria  Scop.      Hesperis  Alliaria  Lam. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   208.     Fl    D.  tab.  935.     Rchb.  1.   c.  fig.  4379. 

Stengelen  1 — 2'  høi  eller  mere,  opret,  udelt  eller  lidt  grenet, 
nedentil  haaret,  forøvrigt  glat.  Bladene  næsten  glatte,  de  neder- 
ste langstilkede ,  nyreforraede ,  rundtandede,  de  øvre  kortstilkede, 
hjerteformede  eller  ægformede,  uregelmæssig  tandede.  Kronbladene 
smaa,  hvide,  noget  længere  end  Bægerbladene.  Skulperne  omtrent 
2"  lange,  paa  tykke,  korte,  2  -  3"'  lange  udstaaende  Stilke,  med  kort 
Grififel.  Frøene  sorte,  aflange,  stribede  paalangs.  Toaarig;  blomstrer 
i  Mai.     Den  har  en  løgagtig  Lugt. 

Udbredelse:     I  Stenurer  mellem  Krat,    sjelden   i   de    laveste    Egne:    Hes- 
nesøen  ved  Grimstad  (Bl.\  Hvedehaugen  ved  Moster  Kirke  (Cand.  med.  Hoch),  ved 


997 

Bergen  (Bl.),  i  indre  Sogn  langt  fra  beboede  Steder  i  ulændte  Urer  og  utvivlsomt 
vildtvoxende  paa  Ravneberg  ved  Fresvik,  i  Eikurcn  i  Hafslo  og  ved  Ylvisaker,  paa 
Stedjeberget  og  i  Meisuren  i  Sogndal  (!)  Ved  Christiania  paa  nogle  Steder, 
roen  maaske  indført;  nordenfjelds  ved  Haltbrækken  i  Bu  viken,  63"  17'  (stud.  med. 
Hagen). 

17.     ERYSIMUM  L. 

E.  HIERACIIFOLIUM  L.  Sp.  923.  Gunn.  Fl.  N.  n.  513.  Soraf. 
Suppl.  Fl.  lapp.  p.  28.  Hartm.  1.  c.  p.  100.  Cheiranthus  alpinus 
Wahlenb.   Fl.  lapp.  n.   333. 

Tegn.  Wahlenb.  Fl.  lapp.   tab.  XII    fig.    1.       Rchb.   1.   c    fig.  4388. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.   VIII  n.   20. 

Stengelen  V2  —  ^Vs'  ^^^^  opret,  kantet,  alm.  udelt,  tiltrykt 
liaaret.  Bladene  ved  Roden  visnende,  de  nedre  afsmalnende  til  en 
kort  Stilk,  spadedannede,  de  øvre  siddende,  lancetformede,  alle  fint 
tandede  eller  helrandede,  paa  begge  Sider  mere  eller  mindre  tydelig 
stjernehaarede.  Blomsterne  omtrent  afBlomsterstilkenes  do  b  be  1te 
liængde;  Kronbladene  gule,  4- — 5'"  lange,  med  smal  Negl  og  omtrent 
2'"  lang,  omvendt  ægdaunet  Plade,  længere  end  Bægerbladene.  Skul- 
per ne  1 — 2"  lange,  alm.  noget  udstaaende,  6  —  8  Gange  længere 
end  de  korte  Stilke,  stjernehaarede  med  tydelig  Griffel  og  udrandet  Ar. 
Toaarig  ;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

P  st  rie  tu  m  Koch.  Hartm.  1.  c.  E.  hier  aciifo  Hum  Fr.  S.  V. 
Sc.  Lange  1.  c.  p.  492.  E.  strictum  Fr.  Herb.  norm.  fase  VIII  n. 
19.      Fl.   D.   tab.  229. 

Grovere  af  Vext  med  opret  tiltrykte,  kortere  og  tykkere  Skulper 
og  større   Blomster. 

Udbredclse:  Paa  tørre  Bakker  mellem  Krat,  i  Urer  og  Klipperifter  alm. 
østenfjelds  fra  Hvaløerne  og  Kragerø  nordover  til  Dovre,  hvor  den  gaar  lige  til 
Birkegrændsen  (Bl.),  Lom  (paa  Memurutungen  ved  Gjendin  over  Biikegrændseu  if. 
Moej,  Filefjeld  til  Nystuen  (men  ei  til  Birkegrænd-en  (if  Bl.)  altsaa  til  3100  — 3.'i00' 
o,  H.;  paa  Vestlandet  er  den  meget  sjelden:  saaledes  er  den  i  Christianssands 
Stift  søndenfor  eller  vestenfor  Kragerø  kun  angivet  for  Mandal;  i  Bero-ens  Stift 
kun  i  de  indre  Fjordegne,  saasom  i  Graven  i  Hardanger  (Sørensen)  og  paa  nogle 
Sleder  i  indre  Sogn (!);  iThrondhjems  Stifts  sydvestlige  Dele  sj. :  Siinddalens 
øvre  Del  (Greve),  llomsdalen  (Lindeberg);  men  i  de  øvrige  Dele  af  Stiftet  hyppigere 
fra  Dovre  nordover  (nordenfor  Throndhjemsfjorden  ud  til  Havet,  saasom  if.  Koren 
paa  Ørlandet,  paa  Fjeldene  op  i  Birkebeltet,  saasom  i  Rennebo  if.  Bl.)  oo-  gjennera 
Nordland,  Vest-  og  Østfinmarken  ei  sjelden  lige  til  Havøsund,  71°  (Lund) 
og  Nordvaranger  (Norman)  fra  Havet  op  i  Birkebeltet.  Hovedformen  er  den 
hyppigste.  Varieteten  forekommer  sandsynligvis  i  de  sydlige  Dele  af  Landet 
men  jeg  kan  ikke  for  Tiden  angive  dens   Udbredelse. 


998 

E.  CHEIRANTHOIDES  L.  Sp.  923.  Gunn.  Fl.  N.  n.  587.  Hartm. 
1.  c.  p.   100.     Lange  1.  c.  p.  492. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4383.     Fl.  D.  tab.  731   og  923. 

Stengelen  omtr.  1'  høi,  opret,  udelt  eller  lidt  grenet,  tiltrykt 
haaretjru.  Bladene  lancetformede,  smalere  mod  begge  Ender,  stjerne- 
haarede,  utydelig  tandede  eller  helrandede.  Blomsterne  mindre  end 
hos  Foregaaende,  kortere  end,  ofte  endog  kun  halvt  saa  lange  som 
Blomsterstilkene.  Kronbladene  gule,  2  —  2  V2'"  lange  (Negl  og  Plade 
omtrent  af  samme  Længde),  længere  end  Bægerbladene.  Skulperne 
omtrent  1"  lange,  udstaaende,  med  tydelig  Griffel,  mindre  tydelig  udran- 
detAr,  paa  udstaaende  Stilke,  som  ere  af  Skulpens  halve  Længde 
eller  længere  og  ei  saa  tykke  som  hos  den  Foregaaende.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre  o.  1.  St,  alm.  øste  nfj  elds  fra  Havet  op 
til  Korngrændsen :  Tofte  paa  Dovre,  Beito  og  Vang  i  Valders,  Sætervoldene  i 
Gokkerdalen  i  Lom  (Bl ,  Moe)  til  2000  —  2500'  o.  H.;  i  de  vestlige  Dele  af  Chri- 
stianssands  Stift  (vestenfor  Mandal  og  Lyngdal)  er  den  ei  bemærket;  i  Bergens 
Stift  m.  sj. :  Bergen  (^sparsomt  og  maaske  nylig  indfort  if.  Wulfsberg),  Sogn :  Lærdal 
1400'  0.  II.  (Bl.),  Balestrand  paa  Kløverenge  (if.  Sverdrup),  Søndmøre  (if.  Strøm); 
i  Throndhjems  Stift  ved  Christianssund  (paa  Ballast  if.  Greve),  Ørkedalen  (if. 
Nissen),  ved  Throndhjeni  (Bl),  i  Skogn  (J.  W.  Zetterstedt) ;  nordover  til  Ranea 
(Arnell),  Beieren  (Norman),  Saltdalen  (S.  Sommerfelt)  og  Ofoten  (68"  27—29' 
Norman) ;  muligvis  ogsaa  i  Lyngen  og  ved   Hammerfest  (Gunn.). 

18.     BRAYA  Sternb.  &  Hoppe. 

B.  ALPINA  Sternb.  ^  Hoppe  in  Denkschr.  Reg.  Ges.  I,  65.  Hartm. 
1,   c.   p.   101. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4370. 

Bladene  stilkede,  linieformede  eller  de  nederste  spadedannede, 
helrandede  eller  tandede,  for  Størstedelen  rosetforraig  samlede  ved 
Roden,  svagt  haarede  eller  næsten  glatte.  Stenglerne  ofte  flere  fra 
samme  Rod,  næsten  eller  ganske  oprette,  1 — 9"  høie,  udelte,  korthaa- 
rede  af  bløde,  udelte  og  grenede  Haar,  bladløse  eller  med  et  Par  fjernt- 
staaende  Blade.  Kronbladene  sniaa,  blegrøde,  med  udstaaende,  hel- 
randet  eller  lidt  udrandet  Plade,  længere  end  Bægeret.  Skulperne 
2V2 — 5'"  lange,  neppe  V2'"  brede,  opret  aabne,  tiltrykt  haarede,  halv- 
skjermformig  sammenhobede  i  Enden  af  Stengelen  eller  i  noget  for- 
længet  Klase;  Rummeue  6 — 10-frøede;  Stilkene  1 — %'"  lange. 
Griffelen  omtrent  af  Længde  med  Skulpens  Diameter  med  udrandet 
Ar.     Fleraarig;  blomstrer   i  Juni — Juli. 


999 

Udbredelse:  I  Urer  og  Klipperifter  sj.  i  Landets  nordlige  Dele  fra 
67  —  70":  Beieren  ved  Muldjord  og  Solø  og  under  Arstadaasen  paa  Kalk  i  Furebcltet 
(Norman);  i  Skjærstad  ved  Knurvik  (Arnell);  i  Salten  paa  Baadfjeld  (Angstrøm)  og 
i  Uren  under  Solvaagtind  (Arnell) ;  i  Maalselven  paa  Glimmerskiferne  paa  llostafjeld 
over  Birkegrændsen  og  i  Skjervø  paa  Hukø  paa  Kalk  nedenfor  Birkegrændsen 
(Norman);  i  Lyngen  under  Allipahta,  2  Mil  nordvest  for  Kilpisjavre  (Norrlin) ; 
J.  W.  Zetterstedt  omtaler  i  sin  Reise  en  „troligen  ny  Crueifer,"  som  han  fandt 
paa  Fjeldryggen  mellem  Ofoten  og  Torneåtriisk,  og  som  cfter  Beskrivelsen  uden- 
tvivl  er  B  r  a  y  a. 

Anm.  If.  Bunge  (ofr.  Ledcb.  Fl.  ross.  1  p.  763)  skulde  den  ægte  B.  alpina 
charakteriseres  ved  korte  Skulper,  (4  Gange  saa  lange  som  brede),  og  5-frøede  Rum, 
(som  dog  paa  Tegn.  hos  Rehb.  ere  7-frøede),  samt  halvskjermforniet  Frugtstand. 
Exemplarer  fra  Skjærstad  ere  meget  smaa  med  korte  Skulper  i  Halvskjerm  og  faa- 
frøede  Rum.  Fra  Beieren  og  Salten  har  jog  dcrimod  høiere  og  blankere  Exem- 
plarer med  forlængede  Skulper  (mere  end  10  Gange  saa  lange  som  brede),  stillede  i 
Klase  og  med  mange-  (omtrent  10-)  frøede  Rum.  B.  si  li  quo  sa  Bunge,  som  for- 
øvrigt  kun  er  mig  bekjendt  fra  Beskrivelsen  hos  Ledeb.  1.  c.  p.  195,  forekommer  i 
Altai  og  skal  netop  udmæike  sig  ved  længcre  Skulper  og  mangefrøede  Rum.  Den 
ovenfor  omtalte  støne  Form  passer  i  flere  Henseender  godt  til  Beskrivelsen  af  B. 
si  li  quo  sa,  men  afviger  dog  ved  kortere  Blomsterstilke,  ved  den  klaseformede 
Frugtstand,  som  (if.  Bunge  1.  c.  p.  763)  skal  være  eiendommelig  for  B.  g  lab  ell  a 
Richards.  Den  mindre  Form  nærmer  sig  ved  de  ovenfor  angivne  Charakterer  til 
den  sydeuropæiske  B.  alpina  og  kan  neppe  skilles  fra  denne.  Exemplarer  fra 
Karnthen  ligne  den  lille  Form  fra  Skjærstad,  men  ere  dog  ikke  af  saa  slank  Byg- 
ning som  denne.  At  denne  lille  kun  er  en  sammentrængt  Form  af  den  ovenfor  om- 
talte større,  og  at  den  derfor  har  kortere  og  mere  faafrøede  Skulper,  som  staa  i 
Halvskjerm,  synes  mig  utvivlsomt. 


19.     CAMELINA  Cr.  Linsyster. 

C.  FOETIDA  Fr.  Nov.  mant.  III  p.  70  (excl.  b).  Lange  1.  c.  p. 
480.  Hartm.  1.  c.  p.  108.  P.  Nielsen  in  Bot.  Tidsskr.  1872  p.  217. 
Myagrum  sativum  y  L.  Sp.  (if.  Fr.).     Gunn.  Fl.  N.  n.  403? 

Tegn.  Fl.  D.  tab.    1038. 

Exsicc.  C.  sat  i  va  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  20  (specimen 
dextrum). 

Stengelen  1  —  2'  høi,  glat  eller  noget  stjernehaaret,  opret,  lidt 
grenet  eller  udelt.  Bladene  ei  tætsiddeude,  glatte  eller  lidt  haa- 
rede  af  grenede  Haar,  helrandede  eller  lidt  tandede,  de  nedre  afsmal- 
nende  til  Stilke,  spadedannede,  de  øvre  med  pilformet  omfattende 
Grund,  aflange,  budte  eller  lancetformede  og  spidse.  Kronbladene 
bleggule,  omtrent  2'"  lange,  længere  end  Bægeret.  Skulperue  om- 
vendt ægformet  kugleformede,  V"  lange  og  %^/2"  brede,  iSpidsen  ind- 


1000 

trykte,  opblæste,  med  en  meget  smal  Kant,  netaarede,  glatte,  med 
kort,  V2'"  ^^^g  Griffel  paa  slapt  udstaaende,  temmelig  (V4") 
lange   Stilk e.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Linagre  og  nær  beboede  Steder  ei  alm.  .  Jeg 
har  seet  Exemplarer  fra  Asker  og  Christiania.  Ogsaa  Exemplarer  fra  Arendal 
og  Elverum  synes  at  høre  til  denne. 


C.  DENTATA  Pers.  ^  integrifolia  Lange  1.  c.  p.  480.  C.  ma- 
crocarpa  Heuff.  Bot.  Tidsskr.   1870  p.  215. 

Tegn.  Rchb.  D.  Fl.  fig.  4294  b. 

Exsicc.  C.  sativa  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  20  (specimen  si- 
nistrum,  nee  fase.  XV). 

Ligner  meget  den  Foregaaende.  Den  afviger  kun  ved  S kulp  erne, 
som  ere  omvendt  ægformede,  4V2 — 5'"  lange  og  2V2'"  brede,  ei 
indtrykte  i  Toppen;  Griffelen  ofte  noget  længere  og  omtrent 
V"  lang. 

Udbredelse:  Paa  lignende  Localiteter  som  Foregaaende  og  ligesom  den 
vistnok  indført.  Jeg  har  seet  Exemplarer  fra  Bagn  i  Valders  (C.  Somf ),  Ro- 
medal og  Stange  paa  Hcdcmarkcu  (Bryhn)  og  Talvik  i  Alten   70"  (Norman). 

Anm,  C.  sativa  Rchb.  D.  Fl.  fig.  4292.  Bot.  Tidsskr.  1.  c.  p.  214.  Ligner 
mest  C.  sil  ves  tris,  men  afviger  fra  denne  ved  mere  faa- og  mindre  tæt-bladet  Stengel, 
mere  udstaaende  Blade,  mindre  forlænget  Frugtstand,  længere  Skulper  og  svagere  Be- 
klædning  samt  enaarig  Rod ;  afviger  fra  de  to  førstnævnto  Arter  ved  Beklædning  af 
baade  udelte  og  grenede  Haar,  ved  stive  og  ikke  slappe  Frugtstilke  og  lidt  mere  for- 
længet Frugtstand  samt  ved  Skulperne,  som  ligne  dem  hos  C.  sil  ves  tris  og  have 
fastere  Klapper  og  tydeligere  Kant.  Ved  Christiania  nær  Havnen,  udentvivl  indført 
(Bryhn). 


C.  SILVESTRIS  (Wallr.  Sched.  crit.  p.  347?)  Fr.  Nov.  mant.  III 
p.  68.  Hartm.  1.  c.  p.  107.  Lange  1.  c.  p.  480.  Bot.  Tidsskr.  1.  c. 
p.   212.      C.   sativa  a  silvestris  Fr.  Nov.   ed.   2   p.    199. 

Tegn.   C.   microcarpa  Andrz.  if.  Rchb.  1.  c.  fig.   4293. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.    19. 

Stengelen  fra  et  Par  Tommer  indtil  4'  høi,  opret,  tætbladet, 
beklædt  med  udelte  og  grenede  Haar.  Bladene  fra  en  omfattende, 
hos  de  øvre  pilformet  Grund  lancetformede,  svagt  blaagrønne,  paa 
vore  Exemplarer  tæt  haarede  af  grenede  og  udelte  Haar,  helran- 
dede,  de  nedre  visnende.  Klasen  tilsidst  meget  forlænget,  indtil 
15",  dens  Axe    ligesom  Blomsterstilkene    glat.      Kronbladene    gule. 


1001 

1^/2'"  lange,  lidt  længere  end  Bægeret.  Skul  p  erne  glatte,  paa  sti- 
vere, kortere.  Va^'  lange,  opret  aabne  Stilke,  omvendt  ægformede, 
med  faste,  svagt  netaarede  Klapper,  te  mm  elig  bred  Kant  og  V4 — 1'" 
lang  Griffel.     Toaarig;  blomstrer  i  Juni. 

Udbredelsc:  Neppe  oprindelig  vild.  Blytt  har  fundet  den  paa  Skifer- 
klippernc  paa  Sjursøen  ved  Christiania.  Jeg  har  seet  den  i  Slotsparken,  hvor 
den  var  indfort  ved  Græsfrø  og  hvor  den  atter  er  forsvundet,  skjønt  deji  et  Par 
Aar  var  temmelig   hyppig. 

20.     CAPSELLA  Vent. 

C,  BURSA  PASTORIS  Moench  meth.  271.  Hartm.  1.  c.  p.  lOG. 
Lange  1.  c.  p.  479.  Thlaspi  Bursa  pastoris  L.  Sp.  903.  Gunn. 
Fl.  N.  n.   308.      Taska,  Taskegræs. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   273.     Fl.   D.    tab.    729.     Rchb.  1.  c.  fig.  4229. 

Stengelen  opret,  fra  nogle  Tommer  indtil  1'  høi  og  derovei-, 
udelt  eller  grenet,  glat  eller  haaret.  Bladene  aflange,  alm.  mere 
eller  mindre  dybt  finnet  indskaarne,  sjelden  lielrandede  (^  integri- 
folia  Rchb.  1.  c.  P),  glatte  eller  haarede ;  Rodbladene  i  Roset,  stil- 
kede,  Stengelbladene  øreformig  omfattende.  Kronbladene  smaa, 
hvide,  omtrent-  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret.  Skulperne  omvendt 
hjerteformig-triangelformede,  netformig  aarede,  med  bred  og  grund 
Indskjæring,  2V2  ~  3'"  lauge  paa  3  V2 — ^"'  lauge,  retvinklet  udsperrede 
Stilke;  Griffelen  kort.  Varierer  i  Beklædning  og  Bladenes  Inskjæ- 
ring.     Enaarig;  blomstrer  i  April — September. 

Ud  br  ed  else:  Alm.  som  Ugræs  i  Haver,  Ågre,  ved  Sætre,  Huse  o.  s.  v. 
gjennem  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  lige  til  Magcrø  (71"  7')  og  Varanger 
(Th.  Fries);  paaFjeldene  især  ved  Fjcldstuerne  og  Sætrene  op  i  Birkebeltet,  under- 
tiden til  eller  nogct  over  Birkegrændsen,  til  30C0--3.500' o.  H.  i  det  sydlige  Norge. 


21.     LEPiDlU.\I  R.  Br. 

L.  RUDERALE  L.  Sp.  900.  Gunn.  Fl.  N.  n.  549.  Lange  1.  c. 
p.   478.     Hartm.  1.  c.  p.    106. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  321.      Fl.  D.  tab.   184.      Rchb.  1.  c.  fig.  4215. 

Stengelen  opret,  Yg — 1'  ^^ø'^i  næsten  glat  eller  meget  kort  haa- 
ret, grenet.  Bladene  ved  Roden  dobbelt  finnede,  med  linieformede, 
tandede  eller  lielrandede  Afsnit,  stilkede,  de  paa  Stengelen  enkelt  fin- 
nede med  forlængede  linieformede  Afsnit,  næsten  eller  ganske  siddende, 
Blytt:  Norges  Flora  III.  10 


1003 

ei  omfattende,  uden  Ører  ved  Grunden,  de  øverste  linieformede,  alle 
glatte  eller  meget  kort  haarede.  Bægerbladene  alm.  rødlig  anløbne. 
Kronbladene  mangle  „i  Regelen."  Støvdragerne  „alm."  2. 
Skulperne  ovale,  IV2'"  lange  og  1'"  brede,  smalt  og  grundt  udran- 
dede  i  Toppen;  Klapperne  kj ølede,  kun  øverst  oppe  med  en  liden 
Antydning  til  Vingekant;  Griffelen  lidt  kortere  end  Indskj æringen. 
Stilkene  retvinklet  udsperrede,  omtrent  dobbelt  saa  lange  som 
Skulperne,  2 — 3'"'  lange.  Enaarig;  blomstrer  i  Mai — September. 
Planten  har  en   stærk,  ubehagelig  Lugt. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  paa  Gader,  Gaardspladse,  ved  Veie  0.  s.  v.» 
h.  o.  h.  i  Christiania  og  Hamar  Stifter  fra  Hvalocriic  og  Langesund  til  Hadeland, 
Mjøstrakterne  og  Frocn  i  Gudbrandsdalen,  Gl*"'  33' og  7  —  800'  o.  H.  (Bl.);  Mandal 
og  Flekkefjord  (Bl.);  Christianssund  (paa  Ballast  if.   Greve). 


L.  CAMPESTRE  R.  Br.  kew.  ed.  2  v.  4  p.  26.5.  Lange  1.  c.  p. 
478.     Hartm.  1.   c.  p.   lOG.     T  hl  asp  i  campestre  L.   Sp.   902. 

Tegn.  Fl.   D.  tab.   1221.     Rchb.  1.   c.  fig.   4214. 

Stengelen  rankt  opret,  V2 — 1'  ^ø'^i  tætbladet,  kort  dunhaaret, 
udelt  eller  især  i  Toppen  grenet.  Bladene  ved  Roden  visnende, 
stilkede,  spadedannede  eller  ovale,  helrandede  eller  finnet  lappede,  de 
paa  Stengelen  siddende,  ved  Grunden  pilformig  omfattende,  aflange 
eller  lancetformede,  smaatandede,  alle  koi^t  dunhaarede  eller  de  nedre 
næsten  glatte.  Kronbladene  smaa,  hvide,  længere  end  Bæ- 
gerbladene. Støvdragerne  G.  Skulperne  kredsrunde  eller 
ovale,  glatte,  V"  lange,  2'"  brede,  smalt  og  grundt  udrandede  i  Top- 
pen; Klapperne  besatte  med  smaa,  vort  ef  or  m  e  de  Uj  e  vnhe  der, 
kjølede  og  med  en  især  oventil  bred  Vingekant;  Griffelen  kort, 
men  lidt  længere  end  Indskjæringen.  Stilkene  retvinklet  udsperrede, 
kortere  end  Skulperne,  2'"  lange,  dunhaarede.  Enaarig;  blomstrer 
i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Ved  Veikanter,  i  Ågre,  paa  kunstige  Enge,  sjelden  og  kun 
i  Landets  sydlige  og  laveste  Dele,  ved  Christiania  paa  flere  Steder,  59"  .5.''/  (Bl.)!, 
i  Aas  pr.  Drøl)ak  (Fougner),  ved  Laurvik,  Brevik  og  Christianssand  (Bl.) 

22.     ISATIS  L. 

I.  TINCTORIA  L.  Sp.  0.3G.  Hartm.  1.  c.  p.  105.  Somf.  Suppl. 
Fl.   lapp.  p.   27. 

Tegn.   Sv.   B.  tab.   35. 


1003 

Opret,  1  —  3'  liøi,  blaagrøn  og  næsten  eller  ganske  glat.  Bla- 
dene svagt  tanclede  eller  lielrandede,  lancetformede,  de  øvre  pilformig 
omfattende.  Klås  erne  flere,  jevnhøie.  Kronbladene  gule,  længere 
end  Bægeret.  Skulperne  (paa  Expl.  fra  Lærdal)  6 — 1'"  lange, 
2 Vå — 3V2"'  brede,  elliptisk  ovale  eller  (paa  fremmede  Expl.)  mod 
Grundeu  kileformede,  ved  Modningen  stundom  sorte,  paa  traadformede, 
slappe,   oventil  udvidede    4,'"  lange  Stilke.      Toaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelsc:  Paa  Strandklippernc  paa  Gronholmen  i  Salten  (S.  Sotnf.); 
ved  Veikanter  i  Lærdal  i  Sogn  (J.  R.  Landmark).  Paa  sidstnævnte  Sted  sand- 
synligvis  tilfældig  indført,   maaske  ogsaa   paa  det  første.  ' 

Anm.  Rupreclit  har  opstillct  (Flora  Cauc.  if.  Bot.  Not.  1871  p.  94)  den  paa 
Ølånd  voxcnde  Isatis  (Fr.  Herb  norm.  fase.  IV  n.  33)  som  en  ny  fra  I.  tinctoria 
forskjellig  Art  under  Navn  af  I.  maritim  a.  Disse  to  Arters  Charakterer  angives 
at  være  følgende: 

L  tinctoria  L.  (Rupr.):  Skulperne  kilcformig  afsraalnende  mod  Grunden, 
ved  Modningen  sortnende;  deres  Fladcr  med  enkelt  kjedet  Midtnerve,  der  ved  en  For- 
dyhning  ]iaa  liver  Side  skilles  fra  Sidcnervcrnc,  som  stundom  mangle;  Vingerne  utydelig 
nctaarede,  stundom  prikkede. 

L  maritim  a  Rupr.:  Skuljicrne  ikke  altid  tydelig  afsmaluendc  mod  Grunden, 
ved  Modningen  straagule;  deres  Flader  .''j  — 7-nervcde  med  3  nærstaaende  Midtnerver, 
to  Sidcnerver,  som  skille  Vingerne  fra  Skulpens  frøbærendc  Del  samt  stundom  to  utydelige 
Nerver    nicllem    Sidenerverne   og   Midtncrverne;    Vingerne    netaarede,    udcn    Prikker. 

Det  vilde  være  af  Interesse  at  vide,  om  den  i  Salten  fundne  Isatis  tilhører  I. 
maritima,  ;  hvilket  Tilfælde  den  maaskc  turde  være  vildtvoxonde.  Den  savnes 
midlertid  i  Somf.  TTerb.  .  Exemplaret  fra  Lærdal  er  P>v  ufnldstændigt  til  at  bestemmes 
med  Sikkerbed. 


23.     NESLIA  Dosv. 

N.  PANICULATA  Desv.  journ.  3  p.  162.  Hartm.  1.  c.  p.  105. 
Lauge  1.  c.  p.  475.  Myagrum  paniculatum  L.  Sp.  894.  Gunn. 
Fl.  N.  n.   980.     Rapistrum  paniculatum   Gærtn. 

Tegn.  Fl.   D.  tab.   204.      Rclib.  1.   c.  fig.  4291. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  XV  n,   30. 

Stengelen  opret,  stjernebaaret,  1  —  2'  høi,  oventil  grenet.  Bla- 
dene helrandede  eller  ut3'delig  tandede,  de  nederste  aflange,  afsraal- 
nende til  en  Stilk,  de  øvre  pilformig  omfattende,  lancetformede,  alle 
stjernehaarede.  Kronbladene  gule,  smaa,  længere  end  Bægerljla- 
dene.      Skulperne    næsten    kugleformede,    omtr.    1'"  i   Diameter,  net- 

10* 


r 


1004 

formig  rynkede;  Griffelen  omtrent  af  Skulpens  halve  Længde  •,   Stil- 
kene   udstaaende,    3 — 5'"    lange.     Enaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelsc:  Ugræs  i  A{,to  sj.  (udentvivi  indfort  med  Kovnet) :  Hvaloerne, 
Christiania  (Bl.),  Hadeland  (Meinich),  Gardmo  i  Lom  1200'  (Moe);  Arendal  (Bl.); 
Ørkedalen  (en  Gang  fiindct  if.  Nissen);  Alten  (Bl.).  I  de  senere  Aar  synes  den 
at  være  bleven  sjeldnere  ligesom  flere  andre  Agerngræs  (idetmindste  ved  Chri- 
stiania), sand.synligvis  fordi  man  nu  mere  end  forhen  benytter  indenlandsk  Korn 
til  Udsæd. 


24.     SENEI3IERA  Poir. 

S.  CORONOPUS  Poir.  diet.  7  p.  70. '  Lange  1.  c.  p.  475.  Hartm. 
1.  c.  p.  107.  Coclilearia  Coronopus  L.  Sp.  904.  Gunn.  Fl.  N.  n. 
800.  Coronopus  Ruellii  Gærtn.  Horneni.  1.  c.  p.  707.  C.  de- 
press.a  Moench.     Walileub.  Fl.   svec.  n.   728. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   73.3.     Fl.  D.  tab.   202.     Rchb.  D.  Fl.  fig.  4210. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  XV  n.   34. 

Stenglerne  nedtrykte  til  Jorden,  grenede,  fra  et  Par  Tommer 
indtil  henved  1  Fod  lange,  glatte,  alle  laterale,  den  centrale  omdannet 
til  en  stilkløs  Blomsterklase.  Bladene  glatte,  enkelt  eller  dobbelt 
finnede  med  linieformede,  helrandede  eller  kileformede,  tandede  Afsnit. 
Bl  om  s  terklas  em  e  fra  Bladhjørnerne  (undertiden  lidt  nedløbende 
l^aa  Stengelen),  kortere  end  Bladene.  B  ægerblad  en  e  vedvarende, 
udstaaende,  omtrent  af  Blomsterstilkenes  Længde,  kortere  end  de  smaa 
hvide  Kronblade.  Skup  erne  længere  end  de  ret  udstaaende,  tykke 
Stilke.  nyreformede,  udrandede  ved  Grunden,  i  Toppen  afrundede 
med  fremragende,  pyramideformet  Griffel,  netformig  rynkede,  i  Ran- 
den tandede,  affaldende,  uden  atRummene  adskilles.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredclse:  Paa  Gader  i  Byerne,  paa  Ballast  og  ved  Strandkanter  sjel- 
den, saasom  ved  Christiania,  i  Arendal,  Mandal,  Borgen  (RI.)  og  ved  Clirstians- 
sund  (if.  Greve).     Neppe  oprindclig  vild. 


S.  DIDYMA  Pers.  Syn.  2  p.  185.  Hartra.  1.  c.  p.  107.  S.  pin- 
natifida  DC.  Gr.  o.  Godr.  1.  c.  p.  154.  Coronopus  didyma  Sm. 
Walenb.   Fl.   svec.  n.   729.     Lepidium  didymum  L.   mant.   92. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4209. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.   VI  n.   21. 


1005 

Sten  gle  r  ne  nedliggende,  haarede,  laterale,  (den  centrale  om- 
dannet til  en  Blomsterklase),  grenede,  indtil  1  Fod  lange.  Bladene 
som  hos  Foregaaende.  Blom  st  erklas  ern  e  fra  Bladhjørnerne,  (un- 
dertiden lidt  nedløbende  paa  Stengelen),  i  frugtbærende  Tilstand  mere 
forlængede  end  hos  Foregaaende.  Bægerbladene  affaldende,  ud- 
staaende,  kortere  end  Blomsterstilkene,  længere  end  de  meget  smaa 
Kronblade,  som  ofte  ganske  slaa  feil.  Skulperne  kortere  end 
de  ret  udstaaende,  tynde  Stilke,  baade  ved  Grunden  og  oventil  ud- 
r  an  de  de,  med  sidden  de  Ar,  netformig  rynkede,  men  ei  taudede, 
hvert  Rum  affaldende  for  sig.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Ud  brede  Ise:      Sj.  paa    Ballast,   saasom   paa  Jernbanetomterne  ved  Chri- 
stiania (1862,  N.  Moe)  og  ved  Christianssund  (if.  Greve). 


25.     BRASSICA  L. 

B.  ASPERIFOLIA  Lam.  Diet  1  p.  746  (if.  Gr.  et  Godr.).  B.  Rapa 
Koch.     B.   campe  stris  Lange  1.   c.  p.  497.     Hartm.  1.   c.  p.   99. 

Stengelen  opret,  1 — 2'  høi.  De  nedre  Bla  de  lyreformet  fin- 
nede  med  bugtet  tandede  Finner  eller  omvendt  ægdannede,  de  paa 
Stengelen  med  hjerteformig  omfattende  Ører  ved  Grunden,  de  øvre 
eller  alle  ægdannede  eller  aflangt  ovale,  næsten  eller  ganske  helran- 
dede.  „Klasen  i  Begyudelsen  tætb  lom  stre  t,  saa  at  de  uud- 
sprungne  Blomster  ikke  rage  op  over  de  udsprungne. 
Bægeret  tilsidst  vandret  udstaaende."  Kronbladene  gule,  om- 
trent af  Bægerbladenes  dobbelte  Længde.  Skulp  erne  linie  formig 
vals  edann  ede ,  opstigende  eller  næsten  oprette  paa  ud- 
staaende Stilke,  meget  længere  end  Stilkene  og  Griffelen.  Blaa- 
grøn ,  oventil  glat,  nedentil  alm.  noget  haaret  Plante.  En- 
toaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

a  campestris!  B.  campestris  L.  Sp.  031.  Gunn.  Fl.  N.  n. 
301.     B.   asperifolia  a  oleifera    DC.     Aakerkaal.    Brestkaal. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4434. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n,   21. 

Med  tynd  Rod. 

[5  Rapa!  B.  Rapa  L.  Sp.  931.  B.  aspei'ifola  f^  esculenta 
Gr.  et  Godr.  Næpa. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.  4437  (^). 
Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.  fase.  IX  n.  22. 
Med  tyk,  kjødfuld  Rod. 


1006 

Udbr  edelsc:  Formen  ^  som  Ugræs  i  Agrc  fra  Soen  op  til  Korngrændsen, 
f.  Ex.  i  Vang  i  Valders  (Bl.),  GaUlebygden  i  Lom  (Moe),  Tofte  paa  Dovre  (Bl. 
2000'  o.  H.),  sj.  høiere,  saasom  ved  Kongsvold  i  Birkebeltet  2900'  (Bl.).  Den  er 
tem.  alm.  fra  Landets  sydligste  Dele  lige  til  Tromsø  og  Reisendal  i  Skjcrvø,  70"  3' 
(Norman);  i  visse  Dele  af  Bergens  Stift  synes  den  at  være  sjelden  (f.  Ex.  i  Sogn!) 
Dens  Frø  modnes  (if.  Norman)  ved  Tromsø.     Formen  ^  lindes  stundom  forvildet. 


B.  NAPUS  L.  Sp.   931.     Hartm.  1.  c.  p.  99.     Lauge  1.  c.  p.  497. 

Tegn.  Kchb.  1.   c.  fig.  4435. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.   X  n.   32   et  fase.  XIV  n.  29. 

Hele  Planten  gl  at  („de  nedre  Blade  i  yngre  Tilstand  finhaaredo" 
Eebb.),  Sten  gelb  la  dene  lan  c  etformede  med  næsten  pilformig 
omfattende  Ører  ved  Grunden,  „Bægerb  ladene  oprette  eller  tilsidst 
noget  udstaaende."  Griffelen  kortere  (4 — 5  Gange  kortere  end 
Skulpen),  Frugtstilken  e  næsten  retvinklet  udsperrede  og 
Skulperne  alm.  mere  udstaaende,  „Klasen  mere  spredt,  saa 
at  de  uudsprungne  Blomster  rage  op  over  de  udsprungne." 
Forøvrigt  som  Foregaaende.  Kronbladene  gule ;  blomstrer  i  Juni — Juli. 
En — toaarig. 

a  oleifera  DC.    Raps.   Roden   tynd.      En-toaarig. 

^  rapifera   Metzg.  Kaalrabbe.    Roden  tyk,  kjødfuld.     Toaarig. 

Udbredelse:  Dyrkes  (a  som  Olieplante,  S  som  Fodcrvcxt)  og  forvildes 
hist  og  her. 

B.  NIGRA  Jfoc/i  D.  Fl.  4,  713.  Lange  1.  c.  p.  498.  Sinapis  ni^ra 
L.   Sp.   933.     M  el  anosin  apis   eommunis   Spenn.     Hartm.  1.  c.  p.  99. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   83.      Fl.  D.  tab.   1582.      Rehb.  1.  c.  fig.  4427. 

Stengelen  IV2 — 3'  høi,  opret,  grenet.  Bladene  stilkede,  lyre- 
formig  finnede  med  tandede  Finner  eller  de  øvre  uregelmæssig  lappede 
eller  tandede,  de  nedres  Endefinne  ofte  lappet.  Bægerbladene 
udstaaende,  længere  end  Blomsterstilkeue,  omtrent  halvt  saa  lange  som  de 
gule  Kronblade.  Skulperne  kortere,  i  Tversnit  fladtrykt  4- 
kantede,  opret  tiltrykte  paa  oprette  Stilke,  5 — 1'"  lange, 
Stilkene  omtrent  2"'  lauge,  Griffelen  kantet  og  linieformigkegleformet, 
omtrent  IV2'''  l^^^gi  ^^^  ligesom  de  kjølede  Klapper.  Frøene  sorte, 
prikkede.  Enaarig ;  blomstrer  i  Juni  — Juli.  Nedtil  noget  haaret,  for- 
øvrigt gl  at. 

Udbredelse:  M.  sj.  og  neppe  oprindelig  vikl.  Den  voxer  paa  Bergene 
mod  Søen  under  Voldene  paa  Akershus  Fæstning  ved  Christiania.  Ved  Chri- 
stianssund  paa  Ballast  (if.  Greve.) 


1007 
26.     SINAPIS  Tournef. 

S.  ARVENSIS  L.  Sp.  933.  Gunn.  Fl.  N.  u.  302.  Hartm.  1.  c. 
p.  99.  Lange  1.  c.  p.  498.  Mustar.  Senap.  Aakei*senap. 
Aakerkaal.     Brestkaal. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  753.     Rchb.  1.  c.  fig.  4425. 

Stengelen  opret,  1 — 2' høi,  grenet,  spredt  stivhaaret.  Bladene 
ovale,  uregelmæssig  tandede,  de  nedre  omvendt  ægdannede  eller  un- 
dertiden lyreformig  finnede,  stilkede,  de  øverste  siddende,  spredt  stiv- 
haarede  eller  næsten  glatte.  Bægerbladene  „under  Blomstringen 
tilbagebøiede,"  glatte  eller  med  enkelte  stive  Haar,  noget  længere  end 
Blomsterstilkene.  Kronbladene  gule,  omtrent  dobbelt  saa  lange 
som  Bægerbladene.  Skulperne  knudrede,  valseformede,  flere  Gange 
længere  end  de  opret  aabne  Stilke,  alm.  glatt e.  Griffelen  4-kantet 
kegleformet,  af  Længde  med  eller  kortere  end  Skulpen,  „dens  Fla- 
der  3-ribbede  med  lige  Afstand  mellem  Ribberne  indbyrdes  og  Ran- 
den."    Enaarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

a  vulgaris  Lange.  Skulperne  glatte.  ^  hispida  Sond.  S.  ar- 
vensis  b.  S  chkuhriana  Rchb.  1.  c.  fig.  4426  b.  Skulperne  stiv- 
haarede  af  korte  nedbøiede  Haar, 

Udbredelse:  Alm.  som  Ugræs  i  Agrene  gjennem  hele  Landet  lige  til 
Skjervo  og  Alten  (Norman J ;  i  Østfinmarken  ved  Nyborg  i  Varanger  (70"  8')  og 
Vadsø  (Th.  Fries) ;  den  stiger  fra  Soen  i  de  sydlige  Dele  af  Landet  op  til  2000' 
eller  lidt  mere,  saasom  ved  Fæmunsøen  (Sørensen),  Li  i  Dovre  (BL). 

S.  ALBA  L.   Sp.   933.     Hartm.   1.  c.  p.   99.     Lange    1.    c.    p.   499. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1393. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.   VH  n.   13. 

Stengelen  1  — IV2'  høi,  opret,  grenet,  spredt  stivhaaret.  Bla- 
dene stilkede,  lyreformig  finnede  med  aflauge  Sidefinner  og  oval  En- 
definne,  Finnei'ne  uregelmæssig  tandede,  Endefiunen  undertiden  finnet- 
fliget.  Bægerbladene  under  Blomstringen  udstaaende,  glatte,  af 
Længde  med  eller  kortere  end  Blomsterstilkene.  Kronbladene  gule, 
omtrent  af  Bægerbladenes  dobbelte  Længde.  Skulperne  tæt  be- 
klædte  med  stive  hvide  udstaaende  (ei  nedbøiede)  Haar,  ud- 
staaende eller  opstigende,  knudrede,  valseformede,  paa  udsperrede 
Stilke,  der  omtrent  ere  af  Længde  med  Skulpen,  naar  Griffelen  fra- 
regnes. Griffelen  sværdformet  fladtrykt,  længere  end  Skulpen, 
dens  Flader  med  3  imod  Midten  samlede  Ribber.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juli — September. 


1008 

Udbredelse:  Ugræs  i  Ågre  fra  Havet  op  til  ointr.  1500 — 2000',  under- 
tiden høiere,  som  i  Valders  til  Eikjerbakken  og  Beito  2500'  eller  lidt  mere  (Bl.). 
Den  er  ei  bemærket  i  Christianssands  Stift;  men  i  de  øvrige  Dele  af  Landet  er 
den  ei  sjelden  og  paa  sine  Steder  hyppig,  nordover  til  Rånen  (!)  og  Bodø;  nord- 
ligere kun  noteret  for  Alten,  70°  (Bl.).  I  Bergens  Stift  og  nordenfjclds  findes  den 
baade  i  de  indre  Egne  og  ude  ved  Havet. 


27.     DIPLOTAXIS  DC. 

D.  MURALIS  DC.  Syst.  2  p.  634.  Hartra.  1.  c.  p.  294.  Sisym- 
brium  murale  L.  Sp.  918. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4417. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.   32. 

Stengelen  opret  (eller  flere  fra  samme  Rod,  opstigende),  urt- 
agtig  lige  til  Grunden,  ^U'~^^li'  liØi>  udelt,  nedentil  spredt  haaret, 
næsten  eller  ganske  bladløs.  Bladene  i  Roset  ved  Roden,  stilkede, 
finnet-fligede  eller  delte,  enkelte  undertiden  spadedannede,  med  enkelte 
Haar  i  Randen  og  langs  Nerverne,  forøvrigt  glatte.  Bægerbladene 
o  pr  ette,  halvt  saa  lange  som  Blomsterstilkene  og  de  lysgule  Kron- 
blade.  Skulpe  r  ne  opret  aabne,  linieformig  valsedannede,  glatte, 
3  eller  flere  Gange  længere  end  de  glatte,  opret  aabne  Stilke. 
Griffelen  lidt  længere  end  Skulpens  Tversnit.  Enaarig;  blomstrer 
i  August? 

Udbredelse:     Indført  ved  Ballast  sj.,  saasom  paa  Bordtomterue  ved  Chri- 
stiania (BL). 


D.  TENUIFOLIA  DC.  Syst.  3  p.  632.  Hartm.  1.  c.  p.  99.  Lange  1. 
c.  p.  496.      Sisymbrium  tenuifolium  L.   Sp.   917. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  501. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  23. 

Skilles  fra  Foregaaende  ved  fleraarig  Rod,  mere  grenet  og 
bladet,  nedentil  næsten  træagtig  Stengel,  udstaaende  Bægerblade, 
som  ere  flere  (3 — 4)  Gange -kortere  end  Blomsterstilkene  og  Skulper, 
der  ere  af  Stilkens  Længde  eller  lidt  længere.  Blomstrer  i 
Juli — September. 

Udbredelse:  Som  Foreg.  paa  Ballast,  men  hyppigere,  saasom  ved  Chri- 
stiania (!),  Drammen  (Bl.)!,  Porsgrund  (Dyring),  Fredrikshald  (Ryan),  Mandal 
(if.  Lindblom),  Bergen  (if.  Wulfsberg),  Christianssund  (if.  Greve)  og  Throndhjem 
(Hagen). 


1009 
28.     CRAIVmE  Tournef. 

C.  MARITIMA  L.  Sp.  937.  Fl.  N.  n.  981.  Hartm.  1.  c.  p.  105. 
Lange  1.  c.  p.  477. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  495.     Fl.  D.  tab.  316. 

Roden  tyk,  dybtgaaende,  „med  underjordiske  Udløbere"  og  oprette, 
kjødfulde,  blaagrønne,  glatte,  grenede  Stengler  af  1—1 V2  Fods  Høide. 
Bladene  kjødfulde,  glatte,  blaagrønne,  i  Omrids  rundagtig  ovale, 
bugtet  finnet  lappede  med  uregelmæssig  bølget  tandede  Lapper.  Kron- 
bladene hvide,  udstaaeude,  rundagtige,  længere  end  Bægeret.  Arret 
siddende.  Skulpen  oval,  glat,  meget  kortere  end  de  opret  aabne 
Stilke.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbrcdelse:  M.  sj.  paa  sandige  Strandkanter,  saasom  ved  Husertangen 
paa  Asmal  i  Hvaløerne  og  ved  HavikoUen  i  Onsø  samt  paa  østre  Bollærene 
(Printz),  ved  Horten,  59**  25'  (Agronom  Sverdrup  if.  Fougner).  Krogh  opgiver  den 
for  Nordfjord,  hvor  ogsaa  Myrin  (if.  mundtlig  Meddelelse  til  Prof.  Blytt)  skal  have 
bemærket  den  paa  flere  Steder;  imidlertid  nævnes  den  ei  i  hans  Dagbog  fra  Reisen 
(trykt  i  Skandia  Vol.  VI),  hvilket  er  paafaldende,  da  Planten  er  saa  sjelden. 
Jeg  antager  derfor,  at  Voxestedet  Nordfjord  tiltrænger  nærmere  Bekræftelse. 


29.     RAPHANUS  L. 

Pt.  RAPHANISTRUM  L.  Sp.  935.  Gunn.  Fl.  N.  n.  415.  Hartm. 
1.  c.  p.  105.  Lange  1.  c.  p.  487.  Raphanistrum  segetum  Baumg. 
R.  innocuum  Moench. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.    G23.     Fl.  D.    tab.    678.     Rcbb.  L  c.  fig.  4172. 

Roden  tynd,  enaarig.  Stengelen  1 — 2'  høi,  opret,  oventil 
grenet,  især  nedtil  spredt  haaret.  Bladene  noget  blaagrønne,  spredt 
liaaret-rue,  lyreformig  finnet-fligede  eller  lyreformig  finnede,  med  af- 
langt  ovale  Sidefinner  og  stor  oval  Endefinne,  Finnerne  uregelmæssig 
bugtet  tandede.  Bægerbladene  tiltrykte.  Kronbladene  bleggule, 
med  Negl  af  Bægerets  Længde  og  udstaaende  Krave.  Skulpe  me 
perlebaandformig  sammensnørede  mellem  Frøene,  noget  længere  end 
de  opret  aabne  Stilke,  glatte,  de  udvidede  Dele  med  paalangs  løbende 
fremspringende  Ribber,  som  paa  de  sammensnørede  Dele  af  Skulpen 
blive  utydelige  eller  ganske  forsvinde.  Griffelen  med  tolappet  Ar, 
4 — 5  Gange  længere  end  Skulpens  øverste  Udfldelse.  Blomstrer  i 
Juli — August. 

Udbredelse:     Ugræs   i   Agve,  paa   Ostlandct   op   til  henved  2000'  o.  H.; 
alm.  i  Landets  sydlige  Dele  (men  maaske  noget  sparsommere  langs  Havet  paa 


1010 

Vestkysten),  nordover  til  lianen ;  nordenfor  Kanen  er  den  kun  optcgnet  for  Kaa- 
fjord,  70"  (Bl.). 

30.     SUBULARIA  L. 

S.  AQUATICA  L.  Sp.  896.  Gunn.  Fl.  N.  n  786.  Hartm.  1.  c. 
p.   107.     Lange  1.   c.  p.  484. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   35.     Rchb.  1.   c.   fig.  4232. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  VI  n.   20. 

Roden  trevlet,  hvid.  Bladene  glatte,  samlede  ved  Roden,  syl- 
formede,  helrandede.  Bl  omsterskaft  erne  faablomstrede,  opstigende, 
V2 — 3"  høie,  glatte.  Bægerb  ladene  udstaaende,  omtrent  halvt  saa 
lauge  som  de  smaa,  hvide  Kronblade.  Skulperne  elliptiske,  glatte, 
paa  udstaaende   Stilke.     Enaarig ;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  dyndede  Vandbredder  ei  alm.,  men  gjennem  hele  Landet  fra 
de  sydligste  Dele  lige  til  Skjervø,  Alten,  Anarjok,  Karasjok,  Varangerfjorden  (70°  8') 
og  Pasvikelven  (Norman,  Th.  Fries,  C.  Somf.)  *,  den  stiger  fra  Havet  op  til  om- 
trent 2500-3000'  o.  H.:  Volasø  paa  Dovre  (W.  Boeck)  o.  fl.  St. 


31.     BUNIAS  R.  Br. 

B.  ORIENTALIS  L.  Sp.  936.  Lange  1.  c.  p.  476.  Hartm.  1.  c. 
p.   105.     Lælia  orientalis  Rchb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1651.     Rchb.  1.  c.  fig.  4162. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   XVI  n.   36. 

Stengelen  opret,  1 — 3'  høi,  grenet,  haaret  og  med  næsten  sid- 
dende  Kjertler.  De  nedreBl.ade  kortstilkede,  lancetformede,  spidse, 
i  Randen  mere  eller  mindre  bugtet  tandede,  stundom  ved  Grundeu 
høvlformig  fligede,  de  øvre  lancetformede,  kjertlede,  alle  tandede, 
haarede  af  korte,  udelte  og  grenede  Haar.  Bloms  terne  talrige,  alm. 
i  flere  til  en  Top  samlede  Klaser.  Bægerbladene  gulagtige,  ud- 
staaende, meget  kortere  end  de  vortet  kjertlede  Blomst erstilke,  halvt 
saa  lange  som  de  gule  Kronblade.  Skulperne  skjevt  ægdannede, 
knudret  vortede,  med  kort  vedvarende  Griffel,  flere  Gange  kortere  end 
de  udstaaende   Stilke.      Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  i  Ågre  i  Landets  sydøstligste  laveste 
Dele  ei  alm. :  Christiania  (fleresteds  i  Mængde),  Kongsberg,  mellem  Drammen  og 
Fiskum  paa  Eker  (Chr.  Smith),  nær  Holmestrand  (if.  Schubeler),  Skien  (S.  Som- 
merfelt), f.  Ex.  i  Mængde  paa  de  siluriske  Skrænter  ved  Follestad  (Dyring),  nær  Ha- 
mar, 60"  45'  (if.  Bryhn).  Planten  er  oprindelig  iudførf,  da  den  allerede  bemærkedes 
af  Chr.  Smith,  har  den  altsaa  idetmindste  voxet  her  siden  Aarhundredets  Begyndelse. 


1011 

75  de  Orden.    Rescdaceæ  DC.     Théor.  élém.  edit.  l  p.  214. 

Urter  eller  (ei  hos  os)  Buske.  Bladene  spredte,  med  smaa, 
kjei'telagtige  Biblade.  Blom  st  erne  undersædige,  tvekjønnede  eller 
ved  Abort  enkjønnede,  mere  eller  mindre  tiregelmæssige.  Bægerbla- 
dene  4 — 7,  vedvarende,  mere  eller  mindre  ulige.  Kronbladene 
af  Bægerbladenes  Antal  og  afvcxlende  med  dem,  affaldende,  mere  eller 
mindre  ulige,  fligede.  Indenfor  Kronen  er  en  kjødagtig  Skive,  hvortil 
de  talrige  10 — 40  Støvdragere  ere  fæstede.  S  tø  vkn  ap  p  ern  e  2-rum- 
mede,  indadvendte,  paalangs  opspringende.  Frugtknuden  1-rummet, 
i  Toppen  aaben,  dannet  af  3 — 6  Frugtblade  med  mange  Frøknopper 
paa  vægstillede  Frøstole.  Griflerne  korte,  af  Frugtbladenes  Antal. 
Friigten  kapselagtig,  aaben  i  Spidsen,  forresten  uopspringende,  3 — 6- 
kantet  med  Frøstole  i  Hjørnerne,  1-rummet,  flerfrøet.  Frøene  med 
krum  Kim  uden  Frøhvide. 


RESEDA  L.  Gen.  n.  608. 

Bæger-  og  Kronblade  ulige  store,  4 — 7.  Den  undersædige 
Skive  bagtil  pladefox^mig  udvidet.  Kapselen  3  —  5-kantet  (dannet  af 
3  —  5   Frugtblade),   1-rummet,  flerfrøet. 


R.  LUTEA  L.  Sp.  G45.    Gr.  et  Godr.  1.  c.  p:  188.    Hartm.  1.  c.  p.  293. 

Tegn.  Rchb.  Resedaceæ  fig.  4440. 

Roden  stærk,  træagtig.  Sten  gler  ne  ved  Grunden  opstigende, 
forøvrigt  oprette,  omtrent  1'  høie,  rue  ligesom  Bladene  og  Blomsterstil- 
kene  af  hvidagtige  Smaavorter.  De  nedre  Blade  spadedannede  eller 
finnet  3-delte,  de  mellemste  og  øverste  finne  de  eller  næsteu  dobbelt 
finnede  med  i  Randen  bølgede,  spadedannede  eller  næsten  linieformede 
Finner.  Blomsterne  i  tætblomstrede,  endestillede  Klaser,  som  efter 
Afblomstringen  forlænges  betydelig.  Bloms  te  r  stilken  e  omtrent  af 
Længde  med  de  hvidagtige,  linieformede,  hurtig  afifaldende  Dækblade, 
længere  end  de  6  udstaaende,  linieformede,  budte  Bægerblade.  Kron- 
bladene lysgule ;  de  to  øvre  concave,  udrandede,  randhaarede,  for- 
synede  paa  Ryggen  med  to  2  —  3-kløvede  Bihang.  Støvtraadene 
rue.  Kapselen  med  3  korte  Grifler,  længere  end  de  udstaaende 
Stilke,   aflang.     Toaarig — fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:     Paa  tørre  Bakker  m.  sj.,  saasom  paa  nogle  Steder  ved  Chri- 
stiania (59"  55'),  især  i  Mængde  ved  Natmandsliaugen.     Den  er  udcntvivl  indført. 


1012 

Anm.  R.  Lut  cola  L.  (Rehb.  1.  c.  fig.  4442.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  I  d.  32) 
forekommer  forvildet  paa  tørre  Skiferbakkcr  nær  McUemtøien  ved  Christiania  sammen 
med  flere  andre  fra  den  botaniske  Have  udkomne  Planter.  Den  ad  skiller  sig  fra  R. 
lu  tea  ved  smalt  aflange,  helrandede  Blade,  der  kun  have  en  meget  Ilden  Tand  paa 
hver  Side  nær  Grunden,  ved  stærkt  forlængede,  indtil  l'  lange  Klaser,  Blomsters tilke, 
som  ere  kortere  end  de  vedvarende  Dækbladc,  4-bladet  Bæger  og  4-bladet  Krone 
samt  oval  Kapsel. 


7  6  (1  e  '0  r  d  e  11.     nrympliseacese  Salisb.  in  Kon.  Ann.  of  Bot.  II,  69. 

Vandplanter  med  krybeude  Rodstok,  som  bærer  spiralstillede  Blade 
og  enblomstrede  bladløse  Skafter.  Bladene  i  Knoppen  med  indrullet 
Rand,  nogle  kortstilkede,  uedsænkede,  hindeagtige,  andre  langstilkede, 
skjoldformig  svømmende  med  Spaltaabninger  paa  Overfladen,  læder- 
agtige.  Blom  ste  r  ne  tvekjønnede,  regelmæssige.  Bægerbladene, 
Kronbladene  og  Støvd ragerne  spiralstillede.  Bægerbladene 
4 — 5.  Kronbladene  talrige,  lidt  efter  lidt  gaaende  over  i  Støv- 
dragerne.  Støvdragerne  med  2-rummede,  indad  paalangs  opsprin- 
gende  Knapper.  Frugtknuden  én,  dannet  af  mange  Frugtblade, 
mangerummet,  med  talrige  modløbige  Frøknopper  i  hvert  Rum,  fæstede 
til  Skillevæggene.  Arret  skiveformet,  siddende,  med  Straaler  af  Ram- 
menes og  Frugtbladenes  Antal.  Frugten  uopspringende,  med  læder- 
agtig  Skal,  svampagtig,  bæragtig,  mangerummet,  kronet  af  den  vedva- 
rende Arskive.  Frøene  talrige  med  ret  Kim;  Frøbviden  dobbelt, 
dannet  af  et  stort  melet  Perisperm  og  et  lidet  kjødagtigt  Endosperm. 

Slægter: 

NYMPHÆA  Neck.  Elem.  n.   1828. 

Bægerbladene4.  Kronbladene  udenHonninggjemmer.  Bæret 
halvt  undersædigt,  med  Ar  efter  de  aflfaldue  Kronblade  og  Støvdragere. 
Frøene  omgivne  af  en  netformet  Frøhud. 

NUPHAR  Sm.  in  Sibtli.     Prodr.  Fl.  græc.   1  p.  361. 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  med  Honninggruber  paa 
Ryggen.  Bæret  oversædigt,  dets  Overflade  uden  Ar.  Frøene  uden 
Frøhud. 


1013 
NYMPHÆA  Neck.    Nykkjabloin.    Kjeiinehlom.    Kjømiefru. 

N.  ALBA  L.  Sp.  729.  Gunn.  Fl.  N.  n.  440.  Hartm.  1.  c.  p.  86. 
Lange  1.  c.  p.  408. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  92.  Fl.  D.  tab.  602.  Rchb.  D.  Fl.  Hydro- 
charideæ  fig.   117. 

Rodstokken  tyk.  Bladene  rundagtig  ovale,  helrandede,  med 
dybt  indskaaret,  hjerteformet  Grund,  glatte,  paa  Underfladen  gjerne 
rødlige,  indtil  8"  lange  og  7"  brede,  Indskj æringen  indtil  3"  dyb,  va- 
rierende i  Bredde  fra  et  Par  Linier  indtil  1  Tomme.  Bloms  terne 
3 — 5"  i  Tversnit.  Bægerbladene  elliptisk  aflange,  paa  Underfladen 
gjerne  rødlig  grønne,  i  Kanterne  og  paa  Overfladen  livide.  Kronbla- 
dene hvide  eller  meget  svagt  rødlige,  elliptisk  aflange,  de  yderste  størst, 
undertiden  noget  grønlige  paa  Yderfladen,  af  Længde  med  eller  noget 
længere  end  Bægerbladene.  Støv  drager  ne  med  forlæugede,  liuiefor- 
mede  Støvknajjper  og  flade  Støvtraade,  de  ydre  med  kortere  Knapper 
og  kronbladagtig  udvidede  Støvtraade.  Arrenes  Skive  tandet  i 
Randen,  med  12 — 20  Straaler,  „ensfarvet  gul  eller  med  en  stjerneformet- 
mørkrød  Flek  ([S  biradiata);"  i  Blomsten  sidder  Arskiven  lavere  end 
Støvknapperne.     Fleraarig  ;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  I  Indsocr  og  Kjern  tem.  alm.  i  lavere  Egne  gjennem  hele 
Landet  (men  i  de  indre  Dele  af  Bergens  Stift  meget  sjelden,  saasom  paa  Voss), 
fra  de  sydligste  Dele  indtil  Kløven  paa  Scnjenø  69"  11'  (Norman).  Sondenfor 
Dovre  stiger  den  o])  til  2000'  eller  høierc,  i  Sætersdal  og  Torpen  endog  op  i 
Birkcbeltct  henved  3000'  (Bl.,  Trintz);  i  Namdalen  endnn  til  1.3-1400'  (Bl  ). 

NUPIIAR  Sm.    Aal)orrl)lom.    Kolhlom. 

N.  LUTEUM  Sm.  1.  c.  Hartm.  1.  c.  p.  80.  Lange  1.  c.  p.  409. 
Nympbæa  lute  a  L.  Sp.  729.  Wablenb.  Fl.  svec.  n.  591.  (excl.  [^). 
Gunn.  Fl.  N.  n.  441. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  266.     Fl.  D.  tab.   603.     Rcbb.  1.  c.  fig.   113. 

Bladstilkene  ved  Grunden  skedeformig  udvidede,  oventil  budt 
3-kantede.  De  nedsænkte  Blade  tynde,  nyreformede,  mørkgrønne  med 
foldet  bølget  Rand,  de  svømmende  læderagtigd,  G  — 9"  lange  og  4 — 1" 
brede,  glatte  og  grønne  paa  begge  Flader,  ovale,  ved  Grunden  dybt 
hjerteformig  indskaarne,  forresten  helrandede.  Blomsterne  2 — 3" 
i  Tversnit.  Bægerbladene  næsten  kredsrunde,  concave,  paa  Under- 
fladen noget  grønagtige,  i  Randen  og  paa  Overfladen  gule.  Kron- 
bladene gule,  afstumpet  omvendt  ægdannede,  omtrent  V3  af  Bæger- 
bladcnes  Længde.     Stø  vdr ager  ]i  e  tilsidst  udbøiede  med  flade   Støv- 


1014 

traade  og  linieformig  forlængede  Knapper.  Arret  skjoldformet, 
i  Blomsten  høiere  end  Støvknapperne,  helrandet  eller  svagt  rundtandet 
med  10 — 20  Straaler,  som  ei  naa  Randen.  Blom  ste  me  have  en 
ganske  behagelig  Lugt.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbreflclse>  I  Inclsoer  og  Kjem  ei  sjelden  gjennem  Landets  lavere  Egne 
(iindtagen  i  de  indre  Fjordegnc  af  Bergens  Stift,  hvor  den  som  saa  mange  andre 
Vandplanter  synes  at  mangle)  fra  de  sydligste  Dele  indtil  Saltdalen,  67"  ^'  (S.  Somf.), 
omtrent  til  samme  Høide  over  Havet  som  Foregaaende,  nemlig  2  -  3000'  (i  Sæ- 
tersdal  op  i  Birkebcltet,  paa  Tonsaascn  i  Valdcrs  nær  Grangrændsen  Bl.). 

N.  PUMILUM  Sm.  Engl.  Fl.  3  p.  16.  Hartm.  1.  c.  p.  80.  Nym- 
pliæa  pumila  Hoffm.  Hornem.  1.  c.  p.  595.  N.  lute  a  [5  pumila 
Wahlenb.    Fl.   svec.   n.   591   (5. 

Tegn.  Rchb.  1.   c.  fig.   115. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   21. 

Bladstilkene  „fladtrykt  .3-kantede".  Bladene  meget  mindre 
end  hos  Foregaaende,  de  nedsænkte  nyreformede,  tynde  og  næsten 
gjennemskinnende,  de  svømmende  noget  mindre  end  de  nedsænkte 
(1^4 — 3"  lange  og  1 '/^ — 2  Va"  brede),  paa  Underfladen  ofte  kort  dun- 
haarede.  Blomsterne  omtrent  1"  i  Tversnit.  Bægerbladene  af- 
rundet  ovale,  grønagtige  paa  Undersiden,  i  Randen  og  ovenpaa  gule. 
Kronbladene  gule,  omvendt  ægdannet  kileformede,  '/s  af  Bægerets 
Længde.  Støvknapperne  næsten  kvadratiske.  Arret  mere 
eller  mindre  dybt  lappet  i  Randen,  omtrent  10-straalet,  med  Straalei", 
som  naa  ud  til  Randen.  Forøvrigt  som  N.  lute  ura,  men  i  alle  Dele 
mindre. 

Udbredelse:  I  stillestaacnde  Vand,  især  i  subalpine  Skov-  og  Fjeldkjern, 
ei  alm.;  i  Herbariet  ligge  Exemplarer  fra  Kjblmejavre  i  Sydvaranger  69^30'  (Th. 
Fries),  Laurgaard  i  Gudbrandsdalen  (Moe),  Øiangen  og  Jukarasøiangcn  paa  Tonsaa- 
sen(!),  Hovlandsfjeld  og  Glitrevand  paa  Modum  (Moe),  mellem  Graven  og  Totak  i 
Thelcmarken  (Bl.),  Langkjern  paa  Krogskoven  ?  (!);  jeg  har  ogsaa  seet  Exem- 
plarer fra  Fredensborgvand  i  Tysse  i  Sandfjord  (Collett).  Blytt  og  Lindblom 
angivc  den  for  flere  Steder  i  Fjeldegnene  i  Christianssands  Stift,  saasom  ved  Fnre- 
grændsen  i  Bykle  og  mellem  Valle  og  Lysefjorden,  Hartman  for  Bergen,  Søren- 
sen for  Skovtrakterae  ved  Fæmun,  Nissen  for  Orkednlen,  Blytt  for  Heimdals- 
haugen  i  Namdalen,  Norman  fandt  den  mellem  Maulselven  og  Divielven. 

N.  INTERMEDIUM  Ledeb.  Fl.  alt.  2  p.  274.    Hartm.  1.  c    p.  80. 
Cfr.   Caspary  in  Abh.   der  naturf.   Ges.    zu  Halle  XI  p.    179   ff. 
Tegn.  N.   Sp  enn  er  ia  num  Rchb.   1.   c.   fig.   110. 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   XIV  n.   24. 


1015 

En  Mellemform  mellem  de  to  Foregaaende,  i  hvis  Selskab  den 
ofte  voxer  og  af  hvem  den  maaske  er  en  Bastard.  Den  er  noget 
større  eud  N.  pumilura,  men  mindre  end  N.  luteum.  Bladstil- 
ke  ne  fladtrykt  3-kantede.  Bladene  under  glatte.  Støvknapperne 
linieformet  aflange.  Arret  9 — 15-straalet,  helt  eller  noget  lappet, 
dets  Straaler  naa  i  Regelen  ikke  helt  ud  til  Skivens  Rand.  Forøvrigt 
som  de  foregaaende  Arter. 

Ud  bred  else:  I  stillcsta;icndc  Vand  ei  almindelifi;.  Jeg  har  Excmplarcr 
fra  Evindvik  og  Tungodden  paa  Sulen  i  ytre  Sogn  (!),  Hovlandsfjeld  paaModurti 
(Bl.),  Buvand  nær  Bolkesjo  (Aretander),  Langkjern  paa  Krogskoven  (!),  Finden 
(Bl.),  Vesttorpen  (Moe),  Rig.sgrændscn  ostom  Fæmun  (Aagaai"d  og  Scliiøtz);  Lin- 
deberg angiver  den  for  Laurgaard,  J.  Landmark  fandt  den  i  Fredensborgvand  i 
Tysse,  Norman  nær  Karasjok  (69°  18'). 


7 7 (le   Ordeu.    Droseraceæ.    DC.  Théor.  élém.  l,  214. 

Urter  med  Blade,  som  almindeligvis  ere  samlede  ved  Roden  og  i 
Knoptilstauden  spiralformig  indrullede.  Blomster  ne  fuldstændige, 
regelmæssige.  Bægeret  5-bladet.  Kronbladene  5,  afvexlende 
med  Bægerbladene.  Støvdragerne  undersædige,  5  — 10  udadvendte, 
hos  os  opspringende  paalangs.  Frugtknuden  1-rummet  med  3  —  5 
vægstillede  Frøstole.  Griflerne  eller  Arrene  af  Frøstolenes  Antal. 
Frugten  kapselagtig,  opspringende  paalangs  med  talrige  modløbige 
Frø  paa  Midten  af  Klapperne.  Kimen  ret  med  kjødagtig,  sj.  næsten 
Ingen  Frøhvide. 

Slægter: 

DRO  SERA  L.  Gen,  n.  301. 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  5,  visnende.  Støvdra- 
gerne 5.  Ingen  B  i  s  tø  vdrage  re.  Griflerne  3  —  5,  2-delte. 
Kapselen  1-rummet  med  3  —  8  Klapper.  Blomsterne  i  Klase. 
Bladene  kjertelhaarede. 

PARNASSIA   Tournef.     Inst.   127. 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  5.  Støvdragerne  5,  af- 
vexlende med  Kronbladene.  B  ist  ø  vdragern  e  5,  raodsatte  Kron- 
bladene, kortstilkede,  omvendt  hjerteformede  i  Randen  med  stilkede 
Kjertler.  Arrene  4,  siddende.  Kap  s  eie n  1-rummet,  3-  4-klappet. 
Blomsten   enlig.     Bladene  glatte. 


1018 

1-bladet,  1-blomstret.  Bladene  hjerteformede  eller  næsten  nyrefor- 
formede,  med  buefoimede,  mod  Spidseu  convergerende  Sidenerver, 
glatte,  de  ved  Roden  stilkede,  det  paa  Stengelen  siddende  og  omfat- 
tende. Bægerbladene  aflangt  ovale,  budte,  omtrent  halvt  saa  lange 
som  de  hvide,  ovale,  med  bueformede,  mod  Spidsen  convergerende 
Aarer  forsynede  Kronblade.  Bikronbladene  kortstilkede,  omvendt 
hjerteformede,  i  Randen  forsynede  med  9 — 13  stilkede  gulgrønne  Kjertler. 
Støvdragerne  i  Begyndelsen  indbøiede,  en  efter  en  bøiende  sig  ud 
mod  Kronbladene.  Kapselen  oval.  Frøene  skjevt  ægformede,  løst 
omgivne  af  en  sækformet  netaaret  Frøhud.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — 
August.     Blomsterne  1"  i  Tversnit,  paa  Fjeldene  ofte  kun  Yg- 

Udbredelse:  Paa  Myre  og  fugtige  Klipper  alm.  fra  de  sydligste  Egne 
ligetil  Nordkap  (71"  lO')  og  Østfinmarken,  men  som  det  synes,  noget  sjeldnere  i 
Ilexregionen;  den  stiger  op  i  Vidiebeltet  og  gaar  stundom  lige  op  til  Vidiegrændsen, 
i  de  sydlige  Egne  til  3500—4000'  (eller  sj.  lidt  høiere)  o.  H. 


78de  Orden.    Violaceæ  Juss.  Ann.  Mus.  XVIII. 

Urter  med  Biblade.  Blomsterne  fuldstændige,  undersædige, 
uregelmæssige  ;  deres  Stilke  snoede,  saaat  Blomsten  bliver  vendt  op  og  ned. 
Bægerbladene  5,  ved  Grunden  ofte  udtrukne  i  Bihang.  Kronbla- 
dene 5,  ulige,  det  nedadvendte  (hos  os)  forsynet  med  en  Spore.  Støv- 
dragerne 5,  med  udvidede  Støvtraade  og  indad  paalangs  opspringende, 
sammenstødende,  men  ei  sammenvoxede  Knapper ;  Knapbaandet  ovenfor 
Knapperne  forlænget  i  et  Bihang.  Frugtknuden  én,  3-bladet,  1-rum- 
met,  med  vægstillede  Frøstole.  Grifelen  én.  Frugten  en  3-klappet 
Kapsel  med  talrige  Frø  paa  Midten  af  Klapperne.  Kimen  ret.  Frø- 
hviden  kjødagtig. 


VIOLA  Tournef.  Inst.  419. 

Bægerbladene  med  Bihang  ved  Grunden  nedenfor  Befæstnings- 
punktet.  Det  nedadvendte  Kr onb lad  større  end  de  øvrige,  forsynet 
med  en  Spore,  der  indeslutter  to  sporeformede  Bihang,  som  udgaa  fra 
Ryggen  af  de  to  Nabostøvdrageres  Knapbaand. 


1019 

a.  De  to  mellemstc  Kronblade  udstaaende  til  Siderne,  Griffelen  ved  Grunden  lidt 
bøiet,  foroven  ret  eller  hagekrummet.  De  senest  udviklede  og  øverst  paa  Stengelen 
siddende  Blomster  kleistogame.') 

a.  Blade  og  Blomsterstilke  udgaa  fra  Rodstokken,  som  undertiden  er  forsynet 
med  blomster-  og  bladbærende  Udløbere,  men  med  Undtagclse  af  disse  findes  ingen 
overjordisk  Stengel. 

*Bægerbladene  budte. 

aa-  Griffelen  oventil  puklet  med  skjevt  endestillet  Ar.  Kapselen  budt  3-kantet 
paa  en  opret  (ei  slapt  nedliggende)  Stilk. 

V.  PALUSTRIS  L.  Sp.  1324.  Gunn.  Fl.  N.  n.  170.  Hartra.  1. 
c.  p.   119  (excl.  *e  pip  sil  a).     Lange  1.  c.  p.   192. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  83.     Rchb.  D.  Fl.  Violaceæ  fig.  4491. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  31. 

Rodstokken  krybende,  spæd,  hvidagtig.  Bladene  i  udviklet 
Tilstand  glatte,  ny  r  ef  orme  de,  afrundet  budte,  grundt  rundtan-' 
dede.  Bibladene  ægformig  lancetformede,  i  Randen  kjertlet  tandede. 
Blom  sterstilkene  glatte,  V2 — ^"  lange,  med  to  linieformede  For- 
blade  ved  eller  nedenfor  Midten.  Bæge  r  bladene  glatte,  ægdannet 
ovale,  budte,  med  Bihaug  lidt  kortere  end  den  budte,  koi'te  Spore. 
Kronbladene  violette,  sjelden  hvide,  lugtløse,  det  nedadvendte  lidt 
udrandet,  de  sidestillede  nær  Grunden  svagt  skjæghaarede,  alle  tre, 
især  det  nedadvendte,  forsynede  med  mørkblaa  Striber,  der  mangle 
hos  de  to  øvre  Kronblade.  Støvdragernes  sporefoi'mede  Bihang 
korte  og  brede,  skjevt  firkantede,  (hos  alle  vore  andre  Arter  ere  de 
linieformede).  Kapselen  glat,  nikkende  paa  en  opret  Stilk.  Fler- 
aarig;  blomstrer  efter  Voxestedets  uligeartede  Beliggenhed  i  Mai — Juli. 

Udbre  deise:  Alm  paa  fugtige  Enge,  ved  Grøfter,  i  sumpige  Krat,  gjen- 
nem  hele  Landet  lige  til  Magerø  (71**  7')  og  Østfinmarken,  fra  Havet  op  i 
Vidiebeltet,  sjeldnere  i  Lavbeitet,  (saasom  i  indre  Sogn  lige  til  5000'  o.   H.)! 

V.  EPIPSILA  Ledeb.  Ind.  sem.  h.  dorpat.  1820  p.  5.  Lange  1.  c. 
p.  192.  V.  suecica  Fr.  S.  Veg.  Scand.  II  p.  556.  Hartm.  1.  c.  p. 
119.  V.  palustris  *epipsila  Hartm.  1.  c.  V.  palustris  ^angu- 
stata  Wahlenb.  Fl.  svec. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2405. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  29.  V.  scanica  Fr.  Herb. 
norm  fase.  VIII  n,  32. 


*)  Kleistogame  kalder  man  de  Blomster,  som  befrugte  sig  selv  uden  at  aabne  sig. 
Kleistogamien  hos  Viola  er  ledsaget  af  en  Foikrøbling  af  Kronen  og  stundom 
af  en  Feilslagning  af  enkelte  Støvdragere. 

11* 


loao 

Fra  V.  pa  lus  tris,  hvem  den  ligner,  skilles  den  ved  følgende 
Mærker:  den  er  i  alle  Dele  større  (indtil  6"  høi).  Bladene  nyre- 
formet  hjertef ormede  eller  hj  ertefor  m  e  de,  med  en  kort  Spids,  kun 
det  nederste  nyreformet,  alle  under  spredt  korthaarede  med  stærkt 
fremtrædende  Nerver.  Bl  oms  t  erstilk  ene  lidt  haarede.  Bæger- 
bladene  ogKapselen  ofte  liaarede.  S  t  ø  vdragernes  sporeformede 
Bihang  „forlænge  de,  kegledannede,  bøiede."  Blomsterne  store; 
Forbladene  nedenfor  eller  ovenfor  Blomsterstilkens  Midte ;  det  nedad- 
vendte  Kronblad  stundom  ei  udrandet,  Sporen  lidt  længere.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Gjennem  hele  Landet,  paa  fugtige  Steder,  men  ei  saa 
alffiindelig  som  V.  palustris,  nordover  til  Gjesvær,  71°  7',  og  Østfinmarken  (Nor- 
man, Th.  Fries),  maaske  hyppigere  i  Fjelddalene  og  i  de  nordligere  Egne. 


Pp.     Griffelen  under  Arret   hagekrummet.     Kapselen    kugleformet   paa    en  slapt 
udstrakt  Stilk. 


V.  HIRTA  L.  Sp.  1324.  Gunn.  Fl.  N.  n.  619.  Hartm.  1.  c.  p. 
118.     Lange  1.   c.  p.   193. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  543.  Fl.  D.  tab.  618.  Rchb.  1.  c.  fig.  4493. 
Sturm.  D.  Fl.  fase.  89. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   30. 

Rodstokken  stærk,  uden  eller  sjelden  med  korte  overjordiske 
Udløbere.  Bibladene  lancetformede  eller  linieformede,  med  korte 
Tænder  i  Randen.  Bladene  dunhaarede,  budt  hjerteformede,  rund- 
tandede,  efter  Afblomstringen  betydelig  forstørrede.  Forbladene 
linieformede,  omtrent  midt  paa  Stilken.  Bæge  r  bladene  budte, 
haarede,  aflangt  ovale  eller  ovale,  med  afrundet  budte  Bihang,  som  ere 
kortere  end  den  violette,  budte  Spore.  Kronbladene  mørkblaa, 
ved  Gx^unden  hvide,  „sjelden  rent  hvide,"  lugtløse,  de  sidestillede 
ved  Grunden  skjæghaarede  eller  glatte.  Griffelen  under  Arret  hage- 
krummet. Kapselen  kuglerund,  kort  dunhaaret  paa  en  bueformig 
nedbøiet  eller  nedliggende  Stilk.  Enkelte  Blomster  meget  smaa,  kron- 
bladløse,  men  sættende  moden  Frugt.     Fleraarig;   blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  I  Herbariet  ligge  kun  Exemplarer  fra  Mellemtøien  ved 
Christiania,  hvor  den  voxer  paa  tørre,  noget  beskyggede  Steder  i  Haven,  men 
har  Udseende  af  at  være  vildtvoxende  (Bl.) ! 


1021 

V.  COLLINA  Bess.  Catal.  h.  cremenec.  1816  p.  151  sec.  Ledeb. 
Fl.  ross.  I  p.  249.     Gr.   et  Godr.  Fl.  de  Fr.    1  p.   178. 

Tegn.  Sturra  D.  Fl.  fase.  89.     Rchb.  1.  c.  fig.  4497. 

Exsicc,  Rchb.  Fl.  germ.   exsicc.  n.  2583. 

Fra  V.  hirt  a,  hvem  den  meget  ligner,  afviger  den  ved  følgende 
Charakterer:  den  er  mere  haaret  og  mindre  af  Vext ;  Bladene  nedenfor 
Midten  bredest,  spidsere  end  hos  V.  hir  ta,  (hos  hvem  Bladene  ere 
lige  saa  brede  paa  Midten  som  nærmere  Grundeu  og  afsmalne  lang- 
sommere mod  eii  budtere  Spids);  Bibladene  smalere,  mere  haarede, 
i  Randen  med  lange,  sylformede  smaahaarede  Tænder,  som  ere  lige  saa 
lange  som  Bi  bladets  Bredde.  Blomsterne  ere  lysblaa,  vel- 
lugtende  og  mindre  end  hos  V.  hirta;  Sporen  hvidagtig  blaa,  budt. 
Ved  lillevold  ved  Christiania  voxer  sammen  med  den  typiske  V.  col- 
lina  en  Form  med  mørkere  farvede  Blomster  og  spidsere  Spore.  V. 
collina  synes  at  blomstre  lidt  tidligere   end  V.  hirta,  i  Api'il  — Mai. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  i  Skov  og  Krat,  ved  Christiania  og  i 
Asker,  hvor  den  synes  at  være  almindelig,  idetmindste  i  de  siluriske  Egne  (Bl.) !, 
paa  Ringerike  (Printz)  og  i  Gudbrandsdalen  (Bl.),  udentvivl  ogsaa  paa  mange 
andre  Steder.  Efter  Herbariet  at  dømme  synes  den  i  Norge  at  være  hyppigere 
end  V.  hirta. 

Anm.  Ifølge  Optegnelserne  forekommer  „V.  hirta"  fra  Kragerø  og  Skiens- 
fjorden  tem.  alm.  østenfjelds  op  til  Vang  i  Valders  (Bl.),  Galdebygden  i  Lom  (Moe) 
og  Dovres  sydlige  Skraaning  ovenfor  Tofte  (Bl.) ;  den  stiger  op  i  Birkebeltet  og  gaar 
i  Valders  omtrent  til  Birkegrændsen  (3000'  o.  H.  eller  lidt  mere) ;  den  er  ei  angivet 
for  de  østligste  Dele,  f.  Ex.  Smaalenene  og  Glommendalen,  hellerikke  vestenfjelds  og 
nordenfjelds.  Da  man  forhen  hos  os  ei  har  skilt  V.  collina  fra  V.  hirta,  gjælde 
disse  Angivelser  for  begge  Arter,  og  det  maa  være  kommende  Undersøgelser  forbe- 
holdt at  udrede  deres  Udbredelse  nøiere. 


V.  ODORATA  L.  Sp.  1324.  Hartm.  1.  c.  p.  118.  Lange  1.  c. 
p.   194. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  8.     Fl.  D.  tab.  309.     Rchb.  1.  c.  fig.  4498. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.  41. 

Fra  Rodstokken  udgaa  krybende,  blad-  og  blomsterbærende 
Udløbere,  som  ere  rodslaaende  og  vedvarende.  Bladene  spredt  kort- 
haarede  „ eller  tilsidst  glatte,"  nyreformig-hjerteformede,  rundtan- 
dede;  Bibladene  lancetformede,  randhaarede  og  kjerteltandede.  For- 
bi aden  e  linieformede,  ovenfor  Midten  af  de  svagt haarede  Blomster- 
stilke.  Bægerbladene  aflangt  ovale,  næsten  glatte,  budte,  med 
budte  Bihang,  som  ere   kortere    end   Sporen.      Kronbladene    større 


1022 

end  hos  Foregaaende,  mørkblaa,  vellugtende,  de  sidestillede  ved 
Grunden  skjæghaarede.  Griffelen  under  Arret  hagekrummet.  Kap- 
selen kaglerund,  haaret,  paa  en  nedbøiet  eller  nedliggende  Stilk. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:     Dyrket  og  forvildet  fra  Haver  ei  alm.,  f.  Ex.  ved  Laurvik 
og  Christiania  (Bl.) ! 

**  Bægerbladene  spidse. 

V.  UMBROSA  Fr.  Nov.  ed.  2  p.  271.  Hartm.  1.  c.  p.  118.  V. 
palustris  var.?  Læst.  Vet.  Ak.  Handl.  1824  p.  164.  V.  hirta  P? 
umbrosa  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  962  ^.  V.  borealis  Weinm. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4492   c. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   28. 

Planten  sp æd,  1 — 3'' høi.  Ro  d  stokken  fin  uden  Udløbere.  Bibla- 
d  e  n  e  lancetformede  eller  linie-lancetformede,  kjerteltandede.  Bladene 
hjerteformede,  rundtandede,  paa  Overfladen  spredt  haarede,  paa  Under- 
fladen  noget  blegere  og  næsten  glatte;  Bladstilkene  og  Grunden  af 
Pladen  med  spredte  Haar.  Forbladene  linieformede,  næsten  eller 
ganske  glatte,  omtrent  midt  paa  de  spredt  haarede  Stilke.  Bæger- 
bladene spidse,  deres  Bihang  meget  kortere  end  den  afrundet  budte 
Spore.  Kronbladene  lysblaa  eller  sj.  hvide,  svagt  vellugtende,  ud- 
randede.  Griffelen  ret,  ei  hagekrummet,  oventil  tykkere  med  skjevt 
endestillet  Ar.  Kapselen  næsten  eller  ganske  glat,  oval,  nikkende 
paa  en  opret  Stilk.  Den  frembringer  foruden  de  alm.  ogsaa  kleisto- 
game  (kronbladløse)  Blomster.     Fleraarig  (Hartm.),  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  I  fugtige  Krat  (især  i  Orekrat  langs  Skovbækkene),  østen- 
fjelds  ei  alm.  fra  Laurvik  59"  3',  Porsgrund,  Laurdal,  Flatdal  og  Hvidesø  (Bl.) 
op  til  Ekre  i  Hemsedal  (Lagerstedt),  Vang  i  Valdcrs,  Torpen  (Printz  og  Moe), 
Lom  (Lindblom),  Dovre  (Bl.)  og  Storelvdalen  (Grønstad),  omtrent  til  2000'  o. 
H.,  sj.  høiere,  f.  Ex.  paa  Harbakken  paa  Dovre,  hvor  den  stiger  et  Par  hundrede 
Fod  op  over  Birkegrændsen  (omtr.  til  3500',  Bl.) ;  i  Smaalenene  er  den  ei  be- 
mærket  og  hellerikke  vestenljelds;  jeg  har  ikke  seet  Exemplarer  fra  det  Norden- 
fjeldske, men  den  opgives  for  Fondfjeld  i  Meråker  (Sjøgren),  for  Alstenø  og 
Rånen  (Bl.)  og  for  Junkerdalsuren  i  Salten  omtr.  67"  (Arnell). 

B.     Arter  med   overjordisk  Stengel. 

*  De  første  Blomster  fra  Rodstokken,  de  senere  kronbladløse  paa  bladet  Stengel. 

V.  MIRABILIS  L.  Sp.  1326.  Hartm.  1.  c.  p.  119.  Lange  1.  c. 
p.  194. 


1023 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1045.     Rchb.  1.  c.  fig.  4504. 

I  Begyndelsen  3 — i",  senere  indtil  1'  høi.  Ved  Roden  brune 
Skeder,  hvoraf  de  yderste  budte,  de  øvrige  æg-lancetformede;  B  ib  la- 
dene grønne,  lancetformede,  randhaarede,  alle  helrandede.  Bladene 
bredt  nyreformig  bjerteformede  med  en  kort  Spids,  de  øvre  hjertefor- 
mede,  alle  rundtandede,  i  yngre  Tilstand  spredt  haarede,  tilsidst  større 
og  næsten  glatte,  med  ensidig  haarede  Stilke,  som  hos  de  nederste 
ere  lange,  hos  de  øverste  næsten  mangle.  Stengelen  næsten  ensidig 
haaret.  Blomster  ne  dels  langstilkede,  udgaaende  fra  Hjørnet  af 
alm.  uudviklede  Rodblade,  tidlig  (i  Mai)  blomstrende,  forsynede  med 
Kronblade,  men  alm.  sterile,  dels  kortstilkede  fra  udviklede  Stengel- 
eller  Rodblades  Hjørner,  kleistogame  (kronbladløse)  og  (idetmindste 
de  øvre)  frugtbare.^  Forbladene  linieformede,  ovenfor  Midten  af 
de  nedre,  næston  ved  Grunden  hos  de  øvre  Blomsterstilke.  Blom- 
sterstilkene  glatte.  Kronbladene  (naar  de  findes)  lysblaa,  sj. 
hvide,  vellugtende,  de  to  sidestillede  ved  Grunden  skjæghaarede.  Bæ- 
gerbladene  lancetformede,  spidse,  de  3  med  budte  Bihang,  som  ere 
meget  kortere  end  Sporen,  de  to  mellemste  uden  tydelige  eller  med 
smaa  Bihang,  linieformede  og  smalere  end  de  øvrige,  alle  næsten  glatte. 
Griffelen  foroven  hagekrummet.  Kapselen  glat,  Fleraarig;  blom- 
strer i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat  og  i  Urer;  m.  sj.  vesten- 
fjelds  og  kun  inde  i  Fjordene,  saasom  i  Sogn:  Lærdal,  Aardal  (til  1700'),  Kro- 
ken (!),  i  Romsdalen:  Gryten  (Lindeberg) ;  i  Chris  tians  sands  Stift  kun  i  de 
østlige  Dele:  Skiensfj orden  59"  hyppig,  øvre  Thelemarken :  Tin,  Sandok  (BL); 
j  Christiania  og  Hamar  Stifter  tem.  alm.  fra  Hvaløerne  og  Laurvik  op 
til  Filefjeld  (Bl.),  Gjendin,  Lom  (Norman,  Moe),  Dovre,  Østerdalen  (Bl.,  Printz), 
stigende  op  i  den  øvre  Del  af  Birkebeltet,  sj.  til  og  lidt  over  Birkegrændsen  (til 
3000—3500'  o.  H.);  n  ord  en  fj  elds  i  de  lavere  Egne  h.  o.  h.  fra  Drivdalen 
(Bl.)  og  Ørkedalen  (if.  Nissen)  indtil  Stegen  67*"  56'  (Norman). 


**  Alle  Blomster  paa  den  bladede,  glatte  eller  alsidig  haarede  Stengel. 

aa-     Kronbladene  gule. 

V.  BIFLORA  L.  Sp.   J326.      Gunn.  Fl.  N.  n.   141.      Hartm.  1.  c. 
p.   120. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   753.     Fl.  D.  tab.  46.     Rchb.  1.  c.   fig.  4489. 
Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  V  n.   29. 


*)  If.  Aschs.  udvikle  ogsaa  de  øvre  Blomster  en  sjelden  Gang  Kronblade. 


1024 

Rodstokken  spæd.  Stengelen  fin,  traadformet,  opstigende,  glat, 
2 — 8''  høi,  udelt.  Bladene  lysgrønne,  nyreformede,  rundtandede, 
randhaarede,  paa  Overfladen  med  spredte  korte  Haar,  glatte  paa  Un- 
derfladen,  de  nedre  langstilkede,  afrundet  budte  eller  grundt  udrandede, 
de  øvre  kortere  stilkede  med  en  kort  Spids.  Bibladene  smaa,  ovale, 
glatte  eller  lidt  randhaarede,  grønne,  ganske  eller  næsten  helrandede. 
Blomsterne  1  eller  2,  sj.  3,  paa  Stilke  fra  de  øvre  Bladhj ørner  med 
smaa  korte  Forblade.  Bægerbladene  ovalt-lancetformede,  deres 
•Bihang  lidt  kortere  end  Sporen.  Kronbladene  gule  med  sorte 
Striber  uden  Skjæghaar,  ei  udrandede.  Griffelen  ved  Grunden  bøiet, 
oventil  fortykket.  Kapselen  „budt  og  glat."  Foruden  de  alm.  frem- 
bringer den  ogsaa  kortstilkede  kleistogame  og  kroneløse  Blomster.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juni — Juli  efter  Stedernes  Beliggenhed. 

Udbre deise:  Alm.  paa  fugtige  Steder,  mellem  Krat,  i  Fjeldtrakterne  fra 
Valdalen  i  Røldal  (omtrent  60")  nordover  til  Nordkap  (71"  10')  og  Østfinmarken ; 
i  de  sydlige  Egne  gaar  den  gjcnnem  Fjelddalene  ned  til  6—800',  saasom  ved 
Nordenden  af  Mjøsen  og  Randsfjorden,  i  Hafslo  i  Sogn  (Collett)!,  nordenfjelds 
gaar  den  allerede  ved  Throndhjem  ned  til  Havet;  den  stiger  op  i  Vidiebeltet, 
stundom  til  Vidiegrændsen  (4000—4400'  o.  H.  i  de  sydlige  Dele),  sjelden  lige 
op  i  Lavbeitet,  f.  Ex.  i  Rånen  (!). 


PP.    Kronbladene  blaa. 

1.  Arter  med  Bladrosetter  ved  Roden;  fra  Bladhjørnerne  udgaa  Stenglerne. 

V.  ARENARIA  DC.  fl.  fr.  4  p.  806.  Hartm.  1.  c.  p.  120.  Fr. 
Nov.  mant.   3  p.   121.     V.  Allionii  Pio. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4500  et  4500  ^. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  26. 

Stenglerne  alm,  flere  fra  samme  Rod,  tætogkort  dunhaarede, 
V2 — 2,  sj.  indtil  5"  høie  i  blomstrende  Tilstand,  senere  noget  længere. 
Bladene  budt  nyreformig-hjerteformede,  rundtandede,  tykke  og  paa 
Underfladen  ofte  blaaagtig  anløbne,  tæt  og  kort  dunhaarede  eller 
Pladen  sjelden  næsten  glat.  Bibladene  æg-lancetformede,  tandede, 
med  linieformede  Tænder.  Forbladene  nær  Blomsten  ved  Blomster- 
stilkens  Bøining,  linieformig  sylformede.  Blomstei*ne  paa  Stilke,  der 
ere  længere  end  Bladene.  Bægerbladene  æg-lancetformede,  spidse, 
deres  Bihang  flere  Gange  kortere  end  Sporen.  Kronbladene  lugt- 
løse,  blaa,  de  sidestillede  ved  Grunden  stærkt  skjæghaarede;  Sporen 
budt,  ikke  udrandet,  blaa  eller  hvid.  Griffelen  hagekrummet  i  Spidsen. 
Kapselen  kort  dunhaaret  eller  glat,  næsten  spids.     Fleraarig;  blom- 


1025 

strer  i  Mai — Juni.  Ved  sin  i  alle  Dele  spædere  Bygning  og 
sin  korte  og  tætte  Haar beklædning  kjendelig  fra  de  nær- 
staaende  Arter.  Imidlertid  findes  (f.  Ex.  ved  Christiania)  Former, 
der  synes  at  danne  Overgange  til  V.  silvatica,  med  hvem  den  ogsaa 
af  Enkelte   (f.  Ex.   Aschs.  in  Fl.  Brand.)  forenes. 

Udbredclse:  Paa  tørre  græsklædtc  Bakker,  tem.  alm.  ostenfjelds  fra 
Skiensfjorden  (BI.)  og  Hvaløerne  (if.  Printz)  op  til  Granens  Grændse  i  Slidre  i 
Valdcrs  (Bl.),  Gjendin  i  Birkebeltet  (if.  Moe),  Vaage  og  Lom  op  i  Birkebeltet 
(if.  Norman),  Læsjc  (Lindeberg),  Dovre  omtrent  til  Birkegrændsen  (Bl.).  I  Chri- 
stianssands  Stifts  sydlige  Dele  og  i  Bergens  Stift  synes  den  at  være  sjelden: 
Mandal,  Søgne  (if.  Wittrockj,  Ocrne  mellem  59®  12'  og  60°  8'  (Norman).  Nord- 
ligere i  Romsdalen  (Lindeb.),  paa  Hitteren  (Norman),  i  Drivdalen  ved  Kongsvold 
(Bl.),  i  Ofoten,  Salangen  i  Mængde  over  Birkegrændsen  (med  store  og  smaa  hvide 
Blomster),  Maalselven,  ved  Tromsø  (sparsomt  over  Birkegr.),  Hukø  70"  (Norman), 
i  Alten  (Bl.),  ved  Spjerkojokka  (Norman),  Sopnes  ved  Langfjorden  (Lindeb.)  og 
i  Varanger  (if.  Bl.). 


V.  SILVATICA  Fr.  Fl.  hall.  p.  64.  Nov.  mant.  3  p.  121.  Lange 
1.  c.  p.  195.  Hartm.  1.  c.  p.  119.  V.  silvestris  Kit.  V.  canina 
silvatica  Hornem.  1.  c.  p.  251. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4503.     Sv.  B.  tab.  290.     Fl.  D.  tab.   1453. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  25. 

Fra  RodstokkenudgaaBladrosetter  og  opstigende,  glatte,  udelte 
Stengler.  Bibladene  meget  kortere  end  Bladstilkene,  linief ormede, 
spidse,  tandede.  Bladene  med  glat,  uvin  get  Stilk,  bredt  hjerte- 
f  or  me  de,  temmelig  tynde,  rundtandede,  ovenpaa  med  faa  spredte 
Haar,  under  glatte,  de  nedre  næsten  budte,  de  øvre  kort  tilspid- 
sede.  Blomsterstilkene  længere  end  Bladene,  med  linief ormig 
sylformede  Forblade  noget  ovenfor  Midten.  Bæge  r  bladene  linie- 
lancetformede,  glatte.  Kronbladene  lugtløse,  blaa,  de  mellemste 
stærkt  skjæghaarede ;  Sporen  (hos  a)  blaa,  udrandet.  Griffelen 
næsten  opret,  fra  en  smalere  Grund  tiltyknende,  i  Toppen  bøiet  og 
ved  og  lidt  nedenfor  Bøiningen  haaret.  Kapselen  glat,  spids.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Mai.  Senere  faar  den  kleistogame  Blomster  („ V.  ca- 
nina f  rustranea"). 

^  macrantha  Fr.     V.  Riviniana  Rchb.  1.  c.  fig.  4502. 

Kronen  større.     Sporen  hvida§ 


Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Steder  i  Skov  og  Krat,  gjennem  hele  Lan- 
det i  de  lavere  Egne  (omtrent  til  1800  —  2000'  o.  H.  eller  maaske  noget  høiere  i  de 
sydlige  Dele);  den  gaar  mod  Nord  til  Ibbcstad  68"  47'  (Norman)  og  angives 
ogsaa  for  Maalselvdalen  (Bl.). 


1026 
2.     Arter  uden   Bladrosetter. 
1.  1.     Bladstilkene  ei  vingede. 

V.  CANINA  L.  Sp.  1324.  Gunn.  FL  N.  n.  172.  Lange  1.  c.  p. 
195.     Hartm.  1.   c.  p.    120.     Blaasoleia. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2646.     Rchb.  1.  c.  fig.  4501  y  et  5. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.  43. 

Stenglerne  gjerne  flere  fra  samme  Rod,  fremliggende  eller  op- 
stigende,  glatte,  udelte  med  Blomsterstilke  fra  Bladhjørnerne.  Ingen 
Bladrosetter  ved  Roden.  Bibladene  meget  kortere  end  Bladstil- 
kene, tandede  eller  fryndset  tandede,  linie-lancetformede.  Bladene 
med  glat,  ei  (eller  utydelig)  vinget  Stilk;  Pladen  længere  i  For- 
hold til  Breden  end  hos  V.  silvatica  og  af  noget  fastere  Byg- 
ning end  hos  hin,  æ g-hj  ert ef  ormet,  næsten  eller  aldeles  budt,  paa 
Overfladen  sjelden  lidt  haaret,  forøvrigt  glat,  rundtandet;  de  øvre  Blade 
smalere  og  forholdsvis  længere  end  de  nedre.  Blomsterst ilkene 
længere  end  Bladene,  med  linieformig  sylformede  Forblade  ovenfor 
Midten  eller  nærmere  Blomsten.  Bæge  r  bladene  linie-lancetformede, 
glatte.  Kronbladene  lugtløse,  blaa,  i  deres  nedre  Del  hvide  med 
mørkere  Honningstriber,  de  mellemste  ogsaa  med  Skjæghaar.  Sporen 
gult  hvidagtig,  fladtrykt,  udrandet,  omtrent  dobbelt  saa  lang  som  Bæ- 
gerbihangene,  stundom  kun  ubetydeligt  længere  end  dem.  Griffelen 
som  hos  Foreg.  .  „K  ap  selen  budt."  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — 
Juni;  de  øverste  Blomster  kleistogame. 

P  montana  Fr.  V.  montana  L.  Sp.  1325.  Wahlenb.  Fl.  svec. 
n.  967.     V.  caniua  ^  macrantha  Fr.  Nov.  mant.   3  p.   122. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  36, 

Bibladene  større  end  hos  a.     Blom  ste  rne  store. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Bakker  og  Enge  gjennem  hele  Landet  lige 
tilMagerø,  71*' 7',  og  Varanger  (Bl.,  Th.  Fries);  p  synes  at  gaa  baade  længere  mod 
Nord  og  høiere  tilfjelds  end  «•  (til  og  stundom  over  Birkegrændsen). 


2.  2.     Bladstilkene  oventil  noget  vingede. 

V.  STAGNINA  KU.  in  Schult  oest.  fl.  1  p.  426.  Hartm.  1.  c.  p. 
120.  V.  persicifolia  Fr.  S.  Veg.  Sc.  V.  lancifolia  Thore.  V. 
la  ete  a  Rchb. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4507. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.   43. 


1037 

Ingen  Bladrosetter  ved  Roden.  Sten  gl  erne  lidt  opstigende  eller 
næsten  oprette,  omtrent  5''  høie,  glatte,  udelte.  Bibladene  lancet- 
formede,  tandede,  meget  kortere  end  Bladstilkene,  „ eller  de  øvre  af 
disses  Længde"  (Gr.  o.  Godr.).  Bladene  smalt  uddraget  ægfor- 
mede  eller  næsten  lan  cetform  e  de,  budt  tandede  eller  med  smaa 
fjerntstaaende  Indsnit  i  Randen,  (de  nederste  lidt  bredere),  budte,  ved 
Grun  den  ægdannede  eller  afstumpede,  nedi  0  ben  de  paa  den  oventil 
vingede  Stilk,  glatte,  (i  yngre  Tilstand  næsten  umærkelig  haarede). 
Blomsterstilkene  af  Længde  med  Bladene  eller  tilsidst  lidtlængere, 
med  to  linieformede  Forblade  ovenfor  Midten.  Bægerbladene  lan- 
cetformede,  glatte.  Kronbladene  lugtløse,  meget  lysblaa,  i  deres 
nedre  Del  hvide,  de  mellemste  skjægbaarede.  Sporen  neppe  af 
Længde  med  Bægerbibangene,  grønlig,  budt,  udrandet.  Støvdra- 
gernes  sporeformede  Bibang  korte,  (kun  lidt  længere  end  Breden). 
Griffelen  næsten  jevntyk,  glat,  lidt  bøiet  i  Toppen.  Kapselen 
aflangt  oval,  budt,  glat.  De  øverste  Blomster  kleistogame.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbre deise:  M.  sj.  paa  de  fugtige  grusede  Bredder  af  Tyrifjorden  paa 
Modum,  samt  ved  Randsfjorden  i  Land  (if.  Moe);  i  stor  Mængde  paa  fugtige, 
lerede  Steder  ved  Grøfter  o.  1.  ved  Lillestrømmen  i  Skedsmo  (!). 


b.    De  4  øvre  Kronblade  opadrettede.  Griffelen  opstigende  med  stort  krukke- 
formet  Ar.     Ingen  kleistogame  Blomster. 

V.  TRICOLOR  L.  Sp.  1326.  Gunn.  Fl.  N.  n.  171.  Lange  1.  c. 
p.  197.  Hartm.  1.  c.  p.  121.  Stykmorblom.  Stømor.  Sty- 
morgull.     Natt  og  Dag. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  44.     Fl.  D.  tab.  623.     Rchb.  1.  c.  fig.  4517. 

Alm.  mangestenglet  med  korthaarede,  lidt  grenede  og  ved  Grunden 
opstigende  Stengler  af  3— 6  Tommers  Længde  eller  mere.  Bladene 
ovale,  de  nedre  undertiden  noget  hjerteformede  ved  Grunden,  budt 
tandede,  med  vingede  Stilke,  lidt  haarede  eller  næsten  glatte.  Bibla- 
dene lyreformig  finne  de,  næsten  af  Bladenes  Størrelse,  Endefiu- 
nen  af  Bladets  Form,  Sidefinnerne  linieformede,  flere  paa  den  ydre 
Side.  Blomsterstilkene  tilsidst  meget  længere  end  Bladene,  spredt 
korthaarede,  med  meget  smaa  hindeagtige,  ved  Grunden  totandede  For- 
blade langt  ovenfor  Midten.  Bægerbladene  liuie-lancetformede, 
korthaarede.  Kronbladene  (hos  Hovedformen)  noget  længere  end 
Bægerbladene,  de  3  nedre  med  Skjæghaar  ved  Grunden,  de  to 
øverste  blaa,  de  midterste  næsten  hvide  med  blaa  Honningstriber,  det 


1028 

nederste  hvidt  med  blaaagtig  Spore,  „som  i  Regelen  er  længere  end 
Bægerbihangene,"  ved  Grunden  med  en  brandgul  Flek  og  fra  denne 
udgaaende  blaasorte  Honningstriber.  Arret  kugleformet,  gult,  med 
et  Hul  der  lukkes  af  et  Laag,  som  aabner  sig  nedad  mod  Indgangen 
til  Sporen.  Kapselen  næsten  kuglerund,  glat.  Enaarig;  blomstrer 
hele  Sommeren. 

P  arvensis  Hartm.  V.  arvensis  Murr.  Fl.  D.  tab.  1748.  Kron- 
bladene kortere  end  Bægerbladene,  bvide,  det  nederste  med  en  gul  Flek 
og  mørke  Striber. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder,  paa  Klipper,  Strandkanter,  i  Ågre  og 
Haver,  alm.  gjennem  hele  Landet  lige  til  Bosekop  70**,  hvor  den  voxer 
paa  Storvigneset  paa  Kalk  (Th.  Fries).  Den  stiger  i  de  sydlige  Egne  ved  Fjeld- 
stuerne  og  Sætrene,  hvor  den  gjerne  voxer  paa  Tågene,  op  i  Birkebeltet,  omtrent 
til  3000',  sjelden  i  den  nederste  Del  af  Vidiebeltet.  Nordenfjelds  synes  den  kun 
at  voxe  i  lavere  Egne.  Var,  ^  som  Ugiæs  i  Ågre  og  Haver  alm.  til  Helgeland ; 
ved  "Vardø,  70"  22',  indført  ved  Kulturen  (Th.  Fries). 


79de  Ordeu.    Portnlacaceæ  Lindl.  introd.  ed.  2  p.  123. 

Urter  med  helrandede,  kjødfulde  Blade.  Blomsterne  tvekjøn- 
nede,  regelmæssige  eller  næsten  uregelmæssige.  Bægeret  fribladet 
eller  lidt  sambladet  ved  Grunden,  med  2  eller  sjeldnere  3  —  5,  idet- 
mindste  delvis  vedvarende  Blade.  Kronbladene  alm.  5,  fæstede  til 
Grunden  af  Bægeret,  frie  eller  mere  eller  mindre  sammenvoxede,  un- 
dertiden manglende.  Støvdragerne  3 — 20,  fæstede  til  Bægerrøret 
eller  Blomsterbunden,  med  torummede,  indad  paalangs  opspringende 
Knapper.  Frugtknuden  én,  dannet  af  3 — 5  Frugtblade  og  ved 
Mellemvæggenes  Forsvinden  1-rummet,  fri,  eller  nedtil  kort  sammen- 
voxet  med  Bægeret.  Griffelen  3  — 5-kløvet;  Arrene  paa  Fligenes 
indvendige  Side.  Frugten  kapselagtig,  opspringende  paatvers  eller 
3-klappet,  2-flerfrøet.  Frøene  med  krum  Kim  og  melet  Frøhvide, 
fæstede  til  en  central  Frøstol. 


MONTIA  Michel  Nov.  Gen.  17  tab.  13. 

Bægeret  frit  med  2 — 3  vedvarende    Blade.      Kronbladene  5, 
ved  Grunden  sammenvoxede,  uligestore,  fæstede  til  Grunden  af  Bægeret. 


1029 

Stødragerne    alm.    3.      Griffelen    3-delt.      Kapselen    3-klappet, 
2— 3-frøet. 


M.  FONTANA  L.  Sp.   129.    Gunn.  Fl.  N.  n.  80.   Hartm.  1.  c.  p.  173. 

Stengelen  glat.  Bladene  modsatte,  aflaugt  elliptiske  eller 
omvendt  ægdannede,  glatte.  Blomsterne  i  Kvaste,  paa  glatte  Stilke  fra 
Bladhjørnerne,  efter  Afblomstringen  nikkende.  Kron  erne  hvide,  smaa, 
„kun  aabne  i  Solskin."  Frøene  mere  eller  mindre  glindsende  eller 
glandsløse.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — September. 

a  minor!  M.  minor  Gmel.  Lange  1.  c.  p.  33.  M.  arvensis 
Wllr.  Stengelen  V2 — '^"  ^^'^^  opret  eller  opstigende.  Blomsterne 
med  hindeagtige  Dækblade,  talrigere  end  hos  ^.  Visner  om  Høsten 
og  gulner   ved  Tørring. 

P  rivularis  Fr.  M.  rivularis  Gmel.  Lange  1.  c.  M.  fontana 
major  Fl.  D.  tab.  1926.  Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  58. 
Stengelen  længere,  2 — 8'',  flydende.  Blomsterne  uden  hinde- 
agtige Dækblade.  Holder  sig  grøn  Vinteren  over  og  gulner  ikke  i 
Herbariet.     Ligner  i  Udseende  Callitriche  sta  gnål  is. 

Udbredelse:  Alm.  paa  fugtige,  grusede,  af  og  til  oversvømmede  Steder 
som  a,  i  Kilder  og  Bække  som  p,  gjennem  hele  Landet  lige  til  Magerø 
(Tl**  7')  og  Varanger,  fra  Havet  til  og  ofte  noget  over  Birkegrændsen,  i  Landets 
sydlige  Dele  omtrent  til  3000—3500'  o.  H.  . 

Anm.  De  Charaktercr,  hvorved  M.  rivularis  skal  afvige  fra  M.  minor, 
synes  ei  at  være  af  Vegt.  Frøskallen  er  ogsaa  hos  M.  minor'  mere  eller  mindi"e 
glindsende.  M.  rivularis  har  (if.  Lange)  i  Danmark  en  overveiende  vestlig  Udbre- 
delse, M.  minor  en  overveiende  østlig.  Om  dette  er  Tilfældet  ogsaa  hos  os,  bør 
undersøges 


80de  Orden.    Paronychieæ    St.  Hil.  in  Mem.  Mus.  2  p.  276. 

Urter  med  helrandede,  modsatte  eller  sjeldnere  afvexlende  Blade. 
Blomsterne  tvekjønnede,  regelmæsssige.  Bægeret  med  5,  sj.  4, 
næsten  frie  eller  mere  eller  mindre  sammenvoxede  Blade,  vedvarende. 
Kronbladene  5,  sj.  4,  afvexlende  med  Bægerets  Afsnit,  smaa,  ofte 
rudimentære,  hos  os  manglende.  Støvdragerne  af  Kronbladenes 
Antal  eller  dobbelt  saa  mange  (og  isaafald  ofte  hveranden  steril)  ;  Støv- 


1030 

knapp  erne  2-rummede,  indadvendte,  opspriugende  paalangs.  Frugt- 
knuden  1,  fri,  1-rummet  med  1 — 2  Frøknopper,  der  hænge  fra  Toppen 
af  en  fra  Frugtknudens  Grund  ndgaaende  Frøstreng.  Arrene  3  —  3. 
Frugten  omgivet  af  det  vedvarende  Bæger,  1-frøet,  uopsprin- 
gende.  Kimen  krum,  omgivende  en  melagtig  Frøhvide.  Meget  nær 
beslægtet  med  Alsinaceæ,  med  hvilke  den  afNogle  forenes. 

HERNIARIA  Tournef.  Inst.  288. 

Bæger  et  dybt  5-delt.  Kronbladene  manglende.  Stø  v  dra- 
gerne 10,  de  5  og  undertiden  flere  sterile.  Arrene  to,  meget  korte. 
Frugten  1-frøet.     Bladene  med    hindeagtige  Biblade. 

SCLERANTHUS  L.  Gen.  n.  562. 

Bæger  et  klokkeformet,  5 — 4-fliget.  Kronbladene  manglende. 
Støvdragerne  10,  de  5  og  undertiden  flere  sterile;  enkelte  slaa 
ganske  feil.  Grifler  ne  2.  Frugten  1-frøet,  omgivet  af  det  forbær- 
dede  Bæger.     Bladene  mangle  Biblade. 

HERNIARIA  Tournef. 

H.  GLABRA  L.  Sp.  317.  Gunn.  Fl.  N.  n.  926.  Hartm.  1.  c.  p. 
173.     Lange  1.  c.  p.  203. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  529. 

St  en  gl  erne  talrige,  nedliggende,  stærkt  grenede,  1  — 10"  lange, 
tæt  og  meget  kort  haarede  af  noget  nedadrettede  Haar.  Bladene 
elliptiske  eller  ovale,  glatte  eller  lidt  randhaarede,  de  nederste  mod- 
satte,  de  øvre  afvexlende.  Bibladene  smaa,  hvide,  hindeagtige,  rand- 
haarede. Blom  ste  me  smaa,  grønne,  i  tætte  Nøster,  som  sidde  i  de 
afvexlende  Blades  Hjørner  langs  Grenene.  Bægeret  glat  med  budte 
Afsnit.     Frøet  sort,  glindsende.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  sandige  Steder,  sj.  i  de  sydøstlige  laveste  Egne, 
saasom  ved  Vallø  Saltverk,  ved  GuUaugstranden  nær  Drammen  og  ved  Christiania, 
59»  55'  (Bl.). 


SCLERANTHUS  L. 

S.  ANNUUS  L.  Sp.  580.     Gunn.   Fl.   N.  n.  729.     Hartm.  1.  c.  p. 
173.     Lange  1.  c.  p.  323. 
Tegn.  Fl.  D.  tab.  504. 


1031 

Stenglerne  talrige,  2 — 6"  lange,  ved  Griinden  noget  nedliggende 
og  ofte  stærkt  grenede,  Grenene  opstigende  eller  oprette,  korthaarede. 
Bladene  modsatte,  sjlformede,  randhaarede,  ovenpaa  flade,  under 
hvælvede,  hvert  Par  ved  Grunden  hindeagtig  sammenhængende  og 
stengelomfattende.  I  Bladhjørnerne  sidde  ofte  smaa  Bladknipper  (for- 
kortede Grene).  Bl  om  st  erne  smaa,  grønne,  enlige  eller  knippestil- 
lede  i  Bladhjørnerne  og  i  Enden  af  Grenene.  Bægerets  Afsnit  æg- 
formede,  spidse,  i  Randen  smalt  hvidt  hindeagtige,  forøvrigt  grønne, 
efter  Blomstringen  a  ab  ne.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

P  biennis  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XII  n.  61.  S.  verticillatus 
Tausch.  Toaarig,  med  tættere  sammenhobede  Blomster.  Bægerets 
Afsnit  „mindre  spidse." 

Udbredelse:  Paa  dyrkede  Steder,  i  Ågre,  („p  paa  tørre  Bakker"),  alm. 
østenfjelds,  hvor  den  gaar  op  til  Tin  i  Thelemarken  (Lindblom),  Vang  i 
Valders  til  2100'  (Printz),  Bæverdalen  i  Lom  (Norman),  Læsjeskoven  (Lindeberg), 
paa  Jættafjeld  i  Vaage  til  Furegrændsen  2700 — 2800'  o.  H.  (Bl.);  vestenfor 
Lindesnes,  hvor  den  synes  at  være  sparsommere,  indtil  Stordøen  i  Bergens 
Stift  (C.  Somf.) ;  nordligere  er  den  blot  bemærket  i  indre  Sogn,  hvor  den  er  tem. 
alm.,  vestover  til  Balestrand  og  Vik(!);  ved  Christianssund  paa  Ballast  (if.  Greve) ; 
nordenfjelds  kun  i  Aasen,  63"  35'  (if.  Storm). 


S.  PERENNIS  Z.  Sp.  580.  Hartm.  1.  c.  p.  173.  Lange  1.  c. 
p.  323. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  563  (slet). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XII  n.  62. 

Den  er  noget  grovere  end  den  Foregaaende,  fra  hvem  den  skilles 
ved  noget  blaagrønne  Stengler  og  Blade,  kun  i  og  nær  Toppen  blom- 
sterbærende  Grene,  samt  især  ved  Bægerets  Afsnit,  som  ere  ovale, 
budte  og  forsynede  med  en  bred  hvid  Hindekant  samt  efter  Blom- 
stringen lukkede.  Blomsterne  (paa  Grund  af  Hindekanten)  noget 
mere  hvidagtige.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge  og  Bakker  alm.  i  Landets  sydlige  la- 
vere Dele  fra  Hvaløerne  og  den  sydligste  Del  af  Christianssands  Stift,  østen- 
fjelds op  til  Totak  og  Mjøsstranden  i  Thelemarken  2900',  til  Vang  i  Valders, 
hvor  den  ved  Helinvand  omtrent  gaar  op  til  Grangrændsen  2800—2900',  til 
Dovres  sydlige  Skraaning  næsten  ved  Birkegrændsen  ovenfor  Tofte,  omtrent 
62"  og  3000'  o.  H.  (Bl.),  vesten fj elds  til  Sogn  (Myrin,  Wulfsberg);  ved 
Christianssund  paa  Ballast»  (if.  Greve). 


1032 
81de  Orden.    AlNinaceæ    Bartl.  Beitr.  2  p.  159. 

Urter  med  modsatte,  helrandede  Blade,  med  eller  uden  hindeag- 
tige  Biblade.  Blomsterne  undersædige ,  i  kvastformet  Blomster- 
stand, typisk  fuldstændige,  regelmæssige.  Bægeret  dybt  4 — 5-delt 
eller  bladet.  Kronbladene  af  Bægerbladenes  Antal  og  afvexlende 
med  dem,  med  kort  Negl,  (sjeldnere  manglende).  Støvdragerne 
af  Kronbladenes  Antal  eller  det  dobbelte  (ei  sjelden  rudimentære,  og 
undertiden  for  en  Del  ganske  feilslaaende).  St  øvkn  apperne  3-rum- 
mede,  opspringende  indad  og  paalangs.  Frugtknuden  1,  fri,  sid- 
dende,  1-rummet  med  central  Frøstol.  Griflerne  3 — 5.  Frugten 
en  mangefrøet  Kapsel,  som  opspringer  ovenfra  med  Tænder  eller 
Klapper  af  Griflernes  Antal  eller  det  dobbelte.  Kimen  krummet, 
omgivende  den  melede  eller  kjødagtige  Frøhvide, 

1.  Lepigoneæ.     Bladene  med  hindeagtige  Biblade. 

LEPIGONUM  Fr.  Add.  Fl.  Hall.  259. 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  5,  hele.  Støvdragerne 
10  eller  færre.  Griflerne  3.  Kapselen  3-klappet.  Frøene  ofte 
vingede,  lindseformede. 

SPERGULA  L.  Gen.  n.  798  (p.  p.). 

Bægeret  dybt  5-delt.  Kronbladene  5,  hele.  Støvdragerne 
10.  Griflerne  5.  Kapselen  5-klappet.  Frøene  vingede,  kugle- 
forraet  lindseformede. 

2.  Alsineæ.     Ingen  Biblade.     Kapselens  Klapper  af  Griflernes  Antal. 

SAGINA  L.  Gen.  n.  176. 

Bægeret  4 — 5-delt.  Kronbladene  4  — 5,  hele  eller  udrandede, 
ofte  manglende.  Støvdragerne  4  —  5  (modsatte  Bægerbladene)  eller 
10.  Griflerne  4 — 5.  Kapselen  med  4 — 5,  Bægerbladene  modsatte 
Klapper. 

ALSINE   WaUenb.  Fl.  lapp.   129  (p.  p.). 

Bægeret  5-bladet.  Kronbladene  5,  uden  tydelig  Negl,  hele. 
Støvdragerne  10  (eller  færre).  Utydelige  Honningkjertler. 
Grifler  3.  Kapselen  3-klappet,  dens  Klapper  modsatte  de  indre 
Bægerblade.     Frøene  talrige. 


i"033 

HALIANTHUS  Fr.  Fl.  Hall.   75. 

B  ægei"bladene  5.  Kronbladene  5,  hele,  med  ty  d  el  i  g  Negl. 
Støvdragerne  10.  Meget  store  Honningkj  ertler  paa  Blom- 
sterbunden  („afvexlende  med  Støvdragerne").  Griflerne  3.  Kap- 
selen 3-klappet.  Frøene  lidet  talrige.  Det  ene  Kjøn  (i  Regelen?) 
rudimentært. 


3.     Stellarieæ.     Ingen  Biblade.     Kapselens   Klapper   af   Griflernes  dob- 
belte Antal. 

a.     Grifler  3. 

MOEHRINGIA  L.  Gen.  n.  364. 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  5,  hele.  Grifler  3.  Støv- 
dragerne 10.  Kapselen  6-klappet.  Frøene  ved  Grunden  om- 
givne  af  en  Frøhud. 

ARENARIA  L.  Gen.  n.  774. 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  5,  hele.  Grifler  3.  Støv- 
dragerne  10.     Kapselen  6-klappet.     Frøene  uden  Frøhud. 

STELLARIA  L.  Gen.  n.  568  (p.  p.). 

Bægerbladene  5.  Kronbladene  5,  tokløvede  eller  to- 
delte (undertiden  manglende).  St  øvdragerne  10  eller  færre.  Grif- 
ler 3.  Kapselen  til  nedenfor  Midten  opspringende  med  6  Klapper. 
Fx'ø  uden  Frøhud. 


b.     Grifler  5  (undt.  hos  Cerastium  trigynum). 

MALACHIUM  Fr.  Fl.  Hall.  77. 

Bægeret  dybt  5-delt.  Kronbladene  5,  todelte.  Støvdra- 
gerne 10.  Grifler  5.  Kapselen  aabnende  sig  i  Toppen  med 
5,  tofligede,  Bægerbladene  modsatte  Klapper. 

CERASTIUM  L.  Gen.  n.  585. 

Bægerbladene  5.     Kronbladene  5  (totandede  eller)  todelte. 
Støvdragerne   10  (eller  færre).     Grifler  5  (eller  3).     Kapselen 
aabnende  sig  oventil  med  10  (eller  6)  lige  danne  de  Tænder. 
Blytt:  Norges  Flora  III.  12 


1034 
LEPIGONUM  Fr. 

L.  RUBRUM  Fr.  Mant.  3  p.  33.  Lange  1.  c.  p.  333.  Hartm.  1. 
c.  p.  132.  Arenaria  rubra  a  L.  Sp.  606.  Gunn.  Fl.  N.  n.  919 
(excl.  ^?).  Al  sine  rubra  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  504  (excl.  P),  Al- 
sinella  rubra  Sw.  Hornem.  1.  c.  p.  497.    Sp  er  gularia  rubra  Pers. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2232.     Kindb.  Monogr.  Lepig.  tab.  3  fig.  29. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   36. 

Stenglerne  fra  et  Par  Tommer  „til  henved  en  Fod"  lange, 
trinde,  grenede,  flere  nedliggende  eller  én  opret.  Bibladene  sølv- 
glindsende,  hvide,  ægdannede,  uddragne  i  en  temmelig  lang  og 
gjerne  kløvet  Spids,  indbyrdes  frie.  Bladene  linieformig  traad- 
formede,  noget  kjødfulde,  med  flade  Sider,  somoftest  kort  braad- 
spidsede,  længere  eller  kortere  end  Ledstykkerne  og  i  Regelen  med 
Bladknipper  (forkortede  Grene)  i  Hjørnerne.  B  lo  m  s  ter  stilk  ene 
i  de  øvre  Bladhjørner  og  i  Grenvinklerne,  alm.  omtrent  af  Bægerets 
Længde,  sjelden  længere,  efter  Afblomstringen  tilbagebøiede.  Bæger- 
bladene  lancetformede,  budte,  paa  Ryggen  grønne,  uden  Nerve,  i 
Randen  med  en  hvid  Hiudekant.  Kronbladene  af  Bægerbladenes 
Længde,  rødviolette.  Kapselen  af  Længde  me  d  B  æ  ge  rbl  ad  ene 
eller  ubetydelig  længere.  Frøene  smaa,  med  en  ophøiet  Rand,  „ru- 
prikkede,"  uden  Vingekant.  Oventil  „alm."  kjertelhaaret,  forøvrigt 
glat.     En-fleraarig  ;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse;  Paa  tørre  Marker,  ved  Veie  h.  o.  h.  langs  Kysten  i  Chri- 
Btianssands  Stift  fra  Lister  og  østover,  i  Ciiristiania  og  Hamar  Stifter  tem.  alm. 
fra  de  sydligste  Dele  (Hvaløerne  og  Laiirvik)  op  til  Kongsberg  (Bl.)  og  Hede- 
marken: Romedal  (Bryhn)  og  Løiten  60"  48',  (if.  Printz),  neppe  høiere  end  4 — 600* 
o.  H, 


L.  CANINUM  Leffl.  apud  Hartm.  1.  c.  p.   132. 

Stengelen  én  opret  eller  flere  nedliggende  og  opstigeude  fra 
samme  Rod,  fra  et  Par  Tommer  indtil  over  Vg  Fod  lange,  „fladtrykte." 
Bibladene  hvidt  hindeagtige,  (men  ei  med  den  Glands  som  hos 
For  egaaen  de),  triangelformede  og  kortspidsede  eller  næsten 
tvert  afstumpede  og  noget  udgnavede  i  Randen,  ved  Grunden 
s  amm  en  vo  xe  d  e.  Bladene  linieformede,  kjødfulde,  „halvtrinde," 
budte  eller  spidse,  men  ei  med  Braad  som  hos  Foregaaende,  længere 
eller  kortere  end  Ledstykkerne,  uden  eller  med  faabladede  Bladknipper 
i  Hjørnerne.  Blom  sterstilk  en  e  i  Grenvinklerne  og  de  øvre  Blad- 
hjørner,   efter   Blomstringen  alm.  tilbagebøiede,  alm.  lidt  længere  end 


¥ 


1035 

Bægerbladene.  Bægerbladene  ovale,  paa  Ryggen  grønne  med  en 
utydelig  Nerve,  i  Randen  hvidt  hindeagtige.  Kronbladene  blegrøde, 
kortere  end  Bægerbladene.  Kapselen  omtrent  V3  længere  end 
Bægeret.  Frøene  større  end  hos  Foregaaende,  med  ophøiet  Rand, 
jevne  eller  sjeldnere  ruprikkede,  alm.  uden  eller  enkelte,  „sjelden 
alle"  med  hindeagtig  Vingekant.  Glat  eller  sjelden  oventil  svagt 
kjertelhaaret.      „En — to-aarig;"   blomstrer  i  Juli — September. 

En  temmelig  variabel  Art,  hvis  forskjellige  Former  have  været 
opstillede   som  egae  Arter.     De  væsentligste  Varieteter  ere : 

a  salinum  (Presl  )  Hartm.  1.  c.  L.  neglectum  Kindb.  Synopsis. 
Fr.  Herb.  norm.  fase,  XV  n.  46.  L.  salinum  Kindb.  Monogr.  tab.  3 
fig.   27.     Spergularia  salina  Presl.     Frøene  ruprikkede. 

P  leiospermum  (Kindb.)  L.  leiospermum  Kindb.  Monogr. 
tab.  2  fig.  10.  L.  salinum  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  42.  L. 
medium  Wahlb.  Frøene  jevne.  En  noget  spædere  Form  er  y  ur- 
bicum  Leffl.   L.   medium  Fr.   Herb.   norm  fase.  VIII  U.   37. 

Udbredelse:  Tem.  alm.  paa  Strandkanterne  paa  grusede,  lerede  og  fug- 
tige  Steder  fra  Hvaløerne  langs  Kysten  til  Tranø,  69°  lO'  (Norman).  I  Somf. 
Herb  ligge  Exemplarer  samlede  paa  sandige  Steder  ved  Læsje  Kirke  1 700'  o  H.  If. 
Wahlenb.  Fl.  svec.  skulde  den  findes  i  Finmarken,  men  han  angiver  ingen  Spe- 
ciallocalitet,  og  nogen  saadan  er  mig  hellerikke  bekjendt  derfra.  Den  gaar  ind 
i  de  indre  Fjorde,  f.  Ex.  til  Christiania,  Lærdal  i  Sogn  (1),  Tynes  i  Skogn  ved 
Throndhjemsfjorden  (if.   J.  W.  Zett.). 

L.  MARINUM  Wahlb.  Fl.  gothob.  p.  47.  Hartm.  1.  c.  p.  133. 
Lange  1.  c.  p.  336.  Al  sine  marina  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  505. 
Arenaria  marginata  DC. 

Tegn.  Kindb.  Monogr.  tab.  I  fig.   6. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  38. 

Stærkere  og  grovere  i  alle  Dele  end  de  Foregaaende,  Y2  ~  V4'  ^Ø'h 
nedtil  glat,  oventil  kjertelhaaret,  med  alm.  talrige,  opstigende 
Stengler  fra  den  stærke,  næsten  træagtige,  fleraarige  Rod. 
Bladene  ud  en  Braadspids.  Bibladene  som  hos  L.  caninum,  fra 
hvem  den,  skjønt  betydelig  afvigende  i  habituel  Henseende,  vanskelig 
skilles  ved  bestemte  Charakterer.  Kapselen  er  dog  mere  udskydende, 
næsten  dobbelt  saalang  som  Bægeret.  Kro  nbladen  e  af  Længde 
med  eller  ,,længere  end  dette,"  smukt  blegrøde.  Frøene  i  Regelen 
jevne  og  med  hindeagtig  Vingekant.     Blomstrer  i  Juli — September. 

Udbredelse:  Paa  Strandkanterne  sjeldnere  end  Foregaaende,  saasom  ved 
Kragerø  (Lindeb.),    Arendal  (if.  Bl.),  Grimstad  (I),    Stavanger  (Bl.),   paa  Findø 

12* 


1036 

(if.  BL),  ved  Skudesnes  (Schtibeler),  i  Skjærgaarden  søndenfor  Bergen  paa  Fæø 
(if.  Norman),  ved  Godosund  (if.  Wulfsberg),  Findaas  ( C.  Somf.),  ved  Tung- 
odden i  Sulen  i  Sogn  (!),  paa  Øerne  ved  Molde  (Lindblom)!,  i  Akerø  (Kaurin), 
ved  Throndhjem  (if.  Lindeb.  og  Storm),  Vallersund  i  Fosen  63^  50'  (!).  Den 
angives  ogsaa  for  flere  andre  Steder,  blandt  andet  for  Otterøen,  64**  36',  hvorfra 
jeg  dog  ei  har  seet  Exemplarer. 


SPERGULA  L. 

S.  ARVENSIS  L.  Sp.  630.  Gunn.  Fl.  N.  n.  20.  Hartm.  1.  c.  p. 
131.     Lange  1.   c.  p.   352. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1033. 

Planten  klæbrig  kjertelhaaret.  Stengelen  (en  eller  flere  fra 
samme  Rod)  opret  eller  opstigende,  udelt  eller  grenet,  Vg  —  1'  høi  med 
omtrent  ligelange  Ledstykker.  Bladene  liuieformet-traadformede,: 
.„paa  Overfladen  hvælvede,  paa  Underfladen  med  en  Fure,"  med 
korte  hindeagtige  affaldende  Biblade  og  Bladknipper  i  Hjørnerne,  hvor- 
ved Bladene  blive  tilsyneladende  krandsstillede.  Blomsterne  i  ende- 
stillede,  bladløse  Kvaste,  flere  Gange  kortere  end  de  tilsidst  nedbøiede 
Stilke.  Bægerbladene  bredt  ægdannede  med  hvid  Hindekant.  Kron- 
bladene livide,  budte,  af  Bægerbladenes  Længde.  Støvdragerne 
„oftest  10."  Kapselen  glat,  noget  udskydende.  Frøene  tilsidst 
sorte,  næsten  kugleformede  med  en  lysbrun,  ei  stribet,  smal 
Hindekant,  alm.  tæt  besatte  med  gulhvide,  ophøiede  Vorter.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juli — August. 

^  sativa  Boenn.     Frøene    fint  prikkede,  men  uden  Vorter. 

Y  maxima  Whe.  S.  maxima  Whe.  in  Boenn.  Prodr.  Fl.  Monast. 
n.  570.     Lange  1.   c.  p.  353.     Rcbb.  Ic.  VI,    706. 

Høiere  (IV2 — 3'),  stærkere  grenet,  med  mere  forlængede  Led- 
stykker og  mere  rigblomstret  Blomsterstand,  glat  eller  kun 
oventil  svagt  haaret;  Frøene  dobbelt  saa  store  som  hos  Hoved- 
arten  og  med  Vorter  som  hos  denne. 

Udbrcdelse:  Som  Ugræs  i  Ågre  og  paa  Strandkanter  alm.  gjennem  hele 
Landet  indtil  Alten  70*^  og  (if.  Deinboll)  i  Østfinmarken;  den  gaar  op  til  Korn- 
dyrkningens Grændsc,  i  de  sydlige  Egne  til  2000—2500'  o.  H.,  sj.  høiere  og  lige 
til  Furegrændsen  (Bykle,  Mjøsstranden  til  2800 — 2900');  y  maxima  sj.:  østre 
Aker  (stud.   real.  Bugge),  Sandø  ved  Brevik  (Bl.). 


S.  VERNALIS    Willd.  Prodr.  Fl.  Berol.  p.    158.      Hartm.  1.  c.  p. 
132.     Lange  1.  c.  p.  353.     S.  Morisonii  Bor.    S.  arvensis  ^pent- 


1037 

andra  Wahlenb.  Fl.  svec.  1.  c.  S.  pentandra  Hornem.  1.  c.  p, 
521   et  Hartm.   (ældre  Udgaver,   non  L.). 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   308.     Fl.  D.  tab.   1940. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.   55. 

Hele  Planten  aldeles  glat  „eller  if.  Lange  stundom  kjertelhaa- 
ret."  Stengelen  5  — 10^'  høi,  (flere  fra  samme  Rod),  opret  eller  op- 
stigende,  med  opad  længere  og  længere  Ledstykker,  udelt  eller 
grenet.  Bladene  som  hos  Foregaaende,  men  kortere  og  „uden 
Fure  paa  Undersiden."  Støvdragerne  «oftest  5."  Frøene  sorte, 
fladtrykt  kredsrunde,  paa  Midten  jevne,  i  Kanten  grynprikkede 
og  udenfor  denne  omgivne  af  en  bred,  lysbrun,  straalef ormig 
stribet  Hindekant,  aldrig  med  Vorter.  Kronbladene  hvide,  budte. 
Enaarig;    blomstrer  i  Juni — Juli.      Forøvrigt  som  S.   arvensis. 

Udbredelse:  Sjelden  paa  lidt  fugtige  og  nøgne  Klipper,  i  de  lavere  Egne, 
hidtil  kun  bemærket  paa  haardere  Bergarter  (Gneis,  haardere  Glimmerskifere)  og 
aldrig  paa  Kalk-  eller  Lerskifere;  den  er  fundet  paa  flere  af  Hvaløerne  (Col- 
lett), fleresteds  i  Egnene  østom  Christianiafjorden,  saasom  i  Spydberg,  Haabbel, 
Eødnes,  o.  a.  St.  i  Smaalenene  (Printz),  i  Skjedsmo  (Bl.),  ved  Drøbak  (!),  ved 
Christiania  især  i  Trakterne  ved  Bundefjorden,  paa  Hovlandsfjeld  paa  Modum 
og  ved  Kongsberg  (Bl.),  ved  Rødtangen  (Collett),  Langesund  (Bl.),  Kragerø 
(Lindeb.),  Arendal,  Bringsværd  (BL),  Grimstad  (Lindeb.),  Lillesand,  Christians- 
sand  (Bl.) ;  af  Strøm  opgives  den  for  Hardanger  „ved  Baadnøstene  og  Stran- 
dene,"  hvilket  turde  tiltrænge  nærmere  Bekræftelse;  if.  Nissen  skal  den  findes  i 
Ørkedalen  (63°  15'),  men  fra  dette  Sted  har  jeg  dog  ei  seet  Exemplarer. 


SAGINA  L.  (udvidet). 

a.     Blomsterne  4-delelige  (Sa gina  L.). 

S.  STRICTA  Fr.  nov.  ed.  1  p.  47.  Hartm.  1.  c.  p.  131.  Lange 
1.  c.  p.  349.  S.  apetala  ^  maritima  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  209. 
S.  maritima  Echb. 

Tegn.  Rchb.  D.  Fl.  Caryophyll.  fig.  4960.  Sv.  B.  tab.  562  fig.  2. 
Fl.  D.  tab.  2104. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  I  n.  43. 

Enaarig,  glat,  a  uden  Bladroset  ved  Roden.  Stengelen  1 — 3" 
høi,  rødlig,  grenet,  opret  med  oprette  Grene,  eller  flere  lidt  op- 
stigende.  Bladene  linieformede,  „budte"  (i  tørret  Tilstand  med  en 
kortBraad).  Blomstersterstilkene  i  Begyndelsen  ludende,  under 
og  efter  Blomstringen  oprette,  længere  end  Stengelens  Ledstyk- 
ker (tilsidst   72"  lange).     Bægerbladene    ovale,    budte,  tilsidst  uty- 


1038 

delig  3-nervede,  af  Længde  med  Kapselen.     Kronbladene  0.     Blom- 
strer i  Mai — Juli. 

P  maritima  Fr.  1.  c.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  42.  S.  maritima 
Don.  S.  ere  eta  Fl.  D.  tab.  845.  Stenglerne  mere  grønne,  opsti- 
gende  og  udgaaende  fra  Grunden  af  en  central  Bladroset.  „Kron- 
bladene  hvide,  lancetformede,  næsten  af  Bægerbladenes  Længde, 
sjelden  næsten  manglende"  (Gr.  o.  Godr.  1.  c)-  Hos  norske  Exem- 
plarer  har  jeg  ei  seet  Spor  af  Kronblade. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Strandkanter  ei  alm.  langs  Kysten,  saasom  paa 
Hvaløerne:  Asmal  (Printz) ;  ved  Christiania  og  i  Asker  (Bl.!);  Lindholmen  ved 
Nøtterø,  Osterskilcn  ved  Grimstad  (Bl),  Hafsfjorden  paa  Jæderen  (!),  paa  Kval- 
øerne  syd  for  Bergen  (Norman),  ved  Haus  nær  Bergen  og  Eide  i  Exingdalen 
(Meinich  if.  Fougner),  ved  Throndhjem,  i  Frosten  og  ved  Vallersund  i  Fosen  (!), 
ved  Bodø  67"  17'  (S.  Somf.). 

S.  PROCUMBENS  L.  Sp.  185.  Gunn.  Fl.  N.  n.  505.  Lange  L 
c.  p.   351.     Hartm.  1.   c.  p.   131. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2103.     Rchb.  L  c.  fig.   4959. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.  45  (var.). 

Gl  at,  fleraarig  (Lange,  Gr.  et  Godr.),  enaarig  (Hartm.)  med  midt- 
stillet Bladroset  (den  sterile  Hovedstengel,  som  undertiden  forlænges 
noget),  fra  hvis  Grund  udgaa  1 — 5"  lange  nedliggende  og  ofte 
rodslaaende,  i  Toppen  opstigende,  gjerne  talrige  Stengler  (egentlig 
Grene).  Bladene  linieformede,  kort  braadspidsede  (Braadden  kortere 
end  eller  neppe  af  Længde  med  Bladets  Tversnit).  Blomsterstil- 
kene  korte,  neppe  længere  end  de  øvre  Stengelled,  under  og 
efter  Blomstringen  nikkende,  efter  Kapselens  Opspring- 
ning  oprette,  Blomsterne  4-,  m.  sj.  enkelte  5-delelige.  Bæ- 
gerbladene  ovale,  budte,  uden  tydelige  Nerver  eller  nerveløse, 
tilsidst  udstaaende  fra  og  lidt  kortere  end  Kapselen.  Kronbla- 
dene smaa,  neppe  halvt  saa  lange  som  Bægerbladene  eller  0. 
Støvdragerne  alm.  4 — 7.     Blomstrer  i  Mai — September. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  ufrugtbare  Steder  gjennom  hele  Landet  lige 
til  Magerø,  71"  7',  og  Østfinmarken,  fra  Havet  op  i  Birkebeltet  og  sandsynligvis 
ogsaa  i   Vidiebeltet. 


b.     Blomsterne  5-delelige  (Spergella  Rchb.). 

S.  SAXATILIS    Wimm.    fl.    Schles.  76.      Hartm.   1.    c.  p.   131.     S. 
Linnæi  Presl.     Spergula  saginoides  L.  Sp.  631. 


1039 

Tegn.  Vet.  Åk.  Handl.  1789  tab.  I  fig.  3.  Sv.  B.  tab.  765.  Fl. 
T).  tab.   1577.     Rchb.  1.  c.   fig.  4962. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  40. 

Enaarig  (Hartm.)  eller  fleraarig  og  glat.  Fra  Grunden  af  en  midt- 
stillet Bladroset  udgaa  nedliggende  og  opstigende,  „ved  Grunden 
rodslaaende,"  iVg — 4"  lange  Stengler.  Bladene  linieformede, 
kort  braadspidsede  (Braadden  ei  længere  end  Bladets  Tversnit). 
Blomsterstilkene  længere  end  de  øvre  Stengelled,  1"  lange  eller 
mere,  i  B  egy  ndelsen  nikkende,  senere  oprette.  Blomsterne 
alm.  5-delelige,  undertiden  (men  sj.)  4-delelige.  Bægerbladene 
ovale,  budte,  utydelig  l-n  er  ve  de,  neppe  mere  end  halvt  saa 
lange  som  den  modne  Kapsel  og  mindre  udstaaende  fra  denne  end 
hos  den  Foregaaende.  Kronbladene  hvi  de,  lidt  kortere  end 
Bægerbladene  ('j, eller  0")«  Støvdragerne  5  (Wahlenb.),  10  (Gr.  o. 
Godr.).     Blomstrer  i  Juni — September. 

Udbredelso:  Paa  tørre  Steder  alm,  i  Fjeldtrakterne  fra  den  nordligste 
Del  af  Christianssands  Stift,  omtr.  59*"  (eller  maaske  noget  sydligere),  saasom  paa 
Fjeldene  mellem  Lysefjord  og  Bykle,  Suldal,  Vatndal  (Lindblom)  indtil  Magerø, 
71°  7',  og  Østfinraarken;  den  synes  at  mangle  paa  Fjeldene  i  de  vet^tligste  Dele 
af  Bergens  Stift;  i  de  sydlige  Dele  af  Landet  (Lier,  Christiania,  nordre  Land 
o.  s.  v.)  viser  den  sig  først  i  en  Høide  af  1000  til  1500'  o.  H.,  sjelden  lavere, 
saasom  paa  Suphellebræens  Morainer  i  Sogn  150';  i  Nordland  og  Finmarken 
gaar  den  ned  til  Havet;  den  stiger  op  i  Vidiebeltet  (omtr.  til  4000 — 4200'  i  de 
sydlige  Dele),  sjeldnere  i  Lavbeitet,  som  i  Rånen  (!). 


S.  NIVALIS  Fr.  Nov.'  mant.  3  p.  31.  Hartm.  1.  c.  p.  130.  S. 
intermedia  Fenzl.  (sec.  Nyman).  Spergula  nivalis  Lindbl.  in 
Phys.   Sållsk.  Tidsskr.  1838  p.  128.     S.   saginoides   var.  Bl. 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.   fase.  XII  n.   51. 

Fleraarig,  glat,  ofte  rødlig  anløbet.  Sten  gl  erne  flere,  korte, 
(sjelden  over  1"  lange),  nedtrykte  eller  opstigende,  ei  rodslaaende, 
udgaaende  fra  Gi'unden  af  en  midtstillet  Bladroset.  Bladene  linie- 
formede, meget  kort  braadspidsede.  Blomsterstilkene  korte 
(Vs  —  V2"  lange),  kun  i  Begyndelsen  lidt  ludende,  under  og  efter 
Blomstringen  aldeles  rette.  Bl  om  st  erne  5-delelige.  Bæger- 
bladene ovale,  budte,  u den  tydelig  Nerve  eller  nerveløse,  af  Længde 
med  de  smaa,  hvide  Kr  0  nblade  og  næsten  af  Kapselens 
Længde.     Blomstrer  i  Juli — August, 

Udbredelse:     Paa  grusede  og  stenede  Steder,  især  i  Lavbeitet  sj.,  saasom 
i  Lomsfjeldene  61"    48':    Lomseggen,  Suleimsæter  (Norman,  Moe);    paa  Dovre: 


1040 

Fogstuen  ved  Elven  (Bl.),  Vaarstien  (Lindblom),  Rise-  og  Finshø  (Hartman); 
Rånen  i  Lerskardalen  paa  Tverfjeld  og  i  Dunderlandsdalen  paa  Kjerringfjeld, 
Andfjeld  og  Burek  paa  Nasa  (Arnell!);  Lyngenfjordens  inderste  Bugt  ved  Gaar- 
den  Hatten  (Hartman);  ved  Åltenelvens  Bredder,   omtr.  70**  (J.  Vahl.). 


S.  SUBULATA  Wimm.  fl.  Schles.  p.  76.  Lange  1.  c.  p.  351.  Hartm. 
1.  c.  p.  130.  Spergula  subulata  Sw.  Vet.  Ak.  Handl.  1789  p. 
45.     S.  laricina  Fl.  D.     S.  saginoides  Osb.  og  L.  Herb. 

Tegn.  Vet.  Ak.  Handl.  1789  tab.  1  fig.  3.  Sv.  B.  tab.  708.  Fl. 
D.  tab.  858.     Rchb.  1.  c.  fig.  4963. 

Exsicc.  Fr.  Herb   norm.  fase.  IV  n.   56. 

Fleraarig,  kj  ert  elhaaret.  Stenglerne  1 — 4"  lange,  fra  Gran- 
den af  sterile  Bladrosetter,  i  den  nedre  Del  nedliggende  og  ofte  rod- 
slaaende,  oventil  opstigende.  Bladene  linieformede,  langt  braad- 
spidsede  (Braadden  farveløs,  længere  end  Bladets  Tversnit),  med 
Bladknipper  i  Hjørnerne.  Blomsterstilkene  meget  længere 
end  Ledstykkerne,  1 — IV2"  lange,  efter  Afblomstringen  nikkende,  efter 
Kapselens  Opspringning  oprette.  Blomsterne  5-delelige.  Bæger- 
b ladene  ovale,  budte,  1-nervede,  „med  en  indbøiet  Braad."  Kron- 
bladene hvide,  budte,  af  B  æge  rbladen  es  Længde.  Kapselen 
noget,   omtrent   Y3  længere  end  dem.     Blomstrer  i  Juni. 

Udbredelse:  Paa  Strandklipper  langs  Kysten,  saasom  paa  Hvaløerne,  ved 
Moss,  paa  Leiesten  og  Sandø  ved  Færder,  Svenør  ved  Fredriksværn,  fra  Kragerø 
ei  sj.  langs  Kysten  (Bl.)  til  Bømmelen  (Cand.  med.  Hoch)  og  videre  nordover,  saa- 
som paa  Øerne  udenfor  Sognefjorden  (!),  ved  Drønnen  ndenfor  Molde  (!)  og  ved 
Christianssund  63°  7'  (Greve).  Paa  Jæderen  har  jeg  seet  den  temmelig  langt 
fra  Havet. 


S.  NODOSA  Fe77zl  Verbreit.  Als.  tab.  synopt.  p.  18.  Lange  1.  c. 
p.  352,  Hartm.  1.  c.  p.  130.  Spergula  nodosa  L.  Sp.  630.  Gunn. 
Fl.  N.  n.  669. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  96.     Rchb.  1.  c.  fig.  4965. 

Fleraarig,  glat  eller  kjertelhaaret  (^  glandulosa  Rcbb.  1.  c.  ^). 
Fra  Grunden  af  en  midtstillet  Bladroset  udgaa  alm.  talrige,  opstigende, 
2 — 8"  høie  Stengler.  Bladene  linieformede,  uden  eller  med  en 
kort  Braad  i  Spidsen,  de  nedre  betydelig  længere  end  de  øvre;  i 
Bladhjørnerne  sidde  Bladknipper.  Blomsterstilkene  under  og  efter 
Blomstringen  oprette,  omtrent  af  Stengelledenes  Længde.  Blomsterne 
5-delelige.     Bægérbladene  ovale,  budte,  uden  tydelig  Nerve.     Kron- 


1041 

bladene  ovale,  hvide,  2  —  3  Gan-ge  længere  end  Bægerbladene. 
Kapselen  Vg  Giang  længere  end  Bægeret.  Blomstrer  i  Juli  —  Septem- 
ber. Paa  Maasø  har  den  (if.  Norman)  færre,  mindre  og  ofte  sterile 
Blomster  og  formeres  ved  de  talrige    affaldende  Grenknopper. 

Udbredelse:  Især  paa  Strandkanterne  i  Klippesprækker,  sjeldnere  ved 
Elv-  og  Vandbredder  i  det  Indre  af  Landet,  tem.  alm.  i  lavere  Egne  fra  Hval- 
øerne  til  Maasø,  71",  og  Varanger;  østenfjelds  gjennem  Dalene  op  til  Vang  i 
Valders  (Myrin),  Lom  (Norman,  Moe)  og  Lilleelvdalen  (Printz);  den  glatte  Form 
især  i  Kystegnene,  den  kjertelhaarede  især  længere  fra  Havet. 


ALSINE  Wahlenb. 

A.  STRICTA  Wahlenb.  fl.  lapp.  n.  232.  Hartm.  1.  c.  p.  130.  Al- 
sinella  stricta  Hartm.  Hornera.  1.  c.  p.  498.  Alsinanthe  stricta 
Rchb.     Arenaria  uliginosa  Schl.      Spergula  stricta  Sw. 

Tegn.  Vet.  Ak.  Handl.  1799  tab.  3.  Sv.  B.  tab.  762.  Rchb.  1. 
c.  fig.  4935. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   36. 

Fleraarig,  overalt  ganske  glat.  Stenglerne  ved  Grunden  delte 
i  talrige,  2 — 6^'  liøie,  tæt  tueformig  samlede,  kun  ved  Grunden  tæt- 
bladede,  opstigende,  oventil  med  1—2  Bladpar  forsynede  og  aldeles 
rette,  1 — 2-blomstrede  Grene.  Bladene  linieformede,  nerveløse, 
budte,  oprette  eller  næsten  ensidig  bøiede.  Bloms  terne  kortere, 
mindre  og  mere  rundagtige  end  hos  de  Følgende.  Bægerbladene 
ægdannede,  sp  id  se,  i  frisk  Tilstand  nerveløse,  i  tørret  mere  eller 
mindre  tydelig  3-nervede,  omtrent  afLængde  med  de  rundagtige,  hvide 
Kronblad e.  Kapselen  omtrent  af  Bægerets  Længde  eller  umær- 
kelig  længere.     Blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Tem.  sj.  paa  sumpige  Steder  i  Fjeldtrakterne  fra  Birkebeltet 
op  i  Lavbeitet,  sjelden  lavere:  i  Hardangerfjeldene  (Chr.  Smith  og  Schouw),  saasom 
ved  Haarteigen  lidt  nordfor  60°  (Bohr  Herb.);  paa  Vasendlifjeld  ved  Helinstranden 
i  Valders  (Bl.)  og  ved  Veien  mellem  Skogstad  og  Nystuen  paa  Filefjeld 
(if.  Printz),  Vaage  og  Lom  h.  o.  h.  lige  ned  til  Selsvand  llOO'  (Moe,  Nor- 
man), ved  Ronderne  (Collett),  paa  Dovre  alm.  fra  den  øverste  Del  af  Furebeltet 
i  Opdal  (BL),  paa  Fjeldene  i  Foldalen,  Lilleelvdalen,  Tønsæt,  Tyldalen  (Printz), 
paa  Fjeldene  i  Stjørdalen  og  Meråker  (Bl.),  Saltdalen:  Rundhaugen,  Tjorras, 
Solvaagtind,  Balvand  (S.  Somf.,  S(hlegel  og  Arnell),  Maalselven:  Rostafjeld 
(Norman),  i  Øsjjpnmarken  (Deinboll),  saasom  i  Porsanger:  Silfavarre,  70°  20' 
(Norman),  Mortensnes  i  Varanger  (Th,  Fries). 


1042 

A.  HIRTA  Hartm.  1.  c.  p.  ISa.  A.  rubella  WaUenb.  Fl.  lapp. 
n.  234.  A.  verna  var.  Ledeb.  Arenaria  hirta  et  Giesekii 
Fl.  D. 

Tegn.  Fl.  D.  tabb.  1518  et  1646.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  6. 
Sv.  B.  tab.  764. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   38. 

Fleraarig,  oventil  kj  e  rtelhaare  t.  Stenglerne  ved  Grun- 
den  delte  i  talrige,  1  —  5"  høie,  tueformig  samlede,  især  nedtil  tæt- 
bladede  Grene.  Bladene  linieformede,  3-nervede,  glatte  (eller  de 
øverste  lidt  kjertelhaarede),  budte  med  en  liden  Spids  (eller  i  tørret  Til- 
stand næsten  spidse),  oprette.  Bægerbladene  ægdannede,  spidse, 
tilligemed  Stengelens  øvre  Dele  kjertelhaarede,  3-nervede,  læn- 
gere  end  de  hvide  eller  rødlige  Kronblade,  lidt  kortere  end 
Kapselen.     Blomstrer  i  Juli — August. 

Forekommer  under  to  Former : 

a  folio  sa  Hartm.  Grenene  forlængede,  med  3 — 6  Bladpar. 
Kronbladene  hvide. 

P  r  ub  ell  a  Hartm.  Grenene  næsten  oprette,  1-blomstrede  med 
1 — 2  Bladpar.     Kronbladene  rødlige. 

Udbredelse:  Tem.  sj.  paa  grusede  Steder  og  Bakker  i  Fjeldtrakterne, 
især  i  Birke-,  Vidie-  og  Lavbeitet:  Lom,  fleresteds  i  Bæverdalen,  hvor  den  gaar 
lige  ned  til  Røsheim  1600'  (!),  paa  Lomseggen,  i  Gokkerdalen,  ved  Styggebræen, 
61°  45',  (Norman,  Moe);  Dovre  i  Drivdalen  og  paa  de  omliggende  Fjelde  (Bl., 
Hartman);  i  Nordland  og  Finmarken:  Fjeldryggen  mellem  Ofoten  og  Torneå- 
trask  omtr.  68"  25'  (J.  W.  Zetterstedt),  Fjeldet  ved  Havnvik  i  Ibbestad,  paa 
Allapen  i  Maalselven  (Norman),  Fjeldene  ved  Tromsø,  i  Alten  og  ved  Kaa- 
fjord  70"  (Bl.),  i  Lyngen  omtr.  3000'  (Wahlenberg)  og  Østfinmarken  (Deinboll). 


A.  BIFLORA  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  233.  Hartm.  1.  c.  p.  130. 
Alsinella  biflora  Hornem.  1.  c.  p.  499.  Stellaria  biflora  L. 
Sp.   604.  Gunn.  Fl.  N.  n.  91.     Alsinanthe  biflora  Rchb. 

Tegn.  Vet.  Ak.  Handl.  1789  tab.  1  fig.  1.  Sv.  B.  tab.  763.  Rchb. 
1,  c.  fig.  4939. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   37. 

Fleraarig,  især  oventil  dunhaaret  og  kjertelhaaret.  Steng- 
lerne ved  Grunden  delte  i  talrige,  1 — 3-blomstrede,  1 — 4"  høie,  tue- 
formig samlede  Grene.  Bladene  linieformede,  uden  tydelige 
Nerver,  glatte  eller  lidt  korthaarede  i  Randen,  u(^staaende.  Bæ- 
gerbladene    aflangt     ovale,     budte,     kjertelhaarede,     3-nervede. 


1043 

Kronbladene  hvide,  lidt  længere  end  Bægerbladene,  „hele  eller 
lidt  udrandede".  Kapselen  næsten  af  Bægerbladene  s  dob- 
belte Længde.     Blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  I  Høifjeldstrakterne  paa  grusede  Steder,  fra  Tinfjeld  i 
Thelemarken  (Chr.  Smith)  og  Hardangervidden  omtr.  60"  (!),  tem.  alm. 
til  Porjsanger  og  Lebesbyfjeldene  i  Østfinmarken  70"  20—30'  (Norman, 
C.  Somf.),  især  i  Vidie-  og  Lavbeitet,  sjeldnere  i  Birkcbeltet  og  den  øverste 
Del  af  Furebeltet,  f.  Ex.  paa  Dovre  (Bl.),  i  Valders  (Printz)  ned  til  2700- 2800', 
i  indre  Sogn  endog  lavere,  til  2000—2500'  o.  H.  (!)  I  den  sydlige  Del  af  Lan- 
det stiger  den  op  til  4500— .5000'  o.  H.  Den  er  ikke  bemærket  paa  Fjeldene  i 
de  vestlige  Dele  af  Bergens  Stift. 


HALIANTHUS  Fr. 

H.  PEPLOIDES  Fr.  fl.  Hall.  p.  75.  Hartm.  1.  c.  p.  139.  Lange 
1.  c.  p.  337.  Arenaria  peploides  L.  Sp.  605.  Gunn.  Fl.  N.  n. 
332.  Alsine  peploides  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  506.  Honkeneja 
peploides  Ehrh.  Ammadeuia  peploides  Gmel.  Adenarium 
peploides  Rafin. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  634.     Rchb.  1.  c.  fig.   5670. 

Fleraarig,  overalt  glat,  meget  kjødfuld.  Stenglerne  talrige,  ud- 
strakte  ved  Grunden  og  ofte  rodslaaende,  senere  opstigende,  fra  et 
Par  Tommer  indtil  1  Fod  lange,  grenede  (oventil  kvastformig).  Bla- 
dene elliptiske,  korsvis  modsatte,  ofte  meget  tætsiddende  og  længere 
end  Mellemledstykkerne  eller  ogsaa  mere  fjerntstaaende  og  smalere 
(P  oblongifolius),  siddende,  med  en  bruskagtig  Rand,  spidse. 
Blomsterne  i  bladet,  temmelig  faablomstret  Kvast.  Blomster- 
stilkene  omtrent  af  Længde  med  de  ægdannede  Bægerblade.  Kron- 
bladene hvide,  „næsten  af  Bægerbladenes  dobbelte  Længde."  Kap- 
selen kuglerund,  „rynket",  V3  længere  end  Bægeret.  Blomstrer  i 
Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  sandige  Strandkanter  alm.  fra  Hvaløerne  og  Mandal 
58",  langs  hele  Kysten  til  Magerø,  7l"7',  og  Sydvaranger;  i  Bergens  Stift  synes 
den  at  mangle  inde  i  Fjordene;  søndcnfjelds  lige  til  Bunden  af  Christianiafjordeu 
(Christiania). 


1044 


MOEHRINGIA  L. 

M.  TRINERVIA  Clairv.  man.  herb.  150.  Lange  1.  c.  p.  338. 
Arenaria  trinervia  L.  Sp.  605.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1016.  Hartm. 
1.  c.  p.  129. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  429.     Rchb.  1.  c.  fig.  4943. 

Fra  Roden  udgaa  flere,  opstigende,  kortbaarede,  4—  10"  lange, 
kvastformig  dichotomisk  grenede  Stengler  med  udstaaende  Grene. 
Bladene  randhaarede,  3 — 5-nervede,  prikkede  (i  tørretTilstand),  ellip- 
tiske, alle,  men  de  øvre  meget  kort  st  ilke  de.  De  nærmest  Blom- 
sterne  staaende  Blade  ligest  0  re  me  d  de  øvrige.  Blomster  stil- 
kene endestillede  og  i  Gaffeldelingerne,  korthaarede,  tilsidst  i  Toppen 
nikkende,  3 — 4  Gange  længere  end  Bægerbladene.  Bægerbla- 
dene  1  an  c  e  tf  or  med  e,  tilspidsede,  paa  Ryggen  grønne  med  3 
nærstaaende  Nerver,  hvoraf  den  midterste  fremspringende  og  ha  ar  et 
ru,  i  Randen  liindeagtige,  længere  end  de  hvide  Kronblade 
og  Kapselen.  Frøene  sorte,  glindsende.  Fin,  toaarig-,  blomstrer 
i  Juni. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Skove,  Lunde  og  Krat  i  lavere 
Egne,  alm.  ø s ten fj elds  fra  Hvaløerne  (Bl.)  og  Mandal  (Wittrock)  op  til 
Lillehammer  (Collett),  Hugelien  i  Torpen,  hvor  den  naar  Grangrændsen,  omtr. 
2600  —  2800'  (Bl.)  og  Slidre  i  Valders  (!);  vestenfor  Lindesnes  er  den 
meget  sjeldnere,  saasom  paa  Findø  ved  Stavanger  (Bl.),  paa  Øerne  mel- 
lem  Stavanger  og  Bergen  sj.  (Norman),  i  Etne  og  ved  Bergen  (Wulfsberg),  paa 
Voss  (Bl),  ved  Myklebust  i  Aafjordcn  (paa  Kalk,  det  eneste  Sted,  hvor  jeg 
saa  den  i  hele  Sogn!),  i  Ørskog  i  Sondmøre  (I.  Aasen),  ved  Christianssund 
(Greve);  norden  fjel  ds  noget  hyppigere  ligetil  Salangen,  Sørreisen,  Maals- 
elven  og  Lyngen,  69°  50'  (Norman). 


M.  LATERIFLORA  Fenzl  verbreit.  als.  tab.  synopt.  p.  18.  Are- 
naria lateriflora  L.  Sp.  605.     Wahlenb.  Fl.  svec.  n.   507*. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.   39. 

Fra  Roden  udgaa  flere  opstigende,  kun  ved  G runden  lidt 
grenede,  4 — 5"  lange,  korthaarede  Stengler.  Bladene  siddende, 
randhaarede,  1-nervede  (eller  med  2  noget  svagere  Sidenerver, 
næsten  3-nervede),  prikkede  (i  tørret  Tilstand),  elliptiske.  Blom- 
sterstilkene  endestillede,  enlige  eller  2 — 3,  sjelden  4  sammen,  i 
Regelen  med  et  Par  smaa,  linieformede,  grønne  Forblade,  korthaarede, 
mange  Gange  længere  end  Bægerbladene,    oprette.      Bægerbla- 


1045^1 

dene  ovale,  budte,  nerveløse,  glatte  og  jevne,  ikke  eller  kun 
svagt  hindeagtige  i  Randen.  Kronbladene  hvide,  3  Gauge  saa 
lange  som  Bægerbladene.  Kapselen  omtrent  af  Bægerets  dobbelte 
Længde.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli— August. 

Udbredelse:     „Paa  raadne  Træstammer  paa  fugtige  skyggefulde  Steder" 
(if.  Ledeb.)  m.  sj.  og  kun  bemærket  ved  Pasvikelven  ved  den  russiske  Grændsc,  hvor 
den  ei  skal  være  sjelden  i  Birkebeltet,  maaske  kun  paa  den  russiske  Side,  omtr. 
'    69<*  40'  (N.  Lund,  Keilhau,  Th.  Fries). 


ARENARIA  L. 

A.  SERPYLLIFOLIA  L.  Sp.  606.  Gunn.  Fl.  N.  n.  564.  Lange 
1.  c.  p.   337.     Hartm.  1.   c.  p.    129. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   977.     Rclib.  1.  c.  fig.- 4941. 

Exsicc.  Fj'.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  46   [var.  tenuior]. 

Mangestenglet  med  opstigende  og  oprette,  2  —  8"  eller  indtil  1' 
høie,  kvastformig  gaffeldelte,  grenede,  korthaarede  eller  undertiden 
oventil  kjertelhaarede  Stengler.  Bladene  ægdannede  eller  æglan- 
cetformede,  spidse,  randhaarede,  i  tørret  Tilstand  prikkede  og  med 
fremtrædende  Nerver,  siddende.  Blomsterstilkene  1, — 2  Gange 
af  Bægerets  Længde,  ligesom  Bægeret  korthaarede  eller  kjertelhaarede. 
Bægerbladene  lan  c  etf  or  me  d  e,  tilspidsede,  3-nervede,  kort- 
haarede eller  kjertelhaarede,  længere  end  de  hvide  Kron- 
blade.  Kapselen  omtxent  af  Bægerets  Længde,  undertiden  lidt 
kortere  eller  længere.  Frøene  sorte,  fint  prikkede.  Enaarig;  blomstrer 
i  Juni — Juli.  Varierer  med  Hensyn  til  Beklædning  (graaagtig  kort- 
haaret  eller  oventil  ogsaa  kjertelhaaret),  Størrelse  (i  alle  Dele),  Led- 
stykkernes  Længde  i  Forhold  til  Bladene  (1 — flere  Gange  længere 
end  disse). 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Bakker  og  Berge  i  de  nordøstligste  Dele 
af  Christianssands  Stift  (Skiensfjorden,  Thelemarken  op  til  Tin),  i  Christiania  og 
Hamar  Stifter,  hvor  den  gaar  op  til  Korngrændsén  omtr.  2000'  o,  H.  (Bævcrdalen, 
Dovre),  sj.  høiere  f.  Ex.  paaSyncsfjeld  i  Torpen  i  Birkebeltet  og  ved  Helinstranden 
i  V.ilders,  3000'  o.  H.  oller  noget  mere,  næsten  til  Birkegrændsen  (Bl.) ;  i  Christians- 
sands Stift  langs  Kysten  h.  o.  h.  til  Mandal,  .sj.  vestligere,  saasom  ved  Stavanger 
(BL);  i  Bergens  Stift  især  i,  de  østlige  Fjordegne,  f.  Ex.  i  de  indre  Dele  af 
Hardanger:  Øifjord  (!),  indre  Sogn  (alm.  ud  til  Vik!),  Voss  (Bl.),  m.  sj.  i  de 
vestligere  Dele,  f.  Ex.  ved  Bergen  ("Wulfsberg);  ved  Christianssund  (Greve); 
nordenfjclds,  hvor  den  gaar  ud  til  Havet:  Ørlandet  (Koren),  Vallerssund  i 
Fosen  (!),  tem.  alm.  lige  til  Harstadhavn  i  Throndenes  68"  50'  (Norman). 


1046 

A.  CILIATA  L.  Sp.  608.  Gunn.  Fl.  K  n.  1078.  Hartm.  1.  c.  p. 
129  (cum  *).  A.  norvegica  Gunn.  Fl.  N.  n.  1100.  A.  multi- 
c  aul  is  Gunn.  Fl.  N.  n.  666.     A.  humif  us  a  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  510. 

Tegn.  Fl.  D.  tabb.  346  et  1369.  Rchb.  1.  c.  fig.  4942.  Gunn. 
1.   c.  tab.  9.  fig.  7-9. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  41  et^  fase.  V  n.  35  (nor- 
vegi  ca). 

Stenglerne  talrige,  grenede,  med  korte  Ledstykker,  korthaarede 
(med  nedadvendte  Ilaar),  1  —  4"  lange,  ved  Grunden  ofte  nedliggende, 
med  opstigende,  blomsterbærende,  1 — 5-blomstrede,  kvastformig  delte 
Grene.  Bladene  siddende,  ovalt  elliptiske,  med  afsmalnet  Grund  og 
en  kort  Spids,  noget  randhaarede  (A.  ciliata  s.  str.)  eller  glatte 
(A.  norvegica),  temmelig  tykke,  i  tørret  Tilstand  prikkede  og  med 
fremtrædeude  Midtnerve.  Bl  o  m  s  t  erstilk  en  e  af  Bægerets  Længde 
eller  indtil  det  Dobbelte,  korthaarede  (med  nedadvendte  Haar).  B  æ- 
gerbladene  æ  gf  orm  e  de,  utydelig  3-nervede,  glatte,  '/g  kortere 
end  de  hvide  Kronblad  e.  Kapselen  af  Længde  med  eller  lidt 
længere  end  Bægeret.  Frøene  sorte,  grynprikkede.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  Fjeldene  i  den  sydlige  Del  af  Landet  melletn 
60  og  61",  m.  sj..  paa  Glimmerskiferne,  i  Grus  og  Klippeiifter:  Hardanger  ved 
Haarteigen  (Chr.  Smith)  og  Munkebo  Sæter  (Friele  Herb.);  Sogn  i  Vidiebeltet 
paa  SjelStots  Skiferurer  paa  Ravnanaasi  i  Urland  (!).  I  Nordland  og  Fin- 
marken paa  S  t  randkl  i  ppe  rn  e,  men  ogsaa  i  Vidiebeltet,  (især?)  paa 
Glimmerskilerne  og  i  Sand,  ei  sj  fra  6.5"  .53'  til  70"  35—40',  f.  Ex.  paa  Al- 
Btenø  (Bl  ),  Mofjeld  (i  Rånen?  Gunn.),  i  Gildeskaal  (Norman),  ved  Bodø  (Ar- 
nell),  i  Skjærstad  og  Salten  (S.  Somf,);  i  Ofoten  (I.  W.  Zetterstedt),  Throndenes, 
Maalselven  (Norman),  Stegen,  Laskestad,  Loppen  (Gunn.),  ved  Kaafjord  (BL), 
Bosekop  (Th.  Fries),  paa  Sørø  (Kinck),  ved  Kistrand  (N.  Lund  I,  i  Porsanger 
(Norman)  og  ved  Vardø  (0.  Somf.,  N.  Lund). 


STELLARIA  L.     Sljernebloin. 

a.     Bladene  ægdannede  eller  hjerteformede,  de  nedre  stilkede. 

S.  NEMORUM  L.   Sp.  603.     Gunn.  Fl.  N.  n.  232.     Hartm.  1.  c.  p. 
125.     Lange  1.  c.  p.  342. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  271.     Rchb.  1.  c.  fig.  4906. 
Exsicc. Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  28. 


1047 

Stengelen  „ved  Grunden  traadformet,  bladløs  og  nedllggende", 
udsendende  Udløbere,  senere  opret,  overalt  dunhaaret,  1  —  IV2' 
høi,  oventil  kvastformig  grenet.  Bladene  dunhaarede  (af  flercel- 
let  ledede  Haar),  de  nedre  hj  ertefo  r  me  d  e  med  Stilk  af  Pladens 
Længde,  de  øvre  ægdannede,  siddende.  Blorasterne  i  fler-  til 
mangeblomstret,  endestillet  Kvast  med  bladagtige  Dækblade.  Blom- 
sterstilkene  overalt  klæbrig  dunhaarede,  flere  Gange  længere 
end  Blomsterne.  Bægerbladene  lancetformede,  uden  tydelige  Ner- 
ver, i  Randen  lidt  hindeagtige,  oventil  glatte,  omtrent  halvt  saa 
lange  som  de  hvide  Kronblade.  Støvdragerue  10.  Kapselen 
udskydende  med  „forlænget  Midtsøile".  Frøene  knudrede.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbre deise:  Paa  skyggefulde,  lidt  fugtige  Steder  i  Skove  og  Krat, 
ved  Bække  og  i  Fjeldlier,  alm.  gjennem  hele  Landet  lige  til  Magerø,  71"  7', 
og  Østfinmarken,  kun  i  de  sydligste  og  vestligste  Kystegne  noget  sjeldnere;  den 
stiger  op  i  Vidiebeltet,  undertiden  lige  til  Vidiegrændsen,  saasom  i  Valders  og 
paa  Dovre. 


S.  MEDIA  Vill.  Delph.  3,  615.  Hartm.  1.  c.  p.  125.  Lange  1.  c. 
p.  341.  Alsine  media  L.  Sp.  389.  Gunn.  Fl.  N.  n.  191.  Fugle- 
gr  æs. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   525.     Rchb.  1.  c.  fig.-  4904. 

Stenglerne  alm.  talrige,  fremliggende  og  op  stigende,  alm. 
Va  —  1'  høie,  ensidig  haarede.  Bladene  ægdannede,  glatte,  de 
nedre  med  randhaarede  Stilke,  de  øvre  siddende,  alle  stundom  noget 
kjødfulde.  Blomsterne  i  flerblomstret  Kvast  med  bladagtige  Dæk- 
blade og  ensidig  haarede  Stilke,  som  ere  et  Par  Gange  længere 
end  Blorasterne.  Bægerbladene  ovalt  lancetformede,  uden  tydelige 
Nerver,  lidt  hindeagtige,  i  Randen  dunhaarede.  Kronbladene  hvide, 
kortere  end  Bægerbladene  eller  manglende.  Støvdragerne  alm. 
4 — 5.  Kapselen  udskydende,  med  meget  kort  Midtsøile.  Enaarig; 
blomstrer  i  Mai — October. 

^  major  Koch.  S.  ne  gle  eta  Weihe.  Rchb.  1.  c.  fig.  4905. 
Fl.  D.  tab  438.      Større  med   længere  Kronblade    og    10    Støvdragere. 

Udbredelse:  Paa  Strandkanter,  som  Ugræs  paa  dyrkede  og  ved  beboede 
Steder,  m.  alm.  gjennem  hele  Landet  lige  til  Nordkap,  71"  10',  ogVarangef 
fra  Havet  til  og  over  Birkegrændsen  ved  Sætrene  og  Lappegammerne,  omtrent 
til  3000'  o.  H.  i  de  sydlige  Egne,  undertiden  høiere,  som  paa  Syncsfjeld  i  Val- 
ders endog  høit  op  i  Vidiebeltet. 


1048 

b.     Bladene  smale,  siddende. 

(X.     Kronbladene  til  Midten  tokløvede.     Kapselen  kuglerund. 

S.  HOLOSTEA  L.  Sp.  603.  Gunn.  Fl.  N.  n.  490.  Lange  1.  c. 
p.  339.     Hartm.  1.  c.  p.  125. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2650.     Kchb.  1.  c.  fig.  4908. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  45. 

Stengelen  ved  Grunden  nedliggende,  senere  opret,  % — IV2' 
høi,  oventil  kvastformig  grenet  og  korthaaret,  forøvrigt  glat,  skjør. 
Bladene  i  Eanden  og  langs  Midtnerven  korthaaret  rue,  forøvrigt 
glatte,  linieformede,  fra  Grunden  af  afsmalnende  til  den  uddragne 
Spids.  Blomsterne  i  mangeblomstret,  udsperret  Kvast.  Dæ  kb  la- 
dene bladagtige.  Bl  omster  stilkene  korthaarede,  flere  Gange  læn- 
gere  end  Bægeret.  Bægerbladene  glatte,  lancetformede,  med  utyde- 
lige Nerver  og  Hindekant.  Kronbladene  5 — 6'"  lange,  hvide,  V2 
Gang  længere  end  Bægerbladene.  Kapselen  kuglerund  af  Bægerets 
Længde.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli.  Har  størst  Blomster  af  alle 
vore  Arter. 

Udbre deise:  I  Lunde  paa  skyggefulde  Steder  m.  sj.  og  kun  paa  Vest- 
kysten mellen)  59°  og  60°,  saasom  ved  Østeraat  pr.  Stavanger  (Budde),  ved 
Stavanger  (Moe),  paa  Findø  (Bl.),  Karmøen  og  Fosenøen  (Norman).  Den  an- 
gives  af  ældre  Forfattere  for  Nordfjord,  Søndmøre,  Throndhjem,  Stjørdalen,  men 
disse  Angivelser  ere  udentvivl  feilagtige. 


^.     Kronbladene  delte  næsten  til  Grunden.     Kapselen  ægformig  aflang. 
aa.     Blomsterstilkene  med  hindeagtige  Dækblade. 
*  Kronbladene  betydelig  længere  end  Bægeret. 

S.  LONGIPES  Goldie  in  Edinb.  pbil.  journ.  VI,  1822  p.  185. 
Hartm.  1.  c.  p.   125.     S.  Edwardsii   R.  Br.    cblor.    melvil.    CCLXXI. 

Stengelen  med  oprette,  et  Par  Tommer  høie  Grene,  glat.  Bla- 
dene æg-lan  cetf  orme  de,  stive,  meget  kortere  end  hos  Følgende, 
noget  blaagrønne  og  lidt  glindsende.  Blomsterne  i  Enden  af  Sten- 
gelen og  Grenene  faa,  alm.  1 — 3,  med  hindeagtige  Dækblade.  B  æ- 
gerb ladene  utydelig  nervede,  æg-lancetformede.  Kronbladene 
hvide,  længere  end  Bægerbladene.  Kapselen  „meget  længere 
end  Bægeret."      Frøene    „jevne."      Fleraarig;    blomstrer    i    Juli — 


1049 

August.  Den  hos  os  forekommende  Form  er  kortbladet  og  glat  i  alle 
Dele.  Den  varierer  (if.  R.  Br.  1.  c.)  med  haaret  Stengel  og  længere, 
undertiden  ved  Grunden  randhaarede  Blade. 


Udb  re  deise:  M.  sj.  og  kun  paa  de  fugtige  Afsatser  af  Vasbotnfjeldet 
i  Talvik  70"  „ (ei  langt  fra  den  store  Snefond)  i  Selskab  med  Pedicularis  hir- 
suta  og  Saxi  fragå  stell  ar  is    P    co  mots  a"  (J.  E.  Zetterstedt). 


S.  PALUSTRIS  Retz.  prodr.  106.  Lange  1.  c.  p.  340.  Hartm. 
1.  c.  p.  126.  S.  gr  am  ine  a  L.  Fl.  svec.  n.  393.  S.  glauca  With. 
Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  492. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2115.     Rchb.  1.  c.  fig.  4909. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   VII  n.   33. 

Hele  Planten  glat,  noget  stiv  og  (hos  a)  blaagrøn.  Sten- 
gelen ved  Grunden  rodslaaende,  senere  opret,  Vg — 1' høi.  Bladene 
næsten  linieformede,  spidse,  ei  randhaarede  ved  Grunden. 
Blomsterne  med  hindeagtige  glatte  Dækblade,  i  fa  a-  eller  fler- 
blomstret  Kvast.  Bægerbladene  lancetformede,  glatte,  tilspid- 
sede,  utydelig  trenervede.  Kronbladene  næsten  dobbelt  saa  lange 
som  Bægerbladene,  hvide.  Kapselen  ubetydelig  længere  end  Bæ- 
geret.     Frøene    „grynprikkede".    Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

P  Dilleniana!  S.  Dilleniana  Mønch.  Rchb.  1.  c.  fig.  4910. 
Stengelen  og  Bladene  grønne  (ikke  blaagrønne).  Kronbladene  paa 
vore  Exemplarer  lidt  mindre  end  hos  a,  men  større  end  hos  S.  gra- 
rainea,  til  hvem  den  nærmer  sig  ved  de  angivne  Characterer,  men 
fra  hvem  den  let  skilles,  selv  ikke  blomstrende,  ved  de  ved  Grunden 
ei  randhaarede  Blade  og  de  endog  i  Randen  aldeles  glatte  Bæger- 
og  Dækblade. 

Udbredelse:  Paa  sumpige  Enge,  ved  Bredderne  af  Indsøer  i  Landets 
lavere  sydøstlige  Egne  ei  alm.,  saasom  ved  Christiania  (især  paa  Grnnd- 
fjeldet),  Porsgrund,  Drammen,  Moss,  Skedsmo,  Ullensaker  (Bl.  Herb.),  Rome- 
dal (Bryhn  Herb.).  Den  angives  dcsudcn  fra  Laurvik,  Odalen,  Kongsvinger 
(Bl.),  Skibtvedt  (Printz),  Stange  (Bl.),  Lillehammer  (Collett),  Sve  i  Vaage,  61"  52' 
(Norman);  fra  ingen  af  disse  Steder  har  jeg  seet  Exemplarer.  H  ved  Lille- 
,  strømmen  i  Skedsmo  paa  fugtige  Steder  i  Selskab  med  Hovedarten  og  S.  gra- 
m  inea. 


Blytt:    Norges  Flora  III.  13 


1050 


**  Kronbladene  af  Bægerets  Længde  eller  kortere. 

S.  GRAMINEA  L.  Sp.  604  (p.p.)  Fl.  svec.  n.  393  (excl.  ^  ety). 
Gunn.  Fl.  N.  n.   237.     Hartm.  1.  c.  p.   126.     Lange  1,   c.  p.  341. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2116.     Rchb.  1.  c.  fig.  4411. 

Stengelen  ved  Grunden  rodslaaende,  senere  opret,  svag,  Vg — 1' 
høi,  jevn  og  glat.  Bladene  lancetfoi'mede  eller  linieformede,  under- 
tiden randhaarede,  grønne,  spidse.  Blomsterne  i  m  ange  blomstret, 
tilsidst  udsperret  Kvast  med  hindeagtige,  randhaarede  Dækblade. 
Bægerbladene  tydelig  3-nervede,  randhaarede,  af  Længde 
med  eller  lidt  kortere  eller  længere  end  de  hvide  Kronblade.  Kap- 
selen af  Længde  med  eller  lidt  længere  end  Bægeret,  aflang.  Frøene 
grynp  rikk  e  d  e.  Fleraarig  ;  blomstrer  i  Juni — Juli  Den  har  en  Form 
med  rudimentære  Støvdragere  og  mindre  Kronblade. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Skovenge,  mcllem  Krat,  gjennem  hele 
Landet,  til  Magerø,  1\^  10',  og  Østfinmarken.  Den  stiger  fra  Havet  op  i 
Birkebeltet,  stundom  endog  noget  over  Birkegrændsen,  til  3000 — 3300  o.  H.  i 
de  sydlige  continentale  Egne. 


S.  FRIESIANA  Ser.  in  DC.  Prodr.  1.  p  397.  Hartm.  1.  c.  p.  126. 
Lindbl.  in  phys.  Selsk.  Tidssk.  1838  p.  332.  S.  longifolia  Fr.  Nov. 
1  p.  49. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  506.  Fl.  D.  Suppl.  1  tab.  16.  Rchb.  1.  c. 
fig.  4912. 

Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.   fase.  II  n.   45. 

I  alle  Dele  spædere  end  Foregaaende.  Stengelen  ved  Grun- 
den ofte  rodslaaende,  forøvrigt  opret,  Vs — V4'  høi,  ru  og  glat.  Bla- 
dene lysgrønne,  rue,  ved  Grundeu  svagt  randhaarede,  ellers  glatte, 
langt  og  smalt  linieformede,  afsmalnende  mod  Grunde  n.  Blom- 
sterne i  mangeblomstret  Kvast  med  hindeagtige,  glatte  Dækblade. 
Bægerbladene  utydelig  3-nervede  eller  næsten  nerve- 
løse,  gl  åtte,  omtrent  af  Længde  med  eller  lidt  længere  end  de  hvide 
Kronblade.  Kapselen  ægdannet,  omtrent  '/2  Gang  længere  end 
Bægeret.  Frøene  meget  fint  prikkede.  Flei'aarig;  blomstrer  i 
Juni — Juli. 

?  '^  alpestris  Hartm.  1.  c.  S.  alp  e  stris  Fr.  Nov.  mant.  III 
p.  194  (nee  mant.  I).  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  34.  S.  Friesiana 
b  condensata  Lindbl.  1.  c. 


1051 

Stengelen  jevn.  Bladene  med  bredere  Grund,  lancetformede, 
nedentil  eller  ovepalt  randhaarede.  Den  danner  paa  en  Vis  en  Mel- 
lemform  mellem  S.  Friesiana  og  S.  borealis.  Jeg  har  aldrig  seet 
modne  Frø.     Maaske  turde  den  være  en  Bastard? 

Udbredelse:  I  Skov  og  Krat,  ^  tem.  alm.  til  Alten  70^  (Norman)  og  Var- 
anger 70"  8'  (C.  Somf.),  fra  Havet  til  og  over  Birkegrændsen  (til  3500—3700' 
0,  H.  i  de  sydlige  Egne),  saasom  paa  Østlandet  og  ved  de  inderste  Fjorde  i 
Bergens  Stift  (!).  I  Christianssands  Stift  synes  den  at  være  sjelden.  Den  opgives 
for  Skiensfjorden  (Bl.),  Tin,  Hekfjeld,  Lyse  i  Strand  (Lindblom).  Ogsaa  i  de 
vestlige  Dele  af  Bergens  Stift  synes  den  at  optræde  sparsomt;  angives  for  Ber- 
gen (S.  Somf.).  I  de  indre  Fjordegne  hyppigere, -saasom  i  Valdalen  i  Røldal 
(if.  Lindeb.),  i  Øifjord  i  Hardanger  (!)  og  tem.  alm.  i  de  østligste  Dele  af 
Sogn  (1),  *  alpestris  i  Fjeldtrakterne  h.  o.  h.,  f.  Ex.  i  indre  Sogn  (fra 
7—800'  indtil  3-4000'  o.  H.)!,  Lom  (Norman),  paa  Dovre  (Bl.),  i  Røros  (Wulfs- 
berg), i  Rånen  (i  Granbeltet)!,  i  Varanger  70°  7'  (C.  Somf.,  Th.  Fries)  og  uden- 
tvivl  paa  mange  andre  Steder. 


S.  ULIGINOSA  Mtirr.  prodr,  goett.  55.  Lange  1.  c.  p.  340. 
Hartm.  1.  c.  p.  126.  S  graminea  y  L.  Sp.  S.  aquatica  Ser. 
Larbrea  aquatica  St.   Hil. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2535.     Rchb.  1.  c.  fig.  3669. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.   32. 

Stenglerne  svage,  udbredte  eller  opstigende,  '/^ — l'høie,  jevne 
og  glatte.  Bladene  af  en  mat  blaagrøn  Farve,  lancetformede,  ved 
Grunden  svagt  randhaarede.  Blomsterne  i  f aa blomstrede  Kvaste, 
som  udgaa  fra  Bladhjørnerne.  Blomsterstilkene  under  Bægeret 
udvidede.  Dækbladeue  glatte,  hindeagtige.  Stengelen  og 
Bægerb ladene  lancetformede,  3-nervede,  glatte,  meget  længere 
end  de  smaa  hvide  Kronblade,  af  Længde  med  den  ægformede 
Kapsel.     Frøene  grynprikkede.     Enaarig:    blomstrer   i   Mai — August. 

Udbredel.se:  Paa  fiigtige  Steder  ved  Kilder  og  Bække  tem.  alm.  i  de 
lavere  Egne,  fra  Havet  til  op  i  Birkebeltot  (omtrent  til  3000'  i  de  sydø.stlige 
Egne) ;  hvor  langt  den  gaar  nordover,  kan  jeg  ei  med  Vished  angive.  Det  nord- 
ligste Sted,  hvorfra  jeg  har  seet  Exemplarer,  er  Aalen  (O.xaal) ;  den  angives 
endog  før  Tromsø,  hvilken  Opgave  dog  tiltrænger  at  bekræftes. 

PP-     Dækbladene  grønne,  bladagtige. 

S.  BOREALIS  Big.  Fl.  bost.  ed.  2,  182.  Hartm.  1.  c.  p.  126. 
S.  uliginosa  ^  Hartm,  Vet.  Ak.  handl.  1818  p.  145.     S.  alpestris 

13* 


1052 

Hartm.  ed.  2.  Lindbl.  1.  c.  p.  333.  S.  al  pest  ri  a  var.  aliflora 
Fr.  Nov.  mant.   1. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2355. 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.   31. 

Stenglerne  svage,  udbredte  eller  opstigen de,  nedtil  rodslaaende, 
Y2 — 1'  lange,  glatte  og  jevne.  Bladene  æg-lancetformede  eller  lan- 
cetfoi'mede,  af  en  ren  grøn  Farve,  randhaarede.  Dækbladene 
fuldstændig  bla  dli  gnen  de.  Blomsterne  i  Grendelingerne,  paa 
enlige,  i  Begyndelsen  oprette,  tilsidst  nedbøiede  Stilke.  Bægerbla- 
dene  glatte,  utydelig  nervede  (Midtnei'ven  tydeligst,  Sidenerverne  selv 
under  Loupen  ofte  utydelige).  Kronbladene  meget  kortere  end 
Bægeret  og  smaa,  hvide  eller  manglende.  Kapselen  tilsidst  næsten 
dobbelt  saa  lang  som  Bægeret.  Frøene  svagt  rynkede.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli. 

Udbredelsc:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Skovene  og  i  Fjeldlierne  tem. 
alm.  fra  den  nordlige  Del  af  Christianssands  Stift:  Hekfjeld,  Vatndal,  Tin 
(Lindblom),  til  Magerø,  71°  7'  (Th.  Fries)  og  Varanger  (C.  Somf.).  I  Bergens 
Stift  er  den  kun  bemærket  i  de  østlige  Dele,  f.  Ex.  i  Ulvik  (R.  Hartman),  Røl- 
dal (Lindeb.),  indre  Sogn  ud  til  Jordalen  (!)  o.  s,  v.  Den  viser  sig  først  i  de 
subalpine  Barskove  (1.500  —  2000'  o.  H.  i  de  sydlige  Egne),  f.  Ex.  ved  Stubdal 
paa  Ringerike  (!),  i  Torpen  (!),  Ringebo  „in  ripariis  Huminis"  (S.  Somf.)  og 
stiger  høit  op  over  Birkegrændsen,  (i  Sogn  til  4000  —  4200'  o.  H  ) !,  stundom 
lige  til  Vidiegrændsen;  i  Nordland  og  Finmarken  gaar  den  ned  i  de  lavere  Egne. 


S.  CRASSIFOLIA  Ehrh.  Beitr.  III,  60.  Hartm.  1.  c.  p.  126.  Fr. 
Nov.   ed.  2  p.  119  (excl.  b).     Lange  1.  c.  p.  339. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2114.     Rchb.  1.  c.  fig,  3667. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.   33  et  fase.  XI  n.  41   (^). 

Stengelen  omtrent  af  en  halv  Fods  Længde  eller  kortere,  sjeld- 
nere længere,  gjerne  flere  fra  samme  Rod,  opstigende  eller  nedliggende, 
eller  næsten  oprette  {^  subalpina  Hartm.),  grenede,  jevne  og  glatte. 
Bladene  lance tfo  rm e  d e,  glatte,  noget  kjødfulde.  Dækbla- 
dene af  Bladenes  Form.  Blomsterne  i  Grenvinklerne  og  i  Enden 
af  Grenene.  Bægerbladene  lancet formede,  spidse,  i  tørret 
Tilstand  utydelig  3-nervede.  Kronbladene  hvide,  noget  længere 
end  Bægerbladene.  Kapselen  Vs  Gang  længere  end  Bægeret. 
Frøene  med  talrige  smaa  Forhøininger  paa  Overfladen.  Fler- 
aarig; blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse;     Paa  grusede    fugtige  Strandkanter  langs  Kysten  fra  Hval- 
øerne  til  Christiania  og  sydover  til  Grimstad  (Bl.),    samt  fra  Romsdalen  (Lind- 


1053 

blom),  Molde  (Kaurin)  nordover  lige  til  Magerø  (71**  7')  og  Sydvaranger  (Th. 
Fries);  den  er  iiike  hemærket  i  Bergens  Stift  og  de  vestlige  Dele  af  Christians- 
sands  Stift;  muligvis  hører  S.  hol  os  te  a  Strøm  Søndmøres  Beskr.  herhen,  og 
isaafald  findcs  den  paa  Gidsko;  P  subalpin  a  h.  o.  h,  paa  Østlandet,  især  i 
Fjeldtrakterne  paa  fugtige  Steder,  f.  P]x.  paa  Ringerike  ved  Klekken,  i  Torpen 
ved  Hugelien,  i  Aamot  ved  Bjørnstad,  paa  Dovre  ovenfor  Bergsgaardene  og  ved 
Jerkin  omtrent  til  3000'  o.  H.  (Bl),   samt  ved  Røros  (Wulfsberg). 


S.  HUMIFUSA  Roitb.  in  act.  hafu.  X,  447.  Hartm.  1.  c.  p.  127. 
Gunn.  Fl.  N.  n.  657. 

Tegn.  Vet.  Ak.  Handl.  1789  tab.  6  fig.  1. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.   fase.  VIII  n.   35   et  fase.  XII  n.   52  (var.). 

Fra  Roden  udgaa  talrige,  nedliggeude,  et  Par  til  nogle  Tommer 
lange  Stengler,  der  ere  glatte  og  jevne.  Bladene  elliptiske 
eller  aflangt  elliptiske,  glatte  og  noget  kjødfulde.  Dækbladene 
bladagtige.  Blomsterne  faa  og  temmelig  store  i  Forhold  til  Planten. 
Bægerbladene  glatte,  ægdannede,  temmelig  budte,  uden  tyde- 
lige Nerver,  noget  kortere  end  de  hvide  Kronblade,  af  Længde 
med  Kapselen.     Frøene  jevne.    Fleraarig;  blomstrer  i  Juli— August. 

Udbre deise:  Paa  Strandkanterne  i  Landets  nordligste  Egne,  saasom  i 
Nordland  (if.  Wahlenb.)  samt  i  Finmarken  tem.  alm.  fra  Skjervø  (J.  W.  Zet- 
terstedt)  og  Alten  (Bl.)  nordover  til  Gamvik  omtr.  71"  (C.  Somf.)  og  østover 
lige  til  Sydvaranger  (Th.  Fries).  Den  angives  ogsaa  for  sydligere  Egne,  men 
disse  Angivelser  ere  upaalidelige. 


MALACHIUM  Fr. 

M.  AQUATICUM  Fr.  Fl.  Hall.  p.  77.  Nov.  ed.  2  p.  122.  Lauge 
1.  c.  p.  349.  Hartm.  1,  c.  p.  125.  Cerastium  aquaticum  L.  Sp. 
629.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1036.  Stellaria  aquatica  Pers.  Lar- 
brea  aquatica  DC. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1337.     Rchb.  1.  c.  fig.  4967, 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  27. 

Stengelen  Vg — IV2'  høi,  nedliggende  eller  opstigende,  ved  Grun- 
den  rodslaaende,  skjør.  Bladene  æg-hjerteformede,  ofte  med  bølget 
Rand,  de  nederste  kortstilkede,  de  øverste  siddende.  Blomsterne 
i  mangeblomstret  Kvast  med  bladagtige  Dækblade.  Blomster  stil- 
kene   tilsidst   udsperrede,    i   Toppen    bøiede.      Bægerbladene  æg- 


1054 

dannede,  budte,  1-nervede,  kortere  end  de  hvide  Kronblade  og  Kap- 
selen. Frøene  med  kornet  ru  Overflade.  Planten  er  nedtil  glat, 
oventil  klæbrig  dunhaaret.     Fleraax-ig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  ved  Bredden  af  Indsøer  og  Grøfter, 
BJ.  i  de  laveste  Egne,  saasoin  ved  Laurvik  i  Jordfalddalen,  ved  Christiania  paa 
flere  Steder,  paa  Ringerike  ved  Sundvolden,  i  Ullensaker  ved  Baankjern  (Bl.) 
samt  i  Stjørdalen  63°  28'  (S.  Somf.  Herb.),  Gunnerus  angiver  den  for  Selbo* 
søen,  men  hans  Exemplarer  i  Herbariet  tilhøre  Stellaria  nemorum. 


CERASTIUM  L. 

5t.     Fleraarige  (eller  toaarige)  med  sterile  Skud  ved  Roden. 
(X.     Kronbladene  betydelig  længere  end  Bægeret. 

C.  ALPINUM  L.  Sp.  628.  Gunn.  Fl.  N.  n.  438.  Hartm.  1.  c. 
p.   127.     Lindbl.  in  phys.   Selsk.  Tidsskr.    1838  p.   336. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  tab.  4977.     Fl.  D.  tab.  6. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.   33. 

Stengler  ne  ved  Grunden  rodslaaende  og  nedliggende,  grenede, 
med  opstigende  eller  næsten  oprette,  dels  kortere  sterile,  dels  længere, 
blad-  og  blomsterbærende  Grene,  som  ere  ^4,  sjeldnere  indtil  V  høie 
og  bære  1—3,  alm.  2,  sjeldnere  flere,  („indtil  6 — 7")  Blomster.  Bla- 
dene rundagtig  ovale  —  aflangt  lancetformede,  de  nedre  af  smalnende 
mod  Gi'unden,  de  øvre  aldeles  siddende.  Dækbladene  linie-lancet- 
formede,  de  øvre  i  Toppen  hindeagtige.  Bægerbladene  lancet- 
formede, med  hvid,  bred  Hindekant.  Kronbladene  oprette,  hvide, 
omvendt  ægdannede,  2-lappede,  4  —  5'"  lange,  næsten  dobbelt  saa  lange 
som  Bægerbladene.  Grifler  5.  Kapselen  aflang,  cylindrisk, 
noget  krummet,  indtil  dobbelt  saa  lang  som  Bægeret.  Frøene 
med  kornet  ru   Overflade.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Med  Hensyn  til  Beklædningen  varierer  den  meget.  De  vigtigste 
Former,  mellem  hvilke   der  dog  findes   Overgange,  ere  følgende  : 

a  legitimvim  Lbl.  1.  c.  Rchb.  et  Fl.  D.  11.  cc.  Herb.  norm.  1.  c. 
Graalodden  af  temmelig  lange  Haar  (omtrent  af  Længde  med  Stenge- 
lens Diameter),  oventil  med  indblandede  kortere  Kjertelhaar. 

^  lanatum  Lbl.  1,  c.  C.  lanatum  Lam.  Rchb.  1.  c.  fig.  4976 
(Form  med  mindre  forkortede  sterile  Grene).  C.  eriophorum  Kit. 
Hvidagtig  uldhaaret   af  lange  Haar,  især  paa  Bladene,  som    ere   mere 


1055 

rundagtige,  og  de  sterile  Bladrosetter,  som  ere  mere  tæt  sammenhobede 
end  paa  de  to  øvrige  Former. 

Y  glabratum  Lbl.  1.  c.  p.  337.  C.  glabratum  Hartra.  Sk. 
Fl.  ed.  1.  Gunn.  Fl.  N.  n.  438.  Fl.  D.  tab.  979.  Rchb.  1.  c.  fig. 
4977.     Aldeles  glat. 

Udb ledelse:  I  Klippeiifter  alm.  i  Fjeldegnene  omtrent  IVa  59°: 
niellem  Bykle  og  Lysefjord  (Lindblom),  i  Sætcrsdalen,  Silgjord  (Bl.),  ligc  til 
Nordkap  71°  lO',  900  —  1000'  (Keilhau)  og  Varanger  (N.  Lund);  paa  Østlandet 
viser  den  sig  først  i  en  Høide  af  omtrent  1000 — 1500'  o.  H.,  hvor  den  (som  p) 
antyder  den  begyndende  Fjeldvegetation  f.  Ex.  i  Krogkleven  og  i  Fjelddalene; 
i  Bergens  Stift,  hvor  den  synes  at  være  meget  sjelden  ude  ved  Havkanten,  gaar 
den  i  de  indre  Fjordegne  (som  p)  ofte  lige  ned  til  Strandklipperne,  ligesaa  i 
Throndhjems  Stift  og  overalt  i  Nordland  og  Finmarken;  den  stiger  op  over 
Vidiegrændsen,  i  de  sydlige  Egne  til  4500  indtil  henved  5000' o.  H.,  p  lanatum 
paa  tørre  Klipper  i  de  lavere  Egne;  Y  glabratum  i  de  sydlige  Dele  især  paa 
Høifjeldene,  saasom  i  Lom,  Vaage  og  øvre  Gudbrandsdalen,  Dovre  (Bl.),  men 
i  Nordland  og  Finmarken  lige  ned  til  Havet  fra  Helgeland  til  Magerø  og  Var- 
anger. 


C.  LATIFOLIUM  L.  Sp.  629.  Lindbl.  1.  c.  p.  334.  Hartm.  1. 
c.  p.   127. 

Tegn.  „Engl.  Bot.  tab.  473."     Rchb.  1.  c.  fig.  4975. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.  IX  n.   38.  « 

Fra  den  Foregaaende,  hvem  den  ligner  meget,  adskilles  den  ved 
tættere  tueformig  sammenhobede,  kortere,  mere  nedliggende,  almindelig 
1-blomstrede  Stengler,  bredere  Blade  (omtrent  som  hos  Foregaaendes  ^), 
aldeles  grønne  Dækblade,  ovale  Bægerblade,  større  Blomster, 
tykkere,  ovalt  aflang,  næsten  ret  Kapsel,  som  er  henved  dobbelt 
saa  lang  som  Bægeret,  samt  noget  større  Frø.  Især  oventil  ledet 
haaret  og  kjertelhaaret,  nedtil  glattere.  Fleraarig ;  blomstrer  i  Juli- 
August. 

Udbredelse:  Sj.  paa  Fjeldene:  Dovre  paa  Fjcldene  ved  Kongsvold, 
saasom  paa  Knudshø,  i  Nystndalen,  især  i  Lavbeitet,  stundom  ved  Bækkene  lige 
ned  i  Birkebeltet  (Bl.,  Lindblom  o.  fl.);  Rånen  paa  stenede  Steder  over  Vidie- 
grændsen paa  Fjeldene  i  Lerskar- ogDunderlandsdalen  (Arnell)!;  ved  Tromsø  (BL). 


C.  TRIGYNUM  Vill  Dauph.  3  p.  645.  Hartm.  1.  c.  p.  127. 
C.  stellarioides  Hartm.  ed.  1.  Stellaria  cerastoides  L.  Sp. 
604.     Gunn.  Fl.  N.  n.  951.     Dichodon  cerastioides  Rchb. 


1056 

Tegn.  Gunn.  Fl.  N.  2  tab.  6  fig.  2.  Fl.  D.  tab.  92.  Rchb.  1.  c. 
fig.  4915. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  35. 

Stenglerne  nedliggende  og  rodslaaende  med  dels  sterile,  dels 
opstigende,  blomsterbærende,  indtil  V2'  l^^^g®  Grene,  som  undertiden 
ere  lidt  kjertelhaarede  oventil,  men  forøvrigt  glatte.  Bladde  ne  aflange, 
budte,  især  de  nedre  ensidig  bøiede,  glatte  eller  de  øverste  lidt  kjer- 
telhaarede. Blomsterne  i  1 — 4- sj.  fler-blomstrede  Kvaste  med  blad- 
agtige  ei  hindekantede  Dækblade  paa  (alm.  ensidig)  kjertelhaarede 
Stilke.  Bægerbladene  aflange,  budte,  hindekantede,  ved  Grunden 
kjertelhaarede,  oventil  glatte,  omtrent  halvt  saa  lange  som  de  hvide 
2-fligede  Kronblade,  hvis  Flige  ere  op  rette,  noget  kortere  end  den 
modne  alm.  6-tandede  Kapsel.  Griflerne  alm.  3,  sj.  4.  Frøene 
«kornet  rue"   (if.  Rchb.  Tegn.).     Fleraarig;    blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Alm.  paa  fugtige  Steder  i  FJeldtrakterne  fra  Sætersdal 
(omtr.  59**  eller  noget  sydligere)  og  Thelemarken  lige  til  Nordkap  71**  lO', 
900—1000'  o.  H.  (Keilhau)  og  Østfinmarken;  østenfjelds  viser  den  sig  af  og  til 
ved  Elvbredderne  i  Fjelddalene  allerede  i  en  Høide  af  800  — lOOO'  o.  H.,  f.  Ex. 
i  Vesttorpen  (!),  ved  Bruflat  i  Etnedalen,  i  Ringebo  (S.  Somf.);  i  Bergens  Stift 
ligesaa  og  ved  Bræernes  Fod,  f.  Ex.  i  Fjærland  ned  til  150'  ved  Suphelle- 
bræen  (!);  fra  Alstenø  og  nordover  tem.  ofte  lige  ned  til  Havet;  den  bliver 
overalt  først  hyppig  i  Birkebeltet  og  stiger  op  lige  til  den  øvre  Del  af  Lav- 
beitet, f.^x.  i  Sogn  endog  til  5300'  0.  H.  (Wulfsberg). 


C.  ARVENSE  L.  Sp.  628.  Gunn.  Fl.  n.  1038?  Hartm.  1.  c.  p. 
127.     Lange  1.   c.  p.  348. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  626.     Rchb.  1.   c.  fig.   4980. 

Exsicc.  Fr.  Hex-b.  norm.  fase.  XV  n.  41. 

Nedentil  graahaaret  (med  rette  Haar),  oventil  kjertelhaaret.  Steng- 
lerne ved  Grunden  nedliggende  og  rodslaaende  med  dels  sterile,  dels 
opstigende  eller  oprette,  blomsterbærende  V2'  høie  eller  høiere  Grene. 
Bladene  aflangt  lancetformede,  mere  eller  mindre  graaagtig  stivhaa- 
rede.  Dækbladene  bredt  hindekantede.  Kvasten  faa — fler- 
blomstret  (med  3 — 8  Blomster).  Bægerbladene  aflange^  budte,  med 
hvid  Hindekant,  nedtil  kjertelhaarede,  oventil  glatte.  Kronbladene 
hvide,  2-lappede  med  vandret  udstaaende  Lapper,  2 — 3  Gange  læn- 
gere  end  Bægeret.  Kapselen  „ aflangt  cylindrisk,  krummet,  V2  Crang 
længere  end  Bægeret."  Frøene  „kornet  rue".  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juni — Juli. 


1057 

Udbredelse:  Paa  tøire  Bakker  og  Berge  m.  sj. ;  ved  Christiania  i 
største  Mængde  paa  Bergene  og  Voldene  paa  Akershus,  sparsommere  paa  Ho- 
vedøen; paa  et  Par  andre  Steder  ved  Christiania  er  den  bleven  indført,  uden- 
tvivl  ved  udenlandsk  Græsfrø;  ved  Kongsberg  (Apotheker  Møller),  Gunstad  i 
Jevnaker  (Meinich),  Faaberg  61"  7'  (Kinck),  paa  hvilke  Steder  den  ligesom  ved 
Christianssand,  (hvor  den  er  fundet  af  Klungeland),  muligvis  ogsaa  turde  være 
indfort  paa  den  ovcnnævnte  Maade;  ved  Christianssund  paa  Ballast  (if.  Greve). 
Gunnerus  angiver  den  for  Molde  og  Romsdalen,  men  har  muligvis  forvexlct  den 
med  C.  al  pi  num. 


P.     Kronbladene  ubetydelig  eller  ikke  længcre  end  Bægeret. 

C.  VULGATUM  L.  Sp.  627  (non  Herb.)  Gnnn.  Fl.  N.  n.  392. 
Lange  1.  c.  p.  348.  Hartm.  1.  c,  p.  127.  C.  triviale  Link.  C.  vis- 
cosum  DC.  et  L.  Herb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1645.  Rchb.  1.  c.  fig.  4972.  Bot.  Tidsskr. 
1871  tab.   1  fig.  24. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  40. 

Planten  er  beklædt  med  bløde  Haar;  undertiden  er  den  kjertel- 
haaret  oventil.  Stenglerne  gjerne  flere,  opstigende  ved  Grunden, 
alm.  med  sterile  bladbærende  Skud  fra  Roden,  varierende  i  Høide  fra 
nogle  faa  Tommer  indtil  omtrent  en  Fod.  Bladene  siddende,  aflangt 
ægformede  eller  lancetformede,  altid  budte,  sjelden  næsten  ovale,  ved 
Roden  lidt  smalere  mod  Grunden  og  stilkede.  Dækbladene  (idet- 
mindste  de  øvre)  i  Kanterne  hindeagtige.  Kvasten  fler — mange- 
blomstret  med  udstaaende  Grene  og  bueformig  bøiede  Blomsterstilke, 
som  tilsidst  ere  af  Længde  med  eller  noget  længere  end  Bæ- 
geret. Bægerbladene  lancetformede,  i  Kanterne  bredt  hvidhindede, 
omtrent  af  Længde  med  eller  lidt  kortere  end  de  hvide,  tolappede 
Kronblade.  Kapselen  aflang,  krummet,  tilsidst  næsten  af  Bægerets 
dobbelte  Længde.  Frøene  overalt  grynprikkede.  To — fleraarig 
(eller   „enaarig"   Hartm.);  blomstrer  i  Juni — August. 

(5  al  pes  tre  Hartm.  1.  c.  Sturm.  D.  Fl.  fase.  63.  Med  næsten 
ovale  Blade  og  længere  udskydende  Kronblade. 

Y  filiforme  Hartm.  1.  c.  „Enaarig,  næsten  opret,  fin,  1  —  4- 
blomstret." 

Udbredelse:  Alm.  paa  torre  Steder  gjennera  hele  Landet  lige  til 
Magerø,  7l''7',  og  Østfinmarken,  fra  Havet  op  til  og  noget  over  Birkegrændsen, 
i  de  sydlige  Dele  omtrent  til  3000—3500'  o.  H. 


1058 


b.     Enaarige,  uden  sterile  bladbærende  Skud. 

C.  VISCOSUM  L.  Sp.  627  (non  Herb.).  Lange  1.  c.  p.  347. 
Hartm.  1.  c.  p.  128.  Gunn.  Fl.  N.  u.  536.  C.  ovale  Pers.  C.  glo- 
meratum  Thuill.     C.  vulgatum  L.  Herb. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4970.  Fl.  D.  tab.  1931  Bot.  Tidsskr. 
1871  tab.  1  fig.  20—21  (Frøet). 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.   XIV  n.   41. 

Planten  er  beklædt  med  bløde,  temmelig  lange,  oventil  kjertlede, 
klæbrige  Haar.  Stengelen  opret  eller  svagt  opstigende  ved  Gi'un- 
den,  fra  nogle  Tommer  indtil  over  1  Fod  høi,  ofte  med  udstaaende 
Grene.  Bladene  ovale  eller  rundagtig  ovale,  de  nedre  omvendt  æg- 
danuede  og  lidt  stilkede.  Dækbladene  overalt  grønne.  Kvasten 
med  udstaaende  Grene  og  noget  bøiede  Blomsterstilke,  som  ere  kor- 
tere end  Bægeret.  Bægerbladene  smalt  lancetformede,  smalt  hin- 
dekantede  eller  næsten  grønne,  kjertelhaarede,  i  Toppen  med  en 
Dusk  af  lange  Haar,  omtrent  af  Længde  med  de  hvide,  tolappede 
Kronblade,  halvt  saa  lange  som  den  aflangt  cylindriske,  krumbøiede, 
straagule  Kapsel.  Frøene  især  i  Randen  grynprikkede.  Enaarig, 
ofte  af  en  bleg  gulgrøn  Farve.  Blomstrer  i  Juli — August.  Blomster- 
standen i  Begyndelsen  hovedforraig  sammentrængt  paa  Grund  af  de 
korte  Blomsterstilke. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre,  Haver  o.  s.  v.  tem.  alm.  paa  Øst- 
landet omtrent  til  1600'  o.  H.,  f.  Ex.  i  Vang  i  Valders  (Bl.)  og  Opdal  i  Nume- 
dal (!),  sparsommere  i  Christianssands  Stift  og  vestenljelds,  f.  Ex.  ved  Mandal, 
Nerstrand,  Osterø  ved  Ber;j;en  (BL),  i  indre  Sogn  (Lindblom,  S.  Somf.),  i  Roms- 
dalen (!),  i  Throndhjems  Stift  hyppigere,  nordover  til  Rånen  (!)  og  Saltdalen 
67"  .5'  (S.  Somf.). 

Anm.  C.  strigosum  Fr.  Herb.  norm.  fase.  I  n.  38.  C.  brachypeta- 
1  u  m  Desp.  Spæd,  opret,  langhaaret,  med  aflange  eller  ægrunde  Blade,  Dækblade 
uden  Hindekant.  Blomsterstilkene  oventil  bøiede,  tilsidst  2  —  3  Gange  længere  end  de 
smalt  hindekantede  eller  ganske  grønne,  selv  i  Toppen  langhaarede  Bægerblade, 
Kronbladene  kortere  end  Bægeret,  Kapselen  ret,  lidt  længere  end  dette.  „Støvtraa- 
dene  langhaarede."  Paa  Skiferbakker  i  den  botaniske  Have  ved  Christiania,  hvor 
den  ei  er  dyrket,  men  dog  muligvis  turde  være  indført  ufrivillig. 


C.  TETRANDRUM   atrt  Fl.  Lond.    1777  fase.  6  if.  Lindeb.  Nov. 
Fl.  Scand.   1  p.   8.     Hartm.  1.  c.  p.  128.     Lauge  1.  c.  p.  345.     C  atro- 


1059 

vireuB  Bab.  Sagiua  cerastoides  Sm.  Esmarchia  cerastoi- 
des  Echb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2117.  Rchb.  1.  c.  fig.  4969  (fig.  til  Venstre). 
Bot.  Tidsskr.   1871  tab.  I  fig.  22—23   (Frøet).     Sturm  D.  Fl.  fase.  63. 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.  fase.  XV  n.   44. 

Opret  og  udelt  eller  i  Regelen  lige  fra  Gi-unden  af  delt  i  2 — 5" 
lange,  kvastformig  grenede,  fra  eller  nedenfor  Midten  blom- 
sterb  ærende  Stengler,  bvoraf  de  sidestillede  udbredt  opstigende, 
den  centrale  opret.  Bladene  ved  Roden  „stilkede,  omvendt  ægformet- 
elliptiske",  visnende,  Stengelbladene  aflange,  de  øvre  ligesom  de  al- 
deles grønne  (ei  hindekantede)  Dækblade  bredere  og  større, 
ovalt-elliptiske.  Blomster  ne  4 — 5-delelige,  paa  Stilke,  som  i  Be- 
gyndelsen  ere  noget  ludende,  men  tilsidst  2  —  5  Gange  saa  lange  som 
Bægeret  og  stivt  oprette,  aldrig  nedbøiede.  Bægerbladene  lancet- 
forraede,  klæbrig  kjei-telhaarede  med  glat  hvid  Hindekant  og  Spids, 
„længere  end  de  hvide  udrandede  Kronblade."  Støvdragerne  glatte, 
alm.  kun  4 — 5.  Kapselen  næsten  ret,  Vs — Vs  Grang  længere  end  Bæ- 
geret. Frøene  fint  prikkede.  Stengel  og  Blomsterstilke  klæbrig  kjer- 
telhaarede,  Bladene  og  den  nederste  Del  af  Stengelen  haarede.  En- 
aarig;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  sandige  grusede  Steder  paa  Strandklipperne 
i  de  vestligste  Egne  sj.,  saasom  ved  Slavanger  omtr.  59°  (Bl.),  paa  Utsire  i  stor 
Mængde  og  Yppighed  (Wittrock),  ved  Skudesnes  CSchiibelor)  og  paa  Husø  uden- 
for  Sognefjorden  61"  (!). 


C.  SEMIDECANDRUM  L.  Sp.  627.  Gunn.  Fl.  N.  n.  671.  Lange 
1.   c.  p.   346,     Hartm.  1.  c,  p.   128. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1212  (slet).  Rchb.  1.  c.  fig.  4968.  Bot.  Tidsskr. 
1871  tab.  I  fig.   18—19  (Frøet). 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.  fase.   I  n.   39. 

Spæd,  fra  1 — 8"  høi,  med  én  opret  eller  flere  opstigende,  kun 
i  Toppen  blomsterbærende  Stengler.  Bladene  aflange  eller  ovale, 
haarede,  de  nedre  omvendt  ægdannede,  koi-tstilkede.  Dækbladene 
smaa,  oventil  og  i  Kanten  bredt  hvi  dh  in  de  de.  Bloms  te  r  stil- 
kene i  Begyndelsen  ludende,  efter  Afblomstringen  rette  men  ned- 
brækkede,  tilsidst  oprette,  2 — 4  Gange  saa  lange  som  Bægeret. 
Bægerbladene  ligesom  Stengelen  og  Blomsterstilkene  kjertelhaarede 
eller  klæbrig  kjertelhaarede,  i  Randen  og  Spidsen  glatte  og  bredt 
hvidhindede,  længere  end  de  hvide,  udrandede  Kronblade.     Stø  v  dr  a- 


1060 

gerne  glatte,  alm.  5.  Kapselen  noget  bøiet  eller  næsten  ret,  hen- 
ved dobbelt  saa  lang  som  Bægeret.  Frøene  fint  prikkede.  En- 
aarig,  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Den  voxer  paa  tørre  Bakker  i  de  laveste  Egne  og  er 
endnu  ei  bemærket  i  de  indre  Dele  af  Landet,  hvorimod  den  vistnok  er  tem.  alm. 
langs  Kysten  fra  Hvaløerne  til  Christiania  og  videre  syd-  og  vestover  til  Findø 
og  Rennisø  ved  Stavanger  (BL);  i  Sogndal  og  paa  Syrstrand  i  Sogn  (S.  Somf.) !. 
Da  den  blomstrer  meget  tidlig  og  efter  Afblomstringen  hurtig  visner,  er  dens 
Udbredelse  vistnok  endnu  temmelig  ufuldstændig  kjendt,  og  den  er  udentvivl 
hyppigere,  end  man  efter  de  kjendte  Voxesteder  sknlde  formode.  Ifølge  ældre  og 
yderst  usikre  Angivelser  skulde  den  ogsaa  voxe  i  Heidalen  og  Ørkedalen  ved 
Elvbredder  (Bl.)  samt  i  det  sydlige  Nordland  (Linné)  og  endog  i  Finmarken 
(if.  Hornemann),  hvilket  sidste  dog  sikkerlig  beror  paa  en  Feiltagelse, 


82de  Orden,    ^ilenaceæ  Lindi.  Introd. 

Urter  med  modsatte,  hele  Blade,  uden  Biblade.  Blomsterne 
undersædige,  regelmæssige,  fuldstæudige  eller  ved  Abort  enkjønnede. 
Bægeret  sambladet,  5-tandet.  Kronbladene  5  med  tydelige  Negle 
og  ofte  med  Bikronblade,  afvexlende  med  Bægerets  Tænder  og  tillige- 
med  Støvdragerne  fæstede  til  Toppen  af  en  ved  Frugtbundens  For- 
længelse  indenfor  Bægeret  dannet,  mere  eller  mindre  tydelig  udviklet 
Frugtholder.  Støvdragerne  alm.  10  med  2-rummede,  indad  paa- 
langs  opspringeude  Knapper.  Gr  if  le  me  2 — 5,  paa  den  indvendige 
Side  arbærende.  Frugten  en  (ved  Frugtholderen)  mere  eller  mindre 
tydelig  stilket,  mangefrøet,  1-ruramet  eller  ved  Grunden  ufuldstændig 
3  — 5-rummet  Kapsel,  som  aabner  sig  i  Toppen  med  Tænder  af  samme 
Antal  som  Griflerne  eller  det  dobbelte.  Frøstolen  fri,  central. 
Frøene  med  melet  eller  kjødagtig  Frøhvide  og  peripherisk  eller 
ret  Kim. 

a.     Griflerne  3—5. 

SILENE  L.  Gen.  n.   772. 

Bægeret  5-tandet  eller  5-fliget.  Kronbladene  5  med  lang 
Negl,  med  eller  uden  Bikrone,  hele  eller  indskaarne.  Griflerne  3. 
Kapselen  ved  Grunden  3-x*ummet,  ved  Opspringningen  6-tandet. 


1061 

AGROSTEMMA  L.  Gen.  584. 

Bægeret  læderagtigt,  med  5  smale  lange  Flige,  som  alm.  ere 
længere  end  Kronen.  Kronbladene  udrandede,  uden  Bi- 
krone.  Griflerne  5.  Kapselen  1-rummet.  ved  Opspringningen 
5-taudet,  Tænderne  afvexlende  med  Bægerfligene. 

LYCHNIS  L.  Gen.  583  (p.  p.). 

Bægeret  5-tandet,  kortere  end  Kronen.  Kronbladene  med 
Bikrone,  4-fligede.  Griflerne  5.  Kapselen  1-rummet,  ved 
Opspringningen   5-tandet,  Tænderne  mod  satte  Bægertænderne. 

VISCARIA  Roehl.  D.  Fl.  II,  37. 

Bægeret  5-tandet,  kortere  end  Kronen.  Kr  onblad  e  n  e  ud- 
randede med  Bikrone.  Griflerne  5.  Kapselen  ved  Grun- 
den  5-rummmet,  opspringende  ved  5  Tænder,  som  ere  modsatte 
Bægertænderne. 

MELANDRIUM  Roehl.  D.  Fl.  ed.  1,  254. 

Blomsterne  tvekjønn  ede  eller  ved  Abort  tvebo.  Bægeret  5- 
tandet.  Kronbladene  2-kløvede  med  Bikrone.  Griflerne  3—5. 
Kapselen  1-rumraet.  opspringende  med  6  — 10  Tænder.  Frø  udeu 
Hindekant. 

VAHLBERGELLA  Fr.  in  Bot   Not.   1843  p.   143. 

Blomsterne  tvekjønuede.  Bægeret  5-tandet.  Kronbla- 
dene 2-kløvede,  (idetmindste  hos  V.  affinis)  med  Bikrone.  Grif- 
lerne 5.  Kapselen  1-rummet,  opspringende  med  5  hele  eller  2- 
kløvede  Tænder.     Frøene  med  Hindekant. 


b.     Grifler  2. 

DIANTHUS  L.  Gen.  n.  770. 

Bægeret  5-tandet,  med  Bibæger.  Kronbladene  uden 
Bikrone,  tandede  eller  fligede.  Griflerne  2.  Kapselen  1-rummet, 
opspringende  med  4  Tænder. 

SAPONARIA  L.  Gen. 

Bægeret  uden  Bibæger,  5-tandet.  Kronbladene  med  Bi- 
krone, ofte  udrandede.  Griflerne  2.  Kapselen  1-rummet,  op- 
springende med  4  Tænder. 


1060 

gerne  glatte,  alm.  5.  Kapselen  noget  bøiet  eller  næsten  ret,  hen- 
ved dobbelt  saa  lang  som  Bægeret.  Frøene  fint  prikkede.  En- 
aarig,  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Den  voxer  paa  tørre  Bakker  i  de  laveste  Egne  og  er 
endnu  ei  bemærket  i  de  indre  Dele  af  Landet,  hvorimod  den  vistnok  er  tem.  alm. 
langs  Kysten  fra  Hvaløerne  til  Christiania  og  videre  syd-  og  vestover  til  Findø 
og  Rennisø  ved  Stavanger  (BL);  i  Sogndal  og  paa  Syrstranrt  i  Sogn  (S.  Somf.) !. 
Da  den  blomstrer  meget  tidlig  og  efter  Afblomstringen  hurtig  visner,  er  dens 
Udbredelse  vistnok  endnu  temmelig  ufuldstændig  kjendt,  og  den  er  udentvivl 
hyppigere,  end  man  efter  de  kjendte  Voxesteder  skulde  formode.  Ifølge  ældre  og 
yderst  usikre  Angivelser  skulde  den  ogsaa  voxe  i  Meldalen  og  Ørkedalen  ved 
Elvbredder  (BI.)  samt  i  det  sydlige  Nordland  (Linné)  og  endog  i  Einmarken 
(if.  Hornemann),  hvilket  sidsto  dog  sikkerlig  beror  paa  en  Feiltagelse. 


82de  Orden.    Jiilenaceæ  Lindl.  Introd. 

Urter  med  modsatte,  hele  Blade,  uden  Biblade.  Blomsterne 
undersædige,  regelmæssige,  fuldstæudige  eller  ved  Abort  enkjønnede. 
Bægeret  sambladet,  5-tandet.  Kronbladene  5  med  tydelige  Negle 
og  ofte  med  Bikronblade,  afvexlende  med  Bægerets  Tænder  og  tillige- 
med  Støvdragerne  fæstede  til  Toppen  af  en  ved  Frugtbundens  For- 
længelse  indenfor  Bægeret  dannet,  mere  eller  mindre  tydelig  udviklet 
Frugtholder.  Støvdragerne  alm.  10  med  2-rummede,  indad  paa- 
langs  opspringeude  Knapper.  Griflerne  3 — 5,  paa  den  indvendige 
Side  arbærende.  F  ru  gt  en  en  (ved  Frugtholderen)  mere  eller  mindre 
tydelig  stilket,  mangefrøet,  1-rummet  eller  ved  Grunden  ufuldstændig 
3  — 5-rummet  Kapsel,  som  aabner  sig  i  Toppen  med  Tænder  af  samme 
Antal  som  Griflerne  eller  det  dobbelte.  Frøstolen  fri,  central. 
Frøene  med  melet  eller  kjødagtig  Frøhvide  og  peripherisk  eller 
ret  Kim. 

a.     Griflerne  3—5. 

SILENE  L.  Gen.  n.  772. 

Bægeret  5-tandet  eller  5-fliget.  Kronbladene  5  med  lang 
Negl,  med  eller  uden  Bikrone,  hele  eller  indskaarne.  Griflerne  3. 
Kapselen  ved  Grunden  3-rummet,  ved  Opspringningen  6-tandet. 


1061 

AGROSTEMMA  L.  Gen.  584. 

Bægeret  læderagtigt,  med  5  smale  lange  Flige,  som  alm,  ere 
længere  end  Kronen.  Kronbladene  udrandede,  uden  Bi- 
krone.  Griflerne  5.  Kapselen  1-rummet.  ved  Opspringningen 
5-tandet,  Tænderne  afvexlende  med  Bægerfligene. 

LYCHNIS  L.  Gen.  583  (p.  p.). 

Bægeret  5-tandet,  kortere  end  Kronen.  Kronbladene  med 
Bikrone,  4-fligede.  Griflerne  5.  Kapselen  1-rummet,  ved 
Opspringningen  5-tandet,  Tænderne  modsatte  Bægertænderne. 

VISCARIA  Roehl.  D.  Fl.  II,  37. 

Bægeret  5-tandet,  kortere  end  Kx'onen.  Kronbladene  ud- 
randede med  Bikrone.  Griflerne  5.  Kapselen  ved  Grun- 
den  5-rummmet,  opspringende  ved  5  Tænder,  som  ere  modsatte 
Bægertænderne. 

MELANDRIUM  Roehl.  D.  Fl.  ed.   1,  254. 

Blomsterne  tvekjønnede  eller  ved  Abort  tvebo.  Bægeret  5- 
tandet.  Kronbladene  2-kløvede  med  Bikrone.  Griflerne  3—5. 
Kapselen  1-x'umraet,  opspringende  med  6  — 10  Tænder.  Frø  udeu 
Hindekant. 

VAHLBERGELLA  Fr.  in  Bot   Not.   1843  p.   143. 

Blomsterne  tvekjønnede.  Bægeret  5-tandet.  Kronbla- 
dene 2-kløvede,  (idetmindste  hos  V.  affinis)  med  Bikrone.  Grif- 
lerne 5.  Kapselen  1-rummet,  opspringende  med  5  hele  eller  2- 
kløvede  Tænder.     Frøene  med  Hindekant. 


b.     Grifler  2. 

DIANTHUS  L.  Gen.  n.  770. 

Bægeret  5-tandet,  med  Bibæger.  Kronbladene  uden 
Bikrone,  tandede  eller  fligede.  Griflerne  2.  Kapselen  1-ruramet, 
opspringende  med  4  Tænder. 

SAPONARIA  L.  Gen. 

Bægeret  uden  Bibæger,  5-tandet.  Kronbladene  med  Bi- 
krone, ofte  udrandede.  Griflerne  2.  Kapselen  1-rummet,  op- 
springende med  4  Tænder. 


1062 

SILENE  L. 

å.     Bægeret  med  20—30  Striber. 

S.  INFLATA  Sm.  Fl.  brit.  2,  467.  Hartm.  1.  c.  p.  122.  Lange 
1.  c.  p.  329.  Cucubalus  Behen  L.  Sp.  591.  Gunn.  Fl.  N.  n.  8 
(excl.   ^).     Smella.      S  meil  ebl  om.      Skjelle. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  914.     Rchb.  1.  c.  fig.  5120. 

Planten  1 — faastenglet,  blaagrøn  og  glat,  opret  eller  opstigende, 
1 — 2' høi.  Bladene  elliptisk  aflange  eller  lancetformede,  de  nederste 
afsmalnende  til  en  kort  Stilk,  i  tørret  Tilstand  i  Randen  rue  af  smaa 
Braadde.  Blomsterne  noget  ludende,  i  fler  —  mangeblomstret 
Kvast  med  hindeagtige  Dækblade.  Bægeret  ovalt  opblæst,  hvid- 
agtigt  med  mørkere,  netformig  forgrenede  Aarer  og  brede,  korte,  tri- 
angulære Tænder.  læugere  end  Kapselen.  Kronbladene  hvide,  med 
dybt  2-kløvet  Krave  „og  utydelig  2-puklet  Bikrone."  Kapselen 
ægformet  kugleformet,  henved  3  Gange  saa  lang  som  Frugtholderen. 
Frøene  grynprikkede.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Enge,  i  Ågre,  paa  Sætervolde,  alm.  gjennem 
hele  Landet  til  Alten  70"  (Bl.,  Th.  Fries),  og  (if.  Deinboll)  ogsaa  i  Østfin- 
marken,  hvor  den  ei  senere  er  bemærket  og  maaske  er  bleven  tilfældig  indført. 
Den  stiger  i  de  sydlige  Egne  op  i  Birkcbeltet,  stundom  endog  i  Vidiebeltet,  til 
3000—3500'  0.   H. 


S.  MARITIMA  With.  arr.  414.  Hartm.  1.  c.  p.  122.  Lange  1.  c. 
p.  330.  Cncubalus  Behen  1^  L.  Sp.  591.  Gunn.  Fl.  N.  1.  c. 
C.  maritimus  Hornem.  1.   c.   p.  486. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  857.     Rchb.  1.   c.  fig.   5119. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.   52. 

Glat,  blaagrøn,  noget  kjødfuld.  Fra  en  træagtig  Rodstok  udgaa 
alm.  talrige  sterile  Bladskud  og  nedliggende  eller  opstigende, 
Vs"!'  høie  Stengler.  Bladene  smalt  lancetformede,  de  nedre  af- 
smalnende mod  Grunden.  Dækbladene  helt  over  grønne  eller 
de  øverste  lidt  hindekantede.  Blomsterne  forholdsvis  store, 
enlige  eller  2 — 3,  meget  sjelden  4 — 5  i  Enden  af  Steuglerne,  flerbo 
eller  tvebo.  Bægeret  som  hos  Foregaaende.  Kronbladene  hvide, 
„mindre  dybt  kløvede,  almindelig  med  tydelige  totandede  Bikroner." 
Kapselen  kugleformet,  neppe  dobbelt  saa  lang  som  Frugtholderen. 
Frøene  grynprikkede.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 


1063 

U  db  red  else:     Alm.  paa  Strandkanterne  langs  hele  K)'sten  fra  Hval- 
øerne  og  Christianssands  Stift  ligetil  Magerø,   71"  7',  og  Østfinmarken. 


b.     Bægeret  lO-stribet. 

S.  NUTANS  L.  Sp.  596.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1109.  Hartm.  1.  c. 
p.   122      Lange  1.  c.  p.  331. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   242.     Rchb.  1.   c.  fig.  5108. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.   50. 

Fra  en  træagtig  Rod  udgaa  korte  sterile  Bladknipper  og  oprette, 
V2  —  1'  høie,  nedtil  dunhaarede,  oventil  klæbrig  kjertelhaarede,  faa- 
bladede,  oprette  Stengler.  Bladene  ved  Roden  smalt  aflangt  epade- 
dannede,  afsmalnende  til  en  Stilk,  de  paa  Stengelen  smalere,  de  øverste 
siddeude,  alle  mere  eller  mindre  dunhaarede.  Blomsterne  ludende, 
i  2 — 5-blomstrede  Kvaste,  (sj.  enlige),  paa  klæbrig  kjertelhaarede 
Grene  fra  de  øvre  Bladhj ørner,  tilsammen  dannende  en  ensidig 
Klase.  Dækbladene  smalt  lancetformede,  noget  hindeagtige,  klæb- 
rig kjertelhaarede.  Bægeret  valseformet,  smalere  mod  Grunden, 
kjertelhaaret,  bleggrøut  med  mørkere  Nerver,  ved  Modningen  oventil 
opblæst  og  sønderrevet  af  den  fremragende  Kapsel,  dets  Tænder  æg- 
laucetformede.  Kronbladene  hvide,  tokløvede  med  „to  sylformede  Bi- 
kronblade,  aabuende  sig  om  Aftenen."  Kapselen  ægformig  kegle- 
dannet,  2 — 3  Gange  længere  end  den  dunhaarede  Frugtholder.  Frøene 
grynprikkede.     Fleraarig  ;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Engbakker  og  Berge  h.  o.  h.  langs  Kysten  i 
Christianssands  Stift,  men  sjelden  vestover  indtil  M.andal  58°,  Lister  (Bl.)  og 
Hafsfjord  paa  Jæderen  (paa  Glimmerskifer)  !;  i  Christiania  Stift  og  de 
sydligste  Dele  af  Hamar  Stift  tem.  alm.  fra  Svinesund  og  Skiensfjorden 
(Bl.),  op  til  Hadeland  (S.  Somf.)  og  Hamar  (Printz),  altid  i  de  laveste  Egne, 
paa  Krogskoven  dog  til  lOOO'  0.  H. ;  vestenfjelds  kun  angivet  af  Bl.  i  et  ældre 
Manu.script  for  Lærdal  i  Sogn,  hvor  jeg  dog  ei  hcmærkede  den,  hvorfor  Angi- 
velsen maaske  turde  tiltrænjje  Bekræftelse. 


S.  ANGLICA  L.  Sp.  594.  Hartm.  1.  c.  p.  488.  Lange  1.  c. 
p.  332. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1643.     Rchb.  \.  c.  fig.   5056. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VH  n.  32. 

Enaarig,  V2  —  1'  ^Øi)  opret  eller  opstigende,  især  oventil  klæbrig 
kjertelhaaret,  udelt  eller  kvastformig  grenet.     Bladene  aflangt  spade- 


1064 

dannede,  afsmalnende  mod  Grunden,  korthaarede.  Dækbladene 
grønne.  Blomsterne  paa  korte,  tilsidst  udstaaende  Stilke,  dannende 
axlignende  Klaser  paa  Grenene.  Bægeret  klgebrig  kjertel- 
haaret  med  indblandede  læugere  Haar,  smalere  i  Toppen,  i  Begyn- 
delsen  næsten  cylindrisk,  tilsidst  opblæst  ægformet,  dets  Tænder  lan- 
cetformede.  Kronbladene  „hvide  eller  rødlige,  helrandede  eller 
udrandede,  med  Bikrone."  Kapselen  næsten  siddende.  Blomstrer 
i  Juli — August. 

Udbredelse:     M.  sj.  som  Ugræs  i  Ågre    især  iVaarsæden:     Christians- 
sand  58°  8'  (Klungeland,  cand.  med.  Preus). 


S.  ARMERTA  L.  Sp.  601.  Gunn.  Fl.  N.  n.  182.  Lange  1.  c.  p. 
330.     Hartra.  1.  c.   p.  295. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   559.     Rchb.  1.  c.  fig.  5079. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  39. 

Glat,  blaagrøn,  med  V4 — 1'  høie,  oprette  eller  lidt  opstigende, 
under  de  øvre  Led  noget  klæbrige  Stengler.  Bladene  ovale  eller 
ægformede,  de  nederste  visnende,  „omvendt  ægdannede,  stilkede." 
Dækbladene  hindeagtige.  Blomsterstilkene  oprette,  Blom- 
sterne i  tætte,  halvskjermformede,  rigblomstrede  Kvaste  i  Enden  af 
Stengelen  og  dens  Grene.  Bægeret  blegrødt  med  mørkere  Striber, 
omtrent  3  Gange  saa  langt  som  Blomsterstilkene,  smalt  cylindrisk, 
6 — 1'"  langt,  oventil  udvidet  og  ved  Modningen  kølleformig  fortyk- 
ket,  dets  Tænder  ægdannede,  budte.  Kronbladene  røde,  udrandede, 
hvert  med  2  sylformede  Bikronblade.  Kapselen  aflang,  budt,  lidt 
kortere  end  den  glatte  Frugtholder,  lidt længere  end  Bægeret.  Frøene 
smaa,  sorte,  finprikkede.     Enaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  M.  sj.:  ved  Farsund,  Mandal  og  Christianssand  af  og  til 
som  TJgræs  i  Haverne  (Bl.):  ved  Kragerø  i  Mængde  i  en  Sandbakke  under  Val- 
berg (W.  Boeck),  senere  gjenfundet  sparsomt  (!).  Gunnerus  angiver  den  for 
Modalen  i  Stadsbygden  og  Ørlandet,  hvor  den  ei  senere  vides  at  være  fundet, 
63°  41'.'  Den  er  neppe  oprindelig  vildtvoxende. 


S.  RUPESTRIS  L.  Sp.  602.     Gunn.  Fl.  N.  n.   670.     Hartm.  1.  c. 
p.   122.     Smaasmella.     Glime. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  4.     Rchb.  1.  c.  fig.   5091. 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  39. 


\ 


1065 

Glat  og  noget  blaagrøn,  alm.  flerstenglet  med  oprette  eller  lidt, 
opstigende,  2 — 8"  høie  Stengler.  Bladene  lancetformede  eller 
næsten  linie-lancetformede,  sjelden  ovale,  de  nederste  afsmalnende  mod 
Grunden.  Blomsterne  langstilkede  (Stilkene  '/2 — 2");  oprette,  i 
fler-  og  fjernblomstret  Kvast  med  grønne  Dækblade.  Bægeret  2'" 
langt,  fra  Grunden  lidt  efter  lidt  tragtformig  udvidet,  med  ægformede 
Tænder,  som  næsten  ere  af  Rørets  Længde.  Kronbladene  hvide, 
(hos  os  aldrig  røde  som  hos  Rchb.  1.  c),  iidrandede,  hvert  med  to 
lancetformede  Bikronblade.  Kapselen  oval,  lidt  fremragende  af  Bæ- 
geret, omtrent  4  Gange  saa  lang  som  Frugtholderen.  Frøene  smaa, 
sorte,  meget  fint  prikkede.  Toaarig  (Hartm.)  eller  fleraarig  (Gr.  et 
Godr.) ;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  terre  Klipper,  især  paa  de  haardere  Bergarter,  alm. 
gjennem  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  til  Alten  70"  (men  ei  bemærket 
i  Østfinmarken) ;  den  stiger  op  i  Vidiebeltet,  i  Valdersfjeldene  endog  lige  til 
Vidiegrændsen,  4000—4400'  o.  H. 


S.  ACAULIS  L.  Sp.   G03.     Hartm.  1.   c.  p.  122. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  21   (o^).     Rchb.  1.  c.  fig.  5084. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  XIV  n.   40   et  fase.  XV  n.   39. 

1— faa  Tommer  høi.  Den  danner  mere  eller  mindre  tætte  Tuer 
af  tætbladede,  nedtil  visnende,  dels  sterile,  dels  blorasterbærende 
Stengler.  Bladene  linieformede,  fint  randhaarede ;  Dækbladene 
haarede  og  lidt  hindeagtige  i  Randen.  Blomsterne  enlige  paa  næ- 
sten eller  ganske  glatte,  2'"— 1"  lange  Stilke  eller  næsten  stilkløse, 
(sædvanligvis  fremkommende  i  saadan  Masse,  at  hele  Tuen  farves), 
fierbo  (Hunblomsterne  mindre  end  de  øvrige).  Bægeret  kort  rør- 
formet eller  tragtformet,  2'"  langt,  rødlig  anløbet,  med  ovale  Tæn- 
der, som  ere  kortere  end  Røret.  Kronbladene  røde,  sjeldnere 
hvide,  udrandede,  med  et  pukkelformet,  udrandet  Bikroneskjæl  i 
Svælget.  Kapselen  aflangt  oval,  4'"  lang,  med  meget  kort  Frugt- 
holder,  langt  udskydende.  Frøen  e"  fintprikkede.  Fleraarig;  blomstrer 
-i  Juli. 

Udbredelse:  Fra  Lysefjorden,  59",  Fjeldet  mellem  Vatndal  og  Suldal 
(Lindblom)  og  Tin  i  Thelemarken  (Bl.)  alm.  paa  tørre  Bakker  paa  Fjeldene 
lige  til  Nordkap,  71"  lO',  900  —  1000'  (Keilhau)  og  Østfinmarken;  i  Nordland  og 
Finmai-ken  hyppig  lige  ned  til  Havet;  i  Throndhjems  Stift  og  paa  Vestkysten, 
hvor  den  paa  de  ydre  Kystfjelde  er  sparsommere,  kun  undtagelsesvis  (men  selv 
ved  sin  Sydgrændse  ved  Lyse)  ned  til  Havet;  paa  Østlandet  mangler  den  aldeles 
Blytt:    Norges  Flora  III.  14 


1066 

i  de  lavere  Egne  og  gaar  kun  hist  og  her  i  Fjelddalene  ned  til  1000—1500' 
o.  H.;  den  bliver  i  de  sydligere  Egne  først  alm.  ved  Birkegrændsen  og  stiger 
overalt    op  til  Snegrændsen,  f.  Ex.  i  Sogn  til   5100—5400'  o.  H. 


AGROSTEMMA  L. 

A.  GITHAGO  L.  Sp.  624.  Gunn.  Fl.  N.  n.  624.  Hartm.  1.  c. 
p.  123.  Lange  1.  c.  p.  342.  Lychnis  Githago  Lam.  Githago 
segetura  Desf. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  448.     Fl.  D.  tab.  576.     Rchb.    1.    c.    fig.  5132. 

Stengelen  opret,  1 — 2' høi,  med  faa,  opret  aabne  Grene.  Bla- 
dene linieformede.  Bloms  ter  ne  store,  enlige  i  Enden  af  Sten- 
gelen og  Grenene.  Bægerrøret  10-nervet,  næsten  V2"  langt,  kort 
rørformet,  noget  kortere  end  de  linieformede,  „tilsidst  affaldende" 
Flige.  Kronbladene  violetrøde  med  blaaagtige  Striber.  kortere  end 
eller  af  Længde  med  Bægerfligene.  Kapselen  ægformet,  siddende, 
omtrent  af  Bægerrørets  Længde.  Frøene  temmelig  store,  grynprik- 
kede.  Planten  især  oventil  blødt  langhaaret.  Enaarig;  blomstrer 
i  Juli. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre  (indført  med  Kornet)  alm.  østenfjelds 
til  1000—1200'  o.  H.,  f.  Ex.  i  Slidre  (PVintz),  sjeldnere  vestenfor  Lindesnes, 
saasom  ved  Flekkefjord  (Bl),  Stavanger  (Budde),  i  indre  Sogn  (!),  Søndmøre 
(I.  Aasen);  nordenfjelds  h.  o.  h.  til  Talvik  70°  (vel  udviklet  og  blomstrende, 
Norman);  ved  Vardø  fundet  engang  i  Mængde,  men  den  kom  ei  til  fuld  Ud- 
vikling  af  Blomsterne  (Landmark  if.  Th.  Fries). 


LYCHNIS  L. 

L.  FLOS  CUCULI  L.  Sp.  625.  Gunn.  Fl.  N.  n.  124.  Hartm. 
1.  c.  p.   123.     Lange  1.  c,  p.   344.     Silkjevisp. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   590.     Rchb.  1.  c.  fig.   5129. 

Fra  Roden  udgaa  sterile  Bladrosetter  og  oprette,  1  —  2'  høie,  især 
oventil  rue,  noget  klæbrige  og  rødlig  anløbne  Stengler.  Bladene 
glatte  eller  lidt  rue,  de  nedre  smalt  aflange,  budte,  afsmalnende  mod 
Grnnden,  de  øvre  siddende,  smalt  aflangt  lancetformede.  Dæ  kb  la- 
dene linieformede.  Blomsterne  i  faa — flerblomstret  Kvast  i  Enden 
af  Stengelen  og  dens   faa  Grene.      Bægeret    10-nervet,    rødligt   med 


1067 

mørkere  fai^vede  Nerver,  ?>'"  langt,  klokkedannet,  med  æg-lancetfor- 
mede  Tænder.  Kronbladene  lysrøde  (sj.  hvide),  hvert  med  to,  linie- 
formede  Bikronblade ;  deres  Plade  dybt  4-fliget  med  linieformede  Flige. 
Kapselen  „siddende,  næsten  kugleforraet."  Frøene  „smaa,  fintprik- 
kede."     Fleraai-ig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbrcdelse:  Paa  fugtige  Enge  alm.  i  do  laveste  Egne,  søndenfjelds 
til  1000—1200'  o.  H.,  f.  Ex,  i  Torpen  og  Laurgaard  i  Gudbrandsdalen  (Printz, 
Bl.),  nordover  lige  til  Ofoten  68"  30'  (vildtvoxende)  og  Tromsø  69"  40',  men 
sandsy^ligvis  indført  (Norman) ;  don  synes  at  være  hyppigst  i  Kysttrakterne,  i 
Sogn  saa  jeg  den  ikke  østligere  end  p.na  Syrstrand  (1). 


VISCARIA  Roehl. 

V.  VULGARIS  Roehl  D.  Fl.  II,  37.  Hartm.  1.  c.  p.  123.  V.  pur- 
pur e  a  "Wimm.  fl.  Schl.  Lange  1.  c.  p.  344.  Lychnis  Viscaria 
L..  Sp.   625.     Gunn.  Fl.  N.  n.   652.     Tjøreblom.     Tjøresoleia. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  672.     Fl.  D.  tab.   1032.     Rchb.   1.  c.  fig.  5131. 

Fra  Roden  udgaa  sterile  Bladknipper  og  1'  høie,  oprette,  glatte, 
oventil  mørkrøde  og  klæbrige  Stengler.  Bladene  linie-lancet- 
formede,  ved  Grunden  mere  eller  mindre  uldagtig  randhaarede, 
de  nederste  stilkede.  Blomsterne  i  modsatte,  kortstilkede,  3  —  5- 
blonistrede  Knipper,  tilsararaen  dannende  en  forlænget,  nedtil  fjern- 
blomstret  Klase.  Dækbladene  linieformede,  noget  hindeagtige  og 
uldagtig  randhaarede.  Bægeret  omvendt  ke  gledan  n  et,  ved  Grun- 
den indtrykt,  tilsidst  kølleformet,  lidt  haaret,  med  korte,  æg- 
dannede  Tænder.  Kronbladene  røde  (sj.  hvide),  hvert  med  to 
linieformede,  afstumpede  Bikronblade,  Pladen  omvendt  hjerteformet, 
lidt  ud  r  andet,  Neglen  oventil  udvidet.  Kapselen  oval,  lidt  læn- 
gere  end  F  r  ugt  holderen.  Frøene  sraaa,  fintprikkede.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juni — Juli.     Især  oventil  ofte  rødlig  anløbet. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Engbakker  alm.  0  sten  fj  elds;  i  Christians- 
sands  Stifts  Kystegne  vestover  til  Nerstrand,  i  Bergens  Stift  alm.  i  de 
indre  Dele  (i  Sogn  ei  vestligere  end  Balestrand  og  Vik!);  det  nordligste  mig 
bekjendte  Voxested  er  Sandalen  62"  40'  (Greve,  stud.  med  Hagen);  den  stiger 
op  til  Bartræernes  Grændse.  undertiden  høiere.  i  Lom  næsten  til  Birkegrændscn 
(Norman),  paa  Filefjeld,  i  Utlcdalen  i  Sogn  og  ved  Bygdin  til  eller  lidt  over 
denne,  .3600—3800'  o.  H.! 


W 


1068 

V.  ALPINA  Fr.  bot.  not.  1842  n.  10.  Hartm.  1.  cp.  123.  Lych- 
nis  alpin  a  L.  Sp.   626.     Gunn.  Fl.  K  n.  679. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  693.     Fl.  D.  tab.  65.     Rchb.  1.  c.  fig.  5130. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  35   et  fase.  IV  n.   49. 

Fra  Roden  udgaa  tætte  Bladknipper  og  alm.  4 — 8"  høie,  oprette, 
glatte  og  ei  klæbrige  Stengler.  Bladene  linie-lancetformede,  al- 
deles glatte,  de  nederste  smalere  mod  Grunden.  Blomsterne 
kortstilkede,  sammenhobede  i  en  tætblomstret  h alv skjermf or- 
met Kvast  i  Enden  af  Stengelen.  Dækbladene  hindeagtige,  glatte. 
Bægeret  kort,  klokke  dannet,  ei  indtrykt  ved  Grunden,  med 
ovale  afrundede  Tænder,  ei  kølleformet  ved  Modningen.  Kronbla- 
dene vellugtende,  lysrøde  ('sj.  hvide),  hvert  med  to  meget  korte 
Bikroneskjæl,  Neglen  oventil  neppe  udvidet.  Kraven  omvendt  kile- 
dannet  og  omtrent  til  Midten  tofliget  Kapselen  oval,  meget 
længere  end  den  korte  Frugtholder.  Frøene  smaa,  fint  prikkede. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Især  paa  de  lyng-  og  lavbevoxede  Fjeldvidder  tem.  alm. 
fra  Christi  anssands  Stift:  mellem  Knaben  og  Lysland,  58°  40',  mel- 
lem  Siredal  og  Lysefjord  (Lindblom),  Sætersdal,  Silgjord  (Bl.)  lige  til  Nord- 
kap,  71"  lO',  og  Østfinmarken;  i  Bergens  Stift  sparsommere  paa  de  vestligste 
Fjelde  (f.  Ex.  paa  Lifjeld  i  Sogn,  2000'  o.  H. !);  mellem  Røros  og  Rånen  kjen- 
der  jeg  intet  Voxested;  den  hører  især  hjemme  i  Vidie- og  Lavbeitet  og  er  alle- 
rede sparsommere  i  Birkebeltet;  i  de  nordligste  Dele,  saasom  i  Lofoten  og  i 
Finmarken  ei  sj.  ned  til  Havet;  i  de  sydlige  Fjelddale  m.  sj.  lavt  nede,  f.  Ex. 
i  Valders  ned  til  1400',  paa  Hestholmen  ved  Vestgaard  i  Storclvedalen  900 — 
1000'  o.  H.  (if.  Printz);  den  stiger  op  til  Snegrændsen,  f.  Ex.  i  Sogn  til  5100  — 
5300'  o.  H.  (!). 


MELANDRUM  Roehl. 

a.     Blomsterne  tvekjønnede.     Støvdragerne  glatte.     Griflerne  3.     Kapselen  ved 
Opspringningen  6-tandet. 

M.  NOCTIFLORUM  Fr.  Bot.  not.  1843  p.  170.  Lange  1.  c.  p. 
344.      Silene  noctiflora  L.   Sp.   599.      Hartm.  1.   c.   p.   122. 

Tegn.  Fl.  D.    tab.  2470.     Robb.  1.   c.  fig.   5063. 

Exsicc.  Fl*.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  37. 

Stengelen  opret,  2 — 3'  høi,  med  flercellede  Haar,  oventil  kvast- 
forraig  grenet   og   klæbrig   kjertelhaaret.      Bladene    korthaarede,    de 


L069 

nederste  stilkede,  aflangt  elliptiske,  de  øvre  siddende,  lancetfoi-mede. 
Dækbladene  linieformede,  grønne,  kjertelhaarede.  Blomster  ne 
samlede  i  Kvast,  af  Læugde  med  eller  længere  end  de  kjertelhaarede, 
oprette  Stilke.  Bægeret  under  Blomstringen  smalt  cylindrisk,  ved 
Modningen  opblæst  ovalt,  med  en  kort  smal  Del  ved  Grunden,  klæb- 
rig  kjertelhaaret,  med  lange  sylforme de  Tænder.  Kronbladene  2- 
kløvede  „med  Bikrone",  hvide  eller  udvendig  rødlige.  Kapselen 
opspringende  med  6  Tænder,  kortstilket,  oval.  Frøene  sorte, 
grynprikkede.     Enaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 


Udbredclse:  I  Ågre,  paa  dyrkede  Enge  sj.:  Christiania,  Asker,  Dram- 
men, Eker,  Modum  (BL),  ved  Fylken  i  Slidre  12—1300'  o.  H.,  omtrent  61" 
(if.  Printz),  Kalfaret  ved  Bergen  (Meinich). 


b.     Blomsterne   tvebo,    alm.    med   Rudimenter    til   det  andet   Kjøn.     Støvtraa- 
dcne  ved  Grunden  haarede.     Griflerne  5.     Kapselen  ved  Opspringningen  10-tandet. 

M.  VESPERTINUM  Fr.  1.  c.  Lange  1.  c.  p.  343.  M.  prat  en  se 
Roehl.  D.  Fl.  ed.  1  p.  274.  Hartm.  1.  c.  p.  123.  Lychnis  dioeca  ^ 
L.  Sp.  626  ^,  Gunn.  Fl.  N.  n.  123.  L.  dioi  ca  ^  campe  stris  WaL- 
lenb.  Fl.  svec.  n.  515.  L.  pratensis  Rafn.  L.  vespertina  Sibth. 
Silene  pratensis  Gr.  et  Godr. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   792.     Rchb.  1.  c.  fig.   5125. 

Stengelen  opret  (eller  Sidestenglerne  opstigende)  V2 — IV2'  ^^h 
kort  dunhaaret,  oventil  kjertelhaaret.  Bladene  kort  dunhaa- 
rede,  lancetformede,  afsmalnende  lidt  efter  lidt  mod  Spidsen,  de  ne- 
derste aflangt  elliptiske,  stilkede.  Dækbladene  bladagtige.  Blom- 
sterne i  endedtillet,  fjernblomstret  Kvast.  Blomsterstilkene 
kjertelhaaret  langhaarede,  ei  længere  end  Bægeret.  Bægeret  hos 
Hanblomsterne  rørformet,  hos  Hunblomsterne  opblæst  ægformet,  hos 
alle  kjertelhaaret  med  enkelte  længere  Haar  og  lancetformede 
Tænder.  Kronbladene  hvide,  (sj.  lysrøde),  vellugtende,  især  om 
Aftenen,  Neglen  med  to  Tænder  og  to  korte  Bikroneskjæl  oventil, 
Pladen  tofliget  „med  undertiden  udrandede  Flige".  Kapselen  sid- 
dende, ægformet  med  næsten  oprette  Tænder.  Frøene  grynprik- 
kede.    Fleraarig  eller  toaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     I  Ågre,  Haver,  paa  kunstige  Enge  alm.  i  de  lavere  Dele 
. øst  en  fj  elds,  i  de  indre  Dele  af  Bergens  Stift  og  deøstligereDele 


1070 

af  Thr  ondhjciu  b  Stift;  sj.  ved  Kysten  i  Chiistianssands  Stift,  f.  Ex. 
ved  Christianssand  og  Mandal  (Bl);  i  Bergens  Stifts  vestligste  Dele  synes  den 
at  mangle  eller  er  i  ethvert  Fald  meget  sjelden;  den  gaar  mod  Nord  til  Beitstaden, 
64**  5'  (Landmark)  og  angives  ogsaa  for  Helgeland,  men  uden  speciel  Angivelse 
af  Findestedet;  den  stiger  i  de  sydlige  Egne  op  til  1500—2000'  o.  H.,  (f.  Ex. 
i  Vang  i  Valders,  Drivdalen,  Røros),  sj.  høiere,  f.  Ex.  ved  Kongsvold  paa  Dovre 
2900'  (Bl.);  Formen  med  lysrøde  Blomster  sjeldnere,  men  hist  og  her  især  i 
de  indre  Dale  i  Mængde. 


M.  DIURNUM  i^r.  1.  c.  Lange  1.  c.  p.  343.  M.  silvestre  Roehl- 
1.  c.  Hartm.  1.  c.  p.  123.  Lychnis  dioeca  a  L.  Sp.  626,  Gunn. 
Fl.  N.  n.  123.  L.  dioica  a  sy  Ive  stris  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  515. 
L.  silvestris  Rafn.  L.  diurna  Sibth.  Silene  diurna  Gr.  et 
Godr.     Fløyelsblom.     Fløyelspung.     Raudsoleia. 

Tegn.  Fl.  D.  tab    2172.     Rchb.  1.  c.  fig.  5126. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  43  (var.  crassifo- 
lium)  Fr. 

Fra  den  Foregaaende,  som  den  ligner,  skilles  den  ved  følgende 
Mærker:  Stengelen,  de  øvre  Blade  og  Bægeret  langhaa. 
rede,  uden  Kjertelhaar,  Bladene  bredere  (de  øvre  ovale  eller 
ægformede)  og  kortere  tilspidsede,  Bægertænderne  kortere, 
Bægeret  hos  Huublomsterne  mindre  opblæst,  Kronbladene  røde 
(mørkere  end  hos  Foregaaendes  Varietet),  sjelden  lysrøde  „ eller  rent 
hvide,  deres  Negl  med  læugere  Tænder  oventil,  Bikronbladene  længere, 
Pladens  Flige  ei  udrandede.  Kapselen  med  meget  kort  Frugt- 
holder  og  stærkt  tilb  agerullede  Tænder."  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juni — August. 

^  alpestre  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  44.     Aldeles  glat. 

Udbredelse:  I  Skov-  og  Fjeldlier  ra.  alm,  gjennem  hele  Landet 
lige  til  Magerø,  71°  7',  og  Varanger,  fra  Havet  til  Vidiegrændsen  (omtr.  4500' 
i  de  sydlige  Dele)  og  undertiden  endog  lidt  høiere;  P  alpestre  sj  paa  Fjel- 
dene  og  i  de  nordlige  Dele,  f.  Ex.  paa  Hekfjeld  (Lindblom),  i  Utledalen  i  Sogn  (I), 
ved  Ronderne  (Collett),  paa  Sorø  i  Finmarken  (Norman). 


VAHLBERGELLA  Fr. 

V.  APETALA  Fr.  Sum.  Veg.  I,  155.  Hartm.  1.  e.  p.  123.  Lych- 
nis apetala  L.  Sp.  626.  Gunn.  Fl.  N.  n.  680.  Wahlenb.  Fl.  lapp. 
n.  245. 


1071 

Tegu.  L.  Fl.  lapp.  tab.  12  fig.  1.  Wahleiib.  Fl.  lapp.  tab.  7. 
Fl.  D.  tab.  807. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm,  fase.  XI  n.   39. 

Fra  Roden  udgaa  sterile  Bladknipper  og  oprette,  under  Blom- 
stringen kun  et  Par  Tommer,  tilsidst  omtrent  V2'  høie,  faabladede,  1- 
(m.  sj.  2 — 3)-blomstrede  Stengler.  Bladene  ved  Roden  smalt  aflangt 
tungedannede,  afsmalnende  mod  Stilken,  næsten  eller  ganske  glatte, 
de  paa  Stengelen  faa  (2 — 3  Par)  giddende,  smalt  lancetformede  eller 
de  øverste  næsten  linieformede,  ligesom  Stengelen  noget  rue  af 
korte  nedbøiede  Haar.  B  lom  ste  rn  e  endestillede,  enlige  (sjelden 
1 — 2  i  de  øvre  Bladhjørner),  under  Blomstringen  hængende,  senere 
ludende  og  tilsidst  oprette.  Bægeret  aflangt  ovalt,  i  Fi'ugttilstanden 
ægformig  opblæst,  10-nervet,  med  budte,  korte,  triangulære,  ofte 
rødlig  anløbne  Tænder,  bleggrønt,  Nerverne  sorte  af  korte  Haar.  Kron- 
bladene 2-kløvede,  i  Begyndelsen  „lidt  længere  end  Bægeret,"  senere 
kortere  end  dette,  hvide  eller  rødlige.  Kapselen  med  meget  kort 
Frugtholder,  ubetydelig  længere  end  Bægeret,  med  5,  oventil  noget 
udbøiede,  2-kløvede  Tænder.  Frøene  med  udvidet,  opsvul- 
met  bred  Kant.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  Høifjeldene  fra  Haarteigen  (Chr.  Smith)  og  Grana- 
nuten  i  Hardanger,  omtr.  60°  }b'  (Sørensen),  gjennem  indre  Sogn,  øvre  Valdets 
(Bl.)!,  Vaage,  Lom  (Norman),  Læsje  (Lindeb),  Dovre,  Opdal  og  øvre  Gudbrands- 
dalen (Bl.),  Foldalen  (Printz),  til  Tronfjeld  (Chr.  Smith)  og  Sølen  i  Østerdalen 
(Grønstad);  paa  Tydalsfjeldene  (Hartm.  Fl.);  ved  Balvand  i  Salten  (Læstadius); 
paa  Fjeldene  i  Maalselven  og  Sørreisen  69°  10'  (Norman);  den  angives  at  voxe 
paa  sandige  Strandkanter  i  de  forhenværende  Fællesdistrikter  i  Østfinmarken  (omtr. 
69"  30')  i  største  Mængde  (Deinboll,  Wahlenb.),  men  denne  Angivelse  refererer 
sig  maaske  snarere  til  V.  affinis  end  til  V.  ap  et  al  a;  den  er  hyppigst  i  Vi- 
diebeltet,  hvorfra  den  gaar  op  i  Lavbeitet  og  ned  i  Birkebeltets  øvre  Del,  sj.  lige 
ned  i  Furebeltet  (Dovre,  Froen),  i  Vang  i  Valders  ved  en  B»k  endog  ned  til 
1500—1600'  (if.  Printz). 


V.  AFFINIS  Fr.  Sum.  Veg.  I,   155.  Hartm.  1.  c.  p.  123.     V.  an- 

gustiflora  Rupr.  Samoj.  (if.  Nyman).  Lychnis  affinis  J.  Vahl 
in  Fr.  Nov.  mant.  3   p.  36. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2170. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  36. 

Under  Blomstringen  alm.  kun  et  Par  Tommer  høi,  tilsidst  V2 — V/* 

Fra  en  stærk  Rod  udgaa  Bladknipper  og  dunhaarede,  oventil  klæb- 


1072 

rige  og  kjert  elhaarede  Stengler.  Bladene  ved  Roden  uæeten  eller 
ganske  glatte,  linieformig  tungedannede,  spidse,  stilkede,  de  paa  Sten- 
gelen 3-4  Par,  næsten  eller  ganske  siddende,  de  nedre  haarede,  de  øvre 
kj  ert  elhaarede.  Blomsterne  enlige  eller  2 — 3  i  Enden  af  Sten- 
gelen, (sjelden  desuden  1 — 2  fra  de  øvre  Bladhj ørner),  paa  klæbrig 
kjertelhaarede  Stilke,  som  tilsidst  næsten  ere  af  Bægerets  Længde, 
i  Begyndelsen  svagt  ludende,  senere  aldeles  oprette.  Bægeret 
aflangt,  i  Frugttilstanden  ovalt,  bleggrønt  med  10  mørkere  Nei"ver, 
klæbrig  kjertelhaaret,  Tænderne  lan  cetformede,  næsten  spidse. 
Kronbladene  uden  Bikrone,  udrandede,  omtrent  en  bal  v  Gang 
længere  endBægeret,  bvide.  Kapselen  næsten  siddende,  ubetyde- 
lig længere  end  Bægeret,  med  5,  udelte,  oventil  tilb  age  rulle  de 
Tænder.  Frøene  mindre  end  hos  Foregaaende,  med  Hindekant. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  M.  sj.  paa  sandige  Elvbredder  hidtil  kun  fundet  i  Alten 
70",  paa  Bredderne  af  Altenelven,  hvor  den  voxer  i  Mængde  ved  og  ovenfor 
Raipas  (J  Vahl,  Bl.,  Norman,  Th.  Fries),  Muligvis  er  det  denne,  som  Dein- 
boU  bemærkede  i  Fællesdistrikterne  og  ei  foreg.,  da  den  siges  at  voxe  paa  san- 
dige Strandbredder. 


DIANTHUS  L. 

D.  DELTOIDES  L.  Sp.  588.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1070.  Hartm.  1. 
c.  p.  124.     Lange  1.  c.  p.  328. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.477.     Fl.  D.  tab.  577.     Rchb.  1.  c.  fig.  5040. 

Exsicc.  Fr.  Hei'b.  norm.  fase.  VII  n.  31   (^  gl  aue  us). 

Den  skyder  opstigende,  korte,  bladbærende  Skud  og  '/2 — 1'  høie, 
ved  Grunden  opstigende,  forøvrigt  oprette,  korthaaret  rue,  oven- 
til udelte  eller  en  eller  gjentagne  Gange  tvedelte  Stengler.  Bla- 
dene korthaaret  rue,  de  nedre  linie-lancetformede,  de  øvre  liniefor- 
mede.  Blomsterne  enlige  i  Enden  af  Stengelen  og  Grenene. 
Bibægeret  dannet  af  1  (sj.  2)  Par  bredt  ægdannede,  pludselig 
tilspidsede  Blade,  neppe  halvt  saa  langt  som  det  cylindriske,  mange- 
nervede,  rue  Bæger,  hvis  Tænder  ere  smalt  lancetformede  og  tilspid- 
sede. Kronbladene  visnende,  rosenrøde,  „med  en  mørkere  vinkel- 
formet  Plet"  ved  Grunden  af  den  tandede,  omtr.  3"'  lange,  oventil 
bredere  Plade,  der  er  kortere  end  Neglen.  Kapselen  cylindrisk, 
afsmalnende    til    en    kort   Frugtholder,   lidt    længere    end  Bægeret. 


1073 

Frøene    smaa,   meget  fint  prikkede.      Fleraarig;    blomstrer    i    Juli — 
August. 

P  gl  aue  us.  Fr.  Herb.  norm.  1.  c.  D.  glaucus  L.  Rchb.  1.  c. 
fig.  *5041.  Blaagrøn  med  alm.  2  Par  Bibægerblade  og  hvide  Kron- 
blada. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  tem.  alm.  østenfjelds  fra  Mandal 
58°,  Thelomarken  og  Hvaløernc  op  til  Vang  i  Valders  (Bl.),  Bæverdalen  i  Lom 
(Lindblom),  Læsjeverk  (S  Somf  )  og  Foden  af  Dovre  (Bl.),  Storelvedalen  (Printz) 
og  Trysil  (if.  Sørensen);  den  stiger  i  disse  Egne  op  omtrent  til  Grangrændsen, 
8J.  op  i  Birkebeltets  nedre  Dele,  f  Ex.  ved  Bitihorn  i  Valders  (Bl.),  i  Lom  (Moe) 
omtrent  til  3000'  o.  H. ;  vestenfjelds  m.  sj.:  Lærdal,  Urland,  Sogndal  i  indre 
Sogn  (!),  Sundalen  (if.  Greve);  norden fj  elds  i  Ørkedalen  og  ved  Levanger 
(Nissen);  skal  ogsaa  voxe  lidt  nordligere,  paa  Inderøen,  63"  52' (Storm);  ^  glau- 
cus sjeldnere,  f.  Ex.  ved  Tønsberg  (!),  Vallø  (BL),  Horten  (Collett),  Holme- 
strand, Christiania  (Bl.),  i  Land  (Printz)  og  paa  Lifjeld  i  Trysil  endog  høit  over 
Birkegrændsen  (if.  Sørensen). 


D.  SUPERBUS  L.  Sp.  589.  Lange  1.  c.  p.  328.  Hartm.  1.  c. 
p.   124.     D.  plumarius  Gunn.  Fl.  N.  n.  532. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  578.     Sv.  B.  tab.  436.     Rchb.   1.    c.    fig.  5032. 

Den  skyder  talrige,  korte,  sterile,  bladbærende  Skud  og  opsti- 
gende  eller  oprette,  ^/^—V  høie,  glatte  og  jevne,  udelte  eller  tve- 
delte,  blomsterbærende  Stengler.  Bladene  linieformede,  i  Randen 
rue,  de  nedre  afsmalnende  mod  Grunden.  Blomster  ne  store,  „vel- 
lugtende",  1 — 3,  sj  indtil  5  paa  hver  Stengel.  Bibægeret  dannet  af 
2  Par  tilspidsede  Blade,  hvoraf  de  ydre  kortere  og  smalere  end  de 
bredt  ægdannede  indre,  der  ere  Vs — 'A  Gang  saa  lange  som  det 
cylindriske,  glatte  og  jevne,  rødlig  anløbne,  mangenervede  Bæger,  hvis 
Tænder  ere  lancetformede,  oventil  hindeagtige,  næsten  budte.  Kron- 
bladene lysrøde,  „i  Svælget  gulgrønne"  med  lauge  mørkrøde 
Haar,  deres  Plade  næsten  af  Neglens  Længde  (omtr.  8'")>  dybt 
fliget  med  talrige,  traadformede  Flige.  Kapselen  med  kort  Frugt- 
holder,  temmelig  meget  længere  end  Bægeret.  Frøene  prik- 
kede.    Fleraarig;  blomstrer  i  Begyndelsen  af  August. 

Udbredelse:  Helst  paa  Stranden  og  i  dens  Nærhed,  sjeldnere  noget 
længere  fra  Havet,  især  paa  sandige  Steder,  stundom  paa  Skifer,  tem.  alm,  i  de 
østligere  Dele  af  Finmarken  fra  Porsangerfjordens  Vestside,  f  Ex.  ved  Kistrand 
og  Repvaag,  70"  45',  indtil  Nordvaranger  og  den  russiske  Grændse  i  Sydvaf 
anger,   69"  45',  i  Tanen  lige  til  Birkegrændsen  (Lund). 


1074 


SAPONARIA  L. 

S.  OFFICINALIS  L.  Sp.  584.  Hartm.  1.  c.  p.  124.  Lange  1.  c 
p.  325. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   338.     Fl.  D.  tab.  543.     Rchb.    1.    c.    fig.    4995. 

Stengelen  opret,  1  —  2'  høi.  Bladene  elliptiske  eller  lancet- 
formede,  rue  i  Randen,  de  nedre  kortstilkede.  Blomsterne  i  Knip- 
per fra  Spidsen  af  Stengelen  og  Grenene,  samlede  til  en  Halvskjerm 
ellerTop.  Bægeret  cylindrisk,  tilsidst  opblæst  paa  Midten,  medkorte, 
ulige,  spidse  Tænder.  Kr  onbladen  e  ,vellugtende,  lysrøde  eller  hvide 
med  omvendt  ægdannet,  ofte  udrandet  Krave  og  2  sylformede  Bikron- 
blade.  Kapselen  aflang  med  meget  kort  Frugtholder.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli — August.     Glat  eller  oventil  lidt  dunhaaret. 

Udbredelse:  Forvildet  i  og  nær  gamle  Haver,  i  de  laveste  Dele 
af  det  sydøstlige  Norge  h.  o.  h.,  f.  Ex.  ved  Christianssand,  hvor  den  skal 
være  tem.  alm.  i  Agrene  paa  Veien  til  Kjos  (Moe),  ved  Skien,  Laurvik  (BL), 
Holmsbo  (Collett),  i  Asker  (!),  ved  Christiania  (Bl.)  og  i  Løiten  60°  49'  (stud 
med.  Bryhn). 


8 3 (le  Ordeu.    ITIalvaceæ  Juss.  Gen.  271. 

Urter  (eller  Træer)  med  spredte,  i  Regelen  haandnervede  Blada 
og  vedblivende  Biblade.  Blomsterne  undersædige,  tvekjønnede, 
regelraæssige,  med  (eller  uden)  et  Yderbæger.  Bægeret  alm.  ved- 
varende, 5-bladet  eller  5-delt.  Kronbladene  5,  afvexlende  med 
Bægerbladene,  deres  Negle  ofte  sammenvoxede  indbyrdes  og  med  Støv- 
traadrøret.  Støvdragerne  talrige ;  Støvtraadene  nedtil  sammen- 
voxede til  et  Rør,  hvis  Grund  dækker  Frugtknuderne,  oventil  frie  (cfr. 
Sachs  Lehrb.  d.  Bot.  3  Aufl.  p.  468);  Støvkapperne  aabne  sig  ved 
en  halvkredsformet  Spræk.  Frugtknuderne  flere,  krandsstillede, 
med  nedtil  sammenvoxede,  oventil  frie  Grifler.  Frugten  ved  Mod- 
ningen   en    flerdelelig  Spaltefrugt   med  uopspringende,  1-frøede  Smaa- 


1075 

nødder  omkring  den  vedblivende  Griffelgnind,  (eller  kapselagtig,  fler- 
rummet,  maugefrøet  eller  bæragtig  flerfrøet).  Frøene  med  krum 
Kim  og  sparsom  Frøhvide. 


MALVA  L.  Gen.  n.  841. 

Yderbægeret  ved  Grunden  af  Bægeret,  3-bladet.  Bægeret 
5-fliget.  Frugten  en  flerdelelig  Spaltefrugt  med  1-frøede,  krands- 
stillede  Smaanødder. 


a.  Stengelbladene  (idetmindste  de  ovre)  dybt  fligede  eller  haanddelte.  BlOm- 
sterne  enlige  i  Bladhjørnerne. 

M.  MOSCHATA  L.  Sp.  971.  Lange  1.  c.  p.  505.  Hartm.  1.  c. 
p.   113. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  905.     Rchb.  1.  c.  fig.  4841. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  37. 

Stengelen  opret,  1  —  IV3'  høi,  ligesom  Blad-  og  Blorasterstil- 
kene  beklædt  med  udstaaende,  temmelig  lange  Haar.  Bladene  stil- 
kede,  haarede,  med  svag  Moskuslugt,  i  Omrids  nyreformig  rundagtige, 
de  nedre  haaudformig  5  —  7-lappede,  de  mellemste  haandfligede,  de 
øvre  haanddelte  med  enkelt  eller  dobbelt  finnetfligede  Afsnit.  Blom- 
st erne  stilkede,  enlige  i  de  øvre  Blades  Hjørner.  Yderbægerets 
Blade  linie -lancetformede.  Bægerbladene  bredt  æg-triangelfor- 
mede,  baarede,  tilsidst  noget  større  og  netaarede.  Kronbladene 
omvendt  bjerteformede,  omtrent  \"  lange,  hvi  de  eller  rosenrøde,  3 
Gange  saa  lange  som  Bægerbladene.  Smaanødder  ne  jevne,  tæt 
dunhaarede.     Fleraarig  ;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Sj.  i  de  sydligste,  laveste  Dele  af  Landet  nær 
dyrkede  og  beboede  Steder,  saasom  i  Parkanlæg,  ved  Veie,  paa  dyrkede  Enge, 
vistnok  ikke  oprindelig  vild :  Porsgrund  (cand.  real  Dyring),  paa  Eker  (Ham- 
mer)!, i  Lier  (Collett),  Asker  (!),  ved  Christiania  (Bl.),  paa  Kaholmen  ved  Drø- 
bak (if.  Fougner),  og  paa  Stange  Kirkegaard  60"  43'  (stud.  med.  Bryhn). 

Anm.  M.  fastigiata  Cav.  (Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.  51)  forekom- 
mer forvildet  ved  en  Plads  under  Grefsenaasen  ved  Christiania  (!).  Den  har  stjerne- 
haaret  Stengel,  rynkede,  glatte  Smaanødder,  1"  lange,  lysrøde  Kronblade  og  haand- 
delte Blade. 


1076 

b.     Bladene  lappede.     Blomsterne  i  Knipper  i  Bladhjørnerne. 
Oi.     Blomsterstilkene  efter  Afblomstringen  oprette. 

M.  SILVESTRIS  L.  Sp.  969.  Hartm.  1.  c.  p.  113.  Lange  1.  c. 
p.  506. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1233.     Sv.  B.  tab.  602.     Rchb.  1.  c.  fig.  4840. 

Stengelen  1  —  3'  høi,  opret  eller  opstigende,  tilligemed  Blad- 
og  Blomsterstilkene  samt  Bægeret  beklædt  med  udstaaende,  temmelig 
stive  Haar.  Bladene  dunhaarede,  nyreformig  rundagtige,  stilkede, 
haandformig  5 — 7-lappede,  de  øvre  undertiden  næsten  fligede,  Lap- 
perne  afrundet  budte  eller  hos  de  øvre  noget  spidsere,  rundtandede. 
Blomsterstilkene  efter  Afblomstringen  oprette,  2—  3  sammen  i 
Bladhjørnerne,  1-blomstrede.  Yderbægerets  Blade  lancetformede. 
Bægerbladene  ægformede.  Kronbladene  kileformig  omvendt 
hjerteformedé,  dybt  udrandede,  rødviolette,  med  mørkere  Længde- 
striber,  over  V4"  lange.  Smaanødderne  10,  glatte,  med  skarpe 
Kanter,  netformig  rynkede  paatvers.  Toaarig ;  blomstrer  i  Juli — 
August. 

Udbredelso:  Sj.  som  Ugræs  i  Gader  samt  ved  dyrkede  og  beboede 
Steder  i  de  sydligste  laveste  Dele  af  Landet,  saasom  ved  Flekkefjord 
Ccand.  real.  Dietrichson),  Christianssand,  ved  Arendal  i  Mængde  (Bl),  Tvede- 
strand (S.  Lund),  Brevik,  Christiania  (m.  sj.),  59°  55',  (Bl),  ved  Drøbak  paa 
Fastlandet  (!)  og  paa  Kaholmen  (if.  Fougner),  ved  Fredriksstad  (Bl.),  Fredriks- 
hald  (cand.  real.  S.  Henrichsen),  paa  Akerøen  (Hvaløerne)  i  Mængde  paa  Fæst- 
ningsvoldene  (Schubeler,  Collett). 

Anm.  M.  lit  or  alis  Deth.  (Rchb.  1.  c.  fig.  4837),  en  Mellemform  mellem 
M.  vulgaris  og  M.  silvestris,  med  5 — 7-lappede  Blade,  over  V^"  lange  Kron- 
blade,  jevne  Smaanødder,  angives  af  Fr.  (S.  Veg.  Scand.)  at  forekomme  tilfældig 
i  Norge.  , 


P.     Blomsterstilkene  efter  Afblomstringen  nedbøiede. 

M.  VULGARIS  Trag.  Fr.  Nov.  ed.  2  p.  219.  Lange  1.  c.  p. 
506.  Hartm.  1.  c.  p.  113.  M.  rotundifolia  L.  Sp.  969.  Hornem. 
1.  c.  p.  742.  M.  rotundifolia  ^  gran  di  or  Wahlenb.  Fl.  svec.  n. 
779  P.     M.  negle  eta  Wallr. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  721.     Rchb.  1.  c.  fig.  4836. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  34. 


1077 

Fra  den  Følgende  skilles  den  ved  følgende  Mærker:  Yder- 
bægerets  Blade  linie-lancetformede,  kortere  end  de  lige- 
som  Blomsterstilkene  stj  ernehaared  e  og  randhaarede  Bæger- 
blade.  .Kronbladene  hvide  eller  blegrøde  med  mørkere  Aarer, 
udrandede,  næsten  Vg"  lange,  2  —  3  Gange  saa  lange  som  Bæ- 
geret.  Smaanødderne  12  —  1  5,  dunhaarede,  j  e  vn  e  (ei  rynkede) 
med  afrundede  Kanter.     Euaarig;  blomstrer  f  Juli — August. 

Udbredelse:  Ved  og  nær  beboede  Steder  i  Landets  sydøstlige  la- 
veste Dele  fra  Hvaløerne,  Christianssand  og  Lillesand  (Bl.),  ei  alm.  i  Kyst- 
egnene  op  til  Christiania,  59°  55'  (!).  For  Tiden  kan  jeg  ikke  angive  noget 
nordligere  Voxested. 


M.  BOREALIS  Waltm.  in  Liljebl.  Sv.  Fl.  ed.  3,  374.  Lange  1.  c. 
p.  507.  Hartm.  1.  c.  p.  113.  M.  pusilla  Sm.  Hornem.  1.  c.  p.  742. 
M.  rotundifolia  L.  Fl.  svec.  n.  626.  Fr.  Nov.  ed.  2  p.  218. 
Wablenb.  Fl.  svec.  n.  779  (excl.  P).  Gunn.  Fl.  N.  n.  1030?  M.  par- 
viflora  Huds. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  142.     Fl.   D.  tab.   1825.     Rchb.  1.  c.  fig.  4835. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  33. 

Stengelen  Vi — '^'  l^i^g»  nedliggende  eller  opstigende.  Bla- 
dene nyreformig  kredsrunde,  rundtandede  eller  grundt  haandformig 
5 — 7-lappede  med  rundtandede  Lapper.  Blomsterstilkene  efter 
Afblomstringen  nedbøiede,  i  Knipper  i  Bladhjørnerne.  Yderbæ- 
gerets  Blade  linieformede,  omtrent  af  Længde  med  de  bredt 
ægdannede,  tilsidst  netaarede,  randhaarede  Bægerblade.  Kronbla- 
dene smaa,  hvide,  udrandede,  af  Længde  med  Bægeret.  Smaa- 
nødderne 10,  netformig  rynkede,  med  skarpe  Kanter,  noget 
haarede.    Enaarig;  blomstrer  i  Juni  — September.     Planten  spredt  haaret. 

Udbredelse:  I  de  laveste  sydøstlige  Dele  af  Landet  ved  og 
nær  beboede  Steder,  ikke  sjelden,  fra  Fredrikshald  (Lindeberg)  mod  Nord  til 
Stange  paa  Hedemarken,  60"  43'  (Bryhn)  og  maaske  ogsaa  i  Ringsaker  (Bl.); 
mod  Vest  til  Ringerike  og  Eker  (!);  vestom  Christianiafjorden  kan  jeg  ikke  for 
Tiden  angive  noget  sydligere  Voxested  end  Vallø  CBl.),  men  den  gaar  maaske 
sydover  til  Christianssands  Stift. 

Anm.  M.  er  is  pa  L.  (Rchb.  1.  c.  fig.  4834)  er  forskjellig  fra  de  ovenfor  be- 
skrevne Arter  ved  i  Randen  krusede  Blade  og  hovodformig  sammentrængte  Blom- 
sterknipper  i  Bladhjørnerne.  Den  forekommer  forvildet  h.  o.  h.,  saasom  ved  Aals 
Præstegaard  i  Hallingdal,  60"  37',  i  Mængde,  ved  Nes  Præstegaard  paa  Romerike 
(Bl.),  ved  Christianit^  (Hagen),  i  Bærum  (S.  Somf.),  ved  Fredriksstad  (if.  Bryhn). 


1078 


84de  Orden.    Tillaceæ  Juss.  Gen.  290  (p.  p.). 

Træ  er  med  afvexlende,  udelte  Blade  og  affaldende  (eller  ved- 
blivende) Biblade.  Blomsterstanden  med  et  til  den  fælles  Blom- 
sterstilk  fastvoxet  Dækblad.  Blomsterne  regelmæssige,  tvekjønnede, 
undersædige.  Bæger  og  Krone  affaldende,  4  — 5-bladede,  indbyrdes 
afvexlende.  Støvdragerne  i  ubestemt  Antal,  frie,  eller  deres  Traade 
ved  Grunden  sammenhobede  i  flere  Knipper.  Støvkapperne  2-rum- 
mede,  indad  paalangs  opspringende.  Frugtknuden  fri,  dannet  af 
2 — 10  mere  eller  mindre  fuldstændig  sammenvoxede  Frugtblade,  2 — 10- 
rummet  med  2 — flere  Frøknopper  fæstede  i  den  indre  Vinkel  af  hvert 
Rum.  Griffelen  1.  Arret  med  Lapper  af  Frugtbladenes  Antal. 
Frugten  opspringende  eller  uopspringende,  flerrummet  eller  ved  Abort 
enrummet.     Kimen  ret,  indesluttet  i  en  kjødagtig  Frøhvide. 


TILIA  L.  Gen.  n.  606.     Lind. 

Bæger-    og  Kronblade    5.      Støvtraadene    ved    Grunden   i 
flere  Knipper.     Frugtknuden  5-rummet  med  2    Frøknopper  i  hvert 
Rum.     Frugten    1-rummet,     1 — 2-frøet    (ved   Abort),    uopspringende 
læderagtig  eller  næsten  træagtig. 


T.  PARVIFOLIA  Ehrh.  Beitr.  5  p.  159.  Lange  1.  c.  p.  407. 
Hartra.  1.  c.  p.  112.  T.  raicrophylla  Willd.  Hornem.  1.  c.  p.  598. 
T.  europæa  L,  Fl.  svec.  n.  471.  Gunn.  Fl.  N.  n.  442.  T.  euro- 
pæa  bore  alis  "Wahlenb.  Fl.   svec.  n.   595, 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  553.     Rchb.  D.  Fl.  Tiliaceæ  fig.   5137. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.   32. 

Et  Træ,  som  kan  opnaa  en  Høide  af  60',  med  fladt  udbredte  2- 
radede  Grene.  Aarsskud  og  Knopper  brune,  glatte.  Bladene  ved 
Grunden  skjæve,  bredt  æg-  eller  hjerteformede,  pludselig  tilspidsede, 
sagtandede  (undertiden  lidt  lappede),  paa  Overfladen  grønne,  paa 
Underfladen  mere  eller  mindre  blaagrønne  og  i  Nervehjørnerne  med 
Duske  af  rustfarvede  Haar,  forøvrigt  overalt  glatte.  Blomsterne  i 
fler-  (alm.  5 — 7) -blomstrede,  stilkede  Halvskjerme ;  Halvskjermenes 
Stilke  udgaa  fra  Bladhjørnerne  og  bære    et    smalt   i    begge  Ender  af- 


1079 

rundet  eller  ved  Grunden  paa  Stilken  noget  nedløbende,  bleg-gulagtigt 
Dækblad,  som  i  sin  nedre  Halvdel  er  samraenvoxet  med  Halvskjerm- 
stilken,  medens  den  øvre  Del  er  fri  og  snart  af  Længde  med,  snart 
længere  end  Blomsterne.  Bægerbladene  aflange,  i  Randen  uld- 
haarede,  kortere  end  de  gulagtige,  vellugtende,  linieformig  spadedan- 
nede  Kronblade.  Frugten  pæreformig-kugledannet,  med  tyndt  graa- 
filtet  Frøgjemme.     Blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  varme  tørre  Steder,  især  i  Lier  og  Urer,  alm.  i  de 
sydligere  lavere  Dele  af  Landet  saavel  østenfjelds  som  vesten- 
f  i  el  ds;  den  gaar  paa  Østlandet  op  til  Nesland  (Bl.)  og  Tin  i  Thelemarken 
(Lindblom),  til  Bagn  i  Valders  (!),  til  Øst-  og  Nordsinnen  i  Land  (Printz),  til 
Ringebo  i  Gudbrandsdalen,  61°  30',  Aamot  i  Østerdalen  (if.  Bl.);  i  de  vest- 
ligere Dele  af  Christianssands  Stift  op  til  Hyllestad  i  Sætersdalen,  Aascral 
og  Egenvand  ved  Foden  af  Hekfjeld  (Bl.);  den  stiger  op  omtrent  til  1000 — 
1400',  i  Afdal  i  Aardal  (Sogn)  til  1700'  o.  H.  (I).  Nordover  gaar  den  paa 
Vestkysten  til  Søndmøre,  omtr.  62"  30'  (Strøm);  Molde  62°  44'  (Kaurin) 
og  skal  ogsaa  voxe  paa  Ørlandet,  63°  40',  men  er  her  som  ved  Molde  maaske 
blot  plantet. 


8 5 de  Ordeu.    Hypericaceæ  Lindl.  Introd.  ed.  2  p.  77. 

Urter  (Buske  eller  Træer)  med  modsatte,  hele,  helrandede  og  fin- 
netnervede  Blade,  som  ere  kjertelprikkede  og  mangle  Biblade.  Blom- 
sterne tvekjønuede,  undersædige,  regelmæssige.  Bægerbladene 
(4 — )5,  vedvarende,  frie  eller  lidt  sammenvoxede  ved  Grunden.  Kron- 
bladene (4 — )5,  afvexlende  med  Bægerbladene.  Stø  vdr  ag  erne  tal- 
rige,  fæstede  til  Blomsterbunden.  Støvtraadene  alm.  ved  Grunden 
forenede  til  3  —  5Bundter;  S  t  ø  vkn  ap  p  e  rn  e  2-rummede,  indad  paa- 
langs  opspringende.  Frugtknuden  3( — 5)-bladet,  ved  de  indbøiede 
Rande  mere  eller  mindre  fuldstændig  3( — 5)-rummet.  Griflerne  af 
Frugtbladenes  Antal.  Frugten  kapselagtig,  opspringende  fra  oven 
med  skillevægdelende  Klapper,  med  talrige  Frø  fæstede  i  Rummenes 
indre  Vinkel  (eller  til  Kapselvæggene),  sjeldnere  (og  ei  hos  os)  bær- 
agtig.     Kimen  ret  uden  Frøhvide. 


1080 
HYPERICUM  Tournef.  Inst.  128.     Pirkum.     Perikum. 

Bæger  og  Krone  5-bladede.  St  ø  vtraa  dene  ved  Grunden  for- 
enede til  3  Bundter.     Grifler  3.     Kapselen  3-klappet. 

a.     Stengelen  trind.     Bægerbladene  med  Kjertler  i  Randen. 

H.  PULCHRUM  L.  Sp.  1106.  Hartm.  1.  c.  p.  117.  Lange  1.  c. 
p.  553. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  536.  Fl.  D.  tab.  75.  Rchb.  Hypericineæ  fig. 
5185. 

,  Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  30. 

Stengelen  V2 — IV2'  ^^h  of^^  rødlig  anløbet,  trind,  glat,  opret 
eller  ved  Grunden  ligesom  de  kortere  bladbærende  Skud  opstigende. 
Bladene  glatte,  med  gjennemskinnende  Prikker,  i  Randen  tilbage- 
rullede,  paa  Underfladen  blaagraa,  de  paa  Hovedstengelen  hjerteformig 
ægdannede  eller  ovale,  budte,  halvt  omfattende,  de  paa  Grenene  ovale. 
Blomsterne  kortstilkede  i  en  forlænget  Klase,  dannet  af  faablom- 
strede  Kvaste.  Dækbladene  ovale,  uden  Kjertler.  Bæger- 
bladene ovale,  budte,  med  næsten  siddende  sorte  Kjertler  i  Ran- 
den. Kronbladene  ovale,  smukt  gule  med  sorte  Kjertler  i 
Randen  og  alm.  brandgule  Striber  oventil.  Frøene  „valseformede, 
svagt  halvmaaneformig  bøiede,  under  Loupen  fint  prikkede."  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  lyngbevoxede  Steder  langs  Kysten  alm.  fra  Tvede- 
strand (S.  Lund)  og  Arendal  (Bl )  til  Molde  (Lindblom)  og  Christianssund  (Greve)  *, 
if.  Storm  findcs  den  ogsaa  paa  Nordsiden  afThrond  hjems  fjorden  omtr. 
63°  30';  den  findes  kun  nærmere  Havet  og  gaar  ikke  ind  i  de  indre  Fjorde 
og  Fjelddale,  i  Sogn  ind  til  Balestrand  (Lagerstedt) !,  i  Nordfjord  til  mellem  Ind- 
viken   og   Olden  (Myrin);    den    stiger   op    til    en   Høide    af    1500—2000'   o.   H. 

H.  MONTANUM  L.  Sp.  1105.  Hartm.  1.  c  p.  117.  Lange  1.  c. 
p.  552. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  641.     Fl.  D.  tab.  173.     Rchb.    1.    c.    fig.   5187. 

Stengelen  opret  eller  ved  Grunden  lidt  opstigende,  1 — 2'  høi, 
trind,  glat,  med  Undtagelse  af  Blomsterstanden  udelt.  Bladene 
ovale  eller  ægformig-ovale,  siddende  og  halvt  omfattende,  glatte, 
lysere  paa  Underfladen,  langs  Kanten  sortprikkede,  de  nedre  uden, 
de  øvre  med  gjennemskinnende  Punkter.  Blomsterne  meget  kort- 
stilkede i  tæt-  og  faablomstrede  Kvaste,  tilsammen  dannende  en  ende- 


1081 

stillet  kort  Klase  eller  Halvskjerm.  Bægerbladene  lancetfor- 
mede,  spidse,  ligesom  de  lancetf  orme  de  Dækblade  med  sorte 
stilkede  Kjertler  i  Randen.  Kronbladene  gule,  ikke  k  j  e  r- 
telbærende.  Frøene  valseforraede,  under  Loupen  fint  prikkede. 
I  alle  Dele  grovere  end  Foregaaende.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  varme  Steder  mellem  Krat  og  i  Urer  tem.  8J. 
i  Landets  sydligere  laveste  Egne,  saasom  paa  Damhaugen  ved  Fredriks- 
hald  (Printz),  ved  Sotfjeld  i  Hurum  paa  Kalk  (Nordgrændse  østenfjelds) !,  paa 
Sandø  ved  Færder  (!),  nedenfor  Kjørholtaason  ved  Brevik  og  h.  o.  h.  ved  Lange- 
sund (Bl.),  paa  Valberg  ved  Kragerø  (!),  Arendal  (Bl.),  Skraastad  og  Lømsland 
ved  Christianssand  (Khingeland),  ved  Sandnes  paa  Jæderen  (Budde),  Landa  paa 
Findo  (Bl.),  Gaustadlien  i  Ous  (S.  Somf.),  Bergen  (Bl ),  paa  Askøen  (Wulfs- 
berg), i  indre  Sogn  h.  o.  h.  saasom  ved  Fatleberget  i  Lekanger,  paa  Ravneberg 
ved  Fresvik,  paa  Stedjeberget,  ved  Skarsbø  (6  — 800'o.  H.)  og  Ylvisaker  i  Sogn- 
dal!) og  i  Kjølsuren  ved  L)'sterfjorden  (Wulfsberg),  i  Sondfjord  (Landmark), 
paa  Svanø  og  mellem  Indviken  og  Olden  (Myrin),  i  Stjørdalen  (if.  Bl.)  og  ved 
Indal  ved  Sul  i   Værdalen,   6.S"  4.')',  (if.  Læstadius). 


H.  HIRSUTUM  L.  Sp.  110,5.  TIartm.  1.  c.  p.  117.  Lange  1.  c. 
p.   .^.'i.B.     H.  villosum  Cr. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  802.     Rchb.  1.  c.  fig.   5189. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.  38. 

Fra  Roden  udgaa  ved  Grundeu  opstigende,  forøvrigt  oprette,  tæt 
og  kort  liaarede  bladbæreude  Skud  og  blomsterbærende  Stengler, 
(de  sidste  IY2 — 3'  høie,  trinde).  Bladene  med  en  meget  kort 
utydelig  Stilk,  ovale  eller  ægformig  ovale,  alle  med  gjennemskin- 
nende  Punkter  men  uden  sorte  Prikker  i  Randen,  kort  og  tæt  liaa- 
rede, blegere  paa  Underfladen.  Blom  ste  r  ne  meget  kort  stilkede 
i  flerblomstrede  Kvaste,  som  tilsammen  danne  en  forlænget  Klase. 
Dækbladene  lancetformede,  Bægerbladene  budt  lancetformede, 
ligesom  hine  med  kortstilkede  sorte  Kjertler  i  Randen.  Kron- 
bladene bleggule  med  faa  sorte  Kjertler  i  Randen.  Frøene  valse- 
formede,  under  Loupen  vortet  prikkede.  Fleraarig;  blomstrer  I 
Juli — ^August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat  og  i  Urer  i  lavere  Egne, 
sj.  søndenf  j  el  ds:  Langø  ved  Holmestrand,  .59"  30'  (!),  Christiania  paa  flere 
Steder  (Bl.),  i  Bærum  (Norman),  ved  Eidsfos  (Fru  Cappelen),  ved  Reien  i  Slidre 
l4oo'  o.  H.  (Moe);  vesten  f  j  elds  i  indre  Sogn  h.  o.  h.,  saasom  i  Stygge- 
teigene  ved  Sogndalsfjorden,  i  Meisuren  udenfor  Fimreite,  i  Almeskoven  ved 
Kroken  og  i  Aardal  ovenfor  Afdal  og  Vetti  til  1500— 1700'  o.  H.  (1),  i  Nord- 
Blytt:    Norges  Flora  IIL  15 


1082 

fjord,  saasom  ved  Gloppen  (if.  Krogh),  i  Søndmøre  ved  lille  Nørve  i  Borgund 
(if.  Strøm);  norden fj  elds  synes  den  at  være  hyppigere,  saasom  ved 
Hægaasen  4  Mil  sydfor  Ørlandet  (if.  Fabricius),  i  Ørkedalen  (Nissen),  ved  Thrond- 
hjem  fl.  St.,  i  Stjørdalea  (Bl.),  ved  Nes  i  Værdalen  (J.  W.  Zetterstedt),  ved 
Snaasens  Præstegaard  (Bl.),  Vallerssund  i  Fosen  (!),  i  Beitstaden  (J.  Landmark), 
pna  Alstenø  (Bl.),  i  Nesne  og  Hemnes  i  Rånen  fl.  St.  (Arnell)!,  ved  Arstad- 
aasen  i  Beieren.  Indvr  i  Gil(le,sl<aa]  og  i  Lofoten  til  68''  10—15'  (Norman). 


b.     Bægerbladcne  uden  Kjortler  i  Rnndon. 
CC.     Stengelen  4-kantft. 

H.  QUADRANGULUM  L.  Fl.  svec.  n.  679.  Gunn.  Fl.  N.  n.  266. 
Hartm.  i.  c.  p.  117.  Lange  1.  c.  p.  552.  Fr.  Nov.  ed.  2  p.  237. 
H.  dubium  Willd. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  359.     Rchb.  1.  c.  fig.  5178. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.   37. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  opret.  skarpt  4-kantet,  uvinget,  glat. 
Bladene  ovale,  glatte,  siddende  eller  halvt  omfattende,  med  faa 
eller  uden  gjennemskinnende  Punkter,  langs  Randen  sortprikkede. 
Blomsterne  kortstilkede  i  faablomstrede  Kvaste,  som  tilsammen  danne 
en  klase-  eller  halvskjermformet  Top.  Bægé  r  bladene  ægformet- 
ovale,  budte,  med  enkelte  sorte  Prikker.  Kronbladene  gule, 
med  sorte  Prikker  og  Streger.  Frøene  fint  prikkede.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli —August. 

Udbredelse:  Alm  paa  torrc  Bakker  og  Enge,  mellem  Krat  og  i  Urer 
især  i  lavere  Egne  gjenneni  hele  Landet  indtil  Rånen  (Arnell)!  og 
Lofoten  68°  eller  lidt  mere  (Norman);  den  stiger  i  de  f-ydlige  Egne  sjelden 
høiere  end  til  2500  —  2800'  o.  H.,  (omtrent  til  Bartræernes  Grændse),  saasom  i 
Slidre  og  Rennebo  i  Birkebeltet,  i  Voss  til  Birkegrændsen  (BL),  i  Sogn  til  Birkc- 
grændsen  paa  Skiferne  i  Vik.  ja  endog  over  Birken  ved  Vadém  2600'  (!)  og  paa 
Hovdin  i  Opdal  (Bl ). 


V-     Stengelen  trind  med  to  ophøiedc  Rænder. 

H.  PERFORATUM  L.  Sp.  1105.  Gunn.  Fl.  N.  n.  267.  Hartm. 
1.  c.  p.   117.     Lange  1.  c.  p.   551. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  75.     Fl.  D.  tab.   1043.      Rchb.    1.  c.  fig.  5177. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  opret  eller  ved  Grunden  opstigende, 
trind  med  to   ophøiede  Rænder,  glat.       Bladene    aflangt  ovale 


1083 

eller  ovalt  lancetformede,  glatte,  siddende,  med  tal  rige  gjennem- 
skinuende  Punkter,  langs  Randen  sortprikkede.  Blomsterne  kort- 
stilkede  i  rigblomstrede  Kvaste  fra  Spidsen  af  Stengelen  og  Grenene, 
tilsammen  dannende  en  halvskjermformet  Klase.  Bægerbladene 
lancetformede,  s  p  i  d  s  e,  uden  sorte  Prikker.  Kr  o  nbladene  gule, 
med  sorte  Prikker  og  Streger  i  Randen.  Frøene  prikkede.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelsc:  Paa  tørre  Bakker  op;  Enge  mellera  Krat  og  i  Urer  tem. 
alm.  fra  de  sydligste  Dele  til  Kjerringe,  67"  30'  (Wahlenberg) ;  i  Ber- 
gens Stift  tem.  alin.  inde  i  Fjordene,  men  ude  ved  Havet  sj.,  saasom 
ved  Mosterhavn  (C.  Somf.),  Bergen  (Bl),  og  Sausund,(Myrin),  i  Sogn  ikke 
vestligere  end  Balestrand  og  Vik  (!).  Den  stiger  i  Regelen  ikke  saa  høit  som 
H.  quadrangulum.  paa  Østlandet  og  i  indre  Sogn  omtrent  til  15—2000'; 
men  i  Sætersdal  og  øvre  Thelemarken  skal  den  (if.  Bl.)  stige  høiere,  saasom  i 
Bykle  til  Furegrændsen,  over  den  paa  Berdalsfjeld  og  næsten  til  Birkegrændsea 
paa  Gausta. 


86de  Orden.    Elatinaceae  Lindl.  Introd.  ed.  2  p.  88. 

Enaarige  Vandplauter  med  modsatte  (eller  krandsstillede)  Blade  og 
Biblade.  Blomsterne  i  Bladhjørnerne,  tvekjønncde,  regelmæssige, 
undersædige.  Bægeret  vedvarende,  3 — 5-delt.  Kronbladene  af 
samme  Antal  som  og  afvexlende  med  Bægerbladene.  Støvdragerne 
af  samme  Antal  som  Kronbladene  eller  det  dobbelte,  frie,  ligesom 
Kronbladene  fæstede  til  Blomsterbunden.  Frugtbladene  3  —  5  med 
korte  Grifler  og  hovedformede  Ar,  sammenvoxede  til  en  3 — 5-rummet 
Frugtknude.  Frugten  en  3  —  5-klappet,  3  —  5-rummet  Kapsel  med 
skillevægdelende  Opspringning  og  flere  Frø  i  Kummenes  indre  Vinkel. 
Frøene  uden  Frøhvide. 


ELATINE  L.  Gen.  n.  685. 

Bægeret  3 — 4-delt.  Kronbladene  3 — 4.  Støvdragerne 
3  —  8.  Griflerne  3—4.  Kapselen  nedtrykt  kugleformet,  3 — 4- 
rummet. 

15* 


1084 


E.  HYDROPIPER  L.  Fl.  svec.  n.  348.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1037? 
Wahlenb.  FL  ,sve<^.  n.  442  (excl.  i-).  Laoge  1.  c  p.  307.  Hartm. 
1.  c.  p.  133. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  597.     Fl.  D.  iab.   156. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  41. 

Meget  spæd  og  fin,  glat,  under  Våndet  grøn,  over  samme  rødlig 
Plante.  Stengelen  1  —  3"  lang,  krybeude  og  rodslaaende  med  hvide 
Rodtrevler.  Bladene  linieformig  spadedannede  med  en  Stilk,  som 
alm.  er  længere  endPladen.  Blomster  ne  siddende  eller  meget 
koitstilkede  i  Bladhjørnerne.  „Bægerets  Afsnit  og  de  smaa  rosen- 
røde Kronblad  e  4.  St  øv  dr  ager  ne  8.  Kapselen  4-rummet. 
Frøene  krummede  eller  næsten  rette,  (E.  orthosperma  Dlib.  Fr. 
Herb.  norm.  fase.  VI  n.   30).      Enaarig;    blomstrer  i  Juni — September. 

Ubredelsc:     Paa  lerede.  nu  og  da  oversvommedc  Vamllireddfr.  vod  Nit- 
snndolvon.  og  Øicren  i  Skedsmo  60"  (Bl.). 


E.  TRUNDRA  Schk.  Han  db.  1  p.  345.  Hartm.  1.  c  p.  133. 
E.  Hydropiper  ^  triandra  Wahlenb.  1.  r.  E.  f  al  1  itri  cb  o  i  de  s 
Rupr. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   597. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   VI  n.   30. 

Den  er  noget  grovere  end  den  Foregaaende.  Bladene  kortere 
stilkede,  (Pladen  længere  end  Stilken),  eller  næsten  siddonde.  Blom- 
sterne  siddende.  Bægerets  Afsnit  og  Kronbladene  3,  rød- 
lige. Støvdragerne  3.  Kapselen  3-rummet.  P^røene  svagt 
bøiede.     Enaarig;  blomstrer  i  .Juni — September. 

Udbredelse:  M.  sj.  paa  lignende  Localiteter  som  Foregaaende.  saasom 
ved  Nitsundelven  i  Skedsmo  60"  (Schiibclpr)!  ogr  ved  Aariiugen  i  Aas  nær  Bun- 
den af  Rnndefjorden  (!). 


E.  HEXANDRA  DC.  fl.  fr.  5  p.  609.  Hartm.  1.  c  p.  133.  E.  p  a- 
Indosa  |?  hexandra  Gr.  et  Godr.  1.  c.  p.  278. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.  43. 

Bladpladen  længere  end  Stilknn.  Rlomslerne  stilkede, 
(Stilken    1 — 2'"   lang).      Bægerets    Afsnit    og    de    rødlige    Kron- 


1085 

blade    3.       Støvdragerno     B.       Kapselen     3  -  ruramet.       Frøene 
svagt  bøiede.     Enaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbrcdclse:     M.  sj.  og  kun  bciuærket  ved  Muridal  ved  Elven  OB"  (if.  Wilt- 
rook).     Jeg  har  ikke  sect  Exemplarer  fra  Norge. 


8  7de  Ordeu.    Tainaricaceæ  Lindi.  lutrod.  cd.  a  p.   IZQ. 

Buske  lued  spredte  Blade,  uden  Biblade.  Blom  ste  r  ne  regel- 
mæssige,  fuldstændige,  i  endestillede  axlignende  Klaser,  understøttede 
af  Dækblade.  Bægeret  5-delt.  Kronbladene  5,  afvexlende  med 
Bægerbladene.  St  øv  drager  ne  5  eller  10  med  nedentil  rørformig 
saramenvoxede  Traade,  og  2-rummede,  indad  paalangs  opspringende 
Støvknapper.  Frugtknudeu  oversædig,  1-rummet,  dannet  af  '6, 
sj.  2  eller  4,  paa  Midten  frøstolbæreude  Frugtblade.  Griflerne  af 
Frugtbladenes  Antal,  frie  eller  sjelden  sammenvoxede.  Frøkuop- 
perne  talrige.  Frugten  en  3-,  sj.  2— 4-klappet,  1-ruramet  Kapsel 
med  talrige  med  Frøuld  forsynede,  opstigende  Frø.  Kimen  ret  uden 
Frøhvide. 


MYRICAKIA  Desv.  in  Ann.  se.  iiHt.  1,  4  p.  348. 
Klaaved.     Klaaris. 

Støvdragerne  10,  undersædige.  Griffelen  én,  utydelig.  Fro- 
stelene kun  ved  Grunden  frøbærende.  Frøene  med  en  fjærfoinuet 
Haarpenael. 

M.  GERMAIsICA  Desv.  1.  c.  p.  349.  Hartm.  1.  c.  p.  172.  Ta- 
marix  germanica  L.  Sp.  367.     Gunn.  ¥1.  N.  n.    152. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  670.     Fl.  D.  tab.  234. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  49. 

2 — 5  Fod  høi  Busk  med  oprette  stærkt  grenede  Stengler.  Bar- 
ken lysgraa.  Bladene  smaa,  tætsiddende,  glatte,  blaagrøune.  lancet- 
formede  eller  linieformede,  helrandede.  Blomster  ne  kortstilkede, 
i  oventil  tæt-,  nedentil  mere  fjerntblomstrede  axlignende  Klaser  i 
Enden  af  Grenene,  understøttede  af  smaa  hindeagtige  Dækblade.     Bje- 


1086 

geret  delt  næsten  til  Grunden  i  linieformede,  i  Randen  hindeagtige 
Afsnit.  Kronbladene  af  Bægerets  Længde,  aflangt  ovale,  rosen- 
røde. Støvdragerne  kortere  end  Kronen,  med  flade,  i  sin  nedre 
Halvdel  hindeagtige  og  sammenliængende,  uligelange,  hvide  Støvtraade 
og  rødbrune  Knapper.  Kapselen,  3-kantet,  forlænget  pyramide- 
formet,  ligesom  hele  Planten  glat.     Fleraarig;   blomstrer  i  Juni— Juli. 

Udbredelse:  Paa  eanclige  grusede  Elvbredder  ei  alm  ,  i  Fjeld- 
dalene  i  de  sydlige  Dele  omtrent  til  1800  —  2000'  o  H.,  fra  Hønefog  paa  Ringerike 
60°  lO'  (Fougnpr),  ved  Randsfjorden  op  i  Etnedalen  (Piintz^!,  ved  Langen  i 
Gudbrfindsdalon  og  dens  Bielve  tem.  alm-  fia  Gausas  Udiøb  ved  Lillehammer 
til  øverst  i  Svadiiiim  Kinck),  til  Vaage  og  Bæverdalen  i  Lom  (Norman)  og  til 
henimod  Dombaas  i  Dovre  (Bl ) !,  i  nordre  Østerdalen,  saasom  i  Lilleelvdalen, 
Tyldalen,  Tønsæt  og  Fuldalen  (S.  Somf.  Ilerb.,  Piintz,  Grønstad);  vestenfjdds  i 
Lærdal  i  Sogn  (Bl)!,  Nordfjord  (if.  Krogh),  i  Romsdalen  (S.  Somf.  Herb.) ; 
nordcnfjelds  gjpnnem  Siindalen  (Lindeb.)  op  til  nedenfor  Drivstucn  (Bl ),  gjen- 
flpm  Ørkedalfn  (Nissen)  op  til  Meldalen  (Bl  ),  i  Guldalen  (!)  op  til  Singsaas  (Gunn. 
Bl ),  Throndhjem  ved  llselven  og  Nidelven,  i  Stjørdalen  (Bl.),  Værdalen  (J.  W. 
Zetterbtedt),  i  Bcitftaden  ved  Bratreitelven  ij.  Landmark),  Overhalden  (Bl.), 
Saltdalen  (S  Somf.),  Maalselven,  især  ved  Divielven,  Reisendal  i  Skjervø  (Nor- 
man', ved  Altenclvfns  nedre  Del  f.  Ex.  ved  Bosekop  (Bl.)  og  i  Porsanger  ved 
Staburselven  og  Børselven,  70°  20'  (Norman). 


