Skip to main content

Full text of "Normannerne"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



^ 



r 



I 



NOEMANNEENE. 



AF 



■^€4'' 



/. 



JOHANNES (J Hrlr STEENSTRUP. 



TREDIE BIND: 

DANSKE OG NORSKE RIGER PAA DE BRITTISKE ØER 
I DANEVÆLDENS TIDSALDER. 



KJØBEITHAVN 

FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 

I. COHENS BOGTRYKKERI. 
1882. 



DANSKE 0& NORSKE BIGEfi 



PAA 



DE BRITTISKE ØER 



DANEVÆLDENS TIDSALDER. 



AP 



JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP. 



MED TO KORT. 



HEBTIL ET SUPPLEMENTBIND: DaNELAG. 



EJØBKNTHAVK. 

PORLAOT AF RUDOLPH KLEIN. 

I. COHENS BOGTRYKKEBI. 
^ 1882. 



OUNNINQ 

HILL. 

12.14-39 



5i 

V 



Mholdsfortegnelse. 



Side. 

Første Kapitel. Indledning 1— li. 

åldet Kapitel. Nogle Forstudier og krijtiske 

Skjærmydsler 6—30. 

Holmekampen 8. 7 — Slaget ved Tettenhall S. 11 
Dnnblinkampen 912 S. 13 — Sibtrics Brodermord 
S. 16 — Kong Ragnvald af Tork S. 18 ~ Freds- 
mødet ved Eamot 8. 26. 
Tredie Kapitel. De nordiske Kolonier i Eng- 
Ian d (901—954) 31-106. 

Nogle Vikingekarope 901-911 6.31 — Fæstninger 
bygges S. 41 — Indfald i det vestlige England og 
i Skotland, Kampe med Waliserne 8. 55 — Resul- 
taftet af Kong Edvards og Æthelfleds Kampe med 
Nordboerne S. 63 — Kong Edvard dør. Æthel- 
Btans Kampe med Northambrerne. Brnnnanbnrh- 
slaget 8. 64 — England nnder Kongerne Edmand 
(940—946) og Edred (946-955) S. 78 — Hvilket 
nordisk Folk tilhørte Vikingerne i England? S. 90 
— Polemik S. 95. 
\ Qerde Kapitel. Rigerne i Dublin og Waterford 

\ (914-951) 107-127. 

v^ Dnblins Historie 917-941 8.109 - Kolonierne ved 

Strongford Lough (Lough Guan), ved LinnDuach- 
aill og Carlingford Longh (Snamh Aighneh) S. 
115 — Waterfordkolonien 8. 118 — Vuircheartach 
med Læderkappen og hans Rundgang om Irland 
S. 1 19 — Dublins senere Historie 8. 124. 

Femte Kapitel. Kongerne af Limeriok 128-132. 

Sjette Kapitel. Kong Brian Bornmha 133—172. 

Matbgamhain og Brian kæmpe med de Fremmede 



VI Indholdsfortegnelse. 

i Limerick S. 134 ~ Mathgamhains Død. Brian 
bliver Munsters Kongn S. 140 — Kong Maelsecb- 
lainns Kampe med de Norske i Dablin S. 143 — 
Brian bliver Irlands Konge S. 148 — Oprør mod 
Brian S. 154 — G Ion tarf- Slaget S. 163 — Kampens 
Følger S. 167. 

Syvende Kapitel. Angelsakserne og Nordboerne 

under Kong Edgars Regering 173—204. 

Kong Edgars Styrelse af Landet. De nordiske Ko- 
lonisters Stilling S. 175 — Edgars Forhold til 
Wales og de vestlige Øer S. 184 — Edgars Kro- 
ning. Kongefærden paa Floden Dee S. 197. 

Ottende KapiteL Norske Kolonier paa de skotske 

Øer og Halvøer 205—316. 

Niende Kapitel. Svend Tveskjægs og Jqms- 

vikingernes Hærtog til England 217—372. 

Nye Uroligheder i Wales S. 218 — De Danske 
plyndre i det Irske Hav S. 221 — Gudmand, Ju- 
stin, Olaf Tryggvessøu og Svend Tveskjæg paa 
Hærtog i England (991-995) S. 228 - Vikingerne 
vende sig mod Wales og mod Saksland. Nye 
Anfald paa Syd-England 8. 243 — Blodbadet paa 
de Danske St. Briccii Dag 1002. De paafølgende 
Hævntog 1003— 1012 S. 252 — Tilbageblik. Landets 
ulykkelige Tilbtand og Grundene dertil S. 265. 

Tiende Kapitel. Knud den Stores Erobring af 

England 273-289. 

Ellevte Kapitel. Knud den Stores Regering... 390—413. 
Kong Knud? Forson i ngspolitik S. 391 — Foran* 
dring i Knuds politiske Holdning. Hans Tog til 
Danmark (1019—1030). De danske Høvdinger for- 
jages fra England S. 308 — Kong Knud drager til 
Venden. Han forsoner sig med Thorkil Jarl S. 
333 - Kong Knuds Forhold til Kirken S. 333 — 
Slaget i Helgeaa. Romerrejsen S. 345 — Norges 
Erobring S. 357 — Kong Knud som Lovgiver og 
Ordner af de indre Forhold. Stiftelsen af Veder- 
lag eller Thingemanlid. Hirdens og Lidets Med- 
lemmer S. 366 — Svend, Knuds Søn, og Ælfgifa 
styre Norge. Deres Lovgivning. De forjages af 
Landet S. 381 — Kampe med Waliser og Skotter. 
Forholdet til Hertugerne af Normandie S. 393 — 
Kong Knuds Død. Opfattelsen af hans Karakter 
og Personlighed. Dommen over hans Regering S. 
400. 



Indholdsforlegnelse. VU 

TolYte Kapitel. Det danske Herredømmes sidste 

D age 413-434. 

Harald Harefods Regering (1035—1040) S. 413 — 
Hardeknods Regering (1040—1042) S. 421 — Nogle 
Betragtninger i Anledning, nf det danske Herre- 
dømmes Ophør i England 8. 427. 



Nogle Tillæg. I. Kong Harald, Knod den Stores Broder S. 
4S5 — II. Nogle Undersøgelser nm Sprakaleggs- Ætten S. 437 — 
III. Om Betegnelsen Nortmanni hos Adam af Bremen S. 441 — IV. De 
islandske Sagaer som Kilder for den her behandlede Periode S. 443. 

Efterskrift S. 450. — Trykfejl og Rettelser S. 451. — Register 
S. 452 



I. 



ndfni«ru3e 




/m-A 



C. 



Johx^éeenstfup, ^Ikuuke og ^Torsk^ Hifførjtaa. df bpittiske (jfer. 



Pørste Kapitel. 

Indledning. 



Den foreliggende Bog har til Formaal at fremstille 
de nordiske Koloniers Skæbne i England, Irland og Skot- 
land i Løbet af det 10de og i Begyndelsen af det Ilte 
A.arhundrede. Medens Aaret 900 eller Tiden deromkring 
for alle disse Landes Vedkommende danner det fælles 
Udgangspunkt for Beretningen, vil der med Hensyn til 
Periodens Slutning være den Forskjel, at jeg i England 
ender med Knud .den Stores og hans Sønners Regering, 
men i Irland med Slaget ved Clontarf (1014). Jeg bør 
naturligvis give mine nærmere Grunde for, at jeg lader 
dette Afsnit fsemtræde som et Hele og sætter Grænsen, 
hvor jeg saaledes har trukket den. Denne Redegjørelse 
bør dernæst angaa tvende Punkter, i det den ikke alene 
bør oplyse om, at et Tidsrum virkelig ender ved disse 
Slutningstider i hvert enkelt af de Riger, som Under- 
søgelsen angaar, men ogsaa derom, at Grænsen for alle 
disse Landes Vedkommende betegner en Afslutning paa 
samme eller do^ paa lignende Maade. 

For Englands Vedkommende fremtræder det kla- 
rest, at her virkelig foreligger en Periode med sin egen 
indre Karakter og sin afgj ørende Afslutning. De nor- 
diske Riger i Korthumberland og Østangel, som vare 

1 



2 Indledende Bemærkninger om Bogens Plan. 

stiftede i den sidste Menneskealder af det 9de Aarh., 
vedbleve endnu at bestaa, skjønt de anfægtedes haardt 
af de dygtige Herskere over England* Det nordiske 
Kongerige i Østangel var ikke ved Landomraade saa 
mægtigt som Northumberrand; det var paa Grund af 
sin udstrakte Grænselinie mod Angelsakserne ikke saa 
vel beliggende som hint Rige ved Nordgrænsen. Denne 
Koloni maatte derfor bøje sig tidligst, men snart saa 
ogsaa Northumbreme sig nødsagede til at underkaste 
sig Kong Æthelstan og hans Efterfølgere. Kun af og 
til lykkedes det, at gjenskabe et nordisk, uafhængigt 
Rige i York og de nordlige Landskaber af Northumber- 
land, indtil endelig under Edred Northumberland indgik 
som en uadskillelig Del i det angelsaksiske Rige. Men 
— den nordiske Indflydelse, ophørte derfor ikke, den 
forklædte sig kun. Det viser sig nu, hvad der saa ofte 
kommer for Dagen i Vikingetiden, at netop paa Tider, 
da de ydre Forhold ere mindst gunstige for at hævde 
nordisk Indflydelse, virker den fredelige Berøring med 
Nordboerne mægtigt. Den djærve Haand, som havde 
ført Sværdet med saa stor en Virkning, viste sig nok 
saa farlig ved sit fredelige Haandtryk, og Nordboerne 
tilsnege sig stor Magt i Samfundet. Edgars Regering 
var i denne Henseende navnlig af megen Betydning. 
Jordbunden blev efterhaanden saa gunstig forberedt, at 
fornyede Angreb paa England fra dansk Side syntes at 
maatte Ivkkes. Efter at de Danskes Kræfter atter vare 
voxede, og efter at under den svage Kong Æthelreds 
Regering de Engelskes Magt var sløvet, opnaaede de 
danske Konger Svend og Knud at vinde England, den 
sidste nordiske Sejrvinding i dette Land. Vel fortsættes 
den danske Kongerække med Harald Harefod og Harde- 
knud, men derefter følger en Angelsakser Edvard paa 
Tronen, og Nordboernes Magt i Vesten faldt. Da Eng- 
lands Trone endelig erobredes af en normannisk Fyrste, 



Indledende BemærkniDger om Bogens Plan. 3 

som grandlagde et varigt Vælde (1066), da var dette 
en Erobring, som kun indirekte vedkom Norden; det 
var til en Sidelinie af de nordiske Kongeslægter — kan 
man sige — at Landet da gik i Arv. Endnu i nogen 
Tid efter gjorde Vikingeflaader sig Ærinde over Havet 
for at plyndre eller maaske endog for at prøve paa at 
gjenerhverve den gamle Magt. Disse Togter ville ikke 
blive tagne med i dette Arbejde, i det de bedre kunne 
fremstilles sammen med de nordiske Koloniers sidste 
Skæbne og sammen med Beretningen om de efter Nor- 
mannertiden i Udlandet bevarede Minder om Nord- 
boerne. 

For de irske og skotske Koloniers Vedkommende 
synes man at kunne tale om en Periode, hvorom de ere 
fælles med England, allerede af den Grund, at der 
bestod en nøje Forbindelse mellem Nybygderne i Skot- 
land og Irland og de nordiske Riger i England. De 
første Hærgetog mod Angelsakserne under Edvard frem- 
træde som en Række krydsende Anfald snart paa Nordsø- 
kysterne, snart ved det irske Havs Strande; disse 
Vikinger havde deres egentlige Fodfæste i Waterford. 
Senere kæmpes der udholdende paa Grænsen af Skot- 
land, og de nordiske Beboere af de skotske Øer hjælge 
med til Bevaringen og Gjenerobringen af det omstridte, 
northumberske Rige. En Menneskealder senere kommer 
den nordiske Koloni paa Anglesey til at spille en vigtig 
Rolle som den, der baner Vej for Kongerne Svends og 
Knuds Erobringer. Hvad i øvrigt de irske Kolonier 
angaar, viser der sig i disses Historie ikke nogen 
mærkeligere Tilbagegang eller Fremskridt i Nordboernes 
Magt over Irerne, medens ganske vist snart en, snart 
en anden, nordisk By tilkæmper sig Forrangen blandt 
Nybygderne. Først i det berømte Clontarfslag træffe vi 
en Begivenhed af mere udpræget Betydning; det var et 
sidste Forsøg udenfra paa at tilkæmpe sig en større 

1* 



4 Indledende Bemærkninger om Bogens Plan. 

Indflydelse over Irerne. Fra forskjellige Egne i Norden 
og fra saa godt som alle Kolonier i Udlandet var dette 
Forsøg bleven understøttet ved Hjælpetropper og Skibe, 
men det mislykkedes. De nordiske Kolonier i Irland 
vedble ve at bestaa, men førte et vegeterende Liv gj en- 
nem de følgende Aarhundreder. Fremstillingen af dette 
Afsnit af deres Historie vil, som det alt er sagt, bedst 
kunne gives sammen med Fortællingen om Levningerne 
af Nordboernes Indflydelse og om de sidste sporadiske 
Vikingefarter. Den Periode, hvis Grænse jeg for Irlands 
Vedkommende saaledes sætter ved Clontarfslaget, ender 
altsaa i dette Land ganske vist ikke paa samme Maade 
som i FiUgland, hvor Nordboernes Herskertid ophører 
1042 og ingen uafhængige Kolonier derefter findes. 
Imidlertid er dette en F(»rskjel af mindre Betydning, 
og det tabte Slag ved Clontarf var den afsluttende 
Prøve paa at Nordboernes Magt i Irland ikke skulde 
blive et Herredømme over hele Erin eller alle Irer, 
men at Nordmændene kun skulde beholde deres Kolo- 
nier i Byerne. 

Jeg har i øvrigt delt dette Arbejde i tvende Dele, 
nemlig i den alt nævnte historiske Skildring af Erobringen 
og dernæst i en Fremstilling af Nordboernes Indvirkning 
paa de sociale, retslige Tilstande; denne sidste har jeg 
givet Navnet Danelagen. Den store Betydning, som 
Vikingekolonierne havde, var nemlig den, at indvirke 
stærkt paa Angelsakserne og Kelterne og ofte at virke 
mest, naar de voldsomme Angreb ophørte, saaledes at 
de Kristne vare udsatte for uafladelig Fare for deres 
Nationalitet. Denne Indvirkning fortsattes, efter at Knud 
den Store havde erobret Landet, skjønt han beskyttede 
angelsaksisk Ret, ja efter at de danske Konger vare 
fortrængte af engelske eller normanniske. Jeg har af 
denne Grund i dette Afsnit af Bogen ikke kunnet holde 
mig til de foran satte Tidsgrænser; det har været 



Indledeode Bemærkninger om Bogens Plan. 5 

nødvendigt at medtage Lovkilder fra en senere Tid, 
blandt andet af den Grund, at det til dette Æmne var 
nødvendigt at benytte alle de Kilder, som forefandtes. 
Dette andet Afsnit udgJÉfr et nødvendigt Supplement til 
det første. Det udfylder Mellemrummene mellem Kolo- 
niernes Undergang og de danske Kongers Erobringstog, 
og det fuldstændiggjør vor Kundskab om Betydningen 
af de danske Kongers Herredømme i England. Det 
fortjener tillige en Behandling for sig, da ikke blot 
Æmnet er forskjelligt, men Kilderne helt andre. 

Hvad endelig Stoffets Enkeltheder angaar, følger 
jeg samme Plan som i „Vikingetogene mod Vest i det 
9de Aarhundrede". Man kunde ganske vist skrive en 
Bog, som vilde blive mere interessant paa mange Punkter, 
om man alene vilde fortælle om det. som strax lader 
sig bringe i Sammenhæng med Andet, eller om det, 
som afgiver Materiale til en fængslende Gjenfortælling. 
Jeg tror imidlertid, at det har en stOr Betydning, at 
alle de enkelte Togter blive indoptagne i Fremstillingen. 
Enhver, som har studeret den Tids Historie, vil vide, at 
det for at forklare ydre og indre Forhold i et Land 
eller en Provins er meget vigtigt at faa at vide, om 
nordiske Indfald da fandt Sted, og Kilderne ere paa 
mange Punkter saa spredte og saa vanskelige at be- 
handle, at det vistnok er fortjenstligt at paavise deres 
Sammenhæng og redegjøre for deres Indhold uden Hen- 
syn til deres umiddelbare Interesse eller til de Resul- 
tater, som kunne faas ud af dem. — I min Fremstilling 
vil hvert Land blive behandlet for sig; dog har jeg fra 
denne Regel gjort Undtagelser, naar Stoffet med Nød- 
vendighed krævede en anden Fremstillingsmaade. 



Andet Kapitel. 

Nogle Forstadier og kritiske Skjærmydsler. 

Jborinden vi kunne fortælle om de første Togter, 
bliver det nødvendigt at give sig i Lag med en Del 
kritiske Undersøgelser. Om nogetsteds, gj ælder det 
nemlig her, at de historiske og navnlig de kronologiske 
Opgivelser fra det 10de Aarhundredes første 25 Aar 
trænge til en alvorlig Prøvelse og til et langt mere 
indtrængende kritisk Studium end det, man hidtil har 
villet skjænke dem. Den angelsaksiske Krønike har 
aabenbart nydt en altfor ubetinget Agtelse, og man har 
forsømt at anvende paa den al den Kritik, som bliver 
nødvendig selv lige over for gode Kilder, fordi de have 
lidt ved Bevaringen gjennem saa mange Aarhundreder. 
For at give en Ide om i hvilken Grad Kilderne have 
Karakter af et Vilderede, skal jeg blot nævne, at der 
imellem den angelsaksiske Krønikes og Florentius af 
Worcesters Opgivelser er i Aarstallene fra 913 — 923 en 
Forskjel paa indtil 3 Aar, at Krøniken ved 921 nævner, 
at Kong Sihtric slog sin Broder Nial, medens Simeon 
af Durham i ét af sine Skrifter har denne Notits ved 
914 og i et andet ved 920, at Simeon er eneste Hjem- 
mel for Beretningen om en Kamp i Skotland 912, og 
at der baade om denne og om andre Beretninger i disse 



KeotmændeDes Kamp ved Holme. 7 

Kilder maa føles en snigende Mistanke om en urigtig 
Indførsel eller en dobbelt Angivelse. 

Der er et aabenbart Mytteri mellem Kilderne; man 
maa tage alvorligt paa Sagen, bryde ind og sikre sig 
Hovedmændene til Vildfarelsen. Selve Omfanget af den 
Forvirring, som behersker Kilderne, ægger Forskeren til 
at bringe Klarhed til Veje og synes næsten give ham 
Haab om, at en heldig fundet Løsning paa ét Punkt 
ogsaa vil kunne give Løsning paa andre. 

De Spørgsmaal, som jeg derfor nu stiller og vil 
forsøge paa at faa klarede i dette Kapitel, ere disse: 

1. Forefaldt der en Kamp med Vikinger ved 
Holme 902? 

2. Stod der et Slag ved Tettenhall 910? 

3. Gjorde Vikinger et Indfald i Skotland 912? 

4. Hvornaar dræbte Kong Sihtric sin Broder? 

5. Hvornaar døde Kong. Ragnvald af York ? 

6. Hvad véd man om et Fredsmøde ved Eamot 926? 



/• Hoimekampen, 

Tvende Uaandskrifter af Anglo-Saxou Chronicle, 
nemlig de, der gjærne betegnes som B. og C, opgive 
ved 902: Her Ealhswy5 fori^ferde and |>y ilcan geare 
vræs hæt gefeoht æt |)am Holme Gantwara and ))ara 
Deniscra. De andre to eller tre Haandskrifter have 
Intet om dette Slag mellem Danske og Beboerne af 
Kent. Florentius nævner Holmekampen ved 904. Henrik 
af Huntingdon ved Edvards 12te Regeringsaar (913). 
Nu er der strax en Omstændighed, som gjør, at man 
fatter Mistanke mod hine to Haandskrifters Udtalelse 
om denne Kamp, og det er nemlig den, at den anden 
af de tvende Notitser, som disse Haandskrifter 
bringe ved dette Aar, her er anbragt urigtigt- 






8 Kentmændeaes Kamp ved Holme« 

Ealhswyd, Kong Alfreds Enke, døde ikke 902, men 905, 
bvUket fremgaar med stor Enstemmighed ikke blot af 
de andre Haandskrifter af Anglo-Saxon Chronicle og af 
Florentius, men .ogsaa af selve de nævnte to Haand- 
skrifter, som begge gjentage Efterretningen om hendes 
Død ved 905. Men naar saaledes den ene Notits er 
anbragt galt, kunde den nemt have draget med sig den 
anden, Efterretningen om Kentmændenes Kamp, og 
denne Formodning finder Bestyrkelse derved, at der 
virkelig forefaldt en Kamp mellem Kentmænd 
og Danske i Aaret 905, en meget mærkelig Kamp, 
hvor mange ansete Høvdinger faldt paa et Tog oppe i 
Østangel ved Ouse. Haandskrifteme B. og C. indeholde 
en Beretning om denne Kamp (905), som ganske svarer 
til de andre Haandskrifters Fortælling, men det var jo 
højst muligt, at deres oprindelige Forfatter havde overset, 
at den korte Notits, som .han forefandt om Kentmæn- 
denes Vaabendyst (902), angik Kampen i Aaret 905. 
Imidlertid maatte man fordre en noget større Sandsyn- 
lighed for at antage Identiteten af de to Kampe, og man 
kan virkelig bringe denne til Veje paa forskjellig Maade. 
For det Første bør man se at faa Kundskab om hin 
Kamp af 905 stod „ved Holme". Kilderne sige os, at 
Kong Edvard forfulgte den i Østangel hjemmehørende 
danske Hær, som paa et Tog ind i Mercia var draget 
saa langt frem som til Malmesbury, tilbage i dens eget 
Land og „hærgede alt deres Land mellem Digerne og 
Ouse saa langt Nord som Marsken". Da de Engelske 
nu skulde drage tilbage, tøvede Kqnterne og bleve 
slagne. Florentius siger nærmere: „terras illorum, quæ 
inter terræ limitem sancti regis Eadmundi et flumen 
Usam sitæ sunt, devastat.'* I Følge denne Forfatter 
har altsaa den plyndrede Strækning ligget mellem Græn- 
serne af de Ejendomme, som tilhørte Bury St. Edmunds 
(i Suffolk) og Ouse. Da yi ikke kjende Udstrækningen 



Kentmændenea Kamp ved Holme. 9 

af dette Klosters Besiddelser, vil det være sikrere at 
holde sig til A,-S. Chronicle, hvorefter Vikingerne have 
plyndret the Fens, de store Marskegne rundt om Bugten 
the Wash, hvilke allerede meget tidligt bleve forsvarede 
mod Havet ved Diger, se Will. Hughes, the Geogiaphy 
of British History S. 39. Der ligger en Række Fens op 
langs Ouse, og Syd for Lynn Regis findes et Holme 
beliggende ved Ouse. Det er vist meget rimeligt, at 
det var her Angelsakserne led Nederlag. I hvert Fald 
er det let at finde et Holme i Norfolk^), medens man 
har vanskeligere med at pege paa et saadant i Kent-). 
Pearson (Historical Maps, 2. Udg. S. 35) gaar ud fra, 
at vort Holme skal ligge i Kent, men kan her kun hen- 
vise til Holmesdale og Helmestrei Hundred (i Domesday). 
At Holme i alt Fald skal søges paa disse Kanter 
af Landet, kan bevises ved tvende vigtige Argumenter. 
I et Brev, udstedt 961 af Edvard den Ældres Enke 
Eadgifu, tales der paa følgende Maade om en Tid, der 
ligger nogle Menneskealdre tilbage: „Da hændtes det, 
at alle Keatmænd bleve udbudte til Kamp ved Holme. 
Da vilde Sigelm ikke gaa i Leding med nogen Mands 
Penge ubetalte . . . Efter at han var falden i Kampen'* 
osv. (Thorpe, Diplomatarium Anglicum S. 201). Men 
nu faldt netop i Følge A.-S. Chronicle og de andre 
Kilder i Kentmændenes ovennævnte Kamp i Østangel 
905 „Sigelm ealdorman*', og altsaa maa Slaget i 
hint Aar virkelig have staaet ved et Holme i Østangel. 



^) HtIs Vikingerne ere trængte længere ud i Norfolk, vil man 
saaledes kanne henvise til Jet bekjendte Kloster St. Bennet 
of Halme, S. 0. for Reepham, 14 Mil fra Norwich {Thorpe, 
Oipl. Angl. 578: Sancte Benedicte and Seynt Edmnnde to 
Biry and to Holme). 

*) Holmerne tilhøre næsten udelukkende nordlige Dele af Eng* 
land, se Indices til Kemble, Codex Diplomaticus, til Thorpe, 
Diplomatariam Anglicum, til Chronichon monast. de Abingdon, 
samt Ritters Geogr. Lezicon. Jfr. Worsaae, Minder om Danske 46* 



10 Kentmændenes Kamp ved Holme. 

Endelig afgiver Æthelwerd det sidste Argument for 
denne Antagelses Rigtighed. Han beretter i sin dunkle 
latinske Stil saalunde: bella parantur Holme in loco 
contra Orientalem quippe citius cladem [classem?] 
post dies quinque festa puerperæ sanctæ, conjiciunt 
peltas, enses vibrant, in utraque manu crispatur bastilis 
crebro ibidemque ruit Sigeuulf dux Sighelmque, tota 
pars Cantiæ nobilitatis pæne etc. . . . Altsaa lide 
Kentmændene et Nederlag ved Holme mod Østangleme, 
og i Striden falder Sighelm. Udgiverne af Monumenta 
Britannica og Lappenberg (Geschichte von England L 
351) udtale, at Æthelwerd her sammenblander de to 
Kampe, som den eugelske Krønike saa nøjagtigt holder 
ude fra hinanden, men efter hvad jeg foran har paavist, 
tror jeg man vil indrømme mig, at der ingensomhelst 
Grund er til at beskylde Æthelwerd for en Misfor- 
staaelse, og at denne Forfatter netop bekræfter os i 
den her fremsatte Fortolkning af de øvrige Kilder. 

Resultatet af denne Undersøgelse kan vist altsaa 
fastslaas saaledes, 

at der ikke forefaldt nogen Kamp i Aaret 902, 
at Kentmændenes bekjendte Dyst af 905 forefaldt 
ved Holme, og 

at Holuie ligger i Norfolk og ikke i Kent. — 
MfTikeligt nok har hidtil Ingen havt Øjet aabent 
for denne simple og naturlige Forstaaelse, naar man da 
undtager Sharon Turner i hans fortræffelige History of 
the Anglosaxons (UI. 4); da denne Forfatter imidlertid 
ikke har kunnet omgærde sin Antagelse med den Række 
Beviser, som jeg foran har været i Stand til at frem- 
drage, er hans Gisning bleven forkastet af alle nyere 
Forskere, uden at de nøjere have prøvet dens virkelige 
Værd. 



Slaget ved Tettenhall 911. H 



//. Slaget ved TetienkalL 



Den angelsaksiske Krønike meddeler ved 910 (i 
Haandskrifterne B., C, E.; ved 909 og 910 i D.): Her 
Ængle and Dene gefuhton æt Totanhealle and Engle 
sige namon. Der falder et Skjær af Mistanke paa denne 
Optegnelse ikke saa meget ved at Florentius har den 
samme ved 911, men især ved A.-S. Chronicles egen 
Optegnelse ved 911 (Hdskr. A, B, C, D), hvor et Felttog 
beskrives os af ganske lignende Karakter som det af 
910. De Danske vare rykkede helt ind i Mercia, da 
Kong Edvards Tropper mødte dem' og slog dem ved et 
Sted, som ikke angives i Chroniclen, men som derimod 
hos Æthelwerd og Florentius kaldes Wodansfield; mange 
navngivne Personer falde. Nu er det jo dog ganske 
mærkeligt, at der i Aaret 910, da der- ellers slet ikke 
er Tale om et Indfald af Danske i Mercia, men derimod 
fortælles, at Englænderne gjorde et heldigt Tog op i 
Northumberland, at der i dette Aar skulde være fore- 
faldet en Kamp inde i Mercia i Stafifordshire ved Tet- 
tenhall, og Mistanken stiger, naar man bliver vår, at 
Wodansfield, hvor Kampen forefaldt i det følgende 
Aar, ikke ligger to engelske Mil fra hin By. Er 
det ikke langt rimeligere at antage, at S^nrtiatteren af 
A.-S. Chronicle ikke har forstaaet, at »^Kam^wa ved 
Tettenhall var den samme som det Slag, der forefaldt 
det følgende Aar og hvor en Stedsbetegnelse mangler? 
Man vilde i Virkeligheden derved slet ikke gaa Krø- 
nikens Paalidelighed for nær, da i alt Fald to af Haand- 
skrifterne (B. C), og tvende meget gode, vise, at denne 
Notits ikke hører til den oprindelige Stok og Stamme, 
men er en Tilføjelse, der begynder med et: „Her i dette 
Aar** osv. Et tredie Haandskrift D. har endog, foruden 
Beretningen om Kampen i Mercia 911, Notitser om 
Kampen ved Tettenhall baade ved 909 og 910. 



12 ' Slaget ved TetteDhall 911. 

Lappenberg (1. c. S. 354) har havt Øje for, at en 
saadan Fortolkning kunde være mulig, men han for- 
kaster den atter af den Grund, at Florentius nævner to 
Kampe (begge ved 911). Dette beviser imidlertid Intet, 
da det af Florentius' Text fremgaar, at han kun med- 
deler de samme to Notitser, som A.-S. Chronicle giver, 
og kun binder den ene løst til den anden. Navnlig er 
Lappenberg uberettiget til at udtale, at efter at de 
udsendte merciske Tropper havde kæmpet ved Totten- 
hall, ilede ogsaa Kong Edvard til med den udskibede 
Hær og slog Danskerne ved Wodansfield, thi ikke en 
eneste Forfatter nævner, at Edvard deltog i Kampen 
eller kom med Forstærkning (Flor. 911: exercitum . . 
misit . . qui cum illos . . comprehendissent). Holder 
man sig til Florentius, da har Kampen veå Tettenhall 
Intet med de Danskes senere Tog at gjøre. Florentius 
kan aabenbart ikke bringe os til at fravige den For- 
staaelse af den engelske Krønike-, som Fortolkningen af 
denne selv vilde give os, og det ligger i højeste Grad 
nær at antage, at her er Tale om samme Kamp, men 
at Krøniken har forrykket Aaret. 

Jeg vil fremdeles gjøre opmærksom paa en Om- 
stændighed, der ogsaa synes pege paa, at her foreligger 
en Misforstaaelse, nemlig at Æthelwerd slet ikke om- 
taler denne Kamp ved Tettenhall, medens han véd god 
Besked om Slaget ved Wodansfield. Vi saa i den fore- 
gaaende Undersøgelse, at den engelske Krønike havde 
urigtigt fordoblet Holmekampen, medens Æthelwerd 
oplyste os om, at her kun var Tale om én Kamp; 
maaske gives der os et Vink i samme Retning ved 
denne Forfatters Tav'^hed om den ene af de her berørte 
Dyster. 

Til et afgjørende Bevis for det her Fremstillede 
komme, vi endelig ved Hjælp af Haandskrift D. af den 
angelsaksiske Krønike. Foruden at dette ved 910 har 



Kampen ved Danblane i Skotland 912. 13 

den til HaaDdskrifterne B, C, E, ved 910 svarende No- 
tits: „Her Ængle & Dene gefuhton æt Totanheale", 
meddeler det ved 909: „Her Myrce & Westseaxe ge- 
fuhton wid |)one here neh Teotanheale on 8 IdusAgus- 
tu8 and sige hæfdon". Altsaa faa vi her den Oplysning, 
at det var Mercier og Vestsakser, som kæmpede 
med „Hæren** ved Tettenhall, og ^Ue Kilder sige jo 
netop, at det var Mercier og Vestsakser, som i det føl- 
gende Aar kæmpede i den Kamp, der i Følge Florentius 
og Æthelwerd stod ved Wodansfield. 

Dernæst siger dette Haandskrift, at hin Kamp fore- 
faldt 5te August, hvormed Æthelwerds Opgivelse stem- 
mer, at Wodansfield-Slaget stod „quinta [sexta?] in die 
mensis Augusti''. Krøniken kan ikke have laant denne 
Notits af Æthelwerd, da denne Forfatter • som sagt slet 
ikke nævner Navnet Tettenhall, og vi maa vel saaledes 
ved denne Optegnelse have det sidste og afgjørende 
Bevis for, at de to Kampe i Virkeligheden eré én, eller 
med andre Ord, 

at i Aaret 911 Mercier og Vestsakser sejrede over 
„Hæren" i et Slag ved Tettenhall og Wodansfield — 
hvorimod der i Aaret 910 ikke forefaldt nogen,^ Kamp 
med Vikinger. 

• 

///. Dunblinkampen 912. 

Simeon fra Durham beretter i Historia de gestis 
Regum Anglorum ved Aaret 912: „Reingwald rex et 
Oter comes et Osvul Cracabam irrupérunt et vastaverunt 
Dunbline'\ Nogle Forfattere have opfattet denne Steds- 
angivelse som Dublin paa Irland, hvad der aabenbart 
ikke kan være rigtigt, da Stednavnet er et andet og 
forskjelligt og da de irske Kilder iagttage fuldstændig 
Tavshed om et saadant Tog til Dublin, — hvilken sidste 
Omstændighed maa være afgjørende for at det ikke har 



14 Kampen ved DunblaDe i Skotland 912. 

fundet Sted. Det er saaledes langt sandsynligere, at 
derved skal forstaas Dunblane i Grevskabet Perth ved 
ÅUan (V. N. V. for Edinburgh) paa den nordlige Side af 
Forth. 

Imidlertid kj ender ingen anden Kilde et saadant 
Tog i dette Aar, og Beretningen staar og falder med 
Simeons Autoritet. De fleste Forfattere — saaledes 
P. A. Munch — tillægge nu Simeons Udsagn en saa 
afgj ørende Vægt, at Toget hertil i Aaret 912 skal anses 
for sikkert. Denne Anskuelse kan dog vist ikke god- 
kjendes, da Simeon særligt ved denne Tidsperiode af- 
viger fra andre Kilders Aarsopgivelser eller er vaklende 
i sin Beretning. Hos Simeon findes saaledes Nials Død 
anført ved 914, men i hans anden Historie ved 920, i 
A.-S. Chronicle ved 921 ; Simeon har ved 919 : „rex Inguald 
irrupit Eboracum", men A.-S. Chronicle anfører dette 
ved 923. Det kunde derfor slet ikke undre os, om 
Slaget var bleven anbragt under et urigtigt Aar. Hertil 
kommer endvidere, at en stor Del andre Krøniker paa 
-en mere vidtløftig Maade berette om et Tog til Skot- 
land 918 under Anførsel bl. A. af de selv samme tre 
Høvdjnger, en Ragnvald, en Ottir og en Gragabam 
(se herom i det Følgende), — hvorved Indicierne vist- 
nok blive saa stærke mod Simeon, at man maa opgive 
dette hans Tog af 912. . 

Man har sagt, at Dunblane i Perth ligger saa fjærnt 
fra hine Vikingers Vej, i det de vitterligt hørte hjemme 
i Waterford. Denne Bevismaade er imidlertid urigtig, 
da disse Vikinger sværmede viden om og da Indfaldet 
i Skotlan,d 918 netop ikke skete fra det irske Hav af, 
men fra Havet paa Skotlands Østside, hvorhen 
Vikingerne sandsynligvis ere sejlede ved et Togt Nord 
om Skotland. Simeon fortæller nemlig i Historia St. 
Cuthberti (Twysden c. 73), at Ragnvald var sejlet til 
Bemicia og havde slaaet Aldred, som flygtede til Kong 



Kampen ved Danblane i Skotland 912. 15 

Konstantin, hvorfor ogsaa Ulsterannalerne (917) sige, at 
Nordsakserne vare paa Skotternes Side i Kampen-, og 
der stod derpaa i Følge en skotsk Kilde en Kamp med 
de forenede Skotter og Angler ved Tynemoor (Pictish 
Chronicle), hvorved efter al Sandsynlighed sigtes til 
Floden Tyne i East Lothian, Syd for Forths Munding 
(ikke derimod den store Flod Tyne i Northumberland). 
Saaledes vise ogsaa disse Kilder os hen til Kampe i 
Omegnen om Firth of Forth, og der er ikke i mindste 
Maade noget Usandsynligt i, at ogsaa Dunblane har 
maattet undgjælde paa det samme Togt. 

Disse, forskjellige Grunde gjøre det vist i højeste 
Grad sandsynligt, at Simeons Kamp ved Dunblane skal 
henføres til Aaret 918. — 

Dette har hidtil Ingen bemærket *). Skene (Celtic 
Scotland I. 347) gjør et selvstændigt Togt deraf, og 
Lappenberg (I. 360) ligesaa, i det han slet ikke sammen- 
holder Beretningen med irske og skotske Kilder. Munch 
(Norske Folks Historie L 691) tænker sig vel den Mu- 
lighed, at Simeon kunde være urigtigt underretjet, meii 
imødegaar atter denne Antagelse med den Bemærkning, 
„at Ottar faldt paa Toget mod Skotland og altsaa, hvis 
han var død 912, ej havde kunnet hærge ved Sevem 
918". Munch er her paa en ganske besynderlig Maade 
kommet til at sammenblande det, som er bevist, med 
det, som skal bevises; her er jo netop Tale om at flytte 
samme Mands Dødsaar til 918, saaledes som de irske 
Kjlder sige, og der er jo saa Intet i Vejen for, at han 
tidligere har kunnet kæmpe ved Sevem. Toget til 
Severn forefaldt desuden ikke i Aaret 918, men i Følge 



^) Det bør dog anføres, at Mr. Ilaigh udtaler nden videre Be- 
grundelse, at Simeon er 6 Aar for tidlig i sin Opgivelse. 
(Archæologia ÆHana VII. 14.) 



IG tiKong Sihtric slog sin Broder NieL". 

det store Antal Kilders saa godt som enstemmige Udsagn 
i Aaret 915 (se nedenfor). 

IV. Sihirics Brodermord. 

To Haandskrifter af A.-S. Chronicle, der ofte bringe 
særegne Notitser (E og F), fortælle saaledes ved 921: 
Her Sihtric cyng ofsloh Niel his broOor. 

. Denne Notits gjenfindes kun hos følgende Forfat- 
tere: hos Simeon af Durham i hans ene Krønike ved 
914, i den anden ved 920, hos Henrik af Huntingdon 
ved" en mere ubestemt Tid (S. 745) og hos Gaimar 
V. 3501 f. Endelig har den i øvrigt temmelig ubetyde- 
lige Chronicon Meilrose 914: Sihtricus occidit regem 
Mellum, hvor Broderforholdet ikke omtales, men hvor 
derimod Nial gjøres til Konge. 

Det er efter disse Kilder vist ikke let at fastslaa, 
hvad der er det rette Aar for denne Begivenhed, i det 
lige meget synes at tale for 914 og for 920, 921. 

At Sihtric er en nordisk og vel altsaa northumbersk 
Konge, derom kan der efter Navnet vist ikke være Tvivl, 
og vi véd, at en Konge af dette Navn nævnes ved 925. 
Nial er derimod et keltisk Navn, som ganske vist adop- 
teres af Islænderne, men der haves næppe Exempel paa, 
at det ellers forekommer paa de Tider i den nordiske 
Kongeslægt paa de britiske Øer. Man maa ogsaa sti^dse 
noget over, at Sihtric allerede nævnes 914, da han først 
arver Northumberland 925, og da man ellers først 
hører om ham 920, i hvilket Aar han „infregit De- 
vennport'*. 

Tanken kommer endelig uvilkaarligt til at hæfte 
sig ved en Begivenhed paa Irland i de samme Aar, i 
hvilken en Kong Nial spiller en Hovedrolle. Irlands 
Hersker Nial Glundubh blev nemlig i Aaret 919 i en 
berømt og højt besunget Kamp slagen og dræbt af 



Kong Nial og Kong Sibtric. 17 

Kong Sihtric med Tilnavnet Caech eller Gale fi-a Dublin. 
Her have vi altsaa en nordisk Kong Sihtric, som for- 
aarsager en Kong Nials Fald. En Optegnelse i en 
engelsk Kilde som den i Chronicon Meilrose : „Sihtricus 
rex occidit regem Niallum" vilde være fuldkommen ligtig 
for Åaret 919. Dertil kommer, at Simeon andetsteds 
netop udtaler sig saaledes, at man kan se, at ved Sih- 
tric hos ham forstaas den tidligere irske, senere nor- 
thumberske Konge Sihtric, i det han nemlig sl^river i 
Gesta Regum Anglorum (hos Twysden c. 153) ved Aar 
9*20: „rex Northanhymbrorum Sihtricus occidit Niellum 
fratrem suum et infregit Devennport"; men i Følge de 
irske Kilder kan der næppe være Tvivl om, at den 
Sihtric, som tog Davenport i Gheshire i Besiddelse, var 
den dublinske Konge Sihtric. Efter at han nemlig havde 
været saa afgjort heldig i den store Kamp mod Nial 
919, maatte han Aaret efter lide et Nederlag af Irerne 
og forlade Dublin. Han er da sikkert draget over Ka- 
nalen og har indtaget det lige over for liggende Daven- 
port, som saaledes netop bliver en af de første Bedrifter 
efter hans Overvindelse af Kong Nial. At Anglo-Saxon 
Chronicle har hin Optegnelse ved et urigtigt Aar, vil 
ikke kunne forbavse, da dens Aarsopgivelser omtrent 
alle ere urigtige og f. Ex. Efterretningerne om Fæstnings- 
bygningerne i de fleste Tilfælde ere satte 3 Aar for 
langt frem (se nedenfor Stykke Y og næste Kapitel, 
særlig Listen S. 42). 

Saaledes synes Meget at tale for den her forsvarede 
Tydning af Optegnelsen om Drabet paa Kong Nial. Jeg 
skal dog indrømme, at den ikke er uomstødelig bevist 
og at der mangler en Forklaring af, hvorledes Nial er 
blevet til Kong Sihtrics Broder^). I øvrigt fremsættes 



*) Roberteon (Scotland under her early kings I. 57) formoder, 
at den er opstaaet ved en Forvexling af Annales Ultoniensea 

2 



18 Kong Sihtric og Kong Nial« 

denne Antagelse ikke her for føi^ste Gang, i det allerede 
Mr. H. Hinde havde henvist* til denne Forstaaelse; Dr. 
Todd gjør den i „the War of the Gaedhil" ganske til 
sin (S. 277), og den fremsættes ligeledes af Mr. Haigh 
(i Archæologia Æliana VII). Imidlertid har man hidtil 
forsømt at støtte denne Gisning med de Grunde, som i 
Virkeligheden findes og som jeg ovenfor har fremdraget, 
og dette maa vel være Grunden til, at denne Antagelse, 
uden at være imødegaaet af Forskerne, dog stiltiende 
er forkastet af Mange. Saaledes anfører Rashleigh i 
Numismatic Chronicle 1869 (S. 77 — 78) en Konge Neil 
i Northumberland fra 910 til 914, og han påaviser endog 
Mønter slagne af ham. Dette sidste vilde være en fatal 
Omstændighed for den ovenfor fremsatte Forstaaelse, 
men heldigvis ere disse Mønter i høj Grad tvivlsomme. 
Hawkins (silver coins of England, second ed. S. 67) 
opstiller vel efter de historiske Kilder en Kong Niel, 
men om de Mønter, som skulde være slagne af ham, 
udtaler han, at de synes at bære Navnet paa en eller 
anden Bisp: „Niel ep."; de maa være slagne i Nor- 
thumberland mellem 905—921, „but where and by 
whom is at present unknown". 



V. Kong Bagnvald af Fork. 

Der hersker hos de historiske Forfattere den største 
Uenighed om denne Konges Regeringstid, dens Begyn- 
delse og dens Slutning. Jeg skal i det Følgende søge 
at besvare de forskjellige Spørgsmaal, som frembyde 



888 (KoDg Sihtric dræbte sin Broder) og Nials oveDoævote 
Død 919. — Mr. Ilaigh (Archæol. Æliana VII. S. 15) lader 
Fejltagelsen være opstaaet af, at Nial dræbtes af Sihtrics Broder. 
Men at den Olaf, for hvis Hnand Nial faldt, var en Broder til 
Sihtric, er vist ubevist. 



Kong Ragnyald af Tork. 19 

sig i denne Henseende, og jeg tror det vil være bedst 
at begynde med at klare Spørgsmaalet om, naar ban 
døde. 

Den eneste engelske Kilde, som direkte udtaler 
noget herom, er Simeons Historia Sancti Cuthberti S. 74, 
hvori det siges, at han afgik ved Døden omtrent paa 
samme Tid som Kong Edvard (924). Derimod fremgaar 
det af den engelske Krønikes Optegnelse om Kong 
Sihtrics og Æthelstans Sammenkomst 925, at Kongen 
af Northumberland da hed Sihtric . og at Ragnvald vel 
altsaa maa være døH. End videre læses der i Ulster- 
annalerne ved 920 følgende Notits, som fortjener megen 
Opmærksomhed, at nemlig da „Ragnall h'Imhair ri 
Finngall & Dubgall" døde. Disse Annalers Aar 920 
svarer til A. D. 921 paa Grund af en Solformørkelse 
og af en Oplysning om Ugedagen, hvorpaa en Dato 
indtraf, som findes i dem, hvorfor Freeman's polemiske 
Bemærkning i Norman Conquest (I. 613) om at dette 
Dødsfald indtraf 920, er ganske ugrundet og vidner om, 
hvor lidt denne Forfatter er fortrolig med Benyttelsen 
af keltiske Kilder. Saaledes er der altsaa 921 død en 
nordisk Konge Ragnvald og faa Aar efter en anden 
nordisk Konge af samme Navn — med mindre det 
skulde være samme Mand? 

Her vil jeg da henlede Opmærksomheden paa et 
Spørgsmaal, hvis Løsning aabenbart har stor Betydning 
i dette Punkt: hvad betyder „de sorte og hvide 
Fremmedes Konge", saaledes som Ragnvalds Titel 
lyder, og findes denne Betegnelse andetsteds? Vi bør 
lede efter i Annalerne, og vi finde da, at de Krigere, 
som kæmpede i England i Begyndelsen af det 10de Aarh., 
af Irerne gjæme kaldes „sorte og hvide Fremmede*'^), 

M Three Fragments. S. 227—237, 245 (Lochlanns og Danske), 
S. 245 (Dubhgall og Finngal)). 

2* 



20 «I)e sorte og hvide Fremmedes KoDge". 

Og det betones ogsaa af engelske Kilder, at begge Folk, 
Norske og Danske, boede i Northumberland 924 og 942. 
Særligt hedder det, at Sihtric, Ivars Sønnesøn, Dubh- 
galls og Finngalls Herre, dør 926 (se Ann. Ulton. 926, 
Chronicon Scotorum 926, Fire Mestre 925 (=- 926)), 
hvorved der aabenbart kun kan sigtes til den i York 
herkende Kong Sihtric, der i Følge den engelske Krø- 
nike døde i dette Aar. Fremdeles angiver Chronicon 
Scotorum ved 940, at Dubhgalls og Fingalls Herre Olaf 
Godfredssøn da dør, og herved sigtes uomtvisteligt til 
Kongen i Northumberland. Heraf synes da fremgaa, at 
der ved Ragnvald, de sorte og hvide Fremmedes Konge 
(921), menes en northumbersk Konge — til en 
Dublinkonge kan der ogsaa af den Grund ikke sigtes, 
fordi denne Bys Konger da ikke bar Navnet Sihtric — 
og heraf maa man da atter kunne uddrage, at den nor- 
thumberske Kong Ragnvald er død 921 ^). 

Mod dette Resultat, som vi ere komne til med 
Hensyn til hans Død, kunde der nu gjøres den Indven- 
ding, at han i Følge den angelsaksiske Krønike var 
levende 924, i det han i dette Aar hyldede Kong 
Edvard. Imidlertid er det kun to Haandskrifter af Krø- 
niken, hvori denne Notits gives, nemlig A. og F., og i 
alt Fald om det første af disse, som tillige er det vig- 
tigste og udførligste, kan det bestemt paames, at det 
i mange Opgivelser er flere Aar for silde. Det optegner 
saaledes Æthelfleds Død ved 922, de andre Haandskrifter 
derimod ved 918, som er det rette Aar. Man vil end 
videre ved at tage den nedenfor (S. 42) trykte Liste 
over Fæstningsbygni ugerne for Øje lægge Mærke til det 
mærkelige Ophold, der er i Rækken af Edvards Fæstnings- 



V I hvert Fald tør det fastholdes, at nisterannalerne angaa 
Ragnvald af York ; det er jo muligt, at hans Død er anført 
nogle Aar for tidligt. 



De forskjellige Haandskrifter af den angelsaksiske Krønike, 21 

bygninger, i det han efter at have bygget 913 og 915 
først skal have taget fat igjen fra 919 til 924. Dette 
er i og for sig ikke rimeligt, og der er langt mere 
Grund til at følge Florentius' Opgivelse, hvorefter disse 
Fæstninger bygges i en fortsat Rækkefølge fra 913 — 921. 
Man bliver da nødt til at flytte Optegnelserne 
i den engelske Krønike fra 919 — 924 mindst 3 
Aar tilbage i Tiden, hvad man hidtil har for- 
sømt at gjøre, men hvorved alene rigtige og 
med' andre Kilder stemmende Resultater kunne 
naas. 

Vi gjøre os derved paa ingen Maade skyldige i 
Vilkaarlighed. Man vil kunne indse det Berettigede i 
denne Fremgangsmaade, naar man lægger Mærke til 
den Maade, hvorpaa Krøniken i det Hele er sammensat. 
Haandskriftet A. interesserer sig ikke i mindste 
Maade for Æthelfleds Fæstninger, skjønt hun var 
den, der gav Ideen til saadanne og begyndte ivrigst derpaa. 
Haandskrifterne B., C. (ved 910, D. ved 909) bringe en 
Beretning om Bygningen af Bremesbury ved Æthelfled, 
som ikke findes iA. B. og C. have ved 912 og 913 de 
for alle Haandskrifter fælles Notitser om Kong Edvard, 
og de hæfte dertil Notitserne om Æthelfled, i 
det de dog ved 913 selv angive disse som tilhørende 
ikke dette Aar, men de efterfølgende Aar. Haandskrif- 
terne B. og C. ere de eneste, som bringe en Notits ved 
916, og denne angaar Æthelfled; ved 918 og 919 have 
alene B., C, D. en Notits om hendes Død og om hendes 
Datter, medens derimod A. er alene om at fortælle om, 
at Edvard byggede Bedford, Maldon og alle de øvrige 
Fæstninger (919 — 924). Saaledes viser A. en bestemt 
Interesse for Kong Edvard og ham alene; det er alene 
dette Haandskrifts Opgivelser af Aarstal, som vi 
nødsages til at rette, og det er alt paa vist, at der er 
god Føje til at flytte dem 3 Aar tilbage. Det synes 



22 I)e forskjellige Haandskrifter af den angelsaksiske Krønike. 

ogsaa klart, at en Optegnelse som den i A. 921 om at 
Vikingehæren bryder ud fra Leicester, som da altsaa var 
en dansk By, maa have sin kronologiske Plads før Op- 
tegnelsen i B. 918 om at Leicester frivilligt overgav sig 
til Æthelfled. Waleskongen Cledauc kan ikke have 
hyldet Edvard 922 (Hdskr. A.), da han i Følge Annales 
Cambriæ døde 919, men han kan have hyldet ham i 
Aaret 918. — Det viser sig da ogsaa, at Florentius 
sætter de fremmede Kongers endelige Hylding af Edvard 
til Aaret 921, ja han tilknytter Efterretningen herom 
alene ved et „eo tempore rex Scotorum" til den 
øvrige Beretning; endelig meddele ogsaa Simeon (Tw^^s- 
den col. 153) og Mathæus af Westminster disse Kongers 
Hylding ved 921, og det er af de samtidige Begiven- 
heder netop rimeligt, at den har fundet Sted i dette 
Aar (se herom næste Kapitel). 

Resultatet bliver altsaa, at Kong Edvard er ble- 
ven hyldet som Konge af Skotter, Northumbrer og 
Waliser i det mindste allerede 921 og ikke 924^). 
Saaledes komme vi da herved til et Resultat, der i alt 
Fald ikke staar i direkte Strid med det, vi foran havde 
bevist, at Ragnvald døde 921. 

Nu naa vi da til det sidste Spørgsmaal: hvornaar 
kofn Kong Ragnvald i Besiddelse at Northumberland? 
Ja, herom sige Haandskrifterne D., E., F. af A.-S. Chro- 
nicle ved 923: Regnold cyning gewan Eoforwic. Er 
denne Optegnelse rigtig, omstøder den aldeles hvad jeg 
tidligere beviste om Ragnvalds Død. Imidlertid have 



*j Maaske knnde man ogsaa slutte noget af den omfattende Titel, 
som Edvard tillægger sig allerede i et Aktstykke af 921 (i 
Modsætning til den tidligere beskedne Titel „Angelsaksernes 
Konge« i Aktstykker fra 910—912), se Liber de Hyda S. 106: 
ego E. rex Angloram per omnipatrantis dexteram toti ns Bri- 
tanniæ regni solio sublimatus; dette anser jeg dog for mindre 
sikkert. 



Kong Ragnvald vandt York. 23 

yi ingen Hjælpemidler til at kontrollere dens Rigtighed, 
og det gjælder i det mindste om Haandskriftet F., at 
er det galt underrettet omAaret for Ragnvalds Hylding 
(924 i Stedet for 921, se foran), saa kan det vel ogsaa 
være det med Hensyn til det Aar, i hvilket han vandt 
York. Spørge vi dernæst Simeon, da har han alle- 
rede ved Aaret 919 sia hertil svarende Notits, nemlig 
^rex Inguald irrupit Eboracum" ; og andetsteds hos 
Simeon, ligesom ogsaa i Annales Lindisfarnenses, læser 
man, at Éagnvald kom og bemægtigede sig Northiimber- 
land paa Bi^p Catheards Tid, det vil sige i Tiden 
900 — 915 (se Florentius), hvad der dog atter ikke stem- 
mer med hvad Simeon et tredie Sted udtaler (Dunelm. 
eccles. n. c. 16, Twysden c, 23), at dette Indfald fandt 
Sted, medens Cutheard levede og medens Edvard var 
Herre over Østangel og Northumberland. Endelig kan 
Garadoc af Llancarvan (S. 47) næ.vnes, skjønt det ingen- 
lunde er nogen god Kilde; her siges det, at Æthelfied 
allerede før sin Død (918) skal have lovet sin Datter 
til Kong Ragnvald, men at Edvard efter hendes Død 
lagde sig der imellem og forhindrede Ægteskabet. 

Af Kildernes brogede Udsaga tror jeg vil fremgaa 
saa meget, at der i dette Punkt ikke tør lides mere 
paa den ene end paa den anden, medens det af de foran 
belyste Forhold synes sikkert, at Ragnvalds Herskertid 
falder før 921. Af Simeon, som er den udførligste 
Kilde, er saa meget klai*t, at Ragnvald har hersket i 
længere Tid i Northumberland, muligvis med Afbrydelse 
til forskjellige Tider. Rimeligst synes det næsten, at 
han efter at have kæmpet i Skotland 918, er draget 
Syd paa og har bemægtiget sig York 919. Yorkerne 
havde desuden 918 underkastet sig Æthelfied (se A.-S. 
Chronicle); da hun dør samme Aar, er der vist, som 
saa ofte ved Tronskifte paa de Tider, udbrudt Opstand 
i Northumberland, Ragnvald har bemægtiget sig Hoved- 



24 Kong RagDvald vandt York* 

staden, og Edvard har ikke været i Stand til strax at 
kue ham. Paa samme Tid har Sihtric da forsøgt et 
Angreb fra den vestlige Side og har bemægtiget sig 
Davenport i Cheshire *). Man maa vel antage, at Edvard 
i Aaret 921 endelig har underlagt sig Northumberland. 

For nu til Slutning at summere de Resultater op, 
hvortil denne Undersøgelse har bragt os, da tror jeg, 
at disse ere følgende: 

det er usikkert, naar Ragnvald er bleven Konge af 
Northumberland, sandsynligst er 919; 

han har underkastet sig Edvard og hyldet ham 
nogle Aar efter, og 

han er død 921; i alt Fald er det denne Ragnvald, 
hvis Død Ulsterannaleme optegne ved dette Aar; 

Haandskriftet A. af den angelsaksiske Krønike 
viser i Modsætning til de andre Haandskrifter ingensom- 
helst Interesse for Æthelfled, og dets udførlige Opteg- 
nelser om Kong Edvards Fæstningsbygninger maa flyttes 
mindst tre Aar tilbage i Tiden. 

Enkelte Punkter af, hvad jeg her har udviklet og 
forsvaret, ere blevne fremsatte tidligere, men rigtignok 
mere som en Gætning, og uden at de mange Forhold 
ere blevne fremdragne . og klarede, som saa væsentlig 
belyse Spørgsmaalet. Man er derved ogsaa kommet til 
at rette uretfærdige Beskyldninger mod enkelte Kilder 
og til' at foreslaa unødige og vilkaarlige Textændringer. 
Navnlig er dette Spørgsmaal bleven voldgivet Vilkaar- 



') Geffrei Gaimar, V. 3500 f., synes antyde noget lignende ved 
at sige om Æthelfled, Edvard og Sihtric: 

Qiiant ele morast, si en fist son hair. 

Treis ans apres Sihtriz li reis, 

Ki Taltre partie teneit de Herceneis 

Oscist Neel son frere a tort: 

Li reis Eadward venga sa mort, 

hvorefter altsaa en Del af Mercia var tilfaldet Sihtric. 



Kong Ragnvald af York. 25 

ligheden, efter at det er blevet draget med ind mellem 
de bekjendte brændende, skotsk- engelske Spørgsmaal, 
hvor det gj ælder om en Kamp mellem de forskjellige 
Nationers Forfattere pro aris et focis. Saaledes have 
Robertson (Scotland under her early kings S. 59, 69), 
Skene (Celtie Scotland I. S. 350) og Dr. Todd (the War 
of the Gaedhil S. 293) fremsat gisningsvis, at det er 
Ragnvald af Yorks Død, der noteres af Ulsterbogen 921. 
Naar disse Forfattere imidlertid heraf ville bevise, at 
Efterretningerne om, at Edvard hyldedes 924 af Skotter 
og Waliser og af Ragnvald, derfor maa være falsk og 
opdigtet, saa have de ikke set, at Fejlen kun ligger i 
Aarstallet, som maa ændres, og naar Freeman (I. 613) 
vel føler, at hine Historikeres Indvendinger mod denne 
Hyldings' Rigtighed have nogen Vægt, og derfor fore- 
slaar, at Hyldingen ganske rigtigt har fundet Sted, men 
at Kongens Navn har været et andet og ikke Ragnvald, 
saa er denne voldsomme Tydning ikke heller nødvendig, 
saa saare man har bemærket, hvor lidet man kan stole 
paa KronoTbgien i Krøniken og hvor god Ret man har 
til at ændre den. Ligesaa er det besynderligt, at sidst- 
nævnte Forfatter end videre vil drage ind i Forsvaret, 
at en Reinwald dux nævnes endnu i tvende Aktstykker 
af 930 (Kemble Nr. 351 og 352) ; thi foruden at begge 
Dokumenter ere uægte eller tvivlsomme, er der jo i 
disse Tale om en Jarl, ikke om en Kong Ragnvald. 
Naar endelig Robertson indvender mod den fra et skotsk 
Standpunkt saa ubehagelige Hylding af Kong Edvard, 
at det var en Urimelighed, at en saadan skulde have 
fundet Sted saa langt Syd paa som i Bakewell i Peak- 
land, da har Freeman alt gjort opmærksom paa, at man 
her har misforstaaet Anglo-Saxon Ghronicle, som ikke 
sætter Edvards Ophold i denne By i Forbindelse med 
hans Modtagelse af de fremmede Kongers Hyldest. 



26 Fredsmødet ved Eamot 926. 

VI. Fredsinedei ved Eamot 

Vilhelm af Malmesbury fortæller i sin Engelske 
Kongers Historie, 2den Bog c. 134, at Kong Silitric af 
Northumberland ægtede Æthelstans Søster og Aaret 
derpaa døde, hvorefter Æthelstan bemægtigede sig Nor- 
thumberland (926). Derpaa hedder det saaledes: 

Fugit tuDc Analafus filius Sihctrici Hiberniam et Qodefridus 
frater ejus Scotiam; eubsecuti sunt e vestigio regales missi ad 
Constantinum, regem Scottorum, et £ugenium, regero Cumbrorum, 
transfagem cnm denunciatione belli repetentes. Nec fuU animus 
barbaris ut contra mulireot, qain potius sine retractione ad locum, 
qui Dacor vocatur, venieDtes se cum suis regnis ADglornm regi 
dedidere. lo cujus pacti gratia filium CoEstantini baptizari jus- 
8um ipse de sacro fonte sascepit. Evasit taraen Godefridas, inter 
apparatus i tineran tiani fuga cam quodam Turfrido, diversaram 
partium diice, lapsus; moxque Eboracum obsidens, oppidauosque 
nunc precibus, nunc minis ad defectionem solicitans et neutrum 
pro voto expediens, absceesit. Nec multo post, lu quodam castro 
ambo conclusi, cnstodientium perspicaciam fugiendo luseruut; 
quorum Turfridus mature diero obiit iu pelago naufragus, præda 
piscibus expositus. Godefridus, multis miseriis terra marique 
jactatus, ad postremum supplex curiam venit: ibi p^cifice a rege 
susceptns, quatuorque diebns profasissime cum eo convivatus, 
naves.sQ&B repetiit, pirata vetns, et in aqua sicut piscis vivere 
assuetus. 

Denne Fortælling har givet Anledning til saa mange 
og saa besynderlige Misforstaaelser, at der vist er god 
Grund til at fortolke dens Enkeltheder og paa^ase, at 
dens Opgivelser paa ingen Maade stride imod, men 
række Haand til Opgivelserne i gode Kilder. Det kan 
næppe være Tvivl underkastet, hvilket Fredsmøde Kil- 
den omhandler, da ogsaa A.-S. Chronicle (926) lader 
Æthelsta^n umiddelbai*t efter Sihtrics Død bemægtige 
sig Northumberland og omtaler, at Skottekongen Kon- 
stantin og Waleskongen Owen hyldede ham (sammen 
med Waleskongen Howel og med Ealdred af Kambo- 
roaigh) paa et Sted, som hedder Eamot (Vilhelm : Dacor). 
De øvrige Enkeltheder findes ikke i den angelsaksiske 



Fredsmødet ved Eaxnot 926. 27 

Krønike, men de modsiges heller ikke af den; vi skulle 
strax omtale dem. 

Overalt hvor Kilderne meddele, at Skotterne hylde 
Englands Konge, kan man være sikker paa, at der rejses 
den stærkeste Protest fra de Forfatteres Side, der have 
keltisk Blod i Aarene, og at enhver Lejlighed benyttes 
for at mistænkeliggjøre dette Udsagn. Herpaa har det 
da heller ikke manglet i dette Tilfælde. Saaledes for- 
kaster Robertson (I. 60 — 61) uden videre Vilhelms For- 
tælling paa Grund af flere Usandsynligheder i den og 
paa Grund af Afvigelsen i Opgivelsen af Mødestedet. 
Bestemmelsen af dette sidste har i det Hele voldt stor 
Vanskelighed, og navnlig fordi man stadigt har 
lukket Øjet for Overensstemmelsen mellem 
de her behandlede tvende Kilder og kun har 
holdt sig til den angelsaksiske Krønike. Lappenberg 
(I. 375) fortolker saaledes dens: „on l)ære stowe pe 
genemmed is æt Eamotum*' som Emmet i North umber- 
land, Thorpe gætter paa et Sted i Yorkshire, Skene er' 
uvis, Pearson anfører i Historical Maps: „Emmot-land 
in Holderness (Brewer). Possibly on the Eamont (Pear- 
son).** Spørgsmaalet er imidlertid paa ingen Maade 
vanskeligt at løse. Vilhelm af Malmesburj^'s D a c o r er 
nemlig aabenbart det samme som Bedas Stednavn: 
,,monasterium, quod juxta amnem Dacore coustructum 
est.** (1. IV. c. 32), det vil sige Dacre, en Biflod til 
Eamont, som skiller Cumberland fra Westmoreland 
(se Monumenta Hist. Britannica S. 247). Den ene 
Forfatter nævner altsåa Hovedfloden Eamot, 
eller som dens gamle Form var Amot^? den 
anden Bifloden Dacor, og Sammenkomsten har 
rimeligvis fundet Sted ved disse to Floders Sammenløb. 



'; Fergnsson, The northmcn in Cumberland and Westmoreland 
6. 112, oplyser i alt Fald, &t den hed saaledes 1425. 



28 Fredsmødet ved Eamot 936. 

Man kan beller ikke tænke sig et mere passende Sted 
for en Sammenkomst af alle disse Konger fra Skotland, 
Wales og Northumberland. 

Derimod synes der i Vilhelms Beretning at være 
andre Enkeltbeder, som trænge til Berigtigelse. Naar 
det saaledes bedder, at Kongerne, deriblandt Konstantin 
og Owen, maa afsværge alt Hedenskab, da kunde det 
passe vel nok paa de nordiske Konger, men ikke paa 
de kristne Fyrster, og muligvis er Fortællingen om at 
Konstantins Søn overgives til Ætbelstan til Daab, op- 
staaet ved en Forvexling med Beretningen om Toget 
934, da i Følge Matbæus af Westminster dennes Søn 
gaves som Gissel (se næste Kapitel). Men at Skotte- 
kongen var medinddraget i dette Forlig, derom kan der 
ikke være Tvivl, baade fordi A.-S. Cbronicle omtaler 
bans Hylding af Ætbelstan og fordi Annales Lindisfar- 
nenses udtrykkeligt sige, at Ætbelstan var trængt ind i 
Skotland (924: Ætbelstanas rex Scotiam intravit). 

Man kunde end videre tænke sig den Indvending 
fremsat, at Godfreds Indfald jo først fandt Sted 927, 
Aaret efter Fredsmødet ved Eamont 926, saa fremt man 
ellers skal bolde sig til bvad Anglo-Saxon Cbronicle 
udsiger. Herved maa imidlertid bemærkes, at alene 
Haandskriftet D. omtaler (ved 926) dette Møde og ikke 
Godfreds Indfald, og alene Haandskrifterne E. og F. 
(ved 927) Godfreds Fordrivelse og ikke Mødet, saaledes 
at disse tre Haandskrifter supplere binandens faktiske 
Opgivelser og ikke bestemt fastsætte Tidsforboldet mel- 
lem de to Begivenheder, med mindre deres Aarsangi- 
vélser kunne opfattes som aldeles tilforladelig rigtige. 
Men at man ikke tør lægge Vægt paa denne kronolo- 
giske Uoverensstemmelse, vil fremgaa af bvad der foran 
er paavist om Cbroniclens Forbold til Kronologien ; med 
Hensyn til Haandskriftet E.'s Nøjagtigbed kan desuden 
ber anføres, at det bar Edvards Død baade ved 924 og 



Fredsmødet ved Eamot 926. 29 

925. Det er end videre højst rimeligt, at ikke alt det, 
som A.-S. Chronicle optegner ved 926 — nemlig Sihtrics 
Død, Æthelstans Bemægtigelse af Landet, Kongernes 
Sammenkomst — er foregaaet i dette Aar, men har 
strakt sig ind paa det næste. I Følge Vilhelm af Mal- 
mesbury gjorde jo desuden Godfred et nyt Forsøg paa 
at vinde York efter Mødet ved Dacor. Endelig bekræftes 
denne Forstaaelse ved Florentius, som lader Fredsmødet 
først finde Sted 926, efter at Godfred og hine skotske 
og walisiske Konger ere fordrevne. 

Den Høvding Turfred, hvis mærkelige Skæbne 
Vilhelm omhandler, kan meget vel være den samme 
som den Turferd, der omhandles i Anglo-Saxon Chro- 
nicle (A.) 921 og som med Holderne og de øvrige Mænd, 
der hørte til Northampton, underkastede sig Edvard. 
Han tør derimod paa ingen Maade forvexles med Jarlen 
Thurkytel, som allerede underkastede sig 915 med 
Mændene i Bedford og som derpaa drog til Frankrig. 
Lappenberg (I. 359) har gjort sig skyldig i denne Fejl- 
tagelse, uagtet den Forfatter, hvem han paaberaaber 
sig, nemlig Florentius, ikke mindre end den angelsak- 
siske Krønike udtrykkelig skjelner mellem disse to Mænd, 
saaledes som det fremgaar af Optegnelserne ved Aarene 
915, 917, 918. 

Vi sammenfatte atter Resultaterne af Undersøgelsen 
og faa da ud, 

at Vilhelm af Malmesbury's Beretning om Godfreds 
Indfald i Northumberland og hans Sammenkomst med 
Æthelstan i det Hele staar til Troende og stemmer med 
den angelsaksiske Krønike, 

at Mødet fandt Sted ved Eamont og Dacre i 
Cumberland. 



30 Undersøgelsernes Udbytte. 

Hermed er denne Række Undersøgelser til Ende. 
De have formentlig bragt Klarhed i en Del af de Spørgs- 
maal, som Kilderne fra denne Periode frembyde, om 
der end endnu kan være Meget at indhente og om man 
end paa enkelte Punkter kunde ønske Resultatet yder- 
ligere bekræftet. Som et Hovedudbytte af Studierne 
kan det maaske ogsaa fastslaas, at Kilderne for dette 
Tidsrum kræve en langt mere indtrængende, kritisk 
Behandling end den, der hidtil er bleven dem til Del, 
og at man især har forsømt at undergive den angel- 
saksiske Krønike en dybere gaaende Undersøgelse i 
Retning af dens genealogiske Tilblivelsesmaade og i 
Studiet af dens kronologiske Opgivelser. Jeg maa tillige 
hævde, at der i det Foregaaende ikke er gjort noget- 
somhelst Forsøg paa at mistænkeliggjøre Rigtigheden 
af denne Krønikes enkelte Opgivelser, men at det kun 
er paavist, at Notitserne ofte ere henførte under urig- 
tige Aarstal og at de stundom gjentage sig i lidt for- 
skjellig Form, hvorved en Fordobling er fremkommet. 
Disse Urigtigheder vedkomtiie imidlertid ikke den Paa- 
lidelighed eller Sanddruhed, hvormed den oprindelig er 
nedskrevet, men hovedsagelig den Maade, hvorpaa den 
er bevaret og gjengivet i Tidernes Løb af Afskriverne. 



Tredie Kapitel 

De nordiske Kolonier i England (901—954). 



Ua Kong Alfred døde i Aaret 901, havde der i 
nogen Tid været Fred over Englands Rige. Vikingernes 
sidste Tog var lykkeligt slaaet tilbage 895, og senere 
havde Iiigen vovet sig frem af sit Skjul. En lignende 
Tilstand af Hvile udmærkede de ' andre Dele af Ølan- 
dene i Oceanet, ja Irland synes næsten helt forladt af 
Vikingerne. Længe skulde denne Ro dog ikke vare ved. 
De tvende nygruudede Riger i Østangel og Northumber- 
laud indeholdt saa mange urolige Elementer, at man 
kunde være sikker paa, at Stridigheder i alt Fald ved 
Grænse» snart maatte udbryde, og der viser sig da 
ogsaa nye Gjæster paa Havet, ja en af de først an- 
komne Flaader sætter sig til Formaal at angribe afvex- 
lende Irer, Britter i Wales, Skotter og Angelsakser. Der 
viser sig i det Hele mere end paa noget tidligere Tids- 
punkt en nøje Forbindelse mellem Plyndrerne i Irland 
og Kolonisterne i England. 



/. Nogie Vikingekampe 901—911. 

Tronskiftet ved Kong Alfreds Død skulde ikke gaa 
af uden Uroligheder. Der kunde vel ikke være Tvivl 
om, hvem der var Kongens rette Arving, nemlig hans 



32 Ætbelwolds Oprør 901. 

ældste Søn Edvard. Imidlertid var der en Slægtning af 
ham, som mente sig berettiget til Tronen, nemlig Æthel- 
wold, Søn af hin Æthered, der var Kong Alfreds Broder 
og Forgænger paa Tronen. Da han ikke kunde sætte 
sin Fordring igjennem lige over for Landets Ældste, 
bemægtigede han sig Borgene Wimborne (i Dorsetshire) 
og Twynham (Christchurch, Hampshire). Kong Edvard 
samlede en Styrke og drog mod sin Fætter; han naaede 
Badbnry, i Nærheden af Wimborne, hvor Æthelwold 
imidlertid havde forskanset alle Udgange og svor paa, 
at han enten vilde blive eller dø. Ikke des mindre 
flyede han ved Nat og opsøgte Armeen i Northumber- 
land; han bad om at maatte optages i Nordboernes 
Samfund (collegium), hvorpaa de kaarede ham til deres 
Konge. Efter Kong Edvards Befaling blev han forfulgt, 
men man kunde ikke indhente ham. Derimod tog man 
til Fange en til Nonne viet Kvinde, som han havde 
ægtet uden Kongens Samtykke og mod Bispens Befa- 
ling, og førte hende tilbage til Klostret i Wimborne ^). 

Om Kong^^rne i de danske Landskaber paa den 
Tid er det vanskeligt at faa klar Kundskab. Kong 
Gudred af Northumberland var død i York 894, og hans 
Magt blev vistnok arvet i alt Fald delvis af en Jarl 
Sigferth, der kom fra Dublin og som hjalp de Danske 
paa deres Hærgetog i Sydengland^). Imidlertid er det 
ikke muligt at se, naar hans Herredømme ophørte^), 
og det lader i det Hele til, at der da har været meget 
urolige Tilstande i Northumberland*). I Østangel her- 



Vi A.-S. Chron. 901; Flor. Wigorn. 901; Æthelwerd: Athelbald, 

in Lundonia arce, præsalatiim sumpsit Evoracæ urbis. 
'i NormaDnerne II. 79, 99, 103, U3, 315. 
^} Om Mønter, som tillægges ham, se Namismatic Chronicle. 

1869. Vol. IX. S. 74 f. Worsaae, Minder om de Danske i 

England 77. 
*) Æthelwerd S. 519: interea bis binis post annis (c. 901) facta 

est discordia ni mis et maxime, ex quo supradictus obierat 



Ætbelwold i Northumberland 901—905. 33 

skede i de første Aar af det 10de Aarh. en Kong Eohric, 
8aaledes som det fremgaar af det Følgende 

Æthelwolds Bestræbelser gik aabenbart ud paa at 
samle de Danske i Nordengland til et enigt Angreb paa 
det engelske Rige. Med alle de Skibe, han kunde faa 
fat paa, sejlede han over Havet ^) til Essex, og Befolk- 
ningen dér underkastede sig ham (904). Aaret efter 
hayde han ogsaa lokket Østangleme og deres Konge 
Eohric til Frafald og Angreb. Hæren drager ind i 
Mercia og gaar i sydvestlig Retning hen imod Sevem- 
mundingen lige til den kommer til Cricklade (i Wilt- 
shire), hvor den gaar over Themsen og plyndrer i 
Bradenskoven ved Malmesbury; i Omegnen tager den 
Alt, hvad den kunde faa fat paa, og derpda vender den 
atter hjem (i Begyndelsen af December). Kong Edvard 
var imidlertid draget efter Plyndreme saa hurtigt som 
hans Armee kunde vinde frem; han rykkede ind jj^aa 
deres egen Grund og hærgede Østangel mellem buse 
og Digerne helt ud i Marsken. Som forsigtig Anfører 
og da han rimeligvis kj endte de Danskes Farlighed 
under et Tilbagetog, befalede han, at alle Afdelinger 
skulde paa samme Tid begive sig paa Tilbagetog, men 
Kentmændene vare grebne af en saa hidsig Kamplyst, 
at de ikke vare til at lokke tilbage, uagtet Kongen syv 
Gange i Træk sendte Bud og Befaling derom. De bleve 
da omringede af den danske Hær, og ved Holme be- 
gyndte en blodig Kamp, i hvilken en stor Mængde 



rex [Gatbfrid], inter Anglos, quæ tum manebant loca per 
Nortbymbriorum fætidus turmas. Mr. Haigb (Archæol. Æliana 
VII. 11) retter dette Sted ganske snildt saaledes: inter Anglos, 
et, quæ tune . . . fætidas turmas. 
') A.-S. Chronicle: ofer sæ; Florentius de transmarinfs partibus. 
Nogle Kilder have misforstanet dette Udtryk som om Ætbel- 
wold vendte hjem fra Danmark (saaledes Roger af Wendover 
902: de partibus rediens transmarinis). 

5 



34 Æthelwold i Northiiroberland 901-005. 

Thegner og højtstaaende Mænd bed i Græsset. Ogsaa 
paa dansk Side faldt Mange og derimellem selve Æthel- 
wold, fremdeles Kong Eohric, Østangels Konge, og 
Byrthsige, Søn af Byrthnoth Ædling, og Holderne Ysopo 
og Oskytel. De Danske skulle have lidt størst Tab, 
men beholdt Valpladsen*). 

Næppe længe efter denne Kamp blev i det følgende 
Aar (906) Freden sluttet med Østanglerne og Northum- 
brerne i Yttingaford (Buckinghamshire) *). 

Saaledes omkom Æthelwold. Han var en Forløber 
for de mange andre angelsaksiske Stormænd, der skulde 
slutte sig til Hedningerne og bekæmpe deres eget 
Fædreland. 

Atter i Aaret 910 maa Northumbrerne have for- 
uroliget Landet, thi Kong Edvard sendte en Styrke, 
bestaaende dels af Merciere, dels af Vestsakser, ind i 
Northumberland, hvor de forbleve i 5 Uger og slog og 
fangede Mange og ranede meget Gods, saaledes at 
Kongerne, hvad enten de vilde eller ikke, maatte slutte 
Fred^). 

Næppe er et Aar gaaet, førend Northumbrerne 
foragtede baade de iudgaaede Forlig og Kongens og 
hans Witans (raadgivende Stormænds) Tilbud. 

Kong Edvard opholdt sig i Kent og havde givet 
Ordre til at en Flaade paa omtrent 100 Skibe skulde 



') Se foraD S. 7f. — At Eohric var Østangels Konge, staar hos 
Florentius og fremgaar iDdlrekte af A.-S. Chronicle. 

') A.-S. Chron. 906. Æthelwerd nævner, at Kampen fandt Sted: 
post dies quinqae festa puerperæ sancts. Da Freden sluttes 
Anret efter Kampen (906)« skjønt som et Resaltat af denne, 
kan denne Tidsbestemmelse vel rimeligst forklares som 5 
Dage efter Mariæ conceptio (8. Decbr.). 

^) A.-S. Chron 910. Flort-ntins (nreges"). Det synes næsten 
ogsaa at have staaet i Forbindelse med Uroligheder i Linculu- 
shire, at St. Oswalds Relikvier føres fra Bardney til Mercia. 
A-S. Chron. 909. Flor. 910. 



Slaget ved Tettenhall og Wednestield 911. 35 

samles ved denne Landsdels Kyster'). Da det nu ryg- 
tedes i Northumberland, at hans Hovedstyrke stod ved 
Kanalen, benyttede de Danske Lejligheden til at falde 
ind i hans Rige. De rykkede ind i Mercia indtil Avon, 
hvor den danner Grænsen mellem Wessex og Mercia, 
og derfra gik de over i Landskaberne paa Severns vest- 
lige Bred og hærgede langs Floden Nord paa, indtil de 
atter ved Quatford eller Bridgenorth gik over Themsen 
og i nordlig Retning tilbage-). 

I største Hast sendte Kong Edvard sine vestsaksiske 
og merciske Tropper mod dem, og de overraskede Hæren 
engang den var ude paa Plyndring og afskar den Til- 
bagevejen. Det kom til en Kamp den 5te Åvgust ved 
Tettenhall og Wednesfield i StaflPordshire, hvilken skaf- 
fede Englænderne en stor Sejr De to danske Konger 
Eowils og Halfdan'^) faldt, og ligesaa Jarlerne Ottar og 
Skurfa og Holderne Othulf, Benesing, Olaf den Sorte, 
Thurferth, Osferth Hlytte (Little), Gudferth, Agmund og 
Gudferth. 

Det er vistnok det samme Felttog eller en Episode 
af det, som beskrives i et irsk Fragment paa følgende 
Maade: 

„Der kom i dette Aar (c. 911) igjen store Skarer af 
sorte og hvide Fremmede til Saksernes Land, efter at 
de havde indsat Sitric, Ivars Sønnesøn, til Konge. De 
æskede Sakserne til Kamp. Og Sakserne tøvede i Sandhed 
ikke, men Alle som En droge de ud at møde Hednin- 
gerne. En haard og hæftig Strid kæmpedes mellem 



') Lappenberg (I. 553) formoder, at det var for at angribe Nor- 
mannerne i Frankrig. 

') Æthelwerd: Caotbricge, hvilket i Følge Lappenberg er Quat- 
ford eller Bridgenorth i Shropshire. 

•) A.-S. Chron. 911. Æthelwerd nævner tillige: Iguaar relicta 
tyrannide. Florentias 911 : CowiUns et Halfdenns, fratres 
regis Hingaari. 

3* 



36 Slaget ved Tettenhall og Wedaesfield 911. 

dem, og Tapperheden, Udholdenheden og Kappelysten 
var stor paa begge Sider. Mange højbaame Mænd 
udgød deres Blod i den Kamp, men det var Sakserne, 
som vandt Sejr og Triumf, efter at have tilføjet Hed- 
ningerne stort Tab; thi Hedningernes Konge havde 
paadraget sig en Sygdom, og han blev baaret fra Slaget 
til. en Skov i Nærheden, hvor han døde. Men da Ottir, 
den mest .indflydelsesrige Jarl, som var tilstede i Slaget, 
saa, at hans Folk lomkom for Saksernes Haand, flygtede 
han til de tykke Skove, som vare i Nærheden, og førte 
de tiloversblevne af sit Folk med derhen. Store Hobe 
af Sakserne forfulgte dem, og de indesluttede Skoven 
rundt om. Dronningen bød dem nedhugge hele Skoven 
med deres Sværd og Øxer,' og de gjorde saa efter 
hendes Bud. Først huggede de Skoven ned, og senere 
dræbte de alle de Hedninger, som vare i Skoven. Saa- 
ledes lod Dronningen alle Hedningerne dræbe, saa at 
hendes Rygte spredte sig viden om til alle Sider*' *). 

Denne Kong Sitric, som Fragmentet her nævner, 
forekommer ganske vist ikke i de engelske Kilder, 
medens disse dog ogsaa angive de danske Konger som 
Slægtninge af Ivar. I øvrigt omtale jo ogsaa de en- 
gelske Kilder Jarl Ottar, Kampen siges forefaldet i 
Mercia, Æthelfleds Land, og omtrent paa dette Tids- 
punkt, saa at nogen anden Krig næppe kan være ment. 

Ved disse Kampe synes der at være bibragt Nord- 
boerne et betydeligt Knæk. Et stærkere Stød skulde 
imidlertid tilføjes deres Magt ved de Fæstningsværker, 
som nu begyndte at bygges. Herom skulle vi dog først 
tale i næste Afsnit, medens vi i dette endnu have at 
gjøre Rede for, hvorledes Nordboerne begyndte at an- 
gribe England fra Vesten. 

Da Irland i et af det 10de Aarhundredes første Aar 



•) Three fragments S. 245—47. 



Ingemand bosætter sig ved Ghester. 37 

befriedes fra sine nordiske Vikinger og da den sidste 
Konge Ingemund flygtede fra Dublin, tyede han først til 
Anglesey og derpaa til Ghester *). Det irske Fragment 
fortæller saaledes om hans Skæbne i England: 

„Derefter kom Hingamund og hans Tropper til Ethel- 
firida [o: Æthelfled], Saksernes Dronning; thi hendes 
Husbond Ethelfrid [o : Æthered] var paa den Tid syg, . . . 
og det var af den Sygdom han døde. Hingamund bad 
Dronningen om Land, hvorpaa han kunde bosætte sig, 
og hvor han vilde rejse Stalde og Huse, thi paa den 
Tid var han træt af Krig. Ethelfrida gav ham senere 
Land ved Ghester, og han forblev der nogen Tid. 
Deraf var Følgen den, at han, da han saa, at Byen var 
meget rig og Landet rundt om ypperligt, tragtede efter 
at tilegne sig det. Derpaa drog Hingamund hen at 
møde Lochlanns' og de Danskes Høvdinger og klagede 
sig højlig for dem og sagde, at de ikke vare vel farne 
uden de havde godt Land, og at de alle burde komme 
og tage Ghester og sætte sig i Besiddelse af dets Rig- 
domme og Lande. Deraf opstod mange og store Kampe 
og Krige. Hvad han sagde var: „Lad os først bede og 
anmode dem derom, og hvis vi ikke faa det med deres 
gode Villie, saa lad os stride derfor med Vaabenmagt". 
Alle Lochlanns' og de Danskes Høvdinger billigede det. 
Derpaa vendte Hingamund hjem til sit Hus, og en Skare 
fulgte med ham. Skjønt denne Raadslagning blev holdt 
hemmelig, fik Dronningen dog Nys derom. Dronningen 
samlede store Skarer sammen fra hver Kant, og Byen 
Ghester fyldtes af hendes Mænd .... 

De Danskes og Lochlanns^ Skarer droge nu sammen 
foran Ghester, og da de ikke ved Bøn eller Anmodning 
kunde faa deres Ønsker opfyldte, udbød de til Kamp 
paa en bestemt Dag. Paa denne drog de da hen at 



*) NormaDBerne U. 144—45. 



38 Danskes og Norskes Kampe ved Chester. 

anfalde Byen, og der var en stor Skare med mange 
højbaarne Mænd tilstede i Byen for at kunne møde 
dem. Da Krigerne i Byen saa fra Voldene det store 
Tal af Danske og Lochlanns, som kom for at angribe 
dem, sendte de Bud til Saksernes Konge, som var syg 
og netop da laa paa sit Yderste, for at faa hans og 
Dronningens Befaling at vide. Det Bud, han gav, var 
at levere et Slag udenfor Byen og at holde Stadsporten 
vidt aaben og at udvælge en Deling Kæmper og have 
dem skjult paa den indre Side. Dersom Byens Besæt- 
ning ikke skulde sejre i Slaget, da skulde de flygte 
tilbage til Byen ligesom slagne, og naar en stor Del af 
Lochlanns' Krigere vare komne indenfor Byens Port, 
skulde de i Baghold lagte Krigere slaa Porten i efter 
Fjenden og ikkun bekymre sig om at anfalde den Skare, 
som var kommet ind i Byen, og dræbe dem alle. Denne 
Befaling blev efterkommet i Et og Alt, og der blev 
anrettet et blodigt Bad paa Danske og Lochlanns. 
Hvor stoi*t end Mandefaldet var, opgav Lochlanns ikke 
at belejre Byen, thi de vare tapre og stolte, men de 
sagde Alle, at de vilde bygge mange Stormtage og sætte 
Bjælker under dem, og at de vilde gjennembore Muren 
i Ly af dem. Man tøvede ikke med Udførelsen; Tagene 
bleve forfærdigede og Krigerne satte under dem for at 
gjennembore Muren; thi de vare begjærlige efter at 
tage Byen og hævne deres Folk. 

Da sendte Kongen, som laa paa sit Dødsleje, og 
ligesaa Dronningen Sendebud til de Irer, som fandtes 
mellem Hedningerne (thi Lochlanns [o : de Norske], som 
da vare Hedninger, havde mangen irsk Fostersøn) for 
at sige til Irerne: „Liv og Helsen ønskes Eder af Sak- 
sernes Konge, som er syg, og af hans Dronning,, som 
hersker over alle Sakserne, og de ere overbeviste om, 
at I ere deres sande og tro Venner. Det er derfor 
rimeligt, at I slutte Eder til dem, thi de have ydet hver 



Danskes og Norskee Kampe ved Ghester. 39 

irsk Kriger og Klerk, som fra Erin kom til dem, lige saa 
stor Hæder som Bogen saksisk Kriger eller Klerk; thi 
denne i^endtlige Hedningerace er lige saa fjendtlig mod 
Eder som mod os. Det anstaar Eder derfor, da I ere 
vore tro. Venner, at komme os til Hjælp ved denne 
Lejlighed^'. Det var det samme som om der var bleven 
sagt til dem: Vi komme fra Eders tro Venner for at 
tale Eder til og bede Eder om, at I ville spørge de 
Danske, hvilken Gave i Land og Løsøre de ville skjænke 
dem, som ville forraade Byen. Dersom Danskerne vilde 
samtykke deri, da sknlde de faa dem til at sværge paa 
et Sted, hvor der var Lethed for at dræbe dem; naar 
hine nu skulde sværge paa deres Sværd og deres Skjolde, 
som er deres Vane, vilde de lægge alle Arter Kaste- 
vaaben til Side. De gjorde efter Aftale, og alle Vaaben 
bleve lagte til Side ; men Grunden, hvorfor Irerne hand- 
lede saa mod de Danske, var fordi de ikke vare saa 
gode Venner med detn som med Lochlanns [o: de 
Korske]. Paa denne Maade bleve Mange af dem dræbte ; 
thi store Klippestykker og Bjælker bleve styrtede ned 
over deres Hoveder. Et stort Tal dræbtes ogsaa af 
Spyd og Lanser og af Midler af enhver Art til at dræbe 
Mennesker med. 

De andre Fjender vare imidlertid i Færd med s^t 
gjennemstinge Murene under Stormtagene. Hvad Sak- 
serne og Irerne, som vare med dem, gjorde, var at 
kaste store Klippestykker ned paa dem, hvorved de 
sønderbrød Stormtagene over deres Hoveder. Hvad de 
Andre gjorde for at hindre dette, var at sætte svære 
Bjælker under Tagene. Hvad Sakserne dernæst gjorde, 
var at gyde alt Byens 01 og Vand i Kjedler og, naar 
det kogte, at kaste det ned paa dem, som vare under 
Tagene, saa at deres Hud skoldedes af. Det Middel, 
som Lochlanns anvendte herimod, var at sætte Huder 
uden paa Tagene. Hvad Sakserne dernæst gjorde, var 



40 Danskes og Norskes Kampe ved Cbester. 

at kaste alle Byens Bikuber ned over Belejrerne, hvilket 
hindrede dem i at bevæge Haand og Fod paa Grund 
af de mange Bier, som stak dem. Derpaa hørte de op 
og forlod Byen, men det varede ikke længe før de kom 
til at kæmpe paa ny" ^). 

Denne ved sit hele Indhold saa interessante Beretning 
giver os Anledning til at forsøge paa at bestemme Tiden, 
da disse Begivenheder skete, og Stedet, hvor det foregik. 
Æthered skal da endnu have været r Live, og det er 
altsaa forefaldet før 912, men det siges, at han var syg, 
og vi véd af andre Kilder, at Æthelfled styrede Landet 
under hans Svaghed vist i flere Aar ^). Handlingen fore- 
gaar end videre omkring Ghester. Rigtignok staar der 
i den irske Kilde „Gastra"', og Udgiveren er mest til- 
bøjelig til at fortolke det som York, men denne Foi>- 
staaelse er for det Første ikke rimelig af den Grund, 
at York i samme Kilde hedder Caer Ebroic (S. 159, 
173), og dernæst siges det jo udtrykkeligt, at „Gastra" 
var i Æthelfleds Magt, hvilket ikke kan gjælde om York, 
der jo da var i Nordboernes ubestridte Besiddelse. 
Ingemund har faaet Land i Nærheden af Gastra, men 
han ønsker at erobre selve Byen og sender Bud om 
Hjælp til Danske og Norske; disse have vistnok boet i 
York. Paa Leicester (Legraceaster) kan man heller 
ikke tænke, fordi den ligger temmelig Qæmt fra de 
Egne, om hvilke denne Krønike i det Hele fortæller, 
og dernæst fordi ogsaa. denne By var i Nordboernes 
Magt og først overgav sig til Æthelfled 918. Derimod 
ligger det meget nær at tænke paa Legaceaster, Legio- 
num Gastra, Ghester, denne gamle romerske Fæstning, 



*) Three fragments 229—257. 

*) Henrik af Huntingdon S. 744: Edellled sob patre [marito] sao 

infirmo regnam Merce regebat; .... Ethered, qui fuerat diu 

infirmus. 



Borge bygges i England. 41 

som i Slutningen af det foregaaende Aarhundrede havde 
ligget øde og derfor stundom var bleven taget i Besid- 
delse af Vikingerne ^), men som Æthelfled ved sin store 
Omsigt for Landets Forsvar sikkert har stræbt at faa 
befæstet, hvad der da ogsaa udtrykkeligt siges os i 
Anglo-Saxon Chronicle ved 907: „Her wæs Ligcester 
geedniwod" (Chester blev gjenopbygt) ^), Den oven- 
staaende Fortælling har aabenbart for Øje Æthelileds 
ogsaa af Chroniclen omtalte Bestræbelser for at bevare 
denne By for Angelsakserne. Det skulde ikke vare 
mange Aar, før Nordboer paa ny skulde søge at sætte 
sig i Besiddelse af Chester, og ligesaa bemægtigede de 
sig Davenport ej §ærnt fra denne By, saaledes som vi 
om lidt skulle se. 



//. fæstninger bygges. 

Der begynder da at sættes et stærkt Værn mod de 
Danskes og Norskes overvættes Magt. Optegnelser i 
Aarbøgerne vise os, hvorledes der især i Aarene fra 
912 — 921 rejser sig én Fæstning efter en anden i Eng- 
land. Disse Bygningers Historie er i mange Henseender 
saa interessant, at Kilderne fortjene, at man studerer 
dem til Bunds. Jeg har paa S. 42 givet en tabellarisk 
Oversigt over alle de Fæstninger, der byggedes i disse 
Aaringer, med Oplysning om, til hvilken Tid og af 
hvilken Bygmester de rejstes; jeg vil i den følgende 
Undersøgelse støtte mig til hvad 'den indeholder. 



*) Normannerne II. 81—82. 

») Jfr. Flor. Wigorn. 908. Henrik af Hantingdon S. 744. 



42 



Borge bygges i England. 



Byg. 
herren. 






Åaret*). 




Borgen. 


Shiret. 


ABflo-S*xon 


Floren- 


Dagen. 








Chronicle. 


tiai. 




ÆthelQed 


Bremesbyrig 


Hertfordsh. 


(B.C.)910(D.) 
900 


911 




» 


Scergeat 




(B. C.) 912 


913 


3. Maj. 


n 


BridgeDOrth 


Shropsh. 


(B. C.) 912 


913 


efter 3. Maj. 


Edvard 


Hertfords nor- 
dre Borg 


Hertfordsh. 


(A.B.C.D.)913 


913 


April (?). 


w 


Witham 


Essex 


) 






mm 


Hertlords søn- 


Hertfordsh. 


MA.B.C.D.) 913 


914 


Ma)— Juni. 


ff 


dre Borg. 




) 






Æthelfled 


Tamwortb 


Staffordsh. 


(B. C. D.) 913 


914 


Sommerens 
Begyndelse. 


r> 


SUfford 


n 


(B. C. D.) 913 


914 


før 1. Avg. 


w 


Eddesbnry 


Chesh. 


(B. C.) 914. 


915 


Sommerens 
Begyndelse. 


ft 


Warwick 


Warwicksh. 


(B. C.) 914 (D.) 


915 


Slutningen af 




• 




915 




Sommeren. 


Edvard 


Buckingham 


Backinghamsh. 


(A.B. CD.) 915 


915 


før 11. Nov. 


Æthelfled 


Cherbury 


Shropøh. 


(B. C.) 915. 


916 


før Jul. 


rt 


Wedeeborough 


Staffordsh. 


(B. C.) 915 


916 


efter Jul. 


n 


Rnncorn 


Chesh. 


(B C.) 915 


916 


før Midvinter. 


Edvard 


Bedfords søn- 
dre Borg 


Bedfordsh. 


(A.) 919 


916 


før 11. Nov. 


n 


Maldon 


Essex 


(A.) 920 


917 


før 24. Juni. 


r 


Cledemutha 




(C. D.) 921 






r» 


Towcester 


North am pton- 
shire 


(A.) 92! 


918 


før Paaske. 


r> 


Waymere 


Hertfordsh. 


(A.) 921 


918 


ved Gangdage. 


T» 


HantingdoD 


Huntingdonsh. 


(A.) 921 


918 


før 11. Nov. 


T» 


Colchester 


Essex 


(Å.) 921 


918 


før 11. Nov. 


« 


Stamfords søn- 
dre Borg 


Lincolnsh. 

• 


(A.) 922 


919 


omkring 1. 
Juni. 


n 


Nottinghams 
nordre Borg 


Nottinghamsh* 


(A.) 922 


919 


senere. 


n 


Thelwall 
Manchester 


Chesh. 
Lancash. 


|(A0 923 


920 


før Høsten. 


T^ 


Nottinghams 
søndre Borg 


Nottinghamsh. 


(A.) 924 


921 


før Midsom- 
mer. 


r 


Bakewell 


Peakland 


(A ) 924 


921 


senere. 



') Det maa her erindres, at Haandskrifterne B. og C. ved 913 have nogle 
Optegnelser, som siffes at henhøre til de følgende Aar og derfor her ere 
opførte ved disse. (Jfr. foran S. 21.) 



Borge bygges i England. 43 

Af denne Liste saa vel som af hvad der i det Føl- 
gende vil blive fortalt, vil det ses, hvorledes der i Løbet 
af en halv Snes Åar bygges eller udbedres i England 
27 Fæstninger, hvad der var en for Landets Forsvar 
betydningsfuld Forholdsregel, da man tidligere saa godt 
som ikke havde kjendt Fæstningsværker i England *). 
Kong Alfred havde søgt at fremme Forsvaret paa anden 
Maade, i det hån især havde udviklet Søværnet; det 
var forbeholdt hans udmærkede Børn at give Landet et 
Baa omfattende Bolværk. 

Man kan fra et almindeligere, evropæisk Standpunkt 
ingenlunde kalde det en ny Tanke, som saaledes duk- 
kede frem hos disse engelske Herskere ; tvært imod maa 
man sige, at heri kun udtalte sig en Retning hos Tiden. 
Jeg har andetsteds paavist, hvorledes der i Slutningen 
af 9de Aarhundrede i Frankrig med Iver toges fat paa 
Bygning af Fæstninger, og i Tydskland er det Samme 
Tilfældet, i det især Henrik den Første (918—936) ud- 
folder en priselig Virksomhed som den, der ved Mure 
og ved Privilegier beskytter Byerne. Man kunde nu 
antage denne Bestræbelse for grundet i, at man havde 
opfundet et nyt Materiale eller en ny Maade at bygge 
paa, eller at man havde skiftet System i Krigskunsten, 
saaledes at man for Fremtiden vilde lægge større Vægt 
paa Forsvaret, — i denne Kunsts Historie er det jo 
stadigt gaaet saaledes, at man afvexlende har lagt Hoved- 
vægten paa Angrebs- eller paa Forsvarsmidlerne. Lap- 
penberg, som er den Første, der har henvist til den 
samtidige Tendents i Tydskland til Befæstning af Byer *), 
antager da ogsaa, at en ny opfundet Maade at bygge 
paa, ved Hjælp af Mursten og Kvadre, har givet Stødet 
til de mange Byggearbejder. Gjennemgaar man Efter- 



') Se Normannerne II. 343. 
*} Lappenberg I. 3b6. 



44 Fæstningsværkernes Art. 

retningerne fra Tydskland, kan det ikke nægtes, at flere 
af de nybygte Mure vare af brændte Sten *), men det 
maa ogsaa erindres, at i disse Egne mange Fæstninger 
og romerske Mure alt fandtes i Forvejen og at det kun 
gjaldt om at udbedre dem. 

Derimod maa man vist med Hensyn til de engelske 
Fæstninger komme til et andet Resultat. Vi ville først 
se, om Kilderne udtale sig bestemt om dette Punkt. 
Efter min Opfattelse udsige Kilderne ikke udtrykkeligt, 
af hvad Art Materialet var. Det hedder næsten overalt 
„getimbrede" (a. 912, 913, 920, 921), og skulde man i 
dette Ord finde udtalt noget Særligt om Byggemaaden, 
maatte det da snarest sigte til en Tømmerkonstruktion, 
medens det maa indrømmes, at Ordet kan betyde en 
hvilken som helst Byggemaade. Derimod have Lappen- 
berg og Freeman støttet sig til, hvad der staar om Tow- 
cester, at man forsynede den med en Stenmur (921 : 
mon worhte pa burg æt Tofeceastre mid stan wealle), 
og heri set et Exempel paa, hvorledes alle disse Borge 
byggedes. Denne Slutning vil dog ved nærmere Be- 
tragtning findes at være urigtig. Her staar nemlig i 
A.-S. Ghronicle og hos Florentius, at ^^ong Edvard før 
Paaske gav Ordre til at drage til Towcester og bygge 
Borgen'', senere den 7de Maj en anden Borg. Saa finder 
et Indfald Sted af Hæren fra Northampton, og den be- 
lejrer Towcester, men slaas tilbage. Om Efteraaret 
befæster Edvard derpaa Byen med en Stenmur. 
Altsaa har den om Foraaret opførte Befæstning været 
utilstrækkelig, og Byen forsynes yderligere med en Sten- 
mur. Naar der saaledes i det eneste Tilfælde (af 27), 



*) Jeg henviser til de Citater, som findes hos Waitz, Verfassungs- 
geschichte VIII. 198, Waitz, Heinrich der Erste (Zweite Anfl.) 
S. 95 f. Exe. XV S. 235 f. 



Fæstningsværkernes Art. 45 

hvori der gives Oplysning om Materialet og hvor Sten 
nævnes, tales om en Befæstnings Fornyelse paa 
Grund af tidligere Mangler, er der i Virkeligheden ikke 
stor Rimelighed for at de øvrige Fæstninger have været 
byggede af Sten. 

Et andet Forhold, som fortjener at komme i Be- 
tragtning, er dette, at disse Befæstninger opføres i saa 
overordentlig kort Tid. Der bygges gjærne to om Aaret 
(918 endog fire), og dog varede Arbejdstiden, som det 
strax skal ses, ikke mange Uger. Saaledes bygges der 
914 tre Borge i Løbet af tre Maaneder, og om Bucking- 
ham staar der udtrykkeligt, at Kong Edv^ard sad i denne 
By i 4 Uger, medens de byggede baade den nordre og 
søndre Borg; ligeledes opholdt han sig i Bedford 4 
Uger, medens de byggede den søndre Borg. De aller- 
fleste af disse Borge bleve helt opførte af ny, og kun 
om nogle vides det, at de alt vare til tidligere (Derby, 
Leicester) eller at de nedreves og derpaa byggedes 
igjen (Huntingdon, Colchester'), Nottingham, Man- 
chester). 

I Løbet af saa kort en Tid kunde man imidlertid 
næppe bygge Fæstninger af Sten; det har aabenbart 
været Hovedsagen at opkaste Volde og Grave, i for- 
nødent Fald at understøtte Skanserne med Tømmer- 
værk, medens man først som yderligere og sidste Be- 
skyttelse greb til Stenmurene. Derfor kan ogsaa Kong 
Æthelstan 927, efter at Fred og Ro er bragt til Veje, 
bygge og befæste Exeter med en Mur af firkantede 
Sten (;turribus munivit, muro ex quadratis lapidibus 
cinxit" *)) , hvorved aabenbart sigtes til en af store 



') Se om denne By og dens romerske Befæstning Earle, Two of 

the Saxon chronicles 109. 
'; Wiil. Halnaesb. Gesta Keg. Angl. II. c. 134. Om Exeter se 

nogle Afhandlinger i The Archæological Journal, Vol. XXX. 



46 Fæstningsværkeroés Art. 

Kvadersten bygget Mur^). Freeman, der har en saa 
fremragende Evne til at kunne uddrage almindeligere 
Sætninger, har da ogsaa opstillet fire Trin i Fæstnings- 
bygningsvæsnets Historie i England, nemlig først Palis- 
saden, dernæst Volden af Jord,, eller af Jord og uhugne 
Sten i Forening, for det Tredie Murstensmuren, som 
ved Towcester, og endelig Muren af Kvadersten, som 
ved Exeter''). Her synes den højt ærede Forfatter dog 
at være gaaet lidt for rask til Værks, i det det jo er 
uvist, onh „Stenmuren" omkring Towcester virkelig var 
af Mursten, og der desuden kun bliver 9 Aar mellem 
Exemplerne paa disse to Trin i Bygningskunsten (Tow- 
cester 918, Exeter 927). 

Det maa vist derfor antages, at Bestræbelserne hos 
Kong Edvard og hans Søster for at forsyne England 
med Fæstninger vel vare et Udslag af den almindelige 
Tendents i Evropa paa den Tid, hvorefter der lagdes 
en høj Grad af Vægt paa dette Forsvarsmiddel, medens 
der derimod var den Forskjel mellem England og Fast- 
landet, at man hist især byggede af Jord og Træ, paa 
Kontinentet især af Mur. Imidlertid var Tanken om 
de£te Landeforsvar for Englands Vedkommende noget 
Nyt, og Spørgsmaalet bliver om hvem af Alfreds mærke- 



*) Ikke derimod til eo Marstensmur. Dette støtter jeg for det 
Første paa, at „quadratum saxum" hos Klassikerne betyder 
en Kvadersten, og Middelalderens Talebrug er vist den samme 
(se Ducange s. v. „qaadratus lapis"). Fremdeles kan mærkes 
Histor. Rames. c. 112: håbet aatem Burgense territorium de 
originali naturæopificio vel insitione lapicidinarum locamulta, 
in quorum ri man dis visceribns operose latomorum vires fre- 
quenter exenmtnr semperque superest in quo alterna requie 
reparalæ exeranlur. c. 113: quantum sibi opus fuerit de 
lapidibus quadratilibus apud Bernech et de petris muralibus 
apud Burch. 

■) Freeman, Norman Conqnest I. 338. 



Befolkningens Forpligtelse til at bygge Fæstninger. 47 

lige Børn vi kunne tillægge Ideen, Æthelfled eller 
Edvard. Svaret maa ubetinget lyde, at den dygtige 
Herskerinde over Mercia først fattede Planen derom og 
iværksatte den. Allerede 907 nævnes Chester som gjen- 
opbygt, 912 bygger hun to Fæstninger, medens Edvard 
først tager fat 913. 

Vi skulle nu undersøge, hvem* Pligten til at opføre 
dem paahvilede og hvorledes denne fyldestgjordes. Af 
Kilderne ses klart nok, at det ikke er selve Stedets og 
Byernes Indbyggere, der maa overtage dette Arbejde, 
men at Delinger af Hæren udkommanderes dertil. Saa- 
ledes opholder Edvard sig 914 med en Del af Hæren i 
Maldon, medens en anden Deling bygger Witham og en 
tredie Hertfords søndre Borg. Ligesaa sidder Edvard 
918 i Passenham, medens en anden Deling gærder 
Towcester med sin Stenmur, og da denne Deling drog 
hjem, kom en anden ud og byggede Huntingdon. 920 
bygges samtidig Thelwall og Manchester af to forskj el- 
lige Delinger. Hvorledes man fra alle Egne maa del- 
tage i dette Forsvarsværk, viser sig ogsaa ved at Vest- 
sakserne 918 maa bygge Colchester helt ude i Østangel. 

Man vil dernæst af Kilderne og af den foranstaaende 
Liste bemærke, at det stadigt nøjagtigt angives, paa 
hvilken Tid af Aaret eller paa hvilken Dag Fæstningerne 
bygges. Lappenberg har ment, at Grunden hertil var, 
at Grundlæggelsen af en saadan fejredes ved en kirkelig 
Fest; men dette synes dog næppe rimeligt, da en Fest 
ingen Sinde omtales, og da Kilderne meget ofte ikke 
anføre Dagen, men næsten altid Aarstiden. Det synes 
langt rimeligere, at der herved sigtes til den Tid, da 
der udbødes til Tjeneste ved disse Fortifikationer. I 
Reglen bygges der to eller tre Borge om Aaret, og af 
det Skema, som foran er opstillet, vil ses, at der er 
bygget 



48 Borgenes gradvise Fremrykning. 

før Paaske 1 

i Maj— Juni (tildels Juli). . . 15 

efter Høst før 11. November 5 

ved Midvintertid 3 

til uvis eller uangiven Tid . . 5 



27 

* 

Saaledes er det overvejende Antal Fæstninger op- 
ført om Vaaren efter Saatid, før Høsten og om Efter- 
aaret 0. En Maaned har været det Tidsmaal, der i 
Gjennemsnit anvendtes paa hver Fæstning. 

Man vil dernæst lægge Mærke til, i hvilken Række- 
følge disse Borge bygges. Angelsakserne rykke ikke 
8ti:ax de Danske nær paa Livet, men begynde i nogen 
Afstand. Æthelfled bygger saaledes Scargate (uvist 
hvor) og derefter Bridgenorth ved Severn paa Walea- 
grænsen. Derefter bygger Edvard Hertfords nordre 
Borg (N. for London) ved Lea, Grænsefloden mellem 
Nordboerne og de Engelske, og Witham i lige Linie 
dermed østlig ude i Essex, samt Hertfords søndre Borg. 
Æthelfled bygger samme Aar Stafford og Tamworth paa 
hver sin Side af Wætlingastreet, senere Eddesbury i 
Chesterlandet (S. 0. for Chester); endelig inde i Mercia 
Warwick og flere Værker i disse Steders Nærhed. Edvard 
skyder en Fæstning frem til Buckingham og til Bedford, 
atter tve^ide Byer hver paa sin Side af Wætlingastreet. 
Derpaa gaas der til Maldon ude i Essex, hvorpaa en 
Fæstning paa ny lægges ved Wætlingastreet, nemlig 
Northampton, derpaa til Huntingdon, lidt længere frem 
mod Østangel og til Colchester alleryderst ude i Essex; 
derpaa Stamford og Nottingham, Bakewell (i Peakland), 



*) Dog bemærkes, at fif re af Opgivelserne ere noget ubestemte 
og kunne fortolkes paa forskjellig Vis. 



Jarl Tharkytel underkaster sig. 49 

Manchester og Thelwall (lige Øst for Chester) alle i en 
Linie fra Chester mod Sydøst over til the Wash. 

Som Brikker rykke frem paa et Brædt, indtil Mod- 
parten ser sig afspærret foran eu lang og stærk Angrebs- 
linie, saaledes vare nu Nordbcferne klemte sammen 
mellem disse Bor^e og Havet eller sprængte Nord paa. 

Fæstningernes Virkning paa de Fremmede kommer 
tydeligt nok for Dagen. Man faar baade at se, hvor 
ivrige Hedningerne ere for at forhindre at de bygges, 
og hvor kuende en Indflydelse Borgene have, naar de 
ere rejste. Da Edvard saaledes 913 slog Lejr ved 
Maldon i Essex, medens hans Folk byggede Borgen 
Witham, underkastede en stor Del af Folket sig, som 
tidligere havde været under Danskernes Vold. Aaret 
efter begynder Hæren i Northampton og Leicester at 
foruroliges; den drager ud og slaar en stor Del Angel- 
sakser ved Hook Norton^), og da denne Trup derpaa 
atter var draget hjem, red en anden ud til hen imod 
Leighton (i Bedfordshire), hvor imidlertid Landbefolk- 
ningen samlede sig, slog den paa Flugt og tog alt hvad 
de havde ranet og endda nogle af deres Heste og* 
Vaaben. Da Edvard i November 915 gik til Bucking- 
hara og byggede Borgen dér, søgte Thurkytel Jarl ham 
som sin Herre og ligesaa næsten alle Holderne og 
Høvedsmændene, der hørte til Bedford, denne By, der 
i Alfreds og Gudrums Forlig havde været et Grænse- 
mærke mellem Engelske og Danske '^), og ogsaa Mange, 
som hørte til Northampton ^). Saaledes falde de Danske 
efterhaanden fra; stadigt vinde de Engelske Magt læn- 
gere frem mod Nord. 

Det største Frafald skete dog 918, da Æthelfled 



») Jfr. om Stedet Eorle S. 522. 
^i Kormannerne II. 75. 
-*• A.-S. Chron. 915 (918). 



50 Kampe ved Towcester og Bedford. 

ved fredelig Forhandling fik Borgen Leicester i 8in 
Haand, og da den største Del af Hæren, som hørte 
dertil, underkastede sig hende, besætningen i York 
havde ogsaa lovet Underkastelse, og Nogle svoret Ed 
og Andre givet Gisler, da hun døde. Paa den Tid*) 
søgte ogsaa Jarl Thurkytel og de Mænd, der vilde følge 
ham, med Kong Edvards Tilladelse over til Frankrig. 

I Aaret 918 gav Kong Edvard Ordre til, at man 
skulde drage til Towcester og bygge Borgen dér (ikke 
langt fra Wætlin gastreet, mellem Northampton og 
Buckingham) og samme Aar (7de Maj) Borgen i Way- 
mere ^). Mellem Midsommer og 1ste Avgust blev Freden 
brudt af Hæren fra Northampton og Leicester og endnu 
nordligere Egne. Nordboerne droge til Towcester og 
angreb Borgen en hel Dag, men da kom der Forstærk- 
ning til, og de trak sig tilbage. Senere drog de dog 
ud igjen ved Nattetid og tog mange Fanger og meget 
Kvæg mellem Bernwood og Aylesbury. 

Nu mente de Danske, at de ogsaa fra deres Side 
maatte fremskyde Forter, og Besætningerne i Huntingdon 
og i Dele af Østangel forlode deres gamle Stade og 
droge ud for at tage et nyt i Tempsford (adskillige Mil 
Syd derfor), hvilken de befæstede. Fra dette nye 
Udgangspunkt vilde de gaa videre til Bedford, hvis 
Besætning imidlertid drog imod dem og slog dem. En 



^) Thurky teis Afrejse omtales kun i A.-S. ChroDicie's Haandskrift 
A. 920, hvad der i Følge det tidligere Anførte er = 917. 
Hermed stemmer, at hans Underkastelse i Følge B., C, D. 
fandt Sted 915, i Følge A.918. Hos Florentius 915 og 917. 

*) Thorpe forklarer Wigingamere som „Waymere Gastle on the 
small Island near Bishop's Stortford^ (se Udgaven af Floren- 
tius) og en anden Gang som Wigmore i Herefordshire (se 
Udgaven af A.-S. Chron.). Det Første er aabenbart det rig- 
tige, for det Første fordi alle disse Borge ligge i en og 
samme Linie (jfr. Earle S. 324), og dernæst fordi Hereford- 
shire hørte under Æthelfled, ikke under Edvard. 



Kampe ved Colchester og Maldon. 51 

anden Hær af Danske samlede sig fra Østangel og 
Mercia og drog til Waymere og belejrede Borgen; men 
Forsvarerne kæmpede saa vel, at de maatte vende hjem 
med uforrettet Sag. 

Nu samlede Kong Edvard store Skarer sammen fra 
de nærmeste Borge for at drage paa Tog mod Temps- 
ford og ødelægge den. Med Storm blev Byen taget, 
Kongen blev slaaet og ligesaa Toglos Jairl^) og hans 
Søn Manna Jarl*), hans Broder og alle dem, der vare 
derinde og vilde forsvare Byen; de Andre toge de til 
Fange tillige med meget Bytte. Ude i Essex's nordøstlige 
Spids laa endnu en dansk Borg, der maatte indtages, 
nemlig Colchester. Fra Kent, Surrey og Essex og 
andensteds fra de nærmeste Borge drog man ud i 
store Skarer mod den, belejrede og indtog den ; Besæt- 
ningen blev nedhugget og stort Bytte taget. Endnu 
ved Efteraarstid samlede der sig en stor Skare Vikinger 
baade af Landhæren og af Søkrigere (Æscmænd), som 
de havde lokket til at hjælpe sig. De droge til Maldon 
for at belejre den, men Borgen fik Undsætning, saa at 
Vikingerne bleve slagne og henved hundrede faldt. 

Samme Høst gik Kong Edvard med en Styrke til 
Passenham (ved Wætlingastreet) og sad paa Vagt, 
medens man omgav Towcester med en Stenmur. Nu 
faldt Tharferth Jarl fra med Holderne og hele den 
Hær, som hørte til Northampton, saa langt Nord paa 
som til Welland, og de anerkj endte ham for Herre. Da 
dette Troppekorps dei-paa gik tilbage, drog et andet ud 



^) Det er vist denne Mand, der sigtes til i et uklart Udsagn i 
Historia Eliensis I. c. 35: tempore quo Toli comes provinciam 
de HuntenduDe contra Regem vi obtinuerat. 

') Jfr. med Rensyn til dette Navn Mani enn kristoi i Thorvalda- 
saga c. 8. Yngre Olaf Tryggv. Saga c. 136. Mana paa Valle- 
bergasteneTi : iftir mnna auk suni . . ian per ligia i luntunum. 
Æthelstan Manneson. Monast. Anglic. II. 566. 

4* 



52 Borgene spærre Vandløbene. 

Og satte Huntingdon i forbedret Stand, og alle de Folk 
af Bønderne, der vare ladte tilbage dér, søgte ham som 
Herre og Beskytter. I Begyndelsen af November drog 
Edvard endelig til Colchester og istandsatte Borgen, 
hvorefter en stor Mængde af de Danskes Undersaatter 
i Østangel og Essex underkastede sig ham. Hele Hæren 
i Østangel opgav Kampen, og i det de svore sig i For- 
bund med ham, lovede de, at de vilde alt det han vilde 
og skulde beskytte alt det Kongen vilde beskytte baade 
paa Sø og Land. Hæren, som hørte til Cambridge, 
valgte ham særlig til sin Herre og Beskytter og bekræf- 
tede det ved Ed, saaledes som han da bestemte det^). 

I det følgende Aar lod Edvard en Borg bygge i 
Stamford (ved Welland ikke langt fra the Wash) paa 
Flodens Sydside, hvad der havde til Følge, at de Folk, 
som hørte til Borgen paa den nordre Side, underkastede 
sig ham og søgte ham som Herre. Da døde hans 
Søster Æthelfled ^) i Tamworth, og Edvard tog nu denne 
Borg og hele Merciernes Land i Besiddelse. Notting- 
ham lod han gjenopbygge og befolke baade med Danske 
og Engelske, og hele Mercia underkastede sig ham. 

I de følgende Aar blev der endnu bygget nogle 
Borge (Thelwall, Manchester, Nottingham, Bakewell). 

Vi skulle endelig gjøre opmærksom paa, hvorledes 
Kong Edvard efterhaanden bestræber sig for at afspærre 
Vandløbene. Han bygger saaledes 913 først den nordre 
Borg i Hertford mellem Floderne Maran, Bean og Lea 
og senere Fæstningsværkerne paa Sydsiden af Lea. 915 
bygger han to Borge i Buckingham paa hver sin Side 
af Ouse, 916 i Bedford paa Ouses Sydside, 919 Notting- 
hams nordre Borg og 921 den søndre, som han forener 



M A.-S. Chron. 921; Florentius 918. 

') A.-S. Chron. 918 (922); Florentius 919; A. Cambriæ 917; Brut 
c. 914 ; the Gwentian Chronicle 918; A. Ulton. 917, 918 (= 918). 



Dannevirke. 53 

med hin ved en Bro over Trent. Man vil ogsaa have 
bemærket, at medens de nordiske Mænds Fæstninger 
i Reglen laa paa Flodernes Nordside (Bedford, Notting- 
ham, Stamford), laa Kong Edvards tillige paa Syd- 
siden. — 

Vi skulle til Slutning behandle et Spørgsmaal, som rig- 
tignok ikke direkte vedrører England, men dog fortjener at 
ses i Sammenhæng med det nys Fremstillede og tildels belyser 
det. Vi have hørt om de tilsvarende Fæstningsbygninger i 
Frankrig og Tydskland, men ogsaa fra Danmark kjende vi 
jo en berømt Skanse, der opbygtes paa de samme Tider, 
nemlig Dannevirke. Der er vel næppe Tvivl om, at hvad 
der bragte de Danske til at rejse dette Værn, var lignende 
Forhold og tilsvarende Anskuelser om slige Værkers Betyd- 
ning som dem, der gjorde sig gjældende i Udlandet netop 
paa samme Tid. Hvad Fæstningsværkets Art angaar, synes 
der at have været mest Lighed mellem Dannevirke og de 
engelske Fæstninger. Det Værn, som Thyra opkastede, var 
i Følge Saxos og Svend Aagesens Udsagn en Vold med 
dybe Grave foran, og først Absalon og Kong Valdemar 
byggede tillige en Mur af brændte Sten. Undersøgelser paa 
Stedet have bekræftet disse Oplysninger. I de Partier af 
Volden, som maa tillægges Thyra, har man som Materiale 
knn tmffet Jord og Grønsvær sammen med Træværk; 
dette sidste bestod dels af Bjælkelag^ dels af svære Træ- 
rammer af kløvede Egestammer, mellem hvilke der atter var 
lagt Træstammer paa kryds og tværs — alt for at holde 
Vandets Indflydelse borte og for at hindre Volden fra Sammen- 
skriden *). Hvis en saadan Byggemaade har været anvendt 
i England, er Udtrykket derfor „timbrian" let forstaaeligt. 



^) 8azo 481 : vallo fossaque proscindere aggressa est, superque 
JBcto aggere tenacisBimi operis terrenum molita est munimen- 
tnm; 482 (Valdemar): mnrnm cocti lateris superjecit. Joms- 
Tikingesaga c. 10. Lorenzen i Ann. f. Nord. Oldk. 1859 S. 333, 
335 f. A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Historie S. 30. >- 
I Egils Saga c. 37 nævnes en Trævold eller Træbefæstning 
om Land i Skaane. 



54 Dannevirke. 

I øvrigt frembyder der sig en anden Lighed mellem 
denne danske Grænsevold og de første engelske Fæstninger, 
nemlig den, at de i begge Lande byggedes af en ener- 
gisk Kvinde, som havde overtaget Landestyrelsen under 
sin Mands Sygdom eller Svaghed. Æthelfled var ikke en 
almindelig Hertuginde, hun var en Kongedatter; det føler 
man alt af et Aktstykke af 904, hvor hun nævnes sideordnet 
med sin Mand ^). Senere under Æthereds Sygelighed og efter 
hans Død greb Æthelfled med stor Kraft Regeringens Tøjler. 
Efter det danske Sagn var Thyra jo under Kong Gorms 
Svagelighed og maaske efter hans Død vort Lands faktiske 
Herskerinde; allerede paa Jellingestenen findes hendes be- 
kjendte Tilnavn, som vidner afgjørende om hendes Betydning 
for Landet. Ja, dersom vi tør følge Saxos Beretning, kunne 
vi komme til et tredie Lighedspunkt, i det Thyra da var en 
engelsk Kongedatter ligesom Æthelfled og havde til 
Fader „Auglorum rex Edelradus" ^). 

Det vilde naturligvis ikke kunne falde mig ind som 
Resultat af denne Undersøgelse om Lighedspunkter mellem 
Thyras og Æthelfleds Historie at ville hævde, at Thyra ikke 
har bygget Dannevirke; dette er en historisk Kjendsgjerning, 
der ikke kan omstødes^). Jeg henleder kun Opmærksomheden 



M Kemble Nr. 538 (904) S. 148: Ædelredum quoque et Ædel* 
iledam, qui tune principatum et potestatem gentis Merciorum 
sub prædicto rege tenuerant. 

') Saxo 469. 

•) Det almindelig udbredte Sagn, Thyras Tilnavn og Svend 
Aagesens Beretning maa vel være Bevis nok. Naar Oscar 
Grand (Forschungen XI. 8. 579) bemærker, at ingen ældre 
Kilde har Efterretning om at Dannevirke blev bygget paa 
den Maade, som det er angivet hos Svend Aagesen, da bør 
bemærkes, at der i den bekjendte Fortælling om hvorledes 
hele Landet hjalp med til Arbejdet og hvorledes hver Landsdel 
gav sit særegne Bidrag, ikke er noget paafaldende. Det gode 
Sammenhold hos de Danske paa de Tider gjør en saadan 
Samarbejden meget rimelig, og det fortjener at erindres, 
hvorledes i England og standom i Frankrig selv Qærntlig- 
gende Landskaber maa deltage i Opførelsen af Skanser ved 



Dannevirke* 55 

paa disse Lighedspunkter, fordi vi for det Første deraf se, 
at Rejsningen af Dannevirke staar i Forbindelse med en 
almindeligere evropæisk Bestræbelse efter at bygge 
Forsvarsværker, og dernæst fordi man bør have for Øje, 
om ikke den danske Tradition i Bipunkter kan være paa- 
virket af den engelske f. Fx. med Hensyn til Beretningen 
om Thyras engelske Herkomst (andre Kilder sige jo, at hun 
var Datter af en jydsk Underkonge Klak-Harald) eller m. 
H. til Fortællingen om hendes Ægtefælles Skrøbelighed ^). 



Hi. indfaid i det vesiiige England og i SkoUand^ 

Kampe med Waliserne. 

Her maa vi nu forlade for et Øjeblik England for 
at se, hvorledes Forholdene vare paa Irland i Aarhun- 
dredets Begyndelse. 

Ligesaa urolige som de sidste Aaringer af det 10de 
Aarhundrede havde været paa Erin, lige saa roligt og 
fredeligt var det første Tiaar af det nye Aarhundrede. 
Man hører slet Intet om Kampe, og Øen synes forladt 



Grænserne (se Normannerne II. 344) og hvorledes Arbejdet 
bliver udmaait og fordelt mellem forskjellige Arbejd s pligtige 
efter Maal (II. 345). 
'; Man var tidligere tilbøjelig til at antage, at Gorm havde ladet 
den mindre Jellingesten rejse i sin Hustrus levende Live og 
at Traditionen altsaa havde Ret, naar den lader Thyra over- 
leve sin Mand, se endnu Kongehøjene i Jellinge S. 28, A. D. 
Jørgensen, den nordiske Kirkes Grundlæggelse S. 184. I de 
allersidste Aar har man derimod forkastet Traditionens Ud- 
sagn og antager i Henhold til Stenen, at Thyra er død før 
sin Mand, se Jørgensen 1. c. Tillæg S. 108, Wimmer i Opus- 
cula ad Madvigium S. 196, Engelhardt i Aarb. f. N. Oldk. 
1876 S. 115, Rosenberg, Nordboernes Aandsliv I. S. 105. Det 
forekommer mig dog, at Fortolkningen af Jellingestenenes 
Indskrifter endnu lader saa meget tilbage at oplyse, at dette 
Spørgsmaal paa ingen Maade kan siges løst endnu/ 



56 VikiDger ankomme til Irland 914. 

af Vikinger. 913 sende endog Uhtermændene Hjælpe- 
tropper til Sakserae for at bekæmpe de Danske; Slaget 
var uheldigt; Cumuscac, Søn af Kongen af Leath-Cathail, 
falder^). Fra samme Tid berettes om, hvorledes irske 
Skibe, der vare paa Flugt for Danske og Nordmænd, 
og hvis Skrog vare blevne svampede, strandede paa 
Britternes Kyst og Mandskabet gjordes til Fange. Den 
hellige Mand Maelbrigdhe, Patricks og Columcilles Efter- 
følger, kom til Munster og indsamlede Løsepenge for at 
kunne tilbagekjøbe Fangerne^). 

Den første nye Flaade, der ankommer til Irland, 
synes at have taget Stade ved Waterford ved Tiden 
914; den efterfølges to Aar efter af en stor Flaade, og 
i de følgende Aar vedblive nye Skibe at ankomme^). 
Som Anførere nævnes Ivars Sønnesøn Raghnall og Jarl 
Ottir, og nu udplyndres Munsters verdslige og kirkelige 
Herligheder; i Nord-Ossory røve de Kvæg*), i Cork, 
Lismore og Achadbo tage de rigt Bytte *), ja Jarl Ottir 
Dubh (den Sorte) med sine 100 Skibe siges at have sat 
hele Syd-Munsters Befolkning i Skat og Tjeneste til de 
Fremmede og hævet kongelig Rente af dem; Skanser 
og Forter rejste sig overalt og skjærmede hans Magt"). 
Fra dem udgik ogsaa Betvingelsen af Munster, i det 
man her slog sig ned paa tre forskjellige Steder, i Cork, 
i Iny (iKerry) og i Glaslinn (maaske ved Shannon)'). 

De synes at have havt Forter baade ved Port Lairghe 
(Waterford selv) og ved Loch Dachaech, Waterfords 
Havn ®). Om deres Nationalitet tør noget Sikkert ikke 
udtales; Raghnall kaldes dog et Sted udtrykkeligt Dubh- 



*) Fire Mestre 908; Ann. UUon. 912. — Jfr. nedenfor 4de Kapitel, 
Indledningen, om de irske Kilder. ^) A. Ult. 912; Fragm. 
243; F. M. 908. ^) F. M. 910, 912, 913; A. Ult. 913, 914; 
Gaedhil 31, 39. *) A. Ult. 914; F. M. 913, 914; Fragm. 245. 
») F.M.913; Chron.Scot. 914. «) Gaedhil 39-41. ') Gaed- 
hil 31, 234; LXXXV. *) De benævnes afvexlende derefter. 



Kampe ved Severn 915. 57 

galls (de Danskes) Konge ; andetsteds hedde Plyndrerne 
af Syd-Irland Nordmænd ^). 

Ogsaa ved Anglesey lande de, men de ere her vist 
komne ind paa andre Normanners Opland, og der kæmpes 
914 et haardt Slag paa Søen ved Anglesey mellem Ba- 
ridh, Ottirs Søn, og Raghnall, Ivars Søn, i hvilket Baridh 
faldt med næsten alle sine Mænd'^). 

De landede da i Severn under Anførsel af Jarlerne 
Hroald og Ottir og hærgede Syd -Wales overalt ved 
Stranden. Bisp Cameleac i Irkenfield toge de til Fange 
og førte ham til deres Skibe ; Kong Edvard maatte løse 
ham tilbage for 40 Pund. Vikingerne gjorde endnu 
engang Landgang med hele Hæren og vilde gaa i samlet 
Trup til Irkenfield, da Mændene fra Hereford, Glocester 
og de nærmeste Borge mødte dem og slog dem. Jarl 
Hroald faldt og ligesaa Jarl Ottirs Broder og mange 
Menige; Resten, der var drevet ind i en hegnet Skov, 
maatte give Gisler paa, at de vilde forlade Kong Edvards 
Riger og Lande. Kongen lod sin Hær besætte den syd- 
lige Side af Severnmundingen saa langt Syd paa som 
til Avon, der falder i Bristolbugten, for at passe paa, 
at de ikke skulde gjøre Landgang. Dette lykkedes dem 
dog to Gange, i det de den ene Gang kom til Watchet 
og den anden til Porlock paa Bristolbugtens Sydside. 
Strandhugsten løb imidlertid begge Gange uheldigt af, 
i det de bleve dels slagne, dels afskaame fra Skibene, 
som de maatte svømme ud til. De satte sig fast paa 



>) Mærkes kan, at F. M. 914 ikke omtaler Ottir, men ved 915 
Raghnall ri dubhgall, hvilken Betegnelse for Raghnall ogsaa 
findes i A. UUon. 916 og 917. I øvrigt omtaler F. M. 915, at 
Gebennach, Herre over Ui - Fidhgeinte (i Grevsk. Limerick) 
dræbtes af Nortmænd , Bran , Herre over Ui • Ceinnsealaigh 
(Wexford) ligeledes af Nortmænd. 

'; A. IJlt. 913. Brut 914: Ireland and Mona devastated by the 
people of Dablin. 



58 Kampe i Skotland 918. 

Flatbolme (Steepholme), men Mange døde af Hunger, 
da de ingen Føde kunde faa. Derpaa gik de til Syd- 
Wales og endelig til Irland om Høsten ^). 

Disse samme Vikinger, der aabenbart vilde forsøge 
alvorlige Anfald, rettede nu deres Planer mod Skotland. 
Paa et Tog i disse nordlige Farvande plyndrede de 918 
Dunblane Nord for Forth^); de landede i Deira, droge 
mod Nord og sloge Ealdred, Herre over Bernicia, som 
tyede til Kong Konstantin. Vikingerne forfulgte barn 
videre til Skotland, og ved Tynemoor, en Mose ved 
Mundingen af Floden Tyne, som flyder gjennem East 
Lotbian, stødte Hærene sammen^). Nordboerne bavde 
delt sig i 4 Slagordener, en under Godfred, Ivars Sønne- 
søn, en anden under Anførsel af de to Jarler Ottir og 
Osulf Kråkabein^); den tredie stod under de unge 
Konger, og den fjerde og stærkeste befalede Ragnvald 
Jarl, men den var lagt i Bagbold, saa at Skotterne ikke 
blev den vår. Da Kampen skulde begynde, stillede 



*) A.-S. Chron. 915; Flor. Wig. 915; A. Cambriæ 913; Gwent. 
Chron. 906: Uthyr k Rfaallt Gock (den Røde). Henrik Hud- 
tlDgdon: occideruntque Rahald consulem el Geolcil fratrem 
Utheri consulis. — De to første KLilder sige, at disse Vikinger 
kom „of Lidwiccum'^ o: fra Bretagne, og Florentios tillige, 
at det var de samme Krigere som dem, der for 19 Aar siden 
havde forladt England og vare gaaede til Gallien. Direkte 
og sidst ere de dog komne fra Waterford. 

») Jfr: foran S. 13. 

*) Jfr. Skene 347; Pictish Chron.: bellum Tinemore factum est 
in 18. anno inter Constantinum et Regnali, et Scotti habuernnt 
victoriam. 

*) A. Ult.: Gragabai. Simeon: Oswnl Cracabam. Som bekjendt 
fik Olaf Trygveenan Tilnavnet Krageben deraf, at han var 
kyndig i Spaadomme og lagde Mærke til Forvarsler, særlig 
til Fuglenes Lader (se Hnnch Korske Folks Historie I. 3. 
292). Det synes saaledes at have været et almindeligere Til- 
navn, og det findes da ogsaa i en langt senere Tid, se Rotali 
Hundredorum I. 111, 112: Henricus Crekebayn, Crokebain. 



Kampe med Nordboerne 918. 59 

Skotterne sig — ligesom i en tidligere Kamp (se herom 
nedenfor) — under Columcilles Beskyttelse og gik mo- 
digt løs i Slaget. Nederlaget paa de Fremmedes og 
især paa Ottirs og Osulf Kråkabeins Deling var stort, men 
da brød Ragnvald frem fra sit Baghold og tilføjede 
Skotterne stort Tab. Slaget var uafgjort, og Natten 
endte Kampen. Skotterne tilskrev sig dog Sejren, og 
Vikingerne gik i alt Fald ikke længere frem den Gang. 
Ottir Jargnis Søn faldt ^). Ligesaa varede det en Stund, 
førend de paa ny foruroligede Skotland 'O- • 

Imidlertid havde Æthelfled „ledet af sin Visdom 
sluttet en Pagt med Mændene af Alba og med ^Brit- 
teme om at de, naar den samme Race skulde komme 
og anfalde hende, vilde gribe til Vaaben for at hjælpe 
hende; og skulde hine komme og angribe dem, vilde 
hun hjælpe dem. Medens de vare i dette Forbund, 
anfaldt Mændene fra Alba og de bretske Mænd Loch- 
lanns' Byer, som de ødelagde og plyndrede. Lochlanns' 
Konge ankom senere og plyndrede Strathclyde, det vil 
sige han plyndrede Landet, men Fjenden var ikke i 
Stand til at tage Strathclyde'' ^). 

Men Æthelfleds Lande hjemsøgtes ogsaa fra Wales. 
Den I6de Juni 916 blev Abbed Ecgbriht dræbt ved et 
Indfald fra Wales, som foretoges under Anførsel af Owen, 
Konge af Gwent, hvorfor Æthelfled strax 3 Dage efter 
sendte sine Krigere ind i Wales, tog Brecknock ved 



M F.H. 916: Oitir faldt (Ragnvald slet ikke nævnt). Fragments: 
Oittir mac Jarngna falder. Gaedhil S. 35: Otir og Ragnall 
falde. 

') Fragments 229—231. A. Ulton. 917. Den sidste er Hoved- 
kilden. Haddan, eccles. coancils II. 1. 145 forstaar Frag- 
mentet som angaaende en Kamp omtrent i Aaret 909, hvad 
der skal bero paa en Misforstaaelse af Beretningen om Tyne- 
moreslaget. Fragmentet omhandler imidlertid aabenbart 
baade dette Slag og en tidligere Kamp (jfr. nedenfor). 

*) Fragm. 245—247. 



60 Nogle Angreb paa Chester. 

Storm og fangede Kongens Hustru med 34 Personer. 
Owen flygtede til de Danske i Derby, med hvem Æthel- 
fled nu gav sig i Kamp. Det lykkedes en af hendes 
Mænd Gwyan at stikke Byens Porte i Brand, men Kam- 
pen var desuagtet haard, og 4 af Æthelfleds bedste 
Thaner faldt. Owen styrtede sig i Fortvivlelse i sit 

Sværd O- 

Da Æthelfled døde, og da Edvard ikke vilde tillade, 

at hendes Datter Ælfwine overtog StjTelsen, i det han 
navnlig paastod, at hun uden hans Samtykke var lovet 
Ragnvald af York til Ægte, indgik Mercia saaledes i 
Edvards Rige. Man tør sikkert ikke sige, at det derfor 
fik en mindrer dygtig Hersker, hvad der snart var Lej- 
lighed til at erfare. 

Ijeofred, en Dansk, og Griffid ap Madoc, en Svoger 
til Fyrsten i Gwent Owen, havde skaffet sig Hjælpe- 
tropper i Irland og droge nu til Snowdon (i Wales) for at 
gjøre Erobringer. De besatte Chester og Omegn, og 
Edvard rustede sig imod dem. Han delte sine Tropper 
i to Delinger, hvoraf en blev anført af hans Søn Æthel- 
stan, den anden af Brødrene Edmund og Edred. De 
fulgte tæt i Fjendernes Fodspor og indhentede dem ved 
Walwood Skoven, hvor Leofred og Griffid angreb dem 
saa hæftigt, at Kong Edvard først var i nogen Fare; 
Æthelstan saarede imidlertid Leofred i Armjen, saa at 
han ikke længere var i Stand til at holde sit Spyd, og 
tvang ham til at overgive sig. De to yngre Brødre 



*) Flor. 917, 918; A.S. Chron. 916, 917. Det er af Sammen- 
hængen klart, at hendes Tog er et Hævntog for Abbedens 
Død. Kun Caradoc af Llancarvan S. 47 giver Oplysning om 
Gwyan og om Owens Flugt og Død. The Gwentian Chro- 
nicle 918 har en herhen hørende, vistnok mistydet Beretning: 
Edelfleda came against Morgan, prince of Glamorgan and 
Gwent; and the action of Castell Newydd (a: Newport, Mon- 
mouthshire) took place, where Edelfleda died, and the Saxons 
fled. 



Indfald i det vestlige £ngland. 61 

nedlagde derpaa Griffid og bragte hans Hoved til Fa- 
deren; de to fjendtlige Hærføreres Hoveder ragede op 
som Sejrstegn paa Chesters Porte ^). 

Imidlertid gjordes der nye Forsøg paa at erobre 
de niordlige Landskaber. Kong Sihtric fra Dublin drager 
til Devennport — hvorved vist maa forstaas Davenport 
i Cheshire ikke langt fra Northwich '^). Ligesaa kommer 
ved Tiden 918—920 Kong Ragnvald^), som vi alt ofte 
have omtalt, og bemægtiger sig York*). Han dræber 
Mange af de Fornemme og forjager Andre ; han bemæg- 
tigede sig St. Cuthberts Besiddelser og uddelte dem til 
to af sine Krigere, nemlig Scule og Olaf Ball, der skulle 
have paalagt store Skatter, 

Vi skulle endnu kun kaste et Blik tilbage paa 
denne hele Række Togter. Man vil have set, at der 
paa dette Tidspunkt foretages en Række Angreb paa 
Lancashire og Cheshire, paa Strathclyde og vistnok ogsaa 
paa de mellemliggende Landskaber Westmoreland og 
Cumberland. Ingemund kæmper med Æthelfled om 
Besiddelsen af Chester, og Sihtric indtager Davenport; 
nye Indfald true de samme Egne og tillige Brittemes 
Landskaber Nord for. Det er derfor sandsynligt, at 
Nordboerne allerede nu begyndte at tage Stade ogsaa i 



') Dette findes kun hos Caradoc S. 47 og er saaledes noget tvivl- 
somt. Imidlertid har William af Malmesbury II. § 133: rex 
£dwardas, paucis ante obitum diebns nrbem Legionnm fidacia 
Rritonnm rebellantem a contumacia compescuit. Jfr. Lappen- 
berg I. 362. 
^ Se foran S. 17. 

') Geffrei Gaimar har en Notits, som næppe findes andetsteds, 
V. 3508 f.: 

Ad Renald Evewic conquise 
Co ert un rei demi Daneis; 
De par sa mere estait Engleis. 
*) Se foran S. 22 



62 Betydningen af de nordiske Kongerigers Fald. 

Cumberland og Westmoreland, hvor vi senere finde dem 
i saa stor Mængde. 



IV. Resultatet af Kong Edcards og Ætheifteds Kampe 

med Nordboerne. 

Efter at vi have gjennemgaaet de Kampe, som 
førtes i Øst og Vest af England mod de Danske og 
Norske, og set, hvorledes deres Magt knækkedes, især 
da Borgene rejste sig, skulle vi til Slutning betragte de 
Resultater, som herved fremkom. 

Én Borg efter en anden var med sit omgivende 
Opland falden fra Nordboerne, Østangel var erobret, og 
mange Hedninger havde forladt disse Egne og vare 
dragne til Frankrig. 

Man maa nu alligevel ikke gjøre sig for store 
Tanker om den Magt, som Edvard vandt over de Dan- 
skes Landskaber. For det Første se vi disse snart efter 
i Besiddelse af en temmelig stor Autonomi, og vi ville 
af det Følgende lære, at i det mindste de saakaldte 
Femborge først bleve betragtede som gjenvundne for 
Landet under Kong Edmund. Naar vi da undersøge 
nærmere, hvorledes Formlen for Underkastelsen egentlig 
lød, viser det sig for det Første, at den er noget vag 
og betinget, og dernæst, at den ikke altid lyder paa 
samme Maade. Nordboerne i York love 918 Æthelfied 
— Nogle ved Ed, Andre ved Gisler — at de ville være 
til hendes Raadighed (on hyre rædenne). Hæren i Øst- 
angel „svor sig (918) i Enighed med Edvard, at de 
vilde alt det han vilde, og holde Fred med alt, hvor- 
med Kongen vilde holde Fred, baade paa Sø og Land". 
Heri ligger nu ingenlunde, at Østangel gik op i det 
engelske Rige. Man vil ved at gjennemgaa A.-S. Chro- 
nicle finde, at Skotterne 946 netop paa samme Maade 



Betydningen af de nordiske Kongerigers Fald. ^^ 

sværge til Edred: „pæt hi eall woldon [)æt he wolde", 
ligesom Skotlands Konge Malkolm 945 som Herre af 
Cumberland lover Kong Edmund „\}SBt he wære his 
midwyrhta [hans Medhjælp] ægder ge on sæ ge on 
lande", og 7 Underkonger sværge 972 til Kong Edgar: 
„pæt hi woldon efenwyrhtan beon on sæ and on lande". 
Denne Form for Underkastelsen levner altsaa Ved- 
kommende en Mulighed for at kunne bestaa som et 
selvstændigt Rige, der kun i Valget af sine Fjender er 
indskrænket ved den aflagte Ed. Derimod er det nok 
muligt, at Gambridgeshire er bleven indlemmet i det 
engelske Rige; thi det hedder 918 umiddelbart efter 
det nys anførte, at „Hæren i Cambridge søgte ham 
særlig som Herre og Beskytter og bekræftede det med 
Ed, saaledes som han da foreskrev det." — 

Derefter fortæller den angelsaksiske Krønike som 
det Sidste, der hændte før Edvard døde, at Skotlands 
Konge og Folk samt Ragnvald og Eadulfs Søn (Kongen 
af Bemicia) og alle de, der bo i Northumberland, baade 
Engelske, Danske og Norske, saa vel som Kongen af 
Strathclyde Welsh valgte ham til Fader og Herre'). 

Da Ragnvald derpaa dør, overtager vistnok Sihtric 
Magten i Northumberland; det er i alt Fald den første 
Konge, som derefter nævnes. 



'j Denne Efterretning findes kun i to Haandsk rifter (A., F. 924). 
Stedet omtales ikke. Aaret 924 er lig 921 (se foran S. 21), 
og det forekommer mig, at denne Hylding netop passer for- 
træffeligt til hvad der da var sket. De sidste Borge vare 
byggede færdige, og Syd for Humber laa der som en hel 
Kjæde af Fæstninger tværs over Landet. Math. af Westrain- 
Bter 921 : rex Scotorum, Reginaldus, rex Northanbumbrorum 
ex natione Danorum, dus Galwalensiiim, ad regem Edwardnm 
venientes, subjeotionem fecernnt et cnm eo foedas firmissimum 
pepigerunt. 



64 Kong Sihtric af York. 

V, Kong Edtard d»r. ÆiheMans Kampe med Nor- 
thumbrerne. JBrunnanburh^iagei. 

Kong Edvard døde 924, og i Følge den normanniske 
Opfattelse var dermed Forpligtelsesforholdet under den 
engelske Konge ophørt, indtil et nyt blev indgaaet^). 
Denne Gang udbrød der dog intet Oprør, og Overens- 
komsten mellem Nordboer og Angelsakser blev fornyet, 
da Kong Æthelstan og Sihtric, Northumberlands Konge % 
den 30te Jan. 925 kom sammen i Tamworth og Æthel- 
stan gav ham sin Søster til Ægte^). Denne Sihtric var 
den Samme som den Konge, der i Aaret 920 var flygtet 
fra Dublin*) og havde besat Davenport; Navnet paa 
Kong Edvards Datter kjende vi ikke, og det skyldes en 
Forvexling med hendes Søster, naar flere Forfattere 
kalde hende Eadgith ^), Allerede Aaret efter døde 
imidlertid Sihtric i en forholdsvis ung Alder ^). Kong 
Æthelstan ];)enyttede sig strax af det gunstige Øjeblik 
for at tage Landet i Besiddelse. 

Kong Godfred af Dublin, der aabenbart har været 
Sihtrics Slægtning og vistnok var hans Søn^), vilde strax 



*) Se hvad jeg herom har udviklet i Normannerne II. 355. 

*) Lappenberg I. 369: snarest Bernicias Konge. Wallingford 

ligesaa S. 540: accepit Sictricus pro regno a Theisa flumine 

usque ad Etheneburgam. A.-S. Chron. : Nordhymbra cyng. 
3) A.-S. Chron. 925. 
^) Munch, Chron. Regum Manniæ 36, er ogsaa af denne Mening. 

Will. Malroesb. II. c. 134. S. 212: Sictricus . . cognatus illias 

Gurmundi etc. 
^) Allerede Will. Malmesb. II. c. 6 tilstaar, at han ikke kjender 

hendes Navn. Math. af Westminster 901, 925: Edgitha. Liber 

de Hyda S. 111 ligesaa: Edgytha quæ nupsit Sirichio, regi 

Northanhymbrorum, quæ requiescit Tamworthæ ét pro sancta 

colitiir. 
^'j A. UH. 926: Sitruc hi Imair, Ri Dubhgall & Fingall, imma- 

tnra etate roortuus est. F. M. 925. Chron. Scot. 926. A.-S. 

Chron 926. Math. af Westminster: male periit. 
') Dette sige Florentius Wigorn. og Will. Malmesb. II. § 134. 



Kong Æthelstan vinder Northumberland. 65 

# 

gjøre sine Fordringer paa Landet gj ældende og satte 
sig i Bevægelse for at erobre det. Men Kong Æthelstan 
drog imod ham, og Sagen var snart afgjort, saa at 
Godfred maatte opgive al Tanke om at • arve Landet. 
Kong Æthelstan drager videre frem og ind i Skotland, 
hvor Godfred havde søgt hen, og han tvinger den 
skotske Konge Konstantin til at oversende Flygtningen. 
Den danske Høvding undslap imidlertid af de Mænds 
Hænder, som skulde. overbringe ham, og gjorde sammen 
med en Høvding Tarferd et Forsøg paa at erobre York, 
hvilket dog ikke lykkedes. Senere druknede Turferd 
paa Flugten, og Godfred> som havde lidt meget Ondt 
baade paa Sø og Land, kom tilsidst bønfaldende til 
Kongens Gaard. Denne tog vel mod ham og beværtede 
ham godt, men fire Dage efter gik den gamle Søhane 
atter til Skibene og forsvandt som en Fisk i Vandet ^). 

Æthelstan havde imidlertid ladet sig hylde ved 
Eamont d. 12te Juli 926 af Herskerne i de nordlige og 
vestlige Grænselande, nemlig af Konstantin, Skotternes 
Konge, Owen, Gwenternes Konge, Howel, Konge i Vest- 
Wales, og af Ealdred, Søn af Eadulf, Konge i Bambo- 
rough og Bemicia (den nordlige Del af Northumberland), 
hvor der saa længe holdt sig et særligt Kongedømme, 
som gik i Arv i den samme Familie^); de stillede ham 



M Se foran S. 26. 

*j Eadulf af Bamborough var død 912 (A. Ult. 912, Æthelwerd 
S. 250, Three FragmcDts 245). Paa Alnmonth-Stenen (Nor- 
thnmberlandj findea Navnet Adiilfes, men at henføre det til 
denne Konge (Archæol. Æliana VII. 12) synes altfor dristigt, 
se ogsaa Stephens, Runic Monuments I. 462. William af 
Iflalmesbnry II. 131 omtaler, at Æthelstan fordriver en Aldulf 
efter Sihtrics Død (expulso quodam Aldulfo qui rebellabat); 
en saadan omtaler mærkeligt nok ogsaa A. Clonmacnois 928 
(= 933), anført af O'Donovan, Fonr Masters S. 629: Adulf 
mac Etulfc, King of North Saxons, died. 

5 



66 Kong Æthelstan og Kong Harald Haarfager. 

Gisler og gave Ed paa at holde Fred *) ; Northumbrerne 
lovede at forsage al Hedenskab. Men Æthelstan lod de 
Danskes Borg i York nedrive til Grunden, for at den 
ikke skulde give dam Tilhold. Det rige Bytte, som var 
bleven taget, lod han uddele mellem sine Mænd ^). 

Dermed indtraadte en syvaarig Vaabenhvile, som 
synes at have bøjet Angelsakser og Nordboer mod hin- 
anden paa nye Maader og at have ladet dem arbejde 
i Forstaaelse mere end i mange Fredens Aar i Fortiden. 
Desværre tale Kilderne kun halvt, og til Traditionerne 
fra senere Tider vover man ikke ret at støtte sig. Det 
synes dog afgjort, at Kongen har draget nordiske Mænd 
til sit Hof og har knyttet stærke, fredelige Forbindelser 
med Kolonisterne. Vi skulle nu først gjennemgaa de 
mere sagnagtige Beretninger om dette Punkt. 

Af Vilhelm af Malmesbury bliver det fortalt, at de 
Norskes Konge Harald (Haarfager) sendte Kong Æthel- 
stan et herligt Skib med gylden Stævn og Purpursejl; 
indvendig var Rælingen omsat med en tæt Rad guld- 
indlagte Skjolde. Helgrim og Osfrid vare Navnene paa 
de Udsendinge, som bragte Skibet, og Æthelstan modtog 
dem kongeligt i York og lønnede dem med prægtige 
Gaver '). Sandheden af denne Fortælling er alt andet 
end afhjemlet, men der findes ganske vist et Sidestykke 
i de nordiske Kilder. I Følge Snorre sendte Kong 
Æthelstan en Sendemand til Harald Haarfager i Norge 
og lod ham bringe et kostbart, med Guld indlagt Sværd 
og tilhørende Skede. Da Kong Harald nu ved Mod- 
tagelsen greb om Sværdets Fæste, som Sendemanden 



^) Flor. 926 Dævser dem endog som slagne og o^ervandDe. 

*) Will. Malm. II. 134. - Til dette Tidspunkt henføres ogsaa 
Sagnfortællingen om den danske Kæmpe Col brands Enekamp 
med Jarl Gaido paa Engen Denmarche ved Winchester, se 
Liber de Hyda S. 118. 

*) Will. Malmesb., Gesta Regam II. § 135. 



Kong Æthelstftn og Kong Harald Haarfager. 67 

strakte frem mod ham, raabte denne: „Nu er Du vor 
Konges Mand, eftersom Du tog om hans Sværd!*', hvoraf 
Meningen var, at Kongen saaledes var bleven Æthel- 
stans sværdtagne Tjenestemand. Kong Harald vrededes 
over denne Spot og hævnede sig paa følgende Maade. 
Han sendte Hauk Haabrok til England med sin Søn 
Hakon, og de fandt Kong Æthelstan i London. I en 
stor Forsamling satte Hauk Drengen paa Kongens Knæ 
og sagde: ,, Harald Konge bad Dig opfostre sin Træl- 
piges Barn." Kongen blev harmfuld over den Haan, 
som laa heri — thi den er jo den mindre Mand, som 
fostrer Andenmands Barn — men han beholdt dog 
Sønnen, lod ham døbe og opdrage i Kristendom og 
gode Sæder ^). Til denne Fortælling have dog de fleste 
nyere Forskere ikke ret villet fæste Lid*^). Saxo be- 
retter Sagen paa en noget anden Maade. Kong Harald 
skal ved Efterretningen om Æthelstans Tronbestigelse 
have besluttet at gjøre et Togt mod England og være 
draget derover med en Flaade. Da Kong Æthelstan 
ikke vovede at kæmpe med ham, søgte han at vinde 
ham ved det Gode og tilbød at ville opdrage hans Søn, 
hvilken da ved hans Død skulde blive Englands Konge ^). 
— Og for nu ikke at forbigaa noget af de smukt klin- 
gende Sagn om Forholdet mellem den engelske og de 
nordiske Konger, saa beretter Wallingford, at Kong 
Æthelstan engang under sin Faders Regering har besøgt 
Kong Gudrum i Danmark*). 



') Snorre, Ilarald Haarfag^rs Saga c. 41—43; Fagrskinna c. 21. 

') Lappenberg I. 372; Munch, Norske Folks Historie 1. 1. 591. 

») Saxo 475 f. 

*) Wallingford 540 (om Æthelstan): familiarisssimos habere 
stoduit Danos et ad omnem vohintatem suam habuit præpa- 
ratos, descenderat enim aliquando in tempore patris sui ad 
Gytrum in Daciam et ronlta de moralitate populi suis mori- 
bas adjecerat. 

5* 



58 Kod g Æthelstan og Kong Harald Haarfager. 

Saaledes er Sagnfortællingen stærkt beskæftiget 
med den fredelige Tilknytning mellem Kong Æthelstan 
og de nordiske Konger ; men de sikre, historiske Kilder 
nægte deres Bistand, naar vi hos dem vUle finde Be- 
kræftelse paa disse Fortællinger. Man kan af Sagn- 
traditionen kun fremdrage nogle Enkeltheder, som ikke 
ere urimelige. Naar saaledes Osfrid og Helgrim siges 
at træffe Æthelstan i York, da er det ikke usandsynligt, 
at han oftere har opholdt sig dér; vi finde i alt Fald, 
at da i Aaret 936 et fransk Gesandtskab drog til Eng- 
land, fandt det i Følge Richers Fortælling Kong Æthel- 
stan i York^). Dernæst er det ganske mærkeligt, at 
Æthelstan siges at have været den norske Konges Foster- 
fader, i det vi jo véd, at den franske Kongesøn Ludvig 
(d'Outremer) ligeledes blev opdraget ved hans Hof, og 
en Kilde beretter, at Kong Konstantin af Skotland over- 
lod ham sin Søn til Opdragelse (se nedenfor). 

Imidlertid er det naturligvis farefuldt at bygge paa 
det nævnte Materiale, hvoraf intet Stykke er ægte og 
der maaske altsammen skriver sig fra Misforstaaelser, 
som de virkelige Forhold let kunde afføde. Saaledes 
kunde Navnet paa den danske Konge i Østangel Gudrum- 
Adelstan (se Normannerne H. 74 f.) have frembragt 
Traditionen om Æthelstans Besøg hos Kong Gudrum, 
og Kong Æthelstan, til hvem Nordmændene sende 
Gesandter og som de betro en Prins til Opdragelse, 
kunde være den Ealdorman i Østangel, som hed Æthel- 
stan, og som paa Grund af sin store Magt kaldtes Halv- 
konge; det var hos ham Kong Edgar opdroges, og han 
vides at have staaet i nøje Forbindelse med Norske og 
Danske (se i øvrigt det Følgende). 



') Richer II. 2: Adelstanas rez in urbem quæ dicitar Eurwich 
regnoram negotia cum cepote Ludovico apud suos dispo- 
nebat. Freeman I. 224. 



Nordiske Mænd ved Æthelstans Hof. 69 

Derimod kan man komme til sikrere Resultater om 
Forholdet mellem den engelske Konge og hans egne 
nordiske Undersaatter, i det vi her have et godt Hjælpe- 
middel i Diplomerne. Man vil ved at gjennemgaa de 
af Kongen udfærdigede Breve finde som Vidner en stor 
Mængde Danske, og ved et nøjere Studium kan man 
gjøre en Del Iagttagelser^). 

Disse Mænd med nordiske Navne komme igjen som 
Vidner i en længere Række af Aar; den første Gang, 
de findes, er 928, 929 — det kan her. erindres, at vi 
ingen Sinde tidligere i Normannertiden have truffet 
Vidner med danske Navne under angelsaksiske Breve — 
og den sidste Gang 935. Tidsrummet mellem disse to 
Aar synes saaledes være Perioden for den gode For- 
ligelse mellem Nordboere og Englændere. De benævnes 
„duces", hvad der utvivlsomt maa gjengives ved Jarler, 
og de anføres strax efter Bisperne og de angelsaksiske 
duces (Ealdormen), hvorimod der ikke findes noget 
nordisk Navn mellem de Personer, som benævnes „mi- 

nistri" ^). Man vil finde, at de ere tilstede i Byer rundt 

» 

omkring i Landet, og af flere Breve fremgaar, at der 
paa Ddstedelsestiden holdtes en større Forsamling eller 
Rigsdag, ved hvilken altsaa Nordboerne vare mødte. 
De ere Vidner ogsaa ved Retshandler, som ikke angaa 
danske Provinser. 

I angelsaksiske Breve plejer der gjærne at iagttages 
en bestemt Rækkefølge mellem Vidnerne efter Rangen^), 



') Jfr. Worsaae, Minder om Danske og Nordmænd 180. Ben 
danske Erobring af England 198. 

*) Herfra maa dog vistndk andtages Syeweard. Jfr. Worsaae, 
Hinder 180. 

^) Man synes hidtil ikke at have været opmærksom herpaa i 
tilstrækkelig Grad. Stan dom er der Afvigelser, hvad der ofte 
maa tilskrives en mangelfald Gjengivelse af Originalens Række, 
men i det overvejende Antal Tilfælde iagttages en bestemt 
Orden. 



70 Kordieke Mæcd ved Æthelstaos Hof. 

Og vi se i disse Breve først nævnt Osferd og Ælfwald, 
derefter Ealdred og Uhtred, et Navn, der peger hen 
paa de northumberske Jarler i Bamborough, og endelig 
Ælfstan og Osulf, hvormed Rækken af Angelsaksere 
ender. Paa dem følge saa de danske Navne Gndrum, 
Orm, Ragnvald, Ivar eller Ingvar, Hadder, Havard, 
Gunner, Skule, Thurferd, Halfdan^). 

Som en nordisk Tradition, der giver Oplysning i 
samme Retning, kan nævnes Egils Sagas rigtignok aldeles 
upaalidelige Fortælling om, hvorledes Egil og Thorolf 
toge Tjeneste hos den unge Kong Æthelstan, der da 
nylig var kommet paa Tronen, og hvorledes de hjælpe 
ham i hans Kampe med Norske og Danske'^. 

Efter at der nu i nogle Aar havde været Ro og 
Fred i de nordlige Landskaber, udbrød der 934 en Krig 
med Skotland, uden at Aarsagen hertil nøje vides. En 
Kilde udtaler dog, at Kong Konstantin havde brudt 
Forliget med Æthelstan ^) ; maaske har ogsaa det Gifter- 
maal, som var kommet i Stand mellem en Datter af 
Konstantin og Olaf, Sihtrics Søn, vakt nye Planer hos 



*) I Følge den Vejledning, som dels Navnenes Form, dels 
deres Plads i Rækken afgiver, maa følgende Mænd antages 
for nordiske (i Paranthes angives de Aktstykker, hvori de 
findes i Kemble's Godex diplomaticus) : Gudram (K. 347—48, 
353, 1102-3, 1107—8, Liber de Hyda S. 124). Urm (K. 347 
-48, 553, 364, 567, 1103, 1107). Regnwnld (K. 351— 52, 1102, 
1107). Inwær (K. 352, 364, 1107). Hadder (K. 352-53, 364, 
1102—3, 1107). Hawerd (K. 353, 1102). Gunner (K. 353). 
Scala (K. 351— 53, 364, 1102—3, 1107). Thureferd (K. 351-53, 
1107). Healden (K. 349, 351-52, 564). Darum (K. 1102) = 
Urm? — Se nu ogsaa to Aktstykker i The Register of Mal- 
mesbury Abbey, by I. S. Brewer (I. S. 307— 311), der nys er 
udkommet. 

*) Egils Saga Skallagrlmssonar c. 50— .55. Jfr. om denne Saga 
i det Følgende. 

«) Florentius 934. 



Æthelstans Indfald i Skotland 934. 71 

Nordboerne eller Mistanke hos den engelske Konge 0. 
I hvert Fald drager Æthelstan ind i Skotland baade 
med Landhær og Flaade og hærger vidt og bredt-); 
han trænger med Rytteriet saa langt Nord paa som til 
Dunfoeder og Wertermore ^) og med Skibede saa langt 
frem som til Caithness (den nordøstlige Spids af Skot- 
land^)). Nogen nærmere Oplysning om Omfanget af 
Æthelstans Sejr gives dog ikke. Det er vel næppe 
kommet til nogen egentlig Erobring af Skotland, men 
Konstantin har maattet underkaste sig den angelsaksiske 
Konge, og han har maaske, saaledes som en enkelt 
Kilde udtaler, overgivet ham sin Søn til Opdragelse ^). 
Dernæst kan der vel næppe være Tvivl om, at Æthel- 
stan ved samme Lejlighed har betvunget Cumberlands 
Konge og maaske ogsaa Kongerne af Wales ^). 

Vi ere nu naaede frem til den Kamp, som har 
vundet stor Berømmelse baade hos Angelsaksere og Nord- 



') Det hedder i et (dog mistænkeligt) Aktstykke hos Kemble 
Nr. 549 (934): [atj tropheuno ex Anolapha rege Norranoorum 
qai me vita et regno priuare disponit, possim armis supe- 
rando adipisci. 

') Mere findes ikke i A.-S. Ciiron. 934. 

«) I Følge Skenes Tydning (i Celtic Scotland I. 352, Fordun II. 
410) skal herved forstaas Dunotter i Mearns og Kerimor i 
Angus (Forfarshire). 

*) Simeon, gesta reg. 934: Scotiam usque Dunfoeder et Werter- 
morum terrestri exercitu vastavit, navali vero usque Oatenes 
depopnlatns est. Ann. af Clonmacnois 928 {=■ 933) have 
følgende ganske mærkelige Notits, som andre Forfattere ikke 
synes at have bemærket: Adalstan . . . prey*d and apoiled 
the kingdom of Scotland to Edenborough; and yet the Scot- 
tishmen compellM him to return without any great victory. 

*j Math. Westm. 933. 

•) The Gwentian Chronicle 933: Elystan, king of the Saxons, 
subjugated all the lords and kings of Wales, and so they 
continued until the death of Elystan 940. Simeon, Hist. 
Dunelm. II. c. 18 nævner dog kun: Fugato deinde Oswino 
rege Cumbrorum. 



72 Slaget ved BrunnaDburh. 

boer, uden at man dog tør sige, at den netop har gjort 
Epoke eller sat Grænse for et Tidsrum; Indfaldene i 
Nordengland vedblev i alt Fald lang Tid efter. Det 
er dog paa den anden Side vist, at Nordboerne her 
lærte, at Angehakserne vare i Stand til at møde dem i 
Kamp, og at der ikke kunde være Tale om at vinde 
større Parter af Landet end dem, de alt havde inde. 
Vi skulle tale om det berømmelige Slag ved Brun- 
nanburh. 

Olaf, Sihtrics Søn, opholdt sig paa den Tid hos 
Kong Konstantin, sin Svigerfader, og pønsede stadigt 
paa at kunne erobre det Land, som hans Forfædre 
havde besiddet i Nordengland*). Han sluttede med 
dette Formaal Forbund med Høvdinger over Nordboerne 
rundt om paa de britiske Øer. Saaledes kom hans Navne, 
Olaf Godfredssøn, dragende fra Dublin'-^), fra Orkney- 
øeme og Skotland kom der Hjælpetropper, og rigelig 
Bistand fik han naturligvis i Northumberland. 

I Aaret 937^) rejste Olaf op ad Humber med en 
Flaade paa 625 Skibe og bemægtigede sig York; nu 
sluttede ogsaa Owen af Gumberland og flere andre 
Fyrster sig til ham. Æthelstan rustede sig kraftigt mod 
de fremtrængende Krigere og udbød Leding overalt. 
Under de Forhandlinger, i hvilke Kongen snildelig ind- 
lod sig med Olaf, fik han og hans Broder £dmund^) 
end yderligere Tid til at samle Tropper. Traditionen 
har udstyret Beretningen om denne Krig med forskjel- 



') I Egils Saga c. 51 kaldes han Olaf den Røde, paa fædrene 

Side af skotsk, paa mødrene af dansk Æt, nedstammende fra 

Regner Lodbrog. 
«) F. M. 935. 
»J A.-S. Chon. 937 (A.— E. ; Haandskr. F. 938). Florentius 938. 

A. Ulton. 936. F. M. 935—36 (= 937-38), men ogsaa en 

Notits om Kampen ved 938. 
*) Om dennes Deltagelse se Verset i A.-S. Chron. 



Slaget ved Brannanburh. 73 

lige Sagn, af hvilke vi kun skulle meddele følgende. 
Olaf var med Harpe paa Skuldren sneget ind i Æthel- 
stans Lejr for at udspejde Hærens Størrelse, og for sit 
Spil overøstes han med Gaver og Lovord af de taknem- 
lige Krigere; men Guldet vilde han ikke modtage og 
kastede det til Jorden. En Dansk, der tidligere havde 
tjent Olaf, men nu stod under den engelske Konge, 
gjenkj endte ham imidlertid, og da hans Pligt mod Kong 
Edvard bød ham at advare denne sin Herre, men han 
paa den anden Side ej heller vilde krænke et gammelt 
Tjenesteforhold, sørgede han for, at Vikingehøvdingen 
slap uskadt ud af Lejren. Æthelstan forlod strax Lejr- 
stedet; men en Skare Englændere, som i Nattens Løb 
kom derhen under Anførsel af Bisp Werstan af Sher- 
borne, blev næste Morgen fundet slagen paa samme 
Sted af Nordmændene'). To Dage efter stod Slaget 
ved Brunnanburh-). 

Hvor blodig Kampen var, derom vidner bedst det 
store Ry, som gik af denne Strid, ligesom ogsaa det 
Digt, der nedenfor meddeles. Sejren var afgjort Angel- 
saksernes, og ved Aftentid flygtede Olaf i sine Knører 
fra Landet. Blandt de Faldne nævnes fem Konger og 



^) Malmesbnry, Gesta Reg. Angl. ed. Savile 49, ed. Hardy I. 
S. 207. 

') Det er eDdna ikke bevist, hvor dette Sted er beliggende 
— uagiet der ikke er givet saa lidt til Bestemmelsen heraf. 
Medens det i A.-S. Chronicle kaldes Brunnanburh, hedder det 
i A. Clonmacnois Othlyn og i Egils Saga Vinheide, hvortil 
svarer Simeon, Hist. Dunelm. eccles. II. c. 18 (jfr. Monum. 
S. 686): apud Weondune, et Brunnanwerch. Pictish Chronicle 
benævner det endelig Dainbrande. Ogsaa jeg har anstillet 
mange Undersøgelser om dette Steds Beliggenhed, men jeg er 
hidtil ikke naaet til et Resultat, som jeg kan anse for sikrere 
end de Gisninger, som engelske Forskere have fremsat. Jfr. 
i øvrigt Pearson, Ilistorical Haps, Sec. Ed. 38 f. 



74 Slaget ved Brnonanburh. 

syv Jarler O . Sihtric^) og Oisle, de to Sønner af Sihtric 
Galey^), havde maattet bide i Græsset, og ligesaa 
nævnes mellem de Faldne eller Besejrede Olaf Fivit og 
Maelmuire, Søn af Cossewara*), Geliachan^), Konge 
over Øerne, Ceallach^), Fyrste af Skotland 0. De 



^) Florentius 938. 

^) Se baade A. Clonmacnois og følgende latinske Digt, der des- 
værre kun er opbevaret i en forhutlet Form (Memorials of St. 
Dunstan, XIII, Da Méril, poési'es pop. latines 270, Hardy, 
descriptive catalogue I. 589): 

Carta dirige gressus Ille Sictric 

per mare per navium defunctum armatum 

tellurisque spatium in proelia Saxonum 

ad reges palatium; per totum Bryttaniam, 

regem primum salute, Conslantinus rex Scottorum 

reginem et rlitanum, ei velum Bryttanium 

clarus quoque commitis. salvando regis 

militis, armieros Saxonum tideles 

quoram regem, servitia. Dixit 

cum Æthelstanum rex Æthelstanus 

ista per fecta per Petri præconia: 

Saxonia vivit Sint sani, sint longævi 

rex Æthelstanum Salvatoris gratia. 

per feela gloriosa 
^) Se om denne Konge Fjerde Kapitel, Stykke I. 
*) Gaedhil nævner S. 27 (c. 916): a fleet under Cossa Nara. 
*) Gibleachau er det irske Navn, der ligner dette Navn mest, 

se Registret til F. M. 
"} Malcolm slaar c. 942 en Konge Ceallach i Moray, se Piet. 

Chron. 
'') Alle disse Navne findes i Annales Clonmacnois 931 , anført 
af O'Donovan, Four Masters I« 633, og af Skene, Celtic Scot- 
land I. 356: Awley with all the Dånes of Dublin and north 
part of Ireland departed and went over seas. The Dånes that 
departed from Dublin arrived in England and, by the help of 
the Dånes of that kingdom, they gave battle to the Saxons 
on the plains of Othlyn, where Ihere was a great slaughter of 
Normans & Dånes, among which these ensneing captains were 
slain viz. Sithfrey å Oisle , the two sons of Sittrick Galey, 
Awley Fivit and Moylemorrey, the son of Cossev^^arra, Moyle 
Isa, Geleachan, king of the Islands, Ceallach, prince of Scot- 



Slaget ved Brunnaobarh. 75 

Faldne kunne anslaas til mange Tusinder^), men ogsaa 
af Angelsakserne vare talrige bukkede under, saaledes 
Ælwin og Æthelwin, Æthelstans Fætre *^). Konstantin 
xindslap^) ved Flugt ^X ^^^ ^^^^ Søn*) faldt ^). 



land with 30000 together with 800 captaioø about Awley mac 
Godfrey and aboat Arick mac Brith, Hoa Deck^ Iroar the king 
of Denmarks own son with 4000 soldiers in his guard were 
all slain. Hvor besynderlig flere af dis^e Navne end se ud, 
gjengive de dog bekjendte irske og nordiske Navne saaledes 
som jeg ovenfor har rettet dem. 

*) A. Ult. 936: plorima millia Nordmannorum quæ non nume"- 
rata sunt ceciderunt, sed res cnm paucis evasit 0: Amlaph. 
Ex altera vero parte mnltltudo Saxonum cecidit. 

^) Will. Malm., e. reg. II. § 135 S. 218: Elwinns et Ethelwinns 
filii patrui sni Ethelwerdi. Eulog. Histor. a monacho qnodam. 
Halmesb. III. 10: de ligge begravne i Malmesbury. 

") Will. Malm.: Konstantin faldt. Det er imidlertid af mange 
andre Kilder sikkert, at han levede efter Slaget« 

*) Den falske Ingulph S. 37 lader Kantsleren Turketil med faa 
tapre Londonfolk og en centnrio Wicciorum Singriniis gjøre 
et voldsomt Indfald gjennem Orcadenser og Pikter til Kymrer 
og Skoter; han var ved at omringes, da SiDgrinns kommer 
til og dræber Konstantin, hvem Turketil alt havde slaaet af 
Hesten. 

^) Pictish Chron. : in 34ejus anno bellnml>uinbrunde, nbi cecidit 
filias Congtantini. Skene I. 352 bemærker, at det uagtet Aars- 
tallet maa sigte til Brnnnanburh. 

*) En stor Mængde mere upaalidelige Kilder have lejlighedsvis 
beskæftiget sig med denne Kamps Historie, men deres Beret- 
ninger ere nærmest at betragte som Legender. X Følge den 
falske Ingulph S. 29 skal Æthelstan have givet en Kniv til 
Klostret i Beverley, som han tilbagekjøber efter Kampen. I 
Følge Histor. Ramesiensis c. 6 skaffer en Helgen ham netop 
et Sværd, da han mest savnede det. Fremdeles Mirac. S. 
Johanni Benerlacensis (7de Maj) Bromton col. 838. Af Di- 
plomer kan mærkes: et Brev af Æthelstan for Malmesbury 
hos Thorpe, Dipl. Anglic. S. 175—76, af uvist Aar og tvivlsom 
Ægthed, hvori det hedder: propter auxilium eorum in con- 
flictu meo contra Danos; og et andet hos Thorpe 185 (938), 
som ikke er mærket med den ominøse Stjærne: in quo anno 
bellum factnm est in loco qui Bruninga feld dicitur, ubi 
Anglis Victoria data est de cælo. 



76 



Slaget ved Brnnnanburh. 



Hvor blodig Kampen var og hvor stolte Angelsak- 
serne følte sig over Sejren, hører man dog bedst af de 
berømte Rhythmer om hin Kamp, som i Krøniken træde 
i Stedet for Beretningen om Slaget. De lyde saaledes 
i en Oversættelse, der holder sig temmelig nær til 
Originalens Ord: 



Her Æthelstan Konge, 

Kæmpers Herre, 

Stridsmænds Guld-Skjænker, 

og saa Broderen 

Edmund Ædling 

med eggede Værger 

vandt varagtig 

Ky paa Valen 

ved Brunnanbyrig, 

brøde Skjolde, 

splintred Stridsvaand 

esse-smedet. 

Edvards ^fkom 

i arvet Skik 

og unglært Adfærd 

ofte krysted 

i Kampen Voldsmænd, 

Landet værned, 

Folk og Fæmon. 

Faldne laa 
Skottefolket 
og Sømændene 
med Dødsmærke. 
Marken væded 
striden Blodstrøm 
alt da tidlig 
gled i Daggry 
Sol over Grnnden, 
den klare Kjærte, 
Himmelkongens 
skinnende Stjærne, 
til den hulde 
dunkel daled. 



Dér laa Kæmper 
spiddet af Spyd, 
nordiske Stridsmænd 
skadte paa Skjolde, 
Skotter tillige 
vefuldt vogne. 
Vestsakser fremad 
i Delinger djærve 
Dagen til Ende 
fulgte Fodtrin 
af Flygtende, 
ramroed de Vigenden 
værn løse Rygge 
med kværnsleben Klinge. 
Haardeu Haandkamp 
ej Mercier misagted 
med nogen Kriger 
i Olafs Ledtog, 
paa larmende Sø 
og Baades Bryster 
baaren hidhen. 

Fem og faldt 
fejge til Døden 
krympet i Kampid 
Konger unge. 
I sværvoldt Slummer 
syv og hviled 
af Olafs Jarler, 
utalte Hobe 
Skibsmænd og Skotter. 
Sloges paa Flugt 
Nordmænds Fører, 
af Nøden fristet, 



Slaget ved Branoanburh. 



77 



til Skudeo med mindsket 

Skare hasted, 

stødte Stævnen 

af Knøren fra Stranden, 

frelstes ved faldende 

Flod paa Søen. 

Dér og den bolde 

tilbage mod Norden 

kom til sit Kongeland 

Konstantin. 

Ej bramme bchøved 

af bragende Yaaben 

affældig Fører, 

af Frænder tabte 

og "Venner vogne 

i Valdysten, 

i Kampmødet myrdede. 

Misted og Søn 

med Kroppen kvæstet 

ang i Kampfærd, 

i Striden slagen. 

Ej søm med sig Pral 

for graalokket Gubbe 

af svangne Glavind! 

Ej heller Ordbryderen 
Olaf, den gamle, 
ej skaanede Skarer 
med Smil fortalte, 
at de i Dysten 
djærvest sig teede, 
da Banret bares 
i Baldret paa Valen 
og Lansen var løftet 
i Kamplys tj 
og at med Edvards 
Afkom de leged. 

Til naglslagne Skader 
skyndte sig Nordmænd, 



fandt for flyvende 
Pile Tilflugt, 
kasted i Kaas 
mod Dablin Knøren, 
havned bos Irer 
barmslagne. 

Begge de bolde 

Brødre tilsammen 

Drot og Ædling 

til Odel droge, 

til Vestsaksers Vange 

vaabenkry. 

Levned blege 

Lig bagved dem 

som Rov for Ravnen, 

hvasnæbbet 

i malmsort Skrud, 

og for snehvid Ørn 

af fagre Fjedre, 

en Føde ussel 

for graadige Gribbe 

og det graa Udyr 

Ulven paa Uren. 

Ej yppedes nogen Tid 
Ufærd saa blodig 
saa frygteligt Folkefald 
paa dette Øland 
med eggede Øxer, 
saa langt som mindes 
og Bog beretter 
Fortids Frasagn, 
siden fra Østen 
Angler og Sakser 
paa brede Bølger 
Britannia søgte, 
kjække Krigssmede 
kued de Vælske, 
magtlystne Mænd 
Landet vunde. 



Berømmelig havde saaledes Æthelstans lange Re- 
gering været. Held havde fulgt hans Vaaben, og han 



78 Æthelstans Forhold til Frankrig. 

havde fortsat smukt, hvad hans Fader havde begyndt. 
Paa en egen Maade viser Æthelstans Regering os et 
nyt Trin af Udviklingen i England. Kong Edvard havde 
forsynet Landet med Fæstninger ; det Søværn, som hans 
Fader Alfred havde begyndt at bygge, havde han videre 
udviklet. Under Æthelstan se vi for første Gang, som 
dét synes, en engelsk Flaade paa Krigstogt i Udlandet. 
Æthelstans Tidsalder var nemlig ogsaa mærkelig ved 
den da bestaaende nøjere Forbindelse mellem England 
og Fastlandet. Kejser Otto I havde ægtet Edvards 
Datter Eadithe, og Karl den Enfoldige hans anden 
Datter Eadgiva. Under de indre Uroligheder i Frankrig 
var Dronningen nødt til at flygte med sin lille Søn 
Ludvig til sin Fader, og de levede i den følgende Tid 
ved det engelske Hof. En tredie Søster af Æthelstan 
Eadhild (Ethilde) blev gift med Hugo af Burgund, Ro- 
berts Søn, og en ^erde Ealgifu med en Kong Ludvig 
af Akvitanien. Da Rudolf døde 936, blev den unge 
Ludvig Frankrigs Konge. Æthelstan var saaledes ved 
mange Baand knyttet til Frankrigs Herskere, men da 
hans unge Søstersøn i Frankrig truedes af Kejser Otto I 
og af Hugo, valgte Æthelstan dog at hjælpe ham og 
sendte sin Flaade paa et i øvrigt ubetydeligt Tog i 
Kanalen^). 



VI. England under Kongerne Ekbntmd (940—946) og 

Edred (946—965). 

Kong Æthelstan døde 940 og efterfulgtes af sin 
omtrent ISaarige Broder Edmund. Som ved tidligere 



*) Freeman I. 229; v. Kalckstein, das franzosische KOnigthum 
unter den ersten Capetingern I. 217. Om Æthelstans Forbold 
til Frankrig vil i øvrigt blive talt udførligere i Norman- 
nerne IV. 



Olaf Kvaran i Northnmberland. 79 

Tronskifter faldt Northumbrerne fra, og der meldte sig 
strax en Tronfordrer, nemlig den gamle Fordringshaver 
Olaf Sihtricssøn Kvaran, der fra Dublin kom dragende 
til York *) og toges til Konge. De Danske i Mercia og 
maaske ogsaa i Østangel isluttede sig til ham, ja, — hvad 
der ansaas for en Skjændsel — endog Ærkebisp Wulf- 
Stan af York gjorde fælles Sag med den hedenske Konge. 
Olaf drog først til Northampton ^), som han belejrede, 
men da han Intet kunde udrette, gik han mod Syd ned 
til Tamworth, som han tog med Storm. Mange faldt 
paa begge Sider, men Danskerne toge stort Bytte; 
mellem Fangerne nævnes en Wulfrun*^). Senere paa 
Aaret mødtes begge Hære ved Leicester, og Edmund 
havde nær fanget Olaf og Ærkebisp Wulfstan i denne 
By, om de ikke var flygtede bort ved Nat. Ved Mæg- 
ling af Ærkebisperne af York og Canterbury — den 
Sidste var Odo af dansk Herkomst — kom det til en 
Fredsslutning, hvorefter Edmund lod Olaf døbe og gav 
ham rige Gaver. 1 Følge Simeons Beretning skal Wæt- 
lingastreet have udgjort Grænselinien*); men det kan 
dog kun have været dennes nordligste Strækning, i det 
et Vers i den angelsaksiske Krønike netop udpeger det 
som en af Kongens største Bedrifter, at han befriede 
de saakaldte Femborge '^). Herved forstaas Byerne 
Lincoln, Nottingham, Derby, Leicester og Stamford, der 



') F. M. 938: Anlaf Ciiaran til York. 

*) Simeon hist. 939. 

') A.-S. Chron. 943. 

') Simeon 939, i øvrigt A.-S. Chron. j943. Math. af Weetm. til- 
føjer 940: et qui inter eos vitam dUceret longiorem, regnum 
totiiin post mortern alterins occuparet. Dcinde Anlafus Aldi- 
tham, Ormi comitis liliam, suscepit uxorem, cujns consilio et 
auxilio fnltus præfatam victoriam est adeptiis. 

^) Kaar A.-S. Chron. D. 943 anfører Olafs Kamp efter Verset 
om Borgenes Betvingelse (942), kan dette vist saaledes ikke 
være rigtigt. 



go KoDg Edmund befrier Femborgene. 

ligge i det nordøstlige Mercia i Landet mellem Humber 
og the Wash og som havde staaet under dansk Lov og 
Myndighed. Derbyshires Nordgrænse ved Dore og White- 
well ^) var nu ogsaa Landemærket mod Northumberland. 

Her Edmand Konge, dertil Stamford 

Anglers Herre, og Deoraby 

Slæglens Skjærmer, altid for Danske, 

sværdvåndt Mercia — under Nordmænd, 

daadstærke Drot! — bøjed Nakke, 

hvor Dore lukker ufri Fanger 

Hvvitwells Dør, i Hedningfængsel 

ved Humbervandets i lange Tidsløb, 

brede Søbugt. indtil dem løste 

Borge fem, Stridsmænds Støtte, 

Ligeracesler, den styrkerige, 

Lincoln tillige, Edvards Ætling, 

og saa Snotingaham, Edmund Konge. 

Samtidig med denne Olaf Sihtricssøn ankom der 
en anden Høvding til Northumberland med Navnet Olaf, 
nemlig Olaf Godfredssøn. Simeon fortæller, at han, 
strax efter at have plyndret og ødelagt St. Balthers 
Kirke og tændt Tyningham i Brand, døde, hvorpaa 
Besætningen i York plyndrede Lindisfame og dræbte 
* Mange. Imellem disse to Begivenheder synes der — hvad 
man hidtil ikke har været opmærksom paa — at maatte 
være en bestemt Forbindelse, i det nemlig de to oven- 
nævnte Ejendomme, som Olaf plyndrede, tilhøre Lindis- 
farne Kloster^), og Toget fra York maa have været et 
Hævntog. Nordboerne maa med andre Ord have for- 
modet, at Olaf er bleven taget af Dage ved Gift eller 



') Dor er utvivlsomt Dore, ikkun fem engelske Mil fra Sheffield. 
Ogsaa ved 827 finde vi det nævnt som et Grænseeted mellem 
Mercia ( Derby shire) og Northumberland. Whitewell ligger 
ikke langt fra Dore ligeledes paa Grænsen. Earle S. 299, 327. 

^) Se MoQumenta 675 Anm. ved Simeon 854; Fearson; Tyning- 
ham Sogn i Haddington. 



Kong EdmuDd hærger Cumberland. 81 

paa anden Maade, og de vilde derfor hævne sig. En 
saadan Causalforbindelse mellem hans Død og Toget 
antydes ogsaa bestemt af Simeon O- 

Disse Olafer ^) have saaledes enten hersket her med 
samlet Magt, eller de have snarere delt Northumberland 
mellem sig, og den afdøde Olaf har besiddet den nord- 
ligste Del Bernicia. ' Ogsaa efter det sidste Dødsfald 
findes der to Konger i Landet, i det vi læse om, at 
Edmund modtager Ragnvald, Gudferds Søn, af Bispens 
(Wulfstans) Haand*^). Da den nylig døde Olaf ogsaa 
var Søn af en Godfred, er det rimeligt nok, at denne 
Ragnvald var hans Broder. 

Havde Kong Edmund allerede nu vundet sig en 
gunstig Stilling lige over for Nordboerne, saa skulde 
han snart efter vinde end større Magt. Der udbrød 
nye Uroligheder, som Northumbrerne siges at have for- 
anlediget*), og Edmund fordrev begge Konger fi:a Nor- 
thumberland *). Snart efter gjorde han et Indfald i 
Cumberland, hvor de Flygtende formodentlig have fvindet 



') SimeoD 941 : Olilaf vastata ecclesia S. Balteri et incenea 
Tioingaham, mox periit. Unde Eboracenses Lindisfarnensem 
insalam depopalati snnt, et multos occiderunt. 

') A.-S. Chrpn. 942 (E. og F.). A. Cambriæ c. 942: Abloyc 
rex moritar. A. Clonmacnois. 934 (=^ 941 : Awley mac God- 
frey, king of Dånes, died). Chron. Scot. 940 (= 941) se foran 
S. 20. Af Simeon ses, at den Overlevende var Sihtrics Søn. 
H. Westmon.* 941 : mox dei judlcio correptus vitam miserabi- 
liter terminavit. 

*) A.-S. Chron. 943 (D.; C. 942); at han var Gudferds Søn, 
se 944. 

*) Chron. Heilrose 944: quia pacem cam eo factam infregerunt. 
Wil I. Malmes bu ry, Gesta regum § 141. 

*j A.-S. Chron. 944 (A.— F.). Æthelv«^erd: Ualfstan episcopus 
dnxque Hyrciorum expulerunt quosdam desertores, Ragnald 
videlicet et Anlaf de Evoraca urbe. Om Ragnvald hører man 
Intet senere, og han er formodentlig faldet, se Annals of 
Clonmacnois 937 = 944, (F. M., S. 654): the King of the 
Dånes was killed by the King of the Saxons at York. 

6 



82 Kong Edmund hærger Camberland. 

Beskyttelse ; han hærgede dette Land ^) og det dertil 
hørende Strathclyde ''^) og gav det til Malkolm, Skotlands 
Konge, imod at han skulde være hans Medhjælp til 
Lands og Vands. — Ved Cumberland forstodes den 
Gang ikke blot de engelske Distrikter, som bære dette 
Navn, men ogsaa Landet Strathclyde. Da Kong Kon- 
stantin III kom paa Tronen i Skotland 904 og Donald 
(Domhnall) af Strathclyde omtrent samtidigt døde, satte 
Konstantin sin Broder Donald paa Tronen i dette sidste 
Land. Medens nu disse to Konger af Navnet Donald 
stadigt benævnes som Britternes og ikke særligt som 
Cumberlands Konge, bliver derimod Efterfølgeren Owen, 
der deltog i Brunnanburhslaget, kaldt Cumberlands 
Konge, i det han med sin Onkel Konstantins Hjælp 
havde udtrakt sin Magt over de brittiske Stater i Nær- 
heden, saaledes at hans Rige strakte sig fra Derwent i 
Cumberland lige til Clyde ^). Om Cumberlands Grænse 
imod Øst giver Vita S. Kadroé en interessant Oplysning. 
Da Kadroe i Midten af det 1 Ode Aarh. en Stund opholdt 
sig ved Kong Donalds Hof, blev han venlig modtaget 



*) Roger af Wendover 946 (I. 398): rex Eadmundus, adjiitorio 
Leolini regis Demetiæ fretus, Cumbriam totam ciioctis opibos 
spoliavit, uc duobus 6Iii8 Dunmail, ejusdem provinciæ regis, 
oculonim luce privatis, regnum illad Malcolmo Scotoram regi, 
de se tenendum concessit etc. Disse Efterretninger bekræftes 
ikke af andre Kilder. I Følge Traditionen skal det afgjørende 
Slag have staaet ved Dunmail Raise, hvad der vist er grund- 
løst. Archæol. Journ. XVI. 225. 

') A.-S. Chron. 945; A. Camb. 946: Stratclut vastata est a 
Saxonibus. Brnt 944.» The Gwentian Chronicle 945: That 
year the Snxons came to Ystrad Llyr and there did great 
mischief, spoiling and devastating the country the way they 
weni. The same year Strathclyde was devastated by the 
Saxons, who killed all they could find in their way, of the 
Bretons belonging to it. 

») Jfr Hodgson Hinde i Archæoiogical Journal XIV. 316; XVI. 
224—225. Skene, Celtic Scotland I. 362 



Haandskrifterne af ^nglo-Sazon Gbronicle. g3 

af Kongen, og ved sin Afrejse blev han ført af ham til 
Byen Leeds, som var Grænsemærke mellem Normanner 
og Kymrere. Her blev han modtaget af en fornem 
Mand Gunderic og ført til Kong Erik i York, hvis Hu- 
stru var i Slægt med Kadroé ^). 

Den 26de Maj 946 blev Kong Edmund dræbt af en 
fredløs Mand Leof, der havde sneget sig ind til hans 
TaflFel. — 

Paa dette Punkt maa jeg indskyde en særlig Under- 
søgelse. Kaster man nemlig Blikket frem over Kilderne for 
de følgcuJe Aar, viser der sig en saadan Maugel paa Har- 
moni, at man nødes til først kritisk at veje og prøve. 

Opmærksomheden bør da først være henvendt paa, hvilke 
de Han udskrifter af den angelsaksiske Krønike ere, som vi 
have benyttet til Grundlag for Frerastilhngen siden 924. Det 
er i Virkeligbeden hovedsagelig Haandskrifterne D., E. og 
F., som give Oplysning om de nordlige Landskaber. Dernæst 
vil man se, at D. har andre Oplysninger end E. og F., og 
at hver af disse to Grupper først giver noget Fuldstændigt 
ved at sammenholdes med den anden. 

D. alene noterer Sihtrics og Æthelstans Sammenkomst 
925, Sihtrics Død og Northumbrernes Hylding 926. E. og 
F. ere ene om at fortælle Gudfreds Fordrivelse 927, men D. 
alene kjender Olafs Ankomst til Northumberland 941, hvilket 
Aarstal er rigtigt i Følge irske Kilder; E. og F. vide alene, 
at en (anden) Kong Olaf døde 942. A. — D. have Underret- 
ning om, at Æthelstan lod Olaf og Ragnvald døbe 943; D. 
giver nogle nøjere Oplysninger. A. — F. kjende disse Kongers 
Fordrivelse 944 og at Northumbrerne 946 hylde Edred. Men 



*) Vita S. Cadroe, Mabillon, Sæc. V. 493. Chronicles of the 
Picts and Scots 116: coDdaxit usque Loidam civitatem, qnæ 
est confiDinm Normannoram atqae Cumbrorum; ibique exci- 
pitur a quodam viro nobili Gunderico, a quo perducitar ad 
regem Erichium in Earoacum urbem ; qui scilicet rex habebat 
conjugem ipsias domini Cathroé propinquam. 

6* 



54 Haandskrifterne af Anglo-Sazon Chronlcle. 

fra nu af tale D., E. og F. alene og paa forakjellig Maade. 
Ved 947 har D. Underretning om, at Noiiihumbrerne og Bisp 
Wulfstan sværge Ed, men snart svigtede deres Lf^fte. Ved 

948 bemærker D., at Erik er taget til Konge af Northum- 
brerne, hvorfor Edred hærger Landet, og de forlade Erik. 

949 kommer i Følge E. og F. Olaf Kvaran til Northumber- 
land. Han fordrives 952, og Erik vælges til Konge (E., F.). 
952 fængsles Wulfstan (D.), og, 954 bliver Erik fordreven, 
Edred fik Magten (D., E., F.). 

Ved Opgjørelsen bliver Resultatet dette, at -hver Gruppe 
har sine Forhold, som det interesserer sig for. Kun D. 
kj ender Eriks første Indfald, og kun det véd Noget om Wulf- 
stans Forhold, medens omvendt kun E. og F. kjende Olafs 
Skæbne. Skal man nu antage, at hver Gruppe har selvstændig 
og paalidelig Kundskab, eller bør man sammensmelte Op- 
givelserne, i det man formoder en Forrykning af Aarstallet? 

Efter min Formening har man ikke nogen særlig Grund 
til at mistænke D. Ved 954 og 955 stemmer den med E. 
og F., og D. lægger ikke Vægt paa at være fuldstændigt; det 
nævner saaledes ikke, naar Erik ankom (for anden Gang), 
skjønt det kj ender hans paafølgende Fordrivelse. 

Naar vi derefter søge Hjælpebestemmelser udvortes fra, 
da have vi en saadan i den piktiske Krønike, hvorefter Skot- 
terne i Malkolms 7de Regeringsaar (949) skulle have gjort 
et Indfald i Northumberland indtil Tees. I Følge E. og F. 
kom Olaf. Kvaran til Northumberland netop i dette Aar, Nu 
var han en Svigersøn af Konstantin, og det er meget rime- 
ligt, at Skotterne have understøttet hans Indfald. Saaledes 
bliver det sandsynligt, at Olafs Togt har fundet Sted 949 
og at E. og F. altsaa ere rigtigt underrettede. Naar D. ikke 
omtaler det, er det vist, fordi det er et Forhold, som ved- 
rører alene det nordlige Northumberland. 

Paa et andet Punkt kunne irske Kilder give os en Op- 
lysning. I Chronicon Scotorura og Ulsterannalerne hedder 
det 951 (=: 952): Cath for fim Albain & Bretnu & Saxanu, 
ria Gallaib (F. M. 950). I dette Aar har der. altsaa staaet 
en Kamp mellem Nordboer, Britter, Skotter og Sakser, som 



Tidsregningen i Annalerne (d47— 954). 85 

har været mærkelig nok til at komme Irerne for Øre. I 
Følge E. og F. har der 952 netop været Uroligheder i Eng- 
land, i det Northumbrerne fordreve Olaf og toge Erik til 
Konge. At Olaf maa være fordrevet senest 952, synes ogsaa 
fremgaa deraf, at han 953 findes paa Irland (se Fire Mestre 
951). Af disse to Grunde synes man altsaa berettiget til at 
antage Kronologien i E. og F. for rigtig. 

I Følge den ovenfor fremsatte Undersøgelse tror jeg 
altsaa man bør holde sig til de Aarstal, som de forskjellige 
Haandskrifter af A.-S. Chronicle give. Man kunde nu antage, 
at man af de Aktstykker, der ere bevarede fra Edreds Tid, 
kunde faa Oplysning om dette Spørgsmaal. Her findes nu 
tre, Bom med Hensyn til Vidner og til Dels ogsaa med Hensyn 
til Indhold adskille sig fra alle de andre; at de ere uægte, 
tør ikke paastaas, og Kemble har heller ikke mærket det 
med nogen Stjæme, derimod ere de muligt mangelfuldt beva- 
rede. Disse Aktstykker (hos Kemble Nr. 411, 424 og 426) 
ere de tre eneste, hvori de brittiske Konger og en stor Mængde 
Jarler nævnes. I det første af disse hedder det, at Edred 
efter sin Broder Edmund^ der i 7 Aar herskede over Angel- 
sakserne, Northumbrerne, Hedningerne og Britterne, har over- 
taget denne firfoldige Magt og derefter er blevet kronet i 
Cyngestun; Vidnerne ere, foruden Bisperne, Howæel regulus, 
Marcant, Cadmo, Ædelmund dux, Alhhelm aldorman, Ædel- 
stan comes, Eadric ■ princeps, Osulf heahgerefa, Urm, Imorcer 
eorl, Grim, Andcoll eorl, Uhtred. Brevet er udstedt 946 i 
Edreds første Regeringsaar, altsaa umiddelbart efter Hyl- 
dingen. Det næste Brev er udstedt 949 i Edreds tredie 
Regeringsaar med omtrent de samme kongelige og nordiske 
Vidner (heri tillige Scule eorl), og« Herredømmet over de 
northumberske Hedninger omtales ogsaa. I det Tredie betegnes 
Kongen som „rex Anglorum gloriosissimus rectorque Nor[)an- 
hymbra et paganorum imperator, Brittonumque propugnator" ; 
det er udstedt i hans fjerde Regeringsaar med omtrent de 
samme Vidner. Disse Aktstykker modsige ikke den foran 
fremsatte Forstaaelse, men bekræfte den heller ikke særligt. 

Hermed optage vi igjen Fortællingen. 



86 Kong Erik i York 948—954. 

Efter Edmunds Død besteg Kong Edred Tronen; 
mærkværdigt nok gik alt denne Gang roligt i Nor- 
thumberland, hvor man hyldede ham ligesom i Skot- 
land; 947 samledes Kongen med Northumberlands Witan 
og Ærkebisp Wulfstan ved Tanshelf (ved Pomfret), og 
de svore ham Alle Hyldest 0. 

Aaret efter kom imidlertid en Kong Eink dragende 
til Northumberland, og da faldt Alle fra deres engelske 
Herre. — Hvem var nu denne Kong Erik? Kilderne 
ere i dette Punkt i Modstrid med hinanden. Det synes 
afgjort, at han ikke stammede fra Irland, hvorfra ellers 
sædvanligvis de Konger kom, som herskede over Nor- 
thumbrerne; thi ingen irsk Kilde omtaler en Konge af 
dette Navn, hans Afrejse fra denne eller hans Skæbne 
i England. Adam af Bremen véd, at han var en Søn 
af Harald Blaatand, men ingen anden Kilde omtaler ea 
dansk Kongesøn af dette Navn 'O, og tiet er rimeligere 
at antage ham for en Søn af den norske Kong Harald 
Haarfager. