Skip to main content

Full text of "Normannerne"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



y 



^^ <f 2>. p. 




1 



NOEMANNEENE. 



AF 



JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. 



FØRSTE BIND: 



INDLEDNING I NORMANNERTIDEN. 



KJØBENHAVN. 



FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 



I. COHENS BOGTKYKKEKI. 



1876. 



INDLEDNING 



NORMANNERTIDEN. 



AP 



JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. 



KJØBENnAVN. 

FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 

I. COHENS BOGTEYKKKRI. 

1876. 



fl 



FOBOSD. 



I, 



.det jeg udsender nærværende første Række af Studier 
over Normannernes Historie, deres Love og Kultur indser jeg 
Nødvendigheden af at medgive den et Forord. 

Ved Undersøgelser over den anglo-normanniske Rets Hi- 
storie og ved et Forsøg paa om muligt at fremstille den Lov- 
givning, som gjaldt i Danmark før Provinslovene, vakte ad- 
skillige Punkter af Normannernes Virksomhed min Opmærk- 
somhed, og det forekom mig, at der var saa Meget at rette 
i den almindelige Opfattelse af Vikingetiden, at man for at 
komme til sand Forstaaelse af den Retsorden, Normannerne 
havde medført til de erobrede Lande eller antaget i disse, 
og den Kultur, de havde udbredt over Evropa, maatte under- 
give deres Historie en ny Prøvelse fra Grunden af. Ét Punkt 
havde særligt været mig paafaldende. D ep pin g har en 
Gang sagt, at Normannerne saa hurtigt glemte deres nordiske. 
Sæder i de nye Omgivelser, at det var som om de ved at 
sejle over Havet havde passeret Lethe. Den i disse Ord 
udtalte Opfattelse vil gjenfindes i omtrent alle nyere Arbejder 
over Normannerne, men den har forekommet mig lige saa 
besynderlig som urigtig. I det foreliggende Skrift har det 
været mit Maal at paavise, at hint Skifte af Sæder er fore- 
gaaet langt langsommere end hidtil paastaaet, og at Kolo- 
nisterne i de fremmede Lande som Følge af, at de en god 
Stund vedbleve at være Nordboer, have kunnet udøve Ind- 
flydelse i nordisk Aand paa de betvungne Folk, og virkelig 
ogsaa i stort Omfang have udøvet den. Overser man denne 
Mellemtid, ville de Forhold og Former, hvorunder Vikingerne 



Forord. 

kom til at indvirke paa de fremmede Nationer, undgaa For- 
skernes Opmærksomhed. 

Normannertidens Historie har altid været en Kampplads 
for hinanden modsatte Anskuelser. Forskerne have afvexlende 
følt sig tiltalte af Hedningernes eller af de Kristnes Færd, 
Sympathien har vendt sig snart til de sejrende Vikinger, 
snart til de betvungne Fjender. Saaledes var Lappenbergs 
klassiske Englandshistorie et med skrigende Ensidighed skrevet 
Forsvar for Angelsakserne ; den samme Forfatter, der med 
de mildeste Øjne saa paa de angelsaksiske Fyrsters og Folks 
Svaghed, for frem som en rasende Viking mod Nordboerne, 
deres Adfærd og Sæder. Lappenberg er bleven imødegaaet 
af flere Forfattere, her i Danmark især af Worsaae, men 
det lader sig ikke nægte, at mange og ypperlige Forskere i 
nyere Tid have fortsat nærmest i hans Fodspor. ^) 

Hovedgrunden til at Normannernes Betydning for de 
Samfund, hvori de optoges eller som de beherskede, ikke til- 
strækkeligt er paaagtet, er aabenbart Manglen af samtidige 
Kilder, og af Kilder skrevne af Andre end Vikingernes 
Fjender. Mit Studium maatte derfor først og fremmest have 
til Maal om muligt at biinge nye Kilder til Veje, at under- 
søge om ikke de, der havdes, ved Prøvelse kunde gjøres 
iiyttigere end de hidtil havde vist sig at være, om ikke 
enkelte af de foragtede Krøniker kunde tages til Naade, og 
om en Forsoning ikke lod sig udvirke mellem de tilsyne- 
ladende modstridende Kilder. Man maatte til dette Øjemed 
afkræve alle Evropas Folk deres fiidrag til Normannernes 
Historie, og da Vikingetiden indtræder i den nordiske Histo- 
ries Morgen, i hvilken enkelte paalidelige Kilder vise sig ved 
Siden af en uoverskuelig Sagnrække, maatte man uforsagt 
tage fat paa Sagnet for at prøve dettes Væsen og for at 
udfinde, om det ikke kunde afgive en historisk Kjærne. Jeg 
har derfor ikke ladet mig skræmme af den urimelige Skik- 



') Saaledes tildele Stubbs i »The constitutionnl history of Eng- 
land" og Brunner 1 „Die Entstehung der Schwargerichte" 
Nordb(^erne knn en ringe Indflydelse paa de sociale og jnri- 
diske Forhold. 



Forord. VII 

kelse, hvori et Sagn kunde fremtræde ; jeg har trøstet mig 
ved, at selv om Undersøgelsens historiske Udbytte maatte 
blive ringe, Oprindelsen til Sagnet dog muligt kunde blive 
paavist og derved et Bidrag gives til vor Sagnhistories 
Genesis. 

Af mit Arbejde vil saaledes fremgaa, at jeg har anset 
mig berettiget til at skyde de islandske Sagaer til Side som 
egentlig Kilde til Normannertidens Historie, dels paa Grund 
af deres ofte anfægtelige Paalidelighed, dels fordi de ikke 
angaa den betydningsMdeste Periode af Vikingetiden. Men 
med dette Udgangspunkt maa man nødvendigvis komme til 
Opfattelser, der i Meget afvige fra hvad der er fremsat 
navnlig i norske Forfatteres Arbejder, saaledes af P. A. Munch, 
Ernst Sars og Gustav Storm. Jeg haaber imidlertid, at 
man vil indrømme mig, at jeg iklce uden gode Grunde har 
forladt Resultater, der skyldes saa udmærkede Forskere, og 
at Afvigelserne simpelthen hidrøre fra et forskjelligt og rig- 
tigere Udgangspunkt, der atter har maattet bringe mig til at 
benægte, at norske Mænd have deltaget i Vikingetogene i et 
saadant Omfang som hidtil har været antaget. Man har i 
enkelte Lande (saaledes i Rusland) behandlet Normanner- 
tidens Historie som gjaldt det et politisk Spørgsmaal ; det 
skulde gjøre mig ondt, om Nogen skulde finde, at i min Bog 
Andet end Videnskaben havde faaet Ordet. 

Det foreliggende Arbejde gaar altsaa ud paa at opstille 
rigtigere Udgangspunkter for. Studiet af Normannertiden og 
Opfattelsen af Vikingernes Virksomhed, at inddrage Kilder 
fra alle Evropas Lande i Undersøgelsen og at afveje deres 
nøjagtige Værd. I Arbejder, der ville følge og som ere be- 
stemte til hvert at udgjøre et ' selvstændigt Hele, agter jeg at 
fortsætte i de forskjellige her begyndte Retninger og enten 
ved parallel-normanniske Studier eller ved Undersøgelser af 
Forholdene i de enkelte Lande at belyse specielle Sider af 
den normanniske Udviklingsgang og af Nordboernes Sammen- 
smeltning med de betvungne Folk. — 

Da Kunik 1844 ski-ev sin bekj endte Bog om de nor- 
manniske Russer, daterede han den som skrevet i det 1000de 



VIII Forord. 

Aar efter Normannernes Storm paa det mauriske Sevilla og 
i det 900de Aar efter Russernes Ødelæggelse af det kau- 
, kasiske Berdaa. I Følge frankiske Annalers Udsagn vil det 
i dette Efteraar netop være 1000 Aar siden Rollo ankom i 
Seinen og holdt sit Indtog i Rouen; jeg kunde saaledes 
datere mit Arbejde som et Mindeskrift om hin Begivenhed, 
at den danske Erobrer for første Gang satte sin Fod paa det 
Land, der skulde blive hans Hertugdømme og som under 
hans Efterkommere skulde spille en saa mærkelig Rolle i 
Verdenshistorien. Men hint Aarstal holder næppe Prøve lige 
over for Kritiken, og jeg foretrækker derfor at datere min 
Bog efter sædvanlig kristelig Regning, idet jeg udtaler det 
Ønske, at den maa have givet sit Bidrag til at Videnskaben, 
naar den rette, historiske Tusindaarsdag kommer, kan udtale 
•sig med større Sikkerhed om de Forhold, hvorunder Erobrin- 
gen skete. 

Kjøbenhavn den 24. Avguat 1876. 

Johannes Steenstrup. 



Indholdsfortegnelse. 



Første Afsnit. Kilderne til Normannernes Historie 

Første Kapitel. Almindelige Bemærkninger. Side 1 — 6. 

Andet Kapitel. Saxo og Sagnhistorien. S. 7 — 28. 

Tredie Kapitel. Normandiets ældste Historieskrivere. S. 29 — 48. 
Andet Afsnit. Normannernes Hjemland. 

Fjerde Kapitel. Normanniske Folkenavne. S. 49 — 67. 

Femte Kapitel. Skjoldungerne i Danmark. S. 68— SO. 

Sjette Kapitel. Regner Lodbrog og hans Sønner. S. 81 — 127. 

Syvende Kapitel. RoUo, den danske Erobrer af Normandiet. 
S. 128—163. 

Ottende Kapitel. Normandiet som dansk Koloniland. S. 164-191. 
Tredie Afsnit. Aarsageme til Normannertogene. 

Niende Kapitel. De nordiske og fremmede Efterretninger om 
Aarsagen til Udvandringerne. S. 192 — 208. 

Tiende Kapitel. Belysning af Aarsageme til Normannertogene. 
S. 209-261. 
Fjerde Afsnit. Normannerhæren. 

Ellevte Kapitel. Hærens Forfatningsform. S. 262 — 310. 

Tolvte Kapitel. Kong Frodes Love. S. 311—350. 

Trettende Kapitel. Normannisk Krigskunst. S. 351—373. 



Tilføjelser og Rettelser. S. 374. 
Register. S. 375—381. 



Første Afsnit 

Kilderne til Normannernes Historie. 



Første Kapitel. 

Almindelige Bemærkninger. 



JJe Vikingeskarer, som Norden fra omtrent Aar 
^00 e. Kr. F. udsendte paa Rov og Erobring i fremmede 
Lande, skaanede de færreste af Evropas Folkeslag, og 
Verdenshavene ikke mindre end Floderne maatte bære 
deres Skibe frem til Landenes Ruin. Den Folketro i 
Middelalderen, at Evropa egentlig var en uhyre stor 0, 
hvis østlige Strande beskylledes af et langt og smalt 
Sund, der skød sig op fra det sorte Hav til Østersøen 
— denne Tro havde Normannerne saa at sige virkelig- 
gjort, dengang de sendte deres talløse Skibe gjennem 
Ruslands Floddale til det sorte Hav, hvorfra Sejladsen 
gik videre gjennem Bosporus til Middelhavet. Men ved 
dettes yestlige Kyster vare deres nordiske Slægtninge 
allerede landede, efter at de havde lært at trodse Atlanter- 
havet og vove sig ind gjennem Gibraltarstrædet. Saa- 
ledes omspændte deres Flaader hele Evropa. Tydske 
og Franker^ Angelsakser og Irer, Araber og Longobarder, 
Finner og Slaver, Chazarer og Baschkirer, Bulgarer og 
Grækere, — Alle lærte de ,,Normannemes Rasen" at 
kjende. 

1 



2 Kilder til NormanDernes Historie. 

Hermed er der i Grunden lukket for den Mulighed 
i Almindelighed at tale om Kilderne til Norman- 
nernes Historie. Disse Kilder rinde i den hele vide 
Verden. Normannerne selv førte ikke Dagbog over 
deres Erobringer; hvor vil man da kunne finde Oplys- 
ning om Vikingernes Togter uden i de Annalisters og 
Krønikeforfatteres Skrifter, der behandle deres Fjenders 
Historie i denne Periode? Men at opregne disse Skrifter 
vilde være at give et Stykke af hele Evropas Litteratur- 
historie! End ikke ved at opsamle de Brudstykker af 
Annaler og Krøniker, hvor Normannerne nævnes, havde 
man Udsigt til at faa mere end et simpelt Omrids; thi 
Normannerne kom paa de færreste Steder som et forbi- 
gaaende Uvejr, deres Tog efterlode sig dybe Spor og 
skabte mange Steder en ny Tidsalder med en ny Aand. 
Til Forstaaelse af denne Indvirkning og de Egenskaber 
hos Erobrerne, der gjorde den mulig, er det lige saa 
vigtigt at studere mangt et Kildested, hvor Normannerne 
ikke nævnes, — og man tvinges til at fordybe sig i de 
enkelte Landes indre og ydre Historie ^). 

Naar jeg alligevel begynder mit Arbejde med et 
Afsnit om Kilderne, er det dels for at gjøre Rede for 
den Methode, som jeg selv har fulgt, og som jeg anser 
for den rigtige i Behandlingen af disse Folks Historie, 
dels for at henlede Opmærksomheden paa enkelte 
Hovedkilder. 

Det er min Plan at skildre Normannerne saa vidt 
muligt efter de mest samtidige Kilder; jeg tror nemlig, 
at man hidtil har været for lidet nøjeseende i at medtage 



^) Kruse har samlet en saakacldet „Chronfcon Nortmannorum, 
Hambnrgi et Gothæ, 1851", der skulde give i kronologisk 
Orden Kilderne til Normannernes ældste Historie. De oven- 
anførte Grunde og dernæst Fopf/s Mangel paa Kritik have 
været Aarsagen til at dette Arbejde slet ingen Bet5'dning har 
]iavt i Normannerstudierne. 



De Nordiske Sagaer. 3 

Kilder, der ere adskilligt ældre eller yngre end Vikinge- 
færden. Til Belysning af denne ser man til Ex. meget 
ofte Tacitus' Germania paaberaabt. Denne romer- 
ske Forfatter levede og skrev ved Aar 98 e. Kr. F., og 
Normannertogene fandt Sted i det 9de og følgende Aar- 
hundreder. Tacitus' Værk er naturligvis som et Grund- 
skrift til Oplysning om de gotiske Folk uvurderligt, men 
7 Aarhundreder ere en lang Tid og kunne føre mange 
Forandringer med sig. Det maa dernæst erindres, at 
Vikingetiden frembryder som et nyt Stadium 
i de nordiske Folks Udvikling; de træde ved 
Tiden 800 for første Gang op i Verdenshistorien og 
trænge i Løbet af ét Aarhundrede sejrende ud over hele 
Evropa. Det vilde være urimeligt at nægte, at der maa 
være foregaaet en lang, indre Udvikling; der nu er 
skjult for os, som har modnet dem til at blive hint 
Folk af verdenshistorisk Betydning. 

Som Hovedkilde til Oplysning om Normannertiden, 
ojn Erobrernes Sæder og Færd, anvendes jo dernæst 
de nordiske Sagaer. Disse ere som bekjendt om- 
trent alle nedskrevne i det 13de Aarhundrede, 400 Aar 
efter Normannertidens Begyndelse. Selv om man nu 
har den bedste Tro til Sagaberetternes Evne til at 
bevare Traditionen, maa den store Tidsafstand dog 
vække Betænkelighed, navnlig naar det erindres, at en 
hel ny Alder med en anden vidt forskjellig Tro og nye 
Sædei^ er forløbet i Mellemtiden, og at Traditionen er 
gaaef gjennem saa mange, af disse Tider og Sæder 
paavirkede Sind. Men Benyttelsen af Sagaerne bliver 
ogsaa betænkelig i en anden Henseende. Disse ere 
Aemlig saa godt som alle udsprungne paa islandsk og 
norsk Bund. Nu have imidlertid Nordmændene ingen- 
lunde spillet Hovedrollen i Normannerfærden. De store 
Vikingetog mod Tydske og Franker i det 9de Aarh. udgik 
hovedsageligt eller udelukkende fra Danmark. Ligesaa 



* 



4 De Nordiske Sagaer. 

skyldes ingen af de store og betydningsfulde Erobringer 
Nordmændene, thi det var Svenske, som opkastede sig 
til Herrer i Rusland, og det var Danske, som erobrede 
Normandiet og senere England og sidst Syditalien. Ikkun 
Betvingelsen af Irer og Skotter samt Kolonisationen af 
Nordengland skyldes saa godt som udelukkende de Norske. 
At Nationernes Roller have været fordelte saaledes, har 
allerede Worsaae ^) udtalt og begrundet, og det Samme 
vil jeg ved mange yderligere Beviser søge at godtgjøre 
i det foreliggende Arbejde. Dette Forhold har sin 
naturlige Forklaring deri, • at de Vikinge- og Erobreæmiier, 
som der fandtes et saa rigeligt Maal af i Norge, fik deres 
Virkekreds, foruden paa de nævnte Steder af de brittiske 
Øer, paa de nordiske Vesterhavslande, paa Island og 
paa Grønland. Men heraf er atter en Følge, at de 
nordiske Sagaer snarere komme til at beskrive Pirat- 
livet saaledes som det var, naar det udøvedes mod de 
mindre Nationer med de færre Modstandsevner, naar 
Angrebet ikkun sker skibsvis eller flokkevis og ikke i 
tusinde- eller titusindevis. Dernæst maa det huskes, at 
de nordiske Nationer uagtet deres store Stammelighed, 
uagtet den fælles Tro og de i mange Henseender fælles 
Sæder jo dog maatte besidde nationale Forskjelligheder 
i mange Punkter — dette følger bl. A. simpelthen af 
Landenes forskjellige Natur og Beliggenhed og af den 
langt større Paavirkning fra Øst, Ve«t og Syd, som Dan- 
mark var udsat for. Dette fremgaar jo desuden saa 
aabenbart af det forskjellige Præg, som Landenes Rets- 
orden bærer i det Øjeblik, den bliver os bekjendt, — 
af Forskj ellen mellem dansk og svensk Ret paa den 
ene Side og norsk-islandsk paa den anden, og atter af 



^) Se Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i Eng- 
land, Skotland og Irland. Ejøbenhavn 1851, og samme Forf.^9 
Den danske Erobring af England og Normandiet. Kjøbenhavn 
J863. 



Norm an di els Historie. 5 

Forskj ellen mellem Sverrigs og Danmarks Love. — Jeg 
tror af de nævnte Grunde, at man bør være forsigtig 
med at paakalde Sagaerne som Kilde til Normanner- 
tidens Historie. 

Noget anderledes stiller Sagen sig med Hensyn til 
Saxo; thi vel er han ikke ældre end Sagaforfatteme, 
men han har dog opbevaret saa talrige Sagn om de 
Danskes Deltagelse i Vikingefærden og om de store 
Erobringer, at han netop af den Grund maa blive en 
vigtig Kilde. Imidlertid frembyder Forstaaelsen af Saxo 
saa mange Særiigheder, at jeg forbeholder mig i næste 
Kapitel udførligere at omhandle hans Historieværk. 

Min Plan er den at skildre Normannertiden først 
og fremmest efter de samtidige eller dog ikke meget 
eftertidige udenlandske Beretninger om Erobrerne og 
deres Sæder. Et andet fortræffeligt Hjælpemiddel tror 
jeg det vil være at forfølge den Udvikling, som Nor- 
mannerne have undergaaet paa de forskj ellige Bosættelses- 
steder og at undersøge de Levninger og Spor af tid- 
ligere Tilstande og Skikke, som findes hos de i Udlandet 
koloniserede Normanner. Endelig komme naturligvis de 
nordiske Efterretninger og særlig Saxo i Betragtning. 

Som et Land, hvis Historie er meget oplysende, bør 
Normandiet nævnes, i det tre Forhold her blive af 
den yderste Vigtighed: for det Første dette, at Bebyg- 
gelsen sker saa godt som ublandet af ét nordisk Folk, 
det danske, dernæst at der finder en virkelig Kolonisa- 
tion Sted og at ikke blot en „nordisk Herskerstamme" 
tager Landet i Besiddelse, hvortil endelig kommer, at 
der om Normandiets Historie er skrevet Værker af 
ypperlige Forfattere allerede i de første Aarhundreder 
efter Erobringen. Det er derfor jeg i det Følgende i 
et særligt Kapitel vil dvæle ved Kilderne til Normandiets 
Historie, og at jeg endelig saa ofte paakalder Udviklingen 
i Normandiet til Bevis. 



(> De danske Normanners Historie. 

Oftest vil jeg — det indrømmer jeg — komme til 
at dvæle ved de Danskes Deltagelse i Vikingetogeue, 
men jeg tror at dette sker med Rette, thi for det Første 
have, som alt sagt, de Danske spillet Hovedrollen i det 
normanniske Drama, og dernæst ligger deres Erobringers 
Historie klarest for Dagen. Til Belysning af de svenske 
Normanners Historie vilde kikkert nok en Del kunne 
læres af Ruslands ældste Historie, men at Kilderne her 
dog ikke ere rede og klare, fremgaar tydeligt nok deraf, 
at mange russiske og tydske Lærde endnu den Dag idag 
kunne erklære den svenske Erobring af Rusland for en 
Fabel. Af Normandiets, af Englands og af Apuliens og 
Siciliens Historie kunne vi derimod hente saa righoldige 
Bidrag til Belysning af samtlige ikke blot danske, men 
i. det Hele de nordiske Nationers Vikingeerobringer, at 
Forskeren bør have høj Grad af Opmærksomhed henvendt 
paa disse Begivenheder. 



Andet Kapitel. 

Saxo og Sagnhistorien. 



S'il est vrai, comme Ta dit Fontenelle, 
que rhistoire n'eet qu'une fable con- 
veniie, il n^est pas moins vrai que la 
fable est sonvent une histoire mé- 
conniie. 

Michel Servarif Sur le progrés des 
connaissances humaines, pag. 31. 

baxo Grammaticus skrev som bekjendt sit Historie- 
værk saa godt som udelukkende efter den levende Tra- 
dition, som fandtes hos almen Mand, hos Kierkerne og 
i de Mægtiges Familier. Han lod sig diktere de i 
Folkets Mund levende Minder og maa næsten have følt 
Sky for deri skrevne Historiebog — naar den da ikke 
angik den klassiske Oldtid — saa mærkværdig lidt kj en- 
der han til skrevne Kilder, til Udlandets saa godt som 
Intet. Nu véd Enhver, hvorledes den er faren, som skal 
skrive sit Lands Historie fra længst henfarne Tider 
indtil Samtiden alene støttende sig til Folkets Sagn. 
Det vil gaa ham omtrent som den Mand, der staaende 
paa samme Plet og skuende ud over et vidtstrakt Land- 
skab skal give en omstændelig topografisk Beskrivelse 
deraf. Egnens hele Karakter, om den er rig eller fattig, 
om ensformig eller afvexlende, om Lavland eller Bjerg- 
land, om skovrig eller bar — alt det vil han med Let- 



8 Saxo og SagnluBtorien. 

hed kunne give, men i Enkelthederne vil han fejle. 
Særlig Vanskelighed vil voldes ham ved Bestemmelsen 
af Afstandene fra ham selv og Afstanden mellem de 
enkelte Punktér indbyrdes, som f. Ex. ved at beregne 
om hin Sø i Nord og hint Bjerg i Syd begge ere ham 
lige fjærne. Og i jo større Distance den enkelte Plet 
ligger fra ham, jo urigtigere vil hans Beskrivelse i Eeglen 
falde ud ; værst vil det gaa ham i Horizonten, hvor Kon- 
turerne rykke tæt til hinanden og Taager og Fortoninger 
drive deres Spil. — Den Kamp, som Øjet hos Naturens 
Betragter har med at bestemme Afstanden i Rummet, 
har Tanken hos Historieforskeren med at fastsætte Tids- 
afstanden. I Skildringens Ensemble vil han sjældent 
fejle; Folkets Evner og Villie, dets Tro og Sæder, dets 
Livsmaal og hele Virkemaade vil han altid kunne skildre, 
og i denne Henseende har Saxos Sagnhistorie jo altid 
nydt Hæder og Anseelse 0. Men da Sagnene aldrig 
gjemme Aarstallene, som ingen Glæde byde Hukommelsen, 
gaar den Historiker, som skriver efter Sagn, glip af 
ethvert Afstandsmaal. Begivenhederne forskyde sig, den 
samtidige Daad bliver sat frem i Tiden, den eftertidige 
skydes tilbage. Og jo længere man gaar ned i Fortiden, 
desto større bliver Fejltagelserne ; Forvexlinger, der først 
angik Aar, dreje sig nu om Aarhundreder eller Aar- 
tusinder, og værst gaar det i den graa Oldtid, hvor alle 
sikre Linier udviskes. 

Saaledes er det netop gaaet Saxo. Det er ofte 
bleven belyst, i hvormange Misforstaaelser og Tids- 



*) Holberg siger saaledes i sin Dissertatio quinta de historicis^ 
danicis': I mine Tanker har Saxo anset det for rettere at 
overlevere hine fabelagtige Mindesmærker til Efterverdenen 
saaledes som han forefandt dem , end at lade dem aldeles 
gaa tabte. Thi føre de ingen anden Nytte med sig, saa tise 
de i det Mindste de ældgamle Folks Aand og Sæder. Jfr» 
N. M. Petersen, Danske Literaturs Historie. 2den Udg. I. 49. 



Saxo og NormannertogeDe. 9 

forrykkelser han har gjort sig skyldig allerede ved Skil- 
dringen af en Tidsalder, der ikke ligger ham fjæmere 
end Knud den Stores, eller •! Beretningen om Svend 
Tveskjæg og Harald Blaatand'). Hvorledes n^on det 
gaar Saxo med de endnu fjæmere Tider, hvor Vanskelig- 
heden ved at kontrollere ham voxer eller er omtrent 
umulig ? 

Hvad beretter Saxo om Normannertogene? 

Mit Svar herpaa vil lyde underligt i Manges Øre, 
men det er utvivlsomt rigtigt, ja det er min Overbevis- 
ning, at der ved dette Svar indirekte gives os en ny 
Nøgle til Forstaaelsen af Saxos første Bøger og hans 
Sagntid, og en ny Kilde til Skildringen af Normannerne. 

Saxo kjender aldeles ikke Normanner- 
tiden. Det er ham ubekjendt, at de Danske i det 
9de .Aarhundrede indtraadte i et nyt Stadium af 
deres indre Udvikling og i et forandret Forhold til Ud- 
landet. Saxo tror, at de Danske i fjærne Aarhundreder, 
ja gjennem hele Oldtiden have vundet lignende Sejre 
og tilkæmpet sig lignende Erobringer som dem. Nor- 
mannertiden kan rose sig af. Det er ingenlunde til- 
strækkeligt til Belysning af Saxos Stilling, naar Dep- 
ping^) siger: „i øvrigt giver Saxo mg ikke synderligt 
af med Nonnannerne og nævner dem næsten aldrig"; 
thi Sagen er den, at han slet ikke nævner Nor- 
mannernavnet; „Normanni" findes i hans Værk kun 
brugt om Normandiets Beboere i det Ilte Aarhundrede^) 



') Herom henviser jeg til P. E. Muller, Kritiske BemærkDlnger 

over Saxos Danske Historie i Vidensk. Selskabs phil. og hist. 

Afhandlinger, IV., sanat til Notæ Uberiores til hans Udgave 

af Saxo. 
2) Depping, Normannernes Søtoge, S. 31. 
^) S. 555 kalder han nemlig Vilhelm Bastard nNormannorum 

dux^', og S. 512 og 556 bruger han nNormannia"^ om Nor- 

mandiet. 



10 Normannertidens Begyndelse. 

Og om Norges Indbyggere ^). Saxo omtaler ikke med ét 
Ord, at Sydboerne kaldte de nordiske og særligt de 
danske Vikinger Normanner. Han er stum om Sydboens 
Bøn: libera nos a furore Normannoruml Enten har 
Saxo altsaa Intet erfaret om denne Betegnelse, eller 
hvis han har hørt derom, har han troet, at derved for- 
stodes Norske, og udeladt Beretningen af dansk Historie. 
Disse tvende Omstændigheder, at Saxo hverken kj ender 
Normannernavnet eller Normannertiden som en bes^temt 
, Epoke af den nordiske Oldtid, ere imidlertid af. den 
yderste Vigtighed til Forstaaelsen af Saxo. 

Dette Forhold ved Saxos Historieværk maa natur- 
ligvis nøjere undersøges. 

Vi bør da først bestemme Normannertidens Begyn- 
delse efter paalidelige Kilder fra de Lande, hvis sikre 
Historie gaa Aarhundreder længere tilbage i Tiden end 
de nordiske. Det bliver til Englands og Irlands, 
til Tydsklands, Frankrigs og Spaniens Arinaler 
vi maa vende os. Naar disse Landes sikre Historie 
begynder, er det en meget vanskelig Sag at opgive, men 
saa meget er vist, at man fra Aar 600 har saa talrige 
historiske Vidnesbyrd fra disse Lande, at deres Tavshed 
om nordiske Indfald bliver afgjørende som Benægtelse 
af disse, og selv fra nogle Aarhundreder længere tilbage 
i Tiden findes Saa mange og paalidelige Kilder, så den 
samme Slutning med nogenlunde Sikkerhed kan drages 
ogsaa for en endnu ældre Tid, i hvert Fald for saa 
vidt Frugten af Indfaldet skulde have været en blivende 
Erobring. 

Beretningerne om Indfald fra Norden paa de vest- 
lige Kyster eré næppe flere end følgende. At Jyder, i 
Forening med Angler og Sakser, i det 5te og 6te Aarh. 



') S. 192, 246, 269, 551, 393. Langt hyppigere betegnes de som 
„Norvagienses**. 



Normannertidens Begyndelse. 11 

skulle have erobret England, er et Sagn, hvis Sandhed 
Historikerne nu betvivle ; vist er det imidlertid, at Jvder 
i det 7de Aarh. have været bosat paa Wight ^). Om 
deres Udvandring har der dog næppe bestaaet nogen 
Tradition paa Saxos Tid. — I Følge Gregor af Tours 
(III. k. 3) skal den danske Kong Chochilaic, Beowiifs- 1/ 
sangens Hygelac og paa dansk Tunge Hugleikr, henved 
Aar 515 have foretaget et Togt til det galliske Rige, 
paa hvis Kyster han blev slaget af Kong Theuderiks 
Søn Theudebert*^). — Naar det endelig formodes, at 
nordiske. Nationer have deltaget i forskjellige Plyndrin- 
ger, som Sakserne have øvet ved Vesterhavets og 
Kanalens Kyster^), er dette ikke Andet end en Gisning 
uden Grund. 

Afset fra disse Beretninger ere alle udenlandske 
Kilder enige i, at Normannernes Indfald begynde 
ved Aar 800. Tydske og frankiske Annaler omtale 
dem for første Gang paa Plyndringstog ved Frislands 
Kyster 810, efter at de Danske i de to Aar forinden 
havde ligget i Krig med Obodriterne"^). Paa de en- 
gelske Kyster træffe vi dem 787, da 3 „scipu Nord- 
manna af Håre5alande'* gjorde et Plyndringstogt; Anglo- 
Saxon Chronicle betegner dem senere som „|)a årestan 
(første) scipu Deniscra manna". Den wal es'ske Krø- 
nike „the gwentian Chronicle" henfører de Danskes første 
Anfald paa Kymreme til Aar 795'^). I Følge de irske 
Annaler komme Hedningerne først til Erin 794 (795 ^)). 



*) Jfr. Jessen, Undersøgelser til nordisk Oldhistorie, S. 55. 

^) Jfr. N. F. S. Grundtvig i Dannevirke II. 284. Schiern i Ann. 

f. N. Oldk. 1858. 5-6. 
') Depping, Normannernes Søtoge. 4de Kap. 
^) Pertz, Scriptores I. 195—197, 309, 354. II. 258, 614. 
^) Jfr. Dr. Todd i Forordet til The war of the Graedhil with 

the Gaill. S. XXXIII. 
•) At 795 er det rette Aar se Dr. Todd 1. c. 



12 Normannertidens Begyndelse. 

Da Normannerne 844 naa til Spanien, hedder det i 
Beretningerne om Indfaldet udtrykkeligt, at dette Folke- 
slag hidtil var uset ved disse Kyster^). 

Saaledes ere det samtidige Evropas paalidelige 
Annalister enige om, at det danske Vikingeliv begyndte 
henimod Aar 800. Før den Tid havde kun sporadiske 
Indfald tilkjendegivet Syd- og Vestlandenes Folk, at der 
i Norden boede krigsberedte Nationer, og hvis disse 
allerede tidligere have ført et saadant Vaaben- og 
Idrætsliv som det, hvis Frugter Normannertogene vare, 
da havde de hidtil kun vendt Vaabnene mod hverandre 
indbyrdes eller mod de østlige Nationer, hvis Historie 
Tidens forglemmende Magt har udvisket. 

Med den vundne Underretning vende vi os til de 
nordiske Kilder. Disse indskrænke sig hovedsagelig 
til Ynglingasaga og Saxo. Ynglingasaga kjender 
meget lidt til enten krigersk eller fredelig Forbindelse 
med fremmede Lande udenfor Norden. Vi se Danske, 
Norske og Svenske krige mod hinanden indbyrdes, 
stundom gaar Vaabenfærden tillige mod Finner og Ester, 
og én Gang gjøres et Strandhug paa Sakslands Kyst (k. 32), 
Først i Sagnet om Ivar Vidfadme træffe vi en Erobrer, 
som vinder hele Dana- og Sveavælde, en stor Del af 
Saksland, hele Øster Kige og den femte Del af England 
(kap. 45). Dette Sagn ' staar i en ulykkelig Forladthed, 
uden enhver Detail om Maaden og Midlerne, hvorved 
Erobringerne udførtes; ja allermærkeligst er, at Ivar 
kaldes en skaansk Konge, der blev saa vældig, at han 
kunde erobre alle disse Lande og at han nævnes som 



*) Nordmanni prinai in Asturias venerunt. — ' Gens crndelissinQa 
et in partibus nostris antea non visa. — Saaledes ere Kildernes 
Udsagn. De findes gjengivne sanalede hos Kunlk, dieBerufang 
der schwedischen Rodsen. II. 285 fif.; jfr. Dozy, Recherches 
sur rhistoire politique et littéraire de l'Espagne pendant le 
moyen åge. Vol. II. 



Saxo og Normannertogene. 13 

Stamfader til Enekongeme i Sverrig og Danmark — thi 
herom véd hverken Saxo eller nogen dansk Kongerække 
eller Optegnelse det Allermindste ^). — Afset fra dette 
Sagn kj ender Ynglingasaga ingen Erobringer i Vesten. 

Vi naa da til Saxo. Han beretter, at allerede 
Frode I, Konge i Danmark i den graa Oldtid, har sejret 
over Britter og Skotter. Med en Flaade løb han op ad 
Khinen og hærgede i det Inderste af Tydskland (S. 74-— 75). 
Paa Kong Røriks Tid kæmper Prins Hamlet med Brin- 
terne (S. 100). Kong Frode den Fredegode var en 
vældig Erobrer ; efter utallige Krige med Huner, Vender 
og Sakser, Finner og Bjarmer, Britter og Irer, erhverver 
han sig et saa uhyre Rige, at det strakte sig over hele 
Rusland og mod Vest lige til Rhinen (S. 241). Naar 
denne Konge har levet, er meget uvist, thi skjønt Saxo 
lader Kristi Fødsel indtræffe under hans Regjering, er 
det næppe hans alvorlige Mening at sætte ham saa 
§ærnt i Tiden, i det ikke mange Slægtled og Kongeled 
adskille ham fra de historisk sikre Konger fra det 9de 
Aarh., hvis Levetid maa have været Saxo bekjendt. 
Suhm lader Frode .dø Aar 370 e. Kr. F.^), hvad der 
vist er nogle Aarhundreder for tidligt. — Harald Hilde- 
tand, der levede i det 8de Aarh., skal have betvunget 
Slavernes Land, Aquitanien og Northumberland (S. 366). 
Endelig lader Saxo et rigt bevæget Vikingeliv gjennem 
hele Sagntiden foregaa paa Irland; dette skal jeg strax 
særligt omtale. 

Kort sagt — i Følge Saxos Fremstilling have de 
Danske ikke blot kriget mod vestlige og sydevropæiske 
Lande gjennem hele Oldtiden, men de have dér vundet sig 
Riger, givet Love og indført nordiske Sæder og Skikke. — 



') P. E. Maller, Kilderne til Saxos ni første Bøger. S. 108. 

(Vid. Selskabs phil. og hist. Afhandlinger. II.) 
*) Suhm, Historie af Danmark. I. 177. 



14 Fabel, Sagn og Historie. 

Flere danske Annaler, der ere uafhængige af Saxo, be- 
rette ligeledes om nogle danske Kongers Erobringer i 
Syd- og Vestlandene i Oldtiden, men dog langtfra i det 
Omfang som Saxo eller med saa detaillerede Efter- 
retninger, og da det altid er vanskeligt at afgjøre om 
Kilderne ere uafhængige af Saxo, foretrækker jeg her 
at holde mig udelukkende til ham. — 

Hvorledes skal man nu forklare denne mærkva^rdige 
Modsigelse mellem Udlandets Kilder og Saxo? Endog 
hans nordiske Frænde, Ynglingasaga, synes, som paavist, 
at lade ham i Stikken. Det er aabenbart lettest at 
erklære Saxos Beretninger for ren Fabel, men derved 
løser man ikke Spørgsmaalet. Der hviler ingen Mis- 
tanke paa Saxo om at han skulde have opdigtet disse 
Fortællinger; hian meddeler Sagnene, som han fore- 
fandt dem, kun søger han at bringe dem i Orden og 
Sammenhæng. Et Sagn er imidlertid lige saa lidt 
Fabel som det er Historie; et Sagn bærer altid den 
Mulighed med sig at være et miskjendt Stykke Historie, 
saaledes som S er van lige saa aandfuldt som træffende 
har sagt i det Motto, jeg har stillet i Spidsen for min 
Undersøgelse; det er den historiske Kritiks Hverv at 
udrinde den Kjærne af historisk Sandhed, som Sagnet 
kunde skjule. 

Nu kunde man jo tænke sig to Muligheder, at Saxo 
euten har forlagt Sagnet geografisk eller kronolo- 
gisk, at han har forrykket enten Sted eller Tid. 

At omflytte Sagnene geografisk vil i Reglen ikke 
lykkes; dertil ere de altfor nøje knyttede til Forhold og 
Navne i bestemte Lande. Derimod vil man som oftest 
kunne foretage en kronologisk Flytning uden mindste 
Skade. Naar vi nu mindes, hvad jeg ovenfor paaviste, 
at Saxo aldeles ikke kj ender Normannertiden i egentlig 
Forstand, at han er uvidende om, at de Danskes 



Saxo og Vikingeeagnene. 15 

Erobringer først begyndte i det. Ode århundrede O, og 
naar vi fremdeles huske paa, at Norden og særlig Dan- 



*) Noget Andet er om Saxo ikke indirekte kunde angive os 
Normannertidens Begyndelse. Udlandets Kilder belære os 
derom bl. Å. paa følgende mærkelige Maade. — 

Normannertiden var en rystende og skæbnesvanger Tid, 
luld af Sorg og Nød for de sydlige Nationer. Frygteligt og 
længe laa Folkene under for de hedenske Krigere. — En 
saadan Tidsalder kunde naturligvis ikke begynde uden Forud- 
anelser og mørke Varsler. Det gaar Folkene som det 
enkelte , Menneske, en ubestemt Angst, et profetisk Glimt i 
Fremtiden, som ligesom et Sekund glemmer at skjule sig, 
ryster os. — Vi have smukke og karakteristiske Fortællinger 
fra Udlandet om Forudsigelser af Normannertiden. 
St. Liudger, der var Missionær i Frisland og den første Biskop 
afMtinster, havde en Gang et Drømmesyn. Solen maatte flygte 
fra de nordlige Egne og skjule sig for utallige Skyer, saa at 
Mørket dækkede alle Søkyster. Først en Stund efter vovede 
Solen atter at hæve sig over Havet; men da var den blegere 
end forhen. Han fortalte dette Syn grædende til sin Søster, 
og hun udspurgte ham om dets Betydning. Da udlagde han 
det om fremtidig Plyndring og Hærgning af Normannerne; 
selv vilde han ikke komme til at se det, men hun vilde blive 
det sørgelige Vidne til de mørke Tider. St. Liudger døde 
809 og hans Spaadom gik i Opfyldelse (Pertz U. 412). Den 
anden Forudsigelse skyldes Karl den Store, der engang, da 
han opholdt sig ved Søkysten, skal have været opmærksom 
paa nogle Skibe, som dristigt viste sig udenfor Havnen og 
vovede at plyndre. Da de hørte, at Karl selv var tilstede, 
trak de sig i Hast tilbage. Men Karl stirrede længe tanke- 
fuld mod Østen og sagde til sidst med Taarer i Øjet til 
sine Hofmænd, at han gruede for den Tid, disse Sørøvere 
vilde berede hans Efterkommere (Pertz H. 757 — 58). Ogsaa 
paa Irland blev Normannernes Herredømme profeteret. St. 
Bercan spaaede om Hedningernes Komme over Havet og 
Turgesii 7aarige Regering (War of the Gaedhil, S. 9—11). — - 
Disse Sagn ere karakteristiske i den Henseende, at de vise 
os, hvilket Tidspunkt Udlandet selv satte som Normanner- 
tidens Begyndelse (jfr. i øvrigt Munchs smukke Fremstilling 
i N. Folks Historie, I. 1. 414 flf.)- 

Det var ikke urimeligt om Saxo i en eller anden gejstlig 
Tradition havde fundet Noget om disse Forudsigelser. I hans 



1() Sato og Vikingesagnene. 

mark maa have ejet et rigt Skatkammer af Sagn 
og Minder fra Vikingetiden, tror jeg man vil ind- 
rømme mig, at der er stor Sandsynlighed for, at Saxo 
har anbragt i den graa Oldtid hvad der hører 
hjemme i Normannertiden. Han (eller Sagnet før 
ham) har troskyldigt bragt Bedrifter og Gjerninger, som 
fortaltes om Vikingehelte, ind i Kongesagaen; han har 
hæftet dem til danske Konger af samme Navn eller til 
Konger, der vare berømte som Krigere ; han har maaske 
uden videre indsat berømte Søkonger i den ' danske 
Kongerække. Nu bliver det ogsaa forstaaeligt, at alle 
disse Erobringstog skildres netop paa samme Maade, 
hvad enten de i Følge Saxos Fremstilling fandt Sted 
før Kristi Fødsel eller paa Regner Lodbrogs Tid, saa 
at selv hine Urtidskrige førtes med den Krigskunst, der 
er os fuldt bekjendt fra Normannertiden. — Det er 
Forskerens Sag i det enkelte Tilfælde at bevise, at 
en saadan Omflytning er sket og hvor Begivenheden 
skal flyttes hen, og jeg haaber i dette Arbejde at skulle 
paavise flere — som jeg tror — aldeles uimodsigelige 
Omflytninger. Her ønsker jeg kun i Almindelighed at 
hævde, at der er givet en Formodning for at Saxo 



Fortælling om Regner Lodbrog. skjuler sig muligt noget 
Saadant (S. 449). Regner var med sin Flaade draget mod 
Kejser Earl den Store; han var alt kommet forbi Sfrand- 
vagterne uden at blive bemærket, da en Kvinde, som ved en 
Indskydelse fra Himlen, i en Spaadom advarede Kejseren. 
Regners Søn Sigurd laa da allerede i Seinen. Karl kæmpede 
mod dem, men var uheldig. — Denne Saxos Fortælling min- 
der i øvrigt ogsaa om Sagnet om Kordrengen i Luna, der 
spaaede om Vikingeflaadens Ankomst ved Portus Yeneris 
(Roman de Rou I. 25—26). 

En indirekte Antydning af at Normannertiden med de 
store Udvandringer staar for Døren, ligger sikkert nok deri, 
at Saxo sætter Kong Snios Regjering, med de store 
Hungersaar og Udvisningen af det overtallige Mandskab, om- 
trent ved Tiden 800. 



Vikingefærd paa Irland. 17 

har gjort sig skyldig i en saadan Omfl)i;ning, naar han 
fortæller om Erobringer i fremmede Lande, der paa det 
Tidspunkt vitterligt laa i Fred for nordiske Indfald. 

Det er vist, at Saxo forelægger os en Gaade, og en 
Løsning maa jo findes. Naar man hidtil ikke har for- 
søgt at bringe en Forstaaelse tilveje, har Grunden hertil 
vist været en altfor stor Foragt for Saxos Sagnhistorie 
som anvendelig til virkelig Historieskrivning. — Munch 
har ganske vist lejlighedsvis udtalt, ,,at det for Resten 
altid bliver et Spørgsmaal om ikke alle eller de fleste af 
de saakaldte engelske Tog før Regiier Lodbrogs Tid kun 
gik til Angel eller Sønderjylland, uden at have Noget 
med England at bestille''^); nåen denne Hypothese 
mangler enhver Naturlighed og Rimelighed, og bort- 
forklarer desuden kun Erobringerne i et af disse be- 
tvungne Lande. — At Saxos Fremstilling dog muligt 
kunde afspejle eii Erobring i én fjærn Oldtid, som Ud- 
landets Annaler havde forsømt at optegne, bliver i 
højeste Grad usandsynligt, naar vi erindre, at et saa- 
dant dansk Sagn da maatte være adskilligt over et halvt 
Aartusinde gammelt. — 

Jeg skal her blot berøre ét Spørgsmaal. Ad hvilke 
Veje tænker man vel at. kunne forklare det Fænomen, 
at i Følge Saxo Danske og Norske hele Oldtiden igjen- 
nem have ført et daadrigt Vikingeliv paa IrlandV 
Dette Land gjør han jo til den stadige Skueplads 
for nordiske Søkongers Bedrifter. En berømt Viking 
Hagen, der under forskjellige Konger i Løbet af Aar- 
hundreder spøger om i Sagnfortællingen, findes saa- 
ledes paa Irland, hvor hans berømteste Bedrift er 
Betvingelsen af Kong Hu g lej k 2), En anden Helt 
Huyrvil hører — som det synes — hjemme paa 



*) Munch, norske Kolks Historie. I. 1. 285. 
=») Saxo 279, 347. 404. 



18 Vikingefærd paa Irland. 

Irland') og den norske Skoldmø Rusila, der gjennem 
Aarhundreder maa kæmpe og bukke under for danske 
Konger, sender sine Kammerater og Krigere til Vikinge- 
tog paa Irland*^). Den norske Konge Ring er paa 
Sørøveri ved Irland^). Irernes Konge Kervil over- 
vindes af Kong Frode III.*) — Er det nu ikke rimeligt 
at antage,, at Saxo har flyttet hen til en fjærn Oldtid 
Scener fra det Ode og 10de Aarh.; da Irland var Skue- 
pladsen netop for de smaa Søkongers Hærgninger, da, 
netop som hos Saxo, Norden og særlig Norge udsendte 
den ene Flaade efter den anden til Plyndring dér? 
Hans Beskrivelse af Irerne er jo som taget af de kel- 
tiske Forfatteres Fortællinger om Irerne paa den Tid*). 
Er det ikke rimeligt, at han netop ved Kong Kervil 
tænker paa hin berømte Kong Cearbhall, der kæmpede 
med Vikingerne i Midten af det 9de Aarh."^)? Mon 
ikke hans Søkonge Hakon er den Samme som den nor- 
diske Hærfører Agond, hvem Cearbhall 847 overvinder^), 

*) Dette er dog ikke sikkert. Saxo kalder S. 178 Huyrvillus 
„Hollandiæ princeps^. Denne Betegnelse maa natarligvjs 
rettes, hvad Udgiverne ogsaa have erkjendt, medens de ere 
uvisse om hvorledes. „Hiberniæ princeps" forekommer mig 
ikke urimeligt, da 1) Huyrvil kriger med Rnsila og hendes 
Fæller, men S. 396 se vi dem netop udsendte mod Irland; 

2) Fridlev, som vil hævne sig over Huyrvi Is Troløshed, dræber 
denne og drager strax til Dublin, rimeligvis paa Hævntog, 

3) Huyrvil er vist i Saxos Øre et lige saa godt gælisk Ord 
som Kervil (S. 254). 

^) Saxo 178, 365, 394—396. 

3) Saxo 393. 

*) Saxo 254 (og notæ uberiores), jfr. Giraldus Cambrensis, Hiber- 
niæ Topographia cap. lO. Hibernia expugnata c. 36. 

*) I Udgaven af Saxo S. 254 er allerede gjort opmærksom paa, 
at denne Kong Kiarval var særlig berømt paa Island, hvor 
tiere Familier anbragte ham i deres Stamtræ. 

*) Cronicon Scotorum (ed. Hennessy) 147 (847): a grent victory 
gained by Cerbhall, son af Dunghall, over Agond in which 
1200 were slain. — Gaedhil S. 27 nævner en anden Høvding 
Haconn ved Aar 916. 



Pigen med det røde Haar. 19 

eller at Saxo dog derfor har sat ham i Irland fordi 
han har hørt om denne Hakon ^)? — Man vil maaske 
sige: men Skjoldmøen Rusila, hende vil jeg dog ikke 
have hævet ud over Fabelsfæren? Kun Saxo er saa 
naiv, at han lader Skjoldmøer figurere i Historien. 
„Over alt er det underligt — som P. E. Muller siger — 
at Saxo saa ofte ' nævner Skjoldmøer, og at de ikke 
forekomme hos Islænderne undtagen i de eddiske Sange 
og i Søgubrots Fremstilling af Bravallaslaget*' ^). — Jeg 
svarer imidlertid jo; heri ser jeg ogsaa et Tilknytnings- 
punkt til Normannnertiden ; Skjoldmøskikkelserne findes 
— som jeg senere skal paavise — langt nede i den 
historiske Tid, og en aldeles paalidelig irsk Krønike 
optegner endog, at i Midten af det 10de Aarh. kom der 
en nordisk Vikin^eflaade til Irland anført af Inghen 
Ruaidh, hvilket er gælisk og paa Dansk betyder „den 



* ) Sagnet om Kong Hugleik hører i øvrigt maaske til dem, der 
bør forlægges geografisk. — Ynglingasaga c. 25 fortæller, at 
Kong Huglejk var en svensk Konge, der sad hjemme i sit 
Slot, rig og karrig, omgivet ai'allehaande Spillemænd, Sejd- 
mænd qg Troldkarle. Kong Hagen med Stærkodder i sit 
Følge drog mod ham og slog ham saavel som hans Brødre, 
de vældige Kæmper Svipdag og Gejgod. Her indtræffer 
saalédes det temmelig enestaaende Tilfælde, at samme Sagn 
med sit hele Udst3^r fortælles af Ynglingasaga og af Saxo, og 
at det henlægges i forskjellige Lande. P. E. Miiller (Saxos 
Kilder 86) og Munch (Norske Folks Eistorie. I. 1. 258) tvivle 
ikke om at Sagaens Fremstilling er den rette; Gejer (Saml. 
Skrifter. 1875. IV. 276) derimod undrer sig over, at Hugleik 
tindes i den svenske Kongerække, skjønt Langfedgatal ikke 
nævner ham og Thjodolf intet Vers har om ham, hvorfor han 
mener, at Hugleik maaske snarere hører hjemme i Sagnet 
om Søkongen Hakon, hvis Bedrifter kunne lægges overalt og 
saalédes af Saxo ere henførte til Irland. — Jeg har ovenfor 
kun fremsat min Formodning om, hvorfor Saxo henlægger 
Scenen til Irland, at han nemlig har hørt omen Søhelt Hagens 
Bedrifter paa Irland. 

*) Saxos Kilder 122. 

o« 



20 Pigea med det røde Haar. 

røde Pige" eller ^Pigen med det røde Haar^*. Senere 
nævnes, at to af „den røde Piges" Sønner dø i 
Kampen ^), 

Hermed tror jeg at have paavist, at en norsk 
Skjoldmø fra det 10de Aarh. kunde staa for Saxos 
Tanke, hvormed jeg ganske vist kunde lade mig nøje; 
jeg tror imidlertid, at man kan komme Sagen endnu 
mere paa Livet. — Saxo . beretter S. 178 om: Rusila 
virgo; S. 365 virgines Sticla et Rusila; S. 394 
Rusla virgo; S. 395 — 396 Rusla alene. De islandske 
Sagaer iagttage en dyb Tavshed om denne Skjoldmø 
— siger P. E. Miiller-) — ; og det er mig heller ikke 
bekjendt, at Rusila kunde være et forvansket nordisk 
Navn. Derimod betyder paa Latin russulus rødlig, 
russeolus rødladen og rutilus rød, med guldgult 
Anstrøg, eller blond •^), og altsaa russula virgo, rus- 
seola eller Tutila virgo den rødladne Pige eller 
Møen med det røde Haar. Dette er dog et altfor 
mærkeligt Træf til at man ikke skulde begynde at tro 
paa Identiteten. Der maa aabenbart have. været en 
gammelnordisk Fortælling om den rødhaarede Pige som 
Vikingeanfører*), men det ser jo mærkeligt ud, baade 
at den irske Annal kalder hende med den gæliske 
Betegnelse, og at Saxos Kilde synes at have berettet 
om hende paa Latin. . — Den irske Annal er ogsaa be- 
synderlig. Den vil nævne en Del nordiske og særlig 
norske Flaader, ' som i Midten af det 10de Aarh. kom 
til Irland, og fortælles saaledes (i engelsk Oversættelse) : 



>) The war of the Gaedhil, 41, 207 jfr. XCV. 

2) Saxo 178. 

^) Se Freunds Worterbuch der lateinischen Sprache ved disse 
Gloser. 

*) Foreløbig finder jeg ikke nogen Grund til at antage^ at et 
Øgenavn givet en Mand (,iden blonde Mø") har været Anled- 
ning til Sagnet. 



Pigen med det røde Haar. OJ 

„There came there, also, the fleet of Oiberd, and the 
fleet of Oduinn, and the fleet of Griffin, .and the 
fleet of Snuatgar, and the fleet of Lagmann, and 
the fleet of Erolf, and the fleet of Sitriuc, and the 

4 

fleet of Buidnin, and the fleet of Birndin, and the 
fleet of Liagrislach, and the fleet of Toirherdach, 
and the fleet of Eoan Barun, and the fleet of Milid 
Buu, and the fleet of Suimin, and the fleet of Suai- 
nin, and lastly the fleet of the Inghen Ruaidh^)." 
Jeg kan. ved Læsningen af dette Stykke ikke faa Andet 
ud end at der skjules i Texten et eller andet Vers; thi 
Navnene ordne sig omtrent af sig selv dels efter Assot 
nantser dels efter Enderim. Man kan blot med to Om- 
sætninger stille Navnene op saaledes: 

Oiberd, Oduinn, 
Griffin, 

Snuatgar, Sitriuc, 

Erolf, Lagmann, 

Buidnin, Birndin, 

Liagrislach, Toirberdach, 

Eoan Barun, Milid Buu, 

Suimin, Suainin, 

Inghen Ruaidh. 
Hvilke de nordiske Navne ere, som skjule sig under 
de barbariske Former, maa jeg lade Sprogmænd be- 
dømme, men jeg bør her gjøre opmærksom paa, at 
Rusilas Kammerater og Hærmænd sikkert ogsaa en 
Gang have været ordnede i Vers. Saxo nævner (S. 178) 
„quinque ejus complices Broddonem, Bildum, Bugonem, 
Fanningum et Gunholmum, quorum pater Fyn extitit", 
S. 396 som „promptissimi Ruslæ milites" Thorias og 
Bero, — altsaa: 



O „Inghen Rnaidh: i. e., the red-haired maiden." Gaedhil. 

S. 41. 



22 ^e normanniske Krigspuds. 

BroSir, Bildr, 
Bero (BjøriiV), Biigr, 
Fanningr, Gunholmr, 
(Finnrs synir), 
Thorias, Rusila. 
Det forekommer mig, at nogle af Nkvnene gaa 
igjen i begge Vers. — 

Jeg skal her endnu kun belyse et enkelt Spørgsinaal, 
fordi det derved tillige vil blive klart, hvorlunde Sagnene 
flytte sig fra Sted til Sted, fra Person til Person og fra én 
Tid til en anden. Der findes nogle almen bekjendte Sagn 
om normanniske Krigspuds eller snilde Paafund, 
som man kan møde over alt i Verden, hvor Normannerne 
have sat deres Fod. De trætfes ved Østersøens Kyst, gaa 
ned gjennem Rusland til Byzants og Grækenland, gjenfindes 
i Italien, Normandiet, England, Irland, og saa atter her i 
Norden. De ere. meget karakteristiske som klare Spor om 
Vikingefærdene rundt om hele Evropa, og de give et inter- 
essant Vidnesbyrd om Normannernes Karakter og Krigsmaade, 
men — man tør ikke blive staaende alene ved Betragtningen 
af denne deres Betydning. Det er nødvendigt at trænge 
nøjere ind paa disse Sagn, thi som de nu henstaa uden at 

■ 

være gjorte til Gjenstand for Kritik, ere de kun en skin- 
barlig Mare paa hver den Begivenhed, de knyttes til. Da 
det samme Krigspuds fortælles 4 eller 6 Gange andetsteds, 
bærer den omhandlede Daad omtrent Attest paa aldrig at 
have fundet Sted. 

Nu er det vel muligt, at Normannerne kuime have gj en- 
taget saadan List, men Sandsynligheden for at den er bleven 
repeteret mere end 1 eller 2 .Gange er ikke stor; Fjenderne 
maatte jo dog være blevne kloge af Skade, tilmed da disse 
Krigspuds vare saa vidtberømte. Jeg skal nu vise, at flere 
af disse Beretninger efter fornøden kritisk Sigtning maa 
udgaa som uhjemlede, ligesom jeg ogsaa skal pege hen paa 
Maaden, hvorpaa de stadigt fordoble sig. 

Jeg tager her kun to af disse Krigspuds til Undersøgelse ; 
det ene vil jeg kalde: den forstilte Begravelse, det 



Listeo: den forstilte Begravelse. 23 

andet: "Listeu med Spurvene, der stak Ild i den 
belejrede Stad. 

Den forstilte Begravelse fortælles af følgende Kilder : 

1. Saxo beretter (S. 66), at Kong Frode erobrede Byen 
Palteskiu (Plescovia), som længe havde trodset hans Anstræn- 
gelser, ved at udgive sig for død, lade sin Hær opkaste en 
Gravhøj og sørge; da Fjenden saa Angriberne optagne af 
Sorgen over deres tabte Herre, forsømtes Forsvaret og Byen 
overrumpledes. 

2. Saxo (S. 79) lader samme Konge erobre London ved 
denne List ; da de Belejrende have mistet deres Anfører, 
indlades de i Byen for af den fjendtlige Kommandant Dale- 
mannus' Følge at vælge sig en Anfører, hvorved Byen over- 
rumples. — Dette er naturligvis meningsløst, men Saxo har 
ikke villet fortælle Sagnet to Gange paa samme Maade. 

3. Den vidtberømte Høvding Hasting skal have erobret 
Luna, en gammel Sø stad ved Genuabugten (nærmere Pisa 
end Genua), ved først at udgive sig for syg og hidkalde 
Munkene fra Byen til at give sig den sidste Olie og senere 
ved at anstille sig død og lade sig begrave inde i Byen. 
Jfr. Dudo, ed. Lair S. 132 — 135, ed. Duchesne 64 — 65. 
Will. Gemmet. I. cap. 9 — 11, Wace, Roman de Rou, I. 
S. 24 — 35, Benoit, Ohronique, I. 

4. Harald Haardraade anvender denne List ved Erobrin- 
gen af en Borg paa Sicilien i Begyndelsen af Ilte Aarh. 
Se Snorre, Harald Haardraades Saga, Cap. 10. 

5. GuiUelmus Appulus (Muratori, Scriptore s V. 261) 
fortæller, at Robert Viscard, for at bemægtige sig en næsten 
uindtagelig Fæstning i Syditalien, sendte Bud til Munkene 
dér i Byen, at en af hans Mænd var død, og bad dem mod- 
tage hans Lig. Med Ligtoget sneg bevæbnede Mænd sig ind 
i Fæstningen. Jfr. Gauttier d'Arc, histoiré des conquétes 
des Normands en Italie, I. 177. 

6. Otto af Freisiug (1. c. 33) fortæller, at Siciliens 
Konge Rogei- I erobrede Slottet Gurfol i Grækenland ved 
dette Krigspuds. 

7. Kejser Frederik II, hvis Moder var normaimisk, skal 



24 Listen: Spurve paasætte Ild. 

é 

i Følge Mathæus .af Paris's Vidnesbyrd (ed. Watts 8. 488) 
have erobret Klostret Monte Cassino paa samme Maade 
(1239). 

Listen med Spurvene berettes af følgende Kilder*): 

1. Saxo fortæller (S. 41) at Hadding, da han belejrede 
Duna, brugte det Krigspuds at indfange Fugle, der boede 
under Tagene, at binde brændende Svampe under deres Vin- 
ger og lade dem flyve ind i Byen, som snart stod i Lue^ 
hvorefter Erobringen let foregik. 

2. Saxo lader senere (S. 180) Fridlev anvende dette 
„Haddingske Krigspuds^ ved Erobringen af Dublin. 

3. Olga, Russernes normanniske Dronning, erobrede Byen 
Iskorsten i Drevljanernes Land paa samme Maade (Nestors 
russiske Krønike ved C. W. Smith, S. 53). 

4. Ved Erobringen af Byen Cirecester skal en vis 
Gurmund i Slutningen af 6te Aarh. have anvendt denne List. 
Kilderne ere Geffroi af Monmouth, Vita Merlini, XL 8, Wace, 

• Roman de Brut, v. 13,949 ff. (IL 242 ff.)» C^effrei Gaimard, 
v. 855 ff., Mon. Hist. Brit. I. 775, Giraldus Cambrensis, 
Topographia Hiberniæ, c. 39. 

5. Harald Haardraade benytter Krigspudset ved Erobrin- 
gen af en Borg paa Sicilien. (Snorre, H. Haardraades Saga, 
cap. 6.) 

Jeg vender mig først mod Beretningen i Harald 
Haardraades Saga, der i sin Helhed lyder saaledes. 
Harald anvender først Listen med Spurvene mod en stor 
og folkerig Borg. Senere graver han en lang Løbegrav ind 
under en anden stor og folkerig Borg; han naaede op i en 
Stenhal, Bprgvagten nedhuggedes og Porten aabnedes. En 
tredie Borg, stærkest og folkerigest af dem alle, indtager han 
ved at lade sine Krigere anstille sig ligegyldige og overlade 
sig til allehaande Lege ; de havde imidlertid Vaaben skjulte 
under Kapperne og fik snart Lejlighed til at benytte dem. 



*) Nogle Paralleler fra den jødisk-græske Oldtid (se om disse 
Hierozoicon, authore Bocharto) staa næppe i Forbindelse med 
de normanniske Paafund. 



Sagn om Harald Haardraade. 25 

En fjerde Borg — den var dog den allerstørste og aller- 
stærkeste af dem alle — indtog Harald ved at udgive sig 
for død. — Dette er Sagaens' Fortælling; Snorre har fulgt 
i det Hele Morkinskinna og Fagrskinna, dog saaledes at 
Listen med Legene først * hos ham bliver et selvstændigt 
Krigspuds^). -r- Her er nu mange Omstændigheder, som 
vække Mistanke mod Sagaen. Man undres for det Første 
over at faa en saadan samlet Udgave af normanniske Krigs- 
puds ; ja, der er næsten noget Ærerørigt mod Harald i at 
alle disse gamle velbekj endte Paafund tillægges hans originale 
Natur. Den fuldkomne Tavshed om Borgenes Navne er 
heller ikke lidt mærkelig. Og mon man ikke maa nære 
Tvivl om Spurvehsten virkelig har været " anvendt paa en 
siciliansk Borg, selv om det forsynUgt forsikres os af 
Snorre, at „de fleste Huse vare tækkede med Rør" ? Listen 
hører vist hjemme under andre Forhold. Er det endeHgt 
rimeligt at i Kampen mod Araberne paa Sicilien, Munke og 
Præster skulde faa Lov til at lukke den faldne Høvdings 
Ligtog ind i den belejrede Borg? Ogsaa denne List synes 
ikke hjemme her. Ja man kan vist ligefrem bestemme dens 
egentlige Hjem som Vikingetidens første Aarhundrede, den 
Tid da Normannerne saa ofte , ved at hykle Omvendelse og 
bede om Daab, vidste ved List at skaffe sig de Kaar, som 
de ikke kunde naa ved Magt, og da de Kristne troede ved 
Daabsvandet at kunne omskabe Hedningernes Sind. Munch 2) 
har jo ogsaa gjort opmærksom paa den mærkelige Omstæn- 
dighed, at Snorres Kilder forløbe sig og komme til at tale 
om „Vikingerne" i Beretningen om H. Haardraade og den 
græske Hær. — Disse to Fortællinger udgaa saaledes af 
Fortegnelsen som opdigtede. Men har man da nu en For- 
tælHng fra det 9de Aarh. som fortjener Tiltro? Ja. Beret- 
ningen om hvorledes Byen Luna ved Genuabugten blev 
erobret af Normannernes Høvding Hasting, bekræftes af saa 



*) Munch, N. Folks Historie, II. 98. — Storm, Snorre Sturlassøns 

Historieskrivning, 180. 
*) Norske Folks Historie, U. 98—99. 



26 Vikingesagn paa Vandring. 

paalidelige Kilder og naa almindeligt, at deu næppe bør mis- 
tros. Dudo (som skrev c. 1000) er den første Hjemmels- 
mand; han fortæller hvorledes Hasting drog tU Middelhavet 
og havde til Maal at erobre Rom, til hvilken han troede at 
være naaet, da han laa foran Luna. Nu er åei imidlertid 
i Følge Annales Bertiniani sikkert nok, at Hasting og Nor- 
mannerne i Aaret 860 indtog og plyndrede „Pisa og andre 
Byer** ; at Luna har været mellem disse er højst sandsynligt. 
Listen, hvorved det skete, fortælles først af Dudo, senere af 
Wilhelmus Gemmeticensis, derefter i Roman de Rou og Benoits 
Rimkrønike; Beretningen er yderst fyldig. Enhver af dem 
véd at sætte sit Træk til, saa at de aabenbart fortælle efker 
et levende og almindeligt Sagn. Beretningen om Lunas Lid- 
tagelse er endelig bleven tidligst optegnet, henimod et Aar- 
hundrede før de andre Udsagn. At det dog i Grunden var 
Normannerne, der blev narrede, i det Byen viste sig ikke 
at være Rom, er et saa originalt Træk, at det kun bekræfter 
Historiens Sandhed. — 

Underligt er det, at Saxo slet ikke kj ender Luna; i 
den nordiske Regner Lodbrogs Saga nævnes jo dog Byen 
som denne Helts sydligste Erobring, dog anføres ikke, at han 
anvendte hin List. — Som ovenfor sagt fortæller Saxo denne 
List ved Erobringen »af London. Nu er det jo almindelig 
bekjendt, at Sagn, navnlig naar de som særlig smukke og 
morsomme høre til de yndede, have uhyre nemt ved at slfta 
ned, hvor en eller anden ^avnelighed opfordrer dertil; jeg 
behøver vel blot at bringe i Minde, hvorledes Sagnet om 
Hagbard og Signes Kjærlighed har fæstet sig som Lokalsagn 
paa mindst Snese af Steder her i Norden, hvor et Lokalnavn 
mindede om et af de berømte Navne ^). Normannerne, som 
vare splittede over Vest og Øst af Evropa knyttede paa samme 
Maade bekj endte Sagn til en af de Byer, hvis Erobring var 
berømt i deres Historie, naar en Navnelighed opfordrede dem 
dertil. Er det nu ikke højst rimeligt at antage, at Saxo (eller 
Traditionen før ham) har forvexlet Luna med Lundonia, 

*) Jfr. Svend Grundtvig, Folke\i8er. I. 258 ff. 



Vikingesagn paa Vandring. 27 

Luuaborg med Lunduuaborg. Dette forekommer mig 
saa meget naturligere, som hans eget Værk frembyder den 
Parallel, at Listen med Spurvene anvendes af Hadding ved 
Belejringen af Duna, men af Fridlev foran Duflina, hvor 
Dynaborg og Dyflinaborg aabenbart ere forvexlede. 
Imod Dublin er denne List ganske sikkert aldrig bleven 
anvendt, da irske Kilder tie derom, og da den gæliske For- 
fatter Giraldus Cambrensis udtrykkeligt henfører Fuglelisten 
til Gurmundus og Cirecester i England. Om den i øvrigt 
nogensinde er bleven anvendt paa denne sidste By, er meget 
tvivlsomt, thi Kilderne for Beretningen derom ere yderst upaa- 
lideHge og vitterligt falske ved at sætte Gurmunds Levetid 
til det 6te Aarh. i Stedet for til det 9de Aarh. ^) Denne 
Gurmund, som Kilderne angive for en Afrikaner, er vitterligt 
nok ikke nogen anden Person end Hastings, som kom 
tilbage fra sin Middelhavstur og fra sine Plyndringer i Afrika. 
Nogle Krøniker betegner ham udtrykkeligt med dette dobbelte 
Navn^). Men nu er Spurvelisten i Følge Saxo opfunden 
af Hadding; han kalder den i sin anden Anvendelse en 
EfterHgnelse af det Haddingske snilde Paafund, og nu er 
fremdeles Ha sting næppe Andet end den unordiske Form 
for Navnet Hadding^) — har jeg Uret i min Antagelse 
om at vi her atter ti:æffe paa de Forhold, som lade den ene 
Fortælling afføde den anden og knytte sig til den, til de 
sidde i Kække som Perler paa en Snor? — Der er ingen- 
somhelst Grund til at antage, at disse Saxos Krigspuds, der 



*) Jfr. Lappenberg, Geschichte von England. IL 234. 

'^) IsteAlstagnus vulgo Gurmundus verso nomine solet nominari. 
Dnchesne, Hist. Norm. Scriptores 32. Jfr. Lair i Mémoires 
de la Société des Antiquaires de Normandie. XXIII. 44 — 45, 
samt i det Følgende Kapitlet om Regner Lodbrog. 

'*) Prof. K. Gis 1 as o n udtaler sig i C. W. Smiths Udgave af 
Nestor S. 323 saaledes om det normanno-russiske Navn Jastjag : 
rMon dette Ord skulde være det oldnordiske Mandsnavn 
Haddingr, dei" udentvivl kommer af haddr (Haar)? Stillede 
paa det gothiske Standpunkt vilde disse to Ord vistnok hedde 
hazds og Hazdings.^' 



28 Vikingesagn paa Vandring. 

ikke knytte sig til noget Lokalnavn herhjemme, men * til 
Byerne London, Dublin, Palteskju og I)yna, skulde høre 
hjemme andetsteds end i Normannertiden, og oiaar han 
anbringer slige Sagn paa ansete Krigerkotiger, især af Navnet 
Frode, er Grunden hertil — for at bruge Geijers træffende 
Udtryk — „Saxos lust att, likt och olikt, hopa bedrifter på 
sina konungar — en lust, som han på forut beromda namn i 
synnerhet slacker" ^). Det er højst rimeligt, at Fuglelisten 
af salnme Aarsag i det engelske Sagn er bleven knyttet til 
Hasting, den i Udlandet berømteste af alle Vikinger, hvem 
enhver List og Ondskab tillagdes^). — 

I øvrigt trænger af de ovennævnte Sagn Mathæus Pari- 
siensis Beretning om Erobringen af Monte Cassino særlig til 
Bekræftelse — den jeg hidtil ikke har kunnet finde; thi er 
det tænkeligt, at de lærde Munke paa Monte Cassino, af 
hvis Midte der alt var opstaaet flere normanniske Historie- 
skrivere, skulde have været saa taabelige endnil i det 13de Aar- 
hundrede at lade sig narre af den gamle vidt bekj endte List? 



*) Geijer, Svea Rikes håfder (Saml. Skr. IV. 304). 

*) Ved en fortsat Kritik bør naturligvis haves for Øje om ikke 
Levninger af den originale Bedrift kan gjenfindes i Enkelt- 
heder snart ved en, snart ved en anden af Bearbejdelserne. 
Saaledes har Kommandanten i London Dalemannus et Navn, 
som i Følge en Bemærkning af Saxos Udgiver (S. 79) er 
Angelsakserne ukjendt ; og livorledes kommer Plescovias Konge 
til Navnet Vespasius? 



29 



Tredie KapiteL 

Normandiets ældste Historieskrivere. 



Tote rien se torne en déclin, 
Tot chiet, tot muert, tot vait « fin: 
Hom muert, fer use, fust porrist, 
Tur font, mur chiet, rose flaistrit; 
Cheval tresbuche, drap viéaist: 
Tote ovre fet od mainz périst; 
Bien entenz é conoiz é sai, 
Ke tuit morront é cler é lai; 
£ mult ara lor renomée 
Emprez lor mort corte durée; 
Se par cler ne est mise en livre, 
Ne pot par el durer ne vivre. 
Robert Wace. Le Roman de Rou. I. 4. 

JJet var ikke Vikingens Sag at tage Pen og Bog 
til Hjælp for at g j emme de berømte Bedrifters Ry til 
Eftertiden. . Men Hæder og Lovord var dog Vikingernes 
Maal, et herligt Eftermæle kunde forsone med et møj- 
somt Liv og en umild Død; de vidste, at der om den 
store Helt vilde gaa baade Digt og Tale; derfor stod 
Skjalden og Sagaberetteren i høj Yndest, og derl'or 
oplærtes de Unge til at bevare i tro Hukommelse Sagn 
og Minder. De opdrage deres Sønner som Talere, siger 
Gaufred Malaterra (1. L c. 3) i sin Karakteristik af 
de italienske Normanner, og det maatte vel synes saa, 
naar man hørte, hvorledes de Unge oplærtes med Sagn 



30 Dudos Levned. 

Sang og Minder om Konger og Helte. Det var denne 
overvættes Fylde af gamle historiske Sange og Tradi- 
tioner, bevarede i en sikker Hukommelse, der lod Dan- 
mark, Norge og Island taale, at først i det 12te Aarh. 
Historieskrivere opstod hos dem-; det var derved det 
• blev muligt, at Saxo kunde skrive en saa righoldig og 
omfattende Bog som sin Danmarkshistorie, og at Island 
og Norge ble ve Ejere af den enestaaende Sagalitteratur. 
Men Normannerne erfarede, at Traditionen lettest for- 
gaar, naar Folket rykker op fra sin gamle Jordbund og 
flyttes til nye Lande med nye Forhold. Derfor maatte 
Klerken bringe Historien i Pennen, og der hengik ikke 
synderligt mere end to Generationer hos de Danske i 
Normandiet, før Hertugerne sørgede for en Historie- 
skriver, og ikke mere end én Generation efter Grund- 
fæsteisen af Normannernes Herredømme i Syditalien, 
før Fyrsterne droge Omsorg for at Mindet om deres 
Bedrifter blev gjemt til Efterkommerne. 

Den Mand, til hvem Normandiets Hertug, Richard 
den Første, henvendte sig, var Dudo. 

Du do er født henimod Aar 960 efter al Sandsyn- 
lighed i Grevskabet Vermandois i det sydlige Picardi, 
hvor han henlevede den meste Tid af sit Liv. Paa 
Grund af sine fremragende Evner og sine Kundskaber 
har han vistnok indtaget en anset Stilling ved det greve- 
lige Hof; thi Grev Albert I overdrog ham (i Tiden kort 
efter 986) den meget vigtige Mission til Normanner- 
hertugen Richard at bevæge denne til en fredelig 
Mellemkomst mellem Greven og Hugo Kapet, som havde 
fjendtlige Planer mod ham. Denne Sendelse lykkedes, 
og Richard fandt saadant Behag i den gejstlige Mand, 
der forblev nogen Tid ved hans Hof og i hans Hertug- 
dømme, at han gav ham 2 gejstlige Beneficier i Caux. 
Senere, nemlig 2 Aar før Hertugens Død (996) var Dudo 
efter sin egen Fortælling hyppigt paa Besøg („more 



Dndos Levned. 31 

frequentativo") ved Hoffet i Rouen. Da bad Hertugen 
ham en Gang om at skrive Normandiets Historie. Dudo 
forskrækkedes først ved Tanken^ men paa Fyrstens og 
dennes Søns indtrængende Opfordring paatog han sig 
dette Arbejde, og Richard Ts Stedbroder, Raoul, Greve 
af Ivry, hjalp ham til Indsamling af Kilderne og, Tradi- 
tionen. Vel vedblev Dudo at bo i Vermandois, men 
han er sikkert ofte kommet til Normandiet; saaledes i 
Aaret 1015, da Richard H gav sin Stadfæstelse paa at 
Dudo havde bortgivet de to ovenomtalte Beneficier til 
Kapitlet i St. Quentin. Da han kort Tid efter publi- 
cerede sit Arbejde, var han bleven valgt til Kapitlets 
Dekan. — Dette er omtrent Alt hvad man véd om 
hans Liv*). 

Dudos Værk er altsaa intef Hastværksarbejde. Han 
har i enSnesAar samlet Stof dertil og arbejdet derpaa. 
Han har havt fortræffelige Kilder, frem for Alt i den 
i Normandiet levende Tradition, men vistnok ogsaa i 
enkelte normanniske og franske Optegnelser. Hertug 
Richard og hans Hustru Gunnor, der Begge yndede 
Kunst og Videnskab, have sikkert hjulpet Dudo med 
Indsamlingen af Traditionen og Kilderne , men . særligt 
var dog Grev Raoul ivrig for at skaffe Dudo alle ønske- 
lige Oplysninger, hvorfor ogsaa Dudo i sin Indledning 
har erklæret, at han er Værkets egentlige Forfatter: 

„cujus quæ constant libro hoc conscripta relatu 

„digessi, 
ja han kalder ham „hujus operis relator'^ Naar nu 
dertil kommer, at Dudo havde gjort Rejser i Norman- 
diet, at de talrige, i Aarhundredets Midte nyankomne 
Skandinaver maatte have fornyet de nordiske Tradi- 
tioner, at han ved sin Fødsel og Stilling udenfor Nor- 



*) Jfr. Lair's Introductlon til hans Udgave af Dudo i Mémoires 
de la Société des Antiqnaires de Normandie. T. XXIII. 17 if. 



32 Dudos Ejendommeligheder. 

maudiet maatte have et mere uhildet Syn paa Nationens 
Værd, og at Folkets Egenheder særligt maatte falde 
ham i Øje, — har man formentlig al Grund til at vente 
en fortræffelig Krønike fra hans Haand. Har han ikke 
fremstillet Forholdene rigtigt, er han enten en Falskner 
eller en hyklersk Hof-Krønikeskriver. — 

Det har ikke været Dudos Skæbne at indgyde Tiltro 
— tvært imod! 

Før Lappenbergs Tid har han nydt liden Kredit 
hos Historikerne, og de komplette Fordømmelser begyndte 
tidligt. Allerede Orderic Vital siger saaledes i 
Fortalen til 3die Bog af sin normanniske Kirkehistorie: 
„Dekanen Dudo fra Vermandois har i veltalende Ord 
fortalt de tre første Hertugers krigerske Bedrifter; i sin 
Jagen efter Richard II^s Gunst forfattede han en af 
allehaande Ord og Metre svulmende Lovtale." ^) Denne 
Dom er bleven tiltraadt af mange senere Forfattere og 
til Ex. fraskrive de lærde Benediktinere ham al historisk 
Troværdighed ^). Sagen er i Virkeligheden den, at Dudo 
var Historieskriver som saa mange Andre paa hans Tid, 
der vilde bevæge sig uden for det annalistiske, tørre 
Foredrag. — Man antog det for hørende til den rette 
historiske Stil at indflette lange Vers paa indviklede 



*) Slutningen af Prologt-n til Orderic Vitale 3die' Bog lyder 
saaledes: nipsi de Dacia prodeuntes, non litteris sed armis 
studuerunt , et usque ad Guillelrni Nothi tempora magis 
bellare quam legere vel dictare laboraverunt. Bellicos si 
quidem actus trium duouro Dudo Vermendensis decanug 
eloquenter enarravit, affluensque multiplicibus verbis et metris 
panegyricum super illis edidit et Ricardo Gunnoridæ gra- 
tiam ejup captans transmisit. Quem Guillelmus cognomento 
Calculus, Gemmeticensis cænobita, secutus eleganter abbre- 
viavit, et de quatuor ducibus, qui successerunt, breviter et 

. diserte res propalavit." 

') Histoire littéraire de France, VII. 236-39. — Jfr. Depping, 
Norm. 8 Søtoge, S. 38: „lettroende og partisk fortæller han 
Fubler som den rene Sandhed". 



Dudos Ejendommeligheder. " 33 

Metre i den historiske Beretning, og Prosaen selv maatte 
under en Vrimmel af Gjentagelser nærme sig til poetisk 
Stil. • Fortællingen maatte optage filosofiske, mathema- 
tiske, astronomiske og musikalske Oplysninger og Hen- 
tydninger. Dudos Bog indeholder derfor ligesaa mange 
Vers som Prosalinier, og Versene ere med Hensyn til 
poetisk Indhold som oftest aandløse, fra Formens Side 
kunstige, uharmoniske og tunge. Endelig ere de saa 
overfyldte af Smiger mod de Normanniske Hertuger og 
andre Mægtige, at ingen romersk Kejser kunde hylles i 
en mere kvalm Virakduft. Dersom Dudos Arbejde skulde 
bedømmes efter Versene, maatte det fortjene den Dom, 
Orderic Vital udtalte. Heldigvis er det imidlertid saa, 
og dette skal siges til Ære for d^n hæderlige Dekan, 
at hans Digte kunne skæres bort af Bogen, uden at 
denne som helt Arbejde kommer til at lide. Poesierne 
gribe nemlig kun paa et enkelt Sted ind i Fortællingen, 
saaledes som hos Saxo. Muligt har til Grund for nogle 
af Dekanens Vers ligget Sange paa dansk Tunge eller 
paa fransk, men han lader næsten aldrig de handlende 
Personer tale Vers, og ingen Digter figurere eller Digte 
fremsiges. Hans Sange ere omtrent alle Tiltaler (Apo- 
stropher) til ham selv, til hans Bog, til Hertugerne, til 
Muserne, til abstrakte Themaer etc. 

Altsaa — man kan trøstig skære Poesierne bort og 
overfor det, der bliver tilbage, anvende sin historiske 
Kritik. — Denne egentlige Kjærne af hans Historiebog 
viser sig da fra Formens Side at være en stundom 
naeget ordrig, men ofte klar og rede Skildring, skrevet 
af en Forfatter, der forstaar sig paa baade Tid- og 
Karakterskildring. Enkelte af hans Beretninger have, 
takket være hans nordiske Hjemmelsmænd, faaet et 
fuldkomment Sagapræg, saaledes som jeg i det Følgende 
skal vise. 

Det første Indtrvk ved Læsningen af Dudo er 



134 * Dildos Krønike bedømt. 

imidlertid ingenlunde til hans Fordel; hans virakfulde 
Vers, hans utaalelige Gjentagelser, hans Aifektation 
støder En, og den Kritiker, som ikke kan skjelne Skal 
fra Kjærne, vil strax forkaste ham. Det har ogsaa været 
hans Lod selv i den moderne Kritik.« 

Saaledes har den af Normandiets Historie i høj 
Grad fortjente Le Prevost ikke blot ganske under- 
skrevet Orderic Vitals ovenanførte Dom, men udtalt en 
fuldkommen Fordømmelse. Hans Bog — siger han — 
er langt snarere en ordrig og løgnagtig Lovtale over de 
første normanniske Hertuger end en Historie. Dudo, 
som var saa heldigt stillet for at indsamle Oplysninger 
og Kilder, har dels forsømt dette, dels forandret og 
dulgt Sandheden, i -hvis Sted er traadt Overdrivelser, 
isom maa tilskrives skamløs Smiger. Deraf følger, at 
han snarere har kastet et i Øjne faldende Mørke end 
Lys over vore Annalers første Aarhundrede ^). Denne 
klare Fordømmelsesdom falder tilbage paa den, der 
afsiger den. Mistroiskhed har ofte hindret udmærkede 
Mænd i Forstaaelsen af Personer og Karakterer, der 
ikke høre til de almindelige, og hvor Ondt og Godt 
blander sig i tæt Forening, medens Tilfældet eller deres 
eget Lune lader de uheldige Sider ligge klarest for 

*) L'oavrage de Dudon de Saint-Quentia . . . est en effet beau- 
coup moins de Thistoire proprement dite qu'un panégyrique 
verbeux, empbatiqae, et le plus soiivent mensonger, des trois 
premiers chefs normands. L'auteur^ qui était pourtant si 
heureusement placé pour reciieilHr et décrire avec véiité les 
événements, puiequ' il avait vécu å la cour de Richard I et 
de Richard II, les a presque toujours negligés, altérés uu 
dissimulés, pour les remplacer tantot par les exagérations 
de la plus impndentc flatterie, tantet par des souvenirs pris 
au hasard dans la vie de personnages antérieurs, ou par des 
traditions purement fabuleuses. Il en résulte qne cVst moins 
la lumiére que des ténébres visibles qu'il a projetées sur le 
Fer siécle de nos annales. Se August le Prevost*s Udgave af 
Orderic Vital. II. S. 2- 3. 



Dudos Paalidelighed, 35 

Dagslyset, og denne Mistroiskhed findes ingenlunde 
sjældent hos Kritikere. Le Prevost afgjør helst en Sag 
med Ja eller Nej; at trænge ind i Forstaaelsen af en 
Forfatter, som har hele sin Form imod sig, synes ikke 
hans Sag. Har han et Citat eller to, som gaar Dudos 
Udsagn imod, undersøger han ikke om Dudo ikke til- 
lader en anden Forstaaelse, om hans Text ikke er for- 
kvaklet osv. Jeg skal tage nogle Exempler. Dudo for- 
tæller, at RoUo paa sin Flugt fra Danmark opholdt sig 
hos og fik Understøttelse af „Alstelmus rexAnglorum 
christianissimus". Paa den Tid RoUos Ophold i England 
falder, var imidlertid Alfred Konge og ikke Æthelstan. 
som først kom paa Tronen 924. Le Prevost bebrejder 
derfor med talrige andre Kritikere Dudo denne aaben- 
hs^re Fejl. I hele denne Fortælling fortjene Begiven- 
hederne ikke mere Tiltro end Navnene ^). Men her er 
slet ingen Fejl. Allerede S u h m havde set, at herved 
muligt kunde menes den danske Konge Gudrun, som 
.i Daaben fik Navn Adelstan^). Lappenberg frem- 
sætter den samme Tydning og glæder sig over at Gaa- 
den lader sig løse paa en saa simpel og dog tilfreds- 
stillende Maade ; „vi se igjen hvorledes selv et Misfoster 
af et Sagn kan indeholde en værdifuld historisk Kjæme" ^), 
Lair fastslaar Sagen yderligere^). — I Følge Duchesnes 
Udgave af Dudo døde Hertug Richard den Første 1002, 
medens Sandheden er, at hans Død indtraf allerede 
996. Richard den Første var, som vi have set, Dudos 
Ven og Beskytter, og der kan altsaa ikke være Tale 
om at Dekanen skulde have været uvidende om hans 
Dødsaar; Fejlen maa skyldes Haandskrifteme. Den 



') Le Roman de Koti. I. 51. 
*) Scriptores Reram Danicaram. V. 68. 
3) Geschichte von England. I. 327, II. 373. 
*) Lair 1. c. 52—53. 



36 Dildos Paalidelighed. 

besindige og retfærdige Kritik maa derfor udtale sig 
som Koerting: ,.Den urigtige Angivelse hos Dudo 
beror, som det med Sikkerhed kan paastaas, kun paa 
en Fejl i Haandskrifteme ; thi Dudo maa have kjendt 
til Prikke sin Beskytter og Samtidiges Dødsaar" ^). Hos 
Le Prevost deriisiod lyder Dommeji saaledes: „vi kunde 
have ondt ved at begribe en saa grov Vildfarelse hos 
en samtidig Skribent, hvis vi ikke vidste, hvordan det 
forholdt sig med Dudos Korrekthed"^). Hvilken af 
disse to Maader at kritisere paa der var den rette, blev 
snart belyst. Til Forberedelsen af den nye Udgave af 
Dudo gjennemgik Lair de endnu bevarede Haandskrifter 
af Dudos Værk, og det viste sig da, at enkelte af disse 
ganske rigtigt havde 996, soon derfor maatte antages 
for den oprindelige Textangivelse og nu findes i' den nj^ 
Udgave af Dudo ^). 

Allerede Lap penberg søgte derfor at hævde Til- 
liden til Dudos Arbejde, som ikke fortjente „den Foragt, 
som de lærde Benediktinere havde villet hobe paa det; . 
det fulgte Sagn, som i Almindelighed vare troværdige, 
om end undertiden berettede unøjagtigt og udpyntede 
med en Del smukke Talemaader" ^). Ligesaa har 
Koerting i et fortjenstfuldt Arbejde „liber die Quellen 
des Boman de Rou" (S. 13), udtalt, at det jo var bleven 
Skik at mistænkeliggjøre Dudos Arbejde til det Yderste, 
men han kunde ikke finde nogen Grund til i Alminde- 
lighed at tvivle om dets Troværdighed, uagtet Dudo 
ganske vist i Enkeltheder kunde have gjort sig skyldig 
i Misforstaaelser eller Overdrivelser; Beskyldningen for 
at han var romantisk, kunde i det Højeste ramme hans 



^) Koerting, Ueber die Quellen des Roman de Ron. 39. 

*^) Le Roman de Rou. I. 501. 

') Lair 1. c. 93. 

*) Geschichte von England. IL 373. 



Dudos Paalidelighed. 37 

FremstiUingsniaade. . Samtidig havde Jul^s Lair i et 
med dygtighed og Skarpsindighed skrevet større Arbejde 
om Dudos Historie, der er bleven prisbelønnet af „la 
Société des Antiquaires de Normandie"^^ søgt at skaffe 
t)udo den fulde Kredit tilbage, som i Tidens Løb var 
fraranet ham. Det skyldes hans Fortjeneste, at ikke 
faa af de af Lappenberg nævnte formentlige Unøjagtig- 
heder nu bortfalde. Jeg maa her i det Hele henvise 
til Lairs Arbejde, men skal dog anføre nogle Exempler 
vedrørende Dudos anden og stærkt anfægtede Bog. Det 
er lykkedes Lair at belyse flere Enkeltheder i Dudos 
Beretning om.de Fyrster, som Rollo har overvundet før 
sin Ankomst til Seinen. Lappenberg havde bemærket^ 
at Dudo muligvis ved den „Radbodus Frisiæ regionis 
princeps", som Rollo bekæmper, kunde tænke paa en 
Radbod; der 901 valgtes til Ærkebisp i Utrecht^), hvor- 
ved det. altsaa blev tvivlsomt baade om Rollo havde 
kæmpet mod ham før 876, og om han havde givet ham 
en rigtig Titel. Lair påaviser nu, at der allerede 875 
findes en „Rabodus c om es in Lake et Ysella"^). Reg- 
ner Langhals,- Greve af Hennegau, der paa samme Tid 
er RoUos Modstander, skulde i Følge Lappenberg^) 
ikke findes nævnet før 895, men Lair har fundet hans 
Navn i et Diplom af 877 •^). — Ligesaa er ved Lairs 
Udgave af Dudo Texten bleven forbedret med flere af 
Manuskripterne givne nye Læsemaader ^). 



^) Lairs Arbejde er udgivet i 25de Bind af SelekaUets Mémoires. 

^) Geschichte von England. II. 8. 

') Lair 1. c. 55. 

^), Lappenberg 1. c. II. 8. 

*) Lair 1. c. 55. — Hermed bortfalde ogsaa Manchs Indven- 
dinger i Norske Folks Historie. I. 1. 666. 

*) Oodos Historieværk er første Gang trykt i Duchesnes Historiæ 

. Normannorum Scriptores Antiqni. Lairs Udgave findes i 23de 
Bind af Mémoires de la Société des Antiquaires de Norman die. 



38 Dudos Paalideliglied. 

Saaledes have da nyere Kritikere godkjendt den 
Dom, som Lappenberg, en af de skarpsindigste Forskere 
i Normannernes Historie, havde udtalt om Dudo, ja de 
have paavist, at mange af de Urigtigheder, som Lappen- 
berg troede at maatte bebrejde Dekanen, i Virkeligheden 
ikke komme ham til Last. 

En ikke ringe Aarsag til Mistroen mod Dudo har 
dQt Uheld været, at han er bleven excerperet af 
mindre paalidelige Historikere, hvorfor mangen 
Vildfarelse, som kun kommer paa deres Kappe, er lagt 
over paa ham. Dudo har saaledes været den uskyldige 
Anledning til at senere Forfattere urigtigt have ladet 
RoUo dø 917, hvorved de have beregnet de 5 Aar (det 
,,lustrum"), RoUo skal have levet efter at have ladet 
Sønnen Vilhelm overtage Regeringen, fra Daabsdagen 
(912), hvorom Dudo Intet har; Vilhelm aflagde i Følge 
Frodoard Hyldingsed til Kong Karl 927 og fem Aar 
efter denne Begivenhed indtraf altsaa RoUos Død (931 
eller 932)^). Dudo fortæller om den af den danske 
Kong Harald 944 bragte Hjælp, og Willelmus Gemme- 
ticensis er saa uheldig ved Bekræftelsen af denne Efter- 
retning, som ellers kun findes hos Dudo, at omtale at 
Harald var fordrevet af sin Søn Svend, hvilken imidlertid 
da kun kan have været ^t Barn^). — 

Waitz har i -Indledningsordene til de Brudstykker 
af Dudos Arbejde, der bleve optagne i 4de Bind af 
Pertz's Scriptores udtalt, at Dudos Værk utvivlsomt maa 
regnes blandt de værdifuldeste af hin Tidsalders Historie- 
bøger^). I en Afhandling, som Waitz 1866 har indrykket i 
„Nachrichten von der K. Gesellschaft der Wissenschaften 



') Lair 1. c. 76—77. 

^) Jfr. 5te Tillæg til Deppiog, Normannernes Søtoge. Munch, 

Norske Folks Historie. I. 2. 215. 
^) Ipsius Dadonis librum non dablto quin inter pretiosiora hujus 

ævi monumenta reputem. Pertz, IV. 93. 



Tradilionen i Normandiet. 39 

zu Gottingen" er hans Ros over Dudo imidlertid ingen- 
lunde saa uforbeholden, hvad der baade fremgaar in- 
direkte af hele Undersøgelsen, og af hans Ord, at Dudo 
i hvert Fald ikke kan regnes til de Historieskrivere, 
som have Krav paa særlig Tiltro ^). Denne Waitz's 
Afhandling forekommer mig ikke ret heldig hverken i 
sit hele Anlæg eller i sine Enkeltheder, og i flere af 
disse er den da alt bleven imødegaaet^). Waitz har 
til Formaal at paavise, hvorledes samtlige historiske 
Kilder om Grundlæggelsen af Normannernes Herredømme 
i Frankrig enten ere afledede af Dudo eller dog ikke 
kunne bevises at være uafhængige af ham, saa „at den 
normanniske Overlevering, som den er optegnet hos 
Dudo, behersker næsten hele den senere Historieskrivning. 
I Normandiet selv, i Frankrig og England har den fundet 
Udbredelse*' (S. 84). Mellem de Krøniker og Annaler, 
som melde om Normandiets Erobring, spejder Waitz 
forgjæves efter en selvstændig Kilde; i Frankrig finder 
han nogle faa, i Normandiet højst to Kilder, der kunne 
betegnes som selvstændige. — 

Vi skulle nu først * betragte Waitz's almindelige 
Sætning. Hans Plan er at vise os med hvor liden 



O S. 69. Han fortsætter saaledes : „Man hat sicher sehr 
Unrecht gehabt, seine Darstellung ganz zu verwerfen, oder 
gar den Anszug des spåteren Wilhelm von Jumiéges ihm 
vorznziehen .... Aber wie wenig die Nachrichten, welche 
' Dado giebt, nicht bios in ihrem Detail, auch nar in den 
Hauptziigen, auf Znverlåssigkeit Anspruch machen konnen, 
liegt deutlich genug zu Tage." 

*) Saaledes havde Waitz (S. 95) udtalt, at der Intet var bekjendt 
om et Lensvæsen i Normandiet før Englands Erobring, og at 
Gneist derfor havde affundet sig altfor let med Sagen ve^ 
at tale om den i Normandiet gjældende Lensrets Grund- 
sætninger som optagne i England. Waitz er fyldestgjørende 
bleven imødegaaet af Brun n er, die Entstehung derSchwur 
gerichte, S. 131. 



40 Traditionen i Nornjnndiet. 

Sikkerhed vi kunne udtale os om Statsgrundlæggelsen i 
Normandiet, da alle Krønikerne vise sig paavirkede af 
Dudos Arbejde; da denne Forfatter nu ikke bører til 
de tiltrovækkende , ere vi i Grunden prisgivne for de 
samme Vildfarelser som de, hvoraf hans Fremstilling er 
mærket. Jeg kan imidlertid ikke faa et saa uheldigt 
Resultat ud af det belyste Forhold. Dersom Sagen var 
den, at alle de følgende Berettere gjengave Dudos For- 
tælling om Erhvervelsen af Normandiet enten Ord til 
andet eller kun i forkortet Form, og Dudo saaledes i 
egentligste Forstand var Kilde for dem alle, da vilde 
Sagen blive betænkelig — men dette er jo ikke Til- 
fældet. I Hovedsagen fortælle de vel det Samme som 
Dudo, men enhver af dem — Vilhelm af Jumiéges, 
Orderic Vital, Wace osv. — véd enten at fortælle noget 
afvigende eller at sætte et Faktum til, en ny oplysende 
Anekdote, et forhigaaet Navn osv., saaledes at der gives 
os Vidnesbyrd om en i Normandiet bestaaende levende 
Tradition. Men under dette Forhold bliver det jo netop 
fortræffeligt og en indbyrdes Bekræftelse paa Forfatternes 
Udsagn, at de i Hovedsagen berette om Konstitutionen 
af de Danskes Herredømme i Normandiet paa samme 
Maade. 

At der i Normandiet har bestaaet en fast Tradition, 
hvoraf alle disse mange Forfattere have kunnet øse, 
derom er vel ikke Tvivl, og denne Tradition har vist 
gaaet ud paa en egentlig Sagafortælling — hvorledes 
skulde disse Kilder ellers have været saa overens- 
stemmende i deres Helhed uden dog at være identiske? 
Koerting paastaar rigtignok, at Folket vel kan op- 
bevare Sagn og Anekdoter, ikke egentlig Historie'), — 
men hvad er saa „egentlig Historie"? Sandelig ikke 
Aarstal og Navne, og det er højst karakteristisk, at han 



*) Koerting 1. c. 8. 



Rollo ægter Giséle. 41 

« 

senere selv maa tilføje: „en mærkværdig Undtagelse 
fra denne Regel danne rigtignok de nordiske Sagaer" ^), 
thi var da Normandiets Beboere ikke nordiske, saga- 
kjære Erobrere? — Jeg indrømmer, at Koerting har 
fuldkommen Ret i det nærmeste Maal for hans Afhand- 
ling, at bevise at Wace har benyttet sine Forgængere 
Dudo og Willelmus Gemmeticensis, og at han ikke har 
skrevet direkte 'efter den normanniske Tradition eller 
historiske Sagafortælling, men derved har Koerting ikke 
bevist, at Normannerne ikke besad en saadan Saga- 
historie i alt Fald i Brudstykker, hvilket jeg tror baade 
tydeligt fremgaar af Dudo*^), ligesom det forekommer 
mig naturligst, at de mange Anekdoter og Enkeltheder, 
som findes snart i en, snart i en anden af de skrevne 
Krøniker, have knyttet sig til en saadan Saga. 

Waitz kommer (S. 70) til Ex. tilbage til det gamle 
Tvistepunkt, om virkelig Rollo ved sin Daab 912 fik 
Karl den Enfoldiges Datter Gisele til Ægte, hvad ingen 
fransk Kilde beretter, hvorfor Licquet^) med Skarp- 
sindighed havde udviklet, at Dudos Udsagn maatte 
grunde sig paa en Misforstaaelse af at Normannen 
Godfred 882 fik Lothar den Andens Datter Gisele til 
Ægte af Karl den Tykke. — At Dudo har Uret i at 
gjøre Gisla til Karl den Enfoldiges ægtefødte Datter, 
er vist, men der er fra de paagjældende Personers 
Alder Intet til Hinder for at Karl med en Konkubine 
kunde have en Datter, som kunde bortgiftes til Rollo, 
og der findes et Udtryk hos Dudo, som synes antyde, 



O Koerting 1. c. 24. 

') P, G. Thorsen udtaler om Dudos Krønike, „at den af let 
begribelige Grunde ikke er uden nordisk Paavirkning og at 
den desRarsag har en u mi skj ende lig Lighed med den nordiske 
Fortælling og bringer ligefrem til at tænke paa en islandsk 
Saga"". Danske Runemindesmærker. I. 75. 

^) Licquet, Histoire de Normandie. !. 80— 90. 



42 . Rollo ægter Gisélc. 

at den franske Kongedatter ved sit Giftermaal var 
meget ung^). Forvexlingen med Lothars Datter Giséle 
og hendes Giftermaal er heller ikke i saa høj Grad 
sandsynlig, som det paastaas, da Gisla var et i de tydske 
og franske Fyrstefamilier meget almindeligt Navn^). 
Den eneste Indvending mod Dudos Beretning rejser sig 
saaledes fra de franske Annalisters Tavshed^) om et 
Kongebarn, der næppe er blevet synderlig gammel, og 
lige over for denne staar Dudos Udsagn, det vil sige, 
et Udsagn af en Forfatter, der skrev for RoUos Sønne- 
søn og efter Hoftraditioner I Man maatte vistnok for- 
lange nøjere Oplysninger om hvorledes Dudo skulde 
være kommet til at gjøre sig skyldig i en saadan Fejl- 
tagelse, eller hvorfor han skulde have opdigtet sin 
Beretning. Og hvorfor bliver denne Misforstaaelse ikke 
opdaget af nogen af de senere Fortællere? 



') Lair (S. 74) henleder Opmærksomheden paa Dudos Udsagn 
(S. 173): riDicebant (Nortmanni) eam Robertum maritali lege 
non cognovisse." At Dudo S. 166 snarere beskriver hende 
som en fuldvoxen Kvinde, forekommer mig ikke at være en 
Indvending af Betydning, da Dudo i den Art Lovprisninger 
let kommer til at brage urigtige Betegnelser. — I øvrigt for- 
staar jeg ikke Læsemaaden i Lairs Udgave S. 166: nutriusque 
progeniei semine regulariter exorta**. Lair henviser i For- 
ordet (S. 73) til den gamle Udgaves „regaliter**. 

*) Licquet henviser fremdeles til de ensartede Forhold, hvor- 
under de ovennævnte Fyrstedøtre bleve bortgiftede. 'Heller 
ikke d^ttf er saa paafaldende som det synes. Kejser Henrik 
H's Søster Gisla blev givet Kong Stephan af Ungarn til Ægte, 
imod at han selv døbtes og lod sit Folk døbe. Her have vi 
altsaa ogsaa 1) en Fyrstedatter Gisla 2) bortgiftet til en 
hedensk Hersker 3) imod at han selv og Folket døbes. (Jfr. 
Pertz, Vn. 521 (1010) : gens Ungariæ ad fidem convertitur per 
Gislam sororero imperatoris, quæ nupta regi Ungarie ipsum 
regem induxit, ut se et suos baptizsri facerct). 

*) Lappenberg I. c. II. 14: Der negative Grund, dasz nur die 
normannischen Schriftsteller von dieser Heirath berichten, 
beweiset bei der DUrftigkeit der Geschichtsquellen jener Zeit 
doch gar zu wenig. 



Rollo døbes Robertus. 4g 

Waitz ^) udkaster en Tvivl om Kollo virkelig i Daaben 
antog Navnet Robert, thi den bedste franske Kilde 
Frodoard véd Intet derom, og i de saakaldte af Dudo 
uafhængige Kilder findes heller Intet før hos Hugo af 
Flavigny, der skrev i Begyndelsen af det 12te Aarh.^). 
Her maa man atter spørge med Forundring om det er 
muligt, at de talrige Kilder, der fortælle om Daabs- 
navnet Robert, mekanisk skulde hav© efterskrevet Dudo, 
hvis det ikke i Traditionen stod fast, at Rollo fik hint 
Navn ved Daaben? Maatte denne falske Tradition 
desuden ikke være opstaaet mærkværdigt tidligt, naar 
allerede Dudo kan fortælle om den? — ja langt 
tidligere maa den jo have været til; thi der kan vist 
ikke være Tvivl om, at Richard I ved c. 40 Aar efter 
RoUos Død at lade sin Søn døbe Robert, har villet 
opkalde ham efter Oldefaderen, og i et Gavebrev af 
968 kalder samme Hertug sin Bedstefader Rollo ,,avus 
meus Robertus" ^)! Desuden — hvorfor skulde Rollo 
ikke ved Daaben have faaet Navnet Robert, da det jo 
dog er vitterligt, at man i Daaben om end ikke efter 
uundgaaelig Skik, saa dog sædvanligvis antog et kristent 
Navn i Stedet for det hedenske, og meget ofte et der- 
med beslægtet Navn? — Det forekommer mig, at 
Waitz's Indvending savner ethvert Holdepunkt. 

Blandt de saakaldte uafhængige normanniske Kilder 
fremhæver Waitz Gesta abbatum Fontanellen- 
sium*) og med Rette, thi her finde vi en rask fortalt 
Beretning om Normannernes Erobring med enkelte nye 



») Waitz 1. c. 86. 

*) Bouquet, Historiens de la France. VIII. 355. 

^) Bouquet^ HlstorieDS. IX. 751: „quam olim prædecessores mei 
avus scilicet meus^ seu Robertus nomine paterque meus 
Willelmus .... tradiderunt" .... ripro memoria avi mei 
Roberti.« 

*) Trykte hos Bouquet, Historiens de la France. IX. 5—5. 



44 Dados Paalidelighed. 

Træk. Men de nye Træk modsige ikke Dudo. Waitz 
henleder f. Ex. Opmærksomheden paa, at Fontanelle- 
krøniken lader RoUo fordele Landet mellem sine Folk 
ved Lodtrækning, medens Dudo lader ham rebdele 
Landet*). Bette er en gammel og almindelig Mis- 
forstaaelse af Dudos Ord. Waitz har overset, at Dudo 
paa ét Sted lader Kollo udtrykkeligt sige, at han har 
delt Landet mellem sine Mænd ved Lod^), og hans 
Udtryk „RoUo funiculo divisit teiTam** har Intet som 
helst med en Rebdeling at gjøre. Dette skal jeg bevise 
til Evidents i det Følgende. — 

Jeg har dvælet saa udførligt ved Dudo, fordi han 
er Hovedkilden for Normandiets ældste Histprie og af 
overordentlig Vigtighed for dansk Historie. Jeg haaber 
endnu paa mange Punkter i dette Værk at kunne paa- 
vise Dudos Fortjenester og give Oplysning om Steder 
hos ham, som man ikke har forstaået eller set i den 
rette Belysning. Det er visselig paa Tide, at en saa 
stærkt og uretfærdigt mistænkt Forfatter faar sin tabte 
Kredit tilbage, og det er mig en Glæde at kuime give 
mit Bidrag dertil. Thi hvor interessant det end kan 
være for Historikeren at afsløre en Bedrager, som gjen- 
nem Aarhundreder har sneget sig om blandt Forskerne 
under falsk Pas, føler han dog langt større Tilfreds- 
stillelse ved at redde en uskyldig Mistænkt fra For- 
dømmelsen. Der er støiTe Glæde over en saadan fortabt 
Søn, der vender hjem efter at have gjennemgaaet Kri- 
tikens ætsende Prøvelse, end over Mange, som ikke 
behøve Omvendelse '^), — 



^) Waitz 1. c. 94: Jedeofalls zwei verschiedene Seiten derselben 
Sache. 

'-*) Dudo 182 (91 D): terra, quam sorte dedi vobis. 

^) Jeg henleder Opmærksomheden paa, at mine Citater of 
Dudo i det Følgende henvise til La ir s Udgave; Sidetallet i 
Duchesnes Udgave vil i Reglen blive tilføjet i Farenthea. 



Vilhelm af Jumiéges. 45 

Den Anden i Rækken af de store normanniske 
Forfattere er Guillelmus med Tilnavnet Calculus, 
Munk i Abbediet i Jumiége& (Gemmeticensis) , der 
levede omtrent i Tiden 1010 — 1080. Hans Arbejde er 
for Tidsrummet indtil Richard Ts Død væsentligt • et 
Uddrag af Dudo med en Del Tilsætninger, som dog ikke 
altid ere rigtige. De følgende Hertugers Liv og Bedrifter 
skildrer han dels efter mundtlige Beretninger, dels efter 
Øjesyn og egen Erfaring; med Kampen ved Hastings 
ender han. Vilhelms Krønike var oprindelig delt i 7 
Bøger, en for Hastings, samt .en for hver af Hertugerne ; 
men i den Skikkelse, hvori den nu foreligger, fremviser 
den en 8de Bog, der fortæller den engelsk-normanniske 
Historie indtil Henrik I's Død 1135 og derhos giver en 
Del genealogiske Undersøgelser. Tiden efter Slaget ved 
Hastings er, som det af ydre og indre Grunde fremgaar, 
skrevet af tvende Continuatorer, og man vil tillige ved 
at sammenholde Guillelmus' Arbejde dels med Orderic 
Vital, dels med Benoit let opdage, at der ogsaa i de 
foregaaende Bøger er sket betydelige Tilføjelser især 
til enkelte Klostres og enkelte adelige Familiers Historie. 
Koertjng er ved indre Kritik og Sammenligning med 
Benoit kommet til at opstille en tredobbelt Udgave af 
Vilhelm^), men Leopold Delisle havde allerede tid- 
ligere, hvad. Koerting aabenbart ikke har vidst, efter 
Haandskrifterne kunnet paavise endog fire Udgaver af 
Vilhelm^). — Vilhelms Arbejde er trykt hos Duchesne, 
Historiæ Normannorum scriptores, og hos C am den, 
Anglica, Normannica, Hibernica, etc. 

Vilhelms Fremstilling er i Reglen kort og klar, men 
ogsaa han kommer let ind paa Rhetorstil, der imidlertid 



*) Koerting 1. c. 15—17. 

®) Orderiei Vitalis Historiæ ecclesiasticæ Jibri tredecim. V 
S. LXXIIL flf. 



4G Orderic Vital. 

ikke er den samme som Dudos, i det Vilhelms Forbilleder 
• aabenbart have været Forfattere som Sallust og Cæsar ^). 

Vilhelm af Poitiers var Kapellan hos Vilhelm 
Erobreren og beskrev hans Liv og Gjeminger i et kort 
Skrift: ^gesta Guillelmi ducis Normannorum et regis 
Anglorum" -). 

Vi komme endelig til Orderic Vitals mærkelige 
Historia ecclesiastica^). Orderic var født 1075 
ved Severn, men sendtes allerede som 10-Aars Dreng 
til et Kloster i Normandiet, som nu blev hans andet 
og for hans brændende Fædrelandskjærlighed egentlige 
Fødeland. Han levede beskedent og stille til en sildig 
Alder som Munk i Klostret Saint-Évroul i Ouche (Uticum) 
i Normandiet, men hans simple Kutte skjulte et for 
Kirkens og Landets Vel bankende Hjerte, en Sjæl 
beriget med Kundskaber fra hele Verdens Historie, et 
iagttagende Gemyt, der med Forkjærlighed syslede med 
de enkelte Menneskers Udvikling og Sjælenes Historie. 
Mere end nogen nordisk Sagafortæller higede han efter 
at lære de enkelte Lande, Tider og Mennesker at kj ende. 
Saa ofte han kunde faa Tilladelse, gjorde han Rejser, 
og vi se ham derfor gjentagne Gange besøge England 
og Frankrig. Kom der til hans Kloster Pillegrimme 
fra Spanien eller Palestina eller fra Norden, udspurgte 
han dem paa det Omstændeligste, og nedskrev strax 
hvad han hørte. Som Exempel paa hvad han saaledes 



*) Jfr. i øvrigt Lappeivberg II. 374—76. Koerting 14—18. 

*'') Trykt hos Duchesne 178—213. — Jeg kjender ikke Koer- 
tings nye Skrift: Wilhelm's von Poitiers Gesta Guillelmi 
ducis Normannorum et regis Anglorum. Dresden. 1S75. 4to. 

^) Først udgivet i Duchesnes Scriptores, derefter af Le Prevost 
i 5 Bind under Titlen : Orderici Vitalis Angligenæ, coenobii 
Uticensis monachi, historiæ ecclesiasticæ libri tredecim. Jeg 
citerer i det Følgende efter Le Prevosts Udgave, men tilføjer 
i Reglen Sidetallet hos Duchesne i Parenthes. 



Orderic Vital. 47 

har opspurgt af rejsende Nordboer, kan nævnes hans 
Beretning om Knud den HeUiges Gjerninger og Død, 
og om Klostres og Munkes Indførelse i Danmark ^), og 
hans Beskrivelse af Norge, dets Byer og Folkefærd^). 
Med de normanniske Slægters Historie havde han des- 
uden rigelig Lejlighed til at blive bekjendt; thi Klostret 
var et Asyl for mange gamle Adelsmænd, der havde 
taget Del i Hertugernes Kampe og Erobringer. 

Saaledes er ^der da fremkommet et Arbejde, om 
hvilket Guizot udtaler, at „ingen anden Bog indeholder 
saa mange og saa værdifulde Oplysninger til det Ilte 
og 12te Aarhundredes Historie, til Belysning af de 
politiske, borgerlige og religiøse Tilstande hos Folkene. 
i Vesten samt til Skikkenes Historie, det være sig Lens- 
mændenes, Munkenes eller Almuens"^). Der vil kunne 
tindes utallige Oplysninger i dette Arbejde til Tidens 
indre Karakteristik, saaledes som talrige alt ere fundne. 
Men atter hos ham, som hos Dudo, maå man sætte sig 
ud over den forvirrede Form, som Værket har faaet, 
thi denne er næsten ufattelig. Materialerne ere kastede 
hulter til bulter mellem hinanden, og kun sjældent over- 
raskes man ved at finde en Traad mellem de fra for- 

« 

skjellige Verdenshjørner og Tidsaldre sammensankede 
Begivenheder. Verdenshistorie , bibelske Fortællinger 
og Legender, Pave- og Kejserrækker knyttes stadigt til 
de normanniske Begivenheder eller danne Introduktionen 
til dem^). — 

Endelig bør jeg nævne de to store rimede Historie- 



Orderic III. 201—4 (650). 
"") Orderic IV. 27—29 (767). 
*) Collection des mémoires relatifs å Thistoire de France, Orderic 

Vital. I. S. VIII. 
'^) Jfr. Leopold Delisle's Notice sur Orderic Vital 1 Le 

Prevost*s Udgave. Vol. V. 



48 Wace og BenoU. 

bøger: le Roman de Rou af Wace^) og la Chro- 
nique des Dues de Normandie af Benoit^). Begge 
give fortræffelige Bidrag til Normandiets Historie, men 
man kan ikke nok som anbefale Kritik ved Benyttelsen. 
Selv i Fortællingen om de ældste Begivenheder i Nor- 
mandiet er der indløbet saa mange lensretlige Anskuelser 
og Synspunkter, at disse Krøniker først blive brugbare 
efter en stærk Sigtning. 

Hermed har jeg nævnet Hovedkilderne til Nor- 
mandiets Historie; om de talrige andre Forfattere maa 
jeg især henvise til Lappenbergs „Geschichte von Eng- 
land", 2det Bind. . 



^) Le Roman de Rou et des Dues de Normandie, publié par 

Frédéric Pluquet. 2 VoU. 
*) Udgivet i 3 Bind af Francisqiie Michel. 



Andet Afsnit 

Normannernes Hjemland, 



Fjerde Kapitel. 

Normannniske Folkename. 



Par liiTig terns é par lung aage, 
Et par muement de language, 
Ont perdu lor primerains nons 
Viles, citez é regions. 
Robert Wace. Le Roman de Rou. I. 5. 

JL (le ovenstaaende Vers af Roman cle Rou er ud- 
talt en Sandhed, som Forskeren ikke nok som kan lægge 
sig paa Hjerte ved Undersøgelsen af fra hvilke Lande 
de Folk stammede, der hjemsøgte Evropa som Vikinger. 
Der findes i den historiske Videnskab næppe mange 
Forhold, der i den Grad have været frugtbare paa Vild- 
farelser som det Navneskifte, Nationer og Lande have 
undergaaet i Tidernes Løb. 

For at kunne rede sig ud af alle de Fejltagelser 
og Forviklinger, hvoraf Undersøgelsen om Normannernes 
Hjemland lider, er der kun én Udvej mulig, nemlig den 
at skjelne skarpt mellem Beretninger fra forskjellige 
Tider og fra forskjellige Lande. Forsømmes dette, 
bliver man hængende i Kildernes Urede, — hvorom man 

4 



50 Normannernavnet. 

kau overbevise sig ved at gjemiemlæse det første Tillæg 
til D ep ping s Bog om Normannertogene ; paa en slig 
Vildmark af Citater voxer der naturligvis ingen Frugt. 
Jeg kan som en Modsætning henvise til Konrad 
Maurers indtrængende »Undersøgelse i første Bind af 
„die Bekehrung des norwegischen Stammes" (navnlig 
§ 5), med hvis Resultater jeg vel ikke altid er enig, 
men hvor den udmærkede Forfatter dog ved sin Kritik 
har bragt Undersøgelsen paa den rigtige Vej. — 

Jeg skjelner altsaa med ubønhørlig Strænghed 
mellem Tider og mellem Steder. — Vikingernes For- 
hold i England og de engelske Annalers Beretninger 
lægger jeg foreløbigt til Side for at kunne undersøge 
Forholdene i de sydlige, franske og tydske Lande. Det 
vil her atter være Hovedsagen at bestemme Betegnel- 
serne paa de nordiske Folk i det 9de Aarh., da Nor- 
mannerne lagde- Grunden til deres Herredømme i de 
vestevropæiske Lande og da de nordiske Kilder lade os 
i Stikken. I det 10de Aarh. ophjeire dels Vikingernes 
Anfald paa Sydevropa, dels blive de hjemlige Kilder 
klarere, saa vi kunne orientere os i fra hvilket Land 
og under hvis Anførsel Indfaldet skete. 

Mit første Spørgsmaal lyder da derpaa: Hvilket 
er det egentlige Navn og Hovednavnet, hvor- 
med de nordiske Vikinger betegnedes i de 
tydske og franske Lande? Om Vikingerne selv 
kaldte sig saa, er ligegyldigt; dette vil senere kunne 
undersøges. — Svaret jnaa aabenbart lyde, at disse 
Vikinger kaldtes Normanner; dette er deres egentlige 
Kjendingsnavn. Beviset herfor fører jeg for det 
Første ved at henvise til Norraannemavnet som det, 
der ubetinget bruges hyppigst i de sydlige Annaler, — 
hvor ofte end „Dani" kan forekomme ved Siden deraf; 
og dernæst ved at raadspørge samtlige de af de 
frankiske Konger og tydske Kejsere i det Ode Aarh. 



Normannernavnet. 51 

givne Kapitularier eller Forordninger, i hvilke Forholdet 
til Piraterne, Samfærdslen med dem og Forsvaret mod 
dem saa ofte omhandles, — man vil i dem kun 
finde Navnet „Normanni", ikke „Dani"^). Denne 
Kjendsgjeming, som det er af stor Vigtighed at lægge 
Mærke til, viser tilstrækkeligt klart, at det egentlige 
Navn, hvormed disse Vikinger døbes, deres Forretnings- 
navn, om man vil, er Normannemavnet. Sydboens Bøn 
hedder jo ogsaa „libera nos a furore Normannorum", 
ikke -„Danorum". 

Mit andet Spørgsmaal lyder da saaledes: om Vi- 
kingerne gave sig selv dette Navn eller vare 
døbte dermed af de Fremmede? Det Sidste er 
jo aabenbart det Naturligste. Medens man vist forgjæves 
kan søge efter Exempel paa at et Folk selv har kaldt 
sig efter et Verdenshjørne, opviser Historien og Geografien 
talrige Paralleler paa at en Nation af et fremmed Folk 
har modtaget et Navn bestemt efter det geografiske 
Bopælsforhold mellem dem. De Norske ere jo af den 
Grund af os Danske blevne betegnede som Nordmænd, 
af Irlænderne og Islænderne som Østmænd; Nord- 
boerne have af den Grund kaldt Irerne Vestmænd og 
Tydskeme Suflrmænd^). Enkelte gamle Krøniker have 
ogsaa opfattet rigtigt, at Vikingernes rette Navn var 
Dani, medens „Normanner" var Sydboens Benævnelse 
paa dem^O, men oftest omtale de gamle Beretninger 



*) Man efterse Pertz, Momimenta, Legnm Tomus I, hvor de 

findes samlede. 
«) Jfr. Maurer 1. c. I. 49—50. 

^) Gesta domin. Ambaz. hos Duchesne, hist. Norm. scriptores 
24: Dani Sueui, quos Theotici lingua sna Norman, id est 
Aquilonares homines vocant. — Ermoldus Nigellus liber 4: 
Hi c populi porro veteri cognomine Deni 
Ante vocabantur et vocitantur adhnc. 
Nort- quoque francisco dicuntur nomine -manni. 

4* 



52 Normannernavnet. 

dog Normannernavnet som et af nordisk Rod oprunden *). 
— Noget Exempel paa at Vikingerne selv sige: „vi ere 
Normanner", er mig ikke bekjendt. 

Mit tredie Spørgsmaal bliver da dette: kan det 
af de fremmede sydlige Kilder ses, i hvilket 
af de nordiske Lande Vikingerne havde deres 
Hjem? Hertil maa svares, at man ikke mærker Noget 
til, at Norges Beboere vare indbefattede derunder. 
De Svenske regnes mellem Normannerne, thi Einhard 
siger i VitaKaroliMagni: „Dani ae Sveones, quos 'Nort- 
mannos vocamus , et septentrionale litus et omnes in eo 
insulas tenent", og han omtaler kbrt efter de „Nort- 
manni, qui Dani vocantur" ^). I den Betegnelse for 
Normanner „Nordostrani", der bruges af den i Slut- 
ningen af det 10de Aarh. af en Sangallermunk forfattede 
Krønike Gesta Karoli Imperatoris ^) gives ogsaa en An- 
tydning af at det egentlige Arnested for Vikingetogene 
var de danske og østersøiske Kystlande. — Dani er 
dernæst den hyppigst givne Betegnelse og findes afvex- 
lende med Normanni. Kun én Gang høre vi om Pirater 
fra Lande Nord for Skagerak, i det en aquitansk Krø- 
nike beretter, at Wesfaldingi 843 plyndrede Nantes*); 
andre Kilder omtale Vikingerne paa dette Togt blot 
som Normanner ^). Notitsen er ganske mærkelig. Det 
er vel næppe længere Tvivl underkastet, at Wesfaldingi 
maa forstaas som^ Vikinger fra det norske Vestfold 
eller Viken^), og Krigerne maa utvivlsomt selv have 



*) Til Exempel: Villelraus Gemineticensis 1. I. c. 4. Roman de 

Rou. I. 6. 
^) Pertz II. 449 — 50. — „Reges Nortmanniæ" bruges ofte som 

Betegnelse for de danske Konger. 
3) Pertz II. 757—58. 

-*) Pertz II. 253: eo quoque anno Namnetis a Wesfaldingis capitur. 
*) Pertz I. 439-40. II. 302. 
*) Maurer 1. c. I. 53 tror dog snarere paa et jydsk Vestfold. 



Vikinger fra Vestfold. 53 

opgivet Navnet paa deres Hjemland. Herved synes vi 
at træfife Vestfoldingerne som en egen nordisk Gruppe, 
og saaledes var det jo i Virkeligheden ogsaa, i det 
denne Provins i det 9de Aarh., efter hvad Kilderne have 
berettet os, har villet hævde en vis Selvstændighed. 
Før 812 var Vestfold en Del af det danske Rige; da 
Reginfred og Harald i dette Aar kom paa Tronen, 
nægtede Høvdingerne og Folket i Provinsen at underkaste 
sig, hvorfor de to Konger maatte drage mod den og kue 
Modstanden (813). Saaledes berette Einhards Annaler. 
For den følgende Tid mangle vi paalidelige Oplysninger 
til Provinsens Historie, men sandsynligst er det dog, 
at den endnu 843 har været en Del af det danske Rige 
eller staaet under dansk Ovei'højhed, navnlig hvis man 
antager Dr. Storms Mening, at det var paa Grund af 
Tilslutning til den i Vestfold hjemmehørende og i Dan- 
mark regerende Kongeslægt, at Provinsen i Aaret 813 
gjorde Oprør ^); thi da denne Kongeslægt i det nævnte 
Aar atter kom til Magten i Danmark og vedblev at 
beherske Riget til over Aarhundre dets Midte, er det vel 
rimeligst, at Provinsen har underkastet sig det nye 
Regimente. 

Resultatet er saaledes dette, at Nortmanni i Kil- 
derne fra Syden er et fælles Navn for Nordboerne og 
at vitterligt Svenske og Danske — derunder indbefattet 
Vestfolds Beboere — betegnes derved. Herved kunde 
man nu gjøre den Indvending, at „Norske" jo ikke 
kunde betegnes paa anden Maade end ved Nortmanni, 
i det „Norici" og „Nortvegigenæ" som Folkenavne ikke 
findes anvendte før det Ilte Aarh. 2). De nordiske 



') Jfr. næste Kapitel. 

*^) NorthgaegigcDæ findes vist første Gang hos Dudo 282 (148)' 
Nordwega (Norge) første Gang i Encoraium Gcnmæ, Langebek 
II. 492; Norwegon i Anglo-Saxon Chronicle a. 1028, 1030. 
Jfr. Man rer 1. c. I. 51. 



54 Normann^rnavoet. 

Kilder vise oa dernæst ikke de Svenske som Deltagere 
i Togene mod Vesten, og da nu Normannemavnet er et 

4 

Fællesnavn for Vikinger, mellem hvilke Danske synes 
at være en Bestanddel, kunde man med Grund drage den . 
Slutning, at Normanni i snævrere Forstand, o : Norske *), 
udgjorde den anden Bestanddel. Hertil maa nu bemær- 
kes, at det meget vel kan tænkes, at en Annalist har 
opfattet „Dåni" som en Part af Vikingehæren, uden at 
han netop antog enten Svenske eller Noi-ske som den 
anden Part, thi der nævnedes i Middelalderen ved 
Siden af „Dani" flere Navne paa Folkeslag blandt 
Vikingerne, om hvis rette Forhold til Danerne Annalisten 
let kunde være ubekjendt. ^aaledes nævnes jo Fri- 
serne^), ved hvilke der vistnok oftest forstaas de paa 
Walcheren eller Frislands Kyst bosatte Danske; frem- 
deles Marcomanni, o: de Danske, som boede ved 
Grænserne mod Syd^), og Westfaldingi. — Naar det 
i Fuldaannalerne ved Aaret 891 siges: „erat autem ibi 
gens fortissima inter Nortmannos Danorum, quæ nunquam 
antea in aliqua munitione vel capta vel superata audi- 
tur"*) kan „fortissima" her aabenbart ikke forstaas om 
det i Talmængde største Folk, thi den følgende Sætning 
henviser paa Folkekarakteren, men lige saa lidt fore- 
kommer der mig Berettigelse til i dette enkelte Kilde- 
sted at se et Bevis paa at netop Norske ellers vare 
tilstede, naar vi dog mangle ethvert udtrykkeligt Udsagn 
derom. 

*) Allerede Kong Alfred skjelner mellem Noidmenn, Sweon 

og Dene. 
'^) Dndo 164 (81 B): Frisonum quidam de gente natus, qiii erat 
illis accreditns. Pertz XIX. 506: Paganorum exercitus 8c. 
Dflni et Frisones . . . appllcant in insula Scepeige (855). 
^) Se de af Zeuss, Die Deiitschen und die Nachbarstamroe 
S. 521 anførte Kildesteder („die Benennung ist ohne Zweifel 
vom Namen Danmork oiisgegangen**). 
*) Pertz, Scriptores. I. 408. . 



rDaner". 55 

Naar man endelig gjør gjældende, at Nordmændene 
ikke ret vel kunde betegnes anderledes end ved det 
kollektive Navn Normanni, holder denne Slutning næppe 
Stik. Vistnok forekommer Noricus og Norvagiensis først 
i Krøniker fra en senere Tid, men hertil kan jo Grun- 
den simpelthen være den, at de Fremmede ingen 
Anledning havde til tidligere at omtale Norske, fordi 
Norge intet krigersk eller fredeligt Samkvem havde havt 
med Fastlandets Kongeriger. Hvad skulde vel have 
hindret de Fremmede i at betegne de Norske med 
Navnet N o r i c i eller N o r o n e s , som vilde være en 
fortræffelig Gjengivelse af Norron, som „norsk" hed 
dengang i Danmark? Man erindre Runeindskriften paa 
Egaastenen: lantirl)i kitils [)is nuruna^). 

Man kunde imidlertid mod det her Faaviste gjøre 
en anden Indvending, hentet fra det andet Navn, hvor- 
under Vikingerne forekomme i Syden — Danerne. 
Daner og Danske skulde i Følge denne Opfattelse væi?e 
en kollektiv Betegnelse for Danske, Norske og Svenske, 
og naar Annalerne derfor berette om Indfald af Dani, 
kunde meget godt Nordmænd være indbefattet derunder. 
Saadant antyder Maurer^); Thorsen forudsætter det 'O. 

Det forekommer mig, at der mangler Støtte herfor i 
Annalerne. Vel benytte disse Navnet Danske afvexlende 
med Normanner, og vel lade de, ved at berette om det 
enkelte Indfald, Normanni være identisk med Dani ^), 



V „Godsbestyrer hos Ketil den norske", se Dr. Wimmers Tyå- 
ning i Aarbøger f. N.' O. 1875. 195. 

^) Maurer 1. c. I. 58. 

^) Runemindesmærker. I. 74 — 75. 

•*; Dani sive Nortmaimi, se Pertz, II. |96. Norlmanni seu Dani, 
•se I. 519. II. 198. Annnles Gandenses (II. 187) af meget 
tvivlsom Alder have ved 851: Northmanni et Dani, hvilket 
naturligvis beviser lige saa lidt, som naar en fransk Krønike, 
skrevei under Philip August siger: Kortmanni adjanctis si bi 
Danis (Bouquet IX. 42). — Selv om imidlertid en enkelt 



50 „Damr^. 

men deraf tør man jo dog ikke i Almindelighed 
udlede, at Danernavnet brugtes som Fællesnavn for 
Nordboerne, thi vedkommende Annalist var naturligvis 
berettiget til at lade disse Navne evaluere hinanden 
hver Gang Hæren kun bestod af Danske. Man ser 
derfor heller ikke noget Sted en Udtryksmaade Som: 
„Dani, inter quos fuerunt Nortmanni" eller lignende. 
Dernæst fremgaar det jo temmelig sikkert af det ovenfor 
om Kapitularierne Paaviste, at Dani eller Daci ikke 
var Fællesbenævnelsen for Piraterne, men derimod Nor- 
manni. 

Beboerne af Norge og Sverrig have sikkert nok heller 
ikke selv kaldet sig Danske i alt Fald i de Tider, 
hvorom her er Tale. Ganske vist bliver det gamle 
nordiske Sprog af Nordboerne paa Island og i Norge 
kaldt „dansk Tunge", et Udtiyk, der muligt er opstaaet 
„a parte potiori" dog saaledps som Thorsen siger: 
„snarere end paa Herredømme synes der at være Anled- 
ning til at tænke paa en deri lagt kulturhistorisk Antyd- 
ning"'). At Folkene have kaldt hinanden Danske ind- 
byrdes, er der derimod næppe nogensteds Antydning af. 
Som Følge heraf er det aldeles afgjørende for at de 
Nordboer, der med Rolf i Spidsen erobrede Normandiet, 
vare Danske, at de i den af Dudo bevarede efter al 
Rimelighed sande Beretning paa Spørgsmaalet om hvem 
de vare, svarede: „vi ere Danske". Om Dudo og 
hans Opfattelse af Navnet „Daci" vil jeg i øvrigt nær- 
mere beskæftige mig i et følgende Kapitel. 

Det mest afgjørende Bevis for at Norske ikke have 



samtidig Annal sknide brnge et Udtryk, som staar i 6trid 
med det Oven udviklede, omstødes derved ikke mit Resukar, 
der støtter sig til Annalernes almindelige Udsagn; 
det er bekjendt nok, at der i Middelalderen til enhver Tid 
fandtes Annalister med slette geografiske Kundskaber. 
*) Runemindesmærker. I. 75. 



Norges Berøring med Syden. 57 

deltaget i Vikingetogene er imidlertid — som paavist 
af K. Maurer — den Omstændighed at der i den norsk- 
islandske Sagalitteratur om Tiden før H. Haarfager, 
hvor mager den end kan være, ikke er bevaret en eneste 
Efterretning om at norske Konger eller deres Familier 
ere komne i Berøring med det frankiske Rige eller 
dettes Kejser. Hvis noget Saadant virkelig havde fundet 
Sted, var det utænkeligt, at der ikke skulde have bevaret 
sig en Tradition derom; thi netop den Art Begivenheder 
pleje mindst at glemmes af Sagnet, og deres Afstand 
fra Kong Haralds Regeringstid, med hvilken det norske 
Riges fuldkomment historiske Tid begynder, udgjør jo 
næppe to fulde Generationer ^). — Denne Grund ønsker 
jeg imidlertid udstrakt til Harald Haarfagers lange 
Regering ^) ; thi naar vi afse fra Traditionen om Ganger- 
Rolf — hvis Grundløshed skal blive paavist i det Føl- 
gende — finde vi ingen Berøring mellem Norge 
og Tydskland eller Frankrig omtalt af Sa- 
gaerne. — Maurer bemærker fremdeles, at der vel er 
Navne paa Vikingehøvdinger i frankiske Annaler, som 
man ikke bestemt kan henføre til den danske Konge- 
slægt, saaledes en Welandus, der døbes 862, og Hune- 
deus, der døbes 897, men at han dog heller ikke véd 
at • vindicere dem for den norske Stamme. Det vilde 
formentligt ogsaa være urigtigt at opstille nogen For- 
dring om at vi i danske Beretninger, der saa lidt 
beskæftige sig med Genealogi, skulde gjenfinde disse 
Navne, og særligt gjælder dette det Ode Aarhundredes 
sidste Halvdel, hvor Efterretningerne fra Norden ere 
saa magre, at vi end ikke kunne hitte Rede i Konge- 
rækkerne. — Vist er det, at de allerfleste af de Vikinge- 
høvdinger, som nævnes i Sydens Annaler i det Ode Aarh., 



*) Manrer, Bekehmng, I. 55. 

^) Og hele det 10de Aarhundrede. 



58 Danske SøkoDger. 

kunne paavises som danske Konger eller Søkonger eller 
dog som Medlemmer af den danske Kongeslægt. De 
frankiske Konger henvende sig stadigt med deres Klager 
over Normannerne til Danmark. Allerede ved Aaret 
810 siges det, at Normannerne plyndrede ved Frisland, 
men at Kongen Godefrid ikke var med, men sad hjemme; 
han rustede sig imidlertid til Angreb mod Kejser Karl, 
men blev korf efter snigmyrdet^). Der klages 836 til 
Kong Horik over Normannernes Indfald i Frisland, men 
han bevidner sin Uskyldighed og at han ikke har givet 
noget Samtykke til Plyndringen^). Frankiske Annaler 
berette, at 854 vendte de Normanner, der i 20 Aar 
havde plyndret Frankernes Kyster, hjem til deres Fædre- 
land, og da kom det til hint mindeværdige Slag mellem 
Kong Horik og hans Slægtning Guttorm, hvor næsten 
hele Kongeslægten omkom ^). Kort sa,gt — vi finde i 
hele det 9de Aarh. Normannerne sat i nøje Forbindelse 
med Danmark og de indre Forhold herhjemme. 

Jeg fastslaar som Hovedresultat af den foregaaende 
Undersøgelse, at „Normanni" paa hele det vestevropæiske 
Fastland har været Hovedbetegnelsen for de nordiske 
Vikinger, at dette Navn ikke er en nordisk Betegnelse, 
men er opstaaet i Syden, og fremdeles — at „Danske" 
ikke nogetsteds bevisligt er brugt som Fællesnavn for 
de nordiske Nationer, samt at ingen Kilde specielt 
oplyser os om at Norske (med Undtagelse af Beboerne 
af Vestfold) have deltaget i Vikingetogene. Ved denne 



») Pertz I. 197. 

«) Pertz I. 430. 

3) Pertz I. 369 (Ruodolfi Fuldensis Annales): Nordmanni, qui 
continuis vlg'mti annis regni Francorum fines per loca navibus 
accessibilia cædibus et incendiis atque rapinis crudeliter 
\astabant, congregati de regionibus, per quas prædandi 
cupiditate dispersi fuerant, in patriam suam . reversi sunt. 
Ibique inter Horih, regem Danorum, et Godurm etc. 



Geografiske Misforstaaelser. 59 

sidste Sætning benægtes imidlertid ikke, at Norske en 
enkelt Gang kunne have sendt Vikingeflaader mod Fast- 
landet, men kun at Kilderne oplyse derom; ligesaa lidt 
nægtes det, at norske Mænd og norske Skibe enkeltvis 
have været indlemmede i den danske Hær og Flaade. 
Dette gjælder Kildenxe i det 9de Aarh. Med det 
10de Aarh. ophøre omtrent Normannernes Plyndringer 
paa det vestevropæiske Fastland; de komme nærmest 
kun gjennem Normandiets danske- Befolkning i Berøring 
med Sydboen. Der indtræder desuden i den derefter 
følgende Tid et Forhold af yderste Vigtighed. Norge 
faar Navnet Norvegr, og Sydboerne gjøre den Opda- 
gelse, at Nordmænd eller Norroner er Betegnelsen her 
i Norden for de Norske. Heraf følger naturligvis, at 
Sydboen sætter det i Syden mest bekjendte 
Navn Normanni i Forbindelse med Norge og 
tildels ganske udsletter Danmark af Regnin- 
gen. Dette staar navnlig fast hos Forfatterne i det 
12te og 13de Aarh. Saaledes véd — blot for at tage 
nogle faa Exempler, flere ville blive nævnte i et føl- 
gende Kapitel — Aimé, der skrev ved Tiden 1100, at 
Normannerne kom fra Nora insula ^) ; en Chronicon Nor- 
mannorum fra en lidt senere Tid véd, at „Northmanni" 
kaldte Normandiet „Northmanniam, eo quod de Nort- 
wegia egressi essent" ^). Samtidigt udtaler en anden 
Krønike, at Normannerne kom „ex insula Scanzia, quæ 
Northuega dicitur", hvorfor Landet kaldtes Normandie^). 
— Kort sagt — dersom virkelig de i en saa sen Tid 



*) L*5^8toire de li Normant, S. 9: laquel gent premérement habi- 
térent en une ysuUe, qiii se clamoit Nora. 

*) Pertz, Scriptores, I. 536. 

^) Genealogia ducum hos Ducbesne 213: Pyratæ Daoorum ex 
insula Scanzia, qiiæ Northuega dicitur, egressi . . . Neustriam 
. . . vocaueruTit Northmanniam eo quod ab ipsis qui ex North- 
uega venerani, possessa erat. 



()0 Angelsaksiske Kilder. 

skrevne Kilder havde nogen Beviskraft, maatte de Danske 
aldeles overlade deres Bedrifter i Fortiden til de Nord- 
boer, som havde været saa heldige at arve Navnet „Nort- 
manni". Men det behøver vel ikke yderligere at bevises, 
at disse Kilders Udsagn kun grunder sig paa urigtige 
geografiske og historiske Kundskaber. — 

Vi gaa derpaa til de engelske Kilder, og her 
indtræder et helt andet Forhold. Medens Normanner- 
navnet var det almindelige Fællesnavn paa Fastlandet, 
bliver i England Navnet Danske det eneste brugte. 
Det er mig ubekjendt, at Nordmanni eller Norftmenn 
nogensinde i Annalerne eller Krønikerne fra 9de Aarh. 
bruges om Vikingerne i Almindelighed. Dette er ikke 
lidet mærkeligt, thi man skulde dog tro, at en Sprog- 
brug fra Fastlandet let kunde snige sig over Vandet, 
tilmed da Brugen af Ordet jo i hvert Fald kunde for- 
svares ogsaa i England, dersom det hovedsageligt eller 
udelukkende var Norske, der udgjorde Vikingehæren 
dér i Landet. Den første Gang Anglo-Saxon Chronicle 
i det 10de Aarh. nævner Nordmenn, er ved Aaret 924, 
og da forstaas derved Norske i Modsætning til 
Danske^). Det Samme betegner Northmanni i Krø- 
niken af Ethelwerdus, der skrev c. 1000 ^). — I det 9de 
Aarh. findes Betegnelsen Nor3menn ikke, men derimod 
(som sagt i 2detKap.) ved Aaret 787 i Beretningen om 
de første Vikingeskibe, som kom til England. Stedet 
af Anglo-Saxon Chronicle lyder saaledes: „and on his 
dagum cuomon ærest 3 scipu Nordmanna of HæreSa- 
(var. Here5a-) lande. And t)a se gerefa t)ær, to råd and 



^) Monnraenta, S. 582: and all those who dwell in North- 
hiimbria, as well English as Dånes, and Korthmen and 
others. 

^) Monumenta, S, 502: Dani, Northmanni qnoqiie et Suevi. — 
I de tvende Digte i Anglo-Saxon Chron. ved 937 og 941 er 
Nordmenn maaske brugt i en videre Betydning, 



Hæredaland. G1 

hie wolde drifan to l)æs cyninges tune. I^y lie nyste 
hwæt hie wæroh and hiene mon [»ær ofslog. f æt wæron 
pa ærestan scipu Deniscra monna ^e Angelcynnes lond 
gesohton". Fortolkningen af dette Sted kan give An- 
ledning til megen Tvivl. Munch forstaar ved HæreSa- 
land „Hardeland eller Hardesyssel i Jylland, thi fra 
Hørdeland i Norge have vel endnu paa den Tid ingen 
Englandstog fundet Sted"'). Maurer foretrækker For- 
klaringen som Hørdaland , da Krøniken ogsaa nævner- 
Fartøjerne som „scipu NorSmanna" 2). Det forekommer 
mig, at netop denne sidste Betegnelse gjør hele Stedet 
mistænkeligt, naar — som paavist — Nor5menn ellers 
ikke forekommer som Navn for Vikingerne. 
Mon ikke Kilden her paa en eller anden Maade skulde 
være interpoleret^), hvad der paa andre Steder vitter- 
ligt har været Tilfældet med A.-S. Chronicle?*) Hvis 
de omhandlede Vikingeskibe ere de samme som dem 
„thegwentianChronicle" omhandler ved 795, da skyldes 
Indfaldet Vikinger fra „Denmarc" •'^). Et nyt Synspunkt 
for Forklaringen er bragt frem af Dr. Todd ved den 
Oplysning, at Hirotha eller Irruaith er det irske 
Navn for Norge ^'); men det maatte vist nærmere under- 
søges om hin irske Betegnelse har været Angelsakserne 
bekjendt og dernæst om der ikke i gammel Tid ved 
Irruaith forstodes Norden. Jeg tror saaledes, at For- 
klaringen af Ordet endnu maa staa hen '). 



*) N. Folks Historie, I. 1. 416. 

^) Bekehriing, I. 66. 

^) Thorpes nye Udgave af A.-S. Clironicle meddeler 6 Texter, 

hvoraf 2 mangle „of Hæreda lande", 1 tillige „Nordmanna". 
') Til Ex. ved Aar 876 om RoUa og Normandi. 
S) Gaedhil, S. XXXIII. 
«) Gaedhil, S. XXXIV. 
') Navnet kan vel ikke staa i Forbindelse med Beowulfsangens 

h re 5 men (v. 445) som Betegnelse for de Danske? — Jfr. 

i øvrigt Antiqu. Tidskrift for Sverige, V. 37. 



' 62 Norske i England. 

Prof. Maurer nævner som et sidste, om end ikke 
vægtigt Bevis for at Norske have deltaget i Vikinge- 
togene mod England i det 9de Aarh., nogle senere 
engelske Annalister og tvende nordiske Sagaer, men 
efter de Principer, jeg har lagt til Grund for dette 
Arbejde, kan jeg ikke tage dem i Betragtning. Florents 
af Worcester og Henrik af Huntingdon skreve først i 
det 12te Aarh., og de af dem brugte Udtryk vidne om 
en daarligt anbragt Lærdom. Den yngre Olaf Tryggva- 
sons Saga kan der vel i dette Punkt næppe fæstes større 
Tillid til end den fantastiske Orvar Odds Saga. — 
Imidlertid vil jeg naturligvis lige saa lidt nægte, at 
Norge har afgivet Mandskab og ofte maaske i betydeligt 
Antal til Vikingehæren i England, som jeg har nægtet 
dette ved Undersøgelsen af Forholdene paa Fastlandet. 
Da vi desuden vide, i hvor nøje Forbindelse Hærene 
paa Irland og i Nordengland stode til hinanden, og da 
Nordmændene paa det første Sted vare Hovedmænd for 
Erobringerne, er der vel ikke Tvivl om, at der i den 
danske Vikingehær i England tidt har været Nordmænd, 
som indtoge betydelige Poster. Prof. Maurer har med 
Rette henvist til den i de angelsaksiske Kilder oftere 
forekommende Standsbetegnelse for enkelte af Vikingerne 
hold, hvorved der aabenbart sigtes til det norske 
holdr, Odelsbonde; da nu en saadan Betegnelse, saa 
vidt vides, hidtil ikke er- forefundet i Danmark, er der 
derved givet et Bevis for de Norskes Deltagelse i Hær- 
togene ^). — At norske Armeer plyndrede England i det 
10de Aarh., er jo historisk sikkert. 

Vi skulle derefter undersøge de irske Annalers 
Betegnelser paa Normannerne. Et af de almindeligste 
Navne paa disse er Lochlannach og paa deres 
Hjemstavn Lochlann. Dr. O 'Brien anvender i sin 



*) Se Anglo-Saxon Chronicle, a. 905, 910. 



Lochlann. i]'^ 

Dictionary Ordet baade paa de hvide Hedningers (de 
Norskes) og de sorte Hedningers (de Danskes) Land. 
Dr. Todd er enig heri, og man kan vist tillige give 
ham Ret i, at Lochlann i Kilderne hyppigst bruges om 
Norge '). Stundom kæmper endog Lochlannach med 
Daunites^), og der er da ikke Tvivl om, at de først- 
nævnte ere de Norske. — Men hvad forstod man op- 
rindeligt ved Lochlann? Lochlann forklares etymo- 
logisk som Søl an det, i det Loch betyder Indsø og 
tillige en Arm af Havet, en Fjord. Mun^h siger nu, 
at Benævnelsen „de, som bo ved Indsøerne,"* „nærmest 
l^asser paa Norge" ^). Jeg indrømmer gjærne, at Navnet 
passer paa Norges indskaarne, ørige Vestkyst, men 
mon det dog ikke ligger nærmere at forstaa det om 
Danmark? „Alle Landene ved den baltiske Søs Bredder 
ere fulde af Søer" — siger Dr. O'Brien — „det var 
uden Tvivl fra de Danske selv, at Irerne lærte dette 
deres Fødelands Naturforhold at kjende, hvorfor de gave 
dem det irske Navn Loch-lannaicc"*). Ja, man kan 
vist gaa videre — mon ikke Lochlann ligefrem er en 
Oversættelse afSi61and, Siåland, de gamle Navne 
for Sjælland? Jeg er ikke uvidende om, at kyndige 
Forskere have paavist, at den ældste Form af dette 
Ord var Selond og Selund^), der udlægges som „Sæl- 
hundsøen" eller „Øen, ved hvis Kyst der er smult 
Vand", men Enhver véd, at Efymologier, der knytte sig 



') Gaedhil, 8. XXXI. 

'^) O^Donnovan, Three fragments. 115 AF. 

3) N. Folks Historie. I. i. 437. 

*) Irish Dictionary v. Lochlonnach. — I Neil M^Alpines 

„a pronouncing Gaelie dictionary" gjengives Lochlainn ved 

Denmark. Scandinavia, allso the Baltic sea; Lochlannach ved 

Danish, a Dåne. 
*) Munch i Annaler for N. O. 1848. 268-70. Bugge i Antiqu. 

Tidskr. for Sverige. V. 61. 



I 



G4 Lochlann. 

til et i Øjne faldende Forhold, have lettere ved at 
trænge sig frem end de rigtige, men populært mindre 
forstaaelige Udlægninger. Desuden er det jo vist, at 
Nordboerne meget tidligt fortolkede Sæland som Sø- 
landet. Pro£ Bugge udtaler sig om Ordet „siulunti" 
i Røkstenens Indskrift, der er ældre end Vikingetiden, 
saaledes: „Formen synes at gjengive Udtalen Siolund 
og ligesom den i Hrokkinskinna brugte Form Siålund 
at være en ved Indflydelse af sior. Sø, opkommen Æn- 
dring af Selund, der dannede Overgangen til de senere 
Former Siolond, Sioland, Siåland." 

Nordboerne kaldtes endvidere paa Irland Finn- 
Gaill, de hvide (norske) Hedninger, og Dubh-Gaill, 
de sorte (danske) Hedninger. Denne Betegnelse kan 
næppe udledes af Hud- eller Haarfarven, men snarere 
af Rustningen eller Klædedragten. 

Endelig findes Betegnelsen Normanni ikke sjæl- 
dent brugt om Vikinger i Almindelighed, navnlig i de 
latinske Krøniker'); fremdeles Daunites og Danars 
om de Danske og, især i senere Tid, som^Fællesnavn; 
et Annalfragment har Aunites, hvilket næppe er andet 
end en fejlskrevet Form for Daunites ; i hvert Fald gaar 
det ikke an med Dr. O'Donovan at udlede Navnet af 
Haunia (Kjøbenhavn)^). — 

I Spanien kaldtes Vikingerne Nordmanni og der- 
næst i én arabisk Kilde* Rus, ved hvilken Betegnelse 
vi støde paa det almindelige østevropæiske Navn 
for Normannerne. 

Normannerne vovede sig nemlig 843 ned langs 
Frankrigs Vestkyst og kom i Loiren, hvor de plyndrede 
Nantes. Enten alle eller en Del af dem vare Vest- 



') Ogsaa Annales Cambriæ (Monumenta, I. 836) have ved 895: 

Nordmanni venerunt et vastaverunt Loj'cr etc. 
*) O'Donovan, Three fragments. 159. 



„Russer." 05 

foldinger (se foran). Hæren overvintrer paa Øen Rhé 
og gaar i Foraaret 844 ind i Garonnen lige til Tou- 
louse; senere deler den sig og en Part falder ind i 
Gallicien, en anden gaar til de sydligste Kyster af 
Spanien. Om Indfaldet i Spanien have vi Beretninger 
fra flere arabiske Forfattere og bl. A. af Ae hm ed- el- 
Katib, der c. 890 skrev sin „Bog om Landene"^). 
Han fortæller, at i Aaret 844 de Vantro, som hedde 
Russer (el-Rus), plyndrede og brændte Sevilla. Den 
i Orienten hjemmehørende, men vidt berejste Araber 
har benyttet dette Navn, fordi han strax i hine Hed- 
ninger og deres Færd har gjenkjendt de Vikinger, der 
vare blevne saa berømte i Østan som Erobrere af Lan- 
dene Nord for det sorte Hav. • Denne Forklaring ligger 
saa nær og synes langt naturligere end Kuniks, at 
Vikingerne selv have kaldt sig Rus, hvorpsta man jo 
ellers slet ikke har noget Exempel fra andre Vikingetog 
mod Vesten. 

Russer var derimod det almindelige Navn paa de 
Normanner, der gjorde Erobringer i Østen, altsaa sær- 
ligt Svenskerne. Det var ved en ret morsom Situation, 
^t Folket „Russer" første Gang blev bekjendt i Vest- 
evropa. Den græske Kejser Theophilus havde sendt et 
Gesandtskab til Kejser Ludvig i Ingelheim 839, og med 
dette, fulgte nogle Folk, som udgave sig for at høre til 
den russiske Nation („dicebant se, id ^st gentem suam, 
Rhos vocari"). Deres Konge havde sendt dem i Sende- 
færd til Konstantinopel, men de vovede ikke at gaa den 
Vej tilbage, ad hvilken de vare komne, paa Grund af 
de dér boende vilde og grumme Folkeslag. Den græske 

• 

Kejser ansøgte derfor om,, at det maatte tillades dem 
at vende hjem gjennem Tydskland. De fremmede Mænd 
bleve tagne i Forhør, og det opdagedes da, at de vare 



*) Kunik, die Berufung der schwedischen Rodsen. II. 287. 

5 



6() „Russer." 

Svenske. Dette var jo yderst mistænkeligt, thi de 
hørte altsaa til det samme Folkeslag, der hærgede Rigets 
Nordkyst. Om en Fortsættelse af deres Rejse kunde 
der ikke være Tale, og de ble ve anholdte som Spejdere, 
indtil man fik nøjagtigere deres Skudsmaal af høre*). 

Hvorledes denne Forvikling løb af, vides ikke; men 
Aarsagen til den er let at finde. De græske Gesandter 
maa have kaldt de fremmede Mænd med Navnet „Rhos" 
som det, der var det almindelige i Østen, eller ogsaa 
have Svenskerne selv kaldt sig med den Betegnelse, de 
bare hos deres græske Beskyttere ; i Tydskland har man 
imidlertid ikke vidst, at derved forstodes Svenske. • — 
I øvrigt er det endnu ikke opklaret, fra hvilken Konge 
(„Chacanus vocabulo") de vare udsendte^). 

De næste Gange „Rus" omtales, er hos den nys- 
nævnte Araber og hos de græske Forfattere, der beskrive 
Russernes Tog mod Konstantinopel 86() (se Kapitlet om 
Regner Lodbrog). Derefter findes det hyppigt og bliver 
almen bekjendt. — Om Ordets Etymologi véd man 
endnu Intet. — 

I Følge den foregaaende Udvikling kan der vel 
næppe være Tvivl om, hvilket Navn man bør bruge .som 
Fællesnavnet for de fra Norden udstrømmende Vikinger. 
Under Normannernavnet have de været videst be- 
kj endte i Verden, og under dets Fane have de gjort de 
stolteste Erobringer. Dette Navn er derhos bedst bruge- 
ligt i en videnskabelig Undersøgelse, i det vi ved at 
føje dertil: danske, norske, svenske, franske osv. kunne 
betegne, hvilken Nations Normanner vi tænke paa. Naar 
Munch i det norske Folks Historie i Stedet herfor har 
antaget Formen Nordmænd, er dette et Exempel paa 



^} Perlz, Scriptores. I. 434. 

') Jfr. Kunik, Berufung. II. 195 ff. Be!>tu8hew-Rjuinin, Gcschichte 
RuBzlands (iibersetzt von Schiemann). I. 68. 



Normannernavnet. 



67 



hans Lyst til at skaffe de Norske Indgang overalt i 
Vikingetiden; det strider lige saa meget mod de sande 
historiske Forhold som mod den Terminologi, der har 
været brugt om dem i Nutiden; det er en kj edelig Plet 
paa et monumentalt Værk. Dersom man vilde afløse 
Normannernavnet med Betegnelsen „Danske", vilde dette 
kunne forsvares baade ved disses indgribende Virksomhed 
i Vikingetiden og derved, at Danske i England og Irland 
blev et* Fællesnavn for de nordiske Folk, men det vilde 
alligevel ikke stemme med den sædvanlige Ordbrug være 
sig i Nutid og Oldtid, og derfor bør denne Betegnelses- 
maade forkastes lige saa godt som Munchs. 



5* 



68 



Femte Kapitel. 

Skjoldnngerne i Danmark. 



viDer er ikke mindre end tre Genea- 
logier, ved hvilke Oldtidens Hofmænd 
søgte at forherlige den norske Kongeæt 
og at udlede dens Herkomst fra Gu- 
derne." 

P. A. Munch^ Samlede Afhandlinger, 
n. 575. 

P. A. Munch havde som bekjendt i flere Afhand- 
linger og i siii „Norske Folks Historie" fremsat den 
Theori, at Jylland i det 9de Aarh. blev regeret af en 
norsk Fyrsteslægt, der havde sit Regeringssæde i Vest- 
fold (Viken). Hans Theori blev grundigt imødegaaet 
af Koijrad Maurer^) og Jessen^) og har nu næppe 
nogen Tilhænger i sin gamle Skikkelse — men den er 
optaget paa ny i en noget forskjellig Form i en skaq^- 
sindig Afhandling af Munchs Landsmand Gustav Stor'm 
„om Ynglingatal og de norske Ynglingekonger i Dan- 
mark" ^). — Da det er af Vigtighed at bestemme de 
nordiske Nationers indbyrdes Forhold herhjemme, for 
at kunne udtale sig rigtigt om hvorfra Vikingehærene 



*) Bekehrung des norwegischen Stammes. I. § 5. 
2) Undersøgelser til nordisk Pldhistorie. 
») (Norsk) Historisk Tidsskrift. IH. 58—79. 



Skjoldunger og Ynglinger. 69 

Og deres Anførere stamme, anser jeg det for nødven- 
digt at belyse det omstridte Spørgsmaal, om Skjold- 
ungeætten eller Ynglingeætten regerede Dan- 
mark. 

Munch havde støttet sig for det Første paa det i 
Sydens Annaler almindelige Navn paa Vikinger „Nort- 
manni'*, hvilket skulde betyde Norske ; dette Bevis glipper 
aldeles, som i forrige Kapitel paavist. Dernæst havde 
han søgt at hævde, at den jydske Konge Godfred, 
som nævne? i de frankiske Annaler,* var den Samme som 
Ynglingasagas Gudrød Vejdekonge, i det han paa- 
viste, at Navnet Gudrød af Frankerne maatte gjengives 
som Godefrid, at begge Konger levede paa samme Tid 
og kom af Dage paa samme Maade, nemlig for en Tje- 
ners Snigmorderhaand^). Denne Opfattelse har Gustav 
Storm yderligere gjort til sin ved af de frankiske 
Annaler at ville paavise, at der med Godfred er kommet 
en ny Æt paa Danmarks Trone, som regerede Landet 
henimod et Aarhundrede, men som dog stadigt blev 
anfægtet af den fordrevne Kongeæt, Skjoldungerne. — 

Da Udgangspunktet for Storms Bevis er de tydske 
Annalei^s Beretning om Begivenhederne i Danmark i 
Aarene 810 — 815, vil det være nødvendigt at begynde 
med en Fremstilling af Annalernes Meddelelser om disse 
Aars Historie. Kong Godfred blev i Aaret 810 dræbt 
af sin egen Hirdmand, netop som han vilde drage mod 
Kejser Karl. Hans Brodersøn Hemming fulgte efter ham,' 
men døde allerede i Foraaret812. En anden Slægtning, 
Sigfred, skulde derefter arve Tronen, menAnulo (Ring), 
en Slægtning af en Harald, der tidligere havde regeret 



*) Jfr. Munchs Afhandling „om den gamle vestfoldske Søhandels- 
plads i Skiringssal og de vestfoldske Konger af Ynglinge- 
ætten'^ i Saml. Afhandl. II. 352 ff., samt Munchs Norske 
Folks Historie. I. 



70 Skjoldunger og Ynglinger. 

i Danmark, gjorde ham Retten stridig. I en frygtelig 
Kamp mellem begge Kongsæmnerne faldt de begge og 
med dem næsten 11,000 Krigere; men Anulos Parti 
sejrede og hans Brødre Harald og Reginfred bleve Sam- 
koftger. Godfreds Sønner flygtede til Sverrig. De danske 
Konger underlagde sig derefter Vestfold, hvis Folk og 
Høvdinger havde vægret sig ved at anerkjende dem 
(813). Samme Aar kom Godfredsønnerne tilbage til 
Danmark med en betydelig Armee og fordreve Harald 
og Reginfred fra Landet; de flygtede til Venderne og 
kom tilbage 814, men i Kampen mod Godfredsønnerne 
faldt Reginfred, og Harald maatte flygte til den fran- 
kiske Kejser. Et nyt ForsjE^g fra Haralds Side med 
Kejserens Hjælp mislykkedes (815)^). 

Det er disse Beretninger, om hvis Forstaaelse Striden 
drejer sig. Storm har berigtiget enkelte Misforstaaelser 
hos tidligere Forfattere, derfor skylder man ham Tak; 
men i Hovedsagen har han næppe Ret. Vi skulle nu 
bese hans Argumentation nærmere. 

Storm vender sig først mod følgende Konklusion, 
som Dr. Jessen havde draget^): 

„Einhard melder under 808, at Godfred, efter at 
have befæstet Volden Nord for Ejder, „drog hjem" *'*). 
Han bode altsaa ikke nær Volden. 813 siger han om 
Reginfred og Heriold, at „de ikke var hjemme", men i 
Westarfolda. Danekongernes „Hjem" skulde altsaa 
hverken være Sønderjylland eller „Westarfolda"." 

Storm paastaar, at denne Slutning er urigtig; det 
fremgaar af Annalens øvrige Ord, at Reginfred og Harald 
hørte til en hel anden Kongeslægt end Godfred, og at 

*) Pertz, Scriptores. I. 197—202. 

'-*) Jessen, Undersøgelser, 59 — 60. 

3) Pertz, I. 195: Godofridus limitem regni sul qui Saxoniam 

respicit, vallo munire constituit . . . diviso itaque opere inter 

duces copiarum domum reversus est. 



Skjoldunger og Ynglinger. 71 

hver derfor maatte have sit forskjelUge Hjem. Allerede 
her maa jeg gjøre den første Indvending. Det er jo 
samme Forfatter, der fortæller om Aarene 80B og 
813, og naar han ikke siger Noget. om at de danske 
Konger havde skiftet Residents eller Hjem, er det vist 
ikke uberettiget at slutte, at han tænker paa samme 
Hjemsted i begge Tilfælde. Storm har saa meget mere 
Uret i ikke at ville lade denne Slutning staa ved Magt, 
som han i det Følgende af sin Undersøgelse — hvad 
strax skal blive 'berørt — hævder, at Prudentius ved 
Aaret 850 skal have i Tanke , ikke hvad han selv, men 
hans Forgænger i Historieskrivningen har sagt ved 812 
og 813! -^ Imidlertid lægger jeg ikke stor Vægt paa 
den Konklusion, der kan drages af disse Kildesteder, 
thi selv om Kong Godfred oprindeligt stapamede fra Vest- 
fold, kunde han jo efter Erobringen af det danske Rige 
have forlagt Residensen til det gamle Kongesæde Lejre, 
og Einhard have glemt at fortælle derom. 

Storm siger endvidere (S. 65), at Annalerne tydeligt 
nok omtale to forskjellige Kongeslægter. Ved Aaret 
812 optræde nemlig som Prætendenter „Sigifridus nepos 
Godofridi regis" og- „Anulo nepos Herioldi quondam 
regis". ,,De forrige 2 Konger i Danmark havde væi^et 
Go de fri d (f 810) og hans Brodersøn Herning, disse 
har altsaa udelukket Haralds Ætlinger fra Kongemagten ; 
Citaterne betegner aabenbart de 2 Prætendenter som 
tilhørende forskjellige Kongeætter." — Jeg kan 
ingenlunde indrømme, at Ordene ligefrem hentyde paa 
to Ætter; der nævnes kun enhver af Prætendenternes 
Slægtskab med en tidligere dansk Konge. Spørgsmaalet 
drejer sig om Slægtskab med den næstsidste eller 
med en tidligere Konge skal være det Afgjørende. 
Vi kunne f. Ex. antage følgende Tilfælde. Godfred dør 
og efterlader sig Sønner, der ere saa unge, at de ikke 
kunne komme paa Tronen (saaledes var jo netop For- 



72 Skjoldung»r og Ynglinger, 

holdet), og ligeledes to Fætre, Anulo og Reginfred, der 
paa Grund af ung Alder heller ikke kunne succedere 
ham. Følgelig bliver Hemming, Godfreds afdøde Bro- 
ders Søn, valgt til Konge. Han dør derpaa 812 uden 
Livsarving. Sigfred, der er Søn af en anden af God- 
freds Brødre, vil bestige Tronen efter sin Fætter, men 
nu blande Reginfred og Anulo sig deri og sige: Nej! 
vi ere den fælles Stamfader nærmere, og vi 
ville regere. En saadan Kombination ligger Annalernes 
Ord fuldkommen saa nær som Storms,* og der er vist 
ikke Tvivl om, at man vilde betegne Slægtskabsforholdet 
netop paa denne Maade ved Henvisning til den af de 
tidligere Konger, til hvem de vare nærmest i Slægt, I 
Følge Storms Udsagn skal Annalistens Udtryk „nepos 
Godofridi regis" og „nepos Herioldi quondam regis" 
hentyde paa, at to Ætter, Godfred- og Haraldsætten, 
staa mod hinanden. Jeg kan hertil kun sige, at Anna- 
lerne dog vistnok, dersom virkelig to Ætter strede om 
Tronen, vilde omtale det med rene Ord og til Ex. 
kalde Haralds^etten med sit rette Navn, Skjold- 
ungerne. Fordringerne paa Tronen bæres imidlertid 
i Følge Annalerne stadigt frem af de enkelte Slægt- 
medlemmer, uden at Noget berøres om Ætten i sin 
Helhed. „Nepos Heroldi" forekommer ved Aaret 812 
dg maaske ved 850, hvorom strax skal blive talt, men 
„nepos Godofridi" findes kun en eneste Gang (ved 812), 
og dér er det jo slet ikke Betegnelse for en Æt, opkaldt 
efter Stamfaderen; vedkommende Kronpræ tendent var 
en Brodersøn af Godfred, og „nepos" betyder altsaa ikke 
Andet end „tilius fratris". 

Storm vil dernæst i Urolighederne 813 se et Tegn 
paa, at Godfredætten hørte hjemme i Vestfold. Denne 
Landsdel udgjorde før 812 en Del af det danske Rige, 
men „dens Fyrster og Folk vægrede sig ved at under- 
kaste sig Begner og Harald", som Annalerne sige, og 



Skjoldunger og Ynglinger. 73 

Storm tilføjer (S. 86) „fordi de var Tilhængere af Kon- 
gernes Modstandere Godefrids Sønner'*. Men denne 
Grund staar der Intet om i Kilderne; tvært imod 
synes Annalerne kun at vise os en rebelsk Provins, der 
benytter sig af Urolighederne i Landet. Gudrødsønnerne 
%gt6 jo heller ikke til deres formentlige Hjemland, 
Veetfold, men til Sverrig; Kongerne drage til Vestfold, 
og først efter at denne Provins er undertvunget og efter 
at Kongerne ere vendte hjem, falde Godfredsønnerne 
ind i . Landet understøttede af mange fornemme 
Danske, som havde maattet flygte til Sverrig, og af 
Krigerskarer fra hele Danmarks Rige, hvorefter 
Reginfred og Harald lettelig fordrives ^). Altsaa maatte 
i Følge Storms Theori indfødte danske Stormænd være 
fordrevne af de to Konger af Skjoldungeætten ; og den 
vestfoldske Æt, der havde usurperet den danske Trone 
for maaske lOAar siden, skulde allerede være saa rod- 
fæstet i Landet, at den faar Understøttelse fra alle 
Rigets Egne mod de legitime Tronarvinger, som med 
største Lethed fordrives! Jeg tror, Annalernes Udtalelser 
gaa Storms Theori stik imod. 

Storm udtaler dernæst, at Prudentii Annaler ved Aar 
850 antyde samme Modsætning mellem Kongeslægter: 

„Oric, rex Nortmannorum, impugnantibus sese duo- 



') Pertz I. 200: Regum frater (Hemmingus). eis redditus est. 
Qni tamen eo tempore domi non erant, sed ad Westarfoldam 
cum exercitu profecti, qnæ regio ultima eorura inter septen- 
trionem* et occldentem sita, contra aquilonalem Britanniæ 
siimnQitatem respicit, cnjiis principes ae populus eis subici 
recusabant. Quibus perdomitis, cum revertissent, et fratrem 
ab imperatore missnm recepissent, filii Godofridi regis et ex 
primoribus Danorum non pauci, qui jam dudum relicta 
patria apud Sueones exulabant, comparatis undecumque coplis, 
bellum eis intnlernnt, et confluentibns ad se passim ex omni 
Danorum terra populari nm tnrmis commisso cum eis proelio, 
etiam regno non multo fOS labore pepiilernnt. 



74 „Nepos Herioldi." 

bus nepotibus suis bello impetitur; quibus partitione 
regni pacatis, Roric nepos Herioldi, qui nuper a Lothario 
defecerat , assumptis Nortmannorum exercitibus cum 
multitudine navium Frisiam et Batavum insulam aliaque 
vicina loca per Rbenum et Vahalem devastat; quem 

Lotharius in fidem recipit eique Dorestadum et 

alios comitatus largitur^)." 

Prudentius betegner saaledes den i Landflygtighed 
levende Roric som „nepos Herioldi" o: en Ætling af 
den gamle Kong Harald i Modsætning til Godfreds 
Ætling, den danske Konge Horic. Hvis dette har været 
Annalistens Mening, har han udtrykt sig saaledes, at 
næppe nogen Læser forstaar ham. Selv har han ikke 
omtalt denne Harald, hvorimod en Forgænger i 
Krønikeskrivningen ved Aar 812 har sagt ikke om 
denne Roric, men om en Anulo, at han var „nepos 
Herioldi quondam regis" altsaa med udtrykkelig 
Henvisning til en dansk Konge med Navnet Harald, — 
medens her staar blankt og bart „nepos Herioldi"! 
Jeg anser det for mere end tvivlsomt, at det skulde 
være denne Harald, der sigtes til. Den Harald, som 
sidst har været paa Omtale i Annalerne, er den danske 
Konge i Dorstad, og det er da nok saa rimeligt, at 
Roric her betegnes som Slægtning af ham. Tanken 
leder ved Ordene „Roric, nepos Herioldi, qui nuper a 
Lothario defecerat" efter Oplysning om, hvilken For- 
lening det er som nu brydes, og det finder man ved 
841, hvor Prudentius med Fortørnelse beretter om denne 
danske Hedning Herioldus, der havde gjort Frankerriget 
umaadelig Skade og som ikke des mindre af Lothar 
belønnes med en stor Forlening^). Men mon det da 



^) Pertz, Scriptores. I. 445. 

^) Pertz, I. 438: Herioldo, qui cum ceteris Danornm maritimis 
incommoda tanta sui causa ad patris iDJuriam invezerat, 



„Nepos Herioldi." 75 

ikke er denne Harald, der sigtes til^V Gaa vi lidt 
videre frem i Prudentii Annaler finde vi ved 852: 
„Godofridus, Herioldi Dan i filius, qui quondam 
sub imperatore Hludowico Maguntiaci fuerat baptizatus, 
a Lothario deficiens ad suos se confert", og her er det 
jo dog aabenbart hin Harald fra Dorstad, der tænkes 
paa. Han lader 855 denne Godfred og Rørik forsøge 
deres Lykke i Danmark som Fordringshavere paa Tronen, 
er det da ikke rimeligt, at han forinden har bestemt 
Begges Slægtskabsforhold paa samme Maade efter hin 
Konge i Dorstad? — Storm nægter imidlertid, at Pru- 
dentius kan tænke paa denne Herioldus, fordi han var 
Kong Røriks Broder og ikke hans Brodersøn (nepos). 
Ja saaledes sige ganske vist Fuldaannalerne 850^), men 
er det sikkert, at de have Ret? Vist er det, at der er 
stor Forskjel i Alderen mellem Rørik og Harald; denne 
blev Konge allerede 812 og døde c. 845, medens Rørik 
levede endnu 873^), og mærkeligt er det — hvad Storm 
ikke synes at have bemærket — at i Aaret 826 i Følge 
den samtidige Ermold Nigellus en „nepos Herioldi" blev 
ladt tilbage efter Daaben i Maihtz sammen med Gode- 
frid, Haralds Søn*) — mon det ikke er denne 
samme „nepos" (.Roric), som senere deler 



Gualacras aliaque ^icina loca hujus raeriti gratia in beneficium 

contulit. Dignum sane omni detestatione facinus etc. 
^) Fuldaannalerne nævne dem som samtidige Lensmænd: Rorih, 

natione Nordmannus, qni teroporibus Hludowici Inperatoris 

.cum fratre Herioldo vicnm Dorestadum jure beneficii tenuit. 

Pertz, I. 366. 
*) Se Anmærkning 1. 
^) Storm gjentager derfor stadigt, at Roric var Haralds yngste 

Broder, hvad Annalerne ikke udsige. 
*) Pertz U. 513: Filius atqae nepos ipsius Regis in aula ctcubiis 

vigilant, J^rancisca jura colunt. Baade Langebek (Ser. Rer. 

Dan. I. 420) og Dum mier (Ostfrånkisches Reich. I. 266) 

fremsætte denne Formodning. 



76 Arveretten til Tronen. 

Skæbne med GodefridV — Men selv om Harald 
og Rørik vare Brødre, har Prudentius jo ikke syndet 
ved at kalde dem Slægtninge („nepotes"); han har 
mulig ikke erindret, hverledes Slægtforholdet var. 

Jeg kan saaledes ikke indrømme, at Kildernes 
Udtryk antyde en Kamp mellem to forskjellige Ætter. 
Det forekommer mig fremdeles heller ikke, at det i 
Løbet af Aarhundredet Passerede viser hen paa 
en saadan Kamp mellem Ætter. Storm opfatter Striden 
saaledes, at Haraldsætten stadigt lever i Landflygtighed, 
medens Godfredætten regerer Danmark. Det er imid- 
lertid mærkeligt at se, at vi jo i selve Godfredætten 
finde nogle Slægtninge, som leve i Danmark og regere, 
andre, som ere landflygtige. Saaledes lære vi jo af 
Annalerne for Aar 819, at Harald kommer tilbage til 
Danmark i Haab om at faa Andel i Riget, og at to af 
Godfredsønnerne slutte sig til ham, som om de vilde 
dele Magten med ham, efter at have udjaget deres 
Brødre ^) ; af Annalerne for 850, at Oric (Godfreds Søn) 
blev angrebet af to af sine Slægtninge (nepotes)^), og 
for Aaret 854 at Oric kom i en voldsom Kamp med 
sin Brodersøn Gudorm, der hidtil havde levet i 
Landflygtighed^). Saaledes er det mange andre 



^) Einhardi Annales (I. 206): Harioldus quoqne jussu imperatoris 
ad naves snas per Abodritos rednctus, in patriam, quasi 
regnnin ibi accepturns, navigavit, cui se duo ex filiis Godo 
fridi quasi uno cum eo regnum habituri sociasse dicuntur, 
aliis dnobus patria. expulsis. Sed hoc dolo factnm pntatur. 

*-*) Se toran S. 75. 

^) Pertz I. 369: Inter Horih, regem Danorum, et Godnrm filium 
fratris ejus, qui eatenus ab eo regno pnlsns piratico more 
vixit, orta contentione ita se mutua caede mactavernnt, ut 
vulgus quidem promiscunm innumerabile caderet, de stirpe 
vero regia nisi unus puer nullus remaneret. — ^ette Udsagn 
om at hele den kongelige Æt gik til Grunde, maa naturligvis 
ikke tages nit for bogstaveligt* Anscharii vita c. 28 nævner 



Arveretæn til Tronen. 77 

kongelige Prinser end de af Haraldsætten, der udelukkes 
fra Regeringen, og herved forekommer det mig, at 
Kampgrunden bliver klart belyst. Det, der fra først til 
sidst i Aarhundredet affødte Tronstridighederne , var 
den usikre Tronfølgelov, nemlig dels Spørgs- 
maalet om hvilke Principer man fulgte i Arvegangs- 
ordenen, og dels Spørgsmaalet om Styrelsen af det 
danske Rige« tilkom en enkelt Mand udelukkende, om 
to kunde dele Magten over det Hele, eller om hver af 
dem skulde have sin Part af Landet. 

Kildernes Udsagn tyde desuden langt snarere hen 
paa en Uvished i Arvegangsordenen end paa Kamp 
mellem Ætter. Det hedder ved 812: cui cum Sigifridus 
nepos Godofridi regis et Anulo nepos Herioldi quondam 
regis succedere voluissent, neque inter eos uter 
regnare deberet convenire potuisset . . . Her 
antydes snarere ét Frændeskifte, hvor man søger at 
forliges om, hvo der skal arve, og .hvor man stræber 
efter at udfinde, hvo der bør arve; havde Striden drejet 
sig mellem en Kongeslægt, der har usurperet Tronen, 
og de legitime Arvinger til denne, vilde der ikke have 
været Tale om Ret, men om Magt. 

Meji ogsaa mod Storms Theori i sin Helhed kan 
der gjøres betydelige Indvendinger. En norsk Konge 
siges at have stødt den regerende Kongeæt fra Dan- 
marks Trone for selv at bemægtige sig denne, og i tre 
Fjerdedele af et Aarhundrede skal hans Slægt have 
regeret Danmark. Hvorledes er det muligt, at de 
danske Annaler og Sagn kunne lade uomtalt et saa 
betydningsfuldt historisk Faktum? Og dog findes der 



Burchardus illnstrissimus comes paa den unge Horics Tid: 
qui etiam antea apud Oriciim seniorem adjntor illi in omnibus 
fuerat et apud Regem utrumque bene poterat, quia propinquus 
ipsorum erat. 



78 Tjodolf af Hvine Udsagn. 

ikke et Ord derom i nogen dansk Kilde. Endnu mær- 
keligere bliver Sagen imidlertid, naar vi se hen til de 
norske og svenske Kilder, thi heller ikke hos dem 
faa vi nogen Oplysning om, at en norsk Konge har 
udført en saa storartet Bedrift. Rent ud forbavsende 
forekommer det mig endeligt, naar der henses til 
Tjodolf af Hvins Vers. 

Om Tjodolf af Hvins Levetid og Ægtheden af hans 
Vers skal jeg ikke udtale mig, men overlade dette til 
Sprogmændene. Jeg undrer mig dog i al Stilhed over; 
at man alt ved Aar 850 skulde have adopteret i den 
nordiske Poesi saa tunge og kluntede Billeder med saa 
pretentiøse Kundskabsforudsætninger hos Tilhøreren. — 
Jeg vil i denne Undersøgelse gjæme gaa ind paa 
Storms Antagelse, at de ere digtede for Kong Ragn- 
vald i Vestfold, en Sønnesøn af vor Godfred. Er det 
nu tænkeligt, at en Skjald, som vil hædre sin Konges 
Bedstefader, der har udført den store Bedrift at erobre 
et mægtigt Naborige, som hans Slægt endnu behersker, 
— at en Skjald skulde i sit Mindedigt lade dette være 
uomtalt, og kun kvæde om hans Død for Snigmorder- 
haand? Og Tjodolf har ikke sunget et Ord om disse 
Erobringer, og Ynglingasaga , som anfører Digterens 
Vers, har ikke fundet Anledning til at tilføje det 
Mindste derom! Jeg kan ikke forstaa, at Storm uden 
selv at mærke sin egen Urimelighed har kunnet ned- 
skrive følgende Spørgsmaal til Dr. Jessen i Anledning 
af at han havde erklæret Tjodolfs Vers yngre end 9de 
Aarh. (S. 70): „Og desuden, hvorledes kan det forklares, 
at en Digter (fra det 10de eller Ilte Aarhundredé) 
skulde have kjendt den danske Konge Godfrid og hans 
store Bedrifter og derfor vilde have optaget ham iblandt 
sin Konges Forfædre, men dog ikke med et Ord om- 
taler disse Bedrifter, for hns Skyld han tog ham op?" 
Thi hvorfor har Tjodolf i det Hele ladt uomtalt den 



Skjoldungerne i Danmark. 70 

storartede Bedrift, Storm tillægger ham? Jeg gad vide 
om Nogen vil give Storm Ret i at „en saadan udtrykke- 
lig Omtale var overflødig, hvis Tjodolf er Forfatteren 
ikke 50 Aar efter Gudrøds Død". Det var da en 
daarlig Digter, som brød sig om at han besang noget 
Overflødigt; i Skjaldskab spørger man jo kun om det 
Hæderfulde og Prisværdige og bryder sig kun lidt om 
det besungne er kjendt eller ukjendt. 

Jeg kan derfor ikke komme til noget andet Resultat 
end at de Konger, der regerede i Danmark i det Ode 
Aarh., have tilhørt Skjoldungstammen, og at man, der- 
som man fastholder Identiteten af Kong Godfred og 
Ynglingasagas Gudrød ^), maa formode at Godfred ved 
en Forvexling eller Fejltagelse er bleven optaget i 
Ynglingeætten; der synes jo endog at spores noget 
Saadant i hans dobbelte Tilnavn: „Han blev kaldet 
Gudrød Mikillati, men Nogle kaldte ham Gudrød 
Vejdekonge." 

Det er jo en almindelig anerkjendt Fortolknings- 
regel, at naar to fra hinanden afvigende Resultater 
kunne faas ud af de givne Data, altid det, som kommer 
det Rimeligste nærmest, bør vælges. Vi staa i dette 
Tilfælde overfor to Muligheder: enten har virkelig 
Gudrød af Vestfold erobret Danmark og hans Æt 
behersket Landet efter ham, men da har der ikke 
holdt sig et eneste dansk, svensk eller norsk 
Sagn eller Digt derom, ikke Spor af en Tradi- 
tion, eller ogsaa har man urigtigt anbragt en dansk 
Konge, som har hersket over Vestfold, paa en norsk 
Kongetavle. Der er vel ikke Tvivl om, at det sidste 
af Alternativerne bør vælges? — Naar saa dertil kommer, 
at de frankiske Annaler iagttage den samme Tavshed 



') Det synes sikkert, at der er et Fællesskab i Sagnet om dem 
og at Saxo har forblandet dem. 



1 



80 Skjoldan^erne i Danmark. 

om at ^n norsk Fyrsteæt har erobret Danmark — tvinges 
jeg til at spørge, hvorfor dog Storm vil gjenoprejse 
den gamle Theori om de Norskes Herredømme i Dan- 
mark paa Grundlag af disse ulykkelige Genealogier, 
af hvilke omtrent Alt kan udledes og om hvilke Munch 
i et ubevogtet Øjeblik kom til at udtale, at de vare 
opdigtede for at forherlige de norske Konger? 



81 



Sjette KapiteL 

Regner Lodbrog og hans SiBiiner. 

Ragnar Lodbroks -och hans sciners 
tid var, sedan den kritiska hiifda- 
forskningens begj^nnelse i Norden, en 
af dess svåraste uppgifter. 

Geijer^ Svea Rikes Hafder, Saml. 
Skr. 1875. IV. 324. 

iiegner Lodbrgg er Nordens berømteste Viking. 
Om ham er der digtet Draper og skrevet Sagaer; fra 
ham er der nedledet Ættræer, —^ og dog staar Regner 
som en gaadefuld Skikkelse. Hver Gang den historiske 
Kritik vil holde ham fast og binde ham til Tid og Sted, 
smutter han den af Hænderne og dukker op i det 
Fjæme. Han synes eje alle en Sagnhelts Egenskaber^ 
at være mange Slægtfølgers Samtidige, i levende Live 
en Dobbeltgænger og efter; sin Død Gjenganger. Ærgerlig 
over aldrig at faa Rede paa ham opgiver Historikeren 
tilsidst Jagten. 

Litteraturen om Regner Lodbrog udgjør i Omfang 
nogle Boghylder. Spørger man de sidst skrevne Bøger 
om det Standpunkt Undersøgelsen er naaet til, vil man 
faa det Svar, at Udbyttet næppe er synderligt mere 
end dette, at hvad der tidligere har været sagt, er 
urigtigt. Dr. Jessen, som i sine bekjendte Under- 
søgelser til nordisk Oldhistorie havde behandlet Lod^ 

6 



82 Regner Lodbrog og lians Sønner. 

hrogsættens Historie, var paa sin Vej uaaet til det 
betydningsfulde Kesultat at paavise de nordiske Genea- 
logiers og Sagns Værdiløshed lige overfor de frankiske 
Annaler, men med Hensyn til Paavisningen af den 
historiske Regner Lodbrog og Spørgsmaalet om Regner- 
sagnets Oprindelse har hans Undersøgelse næppe bragt 
et Resultat til Veje, som man kan blive staaende ved. 
Dr. Jessen påaviser uimodsigeligt, at Navnet paa Reg- 
ners Fader Sigurd Ring grunder sig i en Misforstaaelse 
af Kongelister, hvor de to Samkonger Sigurd og Ring 
nævnes som Regners Forgængere, og at Saxos Regner 
spiller den samme Rolle som de frankiske Annalers 
Reginfred; men^ videre komme vi heller ikke. Jeg vilde 
derfor godt kunde forstaa, om nogen Ynder af den 
gamle Vikingesaga, beredvilligt erkj endende de svære 
Hug, Kritikkens skarpe Vaaben have bibragt Sagnhelten, 
kunde spørge: Ja, men hvad saa? hvorledes bliver hin 
Reginfred Vikingetidens største Helt og hvorfor knytter 
Sagnet netop de Bedrifter til hans Person? 

Den følgende Undersøgelse gaar ud paa at skaffe 
klarere Kundskab til Veje om Regnersagnets Bestand- 
dele; dens Maal er at udfinde den sande, historiske 
Regner Lodbrog og at vise, hvorledes Sagaen er opstaaet. 
Jeg beder imidlertid Læseren erindre, at vi bevæge os 
mellem Sagn, og at det er gjennem ofte urimelige For- 
tælling^r vi maa lykke langsomt frem for at finde den 
sande historiske Kjærne. 

Vejen er lang, og for at Læseren kan faa Overblik 
over de enkelte Stadier i Undersøgelsen, inddeler jeg 
det hele Studie i syv Afsnit. Jeg begynder med at 
fortælle det nordiske Sagn om Regner. I sine Hoved- 
punkter er. det vel bekjendt nok, men jeg maa ønske, 
at det staar klart for Læserens Minde i alle Enkelt- 
heder. 



/ 



Sagnet om Regner Lodbrog. g3 

• 

A. Sagnet om Regner Lodbrog, 

De nordiske Hovedkilder til Regner Lodbrogs Hi- 
storie ere Saxos Ode Bog og tvende islandske Sagaer: 
saga af Ragnari Koniingi Loflbrok ok sonum 
hans*), og: ^åttr af Ragnars sonum 2), samt ende- 
lig den saakaldte Kråkumål, Regner Lodbrogs Døds- 
sang (Lodbr6karkvi6a) ^). De tvende Sagaer bære Præg 
af at være forfattede i en meget sildig Tid. Keyser 
henfører saaledes Regners Saga til det 13de Aarhun- 
dredes anden Halvdel i det seneste, |)åttr til Tiden 
henimod Aar 1300*). Om Kråkumåls Alder ere For- 
skerne meget uenige,* thi medens Keyser antager det 
digtet i det 9de Aarh.^), er Storm af den Mening, at det 
ikke er meget ældre end 1300^). 

Det bliver som Følge lieraf det Naturligste som 
Grundlag for den følgende Fremstilling at begynde med 
Saxos Fortælling om Regner; den er den fyldigste, 
den er opstaaet paa dansk Grund og nedskrevet tidligere 
end nogen af de andre Bearbejdelser. 

Regner var en Søn af den danske Konge Sigurd 
Ring og besteg Tronen ved sin Faders Død. Hans 
første Daad var et Hærtog mod Sverrigs Konge Frø, 
der havde dræbt hans Farfader, den norske Kong 
Sigurd, og voldeligt eftei'stræbt hæderlige norske Kvin- 
der. Efter at Kongen var fældet drog Regner paa 
Frieri hos den norske Skjoldmø Lathgertha, som han 
vandt til Brud efter at have dræbt foran hendes Bur 
hendes dobbelte Vagt bestaaende af en Hund og en 
Bjørn. Imidlertid var under hans Fraværelse Jyder og 



^) Fornaldar sognr. I. 239-99. 

2) 1. c. I. -342-60. 

») Krakas Maal, udgivet af Rafn 1826. 

^) Efterladte Skrifter. I. 391 ff. 

^) 1. c. I. 276. 

«) N. Hist. Tidsskrift. I. 78. 

6-' 



84 Sagnet om Regner Lodbrog. 

Skaaninger komne i Kamp med Sjællandsfarerne, der 
havde taget Regners Parti; han drog mod Oprørerne, 
som han kuede. Lathgerthas mandhaftige Sind synes 
at have mishaget Regner, hvorfor han snart forskød 
hende. Hun havde imidlertid skjænket ham 1 Søn og 
2 Døtre. — Den svenske Kong Heroths Datter Thora 
vakte nu hans Elskov. Hun var imidlertid ikke let at 
vinde, thi edderspyende Slanger, som hun havde opelsket, 
snoede sig om hendes Bur. Regner lod sig da forfær- 
dige den senere saa verdensberømte Dragt, de tykke, 
lodne Benklæder, der efter at være vanddrukne og 
frosne, lettelig kunde modstaa Ormenes Bid. Saaledes 
vandt han Thora og avlede med hende 6 Sønner. Med en 
tredie Hustru Svaijlogha havde han endelig 3 Sønner, og 
saaledes ialt af Børn en Tylft, 10 Sønner og 2 Døtre. — 
Da Jyderne og Skaaningerne derefter paa ny rejste sig 
mod Regner, kaldte han den forskudte Lathgertha til 
Hjælp, og hun med hendes norske Ægtefælle og en stor 
Hær sloge i Forening med Regner den af Oprørerne kaa- 
rede Konge Harald og hans Folk. Senere drog Regner 
mod England og dræbte Hamo, den unge Hellas Fader. 
Han vandt Skotland og de omliggende Øer samt Norge 
og indsatte sine Sønner overalt til Regenter. Imidlertid 
var Harald atter bleven udraabt til Konge hjemme i 
Danmark, og Regner maatte drage imod ham. Han 
flygtede til Kejser Karl, Regner forfulgte ham og slog 
den kejserlige Armee. Derefter drog Regner til Sverrig 
for at faa sine Sønners Arveret til Tronen anerkjendt; 
det kom til Enekamp mellem Regner med hans tre 
Sønner og Kæmpen Scardh med hans syv Sønner; 
Sejren var paa dansk Side, og Régners Søn Bjørn 
Jernside blev Sverrigs Konge. Nu gik Krigstogtet mod 
Hellesponten, hvor Regner sloges med de to Konge- 
sønner Dian og Daxon, der havde ægtet Døtre af 
Russerkongen, hvis Tropper kom dem til Hja^lp. Øde- 



Sagnet om Regoer Lodbrog. 85 

læggefeeii var gruelig. Dian dræbtes, den hellespontiske 
Armee nedhuggedes, den skythiske ligesaa, Russerkongen 
flygtede, og Skythien tildeltes Regners Søn Hvitsærk. 
Efter at Regner derpaa ,havde kæmpet med Finner og 
Bjarmer og betvunget dem — de sidste gjorde ved 
deres Herredømme over Vind og Vejr hans Hær stor 
Fortræd — , blev han hjemkaldt til Danmark, hvor hans 
Søn Ubbe paa sin Morfaders Tilskyndelse havde ladet 
sig udraabe til Konge. Men snart vare Oprørerne 
slagne. 

I Regners Fraværelse var imidlertid Hvitsærk bleven 
angrebet af Daxon og overrumplet; Sejrherren tilbød 
ham Fred, men han foretrak Døden, og blev brændt 
med sine tolv Hirdmænd. Regner drog nu paa Hævntog 
mod Daxon, som blev fanget og maatte ydmyge sig. 
Efter nogle Togter til Sverrig, Norge og Skotland, hvor 
han dræber Kong Murial, drager Regner til England, 
slaar Kong Ella, gaar med Hæren til Irland og indtager 
Dublin, hrorefter han sejler ind i Middelhavet og plyn- 
drer overalt. Harald var imidlertid for tredie Gang 
bleven valgt til Konge og Regner maatte paa ny fordrive 
ham; han flk sin Tilflugt hos Kejser Ludvig i Maintz. 
— .Da kom den sørgelige Ende paa det store, bevægede 
Regnerske Drama. Helten var dragen mod hin Ella, 
hvis Fader var faldet for hans Haand, men havde den 
Skæbne at blive fanget og kastet i hans Ormegaard. 
Her kvad han om sit Levnedsløb og endte med de 
Ord: grynte vilde Grisene, om Galtens Kval de vidste. 

Budskabet om Regners Død gjorde dybt Indtryk 
paa Sønnerne. Da de følte, at deres Hærmagt ikke var 
stærk nok til at kue Kong Ella, gik de frem med List. 
Ivar Benløs fik af Ella Lov til at indtage saa meget 
Jord, som han kunde omspænde med en Hestehud; ved 
at skære den i smalle Strimler vandt han Plads til en 
Borg. Senere kom Sigurd Orm i Øje og Bjørn Jernside 



86 Sagnet om Reguer Lodbrog. 

ham til Hjælp. Ella blev fanget og dræbt. Ivar og 
Sigurd regerede derefter i Danmark, Agner i England. 

Den islandske Regnersaga dvæler udførligst ved 
hans Elskovseventyr, og fortæller kun lidet om Erobrin- 
ger; det er ikke Regner selv men hans Sønner, der 
hærge SuSrrike, og det er i deres Fraværelse, Regner 
begiver sig paa Togtet mod England, ved hvis Kyst 
han lider Skibbrud; Kong Ella fanger ham og han dør 
i Ormegaarden. Ligesaa tildeler „|>åttr af Ragnars 
sonum" Sønnerne de store Bedrifter i Syden. 

Vi holde os som sagt især til Saxos Fortælling. 
Vort Maal er at udfinde den historiske Regner og der- 
efter at se, hvorledes Sagaen er voxet frem til denne 
mærkelige Roman. 

Af det Fortalte udfinder man hurtigt som sikker 
Historie Alt hvad der fortælles om de fortsatte Kampe 
mellem Regner og Harald; det kjendes fra de frankiske 
Kilder og er alt omtalt i forrige Kapitel. Regners 
Modkonge kan ikke være nogen Anden endhinHaraLd, 
der i Aarene 812 — 13 og ,819 — 27 havde Andel i Rege- 
ringen og som 826 blev døbt i Maintz, og det er da 
rimeligt nok, at Regner er identisk med Reginfred, som 
samtidig (812 — 14) var Konge i Danmark; Saxo har da 
ikke vidst, at han var HarJtlds Broder og Medkonge, 
ikke Modkonge. 

Ved dette Resultat er Dr: Jessen> og efter ham 
Gustav Storm^) blevet staaende. 

Imidlertid er det jo dog ikke givet, at vi allerede 
have truffet den rette Regner. Det kunde tænkes, at 
Saxo havde slaaet Reginfred og den historiske Regner 
sammen til én Person, ja hvorledes kunde vel egent- 
lig en Skikkelse som Reginfred blive den berømte Vi- 
kingehelt? 



*) (N.) Historisk Tidsskrift. III. 63 ff. 



Regner og Reginfred. gy 

Den følgende Undersøgelse maa derfor gaa ud paa 
det Spørgsmaal: 

J?. Er Kong Reginfred^ der dede ^14, den historiske 

Regner Ltodbrog? 

Dr. Jessen (Undersøgelser, S. 29) holder følgende 
Straffetale til hver den, som kunde tvivle om. at dette 
Spørgsmaal maatte besvares med Ja! 

„At den Regner, som er Sigurds og Rings Efter- 
følger, Rings Broder har ført Tilnavnet Lodbrok, kan 
vi lade gjælde paa Sagnets Ord. Alle danske Kilder 
ere enige heri. Og det norsk-islandske Sagn har haand- 
gribeligt fortalt Sagen oprindelig paa selvsamme Maade. 
Den normanniske Overlevering, saa vidt vi kj ender den, 
indeholder ikke Andet end hvad der stemmer hermed. 
Vi kan være vis paa, at saaledes er det fælles-nordiske 
Sagns oprindelige Skikkelse. Vi har aldeles ingen gyl- 
dig Grund til at forandre Noget heri. Alligevel, det er 
kun et Sagn, og kun 1 Sagn (det fælles-nordiske), der 
giver denne Regner Tilnavnet Lodbrok. Er der Nogen, 
som ikke vil respektere det, og i hvis Kram det passer 
at skille „Lodbrok** fra denne Regner, i Henhold til 
.Sagnpoesiens Friheder med at overføre Tilnavn og Be- 
givenheder fra en Person til en anden, saa kan vi lige 
saa lidt give Beviser imod ham, som han for sig, og vi 
faar at lade ham gjøre sig lige saa lystig han vil. Den 
uindskrænkede Frihed har altid en Udvej, der kan ikke 
lukkes for den; med de uendelige Gisninger og Kom- 
binationer vil dea nordiske Oldhistories Dyrkere velsigne 
Menneskeheden, saa længe Verden staar." 

Der skal Mod til at trodse en saa alvorlig For- 
maning! Imidlertid indeholde Dr. Jessens egne Ord 
selv en Del Urimeligheder, som gjør, at man mindre 
frygtsom begiver sig til Undersøgelsen. — 



88 Regner og Reginl'red. 

Dr. Jessen siger i sin Afhandling saaledes (S. 14): 
„Regner blev, vi véd ikke hvorfor — maaske i Følge 
med hele Ættens straalende Navn i den paafjgflgende 
Vikingetid — , en af Skjaldekvadenes Yndlingshelte, hvem 
de snart fik tillagt en uendelig Mængde vidunderlige 
Gjerninger og Hærtog, der aldrig har fundet Sted i 
Virkeligheden/* Storm udtrykker sig paa samme 
Maade^).: „M»en saa har Sagn og Sange bemægtiget sig 
ham fuldstændig for at give ham Erstatning for hans 
Uheld i Livet." — I disse Udsagn ligger allerede udtalt 
noget højst Betænkeligt. Reginfred (alias Regner) har 
i Følge de paalidelige frankiske Annaler, saaledes som 
baade Jessen og Storm har paavist, ført et temmeligt 
daadløst og mest ved Uheld repræsenteret Liv. Regner 
har ledet Modstanden mod Sigfred, der i Aaret 812 
skulde følge efter Hemming paa den danske Trone. 
I den voldsomijae Kamp mellem Kongsæmnerne sejrede 
Regner og Broderen Harald, og disse erhvervede nu 
som Samkonger hele det danske Rige, Vestfold deri 
indbefattet. Regners Magt varede knap 2 Aar, thi i 
Aaret 813 fordreves Kongerne fra Landet og maatte 
søge Hjælp hos Venderne, og 814 faldt Regner mod 
Godfredsønnerne og Harald maatte flygte bort. — Altsaa 
i tre Aar har Reginfred kæmpet for at blive dansk. 
Konge; i det første af tre Slag hat han været heldig; 
Frugten af det andet var den, at han maatte fly af 
Riget, og i det tredie tilsatte hap Livet! Det fore- 
kommer mig uforstaaeligt , at Sagnet sk^de bemægtige 
sig en slig lidet lykkelig Figur som Reginfred og gjøre 
ham til Vikingetidens største Helt. At han før sin Rolle 
som Kongsæmne har havt en Fortid, rig paa Piratlivets 
Bedrifter og Eventyr, nægte Kilderne for saa vidt som 
de iagttage en fuldkommen Tavshed derom, og der var 



») N. Hist. Tidsskrift. III. 77. 



Regner og Reginfred. 89 

heller ingen samtidig Vikingefærd, hvori han kunde have 
deltaget^ eller som med Urette kunde være lagt ham 
til Del. 1 Aaret 807 plyndrede ganske vist nogle Nor- 
manner paa Irland, 810 kæmpede Godfred med Obo- 
driterne og i Frisland, men der haves ingensomhelst 
Oplysning om, at Regner har deltaget i det irske eller 
det frisiske Tog. I %de Plyndringer paa Frisland, som 
fandt Sted 812 og 813, kan han som nyvalgt Konge og 
beskjæftiget herhjemme ikke have deltaget. Og selv 
om han maatte have udsendt Vikingehæren, er der liden 
Grund til at Togene skulde have svulmet op i Sagnet 
til store Sejrvindinger; om Togtet til Irland 812 hedder 
det hos Einhard, at de Danske maatte uhæderligt ily 
efter et stort Nederlag'), og flere irske Annaler be- 
kræfte, at Anfaldet ikke løb synderligt heldigt af 2). 
Den glansfulde Vikingetid falder jo ogsaa langt senere 
i Aarhundredet end paa Reginfred-Tiden. 

Jeg spørger igjen, er det tænkeligt at hin ubetyde- 
lige Kronprætendent af 814 skulde være bleven adlet i 
i Sagaen som Vikingetidens største Helt, at nordiske 
Slægter skulde have kappedes om at nedlede deres 
Stamtræ fra en Fainéant som han? 

Ogsaa en anden Omstændighed taler imod de to 
Kongers Identitet. Vi kunne af vestevropæiske Kilder 
med temmelig stor Sikkerhed bestemme de saakaldte 
Lodbrogsønners Levetid; men i Følge denne er der 
ingen Sandsynlighed for at Reginfred kan være deres 
Fader. — Bjørn Jemside nævnes i Aarhundredets Midte, 
da han med sin Lærer Hasting plyndrede Frankrig, 



*) Pertz, Scriptores. I. 199: classis eliam Nordmannorum Hiber- 
niam Scottoram insulam adgressa, commistioque cum Scottis 
proelio parte noo modica Nordmannorum interfecta , turpiter 
fugiendt) domum re versa est. 

*) Jfr. Hennessy, chrouicon Scotorum , og O'DoDOvan, Annals 
of Ireland by the Four Masters. 



90 Regner og Regi n fred. 

særligt anføres Aar851; han kom hjem fra Middelhavet 
862 og døde ikke længe efter i Frisland. Ivar og Ubbe 
findes 855 sammen med Halfdan paa Shepey, 867 fælde 
de Kong Ella; Ivar synes død 873. En Sitroc og Sige- 
frid, som kunde være identisk med Sigurd Orm i Øje, 
forekommer i Annaler fra 852 — ^891. — Alt dette skal 
blive udførligt dokumenteret i Slutningen af Kapitlet; 
da Dr. Jessen synes enig med mig i Resultatet, opsætter 
jeg Beviset for ikke at standse Undersøgelsen. 

Men Dr. Jessen siger (S. 20): „naar Regner faldt 
814, kan Børn af ham, dengang smaa, være under 60 
Aar gamle 870, og en enkelt endnu være med paa Tog 
henved 880, ja senere om det skulde været." Denne 
Mulighed maa man indrømme, men til de rimelige blandt 
Mulighederne hører den dt)g ikke, thi intet af Børnenes 
Navne dukker op før c. 850 og deres rette Virketid er 
mellem 850 — 880, altsaa mindst 35 Aar efter Faderen 
Reginfreds Død. Man kan indrømme, at et af Børnene 
ved hans Død var spædt, men at han skulde være bort- 
kaldt fra lutter spæde Børn, er ikke muligt. Nu siger 
jo tilmed Vilhelm af Jumiéges, at Bjørn i Faderens 
levende Live blev udsendt af denne paa Vikingetog med 
Læreren Hasting; Bjørn har vel da ikke »været meget 
gammel. De nordiske Sagn lade jo ogsaa Faderen del- 
tage med Sønnerne i Erobringstogene. — Jeg tror, at 
enhver uhildet Læser, som ikke har noget bestemt 
Slægtregister i Hukommelsen, med mig vil sige, at Sand- 
synligheden for at Reginfred skulde være Lodbrogsønner- 
nes Fader kun er ringe. 

Udbyttet af den foregaaende Undersøgelse er saa- 
ledes dette: 

1. Hin Reginfred af 814 kan ikke have været Sag- 
nets Regner Lodbrog, fordi dette umuligt kunde finde 
paa at gjøre en uheldig og uberømmelig 2 Aars Regent 
til en sejrrig Helt; 



Den historiske Regner Lodbrog. 91 

2. fremdeles fordi hin Reginfred kun i Følge en 
lidet rimelig Antagelse kan være Fader til de bekjendte 
Lodbrogsønner , hvis Heltetid falder imellem 850 — 880. 

Det Resultat, hvortil Forskningen hidtil er kommet, 
maa altsaa lægges til Side som ubrugeligt eller i alt 
Fald usandsynligt. Vi maa søge videre efter den rette 
Eegnor Lodbrog, og det er naturligst at gaa paa Spor 
mellem Vikingeheltene i hin Periodei 

€. Hvor skuiie vi finde den historiske Regner Lodbrog? 

Ved at undersøge, hvilke Normannerhelte der nævnes 
i Udlandets Annaler i det Tidsrum, hvorom her er Tale, 
træffe vi i Aaret 845 paa enRagneri, som med sin Flaade 
løb op ad Seinen til Paris og brandskattede Landet^). 
Dette passer med Saxos Fortælling om at Regner selv 
eller ved sin Søn Sigurd lod Flaaden løbe ind i Seinen 
til Bekæmpelse af Karls Rige^), og Tiden passer, i det 
Regner Lodbrog maa have været i Vitksomhed 845 , — 
der er Mulighed for, at vi her træffe Helten. 

Desværre tie Kilderne ellers om Vikingen Regner, 
og vi vilde være ladte i Stikken, hvis ikke et Fragment 
af en højst karakteristisk irsk Annal kom med -Hjælp. 
Den er udgivet paa Gammelirsk med engelsk Over- 
sættelse „for the Irish Archæological and Celtic 
Society" af.O'Donovan under Titlen „three frag- 
ments copied from ancient sources by Dubhaltach mac 
Firbisigh^)": 



^) Pertz, Scriptores. II. 302: anno 845 Ragneri dux Nortmannorum 

venit cura classe sua et usque Parisius accessit etc. 
^) Rigtignok ikke Karl den Stores, men Karl den Skaldedes 

Rige. 
') S. 159—163. Vore offentlige Bibliotheker eje ikke Bogen, 

men ved Professor Stephens* Godhed har jeg faaet den til 

Laans fra hans rige Bibliothek. 



92 RegnersøDDer i Afrika. 

Paa (leime Tid (865 — 866) kom Auiiiter, d. e. de Danske, 
med en talløs Armee foran York, og de erobrede Byen og 
lagde den øde ; dette var Begyndelsen til store Lidelser o^ 
Ulykker for Britterne. Thi ikke længe før den Tid herskede 
der Krig og Urolighed af enhver Art i Lochlann, hvortil 
A årsagen var denne : de to yngre Sønner af Albdan, Konge 
af Lochlann , fordreve den ældste Søn Kaghnall, Albdans 
Søn,' af Frygt for at han skulde tage Kongedømmet i Loch- 
lann efter deres Fader ; og Raghnall kom med sine tre Sønner 
til Orkney-Øerne, og Raghnall dvælede dér med sin yngste 
Søn. Men hans ældre Sønner droge, drevne af Overmod og 
Ærgjerrighed, med, en stor Hær, som de samlede alle Vegne 
fra, til de brittiske Øer for at anfalde Franker og Sakser. 
De troede, at deres Fader var vendt tilbage til Lochlann 
strax efter deres Afrejse. 

Nu drev deres Overmod og ungdommelige Ærgjerrighed 
dem til at ro over den Canibabriske Sø, d. e. Søen mellem 
Erin og Spanien, til de naaede Spanien, og de lode Spanien 
lide meget ondt baade ved Mandslæt og Plyndring. Derefter 
sejlede de gjennem det Gaditanske Stræde, d. e. det Sted, 
hvor Middelhavet gaar ud i det ydre Ocean, og de landede 
i Afrika og dér kom det til Kamp med Mauritaneme i et 
Slag, hvor der blev gjort stort Blodbad paa Mauritaneme. 
Men en af Sønnerne sagde, da han gik i Kampen, til den 
anden: „Broder", sagde han, „det er en stor Dumhed og 
(jalenskab af os saaledes at drage fra et Land til et andet, 
gjennem hele Verden og slaa os selv ihjel i Stedet for at 
forsvare vort Fødeland og adlyde vor Faders Villie ; han er 
im alene , og borte fra sit Hjem lever han i et Land, som 
ikke er hans eget ; den Søn , som vi lode blive hos ham , er 
bleven dræbt, saaledes som det blev mig aabenbaret (dette 
var bleven aabenbaret ham i en Drøm) og en anden Søn er 
faldet i et Slag! Ja det skulde undre mig, om Fader selv 
er sluppet levende fra hint Slag!" Og saaledes forholdt det 
sig i Virkeligheden (quod revera coraprobatum est). 

Medens han talte disse Ord, saa de Mauritanernes Slag- 
orden rykke frem ; og da den Søn , som talte de nysnævnte 



Regnersønner i Afrika. 93 

Ord, saa det, styrtede han pludseKg ind i Kampen og han 
uaaede hen til Kongen af Mauritanien, og han huggede efter ham 
med sit store Sværd og afskar hans Haand. S.laget udkæm- 
pedes med stor Tapperhed paa begge Sider, skjønt ingen af 
Parterne vandt Sejr i den Kamp, men begge vendte hjem til 
deres Lejre, efter at mange Mænd vare blevne dræbte paa 
begge Sider. Imidlertid æskede de hinanden til Kamp den 
næste Dag. Men Kongen af Mauritanien flygtede fra sin 
Lejr, og han flygtede ved Nattetid, efter at have mistet sin 
Haand. Da nu Morgenen kom, iklædte Lochlanns "feig deres 
Rustning og beredte sig med Mod og Fasthed paa Kampen. 
Men da Mauritanerne bemærkede, at deres Konge havde ladet 
dem i Stikken, flygtede de, efter at mange vare blevne ned- 
huggede med stort Blodbad. 

Derpaa drog Lochlanns over Landet og plyndrede og 
brændte hele Landet; og de bortførte en stor Skare Mau- 
ritaner som Fanger til Erin, og disse ere de blaa Mænd paa 
Erin, for Maurer er det Samme som sorte Mænd, og Mauri- 
tania er det Samlne som Sorthed („nigritudo"). Det var et 
Under om hver tredie Mand af Lochlann undslap mellem det 
store Tal, som blev dræbt, og d^m, som druknede i det Gadi- 
tanske Stræde. Disse blaa Mænd vare i Sandhed længe paa 
Erin. Mauritania ligger lige overfor de baleariske Øer. 

Dette er aabenbart en saare mærkelig Oplysning. 
Sønner af „Raghnall" drage fra England til Plyndring 
i Spanien og Mauritanien! Der fortælles om deres 
Forudanelse af Faderens Død og Bekymring for hans 
Skæbne! — vi mærke os ligesom i Nærhed af Sagaen. 
Vi maa aabenbart undergive Brudstykket en nøjere 
Kritik og udfinde den Tid, det omhandler. 

For det Første — er dette Brudstykke en god 
Kilde? Krøniken foreligger kun i en Afskrift af en 
Afskrift fra det 17de Aarh. af et Pergamentsmanuscript, 
men der synes ingen Anledning til derfor at mistænke 
Krøniken, for hvis Troværdighed indre Grunde tale. 
Dens Opgivelse stemmer i det Hele med andre irske og 



94 Regnersønner i Afrika. 

engelske Annaler; den benytter, som det synes, gamle 
heroiske Sange og tabte Krøniker. Udgiveren udtaler 
om et følgende Stykke af Krøniken (om Kampe i Irland 
868), at det er det fyldigste, som hidtil er bleven op- 
daget, og synes fuldkommen authentisk, saa vel som 
skrevet umiddelbart efter Begivenheden^). Vi bør nu 
prøve det her omhandlede Stykke ved at sammenholde 
det med andre Kilder. 

Det^ ovenanførte Afsnit har som Udgangspunkt, hvor- 
ledes de Danske med en stor Armee erobrede York. 
Kort i Forvejen er omtalt en Begivenhed, som forefaldt 
866, og der er derfor ingen Tvivl om, at det er Belej- 
ringen af York 867, som haves for Øje. Fra denne Tid 
gaar Annalen tilbage til hvad der er sket nogen Tid i 
Forvejen, hvorledes Raghnalls Sønner sade med en stor 
Hær i England og ønskede at drage ud paa Erobring 
af fremmede Lande. De sejlede til Spanien og 
Mauritanien. Hvornaar skete da dette? 

Normannerhe hjemsøgte i det Ode Aarh. egentligt 
Spanien kun to Gange 844 og 858 — 860; vi maa vælge 
mellem et af disse Tidspunkter, og det sidste er som 
nærmest 866 det sandsynligste. Til Afrika kom de 
desuden kun paa den sidstnævnte Expedition. Den 
arabiske Geograf Becri fortæller ganske vist, at Mad- 
sjus, O: Hedninger, ogsaa paa det første Togt skulle 
være landede ved Afrikas Vestkyst, dér hvor senere 
Arzilla blev anlagt, men af hans Beretning fremgaar, 
at deres Landing var mere tilfældig eller dog med 
fredeligt Maal*-^). Ibn-al-Coutia fortæller om en 
Plyndring ved Nécour inde i Middelhavet ved 844, men 



') \. c. s. 177. 

'^) Dozy, recherches snr IMiistoire de l'Espagne (seconde edition). 
II. 288-90. 



Regnersønaer i Afrika. 95 

han har aabenbart forvexlet de to Togter; dette udtaler 
ikke jeg, men en Autoritet som Dozy ^). 

Derimod finde vi hos flere arabiske Forfattere Op- 
lysninger om Plyndringerne i Aaret 860, der fuldkomment 
passe med den irske Annal. Becri fortæller saalédes, 
at Normannerne havde hærget i Spanien og droge nu til 
Afrika, hvor de udskibede sig ved Nécour^). Staden 
blev erobret ; de plyndrede og toge Fanger, som maatte 
udløses for. høje Løsepenge. Nogle andre Arabere 
berette kun korteligt, at Normannerne gik til Afrika og 
hærgede. Sebastian af Salamanca bekræfter derimod, 
at de plyndrede Nachor i Mauritania, hvor de dræbte 
et stort Antal Muselmænd. Derefter anfaldt de Øerne 
Majorka, Formentera og Minorca, som de udplyndrede^). 

Jeg tror, at disse Oplysninger paa bedste Maade 
bekræfte den irske Annal. Denne véd, at Normannerne 
først efter at være gaaede igjennem Gibraltarstrædet 
gjorde Indfald paa den afrikanske Kyst; Mauritanien 
eller Skuepladsen for Begivenheden siges at ligge lige 
overfor de baleariske Øer — alt dette passer fuld- 
kommen paa Nécour. Skildringen af Kampen med 
Maurerne bekræftes ikke særligt af Annalerne, men 
har heller ikke det Mindste, som strider imod dem. 

Krøniken siger endvidere, at næppe hver 3die Mand 
af dem, som droge ud, kom tilbage, saa mange vare 
faldne bg druknede i det Gaditanske Stræde. 



^) Dozy, 1. c. II. 294. 

^) Néconr eller Nécor laa i Marokko ved Middelhavets Kyst 
omtrent overfor Malaga. Senere iik Byen Navnet Mezemma. 

^) Becri (S. 92, éd. Slane): Ils prirent la ville, la pillérent et 
réduisirent ses habitants en servitude, k Texception de ceux 
qui s'étaient sauvés par la fuite. Parmi leurs prisonniers se 
trduvérent Ama-ar-rahmån et Khanoala, filles de Wåkif 
ibn-Motacim ibn-Qålih. L'imåm Mohammed ibn-Abdérame 
les racheta. Les Madjous restérent huit joiirs k Nécour. 
Dozy, 293. Ser. R. D. I. 552. 



96 Regnersønner i Afrika. 

Flaaden maa altsaa have lidt Skibbrud, og dette bekræfter 
Araberen Ibn-Adhåri ved sit Udsagn om, at Nor- 
mannerne, der i 860 kom tilbage til Spanien, havde tabt 
mere end 40 af deres Skibe ^). Vilhelm Gemmeticensis 
fortæller netop det Samme, at de fleste af de Skibe, 
der vendte hjem fra Plyndringerne i Middelhavet, lede 
Skibbrud 2). 

Saa spørge vi da endelig, om der var Lodbrogsønner 
med paa denne Middelhavstur, — og dette er unægteligt. 
Bjørn Jernside, Regners Søn, nævnes af Vilhelm af 
Jumiéges, Robert Wace og Benoit som Deltager og 
Hovedmand i Togtet sammen med Fosterfaderen Hasting. 

Hermed anser jeg den irske Annal bekræftet i saa 
mange af sine Enkeltheder, at dens Skudsmaal aaben- 
bart maa lyde: i høj Grad troværdig. 

Mon der da er Grund til at tvivle om den smukke 
Beretning om Sønnernes Forhold til deres Fader V Vist 
er det, at deres undrende Angst om hvorledes det vel 
er gaaet Faderen :„the second son, whom we left along 
with him, having been killed, as was revealed to me 
. . . . and his other son was killed in a battlel It is 
wonderful, too, if thé father himself has escaped from 
that battle", mærkeligt ligner Beretningen i den islandske 
Saga om Sønnernes bekymrede Ængstelse for hvorledes 



*) Ibn-Adhåri (éd. Doiy^ II. p. 99): Ensuife ils retonrnerent 
vers la cote d^Espagne; mais ils avaient déjå perdn plus de 
quarante de leurs vaisseaux, et quand ils eurent engagé hd 
combat avec la flotte de Témir Mohammed, sur la c6te de 
Sidona, ils en perdirent encore deux, qui étaient charges de 
grandes richesses. Leurs autres navires conlinuérent leur 
ronte. Dozy, recherches 292. 

^) L. I. c. 11: Nam Bier totius excidij signifer, exercitunmqne 
Rex, dum natiuum solum repeteret, naufragium passus, vix 
apud Anglos portum obtinuit, qnam pluribus de suls nauibns 
submersis. Indeque Frisiam repetens, ibidem obiit mortern. 
Jfr. Benoit, Chroniqiie. I. y Depping, Norms. Søtoge. 568 — 69. 



Den historiske Regner Lodbrog. 97 

det var gaaet Faderen, medens de opholdt sig i Su8r- 
rike og hærgede alle Lande lige til Luna : „En er synir 
Ragnars hofSu herjat of Sudrriki, Jiå snéru peir å 
Nor&rlond, ok ætlu5u at vitja riki's sins, J)ess er Ragnar 
red fyrir, en peir vissu eigi herfor hans, hversu hiin 
haf5i orf^it, ok 1)6 er peim mikil forvitni å, hversu 
ordit hafSi" O- Baade i Sagaen og i den irske ^nnal 
siges os, at Faderen var død, medens Middelhavsturen 
stod paa. 

En yderligere Bekræftelse paa, at vi her træflfe 
noget historisk Sikkert, synes det at være, at Krøniken 
derefter fortæller os om Toget mod York, i hvilket jo 
vitterligt nok Lodhrogsønneme vare Deltagere, og som 
bl. A. havde den Følge, at Kong Ella blev slaget. 
Men mon Ella da ikke ogsaa faldt for Fader- 
hævneres Sværd? 

Dette synes ikke muligt at afgjøre nu, men det 
forekommer mig dog, at der kastes et klarere Skjær 
over den sande Kjærne i Sagaen. Saa meget er vist, 
at Lodbrogsønnernes Fader ikke er død 814, men har 
levet i Aarhundredets Midte og rimeligvis er bleven 
dræbt i Tiden henimod 860. — 

Jeg skal endelig bringe et yderligere Bevis for at 
den rette Regner Lodbrog har levet i Aarhundredets 
Midte eller rettere 845. Desværre er det ikke her som 
ved den irske Krønike paalidelige Kilder, der skulle 
vejlede os; vi maa finde os i en Vandring gjennem de 
uklare Sagn. Jeg vil kalde det: 
Sagnet om Normannerhæren, der ødelagdes 

af Dvsenteri. 

Vi vende os til Saxos Fortælling. Regner gjorde 
som fortalt et Togt mod Bjarmerne. Disse bevægede 
ved deres Tryllesange Himlen til at sende Skyer over 

«) Fornald. Søgur. I. 285. 



98 Dyfeenterisk Syge i Normannerhæren. 

Jorden saa tætte som Taage med voldsomt 
Nedslag, og de Danske standsedes i deres Sej- 
lads og lede Mangel paa Levnedsmidler. Bjarmerne 
lode da Vejret slaa om til den stærkeste Varme, 
og denne Afvexling af Frost og Hede ødelagde de 
Danske; en dysenterisk Syge dræbte Størsteparten 
af Tapperne. Regner maatte trække, sig tilbage til 
Kurernes og Semrernes Land. Senere sejrer han dog 
over Bjarmerne og deres Hjælpere Finnerne^). . 

. Lad os kaste et Blik paa de normanniske Begiven- 
heder i Aaret 845. Prudentius fortæller, at Vin- 
teren da var yderst stræng. Normannerne gik i 
Marts Maaned med 120 Skibe op gjennem Seinen til 
Paris og maatte bortkjøbes, thi FrankeiTiget var yderst 
svagt; en Hungersnøds uhyre Kval hærgede det 
Indre af Gallien, saa Tusinder af Landets Indbyggere 
omkom. Senere paa Aaret trække Normannerne sig 
tilbage og ud af Seinen og plyndre alle omliggende 
Kyster. Men Gud vilde ikke lade deres Hovmod^ustraffet. 



^) Saxo 452: At Regnerns, oæteris prorapta sibi deditione sub- 
stratis, quum quinquennem propemodum plraticam explevisset, 
Bjarmod nnpei* devictos.invalida snbjectionis /ide palam im- 
perium detrectantes invenit. Qni quum adventum ejus com- 
pertum haberent, carminibus aggressi cælum, solicitatas nubes 
ad summam usque nimborum violentiam impulerunt. Quæ 
res Danos aliquaindlu navlgatione prohibitos alimentorum 
facil Itate defecit. Eosdem qnoqne, subito remissa tempestate, 
æstuossimi fervoris flagrantia torruit. Nec ea quidem peatis 
concitati frigoris magnitudine tojerabilior extitit. Itaque 
anceps geminæ intern peranliæ maliim vicissim affecta corpora 
immoderala utriusque status accessions corrnpit. Cæterum 
laxi ventris profluviam complnrimos exanimavit. Ita Dano- 
rum plerique, dubia cæli qualitate conclusi, passim oborta 
corporum pestilentia decessernnt. Cumqne se Kegnerus 
adullerina magis qnam vera aeris vi præpeditam animadver- 
ttret utcunque navigstione produc(a, in Curorum Semborumque 
regionem accessit. 



Dysenterisk Syge i Normannerhæren. 99 

Efter åt have afbrændt og. plyndret Klostret Sithdiu 
(St. Bertin) og forladt Landet med rigt Bytte i deres 
Skibe, bleve de ved Guds Dom saaledes blendede af 
Taage og slagne af Vanvid, at klin Faa undkom, som 
kunde melde de andre Guds Vrede. De Danskes Konge 
Oric blev saa bevæget derover, at han sendte alle 
Fanger tilbage*). 

Man vil se, at der hviler et vist mystisk Slør over 
den egentlige uheldbringende Begivenhed, over Karak- 
teren af det Onde, som skal have slaaet Vikingerne dels 
med Blindhed, dels med Galskab. Man maa formode, 
at pludselige Temperaturforandringer have virket paa de 
af det udhungrede Land kun daarligt forplejede Danske, 
og at dette har medført feberagtige Sygdomme. Dette 
kan man formode, men klart fremgaar det ikke. 

Annales Xantenses lære os ogsaa, at der er 
indtruffet noget for Normannerne Ulykkeligt — ret som 
en Pest. Det hedder, at Normannerne under Regner 
bleve slagne af et stort Onde, saa at deres Anfører 



') Pertz I. 441 : Hiems asperrima. Nordmannoram naves centum 
viginti mense Martio per Sequarjam hine et abinde cuncta 
vas'tantes Loticiam Parisiornm nullo penitus obsistente per- 
vadant . . . Farnes valida Galliæ interiora consumit, adeo ut 
multa hominum milia eadem invalescente absiimpta sint . . . 
Nortmanni, alveo Sequanæ remenso, maria repetunt cuncta 
maris loca iinitima diripiunt, vastant, atque incendiis concre- 
mant. Sed licet peecatis nostris divinæ bonitatis æqvitas 
nim'ium offensa, taliter christianorum terra^ et regnaattriverit, 
ne tamen etiam pagani improvidentiæ ant certe impotentiæ 
Dominum omnipotentissimum impane diutiiis insimularent, 
cam a qiiodam monasterio, Sithdiu nomine, direpto incen- 
soque oneratis navibus repedarent, ita divino indicio vel tene- 
bris coecati et insania snnt repulsi, ut vix perpauci evaderent, 
qui Dei omnipotentis iter ceteris nunciarent. Unde, nt fertur, 
commotus animo rex eorum Oricus, ad Hludowicum, regem 
Germanorum, legatos pacis destinat, captivitatem absolvere 
thesaurosque paratus pro viribas restituere. 

7* 



100 Dysenterisk Syge i NorroaDnerhæren. 

endog døde. De besluttede at kaste Lod om hvor de 
skulde søge Hjælp, men Loddet faldt uheldigt O- Da 
raadede en kristen Fange dem til at søge Hjælp hos de 
Kristnes Gud, og nu faldt Alt heldigt ud. Deres Konge, 
ved Navn Rorik (Horik?), afholdt sig med hele sit Folk 
i 14 Dage fra Kjød og Mjød, og „Landeplagen ophørte" 
og han sendte alle kristne Fanger hjem til deres Føde- 
land^). — Som man ser, er Beretningen i enkelte 
Punkter meget uklar. Stykket ender med, at „Plagen" 
eller „Pesten" ophørte, uden at en saadan. Sygdom har 
været omtalt. Da imidlertid det af den kristne Fange 
givne Raad gaar ud paa en midlertidig Faste, synes 
vor Antagelse at bestyrkes, at et umildt Klima har paa- 
draget Normannerne en stærk Sygdom, der standser 
deres Planer'. — Men hvor foregik dette? Efter Pru- 



^) Dette vil vist sige, at ingen af de Guder, til hvem de hen- 
vendte sig, vilde hjælpe dem. Det hedder i Anscbarii vita 
c. 27 om de svenske Vikinger paa Togt i Kurland (omtrent 
paa den samme Tid) saaledes: cum ergo quid sibi esset agen- 
dum nimium turbati omnimodis nescirent, quærendum sortibus 
statuerunt, utrum dii eorum eis vellent auxiliari, ut vel vie- 
toriara caperent, vel vivi inde evaderent. Missis itaque sor- 
tibus neminem deorum, qui eis substdio esse vellet, reperire 
potuerunt. — Ligesom vod den ovenomtalte Forlegenhed, 
kommer en Kristen dem til Hjælp: „mi«sa est sors et inven- 
tum, quod Christus vellet eis aaxiliari**. 

^) Pertz, Scriptores. II. 228; Postea vero ingenti clade percussi 
sunt predonts; in qua et princepp sceleratonim , qui christia- 
nos et loca sancta predaverat, nomine Heginheri, Domino 
percutiente, interiit. Consilio eniro inito, miserant sortes, 
a quo deorum suorum salutem consequi debuissent; sed sortes 
salubriter non ceciderunt. Suadente autem eos quodam cap- 
tivo christiano, nt coram deo ohristianorum sortem ponerent, 
quod et fecerunt, et salubriter sors eorum cecidit. Tune rex 
eorum nomine Rorik uiia cum omni populo . gentilinm 14 
dies a carne et medone abstiniiit, et cessavit plag«^ et omnes 
christianos captivos quos habebant, ad patriam propriam 
dirigunt. 



Dysenteri sk Syge i Normannerhæren. 101 

dentius maatte man snarest antage, at det var paa 
Hjemvejen fra Frankrig og hjemme. I Følge de sidst- 
nævnte Annaler synes Scenen henlagt til Tydskland. 
Imidlertid ere disse Annaler meget uklare, og rettest 
er det derfor at antage, at Sygdommen kom til Udbrud 
i Frankrig, at Normannerne førte den hjem med sifij, 
samt at Kong Horik sendte alle kristne Fanger hjem, 
fordi han frygtede, at Smitten skulde udbrede sig. 

Den Ulykke, som var ramt Normannerne midt under 
deres Plyndringer som en Straf fra Himlen, og deji 
Erkj endelse fra deres Side af at have gjort Uret, som 
laa i Tilbagesendelsen af de kristne Fanger, maatte let 
bringe de Kristne paa den Tanke, at her var sket et 
Mirakel. I en Legende vilde vi aabenbart faa at 
læse om en Helgens personlige Indg;riben. Heldigvis 
har man en saadan legendeagtig Fortælling om det i 
845 Forefaldne. I denne berettes, hvorledes de ugude- 
lige Danske vare trængte ind i det St. Germanus viede 
Kloster i Paris, da der pludseligt overfaldt dem en tæt 
og tyk Taage, saa at Tempelranerne bleve som slaaede 
med Blindhed. Forfærdede vilde de flygte til Portene; 
de famlede forgjæves omkring for at finde Udgangen, 
indtil det endelig lykkedes dem at slippe ud, hvorefter 
de ilsomst flygtede bort og ingensinde oftere vovede at 
besmitte Helligdommen. Fra samme Dag af overfaldtes 
de desuden af Dysenteri, som dræbte den ene efter 
den anden af disse Tempelranere. Skyndsomt droge 
de hjem til deres Fædreland. Ret som nu deres An- 
fører Regner stod og pralede for Kong Horik over hvad 
han havde udrettet i Paris og Frankrig, faldt han 
pludselig om, ramt af et Slag, og skreg med Forfærdelse, 
at St. Germanus stod hos ham og slog ham med en 
Stok. Ikke længe efter døde han. Men utallige af de 
hjemvendte Normanner havde medbragt Sygdommen, 
og for at ikke Smitten skulde udbredes videre, lod 



102 Dysen terisk Syge i Normannerhæren. 

Kongeu dem alle benrette. De kristne Fanger sendte 
han hjem ^), 

Her møde vi altsaa hin Hændelse iført Legende- 
dragt. Det overfaldende Tusmørke sker' inde i Kirken, 
og Normannerne opholdes i deres Flugt, fordi de ikke 
kunne finde Dørene. Man maa imidlertid ikke tro, at 
Sagnet dermed standsede. Det var altfor mærkeligt til 



^) Duchesne, Hist. Francor. Ser. II. 657: dam ipsum sanctissi- 
mum Oratorium a crudelissima impie violaretur turba, tanta 
^' subito nebulæ est densitate repletum, ejusdemque obscæni 
violatores ita divini iudicii cæcitate perculsi, quateuus illud 
metu ae tremore nimio pauefacti linquere cupientes, viz ostia 
vel fores, per quas intraverant, invenire valerent. Sicque in 
oberrando diutias fatigati, tandem erumpentes quantocias 
effugerunt tali ab illo die tantoque peraasi terrore quo nec 
ausi ulterius essent qaacumque fæditate ipsam contaminare 
ecclesiam. Insuper et ita dysenteriæ morbo ezinde, nt est 
vulgatum, sunt afflicti, ut dum quotidie morerentnr, nuilus 
ex tanta multitndine se putaret evadere. Interea simulato 
langore legationis causam. dirigunt ad præcellentissimum 
regem Cårolum nt eos cam pace fideles suscipiens ad propriam, 
dato regiji tributo, redire permitteret patriam etc. . . . Accepta 
auri argentique samma inposita læti redierunt. Sed rever- 
tentes morbo quo in prædicta ecclesia perculsi fuerant quotidie 
deficientes cruciabantur, cruciatique nequissimas miserabiliter 
aniraas ezpiraverunt : nemine^ quos secum habebant, Christia- 
norum hujusmodi plagam sentiente etc. . . . Ab eo sane die 
quo monasterium almi Præsulis Germani ingressi sunt, donec 
pænaliter cuncti interirent, ita ut diximus turgenti sunt Kob- 
bone teste viscerum inflatione perculsi, quatenus omnis eorum 
cætus etiam in patria quotidie moriens periret, præter quos 
Horich postea jussit occidi. Timens etenim ipse ejusqae 
optimates et populus pariter universus hajusmodi morte 
pessima damnari, præcepit omnes, qui residui erant, exceptis 
paucis fuga lapsis, quos nec mortis credimus evasisse exitium 
decollari eornmque capitaveluti satis^aciens morbo, christiano, 
qui captivus illic erat, populo ^radi .... Insuper jussit 
cunctos captivos, qui christianitatis vocabulo censerentur, in 
regno suo perquiri, eosque cum libertate et honore absque 
alicujus contradictione in suam putriam reverti. — Jfr. Acta 
Sanctorum, 28. Maj, S. 799. 



Dysenterisk Syge i Normannerhæren. 103 

ikke senere at skulle Overføres paa en anden Helgen. 
Theobaldus, der i det Ilte Aarji. skrev St. Gommarus' 
Liv, henfører denne Begivenhed til Normannertoget 
836, da Antwerpen, Witla og Mecheln lagdes øde for 
Normannernes Sværd. De kom til Lier i Brabant, men 
da de vilde plyndre og brænde Kirken i -denne By, døde 
pludseligt den ene Anfører Reolf af Blodgang, den anden, 
Regner, blev slaget med Blindhed '). — St. Germanus 
vil dog aabenbart kunne hævde sig Prioritetsretten til 
dette Mirakel^). 

Det vil næppe blive benægtet, at Saxos Sagn be- 
handler den samme faktiske Begivenhed som Legenden. 
I Annalerne, den kristne Legende og det hedenske Sagn 
træffe vi de samme Bestanddele: 

L At Normannerhæren paa et Vikingetog over- 
faldes af uroligt Vejr, stærk Kulde og stærk Hede. 

2. Hæren indhylles i en saa tæt Taaf e, at den 
ingen Vegne kan komme og lider Hungersnød. 

3. Tropperne overfaldes af en dysenterisk Syge, 
for hvilken Størsteparten bukker under, og de maa for- 
lade Landet. 

4. I begge Fortællinger fremstilles det som en Ind- 
virkning ved overnaturlige Midler. 

5. Begge Fortællinger angaa en Regner, og vi 
have største Grund til at antage den frankiske Viking 
for Regner Lodbrog. 

Dersom Nogen, samtidig med at indrømme, at det 
er samme Begivenhed, der fortælles i Sagnet og i Le- 
genden, skulde finde sig forknyttet over, at Sagnet 



*) Acta Sanctorum, 11. Oct., S. 688: alter eoram Reolfas, alter 
v.ocabatnr Reginarius: sed Reolfas cum ventrem purgaret, 
omnia intestina per seceasum emisit. Reginarius autem 
oculorum Inmine privatns graviorem morte mortis pænam 
sustinuit etc. 

*) Dette erkjende Udgiverne af Acta Sanct. S. 679. 



104 Kegners Død i England, 

saalunde kan omskabe og forttytte et historisk Faktum^ 
maa han paa den anden Side vel linde en Trøst deri, 
at Sagnet ikke er blevet værre medtaget end at det kan 
afgive det historiske Støttepunkt, som vi ønskede. 

At Regner er død af Pesten, er ikke rimeligt, skjønt 
Annales Xantenses og Legenden om St. Germanus paa- 
staa det; disse Kilder ere imidlertid ikke paalidelige 
nok til at kunne afgjøre Sagen, og Udlandets Annaler 
lade ofte en Høvding omkomme blot fordi han rejser 
bort. I dette Tilfælde hørte det desuden til Foi-tællin- 
gens underfulde Indhold, at Regner helst skulde dø. 
St. Gommari Vita lader sig nøje med at gjøre Regner 
blind til sin Dødedag. — 

Man kunde muligt ville benytte endnu et Punkt 
til Fastsættelsen af Regners Levetid. Saxo (S. 459) 
fortæller, at Kong Regner drog til Dublin, belejrede 
og indtog ^Byen og dræbte Kong Melbricus. I irske 
Annaler berettes ved 831, at Hedningerne plyndrede 
Conaille og fangede Maelbrigdhe, dets Konge, 
og hans Broder Cananan, hvem de førte til deres 
Skibe »). 

Til Dublin kom Danskerne ganske vist ikke 831 og 
heller ikke fortælles det i Annalerne, at Melbricus blev 
dræbt, men da Tiden og Navnet passer, var det ja 
ikke urimeligt, at Saxo havde havt denne Daad i Tanken. 
Dr. Todd har været opmærksom derpaa ; han har endog 
peget hen paa den Mulighed, at Regner var . identisk 
med den berømte Turgesius, som herskede paa Irland 
fra 832 — 845 '0. Dette Sidste forekommer mig dog 
ganske ugrundet. Dr. Todd bestemmer jo selv efter 

') Chroiiicon Scotorum. a. 831: The plundering of Conaille by 
Gentiles who captured Maelbrigdhe. its king, and Cananan^ 
his brother, wbom they carried otf to their ships. Pour 
Masters, 829. 

») The war of the Gaedhil. S. LIII. ff. 



Regners Død i England. 105 

Annalernes udtrykkelige Udsagn Turgesius' første Ind- 
fald i Irland tilAaret 832, og det Rige, han erhvervede 
sig, var især i det nordlige Irland. Det er derfor 
slet ikke rimeligt, at Turgesius har været paa den Flaade, 
som Aaret forinden (831) plyndrede Sydirland. Tur- 
gesius blev i Følge Annalerne druknet i Loch Uair 
845; i Følge det irske Sagn ved en Fredssammenkomst 
lumskelig dræbt af irske Ynglinge, der vare forklædte 
som unge Piger. Regner kan ikke være bleven dræbt 
allerede 845, og Dødsmaaden er jo en helt anden. Dr. 
Todd siger endvidere, at det var en almindelig nordisk 
Tradition, at Regner blev dræbt paa Irland. Dette 
Sidste fortjener en noget nærmere Undersøgelse. 

Saxo fortæller saaledes : Regner slaar Brittaniens 
Konge Hamo, Fader til den unge Hella (S. 448). Senere 
opkaster Hella sig til Konge i' England (S. 459), men 
slaas. Endelig hedder det, at Hella begav sig til 
Hyberni („Hella ad Hybernos collatus"), og dér var det, 
at Regner kæmpede med ham og fangedes. Nu kommer 
Hævntoget. Ivar drager til England og faar af Hella 
Lov til at indtage saa meget Jord, som en Hud kunde 
dække (S. 462); snart efter dræber han Hella. Vi se 
altsaa, at Saxo paa alle Steder undtagen ved Beret- 
ningen om Regners Mord sætter Hella i England. 
Jeg tillader mig da den Gisning, at Saxo slet ikke har 
skrevet „Hella ad Hybernos coUatus", men „ad Ham- 
bros", det er Northumberlands Beboere, jfr. hans Udtryk 
paa et andet Sted (S. 366) : „Humbrorum rege prostrato". 
Gisningen tror jeg forsvares tilstrækkeligt 1) ved den 
historiske Sandhed, at det var hos Northumbrerne Hella 
søgte Tilflugt og 2) ved at Saxo intetsteds ellers antyder, 
at Scenen for Hellas Virksomhed var paa Irland; ende- 
lig 3) siger Lodbrogsaga Kap. 15: en koniingr så hét 
Ella, er på, réh Englandi, og 4) fåttr af Ragnars 



106 Regners Død i England. 

sonum c. 3: i lieiina tima ré6 så koniingr fyri Nord- 
humrulandi, er Ella hét ^). — 

At Saxo endnu paa utallige Steder trænger til 
Rettelse, maa vel anses for godtgjort ved Overlærer 
I. Kinchs Afhandling „Bidrag til en Textkritik af de 7 
sidste Bøger af Saxos Danmarkshistorie"*). Naar For- 
fatteren udtaler, at den sidste Halvdel af Saxos Værk, 
saa vidt han kan se, langt mere end den første Halvdel 
trænger til Rettelse (S. 276), kan jeg ingenlunde være 
enig med ham deri, og jeg skal i det Følgende paavise 
en stor Del Steder, deV utvivlsomt maa korrigeres. Det 
var imidlertid at ønske, at Overlærer Kinch, der er saa 
udmærket fortrolig med Saxos og' hans Forbilleders 
Stil, vilde give os en lignende Række af Textrettelser 
til Saxos første Part, som dem han har meddelt i den 
nysnævnte værdifulde Afhandling. 

D. Enkeltheder i R^gner^agnet. 

Hos Saxo findes følgende Stykke (S. 458), som træn- 
ger baade til Forklaring og Rettelse: 

„Quippe Galli, fugato* eo (o: Ivaro), in Hellam quen- 
dam Hamonis filium falsam regis contulerant postetatem. 
Quo duce Regnerus perinde atque locorum perito usus, 
edita classe, portum, qui Norvicus appellatur, accessit, 
ubi expositis copiis, Hellam, Gallicana virtute subnixum, 
post extractam in triduum pugnam fugæ amantem effe- 
cit, eaque res creberrimo Anglorum, rarissimo Danorum 
sanguine constitit. Cumque ibidem Regnerus annum 



') Ryaarbøgerne (Ser. I. 156) have: tandem in Hibernia occisns 
est, og Hamforts Chronologie (Ser. I. 56): HeUa Hybernoram 
regalus. Enhver véd imidlertid, hvor let i Middelalderen 
Irer, Skotter og Nordenglands Beboere forvexledes og deres 
Hjemlande identificeredes. 

») Aarbøger for nordisk Oldk. og Historie. 1874. S. 271—334. 



Slaget ved York. 107 

victor explesset, consequenter, excitis in opem filiis 
Hybemiam petit, occisoque ejus rege Melbrico, Dufli- 
nam barbaris opibus refertissimam obsedit, oppugnavit, 
accepit.*^ 

Hvilket Slag sigtes herved til? — Der tales om 
„portus, qui Norvicus appellatur", og Saxos Udgiver 
fortolker det* vel rigtigt som Norwich i Norfolk. Nu er 
Norwich imidlertid ingenlunde saa bekjendt i Norman- 
nemes Historie som York, der var et Centrum for Dan- 
skernes Herredømme i England. York nævnes desuden 
særligt i Lodbrogsønnernes Saga, ja der anføres endog 
et Vers af en gammel dansk Sang (3. Kap.): svå segir 
^igvatr skåld i Kniits dråpu : 

Ok Ellu bak 

at let liinn er sat 

Ivar ara 

Jorvik skorit. , 

Men saa bør her jo aabenbart læses Jorvicus, den 
gammeldanske Betegnelse for Byen. Der er ingen Grund 
til^ at antage, at Saxo vilde have kaldt den Eboracum. 
I øvrigt nævner han hverken York eller Norwich andet- 
steds i sin Historie. Det er mindre rigtigt, at han 
betegner Byen som „portus", men det Samme gjælder 
om Norwich; begge ligge i lang Afstand fra Havet. 

Efter denne Rettelse bliver det klart, til hvilken 
Begivenhed Saxo sigter, hvor misforstaaet end hans 
Gjengivelse er. I Tiden henimod 866 herskede der i 
Northumberland Borgerkrig og indre Uroligheder; man 
havde afsat Kong Osbert og valgt en anden Ella i 
Stedet, der ingen Arveret havde til Riget (jfr. Saxos: 
in Hellam quendam . . . falsam regis contulerant pote- 
statem). De danske Hære, som i Aaret 866 vare landede 
i Østanglen, benyttede sig af Urolighederne, og droge 
mod Northumbrerne under Anførsel af Ivar og Ubbe, 
Regner Lodbrogs Sønner. Den fælles Fare forenede 



lOH Slaget ved York. 

imidlertid de tvende Kronprætendenter, som droge mod 
York og belejrede den. Efter en haardnakket Kamp 
Hejrede de Danske og begge Konger bleve dræbte ^). 
Hos Saxo slaas Ella kun p£ia Flugt; i Følge den Udvik> 
Ung, Sagnet havde faaet'), kunde han ikke lade Ella 
dø allerede, og det fortjener da ogsaa at bemærkes, at 
riere fremmede Kilder ikke lade Ella dø ved York, men 
kort efter under særlige, ikke nærmere belyste Forhold'*). 
I øvrigt er Sagnets Fortælling om Ellas Død, om Ørnen, 
der blev ristet paa hans Ryg, og Saltet, der strøedes 
i Saaret, karakteristisk for den „Henkerslust" — for at 
bruge Lappenbergs Udtryk — der udmærker de nordiske 
Sagaer og Sagn fra en sen, kristen Tid; det stemmer 
ikke med Vikingeaanden, hvis Hævnfølelse snarere blev 
slukket i Haan mod den faldne Fjende end i udøvede 
Pinsler. Paa samme Maade beretter den islandske Saga 
om Hvitsærk, Regners Søn, at han i Rusland blev brændt 
paa et Baal af Mandehoveder, hvilket uhyggelige Bil- 
lede endnu ikke var opstaaet paa Saxos Tid; han lader 
Hvitsærk simpelthen dø paa Baal. — Vi se i øvrigt af 
det Foregaaende, at Saxo har overført Sejren ved York 
til Faderens Historie, skjønt den udelukkende tilkommer 
Sønnerne. Saxo fortæller videre saaledes: Regner blev 
et Aar i York og sejlede derpaa med Sønnerne til 



*) Jfr. LRppenberg, Oeschichte von England. I. 298 ff. 

'^) At Sønnerne nemlig gik frem med den bekjtndte Dido-List, 
at fikuff« aig fast Fod i Landet ved ot bygge en Borg pau saa 
meget Jord, som en Oxehud kunde omspænde. Denne List 
var allerede tidligere adopteret i England i Sagnet om Hengist; 
den danske Saga linr derefter arvet den. Jfr. Saxo 462. 

*) I Følge Geffroy Gaimar, v. 2725, og Bromton, Twysden, 
col. 803, var Ella under Slaget paa Jugt og faldt senere i 
Enkelttræfning. O'Donovan, Three fragments, S. 173, 
har: they defeated the Saxons and killed the Saxon king 
therc viz. Alle through the trenchery and deceit of a young 
man of his own people. 



Slaget ved York. 109 

• ■ 

Dublin; hvilket stemmer med hvad Annalerne berette 
om at Ivar i Åaret 869 drog til Dublin*).* 

I øvrigt bærer Saxos Beretning Præg af at være 
hentet af Vers; „fugæ amantem effecit" minder om old- 
nordisk Poesi og maaske ligesaa Sætningen „eaque res 
creberrimo Anglorum rarissimo Danorum sanguine con- 
stitit." — „Duflinam obsedit, oppugnavit, accepit" maa 
vel rettes til: oppugnavit ae cepit. 

Hvilke de „Galli" ere, der understøtte Ellas Valg 
til Tronen og kæmpede mod de Danske, er usikkert. 
Udgiverne af Saxo tænke paa Franskmænd, der hos 
Saxo hedde „Galli". Munchs Forklaring, „at Saxo ved 
„Gallerne" forstaar de Vælske eller Indbyggerne af 
Wales" ^), forekommer mig dog naturligere ^). — 

Da Udgiverne af Saxo udtale, at det er lidet troligt, at 
der paa den Tid kom Hjælpetropper fra Frankrig (Galli) til 
England mod de Danske, bør jeg gjøre opmærksom paa en 
mærkelig Sagncyklus om saadanne Tropper, der rigtignok 
ikke hjalp Englænderne, men de Danske. Chronicon Alberici *) 
har en Fortælling om at Isembard fra la Ferté var kommet 
i Strid med Kong Ludvig og flygtede til Normannerne, hos 
hvis Fyrste Gu arm und han fik Hjælp. Denne Beretning 
trænger i og for sig stærkt til Bekræftelse •'^), men værre er 
det , at Sagnet er blevet optaget af engelske Kilder, og nu 
lyder saaledes, at Isembard i det 6te Aarh. opsøgte Gurmund, 
Afrikanernes Konge, ved Belejringen af Cirencester og anholdt 
om Hjælp til Betvingelsen af Frankrig ^). Hvorledes denne 



') The war of the Gaedhil. 269. 

2} N. Folks Historie. I. 1. 617. 

*) Annales Ulton. have ved 870: Avlaiw and Ivar came again 
to Dublin out of Scotland and brought with them great 
bootges from English-men, Britens and Pights in theire two 
hundreth ships with many of theire people captives. 

^) Pertz, XXm. 743. 

*) Dttmmler, Ostfrank. Reich. H. 153. — Lappenberg 1. c. I. 323. 

«) Galfredi Monumetensis liber XI. c. 8 (S. 206). Jfr. foran 
S. 24, Stykke 4. ' 



110 wGHili-. 

Forvanskuiug er opstaaet, er det vanskeligt at faa Rede paa. 
At Gunnund ikke er nogen Anden end Has tin g, derom kan 
næppe være Tvivl. Sagnet knytter sig i Frankrig. til Slaget 
ved Saucourt (881), og det var jo med Hasting Ludvig 882 
forhandlede ora Afmarscli. Flere Kilder tillægge desuden 
Hasting det dobbelte Navn*). Vanskeligt er det at fortolke 
Angivelsen af Hasting som Afrikaner, men da han, som 
nys omtalt, har gjort et Togt til Afrika, og da han har bragt 
et synligt Vidnesbyrd hjem med sig i nysnævnte Blaamænd, 
er det vel ikke underligt, at man har kaldt ham Hasting 
„fra Afrika'*, hvad der let omskabes til Afrikanernes Konge. 
Lappenberg^) gætter paa, at Misforstaaelsen grunder sig paa 
en walisk Krønike, der har betegnet Normannerne som dubh- 
gaill (sorte Fremmede); ogsaa dette er jo muligt og fortjener 
at erindres her, da Saxos „Galli" kunde fede Tanken hen p^ia 
en lignende Misforstaaelse. — 

Da Regner i Hellesponten kæmpede med Di an og 
Daxon, der understøttedes med Hjælpetropper af deres 
Svigerfader Russernes Konge, og da de Danskes Fyrste 
ved Synet af de talløse fjendtlige Mænd tvivlede om 
Sejr ved almindelige Midler, lod han bygge Kobberheste^ 
der bleve satte paa Ruller og let bevægelige Vogne; 
disse bleve nu paa Regners Bud førte med vældig 
Kraft mod Fjenden, der bukkede under for deres vold- 
somme Anfald^). P. E. Miiller har ikke kunnet finde 
hvad der har givet Saxo anledning til denne Fortælling. 

») Teitz, Scriptores. IX. 37vS. Martene, Scriptores. V. 969: Ha- 
stin gus, qui Gu rm und ns a populo vocabatur. Jfr. foran S. 27. 

*) Geschichte. II. 408 

^) Saxo 452: Quoram Regnerus immensnm onimadvertens exer- 
citum^ diffidentia copiaram habita, equos æneos (ligneos?) 
diictilibns rotulis snperpoBitos nc versatilibna curricnlis cir- 
cumductos in confertissimo.«) hostes maxima vi exagitari præ- 
cepit. Quæ res tantum ad laxandam adversarioram aciem 
valuit, nt vincendi spes magis in machinamento quam milite 
reposita videretnr, cujns intolerabilis moles, qaicquidimpullt, 
obruit. 



Kobberheste. 111 

Vi have imidlertid Oplysning om, at Normannerne have 
brugt den Krigsmaade at føre uhyre Maskiner frem mod 
Fjenden paa Hjul eller Vogne. 

Ab bo, der i sit Epos om Paris's Belejring 886 har 
givet, en nøjagtig Beskrivelse over Normannernes Krigs- 
maskiner og Vaabenbrug, synger omtrent ') saaledes : 

Bygged med Snildhed og Kunst de da et mærkeligt Under: 
Tre Uhyrer i Rad, som otte Par Hjul frembåre; 
Ryggen var tømret af Eg og støtted de dækkende Tage; 
Brystets hvælvede Gjem og Bugens og Lyskens Hulhed 
Rummed af rustede Mænd tre Snese, som Rygtet fortalte. 
Det trefoldige Væsen nu byggedes sammen til Enhed. 
Men som de to var fuldendt og Haand var lagt paa den tredie, 
Sendtes ved Blidekast en Sten mod de tvende Bygmestre. 
Skuddets vældige Magt i Værket standsed dem begge, 
Saa de høsted den Bød, de os hovmodigt tiltænkte. 
Trillingbroderens Fald og Fællerne Undergang volded-). 

Det forekommer mig, at Abbos Beskrivelse, hvor 
Maskinen netop fremstilles som et uhyre Dyr, kongruerer 



') Abbos Vera ere fom bekjendt meget dunkle, og Oversættelsen 
er derfor kan tilnærmelsesvis rigtig. Jfr. Dummier, Oatfr. 
Reich. II. 262. 

') Pertz, Scriptores. II. 78-2—83. Langebek, Scriptores. II. SI : 
Ergo bis octonis faciunt mirabile visu 
Monstra rotis ignara modi compacta Triadi, 
Roboris ingeiitis super argete qvodqve cubante 
Domate sublimi cooperto. Nam capiebant 
Claustra sinus archana uteri penetralia ven tris 
Sexaginta viros, ut adest rnmor, galeatos. 
Unius obtinuere modum formæ satis amplæ. 
Completis autem geminis, ternum peragendo 
Mittitur arte fala vexare falaiica binos 
Artiiices, nervis jaculata uno qvoqve plectro: 
Sic nobis lethum primi meruere paratnm. 
Mox monade necata obiit sævissima dias. 



112 Lodbrogsønnerne. 

fortræffeligt med Saxes ^), og det er jo meget muligt at 
en saadan Maskine har været benyttet af Normannerne 
foran Konstantinopel. Imidlertid kan jo ogsaa Sagnet 
om Trojas Erobring have bevirket, at Saxo lader Nor- 
mannerne anvende den i Østen, og at han netop sammen- 
ligner den med en Hest. 



Vi gaa over til at undersøge de paalidelige, navnlig 
fremmede Kilders Efterretninger om 

E, Løodbroff sønnerne. 

Bjørn Jernside (Bier costæ ferreæ) var i Følge 
Vilhelm af Jumiéges' Fortælling i Aarhundredets Midte 
jaget bort fra sit Fædreland Danmark af Faderen 
Lothroc og sendt paa Sørøveri med Plejefaderen eller 
Læreren Hasting. 851 ankommer han til Frankrig og 
hærger dette Land i mange Aar, gaar ind i Middelhavet, 
erobrer Luna og vender tilbage 862 ^), han dør i Fris- 
land (1. L c. 1. 5.). Det er vel fremdeles Bjørn, der 
sigtes til ved den Berno Normannus, dux partis pira- 
tarum, som Annalerne lade husere i Seinen i Aarene 
855 — 58 og som indesluttes af Karl og Lothar paa Øen 
Oissel i Seinen, hvor de havde befæstet sig^). Radulph 
de Diceto*) lader Normannerne, der gik under Biers 
Anførsel, efter at have hærget Gallien i 20 Aar, 87B 
drage tilbage til Fædrelandet, hvor de omkomme i 



*) Af Beskrivelsen hos Kicher. histor* 1. II. c. 10 nes, at eo saa- 
dan Maskine bevæg^edes frem ved Hjul, som sad i dens Indre. 

^) Til de Normanner, som 862 drog mod Bretagne, slattede sig 
i Følge Hincmar (Perlz I. 456) de fra Spanien hjemvendende 
Vikinger (quibus et illi innguntur, qui in Hispania fuerant). 

») Pertz II. 304. 

*) Twysden, scriptores 451 : Normanni ducem Bier habentes cum 
per 20 an nos Galiiam infestassent, in patriam siiam reversi 
intestinb bello perierunt. I 



Lodbrogsønnerne. 113 

Borgerkrig. Denne Efterretning synes fremkommet ved 
Misforstaaelse af Fuldaannalerne for 854 ^), hvor imid- 
lertid Bjørn ikke udtrykkeligt nævnes som Vikingernes 
Anfører, hvad han vel da heller ikke har været i 20 
Aar, medens det derimod er rimeligt nok, at han og 
Lodbrogsønnerne vare med i Slaget 854^). 

Sigurd Orm i Øje. Annalerne nævne i det 9de 
Aarhundredes Slutning saa mange Sigurder, at man 
vanskeligt tør udpege nogen bestemt som Regnersøn^). 
Chronicon Fontanellense lader 852 en Flaade under 
Anførsel af Sydroc og Godfred plyndre i Seinen. 853 
trækker den sig borf*) og gaar vist til Irland, thi i 
Følge Annales Inisfallenses komme 853 to Brødre Sitri- 
cus og Ibarus til Irland^). Fontanellekrøniken nævner 
atter 855 Sidroc i Seinen ved Siden af Berno. 856 
gaar han ud af Seinen. 871- falde i Følge Anglo-Saxon 
Chronicle 2 Jarler Sidroc i England. Fuldaannalerne 
anføre ved 873 den danske Konge Halfdan og hans 
Broder Kong Sigfred^). Paris belejres 886 af en 
Kong Sigfrid, der dør 887'). — Sandsynligheden taler 
for, at den Sigfred, som er Broder til Halfdan, er 
Regners Søn. 

Ubbe. Annales Lindisfarnenses nævne 855 en 
Hær paa Shepey under Halfdan, Ubbe og Ingvar®). 



*) Se ovenfor S. 58, Anm. 3. 

'^) Se nedenfor S. 115. 

^) 1 de Ler givne chronologiske Bestemmelser om Regnersønnerne 
kunne i det Hele let Fejl være indløbne ; thi Udlandets Kilder 
vakle ofte baade i Aarstallene og i Navnenes Stavemaade. 

^) Pertz II. 304. 

*) O'Conor, Scriptores. II. 34 (Codex Dubl.): Sitriciis et Ibarus 
duo fratres veninnt cum eo (Amlafo) in expeditione ista. 

•) Pertz I. 386. 

^) En anden rex Danorum Sinric var allerede død 886, se Abbo 
II. V. 219. — 891 falde paa ny to Konger Sigfred og Godfred, 
jfr. Lappenberg, Geschiclite. I. 341, Dummier, 1. c. II. 350. 

•) Pertz XIXI 506. 

8 



114 Lodbragsønnerne. 

A.-S. Chroiiicle lader Ingwair og Ubba 870 fælde Kong 
Edmund. Legenden om St. Edmund, der tindes hos 
Mathæus af Westminster, siger de vare Lodbrogsønner^). 
A.-S. Chronicle nævner ved 878 : the brother of Inwær 
and of Healfdene. 

Ivar Benløs lindes 856 paa Irland, hvor han sejrer 
over Caittil Find og the Gaill-gaedhill (irske Apostater). 
Ved 858, 861, 862 nævnes andre Krigsbedrifter af Ivar. 
I 865 gaar den norske Høvding Olaf den Hvide fra 
Irland til Skotland og kommer tilbage 868. Ivar var 
.vist gaaet derhen alt tidligere, og efter Yorkerslaget 
vender han tilbage til Dublin 870 eller 871, som Anna« 
les Ultonienses sige, med et stort Tal af Fanger, Britter 
og Picter. Ved Aar 873 anfører Ann. Ulton: Ivar rex 
Nordmannorum totius Hibérniæ et Britanniæ 
vitam iinivit^). Fragment of Annals (S. 119) siger ved 
873, at Ivar døde af „an ugly sudden disease, sic enim 
Deo placuit". Regner Lodbrogs Saga lader ligeledes 
Ivar, som raadede for England efter Regners Fald, dø 
Sotdød ^). 

Halfdan „Konge** nævnes af A.-S. Chron. 871 i 
England, kommer 875 til Northumberland. Fulda- 
annalerne omtale allerede 873 en dansk Konge Halb- 
deni, der sender Gesandtskab til Tydsklands Konge om 
Afslutning af en Handelstraktat. 

Regner Lodbrog havde endelig Døtre, Saxo siger 
to, et Tillæg til Asser nævner tre *) ; de havde, siger den 



*) Flores Historiarum (1601) S. 162. 

*) Om Chronologien i Ivars Hietoric se Dr. Todd, war of the 

Gaedhil. 268 ff., 
3) Kap. 19: en Ivar réd fyrir Englandi alU til daufiadags ok 

vard sottdaudr. 
'*) Asser (Monumenta, 8. 481): dicunt enim quod tres sorores 

Hnngari et Habbæ filiæ videlicet Lodebrochi illud vexillum 

texuerunt et totum paraverunt illud uno meridiano tempore. 



Lodbrogsønnerne. 115 

sidstnævnte Kilde, paa én Dag syet den mærkværdige 
Fane, med et Billede af Odins Ravn, som efter Folke- 
troen ved at flagre med Vingerne eller lade dem hænge, 
spaaede Kampens Udfald, Sejr eller Undergang. I Følge 
Landnåmabok hed en af disse Søstre Aaluf og var gift 
med den engelske Jarl Hunde-Steinar ^). — 

Til hvilken Gren af Kongeslægten høre nu Lodbrog- 
sønnerne ? Aabenbart ikke til den i Danmark herskende 
Stamme. Det er vel næppe tilfældigt, at de alle vise sig 
i fuld Virksomhed i Udlandet i Aaret 855, netop Aaret 
efter at det afgj ørende Slag havde staaet mellem Kron- 
prætendenterne herhjemme. I Eftersommeren 855 findes 
Sydroc og Berno i Frankrig, Halfdan, Ubbe og Ivar paa 
Shepey. En Krønikeforfatter synes endog at sige os 
— som nys sagt — at Bjørn var mellem* de Normanner, 
som 854 vendte hjem fra Frankrig og kæmpede i det 
store Slag hjemme. Det irske Fragment lader Regner 
være fordrevet fra sit Fædreland noget før 859 og siger, 
at Regners Sønner sade paa de brittiske Øer og tænkte 
paa at angribe Sakser og Franker med deres store 
Hær; denne Beskrivelse passer fortræffeligt 
paa 855. 

Flere Data pege dernæst hen paa Fri si and som 
Regnerfamiliens Sæde. Bjørn siges død i Frisland; i 
Armeen i England 855 findes Friser; Simeon Dunel- 
mensis kalder Ubbe dux Frisiarum. Det irske Fragment 
siger fremdeles, at „de to yngre Sønner af Albdan, 
Lochlanns Konge, fordreve den ældste Søn Raghnall, 
Søn af Albdan, fordi de frygtede han vilde tage Riget 
efter deres Fader". Regners Fader hed altsaa 
Halvdan. Det er nu vist nok, at en dansk Høvding 
Halfdan og af kongelig Æt har levet i Frisland. Ermold 



*) Landnåmabok. III. 1. I Følge denne Stamtavle maa hun have 
levet ved Tiden 860, se Munch, N. F. Historie. I. 1. 358. 

8* 



116 Lodbrogsønnerne. 

Nigellus lader i Aaret 807 en dux Northmannorum Alf- 
deni underkaste sig Kejser KarP), og Annalértie nævne 
ved Aaret 837, at en dux christianissimus ex stirpe 
Danorum Hemming, Halvdans Søn, blev dræbt af Nor- 
mannerne paa Walcheren*); .disse tvende vare vel Fader 
og Søn, og Regner Lodbrog kunde da være en anden 
Søn. Men Hemming kunde da atter være den kongelige 
Prins Hemming, hvem hans Brødre Harald og Reginfred 
forlange udleveret af Kejser Karl 812, og som bliver 
ført til dem 813^). Kejseren har da bemægtiget sig 
en dansk Prins, der har opholdt sig i Tydskland, i An- 
ledning af at hans Brødre havde usurperet den danske 
Trone efter hin Konge (Hemming), der havde sluttet 
Fred med ham. Er denne i og for sig rimelige Gis- 
ning rigtig, blive Reginfred og Harald Sønner af en 
Halfdan, — og Reginfred og Regner (Lodbrog) maa da 
enten have været Brødre med temmelig enslydende 
Navne, som Sagnet havde forvexlet (et af dem var 
maaske Ragnvald), eller ogsaa identiske, og da maa 
Einhards Udsagn om, at Regner skulde være død 814, 
være urigtigt. Denne Løsning forekommer mig at være 



») Pertz I. 263: 

Interea NorthmanDorum dux Alfdeni dictus 
Augusto magna sese comitante caterva 
Subdidit atque iidem studuit firmare perennem. 
Samme Halvdan var maaske i det af Kong Sigfred 782 
udsendte Gesandtskab, jfr. Pertz I. 162: etiam illuc convene- 
runt Nordmanni missi Sigifridi regis, id est Halptani cum 
sociis suis. 
^) Pertz I. 361: Nordmanni tributum ezactantes in Walchram 
insulam yeoernnt ibique £ggihardam eiusdem loci comitem 
ot Hemmingum, Halbdani fiiium, cum aliis multis occiderunt. 
11.604: ibi cecidit. Heraminch, qui erat ex stirpe *Danorum, 
dux christianissimus. 
») Se S. 73, Anm. 1. 



Lodbrogsønnerne. 117 

naturlig og har i alt Fald Støtte i den paalideligste Kilde 
i hele dette Spørgsmaal, det irske Annalfragment ^). 

Vil man sige, at jeg derved gaar det fællesnordiske 
Sagn imod, som gjør Regner til en Søn af Sigurd Ring, 
da kan hertil svares, at Dr. Jessens Kritik jo allerede 
har gjort Ende paa dette Sagn ved at skære „Sigurd 
Ring'' over i to Personer og ved at paavise den ene som 
Regner Lodbrogs Broder, den anden som hans Mod- 
stander. — Vil man dernæst indvende mod min Regner 
Lodbrog, at jeg ikke gjør ham til Konge i Danmark, 
hvorom dog Sagnene ere enige, kan det bemærkes, at 
Regner meget vel nogen Tid kan have havt et Hertug- 
dømme eller en Del af det danske Rige under sig, og 
dernæst, at flere gamle Kilder ikke nævne Regner som 
Konge. Svend Aagesen siger, at der for den Tid er 
Virvar i Annalerne ; for ikke at fortælle Usandhed springer 
han derfor en Del Konger over og fortæller, at Siward, 
en Søn af Regner Lodbrog (hvem han ikke har omtalt), 
faldt ind i- det danske Rige og efter et vundet Slag 
bemægtigede sig Tronen ; Faderen var altsaa ikke Konge 
i Danmark. Efter Siward regerede Sønnen Knude ^). 
Kongelisten Nr. 13 kj ender heller ikke Regner Lodbrog 
som dansk Konge, men Sønnen Syward. Annales Esro- 
menses kjende kun Regnersønnerne ^). Brudstykket 
hos Langebek IL 17 siger, at Erik Barn lod Lodbrogs 
Sønner hærge Turonia, Francia, Saxonia. 

At Sigurd Orm i Øje har regeret i Danmark og 
vundet Tronen efter en Kamp, er et almindeligt dansk 



^) Mærkværdigt nok harHamsforts chronologia prima 
(Ser. R D. I. 35): Regnerus ab Hella Hybernorum regulo 
captus gravi supplicio afficitiir, necatnr in carcere anno 854. 
Fossius håbet annam 865. Hvorfra mon disse Forf. have 
denne tilnærmelsesvis rigtige Dato? 

^) Ser. R. Dan. 1. 48. 

•) Ser. R. Dan. I. 66. 229. 



118 Undersøgelsens Resultat. 

Sågu, som heller ikke strider mod Annalerne. I Aaret 
873 nævnes jo nemlig som danske Konger Brødrene 
Sigifred og Halbdeni, og da Regner netop havde to 
Sønner af dette Navn, er det vel ikke urimeligt at iden- 
tificere Sigurd med Sigifred. 

Jeg mangler endnu at redegjøre for Hvitsærks 
Skæbne, men dette vil bedst kunne ske, naar vi have 
betragtet Sagnet om Regner, i sin Helhed. 

• 

F. Reåuiiatei af Under seffelsen. 

Sagnet om Regner Lodbrog og hans Sønner eller 
Sagaen om dem, som den foreligger hos Saxo, er nu 
bleven belyst i dens Enkeltheder. Vi have søgt at 
udfinde de historiske Bestanddele, at paapege Misfor- 
staaelserne og Overdrivelserne. Sagnet hos Saxo har 
først og fremmest gjort sig skyldig i den Urigtighed at 
tildele Faderen en stor Del af de Bedrifter, som til- 
komme Sønnerne; i denne Henseende er den islandske 
Saga korrektere, i hvilken Faderens Bedrifter mest 
høstes paa Elskovsfærd. Imidlertid er det jo højst sand- 
synligt, at den historiske Reguer har været en berømmelig 
Kriger, selv om Glansen fra Sønnerne har laant noget 
af sit Skjær til Faderen. At Sønnerne hav§ været berømte 
Vikinger og udført store Bedrifter, derom kunne vi efter 
de fremmede Annaler ikke tvivle. Utallige Sejre i 
England, Irland og Frankrig ere knyttede til 
Lodbrogsønnernes Navn. De ere trængt videst 
frem mod Syd; Middelhavets Folk have først 
af deres Hærskarer lært Normannernes Ufærd 
at kjende. I England have de været Hoved- 
mændene for Grundfæsteisen af de Danskes 
Herredømme. — Paa den anden Side maa det 
fastholdes, at den danske Regnersaga i sine 
store Hovedtræk ikke tillægger Faderen og 



Provinsen Sky thi en. 119 

Sønnerne flere Bedrifter end dem, der histo- 
risk vist eller dog med al Sandsynlighed ere 
udførte af dem^). Man kan meget vel kalde Regner 
„en Type for Vikingetiden", naar man kun ikke derved 
forstaar, at alle berømmelige Bedrifter fra Normanner- 
tiden ere tillagte ham. Det synes efter min Redegjørelse 
temmelig sandsynligt, at Sagnet ikke i nogen betydelig 
Grad tildeler hans Person Andet end hvad der tilkommer 
ham eller dog hans Sønner 2). 

Med dette Sidste for Øje falder der et noget mær- 
keligt Lys over de Erobringer i Østen, som Sagnet 
tildeler Regner, til hvilke jeg derfor nu til Slutning 
gaar over. 

G. Prorinsen Skythien. 

Saxo lader Regner krige mod Hellespontens Konge, 
han indsætter sin Søn Hvitsærk til Konge i Østen, denne 
bliver besvegen og fanget og forlanger at brændes med 
sine Kammerater. Den islandske Saga siger ligeledes, 
at Hvitsærk krigede i Østen og dér kom af Dage, brændt 
paa Baal. 

Da der saa bestemt peges hen paa, at Regner- 
sønnerne ogsaa vare paa Togt i Østen, fortjener det en 
nærmere Undersøgelse om de Sejrvindinger, Saxo om- 
taler, virkeligt fandt Sted paa hin Tid. 

Regner bekriger Hellesponten og dennes Konge 



*) Jeg afser fra Saxos Forblanding af Reginfred og Regner. 
Ligesaa bør det naturligvis bemærkes, at Saxo næsten altid 
skildrer Regner og Sønnernes Færd som heldig, medens andre 
Kilder ikke udtale sig saa gunstigt. Omvendt kunde Sagnet 
have medtaget Bedrifter, som det forbigaar. 

^) Man maa saaledes betydelig modificere den tidligere Anta- 
gelse, at Regnersagaens Erobringer „aldrig have fundet Sted 
i Virkeligheden". 



120 Provini^en Skythien. 

Dian, som falder i Kampen. Den fortsættes mod Søn- 
neme Dian og Daxon, der faa Hjælp fra Russernes 
Konge og fra Skytherne. De §endtlige Hære blive alle 
slagne paa Flugt, men Skythien synes dog at være 
det eneste Land, der erobres; det tildeles Hvitsærk. — 
At Regner er gaaet ad østlig Vej til Hellesponten (og^ 
ikke gjennem Gibraltarstrædet) fremgaar af hele Kon- 
texten (S. 451—52). 

Fandt nu efterHistoriens Vidnesbyrd noget 
Normannertog Sted mod Konstantinopel paa 
den Tid, hvorom her er Tale, altsaa da en Søn af Reg- 
ner har en Hovedrolle, vel i Tiden mellem 850 — 870? 
— Blev der paa hin Tid stiftet en nordisk 
Provins i „Skythien"? — Svaret er: ja, netop! 

Det er bekjendt, at i Midten af det 9de Aarhun- 
drede (Nestor siger 862) de tre Brødre Rurik, Sineus og 
Truwor bleve hidkaldte fra den anden Side af Havet 
for at styre de sønden for den botniske Bugt boende 
slaviske Stammer. Rurik fik den nordligste Part af 
Landet med Ladoga som Hovedsæde, den nordøstlige 
Del med Residents i Bieloosero blev givet Sineus, Truwor 
fik de sydligste Landskaber med Isborsk til Sæde. Efter 
de to Brødres Død synes Rurik at have faaet Over- 
herredømmet, at være flyttet til Nowgorod og at have 
givet Provinserne i Len til sine Mænd. Nestor fortæller 
derefter saaledes^): 

„Og der var to Mænd hos ham, som ikke vare af hans 
Slægt, men dog Bojarer, og de forlangte Orlov for at gaa 
til Konstantinopel med deres Følge. Og de droge ned ad 
Dnépr, og saa dér, da de vilde drage forbi, en lille By paa 
en Høj, og spurgte sig for og sagde: „hvis er denne By?" 
Men Folk svarede : „der har været tre Brødre, Kij, Scek og 
Choriv, som have bygget denne By, og de ere døde, og vi, 

^) Nestors russiske Krønike, oversat af C. W. Smith, S. 29. 



Proviusen Skythien. 121 

deres Æt, bo her og betale Skat til Kozareme". Og Oskold 
og Dir nedlode sig i denne By, og der samledes mange 
Var jager til dem, og de begyndte at regere over det polske 
Land, medens Rurik regerede i Novgrad." 

Enkelte af Ruriks Krigere ses saaledes at være 
blevne misfornøjede^); tvende af dem, der vare Høv- 
dinger, men ikke af hans Æt, drage ud paa egen Haand 
langs Dnepern og grundlægge et Rige i det polske 
Land med Hovedstad i Kjev^). Denne Landsdel maatte 
af de nordiske Geografer paa den Tid blive kaldt 
Skythia, derom er ingen Tvivl; og vist er det at 
Krigere fra denne normanniske Provins af Grækerne 
bleve kaldte Skyther^). Altsaa stemme andre historiske 
Kilder med Saxo, og der er Sandsynlighed for, at enten 
Askold eller Dir er identisk med Hvitsærk eller at han 
har været i deres Selskab. 

Men de kjewske Normanner foretoge end- 
videre 866 et Tog mod Konstantinopel. Nestor 
(S. 30) fortælles saaledes: 

„Aar 6374 gik Oskold og Dir mod Grækerne, og de 
kom i Kejser Michaels fjortende Regeringsaar. Kejseren var 
dragen ud mod Agarianeme (o: Hagars Efterkommere, Sara- 
cenerne) og var kommen til den sorte Flod , men Eparchen 
sendte ham Budskab, at Russerne kom mod Konstantinopel, 
og Kejseren vendte om. Men hine, som vare trængte ind i 
Sundet, gjorde stort Mord paa kristne Folk, og omgave Kon- 
stantinopel med 200 Skibe. Kejseren slap med Nød og 



') Nogle senere Tilføjelser til Nestors Teit (se Knnik, Berufung. 
II. 377) synes stemnae hermed: „I det samme Aar (864) bleve 
Nowgor oderne uvillige og sagde: Hvorledes? Skulle vi være 
Ruriks Tjenere og taale allehaande Ondt af ham og hans 
Slægt? I det samme Aar slog Rurik Wadim den Tapre, og 
han tog mange andre Nowgoroder af Dage, som vare hans 
Kammerater." 

^) Bestuehef-Rjumin, Geschichte Rnszlands. I. 74. 

') Se nedenfor S. 122. 



122 Pro^inaen SkythicD. 

næppe ind i Byen, og begav sig med Patriarken Photios til 
den hellige Gudsmoders Kirke i Blachemai, og de tilbragte 
hele Natten i Bøn og førte G-uds Moders hellige Klædning 
ud under Psalmesang og vædede den i Havet. Og det var 
Vindstille, og Havet var roligt. Og pludselig rejste der sig 
en Storm, og store Bølger hævede sig og drev de ugudelige 
Russeres Skibe mod hinanden og kastede dem ind paa Kysten 
og sønderslog dem, saa at faa af dem undgik slig Ødelæggelse, 
og de vendte tilbage til deres Land." 

Denne Efterretning bekræftes af fiere byzantinske 
Forfattere. Saaledes fortæller Munken NiketasDavid: 
Paa hin Tid kom de saakaldte Ros, det Folk blandt 
Skytterne, som er mest med Blod besmittet, gjennem 
Pontus Euxinus ind i Sundet, efter at de havde plyndret 
alle Landskaber og alle Klostre. De droge til de om- 
kring Byzants liggende Øer og plyndrede ^). Kontinuator 
Teophanis taler ligeledes om Indfaldet af Ros, „dette 
ustyrlige og raa Skytherfolk" ''^), og saaledes fremdeles 
en hel Række Forfattere, der ere enige i, at Russerne 
vel bragte Konstantinopel i Fare, men maatte vige til- 
bage med uforrettet Sag fra Angrebet paa selve Hoved- 
staden, hvad der navnlig skyldtes Jomfru Maries Særk. 
Saxo har altsaa Uret i at fremstille Togtet som afgjort 
heldigt; imidlertid er det vist, at Normannerne ved 
deres Plyndringer gjorde megen Skade i de nærmest 
liggende Egne og paa Sejladsen frem og tilbage. Derfor 
kan endog en saa gammel og af de øvrige Kilder uaf- 
hængig Forfatter som Johannes Diaco^nus (der skrev 
ved Aar 1000) fortælle, at Normannerne, da de paa 
ingen Maade kunde indtage Konstantinopel, førte Krigen 



*) Acta CoDsiliorum edit. Harduin. Vol. V. Parisiis 1714: 
TO iitatfpoywrarov twv SxuBwv i^vo^. Jfr. Kunik U. 337. 

») Theophanes (ed. Bonn.), S. 196: f^^o^ ^^ ouvot Sxo^ixov 
åvijiiepov re xal åypofxov. Jfr. Kunik II. 339. 



Provinsen Skythien. 123 

over paa Byens Omgivelser, dræbte Mange og vendte 
med Sejr hjem til Sit^). 

Saaledes bliver Saxos Beretning om det 
skythiske Rige bekræftet i flere Punkter — 
og dette gjælder fremdeles hans Fortælling om Hvitsærks 
Død (S. 456—58). 

Her maa nu først bemærkes, at Saxo kalder Hvit- 
særk „Svetiæ principans", Herre over Svetia. P. E. 
Miiller udvikler i Notæ uberiores (S. 256) med sædvanlig 
Skarpsindighed, at Grunden hertil maa være, at Saxo 
har havt en Kilde for sig, som har talt om „Svi|ij6d 
hin mikla", hvad der i Følge nordisk Sprogbrug betyder 
Skythien 2), og at han af Misforstaaelse har taget Ordet 
i sædvanlig Betydning om Sverrig. — Jeg er enig i, at 
Stedet maa forstaas om Skythien, men ikke i Maaden, 
hvorpaa P. E. Muller naar til dette Resultat. Saxo siger 
S. 452, at Scitharum provincia blev tillagt Hvitsærk; 
hvor kan han saa S. 456 kalde ham „Svetiæ principans", 
naar han tilmed S. 450 har gjort Bjørn til Konge i 
Svetia o: Sverrig (Bjorno .... Svetica prælatione do- 
nato)? Er der endelig nogen Rimelighed i at Saxo 
skulde lade Hellespontens Konge rejse paa Krigstogt 
til Sverrig? — Her er atter et af dje utallige Steder, 
hvor man med en mærkværdig Respekt for den over- 
leverede Saxoske Text bevarer Urimeligheder i hans 



*) Pertz, Scriptores. VII. 18: eo tempore Normantiorum gentes 
cum 360 navibas Constantinopolitanam urbem adire ausi sunt. 
Verum quia nulia racione iDexpagDabilem ledere valebHDt 
nrbem, suburbanum fortiter patrantes bellum quam plarimos 
ibi occidere non pepercenint, et slc predicta gens cum trinmpho 
ad propriam regresaa est. Jfr. Kliniks Noter til Dorns 
Gaspia i Mémoires de PAcadémie Impér. des Sciences de St. 
Pétersbonrg. 7« Serie. T. XXIII. S. 250. 

'^) N. M. Petersen, Haandbog i den gammel-nordiske Geografi, 
S. 270. 



124 Provinsen Skythien. 

Værk, som et Pennestrøg kan udslette. I Stedet for 
„Svetiæ*' skal jo aabenbart læses „Scythiæ". 

Denne Rettelse maa foretages, og Stedet lyder da 
saaledes: „Imidlertid havde Daxon længe forgjæves søgt 
at overvinde Hvitsærk, Kongen over Skythien. Han 
besluttede da at gaa til Værks ved Svig. Efter at have 
sluttet en skrømtet Fred med Kongen, lod han sig ind- 
byde til Gjæstebud hos ham. Han skaffede hemmeligt 
sine Krigere derhen, de udgave sig for Kjøbmænd og 
kjørte ind i Byen paa Vogne, som det sagdes, for at 
handle. Men de havde skjulte Vaaben, og om Natten 
overfaldt de Hvitsærk i hans Slot." Han blev fanget 
med 12 af sine Mænd, og uagtet Daxon af Medlidenhed 
tilbød ham sin Datter til Hustru og desuden det halve 
Rige, foretrak han Døden. Efter. eget Valg blev han og 
de tolv Fyrster brændte ^). 

Nestor fortæller saaledes (S. 30): 

„Aar 6387 overgav Rurik ved sin Død Fyrsteværdig- 
heden til Oleg, som var af haus Slægt, og gav sin Søn Igor 
i hans Varetægt, thi Igor var endnu ganske lille .... Aar 
6390 (882) drog Oleg ud med meget Krigsfolk ... og han 
kom til de kijewske Høje, og Oleg hørte, at Oskold og Dir 
regerede som Fyrster, og han skjulte sine Folk i Ski- 
bene, og lode anclre blive tilbage, og nærmede sig selv til 
Byen, og førte den unge Igor med sig. Og han sejlede hen 



*) Interea Daxon Withsercum, Scythiæ principantem, dia ne- 
quicqaam superare conatus, tandem factsb pacis comménto 
circumventam aggredltar. Convivialiter ab eo eiceptus, 
armatnm subornavit exercitam, qui simulata mercatione in 
urbem rhedis advectus hospitis domnm nocturno laceraret 
assultu. Cujus latrocinii manum tanta Withsercus etrage per- 
culit, ut hostilium corporum cumulo circumfusus nisi scalis 
fiuperoe adraotis comprehendi nequiret. Duodecim, quoqae 
comites ejas pariter ab hoste capti, facta sibi repetetidæ patriæ 
potestate, devotis pro rege capitibas, alienam participare peri- 
culum quam suam abjicere maluerunt. Saxo 456. 



Provinsen Skythien. 125 

under den ungarske Høj, og skjulte sine Krigsfolk, og 
sendte Bud til Oskold og Dir og lod sige: „Vi ere Kjøb- 
mænd, vi komme fra Oleg og fra den unge Fyrste Igor og 
gaa til Grækenland; kommer ud til os, da vi ere Eders 
Landsmænd ! '^ Og Oskold og .Dir kom. Men da sprang de 
Øvrige ud af Skibet, og Oleg sagde til Oskold og Dir: „I 
ere ingen Fyrster og ikke af fyrstelig Slægt>', og han lod 
Igor føre frem og sagde: „denne er Ruriks Søn"; og de 
sloge Oskold og Dir ihjel og førte dem i Høj og lagde dem 
i den Høj, som nu kaldes den ungarske, hvor nu Olmas 
Gaard er; thi over denne Gravhøj har Olma bygget den 
hellige Nikolaus' Kirke; og Dirs Gravhøj er fcag den 
hellige Irenes Kirke. Og Oleg nedsatte sig i Kijew som 
Fyrste." 

Vi se saaledes, at Saxo endnu engang lader Hvit- 
særk spille den Rolle, som Nestor tildeler Oskold og 
Dir. Da jeg nu ikke véd nogen Grund til at identificere 
ham med en af disse Krigere, kan jeg kun tænke mig, 
at Hvitsærk har været i deres Følge ^). Det er jo rime- 
ligt nok, at ogsaa Danske have deltaget i de svenske 
Erobringer i Østen, og ligesaa kan det jo tænkes, at en 
dansk Afdeling har udsondret sig og stiftet et Rige i 
det Sydligste, jfr. Nestors Udsagn, at „der samledes 
mange Varjager til Oskold og Dir". 

At danske Vikinger ofte have rettet deres Vaaben 
mod Østen, er jo sikkert nok. De Danske, som c. 850 
^orde et Togt mod Birka i Målaren, sejlede derfra til 



') I øvrigt ere flere Enkeltheder i Saxos Fortælling jo urigtige, 
saaledes at han lader Hvitsflerk falde for en Konge af Helle- 
sponten og lader Regner ydmyge Daxon. Saxo har mulig 
endog overført Navnene paa de normanniske Konger Dir og 
Askold paa Helleøpontens Konger Dian og (D)axon — Imid- 
lertid er det rimeligt, at der kan findes endnu mere i Saxos 
Fortælling, der stemmer med Historien, og Textkritiken er 
heller ikke færdig med sit Arbejde, jfr. det besynderlige 
Utgarthia S. 457. 



126 Provinsen Skythien. 

en langt borte liggende Slavestad, som de erobrede og 
plyndrede, hvorpaa de vendte hjem til Sit. Nogle Aar 
efter findes de Dansk« paa et Vikingetog mod Kurland, 
der imidlertid løb uheldigt af, medens Svenskerne, der 
umiddelbart efter fortsatte ^Krigsførelsen, gjorde store 
Erobringer og toge meget Bytte ^). — Thietmars Udsagn, 
ved Aar 1018, at Befolkningen i Kjew, det sky- 
thiske RigesHovedstad, mest bestod af „velo- 
ces Dani"^), belyser desuden paa en mærkelig Maade 
Saxos Fortælling om Provinsen Skythien. 

Min. Overbevisning om, at Saxo ikke har optaget et 
Lodbrogsønnerne uvedkommende Stykke Historie i sin 
Saga, støtter sig som foran sagt derpaa, at Sagaen ikke 
ret ofte fremviser Bestanddele, som med Nødvendighed 
maa udsondres. At de normanniske Tog til Skythien 
og Grækenland foi'efaldt netop paa Lodbrogsønnernes 
Tid, er dog ogsaa et ganske mærkeligt Træf. — 

Omvendt finde vi altsaa hos Saxo en hidtil overset 
Bekræftelse paa et Stykke af Nestors Krønike ! 

Man kan jo nemlig rette saa stærke Beskyldninger, 
som man vil, mod Saxos Fremstilling af Togene i Østen 
— saa meget er dog i Følge haus Regnersagas hele 
Sammensætning vist, at han ikke let vilde have 
hittet paa at fortælle om en Erobring af Skythien 
ved nordiske Vikinger, hvis en saadan ikke havde 
fundet Sted i Virkeligheden. Men naar nu dertil 
kommer, at hans Beretning ikke afviger i højere Grad 



^) Se Anscharii vita Scr. R. Dan. i. 461. 478. — Lodbrékarkvida 
V. 3 lader jo Regn er synge om sine Bedrifter i Dyn a min de. 

^) Pertz, Scriptores. III. 871 : In magna hac civitate (Kitawa) 
que istius regni caput est, plus qnam quadringente habentnr 
eclesiæ et mercatus 8, populi autem ignota manus, quæ sicat 
omnis hæc provincia ex fugitivorum robore servorum hue 
undique conflaencium et maxlme ex velocibus Danis, multum 
se nocentibus Pecenegis hactenus resistebat et alios vincebat. 



Provinsen Skythien. 127 

fra Nestors, end hans Fortælling om Erobringerne i 
Vesten afvige fra de sande Forhold, vil man næppe 
nægte, at der ved Saxos Fortælling gives en Bekræftelse 
paa Nestors Efterretning. — 

I Følge Saxo (S. 459) kom Regner ogsaa en Gang til 
Helle sponten fra Gibraltarstrædet gjennem Middelhavet: „Hy- 
berniam petit . . . ibique annuo stativis habitis, mediterraneum 
fretum pernavigans ad Hellesponticum penetravit, interjecta 
regnonira spatia clarissimis emensus victoriis, continuæ felici- 
tatis progressum nusquam interpellante fortima." — Naaede 
Normannerne i det 9de Aarh. paa deres Vikingetog i Middel- 
havet helt op i Dardanellerne? Der forehgger næppe til- 
strækkeHgt Bevis herfor, men dog berette ikke faa 
Kilder derom. Araberen Ib n - al -C out i a (fra det 10de 
Aarh.) skriver saaledes om Normannernes Færd efter at have 
plyndret Nécour: „Ensuite les Madjous pillerént å la fois 
Tune et l'autre cote, et pendant cette expédition, qui dura 
14 ans, ils arrivérent dans le pays de Roum et å Alexandrie" 
(Dozu, recherches. IL 286). Hos Sebastian, Biskop af 
Salamanca, (Sandoval Historias. Pamplona. 1634. S. 55) læses 
om samme Togt: „Post Græciam advecti, post triennium in 
patriam smit reversi" (Zeusis, die Deutschen , 532). Rygtet 
om Plyndringer af nordiske Folkeslag i de østlige Dele af 
Middelhavet netop paa samme Tid har ladet Historikerne 
samle Togter i Middelhavet fra Øst og fra Vest til Et.* Saa- 
ledes lader en Forfatter i det 15 de Aarh. Toget mod Kon- 
stantinopel 866 udføres af de i Frankrig plyndrende Nor- 
manner (se Kuniks Noter til Dorns Caspia 1. c. S. 231). 



128 



Syvende Kapitel. 

RoIIo, den danske Erobrer af Normandief . 



^Dani sumus, Dacia advecti hue. 
Franciam expugnare venimus.** 

Dudo, de moribus et actis primorum 
Normanniæ ducum, 154 (76). 

-Cra hvilket Land kom RoUo og hvilken var hans 
Herkomst? De historiske Kilder dele sig i to Grupper 
med to forskjellige Traditioner, der staa i skarp og 
uforsonlig Modsætning til hinanden. Den ene Over- 
levering er kommet til os gjennem de nordiske 
Sagaer, den anden gjennemNormandietsHistorie- 
skrivere. Jeg skal nu først fortælle, hvad enhver af 
disse Kilder lærer os om RoUos Historie, før han kom 
til Normandiet, og derefter gaa ind paa en Kritik af 
Traditionerne. 

Snorre Sturlassøn beretter i Heimskringla ^), at 
Ragnvald Jarl paa Møre — en af Norges mægtigste 
Mænd og en af de Første, som underkastede sig Harald 
Haarfager, da han samlede Norges Rige, — havde en 
Søn Rolf, som man i Almindelighed kaldte Gaungu- 
Hr 6 Ifr (Gangerrolf), fordi han paa Grund af sin Førhed 
altid maatte færdes til Fods ; ingen Hest formaaede at 



') Haralds Saga Hårfagra. Kap. 24. 



Norsk og normannisk Tradition. 129 

bære ham. Han var en vældig Viking og drog navnlig 
paa Krigsfærd i Østerleden. Kong Harald havde søgt 
at kue alt Sørøveri ved Norges Kyster og sat strængt 
Forbud mod Strandhug. Nu kommer engang Rolf hjem 
fra Togt og øver da Strandhug i Viken. Da Kongen 
hørte derom, blev han højlig fortørnet og gjorde Rolf 
fredløs over hele sit Rige. Hans Moder Hild søgte at 
bevæge Kongen til Naade, men det hjalp Intet, og Rolf 
maatte fly til Syderøerne; derfra drog han til Valland, 
hvor han grundlagde det Hertugdømme, som kaldes 
Normandi. 

Dudo — og efter ham Vilhelm af Jumiéges, 
Robert Wace og Benoit — fortælle derimod saa- 
ledes. Der levede i „Dacia" en overordentlig rig og 
mægtig Fyrste; talrige Krigere havde han i sit Følge 
og ved sit Hof, og aldrig havde han bøjet sig for nogen 
Konge eller lagt sine Hænder i anden Mands Haand 
for at tilsige ham Huldskab og Troskab. Han besad 
en stor Del af det danske Rige,* men Konge var han 
ikke. Ved hans Død arvede hans to Sønner Ro 11 o og 
Gu rim hans Magt. Man havde i Danmark paa de 
Tider for Skik, naar Landet fandtes utilstrækkeligt til 
■ at nære den store Befolkning, at udjage det unge Mand- 
skab, for at det ved Bekæmpelse af fremmede Folkeslag 
kunde erhverve sig Rigdomme og Lande. Den danske 
Konge lod netop paa den Tid et saadant Paabud udgaa. 
De bortjagne unge Mænd søgte Beskyttelse hos Rollo 
og Gurim, som bøde dem vende hjem til deres Arner 
og tilsagde dem Beskyttelse, dersom Kongen skulde 
forurolige dem. Imidlertid var det kommet den danske 
Konge for Øre, at RoUos og Gurims Fader var død, og 
Kongen tænkte at hævne paa Sønnerne, hvad Faderen 
havde forbrudt, og at tilrive sig hans Lande. Man 
ruster sig til Kamp paa begge Sider; Brødrenes Hær 
falder ind i Kongens Rige ; hans Armee bliver slaaet og 

9 



130 Rollos Skæbne i Danmark. 

flygter. Kampen fortsættes endnu i fem Aar, da sendte 
Kongen Bud til Brødrene og foreslog Fred paa det 
Vilkaar, at Enhver skulde beholde, hvad han tidligere 
havde ejet. Rollos Parti modtog Tilbudet, og Fred og 
Enighed blev svoret. Men den trædske Konge havde 
udtænkt en Svig. Skjult af Natten sneg hans Hær sig 
ind i Brødrenes Land og drog mod den By, hvori Brø- 
drene sad. Kongen fik Lejlighed til at lægge Tropper 
i Baghold nær ved Byen,' og da nu Rollo og Gurim efter 
et Udfald forfulgte Kongen, der lod som han fiygtede, 
drog Tropperne fra deres Skjulested ind i Staden og 
tændte den i Brand. Brødrene bleve angrebne fra 
tvende Sider, og Kampen var blodig; Gurim faldt. Da 
raaatte Rollo flygte med sine Folk, og han drog over 
til Scanza insula. 

Rollo dvælede nu dér nogen Tid. Da drømte han 
engang, at en Stemme fra Himlen bød ham drage til 
England. Efter at Drømmen var bleven ham udlagt af 
en kristen Fange, sejlede han med sine Folk til dette 
Rige. Strax efter at han var landet, maatte han bestaa 
en haard Kamp med Folket paa hine Kyster, som dog 
maatte vige for hans Vaaben. Rollo var imidlertid i 
Tvivl om, hvor han skulde drage hen. Da havde han 
et nyt Drømmesyn, som blev udlagt for ham dels om 
hans fremtidige Daab, dels om hans tilkommende Hertug- 
dømme i .Frankrig. — Paa den Tid herskede i England 
den kristne Konge Alstemus (Adelstan). Til ham 
sendte Rollo Bud og Underretning om sin Stilling, at 
han var fordreven fra Danmark, og at en Storm havde 
kastet ham ind paa Englands Kyster, hvor han kun 
ønskede at sidde i Ro Vinteren over; mod Foraaret 
vilde han drage mod Frankrig. Kong Adelstan tilstod 
ham det gjærne. Rollo drog derpaa den følgende Vaar 
med veludrustede Skibe til Walcheren. Undervejs blev 
J'laaden overfaldet af en stærk Storm, men da Rollo i 



Norsk og normannisk Tradition. 131 

en Bøn havde paakaldt den almægtige Gud, der saa 
ofte havde vist, at han vilde drage ham til sig, stilledes 
Uvejret. Nu hegyndte Rollos Kampe med Friserne; 
senere drager han til Seinen, og efter mange mere 
eller mindre heldige Slag, vinder han endelig Nor- 
mandiet. 

Som alt foran sagt*) er den Kong Adelstan, som 
Rollo træffer i England, den danske Konge Gudrun, 
som i Dåaben fik Navnet Adelstan. De Høvdinger, 
som Rollo overvinder i Frisland, kjende vi andetsteds 
fra^), og vi kunne i de frankiske Annalers Beretning 
gjenkjende den normanniske Hærs Bevægelse. Spørgs- 
maalet er altsaa nærmest, om Dudo skildrer den Tid 
sandt, der ligger før Rollos Ankomst til England. 

Hvilken af de to Traditioner er nu den sande? 
— En Forsoning mellem dem kan der ikke være 
Tale om. 

De fleste Forfattere, der have behandlet dette 
Spørgsmaal, forkaste Dudos Beretning og holde sig til 
Sagaernes. Depping^) og Licquet*), Thorpe"") og 
Maurer^) ere alle enige i at de noimanniske For- 
fatteres Beretning er en Fabel, som maa forkastes lige 
over for Sagaens paalidelige Oplysning. Munch') og 
vistnok alle norske Forfattere*^) antage ogsaa Rollos norske 
Extraction. — Lappenberg^) henstiller til Overvejelse, 
om Sagafortællingen dog ikke muligt er en Opfindelse 






») Se S. 35. 

^) Se S. 37. 

^) Normannernes Søtoge, Kap. 8, S. 316. 

*) Histoire de Normand ie. I. 46. 

*) Anglo-Snxon Chronicle. I. Pref. XI. 

^) Rekehrnng. I. 58 AF. 

') Norske Folks Historie. I. 1. 654 ff. 

*) SaaledesSnrs, Udsigt over den norske Historie. I 78,83,90-93. 

•) Geschichte von England. H. 7. 

9"^ 



132 Norsk og normaniibk Tradition. 

af nordiske Skjalde, der under Snorres Ægide har faaet 
historisk Anseelse. La ir') helder mest til at tro Dudo, 
men ril dog ikke bestemt vælge, Worsaae*) tror ube- 
tinget mere paa Dudos Udsagn end paa Sagaen; men 
han mener, „at det dog altid vil forblive meget tvivl- 
somt**, om Rollo var dansk eller norsk af Fødsel. 

ilon \i virkeligt skulde staa ved en af de Kjends- 
gjerninger, som Historien for stedse nægter os at faa 
Rede paa? Eller mon det ikke snarere er paa Tide at 
gjøre de tvende Traditioner til Gjenstand for en ind- 
trængende Kritik, saa at Sandheden endelig kan blive 
bragt for Dagslyset? 

Spørgsmaalet er i Virkeligheden af højeste 
Vigtighed. Den Usikkerhed og taagefulde Dunkelhed, 
som indhyller Normannernes første Tid i Normandiet 
og standser Studiet af Provinsens Historie, bør Qæmes. 
Vi bør vide, om de ydre og indre Forbindelser mellem 
Normandiet og dets Moderland skulle søges i Danmark 



*) Mémoires de la Société des Antiquaires de Normandie. 
XXIII. 51. 

') Den danske Erobring af England og Normandiet, 141. — 
Holger Fr. Rørdam har i Kirkebistoiiske Samlinger, 3die 
Kække. I. 266, gjort opmærkbom paa, at Ion Jakobsen 
Veuusinus, der fra Aar 1600 var Lærer ved Kjøbenhavns 
[Jniversitet, i sine Forelæsninger har gjort den norske og 
Udlandets Tradition til Gjenstand for Kritik og søgt at 
hævde, at de saakaldte Normanner for en stor Del have været 
Danske, og navnlig at Rolf har været en dansk Mand. Af 
det Haandskrift (Barthol. Mskr. Vol. F.), til hvilket Rørdam 
henviser, hldsætterjeg Følgende (S. 55): Extat etiaro inscriptio 
Rotomagi, qnæ Normannos ejus loci incolas et accolas ex ^ 

Norivedia originem dncere prodit. Ejiis mihi copiam fecit 
nobilissimus et optimus D. Arnoldus Witteldius. £am tamen 
ex stylo recentem esse satis liquet. Quin etiam Annales 
Norvagici Genealogiam Rollonis vel Rodulfi, qui ejus ezpedi- 
tionis dux fuit, exhibent. Sed Scaldrarum et Bardorum Genea- 
logiæ quod mera fere figmenta sint, suo se produnt judicio. 



Norsk og normannisk Tradition. 133 

eller i Norge, om Udviklingens Traade have sit Tilknyt- 
ningspunkt paa dansk eller norsk Bund. Det er frem- 
deles af stor Betydning at faa Klarhed om Dudo er en 
paalidelig Skribent eller en Fabelskriver, og om vi 
kunne adoptere hans Bog om RoUo som Kildeskrift til 
dansk Historie for en Periode, som paa Grund af Dun- 
kelhed og Modsigelser trænger til enhver Haandsrækning 
fra fremmede Kilder. 

Jeg skal i det Følgende udvikle de Grunde og 
Betragtninger, som efter min Opfattelse ikke 
lade en Tvivl til Rest om at Dudos Fremstil- 
ling er den rigtige, — og at Sagaens er falsk, 
det vil sige, vist fuldkommen paalidelig i Alt, undtagen 
deri, at Gangerrolf var den RoUo, som erobrede Nor- 
mandiet. 

Jeg vil i det Følgende søge at belyse Spørgsmaalet 
fra saa mange Sider som muligt ogsaa af den Grund, 
at jeg ikke vil beskyldes for af en utidig Patriotisme 
at ville frarane den norske Historie Rosen for en Bedrift, 
der med Rette anses for en af de mest epokegjørende 
Begivenheder i Middelalderen, og som altid har vårret 
anført blandt de Norskes berømmelige Gjerninger. 



I. 

Min første Betragtning gaar da ud paa en Vurde- 
ring af Kilderne som saadanrie. 

Den ældste Sagatext, som er os bevaret og som 
fortæller om Gangerrolf og hans Flugt fra Norge, er 
fra det 13de Aarhundredes Begyndelse, 300 Aar efter 
Begivenheden. Snorre har bygget sin Beretning i Heims- 
kringla paa Fagrskinna (Kap. 210), som er affattet 
henved 1220, og efter al Rimelighed paa en tabt 
Jarlasaga (eller Orkneyingasaga), skrevet henimod 



134 KilderDe til GaDgerrolfs Historie. 

Aar 1^0^). Han har desuden i Fortællingen om Rolf 
benyttet nogle Kvad, som dog Intet indeholde om hans 
normauniske Hertugdømme. Ogsaa i Landnåmabok 
(IV. 8) findes en Beretning om den Rol£^ som vandt 
Normandiet. Landnåmabok begyndtes af Åre Frode 
(efter 1120) og fortsattes og udvidedes i de følgende 
to Aarhundreder ^) ; hvad der hører til det oprindelige 
Grundlag lader sig nu ikke skille fra den senere Tilvæxt, 
og vi kunne derfor ikke anse denne Kilde for ældre 
end de alt nævnte Sagaer; længere tilbage end til Aar 
1120 vilde den i hvert Fald ikke bringe os. Fortællin- 
gen i Landnåmabok gjør heller ikke Indtryk af at være 
ældre; alt er allerede sat i Scene med Hensyn til Rolfs 
fremtidige Erobring. — Endelig giver „Hist or ia Nor- 
ve gi æ" os en Beretning. Dette Skrifts Affattelsestid 
er endnu stærkt omtvistet; Gustav Storm antager det 
forfattet i Slutningen af 12te Aarh."^), Sofus Bugge 
henimod 1230^); efter Konrad Maurers Opfattelse 
kan det ikke være skrevet før 1262 — 63 og midigt langt 
senere *). I sin Beretning om Rolf er Krøniken meget 
uheldig; Forfatteren har aabenbart læst fremmede 
Skrifter, men glemt ellei* misforstaaet deres sande Ind- 
hold. Det hedder saaledes, at RoUo erobrede Rouen 
ved det Krigspuds, at hans Folk grov Løbegrave, som 
de tækkede med Grønsvær; da nu Beboerne forfulgte 
Rolles Folk, der lod som de flygtede til Skibene, styr- 



*) Gustav Storm, Snorre Sturlassøns Historieskrivning, 44, 65, 

jfr. 119. 
») Keyser, Efterladte Skrifter. I. 439. 
») Snerres Historieskrivning, S. 22—24. Aarbøger for Nordisk 

Oldk. 1871, S. 410 ff. 1S73, S. 361 fif. 
») Aarbøger for M, O. 1873, S. 1 AF. 
*) Die Entstehungszeit der alteren Frost uping slog. Abh. der 

k. bsyer. Akademic der Wissenschaften I. Cl. Bd. XIII. 3te 

Abtheilung, S. 8-10. 



Kilderne til Gangerrolfs Historie. 135 

tede de alle i Gravene og nedhuggedes ^). Dette Krigs- 
-puds hører hjemme mange andre Steder^), kun ikke 
her; thi RoUo erhvervede Rouen ved fredelig Forhand- 
ling med Byens Indbyggere ''^). Krøniken beretter lige- 
ledes aldeles urigtigt, at RoUo blev snigmyrdet af sin 
Stifsøn i Holland*), medens Sandheden er, at han 
døde Sotdød i sin Stue^). Krøniken har saaledes kun 
sammenarbejdet paa den uheldigste Maade nogle faa 
fra udenlandske Kilder hentede Beretninger, som ikke 
vedkomme Normandiets Erobrer, med den norske Tradi- 
tion om Gangerrolf! 

Og den norske Tradition gik efter samtlige Saga- 
kilder ikke ud paa andet end dette: Gangerrolf, den 
bekj endte Helt, Sønnen af Ragnvald Jarl, erobrede 
Norm an di et. Der haves ikke den mindste Oplysning 
om Forberedelsen til dette mærkelige Foretagende, ikke 
om hvorledes Rolf fik samlet sig en Hær eller om hvad 
han foretog sig, før Neustrien blev ham endelig afstaaet^'), 



*) Munch, Symbolæ ad Historiam Antiquiorem Renim Norvegi- 
carum, 6. 

2) wSe til Ex. Will. Gemmet. V. II Bouquet, Historiens. X. 155. 
Pertz, Scriptores. IL 202 og det Følgende om Normannernes 
Krigskunst. 

3; Dudo 152-153. ^ 

^) Munch, N. Folks Hist. I. 1. 671, gætter, at Forf har for- 
vexlet RoUo med Godfred, der 885 blev myrdet paa en i 
Rhinen. Munchs anden Gisning, at RoUo er bleven forvexlet 
med sin Søn Vilhelm, der dræbtes af Hertug Arnulf af 
Flandern svigagtigt paa en i Sommefloden, forekommer 
mig dog rimeligere. Jfr. Lappenberg, Geschichte. II. 27, 
Anm. 1. 

^) Historia Norvegiæ lader endvidere Rolf ægte „den forrige 
Greves Hustru", medens Annalerne lære os, at han ægtede 
Grev Berengers Datter. 

^) Med mindre man vil støtte sig til følgende Fortælling i Hi- 
storia Norvegiæ (S. 6), der forekommer mig at være netop 
lige saa paalidelig som de ovenfor belyste Parter af denne 
Krønike: istaø itaque natio^||s in diebns Haraldi comati Regis 



136 Den norske Traditions Værd. 

ej heller om Maaden, hvorpaa Magten grundfæstedes i 
Normandiet, osv. osv. Den norske Tradition er aldeles 
nøgent og bart dette: Gangerrolf erobrede Nor- 
mandiet*). 

Om Opfattelsen af Dudos og hans Efterfølgeres 
Skrifter til Normandiets Historie er tilstrækkeligt talt i 
3die Kapitel. 

Hvem skal man na tro: Sagaerne eller den nor- 
manniske Tradition? Dudo, som skriver for RoUos 
Sønnesøn efter Familietraditioner, efter de normanniske 
Hjemmelsmænds Beretning — eller de nordiske Sagaer, 
nedskrevne 2—300 Aar efter Erobringen? Mon ikke 
utallige Forvexlinger og Fabler kunne opstaa i en saa 
lang Tidsperiode? Var Navnet Rolf ikke saa alminde- 
ligt, ja muligt endog Gangerrolf (dér jo senere optoges 
i den romantiske Saga), at en Forvexling af Personer" 
med nogenlunde identiske Skæbner saare let kunde ind- 
løbe? Laxdælasaga (Kap. 32) har jo allerede gjort sig 
skyldig i en Forvexling ved at lade Gangerrolf være 
Øxnethores Søn 2). 



videl. Norwegie qnidam pirate prosapia robustissimi prin- 
cipis Rognwaldi progressi cum magna classe Solundicum Mare 
iransfret'antes de diuturnis sedibus exutas ex toto deleuerunt 
ae insulas sibf snbdiderunt, nbi securius hiemalibus sedibus 
muniti estivo tempore tam in Anglos, tnm in Scotos qnan- 
doqne in Hibernios suam exercentes tyrannidem ivernnt, ut 
de Anglia Northirabriam, de Scocia Rathanasiam, de Hyber- 
nia Difflinniam ceterasque maritimas urbes suo imperio 
subjiigarent. De quorum collegio quidam Rodulfns a sociis^ 
Gongurolfcr cognominatas etc. 

*) Der knyttes dertil gjærne en Stamtavle over do første Hertuger 
indtil Vilhelm Bastard, se Heimskringla, H. Haarfagers Saga 
c. 24, Flate5'jarb6k 11.30, Fagrskinna c. 210 (jfr. ogsaa Morkin- 
skinna 122), der alle have samme Fejl, at give Robert 
(le Diable) Tilnavnet Lougaipé, som tilkommer 
Rollos Søn Vilhelm! — Snorres Olav den Helliges Saga 
c. 19 bar endelig det Rette. 

*) Se herom Munch, N. Folks Pistorie. I. 1. 653. 



Den norske Traditions Værd. 137 

Man vil maaske sige, at Dudo har lagt an paa at 
stille RoUos Forfædre i et saa glimrende Lys som muligt; 
han har med det Øjemed forvansket Historien. Dette 
hjælper mig ikke til at forstaa Dudos FremgangsiHaade. 
Dudo siger, at RoUos Fader var en Mand, der ikke 
havde højet sin Nakke for Nogen og aldrig havde været 
Nogens Lensmand ; han kalder ham senere Hertug (dux). 
Dersom Ragnvald var RoUos Fader, mon det da ikke 
havde været tilstrækkeligt for en smigrende Forfatter 
at meddele, at hans Fader havde været en uafhængig 
Jarl, som havde bøjet sig for Norges Konge, men at 
Sønnen ikke havde villet finde sig deri og derfor var 
flygtet? Vilde det ikke have været rimeligere at prale 
med det sande Faktum, at RoUos Broder var gift med 
en Datter af Norges Konge Harald^)? — Og selv om 
Dudo havde gjort sig skyldig i disse Løgne, hvorledes 
kunde de efterfølgende Forfattere gjentage dem uden 
med et Ord at melde om^ at der i Normandiet ogsaa 
fandtes en anden Tradition? 



H. 

Efter hvad der er udviklet i det foregaaende Stykke 
gaar det altsaa ingenlunde an at forkaste Dudos Beret- 
ning liden videre Prøvelse. Nu indeholder tilmed Dudos 
Fortælling om RoUos Ankomst til England og Frankrig 
Data, der stemme med kronologiske Oplysninger hentede 
fra paalidelige engelske og franske Annaler. — Vi ville 
undersøge om de norske Sagaer lade sig forene med 
denne Part af Dudos Beretning, eller om vi støde paa 
kronologiske Vanskeligheder? 

Det gjælder i dette Tilfælde at bestemme efter 



*) Snorre, H. Haarfagers Saga, Kap. 50. Kong Harald gav Thorer 
Jarl sin Datter Aalof Aarbot til Ægte. 



13$ Tidsregniogen i Rolfs Historie. 

Sagaerne, naar Gangerrolf drog fra Norge som land- 
flygtig, — og uafhængigt af disses Udsagn at bestemme 
efter Udlandets Annaler, naar RoUo kom til England 
og Frankrig. Lade disse to Tidspunkter sig ikke forene, 
er der Tale om to forskjellige Rolfer. 

Allerbedst var det, om to forskjellige Forfattere 
toge de nordiske og de normanniske Kilder for sig for 
at bestemme Tidsregningen uden Hengyn til om Resul- 
tatet stemte med det andet Sagn. 

Dette er i Grunden allerede sket. Den bekjendte 
skarpsindige Forfatter Gudbranft Vigfisson har i 
sit Arbejde „um timatal i Islendinga sogum i fomold" ^) 
aldeles skudt de frankiske Efterretnijiger til Side, og 
Jules Lair har ved grundig Kritik af de sydlige Kilder 
uden at kjende de nordiske Sagaers Enkeltheder be- 
stemt Tidsfølgen i Rollos Historie. Den første Forfatter 
udfinder, at Rolf ikke kan have begyndt sine Vikinge- 
farter før ved Tiden 890, og at han ikke er kommet 
til Frankrig før c. 912, „og det er derfor Snak, hvad 
de frankiske Annaler melde om ham fra en tidligere 
Tid" '^), Lair faar af de engelske og franske Kilder ud 
som Resultat, at RoUo maa have opholdt sig i England 
kort efter 880 og derpaa i fortløbende Erobringstog 
have kriget i Frankrig og England til han i Aaret 912 
blev døbt og fik Hertugdømmet afstaaet.^). — Den 
simple Slutning er da den, at Gangerrolf og Rollo 
ikke kunne være identiske. — 

Jeg skal dog ikke lade Tidsspørgsmaalet bero der- 
med, men selv gaa ind paa Undersøgelsens Enkelt- 
heder. 



*) Safn til Sogu Islands og Islenzkra Bokmenta. Fyrsta Bindi. 

273—76. 
^) 1. c. S. 275. 
^) Mémoires de la Société des A. de Norm. XXIII. 51 tf. 



TidsregnlDgen i Gangerrolfs Historie. I39 

Jeg begynder da med Sagaerne, og gjør den ind- 
ledende Bemærkning, at Argumentationen her som 
overalt, hvor det gjælder Bestemmelsen af Tidsregningen 
i de nordiske Sagaer, ikke bevæger sig paa sikkert 
Grundlag, men kun arbejder paa at finde det Rimeligste. 
— Ragnvald Jarl blev indebrændt af Harald Haarfagers 
Sønner, der ikke kunne have været Voxne før c. 890 ^). 
Ragnvald havde 3 Frillesønner: Ejnar, Hallad og 
Rollaug og desuden 3 ægte Sønner: Thorer Jarl. 
den Tavse, Ivar og Rolf. Imellem disse to Kulds 
Alder var der stor Forskjel; thi Frillesønneme siges at 
være Voxne, da de andre endnu vare Børn, altsaa har 
der vel været mindst 10 Aars Forskjel mellem Kuldene. 
Ivar faldt paa Haralds Vesterhavsfærd, siger Heims- 
kringla; andre Sagaer sige i Hafrsfjord^), men det 
Første er langt rimeligere, da de paa Vesterhavsfærden 
erobrede Orkneyøer bleve givne Ragnvald i Sønnebod^). 
Men nu kan Haralds Vesterhavsfærd ikke vel have fundet 
Sted før c. 880, da han jo først maatte have befæstet 
Sikkerheden i Riget, og desuden se vi af Sagaerne, at 
Harald, forinden det store Togt foretoges, i nogle Aar 
havde skærmydslet med de Kysten foruroligende Vikin- 
ger. Heraf kunne vi bestemme, at Rolf ved Tiden 880 
kan have været Voxen. Derimod var han da næppe 
fordreven fra Norge, hvad der fremgaar af Følgende. 
Ragnvald havde sffitt sin Broder Sigurd til at bestyre 
Orkneyøerne; da denne myrdedes, sendte Ragnvald Frille- 
sønnen Ejnar derover, og da, siger Sagaen, var Rolf 



M MuDch, N. Folks Historie. I. 1. 514. 

'} Flateyjarbék. I. 575. VatDsdæla c. 9. 

^) Vigfiisson 1. c. 274. Gjessing, Kongesagaens Fremvæxt, 88: 
„Upphaf har maaske sat „i Hafrsfirdi" alene ved en Mis- 
forstaaelse af et af Originalens mindre tydelige Udtryk." 



140 Tidsregningen i Gangerrolfs Historie. 

ude paa Vikingefærd *). Ogsaa nogle andre Omstændig- 
heder gjøre det sandsynligt, at Rolf ikke var landsforvist 
før langt senere. 1) Efter at Faderen, Ragnvald, var 
bleven myrdet (c. 890), hævnede Ejnar sig paa Mor- 
derne og kvad da en Vise, hvori Brødrene bebrejdes 
for ikke at have deltaget i Hævnen: 

„Ikke ser jeg Spydets Flugt 
fra RoUaug og fra Rolf 
mod Fjendens Skare** ^). 

Bebrejdelsen er lidet rimelig, hvis Rolf paa det Tids- 
punkt opholdt sig i det Fjæme og var landsforvist. 
2) Rolfs kjødelige Broder Thorér tager først efter Fa- 
derens Død Hustru, i det Kong Harald giver ham Dat- 
teren Aalof'^). 3) Ved Rolfs Fordrivelse fra Norge se 
vi kun Moderen Hild virksom, sandsynligvis har Ragn- 
vald allerede da været død: — Alle de anførte Om- 
stændigheder synes at lære os Følgen i Begivenhedernes 
Gang og at sætte Tiden for Rolfs Fordrivelse henimod 
Aar 900. 

Efter sin Fordrivelse opholdt Rolf sig nogen Tid i 
Skotland, hvor han havde en Datter, og for senere til 
Valland. — 

Vi gaa derpaa til de engelske og franske 
Kilder. 

Man vil bedst kunne besvare Spørgsmaalet om naar 
RoUo kom til England ved at klare det Spørgsmaal, 
paa hvilket Tidspunkt hans Plyndringer i Flandern og 
Frankrig fandt Sted. Dudo beretter, at RoUo med en 
stor Flaade og Hær drog over til Flandern og havde 



^) Flateyjarbék. I. 222: Hrolfr var |)å enn i hernnsde. Land- 
nåmabék, IV. 8, og Flateyjarbék, I. 418^ lade Rolf da være 
hjemme i Faderens Hus. 

*^) Heim skrin gla, H. Haarfagers Saga c. 31. 

') Heimskringla 1. c. c. 30. 



Tidsregningen i RoUos Historie. 141 

■ 

Standkvarter ved Abbediet Condé ved Schelden. De 
samstemmende og fuldt paalidelige engelske og franske 
Annaler lære os, at en normannisk Hær i Aaret 880 
drog over fra England til Flandern , og vi finde den i 
de følgende Aar til 883 i Lejr netop ved det nævnte 
Abbedi ^). Dette Holdepunkt for Beregningen bestyrkes 
af Annalernes Efterretning om de følgende Begivenheder. 
Man samler, Tropper i Flandern for at kunne belejre 
Paris og drager derefter til Seinen; ved Rouen slaas 
Lejr 885 '^. Dudo beretter netop om denne Frem- 
rykning mod Seinen ; hans Aarstal for Flaadens Ankomst 
i denne Flod, 876, er urigtigt, rimeligvis opstaaet ved 
en Fejllæsning af 886. — Vi kunne af det Paaviste 
drage den Slutning, at RoUos Ophold i England falder 
i Begyndelsen af 80'erne. Gudrun- Adelstan , som af 
Dudo beskrives som rex christianissimus , blev først 
døbt c. 879^). 

Om RoUos Fødselsaar vide vi intet Sikkert, men da 
han i Følge Dudos Fremstilling ved sin Død var meget 
gammel og sløvet, har han vel naaet en Alder af henved 



') Anglo-Saxon Chronicle, 880: The army, which previously bad 
sat down at Fulham, went over sea to Ghent in France, and 
sate there one year. 881 : the arnay went further into Fiance, 
andtheFrench fought against them . . . 882: the army went 
up along the banks of the Maese far into France, and there 
sate one year . . . 883: This year the army went up the 
Scheld to Condé, and sate there one year. Annales Vedastini 
882: Nortmanrii mense Octobrioin Condato sibi sedem lirmant. 
883: Verno tempore a Condato egressi maritiraa petivere loca; 
ibique æstivo remorato tempore Flamingos e terra sua fugere 
compulere. Pertz II. 199—200. 

^) Anglo-Saxon Chron. 886: This year the army, which before 
had drawn eastward, went westward again, and thence up 
the 3eine. . Annales Vedastini, 885: Mense Inlio . . . Roto- 
magum civitatem ingressi cum omni exercitu. 

^) Monumenta Historica Biitannica. I. 482, 740. -r- Jfr. i øvrigt 
Lair 1. c. 51 ff. 



14*2 Tidsregningen i Rolfernes Historie. 

SO Aar. Chronicon Turonense, som ganske vist ikke 
er nogen paalidelig Kilde, stemmer dermed, naar den 
gjør ham 8()aarig ved hans Død; han var altsaa født 
c. 845 1). 

Den foregaaende Udvikling har ikke kunnet lære 
mig Åndet end at Krønikerne og Sagaerne have bevist 
et dobbelt og gjensidigt alibi, Sydens Annaler for den 
af de nordiske Sagaer opstillede Erobrer,, og Nordens 
Sagaer for den normanniske Traditions Helt. Men saa 
maa jo disse Rolfer ikke være identiske. — 

Jeg skal til Slutning berøre ét Punkt i Vigftissons 
Argumentation. Denne Forfatter antager, at RoUo er 
bleven landflygtig c. 890 og derefter har opholdt sig en 
Snes Aar paa Syderøerne og Skotland ; før 912 skulde han 
ikke være kommet til Normandiet. Dette er dog en 
Umulighed, selv afset fra Dudos Beretning, Den Rollo, 
til hvem Karl den Enfoldige afstaar sin Provins, kan 
ikke have været en nysankommen Høvding, 
men maa sikkert længe have hærget de frankiske Lande ; 
han maa længe have været kjendt af Vikingerne for at 
kunne blive valgt til deres Høvding. Da nu desuden 
Rollo med en Datter af en Greve i Bayeux har en Søn, 
til hvem han allerede 927 kan overlade Regeringen, og 
som vel altsaa da har været mindst 20 Aar gammel^), 
maa Rollo allerede 906 i det sildigste have været paa 
fransk Grund. 

m. 

Min tredie Betragtning drejer sig om de tvende 
Personers Navne. I de nordiske Sagaer er Beteg- 
nelsen Gangerrolf uadskilleligt knyttet til Helten. Ingen 



M Bouquet, Historiens de la France. IX. 951: obiit Rollo, qui 
et Robertiis, dnx Noi-manniæ ohdo ducatus XII. apud'Roto- 
magnm et anno adventns sul LXIV. et vitæ LXXXVI. 

*-') Jt'r. Lair 1. c. 179. 



„GangerrolP og „Rollo^. Ua 

sydlandsk Kilde véd noget om at Normandiets 
Erobrer havde dette Tilnavn — og dette er højst 
paafaldende, thi blandt Normannerne i Syden vare slige 
Øgenavne og Tilnavne omtrent lige saa almindelige som 
hos Nordboerne. — Hvor kan det være, at den nor- 
manniske Tradition aldrig har opsporet noget om dette 
Tilnavn til deres Yndlingshelt? Hvorledes kan Vilhelm 
af Jumiéges, som har flere nye nordiske Traditioner, 
f. Ex. om Lodbrog og Bjørn Jernside, være gaaet 
glip af en saa interessant Oplysning? 

IV. 

Baade de nordiske Sagaer og de sydlige Kilder 
give en Karakteristik af Rollos Person. Sagaerne 
sige, at RoUo var en overordentlig svær og før Mand. 
Naar man nu véd, at vore Forfædres store og svært- 
byggede Legemer tildrog sig Sydboernes Opmærksomhed, 
saa at der i mange Annaler og Krøniker findes Bemærk- 
ninger derom ^), er det omtrent givet, at en Figur som 
Gangerrolfs, der vakte Nordboernes Opmærksomhed, 
maatte falde Frankerne særligt i Øjnene. RoUo var 
den normanniske Traditions Yndlingshelt ; allehaande 
Minder om hans Liv og Virken bevaredes i Traditionen 
— er det da tænkeligt, at et saa karakteristisk per- 
sonligt Træk skulde blive glemt? Ikke des mindre findes 
Intet derom i Kilderne. Dudo beskriver hanx som det 
dejligste Menneske paa Jorden^); Romansforfatterne 



*) Dudo 276: gens robustisgima Danoriim Muratori, Scrip- 
tored. IV. 362: viri et statura proceri et specie pulchri et 
armorum experientia summi. Pertz, Scriptores I. 399: (884) 
in quo certamine tales viri de Nordmannis cecidisse referutitur 
qnales namqnam antea in gente Fraucorum visi fuissent, in 
pulchritudine videlicet ae proceritate corporis. 596: (887).. 
omnes pene robus ti bellatores. 

*) Dudo 141, 166: corpore pulcherrimns. 



144 Karakteristik af Erobrerens Person. 

ligesaa (Benoit, v. 6165: plus beau cors n'a chevalier). 
Man maa i Normandiet aldrig have vidst, at han var 
en saa svær Mand, thi i Følge den af Worsaae 
givne Oplysning viser den i det 14de Aarh. over Rolf 
i Rouen rejste Billedstøtte ,, ingenlunde Rolf som en 
overordentlig stor eller svær Mand" ^). 

Rolf, hedder det fremdeles i Sagaerne, var saa 
svær, at han ikke kunde ride, men altid gik. Det er 
vist, at dette ikke gjaldt om Normandiets Erobrer. 
Benoit siger udtrykkeligt om RoUo og hans Broder: 

(v. 477) e li dui frere les ordenent 
e establissent e asenent 
puis chevauchent cum geuz hardie 
en la terre que ert plus garnie 
e que le rei ert plus demeine 

Og om RoUo: 

(v. 757) e il meismes senz delai 

saut tut armez el cheval bai . . . 
(v. 1871) joius fu Rou del mandement; 

de ces compaignons a pris cent, 

gent aturnez sun lor usage 

od le conduit de lur message 

chevalcherent dreit vers le rei 

qui contre eus vint od gent conrei ... 
(v. 2417) (Rou) hurte de se i et de cheval 

es major presses livre estal . . % 
(v. 3856) e Rou tint nu le brant d'acer 

enteint de sanc glacié de cors, 

sur un cheval sist qui fu sors. 

Dudo forudsætter, at RoUo altid har kunnet ride; 
thi han omtaler, at RoUo i sit Live sidste.Dage blev 



*) Erobring af England og Normandiet, 173. 



Rollos og Holfs SlægtDiDge. 145 

saa svækket af Alderdom, at han ikke kunde 
sidde til Hest^). At antage det norske Tilnavn 
opstaaet paa den Tid af hans Liv, vilde være fuldkom- 
men urimeligt^). 

V, 

Sagaerne og de frankiske Kilder opgive hver for 
sig Navne paa Slægtninge af de to foregivne Erobrere. 
Vi bør undersøge, om der ikke i disse Navne paa 
Medlemmer af Familien skulde være et Sammen- 
stødspunkt. 

Flere Sagaer fortælle, at Gangerrolf paa Skotland 
havde en Datter Kadlin (Kathrine), som blev gift med 
den irske Konge Bjolan^). Denne Fyrste 'maa vist 
være den Beolian Littill, som blev dræbt 969 med sin 
Søn i Limerick *) ; herfor taler hans nordiske Tilnavn, og 
i de irske Annaler fra det 10de Aarh. nævnes, saa vidt 
jeg kan se, ingen anden Beollan. — Den normanniske 
Tradition véd Intet om at EoUo skulde have havt et 
Barn før sin Ankomst til Frankrig, og den kj ender 
Intet til de normanniske Fyrsters Slægtskab med irske 
Kongehuse. — Omvendt véd Traditionen i Syden, at 



^) Dudo 174 (86): Postea, uno lustro vivens, ætatis suæ defectu, 
eflfetoque viribus corpore, eqnUare non valens, regn'imque 
pacificatum solidum et quietum tenens .... pienus dierum 
migravit ad Christum. 

'^) Ligesaa urimeligt var det at tænke paa de nordiske og nor- 
manniske Hestes forskjellige Bærekraft (jfr. Fortællingen om 
Sigurd Orknøjarls Heste, der bar to rastede Krigere. Munch, 
N. Folks Historie. I. 1. 507.). 

^) Olafs Saga Tryggvasonar i Flateyjarbék I. 508. Laxdælasaga 
c. 32. Landnåmabék IL c. 11. 

*) The war of the Gaedhil. 85: (969) and Imar, accompagnied 
b)^ n great fleet, arrived again in the western harbour of 
Luimnech, and Beoian Littill and his son were killeri by 
thero. Chronicon Scotorum og Four Masters ved 967: Beollsm 
son af Ciarmhac, lord of Loch-Gabhor died. 

10 



1 



14G Ro Ilos og Rolfs Slægtninge. 

Rolf havde havten Broder Gu rim j der døde før Flugten 
fra Hjemlandet, — derom tie Sagaerne. — Vilhelm af 
Jumiéges kjender en Hule, som var RoUos Farbroder, 
og som med ham havde deltaget i Erobringen af Nor- 
mandiet, hvor hans mægtige Slægt længe blomstrede '). 
Sagaerne kjende ikke nogen saadan Onkel til Rolf; de 
nævne kun som Ragnvalds Broder Sigurd, der sattes til 
at styre Orkneyøeme. 

En Krønike nævner endog Navnet paa RoUos Fader 
KetiP), men da denne er meget upaalidelig, skal jeg 
ikke støtte mig til dens Udsagn. Dog er det paafaldende, 
naar saa mange, baade paalidelige og upaalidelige Kil- 
der give os Oplysning om RoUos- personlige Forhold, at 
ikke én skal vise os et Glimt, som røber den norske 
Tradition ! 

I flere Krøniker fra en sen Tid forekomnie Navne paa 
andre af Rollos Slægtninge. Saaledes skal RoUo i Følge 
Chronicon Sithiense (fra det 13de Aarh.) have været 
i Slségt med den Gerlo, som samtidigt med at RoUo fik 
Normandiet til Len, blev forlenet med Blois, se Bouquet, 
Historiens de la France, IX. 76 : eo tempore erant duo cognati 
duces eorum, quorum unus Rollo, alter Gerlo vocabatur. 
Carolus igitur rex Francorum de consilio Optimatum suorum 
dedit ' RoUoni , qui major erat inter eos, Gislam filiam suam 



') Lib. VII: c. 3: Rogerius Toenites de stirpe mala Hul cl i, 
qui Rollouis Duels patruus fuerat et cum eo Francos atterens 
Normanniam fortiter adqaisierat, vir potens et superbus ae 
totius Normanniæ signifer erat. Udgaven hos Duchesne har 
urigtigt: de stirpe Malahulcii, hvilket er rettet i Udgaven hos 
Bouquet, HPstoriens de la France,- XI. 38: Male in edito, Mala- 
hulcii; in Chronicis enim S. Dionysii legitur, de manvaise 
racine. 

'-*) Richer I. 27. Tertz III. 578: Irniperant enim dnce Rollone 
filio Catilli intra Neustriam. repeotini. Richer har kort i 
Forvejen (I. 9) talt om en Norman Catillus, der blev fanget, 
modtog Daaben og stiax efter dræbtes af en Fanebærer Ingo. 



Det norske Sagns Oprindelse. 147 

in uxorem, eo tamen pacto ut baptizaretur, deditque sibi 
totam Neustriam, quam sic per Normannos edomuit, quia jam 
diu contra eum rebellaverunt. Gerloni vero secundo Nor- 
mannorum Duci dedit et sub eadem conditione uxorem et 
montem Blesensem .... Gerlo in monte Blesensi castrum 
ædificans habitavit ibidem, qui de uxore sua genuit Theobal- 
dum Vetulum. Hele denne Beretning trænger stærkt til 
Bekræftelse (jfr. Lair 1. c. 74). — Richers Historie fortæller 
saaledes om Ingo, der havde dræbt RoUos Fader, (1. I. c. 11): 
Rex . ' . . Ingonem in gratia resumit. Et insuper castrum, 
quod Blesum dicitur, ei liberaliter accomodat, eo quod is, qui 
castri custodiam agebat, in bello pyratico occisus esset. Eius 
quoque uxorem derelictam dono regio in matrimonio Ingo sibi 
accopulat .... vitam amisit, Gerlonem filium parvum super- 
stitem relinquens (Pertz HI. 572). Dette har vist heller ingen 
Hjemmel. — Endelig kan mærkes, at Hugo af Fleury, der 
skrev henimod Aar ll20, kalder RoUo Gurmundi regis et 
archipyratæ propincus (Pertz IX. 378). 

VI. 

Det lader sig paavise, at det norske Sagn knytter 
sig saa nøje til forskjellige Navne og Forhold, at det 
falder i Øjnene, hvorledes Sagnet er opstaaet, ja 
hvorledes det med Nødvendighed maatte opstaa. 

Det norske Sagn er, som alt foran sagt, yderst lille 
og indholdsfattigt; det lyder i Sagaerne kun paa: 
„Gangerrolf for siden vester over Havet til Syderøerne, 
og derfra vester til Valland,. hvor han hærgede og grund- 
lagde sig et stort Jarledømme, som han bebyggede 
medNordmænd, hvorefter Landet sid-en kaldtes 
Normand i." Denne sidste Sætning lindes omtrent i 
alle Sagaerne, og i den ligger Gaa.dens Løsning. 

Jeg berørte allerede i fjerde Kapitel, hvor ulykke- 
bringende det har været for den historiske Videnskab, 
at Folk og Lande skiftede Navne. Folkesagnet sysler 

10^ 



148 I^et noFske Sagns Oprindelse. 

som bekjendt med Forkj ærlighed med Etymologier; af 
en Navnelighed oprettes strax en historisk Forbindelse. 
Hvor ofte ere saaledes ikke i Middelalderen Daner 
blevne forvexlede med Danaer? eller Sueones med Svever ?• 
eller Roxolaner med Russer, osv.? I Sagnet om at 
Beboerne af Schweitz og særligt Haslidalen skulle hid- 
stamme fra Svenskerne, synes jo en Forvexling af 
Schweitz (Suedia og Suecia) og Sverrig (Svecia) samt 
af Gother og Gother at have spillet en Rolle ')• — 
„Normanni" var i den Tid, da Sydboen kun daarligt 
kj endte de nordiske Folk. og ikke ret vidste at skjelne 
mellem de enkelte Stammer, bleven Betegnelsen for 
Nordboerne og særligt de Danske. Med Vikingetiden 
og dens Erobringer fulgte en nøjere Kundskab til Nordens 
Geografi og Folk, — og i det 10de og Ilte Aarh. havde 
Folkene i Syden opdaget, at de tre nordiske Nationer 
hed Dani, Northmanni og Sueones. Imidlertid var Navnet 
Northmanni overgaaet paa de danske Beboere af Nor- 
mandiet. Der fandtes altsaa kun to Nationer med Navnet 
„Northmanni", nemlig Norges og Normandiets Indbyggere. 
Man vidste tillige, at de sidste vare af nordisk Herkomst. 
Jeg tror nu man kan paastaa, at af disse Fakta maatte 
medNødvendighed opstaa et Sagn om at Nord- 
mænd og en norsk Høvding havde grundlagt 
Herredømmet i Normandiet. — Jeg har alt i 4de 
Kapitel nævnt Citater af Forfattere fra denne Tids- 
periode, der udsige, at Normannerne vare udgaaede fra 
Norge. Jeg skal nu nævne nogle Exempler paa, hvor- 
ledes RoUo gjøres til en norsk Mand. Gaufred Mala- 
terra, der skrev c. 1100, fortæller om „Rholo dux 
fortissimus pirata a Dacia vel Norvej a"^). Vilhelm 



>) Se Schierns Afhandling om Sagnet om Palnatoke og Vilhelm 

Tell, Hist. Tidsskr. I. 91. 
') Liber I. c. 1, jfr. Overskriften til c. 2: Rholo duce dat piratas 

per mare NoOrveja. Muratori, Scriptores. V. 549. 



Det norske Sagns Oprindelse. 149 

af Malmesbury (f 1141) véd, at RoUo var „nobili sed 
per vetustatem obsoleta prosapia Noricorum ortus, Regis 
præcepto patria carens" ^), hvor vi' altsaa maaske ^) gjense 
den norske Tradition, der har sneget sig over til Eng- 
land. Chronicon Alberici har fulgt Vilhelms For- 
tælling ^). 

Den hordiske Opfattelse maatte naturligvis gaa 
frem paa samme Vej. Nordmændene hørte om en 
Provins i Valland, der hed Normandi, og at den var 
erobret af en nordisk Helt; det er jo klart, at han 
maatte have været en Nordmand; det gjaldt blot om 
at huske sig om i Historien efter en Rolf, «.der paa hin 
Tid drog udenlands i Vikingetog. Valget faldt paa 
Gangerrolf og dermed var Sagen ordnet og Sagnet 
udviklet; det blev aldrig til mere end at en Rolf var 
draget paa Erobring i Valland og fik en Provins, som 
han befolkede med Nordmænd, hvorfor den blev kaldt 
Normandi. 

Vil man bebrejde mig, at jeg ved denne Antagelse 
gaar den hæderlige Sagatradition i Almindelighed for 
nær, skal jeg tage en slaaende Parallel. Der 
kom i Aaret 832 en Flaade til Irland under Anførsel 
af Turgeis eller Turgesius ; han opkastede sig efterhaanden 



^) Gesta Regum Anglorum, Liber II. § 127 (ed. Hardy I. 199): 
Primo Hasteng, mox Rollo, qui nobili sed per vetustatem 
obsoleta prosapia Noricorum ortus , regis præcepto patria 
carens, multos, quos vel æs alienum vel conscientia scelerum 
exagitabat magnis spebui? solicitatos secum abduxit. Itaque 
piraticam aggressus, cum ubique libera spatiaretur insania, 
apud Carnotum hæsit etc. 

^) Det er dog slet ikke sikkert, at ved »patria carens" tænkes 
paa Straffen for Strandhugget, thi i Følge den normanniske 
Tradition vare alle Vikinger udviste af deres Fædre- 
land paa Kongens Bud, jfr. tredie Afsnit om Grundene 
til Udvandringen. 

^) Bouquet, Historiens. IX. 62. 



150 I^et norske Sagns Oprindelse. 

til Herre over alle de Fremmede paa Erin og grundede 
et 8to.rt Rige. Turgesius døde 843, i Følge Sagnet 
myrdet svigagtigt af Irerne ^). Rimeligvis var denne 
Konge norsk af Fødsel. — Snorre véd nøje Besked; 
han fortæller, at Harald Haarfagers Sønner, Thorgils 
og Frode, af deres Fader fik „Krigsskibe, hvormed de 
for paa Vikingetog til Vesterlandene og hærgede Skot- 
land, Irland og Bretland. De vare de første blandt 
Nordmændene, som indtoge Dublin. Det fortælles, at 
der blev givet Frode Dødsdrik; men Thorgils var længe 
Konge over Dublin, indtil han blev svegen af Irerne og 
faldt dér"^). I Følge Snorre skulde Turgesius altsaa 
være en Søn af H. Haarfager, — men dette er en 
komplet Umulighed, da Turgesius vitterligt døde 843 og 
H. Haarf. er født c. 850^). Ja, vi kunne paavise, hvor- 
ledes denne falske Tradition er opstaaet. „Upphaf 
rikis" kj ender Thorgils, men véd kun, at han for i 
„vestrvfking"*); — Snorre eller muligt en Forgænger 
har imidlertid høi't om en Thorgils, som underlagde sig 
Dublin, og han identificerer ham da uden videre 
med Kong Haralds Søn af samme Navn^). — 
Mon det nu ikke er rimeligt at antage, at Sagnet om 
Gangerrolf er opstaaet skridtvis paa lignende Maade? 
En Sagafortæller har sagt, at den landflygtige Rolf for 
i Vesterviking og muligt til Valland; den næste, som 
er klogere og som kj ender en af nordiske Folk beboet 



') The war of the Gaedhil. XLII.. Jfr. foran S. 105. 

^) Harald Haarfagers Saga c. 35. 

>) Munch, N. Folks Historie. I. 1. 440. 

*) Fornmanna Sdgur X. 106. 

^) Gjessing, Kongesagaens Fremvæxt. 103: der kan ^ogsaa være 
indflydt historiske Conjecturer, der alene skyldes Forfatteren 
(af Heimskringla) f. Ex. Thorgils's Erobring af Dublin, hvor 
Upphaf kun nævner nVestrviking«." 



Det norske Sagns Oprindelse. 151 

Provins Normandi, lægger til: og han er den Rolf, 
som erobrede Normandiet. 

Der findes i Følge Udlandets Annaler Rolfer i til- 
strækkelig Mængde i Vesterviking , navnlig ved Irlands 
Kyst, og Gangerrolf kan være identisk med en af dem. 
916 falder saaledes en Rolt Pudarill paa Irland^). 
Anglo-Saxon Chronicle omtaler ved Tiden 812 — 18 
(Aaret angives meget vaklende), at en Flaade, som 19 
Aar forinden var gaaet til Gallien, nu vendte hjem, 
under Anførsel af Other og Hroald, fra Bretagne; den 
blev i Sevem slaaet paa Flugt og gik da til Syd- Wales 
og Irland. Da den netop kommer tilbage fra Frankrigs 
Nordkyst paa den Tid, RoUo har faaet Normandiet og 
Bretagne i Len, gætter Lappenberg ikke urimeligt paa, 
at RoUo har jaget den bort fra sine Lande ^). Gangerrolf 
har maaske været paa denne Flaade. — 

Jeg kunde tænke mig den Bemærkning fremsat, at 
det dog i hvert Fald vidner om Norges Interesse for 
Normandiet, at det har et Sagn om Landets Erobring, 
medens Danmark intet har,* og dernæst, at man maa 
undre sig over, at Saxo aldeles ikke omtaler, at Nor- 
mandiet blev erobret af Danske, og det skjønt Saxo 
citerer Dudo. 

Det synes imidlertid sikkert, at Saxo aldrig har 
læst Dudo. N. M. Petersen antager det rigtignok^), 
medens Velschov udtaler sig tvivlende^), og Munch 
formoder, at Saxo „middelbart" har benyttet ham^). 



') The war of the Gaedhil. 29. 

'} Anglo-Saxon Chron. 91b: In this year å great fleet came over 
hither from the South, from the Lidwiccas, and wUh it two 
eorle, Ohtor and Hroald : and they went about till they arrived 
within the mouth of the Severn etc. 

') Lappenberg. I. 360—61. Gaedhil XCIV. 

*) Literaturhistorie, 2den Udg. I. 46. 

*) Saxo, prolegomena LXIV. 

«) N. Folks Historie. I. 2. XV. 



152 Det norske Sagens Oprindelse. 

Men hvorledes kan man tænke sig, at Saxo skulde have 
kjendt Dudo, naar han dog ikke har en eneste Begiven- 
hed eller et eneste Navn, som kan ses at være taget 
af Dudo? Hvorledes er det tænkeligt, at Saxo ikke 
skulde have adopteret for sin Danmarkshistorie nogen 
Del af alle de Erohringssagn , som Dudo fortæller om 
„Daci"? Det eneste, som Saxo véd om Dudo, findes i 
hans Værks andet Punktum: „Quanquam Dudo rerum 
Aquitanicarum scriptor Danos a Danais ortos nuncupa- 
tosque recenseat". Jeg skal nu ikke lægge videre Vægt 
derpaa, at han kalder Dudo urigtigt aquitansk Historie- 
skriver; thi Saxo har næppe ret vidst, hvor Åquitanien 
laa^). Men hans Citat er end ikke rigtigt, thi det er 
ikke Dudo, som udleder Daner af Danaer, men han for- 
tæller, at de Danske gjøre Paastand paa denne Her- 
komst. — Der forekommer mig ikke at kunne findes 
det fjærneste Bevis for, at Saxo har læst Dudo middel- 
bart eller umiddelbart; han har hørt eller set et Citat 
af Dudo om dette ene Punkt. 

Man kan endelig ikke paastaa, at Norge tidligere 
end Danmark fik optegnet et Sagn om Normandiets 
Erobring, thi allerede Annales Ryenses véd, at „RoUo 
dux Danorum" trængte ind i Francia og fik Normannia, 
og det Samme fremgaar af Annales Lundehses^). 



') Det synes i al Fald besynderligt, at 8axo (S. 366) lader 
Harald Hyldetand gaa paa Hærtog fra Sclavia til ^quitania og 
sna til BritaDnia. — Man har sat dette Sted i Forbindelse 
med Dudos Beretning um den af Normandiets Beboere i det 
10de Aarh hidkaldte danske Kong Harald (Blaatand), og det 
er jo muligt, at denne Begivenhed har givet Anledningen til 
Saxos- Fortælling, men man kan umuligt deraf slutte, at Saxo 
skulde have læst Dudo. 

^) Ser Rer. Dan. I. 157, 230—31. Jfr. Usinger, Danische Annalen 
und Chroniken des Mittelalters, 73. 



Dudos geografiske Kundskaber. 15^ 



vn. 



Jeg skal i Modsætning hertil gjennemgaa Dudos 
Beretning og omtale de forskjellige Indvendinger, man 
har rettet mod ham, og endelig undersøge, om hans 
Fortælling har Støttepunkt i andre Kilder. 

A, Man har for det Første sagt, at der ikke kan 
tillægges det Udsagn af Dudo stor Vægt, at Rollo kom 
fra „Dacia" og med „Dani" eller „Daci", thi han 
kjendte ikke Nordens Geografi og gjorde sig skyldig i 
den almindelige Misforstaaelse , at kalde alle Nordhoer 
Danske. Denne Indvending kan jeg ikke give Medhold. 
Det er allerede i 4de Kapitel søgt bevist, at Dani i 
Middelalderen ikke var et saadant Fællesnavn. Ved 
Betragtningen af Dudos Værk gjør sig desuden Følgende 
gj ældende. 

Dudo begynder sin første Bog med en Del geogra- 
fiske og etnografiske Oplysninger. Han fremsætter her 
Middelalderens staaende og velbekjendte Lære om de 
østlige og nordlige Folk med de sædvanlige Urigtigheder 
til Ex. saaledes som denne Lære findes hos Isidor af 
Sevilla. Disse Oplysninger har Dudo aabenbart ikke 
fra Nordboerne, de ere hans Boglærdom ^). — Det 



*) Man er — saa forekommer det mig — ofte noget for stræng 
i Bedømmelsen af hine Tiders geografiske Kundskaber, for 
saa vidt de angaa Østevropa. Man bør huske paa, hvor lidet 
vi endnu i dette Aarh. vide om de talrige Folkeslag, der i 
Middelalderen boede mellem Østersøen og det kaspiske og 
sorte Hav, og hvorledes vi nu forkaste Antagelser, som for 
ikke længe siden vare antagne for gode og gyldige. Dernæst 
bør det erindres , at det maatte ligge en Geograf f. Ex. paa 
Dudos Tid saare nær at sætte Romernes Dacien, det danske 
Dacia (Danmark) og endelig Scanzia insnla, der er Folke- 
slagenes Vugge (vagina gentium), i den nøjeste Forbindelse 
med hinanden; thi det var jo bekjendt, hvorledes Nord> 
boerne fra Skandinavien og fra Danmark drOge 
nd og befolkede og betvang de østlige Riger. 



154 Dildos geografiske Kundskaber. 

var nu højst rimeligt, at Dudo ved Siden af disse Kund- 
skaber havde af sine nordiske og søfarende 
Hjemmelsmænd faaet Efterretninger om Danmarks 
Beliggenhed, og det sporer man ogsaa. — Dudo véd 
saaledes meget godt at skjelne mellem Danske og 
Norske ; han siger nemlig et Sted : quid facient vel quid 
dicent ceteri Dacigenæ et Northguegigenæ ^)? — Dudo 
er maaske den første Forfatter, som har denne af Nor- 
vegr afledede Form. Dudo kalder fremdeles RoUos 
Fader: „omnium Orientalium præpotentissimus"^), 
hvad der aabenbart snarere peger hen paa Danmark, 
end paa Norge; hvor Dudos Øst ligger, fremgaar af, at 
han om Otto „rex transrhenanus" siger: „ascita et coa- 
dunata Orientalium profusius manu, venit velociter 
devastans omnia Parisius" ^). — Fremdeles siger RoUo, 
da han kommer til Kong Adelstan, at Eurus, o: Øst- 
eller Sydostvinden, har drevet dem over til Eng- 
lands Kyst*); og en saksisk Hertug fortæller RoUos 
Søn, Hertug Vilhelm, at han ofte har kriget med det 
tapre Folk i hans Forfædres Hjemland og én Gang 
endog har været dets Fange ^). Der er vel derefter ikke 
Tvivl om hvilket Land Dudo opfatter som „Dacia". 

Dudo véd dernæst 'klart nok Besked om Forholdet 
mellem Betegnelsen Nor t hm ann i og Daci eller Dani; 
det Første er Navnet paa de Syden plyndrende Vikinger 
og paa Beboerne af Neustrien i det 10de Aarh.; det 

>) Dudo 282 (148 B). 

«) Dudo 141 (70 A). Benolt I. 8. 89: en tut le regne d'Orient 

naveit nul home si vaillant. 
») Dudo 253 (130 B). 
*) Dudo 147 (73 A). 
») Dudo 198 (100): Bellicosum egregiumque genu8 tuæ armi- 

potentis progeniei me nolentem Daciscam lingvam docuit . . . 

quia invadens sæpissime plurima castra mei dncaminis 

innumerabilia prælia in me exercuit meque proelio captum 

ad sua detraxit. 



Dudos geografiske Kundskaber. 155 

Åndet er Vikingernes egentlige Folkenavn. Man vil 
kunne gjennemgaa hans Værk og overtyde sig derom. 
Saaledes siges S. 130; Daci nuncupantur a suis Danai, 
vel Dani, glorianturque se ex Antenore progenitos . . . 
Daci cum duce Anstigno (Hasting) ... S. 133: Hasting 
lader melde i Luna : Alstignus, dux Dacorum vobis fidele 
servitium et omnes pariter sui, sorte Dacia cum ipso 
ejecti. S. 136 siges derimod: dum pavidi North- 
mannorum adventus formidarentur (af Frankerne). 
S. 141 — 150 i Skildringen af RoUosLiv før hans Ankomst 
tilFrankrig: Dacigenarum turmæ, rex Daciæ, dux Da- 
corum osv. Derimod S. 152: det rygtes i Rouen 
„Normannorum multitudinem adésse Gimegias"; 
S. 154: Rygtet siger „adesse Normannos". De to 
franske Riddere, som sendes ud mod dem, ere : „Daciscæ 
linguæ periti", S. 155 „ars proeliandi more Dacorum". 
Fra S. 156 til Bogens Slutning bruges Normanni afvex- 
lende ined Daci, men det sidste hyppigst. — 

Jeg tror, at det Paaviste klart oplyser, at Dudo 
véd Besked om Forholdet mellem Danske og Norske, 
at han véd, hvor Dacia er beliggende, og kj ender 
Betydningen af Navnene „Northmanni" og „Daci". 

B, Man bebrejder dernæst Dudo, at han skildrer 
RoUo som Hovedanfører for Vikingehæren allerede paa 
en Tid, da han højst kan have været underordnet Del- 
tager, ikke Anfører O- Annalerne nævne ham ikke paa 
den angivne Tid som Høvding og opgive endog Navne 
paa de Anførere, der da vare i Virksomhed. 

Man har kun tildels Ret i denne Indvending. Det 
er naturligvis altid farefuldt, naar en Forfatter grupperer 
Begivenhederne om bestemte Helte, — at han skriver 
først en Bog om Hasting og en anden om RoUo. Dudo 



*) Jfr. Lappeiiberg, Geschichte von England. II. 11. Miinch, N. 
Folks Hist. I. 1. 665—71. Maurer, Bekehrung. I. 62. 



150 Hollo og Medanlørerne* 

er maaske kommet til at tildele sin Helt noget mere 
end der tilkommer ham, — men Dudos eget Værk brin- 
ger selv Korrektionsmidlet med sig. Det ses saaledes 
af mange Bemærkninger hos Dudo, at RoUo stadigt 
sammenkalder sine Krigere til Raad og af dem faar 
enten Tilladelse eller Vejledning i vedkommende Punkt : 
S. 146: RoUo .... accersitis majoribus princi- 
pum .... inquirit. S. 151: RoUo consultu fide- 
lium suorum libra\it vela ventis navigeris. S. 153: 
inde ad naves suas reuersus convocatis principibus 
quærit sagaci mente consilio suorum quid sit facien- 
dum. S. 158: principibus advocatis quid acturus 
sit super hoc negotio cæpit inquirere. S. 160: Rollo 
autem his auditis consilio suorum dedit regi pactum 
trium mensium. S. 166: quo audito convocat majo- 
res Dacorum et quæ episcopus sibi retulit narrat in 
auribus eorum. Daci vero . . . dixerunt RoUoni . . . 
etc.^). 

Denne stadige Raadførsel med Hærførerne viser 
dog vist RoUos Stilling imellem dem. I hvert Fald 
kommer et Udsagn af Dudo lige paa tvært mod Op- 
fattelsen af RoUo som Enebefalende. En af RoUos 
Mænd bruger det Udtryk til de franske Udsendinge: 
„Vi have ingen Herre; vi ere alle lige!" Jeg skal nær- 
mere omtale dette- Sted i det Følgende ; her noterer 
jeg det kun som visende hen paa det rette Forhold 
og RoUos virkelige Stilling, ogsaa efter hvad Dudo 
beretter. 

Det anføres endvidere mod Dudo, at fremmede 
Annaler angive andre Navne paa Vikingehøvdingerne 
paa denne Tid. Dette har nu ikke stort at sige, thi 
hvis virkelig Kommandoen var delt mellem Flere, kunde 



*) Det Samme gjenlyder hos Vilhelm af JumiégeB, Wace og 
Benolt. 



Huncdeus. 157 

let én Annal angive ét Navn, en anden et forskjelligt. 
De Høvdinger, der kan være Tale om, ere: Godfred, 
der blev døbt og ægtede Lothars Datter, men han 
myrdes allerede 885; Sigfred, som belejrer Paris 886, 
myrdes 887 i Frisland ') ; i Slaget vedLowen891 nævnes 
to Konger Sigfred og Godfred som faldne^). Hasting 
findes 891 ved Amiens og drager 892 til England^). 
896 kommer Huncdeus sejlende ind i Seinen. Det 
maatte vel især være denne sidste Skikkelse, der kunde 
træde RoUo i Vejen, og vi bør derfor nøje undersøge 
hans Pas og Hjemstavn. 

Annalerne fortælle, at Normannerne 892 efter Neder- 
laget ved Lowen havde forladt Frankrig, der synes at 
have nydt Fred indtil 896, da Normannernes Anfører 
Huncdeus med 5 Barker kom i Seinen; kort efter var 
en hel Hær samlet, og Plyndringerne begyndte. I det 
følgende Aar trak Normannerne sig noget tilbage af 
Frygt for Fjenden, der samlede en større Hær. Karl 
modtog Huncdeus hos sig, og han blev døbt i Cluny*). 
Dette var fra Normannernes Side vist ren og bar Politik, 
thi da der kort efter udbrød Uenighed mellem Karl og 
Otto, hærgede Normannerne løs paa ny. Vi høre senere 
Intet om denne døbte Høvding, 

Munch siger nu om Beretningen om Huncdeus' 
Ankomst i Seinen 896: „denne er mærkelig, fordi den 
allerede temmelig tidligt 'enten ved en Misforstaaelse eller 



*) Pertz, Scriptores. II. 203. 

*^) Annal. Fuldens. Peiitz I. 408. 

») Diimmler, Ostfr. Reich. II. 351. 

*) ;\nnales Vedastini, Pertz, Scriptores II. 208: (896) et per idem 
tempus iterum Norlmanni. cuno duce eorunoHuncdeo nomiiie 
et quinque barchis iterum Sequanam ingressi .... North- 
manni vero jam multiplicati .... (897) Karolue vero Hune- 
■ deum nd sc deductum, Cluninio monasterio in pascha eum de 
sacro fonte suscepit. Den ældre Udgave i første Bind af 
Pertz (efter Bouquet) havde Hunedeus (I. 530). 



158 HuDcdeas. 

ved en Tillempning er bleven overført paa Gangerrolf" ^). 
Sagen er nemlig den, at en Cbronicon de Normannorum 
gestis uden videre har sat Ro do (var. Roflo) i Stedet 
for Huncdeus. Krøniken er i Følge de indledende Be- 
mærkninger til Udgaven i Pertz' Scriptores i det Hele 
øst af Annales Bertiniani og Ånnales Vedastini; da Ud- 
giveren angiver Forfatteren som yngre end 911, er det 
vel hans Formodning, at han ikke er meget yngre end 
denne Tid '^). — Man har altsaa allerede tidligt følt sig 
trykket ved at nævne en Anden end RoUo som Norman- 
nernes Høvding paa en Tid, da denne dog i Følge de 
bekjendteste Kilder var Øverstbefalende. •^- Navnet Hunc- 
deus volder desuden Vanskelighed. Munch gj engiver 
det ved Augantyr (Ongen|je6v), men tænker sig dog 
ogsaa den Mulighed, at det er fejlskrevet forHemideus, 
.) : Hamdhir, eller at Manden har hedt H u n d i. Maurer-^) 
gætter paa Hundolfr eller Hun|)jofr*). 

Jeg tillader mig at forøge Vanskelighederne. Vil- 
helm af Jumiéges fortæller (1. 7 c. 3), at den Gang 
Vilhelm Bastard kom paa Tronen i Normandiet, blev 
den mægtige Roger af Toeni meget forbitret over at en 
uægtefødt Søn skulde arve den hertugelige Trone; thi 
hans Slægt var da mere berettiget som nedstammende 
fra den Hule, der var RoUos Farbroder og som med 
ham var trængt ind i Frankernes Rige og havde vundet 
Normandiet ^). At det af Vilhelm Oplyste har sin Rig- 



') N. Folks Historie. I. t. 652. 

'^) Pertz I. 536. 

*) Munch 1. c. Maurer, Bekehrung. I. 57. 

') Jfr. Talgrave, England and Normandy. I. 662: «Thi8 name 
is of singular sound, it never occurs before — possibly the 
reading is corrupt, — but the sudden apparition of „Hune- 
deus" is rendered more remarkable from that circumstance, 
thnt others call him Rodo, or even Rollo.** 

*) Se ovenfor S. 146, Anm. I. 



Huncdeiis. 159 

tighed, er der ingen Anledning til at tvivle om, men 
saa maa vi med samme Skj el som andre Forfattere have 
rettet Bebrejdelser mod Dudo, rette den Bebrejdelse 
mod de frankiske Annaler, at de jo Intet have oplyst 
om denne Hulcius. 

Mon ikke den Løsning ligger nær, at Huncdeus 
og Hulcius er den selvsamme Person? Lydovergangen 
fra I til n sker jo let, og lige saa let kan der tænkes 
paa en grafisk Misforstaaelse : 

Huncdeus 
Hulcheus. 

Ved denne Gisning forklares fremdeles, at RoUo 
kan nævnes afvexlende med Hule som Anfører, thi vare 
de saa nære Slægtninge, have de vel været lige i Magt, 
og endelig opnaa vi at faa Enighed til Veje mellem 
Kilderne; thi efter hvad Vilhelm beretter maa vi søge 
om en saada'h Vikingehøvding ved Tiden 896, og paa 
den anden Side optager efter Annalerne Høvdingen Hunc- 
deus Pladsen for RoUo og hans Følge ^). 

Jeg henstiller denne Gisning til ærede Forskeres 
Overvejelse og mulige Godkj endelse. 

C, Man siger endvidere : Dudos Beretning er skrevet 
med famlende og usikker Haand ; man ser KoUos Skæbne 
herhjemme i Danmark kun i en Taage. 

Dudo véd til Ex. end ikke Navnet paa RoUos Fader. 
Dette rammer imidlertid Dudo som Forfatter i Alminde- 
lighed, ikke alene hans Beskrivelse af Rollos Ungdom. 
Man savner ofte Navne hos ham baade paa 
Personer og Steder. Enten har han ikke kjendt 
disse Navne eller han har været uvis om den rette 
Stavemaade ; det lader sig ogsaa tænke, at hans Ophold 
paa et fremmed Sted har ladet ham under Nedskrivningen 



^) Endelig faar Høvdingen derved et rimeligt, nordisk Navn;, 
han har vel hedt Holgi eller Hugleikr. 



IGO Dudos ejendommeligheder. 

savne et enkelt Navn, hvorom han let kunde have faaet 
Oplysning i Normandiet. Dudo priser til Ex. Hertug 
Vilhelm I's Hustru, men nævner ikke hendes Navn; 
Vilhelm af Jumiéges kalder hende Sprota*). Dudo 
omtaler denne Hertugs Søster uden at navngive hende, 
Vilhelm kalder hende Gerloc ^), Roman de Rou Elborc ^). 
Efter andre Kilder hed hun Adéle, hvad der vist er 
hendes Kristennavn*). Dudo nævner ikke Navnet paa 
den By, hvor de franske Bisper havde Fredssynode paa 
Richard I's Tid; Vilhelm har Laon*^). 

Andre af disse formentlige Utydeligheder ville blive 
berørte i det Følgende. 

D. Man gjør fremdeles den Indvending, at saa- 
danne Bestanddele af Dudos Fortælling som Drømmene 
henvise den til den historiske Roman®). Hertil kan 
svares, at skulle alle de berømte Begivenheder forkastes, 
som Krønikerne ledsage af saadanne Forvarsler, maatte 
et stort Tal af Erobringer udslettes af Historien. Og 
desuden, hvor kan man tro, at en Tid, der var saa 
aandelig anspændt som hin, da den gamle Tro rystedes 
i sin Grundvold, da de enkelte Menneskers Sind pintes 
under Anfægtelser af Tvivl og Frygt, da den nye og den 
gamle Bekj endelses Tilhængere stode skarpt mod hin- 
anden — hvor kan man tro, at en saadan Tid ikke 
skulde være rig paaDrømme? — Og desuden, drømte 
ikke netop paa denne Tid Kong Gorm den Gamle og 
Dronning Thyra mærkelige Drømme? Havde Halfdan 



') Liber III. c. 2, jfr. Dudo 185. 

«) Liber III. c. 3, jfr. Dudo 194. 

*) I Følge Lair 1. c. 192 kun en Fejllæsning af Udgiveren. 

*) Lair 1. c. 192.' 

">) Liber IV. c. 17, jfr. Dudo 277. 

^) Allerede paa Vilhelm Erobrerens Tid har denne Fortællingens 
Karakter i Forening med Dudos smigrende Stil vakt Anstød, 
se Bouquet, Historiens de la France, XL 621; jfr, foran S. 52. 



Dildos Skildring af Forholdene i Danmark. 161 

Svarte og Ragnhild ikke forunderlige Drømme, der 
forudsagde dem deres Søns tilkommende Vælde og 
Storhed O ? 

E, Hvad Dudo i øvrigt siger os om Forholdene 
her i Danmark, passer med hvad vi vide andetstedsfra. 
Riget havde i hele det 9de Aarh. været Scenen for 
Kampe mellem Kongefamiliens Medlemmer. 
Det samme Billede opruller Dudo for os, thi Kongen af 
Danmark siger til RoUo, med hvem han saa længe har 
kriget, at de som Slægtninge bør være Venner: „nihil 
mihi et tibi nisi gratia propinquitatis"^). Dette Slægt- 
skab sattes paa Prøve, da RoUos Sønnesøn Richard 944 
sendte Bud til Kong Harald „propinquus suus" om Hjælp 
mod Franskmændene (jfr. næste Kap.). 

Hvor RoUos Fader har hersket^ ses ikke klart; han 
besad en Del af Dacia og desuden nogle Lande, som 
grænsede til Dacia og Alania (mon her lig Halland?). 
Navnet paa den By, hvori RoUo belejres af den danske 
Konge og hvor han narres ved det ægte normanniske 
Krigspuds ved forstilt Flugt at blive lokket forbi et 
Baghold, som derefter anfalder ham i Ryggen, nævner 
Dudo ikke, men mærkværdigt nok — og her er atter 
et Exeiiapel paa, hvorledes snart en, snart en anden 
Forfatter kj ender mere af den fælles Tradition — nævner 



*) Heimskringla, Halfdan Svartee Saga, c. 6, 7. — Dudo frem- 
stiller Rollos Sindelag og Aandsretnlng saaledes, at han 
halvt frivilligt, halvt ufrivilligt bæres h^nimod Kristendommen. 
Han fortæller, at Rollo medbragte den hellige Hameltrudes 
Levninger til St. Vedasti Kapel i Normandiet. Det var muligt 
ikke af religiøs Interesse, men som Part af et gjort Byt(e, at 
disse kom til Kormandiet; men niian bør ikke uden videre 
forkaste denne Tradition, for hvis Sandhed ikke faa Omstæn- 
digheder tale; jfr. Lair 1. c. 58, 152. 

^) Dudo 143. — Denne Yttring og dens Betydning synes overset 
af tidligere Forfattere. 

11 



1()2 Dudos Skildriug af Forholdene i Danmark. 

Benoit Byens Navn. Den hed FasgeO« Man kan 
gætte paa Faxe, om man vil; vist er det, at Navnet er 
godt dansk. — Efter at Byen var taget, maatte Rolle 
tlygte, og ban drog til Skanza insula; det synes at 
være Skan-ey, og man skulde altsaa antage, at han ved 
denne Flugt kom udenfor den danske Konges Lande. 
Dette kunde i Følge danske Kilder ogsaa meget vel 
passe paa de daværende Forhold; vi have i alt Fald et 
Sagn om at Skaane paa hine Tider var bleven erobret 
af eller underlagt Sverrig. Saxo siger nemlig, at Thyre 
havde Fortjeneste af at bringe Skaane ud af det skat- 
skyldige Forhold til de svenske Konger; naar dette For- 
hold er begyndt og naar Tilbageerobringen skete, vide' 
vi ikke 2). Muligt staar med dette i Forbindelse en 
Tradition, som Adam af Bremen har optegnet efter Kong 
Svend, at en Olaf, der kom fra Sverrig og var Fyrste 
i dette Land, tillige blev Konge i Danmark (eller en 
Del deraf?) 3). 



Hermed har jeg gjennemgaaet Traditionen om RoUos 
herkomst.. Jeg har paavist, hvorledes den norske Tra- 
dition ikke i nogetsomhelst Punkt finder Bekræftelse i 
de vestevropæiske Kilder og i mange ^taar i direkte 
Strid med dem; jeg har søgt at vise, hvorledes denne 
urigtige Tradition er opstaaet, og jeg har endelig belyst 
Enkeltheder i den normanniske Tradition, navnlig som 
den findes hos Dudo. Det Resultat, som derved er 



») Benoit I. 105: 

Ron a Fasge senz gens enmeine 
riche cité sne demeine. 
Dette Navn findes ogsaa i nChronique ascendante des 
dues de Normandie*^. 
2) Saxo 482. Manch, N. Folks Historie, I. 2. 87. 
^) Adam af Bremen I. c. 50. 



Sagnet om Gangerrolf bør forkastes. 163 

vundet, og som jeg ikke tror det muligt at omstøde, er 
da dette: 

1. Det norske Sagn om Gangerrolf bør 
udvises af Historien som falskt. 

2. Dudos Beretning om Rollos danske 
Fødsel og hans Skæbne hjemme i sit Fødeland 
bør i alt Væsentligt anses for paalidelig. 

Dette Resultat stemmer i Et og Alt med den Stil- 
ling, som Normandiet senere indtog i Forhold til Dan- 
mark (se herom næste Kapitel), det stemmer med det 
Fællesskab i historiske Minder, i Sagn og i Love, der 
kan paavises mellem disse to Lande , og hvorpaa der 
senere skal blive anført mange Exempler. Det stemmer 
fremdeles med, hvad Historien lærer os om Neustriens 
Skæbne før det normanniske Hertugdømme blev stiftet, 
at det nemlig var danske Hærskarer og danske 
Hærførere, der færdedes paa Frankrigs Kyster. Ved 
det vundne Resultat ville derfor Historikerne for Frem- 
tiden blive fritagne for at nedskrive den besynderlige 
Sætning, at det dog var forbeholdt en Nordmand at plukke 
den rige Frugt, som var modnet til Indhøstning i Løbet 
af Menneskealdre ved danske Mænds Anstrængelser^). 



^) Mnncli, Norske Folks Historie. I. 1. 653: den skjønne Frugt, 
der gjennem et Par Menneskealdres uafladelige Kamp og 
Strid var modnet, var det nu forbeholdt Nordmanden Gange- 
Rolf at plukke. Maurer, Bekehrnng. I. 57: Und doch ipt 
es geråde der Norwegische Stamm, von welchem schlieszlich 
die folgenreichste und bleibendste Niederlassung im Frånki- 
schen Gallien ansging. 



11* 



164 



Ottende Kapitel 

Normandiet som dansk Roloniland. 



Pacem continuam inter se firma- 
verunt, ea videlicet lege ut per suc- 
cedentia Danorum Regum Norman- 
norumque Ducum ae eornm herednm 
tempora, firma perpetualtter inter eo8 
måneret, et qnæ Dani abstalissent 
inimicis emenda conferrent Normannis« 
Si quis vero Danorum inualidus aut 
vnlneratus amicorum indigeret iana- 
mine apud Normannos qiiasi in domo 
propria sub securitate sanaretur. 

WUlelmus Gemmeticenaia^ Historia Nor- 
mannornm. V. 7. 

1 Følge Dudos i forrige Kapitel belyste Beretning 
om Forholdet mellem Rollo og den danske Konge, skal 
denne Sidste have sagt til Rollo: „lad der ikke være 
Strid mellem dig og mig, thi vi ere jo Slægtninge". 
Som efter Abrahams Forslag til Loth O skulde Enhver 
beholde sin Landepart og leve uforstyrret af den Anden. 
Den danske Konge var imidlertid falsk og fordrev Rollo ; 
først efter at de danske Udvandrere havde stiftet et 



') Jfr. foran S. 161. Man bør være opmærksom paa, at Dudo 
meget ofte ben5^tter gammeltestamentlige Udtryk og Ven- 
dinger. 



Harald Blaatand i Normandiet. 165 

selvstændigt Rige i Vesten, mindedes man igjen de 
gamle Forbindelser mellem Fyrstehusene. 

RoUos Søn, Vilhelm Longue-Épée, blev snigmyrdet i 
Aaret J43 af Grev Arnulf af Flanderns Mænd paa et 
Fredsmøde i Sommefloden. Han efterlod sig . en tiaars 
Søn, Richard, og da den franske Konge ikke vilde tillade, 
at et Formynderskab overtog Bestyrelsen af et af Rigets 
Len, og han desuden i Henhold til de almindelige Lens- 
regler gjorde Fordring paa, at den umyndige Lensarving 
skulde udleveres ham for at opdrages ved Hoffet, udbrød 
der store Uroligheder mellem Normanner og Fransk- 
mænd. For at kunne modstaa de Sidstes Overmagt 
vendte de Danske sig til deres gamle Hjemland Dan- 
mark. Nogle af de anseteste Normanner bleve sendte 
i Gesandtskab til Kong Harald, „Hertug Richards 
Slægtning" ^), som strax med en betydelig Flaade kom 
dem til Hjælp. Der blev kæmpet med Held mod Fransk- 
mændene, og Kong Ludvig kom endog i de Danskes 
Vold. En for Kongen meget ydmygende Fred blev 
sluttet, og Harald, som imidlertid havde styret Hertug- 
dømmet paa det Bedste, vendte hjem. — Al Sandsyn- 
lighed taler for, at denne Konge var Harald Blaa- 
tand^). Begivenheden ligger kun en Menneskealder 
før Dudos Levetid, og han véd, som paavist, god Besked 
om Dacia. Vilhelm af Jumiéges angiver udtrykkeligt, at 
den tilkaldte Konge var Harald, Svends Fader ^). De 
franske Forfattere Frodoard og efter ham Richer omtale 



'^j Dudo 239: Northmannorum optimatesiuiserunt ad Haigroldum, 
regemDaciæ., nobilioris et ditioris potentiæ milites, utBicardo, 
Willelmi magni ducis filio, suo coosanguineo, snccurrere 
festinaret. 244: snns propinqaos. 

^) Lappenberg, Geschichte, II. 29. Munch, N. Folks Historie, 
L 2. 215. Worsaae, Erobring af Normandiet, 215. Bepping, 
Søtoge, 5te Tillæg. 

3) Liber III. c. 9, IV. c. 7. 



166 Harald Blaatand i Normandiet. 

Harald kun som den Normannus „qui Bajocis (Bajocen- 
sibus) præerat" ^); men Harald havde netop ogsaa denne 
Stilling; han kommanderede Tropperne i Bayeux, til 
hvilke Folk fra Cotentin og Bessin sluttede sig. Der 
er hengaaet nogen Tid mellem Haralds Landing og 
Felttoget; Frodoard har ikke vidst, at han var en ny- 
ankommen Skandinav, og lærer ham først at kjende, da 
han indtog denne Stilling sOm Hærfører ^). 

Det er naturligvis ingen gyldig Indvending mod den 
normanniske Tradition, at vi ikke have nogen nordisk 
Efterretning om, at Harald Blaatand er kommen til 
Normandiet. Vi vide jo desuden af Saxo og Sagaerne, 
at Gorms Sønner vare meget beskæftigede i Vester- 
viking^); Knud Danaast falder saaledes i England eller, 
som Saxo vil, paa Irland. Saxo lader endvidere Harald 
strax efter Gorms Død, altsaa netop paa det her om- 
handlede Tidspunkt, være ude paa Viking; han véd 
aabenbart ikke, hvor han har været henne, og angiver 
ganske ubestemt „i Østen"*). 



^) Pertz, Scriptores, III. 392, 598. 

^) Jfr. Lair, Etudes sur DadoB, 1. c. S. 91. 

^) Saxo 471 Jfr. Saga Olafs kontingg Tryggvasonar, c. 64 i 
Fornald. sogur, I. 117: £prir bann var konungr Adalbrikt, 
hann var godr konungr ok vard gamall; å hans dogum ofar- 
liga kom Dana herr til Englands, ok voro [leir brædr hof- 
diugjar fur lidinu, synir Gorms hin gamla, KntAtr ok Haraldr; 
t)eir herjadu vida um Nordimbraland, ok logdo undir sik margt 
félk, toldu t>eir pat arftekjulond sin, er ått hofda Lodbr6kar 
synir ok adrir margir peirra forellrar. 

*) Saxo 475: trajecta in Orientem piratica clrcumpositnm laces- 
sivit Oceannm. Uagtet Saxo ellers ikke gjærne kalder de 
østlige Vande Oceanus, vover jeg dog ikke at rette Oriens 
til Occidens (hvilken Fejl i øvrigt findes paa et andet Sted 
hos Saxo, se Kinchs Note til S. 680; Aarbøger f. N. O. 1874. 
295), da nemlig Saxo S. 476 ogsaa har: redoctis ab Oriente 
copiis og S. 477: cam itaque res barbaras regia execntione 
tractasset, og da det efter Kontexten er rimeligt, at Saxo har 
tænkt paa Østfærd. 



Harald Blaatand i Normandiet. 107 

Skjønt det strængt taget ikke hører herhen, maa jeg i 
Forbigaaende gjøre opmærksom paa en Textrettelse i Saxos 
Fortælling om Knud Danaasts Død — baade for at standse 
en Række unyttige Gisninger om et Kildested, der altid har 
været anset for dunkelt, og tillige for at vise, hvormeget 
Udgaven af Saxo trænger til Textkritik. Saxo fortæller saa- 
ledes (S. 472): Cujus rex, Duflina, quæ provinciæ caput 
habebatur, obsessa, cum paucis admodum sagittariæ årtis 
peritis conjunctum urbi nemus ingressus, Canutum, magna 
cum militum frequentia nocturnis ludorum spectaculis 
interpositum, insidioso fraudis circuitu, vulnifica procul 
sagitta petivit, quæ in adversam regis corpus incidens morti- 
ficum ei vulnus intorsit etc. Herved spørger Udgiveren: 
hvad kan det vel være for ukj endte natlige Lege, som Knud 
var Vidne til eller deltog i? Dr. Todd (Gaedhil, S. 267) 
gætter paa en eller anden hedensk Ceremoni, osv. Forkla- 
ringen er ikke saa vanskelig, som man tror. Vi bør erindre, 
hvad Olaf Tryggvasøns Saga fortæller om Knuds Død. Han 
og Broderen vare landede i England, havde vundet store Sejre 
og tilsidst indtaget York ; de sade derpaa i Ro i det erobrede 
Land. Men en varm og solhed Dag, da Soldaterne morede 
sig ved Svømning mellem Skibene og Kongerne selv deltoge 
i Øvelserne, kom nogle Mænd løbende ned til Stranden og 
skød efter dem med Pile; da blev Knud dødelig ramt af et 
Bueskud ; Soldaterne bare hans døde Legeme til Skibene ^). 
Her have vi aabenbart den samme Fortælling. Scenen er 
henlagt til England, Legene, hvorom der er Tale, have 
været Svømning, og Gjerningsmanden er, som Saxo for- 
tæller, kommet listende til, skjult af en Lunds Skygge. En 
ganske simpel Rettelse vil lade den hele Identitet komme 



*) Fornmanna sognr, I. 117: Eptir pat foro peir sudr me5 laodi 
ok ætlada til Jérvfkr, gekk l)ar nndir på alt folk, iigg5u peir 
\>ék ekki at ser; ein dag var skin heitt, ok f6ro menn å sund 
milli skipanna, en er kont^ngar voro å sandinu, på lj6pii 
menn af landi ofan ok sk-utu å på, på var Kniitr lostinn oru 
til bana, peir t6ko likit ok fluttu di å skip. 



168 DaD8ke Tropper i Normandiet. 

frem; i Stedet for nocturnis skal naturligvis læses na ta- 
ter um eller natantium. 

Hvis man kan tro Vilhelm af Jumiéges, er Kong^ 
Harald ogsaa en anden Gang kommet til Normandiet 
for at faa Hjælp mod sin Søn* Svend, der havde for- 
drevet ham (1. 3. c. 9); han sætter denne Begivenhed 
allerede i Vilhelm Longue-Épées Levetid, altsaa en Snes 
Aar for tidligt, hvorved Sandheden af hans Beretning 
bliver tvivlsom. — Derimod er det vist, at Normannerne 
senere under Richard I's Regering fik Hjælp fra Dan- 
mark. Grev Thibaut af Chartres var trængt ind i Seine- 
landet lige til Rouen og truede stærkt det normanniske 
Fyrstendømme; da sendte Hertug Richard paa ny Bud 
til Danmark for at hidkalde Hjælp. Kong Harald skal 
have modtaget Sendebudene paa det Bedste ; en Flaade 
blev rustet og sejlede til Kanalens Kyster, men Kongen 
var selv ikke med. De Danske plyndrede GrevThibauts 
Lande og ødelagde dem i en saadan Grad, at der 
— som man sagde — ikke blev levnet en Hund, der 
kunde gø mod Vikingerne (963). Ja, de vate i den 
Grad ustandselige i deres Kampmod, at de, selv efter 
at Richard havde beredt sig til Forsoning med Fjenden, 
ikke vilde høre op, men svore at ville bringe hele 
Frankrig i hans Vold, eller om han ikke vilde modtage 
det, erobre det for sig selv. Richard vidste da ingen 
anden Udvej end at vinde de danske Høvdinger under- 
haanden ved Gaver og Løfter, og Vikingerne faldt 
omsider til Føje, imod at Richard anviste dem et Land, 
som de kunde vinde ^). Efter hans Raad droge de til 
Spanien, hvor de under Anførsel af deres Konge Gunde- 
red plyndrede i sex Aar (966 — 971) og brændte 18 Byer; 



») Dildo 276 (144). Willelmus Gemm. IV. 16. 



Dan8k Flaade i Normandiet. 169 

i spanske Kilder kan man finde nøjagtige Oplysninger 
om disse Krige ^). Men mange af Vikingerne bleve bo- 
siddende i Normandiet og døbtes 2). 

Det fremgaar af det Paaviste, at Normannerne ved 
Kanalen endnu en lang Stund efter Erobringen af det 
franske Fyrstendømme betragtede sig som Kolonister 
fra Danmark, og at Moderlandet vidste at komme 
sine udflyttede Sønner til Hjælp. Men det Samme frem- 
gaar af den stadigt vedligeholdte Forbindelse mel- 
lem Normandiets Beboere og de Danske, der 
plyndrede i England. 

I Aaret 988 plyndrede en dansk Flaade i Sommerset- 
shire ved Bristolkanalen. Det er højst rimeligt, at 
Indbyggere i det nære Bessin og Cotentin ikke have 
kimnet modstaa deres Vikingenatur og have sluttet sig 
til Togtet som Deltagere; i hvert Fald har Flaaden 
sikkert i Normandiets Kyststæder søgt og fundet det 
ønskede Marked for Salget af det ranede Gods ^). Dette 
Forhold har vakt Kong Æthelreds Harme, han har klaget 
derover til sin Nabofyrste, og det kom om end ikke til 
aabenbar Krig, dog til truende Forhandlinger, der med- 
førte en Mellemkomst fra Pavens Side. Leo, Bisp af 
Trier, blev af Paven sendt til Rouen, hvor han mødtes 
med engelske Gesandter, og der blev sluttet Fred om, 
at man hverken fra engelsk eller normannisk Side skulde 
modtage hinandens Undersaatter eller Fjender, uden at 
disse medbragte Kongens Segl eller Orlov*). 



*) Dozy, recherches sur l'histoire de TEspagne. II. 300—315. 

*) Willelmns Gemm. IV. 17: His itaque salnbriter Dux expletis, 
Paganorum pliirirnos ad fldem Christi sacris monitis conuertit, 
alios in paganismo permanere disponentes ad Hispanias trans- 
inisit. Ybi plurima bella perpetrantes, decero & octo dirue- 
runt vrbes. 

^) Lappenbergs Gisning, Geschichte I. 421, tiltraadt af Freenaan, 
The history.af the Norman Conquest of England, I. 314. 

*) Vilhelm af Malmesbury H. 166. 



^ 



170 Svend Tveskjæg i Normandiet. 

I Aaret 1000 synes der at være sket et Brud paa 
dette Forlig. I Annalerne siges der, at den danske 
Flaade efter at have plyndret England „sejlede til 
Normandiet**^), nmeligvis for at sælge sit Bytte. 
Hermed var Forliget jo brudt. Kong Æthelred blev 
yderst fortørnet og sendte en Flaade til Cotentin med 
Befaling at hærge hele Normandiet og bringe Hertug 
Richard fangen for hans Fødder. Indfaldet løb imidlertid 
saare uheldigt af. Beboerne af den nævnte Kyststræk- 
ning samlede sig under deres Høvding Nigellus, selv 
Kvinder grebe til Vaaben, og der blev anrettet et saa 
grueligt Blodbad paa Fjenden, at kun én Mand skal 
være undsluppen til Skibene, som kunde melde Kongen, 
hvad der var sket^). 

Man vilde have kunnet vente, at en nøjere For- 
bindelse mellem den angelsaksiske og normanniske Na- 
tion skulde være indtraadt, efter at Kong Æthelred 
havde faaet Richard H's Søster Emma til Ægte (1002); 
men dette synes ikke at have været Tilfældet. Da de 
Danske efter hin forfærdelige St. Briccius Nat søgte at 
hævne den Tort og Kval, som var overgaaet deres Nation, 
og fore voldsomt frem mod Angelsakserne, sluttede 
Richard sig til sin Nations gamle Forbundsfæller. Kong 
Svend kom sejlende til Rouen og indgik det Forbund 
med Hertugen, at der altid skulde være Fred mellem 
Danske og Normanner, at de Danske frit kunde sælge 
det til Bytte tagne Gods i Normandiet, og at en saaret 



*) Anglu-Saxon Chr. 1000: Danonim classis præfata hoc anno 
Normanniam petit. Roger af Wendower (I. 454) tilføjer 
^hostiliter^, hvilket Lappenberg I. 429, II. 36 følger. Mtn 
Freemans Fremstilling (I. 327), der her er fulgt, er aabenbart 
den rette. 

^) Willelmus Gemmeticensis. V. 4. — Lappenberg (I. 422) hen- 
fører Indfaldet til 991, men Freemans Opfattelse synes rig- 
tigere, se Norman Conquest I. Appendix E. 



Hellig Olaf i Normandiet. 171 

eller syg dansk Kriger, der maatte trænge til Venners 
Hjælp, altid skulde finde Kur og Understøttelse i Nor- 
mandiet „som var han i sin egen Stue" ^). Af denne 
Tractat fremgaar paa det Klareste, hvor fredeligt For- 
holdet var mellem de Danske og Normandiets Beboere. 
Det synes endog som om Normannerne have villet sikre 
sig Andel i det Bytte, de selv vare forhindrede i at 
erhverve. — Da nogle Aar derefter Grevinde Emma a 
Limoges blev røvet af Vikinger og i 3 Aar holdt i 
Fangenskab „hinsides Havet", maatte Hertug Richard 
ogsaa være Mellemmand og ved sin Indflydelse formaa 
dem til at udlevere den røvede Dame til hendes Ægte- 
fælle mod store Løsepenge^). 

Blandt de fremmede Krigere, der hjalp Svend og 
Knud den Store med Erobringen af England, var ogsaa 
Olaf, Harald Grænskes Søn, den senere Hellig Olaf, og 
„Lacman" „rex Suavorum" (?), der ligeledes havde bragt 
Hjælpetropper til den danske Armee. Da nu Hertug 
Richard H paa samme Tid var kommet i Strid med 
Gtev Odo af Chartres i Anledning af sin Søsters Med- 
gift, hidkaldte han disse tvende Høvdinger med deres 
Tropper. At dette skete, medens disse opholdt sig i 
England, fremgaar sikkert nok deraf, at netop begge 
disse Mænd, som havde hjulpet Svend, komme ham til 
Hjælp, og endvidere deraf, at Glaber Radulphus, H. c. 3, 
kun taler om en Krigshjælp fra England^). Disse under- 
støttede ham paa bedste Maade, idet de ved Landgang 



*) Will. Qemmeticensii« V. 7, se Mottoet S. 164. Om Tidspunktet 
for denne Tractats Affattelse, se Freeman I. 372. — Lappen- 
berg, II. 36, føjer til, nt de Danske forpligtede sig (il ikke 
at plyndre de franske Kyster, men dette indeholder For- 
liget ikke. 

*) Bouquet, Historiens. X. 151. 

^) Will. Gemmeticensis synes at antyde, at de hentedes i deres 
Hjemland. V. II. 



^ I 



172 Hellig Olaf i Normandiet. 

Og Erobringer paa Fjendens Kyster skaffede ham Ro, 
Sagerne syntes at blive truende for selve det franske 
Rige, og Kong. Robert forligede de stridende Parter^). 
Olaf var nnder dette Ophold i Normandiet bleven høj- 
tideligt modtaget i Rouen af Hertug Richard og døbt 
eller konfirmeret af Bispen. 

Snorre har ogsaa en Bemærkning om dette Ophold 
i Rouen, uden at han dog nærmere gaar ind paa Grun- 
den dertil ; han ripper op i den gamle Historie om Nor- 
mannerhertugemes Nedstammen fra Norge, og tilføjer^ 
at Jarlerne i Rouen „længe regnede sig i Slægtskab 
med Norges Høvdinger og holdt dem længe i saadaa 
Agt, saa de allenstund vare Nordmændenes største Venner 
og alle Nordmænd havde i Normandiet et Venneland,, 
naar de ønskede det'' ''*). Disse Ord ere altsaa en Varia- 
tion over det gamle Thema med den gamle Anlednings 
at Neustrien hed Normandi. 

Mærkeligt nok lyder Vilhelm af Jumiéges's Frem- 
stilling helt anderledes. Som lige foran sagt var det 
efter hans Udsagn danske Mænd, hvem der tilstaas 
et Hjemland i Normandiet. Dernæst nævner han ikke 
og overhovedet ingen normannisk Forfatter, at Hertugerne 
af Normandiet roste sig af Slægtskab med Norske. Det 
var fremdeles rent tilfældige Omstændigheder, der havde 
ladet Normannerne tilkalde norsk Hjælp, nemlig fordi 
disse Høvdinger vare paa Hærtog i Nærheden^). 



») Lappenberg II. 36—37; I. 446, 451. Munch I. 2. 506. 

•'*) Snorre, Olaf den Helliges Saga c. 19. 

') Worsaae, Den danske £robring af England og Normandiet, 
8. 288, fremhæver ogsaa det Urigti;;e i Snorres Fremstilling: 
„Snorre .... har overset, at der i de første li und rede Aar 
efter Rolfs Erobring og lige til Olaf den Helliges Tid ikke er 
Tale om nogen Forbindelse mellem NormandietB Beherskere 
og Norge eller Norges Konger og Høvdinger, men derimod 
udelukkende om stadige Forbund mellem Normannerne og de 
Danske eller deres Konger.** 



Ingen Fuibindelse mellem Normandiet og Norge. 17^ 

Hvis virkelig Snorres Ord indeholdt en Sandhed, 
maatte man kunne helægge dem med Beviser fra det 
forløbne Aarhundredes Historie. Men hele den rig- 
holdige nordiske Sagasamling bestrider hans 
Ord ved at iagttage en fuldkommen Tavshed om at 
norske Mænd søgte til Normandiet. Der foreligger jo 
Vikingebiografier i stort Antal, men ikke én af dem 
fortæller os om en Fart til dette Land, hvorimod vi se 
dem drage til Østersøen, til Rusland eller Miklagaard, 
til Vesterhavsøerne og Irland. Til Rusland drager saa- 
ledes Sigurd, Søn af Erik Bjodaskalle paa Ofrestad; han 
tjente lang Tid hos Wladimir'). Færingerne Sigmund 
og Thore drage paa Viking i Østersøen; senere sejler 
Sigmund ud alene og gaar atter til Østersøen; endelig 
bliver han sendt paa Togt for at fange Harald Jemhaus, 
der var gjort utlægd i Norge. Sigmund sejlede til 
Vesterhavsøeme og traf ham endelig ved Anglesey^). 
Kolskegg, en Broder til Gunnar paa Hlidarende, drager 
til Norge, Danmark og Gårdarige og ender som Høvding 
for Væringerne i KonstantinopeP). Njålssønnerne drage 
i Viking ved Syderøerne, Anglesey, Man og Wales*). 
Kormak og hans Broder drage med Kong Harald Graa- 
feld til Irland, hvor de bestaa mange Kampe. Senere 
sejler Kormak til Bj armeland, til Danmark, til England, 
Irland og Skotland, hvor han falder^). Den overvejende 
Part af de udvandrende Nordbx)er droge imidlertid mod 



^) Olaf Tryggvasøns Saga c. 46. 

') Færeyingasaga c. 19 — 21. 

3) Kjåla c. 8!. 

*) Njåla c. 89, 90. 

*) Kormakssaga c. 19, 25, 26, 27: en |)eir brædr herjudu nm 
Irland, Bretland, England ok Skotland, ok péttn liinir ågæzta 
mfnn. J>e5r setlu fyrst virki J)at, er heitir Skardaborg. J)eir 
rnnnu upp6 Skotland ok nnnu morg st6rvirki ok liofdu 
jnikit lid. 



174 IngejA Forbindelse mellem Normandiet og Norge. 

Øst, og Munch har derfor saa fuldkommen Ret i de 
Ord, at det (i Midten af det 10de Aarh.) „ikke var sæd- 
vanligt, at Vikingerne fra selve Norden droge til de 
vestlige Farvande, men derimod fornemmelig søgte til 
Åusterveg^^ O? ^^^ ^^^ hans Udsagn indskrænkes til at 
gjælde Island og Sverrig og Norge; thi de Danske 
droge, som nys er paavist, ofte til England og Nor- 
mandiet. Den første Gang vi høre om norske Vikingers 
Plyndring paa det vestevropæiske Fastland, er ved Tiden 
1010—1012 2), Ja Olaf (den Hellige) med en Flaade 
plyndrede Flandern, Frankrig og selv Spanien^). 

Imidlertid er det rimeligt nok, at Normandiet, da 
det var et Venneland for Danske, ogsaa var et saadant 
for andre Nordboer. Da derfor Kaare i Ilte Aarhun- 
dredes Begyndelse rejste fra Island til Rom, drog han 
til Normandiet og lod sit Skib ligge dér, indtil han kom 
tilbage*). Norges Romafarere kom i øvrigt ikke over 
Normandiet. Først Korsfarerne toge en vestlig Vej til 
det hellige Land gjennem Gribraltarstrædet, hvilken siges 
at være indviet i det 12te Aarh. af Skofte fra Giske ^). 



*) Munch, N. Folks Historie. I. 2. 218. 

') Dog have Agrip og Hist. Norvegiæ en Efterretning om. at 
Erik Blodøxe skal veere faldet i Spanien (se Munch I. 1. 728); 
men der fandt ikke noget Togt Sted mod Spanien før 966, 
og den hele Fortælling er apokryph. Ligesaa Snorre, 01. Tr. 
Saga, c. 31. 

") Dozy, recherches II. 315 ff. har nøjagtigere Oplysninger. — 
Forfatteren har næppe Ret i sin Antagelse (S. 322), at Olaf 
Tryggvasøn har været i Normandiet. 

*) Njåla c. 159. 

'^) Saga Magn(iss Kontings Berfætts c. 33: {)at er sogn manna, at 
Skopti hafi fyrstr Nordmanna siglt Njorvosnnd, ok var et for 
hin frægjasta (Fornm. Sogur VII. 66). Jfr. Paul Riant, expé- 
ditions et pélerinages des Scandinaves en Terre Sainte, 71: 
Cependant, soit qu' aucun de ces Vikings du IX« siécle ne 
«oit revenu dans la mere patrie, soit que le souvenir de ces 
premieres expéditions ait été perdu en Norvége au temps de 



Dansk Sprog i Normandiet. 175 

Jeg har saaledes paavist, at Normannerne i de 
første Hundrede Aar efter Hertugdømmets Grundlæggelse 
søgte at bevare Forbindelsen med Moderlandet. Det 
vil fremgaa af mange Omstændigheder, som i det Føl- 
gende ville blive udviklede, at Normandiets Beboere 
først sent gave Slip paa deres nordiske Livsvaner og 
Principer, at den gamle Tro havde ondt med at kues 
og fremfor Alt, at den nordiske Frihedsfølelse ofte 
kom til Gjennembrud. Det danske Sprog døde ingen- 
lunde hurtigt hen; derom vidner den utallige Mængde 
Stednavne^), der skylde det danske Sprog deres Oprin- 
delse, Navne, som ikke blot bæres af Sogne og Byer, 
men af enkelte Marker, Lunde, Enge osv. Lige saa 
sikkert, som det er, at kun en Kolonisation efter stor 
Maalestok, der skjænker Landet i det Hele en ny 
Befolkning og ikke blot en ny Herskerstamme, vilde 
kunne give Landet en saadan Forsyning af nordiske 
Navne, lige saa vist er det, .at disse nordiske Navne 
ikke vilde have slaaet saa dybe Rødder, at de bevare- 
des til Eftertiden, dersom Befolkningen hurtigt havde 
skiftet Sprog. 

Man ser ikke sjældent følgende Vers af Benoit ci- 
teret som Exempel paa, at allerede paa Vilhelm Longue- 
Épées Tid det danske Sprog var aldeles fortrængt fra 
Rouen'^), saa at Hertugen nødsagedes til at sende sin 
Søn til Opdragelse hos Grev Boto i Bayeux, for at han 
kunde lære Dansk: 



la rédaction des Sagas, c*est aux premiers croisés norvégiens, 

les Arnunges de Giski (1103), qu^elles attribuent Thonneur 

d'avoir inauguré la route occidentale. 
*) Der findes i ældre og yngre normanniske Aktstykker en stor 

Del hidtil oversete danske Stednavne. 
*) Lappenberg, Geschichte. II. 23. Annaler for Nordisk Oldk. 

1844-45, 219. Jfr. Araari, storia dei Miisulmani di Sicilia. 

IIL 18. Gibbon, Roman Empire, c. 56. 



176 Dansk Sprog i Normandiet; 

Se å Roem (o: Rouen) le faz garder 

Kt norir gaires longement, 

n ue sara parler neient . 

Daneis; kar nul nel i parole. 

Si voil kil Beit å tele escole 

Ke as Daneis sace parler. 

Se ne serent neient forz romanz, 

Mes å Bajuez en a tanz, 

Ki ne sevent parler se Daneis non 

Et pur 90 sire quens Boton, 

Voil ke vos l'aiez ensemble od vos, 

Et de li enseigner curios. 

» 

Her er Tale om Tilstanden ved Tiden 940 — altsaa 
ikke en Menneskealder efter Fyrstendømmets Grund- 
læggelse, og dog skulde en saa stor Forandring allerede 
være indtraadt! Enhver kan sige sig selv, at dette er 
en Umulighed, og se vi efter i Benoits eneste Kilde, 
Dudo, saa staar der kun, at i Rouen Romansk tales 
hyppigere end Dansk, medens det Modsatte er Til- 
fældet i Bayeux^). Men at Indbyggerne i en Han- 
delsby som Rouen bedre kunne bevare eller lettere 
optage det franske Tungemaal, er ikke mærkeligt. — 

Man paaberaaber sig endvidere det samme Faktum 
om Prinsens Opdragelse i Bayeux, i det man siger: 
altsaa talte man ikke Dansk ved Hove; men ogsaa 
denne Slutning er forhastet, hvad der vel temmeligt 
sikkert fremgaar af Dudos Fortælling om at Hertug 
Herman af Saksen paa en Fredssammenkomst med 
Hertug Vilhelm finder paa at tiltale ham paa Dansk ^). 



^) Dudo 221 (112): quoniam qiiidein Rotomagensis civitas Romana 
potius quam Daciscautitur eloqupntia, et Bajocacensis fmitnr 
frequentius Dacisea lingva quam Romana. 

*) Dudo 198 (100): Regibus sccretius coUoquentibus cæpit affari 
Dadsca lingua ducem Willeimuni Saxonum dux Herimannus. 



Dansk Sprog i Normandiet. 177 

Da Vilhelm forundret spørger ham, hvem der har lært 
ham at tale dette Sprog, svarer han, at det har han 
lært nødtvunget i dansk FangelGLskab. 

Derimod er det vist nok, at den danske Befolkning 
i tættest Mængde havde besat Omegnen af Bayeux, 
Landskaberne Bessin og Cotentin. Blandt denne Befolk- 
ning fandt længst den hedenske Tro og Uafhængigheds- 
følelsen sit Tilhold. Da Hertug Vilhelm sender sin Søn 
til Opdragelse hos Grev Boto, er det for at han kan 
lære at tale de Danskfødte til Rette ^), nemlig de mange 
mægtige Mænd, som gjærne vilde tilegne sig Andel i 
Hertugmagten. Ogsaa af et andet Sted hos Dudo faar 
man Indtrykket af en saadan særlig dansk Koloni i Om- 
egnen af Bayeux; den tydske Hertug Kuno svarer saa- 
ledes Hertug Vilhelm, til hvem han er overleveret som 
Gissel og som har bestemt Bayeux til hans Opholdssted : 
send mig, hvorhen Du vil, ogsaa til de Danske, der ere 
Dit Herredømme undergivne ^). 

Jeg tror saaledes, at den danske Befolkning endnu 
en god Stund efter Erobringen har bevaret sine hjem- 
lige Sæder, sit Sprog og sin Lovgivning — og min For- 
undring over, at for Tiden næsten alle Udlandets For- 
fattere omtrent udslette det danske Elements Betydning 
i Dannelsen af den normanniske Nation, saa at Nord- 
boerne i Løbet af to eller tre Decennier skulle være 
undergaaede en total Forvandling, er saa meget større, 
som dog Ingen tvivler paa, at Normannerne i Karakter 



— Derimod hidrører det af Worsaae 1. c. 552 anførte Exempel 
pao, at en normannisk Greve i det. Ilte Aarh. ikke skulde 
have kunnet tale Fransk, fra en Misforstaaelse, se Murotori, 
Scriptorefi. VII. 522. 

*; Dudo 2-22 (112): (Daciscam linguam) discens tenaci memoria, 
ut queat sermocinari profusius olim contra Dacigenas. 

^) Dudo 195 (98): Mitte me quo vis etiam Dacis tuæ ditioni 
subditis. Jfr. Worsaae, Erobring af Normandiet, 188. 

12 



178 Vikingeaanden hos Normandiets Beboere. 

Og Åand vedbleve at være en selvstændig Part af den 
franske Nation, hvor meget de end havde optaget af 
romansk Levevis. Historien fremviser heldigvis to store 
Kjendsgjeminger, fra hvilke det er umuligt at slippe 
bort, selv om man vidste at bortforklare alle de 
øvrige — og det er Erobringen af Syditalien og 
Erobringen af England. Ingen har dog endnu 
vovet at opfatte dem som Tilfældigheder, der knytte sig 
til den normanniske Nations Historie. 

Af disse to Erobringer er den første baade i Tid 
og Aand mest knyttet til den gamle Vikingetid, udgaaet 
som den var fra den Kamplyst, Uafliængighedsfølelse 
og Dristighed, der udmærkede enhver af disse kristne 
Vikinger; der hviler et farverigt og idealt, næsten 
romanagtigt Skjær over Erobringen af Syditalien^), saa 
at man ved Læsningen af dens Historie kunde tro at 
have en Roman for sig, om man ikke vidste, hvor talrige 
og paalidelige Kilderne ere. Jeg kommer i dette Ar- 
bejde derfor stadigt til at paaberaabe mig Maaden og 
Midlerne, hvorved Normannerne vandt Riget i Syditalien, 
og de Kjendsgjeminger, der knytte sig til denne Erobring, 
for at kunne belyse Nordboernes Færd i den egentlige 
Vikingetid. 

Erobringen af England var en med normannisk 
Snedighed forberedt og med normannisk Tapperhed 
udført Krigerdaad, men den fremtræder mere som en 
modem Sejrvinding; et vundet Slag skafifede den frem- 
mede Kriger Herredømme over et Rige, der i sig selv 
havde været splidagtigt og nu for sidste Gang og helt 

^) Jeg henviser danske Læsere til Trof. Schierns korte, nien 
indholdsrige „Udbigt over Udvandfingerne fra Nornoandiet 
til Italien og Normannernes første Erobringer i Keapel og 
Sicilien«. Ann. f. Nord. Oldk. 1844-45. 218 ff. En ny og 
udførlig Fifmstilling af Siciliens Erobring findes hos Amnri, 
Storia dei Mnsnlmoni di Sicilia Vol. III. 



Normandiets Jordbund. 179 

Og holdent underkastedes et fremmed Folk. Ved denne 
Erobring og dens Gjennemførelse aabenbarede sig mere 
end noget andet Sted Normannernes Evne til at grund- 
lægge Stater og til at administrere, hvorfor Grundlæg- 
gelsen af den engelske Stat giver os lærerige Oplysninger 
til Forstaaelse af tidligere normanniske Statsdannelser. 



Excurs. Jeg har søgt at godtgjøre og jeg skal i 
det Følgende yderligere paavise, at Normandiets Befolk- 
ning endnu i lange Tider efter Erobringen beholdt sin 
nordiske Karakter og frem for Alt den gamle Vikinge- 
aand. Nu vil imidlertid vel heller Ingen nægte, at et 
Folk er afhængigt af den Jordbund, hvorpaa det 
lever, som giver sit Bidrag til Bestemmelsen af dets 
aandelige Karakter. Normandiets Befolkning har da 
ogsaa gjennem mange Aarhundreder til den Dag i Dag 
bevaret et Særpræg, som skiller den fra Befolkningen i 
Frankrigs øvrige Provinser. Da nu endvidere Norman- 
diets Naturforhold synes at have havt særlig Betydning 
for de Danske, da de valgte denne Provins til Bosættel- 
sessted, vilde det være urigtigt her at tilbageholde nogle 
Bemærkninger, som have saa saare let ved ikke at 
blive gjorte, og som dog efter min Formening have 
deres Betydning til at give det rette etnografiske og 
kulturhistoriske Billede. 

Normandiet var for 1000 Aar siden, som det er 
endnu, et fra Guds Haand rigt udstyret Land, og det 
var et saadant, Nor^lannerne søgte. Hine Vikinger 
havde naturligvis den største Kjærlighed til Naturen 
og den Forstaaelse af den, som følger med et bevæget 
Liv under aaben Himmel, den Forstand paa Benyttelse 
af Land og Vand, af skyggende Skove og dækkende 
Høje, som et anstrængt og aarvaagent Vagabond- og 

12* 



180 NormandietB Skjønhed og Frugtbarhed. 

Krigerliv giver. Intet mystisk eller romantisk Sværmeri, 
ingen fortabende Opgaaen i Naturens Storhed, men en 
Glæde over Verdens uendelige Rigdom og Jordens Fylde 
og Frugtbarhed, en Lyst til at maale sit Mod med den 
Strænghed og Haardhed, som Naturen kunde vise, en 
Nysgjerrighed efter at lære „hele Jordens Kreds" at 
kjende — det var det, der opfyldte Vikingens Sind og 
drev ham ud i Verden, som gjorde ham til Kriger og 
vældig Jæger, til Fisker og Hvalfanger. Ved en enkelt 
af disse Sider kunde jeg ønske at dvæle lidt nøjere. 

Der har i Normandiet været Noget, som særligt 
tiltalte de Danskes Natursans og Yndlingstil- 
bøj eligheder. 

Dudo og Gaufred Malaterra beskrive begge, hvor- 
ledes RoUo første Gang sejlede op ad Seinen. De kom 
fra de østlige Egne til det Sted, hvor Seinens blaa og 
dog gjennemsigtige Bølge væld udgyder si^ i Havet, og 
styrede op langs den store Strøms blomsterprydede og 
duftende Bredder; men jo længere de naaede frem, jo 
skjønnere og dejligere tyktes Landet dem ^). Den Glæde 
over Landets Rigdom og Skjønhed, som er udtalt i disse 
•Linier, kommer stadigt igjen hos de normanniske For- 
fattere, der En efter Anden beskrive Hertugdømmet 
som et jordisk Paradis ^) ; her er altsaa ikke Tale om 



') Dudo 152 fTS): permenso ponto, quaSequana, cæruleo gurgite 
perspicuisque cnrsibns ilnens , odoriferasque excellentinm 
ripariim herbas lambens, fluctuque inflatiore inaris sæpe rever- 
bfrata secandum discrimina lunæ^ inundanlis maris pelago se 
Immittit, aggrediens, navibus Gimegias venit. 

*J Jfr. Dudos Beskrivelse af Normandiet, S. 166, 252. Aimé, 
Tystoire de li Normant, I. c. 1. 8.9: en la tin de France 
est une plane plenc de bois et de di vers frut. Gauffred 
Malaterra (Muratori V. 549): est enim piscosis fluminibns 
et feralibns silvis abundantissima, accipitrum exercitio aptis- 
sima, frumenti et cæterarum segetum fertilis, piscinis uber- 
rinoa, pecorum nntrix. Cartulaire du Mont 8t. Michel 



Normandiets Skjønhed og Frugtbarhed. 181 

lærde Bogmænds klassiske Prydelser. Ved Erobringen 
af Syditalien mærker man hos de normanniske Krigere 
den samme Glæde over Landets Skjønhed og Rigdom. 

Det flade Land, om det var nok saa frugtbart og 
fedt, synes ikke at have tiltalt Vikingen, naar det ikke 
var smykket fra Naturens Haand, fremfor Alt med de 
store, tætte Skove, der lønnede hans Jagtlyst. Efter at 
RoUo havde faaet Neustrien overdraget, gjorde han 
Fordring paa et andet Land, der skulde yde ham og 
hans Folk de nødvendige Existentsmidler ; thi Norman- 
diet var da øde. Man foreslog ham Flandern; men 
han vilde ikke modtage det uagtet dets Frugtbarhed, 
af den Grund, som Kilderne berette, at det var for 
sumpigt^), hvorimod han tog mod det smukke Bre^ 
tagne. 

Det Land, som Normannerne vilde vinde, maatte 
først og fremmest prydes af store, herlige Skove, med 



(12te Aarh.), anført af Worsaae 353: Provincia Lugdunensis 
Secunda, qve nunc dicitur Normannia, non inmerito .asseritur 
precipua ceterarum quas infra se continet GalUa, ut pote qve 
non solum est snfticiens 8ibi omnium affluentissima copia, 
verum etiam circumiectis provinciis non minima probatur 
conferre subsidia. Namqve aeris salubritate, opime telluris 
ubertate, vinearum fertilitate, silvarum delectabllitate, nemo- 
rum fruciferarumqve arbornm apricitote, hortorum salubriumqve 
herbarum amoenitate, metallorum qvorumqve congerie, silv- 
estrium domesticarumqve bestiarum multiplicitate, avium cuius- 
qve generis multitudine, piscium marinorum dulciumqve 
aqvarnm copiosa eifusione, navium cunctarumqve mercium 
assiduitate, clarissimarnm urbinm dignitate, nobilium coend- 
biorum numerositate, illustrium virorum animosissimorumqve 
militum populositate, nt testimonio snnt Cenomannicus pagus, 
Anglica regna, Campania, Apulia, Calabria, Sicilia, aliaqve 
plura ab eis armis adquisita diverso tempore, cnnctis ad 
postremum commodis humane vita, omni sue vicinitati 
noscitur longe prestare. Jfr. endvidere Waces og Benoits 
Lovprisninger. 
*) Dndo 168 (83): noluit præ paludum impeditione recipere. 



182 Linden. 

mægtige Træer, i hvis Ly de kunde jage, af hvis Frugter 
de kunde nære sig, af hvis Tømmer, Ved og Bast der 
kunde bygges Skibe, hugges Master, bøjes Buer, skæres 
Spær og snoes Tovværk. Og disse Krav kunde Ifor- 
mandiet fuldkomment tilfredsstille. Eg, Fyr, Bøg og 
Lind groede paa Marker og i Skove; talrige Æbletræer 
lovede Normannen den kjære Drik Most eller Cidre, 
som endnu er Normandiets berømte Produkt ^). — 

Jeg nævnte Linden, fordi jeg dertil vil knytte en 
lille Oplysning. Den, som med Interesse sysler med 
Middelalderens indre Liv herhjemme i Danmark, vil 
have bemærket, hvilken Rolle Linden spiller i Folke- 
troen og Folkepoesien som et af de smukkeste Træer. 
Dets stærke Væxt og svære Kuppel med de talrige, 
friske og smukke Blade, dets rige Blomstring med det 
summende Liv og den bedøvende, søde Duft gjorde det 
til Folkets Yndlingstræ — langt mere end Bøgen. Ogsaa 
havde det den Gang en langt større Udbredelse her- 
hjemme end nu; mangen Egn kunde fremvise endog 
store Lindeskove. Tager man Fortegnelser over 
topografiske Navne ^) i Haanden, fremvise de da ogsaa 
Nå-vne som Lindeskov, Lindebjerg, Lindegaard og Lind- 
holm i stort Antal og desuden mange andre Sammen- 
sætninger med „Lind", medens Sammensætningerne med 
„Bøg- ikke ere nær saa mange. I Kæmpeviserne gjen- 
lyder fra først til sidst Lindéns Pris; én har saaledes 
til Omkvæd: 

Der stander en Lind i Grevens Gaard saa herlig, 

Og en anden: 

Mens Linden bær Løv, og Løvet falder af, og Jorden bær 

alle grønne Blade ^). 



') Delisie, condilion de la classe agricole en Normandie. 471 ff. 
') Til Ex. Registret til Trap, Kongeriget Danmark, eller til: De 

ældste danske Archivregistraturer. 
') Grundtvig, Danmarks gamle Folkeviser. IV. 170, 504. 



Linden. 183 

En dansk Folkevise om en Jomfru, der er forvandlet 
til en Lind, har Paralleler hos flere andre Nationer; 
men i England og Tydskland er hun bleven omskabt 
til en Hassel, i de slovenske, vendiske og littauiske 
Sagn til et Ahorntræ ^). Lindetræets Skjønhed bliver 
stadigt berømmet i vore Viser; Linden maa tjene Billed- 
poesien, og den er Kulisse ved alle de heroiske eller 
erotiske Dramaer, som Viserne oprulle for os^). 

Med dette for Tanken er det ganske mærkeligt at 
læse hos en Forfatter, der ikke kjendte det nys Op- 
lyste, hvorledes de Danske i Normandiet gjenfandt deres 
kjære Træ. I en Beskrivelse over. Kpmmunen Saint- 
Martin du Tilleul i Arrondissementet Bernai 
Syd for Seinemundingen skriver Augusto Le Prevost 
Følgende: „Der findes i Frankrig 278 Kommuner med 
Navnet St. Martin, laant fra deres Kirke., Der imellem 
findes 7 Kommuner kaldte Le Tilleul og én kaldt Le 



^) Grundtvig, Folkeviser. II. 214. 

*; Jeg anfører af Grundtvigs Folkeviser nogle Exerapler blandt 
mange : 

n. 15: Der møder hannem duergens datter 
hun huiller sig under en lindt 

II. 147: Dette skede vnder Linden saa grøn 
den Ridder bleff løst aff vaade. 

II. 216: Vell worde dig, linden, saa bold thu staar 
forgylden er alld dyn blad, du ber. 

III. 331 : Lynden stander paa Linde-bierge, 

och bøyer hun neder sinn rod. 

IV. 152: I-men jeg brydder thi liennde-løff, 

som wy skaall buode paa huille. 

IV. 155: Du binth din hest wedt lynne-quist, 
du gack saa listelig fram! 

IV. 172: Her Oluff hånd reende under lyunde-greenn 
imod den grøffue saa wredde 

IV. 434: Saa satte jeg meg paa liende-thre nieder 
meg tøckte, dy gteene dy bognet der-wed. 



184 Linden. 

Teilleul. De ligge alle i Normandiet; fem høre til De- 
partementet Eure og fire til Arrondissementet Bernai; 
disse Sidste ere Le Tilleul dame Agnes, Le Tilleul en 
Ouche, Le Tilleul Folenfant og Le Tilleul Otton. Der 
tindes i Frankrig 13 Kommuner kaldte Le Teil, som er 
en anden Form af samme Navn. Af dette Antal høre 
8 til vor Provins. Det skulde synes at fremgaa heraf, 
at Lindetræet maa have voxet hyppigere her 
end andetsteds eller at Befolkningen i særlig 
Grad har havt Opmærksomheden henvendt paa 
det. . . . Der findes i Normandiet endvidere 9 Thil, et 
Thilai, et Le Thillai, et Thilleux, et Thilliers, et Thillois, 
et Thillombois, et filh, et Tilchatel, et Tillac, et Tilliard, 
et Tillai, et Tillaie, et Tillé, et Tilleux, sex Tilli, syv 
Tilloi, et Tillois, et Tillolet, et Tillou, et Tillouse. 
Endelig bør vi jo henføre til denne Gruppe de Kom- 
muner, som de erobrende Skandinaver have givet Nav- 
nene Limboeuf, Lindebeuf og Lintot (Lindebo og Linde- 
tofte)^^ O- 

At det ikke saa meget var for den praktiske Brugs 

Skyld, at Lindetræet tildrog sig Opmærksomhed og at 
dets Navn er indgaaet i saa mange Stednavne, synes 
fremgaa deraf, at man ellers kun sjældent finder det 
omtalt i ældre Diplomer^). Imidlertid er der ikke Tvivl 
om at dets Tømmer benyttedes, og vi finde ogsaa om- 
talt, at Træets Bast maatte tjene til Tovværk^). 

Jeg anførte, at Vikingerne elskede Mjød og Frugt- 
most og at de fandt Frugttræer i rigelig Mængde i Nor- 
mandiet. Men de ønskede ogsaa Vin. Man finder i 
Annalerne ikke faa interessante Træk, der vise, hvor- 
ledes de vilde Kæmper længtes efter søde og berusende 



O Le Prevost, Histoire de Saint-Martin du Tilleul, S. 3-4. 

^) L. Delisle, condition de la classe agricole en Normandie, S. 358. 

*) Delisle 1. c. 358. Le Prcvost 1. c. 5. 



Normannerne elske Vin. 185 

Drikke, ret som Bjørnen paa sin Jagt efter Honning. 
Imod Vinhøstens Tid kan man være sikker paa at træflfe 
Vikingerne i Bevægelse mod Vinegnene, og Fjenden 
maatte ofte afstaa dem hele Høsten eller give dem Part 
i den. Krønikerne fortælle saaledes, at de Normanner, 
som 865 plyndrede Seinelandet, dumdristigt sendte 200 
Mand ned til Paris for at skaffe sig Vin, men da de 
Intet fandt, vendte de i god Behold tilbage^). I Aaret 
869 sluttede Hertug Salomon af Bretagne et Forlig med 
Normannerne i Loiren om at have Lov til med sine 
Bretoner at indhøste Vinen paa sine Vinbjerge i Anjou, 
hvorimod Befolkningen i den øvrige Part af disse Egne 
maatte give Normannerne en betydelig Kontribution 
særlig af Vin for at blive ladt i Ro*'*). I det Hele var 
Vin og stærke Drikke stadigt indbefattet i Normannernes 
Udskrivninger. — Det kan ogsaa erindres, hvorledes 
Godfred 885 stillede det Forlangende til Kejser Karl, 
at han skulde afstaa ham Koblenz, Andernach og Sinzig 
foruden andre rige Vinegne, for at han dér kunde faa 
den Vin, som Frisland ikke kunde yde ham^) — en 
Fordring, der naturligvis blev afslaaet. 

Man kunde nu synes, at Normandiet i denne Hen- 



') Pertz, Scriptores. I. 470: Ipsi antem Nortmanni .... ex se 
circiter 200 Parisius mittnnt ubi quod quæsierant vinum non 
invenientes ad suos, qui eos miserant, sine indemnitate sul 
reveniunt. 

') Pertz, Scriptores. I. 486: Salomon dux Brittonum pacem cnm 
Nortmunnis in Ligeri * residentibus fecit et vinunn partis siie 
de pago Andegavensi eum Brittonibas suis collegit .... 
Nortmanni . . . mnltam siimmam argenti frumenti qnoque et 
vini ae animalium ab incolis terræ ipsins quæsiemnt ut cum 
eis pacem facerent. 

^) Pertz, Scriptores. 1.595: mandat . . . [ut] Confluentes, Andre- 
nacum et Sincicha et notinallos alios fiscos obsequiisimperiali- 
bus deditos sibique largiretur propter vini affluentiam quæ in 
his loois exuberabat, eo quod terra quam ex munificentia 
principis possidendam perceperat, minime vini ferax esset. 



186 Normaudiets Vinavl. 

seende kun daarligt hjalp de Danske; det er jo nu vin- 
løst. I Middelalderen dyrkede man imidlertid Vin 
i Normandiet i en ikke ringe Udstrækning. Diplomerne 
nævne ofte Vinhaver og deres Udbytte, og de norman- 
niske Annaler vise sig meget interesserede i Vinhøstens 
Udfald. Leopold Del i s le har endog i sit berømte 
Arbejde „etudes sur la condition de la classe agricole 
et rétat de Tagriculture en Normandie au moyen åge" 
kunnet opstille en hel Statistik over Vinkulturens Ud- 
bredelse. Han påaviser tillige, at skjønt der vel findes 
omtalt Vinhaver i Normandiet før det blev undertvunget 
af de Danske, skyldes den betydeligere og inten- 
sivere Vinavl dog Bestræbelserne under de 
første normanniske Hertuger. Der er næppe 
Tvivl om at disse have søgt at ophjælpe Vindyrkningen 
i deres Land for at kunne slippe for de betydelige 
Toldafgifter, som ellers maatte betales for Indførselen 
fra Frankrig, og for ikke at være udsat for i Tilfælde 
af Krig ganske at være berøvede denne Drik^). 

Fremdeles maatte Landet være rigt paa vilde 
Dyr, thi Danskerne vare lidenskabelige Jægere. Alle- 
rede de første Hertuger træfife vi — ved Læsning af 



^) Se Delisle 1. c. 418—20. — Her kan ogsaa erindres den lille 
naive Fortælling hos Aimé (med et berigtigende Indskad af 
den franske Oversætter fra det 15de Aarhundrede), om hvor- 
ledes Robert Guiscard og hans Hustru en Gang under deres 
mange Trængsler paa Sicilien vare saa afknappede paa Føde- 
midler, at de maatte drikke Vand i Stedet for Yin. „Man 
vilde maaske sige, at Robert i sit Hjemland ikke var vant 
til denne Drik (og dog voxer der nu megen Vin i Norman- 
diet), men tænk paa hans Hustru., den fornemme Dame, som 
i sin Faders, Salernerfyrstens Hus havde drukket ægte og 
klar Vin som Vand!^ (Quar falli å lo duc lo vin non est 
merveille; quar comme se dit que en la contrée soe non 
croissoit vin, més maintenant en cestui temps i croist vin 
assez, etc. VI. 18. S. 180.) 



Hvalfangst i Normandiet. 187 

Krønikerne ofte paa Jagt; senere udartede de norman- 
niske Hertugers og engelske Kongers Jagtlyst til et 
formeligt Raseri. Ved uhyre strænge Love og Alt, hvad 
dertil hører, af skrap Kontrol og Tilsyn, have de ofte 
sat dem et tvivlsomt Mindesmærke og vakt de indre 
Uroligheders fortærende Flamme. 

Krønikerne tale dernæst alle om det omgivende 
Havs og Flodernes Rigdom paa Fisk, og denne 
vidste naturligvis de Danske at drage sig til Nytte. Jeg 
skal her kun berøre ét Punkt. I gamle normanniske 
Dokumenter og senere i de normanniske Coutumer, i 
Englands normanniske Lovgivning og i engelske Doku- 
menter finde vi omtalt Fangsten af den saakaldte er as- 
sus piscis, grapois, en stor, nu næsten udryddet 
Hval, der i Middelalderen til visse Tider af Aaret i 
Mængde søgte til Evropas Vestkyst og Kanalen. Det er 
muligt, at Beboerne af Neustrien allerede før de Danskes 
Ankomst have kjendt dette Dyrs Nytte, i alt Fald synes 
Munkene i St. Denis 832 at have besiddet faste Anlæg 
i Cotentin til Indfangning af Hvaler ^). Det er imidlertid 
vist, at Normannerne have havt deres Opmærksomhed 
særligt henvendt paa dette Fiskeri; derom vidne talrige 
Udtalelser i Aktstykkerne. Vikingerne have kjendt den 
store Nytte, man i mange Henseender kunde drage af 
disse Havdyr, og de have havt en ved Erfaring prøvet 
Kundskab om alle de Maader, hvorpaa Fangsten kunde 
foregaa, hvad enten det nu gjaldt om at anstille en 
egentlig Jagt paa Dyret og at ramme det med Har- 
punen^), eller man skulde bemægtige sig det tilfældigt 



^) Jfr. Leopold Delisle i Bibliothéque de l'École des Chartes. 

Ille Serie. L 429. Bouquet, Historiens. VI. 580. 
*) Jfr. Raoul Tortaire^s Beskrivelse af en Hvaljagt i Bibliothéque 

de l'École des Chartes. IVe Serie. I. 515. 



Ig8 Hvalfangst i Norroandiet. 

strandede Dyr*). Normandiets Beboere sluttede sig 
endog sammen i Selskaber for at udøve Fangsten i 
desto større Maalestak og med alle Midler, og Hval- 
fangerne bare det nordiske Navn Walmanni^). 

En lille Episode i Guillelmus Appulus' Beskrivelse 
af Normannernes Erobring af Syditalien faar derfor sin 
Interesse. Da Robert Guiscard engang opholdt sig ved 
Adriaterhavets Kyst, meldtes det ham, at en uhyre stor 
Fisk, som Italienerne aldrig havde set før, havde vist 
sig udenfor Stranden; den varme Foraarsluft havde 
drevet den ind paa ukj endte Veje. Robert vidste strax 
Besked om hvilket Dyr det var og hvorledes man skulde 
indrette Fangsten, og ved forskjellige Kunstgreb, ved 
Anvendelse baade af Net og Lansekast kom Uhyret 
snart i Normannernes Vold; det blev skaaret itu og 
deltes mellem de Omboende (altsaa som endnu den Dag 



^) Baskernes Hvalfangst kan næppe forfølges saa langt tilbage 
i Tiden som Nordboernes, se Noel^ histoire générale des 
péches anciennes et modernes I. 218, 229. I Fischers Docu- 
ments pour servir å l'histoire de la Baleine des Basqaes i 
Annales des Sciences Naturelles. 5^ Serie. XV. (1872) er 
heller ikke anført noget Bevis for at Baskernes Hvalfangst ér 
ældre end Nordboernes. 

*) Noel 1. c. 238: Ad capiendos vero crassos pisces, concessit 
abbas Cadomensis, ut abbas Fisennnensis tot naves habeat 
in societate walmannorum qaot hactenus habuit et cum 
eadem consiietudine, sicut monstrare poterit erga commu- 
nionem walmannoram; quod si ipsi walmanni injnriam 
fecerint abbati Fiscannensi et hominibas snis, de hac re 
abbas Cadomensis oronem eis justitiam faciet fideliter et 
sine retractione. Ex Cartulario abbatiæ Sancti-Stephani de 
Cadomo, fol. 54. — Delisle 1. c. 430: Donationem quoque 
qnam Vanmanni Snre fecernnt, ego Guillelmns comes 
Pontivoram et iilius mens concedimus, scilicet de cultellis 
crassorum piscinm quos capient. Cartul. de Montebourg, 
p. 63. — Noel (og de, der følge ham, se Actes de la Société 
Linnéenne de Bordeaux. T. XXII.) har aabenbart Uret i *at 
antage crassi pisces for Marsvin. 



Hvalfangst i Normandiet. 189 

i Dag i Norden) og afgav Føde for mange Mennesker 
for lang Tid '). 

Naar Crassus piscis som „werec" o: Vrag'^) opdrev 
paa Forstranden i Normandiet, tilkom den Hertugerne, 
men disse havde ved Breve tilstaaet et stort Antal 
Private Ret til at tage Crassus piscis paa deres For- 
strand. Imidlertid udtalte allerede et Nævningeudsagn 
fra Midten af det 12te Aarh., at Normandiets Hertug 
ingen Ret havde, naar Hvalens Værd ikke oversteg 
50 Livres*^). Som bekjendt var ogsaa herhjemme i 
Danmark opdrevne store Fisk Regale, og vore Love 
kjende en lignende Grænse nedad; Hvalen eller Lyften 



^) Muratori, Sciiptores V. 265: 

Piscem fama refert a littore non procul esse 
flactibiis Adriacia horrendo corpore magnum 
forraa incrediblli, qualem non viderat ante 
Italiæ populus: quem verui temporis aura 
propter aquas dulces properare coégejat illac. 
Per varias artes ducis hunc prudentia cepit. 
Qui cum delabens in retia funiculosa 
retibus innixo cuncto cum pondere ferri 
ille maris mersus mersis sed adusque profundum 
a nautis tandem vario jam culmine cæsus 
littore vix tractus populo spectabile monstrum 
cernitur, inde ducis jusau per frusta secatur, 
unde sibi atque suis longus datur usus edendi 
et populo Calabris, quicumque manebat in oris, 
hoc etiam passim gens Appula participatur. 
Os spinæ sectum palmorum quatuor orbe 
mensuram obtinuit. 
^) Jfr. et Vidnesbyrd fra Henrik IPs Tid: de crasso pisce dix- 
erunt quod si vulneratus fuerat in aliquo portu et in naufra- 
gium ubique devenerit post unum fluclum et unam ebam 
veriscum est, Warnkonig, Franzosische Rechtsgeschichte. II. 
Urkb. 28. (Jfr. Skaanske Lov. VIII. 1 : ængin fisk ma hetæ 
wrak utæn styriæ al gorlæ ok hual). — Grand Coutumier de 
Normandie, c. 17. 
?) Marnier, etablissements et coutumes de Normandie, 49. Warn- 
konig, Reciitsgeschichte. II. Urkb. 28. 



190 Normandiets HaDdel. 

skal være saa stor, „at man gitær ey valdit han'*, de 
skulle være „storæ fiskæ thær man ma æi bæræ" ^). — 
Angelsakserne synes ikke at have deltaget i Fangsten 
af Crassus piscis^). Ligesaa synes først de normanniske 
Konger at have indført i England Regalet over Crassus 
piscis. Dette udtaler Phillips i sin engelske Rets- 
historie^), og jeg tror, han har Ret deri; jeg har i det 
Mindste ikke i Love og Aktstykker, der ere ældre end 
Normannertiden, fundet en saadan Forret omtalt. 

Normandiets Floder og Aaer, og Havet, som be- 
skyllede dets Kyster, vare imidlertid ikke blot vigtige 
for de normanniske Erobrere ved deres Fiskerigdom. 
De havde deres største Betydning ved den rige Lejlighed 
til Samfærdsel og Handel mellem Hertugdømmets 
Beboere og, fremfor Alt, med de Nord og Syd for lig- 
gende Stater, som de gave de af Handelsaand besjælede 
Vikinger. Ikkun kort Tid efter Erobringen var derfor 
ogsaa Hovedstaden Rouen med sin ypperlige. Beliggen- 
hed et Centrum for en vidtstrakt Handel*). 



») Er. 8j. Lov IIJ. 62; JydsUe Lov IIL 62, jtr. Joh. Steenstrnp, 
Studier over Kong Valdemars Jordebog, 343. 

*) Herfor taler indirekte Ottars Beretning om Hvalfangsten paa 
hans Tid, og i Æthelreds insti tuta Lnndoniæ § 2 forud bættes 
det, at „Craspiscis** kommer fra Rouen: homines de Roto- 
mago^ qui veniebant cum vlno vel craspisce, dabant rectitudinem 
sex sol. de magna navi et vicesimum frustnm de ipso craspice. 
Schmid, die Gesetze der Angelsachsen (2te Auflage) 218. 

3) Englische Reichs- und Rechtsgeschichte seit der Ankunft der 
Normannen. H. 85. 

^) De Fréville slutter en Afhandling: Rouen et son Commerce 
maritime depuis Rollnn etc. i Bibliothéque de l'École des 
Chnrtes. 2« Serie. T. IH. saaledes (S. 19): Des détails qui 
précédent, il faut conchire, ce rous semble, que, par leur 
etablissement en France, les Normands ne rendirent pas seule- 
ment la tranqnillité aux contrées occidentales de l'Europe, 
mais encore, qn'ils furent les premiers å profiter de la paix, 
pour relever, je dirais méinc pour créer le grand commerce 
maritime entre la France et les pays septentrionaux. 



Normandiets Handel. 191 

Herpaa tør jeg imidlertid ikke komme videre ind, 
da det vilde føre mig for langt bort fra min Vej. Jeg 
slutter derfor denne Excurs, i det jeg endnu kun skal 
henlede Opmærksomheden paa den Kjendsgjerning, at 
af de mange nordiske Gloser, som ere bevarede 
i den gamle og den ny normanniske Patois, og hvoraf 
flere ere overgaaede i det almindelige franske Sprog, 
netop en betydelig Del vil findes at være knyttet til de 
her berørte normanniske Yndlingstilbøjeligheder og til 
de Virksomheder og Gjerninger, som de Danske enten 
have indført i Normandiet eller givet et nyt Opsving. 



Tredie Afsnit 

Aarsagerne til Normannertogene. 
Mende EapiteL 

De nordiske og fremmede Efterretninger om 
Åarsagen til Udyandrin^eme. 



Mange og hel forskjellige Aarsager 
samlede sig i en eneste Virkning, og 
frembragte disse Toge^ den laveste 
var Higen efter Bytte, den højeste 
Begjerlighed efter Hæder; men stær- 
kere end begge Tar en naturlig Trang, 
der saavel i legemlig som i aandig 
Henseende maatte tilfredsstilles. 

N. Af. Peienfen, Danmarks Historie 
i Hedenold. H. 215. 

JJe Sagn, som angaa Folkeslagenes Vandringer, 
kunne ikke siges at høre til dem, som Historikerne 
ynde. Man stødes over deres indb}Tdes Lighed, skjønt 
de Begivenheder, de omhandle, ligge Qærnt fra hin- 
anden i Tiden, og Sagnene synes at concentrere til én 
Begivenhed med én Aarsag, hvad der har strakt sig ud 
over lange Tidsrum og havt sin Anledning i mange 
Forhold. Folkeslagenes Vandringer ligge desuden saa 
langt tilbage i Tiden, at Studiet synes kun at kunne 



j 



Aarsageme til Normannertogene. 193 

lønnes med Spild af al Umage. Videre end til rimelige 
Hypotheser skulde man formentlig ikke kunne komme; 
sikkert Udbytte for den historiske Videnskab lader 
sig ikke bringe til Veje, og den økonomiske Viden- 
skab vilde gaa paa Vildspor, om den støttede sig til 
saadanne Undersøgelsers Resultat. 

Imidlertid vil Spørgsmaalet om Grundene til Fol- 
kenes Vandringer og til Normannertogene altid dukke 
op for Forskerens Tanke. Det staar i nøjeste Forhold 
til Folkenes indre Liv og Levevis, Karakter og Love, 
til Hjemlandets Rigdom eller Fattigdom, til Samfundets 
hele indre Sammensætning og Vilkaar, kort sagt, til alle 
disse Forhold, som den historiske Videnskab med stedse 
stigende Interesse retter sin Opmærksomhed paa. For- 
skeren ledes i sin Søgen derfor ikke af en utidig Nys- 
gjerrighed lige over for Fortiden, men af en berettiget 
Kundskabstørst. Heller ikke har nogen Forfatter af 
Normannernes Historie turdet forbigaa dette Spørgsmaal 
om Aarsagen til Vikingetogene, og da Académie des 
Inscriptions et Belles-Lettres 1820 udsatte sit Prisspørgs- 
maal om Normannerne , var Grunden til Udvandringen 
et af de Hovedpunkter, som ønskedes oplyst. Normanner- 
togene repræsentere desuden den sidste af de fra Nord- 
og Østevropa udgaaede Folkevandringer, og alle de 
Oplysninger, man kunde skaffe til Veje om hine Toge, 
fortjente vist at fremdrages, for at man om muligt 
kunde faa Klarhed om Folkebevægelserne i den fuldkom- 
men mørke Tid. Heller ikke var det urimeligt, om den 
økonomiske Videnskab spurgte sig for om Aarsagen til 
disse Historiens mærkelige Kjendsgjerninger for om 
muligt at belæres til Bedste for sin Videnskab. 

Det er min Plan i dette Afsnit at belyse Aarsageme 
til de normanniske Udvandringer. Jeg indser vel, hvor 
vanskeligt det er at komme til et Resultat, som kan 
kaldes fuldt bevist, men jeg haaber, at Undersøgelsen 

1> 



194 Aarsagerne ti' Normannertogene. 

vil give Bidrag til Spørgsmaalets Løsning, ligesom den 
i hvert Fald vil komme til at omhandle en Række af 
Forhold, som nødvendigvis maa tages i Betragtning ved 
Studiet af Vikingernes Virken og Færd og Vikinge- 
togenes Formaal. 



Vi bør nu først og fremmest tage de gamle Kilders 
Efterretninger om Aarsagen til Normannernes Udvandring 
for os. Dels give disse nemlig deres Bidrag til Løs- 
ningen af Spørgsmaalet, dels afstikke de for os alle de 
Veje, som vi i den følgende Undersøgelse maa slaa 
ind paa. 

Imellem disse Overleveringer mener jeg atter, man 
maa skjelne mellem Efterretninger om Begivenheder, 
der én enkelt Gang have foranlediget en Udvandring, 
og Sagnene om hvorledes Norden stadigt udsendte 
Vikingeskarer. Der er saa meget mere Grund til at 
holde paa denne Adskillelse, som vi maatte komme til 
at sondre Beretningerne i de samme to Grupper, der- 
som vi valgte at behandle de indenlandske og de 
fremmede Kilder for sig, eller dersom vi skjelnede 
mellem Sagnene om Udvandringen mod Østen og 
mod Vesten. 



A. Efterretninger om Udvandringer fra Norden ved 

en bestemt given læjtighed. 

Ryaarbøgerne — og efter dem Petrus Olai' 
Excerpter — fortælle, at under Lothene-Knut , Erik 
Barns Søn (altsaa ved Tiden 870), hver tredie Mand af 
Trælle og det menige Folk udvandrede af Riget og 
droge mod Østen, hvor de erobrede Preussen, Semgallen 
og Karelien foruden nogle tilgrænsende Lande. De 
fandt saa stort Behag i disse frugtbare Egne, at de 



Udvandring til Semgallen. 195 

ikke vilde vende hjem, men ere forblevne boende dér 
til den Dag, da Krøniken akreves^). At Sagnet netop 
nævner Trælle og Fattige som de Udvandrende, er ikke 
urimeligt, da andre Kilder bekræfte, at Saadanne søgte 
udenlands for at vinde bedre Kaar^). Derimod har 
Sagnet aabenbart været for rundhaandet med Hensyn 
til Landvindingens Omfang; at et eller to af de nævnte 
Lande var bleven betvunget, havde vist været til- 
strækkeligt. 

Denne Begivenhed skulde være forefaldet i Slut- 
ningen af det 9deAarh. Saxo kjender den i en anden 
Form og fra en anden Tid. Harald Blaatands Søn 
Hagen skal nemlig have gjort et Hærtog til Semgallen, 
og da han troede at bemærke, at hans Krigere af Frygt 
for Fjendens Overmagt vare ved at tabe Modet, lod han 
Skibene opbrænde^), saa saare Tropperne vare land- 
satte. Saaledes bleve Vikingerne nødsagede til at 
kæmpe til det Yderste, og deres Ailstrængelser kronedes 
ogsaa med Sejr. De vandt hele Semland, og efter at 
Landets mandlige Indbyggere vare dræbte'*), tvang de 
deres Enker til at ægte sig, glemmende de Hustruer, 



*) Scriptores. R. Dan. I. 158: Huj ns tempore quilibet tertius de 
servis & plebeis liominibus exivit de regno & veniente«, totam 
PraciaiD, Semigaliam & terram Carelorum, aliasqve qvam 
plures terras subjugaverunt sibi & delectati terrarum ubertate 
• noUierunt redire, sed ibi remanent usqvfe in præsentenn diem. 
Jfr. ib. 114. Udgaven hos Pertz, Scriptores. XVI. 398: de 
servis et pluralibus (o: siiperflnis) hominibus. 

') Jfr. ovenfor S. 126, Anm. 2. 

') Dette Træk knyttes af de nordiske Sagn til forskjellige sam- 
tidige Vikingetogter; saaledes brænder en anden Hagen, 
nemlig den norske Hagen Jarl, sine Skibe, før han hærger 
Gotaland, Snorre, Olaf Tryggvasøns Saga c. 28, jfr Munch, 
N. F. H. I. 2. 93, og Styrbjørn brænder sine Skibe paa Togtet 
til Sverrig, Knytlingasaga c. 2. 

*) Necatis maribus. I Petri Olai Gjengivelse af Ryaarbøgernes 
Sagn er tilføjet: occisis viris. 

13* 



196 Udvandring fra Gulland. 

som sade hjemme i Danmark. Semrerne regne sig derfor 
i Følge Saxos Udsagn endnu paa hans Tid for at være 
af dansk Herkomst^). 

Ogsaa i Følge Ryaarbøgerne var Semgallen jo et 
af Danske erobret Land; da der nu ikke er nogen 
Rimelighed for at Danske to Gange skulle have bebygget 
denne Provins, er det vist samme Begivenhed, som begge 
Efterretninger omhandle. 

Muligt finde vi endnu paa et tredie Sted samme 
Sagn, nemlig i Sagaen om Gulland (Gutasaga, 
Kap. 1): 

Si|)an . . . aukapis falk i Gutlandi 80 mikit um langau 
tima, at land elpti [)aim ai alla fyl)a. J>a lutaj)u J)air bort 
af landi hwert J)ril)ia l)iauj), so at allt skuldu ^tdr aiga ok 
mij) sir bort hafa, sum pair uf an iorJ)ar attu. Sijmn wildu 
J)air nau{)ugir bort fara, men foru innan J)ors-borg^) ok 
bygl>us l)ar firir. SiJ)an wildi ai land })aim pula, utan raku 
l)aim bort J)el)an. Si^an foru {)air bort i Faroyna, ok 
bygrus l)ar firir. f>ar gatu J)air ai sik uppihaldit, utan foru 
i aina oy wij^r Aistland, sum haitir Dagaipi, ok bygj)us 
par firir, ok gierj)u burg aina, sum enn synis. J^ar gatu 
Jair ok ai sik haldit, utan foru upp at watni J)i, sum haitir 
Dyna, ok upp ginum Ryl) saland; so fierri foru J)air, at 
pair qwamu til Griklands . . . . So bygj)us J)air J)ar firir 
ok enn byggia, ok enn hafa J)air sumt af waru mali ^). 

Vi træflfe her atter den samme Folkebevægelse mod 
Øst, Gotlænderne rykke først til Farø, der ligger ved 
Gullands Nordende, derpaa til Dagø ved Estland, derpaa 
ind ad Dyna, altsaa gjennem Semgallemes Land og 
gjennem Rusland til Grækenland; først dér skulle de i 



*) Saxo 485. 

*-') En KlippefæstniDg paa Gulland. 

^) Gutniska Urkunder: Guta Lag, Guta Saga och Gotlands Run- 
inskrifter, språkligt behandlade af Carl Save. S. 31 — »52. — 
Jfr. Solilyter, Sweriges Gamla Lagar. VII. 95. 



Sniosagnet. 197 

Følge Sagaen være standsede. Sagaen synes at have 
blandet den hjemlandske Tradition om en Overbefolkning 
og om en Udvandring til Østersøens sydlige Kystlande, 
med den senere varægiske Bevægelse ned gjennem Rus- 
land til Grækenland, og naar den lader et græsk, unævnt 
Landskab være koloniseret af Nordboerne, er det jo 
meget muligt — som Save antager — at en Beretning 
om de paa Krim levende tetraxitiske Goter, der længe 
bevarede deres Sprog, har givet Anledning hertil^). 

Endelig bør jo det bekjendte S ni o sagn nævnesr. 
Under Kong Snios Regering i Slutningen af det 8de 
Aarh.^) indtraf saa slemme Uaar og saa stor Hungersnød 
i Danmark, at man maatte gribe til alvorlige Forholds- 
regler. Efter Aage og Ebbes Forslag blev det først 
bestemt paa Tinge, at man skulde dræbe alle Børn og 
gamle Folk, men dette uhæderlige Bud vidste de tvende 
Mænds kloge Moder Gambaruc at faa forandret til, 
at alle de, hvem Loddet traf, skulde udvandre. De 
Udviste droge til Blekingen, derpaa sejlede de forbi 
„Moringia" (Landskabet More ved Kalmarsund) og lan- 
dede ved Gulland, hvor de „efter Pauls Udsagn" antog 
Navnet Longobarder; endelig landede de ved Rygen; 
dér bleve Skibene liggende, og de begave sig ad Land- 
vejen til Italien, hvor de grundede Longobardernes 
Stat«). 

Saxo henviser til Paul Warnfrids Udsagn og har 



*) Den brabantske Minorit Wilhelm Ruysbroek var først op- 
mærksom paa dette Folk (1255), senere blev det iagttaget af 
Flere: nu ere Levningerne helt forsvundne. Se Gabelentz et 
Loebe, Ulfilas, II. 2. 9. 

*) Dette Tidspunkt synes fremgaa deraf, at Saxo Jader Bjørn 
og Harald regere efter Snio, men om dem véd han i øvrigt 
Intet: derpan følger Gorm, som var Fader til Godfred, der 
døde 810. Jfr. foran S. 16, Anm. 

') Saxo 418—19. Sagnet er senere behandlet i Folkevisen om 
Longobarderne (Grundtvig, GI. Danske Folkeviser. I. 317 flf.). 



198 Sniosagnet. 

altsaa middelbart eller umiddelbart benyttet denne For- 
fatters Fortælling om Longobardernes Udvandring fra 
Skandinavia O- Men at Saxo tillige har havt andre og 
hjemlige Kilder, fremgaar dels af hans Afvigelser fra 
Paulus, dels af hans Ord „et hæc quidem de Snione, 
quam verissime potui, digesta sufficiant^^ ^). 

Paul Wamfrids Fortælling har ingen Værdi med 
Hensyn til Spørgsmaalet om Normannertogene, og det 
gj ælder altsaa om at udfinde, hvorledes Saxos danske 
Sagn har lydt. — Paulus har nu Intet om det første 
Forslag, at ihjelslaa gamle Folk og Børn, hvorimod 
dette Træk har Paralleler her i Norden (jfr. næste 
Kapitel). Saxo har heller Intet om at det var en Tredie- 
part af Folket, der drog bort^), og Intet om at Aage 
(Ajo) og Ebbe(Ibor) bleve de Forvistes Anførere. Vejen, 
som Udvandringsflaaden i Følge Saxo slaar ind paa, er 
besynderlig. Fra Blekingen gaa de forbi „Moringia" 
til „Gutlandia", og hertil synes Paulus at have givet 
Anledning ved at lade Udvandrerne opholde sig først i 
et Land „Mauringia", senere i „Golanda". Saxo har 
muligt af samme Grund ladet dem komme til „Rugia*", 
thi en Variant af den Paulus'ske Text har „Rugulanda" 
i Stedet for „Golanda". — Imidlertid kunde man stærkt 
fristes til her i Saxos Text*) at læse „Russia", thi det 
er jo dog mærkeligt, at han først lader Udvandrerne 
rejse mod Nordost, derpaa drdTge lige den modsatte 
Vej, og hvorledes kan Saxo finde paa at lade de Danske 
begynde Landvejen paa Øen Rygen? 

Selv om man imidlertid ikke adopterer denne Ret- 



*) Jfr. Paulus Diaconus liber I. Muratori, Scriptores I. 

') Jfr. P. E. Mtiller i Notæ uberiores. 

•) Dette har dog Folkevieen. Ryaarbøgerne (Ser. R. D, I. 156)' 

quilibet nonus homo exivit de regno. 
*) Saxo 419: Tandem ad Rugiam se applicantes, desertisqae na- 

viglis solidum iter ingressi. 



Udvandringer mod Østen. 199 

telse, forekommer det mig mærkeligt, at vi ogsaa af 
Saxos Fremstilling faa en Beretning om en Udvandring 
fra eller gjennem de østlige Egne af Danmark. Der 
findes i Paulus' Fortælling Navne, som lige saa godt 
kunde have bragt Saxo til ait drage Vestdanmark ind i 
Sagnet; det skandinaviske Folk, der udvandrer, hedder 
saalédes „Vinili", og kunde have været gjort til Vendel- 
boer. Mærkeligt er det jo ogsaa, at vi paa ny finde 
Gulland inddraget i et Udvandringssagn. Ryaarbøgerne 
have ogsaa optegnet Sniosagnet, og der hedder den 
kloge Kvinde Magge og er fra SkaaneO- 

Skulde jeg derfor af disse 4 Sagn ville udlede noget 
almindeligt Resultat, da er det dette, at der ved Øster- 
søens Kyster har existeret en bestemt Tradition 
om en Udvandring mod Øst og en Kolonisation 
navnlig af Landene omkring Dynas Munding. 
Dette Sagn er næppe foranlediget ved de senere Aar- 
hundreders Varægerfærd ned gjennem Rusland, thi i 
alle 4 Tilfælde tales der om en Udvandring ikke af 
enkelte Krigere, men af store Skarer, og den har 
Erobring og Bebyggelse af et fremmed Land til Følge. 
I de tre af Sagnene angives som Aarsag Overbefolkning ; 
Ryaarbøgerne nævne ikke nogen Grund, men det siges 
dog, at det var de lavere Klasser af Folket, der udvan- 
drede, rimeligvis for at erholde bedre Kaar. Endeligt 
er det sikkert, at den Wamfridske Tradition om Longo- 
bardernes Udvandring tidligt er kommet til Norden og 
har paavirket de lokale Sagn. 

Det vil være passende her at henlede Opmærksomheden 
paa en udenlandsk Kilde, der muligt knytter sig til disse 
Udvandringssagn. 

I en Krønike, som (vist med Urette) tillægges Byzantinert n 



*1 Ser. R. D. I 156. 



200 Udvandringer mod Østen. 

Simeon Logothetes, der levede i det 10de Aarh., hedder det 
(nærmest i Anledning af Russernes Anfald paa Konstantinopel 
i Aaret 941) om dette Folk saaledes: 

'^ Pioq 8é dno ^Pw^ rcvb^ a<poSp6fj, ScadpajjLovTe^ 

flTtrjyrjiiaza tojv j^pT^ffaixéva/v i^ uno&i^xij^ ij ^soxÅurea^ rtvb^ xat 
'jTTspayovzojv aiiTou^, åmxéxk^vzai, 

Forståaelsen af dette Sted frembyder ikke faa Vanskelig- 
heder. Den Oversættelse af Combefis, som er optrykt i 
Bonner-Udgaven ^), er aabenbart urigtig, hvorfor Kunik ogsaa 
forkaster den. Kunik giver adskillige gode Oplysninger til 
Forståaelsen af Stedet, men hans Formodning om at dette 
skulde hentyde til den bekj endte Nest or ske Tradition , at 
slaviske Stammer lidende af indre Uroligheder havde hidkaldt 
Folk fra den anden Side Havet for at styre sig, synes mig 
ikke at have noget Støttepunkt, og Kunik er da ogsaa meget 
uvis om sin Tydnings Rigtighed 2). 

Det tæt sammentrængte Indhold af hint Kildested fore- 
kommer mig at indeholde to Ting. 

I. ^ Pijj^ åé . , , dna ^ Pw^ revb^ Oipo^poii . • . inixéxhivrau 
Ros ere opkaldte efter en voldsom og hæftig Ros. Dette er 
en Eponym af ganske almindelig Art. Det var jo Middel- 
alderens Brug at lade Folkeslagene være opkaldte efter en 
eller anden Høvding eller Konge, som havde været Folkets^ 
første Hersker og givet det sit Navn. Saaledes var i Følge 
Saxo „Dan" jo „conditor gentis nostræ" ; „Scotus" var „Sco- 
tici nominis conditor" ; Angul „gentis Anglicæ conditor" ^), og 
selve Simeon har i Forvejen anvendt denne Methode paa en 
hel Del andre Folkeslag^). — Ved denne Ros'^ „Voldsomhed" 
er sandsynligvis kun hentydet til Folkeslagets almindelige 



') Theophanes Continnatus. Bonnæ 1838. 707. 

*'*) Kunik, die Berut'iing der schwedischen Rodsen. II. 412 flf. 

3) Saxo 21, 73. 

') Efter at Kunik S. 413—14 havde fremsat denne Tydning, 
tilbagekalder hnn den paa S. 496, fordi deF i de andre In- 
dividualiseringer af Folkeslag hos Simeon intet Tillægsord 
findes. Dette kan jeg ikke anse for afgjørende, jfr. det oven- 
for Anførte. 



Udvandringer mod Østen. 201 

Karakter som voldsomt og ustyrligt (se foran S. 122). Det 
var jo nemlig ogsaa Brug at finde saadanne passende Adjec- 
tiver for ethvert Folk, se til Ex. Tillægene til Nennii historia 
(Monumenta Britt. I. 81) : Invidia Judæorum, perfidia Persarum 
. . . rapacitas Normannorum. 

II. Den anden Part af Sætningen maa aabenbart — 
saaledes som Kunik ogsaa har forstaaet den — sigte til Noget 
vedrørende det russiske Folks Tilblivelseshistorie. Simeon 
fortæller om Oprindelsen til Folkets Navn og om Folkets 
Slægtskab (med „Frankerne"); det er da rimeligt, at 
han ogsaa omtaler dets Fødsel. Kunik oversætter nu saa- 
ledes, at Ros „havde undgaaet Ulemper fra deres Side, 
som havde indhentet en Udtalelse af Guderne eller et 
Orakelsvar og derved vundet en Overmagt over dem" ^). 
Denne Oversættelse kommer vist Ordene temmelig nær, og 
det er da ikke urimeligt, at der hentydes til, at de vare 
Nordboer, bortjagne af deres Landsmænd i Kraft af et 
Orakelsvar (efter stedfunden Lodtrækning), som havde paa- 
budt dem at forlade Landet, der var altfor overfyldt. Ved 
Lodkastning udtalte jo efter den nordiske Tro Guderne deres 
Villie; den var vel ikke altid en religiøs Ceremoni, men vist 
er det, at den ofte benyttedes ved Gudsdyrkelsen, og at den, 
naar Sagen drejede sig om noget saa alvorligt som om Mid- 
lerne til at afhjælpe en Overbefolkning, vilde blive foretaget 
af Præsterne som en religiøs Akt^). — Vi* finde desuden i 
Vestevropa Normannerne betegnede paa en lignende Maade. 
Saaledes lader Hasting ved Ankomsten til Luna melde i Byen : 



*j Kunik, Berufung II. 412, oversætter under megen Tvivl saa- 
ledes: Die Rés, welche auch Dromiten heissen, haben ihren 
Namen von einem gewaltigen Rås erhalten, nachdem sie den 
Feindseligkeiten derer entgangen waren, welche einen Gotter- 
spruch oder ein Orakel eingeholt und iiber sie ein Ueber- 
gewicht erlangt hatten. 

'^) Se ovenfor S. 100. Jfr. Scholion 128 til Adam af Bremen: 
Omnia quæ aguntur inter barbaros sortiendo fiunt in privatis 
rebus.- In publicis antem causis et demonum responsa peti 
solent, si cut in gestis sancti Ansgarii potest cognosci. 



202 Dados Udvandringseagn. 

vi ere de Danske, der, som bekjendt, af deres Landsmænd 
ere udjagne fra deres Fødeland og hvem det efter Lodtræk- 
ning tilfaldt at drage ud i Verden for at erobre sig Lande ^). 

— Jeg henleder altsaa Opmærksomheden paa at dette dunkle 
KildcHted muligt kan hentyde til de nordiske Udvandringssagn. 
Jeg udgiver ikke min Tydning for sikker, men man faar ved 
denne en ikke unaturlig Forstaaelse af Stedet, medens en 
saadan hidtil ikke har kunnet findes. 

Hermed har jeg gjeimemgaaet Sagnene om Udvan- 
dringer mod Østen og ved en bestemt given Lejlighed. 

— Vi skulle nu betragte de vestevropæiske Kilders 
overordentlig vigtige Vidnesbyrd om Grunden til Nor- 
mannertogene. 



B. Den normannéske Tradiiion om Aarsagen tii de 
stadige Udvandringer flra Norden, 

Du do maa betragtes som Hovedkilden ; han er den 
Første, som giver Oplysning om Grunden til Normanner- 
togene; af hans Bog have de fleste følgende Forfattere 
øst. Dudo fortæller nu saaledes, at hos Geter, Sarmater, 
Amacsobier, Tragoditer og Alaner tilfredsstiller man sin 
altfor kildne .Sanselighed ved at tillade en Mand at 
have Omgang med mange Kvinder, hvorfor der fødes 
et talløst Afkom; naar Sønnerne blive voxne, trættes 
de om Arven med deres Fader eller Bedstefader, og 
Børnene kives indbyrdes. Er Tallet af de unge ejen- 
domsløse Mænd naaet op til at blive en stor Skare og 
Landet ikke længer kan føde dem, da udstødes de i 
Følge ældgammel Skik af Riget, i det den Hob, hvem 



^) Dodo t33 (64): Alstigcus, Dos Dacorom, vobis fidele servi- 
tium et omnes pari ter sui, sorte Dacia cuin ipso ejecti. Non 
vobis incognitum, quod sorte Dacia expulsi . . . Francigenoé 
gentis regDum snmuø advecti. 



Dudos Qdvandriogssagn. 2Q3 

Loddet træffer, maa drage ud at erobre fremmede Riger 
og Lande, som kunne give dem Underhold. Saaledes 
gjorde Geterne, som ogsaa kaldes Goter, der plyndrede 
hele Evropa lige til de Lande, hvor de nu bo^). 

Dette kunde synes at høre til de af Dudo fra ældre 
geografiske Skrifter fra Middelalderen indsamlede Efter- 
retninger, som man ikke kan tillægge nogen Va^rd. Af 
den følgende Fremstilling hos Dudo fremgaar imidlertid, 
at disse Sæder ogsaa ere i Brug hos de Danske. 

Danmark led af en Overbefolkning, hvortil Grunden 
var den slappe Sædelighedstilstand. Man skjelnede ikke 
mellem tilladelige og utilladelige Forbindelser. Fa- 
milierne laa i indbyrdes Kiv, og Slægtning kæmpede 
mod Slægtning ; da bestemte Kongen paa vise og erfarne 
Mænds Raad, at en Del af det unge Mandskab efter 
Lodtrækning skulde sendes paa Erobringstog. Dette 
Bud blev kun modtaget med Uvillie af de Forviste, der 
sluttede sig til RoUo og hos ham i nogen Tid fandt 
Beskyttelse mod Kongen^). 

Hvorfra har Dudo nu denne Underretning? Man 
kunde maaske antage, at Jornandes^), der skrev om- 
trent 550, var hans Kilde. Jornandes fortæller ganske 
vist om Folkevandringer paa Grund af Overbefolkning 
og nævner insula Scanzia som Folkeslagenes Vugge og 
Nationernes Tilblivelsessted, men man finder hos ham 
Intet om en stadig Udjagen, om Flerkoneri og i det 
Hele Intet, der minder om Dudos Fortælling. Endvidere 
kunde Dudo have øst af Paul Warnfrid (som levede 
paa Karl den Stores Tid). Denne Forfatter har imidlertid 



') Dudo 129. 

2) Dudo 141. 

^) Muratori, Scriptores. I. 1. 193 B (c. 4): ex hac igitur Scanzia 
insula quasi officina gen-tium aut certe velut vagina nntionum 
cum rege suo nomine Berig Gothi qnondam memorantur 
egressi. 



204 Dildos Udvandringssagn. 

ikke Andet end det nysomtalte Sagn om Longobardernes 
Udvandring fra Skandinavia, hvis Folkemængde var 
bleven altfor stor, hvorfor man delte sig i tre Hobe, og 
den ene af disse maatte efter Lodtrækning drage bort ^). 
Depping, som selv gjør opmærksom paa (S. 69), at 
Sagnet kun angaar én Begivenhed indtruffet en eneste 
Gang, tænker sig dog Muligheden af at de normanniske 
Historieskrivere af Fortællingen have skabt en alminde- 
ligere Regel; men dette har næppe nogen Hjemmel. 
Dudo røber ikke, at han har kjendt Paulus, og dennes 
Beretning har saare Lidet tilfælles med den normanniske 
Tradition. Paulus taler om en bestemt Udvandring, om 
en Overbefolkning, som blev afhjulpet ved at en Tredie- 
del af Folket drog bort. Her er ikke Tale om Poly- 
gami, om Kamp mellem Slægtninge, om stadig Udjagen 
af de Unge osv. — Jeg tror altsaa, at Dudo, hvor- 
meget han end ellers kan have indsamlet fra Middel- 
alderens Geografer, giver os en selvstændig nor- 
disk Tradition^). 

Dudos Meddelelse bestyrkes af Willelmus Gemme- 
tic en'sis, der giver samme Beretning, men med klarere 
Ord. De Danskes Øer vare blevne saa menneskefyldte 
— siger han — at Kongerne ved Lov maatte byde, at 
Skarer af Folket skulde udvandre, og Folket var blevet 
saa talrigt af åen Grund, at det, hengivent som det 
var til Overdaadighed , tillod en Mand at leve med 
mange Kvinder. Familiens Overhoved drev da alle de 
voxne Sønner bort fra sig, én undtagen, som han gjorde 
til sin Arving^). Dette udtales i de Kapitler af Vilhelms 



*) Paulus Warnfridus, de gestis Longobardorum, liber I. c. 2. 

^) Lair (1. c. 34) kommer til samme Resultat. 

*) Will. Gemmeticensis I. c. 4: Dan! . . . tantis post hoc adol- 
everunt incrementis, ut dam repletæ essent hominibus insulæ 
quamplures sancita a Regibus lege cogerentur de propriis 
sedibus migrare. Quæ gens iccirco sic multipllcabatar, 



Normanniske Udvandringsttagn. 205 

Krønike, hvor han fremsætter selvstændige, af den nor- 
diske Tradition hentede Oplysninger ^), og da han bl. A. 
giver den Tilføjelse til Dudos Fremstilling, at det især 
er Faderen, som driver Sønnerne bort, og at kun én 
Søn bliver hjemme som Arving af Fædrenejorden, tør 
vi betragte Vilhelm som en i alt Fald til Dels selv- 
stændig Kilde. 

Hermed ere egentlig de normanniske Kilder om dette 
Spørgsmaal udtømte. Wace følger i Roman de Rou 
Vilhelms Fremstilling; og mærkes bør, at han ogsaa 
siger, at det var Faderen, der jog Sønnerne ud og kun 
beholdt én tilbage; at det var den Ældste, siges ingen- 
lunde ^) : 

(v. 212) un des filz reteneit par sort, 

ki ert son her emprés sa mort, 
e cil, sor ki li sort torneit, 
en altre terre s'en aleit, 

hvorefter altsaa Lodtrækning skulde gjøre Udslaget. 
Benoit har det Samme kun i mere bred og mindre 
klar Fortælling. Resten af Forfatterne har kun øst af 
de alt nævnte Kilder, saaledes Mathæus afWest- 



quoniam nimio dedita luxui mulieribus jnngebatur multis. 
Nam pater adultos filios cunctos a se pellebat, præter unum. 
qnem hæredero sui juris relinqnebat. Cap. V: Qvæ denique 
lex per muitorutn tempora Regum incoriuulsa mansit, qao- 
adasqve Lothrocus Rex, de quo supra prælibauimus, patri in 
regno successit. Is etiani Rex, patrum legibus excitus, cum 
ingenti iunenum agmine sorte cogente filium, nomine Bier 
Gostæ ferreæ, a suo abdicat regno, ciim eins pædagogo Ha- 
stingo per omnia fraudulentissimo: vt percgrina regna petens, 
exteras sibi armis adqiiireret sede^. 

^) Jfr. Koerting, Quellen des Roman de Rou, 20. 

^) Det er altsaa urigtigt, naar en stor Mængde Forfattere tale 
om en gjældende Primogenitur, til Ex. Depping, Søtoge, 67, 
Lair 1. c. 55, Wheaton, history of the Korthmen 154, Larsen, 
Saml. Skr. I. 1. 442. 



206 Normanniske Udvnndringssagn. 

minster^ og Johannes Wallingford'^). Hvad der 
lindes i Petri Olai Excerpter er altfor aabenbart 
taget af de normanniske og engelske Krøniker^), til at 
man kan tillægge det nogensomhelst selvstændig Betyd- 
ning. En vis tractatus Odonis abbatis. Cluniacensis de 
reversione B. Martini a Burgundia*) vilde, om den vir- 
kelig skrev sig fra Odo, der døde 942, være et tidligt 
og vigtigt Vidnesbyrd om hin Udvandringslov, men det 
tør anses for bevist, at dette Stykke tilhører en langt 
sildigere Tid og navnlig er yngre end Dudo *). 

I ingen af de ældre JCilder findes altsaa omtalt en 
Primogenitur ^). Det i Ilte Aarhundredes Slutning af 



*) Flores historiarum Francofurti, 1601. 179. 

^) Gale, Scriptores. I. 535: Omnibus autem his popalis una fnit 
diu consnetudo (quousqae Christianitatis et tidei titalo inter 
Danos est repressa), qaod pater omnea iilios adultos a se 
expelleret, ezcepto uno solo. quem juris, sul relinqueret 
hæredem. Uude et factum est quod juvenes propriæ volun- 
tati dediti lazni nimio se subdeotes et mulieribiin diversis 
copulantes innumeram sobolem procrearent; et consuetudo 
inter eos inoievit, ut cum cos patria ferre non posset ad 
aliam sedem quærendam arcerentur. Qua lege acti omnibus 
populis suæ patriæ adjacentibns infesti habebantar. 

') Ser. Rer. Dan. II. 10: Dani eo tempore olim a Regibus suis 
lege sanzita de Danamarchia sua migrare coguntun Pater 
namque cunctos filios adultos a se pellebat preter unum 
heredem. Lodbrocus igitur Danorum Rex filiam suum Byørn 
cum ejus pedagogo Hastingo a regno emittit. Sammenlign 
hermed Vilhelms Ord I. c. 4, 5 (se S. 204, Anm. 3). Vel- 
schow (de Danorum institutis militaribus, S. 129) har derfor 
næppe Ret i at skrive: non constat, unde Petrus Olai noster 
sua hauserit. 

*) Jfr. Ser. Rer. Dan. II. 49. d'Achéry, spicilegium III. 

») Jfr. Lair 35, Note 1. 

*} Mathæus af Westminster siger vel, at RoUos Fader havde 
tilbageholdt den førstefødte Søn „ut sibi succederet*, og sendt 
RoUo bort «ut hæreditatem armis obtineret", men Lovgiv- 
ningen i Danmark gaar i Følge hans eget Udsagn nd paa „ut 
vi ri andaciores de propriis migrare sedibus cogerentur". 



Normanniske Udvandringssagn. 207 

Osbern forfattede Vita S. Odonis Dani antyder lejlig- 
hedsvis, at der i Slutningen af det 9de Aarh. hos de 
Danske i England gjaldt en Primogenitur, men paa 
dette Vidnesbyrd kan der ikke lægges nogen Vægt^). 

Vi have nu skaffet os den tilstrækkelige Oversigt 
over Kilderne for at kunne bedømme dem og paavise 
deres egentlige Indhold. Jeg tror, at det vundne Re- 
sultat er dette: 

Vi besidde en i en Række af Kilder ud- 
talt bestemt normannisk Tradition, der gaar 
ud paa: 

A. at Normannernes Hjemland paa Vikingetiden var 
overordentligt tæt befolket, 

B. ja, saa tæt, at Landet ikke kunde føde sine 
Indbyggere (en Overbefolkning). 

C. Grunden hertil var Nordboernes Hang til Vel- 
levnet, der lod dem tillade en Mand at have flere 
Hustruer eller dog Friller ved Siden af sin Ægte- 
hustru, hvorved alt for mange Børn fødtes til Verden. 

D. For at raade Bod paa denne Overbefolkning 
bleve store Skarer af det unge Mandskab ved offent- 
ligt Bud udviste af Riget for at hente Bytte og erobre 
sig Jord i fremmede Lande. 

E. Ligesaa drev Faderen sine unge Sønner 
bort fra Hjemmet og lod kun én Søn arve Fædrene- 
jorden. — 

Denne normanniske Tradition har i og for sig Krav 
paa Tiltro. Kilderne, hvoraf vi have øst, ere saa paa- 
lidelige og overensstemmende, at der ingen Grund er 
til at tvivle om deres Udsagn. Jeg skal ikke des mindre 



*) Scriptores Rer. Dan. II. 402: Hine iteriim pater super hnma- 
num modum exasperatas, gravissima illum correptione aftligit, 
jasqve hæreditatis, qvod ad illum lege primogenitorum venire 
•debebat, subtrahit. 



208 Normanniske Udvandringssagn. 

i det følgende Kapitel gaa ind paa en nøjagtig Prø- 
velse af Sandheden og Betydningen af de her frem- 
dragne fem Punkter. Naar vi have belyst disse fra 
forskjellige Sider og tillige have søgt at klare os de 
Forhold, som ere fremkomne i den først omtalte Tradi- 
tion om Udvandringen mod Østen, tror jeg, vi ville 
være i Staiid til i alt Fald med nogen Sikkerhed at 
kunne udtale os om Aarsagen til Vikingetogene. 



209 



Tiende Kapitel. 

Belysning af Aarsagerne til Normannertogene. 



In a general view of the siibject 
I can not help considering this period 
of history as aflFording a verj- striking 
illustration of tlie prjnciple of popu- 
lation. 

Malthus, the principle of population. 
Book I. Chapter 6 

I. 

Uen normanniske Tradition . gik som paavist for det 
Første ud paa, at Vikingernes Hjemland var meget tæt 
befolket. Det bør nu være vort Maal at undersøge, 
med hvilke Troppestyrker Normannerne optræde i Ud- 
landet, om der i Vikingehærens Størrelse er Noget, der 
vækker Opmærksomhed — og om vi med god Grund 
kunne drage den Slutning, at Normannernes Hjemland 
maa have været tæt befolket. Jeg har paa S. 214 — 17 
sammenstillet en Tabel over de Tal, som Kilderne med- 
dele os til Oplysning om den normanniske Hærs Stør- 
relse; den kan være vor Vejleder i dette som i flere 
andre Spørgsmaal, der i det Følgende skulle undersøges. 
Man vil ikke i Tabellen finde netop alle Tal, som Kil- 
derne give; hvor kun en lille Part af Flaaden nævnes 
(f. Ex. at 5 Skibe strandede eller Lignende), har jeg 

14 



210 Normannerhærens Størrelse. 

anset det ufornødent at notere det. Endvidere ere mine 
Angivelser fra Irland ikke udtømmende ; Annalerne inde- 
holde for mange og for uforenelige Tal til at alle til 
Hobe have kunnet medtages; jeg har valgt de nogen- 
ledes sikre. Den vedkommende Kilde er overalt angivet, 
og man vil se, at Oplysningerne næsten altid skrive sig 
fra gode Kilder, saa at Tallene i sin Helhed fortjene 
Tiltro. 

Man regner jo gjæme, at den danske historiske 
Tid begynder ved Aar 800, da de fremmede Annaler 
for første Gang give os Oplysning om vore indre For- 
hold. Det er da mærkeligt, at disse Annaler strax give 
os et Tal i Hænde, som maa vække vor Forbavselse. 
I Kampen mellem Kongsæmnerne Sigfred og Ring (Anulo) 
812 skulle 10,940 Mennesker være faldne. Det var en 
Borgerkrig mellem Danske og Danske; vi have ingen 
Grund til at fonnode, at fremmede Hjælpetropper have 
deltaget i Kampen. Danmark indbefattede da Skaane, 
Halland og maaske Noget af Gotalandene, i hvert Fald 
Vestfold. Fra dette Rige er altsaa kommet Armeer i 
Marken, som kunde efterlade sig c. 11,000 Faldne. Op- 
lysningen findes hos Einhard, der jo formodes i Alminde- 
lighed at have benyttet paalidelige Hjemmelsmænd; da 
Opgivelsen altsaa ikke ret vel kan betvivles, tør man 
vist paastaa, at Danmark har været vel befolket. 

I Normannertogenes første Tider møder os ellers 
ikke noget Tal, som vækker særlig Opmærksomhed. De 
Danske sende 810 200 Skibe til Frisland, og 815 talte 
Godfredsønnemes Flaade 200 Skibe; selv om nu hvert 
Skib har havt 40 Mands Besætning O, kan en Hær paa 
8000 Mand jo aåbenbart kun have udgjort en lille Part 
af Danmarks daværende Armee. De første Vikingetog 



*) Om Slørreisen af Besætningen paa de normatiniske Skibe se 
det Følgende. 



Normannerhærens Størrelse. 211 

til England foretoges af smaa Flaader, højst paa hen- 
imod 40 Skibe. — 845 siges lJi,000 Normanner at være 
faldne i Frisland, og samtidigt 600 i Gallien; Kilden 
(Amiales Xantenses) er just ikke videre paalidelig; men 
at store Skarer da vare lide, fremgaar af Pnidentius' 
Efterretning, at 600 Skibe vare løbne ind i Elben sam- 
tidigt med at 120 plyndrede i Seinen ^). Af disse Op- 
givelser kanne vi muligt beregne Størrelsen af den 
Flaade, Danmark kunde udsende. Det kan vist antages, 
at de to nævnte Flaader alene bestod af danske 
Skibe; thi for det Første udgjorde de Danske (som 
paavist i 4de Kapitel) Hovedparten af Vikingehæren, 
og dernæst sættes i Kilderne udtrykkeligt begge Flaader 
i Forbindelse med den danske Kong Horic. Selv om 
de nu maatte have talt et mindre, ikke -dansk Kontin- 
gent, vil dette næppe skade vor Regnings Rigtighed, 
da paa den anden Side danske Skibe utvivlsomt til 
samme Tid have deltaget i andre Togter, f. Ex. paa 
Irland, hvor der da stod en betydelig Vikingehær, eller 
i England, hvor efter Anglo-Saxon Chronicle en Vikinge- 
Haade blev slaaet. Men altsaa har Danmark i Aaret 
845 kunnet udsende en Flaade paa 720 ^ibe, hvad 
der, efter Beregningen af 40 Mand paa hvert Skib, 
udgjør 28,800 Vikinger — og dog kan det ikke antages, 
at Danmark derved har blottet sine Kyster for Forsvar 
mod krigslystne Naboer. 

Ved Tiden 880 er Normannerhæren kolossal. I det 
berømmelige Slag ved Saucourt skulle 9000 Normanner 
være faldne, og dog blev deres Magt ikke i mindste 
Maade knækket ved dette Nederlag; tværtimod opnaar 
Høvdingen Godfred ved Freden i Juli 882 at blive for- 
lenet med betydelige Landstrækninger i Frisland, og 
de øvrige Høvdinger faa udbetalt den . uhyre Sum af 

^) Se ovenfor S. 99, An m. 1. 

14* 



212 NormanQerhærens Størrelse. 

2412 Pund Guld og Sølv og sendte 200 Skibe hjem til 
Danmark lastede med Bytte')- Senere samme Aar ere 
saa store Styrker i Marken, at Normannerne kunne 
miste 1000 Mand ved Avaox, uden at de dermed paa 
nogen Maade standses i deres Fremtrængen. Og paa 
samme Tid stod en lige saa stærk Armee i England 
under Gudrum. 

Ved Paris' Belejring 885 vare 40,000 Mand tilstede, 
hvoraf dog maaske kun c. 30,000 vare Krigere, og 890 
i Bretagne 15,000 Mand, af hvilke 12,000 siges at være 
faldne, hvad dog sikkert er overdrevent. Anglo-Saxon 
Chronicle (for 893) betegner da ogsaa den Hær, som 
paa hin Tid plyndrede Nordfrankrig, til Forskjel fra 
^ndre samtidige Hære som ^den store Hær'' (se micla 
here). Vi mangle desværre Angivelser om, hvormange 
Vikinger der faldt i Slaget ved Lowen 891 , som i 
Almindelighed anses for afgj ørende at have sat en 
Grænse for Erobringerne paa Fastlandet. Fuldaannalerne 
beskrive, hvorledes Normannerne under de Kristnes sejr- 
rige Fremtrængen bleve afskaarne af Floden Dyle og 
nu styrtede sig i den rivende Strøm, klamrende sig 
fast til hverandres Arme og Ben; de druknede i hun- 
drede- og tusindevis, og Floden blev næsten standset i 
sit Løb og skjult af Lig^). Det er det samme Billede, 
hvormed Saxo beskriver os Kong Frodes uhyre Blodbad 
paa Russerne, da hans Skibe næppe kunde sejle over 
Havet, der syntes tørlagt af døde Kroppe -"). 

Den Armee, som hvis Høvding RoUo na^vnes, maa 



O Daramler, Ostfrank. Reich. II. 205. 

*) Pertz, Scriptores. I. 408: uTxm instantibus exaltera parte cæde 
christianis coacti sunt in flumen præcipitari, coacervatim 
se per manus et colla cruribusque ^omplectentes in pro- 
fnndiimper centena vel milia niiinero mergebantur ita lU 
cadaveribus inlerceptum alvenm omnis siocum appareretur. 

*) Saxo 234. 



Normannerhærens Størrelse. 213 

henimod Tiden 912 have talt mindst 20,000 Krigere. 
Man kan ikke ret vel tænke sig, at den Hær, som tvang 
Kong Karl til Afstaaelsen af sin Provins, har havt et 
mindre Antal Krigere, tilmed naar det i flere, ganske 
vist ikke af de hedste Kilder fortælles os, at RoUo Aaret 
før han fik Lenet overdraget, skal have havt et Tab af 
c. 6000 Mand foran Chartres ^), hvilken By han forgjæves 
havde søgt at erobre^). 

Fra Midten af det 9de Aarhundrede gjenlyder da 
ogsaa i alle Krøniker Folkeslagenes Forfærdelse over 
de Hærskarers Mængde, Normannerne vide at stille i 
Marken, deres Forbavselse over at stadigt nye Krigere 
voxe op i de Faldnes Plads. Under en Mængde af 
Billeder gjengive Krønikeforfatterne det Indtiyk, som 
Normannernes Mangfoldighed har gjort paa Folkenes 
Fantasi. Normannernes Anfald beskrives som et tæt og 
uudholdeligt Uvejr fra det høje Norden, som et Alt 
henvejrende Stormvejr; Vikingerne siges at skygge over 
Landene som naar Himlen er bedækket med Skyer, og 
tætte som Græshoppesværme bedække de hele Jorden. 
Store Bølger af Fremmede rullede fra Havet op over 
Erin, berette de irske Annaler, og der var ikke en Plet 
paa Øen uden en Flaade; Havet udspyede Flaade efter 
Flaade, og ikke en Havn eller et Ankersted, intet Kastel 
og ingen Skanse var uden Flokke af Skibe. Som en 
Skare af røde Fugle opfylde Normannernes Skibe Havet 
— skriver en arabisk Forfatter — og saaledes fyldes 



') I Krønikerne angives Aaret, da Belejringen fandt Sted, for- 

skjelligt; de flefite Forfattere anse dog 911 for det rette. 

Lappenberg, Geschichte. IL 11; Lair 1. c. 62, 162; Licquet, 

Histoire de Normand ie. I. 62. 
') Bouquet, Historiens IX. S (Chron. S. Maxentii: 6700); 55 

(Chron. Mon. S. Florentii: 6800); 63 (Chron. Alberici: 6800); 

132 (Hiet. Episc. Autissiod: 6500). Wace, Roman de Rou. 

I. 85: 1800. 



214 



NormannerhæreDS Størrelse. 



Tabel 

til OplysniDg om Størrelsen af 

Nomannenies Flaade og H«r. 



9 



CD 

t>gr 

GO 



De 

Faldnes 

Antal. 



Eildestederne. 



787 



810 200 



812 
812 

815 



820 



853 



857 



837 

c. 
839 

840 



844 



120 



200 



13 



35 



33 

60 
+60 

65 
35 



c. 
100 



* 10,040 
416 



In his (king Beorthric's) days came 3 ships 
of Norlbmen out of Hærethaiand. (A.-Saxon 
Chron. jfr. foran S. 60.) 

Imperator nuntium accepit classem 200 na- 
vium de Nordmannia Frisiam appulisse. (Ein- 
hard.) 

lu eo (o: proelio inter Sigifridum et Anu- 
lonem) 10,940 viri cecidisse narrantur. (Einhard.) 

The foreigners came in to Camas 6 Fothaidh 
Tire (county of Cork) v\z. 120 ships . . 416 
men of the foreigners were killed. (Gaedhil.) 

Omnes Sazonici comites omnesque Abodri- 
torum copiæ cum legato imperatoris Baldrico 
. . ad aaxilium Harioldo ferendum in terram 
Nordmannorum perveninnt . . filii Godofridi 
contra eos magnis copiis et 200 navium classe 
conparata id insula quadam . . reeidebant. 
(Einhard.) 

De Nordmannia 13 piraticæ naves egressæ, 
primo in Flandrensi litore prædari molientes 
. . in ostio Sequanæ similia temptantes . . 
tandem in Aquitanico litore prosperis nsæ suc- 
cessibus . . cum ingenti præda ad propria re- 
versæ snnt. (Einhard.) 

King Ecgbryht fojught against the men of 
35 ships at Carrum, and there was a great 
slaughter made, and the Danish-men maintained 
possession pf the iield. (A.-S. Chron.) 

Wulfheard the ealdorman fought at Hamtun 
against the forces of 33 ships and there made 
great slaughter and got the victory. (A.-3. Chron.) 

A fleet of 3 score ships of Norsemen on the 
Boinn. Another fleet of 3 score ships on the 
river Liffe (Ireland). (Chron. Scotorum.) 

After this came 3 score and 5 ships and 
landed at Dubhlinn of Athcliath. (Gaedhil.) 

King Æthelwulf fought at Carrum against 
the crews of 35 ships, and the Danish- men main- 
tained possession of the field. (A.-S. Chron.) 

On re^ut dans la capitale une lettre de 
Wahb-allåh ibn-Hazm , le gouverneur de Lis- 
bonne. Il y disait qne les Madjous s^étaient 
montres dans 54 vaisseaux et autant de barqaes 
sur les cdtes de la provin ce . . Les Madjous 



Nonnannerhærena Størrelse. 



215 



> 

-1 



CD 
• CO 

CD 



De 

Faldnes 

Antal. 



845 



845 



847 



848 



849 



851 



852 



852 
859 

861 



Kildestederne. 



120 


5fK) 


600 






12,000 




600 




1200 




700 




500 




240 

568 
200 
300 


140 


• 


350 




160 






5000 


252 




62 




200 





arrivérent dans environOOnnvires . . (A Cadix^ 
on leur tna environ 500 hommes. (Ibn-Adhåri.) 

NordmanDOrum naves 120 per Sequanam 
Loticiam ParisiorniD . . pervadant . . Nortman- 
norum rex Oricus 600 naves per Albim fluvium 
in Germaniom adTeraus Hludowicuna dirigit . . 
(Prudentius.) 

Maltis in locis gentiles christianos invase- 
runt; sed cesi sunt ex eis n Fregfonibus plus 
quam 12,000. Alia pars eorum Galliam petie- 
runt ibique cecideruot ex eis plus quam 600 
riri. (A. Xantenses.) 

Olcbobbar . . del'eated (the Black-gentile 
Danars) in the battle of Sciath Kecbtain, where 
the heir of the king of Lochlainn fell and 1200 
of the nobles of Lochlainn with him. (Gaedliil ) 

Maelsechlainn . . defeated them in the battle 
of Caislen-Glinni, where 700 were killed. Tigher- 
nagh, too, defeated them in a battle at Daire- 
Disiurt-Dachonna, where 500 fell. The afore- 
said Olchobhar . . defeated them in a battle 
at Dun-Mneltuli, where twelve score fell. There 
fell, also, 368 by the Fair-gentiles. 200 of them 
fell by the Cianachta at Inis-Finmic; and there 
fell, too, 300 more of them by the Ciannachta 
in a month afterthat, at Rath- Altan. (Gaedhil.) 

A naval expedition of 7 score ships of the 
people of the King of the Foreigners , came to 
oppress tlie Foreigners who were in Erinn be- 
fore them. (Chron. Scot.) 

Tfais year came 350 ships to the mouth of 
the Thames and the crews landed and took 
Canterbury and London by storm. (A.-S. Chron.) 

A fleet of 8 score ships of Finn-Ghenti 
arrived to tight against Dubh-Ghenti at Snamb- 
aigncch (Carlingford). (Chron. Scot.; Four 
Masters.) 

There came after ihis Black-gentile Danars, 
and they . . endeavoured to drive the Fair- 
gentiles out of Erinn; and they engaged in 
battle, and they killed 5000 of the Fair-gentiles 
at Snamh Ergda. (Gaedhil.) 

Kortmanni 252 navibus Fresiam adennt. 
(Prudentius.) 

Les Madjous se montrérent de nouveau, et 
cette fois dans 62 navires, sur les cotes de 
rOuest (de l'Espagne). (Ibn-Adhåri.) 

Dani . . duce Welando . cum 200 et eo 
amplius navibus per Sequanam ascendunt et 



216 



Normannerhærens Størrelse. 



» 



OD' 

CC 



De 

Faldnes 
Antal. 



Kildestederne. 





60 


865 


50 


870 


200 


873 




876 


100 


877 


120 


878 


23 



800 



880 



881 



882 



882 



200 



840 



5000 



9000 



1000 



castellum in insula, qae Oscellas dicitur, a 
Nortmannis constrnctum et eosdem Nortmannos 
obsident . . Interea Danorum pars altera cum 
60 uavibns per Sequanam in fluvium Telias 
ascendunt indeque ad obsidentes castellnm 
perveniunfr et eorum societate junguntur. (A. 
Bertiniani.) , s 

Carolus . . contra Nortmannos, qui cum 
navibus 50 in Sequanam veneran t, hosti liter 
pergit. (Hincmar.) 

Awlaiw and Ivar came again to Dublin oat 
of Scotland and brought wIth them great boot- 
ges . . in theire 200 ships. (Annal. Ulton.; se 
foran 8. 109, Anm. 3.) 

Hruodulfus Nordmannus classem dnxit . . 
in comitatum Albdagi. Ipse Hruodulfus cecidit 
primus et cum eo 8^\0 viri. (A. Fuldenses.) 

Norroanni cum 100 circiter navibus magnis, 
quas nostrates bargas vocant, Sequanam in- 
troierunt. (Hincmar.) 

The army came to Exeter from Warebam, 
and the ileet sailed round westwards : and then 
a great storm overtook them at sea and there 
120 ships were wrecked at Swanawic. (A.-S. 
Chron.) 

The brother of Inwær and of Healfdene 
came with 23 ships to Devonshire in Wessez, 
and he was there slain and with him 840 men. 
(A.-Saxon Chron.) 

Rex Hlndowicus .* . ad ezpugnandos Nord- 
mannos, qui in Scalta fluvio longo tempore 
residebant, convertit ezercitum initoque cena- 
mine plus quam 5000 ex eis prostravit. (A. 
Fuldenses.) 

(Hludovicus) cum Nordmannis dimicans no- 
biliter triumphavit; nam 9 milia equitnm ex eis 
occidisse perhibetur. At illi insUurato exercitu 
et amplilicato numero equitum plnrima loca 
iu regno . . vastaverunt. (A. Fuldenses.) In 
quo certamine (in villa Sodaltcurt), ut ferunt, 
plus quam 8000 adversariorum gladio prostravit. 
(Regino ved 883.) 

Nordmanni de thesauris et numero capti- 
vorum 200 naves onustas miserunt in patriaro. 
^A. Fuldenses.) 

Karlomannus . . eos in Avallis comprehendit. 
Ceciderunt ibi Nortraanni circiter mille, sed nil 
eos hæc pugna perdomuit. (A. Vedastini.) 



Norman Derhærens Størrelse. 



217 






CD 

OB 



De 

Faldnes 

Antal. 



Kildestederne. 



885 


700 


(40,000 

ere • 

tilstede) 


886 




1500 


890 




(15,000 

tilstede) 
12,000 

(?) 


893 


250 
80 





Mque truces postbac chile, seranta chile id 
extat (Abbo, de bello Parisiaco). Nordmanni . . 
Parisius . . obsidione claudunt. Erant, ut terunt, 
50 et eo amplius adversariorum milia omnes 
pene robnsti bellatores. (Regine ved 887.) 

Septies aerias centum præter juniores — 
qaampiures nunoero naves numerante carentes, 
— extat eas moris vulgo barcas resonare. (Abbo.) 

Carnoteno (Chartres) innumeros conflictus 
applicnerunt — Allofili, verum liqaere cadavera 
mille — Hic qningenta simnl, nibeo popnlante 
duello. (Abbo.) 

Bis a Britonibns victi 12,000 saorum ibi 
amiserunt. (Chron. Turonense). Alanos tanta 
strage hostes fudit, ut vix 400 viri ex 15,000 
ad classem repedarent. (Regino). Nortman- 
norum 25 milia commisso proelio cum Brit- 
tonibus super 4(J0 viros occiduntur. (A. £in- 
sidlenses.) 

The great army . . came again . . they came 
to land at Limenemouth with 250 ships . . 
Then soon after that Hasten with 80 ships landed 
at the mouth of the Thames. (A,-S. Chron.) 



Menneskenes Hjerte af Angst. Seinen var ved Paris's 
Belejring (885) i to Lieues Afstand dækket af danske 
Skibe, saa at Floden ikke vidste, hvor den skulde skjule 
sig, og fra Paris's Taarne saa man, saa langt Øjet 
kunde naa, kun malede Skjolde. — Naar Normanner- 
hæren deler sig, antages det, at den er for stor til at 
gaa frem ad samme Vej, og det er Folkeslagenes Tro, 
at hele det danske Folk er brudt op fra sit Hjemland, 
hvor ikke En er ladt tilbage ^). — 

Det er imidlertid kun de oven anførte Tal, som i 
denne Undersøgelse komme i Betragtning, og disse maa, 



*} Kunik, Bernfung. II. 333. Monumenta hist. Britt. 1. 678, 736, 
738, 739, 749. Bouquet, Historiens de la France. IX. 112, 136. 
Dozy, Recherches. II. 279. Pertz, Scriptores. I. 569; II. 779. 
d'Achéry, Spicilegium. II. 284. War of the Gaedhil 15, 41. 



218 Normannerhærens Størrelse. 

som det forekommer mig, vække Opmærksomhed. De 
gives af saa mange og saa paalidelige Kilder, at vi i 
hvert Fald maa tro det samlede Udsagn, om end en 
enkelt Forfatter kunde have overdrevet. Historikerne 
ere imidlertid som oftest gaaede forbi disse Data uden 
at skjænke dem Opmærksomhed, og man har endog 
udtalt som selvfølgeligt, at Norden „naturligvis" i Middel- 
alderen ikke var saa tæt befolket som nu. Dette er 
jo dog aabenbart kun en Paastand. Naar man henviser 
til, at Landet bevisligt den Gang ikke var paa langt 
nær saa opdyrket som nu, da er den Slutning, som 
deraf kan drages, for det Første usikker, da Skovene 
og Havet muligt kunne have indeholdt ganske ander- 
ledes rige Fødeevner end nu, og man forgriber sig des- 
uden paa selve det, som skulde bevises, at nemlig 
Vikingernes Hjemland den Gang ikke var overbefolket. 
Mange Talangivelser fra det Ilte Aarh. og senere fra 
Valdemaremes Dage godtgjøre desuden, at Danmark i 
Middelalderen har talt en betydelig Befolkning. Velschow 
har saaledes i sin skarpsindige og i Hovedresultatet 
utvivlsomt rigtige Beregning af Folkemængden paa 
Valdemaremes Dage paavist, at den jydske Halvø ved 
Tiden 12.50 har havt omtrent lige saa mange Ind- 
l^ygg^i*^ udenfor Kjøbstæderne som i Aaret 1840 
eller henimod 748,000 O- 



U. 

Det lader sig vel altsaa ikke nægte, at Danmark 
og efter al Sandsynlighed hele det Norden, som udsendte 
Vikingeflaaderne, var stærkt befolket. Det næste Ti'in 
i Undersøgelsen maa da være, om Normannernes Hjem- 
land var for stærkt befolket, om det havde en 



») Hist. Tideskrift. IV. 48. 



Hjemlandets Tilstand. ' 219 

Overbefolkning. Er der nogen Rimelighed for, at Lan- 
det kunde føde et Tal af Indbyggere,- svarende til det 
Antal Krigere, som — efter hvad jeg nu har oplyst — 
Hæren ofte kunde rumme? Kilderne til Oplysning om 
Danmarks Kulturtilstand og Opdyrkning i den ældre 
Middelalder ere kun faa. De beskrive imidlertid ikke 
Folket som fastsiddende og agerdyrkende ; det søger 
sin Føde paa Skibet og bebor Havet, synger Ermold 
Nigellus : 

Lintre dapes quærit incolitatqne mare ^), 

og endnu i Aaretll28 kunde Udsendinge fra Bisp Otto 
af Bamberg udtale, at i Danmark Jagt, Fiskeri og 
'Kvægavl ere Beboernes Hovederhverv; heri bestaar 
Landets Rigdom, thi Kornavl er der kun Lidt af ^). Og 
dog havde disse Udsendinge været i Skaane, der utvivl- 
somt har hørt til de bedst opdyrkede Landskaber*^). 

Adam af Bremens Beskrivelse af Jylland vidner lige- 
ledes om Landets ringe Opdyrkningsgrad. Jordbunden 
er ufrugtbar — siger han — og Alt synes øde og for- 
ladt undtagen ved Fjordbredderne. Vel er hvert Land- 
skab i Tydskland fuldt af tætte Skove, men Jylland er 
dog mere tilgroet og utilgængeligere end alle de andre 
Lande, thi man flyr fra Landjorden paa Grund af dens 
Ufrugtbarhed, meri fra Havet for Vikingernes Anfald. 
I enkelte Egne er der næsten ikke en Plet opdyrket 



') Ser. Rer. Dan. I. 400. Pertz, Scriptores. II. 501. Jfr. ogsaa 
Arnoldus, chron. Sclav. III. 5 (Pertz XXI. 146): cum oliin 
formani nantarum in vestitu babuissent propter navium con- 
suetudinem, quia maritima inbabltant. 

') Ser. R. Dan« IV. 219: stndia hominnm aut venatio aut piscatio 
eet, vel pecorum pastnra; in bis etenim omnes divitiæ illornm 
consistunt, siquidem agrorum cullus rarus ibi esti 

'^) Adamus Bremensis. IV. 7: Sconia est pulcheriima visuDaniæ 
provintia, unde et dicitur armata viris, opulenta frngibus 
diveeque in mercibus- et nunc plena ecclesiis. 



2*20 Nordboernes Næringsveje. 

eller beboelig. Men hvor Fjordene skyde sig ind i 
Landet, findes de store Byer^). Norge beskrives paa 
en lignende Maade af Ottar: alt det af Landet, som 
man kan bruge til Græsning eller »Pløjeland, ligger 
ved Søen og det er endda paa nogle Steder meget 
klippefuldt. 

At de Normanner, som erobrede Rusland, 
ikke vare noget agerdyrkende Folkeslag, fremgaar af 
Beskrivelser hos forskjellige Forfattere, som ere enige 
i, at Krigen er Russernes Hovedbeskæftigelse. Konstantin 
Porphyrogenetes skriver, at Russerne søge at holde 
Fred med Petschenegerne , hos hvem de tilforhandlede 
sig Hornkvæg, Heste og Faar, som Rusland ikke frem- 
bringer. I November Maaned trække de sig tilbage til 
deres Vinterkvarter, og først i April komme de atter 
frem og drage ud paa Krigstogt og Handelsfærd *^). Hos 



*) Adaraus Bremeiisis I. IV. c. 1: ager ibi sterilis præter loca 
fl umini propinqua omnia fere desfrtum videntiir terra salsa- 
giuis et vastse solitndinis. Porro cum omnis tractns Ger- 
inaniæ profundis horreat saltibus sola est Jadlant ceteris 
horridior, quæ in terra fugitnr propter inopiam fructnum, in 
mari vero propter infestationem pyratarnm. vix invenitur culta 
in aliquibus locis vix humanæ habitationi oportuna. Siciibi 
vero brachia maris occurrunt, ibi civitates håbet maximas. 

*) Constantin Porph5'rogeiiete8, de administrando imperio, c. 2: 
Kussi opernm dant, ut pacem cnm Patzinacitis habeant. ab 
ipsis enim boves equos et oves comparant atque horum ope 
facilius svaviusque vitam agnnt: nullnm qvippe horum ani- 
nvaliiim in Russia nascitur. c. 9; Hiberna vero et aspera 
Russorum vivendi ratio hæc est. Ineunte Novembri mense 
quam primura eorum principcs cum universa Russorum gente 
egrediuntur Ciabo et in oppida proficiscuntur, quæ Gyra 
appeVlantur, ant in Sclavica loca Berblanorum Drungubitarum 
Cribitzarum Serviorum, reliquorumque Sclavorum, qui Russis 
tribntarii snut. illic \ero peracta tota hieme, rursum Aprili 
mense solata glacie Dnnapris fluvii Ciabum descendunt. 
Deinde receptis, uti supra dictum est, monoxylis iisdemque 
probe instructis Romaniam descendunt. 



Nordboernes Næringsveje. 221 

Araberen Mukaddesi (f 1052) gjenlyder det Samme: 
Sæd og Hjorder have Russerne ikke. Fødes der Nogen 
en Søn, kaster han et Sværd til ham og siger: „Dit er 
kun, hvad Du erhvener Dig ved Sværdet" '). 

Nu er det imidlertid sandt, at Normannerne i Rus- 
land kunde have skiftet Sæder, og jeg anfører derfor 
disse Kilder kun som et Vidnesbyrd i anden Række for, 
at den hæderligste Beskæftigelse for Nordboerne og den, 
som faldt dem naturligst, dog var Krigerhaandværket og 
HandeMærd. — 

De foran anførte Kildesteder have vist os, at Norden 
og særligt Danmark var lidet opdyrket'-^); derimod lader 
det sig ikke bevise, men kun sandsynliggjøre, at Landet 
var saa lidt kultiveret, at det umuligt kunde føde den 
tætte Menneskemængde, som beboede det. Vi maa her 
holde os til det i saa mange Sagn Udtalte, at 
Landet var overbefolket. Saaledes siges det om 
Værmeland i det 8de Aarh., at .man indsaa, „at den 
store Dyrtid voldtes deraf, at der var større Folkemængde 
i Landet end det kunde taale'', hvorfor Beboerne droge 
bort og erobrede Solør^). Gutasaga og Sniosagnet ud- 
tale det Samme. 

Man kan ogsaa vanskeligt forklare den Haardnakket- 
hed, hvormed Befolkningen holdt fast paa Retten til 
Børneudsættelse eller til at overgive det nyfødte 
Barn til Døden, uden deraf, at Folket ikke vilde slippe 
et Middel til at begrænse Familiens Størrelse efter dens 
Formueindtægter ^). Det er bekjendt, at da Kristen- 



') FriihD, Ibn-B'oszlan'& und anderer Araber Bericbte iiber die 

Russen alterer Zeit, S. 3. 
'^) Jfr. Matbæns af Westminster, Flores Histor. S. 179: Dani- 

niarcbia , insula maris rerum et maxime bominum fertili* 

tate fecuuda 
'^) Ynglingesaga c. 48. 
^) Jfr. Depping, Søtoge. 61. 



222 Hjemlandets Tilstand. 

dommen blev antaget paa Island, Folket udtrykkeligt 
fordrede som Indrømmelse, at man overlod det den 
gamle hævdede Ret til at maatte udsætte nyfødte 
Børn. 

Nu maa det jo imidlertid erindres, at Overbefolkning 
er et relativt Begreb. Det Land, som vi i vort Aar- 
hundrede kalde overbefolket, vil sandsynligvis om 1000 
Aar kunne rumme det dobbelte Tal af Mennesker uden 
at være overfyldt. I Ordet Overbefolkning er kun udtalt 
det paa et bestemt Tidspunkt tilstedeværende Misforhold 
mellem Folkemængdens Størrelse og Folkets Evne og 
Villie til at gjøre sig Landet frugtbar. Der er vist ikke 
Tvivl om at vore nordiske Forfædre ved intensivere 
Dyrkning af Jorden og ved at kaste sig over allehaande 
materielle og fredelige Arbejder vilde have kunnet skaffe 
Føde til den Menneskemængde, som Landet talte ved 
Aar 800. Men der maatte da indtræde en fuldstæn- 
dig Forandring af JL evevis, en Opgiven af alle de 
gamle Livsvaner med Krigerberømmelsen som eneste 
Maal for den hæderlige Borger. Denne Forandring 
maatte indtræde i det Store, thi saa meget synes at 
fremgaa af de ovenanførte Tal, at det lidet vilde have 
nyttet, om enkelte Mænd eller en enkelt Landsdels 
Befolkning havde givet sig til Rydning eller Opdyrkning 
af Jorden. 

Men man har ikke her i Norden ^ddst at skatte 
den Mand, som søgte at indvinde Agerland ved anstrængt 
Arbejde i Stedet for at erhverve sig det ved Sværdet. 
Da Olaf Ingj aidssøn gav sig til at rydde Værmeland for 
de store Skove, spottede Almuen ham og kaldte ham 
Trætelge ^), — Kejser Ludvig, som døbte Harald i Maintz, 
indsaa meget vel, at hvad der først og fremmest maatte 
gjøres for at bringe de Danske til at ophøre med at 



*) Ynglingesaga c. 46. 



Flerkoneri. 223 

røve deres Føde hos andre Nationer, var at tvinge dem 
til at skifte System, at forvandle Landets Indbyggere 
fra Krigere til Agerdyrkere. Han giver derfor den 
nydøbte Høvding det Paalæg, at han lader Plove smede 
og ophjælper Agerdyrkningen^). 



III. 

Den tredie af den normanniske Traditions Sætninger 
gik ud paa, at Grunden til Overbefolkningen var de 
Danskes Hang til Vellevnet, som lod dem tillade, at en 
Mand havde mange Hustruer eller Friller ved 
Siden af sin ægte Ifustru. 

Den i Statistiken og Fysiologien kyndige Læser vil 
her strax kunne gjøre en Indvending hentet fra nogen- 
lunde sikre Erfaringer. Polygami kan i sin Almindelig- 
hed næppe siges at fremme Folkeformerelsen. 
Forholdene i de østerlandske Nationer vise os, at Fler- 
koneriet ikke absolut fører til Overbefolkning eller til 
Folkeformering i nogen overvættes Gråd^), ja enkelte 
Iagttagere paastaa, at de monogame Ægteskaber i Østen 
ere absolut mere frugtbare end de polygame*^). Hertil 
tror jeg imidlertid man bør føje den Begrænsning, som 
ganske vist kun støtter sig paa en apriorisk Slutning og 
ikke kan støtte sig paa statistiske Oplysninger, at det 
dog er sandsynligt, at en Nation, naar den i øvrigt er 
fysisk og aandelig sund og lever et stærkt anspændt 
Liv, hvor alle Legemets Egenskaber blive fuldt udviklede, 
uden at de aandelige Evner forsømmes — at en saadan 
Nation ved et tilladt Flerkoneri vil fremme Formereisen 
endog i høj Grad. 



') Scr. R. D. I. 415. Pertz II. 509. 

*) Roscher, Nationalokonomie. I. § 245. 8te Autlage. S. 535. 

3) Roscher 1. c. S. 538, Note 8. 



224 Flerkoneri. 

Og at de nævnte Betingelser, for at Flerkoneriet 
kunde virke som folkeforøgende , vare tilstede hos Nor- 
mannerne, derom kan ikke være Tvivl. Normannenie 
vare efter alle Kilders Udsagn sværtbyggede, men vel- 
voxne, skjønne, behændige og adrætte Mennesker. At 
de ogsaa i aandelig Henseende vare vel udrustede, frem- 
gaar af deres Foretagsomhed, deres Snarraadighed, Evne 
til at finde sig til Rette i alle Forhold og at omgaas 
med og styre alle Nationer, deres Sprogkundskab, deres 
Kjærlighed til Sagn og Poesi osv. Naar nu de saaledes 
udrustede Nordboer havde den letteste Adgang til at 
erhverve Udkomne for sig og Familie, vilde de utvivl- 
somt ogsaa hurtigt og tidligt stifte Familie, og dersom 
de havde Hang til Sanselighed, vilde de ved at stifte 
og underholde flere Familier kunne bringe det til en 
Folkeformerelse efter en større Maalestok end sæd- 
vanlig. 

Fra det Øjeblik af at Normannerne saa, at de kunde 
erhverve sig Underhold ved Plyndring eller Kolonisation 
i fremmede Lande, har der været den letteste Adgang 
for den unge Mand til at indgaa Ægteskab, som han 
derfor ofte har stiftet med mere end én Kvinde. D^t 
er (»gsaa ganske mærkeligt, at Johannes Wallin g- 
ford i Gjengivelsen af den normanniske Tradition om 
Udvandlungen lader Flerkoneriet og den deraf følgende 
Folkeformerelse opstaa i Udlandet, da de unge Mænd 
vare overladte til dem selv^). 

Det lader sig næppe nægte, at Nordboerne hyppigt 
indlod sig i Ægteskab med flere Kvinder. Man henviser 
rigtignok til Taciti Beretning om Germanernes Kysk- 
hed ; men derved overser man fuldkommen for det Første 
Tidsafstanden og for det Andet den Kjendsgjerning, jeg 
saa ofte har fremhævet, at Normannertogene ere Frugten 

') 8e foran S. 206, Anm. 2. 



Flerkoneri. 225 

af en ny Tid i de nordiske Folks Udvikling, og at derfor 
Intet af det, som var Sæd og Skik til Ex. i det 6te Aarh. 
e. Kr. F., behøver at være (Jet i det 9de og 10de Aarli.^). 
Tacitus siger jo ogsaa, at Germanerne ikke udsætte 
deres Børn, hvilket meget vel kan' have været Tilfældet 
paa en Tid, da Befolkningen ikke var større end at 
Landet med Lethed kunde føde den, men at det ikke 
gjaldt i den senere Middelalder, derom vidne talrige 
Love og Optegnelser fra Tydskland og Norden. 

I Modsætning til Tacitus' Beskrivelse, der lød paa, 
at Germanerne i Reglen lode sig nøje med én Hustru, 
med Undtagelse af ganske Faa, som ikke paa Grund af 
Sanselighed, men formedelst deres høje Stand havde 
flere, tror jeg man kan beskrive Nordboernes ægteskabe- 
lige Forhold i Vikingetiden saaledes, at de vel erkj endte 
én Hustru som den legitime, men at det var sædvan- 
ligt at have flere, og at Fyrsterne og de For- 
nemme ofte havde mange. 

Dette kan godtgjøres ved saa mange Paralleler og 
Data, at der næppe kan være Tvivl derom. 

For Danmarks Vedkommende have vi maaske de 
færreste Oplysninger, dog fremgaar saa meget af Saxo, 
at Frillelevnet var udbredt, ligesom der var den største 
Skilsmisselethed. Exempler paa Flerkoneri mangle ikke 
heller; saaledes ægter Hamlet først en engelsk, senere 
en skotsk Prinsesse og sejler med begge Hustruer tilbage 
til Danmark (Saxo 4de Bog). Adam af Bremen og hans 
Scholiast sige om Kong Svend, at han var en Synder 
i den Henseende, at han ikke lod sig nøje med én 
Kvinde; dog havde hans egen Begjærlighed ikke saa 
stor Skyld deri, som hans Nations lastefulde Vaner-). 



*) Lair 1. c. 56 ndtaler sig netop paa samme Maade. 
^) Adarans Bremensis III. 20: excepto quod de gula et mulieribus, 
quæ vitia natnralia siint illis gentibus, persuaderi non potnit; 

15 



2ji6 Flerkoaeri. 

Om Svenskerne udtaler Adam af Bremen ud- 
trykkeligt, at dMr ingen Grænse er fqr, hvor mange 
Hustruer en Mand kan tage. Enhver har i Følge sin 
Stand og Formue to, tre eller flere; men de Rige og 
Fornemme aden Tal, og Børnene fødte af disse For- 
bindelser ere alle ægte^).. 

Hos de normanniske Russer træffe vi samme 
Levevis. Nestor viser os saaledes, at Fyrsterne indgik 
dobbelte Forbindelser-), ja det udartede til slige øster- 
landske Forhold, at Vladimir, Ruriks Sønnesøns Søn 
(f 1015), foruden sine Ægtehustruer havde over 800 
Friller*^). Ogsaa her vurderes Konkubinernes Sønner 
som ægtefødte*). 

Fra mange norske Familiefortællinger véd vi, hvor 
almindeligt Frillevæsnet var i Norge ^), og vi have i Harald 



ad cetera omDia pontitici rez fult obedieas et moriger. Schol. 
73: clarissimus rex Danoruin sola mulierumincontinentia labo- 
ravit, non tamen sponte, ut arbitror, sed vitio gf-ntis. 

') Adamus Bremensis IV. 21 : In sola mulierum copula modum 
nesciant. Qnisque secundnm facultatem suarum virium duas 
aut tres et amplius simul babet; diviies et principes absque 
ijiimero. Nam et tilios ex tali conjunctione genitos habent 
legitimes. 

*) Svjntoslav (f 972) har to Hustruer, Nestor, oversat af S mi tb, 
St 35. S. 60. Jaropolk (f 980) var formælet med en Græker- 
inde, men frier dog til Polotskerfyrstens Datter Rognjed. 
Nestor, St. 37, 38. S. 64. Jfr. Bestushef-Rjumin, Gescbicbte 
Ruszlands. I. 90. Ewers, das ålteste Recbt der Russen. — 
Araberen Ibn-Foszlans Beretning skal jeg derimod ikke paa- 
beraabe mig; denne Forf. er aabenbart stødt paa slavehand- 
len dt', russiske Kjøbmænd, hos hvem der kan have hersket 
meget løsagtige Sæder. Desuden kunne flere af denne Arabers 
Oplj'sninger kun betegnes som Nonsens, til Ei. hvad han 
udtaler om Russernes Svinskhed; ikkun Afsindige kunne fore- 
tage sig saadnnne Ting, som her beskrives. 

^) Nestor 67. 

*) Bestushef-iyumin, Gescbicbte. I. 100. 

h Keyser, Efterladte Skrifter. II. 2. 28 



. Flerkoneri. 227 

Haarfager et Exempel paa en Fyrste, der havde Hu- 
struer i stort Antal; han forskød, da han tog Ragnhild 
den Mægtige til Ægte, 9 af sine tidligere Hustruer 0. 

Frille væsnets Hyppighed paa Island fremgaar ikke 
blot af de mange Steder, hvor et saadant Forhold ud- 
førligt omtales, men tillige af de talrige Bemærkninger 
i Slægtregistrene om at Vedkommende var uægte født^). 
Der var desuden ved Graagaasens Arfa|)åttr c. 4 hjemlet 
enhver Mand Ret til at have to Ægtehustruer, 1 paa 
Island og 1 i Norge, og de af disse Forbindelser fødte 
Børn vare alle ægte, forudsat at Ægteskabet var ind- 
gaaet i Overensstemmelse med vedkommende Lands 
Love. 

Da de Danske lik Normandiet afstaaet, blev det 
bestemt, at Kristendommen snarest muligt skulde an- 
tages af Vikingerne, og saaledes var den kristne Læres 
Fordømmelse af Flerkoneri og Konkubinevæsen gjort til 
gjældende Lov. Men Normannerne vilde nødigt adoptere 
denne Part af Sædelæren, og de beholdt ved Siden af 
det kristne Ægteskab den efter deres Mening lige saa 
gyldige Forbindelse „more danico". RoUo selv maatte 
ægte den franske Kongedatter Giséle påa kristen Vis, 
men da hun tidligt døde, antog han paa ny Popa til 
Hustru, hvem han alt for længe siden havde ægtet 
„danico more". Hans Søn Vilhelm tog ligeledes en 
Hustru „danico more"^). Det har utvivlsomt især været 
det kristne Ægteskabs Uopløselighed, som har vakt de 
Danskes Betænkelighed og ladet dem beholde deres 
gamle Former for Indgaaelsen af Ægteskab. Naar det 
derfor i det c. 1080 i England skrevne Vita S. Elphegi 



') Snorre, H. Haarfagers Saga c. 21. 

'•^j Jfr. Kr. Kaalund, Familielivet paa Island i Aarb. f. N. Oldk. 

1S70. S. 538. 
«) Will. Gemmeticensis II. 12, 22. III. 2. 

15* 



228 Flerkoneri. 

hedder, at de Danske ikke kunde bekvemme sig til at 
iagttage de kirkelige Handlinger og foragtede lovlige 
Ægteskaber, ja toge med Glæde endog den nærmeste 
Slægtning til Hustru^), tør vi heri kun se udtalt de 
Danskes Uvillighed til at indgaa Ægteskab paa de 
Kristnes Maade med alle et saadants Retsvirkninger, og 
den sidste Bemærkning er ret naturlig hos en i den 
kanoniske Lære om Grænserne for Ægteskab mellem 
Slægtninge oplært Munk, men beviser Intet om at de 
Danske tillode usædelige Forbindelser mellem Nær- 
beslægtede. Nestor siger jo saaledes ogsaa om Polot- 
skerne som noget Forfærdeligt, at de — foruden at 
spise Aadsler ■ — toge deres Stifmødre og Hustruers 
Søstre til Ægte 'O- 

Normandiets ældre indre Historie lærer os, hvor 
almindelig Konkubinevæsnet var, og med hvor milde 
Øjne man saa paa saadanne Forbindelser^). Heraf har 
atter været en Følge, at de uægte Børn i Rettigheder 
ikke stode tilbage for de ægte og oftere ses at tage 
Arv efter Fadereji^). Denne fra Norden medbragte 
Opfattelse har endog vakt de Franskes Opmærksomhed, 
saa at Radulphus Glaber kan skrive, at hos dette Folk 
har det lige fra den Tid, det ankom her til Gallien, været 
Skik at vælge deres Fyrster af Konkubinernes Bøm"^). — 



*) Ser. Rer. Dan. II. 440: mysteriorum sacra non solum non 

accipere, sed æque ecclesiam iugredi, legitima conjngia procul 

spernere, std quæ sangvine propinquior, ea complexu gratior. 
*) Nestor 27. 
^} Hos de normanniske Fj-rster paa Sicilien træfiFe vi endog et 

Harem, se Travels of Ibn-Jubair, ed. by Wright, S. 328. 
^) I øvrigt fandtes der sikkert her som ellers hos de nordiske 

Folk forskjellige Klasser af uægte Børn; herpaa knn jeg psa 

dette Sted ikke gaa ind. 
*) Bouquet, Historiens. X. 51: fuit enim usui a primo adventu 

ipsius gentis in Gnllias . . ex hujusmodi concubinaram' com- 

mixtione illorum principes extitisse. 



Flerkoneri. 229 

I det Foregaaende tror jeg der er anført saa mange 
Exempler paa at Normannerne i Vikingetiden have 
kjendt dels Flerkoneri, dels Frillevæsen, at man ikke 
kan nægte disse Forholds Existens. En Betragtning af 
de faktiske Tilstande vil ogsaa gjøre det klart, at naar 
der først var hos de nordiske Folk en Tendens tilstede 
til at taale dobbelte Forbindelser, en saada^ omtrent 
maatte blive legaliseret paa Vikingetiden. Normanner- 
hæren flyttede som bekjendt fra Egn til Egn, fra Land 
til Land; ved Vintertid slog man Lejr og dvælede den 
strænge Tid over, for med næste Vaar at indlade sig i 
nye Kampe. Man kom sjældent mange Aar i Træk 
tilbage til samme Lejrplads. Ofte drog Hæren sig helt 
tilbage til Hjemlandet. Vikingen var naturligt derved 
fristet til at indgaa temporære Forbindelser. Ingen af 
de foran anførte Paralleler ér vel derfor saa slaaende 
som Graagaasens Regel om Retten til at have en Ægte- 
hustru baade i Norge og paa Island. Bestemmelsen, 
der minder om de i Nutiden ikke sjældne Skipper- 
bigamier ^), hænger sammen med Islændernes sædvanlige 
fleraarige Besøg i Norge og de Norskes paa Island og 
med den i Bebyggelsestiden hyppige Forandring af Do- 
micil^). Det er højst rimeligt, at en lignende Lov har 
gjældt i andre Lande, i hvilke Vikingerne vexelvis havde 
Sæde. Men naar Hæren endelig tog fast Bopæl, maatte 
Lovgiveren naturligvis sørge for, at disse Forhold bleve 
ordnede, og at det i hvert Fald erkj endtes, hvilken af 
de indgaaede Forbindelser der var den fortrinsberettigede. 
I Kong Frodes Love have vi — , som det senere skal 
bevises — en Samling af Lovbestemmelser for den i 
Udlandet staaende, koloniserende Vikingehær, og naar 



^) Gans, das Erbrecht in weltgeschichtlicher Entwickelung. 

IV. 513. 
2) Jfr. Finsen i Ann. f. N. Oldk. 1849. 205. 



230 Flerkoneri. 

det i disse hedder, at Enhver skal ægte den Kvinde, 
han først har staaet i Forhold til, er dette aabenhart en 
Lovbestemmelse, truffet for at regulere de paa Vikinge- 
tiden almindelige flerdobbelte Forbindelser^). 

Jeg kunde tænke mig den Indvending fremsat mod 
den foregaaende Udvikling, at jeg ved denne vel har 
bevist,* at dobbelte Forbindelser vare almindelige paa 
Vikingetiden og i de nærmest følgende Aarhundreder, 
men at dermed dog ikke er godtgjort, at selve den Over- 
befolkning, som fandtes i Normannernes Hjemland ved 
Aar 800 skyldtes et tilladt Flerkoneri. Hertil kan jeg 
imidlertid kun svare, at Sandsynligheden dog taler for, 
at denne Normannernes Skik er ældre end Vikingetiden, 
hvad jo mange gamle Sagn lære os. Flerkoneriet findes 
desuden som paavist hos alle de nordiske Folk, og ikke 
blot hos Kolonisterne i Udlandet, men hos de Hjemme- 
blevne. Dernæst har Flerkoneriet, om det end ikke 
har givet Anledning til det første Vikingetog, aaben- 
bart foranlediget eller bidraget til at foranledige de 
følgende. I Flerkoneriet og Folkets derved begun- 
stigede Frugtbarhed have vi en af Grundene til, at Nor- 
mannerne kunde vedblive at virke med disse uudtømmelige 
Stridskræfter, samt Grunden til' at de maatte fortsætte 
deres Hjemsøgelse af de fremmede Nationer, i det deres 
Moderland vedblev at være dem for lille. — 

I Dudos Beretning stod end videre fortalt, at naar 
Sønnerne bleve voxne, kivedes de med deres Slægt- 
ninge om Arven. Dette lader sig vel næppe godtgjøre 
med Beviser hentede andetsteds fra ^), men i hvert Fald 
finder hans Sætning tilstrækkelig Forklaring i hvad der 
fandt Sted i Kongefamilien. Vi have ofte nok omtalt 



■ 



V) Saxo 227. 

^) I øvrigt vare Familiestridigheder meget hyppige i Normandiet 

i den ældste Tid. 



Normannernes Fragtbarhed. 231 

(særligt i 5te Kap.) de langvarige og fortærende Kampe 
mellem Medlemmer af den kongelige Familie om Retten 
til at arve Tronen eller en Del af Riget. Den fort- 
sattes gjennem Størsteparten af et Aarhundrede og 
voldte usigelig mange Kampe og megen Blodbad. Alene 
dette Forhold vil kunne have givet Sagnet Anledning 
til Fortællingen om disse Familiekampe. — 

Vi gaa nu over til at undersøge de mulige Virk- 
ninger af dette Flerkoneri. Jeg sagde foran, at Sand- 
synligheden talte for, at et taalt Flerkoneri hos et i 
legemlig og aandelig Henseende vel udrustet Folk vilde 
medføre en hurtig og stærk Tilvæxt af Befolkningen. 
Kaster man nu et Blik paa, over hvor store Landstræk- 
ninger og med hvor store Menneskemængder Nordboerne 
i ganske kort »Tid have spredt sig over Jorden, faar 
man Indtrykket af, at vore nordiske Forfædre paa 
dette Tidspunkt maa have udrettet saa meget 
i Retning af Folkeformerelse, som det vel 
staar i Menneskets Magt. Ved Aar 800 beboede 
Danske og Norske, Goter og Svear omtrent alle de 
Landskaber, der nu høre til Danmark, Norge og Sverrig. 
De besade ved Aar 900 de samme nordiske Lande, men 
da vare af Norske Tusinder gaaede til Island; Fær- 
øerne, Sy der øerne og overhovedet alle Øer Nord 
for Skotland vare beherskede af Nordmænd, som end 
videre sammen med Danske havde betvunget store Land- 
strækninger af Irland med Centra i Dublin, Limerick 
og andre Byer. Northumberland og Østangel 
vare i de Danskes Vold og koloniserede af dem. En stor 
dansk Hær stod i Nordfrankrig og fik Neustrien af-, 
staaet 912. Svenskerne havde erobret uhyre Landskaber 
i Rusland. Saaledes havde da Nordboerne i Løbet 
af et Aarhundrede opkastet sig til Herre over et Om- 
raade, der i geografisk Udstrækning var mindst lige saa 
stort som det, de alt besad ved Tiden 800. Tænker man 



23'2 I^e DOrmannieke Koloniers tætte Befolkning. 

end videre paa, hvilke Strømme af Vikingeblod der var 
flydt i Havet og paa Landjorden i Løbet af Aarhuadre- 
det, i hvor mange andre Lande vidt omkring Norman- 
nerne i samme Tidsrum havde øvet deres Færd, og hvor 
mange mindre Erobringer de senere havde maattet 
opgive — forekommer det mig, at her*maa være fore- 
gaaet en Folkeform erelse i videste Udstrækning, at 
(i enerationer maa have fulgt Slag i Slag — og at da, 
om nogensinde, Menneskeslægtens Evne til at opfylde 
Jorden er kommet for Dagen. 

Jeg skal fremsætte nogle særlige Kjendsgjerninger, 
der have vakt min Opmærksomhed i den her omhand- 
lede Henseende og som vise Normannernes Evne til 
hurtigt at fylde hver Krog af et betvunget Land. 

Da de Danske 912 toge Normandiet i Be- 
siddelse, var det øde og forladt. Dette frem- 
gaar for det Første af alle de Kildesteder, der beskrive 
det som blottet lige saa meget for Befolkning som for 
Gods og Fæ ^), Det Samme ligger udtalt i den Kjends- 
gjerning, at RoUo, efter at have faaet Normandiet 
afstaaet, betingede sig af Kong, Karl, at der gaves ham 
et Land, hvoraf han kunde faa de nødvendige Levnets- 
midler; thi Normandiet var i sin øde Tilstand ikke til- 



^) Dudo 166 (82): terra hæc penitus desolata, militibus privata, 
aratro non exercita. Will. Gemmet. II. c. 17: a cultore et 
vomere torpebat inculta. c. 19: terrano universam diu deger- 
tam reædificavit atque de suis militibus advenisqne gentibus 
refertam restruxit. d*Achéry, Spicilegium. II. 284: nec multo 
post truculentUB barbarorum exercitus aquis egressus hunc 
ad locum accessit, vaciiumqne hominibus et omnibus nudatam 
rebus deprehendens etc. — App. ad Chron. Fontan. (Bouquet, 
Historiens. IX. 3): Sequanæ appulit, singula loca et civitates, 
quas solitudo tenebat, invasit, paucisque, quos invenerat, inde 
fugatis aut jugo potentiæ suæ subactis etc. Richardus Picta- 
vensis (ib. !X. 23): terram vacuam reperientes sedem in Roto- 
mago constituunt. 



De normanniske Koloniers tætte Befolkning. 033 

strækkeligt for hans Folk, og hvis hans Begjæring ikke 
opfyldtes, vilde han være nødt til at slaa ind paa sin 
gamle Røverhaandtering. Derfor gav Kongen ham ogsaa 
Bretagne til at leve af („unde posset vivere")^). Nor- 
mandiet har altsaa da været om ikke fuldkomment 
folketomt, saa.dog i høj Grad forladt, og Bebyggelsen 
skete først og fremmest af de Danske, det vil sige den 
danske Hær med alle dens Bestanddele af Krigere, deres 
Hustruer, Børn, Tjenerskab osv., dernæst af de tidligere 
Beboere, som vendte tilbage til deres Arner, og endelig 
af Indvandrere fra andre Folkeslag, som den nordiske 
Høvding med sædvanlig normannisk Liberalitet og For- 
stand paa Kolonisation, gav Tilladelse til at nedsætte 
sig i Landet^). Tallet af de fra andre Nationer ind- 
vandrede Kolonister tør man nu ikke anslaa til ret 
stort ^). Hovedbestanddelen af den normanniske Nation 
i det 10de Aarh.. har været den danske Armee og 
dernæst Levninger af Provinsens tidligere Befolkning. — 
Dette synes at staa fast efter Kilderne. Her nødes 
jeg imidlertid til en kort Excurs, thi man har hidtil 
ingenlunde villet erkjende, at Nprmandiet modtog en 
dansk Befolkning af større Omfang, og Lappenberg 



^) Dudo 168 (83): Rollo non potest tecum pacificari, quia terra, 
quam illi vis dåre, inculta est vomere, pecudum et pecorum 
grege omnino privata hominumque præsentia frustrata. Non 
habetar in ea unde possit vivere nisi rapina et prædatione. 
Da illi aliquod regnuin, unde conducat sibi cibum et vesti- 
tum, donec impleatur terra, quam illi das, opulentiarum 

• congerie etc. 

'■^) Flere gamle Kilder nævne dette Element, se Dudo 171 (85): 
de suis militibus advenisque gentib.us refertam restruxit. 
Will. Gemmeticensis II. 19: Secnritatem omnibus gentibus in 
sua terra manere capientibus fecit. Bouquet, Historiens. IX. 
3: unum ex diversis gentibus populum effecit. 

^y Man ser ikke ret ofte saadanne omtalte, se Orderic Vitals 
Kirkehistorie* 



234 Overbefolkning i Normandiet. 

antager til Ex., at der endnu efter Oprettelsen af RoUos 
Hertugdømme har bevaret sig fra ældre Tider mange 
tydske Elementer i Normandiet. Han udtaler i AUg. 
Literatur-Zeitung (Halle 1832, S. 168) Følgende i en 
Anmeldelse af Deppings Bog om Normaiinertogene. 
navnlig i Anledning af Antagelsen om det store Antal 
nordiske Stednavne i Normandiet: „Es scheint uns sehi* 
zweifelhaft, dass jene Ortsnamen, welche sich aus deut- 
schen Stammsylben herleiten lassen, såmmtlich von Nor- 
mannen stammen soUten. Wie bebaut dieses Land war, 
als sie sich desselben bemåchtigten , wie viele selbstån- 
dige freye Landleute in demselben weilten, ergiebt sich 
besonders aqs dem Aufstande der Communen (worunter 
hier Landleute zu verstehen sind) unter Herzog Richard 
II, welchen der Roman de Rou mit kråftigen Farben 
schildert. Einem solchen Lande konnte es nicht an 
Ortsbezeichnungen fehlen. Dass diese aber schon haufig 
deutsch lauteten, erklårt sich geniigend aus der grossen 
Zahl der deutschen Stamme, welche dieses Land durch- 
zogen und einzelner Distrikte sich bemåchtigten. Nament- 
lich zu Bayeux, in . welcher Gegend die Normannische 
Sprache besonders Wurzeln fasste, gedenkt ^chon Gregor 
von Tours der dortigen Sprachen . . . Noch im eilften 
Jahrhunderte wurde von den Grafen von Guisnes (De- 
partement Pas de Caiais) das Verhåltniss der Colwen- 
kerle, Bauern, welche statt anderer Waflfen Kolben trugen, 
begrundet, ein Name, welcher also damals dort allgemein 
verståndlich seyn musste." 

Disse Lappenbergs Argumenter forekomme mig 
ikke meget bevisende. At tydske Stammer have beboet 
Neustrien, før Normannerne kom did, er vist nok; paa 
Provinsens vestlige Kyster fandtes jo endog „Otlingua 
Saxonica", et saksisk Distrikt med en Kystvogter. Meu 
hele denne Befolkning var efter al Rimelighed uddød, da 
Normannertogene fandt Sted, og i alt Fald, da Hertug- 



Overbefolkning i Normandiet. 235 

dømmet Normandiet stiftedes. Lappenberg henleder 
Opmærksomheden paa de mange selvstændige Bønder, 
Provinsen maa have besiddet, siden disse kunde tænke 
paa Opstand under Eichard II. Dette Oprør vil blive 
nærmere omtalt i det Følgende ; men hvorledes tør man 
paastaa, ^ disse Bønder ikke vare af dansk Herkomst? 
Jeg tror, at Oprøret netop var præget af Vikingeaanden. 
Lappenberg gaar aabenbart ud fra den almindelige 
Antagelse, at de erobrende Normanner vare faa i Tal, 
medens det dog er 'sikkert, at det var én betydelig 
Vikingehær med hele sit Tilbehør af Krigernes Hustruer, 
Børn og Tyende (om Vikingehærens Sammensætning se 
det Følgende), ligesom der er største Sandsynlighed for 
at Nordboer fra Danmark, England og Irland efter 
Hertugdømmets Grundlæggelse ere indvandrede i stort 
Tal. Dernæst lade de af mig fremdragne Kjendsgjerninger 
og Kildesteder vist ikke Tvivl om at Normandiet var 
tomt ved Aar 912. Lappenberg angiver Egnen om 
Bayeux som et Hovedsæde for tydsk Befolkning, men 
dette have de Danske sikkert nok ryddet helt op med 
Rode ; thi Landskabet om Bayeux var netop allertættest 
befolket af Danske, og her hdldt det danske Sprog sig 
længst. Naar Lappenberg antager mange af de ikke- 
franske Stednavne, som findes i Normandiet, hidrørende 
fra hin tydske Befolkning, maa man spørge, hvorfor 
findes disse Navne netop i Normandiet og ikke paa 
andre nordfranske Strækninger, hvor de Tydske have 
færdedes? 

Lappenbergs til Betegnelsen Colwenkerle støttede 
Vidnesbyrd- for, at det tydske Sprog endnu i det Ilte 
Aarh. var benyttet eller forstaaet i Picardiet, lader sig 
angribe fra mange Sider. Colvokerlia har ved sin 
Form Intet, som særligt tyder paa tydsk Herkomst, og 
da det efter Kilderne betegner den Servitus, at ingen 
Popularis (Kerl) maa bære andet Vaaben end Kølle, 



236 Overbefolkning i Normandiet. 

Og Kerl altsaa er en Standsbetegnelse, knytter Ordets 
Indhold sig heller ikke til Forhold i Tydskland, hvor, 
saa vidt ses^), Kerl ikke var et Standsbegreb. Derimod 
var Ceorl den almindelige angelsaksiske Betegnelse 
paa Bonden (rusticus) ^), og Ordet kunde altsaa være 
kommet den korte Vej over Kanalen. Det kUnde frem- 
deles være dansk, thi vi véd, at Køllen i Danmark 
var den simple Mands Vaaben (jfr. det Følgende om 
Kong Frodes Love), hvorfor den bekj endte gamle Op- 
tegnelse lyder: kotkærle waré alle galne met there 
kylwer^). Der er endog Sandsynlighed for at hin 
Institution i Guines netop er af dansk Oprindelse, thi 
Greverne af Guines stode i nøje Forbindelse med de 
Danske. Den første bekjendte Greve af Guines kaldes 
Si fridus Dacus; flere Krøniker angive ham som 
danskfødt og.de danske Kongers Nærbeslægtede. Sifrid 
bemægtigede sig i første Halvdel af 10de Aarh. dette 
Landskab og opnaaede, især — som det synes — ved 
den danske Prins Knud Danaasts Mellem- 
komst, at maatte beholde Landet som Len af de 
flanderske Grever*). Det var hans Sønnesøn Radulf, 



^) Jeg henviser til Grimms Rechtsalterthiimer, Eichhorns Rechts- 
gescliichte, Richthofens Altfriesisches Worterbuch. 

^) Schmid, Geeetze der Angelsachsen, Glossar. 

3) Ser. Rer. Dan. III. 312. Jfr. Joh Steenstrup, Studier over 
Kong Valdemars Jordebog. 186. 

•*) Lamberti Ardensis historia comitum Ardensium et Guisnen- 
slum (Ludewig, reliqviæ manuscriptorum VIII.) 1. IV. c. 7: 
Sifridiis, qui eo quod regi Dachoram plurimis servivit annis 
agnominatus est Dachus, uir quidem in bellicis apparatil)UB 
admodum strenuus et per totam Dachiam utpote nepos et 
cognatus germanus regis et colateralis et a rege secandus 
iamosissimus extiiit et nominatissimus . . . relicta Dacbia et 
regalis honore curiæ congregatis militibus et satellitibus tam 
sui generis quam alieni terram Ghisnensem utpote suam . . . 
occupavit. c. 9: Quippe Dachorum regis frater quidam Cnutus 
nomine Sifridi nepos et cognatus germanus et amicus proximus, 



Overbefolkning i Normandiet. 237 

der i Begyndelsen af det Ilte Aarh. (han nævnes som 
comes efter 996 og før 1036) indførte i sit Grevskab 
den ovennævnte Servitus, der i Krønikerne betegnes 
som et nyt, ligesom et forhadt Bud ^). Da vi nu tilmed 
vide, at Giveren af dette Lovbud besøgte Kong Knud 
den Store i England og knyttede nøje Forbindelser med 
denne Konge ''^), er det næppe for dristigt at antage 
denne Bestemmelse opstaaet under Paavirkning af dansk 
Ret. — 

Uagtet Kilderne altsaa forsikre os om at Norman- 
diet ved de Danskes Ankomst var øde, finde vi Pro- 
vinsen ikke et Hundrede Aar derefter meget 
tæt befolket. Fontanellemunken beretter, at den 
normanniske Nations forskjellige Bestanddele i kort Tid 
voxede sammen til en saadan Helhed, at Folket var 
stærkere og talrigere end andre ^). Hos Aimé læses, 



cui 8ifridus, dum adhuc in Dachia iioaneret, sedulum sæpius 
exhibuerat obsequium, coram principe (ArnolMo) cu«i aliis 
astans nnilitibus, cum eis opitulationem pro eo fiidit ad prin- 
cipem adeo ut . . appreliensa eius dextera uicem salutntionis 
ei rependit et suis. Jt'r. Meyeri Annales R. Flandr. 16. 

*) Iperii Chron. S. Bertini ap. Mårtene, Anecd. III. 564: qui 
(Radulfns Guinarum) in terra sua servitatera induxit, quæ 
colvokerlia vocabatur, per quam populares adstrixit, ut arma 
niillus nisi clavas deferret, et inde colvokerli dicti siint, quasi 
rustici cnm clava. Nam eorum* vulgare colve ciavam et kerel 
rusticum sonat. Lamberti historia 1. 4 c. 56: In diebus illis 
fuerunt homines quidam clavati sive clavigeri quos vulgo 
colnelrerlos (o: colnekerlos) nominatos audivimus in terra 
Ghianensium habitantes: qui cl.ivati sive clavigeri a clava 
dicebantwr agnominati eo quod non licebat eis aliquod genus 
armorum nisi clauas tantum baiulare . . (antiquus Ghisnensis 
comes Radulphu8)*-liæc et his.similia suis subditis ingerebat 
mala etopprobria. 

^) Malbrancq, de Morinis et Morinorum rebus. II. 1. 8. c 19. 
S. 659. 

^) Bouquet, Historiens. IX. 5: optima denique jura leg'^s æquis- 
simas domi militiæque prudenter instituit, quibus omnis generis 



238 Normannernee Frugtbarhed. 

at en stor Mængde af stærke og kraftige Folk boede 
paa dette snævre Rum ^). Richard II kan derfor i Aaret 
1003 falde ind i Burgund for at hjælpe Kong Robert 
til Inddragelse af dette Len med ikke mindre end 30,000 
Normanner^). 

Udvandringen i det Ilte Aarh.'s Begyndelse sker 
derfor ogsaa for at mindske Folketallet. Folke- 
mængden var voxet i en saadan Grad — siger Aimé — 
at hverken Markens eller Træernes Frugter forsloge til 
at føde alle disse Mennesker^). Sigebert, der skrev ved 
Aar 1100, fortæller, at Robert Guiscard og Richard de 
Quadrellis drog. hjemmefra for at mindske Folke- 
mængden*), og denne Beretning gjenfindes i flere andre 
Krøniker ^). 

Det Paaviste • giver et klart Vidnesbyrd om Nor- 
mannernes Evne til at fylde et Land i saare kort Tid. 
Men netop paa samme Maade gik det til i et andet 
nordisk Koloniland, nemlig paa Island. De 
islandske Sagaer fortælle os, at Landet 60 Aar efter 



diversarumque artium hnmines brevi tempore sibi conciliavit, 

atque unum ex diversis gentibus populum eflFecit , qni ita 

confestim coaliiit, ut numerosior fortiorque vicinis fieret na- 

tioDibas et regnis. 
*) Ystoire de li Normant. I. 1: en celui estroit lieu habitoit 

grant' muUitiide de gent moult robuste et forte. 
*) Lappenberg, Geschlchte. II. 35 — 36. Bouquet, Historiens. X. 

20, 206. 
') Aimé, 1. c: en tant estoit cressute la muititude de lo peuple 

que li champ, ne li arbre non souffisoit k tant de gent de 

porter lor nécessaires dont peussent vivre. 
*) Pertz VI. 357: Rotbertus et Kichardus minuendæ domo 

multitudini^ causa hoc tempore a Nortmannia Francoram 

digressi Apuliaut expetun^ et Italis inter se dissentientibus 

. . . nomen suiim dilatant et futuræ prosperitaiis sibi viam 

parant. 
*) Otto Fri sin gen sis , de gestis Friderici I 1. 1. c. 3. Nor- 

manniæ nova chron. (Mémoires de la Société des Amiquaires 

de Norm. XVIII.) a. 1035. 



Normannernes Frugtbarhed. 239 

de første Landnamsmænds Ankomst var saa 
tæt bebygget som det nogensinde har været, 
det vil altsaa sige indtil det 13de Ap^rh.^. Vi besidde 
endvidere en Opregning fra Tiden 1100 over Antallet 
af de Bønder, der havde at betale J>ingfararkaup, og 
man kan deraf beregne, at Islands samtlige Befolkning 
da udgjorde med et rundt Tal 50,000 Mennesker, det 
vil sige saa mange, som dette Land besad for 50 Aar 
siden ^) (nu er Indbyggerantallet steget med 20,000). 

Saaledes er det altsaa gaaet i to af de nordiske 
Kolonier, og mon der ikke er stor Sandsynlighed for at 
det Samme har gjentaget sig i liere andre? I hvert 
Fald forekommer det mig, at vi her have Exempler paa 
den Expansionsevne, som umuligt kan fraskrives Nor- 
mannerne. Jeg tilstaar, at jeg tror, at der er noget 
sandt i den gamle Beretning om at Normannerne bleve 
Fædre til mange og efter Omstændighederne altfor 
mange Børn. 

At Normannerne have sat en Hæder i et talrigt 
Afkom, ligesom at Barnløshed har været en Skam, 
er nu sikkert nok. Barnløshed var her i Norden en 
gyldig Skilsmissegrund^), og Frygten for at være bundet 
for Livstid til en ufrugtbar Kvinde har sikkert gjort sit 
til Normannernes Modstand mod de kristelige Ægte- 
skaber. „O, I mægtige normanniske Kæmper — synger 



M Islendingabok c. 5: Svå hafa oc spakir menn sagt^ at å lx 
vetra yil)i Islan^d albtygt, svå at eigi væri meirr 8il)an>. (Isl. 
Sogur. I. 6.) Landnåmabék V. 15: Svå segja fr<3dir menn, at 
landit yrdi albygt å lx vetra, sv& at eigi hefir sidan orfiit 
Qolbygdra. (Isl. Sognr. I. 321.) 

^) Se Konrad Maurer, die Entstebung des Islandischec Staats 
und seiner Verfasznng, S. 43. 

3) N. M. Petersen, Danmarks Historie i Hedenold. (2det Opl.) 
IH. 348. 



240 Normannernes Frugtbarhed. 

Dudo . — som altid attraa og elske et Afkom I '*^). 
Orderic Vital fortæller os, at i den første Tid efter 
Hertugdømmets Oprettelse Præsterne, ja endog Bisperne 
offentligt pralede af deres talrige Afkom af Sønner og 
Døtre ; heri er vist udtalt en for Læg og Klerk fælles 

Følelse 2). 

Det lader sig heller ikke nægte, at genealogiske 

Oplysninger om de normanniske Familier bære Vidnes- 
byrd om den normanniske Frugtbarhed, selv om vi kun 
tage Hensyn til de legitime Forbindelser. Allerede den 
første Gang, jeg læste Orderic Vitals Kirkehistorie (og 
uden at jeg havde Tanken henvendt paa det her be- 
handlede Spørgsmaal om Grunden til Normannertogene), 
blev jeg slaaet af hvor ofte de normanniske Familie- 
fædre kunde rose sig af Flokke af Børn. Jeg skal her, 
uden at opstille en egentlig Statistik — hvad der vel 
næppe er muligt — give en Del af Orderics Oplysninger, 
i det jeg gjør opmærksom paa, at disse næsten alle 
angaa det Ilte Aarh., og at Orderic naturligris ikke 
altid hverken kunde eller vilde opregne samtlige Børn. 

Allerede Hertugernes Slægt er frugtbar. Hertug 
Richard I havde mindst 12 Børn, hvoraf 4 vare Frille- 
børn; hans første Ægteskab med Emma, Grev Hugos 
Datter, havde været barnløst, men med den daiiske 
Gunnor havde han 5 Sønner og 3 Døtre. Richard II 
havde med 2 Hustruer 8 Børn , Vilhelm Erobreren med 
1 Hustru 10 Børn, og hans Søn, den for sit Maadehold 



') Dudo 264 (157): Prolis optatæ posteritatis O semper cupidi, 
indiguique Northmanni proceres belligerique Vivacis mentis 
igne calentes. 

*-*) Orderic Vitalis II. 597 (574): Tune qiiippe in Neustria post 
adventum Normannorum in tantuni dissoluta erat castitns 
clericorum . ut non eolam presbyten , sed etiam præsules 
libere nterentur tlioris concubinarum, et palani superbirent 
multiplici propngine filiorum ae filiarura. 



Normannernes Frugtbarhed. 24 1 

priste Henrik I af ægte og uægte Børn i Alt 17^). — 
Om de normanniske Lensmænd fortælles der os Følgende: 
Giroie fra Courcerault havde med sin Hustru Giséle 7 
Sønner og 4 Døtre, hans Søster Hildiarde 3 Sønner og 
11 Døtre, „hvilke som ansete Mænds Hustruer fødte 
mange Sønner"-). Tancred af Hauteville med 2 Ægte- 
hustruer 12 Sønner og 3 Døtre ^). Arnauld af Echau- 
four med sin Hustru Emma mindst 8 Børn. Hans Søn 
Vilhelm havde i Italien „med en frugtbar longobardisk 
Dame et talrigt Afkom af begge Kjøn" *). Herbert af 
Serans med Roulande 4 Sønner og „flere Døtre, af 
hvilke der fødtes en rig Skare af Børnebørn". Foucher 
af Chaudri med Ite 6 Sønner og 4 Døtre. Foulque af 
Guemanville med Orient 8 Sønner, 2 Døtre. Roger af 
Montgommeri med 2 Hustruer 6 Sønner og 4 Døtre •'). 
Peter af Maule med Guindesmoth 4 Sønner og 4 Døtre ; 
„af dem fødtes der en Skare af Børnebørn, som under 
de vexlende Tider efter Guds Villie naade forskjellige 
Skæbner i denne Verden"^). Ansoud, hans Søn, havde 
med én Hustru 7 Sønner og 2 Døtre. Ascelin Goel med 
én Hustru 7 Sønner. Richard af Coulonees med én 
Hustru 11 Sønner og 4 Døtre. Gautier af Heugleville 
med Avice 12 Børn. Richer af Laigle med sin Hustru 
mindst 8 Børn. Hugo af Grentemesnil 5 Sønner og 5 
Døtre. Richard Fresnel med Emma 8 Sønner'). 



*; Se Orderic Vitnl, Registret, og Tabellerne til Loppenbergs 

Geschichte 11. 
») Orderic Vital II. 22, 23. 

3) Ord. Vit. II. 54, 88; jfr. Mnratori, Scriptores. V. 550. 
*) Ord. Vit. II. 108, 109. 
*) Ord. Vit. II. 131, 133, 397, 412. 
^) Ord. Vit. II. 445: ex his nimiriim copia pullulavit nepotnm, 

qui . . . varium subiernnt e\entum. 
'/Ord. Vit. II. 448, 469. III. 18, 45, 198, 336, 359. IV. 342. — 

Jfr. endelig følgende Udtalelse hos Orderic, II. 105: deinde 

16 



242 Normannernes Frugtbarhed. 

Af de anførte Kjendsgjeminger fremgaar, at et 
talrigt Afkom ofte prydede de normanniske Helte, og 
vi føle os ved Læsningen om Tancred af Hauteville med 
sine tolv Kæmpesønner uagtet disse Heltes uangribelige 
historiske Tilværelse ligesom i Nærheden af den nordiske 
Sagntid med dens Beretning om Arngrim og hans 12 
Sønner eller andre slige Kæmpeskikkelser. 

Karl Weinhold skriver i „Altnordisches Leben" S. 259 
Raaledes : .,Den Durchschnitt der altnordischen Fruchtbarkeit 
kaun ich nicht angeben, aber Beispiele grossen Ehesegens vod 
Island anfuren. Thorstein Egilsson hatte ausser zwei un- 
ehelichen Sohnen mit seiner Frau Jofrid zehn Knaben ; Thord 
und Oddny hatten fixnf Sohne und drei Tochter; Brynjolf 
zeugte mit seiner ersten Frau zehn Kinder und init der 
zweiten drei; Hrut Herjolfson hat mit zwei Frauen sechzehn 
Buben und zehn Madcheu; als er in seinem Alter auf dem 
Sommerding erschien, stunden vierzehn kraftige Sohne um ihn 
und alle priesen ihn darob. Hofdathord Biamarson zeugte 
mit Thorgerd neuiizehn Kinder : elf Sohne und acht Tochter^). 
Das sind Beweise genug fur die FVuchtbarkeit der altnordi- 
schen Ehen, und nur so erklårt sich, dass Island in kurzer 
Zeit stark bevolkert war ; die Einwanderung allein hatte das 
nicht bewirkt. Wie es scheint wurden mehr Knaben als Måd- 
chen geboren." Som bekjendt har Island bevaret de gunstige 
Fødselsforhold lige til vore Dage, idet denne med Hensyn 
til Ægteskabernes F^rugtbarhed rangerer højst *af alle evro- 
pæiske Lande. Jfr. Schleisner, Island undersøgt fra et 
lægevidenskabeligt Standpunkt, S. 91 : „Ligesom man maa 
forbavses over de udsædvanlig slette Dødelighedsforhold paa 
Island, saaledes har man derimod Grund til at undres over 



qiiia idem ^miles (Rodbertus de Witot) fere 40 nepotes militiæ 
titulis feroces habuit ipsis inter se sævientibas vix nnqiiam 
usque in præsentem diem hæreditas ejiis in pace permanere 
potuit. 
') Egils Saga c. 82. Biarnar S. Hitdælak. S. 12. Landnåmabok 
III. 10, IV. 5. Laxdæla S. c. 19. 



Udjagning af det unge Mandskab. 243 

de meget gunstige Fødselsforhold sammesteds, hvilket forresten 
ofte plejer at coincidere. Næsten. alle Rejsebeskrivere ere blevne 
opmærksomme herpaa. Man omtaler, at Ægteskaber paa 
20 Børn og derover ikke ere sjældne, eller at Folk under- 
tiden ere døde, som igjennem flere Led have efterladt sig 
130 Efterkommere og derover." Wappåus AUgem. Bevol- 
kerungssiatistik I. 303 : „Nach statistischen Untersuchungen 
kommen in Island durchschnittlich auf 100 verheirathete Frauen 
im Alter von 20 — 50 Jahren 28,« eheliche Geburten, was das 
Mittelverhåltniss in den europaischen Staaten bedeutend liber- 
trifft." — 

IV. 

Den normanniske Tradition indeholdt end videre,' 
at Kongerne eller Regeringsmagten i Vikingernes Hjem- 
land ofte lod udgaa Paabud om Udvandring af 
det unge Mandskab. Om Sagnet i dette Punkt er 
rigtigt underrettet, er dog tvivlsomt. Man kan ganske 
vist antage, at i enkelte Uaar Skarer af Mandskab ere 
blevne udjagede af Landet; i alt Fald taler herfor 
Sniosagnet og Gutasaga, og flere Beretninger vise, at 
Nordboerne i Nødsfald grebe til Anvendelse af radikale 
Midler. I Følge Sniosagnet var det saaledes bestemt, 
at man skulde slaa gamle Folk og Børn ihjel. Af Viga 
Skutus Saga lære vi, at da en Gang Vinteren var haard 
paa Island, og Reikdæleme og Folk fra Tveraa for- 
samledes for at raadslaa om Midlerne til at erholde 
bedre Kaar, bragtes det i Forslag at udsætte Børn og 
dræbe Oldinge, uden at Propositionen dog fandt Bifald. 
En anden Gang blev det under en Hungersnød foreslaaet 
at dræbe Fattige og Krøblinge, hvad dog heller ikke 
udførtes^). — Jeg tvivler imidlertid paa, at Paabud om 



') P. E. Muller i K. D. Vidensk. Selsk. phil. og hist. Afhand- 
linger. II. 134. 

16* 



244 Udjagning af det UDge Mandskab. 

Udvandring af de Unge ofte ere udgaaede. Vikinge- 
togene synes i Almindelighed ikke foranledigede af den 
danske Regering eller de danske Konger; Annalerne 
angive sjældent regerende danske Konger som Vikin- 
gernes Anførere, og Kong Horic protesterer 836 bestemt 
imod, at han skulde have givet sit Samtykke til de nor- 
manniske Plyndringer^). Derimod er det højst sand- 
synligt, at Vikingerne i Udlandet have paaberaabt som 
Undskyldning for deres Færd, at de vare udjagede fra 
Hjemlandet. 

Om end saaledes Befalinger om almindelige Ud- 
vandringer ikke kunne antages hyppigt udgaaede i selve 
de nordiske Hovedlande, er det muligt, at denne Ord- 
ning har været gjældende paa andre Steder — nemlig 
i de midlertidige normanniske Kolonier i Udlandet. • Vi 
maa jo erindre, at Vikingerne i. Løbet af Aarhundredet 
havde stiftet Kolonier og Centrer for Vikingevirksom- 
heden paa mange af Vestevropas Kyster, i Frisland, 
England, Irland, ved Loiremundingen og mange andre 
Steder. En By, en eller en Kyststrækning var her 
Alt hvad Normannerne havde at raade over; Jordbunden 
selv kunde saaledes kun skaffe faa af Kolonisterne 
Underhold, de øvrige maatte søge det paa Havet. 1 
disse smaa Krigerrepublikker kan det meget vel have 
været en almindelig Ordning, at alt ungt Mandskab 
skulde udvandre, naar det havde naaet en vis Alder. 

Saxo lader Regner Lodbrog give den Befaling, at 
enhver Familiefader skal sende i Leding den blandt 
Sønnerne, som han satte mindst Værd paa, og af Træl- 
lene de dovne og utro; en anden Gang bød han, at 
Faderen skulde udsende den dygtigste Søn og den troeste 
blandt Trællene -). Et Bud af denne Form er vel næppe 



') Pertz, Scriptores. I. 430. 
2) Saxo 447, 452. 



Den ældste Arveret i Normandiet« 245 

nogensinde udgaaet, og dog er Saxos Fortælling maaske 
ikke helt blottet for Sandhed. Det er muligt, som alt 
sagt, at i de normanniske Kolonier Høvdingen har havt 
en større Myndighed til at bestemme , hvor mange der 
turde bo paa det begrænsede Rum, og at man paa 
enkelte Krigstogter har gjort strængere Fordringer med 
Hensyn til det stillede Mandskabs Dygtighed. Det er 
endelig karakteristisk, at det overlodes Faderen at 
bestemme, hvilken af Sønnerne der skal blive hjemme 
og hvilke der skulle udjages, thi dette stemmer med, 
hvad der vides om de ældre normanniske Arveregler, 
— til hvilke jeg nu gaai: over. 



V. 

I Følge de .normanniske Kilders Udsagn var det 
her i Norden gj ældende Regel, at kun én Søn arvede 
Fædrenejorden, og at Faderen jog de andre ud for at 
erhverve sig Land og Formue i fremmede Riger. Vi 
skulle nu undersøge om denne Sætning finder Bekræf- 
telse i hvad der var Regel i de ældre Tider i det nor- 
manniske Hertugdømme, og dernæst om nordiske 
Kilder stadfæste, at en saadan Arveret har været gj æl- 
dende her i Norden. 

Vort første Spørgsmaal bliver da dette: hvilke 
vare de i Normandiet gjældende Arveregler? 

De normanniske Kilder give os kun faa Exempler 
paa Arvedelinger fra den ældste Tid, men de, som 
findes, synes antyde, at man kun nødigt delte Ej en- 
dommene eller dog i hvert Fald ikke i større Grad 
end Gaarden og Bruget kunde .taale. Baldricus Theu- 
tonicus, der levede paa Richard H's Tid, siges at have 
havt 6 Sønner, Nicolaus af Baqueville, Fulco af Aunou, 
Robert af Courci, Richard af Neuville, Baldricus af 
Bocquencé og Wigerius Apuliensis. Faderen havde ejet 



246 I^en ældste Arveret i Normandiet. 

» 

Bocquencé, og dette Gods gik i Ait til Baldricus og 
Wigerius, der deltog i Apuliens Erobring; det synes 
ikke, at Faderen har havt andre Ejendomme, og de 
Godser, hwrefter de andre Sønner kaldtes, høre saa- 
ledes til dem, hvormed Hertug Vilhelm i Følge Kilderne 
forlenede dem^). Robert af Grentemesnil (der døde i 
Vilhelm II's første Regeringsaar) delte før sin Død sine 
Ejendomme ligelig mellem sine to Sønner og betroede 
dem den tredie til han blev voxen^). Efter den Tid 
synes det at have været den almindelige Regel, at kun 
den ældste Søn arvede og at Ingen kunde tage Arv 
baade i England og i Normandiet, men at Lenene i det 
sidste Land betragtedes som det egentlige Arvegods, 
der tilfaldt den ældste Søn, Lenene i England som en 
Art Acquisita, der tilfaldt den Næstældste, selv om de 
maatte være større end de normanniske Len. Grev 
Roger af Montgommeri ' (f 1095) havde 6 Sønner, af 
hvilke den ældste, Robert af Belléme, faar „totum ho- 
norem" i Normandiet, den næstældste, Hugo, faar Grev- 
skabet Shrewsbury i England, og de øvrige fire Sønner 
faa Intet ^). Af Vilhelm Pantouls fire Sønner faar Filip 
Ejendommene i Normandiet og Robert i England; de 



') Orderic Vita! II. 76 (479): hi (filii) nimirum sub duce Wil- 
lermo magna streDuitate vignerunt, multisque divitiis et hoDO- 
ribus ab eo ditati fuerant, et hæredibus suis amplas posses- 
siones in Normannia dimiserunt. Baldricns, qui honorem de 
Balgenzaio cum Wigerio fratre suo possedit etc. 

*) WiU. Gemmeticensis 1.7. c. 3: Porr6, ante mortern aaam 
duobus filiis suis Hugoni k Roberto terram suam æqualiter 
distribuit, eisque Ernaldum minimum filium suum, vt ipsum, 
dam ad ætatem Veniret, sicut fratrem bene tractarent, com- 
mendauit. Jfr. Ord. Vital I. ISl. U. 41. 

3) Orderic Vital III. 425: Porro Rogerius Pictavinus et Arnulfus, 
Philippus et Ebrardus de paterna hereditate nihil habuerunt;* 
quia duo priores, ut dictum est, Rodbertus et Hugo, citra , 
mare et ultra, totum patris jus obtinuerunt. 



Den ældste Arveret i Normandiet. ^47 

andre synes ikke at have arvet ^). Efter den første Jarl 
af Leicesters Død, som ogsaa var Greve af Meulan, 
deltes Besiddelserne i Nord og Syd mellem hans Tvilling- 
sønner 2). Efter Vilhelm Osberns Søns Død giver Vil- 
helm Erobreren den ældste Søn Vilhelm alle Faderens 
Besiddelser i Normandiet og Roger derimod Jarledømmet 
Hereford og de øvrige engelske Besiddelser^). Var der 
Tvivl om et Jordegods burde gaa i Arv helt eller deles 
mellem Sønnerne, har naturligvis efter at Lensvæsenet 
havde vundet fastere Form Fyrsten eller Lensherren 
havt en afgjørende Stemme, men vi se tillige, at Fa- 
deren eller Arveladeren meget ofte før sin . Død 
giver Bestemmelser om Arvedelingen ^). Roger af Gren- 
temesnil delte saaledes — som foran sagt — før sin 
Død sin Jord mellem Sønnerne. Vilhelm af Bréteuil 
indsætter paa sit Yderste en Søstersøn (med Udelukkelse 
af en uægte Søn) til sin Arving^), og denne Arve- 
laderens Designation af Arvetageren findes 
saa oft<e omtalt, at den ikke kan have været 
betydningsl 08*^0- Mangen Gang lader Faderen i 



») Ord. Vital II. 454. 

«) Orderic Vital IV. 438. Jfr. Stubbs, constitutional history of 
England. I. 565. 

3) Ord. Vital II. 256, jfr. 405. 

^) Naar den ældste Søn var lidet skikket til at overlage Arven 
eller forsørget ved et rigt Giftermaal, var det ogsaa rimeligt, 
at en nnden Søn tog Arven. SaAledes var den ældre Stephan 
af Bloi8*s førstefødte Søn „gener Geronis de SoUeio et lieres« 
den Næstældste „heres hereditatis paternæ«. Orderic Vital 
II. 394 (574). 

») WiU. Gemmet. VIII. 15 

*) Den staar desuden i Forbindelse med den Faderen tilkom- 
mende betydelige Patria potestas , hvoraf ligeledes er ud- 
sprunget hans Ret til ved#Forisfamiliatio at disponere over 
Jord til Fordel for Sønnerne ; om dette og andre Punkter i 
det Ovenstanende maa jeg henvise til mine UndersøgeUer over 
normannisk Familieret. 



i48 Den ældste Arveret i Normandiet 



f'^ 



levende Live Vasallerne sværge Sønnen Haldskab. — 
Ved Fyrsternes Arvefølge gjentager det Samme sig. 
Rollo og Vilhelm bestemme begge i levende Live, hvo 
der skal være deres Arving. Ved Richard Ts Dødsleje 
spørge Landets Mægtige ham: „hvem af dine Sønner 
skal være din Arving?" og han svarer ,,Ric*iard". „Hvad 
skal der blive af de Andre?", spørge de igjen, og han 
svarer: „der skal gives dem Land tilstrækkeligt til at 
leve hæderligt af, hvilket jeg skal nærmere anvise Eder". 
Richard II indsætter, da hans Død nænnede sig, sin 
ældste Søn Richard til sin Efterfølger. Ligesaa udtaler 
Vilhelm Erobreren sig paa sit Dødsleje om Arvefølgen 
i hans to Lande; Normandiet skulde tilfalde den ældste 
Søn Robert, der alt længe havde været udvalgt til Hertug,. 
men han vilde ikke indsætte Nogen til Arving af Eng- 
land, som han snarere havde havt som en Guds Gave 
end som et Land, der gaar i Arv^). — 

Af det Udviklede synes fremgaa, at man i Norman- 
diet fra de ældste Tider har næret Uvillie -mod at 
udstykke Ejendommene, og at efterhaanden Primogenitur- 
følgen har faaet Overhaand. Dog var det endnii i 12te 
Aarh. Regel, at hvor flere selvstændige Len faldt i Arv, 
den ældste Søn kun havde Ret til at vælge det bedste 
Len, medens de øvrige tilfaldt de andre Sønner, saa 
vidt tilstrække kunde *^). 

Kvinden havde i Normandiet ingen Arveret sammen 
med Mand, derimod en Ret til Medgift, som fra det 
13de Aarh.s Begyndelse findes bestemt til en Broderlods 

M Dudo 173, 222, 297. Will. Gemmet. V. 17, Orderic Vital 

III. 242. 
'^) Samtidigt faavd^ der uddannet sig fastere Regel om, hvnd der 

var delelige, hvad udelelige J^jeodomme. Jfr. Brunner, das 

anglonormanniske Erbfolgesyslem, 42. Warnkonig, franzos. 

Rechtsgeschiciite. IL Urkb. 8. 



Den ældste Arveret i NormRndiet. 249 

Størrelse, dog saaledes at samtlige medgiftsberettigede 
Arvinger tilsammen ikke turde fordre mere end en Tredie- 
del af Boet. 

I England synes man strax efter Erobringen at 

have paabudt, at kun én Søn arver Faderens samtlige 

Len. Brunner*"*) helder til den Formodning, at Pri- 

mogeniturfølgen i England kun efterhaanden har grebet 

om sig, og at den endelige Fastsættelse skyldes en tabt 

Forordning af Henrik II. Jeg kj ender imidlertid for 

Englands Vedkommende slet intet Exempel paa at nogen 

anden end ældste Søn har arvet. Glanvilla antyder 

ikke (7 — 3 — 2), at den Sætning, at en Ridders ældste 

Søn arvede Alt, skulde være noget nys indført, og de 

saakaldte Henrik den Førstes Love (LXX. 21) have 

ogsaa Reglerne om Primogenitur. I Processer, hvor 

gamle Arveforhold oprippes, paaberaabes ogsaa stadigt, 

at Vedkommendes Aner vare primogeniti ^). 

Vi kaste nu et Blik tilbage paa vort Udgangspunkt. 
Vi ønskede at vide, om den ældste Arveret i Normandiet 
fremviste Noget svarende til den gamle nordiske Rets- 
regel, at Jorden kun burde tilfalde én af Sønnerne og 
at Faderen kunde jage de andre Sønner bort for at 
indsætte én til sin Arving. Vi have, saa vidt gjørligt, 
forfulgt den normanniske Arverets Udvikling til den Tid, 
da Lensvæsenet havde gjennemsyret alle Retsforhold, 
og vi .have fundet, at man fra de ældste Tider har 
næret Uvillie mod Udstykning af Jordegods, 
hvorfor som oftest kun én af Sønnerne har arvet; hvor 
Boet indbefattede flere selvstændige Ejendomme, har 
stundom hver Søn kunnet tage sin, dog havde den ældste 
Søn Ret til at udtage det bedste Len af Boet. Faderen ses 
end videre at have havt Indflydelse paa, hvem af Sønnerne 



M Erbfolgesystem 31. 

') Se til Ex: Palgrave, RotuH curiæ Regis I. 358 59, 360; II. 189. 



250 ^CD ældste Arveret i Normand iet. 

der skulde overtage Arven, og hvorledes den skulde 
deles. 

Naar det nu i Beretningen om den danske Familie, 
der kom til at spille Hovedrollen i et af de sidste Afsnit 
af Normannernes Historie og som skulde forny Mindet 
om de fortidige Bedrifter ved nye, der næsten over- 
straalede hine, — naar det om Tancred af Haute ville 
hedderj at han jog elleve af sine Sønner bort fra 
sig for at de kunde søge sig Lande i Syden, 
og beholdt kun én tilbage, som skulde arve 
Fædrenej ord en ^), saa forekommer det mig, at vi her 
have et Kildested, der slaaende viser hen paa hvorledes 
det gik til herhjemme i vort Norden for et Aartusinde 
siden. Naar man hidtil intet Hensyn har taget til dette 
Faktum, skyldes det den sædvanlige Misforstaaelse, at 
Normannertiden skulde være endt med Aar 912, — 
medens Sandheden er, at der endnu længe efter den 
Tid fandtes Nordboer af de gamle Sæder i Normandiet. 

Man har hidtil, saavidt mig bekjendt, kun henvist 
til ét Faktum som Støtte for at de Danske i Norman- 
diet ikke tillode Udstykning af Jord og Arv, og det er 
den i Distriktet Caux lige til Revolutionen gj ældende 
Arveorden, hvorefter kun den ældste Søn arver Faderens 
Gaard. ^) Jeg har medVillie ikke lagt videre Vægt. paa 
denne Bestemmelse, fordi den, selv om den er saa 
gammel som den danske Erobring, kun gjaldt foi: en 



*) Orderic Vital IL 88 (483) : Hujus pater Tancredus de Alta- 
Villa de pngo Constantino extitit^ qai de danbas iegitiiniø 
nxoribiie, qaas desponsaverat, 12filio8, pluresque filias haboit; 
quorum uni DOmine Goisfredo paternæ bæreditatis agros con- 
cessit, aliosque emnes utextrasolum ea quibnsiD' 
digerent, viribus et sensii sibi vendiciirent. adnoo- 
nuit. — Jfr. Gaufred Malaterra 1. I. c. 5. Champollion - 
Figeac, L^3'8tDire de li Norroant. Appendix 342. 

^) Depping, Søtoge 70. 



Arveretten i Danmark i Oldtiden. 251 

lille Egn af Normandiet, hvor imod det maatte være 
vort Maal at finde en almindelig Regel. I øvrigt synes 
jo ogsaa den lokale paa Bomholm, det gamle Vikinge- 
land, gj ældende Ret, at kun den yngste Søn arver 
Gaarden, at minde om gamle Tider. Det er desuden 
højst rimeligt, at den Søn, til hvem Faderen overlod 
Jorden, ofte har været den Yngste, der ved Faderens 
Død havde havt ringest Lejlighed til at ei^iverve sig 
nogen anden Besiddelse^); han var jo desuden Faderen 
kjærest, saaledes som det siges i flere Kildesteder ^). 

De danske Kilder give os som hekjendt næsten 
ingen Oplysninger om Arveretten før Provins- 
lovene. DcL faa Vink, som hist og her findes, ere 
blevne fortolkede forskjelligt af Forskerne. Vi skulle 
underkaste dem en Undersøgelse. 

Svend Aagesen og Saxo fortælle, som bekjendt, tem- 
meligt overensstemmende, at den danske Konge Svend 
Tveskjæg gav Kvinderne Arveret til Tak for at de havde 
løskjøbt ham af Fangenskab. Denne Beretning har 
fundet Tiltro hos ikke faa Historikere ^), medens Rets- 
historikerne i Almindelighed have forkastet den*). De 



*) Jfr. Roman de Rou I. 38: 

Li peres lor diseient ke de la terre ississent, 
En altres régionz remanance quercissent . . 
A lor ifrtres petiz lor eritez guerpissent. 
Li élz distrent as peres ke noient n^en ireient . . 
Ne voldrent mie åler å essil par li mont, 
O lor freres petiz li terres partiront. 
*) Jfr. Glanvilla 7 — 1—5; pater .. non poterit . . tilio postnato de 
hereditate sna partern donare, quia si hoc esset permissum 
accideret inde frequens prius natorum Uliorum ezheredatio 
propter majorera patrum affectionem quani sepe erga post 
natos filios suos habcre solent. 
^) Saaledes Langebek og Suhm, se Suhms Danmarkshistorie III. 

258. Derimod Miiller, Notæ uberiores 501. 
*) Kofod Ancher, Saml. Skr. I. 16; Paulsen, Saml. Skrifter III. 
722; Rosenvinge, Retshistorie § 13 (S. 19); Larsen, Saml. Skr. 
I. 1. 259. 



052 Arveretten i Danmark i Oldtiden. 

rejste Indvendinger have været af forskjellig Art. Man 
siger saaledes, at Lovgivningsmagten, fremfor Alt 
i privaretlige Forhold, ikke var hos Kongen, men hos 
Folket. Herved lægger man aabenbart altfor megen 
Vægt paa hin Fortællings Ordlyd. Love knytte sig 
nominelt næsten altid til en Person og som oftest til 
Kongen^), selv i konstitutionelle Stater udgaa Lovene i 
Kongens Navn. Der ligger i Beretningen næppe mere 
end dette, at Svend Tveskjæg har været virksom for at 
Kvinderne fik Arveret. Man gjør fremdeles gj ældende, 
at det synes urimeligt, at de danske Kvinder skulde 
have en Belønning paa Mændenes Bekostning; men det 
bør erindres, at hin Beretning fortæller os,« hvorledes en 
Landet paalagt Afgift ikke kunde udredes af Mændene 
alene, saa at Kvinderne maatte give deres Bidrag af de 
Ejendele, som i alle Lande anses for deres Særeje, 
nemlig Pretiosa og Smykker, og da Kvinderne saaledes 
hjalp Mændene at udrede en Skat, som egentlig paa- 
hvilede dem, er det jo ikke urimeligt, at der gaves dem 
Andel i nogle af Mændenes Rettigheder. 

Imod Beretningens Sandhed lader sig saaledes næppe 
hente nogen Indvending fra de Forhold, under hvilke 
deniie Lovregel udgik. Det er desuden af andre Grunde 
rimeligt, at en Forandring af Kvindens Arveret er fore- 
gaaet paa hin Tid ; thi for det Første er det vist, at vi 
her i Danmark én Gang maa have havt en Regel om 
Kvindernes Udelukkelse fra Arv, en Lovsætning, som i 
de to nordiske Nabolande først ændredes i det 13de 
Aarhundredes Midte. ISverrig var lige til Birger Jarls 
Tid Kvinden vel ikke uberettiget til at tage Arv, men 
udelukket, naar lige saa nær beslægtede Mænd fandtes, 



') Ingen tager vel saaledes Forargelse af Anders Sunesens Ord 
III. 7: diversis temporibas a diversis regibus di versa, suot 
jura prodita super concubinarum filiis. 



Arveretten i Danmark i Oldtiden. 253 

Og i Norge udelukkedes ligeledes indtil Magnus Laga- 
b æters Lovgivning Kvinde ved Mand; først i disse Herskeres 
Tid fik hun Ret til at tage Arvelod sammen med Manden. 
— Paa den anden Side maa Forandringen i den danske 
Arveret være indtraadt en god Stund før vore Provins- 
loves Tilblivelse ; thi ingen af dem har endog en Remini- 
scents af de tidligere Tilstande. Det forekommer mig 
da, at det 10de Aarhundredes Slutning er et passende 
Tidspunkt for Tilblivelsen af denne nyere Ret. 

Spørgsmaalet bliver derefter om Omfanget af den 

Kvinden tilstaaede Arveret. Ijoven har vist kun angaaet 

Jordegods; dels er det rimeligt, at Kvinderne alt 

tidligere arvede Løsøre, dels taler Svend Aagesen om 

„paterna hereditas" og Saxo om „hereditates", 

hvorved i Middelalderen sædvanligvis, ja flere Forfattere 

og Love udelukkende forstaa Jordegods. Dernæst synes 

baade Saxos og Svend Aagesens Ord at antyde, at det 

var Retten til at tage Lod sammen med Mand, der 

blev givet Kvinden ; Loven fratog Manden det Privilegium 

at udelukke lige saa nær beslægtet Kvinde ; naar Kvinden 

var nærmest beslægtet, har hun taget Arv ogsaa efter 

den tidligere Ret^). 

Jeg tror altsaa , at man ikke bør forkaste den 

Tradition, at Kvinderne under Svend Tveskjæg fik Ret 

' til at tage Arv sammen med Mænd, hvorfra den tidligere 

Sædvane har udelukket dem. Men heraf kan man atter 



^) Svend Aagesen har nærmest det Tilfælde for Øje, at Arven 
deles mellem S øster og Broder. Se Ser. R. D. I. 54: Mu- 
lieribua qvoqve, eo qvod prius paternæ hæreditalis prorsus 
essent exsnrtes, ob præsti tiim si bi a matronis favorem, & be- 
neficiorum collatione.m, in posternm primus tribuit, qvatenus 
soror fratri, de cætero, in dimidia familiæ heroiscundæ 
portione communicaret. Jfr. Saxo 494: Nam feminis deinceps 
participandarum hæredit at am jus, a quibus an le lege 
repellebantur, indulsit. 



254 Aryeretten i Danmark i Oldtiden. 

drage den Slutning, at Boet paa den Tid deltes 
mellem de mandlige Arvinger; dette' Trin i Arve- 
rettens Udvikling maa nødvendigvis være gaaet forad 
for eller i alt Fald være samtidigt med Bestemmelsen 
om Kvindens Arveret. Man kan umuligt have givet 
Kvinden en Arveret sammen med Mand, naar der over- 
hovedet intet Bo var at dele, men Alt gik over paa en 
enkelt Arving. 

Den Sædvane at dele Boet mellem de mandlige 
Arvinger er imidlertid næppe ældre end Harald Blaatands 
Dage. Det vil næppe kunne nægtes, at Saxos foran 
omtalte Beretning om, at Regner Lodbrog lod Fa der en 
bestemme, hvilken af Sønnerne der skulde følge med 
paa hans Vikingetog, minder om de vestevropæiske Kilders 
Oplysninger om den gamle danske Arveret, og Ligheden 
bliver end mere paafaldende, naar det senere i Saxos 
Fortælling hedder, at Regner gav de Sønner, som vare 
med ham, den Jord, som deres Fædre havde forbrudt 
ved at gjøre Oprør i hans Fraværelse; Regner ansaa 
denne Straf for saa langt haardere som d e Sønner derved 
bleve berettigede til Jorden, hvem deres 'Fader havde 
forskudt *), — hvoraf man synes at kunne slutte, at den 
Omstændighed, at de vare jagede paa Vikingetog, havde 
Betydning med Hensyn til Arveretten. — I Følge det 
foran Paaviste ^), at den danske Nations Hovednæringsveje 
vare her hjemme i Landet Jagt, Fiskeri og Kvægavl og 
udenfor Landet Plyndringer, er det højst rimeligt, at 
Jordbrugene i Reglen vare store Gaarde; her var ingen 
Grund til at dele Jorden og ingen Opfordring til at 
forsøge en intensivere Dyrkning af en mindre Lod. Det 
kunde være lige saa vigtigt at arve Faderens Skibe med 



M Saxo 448: eo patres punitiores judicans, quod ad liberos, quos 
sno judicio repiilissent, carioribus patrimonio spoliatis, hono- 
rem hæreditatis suæ trarislatum viderent. 

•-') Se foran S. 219. 



Arveretten i Danmark i Oldtiden. 255 

de mange Krigere, som fyldte dem; det gik vist derfor 
lios Privatmanden som hos Kongerne, at en af Sønnerne 
sagdes at arve Landet, en anden Havet ^). Derimod 
kan man vel antage, at naar Faderen ejede flere selv- 
stændige Ejendomme, disse gik i Arv til forskjellige af 
Sønnerne. Da Nationen begyndte med større Flid at 
kaste sig over Fredens Sysler, maatte der indtræde en 
Forandring heri. Der er saaledes utvivlsomt noget Sandt 
i Johannes W allingfords Udsagn, at den Skik, at 
kun en af Sønnerne arvede Jorden, gik af Brug i Danmark, 
da Kristendommen fik fast Fod i Landet^). — Jeg tror 
altsaa, at Velschow^) har Ret i sin Formodning, at den 
Lovregel eller Sædvane, at Boets faste Ejendomme deltes, 
er opkommet paa Harald Blaatands Tid^). 



•) Saxo 320. 

"O Se foran S. 208 Anm. 2. 

^) Velschow, de Danorum institutis militaribus S. 152. 

V Jorns vi kingesaga c. 14 synes endog at give os et Exempel 
paa et Skifte, hvor det nægtes, at Jordejendommene burde 
deles mellem mere end to af Arveladerens Sønner. Toke 
Fynbo, Bedstefader til Palnetoke, siges at have havt 5 Sønner 
Aage, Paine og Fjølner, som var yngst. Da Toke og hans 
Kone Torvor døde omtrent paa samme Tid (vist noget før 
950), overtoge de to ældste Sønner Arven. Fjølner spurgte 

- dem, hvad de tænkte at give ham af Godset. De svarede, at 
han skulde faa en Trediedel af Løsøret, men ikke af Jorderne; 
og tyktes det dem, at de gave ham god Lod. Men han vilde 
have en Trediepart af alt Godset, og da de nægtede at give 
ham mere, skiltes han fra dem i Misfornøjelse. De to ældste 
Sønner have altsaa ment, at Arven alene burde tilfalde dem, 
og at den Yngste var uberettiget til nogen Lod. — Jeg er 
imidlertid ingenlunde nbekjendt med at de fleste Afskrifter af 
Jomsvikingesaga kalde Fjølner en- Frillesøn; men jeg anser 
det for højst tvivlsomt, om de have Ret. Det ældste og for- 
træffelige Haand skrift af Sagaen (hvorefter den er udgivet i 
Fornmanna Søgur XI) omtaler alle Sønnerne som ægte, og 



256 Aarsagerne til Normannertogene. 

Jeg har nu gjennemgaaet samtlige de Punkter, der 
vare fremkomne i den uormannis]ke Tradition, og Under- 
søgelsen har i det Hele bekræftet Sandheden af dens 
Udsagn. Vi have fundet, at Danmark besad en talrig 
Folkemængde, som det i ringe Grad opdyrkede Land 
ikkun slet kunde forsyne med Føde. Indbyggerne havde 
i Krig og Handel deres kjæreste Beskjæftigelse ; de lode 
sig i Reglen nøje med de Fødemidler, som Jagt og Fiske- 
fangst indbragte dem, eller som de kunde faa ved den 
mindre Anstrængelse krævende Kvægavl. Ploven har 
næppe furet store Strækninger af Landet, og Markarbejdet 
overlodes Trællene. De enkelte Landbrug have været 
større Gaarde, egentlige Sædegaarde for Familien med 
dens Bigrene; en Udstykning, der kunde fremme en 
større Opdyrkning, blev ikke forsøgt, og én Arving overtog 
i Reglen alt det urørlige Gods. 

Efter at Folket havde henlevet nogen Tid i denne 
Tilstand, trykket af sit eget Overtal af Indbyggere, har 
maaske en Hungersnød, maaske en tilfældig Begivenhed 
aabnet Vejen for Vikingetogene. Man kan f. Ex. tænke 
sig, at et Uaar har nødsaget Beboerne af en enkelt 
Landsdel til at søge over Havet for at skaffe sig den 
manglende Føde ved Vaaben. Indfaldet er løbet heldigt 
af, og strax have Skarer af unge Mænd, der Intet hellere 
ønskede, end at vise deres Vaabens Almagt, gjentaget 



dernæst er det langt rimeligere, at de nyere Codices liave 
indskudt Bemærkningen om at kan var Frillesøn, end at biot 
Haandskrift paa to Steder skulde bave oversprunget det. 
Disse yngre Codices tilføje nemlig i Begyndelsen af Kapitlet 
nbann var frilluson" og senere: (Fjølner mælti til ))ridjungs 
nlls fjår) svå sem væri bann arfgengr. Da nu tilmed Grunden 
til at Afskriveren vilde indskyde disse Sætninger, ligger klart 
for Dagen,- idet ban ikke bar kunnet forstaa, at en ægtefødt 
Søn kun skulde være berettiget til en Part af Løsøret, tror 
jeg mig berettiget til at bolde mig til det ældste Haandskrifts 
Læ>ning. 



Aarsagerde til Normannertogene. 257 

Forsøget, som atter er lykkedes — hvormed denne Leve- 
vis har været erkjendt som den letteste Vej til Under- 
hold. Med et Hyrdefolks ringe Fastbundethed til Jorden 
have Tusinder efter Tusinder været rede til Bortflytning. 

Derimod tror jeg ikke man kan sætte Normanner- 
togene i deres Begyndelse i Forbindelse med bestemte 
historiske Uaar. Ganske vist finde vi i de frankiske 
Annaler for Slutningen af 8de og Begyndelsen af 9de 
Aarh. Efterretninger om ikke faa Uaar*), ja Tanken 
tvinges en enkelt Gang uvilkaarligt til at forbinde 
Vikingetoget med Uaaret. Saaledes berette Einhards 
Annaler ved 820, hvorledes vedholdende fugtigt Vejr 
med stærke Regnskyl havde bragt store Ulykker over 
Frankerne. Kom og Urter raadnede bort, og det viste 
sig umuligt at indsamle Frugterne ; Vinhøsten mislykkedes, 
og samtidigt hærgedes Eiget af en Menneske- og Kvæg- 
pest. 13 normanniske Skibe gjorde da et af disse dum- 
dristige og ilfærdige Anfald, der betegne den første 
Periode af Vikingetiden; de flanderske Kyster maatte 
først undgjælde, men her sloges Krigerne tilbage af Kyst- 
vogterne ; nogle Hytters Brand og Kanet af nogle Kvæg- 
stykker var det hele Udbytte; i Seinemundingen gjorde 
de det andet Forsøg, men uden Held og med Tab af 5 
af deres Krigere; først i Aquitanien var Lykken dem 
gunstig; en Flække blev plyndret og stort Bytte ført 
bort. Den Haardnakkethed, hvormed Vikingerne fort- 
satte Indfaldet, bringer Tanken hen paa et tilsvarende 
Maal af Trang til Bytte hos Krigerne. Imidlertid er og 
bliver det altid usikkert, at udpege en Forbindelse med 
bestemte Uaar, da man ikke véd, om Misvæxten har 
strakt sig til Danmark. 



1) Se til Ex. de frankieke Annaler for 763, 808, 810, 811, 820, 

821, 823. 

17 



258 Aarsagtrne til NormanYiertogene. 

Som Vikingetogenes egentlige Basis anser jeg altsaa 
Landets Overbefolkning. Dette Forhold maatte 
med Nødvendighed, naar Nordboerne ikke vilde opgive 
deres tidligere Levevis, føre til Udvandringer. Om et 
enkelt Uaar eller blot en Lyst til at prøve nye Vilkaar 
har givet den tilfældige Anledning til de første Togter, 
er i og for sig ligegyldigt. Et Forsøg er bleven gjort, 
og da det lykkedes, er hele Nationen blevet smittet af 
Tillokkelsen ved denne Levevej; alle de Egenskaber og 
Evner hos Folket, som gjorde det egnet til sin erobrende 
og landestyrende Virksomhed, ere komne til fuld Ud- 
vikling, og alle de tilfældige Omstændigheder, som paa 
samme Tid gjorde det let for Folket at opgive de gamle 
Boliger, have rakt Haand til at forøge Togternes Formaal 
og Omfang. Som saadanne Omstændigheder kunne vi 
nævne Nordboernes Lyst til at prøve nye Forhold, en 
Længsel efter et mildere Klima, de hyppige Borgerkrige 
i Danmark, der søndersplittedes mellem skinsyge Tron- 
fordrere, de indre hinanden modstridende Bevægelser i 
Landet, som Kristendommens Forkyndelse lod opstaa, 
en forandret statsretlig Opfattelse, der især traadte for 
Dagen, da Norge samledes til Enhed under Harald 
Haarfager, — og stundom endelig Pres af en udenlandsk 
Fjende. 

Nordevropa synes paa Normannertogenes Tid ikke at 
have været overbefolket for første Gang; de uhyre 
Folkevandringer, som gjennem mange hundrede Aar havde 
de store og vældige Angreb paa Romerriget til Følge, 
ere aabenbart udgaaede fra lignende Tilstande. Allerede 
Machiavel udtalte derfor i „Istorie Fiorentine** (1. I. 
init.), at Nordevropas Folkeslag, levende i et sundt og 
frugtbart Jordstrøg ofte voxe i en saadan Grad, at umaade- 
lige Skarer nødes til at forlade Landet og drage bort 
for at vinde sig nye Boliger. Malthus gjentog i sin 
„Principle of Population" denne Tanke og søgte at 



Aarsagerae til Normannertogene. 259 

udfinde Grunden til disse Tid efter anden tilbagevendende 
Folkebevægelser. I Følge hans Antagelse kan et Folk 
med en slig Levevis som Nordevropas ældre Beboere, 
især bestaaende af Krigere og Hyrder, mindre let end 
et agerdyrkende Folk beregne, hvor mange Indbyggere 
Landet kan rumme. Ved ideligt at skifte Bopæl synes 
nye Indtægtskilder altid at maatte kunne erhverves; 
Nationens og Enkeltmands stadige Haab om at kunne 
berige sig ved Plyndringer og at kunne forbedre sin 
Stilling ved Flytning, vil bevirke, at Familierne sætte 
et større Afkom i Verden end deres Indtægter tillade. 
Fojket vil derfor let mangfoldiggjøre sig ud over sin 
egen Husholdnings Rækkeevne. Og selv om der maaske 
ofte tilfalder en saadan Nation ringe eller knap Føde, 
affødes derved paa Grund af det milde og tempererede 
Klima dog ikke disse ødelæggende Sygdomme, Pest og 
Landfarsot, der i Syden opstaa ved den ringeste Lejlig- 
hed og som ved deres Rasen kunne standse Udviklingen 
for lange Tider. — Naar nu fremdeles et saadant 
Folk, trykket af sit eget Mangetal gj^^ ^^ voldsom An- 
strængelse for at erhverve sig Plads for sine Skarer og 
Forsøget rigeligt lønnes, saa at nye og hidtil ukj endte 
Veje aabnes for Erhverv, da udvider Folket sig med alle 
de Evner, der staa i dets Magt. I den Sætning, som 
Malthus paaviste og hvis Sandhed vel nu er erkjendt, 
at en given Folkemængde i Følge. sin egen organiske 
Natur, naar den ikke føler sig standset af nogen ydre 
Hindring, vil fordoble sig i Løbet af 25 Aar, have vi 
da en.Maalestok for, i hvilken Grad et Folk vil kunne 
udvide sig. I hin Naturlov finder Malthus den eneste 
Nøgle til Forstaaelsen af at de nordiske Folk kunde ud- 
gyde disse uudtømmelige Skarer over Evropa, stadigt 
udvide Omfanget af deres Landvindinger og stadigt 
sætte friske Hære i de Faldnes Sted. 

Jeg værger mig mod at ville tilsigte ved denne histo- 

17* 



260 Aareagerne til Normannen ogene. 

riske Undersøgelse et Forsvar for Malthus' PopulatioBs- 
theori, men det forekommer mig, at den berømte Forsker, 
der var en af de Første, der underkastede Grundene til 
Udvandringen en dybere Undersøgelse, hax Ret i sin 
Opfattelse. De Forhold, hvorunder Normannertogene 
fandt Sted, vare saa ensartede med Forholdene ved de 
store Folkevandringer, Aarhundreder længere tilbage i 
Tiden, at man med Grund søger Anledningen til Togene 
i de samme Omstændigheder. Det er jo desuden en 
paafaldende Kjendsgjeming, at de store Folkevandringer 
altid udgaa fra de tempererede Landskaber. Allerede 
tidligt i Middelalderen lød det derfor ogsaa, at Skandi- 
navien var Folkeslagenes Moderskjød og Auk- 
tionernes Tilblivelsessted^). — Naar Malthas i 
Normannertogene og Folkevandringerne ser et Bevis paa 
Rigtigheden af sin Popidationstheori, kunne vi vist i hvert 
Fald indrømme ham, at det er i fælles fysiologiske Aæ^ 
sager og i Spørgsmaalene om Forholdet mellem et Folks 
Levevis og dets Evne og Tilbøjelighed til at mangfoldig- 
gjøre sig, vi skulle søge Hovedgrunden til Normanne^ 
togene. 

Saa meget er vist, at blandt Meget, som vækker 



*) Ernst Sars erkjender i sin Udsigt over den norske Historie 
(I. 80), at man ved Læsningen af Middelalderens Annaler skuM^ 
),fri8tes til at tro, at de skandiDBvlske Lande virkelig vare 
blevne., hvad den gotiske Historieskriver Jordanis kaldte deø 
i det sjette Aarhundrede, en „vagina gentium^,^ men han op- 
fatter dette som et Synsbedrag: riVikingenie ligesom mang- 
foldiggjorde sig gjcnnem sin Hurtighed og sin Activitet," ' 
Virkeligheden talte Flaaderne kun faa Skibe og til Ex. bestod 
Regnens Hær foran Paris 845 kun af «nogle Tusinder, og deo 
var endda vistnok en af de største, i alfald paa Viking- 
togenes ældre Stadier." Ved min Paavisning af hvilke Mængde/" 
Vikingehæren i Virkeligheden ofte, og i Slutningen af 9de 
Aarhundrede næsten altid talte, tror jeg at have iroødeg*^^^ 
denne Opfattelse. 



Aarsagerne til Normanner togene. 261 

vor Forbavselse under Læsningen af Normannerfærden, 
er selve Populationsspørgsmaalet et af de mest frem- 
trædende. Med en sand Horror vacui synes det Nor- 
mannerne muligt at fylde alle Lakuner, som Fjendens 
Sværd bibringe deres Flokke, og at sætte Folk paa 
hver en Plet af det erobrede Land. Først da de vest- 
evropæiske Riger begyndte at samle Kræfter og med 
Enhed sætte Skranker for Normannernes Fremtrængen, 
standsede deres Udbredelse udadtil og deres Tiltagen 
indadtil, men selv paa de begrænsede Rum, der anvises 
dem til Bolig, virke endnu længe de gamle Forhold; 
det bryder en enkelt Gang løs paa ny, og de sidste 
Strømme vælde ud over Verden. 

De Diger, som byggedes mod Normannerne, vare 
af forskjellig Art. Først og fremmest var det de vest- 
evropæiske Rigers fastere Holdning, der knækkede deres 
Magt. Samtidigt bortfaldt mange af de mindre Aarsager 
og Anledninger, som havde ydet deres Bidrag til at be- 
virke Normannertogene. Nordboerne lærte en ny Levevis 
med andre Redskaber end Sværdet som Kilde til Velstand, 
milcfere Sæder borttog detr Utæmmelige af deres Sind, 
Læren om Forsagelsen opdrog dem til at lægge Baand 
paa deres overstrømmende Selvstændighedsfølelse , og 
endelig kaldte en større Enighed og Orden i de nordiske 
Stater dem til Virksomhed for Landenes indre Vel. 



Fjerde Afsnit 

Normannerhæren. 



Ellevte Kapitel. 

Hærens Forfatningsform. 



Æqualis potestatis sumas. 

Dudoj de actis Normanniæ ducum 154. 

V ed Betragtningen af den Rolle, som NormaMnerne 
have spillet i Verdenshistorien, kan man ikke nok som 
fremhæve Betydningen af den af Vikingetiden skabte 
midlertidige Statsdannelse, Normannerhæren. Det 
er Hæren, vi skylde de store Erobringer, og den har 
afgivet Grundlaget for Dannelsen af de Stater, som 
Normannerne stiftede. For at denne Normannerhærens 
Betydning kan blive tilstrækkeligt forstaaet, er det nøå- 
vendigt at gaa ind paa en Betragtning af Normanner- 
færdens Udviklingsgang og paa en Undersøgelse af de 
Midler, hvormed Vikingerne bragte deres Maal til 
Virkelighed. 

I Normannernes Bevægelse ud over Evropa kan 
man med stor Lethed udskille flere Perioder eller Sta- 
dier. I de første 30 — 40 Aair af Vikingetiden befinde 
Normannerne sig ikkun paa Strejftog paa de fremmede 



Normftnnertidens første Periode. 263 

Kyster; de plyndre, redde deres Bytte til Skibene, og 
sejle strax videre til nye Kyster for at øve samme Færd, 
eller Vikingerne vende tilbage til Hjemlandet. Deres 
Flaader tælle i Reglen kun faa Skibe, og Vikingerne 
opnaa deres Sejre især ved at komme pludseligt over 
de lidet anende Indbyggere; de trænge i Reglen ikke 
langt ind i Landene, hvis Geografi endnu ikke er dem 
bekjendt. Ej heller falder det Vikingen ind om Vinteren 
at slaa sig til Ro i det fremmede Land. Kulden og det 
aftagende Dagslys kalder om Efteraaret Normannen til- 
bage til Hjemmet. 

Normannerne vilde i en senere Tid, da de saa 
Resultatet af deres ihærdige Virksomhed, have kunnet 
betragte disse Togter som forberedende Studier og 
Øvelser, der vare nødvendige for den Nation, der 
vilde uddanne sig til Folkenes Mester i Krigskunst. De 
oplærte sig selv i Verdenshavenes og Kysternes Bestik; 
de udspejdede Landenes Geografi. Som dristige Blæn- 
kere løb deres Skibe Fjenden tæt paa Livet for at 
opdage hans svage Sider og finde Gjemmestederne for 
hans Rigdomme. Man kan spore denne stadige Tilvæxt 
i Kundskaber og Erfaring. „Det er klart — skriver en 
onihyggelig Forsker af Normannernes Historie i Irland 
— at Vikingerne ved Tiden 830 have fundet Vejen til 
de kirkelige Stiftelser, der laa i Landets Indre i lange 
Afstande fra Havet. Klostre og Kirker vare de berømte 
Gjemmesteder for Rigdomme og Centra for Civilisa- 
tionen og Modstanden; de* vare derfor det Hovedmaal, 
hvorimod Plyndreme rettede deres Vaaben^).*' 

Denne Vikingetidens nye Periode er karakteriseret 
ved en Række forskjellige Forhold. For det Første 
voxe Flaaderne i Størrelse; det er med en copia 
infinita eller innumerabilis, som det saa ofte hedder i 



') Dr. Todd, the war of the Gaedhil. XLI. 



264 Normannertideos anden Periode. 

Annalerne, at Folkeslagene skulle optage Kampen. 
Vikingerne slaa sig dernæst til Ro i de 
bekrigede Lande; trindt om paa Kyster og Øer 
stiftes der Kolonier for Vinteren. Noirmoutiers i Loire- 
mundingen var maaske et af de første Steder, hvor 
Normannerne bpsloge deres Stade. Allerede 834 droge 
Munkene bort fra Klostret paa denne paa Grund af 
Normannernes hyppige og uforudsigelige Indfald, og ved 
Tiden 843 finde vi Normannerne dér i fast Lejr*). Paa 
samme Tid slaa Vikingerne sig ned i Irland. Turgesius' 
Flaade er maaske den første, som dvælede Vinteren 
over. I England finder den første Overvintring Sted 
851, da Anglo-Saxon Chronicle optegner: „hæl)ene menn 
ærest on Tenet ofer wintær sæton," og derefter ved 855, 
da „her hæl)ene menn ærest on Sceapige ofer wintær 
sæton." 

Fra samme Tid retter Vikingernes Maal sig desuden 
mod bestemte Landvindinger, og de begynde at opdyrke 
det Land, som de betvinge. Healfdene „delte" saaledes 
875 Northumberland mellem sine Krigere, opdyrkede 
det og slog sig til Ro dér i nogle Aar. 880 gaar en 
Del af Hæren til Østangel og „delte" Landet. I det 
10de Aarh. finder Tilførslen af Tropper fra Hjemlandet 
Sted i langt ringere Omfang; Armeernes Hovedbeskæfti- 
gelse er nu Kolonisation af det vundne Land^). 

Heraf fremgaar da, at det Tidspunkt paa hvilket 
Normannernes verdenshistoriske Betydning begynder, er 
dengang de bestemte sig til at slaa sig ned i fremmede 
Lande og erobre nye Hjem, og dette kunde først ske, 
da Vikingerne optraadte i større Mængde, som Hære. 



») Damraler, Ostfrånk. Reich. I. 188, 191. 

') Om Inddelingen af Normannertiden se Freeman, the History 

of the Norman Conquest of England I. 44—46. Sars, Udsigt 

over den norske Historie I. 77. 



NorroannerQes Uheld i Søkrigen. 265 

— Jeg skal nu anføre en Række forskjellige Forhold, 
der give Hæren dens Karakteristik. 

Det er for det Første af yderste Vigtighed at 
erindre, at Vikingerne ikke vare Søkrigere i 
egentlig Forstand. Dette kunde synes barok Tale, 
navnlig hvis man har for Tanken de fra den islandske Saga- 
litteratur bekjendteBilleder af Vikingerne, der søge deres 
Fjender paa Havfladen, borde Skibene og bestaa frygte- 
lige Kampe paa Dæ.kket. Men dette Billede, der maaske 
passer paa det 10de Aarhundredes Vikinger, er ikke 
anvendelig paa Krigerne i det første Aarhundrede af 
Normannertiden. • Den normanniske Flaade var d a ude- 
lukkende et Befordringsmiddel, en Transport- 
flaade. Dette er en uomtvistelig Sandhed og desuden 
af afgjørende Betydning til Forstaaelse af Vikingetiden. 

— Jeg skal til Belysning af dette Punkt meddele en 
Del Kjendsgjeminger. 

Ranke udtaler i sin„franzøsische Geschichte" dette, 
at hvor vældigt det frankiske Rige end maatte være paa 
Karl den Stores Tid, var det dog ikke mægtigt nok, det 
manglede det Halve af al Magt, Sømagten ^). I disse Ord 
gives os en gylden Sandhed. Karl den Store og hans Efter- 
følgere havde ved talrige Befalinger og Forholdsregler 
sørget for, at der langs Kysterne* byggedes Skanser, at der 
fra Varder og Vagthold havdes Udkig med Skibene paa 
Søen, og at Kystvogtere med Mandskab vare parate til 
Forsvar mod Indfald. Derimod erhvervede Franker- 
rigerne sig aldrig en Flaade; thi skjønt Kejser Karl 
havde ladet udgaa Befaling om at Skibe skulde bygges, 
var dette Bud ikke blevet efterkommet, og senere for- 
nyedes Befalingen ikke ^). Uforstand paa at møde 



') Ranke, franzosische Geschichte I. 15» 

*) Waitz, Deutsche Verfassungsgeschichte IV. 520, 533. Jfr. 
Dummier 1. c. I. 191. 



266 Normannernes Uheld i Søkrigen. 

VikiDgerne paa deres eget Element har imidlertid været 
en af de virksomste indirekte Aarsager til at 
Togterne kunde fortsættes saa længe. Vagt- 
holdene ved Kysterne kunde vel advare de Omboende 
om en Vikingeilaades Nærhed og muligt sammenkalde 
en Troppestyrke; men denne var udelukket fra at sejle 
efter Fjenden, naar han af Frygt drog sig hen til en 
anden Kyst, ej heller stod det i dens Magt at benytte 
en vunden Sejr til det Yderste ved at følge den slagne 
og vigende Fjende. Intet Skib krydsede paa Vagt foran 
Kysterne, og ingen Flotille var rede til at følge Vikin- 
gerne op gjennem Floderne og afskære dem Tilbagetoget. 
Derfor vovede Vikingerne ogsaa med en mærkværdig 
Dristighed, stundom kun med 3 eller 5 Skibe, at løbe 
ud fra Hovedflaaden og sejle langt op ad Floderne til 
Landenes Indre. — Jeg skal her fremdrage nogle, som 
det forekommer mig, slaaende Beviser paa hvad en 
fjendtlig Flaade vilde have kunnet udrette mod Nor- 
mannerne, om den havde været tilstede, hvorfor det 
maa betragtes som en Kapitalfejl, at Frankerne ikke 
skred til Udrustning af en saadan. 

Normannerne vare, som bekjendt, næsten alle 
kristne Stater overlegne i Krigskunst. Den eneste 
vestevropæiske Magt, som bød Normannerne alvorlig 
Modstand og satte sig i Respekt hos Vikingerne, var det 
muhammedanske Rige i Spanien. Vikingerne 
vovede derfor egentligt kun to Gange i det 9de Aarh. 
at hjemsøge dette Lands Kyster. Men Muselmændene 
vare ogsaa bekj endte som dygtige og uforfærdede Sø- 
farere. Normannerne opnaaede derfor sjældent at 
komme uforvarende til Kysterne, thi Krydsere løb 
langs Stranden og bragte Underretning om fjendtlige 
Flaader i Opsejling. Det var Araberne muligt hurtigt 
at samle en Hær til Modstand, thi Skibene hjalp Trop- 
perne paa Vej, og endelig maatte Normannerne drage 



j 



NormaDBernes Uheld i Søkrigen. <^57 

frem med langt større Forsigtighed, thi enkeltgaaende 
Skibe kunde nemt blive afskaame og fangne. Ibn-Adhåri 
(II. 99) skriver om Indfaldet 859 saaledes: „Hedningerne 
fandt Kysterne vel bevogtede, thi muselmanske Skibe 
krydsede i Søen fra Halvøens østlige Grænser mod 
Frankrig til Galiziens Kyst i det yderste Vest. To af 
deres Skibe løb da foran de andre; men forfulgte af 
de Skibe, som bevogtede Kysten, fangedes de i en Havn 
i Provinsen Beja.* Aaret efter kæmpede Emiren 
Muhammeds ^laade paa Kysten af Sidona med deres 
Flaade, og Vikingerne mistede iire Skibe, hvoraf to 
bleve brændte og to, der vare belæssede med store 
Rigdomme, faldt i Arabernes Vold. I det Hele var 
Normannernes Tab af Skibe næppe nogetsteds større 
end paa Spaniens Kyster. 

I Midten af Aarhundredet besluttede de angel- 
saksiske Konger at optage Kampen mod Normannerne 
paa Søen, og dette havde det allergunstigste Resultat. 
I Aaret 851 „kæmpede Kong Æthelstan og Aldorman 
Ealchere i Skibe og slog en stor Styrke ved Sandwich 
i Kent og erobrede 9 Skibe og jog de andre paa Flugt." 
„I Sommeren 875 gik Kong Alfred ud paa Havet med 
en Flaade og kæmpede med Mandskabet paa 7 Skibe 
og gjorde et af Skibene til Bytte og slog de andre paa 
Flugt." „I Aaret 882 løb Kong Alfred ud paa Havet 
med Skibe og kæmpede med Mandskabet paa fire danske 
Skibe, og tog to af Skibene, og de Mænd, der vare 
ombord, bleve dræbte, og de to andre Skibe overgave 
sig, og Mandskabet var saare udmattet og mishandlet, 
før det overgav sig." „885 sendte Kong Alfred en Sø- 
styrke fra Kent til Østangel. Saa snart Flaaden kom i 
Mundingen af Stour, mødte den 16 Vikingeskibe, som 
den kæmpede med, og den vandt Sejr og tog alle 
Skibene og dræbte Krigerne. Da de vendte hjem med 
Byttet, mødte de en stor Vikingeflaade og kæmpede med 



268 Normannernes Uheld i Søkrigen. 

den den sanune Dag, og de Danske vandt Sejr/^ Dette 
er, saa vidt jeg kan se, den eneste Gang danske 
Skibe vare sejrrige mod Angelsakserne paa 
Havet. — Men det var netop en af Kong Alfreds vise 
Forholdsregler, at han lod bygge Flaader luod Vikin- 
gerne, og navnlig Langskibe, der vare af langt bedre 
Bygning end de Danskes. Endnu en Gang, nemlig i 
897, kunne vi derfor læse om en for Angelsakserne 
heldig Kamp mod Vikingerne. Da det rygtedes, at 6 
danske Skibe plyndrede i Syd-England ved' Wight, sej- 
lede 9 af Alfreds nybyggede Skibe ud mod dem, og traf 
dem i en Fjord, hvis Munding de angelsaksiske Skibe 
spærrede. Tre af de danske Skibe løb ud mod Fjenden, 
og ét slap igjennem, medens de to bleve tagne og 
Mandskabet dræbt. De tre andre danske Fartøjer laa 
paa Grund inde i Fjorden, og ved den indtrædende 
Ebbe kastedes ligeledes tre af Alfreds Skibe paa Land 
paa den ene Side af Fjorden og fire paa den anden. 
Mandskaberne paa de Skibe, der laa strandede paa 
samme Side af Fjorden, gik nu løs paa hinanden, 
og 62 engelske og 120 danske Mænd faldt. Da Flod- 
tiden begyndte, vidste de Danske at slippe hurtigere 
bort end Fjenden, men saa ødelagt og mindsket var 
Mandskabet paa disse Skibe, at kun et af dem kunde 
naa at ro rundt om Øst-England ; de to andre strandede 
paa Kysten og alt Mandskabet blev hængt. 

Ja, selv for de frankiske Rigers Vedkommende 
kan der anføres Exempler paa, hvad en Flaade vilde 
have kunnet udrette. Som bekjendt vare af de frankiske 
Kongers Undersaatter Friserne saa godt som de eneste 
egentlige Søfarende. I Aaret 885 var en dansk Flaade 
løbet ned i Saksen, og Krigerne havde ladet sig lokke 
temmelig langt fra Skibene i Forfølgelse af den lille 
Skare, som bød dem Modstand. Da viste sig pludselig 
en Flaade fra Seeland bestaaende af en Mængde af de 



Normannernee Uheld i Søkrif^en. 269 

smaa og letløbende frisiske Fartøjer; den faldt Dan- 
skerne i Ryggen og samtidigt angrebe Sakserne fra 
Fronten. Vikingerne ble ve nedhuggede omtrent hver 
og én, og den med Bytte rigt ladede danske Flaade 
faldt i Frisernes Vold^). 

Det foran Fremdragne påaviser vistnok tilstrækkeligt 
tydeligt, at det ikke var i den egentlige Søkrig, at Nor- 
mannerne tilkæmpede sig deres Sejrvindinger, og derfor 
synes den Udtalelse hos Guillelmus Appulus, at Nor- 
mannerne vare ukjendte med Søkrigen (gens 
^ormannorum navalis nescia belli^)) meget forstaaelig. 
Grunden hertil er imidlertid let at finde. Da Norman- 
nerne gød sig ud over Evropa, forefandt de ikke hos 
noget af de fjendtlige Folk en Flaade, som kunde op- 
tage en Kamp paa Søen. Vikingerne anløb Kyster og 
Bredder ved Hav og Fjord, sprang i Land, hærjede og 
rasede til Fods og senere til Hest ned gjennem Landene. 
Da de nu saa, at der næsten aldrig vilde blive givet 
dem Lejlighed til Kamp fra Skibsdækket, indrettede 
de ikke Skibene til Søkrigen, men som Transport- 
flaader. Skibene vare paaviseligt ofte overfyldte af 
Mandskab, og de manglede utvivlsomt alle de Midler 
og Redskaber, hvormed der ellers i Søkrigen tilføjes 
Modstanderen alvorlig Skade. Normannerne vare natur- 
ligvis langt kyndigere i Navigation og Sejlads end nogen 
anden Nation paa hin Tid, og Grunden til deres Uheld 
paa Søen, kan saaledes kun tilskrives den Omstændighed, 
at de overraskedes, naar det stundom kom til Kamp paa 
Skibsdækket; thi deres Skibe vare ikke indrettede paa 
Søkamp og Folkene ikke øvede i denne. 

Men saaledes bliver det ikke saa meget Marinen, 



*) Pertz, Scriptores I. 402; A. Saxon Chron. 885; Dummier 

II. 241. 
*) Miiratori, Scriptores V. 265. 



^ 



270 Kvinder deltage i Vikingetogene. 



som Armeen, der udretter de store normamiiske Bedrifter ; 
det er paa Hæren og dens Krigskunst vi maa have Op- 
mærksomheden henvendt. — 

Det andet Punkt, som viser os Vikingehæren som 
en ny Udvikling af Normannertiden, er det, at Kvin. 
derne nu deltage i Vikingetogene og ledsage 
Hæren. Mærkeligt nok har man hidtil fæstet liden 
Opmærksomhed paa dette Element, som dog er saa 
afgj ørende til Bestemmelse af Hærenes Karakter. 

Der findes Kildesteder i stor Mængde, som vise 
08 Kvinder i Vikingehæren. Paa Irland træffe vi 
alt fra de ældste Tider, nordiske Kvinder. Saaledes 
sigea Turgesius' Hustru Ota eller Otta at have indrettet 
sin Audienssal paa en Klosterkirkes Højalter ^). I 
Kampen mellem forskjellige nordiske Stammer paa Erin 
c. 851 nævnes udtrykkeligt, at altLochlanns Eje af Guld, 
Sølv og Skibe og ogsaa Kvinder faldt i Fjendens Vold*). 
Den Forfatter, der beskriver det engelske Kloster 
Medeshamsteds Ødelæggelse 870 lader den danske Hær 
under Gudrum, Ivar, Ubbe og mange flere Anførere 
tælle „en uhyre Mængde Kvinder og Bøm"^), og vi' véd, 
at da Kong Alfred 894 erobrede en af Hasting bygget 
Skanse, faldt alt hvad der var bag dennes Volde, nemlig 
rørligt Gods, Kvinder og Børn, i hans Vold, og han 
førte det til London. Selv Hastings egen Hustru og 
to Sønner vare mellem Byttet og bragtes til Kongen. 
Senere samme Aar samler sig en stor Hær, og åen 
betroede sine Kvinder, sine Skibe og sit Gods til Øst- 



') War of the Gaedhil. 13. 

*) O'DoDOvau, Three fragments. 123. 

3) Ser. Rer. Dan. II. 53: venenint in ipsa nocte in castra paga- 
noriim cæteri Reges de patria . . . cum suis exercitibufl c* 
præda magna nimis, mulierumque ae parvulorum multitudifl« 
iniinita. 



Kvinder deltage i Vikingetogene. 271 

anglerne og drog til Chester^). Ligesaa siges det i 
Annalerne for 896, at de Danske, før de forlode deres 
Skanse, betroede deres Kvinder til Østanglernes Be- 
skyttelse 2). 

En stor Skare Normanner var i Sommeren 873 
rykket fra Loiren frem mod Byen Angers, som de med 
Lethed indtog, og da de fandt Stedet af Naturen vel-' 
befæstet og næsten uindtageligt, besluttede de at for- 
lægge deres Sæde fra Lpireøerne herhen, og flyttede 
med Hustruer og Børn^). Heraf fremgaar klart, at 
Loiréhæren talte netop de samme Bestanddele som den 
i England staaende Hær. I Hæren for Paris 885 vare 
Tusinder af Kvinder. Abbo giver en Beskrivelse af 
hvorledes i Begyndelsen af Belejringen en Flok Nor- 
manner umiddelbart efter et Maaltid vare redne hen 
mod Byens Mure for at slynge Stene med Forsvarerne, 
men her bleve de modtagne af en saa voldsom Regn af 
brændende Stoffer, at de skyndsomst flygtede til Floden, 
hvor deres Kvinder modtog dem med drillende og haa- 
nende Tale^). 



') Anglo-Saxon Chron. 894: they took all that there was within 
as well money, as women and children ♦ . . they committed 
their wives and their ships and their chattds to the East 
Angles. 

*) The Danish had intrusted their wives to the East Angles. 

^) Pertz, Scriptores. I. 585: Andegavis civitatem civibus fuga 
dilapsis vacuam reperientes ingrediuntur; quam eum muni- 
tissimam et pro sit^ loci inexpugnabilem esse vidissent, in 
lætitiam effusi, hane suls suorumque copiis tatissimum recepta- 
culum adversus lacessitas bello gentes fore decernunt. Pro- 
tinus navibus per Medanam flavium dedactis muroque appli- 
catis cnm mulieribas et parynlis velnti in ea habitaturi 
intrant, diruta reparant fossas vallosque renovant et ex ea 
prosilientes repentinis incursionibus circainjacentes regiones 
devastant. 

^) Abbo, de bello Parisiaco. I. v. 121 ff. Pertz, Scriptores. 
II. 781. 



272 Kvinder deltage i Yikingetogene. 

Det vilde da ogsaa daarligt have lignet vore nordiske 
Kvinders berømte Behjertethed, Mod og Selvstændighed, 
om de vare blevne siddende hjemme uden at deltage i 
deres Mænds og Brødres vovelige Bedrifter og uden at 
faa Andel i den vundne Rigdom. Beretningerne om 
Normandiets Kvinder i den følgende Tid give os da ogsaa 
Exempler paa Hustruer, der Intet bedre vide end at 
dele deres Ægtefællers om end farefulde Skjæbne. Jutta 
af Grentemesnil rejste som ganske ung Pige sammen 
med sin Broder til Italien for at blive Roger, Tancreds 
Søns, Hustru; hun var vel i Begyndelsen angst for at 
deltage i sin Mands krigerske Færd, men efterhaanden 
vænnet tri Kamp tumlen, ja stundom nødsaget til Sult og 
Nattevaagen, blev hun saa fortrolig med Krigerlivet, at 
hun — som det fortælles — under sin Mands Fraværelse 
overtog Befaling over Borgen (Trg,ina) og var en om- 
hyggelig og omsigtig Kommandant ^). Normannen Robert 
Burdet fik i Begyndelsen af 12te Aarh. af Erkebiepen 
af Tarragona i Spanien overdraget Forsvaret for denne 
By. Medens han var bortrejst til sit Hjemland for at 
samle Krigere, overtog hans normanniske Hustru Sibylla 
Kommandoen. „Mod og Mandshjerte prydede hende i 
lige saa høj Grad som Skjønhed. Thi i sin Mands Fra- 
værelse vaagede hun med Vagterne, iklædte sig hver 
Nat Rustning som en Ridder, besteg med Stav i Haanden 
Byens Mure, inspicerede og opmuntrede Bevogterne, som 
hun varede om snildt at passe paa Fjendens Baghold."^) 



^) Muratori, Script. V. 567: uxore et militibus sais apad Trainam 
dimissis, quæ quamvis juveDcula tanta streoQitate ciepit esse 
sollicita circa castrum taeDditm ut diatim cireiiene, nbi me- 
lioraDdum videbat, studeret, ut iierent vigiliæ etc 

*) Orderie Vitalis V. 12: Absente marilo, pervigil excåbabat, 
singiilis Doctibus loricam ut miles Induebat, virgam manu 
gestans, murum ascendebat, urbem circumibat, yigiles ex- 
citabat, cnnctos ut hostium insidias caute præcaverent pru- 
denter adroonebat. Laudabilis est jnvenis hera etc. 



Kvinder deltage i Yikinge togene. 273 

Da Æthelreds Flaade i Aaret 1000 løb til Cotentin med 
Befaling om Ingen at skaane (se foran S. 170), greb 
liver Mand i dette Landskab til Vaaben, ja selv Kvinder 
deltog i Kampen og knuste med de Aag, hvormed de 
ellers bare deres Vandkrukker, Hovedet paa mangen 
engelsk Kriger^). 

Det er derfor ikke usandsynligt, at Kvinderne i 
ældre og vildere Tid endog have deltaget aktivt i Kampen 
som Skjoldmøer. Herom have vi desuden et udtrykkeligt 
Vidnesbyrd i følgende Beretning fra Rusland. Kedren, 
en græsk Forfatter &a Midten af Ilte Aarh., skriver i 
Anledning af en af Grækernes Kampe med Russerfyrsten 
Svjatoslav (f 972): Da Grækerne udplyndrede de faldne 
Barbarer, fandt de mellem de Dræbte Kvinder i Mands- 
klæder, som med deres Mænd havde kæmpet mod 
Grækerne ^). 

En Følge af at Vikingerne sloge sig til Ro i Ud- 
landet med Hustruer og Børn, var da atter dette, at 
Normannerne nu vare virkelige Udvandrere og at en 
egentlig fra Norden udgaaet Folkevandring fandt Sted ^). 
Vikingerne havde nu deres Vinterhjem i Udlandet. Bag 
en Skanse, som de havde ladet opkaste, eller i en By, 
som de havde befæstet, eller paa deres sikre Tilfiugts- 



^) Willelmus Gemmet. V. 4: ubi non modo sunt viri l'ortiRsimi 
bellatores sed et feminæ pugnatrices, robustissimos quosque 
hostium vectibns hydriarum suarum excerebrantes. 

^) Georgii Cedreni Historiarum compendium. II. 406: Et Ho- 
mani, cum barbaris occisis spolia detraherent, inter cadavera 
etiam mulieres invenerunt virili habito tectas, quæ inter 
maritos in Romanos pugnaverant. 

^) Sars, Udsigt over den norske Historie, I. 79 er ikke enig 
heri: „De tydske Krigs- og Erobringstog, der foretoges til- 
lands, kunde af denne Grand ogsaa blive virkelige Folke- 
vandringer. Det var hele Stammer, der flyttede med 
Kvinder og Børn, eller ialfald Folkehære, ikke blot Kriger- 
følger. Tilsøs kunde slige Udflytninger en masse ikke 
foretages. Ved de nordiske Vikingtog var det i Reglen kun 

18 



274 Vinterlejr. 

sted paa en eller anden tilbragte de Tiden hos deres 
Hustruer og Børh^). Saaledes beskrives ogsaa de nor- 
manniske Russers Færd; om Vinteren trække de sig til- 
bage i Landskaberne, men i Aprilmaaned drage de atter 
paa Krig og Handel^). — Herved faa de normanniske 
Skarer ofte et forskjelligt Udseende om Vinteren og om 
Sommeren. Naar Hæren om Foraaret rykker ud fra sit 
Stade, lader den Kvinder og Trælle, Gods og Guld blive 
tilbage i Lejren. Anglo-Saxon Chron. bruger ved 871 
det Udtryk: æfter dyssum gefeohte com mycel sumer- 
lida to Readingum, hvorved aabenbart er ment denne 
lettere, kun af et lille Train ledsagede Sommerhær. 
Det er fremdeles med Hensyn til Kolonisati oneiz 
af Vigtighed at erindre, at nordiske Kvinder fulgte med 
Hærene. Ingen tør paastaa — hvad der dog er sagt 
de hundrede Gange — at de normanniske Krigere giftede 
sig med det betvungne Lands Kvinder, og at derfor med 
Nødvendighed en Forandring af alle Nationalitetsmærker 
hurtigt maatte foregaa. Den Hær, som tog Bolig i 
England, i Normandiet, paa Irland osv., har bevislig 



enkelte Krigere, der slattede sig sammen om en Høvding^ 
faatallige Flokke, der drog ad paa egen Haand, hver fra sin 
Fjord eller Bygd, medens det hele Folk, den hele Stamme 
blev siddende i Fred i sine gamle Boliger, hvorhen de ud- 
dragne Vikinger ofte vendte tilbage, saa snart de syntes &t 
have vundet tilstrækkeligt Bytte." I disse Ord er udtalt 
den ældre, navnlig paa de islandske Sagaer byggede Opfat- 
telse af Vikingetogene, men det vil ses, at Beskrivelsen ikke 
passer paa den Tid, da Hærene optraadte. 

O Exempelvis nævner jeg: Prudentius 856: piratæ Danorum 
. . * locum, qui dicitur Fossa Giwaldi Sequanæ contignniD 
stBtioniqae mnnitissimum deligunt, ubi hiemem quieti trans- 
igunt; Annales Faldenses 880: Noviomagum vallo firmissimo 
et muris circamdantes hiemandi sibi locum in palatio regis 
paravcrunt; Regino 884: munitionem in eodem loco (Dinø- 
burch) more soli to constrnunt et in eo tota hieme resideot. 

'') Se foran S. 220. 



„Hæren.« 275 

« 

medført mange Kvinder, og der er den største Sand- 
synlighed for at efter Landenes Erobring mange nye 
Kvinder ere ankomne fra Norden ^). Vi kunne jo drage 
Slutninger fra hvad der foregik i det Ilte Aarh., da 
Normannerne havde grundlagt de nye Riger i Italien. 
Talrige »Skarer af Familiefædre droge bort fra Normandiet 
med Hustruer og Børn, Søstre opsøgte deres Brødre, og 
Slægtning Slægtning blandt Erobrerne ^). Man kan ikke 
indvende, at denne Slutning er uberettiget, fordi Forhol- 
dene vare saa vidt forskjellige i det 9de og Ilte Aarh., thi 
det var mindst lige saa let en Sag at sejle over Vesterhavet 
til de normanniske Kolonier, som at rejse den besværlige 
og tillige yderst usikre Vej over Land^) ned til Italien, 
og desuden var Opholdet i de bekrigede eller erobrede 
Provinser ved Middelhavet mindst lige saa farligt som 
Bosættelsen i de nordlige Kolonier. — 

Det er altsaa de store Hære, der dannede sig og 
som slog ned paa forskjellige Kyster, vi skylde de store 
Landvindinger og dermed den afgj ørende Indflydelse 
paa de vestevropæiske Riger. I dem have vi de egentlige 
Forløbere for de normanniske Statsdannelser; de give 
08 de normanniske Kolonisationer i deres Begyndelse, 
da Krigerne endnu til Dels førte et Beduin- og Nomadeliv 



*) Det er naturligvis urigtigt at drage Slutning fra Hertugernes 
Ægteskaber, thi Fyrster gifte sig jo i Reglen med (Jdlændinge. 
I øvrigt var Richard Ps Hustru Gunnor: ex nobilissima l)a- 
norum prosapia orta (Will. Gemmet IV. 18), hvilket Udtryk 
synes at betegne, at begge hendes Forældre vare danske. 

') Rodulfus Glaber (Pertz, Scriptores. VII. 63): innumerabilis 
multitudo etiam cnm uxoribus et liberis prosecnta est a patria, ' 
de qua egressus fuerat, Rodulfum, non solum permittente sed 
etiam compellente, ut irent, Richardo illorum Comite. Jfr. 
Orderic Vital paa mange Steder. 

') Dette var den sædvanlige Vej, se Schiern i Ann. f. N. Oldk. 
1844. 227 ff. ^ 

18* 



276 «Hæren> 

Og endnu bevarede saa godt som alle Hjemlandets Sæd- 
vaner. . 

At der nu i Virkeligheden fandtes et saadant mægtigt 
og betydningsfuldt Legeme, der bar Navnet Hæren, 
fremgaaer af Annalernes udtykkelige Omtale deraf og 
Krønikeforfatternes Opmærksomhed derpaa. Saaledes 
hedder det i Anglo - Saxon Chron. ved 845 : Osric al- 
dorman mid Dorsætum gefuhton wid deniscne here; 
865: her sæt hæt)en here on Tenet; 866: com mycd 
hæl)en here on Angelcynnes land; 867: her for se here 
of Eastenglum ofer Humbre mul)an; 868: her for se ilet 
here innan Myrce to Snotingahåm ; 869 : her for se here 
oft to Eoferwicceastre ; 870; 871 — 874 osv. osv. Vir 
kingeme i Frankrig betegnes af A.-S. Chronicle paa 
samme Maade, 881 : her for se here ufur on Francland; 
882 : her for se here upp andlang Mæse ufor on Franc- 
land osv. 

I Fastlandets Kilder træffe vi vel Betegnelsen sjæld- 
nere^), dog hedder det i de gamle frisiske Love, „die 
17 Kliren", at Friserne ikke skulde fare i Hærfærd mod 
Syden ^sdmere end at de kunde beskytte deres Land 
mod Havet og mod „thene hethena here"^). 

Endnu aabenbarere end i Annalerne træder dog 
Begrebet Hæren for Dagen i de mellem de Danske og 
Angelsakserne sluttede Overenskomster og i de sidstes 
Love. Saaledes hedder det i den saakaldte Ælfrédes 
and Gudrtimes frii\ at „ingen Fri eller Vorned uden 
Tilladelse skal gaa til „Hæren'', ej heller nogen af 
den til os"'*), i Edgars Love IV. 15: „JarlOslac og den 



«) Se dog til Ex. Bouquet, Historiens. IX. 118: sacrilegw D^ 
norum gentis oppressione cnidcliter, licet justc invadebatur 
ab illa classe plnrimaque pro sui numerositate (velati ^P^' 
theticés loquamur) magnus exercitus ab omnibus dicebatar. 

*) Richthofen, Friesische Rechtsquellen. 18. 

'j § 5 : f>æt ne |)e6we ne freé ne mdton in ^one here faran butan 
leåfe, ne heora nån t)e må to us. 



„Hæren-" 277 



hele Hær, som bor i dette Ealdordom", i Æthelreds 
Love n. c. 1 „verdslig Fred skal bestaa mellem Kong 
Æthelred og hans hele Folk og hele Hæren, . . . hvert 
Land, som giver de Danske, som hærge England, Fred, 
skal være retløs hos os og ved hele Hæren"^). 



Vi gaa over til at undersøge, hvorledes de for^ 
skjellige Bestanddele, hvoraf Hæren bestod, knyttedes 
sammen til at danne denne store Helhed, og hvem 
Kommandoen tilkom. 

Dudo giver ^os følgende lille klassiske Fortælling 
om et Møde mellem Franker og Normanner, efter at 
RoUo nyligt var ankommen til Seinen (S. 154). „Rygtet, 
som véd Besked om Alt hvad der tildrager sig, var 
imidlertid strax trængt ind over Frankrigs Grænser med 
Melding om at Normannerne vare landede i Seinen i 
utallige Mængder. Frankerne forfærdedes over deres 
Ankomst som over et Ljn fra en klar Himmel og til- 
kaldte Hasting, Frankrigs gamle Plyndrer^), til Raad, 
medens deres Hær trak sig sammen med et uhyre 
Antal Krigere ved Eurefloden. Da sagde Ragnold, en 
mægtig fransk Fyrste, til Hasting, denne al Ondskabs 
Ophav: „Du, som er født i hint Folk, giv os Raad i 
disse Sager!" Hasting gav Grev Ragnold det Svar: 
„Hvis Du havde raadspurgt mig for tre Dage siden, 
vilde jeg have overvejet Sagen. Nu véd jeg ikke bedre 
Raad end at Du sender Gesandter til dem for at fritte, 
hvad de have i Sinde.'* Ragnold sagde: „Det er vor 



^) Schmid, Gesetze der Angelsachsen 108, 198, 204. 
^) Dudo har i Forvejen fortalt, at Has ting efter e.n med Franker- 
kongen sluttet Fred tog Bolig i dennes Land. 



278 «Vi ere Alle lige.« 

Bøn, at Du selv skyndsomst rejser derhen og faar at 
vide hvad de attraa.^ „Alene vil jeg ikke gaa,^ svarede 
Hasting. De sendte da med ham to Riddere, som vare 
kyndige i Dansk. Da de vare naaede til Flodbredden, 
stode de stille og raabte : „Vi Riddere, der ere udsendte 
af Frankernes Konge fordre af Eder, at I sige os, hvo 
I ere, hvorfra I komme og hvad I søge I" Men de 
svarede: „Vi ere Danske, vi ere hidkomne fra Danmark, 
og vi ville erobre Frankrig." Atter spurgte hine: „Hvad 
Navn har Eders Herre?" Svaret lød: „Intet, fordi r. 
ere Alle lige." Hasting, som vilde vide, hvad de sagde 
om ham, spurgte dem: „Har Rygtet om nogen Enkelt 
mands Skæbne lokket Eder hid? Har I nogensinde 
hørt om en vis Hasting, der var Eders Landsmand og 
sejlede herned med mange Krigere?" Svaret lød: „Ja! 
Den Mand spaaede godt og begyndte vel; men han 
endte ilde." Hasting spurgte igjen: „Vil I underkaste 
Eder Karl, Frankrigs Konge, og gaa i hans Tjeneste og 
faa rigelig Løn af ham?" De svarede: „Vi ville aldrig 
underkaste os nogen Herre, og ikke tjene og tage Løn 
af Nogen. Den Løn behager os bedst, som vi erhverve 
ved Vaaben og Daad." „Hvad ville I da foretage?" 
raabte de Franske. De Danske svarede: „Skynder Jer 
hurtigst muligt bort og tøver ikke længere! Vi skjøtte 
lidet om Eders lange Snat; ej heller ville vi fortælle 
Eder hvad vi have i Sinde." 

Denne Fortælling har i Form og Indhold et mærke- 
ligt nordisk Præg. En Scene som denne med de over 
Seinen krydsende, skarpe og træffende og saa koncise 
Repliker kan aabenbart ikke være flydt fra Dudos Peflj 
der vilde have tildelt de Talende længere Haranger i 
mere klassisk Toneart. Her have vi netop et Exemp^l 
paa, hvorledes Dudo har optaget Brudstykker af den 
fælles normanniske Tradition. 

En af de Repliker, som faldt ved hin Lejlighed 



„Vi ere Alle lige.« 279 

# 
lød saaledes „vi have ingen Herre; vi ere Alle 
1 igel", og i denne kan en hel Tidsalders Statsopfattelse 
siges udtalt. Man er ofte med Urette saa stræng mod 
disse „mots historiqnes", der dog tidt give ligesom 
Overskriften paa et helt Kapitel af Verdenshistorien 
eller Mottoet for en Tidsalder. Det er muligt, at der 
i Dudos foran gjengivne Fortælling er begaaet Fejl i 
Enkeltheder, men den historiske Tone er sikkert fuld- 
kommen sand,, og det er vist, at et Svar som hint maa 
have været givet ikke én, men mange Gange ^). 

At den frivillige Sammenslutning mellem lige mæg- 
tige Førere, af hvilke maaske en Enkelt var valgt til 
Øverstbefalende, var Grundlaget for Hærenes Forfatning, 
fremgaar jo ogsaa af Abbos (I v. 38) Beskrivelse af en 
Vikingehøvding, at hans Kongetitel kun er et Navn, men 
at han dog byder over sine Kammerater: 

Solo rex verbo; sociis tamen imperitabat. 



*) Sars har i sit aandfalde Arbejde ogsaa berørt denne Ytring 
og dens Betydning. Naar Sars (I. 84) siger: „om dette Svar 
nogensinde har været givet, kan der tvivles, meD ikke om, 
at det stemmer med Forholdene, saadanne som de faktisk 
vare,^ vil je^ dog bemærke, at der ikke vel kan være Tvivl 
om at dette Svar er blevet givet endog mange Gange, hvor- 
imod der ganske vist kan rejses Tvivl om Enkeltheder af 
Dados Beretning. Man har saaledes benægtet, at Hasting 
knnde tage Del i Samtalen fra fransk Side, idet hans Stilling 
som fransk Lensmand betvivles. Imidlertid have Ann. Veda- 
stini ved 882: Hludowicus vero rex Ligerem petiit, Nortmannos 
volens e regno sno eicere atque Alstingum in amicitiam reci- 
pere, quod et fecit^ og Will. Gemmet. I. 11 lader Hasting 
blive forlenet med Chartres. I Følge Ann. Ved. for 883 og 
884 er det dernæst vist, at en Dansk (Sigefred) som Freds- 
mægler blev sendt imod Normannerne : ut cum principlbus 
suæ gentis tractaret. Jfr. samme Ann. for 885: Francos, qui 
venerant ex regno Karlomanni, irrisere Dani: nUt-quid ad 
nos venistis? non fait necesse; nos scimus, qni estis, et vultis, 
ut ad vos redeamus, quod faciemus.^' Saaledes gjengive en 
Kække af Kilder den egentlige Kjærne i Dudos Fortælling, 
og sandsynliggjøre endog Enkeltheder af den. 



280 «Vi ere Alle lige.«* 

Derimod er det vanskeligt at faa nøjere Oplysning 
om af hvilke forskjellige Rangklasser og Lag Hæren 
bestod, hvor mange de Ligestillede vare, der udgjorde 
Hærens Kommando, og om man derfor kan betegne 
denne som et republikansk eller som et aristokratisk 
styret Samfund. — 

Hæren maa aabenbart have talt meget forskjellige 
Bestanddele. Den er opstaaet ved en Sammenvoxen af 
de mange smaa Flaader, der i Aarhundredets Begyndelse 
havde sværmet om paa egen Haand. Flere af disse 
vare, som Annalerne vise os, kommanderede af Med- 
lemmer af Kongeslægten, hvem „Havet'' .og dermed 
Skibe og Mandskab var bleven til Del. Andre Flaader 
bestode af Udvandrere fra et eller andet Landskab, 
anførte af Egnens mægtigste Mand, maaske Goden. 
En irsk Annal indeholder saaledes den meget karakte- 
ristiske Oplysning, at en Flaade, der kom til Erin ved 
Tiden 860, var anført af to Mænd af den højeste Stand 
hos Lochlanns, og den ældste af dem var Druide, hvad 
der jo aabenbart betyder Gode^). Til Vikingehæren 
ankom endelig store Bidrag af Flaader fra de mange i 
Udlandet stiftede Kolonier. — Skibe, der enkeltvis udløb 
fra Hjemlandet, have derimod sikkert alle maattet slutte 
sig til en mægtigere Mands Flaade, og et enligt Skib 
har ikke kunnet staa i direkte Forhold til Overkom- 
mandoen. Ligesom i Nordboernes Hjemland den, der 
vilde indtage en Stilling som Andres Ligemand, nød- 
vendigvis maatte raade over en nogenlunde lige saa stor 



*) Three fragments 145: At thig time came Hona and Tomrir 
Torrn, two noble chiefs (and Hona was a Draid); and 'bese 
were hardy men of great fame among their own people, ^"^ 
fnlly noble, of the best race of the Lochlanns . . . The Druid 
i. e. Hona, the elder of them, went ap on the wall, and 
his mouth opened, praying to his gods and exereising bis 
magic, and ordering his people to worsfaip the gods etc. 



Hæren danner sig. 281 

Vaabenmagt, saaledes har man sikkert fordret, at den, 
som i Hæren vilde indtage en Høvdingestilling, ejede 
en passende Styrke. Den normanniske Krigskunst kræ- 
vede desuden ubetinget denne Indordnen i bestemte og 
ligelig store Afdelinger. 

Men det har fordret Tid og Forberedelse, før en 
saadan Hær blev ordnet. Mandskabet inddelt, og alle 
de nødvendige Anstalter til Forplejning og Proviantering 
trufne. Vi véd jo saaledes fra Dudos Fortælling om 
RoUos Historie, at denne tilbragte en Vinter i England 
beskæftiget med at udruste Flaaden og berede Hæren, 
førend han drog til Fastlandet, hvilket Anglo-Saxoa 
Chronicle bekræfter ved sin Beretning ved Aaret 879, 
at en Skare af Vikinger samlede sig og slog sig ned 
ved Fulham ved Themsen^), og ved 880, at den Hær, 
som havde staaet ved Fulham, ^nu drog til Ghent i 
Frankland. 

Vi skulle nu søge at finde, hvilke forskjellige Trin 
i . Stand og Stilling Normannerhærens Krigere have 
indtaget. 

I Udlandets Kilder omtales vel, at Normannerhæren 
talte forskjellige Stænder 2), men de gaa sjældent nær- 
mere ind paa Sagen. Anglo-Saxon Chronicle er vel 
omtrent den eneste Kilde, der giver os Oplysninger til 
dette Punkt, og af denne lære vi da kun tre Arter af 
Mægtige indenfor Hæren at kjende, nemlig Kongerne, 
Jarlerne og Holderne. Grænsen mellem de to 



*) In that year a body of Vikings assembled and sat down at 
Fnlham on the Thames. Florentins Wigornensis og Simeon 
Dnnelmensis tilføje udtrykkeligt, at Vikingerne kom r)de ultra- 
marinis partibus^. Monum. Britt. I. 560^ 682. 

^) Pertz, Scriptores I. 518: Mnlti quoque nobiles illius gentis 
ibi corruerunt. Three fragments 123: there were slain of the 
Locblannø 5000 goodly-born men; also many soldiers and 
people of every grade were slain in addition to this number; 



282 Stand og Stilling hos Vikingerne. 

første Klasser synes vaklende, saaledes at den samme 
Person stundom kaldes Jarl, stundom Konge. Kongeme 
og Jarlerne nævnes som Hærførere; Hold forekommer 
som Navn paa faldne Krigere, der vel altsaa have hørt 
til de mest ansete blandt disse. Imidlertid nævnes 
ogsaa andre Personer som faldne, uden at der gives 
dem nogen Titel. Hold er, som bekjendt, i Norge 
Betegnelsen for den Odel besiddende Bonde. Ordet er, 
saa vidt vides, hidtil ikke fundet i Danmark, saa at der 
mangler os den tilsvarende danske Benævnelse. Chro- 
niclen giver kun disse 3 Betegnelser, og i Klassen under 
dem findes vel saaledes Hærens almindelige Krigere og 
endelig Bønder og Trælle. 

Et Komplement hertil kunde maaske hentes ht 
Saxos Sagnhistorie. Denne angaar imidlertid en lang 
Tidsperiode, og da nu Intet er omskifteligere end 
Stand sbetegnelser, er det tvivlsomt, om vi kunne have 
Nytte af hans Bog. Da jeg imidlertid ved en Under- 
søgelse, sQm findes i næste Kapitel, mener at kunne 
godtgjøre, at de saakaldte Kong Frodes Love skrive sig 
omtrent fra Tiden 900 og ere givne for den i Udlandet | 
staaende Vikingehær, er det rimeligt, at vi spørge denne 
Lovsamling til Raads^). 

I Følge disse Lovbestemmelsers § 1 skal ved Byttets 
Deling duces, foran hvilke Fanerne føres i Kampen, 
have Guldet, gregarius miles Sølvet, pugiles Vaabnene 
og populares Skibene. Primipilus skal have større Lod 
end de Menige. Her er altsaa Krigsbyttets Art lagt, til 
Grund for Delingen; ved Fordelingen af ensartede Gjen- 



') A. D. Jørgensen har i en Afhandling i Aarb. f. N. Oldk. 
1876 S. 56 ff., uden at undergive disse Love en Prøvelse med 
Hensyn til fra hvilken Tid de skrive sig, sammenstillet dem 
med Kilderne om Hirden i det Ilte og 12te Aarh. og fortoll^e^ 
dem ved Hj»lp af disse. Det forekommer løig, at denne 
Fremgangsmaade ikke kan føre til rigtige Resultater. 



. Officerer i Vikingehæren. 283 

stande tage alle de Berettigede lige Lod, kun primipilus 
faar en større Part end Resten. 

Øverst staa altsaa Duces, hvorved Saxo aaben- 
bart forstaar alle Hærførere, være sig Vikingekonger, 
Jarler eller Lendermænd, naar de betegnedes som Hær- 
førere ved at Hærfanen førtes foran dem. I Følge en 
anden af Kong Frodes Regler tilkom .den ærefuldeste 
Ligfærd (nemlig Brænding paa sit eget Skib paa Bøl- 
gerne) dux aut rex ^), hvor jo aabenbart atter hentydes 
til Høvdingerne, lige^ldigt om de havde Titel af Vikinge- 
konge eller Jarl. Vi véd jo desuden, at det var gammel 
Skik, at Mænd af fyrstelig Æt, som befalede over en 
Flaade, kaldte sig Konger, skjøndt de ikke havde noget 
Land at regere over^^). Derved at Fanen føres foran 
dem, ere de kaarede til Hærens Øverster; thi som 
Snorres Edda siger, bliver, naar Kongen eller Jarlen 
ikke er tilstede, Fanen baaren foran Hersen eller Lender- 
manden, og da ere disse lige saa gode Hærstyrere som 
Konger eller Jarler^). 

Under Reges eller Duces^ staa i Kommandorækken 
først Satrap en eller Centurionen, hvem Gravfærd 
af anden Rang tilkommer, nemlig at brændes paa Skib, 
men ikke paa Søen. Satrapa betyder i Saxos Sprog- 
brug den, hvem Land er givet i Bestyrelse, Statholder, 
Lendermand, Hertug og JarP); her oversættes det vel 
bedst ved Jarl. 

Ved Centurio forstaas vist Anføreren for en Divi- 
sion af Armeeii. Kong Frode giver sin Svoger Erik 



•) Saxo 235. 

') Olafs Saga Tryggvasonar c. 58. Snorre, Olaf den Helliges 

Saga c. 4. 
^) Snorres Edda I. 456: hersar eda lendir menn . . . . ef eigi 

er konungr nær, |)å skal fy rir })eim merki bera i orostam, 

ok eru peir t)å jafnrétter herstj^rar sem koni^ngar eda 

jarl ar. 



284 Oflicercr i Vikingehæren. 

med sin Søster et Centurionatus ; under Frodes Felttog 
mod Hunneme faldt i disses Hær paa Grund af Hungers- 
nød først Kohorter*), senere Centurier fra, og i Bravalla- 
kampen, hvor Hæren kommer tilstede centuriatim, talte 
Hethes centuria endog 7 Konger^), (jubematoremes 
eller Styrismændenes Ligfærd skete paa samme Maade 
som Centurionernes, dog at 10 brændes -paa samme 
Skib. Da 10 Styrismænd saaledes opveje en Centurio, 
og da et Skib vel gjærne talte 40 Mand, har Centurionen 
vel anført mindst 400 Mand. 

Primipilus betyder hos Saxo Mærkesmanden, den, 
der bærer Kompagnifanen*). Som Krigernes Officer var 
han berettiget til en større Lod af Byttet end sine Sol- 
dater (cæterus miles). Han gik forrest i Slagordenen, 
og den af Soldaterne, som trængte frem foran ham, blev 
belønnet paa forskjellig Maade. Fanebærerens Post be- 
klædtes vist altid af en af de mest ansete Mænd *). 

O Se Saxo S- 120, 131, 352, 379, 522, 757, 773, 795, 881, 962, 967. 

*) Cohors er i øvrigt hos Saxo snart en større, snart en mindre I 
Afdeling se S. 705, 711, 732, 733, 749, 761, 898, 983. 

3) Saxo S. 216, 238, 379. S. 52 og S. 655 brages centuriare om i 
at bestemme Slagordenen. 

*} Dette ndleder jeg af Følgende. Saxo (S. 510) fort;peller om 
Tymmn, at han, da han saa Hærens Faner vige, med en 
Gren paa sin Lansespids vexilli loco gik foran i Slag«t og 
bragte atter Rækkerne i Orden. Denne ,,felix ante8i<^naans^ 
blev da af Knud gjort til nprimipilus'S hvad der jo rimeligst 
forstaas om at han for Fremtiden felv blev Fanebærer. — 
S. 733 læses: Primipilus . . . circumspectis nusquam auxiliis 
signnm humi defixnm sinistra complexas, dextra propiu^ 
accedentes obtruncat. S. 804: primipilo signa attollere jusso. 
984: Alexandro (Absalonis hic sorore editus .erat) primipilo 
. . • Alexander, illato portis signo. Jfr. S. 881. 

*) Saxo 510: (om Tymmo Sjællandsfar) nec puduit Danorum 
partes splendidissimo aquilifero defectas, plebeii hominis 
ductum, ut obscurum specie ita præclarum eventn, recreatis 
animis, salutis præuium consectari. Jfr. Anm. 4. — Emhedtt 
som titotius Normanniæ signifer^* var i Normandiet et af de 
mest ansete se Will. Gemmet. III. 3, Orderic Vital II. 401* 



Kæmper og Bønder. 285 

De menige Soldater vare endelig to Slags, Kæm- 
perne (pugiles), de frie og derhos „hethwarthe" Mænd, 
der havde lagt sig efter den egentlige Krigskunst og 
Vaahenbrug^), og den simple Mand, Bonden (agrestes). 
Under Begge stode Trællene, hvem de ringeste Gjerninger 
vare overdragne. 

Modsætningen mellem Kæmper og Bønder belyses 
for det Første ved at de til Bytte tagne Vaaben tilfaldt 
Kæmperne alene, men ikke Bønderne, der jo ikke havde 
Brug for dem; deres Hverv var at udruste Skibene og 
skaffe dem frem ved Sejl og Aare ; derfor tilfaldt Skibene 
alene populares. Forskj ellen mellem disse Stænder er 
.fremdeles betegnet ved det forskjellige Avancement. 
Trællen, som udmærkede sig i Krigen, blev fri; Bonden 
blev hædret Mand (illustris), og den hædrede Mand eller 
Kæmpen blev satrapa'^). 

Man maa nemlig erindre, at der i Følge Saxo kun 
fandtes 3 Stænder i Danmark, Trællene, med hvilke 
i enkelte Retninger de Frigivne (liberti) sammenstilles, 
Bonden eller den jævne Mand (popularis, agrestis) og 
endelig de fornemme, ansete og. ætstore Mænd 



*) Ogsaa Jomsforbundets Krigere hed Kæmper se Eyrbyggjasaga 
c. 29: Bjørn gékk ))ar i løg ^^Utb. ok var t)ar kappi kalladr. 

*) Saxo 229: Qui vero ex popularibus primipilnm in acie anteiret, 
ex servo liber, ex agresti illustris evnderet. At si ingenuus 
foret, satrapa crearetur. A. D. Jørgensen (I. c. S. 67) lader 
Bestemmelsen omhandle de tre Stan d skiasser : 1. Trælle, 
2. Fri, som atter vare a. agrestes b. ingenai og 3. hedvarde 
Mænd, som atter vare a. illustres og b. satrapæ. Belønningen 
er for 1. Finheden; 2 a. avancerer til 5 a.; 2 b til 3 b. 
Jørgensen beskriver 2 a. og b. saaledes, „de ere begge frie 
Mænd uden videre Udmærkelse,** men agrestis er Innebonden 
og ingenuus Hæi-manden i^den af Ledingsbaand udløste og 
skattefrie.** Ved at fortolke Lovreglen saaledes, vilde man 
komme til den Urimelighed, at 2 a. ikke kunde avancere til 
2 b., det vil sige, at Kongen ikke kunde belønne den simple, 
fri Mand ved at gjøre ham skattefri, og at den adelige Mand 



286 Kcmprr og Bønder. 

(nobiles, ingenui, optimates, illastres), i hvilken Klasse 
der naturligvis atter var mange Grader efter Ættens 
Fornemhed og Berømmelse og efter de Embeder, som 
Enhver havde modtaget^). 

I Hæren træffe vi Medlemmerne af den ædle Stand 
(ingenni) som Kæmper og som Mærkesmænd og Høv- 
dinger. Men et Skib talte mange pugiles, der anførtes 
af en Styrismand, og Skibene sluttede sig atter sammen 
under en Centurio eller Satrapa. Først i denne Mand 
synes vi at træffe en af de Høvdinger, hvem Komman- 
doen sammen med Flere tilkom, og Titlerne Centurio og 



(3a») ikke kande blive belønnet med Landets højeste Embeder 
(3 b.) Jørgensen inaa antage, at Saxo gjør Forakjel meJiem 
ingenans og illastris, fordi han brager to Udtryk, men dette 
holder ikke Stik hverken i Følge hans Stil i Almindelighed, 
ej heller efter hans Brug af disse to Ord (se næste Anni.) At 
ingenuas hos andre Folk i Middelalderen betyder den frie 
Mand eller Hærmanden, har aabenbart Intet at sige lige over 
for Saxos almindelige Sprogbrug og lige over for den Kjends- 
gjerning, at Saxos sproglige Forbillede Valerius Maxiina« 
dei'ved forstaar nobiles (se Saxo 229 Anm. 4). 
*) "Sars I. 155, siger rigtignok, at «Saxo Grammaticus nævner 
paa flere Steder „nobiles" eller wilUistres^ \ed Siden af de 
simple „ingenui"" ; men saadanne Steder har jeg ikke kunnet 
finde. Ingen au8 betyder hos Saxo som Egenskab ædel se S. 550, 
586, 600, 685, 696. Det anvendes som Standsbetegnelse netop 
som Tillægsord til fyrstelige Personer, saaledes S. 58 og 
S. 789 ingenaitas om Kongebørns Herkomst, S. 622 ingenua 
stirps om Slægtskab med Kongen, S. 811 ingenuas princep^ 
Conradus. Naar Stærkodder S. 396 kun vil dræbes af en 
ingenuas og vælger 8. 405 Hader juvenis splendido loco natus, 
har det her dog vist Betydningen af illnstris. S. 597 siger 
Saxo endog, at under Olaf Hunger Adelen af Trang maatte 
sælge Kjendetegnet paa sin ingenaitas: nobilibus in eundem 
U8um ingenttitatis insignia erogare rubori non fait. Af Ordets 
Brug paa S. 288 om den elendige Haarskærer, der bilder sig 
ind at være ingenui's Ligemand og S. 81 ^apud Saxoniam 
ingenai ae liberii neeem pari summa rependendam constitait'* 
kan vel næppe Noget udledes. — En Modsætning til illustrifl 
kan jeg saaledes ikke finde udtalt noget Sted. 



Forskjellige Klasser af Krigere. 287 

Satrapa svare vel saaledes til Betegnelsen Earl fra A. — S. 
Chronicle. 

Saxo indeholder tillige en anden Regel fra Kong 
Frodes Tid, som maaske giver os Oplysning om paa 
hvilken forskjellig Maade man kimde slutte sig til disse 
Høvdinger. Kong Frode skal have givet følgende Regel 
om hvor meget „de Konger, som vare* under hans Magt," 
skulde give Tropperne i Løn. Patrius domesticusque 
miles skulde om Vinteren have 3 W Sølv, gregarius aut 
conductitius 2 ^ og privatus ae militiæ lahoribus de- 
functus 1 ^, Det kan vel antages, at ogsaa denne Lov- 
regel skriver sig fra Vikingetiden, og da Bestemmelsen 
udtrykkeligt gj ælder Lønnen for Vintertiden, er det 
højst rimeligt, at vi have en Regel for Høvdingens Be- 
taling til sine Folk, naar de gik i Vinterkvarter. Kongerne 
gave da de Krigere, som vare deres egne Mænd og 
aldeles trak sig tilbage fra personlig Tjeneste, 1 W, 
de, som vare hans daglige Tjener, 3 ^, og de, som 
bleve under Vaaben som Krigere, men uden at gjøre 
daglig Tjeneste, 2 W,^) — 

Udlandets Annaler tildele, som alt foran sagt, stadigt 
flere Høvdinger Overanførslen. 871 var saaledes den 
danske Hær i England delt i to Divisioner; den ene 
anførtes af de to hedenske Konger Bagsæc og Halfdene, 
den anden af flere Jarler ; i. Kampen faldt Kong Bagsæc 



*) Saxo 236: Aliam qiioque super militani stipendiis coDSvetudi- 
nem a subjectis sibi regibas observandam edixit. Patrium 
domesticumque militem hybern o tempore ternis argenti talentis 
donari jussit, gregariiim aut conductitium binis, privatum ae 
militiæ laboribus defunctam duntaxat uno. Defunctus maa 
aabeiibart forklares ved Hjælp af Ordene hyberno tempore om 
den Kriger, som omViDtertid trækker sig tilbage fra militær 
Tjeneste, men hvem Kongen dog ved en Gave betegner som 
den, der vedbliver at være hans Mand. A. D. Jørgensen 
har i sin Fortolkning (1. c. 65) helt overset Ordene hyberno 
tempore. 



288 Hærens OverkommaDdo. 

Og Jarlerne Sidroc, Asbjørn, Fræne og Harald foruden 
mange Tusinde andre. 875 nævnes 3 Konger som An- 
førere, Gudrum, Oskytel og Anwind, og saaledes angives 
ogsaa i andre Lande &1 agten over Vikingerne som delt 
mellem flere Høvdinger; til £x'. vare Zain og Jargna 
Anførere for Lochlanns Flaade i Irland, og den irske 
Annal kalder derfor Zain „Halvkonge over Lochlanns '^^). 
Høvdingens Stilling til Hæren synes ogsaa klart betegnet 
ved de Ord i Æthelreds Forlig med de Danske: det er 
de Beslutninger og Overenskomster, som Kong Æthelred 
og alle hans Witan sluttede med den Hær, ved hvilken 
Anlaf, Justin og Gudmund, Stegitans Søn, 
vare'O- Dette Forhold har foranlediget den Ytring hos 
Henrik af Huntingdon, at de Danske i Northumberland 
regerede „confuse^, idet der snart var en, snart to og 
snart mange Konger"). 

Hærens Hovedregering synes ikke at have været 
kontrolleret ned ad til ved raadgivende Forsamlinger af 
samtlige frie Mænd eller samtlige ingenui. Krønikerne 
nævne os kun Høvdingerne som kaldte til Raadsforsam- 
lingen, og det vilde jo ogsaa have været saare upraktisk, 
om Krigerhæren skulde spørges i sin Helhed, hvorved 
Kommandoen vilde blive lammet og netop tabe den 
Karakter af Enhed, Resoluthed og Aandsnærværelse, 
som udmærker Krigsførelsen. Det Højeste, der kunde 
være Tale om, var at Hæren, naar den gik i Vinterlejr 
(blev Vinterlid) og ikke længere levede paa Feltfod, gav 
enhver af de fri Mænd Stemmeret, og dette har jo 
muUgt været Tilfældet, men vi véd Intet derom. — 

Hvad der holdt hele dette store Legeme sammeu 



>} Three fragments 125: Zain, half king of the Lochlanns. 

') Se Schmid, Gesetze der Acgelsachsen S. 204. 

'*) Monumenta Britt. I. 751 : regnaverunt Daci multo tempore in 
Nordhumbre . . . confuse autem regnaverunt Daci; ita quod 
modo ibi unns rex erat, modo duo, mode reguli malti. 



Hærens Overkommando. 289 

var ubetinget Lydighed mod den Overordnede 
og ubetinget Sammenhold mellem de Side- 
ordnede, thi som Wace (v. 1179) siger: 

Tuit furent d'un acort é d'une volenté. 
Normannen havde et saa stridigt Sind som Nogen, 
men ligeoverfor et fælles Formaal maatte al Splid vige. 
Ligesom efter den nordiske Tro al Tvedragt maatte 
være banlyst fra et Fartøj, om Fiskefangsten skulde 
lykkes, og lige som det i det Hele sjældent gik det 
Skib vel, hvor Mandskabet var uenigt^), saaledes var 
under Krigsførelsen den Opfattelse eneraadende hos 
Normannerne, at kun under Betingelse af Krigernes 
Enighed Foretagendet vilde kunne lykkes. Adam af 
Æremen beskriver' derfor Svenskernes Statsforfatning 
saaledes : De have Konger af gammel Æt, hvis Magt 
dog afhænger af Folkets Dom; hvad Alle ere enige om 
at vedtage, bekræfter Kongen, men stundom følge de 
dog mod deres Villie den Befaling, han udsteder. 
Derfor synes de hjemme Alle lige i Magt. Men naar 
de gaa i Kamp, lystre de Alle Kongen eller den Mand, 
som af ham- sættes i Spidsen for Hæren^). Lige overfor 
de endeløse indre Uroligheder og den af Skinsyge op- 
rundne SpUd, der ødelagde de vestevropæiske Riger, 
staar den normanniske Hærs Enighed og Sammenhold 
som et mærkeligt Fænomen, der aabenbiarer en aandelig 
Modenhed og Evne til at styre og regere hos disse 
„Barbarer", som langt overgaar det, de kristne og 
klassisk dannede Samfund paa hint Tidspunkt kunde 
udvise^). 



*) Laxdælasaga c. 14. Fostrbrædrasaga B. c. 6. Jfr. Weinhold, 
Altnordisclies Leben 72. 

'^) IV. 22; Itaque domi pares esse gaudent. In proelium euntes 
omnem præbent obedientiam regi vel ei qui doctior ceteris a 
rege præferiur. Jfr. Saxo 190: Natn etsi nanc Datii dividuis 
esse sententiis videantnr, anånimes tamen mos excipieut hostem. 

») Jfr. Sars 1. c. I. 84. 

19 



200 Hærens Overkommando. 

Det har ikke været let at forhandle med Hærea 
som« Helhed, og Fjenden har i den Henseende været 
vanskelig stillet. Gjaldt det saaledes Forhandlinger om 
Fred, maatte Overenskomst sluttes med samtlige de 
Hø^vdinger, der udgjorde Overkommandoen. Saaledes WeT 
ved Freden 882 Godfred forlenet med Landstrækninger 
i Frisland, medens de andre Førere Sigfred og Vunn 
fik en uhyre Sum Penge. Flere af de Brud paa OTer- 
enskomster, som Normannerne siges at have gjort sig 
skyldige i, ere vist hidførte af en Mangel ved Afslutnings- 
maaden i den berørte Henseende'). — En enkelt Gang 
ses Fjenden med Held at benytte deji Vej at forhandle 
særligt med en enkelt Anfører og bevæge hans Tropper 
til at drage bort eller slutte Fred. Saaledes vidstf 
JBiskop Gauzlin af Paris 886 ved at forhandle særligt 
med Kong Sigfred, en af Anførerne for Belejringshær^^^i 
at bringe ham til at drage bort med sine Mænd. Sig- 
fred opfordrede sine Kammerater til at følge sig, men 
de kunde ikke bekvemme sig dertil, og han sejlede da 
alene bort. Dette havde imidlertid til Følge, at da 
senere paa Aaret Normannerhæren sluttede Forlig: med 
Karl, hvorved der tilstodes den Vinterkvarter i Burgund 
og Løsepenge for Paris's Befrielse, Sigfred ikke betr^- 
tede Forliget som angaaende sig, men løb med sin 
Flaade gjennem Seinen ind i Oisen hærgende og ø(i^' 
læggende. 



Det er saaledes ikke ret Meget, der lader sig op- 
lyse om Normannerhærens Forfatning. Jeg har imidlertid 
hidtil skudt en Kilde til Side, hvoraf en Belysning af 
hint Spørgsmaal muligt vil kunne hentes, nemlig Studiet 



^) Der er saa meget mere Grund til denne Antagelse, sotn 
Normannerne i den følgende Tid roses for deres Or^' 
holdenhed. 



Krigers am fund med Hæren som Forbillede. 291 

af de Stats- og Samfundsdannelser, der udgik fra Nor- 
Baannerhæren. 

Hæren blev nemlig i den følgende Tid dels For- 
billede for en Række af Krigersamfund, dels det Grund- 
lag, paa hvilket de Normannerstater fremstode, der 
dannede sig j)aa de af Hæren betvungne Territorier. 
— Hæren var for det Første et Forbillede for flere 
Krigersamfund, der optoge en stor Del af dennes Brug 
og Sædvaner, men modificerede dem efter de jforandrede 
Tiders Forhold og efter de forskjellige Formaal, der 
vare satte for disse Samfunds Virksomhed. Saaledes 
er J om svikinge samfund et aabenbart dannet med 
Vikingehæren og de i den gamle Vikingetid stiftede Kriger- 
kolonier som Forbillede. Jomsforbundet var imidlertid 
et udelukkende for Kampglæden og Tilfredsstillelsen ved 
Byttetagelsen stiftet Samfund. Alt Familieliv var forvist 
fra Borgen, hvor ingen Kvinde, ej heller noget Barn 
taaltes. Vikingerne tilstræbte dernæst ingen Land- 
vindinger for sig selv, thi de agtede ikke efter et 
tilstrækkeligt Maal af Idrætter at forvandle deres Leve- 
vis og blive fredelige Jordbesiddere; derimod vare de 
villige til at gaa i Tjeneste hos Fyrsterne, dog uden at 
løsrive sig fra det gamle Samfund og uden at paatage 
sig den lidet yndede Tjeneste i Fredstid. 

Hæren og Jomsvikingesamfundet vare atter et For- 
billede for Tinglid eller Tingmannalid, hvis For- 
fatning blev ordnet af Knud den Store, men som dog 
har en ældre Oprindelse. Det var et Samfund af 
Krigere under en fælles Lov, af hvis Regler nogle 
bevisligt ere laante fra eller dog overensstemmende med 
Jomsvikingelovene^). 



*) Munch har i N. F. Historie I. 2. 109 paavist Forbindelsen 
mellem Tinglid og Jomsvikingeforbnndet, medens det fælles 
Forbillede for begge hidtil ikke har været paaagtet. 

19* 



292 Krigersamfund med Hæren som Forbillede. 

Lignende Samfund vedblev at danne sig i Tidernes 
Løb. Saaledes er Væringesamfundet i Konstanti- 
nopel og de i Begyndelsen af den normanniske Erobring 
af Italien stiftede Fristater (der strax skulle omtales) 
udgaaede af denne Udvikling. 

De her paaviste Samfund, der dannede sig med 
Hæren som et Forbillede, kunne give os Vejledning 
med Hensyn til Belysning af Enkeltheder i Hærens 
Forfatning. Saaledes er det karakteristisk, • at baade i 
Tingmannalid og Jomsforbundet Grundlaget for det hele 
Samfund var den frivillige Sammenslutning under en 
fælles Lov, ved hvilken Samfundets Konstitution rar 
givet. Der er ikke Tvivl om, at Normannerhæren har 
havt lignende Love, der ubrødeligt maatte holdes. Et 
Samfund som Hæren, hvis Handlinger bære Præg af at 
være foretagne uno tenore og paa Grundlag af Begiet 
hvis Anvendelse kan gjenfindes i forskjellige Lande med 
lange Tiders Mellemrum, maa have havt en Konstitution, 
udtalt i en Lov; denne er mulig tabt, men den maa 
have existeret. — De her nævnte Krigersamfund vare 
imidlertid ikke ligefremme Udviklinger af Hæren, men 
kun dannede med denne som Forbillede. De vare 
sammensatte af mere ensartede Bestanddele, — hvorfor 
deres Forfatning ogsaa havde en langt mere republikansk 
Karakter, — og deres Formaal var ogsaa langt mere 
begrænset. 

Vi skulle derefter betragte nogle af de norman- 
niske Statsdannelser, der opstode i de erob- 
rede Lande. — Vi træffe da først paa det nystiftede 
russiske Rige. Her finde vi en Hersker med Bt 
mægtigt Krigerfølge omkring sig, som stadigt bliver 
raadspurgt i vigtige Anliggender. Igor forhandler sab- 
ledes med Følget, da den græske Kejsers Afsendinge 
ankom med Tilbud om at betale en Afgift, dersom Rus- 
serne vilde opgive deres paatænkte Felttog mod ham, 



Normanniske Statsdannelser. 293 

Og Bojareme raade Fyrsten til at modtage Tilbudet^). 
Disse Mægtiges Stilling belyses af dei^ Replik, som 
Nestor lægger Svjatoslav i Munden, da hans Moder Olga 
opfordrede ham til at antage Kristendommen: „hvor- 
ledes kan jeg alene antage én anden Religion? Mine 
Mænd vilde jo le mig ud^)?" Det er da ogsaa mærke- 
ligt at se, hvorledes i de mellem Russer og Grækere 
sluttede Overenskomster de russiske Bojarer stilles om- 
trent i lige Linie med Fyrsterne. Olegs Traktat begynder 
saaledes: „Vi af russisk Æt, Karl, Ingeld, Farlof osv. 
CSV. ere sendte af Oleg, den russiske Fyrste og af alle 
de velbyrdige Bojarer, som ere under hans Haand, . . . 
for at opretholde og kundgjøre det i mange Aar mellem 
Kristne og Russere bestaaende Venskab, efter vore Fyr- 
sters Villie og Befaling, og fra alle Russere, som ere 
under vor Fyrstes Haand^)." Og paa lignende Maade 
' hedder det i Igors Traktat: „Vi .... ere sendte fra 
Igor, den • russiske Storfyrste og fra alle det russiske 
Lands Fyrster og Folk'', og der nævnes nu særligt, fra 
hvilken af de russiske Mægtige ethvert af Sendebudene 
er udskikket*). 

Den ældste russiske Forfatning fremviser os altsaa 
en Styrelsesform, i det Hele* svarende til Normanner- 
hærens. Fyrsten er begrænset i sin Magt af alle de 
andre mægtige Mænd, der med deres Krigerfølger havde 
hjulpet ham til at erobre Landet og som endnu hjalp 
ham til at bevare det. De ere ham lydige, fordi de 
engang have overdraget ham den højeste Magt, og de 
tillade, at hans Magt arves af hans Søn, men hans 
Regeringsmaade maa stemme overens med deres Ønsker 
og Planer, thi i Virkeligheden er han dog ikke mere 



') Nestor S. 44. 
'') Nestor S. 56. 
*) Nestor S. 36. 
") Nestor S. 45. Jfr. Bestushew Rjamin, Geschichte I. 84. 



294 Normanniske Statsdannelser. 

end deres Ligemand, og hvis de bleve misfornøjede. 
vilde de vælge øen Anden til Hersker. Forfatningen er 
saaledes ingenlunde republikansk/ men aristokratisk; 
det er ikke hele Folket, men Bojarerne, Anførerne for 
de enkelte Krigerskarer, der udtale deres Villie. 

Den samtidige Statsdannelse paa Island fandt Sted 
under Forhold, der i saa høj Grad afvege fra Grund- 
læggelsen af andre normanniske Kolonier, at den her 
egentligt ikke kan komme i Betragtning. Øen var jo 
ikke et betvunget, men et hidtil ubeboet Land, og 
Kolonisterne havde ikke forinden dannet en Hær og 
været Hærlovene underkastede. Det er derfor rimeligt, 
at langt mere af Hjemlandets Forfatning er bevaret i 
dette Land end i alle de Kolonier, der vare erobrede 
af Krigerfølgeme og Hærene. Imidlertid fortjener det 
jo dog at erindres, at den islandske Stat ogsaa viser 
os et Samfund med udpræget aristokratisk Forfatning. 

Vi komme da til Normannernes Statsstiftelser i det 
vestlige Evropa, hvor de gjøre Bekjendtskab med 
Lensretten, et Sammenstød, der har været af indgribende 
Betydning i Verdenshistorien.' 

Det er bekjendt nok og uomtvistelig sandt, at Nor- 
mannerne have overordentlige Fortjenester af at have 
uddannet Lensretten til en stor og fast Bygning, som 
har holdt Stand næsten gjennem et Aartusinde, at de 
paa en original Maade have omdannet dé lensretlige 
Grundsætninger, som de forefandt paa vestevropæisk 
Grund til et langt righoldigere, og dog mere ensartet 
gjennemført System. Det er fremdeles vist, at Nor- 
mannerne have været de ivrigste Udbredere af Lbhs- 
principerne, og at de, hvor de kom hen, i England, 
Italien og Orienten have medbragt og indført Lens- 
forfatningen. 

Man føjer imidlertid gjæme hertil en anden Sæt- 
ning, nemlig den, at Nordboerne i deres Kolonier med 



Normanniske Statsdannelfler. 295 

en forbavsende Hurtighed vidste at adoptere 
Lens retten og dens forskjellige Sætninger, saa at 
Normannerne efter næppe mere end en eller to Slægt- 
følger fra de selvstændige frihedselskende Vikinger vare 
"blevne omskabte til villige Statstjenere, indordnede under 
det lensretlige, monarkiske Fyrstendømme og lydigt 
føjende sig efter dets Love. Denne Opfattelse vil findes 
saa godt som hos alle Forfattere af Normannernes 
Historie, — men dens Rigtighed maa efter min Op- 
fattelse bestemt benægtes. Man kan og maa skj-elne 
•mellem en Tid, da Normannerne kun hyldede den nor- 
diske, oligarkisk-aristokratiske Sætning „Vi ere Alle lige^ 
og modsatte sig et Kongedømme, selv om Kongens 
Magt holdtes i Skak af et mægtigt Raad — og en 
anden Tid, da Normannerne adopterede Lensstaten efter 
fransk Mønster, men dog ejendommelig modificeret, 
idet de erkjendte denne Samfundsform for den bedste 
for et Folk, der nu var bleven jordbesiddende, men 
som dog bevarede sit Ideal af Manden som Kriger. 

Vi skulle til dette Øjemed gjennemgaa Hertug- 
dømmet Normandiets ældste Forfatningshistorie. 

Da den normanniske Hær 912 endelig overtog til 
Eje Landskabet Neustrien, af hvilket den alt i længere 
Tid faktisk havde besiddet større Landstrækninger, 
maatte naturligvis det Spørgsmaal opstaa, om den gamle 
Forfatningsform fremdeles skulde bevares, om det endnu 
stadigt var Hæren der besad Landet eller om Meningen, 
var at* oprette et Fyrstendømme efter fransk Mønster. 
Thi saa meget synes sikkert, at RoUo før Neustriens 
Afstaaelse ikkun var en af Hærens mange ligestillede 
Anførere. Allerede i Dudos Beretning ligger, som paa- 
vist i 7de Kapitel, indirekte udtalt, at han havde- mange 
lige saa mæ.gtige Høvdinger ved sin Side. De franske 
Annaler tillægge ham heller ikke anden Stilling. Fro^ 



296 Normandiets Forfatningehistorie. 

doard siger blot, at Landet afstodes til Normannerne^), 
og i et af Karl den Enfoldige efter Afstaaelsen af 
Hertugdømmet udfærdiget Diplom nævnes som Neu- 
striens Besiddere „Seine-Normanneme, nemlig Rollo og 
hans Ledsagere"*). Først ved Aarene 926 og 928 om- 
taler Frodoard Rollo som „princeps eorum". 

Det er* rimeligt nok, at Normannerne og Frankerne 
hver have forstaaet Sit ved hin Overdragelse af det 
nordfranske Landskab. .Frankerkongen har vist ment, 
at Normannerne skulde besidde Landet som en under 
Kronen hørende Provins efter de sædvanlige Lensregler. 
Dette synes blandt Andet at fremgaa af den bekjendte 
Anekdote om hvorledes Kong Karl fordrede af Rollo, 
at han som hans Lensmand skulde kysse hans Fod, 
hvortil denne imidlertid ikke kunde bekvemme sig; en 
af hans Mænd foretog paa hans Vink denne Akt • for 
ham, men hævede Fyrstens Fod saa højt, at han tumlede 
bag over. Der synes imidlertid ikke at være bleven 
betinget nogen særlig Tjeneste af Normannerne^), og 
et bestemt Prædikat fik Fyrstendømmet i hvert Fald 
ikke; thi i hele det første Aarh. efter Afstaaelsen vak- 
lede man i sin Betegnelse af Fyrsten, der snart blev 
kaldt dux, protector, patritius, comes, rector, snart prin- 
ceps og marchio, dog synes comes. at være den officielle 
og hyppigst anvendte Titel*). Senere »blev „Hertug" aner- 
kjendt som den rette Betegnelse. Den Rolle, som i 

— ^ — t — . 

» 

*) Remens. Hist. IV. Bouquet Historiens YIII. 165. Chron. 925. 

^) Bouquet IX. 556: quam annuimus Nortmannis Sequanensibos 
videl. Rolloni suisque comitibus pro tutela regni. Jfr. Waitz 
i Nachrichtea von der K. Gesellschaft d. Wiss.in Gottingen 1866. 
S. 85. 

^) Hugo af Fleury (Pertz IX. 544): dans illi jure beneficii. Dado 
168: quasi fnudum et alodum in sempiternura; 169: in alodo 
et in fundo. Histoire des dncs de Norm. ed Michel S. 13: 
en franc-fief et en franc-alués sans service faire. Jfr. Waitz 1. c. 

*) Jfr. Lappenberg, Geschichte II. 18. 



Normaodiels Forfatningshistorie. 297 

Følge Dudos Frejustilling Medanføreme havde spillet 
som stadige Raadgivere ved den Øverstbefalendes Side, 
vedbleve de at indehave under de første Hertuger. 
Disse maa meddele deres Følge alle Statsanliggender^) 
og raadspørge dem om vigtige Sager 2). Den Titel 
senior, hvormed Dudo ofte betegner Hertugerne, synes 
derfor meget passende. 

RoUo uddelte strax efter sin Daab Landet til sine 
mægtige Kammerater, og der er næppe Tvivl om, at 
disse modtoge deres Lodder til Arv og Eje uden anden 
Forpligtelse .end den at hjælpe RoUo til Forsvar af 
Landet. Hvad der skete var kun en Gjentagelse af 
hvad der havde fundet Sted 876 i Northumberland, da 
Halfdan „delte" Landet, og Hæren derefter pløjede og 
saaede det, og 877 i Mercia, da Hæren „delte" en Part 
af Landet og overdrog en anden Part til Ceolwulf, og 
880, da Hæren for til Østangel og „gedælde" det. De 
Stormænd, hvem Jorden saaledes tildeltes, have sikkert 
derefter atter udloddet den til deres Følge. — 

Fontanellemunken fortæller end videre, at For- 
delingen skete ved Lodtrækning, hvad der passer 
med de Herskendes Ligestillethed. Dudo bruger her 
følgende Udtryk: lUam terram suis fidelibus 
funiculo divisit. Alle de Forskere, som have be- 
handlet dette Punkt — saaledes Suhm, Depping, 



') Dudo 173: Robertidæ comites . . dixerant . . cur nobis, quod 
Karolidæ tibi dizenint, non innotaisti? 182: Tanc Rollo prin- 
cipibus convocatis secretias dixit etc. 

') Dudo 183: Audiens autem, Willelmus dux Dacorum, hnjus 
Britannicæ legationis mandatum, convocat principes .North- 
mannonim Istius rei causa ad consulendum. 185: consaltis 
Dacorum principibus super his rebus; 187: accersitis princi- 
pibus suis consulturus super talibus mandatis; 188: mandat 
vobis, ut honorem totius patriæ seeum communiceiis suoqne 
in concilio prinai et-præmaximi cnnctis præcellatis; 189: con- 
vocatis principibus. 



298 „Panicalo dmsit.«' 

Augustin Thierry, Licquet, Munch, Worsaae, 
Waitz— r-forstaa Ordene saaledes, at RoUo paa gammel- 
dansk Vis lod Jorderne rebe. Denne Opfattelse er 
ganske sikkert urigtig, og da Stedet har maattet tjene 
som Bevis i saa mange Henseender, finder jeg det nød- 
vendigt at indgaa paa en nøjere Undersøgelse. 

Dudos egne Ord maa for det Første vække Betænke- 
lighed mod at forstaa dem om hin danske Maalings- 
methode, thi Dudo knytter ikke „funiculo** til Maalingen 
(metiri), men derimod til Delingen (dividere)*). Jeg kan 
end videre ikke forstaa, hvorledes Rebning kan være 
kommet til Anvendelse; thi denne Proces angaar jo her 
i Danmark altid en enkelt Landsbys indre Forhold og 
Anvisningen af smaa Grænser; den er fremdeles eu 
Deling efter Bonitering med et vist Fællesskab — kort 
sagt et helt bestemt teknisk System, som man jo dog 
umuligt kan tænke sig anvendt ved KoUos Anvisning af 
Landeparter til sine 'Store Mænd. Det maatte jo der- 
næst være omtrent umuligt at anvende en Bonitering af 
Neustriens Jorder, som i lang Tid havde ligget øde. 
Det Højeste, der kunde være Tale om, var altsaa, at et 
Reb havde været benyttet ved Delingen, og at Dudo 
havde optaget en Bemærkning derom, fordi en dansk 
Skik, der afveg fra frankisk Brug, var faldet ham i 

Øjnene. 

Det har da ogsaa været sagt, at Rebet er karakte- 
ristisk som Maalemiddel for de Danske. Olufsen har 



') Dudo, 170: antequam dividatar terra meia principibus ; 171: 
octavo die expiationis ejus, vestimenlis chrismalibos vel bap- 
tismalibus exutus, coepit metiri terram verbis stiis comitibos, 
atque largiri lidelibus . . . Securitatem omnibns gentibna in 
saa terra manere ciipientibas fecit. lUam terram snis fi deHbas 
funiculo divisit, universamque diu desertam reædificavit. — 
I øvrigt er Betydningen af „verbis" mig uklar, og Ordet maa 
vist korrigeres. 



J 



rFaniciilo divisit.*^ 299 

saaledes (i en anden Sammenhæng) paaberaabt sig føl- 
gende gamle Udsagn af Abbed Suger: castrum Gisor- 
tium .... antiquo fune geometricali Francorum & Da- 
norum concorditer metito coUimitat. „I mine Tanker 
er det den Omstændighed, at de brugte et Reb, som 
har været paafaldende for Abbed Suger, eller de Franske; 
thi uden Tvivl er Brug af et Reb til Agermaaling en 
særegen ældgammel dansk Skik, da Romerne, og efter 
dem, de sydlige europæiske Nationer ganske vist brugte 
hertil en Maalestang; hvilket jeg slutter af de mange 
Agermaal, der findes hos dem og som tyde paa en 
Stang, saasom pertica, og deraf pertiché, perche, perch; 
rod (engelsk), pol; .virga, virge, verge; Ruthe, Rod o. fl.^)". 

Det forekommer mig imidlertid, at der hos Abbed 
Suger er udtalt, at baade Franker og Danske maalte 
med Reb, og det er vist, at ogsaa andre Nationer 
benyttede Rebet som MaaP), medens omvendt de Danske 
i Normandiet ikke synes at have anvendt Reb, men 
Stang (pertica)^). 

Forstaaelsen af Dudos Ord volder saaledes Vanskelig- 
heder, og ingen af de andre ældre Forfattere kan hjælpe 
os paa Vej. Willelmus Gemmet, optager ordret Dudos 
Sætning, og Waces og Benoits Fremstilling er saa paa- 
virket af senere Tiders Forhold, at man skulde antage, 
at RoUo havde været en Fyrste fra det 12te Aarh., der 
uddelte Len til sine Mægtige. 

I Følge min Opfattelse har funiculo divisit kun 
samme Betydning som det angelsaksiske „gedælde": 
RoUo lod Landet dele i ligestore Parter, og efter Lod- 



*) K. D. Vidensk. Selskabs phil. og hist. Afhandlinger I. 296. 

*) Se til Ex. Helmold I. 83: comes fecit mensurari terram funi- 
culo brevi et nostratibus incognito. 

^) Se L. Delisle, condition de la classe agricole. S. 530. Dog 
findes fnnicnlus og fnnis anvendte som Maal hos Will. Gemmet. 
VIIL 15. Duchesne 300. C. 



300 wFanicalo divisit«' 

trækning fordeltes disse mellem de Mægtige i hans 
Følge. Dudo lader nemlig RoUo paa et andet Sted 
(S. 182) sige til sine Høvdinge: ^terra, quam sorte dedi 
Yobis,^ hvorved sikkert menes det Samme som Fonta- 
nellekrønikens aospicio sortium (ved Lodtrækning); og 
da Dado nu ikke tidligere har omtalt, at Lodtrækning 
fandt Sted, tør man slutte, at dette ligger i de nævnte 
to Ord. At disse ikke behøve at betyde andet end den 
simple Fordeling ved Lodtrækning uden Hensyn til noget 
Reb, vil fremgaa af følgende Parallelsteder. WilL 
Gemmet. VHI. 15: ex qua genuit duos filios, Willelmum 
de Britolio, qui post decessum eius terram, quam håbe- 
bat in Normannia, habuit; & Rogerium, cui Comitatns 
Herefordi funiculo distributionis euenit. Da den 
ene Søn faar de normanniske, den Anden de engelske 
Besiddelser, kan der ikke have været Tale om en 
Rebning eller Maaling. Helmoldi chron. sclav. I. 91 : 
Heinricus comes de Racesburg . . adduxit multitudinem 
populorum de Westfalia, ut incolerent terram Polaborum 
et divisit eis terram in funiculo distributionis. 
Sagen er nemlig den, at funiculus er et i Vulgata 
og især i det gamle Testament meget hyppigt forekom- 
mende Ord, som navnlig har jmaattet overtage de for- 
skjellige Betydninger af det hebraiske Ord ,chebel', dels 
Reb, dels den ved Rebet udmaalte Lod eller Part; 
jfr. saaledes Psalme 77: ejecit a facie eorum gentes et 
sorte divisit eis terram in funiculo distributionis; 104: 
tibi dabo terram Chanaan foniculum hereditatis vestræ. 
Middelalderens Forfattere have adopteret funiculus som 
gængs Udtryk i disse forskjellige Betydninger, jfr. f. Ex. 
om den udloddede Del Pertz I. 588: funiculo hæreditatis 
divinitus sibi coUato pacifice frui; XXI. 99: contentus 
funiculo portionis sibi permisse. — Heraf fremgaar, at 
Dudo ved sit funiculo divisit slet ikke særligt har tænkt 
paa et Reb som Maalemiddel. Hans Beretning er holdt 



« 

FoffatD ingekampe i Normandiet. 302 

i gammeltestamentlig Tone, og han har beskrevet, hvor- 
ledes Rollo paa hver af de syv Dage, Daaben varer, 
tildeler en gejstlig Stiftelse Jordegods; han benytter da 
til Beskrivelsen af den 8de Dags Gjerning denne bibelske 

Vending O- — 

Dudo nævner Intet • om at Rollo fik sin Part af 
Landet ved den stedfundne Deling, men han kan jo 
aabenbart ikke have været stillet værre end sine Lige- 
mænd, og Gaufred Malaterra omtaler udtrykkeligt, at 
Rollo før Fordelingen beholdt nogle større Besiddelser 
for sig^). — 

Den normanniske Forfatning ved RqUos Død kan vist 
derfor beskrives saaledes, at Hertugen styrede Landet 
som en fra frankisk Side uafhængig Fyrste, medens han 
med Hensyn til den indre Styrelse havde et Raad ved 
sin Side, hvis enkelte Medlemmer følte sig omtrent lige 
saa mægtige som selve Fyrsten. Dette Sidste fremgaar 
da ogsaa klart af det Oprør, der udbrød under RoUos 
Søn Vilhelm. 

Tilvæxt i ydre Vælde giver, som bekjendt, let Fyr- 
sten Tilvæxt i Herskermagt. De normanniske Stormænd, 
der opfattede sig som Fyrstens pares, maatte naturligvis 
nære stor Frygt for at han ved lykkelige Krige eller 
Forbindelser med Fremmede skulde voxe dem over 
Hovedet. Strax efter RoUos Død havde Bretagnerne 
gjort Oprør og vare blevne undertvungne. Vilhelm 
havde end videre af Kong Rudolf 933 faaet skjænket 
eller konfirmeret Besiddelsen af terra Britonum, et 



*} Det er af Vigtighed, at denne forskjellige Brug af funicnlus 
bliver Forskerne klar, da Ordet forekommer saa ofte i Middel- 
alderens Sprogbrug. Det vil saaledes ses, at danske Akt- 
stykkers ),8ecandam funiculum distributionis'^ ingenlunde med 
Nødvendighed behøver at hentyde paa den tekniske Rebning. 

^) Liber I. c. 2: inter suos, prout convenire cognoscebat, distri- 
buit pretiosiora quæque pro suis usibus reservans. 



302 Foffatningsksmpe i Normandiet. 

Kystland i Bretagne; om han end maaske ikke herved 
fik sin Magt udstrakt over nye Landstrækninger, synes 
han i hvert Fald at have faaet større Raadighed over 
disse ; de vare blevne mere end Skatlande. Vilhelm havde 
desuden sluttet nøje Forbindelse med Frankerne og deres 
Fyrster. Det begynder at gjære i de nordiske, firihedsel- 
skende Gemytter, stærkest naturligvis i Bessin og Cotentin. 
Riulf, en Nordbo, ægger en Del andre Mægtige til Oprør. 
Han forestiller dem, at Vilhelm, deres „senior**, vilde 
benytte sine venskabelige Forbindelser med Frankrig til 
efterhaanden at fordrive Landets mægtige Nordboer og 
indkalde Fremmede, samt underkaste de Tilbageblivende 
Trældomsaag. Man burde derfor sende Bud til Vilhelm 
og fordre en Afstaaelse af Landet Vest for Risle, (en 
Flod, der falder i Havet Vest for Seinemundingen), ved 
hvilken Forlening man kunde faa Raadighed over et 
betydeligt Antal Krigere. „Vi ville da blive mægtigere 
end ham i Rigdom og Magt, og han kun større end 
os i Navn"^). 

Her støde vi altsaa paa den gamle Sætning 
„vi ere Alle lige i Magt," og „Kongen rager kun 
ved sit Navn frem over Landets andre Mægtige." 
Denne Tanke faar senere et endnu djærvere Udtryk. 
Vilhelm havde i et Forsøg paa at forsone de Misfor- 
nøjede lovet dem den fordrede Landstrækning, ja endog 
Landet lige til Seinen. De Sammensvorne vare imidlertid 
blevne saa overmodige, at de ikke blot nægtede at mod- 
tage hans Tilbud, men svarede hans Udsendinge: „det 
Land, som han lover os, kan han ikke give, thi Ingen 
kan skjænke, hvad han ikke ejer"'^). Heraf fremgaar 



') Dudo 187: Hincque potentiores eo erimus fortana et ▼irtnte, 

ille tantam nobis nomine. 
^) Dudo 189: terra vero, quam repromittit nobis, dono ej as non 

dabitar, quia dari non potest, quod non habetur. 



Forfatningskampe i Norman diet. 303 

klart, at de nordiske Høvdinger ansaa sig lige saa 
mægtige og lige saa berettigede til at styre Landet, 
som Fyrsten, og Oprøret repræsenterer derfor en Kamp 
mod det begyndende Monarki^). 

Oprørerne naaede imidlertid ikke at faa deres Planer 
sat igjennem. En Del andre danske Høvdinger indsaa, 
at Forfatningen maatte undergaa en Forandring nu, da 
Folket ikke længer udgjorde en Krigerhær, og at Provin- 
sens egen Bestaaen krævede Antagelsen af en Statsform, 
der svarede til Provinsens Stilling mellem andre Dele af det 
frankiske Rige. Disse Mænd opfordrede Vilhelm til at for- 
søge en Kamp, ja truede ham med at ville vende tilbage til 
Danmark, om han ikke greb til Vaaben. Vilhelm drog 
da mod Oprørerne og slog dem. Hermed var Fyrsten- 
dømmet grundlagt, og Vilhelm sad en Stund roligt i 
sit Rige, indtil han med sit Liv bødede for den vundne 
Sejr. Det kan i Følge Kilderne nemlig ikke betvivles, 
at enkelte af Normandiets Stormænd deltoge i den 
Sammensværgelse, der havde. Vilhelms Død for flanderske 
M^nds Sværd til Følge, og Krjø^nikerne angive endog, 
at disse Mænd hævnede den Uret eller Vold, som var 
bleven dem tilføjet i det første Oprør-). 

Da Vilhelm myrdedes, var hans Søn Richard kun 
10 Aar gammel. Efter almindelige Lensregler maatte i 
saadant Fald den frankiske Konge være berettiget til 
at tage Lenet under sin Bestyrelse og sørge for den 
umyndige Arvings Opdragelse, thi Lenet havde Ingen, 
som kunde paatage sig Opfyldelsen af Vasallens militære 
Pligter. Her var altsaa et Tidspunkt, da det skulde 
vise sig, om Fyrstendømmet indtog en særlig Stilling i 
Eiget eller fulgte de almindelige Regler om Rigets Len. 
Ludvig drager til Rouen«og gjør sine Rettigheden gjæl- 

^) Lappenberg (Geschichte II. 22) har ikke forstaaet dette Oprørs 

Betydning. Se derimod Licquet L 108 og især Lair 79 ff. 
'^) Lair 84—85. 



304 Lensprincipernes Indtrttogen. 

dende; en fransk og en normannisk Administrator blive 
indsatte til at styre Landet, og den unge Richard sendes 
til Opdragelse i Frankrig. Denne Indblanding fra fransk 
Side vækker imidlertid de endnu hedenske Normanners 
Misfornøjelse, og et Oprør udbryder, ledet af Normannen 
Thurmod, der var faldet tilbage til Hedenskabet. Senere 
vide Normannerne at frelse den unge Prins ved Flugt 
bort fra den franske Konge, og der udbryder aabenbar 
Krig. Harald Blaatand hidkaldes til Hjælp, og Kong 
Ludvig lider et Nederlag. — Hele denne Episode er 
præget af Normannernes Frihedssind og deres Modstand 
mod Fremmedes Indblanding; den viser os, hvor mange 
hedenske Elementer der endnu vare bevarede i Landet, 
medens dog Provinsens Befolkning allerede da maa værp 
voxet sammen til en Enhed, thi alle Landets Egne ere 
lige enige i deres Modstand mod Frankerkongen og lige 
ivrige i deres Omsorg for den unge Fyrste. 

Til Belysning af Spørgsmaalet om Lensrettens Ind- 
trængen i Normandiet er det i Richard IFs første 
Regeringsaar indtrufne Bondeoprør aabenbart af stor 
Vigtighed. Desværre ere Kilderne til Oplysning herom 
sparsomme eller, rettere sagt, vi have kun Vilhelm af 
Jumiéges^s ordknappe Beretning. Roman de Rou og 
Benoit') beskrive ganske vist Oprøret, men paa en 
Maade, der er forskjellig fra Vilhelms, og som tillige i 
saa mange Punkter er paaklædt en senere Tids Stem- 
ninger og Former, at Beretningen saare godt belyser 
Bøndernes Tilstand i det 12te Aarh., men ikke paa hin 
Tid. Imidlertid er saa meget vist, at Oprøret udsprang 
af Bøndernes Uvillie mod forskjellige feoda- 
listiske Paalæg. Spørgsmaalet bliver kun, om det 
var Modstand mod noget nyt Indført eller mod altfor 
stræng Haandhæven af den gj ældende Ret. Vilhelm af 

') Wace I. 303 ff. Benoli II. 389 flf. 



LenspriDCipernes IncUrængen. 305 

Jumiéges's Ord synes mig her at være afgj ørende: Bøn- 
derne besluttede at leve efter eget Forgodtbefindende, 
saaledes at de brugte deres egne Love (og altsaa satte 
sig selv Ret) angaaende Brugen af Skovene og Vandene, 
hvori før ingen Lovregel havde- lagt dem Hindringer^). 
Denne Opstand ha^de skjult strakt sig ud over hele 
Normandiet, og man skulde netop fra de enkelte Egne 
sende Afsendinge til et Fællesmøde i Landets Midte, da 
Sammensværgelsen blev opdaget, Afsendingerne bleve 
grebne og grusomt straffede. Vilhelm synes altsaa 
bestemt at sige, at Bønderne vægrede sig mod 
noget nyligt Paalagt. Nu er det vel imidlertid 
ikke rimeligt, at man har indført i Normandiet paa 
én Gang alle de i Naboprovinserne gj ældende feoda- 
listiske Coutumer og de dér gængse Afgifter; enkelte af 
dem kunne vist endog efter Kilderne forfølges noget 
længere tilbage i Tiden end Bondeoprøret. I Provinsens 
mere eller mindre af danske Kolonister bebyggede Egne 
have sandsynligvis forskjellige Regler været gj ældende, 
de fra Norden nyankomne Beboere have længst vægret 
sig ved den lensretlige Afhængighed; endelig har man 
søgt at indføre disse Sætninger i større Maalestok og 
over større Landskaber, og da er Modstanden vaagnet. 
Man kan altsaa maaske antage, at i det Ilte Aar- 
hundredes Begyndelse Lensv«snet og Lensprinciperne 
vare trængte ind gjennem alle Samfundets Lag og 
mellem alle Stænder. Imidlertid er det rimeligt, at Nor- 
mannerne kun langsomt have vænnet sig til dets strænge 
Former og først efterhaanden have vidst at omdanne 
det Lensvæsen, som de saa omkring sig, til et System, 
der passede til deres Folkekarakter og deres Formaal. 



*) Will. Gemmet. V. '2: juxta snos libitus vivere decernebant. 
Quatenus tam in sylunrum compendiis qnam in aqnariim 
commerciis nuUo obsistente ante statiiti juris obice legibiia 
uterentiir suis. 

^ 20 



306 Normannisk^ Stater stiftes i Italien. 

At Normannerne endnu i det Ilte Aarhundredes Be- 
gyndelse havde et Statsideal, der lovede de Enkelte en 
langt større Uafhængighed og Selvstændighed og som 
byggede mere paa Lighedsprincipeme fra den gamle 
Vikingetid, fremgaar nemlig klart af Normannernes 
Statsgrundlæggelser i Syditalien, som jeg der- 
for kortelig skal gjennemgaa. 

Hen ved Tiden 1016 vendte 40 normanniske Pille- 
grimme hjem fra Palæstina til Italien og vilde fortsætte 
videre til Normandiet. Netop som de opholdt sig i 
Salerno, var en stor saracensk Flaade løbet ind i 
Bugten; Salernitanerfyrsten Gaimar var alt beredt paa 
at ville betale Araberne den Tribut, de fordrede, da 
Normannerne tilbød at kæmpe med dem. Sejren fulgte 
de nordiske Krigere, og Araberne toge Flugten. Gai- 
mar ønskede da at beholde Normannerne i sin Tjeneste, 
men disse længtes efter * saa lang Tids Fraværelse til 
deres Hjem. De opfordrede^ ham imidlertid til at hid- 
kalde Krigere fra Normandiet. Han lod da Udsendinge 
med rige Gaver og Prøver paa alle Sydens Rigdomme 
rejse til Normandiet for at lokke unge Mænd til Ud- 
vandring. Forsøget lykkedes ogsaa, idet ikke blot fl§re 
af de nys hjemvendte Normanner, men tillige andre 
hjemmesiddende Ynglinge begave sig til Salerno og gik 
i Gaimars Tjeneste. 

En af disse Udvandrere, Asmund Drenget (jfr. Hede- 
byrunestenens : tregr harpa gu|)r), traf sammen med den 
af Grækerne landsforviste Melo fra Bari, og de beslut- 
tede at forsøge paa at betvinge Grækerne i Syditalien 
ved Hjælp af hidkaldte Normanner. De udsendte en 
Opfordring til Hjemlandet, og denne blev saare gunstigt 
modtaget; nu da der ikke længere var Tale om Tjeneste 
som lønnede Krigere hos en fremmed Hersker, men om 
Stiftelsen af et nyt -Rige i et herligt og frugtbart Land 
- — nu droge Normannerne bort i store Skarer. I Aaret 



Normanniske Stater stiftes i Italien. 307 

1017 ankom ikke mindre end 3000 normanniske Krigere 
til Italien. Heldet fulgte i Begyndelsen deres Vaaben, 
men senere var Krigslykken paa Grækernes Side, og 
Normannernes Hær svandt efter flere Nederlag ind 
til en lille Hob. Da alle andre Udsigter vare luk- 
kede, nødtes disse tilsidst til at træde i salernitansk 
Tjeneste. 

Men Væringerlivet var ikke Normannernes højeste 
Maal; de toge til Takke dermed, naar intet Bedre 
kunde faas. Aimé karakteriserer i Begyndelsen af sin 
Bog træffende Normannerne saaledes: „et non firent 
ceste gent secont la costumancé de moult qui vont 
par lo monde, liquel se metent å servir autre, mes 
simillance de li antique chevalier et voilloient avoir 
toute gent en lor subjettion et en lor seignorie." 
Væringerlivets Blomstring falder jo derfor først i Nor- 
mannertidens 3die og sidste Periode. 

Det varede ej længe før Normannerne bleve uenige 
med Salemerfyrsten , opsagde ham deres Tjeneste og 
droge ud i Kampanien, hvor de byggede sig en Skanse, 
og valgte en af deres Midte, Rainulf, til deres An- 
fører. Da denne Kondottierestat havjie hjulpet Hertug 
Sergio med Tilbageerobringen af Neapel, skjænkede 
han dem en Landstrækning, paa hvilken de byggede 
Fæstningen Aversa la Normanna og grundede en Fristat. 

Imidlertid vare nye Krigere ankomne fra Norman- 
diet ,og deriblandt Tancred af Hautevilles Sønner Vil- 
helm, Drogo og Humfred. Da der lietop da var Strid 
mellem Capuas og. Salernos Fyrster, traadte de i den 
Sidstes Tjeneste og udrettede store Gjerninger. Det 
østromerske Hof besluttede netop paa den Tid at for- 
søge paa at tilbageerobre Sicilien fra Araberne, og det 
erhvervede da de salernitanske Normanner til sine 
Hjælpere. Normannerne droge til Sicilien og sloge i 

Forening med Grækerne Araberne i flere mindeværdige 

20* 



308 Normanniske Stater stiftes i Italien. 

Slag. Men Grækerne tilranede sig alt Byttet og behand- 
lede overhovedet Normannerne med Haan, hvorfor disse 
fortørnede droge tilbage til Apuliep. Det blev nu disse 
Krigeres store Maal i Forening med Normannerne i 
Aversa at fordrive Grækerne fra Syditalien og selv over- 
tage Herredømmet. — En stor græsk Hær under Anførsel 
af Statholderen Michael Dokeanos drog ud imod Nor- 
mannerne; men de nordiske Krigere vandt flere stolte 
og af gj ørende Kampe. Snart var Erobringen fuldført^), 
og i Aaret 1043 kunde Normannerne indrette sig i Syd- 
italien efter deres egne Ideer. 

De indførte da en^ Forfatning for det 
erobrede Rige, grundet paa de normanniske 
Sætninger: vi ere Alle lige, og: En bør være 
Herre, men kun af Navn. Det erobrede Land blev 
ikke udstykket mellem Høvdingerne, men de tolv mæg- 
tigste Normanner, der havde været Anførere for de 
enkelte Krigerfølger, regerede det i Forening. Dog 
blev Vilhelm med Jernarmen valgt til primus inter 
pares; Broderen Drogo 'fulgte ham senere i denne 
Stilling. Hovedstaden skulde Melfi være og Byen ind- 
rettedes saaledes at den klart angav de Mægtiges Lige- 
stilling ; hver af de 1 2 Høvdinger fik et Kvarter af Byen 
for sig, og der blev bygget en Bolig for hver af de 
12 Høvdinger 2). 

Denne Forfatning blev imidlertid ikke længe efter 
omgjort saaledes, at man nu delte det erobrede Land, 
som man hidtil havde delt Melfi ^). Man udmaalte 



*) Jfr. nærniere Gauttier d'Arc, Histoire des conquétes des Nor- 
mands en Italie I og Amari, Storia dei Musulraanl di Sici- 
lia. III. 

*'^) Gnill. Appulus (Muratori, Scriptores V. 256): Pro numero 
comitnm bis sex statuere plateas Atqne domus comitnxn toti- 
dem fabricantur in iirbe. 

^) Qjiill. Appul. fortæller vist mindre rigtigt disse to Delinger 
i omvendt Orden. 



Normanniske Stater stiftes i ItalieD. 309 

Landet i 12 Landskaber med en Hovedstad i hver, og 
hver Fyrste fik sin Landsdel, hvori han skulde herske 
med sit Følge. De skul(ie Alle have Titel af Greve, 
og deres Magt skulde sandsynligvis gaa i Arv til deres 
Sønner; men i øvrigt synes de ikke at have havt nogen 
Lenspligt eller Skattepligt mod deres primus. Melfi 
skulde som Centrum være Alles Fælleseje. — Der er 
ikke Tvivl om at Lodtrækning jo blev anvendt ved For- 
delingen^), ' og saaledes „gedælde" endnu engang en 
normannisk Hær et erobret Land! 

I denne Forfatning indtraadte i Løbet af nogle 
Aartier den samme Forandring, som havde 
fulgt paa de tidligere normannisk'e Stats- 
anlæg. Man indsaa efterhaanden, at en monarkisk 
Stat med Lensforfatning afgav det mest praktiske Rege- 
ringssystem. Tredive Aar efter den omtalte Deling var 
derfor af Apuliens Grever Primus steget til Hertug og 
med en saadan Fyrstes Magt. — 

Det er imidlertid lige saa sikkert, at den monar- 
kiske Lensstat ogsaa i Syditalien først langsomt arbej- 
dede sig frem af den Forfatning, som var bleven Nor- 
mannerne den kjæreste. Som et Bevis paa hvor nødigt 
de normanniske Høvdinger bøjede sig under Lensvæsnets 
Fordringer, skal jeg endnu anføre ét Faktum. En lom- 
bardisk Fyrste bad Robert Guiscard om hans Datter til 



') Miiratori V. 255-56: 

.... Numero cum viribus aucto 

Omnes convfniunt et bis sex nobiliores, 

Quos genus et gravitas morum decorabat et ætas, 

elegere djjces: provectis ad comitatum 

his alii parent; comitatas nomen honoris, 

quo donantur erat. Hi totas undiqiie terras 

divisere sibi, ni sors inimica repugnet, 

singula proponunt loca, quæ contingere sorte 

cuique duci debent et quæque tributa locorum. 

Hac ad bella simul festinant conditione. 



310 Normanniske Stater stiftes i Italien. 

Hustru for sin Søn (1079), og efter at Robert havde 
raadført sig med sine Mænd, blev Ægteskabet bestemt 
og Brylluppet fastsat. Nu fordrede Robert imidlertid 
Aides, Bryllupshjælp, af sine Høvdinger, hvilken Afgift, 
som bekjendt, en Lensherre er berettiget til at fordre 
af sin Vasal. Dette* Forlangende vakte stor Harme hos 
Høvdingerne, som tykte sig satte i Skat, ja de lagde 
endog Planer om Oprør. Det kom imidlertid til sidst 
til Forlig, og Udgiften blev udredet ^). Men saa længe 
bevarede sig dog altsaa endnu den gamle Samfundsop- 
fattelse og de gamle Statsidealer ! 

*) Muratori V. 267. 



Talvte Kapitel. 

Kong Frodes Love. 

Observandum est, in traditionibus 
popularibus neque regiones , neque 
populos accurate describi. 

P. E. Muller^ notæ uberiores in hi- 
storlam Sozonis 87. 

I. 

i\.ong Frode den Tredie, den Fredegode, er 
som bekjendt en af den danske Sagntids berømmeligste 
Konger, lige vældig i Krigens og i Fredens Gjerning. 
Han' bestod uhyre Kampe med forskjellige Folkeslag i 
Øst og Vest af Evropa, og Sejren fulgte overalt hans 
Vaaben, saa at han kunde indsætte Underkonger i Holm- 
gaard og Kænugaard (i Rusland), i Estland og Saksland, 
i Lapland, Norge og paa. Orkneyøerne, — 220 Konger 
stode i Alt under hans Scepter. Kong Frode var 
dernæst Oldtidens berømteste Lovgiver; han indførte 
danske Love i de erobrede Lande (saaledes i Norge og 
Rusland), og han gav en stor Del Love for sine danske 
Krigere og for Hjemlandets øvrige Borgere. 

Om de sidste Love beretter Saxo saaledes (S. 225 
—230) : 

Rex recentis victoriæ titulis evectus, ne justitia quam 
armis defectior videretur, novis exercitum legibus formåre 
constituit, quarum prapsens quasdam ritus usurpat, quasdam 



312 KoDg Frodes Love. 

arbitraria juris iiovitas abolevit. [§ 1.] Edixit euim, nt primi- 
pilus quisque, prædæ partitione facta, inajorem cætero milite 
portionem acciperet; ducibus vero, quibus in acie signa ante- 
ferri solerent, dignitatis causa captivum concessit aurum. Gre- 
Karium vero militem argento voluit esBe contentuin. Arma ad 
pugiles redundare, captiva uavigia popularibus cedere jussit. 
utpote eis debita, quibus condendi rates instruendique jus esset. 
[§ 2.] Præterea sanxit, ne quis rem familiarem seris mandare 
præsumeret, duplum ex fisco regis amissorum pretium recepturus. 
Quam si quis arcarum claustris observandam duxisset, aureæ 
libræ regi debitor fieret. [§ 3.] Statuit etiam, ut in eum, qui 
fui'i ignosceret, furti pæna recideret. [§ 4.] Præterea, si quis 
in acie primus fugam capesseret, a communi jure alienus 
existeret. [§ 5.] At ubi in Daniam rediit, ut, quicquid Grep 
sinistra morum • usurpatione corruperat, bonis artibus expiaret, 
arbitrariam fæminis nubendi potestatem indulsit, ne qua tori 
coactio fieret. Itaque lege cavit, ut eis in matrimoniiun cede- 
rent, quibus inconsulto patre nupsissent. [§ 6.] At si libera 
consensisset in servum, ejus conditionem æquaret, libertatisque 
beneficio spoliata servilis fortunæ statum indueret. [§ 7.] Ma- 
ribus quoque, quamcunque primitus cognovissent, ducendi legem 
inflixit. [§ 8.] Adulteros a veris conjugibus corporum parte 
spoliandos constituit, quo minus continentia flagitiis elideretur. 
[§ 9.] Edixit quoque, ut, si Danus Dano rapinam infligeret, 
duplum rependeret ae violatæ pacis crimine censeretur. [§ 10.] 
At si quis rem furto quæsitam ad alienam domum perferret, 
hospesque post illum ædis suæ fores obcluderet, bonorum 
omnium pænam incurreret atque in concione coram omnibus 
vapularet, quod se eidem delicto obnoxium fecisse videretur. 
[§ 11.] Præterea, quisquis exulum patriæ suæ hostis evaderet, 
aut inimicum civibus scutum afferret, rerum ae vitæ periculo 
pænas lueret. [§ 12.] Si quis autem ad exequendum regis 
imperium ob animi contumaciam piger existeret, exilio mulc- 
taretur. Solebat namque sagitta lignea ferreæ speciem habena 
nuntii loco viritim per omnes mitti, quoties repentina belli 
necessitas incidisset. [§ 13.] Qui vero ex popularibus primi- 
pilum in acie anteiret, ex servo liber, ex agresti illustris eva- 



K.ODg Frodes Love. 313 

deret. At si ingenuus foret, satrapa crearetur. Tanta olim 

audaces stipendia merebantur. Adeo veteres nobilitatem forti- 

tudini tribuendam putabant. Siquidem non fortunæ virtutem, 

sed virtuti fortunam deferri oportere, existimatum est. [§ 14.] 

Præcepit quoque, ne lis ulla jurisjurandi fide aut pignerum 

positione contraheretur ; qui vero alium pignus secum ponere 

jussisset, eidem aureæ libræ dimidium solveret; alioqui graveni 

corporis muletam subiret. Providerat enim rex, ex pignerum 

positione maximas litium causas incidere posse. De qualibet 

vero controversia ferro decerni sanxit, speciosius viribus quam 

verbis confiigendum existimans. Quod si alter dimicantium 

relato pede prænotati orbis gyrum excederet, perinde ae victus 

causæ detrimentum reciperet. Sin autem quavis de re pugilem 

popularis impeteret, ipsum armatus exciperet, cubitali duntaxat 

stipite pugnaturum. [§ 15-] Quin etiam cladem l)ani ab alie- 

uigena oppressi duorum cæde sarciendam instituit. 

Vi skulle nu først kortelig gjennemgaa disse Love 
for at faa Rede paa, for hvem Kong Frode egentlig 
har givet dem. Saxo har lige før Lovene omtalt Frodes 
Sejrvinding over Slavernes Konge Strunico, og Fortæl- 
lingen er altsaa standset i Udlandet; fremdeles siger 
han udtrykkeligt, at Lovenes § 5 var givet, da Frode 
vendte hjem til Danmark, altsaa maa man antage de 
første Bestemmelser givne i Udlandet. — Saxo siger end 
videre, at de vare givne for Hæren (exercitus). Den 
første § om Byttets Deling er da ogsaa fuldkommen 
militarisk. § 2 forbyder at gjemme nogen Gjenstand 
under Laas og Lukke, og § 3 straffer den, som tilgiver 
Tyven, med Tyvsstraf ; hvorfor disse Bestemmelser skulle 
være givne for Soldaterne alene og ikke for Landets 
samtlige Borgere, er det vanskeligt "at iforstaa; paa 
Krigsfod var der i hvert Fald næppe Lejlighed til at 
gjemme Noget bag Laas og Bom. §4 er derimod atter 
en Krigsartikel om Flugt fra Slaget. § 5, der siges 
givet hjemme i Danmark, bestemmer, at Kvinden skal 
tage til Ægte efter eget Valg. Rosenvinge, der i Notæ 



314 Kong Frodes Love. 

uberiores har skrevet en Kommentar til disse LoTe, 
udtaler, at Bestemmelsen slet ikke passer med de gamle 
Loves Regler om Giftningsmandens og SlægtniBgenes 
Samtykke, og ligesaa besynderlig synes § 7 om Forplig- 
telsen til at ægte den Kvinde, man har staaet i Forhold 
til. I § 9 hedder dét dernæst: si Danus Dan o rapinam 
infligeret, duplum rependeret etc. Dette er jo en ganske 
forunderlig Vendingl Saxo har selv antydet, at 
disse Love bleve givne hjemme i Danmark; hvor kan det 
da falde ham ind særligt at betone, at det er en Dansk, 
som foruretter en Dansk? — § 13 foreskriver Belønning 
for den Kriger, der udmærker sig i Kampen, og her 
falde vi altsaa tilbage mellem Bestemmelser, der maa 
være givne for Krigere. § 14 giver nogle Procesregler. 
§ 15 om clades Dani ab alienigena synes paa ny at 
angaa Forholdene i Udlandet og de internationale 
Forbindelser! 

Hvad skal man vel nu antage om denne Række 
Lovbestemmelser? De frembyde aabenbart alvorlige 
Vanskeligheder for Fortolkningen; man leder forgjæves 
efter et Vink til Løsningen, blot en Stump af det Baand, 
som holder dem sammen; kunde man kun finde en Antyd- 
ning til den rette Løsning, vilde man vist vove at kaste 
et enkelt af Saxos Udtryk bort; den lille Del, der 
spildtes, kunde muligt redde Helheden. Desuden, — 
hvad kan det være for Love, som Saxo eller Sagnet 
mindes som gamle danske Love, uagtet de eller flere 
af dem erklæres for forældede? Og hvorfor er netop 
denne Kreds af Bestemmelser knyttet til hinanden? 

At Saxo har misforstaaet sin Kilde eller været uvis 
om dens rette Betydning fremgaar tilstrækkelig klart 
af hans hele Fremstilling. Saaledes er Modsætningen 
mellem Indledningen, at Kong Frode „besluttede at give 
nye Love for Hæren," og Lovens mange Bestemmelser 



Kong Frodes Love. 315 

om civile Forhold, aldeles paafaldende, og ikke mindre 
den indskudte Sætning: „ubi in Daniam rediit." — 

Den Løsning forekommer mig at ligge nær, at 
Loven maa betragtes som givet for den i Ud- 
landet staaende Vikingehær. Saxo har truffet 
paa Ordet Hær, og i sit Ubekjendtskab med Norman- 
nertiden har han ikke vidst, at dette var Betegnelsen 
for den i Udlandet staaende Vikingeskare med alle dens 
Bestanddele af Krigere, Kvinder, Børn og Trælle, for 
hvilket Samfund derfor Love baade om civile og militære 
Forhold vare nødvendige. 

Opfatter man Loven som skrevet for denne Hær, 
blive dens mange Bestemmelser om civile Forhold for- 
staaelige; da Loven er skrevet for Danske i Udlandet, 
kan man forstaa et Udtryk som hint: si Danus Dano etc. 
og ligesaa en Bestemmelse af saa stor Strænghed, som 
den, at en Dansks Død skal sones med to' Udlændinges. 
Saa vil der, som den følgende specielle Undersøgelse 
skal vise, blive Mening i mange af de hidtil ikke for- 
staaede Regler. 

Det eneste, som bliver at stryge af Saxos 
Text, er da hans Bemærkning om at Kong Frode gav 
Reglen om Kvindernes frie Valg af Ægtemand „ubi in 
Daniam rediit". Dette kunne vi imidlertid gjøre med 
stor Sindsro, thi Saxo angiver selv hvorfor han hen- 
fører den til Danmark: „ut [Frotho] quicquid Grep 
sinistra morum ustLrpatione corruperat, bonis artibus 
expiaret." I Begyndelsen af Kong Frodes Regering 
havde nemlig en Kæmpe Grep med sine Brødre efter- 
stræbt baade Piger og Koner med ublu Begjær og 
voldeligt tvunget mangen Kvinde til at føje sig efter 
deres sanselige Lyst. Ingen Familie følte sig sikker, og 
selv Kongens Søster var udsat for deres ustyrlige Anfald. 
Saxo har nu villet sætte Kong Frodes Bestemmelse om 
Kvindens Ret til selv at vælge sig Mand i Forbindelse 



316 Kong Frodes Love. 

med hine ulykkelige Scener fra Kongens første Rege- 
ringstid. Enhver vil imidlertid se, at denne Forbindelse 
er ganske umotiveret, thi hvad har disse Mænds Uret mod 
de ugifte Kvinder at gjøre med Kvindernes Ret til selv 
at vælge sig Ægtemand? — Der er saaledes ingensom- 
helst Grund til at beholde Saxos forvirrende Tilsætning*). 

II. 

Jeg tror altsaa, at man ved Kri|tik af Saxos 
Text maa komme til det Resultat, at disse Love ere 
givne for Hæren i Udlandet. Det næste Trin i Studiet 
maa da være en Undersøgelse af om Kong IFrodes Love 
indeholde ældre dansk Ret og den Ret, der var 
gjældende i Normannertiden. Det vil til dette 
Øjemed være nødvendigt at gjennemgaa de enkelte 
Bestemmelser. 

§ 1 giver de Regler om B'yttets Deling, som 
allerede ere behandlede i forrige Kapitel. Byttet klassi- 
ficeres efter sin Art saaledes, at Guldet bliver Høvdin- 
gens, Vaabnene Kæmpernes og Skibene Bøndernes; 
Resten bliver Alles ^). Mærkesmanden tager en noget 
større Lod end Kammeraterne, ellers tager Enhver lige 
Part. Det er vist nok, at i Vikingetiden alt Bytte blev 
samlet til Bunke og undergik en lovformelig Deling i 
Høvdingernes og særlig Mærkesmandens Paasyn^). En 



*) I det Hele roaa det vel være en alminåelig Regel for Fortolk- 
ningen af Saxos Oldtid, at man først udfinder, hvorledes det 
af Saxo Gjengivne kan have set ud i Virkeligheden eller i 
Sagnfremstillingen, og derefter tager Hensyn til Saxos Ræson- 
nementer og Motiveringer. Disse sidste ere nemlig ofte nrinae- 
lige og stundom endog meningsløse. 

') Gregarius miles, der har Ret til Sølvet, betegner vel kun Sol- 
daterne modsat Hovedanføreren. 

^) Nowairi (Dozy, recherches II. 277): puis les Madjous allérent 
å Niébla, oti ils se rendirent maltres d'une galere, et, s'étant 
établis sur une tie pres de Corias, ils y divisérent leur batin. 



Lov om Byttets Deling. 317 

gammel Beretning skildrer os, hvor hæftigt det kunde 

gaa til ved en saadan Lejlighed. Da Normannerne i 

Aaret 843 paa Øen Her vilde dele deres Bytte, som 

var bleven baaret sammen til Bunke ved Strandkanten, 

hvor Høvdingerne og Folket samledes, bleve Vikingerne 

ved Synet af den store Rigdom saa betagne af Begjær- 

lighed, at de uden at agte de Kommanderende styrtede 

sig over Byttet som Hunde over et Kjødstykke. Under 

det voldsomme Haandgemæng blev mangen Viking dræbt, 

og Fangerne benyttede Lejligheden til at skjule sig og 

senere undfly^). — Endnu i Jomslovene hedder det, at 

man skal bringe alt Bytte, hvad enten det er lille eller 

stort, til Stangen, og hvis det bliver opdaget, at Nogen 

har underslaaet en Gjenstand, maa han uvægerlig fare 

af Borgen^). Magnus Haakonssøns Hirdskraa c. 38 

befaler ligeledes Enhver at bære sit Bytte til Stangen 

og sværge for Mærkesmanden, at han Intet har skjult 

og ikke véd, at Andenmand har skjult Noget. Delings- 

maaden er i Skraaen noget anderledes end i Frodelovene, 

hvis Regler dog ikke ere usandsynlige, men meget vel 

kunne passe paa en ældre Tid. Naar disse Love tildele 

Høvdingerne Guldet, er dette i Skraaen forandret dertil. 



^) Marlene, thesaaras anecdot. 111*832: capta iila[in9ula] placuit 
eis suæ rapinæ congesturn dividere, qua in præsentia majorum 
et juniorum ad ripam delata, ilii visa immensitate pecuniæ 
omnis tioaoris sui principatus obliti, ntcanes ad carnes voran- 
das, coeperunt violenter abripere. Unde inter eos magna sedi- 
tione commota in illo die perierunt multi voluntate divina 
interfecti. Captivi vero videntes hunc turbinem per abdita 
insulæ omnes i'ugerunt. 

^; Jomsvikiugesaga c. 24: allt pat, er peir fingi i herforum, |Ȍ 
skylde til stånga bera nieira hlut ok minna, ok allt pat er 
fémætt væri, ok ef pat reyndist å hendt nokkoruiu, at cigi 
hefdi svå gert, på skylde haun i braut fara or borginne, hvårt 
sem til lians kæmi meira eda minna. 



318 Straf for Fejghed. 

at Kongen hax Forkjøbsret til Guld og andre Kostbar- 
heder, som bydes til Salg ^). 

Jeg forbigaar foreløbigt § 2 og § 3 (ligesom ogsaa 
§ 10), der ville blive behandlede i næste Stykke. 

Det hedder i § 4, at den, som først veg i Slaget*), 
skulde være „a communi jure alienus". At være ude- 
lukket fra fælles Lov og Kammeraternes Ret vil vel 
sige, at Krigeren ikke længer kan beholde sin Stilling 
i Hæren, men maa flygte^), han er „utlagatus" for at 
bruge en Betegnelse, som benyttedes af de Danske i 
England og som svarer til Saxos Udtryk. — M^et 
mildere hedder det i det bekj endte Tingsvidne af 1428, 
at „hvilken som rømmer fra sit Banner uden Banner- 
mesters eller hans Høvidsmands Minde, han bliver 
æreløs og liges ingen god Mand" *). 

§ 5 indeholder, at Kvinder skulle have Frihed til 
at gifte sig med hvem de ville, og at det Ægteskab, 
som Hustruen havde indgaaet uden Faderens Samtykke, 
ikke skulde omstødes^). Saxos Udgivere og Rosenvinge 
(notæ uberiores) finde denne Bestemmelse lidet svarende 



O Kilderne berette iøvrigt ofte om hvorledes den ædle Høvding 
giver Afkald paa sin Del af Byttet, saaledes om Frode Saxo 
254: captivam rex prædam militi dispartivit, uti se totius ava* 
ritiæ expertem . . . testaretur; om Gudrum Snhm, Historie 
af Danmark II« 532; om Erik Ejegod Knytlingasaga c. 76: 
par t6k Eirikr kont^ngr mikit herfång, ok skipti |)vi olla med 
slnum monnum, en hann sjålfr vildi ekki af hafa; om Absa- 
lon Saxo 976. Jfr. Gaufred Malaterra II. 4. 

^) Jfr. Digest. XLIX. 16 § 3: qui in acie prior fugam fecit, spec- 
tantibus militibus, propter exemplunwcapite puniendus est. 

'> Jfr. ogsaa Knuds Love II. c. 77: qui fugiet a domino vel socio 
suo pro timiditate in ezpeditione navali vel terrestri, perdat 
omne quod suum est et suam ipsius vitam etc. Jfr. Grimms 
Rechtsalterthttmef 731. 

*) Danske Magazin V. 320. . 

^) Jfr. Saxo 186: quod antiqai in matrimoniorum delecru libera 
nupturas optione donassent. 



Kvinden maa ikke tvinges til Ægteskab. 319 

til de Gamles strænge Fordringer om Slægtningenes 
og Giftningsmandens Samtykke til Ægteskab. Mon 
imidlertid hin Regel ikke passer paa Vikingetidens 
abnorme Forhold, da Kvinden ikke mindre end Manden 
havde rig Lejlighed til at udvikle Selvstændighed, da 
Slægtens Indflydelse nødvendigvis maatté trænges til- 
bage, løsrevne som Familierne vare fra deres egentlige 
Sammenholdspunkt, den fælles Slægtjord og Bosættelsen 
paa samme Sted? Imidlertid er det jo tænkeligt (hvad 
Rosenvinge antager), at Frodes Bestemmelse kun gik 
ud paa „ne qua tori coactio fieret", saaledes som netop 
en af Knud den Stores i England givne Love lyder, at 
hverken Pige eller Enke skal tvinges til den Mand, 
som mishager hende ^). — §'en indeholder til Slutning 
den Regel, at de alt indgaaede Ægteskaher skulde 
blive staaende ved Magt, selv om Faderens Samtykke 
til Datterens Ægteskab ikke var blevet erhvervet, 
hvilken Bestemmelse ligeledes synes foranlediget ved 
Forholdene paa Vikingetiden, da Familiefaderen ofte 
fandtes fjæmt fra Hjemmet. 

§ 6 lyder, at en fri Kvinde , som ægter en Træl, 
mister sin fri Stand. Rosenvinge bemærker hertil, at 
dette i hvert Fald ikke bekræftes af Provinslovene, se 
Vald. Sjæl. Lov III. 12 og Eriks Sj. L. III. 17 (V. 11). 

« 

Reglen stemmer imidlertid med en Mængde af Middel- 
alderens ældre Love^). og den stemmer fuldkommen 
med vor Oldtids og særligt Frodelovenes Aand, 
hvor Standforskj ellen træder frem med strængt exclusive 
Regler. 

§ 7 har jeg alt foran fortolket som en Regel om, 
at den Mand, som havde staaet i Forhold til flere 



*) Knuds verdslige Lov II. 74: and ne nyde man nåder ne wif 

ne mæden td pkm t)e hyre sylfre mislicige. 
') Jfr. Grimms Rechtsalterth&mer 526. 



320 §§ 6—8 i Kong Frodes Love. 

Kvinder, skulde ægte den, han først havde havt OmgaBg 
med, og jeg har forklaret "Reglen, som foranlediget ved 
de paa Vikingetiden hyppige dobbelte Forbindelser. 
Det maa imidlertid indrømmes, at Lovreglen ogsaa kan 
forstaas paa den Maade, at den Mand, der krænkede 
en Mø, skulde tage hende til Ægte. Hertil foreligger 
imidlertid næppe nogen Parallel i de ældre Love, uden 
for saa vidt de stundom paabyde, at den, som øver 
Voldtægt, kan løskjøbe sig fra Straffen ved at ægte 
den krænkede Kvinde. 

I Følge § 8 straffes de, som begaa Hor med 
Andenmands Hustru, med Tab af „corporum partes". 
Med denne § kan sammenstilles en Lovregel, som Frode 
senere giver i Kusland^), at den, som voldtager Hø, 
skal bøde med „abscissæ corporis partes" eller betale 
1000 ^. Disse Regler stemme ganske vist. ikke med 
Provinslovene; thi Jydske Lov IL 16 og Thord Degns 
Art. 97 straffe Voldtægt med Fredløshed; Sk. L. XUL 
4, V. Sj. L. H. 37, Er. Sj. L. U. 21 (24) og GL SI. 
Stret. § 2, 12 have 40 Mk. Bøder for samme Forbrj- 
delse, og Hor straffes i Sk. L. XIII. 4 med 40 Mi. 
Bøder, i Thord Degns Art. 96 (jfr. dog Art. 60 (56)) 
med Fredløshed. Meget taler imidlertid, som jeg strax 
skal paavise, for at de gamle danske Love have lydt 
netop som Kong Frodes Regler, og at vi derfor i Di- 
vergentsen mellem dem og Provinslovene have Vidnes- 
byrd om en i Løbet af 300 Aar foregaaet Forandring. 

For det Første kj endte man i Danmark i ældre 
Tid ikke det omfattende Bødesystem, som Provinslovene 
udvise. Straffene vare ikke mange i Art og gik hoved- 
sageligt „paa Kroppen". Magister Adam skriver derfor. 



*) Saxo 236: Si quis virginis stuprum vi petere ausiis esset, 
supplicia abscissis corporis partibus lueret, alioqui mille 
talentis coiicubitus injuriam pensaturus. 



Straf for Hor og Voldtægt. 321 

:at de Danske ikke have andre Straffemidler end Øxen 
eller Trældom ^).^ Dernæst er det højst rimeligt, at 
Sædelighedsforbrydelser i Oldtiden straffedes strængt, 
navnlig naar de som Voldtægtsforbrydelsen tillige ind- 
befattede Vold mod Person og som Horsforbrydelsen 
tillige Krænkelse af Trediemand (Ægtemanden). De 
svenske Love frembyde i denne Henseende en oplysende 
Parallel, thi medens i den senere Middelalder Vold 
mod Kvinde hørte til „Edsorebrottene", saa at Ved- 
kommende mistede sit rørlige Gods og blev fredløs, 
naar den Krænkede ikke vilde indgaa Forlig, havde 
man i ældre Tider langt strængere Regler. Allerede 
Adam af Bremen siger, at den svenske Mand, som 
havde Omgang med gift Kvinde eller som begik Vold- 
tægt, straffedes paa Livet 2), og denne Regel gjenfindes 
i nogle af de nogle Hundrede Aar senere nedskrevne 
Landslove'^). Enkelte af de svenske Love give endog 
Bestemmelser, som meget ligne § 8 i Frodes Love, 
saaledes Bjarkoaretten Kap. 15 og Magnus Erikssons 
Stadslag, Gifftomala Balk Kap. 3, der byder, at hver 
den, som lokker Mands Hustru eller Datter, skal „løse 
næsa sina medh 40 markum", og Gotlandslag I. 20 § 
15, at den, som gribes in flagranti med ugift Kvinde, 
skal sættes i Stok og løse Ha and eller Fod med 6 
Mk. eller miste dem. 

Saaledes indeholder § 8 i Kong Frodes Love da 
ingen Urimelighed. Det er endog sandsynligt, at en 
Regel netop som § 8 har været gj ældende hos de 



*) Adam af Bremen IV. 6: viri autem si vel regiæ majestatis 
rei vel in aliquo fuerint scelere deprehensi decoUari malunt 
quam verberari. Alia non est ibi species pænæ præter secu- 
rem vel servitutem. 

^) IV. 21 : capitali pæna mnltatur, si quis uxorem alterius cogno- 
verit aut vi oppresserit virginem. 

»j Jfr. Nordstrom, Sv. Samhållsforf. Hist. II. 325. 

2i 



3;>:2 Straf for Ran. 

Danske i Normandiet, thi Anglo-Saxon Chronicle^) 
har optegnet som en af de gode Regler, som Vilhelm 
Erobreren gav i England: if any common man (carl- 
man) lay with a woman against her will, he forthwith 
lost the members that he had sinned with. 

§ 9 byder, at Ran skal straffes med Erstatning af 
det Dobbelte og desuden Straf for Fredsbrud. I Pro- 
vinslovene var Ransstraffen 3 Mk. Bøder, og Tvigjæld 
omtales ikke^). Imidlertid er det tvivlsomt, om Tvi- 
gj ælden alligevel ikke skulde udredes paa Erovinslovenes 
Tid, skjønt den er uomtalt. Rosenvinge gjør i denne 
Henseende opmærksom paa, at Chr. V.'s Lov 6 — 15 — I 
idømmer Tvigjældsbøden, skjønt den dog vel næppe 
har villet indføre noget Nyt. Det fortjener desuden at 
erindres, at vi i Igors Traktat med Grækerne § 5 netop 
træffe samme Regel som i Kong Frodes Lov: 
„Forsøger , nogen Russer at rane Noget fra vort Riges 
Folk, saa skal den, som gjør dette, hjemfalde til høj 
Straf, og hvad han har ranet, skal han erstatte 
dobbelt, og dersom en Græker gjør det Samme 
mod en Russer, skal han have samme Straf som hin 
faar^^^). 

Straffen skulde i Følge Saxo være den, at Forbry- 
deren „crimine violatæ pacis censeretur", hvilket Udtryk 
Rosenvinge sammenligner méd de angelsaksiske Loves 



') Erl. Thorpe I. 355, II. 189. Jfr. Vilhelms Love L 18: Cil ki 
purgist femme a force, forfeit ad les membres. — A. S. Chron. 
kande synes kun at angaa Bonden (ceorl) jfr. Alfreds Love 
Kap. 25, og for den Højerestillede skulde man altsaa antage, 
at til Ex. en Bødestraf var gj ældende. Frodes Lov kunde maaske 
ant3^de noget Lignende ved at bestemme en Bøde saa stor, flt 
kun en Vélstaaende vilde kunne udrede den. 

2) V. Sj. L. IL 41; JEr. Sj. L. II. 46 (III. 20). J. L. II. 40. 

3) Nestor 47. I Olegs Traktat Kap. 5. (S. 38) staar som Straf 
kun „erstatte det tredobbelt". 



Straf for Ran. 323 

m 

fri(>bræcO. FriSbræc forekommer imidlertid kun én 
Gang, nemlig i Æthelreds Love II. 5, og betyder dér 
den Krænkelse af Freden mellem Danske og Englæn- 
dere, der opstaar ved at 8 engelske Mænd dræbes af 
Danske eller omvendt. Ordet har saaledes en ganske 
speciel Betydning, og det er den internationale Fred, 
som brydes, ikke den indenfor det enkelte Land gj æl- 
dende. Man kan finde andre mere slaaende Paralleler 
til den omhandlede §, saaledes f. Ex, naar det i de i 
Frisland gj ældende Love hedder (lex Frisionum tit. 
VIII): „si quis rem quamlibet vi rapuerit in duplum 
eam restituere compellatur, et pro freda solidos 12 com- 
ponat," thi her findes Frodes Regel gjengivet Ord til 
andet. 

Den Fred, der krænkes, har vel næppe været nogen 
til Huset eller Personen knyttet Fred og ej heller 
Kongefreden, men er derimod efter al Sandsynlighed 
en særegen indenfor Hæren paabudt Fred^), 
hvis Krænkelse blev sonet med et én Gang for alle 
bestemt Beløb. 

Det er end videre mærkeligt, at vi i Kong Frodes 
Love finde en Regel om Ran, thi dette Ord (og Begreb) 
er fra de i Udlandet givne Vikingelove gaaet over i 
den angelsaksiske (og maaske i Normandiets) Lov- 
givning. I Vilhelm Erobrerens i England givne Love 
III. Kap. 12 hedder det nemlig: decretum est etiam 
ibi, ut si Francigena appellaverit Anglum de peijurio 
aut murdro, furto aut homicidio, ran, quod dicunt 
apertam rapinam, quæ negari non 'potest, Anglus se 
defendat per quod melius voluerit aut judicio ferri aut 



*) Rosen vinge har fridbryce, men ».der Ausdruck findet sich in 
den Gesetzen nirgends", se Schmid, Geeetze, Glossar. 

2} Jfr. Dudo 171 (85) om Rollo: Denique in terra suæ ditionis 
bannum (id est interdictnm) misit, quod est prohibitio, ut 
Duilus far vel latro esset etc. 

21* 



324 §§ 11-12 i Kong Frodes Love. 

duello. Ordet Ran findes ikke i de angelsaksiske Lo\e 
og er enten kommet fra Normandiet til England med 
Erobrerne eller hentet af de Danskes Love i England^).— 

I Følge § 1 1 straifes den Landflygtige, der optrædei 
som sit Fædrelands Fjende eller paafører det Avind- 
skjold, med Tab af Liv og Gods. Hermed overensstem- 
mende fastsætter Witherlagsretten om Trosvigeren og 
den, som gjør Judasværk: „han hawer sik sielwan for- 
gjort oc alt thet han a" ^), ved hvilket sidste Udtryk 
forstaas baade faste Ejendomme og Løsøre ^). — 

§ 12 bestemmer, at den, som sidder Kongens Bud 
overhørig, skal straffes med Landflygtighed. I Følge 
Tingsvidnet af 1428 straffedes han med at blive hængt 
ved sin egen Bjælke, men man kan godt forstaa, at der 
i Hærens i det Hele ad Frivillighedens Vej opstaaede 
Samfund herom har gjældt en mildere Regel. Saxos 
Bemærkning om Ledingsudbydelse ved Hærpil , som 
skikkes rundt, synes ikke at vedkomme Hærlovene, men 
er hans historiske Oplysning om hvad der forhen fandt 
Sted. — 

§ 13 lover en Belønning til hver den, som i Slag- 
ordenen trænger frem mellem Fjenderne foran Mærkes- 
manden (jfr. foran S. 285). Bestemmelsen maa vel ikke 
tages for nøje efter Ordene; den viser imidlertid, at 
udmærket Tapperhed i Vikingetiden fik Lov at opveje 
al Standsulighed. Dette bevidnes ogsaa af Beretningen 
om Tymmo Sjællandsfar, der uforfærdet optraadte som 
Anfører og Mærkesmand, da hans egne Faner begyndte 
at vige, og derfor forfremmedes til Mærkesmandens 



*^) Schmid, Gesetze 357 : Ran ist ein altnordisches Wort, das sich 
in unsern angelsachsischen Quellen nirgends findet. 

3) Jfr. ogsaa Knuds engelske Love II. Kap. 57: si quis de morte 
regis vel domini sni quoquo modo traotabit, vitæ suæ reus sit 
et omnium quæ habehit. 

*) Jfr. Steenstrup, Stadier over Kong Valdemars Jordebog 371-72. 



§ 13 i Kong Frodes Love. 325 

h.øje Post (jfr. foran S. 284). Dernæst er det' muligt, 
at Frodes Lov skal forstaas saaledes, at den Kriger, 
som traadte frem foran Slagordenen og optog 
en af de i Normannertiden saa hyppige Enekampe med 
Fjenden^), blev belønnet med at rykke op fra sin tid- 
ligere Stand. Herpaa have vi nemlig et Exempel i de 
russiske Normanners Historie. Petschenegernes og Nor- 
mannernes Hære stode opstillede lige over for hinanden, 
og Ingen vovede at angribe. Petschenegernes Fyrste 
opfordrede da Vladimir til at sende en Mand ud i en 
Enekamp med en af hans Krigere. Ingen af Russerne 
vovede imidlertid at møde den frygtelige Kæmpe, som 
stod frem fra Fjendens Side, indtil en Garvers Søn 
tilbød sig; han knuste Petschenegen mellem sine Arme. 
Vladimir gjorde ham da til Bojar^); 

' § 14 frembyder ikke faa Vanskeligheder for For- 
tolkningen. Det er temmeligt let at se hvad Loven 
paabyder, vanskeligere at forstaa hvad den afskaffer. 
Enhver Strid skal afgjøres med Sværdet, hedder det. 
Hvis en af de Kæmpende med sin Fod traadte ud over 
den afsatte Kreds, havde han tabt Sagen. Derimod 
forbydes det, at nogen Proces afgjøres ved Ed (juris- 
jurandi fides) eller ved Pantsætning (pignerum positio), 
og den, som opfordrede en Anden til at sætte Pant, 
skulde bøde ^h "B Guld eller lide en stræng Legems- 
straf. 

§'en indeholder ikke — som man mange Gange 
har sagt — at Frode indfører Holmgang som nyt 
Rettergangsiniddel ; den indskærper Tvekamps Anvendelse 
i alle Sager, og vitterligt nok har Saxo allerede i den 
Del af Sagnhistorien, som ligger før Kong Frodes 
Tid, mangen en Gang omtalt Holmgang. Som Motiv 



O Jfr. Ser. Rer. Dan. II. 200, 484; Nestor 111. 
*) Nestor 96-97. 



32B HolmgangsloTe. 

til Lovreglen anfører Saxo, at Kong Frode havde set 
at Vædsætning gav Anledning til store Stridigheder. 
At sætte Væd var imidlertid ikke et Middel til at 
afgjøre Processer, men derimod en Indledning 
for Rettergangen og særligt for Duel; hvordan kan da 
Duellen træde i Stedet derfor? Saxo synes næsten ved 
sine Ord om de af Vædsætning affødte store Stridig- 
heder at have tænkt paa Væddemaal og altsaa at 
have misforstaaet sin Kilde*). — Skulde jeg derfor 
uagtet Ordenes Dunkelhed forsøge en Fortolkning, vilde 
jeg for det Første antage, at Loven har forbudt £d 
som Retsafgjørelsesmiddel, og dernæst, at Loven har 
forbudt den umotiverede, udenretlige Udæskning 
til Holmgang og en Holmgang, som ikke blev udkæmpet 
efter strænge, nøjagtigt bestemte Regler. Som 
bekjendt havde man i Oldtiden tvende Kampmaader 
for Dueller, den simple Envig og den under mange 
bestemte Former foretagne Holmgang, der frembød 
mange Vanskeligheder og hvor Tilfældet (og dermed 
formentlig Retfærdigheden) havde større Indflydelse paa 
Sagens Udfald. Derfor hedder det i Kormaks Saga 
Kap. 10: „enn å holmgaungu er vandhæfi (Vanskelig- 
hed) ennallz eigi å einvigi". Frodes Regel gaar ud 
paa at man ikke maa selv give sig Holmgangslov, men 
at det skal være Ret, at en Kreds skal drages, og den, 
som sætter en Fod udenfor den, skal have tabt. — 
Dette forekommer mig at være den naturligste Fortolk- 
ning af Saxos Ord, men jeg indrømmer, at man kun 
med Usikkerhed kan rekonstruere den af Saxo gjengivne 
Lovtext. 

At Normannerne, paa Vikingetiden anvendte Tve- 



*) Jfr. Saxos Udtryk om Væddemaal S. 434: pignus cum negante 
proponit.,* cum rex de pignoris positione cognosceret. 660: 
pignore cum Erico posito an cum lectisaimis ejus equis curau 
contendere posset. 



Holmgangslove. 327 

Icampe som Procesmiddel er sikkert nok ^). Udlandets 
Kilder berette ofte derom, og vise endog, at de Regler, 
hvorefter Duellerne udkæmpedes, have faldet Udlændin- 
gene i Øje, uagtet Tvekampen jo var et i den største 
Part af Evropa gængs Middel til Afgjørelsen af Rets- 
trætter. Angelsakserne vare omtrent det eneste Folk 
paa hin Tid, der ikke syntes at have kj endt Dueller; 
de indførtes i dette Rige af Vilhelm Erobreren og hans 
Normanner 2). 

') Jeg henleder Opmærksomheden paa Hincmar ved Aar 863 (Periz 
I. 462): duo quoque No'rtmanni, qui nuper cum Welando chri- 
stianitatem dolo (ut tune dicebatur et post claruit) postulantes 
de navibus exierunt super eum infidelitatem miserunt; quoriira 
unus secundum gentis suæ morem cum eo negante armis coram 
rege contendeus Illum in certamine interfecit, og paa Ibn Dasta 
Kap. 6 §8: Hat einer von ihnen (von den Russen) elwas wider 
einen Andern, so ruft er ihn vor den Zaren, vor dem sie dann 
disputiren ; fållt der Zar sein Urtheil, so mns)*^ es erfiillt werden ; 
sind aber beide Th^ile mit dem Urlheil des Zaren unzufrieden, 
so haben sie auf seinen Befehl die Entscheidung den Waffen 
zu uberlassen: wcssen Schwert schårfer ist, boll dieOberhand 
behalten. Zu diesem Kampf kommen die Verwandten beider 
Gegner mit Waffen und stellen sich auf. Dann beginnen die 
Widersacher den Streit, und der Sieger kann vom Besiegten 
fordern was ihm gut diinkt. Anna Comnena V. 5. 

^) Phillips, EngUsche Rechtsgeschichte II. 232: Die Erschei- 
nung, dasz die Angelsachsen den gerichtlichen Zweikampf 
vor der Ankunft der Normannen nicht gekannt haben, ist in 
der That hochst auffallend. Die Angelsach.'^ischen Rechts- 
quellen sind zu vollståndig, und diesz grade in Beziehung auf 
-das gerichtliche Verfahren, als dasz man hier die Meinung 
aufstelleu diirfte, es sey jenes Beweismittel in England aucli 
friiher nicht unbekannt gewesen, und nur zufallig in den 
Qaellen nicht bertthrt worden. Jfr. Schmid, Gesetze, v, 
Ordål: der Zweikampf. . erst in den normånnischen Quellen. 
Freeman, Norman Conquest .V. 400. — Den paa nordiske 
Træk rige Chronica Jocelini de Brakelonda viser os et 
Ezempel paa at Tvekamp er bleven kæmpet paa en Holm 
(S. 51): ad corporale duellum perventum est. Convenerunt 
autem apud Radingas pngnaturi in insula quadam satis Abbacie 
vicina; convenit et gentium multiiudo, visura quem finera res 
sortiretur. 



3*28 Hol ragangs love. 

§>ns Slatning indeholder dernæst den Regel, at 
hvis en Bonde sagsøger en Kæmpe, denne skulde møde 
fnldt beTæbnet, Bonden derimod kun væbnet med en 
Knippel eller Kølle af en Ålens Længde, Denne til- 
syneladende besynderlige Regel har sin Forklaring i 
en Række af Forhold, som jeg her nærmere skal utt- 
vikle 1). 

Bestemmelsen siger for det Første — som man vil 
se — ikke. at i Kamp mellem de nævnte Personer 
Bonden altid skal kæmpe med Kølle, Kæmpen med 
Sværd; men naar en Bonde er den Udæskende, skal 
han finde sig i, at Kæmpen møder med Sværd og fuldt 
rustet. Dette staar atter i Forbindelse med den Sæt- 
ning, som gjaldt i mange Lande i Middelalderen« 
at Ingen er pligtig til at kæmpe med Andre 
end sine Jævnbyrdige. Ved at en Mand træder i 
Kredsen og overlader Åfgjørelsen af Spørgsmaalet om 
paa hvis Side Retten er, til sit Sværd, sin gode Sag, 
og den Guddom, som vil lade Sejren følge den Part, 
som har Ret, har han allerede givet hvad Samfunds- 
ordenen fordrer for at Retsspørgsmaalet kan blive af- 
gjort. Han finder sig i at blive stillet paa lige Fod 
med Sagsøgeren, og overvindes han, har Guddommen 
talt. Hvis man foruden dette vilde fordre, at han skulde 
udsætte sig for at blive overvunden af en Mand, der 
staar under ham i Stand, vilde man kræve for 
meget; hans egne Standsfæller vilde endog vægre sig 
imod, at deres Jævnbyrdige blev overvunden af en 
simplere Mand, som ved Sejren jo syntes bevise, at 
han dog var den bedre og ædlere ''^). — Derfor hedder 
det i Sachsenspiegel I. 63: „Jewelk man mach kampes 



^) A. D. Jørgensen raaa have overset disse, siden lian uden at omtale 
dem kan skrive (Aarbøger for N. O. 1876. S. 66), al Slutningen 
af §en indeholder ^en Lov, der selvfølgelig aldrig har existeret> 

2) Jfr. Wilda, Ordalien i Ersch & Grubers Encyklopædie. 



Holmgangslove. 329 

weigern deme, de wers geboren is, denne he'', og paa 
samme Maade i Schwabenspiegel Art. 384, 385, de fri- 
siske Brokmerlove § 105, osv. 

At en saadan Regel har været gj ældende ogsaa 
her i Danmark, synes fremgaa af Saxos Oldtidssagn. 
Da An Bueskytte udfordrede KongFridlev til Enekamp, 
harmedes Kæmpen Bjørn over, at Kongen skulde 
kæmpe med en Plebejer, og æsker derfor An til 
Holmgang. Da Sakserne æske Frode IV til Enekamp, 
optager Stærkodder Kampen, sigende at en Konge kun 
tør slaas med sin Ligemand. Ligesaa faar Kæmpen 
Westmar det Svar af Hunernes Konge, at hvor Svær- 
denes Leg er lige, bør Kæmpernes Byrd ej være ulige *). 
— Selv naar man ikke nægtede den ringere Mand at 
udfordre den Højerestaaende, har man dog villet give 
den Udæskede visse Fordele, der skulde opveje, at han 
paa denne Maade for en Stund gjorde sig til Modpar- 
tens Ligemand. Saaledes havde den bedre Mand det 
første Hug. Saxo fortæller, at i Kampen mellem Agner 
og Bjarke Agner fik Ret til at hugge først paa Grund 
af sin Fornemhed^). Man har end videre ladet Kæm- 
perne bruge forskjellige Vaaben efter deres for- 
skjellige Stand. 

Tvekampe bleve hos Evropaa Folk førte med for- 
skjellige Vaaben. Hos Franker og Longobarder vare 
Køllerne det sædvanlige Vaaben, men hos Sakser, 
Friser, og hos Nordboerne Sværdet. De danske Ko- 
lonister i Normandiet have. utvivlsomt, for saa vidt de 
vare Pugiles eller Riddere, i de første Aarhundreder 



*) Saxo 270: a Biornone . . . regem cnm plebejo congredi prohi- 
bente lacessitar; 281: regibus non nisi in compares arma con- 
gruere, eadenoque adversum populares capienda non esse; 186: 
nec oportere dignitate impares pugnæ paritafe conferri. 

*) Saxo 87: in cujns ingressa, utri prior feriendi copia deberetur, 
diutule certatum est . . prælato ob generis dignitatem Agnero. 



330 HolrngsDgAlove. 

efter Erobringen kæmpet med Sværdet. Det er muligt, 
at i en senere Tid Køllen har fortrængt hint Vaaben. 
Man kunde i alt Fald anføre herfor, at Le grant 
coustumier de Normandie (fra Tiden 1270) angiver 
Kæmpernes Udrustning saaledes: „ils ne peuvent avoir 
autre instrument a grever Tung Tautre fors l'escu et le 
baston"; men Coutumen giver sandsynligvis kun Regler 
for Kamp mellem non-nobles; dette siger da i alt Fald 
Glossen til Coutumen: „Le texte, ne s'entend , . . 
sinon au regard des non-nobles ... le texte n'en parle 
point pour ce qu'il est tout notoire quelles armeures 
(les nobles) doiuent auoir pour soy combatre ^), Eller 
Coutumen tænker maaske nærmest paa de egentlige 
Champions, som kæmpede for Andre og i Følge Bestem- 
melser fra flere Lande kun turde bruge Knipler^). 1 
andre med Normandiets Coutumer beslægtede Lovgiv- 
ninger (saaledes Assises de Jerusalem Kap. 95^)) ses 
Ridderne desuden at kæmpe med blanke Vaaben, og 
Oplysninger, som haves om enkelte Dueller fra Nor- 
mandiet, vise os, at Kampe virkelig udkæmpedes med 
Sværd ^). 

Bondens Vaaben var i Danmark og vist i en 
stor Del af Norden Køllen"^), der ogsaa i Normandiet 



») Kap. 68 se Udgaven af 1534 fol. 84. 

*) Jfr. Ducange v. carapio. 

^) Et (ioit avoir un escu et une laiice et deux espées. 

*) Canel antager i Le combat jadiciaire en Nofknandie (Hém. de 
la Soc. des Antiq. de N. XXII. 575), at man i Reglen kæmpede 
med Stokke, men hans egen Afhandling giver i alt Fald Op- 
lysning om, at i en Tvekamp ved Tiden 1300 (S. 631) og i en 
anden \ed 1386 (S. 649-650) Sværd bleve brugte ; jfr. om Kongens 
Champions S. 603. 

») Jfr. foran S. 236 og Script. Rer. S vec. III. 1.117: (1359) molti- 
tudinem permaximam de nobilibus et plnres de plebejs con- 
gregavit, qui protunc Knubbe her dicebatur, med Dr. Anner- 
stedts Rettelse: Klubbehær. 



Holmgangslove. 33 X 

t,ræfifes i Bondens Haand^). Der er derfor ikke Tvivl 

om at Bonde maatte kæmpe mod Bonde med Kølle. 

Naar Bonde udæskede Kæmpe (pugil), skulde i Følge 

.Kong Frodes Love den Udfordrede kæmpe fuldt rustet, 

Bonden kup med Kølle. Reglen forklares som paavist 

tilstrækkeligtved hin Tids Opfattelse af Standsforskj ellen, 

og den kan t. Ex. meget godt have været gj ældende i 

Normandiet 2). En Parallel til Reglen have vi til Ex. i 

den Bestemmelse af Saint Louis, at en Ridder skal 

være berettiget til at kæmpe til Hest, om han udfordres 

for Mord eller anden Livssag af en Bonde (villain), 

medens i det omvendte Tilfælde, naar Udfordringen 

udgaar fra Ridderen, denne skulde kæmpe til Fods*^). 

Endelig lyder Frodelovenes § 15, at Mordet paa 
en Dansk skal straffes med to Udlændinges Død*). Udgi- 
verne af Saxo antage denne Bestemmelse opdigtet til 
det danske Navns Berømmelse. Opfatter man med 
mig Frodes Love som givne for Hæren i Udlandet, 
bliver Bestemmelsen højst naturlig; thi det følger 
af sig selv, at man dér ved strænge Bestemmelser 
maatte sikre de Danskes Liv. Man levede som i en 
Art Belejringstilstand; Sikkerheden maatte haandhæves 
ved saa strængt et Bud. 

Reglen skal dernæst maaske forstaas saaledes, at én 
Dansks Liv var lige saa meget vsgrdt som to Udlændinges, 
og at altsaa den dobbelte Mandebod maatte udredes. 
Da det i de Fredstraktater, som Normannerne afslutte 



*) Roman de Rou I. 506 om Bøndernes Vaaben: A machues é k 

grant peus (pieox), A sajetes et as tineus (gros båtons). 
') Ogsaa de frankiske Love have bestemte Regler om Køllens 

Længde. 
3) Statuta S. Ludovici I. 80: si miles de crimine aliquo capitali 

etatrociori appeliaretur a villanoet.custumario, militi liberum 

erat equitem, contra, si villanus a milite appeliaretur, militi 

peditem pugnare. 
*) Jfr. Saxo 81, 83. 



332 Dansk vurderet lig to Udlændinge. 

med Fremmede, ofte bestemmes, at Danske og Udlæn- 
dinge skulle stilles paa lige Fod med Hensyn til Mande- 
bod, ligger heri udtalt, at der uden disse Trakta- 
ter vilde fra dansk Side være gjort større Fordringer. 
Alfred og Gudrum betinge sig saaledes (§ 2): Bliver 
en Mand slaaet ihjel, holde vi Alle en Dansk og en 
Engelsk lige højt, nemlig til 8 halve Mk. ren Guld. I 
Æthelreds Fredstraktat med Hæren Kap. 5: Naar en 
Englænder ihjelslaar en Dansk, skal for en Fri betales 
30 Pund, for en Træl 1 Pund, og saaledes omvendt. 

At Erobrere kunne finde paa at vurdere deres eget 
Liv dobbelt saa højt som de Betvungnes, fremgaar af 
Anglernes og Saksernes Forhold lige over for de under- 
tvungne Britter; Wergild for Britten var kun det Halve 
af Wergild for Angler og Sakser^). Det er endog paa- 
faldende, at i nogle Opgivelser om Wergild for Eng- 
lændere og Danske i det 10de Aarh. i et opbevaret 
Lovbrudstykke (Nor3-leoda laga) de Danske synes 
ansætte deres Wergild dobbelt saa højt som 
den engelske; thi Jarlens Wergild er her 15000 
Thrymsas, men for Ealdorman, der hos Angelsakserne 
indtog omtrent den samme Stilling, betales kun 8000; 
Holden vurderes til 4000, men Thegnen kun til 2000 
osv. -). — 

Ved den foregaaende Undersøgelse af de enkelte 
§§ i Kong Frodes Love anser jeg det Resultat, hvortil 
jeg var kommet i det foregaaende Stykke, for fuldt 



*) Stubbs, the conetit. history of England: L 161: The Briton 
or wealh was worth half as much as the 8axon or Angle. 

*} Stubbs 1. c. S. 199: It wouki be hazardous to argae from 
what is called the „North People's Law", Schmid Gesetze p. 
596; but a reading ofit suggests that the Dånes estimated their 
own wer-gilds at twice the valne of the Angles, just as in early 
days the Saxons had valned themselves at twice as much as 
the wealh. 



Identitet af RoUos og Frodes Love. 333 

bekræftet — at nemlig Lovene ere givne for 

Normannerhæren. Vi have været i Stand til at 

paavise, at en Del af Reglerne gjengive os ældre 

dansk Ret og Ret som vitterligt var gj ældende 

eller dog efter al Sandsynlighed kunde have gjældt 

hos Normannerhæren, det vil sige omtrent ved 

Aar 900. Vi have end videre havt Lejlighed til at er- 

kjende, at fler^ af Lovreglerne ere blevne adopterede 

af de Lovgivninger, der opstode i Normannernes Nærhed 

eller som gaves af normanniske Fyrster. — Jeg skal 

nu i det følgende Stykke yderligere fastslaa Rigtigheden 

af dette Resultat ved en Undersøgelse af hvilke de 

Love vare, som RoUo indførte i Normandiet. 



III. 

Man har ofte spurgt om, hvilke de Love vare, 
som RoUo gav, da han grundlagde sin Magt i 
Normandiet. Historikerne have erkjendt, at RoUo 
virkeligt har udøvet en anordnende Virksomhed^), og 
de have udtalt en Beklagelse over at hans Love ere 
gaaede tabte, men samtidigt har man været i Tvivl 
om RoUo satte ny Ret efter dansk Mønster, eller han 
befalede, at de tidligere i Provinsen gj ælderide Love 
skulde overholdes. 

Jeg har i det Foregaaende paa saa mange Punkter 
belyst RoUos og den danske Hærs Stilling til den er- 
obrede Provins ved Tiden 912, at Svaret paa dette 
Spørgsmaal allerede derved er givet. Det er muligt, 
at RoUo har tilladt de frankiske Indbyggere, der vare 
forblevne i Landet, eller som vendte tilbage til dette, 
at iagttage deres gamle Love, men han kan umuligt 



») Jfr. Lair i Mém. de la Soc. des Antiquaires de N. XXIII 76. 
Lappenberg, Geschichte II. 22. 



334 Identit«*! af Rolios og Frodes Love. 

have paabudt sin store Hær at følge de ham 
ukjendte frankiske Love. Hæren havde aabenbart 
alt i Forvejen sin egen Lovgivning, og efter al Sand- 
synlighed har han udvidet denne til at gjælde for Pro- 
vinsen med en Del Tillæg. 

Denne Opfattelse bekræftes, saa vidt jeg kan se, 
fuldkomment af Kilderne. Dudo melder, at Kollo 
paabød Almuen Love, som vare vedtagne og fastslaaede 
af ham sammen med Fyrsterne og de Øverste *), men 
at disse Lovgivere skulde have givet fransk Ret, kan 
jo dog umuligt antages. Senere siges det, at Harald 
Blaatand, da han en kort Tid tog Befalingen i Norman- 
diet, paabød Folket i Et og Alt at følge Hertug Rolios 
Love og Bestemmelser, hvilket atter synes at minde om 
at dansk Ret var bleven adopteret^). Hos de af Waitz 
nævnte, af Dudo uafhængige Kilder (jfr. foran S. 43) 
tindes det Samme; Historia Fiscannensis lader Rollo 
give Befolkningen sit Fædrelands Love og Vedtægter^), 
og Fontanelleoptegnelsen siger, at Rollo gav de for- 
træffeligste Love baade for Privatmanden og for Krige- 
ren*). — I ingen af Kilderne findes saaledes antydet 
en Adoption af frankiske Love, og Udtrykkene forstaas 
naturligst om at Rollo lod Hærens danske Love gjælde 
for Provinsen. 



*) Dudo 171 (85) : jura et leges sempiternaa voluntate principum 
sancitRs et decretas plebi indixit, atque pacifica conversatione 
morari siinul coegit. Principes maa aabenbart bet3'de de 
normanniske Høvdinger jfr. ikke mange Linier i Forvejen 
(170): antequam dividatur terra meis principibus. 

') Dudo 245(125): jura legesque et statuta Rollonis ducis tcnere 
per omnia cogebat. Jfr. 119: ut Rollonis quæ posuit in regno 
jura describerem. 

•) Mabillon, Acta SS. Ord. Bened. II. 955: ipsam autera terram 
qiioad vixit optime regens legesqne et jura paterna ipsis 
habitatoribus componens. 

*) Bouquet IX. 3: optima denique jura legesque æquissimas 
domi militiæque prudenter instituit. 



Identitet af RoUos og Frodes Love. 335 

Disse Love ere imidlertid tabte. De ældste nor- 
manniske Coutumer skrive sig fra det 12te Aarh., og 
den Ret, som dér fremstilles os, er i Hovedsagen af 
fransk Karakter, om end med Minder om nordiske 
Sædvaner. Det vilde være urigtigt at indrangere disse 
Kilder mellem den nordiske Ret; de tilhøre en selv- 
stændig Retsudvikling, den anglo-normanniske. • 

Imidlertid kjende vi dog nogle Bestem- 
melser af Rollos Love, og dem skal jeg nu gjen- 
nemgaa. 

Dudo og flere andre Krønikeforfattere fortælle for 

det Første, at RoUo forbød, at Nogen bragte sin Plov 

hjem til Huset; Enhver kunde trygt lade den blive paa 

Marken, og lige saa skulde Hest, Oxe og Asen kunn^ 

gaa paa Marken uden Vogt^). I denne Bestemmelse 

er intet Urimeligt; Rollo fastslog Markfreden og 

vilde have den konstateret ved at det ikke blev regnet 

Nogen til Forsømmelse, at han lod sine Ting ligge 

uvogtede, lige som man ogsaa skulde vise hinanden 

den Tillid, ikke at aflaase for sine Ting. Fyrsten gik 

i Sikkerhed for at Intet røvedes, eller at det Borttagne 

bragtes til Stede, og at Forbryderen straffedes. — 

Dette var imidlertid netop en af Kong Frodes 

Love. Han forbød i § 2, at man vovede at gjemme 

sine Ting bag Laas og Lukke, og Overtræderen vilde 

ifalde Straf af ét Pund Guld. Altsaa er denne Paragraf 

af Hærloven overgaaet i Rollos Love. 

Kong Frode lovede i samme §, at Enhver skulde 
af ham faa den dobbelte Værdi af den Gjenstand, han 
havde mistet; i nogle Regler, som samme Konge gav i 



^) Dildo 171: interdixit, ut nullos ferramenta aratri domam 
reportaret, verum in campo cum aratro relinqiieret et nollus 
post equum, asinumque atqae bovem, ne perderet, cnstodem 
mitteret. Will. Gemmet, II. 20. 



336 Identitet af Rollos og Frodes Love. 

Norge (Saxo 247) loves endog den tredobbelte Værdi. 
Bosenvinge gjør med Rette opmærksom paa, at denne 
Bestemmelse hænger sammen med Reglerne om Givelsen 
af Igjæld (det Stjaalnes Værd) og Tvigjæld (det dob- 
belte af hint Beløb) til den Bestjaalne. Spørgsmaalet 
bliver da om Lovbestemmelsen virkeligt skal forstaas 
saaledes,. at Landets Fyrste var pligtig til at tilsvare 
denne Værdi, inden Tyven bragtes til Stede og selv 
om han ingensinde blev fundet. Efter Frodes Love 
maa man antage det, og Sandheden heraf bestyrkes af 
et Udsagn af Knytlinge Saga (c. 29) om Retstilstanden 
paa Knud den Helliges Tid. Kongen bestemte, at 
den Mand, der gik fra sit Herberge uden at af- 
laase det, eller hvis Hest gik om utøjret, skulde 
kunne faa sit Gods igjen hos ham, om Noget blev 
stjaalet, og Kongen vilde straffe Gjerningsmanden *). 
Ja endnu i Abels Frdng. § 13 hedder det, at naar 
Nogen har foragtet Kongens 3 Varselsbreve, Kongen 
skal fyldestgjøre den Krænkede og derpaa tage den 
Skyldiges Hovedlod. Naar dette var R^gel i det 13de 
Aarh. — siger Rosenvinge — hvorfor skulde da ikke 
ogsaa i langt ældre Tider en Restitutionspligt have 
paahvilet Kongen? — I Frodes Love er Reglen om 
Kongens Restitutionspligt knyttet til Forbudet mod at 
Noget gjemmes under Lukke, og disse to Regler maa 
— som det forekommer mig — ogsaa tænkes udsprungne 
af samme Princip. Kongen paatager sig at sørge for 
Landefreden; han vil udelukke Tyve og Røvere fra 
Riget, og byder derfor, at Folket ikke tager sig af 
Bevogtningen af deres Ting; til Gjengjæld maa han 



*) Kap. 29: Svå mælti Kniitr kontingr um pann mann, er gekk 
frå herbergi sinu [låslaasu], eda sé. er hest åtti fjoirlausao, 
ok væri stolit, ok hvers sem hann misti, svå at stolit væri 
flå honnm, så skyldi til hans gånga, ok taka |)ar fé sitt, en 
kon^mgr vill låta refsa \te\m er stolit hafdi. 



Identitet af Rollos og Frodes Love. 337 

naturligvis indestaa for, at den Bestjaalne faar den 
tabte Gjenstand eller dens Værdi igjen.^ Derfor maa 
RoUo aabenbart ogsaa have knyttet en Restitutionspligt 
til jsit Forbud. Herom indeholde Kilderne virkelig Under- 
retning. Dudo (med andre Forfattere) fortæller, at en 
Bonde, som i Kraft af Hertugens Befaling havde ladet 
sin Plov blive liggende paa Marken, af sin Kone blev 
drillet og dadlet derfor; for at tvinge Manden til i 
Fremtiden at bringe Ploven til Huse, gik hun hemme- 
ligt ud paa Marken og skjulte den. Manden, som 
troede den stjaalen, henvendte sig til Hertugen, som 
gjennem sin Embedsmand lod ham udbetale 5 so- 
lidi til at kjøbe en ny PJov for. Der anstilledes 
Undersøgelser om Ophavsmanden til Tyveriet, og da 
det endelig fandtes, at Hustruen havde stjaalet Ploven, 
og at Manden, som havde faaet Kundskab derom, Intet 
havde meldt for Ømgheden, bleve begge hængte O- 
Altsaa er ogsaa devine Del af Hærloven over- 
gaaet i Rollos Love. 

RoUo bød end videre, at Tyven og Røveren 
skulde straffes med Galgen*^), — men dette var 
netop ogsaa 'en af Kong Frodes Lovregler, som 



*) Budo 172. Vilhelm af Jamiéges' Continuator henfører Be- 
givenheden urigtigt til Richard IPs Tid, og Beretningen Ij'der 
lidt anderledes, men Restitutionspligten omtales udtrykkeligt: 
si alicui farata fuissent, præceperat Comes, ut ad eum veniret 
et quicquid furto perdidisset, ipse ex integro totum redderet 
. . . Cni dux jussit dari denarios, unde posset damnum repa- 
rare. Duchesne 316. — Jfr. om Vilhelm den Røde Orderic 
Vital III. 407: omnia de suo eis ærario restituit. 

^) Dudo 171 : (interdixit) ut nullus fur vel latro esset, neque quis 
assensum malæ voluntatis ei præberet; 172: assensor furti 
fuisti et indicare noluisti. Statim utrumque laqueo fecit 
suspendi crudelique mOrte finiri. Will. Gemmet. II. 20: Post 
hæc intra Normannicos limites legem statuit, ut nullus assen- 
sum furi præberct; qnod si deprehenderetur, ombo patibuiia 
appenderentur. 

22 



338 Identitet af Rollos og Frodes Love. 

ganske vist ikke findes i de her behandlede Love, men 
imellem de Love, han gav i Norge, at Tyven nemlig 
skulde hænges med gjennemstungne Ledemod og en 
Ulv ved sin Side *). 

Som bekjendt blev ogsaa paa Pro vinslov enes Tid 
Tyven hængt, naar det Stjaalnes Værdi oversteg ^2 
Mark (Sk. L. VIL' 15; J. L. IL 88)2). — I Følge 
Analogien af Regleu om Ran (§ 9) maa man i øvrigt 
antage, at Tyven tillige maatte udrede Igjæld og 
Tvigjæld som efter Provinslovene. Dette stemmer 
ogsaa med § 6 i Traktaten mellem Igor og Grækerne, 
hvor det hedder, at Tyven skal bøde Tingens Værdi 
dobbelt og derhos straffes efter russisk Lov^). 
Solovjev *) undrer sig over denne Regel, fordi Tyveri i 
den ældre russiske Ret kun straffedes med Erstatning 
og Bøde; denne Forfatter maa herved sigte til Praw- 
da'en fra det 11 — 13de Aarh.^), men vi kunne paa 
Forhaand sige os, at hos de gamle nordiske Russer 
Tyveri blev straffet langt strængere. Dette bekræfter 
Ibn Foszlan da ogsaa udtrykkeligt ved følgende Udsagn 
om Russernet „gribe de en Tyv eller Røver, {øre de 
ham til et højt, tykt Træ, slynge en stærk- Strikke om 
Halsen og hisse ham op og lade ham hænge, til han 
opløst af Vind og Regn falder i Stykker" ^). 

I Følge Rollos Love blev Tyvs Medvider og 
Medhjælper straffet med samme Straf som Tyven'), 
og denne Regel gjenfindes i § 6 af Frodes norske 



') At dette Sidste var en almindelig Brug se Saxo 411: qaomm 
qnadraginta captos applicatia totidem lapis laqaeo adegit etc. 
'^) Jfr. Pertz XXI. 49. 
') Nestor 47. 

*) Se Note 52 i Smiths Oversættelse af Nestor S. 268. 
') Jfr. Ewers, das alteste Recht der Russen, Beilagen. 
") Frahn, Ibn Foszlan S. 11. 
') Se S. 337. Anm. 2. Jfr. J. L. II. 97, 101 ; Sk. L. VII. 6. 



Identitet af Rollos og Frodes Love. 339 

L« O V e ^). — Naar der i Hærlovens § 3 nævnes Tyvsstraf 
for den, som tilgav Tyven og altsaa ikke angav ham 
for Øvrigheden, synes samme Straf foreskrevet af Rollo 
i Normandiet, jfr. den nysnævnte Fortælling om Bonden 
paa Rollos Tid („indicare noluisti"). — Endelig om- 
handles i § 10 Straffen for- den, der modtog Gods, som 
en Anden havde stjaalet, i sine aflaasede Gjemmer; 
han skulde da miste alt Gods og kagstryges paa Tinge. 
Denne Bestemmelse kan næppe ville ramme Hæleren, 
der jo aabenbart maatte straffes i Analogi med Bestem- 
melsen om den, der ikke angav Tyven (§ 3), og des- 
uden straffedes Hæleren, som alt sagt, efter de norske 
Love med Tyvsstraf. Det Tilfælde, der omhandles, maa 
være det mindre graverende, at Nogen er funden i 
Besiddelse af stjaalet Gods, uden at han kan overbevises 
som skyldig i Tyveri eller Hæleri eller fuldt afbevise Sig- 
telsen, og dette synes §'en selv at udsige, ved at lade 
Straffen idømme „quod se^eidem delicto obnoxium fecisse 
videretur." 



^) Disse lyde i Sammenhæng såaledes (Saxo S. 247-48): [§ 1] 
Statuit idem, ut navigantes repertis ubicunque remis licite 
fruerentiir. [§ 2] Amnem vero transituris usum equi^ quem 
vado proximum reperissent, liberum esse concessit. Eodem 
descendendam fore constituit, qunm priores ejns pedes solum 
attingerent, postremos adhuc unda sublueret. Talium siquidem 
commodorum beneficia potius humanitatis qiiam injuriæ 
nomine censenda credebat. Cæterum reum capitis fieri, qui 
superato amné equi nsum longius expetere præsumpsisset, 
institiiit. [§ 3] Jussit etiam, ne quis ædem vel arcam seris 
obfirmatam haberet aat rem uUam claustrorum custodia con- 
tineret, triplicem amissoram restitutlonem pjomittens. [§ 4] 
Præterea tantum alieni.cibi in commeattis assnmi fas esse, 
quantum uni cænæ sufficeret, promalgabat. Qnam si quis in 
capiendo' mensnram excederet, farto obnoxius haberetur. [§ 5] 
Fiiri vero trajectis ferro nervis in suspendium acto lupum 
collateraiem aftigi præcepit, ut malitiam hominis acerbitati 
belluæ similitndo exæquaret poenæ. [§ 6] Eandcm quoqne in 
fartoram conscios mnlctam extendi curavit. 

22* 



340 Identitet af RoUos og Frodes Loire. 

Saaledes kunne da alle de Lovbestemmel- 
ser, som vitterligt ere givne af den danske 
Erobrer Rollo gjenfindes i Kong Frodes Love. 
Dette var, som alt foran paavist, ikke Andet end hvad 
vi kunde vente, thi Hærlovene maatte jo med Nødven- 
dighed have afgivet Grundlaget for den i Normandiet 
indførte Lovgivning. 

Som det vil ses af den foregaaende Udvikling angaa 
alle de Lovregler, som tillægges Rollo, Forbrydelser 
mod Ejendomsretten, og Straffene ere meget 
strænge. Det karakteriserer nu i Virkeligheden Slut- 
ningen af Normannertiden, at der gives energiske Regler 
mod Forbrydelser mod Ejendomsretten. Vikingelivet, i 
der gav Enhver Ret til at erhverve sig Gods ved Røveri j 
havde bibragt Normannerne en ganske ejendommelig 
Opfattelse af Formuegjenstandene; det havde indpodet 
den normanniske Karakter ved Siden af den vidtberyg- 
tede Havesyge og Vindelyst, en ofte storartet Rund- 
haandethed og Ødslen med Formuegods. Ikke desto 
mindre maa det siges, at Vikingerne skarpt vide at 
skjelne mellem den tilladelige og priselige Vikingefærd 
med dens Røverier, og Ejendomsindgreb under Freden; 
og baade i Danmark^) og i de udenlandske Kolonier 
vare Straffene for Indgreb i Ejendomsretten saare 
strænge. Vi kunne saaledes hos en stor Mængde For- 
fattere læse Berømmelse over den Sikkerhed for Ejen- 
dom, der herskede i Normandiet^); en fransk Forfatter 



») Knytliflga Saga Kap. 29: hann (Knud den Hellige) lét drepa 
hvem t)ann mann, er sannr vard at t)j6fnadi, svå ok maon- 
dråpsmenn ok hernadarmenn alla . . . Svå mikil dgn 8t6d af 
honum ok riki hans ok refsingum, at engi l)ordi at stela i 

« 

riki hans. 
') Dudo 172 (85): Hoc jadicium exterruit habitatores terræ nul- 
lusque ausus est postea farari vel latrocinari atque sic qwvU 
terra vaciia f uribus et latronibus, atque siluit privata caoctis 
seditionibus. 196 (99): Nulius audet alii in regno suo piteju- 



Identitet af Roll os og Frodes Love. 341 

skriver beundrende, at hos dette Folk straffes Enhver 
som Tyv eller Røver, der paa en eller anden Maade i 
en Forretning tager mere end ham tilkommer^). 

RoUo og de første normanniske Hertuger have 
derfor :.ikkert nok givet en Del forskjellige Bestem- 
melser netop med Hensyn til Indgreb i Ejendoms- 
retten, for at det kunde staa fast, hvad der var Selv- 
tægt eller Krænkelse af Næstens Gods og hvad tilla- 
delig Brug. Nu finde vi mærkeligt nok, at Frode i 
Norge ved Siden af de alt berørte Love om Straf for 
Ejendomsindgreb har givet følgende Regler. Sejlende 
Folk maatte bruge de Aarer, som de fandt paa Vandet. 
Enhver havde Ret til ved et Vadested at benytte den 
Hest, som fandtes i Nærheden, men han skulde slippe 
den, naar dens Forben stod paa den modsatte Aabred, 
thi ellers var han Tyv. Vandringsmanden kunde tage 
saa meget hos Andenmand, som var fornødent til ét 
Maaltid, men tt)g han Mere, var han Tyv. 2) 

Det ligger meget nær at antage disse Bestemmelser 
givne i Norm£|,ndiet, saaledes som flere andre af 



dicium facere, nullus furtum et sacrilegium perpetrare. Guil- 
lelmus Pictavensis hos Ducbesne 182: non ignorabant quam 
in Normannia esset inuisus latro aut prædo, quam recto usu 
uterque supplicio addiceretur, et quod neuter parvo absolve- 
retur. Jfr. om Kong Roger paa Sicilien Muratori Scrip- 
tores V. 616: tantaque virtutis fuleiebatnr gratia ut totam 
Siciliæ provinciam optime strenueque regens sub omni terrore 
constringeret, adeo ut non fur non latro aut raptor sive quislibet 
malefactorum ex latebris suis prodiens apparere auderet. 

^) Glaber Roduiphus (Pertz VIL 58) : Nam omnis prouincia, quæ 
illorum ditioni subici contingebat, acsi unius consanguinitatis 
domus vel familia inviolatæ fidei concors degebat. Nerape 
furi ae prædoni apud illos comparabatur, quicumque hominnra 
in aliquo negotio plus justo vel falsum quippiam venumdandum 
mentiens snbtrahebat aiteri. Egenorum quoque et pauperum 
omniumque peregrinorum tamqnam patres filiorum curam 
gerebant assiduam. 

*) Se foran S. 339 Anm. h 



342 Fælles Sagn om Rolio og Frode. 

Frodes Love, og — oprigtigt talt — mon ikke Saxo i 
det Hele har gjort sig skyldig i at mistyde det Folke- 
slag ^Normanni^^), for hvilket demie Samling Love 
skal være givet, som Nordmænd i Norge i Stedet 
for Normanner fra Normandiet? Mon der ikke 
er allerstørste Sandsynlighed for at vi her have et nyt 
Spil af det gamle Forhold, som har sat saa Meget 
i Værk^), nemlig det enslydende Navn for de tvende 
Folk? 



IV. 

Det i forrige Stykke Paaviste, at flere af Kong 
Frodes Love falde sammen med de Love, som Rolio 
har givet i Normandiet, bliver end mere paafaldende der- 
ved, at Sagnet paa anden Maade knytter disse 
to Fyrster sammen. Saaledes fortæller Saxo umid- 
delbart før han nævner de nysomtalte for Norge givne 
Love om Indgreb i Ejendomsretten, at Kong Frode op- 
hængte en Guldring paa en Klippe i Norge (som der- 
efter blev kaldet Frodeklippen) og en anden i Provinsen 
Vigen. De skulde være Tegn paa den store Fred, han 
formentlig havde oprettet i sit Rige, og heller ikke 
vovede Nogen at røre dem. Senere lod han med det 
samme Formaal og det samme Resultat ophænge en 
vægtig Guldring paa en Korsvej i Jylland^). I Følge 
Chronicon Erici Regis lod Frode tre Guldringe hænge 



^) At Saxo her brnger Norvagienses i Stedet for Normanni, er 
jo en ren Tilfældighed. 

*) Til tidligere anførte Exempler føjer jeg endnu Følgende : 
Adam af Bremen kalder Guttorm, der 854 kæmpede med 
Horik, rex Normannoram; Chronicon Erici Regis har rex 
Korwegiæ. (Ser. R. D. I. 157.) 

') Saxo 247; 255: denique in Jutia, tamquam in capite regni 
sui, magni ponderis anream armillam triviis affigi curavit. — 
Mon der skal læses Jalunga i Stedet for Jatia (jfr. Rymbegla)? 



Fælles Sagn om Rollo og Frode. 343 

paa de offentlige Veje, en ved Skanør, en ved Vording- 
borg og en ved Ejderen^). Rjmbegla (S. 318) nævner 
kun en Ring ved Jellinge. 

Vilhelm af Jumiéges (IL 20) fortæller, at da Rollo 
en Dag med sit Følge efter endt Jagt holdt Taffel ved 
en Sø (mara) ikke langt fra Seinen og Rouen, fandt 
han paa at hænge gyldne Ringe paa en dér voxende 
Eg, og de bleve hængende urørte i 3 Aar. Stedet, 
hvor dette skete, kaldtes endnu den Dag, da Vilhelm 
skrev. Ro umare. Altsaa var dette Sagn halvandet- 
hundrede Aar efter RoUos Tid ikke blot kjendt, men 
endog stedfæstet i Normandiet. - — 

« 

Denne mærkværdige Omstændighed, at det samme 
Sagn fortælles om en dansk og en normannisk Fyrste, 
har hidtil ingen Forsker vidst at skatte. Da man nemlig 
har Underretning om at hint Sagn eller i alt Fald 
meget lignende Sagn findes i endnu flere Lande, anser 
man dette Faktum i og for sig for betydningsløst^). 
Her nødes jeg imidlertid til en bestemt Protest paa 
Sagnenes og paa Sagnbehandlingens Vegne. Sagn kunne 
ligne hinanden endog paafaldende uden at være i Slægt 
eller identiske. Ligheden maa bevises at angaa væsent- 
lige Punkter, og endelig bør den genealogiske Forbin- 
delse mellem Sagnene nøjagtigt udredes, for at man 
kan faa at vide, hvad der er originalt og hvad afledet. 

Det er jo til Ex. bekjendt nok, at de fleste Na- 
tioner have drømt om en Guldalder i den fjærne Old- 
tid, og dog vilde det være urigtigt at paastaa, at det 
ene Folk har lært Drømmen af det andet. Først naar 
de Billeder, hvormed hin Drøm udmales, vise sig at 
være de samme hos to Folk, kan der være Tale om et 



») Ser. R. D. 1. 153 

*) Licquet, Histoire de Normandiel. lOS.Pauli, The life of Alfred 

the Great 142. Lappenberg, Gescliichte I. 335. Michels Udgave 

af Benoit I. 340. 



344 Fællea Sagn om RoUo og Frode. 

Laan eller en Paavirkning. Har Undersøgelsen imid- 
lertid bekræftet, at det er samme Sagn, der lever hos 
begge Folk, vil det næste Trin i Studiet gaa ud paa 
at finde, hos hvilken af Nationerne Sagnet er oprinde- 
ligt. Opdages det end videre, at endnu et tredie Folk 
besidder Sagnet, kan denne Omstændighed umuligt 
svække Betydningen af, at de to apdre Polk vare 
sammen om at eje det; vi maa efter en Undersøgelse, 
anstillet efter samme Methode, se at udfinde Afstamnings- 
forholdene. 

Vi skulle efter disse Principer gjennemgaa de her- 
hen hørende Sagn. Den ældste Forfatter, der bringer 
et Sagn, der kan siges at have Lighedspunkter med 
Frodesagnet , er den saakaldte ' An o ny m u s V a 1 e sii 
eller Forfatteren af de Excerpta, der findes som Til- 
læg til Ammianus Marcellinus i de fieste Udgaver af 
hans Historie, hvilket Arbejde Gibbon bl. A. omtaler 
rosende. Her fortælles det, at under Theodorik herskede 
der en saadan Fredens Tilstand i Italien, at dersom 
Nogen lod sit Guld eller Sølv ligge paa Marken, vilde 
det være gjemt, som laa det inden Byens Mure. Ogsaa 
gik der det Sagn over hele Italien, at man ikke behø- 
vede at sætte Porte for Byerne, lige saa lidt som By- 
portene behøvede at lukkes, og .Enhver kunde foretage 
sig det Arbejde, han vilde, om Natten som om Dagen^). 
— Mon man nu med Grund kan sætte denne Fortælling 
i Forbindelse med det dansk-normanniske Sagn? Fra et 



*) Udgaven ved Wagner & Erfurdtl. 625: Tantæ enim disciplinæ 
fuit, ut si quis volnit in agro sno argentum vel anram dimit- 
tere ae si intra mnros civitatis esset, ita existimaretur. Et 
hoc per totam Italiam augurium. habebat, ut nuUi civitati 
portas faceret: nec in civitate portæ claadebantur: quis quod 
opus hnbebat fsiciebat, qua hora vellet ae si in die. Sexaginta 
modios tritici in solidiim ipsius tempore fuerunt et vinum 
triginta amphoras in solidum. 



Fælles Sagn om RoUo og Frode. 345 

rent hi^torisk-kronologisk Synspunkt var der Intet i Vejen 
derfor. Anonymen er ganske vist først flere Aarhundreder 
efter Saxos Tid bleven den litterære Verden bekjendt, 
men deraf tør man dog ikke drage den Slutning, at 
Skriftet ikke skulde have været kjendt her i Norden i 
ældre Tider, og selve Sagnet om Theodorik kunde des- 
uden ad andre Veje og gjennem andre Kilder være 
kommet til Nordboernes Kundskab. Det synes imidlertid 
ikke som om Sagnet har været meget udbredt, og det 
lindes næppe opskrevet andetsteds end hos Anonymen. 
Theodorik blev som bekjendt Helten i Middelalderens 
Sagn om Diderik af Bern, men saa vidt mig bekjendt 
har ingen af Romanerne optaget denne Bestanddel. — 
Ses derimod hen paa den italienske Traditions eget 
Indhold, synes det afgjort sikkert, at den ikke har paa- 
virket de nordiske Sagn, thi Fortællingen er helt for- 
skjellig. Det var et Sagn, hedder det, paa Theodoriks 
Tid, at man kunde uden Fare lade Byernes Porte staa 
aabne om Natten; Rollo og Frode forbyde, at nogen 
privat Mand maa sætte Laas for sit Eje. Det sydlandske 
Sagn udsiger, at man vilde kunne prøve den Fred, 
der herskede, ved at henlægge Guld paa Marken; det 
vilde da findes, som laa det indenfor Murene. De nor- 
diske Fyrster anstille derimod en bestemt Prøve 
paa den Fred, de have indført i Landet. 

Det ældste nordiske Sagn af lignende Indhold for- 
tælles af Beda (død 735). Under Kong Eadwin af Nort- 
humberland (omkring Tiden 620) var der en saadan Fred 
i Landet, at man sagde som et Ordsprog paa Bedas Tid, 
at en Moder ukrænket kunde gaa med sit nyfødte Barn 
fra Hav til Hav. Kongen lod hænge Kobberbægere ved 
Brøndene paa Hovedlandevejene, og Ingen vovede at 
røre dem uden den tørstige Vandringsmand^). — Et 

^) Beda II. c. 16: Tanta aatem eo tempore pax in Brittania, 
quaquaversnm imperium regis Aeduini pervenerat, f uisse per- 



346 Fælles 8ai^ om Rollo og Frod«. 

andet herhen hørende Sagn lyder saaledes. Under Brian 
Borumha, der blev Irlands Konge c. 1001, var Freden i 
Følge irske Barders Udsagn saa stor at de kunde synge 
(efter Lally Tolendals Oversættelse): 

ime vierge unissant aux dons de la nature 
de l'or et des mbis Téclat et la valeur, 
å la clarté du jour ou dans la nuit obscore 
d'une mer jusqu'å l'autre allait sans protecteur, 
ne perdait rien de sa parure, 
ne risquait rien pour sa pudeur. 
Om denne Fredstid under Kong Brian véd imidler- 
tid ingen samtidig Skribent at berette^), og heller ikke 
kj ender nogen Forfatter de første Aarhundreder efter 
hans Tid til hin Tradition*). Det var forbeholdt iisfc 
Barder mange hundrede Aar efter at udsmykke Briaas 
Regeringstid med et Sagn, som aabenbart er laant fir» 
Beretningen om Eadwin. — Lighed med de to sidst 



hibetur, ut, sicut usqae hodie in proyerbio di citar, etiam si 
malier nna cam recens nato parvalo vellet totam perambalare 
insulam a mari ad mare, nallo se lædente valeret. Tantom 
rex idem attlitati saæ gentis consoluit, at plerisqae in locia 
abi fontes lacidos jaxta pablicos viaram transitus coDSpexit, 
ibi ob refrigerium viantiam erectis stipitibas æreos caacos 
siispendi j aberet, neqae hos quisqaam, nist ad nsam neces- 
sariam, contingere præ magnitadine vel timoris eius audrret 
vel amoris vellet. 

^) Moore, the Histor)' of Ireland, siger om denne fredelige Til- 
stand (II. 104): there is not one of the ftcts attribated thns to 
Brian, of which any record is to be foand in our genuine 
annals. Jfr. War af the Gaedhil 138. 

') Det bar naturligvis ingen Betydning, at en samtidig(?) Krønike- 
skriver har nogle bombastiske Lovord over denne Konge, der 
sammenlignes med Angast, Alexander, David og Moses og 
derfor ogsaa kaldes: ^the happy, wealthy, peaceable Solomon 
of the Gaedhil." The war of the Gaedhil 205, - Mac Liagh, 
Sekretær og Biograf hos Brian synger om sin kongelige Herre, 
men har Intet om hint Sagn, se nogle Poesier af ham i anden 
Del af Irish Minstrelsy by Hardiman. London 1831. 



Fælles Sagn om RoUo og Frode. 347 

Lortalte. Sagn har endelig en Meddelelse i Anglo-Saxon 
Chronicle om, at paa Vilhelm Erohrerens Tid en Mand 
kunde gaa uskadt over hans Rige med Barmen fuld af 
Guld^). Noget Sagn kan man vel næppe kalde det; 
det er en løs og laant Blomst paa Stilen. 

Disse tre sidstnævnte Beretninger have aabenbart 
Intet med RoUo-Frodesagnet at gjøre. Folketraditionen 
maa med Nødvendighed gribe til Billeder for at beskrive 
Freden ; det aldeles negative, passive Faktum, at Landet 
ligger i Fred, har Sagnet ingen Brug for, men maa give 
det en Form. Hint Faktum bliver da af én Tradition 

* 

iført ét Klædemon, af en anden et forskjelligt. Men 
dersom man nu til Ex. hos et Folk i det Indre af Asien 
opdagede et Sagn om at under en vis Oldtidskonge 
Freden havde været saa stor,, at intet Træ havde baaret 
Vægten af en hængt Tyv, eller at Vejene til Retterstederne 
vare tilgroede af en opvoxet Skov, turde man da paa- 
staa, at dette Sagn staar i Forbindelse med det nordiske 
Frodesagn? 

Endelig komme vi til Sagnene om Kong Alfred. 
Ingulph (t 1130) skriver, at under Kong Alfred var 
der saa stor Fred, at om nogen Vandrer om Aftenen 
glemte paa Marken en Sum Penge, vilde han kunne 
finde de6 igjen næste Morgen, ja en Maaned efterø. 



*) The ADglo-Saxon Chrotiicle (ed. Thorpe) II. 189: Among otlier 
things is DOt to be forgotten the good peace that he made in 
tilis land; so that a man who had any contidence in himself 
might go over his realm, with his bosom full of gold, unhurt. 
— Frasen gjenfindes senere om Henrik I (se Chron. Petrib. 
1135). 

^) Ingalph, (ed. Savile, S. 495) : Honim onra et industria tanta 
pax in brevi per totam terram afflornit ut si viator quantam- 
cumque summaro pecuniæ in campis et publicis compitis ves- 
pere dimisisset mane vel post mensem redieus integram et 
intactam indubie inveniret. — Anonymus Valesii brager ogsaa 
Verbet dimittere. 



348 Fælles Sagn om Rolio og Frode. 

Dersom man vil se en Folketradition i disse Ord* der 
dog næppe ere mere end en Vending i Stilen, ka,ii denne 
jo aabenbart kun være paavirket af Theodoriksa^ne^ 
ikke af det nordiske Guldringesagn. — Vil li elm af 
Malmesbury (tll41) og Mathæus af Westminste/ 
(t i Slutningen af 14de Aarh.) fortælle endelig, at Alfined 
lod hænge Guldringe omkring paa Korsvejene, og Ingea 
vovede at røre dem'). Her møde vi altsaa efter saå 
lang en Vandring først et Sagn, som kan kaldes identisk 
med det dansk -normanniske. Nu gjælder det om 
udfinde Afstamningsforholdet. 

Mange Data tale for at Traditionen om Kong Alfred 
ikke kan være et genuint Sagn, men er en AQeåmng. 
Kong Alfred døde 901, og da i det 12te Aarh. Ingolph 
forfattede hans Tidsalders Historie, beskrev han ikke 
Freden under hans Regering med hint Billede, som 
først findes hos Vilhelm af Malmesbury, der skrev noget 
senere; Ingulph derimod brugte et andet Billede, som 
jeg nylig har nævnt. Sagnet hos Vilhelm viser dernæst 
sin Mangel paa Originalitet ved ikke at være knyttet t3 
bestemte Lokaliteter og dernæst ved at indeholde den 
Overdrivelse, at Guldringe bleve hængte rundt om ved 
Korsvejene^). Dernæst maa Alfredsagnet i Alder vige 
for RoUosagnet, thi dette fandtes allerede ikke blot 
optegnet, men ogsaa stedfæstet i Normandiet længe før 
Alfredsagnet nedskreves. Af disse mange Grunde maa 
Sagnet om Alfred antages for indført i England fra 
Danmark eller dets danske Kolonier. 



^) Wilb. Malmesb. (ed Savile 24): Hoc commento pacem infadit 
provlDciæ : ut etiam per pablicos aggres,. nbi semitæ in qna- 
driviura lindnntnr, armillas anreas juberet saspendi quæ vian 
tium auiditatem riderent^ dum non essent qui eas abripereot. 
Mathæus af Westminster a. 892. Spelman., Alfredi Hagai vita 
S. 81. 

») „Dette røber en senere Overdrivelse." P. E. Maller, K. D- 
Vid. Sels. phil. og hist. Afh. II. 66. 



Fælles Sagn om RoUo og Frode. 349 

Tilbage staar altsaa endnu kun at undersøge For- 
holdet mellem Sagnene om Frode og Rollo. 
Uagtet Traditionen om Kong Frode først er ført til 
Bogs et Aarhundrede efter RoUosagnet, forekommer det 
mig dog naturligst at betragte dette som det oprinde- 
lige. Det staar nemlig i saa nøje Forbindelse med det 
mythiske, danske Sagn om Frodefreden, og det er op- 
tegnet i saa mange og selvstændige Kilder, at man vist 
bør betragte det soin et meget gammelt, nationalt Sagn, 
som Kolonisterne i Normandiet have givet nyt Liv eller 
som Rollo maaske selv i Spøg eller Alvor har fornyet. 
— Det er dernæst ret mærkeligt, at Saxo fortæller 
Sagnet to Gange, først at Ringene bleve hængte i Norge, 
hvor Stedet tog Navn deraf, og dernæst i' Danmark; thi 
dette forklarer sig jo maaske deraf, at han ved Siden 
af det danske Sagn har hørt om et Ringsagn hos „Nor- 
manni", hvor Stedet endnu bar Navn deraf (hvad jo virke- 
ligt var Tilfældet med RoUosagnet), og saaledes møder 
os paa ny en Forvexling og Sagnfordobling, opstaaet af 
den enslydende Betegnelse paa Norges og Normandiets 
Beboere 1 

I Følge den foregaaende Udvikling tror jeg altsaa man 
maa skjelne mellem følgende tre Sagnklasser: 

I. Anonymens Beretning om Theodorik. Hermed tem- 
meligt overensstemmende, muligt i Følge Laan, Ingulphs 
Tradition om Kong Alfred. 

IL Bedas Fortælling om Eadwin, hvilken a. Anglo- 
Saxon Chron. har laant til Beskrivelse af Vilhelm Erobre- 
rens Tid, b. irske Barder til Besyngelse af Brian. 

III. Det danske Sagn om Kong Frode, a. fornyet 
i Normandiet, b. adopteret af flere engelske Forfattere 
til Bedste for Kong Alfred. 



350 Kong Frodes Love. 

Jeg har hermed ført den lange Undersøgelse om 
Kong Frodes Love til Ende. Jeg mener ingenlunde at 
have udtømt alt det Lærerige, som kan uddrages af 
disse Bestemmelser, naar de forstaas rettelig; det er 
min Plan endnu i Fremtiden at belyse mangt et Punkt 
af Reglerne. Men jeg tror at være naaet til det 
Resultat, som jeg her nærmest havde [for Øje, at bevise. 
at disse Love oprindeligt ere givne for den i Udlandet 
staaende Vikingehær, at vi gjenfinde mange af Reglerne 
som optagne i Udlandets Love og historiske Kilder, og 
at særligt en Del af Bestemmelserne falde sammen med 
de af RoUo i Normandiet givne Love. Vil man her- 
imod indvende, at jeg begaar en Voldsgjeming mod 
Saxos Text, der udtrykkeligt henfører dem til lai^ 
ældre Tider, da tror jeg at have et Forsvar for nnn 
Fremgangsmaade i hvad jeg har paavist i Andet Kapitel 
at Saxo har misforstaaet Udstrækningen af den Tid, I 
som den danske Sagntradition omfatter, og at han, da i 
han var uvidende om den egentlige Vikingetid, urigtigt 
har forsat Begivenheder og Tilstande Hundrede, ja 
Tusinde Aar i Tiden. Han, eller Sagnet før ham, har 
overført paa en berømt Erobrer fra Oldtiden, Frode, 
hvad der tilkommer Vikingehøvdingeme. De Love, der 
efter Traditionen knyttedes til den Erobrer, som hængte 
gyldne Ringe paa Træerne, ere blevne adopterede til 
Bedste for hin Oldtidskonge, til hvem Ringsagnet oprin- 
deligt var knyttet, og endelig har det tvetydige Ord 
„Normanni" her, som paa mange andre Steder, gjort Sit 
til at omskabe dén ægte Tradition. — Og dog maa man 
være hin gamle Sagnsamler taknemlig for, at han gav 
hvad han kunde, og at han overlod en fremtidig Kritik 
med flere Kundskaber og et videre Overblik over Folkenes 
Historie at udfinde det Rigtige af den vanheldede Tra- 
dition I 



Trettende Kapitel. 

Den normanniske Krigsknnst. 

Veloces, agiles armigeriqae nimis. 
^ Ermoldus Nigellus. IV. v. 14. 

Ved i dette Kapitel at meddele forskjellige Oplys- 
ninger og Iagttagelser om den normanniske Krigskunst 
navnlig i det 9de Aarh. bør jeg udtrykkelig udtale, at 
jeg alene holder mig til de skrevne Kilder og som sæd- 
vanligt især til Udlandets. Ved Studiet af Oldsagerne 
vilde ganske vist endnu mangt et Punkt kunne belyses, 
men jeg har manglet Forudsætningerne for at kunne 
benytte dette Hjælpemiddel, og maa derfor nøjes med 
at henvise til de mange Oplysninger om disse, som 
findes i Worsaaes bekjendte Arbejder om Norman- 
nerne. 

Vi skulle begynde med at undersøge Flaadeud- 
rustningen. — Kilderne give os kun faa Oplysninger 
om Vikingeskibenes Størrelse i det 9de- Aarh. Forinden 
vi gjennémgaa dem, vil det være nyttigt som et Udgangs- 
punkt at nævne nogle Kilder til Oplysning om Antallet 
af Besætningen paa Krigsskibene i en noget senere Tid. 

Harald Graafeld siges at være draget til Limfjorden 
paa 3 Langskibe med 80 Mand paa hvert. Dette har 
vist været store Krigerskibe, medens de private Vikinge- 



352 Skibenes Størreise. 

skibe havde en mindre Bemanding. Jomsvikinge Saga 
Kap. 6 og 14 kalder saaledes et Skib paa 60 og 70 Mand 
en stor Snekke, og sædvanligvis angives Besætningen 
paa Vikingeskibene i denne Saga til 40 Mand. Sigmund 
Færinger drager i Følge Færeyinga Saga i Viking med 
3 Langskibe og 40 Mands Besætning paa hvert*). I 
Følge Thietmar (VIL 28.) skal Knud den Store være 
draget til England med 340 Skibe og 80 Mand paa 
hvert. En Besætning paa 80 Mand synes saaledes i det 
10de Aarhundrede at være Maximum for Mandtallet paa 
Skibene og en 40 — 50 Mand det sædvanlige. 

Kilderne fra det 9de Aarhundrede ere følgende. — 
Kong Alfred lod i Aaret 897 Skibe bygge mod de Danskes 
Asker; „de vare omtrent to Gange saa lailge som de 
danske Skibe, nogle havde 60 Aarer, andre endog flere; 
de vare højere og løb baade hurtigere og sikrere end 
disse; de havde hverken Skabelon som Frisernes eller 
de Danskes Skibe, men efter som det sjmtes ham at 
være hensigtsmæssigt." Herefter maatte de Danskes 
Asker, som vist vare deres største Skibe, antages- at 
have havt c. 30 Aarer og vel »Itsaa talt en 50 Mands 
Besætning. Dette bekræfter ogsaa en anden Efterret- 
ning. 878 kæmpede Besætningen paa 23 danske Skibe 
i Devonshire med Kong Alfreds Hær, og 840 Mand faldt 
paa dansk Side (se foran S. 216). Herefter skulde hvert 
Skib have havt gjennemsnitlig 37 Mand Faldne; da 
Krøniken nu Intet oplyser om at Skibene bleve tagne 
og Hæren helt nedhugget, maa hvert Skib altsaa have 
talt vel mindst 50 Mand ^). Kilderne sige fremdeles, at 
40,000 Normanner skulle have deltaget i Paris' Belejring 



*) Færeyingasaga c. 17 ff. Munch, N. F. Historie I. 2. 48, 143, 145. 

'''j Skibene S3'ne8 ofte at have været tæt bemandede i Forhold til 
deres Størrelse, se Monum. Britt. I. 736: licet enim parvus 
fuisset numeras puppiumi magnus tamen erat pappes maximas 
numerus ingressoriim.. 



Skibenes Størrelse. 353 

B85^ og Abbo beretter, at de Belejrende havde 700 
Barker (store Skibe) foruden et stort Antal mindre Far- 
1;øjer og Baade. Afse vi foreløbigt fra disse sidste, der 
vel dels vare Proviantskibe, dels Baade tilhøreride de 
store Skibe, faa vi en Besætning af 57 Mand paa hver 
Bark. Anslaas de mindre Fartøjers Tal til 300, faa vi 
40 Mands Besætning paa hvert Skib som Gjennemsnit, 
— hvilken Beregning jeg derfor har anset mig berettiget 
til at lægge til Grund ved Udfindeisen af Normanner- 
hærens Størrelse, 9om det vil erindres af det Fore- 
gaaende. 

Af de store Skibe, som Angelsakserne og de Danske 
kaldte Asker, .bleve Vikingerne benævnte Ascomanni^). 
Hos Frankerne kaldtes, disse Skibe Barker^). Navnet 
Langskibe synes derimod først at forekomme i Kilder 
fra en senere Tid^). 

. Anderledes beskafne vare derimod de Fartøjer, som 
before Ruslands Floder. I Følge græske Forfatteres 
Udsagn vare disse Monoxyla, udhulede af et eneste Træ, 
hvorfor de selvfølgeligt havde en helt anden Konstruk- 
tion. Imidlertid kunde de rumme omtrent lige saa 
mange Mand som de vestevropæiske Skibe. Da Oleg 
drog mod Grækerne (907), talte hans Flaade 2000 Skibe 
med 40 Mand i hvert*), og dette bekræftes af en græsk 
Efterretning om at 20 Pamphyler rummede 830 Mand, 
altsaa 41 eller 42 Mand i hvert Fartøj '^). Fartøjerne 
vare Flodskibe, der hovedsageligt bevægedes frem ved 



^) Adam. Bremen, de sito Daniæ IV. 6: piratæ, quos illi Wichingos 

vocant, nostri Ascomannos. 
*) Ser Hincmar (foran S. 216) Abbo (foran S. 217) Ann. Vedaet. (foran 

S. 157 Anm.) 
*) Bouquet VIL 121 ; IX. 138 ; X. 138. — Om Skibenes Udsmykning 

se Ser. Rer. Dan. II. 456, 476. Skibene trækkes op ad Floderne 

ved Tove, se A.-Saxon Chron. 893. Thietmar VII. 28. 
'•) Nestor 35. 
^) Con stantin Porphyr., Ceremon. II. 44. 8. 652. 

25 



354 Arsenaler. 

Roning, og hvor derfor Sejl og Rigning indtoge en langt 
mindre Plads; derfor kunde de naturligvis lastes ander- 
ledes tungt end Havskibe. Størstedelen af dem bleve 
hyggede inde i Rusland. Konstantin Porphyrogenetes 
beskriver os, hvorledes de Russerne skatskyldige Slaver- 
folk om Vinteren fælde Træer paa deres Bjerge, hugge 
dem til og sende dem, naar Vandene bryde op, ned 
gjennem Floderne til Kjew. De slæbes til Russernes 
Skibsværfter, hvor de sælges og udrustes 0. — 

Ligesom der i Kjew var et Skibsværft og en Flaade- 
station for de mindre Russerfartøjer, saaledes havde 
Normannerne rundt omkring i Evropa indrettet sig 
Arsenaler og Skibsbyggerier'^) især paa de Øer, 
hvor de havde deres Vinterkolonier og Hovedsæde. 
Hertil tjente som bekjendt oftest Øer i de store Floders 
Munding. Walcheren var Udgangspunkt for Plyndrin- 
gerne op igjennem Maas, Schelde og Rhinen; fra Oissel 
løb Skibene op i Seinen og dens Bifloder; fra Noinnoii- 
tiers til Nantes, til Tours og Orleans. I det sorte Har 
vare Øerne St. Gregorius og St. Ætherius Støttepunkter 
for Russernes Expeditioner mod Grækenland og mod de 
østlige Lande ^). Grækerne indsaa det Farlige ved 



') De adm. imper. c. 9. — Jfr. Liadprand V* 6: Rasflorum navei 
ob parvitatem sui ubi aqaæ minimam est tranaennt, q^od 
Oræcoram chelandria ob profan ditatem sui facere nequeunt. 

*-) Pertz I. 470: N . . . . descendentes per Sequanam usqa« Bd 
locum sibi aptum ad reficiendas snas et novas faciendas naves 
perveniunt. Mabillon, Acta SS. Ord. S. Benedicti II. 3^' 
Interea Btationem navium suaram acsi asylam omnium latran- 
culorum in insula quadam Coenobio S. Florentii suppositA 
componentea mapalia quoque instar ædificaverunt burgi, qoo 
captivorum greges catenis adstrictos asser vareot, ipaique pro 
tempore corpora a labore reficereut expeditioni illico servitara: 
ez qua inopinatos discursus agitantes, modo navibaa, modo 
equis delati totam circumcirca delevere Provinciam. 

-') Rambaud, Tempi re grec au diziéme siécle, Constantin Porpby- 
rogénéte S. 370. 



Skibe drages over Land. 355 

Russernes Bosiddelser paa disse Punkter, og i Igors 
Traktat Kap. 10 betinges derfor udtrykkeligt, at* Russerne 
ikke maatte overvintre ved Dneprs Munding, men skulde 
ved Høstens Tid vende hjem til Rusland *)• 

Normannerne vare ikke bange for at flytte deres . 
Skibe mindre. Strækninger overLatd, men dette 
kostede stor Besvær^), hvorfor de naturligvis kun anvendte 
slige Overtrækninger, naar betydelige Fordele kunde naas 
eller naar de vare indespærrede og ikke paa anden 
Maade kunde slippe frem. Dette Punkt har nylig været 
fremdraget til Belysning af det bekjendte Spørgsmaal 
om Limfjordens Tilstand i det Ilte Aarh., og navnlig 
har Kr. Erslev samlet en Del Citater, som skulde vidne 
om Nordboernes Evne til at foretage denne Art "Over- 
dragninger og sandsynliggjøre, at Harald Haardraade 
liavde trukket sine Krigsskibe over den en halv Mil 
brede Tange ved Vust paa én Nat i et fjendtligt Land 
og alene med Hjælp af det Mandskab, som havdes om- 
bord^). Forfatteren har imidlertid gjort sig skyldig i 
slet ikke at anvende Kritik ved Benyttelsen af disse 
Citater. Naar Erslev saaledes anfører, at Hakon Hakon- 
sen „førte paa denne Maade sine Skibe ind i Loch 
Lomond," er det urigtigt; i Hakon Hakonsens Saga Kap. 
3*23 læses: ok er {)eir komu i iQorSinn toku peir båta 
sina (o: Skibsbaadene) ok drogu upp til vatns eins 
mikils er heitir Sokolofni . . . siOan foru NorSmenn til 
skipa sinna," men der maa dog vel være Forskjel paa 
at drage en Skonnert eller en Brig over et Stykke Land 
og saa at slæbe en Skibsjolle efter sig den samme 
Vej. Fremdeles anføres Russernes Expeditioner ned 
gjennem Dnepr, hvor man ved enkelte af Vandfaldene 



') Nestor 47. 

') Pertz I. 601: Nordmanni desperatis rebus naves per terram 

cam magno sudore trahant. 
^) Aarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1873. 65 ff. 

23* 



356 Skibe drages over Land. 

var nødt til at drage Baadene udenom over Land, men 
som foran paavist, vare de inissiske Skibe af helt anden 
Størrelse og Bygning end Nordboernes Havskibe, og det 
siges udtrykkeligt, at Russerne endog toge Skibene paa 
Skuldrene, hvad der ikke forekommer om noget nor- 
disk Krigsskib'). Det var denne Art Skibe Oleg satte 
Hjul paa og kjørte med ind i Konstantinopels Havn-). 
og vel vilde Normannerne have kunnet gjøre det Samme 
med større Skibe, thi de vare Mestre i Krigsbygnings- 
og Belejringskunst (jfr. saaledes hvad der foran er oplyst 
om de store flyttelige Maskiner, de byggede foran Paris), 
men dette vedkommer jo ikke den simple Dragen over 
Land uden store Forberedelser ved Skibets eget Mandskab. 
At der her i Norden mangesteds fandtes lave Stræk- 
ninger, hvorover Skibe lettelig kunde drages og plejede 
at drages, er I)ekjendt nok, men naar Nordboerne nW^ 
vove sig ud over andre Strækninger, maatte de have 
særlig Hjælp. Da Hakon Hakonsen 1217 førte 14 Skibe 
fra Oslo til Øyeren, var der i Følge Sagaens udtrykke- 
lige Udsagn tilkaldt megen Folkehjælp (Kap. 49: 
fekk l»ar mikit lid til). . Dernæst var det aabenbart km 
de mindre Fartøjer, man slæbte saa lange Distancer. 
Naar Erslev saaledes anfører, at Harald Haardraade førte 
„en hel Flaade paa 60 Skibe op i Vånern ved at drage 
dem uden om Trollhåttafaldet," burde det ikke have 
været glemt at omtale, at Sagaen udtrykkeligt siger, at 
Kongen om Vinteren havde ligget ved Kysten og samlet 



') Const. Porphy rogenetes, de adm. imp. c. 9: deinde lintres hi 
qoidem trahentes, alii gestantes humeris. 

*> Nestor 34—35. — Kunik (i Anhang III. til Dorns Caspi« i 
Mém. de PAcad. Imp. des Sciences de St.-Pétersbourg XXIII. 
223) polemiserer ogsaa mod dem, der lade Fartøj være Fartøj 
og ikke skjelne mellem de russiske Baade og de græske Che- 
landier; en af de sidste ^konnte heut zu Tage nicht einmal 
auf einer Eisenbahn transportirt werden.^ 



Skibe drages over Land. 357 

alle de lette Skibe han kunde faa fat paa^), og som 
altsaa kunde egne sig til et saadant Togt. 

Saaledes glippe alle de Parallelsteder man har villet 
anføre for at sandsynliggjøre en saa mærkelig Gjerning 
som Haralds formentlige Togt over Vusttangen. Vi se 
vel, at Overdragninger ofte fandt Sted, men at Betingel- 
serne altid vare, at Terrainet var nogenlunde passabelt 
og Skibene ikke altfor store -). — Naar A. D. Jørgensen 
har opstillet den Theori, at man endnu efter at Lim- 
fjorden var lukket i Vest, brugte .denne Fjords vestlige 
Del til Samlingssted for Landets Flaade, ja endog for 
den af de bedste og største Skibe bestaaende Flaade — , 
i det nemlig, naar Alt var parat til Afsejling, Kongen 
befalede Mandskaberne at trække de med 
Proviant og alt Krigsudstyr lastede Skibe ud 
i Vesterhavet, da støtter denne Antagelse sig ikke 
paa noget Kildested^), og den skal jeg derfor lade blive 
staaende i sin egen Urimelighed. 

^ Snorre, Saga Haralds Hardråda Kap. 74: sid-^n t6k hann letti- 
skip oli t)an er hann fékk ok helt upp eptir Elfinni. 

*) Naar Storm (i Norsk Hist. Tidssk. IV. 1876. S. 133) siger at i 
det berømmelige Togt 1226, da Skibe bleve dragne fra Oslo til 
Øyeren, „Kongens store Drage udtrykkelig nævnes" som ført 
med, synes dette ikke at stemme med Sagaen, se Kap. 
147: han hafdi -skip t)at erDrekinn hét; hann sigldi fram fyri 
odram skipunum . . . sidan stefndi hann til sin lendum mon- 
num or Yikinni, ok fér å Upplond, ok lét draga 33 skip^ or 
bænum. 

^) Jørgens ett anfører (Det nittende Aarhundrede 1875 — 76. S. 461 ff.) 
til Bedste for sin Theori Følgende: „Tolv Aar før Knud beredte 
sig til sit Englandstog havde hans Fader efter Aftale med 
Kejser Henrik den lY samlet Ledingsflaaden for med den at 
angribe deres fælles Fjende Saxerne; Meningen var at han 
skulde gaa ind i Floderne og hærge det bedste han formaaede. 
Men Kongen gik nu ikke den for os naturlige Vej omkring 
Skagen, skjøndt han jo ligesaa let kunde sætte Hæren Stævne 
ved Hals som et hvilket som helst andet Sted, men han gik 
til Østersøens Kyst, og derfra til Lands en lang Vej ind 
i de saksiske Floder. (Annales Lamberti 1073: cum exercitu 



358 Rytteri. 

De uormanQiske Krigerskarer talte baade Fodfolk 
og Rytteri, i alt Fald fra den Tid Hærene begyndte 
at optræde. Imidlertid synes de ikke at have ført Heste 
med sig over Havet, skjønt ganske vist flere Kilder vise 
os, at de bragte Heste over Kanalen^). Derimod søgte 
Vikingerne saa hurtig som muligt efter deres Lianding 
at skaffe sig Heste, som de derefter tilrede. Saa- 
ledes hedder det i A.-S. Chron. ved 866, at en stor 
hedensk Armee landede og tog Vinterkvarter i Østangel 
og fik dér Heste („and l)ær gehorsade wurdon'*), og ved 
881, at Hæren kom til Frankrig og de Franske kæmpede 
med den og Hæren blev forsynet med Heste efter Kampen 
(l)a ward se here horsad). Hvad Normannerne ikke 
kunde faa ved Plyndring søgte de at skaffe sig veA 
Penge, og Hestene vare i det Hele meget efterspurgte -). 

navali applicait ad Saxoniam, et tractis per locga terra- 
ram spacia navibus in flavium etc. (Pertz, Monum. hist. 
Grerm. V. 202)).'' Udgangs piinktet for dette RæsoDnemeat 
skyldes blot og bart Forfatterens egen Indbildning. Ingen 
véd, hvor denne Flaade havde været samlet, og Ingen véd 
om Vejen Nord om Skagen kande have nyttet Kongens Felt- 
tog, fordi vi nemlig mangle Knndskab om hvilken Egn af 
Saksland det var at Svend plyndrede; det er fremdeles usik- 
kert om Kilden vi) sige, at Skibene bleve trukne over Land 
eller bleve trnkne ved Tove en lang Strækning op i Floden 
(se Suhms Danmarkshist. IV« 428, Ræder, Danmark ander 
Svend Estridsen \96) ligesom det endelig er abevist, at „det 
var for en overvejende Del de samme Skibe,^ der gjorde hint 
Englandstogt; thi Sandsynligheden taler netop for at det altid 
vare de mindre Skibe, der droges over Land. — Jfr. Aarbøger 
f. N. O. 1870. S. 111 fif. 

') Monumenta Britt. I. 683: omnibus equis, quos de Francis 
adduxerant, derelictis. A.-S. Chron. 893: the great army . . . 
came to Boulogne and was there shipped so that they in one 
voyage made the transit, with horses and alL 

^) Duchesne, Hist. Fr. Ser., II. 658 : studebantque præterea vicis- 
sim equis quatenus aliquos nobilium gratia pecaniæ capere 
possent. Will. Gemmet. II. 7: primo quidem pedites eo quod 
equitandi peritia deesset: deinde equis vecti more nostratum 
per omnia vagantur. 



Fane. 359 

De bleve tilredne af Vikingerne og vænnede til den 
normanniske Krigsbrug. Dette har foranlediget enkelte 
Forfattere til at udtale, at Normannerne før deres An- 
komst vare ukj endte med Riden, hvad der dog næppe 
forholder sig rigtigt*). Hestene bleve benyttede dels 
som Trækdyr dels til egentlig Kavalleribrug, og det 
normanniske Rytteri omtales oftere ^), men Vikingerne 
synes afgjort at foretrække Kampen til Fods. — 

Saa saare Normannerne havde sat Foden paa Land- 
jorden, var Fanen eller Mærket det Centrum, hvorom 
Skarerne fylkede sig '^), og det spiller i det Hele en stor 
Rolle i deres Krige. Det var enten en flagrende Dug 
med et Billede eller en Figur paa en Stang. Regner- 
sønnernes Mærke var saaledes en Ravn, som flagrede 
med Vingerne, naar den saa Sejren for sine Folk (se 
foran S. 115)*). Dugen var gjærne blodrød*). Fjenderne 
fandt disse Mærker gyselige og skrækindjagende^). 



^) Dog er det sikkert, at de Dormanniske Russer først sent fik 
et Rytteri. Leo Diaconus VIII. 4: neque enim præliandi ex 
eqois consuetadinem habent neqae in ea re exercentur. IX. 1 : 
Scythæ vergente die coeperant cam eqnitatu ex moenibus 
prodire, tuncque primam in equis sedentes apparaerant. Con- 
sueuerant enim semper pedibus præliam inire, qaod nallam 
habent neqne in sellas ascendendi neque ex equo cum hostibus 
pugnandi usum. 

*^) Pertz 1.592: cum inæstiniabili multitudine peditum et equitum. 
II. 200: N . . . oum equitibus et peditibus atque omni supel- 

• lectili veniunt. Three fragments 167: a great slaughter of the 
aes-gradha (servants of trust) of the king of the Lochlanns . . . 
i. e. of the cavalry of the king of the Lochlanns. 

^) Pertz I. 408: regia signa 16 ablata. Dudo 130: sin vero 
majori sorte equites egressi essent måvortia erigebant vexilla 
prælii. Flateyjarbék II. 72-73. 

^) Jfr. Ser. R. Dan. II. 485: vexillum meri portenti . . . tempore 
belli semper in eo videbatur corvus etc. 

^j Roman de Rou I. 201: cil porta gonfanon d*un drap vermeil 
d'Espaingne. Alberti Aquens. hist. hierosolom. p. 246: signum 
nempe Boemundi quod sanguinei coloris erat. 

^} Pertz. I. 408: signa horribilia. 



360 Vaabeo. 

Normannernes Vaaben vare Sværd, der beskrive 
som tunge og store'), Lanser og Øxer^), Kastespyd 
og Buer. Skjoldet var malet^), som oftest med røde 
Farver*). Det synes at have havt henved Mands Højde; 
det giver et fortræffeligt Værn og skjuler omtrent sin 
Ejermand. Under Marschen kastes Skjoldet paa Ryggen, 
men naar Hæren er opstillet i Slagorden, holdes det i 
Haanden *). Med Skjoldene danne Vikingerne de berømte 
uigjennemtrængelige Skjoldborge ; bag dem flokke de sig 
i tæt Carré for at modstaa Fjendernes Indhug. Eller 
Vikingerne lægge sig fladt paa Jorden, skjulte af Skjoldet, 
eller de rykke ganske tæt sammen og knæle bag Skjol- 
dene „for at de skulle synes en ganske lille Hob" ^). — 
Bliver et Skjold hængt op, er det Fredstegn. Norman- 
nerne hævede 882 ved Aschloh deres Skjolde som Tegn 



*) Ibn FoQzlan 5; Three fragments 165: Many darts and half 
javelins were discharged between them and at last they took 
to their heavy, strong-striking swords. 

^ KanikII.337; Ibn Foszlan 5: Jeder fiihrt eine Axt, ein Messer 
(Dolch) nnd ein Schwert bel sich. Ohne diese Waffen sieht 
man sie nie. Benoit v. 37507; Ord. Vital. II. 44; V. 4. 128; 
Dado 255. 

') Abbo I. 256: prospiciens turrisqae nihil sub se nist pi eta 
scuta videt. 266: tanta miraretur testudine picta; jfr. Saxo 154. 

*) Roman de Rou I. 50: par les eles vermeilles ki å senestre 
sont, peaz les escuz entendre, k'a lor c ols porteront. Reliqaes 
of Irish poetry by Miss Brooke 44. 

^) Dado 241 : stabat aatem illic Dacorum delecta javentus, adnixa 
hastis, tenensqae scuta in manibus. 

") Leo Diac. VIII. 9: Tauroscythæ cuneos suos hastis scatisqae 
ri gen tes condensatosque adeo ut mjarorum speciem haberent, 
in aciem applicant. IX. 8: aciem condeosam dirigunt infestis 
pilis. Dudol56: Daci hine et inde per planitiem accubitarunt 
atque scutis se cooperuerant . . . Normanni autem se conglo- 
bantes strictim aceubi taverun t se ut parvissima putaretur 
summa eorum. 275: tune robusta manus Northmannorum 
conjunctis complicatisque ad invicem clypeis acie corusca 
mucronum aggrediens invadit armatos obstantesque Francos. 



Vaaben. 361 

paa Fred ^). Oleg hænger sit Skjold paa Konstantinopels 

Port „til Tegn paa sin Sejr" ^). Saxo fortæller, at den 

norske Konge Hithin, der sejler Kong Frode i Møde, 

hænger et Skjold i Masten for at angive sig som Ven, 

og ligesaa hedder det, at Gelder hejser et purpurrødt 

Skjold i Masten som Fredstegn^). En norsk Høvding 

hængte i Følge Orderic Vital paa et Togt til England i 

Slutningen af det Ilte Aarh. et rødt Skjold paa Masten 

som Fredstegn*). De islandske Sagaers Fordringer om 

et hvidt Skjold til dette Øjemed skyldes vel saaledes en 

senere, kristen Tid^). 

Alle de' nævnte tunge Vaaben bare Vikingerne uden 
Besvær, thi de vare efter Udsagn fra alle Lande sande 
Athleter og beskrives omtrent som de græske Ynglinger 
fra Palæstraen lige saa høje som velvoxne ^), lige saa 
skjønne som stærke, lige saa svært byggede som bevæge- 
lige og adrætte ^). De Normanner, der optræde i Italien, 
udmales os som rene Kæmper. Thorstein Scitel griber 
i Slotsgaarden i Salerno en Løve med ubeskyttede Arme 
og kaster den ud over Muren. Vilhelm med Jernarmen 



*) Pertz I. 396: Ut pax ex illornm parte rata non dubitaretur^ 
clipeam iuxta morera saum in sublime suspenderunt. 

») Nestor 36. 

^) Saxo 238: erecto in malum scuto socios adventare significans ; 
lt6: mali cacumen paniceo scuto com plexus (indicium id pacis 
erat). 

*) IV. 30: rubeum scutum, quod signum pacis erat, super malum 
navis erexit. Jfr. Norges gamle Love I. 335. 

*) Notæ uberiores 111. 

") Se foran S. 143 Anm. 1. Jfr. Fråhn, Ibn Foszlan 5: Nie sah 
ich Leate von ausgewachsenerm Korperbau ; sie sind hoch wie 
PaJmbanme, fleischfarben und roth; 186: ein Volk von hoch- 
gewachsenen, streitbaren Mannern. 

') Erraoldns Nigellus IV. 14; 17: pulcher adest facie vultuque 
statuque decorus. — Jfr. om de nordiske Kvinder, Three frag- 
ments 167: The Lochlanns escaped . . . leaving behind them 
much gold and silver and fair women. 



n 



3G2 Styrke. 



stødte sin Lanse saa voldsomt mod en Araber, at Spidsen 
gik langt ud gjennem Ryggen. Roger kløver med ét 
Hug en Araber tværs over, og om Hugo Tudebod for- 
tælles, hvorledes han i nogen Tid roligt havde staaet og 
klappet en græsk Afsendings Hest, da han paa én Gang 
gav den med blottet Næve et saa voldsomt Slag paa 

■ 

Panden, at den styrtede om som død. Om Tancred af 
Hauteville berettes, at han stødte sit Sværd mod et 
Vildsvins Pande saaledes, at det gik ind til Fæstet*). 

Intet var derfor frygteligere end naar slige Kæmper 
kastede sig ind i den ^endtlige Slagorden og i Bersærker- 
gang svingede de tunge Sværd om sig. Fjenderne sank 
da sammen „som Vox for Solens Brand", og Kæmperne 
høstede Døde „som Bonden, der slaar Korn", — ja man 
harmedes over denne Maade at krige paa, hvor Vikin- 
gerne „snarere syntes at slagte Dyr end at kæmpe med 
Mænd" 2). 

Under Angrebet blæstes der i Lurer og Norman- 
neme udstødte barbariske HyF) eller raabte det ved- 
tagne Kampraab. I Følge en irsk. Annal skulle Nor- 
mannerne saaledes i en Kamp have raabt „nui, nui!"^). 
I det Udraab, som en normannisk Ridder bruger endnu 
i Begyndelsen af Ilte Aarh.: „Tur aiel" (Thor hjælpe!), 



1) Muratori, Scriptores V. 552, 559, 561 ; Aimé 1. c. 268. Willelm 
Gemmet. VIII. 30. 

^) Pertz L 592: ut brata animalia non homines mactari vide- 
rentur. Dndo 275: velut lapi per bidentiam ovilia occidens 
et prosternens hostiam severiter agmina. Gaufred Malaterra 

I. 10. II. 30. . 

^) Pertz I. 408: pagani more sno damant^s; 578: cum ingenti 
clamore; 592: super eos cam damore irraunt. Leo Diaconas 
VIII. 4: Tauroscythæ . . . belluarum ritu ragientes . . sublato 
absono vastoque alulata ; 10: fanaticorum ritu rugiente«; IZ.9. 

') Three fragments 165: They raised foreign barbarous shoats 
there, and blew warlike trumpets, and many said: «tnm, 
nui**. 



Normannernes skjulte og hurtige Bevægelser. 363 

liave vi vist et gammelt normannisk Krigsraab ^), senere 
blev i alt Fald „Dex aie" de franske Normanners Felt- 
raab ^). 

Vi skulle nu se, hvad det var, der udmærkede den 
normanniske Krigskunst, som deres Fjender selv erkj endte 
som ejendommelig og saare værd at lære^). 

Normannerne overraske for det Første altid 
Fjenden. Deres Flaade skjuler sig bag et Forbjerg til 
en gunstig Vind kan føre den for fulde Sejl mod Land. 
En normannisk Flaade laa en Gang ved Englands Kyst 
og benyttede en gunstig Nordenvind til at løbe for alle 
Sejl over Kanalen; ved Solopgang gjør den et grueligt 
Indfald, i en fransk By, hvor Intet bliver skaanet uden 
Husene*). De normanniske Flaader beskrives derfor 
ogsaa stadigt som Søuhyrer, der dukke op over Hav- 
fladen '"*), Paa Lignende Maade sker Normannernes Frem- 
rykning over Land. „De røbe aldrig hvad de tænke 
paa at foretage sig"^), men naar Maanen skinner klart 
en Nat, rykke deres Skarer pludseligt op og drage i 



') Roman de Kou II. 52: poinst li cheval criant: Tur aie. 

') Se Gauttier d'Arc, hist. des conquétes des Normands en lialie 
I. 173. 

^) Dndo 155: vos artem præliandi more Dacoram non ignoratis. 

^) Pertz I. 459: Kormannorum classis in emporio quod Quanto- 
vicus dicitur repentino snb lucem adventu deprædationibus, 
captivitate et nece sexns utriasque hominam adeo debacchati 
suDt etc. 

^) Pertz I. 461: irruentes super quietos et secure habitantes 
improvise civitatem ceperunt; 568: repentina irruptione civi- 
tatem Namnetis invadunt; 578: repenteK. a munitione exiliunt. 
Dachesne 458: ex insperato de mari quasi turbo vehemens. 
Bouquet IX. 145: Nortmånnica »feritas subito atqne inopinate 
frementibus beluis similis emergens. Monum. Britt. I. 509: 
advecta est subito Danorum classis. Gale, Scriptores I. 555: 
more enim luporam subito Incursn a silvis erumpentium lito- 
ribus naves impellebant. 

*i Duchesne, Hist. Francor. Ser. II. 656: quotiescumque tale 
quid agere disposuissent dissimulabant se multis diebus ante 



3^4 Normannerne vide at benytte Terrainet. 

Ilmarsch frem ved dens Skin *)• Bliver Hæren afspærret, 
eller frygter den for at indelukkes, eller venter den et 
Angreb den følgende Dag, som den ikke tør modtage, 
benytter den en dunkel Nat til at ,jstjæle sig bort"-). 

Vi bør dernæst lægge Mærke til den Sikkerhed, 
hvormed de store Hære rykke frem i det fjendtlige 
Land. Normannerne vidste altid at faa Oplysning om 
Terrainets Beskaffenhed og om Fjendens Stilling; dels 
ved Bestikkelser^), dels ved Spejdere eller Forposter fik 
de den Kundskab, de behøvede^), og de overrumplede 
derfor stadigt Fjenden, medens det sjældent lykkedes 
ham at overraske Vikingerne. Normannerne vide der- 
næst at benytte Terrainet paa en Maade, som aflokker 
deres Fjender Beundring. Bjergrygge, Aase, Skove og 
Vildmarker maa stadigt skjule deres Bevægelser, hvad 
enten Vikingerne rykke frem eller sikre deres Tilbagetog 
efter et tabt Slag'). 



nullatenus quoquam ire, ne cni illonim furtivus innotesceret 
aduentus. 

>) Pertzl. 515: ut luna eis illucescit ab ipsa villa egressi, itinere, 
quo venerant, redierunt. 

*^; Pertz 1. 591 : cadavera suoram flam mis exnrentes noctu diffa- 
ginnt. A.-S. Chron. 876: the army stole away to Wareham 
«... the mounted army stole away from the army by night 
to Exeter. 

^) Pertzl. 396: ita faetum foret, ni nostri muneribas corrnpti, at 
fama refert, departe Francornm proditores essent, et impedirent. 

^) Pertzl. 603: hæc sermocinantibus subito apparuerunt specala- 
tores! Nordmannorum. 

^) Pertz 1. 551 ; 602 : Nordmanni superiora tenentes circa Leodium 
Mosam tranøierunt et hostilem expeditionem a tergo relinqaentes 
in sylvis et paludibas .... disperguntar etc; 603: N . . . . 
neqnaquam aasi sant se eommittere planioribus atqae campe- 
stribns locia sed silvas senrper tenentes; II. 205: Odo . • . « 
propter loci incommoditatem nil eis damni intulit .... per 
invia loca parent N. redire ad eastra. 209: N. tenentes more 
solito loca inportnna. Lupi ep. 102 p. 162 (ed. Baluze): 
qnibos jam peccatis nostris talia merentibns, nihil longinquam 
non est propinqnam, nihil ardmim est invium. 



Mine- og Skansearbejder. 365 

Naar Terrainet ikke selv frembød gunstige Forhold 
for Kampen og Forsvaret, vidste de at skaflfe sig de 
manglende Fordele ved deres betydelige Dygtighed i 
Mine- og Skansearbejder, Normannerne gjøre 
aldrig Holdt paa et helt jævnt Terrain, men hvor dette 
ikke frembyder naturlige Befæstninger, opkaste de i 
største Fart saadanne ved Hjælp af det Materiale, som 
haves ved Haanden, ved Jord, Smuld, fældede Træer, 
Risgærder, Kurveværk osv.*). Dudo fortæller, hvorledes 
nogle Skarer under Anførsel af Rollo bleve stærkt be- 
trængte af det fjendtlige Rytteri, og da de ingen For- 
skansning saa i Nærheden, faldt de paa at slagte den 
Hjord af røvet Kvæg, af Heste, Æsler og Faar, som de 
førte med sig. De flaaede Dyrene halvt og byggede en 
Skanse deraf, saa at de blodige Kroppe vendte ud mod 
Fjenden. Angribernes Heste stejlede tilbage for den 
uhyggelige Forskansning, og Fjenderne vare nødte til 
at holde sig fjærnt, medens Vikingerne i Tryghed gik 
til Skibene^). I Belejringskunsten vare Norman- 
nerne særligt Mestre. Skjulte af Løbegravene gik de 
tæt ind paa den belejrede By; ved bevægeligt Kurve- 
værk kunde de i en Fart opkaste Værn tæt ved Murene; 
egne Vogne, som bevægedes frem mod Murene ved 
skjulte Hjul og hvis Tag skjulte Krigerne, førte Belej- 
rerne tæt ind paa Byen*). 



') Dudo 155: miinientes se per gyriim avulsæ terræ aggere. Pertz 
I. 578: cognoscentes se effngere non posse qoandam villam 
ingrediuntur nbi se, quantum hora permisit, commoniunt. 
A.-S. Chron. 893. Boaqnet, Historiens VIII. 8. 53: sæpibus 
moreeorum miinitione sæpta; 73: Jigno et terræ congeric more 
solito se communiunt. 

') Dudo 165. 

^) Pertz I. 524: cum diverso apparatu armorum et machinaram 
ipsam eoncutiebant civitatem; 525: N. Meldis civitatem obsi- 
dione vallant, machinas instruunt, aggerem comportant ad 
capiendam nrbem. Dndo 164: sepes el parietes quos Daci ad 



366 Krigspads. 

Normannernes Snedighed er dernæst velbekjendt. 
Ingen turde ret stole paa deres Bevægelser. Var deres 
Angreb farligt, saa var deres Flugt ikke meget mindre; 
thi Fjenderne vidste, at de ofte ved forstilt Flngt søgte 
at bringe Uorden ind i de Qendtlige Rækker ved at 
lokke dem til en forhastet Fremrykken, maaske endog 
over skjulte Løbegrave eller ind i et farligt Terrain. 
Ofte er den hele Kamp kun en Skinfægtning for at 
drage Fjenden frem foran et skjult Baghold^). Rolle 
byggede en Skanse med en temmelig stor Indkjørsel 
eller Aabning, og hans Folk laa bag ved den tilsyne- 
ladende sovende, til Dels skjulte af deres Skjolde ; men 
da Frankerne vare komne ind gjennem Skanseaabningen, 
sprang Vikingerne op, og Fjenderne overvældedes'). I 
Kampen ved York (se foran S. 107) skete noget Lig- 
nende; de Danske vare, tilsyneladende slagne, vegne 
ind bag Byens Mure, men saa saare Fjenden ogsaa var 
naaet indenfor disse, brøde de Danske frem i voldsomt 
Anfald og anrettede et frygteligt Nederlage). 

Normannernes Snedighed og Behændighed aaben- 
barer sig dernæst i en Række af Krigspuds, der ere 
velbekjendte ; jeg har alt i Andet Kapitel havt Lejlighed 
til at gjennemgaa to af dem. Listen med Spurvene som 
Ildspaasættere og den forstilte Begravelse. — En anden 
List er Anvendelsen af skjulte Gange og Løbegrave, 



capieDdam civitatem feoerant« Gaufred Malaterra I. c. 10: 
ipsa castra . . . ezércita val låntes oppognabant machioamen- 
tisqae, quibus doctissimi artifices erant, ad id officii agendam 
necessariis aptatis, maros et turres crebris ictibos impingendo 
fanditus diraebant. Ibn-al-Coutia, Dozy, recherches II. 286: 
les Madjoas Ian galent des tléches brulantes sar le toit de la 
mosqaée. 

M Dudo 145^ 255: aimalantes fagam quasi hostibns convicti. 
Bouquet XI. 209. 

-') Dudo 155—166. 

^) Monnm. Britt. I. 555. 



Normannisk Snuhed. 3^7 

tildækkede med Risværk, som falde sammen under den 
Intet anende Fjende. En saadan voldte til Ex. Grev 
Henriks Død foran Paris 886. * Noi*mannerne havde 
lokket ham til at ride mod sig. udover en af de 1 Fod 
brede og 3 Fod dybe med Straa og Smuld dækkede 
Grave, der opslugte ham og hans Hest, og han faldt for 
deres Sværd ^). 

Dumdristige sætte de ofte Sagen paa Spidsen 
og tvinge sig selv til Kamp til det Yderste; det er 
derfor et Sagn, som gjenfindes flere Steder, at Norman- 
nerne lande i et fremmed Rige og derefter brænde 
Flaaden for at vide sig afskaarne fra al Tilbagetog'^). 

Normannernes Behændighed lærer dem end videre, 
naar de blive alvorligt betrængte, hurtigt at bytte Roller. 
Vikingen tager ikke i Betænkning pludseligt at begjære 
Daab, naar han tror, at han ikke kan naa videre som 
fjendtlig Hedning. Eller han fremsætter i saadant Fald 
den beskedne Bøn at maatte blive bosiddende i Landet 
som fredelig Handlende — og hans Anmodning bliver 
næsten aldrig afslaaet. Da Normannerne i Loiren 873 
betrængtes af Kejseren, bade de om at maatte blive 
boende paa Loireøerne indtil Februar Maaned og drive 
HandeP). RoUo, som efter sin Landing i Gudrums Rige 
frygter for dennes Anfald, beder om .blot at maatte blive 
siddende til næste Foraar og have Ret til at handle og 
kjøbslaa^). Saaledes bad ogsaa Ivar Benløs Ella om at 
faa et Stykke Fredland, da han saa, at Kongen vilde 



^) Ducbesne, Script. Norm. 12; Bouquet IX. 47; Pertz I. 524, 
596. Jfr. foran S. 135; Mttller, Notæ uberiores 76; Saxo 163. 

-) Saxo 485; Knytlinge Saga Kap. 2. jfr. foran S. 195; Gaufred 
Malaterra (Muratori V. 584): ut suis omnem spem fagæ aufe- 
rendo ad defensionem sul ardentius inflammaret, naves suas 
. . . omnes (Robertus) combussit. 

^) Pertz I. 496: ut eis in qaadam insula Ligeris flavii asque in 
meuse F. residere et mercatum babere liceret. 

*) Dudol47: vendendi atque emendi sequestram pacem petimus. 



358 Normannisk Snubed. 

være ham for mægtig i Kampen. — Fjenderne tilstaa 
dem, som sagt, stadigt disse Fordele, og heri ligger 
udtalt en mærkelig Erkjendelse af at Vikingerne havde 
rige Evner til at blive uyttige og dygtige Borgere. Det 
gaar i det Hele ikke an at antage en betydelig Forskjel 
i Kultur mellem Vikingerne og Fjenden, som med største 
Lethed amalgamerer sig med Normannerne. De talrige 
Exempler paa Apostater (navnlig i Irland) og Overløbere 
til Normannerhæren^) vilde vidne om en alt for sørgelig 
Tilstand i de kristne Riger, dersom der var den uhyre 
Forskjel i Kultur mellem Vikingerne og deres Fjender, 
som man gjæme har villet paastaa; men Fjenderne følte 
for vel, at de i hine Nordboer havde Overmænd ogsaa 
paa mangt et Punkt af aandelige Idrætter. 

Den samme Politik, som Normannerne viste Uge 
over for Fjenderne, nemlig i Nødsfald at gaa over tfl 
disses Religion og antage deres Guder — den samme 
Politik ses Normannerne at have anvendt paa Guderne 
selv. Man har mærkelige Exempler paa Svingningerne 
i Nordboernes Tro og paa deres Bestræbelser for at 
være gode Venner med alle Guddomme. Jeg nævnte 
saaledes allerede i Regner Lodbrogs Historie (se foran 
S. 100), at de Danske stundom i deres Nød, naar ingen 
hedensk Guddom vilde hjælpe dem, søgte Understøttelse 
hos de Kristnes Gud. Da tvende Vikingehære ved Tiden 
851 kæmpede mod hinanden paa Irland, skal Høvdingen 
for det Parti, som havde lidt Nederlag, Horm, have 

M Pertz I. 444: alii nempe plixres, qaornm in cordibas fides 
minime tadices ceperat . . . illoruni se foederi et vitiis asso- 
ciabant; 462: Pippinus Pippini filiae ex inonacho laicns et 
apostata faciiis se Nortmannis conjnngit et ritnm eomm BerTat; 
486: apostatam monachum . . . qni se Nortmannis contolerat 
et nimis christianis infestas erat decoUari feoerant. Three 
fragments 127: in this year many forsook their Christian bap- 
tism and joined the Lochlanns; 139: and though the original 
Northmen were bad to chnrches, these were by far worse. 



Ingen skaanes. 369 

opfordret sine Folk til at forny Kampen under St. Patricks 
Auspicier. Hans Folk fandt det rimeligt at vælge denne 
Helgen til Beskytter, da Modparten jo havde tilføjet 
lians Helgejidomm.e saa stor Skade; en betydelig Del af 
Byttet blev lovet ham til Gave. Efter vundet Sejr blev 
da ogsaa en Skat af Guld og Sølv gkjænket St. Patrick^). 
Normannerne foran Paris vare i den Grad bange for St. 
Germanus' Mirakelgjerninger, at de tillode Præsterne 
dagligt at læse Messer ved hans Alter ^). — 

Normannerne skaanede i deres Hærgninger 
ingen Alder eller Stand^). Oldinge, Kvinder og 
Børn — Alle maatte bløde for deres Sværd. Denne 
Adfærd var tildels paabudt af Normannernes Krigsmaade ; 
de vovede sig saa langt ind i Fjendernes Land med saa 
faa Folk, . at de nødvendigvis maatte ved et frygteligt 
Blodbad skræmme Indbyggerne fra al Tanke om Mod- 
stand og berøve alle de Mennesker Livet, som muligt 
kunde tænke paa Hævn eller uventet Overfald. At de 
dræbte spæde Børn, var jo endelig tidt en Barmhjertig- 
hedsgjerning, naar alle Andre vare dræbte. Ikkun sjæl- 
dent fortælles det derimod, at Vikingerne pinte sine 
Fanger*). 

De i Kampen Faldne bleve omhyggeligt begravne 
af Vikingerne, som derimod viste deres Foragt mod 
Fjenden ved at lade hans Faldne ligge ujordede^). I 

») Three fragments 121—125. — Jfr. Landnåmabok III. 12 om 
Helge Magre, som var Kristen, men paa Hærfærd og Vikingetog 
dog ofrede til Thor. 

^) Abbo II. V. 105 ff. 

^) Pertzl. 519: ipsi enim Dani nemini nec etiam ætati parcebant. 
521 : per omnes enim plateas jactbant cadavera clericorum, 
laicoruro, nobilinm atque aliorum, mulierum, juvenum et lac- 
tantium. « 

^) Continuator Theophanis, S. 425. 

*) Dudo 143: Rollo sui exercitus mortuos sepelivit, regis autem 
inlmmatos reliquit; 145: occisorum corpora terra condit; 242: 
ad hamandum detiileriint ezanimes suæ gentia. 

24 



370 Trofæer. 

Vesten omtales Ligbrænding sjældnere'), medens denne 
Art Ligfærd som bekjendt blev anvendt hos Russerne-). 

Som Sejrstrofæer ansaa man især de fjendtlige 
Faner og de fjendtlige Høvdingers Vaaben. I Slaget 
ved Hastings plyndrede man saaledes Haralds Lig og 
bragte hans Insignier til Vilhelm •^). Ligesaa var den 
faldne Fjendes Hoved Trofæ '^). Men saa herligt det var 
at tage Trofæer, saa vanærende var det at lade det 
Mindste af sine Vaaben i Fjendens Vold^). Roger tog 
Sadelen af sin faldne Hest og kastede den over Nakken, 
da han gik tilbage, for at ikke mindste Spor af en 
Trofæ skulde blive ladt i Arabernes Hænder^). 

Normannerne synes i den første Del af Vikingetiden 



') Pertz I. 591: Nordmanni cadavera suorum flaminis exiirentes 
noctu diffugiunt. 

2) Ibn FoBzlan 11, 104-105. 

') Chroniques Aoglo-Norm. II. 249: qiiia statim letali vnlnere 
confosso quicqiiid in eo regalis erat insignii duci deportatam 
est signum scil.prostrationis regie, quoniam consiietadinis erat 
antique et adhuc credimus moderne, in regum expugnatione vel 
castrorum captione magnis eos donari mnneribus, qiii primi 
po8sent regis conum deicere et regi offerre vel primus castro 
ezpagnato regis vexillum precipae ipsius castri munitiom 
eminentis. 

*) Saxo 455: abscissum caput prora excipi mandans; 759. Three 
fragments 117: The Dånes beheaded every one they killed. 
187: his head was afterwards brought to the Lochlanns, who 
placed it on a pole, and continued for some time to shoot at 
it, and afterwards cast it in to the sea. Gauf. Malat. I. 39: 
caput abscissum ianceee supponens. Leo Diaconus IX. 5: rati 
Imperatorem esse ... caput pilo fixum in tnrribus constitiinnt 
Romanos irridentes quod eorum Imperatorem victimæ rito 
obtruncassent. Flateyjarbdk c. 177. 

*) Olaf Tryggvosons Saga Kap. 60. Jfr. Three fragments 167: 
Some of them had not gone far, in consoquence of weakness 
... or who were ashamed to fly ; when these perceived the 
host of the son of Gaithin coUecting the spoils which they 
had abandoned to them, they came after them. 

«} Gaufred Malaterra II. 30. 



Fanger. 371 

ikke at have taget Fanger. Senere blev det imidlertid 
en af deresJHovedbestræbelser, efter at de nemlig havde 
oprettet en hel- Næringsvej ved Salget af de til Bytte 
tagne Udlændinge, som Slægt og Venner maåtte løskjøbe 
for høje Summer. De vidste meget vel at vælge de 
]Personer til Fanger, for hvilke den højeste Løsepris 
ventede dem. — Kvinder anføres hyppigt blandt Fan- 
gerne. Ved en Plyndring paa Irland 819 blev saaledes 
en stor Mængde Kvinder bortførte (Four Masters), og 837 
røvede Normannerne paa Walcheren mange Kvinder^). 
Ordets Tjenere vare fremdeles ofte blandt Fangerne^). 
Eremiten paa Skellig Michael (paa Irland) blev ført 
bort'^), og selv Bisper og høje Gejstlige „førtes over 
Havet." 

Fangerne bleve i det Hele benyttede til Trælle- 
arbejdet. Enkelte af Kvinderne bleve Vikingernes 
Hustruer, men Resten maatte tjene som Tyende. Vikin- 
gerne vare imidlertid ofte nødte til at skille sig af med 
deres Fanger ved at dræbe dem. Saaledes siges Nor- 
mannerne før en Kamp 926 at have myrdet deres Fan- 
ger*). Abbo fortæller endog, at Belejrerne foran Paris 
dræbte Fangerne for dermed at fylde Gravene ^). Stun- 
dom dræbtes Fangerne vel ogsaa under Fuldbyrdelsen 
af en eller anden religiøs Ceremoni f. Ex. ved Gravfærd^). 



}) PertzII. 226: pagani vastaverunt Walicrum muUasque feminas 
inde abduxenint captivas. — Jfr. Bouquet X. 151. Gjessing i 
Ann. f. N. Oldk. 1862 S. 83 AF. 

') Pertz I. 521: servitoribua divini cultus . . . ultra mare venditis. 

3) War of the Gaedhil S. XXXVIII. 

') Bouquet VIII. 183—184; IX. 77. 

S) Pertz II. 784. 

*) Leo Diaconus IX. 6: Coepta jani nocte cum luna pleno orbe 
coliuceret in campuna egressi mortuos suos conquisiverunt: 
hos pro nnnro coacertatos regis compluribus accensis crema- 
verunt, in iisdem captivos numero plurinoos viros et noulieres 
patrio more jugulantes etc. 

24* 



372 Bytte. 

Umaadeligt var det Bytte, som fra Syd og Vest 
bragtes til Danmark, som derfor ogsaa af M^^ister Adam 
(IV. 6) beskrives som overfyldt af rauet Rigdom. Ih 
Friserne 88*5 erobrede en dansk Flaade, som var løbet 
ned i Saksen, fandt de saameget Gnid og -Sølv, at hver 
af de frisiske Soldater blev en Rigmand, og ikke mindre 
end 200 Skibe ble ve 882 sendte hjem til Danmark be- 
lastede med Bytte og Fanger*). Meget af Byttet blei 
imidlertid strax solgt i Udlandet, hvor det gjaldt om at 
have gode Steder for Afsætningen ^). De frankiske Kapi- 
tularier vare nødte til ofte at rette Forbud mod Handels- 
forbindelser med Vikingerne. 

For de store Hæres Forplejning synes der at 
være sørget ved et særligt Forplejningskorps, der natur- 
ligvis holdt sig til de store Hæres Bagtrop^), ligesom 
det udgjorde en særlig Del af Flaaden*). Det faldt 
imidlertid Vikingerne ofte vanskeligt at faa deres store 
Skarer forplejede, og vi se stundom Hæren i stor For- 
legenhed for Fødemidler. Ibn-al-Coutia siger saaledes, 
at de Vikinger, der 844 plyndrede ved Sevilla, som 
Betalingsmiddel for de Fanger, som de havde taget 
ikke vilde modtage Andet end Klædningsstykker og 
Levnetsmidler •'^). Normannerne passe derfor paa at 
drage frem, naar Kornet skæres, for at tage det i Be- 
siddelse efter Høsten. Kong Alfred drager 896 frem 



>) Se foran S. 216, 269. 

«; Will. Gemmet. IV. 16; V. 7; jfr. foran S. 164, 170—171. 

^) Om denne se Ser. Rer. Dan, II. 55: Camque duo comites 

Sidroc senior et junior in transitu fluviorum ad tutandam 

caudam totius exercitus semper uUimi proficiscerentur. 
*) Mabillon, Acta SS. O. S. Bened. IL»415: quia nobilis erat 

persona custodiæ est deputata navi scilicet victuali. Gnill. 

Apul., Muratori V. 276. 
*) Dozy, recherches II. 285: les Madjous ne voulurent accepter 

ni or ni argent; ils acceptérent seulement des vétements et 

des vivres. 



Hærens Forplejning. 373 

inecl en Hær og slaar Lejr i Nærheden af de Danskes 
Skanse ved Lea, for at holde Vagt, medens Befolkningen 
skar Kornet paa Markerne, og for at passe paa, at de 
Danske ikke berøvede dem Høsten^). — I Hærens Bag- 
trop fandtes de Hjorder af Kvæg, som de havde røvet 
og som efter Krønikernes Udsagn kunde være saa store, 
at Kilderne kunde være uddrukne, hvor Normanner- 
hamren drog frem. Blandt Provianten nævnes især Korn, 
Svinerygge og Vin 2); i Nødstilfælde slagtede og fortærede 
man ogsaa Hestene^). I Efteraarsmaanederne vare Vi- 
kingerne ivrigt beskæftigede med Indsamlingen af deres 
store Forraad for Vinteren*). 



') Angio-Saxon Chronicle. Muligt sigtes til en lignende Forholds- 
regel i Pertz I. 576: æstivo tempore, anteqvara segetes in mani- 
pulos redigerentur, Heinricus cum exercitibus utriusque regni 
Parisius venit. 

■) Dudo 149: duodecira naves frumento vino atque lardo oneratæ; 
287: oneratis farre tergisqae suam navibus. 

') Anglo-Saxon Chron. 894: they were distressed for want of 
food, and had eaten a great part of their horses and the others 
had died of hunger. 

*) Pertz I. 401 : fruges diversi generis congregantes sibi ad hie- 
Tuandnm et inhabitandiim . . disposuerunt; 405. 



Tilføjelser og Rettelser. 

Side 11 Linie 6 læs: Beowulfs. 

— 22 — 4 læs: Finns. 

— • 23 - 5 og Side 28 Linie 2 læs: Palteskja. 

— 27 — 15 - — 45 — 11 læs: Hasting. 

— 43 — 10 f. n. læs: Waitz Tillæget til Gesta. 

— 53 Anm. 2 Nordweg forekonomer allerede i Ottars Rejse- 
beretning (skyldes velvillig Meddelelse af Dr. Gustav Storm). 

— 66 Linie 17 og Side 121 Linie 18: fi65. 

— 107 — 12 udgaar: dansk. 

— 109 Galli forstaas niaaske bedst om Indbyggerne af Galloway 
i det sydlige Skotland. 

— 117 Linie 15 f. n. læs: Knud. 

— 122 — 3 f. n. læs: Sxu&aJv, Linie 2 HxuBcxov. 

— 123 - 11 læs: Svil)j6d. 

— 136 -- 4 f. n. læs: Longum spa5a. 

— 148 Lærerig er ogsaa Beretningen hos Matthæus af Westmin- 
ster(Flores Historiarum, Francofurtil601, S. 179 f.); Rollo siges 
at være ,,natione Danus^' og udvandret fra ^Dania siveDaoe- 
marchia insula maris rerum et maxime hominum fertilitate 

. fecunda,^ og først da Talen kommer paa I^eustriens nye Naver, 
finder han sig nødsaget til at indblande Norske: Neustria, 
modo vero Normannia ab ipsis Norensibus dicitur. 

— 161 Linie 12 læs: 944. 

— 165 — 4 læs : 943. 

— 173 — 16 læs: utlæg. 

— 187 — 1 læs: Krønikerne — ofte. 

— 215 tilføjes: (844) la vedette signala une bande de seize mille 
Madjous qui se dirigeaient vers Moron (Ibn-al-Goutia). 

— 349 I Sverris Saga c. 198 (171) nævnes i øvrigt en Frédaåss 
ved Tunsberg. 



J 



Register. 



Aarsagerne til Vikingetogene 

192-261. 
Adelstan se Gudrura. 
Afrika, Hasting og Kaghnall- 
sønnerne plyndre i 27, 92 ff., 
110. 
Alania 16t. 

Alfred den Store 267 f., 352, 
Freden paa hans Tid 347 ff. 
Anonynnus Valesii 344 if. 
Apostater 368. 
Arsenaler 354. 

Arveladeren bestemmer Arve- 
tageren 247 f. 
Arveret i Norden 204 f., i Dan- 
mark 251 ff., i Normandiet 
245 ff. 
Ascomanni, Betegnelse for Vikin- 
gerne 353. 
Asker, Vikingeskibe 353. 
Asmund Drengot 306. 
Avindskjold 324. 
Bagtrop, Hærens 372. 
Barker, store Vikingeskibe 353. 
Baskernes Hvalfangst 188. 
Bayeux, dansk Koloni i 166, 176, 

235. 
Beda 345. 
Begravelse 369. 
Belejringskunst 110, 365. 
Benoit, Forfatter af Chroniqvie 
des Dues de Kormandie 48, 
299, 304.. 



Bersærkergang 362. 

Bessin 166, 169, 177, 302. 

Bjolan, irsk Konge 145. 

Boto, Greve 175 ff. 

Bjørn Jernside 112 f., paa Middel- 
havstogt 96. 

Blaamænd fra Afrika 93. 

Bonden i Danmark 285 f., kæm- 
per med Kølle 236, 328 ff. 

Bretagne 181, 185, 301, 

Brian Borumha 346 ff. 

Brænding af Lig 369. 

Buer 360. 

Byttets Størrelse 372, Deling 
282 ff., 316 ff., Høvdingen 
giver Afkald paa «in Lod 318. 

Bødestraffe 320. 

Børneudsættelse 221 f. 

Caux, Arveret i 250 ff. 

Centiirio 283. 

Ceorl 236. 

Colvokerlia 235 ff. 

Cotentin 166, 170, 177, 302. 

Crassns piscis, en Hval 187. 

Dacia, hvad Dudo forstaar ved 
153. 

Danars 64. 

Dani , hvad derved forstaas i 
Middelalderen 55 ff. 

Danico more 227. 

Danskes. Deltagelse i Vikinge- 
togene 57 ff., den regerende 
Kongeslægt 68 ff., Størrelsen 



376 



Register. 



af Danmarks Flaade211, Dan- 
marks Kultur og Opdyrkning 
219, de Danskes Næringsveje 
219, dansk Sprog i Norman- 
diet 175, en Dansk vurderet 
lig to Udlændinge 551. 

Dir og Oskold 120 ff. 

Dragen over Land, med Skibe 
555 ff. 

Drengot, Asmnnd 506. 

Druide se Gode. 

Dubh-Gaill 64. 

Du ces hos Saxo 285. 

Dudos Levnet 50 flf., Forfatter- 
ejendommeligheder 52 ff.y 159 
ff., hans Stil 277 CF., gammel- 
testamentligeUdtryk 164, 500 f., 
indoptager Dele af den nor- 
manniske Tradition 55, 278, 
Dudos Troværdighed 157, 160, 
hans Beretning om Bollo. 
prøvet 129 ff., 281, 295. 

Duel se Holmgang. 

Duflina forvexlet med Duna 27. 

Duna 24, 27. 

Dysenteri i Normannerhæren 
97 ff. 

Kadwin, Konge i Northumber- 
land 545 ff. 

Ed i Rettergang 525 f. 

Ejendomsretten, Straf for Ind- 
greb i 557-541. 

Ella,Northumberlands Kongel05, 
dræber Regner Lodbrog 97. 

Emma, Grevinde af Limoges 171. 

Enekampe foran Slagordenen 
525. 

England, de første Vikingeind- 
fald i 11, den første Over- 
vintring 264. 

Enighed i Normannerhæren 289. 

Envig 526. 

Evropa, opfattet i Middelalderen 
som en 1. 



Fanebærer 284, 516 ff., 524 f. 

Fanen 285, 559. 

Fanger 571. 

Fasge, By i Danmark 162. 

Fejghed, Straf for 318. 

Feltraab 562. 

Finn-Gaill 64. 

Fiskefangst i Norman diet 187. 

Fiaade se Skibe. 

Flandern 181. 

Flerkoneri 207, 225 ff. 

Folkemængdens Størrelse i Dan> 
mark 2tS. 

Folkevandringerne og deres For- 
hold til Normannertogene 258^ 
260. 

Fontanellekrøniken 45, 287, 554^ 

Forplejning af Hæren 372. 

Forudsigelser af Normanner- 
tiden 15. 

Fred, Folkesagn om fredelige 
Tilstande 542 ff. 

Fredsbrud 52? ff. 

Fredskjold 560. 

Fri og ufri 285 ff. 

Fridbræc 525. 

Friser i Normannerhæren 54, 
115 f. 

Frisland 115 f., 151, plyndrer 
første Gang 11. 

Frode den Fredegode, hans Leve- 
tid 15, hans Love 511 ff., Fr. 
forvexles med Rollo 553 ff. 

„Funiculo divisit« 44, 297 ff. 

„Galli" 109, 574. 

Gangerrolf er ikke identisk med 
Rollo 128 ff., det norske Sagna 
Oprindelse 147 ff. 

Geografien i Middelalderen 1^. 
155 f., 202 f. 

Gerlo, Vikingehøvding, forlenet 
med Blois 146. 

Gerloc, Datter af Rollo 160. 



Register. 



377 



Gi sele, Karl den Enfoldiges 

I>atter, ægter Rollo 41. 
Goden som Anfører for Vikinge- 

ilnaden 280 f. 
Godfreds formentlige Identitet 
med Gadrød Vejdekonge 69 ff. 
Grapois, en Hval 187. 
Grækerne, Regner Lodbrogs 
Kampe med 121 ff«, Norman- 
nerne komme næppe til Oræ- 
kenland gjennem Middelhavet 
127. 
Gudrum (Gudrun) døbt Adel- 
stan 141, af Dudo kaldt Al- 
stelmus 35, 130, RoUos Op- 
hold hos ham 130. 
Gui Hel mus' Gemmeticensis (Gal- 

culos) 45 f. 
Gulnes, Grevskab ved . Caiais, 

dets danske Høvding 234 tf. 
Guldringe hængte paa alfarVej 

342 ff. 
Gul land, Udvandring fra 196 f. 
Gnnnor, Hertug Richard 1*8 Hu- 
stru 31, 275. 
Gurim, Broder til Rollo 129, 

146. 
Gurmund (= Hasting) 24, 27, 

109 f., 147. 
Gutasaga 196. 

b-adding, dansk Konge, hans 
Rampe 24 ff, forvexlet med 
Hasting 27. 
Hagen, Harald Blaatands Søn 

195. 
Halfdan, Regner Lodbrogs Fader 

115 f. 
Halfdan, Konge i Northumber- 

land 114, 264, 297. 

Handel i Normandiet 190, Nor* 

mannerne som Kjøbmænd 367. 

Harald, Konge i Dorstad 74 ff. 

Harald Blaatand 1 Normandiet 

165. 



Harald Haardraade paa Sicilien 
23 ff. 

Hasting erobrer Luna 23, 25- f., 
betegnet som Afrikaner 27, 
bliver fransk Lensmand 277 ff. 
Jfir. Gurmund. 

Hellesponten, hvad Saxo for- 
staar ved 119 ff. 

Hella se Ella. 

Hemming, Broder til Harald og 
Reginfred 116. 

Heste se Rytteri. 

Hestekjød 373. 

Hirotha 61. 

Hold som Standsbetegnelse 62, 
281 ff. 

Holmgang, Love for 325 ff. 

Hor, Straf for 320 ff. 

Huglejk 17. 

Hule, Rollos Farbroder 146, 158, 
hans Identitet nded Huncdeus 
159. 

Huncdeus, Yikingehøvding, dø- 
bes 157; jfr. Hule. 

Hvalfangst 187 ff. 

Hvitsærk 119 ff. 

Hæleristraf 338 f. 

Hæredaland 11,60. 

„Hæren -^ eller Vikingesamfundet 
276, Hæren danner sig 281, 
dens Bestanddele 280 ff., Kom- 
mando 155 f. ^87 ff., Hær- 
lovene 313 ff., Sammenhold i 
Hæren 289, Fred indenfor Hæ- 
ren 323, H. som Forbillede 
ior andre Samfundsdannelser 
291 ff., Bagtrop 372, Forplej- 
ningskorps 372. 

Igjæld 336, 338. 

Inghen Ruaidh 19. 

Ingo dræber Rollos Fader 147. 

Irland, Vikingernes første Ind- 
fald i 11, Vikingefærd paa 
I. i Sagntiden 17 ff. 



378 



Register. 



Irruaith 61. 

Island bliver befolket i 60 Aar 
238 ff., Statsforfatningen 294, 
Flerkoneriet 227, Ægteskaber- 
nes Frugtbarhed 242 f. 

Italien, Stiftelsen af norm. Stater 
i 238, 275, 3«6 if. 

Ivar Benløs 114. 

Ivar Vidfadme 12 f. 

Jagtlyst, Normannernes 186 f. 

Jarler 281 ff. 

Jomsvikingesamfundet 285, 291, 
317. 

Jorvik (York) 107, 366. 

Jornandes 203, 260. 

Hadlin, Gangerrolfs Datter 145. 

Kampraab 362. 

Kjew 121, 126, 354. 

Knud Danaast i England 166, i 
Flandern 236, hans Død 167. 

Kobberheste til. 

Konger i Vikingehæren 281, 283. 

Korsfarernes Vej til det bellige 
Land 174. 

Krigskunst, Normannernes 351 ff. 
deres skjulte og hurtige Be- 
vægelser 363, de vide at be- 
nytte Terrainet 364, Skanse- 
og Minearbejder 365, Belej- 
ringskunst 111, 365, Dumdri- 
stighed 367, Snarraadighed367- 

Krigspuds 22 ff., 134 f., 161, 
366. 

Kvinder deltage i Vikingetogene 
270 ff., Skjoldmøer 19, 273, 
ere udelukkede fra Arv 251 ff. 
vælge selv Ægtemand 318 f. 

Kæmper 285. 

Køllen, Bondens Vaaben 328 ff., 
Colvokerlia 234 ff. 

lianser 260. 

Langskibe 353 

Lensretten, N.s Sammenstød med 



294 ff«, Lensretten trænger ind 
i Normandiet 303 ff. 

Linden som Yndlingstræ 182. 

Lochlann 62 ff. 

Lodtrækning 100, 201, 297 ff., 
309. 

Longobardernes Udvandring fin 
Scandinavia 197 ff. 

Lothene Knut 194. 

Love, Kong Frodes 311 ff. 

Luna 16, 23, forvexlet med Lon- 
donia 26. 

Lundonia 26. 

Lurer 362. 

JUachiavel 258. 

Malahulc se Hule. 

Malthus 258. 

Markfreden 335. 

Mauritanien 92. 

Melfi 308. 

Middelalderens geogra^^KeKund- 
skaber 1, 153. 

Mord 331 f. 

Monozyla 353. 

Moringia 197. 

Mærkesmand 284, 316 ff., 324 f 
jfr. Fanen. 

l¥eustrien se Normandiet. 

Nigellus 170. 

Noirmoutiers i Loiren 264 

Norici 53, 55. 

Normandiets Historie, Landets 
Erobrere vare Danske 56, 
Tidspunktet for Rollos An- 
komst 140 ff., afstaas til „Nor- 
mannerne^' 296, dets øde Til- 
stand 232 ff., ældste Forfatning 

295 li'., Ndiet som dansk Ko- 
loni 164 ff., Oprør under Vil- 
helm I 301, Uroligheder under 
Bichard I 303, Bondeoprør 
under Richard II 234 ff., 304 f. 
Lensprincipernes Indtrængen 
305* — Nd.s Jordbund 179 ff.. 



Register. 



379 



Skjønhed og Frugtbarhed 180 
ft\, Vinavl 185 ff., Skove 183 f., 
OverbefolkDing 237 f., danske 
Stednavne 175, Sproget 175 f., 
den fælles Tradition i Nor- 
niandiet 40 f., 161, 378 f., 
RoUos Love 333 fi-, den ældste 
Arveret 245 ff., Retssikker- 
heden 340 f. 
Normannerne. Vikingetogenes 
Aarsager 192 ff., Forudsigelser 
om Vikingetogene 15, deres 
Begyndelse 10 fl"., Perioder i 
Normannertiden 262 ft'., „Hæ- 
rene" 262 ft'., deres Størrelse 
209 ff., Kvinder deltage i 
Togterne 270 tf. Kolonier i 
Udlandet 244, 264, 354, Nor- 
mannernes Ukjendtskab med 
Søkrigen 265, Modstand mod 
Lensretten 294 ff., Vaklen i 
deres Tro 368, Kjærlighed til 
Historie 29 f., Enighed 289, 
Sværtbyggethed 143. 361, 
Skjønhed 143, 224, 361, Natur- 
sans 180, Jagtlyst 186 f., Fler- 
koneri 224 ff., Frugtbarhed 
231 ff'., 239 ft'.. Havesyge 340, 
Normannerne elske Vin 184 ff'., 
have Tilnavne 143, jfr. Krigs- 
kunst. 

„Normanni", hvad derved for- 
staas hos Frankerne 50 f., i 
England 60 f., hos Dudo 154 f., 
hos Saxo 9, mist'orstaaet som 
Betegnelse for Norske 59 f., 
147 ft"., 342, 349. 

Norskes Deltagelse i Vikinge- 
togene 52 ff., 60 ff.. Norske 
drage i det 10de Aarhundrede 
mest i Østerviking 173 ff., 
norske Love formenes givne 
i Norraandiet 341 f. 



Northumberland 105 f., 107 ff., 
114, 297, 345. 

Nortvegigensfe 53. 

Norwich 107. 

Olaf den Hellige i Normandiet 
171. 

Orderic Vital 46 f. 

Oskold 120 ft*. 

Otlingua Saxonica 234. 

Overbefolkning i Norden 207, 
221 f., i Normandiet 238. 

Pantsætning, som Indledning 
til Holmgang 325. 

Paul Warnfrid 197 f., 203 f. 

„Pigen med det røde Haar" 19 f. 

Popa, RoUos HustiTi 227. 

Popularis 235, 285. 

Preussen erobres af Danske 
194 ft'. 

Primipilus 282 ft*. 

Primogenitur se Arveret. 

JRagnvald Jarl paa Møre 128 ft'. 

Rainulf, Høvding i Aversa 307. 

Ransstraf 322. 

Raoul, Greve af Ivry 31. 

Rebning, med Urette ment an- 
vendt i Normandiet 298 ft'. 

Reginfred, hans Identitet med 
Regner Lodbrog 87 f. 

Regner Lodbrog i Seinen 16 
Anm., hans Historie 81 ft'., 
hans Sønner 112 ff. 

Richard I 30, 35, 240. 

Richard II 31, 240, 304. 

Robert, RoUos Daabsnavn 43. 

Robert Guiscard 23, 186, 288, 309. 

Roger af Toeni 158. 

Rollo, Tidsregningen i hans 
Historie 138, hans danske 
Herkomst 128 ff., personlige 
Karakteristik 143 ff., Slægt- 
skab med Danmarks Konger 
161, 164, øvrige Slægtninge 
146 f., Rollo hos Gudrum i 



380 



Register. 



England 35, 150, samler en 
Hær 281, gaar til Flandern 
37, 130 f., 140 f., lander i 
Seinen 277, RoUos Stilling i 
Hæren 155 ff., 295, Størrelsen 
af denne 212 f., døbes og 
antager Navnet Robertus 43, 
ægter Giséle 41 f., bringer 
Hameltrndes Levninger til 
N6rmandietl61, uddeler Lan- 
det 297 ff., giver Love 333, 
hænger Guldringe paa en Eg 
343, sammenblandes i Sagnet 
med Frode 333 ff., 342 ff. 

Rouens Indbyggere forhandle 
med Normannerne 135, Rouen 
bliver Centrum for Handel 190. 

Roumare 343. 

Rusila 19. 

Rusland, Udvandring til 194 ff. 

Rassernes SvenskeHerkomst 64ff., 
Regier Lodbrogs Kampe med 
Russerne 119 ff., deres Stats- 
forfatning 292 ff., Flerkoneri 
226, Tyvsstraf 339, 8kibe353f., 
Russerne have ikke Rytteri 359. 

Rytteriet i Normannerhæren 358. 

Røveristraf 337, 340. 

Sagaerne som Kilde til Norman- 
nernes Historie 3 — 5. 

Sagafortælling i Normandiet 
40 ff . 

Sagn, deres Væsen og Forhold 
til Fablen og Historien 14, 
deres videnskabelige Behand- 
ling 14, 343 f., Vikingesagn 
hæftede til Oldtidens Historie 
16 ff., 350, Sagn fordoble 
sig paa Grund af Navnejighed 
26 ff., 195. 

San et Germanus' Mirakler 101, 
369. 

Satrapa 283. 

Saxo kjender ikke Normanner- 



tiden 9 f., hans Forhold til 
Sagnhistorien 7 ff., har ikke 
læst Dado 151, Teztrettelser 
18, 105, 107, 109, 123, 167 f-, 
198, Stænderne i Følge StgLO 
285, hvad Saxo forstaar ved 
duces 283, centurio 283, cohors 
284, primipilns 284, Helles- 
ponten 119 ff. 

Scanza insnla 130, 162. 

Semgallen erobres af Danske 
194 ff. 

Sifridns Dacus, Greve af Guinea 
236. 

Sigurd Orm i Øje 16, 113. 

Skaane under svensk Herre- 
dømme 162. 

Skibenes Størrelse 351 ff. 

Skibe drages over Land 555 ff. 

Skibsbyggerier 354, Flaadens 
Størrelse 209 ff. 

Skjoldet 360. 

Skjoldmøer 19 ff., 272 f. 

Skjoldungeætten 68 ff. 

Skove i Normandiet 181 ff. 

Skythien erobret af Regner Lod- 
brog 119 ff. 

Slægttrætter i Danmark 76 f., 
161, 230 ff. 

Snio, hans Levetid 16, 197, Ud- 
vandring under hans Regering 
197. 

Spanien, Vikingernes Indfald i 
64 f., 94 f., 168, 266 f. 

Sprota, Vilhelm Fs Hustrn IfiO. 

Spyd 360. 

Stednavne i Normandiet 175, 
234 f. 

Straffearter 320 ff. 

Stænder i Oldtiden 285. 

Sumerlida 274. 

Svend Tveskjægs Forbund med 
Normannerne 170. 

Svenskes Delt agelse i Vikinge 



Register. 



381 



togene 53 fif., erobre Rusland 
120, erobre Skaane 162. 
Sværdet 360, dels Brug i Holm- 
gang 329. 

Sædelighed8forbr5'del8er 320 ff. 

Søkrigen,NormannernesUkjendt- 
skab med 265 ff. 

Vacitus' Germania som Kilde 
til Normannernes Historie 3. 

Tapperhed belønnet 324 tf. 

Theodorik, Sagn om Freden 
under haus Regering 344 ff. 

Tilnavne, Normannernes 143. 

Tinglid 291 f. 

Trofæer 370. 

Tronfølgeloven i Danmark 77. 

Trælle 285, 319. 

Turgesius, Konge i Irland 15, 
149 ff . 264, hans formentlige 
Identitet med Regner Lodbrog 
104 ff., hans Hustru 270. 

Tvekamp se -Holmgang. 

Tvigjæld 322, 336, 338. 

Tyvsstraf 337, 340. 

Ubbe, Regner Lodbrogs Søn 113. 

Udjagning af 'det 'unge Mand- 
skab 203 ff., 243 ff. 



Udvandring paa Grund af Uaar 

194 ff., 257. 
Utlagatus 318. 
Vaumanni 188. 
Venusinus, Jon Jakobsen 132. 
Vestfold 52 ff., 68 ff. 
Vikinger se Normanner. 
Vilhelm af lumiéges 15 f. * 

Vilhelm af Poitiers 46 , 
Vilhelm I Longue-Épée 165, 302 f. 
Vin, Normannerne elske 184 ff. 
Vinterlejr 273 f,, 287. 
Voldtægt 321. 
Væddemaal 326. 
Vædsætr.ing 325 f. 
Væringersamfund 292, 307. 
H^ace, Robert 48, 299, 304. 
Walmannorum societas 188. 
Werec, Vrag 189. 
Wergild 332. 
Wesfaldingi 52. 
Ynglingesaga 12 ff. 
Ynglingeætten 68 ff. 
York 107 f., 366. 
Æthelred ægter Emma 170, hans 

Strid med Normannerne 169 f./< 
Øxer 360. 



I 



i