88de  Orden.    Aceraceae  Lindl.  Introd.  ed.  2  p.  81. 

Træer  med  modsatte,  alm.  haandlappede  .Blade,  uden  Biblade. 
Blomsts  rn  e  undersædige,  regelmæssige,  tvekjønnede  eller  ved  Abort 
flerbo.  Bæ  geret  affaldende,  4  — 9-bladet.  Kronbladene  fæstede 
til  Randen  af  en  undersædig  kjødagtig  Skive,  af  Bægerbladenes  Antal 
og  afvexlende  med  dem  (eller  0).  Støvdragerne  8  eller  sjeldnere 
5 — 12,  fæstede  til  den  undersædige  Skive  med  2-rummede,  paalangs 
opspringende  Støvknapper.  Frugtknuden  2-rummet,  med  2  hæn- 
gende  Frøknopper  i  hvert  af  de  vingede  Rum.  Griffelen  enkelt 
med  todeltAr.  Frugten  en  todelelig  Spaltefrugt;  Smaafrugterne 
alm.  1-frøede  Vingefrugter,  fasthæftede  til  den  ofte  2-kløvede  Frugt- 
holder.     Frøene  uden  Frøhvide;  Frøbladene  sammenfoldede. 


1087 


ACER  L.  Gen.  ii.   1155  (p-  pO      Løn. 

Bægeret    alm.    5-bladet.      Kronbladene    alm.   j.     Støvdra- 
gerne  8 — 10.     Blomster  ne  flerbo. 


A.  PLATANOIDES  L.  Sp.  1496.  Gunn.  Fl.  N.  n.  614.  Hartm. 
1.  c.  p.  84.     Lange  1.  c.  p.  300. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  86.     Rchb.  D.  Fl.  tig.  4828. 

Træ  af  middels  Størrelse,  som  kan  opnaa  en  Høide  af  50 — 60'. 
Knops kjælle ne  stundom  med  rudimentære  Bladplader  i  Toppen. 
Bladene  haandformig  5-lappede,  paa  begge  Flader  grønne  og  glatte, 
Lapperne  1 — faatandede  med  spidse  Tænder,  Bugterne  mellem  Lap- 
perne  og  Tænderne  afrundede.  Bloms  terne  i  opret  Halvskjerm, 
udvikles  samtidig  med  Bladene.  Bægerb ladene  aflangt  ovale,  om- 
trent af  Længde  med  de  smalt  omvendt  ægdannede  Kronblade  og 
ligesom  disse  gulgrønne.  Frugtknuden  udvendig  og  indvendig 
glat  med  udsperrede.   afrundet  budte  aflangt  halvmaahéformede  Vinger. 

Blomstrer  i  Mai. 

'  '  •;!       ■'         '■  .i.^t  ;    .del  Al   .v'd  .n^y 

Udbredelse:  Paa  tørre  varme  Steder  tem.  alm.  i  de  lavere  Egue 
paa  Østlandet,  hvor  d«i  gaar  op  til  Vesttorpen  (!),  Løsnes  i  Gudbrandsdalen 
CSehGbeler)  og  Storelvdalen  61''  25-30'  (if.  Bl.),  i  de  østlige  Dele  af  Christi- 
anssands  Stift  ei  sj.  vestover  til  Lyngdal,  op  til  Aaseral,  Hyllestad  i  Sætersdalen 
og  Næsland  til  1000—1200'  o.  H.  (Bl.);  vestenfor  Lyngdal  er  den  som 
vildtvoxende  kun  bemærket  i  Etne  (if.  C.  Somf)  og  paa  Hangerfjeld  paa 
Voss,  60°  38'  (Bl.). 


89de  Orden.    Polyg-alaceæ  Lindl.  intiod.  ed.  3  p.  84. 

De  hos  os  forekommende  Ai'ter  ere  urtagtige.  Bladene  spredte 
uden  Biblade.  Blomsterne  fuldstændige,  uregelmæssige.  Bæger- 
bladene  5,  vedvarende,  de  3  ydre,  hvoraf  de  to  yderste  ere  nær- 
staaende,  mindre  og  mere  oller  mindre  grønne,  de  to  indre  større 
(Vingerne),  i  Begyndelsen  kronbladagtig  farvede.  Kronbladene  3—5, 
ulige,  nedentil  rørformig  sammenhængende,  det  nederste  (Kjølen)  concavt, 
indesluttende  Kjønsorganerne,    med  trelappet    eller    dybt  fliget  Krave, 


1088 

Støvd  ragerne  8,  unders  æ  dige ;  deres  Stpvtraade  sammenvoxede 
i  et  oventil  kløvet  Rør  (Diadelphia  octandria  L.),  der  omslutter  Grif- 
felen; Støvknapperne  siddende  i  Randen  af  en  2-Iappet  Skive 
(4  paa  hver  Side),  enrummede,  aabnende  sig  med  et  Hul  i  Toppen. 
Frugtknudeu  fri,  fladtrykt,  2-rummet,  med  en  hængende  Frøknop 
i  hvert  Rum.  Griffelen  1.  Frugten  en  2-rummet  Kapsel  med 
rumdelende  Opspringning  og  1-frøede  Rum.  Frøene  med  Frøhud. 
Frøhviden  kjødagtig,  undertiden  manglende.     Kimen  ret,  axestillet. 


POLYGALA  L.  Gen.  851. 

De  to  indre  Bægerblade  betydelig  større  end  de  ydre,  under 
Blomstringen  kronbladagtig  farvede.  Kapselen  fladtrykt  lodret  paa 
den  smale  Skillevæg,  mere  eller  mindre  udrandet.  Frøene  haarede 
med  3-lappet  Frøhud. 

P.  VULGARIS  L.  Sp.  986.  Gunn.  Fl.  N.  n.  188.  Hartm.  1.  c. 
p.   110  (excl.  *).     Lange  1.  c.  p.   515. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  713.  Fl.  D.  tab.  516.  Kchb.  1.  c.  tab.  1346 
(ved  Trykfeil  1344)  fig.  I. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.   27. 

Stenglerne  ved  Grunden  nedliggende  og  grenede  med  opsti- 
gende  tætbladede,  3-6"  lange  Grene,  Sidegrenene  faa,  kortere  end 
den  endestillede  Klase.  Ingen  Bl  adro setter  ved  Grunden.  Bla- 
dene helrandede,  spredte,  siddende,  de  nedre  elliptiske,  de  øvre  læa- 
gere,  lancetformede.  Blomsterne  A'"  lange,  i  endestillede,  noget 
ensidige,  rigtblomstrede  Klaser,  nikkende  paa  meget  korte  Stilke,  hver 
med  3  hindeagtige  Forblade,  som  affalde  ved  Afblomstringen  og  hvoraf 
det  midterste  længste  omtrent  er  af  Blomsterstilkens  Længde.  De  3 
ydre  Bægerblade  næsten  grønne,  (kun  lidt  blaa  i  Kanterne);  de 
to  indre  Bægerblade  (Yingei^ne)  og  Kronbladene  smukt  mørk- 
blaa,  (sjeldnere  violetrøde  eller  hvide) ;  Vingerne  3-nervede,  Nerverne 
løbe  bueformig  sammen  oventil,  og  det  Samme  er  Tilfæl- 
det  med  deres  Sidene  r  ve  r.  Efter  Afblomstringen  blive  Vin- 
gerne grønne  og  ere  længere  og  alm.  ogsaa  bredere  end  den 
ovalt  omvendt  hjerteformede,  vingetkantede  Kapsel.  Fleraarig,  uden 
bitter  Smag,  meget  kort  smaahaaret.     Blomstrer  i  Juni — Juli. 

^  oxyptera  Rchb.  1.  c.  fig.  II  b.  Vingerne  smalere  end  Kap- 
selen. 


1089 

Udbredelue;  Alm.  paa  tørre  Bakker  og  Sfcovenge  og  paa  Lyngmark 
fra  de  sydligste  Dele  af  Landet  til  Gildeskaal,  67"  2-5'  (Norman), 
i  Nordland,  som  det  synes,  kun  udu  ved  Havet ;  ustcnfjelds  stiger  rien  op  omtr. 
til  Bartræernes  Grændsc  eller  sj.  lidt  hoiere,  som  ved  Jerkin  paa  Dovre  til  3000' 
o.  H. ;  i  visse  Egne  synes  den  at  mangle  eller  i  ethvert  Fald  at  vajre  m.  sj., 
den  er  saaledes  ei  bemærket  i  Vaage  og  Lom,  ei  heller  i  Valders  ovenfor  Bagn  (!) 
I  Sætersdal  gaar  den  op  til  Furens  Grændsc.  I  indre  Sogn  var  den  sjelden  (!) 
p  oxyptera  h.  o.   h. 


P.  DEPRESSA  IVend.  Schr.  cl.  Ges.  z.  Marb.  p.  1  tub.  1.  Lauge 
1.  c.  p.  516.  P.  vulgaris  *  depressa  Fr.  Nov.  mant.  2.  Hartni. 
1.  c.  p.    110,     P.  serpyllacea  Whe. 

Tegu.  Rchb.  1.  c.  tab.   1347  fig.   1. 

Med  talrige  fine  nedliggende  Stengler.  De  nedre  Blade 
uæsten  modsatte.  Kl  ase  r  ne  fa  a  (4 --6) -blom  strede.  Fra  de 
øvre  Bladhj  ørner  udgaa  Blomster  grene,  der  naa  meget  høiere  end 
den  endestillede  Klase.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August.  For- 
øvrigt  som  P,  vulgaris.  Kronbladfligene  oftere  lysere  farvede  end 
den  øvi'ige  Del  af  Blomsten. 

Ud  bre  deise:  I  Lyngmarkcn  langs  Kysten  fra  Moland  ved  Aren- 
dal (Lindblom)  tem.  alm.  til  Drønnen  (!)  og  Molde  62"  44'  (Lindblom)!;  i  Hard- 
anger ind  til  Strandebarm  (Wulfsberg),  i  Sogn  ei  østligere  end  ved  Værholmen(!) 
Den  stiger  op  til  1000 — 1500'  o.  H.,  eller  maaske  nogel  høiere,  saasom  ved 
Molde  næsten  til  Furegrændsen. 

Anm.  De  Charakterer,  der  skille  P.  depressa  fra  P.  vulgaris  ere  a  f 
ringe  Vegt.  Overgangsformer,  som  skulle  findes  (ofr.  Oestr.  Bot.  Zeitschr.  XX  p.  16), 
har  jeg  dog  endnu  ei  seet  i  Norge,  og  da  P.  depressa  i  habituel  Henseende  afvigcr 
meget  fra  P.  vulgaris,  har  jeg  optaget  den  særskilt. 


P.  AMARA  L.  Sp.  987.  Hartm.  1.  c.  p.  111.  Lauge  1.  c.  p.  516. 
P.   uliginosa  Rchb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1169.     Rchb.  1.   c.  tab.   1348  fig.  11. 

Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.   fase.  III  n.   14. 

Roden  spædere  end  hos  Foregaaende.  Stenglerne  o — 4"  høie, 
opstigende  eller  oprette,  udgaaende  fra  en  Roset  a  f  Blade,  der 
ere  betydelig  bredere  og  større  end  Stengelbladene.  Bladene 
tykke  og  kjødfulde  (hos  de  Foregaaende  uoget  tyudere,  læderagtige), 
ligesom  Stengelen  næsteu  ganske  glatte,  de  ved  Roden  omvendt  æg- 
formede,  mod  Grunden  kileforraig  afsmalnende,  de  paa  Stengelen  lan- 


1090 

cetformede.  de  øverste  længere  end  de  nederste,  alle  helrandede. 
Blomsterne  i  endestillede,  noget  ensidige,  rigtblomstrede  Klaser, 
nikkende  paa  meget  korte  Stilke,  med  3  smaa  liurtig  affaldende  For- 
blade,  hvoraf  det  midterste  (længste)  er  noget  længere  end  Blomster- 
stilken.  De  3  ydre  Bægerblade  under  Blomstringen  næsten  kron- 
bladagtige;  Vingerne  under  Blomstringen  kronbladagtige,  tilsidst 
grønne,  S-nervede.  med  svagt  grenede  Nerver;  hverken  Nerverne 
eller  Sidenerverne  løbe  sammen  igjen.  Kapselen  ovalt 
omvendt  hjerteformet,  vingetkantet,  tilsidst  baade  bredere  og  læn- 
gere end  Vingerne.  Blomsterne  ere  meget  mindre  end  hos  P.  vul- 
garis,  2'"  lange,  lysere  blaa  eller  sjelden  hvide.  Planten  er  fleraarig, 
skal  have  en  noget  bitter  Smag  og  blomstrer  tidligere  end  de  Fore- 
gaaende  i  Mai- Juni. 

Udbredelse:  Paa  lidt  fngtige  Skovenge  og  Bakker  mellem  Smaakrat 
ister  paa  Silurformationen  i  Christiania  og  Hamar  Stifter,  saasom  i 
Mængde  ved  Skiensfjorden,  bQ",  Skjøttelvik  i  Hurum,  mangesteds  i  Asker,  ved 
•  Christiania  og  paa  Ringerike,  men  ei  vestom  Tyrifjorden  (Bl.) !;  den  findes  ogsaa 
i  Jevnaker  (Meinich),  i  nordre  Land  op  til  Finden  og  Vesttorpen  (Bl.  Printz)  !, 
i  Valders  sparsomt  ved  Pardissæter  i  nordre  Aurdal  2000'  o.  H.  og  Olberg  i 
Slidre  (if.  Printz),  paa  Toten  |S.  Somf.),  Hedemarken,  paa  Jettafjeld  i  Vaage 
og  paa  Dovre,  hvor  den  ei  er  sj.,  til  Birkegrændsen  3300'  o.  H.  (Bl.*,  i  Fol- 
dalen  og  Tønsæt  (Printz);  jeg  har  seet  Exemplarer  fra  Ørkedalen  63°  15' 
(Nissen). 


90de  Orden.     Iliciueae  Brogn.     Aun.   se.  nat.  x,  329. 

Altidgrønne  Træer  eller  Buske  med  spredte  (eller  modsatte)  udelte, 
fiunetnervede  Blade  uden  Biblade.  Blomsterne  undersædige,  regel- 
mæssige,  tvekjønnede  eller  ved  Abort  enkjønnede.  Bægeret  sam- 
bladet,  4 — 6-delt.  Kronbladene  af  samme  Antal  som  og  afvex- 
lende  med  Bægerets  Afsnit,  frie  eller  ved  Grunden  lidt  sammenvoxede.  ■ 
Støv  dragerne  af  Kronbladenes  Antal  og  afvexlende  med  dem,  frie 
eller  ved  Grunden  sammenvoxede  med  Kronbladene.  Støvknapperne 
3-rummedc,    indad    paalangs    opspringende.     Frugtknuden  fri  med 


1091 

utydelig  oller  ingen  Grififel  og  lappet  Ar.  Frugten  bæragtig,  2— fler- 
rummet,  med  forhærdede  Skillevægge  og  en  omvendt  modløbig  Frø- 
knop  i  hvert  Rum.  Kimen  ret,  liden,  omgivet  af  en  rigelig  kjød- 
agtig  Frøhvide. 


ILEX  L.  Gen.  n.   172.     Beinved.     Tornebusk.     „Christtorn«. 

Bægeret  lidet,  vedvarende,  3-,  sj.  5 — 6-delt.      Kronen  næsteu 
sambladet,  hjulformet.     S — 5  siddende  Ar.     Bæret  3 — 5-frøet. 


I.  AQUIFOLIIIM  L.  Sp.  181.      Gunn.   Fl.   N.   n.    518.     Hartm.  1. 
c.  p.  76.     Lauge  1.  c.  p.   137. 

Tegn.   Fl.  D.  tab.  508. 

Exsicc    Fr.  Horb.  norm.  fase.  X  n.   17. 

En  Busk  eller  lidet  Træ,  som  en  sjelden  Gang  kan  opnaa  en  Høide 
af  46' (if.  Sch.).  Bladene  spredte,  altidgrønne,  kortstilkede,  ægformig 
elliptiske  eller  elliptiske,  tykke  og  læderagtige,  glatte,  især  paa  den 
mørkgrønne  Overflade  glindsende,  paa  Underfladen  blegere  og  mat- 
tere, endende  i  en  tornlignende  Spids,  i  Randen  tornettandede,  sjeld- 
nere hele.  Blomsterne  kort  stilkede  i  Bladhjørnerne,  enlige  eller 
i  Skjerme.  Bægerets  Afsnit  budte.  Kronbladene  hvide,  budte. 
Bærene  kugleformede  (af  en  Erts  Størrelse),  røde,  ofte  gjensiddende 
til  Blomstringstiden.     Blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  I  de  laveste  Egne  i  Skov  og  Krat,  ofte  paa  bratte  og 
vanskelig  tilgjængelige  Klipper,  langs  Vestkysten  fra  Mærdø  ved  Aren- 
dal (Bl.)  til  Omsa  ved  Christianssund  63*'  7'  (Greve),  men  kun  yderst 
ved  Havkanten  og  ei  inde  i  Fjordene.  Den  angives  for  Silgjord  (af  Wille) 
og  Flatdal  (Chr.  Smith,  in  top.  stat.  Saml.  2,  2  p.  19),  men  den  er  ikke  lic- 
mærket  paa  disse  Steder  i  senere  Tider. 


1092 


91(le  Orden.     Rliainiiaceæ  Liudl.  Introd.  ed.  2  p.  107. 

Træer  eller  Buske  med  udelte,  (hos  os)  affaldende  Blade.  Blom- 
sterne  regelmæssige,  tvekjønnede  ellei*  ved  Abort  enkjønnede.  B  æ- 
geret  sambladet  med  4 — 5  affaldende  Afsuit.  Kronbladene  4 — 5 
(sj.  0),  afvexlende  med  Bægerets  Afsnit,  smaa,  indbyrdes  frie,  fæstede 
til  Bægeret  („til  Randen  af  en  undersædig  Skive,  som  vedhænger  Bæ- 
gerets  Grund")-  Støvdragerne  af  Kronbladenes  Antal,  fæstede 
sammen  med  dem  og  dem  modsatte,  med  torummede,  indad  paalangs 
opspringende  Knapper.  Frugtknudeu  fri  (meu  indsænket  i  Bæger- 
røret)  eller  mere  eller  mindre  sammenvoxet  med  dette,  dannet  af  3, 
8J.  af  3 — 4  Frugtblade.  Griflerne  2 — 4,  mere  eller  mindre  sam- 
menvoxede.  Arrene  alm.  fi'ie.  Frugten  2  —  3-rummet  med  et  opret 
Frø  i  hvert  Rum,  en  Stenfrugt,  Vingefrugt  eller  Kapsel.  Frøene 
modløbige  med  ret  Kim  og  kjødagtig  Frøhvide. 


RHAMNUS  Juss.  Gen.  380. 

Bægeret  4 — -S-fiiget.     Kronbladene   4  —  5    (eller  O).     Frugt- 
knudeu fri.     Stenfrugten  2 — 4-frøet.     Frøene  med  en  dyb  Fure. 


R.  FRANGULA  L.  Sp.  280.  Gunn.  Fl.  N.  n.  18.  Hartm.  1.  c. 
p.  135.  Lange  1.  c.  p.  199.  Frangula  vulgaris  Rchb.  Bra- 
kall.     Trollhegg.     Gulved. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  109.  Fl.  D.  tab.  278.  Berg  et  Schmidt  Oft". 
Gew.  tab.  19  f.     Hartig  Pflanzenkuude  tab.  6b. 

En  større  Busk,  som  kan  opnaa  en  Høide  af  10  —  12'  (og  maaske 
mere),  med  spredte,  ei  tornede  Grene.  Bladejie  spredte,  stil- 
kede,  ovalt  elliptiske,  helrandede,  med  mange  (8 — 10  Par)  Side- 
nerver,  som  løbe  ud  mod  Bl  ad  r  an  den.  Blom  st  erne  knippe- 
stillede  iBladhjørnerne,  kortstilkede,  tvekjønnede  med  fem  Bæger- 
dige,  Kronblade  og  Støvdragere.  Bægeret  til  Midten  delt  i  op  r  ette, 
æg-lancetformede  spidse  Flige.  Kronbladene  smaa,  hvi  de,  æg- 
dannede  med  Negl,  fæstede  i  Bægerets  Svælg  og  kortere  end 
dets  Flige.  Griflerne  aldeles  sammenvoxe  de.  ,,Arret  svagt 
3 -lapp et.  Stenfrugten  3-rummet,"  i  Begyndelsen  gi-øn,  senere 
rød  og  tilsidst  sort.  Blomstrer  i  Juni — Juli.  De  yngre  Grene  og  Blad- 
stilkene  lidt  haarede,  forøvrigt  næsten   glat. 


1093 

Udbreclcl  se:  Tem.  alm.  paa  tørre  Steder  mollem  Krat  i  lavere  Egne 
SJcnnem  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  til  Ovcrhalden  i  Namdalen, 
fi4"  30'  (Bl.),  ifølge  Deinboll  ogsaa  i  den  sydlige  Del  af  Nordland;  den  stiger 
op  til  Foden  af  Dovre  (Bl.),  Vang  i  Valders  (Barth),  sjelden  høicre  end  1500 — 
2000'  0.  H. ;  i  Bykle  i  Sætersdal  til  Fnregrændsen  og  reellem  Totak  og  Mjøs- 
stranden  i  Thelemarken  endog  over  denne  omtr.  3000'  o.  II.  (Bl.). 


R.  CATHARTICA  L.  Sp.  279.  Gunn.  I.  c  n.  239.  Hartm.  1.  c. 
Lange  1.  c.  Cervispina  cathartica  Moench.  Trollhegg.  „Det 
Træ,  som  Fanden  flaadde  Gjeita  under." 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  307.  Fl.  D.  tab.  850.  Berg  et  Schm.  1.  c. 
tab.    16  e.     Hartig  1.   c.  tab.   G4. 

6 — 10'  høi  Busk  med  modsatte  ofte  i  en  Vedtorn  endende  Grene. 
Bladene  modsatte  (eller  knippestillede  paa  Dverggrenene),  stilkede, 
ovale  eller  elliptiske,  fint  sagtandede  med  faa  (2 — 3  Par)  mod 
Spidsen  af  Bladet  con  verge  ren  de  Sidenerver.  Blomster  ne 
knippeformig  sammenhobede  ved  Grunden  af  de  unge  Grene,  temmelig 
kort  stilkede,  tvebo  (med  Rudimenter  til  det  andet  Kjøn)  med  fire 
Bægerflige,  Kronblade  og  Støvdragere.  Bægeret  til  Midten  delt  i 
lancetformede,  udstaaende  Flige.  Kronbladene  meget  sraaa, 
grønne,  sylformede,  fæstede  i  Bægerets  Svælg  og  meget  kortere 
end  dets  Afsnit.  Griffelen  til  Midten  4- delt  med  i  Toppen  arbæ- 
rende  Grene.  -  Stenfrugten  4-rummet,  i  Begyndelsen  grøn,  ved 
Modningen  sort.  Blomstrer  i  Juli.  Varierer  næsten  glat  eller  dnn- 
haaret. 

U  d  1)  r  e  d  e  1  s  e :  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  mellem  Krat  i  de  laveste 
Egne,  tem.  alm.  paa  Østlandet  fra  Skiensfjorden  og  Hvideseid  op  til  Chri- 
stiania (Bl.)  og  Nord  end  en  a  f  Randsfjorden,  60°  48'  (Printi!;),  paa  Ilval- 
øerne  og  ved  Christianssand  (Bl.);  i  Sommerfelts  Reise  (Mag.  f.  Natnrv.)  an- 
gives  den  at  voxe  „bortenfor  Hauge  ved  Veien  fra  Tnene.s  til  Bergen,"  men  da 
den  ellers  aldrig  er  fiindet  paa  Vestlandet  og  ei  findes  i  Somf.  ITerb.  fra  det 
nævnte  Sted,  tintager  jeg  det  for  rimeligt,  at  han  ved  en  Skrivfeil  har  .infnrt 
denne  istedenfor  den  Foreg. 

Anm.  Euonymus  europæus  L.  er  fnndet  enkeltvis  i  Skovkrat  ved  Svcr- 
resborg  nær  Bergen  (Meinich),  hvor  den  dog  vel  neppe  er  vildtvoxcnde.  Den  skal 
ogsaa  findes  i  Flatd.al  i  Thelemarken.  .^9"  33'  (cfr.  Lindblom  in  Vet.  Ak.  Handl. 
1839  p.  248).  hvor  den  dog  ei  er  bemærket  i  senere  Tider.  Da  jeg  ikke  har  scet 
Exemplarer.  som  kunne  antages  at  være  vildtvoxende,  tør  jeg  ikke  optage  den  i  vor 
Flora. 


1094 


92de  Orden.    Empetreæ  Nutt.  Gen.  II,  233. 

Buskvæxter  med  smale,  læderagtige,  altidgrønne  Blade,  uden  Bi- 
blade.  Blo rasterne  enlige  i  Bladhjørnerne,  regelmæssige,  tvebo 
eller  flerbo,  undersædige.  Bæger  og  Krone  3-bladede,  indbyrdes  af- 
vexlende.  Stø  v  drage  rue  3,  afvexlende  med  Kronbladene,  (mang- 
lende eller  rudimentære  i  Hunblomsterne) ;  Støvknapperne  2-rummede, 
udadvendte,  opspringende  paalangs.  Frugtknuden  én  fri,  3 — 6 — 9- 
rummet,  ved  Grunden  forsynet  med  en  Skive,  (i  Hanblomsterne  rudi- 
mentær) ;  Kummene  med  en  fra  Grunden  af  deres  indre  Vinkel  ud- 
gaaende  Frøknop.  Griffelen  1,  kort,  med  straaleformet  lappet  Ar. 
Fru  gt  en  stenfrugtagtig,  bæragtig,  kugleformet,  i  Toppen  indtrykt, 
med  2 — 9  1-frøede  frie  eller  til  Axen  fastvoxede  Stene.  Frøene 
med  hindeagtig  Skalhud  og  ret  Kim,  som  indesluttes  af  en  rigelig, 
kjødagtig  Frøhvide. 


EMPETRUM  Tournef.  Inst.  421.     Kræklinff.     Krækjebær. 
Kraakebær.     Skrekling. 

E.  NIGRUM  L.  Sp.  1450.  Gunn.  Fl.  N.  n.  12.  Hartm.  1.  c. 
p.  171.     Lange   1.  c.  p.  743. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  259.     Fl.  D.  tab.   975. 

En  liden  glat  lyngagtig  Busk  med  nedliggende,  rodslaaende,  stærkt 
grenede  Stengler;  Grenene  opstigeude,  ved  Grunden  nøgne,  forøvi-igt 
tætbladede.  Bladene  næsten  krandsstillede,  meget  kortstilkede,  ud- 
sperrede,  læderagtige,  altidgrønne,  i  begge  Ender  budte,  linieformig 
aflange  med  en  lysere  Stribe  langs  Ryggen,  i  Randen  rue.  Blo  ra- 
sterne smaa,  siddende  i  Bladhjørnerne  henimod  Toppen  af  Grenene, 
med  aflange  Dækblade,  som  ere  længere  end  Bægerbladene.  Kron- 
bladene tungef  ormede,  mørkrøde.  Stø  vtr  a  ad  ene  med  mørkrøde, 
affaldende  Knapper,  meget  længere  end  Kronbladene.  Stø  v  veien 
kort,  mørkrød  med  nistraalet  Ar.  Fragten  kuglerund,  sort  (af  en 
Erts  Størrelse),  6  — 9-frøet.     Blomstrer  i  Mai.  » 

Udbredelse:  M.  alm  paa  lyngbevoxede  Steder  gjennem  hele  Lan- 
det fra  Havet  til  Snegrændsen  (til  5100-5300'  o.  H,  i  de  sydlige  Egne),  mod 
Nord  lige  til  Nordkap,  71"  10'.  Bærene  modnes  endnu  høit  over  Birke- 
grændsen. 


109? 


93(le  Ordeu.    Saphorbiaceæ  R.  Br.  in  FHnd.  Voy.  II,  555. 

Urter  (Buske  eller  Træerj,  ofte  med  Melksaft.  .  Bladene  alm. 
spredte  og  hele,  med  eller  uden  Biblade.  Blomsterne  enbo  eller 
tvebo,  snart  med  Blomsterdække,  stillede  i  Knipper,  Ax  eller  Klaser, 
snart  uden  og  forenede  til  en  Blomsterkop:  en  central  stilket  Hun- 
blomst  omgives  af  flere  Hanblomster;  disse  beståa  hver  af  en  Støv- 
drager,  som  er  tilledet  til  en  Stilk,  og  det  Hele  omgives  af  et  fælles 
Svøb  (Kopdækket),  saa  at  det  ved  en  overfladisk  Betragtning  har  Ud- 
seende  af  en  tvekjønnet  Blomst.  B loms  t  er  d  sekket  manglende  eller 
nndersædigt,  (3 — 6-deleligt),  bægerlignende ;  (Kronblade  findes  hos 
enkelte  fremmede  Arter).  Støvdragerne  1 — flere,  (hos  os  frie), 
med  2-rummede  paalangs  opspringende  Knapper.  Frugtknuden 
siddende  eller  stilket,  fri,  3 — 3-rummet  med  1 — 2  modløbige,  hæn- 
gende  Frøknopper  i  hvert  Kum.  Grifler  af  Kummenes  Antal,  frie 
eller  sammenvoxede.  Frugten  ved  Modningen  en  3 — 3-delelig  Spalte- 
frugt,  med  2-klappet  opspringende,  (hos  os  1-frøede)  Smaafrugter. 
Frøene  alm.  med  Navlevorte  eller  Frøhud.  Kimen  ret,  F  r  øh  vi- 
den kjødagtig. 


EUPHORBIA  L.  Gen.  n.  609. 

Blomsterne  enbo,  samlede  i  Blomsterkop.  Kopdækket 
næsten  eller  ganske  regelmæssigt,  klokke-  eller  tragtdannet,  vedbli- 
vende, med  4 — 5,  hindeagtige  Flige,  afvexlende  med  ligesaamange 
udstaaende,  tykke,  kjertelagtige  Lapper,  indesluttende  et  ubestemt 
Antal  Hanblomster  i  5  Grupper,  der  ere  Kopdækfligene  modsatte,  og 
en  central  Hunblomst.  Mellem  Hanblomstgrupperne  findes  fine,  linie- 
dannede  Skjæl  („Kopskjællene"  Warraing).  Han  bl  om  st  erne  nøgne, 
dannede  af  1  Støvdrager,  som  er  tilledet  til  en  Stilk.  Hunblomsten 
stilket,  dannet  af  en  3-rummet  Frugtknude  og  undertiden  med  3 — 6- 
lappet  rudimentært  Blomsterdække  ved  dennes  Grund.  Griflerne  3, 
3-kløvede.  Spaltefrugten  dannet  af  3,  elastisk  3-klappet  opsprin- 
gende,  1-frøede  Smaafrugter.     Planter  med  Melksaft. 

MERCURIALIS  Tournef.  Inst.  308. 

Blomsterne  tvebo  (eller  ei  hos  os  enbo),  stillede  i  Bladhjør- 
nerne   eller  i  Ax,  men    ikke    samlede  i  Kop.       Blomsterdækket 


1096 

(hos    alle   Blomster)    3 — 4-delt.      Hanblomsten:  8 — 12    eller   flere 

Støvdragere,  med  frie  Støvtraade  og  kugleformede,  indbyrdes  adskilte 
Støvknaprum.      Hunblomsten:      2( — 3)    sterile    Støvtraade    tiltrykte 

til  Frugtknudens  Sømme;    Frugtknuden    2-    (sj.  3-)rummet ;    Grif- 

lerne  2  (sj.  3).      Spaltefrugten    dannet    af   2  (sj.  3)   elastisk  2- 
klappet  opspringende,   1-frøede  Smaafrugter. 


EUPHORBIA  L. 

.1.     Kopdækkets  kjertelformede  Fligc  fortil  afrundede. 

E.  PALUSTRIS  L.  Sp.  662.     Hartm.  1.  c.  p.   171. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   329.     Fl.  D.  tab.  866.     Rchb.  D.  Fl.  fig.  4771. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.  67. 

Roden  stærk,  fleraarig.  Stenglerne  flere  sammen,  op  rette, 
2 — 3'  høie,  noget  furede,  med  korte  Grene  fra  Bladhjørnerne,  ligesora 
hele  Planten  glatte  og  med  rigelig  hvid  Melksaft.  Bladene  lys- 
grønne, spredte,  aflangt  lancetformede,  næsten  budte,  siddende,  uden 
Biblade,  helrandede  „eller  utydelig  tandede",  de  paa  Grenene  sma- 
lere end  Hovedstengelens.  Fra  de  øverste  Blades  Hjørner  udgaa 
blomsterb ærende  Grene,  som  tilsammen  danne  en  tæt  Halvskjerm. 
Disse  Grene  ere  nedtil  bladløse  ^),.  men  bære  oventil  4  (sj.  3)  krands- 
stillede,  ovalt  elliptiske,  gulgrønne  Blade,  og  ende  ovenfor  disse  i  en 
kortstilket  (alm.  affaldende)  Kop;  fra  Hjørnet  af  Krandsbladene  ud- 
gaar  en  Skjerm  af  fire  Grene  (1  fra  hver  Blad),  som  oventil  ende  i 
en  Kop  og  under  denne  ere  forsynede  med  to  gulgrønne  ovalt  ellip- 
tiske Blade,  i  hvis  Hjørner  findes  to  meget  smaa  rudimentære  Blade 
med  en  uudviklet  Kop  i  Midten  (disse  Grene  udvikles  undertiden). 
Selve  Hovedstengelen  ender  ligesom  Grenene  i  en  skjermformet  Blom- 
sterstand, men  bærer  5  Krandsblade  og  altsaa  5  hjørnestillede  Grene. 
Kopdækket  gulagtigt,  liver  anden  Flig  brungul  fortykket,  fortil  af- 
rundet.  Frugten  stor,  glat,  kugleformig  trekantet;  Smaafrugterne 
adskilte  ved  dybe  Furer,  paa  Ryggen  afrundede  og  forsynede  med 
Vorter.  Frøene  næsten  kugleformede,  jevne,  tilsidst  brune,  med 
en  liden  Navlevorte.      Blomstrer  i  Juni. 


')  D(»  nedorstc  liæro  utidRrfidcn  ovenfor  Midtoii    ot  V-.w  næ«;ten  mnrlsHttp  Blailf,  fra 
hvis  Hjuvner  blndeilc  Smaagrejie  udgaa. 


1097 

Udbredclse:  Paa  Strandkanterne  fra  58"  8'  til  59°  55',  i  Landets  syd- 
østlige Dele,  fra  Hvaløerne  til  Christiania  og  videre  sydover  til  Christians- 
sand  tem.  alm.,  sjeldnere  udenfor  og  aldrig  langt  fra  Stranden,  f.  Ex.  paa  fug- 
tige  Steder  i  Guldkronen  ved  Jarlsberg  (!). 


E.  HELIOSCOPIA  L.  Sp.  658  Gunn.  Fl.  N.  n.  189.  Hartm. 
1.  c.  p.   172.     Lange  1.  c.  p.  664. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  70.     Fl.  D.  tab.  725.     Rchb.  1.  c.  fig.  4754. 

Roden  spæd,  enaarig.  Stengelen  opret,  trind,  Va  —  1'  ^øh 
oventil  (ligesom  Skjennstraalerne)  som  oftest  med  enkelte  spredte 
Ha  ar,  udelt  eller  faagrenet.  Bladene  tiltage  i  Størrelse  opad;  de 
nederste  to  Par  modsatte,  de  mellemste  spredte,  omvendt  ægdannede, 
de  øverste  5  næsten  kvandsstillede,  ovale,  alle  (med  Undtagelse  af 
det  nederste  Par)  smaatandede  og  glatte.  Stengelen  ender  oven- 
for den  5-bladede  K rands  i  en  Blomsterkop ;  hver  af  Krandsbla- 
dene  støtter  en  Gren  (som  alle  ere  jevuhøie  og  tilsammen  danne  en 
Skjerm);  de  ende  i  en  Kop  og  bære  ved  Grunden  af  denne  en  Krands 
af  tre  Blade,  hvoraf  det  indadvendende  er  rundagtigt  og  mindre  end 
de  to  ovale  udadveudende;  disse  Blade  støtte  hver  sin  Gren,  Grenene 
ende  i  en  Kop  og  bære  ved  Grunden  af  denne  to  (hos  den  udadveu- 
dende Gren  undertiden  3)  Blade,  i  hvis  Hjørner  atter  sidder  en  liden 
2-bladet  i  en  Kop  endende  Gren  med  rudimentære  Grenanlæg  i  Blad- 
hjørnerne.  Kopdækket  gulgrøut,  8-fliget,  hver  anden  Flig  liden,  oval, 
hver  anden  pladeformig  fortykket  og  fortil  ovalt  afriindet.  Smaa- 
frugterne  jevne,  adskilte  ved  sniaa  Indsænkninger,  paa  Ryggen 
hvælvede  med  en  Fure.  Frøene  med  Navlevorte,  sortbinme  med 
netformig  grenede  Aarer  paa  Overfladen.  Blomstrer  i  Juli  — 
September.     Indeholder  hvid  Melksaft. 

Udbredelse:  Som  Ugræs  i  Ågre  og  Haver  alm.  øs  ten  fjel  ds,  nor- 
den fjel  ds  og  i  de  indre  Fjordcgnc  ve  sten  fjel  ds  (f.  Ex.  i  Sogn  ud  til  Vik)!, 
men  paa  Havkysten  mcllem  Lindesnes  og  Romsdalen  sj.,  saasom  paa  Jæderen 
(Budde),  ved  Bergen  (Wulfsberg)  og  Christianssund  (Greve);  den  gaar  nordover 
til  Lofoten  (Norman);  ved  Tromsø,  69"  40',  meget  sparsomt,  men  med  modent 
Frø  (Norman),  ved  Vardø,  70"  22'  0  en  Have,  Landmark).  Norman  anser  den 
ei  for  naturaliseret  i  de  nordligste  Egne;  selv  om  dens  Borggerret  i  Lofotens  Flora 
nærer  han  nogen  Tvivl.  Den  stiger  op  omtrent  til  Kornets  Grændse,  i  de  syd- 
lige Egne  omtrent  til  2000'  o.  H.  og  undertiden  høiere,  saasom  ved  Beito  i 
Valders  og  paa  Mjøsstranden  (Bl.)  samt  paa  Sætervoldenc  i  Gokkerdalen  i  Lom 
omtrent  til  Bartræernes  Grændse,  2700  -2900'   o.  H     (Moe). 

Blytt:    Norges  Plora  III.  16 


1098 


b.     Kopdsekkets  kjertelformede  Flige  fortil  2-hornet  halrmaaneformede. 

E.  ESULA  L.  Sp.  660.  Hartm.  1.  c.  p.  171.  T.ange  1.  r. 
p.  665. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1270.     Rchb.  1.   c.  fig.  4791. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.   68. 

Rodstokken  fleraarig,  krybende.  Stengelen  ligesom  hele 
Planten  glat  med  hvid  Melksaft,  uæsten  trind,  opret,  grenet,  1 — IV2' 
høi.  Bladene  (med  Undtagelse  af  de  blomsterbærende  Grenes) 
smalt  jevnbre  de,  helrandede  .,eller  ntydelig  tandede".  spidse.  De 
øvre  Grene  blomsterbærende,  ensartede  med  Skjermens  Grene.  Sten- 
gelen endende  i  en  alm.  affaldende  Kop  og  ved  Granden  af  denne 
med  en  Krands  af  omtrent  ni  Blade  (af  almindelig  Form,  men  noget 
kortere),  fra  hvis  Hjørner  udgaa  en  Skjerm  af  Grene  (en  Gren  fra 
hvert  Blad).  Skjermens  Grene  ende  i  en  Kop  og  bære  ved  Grunden 
af  denne  to  bredt  trekantet  ægf ormede,  budte,  med  en  Spids 
forsynede  Blade  (hvis  Bredde  er  større  end  Længden);  fra  disses 
Hjøi*ner  udgaa  atter  2-bladede  Grene,  og  denne  Forgreningsmaade  gjen- 
tages  omtx'ent  3  Gange.  Kopdækket  grøngult,  8-fliget  (mon  hos  den 
terminale  Kop?);  hver  anden  Flig  meget  liden,  afrundet  eller  afstum- 
pet,  hver  anden  større,  fortykket  og  vandret  udstaaende,  fortil  halv- 
maaneformet  udrandet  med  to  Horn.  Smaaf rugterne  adskilte 
yed  dybe  Furer,  paa  Ryggen  noget  knudrede  og  med  en  svag 
Fure  samt  afrundede.  Frøet  aflangt  med  Navlevorte,  jevnt,  til- 
aidet  brunt.     Blomstrer  i  Juli — August. 

U  db  r  edel  se:  SJ.  som  Ugræs  i  Ågre,  i  de  sydlige  laveste  Egne, 
saasom  paa  Valø  udenfor  Nøttero  (Printz)!,  ved  Sandviken  i  Asker  (stud.  med. 
Hagen),  Kongsberg  (W.  Boeck)  og  ved  Christiania  i  on  Ager  ved  Gaustad. 
59°  55'(!). 


E.  CYPARISSIAS  L.  Sp.  661.     Hartm.  1.   c.  p.    172. 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4793. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.   .55. 

Fra  en  krybende,  fleraarig  Rodstok  udgaa  oprette  eller  opsti- 
gende,  Vj — 1'  høie  Stengler,  som  ere  meget  tætbladede.  Bla- 
dene linieforraede,  udstaaende  eller  tilbagebøiede,  spidse, 
helrandede.     Nogle  Grene   ere   sterile,  men   andre  ende   (ligesom  Hoved- 


1099 

stengelen)  i  en  kortstilket  Kop,  som  omgives  af  en  omtrent  9-bla- 
det  Krands  af  Blade,  som  ligne  Stengelens  og  som  hver  støtte 
en  blomsterbærende  Gi*en,  hvorved  dannes  en  mangestraalet  Skjerm. 
Skjermens  Straaler  ende  i  en  Kop,  og  bære  under  denne  to  gul- 
grønne,  bredt  ægformet  hj  e  rtefo  rme  de  Blade,  fra  hvis  Hjørner 
udgaa  en  Gren,  som  ender  i  en  Kop  og  stundom  atter  grenes  paa 
lignende  Maade.  Kopdækket  grøngult,  hveranden  Flig  kjertelagtig 
fortykket,  fortil  udrandet,  hal  vm  aanef  ormet.  Smaaf  rugtern  e 
adskilte  ved  dybe  Furer,  paa  Ryggen  knudrede,  med  en  svag  Fure. 
Frøet  jevnt,   med  Navlevorte.     Blomstrer  i  Juli — August.     Glat. 

U  d  b  r  e  d  e  1 8  e :     M.  sj.,  hidtil  kun  fundet  ved  Hetland  nær  Stavanger  59"  (Bryhn) , 


E.  PEPLUS  L.  Sp.  658.  Gunn.  Fl.  N.  n.  738.  Hartm.  1.  c.  p. 
172.     Lange  1.  c.  p.  665. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1100.     Rchb.  1.  c.  fig.  4773. 

Roden  enaarig.  Stengelen  V2 — henved  1'  høi,  ligesom  hele 
Planten  glat  og  med  hvid  Melksaft,  opret,  undertiden  allerede  fra  Grun- 
den  af  grenet.  Bladene  (med  Undtagelse  af  de  blomsterbærende 
Grenes)  kortstilkede,  ovale  eller  omvendt  ægdannet  ovale, 
budte  eller  lidt  udrandede,  helrandede.  Stengelen  ender  med  en 
Kop  og  en  Krands  af  tre  Blade  (som  ere  af  alm.  Form);  fra  disses 
Hjørner  udgaa  gjentaget  tilsynjeladende  tvedelte  (i  Koppe  endende) 
Gi'ene  med  skjevt  ægdannet  ovale,  i  en  liden  Braad  endende,  ved 
Grendelingerne  parvise,  siddende  Blade.  Kopdækket  gulgrønt,  8- 
fliget  (V),  hver  anden  Flig  vandret  udstaaende,  fortykket,  fortil  halv- 
maaneformig  udrandet  med  to  Horn.  Smaaf rugterne  jevne, 
adskilte  ved  en  smal  Fure,  paa  Ryggen  med  en  dobbelt  smalvin- 
get  Kjøl.  Frøene  hvidagtig  blaalige,  tilsidst  brune,  med  Navlevorte, 
grubede.     Blomstrer  i  Juli — September. 

Udbredelsc:  Ei  alm.  som  Ugræs  i  Hnver  0.  s.  v.,  saasom  ved  Sta- 
vanger (Bryhn),  Mandal  (Bl.),  Christianssand  (Klungeland),  Kragerø,  Laurvik, 
Drammen,  Christiania  (Bl.),  i  Spydbcrg  (if.  Wilse),  paa  Arisholmen  ved  Fred- 
riksstad(I),  ved  Minde  i  Eidsvold  (if.  Fabricius);  paa  Ballast  ved  Christianssund 
(if.   Greve);  ved  Throndhjem,  63°  26'   (if.  Hartm.). 


16 


1100 


MERCURIALIS  Tonnief. 

M.  PERENNIS  L.  Sp.  1465.  Hartm.  1.  c.  p.  173.  Lange  1.  c. 
p.  748. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  455.     Fl.  D.  tab.  400.     Rchb.    1.    c.    fig.  4804. 

Rodstokken  langt  krybende,  ved  Ledene  rodslaaende.  Sten- 
gelen omtr.  1'  høi,  opret,  spredt  haaret  eller  imdertiden  glat  og  naar 
Blomstergrenene  fraregnes,  ndelt,  i  sin  nedre  Del  bladløs,  oventil  tæt- 
bladet.  Bladene  stilkede,  modsatte,  aflaogt  ægformede  eller  ellip- 
tiske, rundtaudede,  i  Randen  og  især  langs  Nerverne  stivhaarede  med 
smaa  hindeagtige  Biblade.  Blomsterdækbladene  smaa,  grønne. 
Hanbloms  ter  ne  1 — 3  sammen,  siddende  opefter  den  øvre  Del  af 
glatte  (sj.  haarede),  lange,  fine  Stilke,  der  udgaa  fra  de  øvre  Blad- 
hjørner,  med  hindeagtige  Dækblade,  tilsammen  dannende  et  fjernt 
6 — 7-blomstret  Ax.  Hunblomsterne  ligeledes  paa  temmelig  lange, 
fra  de  øvre  Bladhj ørner  udgaaende,  glatte  eller  haarede  Stilke,  som 
bære  hindeagtige  Dækblade  og  en  endestillet  eller  foruden  den  ogsaa 
en  kortstilket  sidestillet  Blomst.  Frugtknuden  2-rummet,  med 
stivhaarede  Rura.  Frøene  næsten  kuglerunde,  rynkede.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Mai.     Antager  ved  Tørring  ofte  en  blaaagtig  Farve. 

Udbredolee:  I  Krat  o^  kratbevoxode  Urer  i  Landets  sydligste  lu- 
ves te  Dele  ei  alm.,  saasoin  ved  Frcdriksstad,  Drøbak  (BI.),  paa  Kaholnjcn(!)  Oft 
paa  Næsodlandet  sydfor  Grisebo  (Wnlfsbefg),  ved  Løkneebra.iten  i  Asker  i  stor 
Mrengde,  59"  51'  (dens  Nordgræiidsr)  !,  ved  Karlsviken  vpd  Vallø  (BL),  Tøns- 
berg og  paa  Langø  udenfor  Nøtterø  (!),  Laurvik  paa  fl.  St.,  ved  Skien,  Bre- 
vik, Porsgnind  og  Langesund  alm.  (Bl  ),  ved  Christianssand  (Klungcland),  tem. 
alm.  paa  Mosterøen  og  paa  Østsiden  af  Storøen,  hvor  den  gaar  mindst  50(>' 
o.  H.  og  har  sin  Nord^Tnendso  vestenfjelds.  .^9"  47'  (Bl.  Norman). 


M.  ANNUA    L.    Sp.    1465.      Hartm.    1.    r.    p.    173.      Lange   1.    c 
p.   749. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1890.     Rchb.  1.  c.  fig.  4801. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.  66. 

Roden  en  e  naarig  S  tammerod.  S  ten  g  el  e  n  opret,  y2 — ^|^ 
høi,  grenet.  Bladene  stilkede,  de  øvre  næsten  siddende,  mod- 
satte, ægdannede  eller  elliptiske,  mindre  og  mere  lysgrønne  end  hos 
Foregaaende,  rundtandede,  næsten  glatte,  kun  med  enkelte  Raud- 
haar :  Bibladene  smaa  hindeagtige.    Dækb  ladene  hindeagtige.    Blom- 


HOI 

Bterdæk  bladene  smaa.  Han  blomster  ne  i  Smaahobe,  temmelig 
næretaaeude  laugs  eftei-  den  øvre  Del  af  fox"længede  Stilke.  som  udgaa 
fra  Bladhjøruerue,  tilsammen  dannende  et  flerblomstret,  mellerabrudt  Ax. 
Hun  bl  om  stem  e  enlige  eller  parvise,  kortstilkede  i  Bladhjør- 
nerue.  F  r  u  g  t  k  n  u  d  e  n  2-runimet.  stivhaaret.  Frøene  næsten  kugle- 
runde,  rynkede.     Næsten   glat;  blomstrer  i  Juli — Septembex*. 

Udbredelse:      Sj.    pna    Ballastpladse    1'.     Kx.    ved    Christirtuiu.    Maudal 
(Bl.)  og  ved  Chvistianssund  03"  7'  (if.  Greve). 


9  4de  Ordeu.     Oeraiiiaceæ  DC.  Fl.  tv.  ed.  5,  IV,  838. 

Urter  med  de  nedre  Blade  modsatte  og  med  Biblade.  Blom- 
aterue  undersædige,  alm.  regelmæssige  og  tvekjønnede.  Bæger- 
b  lad  ene  5,  frie,  vedvarende.  Kronbladene  5,  afvexlende  med 
Bægei'bladene,  affaldeude.  Støv  drager  ne  10,  ligesom  Kronbladene 
fæstede  til  Blomsterbunden,  (undertiden  5  sterile,  undertiden  alle  rudi- 
mentære); Støvtraadene  ved  Grunden  lidt  sammenhængende,  Støv- 
kuapperue  2- rammede,  opspringende  paalangs.  Fr  ugtknu  derne 
5,  l-rummede,  hver  med  2  Frøknopper,  krandsstillede  om  en  fælles 
Axe,  oventil  med  nebformig  forlængede  Grifler,  som  ere  sammenhæn- 
gende med  og  indpassede  i  Længdefurer  paa  en  søileformet  central 
Axe.  Arrene  5.  Ved  Modningen  løsne  Frugtknuderne  sig  fra  Axen, 
idet  deres  Grifler  rulle  sig  tilbage.  Hver  af  Smaafrugterne  er  en  i 
Bugsømmen  opspringende,  (ved  Abort)  1-frøet  hindeagtig  Kapsel  eller 
nødagtig  og  uopspringende.     Frøene  halvt  modløbige  uden  Frøhvide. 


GERANIUM  (L).  Herit.  Geran.  t.   30— iO. 

Kronbladene  ligestore.  Støvdragerne  lU,  alm.  alle  med 
Støvknapper  (eller  rudimentære),  de  5  længste  med  en  Houning- 
kjertel  ved  Grunden.  Griflerne  paa  den  indvendige  Side  glatte; 
ved  Modningen  urfj  e  derf  o  rmig  t  ilbagerullede.  Smaafrug- 
terne afrundede,  opspringende. 


1102 

ERODIUM  Herii.  Geran.  t.  3-6. 

Kronbladene  lige  eller  ulige  store.  S  t  ø  vdragern  e  5,  ste- 
rile; de  5  fertile  med  en  Honningkjertel  ved  Grunden.  Smaa- 
frugterne  aflange,  uopspr ingende,  oventil  paa  hver  Side 
med  en  Fordybning,  nedad  tilspidsede.  Griflerne  ind- 
vendig  haarede,  ved  Modningen  nedentil  korketr ækkerfor- 
mig  snoede,  oventil  sigdformig  bøiede  (cfr.  Sachs  Lehrb.  d. 
Bot.  ed.  3  p.  835). 


GERANIUM  (L.)  Herit. 

a.     Blomsterstilkene  udelte,  enblomstrede. 

G.  SANGUINEUM  L.  Sp.  958.  Ilartm.  1.  c.  p.  114.  Lange  1. 
c.  p.  313. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1107.     Rchb.  D.  Fl.  5  fig.  4894. 

Rodstokken  forlænget,  vandret.  Stengelen  opret  eller  op- 
stigende,  % — 1'  høi,  grenet  (ofte  tvedelt),  beklædt  med  udstaaende 
lange  Haar.  Bladene  stilkede,  modsatte,  paa Underfladen  langt,  paa 
Overfladen  noget  kortere  stivhaarede,  nyreformig  kredsrunde,  haand- 
formig  5  — 7-delte,  med  mod  Grunden  kileformede,  3 — 5-fligede  Afsnit; 
Fligene  smalt  jevnbrede,  næsten  budte,  helrandede  eller  med  1 — 2  Tæn- 
der;  Bibladene  brune,  hindeagtige,  ægdannede,  langhaarede.  Blom- 
st erne  paa  1-blomstrede  Stilke  fra  Grendelingerne  eller  de  øvre 
Bladhjørner;  Blomsterstilkene  forlængede,  ved  Modningen  „nedbøiede", 
med  udstaaende  lange  Haar  og  hindeagtige  lancetformede  Forblade ; 
Bægerbladene  ovalt-ægdannede,  3  —  5-nervede,  endende  i  en  Braad, 
langhaarede,  halvt  saa  lange  som  de  ved  Grunden  skjæghaarede,  bredt 
omvendt  hjerteformig  udrandede,  mørkt  rosenrøde,  9'"  lange,  meget 
kortneglede  Kronblad e.  Støvtraadene  ved  Grunden  udvidede 
og  fint  randhaarede.  Smaafrugterne  fint  kjertlet  dunhaa- 
rede  med  enkelte  lange  Haar,  jevne,  ved  Grunden  af  Frøet  med 
en  Dusk  af  Skjæghaar.  Frøene  ovale,  sorte,  under  Loupen  utydelig 
prikkede.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli.     Ofte  rødlig  anløbet. 

Udbre deise:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  i  de  laveste  Egne  fra 
Hvaløerne  og  Mandal,  tem.  alm.  paa  Østlandet  op  til  Toten,  60°  40',  paa 
Vestlandet  til  Bergen  (Bl.)  og  nordligere  i  Søndfjord,  omtr.  6!"  20'  (Land- 
mark); deu  holder  sig  helst  langs  Kysten;  i  de  siluriske  Egne  østenfjelds  gaar 
den  længere  ind  i  Landet. 


nos 

b.     BlonisttTbtilkene  2-<leUe.   2-blouistrt'de 
X,     Rodstokken  grov,  fieraarig.     Storblomstrede  Arter, 
oca.     Smaafrugterne  rynkede  paatvers. 

G.  MACRORHIZUM  L.  Sp.  953.     Hartm.  1.  c.  p.   114. 

Tegn.  Jacq.  Rar.  134  (if.  Hartm.).     Rchb.  1.  c.  fig.  4886. 

Rodstokken  stærk,  forlænget,  fingertyk,  beklædt  med  brune 
Skjæl.  Stengelen  opret,  kort  dunhaaret,  noget  over  1'  hoi,  med 
faa  Par  modsatte  Blade,  gjentagne  Gange  tvedelt.  Bladene  kort 
dunhaarede,  kredsrundt  nyreformede,  haandformig  5 — 7- delte  med  Higet 
tandede,  omvendt  ægdannede  Afsnit,  Tænderne  budte  med  kort  Spids ; 
Bladene  ved  Roden  langstilkedo,  de  paa  Stengelen  kortstilkede.  Bi- 
b  1  a d e n e  hindeagtige,  ægdannede.  Blom sterstilkene  kort  dun- 
haarede, fra  Grendelingerne,  oventil  parvise,  altid  oprette,  2-delte  med 
hindeagtige  smaa  Forblade,  hver  af  Smaastilkene  med  1  Blomst.  B  æ- 
gerbladene  bredt  ovale,  budte  eller  lidt  udrandede,  med  en  Braad 
i  Spidsen,  dunhaarede.  Kronbladene  med  en  Negl  af  Bæge- 
rets  Længde,  dobbelt  saa  lange  aom  dette,  med  omvendt  ægdannet 
eller  hjerteformet  Plade,  mørkt  rosenrøde,  6"'  lange.  Støvdragerue 
næsten  eller  aldeles  glatte,  ved  Grunden  neppe  udvidede,  ligesom 
Støvveieu  længere  end  Kronen.  Smaafrugterne  glatte,  ryn- 
ke de  p  aatv  er  s.     Frøene  jevne.     Fieraarig;  blomstrer  i  Mai — Juli. 

Udbredelsc:  M.  sj,  i  Landets  laveste  sydligste  Dele,  maaske  op- 
rindelig  forvildet:  Egelund  ved  Holmestrand  59°  30'  (Printz),  Sten  paa  Ringe- 
rike 60"  5'  (Fougner). 

Anm.  G.  phæum  L.  (Sp.  953,  Fl.  D.  tab.  987.  Rchb.  1.  c.  tig.  489 1,  Fr. 
Herb.  norm.  fase.  IX  n.  33),  er  fundet  forvildet  ved  Sverresborg  ved  Bergen  af  Amt- 
mand  Meinich,  men  er  nu  udryddet.  Den  kjendes  fra  de  øvrige  Arter  ved  føl- 
gende Mærker:  Stengelen  laiighaaret;  Bladene  haandformig  7-lappede  eller 
fligedc,  med  indskaaret  tandede  Lapper;  Blomster  stilkene  enlige,  modsatte  Bla- 
dene, 2-blom8trede;  Bægerbladene  uden  tydelige  Nerver,  ægdannet  ovale  med 
Braad;  Kronbladene  omvendt  ægdannede  med  kort  Negl,  mørkt  violetbrune ; 
Smaafrugterne  rynkede  paatvers,  stivhaarede;  Frøene  fint  stribede. 


^^.     Smaafrugterne  ei  rynkede. 

G.  PRATENSE  L.    Sp.  954.      Gunn.    Fl.   N.   u.    631.      Hartm.    1. 
0.  p.   114.     Lange  1.  c.  p.  314. 


1104 

Tegn.  Rchb.  1.  c.  fig.  4883. 

Rodstokken  stærk,  afbidi.  Steugeleii  opret,  1 — 2' hoi,  dun- 
haaret,  greuet  (ofte  tvedelt),  med  kjertelhaaret  dunhaarede  Grene. 
Bladene  i  Orarids  rundagtige,  haandformig  5  -  7- del  te,  dunhaa- 
rede, modsatte,  de  nedre  langstilkede,  de  øverste  siddende,  alle  med 
spidse,  dybt  fiunetfligede,  mod  Grunden  kileformede  Afsnit, 
de  nedre  Flige  tandede.  Bibladene  æg-lancetformede,  langspidsede, 
haarede,  i  Begyndelsen  rødlig,  senere  brunt  hindeagtige.  Blomsters  ti  1- 
kene  2-  (sj.  1 — 3)-blomstrede,  kjertelhaarede,  med  rødlig  hindeagtige, 
linie-lancetformede,  blødhaarede  Forblade,  endestillede  eller  fra  Gren- 
delingerne,  de  øverste  nærstaaende;  Smaablomsterstilkene  efter 
Afblomstringen  nedbøiede.  Bægerbladeue  æ  gf  ormet  -  o  vale 
med  Braadspids,  kjertelhaarede,  3-nervede,  omtrent  halvt  saa  lange 
som  de  omvendt  ægdannede,  ved  den  meget  korte  Negl  blødt 
randhaarede,  paa  Fladerne  glatte,  blaa- violette  (sj.  hvide),  9"' 
lange  Kronblade.  Støvtraadene  ved  Grunden  pludselig  og 
bredt  triangelformig  udvidede,  randhaarede.  Smaafrugt  erne 
uden  tydelige  Rynkei',  ligesom  Nebbet  kjertelhaarede  og  ved  Grunden 
af  det  ovale,  under  Loupen  prikkede,  sorte  Frø  forsynede  med  en 
Dusk  af  Skjæghaar.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder,  især  langs  Veie  og  paa  Strandkanter, 
sjeldnere  i  Urer  og  paa  Sætervolde;  ikke  sj.  paa  Østlandet  fra  Kragerø, 
58°  52',  og  Hvaloerue  til  Christiania,  over  Modum  og  Ringerike  gjennem  Val- 
ders  (Bl.),  til  Vang  (Printz),  gjennem  Mjøsegnene  og  Gudbrandsdalen  (Bl.)  til 
Bæverdalen  (Norman),  Læsje  (Lindeb.)  og  Tofte  •  Dovre  (Bl.);  i  Vaage  og 
Lom  hyppig  paa  Sætervoldene  næsten  til  Furegrændsen  omtrent  til  2500'  o.  H. 
(Norman);  v  es  t  en  f  j  elds  sj.,  saasom  paa  Jæderen  (!),  i  Skjærgaarden  mellem 
Stavanger  og  Bergen  (Norman),  i  indre  Sogn  h.  o.  h.  ud  til  Syrstrand  (!),  ved 
Christianssnnd  (Lindbl.);  nordenfjelds  h.  o.  h.,  saasom  ved  Throndhjem,  j 
Værdalen  (Bl.),  ved  Stoksund  (if.  Lessing),  paa  Tutterøen  (if.  Fougner),  i  Beit- 
staden (S.  Somf.),  Snaa&en  64°  12'  (Bl.);  sknl  ogsaa  voxe  i  Helgeland,  men 
noget  specielt  Voxested  angives  ikke. 


G.  SILVATICUM  L.  Sp.  954.  Gunu.  Fl.  N.  n.  73.  Hartm.  1.  c. 
p.  114.  Lange  1.  c.  p.  314.  Sjauskjæra.  Sjusjær.  Blaa- 
s  ole  i  a. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   124.     Rchb.  1.   c.  fig.  4882. 

Fra  den  Foregaaende  skilles  den  ved  følgende  Mærker:  Haar- 
beklædningen  er  ikke  saa  tæt,  men  noget  længere  og  stivere  end 
hos  G.  pratense;  Bladene  haandformig  5  —  7-fligede  med  ellip- 


1105 

tiske,  grovt  lappet  taudede,  ei  tilspidsede  Flige ;  Smaa- 
bloinsterstilkene  efter  Afljlomstringen  oprette;  Blomsterne 
noget  mindre;  B  æg  erb la deiie  lancetf ormede  (smalere  og  spid- 
sere  end  hos  hin);  Kronbladene  ved  Grunden  i  Randen  og  paa 
Overfladen  skj  æghaarede,  afstumpede  eller  udrandede,  rød- 
violette  (eller  mere  eller  mindre  hvide).  Støvtraadene  i  deres  nedre 
Del  lidt  efter  lidt  og  svagt  udvidede.  Frøene  svagt  prikkede. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

^  parviflorum!     Kronbladene  neppe  længere  end  Bægerbladene; 
Støvtraadene  korte  med  rudimentære  Støvknapper. 

U  d  b  r  c  d  e  1  s  c :  Ide  sydligste,  laveste  Dele  af  Christiiinssands  Stift  (og  Smaa- 
leaene'?)  tem.  sj.,  (saasom  inellem  Christianssand  og  Mandal  58"  5'  o.  fl.  St.), 
men  fovøvrigt  m.  alm.  gjennom  hele  Landet  paa  Skoveuge  og  Sætervolde, 
i  Skov- og  Fjeld  lier,  lige  til  Nordkap,  71°  lO',  og  Østfinmarken;  den  stiger  op  til 
Vidiegrændsen,  sjelden  noget  høieue,  i  de  sydlige  Dele  af  Landet  til  4400-- 
4600'  0.  H. 


p.     Ingen  Rodstok.     Spæd,  euaarig  Kod.     Smaablomstrede. 

Ot(X.     Smaafrugterne  rynkede.     Kronbladene    næsteu    dobbelt    6aa    lange   som 
Bægeret. 

*  Bægerbladene  med  Braadspids,  oprette*)- 

G.  ROBERTIANUM  L.  Sp.  955.  Gunn.  Fl.  N.  n.  37.  Hartm. 
1.  c.  p.  115.  Lange  1.  c.  p.  318.  Robertium  vulgare  Pic.  Rau- 
degras.     Biodgras.     Tevgras. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  694.     Rchb.  1.  c.  fig.  4871. 

Planten  ud  paa  Sommeren  alm.  rødlig  anløbet,  beklædt  med 
lange,  oventil  for  en  Del  kjertelbærende  Haar,  af  en  stærk,  noget 
gulerodlignende,  ei  behagelig  Lugt.  Stengelen  opret,  V2 — IV2' 
høi,  grenet  (ofte  tvedelt).  Bladene  i  Omrids  mangekantede,  haand- 
formig  3-koblede,  med  finnet  delte  eller  ved  Grunden  finnede  Smaa- 
blade,  hvis  Afsnit  ere  finnet-fligede  eller  lappede  med  tandede  Flige 
og  Lapper ;  Tænderne  budte  med  en  Braad ;  alle  Blade  ere  modsatte 
og  stilkede  (de  øverste  kort).  Bibladene  og  For  blade  ne  smaa, 
hindeagtige.  Bl  o  m  ste  rs  tilke  n  e  fra  Grendelingerne  eller  endestil- 
lede,  laughaaret  kjertelhaarede,  2-blomstrede,  i  Begyndelsen  nikkende, 
tilsidat  forlængede    og    oprette.      Bægerbladene    lancetformede,    3- 


')  Hos  alle  andre  Arter  udstaaende. 


1106 

nervede,  ikke  rynkede  paatvers,  med  en  lang  fin  Braad  i  Spidsen, 
langhaarede  med  enkelte  kjertelbæi'ende  Haai\  Kronbladene 
rosenrøde,  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret  (6'"  lange),  med  Negl  af 
Længde  med  den  omvendt  ægdannet  kileformede  Plade.  Støvtraa- 
dene  sylformede,  glatte.  Smaafrugterne  nedtil  jevne  og  glatte, 
oventil  svagt  rynkede  paatvers  og  dunhaarede;  Nebbet  nedtil 
glat,  den  øverste  smalere  Del  dunhaaret.  Frøene  jevne.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juli  — August. 

Udbredelse:  I  Klipperifter  og  kratbevoxede  Urer  a  1  in.  i  lavere  Egne 
gjcnnem  hele  Landet  til  Stegen  og  Lofoten  68"  10— 1. 5'  (Norman);  den 
stiger  i  de  sjdlige  Egne  omtrent  op  til  1500 — 2000'  o.  H.,  sj.  høiere,  Baasom 
paa  Glimmerskiferne  ved  Storarskaret  i  Vik  i  Sogn  omtrent  til  Birkegrændsen 
2900'  eller  noget  lavere  (!). 


G.  LUCIDUM  L.  Sp.  955.  Gunn.  Fl.  N.  n.  488.  Hartm.  1.  c. 
p.   115.     Lange  1.  c.  p.  318.     Robertium  lucidum  Pic. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  556.     Fl.  D.  tab.  318.      Rchb.   1.    c.  fig.  4872. 

Planten  ud  paa  Sommeren  ofte  rødlig  anløbet,  næsten  glat, 
uden  mærkelig  Lugt.  Stengelen  opret  eller  opstigende,  fra  et 
Par  Tommer  indtil  1'  høi  eller  mere,  grenet  (tvedelt).  Bladene 
stilkede,  modsatte  eller  spredte,  med  enkelte  spredte  Haar  i  Randen  og 
paa  Ovei-fladen,  de  øvres  Stilke  ensidig  dunhaarede,  Bladpladerne  i 
Omrids  kredsrunde,  ved  Grunden  hjerteformede,  haandformig  5( — 7)- 
fligede  med  kileformig  omvendt  ægdannede,  i  Toppen  3-lappede  Flige ; 
Lapperne  budte  med  en  liden  Spids  eller  sjelden  taudede  med  budte 
med  en  liden  Spids  forsynede  Tænder.  Bi-  og  Forbladene  smaa, 
hindeagtige.  Blomsterstilkene  fra  Grendelingerne  eller  endestil- 
lede  med  to  ensidig  dunhaarede,  ved  Modningen  udsperrede  Smaa- 
blomsterstilke.  Bæge  r  bladene  æg-lancetformede,  glatte,  (kun  i 
Toppen  utydelig  dunhaarede),  3-nervede,  rynkede  paatvers,  udlø- 
bende  i  en  kort  Braad.  Kronbladene  rosenrøde,  V2  Grang  længere 
end  Bægeret,  deres  Plade  omvendt  æg-  eller  hjerteformet,  kortere  end 
Neglen.  Støvtraadene  sylformede,  glatte.  Smaafrugterne  paa 
Ryggen  rynkede  paalangs,  svagt  kjertelhaarede,  med  oventil  haaret 
Neb.     Frøene  brune,  jevne.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Ei  alm.  i  Urer  og  stenede  Krat  i  de  laveste  Egne, 
isser  langs  Kysten,  saasom  paa  Hvaløerne  (Bl.),  paa  Eløen  ved  Laurkullen  (!), 
ved  Moss  (cand.  med.  Scharffenberg),  Drøbak,  Christiania  (BL),  i  Asker  (S.  Somf.) !, 
Krogkleven   paa  Ringerike    til    1200'  0.   H.,   ved  Horten  (Bl,),  Jarlsberg  (Moe), 


1107      ~ 

paa  BoUaarene  (.Bl.),  Nøtterø  (Printz),  ved  Laurvik  (Bl.),  Poregrund  (Dyring), 
Kragerø,  Arendal  (BL),  Griin8tad  (Klungeland),  Christianssand,  Nordhuglø  sydfor 
Bergen,  i  Sogn  ved  Fronningen  (Bl.)  og  i  Urland  til  1000'  o.  H.  (!),  paa  Skorpa 
i  Søndfjord  og  Bremangerøen  (if.  Krogh),  ved  Sausund  (Myrin);  ved  Hopen  paa 
Hitteren,  ca.  63°  30'  (if.  Gunn.)  og  ved  Throndhjem  (if.  Hartman). 


■**  Bægerbladene  uden  tydelig  Braadspids. 

G.  MOLLE  L.  Sp.  955.  Hartm.  1.  c.  p.  115.  Fr.  Nov.  ed.  2 
p.  215.     Lange  1.  c.  p.  317. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  639.     Fl.  D.  tab.   679.     Rchb.    1.    c.    fig.  4879. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  I  n.  36. 

Stenglerne  (alm.  flere)  Vs — %' høie,  nedliggende  og  opstigende, 
grenede,  kjertelhaarede  og  blødt  langhaarede  (Haarene  meget  læn- 
gere  end  Stengelens  Diameter).  Bladene  alm.  afvexlende,  med  hinde- 
agtige,  ofte  temmelig  store  og  tandede  Biblade,  stilkede  (de  øverste 
siddende  og  smaa),  haarede,  rundagtig  nyreformede,  haandformig  5 — 9- 
fligede  med  kileformede,  budt  omtrent  3-lappede  Flige;  Stilkene 
langhaarede  og  kjertelhaarede.  Blomster  s  tilken  e  Bladene  mod- 
satte,  kjertelhaarede  og  langhaarede  ligesom  de  to  ved  Modningen 
nedbøiede  Smaablomsterstilke.  F  or  bladene  smaa,  hindeagtige.  Bæ- 
gerbladene ægdannede  med  en  meget  kort  Braad  i  Spidsen,  grønne 
selv  i  Randen,  beklædte  med  Kjertelhaar  og  længere  Haar.  Kron- 
bladene omvendt  hjerteformede,  dybt  udrandede,  rosenrøde,  noget 
længere  end  Bæegret,  ved  Neglen  fint  randhaarede.  Støvtraadene 
glatte.  Smaafrugt  e  rn  e  glatte,  rynkede  paatvers,  med  kjer- 
telhaaret,  korthaaret  Neb.  Frøene  jevne.  Enaarig;  blomstrer  i 
Juni — Juli. 

Ud  br  edel  se:  SJ.  paa  tørre  Marker  i  de  sydligste  laveste  Egne, 
saasom  paa  Hvaløerne  (Printz,  Collett),  ved  Laurkullen  (!),  ved  Arendal  og  Chri- 
stianssand (Bl.)  !,  ved  Sirevaag  (Bryhn),  paa  Mosterøen  (Lindeb.)  og  ved  Bergen 
60°  24'  (Koren). 


i^p.     Smaafrugterne  Jevne.     Kronbladene   altid   udrandede,    omtrent  af  Bæ- 
gerets  Længde. 

*     Bægerbladene  uden  Braadspids.     Frøene  jevne. 

G.  PUSILLUM  L.  Sp.  957.  Hartm.  1.  c.  p.  115.  G.  rotundi- 
folium  L.  Fl.  svec.  n.  621.  Fr.  Nov.  ed.  2  p.  212.  Lange  1.  c. 
p.  316. 


1108 

Tegn.  Fl.  D.  tab.    1994.     Rchb.  1.   c,  fig.  4887. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  uorm.  fase.  XIV  n.   35. 

Stengelen  fingerhøi — fodhøi,  1— flere,  opstigende  eller  opret, 
alm.  tvedelt  grenet,  kort  dunhaaret.  Bladene  med  hindeagtige, 
ofte  tandede,  temmelig  langhaarede  Biblade,  modsatte  eller  afvexlende, 
med  Undtagelse  af  de  øverste  stilkede,  med  kort  dunhaarede 
Stilke,  Pladen  med  noget  læugere  Haar,  dybt  5 — 9-fliget,  i  Omrids 
rundagtig  nyreformet;  Fligene  budt  2 — .3-lappede  eller  tandede. 
Blomsterstilkene  i  Grendelingerne  eller  fra  Bladenes  Hjørner  med 
hindeagtige  Forblade  og  ligesom  de  2  tilsidst  nedbøiede  Smaablomster- 
stilke  kort  dunhaaret  kjei'telhaarede.  Bæge  r  bladene  ægdannede, 
selv  i  Randen  grønne,  temmelig  langhaarede,  uden  tydelig  Braad. 
Kronbladene  rosenrøde,  neppe  længere  end  Bægeret,  omvendt 
hjerteformede,  ved  Neglen  fint  randhaarede.  Støvtraadene  nedtil 
fint  randhaarede,  „5  fertile  og  5  uden  Støvknapper".  Smaa- 
frugterne  tiltrykt  silk  ehaar  e  de,  ei  rynkede,  med  kort  kjertlet 
dunhaaret  Neb,  Frøene  jevne,  Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Sep- 
tember. 

Udbredclsc:  Paa  tørre  Bakker  i  de  laveste  Egue  tem.  aluj.  østen- 
ijelds,  isaar  i  Kystegnene  fra  Mandal  og  Hvaløernc  op  til  Laurdal,  7  —  800',  til 
Randsfjorden  i  Land  (Bl.)  og  Mjøsen  ved  Hamar  (if.  Printz);  vest-  og  nor- 
deufjelds  ra.  sj.,  saasom  ved  Bergen  (if.  Wulfsberg),  Christianssund  (if.  Greve) 
og   paa  Tutterøen  63**  Sf>'  (Bl.). 


**  Bægerbladene  med  lang  Braadspids.     Frøene  grubet  prikkede. 

Gr.  BOHEMICUM  L.  Sp.  955.     Hartm.  1.  c.  p.   115. 

Tegn.  Fl.  D.  Suppl.  tab.   71.     Rchb.  1.  c.  fig.  4874. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.   38. 

Stengelen  opret,  V4 — 1'  høi,  tvedelt  grenet,  ligesom  Plantens 
øvrige  Dele  noget  klæbrig  kj  ertelhaaret  og  lan  gh  a  aret.  Bla- 
dene med  næsten  urtagtige,  linieformede  Biblade,  modsatte,  stilkede, 
haandformig  3  —  5fligede,  Fligene  oventil  bredere,  budt  taudet  lap- 
pede. Blomsterstilkene  med  sylformede  Forblade,  delte  i  to, 
ved  Modningen  udstaaende.  op  rette  Smaablomsterstilke.  Bæger- 
bladene grønne,  ægformede,  kjertelhaaret  langhaarede,  med  en  lang 
haaret  Braadspids.  Kronbladene  blaaviolette,  omtrent  af  Bæger- 
bladenes  Længde  eller  en  Smule  længere,  „bredt  og  grundt  udran- 
dede,"  ved  Neglen    altid  og  ofte  i  Randen  haarede.     Støvtraadene 


1109 

nedentil  stærkt  silkehaarede.  S  m  a  a  f  r  u  g  t  e  r  n  e  ved  Modningen  sorte, 
langhaarede,  jevne.  Nebbet  kjertelhaaret,  langhaaret.  Frøene 
ovale,  under  Loupen  grubet  prikkede.  Enaarig;  blomstrer  i  Juli — 
August. 

Udbrcdelso:  I  Landets  sydøstlige  lavere  Dele  sj.  paa  gamle 
Braater  i  Skovene,  saasom  ved  Eidsfos  59°  36'  (Fru  Cappelen),  paa  Modum 
(Bl.),  paa  llingerike  ved  Ertcli  (Johan  Vibe)  og  Kolbjørnerud  paa  Tyristranden! 
og  ved  Sundvoldt-n  (Bryhn),  ved  Christiania  fl.  St.  (Bl.,  Moe)!,  Eidsvold  (Hen- 
rik "Wergeland).  Dolensøen  i  Odalen  og  Morstn  i  Stange  60"  4.^'  (Sørensen). 


G.  DISSECTUM  /..  Sp.  956.  Hartm.  1.  c.  p.  115.  Lange  1.  c. 
p.   .317. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  936.     Rchb.  1.  c.  fig.   4876. 

Exsicc.  Fr,  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.   36. 

Stengelen  opret,  V2  —  1'  ^Øh  alm.  tvedelt  grenet,  med  udstaa- 
ende  Grene,  haaret  af  nedadrettede.  men  ei  tiltrykte  Haar.  Bin- 
dene haarede,  modsatte,  etilkede,  (Stilken  med  nedadvendte 
Haar),  nyreformede,  de  nederste  haandformig  5  —  7-fligede  med 
oventil  afrundede  og  bredere,  helrandede  eller  grovt  2  —  3-tandede 
Flige,  Tænderne  afrundet  budte  med  en  ganske  liden  Spids :  de 
øvre  Blade  haandformig  3~5-delte  med  dybt  alm.  3-fligede  Af- 
snit,  Fligeue  jevnbrede,  ei  saa  budte  som  paa  de  nedre  Blade. 
B  ib  la  de  ne  og  Forbi  ad  ene  hindeagtige,  linie-lancetformede,  til- 
spidsede.  B 1 0  mst  er  stilk  e  n  e  kortere  end  Bladene,  i  Gren- 
delingerne  eller  Bladhjørnerne,  med  nedadvendte  Haar  og  to, 
ved  Modningen  tilbagebøiede,  med  udstaaende  Kjertel  ha  ar  be- 
klædte  Smaablomsterstilke.  Bægerbladene  æg-lancetformede,  kjer- 
telhaarede  med  en  laug  stivhaaret  Braadspids,  3-nervede,  uden  eller 
med  en  meget  smal,  næsten  hindeagtig  Kant  udenfor  Sidenerverne. 
Kronbladene  mørkt  rosenrøde,  omvendt  hjerteformede,  af  Bægerets 
Længde,  ved  Neglen  randhaarede.  Støvtraadene  uedtil  randhaa- 
rede.  Smaafrugter  n  e  jevne,  haarede  og  kj  ertelhaare  de,  uden 
Skjæghaar  ved  Grunden  af  Frøet,  med  kjertelhaaret  Neb. 
Frøene   ovale,  grubet  prikkede.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni— Juli. 

Udbrcdelse:  M.  sj.  som  Ugræs  i  Ågre,  i  de  sydlige  laveste  Egne, 
saasora  paa  Hvaløerne:  Kirkø  (Bl.),  Asmal  (Printz),  Herføl  (Collett);  Thveteraas 
i  Fane  nær  Borgen  60°  1 6'  (Fi  Greve),  paa  Ballast  ved  Christlanssund  (if.  den 
samme). 


1110 

G.  COLUMBINUM  L.  Sp.  956.  Hartm.  1.  c.  p.  116.  Lange  1.  c. 
p.  317. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1322.     Rchb.  1.  c.  fig.  4875. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  .XV  n.   37. 

Stengelen  opret,  V2  —  ^'  ^øi,  tvedelt  grenet,  haaret  af  nedad- 
vendte,  tiltrykte  Haar.  Bladene  modsatte,  stilkede,  haarede  (Stil- 
ken med  nedad  tiltrykte  Haar),  nyreformede,  haandforraig  5 — 7- 
delte,  Afsnittene  3 — 5-fligede,  med  linieformede  aflange,  næsten  budte 
Flige,  de  øverste  med  færre,  undertiden  helrandede,  spidse  Afsnit. 
Biblade  og  Forblade  linieformig  sylf ormede,  bindeagtige.  Blom- 
sterstilkene  i  Bladhjørnerne,  (sj.  i  Grendelingerne),  længere  end 
Bladene  med  to,  ved  Modningen  tilbagebøiede  Smaablomsterstilke  og 
ligesom  disse  beklædte  med  nedad  tiltrykte  Haar.  Bægerbla- 
dene  ægformede,  3-nervede,  med  en  temmelig  bred  bindeagtig  „til- 
bagebøiet"  Kant  udenfor  Sidenerverne,  haarede  (ei  kjertlede),  med  en  lang, 
temmelig  haaret  Braadspids.  Kronbladene  ligesom  Blomsten  i  det 
Hele  noget  større  end  hos  den  Foregaaende,  rosenrøde,  omvendt  hjerte- 
formede,  af  Bægerets  Længde,  ved  Neglen  randhaarede.  Støvtraa- 
dene  „nedti]  lidt  haarede".  Smaaf  rugte  rn  e  jevne,  under  Loupen 
med  korte  spredte  tiltrykte  Haar  eller  næsten  glatte,  ved  Grunden 
af  Frøet  skjæggede;  Nebbet  haaret  (ei  kjer  ti  et).  Frøene 
ovale,  grubet  prikkede.     Enaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Sj.  paa  tørre  Bakker  og  mellem  Krat,  kun  i  de  sydlige, 
laveste  Egne:  Bratteklev  paa  Tromø  ved  Arendal  (Bl.),  Odderø  ved  Chri- 
stianssand  (H.  Munthe  Kaas),  Hafsfjord  paa  Jæderen  (!),  ved  Lervik  paa  Stor- 
øen (Bl.),  Mosterhavn  (Meinich,  Lindeb.),  Fjeldbergøens  Præstegaard  iC.  Somf,), 
Nes  i  Kinservik  (Meinich),  Dokken  ved  Bergen  60"  24'  (if.  Greve), 


ERODIUM  Heril. 

E.  CICUTARIUM  Herk.  in  Ait.  hort.  Kew.  1  ed.  2  p.  414.  Hartm. 
1.  c.  p.  116.  Lange  1.  c.  p.  319.  Geranium  cicutarium  L.  Sp. 
Gunn.  Fl.  N.  n.  628. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  986.     Rchb.  1.  c.  fig.  4864. 

Stengelen  i  Begyndelseu  næsten  manglende,  senere  indtil  1' 
eller  derover,  opstigende  eller  opret,  med  lange,  flercellede,  oventil 
ofte  kjertelbærende  Haar,  tvedelt  grenet.  Bladene  stilkede,  aflange, 
haarede,  ulige  finnede;  Finnerne  dybt  finnetfligede    med   sagtandet  lap- 


lill 

pede  Flige  ;  Bibladene  hindeagtige,  lancetformede.  Bl  om  ste  r- 
stilkene  fra  Grendelingexnie  eller  Bladhjørnerne  med  linieformede, 
hindeagtige  Foi*blade  og  en  faa — flerstraalet  Skjerm  af  tilsidst  tilbage- 
bøiede  Smaablomsterstilke  og  ligesora  disse  med  lange  flercellede  ud- 
staaende  alm.  kjei-telbærende  Haar.  Bægerbladene  lancetformede, 
hindekantede,  3-nervede,  haarede  (ofte  kjertelhaarede),  endende  i  en 
kort,  i  Toppen  skjæghaaret  Braad.  Kronbladene  uligestore,  noget 
længere  end  Bægeret,  omvendt  ægdannede,  med  skjæghaaret  Negl, 
rosenrøde,  „de  to  kortere  med  en  hvid  sortprikket  Plet  ved  Grun- 
den."  Støvtraadene  glatte,  „de  5  frugtbare  nedtil  udvidede  med 
en  mørkrød  Kjertel  ved  Grunden."  Smaafrugterne  smalt  aflange, 
tæt  rødlig  haarede,  mod  Grunden  tilspidsede,  optil  noget  bredere ; 
deres  Neb  lange,  udvendig  tiltrykt  hvidagtig  korthaarede,  indvendig 
tæt  beklædte  med  kortere  og  med  enkelte  spredte  meget  lange  børste- 
fox*mede  rødagtige  Haar.  Frøene  aflange,  jevne.  Enaarig:  blomstrer 
i  Mai — Juli.     Varierer  i  Bladenes  Indskjæring. 

Udbredelse:  Paa  Strandkanter,  som  Ugræs  i  Haver  og  Ågre,  alm. 
paa  Østlandet,  hvor  den  omtrent  gaar  til  Kornets  Grsendse  2000'  o.  H.,  sj. 
høiere,  saasom  i  nordre  Gudbrandsdalen  omtrent  til  Grangrændsen  2600  —  2800' 
o.  H.;  i  Christianssands  Sitfts  Kystegne  h,  o.  h.  til  Flekkefjord  (Bl.),  men  vest- 
ligere m.  sj.,  saasom  paa  Storøen  (C.  Somf.)  ved  Bergen  m.  sj.  (Wulfsberg),  i 
de  indre  Dele  af  Sogn  tem.  alm.  men  ei  vestligere  end  paa  Syrstrand  (!),  ved 
Borgensund  i  Søndmøre  (if.  Strøm),  paa  Vedø  (Gunn.  Hcrb ),  ved  Christianssund 
(paa  Ballast  if.  Greve);  nordenfjelds  i  Ørkedalen  m.  sj.  (if.  Nissen),  i  Driv- 
dalen  noget  nedenfor  Faregrændsen  (Bl.),  ved  Throndhjem  sj.  (if.  Storm)  og  i 
Lerakardftlen   i  Rånen  66"  5'  (ifølge  Heltzen). 


9 5 de  Orden.    Ijinaceæ  Lindl.  lutrod.  ed.  2  p.  89. 

Urter  med  helrandede  Blade  uden  Biblade.  Blomsterne  under- 
sædige,  regelmæssige,  tvekjønnede.  Bægerbladene  4 — 5,  vedvarende. 
Kronbladene  af  Bægerbladenes  Antal  og  afvexlende  med  dem,  hur- 
tig affaldende,  i  Knoppen  snoede.  Støvdragerne  afvexlende  med 
Kronbladene  og  ligesora  disse  fæstede  til  Blomsterbunden,  4 — 5,  ved 
Grunden  sammenvoxede,  undertiden  med  Spor  til  en  anden,  Kronbla- 


1112 

dene  modsat  Kreds,  dannet  af  tandforinede  Rudimenter.  Stø vk nap- 
per ne  2-rumraede,  indadvendte,  opspringende  paalangs,  Frugt- 
knuden  4 — 5-,  sj.  3-rummet  med  to  hængende,  modløbige  Frøknopper 
i  den  indvendige  Vinkel  af  hvert  Rum;  Rummene  undei-tiden  ved  en 
ufuldstændig  falsk  Skillevæg  delte  i  2  Smaarum.  Griflerne  4 — 5, 
sj.  3.  Frugten  næsten  kuglerund,  kapselagtig,  4 — 5-  (sj.  3-)rum- 
met  eller  nfuldstændig  falsk  tirummet,  med  skillevægdelende  Op- 
springning  og  4 — 5  (sj.  3)  Klapper,  som  atter  dele  sig  i  Rygsømmen. 
Frøene  fladtrvkte.  med  ret  Kim  uden  Frøhvide. 


LINUM  L.  Gen.  n.  389  (p.  p.). 

Bægerbladene  5,  frie^  hele.  Kronbladene  5.  Støvdra- 
geriie  5.  Grriflerne  5  (sj.  3).  Kapselen  5-  (sj.  3-)ruramet; 
Rummene  ved  en  mere  eller  mindre  fuldstændig  Skillevæg  delte  i  2 
enfrøede  Smaarum. 


RADIOLA  Dill.  Giess.  161. 

Bægeret  4-delt  med  2  —  3-fligede  Afsnit,  Kronbladene,  Støv- 
dragerne  og  Griflerne  4.  Kapselen  4-rummet;  Rummene  ved 
en  ufuldstændig  Skillevæg  delte  i   2   enfrøede   Smaarum. 


LINUM  L. 

L.  CATHARTICUM  L.  Sp.  401.  Gunn.  Fl.  N.  n.  8G.  Lange  1. 
c.  p.  .502.     Hartra.  1.  c.  p.    116. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  250.  Fl.  D.  tab.  851.  Cathartolinum  pra- 
ten se  Rchb.  D.  Fl.  6  fig.  5153. 

Stengelen  ^/^  —  l'  høi,  ved  Grunden  nedliggende  eller  opsti- 
gende,  i  sin  øvre  Del  opret,  glat,  oventil  halvskjermformig  grenet. 
Bladene  siddende,  modsatte,  i  Randen  svagt  rue,  glatte,  de  nederste 
ovale  eller  omvendt  ægdannede,  de  mellemste  og  øverste  linieformig 
elliptiske.  Bægerbladene  ægformede,  tilspidsede  med  tydelig  Ryg- 
nerve,  kjertlet  randhaarede.  Kronbladene  smaa,  hvide  med  gul 
Negl,  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret,  omvendt  æg-  eller  hjerteformede. 
Kapselen  af  Bægerets  Længde.  Frøene  blege,  ovalt  halvmaane- 
formede.     Enaarig  ;  blomstrer  i  Juni —  Juli. 


1113 

Udbredelse:  Tem.  alm.  i  lavere  Egne  paa  tørre  Bakker  og  Berge 
gjennem  hele  Landet  til  Hårs  tad  havn  68°  48'  (Norman),  if.  Bl.  i  Sen- 
jen,  men  uden  nærmere  Angivelse  af  Voxestedet;  den  stiger  østenfjelds  i  Fjeld- 
dalene  omtrent  op  til  Bartræernes  Grændse,  saasom  i  den  nordlige  Del  af  Gud- 
brandsdalen, sj.  hoicre,  som  i  Slidre,  hvor  den  gaar  op  i  Birkebeltet  omtrent  til 
3000'  o.  H.  (Bl.). 


RADIOLA  Dill. 

R.  LINOIDES  Roth.  (1788)  if.  Marss.  Fl.  v.  Neuvorp.  p.  101. 
Hartm.  1.  c.  p.  116.  R.  mille  gran  a  Sm.  Fl.  brit.  p.  202.  Lange 
1.  c.  p.  127.     Linum  radiola  L.  Sp.  402.     Gunn.  Fl.  N.  n.  722. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  652.     Fl.  D.  tab.   178. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  37. 

Meget  spæd  og  fin,  glat  Plante.  Stengelen  opret,  V2 — ^"  bøi, 
traadfin,  gjentagne  Gange  og  ofte  fra  Grunden  af  stærkt  gaffeldelt 
grenet.  Bladene  ægdannede,  modsatte,  siddende.  Blorasterne  af 
et  Knappenaalshoveds  Størrelse,  paa  oprette  Stilke  i  Grendelingerne 
og  endestillede,  dannende  en  fler — mangeblomstret Kvast.  Bægerets 
Flige  spidse.  Kronbladene  af  Bægerets  Længde,  hvide,  omvendt 
ægdannede.  Arrene  „næsten  hovedformig  siddende".  Kapselen 
af  Bægerets  Længde.  Frøene  ovale,  brune.  Enaarig;  blomstrer  i 
Juni  — Juli. 

Udbredelse:  Sj.  paa  fugtige  sandige  Steder,  næsten  altid  i  Selskab 
med  Centunculusminimus,  i  de  sydlige  laveste  Egne,  saasom  paa 
Hvaløernc:  Kirkø  og  Spjær,  ved  Fredriksstad,  .^S"  12',  ved  Mandal  (Bl.),  Torve 
i  Lunde  og  Haranger  i  Vandsø  (Wittrock),  paa  Lister  (Bl.),  ved  Kleppe  og  Sole 
paa   Jæderen  (Bryhn)  og  i  Romsdalen  (if.  Gunn.). 


96de  Orden.    Oxalidaceæ  Lindi.  lutrod.  ed.  2  p.  140. 

Hos  os  Urter  med  sammensatte  Blade,  uden  Biblade.  Blom- 
st erne  tvekjønnede,  undersædige,  regelmæssige.  Bægeret  5-delt. 
Kronbladene  5,  afvexlende  med  Bægerets  Afsnit,  fæstede  til  Blora- 

Blytt:    Norges  Flora  III.  17 


1114 

sterbunderi;  frie  eller  lidt  sammenvoxede  ved  Grunden.  Støvdra- 
gerne  10,  ved  Grunden  sammenvoxede,  de  5  kortere  modsatte  Kron- 
bladene, de  5  længere  modsatte  Bægerbladene ;  Knapperne  2-rummede, 
i  Begyndelsen  indadvendte,  opspringende  paalangs.  Frugtknuden 
5-rummet;  Frøknopperne  1 — flere  i  Kummenes  indre  Vinkel,  hæn- 
gende,  modløbige.  Griflerne  5,  mere  eller  mindre  sammenvoxede. 
Frugten  en  5-rummet  Kapsel,  hvis  Klapper  aabne  sig  i  Rygsømmen 
uden  at  løsne  sig  fra  Blomsteraxen,  (sj.  og  ei  hos  os  bæragtig). 
Frøene  1 — flere  i  hvert  Rum,  alm.  omgivne  af  en  Frøhud,  ved  hvis 
Løsning  Frøene  slynges  elastisk  ud.  Kimen  omgivet  af  en  kjød- 
agtig  Frøhvide. 

OXALIS  L.  Gen.  n.  582. 

Bægeret  vedvarende.     Frugten  kapselagtig. 

0.  ACETOSELLA  L.  Sp.  620.  Gunn.  Fl.  N.  n.  389.  Lange  1.  c. 
p.  503.  Hartm.  1.  c.  p.  116.  Oxys  alba  Lam.  Gauksura. 
Kraakesyre.     Gauklefsa.     Kveldsvæve. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  10.  Fl.  D.  tab.  980.  Rchb.  1.  c.  fig.  4898. 
Rodstokken  vandret  med  tandformede  Skjæl  af  Bladstilkenes 
vedvarende  fortykkede  Grund.  Den  overjordiske  Stengel  mangler; 
baade  Bladene  og  Blomsterstilkene  udgaa  fi'a  Rodstokken.  Bladene 
3-koblede,  med  2 — 4"  lange  Stilke,  blødt  haarede  især  paa  Under- 
fladen,  Smaabladene  siddende,  bredt  omvendt  hjerteformede.  Blom- 
sterstilkene blødt  haarede,  2 — 4"  lange,  1-blomstrede,  med  2 
nedtil  sammenvoxede,  skjælagtige  Forblade  ovenfor  Midten.  Bæge- 
rets  Afsnit  hindeagtige,  budt  lancetformede,  næsten  glatte.  Kron- 
bladene omvendt  ægformede,  svagt  udrandede,  3 — 4  Gange  saa  lange 
som  Bægeret,  hvide  med  violette  Aarer,  sj.  lilafarvede  (^  lilacina 
Lange  1.  c).  Blomsterne  med  udviklede  Kronblade  ofte  ufrugtbare ; 
andre  kleistogame,  ei  aabnende  sig,  med  rudimentære  Kronblade;  disse 
Blomster  sætte  Frugt  ved  Selvbestøvning.  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai  — 
Juni. 

Udbredelse:  Alm.  paa  skyggefulde  Steder  i  Skove  og  Krat  gjennem 
hele  Landet  til  Tromsø  69°  40'  (Norman)  og  if.  Lund  i  den  sydlige  Del  af 
Vestfinmarken  men  aden  Angivelse  af  noget  bestemt  Voxested ;  den  stiger  op  i 
Birkebeltet,  ei  sj.  lige  til  Birkegrændsen,  undertiden  endog  op  i  Vidiebeltet, 
saasom  i  Valders  og  indre  Sogn  til  3400-  3500'  o.  H.  !,  i  Rånen  paa  Huglø 
omtr.  til  1500' (!). 


1115 


97de  Ordeu.     BalsaitiiDaceæ  Lindl.  Introd.  ed.  2.  p.  138. 

Urter  med  finnetnervede  Blade  uden  Biblade.  Blomster  ne  under- 
sædige,  uregelmæssige,  tvekjønnede.  Bægeret  afifaldende,  typisk  5- 
bladet,  uregelmæssigt,  2  Blade  meget  smaa  eller  ved  Abort  mang- 
lende, det  bagerste  uparrede  meget  stort,  forlænget  til  en  Spore. 
Kronen  uregelmæssig,  5-bladet,  dens  Blade  afvexlende  med  Bægeret, 
det  forreste  Blad  størst,  de  øvrige  parvis  sammenvoxede,  dannende 
paa  hver  Side  en  tokløvet  Plade.  Støvdragerne  5,  afvexlende  med 
Kronbladene,  tilsidst  oventil  sammenhængende  og  med  ved  Grunden 
løsnende  Støvtraade  hætteformig  dækkende  Frugtknuden,  med  2-rum- 
mede  paalangs  opspringende  Knapper.  Frugtknuden  5-rummet,  fri, 
med  sidden  de  udelt  eller  r)-delt  Ar.  Frøknopperne  i  hvert  Rum 
faa  til  flere,  i  én  Række  i  Kummenes  indre  Vinkel,  hængende,  mod- 
løbige.  Frugten  (bæragtig  eller  alm.)  kapselagtig,  ved  Skillevæg- 
genes  Forsvinden  oventil  1-rummet,  opspringende  elastisk  med  5  rura- 
delende  Klapper,  mangefrøet.     Kimen  ret  uden  Frøhvide. 


IMPATIENS  L.  Gen.  1008.     Springfrø. 

Arret    5 -delt.      Bægeret    og   Kronen    3 — (typisk    5-)bladede, 
Kapselen  fra  Grunden  af  elastisk  opspringende  med  5  Klapper. 


I.  NOLI  TANGERE  L.  Sp.  1329.  Gunnn.  Fl.  N.  n.  134.  Hartm. 
1.  c.  p.   111.     Lange  1.  c.  p.   198. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   371.     Fl.  D.  tab.   582.     Rchb.   1.    c.    fig.  4483. 

Stengelen  1^/^—  %'  høi,  opret,  saftig,  gjennemskinnende,  glat, 
ved  Ledene  opsvulmet.  Bladene  spredte,  stilkede,  glatte,  elliptisk 
ovale,  landede.  Blomsterstilkene  fra  Bladhjørnerne  fine,  3 — 4- 
blomstrede  med  smaa  linie-lancetformede  hindeagtige  Forblade,  „de 
sidestillede  Blomster  uden  udviklede  Kronblade,  men  frugtbare,  klei- 
stogame,"  de  øvrige  med  Kronblade,  hængende;  deres  Spore  i  Spid- 
sen  krummet.  Bæger  og  Krone  lysgule  med  rødlig  brune  Punkter, 
sj.  næsten  hvide.  Kapselen  hængende,  aflang.  Frøene  stribede. 
Enaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     Paa  skyfrgefnlde   noget  fugtige  Steder  i  Skovene,  mcllem 
Krat  A'ed  Grøfter   og   Bække    alm.  i  Østlandets  lavere  Egne  fra  Kragerø 

17* 


1116 

Skiensfjorden,  Saude  og  Silgjord  og  fra  Hvaløerne  op  til  Reien  i  Slidre,  Øst- 
og  Vesttorpen,  Froen  i  Gudbrandsdalen  (Bl.) !  og  Gardmo  i  Lom  (Moe),  omtrent 
til  1200  —  1500'  o.  H. ;  ide  sydlige  Dele  afChristianssands  Stift  er 
den  kun  seet  sparsomt  ved  Chris  ti  anssand  58"  8'  (BL);  den  synes  aldeles 
at  mangle  i  de  vestlige  Kystegne,  og  findes  vesten fj  elds  kun  i  de  østlige 
Dale  og  Fjordegne,  saasom  i  Øifjord  i  Hardanger  (!),  i  Voss  (Bl.),  i  indre 
Sogn  alm.  ud  til  Balestrand  og  Vik,  i  Aardal  til  1500',  i  Fortun  til  2200' 
o.  H.  (!),  i  Geiranger  i  Søndmøre  (!),  i  den  øvre  Del  af  Sundalen  (Lindeb.),  i  Suren- 
dalen  (Greve);  nordenfjelds  fra  Ørkedalen  (Gunn.  Herb.)  og  nedenfor  Driv- 
stuen  i  Drivdalen  alm.  i  de  østligere  Egne,  hvor  den  i  Værdalen  og 
Sparboen  gaar  op  over  Grangrændsen  omtrent  til  2000'  o.  H.  (Bl.),  til  Beitsta- 
den (Landmark),  Namdalen;  nordligere  i  Rånen  fra  Hemnes  ind  til  Moe 
(Arnell)!  og  i  Saltdalen  67°  5'  (S.   Somf). 


98de  Orden.    Ona$;^raceæ  Lindi.  Introd.  ed.  2  p.  35. 

Urter  (eller  Buske)  med  modsatte  eller  spredte,  udelte,  finnet- 
nervede  Blade  uden  Biblade.  Blomsterne  oversædige,  tvekjønnede, 
regelmæssige  eller  sjelden  uregelmæssige.  Bægeret  sambladet.  Kra- 
ven 4-  eller  sjeldnere  3  — 2-delt.  Kronbladene  sjelden  manglende, 
alm.  af  Bægerafsnittenes  Antal  og  afvexlende  med  dem,  fæstede  til 
Bægeret.  Støvdragerne  af  samme  Antal  eller  det  dobbelte,  sjel- 
den færre;  Støvknapperne  2-rummede,  indad  paalangs  opsprin- 
gende.  Frugtknuden  undersædig,  4  eller  sj.  2-rummet.  Frø- 
knopperne  i  Rammenes  indre  Vinkel,  alm.  talrige,  opstigende  eller 
hængende,  modløbige.  Griffelen  enkelt  med  frie  eller  sammen  voxede 
Ar  af  Kummenes  Antal.  Frugten  en  fra  oven  opspringende  4-rum- 
met  Kapsel  eller  uopspringende,  2-rummet.  Kimen  ret  uden  Frø- 
hvide. 


EPILOBIUM  L.  Gen.  n.  471. 

Bægerrøret  ovenfor  Frugtknuden  kort  tragtformig  forlænget, 
den  tragtformede  Del  efter  Blomstringen  tilligemed  den  4-delte  Krave 
affaldende.  Kronbladene  4,  fæstede  til  en  kjertlet  Ring  i  Bægerets 
Svælg.  Støvdragerne  8.  Kapselen  linieformig  4-kantet,  4-klap- 
pet  opspringende,  med  4,  mangefrøede  Rum.  Frøene  kronede  af 
en  Haardusk. 


1117 

OENOTHERA  L.  Gen.  n.  469   (p.  p.). 

Bægerrøret  forlænget  ovenfor  Frugtknuden ;  den  forlængede 
Del  længere  end  den  4-delte  Krave  og  affaldende  tilligemed  denne. 
Kronbladene  som  hos  Foregaaende.  Støvdragerne  8.  Kap- 
selen aflang,  4-klappet  opspringende,  4-rummet;  Kummene  flerfrøede. 
Frøene  uden  Frøuld. 


CIRCÆA  Tournef.  Inst.   155. 

Bægerrøret  ovenfor  Frugtknuden  pludselig  sammensnøret  med 
2-delt  affaldende  Krave.  Kronbladene  2,  fæstede  til  en  Skive,  som 
dækker  Bægerets  Svælg.  dybt  2-kløvede.  Støvdragerne  2.  Frug- 
ten  uopspringende,  pæreforraet  med  2  enfrøede  Rum,  (eller  ved  Abort 
enrummet),  beklædt  med  Hagebørster. 


EPILOBIUM  L. 

1.  Chamænerion  DC.  Blomsterne  uregelmsessige,  med  hele  eller  udrandede 
Kronblade.  Griffelen  i  Begyndelsen  nedbøiet,  senere  opret  med  4,  tilbagerullede  ar- 
bærende  Flige.     Støvdragerne  tilsidst  nedbøiede- 

E.  ANGUSTIFOLIUM  L.  Sp.  493  („excl.  var.  a  et  y").  Gunn. 
Fl.  N.  n.  57.  E.  spicatum  Lam.  if.  Gr.  et  Godr.  1.  c.  p.  583. 
Chamænerion  angus tifoliutn  Scop.  Hartm.  1.  c.  p.  140.  Lange 
1.  c.  p.  294.  Gjeitskor.  Gjeiske.  Mjølke.  Eldmerkje. 
Guple.     Føyk. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  130.     Fl.  D.  tab.  289. 

Rodstokken  „med  krybende  Udløbere".  Stengelen  opret, 
2 — 6'  høi,  glat,  alm.  udelt,  tætbladet.  Bladene  spredte,  siddende, 
aflangt  lancetformede,  tilspidsede,  glatte,  helrandede  eller  med  fjernt- 
staaeude  kjertelagtige  Tænder,  paa  Underfladen  blaagrønne,  fint  net- 
aarede.  Blomsterne  store,  i  en  endestillet,  fler — mangeblomstret, 
forlænget,  ved  Grunden  bladet  og  undertiden  noget  grenet  Klase,  kort- 
stilkede,  de  øvre  med  linieformig  sylformede  Dækblade.  Bægerets 
Afsnit  linieformig  aflange,  mørkrøde.  Kronbladene  lysere  røde, 
omvendt  ægdannede,  ofte  lidt  udrandede,  „de  to  nedre  smalere." 
Støvdragerne  først  oprette,  efter  Afstøvningen  nedbøiede.  Støv- 
knapperne  aflange.  Frugtknuden  og  Kapselen  linieformet, 
fint    og  tæt  hvidt  dunhaaret.      Griffelen    nedtil   noget   haaret,  i  Be- 


1118 

gyndelsen  nedbøiet  med  sammenstødende  Ar;  senere  efter  Støvknap- 
pernes  Opspringen  retter  den  sig  op,  og  dens  4  linieformede  Ar  rulle 
sig  tilbage.  Kjønsorganerne  bytte  følgelig  under  Blomstens  Udvikling 
Plads.  Den  varierer  betydelig  i  Størrelse,  i  Bladenes  Bredde,  under- 
tiden med  bvide  Blomster.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Braater,  i  Urer  samt  i  Skov-  og  Fjeldlier 
gjennem  hele  Landet  lige  til  Nordkap  71"  lO'  og  Østfinmarken,  fra  Havet 
til  og  undertiden  endog  noget  over  Vidiegrændsen,  i  de  sydlige  Dele  af  Landet 
til  4300—4500'  o.  H. 


2.     Lysimachion  DC.     Blomsterne  regelmæssige,  tragtformede.     Kronbladene 
2-lappede.     Støvdragerne  og  Griffelen  altid  oprctte. 

a.     Arret    4-delt   med   udbøiede  Flige.     Stengelen   uden   ophøiede  Linier,  trind. 
Ot.     Blomsterknopperne  oprette. 

E.  PARVIFLORUM  Schreb.  Spicil.  p.  146.  Hartm.  1.  c.  p.  141. 
E.  hirsutum  ^  L.     E.  pubescens  Roth.     Lange  1.  c.  p.   298. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  347. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   43. 

Rodstokken  „med  tætbladede  overvintrende  Rosetter,  uden  Ud- 
løbere."  Stengelen  IV2 — 3'  høi,  opret,  trind,  alm.  udelt,  dun- 
haaret,  Haarene  udstaaende.  Bladene  smalt  aflangt  lancet- 
formede,  indtil  Midten  jevnbrede,  tæt  dunhaarede,  smaa- 
tandede,  modsatte  eller  i  3-bladede  Krandse,  (de  øvre  afvexlende), 
kortstilkede  eller  de  øverste  siddende  men  ei  omfattende.  Blom- 
sterne smaa,  i  endestillet  Klase,  før  Udspringningen  oprette.  B  æ- 
gerets  Afsnit  æg-lancetformede  u  den  Braadspids.  Kronbladene 
3"'  lange,  violetrøde,  neppe  en  halv  Gang  længere  end  Bægeret. 
Kapselen  kjertelhaaret.  Frøene  meget  fint  prikkede.  Fler- 
aarig; blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     M.   sj.    paa   fugtige  Steder,    kun    fundet   ved   Bækkelaget 
ved  Christiania  (BL),  hvor  den  i  de  senere   Aar  synes  at  være  udryddet. 

Anm.  E.  hirsutum  L.  (Fl.  D.  tab.  326.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V.  n.  39). 
Stengelen  og  de  aflangt  lancetformede  Blade  blødhaaret  kjertelhaarede.  Bægerets 
Afsnit  braadspidsede,  omtrent  halvt  saa  lange  som  de  røde,  ^1^"  lange  Kronblade. 
Voxer  paa  fugtige  Steder.  Den  er  engang  fundet  ved  Strømsø  i  Drammen  (Brigade- 
læge  Wolff),  hvor  den  ei  er  bemærket  i  senere  Tider,  hvorfor  jeg  ikke  vover  at  op- 
tage  den  i  Floraen.  I  den  botaniske  Have  voxer  den  som  vild  ved  Bækken,  men 
vistnok  fra  først  af  forvildet. 


1119 


p.     Blomsterknopperne  ludende. 

E.  MONTANUM  L.  Sp.  494.  Gunn.  Fl.  N.  n.  56.  Lange  1.  c. 
p.  295.     Hartm.  1.  c.  p.   141. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  922.     Rchb.  ic.  pl.  crit.   3,  tab.   328. 

Rodstokken  „med  Bladrosetter  af  langstrakt  oval  Form." 
Stengelen  opret,  1  —  iVg'  liøi  (hos  Varieteten  kortere),  oventil  lidt 
grenet,  kort  tiltrykt  dunhaaret,  trind  (uden  Striber).  Bladene  æg- 
formede  eller  æglancetfox-mede,  tæt  og  skarpt  sagtandede,  paa  Ner- 
verne  og  i  Randen  korthaarede,  modsatte  eller  sj.  i  3-bladede  Krandse, 
kortstilkede,  de  nederste  ofte  ægdannet  ovale,  de  øverste  afvexlende 
og  ofte  lancetformede,  siddende.  Blomster  ne  før  Udspringningen 
ludende,  kortstilkede  i  de  øverste  Bladhj ørner.  Bægerets  Afsnit 
lancetformede,  spredt  kjertelhaarede,  halvt  saa  lange  som  de  violet- 
røde  6"'  lange  Kronblade.  Kapselen  kort  dunhaaret  kjertelhaaret. 
Frøene  under  Loupen  fint  prikkede.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — 
August.  Varierer  med  lancetformede  Blade  (ved  Flekkefjord)  og  med 
næsten  alle  Blade  (paa  de  øverste  nær)  ægformet  ovale,  budte  samt 
Blomsterne  smaa  som  hos  P  (paa  Tromø  ved  Arendal). 

^  collinum  Koch.  E.  collinum  Gmel.  Lavere  af  Vext  med 
mindre   Blomster  og  smaa  tætsiddende  ofte  afvexlende  Blade. 

Udbredelse:  Alm.  paa  tørre  Bakker  mellem  Krat  og  i  Urer  gjennem 
hele  Landet  til  Talvik  (over  70"),  i  de  arktiske  Egne  især  paa  Kalk  (Nor- 
man); den  stiger  op  i  Birkebeltet,  sj.  lidt  høiere  (som  i  Valders),  omtrent  til 
3000'— 3500'  i  de  sydlige  Egne;  ^  alm.  i  Klipperifter  til  Hammerfest  70°  30 — 
35'  (Norman),  omtrent  til  Bartræernes  Grændse,  undertiden  høiere,  saasom  i  Sogn 
omtr.  til  Birkegrændsen  3000  — 3500' (!).  Arten  angives  af  Deinholl  ogsaa  for 
Østfinmarken. 


b.     Arret  helt  eller  tilsidst  uregelmæssig  fliget. 
a.     Stengelen  trind  og  glat  med  to  hvidlodne  Rænder. 

E.  ALPmUM  L.  Sp.  495.  Gunn.  Fl.  N.  n.  701.  Hornem.  1.  c. 
p.  425  (excl.  P).  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  422  (excl.  P).  Hartm.  1.  c. 
p.  141.     E.  anagallidifolium  Lam. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  707  fig.   1.     Fl.   D.  tab.  322. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  44.  Rchb.  Fl.  Germ.  exsicc. 
n.  1061. 


1120 

Rcdstokken  udsender  overjordiske  Udløbere,  som  ere  forsynede 
med  smaa,  men  udviklede  Blade.  Stengelen  ved  Grunden  rodslaa- 
ende  og  opstigende,  forøvrigt  opret,  fra  3"  indtilhenved  1'  høi,  udelt, 
trind  og  glat  med  to  Linier  af  Dunhaar,  som  gaa  ud  fra  Bladenes 
Rand.  Bladene  kortstilkede,  ovalt,  elliptisk  eller  sjeldnere 
lancetformig  aflange,  budte,  (de  nedre  omvendt  ægdannede),  hel- 
vandede  eller  (især  de  øvre)  svagt  tandede.  Blomsterne  før 
Udspringningen  nikkende,  1 — faa  fra  Enden  af  Stengelen  og  de  øvre 
Bladhj ørner.  Bægerets  Afsnit  aflange,  næsten  budte.  Kronbla- 
dene violetrøde  eller  hvide,  '4  Gang  længere .  end  Bægerets  Afsnit 
(2  —  3'"  lange).  Kapselen  glat  eller  sjeldnere  haaret  (^  dasycar- 
pum  Hartm.  E.  nutans  Schmidt).  Frøene  jevne.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli — August.     Varierer  betydelig  i  Størrelse. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  ved  Skov-  og  Fjeldbækkene  m.  alm. 
i  Fjeldtrakterne  gjcnnem  hele  Landet  fra  Hekfjeld,  58°  30',  til  Nord- 
kap,  71°  10',  og  Østfinraarken;  i  de  nordlige  Egne  lige  ned  til  Søen,  i  de  syd- 
lige Dele  sj.  i  de  laveste  Egne,  f.  Ex.  ved  Bræerne  i  Sogn  lige  ned  til  150' (I);  den 
viser  sig  i  sin  større  Form  paa  Østlandet  (f.  Ex.  i  Nordmarken  og  paa  Aasene 
ved  Christiania,  paa  Finmarka  i  Lier!)  først  i  de  subalpine  Granskove  1000 — 
1200'  o.  H.,  ved  Minde  i  Eidsvold  (if.  Printz)  lige  ned  til  Mjøsen  400'  o.  H. ; 
den  mindre  Form  stiger  op  i  Lavbeitet  omtrent  til  4500—5000'  o.  H.  i  de  syd- 
lige Dele.  Den  synes  saaledes  baade  at  gaa  lavere  ned  og  at  stige  høiere  op 
end  Følgende. 


E.  ALSINEFOLIUM  Vill.  prosp.  p.  45.  E.  origanifolium  Lam. 
diet.  2  p.  376.  Hartm.  1.  c.  p.  141.  E.  alpinum  ^  fontanum 
Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  181  ^.  E.  alpinum  ^  majus  Wahlenb. 
Fl.  svec.  n.  422  p. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  707  fig.  2. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  41. 

Den  ligner  særdeles  meget  den  Foregaaende  og  er  ikke  altid  let 
at  skille  fra  denne.  Den  afviger  ved:  Bladene  mørkere  grønne, 
noget  fastere  af  Bygning,  ægdannede  (paa  de  nedre  nær),  spidse, 
tydelig  tandede,  undertiden,  men  sj.  i  3-bladede  Krandse,  i  hvil- 
ket Tilfælde  Stengelen  har  3  Rader  Haar.  Kronbladene  større 
(4  —  5'''  lange).  „Den  er  desuden  forsynet  med  underjordiske  gul- 
agtige  skjælbærende  Udløbere."     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     Alm.    paa    fugtige    Steder    ved    Fjeldbækkene   gjen- 
nom hele  Landet  fra  Hekfjeld,  oratr.  58°  30',  til  Magerø   71°  7'    og   Østfin- 


1131 

marken;  i  Bergens  Stift  synes  den  at  mangle  paa  de  vestligste  Fjelde;  i  Nord- 
land og  Finmarken  hyppig  ned  til  Søen;  i  Fjordegnene  paa  Vestkysten  sjelden 
lige  ned  til  Stranden;  i  de  sydlige  continentale  Dele  af  Landet  viser  den  sig  i 
Fjelddalene  først  i  de  hoiere  Barskove  1500—2000'  og  mangler  ganske  i  Lav- 
landene; den  stiger  op  i  Vidiebcltct  omtrent  til  35C 0-3800'  o.  H.  i  de  syd- 
lige Dele. 


^  Stengelen  glat  eller  overalt  smaahaarct  med  2-4  mere  eller  mindre  tyde- 
lige Kanter. 

E.  ROSEUM  Schreb.  Spic  fl.  lips.  147.  Hartm.  1.  c.  p.  141. 
Lange  1.  c.  p.   294. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   743.     Fl.  D.  tab.  1815. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  III  n.   34. 

Rodstokken  „med  kugleformede  Bladknopper,  dannede  af  kjød- 
fulde  taglagt  tiltrykte  Blade."  Stengelen  opret,  1  —  2'  høi,  alm. 
stærkt  grenet,  med  2 — fire  ophøiede  Rænder,  som  udgaa  fra  Bladenes 
Rand  og  deres  Ryguerve,  nedtil  glat,  oventil  dunhaaret.  Bladene 
elliptiske,  stilkede,  tæt  og  skarpt  sagtandede,  i  Randen  og  langs 
Nerverne  paa  Underfladen  korthaarede,  forøvrigt  glatte,  de  nedre  mod- 
satte.  Blomsterne  før  Udspringningen  ludende.  Bægerets  Af- 
snit  lancetformede,  spidse,  næsten  af  Længde  med  de  rosenrøde  2'" 
lange  Kroublade.  Kapselen  (ligesom  Blomsterstilken)  tæt  beklædt 
med  korte  hvidagtige  (tiltrykte)  Haar  og  (udstaaende)  Kjertelhaar. 
Frøene  næsten  jevne.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Sj.  paa  fugtige  Steder  ved  Grøfter  og  Veikanter,  saasom 
ved  Fredrikshald  (Frintz,  Lindeb.),  Fredriksstad,  Christiania,  Drammen  (BL), 
Stavanger  (Bryhn)  og  Bergen  GO**  24'  (Bl.). 


E.  TETRAGONUM  L.  Sp.  494.  Lange  1.  c.  p.  297.  Hartm.  1. 
c.  p.  141.     E.  ramosissimum  Moench. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1267  (var.).     Rchb.  1.  c.  fig.   198  et   199. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.   46,  fase.  VIII  n.  41 — 42. 

Rodstokken  „raed  tætbladede  Bladrosetter."  Stengelen  op- 
ret, V4 — 2'  høi,  noget  („stærkt"  Gr.  et  Godr.  Lge.)  grenet,  med  4 
ophøiede  fra  Bladenes  Rand  udgaaende  Rænder,  glat.  Bladene  sid- 
dende,  næsten  glatte,  aflangt  lancetformede,  budte,  sagtandede,  mod- 
satte,  de  midterste  noget  nedløbeude,  de  øverste  afvexlende.  Blom- 
sterne før  Udspringningen  oprette.      Bægerets   Afsnit   lancetfor- 


1122 

mede,  spidse,  over  halvt  saa  lange  som  de  violetrøde,  3'"  lange 
Kronblade.  Kapselen  kort  tiltrykt  hvidagtig  dunhaaret.  Frøene 
fint  prikkede.     Flei^aarig;  blomstrer  i  Juli-August. 

Uclbredelse:  M.  sj.  paa  fugtige  Steder,  ved  Bække,  Vandbredder  o.  s.  v. 
kun  i  de  sydligste  laveste  Egne:  ved  Christianssand  (Klungeland,  Bl.), 
ved  Osterskilen  ved  Grimstad  og  i  Barbodalen  ved  Arendal  58°  27'  (BL). 


Y-    Stengelen  overalt  smaahaaret,  uden  Kanter. 

E.  PALUSTRE  L.  Sp.  495.  Gunn.  Fl.  N.  n.  71.  Lange  1.  c.  p. 
295.     Hartm.  1.   c.  p.   142. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1574. 

Rodstokken  udskyder  traadfine  Udløbere  med  meget  smaa 
Blade  og  forlængede  Ledstykker,  i  hvis  Spids  dannes  en  kugle- 
formet-oval  Knop  „med  4-radet"  taglagte  kjødfulde  skjælformede 
Blade.  Stengelen  ved  Grunden  ude  n  Bladroset,  rodslaaende 
og  opstigende,  forøvrigt  opret,  V2  — iVa'  høi,  oventil  eller  overalt 
dunhaaret,  mere  eller  mindre  grenet.  Bladene  smalt  eller  linie-lancet- 
formede,  helrandede  eller  utydelig  og  fjernt  tandede,  mod  Grunden  sma- 
lere, (de  nederste  undertiden  tun  gef  orme  de),  afsmalnende  i  deres  øvre  Del 
mod  den  budte  Spids,  siddende,  mere  eller  mindre  dunhaarede,  med 
Undtagelse  af  de  øvre  modsatte.  Blomsterne  før  Udspringningen 
ludende,  senere  oprette.  Bægerets  Afsnit  aflange,  budte,  lidt  mere 
end  halvt  saa  lange  som  (sj.,  cfr.  A.  Bl.  Veg.  v.  Sognefj.  p.  171,  læn- 
gere  end)  de  4'"  lange  violetrøde,  sj.  hvide  Kronblade.  Kapselen  tæt 
tiltrykt  dunhaaret.  Frøene  næsten  jevne,  (under  Loupen  meget 
fint  prikkede).     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Alm.  paa  fugtige  og  sumpige  Steder  ved  Grøfter,  Damme, 
paa  Myre,  gjennem  hele  Landet  lige  til  Magerø  71°  7'  og  Østfinmarken, 
fra  Havet  op  til  Birkegrændsen,  sjelden  lidt  høiere,  i  de  sydlige  Dele  til  3000— 
3500'  0.  H.,  i  Sogn  endog  til  3700'  paa  Fanaraaken  (!). 


E.  LINEARE  Miihlenb.  ex  Fr.  Nov.  mant.  III  p.  185.  Hartm.  1. 
c.  p.   142.     E.  nut  ans  Somf.     Suppl.  Fl.  lapp.  p.   17. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  43. 

Svagt  dunhaaret  eller  næsten  glat.  Rodstokken  sætter  om  Hø- 
sten Bladrosetter,  hvorved  Planten  overvintrer.     Stengelen  med 


1123 

en  Roset  af  Rodblade,  fra  Grunden  opret,  V3 — Vs'  høi,  alm.  ikke 
grenet  og  faa-  (1 — 2-)blomstret.  Bladene  linieforinede,  budte,  utyde- 
lig tandede,  de  ved  Roden  tungeformede.  Blomsterne  baade  før 
og  efter  Udspringningen  nikkende.  Kronbladene  hvide.  Kap- 
selen næsten  gl  at  eller  i  yngre  Tilstand  og  især  nedtil  lidt  dun- 
haaret.     Forøvrigt  som  Foregaaende. 

Udbredclse:  Paa  fugtige  og  sumpige  Steder  i  de  subalpine  Skovegne 
og  i  Fjeld  trakterne  h.  o.  h.  gjennem  hele  Landet,  undtagen  i  Christians- 
sands  og  Bergens  Stifter,  hvor  den  endnu  ikke  er  bemærket.  Jeg  har  seet 
Exemplarer  fra  Christiania:  MellemkoUen,  12 — 1500'  o.  H.,  Torpen:  Finden, 
Fælde,  Hugelien  (Bl.  Printz),  Bagn  (2000'  o.  H.,  S.  Somf.),  Høinesæteren  i 
Slidre  (0,  Ringebo  (C.  Somf.),  Galdebygdeu  og  Galdhø  i  Lom  (Moe),  Dovre: 
Fogstuen,  Jerkinshø,  Kongsvold  (Bl),  Østerdalen  (Printz),  Bjeldaanesfjeld  i  Rånen 
lidt  nedenfor  Birkegrændsen  (Arnell) !,  Salten  (S.  Somf.),  Kaafjord,  Bosekop, 
Altendalen  (Norman,  BL),  Altesula  71"?  (N.  Lund),  Berlevaag  70°  49'  (Th.  Fries), 
Nyborg  i  Varanger  (S.  Somf.).  Den  angives  desuden  for  Kvæø,  Sørreisen, 
Tromsø,  Hukø,  Porsanger  ved  Børselven,  Nord-  og  Sydvaranger  fleresteds  samt 
Spjerkojokka  og  Karasjok  i  det  Indre  af  Finmarken  (Norman). 


OENOTHERA  L. 

0.  BIENNIS  L.  Sp.  492.  Hartm.  1.  c.  p.  140.  Lange  1.  c. 
p*  299. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  549.     Fl.  D.  tab.  446. 

Stengelen  opret,  3 — 4'  høi,  grenet,  haaret;  Haarene  ved  Grun- 
den udvidede.  Bladene  dunhaarede,  de  ved  Roden  (det første  Aars) 
langstilkede,  elliptisk-  omvendt  ægdannede,  ved  Grunden  dybt  bugtet 
tandede,  de  paa  Stengelen  (det  andet  Aars)  spredte,  lancetformede,  kort- 
stilkede,  utydelig  tandede.  Blomsterne  i  bladet,  ved  Modningen 
forlænget  Klase.  Bægerets  Afs  nit  lancetformede.  Kronbladene 
omvendt  hjerteformede,  V4''  lange,  lysgule,  kun  aabne  om  Natten, 
V2  Gang  længere  end  Bægerets  Afsnit  og  Støvdragerne.  Kapselen 
siddende,  tiltrykt  til  Stengelen,  budt  4-kantet  i  Tversnit,  dunhaaret. 
Toaarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     Forvildet  ved  Christianssand  (Moe)  og  Christiania (!). 

CIRCÆA  Tournef. 

C.  ALPINA  L.  Sp.  12.  Gunn.  Fl.  N.  n.  436.  Bl.  N.  Fl.  p.  51. 
Lange  1.  c.  p.   5. 


1134 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   576.     Fl.  D.  tab.   1321. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  48. 

Kodstokken  med  uuderjordiske,  gulagtige,  med  fjerntstaaende 
parvise  Skjæl  besatte,  grenede,  i  Spidsen  knollebærende  Ddløbere  (cfr. 
Bot.  Zeit.  1870  p.  750 — 51).  Stengelen  spæd,  rødlig,  opstigende,  fra 
Gruuden  af  grenet,  fra  et  Par  Tommer  indtil  næsten  en  Fod,  glat 
undtagen  i  sin  øverste  blomsterbærende  Del,  som  er  kjertelhaaret. 
Bladene  tynde,  modsatte,  stilkede  med  ovenpaa  flad,  vinget  Stilk, 
(de  øverste  afvexlende,  siddende),  budt  hj  ert  e  f  or  me  de,  kortspid- 
eede,  (de  nederste  budtere),  skarpt  sagtandede,  i  Randen  utydelig 
kortbaarede,  forøvrigt  næsten  glindsende  glatte.  Blomsterne  smaa, 
i  bladløse  ofte  grenede  Klaser  i  Enden  af  Stengelen  og  Grenene,  kort- 
stilkede,  forsynede  med  smaa,  sylformede  Dækblade.  Bl  oms  te  r- 
stilkene  glatte,  tilsidst  vandret  udstaaende,  IV2 — ^'"  Isenge.  Bæ- 
gerets  Afsnit  hindeagtige,  glatte,  hvide,  i  Spidsen  røde.  Kron- 
bladene hvide,  „kileformede"  mod  Grunden.  Frugten  pæreformet, 
,,1-rummet",  halvt  saa  lang  som  Blomsterstilken  og  ligesom  denne 
tidlig  affaldende,  tæt  besat  med  hagekrummede  Børster.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder  i  Skovene,  alm.  gjennem  hele 
Landet  til  Alten  70"  (B\);  if.  Deinboll  skal  den  ogsaa  voxe  i  Østfinmarken, 
hvor  den  dog  ei  er  fundet  i  senere  Tider;  den  stiger  i  de  sydlige  Dele  af  Landet 
omtrent  op  til  Bartræernes  Grændse,  d.  e.  til  2800 — 3000'  0.  H.,  sjeldnere  i 
Birkebeltet,  paa  Dovre  til  Birkegrændseu,  3300',  i  Voss  endog  over  den  (Bl.) ; 
i  de  sydligste  Dele  af  Christianssands  Stift  synes  den  at  forekomme  spar- 
sommere. 


C.  INTERMEDIA  Ehrh.  Beitr.  4  p,  43.  Hartm.  1.  c.  p,  142. 
Lange  1.  c.  p.  6.  C.  alpina  major  Hornem.  1.  c.  p.  33.  C.  lute- 
tiana  P  intermedia  Wahlenb.    Fl.    svec.    n.    4  p.     Bl.  1.  c.  p.   50. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  703. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.  47. 

Den  staar  med  Hensyn  til  Udløberne  og  andre  Charakterer  midt 
imellem  den  foregaaende  og  følgende  Art.  Fra  C.  alpina  skilles 
den  ved  i  alle  Dele  stærkere  og  frodigere  Vext,  længere  tilspidsede 
Blade,  ovenpaa  rendedannede,  ei  vingede  Bladstilke,  alm.  mere  for- 
længede  Blomsterklaser,  mere  eller  mindre  kjertelhaarede  Blom- 
sterstilke,  større,  mere  rødlige  Bægerafsnit  og  Kronblade,  kortere  og 
bredere  (omvendt  ægdannede)  Frugter.     Fra  C.  lutetiana  skilles  den 


1125 

ved  de  skarpt  sagtandede,  ved  Grunden  mere  eller  mindre  hjerte- 
formede  Blade,  den  glatte,  kun  oventil  i  Blomsterstanden  kjertel- 
haarede  Stengel,  ved  de  vedvarende  sylformede  Dækblade,  de  glatte 
farvede  Bægerblade,  de  mod  Grunden  kileformede  Kronblade  samt  den 
1-rummede  Frugt.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Tem.  sj.  i  de  sydlige  laveste  Egne  paa  lignende 
Localiteter  som  Foreg.,  saasom  ved  Christianssand,  Farsund  (BL),  i  den  syd- 
bergenske  Skjærgaard  hyppigere  end  C.  lu  te  ti  ana,  saasom  paa  Bømmelen  og 
Mosterøen  (cand.  med.  Hoch),  flcresteds  ved  Hardangerfjorden,  saasom  i  Strande- 
barm (Wulfsberg),  ved  Norheimssund  (Lindeb ),  Østensø  (Sørensen)  og  Nes  i 
Kinservik  (Meinich);  ved  Gaustalien  i  Ous  (med  C.  lutetiana  S.  Somf.),  Ber- 
gen paa  Askøen  (Wulfsberg),  og  ved  Hop  (if.  Koren)  60°  24'.  Ifølge  Storm 
skal  den  ogsaa  findes  fl.  St.  ved  Throndhjem,  men  herfra  har  jeg  endnu  ei  seet 
Exemplarer,  og  den  er  muligvis  af  Storm  forvexlet  med  større  Former  af  C.  al- 
pina.  Den  ansees  af  enkelte  Forf.  for  en  Bastard  af  C.  lutetiana  og  C.  al- 
pina;  hertil  maa  bemærkes,  at  den  synes  at  findes  fl.  St.,  hvor  C.  lutetiana 
mangler,  saa  at  den,  om  den  er  af  hybrid  Herkomst,  maatte  betragtes  som  en 
frugtbar  Bastard,  der  havde  fixeret  sig  som  Art. 


C.  LUTETIANA/..  Sp.  12.  Hartm.  1.  c.  p.  142.  Bl.  1.  c.  p.  50. 
(excl.    p).     Lange  1.   c.  p.   6. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  586.     Fl.  D.  tab.   210. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.   I  n.   41. 

Den  største  af  vore  Arter.  Rodstokken  tykkere  end  hos 
C.  alp  in  a,  krybende,  med  tykkere,  hvide,  jevntykke  eller  mod  Spid- 
sen  lidt  efter  lidt  fortykkede  Udløbere  (Bot.  Zeit.  1.  c.  p.  777).  Sten- 
gelen ved  Grunden  opstigende,  forøvrigt  opret,  1 — IV2'  høi,  nederst 
glat,  oventil  mere  eller  mindre  dunhaaret.  udelt  eller  grenet,  de 
blomsterbærende  Grene  kjertelhaarede.  Bladene  modsatte,  stilkede 
med  uvingede  Stilke,  mørkgrønne,  ei  glindsende,  ægdannede  eller  næ- 
sten  hjerteformede,  tilspidsede,  diinhaarede  paa  Nerverne  og  i  Randen, 
svagt  og  fjernt  bugtet  tandede.  Blomsterkl  aserne  stærkt  forlæn- 
gede  uden  Dækblade.  Bl  omster  st  ilkene  kjertelhaarede, 
efter  Blomstringen  tilbagebøiede,  4'"  lange.  Bægerets  Afsnit 
grønne  eller  rødlige,  lidt  haarede.  Kronbladene  hvide  eller  bleg- 
røde,  ved  Grunden  af  runde  de.  Frugten  omvendt  ægdannet,  „2- 
rummet",  tæt  beklædt  med  hagekrummede  Børster.  Fleraarig;  blom- 
strer i  Juli — August. 

Udbredelse:      Tem.  sj.  i  de  sydlige  laveste  Egne  paa  skyggefulde 
Steder  i  Skov  og  Krat,   saasom   paa  Skaato   ved  Kragerø,   58°   .^2'    (dens  Nord- 


1126 

grsendse  paa  Østlandet),  Grimstad  (Lindeb.),  Christianssand,  Mandal,  Farsund, 
Nerstrand  (Bl.),  Stavanger  (Moe),  Espevær,  Mosterø  (cand.  med.  Hoch),  Gausta- 
lien  i  Ous  (S.  Somf.)  og  ved  Balestrand  i  Sogn,  61*  \5'  (Sverdrup).  Gunnerus 
angiver  den  for  Throndhjera,  men  har  (if.  Bl.)  vistnok  forvexlet  den  med  større 
Former  af  C.  al  pin  a. 


99de  Orden.    Halorag^eæ  R.  Br.  in  Flind.  Voy.  2,  549. 

Vandplanter  med  modsatte  eller  krandsstillede  Blada  uden  Bi- 
blade.  Bl  oms  terne  uanselige,  i  Bladhjørnerne,  tvekjønnede  eller 
eubo.  Bægeret  sambladet,  Kraven  oversædig,  typisk  4-delt,  under- 
tiden flertandet,  utydelig  eller  manglende.  Kronbladene  af  samme 
Antal  som  og  afvexlende  med  Bægerfligene,  fæstede  i  Bægerets  Svælg, 
eller  0.  Støvdragerne  af  Bægerfligenes  Antal  eller  det  dobbelte, 
sj.  1.  Støvknapperne  2-rummede,  indad  paalangs  opspringende. 
Frugtknuden  undersædig,  1 — 4-rummet  med  1  hængende  Frøknop 
i  hvert  Rum.  Frugten  uopspringeude,  nødagtig,  alm.  kronet  af  den 
vedvarende  Bægerkrave,  1 — 4-rummet,  1-frøet  eller  ved  Modningen  ad- 
skilt i  4  1-frøede  Smaafrugter.  Kimen  ret,  indesluttet  af  en  kjød- 
agtig  Frøhvide. 


HIPPURIS  L.  Gen.  n.   11. 

Blomsterne  tvekjønnede.  Bægerets  Krave  utydelig,  helran- 
det.  Kronen  manglende.  Støvdrageren  1,  fæstet  i  Bægerets 
Svælg  paa  den  ydre  Side.  Griffelen  sylformet,  udelt,  efter  hele 
Længden  arbærende.  Frugtknuden  1-rummet.  Frugten  kronet 
af  den  vedvarende  Bægerrand,  næsten  stenfrugtagtig,  1-frøet.  Frø- 
hviden  meget  liden. 

MYRIOPHYLLUM   Vaill.  Act.  Ac.  Par.   1719  t.  2  f.  3. 

Blomsterne  enbo.  Bægerrøret  koi-t,  afrundet  hos  Hanblom- 
sterne,  4-kantet  hos  Hunblomsterne,  med  4-delt  a£faldende  Krave. 
Kronbladene   4,    hos    Hunblomsterne   rudimentære  eller    manglende. 


1127 

Støvdragern  e  8,  sj.  færre.  Arrene  4,  korte.  Frugtknuden 
4-rummet.  Fru  gt  en  en  4-delelig  Spaltefrugt  med  1-frøede  Smaa- 
nødder.     Fr  øh  vi  den  liden. 


HIPPURIS  L.     Hestrumpa. 

H.  VULGARIS  L.  Sp.  6.  Gunn.  Fl.  N.  n.  275.  Bl.  1.  c.  p.  2. 
Hartra.  I.  c.  p.   143.     Lange  1.  c.  p,  2. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  335.     Fl.  D.  tab.  87. 

Exsicc.  Fr,  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.   50. 

„Rodstokken  vandret,  ledet,  ved  Ledene  med  krandsstillede 
Rodtrevler."  Stengelen  ligesom  hele  Planten  glat,  opstigende  ved 
Grunden,  forøvrigt  opret,  '/g — 1'  høi,  udelt,  hul,  ledet,  stribet.  Bla- 
dene krandsstillede,  alm.  8 — 12  i  Krandsen,  linieformede,  de  ned- 
sænkte  færre  i  Krandsen,  hindeagtige,  tilbagebøiede,  de  øvre,  (som 
ere  over  Våndet),  ugjennemsigtige  med  bruskagtig  Spids,  udstaaende. 
Blomsterne  siddende,  krandsstillede,  enlige  i  de  øvre  Blades  Hjør- 
ner, meget  smaa  og  uanselige.  Støvdrageren  hos  de  nederste 
Blomster  undertiden  manglende,  med  purpurfarvet  Støvknap.  Støv- 
veien  indbøiet  mod  Støvknappens  Fure.  Nødde  rn  e  ovale,  %'" 
lange.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August.  I  dybere  Vand  fore- 
kommer en  steril  Form  med  lutter  hindeagtige  forlængede  Blade, 
(var.  longifolia  Bl.,  var.  fluviatilis  Ilartm.).     En  anden  Varietet  er 

[5  maritim  a  Bl.  1.  c.  Bladene  4 — -6  i  Krandsen,  bredere  og 
kortere,  undertiden  næsten  ovale. 

Udbredelse:  Paa  meget  sumpige  Steder,  paa  Myre,  ved  Vand-  og 
Elvbredder  tom.  alm.  gjennem  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  (Hval- 
øerne,  Christianssand)  til  Magerø  71°  7'  og  Varanger,  fra  Havet  op  i  Birke- 
belfet,  undertiden,  saasom  paa  Filefjeld  og  Dovre,  lige  til  Bii-kegrændsen  3300' 
o.  n. ',  i  Christianssands  Stift  synes  den  at  være  noget  sparsommere,  p  i  Salt- 
dalen  (S.  Somf.),  Porsanger  (Norman),  ved  Vadsø  (Deinboll). 


MYRIOPHYLLUM  Vaill. 

a.    Blomsterne  (paa  de  nederste  nær)  støttede  af  helrandede  Dækblade   og  læn- 
gere  end  disse. 

M.  ALTERNIFLORUM  DC.  fl.  fr.  5  p.  529.     Hartm.  1.  c.  p.  143. 
Lange  1.  c.  p.   718. 


1128 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2061. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.  82. 

Stenglerne  lange  og  tynde,  nedsænkte,  grenede,  ved  Grunden 
rodslaaende,  glatte  ligesom  Resten  af  Planten.  Bladene  krandsstil- 
lede,  4  i  hver  Krands,  finnede,  med  alm.  afvexlende,  haarformede 
Finner.  Blomsterne  smaa,  uanselige  i  et  mellembrudt,  førUdspring- 
ningen  nikkende  Ax,  dannet  forneden  af  2 — 3  halvt  krandsstillede 
Hunblomster,  foroveu  af  afvexlende  Hanblomster  med  smaa  lys- 
røde  Kronblada;  de  nedre  Blomster  staa  i  de  øvre  Blades  Hjørner, 
de  øvrige  støttes  af  helrandede  eller  hos  de  nedre  lidt  ind- 
skaarne  Dækblade,  som  ere  kortere  end  Blomsterne.  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udb  re  deise:  I  stillestaaende  og  svagt  strømmende  Vand  tem.  alm. 
gjennem  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  til  Porsanger,  70°  20',  Nord-  og 
Sydvaranger  (Norman,  Th.  Fries);  i  de  sydlige  Dele  omtrent  til  1000  —  1500' 
o.  H.,  undertiden  høiere,  saasom  ved  Fæmunsøen  2150'  (if.  Sørensen),  paa 
Dovre  til  2900'  o.  H.  (Bl.). 


M.  SPICATUM  L.  Sp.  1409.  Hartm.  1.  c.  p.  143.  Gunn.  Fl.  N. 
n.  386  (p.  p.?).     Lange  1.  c.  p.  718. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  681. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.  49. 

Den  ligner  den  Foregaaende  men  er  ofte  temmelig  meget  grovere. 
Bladenes  Finner  ere  modsatte;  alle  Blomster  selv  de  øvre 
krandsstillede,  dannende  et  mellembrudt,  før  Udspi-ingningen  op- 
ret,  mere  forlænget  Åx  end  hos  Foregaaende,  de  nederste  undertiden 
i  de  øvre  Bladhjørner;  forøvrigt  er  Axet  bladløst  og  dets  Blomster 
understøttede  af  korte,  helrandede  (eller  hos  de  nederste  lidt  ind- 
skaarne)  Dækblade. 

Udbredelse:  I  stillestaaende  Vand  ei  alm.,  sasjsom  i  Bugten  ved  Fred- 
rikshald  og  i  Masse  langs  Eskeviklandet  op  Iddefjorden  (Sophie  Møller),  ved 
Kragerø  (Bl ),  i  Borre  (S.  Somf.),  ved  Laurgaard  i  Gudbrandsdalen  (Bl.),  i 
Throndenes  (steril),  ved  Veines  i  Porsanger,  70°  25',  Goalsejavre  (steril,  Nor- 
man) og  Kjolmejavre  i  Sydvaranger  (steril,  Th.  Fries)  samt  ved  Seida  (steril, 
C.  Somf.  if.  Th.  Fries). 


1129 


b.     Blomsterne  støttede  af  finuede  Blade  og  kortere  end  disse. 

M.  VERTICILLATUM  L.  Sp.  1410.  Hartm.  1.  c.  p.  142.  Lange 
1.  c.  p.  719. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1046  (^). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.   51;  ^  n.   52. 

Bladene  krandsstillede,  finnede ;  Finnerne  modsatte,  bos  de 
nedre  Blade  haarformede  og  hos  de  øvre  kortere,  Blomsterne  støt- 
tende Blade  linieformede,  f  lade  og  ei  saa  lange  som  hos  de  nedre. 
Alle  Blomster  ere  krandsstillede  og  sidde  i  de  øvre  Blades 
Hjørner;  Stengelen  ender  i  en  Bladdusk ;  Blomsterne  ere  kortere 
end  de  støttende  Blade,  og  de  øvre  Krandse  nærstaaende.  Fleraarig ; 
blomstrer  i  Juli. 

Ud  br  ed  else:  M.  sj.  i  stillestaaende  eller  sagte  strømmende  Vand  i  Lan- 
dets laveste  sydlige  Egne,  saasom  ved  Nærland  paa  Jæderen  (Bryhn),  i 
Arekilen  paa  Kirkø  i  Hvaløerne  (Frk.  S.  Møller),  ved  Porsgrund  (Bl.)  og  Dram- 
men i  Damme  paa  Strømsø  (Wolff)  samt  i  Lierelven  ved  GuUaugstranden  59° 
45'  (BL). 


100de  Orden,    fjytliraceæ  Lindl.  introd.  ed.  2  p.  loo. 

Urter  (eller  ei  hos  os  Buske  eller  Træer)  med  modsatte,  hos  os  hel- 
randede  Blade  uden  Biblade.  Blomsterne  tvekjønnede,  næsten 
eller  ganske  regelmæssige.  Bægeret  sambladet,  frit,  rørformet  eller 
klokkedannet,  med  4 — 6  ydre  og  ligesaa  mange  indre  Tænder.  Kron- 
bladene af  samme  Antal  som  og  afvexlende  med  de  indre  Bæger- 
tænder,  fæstede  til  Bægerets  Svælg,  sjelden  manglende.  Stø  vd  ra- 
gerne i  lige  eller  dobbelt  Antal,  sjeldnere  ved  Abort  færre,  fæstede 
til  Bægerrøret.  Støvknapperne  2-rummede,  indad  paalaugs  op- 
springende.  Frugtknuden  fri,  2— 6-rummet  med  mange  modløbige 
Frøknopper  i  hvert  Rum.  Griffelen  1  med  udelt  Ar.  Frugten 
omgivet  af  det  vedblivende  Bæger,  ved  Skillevæggenes  Forsvinden  1- 
rummet  eller  2  — fler-rummet,  opspriugende  uregelmæssig  eller  ved 
skillevægdelende  Klapper;  Frøstolene  sammenvoxede  til  en  efter  Op- 
springningen  fri  Midtsøile.  Frøene  opstigende,  vandrette  eller  ned- 
bøiede.     Frøhviden  mangler.     Kimen  ret. 

Blytt:    Norges  Flora  III.  .  18 


1130 

LYTHRUM  L.  Gen.  n.  604  (p.  p.). 

Bægeret  rørformig  tragtdannet,  tilsidst  cylindrisk,  8 — 12-tandet, 
(hver  anden  Tand  kortere).  Kronbladene  4  —  6,  fæstede  øverst  i 
Bægerrøret.  Støvd  ragerne  8  — 12,  fæstede  midt  paa  Bægerrøret 
eller  lavere,  toradede,  en  Rad  kortere  end  den  anden.  Kapselen 
cylindrisk  eller  aflang,  2-rummet.  Hos  denne  Slægt  optræder  trimorph 
Heterostyli. 


PEPLIS  L.  Gen.  n.  446. 

Bægeret  klokkedannet,  tilsidst  ægformet  eller  bægerformet, 
10  —  12-tandet  (hver  anden  Tand  kortere).  Kronbladene  5  —  6,  fæ- 
stede øverst  i  Bægerrøret,  hurtig  affaldende,  ofte  manglende.  Støv- 
dragerne  5 — 6,  fæstede  sammen  med  Kronbladene.  Kapselen 
kugleformet  eller  ægdannet,  2-rummet. 


LYTHRUM  L. 

L.  SALICARIA  L.  Sp.  640.  Gunn.  Fl.  N.  n.  539.  Lange  1.  c. 
p.  359.     Hartm.  1.   c.   p.   140. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   256.     Fl    D.  tab.  671. 

Stengelen  opret,  2 — 3'  høi,  grenet,  4-kantet  eller  6-kantet, 
„ligesom  hele  Plantea  glat,  dunhaaret  eller  ruhaaret."  Bladene 
helrandede,  hos  den  4-kantede  Stengel  korsvis  modsatte  eller  krands- 
stillede  (4  i  Krands),  hos  den  6-kantede  i  3-bladede  Krandse,  sid- 
dende,  de  nedre  og  mellemste  aflangt  lancetformede  med  hjerteformet 
Grund,  de  øvre  meget  mindre,  ægformede  og  kortere  end  de  af  dem 
støttede  Blomsterknipper.  Blomsterne  meget  kortstilkede  i  smaa 
Knipper  i  de  øvre  Bladhjørner,  falsk  krandsstillede,  tilsammen  dan- 
nende et  forlænget,  nedtil  mellembrudt  men  oventil  ved  Halvkrand- 
senes  Tilnærmelse  tætblomstret  Ax.  B  1  om  sterstilkene  ofte  med 
1  —  2  sylformede  Forblade.  Bægeret  cylindrisk,  12-nervet,  med  12 
Tænder,  hvoraf  de  6  indre  kortere  triangulære,  de  6  ydre  sylformede. 
Kronbladene  purpurrøde,  linieformig  aflange,  budte.  Støvdra- 
derne  i  2  Kredse,  6  længere  og  6  kortere.  Griffelen  dels  længere 
end  begge  Støvdragerkredse  og  udskydende,  dels  kortere  end  den 
længste  og  længere  end  den  korteste,  dels  kortere  end  begge  Støvdra- 
gerkredse og  indesluttet ;  disse  3  Slags  Grifler  forekomme  paa  forskjel- 


1131 

Hge  Individer  (trimorph  Heterostyli).     Frøene  „gule,  elliptiske,  flade 
paa  den  ene  Side."     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli —August. 

Udbrc deise:  Paa  fugtige  Steder  ved  Bredden  af  Damme,  Grøfter  og 
paa  Strandkanter,  især  i  Landets  sydlige  laveste  Dele  (men  ei  i  Fjeld- 
dalene),  paa  Østlandet  alm.  til  Nordenden  af  Randsfjorden  (Printz)  og  Hede- 
marken (if.  Bryhn),  paa  Vestkysten,  (hvor  den  synes  at  være  sjeldnere  end  paa 
Østlandet  og  i  Christianssands  Stifls  sydligste  Dele),  til  Askevold  i  Søndfjord 
61"  20'  (Collett);  if.  Gunnerus  i  Snaasen  64"  12',  if.  Linné  sparsomt  ved  Havet 
i  den  sydlige  Del  af  Nordland,  if.  J.  W.  Zetterstedt  skulde  den  endog  voxe  ved 
Bredderne  af  Altenelv  paa  Veien  til  Kautokeino  omtr.  69°  30'. 


PEPLIS  L. 

P.  PORTULA  L.  Sp.  474.  Gunn.  Fl.  N.  n.  650.  Hartm.  1.  c. 
p.   140.     Lange  1.  c.  p.   245. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  592.     Fl.  D.  tab.  64. 

Sten  gl  erne  nedliggende,  rodslaaende,  eller  i  dybere  Vand  op- 
rette,  grenede,  2 — 4"  lange,  glatte,  ofte  ligesom  hele  Planten  rødlig 
anløbne.  Bladene  modsatte,  omvendt  ægdannet  tungeformede,  af- 
smalnende  til  en  kort  Stilk,  glatte.  Blomsterne  næsten  siddende, 
enlige  i  næsten  alle  Bladhjørner,  med  to  hindeagtige,  linieformede  For- 
blade.  Bægeret  kort  klokkedannet,  12-tandet,  de  indre  6  Tænder 
bredt  triangulære  spidse,  de  ydre  smalere,  næsten  sylformede,  „snart  kor- 
tere, snart  længere  end  de  indre."  Kronbladene  smaa,  ovale, 
rosenrøde,  meget  hurtig  afialdende  eller  ved  Abort  manglende.  Kap- 
selen kugleformet,  omtrent  af  Bægerets  Længde.  Frøene  smaa, 
gule,  med  en  flad  og  en  hvælvet  Side,  runde,  jevne.  Enaarig;  blom- 
strer i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  lerede,  nu  og  da  oversvømmedc  Steder  ved  Grøfter 
og  Vandbredder,  tem.  sj.  i  Landets  laveste  sydlige  og  sydøstlige  Dele, 
saasom  ved  Møllevand  ved  Christianssand,  mellem  Angelstad  og  Brekke,  ved 
Arendal,  Farrisvand  ved  Lanrvik  (Bl),  paa  Vasserland  nær  Færder  (Moe),  ved 
Eidsfos  (Fru  Cappelen)  og  Fiskumvand  paa  Eker,  paa  Modum  og  Ringerike 
(Bl.),  i  Gran  60"  22'  (S.  Somf.),  i  Eidsvold  til  600',  Ullensaker  (Bl.),  Skedsmo  (!), 
ved  Christiania,  Kjølberg  Bro  (Bl.)  og  Haabøl  (stud.  phil.  Wille)  i  Smaalenene. 
If.  Krogh  skal  den  ogsaa  voxe  i  Nordfjord. 


18 


ii3ji 


101  ste  Orden.     Pomaceæ  Lindl.  in  Linn.  Transact.  XIII,  93. 

Træer  eller  Buske  med  spredte  ofte  knippestillede  Blade  og  frie 
alm.  affaldende  Biblade.  Blomsterne  fuldstændige,  regelmæssige. 
Bægeret  sambladet,  Røret  omsluttende  Frugtknuden,  Kraven  5-delt. 
Kronbladene  af  Bægeraf snittenes  Antal  og  afvexlende  med  dem, 
fæstede  til  Bægerets  Svælg  og  ofte  til  en  kjødet  oversædig  Ring. 
Støvdragerne  talrige,  fæstede  sammen  med  Kronbladene;  Støv- 
knapperne  indadvéndte,  2-rummede,  opspringende  paalangs.  Frugt- 
knuden 5-rummet  eller  ved  Abort  1 — 4-rummet,  med  2  (sj.  4)  i  den 
indre  Vinkel  fæstede,  opstigende,  modløbige  Frøknopper  i  hvert  Rum. 
Griflerne  af  Rummenes  Antal,  frie  eller  nedentil  sammenvoxede. 
Arret  udelt.  Frugten  en  Æblefrugt,  med  hindeagtigt,  bruskagtigt 
eller  benhaardt  Frøgjemrae,  indsænket  i  det  udhulede  kjødfulde  Bæ- 
gerrør,  kronet  af  Bægei'kraven  eller  med  Ar  efter  den.  Ru  mm  ene 
5  eller  ved  Abort  1  —  4-,  1 — 2,  sj.  flere  Frø  i  hvert  Rum.  Kimen 
ret  uden  Frøhvide. 


a.     Frøgjemmets  Vægge  hindeagtige  oller  læderagtige  (Kjernefrugt). 

PYRUS  L.  Gen.  n.  626. 

Bægerkraven  5-delt.  Kronbladene  5,  rundagtige.  Frugt- 
knuden 5-rummet  med  2  Frøknopper  i  hvert  Rum.  Grifler  5, 
frie  eller  nedtil  sammenvoxede.  Frugten  et  glat  Kjerneæble  med 
visnende  Bægerkrave;  Rum  mene  1 — 2-frøede  med  læderagtige 
Vægge,  helt  oragivne  af  Bægerrøret. 

SORBUS  L.  Gen.  n.  623. 

Bægerkraven  5-fliget.  Kronbladene  5.  Frugtknuden 
2 — 5-rummet  med  2  Frøknopper  i  hvert  Rum.  Grifler  2 — 5,  frie. 
Frugten  et  bæragtigt  Kjei^neæble  med  2  5  1-frøede  Rum;  Rum- 
mene  med  hindeagtige  Vægge,  helt  omgivne  af  Bægerrøret. 


b.     Frøgjemmets  Vægge  benhaarde  (Stenæble). 

CRATÆGUS  L.  Gen.  n.   623   (p.  p.). 

Bægerkraven   oversædig,   5-fliget.     Frugtknuden   1 — 2,   sj. 
3 — 5-rummet    med    2    Frøknopper    i    hvert  Rum.       Grifler  af  Rum- 


1133 

menes  Antal.  Frugten  kuglerund  eller  oval,  med  visnede  Bæger- 
flige;  Rummene  1 — 2,  sj.  3  —  5,  1-frøede  (ved  Abort),  med  ben- 
haarde  Vægge,   helt  indsænkede  i  og  omgivne  af  Bægerrøret. 


COTONEASTER  Medik.  Pfl.  Geschl.   1793. 

Bægerkraven  halvt  oversædig,  5-fliget.  Frugtknuden  2 — 5- 
rummet  med  2  Frøknopper  i  hvert  Rum.  Grifler  2t-5.  Frugten 
næsten  kuglerund;  Rummene  2 — 5,  ved  Abort  1-frøede,  med  ben- 
haarde  Vægge,  i  deres  øvre  Trediedel  eller  Halvdel  fremragende 
af  og  frie  fra  Bægerrøret. 


PYRUS  L. 

P.  MALUS  L.  Sp-  686.  Gunn.  Fl.  N.  n.  447.  Lange  1.  c.  p. 
370.  Hartm.  1.  c.  p.  144.  Malus  silvestris  Moench.  Ap  all. 
Sureapall.     Villapall. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  229.  Fl.  D.  tab.  HOI.  Hartig  Pflanzenkunde 
tab.  77. 

Træ  af  Middelsstørrelse,  i  vild  Tilstand  undertiden  buskagtig  og  ofte 
med  Vedtorne.  Bladene  ægformig  ovale  eller  rundagtig  ovale,  med 
en  kort  Spids,  rundtandede  (Tænderne  med  en  Braad),  alm.  glatte 
(kun  langs  Nerverne,  især  ved  Grunden,  haarede),  sjeldnere  paa  Under- 
fladen  dunhaarede.  Pladen  omtrent  af  Stilkens  dobbelte  Længde. 
Knopp  erne  haarede.  Blomster  ne  i  flerblomstrede  Skjerme. 
Blomsterstilkene  og  Bægerfligene  næsten  glatte,  dunhaarede 
eller  uldhaarede,  smalt  lancetfoi'mede.  Kronbladene  omtrent  af 
Bægerfligenes  dobbelte  Længde,  hvide  eller  lysrøde.  Griflerne  ved 
Grunden  sammenvoxede.  Frugten  kuglerund,  ved  Grunden  navle- 
formig  indtrykt,  hos  den  vilde  sur  og  uspiselig,  hos  de  dyrkede  Varie- 
teter af  en  sød  og  behagelig  Smag.     Blomstrer  i  Mai — Juni. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  i  Krat  og  Urer  tem.  alm.  i  Landets  syd- 
ligere laveste  Dele  til  Ytterøen  63°  49'  (Schiibeler);  i  Fjelddalene  pleier  den  at 
fattes;  dog  findes  den  i  Kvituren  i  Vang  i  Valders  i  en  Høide  af  1600'  o.  H, 
hvor  den  enkelte  Aar  bærer  smaa  Æbler  (Printz). 


1134 


SORBUS  L. 

S.  AUCUPARIA  L.  Sp.  683.  Gunn.  Fl.  N.  n.  99.  Hartm.  1.  c, 
p.  145.     Lange  1.  c.  p.  370.     Raun.     Rogn. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   145.     Fl.  D.  tab.    1034.     Hartig  1.    c.   tab.  68. 

Træ  af  Middelsstørrelse.  Bladene  uligefinnede,  med  duu- 
haaret,  ved  Grunden  af  hvert  Smaablad  kjertlet  Bladstilk  og  6 — 8  Par 
elliptisk  aflange,  skarpt  sagtandede,  paa  Underfladen  lysere  dunhaa- 
rede,  i  ældre  Tilstand  næsten  glatte  Finner.  Knopperne  filthaa- 
rede.  De  yngste  Grene  dunhaarede.  Blomsterne  i  en  tæt  rig- 
blomstret  stærkt  forgrenet Halvskjerm,  kortere  end  Bladene.  Bægeret 
dunhaaret.  Kronbladene  kvide.  Frugtknuden  3-rummet,  sjel- 
den 2 — 4rummet.  Griflerne  ved  Grunden  uldhaarede.  Frugterne 
omtr.  4'"  i  Diameter,  mindre  end  hos  de  følgende  Arter,  kuglerunde, 
i  moden  Tilstand  røde,  sure.  Blomstrer  i  Juni,  paa  Fjeldene  indtil  i 
September.  Varierer  mere  eller  mindre  haaret,  paa  Fjeldene  busk- 
s-gtigj  og  undertiden  (f.  Ex.  ved  Horungerne)  med  ganske  glatte  Blade 
(P  alpina  A.  Bl.  Veg.  Sogn  p.  174).  Finnerne  ere  undertiden  dob- 
belt tandede,  undertiden  budte. 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  Bakker  og  i  Lier  gjennem  hele 
Landet  lige  til  Magerø  71°  7'  og  Berlevaag  i  Østfinmarken  (Th.  Eries),  fra 
Havet  til  Birkegrændsen  og  som  en  liden  steril  Busk  ei  sj.  endog  noget  høiere, 
i  de  sydlige  Dele  af  Landet  omtrent  til  3300—3600'  o.  H. 


S.  FENNICA  Kalm.  Fl.  fenn.  Fr.  S.  Veg.  Scand.  p.  42.  Lange 
1.  c.  p.  369.  S.  hybrida  L.  fil.  Gunn.  Fl.  N.  n.  428.  Fr.  Nov. 
ed.  2  p.  139.  Hartm.  1.  c.  p.  144.  S.  ambigua  L.  Herb.  Cratæ- 
gus  Aria  Fl.  D.  C.  Aria  Y  fennica  L.  Fl.  svec.  n.  453.  Raun- 
asall.     Rognasall. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  301.     Hartig  1.  c.  tab.  71. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  VI  n.  40. 

Træ  af  Middelsstørrelse.  De  yngste  Grene  og  Knopperne 
filtet  dunhaarede.  Bladene  i  Omrids  ovale — ægformig  ovale,  ved 
Grunden  finnede,  oventil  finnet  lappede  med  sagtandede 
Finner  og  Lapper;  Bladstilken  og  Bladets  Underfiade  tæt  gr  aa  f  il- 
te de.  Blomsterne  i  tæt  og  rigblomstret  Halvskjerm.  Bægeret 
graafiltet.  Kronbladene  hvide.  Frugtknuden  ,,4-rummet".  Frug- 
terne   kuglerunde,    tilsidst    røde,    lidt    større    og    mindre    sure    end 


1135 

hos  Foregaaende.  Blomstrer  i  Juli.  Den  varierer  meget  i  Blad- 
form.  Enkelte  Blade  nærme  sig  i  Formen  til  den  Foregaaendes 
og  have  ved  Grunden  lige  til  4  Par  Finner,  andre  nærme  sig 
den  Følgendes  og  have  kun  1  —  2  Finner  ved  Grunden,  ja  man 
kan  endog  finde  enkelte  Blade,  som  ganske  have  samme  Form  som 
hos  den  Følgende.  Den  varierer  desuden  i  Bladenes  Bredde;  paa 
Vestkysten  (f.  Ex.  i  Sogn  og  Helgeland)  bliver  den  ofte  betydelig 
mere  smalbladet  og  spidsbladet,  samt  med  færre  Finner  end  paa  Øst- 
landet, og  nærmer  sig  da  meget  den  følgende  Art.  En  saadan  Form 
er   maaske  den  af  Hornem.    nævnte    S.    intermedia    fra  Romsdalen. 

Udbredelse:  Paa  tørre  varme  Steder  i  Urer  og  Krat  tem.  alm.  i  Lan- 
dets laveste  Dele,  neppe  over  6—800'  o.  II.,  især  langs  Kysten  fra  Hvaløerne, 
nordenfjelds  sparsommere  til  Tombø  i  Rånen,  hvor  den  voxte  steril  paa  Kalk- 
bund  66°  15'(!);  paa  Bærø  i  Vefsenfjorden  mange  store  Træer,  som  bære  Frugt 
(A.  Jurgensen  if.  Schiibeler);  paa  Vestkysten  baade  inde  i  Fjordene  og  ude  ved 
Havet;  den  fjerner  sig  sjeldnere  fra  Søen,  saaledes  gaar  den  op  til  Gran  paa 
Hadeland  (Meinich),  Kongsberg  (Hj.  Langberg),  til  Bygland  i  Sætersdal  og  Fo- 
den  af  Hekfjeld,  i  Furebeltet  paa  Graasiden  paa  Voss  (Bl.). 


S.  INTERMEDIA  (Ehrh.)  Beitr.  IV,  20,  if.  C.  Koch.  S.  s  c  a n  d  i  c  a 
Fr.  fl.  hall.  p.  83  et  Nov.  ed.  2  p.  138.  Lange  1.  c.  p.  369.  Hartm, 
1.  c.  p.   144.     Cratægus  Aria  a  scandica  L.  amoen.  acad. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2775.     Sv.  B.  tab.  45. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.   39/ 

Bladene  ovale  eller  elliptisk  ovale,  finnet  lappede  (Indsnit- 
tene  tiltage  i  Dybde  mod  Grunden,  hvor  Bladene  ofte  ere  finnet  fligede) 
med  sagtandede  Lapper;  Bladstilken  og  Underfladen  tæt  graafil- 
tede.     Frugterne   ,,2-rummede".     Forøvrigt  som    den  Foregaaende. 

Udbredelse:  Sj.  paa  tørre  Berge  og  i  Urer,  saasom  paa  Silurforma- 
tionen  ved  Porsgrund  59"  (Bl.)  og  i  Eidanger  (J.  Dyring),  ved  Dalen  i  Eids- 
berg (Bl.  Herb.)  og  ved  Grimstad  (Lindeberg). 

S.  ARIA  Crantz.  austr.  f.  2  p.  46.  Hartm.  1.  c.  p.  144.  Fr.  1.  c. 
p.  138.  Lange  1.  c.  p.  368.  Cratægus  Aria  L.  Sp.  681.  Fl.  svec. 
n.  433  ^.     Asall.     Selj  asall. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  302.     Hartig  1.  c.  tab.   73  fig.  L 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  38. 

Mindre  Træ.  Bladene  rundagtig  ovale,  sjeldnere  elliptiske 
eller  omvendt  ægdannede,  ved  Grunden  helrandede,  forøvrigt 


1136 

sa  gt  åndede  (alm.  dobbelt),  paa  Overfladen  i  yngre  Tilstand  spin- 
delvævhaarede,  senere  glatte  og  glindsende,  paa  Underfladen  ligesom 
Blad-  og  Blomsterstilkeue  samt  Bægeret  tæt  sølvhvidtfiltede. 
Knopperne  svagt  uldhaarede.  Kronbladene  hvide.  Frugterne 
orangerøde,  noget  større  end  hos  de  Foregaaende  og  af  en  sødagtig 
Smag,  „2-rummede".     Blomstrer  i  Juni. 

Udbredelse:  I  varme  Krat  og  Urer  ei  alm.  i  Landets  laveste  sydligere 
Dele,  neppe  over  6 — 800'  o.  H.,  især  langs  Kysten  fra  Hvaløerne  til  Sydvest- 
siden  af  Inderøen  es**  52'  (Fougner,  Schiibeler) ;  paa  Vestkysten  saavel  inde  i 
Fjordene  som  ude  ved  Havet;  den  fjerner  sig  sjelden  fra  Søen;  den  gaar  op  til 
Bredderne  af  Holsfjorden  paa  Ringerike  (Bl.),  Hadeland  (if.  Hammer)  og  Rome- 
rike (if.  I.  Aasen),  til  Flatdal  og  Silgjord  i  Thelemarken  og  til  Foden  af  Hek- 
fjeld  (BL). 


CRATÆGUS  L.     Hagtorn.     Hagtonn. 

C.  MONOGYNA  Jacq.  austr.  tab.  292  fig.  1.  Lange  1.  c.  p.  367. 
Hartm.  1.  c.  p.  145.  C.  oxyacantha  Fr.  Herb.  norm.  C.  oxya- 
cantha  ^  monogyna  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  551  ^.  Mespilus 
monogyna  Willd. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1162.     Hartig  1.  c.  tab.  85. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  45. 

Busk  eller  sjeldnere  et  lidet  Træ  forsynet  med  Vedtorne.  Bla- 
dene stilkede,  næsten  eller  ganske  glatte,  under  netaarede  og  lysere, 
mod  Grunden  kileformede,  finnet  5-fligede  (enkelte  3-lappede)  med 
helrandede  eller  alm.  uregelmæssig  sagtandede  Lapper,  de  nedre  Side- 
nerver  bueformig  udbøiede  fra  Midtnerven ;  Bibladene  halvmaanefor- 
mede,  paa  den  indvendige  Side  alm.  helrandede,  paa  den  ydre  lappet 
tandede,  bedst  udviklede  paa  de  nye  Aarsskud.  Blomsterne  i 
Halvskjerm,  alm.  med  affaldende  Dækblade.  Blomsterstilkene  alm. 
dunhaarede,  sjeldnere  glatte.  Bægeret  dunhaaret,  sjelden  glat,  dets 
Flige  lancetformede,  tilbageb  øiede.  Kronbladene  rund- 
agtige,  hvide.  Griffel  1.  Frugten  oval,  i  moden  Tilstand  rød, 
af  en  liden  Nypes  Størrelse,   1 -frøet.     Blomstrer  i  Juni. 

Ubredelse:  Paa  tørre  Berge  og  i  Urer  mellem  Krat  i  de  lavere  Egne 
(til  8  —  900'  o.  H.),  tem.  alm.  fra  Hvaløerne  op  til  Ringerike  og  langs  Kysten 
syd-  og  vestover  gjennem  Christianssands  og  Bergens  Stifter  indtil  Stangvik  paa 
Nordmøre  62°  55'  (if.  Schiibeler).     Den   gaar  ind   i   de  indre  Fjordegne,  f.  Ex. 


1137 

i  Soc;n.     Jeg  har  seet  den  i  Frosten;    den   er   ogsaa  fundet  paa  Tutteroen  (Bl., 
Fougner),  men  er  i  disse  Egne  maaske  oprindelig  plantet. 

Anm.  C.^bxyacantha  (L.  Sp.  683.  Hartig  1.  c.  tab.  84),  forskjellig  fra 
Foregaaende  ved  mindre  dybt  indskaarne  (3 — 5  finnet  lappede)  Blade,  hvis  nedre 
Sidenerver  ei  ere  udbøiede  fra  Midtnerven  men  snarere  oventil  noget  indbøiede  mod 
denne,  næsten  altid  glatte  Blomsterstilke  og  Bægere,  hvis  Flige  ere  ægformede,  op- 
ret  udstaaende,  i  Spidsen  tilbagebøiede,  2 — 3,  sjeldnere  4-5  (eller  ved  Abort  l) 
Griffel  og  ligesaamange  Frø,  endelig  ved  omtrent  14  Dages  tidligere  Blomstringstid, 
dyrkes  og  forvildes  undertiden,  f.  Ex.  ved  Christiania. 


COTONEASTER  Medik. 

C.  VULGARIS  Lindl  trans.  Linn.  soc.  13  p.  101.  Hartm.  1.  c. 
p.  145  (excl.  *  nigra).  Lange  1.  c.  p.  368.  Mespilus  Cotone- 
aster  L.  Sp.  686.     Gunn.  Fl.  N.  n.  470. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  295.     Fl.  D.  tab.   113.     Hartig  1.   c.  tab.  83. 

Exsicc,  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.  48. 

En  liden  2 — 3'  høi  Busk  med  korte  nedtrykte  Grene.  Bla- 
dene kortstilkede,  ovale  eller  elliptisk  ovale,  helrandede,  paa  Over- 
fladen  grønne  og  glatte,  paa  Underfladen  ligesom  de  yngste  Grene 
stærkt  hvidgraat  filtede.  Blomsterne  enlige  eller  i  2  —  3blom- 
strede  næsten  eller  aldeles  siddende  Knipper  fra  Siden 
tlf  Grenene,  først  oprette,  senere  nikkende.  Smaablomsterstil- 
kene  glatte,  (men  Fællesstilken,  naar  den  findes,  dunhaaret),  ei  læn- 
gere  end  det  glatte,  klokkeformede  Bæger.  Bægertænderne  korte, 
triangelformede,  i  Randen  dunhaarede.  Kronbladene  ovale,  op- 
rette, lidt  længere  end  Bægertænderne,  svagt  lysrøde.  Fru  gt  en 
kugleformet,  af  en  Erts  Størrelse,  rød.  Blomstrer  i  Mai — Juni  næsten 
samtidig  med  Løvspretningen. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  mellem  Krat  alm.  paa  Øst- 
landet, sparsommere  i  Christians  sands  Stifts  vestligere  Dele  til 
Stavanger,  Findø  og  Rennisø  (Bl.);  i  Bergens  Stift  isærinde  i  Fjor- 
dene, saasom  i  Røldal  (Sørensen),  Strandebarm  (Wulfsberg),  indre  Sogn  ud 
til  Urland  og  Syrstrand  (!),  Geiranger  (!),  men  ude  ved  Havet  m.  sj  :  Mo- 
sterhavn  (R.  Hartman),  Ask  ved  Bergen  (Wulfsberg);  norden fj elds  fra  Hei- 
dalen (if.  Nissen),  Drivdalen  (Bl.)  og  Røros  (Wulfsberg)  h.  o.  h.  (men  neppe  ved 
Havet)  til  Overhalden  64"  30';  den  angives  ogsaa  for  Nordland,  men  udea 
speciel  Angivelse  af  Voxestedet.  Den  stiger  i  de  sydlige  Dele  af  Landet  stun- 
dom op  til  Birkegrændsen  og  ofte  langt  høiere,  saasom  paa  Ravnanaasi  i  Ur- 
land   til    4000'    o.   H.    paa  Glimmerskiferne  (!),    omtrent    til    samme   Høide    paa 


1138 

Grindadn  i  Valders  (Printz),  i  de  sydligere  Lomsfjelde  (Moe),  ved  Konderne 
(Collett);  i  Chvistianssands  Stift  op  til  Hækfjeld,  Tin  og  Mjøsstranden  omtr. 
3000'  0.   H.;  nordenfjelds  ved  Skurdalsporten  i  Vidiebeltet  over  2000'  o.  H.  (Bl.). 


C.  NIGKA  Wahlb.  Gothob,  p.  53.  C.  melanocarpa  Bl.  Enum. 
Pl.  vase.  Chra.  p.  23.     C.   vulgaris  ^  nigra  Wahlenb.  etHartm.  1.  c. 

Tegn.  Fl.  D.  Suppl.  tab.  73. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  37. 

Fra  den  Foregaaende,  hvem  den  meget  ligner,  skilles  den  ved 
følgende  Mærker.  Den  er  høiere,  ofte  næsten  mandshøi,  haren  opret 
Vext,  længere  slankere  Grene,  større,  paa  Overfladen  mere  mørk- 
.grønne  Blade,  Blomsterne  paa  korte  hal  vskj  ermf  ormig  3  —  7- 
blomstrede  Sidegrene.  Blomsterstilkene  dunhaarede.  Smaa- 
blomsterstilkene  glattere.  Frugten  noget  større,  ved  Modnin- 
gen blaasort. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge  mellem  Krat  i  Landets  sydligste  laveste 
Egne  ikke  alm.,  saasom  ved  Christiania  i  Mængde  (Bl.),  paa  Ringerike  60°  (!), 
ved  Fredrikshald  (Printz). 


102deii  Ordeu.     Rosaceæ  Juss.  Gen.  334  (p.  p.). 

Urter  eller  Buske  med  spredte,  oftest  sammensatte  eller  dybt 
delte  Blade  med  vedblivende  Biblade,  Blomsterne  regelmæssige, 
tvekjønnede  eller  sjelden  ved  Abort  enkjønnede.  Bægerbladene  5, 
sjelden  4,  mere  eller  mindre  sammenvoxede  ved  Grunden,  vedvarende, 
undersædige  eller  omkringsædige  (ei  sammenvoxede  med  Frugtknu- 
derne) ;  undertiden  forekomme  med  Bægerbladene  afvexlende  Yder- 
bægerblade,  som  ere  dannede  ved  Sammenvoxningen  af  2  og  2  Bi- 
blade. Kronbladene  5,  sjelden  4  eller  0,  frie,  affaldende,  fæstede 
til  Bægeret  og  afvexlende  med  dettes  Afsnit.  Støvdragerne  af 
ubestemt  Antal,  sjelden  af  Bægerbladenes  Antal,  fæstede  til  Bægeret; 
Støvknapperne  2-rummede,  opspringende  indad  paalangs,  Frugt- 
knuderne  frie,  alm.  i  ubestemt  Antal,  meget  sjelden  1 — 2,  med  en, 
sjelden  2 — flere  oprette  eller  hængende,    modløbige,    sjeldnere   krum- 


1139 


løbige  Frøknopper.  Griflerne  af  Frugtknudernes  Antal.  Fx'ug- 
ten  dannet  af  1-frøede  nopspringende,  sjeldnere  af  flerfrøede  og 
opspringende  Smaafrugter,  som  ere  hovedformig  sammenhobede  paa 
Blomsterbunden  eller  indesluttede  i  det  kjødagtige  eller  forhærdede 
Bægerrør.     Frøene  uden  Frøhvide. 


Iste  Underorden.     Sanguisorbeæ. 

Bsegeret  4-fliget;    Frugtknuderne    i   bestemt  Antal;    Frugten    dannet   af 
1  —  4  Smaanødder  indesluttede  af  det  forhærdede  Bægerrør. 


SANGUISORBA  L.  Gen.  n.  146. 

Blomsterne  tvekjønnede  eller  flerbo,  forsynede  med  Smaa- 
dækblade.  Bægeret  sambladet  med  4-delt  Krave.  Kronen 
manglende.  Støvdragerne  4,  fæstede  til  en  kjertlet  Ring  i  Bæ- 
gerets  Svælg  (modsatte  Bægerets  Afsnit).  1  Frugtknude.  Grif- 
felen endestillet  med  udvidet,  kjertelhaaret  Ar.  Nødden  1, 
med  et  hængende  Frø,  indesluttet  i  det  forhærdede,  4-kantede  Bæ- 
gerrør.    Urt  med  uligefinnede  Blade  og  Blomsterne  i  Ax. 

ALCHEMILLA  Tournef.  Inst.  289. 

Blomsteine  tvekjønnede.  Bægeret  sambladet,  med  krukke- 
formet  Rør:  Kraven  8(— 10)-delt,  Afsnittene  i  2  Rader,  de  i  den 
ydre  mindre  og  dannende  et  Yderbæger.  Kronen  manglende. 
Støvdragerne  4  (sj.  ved  Abort  1  —  3),  afvexlende  med  de  egent- 
lige Bægerafsnit  (den  indre  Kreds  af  Bægeret).  Frugtknuderne 
1 — 4,  hver  med  1  fra  Grunden  af  Frugtknuden  udgaaende  sidestil- 
let Griffel  med  hovedformet  Ar.  Nødderne  1 — 4,  indesluttede 
i  det  forhærdede  Bægerrør,  hver  med  1  opstigende  Frø.  Urter 
med  haandnervede  Blade  og  Blomsterne  i  grenet  Kvast. 


AGRIMONIA  Tournef.  Inst.  155. 

Blomsterne  tvekjønnede,  uden  Smaadækblade.  Bægeret  rør- 
formet. Kraven  5-delt  med  efter  Afblomstringen  sammenstødende 
Afsnit;  Røret  urtagtigt,  ved  Modningen  næsten  træagtigt,  10- 
furet,  oventil  beklædt  med  Hagebørster.  Kronbladene  5. 
Støvdragerne  12 — 20,  ligesom  Kronbladene  fæstede  til  Yderkanten 


1140 

af  en  Bægerets  Svælg  lukkende  kjertlet  Ring.  Frugtknuderne  2; 
Griffelen  endestillet;  Arret  næsten  2-lappet.  Nødderne  1 — 3 
indesluttede  i  det  forhærdede  Bægerrør,  hver  med  1  hængende  Frø. 
Urter  med  mellembrudt  finnet  indskaarne  Blade  og  Blomster  i  lange 
axlignende  Klaser. 


2den  Underorden.     R  o  s  e  æ. 

B  «eg  er  et  5-fliget.     Smaafrugterne    i    ubestemt   Antal,    nødagtige,   omgivne 
af  det  kjødfulde  Bægerrør  (Nypefrugt). 


ROSA  Tournef.  Inst.  408. 

Bægeret  med  5-delt  Krave,  Afsnittene  ofte  finnet  indskaarne; 
Røret  kriikkedannet,  oventil  sammendraget,  tilsidst  kjødfuldt,  ind- 
vendig  bedækket  af  stive  Haar.  Kronbladene  5,  i  Knopleiet  tag- 
lagt  snoede.  Støvdragerne  talrige.  Frugtknuderne  talrige, 
hver  med  en  sidestillet  Griflel;  Griflerne  ere  frie  eller  oventil  sam- 
menvoxede.  Smaanødderne  fæstede  til  Grunden  af  Bægerrørets 
Hulhed,  benhaarde,  haarede,  hver  med  1  hængende  Frø.  Buske  med 
Barktorne,  uligefinnede  Blade  og  med  Bladstilken  sammenvoxede  Bi- 
blade. 


3die  Underorden,     Rubeæ. 

Bægeret  5-bladet,  undersædigt.     Smaafrugterne  i  ubestemt  Antal,  stenfrugt- 
agtige,  samlede  paa  den  frie  Frugtbund. 


RUBUS  L.  Gen.  n.  864. 

Bægeret  fladt  udbredt,  5-delt.  Kronbladene  5.  Støvdra- 
gerne talrige.  Frugtknuderne  talrige,  fæstede  paa  den  convexe, 
tilsidst  kegleformede  Frugtbund.  Griffelen  udgaaende  fra  Siden 
under  Toppen  af  Frugtknuden.  Frugten  en  Samling  af  1-frøede 
Stenfrugter  med  saftfuldt  Pericarpium  og  benhaard  rynket  Kjerne. 
Frøet  hængende.  Buske  eller  Halvbuske  alm.  med  Barktorne,  Bla- 
dene haand-  eller  finnetnervede. 


1141 


4de  Underorden.     Diyadeæ. 

Bægeret  S-delt  (sj.  4-delt)  med  5-  (sj.  4-)delt  Yderbæger,  eller  8  — 9-deU, 
undersædigt.  Smaafrugterne  i  ubestemt  Antal,  nødagtige,  samlede  paa  den  frie 
Frugtbund. 

DRYAS  L.  Gen.  n.  637. 

Bægeret  8 — 9-delt,  med  enradede  Afsnit,  uden  Yderbæger. 
Kronbladene  8 — 9.  Støvd ragerne  talrige.  Griflerne  næsten 
endestillede,  fjærformede,  vedvarende.  Smaanødderne  haarede 
paa  en  næsten  concav,  haaret,  tør  Frugtbund.  Frøet  opstigeude. 
Liden  Halvbusk  med  paa  Underfladen  sølvfarvede,  aflange,  tandede 
Blade  og  store  hvide  Blomster. 


SIBBALDIA  L.  Gen  n.  393  (p.  p.). 

Bægeret  5-delt  med  5-delt  Yderbæger.  Kronbladene  5,  lan- 
cetformede,  budte.  Støvdragerne  5.  Griflerne  sidestillede, 
korte,  affaldende.  Smaanødderne  5 — 10,  paa  en  concav,  ei 
kjødet  Frugtbund.  Frøet  hængende.  Urt  med  3-koblede  Blade 
og  smaa  grøngule  Blomster. 


GEUM  L.  Gen.  n.  867. 

Bægeret  5-delt  med  5-delt  Yderbæger.  Kronbladene  5, 
rundagtige.  Støvdragerne  20  —  flere.  Griflerne  endestillede, 
efter  Blomstringen  tiltagende,  vedvarende,  ofte  fjærformede,  uledede 
eller  knæbøiet  ledede  (det  øvre  Led  alm.  affaldende).  Smaanød- 
derne talrige,  haarede,  paa  en  cylindrisk  eller  kegleformet  tør  Frugt- 
bund. Frøet  opstigeude.  Urter  med  finnet  indskaarne  Blade  og 
gule  eller  brungule  Blomster. 


COMÅRUM  L.  Gen.  n.  638. 

Bægeret  5-dell  med  5-delt  Yderbæger.  Kronbladene  5,  lan- 
cetformede  tilspidsede.  Støvdragerne  20— flere.  Griflerne 
sidestillede,  visnende.  Smaanødderne  talrige,  fæstede  paa  en 
convex,  efter  Blomstringen  tiltagende,  tilsidst  svampagtig,  næsten 
kjødagtig  Frugtbund.     Frøet  hængende. 


1U% 

POTENTILLA  L.  Gen.  n.  638. 

Bægeret  5-,  sj.  4-delt,  med  5-,  sj.  4-delt  Tderbæger.  Kron- 
bladene 5,  sj.  4,  afrundede  eller  udrandede.  Støvdra- 
gerne  20 — flere.  Grifler  ne  sidestillede,  korte,  affaldende. 
Smaanødderne  talrige,  hovedformig  samlede  paa  en  convex,  haaret, 
tør  Frugtbund.     Frøet  hængende. 


FRAGARIA  L.  Gen.  n.  633. 

Bægeret  5-delt  med  5-delt  Yderbæger.  Kronbladene  5,  om- 
vendt ægdannede.  Støvdragerne  20 — flere.  Griflerne  sidestil- 
lede, visnende.  Smaanødderne  talrige,  fæstede  til  en  ægdannet 
eller  kegleformet  Frugtbund,  som  efter  Afblomstringen  tiltager  og 
bliver  saftig  og  kjød  fu  Id  samt  tilsidst  falder  af  tilligemed  de  i 
den  halvt  indsænkede  Smaanødder.  Frøet  hængende.  Urter  med 
3-koblede  Blade. 


Ste  Underorden.     Spiræaceæ. 
Bægeret  5-fliget.     Smaafrugterne  frie,  alm.  5  Bælgkapsler. 

SPIRÆA  L.  Gen.  n.  630. 

Bægeret  5-fliget  uden  Yderbæger.  Kronbladene  5.  Støv- 
dragerne 20 — flere.  Griflerne  endestillede.  Smaafrugterne 
krandsstillede  paa  den  aabne  Frugtbund,  5,  sjelden  1  —  2,  opsprin- 
gende  oventil  i  Bugsømmen,  enrummede  med  2 — flere  alm.  hængende 
Frø.     Urter  eller  Buske. 


SANGUISORBA  L. 

S.  OFFICINALIS  L.  Sp.  169.  Gunn.  Fl.  N.  n.  790.  Hartm.  1. 
c.  p.  148.     Lange  1.  c.  p.   126. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  305.     Fl.  D.  tab.  97. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.   51. 

Fra  en  skraat  opstigende,  tyk  Rodstok  udgaar  en  glat,  opret,  oven- 
til grenet,  faa- og fjerntbladet,  1  —  2'  høi  Stengel.     Bladene  glatte, 


i  143 

uligefinnede;  Bibladene  (naar  de  åndes)  sigdformede,  paa  den  ud- 
vendige  Side  tandede ;  Smaabladene  7 — 13,  kortstilkede,  (ofte  med 
sraaa  ovale  tandede  Biblade),  ved  Grunden  hjerteformede,  ægformig 
ovale  eller  ovale,  sagtandede,  noget  blaagrønne,  de  øvre  større  end 
de  nedre.  Blomsterne  samlede  i  tætblomstrede,  ovale,  endestil- 
lede,  brunrøde  Ax,  de  enkelte  Blomster  understøttede  af  lancetfor- 
mede  spidse  brunrøde  Dækblade.  Bægeret  brunrødt,  dets  Afsnit 
elliptiske,  efter  Blomstringen  affaldende,  længere  end  det  oventil  noget 
haarede  og  saramentrukne,  ved  Frugtmodningen  vinget  4-kantede  Rør. 
Støvd ragerne  omtrent  af  Bægerafsnittenes  Længde.  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  alm.  fugtige  Enge  i  Landets  sydligste  laveste  Dele  ved 
Kysten:  Gjerpen  ved  Skien  59"  12';  alm.  langs  Havet  paa  Vestkysten  fra  Far- 
sund nordover  til  den  sydlige  Del  af  Bergens  Stift,  hvor  den  har  sin  Nord- 
grændse  paa  Storøen  59"  45'  (Bl.). 


ALCHEMILLA  Tournef. 

A.  VULGARIS  L.  Sp.  178.  Gunn.  Fl.  N.  n.  192.  Lange  1.  c. 
p.  125.  Hartm.  1.  c.  p.  148.  A.  montana  Willd.  Hornem.  1.  c. 
p.  174.  Kaapa.  Marikaapa.  Maristakk.  Fellestakk.  Rukke- 
stakk.     Skokka. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  261.     Fl.  D.  tab.   693. 

Rodstokken  skråa,  tyk.  Stenglerne  udbredte  eller  opsti- 
gentle,  varierende  i  Længde  fra  et  Par  Tommer  indtil  over  en  Fod, 
oventil  grenede,  mere  eller  mindre  tæt  udstaaende  dunhaarede 
(sjelden  glatte).  Bladene  paa  begge  Sider  grønne,  nyreformig  rund- 
agtige,  haandformig  5  —  9 -lappede  med  afrundede,  overalt  sagtan- 
dede Lapper,  fra  Midten  mod  Randen  foldede,  især  paa  Underfla- 
den  mere  eller  mindre  tæt  tiltrykt  glindsende  graaagtig  silkehaarede, 
(ij  montana  Auet.),  sjeldnere  glatte  og  kun  i  Randen  noget  haa- 
rede, de  ved  Roden  laugstilkede,  de  paa  Stengelen  næsten  siddende ; 
Bibladene  tandede,  sammenvoxede  indbyrdes  til  et  fladkravet  Rør. 
Blomsterne  kortstilkede,  smaa,  gulgrønne,  kvastformig  sammenhobede 
i  Enden  af  Stengelen  og  Grenene,  Kvastene  halvskjermformig  stillede. 
Bæger afsnittene  ægformede,  større  end  Yderbægeret,  udvendig 
silkehaarede  eller  glatte.     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juli.     Varierer 


1144 

i  Størrelse    og  Beklædning;    de    større   Former    ere    glattere    end    de 
mindre. 

P  hybrida  Hartm.     A.  f  issa  W.  &  Grab,   if.  Fr.  Nov.  mant.   3 
p.   16.     Med  haanddelte  Rodblade. 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  Enge  og  Bakker  og  i  Fjeldlier  gjen- 
nem  hele  Landet  lige  til  Nordkap,  71"  10',  og  Østfinmarken;  den  stiger  fra 
Havet  op  i  Vidiebeltets  øvre  Del,  ofte  lige  til  Vidiegrændsen,  stundom  endog 
lidt  høiere,  i  de  sydlige  Egne  til  4200  —  4500'  o.  H. ;  ^  hybrida,  hvoraf  jeg 
ikke  har  seet  Exemplarer,  paa  Dovre  (Wahlberg,  ei  senere  gjenfundet). 


A.  ALPINA  L.  Sp.  179  var.  a.  Gunn.  Fl.  N.  n.  193.  Hartm. 
1.   c.  p.   148.     Kjyrugj  elsblomme. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   758.     Fl.  D.  tab.  49. 

Exsicc.   Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  53. 

Fra  en  tyk  og  stærk  grenet  Rodstok  udgaa  opstigende  eller  op- 
rette,  omtrent  V2'  høis,  til  trykt  silkehaarede,  faabladede,  optil  gre- 
nede Stengler.  Bladene  ei  foldede,  i  Omrids  rundagtige,  5  —  9- 
koblede,  paa  Overfladen  glatte,  i  Randen  og  paa  Underfladen  tæt 
sølvbvidt  tiltrykt  silkehaarede,  de  ved  Roden  langstilkede. 
Smaabladeue  aflangt  ovale,  nedtil  helrandede,  oventil  skarpt  sag- 
tandede  med  sammenstødende  Tænder;  Bibladene  rørformig  sam- 
menvoxede,  tandede,  de  nedre  hindeagtige.  Blomsterne  smaa,  gul- 
grønne,  kortstilkede  i  smaa  alm.  kortstilkede  Kvaste,  der  tilsammen 
danne  en  Klase  eller  ligesom  et  mellembrudt  Ax.  Bægerets  Af- 
snit  ægdannede,  meget  støne  end  Yderbægerets,  udvendig  silkehaa- 
rede.    Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  m.  alm.  i  Fjeldtrakterne 
lige  til  Nordkap,  71"  10',  og  Østfinmarken;  i  de  laveste  E;j;ne  østom  Lindesnes  m. 
sj.,  saasom  ved  Christianssand,  paa  Jomfruland  og  sparsomt  ved  Christiania ; 
i  disse  Egne  viser  den  sig  i  Regelen  først  i  de  subalpine  Barskove  i  en  Høide 
af  1500—2000'  o.  H.  (f.  Ex.  i  Nordmarken),  men  gaar  dog  i  Fjelddalene  ned 
til  en  Høide  af  800'  o  H.,  taasom  i  Bruflat  og  Ringebo.  ved  Silgjordsvand  ned 
til  3  —  400';  den  findes  paa  Lindesnes  i  Havets  Niveau  og  er  tem.  alm.  langs 
hele  Vestkysten,  selv  paa  det  flado  Jæderen,  allerede  i  de  laveste  Egne,  ligesaa 
i  de  nordlige  Dele  af  Landet;  den  gaar  op  i  Lavbeitet,  til  4600 — 4800'  o.  H. 
i  de  sydlige  Egne. 


1145 


AGRIMONIA  Touinof. 


A.  EUPATORIA  L.  Sp.  643.  Gunn.  Fl.  N.  n.  229.  Hartra.  1. 
c.  p.    148.     Lange  1.   c.   p.   360. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   99.     Fl.  D.  tab.   588. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.   fase.   XI  n.   44. 

Rodstokken  stærk.  Stengelen  opret,  1 — 2 Vs'  l^Ø';  ^  ^^■~ 
gelen  udelt,  kantet,  beklædt  med  temmelig  stive  og  lange  udstaaende 
Haar.  Bladene  (Hgesom  Blomsterne  vellugtende),  mellembrudt  ulige- 
finnede;  Finnerne  omtr.  11  —  13,  ovale  eller  elliptiske,  siddende, 
grovt  tandede,  paa  Overfladen  grønne,  dunhaarede,  paa  Uiiderfladen 
graagrønne,  uldhaarede,  uden  eller  med  meget  faa  Kjertler;  mellera 
Finnerne  findes  paa  den  langt  og  temmelig  stivt  haarede  Fællesstilk 
smaa  lielrandede  eller  tandede  Bihang.  Bibladene  halvmaanefor- 
mede,  grovt  tandede.  Blomsterne  paa  meget  korte,  tilsidst  ned- 
bøiede  „ledede"  Stilke,  understøttede  af  „3fligede  Dækblade  og  2  mod- 
satte  ved  Blomsterstilkens  Led  siddende  Smaadækblade,"  dannende 
tilsaminen  en  forlænget,  nedentil  mere  fjernblomstret  axlignende  Klase. 
Bægerrøret  tilsidst  omvendt  kegleformet-klokkedannet,  tæt  stiv- 
liaaret  med  næsteu  lige  til  Grunden  naaende  dybe  Furer  og  med 
de  nedre  Hagebørster  ret  udstaaende;  Bægerfligene  ægdanuede, 
kortere  end  de  gule,  aflange,  budte  Kronblade.  Frugten  alm.  med 
1   Smaanød.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbreilclse:  Paa  tørre  Bakker  og  i  Urer,  melletn  Krat  i  de  laveste 
Egne,  tem.  alm.  langs  Kysten  fra  Mandal  til  Christiania  og  videre  til  Eker, 
Modum,  Ringcritc,  Hedemarken  (Bl.),  Ringsaker  (S.  Somf.)  og  den  nedre  Del 
af  Gudbrandsdalen  (Bl.),  saasom  ved  Lillehammer  (Collett);  paa  Ilvaløerne  (Bl.) ; 
vestenfor  Lindesnes  sj.,  saasom  ved  Sande  paa  Jæderen  (Budde),  paa  Findø  (Bl.), 
Kvaloernc  (Norman),  tem.  alm.  i  indre  Sogn  ud  til  Balestrand  og  Vik(!);  nor- 
denfjelds  ved  Byneset  (Gunn.  Herb.)  og  i  Frosten  63°  35'  (Nissen) ! 


A.   ODORATA  Mill.   diet.  n.   3.     Hartra.  1.  c.     Lange  1.   c. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2471. 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.  fase.  XIV  n.   51. 

Den  ligner  meget  den  Foregaaende,  raen  skiller  sig  fra  denne 
ved  følgende  Mærker:  den  er  mindre  tæt  liaaret  og  alm.  noget  gro- 
vere af  Vext;  Bladenes  Underflade  og  Stengelen  er  bedækket 
med  tal  rige  smaa  Kjertler,  som  udsende  en  terpentinlignende  Lugt. 
Blytt:    Norges  Flora  HI.  19 


1146 

Dækbladene  ere  ofte  bredere,  Blomsterstanden  kortere,  B  æ- 
gerrøret  klokkeformet,  jevnt  eller  kun  i  sin  øvre  Halvdel 
svagt  furet  med  de  nedre  Hagebørster  nedbøiede,  Frugten 
indeholder  i  Regelen  3   Smaanødder.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

U  db  r  ed  el  se:  M.  sj.  paa  lignende  Lokaliteter  som  den  Foregaaende, 
saasom  paa  Valberg  ved  Kragerø  (Lindeb.),  ved  Tverdalsøen  'A  Mil  fra  Tvede- 
strand (Frk.  C.  Rosenberg)  og  paa  Mallø  ved  Grimstad  (Lindeb.);  ogsaa  Exem- 
plarer  fra  Nordre  Åarø  ved  Nøtterø  og  Sten  i  Bærum  (Bl.)  synes  at  tilhøre 
denne  Art,  raen   ere   for  unge  til  med  Sikkerhed  at  kunne  bestemmes. 


ROSA  TournofO.     Kliingr.     Torn.     Tyrner.     Tydne. 
Njiipelre. 

A.     Aarsskuddene  med  spredte  Tome.     Bægerbladene  alm.  fligede. 
a.     Tornene  (typisk)  kloformig  bøiede. 

1.     Smaabladenes  Underflade  mellem  Nerverne  bcklædte    med   siddende  Kjertler. 

R.  RUBIGINOSA  L.  mant.  2  p.  564.  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  561 
(excl.  i3).  Hartm.  1.  c.  p.  146.  Lange  1.  c.  p.  374.  Fr.  Nov.  ed.  2, 
p.   148  (excl.  ^).     Schz.  Studier  p.   17. 

Tegn.  R.  eglanteria  Sv.  B.  tab.  463.  R.  suavifolia  Lightf. 
Fl.  D.  tab.  870. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  41. 

Busk  af  4 — 6  Fods  Iløide.  Tornene  kloagtig  bøiede,  paa 
de  unge  Grene  ofte  blandede  med  finere,  smalere  og  rette.  Bladene 
2 — 3-parret  uligefinnede,  stærkt  v  ellugtende  (omtrent  som  Æbler) 
paa  Grund  af  Kjertlerne;  Smaabladene  ægformet  eller  elliptisk  ovale, 
dobbelt  tandede,  Tænderne  udstaaende,  i  Randen  tæt  besatte 
me  d  kort  s  tilke  de  Kjertler;  Smaabladenes  Overflade  glat,  Un  de  r- 
fladen  ligesom  B.lad  stilken    og   Bibladene    med    alm.    talrige 


')  Af  nyere  Arbeider  over  skandinaviske  Rosor  mærkes:  N.  J.  Scheutz:  studier 
ofvcr  de  skaiidinaviska  arterna  af  slagtet  Rosa  (Wexi6  1872);  N.  J.  Scheutz: 
bidrag  till  kannedomen  om  slagtet  Rosa  (in  Ofv.  Kgl.  Vet.  Ak.  Forh.  1873, 
n.  2);  J.  A.  Loffler:    Om  Sveriges  Rosa-arter  in  Bot.  Not.   1871   p.  73. 


1147 

r.  f  i 
Tødgule  K  j  ertler;  forøvrigt  ere  Bladene  næsten  eller  aldeles  glatte. 

Blomsterne    alm,    i    faablomstret    Halvskjerm;    Bl  oras  ter  stilken 

ret,    stivt  kj  ertelhaaret.     Kronbladene    mørkt   rosenrøde,    „sj. 

hvide",   udrandede,    glatte.     Frugten    glat    eller    med    stive  Kjertel- 

haar,     rundagtig    oval,    læderagtig,     sildig    modnende,    med   nedbøiede, 

tilsidst    noget    udstaaende    og   temmelig    snart  afFaldende,    alm.    finnet 

fligede,    indveudig    dunhaarede,     udvendig     kjertelhaarede    Bægerflige. 

Blomstrer  i  Juli. 

Udbre deise:  Paa  tørre  Bakker  sj.  i  Landets  sydligste  laveste 
Dele,  saasom  mellem  Lyngdal  og  Mandal  alm.  langs  Veien  (if.  Schubeler), 
ved  Mandal  (Apotheker  Hilmers),  Mones  i  Halsaa  Sogn  (en  Form,  der  ved 
mindre  kjertelbærende  Bladc  nærmer  sig  R.  sclerophylla  Schtz.  1.  c.  p  20, 
Wittrock),  Kragerø  saasom  ved  Tallakshavn  (Bl.)!,  Brevik  (Schubeler),  Lange- 
sund (Bl.),  Laurvik  (Bl.)!,  Drammen  (N.  Lund),  Sindsen  nær  Christiania,  59" 
55'  („til9yneladende  vild,"  C.  Somf.). 


2.     Smaabladene  uden  Kjertler  paa  Underfladen. 

R.  CANINA  L.  Sp.  704.  Leffl.  1.  c.  p.  76.  Lange  1.  c.  p.  375. 
Gunn.  Fl.  N.  n.  319. 

Busk  af  5 — 6  Fods  Høide  eller  stundom  mere.  Tornene  (typisk) 
kloagtig  bøiede,  paa  de  fra  Roden  udgaaende  Stengler  som  oftest 
stærke,  ved  Grunden  udvidede  og  fra  Siden  sammentrykte,  paa 
Grenene  og  Bladstilkene  svagere.  Bladene  alm.  ganske  lugtløse, 
2  — 3-parret  uligefinnede,  glatte  eller  dunhaarede,  uden,  eller  naar  de 
ere  uregelmæssig  tandede,  stundom  med  faa  Kjertler  paa  Stilken  og 
i  Randen;  Smaabladene  ovale  eller  ovalt  ægdannede,  paa  Under- 
fladen ikke  kjertelbærende,  alm.  e  nkelttandede  med  fremad- 
rettede  Tænder,  sjeldnere  mere  eller  mindre  regelmæssig  dobbelttan- 
dede  med  mere  udstaaende  Tænder.  Blomsterne  enlige  eller  flere 
sammen  i  Halvskjerm.  Bloms  ter  s  tilkene  alm.  glatte.  Kronbla- 
dene glatte,  lyst  rosenrøde,  sjelden  hvide.  Frugten  oval  eller  sjel- 
den rundagtig,  læderagtig,  sildig  modnende,  glat  eller  meget  sjelden 
med  enkelte  Kjertelhaar.  Bægerfligene  linie-lancetformede,  alm. 
finnetfligede,  indvendig  dunhaarede,  udvendig  glatte  eller  sjeldnere  i 
Randen  eller  paa  Ryggen  kjertelhaarede,  i  Begyndelsen  tilbage- 
bøiede  paa  Frugten,  senere  alm.  udstaaende  og  tilsidst  ved  Mod- 
ningstiden affaldende  eller  stundom  tilsidst  oprette  og  vedvarende. 
Blomstrer  i  Juni — Juli. 

19* 


1148 

Denne  Art  er  i  høieste  Grad  foranderlig.  Yderformerne  ere  saa 
forskjellige^  at  de  ubetinget  maatte  ansees  for  gode  Arter,  ifald  do 
rtalrige  Mellemformer  manglede.     De  vigtigste  Afarter  ere: 

1.     Bladene  glatte,   enkelt    eller  sjeldnere  nregelmæssig  dobbelt 
taudede. 

;,i,ij   a.;(,  Bægerfligene  ved  Modningen   affaldende,  nedbøiede. 
oviRtiXvditeu  s  Desv.    Scliz.   Studier  p.   23.     Bladene    glindsende,   rent 
grønne.  •"'"'  ^ 

[j   glaucescens    Desv.    Schz.    1.    c.      Bladene    glandsløse,    under 
•blaagrønne. 

''''""'tj!''^  ÉJiegerfligene  ved  Modningen  ve5y,aren,4,e,^  ^udstaagnde    eller 
opreite.  •  .,,;i  ;,ii,r 

Y  Reuteri!     R.    Reuteri    Godet    Fl Jur.    Schz.    L!  ^o.!   p.    21. 

Blomsterstilkene  og  Frugterue  glatte. 'i«i<^I   .H-fJl'   i'-r:iin.[  ■> 

h  hirtella!  R.  Raui  Trattin.  Schz.  1.  c.  p.  25?  Blomsterstil- 
kene kjertelhaarede. 

2.     Former  med  dunhaarede  Blade. 
.    a.     Bladene   enkelt  eller  uregelmæssig  dobbelt  tan  de  de. 

aa.     Frugtstilkene  og  Frugterpe  glatte.  nS   .v\   AMI'P?AO   .fl' 

s  dumetorum  Koch.  Leffl.  1.  c.  p.  76.  Fr.  Herb  norm.  fase. 
VII  n.  43.  R.  dumetorum  Thuill.  if.  Fl.  D.  tab.  271B.  Hartm.  1. 
c.  p.  140.  Bægerfligene  ved  Modningen  affaldende,  tilbagebøiede. 
r,iu[  K,  coriifolia  LefPl.  1.  c.  R.  coriifolia  Fr.  Nov.  ed.  1,  p.  33, 
ed.  2,  p.  147.  Schz.;  1.  c.  p.  29.  Fr.  Herb.  norm.  fase,'  VI -to'.  43 
.(p.  p.).  Bægerfligene  ved  Modningen  oprette,  vedvarende.  ■•  'r' 
r,o   :  bb.     Fi-ugtstilkene  og  stundom  ogsaa  Frugterne  kjertelhaarede. 

V]  colllna  (Jacq.).  R.  cariina  y  collina  2  Jaquini  Leffl. 
1.  ,c.  Bægerfligene  vise  paa  enkelte  af  vore  tørrede  Exemplarer*-' Ten'- 
dents  til  at  blive  oprette.  -bitM^vi 

b.     Bladene  regelmæssig  dobbelt  tandede. 
-.iM  *    pubescens !     R.    pubescens    A.  Bl.      Om  Veg.  ved  Sognefj. 
^^il74.!     Schz-  1.   c.  p.    27.     Bægerfligene  ved  Modningen  oprette,   ved- 
,var?nde.:     Frugtex'ne   og  Frugtstilkene  alm.  glatte. 

Udbr^jielsej  ,Alm..4  Landets  lavere  Egne  paa,  ^arr,^  S,t^def,: imeUem 
Krat  fra  de  sydligste  Egne  op  til  Øerne  udenfor  Ranenfjord  66°  l.^' (!);.  deji 
findcs  saavcl  i  de  østlige  Egne  som  ude  ved  Havet  paa  Vestkysten.  Den  stiger 
i  de  sydligste  Delfc  af  Landet  sjéldert  høgere  end  1500'  o.  H,  saasom  nedenfor 
Birkegrændsen    i   Drivdalen    og   til   Granens  Grændsc  i  Fi-Ocn' i' Gudbrandsdalen 

■j  .  ,     I    .'i-l 

III 


1149 

,.a  .['■] 

CB\.).  tt  nitens  og  p  glauccsccns  ere  udentyivl  de  hyppigst  forekommende 
Foitner;  7  Keuteri  h.  o.  h.;  af  o  hirtella  har  jeg  Exeniplarer  fm  Siinedal 
i  Ilaidanger  og  fra  Solsncs  inellcm  Vcblungsnes  og  Molde  (!);  £  dumetorum 
er  alm.  osteiifjelds,  men  jeg  har  endnu  ikke  seet  aldeles  sikre  Exemplarer  af 
dén  f»"a  Vestlandet  eller  det  Nordenfjeldske;  ^  coriifolia  h.  o.  h.,  sand>syn- 
ligvis  hyppigst  ostenfjelds,  vcsfcnfjelds  sjelden,  saasora  i  Geiranger  (!) ;  Tf]  eol- 
lina  h.  o.  h.  f.  Ex.  ved  Christiania,  Laurvik,  Kragerø  (Bl.)  og  Iforsgrund 
(Sehiiheler) ;  *  pubcseens  med  glatte  Frugtstilke  og  Frugter  ved,  Semsvand ,  . 
i  Asker  (!),  i  Sogn  paa  Stedjeberget  i  Sogndal  og  i  Almcskoven  ved  Kroken  (!), 
ved  Strande  paa  Fannestrandcn  nær  Molde  (!),  ved  Korsvikcn  nær  Thronhjem  (!), 
med  kjertclhaaréde  Bægerflige  og  Frugtstilke  i  Urerne  i  Simedal  i  Hardanger  (!). 

b.     Tornene  rette  (eller  næsten  rette).  o  ar-oT  +  ufTT^rrrFirf  i;;i(o{  n' 

R.    VILLOSA    L.    Fl.    svec.    et    Herb.    (ex.   Hartm.).       Leffl.    1.    c. 

p-  75.  ^    ^  _^^^^^  ;    _, 

Busk  af  4 — 5  Fods  Iløide  "mé.d,  i;et^e, 'iSJeJden  s-vagt  bøiede  Tori>e. 
Smaabladene  vellugtende,  alm.  temmelig  tykke  med  ophøiede  Ner- 
ver paa  Undersiden,  ovale  eller  elliptisk  eller  næsten  omvendt  æg- 
dannet  ovale,  alm.  dobbelt  sagtandede  (hver  Tand  med  flere, 
3 — 4,  i  Spidsen  kjertelbærende  smaa  Tænder),  alm.  paa  Overfladen 
tiltrykt  dunhaarede,  paa  Underfladen  blegere,  næsten  graagrønne,  tæt 
men  kort  filtede  og  undertiden  (R.  resinosa  Sternb.  if.  Schz.  stu- 
dier) især  nær  Randen  kjertelbærende,  Bladstilken  og  Bibladene  stærkt 
kje  r  tel  haa  rede  og  dunhaarede.  Blom  ste  r  stilkene  '  kjértlet 
stivhaarede,  kjertelhaarede  eller  sjelden  glatte.  Kronbladene  ud- 
randede,  mørkt  rosenrøde  (sjelden  hvide),  i  Randen  ofte  kjertlede. 
Nyp  erne  ovale  —  kuglerunde,  kjertlet  stivhaarede,  kjertelhaarede 
eller  sjeldnere  glatte,  tidlig  modnende,  høirøde  (undertiden  med  en 
blaaagtig  Dug),  alm.  oprette,  stundom,  naar-  de  ere  større,  ludendé 
(R.  pomifera  auet.)  med  kjertelhaarede,  finnet  delte  eller  hele,  alm. 
vedvarende  og  tilsidstoprgttq. bægerflige.     Blomstrer  i  Juni — -Juli. 

..[  —  rh   .r.   TT7  '1      '■  ■        •:■  -11    ■■!'!   -oo]  yI^ 

Ogsaa  denne  Art  er  meget  foranderlig,  om  end  mindre  end  Foreg. 

Af  dens  Varieteter  mærkes: 

■ '  1   ..-    ■  ui     'I  i'.''      " J.,  ''  '- 1   " ■;  'D' 
a  mollisima  Lejffl.    1.    c.  p., .7,5.....-;R-  mollissima  Willd.   Prodr. 

fl.  Berol.  n.   i237"if.  LaiQge.Lc.   p.   377.     Fr,,  ,S.  Veg.  Scand,  p.  .,174. 

Fr.  Herb.    norm.    fase.    YII    n.    42.      R.   ciliatppetala  Koch.     Frug- 

terne  med  tllsidst  oprette,  vedvarende  Bægerflige.     Bladene  dunhaarede. 

^  glabyat^  Fr.  Nov.    ed.    2,    p,    151.      Suiaabladene    kiertelhaa- 

rede,  men  forøvrigt  paa  begge  Sider  næsten   eller  aldeles  glatte. 


1150 

Y  tomentosa  Leffl.  1,  c.  p.  76.  R.  tomentosa  Sm.  Fl.  Brit. 
2,  p.  539.  Lange  1.  c.  p.  376.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  46. 
F\:  D.  tab.  2719.  Bægerfligene  udstaaende,  temmelig  snart  affaldende. 
Bladene  dunhaarede. 

*  fallax!  Smaabladene  ligesom  Bladstilkene  graaagtig  dunhaa- 
rede, under  blegt  graagrønne,  enkelt  tandede  med  udstaaende 
Tænder;  faa  spredte  Kjertler  paa  Bladstilken  og  Midtnerven  af  Smaa- 
bladenes  Underflade,  Tænderne  i  Randen  næsten  al  tid  uden 
Kjertler.  Med  Hensyn  til  Bladene  ligner  den  mest  de  haarede  For- 
mer af  R.  canina;  de  rette  Tome,  de  stærkt  kjertlet  stivhaarede  Frug- 
ter  og  Bægerflige,  som  ere  vedvarende  og  tilsidst  oprette,  tyde  paa, 
at  den  raaa  skilles  fra  R.  canina  v]  og  føres  til  R.  villosa.  Den  er 
en  høist  udmærket  Form  og  vilde  vistnok  af  Mange  ansees  for  egen  Art. 

U  dbredelse:  Paa  tone  Steder  mcllem  Krat  i  Landets  lavere  Dele 
alm.  fra  de  sydligste  Egne  til  Tranø  69"  10'  (Norman);  den  gaar  paa  Vest- 
kysten ud  til  Havet  og  stiger  op  til  omtrent  2000'  over  dette  i  de  sydlige  Egne, 
sjelden  høiere,  saasom  i  Urland  i  Sogn  til  2500'  o.  H.  (!);  Formen  Ot  er  den 
hyppigste;  af  Y  har  jeg  aldeles  sikre  Excmplarer  fra  Sandviken  i  Asker  (!),  men 
den  findes  udentvivl  ogsaa  paa  mange  andre  Steder  i  det  s^^dlige  Norge;  l->  gla- 
brata  paa  Stjernerøerne  nær  Stavanger  (!),  ved  Buerbræen  (!),  ved  Stigen  i 
Romsdalen  (!)  og  vedKorsviken  nær  Throndhjem  (Storm) !;  *  fallax  ved  Kors- 
viken  nær  Throndhjem  (Hagen)! 


B.     Aarssk  ud  den  e    tæt   beklædte   med    rette,  uligestore,    for    en   Del    børste- 
formede  Torne.     Bægerfligene  typisk  hele. 

a.     Bladene  2— 3-parrede. 

R.  CINNAMOMEA  L.  Sp.  703.  Fr.  Nov.  1.  c.  Lange  1.  c.  p.  374. 
Hartm.  1.  c.  p.  147.  Schz.  studier  p.  41.  R.  spinosissiraa  L.  Fl. 
svec.  n.  442.  Gunn.  Fl.  N.  n.  678.  R.  m  aj  alis  Herrm.  R.  flu- 
vialis  FL  D. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   553.     Fl.  D.  tab.   1214  et  var.  tab.  868. 

Exsicc.  Fr.   Herb.   norm.  fase.   VII  n.   45 — 46. 

2 — 4'  høi  Busk  med  rødbrune  Grene.  Rodstokken  kry- 
bende.  Tornene  paa  Aarsskuddene  talrige,  rette,  for  en  Del  næsten 
børsteformede,  affaldende,  paa  Grenene  alm.  sparsomme,  parvise 
ved  Grunden  af  Bladene  og  mere  eller  mindre  krumme  eller  mang- 
lende. Bladene  2  —  3-parret  uligefinnede  ;  Smaabladene  ovalt 
af  lange,  som  oftest  budte,  enkelt  sagtandede,  tynde,  paa  Overfladen 
grønne  og  glatte,  under  mere  eller  mindre  graaagtig  dunhaarede 


1151 

ligesom  Bladstilken.  Bil)  lade  ne  smalere  eller  bredere.  Bl  o  ra- 
sterne enlige  eller  flore  sammen^  paa  rette,  glatte  Stilke.  Kron- 
bladene mørkt  rosenrøde,  omtrent  af  Bægerf ligenes  Længde. 
Nypen  mindre  end  hos  de  Foregaaende,  ku  gle  rund  (eller  sjelden 
oval),  tidlig  modnende,  melet,  rød,  med  vedvarende,  tilsidst  opret 
sammenstødende,  dunhaarede,  alm.  hele  og  optil  lidt  udvidede, 
sjelden  lidt  finnede  Bægerflige.     Blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  mellem  Krat  tem.  sj.  i  Christians- 
sands  Stifts  vestligere  og  sydlige  Dele,  saasom  ved  Flekkefjord,  Christians- 
sand  og  Arendal  (Bl.),  ved  Bygland  i  Sætersdal  (Lindblom);  alm.  paa  Øst- 
landet (men  maaske  manglende  i  Smaalenene)  fra  Kragerø,  Skiensfjorden, 
Hvidesø,  Silgjord  (Bl.)  og  Tin  (Lindblom)  til  Nystuen  paa  Filefjeld  (Bl.),  Lom 
(Norman),  Tofte,  Rustgaardene  og  Li  paa  Dovre  (Bl.),  Tønsæt  (Printz)  og  Røros 
(Wulfsberg^  i  Valders  op  over  Birkegrændsen  3.500  —  3600'  o.  H.;  i  Bergens 
Stift  kun  i  Lærdal  og  Aardal  i  Sogn(!),  muligvis  ogsaa  i  Nordfjord  og  Sønd- 
more  („R.  spinosissima"  Krogh  et  Strøm) ;  norden fj  elds  i  Ørkedalen  (Nissen), 
Drivdalen  ved  Throndhjem  (Bl.),  i  Skogn  og  Værdalen  (J.  W.  Zelterstedl)  og 
i  Beitstaden  (J.  Landmark)',  i  Alten  nedenfor  Reipas  (Norman),  ved  Talvik 
70"  (Bl.),  mellem  Alten  og  Kautokeino  (J.  W.  Zctterstedt)  og  ved  Soagalm  4 
Mile  ovenfor  Polmak  ved  Tanaelven  (Nordvi).  Deinboll  angiver  den  for 
„Ivalojoki  Lapponiæ." 


b.     Bladene  3     5-parrede. 

R.  PIMPINELLIFOLIA  L.  Sp.  703.  Hartm.  1.  c.  p.  147.  Lange 
1.  c.  p.  373.     Schz.  1.  c.  p.  44.     R.   spinosissima  Sm.  et  auet. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   398.     Sv.  B.  tab.   559. 

En  liden  2 — 3  Fod  høi  Busk  med  sortbrun  Bark  paa  Grenene. 
Rodstokken  krybende.  Tornene  talrige  saavel  paa  Aarsskud- 
dene  som  paa  Grenene,  rette,  uligedannede,  nogle  børsteformede. 
Bladene  3  —  5parret  uligefinnede;  Smaabladene  rundagtig 
ovale,  meget  mindre  end  hos  den  Foregaaende,  paa  begge  Sider 
glatte  og  grønne  (lidt  blegere  under),  uregelmæssig  enkelt  sagtan- 
dede  (nogle  Tænder  med  en  mindre,  ofte  i  Spidsen  kjertelbærende 
Tand);  Bladstilken  glat,  ofte  med  enkelte  spredte  Kjertelhaar.  Blom- 
sterne  paa  rette  glatte  Stilke.  Kronbladene  omtrent  dobbelt 
saa  lange  som  B  æ  gerfligene,  .,bleggule  eller  hvide."  Nypen 
nedtrykt  kuglerund,  kjødfuldt  læderagtig,  sildigt  modnende,  glat, 
tilsidst  ligesom  Stilken  mørkt  purpurfarvet  næsten  sortbrun.  Bæ  ger- 
fligene   linie-lancetformede,    ei    udvidede    oventil,    mørkt   purpurfar- 


1152 

vede,  paa  Ryggen  glatte  uden  Kjertler,  hele  eller  meget  sjelden  lidt 
finnetfligede,  ved  Modningen  „vedvarende  og  opret  sanimenstødende." 
Blomstrer  i  Juni — Juli.  Fra  R.  p  i  m  p  i  n  ellifolia  Herb.  norm.  fase. 
X  n.  52  er  vor  norske  Form  forskjellig  ved  mørkere  Bark,  talrigere 
Torne  og  endelig  ved  de  i  Regelen   4 — 5-parrede  Blade. 

Ud  br  cd  else:  Sj.  paa  torrc  Bakkor  og  Berge  vestenfjelds  ved  Hav- 
kj-sten,  saasom  ved  Hjelmeland  hO"  12'  (I.indeb),  Lervik  paa  Storøen  (Bl.),  i 
Findaas  ved  Præstegaardeu,  Ilellestvedt  (C.  Soml'.),  Mosterøen,  ved  Bømmelliavn 
(Norman),  Nyklingfjordcn  og  Espevær  ved  Bommelen  (cand.  med.  Hoch),  ved 
Bergen  60"  24'  (Meinich). 


R.  INVOLUTA  Sm.  Fl.  brit.  p.  1.308  if.  M.  K.  Deutschl.  Fl.  3, 
p.   449.     Leffl.  in  Bot.  Not.   1874,   n.   3,   p.   .38. 

Tornene  rette,  talrige,  ulige,  tildels  børsteformede.  Smaa- 
b  lad  ene  rundagtige,  dobbelt  tandede,  tæt  s  maahaare  d  e,  under 
og  i  Randen  kj  er  telb  æ  r  e  n  d  e.  Bibladene  uligedannede,  paa  de 
sterile  Grene  jevnbredt  lancetformede,  -paa  de  blomsterbærende  tyde- 
lig bredere,  lancetformig  ægdannede.  Fru  gt  erne  kugle- 
runde,  tilligemed  Stilkene  stivt  kj  ertelb  ø  r  stede,  ined  stun- 
dom noget  fligede  og  i  Spidsen  udvidede  Bægerblade,  der 
ofte  ere  næsten  lige  saa  lange  som  den  hvide  Krone.  (Alt  if. 
Leffl.  1.   c). 

Udbredelse:     M.  sj.,  hidtil  kun  fuiidet  paa  Mosterøen  i  søndre  Bergen- 

hus    Amt,    hvor    den    voxer    i    Selskab    med    R.  pimpinellifoli  a,,(Lindeb.  jf. 
Le^,)_  .ve:     .ot.fl:   .liBi  .U  11  .iig-..i. 

f     '     ■     '       -'■    ■'  ftybil   a3. 

Anm.  R.  al  pin  a  L.  Hartm.  1.  c.  p.  148  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX,  n.  48. 
Stengelen  uden  eller  med  børsteformede  Torne.  Smaabladene  ovale,  glatte, 
dobbelttandede,  i  Randen  ligesom  Stilken  kjertelbærcndc.  Nyperne  aflange,  paa 
hængende  kjcrtclhaarcde  Stilke.  Den  er  fundet,  udentvivl  forvildct  ved  Eidsvold. 
Angives  af  Kindberg  (if.  Scheutz)  at  voxe  i  Romsdalen  ved  Stigen,  men  sikkerlig 
ved  en  Feiltagelse.     Paa  det  angivne  Sted  fandt  jeg  den  glatte  Form  af  R.  villosa. 


1153  , 


R  UB  US  L. 

(Ar  F.  w.  C.   Ai-CKchoug). 

I.     lliibi  f  ru  tes  f(!  Ilt  es.     Buske  med  Bihlade  fæstedc  paa  Bladstilken.     Friigt- 
biindcn  kcgicformct.  '->     ''^'^ 

A.     Idæi.     Buske  med  alm.  finnedc  Bladc.     Frugteri  losnende  fra  FriigLbunden. 

R.  IDÆUS  L.  Sp.  ed.  1,  492.  Gunu.  Fl.  N.  n.  374.  Ilartm. 
1.  c.  p.  149.  Lauge  1.  c.  p.  378.  Arrlien.  Rubi  Suec.  p.  11. 
Wclhe  Rub.  Germ.  p.  107.  Binng.  Brogn.  Blem.  Briugbær. 
B  !•  e  m  b  æ  i*. 

'Tegn.    Fl.  D.  tab.   788.      Sv.   B.  tab.    181.      Whe.  1.   c.  tab.   47. 

A  ars  sku  eldene  oprette  og  alm.  noget  zikzakformig  bøiede  mel- 
lom Ledene,  trin  de,  grønne  eller  blaaduggede.  spredt  finhaarede  og 
især  nedenlil ,  v^bnede  Tn,ed  børsteformede  blaaagtige  Torne;  deres 
13  lade  treko1)lede  eller  oftere  finnede  og  da  oftest  5-finnede  med 
langstilket  ægformet  og  alm.  hjerteformet  Endefinne  og  næsten  sid- 
dende  laucetformig  ægdannede  Sidefinner;  alle  Finner  uregelmæssig 
tandede,  ovenpaa  grønne,  spredthaarede,  under  filthaarede.  De  blom- 
sterbærende  Grene  uæsten  uvæbnede  med  oftest  trekoblede  Blade. 
Blomster  ne  smaa,  oftest  ludende,  samlede  i  faablomstrede  kvast- 
lignende  Blomsterstande,  som  dels  ere  ordnede  i  Top,  dels  udgaa  fra 
de  øvre  Bladhjørner.  Bægerb  ladene  lancetformede,  langspidsede, 
graalodne,  ved  Frugtmodningen  tilbagebøiede.  Kronbladene  livide, 
oprette,  kortere  end  Bægerbladene,  aflange  — omvendt  ægformede,  mod 
Grunden  stærkt  afsmalnende,  kortere  end  Bægerbladene.  Støvdra- 
gerue  med  hvide  Støvtraade,  af  Griflernes  Længde  eller  kortere,  op- 
rette, lige  lange  og  dannende  en  tæt  sluttet  Krands,  som  ved  et 
større  Mellemrum  er  adskilt  fra  Griflerne.  Frugten  finlodden,  rød, 
i  vild  Tilstand  meget  sjelden  lysgul,  bestaaende  af  talrige  rund- 
agtige  Stenfrugter,  løsnende  fra  den  forlængede  svagt  kølleformede 
Frugtbund.  Denne  Art  holder  sig  skarpt  adskilt  fra  de  øvrige  og 
viser  liden  Tilbøiliglied  til  at  variere,  i  Norge  til  og  med  mindre  end 
i  Sveinge,    hvis    man  tør  dømme  efter  de  talrige  Exemplarer  fra  ulige 


1154 

Dele  af  Landei.  Vax'iationen  ytrer  sig  ogsaa  alene  i  Smaabladenes 
Form  og  Antal,  den  mere  spredte  eller  tættere  Bevæbning  samt  i  den 
mere  eller  mindre  rige  Blomsterstand.  Barken  er  paa  den  toaarige 
Stamme  gulbrun  og  har  fordetmeste  mistet  Tornene,  og  dens  ydre 
Lag  løsner  ofte  om  end  ufuldstændig.  De  sterile  Stammer  dannes 
hos  denne  Art  (idetmindste  for  en  Del)  som  Rodskud,  men  hos  alle 
de  følgende  Arter  i  Regelen  alene  fra  den  nedre  underjordiske  Del  af 
det  foregaaende  Aars   Stamme.     En  meget  eiendommelig  Form  er 

*  anomalus  Arrh.  1.  c.  p.  14.  R.  Leesii  Bab.  in  Steele 
Handb.  60.  Brit.  Rub.  p.  45.  Focke  in  Jen.  Zeitschr.  V,  1  p.  127. 
R.  idæus  inte  grifoliu  s  Bl.  in  sched.   1834. 

Tegn.  Fl.  D.  Suppl.  tab.  138. 

Aar  s  sku  dd en  es  Blade  sjelden  og  da  alene  de  nederste  hele, 
trefligede,  alm.  trefingrede,  med  ægrunde  siddende  Sidefinner,  som 
med  Kanterne  dække  den  rundagtige,  næsten  siddende  Endefinne.  De 
blomsterb ærende  Grenes  Blade  hele,  nyreformede.  grovttandede. 
Blomster  ne  dannende  en  grenet,  rigblomstret,  topstillet  Klase,  5  — 10- 
tallige.  Ikke  alene  ved  Bladformen  men  ogsaa  ved  Blomsterstanden 
skiller  denne  Form  sig  fra  Hovedarten.  Derved  at  de  blomsterbæ- 
rende  Grenes  Blade  ere  saa  lidet  udviklede  og  de  axillære  Blomster- 
stande  forlængede,  sammenflyde  disse  med  den  topstillede  og  danne 
en  forlænget,  grenet  og  rigblomstret  Klase.  Exemplarer  fra  Norge 
overensstemme  temmelig  fuldstændig  med  dem,  jeg  har  seet  fra  Sve- 
rige, Finland,  Nordtyskland  og  England.  Babington  opgiver  visse- 
lig, at  Aarsskuddene  ere  rigelig  tornede  og  haarede,  og  svenske  Exemp- 
larer ere  ogsaa  tæt  væbnede  med  børstelignende  Torne,  medens  den 
norske  Form  har  næsten  glat,  uvæbnet,  alene  med  spredte,  siddende 
og  blaaagtige  Kjertler  forsynet  Stamme,  men  det  er  muligt,  at  Ba- 
bington har  havt  for  Øie  alene  svagere  Rodskud,  hvilke  paa  de 
svenske  Exemplar-er  ere  rigt  børstet  tornede.  De  Aarsskud,  som  ere 
vedlagte  de  norske  Exemplarer,  ere  derimod  meget  kraftige.  Ogsaa 
hos  Hovedarten  ere  lignende  svagere  Rodskud  tættere  væbnede  end 
de  kraftigere  Aarsskud.  Den  glindsende  lysbrune  Bark  løsner  hos 
denne  Form  fuldstændigere  end  hos  Hovedformen.  Focke  (Oest.  Bot. 
Zeitschr.  1870  u.  4)  opgiver,  at  denne  Forms  Sterilitet  skriver  sig 
deraf,  at  Frugtbladene  ligesom  Stengelbladene  hæmmes  i  sin  Udvik- 
ling,  saaat  de  ikke  danne  lukkede  Frugtknuder.  Saavel  Arrhenius 
som  Babington  opgive  imidlertid,  at  de  have  seet  modne  Frugter '), 


')  Det  er  mig  ikke  bekjencU,  at  den  er  fundet  med  Frugt  i  Norge.     A.  Blytt. 


1155 

som  i  Farve    og    Smag    overensstemmede   med  Hovedartens,   skjønt  de 
if.   den  sidste   Forfatter  beståa  af  et  færre  Antal  Sraaafrugter. 

Udlircdclse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge,  i  Urer  og  Krat  alm.  gjen- 
ne  m  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  indtil  Alten  og  Skjervø  (mere  end 
70",  Norman),  fra  Havet  op  i  Birkebeltct,  stundom  endog  over  Birkcgrændsen 
(f.  Ex.  i  Sogn  steril  til  3700—3800'  o.  H.!,  ja  endog  i  Salangen  if.  Norman). 
Frugten  modnes  cndnu  ved  Granens  Grændso.  Med  gule  Bær  er  den  fundet 
ved  Væglo  i  Overhalden  (en  enkelt  Busk  if.  Bl.)  samt  ovenfor  Nes  i  Saltdalen 
(S.  Somf.).  Gunnerus  angiver  Arten  for  Varanger;  men  den  vides  ikke  i  senere 
Tider  at  være  fundet  i  Østfin  marken.  Var.  a  nom  a  lus  ved  Mellemtøien  njcr 
Christiania  og  ved  Skien  (Bl.). 


B.     Fruticosi.     Buske    med    alm.    fingrede  Blade.     Frugten   sammenhængende 
med  Frugtbunden.     Kolbær.     Blaabring.     Bjørnbær. 

1.     Vire  soen  tes.     Aarsskuddene  glatte.     Bladene   paa  begge  Sider  svagt  haa- 
rede,  grønne,  under  blegere.     Bægerbladene  grønne,  i  Kanten  filthaarede. 

R.  SUBERECTUS  Ands.  Trans.  Linn.  Soc.  XI,  218.  Hartra.  1.  c. 
p.   149.     Lange  1.  c.  p.  379. 

Tegn.   Ands.  1.  c.  tab.   16.     Fl.  D.  tab.   1992. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase,  VI  n.  44. 

Aarsskuddene  temmelig  tykke,  oprette  med  liidende  Top,  ned- 
til  trinde,  optil  budt  kantede,  stundom  næsten  furede,  grønne  eller 
rødagtige,  glatte  og  meget  spredt  væbnede  med  smaa,  næsten  rette, 
blaa  eller  rødagtige  Torne.  Bladene  3  —  5-fingrede  med  det  nederste 
Par  Smaablade  siddende,  samt  kortstilkede  Sidesmaablade;  et  og  andet 
Blad  ved  Endefinnens  Deling  7-tallet  med  de  2  nedre  Par  Smaablade 
indbyrdes  nærstaaende  og  fjernede  fra  det  øverste,  nær  Endefinnen 
siddende  Par;  alle  Smaablade  livlig  grønne,  under  blegere  spredt- 
haarede,  regelraæssig  og  skarpt  tandede.  De  3 — 5-tallede  Blades 
Endefinne  ægdannet  med  hjerteformet  Grund,  langspidset;  de  7-tallede 
Blades  Endefinne  æg-lancetformet.  De  blomsterb ærende  Grene 
næsten  glatte  og  uvæbnede  eller  spredt  besatte  med  smaa  svagt 
bøiede  Torne;  deres  Blade  trefingrede,  med  ægdannede  mod  Grunden 
noget  afsmalnende,  sjelden  hjerteformede  Smaablade,  de  øverste  ofte 
hele,  ægdannede  med  hjerteformet  Grund  eller  lancetformede.  Blom- 
st erne  store,  i  en  faablomstrct,  alm.  udelt  klaseformet  eller  stundom 
næsten  skjermformet  Blomsterstand.  Bægerbladene  ved  Frugtmod- 
ningen  tilbagebøiede.  Kronbladene  hvide,  store,  udstaaende,  omvendt 
ægdannede  med  tydelig  Negl.     Støvdragerne  ulige  lange,  udstaaende. 


1156 

kortere  eller  stundom  længere  end  Grinerne,  med  livide  Støvtraade. 
Frugten  glat,  sortrød.  Den  største  og  anseligste  af  vore  Arter, 
let  gjenkjendelig  paa  de  høie,  uæsten  oprette,  med  et  ringe  Antal, 
i  Regelen  blaaagtige,  sraaa  og  næsten  rette  Torne  væbnede  Aars- 
skud,  de  livlig  grønne,  tynde,  ofte  7-tallede  Blade  samt  den  fint 
og  regelmæssig  tandede  hjerteformede  og  langspidsede  Endefinne. 
Isærdeleshed  vise  de  norske  Former  Tilbøilighed  til  at  faa  graalodne 
Bægerblade,  tykkere  Blade  samt  talrigere  Torne.  Ogsaa  synes  i  Norge 
hyppigere  at  fin  des  Overgangsformer  mellem  denne  Art  og  begge''' de 
følgende   end  i  Sverige.  .;..;.' .i.:if!:  i 

En  høist  udmærket  Form  (sandsynligvis  tilhørende  denne  Art)  er 
af  Prof.  M.  Blytt  fundet  ved  Christianssand.  Af  Mangel  paa  Aars- 
skud  lader  den  sig  imidlertid  ikke  nærmere  bestemme.  De  blomster- 
bærende  Grene  ere  næsten  ubevæbnede  og  deres  Blade  have  smalt 
lancetformede,  langspidsede  og  skarpt  tandede  Smaablade.  De  en- 
blomstrede,  med  smaa  Torne  væbnede  Blomsterstilke  ere  ofte  saa 
langt  adskilte,   at  Blomsterne    næsten    kunne    siges    at    være    axillære. 

En  bemærkningsværdig,  af  de  engelske  Botanikere  som  egen  Art 
betragtet  Form  er 

*  fis  sus  Lindl.   Syn.''ecl!^' 's. '  92.     Bab.  Brit.  Rub.   1.^' c.  "p?  ^S. 
Aars  skuddene    rigeligere    væbnede    med  stærke  Torne.     Bladene 
tykkere   og  noget   foldede,    under   næsten  gr^alodn,e.     De    blomster-  ,  , 
bærende  (jrene  temmelig  stærkt  væbnede  med  noget  bøiede  Smaa-i 
torne.     Denne  Underart  synes  at  danne  en  Mellomform  mellem  R.   sub-    ,  . 
erectus   og  den  følgende  Art,   endskiønt  den  mere    nærmer    sig    den    „ 
første,  til  hvem   der  ogsaa  findes  Overgangsform^:!;;.  ,    j.    ,^   ^    .     r    ,., 

En„høiat  udmærket  Varietet  af  denne  Art„er  ^r  ,,; 

I  acicularis.  Den  toaai"ige  Stamme  meget  tæt  besat  med  ; , 
lange,  syagt  bøiede,  naalelignende  og  neppe  stikkende  Torne.  Smaa-  .,[ 
bladene  paa  de  blomsterbærende  Grene  tykke»  rfoldede,  under  næsten  .,\\ 
graalodne.  Blomsterne  meget  sraaa,  i  en  udelt,  ofte  bladet  Klase.  .;;] 
Kronbladene  rundagtig  omvendt  ægdannede.  Støvdragerne  kor-  r  , 
tereend  Griflerne.  Denne  meget  udmærkede  Form  turde  med  større  ,,,| 
Grund  end  de  fleste  i  senere  Tider  beskrevne  Former  opstilles  som.f,^ 
egen  Art.  Da  imidlertid  Aarsskud  savnes,  tiltrænger  den  en  nøi-  ,,^; 
agtigere  Undersøgelse  i  levende  Tilstand. 

Udbredelse:  Hovedarten  synes  af  alle  sortfrugtede  Rubi  at  være  den, 
som  har  den  største  Udbredelse  i  Norge.  Den  findes  i  Urer  og  Krat  langs^ 
Kysten    i    do    lavere   Egne    fra    Fredriksstad  (Schiibelcr)  opover    til    Christiania, 


lip 

hvor  den  findes  paa  et  Par  Steder  og  gaar  op,  til  Foden  af  Mellemkollcn  i 
Maridalen  6 — 800'  o.  H.  *,  ved  Kongsberg,  Drammen,  i  Lier  (Bl.  Ilerb.)  og  videre 
sydover  langs  Kysten  ikke  sjelden  fra  Tansberg  gjennem  Christianssands  og  Ber- 
gens Stifter,  mod  Nord  til  Sogn  (!)  og  udcntvivl  lige  til  Molde  62"  44'  (Linde- 
berg)! Den  gaar  i  Hardanger  ind  til  Odde  (Nordstedt),  i  Voss  til  øvre  Vas- 
cnden  (Nordstedt),  i  Sogn  ind  mindst  til  Syrstrand  (!).  Den  holder  sig  mest 
ved  Kysten.  Printz  fondt  den  i  Kviteseid,  Nordstedt  ved  Kile  i  Sætersdal.  Var. 
fis  sus  paa  Nøtterø  (Bl.),  ved  Porsgrund  (Schiibeler),  Grimstad  (Bl.)  og  Chri- 
stianssand  (Moe);  Formen  acicularis  paa  nordre  Aarø  og  Nøtterø  udenfor 
Tønsberg  (Bl.).  Overgangsformer  fra  Hovcdarten  til  var.  fissus  ved  Flekke- 
fjord og  Mandal  (Bl.). 


R.  SULCATUS  Vest.  Flora  1824.  Syll.  pl.  p.  237  (sec.  Focke). 
R.  affinis  Arrh.  1.  c.  p.  25  (non  Whe.).  Ilartm.  1.  c.  p.  149.  Lange 
1.   c.  p.   381. 

Exsicc.'Fr.  Hérb.  norm.  fase.  VI  n.  45. 

Aar's  ^ku  dd  én  e  næsten  oprette,  i  Spidsen  bueformig  bøiede. 
glatte,  rødagtige,  budtkantede,  mod  Spidsen  furede,  paa  Kanterne 
'teiimielig  rigelig  forsynede  med  stærke,  svagt  l)øiede  Torue.  Bladene 
jevne,  temmelig  tykke,  grønne,  under  blegere  og  temmelig  tæt  blød- 
haarede,  deres  Stilke  væbnede  med  stærke  bøiede  Torne;  Bladene  eve 
r)-tallede  og  næsten  fodnervet  sammensatte;  alle  Smaablade  skarpt  og 
uregelmæssig  tandede,  næsten  dobbelttandede,  de  nederste  tydelig  stil- 
kede;  Endefinnen  budt  ægdannet  med  hjerteformet  Grund,  temmelig 
pludselig  sammendraget  til  en  lang  tandet  Spids.  De  blomster- 
b'ferende  Grene  spredt  væbnede  med  stærke  bøiede  Torne,  glatte 
eller  spredt  haarede.  Deres  nedre  Blade  ofte  5-fingrede,  de  øvre 
3-fingrede  og  de  øverste  udelte,  ovale.  Alle  Smaablade  stilkede,  dob- 
belttandede af  lange  skarpe,  noget  fremadrettede  Sagtænder;  Ende- 
finnen langstrakt,  aflangt  kileformet  og  alm.  pludselig  sammendraget  i 
cu  lang  tandet  Spids.  Blomster  ne  temmelig  store,  ordnede  i  en 
forlænget,  næsten  altid  udelt  Klase.  Dækbladene  usædvanlig  store, 
olte  næsten  hindeagtige  og  brunrøde.  Bægerbladene  laugspidsede, 
grønne  og  spredthaarede  eller  stundom  noget  graalodne,  i  Kanten  fdt- 
haarede.  Kronbladene  store,  hvide,  udstaaeude,  bredt  omvendt  æg- 
dannede.  Støvdragerne  med  hvide  Traade,  længere  end  Griflerne. 
Frugten  „ikke  stor,  glat,  sort  og  glindsende"  (Arrhen.  1.  c.).  I  Lig- 
hed  med  de  nordtydske  Rubologer  og  paa  Grund  af  egne  Forskninger 
paa  Weihes  Localiteter  auser  jeg  ikke  nærværende  Form  for  iden- 
tisk med  Weihes  R.  affinis,  som  afviger  ved  stærkere  Bevæbning, 
Aarsskud,   som  mangle  Furer,   samt  mqre  grenet  Blomsterstand  og  som 


1158 

udentvivl  er  en  forma  campestris  og  littoralis  af  R.  fruticosus  L., 
saadan  som  vi  finde  denne  Art  isærdeleshed  paa  golde  Havkyster. 
De  mest  udmærkende  Charakterer  for  R.  sulcatus  ere:  de 
furede,  kraftig  væbnede  Aarsskud,  de  næsten  dobbelttandede  Blade, 
de  næsten  kileformede,  pludselig  tilspidsede  Endefinner  hos  de  blom- 
sterbærende  Grenes  Blade  og  den  udelte  forlængede  klaseformede 
Blomsterstand,  hvis  Dækblade  ere  usædvanlig  store  og  længe  ved- 
varende. Jeg  har  ikke  havt  Leilighed  til  at  overtyde  mig  om  den 
modne  Frugts  Beskaffenhed;  men  at  dømme  efter  halvmodne  Frugter, 
som  jeg  har  seet  i  Westphalen,  synes  den  at  være  mindre  end  hos 
Følgende  og  have  en  mere  aflang,  næsten  cylindrisk  Form.  Jeg  har 
ikke  ved  Undersøgelse  af  Originalexemplarer  havt  Leilighed  til  at 
overbevise  mig  om  nærværende  Arts  Identitet  med  R.  sulcatus  Vest., 
men  støtter  mig  helt  og  holdent  til  Fockes  mundtlige  Meddelelse  og 
til  Exemplarer  skjænkede  af  ham.  Saavel  i  Norge  som  i  Sverige  synes 
denne  Art  at  holde  sig  temmelig  vel  skilt  fra  de  nærstaaende.  Idet- 
mindste  har  det  ikke  lykkedes  mig  at  træfife  synderlig  mange  Mel- 
lemformer.  Den  synes  imidlertid  mere  at  nærme  sig  den  Følgende 
end  den  Foregaaende,  endskjønt  den  danner  en  Mellemform  mellem 
begge  Arter.  Skyggeformer  af  R.  fruticosus  nærme  sig  visselig 
denne  Art  derved,  at  Smaabladene  paa  de  blomsterbærende  Grene  ofte 
blive  langstrakte  samt  afsmalne  mod  Grunden  og  deres  Tænder  ligne 
dem  hos  R.  sulcatus.  Men  paa  den  anden  Side  har  R.  sulcatus 
ikke  Præget  af  en  Skyggeform,  hvad  de  rødagtige  Aarsskud  og  de 
tykke  Blade  ogsaa  vise.  I  flere  Henseender  minder  R.  sulcatus 
ogsaa  ora  R.  thyrsoideus  Wimm.,  men  synes  alligevel  ikke  at  have 
noget  nærmere  Slægtskab  med  denne  Art.  De  norske  Exemplarer 
have  de  blomsterbærende  Grene  mere  haarede  og  Bægerbladene  mere 
graalodne  end  Exemplarer  fra  Sverige. 

Udbredelsn:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat.  Typiske  Exemplarer  ligge 
i  Herb.  fra  Kragerø  (Bl.)  og  Skaatø  sammesteds  (!),  Overgangsformer  fra  denne 
til  R.  fruticosus  fra  Haaøen  ved  Drøbak  (Bl.)!,  Kragerø  (Bl.),  Grimstad 
(Lindeb.),  Lillesand  (Schiibelerl,  Christianssand  (Moe),  Utsire  (Schubcler),  Hofte- 
ren  (Norman),  Simedal  i   Hardanger  og  Syrstrand  i  Sogn  (!). 


R.  FRUTICOSUS  L.  Fl.  svec.  ed.  2  n.  444.  Arrh.  1.  c.  p.  23. 
Hartm.  1.  c.  p.  149.  R.  plicatns  Whe.  1.  c.  p.  15.  Lange  1.  c. 
p.   380. 

Tegn.  Whe.  1.  c.  tab.   1.     Fl.  D.  tab.  2589. 


1159 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  51. 

Aarsskuddene  næsten  oprette,  i  Toppen  bueformig  bøiede, 
5-kantede,  glatte  og  alm.  rødagtige,  paa  Kanterne  bærende  talrige, 
paa  Stammens  nedre  Del  rette,  paa  den  øvre  mere  eller  mindre  klo- 
agtig  bøiede  Torne.  Bladene  5-fingrede,  mørkgrønne,  under  blegere 
og  mere  haarede,  snart  tynde,  jevne,  snart  tykke  og  foldede,  deres 
Stilke  mere  eller  mindre  stærkt  væbnede  med  kloformig  bøiede  Torne. 
Alle  Sraaablade  uregelmæssig  enkelttandede  af  temmelig  korte  og  brede 
samt  mere  udstaaende  Sagtænder.  Det  nederste  Par  Smaablade  næsten 
siddende,  Endefinnen  bredt  ægdannet  med  svagt  hjerteformet  Grund, 
uddraget  i  en  kort  Spids.  De  blomsterbærende  Grene  glatte 
eller  spredt  haarede,  væbnede  med  bøiede  Torne.  Deres  Blade  3-, 
sjelden  5-fingrede,  med  næsten  siddende  Sidesmaablade  og  kortstilket, 
ægdannet  eller  rundagtig  ægdannet,  ved  Grunden  svagt  hjerteformet 
og  i  en  kort,  alm.  helrandet  Spids  uddraget  Endefinne.  Alle  Smaa- 
blade uregelmæssig  enkelttandede  af  korte,  brede  og  temmelig  ud- 
staaende Sagtænder.  Blomster  ne  temmelig  smaa,  samlede  snart 
i  en  stor  og  grenet,  snart  i  en  udelt  sammentrukket  klaseformet 
Blomsterstand.  Bæge  r  bladene  grønne,  spredt  haarede,  i  Kanten 
filthaarede,  forlængede  i  en  alm.  kortere  Spids,  ved  Frugtmodningen 
tilbagebøiede.  Kronbladene  omvendt  ægdannede,  smalere  end  hos 
de  foregaaende,  hvide  eller  alm.  lysrøde.  Støvdragerne  alm.  kor- 
tere end  Griflerne.  Fru  gt  en  stor,  sort,  glat  og  glindsende,  bestaaende 
af  talrige  Stenfrugter.  Fra  de  foregaaende  Arter  afviger  denne 
ved  sine  ikke  furede,  stærkt  væbnede  Aarsskud,  de  uregelmæssig, 
ofte  næsten  budt  tandede,  alm.  foldede  Blade,  den  til  en  Spids  mere 
ligeformet  afsmalnende  Endefinne,  hvis  Grund  er  mere  ufuldstændig 
hjerteformet,  og  de  mindre,  alm.  lysrøde  Blomster.  Paa  skyggefulde 
Steder  blive  Bladene  jevne  og  tynde,  Endefinnen  paa  de  blomsterbæ- 
rende Grenes  Blade  mere  forlænget  og  paa  samme  Gang  afsmalnende 
mod  Grunden  og  ligesom  de  øvrige  Smaablade  skarpere  og  mere  uregel- 
mæssig tandet,  Bevæbningen  svagere,  Blomsterstanden  mere  spredt 
og  kvastformet  samt  Blomsterne  lysrøde  {^  silvaticus  F.  Aresch. 
Bot.  Obs.  p.  10),  Paa  aabne  Steder,  især  Strandkanter,  faar  denne 
Art  alm.  tykke,  budttandede  og  foldede  Blade,  Bevæbningen  bliver 
rigeligere  og  kraftigere  samt  Blomsterstanden  mere  grenet  (a  litto- 
ralis  F.  Aresch.  1.  c).  Denne  senere  Form  er  identisk  med  Weihea 
R.  affinis.  Derimod  er  R.  nitidus  Whe.,  som  jeg  forhen  troede 
burde  føres  til  denne  Form,  mere  overensstemmende  med,  om  end  i 
nogle  Henseender  skilt  fra  Skovformeu  af  R.  fruticosus. 


1160 

I  Prof.  B lytts  Samlinger  ligger  en  F6rm  af  denne  Art,  som  ud- 
mærker  sig  ved  de  med  smaa  bøiede  Torne  og  Kjertler  rigelig  for- 
synede  hlomsterbærende  Grene  og  de  meget  langspidsede,  næsten 
graalodne  Bægerblade.  Aarsskud  savnes.  Den  er  fundet  ved  Grim- 
stad og  fortjener  nærmere  Undersøgelse. 

Udbred  else:  Paa  lignende  Localiteter  som  de  Foregaaendc  b.  o.  li.  i 
Kystegneno,  saasom  ved  Fredrikshald  (Printz),  Fredriksstad,  Ladegaavdsøen  ved 
Christiania  og  fra  Tønsberg  sydover  og  vestover  langs  Kysten  indtil  Ullens- 
vang i  Hardanger  (Bl.)  og  Bergen  GO"  24'  (Wnlfsberg).  '  "      ^"'  '"' 

......  ■■^■^•^  = 

!  ff    -^(T 
,2,     Discolores.     Åarssknddene  væbnedc  med    ligedannedc  Torne,  næsten  altid 
Ilden  Kjertler;    deres  Binde  fodncrvet  sammensatte  omtrent  5-talledc.      Bægerbladene 
hvidlodne,  ved  Frugtmodningen  tilbagcboiedc. 

R.  THYRSOIDEUS  Wwim.  Fl.  v.  Schles.  1832  p.  204.  Hartm. 
1.  c.  p.  150.  Arrhen.  1.  c.  p.  28.  Lange '^K^^:  pl  3B1.^-  R:  ft^u''t'i- 
cosus  Whe.   1.   c.  p.   24.  ''  ' 

^>'n     Tegn.  Whe.  1.   c.   tab.   7.     Fl.  D.  tab.   2539. 

Exsicc.   Hei'b.   norm.  fase.  III  n.   42. 

Aars  skudd  ene  høit  bueformig  bøiede,  glatte  eller  stundom 
meget  spredt  haarede,  nedtil  budt  kantede,  oventil  skarpere  5-kan- 
tede  og  furede,  paa  Kanterne  spredt  væbnede  med  ligedannede, 
stærke,  mere  eller  mindre  bøiede,  alm.  brune  Torne.  Bladene  5- 
tallede,  fodnervet  sammensatte,  kortstilkede,  temmelig  tykke,  oven- 
paa  livlig  grønne,  spredt  haarede,  under  graahvide.  Den  fælles  Blad- 
stilk  og  Smaabladstilkeiie  spredt  væbnede  med  korte  bøiede  brune 
Torne.  Smaabladene  kortstilkede,  skarpt  og  uregelmæssig  enkelttan- 
dede  af  udspærrede  Sagtænder;  Endefinnen  ægdannet  med  hjertefor- 
raet  Grund,  bredest  paa  Midten,  jevnt  afsmalnende  til  en  kort  Spids. 
De  b  1  0  ms  t  e  rb  ser  en  d  e  Grene  spredt  haarede,  spredt  væbnede  med 
korte,  brune,  bøiede  Torne.  Bladene  stundom  5-tallige,  alm.  3-fing- 
rede  af  næsten  siddende  Sidesmaablade  og  en  koi-tstilket  Endefinne. 
Bladstilkene  spredt  væbnede  med  korte  bøiede  Torne.  Endefinnen 
ægdannet,  bredest  ved  Midten,  jevnt  afsmalnende  til  en  kort  Spids  og 
iTfied  svagt  hjerteformet  Grund,  tandet  lige  fra  Grunden  med  skarpe, 
udisperrede,  ulige  store  Sagtænder.  Bloms  terne  samlede  i  en  for- 
længet,  udelt  eller  sammensat,  bladløs  eller  bladet  Blomsterstaind;  Blom- 
sterfjtilkene  væbnede  med"  smaa,  bøiede  Torne.':  Bsegerbl  ad  ene 
graahvide,  kortspidsede,  tilsidst  tilbagebøiede.  Kronl)ladene  ovale 
med  tydelig  Negl,  hvide  eller  blegrøde.      Støvdragerne  nlige   lange. 


IIGI 

med  hvide  eller  blegrøde  Traade,  længere  end  Griflerne.  Friigten 
temmelig  lideii,  sort,  glat  og  glindsende.  De  norske  Former  af  denue 
Art  overensstemme  med  de  svenske  og  nordtydske.  Med  Hensyn  til 
Blomsterstanden  optræder  den  under  to  extreme  Former,  der  ved 
Mellemformer  gaa  over  i  hinanden,  nemlig: 

vegetior,  de  nedre  Blomsterstilke  grenede,  bærende  kvastfor- 
mede  Blomsterstande  og  sammenflydende  til  en  stor,  sammensat,  af 
Blade  afbrudt  Blomsterstand,  hvis  Blade  ikke  sjelden  ere  udelte,  bredt 
ægdannede  og  langspidsede; 

macrior,  Blomsterstanden  bladløs,  udelt,  klaseformet.  Er  be- 
tydelig mindre  og  mere   smalbladet  end   den  foregaaende  Form. 

De  mest  udmærkende  Cbarakterer  for  nærværende  Art  ere 
de  næsten  altid  glatte  og  furede  Aarsskud,  de  paa  Overfladen  livlig 
grønne,  under  graahvide,  koi'tstilkede  Blade,  hvis  Stilke  ligesom  de 
blomsterbærende  Grene  og  Blomsterstilkene  ere  spredt  væbnede  af 
smaa  bøiede  Torne,  de  skarpt  og  af  udsperrede  Sagtænder,  tandede 
Smaablade,  den  ægdannede,  jevnt  tilspidsede,  ved  Grunden  noget 
hjerteformede  Endefinne  og  den  forlængede  rigblomstrede  Blomster- 
stand. 

U  db  r  ed  el  se:  Paa  lignende  Localitcter  som  de  Foregaaende  men  ikke 
alm.,  f.  Ex.  paa  HaaoQn  ved  Drøbak  (Bl),  ved  Kragerø  (Bl.,  Homan)!,  Lille- 
sand (Schiibclcr),  Tvedestrand  (S.  Lund),  Christianssand  (Moe),  Lervik  paa 
Stordoon  (Bl).     Formen  vegetior  ved  Kragerø  (Homan,  Lindeb.) ! 

R.  LINDEBERGII  P.  J.  Muller  in  Jahrb.  der  Pollichia  1859  p.  292. 
R.  discolor  Hartm.  1.  c.  p.  150.  Lange  1.  c.  p.  383.  R.  vulga- 
''ris  *  discolor  Arrhen.  1.   c.  p.   32  (non  Whe). 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2414. 

Exsicc.  Fr.  Ilerb.   norm.  fase.  VIII  n.  48. 

Aarsskuddene  bueformig  bøiede,  grønne  eller  rødbrune,  5- 
kantcde,  stribede,  spredt  haarede  og  paa  Kanterne  væbnede  med  store, 
gule  eller  brunagtige,  rette  eller  svagt  bøiede,  stæi^kt  saramentrykte 
og  med  bred  Gruud  forsyne  de  Tqrne.  Bladene  temmelig  tykke,  sjel- 
den 3-fingrede,  alm.  5-tallige  og  fodnervet  sammensatte,  temmelig  lang- 
stilkede,  oveupaa  mørkgrønne,  næsten  blaagrønne,  spredt  haarede, 
under  graalodne.  Saavel  den  fælles  som  Sraaabladstilkene  og  Midt- 
nerven  rigelig  væbnede  med  store  kloformede  Torne.  Smaabladeue 
fint  og  skarpt  enkelttandede  af  freraadrettede  Sagtænder.  Endefinnen 
ligesom  Sidesmaabladene  (om  end  mindre  tydelig)  med  stærkt  afsraal- 
nende,  næsten  kileformet  og  nedtil  næsten  helrandet  Grund,  bredest 
Blytt:    Norges  Flora  IIL  20 


1162 

ovenfor  Midten  og  temmelig  pludselig  sammentrukket  til  en  næsten 
helrandet  Spids.  De  blomsterbærende  Grene  haarede,  tillige- 
med  Blad-  og  Blomsterstilkene  temmelig  rigelig  væbnede  med  store 
bøiede  Torne.  Bladene  3-fingrede,  sjelden  5-tallige,  ujevnt  og  skarpt 
tandede,  Endefinnen  med  stærkt  afsmalnende,  næsten  kileformet  Grund, 
pludselig  sammentrukket  til  en  Spids.  Blom  st  er  ne  samlede  i  en 
noget  forlænget  og  grenet,  men  temmelig  sammentrukket  og  faablom- 
stret,  alm.  bladløs  Blomsterstand.  Bægerbladene  graalodne,  kort- 
spidsede,  tilsidst  tilbagebøiede.  Kronbladene  livide,  stundom  bleg- 
røde,  omvendt  ægdannede  med  tydelig  Negl.  Støvdragerne  hvide 
og  blegrøde,  længere  end  Griflerne.  F  ru  gt  en  temmelig  liden,  sort, 
glat  og  glindsende.  Denne  Art  er  fuldstændig  overensstemmende  med 
den  svenske  fra  Bohuslen  og  Skåne,  og  gjenkjendes  let  fra  de  nær- 
staaende  Arter  ved  de  haarede,  stribede,  men  ikke  furede  Aarsskud, 
ved  Bladstilkenes,  Blomsterstilkenes  og  de  blomsterbærende  Grenes 
talrige  krogede  og  temmelig  store  Torne,  som  i  Lighed  med  Aars- 
skuddenes  ere  stærkt  sammenti-ykte  og  ofte  gulagtige,  ved  de  skarpt 
og  regelmæssig  af  mere  fremadrettede  Tænder  tandede,  ovenpaa  mørk- 
grønne  Blade,  som  ere  stærkt  afsmalnende  mod  Grunden  og,  i  Sær- 
deleshed  hvad  Endefinnen  angaar,  pludselig  sammentrukne  til  en  Spids, 
og  ved  den  sammentrængte  alm.  bladløse  Blomsterstand.  Det  har  ikke 
Ijkkedes  mig  at  identificere  denne  ogsaa  i  Danmark  forekommende 
Form  med  nogen  udenfor  Skandinavien,  saasom  i  Tydsklaad,  funden 
Art').  Dens  Slægtskab  med  den  ægte  K.  discolor  Whe.  med  hvil- 
ken R.  spe  cio  sus  Wirtg.  sandsynligvis  er  identisk,  synes  være  mere 
fjernt.  Denne  Art  tilhører  det  sydlige  og  vestlige  Europa  og  skilles  fra 
R.  Lindebergii  ved  de  ikke  egentlig  haarede,  men  med  et  Slags  graa 
Skjæl  beklædte  Aarsskud,  de  mere  ægdannede  og  af  udstaaende  Tæn- 
der tandede  Smaablade,  som  paa  Underfladen  ere  rent  hvidlodne,  og 
tilsidst  gjennem  den  store  grenede,  næsten  pyramideformede  Blomster- 
stand. Blandt  de  nordtydske  Arter  er  R.  villicaulis  Koehl.  den, 
som  mest  nærmer  sig  vor  Ai't,  endskjønt  den  er  tilstrækkelig  skilt 
fra  denne  ved  de  afi-undede  eller  ialfald  med  afrundet  Grund  for- 
synede  Endefinner  paa  saavel  Aarsskuddene  som  de  blomsterbærende 
Grenes  Blade,  de  mere  uregelmæssig  og  af  næsten  tilbagebøiede  Tæn- 
der tandede  Blade   og  den  rigere  grenede  Blomsterstand. 


')  M  a  r  ss  on  (Fl.  v.  Neu-Vorpomm.)  identificerer  visselig  denne  Art  med  føl- 
gende, men  hans  Beskrivelse  af  denne  sidste  Art  viser,  at  han  har  havt  den 
ægto  R.  villieaulis  Koehl.  for  Øic. 


1163 

Udbredelse:     Paa    tørre    Stedig-    mellem    Krat    ved    Kragerø    (Homan), 
Arendal  (Arboe),  Grimstad  (Lindeberg)  og  Lillesand  (Schtibeler). 


g,  R.  VILLICAULIS  Koehler  sec.  Whe.  1.  c.  p.  43.  R.  vulgaris 
var.  villicaulis  Metsch.  Rubi  Ilennelierg.  in  Linnæa  28,  p.    145. 

Tegn.  Whe.  1.   c.  tab.   17. 

Aars  skuddene  bueformig  bøiede,  nedentil  trinde,  optil  5-kan- 
tede,  grønne  eller  brunrøde,  spredt  haarede  eller  stundom  næsten 
glatte,  paa  Kanterne  væbnede  med  store,  fra  Siderne  stærkt  sammen- 
trykte,  med  bred  Grund  forsynede,  rette  eller  noget  krummede,  gule 
eller  i  Spidsen  rødagtige  Torne.  Bladene  5-tallige  og  fodnervet 
sammensatte  med  langstilkede  Sraaablade.  Den  fælles  og  Smaablad- 
stilkene  tilligemed  Smaabladenes  Midtnerver  rigelig  væbnede  med 
stærke  krummede  Torne.  Endefinnen  bredt  ægdaunet,  med  afrundet 
Grund,  bredest  ved  Midten,  temmelig  pludselig  sammentrukket  i  en 
næsten  hel  Spids,  tilligemed  Sidesmaabladene  skarpt  og  uregelmæssig 
enkelttandede  af  udstaaende  eller  tilbagebøiede  Tænder,  under  «raa- 
grønne  finlodne,  ovenpaa  livlig  grønne,  næsten  glatte.  De  blomster- 
bærende  Grene  haarede,  tilligemed  Blad-  og  Blomsterstilkene  rigt 
væbnede  med  store  krummede,  gule  eller  optil  rødagtige  Torne.  Bla- 
dene 3-,  sjelden  5-fingrede  med  stilkede,  af  udstaaende  Tænder  skarpt 
og  uregelmæssig  enkelttandede  Smaablade.  Endefinnen  bredt  ægdan- 
net,  temmelig  jevnt  afsmalnende  til  en  Spids.  De  øverste  Blade  udelte, 
ægdannede,  mod  Grenspidserne  lidt  efter  lidt  aftagende  i  Bredde. 
Blomster  ne  samlede  i  en  rigblomstret,  grenet  og  bladet  Blomster- 
stand med  forlængede  stærkt  tornede  Fællesblomsterstilke.  Bæger- 
bladene  graahvide,  udtrukne  i  en  lang  Spids.  Kronbladene  hvide, 
omvendt  ægdannede,  med  tydelig  Negl.  Støvdragerne  af  Kron- 
bladenes Læugde  eller  kortere.  Frugten  som  hos  foregaaeude  Art. 
Blandt  de  indenlandske  Arter  er  den  foregaaende  uden  al  Tvivl  nær- 
mest beslægtet  med  dennC;  til  hvilken  hellerikke  Overgangsformer 
helt  og  holdent  turde  savnes.  R.  villicaulis  skiller  sig  imidlertid 
fra  den  foregaaende  Art  ved  de  bredere,  mere  ægdannede  og  af  ud- 
staaende eller  til  og  med  tilbagebøiede  Tænder  tandede  Smaablade, 
den  ved'  Grunden  mere  afruudede  Endefinne,  som  er  bredest  paa 
Midten,  den  større,  mere  rigblomstrede,  stærkere  grenede  og  bla- 
dede  Blomsterstand  samt  de  langspidsede  Bægerblade.  Exemplarer 
fra  Norge  have  Støvdragerne  kortere  end  Griflerne,  hvilket  ellers  ikke 
pleier  at  være  Tilfældet.     R.    villicaulis    er    alligevel     nærmest    be- 

20* 


1164 

slægtet  med  og  tilhører  den  talrige  Formkreds,  som  grupperer  sig 
omkring  R.  vulgaris  og  til  hvilken  vel  ogsaa  R.  Lindebergii  nær- 
mest slutter  sig.  Allerede  i  det  sydligste  Sverige,  saasom  ved  Kullen 
i  Skåne,  hvor  alle  tre  Arter  findes,  turde  det  være  vanskeligt  at  holde 
dem  fuldstændig  adskilte,  og  i  Nordtydskland  synes  R.  vulgaris  og 
R.  villicaulis  fuldstændig  at  gaa  over  i  hinanden.  Det  er  især 
med  Hensyn  til  Bladformen,  at  R.  villicaulis  viser  stor  Overens- 
stemmelse med  R.  vulgaris,  fra  hvilken  den  hovedsagelig  skilles 
ved  den  skarpt  og  rigelig  væbnede    samt  mere  grenede  Blomsterstand. 

Udb  redels  e:  Paa  lignende  Localiteter  som  de  Forcgaaendc  ved  Aren- 
dal (Bl.),  paa  Mosterø  (Lindeb.),  ved  indre  Færevik  i  Skonevik  og  paa  Fjeld- 
berg  Kirkegaard  (C  Somf.). 


3.     Rades.     Aarsskuddene   kjertelhaarede,    væbnede    med  uligestore  Torne,   de 

storrc  Torne  siddendc  paa  Stammens  Kanter,    de    mindre  ogsaa  paa  Siderne.     Aars- 

skuddcnes    Blade    fodnervet    sammensatte,     omtrent    ."i-tallige.  Bægerbladenc    graa- 
lodne,  tilsidst  tilbagebøicde. 

R.  RADULA  Whe.  1.  c.  p.  89.  Hartm.  1.  c.  p.  150.  Lange  1. 
c.  p.   383.     R.  vulgaris  *  radula  Arrhen.  1.   c.  p.   34. 

Tegn.  Whe.  1.   c.  tab.   39.     Fl.  D.  tab.  2413. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.   47. 

Aarsskuddene  bueformig  bøiede,  nedtil  næsten  trinde,  optil 
.5-kantede  og  stribede,  kjertelhaarede,  spredthaarede,  især  paa  den 
nedre  Del,  brunagtige  og  væbnede,  dels  med  lange  rette  eller  svagt 
krummede,  brunagtige  og  paa  Kanterne  fæstede,  dels  med  smaa,  naale- 
formede  og  meget  skjøre,  ogsaa  fra  Stammens  Sider  udgaaende  Torne. 
Bladene  ikke  synderlig  langstilkede,  3-  eller  oftest  5-tallige,  fod- 
nervet sammensatte  af  temmelig  langstilkede  Smaablade.  Den  fælles 
ligesom  Smaabladstilkene  og  oftest  ogsaa  Smaabladenes  Midtnerver 
væbnede  med  stærke,  krummede  Torne.  Smaabladene  ovenpaa  glatte 
0»  glindsende,  under  graalodne,  skarpt  og  uregelmæssig  enkelttandede 
af  udstaaende  eller  noget  tilbagebøide  Tænder.  Endefinnen  bredt  æg- 
dannet  med  afrundet  Grund,  bredest  ved  Midten,  temmelig  jevnt  af- 
smalnende  i  en  kort  Spids.  De  blomsterb  ær  ende  Grene  spredt 
iiaarede,  snart  særdeles  rigt  væbnede  med  og  skarpt  rue  af  dels  gro- 
vere og  noget  krummede,  dels  finere  naaleformede  samt  skjøre  Torne 
og  af  Kjertler,  snart  mere  spredt  væbnede  med  begge  Slags  Torne.  Bla- 
dene 3-fingrede;  deres  Smaablade  skarpt  og  uregelmæssig  tandede  af 
udstaaende    Tænder,    under    graahvide.      Endefinnen  kortstilket,    bredt 


1165 

ægdanuet  med  afrundet  Gruud.  Blomsterne  samlede  i  en  forlænget, 
grenet  og  sammensat  Blomsterstand.  Blomster  stilkene  næsten 
filthaarede  og  forsynede  med  talrige  Kjertler,  samt  lange  rette  næsten 
naalfine  Torne.  Bægerbladene  temmelig  langspidsede,  graalodne 
og  kjertelhaarede,  ved  Grunden  spredt  væbnede  med  fine  rette  Torne, 
tilsidst  tilbagebøiede.  Kronbladene  omvendt  ægdannede  med  tem- 
melig lang  Negl,  livide.  Støvdragerne  længere  end  Griflerne.  Frug- 
ten  temmelig  liden,  sort  og  glindsende.  Denne  Art  er  ikke  nærmere 
beslægtet  med  nogen  anden  af  de  i  Norge  voxeude  Arter,  fra  hvilke 
den  let  skilles  ved  de  næsten  som  et  Rivjern  rue  Aarsskud  og  blom- 
sterbærende  Grene,  hvis  Ruhed  skyldes  de  nedre  vedvarende  Dele  af 
de  finere  Torne,  der  let  afbrydes,  ved  Tilstedeværelsen  af  Torne  af 
ulige  Størrelse  samt  Kjertler,  ved  de  skarpt  og  uregelmæssig,  af  ud- 
staaende  Sagtænder  tandede,  under  graahvide  Blade  og  tilsidst  ved 
den  kjertelhaarede,  med  lange  rette  og  naalfine  Torne  væbnede,  for- 
grenede Blomsterstand,  De  blomsterbærende  Grene  ere  hos  denne 
Art  med  Hensyn  til  Beklædning  meget  varierende,  snart  mere  haarede 
og  fattigere  paa  Torne  og  Kjertelhaar,  snart  næsten  glatte  og  meget 
ujevne  af  større  og  mindre  Torne  samt  Kjertler.  Forøvrigt  overens- 
stemmer den  norske  Form  af  R.  radula  fuldstændig  med  den  svenske 
og  uordtydske  og  viser  liden  Tilbøilighed  til  at  variere.  Dog  findes 
nogle  mangelfulde  Exemplarer  (uden  Aarsskud)  fra  Christiaussand,  der 
afvige  temmelig  meget  fra  Hovedformen  derved  at  de  blomsterbærende 
Grene  ere  stæi'kt  graalodne  og  forsynede  med  spredte  Torne  og  Kjertler. 
Ogsaa  Bladene  ere  mere  graalodne  paa  Underfladen  end  hos  Hoved- 
formen. En  anden  Form  (fra  Christianssand)  nærmer  sig  meget  R.  ru- 
dis Whe.  og  tilhører  maaske  ogsaa  denne  Art,  skjønt  den  af  Mangel 
paa  Aarsskud  ikke  med  Sikkerhed  kan  bestemmes.  Den  udmærker 
sig  ved  en  større  og  mere  udsperret  grenet  Blomsterstand,  større  og 
mere  krummede  Toi-ne  paa  de  blomstei^bærende  Grene  samt  Ende- 
finnens  Form.  Denne  er  nemlig  mere  forlænget  aflang  og  mod  Grun- 
den langt  afsmalnende  samt  mere  spredt  tandet  af  udelte  Tænder. 
Derhos  ere  Bladene  paa  Underfladen  næsten  rent  grønne. 

Udbredelse:  Paa  torre  Steder  mellem  Krat  ved  Kragerø  (Iloman, 
Lindeb.) !,  Tvedestrand  (S.  Lund),  Arendal  (BL),  Grimstad  (Bl)!,  Lillesand 
(Schiibelcr),  Christianssand  (Moe),  paa  ytre  Tlekkerø  (Wittrock)  og  ved  Man- 
dal (Bl.). 


1166 


4.  Cæsii.  Aarsskuddene  alm.  glatte.  Deres  Blade  3-tallige  eller  .5-fingrede 
med  de  nederste  Smaablade  næsten  siddende.  Bægérbladene  alm.  graalodne,  helt  og 
holdent  eller  delvis  tiltrykte  til  Frugten.  Frugten  dannet  af  nogle  faa  vel  uddan- 
nede  og  flere  uudviklede  Smaafrugter. 


R.  CORYLIFOLIUS  Sm.  Fl.  Brit.  542.  Bab.  Brit.  Rub.  p.  362. 
R.  dumetorum  Whe.  Rub.  Germ.  p.   98. 

Tegn.  Whe.  1.   c.  tab.   45.     Hayne  Arzneigew.  tom.  III  tab.   10. 

Aarsskuddene  lavt  bueformig  bøiede  —  nedliggende,  grønne, 
stundom  dugblaa  eller  rødbrune,  trinde  eller  budt  kantede,  glatte, 
alm.  uden  Kjertelhaar,  væbuede  med  ligeformede,  rette  eller  noget 
krummede  Torne.  Bladene  5-  sj.  3-fingrede,  under  bleggrønne  eller 
graalodne.  De  blomsterbærende  Grene  glatte  eller  spredt  haa- 
rede,  mere  eller  mindre  rigt  væbnede  med  rette  eller  krummede  Torne. 
Bægérbladene  udtrukne  i  en  kort  Spids,  graalodne,  fuldstændig  eller 
delvis  tiltrykte  til  Frugten.  Kronbladene  hvide  eller  blegrøde, 
alm.  bredt  ægdannede  med  kort  Negl.  Frugten  sort,  bestaaende  af 
et  færre  Antal  fuldstændig  udviklede  Smaafrugter.  Skjønt  ikke  saa 
varierende  som  i  Sverige  (kjertelhaarede  Former  synes,  mærkelig  nok, 
næsten  aldeles  at  mangle),  har  alligevel  denne  Art  ogsaa  i  Norge  ud- 
viklet  sig  i  en  Mængde  Former,  af  hvilke  de  mest  typiske,  allerede 
skarpsindig  og  omhyggelig  beskrevne  af  Arrhenius  (1.  c),  med  ligesaa 
stor  Ret  som  mange,  ja  selv  de  fleste  af  den  nyere  Tids  Arter  turde 
fortjene  at  fremstilles  som  selvstændige  Arter.  Men  da  de  udentvivl 
ere  meget  nær  beslægtede  og  forbundne  ved  talrige  Mellemformer, 
har  jeg  foretrukket  at  fremstille  dem  som  Varieteter  og  Underarter  af 
den  samme  Hovedart.     De   vigtigste  Former  ere  følgende: 


*  Wahlbergii  Arrhen.  1.  c.  p.  43.  Hartm.  1.  c.  p.  151.  Lange 
1.   c.  p.   388. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  49. 

Aarsskuddene  lavt  bueformig  bøiede,  grønne  eller  alm.  rød- 
brune, saavel  paa  Kanterne  som  Siderne  rigelig  væbnede  med  store, 
stærke,  noget  bøiede  Torne.  Den  fælles  og  Smaabladstilkene  ligesom 
i  Regelen  ogsaa  Smaabladenes  Midtnerver  tæt  væbnede  med  stærke 
krummede  Torne.  Bladene  temmelig  tykke,  under  graalodne,  5- 
fingrede,  med  de  nedre  Smaablade  siddeude  og  en  stor,  bredt  hjerte- 
forraig  ægdannet,    i    en   Spids    pludselig  afsmalnende  Endefinne.     Alle 


1167 

Smaablade  skarpt  og  uregelmæssig  enkelttaudede.  De  blomsterbæ- 
rende  Greue  ligesom  Blomsterstilkene  rigelig  væbnede  med  store 
krumme  Torne.  Deres  Blade  skarpt  og  uregelmæssig  enkelttaudede 
og  med  bjerteformig  ægdannet  Endefiniie.  Blomsterne  samlede  i 
en  rigblomstret,  forlænget  og  grenet  Blomsterstand.  Kronbladene 
bredt  ægdannede.  Denne  Form  er  i  Særdelesbed  udmærket  ved  de 
tykke,  under  graalodne  Blade,  de  mere  kantede  Aarsskud,  som  ere 
væbnede  med  stærke,  noget  krumme  ie  Torne,  den  bjerteformede  Ende- 
finne  hos  de  blomsterbærende  Grenes  Blade  og  ved  den  større  mere 
grenede  Blomsterstand,  hvis  Stilk  ligesom  Bladstilkene  er  tæt  væb- 
net  med  større  og  krummede  Torne.  Skjønt  i  Regelen  kraftigere 
væbnet  turde  den  alligevel  mest  nærme  sig  R.  corylif  oliu  s  a  sub- 
lustris  Bab.  1.   c.   p.   263. 

**  maximus  L.  Westgotharesan  p.  135.  R.  corylifolius 
Arrh.  1.   c.  p.   16.     Hartm.  1.  c.  p.   151.     Lange  1.   c.   p.   389. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   187.     Fl.  D.  tab.  2538. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm    fase.  VII  n.  48. 

Aars  skuddene  lavt  bueformig  bøiede  eller  uedliggende,  næsten 
trinde,  tæt  væbnede  med  temmelig  smaa  rette  Torne.  Bladstilkencs 
Torne  spredte,  rette  eller  svagt  bøiede.  Bladene  ofte  3-fiugrede, 
alm.  temmelig  tynde,  under  bleggrønno,  skarpt  og  uregelmæssig  enkelt- 
taudede, stundom  næsten  dobbelttandede  med  bredt  bjerteformig  æg- 
dannet Endefinne.  De  blomsterbærende  Grene  spredt  væbnede 
med  smaa  svage  og  rette  Torne.  De  nedre  Blade  med  næsten  afrun- 
dede  budte  Smaablade,  de  øvre  med  afrundet  ægdannet  mod  Grunden 
afsmalnende  Endefinne.  Blomsterne  samlede  i  en  næsten  uvæbnet, 
faablomstret  og  sammentrukket,  næsten  kvastformet  Blomsterstand. 
Kronbladene    afrundet    omvendt    ægdannede,    blegrøde    eller  hvide. 

p  stipularis.  R.  corylifolius  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  50. 
Bibladene  paa  de  blomsterbærende  Grene  brede,  bladformede.  Bla- 
dene tykke,  under  graahvide,  foldede  og  bølgede.  Smaabladene  paa 
de  blomsterbærende  Grenes  Blade  dækkende  hverandre,  afrundet  budte, 
dybt  og  uregelmæssig  enkelttaudede  af  aflange  tilspidsede  Tænder. 

Ogsaa  denne  Form  kommer  temmelig  nær  R.  corylifolius  a 
sub  lus  tris,  til  hvilken  de  engelske  Rubologer  henføre  Former  med 
saavel  rette  som  krumme  Torne.  Den  skiller  sig  fra  Foreg.  ved  mere 
spredte,  rettere  og  mindre  Torne  og  mere  sammentrukket  næsten 
uvæbnet  Blomsterstand;  Dens  Varietet  stipularis  nærmer  sig  noget 
den  foregaaende  Form  og  udmærker    sig    ved    sine    brede  Biblade    og 


1168 

ved  Formen   samt  Tænderne  hos  Smaabladene  paa  de  blomsterbærende 
Grene.     Den  findes   ogsaa  paa   Sveriges  Vestkyst. 

'^**  nemoralis.  R.  nemorosus  Arrhen.  1.  c.  p.  45.  Hartm. 
1.    c.  p.   151.      R.   dumetorura  Lauge  1.   c.  p.   390. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.  VI  u.   47, 

Aarsskuddene  budt  kantede,  væbnede  med  rette  eller  hen- 
imod  Stengelspidserne  krummede  Torne.  Bladene  næsten  fodnervet 
sammensatte  af  5  skarpt  og  uregelmæssig,  næsten  dobbelttandede 
Smaablade.  Deres  Endefinue  bredt  hjerteformet  ægdannet,  pludselig 
udtrukket  i  en  lang  Spids.  De  blfom  s  terb  æren  de  Grene  væb- 
nede med  rette  Torne.  De  nedre  Blade  ikke  sjelden  5-tallige,  de 
øvre  3-tallige  med  kortstilkede  Sidesmaablade  og  mod  Grunden  af- 
smalnende  Endefinne.  Alle  Smaablade  skarpt  og  uregelmæssig  dob- 
belttandede. Bibladene  smale,  jevnbrede.  Blomsterstilkene  væb- 
nede med  smaa,  noget  bøiede  Torne.  Blomsterne  samlede  i  en 
faablomstret  temmelig  udelt  Blomsterstand.  Denne  Form  synes  at 
være  sjeldnere  i  Norge  end  i  Sverige  og  ei  saa  udmærket  som  den 
ved  Østersøkysterne  forekommende  Form,  der  ligger  til  Grund  for 
Arrhenius's  Beskrivelse.  Blomsterstanden  hos  den  norske  Form 
er  nemlig  mere  kvastformet  og  Bevæbningen  svagere.  De  mest  ud- 
mærkende  Charakterer  for  den  typiske  Form  ere  de  skarpt,  næsten 
dobbelttandede  Blade,  som  paa  Aarsskuddene  ere  næsten  fodnervet 
sammensatte,  den  mod  Grunden  stærkt  afsmalnende  Endefinne  paa 
de  blomsterbærende  Grenes  Blade  og  deus  noget  forlængede  Blom- 
sterstand. 

**'"*  rad  nlo  ides   (R.    ra  du  la   +   corylif  oli  us?). 

Aarsskuddene  budt  kantede,  grønne  eller  noget  dugblaa, 
glatte  eller  spredt  haarede,  saavcl  paa  Kanterne  som  paa  Siderne 
temmelig  rigt  væbnede  med  uligestore,  rette,  gulagtige,  ved  Grun- 
den saramentrykte  Torne,  kjertelhaarede  eller  stundom  næsten  uderi 
Kjertler.  Bladene  5-fingrede,  tynde,  oveupaa  spredt  haarede  mørk- 
grønne,  under  blegere,  blødhaarede.  Bladstilkene  spredt  væbnede 
med  smaa  krummede  Torne.  Smaabladene  uregelmæssig  enkelttan- 
dede  af  udstaaende  brede,  ofte  afrundede  og  pludselig  tilspidsede 
Tænder;  Endefiunen  bredt  rundagtig  hjerteformet,  forlænget  i  en  kort, 
helrandet  Spids;  de  nederste  Sidesmaablade  næsten  siddende.  De 
blomsterbærende  Grene  mere  eller  mindre  haarede  og  mere  eller 


1169 

mindre  væbuede,  ofte  stærkt  rue  af  ulige  store,  krummede  og  rette 
Torne  samt  Kjertler.  Bladene  3-fingrede,  med  siddende  Sidesmaa- 
blade  og  stor  afrundet  Endefinue;  de  øvre  Blade  udelte,  brede,  ruud- 
agtige  og  budte  eller  bredt  ægdannede  og  spidse,  grovt  tandede. 
Blomsterne  meget  store,  samlede  i  en  stor  og  grenet,  bladet  Blom- 
sterstand. Blomsterstilkene  rigelig  forsynede  med  Kjertler  og  smaa 
svagt  bøiede  Torne;  de  nedre  meget  forlængede  og  grenede.  Bæger- 
bladene  graalodne,  meget  store,  ofte  bladlignende  og  uregelmæssig 
fligede.  Kronbladene  store,  blegrøde,  afrundet  omvendt  ægdan- 
nede, næsten  udeu  Negl,  ofte  uregelmæssig  fligede.  Støvdragerne 
kortere  end  Griflerne  og  blegrøde  (V).  Griflerne  blegrøde  (V).  Frugt- 
bunden  forlænget,  stilket.  Frugteu  er  mig  ubekjendt.  Denne 
Form,  af  hvilken  jeg  har  Exemplarer  ogsaa  fra  Elgøen  i  Bohuslen, 
samlede  af  Dr.  Almqvist,  nærmer  sig  ved  Aarsskuddenes  og  Bladenes 
Beskaffenhed  den  Form,  Arrhenius  (1.  c.  p.  16)  har  villet  identi- 
ficere  med  Smiths  R.  corylifolius,  men  skiller  sig  fra  denne  lige- 
som  fra  alle  de  øvrige  Former  af  Arten  ved  de  blomsterbærende 
Grenes  Beklædning,  der  ofte  erindre  om  den  hos  R.  radula  og  ved 
de  særdeles  store  Blomster,  der  næsten  ere  de  største,  jeg  har  seet 
hos  nogen  europæisk  Form  af  Slægten.  De  blomsterbærende  Grenes 
ligesom  stundom  ogsaa,  om  end  i  mindre  Grad,  Aarsskuddenes  Be- 
yæbning  har  stor  Lighed  med  den  hos  R.  radula,  hvorfor  hellerikke 
den  Formodning  ligger  fjern,  at  nærværende  Form  turde  være  en 
Bastard  af  R.  radula  og  R.  corylifolius.  Der  savnes  hellerikke 
Overgangsformer,  som  med  Hensyn  til  de  blomsterbærende  Grenes 
og  Aarsskuddenes  Beklædning  nærme  sig  de  øvrige  Former  af  R. 
corylifolius.  Men  ogsaa  R.  radula  er  meget  variabel  med  Hen- 
syn til  Stammens  Beklædning.  Saavidt  man  tør  dømme  efter  tør- 
rede Exemplarer  ere  Støvtraadene  røde  og  kortere  end  de  ligeledes 
røde  Grifler,  hvorhos  Frugtbunden  synes  at  være  usædvanlig  forlænget. 
Men  disse  Forhold  tiltrænge  en  nøiere  Undersøgelse  paa  levende 
Exemplarer.  Former  af  R.  corylifolius  med  store  bladlignende 
Bægerblade  ere  visselig  sjeldne  men  ere  dog  fundne  af  mig  saavel 
ved  Trier  som  ved  Altena  i  det  vestlige  Tydskland.  Den  sidste  Form, 
der  syntes  at  være  en  Bastard  af  R.  corylifolius  og  den  med  R.  ra- 
dula nær  beslægtede  R.  rudis,  frembyder  adskillige  Sammenlignings- 
punkter  med  vor  Form,  hvilket  yderligere  synes  at  bestyrke  Anta- 
gelsen af  dennes  hybride  Natur. 

Udbredelse:     Pa;i    lignende    Localiteter    som    de  Foregaaendc.     Formen 
*  Wahlbergii  paa  Hvaløcinc:     Kirkø  (Schtibeler),   Kraakerøen  ved   Fredriks 


1170 

stad  (BL),  ved  Tønsberg,  paa  Nøtterø  og  nærliggende  Smaaøer  (BL),  ved  Fred- 
riksværn  (!),  Kragerø  (Homan),  saasom  paa  Skaatø  (!),  ved  Arendal  og  Grimstad 
(Lindeberg);  **  max  i  mus  paa  Hvaløerne:  Vauer  (Schiibeler),  Seilø  (Printz), 
vi'd  Vallø  (Printz),  ved  Tønsberg  ('),  paa  Nølterø,  Tjømø  og  flere  af  de  omlig- 
gende Smaaøer  (Bl. !),  paa  Sigtesøen  vød  Langesund  (Schiibeler),  ved  Kragerø, 
Arendal  (BI.)  og  Christianssand  (Moe);  var.  stipulari.s  ved  Tønsberg,  paa 
Valø  ved  Nøtterø  (BL),  Tjømø  (Printz)  og  ved  Grimstad  (BL,  Lindeb,);  ***  ne- 
m  or  al  is  paa  Spjærholmen  i  Hvaløerne  (BL),  ved  Tønsberg,  paa  Nøtterø, 
Tjømø  og  paa  Valø  ved  Nøtterø  (Bl.)!  ****  raduloides  ved  Kragerø,  saa- 
som paa  Skaatø,  ved  Marivoldsbugten  ved  Grimstad  og  ved  Arendal  (Bl,, 
Lindeb.)! 


R.  CÆSIUS  L.  Fl.  svec.  ed.  2,  445.  Hartm.  1.  cp.  151.  Lange 
1.    c.  p.   391.     Arrhen.  1.   c.  p.   60.     Whe.   1.   c.  p.   102. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  241.     Fl.  D.  tab.   1213.     Whe.    1.    c.    tab.  46. 

Aars  skuddene  krybende,  smale,  trinde,  alm.  dugblaa  og  glatte, 
snart  næsten  uvæbnede,  snart  tæt  væbnede  med  svage,  rette  eller 
krummede,  neppe  stikkende  Torue.  Bladene  3-fingrede,  snart  glatte, 
Bnart  mere  eller  mindre  haarede,  med  to  siddende  Sidesmaablade  og 
en  rundagtig  ægdannet  indtil  æg-lancetformet  Endefinne.  Smaabla- 
dene  grovt  og  uregelmæssig  tandede  af  alm.  brede,  rundagtige,  braad- 
spidsede  Tænder.  De  b  1  omsterb  æ  r  e  nde  Grene  spredt  haarede, 
uvæbnede  eller  væbnede  med  lange  rette  og  børsteformede  Tome. 
Blomsterne  samlede  i  en  faablomstret  kvastformet  Blomsterstand. 
Blomsterstilkene  snart  alene  haarede,  snart  desuden  væbnede  med 
lange  Børster  og  Kjertelhaar.  Bægerbladene  langspidsede,  grønne 
og  hvidkantede  eller  graagrønne,  ved  Frugtmodningen  mere  eller  mindre 
fuldstændig  tiltrykte.  Kronbladene  længere  end  Bægerbladene, 
rundagtige  eller  omvendt  ægdannede,  udrandede  eller  fligede  i  Spidsen. 
Frugten  dugblaa  af  meget  faa  udviklede  Smaafrugter.  De  i  Norge 
fundne  Former  af  denne  Art  gruppere  sig  om  a  aquaticus  Whe., 
som  udmærker  sig  ved  svag  Bevæbning  og  tynde,  flade  samt  lidet 
haarede  Blade.  Ogsaa  vise  de  en  næsten  større  Tendents  til  Varia- 
tion  i  Retning  af  følgende  Art  end  i  Retning  af  R.  corylif olius, 
medens  Sletteformerne  fra  det  sydlige  Sverige  og  Mellemeuropa  mere 
nærme  sig  den  sidstnævnte  Art.  En  ogsaa  i  det  sydlige  Sveriges 
Skovtrakter  forekommende  Form,  som  synes  at  fortjene  større  Op- 
mærksomhed,  er 

var.  tenuifolius.  Aarsskuddene  meget  spæde,  næsten  uvæb- 
nede. Bladene  smaa,  paa  begge  Sider  glatte.  Blomsterstilkene  uden 
Børster,  spredt  kjertelhaarede. 


1171 

*  p  seudoidæus  Lejeune  Rev.  de  la  Fl.  d.  Spa.  p.  202.  Whe. 
1.   c.  p.   106. 

Tegn.  Whe.  1.  c.  tab.  46  B.  fig.  2. 

Aarsskuddene  tykke,  grønne  og  blaaduggede,  spredt  haarede, 
tæt  væbnede  raed  uHge  lange  børsteforniede  blaaagtige  Torne  og 
Kjertler.  Bladene  ovenpaa  mat  grønne,  spredt  baarede,  under 
næsten  hvidlodne,  3-fingrede  med  bjerteformig  ægdannet  Endefinne 
eller  ved  Endefinnens  Deling  5-tallige  og  parbladede  med  ægdannet 
lancetformet  Endefinne.  Smaabladene  grovt  og  uregelmæssig  landede 
af  afrnndet  budte  braadspidsede  Sagtænder.  De  blom  st  erbæ  re  n  de 
Grene  spredt  baarede,  væbnede  med  børsteformede  Torne  og  Kjertler. 
Blomsterne  samlede  i  en  faablomstret,  bladet  Blomsterstand.  Blom- 
sterstilkene  væbnede  med  lange  børsteformede  Torne.  Bæger- 
b ladene  langspidsede,  graalodne  Kronbladene  omvendt  ægdan- 
nede,  i  Spidsen  dybt  udrandede.  Frugten  rød  af  nogle  faa  Stenfrugter. 
Denne  Form  danner  en  Slags  Overgang  mellem  R.  cæsius  og  R. 
idæus,  men  turde  sandsynligvil  være  at  betragte  som  en  Bastard  af 
begge  disse  Arter,  til  hvilke  den  nærmer  sig  saaledes,  at  den  snart 
har  større  Lighed  med  den  ene,   snart  med  den   anden   af  dem. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat.  Af  Hovedarten  tindes  i 
Herb.  Exemplarer  fra  Ringerike  (!),  Lier  (Hofgaard),  Holmestrand  (!),  Jarlsberg, 
Nøtterø,  Sandø  ved  Færder  (Bl.),  Porsgrund  (I)yring),  Ullensvang  i  Hardanger 
(Bl.) ;  den  angives  ogsaa  for  flere  andre  Steder,  f.  Ex.  Sven  i  Birid  ved  Mjosen 
60''  54'  (Lindeb.),  Tin  (Lindblom),  Hjelmeland  (Lindeb.),  Stangvik  paa  Nord- 
møre (62"  55'  if.  Greve)',  *  pseudoidæus  i  Oslo  (Moe),  paa  Langø  ved  Hol- 
mestrand (!). 


R.  ARESCHOUGII  A.  Blytt  in  Bot.  Not.  1875  n.  2,  p.  43.  (R.  cæ- 
sius  4~   saxatilisV). 

Denne  eiendommelige  Form,  som  først  observeredes  af  A.  Blytt, 
bar  jeg  ikke  seet  levende.  Beskrivelsen  er  derfor  for  Størstedelen 
grundet  paa  de  Undersøgelser.  som  Blytt  har  anstillet  paa  levende 
Exemplarer.  Uagtet  han  angiver  Aarsskuddene  at  være  enaarige,  har 
jeg  opført  denne  Ai't  under  Slægtens  første  Afdeling,  fordi  den  i  sin 
hele  Habitus  og  i  Blomstens  Bygning  utvivlsomt  mest  nærmer  sig  til  R. 
cæsius,  hvilken  Art  især  i  det  nordlige  Europa  ikke  sjelden  har  næsten 
urtagtige  Aarsskud.  De  sterile  Grene  enaarige  (if.  A.  Bl.),  nedlig- 
gende,  lige  til  2  Fod  lange,  trinde,  grønne,  spredt  haarede,  beklædte 
med  talrige  ulige  store,  ei  stikkende  børsteformede  Torne  samt  spredte 


1172 

Kjertelhaar.  Bibladene  bladagtige,  æg-lancetformet — elliptiske,  stun- 
dom fligede  og  fæstede  til  Bladstilkens  Grund.  Bladene  3-fingrede 
af  kortstilkede  Sidesmaablade  og  en  længere  stilket  ægdannet  eller 
oval  mod  Gi*unden  afsmalnende  Endefinne.  Blads  ti Ike  ne  spredt 
haarede  og  beklædte  med  børsteformede  Torne  og  Kjertler.  Smaa- 
bladene  tykke,  foldede,  især  under  haarede  og  der  bleggrøune,  grovt 
og  uregelmæssig  enkelt  tandede  af  afrundet  budte,  braadspidsede 
Tænder.  De  blomsterbærendé  Grene  udgaaende  fra  den  træ- 
agtige  Rodstok,  oprette,  V2~~l'  høie,  mere  spredt  kjertelhaarede  og 
børstet  tornede  end  de  sterile  Grene.  Bladene  som  paa  de  sterile 
Grene,  men  de  øverste  ofte  usammensatte,  3-fligede  eller  udelte. 
Blomsterne  mindre  end  hos  den  Foregaaende,  samlede  i  halv- 
skjermlignende  Blomsterstande  i  Toppen  og  i  de  øvre  Bladhjøruer. 
Blomsterstilkene  haarede  og  rigelig  væbnede  med  børsteformede 
Torne  og  Kjertelhaar.  Bægerbladene  afrundet  ægdannede,  budte 
og  kort  braadspidsede,  graagrønne,  filtlodne  og  hvidkantede,  under 
Blomstringen  tiltrykte  til  Kronen.  Kronbladene  hvide,  udstaa- 
ende(?),  omvendt  ægdannede  med  kort  Negl,  i  Spidsen  hele,  næsten 
dobbelt  saa  lange  som  Bægerbladene.  Griflerne  meget  faa  og  fæstede 
paa  en  flad  Frugtbund  (?),  stundom  næsten  fuldstændig  feilslagne. 
Synes  (if.  Bl.)  ikke  at  sætte  moden,  Fru  gt.  Denne  særdeles  udmær- 
kede  Form  synes  med  størfe  Sandsynlighed  at  være  en  Bastard  af 
R.  cæsius  og  R.  saxatilis  end  den  Form,  som  Lasch  har  fundet 
i  Nordtydskland  og  uddelt  som  en  Bastard  af  de  nævnte  Arter.  Ha- 
bitus og  Blomsterne  erindre  om  R.  cæsius,  fra  hvilken  den  skilles 
ved  mindre  Blomster,  grønne  ui-tagtige  og  enaarige  (V)  sterile  Skud, 
afrundet  budte  braadspidsede  Bægerblade,  samt  de  store  bladlignende 
Biblade,  som  hænge  kun  lidet  sammen  med  Bladstilkene.  At  dømme 
efter  tørrede  Exemplarer  synes  ogsaa  Frugtbundens  Form  at  fjerne 
denne  Art  fra  R.  cæsius  og  nærme  den  til  følgende.  Fra  R.  saxa- 
tilis afviger  den  ved  Blomsternes  almindelige  Form  og  Udseende,  de 
udstaaende  store  Kronblade  og  de  under  Blomstringen  ikke  tilbage- 
bøiede  Bægerblade.  Forøvrigt  synes  i  Norge  endnu  paa  flere  Steder 
at  gjenleve  Former  mellem  R.  cæsius  og  R.  saxatilis,  om  hvem 
man  kan  tvivle,  hvorvidt  de  bør  henføres  til  den  ene  eller  den  anden 
af  disse  Artei\ 

Ud  bre  de  Ise:  M.  sj.  og  kun  bemærket  paa  Silurformationen  ved  Vik 
ved  Stensfjorden  paa  Ringerike  (!).  Saavel  R.  cæsins  som  R.  saxatilis  voxe 
i  Nærheden. 


1173 


II.     Riibi  herbacei.     Urter    med    brede,    fra    Bladene    næsten  fnldstændig  ad- 
skilte Biblade.     Frugtbunden  fladtrykt. 

A.     Di  gi  ta  ti.     Bladene  3-fingrede. 

R.  SAXATILIS  L.  Fl.  svec.  II.  p.  173.  Gunn.  Fl.  N,  n.  299. 
Hartm.  1.  c.  p.  151.  Lange  1.  c.  p.  378.  Arrhen.  1.  c.  p.  G2.  Whe. 
1.  c.  p.   30.     Taagebær.     Tæger.     Teiebær.     Talgebær. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   134.     Sv.  B.  tab.  349.     Whe.  1.  c.  tab.  9. 

De  sterile  Grene  krybende,  grønne,  spredt  haarede,  mere  eller 
mindre  tæt  beklædte  med  spæde  børsteformede  Torne  og  Kjertelhaar. 
Bladene  3-fingrede,  af  næsten  siddende  Sidesmaablade  og  en  tem- 
melig kortstilket  afrundet  omvendt  ægdanoet  Endefinne.  Smaabladene 
grovt  og  uregelmæssig  enkelttandede  eller  stundom  dobbelttandede, 
spredt  haarede.  Bibladene  stundom  fligede,  ovale  eller  lancetformede. 
De  blomsterb  ærende  Grene  udgaaende  fra  en  vedagtig  Rodstok, 
oprette,  fra  nogle  Tommer  lige  til  en  Fod  høie,  haarede  og  derhos 
ofte  beklædte  med  børsteformede  Torne  og  Kjertelhaar.  Bladene 
og  Bibladene  som  hos  de  sterile  Grene.  Blomsterne  tvekjønnede, 
kortstilkede,  samlede  i  faablomstrede,  skjermlignende  Blomsterstande 
i  Toppen  og  alm.  ogsaa  i  de  øvre  Bladhjørner.  Bægerbladene 
ægdannet  lancetformede,  længere  eller  kortere  spidsede,  noget  graaagtig 
lodne,  under  Blomstringen  nedbøiede.  Kronbladene  oprette,  hvide, 
smale,  spadedaunede,  af  Bægerbladenes  Længde.  Fru  gt  en  høirød, 
dannet  af  et  ringe  Antal  adskilte  Smaafrugter.  Denne  Art  viser  i 
Norge  en  vis  Tilbøilighed  til  at  variere  med  Hensyn  til  Beklædningen, 
Smaabladenes  Form  og  Tænder  samt  Bægerbladenes  Dannelse. 

Udbredclse:  Paa  tørre  Berge  mellem  Krat  alm.  gjennem  hele  Lan- 
det fra  de  sydligste  Dele  lige  til  Nordkap  71"  10'  (Keilhau)  og  Østfinmarken 
(DeinboU),  fra  Havet  op  i  Vidicbeltet,  omtrent  til  3600  —  3800'  o.  H.  i  de  syd- 
lige Dele,  pna  Gnndadn  i  Vang  i  Valders  endog  til  lOOO'  over  Birkegrændsen, 
d.  e.  til  Vidicgrændscn  (Bl.);  Fmigten  modnes  (if.  Bl.)  endnu  over  Birkegrændsen. 


R.  ARCTICUS  L.  Fl:*  svec.  ed.  2,  173.  Gunn.  1.  c.  n.  379. 
Hartm.    1.    c.  p.   152.     Arrffen.  1.   c.  p.   55.     Whe.  1.  c.  p.   111. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  488  et  Suppl.  tab.  17.  Sv.  B.  tab.  26.  Whe. 
1.  c.  tab.  48. 

Exsioc.  Fr.  Herb.  nomn.  fase.  III   n.  34  et  fase.  XII  n.  63  (var.). 


1174 

Rodstokkeu  fynd,  kiybende,  skjælbedækket  og  grenet,  oventil  ud- 
sendende  bladbærende  og  næsten  altid  ogsaa  blomsterbærende,  ved  Grun- 
den  skjælbedækkede,  mellem  Bladene  zikzakbøiede,  haarede  og  uvæb- 
nede  Grene.  Bladene  3-fingrede,  med  to  kortstilkede,  ofte  2-fligede 
Sidesmaablade  og  en  noget  længere  stilket  Endefinne.  Smaabladene 
ægdannet-ovale,  grovt  og  uregelmæssig  enkelt  eller  dobbelt  tandede. 
Bibladene  store,  omvendt  ægdannede.  Blomsterne  5  —  10-tallige, 
enlige,  endestillede,  stundom  paa  kraftigere  Exemplarer  2 — ^3,  nemlig 
en  endestillet  samt  1 — 2  extraaxillære.  Bægerbladene  lancet- 
formede,  lodne,  under  Elomstringen  tilbagebøiede.  Kronbladene 
omvendt  ægdannede,  hele  eller  i  Kanten  tandede,  rosenrøde.  Støv- 
dragerne  jevnhøie,  dannende  en  sluttet  Falanx  og  skjulende  Grif- 
lerue.     Frugten  mørkrød  af  talrige   sammenvoxede  Smaafrugter. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Steder  mellem  Krat.  I  de  sydlige  Dele 
af  Landet  m.  sj,,  saasom.  ved  Svartelven  ved  Kleppea  i  Løiten  900'  o.  H. 
60"  50'  (Deinboll),  nær  Hestehaug  ved  store  Skardvand  paa  Hemsedalsfjeld 
(R.  Collett),  ved  Grønsendvand  o^^  Movand  i  vestre  Slidre  (Printz),  paa  Skal- 
fjeld  i  Trysil  (if.  Opgave  af  svenske  Forstmænd  til  Sørensen),  mellem  Horta  og 
Myklebyskarven  i  Storeelvdalen  (Grønstad),  i  Fogstumyren  paa  Dovre  ca.  3000' 
o.  H,  (Barth);  hyppigere  i  de  nordligste  Dele,  saasom  i  Stormdalen  i  Mo  i 
Banen  i  Vidiekrat  ved  Elven  i  Birkebeltet  (!),  ved  Ibbestad  (Rathke  if,  Somf. 
Suppl.),  i  Maalselvdalen  paa  sine  Steder  i  stor  Mængde,  Reitendal  i  Skjervø, 
meget  hyppig  i  Dalene  i  Alten  (Wahlcnberg,  Bl.,  Norman),  ved  Kistrand  (Wali- 
lonberg),  Hopscidet  70°  48'  (N.  Lund),  Staburselv  i  Po-rsanger  (Norman),  alm. 
langs  Tanaelven,  temmelig  ofte  med  dobbelte  Blomster  (C.  Somf.),  i  den  indre 
Del  af  Finmarken  fleresteds  ved  Altcnelv,  Jessjok,  Anarjok  og  Karasjok  (Nor- 
man), ved  Pasvik-  og  Neidenelv  (Keilhau,  Norman).  Bærene  modnes  i  Østfin- 
marken  i  gode  Somre  (N.  Lund),  endog  ved  Byen  Karasjok  400'  o.  H.  (Norman). 


R.  CASTOREUS  Læstad.  Nov.  Act.  Soc.  Sc.  Ups.  ,vol.  XI  p.  246, 
296.  Fr.  mant.  2  p.  37.  Hartm.  1.  c.  p.  152.  Arrhen.  1.  c.  p.  54. 
(R.  arcticus   +   saxatilis?). 

Tegn.  Fl.  D.  Suppl.  tab.  76.     Sv.  B.  tab.   766. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.   43. 

Denne  Form  synes  at  være  en  Bastard  af  begge  de  Foregaaende, 
af  hvilke  den  ligner  snart  den  ene,  snart  den  anden "  mei'e.  Fra  R. 
saxatilis  skilles  den  ved  de  langstilkede  (ikke  i  Skjerm  samlede),  fra 
de  øvre  Bladhj ørner  udgaaende,  lysrøde  Blomster  og  ved  Kronbladene, 
som  ere  betydelig  længere  end  Bægerbladene.  Fra  R.  arcticus  af- 
viger  den  ved  høiere  Vext,  mere  hvast  tandede  Blade,  flere  Blomster 
fra  hver  Stengel  og  smalere  Kronblade  samt  ved  Frugten,   som  bestaar 


1175 

af  et  færre  Autal  Stenfrugter.  Den  norske  Form  ligner  mest  R.  aaxa- 
tilis,  skjønt  der  blandt  de  i  Christiania-Herbariet  opbevarede  talrige 
Exemplarer  af  R.  arcticus  flndes  temmelig  mange,  som  komme  R.  ca- 
storeus  meget  nær. 

Udbrcdelsc:  M.  sj.  i  de  nordligste  Dclo  af  Landet;  den  fandtcs  først 
mellem  Rirkeliind  og  Miirienlund  i  Tnnen  (C  Somf.),  senere  i  Manlselven  ved 
Fleskemoen  i  temmelig  stor  Mængde  nedenfor  Korngrændsen  (Norman). 


B.     In  tegri  folii.     Bladene  udelte. 

R.  CHAMÆMORUS  L.  Fl.  svec.  ed.  2  n.  449.  Gunn.  Fl.  N.  n.  fi. 
Hartm.  1.  c.  p.  152.  Lange  1.  c.  p,  378.  Arrhen.  1.  c.  p.  57.  Whe. 
1    c.  p.   113.     Myrebær.     Moltebær.     Molta. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1.     Sv.  B.  tab.  469.     Whe.  1.   c.  tab.  49. 

Rodstokken  krybende,  grenet.  Stengler  ne  oprette,  fra  et 
Par  Tommer  lige  til  1  Fod  lange,  fint  lodne  og  stundom  kjertelliaa- 
rede,  nedtil  skjælbeklædte,  optil  zikzakformig  bøiede,  2 — 3-bladede 
og  enblomstrede.  Bladene  næsten  nyreformede,  mere  eller  mindre 
dybt  3-  eller  stundom  7-fligede  af  rundagtige,  budttandede  Flige,  fol- 
dede og  rynkede,  paa  begge  Sider  grønne,  ved  Blomsternes  Aabning 
alm.  ufuldstændig  udviklede.  Blomsterne  5-  sj.  4-tallige,  enkjøn- 
nede  (med  det  andet  Kjøn  rudimentært  udviklet).  Bæge  r  bladene 
.T^gdannede,  smaahaarede,  tiltrykte  til  de  dobbelt  saa  lange,  bredt  om- 
vendt ægdannede,  hvide  og  udstaaende  Kronblade.  F  ru  gt  en  stor, 
saftig,  i  Begyndelsen  rød,  tilsidst  gul,  bestaaende  af  et  færre  Antal 
store   Stenfrugter. 

Udbrcdelsc:  Paa  Myrene  alm.  gjennem  hele  Landet  fra  de  syd- 
ligste Dele  lige  til  Nordkap  900—1000'  o.  H.  og  71"  lO'  (Keilhau)  og  Var- 
anger, fra  Havet  til  høit  op  i  Vidiebeltet,  i  de  sydlige  Dele,  f.  Ex.  i  Sogn,  til 
4000—4200'  o.  H.  (I).  Bærene  modnes  cndnu  i  Østlinmarken  og  paa  Fjeldene 
stundom  ogsaa  over  Birkegrændsen.  Schiibeler  bcmærkedc  den  i  Alten  „paa 
aldeles  tør  Mark  med  store  modne  Frugter." 


DRYAS  L 

D.  OCTOPETALA  L.  Sp^l7.     Gunn.  Fl.  N.   n.  106.     Hartm.  1. 

c.  p.  155.  Ør 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  427.     Fl.  D.  tab.  31. 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.  51. 


1176 

Den  danner  ligesom  Matter  af  de  nedliggende,  indtil  en  Fod  eller 
derover  lange,  stærkt  grenede,  med  tørt  hindeagtige  brune  Skjæl  be- 
dækkede,  træagtige  Stengler.  Bladene  tæt  samlede,  stilkede,  med 
linieformede  blødhaarede  Biblade,  aflangt  ovale,  ved  Grunden  afstum- 
pede  eller  noget  hjerteformede,  grovt  rundtandede,  læderagtige,  paa 
Overfladen  alm.  grønne,  paa  Underfladen  sølvhvide  af  en  tæt  filtet 
Haarbeklædning.  Blomsterne  paa  1 — 3"  høie  oprette  1-blomstrede, 
nedenfor  Midten  med  et  linieformet  haaret  Dækblad  forsynede,  men 
forøvrigt  bladløse,  med  tiltrykte  hvide  og  udstaaende  sorte  tykke  Kjer- 
telhaar  beklædte,  fra  Enden  af  Grenene  udgaaende  Blomsterstilke. 
Bægerets  Afsnit  smalt  lancetformede,  næsten  budte,  tiltrykt  hvidt 
finhaarede,  nedentil  med  sorte  tykke  Haar,  halvt  saa  lange  som  de 
hvide  ovale  (undertiden  lidt  udrandede)  Kronblade.  Nødderne 
smalt  aflange,  blødhaarede,  med  efter  Blomstringen  vedvarende  og  be- 
tydelig forlænget  fjærformet  Griffel.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli- 
August. 

^  ar  gente  a!     Bladene  paa  begge  Sider  sølvhvide. 

Udbrcdelse:  I  Fjeld  traktern  e  tem.  alm.  fra  Vatndal,  Suldal,  59° 
30'  (Lindblom)  og  Hardangervidder!  lige  til  Nordkap,  71"  10',  og  Østfinmarken; 
i  Nordland  og  Finmarken  er  den  især  i  Kystegnene  hyppig  allerede  i  Havets 
Niveau  saa  langt  sydover  som  til  Rånen  (!) ;  i  de  sydligere  Egne  holder  den  sig 
nærmere  Høifjeldene  og  viser  sig  i  Regelen  først  i  Fjelddalene  i  en  Høide  af 
2000 — 2500'  o.  H. ;  undtagclsesvis  findes  den  dog  i  lavere  Egne,  saasom  i 
Mængde  paa  Strandklipperne  i  Frosten  (Nissen)!,  ved  Øierhavn  paa  Varaldsøen 
i  Hardanger  (Meinich),  ja  endog  )iaa  de  siluriske  Kalkklipper  ved  Langesund  i 
Mængde,  59",  udentvivl  dens  sydligste  Grændse  i  Norge ;  den  stiger  høit  op  i 
Vidiebeltet,  stundom  (f.  Ex.  i  Rånen!)  lige  op  i  Lavbeitet.  Den  synes  at  sky 
de  haardere  Gneis-  og  Kvartsfjelde,  men  pleier  gjerne  at  vise  sig  i  Mængde,  saa- 
snart  man  støder  paa  løsere  Glimmerskifere,  saasom  paa  Hardangcrvidden,  i  Ur- 
-  '■  •  landsfjeldene,  ved  Helinstrandene  o.  a.  St.  i  Valders,  i  Lom,  paa  Dovre,  i  Fol- 
dalen,  Rånen  o;  s.  v.;  paa  de  lavere  Kystfjelde  i  Bergens  Stift  er  den  ei  fundet. 
Med  fj^ldte  Blomster  ved  Berlevaag  (C.  Somf.);  ^  argentea  ved  Kongsfjorden 
i  Østfinmarken  (Th.  Fries). 


SIBBALDIA  L. 

S.  PROCUMBENS  L.  Sp.  406.      Gunn.    Fl.   N.    n.    107.      Hartm. 
c.  p.   155. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  761.     FL  D.  tab.  32.      - 
Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV  n.  53. 


1177 

Rodstokken  nedliggeude,  træagtig,  brun,  bedækket  med  Blad- 
rester,  greuet,  Grenene  i  Toppen  blad-  og  blomsterbærende.  Bla- 
dene noget  blaagrønne,  stilkede,  3-koblede,  tiltrjikt  stivhaarede,  Smaa- 
bladene  omvendt  ægdannede  eller  omvendt  ægdannet  kileformede,  i 
Toppen  afstumpede,  3-tandede ;  Bibladene  lancetformede,  til  over  Mid- 
ten sammenvoxede  med  Bladstilken.  B  lom  s  te  r  skaft  et  fra  næsten 
intet  indtil  2"  langt,  opret,  tiltrykt  stivhaaret,  kortere  end  Bladene, 
oventil  halvskjermformig  grenet  med  aflangt  lancetformede  Forblade, 
hvis  Biblade  ere  af  samme  Form,  og  3 — 6  Blomster.  Bægerafsnit- 
tene  større  end  Yderbægerets,  ligesom  disse  lancetformede,  tiltrykt 
stivhaarede,  under  Blomstringen  udstaaeude,  senere  oprette.  Kron- 
bladene kortere  end  Bægeret,  smaa,  tungeformede,  gule.  Nødderne 
ovale,  glindsende,  af  en  brungrøn  Farve,  „paa  en  haaret  Frugtbund." 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Alm.  pa  a  Fj  eldene  paa  tørre  og  grusede  Steder,  fra 
Hekfjeld,  omtr.  58°  .50',  lige  til  Nordkap,  7l°  lO',  og  Varanger;  den  viser 
sig  paa  Østlandet  sjelden  nedenfor  Bartræernes  Grændse,  men  gaar  dog  hist 
og  her  i  Fjelddalene  ned  til  1400— 2000'  o.  H.;  i  Bergens  Stift,  hvor 
den  synes  at  mangle  eller  være  meget  sjelden  paa  de  lavere  Fjelde  ude  ved 
Kysten,  gaar  den  sj.,  saasom  paa  nogle  Steder  i  indre  Sogn,  lige  ned  til  Havet  (!)5 
selv  i  Rånen  sjelden  i  Bartræernes  Region,  i  Finmarken  lige  ned  til  Søen; 
først  i  Birkebeltet  bliver  den  almindelig  og  stiger  op  lige  til  Snegrændsen,  i  de 
sydlige  Dele  til  5000— .5300'  o.  H. 


GEUM  L. 

G.  RIVALE  L.  Sp.  717.  Gunn.  Fl.  N.  n.  64.  Hartm.  1.  c.  p. 
155.  Lange  1.  c.  p.  400.  Scheutz  Prodr.  Monogr.  Geor.  p.  37  n.  19. 
Humleblom. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  231.     Fl.  D.  tab.  722. 

Planten  blødhaaret.  Rodbladene  lyreformet  mellembi'udt  fin- 
nede;  Smaabladene  rudeformig  elliptiske  eller  ovale,  uregelmæssig  lap- 
pet tandede,  de  øverste  meget  større  end  de  øvrige.  Stengelen 
V2 — IV2'  ^f^^>  opret,  1 — faablorastret.  St engelbladene  3-delte — 
3-koblede  med  grovt  tandet  lappede  Afsnit.  Bibladene  smaa,  tan- 
det-fligede.  Blomsterne  nikkende.  Bægeret  som  oftest  lige- 
som Stengelens  øvre  Del  rødbrunt  anløbet;  dets  Afsnit  lancetformede, 
ved  Blomstringen  tiltrykte  til  Kronbladene,  Yderbægerets  linie- 
lancetformede.  Kronbladene  alm.  kjødfarvede,  med  mørkere  Aarer, 
af  Bægerets   Længde    (eller    sj.    kortere)     omvendt   hjerteformede    med 

Blytt:    Norges  Flora  III.  21 


1178 

temmelig  lang  Negl.  Fr  ugt  s  amlingeu  ved  Modningen  baai'et 
af  en  Frugtholder,  som  er  af  Bægerets  Længde.  Frugtbun- 
den  haaret.  Griffelens  øvre  Led  efter  Afblomstringen  afifaldende, 
fjærformig  langhaaret,  over  halvt  saa  langt  som  det  i  Spidsen 
hagekrummede  nedre.  Fleraarig,  blomstrer  i  Mai — Juni.  En  Mon- 
strositet  med  store  dybt  fligede  Bægerblade  og  mangebladet  Krone 
forekommer  undertiden. 

P  palliduin!     G.  pallidum  C.  A.  Mey.    if.    Schz.   1.    c.  n.  20, 
p.   38.     Blegere  grøn  med  hvidagtig  bleggule  Kronblade. 

Udbredelse:  Alm,  paa  tørre  Enge  og  i  Skov-  og  Fjeldlier,  gjennem 
hele  Landet  lige  til  Magerø,  71**  7',  og  Østfinmarken,  fra  Havet  op  i  Vidie- 
beltet,  i  Sogn  til  3500  -3700',  ved  Normanlaagen  paa  Skiferne  til  4100'(!),  i 
Valders  næsten  til,  paa  Dovre  til  Vidiegrændsen,  4200  —  4300'  o.  H.  (Printz,  Bl.) ; 
P  ved  Christiania  (Wul Isberg). 


G.  INTERMEDIUM  Ehrh.  Beitr.  6  p.  143.  Fr.  Nov.  FL  svec. 
p.  166.  Scheutz  1.  c.  n.  23,  p.  41.  Hartm.  1.  c.  p.  155.  Lange  1. 
c.  p.  399. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1874. 

Exsicc.   Fr.   Herb.   norm.  fase.   VI  n.   50. 

Rodbladene  lyreformig  finuede.  Stengelbladene  3-delte, 
Finnerne  og  Afsuittene  ovale  eller  omvendt  ægdaunede  og  kileformede 
mod  Grunden,  dobbelt  tandede,  blødhaarede  ligesom  Stengelen,  som 
er  høiere  end  hos  Foregaaende  (iVs  ~2').  Blomsterne  nikkende. 
Bægerbladene  rødbrunt  anløbne,  „  ved  Blomstringen  udstaaende," 
omtrent  af  Længde  med  de  omvendt  ægformede,  med  kort 
Negl  forsynede  gule  Kronblade,  (Neglen  meget  kortere  end  Pladen). 
Griffelens  nedre,  i  Toppen  hagekrummede  Led  2  —  4  Gange  læn- 
gere  end  det  affaldende,  fjærformig  haarede  øvre.  Frugthol- 
der en  næsten  ingen  eller  manglende.  Fleraarig;  blomstrer  i 
Juni. 

Udbredelse:  Paa  skyggefulde  Steder,  gjerne  (om  ikke  altid)  i  Selskab 
med  de  to  andre  Arter,  af  hvem  den  maaske  oprindelig  er  en  Bastard,  tem.  sj. 
i  Landets  laveste  Egne.  Jeg  har  seet  Exemplarer  fra  Christiania,  hvor  den  er 
fundet  paa  Hovedøen  og  et  Par  andre  Steder  (Bl ),  Gjeløcn  ved  Moss  (!),  Sjø- 
bua i  Hurum  (!),  Bratsberg  ved  Skien  og  Thorsberg  ved  Porsgrund  (Bl.),  Eids- 
foss  (Somf.  Herb.).  Den  angives  ogsaa  for  Fredriksstad  IBl.),  Ringerike  (Foug- 
ner), Ørkedalen  (Nissen),  Throndhjem  (Storm)  og  Levanger,  63°  45'  (Arnell); 
men  fra  disse  Steder  har  jeg  ikke  seet  Exemplarer. 


1179 

G.  URBANUM  L.  Sp.  716.  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  587  (excl. 
varr.)-  Gunn.  Fl.  N.  n.  63.  Hartm.  1.  c.  p.  155.  Lange  1.  c.  p.  399. 
Scheutz  1.   c.  n.   6,  p.  24. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  94.     Fl.  D.  tab.  672. 

Stengelen  ligesom  Bladene  blødhaaret,  oventil  grenet,  1 — 2 
Fod  høi.  Rodbladene  lyreformig  finnede,  Stengelbladene  3- 
delte,  Finnerne  og  Afsnittene  ovale  eller  rudeformig  omvendt  ægdan- 
nede,  dobbelt  tandede.  Bibladene  store,  grovt  tandede.  Blom- 
ster ne  oprette,  Bægerets  Afsnit  under  Blomstringen  n  e  d- 
b  0  i  e  d  e,  omtrent  af  Længde  med  de  omvendt  ægdannede,  gule, 
udstaaende  Kronblade,  som  mangle  tydelig  Negl.  Griffelens  nedre 
Del  oventil  hagekrummet,  omtrent  4  Gange  længere  end  det  af- 
faldende,  ved  Grunden  dunhaarede  (ei  langhaarede)  øvre  Led. 
Frugtholderen  manglende.  Planten  grøn  (ei  rødbrunt  anløbet). 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  i  Urer  og  Krat  alm.  i  de  lavere  Egne 
gjennem  hele  Landet,  fra  de  sydligste  Dele  til  Rånen  (Arnell)I,  Stegen  og 
Lofoten  68°  10 — 15'  (Norman);  den  stiger  i  de  sydligste  Egne  sj.  høiere  end 
1000—1500'  o.  H.,  i  Gudbrandsdalen  til  Froen,  i  Valders  til  Vang  (BL),  hvor 
den  if.  Printz  ved  Helinstrandene  endog  skal  gaa  høit  op  i  Birkebeltet,  i  Thele- 
marken  op  til  Tin  (Lindblom),  i  Aardal  i  Sogn  til  1500  —  1700'  o.  H.  (!). 


COMARUM  L 

C.  PALUSTRE  L.  Sp.  719.  Gunn.  Fl.  N.  n.  65.  Hartm.  1.  c. 
p.    152.     Lange  1.   c.   p.   399.     Myrhatt. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   310.     Fl.  D.  tab.  636. 

Rodstokken  krybende.  Stengelen  opstigende,  omtr.  1'  høi, 
især  oventil  dunbaaret  med  enkelte  Kjertelhaar.  Bladene  uligefin- 
nede,  stilkede;  Stilken  hos  de  mellemste  og  nedre  Blade  nedentil 
skedeformig  udvidet  og  Stengelen  kræmmerhusformig  omfattende  (ved 
Bibladenes  Tilvoxning) ;  hos  de  øverste  Blade  ere  Bibladene  normalt 
uddannede  men  dog  sammenvoxede  med  Bladstilken ;  Blad  finnerne 
ere  nærstaaende,  alm.  5,  hos  de  øverste  3,  hos  de  nederste  Blade 
7,  aflaage  eller  lancetformede,  grovt  sagtandede,  paa  Overfladen  grønne 
og  glatte,  paa  Underfladen  blaagrønne,  i  yngre  Tilstand  dunhaarede,  i 
ældre  kun  langs  Nerverne  lidt  haarede  men  forøvrigt  glatte.  Blom- 
sterne  fra  de  øverste  Bladhj ørner  og  i  faablomstret  endestillet  Halv- 

21* 


1180 

skjerm.  Bægerets  Afsnit  rødbrune,  Yderbægerets  linieformede, 
kortere  og  smalere  end  de  ægformede  tilspidsede  paa  Underfladen 
haarede  indre  Bægerafsnit.  Kronbladene  mørkrøde,  omvendt  æg- 
dannede  tilspidsede,  meget  kortere  end  Bægeret.  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Alm.  paa  fugtige  og  sumpige  Steder  gjennem  hele 
Landet  lige  til  Nordkap,  1000'  o.  H.  og  71"  10'  (Keilhau)  og  Varanger,  fra 
Havet  op  til  og  ofte  over  Birkegiændsen,  undertiden  f.  Ex.  i  Valders  og  Sogn 
hølt  op  i  Vidiebeitet  til  4000—4200'  o.  H.  (1). 


POTENTILLA  L. 

a.     Bladene  uligefinnede.     Bæger  og  Krone  5-delelige. 

P.  RUPESTRIS  L.  Sp.  711.     Hartm.  1.  c.  p.  153. 

Tegn.  Jacq.  Austr.  114   (if.  Hartm.). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.   45. 

Rodstokken  træagtig.  Stengelen  opret  fra  Midten  af  en 
Bladroset,  duuhaaret  med  indblandede  ledede  længere  Haar,  oventil 
halvskjermformig  grenet,  1  —  iVg'  høi-  Bladene  uligefinnede,  noget 
haarede,  de  ved  Roden  langstilkede  med  5  —  7,  de  paa  Stengelen  sid- 
dende  med  3 — 5  Finner;  Finnerne  tiltage  i  Størrelse  mod  Spidsen  af 
Bladet  og  ere  ovale,  paa  begge  Flader  grønne  (noget  lysere  under), 
uregelmæssig  dobbelt  tandede,  Endefinuen  mod  Grunden  helrandet  kile- 
formet,  kort  stilket,  Sidefinnerne  næsten  siddende.  Bibladene  ovale, 
helrandede  eller  lidt  tandede.  Blomsterne  halvskjermformig 
samlede  i  Enden  af  Stengelen  og  Grenene.  Yderbægerets  Blade 
linieformede,  kortere  og  smalere  end  de  lancetformede  Bægerblade, 
haarede  ligesom  disse.  Kronbladene  ovale,  hvi  de,  næsten  dob- 
belt saa  lange  som  Bægeret.  Smaanødderne  jevne,  glatte,  brune. 
Fleraarig ;  blomsti^er  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  M.  sj.  paa  torrc  Berge  og  mafiske  oprindclig  for- 
vildet.  Den  er  kun  fundet  ved  Christiania,  59"  55',  paa  Egeberg  (N.  Moe)  og 
Grefsenaascn  (A.  Lund). 


P.  ANSERINA  L.  Sp.  710.     Gunn.    Fl.    N.    n.    38.      Hartm.  1.  c. 
p.   153.     Lange  1.  c.  p.  398.     Mura.     Muregræs.     Sylvgras. 
Tegn.  Sv.  B.  tab.   152.     Fl.  D.  tab.   544. 


1181 

Stengler  nø  rankeformede,  krybende,  udgaaende  fra  Bladhjør- 
nerne  af  en  midtstillet  Bladroset,  hvidagtig  blødt  langhaarede,  '/g  — 1' 
lange.  Bladene  mangeparret  mellembrudt  uligefinnede,  de  større 
Finner  12  —  20,  smalt  aflaugt  ovale,  i  hele  sin  Læugde  dybt,  næsten 
halvfiunet  sagtandede,  paa  Uuderfladen  hvide  af  tiltrykte  taetsiddende 
sølvglindsende  Haar.  Bibladene  fligede.  Blomsterne  enlige,  lang- 
stilkede  fra  Bladhjørnerne,  Stilkene  blødhaarede.  Bægeret  med 
sølvglindsende  Haar,  Yderbægerets  Blade  ofte  fligede,  smalere  end 
men  af  Læugde  med  de  lancetforraede  Bægerblade.  Kronbladene 
ovale,  gule,  omtrent  dobbelt  saa  lange  som  Bægeret.  Smaa nød- 
de me   „jevne".     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

P  virescens!     Bladene  paa  begge  Flader  grønne. 

Y  argentea!     Bladene  paa  begge  Sider  sølvglindsende. 

Udbredelse:  Alm  paa  tørro  Steder  paa  Gaardspladse,  ved  Veie,  men 
især  paa  Strandkanterne  gjennem  hele  Landet  lige  til  Magerø,  71°  7',  og 
Varanger;  den  stiger  i  de  sydlige  Fjelddale  op  til  en  Høide  af  1800—2000' 
o.  H.,  saasom  i  Dovre,  Vang  i  Valdcrs,  sj.  høiere  f.  Ex.  ved  Kvikne  i  Froen 
til  over  Granens  Grændse  (Bl);  P  i  Finmarken  især  i  de  østlige  Dele  (N.  Lund, 
Norman) ;   Y  ikke  sj.  paa  Strandkanterne. 


b.     Bladene  koblede.     Blomsterne  5-delelige. 
a.    Alle  Blade  3-koblede. 

P.  NORVEGICA  L.  Sp.  715.  Gunn.  Fl.  N.  n.  145.  Lange  1.  c. 
p.  396. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  171. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  45. 

Stengelen  opret,  uden  eller  med  en  visnende  Bladroset  ved 
Grunden,  1—2'  høi,  temmelig  langhaaret,  oventil  halvskjermformig 
grenet.  Bladene  3-koblede  eller  de  nedre  2  —  3-parret  finnede,  til- 
trykt  langhaarede,  Smaabladene  omvendt  ægformig  elliptiske,  hos  de 
øvre  Blade  ofte  lancetforraede,  alle  paa  begge  Flader  grønne,  dybt 
sagtandede.  Bibladene  ægformede,  med  enkelte  grove  Tænder. 
Blomsterne  i  rigblomstret  halvskjermforraet  Blomsterstand  i  Enden 
af  Stengelen  og  Grenene.  Bægeret  langhaaret.  Yderbægerets 
Blade  lancetformede,  omtrent  af  Længde  med  de  æg-lancetformede 
Bægerblade.  Kronbladene  omvendt  ægformede,  gule,  kortere 
end  Bægeret.  Smaanødderne  svagt  rynkede.  En — toaarig;  blom- 
strer i  Juni — August. 


1182 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  alm.  paa  Østlandet,  vestover  til 
Christianssand,  Valle  i  Sætersdal  Mo,  Særen  og  Tin  i  Thelemarken  (RI.);  den 
gaar  op  til  Nore  i  Numedal  (,!))  Vang  i  Valders,  hvor  den  ved  Helinstrandene 
omtrent  naar  Grangrændsen  2800'  o.  H.  (Bl),  til  Gardmo  i  Lom  (Moe),  til 
Tofte  i  Dovre  omtr.  2000'  (BL);  i  de  vestlige  Dele  af  Ch  ristian  ssands 
Stift  er  den  ei  bemærket,  og  i  Bergens  Stift  kun  i  de  østlige  Egne, 
saasom  i  indre  Hardanger  (Strøm),  paa  Voss  ved  en  Sæter  paa  Graasiden  over 
Furegrændsen,  i  Sogn  i  Lærdal,  hvor  den  gaar  op  til  Maristuen  2.^00'  o.  H. 
(Bl.)  og  i  Fortun  (Wulfsberg);  i  Throndhjems  Stift  syd-  og  østom  Thrond- 
hjemsfjorden  synes  den  at  være  noget  hyppigere  fra  Sundalen  (if.  Greve)  og 
Ørkedalen  (Nissen),  øst-  og  nordover  til  Stjørdalen  (Bl.),  Holtaalen  Gunn.)  og 
Værdalen  (J.  W.  Zetterstedt);  if.  Linné  skal  deri  findes  sparsomt  i  de  sydlige 
Dele  af  Nordland,  hvor  den  dog  ei  senere  er  bemærket",  i  Sydvaranger  ved 
Bredderne  af  Pasvikelven  omtr.  69°  30'  span^omt,  men  vel  udviklet  (Norman), 
„ved  Vardø?  ei  fuldt  udviklet,  paa  et  Sted,  hvor  Jorden  var  omgravet"  (Land- 
mark if.  Th.  Fries). 

P.  NIVEA  L.  Sp.  715.     Hartm.  1.  c.  p.   153. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1035. 

Den  træagtige  Rodstok  bærer  Bladrosetter  og  opstigende  faa- 
bladede  eller  næsten  bladløse,  dunhaarede,  fra  et  Par  Tommer  indtil 
en  Fod  høie  Stengler.  Bibladene  ægdannede  eller  ovale,  helran- 
dede.  Bladene  3-koblede,  de  ved  Roden  stilkede,  Smaabladene  ovale, 
næsten  eller  ganske  siddende,  dybt  tandede,  paa  Overfladen  grønne 
og  haarede  eller  glatte,  paa,  Underfladen  tæt  snehvidt  filthaarede. 
Bægeret  langhaaret;  Yderbægerbladene  noget  smalere  og  kortere 
eiid  de  æg-lancetformede  Bægerblade.  Kronbladene  lysgule,  om- 
vendt hjerteforraede,  V2  Gang  længere  end  Bægeret.  Smaanødderne 
svagt  rynkede,   glatte.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

P  pallidior  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  583   p.      Bladene  paa  begge 

Sider  grønne. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Klipper  i  Fj  el  d  trakterne  tem.  sj : 
Sogn,  60"  50',  i  Vidiebeltet  paa  Ravnanaasi  og  Skaarsnaasi  i  Urland  omtr.  fra 
3600—4200'  o.  H.,  og  ved  lille  Bergkvam  i  Vasbygddalen  sammesteds  kun 
2100'  o.  H.  (!);  i  Lom  og  Vaage  fleresteds  sydover  til  Gjendin  (Moe),  især  i 
Birke-  og  Vidiebeltet  (Norman),  men  undertiden  lige  ned  i  Dalen  (til  1800 — 
2000'?  Moe);  Værkensæteren  ved  Ronderne  1  Collett);  Dovre  paa  Gjeteryggen, 
men  især  paa  Fjeldene  omkring  Drivdalen  og  Opdal  og  ved  Drivelven  ned 
i  Furebeltet  nedenfor  Drivstuen  (Bl.);  Rånen  paa  Fjeldene  i  Nesne  og  paa 
Handnesø  omtrent  1000—1500'  0.  H.  (Arnell)!;  Salten  ved  Balvand  (Schle- 
gel  og  Arnell);  paa  Fjeldryggen  mellem  Torneåtrask  og  Ofoten  (J.  W.  Zet- 
terstedt); Salangdalen  paa  Fjeldene  i  Vidiebeltet,  Maalselven  i  Vidiebeltet 
paa  RostafjeJd  og  ned  i  Furebeltet  ved  Divielven  (Norman),  ved  Kaafjord 
i  Birkebeltet  (Wahlenb.  Bl.)    og    ved  Bosekop    paa  Skaaddevarre    og    paa   san- 


1183 


dige  Strandbredder  ved  og  ovenfor  Reipas  (Bl,  Th,  Fries);  ved  Masi  i  det  indre 
af  Finmarken  og  i  Porsanger,  omtr.  70"  lO',  ved  Laxevand  og  Staburselv  neden- 
for Birkegrændsen  (Norman);  den  forekommer  næsten  altid  paa  løsere  Glimmer- 
skifere.     fi  pallidior  ved  Tromsø  (if.  Wahlenb). 


P.     Alle  Blade  5-koblede,  de  ved  Blomsterne  stundom  3-koblede. 

P.  REPTANS  L.  Sp.  714.  Hartm.  1.  c.  p.  153.  Lange  1.  c. 
p.   398. 

Tegn.   Sv.   B.  tab.   709.     Fl.  D.  tab.    1164. 

Stengelen  V2 — ^'  ^^i^g)  rankeformet,  rodslaaende,  oftest  ugre- 
net,  spredt  haaret.  Bladene  langstilkede,  2 — 5  sammen  ved  hvert 
Stengelled  (Stilkene  uligelange),  3 — 7-,  alm.  5-koblede;  Smaabladene 
næsten  siddende,  omvendt  ægdannede,  mod  Granden  kileformede  og 
helrandede,  forøvrigt  tandede  med  næsten  budte  Tænder,  paa  begge 
Flader  grønne,  ovenpaa  glatte,  under  og  i  Randen  mere  eller  mindre 
haarede.  Bibladene  lielrandede  eller  tandede.  Blomsterne  lang- 
stilkede, enlige  eller  parvise  fra  Ledene;  Stilkene  spredt  haarede. 
Bægeret  spredt  langhaaret,  grønt;  Yderbægerets  Blade  æg- 
dannet  ovale,  alm.  noget  bredere  og  længere  end  de  ægformede  Bæger- 
blade.  Kronbladene  gule,  udrandede,  V2  Gang  længere  end  Bæger- 
bladene.  Smaanødderne  „fint  prikkede".  Fleraarig;  blomstrer  i 
Juli — August. 

Udbrcdelso:  M.  sj.  og  muligvis  ei  indfødt:  Fruegaard  paa  Stor- 
øen i  Bergens  Stift  „ved  en  Elv  omkring  Møllehusene  og  ved  Veien  derfra  op 
til  Gaarden"  (Bl.)  ,,samt  paa  Stranden,  maaske  indfort  ved  Ballast"  (Norman); 
ved  Chribtianssund  paa  Ballast  (if.  Greve). 


P.  ARGENTEA  L.  Sp.  712.  Gunn.  Fl.  N.  n.  144.  Lange  1.  c. 
p.  395.     Hartm.  1.   c.  p.   153. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  865. 

Stengelen  fra  Midten  af  Bladrosetten  opret  (eller  flere  ved 
Grunden  opstigende),  V2 — ^'  ^^'h  hvidfiltet,  oventil  halvskjermformig 
grenet.  De  nedre  Blade  stilkede,  de  øvre  siddende,  alle  5-koblede; 
Smaabladene  paa  Overfladen  grønne  og  glatte,  under  tæt  snehvidt  filt- 
haarede  med  tilbagerullet  Rand,  omvendt  ægdannede,  mod  Grunden 
helrandede  og  smalt  kileformede,  oventil  dybt  indskaarne  i  smale  hel- 
randede  eller  tandede  Flige;  Bladstilkone  og  de  helrandede  eller  1 — 3- 
tandede  Biblade    hvidfiltede.     Bægeret   hvidfiltet;    Yderbægerets 


1184 

Blade  noget  kortere  og  budtere  end  de  æglancetformede  Bægerblade. 
Kronbladene  gule,  omvendt  ægdannede,  neppe  udrandede,  af  Længde 
med  eller  lidt  længere  end  Bægerbladene.  Smaanødderne  „fint 
rynkede".     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

P  virescens  Wg.  1.  c.  Bladene  paa  begge  Flader  grønne,  med 
lidt  bredere  Afsnit. 

Y  ni  ve  a!     Bladene  paa  begge  Flader  snehvidt  filtede.  ^ 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  alm.  i  de  lavere  Egne  østen- 
fjelds,  aftagende  i  Hyppi<;hed  vestover  til  Ilekfjeld,  Sætersdalen  og  Mandal; 
sparsomt  langs  Kysten  vestenfor  Lindesnes,  saasOm  ved  Flekke- 
flord  (Bl.),  paa  Fjeldbergøen  (C.  Somf.),  Storøen  (Bl.),  ved  Bergen  m.  sj.  (Wulfs- 
berg); hyppigere  inde  i  Fjordene  f.  Ex.  i  Øifjordd),  paa  Voss  (Bl.),  i  indre 
Sogn  alm.  til  henved  2000'  o.  H.  ud  til  Balestrand  og  Vik(!),  i  Nordfjord  (if. 
Krogh),  i  Ørskog  eller  Skodje  (I.  Aasen),  paa  Vedø  (Lindblom),  i  Sundalen  og 
Thingvold  (if.  Greve);  i  Throndhjems  Stift  nordfor  Dovre  alm.  fra  de  indre 
Dele  ud  til  Havet  (f.  Ex.  ved  Vallersund  i  Fosen!),  nordover  til  Snaasen  og 
Namdalen  (Bl.);  sj.  i  Nordland,  saasom  paa  Alstonø  ^Bl),  Vikh(  Iraen  i  Nesne 
(if.  Heltzen),  Lofoten  og  ved  Harstadhavn  68°  48'  (Norman);  den  stiger  i  Kvikne 
i  Froen,  ved  Eikjerbakken  og  Helinstrandene  i  Valders  omtrent  op  til  Gran- 
grændsen  2800'  o.  H.  (Bl),  i  Vaage  og  Lom  op  i  Birkebeltet  (Norman),  lige- 
ledes  i  Birkebeltet  nedenfor  Kongsvold  i  Drivdalen  og  paa  Hovdin  i  Opdal(Bl.); 
i  de  vestlige  og  nordlige  Egne  stiger  den  ei  saa  høit. 

Anm.  P.  re  eta  L.  Sp.  711,  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XI  n.  46,  forekommer 
forvildet  paa  et  Par  Steder  ved  Christiania.  Stengelen  opret;  Bladene  .5-kob- 
lede,  Smaabladene  smalt  aflange,  mod  Grunden  afsmalnende,  grovt  tandede,  under 
og  i  Kanten  langhaarede,  paa  begge  Flader  grønne.  Yderbægerets  Blade  omtr. 
af  samme  Form  ofl  Størrelse  som  de  lancetformede  Bægerblade,  langhaarede  som 
disse.  Kronbladene  gule,  (paa  mine  Exemplarer  kortere  end  Bægeret).  Smaa- 
nødderne omgivne  af  en  smal  Hindekant.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli-  August. 


Y.     Kodbladene  .5-  (m.  sj.  3-)koblede,  Stengelbladene  3-koblede. 

P.  VERNA  L.  Sp.  712.  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  580.  P.  verna 
et  P.  maculata  Hartm.  1.   c. 

Rodstokken  brun,  træagtig,  oventil  grenet.  Sten  gl  erne 
ofte  talrige,  udgaaende  fra  Hjørnerne  af  en  central  Bladroset,  faa- 
bladede,  2 — flerblomstrede.  Rodbladene  alm.  5-koblede,  Stengel- 
bladene 3-koblede  eller  udelte,  alle  med  omvendt  ægdannede,  mod 
Grunden  kileformede  og  helrandede,  oventil  grovt  tandede 
Smaablade.  Yderbægerets  Blade  smalt  ovale  eller  ovale,  alm. 
kortere  og  smalere  end  de  ægdannede  Bægerblade  og  baarede  lige- 


1185 

som  disse.  Kronbladene  bredt  omvendt  hjerteformede  eller  næsten 
omvendt  ægdanuede,  gule,  med  eller  uden  en  brandgul  Flek  ved  Gran- 
den, længere  end  Bægerbladene.     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — Juli. 

Den  optræder  under  2  væsentlige  Former,  som  af  de  fleste  nyere 
Florister  regnes  for  forskjellige  Arter,  men  som  jeg  ikke  efter  det 
fra  Norge  foreliggende  Materiale  formaar  at  holde  ud  fra  liinanden, 
nemlig : 

a)  major  Wahlenb.  1.  c.  P.  maculata  Pourr.  Hartm.  1.  c. 
P.  aurea  Gunn.  Fl.  N.  n.  472.  P.  crocea  Hornem.  1.  c.  p.  572. 
P.  alpe  stris  Hall.  fil.  Fr.  Nov.  ed.  3  p.  162.  P,  sali  s  burgensis 
Hænke. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   114. 

Exsicc    Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  u.   47   et  fase.  IV  n.   66. 

Større,  indtil  1'  høi  med  alm.  rødlige,  opstigende  eller  næsten 
oprette,  kort  blødhaarede  Stengler.  Bladene  med  kortere,  færre 
og  blødere  Haar,  ofte  næsten  glatte,  de  ved  Roden  5-  (sj.  3-)koblede. 
Rodbladenes  Biblade  bredere,  aflangt  ægformede.  Kronbla- 
dene alm.  med  en  Flek  ved  Grunden,  noget  større  end  hos  den 
anden,  undertiden  endog  af  Bægerets  dobbelte  Længde. 

p  ternata!  P.  gelida  Fr.  in  bot.  not.  1858,  p.  55  (nee  C. 
A.  Mey.  fide  Trautvetter).  Hartm.  1.  c.  sub  P.  maculata.  Fr.  Herb. 
norm.  fase.  XV  n.   52. 

Rodbladene  alle  eller  de  fleste  3-koblede. 

b)  minor!  P.  verna  Fr.  Nov.  ed.  2  p.  161  (excl.  syn.).  Lange 
1.  c.  p.  394.     Hartm.  1.  c.  p.   154. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2540. 

Lavere  af  Vext  med  grønne,  nedliggende  eller  opstigende,  stær- 
kere  haarede,  alm.  kun  3  —  6"  høie  Stengler.  Bladene  især  i  Ran- 
den og  under  beklædte  med  lange  stive  rette  Haar,  de  ved  Roden 
altid  5-  (sj.  7-)koblede.  Rodbladenes  Biblade  alm.  linie-lancet- 
formede.     Kronbladene  alm.  uden  Flek  ved  Grunden. 

Udbredelsc:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  fra  Sætersdal,  Suldal,  Vatn- 
dal  (Lindblom),  Hvitcseid,  Silgjord  og  Skiensfjorden  (Bl.)  til  Nordkap,  71"  10', 
og  Varanger  (Th.  Fries);  den  er  tem.  alm.  østenfjelds;  vestenfjelds 
findes  den  kun  inde  i  Fjordene,  saasom  i  de  indre  Dele  af  Hardanger  (Sø- 
rensen), Voss  (Bl.),  i  Sogn  ud  til  Syrslrand  og  Vik  (!),  i  Loden  i  Nordfjord 
(Myrin),  Geiranger  (!),  Gryten  (!),  Nordmøre  (if.  Greve);  tem.  alm.  norden- 
fjelds,  fra  Vallersund  i  Fosen  (!)  og  nordover  lige  ud  til  Havet.     Selv  i  de 


1186 

sydligste  Egne  (saasom  ved  SkiensQorden  og  Christiania)  gaar  den  ned  til  Havet. 
Den  stiger  paa  Fjeldene  op  i  Vidiebeltet,  undertiden  lige  op  i  Lavbeitet,  til 
4000-4500'  o.  H.  Formen  a)  major  er  den  hyppigst  forekommende;  ^  ter- 
nata  ikke  sjelden  paa  Fjeldene;  b)  minor  synes  kun  at  tindes  i  de  laveste, 
sydlige  Egne,  saasom  paa  Modum  (Moe),  ved  Christiania  (Bl.),  Horterkollen  i 
Lier  (!),  Throndhjem  (Bl.)  udentvivl  ogsaa  paa  andre  Steder. 

Anm.  Et  Exemplar  af  en  Potentilla  samlet  ved  Christianssand  af  Klunge- 
land  synes  at  tilhøre  P.  opaca  L.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  I  n.  51;  denne  Art  ligner 
P.  verna,  men  skiller  sig  fra  denne  ved  en  stærkere  blødere  Beklædning  samt  ved 
de  5 — 7-fingrede  Rodblade,  hvis  Smanblade  ere  smalt  kileformede  og  næsten  fra 
Grunden  til  Spidsen  tandede.  Den  anbefales  til  nærmere  Eftersøgning.  Efter 
dette  ene  og  temmelig  slette  Exemplar  vover  jeg  ikke  at  optage  den  i  Floraen. 


c.     Bladene  koblede.     Blomsterne  4-delelige. 

P.  TORMENTILLA  Scop.  Fl.  carn.  1  p.  360.  Lauge  1.  c.  p.  396. 
Hartin.  1.  c.  p.  154.  Tormentilla  ere  eta  L.  Sp.  716.  Gunn.  Fl. 
N.  n.  66.  Wahlenb.  1.  c.  n.  585  (excl.  ^).  Munnskaaldr  ot.  Tep- 
perot.    Smørblom.     Kippmaur.     Blodrot. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   19.     Fl.  D.  tab.  589. 

Rodstokken  tyk.  Sten  gler  ne  V2  '  1'  høie,  udstrakte,  op- 
stigende  eller  oprette.  Rodbladene  langstilkede  3 — 5-koblede.  vis- 
nende ved  Blomstringen,  Stenge  lb  ladene  siddende  eller  kortstil- 
kede,  3-koblede;  Smaabladene  omvendt  ægformede  eller  kileformede, 
fra  Midten  til  Spidsen  dybt  fliget-tandede  med  linieformede  Tænder ; 
Bibladene  3 — 5-fligede  med  linieformede  Flige,  (de  ligne  Smaablade). 
Blomsterne  paa  fine  temmelig  lange  Stilke,  4-delelige,  (enkelte  en 
sjelden  Gang  5-delelige).  Bægerbladene  lancetformede,  længere 
og  bredere  end  Yderb  æ  gerets.  Kronbladene  gule,  længere  end 
Bægeret.  Smaanødderne  svagt  rynkede.  Fleraarig;  blomstrer  i 
Juni — August.     Varierer  tiltrykt  haaret  eller  næsten  glat. 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  sterile  Braater,  mellem  Lyng  samt  paa 
Torvmyrene  gjennem  hele  Landet,  i  de  nordlige  Dele  af  Nordland  og  i 
Finmarken  mindre  hyppig  til  Alten  (Bl.),  Børselvdalen  i  Porsanger  70"  20'  (Nor- 
man) og  Sydvaranger  (N  Lund,  Th.  Fries);  den  stiger  fra  Pavet  op  i  Vidie- 
beltet, stundom  næsten  eller  lige  til  Vidiegs-ændsen.  (i  de  sydlige  Egne  til  4400' 
0.  H.),  paa  Filefjeld   endog   næsten   til   Toppen   af  Suletind    (omtr.  5000'?  Bl.). 

Anm.  P.  procumbens  Sibth.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.  51  (under  Navn 
af  Tormentilla  reptans)  forskjellig  fra  Foregaaende  ved  udstrakte,  ofte  rod- 
slaaende  Stengler,    tydeligere   stilkede  Stengelblade    med    omvendt    ægformede   Smaa- 


1187 

blade  og  smaa  hele  eller  faatandede  Biblade,  angives  af  Hartm.  1.  c.  som  fiinden 
paa  Svanø  og  af  Lessing  for  St  'ksiind.  Da  den  mangler  i  Bl.  Herb.  og  jeg  ei 
heller  andensteds  har  seet  vilde  norske  Exemplarcr  af  denne  Art,  tør  jeg  ei  optage 
den  i  Floraen  men  anbefaler  den  til  Eftersøgning  især  i  de  sydvestlige  Dele  af 
Landet. 


FRAGARIA  L. 

F.  VESCA  L.  Sp.  709  (excl.  var.  ^  et  y).  Gunn.  Fl.  N.  n.  148. 
Hornem.  1.  c.  p.  566  (excl.  var.).  Wahlenb.  Fl.  svec.  n.  573  (excl. 
var.  fi).  Hartm.  1.  c.  p.  152.  Lange  1.  c.  p.  392.  Jordbær.  Jard- 
bær.     Jarbær, 

Tegn    Sv.  B.  tab.   16.     Fl.  D.  tab.  2235. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.   fase.  XII  n.   54  (var). 

Rodstokken  bedækket  med  brune  Skjæl,  noget  krybende,  ud- 
sendende  lange,  traadformede,  haarede,  paa  enkelte  Steder  bladbærende 
og  rodslaaende,  forøvrigt  bladløse  Ranker.  Stengelen  opret.  lidt 
længere  end  Rodbladene,  fra  et  Par  Tommer  indtil  1  Fod  bøi,  blad- 
løs eller  med  1 — 2  alm.  udelte  Blade,  blødhaaret  med  især  nedentil 
udstaaende  Haar,  oventil  faa  — flerblomstret.  Bladene  ved  Roden 
langstilkede,  3-koblede ;  Bladstilken  med  ret  udstaaende  bløde 
Haar;  Smaabladene  næsten  eller  ganske  siddende,  rudeformet  ellip- 
tiske, grovt  sagtandede,  ved  Grunden  helrandede,  paa  Underfladen 
blegere,  over  og  under  mere  eller  mindre  haarede.  B  ib  ladene  lau- 
cetformede  eller  æg-lancetformede,  de  ved  Roden  hindeagtige.  Blom- 
sterstilkene  med  tiltrykte  Haar.  Bægeret  haaret,  Yderbæ- 
gerets  Blade  smalere  og  kortere  end  de  lancetformede,  under  og 
efter  Blomstringen  udsperrede  eller  tilb  agebøie  de  Bægerblade. 
Kronbladene  hvide,  noget  længere  end  Bægeret.  Frugten  ved 
Modningen  høirød,  kugleformet.  eller  oval,  ei  sammentrukket  ved  Grun- 
den, af  aromatisk  Smag,  let  løsnende  fra  den  „glatte''  Underfrugtbund, 
lige  til  Grunden  bærende  Smaanødder.  Fleraarig;  blomstrer  i  Mai — 
Juni  og  formerer  sig  ved  Hjælp   af  sine  Ranker. 

Ud  brede  Ise:  Alm.  paa  twrrc  Bakker  øg  Enge  gjennom  hele  Lan- 
det til  Seiland  70"  25'  (N.  Lund),  Koraagfjord  „til  4  —  500'  o.  H.  og  i  Regelen 
med  moden  Frugt,"  store  Lærrisfjord  „i  Mængde  med  Frugt,"  70"  18',  Kval- 
sunddal  „na  udryddet  med  Skovene"  70"  30-^10'  (Norman);  1  Østfinmarken  ved 
Nyborg  (C.  Somf.)    og   Mortensnes   „kun  i  meget  varme  Somre  modnende"  (Th. 


1188 

Fries);  den  stiger  i  de  sydlige  Dele  af  Landet  op  i  Birkebeltet  omtrent  til 
3000—3300'  o.  H.,  stundom  til  og  over  Birkegrændsen,  ved  Værkensæteren  ved 
Ronderne  endog  høit  over  denne  (Collett);  Bærene  modnes  i  gode  Aar  endnu 
i  Birkebeltet,  saasom  ved  Gjendin  (Moe).  I  de  nordligste  Dele  synes  den  maaske 
at  foretrække  Kalkbund  (Norman). 


F.  COLLINA  Ehrh.  Beitr.  7  p.  26.  Hartm.  1.  c.  p.  153.  Lange 
1.  c.  p.   392.     Nakkebær. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   548.     Fl.  D.  tab.   1389. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n,  49. 

Fra  den  Foregaaende  skilles  den  ved  følgende  Mærker:  Ban- 
kerne ofte  manglende ;  hele  Planten  af  en  grovere  Bygning,  Blom- 
sterne  noget  større,  Blomsterstilkens  Haar  mindre  tiltrykte,  Bægeret 
ved  Modningen  tiltrykt  til  den  mørkt  rosenrøde,  søde  (ei  syrlig 
aromatiske),  ovale  eller  kugleformede,  ved  Grunden  afsmalnende 
og  ei  nødbærende  Frugt,  som  vanskeligere  løsner  fra  den  „haarede" 
Underfrugtbund. 

Udbredelse:  I  Landets  sydøstlige  laveste  Dele  paa  tørre  Bakker 
og  Berge,  især  paa  de  siluriske  Lerskifere  og  Kalkstene  fra  Skien  (Bl.)  og  Spyd- 
berg  (if.  Wilse),  især  langs  Vestsiden  af  Christianiafjorden  op  til  Ostsinnen  i 
Land(!),  Toten  (S.  Somf.  Herb),  Hedemarken,  Ringebo  og  Froen  61*'  33'  til  7— 
800'  o.  H.  (Bl.). 


F.  ELATIOR  Ehrh.  Beitr.  7  p.  23.  Lange  1.  c.  p.  392.  Hartm. 
1.  c.  p.   152. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  n.  48. 

Stengelen  længere  end  Bladene.  Blomsterstilkene  tæt 
beklædte  med  ret  udstaaende  bløde  Haar.  Bægeret  ved  Mod- 
ningen tilbagebøiet  eller  udstaaende.  Vs — 1'  ^^'h  og  med 
større  Blomster  og  Frugter  end  de  Foreg.  Ofte  slaar  det  ene  Kjøn 
feil,  saa  den  bliver  tvebo. 

Udbredelse:  Dyrkes  alm.  i  Haver  og  for  vil  des  stundom,  saasom 
ved  Christiania,  Porsgrund  (Bl.)!,  Sten  paa  Ringerike (!),  Bergen  (Adjunkt  Jo- 
hannesen if.  Wulfsberg), 


1189 


SPIRÆA  L. 

S.  ULMARIA  L.  Sp.  702.  Gunn.  Fl.  N.  n.  215.  Hartm.  1.  c. 
p.  155.  Lange  1.  c.  p.  372.  S.  Filipendula  Gunn.  Fl.  N.  n.  405 
(if.  Herb.).  Mjødurt.  Mjurt.  Møygras.  Maigræs.  Kors- 
gras.     Botngras. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   189.     Fl.  D.  tab.   547. 

Rodtrevlerne  ikke  opsvulniede.  Stengelen  urtagtig,  op- 
ret,  2  —  5'  høi,  i  Toppen  grenet,  glat,  bladet;  Blomsterstandens  Grene 
meget  kort  dunhaarede.  Bladene  med  halvkredsrunde  tandede 
Biblade,  mellembrudt  uligefinnede,  Endefinnen  større  end  de  øvrige, 
3fliget,  Sidefinnerne  elliptiske  (3  —  5  Par  større  og  flere  meget  smaa), 
alle  de  større  uregvilmæssig  dobbelt  tandede,  paa  Overfladen  glatte 
og  grønne,  paa  Underfladen  hvidfiltede  eller  sjeldnere  næsten  glatte  og 
grønne  (var.  concolor  Lange,  S.  denudata  Hajne),  elliptiske  eller 
elliptisk  lancetformede.  Blomsterne  samlede  i  en  rigblomstret  ende- 
stillet  grenet  Kvast  paa  meget  korte  Smaastilke.  Bæge  r  bladene 
tilbagebøiede,  æg-lancetformede,  omtrent  halvt  saa  lange  som  de  om- 
vendt ægdannet  kileformede  hvide  Kronblad e.  Støvdragerne 
„længere"  end  Kronbladene.  Bælgkapslerne  5 — 9,  glatte,  spi- 
ralformig  sn  oe  de  om  hverandre.  Planten  har  ved  Gnidning  en 
krydret  Lngt.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  fugtige  Steder  ved  Grøfter,  i  Krat,  ved  Skov- 
og  Fjeldbække  og  i  Lierne  gjennem  hole  Landet  fra  de  sydligste  Dele  lige 
til  Magerø,  71°  7',  og  Østfinmarken;  den  stiger  op  omtrent  til  Birkegrændsen, 
stundom  lige  op  i  Vidiebeltet,  i  de  sydlige  Dele  til  3300  — 35C0'  o.  H.,  i  Sogn 
lige  til  3700' (!). 


S.  FILIPENDULA  L.  Sp.  702.  Hartm.  1.  c.  p.  155.  Lauge  1.  c. 
p.  371. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  154.     Fl.  D.  tab.  635. 

Rodtrevlerne  hist  og  her  knolleformig  opsvulmede  (KnoUerne 
sortagtige,  aflange  eller  næsten  runde).  Stengelen  urtagtig,  opret, 
1 — 2'  høi,  glat,  faabladet,  i  Toppen  grenet,  Blomsterstandens  Grene 
glatte.  Bladene  med  halvkredsformede,  tandede  Biblade,  i  Omrids 
smalt  lancetformede,  mellembrudt  ulige  finnede  med  tal  rige  (15 — 30 
Par)  Finner,  som  ere  glatte  paa  begge  Sider,  siddende,  bredere  eller 
smalere    lancetformede,    finnet   fligede  med  linie-forraede,  i  Spid- 


1190 

sen  skjæghaare  de  Flige;  Endefinnen  ei  større  end  de  øvrige. 
Blomsterne  i  en  rigblomstret,  grenet,  endestillet  Kvast.  Bæger- 
bladene  ovale,  rødlig  auløbne,  halvt  saa  lange  som  de  omvendt  æg- 
dannede,  hvide,  i  Knoptilstanden  rødlige  Kronblad e.  Støvdra- 
gerene  kortere  end  Kronbladene.  Bælgkapslerne  haarede, 
rette.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  i  Landets  sydøstlige  laveste  Egne 
til  4 — 500'  o.  H.,  især  i  Mængde  paa  Kalken  og  Lerskiferne,  men  ei  alm.;  den 
findes  ved  Laurvik,  paa  Osterø  ved  Falkensten,  ved  Holmestrand  (Bl ),  i  Asker (!), 
ved  Christiania,  paa  Ringerike  og  paa  Hedemarken  omtr.  60"  40'  (Bl.);  Krogh, 
Strøm  og  Gunnerus  angive  den  for  Nordfjord,  Søndmøre  og  Vangsfjeld  i  Opdal. 
Gunnerus  har  if.  Exemplarerne  i  Herb.  forvexlet  den  med  S.  Ulm  a  ria,  Krogh 
og  Strøm  sandsynligvis  ogsaa,  da  den  i  senere  Tider  aldrig  er  fandet  vesten- 
fjelds. 


103die  Orden.     Drnpaceæ  DC.   Fl.   Fr.  IV,  479.     Amyg- 
dale  æ  Juss. 

Buske  eller  Træer,  hvis  Grene  ofte  ende  i  Vedtorne.  Bladene 
spredte,  finnetnervede,  hele  med  afifaldende  Biblade.  Blomsterne 
tvekjønnede,  regelmæssige,  omkringsædige.  Bægeret  omkringsædigt, 
5-delt,  affaldende.  Kronbladene  5,  afvexlende  med  Bægerafsnittene, 
fæstede  til  en  mere  eller  mindre  kjødagtig  Ring  og  affaldende  med 
Bægeret.  Støvdragerne  talrige,  fæstede  sammen  med  Kronbla- 
dene, frie,  med  2-rummede,  indad  paalangs  opspriugende  Knapper. 
Frugtknuden  fri,  dannet  af  1  Frugtblad,  1-rummet  med  2  hængende 
modløbige  Frøknopper.  Griffelen  1  med  hovedformet  Ar.  Frug- 
ten  en  Stenfrugt  med  kjødagtigt  eller  læderagtigt  Mellemlag  og  ben- 
haard  Sten  (Endocarpium),  alm.  ved  Abort  1-frøet;  Frøet  hængende. 
Kimen  ret  uden  Frøhvide. 


PRUNUS  L.  Gen.  n.  620. 

Stenfrugteu  kugleformet  eller   oval,  hos  vore  Arter  glat ;  Mel- 
lemlaget  saftfuldt. 


1191 


a.     Blomsterne    enlige    eller   parvise,    udvikles    før    eller   samtidig   med  Bladene. 
Fruktens  Overhud  beklædt  med  Dug;  Stenen  fladtrykt. 

P.  SPINOSA  L.  Sp.  681.  Gunn.  Fl.  N.  n.  417.  Hartm.  1.  c. 
p.  156.  Lange  1.  c.  p.  364.  P.  communis  Huds.  a  sp  i  no  sa 
Bab.   Man.  Brit.  Bot.   ed.   7  p.   98.     Slaape.     Slaapebær. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  926.     Sv.  B.  tab.   151. 

En  Busk  af  3,  if.  Schiib.  indtil  13  Fods  Høide  med  Sidegrene, 
der  ofte  ende  i  Vedtorne,  de  unge  Grene  dunhaarede.  Bladene 
elliptiske  eller  lancetformede,  sagtandede,  kortstilkede.  Blomsterne 
alm.  enlige  eller  sjelden  parvise,  tæt  sammen  opefter  Grenene,  med 
glatte  Stilke.  Bægerfligene  ægformet  ovale,  V3  af  de  hvide, 
ovale  eller  rundagtige  Kronblades  Længde.  Frugterne  kuglerunde, 
oprette,  blaaduggede  af  en  sammensnerpende  Smag.     Blomstrer  i  Mai. 

a  minor  Schiibeler  Pfwlt.  Norw.  (1875)  p.  367  fig.  74.  Lav  ned- 
liggende  Busk  med  Blomster,  som  udvikles  før  „de  kjertelløse"  Blade, 
smaa  langstilkede  Frugter. 

P  major  Schiibeler  1.  c.  p.  366  fig.  75.  Meget  nær  beslægtet 
med  P.  fruticans  Weihe  og  P.  spinosa  ^  coætanea  Wimm.  et 
Grab.  Fl.  D.  tab.  2590.  Høiere  og  mere  opret  Busk  med  Blomster, 
som  udvikles  samtidig  med  „de  ved  Grunden  med  to  Kjertler  for- 
synede"  Blade,  kortstilkede  Frugter,   som  ere  større   (5"'  i  Diameter). 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  i  Landets  sydlige  laveste 
Dele  langs  Kysten  fra  Hvaløerne  til  den  sydlige  Del  af  Bergens  Stift,  paa 
Østlandet  op  til  Christiania  (Bl.)  og  Ringerike,  60"  5',  paa  Vestkysten  til  Selbø 
60»  (Bl). 


P.  INSITITIA  L.  Sp.  680.  Hartm.  1.  c.  p.  156.  Lange  1.  c. 
p.  365.  P.  domestica  ^  DC.  P.  communis  Huds.  ^  insititia 
Bab.  1.  c. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2651. 

En  større  Busk  eller  lidet  Træ  med  færre  Vedtorne ;  de  unge 
Grene  fløielsliaarede.  Bladene  omvendt  ægdannet  elliptiske,  sag- 
tandede, under  dunhaarede,  kortstilkede.  Blomsterne  alm.  2  sam- 
men, sj.  1  eller  3,  paa  finthaarede  Blomsterstilke.  Frugterne 
kuglerunde,  nikkende,  9'"  i  Diameter,  ligesom  Blomsterne  meget  større 
end  hos  Foregaaende.  Kronbladene  hvide.  Frugten  af  sød  eller 
syrlig  Smag,  blaadugget.     Blomstrer  i  Mai. 


1192 

tJclbredelse:  Sj.  i  Landets  laveste  sydligere  Dele.  Sikre  Exem- 
plarer  har  jeg  kun  fra  Hjertøen  ved  Molde  (Cand.  med.  Sand)!  Ufuldstændige 
Exemplarer  fra  Bergen  (Wulfsberg)  og  Christianiaegnen  (Bl),  høre  maaske  ogsaa 
hid.     Om  den  virkelig  er  vildtvoxende,  tør  vel  være  tvivlsomt. 

Anm.  Hudson  (og  Babington)  forene  P.  spinosa,  P.  insititia  og  det 
dyrkede  Blommelræ  (P.  do  mest  i  ca  L.)  til  en  kollektiv  Art  (P.  communis 
Huds.).  Dette  turde  vel  egentlig  være  det  Rette.  P.  spinosa  P  danner  paa  en 
Vis  en  Overgang  til  P.  insititia.  Da  imidlertid  den  sidste  i  babituel  Henseende 
afviger  betydelig  fra  P.  spinosa,  har  jeg  opstillet  dem  særskilt,  saaledes  som  det 
i  Almindelighed  sker. 


b.     Blomsterne  i  en  sammentrængt  Halvskjerm,   udvikles   samtidig  med  Bladene. 
Frugten  uden  Dug  med  kugleformet  Sten.     Vedtorne  mangle. 

P.  AVIUM  L.  Sp.  680.  Hartm.  1.  c.  p.  156.  Lange  1.  c.  p.  366. 
Cerasus  avium  DC.  Kirsebærtre  (paa  Vestlandet).  Moreltre 
(østenfjelds). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  205.     Fl.  D.  tab.   1647. 

Middelshøit,  indtil  40  -50'  høit  Træ.  Bladene  i  Knipper,  udvik- 
lende  sig  samtidig  med  Blomsterne,  aflangt  elliptiske  eller  elliptiske, 
dobbelttandede,  kortstilkede,  alm.  med  to  rødlige  Kjertler  ved 
Granden  af  Pladen,  paa  Underfladen  dunhaarede.  Kronbladene 
hvide,  omvendt  ægdannede,  3  Gange  saa  lange  som  de  ovale,  rødlige 
Bægerflige.  Frugten  kuglerund,  hængende,  rød  eller  sortrød,  af  sød 
Smag.     Blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Sj.  i  Landets  sydlige  laveste  Dele,  saasom  paa  Haa- 
øen  ved  Drøbak  (if.  Fougner),  paa  Hesthammerøeu  paa  Eker  (if.  Strøm,  men 
nu  forsvundet  if.  Schubeler),  fleresteds  i  Eidanj^er  (if.  Dyring\  ved  Skien  (if.  Bl.), 
Arendal,  Christianssand  (Bl.),  ved  Sognefæste  (if.  Myrin)  og  i  Urerne  ved  Ly- 
sterfjorden,  61°  19',  især  i  Mængde  paa  Kirsebærbergene  udenfor  Urnes  (cfr.  A.  Bl. 
Veg.  ved  Sognefj.  p.  179)!  Ramus  og  Hammer  angi  ve,  at  den  voxer  vildt  paa 
Frosten,  hvilket  turde  tiltrænge  nærmere  Bekræftelse. 

Anm.     P.  Cerasus  L.,   mindre  Træ   eller  en  Busk   med   glatte   Blade   uden 
Kjertler  og  syrlige  Frugter,    dyrkes    alm.   og  forekommer   undertiden  forvildet. 


c.     Blomsterne    i    Klase,    udvikles    efter    Bladene.     Frugten    uden   Dug.      Ingen 
Vedtorne. 

P.  PADUS  L.  Sp.  677.  Gunn.  Fl.  N.  n.  332.  Hartm.  1.  c.  p.  157. 
Lange  1.  c.  p.  366.  Schiib.  Pfwlt.  p.  369  fig.  76  — 77.  Cerasus  Pa- 
dus  DC.     Hegg. 


119B 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  121.     Fl.  D.  tab.  205. 

Middelsstort  Træ.  Bladene  elliptiske,  fint  sagtandede,  med  to 
Kjertler  ved  Grunden  afPladen,  paa  Underfladen  ofte  haarede.  Blom- 
sterne  i  mangeblorastrede,  forlængede,  alm.  hængende  Klaser.  B  æ- 
gerfligene  ovale,  Vs  af  de  hvide,  vellugtende  Kronblades  Længde. 
Frugterne  smaa,  glindsende  sorte,  af  en  sammensnerpende  Sraag. 
Blomstrer  i  Mai. 

^  borealis  Schiib.  Pfwlt.  Norw.  p.  369  fig.  76— 77.  Cfr.  Wah- 
lenb.  Fl.  lapp.  p.  140.  Bladene  under  blaagrønne,  rustfarvet  haarede, 
temmelig  tykke,  Klaserne  oprette,  Blomsterne  større,  „næsten  lugt- 
løse".  Stenen  med  en  anden  Skulptur  end  hos  Hovedformen  (cfr. 
Sch.  1.  c). 

Udbredelse:  Alm.  (i  Fjeldtrakterne  og  de  nordligere  Egne  især  som 
H?)  i  Krat  og  Skovlier  gjennem  hele  Landet  lige  til  Lille  Lærrisfjorddal, 
70°  15—20'  (Norman),  Riperfjord  i  Hammerfest  (N.  Lund),  Porsanger  (Norman), 
Fingervand  i  Tanen  (Th.  Fries)  og  Sydvaranger  (Norman);  den  stiger  op  i  Birke- 
beltct,  undertiden  lige  til  Birkegrændsen,  sj.  lidt  hoiere,  i  de  sydlige  Egne  omtr. 
til  3000—3300'  o.  H.  (!).     Varierer  med  lysgule  Bær  i  Gran  (Meinich). 


104 (le  Orden.     Papilionaceæ  L.  Prælect.    ed.    Giesek.   415. 
Leguminosæ  Juss.   (p.  p.). 

Urter,  Buske  (eller  Træer)  med  spredte,  alm.  sammensatte,  ofte  i 
Slyngtraade  endende  Blade  og  vedblivende  Biblade,  Blomsterne 
tvekjønnede.  uregelmæssige.  Bægeret  sambladet,  omkringsædigt,  2- 
læbet  eller  uregelmæssig  5-tandet.  Kronen  uregelmæssig,  en  Som- 
merfuglkroue,  fæstet  til  Grunden  af  Bægeret,  dannet  af  5  Blade :  det 
øvre  større  (Fanen)  i  Knopleiet  yderst,  de  to  mellemste  (Vingerne) 
ligestore,  de  to  nedre  (Kjølen)  mere  eller  mindre  sammenvoxede. 
Støvdragerne  10,  fæstede  sammen  med  Kronbladene;  Støvtraa- 
dene  enten  alle  eller  de  ni  sammenvoxede  (i  sidste  Fald  er  den 
tiende  fin),  men  sj.  og  ei  hos  os  alle  frie.  Støvkapperne  2-rum- 
mcde,  indad  paalangs  opspringende.  Frugtknuden  1,  fri,  dannet 
af  1  Frugtblad,  med  1  Griffel  og  udelt  Ar.  Frugten  en  Båelg, 
alm.  1-rummet  eller  ved  en  af  Sømmenes  Indbøining  2-rummet,  fler- 
Blytt:    Norges  Flora  III.  22 


1194 

frøet,  opspringende  med  2  Klapper,  sjeldnere  uopsprlngende  1-frøet 
eller  afdelt  paatvers  i  1-frøede  Led.  Frøene  i  to  Rader,  alm,  flere, 
fæstede  til  Bugsømmen,  modløbige  eller  omkringløbige,  med  liden  eller 
ingen  Frøhvide  og  oftest  kjødfulde  Kimblade. 


Iste  Underorden.     Loteæ. 

Bælgen  opspringende  paalangs,    1-   eller    ved    en   af  Sømmenes  Indbøining   2- 
rummet.     Kimbladene  ved  Spiringen  skydcnde  opovcr  Jorden,  bladagtige. 

•ito)    .''fi^fofiV^^®  Støvtraade  sammenvoxede. 

ONONIS  L.  Gen.  n.   863. 

Bægeret  klokkedannet,  5- delt,  ved  Frugtmodningen  a  ab  ent. 
Fanen  oval,  paa  Ryggen  kjølet;  Kjølen  braadspidse t.  Støv- 
dragerne  monadelphiske,  med  oventil  fortykkede  Støvtraade. 
Griffelen  sylformet,  paa  Midten  bøiet,  opstigende.  Bælgen  æg- 
dannet  eller  aflang,  siddende  eller  kortstilket,  1-rummet,  alm. 
faafrøet.  Bladene  enkelte  eller  3-koblede,  Bibladene  tilvoxede  ved 
Grunden  til  Bladstilken.  De  overjordiske  Stengler  undertiden  lidt  træ- 
agtige,  men  ikke  fleraarige. 


ANTHYLLIS  L.  Gen.  n.  864. 

Bægeret  opblæst  rørformet,  uregelmæssig  5-tandet,  ved  Frugt- 
modningen lukket.  Fanen  oval ;  Kjølen  budt  eller  kortspidset. 
Støvdragerne  monadelphiske  med  oventil  fortykkede  Traade. 
Griffelen  sylformig  bueformet.  Bælgen  stilket,  ægdannet  eller 
aflang,  indesluttet  i  Bægeret,  1-ruramet,  1  —  2 -frø et.  Bladene  ulige- 
finnede. 

b.     De  9  Støvtraade  sammenvoxede,  den   10de  fri. 
O"     Bælgen   1-rummet.     Bladene  3-koblede. 

MEDICAGO  L.  Gen.  n.   1214. 

Bægeret  5-delt.  Kronen  affaldende.  Kjølen  budt.  Støv- 
d.ragerne  diadelphiske,  ei  sammenvoxede  med  Kronbladene,  deres 
Støvtraade  oventil  ei  fortykkede.  Griffelen  traadformet.  Bæl- 
gen sigdformig  eller  s  ne  gl  ehu  sf  o  r  mi  g  snoet,  opspringende 
i  den  ene  Søm  eller  uopspringende,  alm.  mangefrøet. 


1195 

MELILOTUS   Tournef.  Inst.  40G.  — t-ttt 

Bægeret  5-delt.  Kronen  af  f  al  den  de,  Kjølen  budt.  Støv- 
dragerne  som  hos  Foregaaende.  Griffelen  traadformet.  Bælgen 
f  a  a-  (1 — 4-)frøet,  ei  indeslnttet.  uopspringende,  ægdannet  eller 
aflang,  r  et,   (ei  snoet). 


TRIFOLIUM  Tournef,  lust.  228. 

Bægeret  5-delt.  Kronen  vedvarende  i  visnet  Tilstand; 
Kjølen  budt.  Støvdragerne  diadelphiske,  Støvtraadene  mere 
eller  mindre  tilvoxede  til  den  ned  til  sambladede  Krone,  oventil 
svagt  og  umærkelig  udvidede.  Griffelen  traadformet.  Bælgen 
faa-  (1 — 4-)frøet,  oval  eller  sjelden  aflang,  indesluttet  i  Bægeret 
eller  lidt  længere,  sjelden  opspringende. 


LOTUS  L.   Gen.  n.  897. 

Bægeret  5-delt.  Kronen  affaldende.  Kjølen  nebagtig  til- 
spidset.  Støvdragerne  diadelphiske,  vexelvis  uligelange,  de 
længstes  Støvtraade  stærkt  og  pludselig  udvidede,  alle  frie  fi'a  Kronen. 
Griffelen  overalt  traadformet.  Bælgen  trind,  aflang  eller  cylin- 
drisk,  opspringende  med  snoede  Klapper,  som  paa  den  indvendige 
Side  ere  forsyn  ede  med  Udvexter,  der  adskille  de  tal- 
rige  Frø. 


(■>.  Bælgen  veil  en  af  Summenes  Indhoining  lialvt  eller  helt  2-runiniet.  Bla- 
dene uligefinnede. 

ASTRAGALUS  L.   Gen.  (udvidet). 

Bægeret  5-delt.  Kjølen  budt,  uden  Braad.  Støvdragerne 
diadelphiske.  Bælgens  Rygsøm  (den  Frøene  modsatte)  i  n  db  ø  i  et, 
indvendig  bærende  en  mere  eller  mindre  fuldstændig  Skille- 
væg.     Frøene  flere. 

PHACA  L.  Gen.  n.  891  (p.  p.). 

Bægeret  5-delt.  Kjølen  budt,  uden  Braad.  Støvdragerne 
diadelphiske.  Bælgens  Rygsøm  uden  Indbøining  og  Skillevæg, 
Bugs  øm  men  noget  indbøiet.     Frøene  mange.  i  . 

22* 


1196 

OXYTROPIS  DC.  Astragal.   19  t.  2—6. 

Bægeret  5-delt.  Kjølen  med  en  kloformet  Braad  i  Spid- 
sen.  Støvdragerne  diadelphiske.  Bælgens  Rygsøm  uden  Ind- 
bøining  og  Skillevæg,  Bugsømmen  noget  indbøiet.  Frøene 
mange. 


2den  Underorden.     Vicieæ. 

'  '    Bæ  1  gen    1-rummet,    opspringende    paalangs   med   to  Klapper,    ei   ledet.     Kim- 
b  lade  ne  tykke,  ved  Spiringen  fonblivende  under  Jorden.  iSl^j^H 

\     ■ 

a.     Bladene  ligefinnede,  uden  Slyngtraad. 

OROBUS   Tournef.  Inst.  214. 

Bægeret  5-delt,  de  to  øvre  Afsnit  kortere.  V  ing  erne  kortere 
end  den  budte  Kjøl.  Griffelen  „oventil  paa  Overfladen  finliaaret, 
under  glat".  B  selgen  i  Spidsen  afstumpet,  med  et  Neb,  opsprin- 
gende med  snoede  Klapper,  mangefrøet.  Navlen  linieformet. 
Bladenes  Midtstilk  ender  i  en  Braad. 


b.     Bladene   ligefinnede,  Midtstilken  endende  i  en  Slyngtraad  (undt,  hos  Vi  ei  a 
Or 0 bus  og  stundom  hos  V.  lathyroides,  hvor  den  ender  i  en  Braad). 

LATHYRUS  L.  Gen.  n.  1186. 

Bægeret  som  Foreg.  Vingerne  af  Længde  med  den  rund- 
agtige  Kjøl.  Bælgen  med  Neb.  Griffelen  som  Foreg.  Navlen 
laugagtig  oval.     Bladene  med  Slyngtraad,   1 — 4-parrede. 

VICIA  L.  Gen.  n.  873. 

Bægeret  5-delt,  de  øvre  Afsnit  kortere.  Kronen  meget  læn- 
gere  end  Bægeret.  Griffelen  traadformet,  noget  fladtrykt,  mod 
Spidsen  overalt  haaret  eller  paa  Undersiden  under  Arret  skjæg- 
haaret,  forøvrigt  glat.  Bælgen  med  et  kortere  eller  længere  Neb 
dannet  af  den  opstigende  Rygnerve,  afstumpet,  2 — mangefrøet.  Bla- 
dene alm.  mangeparrede,  deres  Midtstilk  endende  i  en  Slyngtraad 
eller  sjelden  i  en  Braad. 

. .    ERVUM  L.  Gen.  n.   874. 

.^'   Bægeret  5-delt,   de  øvre  Afsnit  noget  mindre.     Kronen  neppe 
længere  end  Bægeret.     Griffelen    trind,    traadformet,    mod  Spidsen 


1197 

overalt  haaret.     Bælgen  uden  Neb,  i   Spidseii  afrundet,  f aa frøet. 
Bladene  med  Slyngtraad. 


3die  Underorden.     Ilcdysarcæ. 

Bælgen  ved  Tvervægge   delt   i    1-frøede    Led.      Kimbliidene    ved   Spiringen 
skydende  op  over  Jorden,  bladagtige. 


COEONILLA  L.  Gen.  n.  883  (p.  p.). 

Bægeret  kort  klokkedaunet,  5-tandet,  de  to  øvre  Tænder  korte, 
næsten  sammenvoxede.  Kronbladenes  Negle  længere  end  Bægeret. 
Kjølen  nebformig  tilspidset.  Støvtraadene  diadelphiske,  afvex- 
lende  ulige,  de  længere  oventil  udvidede.  Bælgen  cylindrisk  kantet, 
ved  Tvervægge  afdelt  i  1-frøede  Led.     Busk   med   uligefinnede  Blade. 


ONONIS  L. 

0.  CAMPESTRIS  Koch  4-  Ziz.  Cat.  plant.  22.  Lange  1.  c.  p.  519. 
liartm.  1.  c.  p.  167.  0.  spinosa  ^  L.  Sp.  1006  (tildels).  0.  spi- 
nosa  ^  glomerata  Schum.     Hornem.  1.   c.  p.   757. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2780.     Rchb.  1.  c.  tab.  2097  fig.  I— IIL 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  44, 

„Rodstokken  ei  krybende,  uden  Udløbere."  Stengelen  op- 
stigende  eller  opret,  IV2 — 2'  høi,  tilligemed  de  tornede  Grene 
ensidig  dunhaaret.  Bladene  udelte  eller  3-koblede;  Smaabla- 
dené  aflangt  eller  smalt  ovale,  sagtandede,  næsten  glatte.  Bi- 
bladene  æg-lancetformede.  Blomsterne  enlige  i  Bladhjørnerne, 
meget  kortstilkede,  dannende  nedtil  fjernt  oventil  alm.  tætblomstrede 
Klaser  langs  den  øvre  Del  af  Stengelen  og  Grenene.  Bægeret  kjer- 
telhaaret  med  linie-lancetformede  Tænder.  Kronen  smukt  rosenrød 
med  hvidagtige  Vinger.  Bælgen  af  Længde  med  eller  „længere  end 
Bægeret,  kjertelhaaret,  2 — 4-frøet."  Frøene  „rupi'ikkede".  Uden 
Lugt;  Stengelen  lidt  træagtig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Ud  bred  else:     M.  sj.  paa  tørre  Steder  mellem  Krat,  hidtil  kun  bemærket 
paa  Ulvøen  ved  Christiania,  59"  .55'  (Bl.). 


1198 

0.  PRODURRENS  Wallr.  Sched.  381.  0.  repens  Auet.  (nee.  L. 
if.  Lange).  Lange  Haandb.  p.  520.  0.  spinosa  L.  FL  svec.  0.  ar- 
vensis  L.  (p.  p.).     Hartm.  1.  e.  p.   167. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  243.  Fl.  D.  tab.  783?  Rclib.  1.  c.  tab  2097 
fig.  IV. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  45   et  46. 

„Rodstokken  langt  krybende,  med  underjordiske  Udløbere." 
Stengelen  ved  Grunden  lidt  træagtig,  nedliggende  og  rodslaaende, 
senere  opstigende,  1 — IV2'  la-ng,  tilligemed  de  tornede  eller  ube- 
væbnede  Grene  kort  alsidig  dunhaaret,  (undertiden  er  Haarbe- 
klædningen  lidt  stærkere  paa  den  ene  Side).  Bladene  3-koblede 
eller  udelte;  Smaabladene  ovale,  især  paa  Underfladen  kjertel- 
haarede,  sagtandede.  Bib  la  den  e  bredt  ægdannede.  Blomsterne 
enlige  i  Bladhjørnerne,  meget  kortstilkede,  dannende  fjerntblomstrede, 
sjelden  oventil  tætblomstrede  Klaser  langs  den  øvre  Del  af  Stengelen 
og  Grenene.  Bægeret  kj  ertelhaar  e  t  med  linie-lancetformede  Tæn- 
der.  Kronerne  smukt  rosenrøde  med  hvid  Kjøl.  Bælgeia  „2 — 4- 
frøet,  kortere  end  Bægeret.  Frøene  ruprikkede."  Næsten  lugt- 
løs,  blomstrer  i  Juli — August.     Varierer  med  eller  uden  Torne. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Strandkanter  tem.  si.  i  Landets 
sydlige  laveste  Dele,  saasom  ved  Mandal,  Christianssaud,  Arendal,  Brevik, 
Langesund,  Laurvik,  Aarøsund  paa  Nøttcrø,  mellem  Holmestrand  og  Sande,  paa 
Eker  (Bl.),  i  Asker  (I),  ved  Christiania,  59"  55',  Drøbak  og  paa  Hvaløerne  (Bl.). 


0.  HIRCINA  Jacq.  hort.  vind.   1,  40.     Lange  1.  c.  p.  521.     Hartm. 
1.  c.  p.   167.     0.  arvensis    Retz.   L.   Herb.      0.  spinosa  Gunn.  Fl. 
lf,;n.  90  (if.  Voxestedet). 
■  r.    Tegn.  Jacq.  1.  c.  tab.  93.      Fl.    D.    tab.    1584.     Rchb.    1.    c.  tab. 
2096. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  X  n.  47. 

Stengelen  opret  eller  opstigende,  1 — 2'  høi,  tilligemed  de  altid 
ubevæbnede  Grene  klæbrig  og  alsidig  langhaaret.  Bladene 
3-koblede  eller  de  øvre  undertiden  udelte;  Smaabladene  elliptisk 
ovale,  langbaarede  eller  tilsidst  næsten  glatte,  sagtandede.  B  ib  la- 
de n  e  ægformede.  Blomsterne  meget  kox'tstilkede,  parvise,  sam- 
lede i  Klaser  langs  den  øvre  Del  af  Stengelen  og  Grenene.  Bæ- 
geret klæbrig  langhaaret,  med  linieformede  Tænder.  Fanen  stor, 
rosenrød;  Vingerne  og  Kjølens  Kanter  hvide.  Bælgen  4 — 5-frøet, 
kortere   end  Bægeret;    Frøene    ruprikkede.     Planten    er   fleraarig, 


1199 

urtagtig    og    har    en    stærk    ubehagelig    Lugt.       Den    blomstrer  i 
Juli— August.     Varierer  med  rent  hvide  Kroner. 

Udbredelse:  Paa  lidt  fugtige  Enge  tem.  alm.  i  Østlandets  laveste 
Egne  til  600  —  800'  o.  H.  fra  Hvaløerne,  Jomfruland  og  Skiensfjordcn  op  til 
Nordre  Aurdal  i  Valders(!),  Tonvolden  i  Etnedalen  (Printz),  Toten  (S.  Somf. 
Ilerb.)  og  Hedemarken  (Bl.)!;  i  Christianss  ands  Stifts  vestligere  Dele  sj., 
saasom  ved  Grimstad  og  Christianssand  (Bl.),  Flekkefjord  (Næsheim),  Jæderen 
(Budde),  Stavanger  og  Findø  (Bl.),  Avaldsnes  (Schiibeler) ;  i  Bergens  Stift 
m,  sj.:  Storøen  og  Hofteren  (Norman),  Sogn  tem.  sj.  i  de  østligste  Dele  ud  til 
Urland  og  Syrstrand  (!),  nordenfjelds  fra  Holtaalen  (Gunn.)  h.  o.  h.  i  Eg- 
nene om  Throndhjcmsfj  orden  (Bl.)  til  Beitstaden  (J.  Landmark)  og  Lysøen, 
64"  57'  (Ångstrøm), 


ANTHYLLIS  L.     Reveklo, 

A.  VULNERARIA  L.  Sp.  1012.  Gunu.  Fl.  N.  u.  88.  Hartm.  1. 
p.  c.  167.     Lange  1.  c.  p.   531.  ;  riolIvH 

Tegn.   Sv.  B.  tab.  395.     Fl.  D.  tab.  988  et  tab.  2728  (var.). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  noi'm.  fase.  X  n.  48. 

Stenglerne  talrige,  opstigende,  udelte,  fra  4" — 1'  høie,  tiltrykt 
haarede,  under  Blomsterstanden  ofte  sølvhvidt  silkebaarede.  Bladene 
lyreformig  uligefinnede,  de  ved  Roden  udelte  eller  med  1  —  2  Par  Side- 
fiuner,  de  paa  Stengelen  med  2 — 4  Par;  Endefinnen  hos  alle  meget 
større  end  Sidefinnerne,  alle  ovale,  smalt  aflange  og  især  under  til- 
trykt haarede.  Bl  om  st  er  ne  i  1—2  tæt  samlede  mangeblomstrede 
Hoveder  i  Spidsen  af  Stengelen,  omgivue  af  fingerdelte  Svøbblade. 
Bægeret  tæt  silkeagtig  sølvfarvet  filtet,  oventil  alm.  rødviolet.  Kro- 
ne rn  e   alm.   gule.     Bælgen   „glat".     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

^  coccinea.     Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  57.     Kronerne  røde. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Enge,  Bakker  og  Berge  tem.  alm.  i  Landets 
lavere  Egne,  men  langs  Havkysteu  i  Bergens  Stift  sparsommere,  nordover 
lige  til  Vcstfinmarken,  saasom  i  Alten,  ved  Kaafjord  (Bl.)  og  Talvik,  over  70", 
i  de  nordligste  Dele,  som  det  synes,  helst  paa  Kalk  nær  Havet  (Norman);  den 
stiger  op  til  og  over  Bartræernes  Grændse  og  findes  stundom  endog  i  den  nedre 
Del  af  Vidiebeltet,  saasom  i  Urlandsfjeldene,  paa  TTelinstrandenc  i  Valders 
3500—3300'  0.  H.  (!),  i  Trysil  (Sørensen),  Rånen  (!),  Salten  (Ångstrom)  og  Alten 
(Bl.),  men  paa  disse  høiere  Steder,  .saavidt  min  Erfaring  rækker,  kun  paa  Glim- 
merskifere  (og  Kalk?);  ^  coccinea  ved  Christiania  (Wahlberg),  hvor  den  dog 
ei  senere  er  bemærket. 


1200 


MEDICAGO  L. 

a.     Bælgen  opspringende,  fladtrykt,  sigdfoimig  bøiet  eller  sneglehusformig  snoet, 
i  Midten  aaben. 

M.  SATIVA  L.    Sp.    1096.      Hartm.    1.    c.    p.    1(33.      Lange   1.    c. 
p.   538. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2244.     Rchb.  1.   c.  tab.  2111. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.   37. 

Stenglerne  oprette,  1 — 2'  høie,  stærkt  grenede,  nedtil  glatte, 
oventil  noget  haarede.  Bladene  3-koblede,  i  yngre  Tilstand  haarede, 
senere  næsten  ganske  glatte,  stilkede;  Bibladene  ægformede,  langt 
tilspidsede,  tandede;  Smaabladene  henimod  Toppen  braadtandede, 
i  Spidsen  alm.  udrandede  med  en  Braad,  hos  de  nedre  Blade  om- 
vendt ægdannede,  hos  de  øvre  smalt  kileformede,  Endesmaabladet 
noget  stilket.  Blomsterne  kort  men  tydelig  stilkede,  i  af lange 
mangeblomstrede  Klaser,  hvis  Stilke  ere  længere  end  de  støttende 
Blade ;  linieformig  sylformede  Forblade  ved  Grunden  af  Blomster- 
stilkene.  Bægerets  Tæn  der  sylformede.  Kronen  lila  med  vio- 
lette  Striber.  Fanen  længere  end  Kjølen,  der  er  af  Tinger- 
nes Længde.  Bælgen  snegl  ehusformig  snoet,  tiltrykt  haaret. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — September, 

Udbredelse:  M.  sj.  paa  dyrkede  Enge,  saasom  paa  Kaholmen  ved  Drø- 
bak (if.  Fougner)  og  ved  Christiania,  59"  55'  (BL),  udentvivl  indført  ved 
Græsfrø. 


M.  FALCATA  L.  Sp.   1096.     Gunn.  Fl.  N.  n.  648?     Hartm.  1.  c. 
p.  163.     Lange  1.  c.  p.  538. 
.,      Tegn.  Fl.  D.  tab.  233.     Rchb.  1.  c.  tab.  2113.      Sv.  B.  tab.  248. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  40. 

Stenglerne  opstigende,  V2 — IV2'  høie.  Smaabladene 
smalt  kileformede.  Blomsterne  i  korte  Klaser,  deres  Stilke  noget 
længere  end  hos  Foregaaende.  Kronerne  gule.  Bælgen  sigd- 
formig  bøiet,  ei  indrullet;  Bugsømmen  concav.  Forøvrigt  som 
M.  sat  i  v  a. 

Udbredelse:     M.  sj.  paa  dyrkede  Enge,  saasom  ved  Christiania  (Bl.), 
Christianssand  (Klungeland  if.  Bl),  neppe  oprindelig  vildtvoxende. 


1201 


b.     Bælgen   uopBpringendc,    nyrcfoimet,   i  Spidscn    snegkhusformig    huoet   og  i 
Midten  lukket. 

M.  LUPULINA  L.  Sp.  1097.  Hartm.  1.  c.  p.  163.  Lange  1.  c. 
p.  539. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  992.  Rchb.  1.  c.  tab.  2124  fig.  III— IV  et  V 
(var.  Willdenowiaua). 

Stenglerne  fra  et  Par  Tommer  indtil  1  Fod  lange,  nedliggende 
eller  opstigende,  alm.  grenede,  dunhaarede.  Bladene  S-koblede, 
stilkede  (de  øvre  kort),  med  æg-lancetformede,  alm.  tandede  Biblade; 
Smaabladene  omvendt  ægdannede  eller  rundagtige,  ovenfor  Midten 
mere  eller  mindre  tydelig  tandede,  i  Toppen  i  Regelen  udrandede  med 
en  Braad,  dunhaarede;  Endesmaabladet  stilket.  Blomst  erne  smaa, 
kortstilkede,  samlede  i  smaa  tætblomstrede,  i  Begyndelsen  rundagtige, 
hovedformede,  senei'e  noget  forlængede  Klaser,  hvis  Stilke  ere  læu- 
gere  end  det  støttende  Blad.  Forb ladene  ligesom  Bægertæn- 
derne  linieformig  sylformede.  Kr  on  erne  gule;  Fanen  længere 
end  den  med  Tingerne  jevnlange  Kjøl.  Bælgen  glat,  haaret  eller 
med  udstaaende  Kjertelhaar  (var.  Willdenowiana),  uopspringende, 
i  Spidsen  sneglehusformig  snoet,  netaaret  med  fremtrædende  Nerver, 
ved  Modningen  sort.     En — toaarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Berge,  Bakker  og  Strandkanter  i  de  laveste 
Egne  til  4 — 500'  o.  H.  tem.  alm-,  paa  Østlandet  Ira  Hvaløerne  og  Mandal  op 
til  Kongsberg  (Hj.  Langberg},  Ringerike  (!)  og  Romedal  (Bryhn) ;  ved  Østeraat 
pr.  Stavanger  (Budde),  Christianssund  i>aa  Ballast  (if.  Greve),  Throndhjem,  63° 
26',  „tilfældig  h.  o.  h."  (if.  Storm). 


MELILOTUS  Tournef. 

M.  OFFICINALIS  \Villd.  Enura.  hort.  berol.  2  p.  790.  Hartm. 
1.  c.  p.  163.  Lange  1.  c.  p.  541.  M.  macrorrhiza  Pers.  Trifo- 
lium  Melilotus  officinalis  L.   Sp. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  934.     Rchb.  1.   c.  tab.   2131  fig.  III-IV. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI  nn.   32  —  33, 

Stengelen  opret,  ofte  fra  Grunden  af  grenet,  2 — 3'  høi,  glat 
eller  oventil  lidt  haaret.  Bladene  med  sylformede  helrandede  Bi- 
blade, stilkede,  3-koblede,  næsten  eller  ganske  glatte;  Smaabladene 
omvendt  ægformede,  hos  de  øvre  Blade  ofte  smalere,  kileformede,  det 


1202 

midterste  stilket,  alle  ved  Gruuden  helrandede,  forøvrigt  sagttmdede, 
i  Toppen  ofte  indtrykte.  Blomsterne  paa  nedbøiede  korte  Stilke 
med  smaa  sylformede  Forblade,  dannende  mangeblomstrede  forlæn- 
gede  Klaser,  som  udgaa  fra  Bladhjørnerne  og  ere  længere  end 
Støttebladet  eller  ogsaa  eudestillede.  Bægeret  med  5  linie-lancet- 
formede  Tænder,  som  ere  af  Længde  med  det  klokkedannede  Rør,  lidt 
kortere  end  Blomsterstilken.  Kronen  gul,  alle  dens  Blade  omtrent 
ligelange.  Bælgen  stilket  (med  en  Frugtholder  lidt  kortere  end 
Bægerrøret),  ægformet  elliptisk,  spids,  smaahaaret,  „tilsidst  sort, 
uetaaret."  Planten  har  selv  i  tørret  Tilstand  en  stærk  og  behagelig 
Liigt  (ligesom  de  øvrige  Arter).     Toaarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  I  Landets  laveste  sydligste  Dele  paa  tørre  Steder 
ved  Veie  og  paa  Strandkanter  ikke  alm.,  saasom  paa  Ringerike  ved  Sten 
(if.  Fougner),  60**  ?>',  ved  Christiania  og  i  Asker  tem.  hyppig  paa  Silurforma- 
tionen  (Bl.)!,  ved  Drøbak  (if.  Fougner),  ved  Brevik,  Porsgrund,  Langesund  og 
ved  Christianssand  (if.  Bl.).  Ved  Christiania  synes  den  at  være  vildtvoxende. 
lalfald  er  den  fuldstændig  naturaliseret. 


M.  ALBA  Lam.  Diet.  4  p.  63.  Lange  1.  c.  p.  540.  Hartm.  1.  c. 
p.  164.  M.  officinalis  y  vu  lg  ar  is  Wahlenb.  Fl.  svec.  M.  vulga- 
ris  Willd. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1705.     Sv.  B.  tab.  69  fig.   d. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  Yl  n.   35. 

Den  ligner  den  Foregaaende,  men  skilles  let  ved  følgende  Mærker: 
Kronen  hvid,  Vingerne_^og  Kjølen  lige  lange,  kortere  end 
Fanen.  Bælgen  siddende  (uden  Frugtholder),  omvendt  ægformig 
oval,  budt  med  en  Braad,  gl  at.  „Undertiden  mandshøi  og  busk- 
agtig  grenet." 

Udbredelse:  I  Landets  sydligste  laveste  Dele,  paa  lignende  Ste- 
der som  Foreg.,  men  sjeldnere,  saasom  paa  Ringerike  ved  Sten  (if.  Fougner), 
ved  Gunstad  i  Jevnaker,  60^*  \b'  (Meinich),  ved  Christiania  (Bl.)  og  ved  Pors» 
grund  paa  Silnrformationen  ved  Frednes  (Dyring).     Muligvis   oprindelig  indført. 

Anm.  M.  ar  ven  sis  Wallr.  Sv.  B.  tab.  69.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VI 
n.  34.  Fl.  D.  tab.  2187,  (med  bleggule,  undertiden  næsten  hvide  Blomster,  Kjølen 
kortere  end  de  øvrige  lige  lange  Kronblade,  Bælgen  kortstilket,  omvendt  ægdannet, 
næsten  jevn  og  glat)  angi  ves  i  Hartm.  Fl.  for  Porsgrund,  Christiania  etc.  Jeg  vil 
ei  benegte  Sandsynligheden  af  denne  Angivelse,  men  tør  dog  ei  optage  Planten,  da 
det  endnu  ikke  har  lykkedes  mig  at  faa  se  sikre  norske  Exemplarer  af  den.     Exem- 


1203 

plarei-  1'rii  Eidsvaag  vod  Bergen,  samlede    af  N.  WuHsbcrg,    synes  at    lioie    liid,    men 
Frugt  mangler. 

M.  parviflora  Desl'.  Rchb.  1.  e,  tab.  2127.  Opret,  glat,  omtr.  l' hoi,  grenet. 
Bladene  med  korte,  æg-lancetformede,  undertiden  lidt  tandede  Bi  bl  a  de,  temmelig 
langstilkedc,  3-koblede,  med  omvendt  ægdannede,  mod  Grundcn  kilcformede,  oventil  svagt 
tandede  (eller  hos  de  nederste  Blade  ganske  helrandede)  Smaablade.  Blomster- 
klascrne  meget  længero  end  Bladene,  med  fine  Klasestilke,  temmelig  fjerntstaaende 
Blomster.  Kron  erne  smaa,  gule;  Fanen  længero  end  Kjølen,  som  er  af  Længde 
med  eller  lidt  længere  end  Vingevne.  Bælgen  glat,  siddende,  kugleformct,  netfor- 
mig  rynket.  Den  er  af  Cand.  Wulfsberg  fundet  si)arsomt  nær  Gravdal  ved  Bergen 
i  Nærheden  af  dyrkede  Steder. 


TRIFOLIUM  Tomnof. 

a.     Blonisterne  gule  eller  brune. 

■>  n  A'- 

a.     Smaabladene  siddende.     Bibladene  lancetformedc. 

T.  AGRARIUM  L.  Sp.  1087.  Gunn.  Fl.  N.  u.  529.  Hartm.  1.  c. 
p.   164.     Lange  1.  c.  p.  544.     T.  aureum  Poll. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   558.     Rchb.  1.   c.  tab.  2170. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  52. 

Stengelen  V2 — ^'  ^f^h  tiltrykt  haaret,  opret  med  oprette  Grene 
(eller  lidt  opstigende).  Bladene  3-koblede,  kortstilkede ;  Stilken  til- 
trykt haaret,  af  Længde  med  eller  ubetydelig  længere  end 
de  lancetformede,  næsten  glatte  eller  spredthaarede  Biblade ;  alle 
Smaablade  siddende,  næsten  glatte  eller  meget  spredt  haarede, 
aflangt  ovalt  elliptiske  eller  omvendt  ægformede,  fint  sagtaudede,  i 
Toppen  ofte  lidt  indtrykte.  Blomsterne  næsten  siddende,  i  tæt 
og  mangeblomstrede,  i  Begyndelsen  halvkugleformede,  tilsidst  ovale, 
endestillede  eller  axillære,  kortstilkede  (Stilken  neppe  eller  lidt 
længere  end  S  tøttebladet),  i  moden  Tilstand  alm.  blegt,  sj.  mør- 
kere brune,  men  ikke  glindsende  Hoveder.  Bægertæn  dern  e  næ- 
sten glatte  eller  kort  raudhaarede.  Kronen  smukt  guldgul,  til- 
sidst brun;  Fanen  udraudet  eller  tofliget,  stribet,  meget  større  end 
Kjølen  og  Vingerne.  „Griffelen  af  Bælgen  s  Længde."  Enaarig 
(Gr.   et  Godr.)  eller  toaarig  (Hartm.) ;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:     Tem.    alm.   paa   tøire  Bakker  og  Berge  paa  Østlandet 
fra  Hvaløorne  (Collett),  Kragero  og  Thelemai-ken,    hvor    den    gaar   op    til   Vest- 


1204 

fjorddalen  (Bl.J  nordover  til  Slidre  i  Valders  til  1500'  o.  H.  (Printz)  og  Froen 
i  Gudbrandsdalen,  8—900'  (Bl);  vestenfjelds  m.  sj. :  Kirsebærbergene  ved 
Urnes  og  Syrstrand  i  Sogn  (!),  nordenfjclds  ved  Throndhjem  (Gunn,,  BI.). 

Anm.  T.  spadiceum  L.  (Rchb.  1.  c.  tab.  2169  fig.  II,  Fr.  Herb.  norm. 
fase.  III  n.  37)  med  opret  Stengel,  Biblade,  som  ere  kortere  end  Bladstilken,  alle 
Smaablade  sidd  ende,  med  langstilkedc  Hoveder,  (hvis  Stilke  ere  meget  længere 
end  det  støttende  Blad)  og  som  ere  aflangt  ovale  og  tilsidst  glindsende  sort- 
brune samt  med  langhaarede  Bægertænder,  er  fundet  ved  Christiania  paa  Jern- 
banetomterne  (Moe)  og  ved  Grorud  (Bryhn),  hvor  den  udentvivl  er  indført. 


P.     Det  midterste  Smaablad  stilket.     Bibladene  ægdannede. 

T.  PKOCUMBENS  {L.  Fl.  svec.  excl.  syn.  Raji)  Sm.  Fl.  brit.  792. 
Hornem.  1.  c.  p.  787  (incl.  T.  campestre  Schreb.).  Hartm.  1.  c.  p. 
164.     Lange  1.  c.  p.  543.     T.  agrarium  Poll. 

Tegn.  Sturm.  D.  Fl.  fase.  16.     Fl.  D.  tab.  796. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  53. 

Stenglerne  opstigende  eller  udstrakte  (sj.  opret  enlig)  med  ud- 
staaende  Grene,  tiltrykt  haarede,  4—8"  indtil  1'  høie.  Bladene 
3-koblede,  stilkede;  Stilken  tiltrykt  haaret,  længere  end  de  brede, 
halvt  ægformede,  haarede  Biblade;  Smaabladene  omvendt  æg- 
dannet  ovale,  fint  sagtandede,  ved  Grunden  helrandede,  i  Toppen  ind- 
trykte,  glatte,  det  midterste  tydelig  stilket  (hos  enkelte  Blade  kan 
det  dog  være  næsten  siddende).  Blomsterne  meget  kortstilkede  i 
endestillede  eller  axillære,  rundagtige,  tilsidst  lidt  ovale,  tæt-  og 
mangeblomstrede  Hoveder,  hvis  Stilke  i  Regelen  ere  længere  end 
Støttebladene.  Bægertænderne  glatte.  Kronen  smukt  gul,  i  vis- 
net^Tilstand  brun.  Fanen  med  tydelige  Striber.  „Grif felen 
4 — 6  Gange  kortere  end  Bælgen."     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  I  Landets  sydlige  laveste  Dele  langs  Kysten  paa 
tørre  Bakker  og  Enge  tem.  sj.,  saasom  paa  Hvaløerne,  ved  Sponviken  og  Svine- 
sund (Bl.),  ved  Christiania  sj.  (Moe)!,  Arendal,  Grimstad,  .Christianssand  (Bl.)!, 
i  Søgne  (Wittrock),  ved  Stavanger,  Tjore  og  Ogne  paa  Jæderen  (Bryhn),  Bale- 
strand i  Sogn  paa  Kløverenge  (Sverdrup),  Christianssund,  (paa  Ballast  if.  Greve). 


T.  MINUS  Sm.  Fl.  brit.  1403.  Lange  1.  c.  p.  543.  T.  procum- 
bens  L.  (p.  p.)  Gr.  et  Godr.  1.  c.  p.  423.  T.  filiforme  DC.  (non 
L.  nee  Lange).     Hornem.  1.  c.  p.  787.     Hartm.  1.  c.  p.   165. 


1205 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  1707.  Rchb.  1.  c.  tab.  2171  fig.  I.  Engl.  B. 
tab.  1256. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.   fase.  II  n.   48   et  fase.  IX  n.   54. 

Stenglerne  3  — 10'^  lange,  nedliggende  eller  opstigende,  haarede 
eller  glatte.  Bladene  kortstilkede,  3-koblede :  Stilken  haaret,  om- 
trent af  Længde  med  de  ægformede,  haarede  Biblade;  Smaabla- 
dene  næsten  eller  ganske  glatte,  omvendt  æg-  eller  hjerteformede, 
ovenfor  Midten  (alm.  svagt)  tandede,  i  Toppen  indtrykte;  det  mid- 
terste stilket  (eller  sjelden  og  kun  paa  smaa  Individer  siddende). 
Blomsterne  kortstilkede  (Stilken  kortere  end  Bægeret),  dannende 
endestillede  eller  axillære,  8  —  12-blomstrede,  noget  fladtrykte,  rund- 
agtige,  ei  tætblomstrede  Hoveder,  hvis  fine  Stilke  ere  længere  end 
Støttebladene.  Kronen  lysgul,  i  visnet  Tilstand  blegbrun;  Fanen 
uden  tydelige  Striber.  „Griffelen  6  Gange  kortere  end  Bælgen." 
Enaarig;  blomstrer  i  Juni  — Juli.  I  alle  Dele  finere  end  de  Fore- 
gaaende. 

Udbrcdelse:  I  Landets  sydligste  Kystegne  tem.  sj.  paa  tørre  Enge 
og  Bakker,  saasom  ved  Havstad  ved  Arendal  (Bl.),  Haaøen  ved  Grimstad,  Chri- 
stianssand  (Klungeiand)  f.  Ex.  ved  Bugten  ved  Ugland  (stud.  real.  H.  Munthc- 
Kaas),  Søm  (R.  Hartman) !,  paa  ytre  Flekkerø  (Wittrock),  ved  Lunde  i  Sogne 
(Bl.),  Flekkefjord  (Næsheim),  ved  Landa  paa  Findø  (BL),  paa  Stjernerøerne  (!) 
og  ved  Mosterhavn,  59"  42'  (Meinich,  R.  Hartman);  ved  Christianssund  (paa 
Ballast,  if.  Greve). 


b.     Blomsterne  hvide  eller  lysrøde. 
Ot.     Bægeret  tilsidst  hindeagtig  opblæst 

T.  FRAGIFERUM  L.  Sp.  1086.  Hartm.  1.  c.  p.  165.  Lange  1. 
c.  p.   547. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   714.     Fl.  D.  tab.   1042.     Rchb.  1.   c.  tab.  2157. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.  XI  n.   50. 

Glat  eller  svagt  haaret.  Stenglerne  krybende,  4  —  6"  lange 
eller  derover.  Bladene  langstilkede,  3-koblede ;  Bibladene  hinde- 
agtige,  sylformig  lancetformede;  Smaa  bladene  siddende, '  omvendt 
ægformede  eller  ovale,  alm.  udrandede,  skarpt  og  fint  braadtandede, 
med  tætstaaende  ophøiede  Nerver.  Blomsterne  ei  nedbøiede,  dan- 
nende kugleformede,  mangeblomstrede,  langstilkede,  af  talrige,  linie-lan- 
cetforraede  Svøbblade  omgivne  Hoveder.     Bægeret  af  Svøbets  Længdo, 


1206 

dets    øvre    Del   opblæst,    Iiaaret,    netaaret.     Kronen    kjødf arvet. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  fugtige  Strandkanter,  sj.  i  Landets  sydligste,  la- 
veste Kystegne,  saasom  paa  Hvaløerne:  Asmal,  Scilø,  Kirkø  (BL,  Printz), 
Arisholmen  ved  Fredriksstad,  Gjeiøen  ved  Moss(!),  ved  Christiania  sj.,  .59"  55', 
paa  Østre  Bollærene  (Bl.),  ved  Aarøsund  paa  Nøtterø  (!),  Mandal  (Bl.)  og  Aasen 
i  Vandsø  (Wittrock) ;  ved  Christianssund  (paa  Ballast  if.  Greve). 


p.     Bægerets  Rør  glat,  ikke  opblæst. 

T.  REPENS  L.  Sp.  1080.  Gunn.  Fl.  N.  n.  131.  Hartra.  Lm*,. 
p.  165.  Lauge  1.  c.  p.  546.  Kvitsmære.  Kvitekoll.  Smaa- 
kly  ve  r. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  344.     Fl.  D.  tab.  990.     Rcbb.   1.    c.  tab.  2166. 

Stengelen  krybende,  Vs — 1'  ^^^^^  grenet,  glat.  Bladene 
3-koblede,  strikede,  glatte  eller  undertiden  med  liaarede  Stilke;  B  i- 
bladene  hindeagtige,  æg-lancetformede ;  Smaabladene  næsten  sid- 
dende,  rundagtig  omvendt  æg-  eller  hjerteformede,  fint  braadtandede. 
Blomsterhovederne  først  fladtrykte,  siden  rundagtige,  langstilkede 
(Stilkene  undertiden  duuhaarede)  fra  Bladhjørnerne;  Blomsterne 
tilsidst  nedbøiede,  paa  Stilke  næsten  af  Bægerrørets  Længde ;  Bæge- 
ret  glat,  ei  opblæst,  med  lancetformede,  glatte  Tænder,  hvoraf  de 
to  øvre  længere  og  omtrent  af  Længde  med  Røret.  Kronen 
hvid,  sjeldnere  kjødfarvet.  Bælgen  „3 — 4«frøet".  Fleraarig;  blom- 
strer i  Juni — September. 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  Enge  og  Bakker  gjenneni  hele 
Landet  lige  til  Magerø,  1\^  (N.  Lund),  Tanen  og  Vardø  (Th.  Fries);  den 
stiger,  selv  i  de  nordlige  Dele,  op  i  den  øverste  Del  af  Birkcbeltet  og  naar 
stundom  endog  lidt  over  Birkegrændsen,  i  de  sydlige  Egne  til  3000—3500'  o.  H. 
(f.  Ex.  ved  Bygdin!). 


T.  HYBRIDUM  L.  Fl.  svec.  ed.  2,  258  (excl.  syn.).  Wahlenb. 
Fl.  svec.  n.  832.     Lange  1.  c.  p.   546.     Hartm.  1.   c.  p.   165. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  129.  Fl.  D.  tab.  1706.  Rchb.  1.  c.  tab.  2168 
flg.  IL 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.   36. 

Stengelen  1 — 2'  høi,  glat,  grenet,  op  sti  gen  de  eller  op  r  et. 
Bladene  glatte,  3-koblede,  stilkede  (de  nedre  langt),    med   lancetfor- 


1207 

mede,  langspidsede,  hos  de  nedre  hindeagtige  Biblade  ;  Sm  aabladene 
næsten  ganske  siddende,  ovale,  fint  braadtandede.  Blom  ste  rho- 
vederne  før  og  efter  Blomstringen  fladtrykte,  under  denne  rund- 
agtige,  stilkede,  kun  fra  de  øvre  Bladhjørner.  Blomsterue  tilsidst 
nedbøiede,  paa  Stilke,  som  ere  længere  (de  indre  2 — 3  Gange)  end 
Bægerrøret.  Bægeret  glat  med  linieformig,  sylformede,  svagt  rand- 
haarede  Tænder,  hvoraf  de  to  øvre  lidt  længere  end  de  andre,  alle 
noget  længere  end  Røret.  Kronen  „først  hvid"  eller  lige  fra 
først  af  smukt  rosenrød.  „Bælgen  2-frøet."  Fleraarig;  blomstrer  i 
Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  dyrkede  Enge  tem.  alm.  i  Landets  sydlige 
laveste  Dele,  østenfjelds  op  til  den  nedre  Del  af  Valders  og  til  Hedemarken, 
vestenfjelds  og  nordcnfjelds  til  Vallersund  i  Fosen,  63°  51',  og  maaske  længere. 
Den  er  vistnok  hos  os  indfart  ved  Kulturen  og  var  tidligere  f.  Ex.  ved  Chri- 
stiania, hvor  den  nu  er  meget  almindelig,  yderst  sjelden. 


Y-     Bægeret  haaret,  ei  opblæst. 

T.  MONTÅNUM  L.  Sp.  1087.  Gunn.  Fl.  N.  n.  621.  Hartm.  1. 
c.  p.   165.     Lange  1.  c.  p.   545. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1172.     Robb.  1.  c.  tab.  2160  fig.  I. 

Rodstokken  tyk,  træagtig,  oventil  grenet;  fra  dens  Grene  ud- 
gaa  3 — 4  Rodblade  og  sidestillede  opstigende  eller  oprette,  V2 — 1' 
høie,  dunhaarede,  faabladede  Stengler.  Bladene  3-koblede,  de  ved 
Roden  langstilkede,  de  paa  Stengelen  kortstilkede ;  Bibladene  linie- 
lancetf  ormede,  tiltrykt  dunhaarede  ligesom  Bladstilkene;  Sm  aabla- 
dene siddende,  lancetforraede,  især  mod  Randen  med  fremtrædende, 
talrige  Nerver,  fint  braadtandede,  noget  læderagtige,  oveupaa  glatte, 
under  baarede.  Blomsterhovederne  i  Begyndelsen  fladtrykte, 
under  Blomstringen  rundagtige,  efter  denne  ovale,  stilkede  fra  de 
øvre  Bladhjørner,  uden  Svøb.  Blomster  ne  meget  kortstilkede, 
(Stilken  Va  af  Bægerrørets  Længde),  tilsidst  nedbøiede.  Bægeret 
meget  kortere  end  Kronen,  haaret,  dets  Tænder  sylformede, 
de  to  øvre  kortere,  Kronen  hvid.  Fanen  dobbelt  saa  lang  som 
Vingerne  og  Kjølen.  „Bælgen  1-frøet,"  Fleraarig;  blomstrer  i 
Juni — Juli. 

Udbredelse:      M.   sj.,    paa   torre   Kalkberge    mcllem  Smaakrat,   paa 
Hovedøen  ved  Christiania,  Tjg*^  hh\  i  Mængdc  (Bl.). 


1208 

T.  ARVENSE  L.  Sp.  1083.  Lange  1.  c.  p.  548.  Hartm.  1.  c. 
p.   165. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  724.     Rchb.  1.  c.  tab.  2146  fig.  I-II. 

Roden  spæd,  enaarig.  Stengelen  opret,  tæt  og  blødt  dun- 
haaret,  V2 — ^'  ^^h  niere  eller  mindre  grenet.  Bladene  kortstilkede, 
3-koblede,  tæt  dunbaarede  ;  Bibladenes  frie  Del  børsteformet;  Smaa- 
bladene  linieformig  kilefo  rme  de,  i  Spidsen  indtrykte  og 
utydelig  tau  dede.  Blom  sterho  ve  derne  rundagtige,  siden  ovale, 
tilsidst  cylindrisk  ovale,  stilkede  fra  de  øvre  Bladhj ørner.  Stilken 
længere  end  Støttebladet.  Blomsterne  talrige,  næsten  Biddende,  ei 
nedbøiede.  Bægerets  Rør  haaret,  kortere  end  de  børstef or- 
mede, ligelange,  langt  og  blødt  haarede  (næsten  fjærformede) 
Tænder.  Kronen  meget  liden,  V3  ^f  Bægertændernes  Længde, 
hvidagtig  kjødfarvet.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge,  i  Urer  tem.  alm.  i  de  la- 
veste Egne  østenfor  Lindesnes,  især  langs  Kysten  fra  Mandal  og  Svine- 
sund op  til  Hitterdal,  Kviteseid,  EkerlBl.)  og  søndre  Land  (Printz),  neppe  over 
4 — 500  o.  H.;  ves  ten  fj  elds  m.  sj. :  Kirsebærbergene  ved  Urnes,  Sogndal 
udenfor  Fimreite  i  Sogn  (S.  Somf.)!,  ved  Christianssund  (paa  Ballast  if.  Greve); 
nordenfjelds  ved  Lade  ved   Throndhjem,  63°  26'  (Nissen). 


T.  PRATENSE  L.  Sp.  1082.  Gunn.  Fl.  N.  n.  130.  Hartm.  1. 
c,  p.  166.  Lange  1.  c  p.  549.  Smære.  Raudekoll.  Raud- 
bolle.     SøtekoU.     Sukkerblom.     Klyver.     Kløver. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  268.     FL  D.  tab.  989.     Rchb.   1.  c.  tab.  2134. 

Stenglerne  opstigende,  V2 — 1'  høie,  med  rette  Ledstykker, 
udelt  eller  grenet,  især  oventil  tiltrykt  haaret.  Bladene  3-koblede, 
stilkede,  haarede;  Bibladenes  frie  Del  æg  for  met,  pludselig 
braadspidset;  Smaabladene  ovale  eller  omvendt  æg  formede, 
helrandede  eller  utydelig  tandede,  i  Spidsen  ofte  indtrykte,  alm.  med 
en  halvmaaneformet  Plet  paa  Midten.  Blom  ste  r  hoveder  ne  rund- 
agtige eller  ægdaunede,  enlige  eller  to  sammen,  uden  tydelige  Stilke, 
tætomgivne  af  det  støttende  Blad.  Blomsterne  næsten  uden 
Stilke,  talrige.  Bægeret  overalt  haaret,  Svælget  „indsnøret  af 
en  brunagtig,"  haaret  Ring;  Tænderne  uligelange,  de  4  øvre  lidt 
kortere,  den  nedre  lidt  længere  end  Røret.  Kronen  rosenrød,  sjel- 
den hvid,  meget  længere  end  Bægeret.  „Bælgen  opspringende 
paatvers."      Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 


1209 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  Enge  og  Bakker  gjennncm  hele 
Landet  lige  til  Senjen  og  Tromsø,  69"  40',  paa  sidstnævnte  Sted  dog,  som  det 
synes,  indført  i  senere  Tider  (Norman),  samt  (if.  N.  Lund)  ogsaa  i  den  sydlige 
Del  af  Finmarken ;  den  stiger  i  Landets  sydlige  Dele  op  i  Birkebcltet,  stundom, 
som  i  Valders,  Lom  og  ved  Gjendin,  endog  nogot  op  over  Birkegrændsen  til 
3000—3300'  0.  H. 


T.  MEDIUM  L.  Fl.  svec.  ed.  2,  558.  Hartra.  1.  c.  p.  166.  Lange 
1.  c.  p.  549.  T.  flexuosum  Jacq.  T.  arvense  Gunn,  Fl.  N.  n. 
357  (if.  Herb.). 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  460.     Fl.  D.  tab.   1273. 

Fra  den  Foregaaende,  hvem  den  ligner,  skilles  den  ved  følgende 
Mærker:  Stengelen  ved  Ledstykkerne  ofte  zikzakbøiet;  B  ib  la- 
denes frie  Del  linie-lanc  e  tformet,  lidt  efter  lidt  tilspidset; 
Sma  ab  ladene  elliptiske  eller  lancetformede,  med  lidt  mere  fremtræ- 
dende  Nerver;  Blomsterhovederne  enlige,  ved  en  Stilk  fjer- 
nede fra  det  støttende  Blad.  Bægerrøret  glat,  oventil 
aabent  med  en  Haarkrands;  Bælgen  „opspringende  paalangs." 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  Berge  mellem  Krat  alm.  paa  Øst- 
landet, hvor  den  i  Fjeldegnene  i  Valders,  Vaage,  Lom  og  Dovre  stiger  op  i 
Birkebeltet  og  undertiden  endog  overskrider  Birkegrændsen,  3000 — 3300'  o.  H., 
sparsommere  langs  Kysten  i  de  sydlige  og  vestlige  Dele  af  Christianssands 
Stift,  i  Bergens  Stift  sjelden  ude  ved  Havet,  men  hyppigere  inde  i  Fjordene, 
nordcnfjclds  fra  Opdal  (Bl.)  og  Ørkedalcn  (if.  Nissen)  til  Throndbjem,  63" 
26'  (Gunn.  Herb.,  Storm);  den  angivcs  ogsaa  for  nordie  Tbrondbjems  Amt,  men 
udcn  spcciel  Angivelse  af  Voxestedet. 


LOTUS  L. 

L.  CORNICULATUS  L.  Sp.  1092.  Gunn.  Fl.  N.  n.  108.  Lange 
1.  c.  p.  536.  Hartm.  1.  c.  p.  163.  Tiritunga.  Tirilltunge. 
Jomfru  Maria  Gullsko.  Smørsoleie.  Hanekamb.  Gjeit- 
klauv. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  334.     Fl.  D.  tab.  991. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.  XV  n.   55  (var.). 

Roden  træagtig.  Stenglerne  freraliggende  eller  opstigende, 
Vi — r  høie.  Bladene  noget  blaagrønne,  stilkede,  3-koblede;  Bibla- 
dftne  ægformig-ovale;  Smaabladene  omvendt  ægdannede,  utydelig 
Blytt:    Norges  Flora  HL  23 


1210 

tandede.  Blorasterne  paa  Stilke,  der  ere  meget  kortere  end  Bæger- 
røret,  2 — 6  sammen  i  endestillede  eller  langstilkede  axillære  hoved- 
formede Klaser,  som  støttes  af  et  lige  under  Blomsterne  siddende, 
udelt  eller  trekoblet  Blad.  Bægeret  næsten  glat  eller  mere  eller 
mindre  haaret,  dets  Tænder  lancetformede  eller  linie-lancetformede. 
Kronbladene  gule,  sjeldnere  brandgule  eller  mørkrødt  anløbne,  ved 
Tørring  grønagtige;  Vingerne  stærkt  buede  nedtil,  Kjølen  tilsidst  ret- 
vinklet  opstigende.  Planten  er  fleraarig,  glat  eller  svagt  haaret,  blom- 
strer i  Mai — August. 

Utbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  Bakker  og  Enge,  i  Urer  og  Fjeldlier 
gjennem  hele  Landet  lige  til  Lyngen  (Lund)  og  Kaafjord  70*"  (BL);  i  Øst- 
finmarken  er  den  ei  bemærket.  Den  stiger  fra  Havet  op  over  Birkegrændsen, 
i  de  sydlige  Egne  omtrent  til  3500'  o.  H.,  men  undertiden  høiere,  saasom  i 
Valders  og  Sogn  til  4000'  eller  noget  mere. 

Anm.  L.  nliginosus  Schk.  Næsten  opret;*  Klasernc  6— l2-blomstrede; 
Bægertænderne  før  Blomstringen  udsperrede  (hos  Foreg.  skulle  de  være  tiltrykte) ; 
Vingerne  svagt  buede  nedtil;  Kjølen  jevnt  opstigende.  Den  skal  if.  Hartm.  findes 
ved  Brevik.     Den  savnes  i  Univ.  norske  Herbarium. 


ASTRAGALUS  L. 

a.     Blomsterne  gule. 

A.  GLYCYPHYLLUS  L.  Sp.  1067.  Gunn.  Fl.  N.  n.  984.  Lange 
1.  c.  p.  524.     Hartm.  1.  c.  p.   161. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  237.     Fl.  D.  tab.   1108. 

St  en  gl  erne  IV2 — ^'  lange,  nedliggende,  ved  Ledene  zikzak- 
bøiede,  næsten  glatte.  Bladene  -5 — 6-parret  uligefinnede,  „af  en 
bittersød  Smag"  ;  Bibladene  smaa,  frie,  lancetformede,  tilspidsede; 
Smaabladene  store,  ovale,  (IV2''  lange,  %"  brede),  budte  med  en 
meget  liden  Braad,  helrandede,  ovenpaa  glatte,  under  blegere  og  spredt 
haarede.  Blomsterklaserne  mangeblomstrede,  ovale — aflange,  paa 
Stilke  fra  Bladbjørnerne ;  deres  Stilke  omtrent  halvt  saa  lange  som 
Støttebladet.  Blomsterne  meget  kortstilkede,  opret  udstaaende,  støt- 
tede af  hindeagtige,  linieformig-sylformede  Dækblade,  som  ere  længere 
end  Blomsterstilken.  Bægeret  med  klokkeforraet,  glat  Rør,  liniefor- 
mig-sylformede, noget  haarede  Tænder,  som  omtrent  ere  af  Rørets  Længde 


1211 

eller  lidt  kortere.  Kronen  skiden  gul.  Bælgene  medFrugthol- 
dere  næsten  af  Bægerets  Længde,  Hnieformede,  i  Tversnit  3-kantede, 
glatte,  bueformig  krummede  og  tilsidst  sammmenslyn- 
g  e  d  e.     Fleraarig ;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker,  i  Urer  mellem  Krat  i  de  laveste  Egne 
tem.  alm  paa  Østlandet  fra  Hvaløerne,  Skiensfjorden,  Hviteseid  og  Silgjord  op 
til  Slidre,  1400—1500'  0.  H.  (Moe),  Nordsinnen  (Printz),  Mjøsegnene  (Bl.)  I  til 
Birid  (Lindeb.)  og  Lillehammer  61"  7'  (Collett);  ei  bemærket  i  Østerdalen;  i  de 
sydlige  og  vestlige  Dele  af  Cliristianssands  Stift  sj.,  saasom  ved  Kragerø,  Aren- 
dal, Grimstad,  mellem  Angelstad  og  Brekke  (Bl.),  ved  Christianssand  (Klunge- 
land),  Sande  paa  Jæderen  (Budde) ;  i  Bergens  Stift  kun  i  indre  Sogn  paa  Bale- 
strand (Sverdrup),  i  Sogndal  (Wulfsberg)  og  Urerne  ved  Lysterfjorden,  dens 
hidtil  bekjendte  nordligste  Grændse  61"  24'  (!). 


b.     Blomsterne  blaa  (eller  hvide). 

A.  ALPINUS  L.  Sp.  1070.  Gunn.  Fl.  N.  n.  665.  Wahlenb.  Fl. 
lapp.  n.  350.  Hartra.  1.  c.  p.  161.  Phaca  astragalina  DC. 
P.    minima  Less. 

Tegn.  L.  Fl.  lapp.  tab.  0  fig.  1.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.  12 
fig.  1.     Fl.  D.  tab.  51. 

Exsicc.  Fr,  Herb.  norm.  fase    XIV  n.   56. 

Stenglerne  fremliggende  og  op  stigende,  næsten  trinde,  korte 
(3 — 6"  lange),  næsten  glatte.  Bladene  uligefinnet  6 — 10-parrede, 
enkelte  Blade  med  færre  Smaabladpar  ;  B  i  b  1  a  d  e  n  e  æg-lancetformede : 
Smaabladene  aflangt-ovale,  budte  eller  udrandede,  helrandede,  paa 
Overfiaden  alm.  glatte,  paa  tJnderfladen  ligesom  Stilken  tiltrykt  spredt 
hvidhaarede.  Blomsterne  i  fler-  (5 — 15-)blomstret,  rundagtig,  (sjel- 
den tilsidst  noget  forlænget),  langstilket  Klase ;  Klasestilken  alm.  læn- 
gere  end  Bladene  og  Stengelen.  Blom  sters  ti  Ikene  meget  korte, 
tilsidst  nedbøiede,  sorthaarede,  omtrent  af  Længde  med  de  hindeagtige, 
linieformig  aflange  Dækblade.  Bægeret  klokkedannet,  sorthaa- 
ret;  Tænderne  Hnieformede,  noget  kortere  end  Røret.  Kronen 
blaa  eller  violet  med  lysere  Yinger;  Fanen  udrandet,  noget  læn- 
gere  end  Kjølen;  Vingerne  af  Længde  med  eller  i  Regelen  lidt 
kortere  end  denne.  Bælgene  hængende,  med  Frugthol- 
dere,  som  ere  lidt  længere  end  Bægerrøret,  tæt  sorthaa- 
rede, aflange,  spidse,  rette  og  ei  sammenslyngede.  Fleraarig;  blom- 
strer i  Juni- Juli. 

f>  dilutus  Norm.     Bæger  og  Bælg  lyst  gulhaaret. 

23* 


1213 

tJdbredelse:  Paa  tørre  Enge  og  Berge  i  Fjeldtrakterne  tem.  alm. 
gjennem  hele  Landet,  men  i  Bergens  Stift  sparsommere  og  kun  i  de  østligere 
Dele,  fra  Røldal,  59"  5o'  (Sørensen),  Hardanger  (!)  og  øvre  Thelemarken  (Chr. 
Smith)  lige  til  Alten  (BL),  Lebesbyfjeldene  omtr.  70°  30'  (Th.  Fries)  og  Varanger 
(Keilhau);  paa  Østlandet  viser  den  sig  allerede  langt  nede  ved  Elvbredderne  i 
Fjelddalene,  saasom  ved  Tomlevolden  i  Etnedalen,  500'  o.  H.  (!),  i  Gudbrands- 
dalen næsten  ned  til  Lillehammer  (Bl.),  i  Storelvdalen  8 — 900'  o.  H.  (Printz); 
i  indre  Sogn  i  Lærdal  næsten  og  i  Gaupne  lige  ned  til  Søen  (!),  i  Throndhjems 
Stift  ved  Elvene  stundom,  og  i  Nordland  og  Finmarken  ofte  selv  i  de  laveste 
Egne;  den  stiger  op  til  og  undertiden  over  Vidiegrændsen. 


A.  OROBOIDES  Hornem.  Fl.  D.  VIII.  Plantelære  1  p.  77G. 
Hartra.  1.  c.  p.  161.  A.  leontinus  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  351. 
Pliaca  oroboides  DC. 

Tegn.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.   12  fig.  4,     Fl.  D.  tab.   1396. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.   39. 

Stenglerne  1  —  IV2'  lange,  opstigende,  kantede,  ligesom  hele 
Planten  meget  grovere  end  hos  den  foregaaende  Ai't.  Bladene 
nligefinnet  5 — 7-parrede;  Bibladene  ægformede  eller  smalere,  under- 
tiden blaaagtig  anløbne;  Smaabladene  ovale  eller  aflangt  ovale, 
helrandede,  budte  eller  svagt  indtrykte  i  Toppen,  paa  Overfladen  og 
i  Regelen  ogsaa  under  glatte,  sjelden  lidt  haarede  paa  den 
altid  noget  blaagrønne  Underflade.  Blomsterklaserne  ovale,  til- 
sidst  forlængede,  mangeblomstrede.  noget  ensidige,  langstilkede  fra 
de  øvre  Bladhjørner;  Stilken  betydelig  længere  end  Støttebladet. 
Blorasterne  tilsidst  nedbøiede,  meget  kortstilkede,  med  sylformede 
Dækblade  omtrent  af  Blomsterstilkenes  Længde.  Bæ  g  er  et  klokke- 
formet,  ofte  blaaagtig  anløbet,  tæt  hvid-  eller  sorthaaret,  „temmelig  ofte 
glat"  (if.  Wahlenb.),  med  noget  bredere  Tænder  end  Foregaaende. 
Kronen  smukt  blaa,  Fanen  ndrandet,  noget  længere  end  Vingerne; 
disse  længere  end  Kjølen.  Bælgene  nedbøiede,  ægformede,  kor- 
tere end  hos  Foregaaende,  ei  saa  langspidsede  som  hos  denne,  sort- 
haarede,  uden  tydelige  Frugtholdere  og  halvt  in  des  lutte  de  i  Bæ- 
geret.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredclse:  Paa  tørre  Bakker  og  Enge  i  Fjeldtrakterne  fra  den 
øvre  Del  af  Furebeltet  (og  i  Fjelddalene  stundom  lige  ned  i  Kornbygden)  op  i 
Vidiebeltet  (omtr.  til  4000'  o.  H.  i  de  sydlige  Egne),  h.  o.  h.,  saasom  ved  GJen- 
din,  61"  30'  (Moe)  og  i  Vaage  og  Lom,  hvor  den  (if.  Norman)  findes  i  største 
Mængde  lige  nede  paa  Sletterne  langs  Elven,  1100-1200'  o.  H.,  ved  Ron- 
derne  (Collett)  ned  til  Breiden  i  Seil,  900  —  1000'  o.  H.  (BL),  paa  Dovre  alm. 
(BL),  i  Foldalen  alm.  (Printz,  Grønstad),   paa  Tronfjeld   (Grønstad),   i   Tyldalen 


1213 

(Chr.  Smith);  i  Throndh jerns  Stifts  sydlige  og  østlige  Fjeldegne  synes  den  at 
være  tem.  alm.,  saasom  i  Meldalen,  Opdal,  Rennebo,  Stjøidalen,  Meråker  og 
Sparboen  (Bl.  o.  A.);  i  de  ostligere  Dele  al'  Rånen  (Arnell)!,  Beicrcn  (Norman), 
Salten  (Læstadius,  Somf.);  i  Fællcsdislrikterne,  69°  20-30',  i  Mængde  (Wah- 
lenb.). 


PHACA  L.  Cp.  i».). 

P.  FRIGIDA  L.  Syst.  Nat.  ed.  10,  1173.  Hartm.  1.  c.  p.  161. 
Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  347.  P.  alp  in  a  L.  Fl.  svec.  n.  256.  Gunn. 
Fl.  N.  n.  968. 

Tegn.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.   10  fig.  2.     Fl.  D.  tab.  856. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IX  n.  51. 

Stengelen  opret,  V2 — 1'  høi,  glat,  med  ægformig  ovale,  brede 
Skjæl  ved  Grunden.  Bladene  uligefinnet  4 — 5-parrede,  afvexlende ; 
Bibladene  store  æg-  eller  æg-lancetformede,  glatte  ligesom  Blad- 
stilken;  Smaabladene  aflangt  ovale,  budte,  helrandede,  ovenpaa 
glatte,  under  blaagrønne  og  noget  haarede.  B  loms  terkl  as  erne 
mangeblomstrede,  ovale,  temmelig  langstilkede  fra  de  øvre  Bladhj ørner, 
(Stilken  omtrent  af  Bladets  Længde  eller  tilsidst  noget  længere). 
Blomster  ne  noget  kortstilkede,  nikkende;  Stilken  sorthaaret,  kor- 
tere end  Bægerrøret  og  de  aflange  haarede  Forblade.  Bægeret 
nedentil  rørdannet,  næsten  glat,  kun  oventil  lidt  haaret;  Tænderue 
meget  korte  og  brede,  i  Toppen  sorthaarede.  Kronen  gul,  Fanen 
lidt  længere  end  Kjølen  og  Vingerne,  som  omtrent  ere  jevnlange. 
Bælgene  hængende,  sorthaarede,  lancetformig  aflange,  afsmalnende 
mod  begge  Ender,  med  en  Frugtholder,  som  næsten  er  af  Bægerrø- 
rets  Længde.     Fleraarig  blomstrer  i  Juli. 

Udbredclse:  Paa  tørre  græsbevoxede  Steder  i  Fj  eld  trakterne  l'ra 
den  øvre  Del  ai'  Furebeltct  op  i  Vidicboltct  (omtr,  til  4000'  o.  II.  i  de  sydlige 
Egne),  fra  Gjendin,  61°  3o'  (Moe)  til  Porsanger,  omtr.  70°  20';  den  findes  i 
Fjeldegnene  i  Lom  og  Vaage  (Moe,  Chr.  Smith),  ved  Ronderne  (Collett),  paa 
Dovre  (Bl.),  1  Foldalen  (Printz),  paa  Tronfjcld  (Horncmann),  i  Røros  (Wulfs- 
berg), paa  Ramijeld  og  Fongfjeld  i  Meråker  (Sjogren),  ved  Tvervandet  i  Mo  i 
Rancn  (Heltzen),  paa  de  østlige  Fjelde  i  Saltdalen  (S.  Somf.,  Læstadius),  i  Sal- 
angen, Sørreisen  (Norman),  Maalselven  (Lund),  Balsfjorden.  Skjervø  (Norman), 
i  Alten,  ved  Kaafjord  (Bl.),  i  det  Indre  af  Finmarken  tem.  alm.  ved  Altenelv 
(J.  W.  Zetterstedt),  Anarjok,  Jesjok  og  Karasjok  (Norman),  i  Teinen  (Wahlen- 
bcrg),  Sydvarangcr  (Deinboll),  Nesseby  (C.  Somf.,  Th.  Fries)  og  i  Porsanger 
(Norman);  i  de  nordligste  Egne  gaar  den  lige  ned  til  Søen. 


IZH 


OXYTROPIS  DC. 

0.  LAPPONICA  Gaud.  Fl.  heiv.  IV.  543.  Hartm.  1.  c.  p.  163. 
Phaca  lapponica  Walilenb.  Heiv.  p.  131.  P.  montana  Wahlenb. 
Fl.  lapp.  n.  348. 

Tegn.  Wahlenb.  Fl.  lapp.  tab.   12  fig.  3.     Fl.  D.  Suppl.   tab.   20. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  47. 

Roden  stærk,  træagtig,  oventil  udsendende  talrige,  op  stigende, 
tiieformig  udbredte,  alm.  meget  korte,  (1 — 2"  lange),  tiltrykt  haarede 
Stengler.  Bladene  uligefinnet  mange-  (alm.  8  — 12-)parrede-,  Bi- 
bladene  alm.  urtagtige,  bredere  eller  smalere  ægdannet  ovale,  haa- 
rede; Smaabladene  lancetformede,  spidse,  paa  begge  Flader  tiltrykt 
hvidhaarede.  Bl  o  ms  te  rkl  as  er  n  e  flerblomstrede,  paa  tiltrykt  haa- 
rede, fremliggende  Stilke,  som  ere  meget  længere  end  Bladene, 
indtil  6"  lange.  Blomsterne  .næsten  giddende,  først  oprette,  til- 
sidst  nedbøiede.  Dækbladene  linieformede,  længere  end  Blom- 
sterstilkene.  Bægeret  sorthaaret  med  sylformet-linieformede  Tsender 
omtrent  af  Rørets  Længde.  Kronen  mørkblaa.  Bælgene  hæn- 
gende,  aflangt  ovale,  ei  opblæste,  sorthaarede,  med  en  Frugt- 
holder,  som  er  lidt  kortere  end  det  tilsidst  hele  Bægerrør.  Fler- 
aarig;  blomstrer,  i  Juli — August. 

Udbrcdelse:  Paa  tørre  Bakker  og  i  Skiferurer  i  Fj  el  degn  ene  fra 
den  øvre  Del  af  Birkebeltet  (eller  i  Fjelddalene  stundom  lige  ned  i  Kornbyg- 
den)  op  *il  og  over  Vidiegrændsen,  fra  60°  5o'  til  70°;  den  findes  i  Urlands- 
Jjeldene  Sogn,  omtr.  fra  3800  —  4200'  o.  H.,  paa  Vasendlifjeld  ved  Helinstran- 
dene  i  Valders  (Bl.)!,  i  Vaage  og  Lom,  hvor  den  gaar  lige  ned  i  Dalen  1500— 
2000'  0.  H.  (Norman)  og  sydover  til  Gjendin  (Moe),  i  Læsje  og  Opdal  (S.  Somf.), 
paa  Dovre  (Bl.),  ved  Ronderne  (Collett),  i  Foldalen  og  Lilleelvdalen  (Printz), 
i  Rånen  baade  ude  ved  Havet  og  paa  de  østlige  Fjelde,  ned  til  6—800'  o.  H. 
(Arnell)!,  Saltdalen  (S.  Somf.),  Beieren  (Norman),  ved  Bodø  (i  Havets  Niveau? 
Bl.),  i  Salangen,  Sørreisen  og  Maalselven  (Norman),  Tromsø,  Lyngen  og  Kaa- 
fjord,  hvor  den  gaar  ned  til  Havet  (Bl.,  N.  Lund),  samt  (if.  Deiuboll)  i  Østfin- 
marken,  hvor  den  dog  ei  er  bemærket  i  senere  Tider.  Saavidt  min  Erfaring 
rækker,  findes  den  kun  paa  løsere  Glimmerskifere. 


0.  CAMPESTRIS  DC.  (Astragal.  20  et  59)  ^  sordida  Hartm. 
1.  c.  p.  162.  A.  Uralen  sis  L.  Fl.  svec.  n.  660  et  Herb,  Phaca 
sordida  Wahlenb.  Fl.  lapp.  n.  349.  P.  campestris  1^  sordida 
Wahlenb.  Fl.  svec.  u.  830. 


1215 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1041. 

Exsicc.  Fl'.  Herb.  norm.  fase.  X  u.   50. 

Roden  stærk,  træagtig,  oventil  udsendende  meget  korte,  skjæl- 
besatte,  opstigende  Stengler,  der  oventil  bære  næsten  rosetformig  sam- 
mentrængte  Blade  og  oprette,  2 — 7"  høie,  med  udstaaende,  bløde 
Haar  beklædte  Klasestilke,  som  ere  lidt  længere  end  Bladene.  Bla- 
dene uligefinnet  mange-  (alm.  8 — 12-)parrede;  Bibladene  lancet- 
formede,  hindeagtige,  langhaarede ;  Smaabladene  lancetformede, 
spidse,  ligesom  Bladstilken  især  under  langt  blødhaarede.  Blom- 
ster klase  r  ne  fler-,  sjelden  mangeblomstrede  (4 — 18  Blomster). 
Bl  oms  te  me  meget  kortstilkede,  alt  id  oprette.  Dækbladene 
linie-lancetformede,  meget  længere  end  Blomsterstilken.  Bægeret 
sorthaaret  med  linieformede  Tænder,  der  ere  kortere  end  Røret, 
som  hos  denne  Art  er  noget  længere  end  hos  den  Foregaaende 
og  som  tilsidst  sprænges  af  Bælgen.  Kronerne  rent  blaa  eller 
almindeligvis  med  gul  Fane  og  Vinger  og  violet  Kjøl,  noget  større 
end  hos  den  Foregaaende.  Bælgene  opret  udstaaende,  ei  hængende, 
ægformede,  stær  kt  opblæste,  sorthaarede,  langt  tilspidsede,  med 
meget  kort  Frugtholder.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbre deise;  Paa  Klipper,  sandige  Elvbredder  og  Strandkanter  i  Øst- 
fin  marken  tem.  alm.  fra  Havet  op  til  Birkegrændsen,  saasom  mangesteds  i 
Varanger,  hvor  den  (if.  DeinboU)  er  meget  hyppigere  paa  Sydsiden  end  paa 
Nordsiden  af  Varangerfjorden;  den  gaar  fra  den  russiske  Grændse  vestover  til 
Tanen  (N.  Lund),  nordover  til  Lebesbyfjeldene,  Langfjordbotn  og  Havningberg 
70°  30'  (Th.  Fries  og  Henschen). 


OROBUS  Toiirnef.     Erteknap.     Kraakeerter. 

0.  VERNUS  L.  Sp.  1028.  Gunn.  Fl.  N.  n.  236.  Hartm.  1.  c. 
p.   158.     Lange  1.  c.  p.  535.     Lat  hy  rus  ve  r  nus  Wimm. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   640.     Fl.  D.  tab.   1226. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.   54  (var.). 

Stengelen  opret,  V2 — IV2'  ^^'h  g^^^j  udelt  (naar  Klasestilkene 
ei  regnes),  „nedtil  4-,  oventil  3-kantet,"  ei  vinget.  Bladene  lige- 
finnet  2 — 4-parrede;  Bibladene  halvt  pilformede,  ei  naaende  til 
det  nederste  Par  Smaablade;  Bladstilken  uvinget,  endende 
i  en  sylformig  linieformet,  blød  Braad ;  Smaabladene  ægformede 
eller   elliptiske,  aldrig   hos    os    saa    smale  som  Herb.  norm.  1.  c,  sid- 


1216 

elende,  langt  tilspidsede,  lielrandede,  fint  randhaarede,  forøvrigt  glatte, 
paa  Underfladen  lidt  blegere  grønne  og  glindsende,  store,  især  efter  Af- 
blomstringen,  indtil  3'' lange,  iV^^brede.  Bl  omsterklase  rne  glatte, 
faa — fler-  (3 — 7-)blomstrede,  stilkede  fra  de  øvre  Bladhjørner,  af  Længde 
med  „eller  længere  end"  Støttebladet.  Blomsterne  nedbøiede,  kort- 
stilkede;  Stilken  næsten  af  Bægerrørets  Længde,  «Dækbladene 
meget  smaa."  Bægerets  Rør  glat,  de  to  øvre  Tænder  korte, 
3-kantede,  de  nedre  æglancet-  eller  lancet-linieformede.  Kroneu 
smukt  rød  eller  violet,  efter  Afblomstringen  blaaagtig  grøn.  Bælgen 
opret,  linieformet,  ved  Modningen  brun.     Fleraarig;    blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  i  Krat  og  Urer  tem.  alm.  paa  Øst- 
landet i  lavere  Egne  til  1000  —  1500'  o.  H.,  fra  Kragerø,  Kviteseid  og  Silgjord 
(BL),  op  til  Vang  i  Valders  til  2100'  o.  H.  (Printz),  Lillehammer  (Collett)  og 
Aamot  i  Østerdalen  (Fabricius,  Printz)',  i  Smaalenene  er  den  ei  bemærket;  i  de 
sydlige  Dele  af  Christianssands  Stift  og  paa  Vestlandet  sjeldnere,  saasora  ved 
Arendal,  Christianssand  (Bl.),  i  Hardanger  (Strøm),  saasom  under  Sotenuten 
(Sørensen),  i  Lærdal  (Lagerstedt),  ved  Kroken  og  i  Sogndal  i  indre  Sogn  (!),  i 
Nordfjord  og  Søndmøre  (if.  Krogh  og  Strøm),  i  Nordmøre  (Wolff),  saasom  i 
Kornstad  (if.  Greve);  nordenfjelds  fra  Opdal  (Gunn.  Lindeb.),  Meldalen 
(BL),  Ørkedalcn  (if.  Nissen)  og  Stjørdalen  (Bl.)  h.  o.  h.  nordover  til  Vefsen 
(Norman),  Alstenø  (Bl.)  og  Tombø  og  Hemnes  i  Rånen,  66°   15'  (Arnell). 


0.  TUBEROSUS  L.  Sp.  1028.  Gunn.  Fl.  N.  n.  983.  Hartm.  1. 
c.  p.   158.      Lange    1.    c.  p.  535.      Lathyrus  macrorhizus  Winim. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  781. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   V  n.   49   (var.). 

Rodstokken  krybende,  ved  Ledene  knolleformig  opsvul- 
met.  Stengelen  opstigende,  ligesom  hele  Planten  glat,  V2 — i'  l^Øij 
vinget.  Bladene  ligefinnet  2  — 4-parrede;  Bibladene  halvt  pil- 
formede,  naaende  op  over  Grunden  af  det  nederste  Smaa- 
bladpar;  Bladstilken  meget  smalt  vingekantet,  endende  i  en 
Braad  som  hos  den  Foregaaende;  Smaaabladene  ganske  glatte, 
selv  i  Randen  lielrandede,  under  blaagrønne,  meget  variable  i  Form, 
alm.  aflangt  elliptiske  eller  ovale,  budte  med  en  Braad,  sjeldnere 
lancetformede,  elliptiske,  ovale  eller  næsten  ægformede,  m.  sj.  linie- 
formede  (var.  tenuifoliu  s  Herb.  norm.).  Blo  rast  erklas  er  ne  2 — 
4-blomstrede,  paa  Stilke  fra  de  øvre  Bladhjørner,  af  Længde  med 
eller  længere  end  Støttebladet.  Blomsterne  nedbøiede,  kortstil- 
kede.  Stilken  næsten  af  Bægerrørets  Længde.  D  ækb  ladene  meget 
smaa.      Bægeret    glat,    blaaagtigt,    dets    to    øvre  Tænder   korte,   3- 


1217 

kantede,  sammeiistødeiide,  de  nedre  ægformede.  Kronen  rødviolet. 
Bælgen  linieformet,  ved  Modningen  sort.  Fleraarig;  blomstrer  i 
Mai — Juni, 

Utlbredelse;  Paa  tørre  Steder  mellem  Lyng  og  i  Urer  og  Krat  i  Lan- 
dets sydlige  lavere  Egne  alm.  østenfjelds  op  til  Bagn  i  Valders  til  2000' 
o.  H.  (C.  Somf.),  Etnedalen  (!),  Ringsaker  og  Aamot(Bl.)',  i  Christianssands 
Stift  alm.  langs  Kysten  og  „til  de  høieste  Punkter  af  Hekfjeld";  i  Bergens 
Stift  alm.  til  Bergen  og  Voss,  hvor  den  gaar  op  i  Birkebeltet  (Bl.),  længerc 
nordover  især  inde  i  Fjordene,  saasom  L  indre  Sogn  ud  til  Vik,  hvor  den  gaar  op 
til  Birkegrændsen,  2500'  (eller  noget  mere)!,  i  Geiranger (!),  i  Ørskog  eller 
Skodje  (I.  Aasen),  samt  paa  Akerø,  62"  47'  (Kaurin);  jeg  kjcnder  intet  Voxc- 
sted  nordenfor  Dovre. 


0.  NIGER  L.  Sp.  1028.  Hartm.  1.  c.  p.  158.  Lange  1.  c.  p.  535. 
0.  tristis  Lang.     Lat  li  yr  us  niger  Wimm. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1170. 

Planten  bliver  sort  ved  Tørring,  hvorved  den  skiller  sig  fra 
begge  de  Foregaaende.  Stengelen  opret,  kantet,  u  vinget,  grenet, 
1 — 3'  høi,  glat  ligesom  hele  Planten.  Bladene  ligefinnet  4  —  7-par- 
rede;  Bibladene  sylspidsede,  de  nedre  halvt  pilforraede,  de  øvre 
linie-lancetformede,  alle  naaende  op  til  Grunden  af  det  nederste 
Smaabladpar;  Bladstilken  uvinget,  endende  i  en  Braad  som  hos 
de  foregaaende;  Smaabladene  ovale  eller  elliptisk-ovale,  sjeldnere 
lancetformig  aflange,  budte  med  en  Braad,  ganske  glatte,  helran- 
dede,  under  mat  blaagraa.  Blomsterklaserne  4 — 8-blomstrede, 
paa  Stilke  fra  de  øvre  Bladhj ørner,  længere  end  Støttebladet.  Blom- 
ster ne,  Blomster  stilkene,  Dækbladene  og  Bægeret  som 
lios  Foregaaende.  Kronen  rød,  Fanen  med  mørkere  Aarer,  Bæl- 
gen som  hos  Foregaaende.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbre  deise:  Paa  tørre  Steder  i  Urer  og  Krat  i  Landets  laveste  Dele 
ei  alm,  paa  Østlandet  fra  Hvaløerne  og  Christianssand  op  til  Kviteseid  og  Sil- 
gjord,  7  —  800'  o.  H.  (Bl.),  nordre  Land  omtrent  til  1000'  (Printz)  og  Nordberg 
paa  Ringsaker  (Collett),  paa  Vestlandet,  som  det  synes,  sjeldnere,  f.  Ex.  paa 
Findo  (Bl.),  Mosterø  (Hoch),  ved  Bergen  (Bl.),  i  Sogn  h.  o.  h.  fra  Lysterljor- 
den  lige  ud  til  Sulen  (!),  paa  Svano  (Myrin),  ved  Molde  (Kaurin),  Christians- 
sund  (Greve);  nordenfjelds  i  Stjørdalon  (Somf.  Herb.),  ved  Throndhjem  (Bl.) 
ved  Vagnviken  i  Strand   (Storm)  og  i  Lexviken,  63"  40'  (Lindob.^. 


1218 

LATHYRUS  L. 

a.  Kronbladene  gule. 

L.  PRATENSIS  L.  Sp.  10:-]3.  Gunn.  Fl.  N.  n.  263.  Hartm.  1. 
c.  p.   158.     Lange  1.  c.  p.  532.     Gult  Skolme  gras. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  49.     Fl.  D.  tab.   527. 

Stengelen  svag,  klatrende  ved  Hjælp  af  Slyngtraadene,  opsti- 
gende,  1 — 2'  høi,  ei  vinget,  4-kantet  med  uligestore  Sider,  grenet. 
Bladene  uligefinnet  l-p  ar  re  de;  Bibladene  skjevt  eller  halvt 
pilformede;  Bladstilken  endende  i  en  alm.  grenet  Slyngtraad;  Smaa- 
b  lad  ene  elliptisk-lancetformede,  sjelden  næsten  linie-lancetformede, 
belrandede,  falsk  buenervede,  tilspidsede.  Blomsterklaserne 
3 — 12-blomstrede;  deres  Stilk  længere  end  Støttebladet.  D  sek  bla- 
dene børsteformede,  hurtig  affaldende(?).  Blomst  ers  tilken  e  om- 
trent af  Bægerrørets  Længde.  Bægertænderne  lancetformig-sylfor- 
mede,  uligestore,  de  2  øvre  kortere,  de  nedre  af  Længde  med  Røret. 
Kronen  gul.  Bælgen  linieformet.  Varierer  næsten  glat  eller  kort 
graahvidt  dunhaaret.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Enge,  mellem  Krat  og  i  Urer  alm.  gjennem 
hele  Landet  lige  til  Troinsø,  69"  4o'  (Bl.);  if.  Deinboll  skal  den  ogsaa  voxe 
i  Østflnmarken,  hvor  den  dog  ei  er  bemærket  i  de  senere  Tider;  den  stiger  i 
de  sydlige  Dele  af  Landet  ei  sj.  op  i  Birkebeltet,  sj.,  som  i  Lom  og  Vaage, 
til  Birkegrændsen,  3000—3300'  o.  H. 

b.  Kronbladene  røde  eller  violette  (sj.  hvide). 
'^-     Stengelen  uvinget. 

L.  MARITIMUS  Fr.  Fl.  Sean.  p.  106.  Lange  1.  c.  p.  533. 
Hartm.  1.  c.  p.  158.  Pi  sum  maritimum  L.  Sp.  1027.  Gunn.  Fl. 
N.  n.  698.     Orobus  maritimus  Rchb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   338. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.   50. 

Stengelen  nedliggende,  1 — 2'  lang  „og  derover",  ved  Ledene 
knæbøiet,  uvinget,  ,,3-kantet".  Bladene  ligefinnet  3  —  5-parrede; 
Bibladene  spydformede ;  Blastilken  ender  i  en  udelt  eller 
grenet  Slyngtraad  eller  i  en  Braad;  Smaabladene  elliptiske  eller 
ovale,  næsten  eller  ganske  budte  med  en  Braad,  belrandede, 
især  under  blaagrønne.     Blomsterklaserne   4 — 8-blomstrede;  deres 


1219 

Stilk  omtrent  afLængde  med  Støttebladefc  eller  sjelden  længere.  Dæk- 
b  lad  ene  hurtig  affaldende(?).  Bægertsenderne  uligestore,  de  to 
øvre  3-kantede,  kortere  end  de  øvrige,  den  nederste  linie-lancetformet, 
lidt  længere  end  Røret.  Kronen  stor,  smukt  violetrød.  Bælgen 
„fladtrykt,  først  dunhaaret,  siden  glat."  Fleraarig;  blomstrer  i  Juli- 
August.  Varierer  glat  eller  oftest  mere  eller  mindre  dunhaaret,  især 
paa  Stengelen. 

Udbredelse:  I  Landets  sydlige  Dele  m.  sj.  paa  sandige  Steder,  saa- 
saasom  paa  Stvandknnterne  paa  Jomfruland,  i  Flyvesand  paa  Lister,  SS"'  lO' 
(Bl.)  og  Jæderen,  f.  Ex.  ved  Ogne(!);  lianen  (if.  Bl.);  i  Finmarken  især  paa 
Strandkanterne  ei  sj.,  saasom  i  Kvænangen  (Norman),  ved  Kaafjord,  Bosekop 
og  i  Alten  (Bl.),  ved  store  Lærrisfjord  (Norman),  paa  Magerø  til  Nordkap,  71° 
10',  300'  0.  H.  (DeinboU),  paa  torre  Bakker  og  høiere  FJeldskraaninger  endog 
mere  end  V.i  Mil  fra  Havet  (Th.  Fries),  ved  Porsangerfjord,  Laxefjord,  Hops- 
cidet,  Langfjorden,  Tanafjorden,  paa  Tanaelvens  sandige  Bredder,  i  Varanger 
østover  lige  til  Jarfjorden  (Wahlcnberg,  Norman,  Th,  Fries  o.  A.). 


p.     Stengelen  vinget. 

L.  PALUSTRIS  L.  Sp.  1034.  Gunn.  Fl.  N.  n.  982.  Hartm.  1. 
c.  p.   157.     Lange  1.  c.  p.  533.     Orobus  palustris  Rchb. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  399. 

Stengelen  IV2  —  2V2'  lang,  svag  og  klatrende,  vingekantet, 
glat  som  hele  Planten.  Bladene  ligefinnet  2  — 3-parrede;  Bibla- 
dene  halvt  pilformede  eller  linie-lancetformede ;  Bladstilken  udeu 
Vingekant,  „paa  Over  fl  aden  rendedannet  med  en  smal  op- 
høiet  Rand,"  endende  i  en  grenet  Slyngtraad;  Sma  ab  ladene  af  for- 
skjellig Form,  aflaugt  ovale  eller  elliptiske,  lancetformede  eller  linie- 
lancetformede,  helrandede,  budte  eller  spidse  med  en  Braad.  Blom- 
sterklaserne  2 — 8-blomstrede,  stilkede  fra  de  øvre  Bladhjørner, 
af  Længde  med  eller  i  Regelen  længere  end  Støttebladet.  Dæk- 
bladene  smaa,  korte,  sylformede.  Blomsterstilkene  kortere 
end  Bægeret.  Bægertænderne  uligestore,  de  to  øvre  æg-triangel- 
fox'mede,  sammenstødende,  do  nedre  linie-lancetformede,  omtrent  af 
Rørets  Længde.  Kronen  violetblaa.  Griffelen  retvinklet,  op- 
stigende.  Bælgen  iVa^'  lang,  3'"  bred,  „tilsidst  sort".  Flevaarig; 
blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:     Paa   fugtige  Enge   østenfjelds  sj. :    mellem  Rævaa  og 
Holmestrand  i  Sandesogn  paa    en    fugtig   Strandeng,   .'59''    3o'   (Bl.),  i  Spydberg 


1220 


(if.  Wilse),  i  Asker  og  Bærum  paa  nogle  Steder  (ofr.  A.  Bl.  Chria.  Phanerog. 
OK  Bregii.),  i  Skjedsmo  (Kvigstad),  paa  Hedemarken  (Bryhn).  Gunnerus  angiver 
den  for  Holtaalen,  men  den  findes  ikke  i  hans  Herbarium;  Linné  angiver  den 
i'or  Nordland;  den  findes  i  Finmarkens  laveste  Dele  h.  o.  h.,  saasom  i  Tver- 
elvdalen  i  Alten  (BL),  ved  Tanaelven,  mere  end  70"  (N.  Lund),  i  Varanger,  saa- 
som i  Nesseby  (Th.  Fries)  og  ved  Bunden  af  Bugøfjord  i  Sydvaranger  (Norman). 


L.  SILVESTRIS  L.  Sp.  1033.  Hartm.  1.  c.  p.  157.  Lange  1.  c. 
p.   534. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  325.     Sv.  B.  tab.  254. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XII  n.   55. 

St  en  gl  er  ne  3 — 5'  lange,  grenede,  svage  og  klatrende,  vingekan- 
tede,  glatte  ligesom  hele  Planten.  Bladene  ligefinnet  1-parrede; 
Bibladene  halvt  pilformede,  smalere  end  Stengelen;  Bladstilken 
vinget,  (dens  Vingekant  smalere  end  Stengelens),  endende  i  en  grenet 
Slyngtraad ;  Smaabladene  lancetformede  eller  linie-lancetformede, 
tilspidsede  i  en  Braad,  sjeldnere  elliptiske,  ei  tilspidsede  (^  platy- 
phyllus  Retz.  Fl.  D.  tab.  785,  L.  latifolius  Hornem.  1.  c). 
Blomster  klase  r  ne  3  — 10-blomstrede,  stilkede  fra  Bladhjørnerne, 
længere  end  Støttebladet.  Dækbladene  traadformig  børstefor- 
mede.  Blomsters  ti  Iken  uæsten  af  Bægerets  Længde.  Bægertæn- 
derne  uligestore,  de  to  øvre  triangelforraede,  sylspidsede  lige- 
som de  øvrige,  den  nedre  linie-lancetforraet,  omtrent  af  Rørets 
Længde.  Kroner  ne  rosenrøde,  sjeldnere  hvide.  Griffelen  bue- 
formig  opstigende.  Bælgeu  2  — 3V2"  l^iig)  ^"'  bred,  langs  Ryg- 
gen  3-nervet,   „tilsidst  gulbrun".     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Ud  bre  deise:  Pjia  lurre  Steder  i  Urer  og  Krat  ei  alm.  i  Østlandets 
lavere  Egne,  især  omkring  Christianiafjorden,  til  7—900'  o.  H.,  fra  Hvaløerne 
Laurvik,  Brevik,  Bandak  og  Silgjord  (Bl),  op  til  Kongsberg  (Hj.  Langberg), 
Odnesberget  i  Land  (Printz)  og  Nordberg  paa  Ringsaker,  60**  .55'  (Kinck);  i  de 
sydlige  Dele  af  Christian  ssands  Stift  sj.,  saasom  paa  Valberg  ved  Kra- 
gerø og  ved  Lærestved  nær  Arendal  (Bl);  i  Bergens  Stift  kun  i  indre  Sogn 
i  Urerne  ved  Lyster-  og  Sogndalsfjorden   ud  til  Syrstrand,    61"  24',   dens   hidtil 

bekjendte  nordligste  Grændse  i  Norge (!). 

« 

Anm.  Pisum  ar  v  ense  L.  Sturm.  D.  Fl.  fuse.  4.  Glat  og  blaagrøn  med 
ved  Ladene  knæbøiet  klatrende  Stengel,  store  hjerteformig  ovale,  tandede  Bi- 
blade,  ligefinnet  1— 2-parrede  Blade,  Bladstilk  med  Slyngtraad,  Smaabladene  ovale 
eller  aflange,  tandede.  Blomsterne  I-  2  sammen  paa  Stilke  fra  Bladhjørnerne;  lila 
grønstribet  Fane  med  rade  Vinger.     Den  dyrkes  og  forekommer  ofte  som  Ugries. 


1221 


VICFA  L.     Fnglerter.     Muserter.     Vei.     Skoliiiegras. 
Fnglcljo.     Joe  o.  fl.  n. 

a.     Blomsterne  i  mangeblomstredc,  langstilkede  Klaser. 
'X.     Bladene  faa-  (høist  5-)parrede. 

V.  PISIFORMIS  L.  Sp.  1034.  Hartm.  1.  c.  p.  158.  Ervnm 
pisiforme  Peterm. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  608. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  u.  48. 

Stengelen  klatrende,  3  —  5'  lang,  li  det  grenet.  Bladene 
ligefinnet  3  —  5-parrede  ;  Bi  bl  ad  ene  halvt  pilformig  lancetformede, 
tandede.  Blads  til  ken  endende  i  en  grenet  Slyngtraad;  Smaa- 
bladene  meget  kortstilkede,  ægformig  ovale,  budte  eller  under- 
tiden lidt  udrandede,  i  Spidsen  med  en  liden  Braad,  det  nederste  Par 
lige  ved  Grunden  af  Bladstilken,  dækkende  Bibladene,  IV2" 
lange,  1"  brede;  Smaabladene  aftage  i  Størrelse  opad.  Blomster- 
klaserne  faa-  eller  i  Regelen  mange-  (indtil  20-)blomstrede  paa 
axillære  Stilke,  som  ere  kortere  end  eller  tilsi  d  st  af  Længde  med 
Støttebladet.  Blomsterne  meget  koi't  stilkede,  nedbøiede.  Bægei'- 
tænderne  sylformede,  kortere  end  Røret.  Kronen  grøngul. 
Aret  overalt  finhaaret.  Bælgen  IV2"  l^i^gi  4'"  bred,  tilsidst  brun- 
agtig,  med  en  Frugtholder,  som  er  kortere  end  Bægerrøret.  De 
yngste  Grene  og  Bægertænderne  samt  Bladnerverne  med  meget  spredte 
Maar;  forøvrigt  er  Planten   glat.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  M.  sj.  i  Urer  og  Krat,  kun  bemærket  i  Asker  og  ved 
Christiania,  .59°  55',  saasom  paa  Skougumaasen  og  ved  Abbediengen  (!),  paa 
Næsodden,  Malmøen  og  Ormøen  (BI.). 


P-     Bladene  iler-  (mind.st  6-)parrc(lc. 
*     Aret  overalt  haaret. 

V.  SILVATICA  L.  Sp.  1035.  Gunn.  Fl.  N.  n.  16.  Hartm.  1.  e. 
p.   159.     Lange  1.  c.  p.  525.     Ervura  silvaticum  Peterm. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   136.     Fl.  D.  tab.  277. 

Stengelen  klatrende,  3  —  6'  lang,  st  ær  kt  grenet.  Bladene 
ligefninet    6 — 10-parrede;     Bibladene    halvraaaneformede,     sylformig 


1222 

fliget  tandede;  Bladstilken  endende  i  en  grenet  Slyngtraad; 
Smaabladene  meget  kort  stilkede,  let  affaldende,  ovalt  aflange, 
budte  eller  svagt  udrandede,  med  en  liden  Braad,  Vg"  lange,  2'" 
brede,  det  nederste  Par  fjernet  fra  Bladstilkens  Grund.  Blom- 
sterklaserne  10  — 20-blomstrede  paa  axillære  Stilke,  som  ere  læn- 
gere  end  Støttebladet,  mere  fjernblomstrede  end  hos  Foregaaende. 
Blomsterne  kort  stilkede,  nedbøiede.  Bægertænderne  sylfor- 
mede,  kortere  end  Røret.  Kronen  hvid  med  lila  farvede  Aarer. 
B  selgen  lidt  mindre  end  bos  Foregaaende,  tilsidst  sortagtig,  med 
en  Frugtholder  af  Bægerrørets  Længde,  forsynet  med  smaa  Vorter, 
5,i  yngre  Tilstand  undertiden  haaret."  Planten  fleraarig,  næsten 
ganske  glat;  blomstrer  i  Juli-August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Steder  mellem  Krat  og  i  Urer,  tem.  alm.  gjcn- 
nera  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  til  Stegen,  67°  .56'  (Norman);  i  de 
sydlige  Egne  omtrent  til  l.^OO  — 2000'  o.  H.,  sj.  over  Bartræernes  Grændse,  saa- 
som  paa  Dovre,  i  Vaage  (til  henved  3000'),  i  Opdal  og  Rennebo  (BL). 

V.  OROBUS  DC.  Fl.  fr.  5  p.  577.  Hartm.  1.  c.  p.  159.  Lange 
1.  c.  p.  525.  V.  cassubica  Gunn.  Fl.  K  n.  791  et  Fl.  D.  V.  cas- 
subica  p  Orobus  Sering.     Orobus  silvaticus  L.  Sp.   1029. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   98. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.   VII  n.  41. 

Rodstokken  uden  Udløbere.  Stengelen  opret  eller  op- 
stigende,  ligesom  Bladene  beklædt  med  temmelig  lange,  bløde  Haar, 
1'  høi,  lidt  grenet.  Bladene  ligefinnet  mangeparrede  (6  — 14  Par 
Smaablade)  ;  B  ib  ladene  halvt  spydformede  ;  Bladstilken  ender 
i  en  Braad;  Smaabladene  la  neet  for  mede,  ved  Grunden  bre- 
dest, næsten  spidse  med  en  liden  Braad.  Blomsterkl  asern  e 
mange  blomstrede,  paa  axillære  oprette  Stilke,  som  ere  af  Bladets 
Længde,  saa  at  selve  Klasen  rager  overdette.  Blomsterne 
kortstilkede.  Bægertænderne  ulige,  de  nedre  sylformede,  af  Rø- 
rets Længde.  Kronen  hvid  med  rødviolette  Aarer.  Bælgen  lan- 
cetformet,  3 — 6-frøet,  graabruu.  Frøene  „jevne".  Fleraarig; 
blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Paa  tørre  Bakker  og  mellem  Krat  tem.  alm.  langs  Ha- 
vet paa  Vestkysten  fra  Farsund  og  Lister  (Bl.)  til  Bergen  (Greve),  nord- 
ligere pan  Bakøen  ved  Kilstrømmen  (!),  ved  Sausimd,  61"  20',  og  Sv.inø.  i  Sønd- 
fjord  (Myrin);  if.  Lindblom  skal  den  ogsaa  findes  i  Nordfjord. 


1223 

V.  CASSUBICA  L.  Sp.  1035.  Lange  1.  c.  p.  525.  Hartm.  1.  c. 
p.    159.     V.   cassubica  a  glabriuscula  Sering. 

Tegn.  FL  D.  tab.   1395.     Jacq.  Austr.  229  (if.  Hartm.). 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  III  n.  40. 

Den  ligner  meget  den  Foregaaende,  men  skilles  ved  følgende 
Mærker:  Rodstokken  med  krybende  Udløbere.  Stengelen 
svagere,  men  alm.  høiere  (1 — 2'),  lidt  kortere  haaret.  Bladstilken 
ender  i  en  Slyngtraad;  Smaabladene  ovalt  a  fl  ange,  neden- 
for Midten  umærkelig  bredere,  budte  eller  lidt  udrandede  med 
en  liden  Bx'aad.  Blomsterklaserne  f  aablomstrede,  kortere 
end  Støttebladet.  Kronen  violet  med  hvidagtigKjøl.  B  selgen  kort, 
elliptisk,  1 — 2-frøet.  Frøene  „prikket  netaarede".  Fler- 
aarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Ud  br  edel  se:     M.    sj.    pna    tørre   Steder,    kun    fun  det    vnd    Tvedestrand 
38°  37'  (S.  Lund). 


**  Aret  ovenpaa  glat. 

V.  CRACCA  L.  Sp.  1035.  Gunn.  Fl.  N.  n.  350.  Hartm.  1.  c 
p.   159.     Lange  1.  c,  p,   526.     Cracca  major  Franken. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  804. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VIII  n.  42. 

Stengelen  svag,  klatrende,  2 — V  eller  kortere,  mere  eller  mindi:e 
tæt  dunhaaret.  Bladene  ligefinnet  8 — 10-parrede;  Bibladene  halvt 
spydformede,  helrandede;  Bladstilken  ender  i  en  grenet  Slyngtraad; 
Smaabladene  ovalt  lancetformede  eller  sjeldnere  linie-lancetformede 
(var.  leptop  hylla  Fr.  Herb.  norm  1.  c),  helrandede,  paa  begge 
Flader  mere  eller  mindre  tæt  tiltrykt  haarede,  budte  eller  næsten  spidse 
med  en  liden  Braad.  Blomsterklaserne  10 — 20-blomstrede,  stil- 
kede  fra  Bladhjørnerne;  Klasestilken  er  af  Længde  med  eller  læn- 
gere  end  det  støttende  Blad.  Blomsterstilkene  meget  korte. 
Bægerrøret  dunhaaret,  ofte  blaaagtigt,  kort,  skjevt  afstumpet,  de 
tre  nedre  Tænder  æg-lancetformede  eller  meget  sjelden  linieformede, 
kortere  end  Røret,  længere  end  de  to  øvre,  som  ere  meget  korte. 
Kronen  blaaviolet,  „  sjelden  hvid" ;  Fanens  Plade  a  f  Neglens 
Længde.  Bæ  lg  en  ^4"  bang,  2'"  bred,  G— 9-frøet  med  en  Frugt- 
holder,  som  er  kortere  end  Bægerrøret.  Frøene  med  Navle,  som 
er    /j  af  deres   Omkreds.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 


1224 

Ud  bre  del  se:  M.  alm.  paa  tørre  Bakker  og  Enge,  i  Urer  mellem  Krat 
gjcnnem  hele  Landet  fra  de  sydligste  Dele  lige  til  Nordkap,  71°  10'  (Dein- 
l)oll)  og  Østfinmarken,  fra  Søen  op  i  Birkebeltet,  ofte  lige  til  Birkegrændsen, 
men  sj.  lidt  høiere,  saasom  i  Valders,  i  de  sydlige  Egne  til  3000 — 3300'  o.  H., 
i  de  nordlige,  saasom  i  Ofoten,  Salangen,  Maalselven,  endnu  (if,  Norman)  til 
1000—1300'  0.  H. 

Anm.  V.  villosa  Roth  (Fl.  D.  tab.  2599,  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV  n.  61) 
ligner  V.  Cracca,  men  er  en  — toaarig  og  har  længere  og  mere  udstaa- 
endo  Haarbeklædning,  linieformig  sylformede  Bægertænder,  Fanens 
Plade  kun  halvt  saa  lang  som  Neglen,  kortere  og  bredere,  3  — 6-frøet  Bælg 
med  Frugtholder  afBæge  r  rørets  Længde,  Frø  med  Navle,  som  kun  er  Vb 
af  deres  Omkreds.  Hartman  opgiver  den  for  det  sydlige  Norge.  En  blom- 
strende V  i  eia  Samlet  ved  Gravdal  nær  Bergen  (af  N.  Wulfsberg)  synes  at  tilhøre 
denne  Art,  men  kan  ikke  bestemmes,  da  Frugten  mangler.  Arten  anbefales  til  Søg- 
ning;  den  voxer  som  Ugræs  i  Ågre. 


b.     Blomsternc  i  faablomstrede,  temmelig  kort  stilkede  Klaser. 

V.  SEPIUM  L.  Sp.  1038.  Gunn.  Fl.  N.  n.  588.  Hartm.  1.  c. 
p.   159.     Lange  1.  c.  p.  528. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   326.     Fl.  D.  tab.  699. 

Rodstokken  med  Udløbere.  Stengelen  svag,  klatrende,  1 — 
2'  høi.  Bladene  ligefinnet  5 — S-pat-rede;  Bi  bladene  halvt  pilfor- 
mede,  tandede;  Bladstilken  endende  i  en  grenet  Slyngtraad;  Smaa- 
bladene  ægdannet  ovale,  budte  eller  udrandede  med  en  liden  Braad, 
aftagende  i  Størrelse  opad.  Bl  o  ms  terklas  erne  3 — 5-blomstrede, 
paa  korte  Stilke,  meget  kortere  end  Støttebladet.  Blomsterne 
meget  kortstilkede.  Bægertænderne  sylformede,  de  nedre  læn- 
gere end  de  øvre.  Kronen  skiden  rød  eller  violet,  sjelden  hvid. 
Griffelen  under  Aret  haaret,  forøvrigt  glat.  Bælgen  tilsidst  sort, 
alm.  kun  1 — 2  i  hver  Klase,  „glat",  med  Frugtholder.  Planten  er 
fleraarig  og  varierer  mere  eller  mindre  haaret;  den  blomstrer  i 
Juni. 

Udbredelse:  M.  alm.  paa  tørre  Bakker  og  Enge  gjennem  hele  Lan- 
det fra  de  sydligste  Dele  lige  til  Tromsø,  69°  40'  (Bl.);  i  Finmarken  or  den 
ikke  bemærket;  den  stiger  fra  Havet  op  i  Birkebeltet,  stundom  til  Birkegrænd- 
sen, sj.  lidt  høiere,  saasom  i  Valders,  i  de  sydlige  Egne  til  3000  —  3.300'  o.  H., 
i  Vesteraalen  (if.  Norman)  til  over  .500'  o.  H. 


1225 


c.     Blomsterne  enliejfi  eller  iiinvise  i  Bladhjørnerne.     Griffelen    glat,   kun    under 
Aret,  haaret. 

(X.     Frøene  jevne,  runde. 

V.  SATIVA  L.  Sp.  1037  (excl.  i^).  Lauge  1.  c.  p.  528.  Hartra. 
1.  c.  p.   159. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   522. 

Bladene  ligefiunet  5 — Y-parrede;  Bibladeue  halvmaaneformede, 
fliget  tandede  med  en  sort  Plet  paa  Midten;  Bladstilken  ender  i 
en  grenet  Slyugtraad ;  Smaabladene  omvendt  ægdanuet  aflange.  ud- 
randede  meden  Braad.  Blomsterne  parvise,  næsten  siddende  i  de 
øvre  Bladhjørner.  B  æ  gertændern  e  sylformede,  ligestore,  afLængde 
med  Røret.  Fanen  violet,  Vingerue  røde.  Bælgen  dunbaaret. 
1 — IV2'  høi.     Euaarig,   dunbaaret;  blomstrer  i  Juli. 

Udbredolse:     Djrkes  og  forekommer  ofte  som  Ugræs  i  Agrene. 


V.  ANGUSTIFOLIA  Roth.  FL  Germ.  I,  310.  Lange  1.  c.  p.  539. 
Hartm.  1.  c.  p.   159. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1340. 

Exsicc.  Fr.  Herb,  norm.  fase.  XII  n.   56. 

Spædere  og  mindre  i  alle  Dele  end  Foregaaende.  Bladene 
3 — 5-parret  ligefinnede;  Bibladene  halvt  pilformede,  tandet  fligede 
med  en  alm.  lysere  Plei;  Bladstilken  ender  i  en  Slyngtraad;  Smaa- 
bladene paa  de  nedre  Blade  ovale  eller  omvendt  hjei^teformede,  de 
øvre  Blades  linieformig  aflange,  alle  med  en  Braad  i  Spidsen.  B  æ- 
gertænderne  liilt  kortere  end  Røret,  sylformede,  ligestore.  Blom- 
sterne som  hos  Foreg.  men  mindre.  Kronen  mørkt  purpurrød. 
Bælgen  tilsidst  næsten  glat.      V2  —  1'    ^^Øi)    enaarig;    blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  M.  sj.  som  Ugræs  i  Ågre,  saasom  i  Skjedsmo  (Qvigstad), 
ved  Grimstad  (Klungeland  if.  Bl),  Christianssand  (Klauman)  og  ved  Bergen 
(Meinich). 


p.     Frøene  terningformede,  rue. 

Y.  LATHYROIDES  L.  Sp.  1037.      Lange   1.    c.    p.   529.      Hartm. 
1.  c.  p,   160. 

Tegn.  FL  D.  tab.   58. 

Blytt:    Norges  Flora  III.  24 


1226 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.   fase.  XIV  n.   55. 

Stenglerne  2 — 4,  sjelden  indtil  9"  høie,  oftest  flere  og  nedliggende. 
Bladene  2 — -S-parret  ligefinnede-,  Bibladene  halvt  pilformede,  som 
oftest  helrandede;  Bladstilken  endende  i  en  Braad  eller  paa  fro- 
digere Individer  i  en  Slyngtraad;  Smaab  ladene  omvendt  æg-  eller 
hjerteformede  eller  de  øvre  Blades  aflangt  ovale,  budte  eller  udran- 
dede,  alm.  med  Braad.  Blomsterne  enlige,  smaa,  næsten  siddende 
i  de  øvre  Bladhj ørner.  Bægertænderne  omtrent  ligestore,  syl- 
formede,  kortere  end  Røret.  Kronen  rødviolet.  Bælgen  glat. 
Frøene  terningformede,  prikket  rue.  Enaarig,  haaret;  blomstrer  i 
Mai — Juni. 

Udbredelse:  Meget  sjelden  „paa  grusede  Steder,  paa  græsklædte  Bak- 
ker" i  de  sydligste  Dele  af  Landet,  saasom  ved  Christianssand  (Klauraan), 
f.  Ex.  ved  Grim  (R.  Fridtz),  paa  Mallø  ved  Grimstad  (Klungeland)  samt  paa 
Akerøens  Fæstning  paa  Hvaløerne,  59"  2'  (R    Collett). 


ERVUM  Toiirnef. 

E.  HIRSUTUM  L.  Sp  1039.  Gunn.  Fl.  N.  n.  535.  Hartm.  1. 
c.  p.  160.  Lange  1.  c.  p.  530.  Cracca  minor  Riv.  Vicia  hir- 
suta  Koch. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  639. 

Stengelen  spæd,  klatrende,  Y2 — IV2'  lang.  Bladene  6 — 8- 
parret  ligefinnede,  haarede;  Bibladene  tandet  fligede;  Blad- 
stilken ender  i  en  grenet  Slyngtraad;  Smaabladene  linieformede, 
i  Toppen  afstumpede  eller  udrandede  med  en  liden  Braad.  B 1  o  m- 
sterklaserne  3  —  8-blomstrede;  Klasestilken  dunhaaret  lige- 
som  Blomsterstilkene  og  Bægeret,  kortere  end  Støttebladet,  alm.  en- 
dende i  en  Braad ;  Blomsterne  kortstilkede,  nedbøiede;  Bægerets 
Tænder  omtrent  ligestore,  sylformede,  af  Længde  med  eller 
længere  end  Røret.  Kronerne  smaa,  blaaagtig  hvide,  noget  længere 
end  Bægeret.  Bælgen  4 — 5'"  lang,  IV4-  2'"  bred,  uden  Frugt- 
holder,  2-frøet,  dunhaaret,  ved  Modningen  sort.  Navlen  V3 
af  Frøets   Omkreds.     Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  I  Urer  og  Krat  paa  tørre  Steder,  i  Ågre,  i  de  laveste  Egne 
tem.  alm.  paa  Østlandet  fra  Mandal  og  Hvaløerne  op  til  Froen  i  Gudbrands- 
dalen, til  7 — 800'  o.  H.  (Bl),  sjelden  vestenfj  elds,  saasom  ved  Flekkefjord 
(J.  "W.  Dietrichson),  Bergen  paa   Kalfaret   (Meinich),  i  indre  Sogn  (!),  Romsdalen 


1227 

(if.  Gunn.),  ved  Christianssund  (paa  Ballast  if.  Gievt);  n  ord enfj  elds  fra 
Ørkedalen  (il'.  Nissen),  Tlirondhjem  (Storm)  og  Stjørdalen  (151.)  til  Beitstaden, 
64"  5'  (if.  J.  Landmark);  ved  Vaido  „indført,  men  med  temmelig  store  Frø" 
(Landmark  if.  Th.  Fries). 


E.  TETRASPERMUM  L.  Sp.  1039.  Hartm.  1.  c.  p.  160.  Lange 
1.   c.   p.   530.      Vicia   tet  r  a  sperm  a  Moench.      V.   gem  ell  a  Crantz. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   95. 

Stengelen  spæd,  klatrende,  ^/^  —  I'  laug.  Bladene  3  —  5- 
parret  ligefinnede,  spredt  haarede ;  Bibladene  halvt  pilformede, 
helrandede;  Bladstilken  endende  i  en  udelt  eller  2-kløvet  Slyug- 
traad;  Smaabladene  ovalt  liuieformede,  budte  med  en  Braad. 
Blomsterne  lidt  større  end  hos  E.  hirsutum,  1  —  2  sammen  i 
Enden  af  en  fra  de  øvre  Blades  Hjørner  udgaaende,  fin  duuhaaret 
Blomsterstilk,  som  mangler  Braad  og  omtrent  er  af  Støttebladets 
Længde;  naar  Blomsterstilken  er  2-blomstret,  ere  Smaablomsterstil- 
kene  korte.  Bægertænderue  uligestore,  de  øvre  3-kantede, 
de  nedre  lancet-syl  forme  de,  kortere  end  Røret.  Kronen  dob- 
delt  saa  lang  som  Bægeret,  hvid  med  lilafarvet  Fane.  Bælgen  5'" 
lang,  IV2'"  b}ed,  med  kort  Frugtholder,  3 — 4-frøet,  glat,  ved 
Modningen  gulbrun.  Navlen  V5  ^f  Frøets  Omkreds.  Enaarig; 
blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  I  Landets  sydlige  laveste  Egne  paa  tørre  Bakker, 
tem.  alm.  paa  Østlandet  langs  Kysten  fra  Christianssand  og  Svinesund  op  til 
Christiania  (Bl.)  og  Ringerike  60°  (!) ;  vestenfjelds  m.  sj.,  saasom  paa  Findø  (Bl.), 
ved  Bergen  paa  Kalfaret  (Meinich),  i  Sogndal  i  Sogn,  61^15'(!);  ved  Christians- 
sund (paa  Ballast  if.  Greve). 


CORONILLA  L. 

C.  EMERUS  L.  Sp.  1046.  Hartm.  1.  c.  p.  160.  Emerus  C  æ  s- 
alpini  Tournef. 

Tegn.   Sv.  B.  tab.   343.     Fl.  D.  Suppl.  tab.  89. 

Exsicc.  Fr.   Herb.  norm.  fase.  IV  n.   60. 

Opret,  grenet,  2—5'  høi,  glat  Busk.  Bladene  uligefinnet  2—4- 
parrede;  Bibladene  lancetformede,  visnende;  Smaabladene  om- 
vendt ægdannede,  budte  eller  lidt  udrandede,  ofte  med  en  liden 
Braad  i  Spidsen,    under   lidt  blaagrønne,  helrandede.      Blomsterne 

24* 


1228 

i  2 — 3-blorastrecle,  halvskjermformede  langstilkede  Klaser  fra  Blad- 
hjørnerne;  Klase  stilken  kortere  end  eller  af  Længde  med  Støtte- 
bladet;  Blom  st  e  r  stilken  e  omtrent  af  Bægerets  Længde.  Bægei*- 
tænderne  ulige,  de  to  øvre  sraaa,  spidse,  de  nedre  bredere,  3-kan- 
tede.  Kronen  temmelig  stor,  smukt  gul;  Fanen  udrandet.  Bælgen 
linieformig  forlænget,  2 — 4"  lang,  V2'"  bred,  afdelt  i  7 — 10  aflangt 
linieformede  Rum.    Frøene  sorte,  ovalt  aflange.    Blomstrer  i  Juni — Juli. 

Ud  bred  else:     M.  sj.  paa  Strftndklipperne  ved  Kragerø,  58"  52',  saasom 
ved  Tallakshavn  oy  sparsomt  paa  Bærø  (W.  Boyck  og  Homan)! 


-^2S2s 


T    I     L     L    Æ]    G. 


P.  1.  Om  Karkr3'ptogamernes  Udviklingshistorie,  som  først  ved 
nyere  Undersøgelser  er  bleven  udredet,  se  Sachs  Lehrbuch  der  Bo- 
tanik. 

p.  2.  Equisetum  arvense  stiger  som  i-»  alpestre  op  i  Vi  dieb  eltet,  stundom 
til  Vidiegrændsen,  i  Eanen  endog  op  i  Lavbeitet  (!). 

p.  3.  E.  praten  se.  En  af  de  almindeligste  Planter  gjennem  Størstedelen  af 
det  arktiske  Norge  (Norman).  Nordgrændsen :  Magerø,  71"  7'  (Th.  Fries).  Synes 
at  mangle  eller  at  være  meget  sjelden  ved  de  ydre  Havkyster  i  Bergens  Stift.  Sti- 
ger op  i  Birke-  og  Vidiebeltet. 

E.  silvaticum.  Mod  Nord  til  Magerø,  71"  T  (Th.  Fries).  Gaar  op  i  Vidie- 
beltet (!). 

p.  4.  E.  palustre.  Gaar  stundom  lidt  op  over  Birkegrændsen  (!)  ^  poly- 
stachyon  paa  Sandstrande  ved  Ekern  paa  Eker  (!). 

E.  fluviatile.  Hovedformen  (den  store  grenede)  i  lavere  Egne  til  Østfin- 
marken,  men  langt  sjeldnere  end  var.  lim  o  sum,  som  er  alm.  Naar  det  hos  Bl. 
(L.  2  f.  n.)  heder:  „den  anden  Varietet  ....  kun  ved  Christiania",  da  menes  her- 
med var.  polystachyon. 

p.  5.  E.  hiemale  ved  Garsol  i  Ulfsten  paa  Søndmøre  (if.  Strøm)  men  ellers 
ikke  bemærket  paa  Kysten  i  Bergens  og  de  vestlige  Dele  af  Christianssands  Stift. 
Den  stiger  op  i  Vidiebeltet  (!).     Svinesund  (!). 

p.  6.  E.  variegatum  gaar  i  Hanen  lige  op  i  Lavbeitet  (!),  Sj.  i  Christians- 
sands Stift  f.  Ex.  paa  Gausta  (Chr.  Smith),  i  Nissedal  ved  Våndet  (Bl.);  i  Bergens 
Stift  kun  bemærket  i  Urland  og  Vik  i  Sogn  i  Vidiebeltet  (!) ;  alm.  ved  Elvbred- 
derne  i  Meldalen  og  Opdal  (if.  BL) ;  i  Tromsø  Stift  lige  ned  til  Havet. 

E.  seir  po  i  des.  Hverken  fundet  i  Christianssands  eller  Bergens  Stifter.  An- 
gives  for  Nes  i  Hallingdal,  60"  30,  hvilket  maaskc  er  dens  Sydgrændse.  EriValders 
kun  fundet  ved  Finden  i  Torpen,  angives  desuden  for  Vaage  og  Lom,  Gudbrands- 
dalen (ned  til  Elstad),  Dovre,  Storelvdalen  (ned  til  Vestgaard  8 — 900'),  Eørøs.  Nord- 
ligere først  i  Rånen,  mod  Nord  hist  og  her  lige  til  Nordkap  (71"  10'  og  900—1000' 
0.  H.)  og  Sydvaranger.  I  det  nordligste  Norge  findes  fleresteds  en  Mellemform  mel- 
lem  denne  og  E.  variegatum  (Norman). 

p.  8.  Efter  Slægten  Asplenium  tilføies: 

1* 


1232 

SCOLOPENDRIUM  Sm.  Act.  Taur.  5  p.  410.  tab  9. 

Sp  oregj  emme  rnes  Hobe  linieformede,  indbyrdes  parallele,  stil- 
lede  mellem  Smaanerverne,  i  to  Rækker  paa  Undeifladen  af  de  jevn- 
brede,  forlængede,  helrandede,  ved  Grunden  hjertef ormede  Blade, 
omgivne  af  et  toklappet  Svøb  med  linieformede  bindeagtige  Klap- 
per, hver  Hob   egentlig  dannet  ved  Sammensætningen  af  to. 

p.  11.  PolypodiumPliegopteris.  Magerø  (Th,  Fries).  Fra  Østfinmarken 
kjendes  intet  specielt  Voxested. 

P.  r  h  æ  ti  c  u  m.  I  Nordmarken  og  Krokskoven  ved  Christiania  meget  stor  og 
frodig,  tem.  alm.  fra  1500'  o.  H.  og  opover  (!).  Den  stiger  stundom  lige  op  i  Lav- 
beitet. 

p.  12.  P.  Dryopteris  gaar  undertiden  høit  op  i  Vidiebeltet,  f.  Ex.  ved 
Bygdin  (!). 

P.  Robertianum.  Følgende  Voxeateder  ere  mig  bekjendte:  Porsgrund  59° 
8'  (if.  BL),  Asker  (! ),  Ringerike  og  Eker  paa  Kalk  (!),  Krokkleven,  Christiania  (Bl.), 
Eingebo  (Lindblom),  f.  Ex.  ved  Stulsbroen  (Bl ),  Bakkejordet  i  Gudbrandsdalen  i 
Kalkuren  opfor  Gaarden  (!),  Trylikletten  i  Atnedalen  (if.  Grønstad),  paa  Kalksten- 
leiet  ovenfor  øvre  Engerdalen  i  Trysil  omtr.  1700'  o.  H.  (if.  Søi-ensen);  vesten- 
fjelds  kun  i  Lærdal  i  Sogn  ved  Blaaflaten  (Wulfsberg);  no  r  den  fj  elds  ved  Snaa- 
sens  Præstegaard  (BL),  i  Rånen  paa  Kalk  i  Granbeltet  ved  Hemnes  og  i  Mo  (År- 
nell) !,  Salten  ved  Berghulflaa  og  i  Junkerdalsuren  (if.  Årnell),  i  Beieren  ved  Solø, 
Muldjord  og  under  Seglfjeld  samt  i  Gildeskaal  ved  Inåjr  (omtr.  67°,  Norman). 

p.   13.     Efter  Woodsia  hyperborea  tilføies: 

W.  GLABELLA  R.  Br.  in  Rich.  App.  to  Frankl.  Journ.  p.  39. 
Fristedt  i  Bot.  Not.  1865  p.  21.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  10.  p.  280.  W. 
lapponica  Ångstr.  if.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  9.  Polypodium  hyper- 
boreura  a  Wablenb.  Fl.  lapp.  no.  499  (if.  Fristedt,  hvilket  Citat 
altsaa  udgaar  under  W.  hyperborea). 

Bladene  enkelt  finnede,  jevnbredt  lancetformede,  afsmalnende 
mod  Grunden-,  Finnerne  uligedannede,  de  nedre  3 — 4  Par  ny- 
reformig  kredsrunde,  3-delte,  med  brede  kileformede,  kantet  tandede 
Flige,  de  øvre  deltaformede,  finnet  indskaarne,  kantet  tandede;  Blad- 
stilken  nedtil  ledet;  den  nederste  vedvarende  korte  Del  beklædt  med 
brune  Skjæl,  men  den  øvre,  som  bærer  Bladfinnerne,  ligesom  Blad- 
finnerne,  naar  Frugthobenes  Haar  undtages,  gl  at  (hos  W.  ilvensis 
og  hyperborea  er  den  haaret).     Cfr.  fbrøvrigt  Fristedt  1.   c. 

Udbredelse:  Sj.  i  Landets  nordligste  Dele  paa  mosklædte  Bergvægge 
(helst,  om  ikke  altid,  paa  Skifere),  saasom  i  Salten  (67")  paa  Solvaagtind,  Baad- 
fjeld  og  ved  Balvand   i  Mængde   (Schlegel   og  Arnell),  ved  Langvand  (med  "W". 


1233 

hyperborea  Wahlenb.  il".  Fristedt),  i  Maalselven  paa  Rostafjeld  og  ved  Dødes- 
elvs  Udløb  i  Divielv  (Norman),  paa  Tsataa  i  Lyngen  iLæstad  if.  Hartm.),  ved 
„Gorgia  henved  3  Mile  sydfor  Alten"  (CarroU  if.  Fristedt),  i  Alten  ved  Foden 
af  Sakkobani,  paa  Fjeldene  mellem  Kaafjord  og  Talvik,  ved  Talvik  og  i  Pors- 
anger i  Egnen  ved  Laxevandene  (Norman).  I  Eibydalen  en  tvivlsom  Form, 
ligesaa  en  tvivlsom  Form,  der  nærmer  sig  W.  hyperborea  ved  Masi  i  det 
indre  kontinentale  Finmarken  (Norman). 

p.  14.  Aspidium  Lonchitis.  Sj.  i  Christianssanda 'Stift,  saaaom  ved  Tvede- 
strand (S.  Lund),  Onstad  i  Sætersdal  (R.  Fridtz),  i  Hviteseid,  Silgjord  og  Tin  (Bl., 
Lindblom),  mellem  Berdalsskaret  og  Froland  (Bl.);  hyppigere  i  de  øvrige  Stifter,  men 
meget  sjelden  paa  Kysten  ved  Havet  søndenfor  Throndhjemsfj orden,  i  Hardanger  ud 
til  Strandebarm  (Wulfsberg),  i  Sogn  ud  til  Fjærland  og  Vik  (!) ;  ved  Christianssund 
lige  ud  til  Havet  (if.  Greve). 

p.  14.  Af  A.  a  c  ule  a  tura  findes  hos  os  to  vel  adskilte  For- 
mer, som  i  en  norsk  Flora  fortjene  at  opstilles  som  egne  Arter.  Disse  ere: 

A.  LOBATUM  Sw.  Syn.  Fil.  53  (if.  Gren.)  A.  aculeatum  a  vul- 
gare  Gr.  et  Godr.  Fl.  de  Fr.  3  p.  630.  A.  Bl.  Veg.  ved  Sognefj. 
p.  57. 

Bladene  stive,  Finnerne  glattere,  Smaafinnerne  smalere  og  spid- 
sere,  den  nærmest  Bladets  Midtnerve  siddende  og  opadvendende 
gjerne  længere  end  de  øvrige,  ved  Grunden  paa  Ydersiden  med  en 
trekantet,  braadspidset  Lap  eller  Tand. 

Udbredclse:  Paa  tørre  Steder  i  Urer  og  Krat  sjelden,  saasom  i  Asker 
i  TJrerne  under  Bergsfjeld  og  Skouumsaasen  (!),  ved  Holmestrand  (Printz),  Lan- 
gesund (Homan),  Porsgrund  (Frk.  S.  Møller),  Gilskoven  ved  Christianssand 
(R.  Fridtz),  paa  Kvalø  i  Bergens  Stift  (Norman),  ved  Vevatnet  ved  Einingevik  i 
Tysnes,  Høgebergene  paa  Hatlestranden  ogVaraldsøen  i  Hardanger  (Wulfsberg), 
samt  ved  Leknessund  i  Sulen  i  Sogn  (!). 

A.  ANGULARE  Kit.  in  willd.  Sp.  V,  357.  A.  aculeatum  ?> 
an  gul  are  Gren.   et  Godr.  1.  c.     Bl.  N.  Fl.  I.  p.   14. 

Bladene  slappere  og  blødere,  Finnerne  mere  haarede,  Smaafin- 
nerne bredere  og  budtere,  den  nærmest  Bladets  Midtnerve  siddende  og 
opadvendende  af  Længde  med  eller  kun  lidt  længere  end  de  nærstaa- 
ende,  ved  Grunden  paa  Ydersiden  med  en  afrundet  braadspidset  Lap. 

Udbredelse:  Hyppigere  end  Foreg.,  især  i  de  sydvestlige  Kystegne  fra 
Tvedestrand  (S.  Lund)  til  Ørskog  og  Skodje  (I.  Aasen)  og  Christianssund  (if. 
Greve),  i  de  indre  Dele  af  Bergens  Stift  h.  o.  h  ,  saasom  i  Valdalen  og  Suldal 
(if.  Lindbl.),  ved  Søi-fjordcn  (Sørensen),  Eide  i  Graven  (!;,  Ulvik  (S.  Somf.),  Maa- 
bødalen  (!),  Voss  (Bl.),  ved  Nærøfjorden,  Feigumfos  og  Vettisfos  i  indre  Sogn  (!). 
Nye  Voxesteder  paa  Østlandet  ere  (foruden  de  i  Floraen  p.  15  nævnte):  Kongs- 
berg (if.  Bl.),  Rødtangen  (W.  Hjorth),  Værpen  og  Smedaascn  i  Hurum  (!). 


1234 

p.  15.  Polystichum  Thelypteris  Jeg  kjender  kun  følgende  Voxeste- 
der:  Christiania  (Bl.),  Asker  (!),  Gjellebæk  (Bl.),  Aasmyren  nær  Landbrugsskolen  ('.), 
Hærsøen  i  Ullensaker  (Bl.),  Guldkjern  i  Stornes  (S.  Somf.  Herb.),  Hedemarken  (Lind- 
blom), Toten  (Bl.),  Sandsvær  (Bruenech),  Arekilen  paa  Hvaløerne  (Collett),  Ramnes 
Sogn  pr.  Jarlsberg  (Frk.  S.  Møller),  Fritzø  Værk  (R.  Fridtz),  Børssøen  pr.  Skien 
(Bl ).  Bl.  opgiver  Namdalen  som  Voxested ;  der  findes  ikke  Exemplarer  fra  dette 
Sted  i  hans  Herbarium,  hvorfor  Opgaven  maaske  kunde  tiltrænge  Bekræftelse. 

p.  16.  P.  Or  eopter  is.  I  Christiania  Stift  kun  fundet  ved  Rødtangen  i  Hu- 
rum (W.  Hjorth);  alm  langs  Kysten  i  Hexregionen,  i  de  indre  Fjordegne  i  Bergens 
Stift  subalpin  eller  manglende  (cfr.  A.  Bl.  Veg.  ved  Sognefj.  p.  58),  nordover  til  Chri- 
stianssund  (if.  Greve).  Nordligere  kun  fundet  i  Stadsbygden  (!),  samt  ved  Tæraaker 
ved  Bindalsfj orden  (Læstadius  in  AVickstr.  Arsb.  1826  p.  2'i6).  Stiger  i  Sogn  op  i 
Birkebeltet  (omtr.  til  3000'  o,  H.,  Wulfsberg),  i  Voss  til  og  over  Birkegrændsen 
(Bl.),  i  Romsdalen  næsten  til  Birkegrændsen  paa  Sætnesfjeld  (!),  i  Hardanger  ind  til 
Ulvik  („høiere  oppe  i  Mængde"  R.   Hartman),    i  Sogn  til  Jordalen  og  Justedalen  (!). 

p,  17.  P.  Filixmas  stiger  op  i  Birkebeltet  (f.  Ex.  i  Rånen!),  i  de  sydlige 
Egne  endog  op  i  Vidiebeltet,  f.  Ex.  i  Voss  (BL),  Sogn  (!),  ja  i  Valders  lige  til  høit 
over  Birkegrændsen  (!). 

p.  18.  Som  Voxesteder  for  P.  cristatum  tiKøies:  Ramnes  Sogn  pr.  Jarlsberg 
(Frk.  S.  Møller),  Vallermyren  ved  Porsgrund  (if.  Dyring),  Aasmyren  (!i,  Rødtangen  (!). 

p.  19.  P.  ri  gi  dum  bør  (ialfald  indtil  Videre)  udgaa  af  Floraen.  Lindblom, 
som  angives  at  have  samlet  den  i  Norge  „mellem  Mosby  og  Øvrebø  omtr.  1  '4 — 2 
Mil  nordom  Christianssand"  fandt  (cfr.  Bot.  Not.  1843  n.  2)  kun  et  enkelt  sterilt 
Exemplar  og  bemærker:  „Omdomet  ofver  densamma  torde  bora  suspenderas". 

p.  20.  Cystopteris  fragilis  stiger  op  i  Vidiebeltet,  sjelden,  saasom  i  Sogn  (!) 
endog  i  Lavbeitet.     Ved  Bygdin  lige  til  Vidiegrændsen  (!). 

p.  21.  C.  montana.  Følgende  Voxesteder  kjendes:  Krokkleven  (Bl.);  Val- 
ders sj.,  saasom  ved  nordre  Lien  i  Nordre  Aurdal  (!),  ved  Finden  i  Torpen  (Bl.) !, 
Gudbrandsdalen  ved  Stulsbroen,  Seilstadkampen  og  andetsteds  almindelig  (Bl.),  op  til 
Vaage  og  Lom,  hvor  den  er  almindelig  i  Gran-  og  Birkebeltet  (Norman),  ved  Gjen- 
din  (if  Moe),  paa  Dovre  til  over  Birkegrændsen  (BL,  Lindblom),  i  Opdal  og  Driv- 
dalen  (BL),  Atnedalen,  paa  Tronfjeld,  Brandvoldstenen  mellem  Folla  og  Glommen 
(Grønstad),  i  Trysil  h.  o.  h.  (Sørensen);  Snaasens  Præstegaard  (BL);  mangesteds  i 
Tromsø  Stift  fra  Rånen  (!)  til  Komagfjord  og  Porsanger  70"  20',  Tanen  70»  30'  (Nor- 
man) og  Varanger  (C.  Somf.),  i  Sørreisen  endog  i  Lavbeitet  (Norman).  Den  er  saale- 
des  hverken  fundet  i  Christianssands  eller  Bergens  Stifter. 

p.  22.  Asplenium  crenatum.  Rusten  ovenfor  Laurgaard  (Moe),  i  Selllangs 
Veien  nordenfor  Kringelen  (BL). 

p.  23.  A.  Adiantum  ni  grum.  Nye  Voxesteder:  Strømø  og  nogle  andre 
Smaaholmer  i  Hafsfjord  (F.  Hoch),  Tananger  og  Hellestø  paa  Jæderen  (Bryhn), 
Nerstrand  (Norman),  Mosterhavn  paa  Hvedehaugen,  Hisken  udenfor  Bømmelen  (F. 
Hoch),  Godøen  i  Tysnes  (WuKsberg),  Bergøen  i  Stjernerøerne  (!),  Sogn  paa  Hillø 
udenfor  Evindvik  og  paa  Odderkalven,    ved  Kaldgrav  og  Strømneset  i  Sulen  (!),  paa 


1235 

Frøien  i  Bremanger  (!),    Vaagsøen    i  Søndmøre  (Myrin),    ved   Molde   og    Gjulsund   i 
Akerø  (Kaurin),  Bremsneshatten  og  Kirklandet  ved  Christianssund  (Greve). 

Foran  A.  T  r  i  c  h  o  m  a  n  e  s  tilf  øies  : 

A.  MARINUM  L.  Sp.   1540.  Gr.  et  Godr.  1.  c.  p.  636.  Hartm.  Sk 
Fl.  ed.   10  p.  281.  Bot.  Not.   1868.  p.   147. 

Tega.  Fl.  D.  Suppl.  tab.   177.    Engl.    Bot.    tab.    592    (if.    Hartm.). 

Fra  Rodstokken  udgaar  en  Roset  af  Blade.  Bladene  enkelt 
finne  de,  med  glat  rødbrun  Midtstilk,  som  paa  Oversiden  er  kantet 
med  en  grøn  Rand  af  de  nedløbende  Finner.  Finnerne  tem  tykke, 
glatte,  mod  Grunden  meget  bredt  kileformede,  rudeformet  rundagtige 
eller  ovale,  ulige,  rundtandet  lappede,  Sraaanerverne  mod  Spidsen  for- 
tykkede  og  ikke  naaende  til  Kanten  af  Bladet.  S  p  or  egj  e  mm  erne  s 
Ho  be  i  to  uregelmæssige,  fra  Finnens  Midtnerve  divergerende  Rækker. 

Udbredelse:  Meget  sparsomt  paa  de  steile  Klipper  ved  Moster  havn  lige 
ved  Havet  og  kun  faa  Fod  over  dette  (Cand.  med.  F.  Hocli).  Den  ligner  mest 
A.  Adiantum  nigrum,  men  skilles  fra  denne  ved  de  enkeltfinnede  Blade  samt 
ved  Finnernes  Form,  den  endog  oventil  rødbrune  Bladstilk  etc. 

A.  Trichomanes  gaar  mod  Nord  lige  op  til  Lofoten  over  68**  (Norman)  ; 
stiger  i  Rånen  op  i  Birkebeltet,  i  Sogn  paa  Storaskarets  Skifere  i  Vik  lige  til 
Birkegrændsen  2500'  o.  H.  (!). 

p.  24.  A.  viride.  I  de  laveste  sydlige  Egne  i  Asker,  Lier(!),  Modum,  ved 
Drammen  (S.  Somf. !)  paa  Eker(!),  ved  Skien  (Bl.),  Rise  paa  Jæderen  (Bryhn),  Han- 
deland i  Siredal  (Dietrichson),  Storøen  og  Huglø  syd  for  Bergen  (Bl,  Norman),  Ber- 
gen tem.  alm.   (WuKsberg),  Aafjorden  i  ytre  Sogn  (!),  Svanø,  Gurskø  (Myrin). 

A.  septentrionale.  Til  Lofoten  (Norman)  og  Kaafjord  (Th.  Fries),  men  ikke 
som  hos  Bl.  anført,  bemærket  i  Østfinmarken.  Paa  Skiferne  i  Storaskaret  ved 
Vik  i  Sogn  ved  Birkegrændsen  2500',  paa  Filefjeld  (Bl.),  ellers  kun  bemærket  i 
lavere  Egne. 

p.  25.  A.  Breynii.  Et  ældre  Navn  er  A.  germanicum  Weis.  Den  an- 
sees af  Aschs.  (Fl.  Brand.  p.  916)  for  en  Bastard  af  A.  Trichomanes  og  A.  sep- 
tentrionale. Nye  Voxesteder:  Sogn  paa  Skiferne  ved  Otternes  i  Urland  "Wulfs- 
berg), Hage  paa  Jæderen  (Bryhn),  Kalstad  ved  Kragerø,  Brevik  (if.  Lindeb.), 
Malmø  ved  Laurvik  (BL),  Tønsberg  paa  Slotsberget  (S.  Somf.  Herb.),  Neset  ved 
BundeQorden  (Bryhn), 

A.  ruta  muraria.  Den  gaar  paa  Østlandet  op  til  Trylikletten  i  Atnedalen 
(Grønstad),  Nøs  i  Snertingsdalen  (if.  Kinck),  Ringebo  (S.  Somf.  Herb.),  Odnesber- 
gene  i  Land  (!),  Vang  i  Valders,  Vestfjorddalen  (Bl.).  Sj.  i  de  sydlige  Dele  af 
Christianssands  Stift,  f.  Ex.  ved  Hafsfjord  paa  Jæderen  (!),  Mandal  (Wolff)-  Alm.  i 
den  sydbergenske  Skjærgaard  (Norman),  fl.  St.  i  Sulen  i  Sogn  (!),  ved  Sausund,  Svanø, 
Sællø  Kloster,  Vaagsø,  Gurskø  (Myrin),  Christianssund  (if.  Greve),  ved  Vallersund  i 
Fosen  (!),  Throndhjem,  Frosten  (Hagen),  paa  Dønø  i  Banen  (!),  i  Saltdalen,  i  Fiske- 


1236 

vaaglien  (S.  Somf.),  Gildeskaal,  Ofoten,  Stegen,  Porsanger  70"  18 — 20'  (Norman). 
I  Alten  paa  Kalk  til  tem.  høit  over  Havet  (Th,  Fries,  Norman).  I  Sogn  stiger  den 
paa  Skiferne  i  Storaskaret  i  Vik  op  til  Birkegrændsen  (omtr.  2500'  o.  H.  (!). 

Efter  Asplenium  tilføies  : 

SCOLOPENDRIUM  Sm. 

S.  VULGARE  Sym.  if.  Bab.  Man.  Brit.  Bot.  ed.  7  p.  452.  S. 
officinarum  Sw.  Lange  Haandb.  ed.  3  p.  757.  S.  Phyllitis  Rotli. 
Hartm.  1.  c.  p.  17.  S.  officinale  Sm.  Asplenium  Scolopen- 
drium  L. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.   143.    Fl.  D.  tab.  2795. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase  X.  n.   99. 

Rodstokken  tueformet,  frembringende  langstilkede  Blade.  Bla- 
dene (Stilken  iberegnet)  1 — 2'  lange;  deres  Stilk  tilsidst  noget  kor- 
tere end  Pladen,  beklædt  med  linieformede  krusede  rødlige  Skjæl; 
Bladpladen  tem.  tyk,  forlænget  jevnbredt  tungeformet,  helrandet  eller 
noget  bølget  i  Kanten,  med  Undtagelse  af  den  noget  skjællede  Midt- 
nerve  glat,  ved  Grunden  skjevt  hjerteformet,  ovenfor  Grunden  lidt 
sammenkuebet;  Smaanerverne  i  Spidsen  fortykkede,  ei  naaende  Kan- 
ten af  Bladet.     Fleraarig. 

Udbredelse:  M.  sj.,  Hardanger  langs  Varaldsøens  nordlige  Kyst  mod 
Bondesund  paa  flere  Steder  mellera  Kjærvik  og  Lindeskaar,  f.  Ex.  i  største 
Mængde  ved  Hesten,  i  Klipperifter  ved  Stranden  til  100'  o.  H.  (Wulfsberg). 

p.  26.  Pteris  aquilina.  I  Gudbrandsdalen  til  Grangrændsen  (Bl ) ;  i  Vettis- 
morki  i  Aardal  i  Sogn  til  2200 — 2400'  o.  H.  (!) ;  paa  Voss  til  over  Furegrændsen 
(Bl.).  Nordlige  Voxesteder  ere:  Alstenø  (Bl.),  Eanen  sj.  fra  Øerne  ind  til  Mo  (!), 
fleresteds  i  Salten  (Wablenb.),  f.  Ex.  i  Saltdalen  (S.  Somf.),  i  Beieren,  Gildeskaal, 
Maalselven  68**  50 — 55'  (Norman);  angives  for  Senjen  (Bl.)  men  uden  nærmere  Op- 
gave  af  Findestedet.  If.  Bl.  skulde  Wahlenberg  angive  den  for  Porsanger ;  den  an- 
gives imidlertid  hverken  i  Fl.  lapp.  eller  Fl.  svec.  for  denne  Egn,  hvorfor  Opgaven 
sandsynligvis  beror  paa  en  Skrivfeil.     Nordgrændsen  bliver  da  Maalselven. 

p.  27.  Blechnum  Spicant.  Alm.  ved  Havkysten  i  Christianssands  og  Ber- 
gens Stifter  og  ved  Kysten  i  Throndhjems  Stift,  overalt  lige  ned  til  Havet;  i  de 
indre  Dele  af  Bergens  Stift  sjeldnere  og  alm.  subalpin  (til  3000 — 3300'  o.  H.,  i 
Vidiebeltet) ! ;  i  de  østlige  Dele  af  Throndhjems  Stift  alm.  i  Fjeldtr  akter  ne  fra  Stjør- 
dalen  til  Namdalen.  Paa  Østlandet  sjelden,  saasom  ved  Skien,  Porsgrund,  Brevik 
(Bl.),  Silgjord  (Wille),  Hitterdal  og  Saude  (Grønstad),  Ramnes  (Frk.  S.  Møller), 
Rødtangen  (W.  Hjorth),  Eker  (!),  Kongsberg  (Hj.  Langberg),  Modum  (Moe),  ved 
Christiania  (subalpin)!,  paa  Norefjeld  (subalpin)!  og  paa  Mistberget  i  Eids  vold  (Bl.). 
I  Tromsø  Stift  paa  Alstenø  (Bl.),  i  Eanen  paa  Øerne,  i  Hemnes  og  Mo  til  op  i  Birke- 


1237 

beltet  (!),    Gildeakaal  (Norman),    Rørstad  (Wahlenb.),    Lofoten  (Møller),    Renø  (Bl.), 
Øatfinmarken  (if.  Deinboll). 

p.  27.  Stril  thi  op  teris  germanica.  Ved  Gjendin  (if.  Moe).  I  Valders 
omtrent  til  Granens  Grændse  (!),  Gudbrandsdalen  til  noget  over  Grangrændsen,  Driv- 
dalen  nedenfor  Birkegrændsen,  Voss  omtrent  til  Birkegrændsen  (Bl.),  Rånen  til  op  i 
Birkebeltet  (!) ;  stundom  omtrent  til  Birkegrændsen  (Lindblom!.  Nordover  til  lille 
Lærriefjorddal  70**  18—20',  Staburselv  i  Porsanger,  Spjerkojokka,  Sydvaranger  (Nor- 
man). I  de  sydvestlige  Kystegne  sjelden,  saasom  ved  Tvedestrand  (S.  Lund),  Tromø 
ved  Arendal  (Lindblom),  Grimstad  (BL),  Askøen  ved  Bergen  (Wulfsberg),  Tysse  (J. 
Landmark);  selv  ved  de  indre  Fjorde  i  Bergens  Stift  er  den  mindre  hyppig. 

p.  28.  Allosurus  crispus.  Nordgrændse :  mellem  Kongsfjord  og  Berlevaag 
70"  45'  (Th,  Fries).  Den  er  sjelden  i  de  lavere  Dele  af  Østlandet  og  Throndhjems 
Stift.     Stiger  lige  op  i  Lavbeitet. 

p.  29.  Hymeno  phyllum  Wilsoni.  Af  de  hos  Blytt  nævnte  Voxesteder 
udgaar:  Ous  i  Gaustalien.  Nye  Voxesteder  ere:  Haugesund  (Wulfsberg),  Lyse 
(Lindblom),  Mosterhavn  (R.  Hartman),  Godøsund,  Tysnesøen  tem.  alm.,  Loksund  paa 
begge  Sider  (Wulfsberg) ;  Bergen :  Sandviken,  Eidsvaag,  Blaamanden  (Wulfsberg), 
gaar  temmelig  høit  op  paa  Sandviksfjeldene  (Koren);  ytre  Sogn:  ikke  sjelden  ved 
Evindvik  og  paa  Øerne  sydom  Sognesøen,  Buskø,  Leknessund  og  Strømneset  i 
ytre  Sulen  (ogsaa  paa  Konglomerat),  Myklebust  ved  Aafjorden  (!),  Florø  (Kjær)  !, 
Sønd-  og  Nordfjord  (if.  Lindblom). 

p.  30.  Botrychium  boreale  Milde  Fl.  D.  Suppl.  tab.  113.  Fr.  Herb.  norm. 
fase.  XVI  n.  85  føres  af  Hartman  som  Varietet  til  B.  Lun  ar  i  a.  Nye  Voxesteder 
ere:  Grokløv  Sæter  i  Bagn  (0.  Erlandsen),  Aursjøsæteren  i  nordre  Aurdal  (C.  Somf.), 
Sollien  (S.  Somf.),  Høvringbækken  ved  Ronderne  (Collett),  Svarthamrenc  i  Lek- 
ånger  i  Sogn  1000'  o.  H.  (!)  o.  fl. 

B.  MATRICARIIFOLIUM  Al.  Br.  if.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  10  p.  284. 

Bladet*)  ovenfor  Stengelens  Midte,  ægf ormet,  dobbelt  finnet, 
Smaafinnerne  ægdannede,  budte,  med  aflange,  tvert  afstum- 
pede,  næsteu  helrandede  Flige. 

Udbredelse:  Modum  (Bl.  if.  Hartm.).  Da  jeg  kun  har  et  Exemplar  af 
denne  Form,  kan  jeg  ingen  Mening  have  om  dens  Artret.  Jeg  optager  derfor 
Hartraans  Beskrivelse. 

B.  LANCEOLATUM  Ångstr.  Hartm.  1.  c. 

Tegn.  Fl.  D.  tab-   18.  fig.  dextra. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV.  no.   86. 

Bladet  ovenfor  Stengelens  Midte,    tæt    ved  Axet,    dobbelt- 

*J  For  Kortheds  Skyld  benævnes  her  den    sterile   Bladplade    Bladet    og    den   for 
denne  og  den  frugtbare  Bladplade  (Axet}  fælles  Bladstilk  Stengelen. 


1238 

finnet.  Sm  aafinner  ne  lan  ce  tfo  r  m  ed  e  spidse,  med  jevnbrede, 
spidse  eller  skjevt  budte  (ikke  tvert  afstumpede)  alm.  tan- 
dede  Flige. 

Udbredelse:  Exemplaier  fra  Klipperne  ved  Storebroen  i  Bagn  i  Valders 
(0.  Erlandsen)  synes  at  tilhøre  denne  Form,  om  hvis  Artret  jeg  ikke  tør  have 
nogen  Mening. 

p.  31.  B.  rutaceum.  Nye  Voxesteder:  sparsomt  ved  Lysgaard.samt  ved  Jør- 
stadmoen nær  Lillehammer  (Kinck),  nedenfor  Kornstad  i  Ringebo  (S.Somf.  Herb.), 
Etnedalen  omtrent  '/2  Mil  vestenfor  Tomlevolden  (Wulfsberg)  og  ved  Thorshaugsve 
(Erlandsen)  og  Jutulsve  (C.  Somf.)  nær  Bruflat. 

p.  32.  Ophioglossum  vulgatum.  Hurum:  Værpen,  Støa  ved  Sætre  (!), 
Vang,  Velo  og  Dal  paa  Hadeland  (Meinich),  østre  Rud  (Fougner),  og 'Vik  ved  Stens- 
fjorden  (!),  Storøen,  Toverud  ved  Holsfjorden  paa  Ringerike  (!),  Sjaastad  i  Lier  (!) ; 
Sandø  ved  Brevik,  Skaatø  ved  Kragerø  (Bl.) ;  Risvær  i  Helgeland  (S,  Somf.  Herb.). 
Den  er  ikke  fundet  nogetsteds  langs  Kysten  mellem  Grimstad  og  Helgeland. 

p.  33.  Pilularia  globulifera.  Eidsvaag  ved  Bergen  (if.  Koren),  Høilands- 
vand  og  Grudevand  paa  Jæderen  (Bryhn). 

p.  33.     Istedetfor  Isoétes  lacustris  opføres : 

I.  LACUSTRIS  L.  Sp.  Dur.  de  Maisonn.  in  Bull.  Soc.  Bot.  Fr. 
VIII.  p.  164.  Milde  Sporenpfl.  p.  146.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  10.  p. 
287.  Lange  Haandb.  ed.  3.  p.  769.  Bl.  Norges  Fl.  p.  33.  (p.  p.) 
1.  atrovirens  Th.  Fr.  in  Bot.  Not.   1863. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2742.  Rchb.  Ic.  Fl.  Germ.  VL  tab.   L 

Exsicc.   Fr.   Herb.  norm.  fase.  XI.   n.  99. 

Bladene  mørkgrønne,  stive  M  akro  sp  orerne  (d.  e.  de 
store  Sporer  i  de  ydre  Spore  gjemmer)  melagtig  hvide,  paa 
Overfladen  med  netformede,  bølgede  Ujevnheder,  Alm.  noget 
større  end  Følgende,  med  stive  Blade,  som  beholde  sin  indbyrdes  Stil- 
ling, naar  Planten  tåges  op  af  Våndet,  og  som  stundom  opnaa  en 
Længde  af  indtil   18"     (^  maxi  m a  A.  Bl.   Veg.  ved    Sognefj".    p.    62). 

Udbredelse:  I  stille  Vand  paa  mudret  Grund  ikke  sj,,  f.  Ex.  nær  Chri- 
stiania ved  Hakkloen  og  Fyldingen  i  Nordmarken  (!)  samt  ved  Brækkesagen  i 
Maridalen  (Moe);  Imsdalen  ved  Furegrændsen  (if.  Wulfsberg);  Søndre  Aurdal: 
Damvand  (G.Somf.);  Jæderen:  Stokkevand  og  Orrevand  (Bryhn) ;  Etne:  Stordals- 
vand,  Ramsvikbugten  (C.  Somf ) ;  Bergen  (!),  i  Haukelandsvand  meget  langbladet 
(if.  Nordstedt);  Sogn:  Bøfjorden  (,-^  maxima!),  Evindvik,  Vadem,  Sogndals- 
vand(!);  Pasvikelven  (69°  20 — 30'  (Norman).  Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  den 
åndes  paa  en  Mængde  andre  Steder. 


1239 

I.  ECHINOSPORA  Dun  de  Maisonn,  1.  c.  Milde.  1.  c  p.  141. 
Hartm.  1.   c.      Lange  1.   c.  p.   770.  I.  lacu  stris  Bl.  1.   c.  (p.  p.) 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2743. 

Bladene  mindre  stive,  lysgrønne,  finere  tilspidsede.  Makro- 
sporerne  noget  mindre  end  hos  Foreg.,  kridthvide,  forsynede 
med  talrige,  fine  og  skjøre  udstaaende  Pigge.  Bladene  alm.  sam- 
menfaldende i  Knipper,  naar  Planten  tåges  op  af  Våndet. 

U  db  r  ed  else:  I  stille  Vand  paa  mudret  Grund,  saasom  ved  Christiania: 
Bogstadvand,  Maridalsvand  iBl.),  Øiungen  mellem  Liggeren  og  Skar,  Veslcflaaten 
og  lille  Hæggelivand  i  Nordmarken  (!);  Damvand  i  Søndre  Aurdal  (C  Somf.,  med 
Foreg.);  Ulsøen  i  Vesttorpen  (!),  Lillehammer  i  Laugen  og  i  Snertingsdalen 
(if.  Kinck);  Fikkan  i  Numedal  (!) ;  Nærland  paa  Jæderen  (Bryhn);  Skjervø  70'' 
(Norman) ;  Sydvaranger  (Th.  Fries).      Udentvivl  ogsaa  paa  mange  andre    Steder. 

p.  35.  Lycopodium  Selago  stiger  i  det  Sydlige,  f.  Ex.  i  Sogn,  til  5100 — 
5300'  0.  H. 

p.  36.  L.  innndatum.  Jeg  kjender  følgende  Voxesteder:  Fredriksstad  (!); 
Solør  og  Odalen,  høit  i  Skoven  ved  Storsøen,  Skjæftmyren  (Bl.) ;  Nordmarken  fl.  St. 
1000—1500'  0.  H.  (!),  Nesodden  (Bl.);  hyppig  i  Jondalen  o.  fl.  St  i  Thelemarken 
(Chr.  Smith) ;  Aaseral,  Bygland  (Lindblom) ;  mellem  Angelstad  og  Brække,  Arendal, 
Christianssand,  Mandal,  Flekkefjord,  Stavanger  (Bl.);  Jæderen  ved  Sæle  (Bryhn); 
Bømmelen  (Norman);  Strandebarm  (Wulfsberg);  Etne  (C.  Somf.  Herb.);  Fjeldet  mel- 
lem Graven  og  Ulvik  omtr.  2000'  o.  H.  (Wulfsberg);  Ous  i  Fuse  (S.  Somf.  Herb.); 
Sartorøen,  Exingdalen  (if.  Greve) ;  Bergen  tem.  alm.  (Wulfsberg) ;  Dørvedalen  paa  Voss 
(BL);  Sogn  ved  Evindvik,  Balestrand,  i  Sogndal  og  Hafslo  (Lindblom)!;  Molde 
(Lindblom);   Stadsbygden  (!) ;  i  en  Myr  '/j   Mil  nordfor  Namsos  (64°  30'  (R.  Collett). 

p.  37.  L.  alpinum.  Stordøen  paa  en  Aas  (Norman),  Selbø,  Bergen  ned  til 
100'  0.  H.  (Wulfsberg),  Sogn  sj.  i  Furebeltet  (!);  Nerstrand  (BL),  Oustad  i  Sætersdal 
(R.  Fridtz) ;  Njaatjeld  paa  Jæderen  (Bryhn),  mellem  Lyse  og  Siredal  (Dietrichson) ; 
Aaseral  Hovedsogn  (Lindblom);  Olberg  i  Slidre  2000'  (Printz).  Gaar  lige  op  i  Lav- 
beitet. 


p.  38.  L.  complanatum.  M.  sj.  vestenfjelds,  f.  Ex.  ved  Stokke  paa- Jæ- 
deren (Bryhn),  i  Etne  (Wulfsberg),  Hafslo  i  Sogn  (I).  Gaar  mod  Syd  til  Arendal 
og  Nissedal  (BL),  mod  Nord  alm.  i  hele  Finmarken  til  Berlevaag  70°  49'  (Th.  Fries). 
Stiger  stundom  op  i  Birkebeltet. 

L.  clavatum  gaar  op  i  Birkebeltet,  stundom  op  i  Vidiebeltet. 

p.  39.  Selaginella  spinulosa  gaar  op  i  Vidiebeltet,  i  de  sydlige  laveste  Egne 
h.  o.  h.,  saasom  paa  Kirkøen  i  Hvaløerne  (BL),  Tjømø  (!),  ved  Grimstad  (!),  paa 
Lister  (Bl.\  Jæderen  (!),  ved  Stavanger  (Lindblom). 


1240 

p.  57.  Alopecurus  pr  a  te  ne  is.  Hollændernes  ved  Udløbet  af  Maalselven, 
(en  Form,  som  nærmer  sig  A.  nigricans),  Senjenø  ved  Kløven  69°  l'  (Norman), 
Tranø  (Gunn.  Herb.,  maaske  indført  if.  Norman),  Tromsø  (indført,  men  modnende 
Norman).  Desuden  fortjene  følgende  Voxesteder  at  nævnes:  Trysil  nær  Elven  sj. 
(if.  Sørensen),  Bagn  (!),  Øerne  paa  Vestkysten  mellem  59"  12'  og  60°  8'  m.  sj.  (Nor- 
man), Bergen  m.  sj.  og  vistnok  nylig  indført  (Wulfsberg),  Sogn  kun  i  Kaupanger  (!), 
Gryten  (Lindblom),  Christianssund  (if.  Greve),  Throndbjem  sj.  (Storm),  Eøros  alm. 
(if.  AVulfsberg),  Ørlandet  (if.  Koren).  ^  alp  es  tris  Laggoelven  ved  Lebesby  (Th. 
Fries),  Havningberg  (Henscheni. 

p.  58.  A.  nigricans.  Senjenø:  Kløven,  Gibbostad  (Norman),  Lødingen  (Nor- 
man), Strømsøen  (Gunn.  Herb.),  Skarsvaag  7l"7'  (Th.  Fries),  Varanger:  Mortensnes 
fl.  St.  mellem  Meskelven  og  Galbajok,  Jarfjorden  paa  Strandkanterne  (Th.  Fries), 
Havningberg  (Henschen),  Bunes,  Kirkeveien  til  Lebesby,  Nesseby  (C.  Somf.  Herb.), 
Syltvikfjorden,  Boskfjorden  (Landmark  if.  Th.  Fries),  Pasvik  (Wahlenb.). 

p.  60.     A.  ågres tis.     Langø  ved  Holmestrand  sparsomt  paa  Stranden  (!). 

p.  61.  Phleum  pratense.  Alstenø  (BL),  Mo  i  Eanen  (!),  Lurø,  Bodø  (BL), 
Saltdalen  sj.  (Somf.),  Kvæø,  Kvæfjord  (Norman),  Strømøen,  Lyngen  (Gunn.  Herb.), 
Tromsø  (dyrket,  men  ei  modnende  if  Norman),  Alten  og  Fællesdistrikterne  (Lund), 
Kaafjord  i  Haven  (Norman),  Vadsø  og  Vardø  tilfældig  (Th.  Fries),  Trysil  optilBre- 
derne  af  Fæmun  2150'  (if.  Sørensen),  Imsdalen  ved  Furegrændsen  (if.  "Wulfsberg), 
Dovre:  Tofte,  Drivstuen  (Bl.),  Tin  (Lindblom),  Valders  til  Vang  (!). 

p.  62.  P.  alpinum.  Ved  Bræerne  i  Fjærland  i  Sogn  ned  til  150-400' 
0,  H.  (!).  Alm.  i  Nordmarkens  og  Krokskovens  subalpine  Skovegne  1500—2000' 
0.  H.(!). 

P.  phalaroides.  Strøm  angiver  (Søndmøres  Beskr.)  som  Voxested  „ved  alle 
Agerrener."  Netop  paa  saadanne  Steder  voxer  Phalaris  arundinacea  i  Mængde 
paa  Øerne  udenfor  Molde  (!),  hvorfor  Strøm  (og  de  ældre  Forff.)  sandsynligvis  have 
forvexlet  disse  to  Planter.  Phle nm  phalaroides  er  saaledes  efter  al  Sandsyn- 
lighed  eiendommelig  for  Landets  laveste  sydøstlige  Egne.  Ved  Christiania  har  jeg 
seet  den  paa  en  af  de  eruptive  Gange,  der  ofte  gjennemsætte  de  siluriske  Lag,  Den 
er  ellers  hyppigst  paa  Skiferne.     Asker  (S.  Somf.). 

p.  63.     P,  arenarium.     Mandal  paa  Sand  paa  Ballastpladsen  (Wittrock). 

p.  64.  Phalaris  arundinacea.  I  Eanen  til  op  j  Vidiebeltet  (!).  g  colo- 
rata  er  i  senere  Tider  forgjæves  eftersøgt  i  Ørkedalen  (Nissen). 

p.  65,  Holcus  lanatus.  Eissen  og  Guledagene  udenfor  Ørlandet,  63°  34' 
(if.  Storm);    i    de  indre  Dele  af  Bergens  Stift  sparsommere  end   ude   ved  Kysten  (!  . 

H.  lanatus  ^  argenteus  Fr.  Nov.   ed.  2  p.  11.     Ands.  Gram. 


1241 

Scaud.  p.  83.     A.  Bl.  Veg.    v.  Sognfj.    p.  63.     H.    ar  gent  ens   R.   S. 
Med  hvidagtige  Smaaax  og  udskydende  Stak. 

Udb  re  deise:     Sj.  paa  skyggefulde  Steder  i  Krat,   f.  Ex.  i  Eidanger  (Dy- 
ring),  Etne  (C.  Somf )  og  ved  Vikøren  i  Sogn  (!). 

p.  66.  H.  mo  His.  Hvaløerne  paa  Kirkøen  (Bl.),  Svinesund  (Wolff),  Tønsberg  (!), 
I  Sogn  ind  til  Syrstrand  og  Sogndal  (!).  Nordgrændse :  Christianssnnd  63"  7'  lif. 
Greve).  Lindblom  angiver  den  (Vet.  Ak.  Handl.  1839  p.  297)  for  Vaage;  denne 
Angivelse  synes  iisandsynlig  og  beror  rimeligvis  paa  en  Feiltagelse. 

p.  67.  Hi  erochloa  borealis  Fra  Smaalencue  og  Skiensfjorden  gjernem 
Christiania  og  Hamar  Stifter,  samt  i  Throndhjems  og  Tromsø  Stifter  til  Hopsnidet 
70"  48'  (N.  Lund),  i  Rånen  lige  op  i  Lavbeitet  (!);  nordenfjelds  lige  ud  til  Havet, 
f.  Ex.  ved  Valderssund  (!),  paa  Alstenø  (Bl)  o.  s.  v.  I  Bergens  Stift  er  den 
aldeles  ikke  fun  det,  i  Christianssands  Stift  kun  ved  Skiensfjorden)!). 

n.  68.  H  alpina.  Over  Vidiegrændsen  paa  AUapen  og  Rostafjeld  i  Maals- 
elven  (Norman). 

p.  69.  Anthoxanthum  odoratum.  I  de  sydlige  Dele  af  Landet  stiger  den 
op  omtrent  til  5000'  o.  H.  (!). 

p.  70,  Milium  effusum.  Skarsvaag  71°  7'  (Th.  Fries);  ved  Bygdin  næsten 
til  Vidiegi-ændsen  (!).     M.  sj.  paa  Vestlandets  Havkanter. 

p.  71.  Setaria  viridis.  Asker  (!),  Modum  (Bl.),  Drammen  (Fru  Cappelen), 
Tinnesanden  ved  Hitterdalsvand  (Grønstad),  Skaatø  ved  Kragerø  (Lindbl.). 

p.  73.  Catabrosa  latifolia.  Jakobselven  i  Nordvaranger  langs  Vandelv  og 
andensteds  tem.  hj-ppig  (Norman) ;  mellem  Vadsø  og  Nyborg  i  Birkebeltet  omtrent 
Ya  Mil  fra  Havet  fleresteds  i  Mængde  (Th    Fries). 

p.  74.  C.  aquatica.  BerlevaagJO"  49'  (Th.  Fries).  Sj.  paa  Vestlandets  Hav- 
kanter. 

p.  75.  C.  algida.  Jeg  kjender  følgende  Voxesteder:  Hardanger  mellem  Ul- 
lensvang og  Morsæter  (Grisebach),  Sogn  paa  Haabergnaasi  og  ved  Kaldevatnet  i 
Urland  5000'  o.  H.  (Wulfsberg)!,  Valders  paa  Toppen  afGrindadn  (if,  Printz',  Loms- 
eggen  (Deinboll,  Moe),  Dovre  (Bl.),  Foldalen  paa  Slethø  (Printz);  Rånen  alm  .i  Vidie- 
og  Lavbeitet  paa  Fjeldene  i  Lerskar  og  Dunderlandsdalen  (Arnell  !),  „Mieltek  in 
termino  Rånen"  (Læstad.  in  S.  Somf.  Herb.),  Salten  paa  Toppen  af  Solvaagtind  og 
i  Birkebeltet  ved  Balvand  (Arnell),  Ofoten  (Keilhau),  Sørreisen  i  Lavbeitet  paa 
Middagsfjeld,  Tromsødalens  Fjelde  (Norman),  Kaafjord;(Bl.),  Rastekaisse  70"  (Wahlenb, 
Fl.  lapp.). 


1342 

p.  76.  Cinna  arundinacea  g  pendula.  ladre  Soga  i  Mæagde  i  marke 
Krat  ved  Vetti  i  Aardal  11—1300'  o.  H.  (med  Galium  triflorum,  Milium  o.  s.  v.)!, 
Åsdølelven  i  Lier  (!),  Hakkloen,  Sandungen  og  Kirkeberget  i  Nordmarken  (!),  Bergs- 
elven  og  Fjeldaelven  ved  Bruflat  (Moe),  Gravdalschausseen  ovenfor  Præstøen  med 
grøn-  og  rødspraglet  Top  (C.  Somf.),  Livaselven  mellem  Aamot  og  Kold  i  Nord- 
torpen  (Printz),  Helleberg  i  Gausdal  (Norman),  Hagabækken  ved  Furesæt  i  Storelv- 
dalen  (Grønstad). 

p.  77.  Agrostis  Spica  venti.  Eikjerbakken"i  Slidre  (omtr.  2500'  o.  H.  Bl.) ; 
Flekkefjord  (Nesheim),  Sirevaag  (Bryhn),  Sogn  i  Lærdal,  Urland,  Sogndal  og  Gaupne 
(!),  Sundalen  (if.  Greve),  Værdalen,  Skogn  (if.  J.  W.  Zetterstedt),  Tbrondhjem  ved 
Hægdals  Mølle  (Hagen);  Talvik  70°  (Norman). 

p.  78.  A.  vulgaris.  Til  Birkegrændsen  ved  Gjendin  (if.  Moe),  i  Valders  (!)* 
i  Sogn  undertiden  lidt  over  den  (!). 

p.  82.  A.  rubra.  Bruflat  ved  Etneelven  800'  o.  H.  (Bl.);  ved  Foden  af  Bræ- 
erne  i  Fjærland  ned  til  150—400'  o.  H.,  Nigaardsbræen  1000'  o.  H  ,  i  Vettismarken 
i  Aardal  hyppig  ned  til  2100—2200',    Urland  2100',  i  Rånen  lige  op  i  Lavbeitet  (!). 

p.  83.  Calamagrostis  arundinacea  i  Valders  næsten  til  Granens  Grændse. 
Den  er  ikke  angivet  for  noget  Sted  i  hele  Bergens  Stift  (!). 

Efter  C.   acutiflora  tilføies : 

C.  CHALYBÆA  Fr.  S.  Veg.  Scand.  p,  241.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed. 
10  p.  271.  A.  Bl.  in  Forh.  Chria.  Vid.  Selsk.  1871.  p.  152.  Ands. 
Gram.  Scand.  p.  96.  Arundo  lapponica  '^  chalybæa  Læst.  Vet. 
Ak.  Handl.   1814  p.   IGl.  A.  sylvatica  f->  Wahlenb.  Fl.    Svec.   n.   79. 

Tegn.  Ands.   Gram.   Scand.  fig.   103.     Fl.  D.   Suppl.  tab.    124. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XV.  n.   93. 

Rodstokken  noget  krybende ,  udsendende  et  —  flere  Stråa. 
Straaene  3 — 5'  høie,  3-knudede,  nedenfor  Toppen  rue,  forøvrigt 
jevne,  ved  Grunden  lidt  opstigeude,  sidea  rankt  oprette,  ugrenede 
(eller  med  en  lang,  slapt  hængende,  blomsterbærende  Gren  fra  det 
øvre  Bladhjørne).  Bladene  flade,  3'"  brede,  rue;  Skederne  kor- 
tere end  Ledstykkerne,  næsten  jevne;  Skedehinderne  middels 
lange.  Toppen  3  —  6"  lang,  ægformet  aflang,  ikke  mellembrudt,  op- 
ret  eller  oventil  lidt  slåp,  i  yngre  Tilstand  rød-  og  gulspraglet.  Top- 
stilken  især  oventil  ru;  Topgrenene  fler-  (omtr.  6-)  koblede, 
stærkt  rue,  under  Blomstringen  retvinklet  udsperrede,  senere  (og 
i  tørret  Tilstand)  opret  sammenknebne.  B  ægerb  æ  Igk  1  ap  p  ern  e 
lidt  uligestore,  mørkt  purpurrøde,    oventil  i  Kanterne  gulagtige,    efter 


1243 

Blomstringen  lukkede,  kortspidsede,  paa  Ryggen  rue.     Kronbælgen 
urtagtig,    i  Toppen  hindeagtig,    kortere   end  Bægerbælgklapperne,  n  o- 
get  længere  end  Haarene,    med    en    nær    Grunden  fæstet  knæ- 
bøiet  Stak,   der  omtrent  er  af  Kro  nbæl  gens  Længde  eller  lidt 
længere. 

tJdbredelse:  Rånen,  alm.  i  Granskovene  red  Korgen  og  hist  og  her 
op  igjennem  Lerskardalen  til  Foden  af  Tverfjeld;  paa  Bryggefjeld  og  Grønfjeld 
gaar  den  op  i  Birkebeltet  (Arnell)! 

p.  85.     C.  Epigeios  gaar  (if.  Norman)  i  Lom  og  Vaage  op  i  Birkebeltet. 

C.  strie  ta.  Fra  Porsgrund  og  Tistedalen  (Bl.),  til  Magerø  (Th.  Fries),  i 
Tromsø  Stift  lige  ud  til  Kysten,  sydligere  især  i  de  østligere  Egne  og  næsten  mang- 
lende i  Christianssands  og  Bergens  Stifter.  De  vestligste  Voxesteder  ere:  Stikstuen 
paa  Normandsvidden  (if.  Wulfsberg),  Hadleskar  i  Øifjordfjeldene  (!),  Nystuen  paa  File- 
fjeld  (Bl.),  Lom  (Norman),  Mølraen  paaLæsjeskogen  (!),  Nordmøre  (if.  Greve),  Ørke- 
dalen  tem.  alm.  (Nissen),  Beitstaden  alm  (J.  Landmark),  Lysøen  (if.  Angstrøm), 
Alstenø  (Bl.)  o.  s.  v.     I  Valders  til  Vidiegrændsen  (!). 

p.  86.  C.  strigosa.  Skaaddevara  og  Storvikneset  paa  Strandkanterne  (if.  J. 
W.  Zetterstedt).     Nordgrændse:  Tanas  Munding  70*^28'  (Wahlenb.  Fl.  lapp,). 

p.  87.  C.  lapp  0  ni  ca.  Maasø  (Th.  Fries).  Nordkap  (DeinboU).  Talvik,  Ki- 
strand, Hammerfest,  Havøsund  (Bl.,  Lund),  Varanger:  Nyborg  (C.  Somf.),  Karlebotn 
mellem  Seida  og  Varangerbunden,  Pasvikelven  (Th.  Fries). 

p.  88.  C.  Hartmaniana.  Sogn:  Sogndal  i  de  laveste  Egne  (med  en  spæ- 
dere,  blegere  Form,  Wulfsberg) ! 

p.  90.  C.  Pseudophragmites.  1  Rånen  steril,  men  i  Mængde,  etsteds  i  Lav- 
beitet (!),     Synes  at  være  sjelden  paa  de  sydvestlige  Havkyster. 


I 


p.  91.     C.  rubicunda.     Sogn:  Veitestranden  (!). 

p.  95.     Ammophila  arenaria.     Åkre  Havn  paa  Karmøen  59"  15' (Schiibeler^. 


p.  86.  Phragmites  communis.  Hirsjø  i  Imsdalen  ved  Furegrændsen  (Wulfs- 
berg), Vurusjøen,  Fæmun  østom  Nordviken  (if.  Sørensen),  Beieren  (lav  og  steril, 
Norman). 

p.  99,  Aira  cæspitosa  gaar  stundom  høit  op  i  Vidiebeltet,  i  Sogn  f.  Ex. 
omtr.  til  4000'  o.  H.  (!). 


1244 

p.  100.  A.  alpina.  I  Sogn  steril  til  Toppen  afDyrhaugtinden  (6— 7000' o.  H.) !. 
red  Nærøfjorden,  i  Fjærland  o.  fl.  St.  i  indre  Sogn  næsten|i  Havets  Niveau  (!).  I 
Finmarken  ned  til  Stranden  (Th.  Fries). 

p.  lOl.  Å.  fleiuosa  a  til  over  Birkegrændsen,  R  montana  høiere,  ei  sj.  lige 
op  i  Lavbeitet  (!). 

p.  102.  Vahlodea  atropurpurea  gaar  stundom  ned  i'de  høiere  Barskove, 
paa  sine  Steder  lige  op  i  Lavbeitet.  Den  mangler  paa  Fjeldene  ved  de  ydre  vest- 
lige Havkyster. 

p.  103.  Airopsis  præcox.  Smaalenene  (if.  Kaalstad.)  Fra  Skaatø  ved 
Kragerø  (if.  Lindeb.)  langs  Kysten  til  Miøen  nordfor  Aalesund  62°  35'  (!),  men  ikke 
i  de  inderste  Fjorde,  i  Sogn  dog  paa  Syrstrand  (Somf.) 

p.  104.  Triset um  subspicatum.  Nordmanlaagen,  Hadleakar  i  Hardanger 
(!).    Sjelden  nedenfor  Birkegrændsen;  i  Finmarken  ned  til  Havet. 

p.  105,  T.  flavescens.  Ringerike  ved  Sten  (Fougner).  Strøms  „T,  flave- 
scens"  turde  være  Avenapubescens. 

p.  lOG.  Avena  fatua,  Throndhjems  Stift  (if.  I.  Aasen).  Bjøbergstølen  2500' 
0.  H.  med  modne  Frø  (if.  Schiibeler).  I  Gokkerdalen  i  Lom  næsten  ved  Furegrænd- 
sen  (if.  Moe). 

Efter  A.  fatua  tilføies  : 


A.  STRIGOSA  Schreb.  Spicil.  53.  Lange  Haandb.  ed.  3.  p.  10. 
Hartm.   Sk.  Fl.  ed.   10.  p.  267.     Ands.   Gram.   Scand.  p.   70. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2528.     Ands.   Gram.   Scand.  fig.  73. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II.  u.   76. 

Enaarig.  Straaet  3 — 3'  høit,  glat.  Bladene  flade,  rue, 
Skederne  (især  de  nedre)  haarede  eller  næsten  glatte.  Smaaaxene 
hængende,  1 — IV2"  l^Jige,  3-blomstrede  (stundom  med  Ansats  til 
en  tredie  Blomst),  samlede  i  en  ensidig  næsten  klaseformet  Top ; 
de  nedre  Topgrene  3 — 5  sammen,  de  øvre  oftest  enlige.  Bæger- 
b  ælgklapp  6  me  af  Kronbælgenes  Længde,  æg-lancetformede,  7-ner- 
vede,  glatte.  Den  ydre  Kronbælgklap  glat  (eller  stundom  mod 
Spidsen  med  enkelte  spredte  og  lange  Haar),  oventil  7-nervet,  i  Spid- 
sen  3-kløvet,  Fligene  forlængede,  stive,  sylformede,  men  meget 
kortere  end  den  nedtil  brunrøde,  vredne  Stak,  som  er  3 — 3  Gange 
længere  end  Kronbælgklappen.     Blomsterne  ved  Modningen  sorte. 


1^6 

"  ■  ITdbredelse:     SomUgræs  i  Havreagre  (i  Danmark  og  Sverige,  men  neppe 

i  Norge,  undertiden  dyrket),  neppe  gjelden,  saasom  fl.  Steder  i  Smaalenene, 
f.  Ex.  ved  Fredriksstad,  Moas,  i  Varteig,  Id  etc.  (Hagen)  !,  Eingsaker  (if.  Bryhn), 
paa  Jæderen  (Bryhn),  alm.  paa  Lister  (if.  Fridtz),  i  Øxendalen  og  Surendalen  (if. 
Hagen),  i  Ørkedalen  (Nissen),  i  Havreagre  omkring  Throndhjem  næsten  overalt, 
men  sparsomt,  som  f.  Ex.   i  Støren,    Melhus,  Frosten  (Hagen). 

p.  107.  Avena  elatior.  Fra  Hvaløerne  (Bl.)  langs  Kysten  h.  o.  h.  til  Al- 
stenø  (Bl.),  Huglø,  Vikholmen  og  Hemnes  i  Eanen(!)  og  Lofoten  (Møller);  Kinge- 
rike  (Fougner) ;  i  Sogn  lige  ind  til  Lærdal  (!). 

p.  108.  A.  pubeseens.  Nordgrændae:  Tromsø ' (Norman),  men  ikke  fundet  i 
Øatfinmarken,  som  Bl.  angiver.  I  de  nordligste  Egne  gjerne  paa  Kalk.-  Den  gaar 
langs  Kysten  vestover  til  Jæderen,  hvor  den  voxer  paa  Skifere;  i  Bergens  Stift  m.  sj. 
ude  ved  Havet,  aaaaom  paa  Askøen  (Wulfsberg),  Bøgevold  ved  Alværstrømmen  (!), 
noget  hyppigere,  men  ei  alm.  i  de  indre  Fjordegne,  f.  Ex.  i  indre  Sogn  (!).  Paa  Ør- 
landet  og  ved  Vallersund  i  Fosen  (!)  gaar  den  atter  ud  til  Havet,  og  i  Tromsø  Stift 
synes  den  fortrinsvis,  om  ei  udelukkende,  at  voxe  i  de  ydre  Kyategne.  Angives  for 
Lyngen,  men  muligvia  ved  en  Feiltagelae.  Undertiden  (som  i  Valdera  og  paa  Dovre) 
op  i  Vidiebeltet  (Bl.)! 

p.  109.  A.  praten  sis.  Tem.  alm.  paa  Østlandet  fra  Hvaløerne  og  Skiens- 
fjorden  op  til  Valders  (Bl.),  Lom  (Norman),  Laiirgaard  (Bl.)  og  Lilleelvdalen  (Printz 
jf.  BL).  Fra  de  vestlige  og  sydlige  Dele  af  Christianssands  Stift  og  fra  Bergens 
Stift  kj ender  jeg  intet  Voxested.  Nordenfjelds  h.  o.  h.,  f.  Ex.  ved  Thrond- 
hjem (!),  i  Stjørdalen  (if.  Bl),  paa  Ørlandet  (if.  Koren),  Brønø  (S.  Somf.),  Alstenø 
(if.  Bl.),  Rødø  (S.  Somf.  Herb.)  og  i  Lyngen  (Gunn.  if.  Bl.);  det  sidste  Voxested 
er  dog  maaske  noget  tvivlsomt. 

p.  llO.  Triodia  decumbcns.  Paa  Østlandet  er  den  ei  fundet  nordenfor 
Kongsberg,  Eker  og  Christiania;  den  er  alm.  i  Kystegnenc  og  gaar  mod  Nord  til 
Vallersund  i  Fosen  63"  51'  (!i,  og  Stjørdalen  (Bl.).  Paa  Hckfjeld  op  over  Trægrænd- 
sen,  paa  Voss  næsten  til  Birkegrændsen  (Bl.). 

p.   112.     Poa  annua  gaar  op  til  Birkegrændsen,  sjelden  lidt  høiere. 

p.  11 3.  P.  laxa.  Følgende  Voxesteder  kjcndes:  Berdalsskaret  mellcm  Bykle 
og  Mo,  Gausta  (if.  Bl),  Vingenuten  i  Suldal  (S.  Somf.  Herb.),  de  indre  Dele  af 
Hardanger  og  Sogn,  i  sidstnævnte  Egn  ei  fundet  vestligere  end  i  Jordalen  og  Fjær- 
land (!),  Jølster  (M3Tin),  Valders,  Jotunfjeldenc  (!),  Vaage,  Jjom  (Norman) !,  Dovre 
(Bl.),  Ronderne  (!),  Foldalen,  Tronfjeld  (Printz),  Opdal,  Merakerfjeldene  (Bl.  I,  Syl- 
fjcldene  (Fristedt) ;  længere  nordpaa  sjelden,  saasom  i  Hanen  paa  Fjeldene  i  Lerskar- 
dalen  (!),  Salten:  Solvaagtind,  Baadfjeld  (Somf.),  Strandklipperne  nordom  Hammer- 
fest (Hartm.  if.  Th.  Fr.,  70°  37').  Fra  Øatfinmarken  kj  endes  intet  Voxested.  I  Juste- 
dalen  ved  Nigaardabræen  1000'  o.  H.,  ved  Bjørneategene  1400'.  Den  viser  sig  ellers 
først  ved  Birkegrændsen;  paa  Dyrhaugstinden  i  Sogn  steril  mere  end  6000'  o.  II. 

3 


1246 

p.  116.  P.  a  lp  in  a  synea  næsten  ganske  at  mangle  i  Ilexregionen.  De  sydlig- 
ste Voxesteder  ere:  Hvaløerne  (Collett),  Skiensfjorden  alm.  (Bl.)!,  Svenofjeld,  Bos- 
nuten  og  Gausta  (Bl.),  Vatndalsvand  (Lindblom).  ^  vivipara  paa  Høifjeldene  fra 
Hardanger  (if.  Strøm)  til  Magerø  (Th.  Fries),  sj.  nedenfor  Birkegrændsen,  f.  Ex.  i 
Valders  ned  til  Beito  (Bl.). 

p.  117.     P,  tri  vi  ali  8  opgives  af  N.  Lund  for  Magerø. 

p.  123.  P.  Balfourii.  Sogn  fl.  St.  i  de  indre  Pjeldegne  (!).  Efter  min  An- 
skuelse ere  P.  glauca,  cæsia,  aspera,  Balfoiirii  og  conferta  alene  Former  af  en  og 
samme  Art. 

p,  126.  P.  compressa.  Ikke  sj.  i  Christiania  Stift;  i  Hamar  Stift  er  den  ei 
fundet:  i  Christianssands  Stift  h.  o.  h.  langs  Kysten  til  Mandal  (Wittrock),  i  Ber- 
gens Stifk  i  Ullensvang  (S.  Somf ). 

p.  127.  P.  flexuosa.  Hardanger,  mellem  Sørfjord  og  ØiQord  (Sørensen),  Sogn 
i  Vidiebeltet  ved  Horungerne  og  i  Utledalen  (y  elongata),  Thelemarken  (Chr  Smith 
if.  Bl.),  Lom  (i  Birk-  og  Vidiebeltet  if.  Moe  og  Norman),  Gjendin  (if.  Moe),  Svu- 
kuriset  østom  Fæmun  (y  Sørensen),  Røros  i  Kværndkaret  (if.  Wulfsberg) ;  i  den  til 
Luleå  Lapmark  stødende  Del  af  norsk  Nordland  „in  coUibus  betulinis  apricis" 
(Wahlenb.).  Alm.  i  Finmarken  fra  Furebeltet  op  i  Fjeldregionen  (if  N.  Lund), 
f.  Ex.  paa  Fløifjeld  ved  Tromsø,  i  Kaafjord  og  Alten  (Bl ),  paa  Magerø  (N.  Lund 
og  ved  Berlevaag  (Th.  Fries). 


p.  130.     P.  pratcnsis  gaar  i  Rånen  op  i  Lavbeitet  (!). 


p.  131.  P.  hybrida.  Christiania  til  op  i  Nordmarken  (!),  Aasmyren  (!),  Asker 
(!),  Lier  ei  sj.  i  Sylling  (!),  ved  Glommen  i  Udnes  (!),  Eidsvold,  Ullensaker,  Drøbak 
(Bl.),  Ringerike  (!),  Rødtangen  (!),  Jarlsberg  i  Guldkronen  (!),  Porsgrund,  Rakkestad, 
Spydberg,  Trøgstad  (Bl.),  Romedal  (if.  Bryhn),  Stulsdalen  i  Ringebo  og  Bæverdalen 
ovenfor  Hoft  (if  J.  E  Zetterstedt),  Gardmo  i  Lom  (Moe),  Gausdal  (Lindeb.),  Ims- 
aaen,  Langdalsslaatten  i  Aamot  (Printz),  Eltaadalen  i  Trysil  (Sørensen),  Ostsinnen, 
Torpen  fl.  St.,  Bruflat,  nordre  Aurdal  (Printz,  C.  Somf,,  Bl.) ! ;  Dovi-e  i  Drivdalen 
paa  to  Steder  (Kindberg),  Eikesdalen  paa  Veien  over  Nyhøia  og  Mæringdalsskaret 
(Lindeb.),  Ørkedalen  ved  Evjen  (if.  Nissen  og  Storm),  Indal  (i  Værdalen  ?  Læstad, 
i  Wickstr.  Årsber.  1826  p.  146);  Rånen  ved  Korgen,  Krogstrand  (til  800'  o.  H.) 
og  paa  Mofjeld  (!),  Salten  paa  Baadfjeld  (if.  Arnell). 

p.  133.     Glyceria  aquatica.     Eker  (if.  Strøm). 

p.  134.     G.  fluitans  gaar  tU.  og  lidt  over  2000'  o.  H.  i  de  sydlige  Egne. 

Anm.     Den  i   A.   Bl.    Chria.    Phanerog.    og    Bregner   fra    Sagene    omtalte 
Glyceria  plicata  Fr.  tilhører  snarere  G.  fluitans.      Den  har  vistnok  me- 


1247 

get   budte  Kronbælgklapper),    men    den   har   smalere   Blade    og   mindre  grenet 
Top  end  Exsiccatet  af  Gl.  plicata  i  Fr.  Herb.  norm.  fase.  V  n.  91. 

p.  135,  Glyceria  remota.  Blili  paa  Toten  (Bl.);  Vang  paa  Hedemarken 
(Adjunkt  Kinck) ;  Rødningen  i  Aamot  i  Østerdalen  (!).  I  Linie  6 — 7  f.  o.  udgaa  Or- 
dene „mellem  Bjærke  Præstegaard  og  Vøien". 

Efter  Glyceria  distans  tilføies: 

G.  PROCUMBENS  Sm.  Engl.  Fl.  1  p.  119.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed. 
10  p.  343.  Scierochloa  procumbens  P.  B.  Poa  procurabens 
Curt. 

Tegn.  Fl.  D.  Suppl.  tab.   128. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XVI  n.   77. 

Straaene  flere  sammen  i  Tuer  med  Trevlerod,  opsiigende  „eller 
nedliggende",  fra  et  Par  Tommer  indtil  mere  end  en  Fod  lauge,  jevne. 
Bladene  flade,  lidt  rue,  med  temmelig  korte  Skedehinder  og  stundom 
lidt  oppustede,  jevne  Skeder.  Toppen  ensidig,  omtrent  2"  lang,  tæt- 
blomstret,  aflangt  ægformet.  Topgrenene  korte,  enlige  eller 
2 — 3  sammen,  rue,  næsten  lige  fra  Grunden  af  smaaaxbæ- 
rende,  stivt  opret  udstaaende,  aldrig  nedbøiede.  Smaaaxene 
med  kantet  Axe,  3 — G-blomstrede,  linie-lancetformede.  Bægerbælg- 
klapperne  ulige  store,  hindekantede,  den  største  3-nervet.  Den  ydre 
Kronb  ælgklap  stærkt  nervet,  budt  og  ofte  med  en  liden  Braad 
af  den  udløbende  Rygnerve.  Enaarig;  blomstrer  i  Juni — Juli.  Hele 
Planten  (Toppen  iberegnet)  svagt  blaagrøn. 

Udbredelse:  Paa  sumpige  mudrede  Strandkanter  meget  sjelden,  kun  be- 
mærket  paa  Grip  Fiskevær  udenfor  Christianssund  (1868  H,  Greve)  og  paa  Øren 
ved  Fredriksstad  (ved  Veigrøfter  nær  Stranden  sammen  med  Lepigonum 
caninum  og  Glyceria  distans  1874)!  Exemplarerne  fra  Grip  ere  høiere 
og  mindre  stive  end  de  fra  Fredriksstad;  disse  sidste  have  ogsaa  tydelig  oppu- 
stede Skeder,   medens   Skederne  hos  Exemplarerne  fra  Grip  ikke  ere  oppustede. 

p.  138.  Briza  media.  I  det  sydlige  Norge  til  lidt  over  2000' o.  H.  Mindre 
hyppig  paa  Vestlandet  end  østenfjelds.  Schiibeler  anfører  som  Nordgrændse  Sten- 
kjær  (Gi"  1'). 

Melica  uniflora.  Nordgrændse  paa  Vestkysten  er  Findø  59"  10'  (Bl.).  Sil- 
gjord  (if.  Wille). 

p.  139.     Melica  nutans.     Nordgrændse:  Riperljorddal,  lille   Lerpollen red  Ta- 

2* 


1248 

nafjord,  70"  28 — 30'  (Norman).     Sjeldnere    over  Birkegrændsen,  men   paa  Grindadn  i 
Valders  endog  over  Vidiegrændsen  (if.  Bl.). 

p.  140.  Molinia  cærulea.  Nordgrændse :  Alten  70",  Sydvaranger  (,Th.  Fries, 
N.  Lund).  A  Hnn{hL) 

■'■"•     "fvb 

p.  141.  Dactylis  glomerata.  Blytt  anfører  som  Voxested  Stamsund  i  „Øst- 
finmarken" ;  dette  er  en  Feiltagelse,  Stamsund  ligger  i  Lofoten.  Findes  stundom  i 
Birkebeltet,  paa  Jættafjeld  i  Vaage  ved  Birkegrændsen  (if.  Bl.).  Nordlige  Voxeste- 
der  ere:  Throndenes  68"  50',  Ofoten,  Hadselø  (mere  end  500' o.H),  Kvæfjord,  Kvæø, 
Harstadhavn ;  ved  Tromsø  (dyrket)  ;  ved  Svanvik  i  Sydvaranger  dyrket  med  Held 
(Norman). 

p.  142.  Cynosurus  cristatus.  Eker  (Strøm).  Kolbjøi-nerud  paa  Tyristrand 
indført  ved  Græsfrø  (!J.  Nordgrændse  paa  Vestlandet:  Bergen  sj.  paa  Fløifjeldet 
(Wulfsberg),  Sausund  og  en  Holme  ved  Svanø  (Myrin).  Ved  Christianesund  som 
Ilgi-æs  i  en  Have  (if.  Greve);  b.  o.  h.  i  nedre  Thelemarken  (Bl.).  Synes  at  mangle 
i  de  indre  Fjord-  og  Fjelddale. 

p.  143.  Fes  tu  ca  ovina  stiger  op  til  Snegrændsen,  5000-5300'  o.  H.  i  de 
sydlige  Egne  (!).  R  vi  vi  par  a  er  i  de  vestlige  Kystegne  langt  byppigere  end  (X,  bvem 
den  ofte  ganske  fortrænger. 

p.  147.  F,  8  il  v  at  i  ca.  Urerne  i  Smeddalen  nær  Aagaardsli  i  Nordmar- 
ken (!);  Asker:  Bergsfjeld  og  Skouumaasen  i  Urei-ne  (!);  Lier  ikke  sjelden  i  Syl- 
lingdalen,  f.  Ex.  paa  Kroftkollen,  nedenfor  Grønfospladsene  ved  Glitreelven,  ved  As- 
dølelven,  Horterkollen  og  i  Bækkedalene  ved  Toverud  ved  Holsfjorden  (!) ;  Jordfald- 
dalen  ved  Laurvik  (Bl);  Fjærestrand  ved  Skien  (Bl.);  Holden:  under  Stangefjeld 
(Cand.  med.  C.  Boeck);  Cbristianssand :  Drangsaaeen  og  T-yngø  (Moe),  Thjos  (Klun- 
geland) ;  Hanefjeldet  paa  Jæderen  (Bryhn) ;  Tysnes,  Augestad  i  Jondal  i  Strandebarm, 
Tbveteraas  og  Natland  ved  Bergen  60"  26'  (Wulfsberg). 

p.  148.  F  elatior.  Helinstrandene  i  Valders  2800'  o.  H.  (Bl.).  I  Nordland 
sj.  saasom    paa    Alstenø  (Bl),  Tombø  i  Kanen  (!),  Saltdalen  (S.  Somf.),  Bodø  (Bl.). 


F.  litorea.  Holmen  i  Asker  (!) ;  Holmestrand:  Gaasrumpen,  Kyllingholmen, 
Fastlandet  indenfor  Byen  i  Mængde  (!),  Brevik  (Bl.),  Kragerø  paa  Skaatø,  Ar^adal 
(if.  Bl.);  Nærland  paa  Jæderen  (Bryhn).  re  -oino-r- 

p.  149,  F.  gigantea.  Rødtangen(!)  ;  Lier:  Syllingdalen,  Toverud (!); Ringerike 
(!),  Moss  (Bl.),  Laurkullen,  Jarlsberg  i  Guldkronen,  Holmestrand  (!),  Laurvik  (Bl.) ; 
Cbristianssand  ei  sj.  (R.  Fridtz) ;  Stavanger  (!) ;  Etne ;  Norheim  og  Stødle  (Wulfs- 
berg); Strandebarm:  Tangeraas  (Wulfsberg);  Findaas  ved  Præstegaarden  (C.  Somf.); 
Odde:  Tokbeimsurerne  (Wulfsberg);  Bergen  (if.  Greve);  Stangvik  62"  55'  (Greve). 


1249 

Bromus  asper.  Nyere  Undcrsøgelaer  have  vist,  at  der  under  dette  Navn 
indbefattes  to  Arter,  som  begge  findes  i  Norge.     Deres  Diagnoser  ere  følgende: 

B.  (Schedonorus)  BENEKENI  (Lange)  in  Fl.  D.  fase.  XLVIII 
p.  5.  B.  montanus  Gmel.  B.  asper  Beneken.  Schedono- 
rus asper  Lauge  Haandb.  ed.   3  p.   103. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  2826  (excl.  fig.  a— s). 
,  '   :•  Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  IV.  n.  97. 

De  øvre  Bladskeder  meget  kort  haarede  eller  næsten  glatte; 
Toppen  svagere  nikkende  eller  næsten  opret ;  Topgrenene  kortere, 
næsten  opret  tiltrykte,  de  nedre  2 — 5  sammen,  Smaaaxene  mindre, 
graagrønne,  matte;  den  øvre  B  ægerb  æ  1  gkl  ap  langs  Nerverne  haa- 
ret;  den  nedre  Kronbælgklap  fra  Grunden  til  Toppen  randhaaret; 
Støvknapperne  gule.     Tidligere  blomstrende  end  Følgende. 

Udbredelse:  Sj.  i  Urer  og  Krat,  saasom  i  'Bjønneleina  under  Horter- 
kollen  ved  Svangstranden  (!)  ;  Asker:  Bakke,  Urerne  under  Bergsfjeld  (!)  og  Eams- 
aas  (Dyring);  Langesund  paa  Klipperne  ud  mod  Havet  (Bl.);  Stordikesdal  ved 
Eidanger  Kirke  paa  Kalk  sparsomt  (Dyring);  Euim  i  Hviteseid  (Printz);  Store 
Godøen  i  Tysnes  (Wulfsberg);  Gneisuren  under  Furefjeld  i  Stadsbygden  63"  30' 
-,       .og  8—900'  0.  H.  (!). 

B.  SEROTINUS  Beneken  in  Bot.  Zeit.  1845  p.  427.  Schedo- 
norus serotinus  Rostrup  in  Lange  Haandb.   ed.   3   p.    103. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   1382  et  tab.  2826  fig.  a— s. 

Alle  Bladskeder  langhaarede;  Toppen  nikkende,  de  nedre 
Grene  parvise,  udspredte;  den  øvre  B  æ  geybælgklap  kortere  og 
mindre  tilspidset,  glat;  den  nedre  Kronbælgklap  i  Spidsen  glat; 
blomstrer  2 — 3  Uger  senere  end  Foreg.  (if.  Lange). 

Udbredelse:     Paa  lignende  Lokaliteter  som  Foreg.  men  sj.      Exemplarer 
fra  Landa  paa  Findø  nær  Stavanger  (Bl.)  høre  herhen. 

Anm.     Om  den  af  Lindblom  i  Aaseral  fundne  Bromus  asper  er  B.  Be- 
nekeni  eller  B.  serotinus,  kan  jeg  af  Mangel  paa  Exemplarer  ikke  afgjøre. 

p.  151.  Bromus  erectus.  Ringerike  paa  tørre  Bakker  ved  Sten (!),  Fredriks- 
hald  (E.  Ryan). 

p.  152.  B.  secalinus.  Beitstaden  64°  5' (J.  Landmark).  M.  sj,  paa  Havkysten 
mellem  Stavanger  og  Throndhjemsfjorden.     Slidre  til  1200'  o.  H.  (if.  Printz). 


1250 

p.  153.  Bromus  moUis.  Ørlandet  (if.  Koren);  Inderøen  (if.  Storm);  Beit- 
staden 64°  5',  én  Gang  fundet  (J.  Landmark). 

p.   164.     B.  ar  ven  si  8.     Malde  paa  Jæderen  (Bryhn);  Næsodden  {!). 

p.  154.  B.  fcectorlim.  Sogn :  Urlandsrangen paa Torvtagene (!),  Meisnea  udenfor 
Fimreite  paa  Tågene  og  i  Ureme  (Wulfsberg). 

p.  156.  Brachypodium  pinnatum.  Eidsfoss,  øvre  Komerike  (if.  Bl.),  Toten 
(S.  Somf.  Herb.). 

p.  157.  B.  silvaticum  R.  S.  Rødtangen  (!) ;  Asker:  Bakke  (!) ;  Lier:  Ureme 
under  Horterkollen  (!);  Næsodlandet  mellem  Griaebo  og  Hallangsp ollen  (Wulfsberg), 
Langesund  (Bl.),  Slaattenes  i  Bamle  (R.  Fridtz);  Kvarrestensuren  ved  Mosby  nær 
Christianssand  (!) ;  Hage  paa  Jæderen  (Bryhn);  Bømmelen  ved  Nyklingfjorden  (Hoch) ; 
Strandebarm  (Wulfsberg) ;  Findaas  (C.  Somf.) ;  Østensjø  i  Hardanger  (Sørensen) ;  alm. 
i  ytre  Hardanger  „ad  loca  apta"  ind  til  Graven  (Wulfsberg);  Simedal(!);  Bergen  tem, 
alm.  (Wulfsberg) ;  Sønd-  og  Nordfjord  (Lindblom) ;  Tingneset  ved  Vefring,  mellem 
Indviken  og  Olden,  Sællø  (Myrin),  Frøien  i  Bremanger  (!);  Ørskog  og  Skodje 
(L  Aasen  if.  Bl.);  Urerne  under  Høgskjæret  i  Stadsbygden  8—900'  o.H,  0g63O30'(!). 

p.  158.  Lo  Hum  perenne.  Angives  for  Stjørdalen  og  Meråker  (af  Bl.)  og 
for  Throndhjem  (af  Storm).  Hyppigst  paa  Vestlandet,  østenfjelds  ikke  nordom  Chri- 
stiania, hvor  den  kun  findes  paa  Ballast  og  som  Ugræs.  Vestehfjelds  synes  den  at 
være  vildtvoxende. 

Lolium  linicola,  som  Bl.  angiver  at  være  almindelig,  er  nu  for  Tiden  sjelden. 

p.  159.  Lol.  temulentum.  I  Aarene  1840  var  den  tem.  alm.  i  Sraaalenene 
(Schiibeler).  For  Tiden  hyppigere  østenfjelds  og  især  nordenfjelds  end  vestenfjelds, 
hvor  den  synes  at  være  meget  sjelden.     Snaasen  64°  12'  (if.  I.  Aasen). 

Oversigt  af  de  norske  Tritica: 

a.  Nerverne  paa  Bladenes  Overflade  tykke,  forsynede  med  flere  Eækker  af  emaa 
Bgrster  eller  Haar. 

T.  junceum.  Bl.  1.  c.  Nye  Voxesteder:  Paa  Flyvesandet  paa  Jæderen  fl.  St., 
i  Mængde,  saasom  paa  Orresanden,  ved  Ogne  (!),  paa  Brusanden  (Bryhn)  o.  a.  St.  ; 
Langø  ved  Langesund  (if.  Arbo  in  Bl.  Herb.). 

T.  ACUTUM  DC.  Cat.  hort.  monsp.  p.  153.  Lange  Haandb.  ed.  3 
p.  54.  Hartm.  Sk.  Fl.  ed.  10  p.  255.  T.  pungens  Bl.  N.  Fl. 
T.  laxum  Fr.  Nov.  mant.  3  p.  13. 


1251 

Tegn.   Anda.  Gram.   Scand.  tab.   1   fig.   3. 

Exsicc.  Fr.  Herb.   norm.  fase.   VI.   n.  94. 

Norske  Exemplarer  ere  blaagrøune.  Rodstokken  krybende. 
Bladene  dels  flade,  dels  indrullede,  paa  Overfladen  rue.  Axet 
Btundom  i  Spidsen  bøiet,  med  seig  Axe.  Bæge  rbælgklapperne 
7-nervede,  spidse,  over  halvt  saa  lange  som  Smaaaxet.  Kronbælg- 
klapperne  spidse.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — Juli. 

Udbredelse:     Paa  sandige  Strandkanter  m.  sj  ,  saasom  ved  Sandvigen  og 
Vietevigen  paa  Jæderen  (Bryhn);  Mærdø  ved  Arendal  (Bl.,  Lindeberg). 

b.  Bladenes  Overflade  med  smale  Nerver,  som  kun  bære  én  Række  af  Haar 
(forsaavidtsom  de  ikke  ere  glatte). 

T.  glaucum  Deaf.  Bl.  1.  c. 

T.  re  pens  (T.  repens  et  T.  acutum  Bl.  FL).  Til  Alten  70".  Fra  Østfin- 
marken,  hvor  Deinboll  opgiver  at  have  samlet  den,  kjender  jeg  intet  specielt 
Voiested. 

T.  violaceum  Hornem.  Bl.  Fl.  Sogn  fra  1200—4000'  o.  H.:  Storaskaret  i 
Vik,  Kavnanaasi  og  Lille  Bergkvam  i  Urland  (!),  Vindhellerne  i  Lærdal,  overalt  paa 
Skifere  (Lindblom)!;  Valders:  Vang  paa  Tågene  1600'  (C.  Somf.  Herb.);  Steienø  i 
Lilleelvdalen  (Printz  if.  Bl.);  Røros:  Skaarhammerdalen  (Wulfsberg);  Rånen:  h  o.  h. 
fra  Nesne  ind  til  Dunderlands-  og  Lerskardalen  paa  Skifere  fra  Granens  Region  og 
op  i  Vidiebeltet  (!) ;  Salten:  Baadfjeld  lige  ned  i  Bygden  (if.  Arnell);  Beieren:  Solø 
(Norman);  Maalselven:  tem.  hyppig  over  Birkegrændsen  paa  Rostafjeld  (Norman); 
Alten:  Elvebakken,  Storelvdalen  (Bl.,  Norman);  Tanen  (N.  Lund);  Karasjok,  Spjer- 
kojokka  (Norman). 

T.  caninum  L.  Bl.  Fl.  Til  over  Bartræernes  Grændse,  m.  sj.  til  og  over  Birke- 
grændsen.    I  Ilexregionen  ei  saa  hyppig  som  ellers  (!). 

Anm.     T.  acutum   Bl.  Fl,   tilhører   efter   Eiemplarerne    fra    de    angivne 
Voxesteder  T.  repens. 

Elymus  arenarius.  Sandnesøren  i  Vaagevandet,  Lom  ved  Ottaelven  paa 
Sand  (C.  Somf.  Chr.  Amts  Beski-.,  Moe) ;  Gryten  i  stor  Mængde  paa  Sand  nederst  i 
Isterdalen,  langt  fra  Søen  (!);  Seida  3  Mile  fra  Tanas  Udløb  (Th.  Fries);  Karasjok 
mere  end  10  norske  Mile  fra  Havet  (Norman). 

p.  167.  Nardus  strie  ta.  I  Valders  til  Snegrændsen,  i  Sogn,  Rånen  o.  s.  v. 
op  i  Lavbeitet  til  4.500—5000'  o.  H.  (!). 


1252 
p.   172  eiter  Erio  phoruin  tilføies : 

CLADIUM  P.  Browne  Jam.   117.     Ands.  Cyp.  Scand.  p.  3. 

Blomsterstanden  en  Top,  dannet  af  sammensatte  Kvaste  i 
Spidsen  af  Stengelen  og  Gi-enene.  Smaaaxene  faablomstrede ;  de 
tre  nederste  Dækskjæl  mindre  og  blomsterløse ;  de  to — tre  øvrige 
blomsterbærende,  men  kun  det  øverste  frugtbart.  BlomsterdækketO. 
Støvdragerne  2.  Nø  d  den  utydelig  trekantet,  indesluttet  i  et  skjørt 
Frugtgjemme. 

p.  174.  Carex  dioica  R  isogyna.  Saltdalen:  Brenne  Lomavatne  (S.  Somf.); 
Senjenø:  Gibostad  (Norman). 

p.  175.  C.  parallela.  Sogn:  Jotunfjeldene  og  Engedalen  i  Gaupne,  Urlands- 
fjeldene,  ved  og  noget  over  Birkegrændsen  (C.  dioica  paralleloides  Lund)  ! ;  fra  Val- 
ders,  som  Bl.  anfører,  kj ender  jeg  intet  Voxested,  hvorfor  Angivelsen  tiltrænger  Be- 
kræftclse ;  Lom  og  Vaage  h.  o.  h.  fra  Furebeltet  til  Vidiebeltet  (Moe  og  Norman) ; 
Foldalen:  Fatfjeld,  Kakkela,  Bjørndalen  (Printz  if.  Bl.);  Rånen:  Tverfjeld,  Bjeldaa- 
nesfjeld  i  Birk- og  Vidiebeltet  (!) ;  Salten:  Solvaagtind,  Balvand  (if.  Årnell) ;  Tromsø:, 
Fløifjeld  og  Ramfjeld  (Bl.);  Hammerfest  (Hartman);  Alten:  Borras  (Norman);  Maasø, 
Mortensnes  (C.  dioica  i^  parallela  Th,  Fries) ;  Porsanger :  Laxevand  (Norman) ;  Øst- 
finmarken  (Deinboll  in  Somf.  Herb.). 


p.  177.  C.  scirpoidea.  Salten:  Solvaagtind  paa  den  mod  Solvaagvand  ven- 
dende Side  noget  over  Trægrændsen  (Arnell). 

p.  178.  C.  pu  li  car  is.  Alm.  i  Ilexrcgionen,  sjelden  i  de  indre  Fjordegne 
vestenfjelds;  tem.  sj.  i  Christiania  Stift  og  ei  nordligere  end  Christiania;  h.  o.  h.  i 
Throndhjcms  Stift,  hvor  den  gaar  ind  til  Stjørdalen;  Eanen  paa  Øerne  (til  øverst  i 
Birkelierne),  i  Nesne  og  Hemnes  til  66°  15'  (!). 

C.  capitata.  Torpen:  nedenfor  Fælde  og  Finden  ved  Dokka  (Printz,  Bl.)!, 
det  eneste  mig  bekjendte  Voxested  i  Valderstrakten ;  Vaage:  Fuglesæter,  h.  o.  h.  i 
Vaages  sydlige  Plateau  fra  Furebeltet  til  Birkegrændsen  (Norman),  Lom  h.  o.  h.  fra 
Elven  til  og  over  Vidiegrændsen  (Moe);  Dovre  fl.  St.  (Bl.);  Foldalen:  Storhø,  Kak- 
keladalcn  (Printz),  Grimsa  (Grønstad);  Tronfjeld  (Hornemann);  Tyldalen:  Kvanfjeld 
(if.  BL);  Trysil  1550'  o.  H.  (Sørensen);  meJlem  Engen  i  Tyldalen  og  Tønset  i  Fu- 
rebeltet (Printz);  Røros  i  Mængde  (if.  Chr.  Smith),  sj.  f.  Ex.  i  Skaarhammerdalen 
(Wulfsberg);  Rånen:  Dunderlandsdalen  paa  Skiferfj eldene  i  Vidie-  og  Lavbeitet  (!) ; 
Salten:  Ljøneset  (Øneset?),  Solvaagtind,  Tjorras,  Balvand  (Arnell);  Beieren:  Meraften- 
klumpen  over  Birkegrændsen  (Norman);  Ofoten:  paa  Myrene  kun  lidt  over  Havet 
tem,  hyppig  (Norman);  Tromsø  ned  til  Havet;  Alten:  et  Par  hundrede  Fod  over  Ha- 
vet, store  Raipas  (Bl.),  Borras  mellem  Alten  og  Karasjok  (Norman);  Porsanger:  Tjel- 
dene ved  Laxevand,  nær  Havet  paa  Hestneset  70"  20' (Norman);  Varanger:  Mortensnes,,, 


1253 

Nyborg,  Nesseby,    Sjaabolmen,    Kjclmø  ved  Mestervand  sydøst  for  Vadsø  (Deinboll, 
C.  Somf.,  Th.  Fries). 

p.  179.  Carcx  nardina.  Salten:  paa  tørre  „med  mossa  betackta"  Klipper 
ovenfor  Eirkcgrændsen  paa  ]?aadfjcld  (J.  Ångstrom),  Tjorras  (Arnell);  Sørreisen  i 
Mængde  nær  Vidiegrændsen  (Norman). 

p.  180.  C.  pauciflora.  Fl.  St,  til  Eirkcgrændsen,  paa  Filefjeld  endog  lidt 
over  den  (Bl). 

C.  microglochin.  Printz  angiver  den  for  en  Myi*  i  Granbeltet  1200'  o.  H. 
nedenfor  Frøsaker  i  Torpen:  fra  dette  Sted  har  jeg  ikke  seet  Exemplarer;  heller  ikke 
er  mig  noget  Voxestcd  bekjendt  fra  Valders,  hvor  Bl.  maaske  kun  ved  en  Hukom- 
melsesfeil  angiver,  at  den  skal  findes;  Vaage  og  Lom  h,  o.  h.  i  Birkebeltct  i  det 
sydlige  Plateau  (Norman);  Lom,  tem.  alm.  fra  Elven,  Gjendin  til  og  over  Eirkc- 
grændsen (Moe);  Læsje  (Boye  Strøm),  Dovre  tem,  alm.  fra  Harbakken  til  Drivstuen 
(Bl,);  Foldalen:  Storhø,  Bjørndalen,  Rottesjøhø,  Kakkela  (Printz);  Opdal:  Hovdin 
(Bl.);  Tronfjeld  (Hornemann);  Eanen:  Eødfjeld,  Tverfjeld,  Skarhogen  fra  500'  o.  H. 
til  op  i  Vidiebeltet  paa  Skifere  (!);  Bodø  nedenfor  Kirken  (Arnell);  Salten:  Ljøneset 
(Øneset).',  Strømø  (Arnell);  Øneset  (WahJenb,  lapp.);  Beieren:  Solø  nedenfor  Korn- 
grændsen,  Meraftenklumpen  over  Birkegrændsen  (Norman) ;  Lyngen  (Wahlenb.  suec,); 
„supra  Alten"  (Wahlenb.  1.  c  ) ;  Skaaddevara  (J.  AV.  Zetterstedt) ;  Tromsø  ("Wahlenb, 
lapp,),  Østfinmarken  (Deinboll). 

p.  181.  C.  rupestris.  Hardangerfjeldene,  f.  Ex.  ved  Hadleskar  i  Øifjord(!); 
Voss :  Hangerfjeld  (Bl.) ;  Sogn :  Urland,  Dyrhaugtinden  (paa  Skifere) ! ;  Valders  h.  o.  h,, 
Romsdalen,  Vaage,  Lom,  Dovre  o.  s.  v.  til  Nordkap,  Nord-  og  Sydvaranger  (Bl,, 
Th,  Fries,  Deinboll),     Gaar  stundom  op  i  Lavbeitet  (!). 

p.  182.  C.  chordorhiza  mangler  i  Ilexregionen,  sjelden  i  de  indre  Fjord- 
egne  vestenfjelds,  i  de  øvrige  Dele  af  Landet  h.  o.  h,  lige  til  Maasø  71*"  5'  (Wah- 
lenb.) ! 

p,  183.  C.  incurva,  Sj.  paa  Str  andk  anterne  i  de  sydlige  Dele,  f.  Ex 
ved  Stathelle  (cand.  med.  C.  Boeck),  Porsgrund  ved  Elven,  Fredriksværn,  Langø  ved 
Langesund,  Mandal,  Jæderen,  Stavanger  (Bl.),  Olderøen  i  Sulen  i  j^tre  Sogn(!),  Ør- 
skog og  Skodje  (L  Aasen),  Molde  (Kaurin),  Christianssund  (if.  Greve).  Paa  Fj  e  1- 
dene  i  de  sydlige  Egne  h.  o.  h,  f.  Ex.  i  Valders  „alm."  (if.  M.  VaM,  men  ei  se- 
nere gjenfundet),  Vaage  og  Lom  hyppig  paa  Sand  ved  Elvbreddcrne  fra  Laurgaard 
til  Hoft,  sjeldnere  paa  høiere  Steder,  saasom  i  Birkebeltct  i  Jøndalen  (Norman), 
Læsje  „in  arena"  (C.  Somf.  Herb.,  B.  Strøm),  mellem  Lom  og  Ilandspiken  (Lind- 
blom), Dovre  i  Birkebeltct  fra  Tofte  til  Kongsvold  (El.),  Mo  i  Gudbrandsdalen  (Bl.), 
Gjendin  (Moe),  Foldalen  (Grønstad).  Nordenfjelds  fra  Ørkedalen:  paa  Elvbred- 
den  ved  Øien  (Nissen),  Throndhjem,  Ørlandet,  Værdalen,  Stjørdalen  (?),  (Bl.,  Zett., 
Somf,,  Storm  o,  fl.),  tem,  alm.  til  Skarsvaag  71"  7'  og  Sydvaranger  (Th.  Fries), 
især  paa  Strandkanterne,  stundom  ogsaa  flere  hundrede  Fod   over  Havet   (Norman) ! 


1354 

p.  184.  C.  arenaria,  Hvaløerne  paa  Kixkø,  Akerø,  Asmal  (Bl.,  Collett),  Laur- 
kaUen  paa  Fastlandet  og  paa  atore  Sletterø,  Eløen  og  Kollen  (! !),  Moss  (Bl.)  f.  Ei. 
paa  Gjeløen  (!),  Drammen,  Gullaugstranden,  Kjøliholmen  pr.  Nøtterø  ( !),  Laurvik  paa 
Thorstrand,  Fredriksværn  ud  mod  Havet  (!),  Langø  ved  Langesund,  Jomfruland,  Mærdø 
ved  Arendal,  Lillesand,  Christianssand,  Mandal,  Lister  (BL),  Søgne  fl.  St.  (Wittrock), 
Jæderen,  Stavanger  (Bl,);  mangesteds  paa  Stadtlandet  (if.  Krogh  Nordfj.),  Søndmøre : 
Giskø  i  Sand  paa  Østsiden  i  Mængde  62°  30'  (if.  Strøm). 

p.  185.  C.  disticha.  Tem.  alm.  østenfjelds  fra  Christianssand  og  Hvaløerue 
op  til  Gudbrandsdalen  (if.  Bl.),  men  især  langs  Christianiafjorden.  Vestenfor  Lin- 
desnes m.  8J.  f.  Ex.  paa  Jæderen:  Sande,  Rjofve  (Bryhn),  i  Urland  i  Sogn?(!),  Gryten 
(Lindblom).     Nordenfjelda  sj.,  f.  Ex.  paa  de  af  Bl.  i  Texten  nævnte  Steder. 


p.  186.  C.  Deinbolliana.  Rånen:  Vikholmen,  Tombø  (Amell)!;  Salten; 
mellem  Rognan  og  Hals  paa  Stranden  nedenfor  Fiskevaagfjeldet  („C.  brevirostris" 
Amell),  Saltnes  ved  Ravnflauget  („C.  brevirostris"  Schlyter  og  Behm  in  Herb,  C. 
Somf.);  Nordkap  (Deinboll);  Berlevaag  (Deinboll,  „Kobresia  caricina"  Somf.  Suppl. 
if.  Bl,). 

p.  187.  C.  microstachya.  Kurud  ved  Gjersøen  pr.  Christiania  (!);  Faaberg 
(Kinck) ;  Løitens  Præstegaard  (Huebener) ;  Romedal  (if.  Bryhn) ;  Banen:  Vesteraali 
400',  Andfjeld  1000'  o.  H.  (!);  Hukø  i  Skjervø  („omnibufl  floribus,  ut  videtur, 
masculis"  Norman). 

p.  188.  C,  heiv  ola.  Asker:  Sandbækken  (!) ;  Rundhøgda  ved  øvre  Valdalen 
(lidt  nedenfor  Birkegr.  if.  Sørensen);  Hardangervidden :  Langelisæter,  Hættavand, 
Normandlaagen,  mellem  Yierslaboden  og  Olafsdalssæteren,  Hadleskar  i  Vidiebeltet  (!) ; 
Sogn:  fl.  St.  ved  Horungerne,  i  Utledalen,  ved  Tyen,  Smaahaugene  ved  Solvorn,  Jø- 
ranskaarene  i  Engedalen  i  Gaupne,  Urland  i  Vindedalen  og  ved  Rygtvedtvand,  Brei- 
dalen  i  Jordalen,  overalt  ved  og  lidt  over  Birkegr.  (!);  mellem  Bygdin  og  Vinster- 
vandene(!);  Lom  i  Mængde  paa  Veien  til  Suleimsæter  (Lindeb.) ;  Læsje:  Hundsjø- 
fjeld  i  Joradalen  (Lindeb.);  Geiranger:  over  Birkegr.  paa  Veien  til  Skeaker  vestom 
Vandskillet  (!);  Romsdalen:  SætnesQeld  ved  Birkegr.  (!);  Langefjeld  ved  Ormeim 
(Lindeb.);  Rånen:  Dunderlands- og Lerskardalen  fra  500 — 800'  til  op  i  Vidiebeltet  (!); 
Beieren  paa  Elvstranden  midt  imod  Solø.^  (Arnell);  Salten:  mellem  Langvand  og 
Lommejavre  (Holmi;  Bosekop  i  Alten  (J.  E.  Zetterstedt) ;  Hukø  i  Skjervø  (Norman); 
Sopnes  i  Langfjorden  (Lindeb.);  Anarjok  ved  Bassevuovde,  Porsanger  (Norman); 
Maasø  (Th.  Fries);  Havningberg  (Henschen). 

p.  190.  C.  vulpina.  Tjømø  (Printz) ;  Koholmen  ved  Christianssand  (R.  Fridtz); 
Hobberstad  paa  Jæderen  (Bryhn);  Kvaløeme  i  Bergens  Stift  (Norman). 

C.  muricata.  M.  sj.  i  Ilexregionen,  f.  Ex.  ved  Arendal,  Grrimstad,  Christians- 
sand, Mandal  (Bl.),  Haa  og  Hobberstad  paa  Jæderen  (Bryhn),  Ørskog  og  Skodje 
(I.  Aasen  if.  Bl.).    Hyppigere  i  de  indre  Fjordegne  vestenfjelds,  aaasom  i  Sogn  ud  tU 


1255 

Vik,  i  Aardal  ovenfor  Vetti  og  Afdal  til  1700'  o.  H.  (!),  i  Øifjord  i  Hardanger  (!) ; 
hj^ppigst  paa  Østlandet,  op  til  Lillehammer  (Kinck);  nordenfjelds  h.  o,  h.,  mod  Vest 
til  Ørkedalen  sj.  (Nissen),  mod  Nord  til  Beitstaden  sj.  64"  5'  (J.  Landmark).  Angi- 
ves  af  DeinboU  for  Østfinmarken,  hvilket  tiltrænger  Bekræftelse. 


p.  192.  C.  ter  etiuscula.  Tem.  alm.  i  de  laveste  Dele  af  Christiania  Stift,  syd- 
over til  Hvaløerne  og  Skiensfjorden,  sjeldnere  i  Hamar  Stift  op  til  de  af  Bl.  i  Texten 
nævnte  Steder  samt  til  Vaage  (og  Lom  ?  Norman) ;  i  Christianssanda  og  Bergens  Stifter  er 
den  foruden  ved  Skiensfjorden  kun  fundet  ved  Sande  paa  Jæderen  (Bryhn),  samt  an- 
givet  for  Findø  ved  Stavanger  (Bl.);  nordenfjelds  foruden  paa  de  af  Bl.  nævnte  Ste- 
der ogsaa  ved  Throndhjem  (Bl.,  Storm),  i  Ørkedalen  sj.  (if.  Nissen),  Ofoten,  Tranø, 
Maalselven,  Tromsø  (Norman),  i  Varanger  (Th.  Fries)  og  paa  Aasen  mellem  Masi  og 
Lappojavre  (Norman). 

p.  192.  C.  paradoxa.  Hvaløerne:  Kirkø  (Bl);  Christiania  op  paa  Kroksko- 
ven  (Bl.),  Eidsvold  ("Wolff  if.  Bl.),  mellem  Jordet  og  Trysilelven  1350'  o.  H.  (if. 
Sørensen),  Osterø  ved  Falkensten,  Skien,  Porsgrund,  Langesund  (Bl);  Throndhjem 
(Bl.);  Helgeland  in  insula  Hvidbergkoen  (S.  Somf.  Herb.),  Tjøtø  (CoUett);  Eanen: 
Tombø,  HugløO);  Ofoten:  Evenes  fl.  St.  i  Mæugde  og  skjønt  udviklet  68"  27'  (Nor- 
man). Den  er  saaledes  ikke  fundet  i  de  vestlige  og  sydlige  Dele  af  Christianssanda 
Stift,  ei  heller  i  Bergens  Stift. 

p.  194.  C.  lagopina.  Mellem  Otteraaen  og  Kvinesdalelven,  nordover  al- 
mindeligere  (Lindblom).  Sogn  ved  Bræerne  i  Fjærland  og  Justedalen  ned  til  400  — 
1000'  0.  H.  (!). 

p.  194.  C.  heleonastes.  Torpen:  Ulsøen  i  Vesttorpen  i  MjTe  paa  Vest- 
sidene.), Fælde  i  Vesttorpen  (if.  Printz);  Grundset  (Huebener  if.  S.  Somf.);  Lang- 
myren i  Romedal  (if.  Bryhn) ;  Jæderen :  Njaafjeld  (Bryhn) ;  mellem  Masi  og  Lappo- 
javre, omtr.  69'  30'  lidt  nedenfor  Birkegrændsen  (Norman). 

p.  195.  C.  norvegica.  Neset  ved  Bundefjorden  (!) ;  Sætre  pr.  Drøbak  (!); 
Sogn:  EvindvikO);  Molde  paa  Øerne  (Lindblom),  f.  Ex.  paa  Hjertøen(!);  Ørkedalen 
ved  Fjorden  (if.  Nissen);  Rånen:  Tombø,  Nesne,  Hemnes  (!) ;  Skjærstad:  Gradholmeu 
(Somf.  Herb);  Saltenelvs  Udløb,  Solø  i  Beieren  (Arnell),  Kvæfjord,  Mortenshals 
Senjenø,  Tromsødal  (ad  litora),  Komagfjord,  Ofoten,  Sørreisen,  Skjervø,  Seiland, 
Riperfjord  (Norman),  Maasø,  Skarsvaug  (Th,  Fries),  Porsanger,  Tanafjord,  Varanger, 
0.  s.  v.  alm.  i  Østfinmarken  til  Jarfjorden  (Th.  Fries). 

p.  196.  C.  glareosa.  Stavesundsneset  og  Børildsø  nær  Kilstrømmen  sydom 
Sognesøen  (!);  Sogn:  Fjærland  paa  sumpige  Strande  ved  Bojum,  Ladvik,  Evindvik 
paa  flere  Steder,  Olderøen  i  Sulen  (! ) ;  Ørkedalen :  Gjølme  in  litore  (Nissen) ;  Rånen : 
Øerne,  Nesne  (!),  Salten,  Beieren  (Arnell I  o.  s.  v.  nordover  til  Skaravaag  Tl"?'  og 
østre  Pas  vik  (Th.  Fries). 


1256 

p.  197.  C.  leporina.  Svenofjeld  endog  over  Birkegrændeen  (BL).  Nordover 
til  Rånen:  fra  Øerne  ind  til  Mo  (!)  og  Lofoten:  hyppig  nok  (Norman). 

p,  197,  C.  fe  stiva.  Rånen:  Nævermohei  i  Dunderlandsdalen  1 — 200'  o.  H. 
(ArneU)! 

p.  198.  C,  stellulata.  Nordøstgrændse  ved  Skjervø  70<*  (Norman)!  DeinboU 
angiver  den  for  Østfinmarken,  hvor  den  aldrig  senere  er  gjenfundet. 

p.  199.  C.  elongata.  I  Christianssands  Stift  paa  Tromø  ved  Arendal,  ved 
Skien  og  Porsgrund  (BL);  h.  o.  h.  i  Christiania  og  Hamar  Stifter  op  til  Aamot, 
Hngelien  i  Torpen  (BL),  Hedemarken  (Kinck)  og  Toten  (S.  Somf.  Herb.).  Norden- 
fjelds  ogsaa  i  Ørkedalen,  men  ei  alm,  f.  Ex.  ved  Klemmesmo  (Nissen). 

p.  200.  C.  Personii.  I  Sogn  til  Vidiegrændsen  (!).  Mangler  i  Ilexregionen(!). 
Viser  aig  i  de  sydlige  Egne  i  Regelen  først  i  de  subalpine  Skovtrakter.  Angives 
dog  for  Kragerø  og  Skien  (BL).     Nordover  lige  til  Finmarken  (N.  Lund). 

p.  201.     C,    canescens    gaar  stundom  op  næsten  til  Vidiegrændsen,    saasom  i 

p.  202.  C.  remota.  FL  St.  ved  Christiania  og  i  Asker  (cfr.  A.  Bl,  Chria. 
Phanerog.  og  Bregner)!;  mellem  Grisebo  og  HallangspoUen  (Wulfsberg);  Lier:  ikke 
sj.  i  Syllingdalen  (!) ;  St.orenes  og  Drammen  ("Wolff) ;  Skrukkerød  ved  Porsgi-und  paa 
Silur  (Dyring) ;  Lærestved  pr.  Arendal  (BL) ;  Hardanger :  ovenfor  Hovland  ved  Sør- 
fjorden (Sørensen),  Varaldsøen  (if,  Wulfsberg) ;  Bergen  m.  sj. :  Askøen  60"  24' (Wulfsberg). 

p.  202.  C.  tenuiflora.  Printz  angiver  Voxestedet  nøiagtigere  saaledes:  sydfor 
Haarsct  paa  en  fugtig  Skoveng  samme»  med.  Q.  loliacea. 

•  ,,i:b  vr,i-^^'Åi'dl 

p.  203,     C.  tenella.     Gaar  op  i  Nordmarken  til  1500—2000'  o.  H,  (!), 


p.  204.     C.  loliacea.     Ikke  bemærket  i  Christianssands  Stift  sønden-  og  vestenfor 
Skiensfj orden;   i  Bergens  Stift  paa  Voss  mellem  Oldalen  og  Morkdalen  (if.  0.  Somf. 

1828,  dersom  Angivelsen  er  rigtig);  hyppigst  imod  Øst;  de  vestligste  Voxesteder  ere 
Aurdal  (!),  Vaage  (og  Lom?  Norman),  Læsjeskoven  (Lindeb.),  Ørkedalen  sj.  (Nissen), 
Lerskardalen  i  Rånen  i!),  Senjenø  (Norman)  o.  s,  v.,  nordligst  ved  Nyborg  i  Varan- 
ger 70°  10'  (Th.  Fries). 

p.  205.     C.  bie  ol  or.     Salten:  Pjeskejavre  ved  Sulitelma  ved  Lairojoks  TJdløb  i 
Våndet  i  største  Mængde  (V.  F.  Holm  in  Bot.  Not.  1875  p.  171). 

C.  r  ufin  a.     Tem.  alm.  udbredt  i  Jotunfjeldene  og  paa  indre  Sogns  Fjelde,  øst- 
over til  Lykkestølene  (samme  Voxested  som  det  af  Bl.  nævnte  Skjælstølen),  vestover 


1257 

til  Vik  og  Justedalen,  nordover  til  Fjeldovergangen  mellem  Geiranger  og  Skeaker 
(saavel  vest-  som  østom  Vandskillet  ved  Vestenden  af  Djupsvandet  omtr.  3000—3500' 
0.  H.) !.  Specielle  Voxesteder  i  disse  Egne  ere :  Eidsbod  ved  Bygdin  (!) ;  Lom  ved 
Bævertun  og  Bæverkjernhalsen  (!),  mangesteds  paa  Sognefjcldet  mellem  Bæverdalen 
og  Fortun  og  omkring  Horungcrne,  baade  paa  Vestsiden:  Berdalen,  og  især  paa 
Nordsiden  og  i  Utledalens  øvre  Del  (!),  Justedalen  i  Myrene  ved  Faabergstølen  og 
paa  Sandbund  inderst  i  Dalen  meUem  Faabergstølen  og  Stegeholtbræen  kun  1500' 
0.  H.  (!) ;  Urland  alm.  i  Fjelddalene,  saasom  i  Vindedalen,  Fretheimsdalen,  paa  Ra-^na- 
naasi,  i  Stcnbergdalen  o.  fl.  St.  ved  og  over  Birkegrændsen  (!) ;  Vik :  i  største  Mængde 
paa  Myrene  ved  øvi-e  Fresviksæter  i  Jordalen  og  høit  op  over  Birkegrændsen  paa 
Ende  (!).  Jeg  har  seet  den  baade  paa  Myre,  paa  tør  Sand  og  paa  Skiferberge;  den 
er  hyppigst  øverst  i  Birkebeltet  og  i  Vidicbeltet  og  stiger  op  mindst  til  4200 — 4300' 
o.  H.  (!).  Eanen :  Skarhogen  i  Lerskardalen  øverst  i  Vidiebeltet  (!) ;  Salten :  fl.  St. 
omkring  Sulitelma,  saasom  et  Stykke  nordom  Rigsrøset  n.  238  ved  et  lidet  Kjern 
samt  i  Mængde  ved  Rhapesjok  nær  Lommejavre  (V.  F.  Holm).  Den  synes  saaledes  at 
ynde  Nærheden  af  store  Bræer. 

p.  206,     C.  alp  in  a.     I  Rånen  lige  op  i  Lavbeitet  (I). 

p.  207.  C.  Buxbaumii-alpicola  er  hyppigst  i  Birke-  og  Vidiebeltet,  men 
gaar  dog  stundom  lavere  ned,  saasom  paa  Strandklipperne  ved  Veblungsnes  (!).  Den 
gaar  mod  Syd  til  mellem  Bykle  og  Vatndal  og  Mundingen  af  Ørelven  2200'  o.  H. 
(Lindblom)  samt  Mjøsstranden  (Grønstad),  mod  Nord  lige  til  Skarsvaag  paa  Magerø 
71°  7'  (Th.  Fries). 

i.T  hrnvvv  , 
p.  208.  C.  atrata.  Fra  Lyse  (Lindblom),  Valefjeld,  Berdalsfjeld,  Bosnuten, 
Gausta  o.  s.  v.  (Bl.)  til  Skarsvaag  71"  7'  (Th.  Fries).  Vestenfjelds  stundom  infer- 
alpin,  saasom  i  de  trange  Fjeld-  og  Fjorddale,  ja  endog  paa  Katlenaave  ved  Aafjor- 
den  i  ytre  Sogn  ned  til  Havet  (!).  *  rectiuscula.  Rånen:  Bredikfjeld  i  Birke- 
beltet (Arnell)!,  Maasø,  Skarsvaag  (cfr.  Bot.  Not.  1865  p,  36,  Th.  Fries),  Lebesby 
(G.  Somf.  Herb.). 

p.  209.  C.  mi  san  dr  a.  Opdal:  Sisselhø  ved  Rise  (Hagen);  Foldalen:  Skalhø 
(Printz);  Vaage:  Høiden  ovenfor  Bessesæteren  i  Vidiebeltet  (usikker,  Norman);  Sa- 
langdalen:  Fjeldet  ovenfor  Lund;  Sørreisen:  Middagsfjeld  over  Birkegrændsen  (Nor- 
man) ;  Lyngen :  Tsatsa  i  Mængde  (Læstad.  loe.  par.),  Gaskasuorki  (Reuterman) ;  Maals- 
elven:  Fjeldet  ovenfor  Sørli  i  Dividal,  Rostafjeld,  AUapen,  Istinderne  og  Langfj eldene 
over  Birkegrændsen  (Norman);  Vasbotnfjeld  i  Talvik  (J.  E.  Zetterstedt) . 

p.  210.  C.  saxatilis  (C.  rigida  Good.).  Mellem  Aaseral  og  Knabcn,  længere 
i  Nord  alm.  (Lindblom).  Ved  Nigaardsbræen  i  Justedalen  kun  1000'  o.  H.  (!). 
Vettismorki  i  Aardal  i  Furebeltets  øvre  Del  2600'  o.  H.  (!).  En  Form  med  andro- 
gynt Endeax  i  Sogn  (cfr.  A.  Bl.  Veg,  ved  Sognefj.  p.  82). 

p.  210.     0.  hyperborea.     Gausta  i  Thelemarken  (if.  Th.  Fries).      Rånen:  Du- 


1258 

gurmaalshaugen  og  Jarfjeld  i  Dunderlandsdalen  noget  orer  Bixkegrændsen  (Arnell); 
Salten:  Skeidedalen  op  til  Balrand  (if.  Arnell);  Alten:  Reipas  over  Birkegr.  (Bl.  if, 
Th.  Fries);  Maasø,  SkarsTaag  71*"  7',  Seidafjeldene  i  Østfinmarken  over  Birkegrændsen 
(Th.  Fries). 

p.  212.  C.  pull  a.  Sydlige  Voxesteder:  mellem  Otteraaen  og  Kvinesdalelv, 
nordover  hyppigere  (Lindhlom) ;  lidt  nedenfor  Furegrændsen  ved  Bredden  af  Otteraaen 
i  Sætersdal  (Bl.).     Gaar  stundom  ned  i  de  høieste  Barskove. 

p.  217,  C.  stricta.  Blytt  har  forvexlet  den  med  C.  paludosa  ^  spadicea. 
Den  fra  Laurvik  synes  at  være  den  rette,  men  de  øvrige  Voxesteder  udgaa. 

C.  limula.  Rånen:  Tombø  og  "Vesteraali  i  Granbeltet  (!).  Alten  (Bl.  if.  Ex. 
in  Herb.  Fr.  if.  Th.  Fries). 

C.  8 ali n  a.  Fra  Fredrikshald  til  Jarfjorden  under  mange  Former  (Bl.,  Th.  Fries). 
Cfr.  A.  Bl.  Veg.  ved  Sognefj.  p.  84—86. 

p.  222.     C.  acuta.      M.   sj.    vestenfjelds,    saasom  i  Hafslo  i  Sogn  (Wulfsberg), 

p.  224.  C.  maritima.  Fra  Hvaløerne  til  Alten  (Bl,).  If,  Deinboll  ogsaa  i 
Østfinmarken,  hvor  den  dog  ikke  er  gjenfundet. 

C.  ericetorum.  Nordgrændse:  Kongsvold  62°38'(!),  Vestom  Lindesnes  kun 
angivet  for  Voss  (cfr.  Texten). 

p,  225.  C.  præcox.  Kun  østenfjelds  fra  Mandal  og  Hvaløerne  (Bl.)  op  til 
Krohnviken  i  Land  60"  48'  (Printz). 

p,  226,  C.  pilulifera.  Stundom  til  lidt  over  Birkegrændsen  (!),  Skjærstad 
(Arnell),  Gildeskaal,  Lofoten,  Kvæfjord  68"  45'  (Norman). 

p,  227.  C.  globularis.  Alm.  i  de  østlige  Dele  af  Østlandet  østom  Mjøsen 
fra  Høland  (!),  Romerike,  gjennem  Hedemarken,  Odalen,  Østerdalen  og  Trysil  (Bl., 
Sørensen  o.  fl.)  aftagende  i  Hyppighed  vestover:  Thelemarken  ved  Nordal  nær  Bø 
ved  den  øverste  Ende  af  Nordsjø  (Lindblom),  i  stor  Mængde  mellem  Øigarden  og  Su- 
stul  under  Blefjeld  i  Gransherred  (Cand.  med.  C,  Boeck),  Christiania  i  de  nordøstlige 
Skovtrakter  og  paa  Krokskoven  sj.  (Bl.),  Modum  (cfr.  Bl.  i  Texten),  Ringerike  under 
Steensaasen  (!),  Holleia  i  Mængde  i  Skovene  ovenfor  Ask  (!),  Hemsedal:  Ekre 
(CoUett),  Dovre:  Brændhaugen  (if.  Lindeb.).  Nordenfjelds  i  Stjørdalen  og  Maalselv- 
dalen  (if.  Bl.),  Bassevuovde  ved  Anarjok  (Norman)  og  i  Sydvaranger  (Th.  Fries), 
Allerede  Deinboll  angiver  den  for  Østfinmarken. 

p.  228.     C    Oederi.     Til  Alten  70"  (Norman).      Ei  angivet  for    Østfinmarken. 


1259 

p.  230.     C.  di  stans.     Ytre  Flekkerø  (if.  Wittrock). 

p.  231.  C.  f  ul  v  a,  Eker:  Hamre;  Holmestrand:  Langø;  beggesteds  med  C. 
Hornschuchiana  (!!);  Eidanger  (Cand.  med.  C.  Boeck  Herb.);  Bergen,  Askøen 
(if.  Wulfsberg);  Rånen:   Øerne,  Nesne  66"  14' (!). 

p.  232.  C.  Hornschuchiana.  Sj.  vesten-  og  nordenfjelds,  hyppigere  i 
Østlandets  laveste  Egne  (!). 

p.  232.  C.  binervis.  Fra  Glomsdal  ved  Ørevand  i  Aaseral  (Lindblom),  Bøm- 
melen,  Mosterø,  Stordøen,  Iholmen,  Halsnø,  Godøsund  (Norman,  R.  Hartman,  "Wulfs- 
berg, Blytt),  til  Christianssund  (Greve),  og  Hitteren  63**  30'  (if.  Storm).  Ei  ved  de 
indre  Fjorde,  i  Sogn  kun  ind  til  Værholmen  (!).  Ved  Molde  stiger  den  op  til  Bir- 
kens  Grændse  (!),  ligesaa  paa  Laviksaata;  paa  Lifjeld  og  ved  Evindvik  i  Sogn  gaar 
den  endog  tem.  meget  høiere  (!). 

p  233.  C.  rotundata.  Varanger:  Nesseby  paa  Seidafjeld  o.  fl.  St.,  Mor- 
tensnes  ved  Søen  paa  Fuglebergmyren,  LebesbyQeldet,  Nevervand  ved  Vadsø  (C.  Somf. 
Herb.),  KongsQorden  (Th  Fries),  Magerø  (Lund  if.  Th.  Fries) ;  Hardangervidden  paa 
flere  Steder,  f.  Ex.  i  Mængde  paa  Myrene  nær  Lageros  Fiskebod  ved  Bjornesfjorden 
(i  Selskab  med  C.  puUa) !. 

p.  234.  C.  v  a  gi  nat  a.  Er  m,  sj.  i  Ilexregionen.  Stiger  ofte  op  i  Vidiebeltet, 
i  Rånen  lige  op  i  Lavbeitet  (!). 

p  235.  C.  panicea.  Th.  Fries  saa  den  ikke  i  Østfinmarken  og  tror,  at  den 
er  forvexlet  med  C.  vagina  ta. 


p.  237.  C.  livida.  Aa3myren(!);  Svartaaen  i  Løiten  (Printz);  Romedal  fl.  St 
(it.  Bryhn);  Drevsjø  Hytte  ved  Bredden  af  Vurusjøen  (Sørensen);  store  Øiangen  paa 
Tonsaasen  (Lindeb.) ;  Ortesvand  paa  Grændsen  af  Sogndalen  og  Krødsherred  (ung  og 
lidt  usikker)!;  Stokke  pr.  Tønsberg  (Bryhn);  Jæderen :  Njaafjeld  (Bryhn);  Jølster  i 
Nordfjord  (if.  Myrin) ;  Alten :  mellem  Lampe  og  Eiby  (Norman) ;  indre  Finmarken : 
h.  0.  h.  hyppig  i  Birkebeltets  øvre  Del  paa  Aasen  mellem  Gætkasjuodar  og  Sjuos- 
javre  (Norman). 

p.  238.  C.  pallescens.  Sj.  i  Østfinmarken  (Th.  Fries).  Skjervø  70°  (Nor- 
man). Paa  Fjeldene  i  Christianssands  Stift  sparsomt  over  Birkegrændsen,  paa  Voss 
(Bl.)  og  i  Sogn  til  og  over  Birkegrændsen  (!). 

p.  239.  C.  li  mo  sa.  Sj.  i  Ilexregionen(!).  Opgives  for  Alten  70",  men  ikke 
for  Østfinmarken,  hvorfor  den  af  Bl.  i  Teiten  anførte  Grændse  sandsynligvis  beror 
paa  en  Feilskrift. 


1260 

p.  240.  C,  rariflora.  Syd  og  veatom  Dovre  kjendes  følgende  Voxesteder: 
Aaseral  i  Egnen  ved  Ørevand  {if.  Lindblom) ;  Hardangervidden :  Myrene  mellem  Olafa- 
dalssæteren  og  Vierslaboden  vestom  Normandlaagen  (!) ;  Sogn :  Vindedalen  i  Urland 
2700 — 2800'  0.  H.  (!);  fl.  St.  i  Lom  og  Sjungsæterdalen  i Læsje  (if.  Lindeb.  og  Moe); 
Voxestedet  Valders  er  tvivlsomt  og  bør  udgaa  indtil  Videre. 


p.  241.  C.  laxa.  Indre  Finmarken:  Sjuosjavre  iige  nedenfor  Fjeldstuen  („ho- 
spitium")  ikke  sparsomt  i  den  øvre  Del  af  Birkebeltet  (Norman). 

p.  242.  C.  ustulata.  Hyppigst  i  Birk-  og  Vidiebeltet,  sj.  i  Lavbeitet  og 
nedenfor  Bartræernes  Grændse:  Hardanger  (Schouw  og  Smitb),  ovenfor  Ose  i  Ulvik 
(S.  Somf);  Sogn:  Urlandsfjeldene  paa  Glimmerskiferne  fra  2000—3800'  o.  H.  (!) ; 
Voss  (Bl);  fra  Valders  (Bl),  gjennem  Vaage  og  Lom  (fra  lidt  over  Korngrændsen 
Norman),  Læsje  sj.  (Lindeb  ),  Dovre  o.  s.  v.,  Fjeldene  i  Throndbjems  Stift  nordover 
til  Skarsvaag  71°  7'  (Tb.  Fries),  sj.  i  Østfinmarken  (if,  Deinboll),  f.  Ex.  ved  Laxefjord 
(Norman).     Senjenø:  Gibostad  paa  Stranden  (J.  W.  Zetterstedt). 

p.  243.  C.  silvatica.  Asker  fl.  St.,  men  ei  i  den  egentlige  Christianiadal  (cfr. 
A.  Bl.  Chria.  Pbanerog.  og  Bregner)!;  Lier  ei  sj.  i  Syllingdalen  (!) ;  Ringerike:  un- 
der Stensaasen  (ung  og  usikker) ! ;  Varaldsøen,  Godøsund  (Wulfsberg),  ovenfor  Aga  i 
Ullensvang  (Sørensen),  Mundem,  Gaustalien  i  Os  (S.  Somf.),  Etne  (Wulfsberg),  Mosterø 
(Lindeb.),  Kvaløerne  i  Bergens  Stift  (Norman),  Bergen  tem.  alm.  (Wulfsberg);  Sogn: 
ved  Aafjorden  og  Lifjorden  omtr.  til  800'  o.  H,  (!) ;  Tingneset  ved  Vefring  Kirke  og 
Svanø  (Myrin);  Søndmøre:  Ørskog  og  Skodje  (I.  Aasen  Herb.  if.  Bl.);  Nordmøre: 
Stangvik  62"^  55'  (Greve  Herb). 

p.  244.  C.  capillaris.  I  Ilexregionen  kun  i  den  nordre  Del  og  selv  der  sj., 
f.  Ex.  ved  Bergen  (if.  Koren),  Drønnen  (!),  Molde  (Kaurin).  Dens  Sydgrændse  er: 
Vatndal  ved  Mundingen  af  Ørelven  2200'  o.  H.  (Lindblom),  Berdalen  i  Sætersdalen, 
Skiensfjorden  alm  ,  Hvaløerne  ei  alm.  (Bl.).  1  de  indre  Fjordegne  vestenfjelds  tem. 
alm.,  paa  Østlandet  alm.,  nordenfjelds  alm.  i  Throndbjems  Stift  (især  i  Øst),  Iige  til 
Nordkap  og  Varanger  (BL,  Tb.  Fries);  ved  Bygdin  og  i  Rånen  Iige  til  Vidiegrænd- 
sen  (!),  paa  Gausta  endog  over  den  (Bl.).  I  Tromsø  Stift  Iige  ud  til  Havet,  f.  Ex. 
paa  Alstenø  (Bl.),  Værø  i  Lofoten  (Lessing)  o.  fl.  St. 

C.  ornithopoda.  Synes  at  mangle  aldeles  i  Bergens  Stift.  I  Chri- 
stianssands  Stift  m.  s j ,  saasom  ved  Brevik  59^3',  Laurdals  Præstegaard  (Bl.) 
og  Tin  (Lindblom).  Hyppigst  i  Christiania  og  Hamar  Stifter,  saasom  ved 
Christiania  sj.  (BL),  paa  Ringerike  (!i,  i  Valders  fra  Bagn  op  til  Helinstrandene  (BL) !; 
Land  til  Tonsaasen  og  Hugelien  i  Torpen  (Printz,  Bl.)  !,  Toten  (Bl.)  og  Hamar 
(Printz),  gjennem  hele  Gudbrandsdalen  fra  Lillehammer,  hvor  den  er  alm.  (!)  op  til 
Vaage  og  Lom  (Norman),  Læsje  (Lindeb.);  Dovre:  Tofte,  Kongsvold  (BL);  i  Aamot, 
ytre  Rendalen  (Printz,  BL),  Atnedalen  (Grønstad);  Trysil:  ovenfor  øvre  Engerdalen 
og  nordfor  Svarthammeren  paa  Kalk  (Sørensen);  nordenfjelds  i  Ørkedalen  (Nis- 
sen), Meldalen,  Opdal,  Rennebo,  ved  Throndhjem,  i  Stjørdalen  (Bl.),  ved  Levanger 
(Arnell),    paa  Alstenø  (BL),    i  Rauen  fra  Øerne  iad  til  Mo  paa  Kalk  og  Skifere  (!), 


1261 

Frosten  (!),  Bodø  (S.  Somf.),  Gildeskaal  ved  Indyr  og  Dal,  Stegen  67"  56'  (Norman). 
Den  stiger  fra  Havet  op  i  Birkebeltet  og  overskrider  stundom  endog  Birkegrændsen 
noget,  f.  Ex.  i  Lom  og  Kanen  (Moe) !  Blytts  Angivelse,  at  den  skulde  voxe  i  Østfin- 
marken,  beror  udentvivl  paa  en  Feiltagelse. 


p.  245.  C.  digitata.  M.  sj  i  Ilexregionen,  saasom  ved  Arendal  og  Chri- 
Btianssand  (Bl.),  i  Etne  (Wulfsberg),  paa  Kvaløerne  (Norman),  Bergen  ved  Foden  af 
Fløitjeldet  (J.  Greve),  ved  Christianssund  (H.  Greve);  selv  i  de  indre  Fjordegne  i 
Bergens  Stift  lader  den  til  at  være  langt  mindre  hyppig  end  paa  Østlandet,  saasom 
i  indi-e  Sogn  ud  til  Vik(!);  paa  Østlandet  er  den  alm.,  norden  fj  elds  h.  o.  h 
indtil  Alstenø  (Bl.),  Kanen  paa  Kalk  fra  Øerne  ind  til  Mo  (!),  Saltdalen  (S.  Somf.), 
Beieren,  Gildeskaal,  Ofoten  paa  Kalk  ved  Evenes  68°  28 — 29'  (Norman). 


p.  246.  C.  pediformis.  Christiania  op  til  Tfarmte  og  Hakkloen,  12 — 1500' 
0.  H.  (Moe);  Krokkleven  (Lindolom) ;  Kingerike  (!);  Finden  i  Skoven  ved  Dokka  (!); 
Ommelstad  i  Vesttorpen  (if,  PrintzJ  ;  Faaberg  (Kinck) ;  Stulsbroen  i  Ringebo  (Norman). 


p.  247.  C.  pedata.  Kanen:  i  Vidie-  og  Lavbeitet  paa  Skifere  ei  alm.,  saasom 
paa  Handnesø,  Nesnefjeld  og  paa  Fjeldene  i  Dunderlandsdalen  (!),  Stormdalselven 
(Læstadius) ;  Beieren :  Meraftenklumpen  over  Birkegrændsen  (Norman) ;  Salten :  Kund- 
haugen  h,  o.  h.  paa  Fjeldet  op  til  Balvand,  mest  paa  Baadfjeld  (Arnell),  Baaskar- 
heiene  (S.  Somf.);  Sørreisen  h.  o.  Birkegrændsen;  nær  Havnvik  4  —  500'  o.  H  (Nor- 
man); Tromsø  paa  Tinden  (Bl.);  Alten:  Bosekop  (Th.  Fries),  Sakkobani  (Henschen), 
Eibydalen  (BL);  Magerø  raellem  Skarsvaag  og  Skibsfjord,  Berlevaag  (Th.  Fries), 
f.  Ex.  paa  Jorbekaise  (DeinboU),  mellem  Berlevaag  og  Kongsfjord  (Th.  Fries); 
mellem  Hammerfest  og  Kistrand  (if.  Bl.);  Porsanger:  Silfavarre  og  sublitoral  ved 
Hestneset  (Norman);  Varanger:  „ad  sinum  Karbotten"  (Wahlenb.  suec.) ;  Mortensnes, 
Pasvik,  Fjeldene  ved  østre  Pasvik  (Th.  Fries),  ovenfor  Pasvik  henimod  Enare 
(Wahlenb.  suec.). 


p.  248.     C.  filiformis.     Nordgrændse:    Porsanger    70"  18— 20'  (Norman).     Til 
og  stundom  lidt  over  Birkegrændsen  (!). 


C.  hirta.      Fra    Christianssand    og    Hvaløerne    især   langs   Kysten    (Bl.)    op  til 
Toten  60"  40'  (S.   Somf.  Herb.)  og  Hedemarken  (if.  Bryhn). 


Som  Synonym  til  C.  glauca  tilføies  C.  stylosa  Hartm    Fl. 


k 


p.  248.  C.  glauca  synes  ikke  at  være  alm.  Den  holder  sig  i  Kegelen  ved 
Kysten  og  findes  h.  o  b.  fra  Hvaløerne  (Bl.)  til  Brønø  (S.  Somf.  Herb.),  Alstenø 
(Bl.),  Øerne  udenfor  Ranenfjorden  (!)  og  Bodø  67°  17'  (Schlyter  og  Arnell).  If.  Lindeb. 
skal  den  findes  i  Mængde  ved  Hugelien  i  Torpen 

3 


1263 
p.  250.     Under  C.  paludosa  tilføies : 

p  spadicea  Roth.  Rchb.  D.  Fl.  fig.  651.  A.  Bl.  Chria.  Phan. 
o.  Bregn.  p.  46.     C.  stricta  Bl.  N.  Fl.  p.   216  (p.  p.). 

Med  smalere,  undertiden  ved  Grunden  sammensatte  Ax,  Hun- 
blomsternes  Dækskjæl  længere  tilspidsede. 

Udbredelse:     Christiania  og  Asker  fl.  St.  (Bl)!. 

Nye  Voxesteder  for  C.  paludosa  a  ere :  Christiania  og  Asker  med  ft  fl.  St. 
(cfr,  A.  Bl.  Chria.  Phanerog.  og  Bregner)!,  Aasmyren  (Fougner). 

p.  251.     C.  riparia.     Jarlsberg  (K.  Collett). 

C.  orthostachys.  Dens  Forekomst  i  Norge  synes  yderst  tvivlsom,  og  den 
hør  udentvivl  udgaa  af  Floraen,  ialfald  indtil  Yidere. 

p.  251.  C.  vesicaria  er  sjelden  i  Ilexregionen  og  selv  i  de  indre  Fjordegne 
af  Bergens  Stift  (!).     y  brachystachys:  Rånen  paa  Tverfjeld  i  Lerskardalen  (!). 

p.  254.  C.  ampullacea  stiger  op  i  Vidiebeltet  (!).  „Fuldt  typisk  saa  jeg  den 
ei  i  Østfinmarken,  kun  udviklet  til  var.  brunnescens  Ands."  (Th.  Fries). 

p.  255.  C.  Pseudo  cyp  er  us.  Vauer  paa  Vesterøen  i  Hvaløerne  (Schiibeler); 
Laurkullen  i  sumpig  Skov  nær  Paulsrød  (!) ;  Romerike  (Wolff  if.  Bl.) ;  Drammen  paa 
GuUaugstranden,  Vallø  (Bl.).  Flere  Voxesteder  i  Asker  og  ved  Christiania  (cfr.  A. 
Bl.  Chria.  Phanerog.  og  Bregn  ) ! 

Elyna  spicata.  Sogn:  Ende  i  Vik,  Løfteskaari  paa  Dyrhaugtinden  i  Vidie- 
beltet (!);  i  Valders  kun  fundet  paa  Kalvaahøgda  ved  Bygdin  i  Vidiebeltet  (!);  Gjen- 
din,  Vaage,  Lom  (Moe,  Norman),  ved  Røsheim  lige  ned  i  Dalen  1600'  o.  H.  (!); 
Dovre  fl.  St.  fra  Harbakken  til  Vaarstien  (Bl.l;  Foldalen:  Skalhø,  Graafjeld,  Steinhø, 
Fatfjeld  i  Grønstad,  Printz) ;  Rånen :  Lerskar-  og  Dunderlandsdalen,  Handnesø,  Ørne- 
fjeld  og  Nesnefjeld  i  Nesne  paa  Skifere,  sj.  i  lavere  Egne  500',  især  i  Vidie-  og 
Lavbeitet  (!) ;  Bodø  et  Løb'  „in  collibus  maritirais"  (C.  Somf  Herb);  Salten:  Baad- 
fjeld,  Tjorras  (Arnell);  Beieren:  Meraftenklurapen  over  Birkegrændsen  (Norman); 
Tromsø  (Bl);  Jorbekaise  ved  Berlevaag  (Deinboll). 

p.  257.  Kobresia  caricina.  Lom:  m.  sj.  fra  den  øvre  Del  af  Furebeltet  op 
i  Birkebeltet  (Norman),  Bæverkjernhalsen  i  Bæverdalen  (!) ;  Vaage  fl.  St.  (Bl.),  f  Ex. 
paa  Jættafjeld  (Norman);  Dovre:  Bakkerne  ovenfor  Tofte,  mellem  Harbakken  og 
Fogstuen,  Jerkin,  Kongsvold,  Storhø  o.  fl.  St.  til  over  Birkegrændsen  (Bl.);  Aalen 
paa  tørre  Steder  paa  Høifjeldet  (Oxaal  Herb);  mellem  Tolgen  og  Opdal  paa  Fjel- 
dene  (Chr.  Smith);  Meråker:  Fondfjeld  (Sjøgren),  Stenfjeld  (Bl.);  Tronfjeld  (Grøn- 
stad) . 


1363 

p.  258.  Rhynchospora  alba.  Alm  i  Hexregionen  (!).  ØstenQelds  tem  alm. 
i  de  lavere  Egne  op  til  Elverum,  øvre  Romerike,  Nordmarken  og  Tyristranden  (Bl.) ; 
i  de  indre  Fjordegne  vestenfjelds  sj. ;  nordenfjelds  i  Ørkedalen  (if.  Nissen),  ved 
Throndhjem  (if.  Storm)  og  i  Stjørdalen  63"  28'  (Bl.).  Østfinmarken:  Fællesdistrik- 
terne  sj.  i  Furebeltet   ,N.  Lund,  men  ei  senere  gjenfundet). 


p.  259.  R.  fusea.  Fredriksstad  (!);  Sølvaaborren  og  Goslungen  i  Nordmarken 
(Bl.),  Sognsvand  (Collett),  Ellingsrud  (Bryhn);  Elgethun  i  Herland  (Printz);  Tjømø 
(!) ;  Laurviksegnen  (!) ;  Porsgrund :  Lønevand ;  langs  Kysten  i  Cbristianssands  Stift 
tem.  alm.,  f.  Ex  ved  Arendal,  Lærestved,  mellem  Angelstad  og  Brekke,  Lillesand  og 
Christiansaand,  Mandal,  Lister,  Flekkefjord,  Rennisø,  Nerstrand  (Bl ),  Jæderen  (!), 
Søndfjord  (Landmark);  Søndmerre:  Ørskog  og  Skodje  il.  Aasen  Herb.  if.  Bl);  Gjer- 
setvand  nær  Torvik  mellem  Veblungsnes  og  Molde  62°  35'  (Lindeb.)  ! 

p.  261.  Blysmus  ru  fus.  Fra  Hvaiøerne  til  Alten,  men  neppe  (som  af  Bl. 
anført)  bemærket  i  Østfinmarken.  Den  gaar  ind  i  Fjordene,  f.  Ex.  ved  Christiania, 
Lyster  og  Urland  i  Sogn,  Skogn,  Mo  i  Rånen  o.  s.  v.  (BL,  J.  "W.  Zett.) !  Ved  Næsø- 
kjem  i  Asker  ved  Ferskvand  (med  B.  compressus)! 

p.  262.  Isolepis  setacea.  I  Mængde  men  paa  et  tem.  indskrænket  Rum 
paa  Stranden  ved  den  inderste  Vik  af  Nyklingfj orden  paa  Bømmelen  59°  47'  (F. 
HocW,  Haugesund  ("Wulfsberg),  Gandsfjorden  pr.  Stavanger  (Moe),  Jæderen:  Mal- 
debugten,  Visteviken  (Bryhn),  Haar  (!). 

p.  263.  Scirpus  parvulus.  Ved  Bække  og  Elve  ved  Haar,  Nærland  og 
Ogne  paa  Jæderen  (Bryhn).  Moden  Frugt  mangler,  men  Bryhns  Exemplarer  ligne 
forøvrigt  i  den  Grad  Exsiccatet  i  Herb.  norm.,  at  der  neppe  kan  være  nogen  Tvivl 
om  Identiteten.  Ogsaa  Exemplarer  fra  Gaasøen  ved  Christiania  (BL),  synes  at  høre 
hid,  men  ere  altfor  unge  til  sikker  Bestemmelse. 

S.  pauciflorus.  Stundom  til  og  lidt  over  Birkegrændsen  (BL).  Nordgr. : 
Skarsvaag  paa  Magerø  71"  7'  (Th  Fries).  Efter  min  Erfaring  hører  den  ikke  til  de 
almindelige  Planter. 

p.  264.  S.  cæspitosus  gaar  op  i  Vidiebeltet,  stundom,  saasom  i  Rånen,  lige 
op  i  Lavbeitet  (!).  En  større  Form  (S.  cæspitosus  y  major  A.  Bl.  Veg.  ved  Sognefj. 
p.  90)  er  alm,  i  Hexregionen  (!). 

p.  265.  S.  lacustris.  Alm.  i  de  laveste  Dele  af  Østlandet,  sparsommere 
vest-  og  nordenQelds  (!). 

p.  266.  S.  maritimus.  Alm.  fra  Hvaiøerne  til  Stavanger  (BL);  Frosten, 
Stadsbygden  (if.  Storm),  Stjørdalen  (Bl),  Ørlandet  63"  41'  (if  Koren);  ei  bemærket 
i  Bergens  Stift. 

3* 


1264 

p.  267.  S.  silvaticus.  I  de  sydlige  Egne,  vestover  til  Etne  (Meinich);  Su- 
rendalen  (if.  Greve);  Ørkedalen  (if.  Nissen);  Støren  ei  sj.  (if.  Oxaal);  Beitstaden 
64°  5'  (J.  Landmark);  mellem  Etne  og  Surendalen  kjender  jeg  intet  Voxested  (!). 


Efter  S.   silvaticus  tilføies: 

S.  RADICANS  Schk.  in  Ust.  Ann.  IV  p.  48.  Hartm.  1.  c.  ed.  3 
p.  243. 

Tegn.  Rchb.  D    Fl.  fig.  732. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.  78. 

Fra  S.  silvaticus,  hvem  den  meget  ligner,  skilles  den  ved  føl- 
gende Mærker:  en  Del  Stråa  nedliggende  og  rodslaaende.  Axene 
stilkede,  ikke  hovedformig  sammenhobede.  DækskjæUene 
budte  uden  Braadspids,  da  Nerven  fors  vinder  nedenfor  Spidsen. 
Blomster dækkets  Børster  meget  længere  end  Nødden,  snoede. 
Ansees  af  Nogle  for  en  tvivlsom  Art. 

Udbre deise:     M.   sj.    og  kun  fundet  i  Hitterdal  i  en  Evje   af  Hjerdøla- 
elven  mellem  Venersborg  og  Kirken  59"  34'  (Grønstad). 

Anm.  S.  (Trichophorum)  emergens  Norman  loe.  specc.  79.  Ved 
Mundingen  af  Børselven  i  Porsanger.  Nærmere  Oplysninger  om  denne  formentlige 
nye  Art  savnes. 

p.   268.     Efter  Heleocharis  uniglumis  tilføies: 

H.  MULTICAULIS  Koch  Syn.  ed.  2  p.  852.  Hartm.  1.  c.  ed.  10 
p.  233.  Eleocharis  multicaulis  Lange  1.  c.  ed.  3  p.  38.  Scir- 
pus  multicaulis  Smith  Fl.  brit.  1,  48.  Fr.  Nov.  mant.  1  p.  3. 
Ands.  Cyper.  Scand.  p.   11. 

Tegn.  Ands.  1.  c.  tab.  2  fig.   24. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  II  n.  67. 

Straaene  tueformig  samlede,  trinde,  med  omtr.  to  bladløse, 
skjevt  afstumpede,  lysbrune  Skeder  ved  Grunden.  Axet  ægformig 
aflangt  eller  jevnbredt.  DækskjæUene  budte,  det  nederste  omfat- 
tende hele  Grunden  af  Axet.  udrandet.  Blom  ster  dækk  et  „0  eller 
dannet  af  6  Børster".  Nødden  omvendt  ægdannet,  skarpt  tre- 
kantet. Arene  3.  Fleraarig;  blomstrer  i  Juni  — August.  Ligner 
i  Udseende  H.  uniglumis,  men  let  skilt  fra  denne  (og  fra  H.  pa- 
lu stris)  ved  den  trekantede  Nød. 


1265 

U  db  re  de  Ise:  M.  sj.  og  kun  fundet  paa  Jæderen  ved  Sele  ved  Bredden 
af  Selevand  i  Selskab  med  Phragmites   (Bryhn). 

p.  269.  H.  acicularia.  Ikke  fundet  i  Bergens  Stift.  I  Christianasands  Stift 
kun  ved  Porsgrund  og  Temsevand  ved  Bringsværd  (Bl.).  Paa  Østlandet  tem.  alm. 
op  til  Røros  (Chr.  Smith),  Laurgaard  og  Bæverdalen  (Norman),  Slidrefjord  i  Valders 
(Printz).  Nordenfjelds  i  Ørkedalen  (if  Nissen),  i  Tevledalen  i  Meråker  (BL),  Rå- 
nen ved  Korgen  66°  5' (!);  Sydvaranger:  Pasvikelven  (Deinboll,  Norman,  omtr.  69°  30'). 

p.  269  tilføies: 

CLADIUM  P.  Br. 

C.  MARISCUS  R.  Br.  Prodr.  fl.  Nov.  Holl.  1,  92.  Lange  1. 
c.  ed.  3  p.  47.  Hartm.  1.  c.  ed.  10  p.  231.  Ands.  Cyp.  Scand. 
p.  3.  Bl.  Norsk  Flora  p.  90.  Gunn.  Fl.  N.  n.  1082?  C.  germa- 
nicum  Schrad.   Schoenus  Maris  cus  L. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  265.     Fl.  D.  tab.   1202.     Ands.  1.  c.  tab.  I  fig.  5. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase  IV  n.   88. 

Rodstokken  krybende.  Straaet  3 — 4' høit,  trindt,  stivt,  med 
gule,  næsten  benhaarde  Led,  mangebladet.  Bladene  3 — b'"  brede, 
flade,  i  Spidsen  trekantede,  langs  Ryguerven  og  i  Kanterne  stærkt  rue 
af  smaa  Sagtænder,  oventil  meget  spidse,  ofte  blot  med  Skededelen 
udviklet,  lysgrønne.  Smaaaxene  knippeformig  samlede  i  stilkede 
brungule  Kvaste  i  Spidsen  af  Stengelen  og  de  fra  de  øvre  Bladhjør- 
ner  udgaaende  Grene.     Fleraarig;  blomstrer  i  Juli — August. 

Udbredelse:  M.  sj.,  Christianssand,  forhen  samlet  af  Provst  Engelhardt, 
først  nylig  gjenfundet  i  stor  Mængde  i  et  lidet  Kjern  nær  Straysvandet  (R. 
Fridtz);  et  Exemplar  fra  Skeberg  i  Smaalenene  samlet  af  Doktor  Wolff  ligger 
i  Blytts  Herbarium. 

p.  270.  Eriophorum  alpinum.  M.  sj.  i  Ilexregionen :  Arendal,  Christians- 
sand (Bl.),  Karmøen,  Stordøen  (Norman),  Bøfjorden  i  Sogn.' (!),  Stangvik  (if.  Greve). 
Nordgrændse:  Seiland  70"  31 — 32',  Porsanger,  Sydvaranger  (Norman).  Stundom  no- 
get  over  Birkegrændsen. 

E.  vaginatum  gaar  lige  op  i  Lavbeitet. 

p.  271.  E.  callithrix.  Fl.  D.  Suppl.  tab.  122.  Nordre  Aurdal:  i  Mængde 
i  sumpig  Skov  nær  nordre  Lien  60"  53'(!l;  Vesttorpen  paa  Myre  blandt  B etuia  nana 
paa  Østsiden  af  Ulsøen  ( !) ;  Rånen;  ved  Krogstrand  i  Mo  i  fugtige  Birkelier  (Arnell)!; 
Salten:  Berghulflaa,  Rundhaugen  og  Kjernfjeld  (Arnell);  Maalselven:  Aasen  i  Korn- 
beltet,  Foden  af  Istinderne  2 — 400'  o.  H.  o.  fl.  St.  (Norman);  Tromsø  nedenfor 
Fjeldene  paa  Fastlandet  (Th.  Fries);    Mortensnes  sparsomt  i  Birkelierne   (Th.  Fries). 


1266 

E.  russeolum.  Bosekop:  i  Mængde  i  en  Myr  ved  Veien  til  Eiby  (med  en 
hviduldet  Varietet:  g  candidum  Norman  ind.  p.  46  cfr.  Th.  Fries  in  Bot.  Not. 
1865  p.  12',  ved  Storgjerdet  (men  ikke  i  selve  Eibydalen  som  af  Bl.  anført);  Foden 
af  Kongshavnsfjeld  i  Bosekop;  Tverelvdalen  ved  Mandsverk  (Norman),  Peskafjeld 
(Norman  if.  Bl);  Myren  nordfor  Vadsø  70°  4'  (C.  Somf.  Herb.);  i  det  indre  Fin- 
marken: Aasen  mellem  Lappojavre  og  Gætkasjuodar  o.  s.  v.,  Karasjok;  „centrum 
speciei  intra  agrum  Norveg.  in  Finmarkia  continentali  interiori  ut  videtur  qværen- 
dum"  (cfr.  Norman  loca  spee.  nat.). 

p.  272.  E.  capitatum.  Mellem  Otteraaen  og  Kvinesdalselven  (Lindblom); 
Handeland  i  Siredal  (Dietricbson  Herb.);  Hovhelderen,  Vatndalsfj eldene  .Lindblom); 
Vinje  og  Totak  langt  nede  i  Granbeltet,  alm.  paa  Berdalsheierne,  Bosnuten  og  Gausta 
(Bl).  Lavtliggende  Voxesteder  i  de  sydlige  Egne:  Løiten  1000'  o.  H.  (Bryhn), 
MellemkoUen  i  Nordmarken  (Norman),  Bruflat  ved  Elven  (Bl.),  Kopangøen  ved  Vest- 
gaard  8  -  900'  o.  H.  (Printz),  Kongsvinger  (Moe).  I  Sogn,  hvor  den  ikke  er  fundet 
vestligere  end  i  Vik  og  Fjærland,  stundom  næsten  ned  til  Havet,  f.  Ex.  ved  Bojum 
i  Fjærland,  Vestrem  i  Sogndal  i  Fortundalen,  o.  s.  v.  (!);  Meråker  Kirke  350' 
0    H    (BL). 

p.  273.  E.  angustifolium.  Gaar  op  til  og  over  Vidiegrændsen,  stundom 
liga  til  Snegrændsen,  saasom  i  Sogn  til  over  5000'  o.  H.  (!).  „Polygamum,  monoi- 
cum  et  dioicum"  (if.  Norman  ind.  p.  45). 

E.  latifolium.  Sj.  i  Christianssands  og  Bergens  Stifter,  saasom  ved  Skiens- 
Qorden  alm.,  ved  Arendal,  Grimstad  og  Stavanger  (Bl ),  paa  Stordøen  (Norman), 
Voss  (if.  Bl.),  i  Mængde  ved  Hop  ved  Bergen  (if.  Lindeb.);  sydvestlig  i  Thrond- 
hjems  Stift  ved  Gulset  pr.  Christianssund  og  Thingvold  (if.  Greve),  paa  Akerøf 
(Kaurin)  Østenfjelds  tem.  alm.  fra  Hvaløerne  og  Skiensfjorden  op  til  Valders, 
Vaage  (Lom  .^),  Dovre  (Norman  Bl.!)  og  Trysil  'Sørensen).  Nordom  Dovre  ikke  sj. 
lige  til  Havøsund  71"  og  Sydvaranger  (Lund,  Norman  o.  fl.,  cfr.  Norm.  loca  specc. 
p.  80),  i  Eanen  omtrent  til  Granens  Grændse  (!). 

p.  274,  E.  grae  ile.  Christianssand :  Drangsvand  (Moe),  Grotjern  (R.  Fridtz), 
den  angives  ogsaa  for  Stavanger  (if.  Bl.  in  Mag  f.  Naturv  JI,  2,  1  p.  17);  Mer- 
åker: Kirkeby,  (Bl.  in  Somf.  Herb.);  Saltdalen  (S.  Somf.);  Maalselven  mellem  Kogn- 
moen  og  Bakkehoug  69"  (Norman  ind.  suppl.). 

p.  276.  Triglochin  maritimum.  I  Børselvdalen  omtrent  1  Mil  fra  Havet, 
ligeledes  ved  Reisenvand  og  '/g  Mil  fra  Havet  ved  Laxelv  paa  Senjenø  (Norman). 

p.  277.     T.  palustre.      Gaar  op  til  og  stundom   noget  over  Birkegrændsen  (!). 

Scheuchzeria  palustris.  Hyppigst  paa  Østlandet,  sjelden  vestenfjelds,  (hvor 
den  findes  baade  inde  i  Fjordene  og  nærmere  Havet)  og  nordenfjelds  til  Beitstaden 
(J.  Landmark),  Dunderlandsdalen  i  Rånen  (!),  Lofoten  (Norman)  og  Ofoten  (68°  27' 
cfr.  Texten!). 


1267 

p.  279.  Alisma  Plantago.  Østenfjelds  alm.  fra  Hvaløerue  og  Christiansaand 
op  til  Solør  (?),  Hedemarken,  Toten,  Land  (Bl.);  i  de  vestlige  Dele  af  Christians- 
sands  Stift  og  i  Bergens  Stift  er  den  ikke  bemærket  undtagen  i  Fane  ved  Bergen 
(if.  Greve) ;  nordenfjelds  fra  Ørkedalen  (if.  Nissen)  h.  o.  h.  til  Overhaldens  Præste- 
gaard  64"  30'  (Gleditsch;. 

Sagittaria  sagittifolia..  Nitsimdelveu  (!),  Glommen  ved  Fetsund  (!),  Vister- 
floet(!);  Ringerike:  Sundvolden,  Sten  (!);  Drammen  i  Elven  (Fru  Cappelen) ;  Rands- 
fjorden (if.Erintz);  Odalen:  Raasensjøen  (Sørensen).     Nordgrændse:  Grue  60'' 27' (Bl). 

p.  282.  Juncus  conglomeratus.  Hyppigst  i Kysttrakterne,  hvor  den  stund- 
om (f.  Ex.  paa  Setnesfjeldet  i  Romsdalen !)  nærmer  sig  Birkegrændsen,  sparsomt  i 
de  indre  Fjord-  og  Fjelddale,  f.  Ex.  paa  Voss  (Bl.)  og  i  Sogn  ikke  østom  Fjærland 
(!),  østenfjelds  op  til  nedre  Gudbrandsdalen  og  Land  (Bl.).  I  Throndhjems  Stift  fra 
Havet  ind  til  Stjørdalen,  nordover  til  Alstenø  (BL),  Rånen :  Øerne,  Nesne  (!),  Rødøen 
(S.  Somf.  Herb.),  Kirkevaag  (Leasing),  Lofoten  „ hyppig  nok"  lidt   over  68"  (Norman). 

J.  effusus.  Østenfjelds  op  til  nedre  Gudbrandsdalen  (if.  Bl.);  langs  Kysten 
(men  ikke  i  de  indre  Fjordegne  vestenfjelds)  til  Gryten  (Lindblom),  Christianssund 
(if.  Greve)  og  Stjørdalen  (if.  Bl.). 

p.  283.  J.  balticus.  Lister  og  Jæderen  i  Flyvesand  (Bl.);  fra  Alstenø  ikke 
sjelden  langs  Kysten  til  Sørø  i  Vestfinmarken  70"  35 — 40'  (Kinck) ;  Østfinmarken  sj. 
(Bl.  Herb.).  Den  er  ikke  bemærket  mellem  Stavanger  og  Alstenø,  hvorfor  Blytts 
Angivelse  af  dens  Udbredelse  giver  en  skjev  Forestilling  om  denne. 

J.  inundatus.  Jæderen:  Horpestadvand  (Bryhn) ;  Rævem  pr.  Stavanger  (L.  K. 
Langberg).  Exemplarer  fra  nedre  Fingervand  ved  Tanaelven  (C.  Somf.)  og  Kongsvold 
paa  Dovre  (Bl.)  tilhøire  maaske  ogsaa  denne  Form. 

p.  284.  J.  arcticus.  Voxestedet  Valders  bør  udentvivl  udgaa.  Følgende 
Findesteder  kjendes:  Vaage  og  Lom  alm.  især  i  Sand  langs  Elvene  i  Dalen,  i  Jøn- 
dalen  og  det  sydlige  Vaageplateau  omtrent  til  Birkegrændsen  (Norman) ;  Dovre  m. 
alm.  til  op  i  Vidie-  og  (Lav- .')beltet  ned  til  Laurgaard  og  Ringebo  ved  Elven  og  i 
Drivdalen  til  nedenfor  Drivatuen  (BL);  Foldalen:  Rottesjøhø,  Kakkeladalen  (Printz), 
Jordet  nær  Tryailelven  (if.  Sørensen:;  nordligere  først  ved  Kåbdespakte  (i  Rånen  .^ 
Læstadius),  Salten:  Balvand  (Arnell),  Beieren  nedenfor  Korngrændsen  (Norman), 
Senjen,  Maalselven,  Tromsø,  Alten,  Nordkap,  Porsanger,  Tanen,  Varanger  o.  s.  v., 
ogsaa  i  de  indre  Dele  af  Finmarken  (Norman,  DeinboU,  Bl.,  Th.  Fries  o,  fl,). 

J.  filiformis  gaar  op  i  Vidiebeltet. 

p.  285.  J.  castaneua.  Sydlige  Voxesteder:  Hardangervidden  (!),  Valdalen  i 
Røldal  (Lindeb.),  Mjøsatranden  (Grønstad).  Rånen:  Lerakardalen  i  Birk-  og  Vidie- 
beltet, sj,  ned  til  500'  o,  H,,  66"  5'  (!),  nordligere  kun  fundet  ved  Persfjorden  i  Øst- 
finmarken (Henschen),     Ei  fundet  paa  Kystfj eldene  ved  Havet  (undtagen  paa  Alstenø). 


1268 

I  Throndhjema  Stift,  hvor  den  synes  at  være  hyppig,    vestover   til    Ørkedalen:    Elv- 
bredden  ved  Gjølme  (Nissen),  ned  til  Nidelven  ved  Throndhjem  (Lindeb.). 

p,  285.  J.  stygius.  Flereateds  i  Nordmarken  (cfr,  A.  Blytt  Chria,  Phanerog. 
og  Bregner  p.  48)  ! ;  Stordøen:  Peterteig  (Norman);  Evje  (Ahnfelt  og  Lindblom) ; 
Meråker  (Somf.  Herb.),  f.  Ex.  i  Tevledalen  (Bl.) ;  Jxinkersdalen  (if.  Arnell)  ;  Raste- 
kaise  (Deinboll  if.  Bl.). 

p.  286.  J.  biglumis  er  sjelden  nedenfor  Birkegrændsen.  Mellem  Mo,  Bykle 
og  Vatndal,  Gausta  (Lindblom,  Bl.),  Hardangervidden  (!).  Ved  Nigaardsbræen  1000' 
0.  H.,  i  Vettismorki  i  Aardal  2400'  i  Furebeltet  (!),  Uldalen  i  Vaage  2200'  (Bl.). 
Mangler  paa  de  lavere  Kystfjelde,  i  Sogn  ei  vestom  Vik(!).  I  Tromsø  Stift  lige  ud 
til  Havkanten. 

J.  tri  glum  is.  Især  i  Birkebeltet,  gaar  op  i  Vidiebeltet;  hyppigere  end  Foreg. 
gaar  den  ned  i  lavere  Egne  i  Fjelddalene,  paa  Vestlandet  i  Fjordegnene  stundom 
lige  ned  til  Havet  (!).  Mangler  paa  Kystfjeldene  i  Bergens  Stift,  i  Sogn  ei  vestom 
Vik(!i,  nordligere  ved  Brønnen  nær  Molde  (!)  og  Stemshesten  (Kaurin)  samt  i  Nord- 
land og  Finmarken  lige  ud  til  Havkanten. 

p.  287.  J.  trifidus.  Paa  Vestkysten  i  Bergens  Stift  lige  ud  til  Havet  og 
stundom  ned  i  de  laveste  Egne  (!).  Den  gaar  op  til  Snegrændsen  f.  Ex.  i  Sogn 
til  mere  end  5000'  o.  H.  (!) ;  Throndhjem  ved  Nidelven  (Lindeb,). 

p.  288.  J.  silvaticus  Reich.  bør  indtil  Videre  udgaa  af  Norges  Flora.  Jeg 
har  ikke  seet  norske  Exemplarer.  Hvad  der  ligger  i  Blytts  Herbarium  under 
dette  Navn,  tilhører  dels  J.  articulatus,  dels  J.  atricapillus.  Den  ægte  J.  sil- 
vaticus udmærker  sig  ved  den  langt  tilspidsede  Kapsel.  Cfr.  Fl.  D.  tab.  2112. 
Den  i  Herb.  norm.  fase.  VII  n.   71    meddelte  J.  acutiflorus  er  J.  alpinus. 

p.  288.     J.  articulatus  i  Rånen  til  op  i  Birkebeltet  (!). 

J.  ATRICAPILLUS  Dr.  in  Krøyers  Tidsskr.  II,  183.  Lange  1. 
c.  ed.  3  p.  364. 

Tegn.  Fl.   D.  tab.   2771.     J.  nigricans  Dr.  Rchb.  D.  Fl.  fig.  911. 

Exsicc.   J.  at  r  a  tu  s  Fr.  Herb.   norm.  fase.   XI  n.   68. 

Fra  en  vandret  Rodstok  udgaa  oprette  eller  rodslaaende  og 
opstigende  1 — IV2'  høie,  2 — 3-bladede  Stengler.  Bladene  med  tyde- 
lige Skillevægge.  Blomsterstanden  en  dobbelt  sammensat  Kvast 
med  oprette  Grene.  De  ydre  Blomsterdækblade  lidt  længere 
end  de  indre,  spidse,  de  indre  spidse  eller  næsten  budfe,  alle  kor- 
tere end  den  æglancetformede,  braadspidsede  Kapsel.  Fleraarig; 
blomstrer  i  August — September  („senere  end  de  øvrige  Arter"). 


1269 

Udbredelae:     Pau    Sand    sj.,    saasom   ved  Drammen  (N.  Lund),    Flekke- 
fjord (Bl.i,  paa  Orresanden  paa  Jæderen  (!).     Arten  ligner  med  Hensyn  til  Blom- 
*      sterstanden   J.    alpinus,    med   Hensyn    til  Blomsterdækbladenes  Form  derimod 
J.  articulatus, 

p,  289.  J.  alpinus.  Nordgrændse:  Skjerva,  Porsanger,  Tanen  (N.  Lund  og 
Norman),  Jarfjorden  (Henschen).  Gaar  op  i  Vidiebeltet  (!).  Listerland  (WittrookJ ; 
Hvaløerne  (Bl.),  Tvedestrand  (Lund). 

p.  290.  J.  sup  i  nus.  Nordgrændse:  Dunderlandsdalen  i  Kanen  Be**  30'  (!), 
Moskenesø  67°  54'  (if.  Lessing). 

p.  291.  J.  squarrosus.  Alm.  i  Ilexregionen,  if.  Norman  til  Hitteren;  spre- 
der sig  sparsomt  udenfor  denne  Region  til  Bleljeld  (Langberg,  Cand.  med.  C.  Boeck), 
Eker  (Strøm),  Laurvik  (Bl.),  Smaalenene  (?);  sparsomt  eller  manglende  i  de  indre 
Fjorde  vestenfjelds  (i  Sogn  ei  østom  Syrstrand)  ! ;  nordenfjelds  paa  Ørlandet  (cfr.  Bl. 
Fl.),  i  Grændsetrakterne  mellem  Sverige  og  Nordli  omtr.  64"  30'  alm.  (Hartman  in 
Vet.  Ak.  Handl.  1818  p.  139),  Lofoten  lidt  over  68"  (Norman);  Fællesdistrikterne 
(if.  Wahlenb.  suec),  men  neppe  inden  Norges  Grændser  (Norman).  Stiger  i  Kyst- 
egnene  stundom  endog  noget  over  Birkegrændsen  (!). 

p.  292.  J.  buffonius.  Nordgrændse:  Riperfjord,  Kistrand  omtr.  70<*  30', 
Porsanger,  Varanger  (Norman,  Th.  Fries). 

p.  293.     Luzula  pilosa  gaar  stundom  noget  over  Birkegrændsen  (!). 

L.  maxima.  Fra  Arendal  til  Hitteren  alm.  ved  Havet,  ikke  i  de  inderste 
Fjorde,  i  Sogn  ind  til  Balestrand  (!);  Monken  udenfor  Tbrondhjemsfj orden  (Ång- 
strøm),  Vallersund  i  Fosen  (!),  Børsen  paa  Grændsen  mod  Hevne  (if.  Nissen), 
Mo  ved  Folden  alm.  (if.  Collett),  Nærø  (if.  Bl.),  Otterø  (lidt  usikker  og  steril.  Bl.), 
Lofoten  (if.  Lessings  Reise).  Stundom  endog  op  over  Birkegrændsen  (!).  En  finere 
Form  (var.  tennis  A.  Bl.  Veg.  ved  Sognefj.  p.  96)  ved  Myklebust  ved  Aafjorden 
i  Sogn(!). 

p.  294.  L.  parviflora.  Følgende  Voiesteder  kjendes:  Sogn  paa  Thorskar- 
nuten  i  Urland  og  ved  Horungerne  i  Vidieregionen  (!i;  Valders:  Skogshorn  (Printz), 
Fjeldene  ved  Helin,  Filefjeld,  Grindadn,  Beito,  Bygdin  i  Vidie-,  sj.  i  Lavbeitet 
(Bl.)  ! ;  Gjendin  (Moe),  hyppigere  i  Lom  end  i  Vaage  fra  Birke-  til  Vidiegrændsen 
(Norman),  stundom  ned  til  Furegrændsen  (Moe);  Dovre  h.  o.  h.  fra  Fogsaaen  til 
Drivdalen  fra  Birkeheltet  til  Vidiegi-ændsen  (BL);  Alstenø  og  Lerskardalen  (if.  Bl,, 
Arnell  og  jeg  fandt  kun  L.  Wahlenbergii) ;  Saltdalen:  Saxenvik  (S.  Somf.  Herb.) ; 
Aagaard  paa  Moskenesø  (if.  Less.  Reise  p,  266);  Maalselven:  Foden  af  Istinderne; 
Allapen  over  Birkegrændsen  (Norman) ;  Fjeldet  mellem  Lille  og  Store  Lærrisfjord 
(Norman);  Kaafjord,  Alten  alm.  endog  nedenfor  Furegrændsen  (Bl);  Skjervø,  Ham- 
merfest Præstegjeld  (Norman);  Porsanger:  Laxevand  (Noiman);  Magerø  (Lund,? 
Th.  Fries);  i  Finmarken  ned  til  Stranden:  Varanger,  Skipagurra  (Th.  Fries);  Maasø 


1270 

(Gunn.  Herb.) ;  Nesseby,  Vesterelven,  Storfjeldet,  Thomaselvdalen,  Meskelven  (G. 
Somf.  Herb.);  Tanaelven  ovenfor  Bonjakas  og  Guldholmen,  Elvenes,  Altenelvs  øvre 
Del,  Karasjok  (Norman). 

p.  295.  L.  Wahlenbergii.  Eanen:  Hugløfjeld,  Dunderlandsdalen  fra  Vidie- 
beltet  op  i  Lavbeitet.  (!);  Salten:  Berghulnes  og  længere  op  alm.  lige  ned  i  Skov- 
beltet  (S.  Somf,  Arnell);  Beieren  (Kaurin);  alm.  gjennem  Finmarken  fra  Havet  op 
over  Birkegrændsen  (N.  Lund). 

p.  298.     L.   campestris  gaar  op  til  Vidiegrændsen  (!). 

p.  300.  L.  spicata  stiger  op  til  Snegrændsen;  ogsaa  vestenfjelds  af  og  til 
ned  til  Havet  (!). 

p.  301.  Narthecium  ossifragum.  Overalt  langs  Havkysten  fra  Kragerø 
til  Grændsen  af  Nordland  i  Mængde,  sparsommere  østenfjelds  fra  Hvaløerne  og 
Laurvik  (Bl.),  op  til  Kongsberg  (Langberg)  og  Nordmarken  ved  Christiania  (BL), 
ligeledes  sparsommere  i  Fjordegnene  vestenfjelds,  i  Sogn  ind  til  Justedalen  og  sub- 
alpin i  Aardal  (!),  i  Hardanger  ind  til  Ulvik  og  Ullensvang  (R.  Hartman,  Sørensen) ; 
i  de  østlige  Dele  af  Throndhjems  Stift  først  tilfjelds,  men  der  i  Mængde,  fra  Stjør- 
dalen  til  Namdalen  (Bl.) ;  h.  o.  h.  i  Nordland,  f.  Ex.  paa  Alstenø  (Bl.),  i  Rånen  paa 
Øerne  og  i  Hemnes  (!),  Rørstad  og  Saltens  Yasbygd  (Wahlenb.),  paa  Rødø  (Somf. 
Herb.)  og  i  Lofoten  (Møller),  saasom  ved  Kirkevaag  (Lessing)  og  Flakstad  iGunn. 
Herb,).  Gaar  op  i  Vidiebeltet  (!).  Angives  ogsaa  for  Senjen,  men  ikke  for  Finmar- 
ken, som  i  Texten  anført.. 

p.  303.  Tofieldia  borealis.  Ned  til  Igelkjern  ved  Lillehammer  800' o.  H. 
(Kinck),  Finden  i  Torpen  (Bl),  Kongsberg  ved  KrudtmøUen  (Langberg).  I  Fjord- 
trakterne  vestenfjelds  stundom  næsten  lige  ned  til  Havet,  f.  Ex.  i  indre  Sogn  (!), 
ogsaa  ved  Havkanten,  men  sj.,  lavt  nede  f.  Ex.  paa  Stordøen  (Norman),  Hellingsø  i 
Borgund  i  Søndmøre  (Strøm),  ned  til  Havet  ved  Drønnen  udenfor  Molde  (!).  Syd- 
ligste Voxesteder:  mellem  Otteraaen  og  Kvinnesdalselven  (Lindblom),  paa  Hekfjeld 
(Bl).     Især  i  Birk-  og  Vidiebeltet,  sj.,  f.  Ex.  i  Rånen,  i  Lavbeitet  (!). 

p.  304.  Veratrum  album  Lobelianum.  Tanen  (Th.  Fries,  Norman). 
Gaar  op  til  6  —  800'  o.  H.  (Norman).  Alm.  fra  Hopseidet  til  Varangerfjorden  fra 
Havet  til  Birkegrændsen  (N.  Lund). 

p.   305.      Efter  F  ri  ti  11  a  ri  a  tilføies: 

TULIPA  Tournef.  Inst.  373. 

Blomsterdækket  klokke  dann  et,  fribladet,  dannet  af  6  affal- 
dende  Blade  uden  Honninggruber,  Støvdragerne  6,  undersædige, 
med  opi-ette  Knapper.  Griffelen  manglende.  Arret  siddende,  tre- 
delt.    Kapselen  3-kantet. 


1271 
p.  307.     Efter  F.  Mele  a  gr  is  tilføies  : 

TULIPA  Tournef. 

T.  SILVESTRIS  L.  Sp.  438.  Hai-tm.  1.  c.  ed.  3  p.  211.  Lange 
1.  c.   ed   10  p.   250. 

Tegu.  Fl.  D.  tab.  374.     Rchb.  D.  Fl.  fig.  983. 

Løgen  onigivet  af  brune  Hinder.  Stengelen  2 — 3-bladet,  med 
en  enlig  Blomst  i  Toppen.  Bladene  aflangt  og  smalt  lancetformede. 
Blorasterne  vellugtcnde.  B  1  o  m  st  e  r  d  ækb  la  d  ene  og  Støvdra- 
dragerne  gule,  ved  Grunden  skjæghaarede,  de  førstnævnte  omtr. 
lYg"  lange.     Fleraarig;  blomstrer  i  Mai. 

Udbredelse:  Påa  Enge  og  i  gamle  Haver,  sjelden  og  udentvivl  forvildet, 
saasom  ved  Christianssand  paa  en  Eng  ved  Kleppene  i  Masse,  Tjos  i  og  udenfor 
Haven,  beggesteds  i  Selskab  med  Ornithogalum  umbellatura,  Krossen  i  en 
gammel  Have  |R.  Fridtz);  Jæderen:  Skeidene  nær  Sandnes  (Budde) ;  Bergens  Stift 
(if.  Hartman),  saasom  paa  Syrstrand  i  Sogn  som  Ugræs  i  Haverne  (Sverdrup). 

p.  308.     Ornithogalum  umbellatum.     Skien  (Bl,). 

p.  309,  Gagea  lute  a.  Paa  Østlandet  fra  Christianssand  (Bl),  op  til  Lille- 
hammer (Kinck)  og  Hof  i  Land  (Printz),  Hviteseid  og  Silgjord  (Bl);  vestenfor 
Lindesnes  i  Hardanger  (if.  Strøm),  Syrstrand  i  Soga  (Sverdrup),  Bod  (Kaurin),  Vis- 
nes i  Nordmøre  (if.  Greve);  nordenfjelds  ved  Drivstuen  paa  Dovre  (if.  R.  Hartman), 
i  Ørkedaleu  (Nissen),  ved  Throndhjem,  i  Stjørdalen  (BL),  Beistaden  (J.  Landmark), 
Salten  (Arnell',  Gildeskaal,  Kvæfjordeidet  (Noi-man),  Ligaard  paa  Dyrø  69°  3  (Gunn. 
Herb.).  Sandsynligvis  er  dens  Udbredelse  utilstrækkelig  kjendt,  da  den  efter  Frugt- 
modningen  let  oversees. 

G,  minima.     Nedenfor  Ringi  i  Bærum  nær  Christiania  (Cand.  real.  J,  Dyring). 

p.  310.  Scilla  verna.  Søndfjord:  Alden  fleresteds  ned  imod  Fjæren,  Værø, 
Bueland,  blomstrer  omkring  den  20de  Juni  og  voxer  paa  mindre  frugtbar  Jord  paa 
Bakker  og  tørre  Græsvolde  (Joh.  Schuman),  Paa  Hillersø  og  andre  Øer  i  Bueland 
i  Mængde,  ogsaa  hvidblomstret,  „ikke  i  tusindvis,  men  i  hundredetusindvis"  (Fi- 
skeriinspektør A.   Landmark  in  litteris). 

p.  311.  Allium  ursinum.  Sj.  i  Christiania  Stift,  saasom  ved  Havikollen  i 
Onsø  i  største  Mængde  (Printz  in  litteris),  Horten  (Collett),  østre  Bollærene  (Bl.). 
Fra  Arendal  (Bl.)  til  Stangvik  i  Nordmøre  62"  55'  (if.  Greve).  I  Sogn  ind  til  Bale- 
strand (Sverdrup),  i  Hardanger  til  Østensø  (Sørensen). 

Efter  A.   ursinum  tilføies: 

A.  FISTULOSUM  L.  Sp.  Hartm.  1.  c.  ed.   10  p.  298. 


1272 

Tegn.  Rchb.  D.  Fl.  fig.   1084. 

Løgen  ægformet  lysbrun.  Stengelen  omtr.  1'  høi,  hul,  sma- 
lere mod  Spidsen  og  Grunden,  nedtil  bladbærende.  Bladene  hule. 
Skjær  men  kuglerund  uden  Løgknopper,  længere  end  Svøbet.  Støv- 
dr  ag  er  ne  uden  Bihang,  længere  end  de  hvide  Blomsterdækblade. 
Fleraarig;  blomstrer  i  Juni — August. 

Udbredelse:  Alm.  paa  Torvtagene  øverst  i  Gudbrandsdalen  i  Seil  (Bl.), 
ligeledcs  gjennem  hele  Vaage  og  tildels  i  Lom,  ogsaa  fl.  St.  paa  høie  Stene  og 
tørre  Bakker  (if.  Moe).     Udentvivl  oprindelig  indført. 

A.  sibiricum.  Fra  Senjen:  Udløbet  af  Laxelven  69"  14'  (Norman)  til  Varan- 
ger ei  sj.,  især  paa  Stranden,  stundom  udenfor  denne,  f.  Ex.  ved  Eiby  i  Alten  1 
Mil  fra  Havet  (Norman),  paa  Langfjordfj eldene  endog  op  over  Trægrændsen  (Th.  Fries). 

p.  312.  A.  arenarium.  Fra  Hvaløerne  langs  Kysten  til  Mandal  ei  sj. ;  vest- 
ligere sj.,  f.  Ex.  paa  Stordøen  og  Selbø  (Bl.).  Længere  mod  Nord  kjendes  intet 
Voiested  undtagen  Throndhjem  (Bl.). 

p.  313.  A.  oleraceum.  Sj.  i  Ilexregionen  (!).  Mod  Nord  til  Sørreisen  68" 
12'  (Norman).     Paa  Synshorn  i  Valders  høit  op  i  Vidiebeltet  (if.  Moe). 

p.  314.  A.  carinatum  er  senere  forgjæves  efterBøgt  paa  det  angivne  Voxe- 
sted:  Bergene  tværsoverfor  Frydenlunds  Bryggeri.  Da  Stedet  ikke  er  i  Naturtilstan- 
den, nærer  jeg  nogen  Tvivl  om,  hvorvidt  Planten  virkelig  er  vildtvoxende. 

p.  314.  Narcissus  poeticus.  Bærum  paa  Enge  mellem  Ringi  og  Tanum 
(Dyring) ;  Lysekloster  (if.  Frk    Nicolaysen). 

p.  316.  Paris  quadrifolia.  Nordgrændse:  Kistrand  70"  27' (Wahlenb  lapp.) 
Sj.  i  Ilexregionen. 

p.  317.  Convallaria  verticillata.  Til  Hammerfest  70"  37'.  Om  den  ån- 
des i  Østfinmarken,  er  tvivlsomt. 

p.  318.  C.  Polygonatum.  Sj.  i  Ilexregionen  og  i  de  indre  Fjordegne  vesten- 
fjelds  (!).  Gaar  mod  Nord  til  Lysøen,  64"  57'  (Ångstrøm),  i  Slidre  omtr.  til  2000' 
0,  H.  (BL). 

C.  multiflora.  Neset  ved  Bundefjorden paa  Gneis  (!) ;  Lier:  Sylling  (!);  Ringe- 
rike: Humledal(!);  Eker:  Ekern,  Brække  (Collett)!;  Horten  (Collett);  Onsø:  Havi- 
kollen  (if.  Printz) ;  Jarlsberg  (Lindeb.);  Mandal  (Bl.). 

p.  319.  C.  m  aj  ali  3.  I  Nordland  sj.  og  langs  Havet,  saasom  paa  Alstenø 
(Bl.),    Øerne  udenfor  Ranenfj orden  (!),    Tjøtø  (if.  Heltzen),   Bodø  (67"  17')  og  Senjen 


1273 

(over  69"  if.  Bl.).     I  Valders  op  over  Birkegrændsen,   i  Eødalen  paa  Filefjeld  endog 
høit  over  denne  (Bl.,  Lindeb.),  alm.  ved  Gjendin  (if.  Moe). 

p.'  320.  Smilacina  stellata  bør  iidgaa  af  vor  Flora,  da  den  efter  al  Sand- 
synlighed  ikke  er  vild  i  Norge.  Det  har  kun  lykkedes  mig  at  finde  den  engang,  da 
jeg  fandt  et  Par  vantrevne  Individer,  som  øiensynlig  ikke  vare  komne  paa  sin  rette 
Hylde.  Jeg  antager,  at  den  er  udkommet  fra  vor  botaniske  Have,  og  at  den  neppe 
vil  holde  sig  i  Fremtiden. 

p.  321.  Majanthemum  bifolium.  Mod  Nord  til  Maalselven  og  Alten  70" 
(Bl.),  men  ikke  fundet  i  Østfinmarken,  som  af  Bl.  i  Texten  anført. 

p,  322.  Åsparagus  officinalis.  Flere  Voxesteder  ved  Christiania  og  i  Asker 
(ofr.  A.  Bl    Chria.  Phanerog.  og  Bregn.) !     Gjør  ikke  Indtryk  af  at  være  vild. 

p.  324.  Stratiotes  aloides  er  siden  Gunner's  Tid  aldrig  fundet,  og  da  den 
desuden  savnes  i  hans  Herbarium,  bør  den  udentvivl  indtil  Videre  udgaa  af  Norges 
Flora. 

p.  325.  Iris  Pseudacorus.  Mod  Nord  til  Lofoten  (lidt  over  68"  Norman). 
Er  ikke  fundet  ved  de  indre  Fjorde  i  Bergens  Stift,  undtagen  ved  Eide  i  Graven  (!). 

p    326.     Crocus  vernus.     Christianssund :   Madamhaugen  (forvildet  if.  Greve), 

p.  327.  Galanthus  nivalis.  Stend  i  Fane  (forvildet,  Meinich);  Nordhus  i 
Fjeldberg  (som  vild  i  Haven  C.  Somf.);  Lysekloster  (if.  Frk.  Nicolaysen). 

p.  336.  Microstylis  monophyllos.  Asker:  Ravnsborg  (!),  Næsøen  (Moe); 
Ringerike:  Vakermoen  og  Mokjern  (Varloe);  Land:  mellem  Smedshammer  og  Sand 
(Moe);  Hedemarken:  Vang  (Kinck),  mellem  Korsegaarden  og  Løiten  (Fabricius); 
Toten  (S.  Somf,  Herb.);  Østerdalen  mellem  Nabset  og  Sorgtnes  (Fabricius). 

Malaxis  paludosa  Christiania  til  op  i  Nordmarken  (!) ;  Skedsmo,  Ullens- 
aker, alm.  i  Solør,  Odalen  og  Elverum  (Bl.);  Aasmyren  pr.  Drøbak  (Fougner); 
Nøtterø:  Strengsdalsvand  (Moe);  Siljanskoven  (ved  Porsgrund.^  Dyring) ;  Christians- 
sand;  Rennesø  (BL);  Etne:  Garane  (C.  Somf);  Sogn:  Aafjorden  (!);  Søndmøre:  Ør- 
skog eller  Skodje  (I.  Aasen  Herb);  Ørkedalen:  Rosenvik,  Rømmesmyrene  63"  14' 
(Nissen). 

p.  337,  Corallorhiza  innata.  M,  sj.  i  Ilexregionen,  f.  Ex  ved  Christians- 
sand  (Bl.),  Bergen  (Koren',  Borgund  i  Søndmøre  (Strøm),  Christianssund  (if.  Greve) 
0.  fl  St.;  noget  mindre  sjelden  i  de  indre  Fjordegne  i  Bergens  Stift;  tem.  alm.  paa 
Østlandet  og  i  Throndhjems  Stift,  og  ikke  sj.  i  Tromsø  Stift  til  Maasø  71"  5'  (Th. 
Fries)    og    Varanger    (Lund    o,    fl,);    Varieteten  med  rødbrune  Blomster  ogsaa  i  Fin- 


1274 

marken  („kalkbladen  morkt  rodbruna,  lappen  bestrodd  med  roda  flackar"  Th  Fries), 
samt  en  lignende  Form  (om  ei  den  sammej  i  Sogn  (cfr.  A.  Bl.  Veg.  ved  Sogne-, 
p.  100). 

p.  339,  Orcbis  mascula.  Rødtangen  paa  Silur  (!) ;  Raatune  ved  Bandaks- 
vand  7 — 800'  o.  H.  (Bl);  Grimstad,  Christianssand,  Mandal,  Stavanger  (Bl.  o.  fl,), 
Listerland  (Wittrock);  Fjeldberg:  Klubben  (C.  Somf);  Espevær  ved  Bømmelen 
(Hoch) ;  Karmøen,  Fosenø  (Norman) ;  Mosterø  (Meinich) ;  Godøsund  i  Tysnes  (R.  Hart- 
man);  Strandebarm,  Hatlestranden  iblomstrende  15de  April  1874,  Wulfsberg);  Bergen: 
Sverresborg,  Ulrikken  (Meinich),  Solheimsviken  (Koren),  Kalvedalen,  Askøen  (Wulfs- 
berg); Sogn:  Balestrand  (Sverdrup);  Svanø  (Myrin);  Gryten  („0.  militaris"  Gunn  if. 
Bl.);  Foden  af  Stemshesten  (Kaurin);  Risvær  i  Namdalen  (if.  Bl);  Velfjorden  paa 
Helgeland  (if.  Nissen);  Tjøtø.^  (Collett);  Raaen:  Enerkrat  paa  Kalk  paa  Lygtø  og 
Dønø(!);  Moskenesø  (Keilhau  in  Somf.  Herb.). 

• 
p.  346.  Nigritella  nigra  Vendkvern  '/^  Mil  fra  Hamar  (if.  Grønstad) ;  To- 
ten (allerede  fundet  af  Vahl);  Torpen:  Korsvolden  'U  Mil  ovenfor  Finden  (Moe)!; 
Ringebo:.  Sporringen,  Slovarp  og  Mørk  (S.  og  C.  Somf.);  Opdal:  Hokkersmoene 
og  Præstegaardsmoene  (stud.  Wille;  allerede  af  Gunn.  angivet  for  Opdal);  Anlen: 
Groftaas  (Oxaal);  Ørkedalen  (if.  Storm). 

p.  347.  Platanthcra  bifolia.  Nordgrændse:  Lille  Lærrisfjorddal  70°  18  — 20' 
(Norman);  sj.  ved  de  indre  Fjorde  i  Bergens  Stift. 

P.  montana.  Ogsaa  i  de  sydvestlige  Dele  af  Throndhjems  Stift,  f.  Ex.  ved 
Molde,  mellem  Brevik  og  Morstøl  i  Romsdalen  (Lindeb.),  ved  Christianssund  (if. 
Greve)  og  i  Ørkedalen  63°  15'  (if.  Nissen).  If.  Wulfsberg  ogsaa  ved  Røros,  hvilket 
ei  stemmer  med  dens  Udbredelse  forøvrigt,  da  den  ei  er  fundet  nordligere  paa  Øst- 
landet end  ved  Christiania  og  (if.  Printz)  i  Land.  Lindeberg  har  seet  den  fl.  St.  i 
Norge  med  grønne  Blomster,  men  den  hvidblomstrede  Form  synes  at  være  hyppigere. 
Ligesom  Foreg.  lader  den  til  at  være  sjelden  i  de  indre  Fjordegne  i  Bergens  Stift. 
Den  synes  at  foretrække  Kystegnene, 

P.  obtusata  Fl.  D.  Suppl.  tab.  165.  Den  gjenfandtes  i  1864  i  Mængde  paa 
Blytts  Localitet  af  Th.  Fries  og  Henschcn.  Fj eldets  Navn  er  ikke  Skaaddevara 
men  Sakkobani;  den  voxer  sparsomt  ved  Foden  af  Fjeldet,  men  hyppigere  paa  dette. 

p.  349.  Peristylis  viridis.  Gjellebæk,  Krokskoven  sj  ,  Askengen  i  Nord- 
marken (Varloe,  Moe) !.  Alm.  først  i  de  subalpine  Egne  paa  Østlandet,  saasom  i  Aa- 
mot  (Printz),  ved  Lillehammer  (Collett),  i  -Torpen  og  Etnedalen  o.  s.  v.  ned  i  Bar- 
skoven  (!);  Kongsberg  (Langberg).  Langs  Havkysten  i  Bergens  og  Throndhjems 
Stifter  sj.,  f.  Ex.  paa  Orresanden  paa  Jæderen  (!),  ved  Haugesund  (J.  Landmark), 
Strømsnes  i  Søndfjord  (Collett),  Ørlandet  (if.  Koren),  Lysøen  (Ångstrøm).  Stiger 
op  til  og  noget  over  Vidiegrændsen  (!). 

P.  albidus.     Mandal,  Jæderen  (Bl.),  Onstad  i  Sætersdal,  Christianssand  (Fridtz). 


1275 

^.  350.  Herminium  Monorchis.  Helgøen  i  Mjøsen  og  Rud  i  Ostsinnen, 
Annex  til  Land  (!) ;  Lands  Præstegaard,  Jevnaker  (Meinich) ;  Toten,  Ringsaker 
(S.  Somf.);  Ostbygden  i  Tin  (Lindblom);  Kviteseid  og  Silgjord  (Printz);  Svaleim 
og  Mo  i  Aardal  (Wulfsberg)!;  Christianssund  (if.  Greve);  „i  norska  Nordland" 
(Swai-tzii  Herb.  if.  Wickstrøm  Årsber.   1850  p.   103). 

p.  351.  Chamerepes  alpina.  Lom:  Bævertun  (!),  Galdebygden  (Moe),  nær 
Bævras  Udløb  i  Ottavand  nær  Korngrændsen  (Norman) ;  Dovre :  Lillerusten,  mellem 
Tofte  og  Harbakken  (BL);  Rånen:  Nesnefjeld,  Tverfjeld,  fleresteds  i  Dunderlands- 
dalen  (overalt  paa  Skifere  i  Birke-  og  Vidiebeltet)  ! ;  Beieren :  Meraftenklumpen  over 
Birkegrændsen  (Norman);  Salten:  Baaskarheiene  (S.  Somf.),  ovenfor  Rusaanes,  Baad- 
fjeld,  Rundhaugen  (Arnell);  Gildeskaal:  Nornes  (Gunn  Herb.);  Sørreisen  over  Birke- 
grændsen (Norman);  Maalselven:  Rostafjeld  over  Birkegrændsen  (Norman);  Fjeld- 
ryggen  mellem  Kilpisjavre  og  Lyngen  (Norrlin) ;  Karlsø,  Hasvik  (Gunn.,  Wahlenb. 
lapp);  Lyngen:  Bolzejavre  (Keilhau  in  Somf.  Herb.);  Sørø  (Kinck);  Sakkabani  ved 
Kaafjord  (Henschen) ;  Maasø  paa  tørre  Sandsletter  sparsomt,  Skarsvaag,  Kongsfjorden 
(Th.  Fries);  Risfjorden  (Deinbolli;  Porsanger:  Kulvikbugten  næsten  ved  Havet, 
Silfavarre  næsten  paa  Toppen  (Norman),  Dugsfjeld  ved  N-ordkap  (DeinboU). 

p.  352,  Ophrys  Myodes,  Christianssand :  Lyngø  (if.  Moe);  Porsgrund: 
Borgeaasen  (Dyring);  Ringerike:  mellem  Vik  og  Kraakvik  ved  Stensfjorden  paa 
Kalk(!) ;  VBkermoen(Varloe);  Gildeskaal:  Oldervik  paa  solaabneKalkberge  67° (Norman). 

p.  353.  Neottia  nidus  avis.  Asker:  mellem  Hval  og  Leangen  (Stud. 
Wille);  Christiania:  Malmø  (flere  Exemplarer) ! ;  Kragerø:  Berg  (Lærer  Forthun) ; 
Christianssand:  Kjeaasen  eller  Drangsaasen  ved  det  indre  Drangsvand  (Moe) 
Mandal  (Wittrock). 

p.  354.  Listera  ovata.  Fleresteds  i  Tromsø  Stift,  saasom  paa  Alstenø  (Bl.), 
Tombø  i  Rånen (!);  ved  Bodø  (Bl),  i  Beieren,  Gildeskaal,  Ofoten,  Sørreisen  (Nor- 
man), ved  Tromsø  (if.  Bl.),  Flakstad  og  Karlsø  70"  1'  (Gunn.  Herb.).  I  de  indi-e 
Dele  af  Sogn  saa  jeg  den  ikke. 

p.  354.  L.  cordata.  Sjelden  i  Ilexregionen  og  i  Fjordegnene  i  Bergens  Stift; 
stundom  til  Birkegrændsen  (!).     Nordgrændse :   Skarsvaag  71"  7'  (Th.  Fries). 

Epipactis  palustris.  Lier:  Rype  (!);  Ringerike:  nordre  Ultvet  (!),  Va- 
kermoen  (Varloe)  ;  Jæderen:  mellem  Ogne  og  Sirevaag  (Bryhn). 

p.  357.  Good y era  repens  Paa  Østlandet  fra  Laui'vik  og  Hvaløerne  (Bl.) 
op  til  nordre  Aurdal  i!),  Lom  (Moe),  Tofte  (Bl.),  Tønset  (Boye  Strøm)  Ikke  fun- 
det  i  Christianssands  Stift.  Sj.  i  Bergens  og  Throndhjems  Stifter,  saasom  paa 
Halsnø  (if.  Wulfsberg),  i  indre  Sogn  (! ),  Førde  (Kjær),  Nordfjord  (Krogh),  Volden  i 
Søndmøre  (Fabricius),  Gryten  (!),  Ørkedalen  (if.  Nissen),  Fongfjeld  i  MeraKer  ved 
Granens  Grændse  (Bl.),   Tromsø  Stift:  Handnesø  i  Rånen  (!),    Salten  (Somf.),  f.  Ex. 


1276 

paa  Tjorras  (Arnell),  i  Ofoten,  Skjervø,  Alten  (Nonnan,  Bl.),  mellem  Alten  og  Kau- 
tokeino (J.  W.  Zett.),  Porsanger  og  Sydvaranger  (Norman,  Th,  Fries). 

p.  358.  Cephalanthera  rubra  Ringerike:  mellem  Vik  og  Kraakvik  ved 
StensQorden  paa  Kalk  mellem  Krat  (ét  blomstrende  Exemplar  '%  73  stud.  med. 
Holter)!;  Brevik:  Strømtangen   (ét  Exemplar,    blomstrende  "/e  74  (Frk.  S.  Møller). 

p.  349.     Efter  C.  r  ub  ra  tilføies: 

C.  ENSIFOLIA  Bich.  Ann.  Mus.  IV  p.  60.  Lange  1.  c.  ed.  3 
p.  644.  Hartm.  1.  c.  ed.  10  p.  205.  Serapias  grandiflora  L. 
mant.  2.  S.  Helleborine  p  L.  Fl.  svec.  ed.  2.  S.  ensifolia 
Wahlenb.     Epipactis   ensifolia  Sw. 

Tegn.  Serapias  grandiflora  Fl.  D.  tab.  506.  Cephalan- 
thera Xiphophyllum  Rchb.  D.  Fl.  tab.  470. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.   69. 

Stengelen  omtr.  V  høi.  Bladene  forlænget  lancetformede, 
de  øvre  linieformede.  Dækbladene,  paa  de  en — to  nederste  nær, 
meget  kortere  end  Frugtknuden,  (hos  C.  rubra  længere  end  denne). 
Blomsterne  snehvide,  (if.  Hartman  sj.  røde),  med  en  gul  Plet  i 
Spidsen  af  Læben.  „De  ydre  Bl  omst  erdæk  b  lade  spidse,  de 
indre  budte;  Læbens  yderste  Led  budt,  af  større  Brede  end  Længde". 
Frugtknuden  glat  (hos  C.  rubra  haaret).  Fleraarig;  blomstrer 
i  Juni — Juli. 

Udbredelse:  M.  sj  ,  Freiberget  ved  Frei  paa  Fredøen  ved  Christiana- 
sund  63" 4'  (ét  blomstrende  Exemplar,  Greve);  Fiskaaskoven  ved  Christianssand, 
(Klungelands  Exemplar  i  Bl.  Herb.  tilhører  denne  Art)  !. 

Cypripedium  Calceolus.  Nye  Voxesteder:  Eker:  Horne  (if  Cand.  med. 
Smithi;  Relingsaasen  ved  Øieren  (if  Moe);  Jevnaker:  nedre  Vang  og  Gulden  (Mei- 
nich); Gran:  Narverudjordet  (if.  Hammer);  Nordre  Aurdal:  Fogdskoven  (Boleng, 
Barth);  Bruflat:  Greveskoven  mellem  Klevgaard  og  Klevgaardalien ;  Ostsinnen: 
Gjefle  (Meinich);  Torpen:  paa  begge  Sider  af  Dokka  ved  Finden  (Printz) ;  Ringerike: 
Veistenjordet,  Fjeldstad  (Hammer),  Vakermoen  (Varloe),  Stensaasen  (Fougner);  Rin- 
gebo:  Midtrøen  (C.  Somf.);  Vestre  Toten:  Øaegaarden  (C.  Boeck);  Vardal  (if. 
Grønstad);  Birid  (if.  Kinck);  Storelvdalen  nær  Lillehammeren  (Grønstad);  syd-  og 
nordfor  Eltaaens  XJdløb  i  Trysilelv  paa  Kalk  (Sørensen) ;  Langø  ved  Langesund  (Ar- 
boe);  Porsgrund:  Versvikaasen  (Dyring);  Rånen:  Nordviken  paa  Vestsiden  af  Dønøen 
paa  Kalk  400'  o.  H.  (Cand.  real  Zahl);  Saltdalen:  Fiskevaaglien  især  lige  op  for 
Gaarden    (C.    Somf);    Gildeskaal:  Præstegaarden  67" 4 — 5'   (Norman). 

p.  361.  P.  natans-sparganifoliua.  Laxevand  i  Porsanger  69"  45 — 50' 
(Norman). 


1277 

P.  polygonifolius.  Hvaløerne  (Bl.).  Alm.  i  Ilexregionen,  fra  Tvedestrand 
(S.  Lund)  og  Arendal  (Bl.),    mod  Nord  til  Romsdalen:  mellem  Solsnes  og  Gjersnes  (!). 

p.  362.  P.  rufescens.  Sj.  ved  de  indre  Fjorde  i  Bergens  Stift  (!).  Tromsø 
(med  P.  natans),  Assebakte  ved  Karasjok,  Pasvikelven,  Laxelv  og  Veines  i  Porsanger 
70"  25'  (Norman). 

p.  363.  P.  gr  am  i  ne  us.  Sj,  i  Ilexregionen  og  ikke  bemærket  i  de  indre 
Fjordegne  i  Bergens  Stift  (!);  Anarjok,  Karasjok,  Laxevand  i  Porsanger  (Norman), 
Skibsfjord  71°  (Th.  Fries). 

p,  364.  P.  nit  ens.  Throndenes:  Skaanland  68°  35'  (Norman);  Jæderen:  Elven 
mellem  Orrevand  og  Havet  (!). 

p.  365.  P.  prælongus.  Asker:  Semsvand  i  Mængde,  Dikemark  i  Elven, 
Gjellumvand  (!),  Hærsøen  i  Ullensaker  (!);  Throndhjem:  Jonsvandet  (Hagen  Herb.)  ; 
steril  over  Birkegrændsen  paa  Borras  i  Alten  69°  56'  (Norman);  Jarfjorden  (Henschen). 

P.  lue  ens.  Asker:  Padderudvand,  Høgstadkjærn,Brændsrudkjern  mellem  Asker 
og  Gjellebæk,  Elven  nedenfor  Dikemark  (!i;  Jarlsberg:  Fossanelven  (Frk.  S.  Møller) ; 
Jæderen:  Søylandsvand  (Brybn). 

ft  acuminatus.     Med  Hovedarten  i  Padderudvand  (!). 

5  Zizii  Koch.  Rchb.  D.  Fl.  tab.  38.  A.  Bl.  Chria.  Phaner.  og 
Bregn.  p.  53.     Lange  1.  c.  p.   133. 

Mindre  end  Hovedarten;  de  øvre  Blade  længere  stilkede. 

Udbredelae:     M.  sj.  Asker:  Semsvand  og  Gjellumvand  (!). 

p.  367,  P.  perfoliatus.  Sj.  vestom  Lindesnes:  Lister  (Bl.),  Jæderen:  Frøy- 
landsvand  (Brybn),  Bergen  (Bl.).  Nordentjelds  fra  Røros  (Wulfsberg)  og  Ørkedalen 
(if.  Nissen)  ei  alm.  til  Throndenes,  Porsanger,  Anarjok  og  Sydvaranger  (Norman), 
ved  Vallersund  lige  ud  til  Havet  (!). 

y  acuminatus.     Vikersund  paa  Modum  (if.  Bl.). 

5  lanceolatus.     Glommen  i  Odalen  (if.  Bl.). 

p.  367.     P.  compressus.     Lovisenberg  ved  Christiania  (Bryhn). 

p.  368.  P  obtusifolius.  Drammen:  Austad  (R,  Collett);  Asker:  Bondivand, 
Padderudvand  (!), 

p.  369.  P.  pusillus.  M.  sj.  i  Ilexregionen,  f.  Ex.  paa  en  (ikke  nærmere  an- 
givet)  Localitet  paa  Kysten  af  Lister  og  Mandals  Amt  (Wittrock),  Thvet  ved  Bergen 
(if.  Wulfsberg).  Ikke  bemærket  i  de  indre  Fjordegne  i  Bergens  Stift.  Nordgrændse  : 
Seida  70"  10'  (C.  Somf.  if.  Th.  Fries).  I  de  nordlige  Egne  synes  den  at  være  sjel- 
den, f.  E.  i  Beieren  (Arnelli,  Saltdalen  (Somf.),  Throndenes  (steril,  Norman),  Rei- 
pas i  Altenelv  (c.  fr.  Norman),  Sydyaranger  (Th.  Fries),  Anarjok  (c.  fr.  Norman). 

4 


1278 

p.  371.  Zannichellia  palustris.  Frosten  (!);  Rånen:  Præstengen  i  Hem- 
nes, Røsaaens  Udløb  (!) ;  Sydvaranger :  Elvenes  saavel  i  Elvmundingen  som  i  Bugten 
under  to  Former  63"  40'  (cfr.  Norman  loca  apecc.  p.  64,  Th.  Fries);  Jæderen:  Nær- 
land (Bry ha)  ;  Langesund  (ung  og  usikker,  Frk.  S.  Møller). 

Z.  pedicellata.  Til  denne  Form  synes  at  høre  Exemplarer  fra  Bjørnevaag 
paa  Kraakerøen  ved  Fredriksstad  (!) ;  Svinesund  i  Blaasebugten  (Frk.  S.  Møller)  og 
Vauerkilen  paa  Hvaløerne  (Lindeb.). 

p.  374.  Zostera  marina  R  angustifolia.  H.  o.  h.  langs  Kysten  til 
Tromsø  69"  40'  (Bl.)  og  i  Varanger  70"  8'  (C.  Somf.) ;  sandsynligvis  ogsaa  ved  Pors- 
angerfjorden (Norman). 

p.  375.  Ruppia  rostellata.  Hvaløerne  ei  alm.  (Bl.);  Kraakerøen  ved  Fre- 
driksstad (!);  Laurkullen  (!);  -Asker  (!);  Christiania  (Bl.);  Kragerø  (Lindeb.);  *Chri- 
stianssand  (Klungeland) ;  Lunde  i  Søgne  (Bl.,  Wittrock) ;  Bolgen  ved  Christianssund 
(Greve);  Throndhjem  (Hagen);  Frosten  (!);  Beitstaden  (J.  Landmark);  Nærø  (Nor- 
man); Rånen:  Nesne,  Præstengen  i  Hemnes  66"  13'  (!). 

R.  spiralis.  Gloramens  Udløb  (Frk.  S.  Møller);  Christiania  (Bl);  Porsgrund, 
Eidangerfjord  (Dyring);  Kragerø  (Lindeb.);  Christianssand  (Bl.);  Jæderen:  mellem 
Sande  og  Sømme  (Bryhn) ;  Tysnes:  Godøsund  (Wulfsberg). 

p.  377.  Lemna  trisulca.  Hedemarken:  Stange  Præstegaard  Bl.);  Romedal: 
Skjerve;  Løiten:  Skramstad,  Skillingstad  (Bryhn);  UUensaker:  Hærsøen(!);  Dram- 
men: Austad  (Collett);  Spydberg  (if.  Wilse) ;  Stjørdalen  630  28'  (S.  Somf.  Herb.). 

L.  mi  no  r.  Østenfjelds  op  til  Finden  i  Torpen  og  Laurgaard  (Printz,  Bl.), 
Røros  2000'  o.  H.  (Wulfsberg).  Sandnes  pr.  Stavanger  (!).  Sj.  i  Bergens  Stift, 
saasom  ved  Bergen  alm.  (Wulfsberg),  paa  Voss  (Bl.),  Husø  og  Utvær  i  Sogn  (!), 
Nordfjord  (Krogh).  Nordligere  fra  Molde  (Kaurin),  Støren  (Oxaal)  og  Stjørdalen 
(Bl.)  til  Vigten  (Collett),  Nærø  (Norman)  og  Alstenø  65"  53'   (Bl.). 

L.  gi  bh  a.     Christiania:  Jernbanetomterne  (Bryhn). 

p.  377.  L.  polyrhiza.  De  eneste  mig"  bekjendte  Voxesteder  ere:  Fredriks- 
stad (!),  Christiania  (Bl),  Drammen  (Collett),  Ullensaker  til  5-600'  o.  H.  (Bl.), 
Stavanger  (Bryhn).     Krogh  angiver  den  for  Nordfjord. 

p.  380.  Calla  palustris.  Farsund  (if.  Fridtz),  ellers  kun  østom  Lindesnes 
fra  Lenefjord  mellem  Mandal  og  Lyngdal  (Klungeland),  Mandal  (Bl.),  Stjernø  (Wit- 
trock) og  fra  Hvaløerne  og  Tistedalen  (Bl.)  op  til  Silgjord  (WiUe),  Kongsberg  (Lang- 
berg), Finden  i  Torpen  1000'  o.  H.  (Printz),  Lillehammer  (Collett)  og  nedre  Gud- 
brandsdalen (omtr.  61"  15'  Bl  )  samt  Elverum  (BL),  I  Odalen  til  1000—1200  o  H. 
(Bl ).  Gunnerus  angiver  den  for  det  sydligste  Nordland  ;  men  den  er  i  senere  Tider 
ikke  bemærket  nordenfjelds. 


1279 

p.  385.  Acorus  Calaraua.  Hvaløerne:  Kirkø,  Asmal,  Singelø  (if.  Collett); 
Fredriksstad  (Schiibeler);  Karlahus  i  Smaalenene  (Bl.);  Ørebugten  ved  Vandsø  pr. 
Moss  (!);  Rakkestad:  Berby  (Printz) ;  Spydberg  i  Mængde  (Wilse) ;  Aas:  Brekke 
(Fougner);  Asker:  Dikemark  (!);  øvre  og  nedre  Romerike  h.  o.  h.  (Bl.);  Hedemarken 
alm.,  f.  Ex.  Nes  (Bl.);  Odalen  (Sørensen);  Elverum  610  29'  (Schubeler)  ;  Eker  tem. 
alm.  CStrøm);  Kongsberg:  Hartvikkjern  (Hj.  Langberg);  Modum;  Sandsvær  600' 
0.  H.  (Bl.);  Gran:  Melbostad  (if.  Hammer);  Laurgaard :  Herregaardsdammene  (if.  Bl.) ; 
alm.  paa  Lerbygden  udenfor  Silgjordvandet  (Wille);  Stavanger:  Bredevand  (L.  K. 
Langberg). 


p.  383.  Typha  latifoli  a.  Christiania:  Ekeberggaarden  (forhen),  Lysaker- 
kjern  (Bl.)!;  Asker:  Hagabugten  (Wulfsberg);  Hvaløerne:  Arekilen  paa  Kirkø 
(Collett);  Valstadkjern  i  Vestby  og  nedre  Dal  i  Froen  pr.  Drøbak  (if  Expl.  i  Aas 
Museum);  Skaare  i  Onsø  (Schiibeler);  Vasbotn  mellem  Porsgrund  og  Laurvik  (Bl.); 
Toten  (if.  C.  Somf.);  Christianssand :  Justnes  (if.  Moe). 


T.  angustifolia.  Christiania:  Tørtberg  ved  vestre  Skøien  (!);  Hvaløerne: 
Gravkjern  paa  Vesterø  (Collett  Herb);  Eker:  Darbo  (!) ;  Drammen  ved  en  Bro  paa 
Veien  til  Røken  omtr.  V4  Mil  fra  Byen  (Wolff);  Skedsmo  (Kvigstad  if.  Schiibeler); 
Christianssand:  nedre  Drangsvand  (Moe);  Randøsund  Sogn:  Strømvand  (Fridtz). 


p.  384.  Sparganiura  ramoaum.  Christiania  (Bl);  Asker,  Ringerike,  Fre- 
drikstad, Fredriksværn  (!) ;  Hvaløerne,  Holmestrand,  Skien,  Porsgrund,  Arendal  (if. 
Bl),  Christianssand  (BL,  Fridtz),  Mandal,  Farsund  (if.  BL);  Stjernø  (Wittrock); 
Vatnemjrren  ved  Sandnes  pr.  Stavanger  (!) ;  Hustad,  Molde  (Kaurin) ;  Beitstaden 
(Landmark). 


S.  simplex.      Jeg   har  kun  seet  Exemplarer  fra  det  Østen-  og  Nordenfjeldske. 


S.  fluitans.  Fredrikshald  (Ryan);  Christiania,  Asker  sj.  (!) ;  Trysilfjeld  (Lars- 
son); Nordenden  af  Storsjøen  i  Rendalen  (if.  Grønstad);  Holmestrand  (!) ;  Eidanger: 
Herregaardselven  (Dyring);  Saude  (Grønstad);  Tjømø  (BL);  Tvedestrand  (Lund); 
Christianssand  paa  flere  Steder  (Fridtz  ;  Sogn:  Jedle  i  Aardal  (!);  Kvalø  i  Bergens 
Stift  (Norman);  Nordmøre  (Th.  Schiøtt);  Throndhjem  ^Hagen). 

p.  385.  S.  natans  og  S.  affine  ere  to  nærstaaende  Arter,  som 
skulle  skilles  ved  følgende  Mærker : 

S.  NATANS  L.  Hartra.  1.   c.  p.  230. 

Tegn.  Bot.  Not.   1852  tab.  I  fig.   IA.     Fl.  D.  SuppL  tab.   170. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.   fase.  XIII  n.   76. 

Blomsterstandens  Grene  bære  flere  Ax,  Hanaxene  tal  rige 
(4  — 12).     Frugterne   nerveløse. 


1380 

S.  AFFINE  Schnitzl.  Hartm.  1.  c  S.  nat  ans  Bl.  Fl.  if.  Ex.  in 
Herb. 

Tegn.  Bot.  Not.  1852  tab.  I  fig  IB.  Rchb.  D  Fl.  fig.  925.  Fl. 
D.  Suppl.  tab.   171. 

Exsicc.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIV  n.  78. 

Blomsterstandens  Grene  bære  kun  et  A  x.  Hanaxene  faa{l — 3). 
Frugterne  nerve  de.  Lavere  af  Vext  med  noget  kortere  og  bredere 
Blade  end  S.  natans. 

Af  S  natans  har  jeg  ikke  endnu  aeet  norske  Exemplarer.  Alt,  hvad  som 
ligger  i  Herbariet,  tilhører,  saavidt  jeg  kan  forståa,  S.  affine.  S.  natans 
bør  derfor  indtil  Videre  udgaa  af  Norges  Flora.  Den  anbefales  til  Eftersøgning  og 
vil  sandsynligvis  ogsaa  findes,  da  den  ikke  er  sjelden  i  Sverige. 

S.  minimum.  Christiania  (Bl.),  Asker  (!),  Bagn  (C.  Somf.),  Etnedalen:  Lan- 
gedalsbækken  (!),  Tjømø  (BL),  Eidanger  (Dyring/,  Kragerø  (BL),  Arendal  (Lindeb  ), 
Christianssand  (Fridtz),  Flekkefjord  (Næsheim),  Jæderen  (Budde)  ! ;  Bergen :  Askøen 
(Wulfsberg);  Molde  (Kaurin);  Christianssund  ,if.  Greve);  Throndhjem  tem.  alm. 
(Storm,  Hagen);  Vallersund  i  Fosen  (!);  Beitstaden  (J.  Landmark). 

p.  386.  S.  oligocarpon.  Fl.  D.  SuppL  tab.  172.  Exemplarer  fra  Nord- 
marken, Krogskoven  (!)  og  Trysilfjeld  (Larsson),  synes  at  tilhøre  denne  maaske 
tvivlsomme  Art.  De  af  Blytt  nævnte  Voxesteder  ere  usikre,  dels  fordi  Exempla- 
rerne  derfra  ere  unge,  dels  fordi  de  synes  mig  at  tilhøre  andre  Arter. 

S.  hyperboreum.  Toten:  Einavand  nær  Teterud  (Bl.  Herb.);  Bagn:  Mikkels- 
kjern  (C.  Somf.);  Ryfylke:  Sandeid  et  Par  hundrede  Fod  over  Havet  (L.  K.  Lang- 
berg); Sogn:  Horungerne  op  i  Vidiebeltet,  Vindedalen  i  Urland,  Storutledalen,  Ram- 
bæren  i  Vik,  i  de  lavere  Egne  i  Nærødalen,  paa  Volamyren  ved  Syrstrand  og  ved 
Vestrem  i  Sogndal  næsten  ned  til  Havet  (! ) ;  Vinstervandene  (steril) ! ;  Lom  og  Vaage 
til  høit  over  Birkegr  ^Moe),  Læsjeskogen  (Lindeb.),  Dovre  (Bl.);  Røros:  Haaelven 
(if.  Wulfsberg);  Stuedalen  (Hornemann  in  Herb.);  Rånen  fra  Øerne  ind  til  Mo  tem. 
alm.  fra  Havet  op  i  Birkebeltet  (!  ( ;  synes  at  være  tem.  alm.  i  Finmarken,  f.  Ex.  i 
Alten,  Tanen,  Karasjok,  Porsanger,  Hammerfest,  Maasø  (Norman);  Skarsvaag,  Mor- 
tensnes,  Berlevaag,  Fjeldene  meUem  Elvenes  og  Jarfjorden,  Nyborg  (Th.  Fries),  Nes- 
seby, Gamvik  (C.  Somf.).  ^ 

p.  397.     Callitriche  hamulata.     Jæderen:  Ganselven  ved  Skeiene  (!). 

p.  404.  Betula  uana.  I  Mængde  paa  Myre  i  Id  i  Smaalenene  kun  500'  o. 
H.  (!). 

p.  407.     Alnus  glutinosa.     Jørstad  i   Snaasen  64°  19'   (if.  Prof.  Schiibeler). 

p.  411.  Qvercus  sessili  flor  a.  Kraakerøen  ved  Fredriksstad,  Christianssand, 
Ekersund,  Stjernerøeme  (!) ;  Sund  paa  Sartorø  (H,  Greve). 


1281 

p.  489.  Chenopodium  hybridum  Ringsaker  (if.  Lindeb.);  Stavanger 
(Bryhn). 

p,  496.  Åtriplex  Babingtonii.  Fleresteds  paa  Strandkanterne  fra  Fre- 
driksstad  mndt  Christianiafjorden  (!);  Jæderen  (Bryhn  i;  Kilstrømmen  sydom  Sog- 
nesøen  (!);  Rødberget,  Frosten  ved  Throndhjemsfjorden  (!).  Varieteten  Y  paa  Jæderen 
(Bryhn),  i  Frosten  (!). 

p.  498.     A.  hastata  B  salina.     Frosten  (!). 

p.  499.     A.  littoralis.     Mandal  (Bl);  ^  marina  ved  Stavanger  (Bryhn). 
p.  500.     Chenopodina  maritima  ft  erecta.     Jæderen  (Bryhn). 

p.  506.  Rumex  obtusifolius.  Hurum:  Skjøttelvik  i  Mængde  i  Haven  (W. 
Hjorth).     Stadsbygden  (!). 

Under  R.   crispus  tilføies : 

R.  CRISPUS    *  MICROCARPUS.      R.    m  i  er  o  ca  r  pus    Bryhn    in 

Nyt  Mag.  for  Naturv.   1876  p.  290- 

Den  ligner  R.  crispus,  men  de  tre  indre  Blomsterdækblade  ere 
ved  Frugtraodningen  kun  V"  lange  og  ikke  større  end  Nødden  (hos 
R.  crispus  skjule  de  Nødden  ganske  og  ere  to  Linier  lange);  deres 
Korn  utydelige  eller  manglende.  Nødden  af  samme  Størrelse  som  hos 
R.   crispus.     Bladene  (if.  Bryhn)  blaagrønne. 

Udbredelse:  Denne  udmærkede  §Form  (eller  Art.^)  er  fundet  i  stor 
Mængde  paa  Stranden  ved  Visteviken  paa  Jæderen,  hvor  den  voxer  i  Selskab  med 
den  typiske  R.  crispus  (Bryhn). 

p.  507.  R.  conspersus.  Jæderen,  Stavanger.  „Den  voxer  her  altid  i  Selskab 
med  R.  domesticus  og  R.  obtusifolius,  og  den  viser  sig  ikke  altid  typisk, 
ligner  snart  den  ene  snast  den  anden  af  de  to  nævnte  Arter.  Dette  synes  at  tale 
for  den  Hypotheses  Rigtighed,  at  den  er  en  Bastard"  (Bryhn  in   Nyt  Mag.  f.  Natv.). 

p.  507.     R.  Hippol  apathum.     Hop  ved  Bergen  (if.  Lindeb). 

p.  512.  Polygonum  Raji  (forma  typiea  Fl.  D.  1.  c.).  Gjeløen  ved  Moss  og 
Laurkullen  paa  Strandkanterne  (!) ;  Jæderen :  Refeim  (Bryhn). 

p.  514.     P.  minus.     Jæderen:  Refeim  (Bryhn). 

p.  515.     P.  lapathifolium.     Til  Nærø  64"  50'  (Norman). 


1282 

p.   516.     En  ny  Varietet  af  P.   amphibium  er: 

7  gl  andulosum  Bryhn  in  Bot.  Not.   1874  p.   192. 

Stengelen    nedliggende,    tilligemed  Kræmmerliusene    kj ertelhaaret. 

Bladene  paa  begge  Sider  tæt  kjertlede  og  kjertelhaarede,  samt  forsy- 

nede  med  en  mørk  Plet. 

Udbredelse:      Paa   tørre    Steder    hist    og  her  i  Romedal    og   Vang    paa 
Hedemarken,  Obrestad  paa  Jæderen  (Bryhn). 

p.  517.     P.  Bistorta.     Sverresborg  ved  Bergen  (Greve). 

En  ganske  charakteristisk  Form  af  Plantago  major  er: 

P.  major  *  intermedia  Lange  1.  c.  p.   120. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.   2827. 

Fra  den  typiske  P.  major  afviger  den  ved  noget  tyndere,  haa- 
rede  Blade,  som  ved  Grunden  ere  mere  eller  mindre  dybt  tandede, 
ved  bueformig  opstigende  Skafter  med  kortere  og  oventil  budtere  Ax. 

Udbredelse:     Paa  fugtige  Steder,  saasom  ved  Vandsø  i  Vaaler  (!). 
p.  536,     Valerijanella  oil  tor  i  a.     Jæderen:  Sømme  (Bryhn). 

p.  537.     Efter  Succisa  tilføies  : 

DIPSACUS  Tournef.  Inst.  595. 

Blomsterlei  et  kegleformet,  beklædt  med  stikkende  Avner. 
Yderbægeret  utydeligt,  hindeagtigt.  Bægeret  bindeagtigt, 
affaldende.     Kronen  4-delt. 

p.   538.     Efter  Succisa  prat  en  sis  tilføies: 

DIPSACUS  Tournef. 

D.  SILVESTRIS  Mill.  diet.  n.  2.     Lange  1.  c.  p.   112. 

Tegn.  Fl.  D.  tab.  965.     Rchb.  1.  c   fig.   1397. 

Stengelen  3 — 5'  høi,  ligesom  Bladenes  Rygnerve  og  Kurvbla- 
dene  glat,  men  besat  med  Pigge.  Stengelbladene  siddende,  ved 
Grunden  sammenvoxede,  lancetformede,  rundtandet  sagtandede.  Kurv- 
b  lade  ne  bueformig  opstigende,  de  ydre  længere  end  den  ægformede, 
lYa — 2"  lange  Kurv.      Av  n  erne  længere  end  Blomsterne,    fint  haa- 


1283 

rede,  i  Randen   piggede.       Kr  on  er  ne     violette.      Toaarig  ;    blomstrer 
i  Juli  -  September. 

Udbredelse  :  M.  sj.  og  kun  fundet  paa  Tromøen  ved  Arendal  i  Nærheden 
af  Gaarden  Storeng  samt  forhen  ved  Ferrevig,  paa  tørre  klippefulde  Steder  nær 
Stranden  (A.  Arboe), 

p.  559.     Petasites  officinalis.     Strandebarm  Præstegaard  (Wulfsberg). 
P.  alba.     Mangesteds  ved  Christiansaand  (R.  Fridtz). 

p.  562,  Erigeron  acre  R  droebachenae.  Hurum  paa  Kalk  østom  Rød- 
tangen  (!). 

p.  583.  Matricaria  Chamomilla.  Dens  Forekomat  i  Rånen  er  yderst  tvivl- 
som.  Heltzena  Tegninger  ere  copierede  efter  Flora  Danica.  Da  de  saaledes  ikke 
ere  tegnede  efter  Naturen,  bevise  de  intet. 

p.  585.  Spørgsmaalategnet  foran  Anthemis  Cotula  udgaar.  Jeg  fandt 
Planten  i  Mængde  i  Laurviks  Gader  1876  (!). 

p.   588.     Efter  Achillea  Millefoliiim  tilføies : 

Anm.  A.  nobilis  L.  Rchb.  D,  Fl  tab.  1024  flg.  IF,  fandtes  i  1874  i 
Mængde  (sammen  med  A.  Millefolium)  paa  en  Eng  paa  Gjeløen  ved  Moas, 
hvor  den  har  Udsigt  til  at  holde  sig,  da  den  ligesaalidt  som  A.  Millefolium 
rørea  af  Kjørene.  Den  ligner  A.  Millefolium,  men  skiller  sig  fra  denne  ved  den 
ikke  krybende  Rodstok  og  ved  Bladene;  hos  A.  Millefolium  er  Stengelbla- 
denes  Omkreds  linie-lancetformet  og  Bladets  Midtstilk  uvinget;  hos  A.  nobilis 
have  Stengelbladene  oval  Omkreds  og  en  Midtstilk,  som  i  sin  øvre  Del  er  vin- 
get tandet. 

p.  590.  Senecio  silvatious  mangler  undertiden  Randkroner.  Den  er  tem- 
melig hyppig  i  de  laveste  Egne  langs  Christianiafjorden  ned  til  Svinesund  (!) ;  Eid- 
anger (Dyring);  Rødtangen  ("W.  Hjorth);  Romedal  (if.  Bryhn). 

p.  602.  Carduus  nutans.  I  Mængde  paa  Ballastpladse  ved  Gloramen  nær 
Yvern  nedenfor  Sannesund  (!) ;  Mandal  (if.  Fridtz). 

p.  610.     Lappa  tomentosa.     Drøbak  (!) ;  Jæderen:  Tunge  (Bryhn). 

p.  611.  L.  minor  voxer  ikke  sjelden  langt  fra  dyrkede  Steder  i  ulændte 
Urer  (!). 

p.  612,     Cichorium  Intybus.     Stadsbygden  (!) ;  Ørkedalen  (Nissen). 


1284 
p.  614.    Hypochæris  radicata.     Fredøen  ved  Christianssund  (Lindeb.). 

p.  633.     Efter  Crepis  tectoi'um  tilføies  : 

Anm.  C.  vir  ens  L.  (Lange  1.  c.  p.  571.  Hartm.  1.  c.  p.  17.  Fl.  D. 
tab.  2544.  Fr.  Herb.  norm.  fase.  XIII  n.  27)  ligner  C.  tectorum,  men  skilles 
væsentlig  ved  følgende  Mærker:  de  indre  Kurvblade  paa  den  indvendige  Side 
glatte,  Griflerne  gule,  Skalfrugterne  kortere  end  Fnokken,  neppe  afsmal- 
n  e  n  d  e  i  Toppen,  mindre  rue.  Negle  faa  Exemplarer  ere  fundne  ved  Christi- 
anssand  (R.  Fridtz),    sandsynligvis  indførte.      I  Danmark  er  Arten   ikke  sjelden. 

p.  630.     Hieracium  au  riculæforme.     Drøbak  (!). 

p.  655.  H.  fasciculare,  Abbediengen  udgaar  som  Voxested.  Collett  fandt 
den  ved  Østensø. 

p.  656.  H.  pule  helium.  Greve  erklærer  i  Brev  aldrig  at  have  botaniseret 
red  Stavanger,  hvorfor  dette  Voxested  udgaar.  Jeg  fandt  den  mangesteds  i  Skjær- 
gaarden  mellem  Bergen  og  Sognefjorden  (!). 

p.  676.    H.  strictum  ikke  i  „Stad8marken'S  men  i  Stadsbygden. 

p.  685.     Campa n ula  barbata  gaar  lige  ned  til  Bruflat  CC  Somf.). 

p.  686.  C.  glomerata.  Boen  i  Thvet  pr.  Christianssand  paa  en  dyrket  Eng- 
bakke  (Fridtz).     lalfald  ved  Sande  sandsynligvis  forvildet  (Bryhn). 

p.  688.     C.  Trachelium,     Stjernerøerne :     Bergøen  (!^. 

p.  691.     C.  patula.     Ørkedalen  i  dyrket  Eng  (Nissen). 

C.  uniflora.     Lyngen:  Tjatsa  (Reuterman). 

p.  696.  Galium  MoUugo  a)  elatum.  Ved  Christianssand  paa  udyrkede 
Steder  (!). 

G.  verum  ^  ochroleucum.     Oddernes  pr.   Christianssand  (R.  Fridtz). 
p.  700.    Asperula  odorata.     Aure:  Stengjeden  over  Furegrændsen  (Norman). 
p.  701.         Sherardia  arvensis.     Jæderen:   Sande  i  Ågre  (Bryhn). 
p.  706.  L.  3  f.  o.  staar  „uregelmæssige"  for  „regelmæssige". 


1285 

p.  712.  Gentiana  Pneumonanthe.  Jæderen:  Hogstad,  Sande  (Bryhn), 
Haar  (!). 

p.  713.     G.  ser  rata.     Magerø  (Reuterman). 

p.  715.     G.  ca  mp  es  tris.     Magerø  (Reuterman). 

p.  716,     Erythræa  linariifolia.     Cliriatianssand  (Fridtz). 

p.  726,  Mentha  aquatica  3  subspicata.  Ved  Veien  mellem  Tønsberg 
og  Jarlsberg  paa  fugtige  Steder  i  Krat  (!);  Topdalsfjord  i  Oddernes  (Fridtz);  Jæ- 
deren: Vistevik,  Malde  og  steril  og  usikker  ved  Orre  (Bryhn);  Y  verticillata  ved 
Hanevik  i  Oddernes  ved  Christianssand  (Fridtz). 

p.  727.     Lycopus  europæus.     Storelven  i  Romedal  (if.  Bryhn). 

p,  728.  Dracocephalum  thymiflorum.  Hamar  (Rud),  Lillehammer 
(Barth), 

p,  729.     Glechoma  hederaceum.    Farsund  (if.  Fridtz). 

p.  731.     Ajuga  reptans.   Bjørndalen  og  Kongsgaard  ved  Christianssand  (Fridtz). 

p.  734.    Stae  hys  ambigua.    Lundervik  i  Ous  (S.  Somf.  Herb.), 

p.  737.     Lamium  dissectum.    Jæderen  (Bryhn). 

p.  738.    L.  intermedium.     Jæderen  (!);  Throndhjem  (!). 

L.  amplexicaule.     Stavanger  (Bryhn). 

p,  745.  Thy  mus  Chamædrys.  Jæderen;  Hage  ved  Hafsfjord  paa  Glimmer- 
skifer  (Bryhn), 

p.  752.  Myosotis  palustris.     Søndre  Bergenhus  Amt:  Mølen  (!). 

p,  753.  M,  silvatioa.     Stavanger  (Bryhn). 

p,  755.  M.  hi  sp  id  a.     Jæderen:  Ogne  (Bryhn). 

p.  756.  Anchusa  officinalis.     Jæderen:  Malde  (Bryhn). 

p.  758.  Symphytum  asperrimum.     Alværstrømmen  (!). 


1286 

p.  760.     Echinospermum  Lappula.     Jæderen:    Sogstad    (Bryhn);    Cbristi- 
anssand:  Grim  (to  Exemplarer,  Fridtz). 

p.  765.     Cuscuta  Epilinum.     StørtjQ  (Oxaal). 

p.  771.     Solauum  nigrum.     Stavanger  (Bryhn). 

p.  781.      Scrophularia     nodosa.      Aure:     Stengjeden    over     Furegrændsen 

(Norman). 

p.  783.     Linaria  minor.     Ringebo:  Ørsanden  (Lindeb.) 

p.  785.     Limosella  aquatica.     Jæderen  (Bryhn). 

p.  796.     Veronica  officinalis  ^  glabrata.     Throndhjem:   Korsviken  (Ha- 
gen); Uren  under  Kolaaas  i  Bærum  (!). 

p.  798.     V.  A  nag  al  li  8,     Romedal  (if.  Bryhn). 

p.  800.     Euphrasia   officinalis    §    subulata      Alten:    Sakkobani    (Reu- 
terman), 

p.  806.     Pedicularia    silvatica.      Bjugn    (if.    Storm);    Hitteren    (Norman). 
Gaar  helt  ind  til  det  Indre  af  Holmedal  og  inderst  i  Jølster  (Wulfsberg). 

p.  818.     Utrioularia  intermedia.     Østeraat  pr.  Stavanger  (Bryhn). 

p,  823,     Primula  officinalis.      Holmen    i    Øier    (Norman);    Christianssand : 
med  røde  Blomster  ved  Tjos  (Fridtz). 

p.  825.     P.  8 00 ti  ca.     Alten  (Reuterman). 

p.  829.     Lysimachia  nummularia.      Christianssand  paa  en  Eng  nær  Bryg- 
gen (Fridtz). 

p.  830.     L.  nemorum.     Nordfjord:  Rugsund  ("Wulfsberg), 

p.  831.     Centunculus  minimus.     Jæderen:    Malde,  Hogstad  (Bryhn),    Haar 
(!) ;  Lindaas:  Børildøen  (!), 

p.  832.     Anagallis  arvensis.     Bergen  som  Ugræs  i  Haver  (Greve). 

p.  844.     Erica  Tet ralix.      Fl.  St.  i  Smaalenene  (!);    Høland:    alm.  paa  My- 
rene i  Skullerudskovene  ('.).     Støren:  Samsjøen  ved  Trægrændsen  (Oxaal), 


1287 
p.  845.     E.  ei  nere  a.     Frøien  i  Bremanger  (!). 

p.  846.  Calluna  vulgaris  er  meget  hyppig  paa  Myre,  som  holde  paa  at 
tørre  ud  (!). 

p,  854.  Monotropa  glabra.  Gaasknipen  i  Høilandet  Annex  til  Melhus  2 
Mil  sydom  Throndhjem  4 — 500  o.  H.  i  tør  brat  Barskovli  paa  kalkholdig  Bund  (Cand. 
real.  H.  Hornemann).     Paa  Store  Godøen  paa  Skifer  ("Wulfsberg). 

p.  866.  Hydrocotyle  vulgaris.  Lindaas:  Børildø  (!);  Jæderen:  Malde 
(Bryhn). 

p.  867.  Eryngium  maritimum  roxer  (if.  Frk.  S.  Møller)  ved  Kasekilen 
paa  Gjeløen,  men  ikke  nedenfor  Tronviken. 

p.  871.  Berula  angustifolia.  Jæderen:  mellem  Grøteland  og  Kobber- 
stad i  Myre  og  mellem  Hobberstad  og  Varhaug  i  en  Grøft  (Bryhn). 

p.  874.     Peucedanum  palustre.     Jæderen  (Bryhn). 

p.  876.     Pastinaca  sativa.     Jæderen:  Bredden  af  Orrevand,  Sandnes  (Bryhn). 

p.  877.  Levisticum  palu  dapif  olium.  Jæderen:  Stangeland,  Ogne (Bryhn), 
Haar  (!). 

p.  880.  Daucus  Carota.     Christianssand  paa  Enge  (Fridtz). 

p.  881.  Torilis  Anthriscus,     Christianssand  sj.  (Fridtz). 

p.  887.  Adoxa  moschatellina.     Øier:   Gausdal  (Norman). 

p.  892.  Bulliarda  aquatica.     Smaalenene :  Visterfloet  (!). 

p.  911.  Saiifraga  tridactylites  a  minor,     Jæderen:  Ogne  (Bryhn). 

p.  912.  Chrysospleniura  opp  ositif  olium.  Nordfjord:  Rugsund;  Sønd- 
fjord:  Hellevang  i  Nøstdal  i  Førde  ("Wulfsberg). 

p.  924.     Anemone  ranunc  uloides.     Holmenelven  i  Asker  (!). 

p.  925.     A.  Hepatica.     Gausdal  (Norman). 

p.  931.     Ranunculus  reptans.     Jæderen  (Bryhn). 


1288 

p.  932.     R.  hyperboreus.     Neset  mellem  Sørfolden  og  Skjærstadfjord  (Holm); 
Ringsaker  1500'  o.  H.  (Bryhn). 

p.  935.     R   altaieus.     Lyngen:  Tjatsa  og  Moskogaise  (Reuterman). 

p.  936.     R,  polyanthem  os.  Salten:  Kobvand  (if  V.  F.  Holm inBot.  Not.  1875). 

p.  937.     R    rep  ens.     Ringebofjeldene  øverst  i  Vidiebeltet  (Barth). 

p.  938.     R.  aeer   ft  Steven  i.     Christiania:    Svartskog   og  Fløispjeld  ved  Biin- 
defjorden  (!). 

p.  940.     R,  he  de  race  us.     Frosten:  Bugten  (!). 

p.  942.     R.  aquatilis  b  paucistamineus  5  c  on  f  ervoi  des.    Jæderen:  Sole 
(Bryhn). 

p.    946.      Aconitum    septentrionale.       Med    gule    Blomster    ved    Ytter- 
dalssætrene  i  Leirdalen  i  Lom  (if.  stud    med.  Blomberg). 

p.  947.     Delphinium  Consolida      Romedal  (if.  Bryhn). 

p.  960.     Chelidonium  majus.     Langt  fra    dyrkede    Steder    i    Urerne    under 
Aasene  i  Asker  (!). 

p.  954.     Corydalis    claviculata.      Voiestedet  Jelse  bør  udgaa    (if.  Budde). 

p.  968.     Nasturtium  silvestre.     Bergen  (Oreve). 

p.  971.     Arabis  hirsuta    R    glaberrima.     Hurum    paa    Silur   østom  Rød- 
tangen  (!) 

p.  978      Dentaria  bulbifera.     Stadsbygden:  Gneisurerne  under- Furetjeld  og 
Høgskjæret  8  —  900    o.  H.  63"  30'  (!). 

p.   982.     Draba  nivalis.     Lyngen:  Tjatsa  (if.  Reuterman). 

p.  992.     Cochlearja  danica.     Jæderen:  Hafsfjord  (Bryhn). 

p.  996.     Sisymbrium  officinale.     Stavanger  (Bryhn);   Farsund  (if.  Fridtz). 

p.  1005.     Senebiera  didyma.     Farsund  paa  Ballast  (if.  Fridtz). 

p.  1021.     Viola  coUina.     Eker  (!). 

p.  1044.     Moehringia  trinervia.     Bøgeskoven  paa  Sæimstranden pr.  Alvær- 
strømmen  (!^\ 


1289 

p.  1052.     Stellaria  oraasifolia.     Jæderen  (!). 

p.  1053.     S.  humifusa.     Sørfolden:  Gjerdalselv  (if.  V.  F.  Holm). 

p.  1055.     Cerastium  latifolium.      Salten:    h.  o.  h.  baade  nord-    og    sydom 
Sulitelma  (if.  V,  F.  Holm). 

•  p.  1058.     C.  vise 0 sum.     Bodø  (if.  Reuterman). 

p.  1060.     Melandrium  vespertinum.     Nærø  (Norman). 

p.   1063.     Silene  m  a  ri  tima  voxer  i  Kystegnene    stundom    paa  Klipper    langt 
fra  Søen. 

Under   S.   nu  tans  tilføies : 

^  gl  ab  rata  Hartm.  1.   c. 
T  alle  Dele  glat. 

Udbre  deise:    Sparsomt  ved  Huk  paa  Ladegaardsøen  ved  Christiania  (Bryhn). 

p.   1071.     Vahlbergella    apetala       Lyngen:    Tjataa    og    Moskogaise  (Reu- 
terman). 

p.    1075.      Malva    mosehata.       Aasgaardstrand    i     store    Masser,     Nuestad  i 
Bamle,  Christianssand  (Fridtz),  Øiestad  Præstegaard  (Stud.  med.  B    Bentsen). 

p.   1077.     M.  c  ris  pa.     Porsgrund  (Dyring). 

p.  1080.     Hypericum  pulchrum.     Hitteren  (Norman). 

p.  1081.     H.  montanum.     Eide  i  Graven  (WuKaberg).     Christianssand:    ei  sj. 
i  Urer  lige  op  til  Mosby  (Fridtz). 

p.  1082.     H.  quadrangulum.     Aure:  Stengjeden  over  Furegrændsen  (Norman). 

p.  1099.     Euphorbia  Cyparissias    voxer   paa  det  nævnte  Sted  som  Ugræs 
i  Ågre. 

p.  1100.  Mercurialis  perennis.     Flekkefjord  ikke  sj.  (if.  Cand.  theol.  Beer). 

p.  1101.  M.  annua.     Mandal  i  sandige  Potetagre  (R.  Hartman). 

p.  1106.  Geranium  lucidum.     Mosterøen  (R.  Hartman). 

p.   1125.  Circæa  intermedia.     Gaarden  Myre  ved  Drammen  (Collett). 


1290 


p.   1143.     Sanguisorba  officinalis    voxer  paa  Jæderen    stundom  paa  gan- 
ske tørre  Bakker  (!^. 


Efter  S.   officinalis  tilføies  : 

Anm.  Et  ufuldstændigt  Exemplar  af  en  Poterium  (udentviyl  P.  dic- 
tyocarpum  Spach  Fl.  D.  tab  1969,  Fr.  Herb.  norm.  fase.  VII  n.  52)  ermig 
meddelt  af  Budde.  Det  angives  at  være  samlet  i  Norge,  formodentlig  paa  Jæ- 
deren. Da  Giveren  ikke  kan  erindre,  bvor  ban  bar  det  fra,  tør  jeg  ikke  optage 
den  i  Floraen,  men  anbefaler  den  til  Søgning.  Slægten  Poterium  ligner 
Sanguisorba  i  habituel  Henseende,  men  den  har  enbo  Blomster.  Bægeret 
4-delt,  ved  Grunden  omgivet  af  3—4  affaldende  Dækblade.  Krone  0.  Støv- 
dragerne  20 — 30  med  lange  fine  Støvtraade,  2  —  3  Frugtknuder  med  traadformet 
Griffel  og  penselformet  Ar.  Frugten  2-3  Nødder  tæt  omgivne  af  Bægerrøret. 
Fleraarig  Urt  med  uligefinnede  Blade,  Blomster  i  Hoved,  foroven  Hun-,  forneden 
Hanblomster,  i  Midten  ofte  tvekjønnede  (if.  Lange).  Frugten  er  bos  vort  Ex- 
emplar benhaard,  netformig  rynket,  med  4  vingede  Kanter.  Medens  Sangui- 
sorba har  Blomster,  som  befrugtes  af  Insecter,  sker  hos  Poterium  Befrugt- 
ningen  ved  Vinden. 

p.  1155.     Rubus  idæus  *  anomalus.     Asker:  Siverstad  (!). 


p.  1178.     Geum    intermedium.     Christianssand :     Fiskaa  (!);    Asker:    Hval- 
stad (!). 

p.  1182.     Potentilla  nivea.     Støren:  Gynilfjeld  (Oxaal). 

p.  1184.     P.  ar  gen  te  a.     Jæderen:  Tjore  (Bryhn) 

p.   1185.     P.  verna    b)  minor.     Jæderen:  Nærland  (Bryhn). 

p.   1194.     Efter  On  on  is  tilføies: 

SAROTHAMNUS  Wimm.  Fl,  v.   Schles.  ed.   1   p.   148. 

Bægeret  tolæbet  med  korte,  ligetil  Frugtmodningen  ud- 
staaende  ovale  Lælier,  hvoraf  den  øvre  to-,  den  nedre  tretandet. 
Fanen  kredsrund.  Kjølen  budt.  S  tø  vd  r  age  rn  e  monadelphiske, 
deres  Støvtraade  ikke  oventil  fortykkede.  Griffelen  traad- 
formet, stærkt  bueforraig  bøiet  eller  endog  sneglehusformig  ind- 
rullet,  oventil  udvidet.  Bælgen  meget  længere  end  Bægeret,  jevn- 
bredt  aflang,  sammentrykt  med  talrige  Frø.  Torneløs  Busk  med  hele 
eller  3-koblede  Blade  og  gule  Blomster. 


1291 
p.   1199.     Foran  AnthylHs  tilføies: 

SAROTHAMNUS  Wimin. 

S.  SCOPARIUS  Koch  Syn.  lp.  152.  Lange  1.  c.  p.  519.  Hartm. 
1.  c.  p.  166.  S-  vulgaris  Wimm.  Genista  scoparia  Lam. 
Cytisus    scopax'ius  Link.       Spartium  scoparium  L.    Sp.    996. 

Tegn.  Sv.  B.  tab.  421.     Fl.  D.  tab.  313. 

2 — 5  Fod  høi  Busk  med  opret  Stengel  og  risformede;  stive, 
kantede  Grene.  De  nedre  Blade  stilkede,  trekoblede,  de  øvre  sid- 
dende,  udelte,  Smaabladene  lancetformede,  silkehaarede.  Blom- 
sterne  1 — 2  i  Bladhjørnerne,  store  med  mørkgule  Kronblade.  B  sel- 
gen   i   Kanten    silkehaaret.     Blomstrer  i  Juli. 

Udbredelse:  M.  sj.  og  kun  fundet  yed  Christianssand  i  Oddernes  (Fridtz). 
Opdagereu  har  i  Brev  meddelt  følgende  om  dens  Forekomst:  „jeg  har  hidtil 
kun  fundet  et  lidet  Krat,  bestaaende  af  en  støi-re  Busk,  (omtrent  5'  Fod  høi, 
Stammens  Gjennemsnit  3 — 4  Tommer  med  mange  Rodskud),  enkelte  (3 — 4) 
lyngagtige  Exemplarer  i  Træets  umiddelbare  Nærhed  samt  en  udgaaet  Stub 
nogle  Skridt  derfra,  Findestedet  en  tør  Lynghei,  hvor  intet  andet  gror  end 
Lyng,  Ener,  Krækling,  Melbær  o.  s.  v.,  omtrent  y,6  Mil  fra  Søen  og  et  Par 
hundrede  Fod  over  Havet."  Efter  dette  er  der  ingen  Grund  til  at  betvivle,  at 
Planten  er  vildtvoxende. 

p.  1201.  Medicago  lupulina.     Jæderen:  Malde  (Bryhn) ;  Lister  (ii.  Fridtz). 

p.  1202.  Melilotus  alba.     Laurvik:  Langestrand  (Fridtz). 

p.   1206.  Trifolium  fragiferum.     Vallø  i  Mængde   (Fridtz). 

p.   1208.  T.  arvense.     Lunde  (if.  Fridtz);  Jæderen:   Ogne  (Bryhn). 

p.  1216  Orobus  vernus.     Hitteren  (Norman). 

p.  1219.     Lathyrus    maritimus.      Hatten  ved  Bunden  af  Lyngenfjord   (Reu- 
terman),  Nærø  (Norman). 

p.  1220.     L.  silvestris.  Faaberg:  Jørstad  (if.  Fridtz). 

p.   1225,     Vicia  an  gustif  o  li  a.     Farsund  (if.  Fridtz). 


Under  Rubriken  Udbredelse  findes  følgende  Forkortelser,  der 
tiltrænge  nærmere  Forklaring: 

h.  o,  h.     hist  og  her. 

Bl.     M.  N.  Blytt. 

Th.  Fr.     Th.  Fries. 

Lindeb.     Lindeberg. 

C.  Somf.     Chr.  Sommerfelt  junior. 

S,  Somf.     S.  C.  Sommerfelt. 

!     A.  Blytt. 

Forfatternavne  og  Citater  ere  forkortede  paa  samme  Maade,  som 
det  i  Regelen  sker  i  botaniske  Bøger,  hvorfor  nogen  nærmere  For- 
klaring turde  være   overflødig. 


Register. 


Abies   excelsa  DC.   390. 
AblHlncæ  Rich.  388.  ■-.  . 

ACER  L.   1087.  nh.AL 

—  platanoides  L.    1087.' 
Acernceæ  Liadl.  1086. 
Acetosa  Toarnef.   509.  -j 
ACHILLEA  L.  548.             '!r««i>. 

—  MiHefolium  L.    587.    .A 

—  nobilis  L.   1283  Anm.- 

—  Ptarmica  L.  586.  bfuaiML 
Achyrophorus  Scop.  613.  "iii/. 
Acinos  thymoides  Mønch.  742.t/ 
ACONITUM  Tournef.  918. 

—  Cammarum  L.   946  Anm. 

—  Lycoctonum  L.   946. 

—  8  eptentrio  naie  Køll.  946. 

1 288 
ACORUS  L.  379. 

—  Calamus  L.   380.   1279. 
AcroBtichumhyperboreumLiljeb.l3. 

—  ilvense  L.   12. 

—  septentrionale  L.   24. 

—  Thelypteris  L.   15. 
Actinocyclus  secundusKlotzch.  853. 
ACTÆA  L.  919. 

—  spicata  L.  947. 
Adenaria  peploides  Rafin.    1043. 
ADOXA  L.  885. 

—  m  o  s  chatelli  n  a    L.   886. 

1287. 
AGRIMONIA  Tournef.    1139. 

—  Eupatoria  L.    1145. 

—  od  o  rata   Mill.   1145. 
AGROSTEMMA  L.   1061. 

—  Githago    L.   1066. 
Agropyrum   acutum  Bl.    161. 

—  caninum  Rchb.    164. 

—  junceum  Lange    159. 


Agropyrum  obtueiueculum  BL  161 

—  pungens  Bl.  160. 
Agrostideæ  Kunth.  44. 
AGROSTIS  L.  45. 

—  alba  L.  78. 
algida  Wahlenb.  74. 

—  alpina  Wahlenb.   81. 

—  arundinacea  L.   82. 
— -  borealis  Hartra    81. 

—  c anina  L.  80. 

.t—  capillaris   Gunn.   77. 

.5—  flava  Fl.  D.  79. 

—  gigantea  Gaud.   79. 

—  latifolia  Trevir.   75. 

—  patula  Gaud.   79. 

—  polymorpha    Trin.   78. 

—  rubra  Gunn.   80. 

—  rubra  L.  Fl.  svec.  81.  1242. 

—  rubra  Trin.  80. 

—  rupestris  Hartm.   81. 

—  spica  venti  L.    76.   1242. 

—  stolonifera  L.   78. 

—  straminea  Hartm.   79. 

—  suaveolens  Bl.   75. 

—  vu  lg  ar  is  With.    77.    1242. 
AIRA  L.  47. 

—  alpina  L.   100.   124.4.     - 

—  alpina  Vahl.    102.     ):'I'10J/ 

—  aquatica  L.   73. 

—  atropurpui*ea  Wahlenb.    102. 

—  canescens  L.   97. 

—  cærulea  L,   140. 

—  cæspitosa  L.  98.    1243. 

—  flexuosa  L.   100.   1244. 

—  montana  L.    101. 

—  præcox  L.    103. 

—  spicata  L.   103.  .\^.[A 

—  subspicata  Hornera.    103. 


1294 


Åira  uliginosa  Whe.    101. 
AIROPSIS  Desv.  47. 

—  præcox  Fr.   103.   1244. 
AJUGA  L.  721. 

—  pyramidalis  L.   730. 

—  reptans  L.   731.   1285. 
Ajugeæ  Benth.   721. 
ALCHEMILLA  Tournef.  1139. 

—  alpin  a  L.   1144. 

—  fissa   W.    et   Gr.    1144. 

—  montana  Willd.   1143. 

—  vulgaris  L.    1143. 
ALECTOROLOPHUS  Hall  777. 

—  major  Rchb.   803. 

—  minor  W.   et  Gr.   804. 
ALISMA  L.  275. 

—  Plantago   L.   278.  1267. 
Allsinaceæ  R.  Br.  274. 
Alismeæ  Rich.   275. 
ALLIARIA  Adans  963. 

—  officinalis  Andrz,   996. 
ALLIUM  L.  306. 

—  arenarium  L.  312.  1272. 

—  carinatura  L.   313.   1272. 

—  fistulosum  L.  1271. 

—  oleraceum  L.  313.   1272. 

—  Schoenoprasum  Gunn.  311. 

—  Scorodoprasum    L.    312. 

—  sibiricum    L.    311.    1272. 

—  ursinum  L.   310.    1271. 

—  vineale  Willd.   312. 
ALLOSURUS  Bernh.  9. 

—  c  ri  sp  us   Bernh.   27.   1237. 
ALNCS  Tournef.  400. 

—  glutinosaGærtn.406.1280. 

—  hybrida  Al.  Br.  406. 

—  i  n  c  ana  DC.   405. 

—  pubescens  Fr.   405. 

—  pubescens  Tausch  406. 
ALOPECURUS  L-  41. 

—  agrestis  L.   59.   1240. 

—  fulvus   Sm.  59. 

—  geniculatus   L.   58. 

—  nigricans      Hornem.      57. 

1240. 

—  pratensis   Gunn.   57. 

—  pratensis   L.   56.      1240. 
Alsinarcæ  Bartl.   1032. 
Alsinanthe  biflora  Rchb.    1042. 

—  stricta  Rchb.   1041. 


ALSINE  Wahlenb.   1032. 

—  biflora  Wahlenb.  1042. 

—  hirt  a  Hartm.   1042. 

—  marina  Wahlenb.   1035. 

—  media  L.   1047. 
peploides  Wahlenb.  1043. 

—  rubella  Wahlenb.    1042. 

—  rubra  Wahlenb.   1034. 

—  stricta  Wahlenb.   1041. 

—  verna  var.  Ledeb.    1042. 
Alsinella  biflora  Hornem     1042. 

—  rubra  Sw.    1034. 

—  stricta  Hartm.   1041.         '  [/ 
Alsineæ   1032. 

Alyssineæ  DC.  961. 
ALYSSUM  L.  961. 

—  calycinum  L.  979. 

—  incanum  L.   979. 
Amaryllideæ  A.  Br.  326.  JaliiJA 
Amelia  media  Alef.   849,  [  M 

—  minor  Alef.   848. 
Ammadenia  peploides  Gmel.  1043. 
Ammeæ  Koch.  860. 
AMMOPHILA  Host.  46. 

—  arenaria  Bl.   94.   1243i')/ 

—  arundinacea  Host.  94. 

—  baltica  Link.   95. 
Amygdaleæ  Juss.   1190. 
ANAGALLIS  Tournef.   822. 

—  arvensis  L.   831.    128G. 

—  cærulea  Schreb.  831. 
ANCHUSA  L.  748. 

—     arvensis  M.  Bieb.  756. 

—  officinalis  L.   757.  1285. 
Anchuseæ   Gr.   et   Godr.   748. 
ANDROMEDA  L.  833. 

—  cærulea  L.   841. 

—  hypnoides  L.  840. 

—  polifolia  L.  839.  .naagbi. 

—  tetragona  L.  P40.    -"wT/ 
ANDROSACE  Tournef.  820. 

—  s  ep  t  entrio  n  alis  L.  822. 
ANEMONE  Tournef.  917. 

—  Hepatica  L.   925.  1287. 

—  ne  mor  osa  L.   923. 

—  pratensis  L.   925. 

—  ranun  cul  oide  s     L.    924. 

1287. 

—  vernalis  L.  926. 
Anemoneæ  DC.  917. 


1295 


Anethum  graveolens   L.  885  Anm. 
ANGELICA  Hoffm.  863. 

—  Archangelica  L.   878.   879. 

—  littoralis  Fr.   879 

—  silvestris  L.   878. 
Angeliceæ  Koch.  863. 
ANTENNAHIA  R.  Br.  546. 

alpin  a  Gærtn.    574. 

—  CarpathicaBl.etFing.  775. 

—  dioica  Gærtn.   573. 
Anthemideæ  Gass.   548. 
ANTHEMIS  L.  548. 

—  arvensis  L.  584. 

—  Cotula  L.   585. 

—  -     tinctoria  L.   585. 
ANTHERICUM  L.  305. 

—  calyculatum  Fl.  D.   303. 

—  ossifragum  L.   301. 

—  ramosum  L.   307. 
ANTHOXANTHUM  L.  42. 

—  odoratum  L.  68.   1241. 
ANTHRISCUS  Hoffm.  865. 

—     Cerefolium  Hoffm.   881  Anm. 

—  elatior  Bess.  881. 

—  silvestris  Hoffm.   881. 
ANTHYLLIS  L.  1194. 

—  Vulneraria  L.    1199. 
Antiphylla  oppositifolia  Haw.  905. 
Antirrhineæ  Chav.   773. 
Antirrhinum  Linaria  L.   781. 

—  minus  L.  783. 

~      monspessulanura  L.   782. 

—  repens  L    782. 
Apargia  autumualis  Willd.   617. 

—  hispida  Wahlenb.   618. 

—  Taraxaci  Willd.   617. 
Apera  spica  venti  P.  B.   76. 

Apetalæ  393. 

Apium  Carvi  Cr.  869. 

—  maritimum  L    872. 
AQUILEGIA  Touruef.  918. 

—  vulgaris  L.   945. 
Arabideæ  DC.   959. 
ARABIS  L.  960. 

—  al  pin  a  L.   974. 

—  arenosa  Scop.   972. 
Crantziana  Ehrh.   973. 

—  glastifolia  Fr.   971. 

—  hirsuta  Scop.   970.    1288. 

—  hispida  Ilornem.   973. 


Arabis  perfoliata  Lam.  969. 

—  petræa  Lam.   973. 

—  sagittata  DC.   971. 

—  Thaliaua  L.  971. 
Aracium  alpinum  Monn.  625. 

—  paludosum  Monn.   626. 
Araliaceæ  Juss.  885. 
Arbutus   auet.   833. 

—  alpina  L.   838. 

—  uva  ursi  L.  838. 
ARCHANGELICA  Hoffm.  864. 

—  littoralis  Fr.   879. 

—  officinalis  Hoffm.   878. 
Arctagrostis  latifolia  Griseb.    72. 
Arctium  Bardana  Willd.  609. 

—  Lappa  L.   610. 

—  Lappa  L.   611. 

—  Lappa  ^  L.  609. 

—  majus   Schk.  611. 

—  minus   Schk.   610 
tomentosiim   Schk.   609. 

ARCTOSTAPHYLOS  Adans.  833. 

—  alpina  Spr.    838. 

—  officinalis  W.   et  Gr.   838. 

—  uva  ursi  Spr.   838. 
ARENARIA  L.  1033. 

—  ciliata  L.   1046. 

—  Giesekii  Fl.  D.    1042. 

—  hirta  Fl.   D.    1042. 

—  humifusa  Wahlenb.   1046. 

—  lateriflora  L.    1044. 

—  marginata  DC.    1035. 

—  multicaulis   Gunn.   1046. 

—  norvegica  Gunn.    1046. 

—  peploides  L    1043. 

—  rubra  a  L.   1034 

—  s  erpyl  lifoli  a  L.  ,1,045. 

—  trinervia  L.    1044.  .j,n,f,f../ 

—  uliginosa  Schl.   104jli.(j;  [^/ 
Arethuseæ  Lindl.    334.     ,:..,. 
ARISTOLOCHIA  Touruef.  523. 

—  Clematitis  L.    524. 
Aristoiociiittæ  Juss    522. 
ARME  RIA  Willd.   531. 

—  alpina  Th.  Fr.   532. 

—  elongata  Hartra.   532. 

—  elongata  Koch.   532. 

—  labradorica  Lange   532. 

—  maritim  a  Willd.   532. 
sibirica  Turci!.  532. 


129G 


Armeria  vulgaris  Willd.   532. 
ARNICA  L.  548. 

—  alpin  a  Læst.  588. 

—  angustifolia  Fl.  D.   588. 

—  montana  L.   588. 
.iroideæ  Juss.  378. 
Arrhenaterum  avenaceumRchb.107. 
ARTEMISIA  L.  546. 

—  Absinthium  L.   577. 

—  campestris  L.   578. 

—  norvegica  (Vahl)   Fr.  579. 

—  rupestris  Fl.  D.   579. 

—  vulgaris  L.   577. 
ARUNDINACEÆ  Kunth.  45. 
Arundo  acutiflora  Schrad.   83. 

—  arenaria  L.    95. 

—  baltica  Schrad.   95. 

—  Calamagrostis  L.   93. 

—  Epigeios  L.   84. 

—  lapponica  Wahlenb.   86. 

—  Phragmites  L.   96. 

'-^'     Pseudophragmites  Schi'ad.89. 

—  silvatica  Schrad.   82. 

—  stricta  Timra.   85. 

—  strigosa  Wahlenb.   86. 
ASARUM.  Tournef.   523. 

—  eiiropæum  L.  523. 
Ascleplndeiiceæ  låndl.  708. 
Asclepias  Vincetoxicum  L.   709. 
ASPARAGUS  L.  315. 

—  officinalis  L.    321.    1273. 
Asperifoliæ  L.  747. 

Asperugo  Tournef.  749. 

—  pro cu mb  ens  L.   761. 
ASPERULA  L.  692. 

—  odorata  L.   699.   1284. 
tinctoria  L.   700. 

Asphodeleæ  Koch.   305. 
ASPIDIUM  R.  Br.   7. 

—  aculeatum  Hornem.    14. 

— '      aculeatura  (L.)  ^  angulare  Gr. 

et  Godr.  14.   1233. 
~     angulare  W.  K.   14.  1233. 

—  crenatum  Somf.  21. 

—  cristatura   Sw.   17. 

—  dilatatum  Sw.   18. 

—  erosum   Schk.    17. 
Filix  femina  Sw.   22. 

—  Filix  mas.  Sw.    16. 
— •     fragile   Sw.   20. 


il  A 

■''.  k 

22. 1234. 
24. 

1235. 

1234. 


Aspidium  lobatum  Sw.  1233. 

—  Lonchitis  Sw.   13.    1233 

—  montanum   Sw.   20. 

—  Oreopteris  Sw.   15. 

—  rigidum   Schk.   19. 

—  spinulosum   Sw.   18. 

—  Thelypteris   Sw.    15 
ASPLENIUM  L.  8. 

—  Adiantum  nigrum  L. 

—  alternifolium  Wulf. 

—  Breynii  Retz.   24. 

—  crenatum  Fr.   2 1 

—  Filix  femina  Bernh.   22. 

—  marinum  L.   1235. 

—  ruta  muraria  Gunn.   27. 

—  ruta  mu  r  aria  L.  25.  1235 

—  Scolopendrium  L.   1236. 

—  s  epte  n  trioiiale    Sw.    24 

1235. 

—  Trichomanes  L.  23.  1235 

—  viride  Huds.  24.   1235. 
Asteranthemum  A.  Gr.   320. 
Asteroideæ  Less.   543. 

Aster  Tripolium  L.   566. 
ASTRAGALUS  L.   1195. 

—  alpinus  L.    1211. 

—  glycyphyllus  L 
leontiuus  Wahlenb. 

—  oroboides    Hornem 

—  uralensis  L.   1214.  ' 
Astrantia  Diapensia  Scop.   867. 
Athamanta  Libanotis  L.   871. 

—  Meum  L.   873. 
ATRIPLEX  L.  486. 

—  angustifolia  Sm.   498. 

—  arenaria  Woods.   494. 

—  Babingtonii  Woods.  495 

1281. 

—  calotheca  Fr.   496. 
• —      crassifolia  Fr.   495, 

—  erecta  Sm.  498. 

—  farin  osa  Dum.  494. 

—  hastata  L.  497.  1281. 
— ■     hastata  Sm.   496. 

—  hastata  Sturm.   496. 

—  hortensis  L.   494. 

—  laciniata  Hornem.   495. 

—  laciniata  L.  Fl.   svec.   496. 

—  latifolia  Wahlenb.  497. 

—  littoralis  L.  499.  1281. 


1210. 
1212. 
1212. 


1297 


Atriplex  marina  L.  499. 

—  patula  L.  498. 

—  patula  Sm.   497. 

—  prostrata  Bouch.   498. 

—  rosea  Bab.  495. 

r7fT5     rosea  Moq.   —  Tand    495. 

—  Sackii  Sturm  498. 
AVENA  L.  48. 

—  elatior    L.   106.   1245. 

—  fatua  L.   105.   1244. 

—  flavescens  L.   104. 

—  pratensis  L.   108.   1245. 

—  præcox  P.  B.   103. 

—  pubescens  L.   107.   1245. 
.—      strigosa  Schreb.   1244. 

—  subspicata  Clairv.   103. 
AVENACEÆ  Kunth.  46. 
AZALEA  L.  834. 

—  lappouica  L.  843. 

—  procumbens   L.  842. 

Baldingera  arundinacea  Dum.   63. 
BALLOTA  L.  721. 

—  foetida  Lam.   732  Anm. 

—  nigra  L.  731. 

—  ruderalis  Sw.  731. 
Balsaminaceæ  Lindl.  1115. 
BARBAREA  R.  Br.  960. 

—  arcuata  Sturm  968. 

—  parviflora  Fr.   969. 

—  præcox  var.  Fr.   968. 

—  stricta  Fr.   969. 

—  vulgaris  a  Wahlenb.  969. 

—  vulgaris  R.  Br.   968. 

—  vulgaris  Sturm.   969. 
BARTSIA  L.  777. 

—  alpina  L.  802. 

—  Odontites  Sm.  801. 
Batrachium  DC  939. 

—  aspergillifolium  Dum.  942. 

—  bipontinum  Schultz   941. 

—  confervoides  Fr.  941.  942. 

—  confusum  Hartra.   941. 

—  Drouetii  Hartm.   942. 

—  Drouetii  Nym.   941. 

—  hederaceum  Dum.  939. 

—  heterophyllum  Fr.   940. 

—  peltatum  Fr.   940. 

—  sceleratum  Th.  Fr.   938. 

—  trichophyllum  Chaix.   941. 


Bellideæ  DC.   544. 
BELLIS  L.  544. 

—  perennis  L.   567. 
Berberideæ  Vent.  948. 
BERBERIS  L.  948. 

—  vulgaris  L.   948. 
BERTEROA  DC.  961. 

—  incana  DC.  979. 

—  viridis  Tausch.   979. 
BERULA  Koch.  861. 

—  angustifolia    M.  K.   870. 

1287. 
BETITLA  Tournef.  399. 

—  alba  L.  400. 

—  alba  L    401. 

—  Alnus  a  L.  406. 

—  Alnus  P  L.  405. 

—  alpestris  Fr.   403. 

—  carpathica  W.  K.   402. 

—  glutinosa  Vill.  406. 

—  glutinosa  Wallr.  402. 

—  incana  L.  fil.  405. 

—  in  terme  di  a  Thorn.  402. 

—  nana  L.  404.    1280. 

—  odorata  Bechst.  401. 

—  odorata  Rchb.  400. 

—  oycoviensis  Larss.  402. 

—  pallescens  Larss.  403. 

—  pendula  Hoffm.  40l4#io     — 

—  pendula  Roth.   402    .'"'7y05T^! 

—  pubescens  "Wallr.  402. 

—  subalpina  Larss.  402. 

—  verrucosa  Ehrh.  400. 
Betulaceæ  Bartl.  399. 
BIDENS  L.  545. 

—  cernua  L.   570. 

—  tripartita  L.   569. 
Bideutideæ  Less.   545. 
BLECHNUM  L.  8. 

—  bor  e ale  Sw.  26. 

—  Spicant  L.  26.  1236. 
Blitura  L.  493. 

—  bonusHenricusC.A.  Mey.  493. 

—  capitatum  L.   494. 

—  glaucum  Koch.  492. 
rubrum  Rchb.  492. 

—  virgatum  L.  493. 
BLYSMUS  Panz.   171. 

—  compressus  Panz.  260. 

—  rufus  Link  261. 


1298 


Blyttia  suaveolens   Fr.   75. 
BOTRYCHIUM  Sw.   10. 

—  boreale  Milde   30.    1237. 

—  lanceolatum  Angst.  1237. 

—  Lunaria  Sw.  29. 

—  matric  ariif  olium  Al.  Br. 

1237. 

—  matricarioides  Willd.   31. 

—  rutaceum  Sw.   31.   1238. 

—  rutæfolium  Al.  Br.   31. 
BRACHYPODIUM  P.  B.   53. 

—  gracile  Beauv.   156. 

—  pinnatum  P.  B.  155.  1350. 

—  silvaticumR.S.  156.  1250. 
BRASSICA  L.  965. 

—  asperifolia  Lam.   1005. 

—  carapestris  L.   1005. 

—  campestris  Lange   1005. 

—  Napus  L.   1006. 

—  nigra  Koch.    1006. 

—  Rapa  Koch.  1005. 

—  Rapa  L.   1005. 
Brassiceæ  DC.   965. 

BRAYA  Sternb.  et  Hoppe  963. 

—  -      al  pin  a  Sternb.  etHoppe998. 

—  glabella  Richds.   998  Anm. 

—  siliquosa  Bunge   998  Anm. 
BRIZA  L.  50. 

—  media  L.    137.    1247. 
BROMUS  L.  53. 

—  arvensis  Fl.  D.    152. 

—  arvensis  L.    153.    1250. 

—  asper  Benek.    1249. 

—  asp  er  L.   149. 

—  Benekeni  (Lge.)    1249. 

—  erectus    Huds.    150.    1249. 

—  gigantens  L.   148. 

—  mollis  L.    152.    1250. 

—  montanus   Gmel.    1249. 

—  pinnatus  L.   155. 

—  secalinus  L.   151.   1249. 

—  serotinus  Benek.   1249. 

—  sterilis  L.    155. 

—  tectorum  Gunn.   Herb.   151. 

—  tectorum  L.    154.   1250. 

—  triflorus  Fl.  D.   149. 
Brunella  vulgaris   Mønch   745. 
Bulbocapnos   Bern.   955. 

—  Halleri  Dr.   956. 
BULLIARDA  DC.  891. 


Bulliarda  a  q  u  a  t  i  c  a  DC.  892.1287. 
Buniadeæ  DC.   966. 
BUNIAS  R.  Br.  966. 

—  Cakile  L.  993. 

—  orientalis  L.   1010. 
Bunium     Bulbocastanum     Hornem. 

883. 

—  Carvi  Bieb.   869. 

—  denudatum  DC.   883. 

—  flexuosura  Sm.   883. 

CAKILE  Tournef.   962. 

—  maritima  Scop.   993. 
Cakilineæ  DC.  962. 
CALAMAGROSTIS  Adans.  45.      . 

—  acutiflora  Fr.   83. 

—  ambigua  Hartm.  87. 

—  arenaria  Ands.    95. 

—  arundinacea     Roth.      82. 

1242. 

—  baltica  Fr.   95. 

—  chalybæa  Bl.   87.  '''''i 

—  chalybæa  Fr,  1242.       ■^■-■' 

—  elata  Bl.  92. 

—  Epigeios  Roth.   84.   1243. 

—  glauca  Rchb.  84. 

—  gracilescens  Bl.   88. 

—  Halleriana  Ands.  88. 

—  Halleriana  Ands.   89. 

—  HartmanianaFr.87.  1243. 

—  lanceolata  Roth.  93. 
Langsdorfii  Fr.   91. 

—  lappo  ni  c  a  Hartm.  86.  1243. 

—  latifolia  Bl.  90. 

—  neglecta  Ands.   85. 

—  nut  ans   (Saut.)  Rchb.   92. 
phragmito  i  de  B  Hartm.  90. 

—  Pseudophragmites 

(Link.)  Rchb.   89.   1243. 

—  Pseudophragmites    Rchb.  Fl. 

Germ.   exsicc.   88. 

—  pul  ch  ella  (Saut.)  Rchb.  93. 

—  pyramidalis   Host.   83 

—  rubicunda  Bl.   91.    1243. 

—  silvatica  DC.  82. 

—  stricta  Hartm.  85    1243. 

—  stri  go  sa  Hartm.   86.   1243. 

—  strigosa  Hartm.   87. 
CALAMINTHA  Mønch  723. 

—  A  c  in  os  Clairv.  742. 


1299 


Calamintha    Clinopodiuni 
Benth.  742. 
—     liederacea   Scop.   729. 
CALLA  L.  379. 

—  palustris  L.  379. 
Callitrichaceæ  Lindl.  394. 
CALLITRICHE  L    395. 

—  autumnalis  L    397. 

—  hamulata  Kiitz.   397.  1280. 

—  minima  Hoppe   396. 

—  platycarpa  Kiitz  395. 

—  polymorpha  Lønnr.   396. 

—  stagnalis   Scop.   395. 

—  verna  Fl.  D.  395. 

—  verna  Kiitz.   395. 
CALLDNA  Sal.  835. 

—  Erica  DC.  846. 

—  vulgaris  Salisb.  846.  1287. 
CALTHA  L.  918. 

—  palustris  L.  944. 

—  radicans  Forst.  944. 
Calystegia  sepium  R.  Br.  763. 
CAMELINA  Cr.  963. 

—  den  tat  a  Pers.  1^.  1000. 

—  foetida  Fr.   999. 

—  macrocarpa  Hauff.   1000. 

—  microcarpa  Andsz.   1000. 

—  sativa  Fr.  999.   1000. 

—  sativa  Rclib.   1000  Anm. 

—  si  Ive  stris   Wallr.    lOOO. 
Camelineæ  DC.  963. 
CAMPANULA  L.  683. 

—  barbata  L.  685.   1284. 

—  Cervicaria  L.   685. 

—  glomerata  L.   686.   1284. 

—  latifolia  L.   688. 

—  patula  L.  690.  1284. 

—  persicifolia  L.  687. 

—  rapun  cul  oi  de  s  L  689. 

—  rotundifolia  L.  689. 

—  Trachelium  L.  687.  1284. 
-      uniflora  L.  691.  1284. 

Campanulaceæ  Bartl.  682. 
Campylospermæ  859. 
Caniiabiueæ  Endl.  415. 
Capnoides  DC.  954. 
laprifoliacoæ  A.  Rich.  701. 
CAPSELLA  Vent.  963. 

—  bu  r  sa    pastor  is     Mønch. 

1001. 


CARDAMINE  Touruef.   960. 

—  am  ar  a  L.    975. 

—  apetala  Mønch.  976. 

—  bellidifolia  L.   977. 

—  færøensis  Hornem.   973. 

—  hastulata  Fl.  D.   973. 

—  hirsuta  Fl.  D.  975. 

—  hirsuta  Hartm.   977. 

—  hirsuta  L.   976. 

—  impatiens  Fl.  D.  976. 

—  impatiens  L.  976. 

—  intermedia  Hornem.   977. 

—  multicaulis   Hoppe  977. 

—  petræa  L.   973. 

—  pratensis  L.   974. 

■ —     silvatica  Link.  976. 

—  tetrandra  Hegetschw.   977. 
Carduineæ  Less.   550. 
CARDUUS  Gærtn.  550. 

—  acanthoides  Gr.  et  Godr.  603 

Anm. 

—  acanthoides  L.  601. 

—  acaulis  L.  599. 

—  arvensis  Hornem.  599. 

—  canus  L.  595. 

—  crispo-nutans  Koch.  603  Anm. 

—  crispus  L.   600. 

—  crispus    L.    Y    Gr.    et   Godr. 

601. 

—  heterophyllus  L.   797. 
.   —     lanceolatus  L    594.  • 

—  nutans  Gunn.   594. 

—  nutans  L.   602.   1283. 

—  oleraceus  Vill.   597. 

—  palustris  L.  595. 
CAREX  L.   169. 

—  acuta  L.  221.  1258. 

—  acuta  Schk.   222. 

—  alpin  a  Sw.  205.   1257. 

—  ampullacea      Godr.      253. 

1262. 

—  a  qua  til  is  Wahlenb.   220. 

—  arctica  Deinb.   185. 

—  arenaria  L.  183.  1254. 

—  argy  r  ogl  ochin       Hornem. 

197. 

—  atrata  L.  207.  125.7. 

—  atrofusca  Schk.  241. 

—  Bellardi  All.   256.       - 


1300 


Carex  bicolor  All.  204.   13b6.. 

—  bicolor  Nyl.   218. 

—  binervis   Sm.   232.    1259. 

—  Blyttii  Fr.  1G9.  202. 

—  Blyttii  Nyl.  203. 

—  bolina  Lang.  214. 

—  brevirostris   Cederstr.   188. 

—  Buxbaumii  Wahlen.   1206. 

1257. 

—  canescens  L.   200.    1256. 

—  capillaris  L.  243.  1260. 

—  capitata  L.   178.  1252. 

—  chordorrhiza  Ehrh.    181. 

1253. 

—  ciliata  Wild.  224.        ■ 

—  cryptocarpa  C.  A.  Mey.  219. 

—  curta  Good.   200. 

— •  curvirostra  Hartm.  233. 

—  cuspidata  Fr.   219. 

'  *—  cæspitosa  Gunn.   212. 

—  cæspitosa  L.  215. 

—  cæspitosa  Wahlenb.  214. 

—  Deinbolliana    Gay.    185. 

1254. 

—  demissa  Fl.  D.  229. 

—  digitata  L.   244.   1261. 

—  dioica  Fl.  D.  228. 

—  dioica  L.   174.   1252. 

—  distans  Hornem.   231. 

—  distans  L.  229.  1259. 

—  disticha  Huds.   184.  1254. 

—  divulsa  Good.   190  Anm. 

—  divulsa  Hartm.   190. 

—  drymeja  Ehrh.   242. 

—  elongata  L.   198.  1256. 

—  epigeios  Fr.  218. 

—  ericetorumPoll.  224.1258. 

—  festiva  Dew.   197.   1256. 

—  filiformis  Fl.  D.  225. 

—  filiformis  L.  247,   1261. 
-  filipendula  Dr.   S19. 

—  flacca  Schreb.   248. 

—  flava  L.   227. 

—  Friesii  Bl.  253. 

—  frigida  Hartm.  208. 

—  fuliginea  Bl   219. 

—  fuliginosa  Bl.   208. 

—  fulva  Good.  230.   1259. 

—  fusca  Schk.  211. 

—  Gaudiniana  Guthn.  187. 


Carex  Gebhardi  Hoppe   200. 

glareosa     Wahlenb.      195. 
1255. 

—  glauca  Scop.  248.   1261. 

—  globularis  L.  226.    1258. 

—  globularis  Yahl.   232. 

—  gy  n  o  c  rat  e  s  Wormskj.  175. 

—  Halleri  Gunn.  206. 

—  halophila  Nyl.   219. 

—  heleonastes     Ehrh.     194. 

1255. 

—  helvola  Bl.   188.   1254. 

—  Hepburnii  Boot.   179. 

—  hirta  L.  248.  1261. 

—  Hornschuchiana     Hoppe 

231.   1259. 

—  Hosteana  DC.   231. 

—  hyperboreaDr.  210. 1257. 

—  hæmatolepis   Hartm.   219. 

—  incurva  Lightf.   182.1253. 

—  iutermedia  Good.   184. 

—  irrigua  Sm.  239. 

—  juncella  Th.  Fr.  213. 

—  juncifolia  All.   183. 

—  Lachenalii  Schk.   193. 

—  la go  pin  a     Wahlenb.     193. 

1255. 

—  Langli  Steud.  235. 

—  lapponica  Lang.  201. 

—  lasiocarpa  Ehrh.  247. 

—  laxa  Wahlenb.  241.    1260. 

—  lepidocarpa  Tausch.   228. 

—  leporina  Fl.  D.   193. 

—  leporina  L.   196.    1256. 

—  leucoglochin  Ehrh.    179. 

—  limosa  Gunn.   239. 

—  limosa  L.  238.   1259. 

—  limula  Fr.  217.   1258. 

—  livida  Willd.   236.   1259. 

—  loliacea  L.  204.   1256. 

—  loliacea  Schk.    190. 

—  longifolia  Host.  225. 

—  lævirostris  Fr.   254. 

—  macilenta  Fr.   202. 

—  maritima  Gunn.   182. 

—  maritima  Mull.   223.   1258, 

—  membranacea  Hoppe  224. 

—  Michauxii   Schwein.   176. 

—  microglochin       Wahlenb. 

180.   1253. 


1301 


Carex  micro  b  tachy  a  Elirh.  186. 
1254. 

—  misandra  R.  Br.  208.  1257. 

—  montana  Gunn.   225. 

^  muricata  L.  Fl.  svec.   198. 

—  muricata  L.   190.   1254. 

—  nardina  Fr.    179.   1253. 

—  nemorosa  Lumnitz.   190. 

—  nemorosa  Rebent.    189. 

—  nigra  All.   208. 

—  norvegicaWilld.194.1255. 

—  Oederi  Ehrh.   228.  1258. 

—  oedocarpa  Ands.   228. 

i"  ornithopoda    Willd.   244. 
•I  1260. 

—  orthostachys   C.   A.  Mey. 

251.  1262. 

—  ovalis  Good.   196. 

—  pacifica  Dr.  215. 

—  pallescens    L.  238.   1259. 

—  paludosa  Good.  249.1265. 

—  panicea  L.   234.  1259. 

—  paniculata  L.   192. 

—  paradoxa  Willd.  192. 1255. 

—  parallela  Somf.  174.  1252. 

—  paucifloraLightf.179.1253. 

—  pedata  All.  244. 

—  pedata  L.  246.   1261. 

—  pediformis     C.    A.     Mey. 

245.   1261. 

—  pelia  Lang.   235. 

—  Personii    Sieb.  200.   1256. 

—  petræa  Schk.   181. 

—  pilulifera  L    225.    1258. 
^ —  polygama   Schk.   181. 

-^  polyrhiza  Wallr.   225. 

—  prolixa  Fr.   222. 

—  præcox  Jacq.  225.  1258. 

—  Pseudo  c  ype  rus     L.    255. 

1262. 

—  pulicaris  L    177.   1252. 

—  pulla  Good.  211.  1259. 

—  punctata  Gaud.   229. 

—  rariflora  Sm.   240.   1260, 

—  rectiuscula  Bl.    208. 
recurva  Huds.   248. 

—  Redowskyana  C.  A.  Mey.   175 

Anm, 

—  rem 0 ta  L.  201.  1256. 

—  reraota  Schk.  202. 


Carex  rhyncophysa  C.  A.  Mey.  254. 

—  riparia  Curt.   250.   1262. 

—  rigida  Good.   209. 

—  rotundata    Wahlenb.    232. 

1259. 

—  rufina  Dr.   205.    1256. 

—  rupestris    All.   181.   1253. 

—  salina  Wahlenb.  217.  1258. 

—  salinoides  Beurl.   217. 

—  saxatilis  Gunn.  209.  1257. 

—  saxatilis  L.   211. 

—  BcirpoideaMich.176.1252. 

—  silvatica  Huds.  242.  1260. 

—  sparsiflora  Fr.  233. 

—  speirostachya   Sm.   231. 

—  stellulata  Good.  197. 1256. 

—  stenophylla  Rchb.   183. 

—  stricta  Bl.  1262. 

—  stricta  Good.  216.   1258. 

—  stygia  Fr.   240. 

—  subspathacea  Rchb.   233. 

—  subspathacea  Wormskj.  218. 

—  tenella  Schk.   203.   1256. 

—  tenuiflora  Hartm.  202. 

—  tenuiflora   Wahlenb.  202. 

1256. 

—  teretiuscula    Good.    191, 

1255. 
-—     tomentosa  Fl.  D.  226. 

—  tricostata  Fr.  221. 

—  tumidocarpa  Ands.   228. 

—  turfosa  Fr.  215. 

—  umbrosa  Hoppe  225. 

—  ustulata    Wahlenb.      241. 

1260. 

—  vaginataTausch. 233.  1259. 

—  Vahlii  Schk.  206. 

—  vesicaria  L.  351.   1262. 

—  vesiciformis  Peterm.   252. 

—  viren  s  Lam.   190. 

—  vitilis  Ands.   200. 

—  vitilis  Lam.   199. 

—  vulgaris  Fr.   212. 

—  vulpina  L.   189.  1254. 

—  Wormskjoldiana  Hornem.  1 76, 

—  Wormskjoldii  Dr.   176. 
Cariceæ  Nees.   169. 
CARLINA  Tournef.  552. 

—  vulgaris  L.  608. 
Carlineæ  Gass,   551. 


1302 


CARUM  Koch.   860. 

—  Carvi  L.   869. 

—  flexuosum  Fr.   883. 
CATABROSA  P.  B.  44. 

—  algida  Fr.  74.   1241. 

—  aquatica  P.  B.  73.  1241. 

—  latifolia  Fr.  72.   1241. 
Cathartolinum  pratense  Rchb.  1112. 
Caucalideæ  Koch.  865. 
.Caucalis  Anthriscus  Liljebl.  880. 

—  Sanicula  Cr.   867. 
CauHuia  fragilis  Hornem    372. 
CENT  AURE  A  L.   551. 

—  Cyanus  L.  606. 

—  decipiens  Thuill.  604. 

—  Jacea  L.  603. 

—  nigra  L.  604. 

—  nigrescens  Gr.  et  Godr.  604. 

—  phrygia  L.  605. 

—  Scabiosa  L.  606. 
Centaureeæ  Sz.  Bip.  551. 
CENTUNCULUS  L.  821. 

—  miniraus  L.  831.    1286. 
CEPHALANTHERA  Rich.  334. 

—  ensifolia    Rich.    358   Anm. 

1276. 

—  rubra  Rich.  357.  1276. 

—  Xiphophyllum  Rchb.  1276. 
Ceramanthe  vernalis  Rchb.  781. 
CERASTIUM  L.  1033. 

—  alpinum  L.   1054. 

—  aquaticum  L.   1053. 

—  arvense  L.   1056. 

—  atrovirens  Bab.   1059. 

—  brachypetalum     Desp.     1058 

Anm. 
eriophorum  Kit.   1054. 

—  glabratum  Hartra.   1055. 

—  glomeratum  Thuill.    1058. 

—  lanatum  Lam.   1054. 

—  latifolium  L.  1055.    1289. 

—  ovale  Pers.   1058. 

—  s  emide  c  an  dru  m  L.  1059. 

—  stellarioides  Hartm.   1055. 

—  strigosum  Fr.   1058  Anm. 

—  te  tran  drum  Curt.   1058. 

—  trigynum  Vill.   1055. 

—  triviale  Link.   1057. 

—  viscosum  DC.  1057. 

—  viscoBura  L.    1058.   1289. 


Cerastium  vulgatum  L.    1057. 

—  vulgatum  L.  Herb.    1058. 
Cerasus  avium  DC.      1192. 

—  Padus  DC.   1192. 

( iiratophT!!»'*  Gray  393.  ^ 

CERATOPHYLLUM  L.  394. 

—  apiculatum  Cham.   394. 

—  demersum  L.   394. 

—  muticum  Cham.   394  Anm. 

—  oxyacanthum   Cham.   394. 

—  Bubmersum  L.   394  Anm. 
Cerefolium  sativum  Bess.  881  Anm. 

—  silvestre  Bess.   881. 
Cervispina  cathartica  Moench.  1093. 
Chamæledon  procumbens  Wahlenb. 

842. 
Chamænerion  DC.   1117. 

—  angustifolium  Scop.    1117. 
Chamæorchis   alpina  Rich.   351. 
Chamæplium   officinale  Wallr.  995. 
CHAMÆREPES  Spr.  332. 

—  alpina  Spr.   351.   1275. 
Cheiranthus  alpinus  Wahlenb.  997. 
CHELIDONIUM  Tournef.  949. 

—  Glaucium  L    951. 

—  laciniatum  Willd.  950. 

—  majus  L.   950.  1288. 
Cheloneæ  Benth.  773. 
Chenopodiaceæ  Lindl.  485. 
CHENOPODINA  Moq.  — Tand.  487. 

—  maritima  Moq.  —  Tand.  500. 

1281. 
CHENOPODIUM  L.  486. 

—  album  L.  490. 

—  Bonus  Henricus   L.  493. 

—  Botrys  L.  467. 

—  capitatum  Aschs.  494. 

—  foetidum   Schrad.  488. 

—  foliosum  Aschs    493. 

—  gl  aue  ura  L.   492. 

—  hybridum  L    489.   1281. 

—  maritimum  L.  500. 
murale  L.   490. 

—  opulifolium  Dr.   491. 

—  opulifolium    Schrad.  491. 

—  polysperraum  L.  488. 

—  rubrum  L.  492. 
urbicum  L.  490. 

—  viride  L.  491. 

—  Vulvaria  L.  489.      . 


1303 


Chilochloa  Boehmeri   P.    B.    62. 
Chimaphila  uniflora  Fr.   851. 
CHIMOPHILA  Pursh.  848 

—  corymbosa  Pursh.  852. 

—  umbellata  Nutt.   852. 
Chondrilleæ  Koch.   555. 
Chondrosea  pyramidalis   Haw.  000. 
Chrysanthemeæ  DC   546. 
CHRYSANTHEMUM  Tournef.  547. 

—  inodorum  Gunn.   583. 

—  Leucantheraum  L.   580. 

—  Parthenium  Pers.  581. 

—  segetum  L.   582. 
CHRYSOSPLENIUM  Tournef.  900. 

—  alt e  r  nif olium  L.   911. 

—  opp  o  sitif  olium     L.    912. 

1287. 

—  tetrandrum  Th.  Fr.  911. 
CHÆROPHYLLUM  L.  865. 

—  aureum  L.  882. 

—  bulboRum  L.   885  Anm. 

—  maculatum  W.  882. 

—  odoratum  Lam.  884. 

—  silvestre  L.  881. 

—  temulum  L.   882. 
Chætocyperus  acicularis  Steud.268. 
CHÆTOSPORA  R.  Br.  171. 

—  ferruginea  Rchb.   259. 
-"—     nigricans  Kunth.   259. 

Cichoraceæ  Vaill.   553. 
CICHORIUM  L.  553. 

—  IntybuB  L.   612.   1283. 
CICUTA  L.  861. 

—  maculata  Lam.  884. 

—  major  Lam.  884. 

—  virosa  L.  870. 
Cicutaria  aqvatica  Lam.  870. 
Cineraria  alpina  L.   593   Anm. 

—  aurantiaca  Fr.   593   Anm. 
CINNA  L.  44. 

—  arundinacea    L.    ^    pen- 

dula  A.  Gr.  75.  1242. 

—  Brownei  Rupr.  72. 

—  expansa  Link  75. 

—  latifolia  Griseb.  75. 

—  pendula  Trin.   75. 
CIRCÆA  Tournef.    1117. 

—  alpina  L.   1123. 

—  iutermedia     Ehrh.     1124. 

1389. 


Circæa  lute  ti  an  a  L.    1125 
CIRSIUM  Tournef.   550. 

—  a  eau  le  All.  599 

—  arvense   Scop.   599. 

—  canum  All.   595. 

—  hete  r  ophyllum  AU    597. 

—  heterophyllum  -|~ol«i"a- 

ceum  Auet.   598. 

—  lanceolatum  Scop.  594. 

—  oleraceum   Scop.   597. 

—  palustre  Scop.   595. 
CLADIUM  P.  Br.  1252. 

—  germanicum   Schrad.    1265 

—  Maris  c us  R.  Br.  1265.269 

Anm. 
Clinopodium  vulgai^e  L.   742. 
Cnicus  arvensis  Hoffm.   599. 

—  canus  Willd.   595. 

—  heterophyllus  Willd.   597. 

—  lanceolatus  Hoffm.   594. 

—  oleraceus  L.   597. 

—  palustris   Sv.   B.   595. 
Cobresia  see  Kobresia. 

—  scirpina  Fl.  D.    175. 
COCHLEARIA  Tournef  961. 

—  anglica  Hartm.   991. 

—  an  gli  c  a  L.   991. 

—  arctica  Schlecht.  991. 

—  Coronopus     L.1004. 

—  danica  L.   991.   1288. 

—  groenlandica  L.   990. 

—  officinalis  L.   990. 
Coelocrinon  N.  v.  Es.   319. 
Coeloglossum  viride  Hartm.   348. 
Colchicaceæ  DC.  302. 
COLEANTHUS  Seid.  44. 

—  subtilis   R.    S.    71. 
Colpodium  latifolium  R.   Br.  72. 
COMARUM  L.   1141. 

—  palustre  L.    1179. 
(^omposHæ  Vaill.   538. 
CONIOSELINUM  Fisch.  862. 

—  Fischeri  W.   et  Gr.   874. 

—  Gmelini  Hartm.   874. 

—  tataricum  Fisch.  874. 
CONIUM  L.  866. 

—  maculatum  L.  884. 
CONOPODKJM  DC.  865. 

—  denudatxim  Koch.  883. 


1304 


Conopsidium    platautherum    Wallr. 

347. 
Conringia  Thaliana  Rchb.   971. 
CONVALLARIA  L.   315. 

—  bifolia  L.   321. 
bracteata  Thorn.   318. 

—  majalis  L.  319.  1373. 

—  multiflora  L.  318.  1272. 

—  PolygonatumL.317.1272. 

—  stellata  L.  320. 

—  verticillata  L.  317.  1272. 
Convallai-ieæ  Auet.  315. 
Convolvulncoæ  Vent.  761. 
CONVOLVULUS  L.  762. 

—  arvensis  L.  763. 

—  sepium  L»  763. 
Coptidium  ranunculoidesBeurl.  931. 
CORALLORHIZA  Hall.   330. 

—  innata  R.  Br.  337.   1273. 

—  virescens  Dr.   337. 
Coreopsis  Bidens  L.  570.      , 
Coriandrum  Cicuta  Cr.  884. c 

—  maculatum  Roth.   884. 

—  sativum  L.  885  Anm. 
lornaceæ  Lindl.  887. 
CORNUS  Tournef.  888. 

—  alba  L.  888  Anm. 

—  sanguinea  L.  888. 

—  suecica  F.  888. 
CORONILLA  L.  1197. 

—  Emerus  L.   1227. 
Coronopus  depressa   Mønch  1004. 

■—     didyraa  Sm.   1004. 
-     Ruellii  Gærtu.   1004. 
Corvisartia  Mérat.    567. 

—  Helenium  Mérat.  567. 
CORYDALIS  Vent.  954. 

—  bulbosa  p  Wahlenb.   955. 

—  claviculata  DC.  954.1288. 

—  digitata  Pers.  956. 

—  fabacea  Pers.  955. 

—  Halleri  Hayne.   956. 

—  Halleri  Hornem.  955. 

—  laxa  *  pumila  Hartm.   955. 

—  pumila  A.  Bl.  956. 

—  pumila  Host.   955. 

—  soliMa  Sm.   956. 
CORYLUS  Tournef.  408. 

—  Avellana  L.  411. 
Corymbiferæ  Juss.  557. 


Corymbiferæ  Vaill.   541. 
CORYNEPHORUS  P.  B.  46. 

—  canescens  P.  B.  ,917v j./, ; i 
Cota  Gay.  585. 

—  tinctoria  Gay.   585. 
COTONEASTER  Medik.  1133. 

—  melanocarpa  Bl.   1138. 

—  nigra  Wahlb.   1138. 

—  vulgaris  Lindl.   1137. 
Cracca  major  Franken    1223. 

—  minor  Rev.   1226. 
CRAMBE  Tournef.  965. 

—  maritima  L.   1009. 
trassulaceæ  DC.  890. 
CRATÆGUS  L.  1132. 

—  Aria  Fl.  D.   1134. 

—  Aria  L.    1135. 

—  monogyna  Jacq.  1136. 

—  oxyacantha  Fr.   1136. 

—  oxyacantha  L.   1137  Anm. 
CREPIS  L.  556. 

—  biennis  L.  623. 

—  multicaulis  Ledeb.  625. 

—  paludosa  Moench.  626. 

—  præmorsa  Tausch.  624. 

—  stricta  Sch.   623. 

—  tectorum  L.  622. 

—  virens   L.  1284. 
CROCUS  L.  325. 

—  v  emus  All.   325.   1273. 
Cruciferæ  Adans.  958. 
Cryptog^amæ  L.  i. 

Cucubalus  Behen  L.   1062. 

—  maritimus  Hornem.   1062. 
Cuprcssineæ  Rich.  387. 
('upiiliferæ  Rich.  407. 
CUSCUTA  L.  762. 

—  densiflora  Soy.  —  Vill.  765. 
epilinum  Weihe  765.  1286. 

—  europæa  L.  764. 

—  halophila  Aresch.   765. 

—  halophyta  Fr.  765. 

—  major  Bauh.  764. 

—  Trifolii  Cab.   766. 

—  vulgaris  Pers.  764. 
Cyclolobeæ  C.  A.  Mey.  486. 
Cymbidium  corallorhizon  Sw.   337. 
CynauchumVincetoxicumR.  Br. 709. 
Cynarocephalæ  Juss.   549. 
Cynoglosseæ  Gr.  et  Godr.   748. 


1B05 


CYNOGLOSSUM  L.  748. 

—  officinale  L.   750. 
CYNOSURUS  L.  52. 

—  cristatus  L.    142.    1248. 

—  cæruleus  L.   110. 

—  paniceus  L.   70. 
tjperaceæ  DC.  167. 
Cypripediaceæ  Lindl.   335. 
CYPRIPEDIUM  L.  335. 

—  Calceolus  L.  358.   1276. 
CYSTOPTERIS  Bernh.   8. 

—  crenata  Fr.   21. 

—  fragilis  Bernh.   20.    1234. 

—  montana  Bernh.  20.    1234. 

DACTYLIS  L.   52. 

—  glomerata  L.   141.    1248. 
DAPHNE  L.  520. 

—  Mezereum  L.  520. 
Diiphnoideæ  Vent.  579. 
DATURA  L.  769. 

—  Stramoniiim  L.  771. 
Dauceæ  Koch.   ft64. 
DAUCUS  Tournef.  864. 

—  Carota  L.   880    1287. 
DELPHINIUM  Tournef.   919. 

~     Consolida  L.  947.   1288. 
DENT  ART  A  Tonrnef.  960. 

—  bulbifera  L.   978.   1288. 

DinlTpetalæ  857. 

DTANTHUS  L.   1061. 

—  deltoides  L.   1072. 

—  glaucus  L.   1073. 

—  plumarius  Gunn.    1073. 

—  superbus  L.   1073. 
DTAPENSIA  L.  855. 

—  lapponica  L.   855. 
Uiai»ensia<!eæ  Endl.  854. 
Dichodon   cerastioides  Rchb.  1055. 
Dichospermum  Dum.   494. 

l>icotyleflone»  393. 

Digitaleæ  Benth    774. 
DIGITALIS  Tournef.  775. 

—  purpurea  L.   785. 
Digraphis  arundinacea  Trin.    63. 
DIPLOTAXIS  DC.  965. 

—  muralis  DC.   1008. 

—  tenuifolia  DC.   1008. 
hipsaceæ  Juss.   536. 
DIPSACUS  Tournef.    1282. 


Dipsacus  sil  ve  stris  Mill  1282. 
Doronicura  foliis  lanceolatis  L.  588. 
DRABA  L.  961. 

—  alp  i  n  a  L.   980. 

—  androsacea  "Wahlenb.   983. 

—  brachycarpa  J.  E.  Zett.  983. 

—  confusa  Ehrh.   988. 

—  confusa  Hartm.   986. 

—  contorta  Ehrh.   988. 

—  crassifolia  Grah.   981. 

—  curtisiliquaJ.E. Zett. 983. 

—  fladnitzensis  Wulf.   983. 

—  hirta  Hartm.   986. 

—  hirta  L.   985. 

—  hirta  Lindbl.  986. 

—  incanft  L.  987. 

—  incano-hirta  Hartm.   986. 
— ■     lactea  Adams.  983. 

—  lapponica  DC.  983. 

—  laxa  Lindbl.  986. 

—  Liljebladii  Walm.  982. 

—  muralis  L.   989.       ^^^'^  '•' 

—  rouricella  Wahlenb.   982. 
— •     nemoralis  Ehrh.   989. 

—  nemorosa  L.   989. 

—  nivalis  Liljebl.   982.    1288. 

—  norvegica  Gunn.   986. 

—  oxycarpa   Somf.   980. 

—  rupestris  R.  Br.   985. 

—  scandinavica  Lindbl.   986. 

—  sp.  lapponicæ  proxima  Norm. 

981. 

—  trichella    Fr.   986.  987   Anm. 

—  verna  L.   990.  "' 

—  Wahlenbergii  Hartm.   983. 
Drabella  Lindbl.  989. 
Drabæa  Lindbl.   980. 
DRACOCEPHALUM  L.  720. 

—  Ruyschianum  L.   728. 

—  thymiflorumL.  728  Anm.  1285. 
DROSERA  L:   1015. 

—  anglica  Huds.    1016. 

—  in  te  r  media  Hayne   1017. 

—  longifolia  L.  1016. 

—  longifolia  Sm.   1017, 

—  obovata  M.  K.   1017. 

—  ro  tu  n  dif 0 li  a  L.    1016. 
Droseraceæ  DC.  1015. 
l>riipaceæ  DC.   1190. 
Dryadeæ  Auet.   1141. 


130G 


DRYAS  L.  1141. 

—  octopetala  L.   1175. 

ECHINOPS  L.  549. 

—  s  p  h  æ  r  o  c  ep  halus  L.    593. 
Echinopsideæ  Less.   549. 
ECHINOSPERMUM  Sw.  748. 

—  deflexum  Lehm.   760. 

—  L  ap  pul  a  Lehm.  759.  1286. 
ECHIUM  Tournef.  747. 

—  vulgare  L.  749. 
Elatlnaceæ  Lindl  1083. 
ELATINE  L.   1083. 

—  callitrichoides  Rupr.   1084. 

—  hexandra  DC.   1084. 

—  Hydropiper  L.   1084. 

-     paludosa  i^  Gr.  et  Godr.  1084. 

—  tri  an  dr  a  Schk.   1084. 
Eleocharis-Arterne  see  Heleoharis. 
Eleocharis  R.  Br.   172. 

—  multicaulis   Lge.   1264. 
ELSSHOLZIA  Willd.   720. 

—  cristata  Willd.  727. 

—  Pa  trin  i  Garcke  727. 
ELYMUS  L.  55. 

—  arenarius  L.   165.   1251. 

—  caninus  L.    164. 
ELYNA  Schrad.   170. 

—  spicata  Schrad.  256.1262. 
Elyneæ  Nees.   169. 

Elæai;;icæ  R.  Br.   521. 
Emerus   Cæsalpini  Tournef.    1227. 
Kmpetreæ  Nut.   1094. 
EMPETRUM  Tournef.   1094. 

—  uigrum  L.    1094. 
Enodium  cæruleum  Gaud.    139. 
Enula  Duby   568. 

Epilinella  cuscutoides  Pfr.   765. 
EPILOBIUM  L.   1110. 

—  alpinum  L.   1119. 

—  alsinefolium  Vill.    1120. 

—  anagallidifolium  Lam.    1119. 

—  a  n  gust  if  o  lium  L.    1117. 

—  collinura   Gmel    1119. 

—  hir  sul  um  L.   1118  Anm. 

—  lineare  Miihlenb    1122. 

—  montanum  L.    1119. 

—  origanifolium  Lam.   1120 

—  palustre  L.   1122. 

p  arvif  lo  r  ura  Schreb.  1118. 


Epilobium  pubesceus  Roth    1118. 

—  ramosissimum  Mønch.    1121. 

—  roseum  Schreb     1121. 

—  spicatum  Lam.    1117. 

—  tetragonum  L.   1121. 
EPIPACTIS  Hall.   334. 

—  atrorubensWahlenb.   356. 

—  cordata  Sw    354. 

—  ensifolia  Sw    1276. 

—  Helleborine  Cr.   355. 

—  latifolia  All.   355. 

—  longifolia  Rchb.   355. 

—  nidus   avis  Willd.   353. 

—  ovata  Willd.  354 

—  pal  us  tris   Cr.   355.   1275. 
Epipogium  see  Epipogon. 
EPIPOGON  L.  333. 

—  aphyllum  Gmel.   352. 
Epipogum  see  Epipogon. 
F.quisetacoæ  DC    1. 
EQUISETUM  L.  1. 

—  amphibolium  Retz.   2 

—  arvense  L.    1.    1231. 

—  fluviatile  L.  4.  1231. 

—  hiemale  L.   5.   1231. 

—  limosum  L.  4. 

—  palustre  L.  3.   1231. 

—  pr  at  en  se    Ehrh.    2.   1231. 

—  reptans  Wahlenb.   6. 

—  scirpoides  Mich.   6.   1231. 
sylvaticum  Gunn.   Herb.   2. 

—  sylvaticum  L.   3.   1231. 

—  umbrosum  Willd.   2. 

—  variegatum   Schleich.  L.  5. 

1231. 
ERICA  L.  834. 

—  cinerea  L.   845.    1287. 

—  cærulea  Willd.  841. 

—  Tetralix  L.  844.    1280. 

—  vulgaris  L    846. 
Fricaceæ  EndL  832. 
Ericeæ  Auet.   833. 
Erigerineæ  Godr.   et  Greii.   543 
ERIGERON  L.  543. 

—  acre  L.   561.   1283. 

—  alpinum  L    564. 

—  Droebachense  Miill.   562. 

—  elongatum  A.  Bl.    562. 

—  elongatum  Ledeb.   563. 

—  Miilleri  Lund.  .')62. 


1307 


Erigeron   pulchellum  DC.   565. 

—  rigidum  Fr.   562. 

—  uniflorum  Gunn.   564. 

—  uniflorum  L.   565. 
ERIOPHORUM  L.   172. 

—  alpinum  L.   269.    1265. 

—  an  gu  stifolium  Roth.   270. 

1266. 

—  callithris  Cham.  270.  1266. 

—  capitatum  Host.  271. 1266. 

—  Chamissonis  Fr.   271. 

—  gracile  Koch.  273.   1266. 
latifolium  Hoppe  273.1266. 

—  polystachyon  Gunn. Herb.  273. 

—  polystachyon  L    272.  273. 
-     rufescens  Ånds.  272. 

—  russeolum  Fr.    271.   1266. 

—  Scheuchzeri  Hoppe  271. 

—  triquetrum  Hoppe   273. 

—  vagiuatum    Gunn.  Herb.   271. 

—  vaginatum  L.   270.    1265. 
ERODIUM  Herit.   1102. 

—  cicutarium  Herit.    1110. 
Erophila  DC.  990. 

—  vulgaris  DC.  990. 
ERVUM  L    1196. 

—  hirsutum  L.   1226. 

—  pisiforme  Peterm.   1221. 

—  silvaticum  Peterm.   1221. 

—  tetraspermum  L.   1227 
ERYNGIUM  Tournef.  859. 

—  maritimum  L.  867.   1287. 
ERYSIMUM  L.  963. 

—  Alliaria  L.   996. 

—  Barbarea  Gunn.   969. 

—  Barbarea  L.   968. 

—  cheirauthoides  L.   998, 

—  hieraciifolium  Fr.  997. 

—  hieraciifolium  L.   997, 

—  officinale  L,   995. 

—  strictura  Fr,   997. 
ERYTHRÆA  Renealm.   710. 

—  angustifolia  Wahlenb.   716. 

—  linariifoliaPers.716.1285. 

—  litoralis  Fr.    716. 

—  pulchella  Fr.   716. 
Esmarchia  cerastoides   Rchb.  1059. 
Euchenopodium  Gren.   487. 
Eulemna  Coss.   et  Germ.   376. 
Euonymus  europæus  L.  1093  Anm. 


Eupatorieæ  DC.   541. 
Eupatorioideæ  Less.  541. 
EUPATORIUM  Tournef.  541. 

—  cannabinura  L.   557.  .^M'»} 
EUPHORBIA  L.   1095. 

—  Cyparissias  L   1098,1289. 

—  Esula  L.  1098. 

—  Helioscopia  L.  1097. 

—  palustris  L.   1096. 

—  Peplus   L.   1099. 
Kupliorluaceæ  R.  Br.   1095. 
EUPHRASIA  L    776. 

—  gracilis  Fr.   801. 

—  micrantha  Rchb.  801. 

—  nemorosa  Pers.   800. 

—  Odoutites  L.  801. 

—  officinalis  L.   799.  1280. 

—  officinalis  Lange   799. 

—  officinalis  Rchb.   800. 

—  parviflora  Fr.   799.  800. 

—  pratensis  Rchb.  800. 

—  Rostkoviana  Hayne  799. 

—  salisburgensis  Fr.  800. 
Euphrasieæ  Benth.   774. 


FAGOPYRUM  Tournef.   503. 

—  emarginatum   Hartm.   519. 

—  esculentum  Mønch.   518. 

—  tataricum  Gærta.    519. 
FAGUS  Tournef.  407. 

—  silvati  ca  L.  409. 
Farsetia  incana  R.  Br.    979. 
Fedia  olitoria   Vahl  535. 
FESTUCA  L.  52. 

arenaria  Osb.   146. 

—  arundinacea  Schreb.  148. 

—  decumbens  L.   109. 

—  dumetorura  (L.)  Fr.   144. 

—  duriuscula  (L.)  Fr.   143. 

—  elatior  L.    147.   1248. 

—  elatior  Sm.   148. 

—  fluitans  L.   133. 

—  gigantea  Vill.   148.    1248. 

—  glauca  Fl.  D.  145. 

—  gracilis  Mønch.   156. 

—  hirsuta  Fl.  D.   146. 

—  littoreaWahlenb.  148. 1248. 

—  ovina  L.   142.   1248. 

—  pinnata  Mønch.  155. 


1308 


Pestuca  prateneis  Huds.  147; 
ru  bra  L.   145.      ioi    •  n 

—  silvatica  Vill.   l46.   1248. 
FESTUCACEÆ  Kunth.  49. 
Ficaria  raniinculoides  Mønch   93. 
FILAGO   Tonrnef.    546. 

—  arven  sis  L.   575. 

—  arvensis  Wahlenb.  576. 

—  minima  Fr.    576. 

—  montana  Fl.  D.   576 

—  montana  L.   575. 
Pillcos     L.  7. 
FRAGARIA  L.   1142. 

—  collina  Ehrh.   1188. 

—  elatior  Ehrh.   1188. 

—  vesca  L.  1187. 
Frangula  vulgaris  Rchb.   1092. 
FRAXINUS  Tournef.   706. 

—  excelsior  L.   707. 
FRITILLARIA  L.  305. 

—  Meleagris  L.   306. 
FUMARIA  Tournef.  954. 

—  bulbosa  P  L.  955. 

—  bulbosa  Y  L.  956. 

—  capreolata  *  media  Fr.   957 

—  claviculata  L.   954. 

—  Halleri  Fl.  D.  955.  I  — 
~  Halleri  Willd.  956.  j  — 
-—     media  Hartm.   957.  i      — 

—  mur  alis   Sond.   957.  |      — 

—  officinalis   L.   957. 

—  Wirtgeni  Koch.   958   Anm."      i    •' — 
Fnmariaceæ  DC.  953.  "-^  '     — 


GAGEÅ  Salisb.   306. 

—  lutea  Schult.   308.    1271. 

—  minima  Schult.  309.   1271. 
GALANTHUS  L.  327. 

—  nivalis  L.   327.   1273. 
Galeobdolon  luteum  Huds.   739. 
GALEOPSIS  L.  722 

—  angustifolia  Ehrh.   741. 

—  bifida  Boenn.   740. 

—  cannabina  Roth.   740. 

—  Galeobdolon  L.  739. 

—  interraedia  Vill.   740. 

—  Ladanum  Engl.  Bot    741. 
-*—     Ladanum  L.  740, 

—  latifolia  Hoffm.  740. 

—  pubescens  Hartm.    739.   740, 


Galeopsis  speciosa  Mill.  740. 

—  Tetrahit  L.  739. 

—  versicolor  Curt.  740. 
GALIUM  L.  692. 

—  ambiguum  Gr.   et  Godr.   695. 

—  Aparine  L.   699. 

—  boreale  L.  693. 

—  decolorans  Gr.  et  Godr.   696. 
--  elatum  Thuill.   695. 

—  erectum  Huds.  695. 

—  insubricum  Gaud.   695. 

—  Mollugo  L.   695.    1284. 

—  Mollugo  Lange  695. 

—  palustre  L.  694. 

—  pusillum  Wahlenb.   697. 

—  saxatile    L.  697. 

—  silvestre  Poll.   697. 

—  suaveolens   Wahlenb.   698. 

—  trifidum  L.    693. 

—  triflorum  Mich.    p  viridi- 
florum  DC.  698. 

—  uliginosum  L.   698, 

—  verum  L    696.  1284. 

Gramopetalæ  524. 

Gastroideæ  Lindl.    333. 
GENTIANA  L.  710. 

—  Amarella  L.  715. 

—  aurea  L    713. 

—  campestris  L.  715.   1285. 

—  Centaurium  a  L.   716. 
ciliata  Gunn.   712. 
detonsa  Rottb.   712. 
gracilis  Hornem  714. 

—  involucrata  Rottb.   713. 

—  Koeningii  Gunn.   714. 

—  nivalis  L.   714. 

—  PneumonantheL.712.1285 

—  pur  pure  a  L.   711. 

—  quinquefolia  Gunn.   713. 

—  serrata  Gunn.  712.   1285. 

—  ten  ella  Rottb.   714. 

—  umbellata  Bieb.  713. 
Grcntlanaceæ  Lindl.  709. 
Geranlacejie  DC.    1101. 
GERANIUM  (L.)  Herit.  1101. 

—  bohemicum  L.   1108. 

—  cicutarium  L.    1110. 

—  columbinum  L.    1110. 

—  disaectum  L.    1109. 
'—     l'il'cidum  L.  lU)dy>^n%9. 


1309 


Geranium  macrorhizum  L.  1103. 

—  raolle  L.   1107. 

—  phæum  L.    1103  Anm. 

—  pratense  L.  1103. 

—  pusillum  L.   1107. 

—  Robertianum  L.   1105. 

—  rotundifolium  L.  1107. 

—  sanguineum  L.   1102. 

—  silvaticum  L.  1104. 
GEUM  L.  1141. 

—  interraedium   Ehrh.     1178. 

1290. 

—  pallidura    C.  A.  Mey.   1178. 

—  rivale  L.  1177. 

—  urbanum  L.   1179. 
Githago  segetura  Desf.   1066. 
GLAUCIUM  Tournef.  949. 

—  luteum  Scop.  951. 
GLAUX  Tournef.  821. 

—  maritim  a  L.   827. 
GLECHOMA  L.  720. 

—  hederaceum  L.  729. 1285. 
GLYCERIA  R.  Br.  50. 

—  airoides  Rchb.   73. 

—  aquatica  M.  K.  73, 

—  aquatica  Sm.   132.   1246. 

—  distans  Wahlenb.  136. 

—  fluitans  Wahlenb.  133.1246. 

—  maritim  a  Wahlb.   135. 

—  norvegica  Somf.   134. 

—  pendulina  Bl.   134. 

—  plicata  A.  Bl.   1246. 

—  procurabens  Sm.    1247. 

—  rejnota  Fr.   134.   1247. 

—  spectabilis  M.  K.   132. 
Gnaphalieæ  Less.  545. 
GNAPHALIUM  L.   545. 

—  alpiuum  Fl.  D.  573. 

—  alpinura  Gunn.  573. 

—  alpinum  L.   574. 

—  arvense   Hornem.   575. 

—  carpathicum  Wahlenb.   575. 

—  dioicum  L.  573. 

—  fuscum  Lam    571. 

—  fuscum  Willd.   573. 

—  montanum  Willd.  576. 

—  norvegicum  Gunn.   571. 

—  pilulare  Fr.  572. 

—  rectum  Sm.  571. 

—  Bilvaticura   L.   571. 


Gnaphalium  silvaticum  Sm,  571. 

—  supinum  L.   573. 

—  uliginosum  L.   572. 
GOODYERA  R.  Br.  334. 

—  repens  R.  Br.  356.   1275, 
Gramineæ  Juss.  39. 

Gratioleæ  Benth.  774. 
GYMNADENIA  R.  Br,  331. 

—  albida  Rich.  349. 

—  conopsea  R,  Br.  344. 
Wahlenbergii  Afzel.   345. 

CiryiTinoNperinæ  Endi.  387. 

HALIANTHUS  Fr.  1033. 

—  peploides  Fr.   1043. 
Halomseæ  R.  Br.  1126. 
HALOSCIAS  Fr.  861, 

—  scoticum  Fr,  872, 
Hecatonia  DC.  928. 
HEDERA  L.  885, 

—  Helix  L.  886. 
Iledysareæ   1197. 
HELEOCHARISacicularis  Link. 

268.  1265. 

—  multicaulis  Koch,   1264. 

—  palustris  R.  Br.  267. 
uniglumis  Koch.  268. 

Heleogiton  glaucum  Rchb.  265. 
Helleboreæ  DC.   918. 
Helleborine  latifolia  Fl.  D.   355, 
Hepatica  nobilis  Volk.   925. 

—  triloba  Chaix.  925. 
HERACLEUM  L.  862. 

—  auetrale  Hartm.  875. 

—  sibiricum  L.  876. 

—  Sphondylium  L.  875. 

—  suecicum  Fr.   875. 
HERMINIUM  R.  Br    332. 

—  alpinum   Sw.   351. 

—  Monorchis  L.  350.   1275. 
HERNIARIA  Tournef.   1030. 

—  glabra  L.   1030. 
HESPERIS  L.  962. 

—  Alliaria  Lam.   996. 

—  inodora  L.   994. 

—  matronalis  L.   994. 

—  tris  ti  8  L.  994. 
Hieracieæ  Auet.   556. 
HIERACIUM  L.  557. 

—  alpinum  L.  640. 

6 


1310 


Hieracium  ambiguum  Ehrh.  637. 

—  angustatum  Fr.  678. 

—  angustatum  Lindeb.   656. 

—  argenteum  Fr.  651. 

—  atratura  Fr.  644. 

—  aurantiacum  L.   633. 

—  Auricula  L.  631. 

—  auriculæforme     Fr.    630. 

1284. 

—  autumnale  Griseb.  680. 

—  bienne  Bl.   656 

—  bifidum  Kit.  657. 

—  bifurcum  Fr.   628. 

~  bifurcum  M.  B.  629. 

—  Blyttianum  Fr.  632 

—  bohemicum  Fr.   645. 

—  boreale  Fr    Epicr.  677.  678. 

—  boreale  Fr.  (olim)  666. 

—  calenduliflorum  Bacbk.   641. 

—  canadense  Mich.   679. 

—  canescens   Schleich.   648. 

—  cernuum  Fr.  628. 

' —  commutatum  Beck.  677. 

—  commutatum  Lindeb.   643. 

—  corymbosum  Fr.  679. 

—  cotoniifolium  Lam.   676. 

—  crocatum  Fr.   678. 

—  cydonifolium  Vill.    674.   676, 

—  cydoniæfoliura  Fr.   668. 

—  cymigerum  Robb.   638. 

—  cymosum  L.  639. 
— -  cæsium  Fr.  653. 

—  decolorans  Fr.  632. 

—  diaphauum  Fr.   659. 
—  dovreuse  Fr.  668. 

—  dubium  L.  636. 

—  elatum  Fr.  673.  674. 

—  elegans  Lindeb.  672. 

—  eximium  Bachk.  641. 

—  fasciculare  Fr.   654.1284. 

—  filiforme  Lindeb.   671. 

—  flammeura  Lindeb.   633. 
— -  floribundum  W.etGr.  631. 

—  Friesii  Fr.  678. 

—  Friesii  Hartm.   666. 

—  furcatura  Kocb.  639. 

—  fuscum  Fr.  632. 

—  glaucellum  Lindeb.  661. 

—  globosum  Backh.   641. 

—  glomeratum  Fr.  635.  637. 


Hieraciumglom  e  ratumFroel.637. 
gothicum  Fr.   666.  678. 
hybridura  Griseb.   629. 

—  hyperboreum  Fr.   635. 

—  incisum  Fr.   657. 

—  jurassicum  Vill.   674. 

—  lapponicum  Fr.  663. 

—  Lingenfeltii  C    H.   Sch.  652. 

—  lingulatum  Backh.    *    de- 

pilatum  Almq.   646. 

—  linifolium  Sælan  662. 
lycopifolium  Froel.  676. 

—  medium  Jord.   652. 
Moéanum  Lindeb.  656. 

—  murorum  L.  651. 

—  nigrescens  Fr.   640. 

—  nigrescens  Willd.   641. 

—  nitens  Lindeb.   655. 

—  Norvegicum  Fr.   666. 

—  Onosmoides  Fr.   650. 

—  orarium  Lindeb    670. 

—  Oreades  Fr.  650. 

-—     pallescensscapigerumFr.647. 
pallidum  Biv.  647. 

—  pallidum  Fr.  657. 

—  paludosum  L.  626. 
pedunculare  Tausch.  645. 

—  personatum  Fr.  644. 

—  Pilosella  L.  627. 

—  plicatum  Lindeb.  671. 
-—     plumbeum  Fr.  657. 

—  praten  se  Tausch.  630. 
prenanthoides   Vill.  673. 

—     protractum  Fr.   669. 

—  præaltum  Vill.  635. 

—  præcox  C.  H.  Sch.  652. 

—  prælongum  Lindeb.    674. 

—  præmorsum  L.  624. 
pulchellum    Lindeb.    659. 

1284. 

—  ram  0  sum  Kit.  662. 
Retzii  Griseb.   657. 

—  rig  i  dura  Hartm.   665. 

—  Rothianum  Wallr.  638. 

—  rufescens  Fr.   649. 

—  rupicolum  Fr.   048. 

—  sabaudum  Auet.  677. 

—  sabaudum  L.   680. 

—  sabinum  Norvegicum  Fr.  635. 

—  saxifragum  Fr.  649. 


1311 


Hieracium  S  c  h  m  i  d  t  i  i  Tausch.  647. 

—  setigerura  Fr.   638. 

—  S  ora  merf  el  ti  i  Lindeb.  658. 

—  s  p  ar  sifoliura  Liudeb.  664. 

—  sph  æro  cephalura     Froel. 

628 

—  spicatnm  All.  676. 

—  staticifolium  Fr.  679. 

—  strictum  Fr.  675.   1284. 
submurorum  Lindeb.  643. 

—  subpræaltum  Lindeb.   635. 

—  siideticum  Sternb.   645. 

—  suecicum  Fr.   63]. 

—  tridentatum  Fr.   665.   666. 

—  urabellatum  L.  677. 

—  vietnm  Fr.   648. 

—  vulgatum  Fr.  660. 

—  æstivum  Fr.  680. 
HIEROCHLOA  Gmel.  42. 

—  alpina  R.  S.   67.  1241. 

—  borealis  R.   S.  66.   1241. 

—  fragrans  R.   S.   67. 
Himantoglossum  viride  Rchb.  348. 
Hippoglossum   maritimum     Hartra. 

750. 
HIPPOPHAÉ  L.  521. 

—  rhamnoides  L.   522. 
HIPPURIS  L.  1126. 

—  vulgaris  L.   1127. 
HOLCUS  L.  42. 

—  alpinus  Wahlenb.   67. 

—  argenteus   R.   S.   1241. 

—  atropurpureus   Sv.   B.  102. 

—  avenaoeus   Scop.    107. 

—  lanatus  L    64    1240. 

—  mollis  L.  65.   1241. 

—  odoratus  L.  66. 
Honkeneja  peploides  Ehrh.   1043. 
Hordeaceæ  Kunth.   54. 
HORDEUM  L.  55. 

—  maritimum  With.    166. 
HUMULUS  L.  416. 

—  Lupulus  L.  416. 
B^drochapideæ  DC  322. 
HYDROCOTYLE  Tournef.  859. 

—  Schkuhriana   Rchb.  866. 

—  vulgaiis  L.  866    1287. 
Hydrocotyleæ   Spr.   859. 
HYMENOPHYLLUM  Sm.  9. 

—  Wilsoni   Hook.   28.    1237. 


Hymenophyllum    tunbridgense 

Ilornem.   23. 
HYOSCYAMUS  Tournef.  770. 

—  niger  L.   772. 
Hyoserideæ  Gr    et  Godr.   553. 
Ilypericiceæ  Liudl.   1079. 
HYPERICUM  Tournef.   1080. 

—  dubium  Willd.    1082. 

—  hirsutum  L.    1081. 

—  montanum  L.   1080.   1289. 

—  perforatum  L     1082. 

—  pulchrum  L.   1080    1289. 

—  quadrangulum     L.     1082. 

1289; 

—  villosum  Cr.   1081. 
Hypochoerideæ  Less.   553. 
HYPOCHOERIS  L    553. 

—  glabra  L.  615. 

—  maculata  L    613. 

—  radicata  Gunn    617. 

—  radicata  L.   614.    1284. 
Hypopityaceæ  Klotsch.  847. 
Hypopitys  glabra  DC.   853. 
HYSSOPUS  L.   724 

—  officinalis  L.   745. 

Iberis  nudicaulis  L.   993. 
ILEX  L.   1091. 

—  Aquifolium  L.   1091. 
Illcineæ  Brogn.  1090. 
IMPATIENS  L.  1115. 

—  noli  tangere  L.    1115. 
Imperatoria  silvestris  DC.   878. 
Intybus  multicaulis  Fr.   625. 

—  præmorsus  Fr.  624. 
INULA  L.  544. 

—  dysenterica  L.   569. 

—  Helen  ium  L.   567. 

—  s  alicin  a  L.   568. 
Inuleæ  Cass.   544. 
Irldeæ  R.  Br.  324. 
IRIS  L.  324. 

—  Pseudacorus  L.  325. 1273. 
Isatideæ  DC.  964. 

ISATIS  Tournef    964. 

—  raaritima  Rupr.   1003   Anm. 

—  tinctoria  L.   1002. 
ISOÉTES  L.  33. 

—  atrovirens  Th.  Fr.   1238. 

—  echinospora  Dur.    1239. 

6* 


1312 


Isoétes  lacustris  (L.)  Dur.  1238. 
Isoeteæ  Rich.  33. 
ISOLEPIS  R   Br.   171. 

—  setacea   R.  Br.  261.   1263. 

JASIONE  L.  683. 

—  montana  L.  683. 
Jancaceæ  Ag    280. 
Juncagineæ  Rich.  274. 
Junceæ  DC.  280. 
JUNCUS  DC.  280. 

—  acutiflorus  Ehrh.  288. 

—  alpestris  Hartm.  289. 

—  alpinus  Vill.  288.   1269. 

—  arcticus  Willd.  283.  1267. 

—  arcuatus  Wahlecb.  299. 

—  articulatus  L.  287.  1268. 

—  atratus  Fr.   1268. 

—  atricapillus  Dr.   1268. 

—  atrofuscus  Rupr.  291. 

—  balticus  Willd.  282.  1267. 

—  biglumis  L.  286.  1268. 

—  bottnicus  Wahlenb.  291. 

—  buffonius  L.  292.   1269. 
--  bulbosus  L    289. 

—  bulbosus  L.  291. 

—  campestris  Gunn.  297. 

—-  campestris  Gunn.  Herb.  300. 

—  campestris  L.  296. 

—  castaneus  Sm.  284.  1267. 

—  communis  Kunth.  281.   232. 

—  compressus  Jacq.  291. 

—  congestus  Fl.  D.  297. 

—  conglomeratus    L.     281. 

1267. 

—  effusus  L.  282.  1267. 

—  filiformis  L.  284.  1267. 

—  fuscoater  Schreb.  288. 

—  Gerardi  Fr.   291. 

—  glabratus   Sturm.   294. 

—  glaucus  Wahlenb.  282. 

—  intermedius  Host.  294. 

—  inundatus  Dr.  283.  1267. 

—  lamprocarpus  Ehrh.   287. 

—  monanthos  Fl.  D.  287, 

—  nigricans  Dr.   1268. 

—  nigritellus  Auet.  290. 

—  nodulosus  Wahlenb.  289. 

—  "pallescens  Wahlenb.  297. 

—  parviflorus  Ehrh.  294. 


Juncus  pilosus  Fl.  D.  293. 

—  pilosus  L.  293. 

—  rariflorus  Hartra.   289. 

—  silvaticus  Bl.  288.  1268. 

—  silvaticus  _Wahlenb.  289. 

—  spadiceus  Wahlenb.  295. 

—  spicatus  L.   300. 

—  sqarrosus  L.  290.   1269. 

—  stygius  L.  285.   1268. 
~  subverticillatus  Wulf.   289. 

—  supinus  Moench. 289.  1269. 

—  trifidus  L.  286.  1268. 

—  triglumis  L.  286.  1268. 

—  uligioosus  Mey.  289. 
JUNIPERUS  L.  387. 

—  communis  L    387. 

—  nana  Willd.   170. 

KNAUTIA  Coult.  536. 

—  arvensis  Coult.  537. 
KOBRESIA  Wild.  388. 

—  caricina  Willd.  257.  1262. 

—  scirpina  Hornem.  256. 
KOENIGIA  L.  502. 

—  islandica  L.   511. 

Labiatæ  Juss.   718. 
LACTUCA  L.  555. 

—  muralis  Fres.  620. 
Lactuceæ  Auet.   555. 
LAMllJM  L.  722. 

—  album  L.  735. 

—  amplexi  caul  eL.  738.1285. 

—  amplexicaule-purpureum      G. 

Mey.   737. 

—  amplexicaule-purpureum 

Marrs.  737. 

—  confertura  Fr.  737. 

—  disseetum  With  737.1285. 

—  Galeobdolon  Cr.  739. 

—  hybridum  Gr.  et  Godr.  737. 

—  incisum  Willd.   737. 

—  intermediumFr.737  1285. 

—  purpureo-amplexicaule  J.Mey. 

737. 

—  purpur eiam  L.    736. 
LAMPSANA  L.   553. 

—  communis  L.   612. 
Lapathum  Tournef.  504. 
LAPPA  Tournef.   552. 


1313 


Lappa  min  or  DC.   610.   1283. 

—  officin  alis  All    611. 

—  tomentosa  Lam.  609.1283. 

—  communis  Auet.  612. 
Larbrea  aquatica  DC.   1053. 

—  aquatica  St.  Hil.   1051. 
LATHRÆA  L.  778. 

—  Squamaria  L.  812. 
LASERPITIUM  Tournef.  864. 

—  af<perum  Cr.  879. 

—  latifolium  L.  879. 
Lastræa  cristata  Presl.   17. 

—  Filix  mas  Presl    16. 

—  spinulosa  Presl.   18. 

—  Thelypteris  Presl.   15. 
LATHYRUS  L.  1196. 

—  latifolius  Hornem.   1220. 

—  macrorhizus  Wimm.    1216. 

—  maritimus  Fr.   1218,  1291. 

—  niger  Wimm.   1217. 

—  palustris  L.   1219- 

—  pratensis  L.   1218. 

—  silvestris  L.   1220.   1291. 

—  veruus  Wimm.   1215. 
LEDUM  L.  834. 

—  palustre  L:  843. 
Leguminosæ  Juss.  1193. 
Lejogyne  Hirculus  Don.  905. 
LEMNA  L.  376. 

—  gibba  L.  377.   1278. 

—  min  or  L.  377.  1278. 

—  polyrhiza  L.  377.   1278. 

—  trisulca  L.  376.  1278. 
Lemnaceæ  Duby  375. 
lentlhnlHrlaceæ  Lindl.  813. 
LEONURUS  L.  722. 

—  Cardiaca  L.  732. 
LEONTODON  L.  554. 

—  autumnale  L.  617. 

—  corniculatus  Kit.  620. 

—  hastilis  L.  a  Hartm.  618. 

—  .hispidum  L    618. 

—  obliquus  Fl.  D.  619. 

—  palustris  Sm.  619. 

—  proteiformis  Vill.  [3  Koch.  618. 

—  Taraxacum  L.  619. 
Leontodonteæ  Sz.  Bip.  554. 
Lepidineæ  DC.   963. 
LEPIDIUM  R.  Br.  964. 

—  campestre  R.  Br.  1002. 


Lepidium  didymum  L.  1004. 

—  ruderale  L.   1001. 
Lepigoneæ.   1032. 
LEPIGONUM  Fr.   1032. 

—  caninum  Leffl.  1034. 

—  leiospermum  Kindb.   1035. 

—  marin  ura  Wahlb.    1035. 

—  medium  Fr.   1935. 

—  medium  Wahlb.   1035. 

—  neglectum  Kindb.   1035. 

—  rubrum  Fr.   1034. 

—  salinum  Fr.   1035. 

—  salinum  Kindb.   1035. 
Leucantheraum  Tournef.  580. 

—  Partheniura  Gr.  et  Godr.  581. 

—  vulgare  Lam.  580. 
Leucorchis  albida  Rchb,   349. 
LEVISTICUM  Koch.  863. 

—  officinale  Koch.  877. 
paludapif  oliumRchb.877. 

1287. 
LIBANOTIS  Cr.  861. 

—  daucoides     Scop.  871. 
montana  All.  871. 

-     vulgaris  DC.  871. 
Ligulifloræ  Endl.   553. 
Ligusticura  capillaceum  Lam.  873. 

—  Levisticum  L.   877. 

—  Meum  Cr.  873. 

—  scoticum  L.  872. 
LIGUSTRUM  Tournef.  706. 

vulgare  L.   706. 
Liliaceæ  Juss.   304. 
Lilium  Martagon  314  Anm. 
Limnochloa  acicularis  Rchb.  268. 

—  Bæothryon  Rchb.  263. 

—  cæspitosa  Rchb.  264. 

—  parvula  Rchb.  262. 
LIMOSELLA  L.  775. 

—  aquatica  L.  784.   1286. 
Liniiceæ  Lindl.  lill. 
LINARIA  Tournef.  775. 

—  minor  Desf.  783.  1286. 
prætermissa  Del.  783. 

—  re  pens  Ait.  782. 

—  striata  DC.  782. 

—  vulgaris  Mill.  781. 
LINNÆA  Gronov.  701. 

—  borealis  L.  702. 
LINUM  L.  1112. 


1314 


Linum  catharticum  L.    1112. 

—  radiola  L.  1113. 
LIPARIS  Rich.  330. 

—  Loeselii  Rchb.   337. 
LISTERA  R.  Br.  333. 

—  cordata  R.  Br.  354.   1275. 

—  ovata  R.  Br.  353.   1275. 
Ldthospermeæ  Gr.  et  Godr.  747. 
LITHOSPERMUM  Tournef.  747. 

—  arvense  L.   751. 

—  maritiraum  Lehrn.   750. 

—  officinale  L    750. 
LITTORELLA  L.  525. 

—  lacustrib  L.   526. 
LOBELIA  L.  681. 

—  Dortmanna  L.  681. 
Lobeliaceæ  Bartl.  681. 
Loiselenria  procumbens  Desv.  842. 
LOLIUM  L    54. 

—  arvense  Schrad.   158. 

—  linicola  Sond.   158.   1250. 

—  perenne  L.   157.  1250. 

—  temulentum  L.   158.  1250. 
LONICERA  Desf.  702. 

—  Periclymenum  L.  704. 

—  Xylosteum  L.  703. 
Loranthaceæ  Lindl.  889. 
Loteæ   1194. 

LOTUS  L.  1195. 

—  corniculatus  L.   1209. 

—  uliginosus  Schk.    1210  Anm. 
LUZULA  DC.  281. 

—  alpina  Hoppe  297. 
--     arctica  Bl.  299. 

—  arcuata  Hook.  299. 

—  arcuata  Hornem.   298. 

—  campestris  DC.  296.1270. 

—  confusa  Lindeb.  298. 

—  coDgesta  Hornem    297. 

—  congesta  Lej.  296. 

—  erecta  Hornem    297. 

—  glabrata  Fr    295. 

—  glabrata  Hoppe  294. 

—  hyperborea  Fr.  299. 

—  hyperborea  R.  Br.  298. 

—  maxima  Desv.  293,  1269. 

—  multiflora  Hartm    297. 

—  neglecta  Kunth.  294. 

—  nigricans  Desv.  297. 

—  nivalis  Spreng.  299. 


Luzula  pallescens  Fr.   294. 

—  parvifloraDesv.  294.1269. 

—  pilosa  Willd    292.   1269. 

—  silvatica  Rchb.  293. 

—  spadicea  Hornem.   295. 

—  spicata  Desv.   300.   1270. 

—  sudetica  Rchb.  297. 

—  vernalis   Desv.   293. 

—  Wahlenbergii  Rupr.  295. 

1270. 
LYCHNIS  L.  1061. 

—  affinis  I.  Vahl.  1071. 
alpina  L.    1068. 

—  apetala  L.  1070. 

—  dioeca  L.   1069.   1070. 
-      diurna  Sibth.   1070. 

—  flos  cuculi  L.   1066. 
Githago  Lam.   1066. 

—  pratensis  Rafn.   1069. 

—  silvestris  Rafn.   1070. 

—  vespertina  Sibth.   1069. 

—  Viscaria  L.   1067. 
Lycopsis  arvensis  L.  756. 
lYCopodinceæ  DC.  34. 
LYCOPODIUM  L.  34. 

—  alpiniim  L.  37.   1239. 

—  annotinum  L.  36. 

—  Chamæcyparissus  A    Br.  38. 

—  clavatum  L.   38.   1239. 

—  complanatum  L.  37.  1239. 

—  inuadatum  L.  35.  1239. 

—  selaginoides  L.  38. 

—  Selago  L.  35.  1239. 
LYCOPUS  L.  719. 

—  europæus  L.  726,  1285. 
LYSIMACHIA  L.  821. 

~     nemorum  L.  829.  1286. 

—  nummularia  L.  829.1286. 

—  thyrsiflora  L.  827. 

—  vulgaris  L.  828. 
Lysiraachion  DC.   1118. 
lythraceæ  Lindl.  1129. 
LYTHRUM  L.   1130. 

—  Salicaria  L.   1130. 
Lælia  orientalis   Rchb.   1010, 

MAJANTHEMUM  Wigg.  315. 

—  bifoliura  DC.  321.   1273. 
MALACHIUM  Fr.  1033, 

—  aquaticum  Fr.  1053. 


1315 


Malaxideæ  Lindl.   329. 
MALAXIS  Sw.  329. 

—  Loeselii  Sw.   335. 

—  monophyllos  Sw.  335. 

—  paludosa  Sw.   336.   1273. 
MALVA  L.  1075. 

—  bore  alis  Wallm.   1077. 

—  crispa  L.   1077  Anm.   1289. 

—  fastigiata  Cav.    1075  Aum. 

—  litoralis   Deth.   1076  Anm. 

—  moschata  L.  1075.   1289. 

—  neglecta  Wallr.    1076. 

—  rotundifolia  L.Fl.  svec.  1077. 

—  rotundifolia  L.   Sp.   1076. 
--     parviflora  Huds.   1077. 

—  pusilla  Sm.  1  077. 

—  silvestris  Moench.   1076. 

—  vulgaris  Trag.   1076. 
IlalTflceæ  Juss.  1074. 

Malus  silvestris  Moench,   1133. 
Maruta  Cotula  DC.   585. 

—  foetida  Cass.   585. 
MATRICARIA  L.  547. 

—  Chamomilla  L.  582.  1283. 

—  discoidea  DC.   584  Anm. 

—  inodora  L.   583. 

—  maritima  L.  583. 

—  Parthenium  L.  581. 
MEDICAGO  L    1194. 

—  falcata  L.  1200. 

—  lupulina  L.   1201.   1291. 

—  sativa  L.  1200. 
MELAMPYRUM  Tournef.  777. 

—  cristatum  L.   812. 

—  pratense  L.  810. 

—  silvaticum  L.  811. 
MELANDRIUM  Roehl.  1061. 

—  diurnura  Fr.  1070. 

—  noctiflorum  Fr.  1068. 

—  pratense  Roehl.  1069. 
-     silvestre  Roehl.   1070. 

—  vespertinumFr.1069.1289. 
Melanosinapis     communis     Spenn. 

1006. 
Melanthaceæ  R.  Br.  302. 
MELICA  L.  51. 

—  cærulea  L.   139. 

—  nutans  L.   139.   1247, 

—  uniflora   Retz.   138.  1247. 
MELILOTUS  Tournef.   1195. 


Melilotus   alba    Lam.   1202.     1291 

—  arvensis  Wallr.   1202  Anm. 

—  macrorhiza  Pers.   1201. 

—  officinalis  Willd.   1201. 

—  parviflora  Desf.   1203  Anm. 

—  vulgaris  Willd.   1202. 
MENTHA  L.  719. 

aquatica  L.   726.   1285. 

—  arvensis  L.   724. 

—  lapponica  Wahlenb.   725. 

—  Patrini  Lepech.  727. 
Mentheæ   Benth.   719, 
MENYANTBES  L    711. 

—  trifoliata  L,   717. 
Menziesia  cærulea  Sm.   841. 
MERCURIALIS  Tournef.   1095. 

—  annua  L.    1100.    1289. 

—  perennis  L.   1100,   1289. 
Merteusia  maritima  Don.   750. 
Mespilus  Cotoneaster  L.   1137. 

—  monogyna  Willd.  1136. 
MEUM  Tournef.  862. 

—  athamanticum  Jacq.    873. 
Micranthes  hieracifolia  Don.  904. 

—  nivalis  Don.  903. 
MICROSTYLIS  Nutt.  329. 

—  raonophyllosLindl. 335. 1273. 
MILIUM  L.  43. 

—  effusum  L,  69.   1241. 
MIMULUS  L.  775. 

—  luteus  L.  784. 
MOEHRINGIA  L.  1033. 

—  late  ri  f  lo  ra  Fenzl.  1044. 

—  trinerviaClairv.  1044.1288. 
MOLINIA  Schrank.  51. 

—  aquatica  a  Wahlenb.   73. 

—  cærulea  Moench  139. 1248, 

—  reraota  Hartm,   134. 
MONESIS  Salisb.  847. 

—  grandiflora  Salisb,   851. 
uniflora  Patze  851. 

]?ionoeotyledoneæJuss.39 

MONOTROPA  Nutt.  848. 

—  glabra  Bernh.  853.   1287. 
Hypophegea  Wallr.  853. 
Hypopitys  L.  853. 

Monotropeæ  Nutt.  848. 
MONTIA  Mich.    1028. 

—  arvensis  WUr.  1029. 

—  fontana  L.   1029. 


1316 


Montia  minor  Gmel.  1029. 

—  rivularis   Gmel.   1029. 
Miihlenbergia  baicalensis  Turcz.  75. 

—  pendula  Bong.  75. 

—  spica  venti  Trin.  76. 
Mulgedieæ  Auet.   556. 
MULGEDKJM  Cass.  556. 

—  alpinum  Less.  625. 

—  sibiricum  Less.  626. 
Muscari  botryoides  314  Anm. 
Myagrum  paniculatum  L.   1003. 

—  sativum  7  L.  999. 
Mycelis  muralis  Rchb.  620. 
MYOSOTIS  L.  748. 

—  alpestris  Sturm  753. 

—  arenaria  Schrad.  755. 

—  arvensis  Rchb.   755. 

—  arvensis  Roth  753. 

—  arvensis  Sturm  755. 

—  collina  Rchb.  754. 

—  cæspitosa  Sch.  752. 

—  deflexa  Wahlenb.  760. 

—  hispida  Schlecht  754. 1285. 

—  iotermedia  Link.   753. 

—  Lappula  L.  759. 

—  laxiflora  Sturm  751. 

—  lingulata  Schz.  752. 

—  palustris  With.  751.1285. 

—  Bilvatica  Hoffra.  753.  1285. 

—  silvatica  Sturm  754. 

—  stricta  Link  755. 

—  strigulosa  Sturm  751. 

—  versicolor  Pers.  756. 
MYOSURUS  Dill.  917. 

— •     rainimus  L.  927. 
MYRICA  L.  398. 

—  Gale  L.  398. 
MYRICARIA  Desv.  1085. 

—  germanica  Desv.   1085. 
^iyriceæ  Rich.  398. 
MYRIOPHYLLUM  Vaill.  1126. 

—  alterniflorum  DC.  1127. 

—  spicatum  L    1128. 

—  verticillatum  L.   1129. 
MYRRHIS  Scop.  866. 

—  aurea  Spr.  88-2. 

—  Bunium  Spr.  883. 

—  capillifolia  Guss.  883. 

—  odorata  Scop.  884. 

—  temula  Spr.  882. 


Myrtillus  nigra  Gil.  835. 

—  silvatica  Dr.  835. 

—  uliginosa  Dr.  835. 

Najfldeæ  Link.  371. 
NÅJAS  Willd.  372. 

—  marina  L.  372. 

—  monosperraa  Willd.  372. 
Narcissus  poéticus  L.   1272. 

—  sp.   314  Anm. 

—  Tazetta  327  Anm. 
Nardosmia  Cass.   558. 

—  frigida  Hook.   558. 
NARDUS  L.  56. 

—  stricta  L.  166.   1251. 
NARTHECIUM  Møhr.  281. 

—  ossifragumHuds  301.1270. 
NASTURTIUM  R.  Br.  959. 

—  palustre  DC.  967. 

—  silvestre  R.  Br.  967.  1288. 
Naumburgia  thyrsiflora  Mønch.  827. 
NEOTTIA  L.  333. 

—  nidus  avis  Rich.  353.  1375. 

—  ovata  Rchb.   353. 

—  repens  Sw.  356. 
Neottieæ  Lindl.   333. 
NEPETA  L.  720. 

—  Cataria  L.  728. 

—  Glechoma  Benth.   729. 
Nepeteæ  Benth.  720. 
NESLIA  Desv.  964. 

—  paniculata  Desv.   1003. 
NIGRITELLA  Rich.  331. 

—  angustifolia  Rich.   345. 

—  nigra  Rchb.  345.  1274. 
Notorhizeæ  DC.  962. 
NUPIIAR  Sm.   1012. 

—  interraedium  Ledeb.  1014. 

—  iuteum  Sm.   1013. 

—  pumilum  Sra.  1014. 

—  Spenuerianum  Rchb.   1014. 
NYMPHÆA  Neck.   1012. 

—  alba  L.  1013. 

—  lutea  L.  1013. 

—  pumila  Hofifm.   1014. 
Nymphæaceæ  Salisb.   1012. 

Obionopsis  Lange  494. 
ODONTITES  Hall.  776. 

—  litoralis  Fr.  803. 


1317 


Odoutites  rubra  Lange  802. 

—  rubra  Pers.   801. 

—  serotiiia  Dr.   802. 

—  verna  Dr.  802. 

Oenanthe  Phellaudrium    Lam.  885 

Anm. 
OENOTHERA  L.  1117. 

—  biennis  L.   1123. 
Oleaceæ  Lindl.  706. 
OriMffrnceæ  Lindl    1116. 
Onoclea  crispa  Wablenb    28. 

—  Struthiopteris   Sw.   27. 
ONONIS  L.  1194. 

—  arvensia  L.   1198. 

—  arvensis  Retz.   1198. 

—  campestris  K.  et  Z.   1197. 

—  hi  rein  a  Jacq.   1198. 

—  procurrens  Wallr.   1198. 

—  repens  Auet.   1198. 

—  spiaosa  Gunn.   1198. 

—  spinopa  L.   1 198. 
ONOPORDON  Vaill    550. 

—  Acanthium  L.  593. 
Ophioslnsseæ  R.  Br.  9. 
OPHIOGLOSSUM  L.  10. 

—  vulgatum  L.   31.  1238. 
Ophrydeæ  Lindl.   330. 
OPHRYS  L.  332. 

—  alpina  L.  351. 

—  Corallorhiza  L.   337. 

—  eordata  L.   354. 

—  latifolia  L.  335. 

—  lilifolia  Gunn.  335. 

—  Loeselii  L.   337. 

—  monophyllos  L.  335. 

—  Monorchis  L.  350. 

—  museifera  Huds.  351. 

—  Myodes  L.   351.   1275. 

—  nidus  avis  L.  353. 

—  ovata  L.   354. 

—  paludosa  Fl.  D.  337. 

—  paludosa  L.  336. 
Oporinia  auturanalia  Don.   617. 
Orrliidræ  R.  Br.  328. 
ORCHIS  L.  330. 

—  abortiva  Gunn.  340. 

—  albida  Sw.   349. 

—  angustifolia  Rchb.  342. 
angustifolia  Wimm.   341. 

—  bifoUa  L.  346. 


Orchis  conopsea  L.  344. 

—  cordigera  Fr.  342. 

—  cordigera-Bly ttii    Rchb. 

342. 

—  cruenta  Bl.   342. 

—  eruenta  Miill.   341. 

—  elodes  Griseb.   344. 

—  inearnata  L.   340. 

—  latifolia  Fl.  D.  341. 

—  latifolia  Gunn.  Herb.  340. 
latifolia  Hartm.   341. 

—  latifolia  L.  340. 

—  maeulata  Gunn.  240. 

—  maeulata  L.  343. 

—  majalis  Rchb.  340. 

—  masoula  L.  339.  1274. 

—  militaris  Gunn.  340  Anm. 

—  Morio  Gunn.  Herb.   339. 

—  Morio  L.  338. 

—  pyramidalis  Gunn.  340  Anm. 

—  recurva  Nyl.   344. 

—  sambueina  Gunn.  340  Anm. 

—  Traunsteiueri  Saut.   342. 

—  ustulata  Gunn.  340  Anm. 

—  viridis  Sw.   348. 
ORIGANUM  L.  723. 

—  vulgare  L.   743. 
ORNITHOGALUM  L.  306. 

—  luteum  L.  308. 

—  minimum  L.   309. 

—  umbellatum  L.  308.1271. 
Orobanche  major  L.  813  Anm. 
Orobancheæ  Endl.  773. 

—  Rieh.  774. 
OROBUS  Tournef.  1196. 

—  maritimus  Rchb.  1218. 

—  niger  L.  1217. 

—  palustris  Rehb.    1219. 

—  silvaticus  L.   1222. 

—  tristis  Lang.   1217. 

—  tuberosus  L.   1216. 

—  vernus  L.  1215.   1291. 
Orthoploceæ  DC  965. 
Orthospermæ  858. 
Osmunda  crispa  L.  28. 

—  Lunaria  L.  29. 

—  Spicant  L.   26. 

—  Struthiopteris  L.   27. 
Oxitlidneeæ  Lindl.  1113. 
OXALIS  L.  1114. 


1318 


Oxalis  Acetosella  L.   1114. 
OXYCOCCOS  Tournef.  833. 

—  microcarpus  Turcz.  837. 

—  palustris  Pers.  837. 

—  vulgaris  Pers.  837. 
OXYRIA  Hill.  502. 

—  digyna  Campd.  503. 

—  reniformis  Hook.  503. 
Oxys  alba  Lam.   1114. 
OXYTROPIS  DC.  1196. 

—  carapestris  DC.  jj   1214. 

—  lapponica  Gaud.   1214. 

Paniceæ  Kunth.  43. 
Panicum  viride  L.   70. 
PAPAVER  Tournef.   950. 

—  alpinum  Fr,  951. 

—  Argeraone  L.  953. 

—  dubium  L.  952. 

—  nudicaule  L.  951. 

—  radicatum  Rottb.  951. 

—  Rhoeas  L.  952. 

—  somniferum  L.  953. 
PapaTeraceæ  Juss.  949. 
Papilionaceæ  L.  1193. 
Parideæ  314. 

PARIS  L.  314. 

—  quadrifolia  L.  316.  1272. 
PARNASSIA  Tournef.  1015. 

palustris  L.  1017. 
Paronychleæ  St.  Hil.  1029. 
PASTINACA  Tournef.  863. 

—  sativa  L.  876.  1287. 
PEDICULARIS  Tournef.  777. 

—  flammea  Gunn.  807. 
— ■  flammea  L.  808. 

—  foliosa  Gunn.  807. 

—  hirsuta  L.  808. 

—  lapponica  L.  806. 

—  Oederi  Vahl.  807. 

—  palustris  L.  804. 

—  Sceptrum    Carolinum.  L. 

809. 

—  silvatica  L.  805. 

—  versicolor  Wahlenb.  807. 

—  virescens  Wahlenb.  807. 
PEPLIS  L.   1130. 

—  Portula  L.   1131. 
PERISTYLIS  Blume  332. 

—  albidus  Undl.  349.  1274. 


Peristylis  v  i  r  i  d  i  s  Lindl.  348. 1274. 
Personatæ  Juss.  773. 
PETASITES  Tournef.  542. 

—  alba  Gærtn.  559.  1283. 

—  frigida  Fr.  558. 

—  officinalisMønch558.1287. 

—  vulgaris  Desf.  558. 
Peucedaneæ  DC.   862. 
PEUCEDANUM  L.  862. 

—  palustreMønch.  874.  1287. 

—  salinum  Pall.  875.  Anm. 

—  silvestre  DC.  874. 
PHACA  L.  1195. 

—  alpina  L.    1213. 

—  astragalina  DC   1211. 

—  campestris   fi  "Wahlenb.  1214. 

—  frigida  L.   1213. 

—  lapponica  Wahlenb.   1214. 

—  minima  Less.    1211. 

—  montana  Wahlenb.  1214. 

—  oroboides  DC.   1212. 

—  sordida  Wahlenb.   1214. 
Phalarideæ  Kunth.  40. 
PHALARIS  L    41. 

arenaria  Wahlenb.  63. 

—  arundinacea  L.  63.1240. 

—  phleoides  L.  62. 

Ptiaiker4>{;ainæ  L.  39. 

Phippsia  algida  R.  Br.   74. 
PHLECM  L.  41. 

—  alpinum  L.  61.   1240. 

—  arenarium  L.  63.  1240. 

—  Boehmeri  Wib.  62. 

—  nodosum  Fl.  D.  60. 

—  phalaroides     Koehl.     62. 

1240. 
— •     phalaroideum  Sv.   B.  62. 

—  pratense  L.   60.   1240, 
PHRAGMITES  Trin.  46. 

—  communis  Trin.  96.  1243. 
PHYLLODOCE  Don.  834. 

—  cærulea  Gr.  et  Godr.  841. 

—  taxifolia  Salisb.  841. 
PHYTEUMA  L.  683. 

—  spicatum  L.    684. 
PICEA  Link.  389. 

—  excelsa  Link.  390. 

—  obovata  Ledeb.   391. 
PICRIS  Juss.  555. 

—  hieracioides  L.  618. 


1S19 


PILULARIA  L.  32. 

—  plobulifera  L.  33.   1238. 
PIMPINELLA  L.  860. 

—  angelicæfolia  Lam.  86S. 

—  Saxifraga  L.  869. 
PINGUICULA  Tournef.  813. 

—  alp  in  a  L.   815. 

—  flavescens  Flørke  815. 

—  villosa  L    815. 

—  vulgaris  L.  814. 
PINUS  L.  389. 

—  Abies  L.  390. 

—  orientalis  Ledeb.  391. 

—  silvestris  L    390. 
Pisum  arvense  L.    1220  Anm. 

—  maritimum  L.   1218. 
Plaiitasineæ  Vent.  524. 
PLANTAGO  L.  525. 

—  bor  eal is- Lange  529. 

—  lanceolata  L.   528. 

—  major  L.  526.  1282. 

—  maritima  L.  528. 

—  me  dia  L.   527. 

—  uniflora  L.   526. 
PLATANTHERA  Rich    331. 

—  bifolia  Rchb.  346.  1274. 

—  brachyglossa  Wallr.   347. 

—  chlorautha  Cust.  347. 

—  montana  Rchb.  347.  1274. 

—  obtusata  Lindl    347    1274. 
solstitialis  Boenningh.   346. 

—  viridis  Lindl.   348. 
Pleurorhizeæ  DC.  959. 
Plumbngineæ  Vent.  530. 
POA  L.  49. 

—  abbreviata  V  Bl.   127. 

—  alpina  L.   114.   1246. 

—  angustifolia  L.  130. 

—  angustifolia  Wahlenb.   124. 

—  annua  L.   111.    1245. 

—  aquatica  L.   132. 

—  arctica  Hornem.   115. 

—  arctica  R.   Br.   126. 

a  spe  ra  Gaud.  121.   1246. 

—  badensis  Willd.    115. 

—  Balfourii  Parn.  122.  1246. 

-  brevifolia  DC.   Herb.    115. 

—  cenisia  Vahl.   Herb,    115. 

—  coarctata  Gaud.   118. 

—  compressa   L.   125.  1246. 


Poa  con  ferta  Bl.   123.    1246. 

—  cristata  Gunn.   135. 

—  cæsia  Gaud.   121. 

—  cæsia  Sm.   120.   1246. 

—  decurabeus  Scop.   109. 

—  disitiflora  R.  S.   128. 

—  flexuosa  Rchb    Ic.   130. 

—  flexuosa      Wahlenb.      126. 

1246. 

—  fluitans  Hornem.  133. 

—  Gaudiui  R.  S.   121. 

—  gl  au  ca  Vahl.    119.   1246. 

—  glaucantha  Gaud.   119. 

—  hybrida   Gaud.   131.   1246. 

—  Lang  eana  Rchb.   126. 

—  laxa  Hænke  112.   1245. 
marginata  Bernh.   119. 

—  maritima  Hornem.   135. 

—  minor  Gaud?   112. 

—  montana  Vahl  Herb.   119. 

—  nemoralis  Wahlenb.   117. 

—  palustris  Fl.  D.   118. 

—  Parnelli  Bab.   118. 

—  pratensis  L.  128.   1246. 

—  procumbens  Curt.  1247. 

—  remota  Fors.   134. 

—  rigens  Hartm.   129. 

—  rubens   Reuter  117. 

—  salina  Ehrh.    136. 

—  scabra  Ehrh    116. 

—  s  er  0  tin  a  Ehrh.   124. 
~     silvatica  Poll.   146. 

—  stricta  Lindeb.   113. 

—  strigosa  Koel.   130. 

—  subcærulea  Sm.   129. 

—  sudetica  Hornem.   131. 
supina  Schrad.   112. 

—  trinervata  Ehrh.    146. 

—  trivialis  L.   116.  1246. 

—  variegata  Lam.   129. 
Polpmoniaceæ  Vent.  766. 
POLEMONIUM  L.  766. 

c  a  m  p  a  n  u  1  a  t  u  m  Th.Fr.768. 

—  c  ær  ule  ura  L.   767. 

—  pulchellum  Bunge  768. 
POLYGALA  L.  1088. 

—  amara  L.   1089. 

—  depressa  Wend,  1089. 

—  serpyllacea  Wcihe   1089. 

—  uliginosa  Rchb.   1089. 


1320 


Polygala  vulgaris  L.   1088, 
Polysalacfæ  Lindl.   1087. 
Polygonatura  Tournef.  317. 
Polyaoneæ  Juss.   501. 
POLYGONUM  L.  503. 

—  amphibium  L.  515.   1282. 

—  aviculare  L.  511. 

—  biforme  "Wahlenb.  514. 

—  Bistorta  L.  517.    1282. 

—  Convolvulus  L.  517. 

—  dumetorum  L.  518. 

—  Fagopyrum  L.   518. 

—  Hydropiper  L.  513. 

—  incanum   Schm.   515. 

—  lapathifolium      L.     514. 

1281. 

—  minus  Huds.   513.  1281. 

—  nodosura  Pers.   515. 

—  Persicaria  L.  514. 

—  Raji  Bab.  512.   1281. 

—  strictum  All.  513. 

—  tataricum  L.  519. 

—  viviparum  L.   516. 
POLYPODIACEÆ  R.  Br.  7. 
POLYPODIUM  L.  7. 

—  aculeatum  Gunu.   14. 

—  alpestre  Hoppe  11. 

—  calcareura  Sm.  12. 

—  cristatum  Gunn.   18. 
cristatum  L.  17. 

—  Dryopteris  Fl.  D.  18, 

—  Dryopteris  L.   11.   1232. 

—  Filix  feraina  L.   22. 

—  Filix  raas.  Fl.  D.  18. 

—  Filix  mas,  L.    16. 

—  fragile  Gunn.  20. 

—  hyperboreum  Wahlenb.  1232. 

—  ilvense  Sw.   12. 

—  Loiichitis  L.  13. 

—  montanum  All.  20. 

—  Oreopteris  Wahlenb.   15. 

—  Phegopteris  L.  10.  1232. 

—  rhæticum  L.   IL  1232. 

—  Robertiahum    Hoffm.    12. 

1232. 

—  spinulosum  Retz.  18. 

—  Thelypteris  Fl.  D.   15. 

—  vulgare  L.   10, 
POLYSTICHUM  Roth.  8. 

—  cristatum  Roth.  17.  1234. 


Polystichum  dilatatum  Bl.   18. 

—  Filix  mas  Roth    16.   1234. 

—  Oreopteris  DC.   15,1234. 

—  rigidum  DC.   19.   1234. 

—  spinulosum  DC.   18, 

—  tanacetifolium  DC.  18. 

-■-     Thelypteris  Roth.15. 1234. 
PomHceæ  Lindl.  1132. 
POPULUS  Tournef.  418. 

—  canescens  Sm.  485. 

—  tremula  L.  484. 

—  villosa  Lang.  485. 
Portnlacaceæ  Lindl.   1028. 
Potameæ  Juss.  359. 
POTAMOGETON  L.  359. 

—  acuminatum  Fl.  D.  365. 

—  acutifolius  Fl.  D.  367. 

—  acutifolius  Link.   367, 

—  coloratus  Fr.  363. 

—  coloratus  Rchb.  361. 

— ■     compressus  L.  367,  1277. 

—  compressus  Oed.  368. 

—  cris  pu  s  L.  366. 

—  curvifolius  Fr.   363. 

—  curvifolius  Hartm.  364. 

—  flexicaule  Deth.   364, 

—  fluitans  Fl.  D.  362. 

—  gramineus  L.  362.   1277. 

—  gramineus  Wahleub.   364. 

—  heterophyllum  Schreb.   363, 

—  heterophyllus  ot  Rchb.  362. 

—  lanceolatus  Sm.  364. 

—  laticaule  Wahlenb.  368. 

—  lougifolius  Gay.  365. 

—  lucens  L.  365    1277. 

—  marinus  L.  370. 

—  mucronatus    Schrad.  368. 

—  natan  s  L.  360. 

—  nit  ens  Web.  363,   1277. 

—  oblongura  Viv,  361. 

—  obtusifolius    M.   K.   368. 

1277. 

—  pectinatus  L.  369. 

—  perfoliatus  L.  366.  1277. 

—  polygonifoliusPourr.361. 

1277. 

—  prælongusWulf.  364  1277. 

—  pusillus  L.  369.  1277. 

—  rufescens     Schrad.     362. 

1277. 


1321 


Potamogeton     salicifolicus    Wolfg. 
364. 

—  sparganifoliusLæst. 361. 1276. 

—  Zizii  Koch.    1277. 

—  zosteræfolius   Schum.   367. 
POTENTILLA  L    1142. 

—  alpestris  Hall.  1185. 

—  anse  rina  L.    1180. 

—  argentea  L.   1183.   1290. 

—  aurea  Gunn.   1185. 

—  crocea  Hornem.   1185. 

—  gelida  Fr.  1185. 

• —     maculata  Pourr.   1185. 

—  nivea  L.   1182.   1290. 

—  norvegica  L.    1181. 

—  opaca  L.   1186  Anm 

—  procumbens  Siebth.ll86Anm. 

—  recta  L.   1184  Anm. 

—  reptaus  L.   1183. 

—  rupestris  L    1180. 

—  salisburgensis  Hænke   1185. 

—  Tormentilla  Scop.    1186. 

—  verna  Fr.   1185. 

—  verna  L    1184.    1290. 
Poterium  dictyocarpum  Spach  1290 

Anm. 
Prenanthes  rauralis  L.   620. 
PRIMULA  L.  821. 

—  acaulis  Jacq.  824. 

—  egallikengis  Fl.  D.  826. 

—  elatior  Jacq.  824  Anm.   2. 

—  farinosa  Gunn.  825  bis. 

—  finmarkica  Jacq.   826. 

—  graudiflora  Lam     824. 

—  Hornemanniana  Lehm  825. 

—  integrifolia  Gunn.  826. 

—  norvegica  Retz.   826. 

—  officinalis  Jacq.   823. 

—  SCO  ti  ca  Hook.   825. 

—  sibirica  Jacq.  826. 

—  silvestris  Scop.  824. 
stri  eta  Hornem.   825. 

—  veris  L.  823. 

—  v  ul  ga  ris  Huda.  824. 
Primulticeæ  Vent.  820. 
Prunella  L.  724. 

—  vulgaris  L.  745. 
PRQx^QS  L.   1190. 

—  avium  L.   1192. 

—  Ceraeus  L.   1192  Anm. 


Prunus   communis  Huds.   1191. 

—  domestica  ?>  DC.   1191. 

—  domestica  L.    1192  Anm. 

—  fruticans  Whe.    1191. 

—  in  sititia  L.    1191. 

—  Padus  L.   1192. 

—  spinosa  L.   1191. 
Psamma  arenaria  R.   S.  94. 

—  baltica  R.  S.  95. 
Pseudo— Blitum  Gren.  492. 
Ptarmica  vulgaris  Clus.  586. 
PTERIS  L.  8. 

—  aquilina  L.   26.   1236. 

—  crispa  Sm.   28. 
PULICARIA  Gærtn.  544. 

—  dys  en  te  ri  ca  Gærtn,   569. 
Pulmonaria  maritima  L.   750. 
PULSATILLA  Tournef    917. 

—  nigricans  Størk.  925. 

—  pratensis  Mill.   925. 

—  v  6  rn  al  is  Mill    926. 
Pyrethrum  inodorum   Sm.   583. 

—  maritimum   Sm.   583. 

—  Parthenium  Sm.   581. 
PYRUS  L.   1132. 

—  Malus  L.  1133. 
PYROLA  Tournef    847. 

—  chlorantha  Sw.  849. 

—  media  Sw.   849. 

—  min  or  L.   848. 

—  rotundifolia  Fl.  D.  849. 

—  rotundifolia  L.  850. 

—  rosea  Sm.  848. 

—  secunda  L.   853. 

—  umbellata  L.   852. 
uniflora  L.  851. 

Pyroleæ  Lindl.  847. 
Pæonieæ  DC.  919. 

QVERCUS  L.  408. 

—  pedunculata  Ehrh.   410. 

—  Robur  L.  a  410. 

—  Robur  L.  P  410. 

—  6essilifloraSm.410.1280. 

RADIOLA  Dill.  1112. 

—  linoides   Roth.   1113. 

—  millegrana  Sm.   1113. 
RAMISCHIA  Opiz.  848. 

—  secunda  Garcke  853. 


1322 


Rannncalaceæ  Juss.  916. 
Ranunculeæ  DC.   917. 
RANUNCULUS  L.  918. 
~     acer  L.  937.   1288. 

—  aco  ni  tif  oliu  s  L.   929. 

—  altaicus  Laxm.  934    1288. 

—  Ammani  Gunn.  932. 

—  aquatilis  L.  940.   1288. 

—  arvensis  L.  938  Anm. 

—  aspergillifoHus   Hiern.  942. 

—  aureus  Schl.   936. 

—  auricomus  L.   938. 

—  bulb  osu  s  L.  135. 

—  circinnatus  Sibth.  943  Anm.l. 

—  cuneatus  Somf.  934. 

—  cæspitosus  Thuill.  942. 

—  divaricatus   Schrank.  941. 

—  Drouetii  F.   Schultz.   942. 

—  Ficaria  L.   943. 

—  Flaramula  L.  930. 

—  glacialis  L.   928. 

—  hederaceus  L.   939.1288. 

—  Hydrocharis   Spenn.  939. 

—  hyperboreus    Rottb.   932. 

1288. 

—  lapponicus  Fl.  D.  933. 

—  lapponicus  Krøningssv.   932, 

—  lapponicus  L.  931. 

—  Lingua  L.  929. 

—  longifolius  Lam.   929. 

—  nivalis  L.  934. 

—  paucistaraineus  Tausch.  941. 

—  Philonotis  Ehrh.  938  Anm. 

—  platanifolius  L.   929. 

—  polyanthemos      L.      936. 

1288. 

—  pygmæus  Wahlenb.   933. 
~     repens  L.  936.   1288. 

—  reptans  L.  931.   1287. 

—  sceleratus  L.  938. 

—  Steveni  Audsz.  937. 

—  sulphureus   Sol»   934. 
—      trichophyllus  Chaix.   941. 

—  tripartitus  Nolte   941. 
Raphaneæ  DC.  965. 
Raphanistrum     innocuum     Mønch. 

1009. 

—  segetum  Baumg.   1009. 
RAPHANQS  Tournef.  966. 

--     Raphanistrum  L.   1009. 


Rapistrura  paniculatumGærtn.1003, 
RESEDA  L.  1011. 

—  lutea  L.   1011. 

—  luteola  L.   1012  Anm. 
Resedaceæ  DC.  1011. 
RhAmitHcræ  Lindl.  1092. 
RHAMNUS  Juss.  1092. 

—  cathartica  L.   1093. 

—  Frangula  L.   1092. 
Rheum  digynura  Wahlenb.  503. 
Rhinanthaceæ  Juss.  77.3. 
Rhinanthus  Crista  Galli  L.  803. 804. 

—  major  Ehrh.   803. 

—  minor  Ehrh    804. 
Rliizocarpeæ  Batsch.  32. 
Rhodiola  odorata  Lam.  892. 

—  rosea  L.   892. 
RIIODODENDRON  L.  834. 

—  1  ap  p  0  nicum  Wahlenb. 843. 
RHYNCHOSPORA  Vahl.   170, 

—  alba  Vahl.  258    1263. 

—  fus  ca  R.   S.  258.   1263. 
Rhynchosporeæ  Nees.    170. 
Rhytispermum  arvense  Lk.  751. 
RIBES  L.  913. 

—  al  pinum  L.  915. 

—  Grossularia  L.  913. 

—  nig rum  L.  914. 

—  ru  brum  L.  916. 

—  uva  crispa  L.  913. 
RIbesiaceæ  Endl.  913. 
Robertium  lucidum   Pic.   1106. 

—  vulgare  Pic.   1105. 
ROSA  Tournef.   1140. 

—  alpina  L.   1152  Anm. 

—  caninaL.    1 147. 

—  ciliatopetala  Koch.   1149. 

—  cinnamoraea  L.  1150. 

—  coUina  Jacq.    1148. 

—  coriifolia  Fr.    1148. 

—  dumetorum  Thuill.   1148. 

—  eglauteria  Sv.  B.   1146. 

—  fallax  A.  Bl.   1150. 

—  fluvialis  Fl.  D.   1150. 

—  involuta  Sm.    1152. 

—  majalis  Herrra     1150. 

—  molissima  Willd    1149. 

—  pimpinellifolia    Herb.    norm. 

1152. 

—  pimpinellifolia  L.  1151. 


1323 


Rosa  pubescens  A.  Bl.  1148. 

—  Raui  Trattin.  1148. 

—  Reutori  God.   1148. 

—  rubiginosaL.   1146. 

—  suavifolia  Lightf.   1146. 

—  spinosissiraaL.  Fl.  svec.  1 150. 

—  spinosissima  Sm.   1151. 

—  tomentosa  Sm.   1150 

—  villosa  L    1149. 
Rosaceæ  Juss.  1138. 
Roseæ   1140 

Rottboelliaceæ   Kunth.   55. 
Rubeæ    1140. 
Robiaeeæ  L    692. 
RUBUS  L.  1140. 

—  acicularis  Aresch.   1156. 

—  affinis  Arrh.  1157. 
Areschougii  A.  Bl.   1171. 

—  arcticus  L.   1173. 

—  castoreus   Læstad.   1174. 

—  Chamæmorus  L.   1175. 

—  corylifolius  Arrh.   1167. 

—  corylifolius  Fr.    1167. 

—  corylifolius   Sm.   1166. 
— ■     cæsius  L.   1170. 

—  discolor  Hartm.   1161. 

—  discolor  Whe.   1162. 

—  dumetorum  Lange   1168. 
dumetorum  "Whe.   1166. 

—  fissus  Lindl.   1156. 

—  fruticosus  L.   1158. 

—  fruticosus  "Whe.   1160. 

—  idæus  L.   1153.   1290. 

—  Leesii  Bab.   1154. 

—  Lindebergii  Miill.    1161. 

—  maximus  L.   1167. 

—  nemorosus  Arrh.   1168. 

—  nitidus  Whe.   1159. 

—  plicatus  Whe.   1158. 

—  pseudoidæus  Lej.    T171. 

—  radula  "Whe.   1164. 
raduloides  Aresch.   1168. 

—  saxatilis  L.   1173. 

—  speciosus  Wirtg.   1162. 

—  suberectus  Ands.   1155. 

—  sulcatus  Vest.    1157. 

—  thyrsoideus  Wirara.  1160. 

—  villicaulis  Koehl.   1163. 

—  "Wahlbergii  Arrh.    1166. 
RUMEX  L.  502. 


Ruraex  A  ceto  sa  L.  510. 

—  Acetosella  L.  509. 

—  acutus  A.  Bl.  505. 

—  acutus  "Wahlenb.   508. 

—  aquaticus  Fr.   508. 

—  aquaticus  L.   508. 

—  arifolius  All.  510. 

—  conspersus     Hartra.    507. 

1281. 

—  crispus  L.   506. 

—  digynus  L    503. 

—  domesticus   Hartm.  507. 

—  Friesii  Gr    et  Godr.   505. 
—-     Friesii  I.  E.  Aresch.  508. 

—  graminifolius  Lamb.  510  Anm. 

—  Hippolapathum  Fr.  508. 

1281. 

—  Hydrolapathum       Huds. 

508. 

—  longifolius  Meisn.   507.  508. 

—  maritimus  L.   504. 

—  microcarpus  Bryhn   1281. 

—  obtusifolius  DC.   505. 

~     obtusifoliusL.  505.  1281. 

—  silvestris  "Wallr.  505. 

—  thyrsiflorus  Fingerh.   510. 

—  thyrsoides  Desf    510. 
RUPPIA  L.  373. 

—  maritima  Fl.  D.  375. 

—  maritima  L.   374. 

—  rostellata  Koch.    374.   1278. 

—  spiralis  L.  375.   1278. 

SAGINA  L.  1032. 

—  cerastoides   Sm.   1059. 

—  erecta  Fl.  D.   1038. 

—  intermedia  Fenzl.   1039. 

—  Linuæi  Presl.    1038. 

—  maritima  Don.    1038. 

—  maritima  Rchb.   1037. 

—  nivalis  Fr.   1039. 

—  no  do  sa  Fenzl.    1040. 
procumbens  L.   1038. 

—  saxatilis  Wimm.   1038. 

—  stricta  Fr.   1037. 

—  subulata  "Wimm.   1040. 
SAGITTARIA  L.  276. 

—  sagittifolia  L.  279.  1267. 
Salicineæ  Rich.  417. 
SALICORNIA  Tournef.   486. 


1S24 


Salicornia  herbacea  L.  499. 
SALIX  Tournef.  417. 

—  acurainata  Koch.  465. 

—  accurninata  Mill.    426. 

—  acutifolia  Willd.  443. 

—  affinis  Gr.  et  Godr.  465. 

—  alba  L.  423. 

—  alpestris  Ands.  477. 

—  alpina  ^  Læst.  475. 

—  Amandæ  Ands.  470. 

—  ambigua  Ehrh    461. 

—  amygdalina  L.   421. 

—  angustifolia  Fr.  462. 

—  aquatica  Sm.  426. 

—  arbuscula  L.  834. 

—  arbuscula  Wahenb.  436. 

—  arctica  Auet    475  Note. 

—  arenaria  L.  432. 

—  argentea  Sm.  432. 

—  aurita  L.  428. 

—  aurora  Læst.  462  Anm. 

—  bicolor  Ehrh.  436. 
-  bicolor  Fr.  431. 

—  Blyttiana  Ands.  463. 

—  calodendron  Wiram.  465. 

—  caaescens  Fr.  467. 

—  capreaL.  425. 

—  carinata  Sm.  43S. 

—  chrysanthos  Wahl.  447. 

—  cinerea  L.  426. 

—  corapacta  Auet.  467. 

—  cærulea  Sm.  424. 

—  cuspidata  Schultz  457  Anm. 

—  daphnoides  Vill.  442. 

—  dasyclados  Wimm.  465. 

—  depressa  Fr.  430. 

—  depressa  Hoffm.  432. 

—  excelsior  Host.  457. 

—  ferruginea  Host.   466. 

—  finmarkica  Fr.  469. 

—  foetida  Sm.  432. 

—  fragilis  L.  422. 

—  Friesiana  Ands.  462. 

—  fusca  L.  432. 

—  glau  c  a  L.  444. 

—  glaucoides  Ands.  472. 

—  grisescens  Auet.  467. 

—  Hartmaniana  Ands.  466. 

—  hast  ata  L.  434. 

—  Helix  L.  455. 


Salix  herbacea  A.  Liljebl.  452. 

—  herbacea  L.   451. 

—  hesandra  Ehrh.   457  Anm. 

—  hippophaéfolia  Thuill.  458. 

—  Hoffmanniana  Bl.  &  Fing.  426. 

—  HoÉFmanniana  Sm.  421. 

—  holosericea  Willd.  466. 

—  hybrida  Vill.  425. 

—  incubacea  L.  432. 

—  lactea  A.  Gray  447. 

—  Larabertiana  Sm.  455. 
~  lanata  L.  447. 

—  lanceolata  Fr.  465. 

—  lanceolata  Sm.  457. 

—  lanuginosa  Pall.  447. 

—  Lapponum  L.  446. 

—  leucophylla  W.  447. 
— -  limosa  Wahlenb.  446. 

—  livescens  Doell  460. 

—  livida  Wahlenb.  431. 

—  longifolia  Host.  465. 

—  Læstadiana  Hartm.  467. 

—  majalis  Wahlenb.  437. 

—  Moéana  Ands.  459. 

—  mollissima  Ehrh.  458. 

—  mollissima  Sm.  465. 

—  monandra  L.   455. 

—  multiformis  Doell.  457. 

—  myrsinites  L.  449. 

—  myrsinitoides  Fr.  473. 

—  myrtilloides  L.  432. 

—  nigricans  Sm.  440. 

—  Norraanni  Ands.   475. 

—  norvegica  (Fr  )  Ands.  476. 
notha  Ands.  475. 

~  nothula  Auds.  484. 

—  oleifolia  Sm.  426. 

—  onychiophylla  Ands.  482. 

—  ovata  (Ser)  Ands.  477. 

—  paludosa  Lk.  42b. 

~  paludosa  Schrad.  461. 

—  palustris  Host.   457. 

—  parvifolia  Sm.  432. 

—  pentandra  L.   420. 

—  phylicifolia  (L.)  Sm.  436. 

—  phylicifolia  Willd.  440. 

—  phæop  hylla  Ands.  473. 

—  plieata  Fr.  461. 

—  polaris  Wahlenb.  452. 
—  prostrata  Sm.   432. 


1325 


Salix  pruinosa  Wendl.  443, 

—  prnnifolia  Sm.   438. 

—  pseudoglauca  Ands.  471. 

—  pulchra  Wimm.   443. 

—  pullata  Fr.  471. 

—  puuctata  Wahlenb.  473. 

—  purpurea  L.   455. 

—  pyrenaica  °^  norvegicaFr.  477. 

—  r  ep  e  n  s  L.  432. 

—  reticulata  L.  453. 

—  reticuloides  Ands.   480. 

—  retusa  sarmentacea  Fr.   480. 

—  rugosa  a  Ser.   428. 

—  Russeliana  Hornein.   423. 

—  Russeliana  Sm    456. 

—  saimentacea  Hartm.  480. 

—  sericea  Vill.  444. 

—  Smithiana  Willd.   464. 

—  Sommerfeltii  Ands.   479. 

—  spathulata  Willd.   461. 

—  sphacelata  Somf    430.  460. 

—  sphacelaia  Willd.   425. 

—  Starkeana  Auet.   431. 

—  stipularis   Sm.   465. 

—  subhastata  Læst.  466. 

—  tennifolia  Auet.   438. 

—  tomentosa  Host.   444. 

—  tomentosa  Ser.   425. 

—  Trevirani  Rpr.  457. 

—  triandra  L.  421. 

—  uliginosa  Willd.   428. 

—  undulata  Ehrh.  457. 

—  vågans  Ands    430. 

—  venulo?a  Sm.  438. 

—  versifolia  Wahlenb.  468. 

—  Villarsiana  Willd.   421. 

—  vim  i  nal  is  L.   443. 

—  viri  dis  Fr.  456. 

—  vitellina  L.  424. 

—  Wahlenbergii  Ands.  473. 

—  Waldsteiniana  Willd.  438. 

—  Weigeliana  Willd.   436. 

—  Wichuræ  Ands  469. 
SALSOLA  L.  487. 

—  Kali  L     501. 
Sfllsolaccæ  Moq.     -   Tand.  485. 
Salvia   pratensis  L    727  Anm. 
SAMBUCUS  Tournef.   702. 

—  nigra  L.   705. 

—  racemosa  L.  705. 


SANGUISORBA  L.  1139. 

—     offieinalisL.1142.  1290. 
Sanguisorbeæ   1139. 
Sanieuleæ  Koch.   859. 
SANICULA  Tournef.  860. 

—  europæa  L.  867. 

—  offieinalis   Gouan.   867. 
SAPONARIA  L.   1061. 

—  offieinalis  L.    1074. 
SAROTHAMNUS  Wimm    1290. 

—  scoparius  Koch     1291. 

—  vulgaris  Wimm.    1291. 
Satyrium  albidnm  L.    349. 

—  bifolium  Wahlenb.   344. 

—  conopseum  Wahlenb.   344. 

—  Epipoginm  Hornem.   352. 

—  Epipogum  L.  352. 

—  nigrum  L    345. 

—  repens  L.   356. 

—  viride  L.   348. 
SAUSSUREA  DC.  551. 

—  al  pin  a  DC.   607. 
SAXIFRAGA  L    900. 

—  adscendens  L.   910. 

—  aizoid  es  L.  906. 

—  Aizoon  Jacq.   902 

—  bulbifera  Fl.   D.   907. 

—  cernua  L.   907. 

—  controversa  Sternb.  910. 
--      Cotyledon  L.  900. 

—  Cotyledon  Rottb.   902. 

—  cæspitosa  L.  909, 

—  deeipiens  Ehrh    909. 

—  granulata  L.  907. 

—  groenlandica  L.  909. 

—  hieraciifolia  W.   K.  904. 

—  Hirculus  L.   905. 

—  nivalis  L.   903. 

—  o  p  p  o  sitifolia  L.  905. 

—  petræa  L.   910 

—  pyramidalis  Lap.   900. 

—  rivularis  L.   908. 

—  stellaris  L.   902. 

—  stricta  Sm.   904. 

—  tridactylitesL.910.1287. 

—  tridactylites  Wahlenb.  910. 
Saxifra;;M(;eje  DC.  899. 
Scabiosa  arvensis  L.  537. 

—  Colurabaria  L.   538  Anm. 

—  succisa  L.  538. 

7 


^  1326 


Scandiceæ  Koch.  865. 
Scandix  aurea  Roth.   882. 

—  Cerefolium  L.   881  Aum. 

—  nutaris  Mønch.  882. 

—  odorata  L.  884. 

—  temula  Roth    882. 
Sceptrum   Caroliuum  Rudb.   809. 
Schedonorus  asper  Fr.   149. 

—  asper  Lge.   1249. 

—  Benekeni  Lge.   1249. 

—  erectus  Fr.   150. 
serotinus  Rostr.   1249. 

—  sterilis  Fr.    155. 

—  tectorura  Fr.    154. 
SCHEUCHZERIA  L.  275. 

—  palustris  L.  277.  1266. 
Schmidtia  subtilis  Trått.  71. 

—  utriculata  Presl.   71. 
Schoberia  maritima  C.  A.  Mey.  500. 
Schoenus   albus  L.   258. 

—  compressus  L.   260. 

—  ferrugineus  L.    259. 

—  fuscus  L.   258. 

—  Mariscus  L.   1265. 

—  nigricans  L.   260. 

—  rufus  Sm.  261. 
Schollera  Oxycoccos  Roth.  837. 
SCILLA  L.  306. 

—  bifolia  Gunn.   310. 

—  verna  Huds.   310.   1271. 
Scirpeæ  Nees.   171. 
SCIRPUS  L,  171. 

—  acicularis  L.  268. 

—  Bellardi  Wahlenb.   256. 

—  Bæothryon  Ehrh.  263. 

—  Caricis  Retz.    260. 

—  compressus  Pers.   260. 

—  cæspitosus  L.  263.  1263. 

—  emergens   Norm.   1264 

—  glaucus  Sm.  265. 

—  Holoschoenus  Fl.  D.  265. 

—  lacustris  L.   264.    1263. 

—  maritimus  L.  266.    1263. 

—  multicaulis   Sm.    1264. 

—  nanus  Spr.   262. 

—  ovatus  L.  269  Aum. 

—  palustris  L.  267. 

—  parvulus  R.   S.   262.  1263. 

—  pauciflorus    Lightf.    263. 

1263. 


Scirpus  r  ad  i  can  s  Schk.   1264. 

—  rufus  Wahlenb.   261. 

—  setaceus  L,  262 

—  silvaticus  L.  266.  1264. 

—  T  ab  ern  æ  m  out  ani     Gmel. 

265. 

—  unigiumis  Link.   268. 
SCLERANTHUS  L.  1030. 

—  annuus  L    1030. 

—  per  eii  nis  L.    1031. 

—  verticillatus  Tausch.    1031. 
Sclerochloa  ptocumbens  P.  B.  1247. 
SCOLOPENDRIUM  Sm    1232. 

—  officinale   Sm.    1236. 

—  officiiiarum   Sw.   1236. 

—  Phyllitis  Roth.   1236. 

—  vulgare   Sym.    1236. 
SCORZONERA  L.  554. 

—  hu  m  ili  s  L.  615. 
Scorzonereæ   Sz.  Bip.    554. 
SCROPHULARIA  Tournef.  774. 

—  nodosaL.   780.   1286. 

—  v  e  rn  ali  8   L.   781. 
Scroplioiariiiceæ  Lindl.  773. 
Scrophularinæ  Endl.   773. 
SCUTELLARIA  L.  724. 

—  galericulata  L.   746. 
ScutelJarieæ   Rohb.   724. 
SEDLTM  L.  891. 

—  acre  L.  896. 

—  album  L.  895. 

—  anglicum  Huds.  896. 

—  annuum  Gunn.   896. 

—  an  nuum  L.  894. 

—  boloniense  Lois.  897  Anm. 

—  divaricatum   Lap.   894. 

—  hybridam  L.  898. 

—  maximum  Sut.  893. 

—  reflexum   Gunn.   897. 

—  Rhodiola  DC.  892. 

—  roseum  Scop.  892. 

—  rupestre  Fl.  D.  894. 

—  rupestre  L.  897. 

—  saxatile  DC    894. 

—  se.-:aiigulai'e  DC.   897  Anm. 

—  T  e  1  e  p  h  i  u  m  L.  893 . 

—  vil  lo  su  m  L.  894. 
SELAGINELLA  Spring.  35. 

—  spiuulosa  A  Br.  36.  1239. 
SELINUM  Hoffm.  863. 


1327 


Selinum  angulatum  Lam.  877. 

—  Carvifolia  L.   877. 

—  Gmelini  Bray.  874. 

—  Libaiiotis  Koch.   871. 

—  palusti-e  L.  874. 

—  silvestre   Cr.   878. 
SEMPEUVIVUM  L.  891. 

—  tectorum  L.  898. 
SENEBIERA  Poir.  9G4. 

—  Coroiiopus  Poir.   1004. 

—  didyraa  Pers.   1004.   1288. 
~     pinnatifida  DC    1004. 

Senebiereæ  Meisn.   904. 
SENECIO  Less.  549. 

—  aquaticus  Fr.   592. 

—  aquaticus   Huds.   592. 

—  aurantiacus  DC.   593  Anm. 

—  baibareæfolius  Rchb.   592. 

—  Jacobæa  L.  591. 

—  nebrodensis  L    1^   591  Anm. 

—  rupestris  W.  K.   591  Anm. 

—  silvaticus  L.   590.    1283. 

—  viscosus  L.   590. 

—  vu  1  gar  is  L.   589. 
Senecioneæ   Cass.  548. 
Senecionoideæ  Less.   545. 
Serapias   ensifolia  Wahlenb.   1276. 

—  grandiflora  L    1276. 

—  Helleborine  L.   356. 

—  Hfclleborine   ^  L.    1276. 

—  latifolia  L.   356 

—  lougifolia  L.   355. 

—  palustris   Scop.   355. 

—  rubra  L.   357. 
SERRATULA  DC.  551. 

—  alpina  L.  607. 

—  arvensis  L.   599. 

—  tinctoria  L.   608. 
Seseleæ  Koch.   861. 
Seseli  Carum  Scop    869. 

—  Meum  Scop.  873. 

-      Ægopodium  Scop.   868. 
SESLERIA  Ard.  49. 

—  cærulea  Ard.   110. 
SETARIA  P.  B.  43. 

—  viridis  P.  B.   70.   1241. 
SHERARDIA  Dill.  692. 

—  arvensis   L.  700.   1284. 
SIBBALDIA  L.  1141. 

—  procumbens  L.    1176. 


Silenacoæ  Lindl.   1060. 
SILENE  L.  1060. 

—  acaulis  L.   1065. 

—  anglica  L.    1063. 

—  Armeria  L.   1064. 

—  diurna  Gr.   et  Godr.   1070. 

—  inf  lat  a  Sm.    1062. 

—     maritiraa  With.  1062.1289. 

—  noctiflora  L.    1068. 

—  nutans   L.    1063.   1289. 

—  pratensis   Gr.   et  Godr.  1069. 

—  rupestris  L.   1064. 
SINAPIS  Touruef.   965. 

—  alba  L.  1007. 

—  arvensis  L    1007. 
~     nigra   L.   1006. 

Sisou  Podagraria  Spr.   868. 
Sisymbrieæ  DC    962. 
SISYMBRIUM  L.  962. 

—  Alliaria  Scop.   996. 

—  amphibium  fS  L.   967. 

—  arenosura  L.   972. 

—  Irio  Gunn.   967. 

—  Irio  L.  996  Anm. 

—  islandicum  Fl    D.   967. 

—  raurale  L.    1008. 

—  officinale  Scop.  995.1288. 

—  palustre   Sm.    967. 

—  pannonicum  Jacq.   996. 

—  silvestre  Gunn.   967. 

—  silvestre  L.   967. 

—  Sophia  L.  995. 

—  tenuifolium  L.    1008. 
--•     terrestre  Wahlenb.   967. 

—  Thalianum   Gay.   971. 
Sium  angustifolium  L.   870. 

—  latifoliura  L.  871. 

—  nodiflorura  Fl.  D.  870. 
Smilaceæ  R    Br.  314. 
SMILACINA  Desf.  315. 

-—      davurica  Turcz.   320  Anm. 

—  steliata  Desf.   320.    1273. 
Smyrnieæ  Koch.   866. 
Soliinflceæ  Bartl.  769. 
SOLANUM  Tournef.   769. 

—  Dulcamara  L    770. 

—  humile  Bernh.    771. 

—  nigrum  L    771.   1286. 
SOLIDAGO  L.  543. 

—  vi  r  ga  aure  a  L.   560. 


1328 


Soticheæ  Auet.  555. 
SONCHUS  L.  556. 

-—     alpinus  L.   625. 

"      arvensis  L.   622. 

—  asper  Vill.  621. 
~-     lævis  Vill.   621. 

—  oleraceus  L.  621. 

—  sibiricus  L.   626. 
SORBUS  L.   1132. 

ambigua  L    Herb.   1134. 

—  Aria  Cr.   1135. 

—  Aucuparia  L.   1134. 

—  fennica  Kalra.   1134. 

—  hybrida  L.  fil,   1134. 

—  in  tei' media  Ehrli.    1135. 

—  scatidica  Fr.    1135. 
SOYERIA  Monn.   556. 

—  paludosa  Godr.  626. 
SPARGANIUM  L.  382. 

—  affine  Rchb.   385.   1280. 

—  angustifolinm  Auet.  386. 

—  ereetum  L    383. 

—  ereetum  Wahlenb.   384. 

—  fluitans  Fr.  384.   1279. 

—  hyp  erb  oreum  Læstad.386. 

1280. 

—  minimum  Fr.   385.   1280. 

—  natans   Hornem    385. 

--     natans  L    385.1279.1280. 

—  oligocarpon  Ångstr.  385. 

1280. 

—  ramosum  Huds.  383.  1279. 

—  simplex  Huds.   384.    1279. 
Spartium   scoparium  L.   1291. 
Spathularia  stellaris   Haw.   902. 
SPERGULA  L.  1032. 

—  arvensis  L.   1036. 

—  laricina  Fl.  D.   1040. 

—  maxima  Whe.   1036. 

—  Morisonii  Bor.  1036 

—  nivalis  Lindbl.    1039. 

—  nodosa  L.  1040. 

—  pentandra  Hornem.    1036. 

—  saginoides  L.   1038. 

—  saginoides  Osb.   1040. 

—  stricta  Sw.    1041. 

—  subulata  Sw.   1040. 

—  vernalis  Willd.   1036. 
Spergularia  rubra  Pers.   1034. 

—  salina  Presl,   1035. 


Spirodela  polyrhiza  Sehl.   378. 
Spirolobeæ  C.  A.  Mey.   487. 

—  DC.  966. 
SPIRÆA  L.  1142. 

—  Filipendula  Gunn.   1189. 

—  Filipendula  L.  1189. 

—  Ulmaria  L.  1189. 
Spiræaceæ  1142. 
Stachydeæ  Benth.   721. 
STACHYS  L.  722. 

—  ambigua  Sm.  734.   1285. 

—  arvensis  L.  735. 

—  palustri-silvatica  Sch.   734. 

—  palustris  L.  734. 

—  s  il  v  atic  a  L    733. 
STATICE  Willd.  530. 

Armeria  L.  532. 

—  bahusiensis  Fr.   531. 
Limonium  L.   531. 

—  pubescens  Hayne   532. 

—  rariflora  Dr.    531. 
Staurogeton  trisulca  Rehb.   376. 
STELLARIA  L.   1033. 

—  alpestris  Fr    1050. 

—  alpestris  Hartm.   1052. 
-      aquatica  Pers.    1053. 

—  aquatica  Ser.   1051. 

—  biflora  L.    1042, 

—  borealis  Big.   1051. 

—  cerastoides   L.   1055. 

—  crassifolia     Ehrh.     1052. 

1289. 
Edwardsii  R    Br.   1048. 

—  Friesiana  Ser.    1050. 

—  glauca  With.    1049. 

—  graminea  L.    1049. 

—  graminea  L    1050. 

—  holostea  L.   1048. 

—  h  11  mi  fu  sa  Rottb.  1053.1289. 

—  longifolia  Fr.   1050. 

—  longipes  Goldie   1048. 

—  media  Vill.  1047. 

—  neglecta  Whe.    1047. 

—  nemorum   L.   1046. 

—  palustris  Retz.   1046. 

—  uliginosa  Murr.   1051. 
Stellarieæ   1033. 
STENHAMMARIA  Rchb.  747. 

—  maritima  Rchb.  750. 
STRATIOTES  L.  323. 


1329 


Stratiotes   aloides  L.   323.  1273. 
STRUTHIOPTERIS  Willd.  9. 

—  germanica  Willd.  27.  1237. 
Sturmia  Loeselii  Kchb.   337. 
SUBULARIA  L.  966. 

aquatica  L.   1010. 
Subularieæ  DC.  966. 
SUCCISA  Coult.  537. 

—  pratensis  Mønch.  538. 

—  præmorga  Aschs.   538. 
SYMPHYTUM  Tournef.  748. 

—  asperrimum     Sims.      758 

1285. 

—  officinale  L.   758. 
Synanthereæ  Kich.  538. 

Taniiiriciiceæ  Liudl.  1085. 
Tatnarix  germanica  L.  1085 
TANACETUM  Sz.  Bip.  547. 

—  Leucanthemum    Sz.    Bip. 

580. 

—  Parthenium  Sz.  Bip.  581. 

—  vulgare  L.  579. 
TARAXACUM  Juss.  555. 

—  erythrospermum  Andsz.  619. 

—  officinale  Web.   619. 
Tnxineæ  Rich.  391. 
TAXUS  Tournef   391. 

—  bac  c  ata  L.   392. 
TEESDALIA  R.  Br.  962. 

—  Iberis  DC.  993. 

—  nudicaulis  R.  Br.  993. 
Telephium  Koch.  892. 
Telmatophace  gibba  Schl.   377. 
TEUCRIUM  L.  721. 

—  Scorodonia  L.   730. 
THALICTRUM  Tournef.  917. 

—  alpin  um  L.   919. 

—  angustifolium  Jacq.  923. 

—  flavum  L    922. 

—  Friesii  Rupr.   923. 

—  kemense  Fr.   921. 

—  lucidum  Rchb.   923. 

—  majus  Jacq.   921. 

—  majus   Wahleub.   921. 

—  minus   Gunn.   922. 

—  minus  L.   920. 

—  montanum  Wallr.  920. 

—  nigricans  Rchb.   923. 

—  rariflorum  Fr.  923. 


Thalictrum  si  rap  lex  L.  921. 

—  strictum  Ledeb.  var.   923. 
Thapsieæ  Koch.  864. 

Thelaia  chlorantha  Alef    851. 

—  rotundifolia  Alef.  850. 
THLAPSI  Dill.  961. 

—  arven  se  L.   992. 

—  Bursa  pastoris  L.    1001. 

—  campestre  L.    1002 
Thlaspideæ  DC.  961. 
Thymeæ   Griseb.   723. 
Thymeleæ  Adans.   519. 
THYMUS  L.  723. 

—  Aciuos  L.  742. 

—  angustifolius  Pers.   744. 

—  Chamædrys   Fr.  744.  1285. 

—  Serpyllum  L.  744. 
Thysselinum  palustre  Hoffm.   874. 
TILJA  L.  1078. 

—  europæa  L.   1078. 

■        microphylla  Willd.  1078. 

—  parvifolia  Ehrh.    1078. 
Tiliaceæ  Juss.   1078. 

Tillæa  aquatica  L.  892. 

prostrata  Schk.  892. 
TOFIELDIA  Huds.  302. 

—  borealisWahlenb. 303. 1270 
Tordylium  Anthriscus  L.  880. 1287. 
TORILIS  Adans.  865. 

—  Anthriscus       Gmel.      880. 

1287. 

—  rubella  Mønch.  880. 
Tormentilla  erecta  L.    1186. 

—  reptans  Fr.   1186  Anm. 
TRAGOPOGON  L    554. 

—  minor  Fr.   616. 

—  praten  se  L.   616. 
Tragoselinum  Angelica  Lam.  886. 

—  minus  Lam.  869. 
Trichera  arvensis  Schrad.   537. 
Trichomanes  tunbrigense  Fl.  D.  28. 
Trichophorum  alpinum  Pers.   269. 

—  cæspitosum  Hartm.   263. 
TRIENTALIS  L.  821. 

—  europæa  L    830. 
TRIFOLIUM  Tournef    11 95. 

—  agrar  ium  L.   1203. 

—  agrarium  Poll.    1204. 

—  arvense  Gunn.    1209. 

—  arvense  L.  1208.  1291. 


1330 


Trifolham  aureum  Poll.    1203. 

—  campestre   Schreb.    1204. 

—  filiforme   DC.    1204. 

—  flexuopum  Jacq.   1209. 

—  fragifernm  L.  1205.  1291. 

—  hybridum  L.   1206. 

—  medium  L.    1209. 

— -     Melilotus   officinalis  L.  1201. 

—  minus   Sm    1204. 

—  moTitanum  L.   1207. 

—  pr  at  ense  L.    1208. 

—  procumbens  L.    1204. 

—  procumbens  L.    1204. 

—  repensL.   1206. 

—  spadioeum  L.    1204  Anm. 
TRIGLOCHIN  L    275. 

—  maritimum  L.   276.    1266, 

—  palustre  L.   276.   1266. 
TRIODIA  R    Br.  49. 

—  decumbensP.B.  109. 1245. 
Tripleurospermum  inodorum  C.  H. 

Sch.  583. 

—  maritimum  Hartm.   583. 
TRIPOLIUM  Nees    543. 

—  vulgare  Nees.   566. 
TRISETUM  Pers.  48. 

—  flavescensP.B. 104.  1244. 

—  subspicatum    P.    B.    103. 

1244. 
TRITICUM  L.  54. 

—  acutum  DC.    1250. 

—  cauinum  Schreb.  164.  1251. 

—  glaucum  Desf.   161. 

—  junceum  L.   159.    1250. 

—  litoreum  Fl.  D.   163. 

—  pungens  Bl.   160.   1250. 

—  repens  L.    162.   1251. 

—  violaceum     Hornem.     163. 

1251. 
TROLLIDS  L.  918. 

—  europæus  L.   944. 
Tubulifloræ  Endl.   541.   557. 
TULIPA  Tournef.   1270. 

—  silve  stris  L.1271.314Anm. 
Tulipeæ  Koch.   305. 
TURRITIS  Dill.  960. 

—  gl  ab  ra  L.  969. 

—  hirsuta  L    970. 
Tussilagineæ  Less.   542. 
TUSSILAGO  Tournef.  542. 


Tussilago  alba  L.  559. 

—  Farf ara  L.   560. 

—  frigida  L    558. 

—  hybrida  L.   558.. 

—  Petasites  L    558. 

-     ramosa  Hoppe  559. 
TYPHA  L.  381. 

—  angustifoliaL.  383.  1279. 

—  latifolia  L.  382.   1279. 
Typhaceæ  DC.  381. 

rimacpæ  Mirb.  412. 
ULMUS  L.  412. 

—  campestris  L.  412. 

—  campestris   Sm.  413. 

—  montana  Sm.   412. 

—  suberosa  Ehrh.  413. 
rmhelliferæ  Juss.   857. 
URTICA  Tournef.  414. 

—  dioi  ca  L.  414. 

—  urens  L.  415. 
FrtlcacJ-æ  Endl.  414. 
UTRICULARIA  L.  814. 

—  Bremii  Heer  820  Anm. 

—  intermedia     Hayne     818. 

1286. 

—  media  Wahlenb.   818. 

—  min  or  L.   819. 

—  neglecta  Lehm.   817  Anm. 

—  ochrol  eu  ca  R.  Hartm.  818. 

—  vul  garis  L.   816. 
Utricularieæ  Endl.  813. 

Vaccinieæ  Auet.   832. 
VACCINIUM  L.  832. 

—  Myrtillus  L.  835. 

—  Oxycoccos  L.  837. 

—  uliginosum  L.   835. 

—  vitis  idæa  L.  836. 
VAHLBERGELLA  Fr    1061. 

—  affinis  Fr.   1071. 

—  angustiflora  Rupr.   1071. 

—  apetala  Fr.    1070.    1289. 
VAHLODEA  Fr.  47. 

—  atropurpurea     Fr.     102. 

1244. 
VALERIANA  Neck.  533. 

—  angustifolia  Tausch.  535. 

—  dioica  L.   535  Anm 

—  Locusta  a  L.  535. 


1331 


Valeriana  officin  alis  L.  s.s  535. 

—  officinalis  L.   534. 

—  olitoria  Willd.  535. 

8  ambuc  if  olia  Mik.   534. 
Valerirtncæ  DC  533. 
VALERIANELLA  Mønch.  534. 

—  olitoria  Mønch.  535.  1282. 
Vallisneria  spiralis  L.   279  Anm. 
Veratreæ  N.  v.  Es.   302. 
VERATRUM  L.  303. 

—  album  Gunn.  304. 

—  albumLob  elianumBernh. 

.    304.   1270. 
Verbasceæ  Benth.  773. 
VERBASCUM  L.  774. 

—  Collinum   Schrad.  779. 

—  Lychnitis  L.  780. 

—  nigrum  L.  778. 

—  nigrum   +   Thapsus   779. 

—  Schraderi  Mey.   779. 

—  thapsiforme   Schrad.   780. 

—  Thapsus  L    779. 
VERONICA  L.  776. 

—  agrestis  Fl.  D.  788. 

—  agrestis   Hornem.   786. 

—  agrestis  L    787. 

—  alpina  L.   791. 

—  alternifolia  Lej.  794. 

—  Anagallis   L.  798.  1286. 

—  arguta  Bl.  794. 

—  ar  v  e  n  8  i  s  L.   789. 

—  Beccabunga  Ij.   797. 

—  Chamædrys  L.   796. 

—  fruticulosa  Gunn.   790. 

—  hederæfolia  L.  786. 

—  longifolia  L.   793. 

—  raaritima  L.   793. 

—  media  Schrad.   794. 

—  officinalis  L.  795.   1286. 

—  opaca  Fr.   786. 

—  polita  Fr.  788. 

—  saxatilis  L.  fil.  790. 

—  scutellata  L.  796. 

—  spicata  L.  792. 

—  serpyllifolia  L.   790. 

—  verna  L.   788. 
Veroniceæ  Benth    774. 
VIBURNUM  L.  702. 

—  Opulus  L.  704. 
VICIA  L.  1190. 


Vicia  angustifolia  Roth.     1225. 
1291. 
— ■     cassubica  Gunn.   1222. 

—  cassubica  L.   1223. 

—  Cracca  L.   1223. 

—  gemella  Cr.   1227. 

—  hirsuta  Koch.   1226. 

—  lathyroides  L     1225. 

—  Orobus  DC.   1222. 

—  pisiformis  L.   1221. 

—  sativa  L.   1225. 
-     sepium  L.  1224. 

—  silvatica  L.   1221. 

—  tetrasperma  Mønch.   1227. 

—  villosa  Roth.   1224  Anm. 
Vicieæ  1196. 

Vignea  dioica  Rchb.   174. 
pacifica  Rchb.   215. 
Vilfa  algida  Trin.   74. 

—  arundiuacea  Trin.   72. 

—  rigida  Rchb.   209. 
VINCETOXICUM  Mønch.  708. 

—  fuscatum  Rchb.  709. 

—  officinale  Mønch.  709. 
VIOLA  Tournef.   1018. 

—  Allionii  Pio.   1024. 

—  arenaria  DC.    1024. 

—  arvensis   Murr.   1028. 

—  biflora  L    1023. 

—  borealis  Weinm.    1022. 

—  canina  L.    1026. 

—  collina  Bess.    1021.    1288. 

—  epipsila  Ledeb.   1019. 

—  hirta  L     1020. 

—  lactea  Rchb.   1026. 

—  lancifolia  Thore.    1026. 

—  mirabilis  L.   1022. 

—  montana  L.   1026. 

—  odorata  L.    1021.    1288. 

—  pal  u  stris  L.    1019. 

—  persicifolia  Fr.   1026. 

—  Riviniana  Rchb.    1025. 

—  scanica  Fr.   1019. 

—  silvatica  Fr.  1025. 

—  silvestris  Kit    1025. 

—  stagnina  Kit    1026. 

—  suecica  Fr.   1010. 

—  tricoior  L.  1027. 

—  umbrosaFr    1022. 
Tiolaceæ  Juss.   1018. 


1332 


VISCARIA  Roehl.   1061. 

—  alpina  Fr    1068. 

—  purpnrea  Wimm.   1067 

—  vulgaris   Roehl.    1067. 
VISCUM  Tournef    890. 

--     album  L.  890. 

WOODSIA  R.  Br.  7. 

—  glabella  R.  Br.   1233. 

—  hyperborea  R.  Br.   13. 

—  ilvensis   R.   Br.   12. 

—  lapponica  Angst.   1232. 

ZANNICHELLIA  L.   ?60. 

—  palustris  L.  370.  1278. 


Zannichellia  pediceUata  Fr.371. 
1278. 
peduuculata  Rchb.   271. 

—  polycarpa  a  Lge    371. 

—  repens  Boenn.  370. 
ZOSTERA  L.  373. 

—  angistifolia  Hartm.   374. 

—  marina  L.   373.   1278. 
Zosteraceæ  Juss.  372. 

ÆGOPODIUM  L.  860. 

—  Po  dag  r  a  ri  a  L.   868. 
ÆTHUSA  L.  861. 

Cynapium  L.  872. 

—  Meum  Murr.  873. 


Veile  dning 


til 


ved  Hjælp  af  Linnes  System  at  gjenlinde  Plantens  Plads  i  det  naturlige. 


Overslgt  a(  Linnes  System. 


I.  Planter  med  Støvdragere  og  Støvveie. 
A.     Blorusterne  tvekjønnede. 

a.    Støvdragerne  frie  indbyrdes  og  fra  Støvveien. 

a.  Støvdragerne  ligp  lange  eller  af  ubestemt  Længde. 


1   Kl. 

Mon  a  n  d  r  i  a. 

Støvdragere 

1. 

2  — 

D  land  ri  a. 

— 

2, 

3  — 

T  r  i  a  n  d  r  i  a. 

— 

3. 

4   — 

Tetrandria. 

— 

4. 

5   — 

Pentandria. 

— 

5. 

6  — 

Hexandria. 

— 

6. 

7   - 

Heptandria. 

— 

7. 

8   - 

Octandria. 

- 

8. 

9    - 

Enneandria. 

— 

9. 

10  — 

D  e  c  a  n  d  r  i  a. 

— 

10. 

11    — 

Dodecandria. 

— 

11-19. 

12  - 

Icosandria. 

— 

20  eller  flere  fæstede  til  en 
udvidet  Blomsterbund. 

13  — 

Polyandria. 

— 

20  eller  flere  paa  en  ikke  ud- 
videt Blomsterbund. 

ft.    Støvdragerne  ulige  lange. 

14  Kl.     Didynamia.     2  lange  og  2  korte  Støvdragere. 

15  —      Tetradynamia.     4  lange  og  2  korte     — 
b.    Støvdragerne  samm<'nvoxede. 

16  Kl.     Monadelphia.     Støvtraadene  sammenhængende  i  én  Bundt. 

17  —      Diadelphia.     Støvtraadene  i  to  Bundler    (undertiden  I  fri  og 

de  øvrige  sammenhængende). 
•  18  —      Polyadelphia.     Støvtraadene  i  tre  eller  flere  Bundter. 

19  —      Syngenesia      Støvknapperne  sammenvoxede  til  et  Rør.     Blom- 

sterne  i  Kurv. 

20  —      Gynandria.     Støvdragerne  sammenvoxede  med  Støvveien. 
B.     Nogle  eller  alle   Blomster  enkjønnede. 

21  Kl.     Monoecia.     Hanblomster  og  Hunblomster  paa  samme  Plante. 

22  —      Dioecia.     Hanblomster  paa  en,  Hllnblom^ter  paa  en  anden  Plante. 

23  —      Polygamia.     Han-,  Hun-  og  Tvekjønsblomsier  paa  en  eller  flere 

Planter. 
II.  Planter  U'len  Støvdragere  og  Støvveie. 
24  Kl.     Cryptogamia. 

(Om  Ordenernes  Charakterer  se  under  hver  Klasse  i  den  følgende  Oversigt). 


1336 

1  Kl     MONANDRIA. 
1   Ord.     Monogynia.     1   Støvvei.') 
Salicornia.     Bladløs  Strandplante. 
Hippuris.     Vandplante  med  kraudsstillede  Blade. 
(Zostera  21,1.     Lemna  2,1)  ') 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 
(Chenopodium  foliosum  og  virgatum  5,2.     Callitriche  21,1.     Salicornia  1,1). 

2  Kl.     DIANDRIA. 
1   Ord.     Monogynia.     1   Støvvei. 

a.  Blomsterne,  (som  hos  Lemna  meget  sjelden  findes),  uden  Blomsterdække. 
Lemna.     Svømmende  bladløse  Vandplanter  med  bladlignende  Stengler. 

(Fraxiniis  23,2). 

b.  Blomsterdækket  enkelt. 

(Salicornia  1,1.      Cladium  og  Rhynchospora  3,1.     Cypripedium  20,2.     Lepi- 
dium  ruderale  1.5). 

c.  Blomsterdækket  dobbelt  (d.  e.  med  Modsætning  mellem  Bæger  og  Krone). 
'^.    Kronen  sambladet. 

*      Frugtknuden  1. 
Oleaceæ.     Buske. 

Veronica.     Urter  med  hjulformet  Krone. 
Lentibulariaceæ.     Urter  med  tolæbet  Krone. 
(Limosella   14,2). 

«*   Frugtknuden  ved  Modningen  spaltet  i  4  Smaanødder. 
Lye  op  us. 

p.    Kronen  fribladet. 

Circæa, 

(Senebiera  didyma  og  Lepidium  ruderale  15). 

• 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 
Coleanthus  J 

A     ..v  . .  /  Gramineæ. 

Anthoxanthum   ) 

(Callitriche  21,1.     Salicornia  1,1). 

3  Ord.     Tetragynia.   4  Støvveie. 
(Ruppia  4,3). 

3  Kl.     TRIANDRIA. 
1  Ord.    Monogynia.     1  Støvvei. 
a.     Planter  med  anselige,  farvede  Blomster. 
a.    Blomsterdækket  dobbelt.     Kronen  sambladet. 
Valerianeæ. 

(Galium  trifidum  og  Asperula  tinctoria  4,1). 

')  Ordenen  bestemmes  i  Blomster  med  én  Frugtknude   efter  Griflernes,    i  Blomster 

med  flere  Frugtknuder  efter  Frugtknudernos  Antal. 
^)  Da  Kjønsorganernes  Antal  og  Fordeling  ikke    sjelden    er    foranderlig,    anføres  i 

Parenthes  de  Slægter,  der  undtagelscsvis  kunne  tilhøre  en  given  Orden  og  Klasse, 
med  Henvisning  til  Slægtens  typibke  Plads  i  Systemet. 


1337 

^.     Blomstcrdækket  enkelt,  d.  c.  nden  Modsætninp  mcllem  Bæger  og  Krone. 
Iri  d  fiæ. 

b.     Planter  med  uanselige  Blomster. 
Oyperaceæ.     Halvgrjes  med  Ax  eller  Sinaaax  med  tnglagte  Dækskjæl. 
Nardus.     Græs  med  Smaaax  i  et  bingt  Ax.     Ingen  taglagte  Dækskjæl. 

(Montia  og  Koenigia  3,3.     Empetrum  22,3.     Juncns  conglomeratus,  effnsus 

og  supinus  6,1). 

2  Ord.     Digynia.     2  Sføvveie. 

Gramineæ 

(Chenopodium  polyspermum  5,2). 

3  Ord.     Tri gy nia.     3  Støvveie. 

Koenigia.     Blomsterdækket  3-delt. 
Montia.     Bæger  2— 3-bladt't.     Krone  sambladet. 
(Elatine  8,4,     Stellaria  media   10,3). 

4  Ord.     Polygynia.     Flere  Støvveie. 
(Ranunculus  hyperboreus  13,3). 


4  Kl.     TETRANDRIA. 

1   Ord.     Monogynia.     1   Støvvei. 

a.  Blomsterne  i  Knrr. 
Di  psac3  æ 

b.  Blomsterne  ikke  i  Kurv. 
a-    Blomsterdækket  enkelt. 

*  Frugten  et  Bær. 
M  aj  ant  li  emu  m. 

**    Frugten  nødagtig. 
Sanguisorba  og  Alcherailla  se  Rosaceæ. 
(Ulmus  5,2). 
^.    Blomsterdækket  dobbelt. 

*  Kranen  sambladet. 

t  Blomsten  undersædig. 
Plantago.  Blomster  i  Ax. 
Con  tune u lus.     Blomster  enlige. 

(Gentiana  5,1.     Mentha  14,1.     Limosella  14,2.     Littorella  21,4). 

tt    Blomsten  oversædig. 
Rubiaceæ. 

'•*    Kronen  fribladet. 
Cor  nus. 

(Rhamnus  5,1.     Teesdalia,  Senebiera  didyma,  Draba  muralis  og   Cardamine 

hirsnta   15). 


1338 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 

(Galiurn  4,1.     Gsntiana  5,1.     Ulmus,  Cuscuta  5,2.     Chrysosplenium  tetran- 
drum  8,2J. 

3  Ord.     Tri-Pentagynia.     3—5  Støvveie. 

a.  Blomsterdækket  manglende. 
Ruppia. 

b.  Blomsterdækket  enkelt. 
Potamogeton. 

(Sa„åna  10,4.     Alchemilla  4,1). 

c.  Blomsterdækket  dobbelt. 
Hex.  Bu»k  med  tornede  Blada. 
Radiola.  Urt.  1  Frugtknude. 
Bulliarda.     Urt.     4  Frugtknuder. 

(Cerastium,  Sagina  10,4.     Stellaria  media  10,3). 


5  Kl.     PENTANDRIA. 

1  Ord.     Monogynia.     1  Støvvei. 

a.  Blomsterdækket  enkelt. 
Glaux. 

(Ulmus  5,2.     Peplis  6,l). 

b.  Blomsterdækket  dobbelt. 

Ol.    Kronen  sambladet. 

*     Frugten  4  Sooaanødder  med  en  midthtillet  Grififel. 
Asperifoliæ. 

**   Frugtknnden  en. 

t      Blomsten  undersædig. 

1.  Frugtknuden  enrummet. 

aa-  Frøstolen  central,  fri  fra  Frugtbladene.     Aret  udelt. 
Primu  laceæ. 

^^.  Frøstolene  i  Frugtbladenes  Kanter.     Aret  2-kløvet. 
Gentianaceæ. 

2.  Frugtknuden  2-rummet. 

aot  Frugten  en  Kapsel. 
Convolvulus.     Slyogplanter  med  tragtformede  Kroner. 

Datura.     Ikke  slyngende.     Bægerets  øvre  Del  affaklende,  den  nedre  vedvarende. 
Verbascum.     Hjulfoimet  Krone. 
Hy  os  cy  am  us.     Kapselen  aabner  sig  med   et  Laag. 

(Erythræa  se  Gentianaceæ.     Azalea  se  nedfr.). 


1339 

pp.  Frngten  et  Bær. 
Solan  um. 

3.     Frugtkntiden  flerrummet. 
Polemonium.     Urter  med  finnede  Blade. 

Diapensia.     Lav  Fjeldvext  med  3  Bæ;,'eret  omgivende  Forblade. 
Azalea.     Lav  Fjeldbusk.     Bægeret  ikke  omgivet  af  Forblade. 
(Rhododcndron   10,1). 

tt    Blomsten  oversædig. 

1.  Kronen  regelmæssig. 
Campan  ulaceæ. 

(Viburnum  og  Sambucus  5,3). 

2.  Kronen  uregelmæssig. 
Lo  be  li  a.     Urtagtig  Vandplante. 
Lon  i  c  era.     Bubk. 

S-     Kronen  fribladet. 

*  Urtcr. 

Viola.     De  to  Støvdragpre  med  Bihang,  som  skjules  i  Kronbladets  Spore. 
Impatiens-     Støvdragerne  uden  Bihang. 

(Parnassia  5,4.      Geraniaceæ  16.      Peplis   6,1.      Jasione    se    ovenfor    under 
Campanulaceæ). 
**    Buske. 
Hedera.     Klatrende  Busk. 
Bhamnus.     Ikke  klatrende.     Bladene  hele. 
R  i  bes.     Som  foreg.  men  Bladene  fligede. 
(Ltdum   10,1). 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 
a.    Blomsterdækket  enkelt. 

a.  Urter. 

*  5  sterile  Støvtraade  mellem  de  frugtbare. 
Paronychieæ. 

**   Ingen  sterile  Støvtraade. 
Salsolaceæ. 

(Polygonum  8,3.     Umbelliferæ  se  nedfr.     Chrysosplenium  8,2) 

^.     Træer. 
Ulm  us. 

b.  Blomsterdækket  dobbelt. 

a.    Kronen  sambladet. 
Vincetoxicum.     Urt  med  grønne  Blade. 
Cuscuta.     Snyltende  Planter  uden  Bhvde. 
(Gentiana  5,1). 

p.    Kronen  fribladet,  (Bægeret  stundom  utydeligt). 
Umbel  liferæ. 


1340 

3  Ord.     Tri  gy  ni  a.     3  Støweie. 

Ca  prif  oli  aceæ. 

(Polygonum  aviculare  8,3.     Stellaria  media  10,3.     Drosera  5,5). 

4  Ord.     Tetragynia.     4  Støweie. 

Parnassia. 

(Drosera  5,5.     Sagina  10,4). 

5  Ord.     Penta-Decagy nia      5—10  Støweie. 

Plumbagineæ.     Frugt  enfrøet,  uopspringende. 

Drosera.     Frugt  mangefrøet  Kapsel.      Sumpplante    med    langstilkede   Kjertler   paa 

Bladene. 
Sibbaldia.     Frugten  en  Samling  af  Smaanødder. 

(Linum   16,1.     Hcdera  5,1.     Cerastium  og  Sagina  10,4). 

6  Ord.     Polygynia.     Flere  end   10  Støweie. 

Myosurns. 

(Ranunculus  hyperborens   13,2). 

fi  Kl.     HEXANDRIA. 

1   Ord.     Monogynia.     1  Sføwei. 
a.     Blomsterd.Tekket  manglende. 
Galla.     Blom.ster  i  Kolbe  med  et  farvet  Hylsler. 

h.     Blomsterdækket  enkelt, 
a.    Blomsterdækket  uanseeligt. 

*  Blomsterne  smaa  grønne  i  et  tæt  Ax. 
Acorus.     Stengelen  bladlignende. 

**    Blomsterne  ikke  i  Ax. 
J  u  n  c  a  c  e  æ. 

(Peplis  se  nedfr.). 

^.    Blomsterdækket  kronbladagtig  farvet. 

*  Blomsterne  undersædige. 

t      Frugten  en  Kapsel. 

ant-  Rodstokken  forlænget. 
Atnhericum.     S.tøvtraadene  glatte. 
Narthecium.     Støvtraadene  haarede. 

P^.  Rodstokken  løgagtig. 
Liliaceæ. 

tt    Frugten  et  Bær. 
Sm  ila  ceæ. 

**    Blomsterne  oversædige. 
Amaryllideæ. 


1341 

c.     Blomsterdækket  dobbelt. 
Berberis.     Tornet  Busk  mod  røde  Bær. 

Peplis.     Bægevet  10— 12-tandet.     Kronen  stundom  manglende 
(Lysimachia  5,1.     Trientalis  7,1)- 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 
Oxy  ri  a 

(Ulmus  5,2.     Polygonum  8,3). 

3  Ord.     Tri-Hexagynia.     3~fi  Støvveie. 

a.  Frugten  en  Nød. 
Bumex. 

b.  Frugten  af  flere  mere  eller  mindre  sammcnvoxede  Smaafrugter. 

a-    Blomsterdækket  bæg^rlignende,  grønt. 
Juncagineæ. 

^.    Blomsterdækket  kronbladagtigt. 
M  e  1  a  n  t  h  a  c  e  æ. 

c.  Frugten  en  Kapsel. 

(Elatine  8.4). 

4  Ord.     Polygynia.     Mange  Støvveie. 
Al  i  sma. 

(Sempervivum   11,4).. 

7  Kl    heptandria! 

I   Ord.     Monogynia.      1   Støvrei. 
Trien  tal  is. 

8  Kl      OCTANDRIA. 

1   Ord      Monogynia.      1   Støvvei. 

a.  Blorasternc  undersædige. 

a-     Blomsterdækket  enkelt. 
Daphn  e. 

(Ulmus  5,2.     Elatine  8,4.     Polygonum  8,3). 

|-J.     Blomsterdækket  dobbelt. 
Erica.     Calluna 

(Monotropa   10,1.     Acer  23,2.     Lythrum    11.1). 

b.  Blomsterne   oversædige. 

a-     Kronen  sambladet 
Vacc  ini  eæ. 


1342 


^.     Kronen  fribladet. 
Onagraceæ. 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 

Chrysosplenium. 

(Ulmus   5,2.     Polygonum  8,3.     Acer  23,2). 


Polygon  eæ. 

(Elatine  8,4). 


3  Ord.     Trigynia.     3  Støvveie. 


4  Ord.     Tetra-Pentagynia.     4  —  5  Støvveie. 

Paris.     Blomsterdækket  bægerlignende,  S-bladet. 

Adoxa.     Bægcr  og  Krone.     Blomster  i   Hoved. 

Elatino.     Vandplanter  med  Bæger  og  Krone  og  enlige  Blomster. 

5  Ord.     Polygynia.     Mange  Støvveie. 
(Sempervivnm    11,4.     Sedum    10,4.     Ranunculus   13,3) 

9  Kl.    ENNEANDRIA. 

1  Ord.     Trigynia.     3  Støvveie. 
(Polygonum  Bistorta  8,3). 

2  Ord.     Polygynia.     Mange  Støvveie. 
(Sempervivum   11,4).- 

10.     DECANDBIA. 

1   Ord      Monogynia.      1    Støvvei. 

a      Kronen  sambladet- 
Ericaceæ. 

b.     Kronen  fribladet. 
Le  dum.     Aromatisk  Busk. 
Hy  p  opi  tyaceæ.     Urter. 

(Geranium   16,2.     Acer  23,2.     Lytliruni    11,1.     Myricaria   16,2). 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 

a.     Blomsterdækket  enkelt. 
Scleranthus. 

(Chrysosplenium  8,2). 

b      Blomsterdækket  dobbelt. 

(X-    Kapselen  2-rumrnet. 
Sax  i  fragå 


1343 


^.    Kapselen   1-rummet. 
Silenaceæ. 


3  Ord.     Trigyuia.     3  Støvveie. 

a.  Bægeret  sambladet. 
Silene. 

(Melandrium  noctiflorum) 

b.  Bægeret  fribladet. 
A  Isinaceæ. 

4  Ord.     Tetra-Pentagy nia.     4 — .5  Støvveie. 
a.     1   Frugtknnde  i  hver  Blomst. 

a.  Bægeret  sambladet. 
Silenaceæ. 

^.     Bægeret  fribladet. 
A  Isinaceæ. 

(Adoxa  8,4.     Oxalis   16,2). 

b.  Flere  Frugtknuder  i  hver  Blomst. 
Sed  um. 

(Geranium   16,2). 

5  Ord.     Polygynia.     Mange  Støvveie. 
(Sempervivum    11.4.      Raniinculus   13,3). 

11   Kl.     DODECANDRIA. 

1    Ord.     Monogynia.      I    Støwei. 

Asarum.     Blomsterne  enligc. 
Lythrum.     Blomster  i  Ax. 
(Reseda  11,3). 

2  Ord.     Digynia.     2  Støvveie. 
Agrimonia. 

3  Ord.     Tri -Tetragy  nia.     3  —  4  Støvveie. 

Reseda.     Kapselen   1-rummet.     Ingen  Melksaft. 
(Euphorbia  21,1). 


4  Ord.     Polygynia.     Mange  Støvveie. 


Sempervivum. 

(Sedam   10,4). 


1344 

\'2  Kl.     ICOSANDRIÅ. 

1    Ord.     Monogynia.      1    Stavvei. 


Prunus.     Stcnfrugt. 

(Cratægus   12,2.     Pyrus    12,2). 

2  Ord.     Di-Pentagynia.     2-5  Støwpie. 

Pomaceæ. 

(Spiræa  12,3). 

3  Ord.     Polygynia.     Mange  Støvveir. 
R  o  s  a  c  e  æ. 

13  Kl.     POLYANDRIA. 
1   Ord.     Monogynia.     1   Støwei. 

a,     Urtagtige  Landplanter. 

a.  Bærfrugt.  ^ 
A  c  t  æ  a. 

R.     Kapselfrugt. 
Papaveraceæ. 

(Delphinium    13,2). 

b.  Træer. 
Ti  li  a. 

c.  Vandplanter. 
Nynaphæaceæ. 

2  Ord.     Di-Pentagynia.     2—5  Støvveie. 

Ranunculaceæ. 

(Reseda   11,3.     Hypericum    18,1.     Stratiotes  22,7). 

3  Ord.     Polygynia.     Mange  Støwei.-. 
Rananc  ulaceæ. 

14  Kl.     DIDYNAMIA. 

1    Ord.     Gymnospermia.     Frugt  dannet  af  4  Sniaanøddtr. 
L  a  b  i  a  t  æ. 

2  Ord.     Angiospermia.     Kapsellrngt,  sj.   Bær. 

a.  Blomsten  undersædig. 
Scrophulariacefe. 

b.  Blomsten  oversædig. 
Linnæa. 


Cr  uci  f  eræ. 


1345 
15  Kl.     TETRADYNAMIA. 

16  Kl.     MONADELPHIA 
1   Ord.     Penta  ndria.     5  Støvdragere. 

Li  num.     Kapselen  uden  Næb. 

Erodium.     Frugten  en  nebbet  5-delelig  Spaltefrugt. 

(Lysimachia  .5,1.     Geranium  pusillum    16,2.     Vincetoxicum  5,2). 

•     2  Ord.     Decandria.     10  Støvdragere. 

a.  Kronen  regelmæssi 
Geranium.     Frugt  som  Erodium.     Urter. 
Cx  al  is.     Urt  med  5-rummet  Kapsel  uden  Neb. 
My  r  i  ca  ri  a.     But.k. 

b.  Kronen  uregelmæssig,  Sommerfuglkrone. 
Papilionaceæ. 


Mal  va. 


Fumariaceæ. 


Pol  y  gala. 


Papilionaceæ. 


3  Ord.     Polyandria.     Mange  Støvdragere. 

17  Kl.     DIADELPHIA. 
1   Ord.     Hexandria.     6  Støvdragere. 

.2  Ord      Octandria.     8  Støvdragere. 

3  Ord.     Decandria.     10  Støvdragere. 


18  Kl.     POLYADELPHIA. 
1    Ord.     Polyandria.     Mange  Støvdragere. 
Hypericii  m. 

19  Kl.     SYNGENESIA. 

C  om  pos  i  tæ. 

(Følyende  ikke  til  Compositæ  hørende  Slægter  have  sammenhængende  Støv- 
knapper:     Lobelia,  Jasione,  Solanum  og  Impatiens  5,1). 


1346 

20  Kl.     GYNANDRIA. 

1  Ord.     Monandria.      1   Støvdrager. 
Orchideæ. 

2  Ord.     Diandria.     2  Støvdragere. 
Cypr  iped  i  u  m. 

3  Ord.     Hexandria.     6  Støvdragere. 
Aristolochia. 

21  Kl.     MONOECIA. 

1  Ord.     Monandria.     1   Støvdrager. 

Zannichellia.     4-7  Frugtknuder  hver  med  sin  Grififel. 
Callitriche.     4-delt  Frugtknude  med  2  Grifler. 
Z  ost  era.     1  Frugtknude  med  to  Ar. 

Enphorbia.     1   Frugtknude  med  3  2-kløvede  Grifler.     Melksaft      lilomsterne  i  Kop. 
(Typha  21,3.     Pinus  21,6      Najas  22,1). 

2  Ord.     Diandria.     2  Støvdragere. 
(Lemna  2,1.     Typha  21,3). 

3  Ord.     Triandria.     3  Støvdragere. 

Kobresia,  Elyna  og  Gare  x-     Halvgræs.     Se  Cyperaceæ. 
Typhaceæ.     Vandplanter. 

4  Ord.     Tetrandria.     4  Støvdragere. 

a.  Urter. 

Urtica.     Med  Brændhaar. 
Littorella.     Vandplante. 

b.  Træer  eller  Buske' 
Al  nus. 

(Betula  21,6.     Viscum  22,4). 

5  Ord.     Pentandria.     5  Støvdragere. 
(Atriplex  23,1). 

6  Ord.     Polyandria.     Mange  Støvdragere. 

a.  Urter  med  dobbelt  Biomsterdække.     Vandplanter. 
Sagittaria.     Bladene  pilformede, 

Myr  iophyll  um.     Bladene  krandsstillede,  finnede. 

b.  Urter  med  enkelt  Biomsterdække. 
Cerato  phy  llu  m.     Vandplanter. 
Poterium.     Landplante. 

(Acorus  6,1.     Galla  aden  Biomsterdække  6,1). 


1347 

c.     Træer  og  Buske. 

a-     Frugten  en  Kongle. 
Abi  etin  eæ. 

[i.    Frugten  en  Vingefrugt. 
Be  tu  la. 

Y.    Frugten   I— ."^  Nødder  omgivnc  af  en  Hams  eller  Sknal 

Cnpuli  fe  r  æ. 

22  Kl.     DIOECIA. 

1  Ord.     Monandria.     1   Støvdrager. 

Naj  as. 

(Salix  purpuvea  22,2     Callitriche  21,1). 

2  Ord.     Diandria.     2  Støvdragere. 
Salix. 

(Fraxinus  23,2). 

3  Ord.     Triandria.     3  Støvdragere 

Empetru  m. 

(Eriophoruin  3,1.     Carex  dioica,  parallela,  scirpoidea    21.3.     Salix  triandra 
og  multiformis  22,2.     Juniperus  22,8). 

4  Ord.     Tetrandria.     4  Støvdragere. 

V  i  8  c  u  m.     Snyltebusk  paa  Træer. 

Hippophae-     Busk  med  sølvglindsende  Blade  og  Torne. 

(Rhamnus    catharticus    5,1.       Urtica    dioica    21,4.       Salix    pentandra     22,2 
Myrica  22,6). 

5  Ord.     Pentandria.      5  Støvdragere. 

Humulus.     Slyngende  Urt  med  niodsatte  Blade. 

(Ribes  alpinum  5,1.     Salix  pentandra  22,2.     Myrica  22,6). 

6  Ord.     Hexandria.     6  Støvdragere. 

Myrica.     Aromatisk  Busk. 

(Rumex  6,3.     Asparagus  6,1.     Salix  22,2). 

7  Ord      Octandria-Polyandria      8— mange  Støvdragere, 

a.  Træer  (eller  Buske). 
Pop  ul  u  s. 

(Juniperus,  Taxus  22,8.     Salix  22,2). 

b.  Urter. 

a.    Landplanter. 
Rhodiola  (Sedum  Rhodiolai.     Urt  med  tykke  kjødfulde  Stengler  og  Blade. 
Me  I  cu  ri  alis.     Urt  med  tynde  Blade, 


1348 

(Silene   10,3.     Melandrium   10,4.      Fragaria    elatior   og  Rnbus  Chamæmorus 
12,3.     Salix  pentandra  22,2.     Myrica  22,6.     Acer  23,2). 
^.    Vandplanter. 
Stratiotes. 

8  Ord.     Monadelphia.      Støvtraadene      (tilsyneladende)    sammenvoxede,    fordi    de 

udvidede  Støvblade  bære  flere  Støvsække. 
Juniperus.     Busk  med  naaleformede  Blade  i  3-bladede  Krandse. 
Taxus      Busk  eller  Træ  med  flade  naaleformede  spiralstlUede  Blade.    som   staa    ud 
til  to  Sider,  saa  Grenene  blive  flade. 

23  Kl      POLYGAMIA. 

1  Ord.     Monoecia.     Alle  Slags  Blomster  paa  en  og  samme  Plante. 

At  rip  le  x. 

(Holens,  Hierochloa,   Avena  elatior  og  Hordeum  3,2.     Poterium  21,6.     Em- 
petrum  22,3.     Fraxinus  og  Acer  23,2      Flere  Um-belliferæ  5,2). 

2  Ord.     Di  oe  ei  a.     De  forskjellige  Slags  Blomster  fordelte  paa  forskjellige  Individer. 

Fraxinus.     Blomsterne  nøgne.     Træ. 
Acer.     Blomjtcrdækket  dobbelt.     Træ. 

(Empetrum   22,3.     Callitriche  21,1.     Silene   10,3.     Flere  Labiatæ    14.1). 

24  Kl.     CRYPTOGAMIA. 

1   Ord.     F  i  lic  es.     Med  Karbundter. 

a.  Stengelen  med  landede  Skeder  ved  Ledene,  forøvri^t  bladløs.  Sporegjem- 
merue  samlede  i  endestillede  axlignende  Frugtstande. 

Equisetaceæ. 

b.  En  traadformet  Rodstok  bærer  sylformede,  i  Begyndelsen  sneglehusformig 
indruUede  Blade,  og  ved  dens  Grund  kortstilkede  4-rummede  Frugter. 

Rhizocarpeæ. 

f.      Rodstokken  forkortet,  næsten  skivedannet,  bærende  et  Knippe  af  sylformede 
Blade,  ved  hvis  Grund  Sporegjemmerne  sidde  paa  den  indvendige  Side. 
Isoéteæ. 

d.  Stengelen  forlænget,  bærende  talrige  naaleformede  eller  linieformede  Blade. 
Sporegjemmerne  i  Bladhjørnerne,  ofte  samlede  til  Ax  i  Grenenes  Top. 

Lycopodiaceæ. 

e.  Fra  Rodstokken  udgaa  i  Begyndelsen  sneglchusformig  indrullede  Blade,  som 
paa  Undcrfladen  eller  i  Kanten  bære  Siioregjemmernes  Hobe. 

Pol  ypodiaceæ 

f.  Fra  Rodstokken  udgaar  hvert  Aar  et  Blad  Dette  Blad  er  todelt:  den  ene 
Halvdel  er  steril,  den  anden  bærer  Sporegjemmerne  og  har  et  fra  den  ste- 
rile Bladdel  afvigende  Udseende. 

Ophioglosseæ. 


New   York  Botanlcal  Garden  LIbrary 

QK  288  .B56  v.3  gen 

Blytt  Mathias  Nums/Norges  flora,  eller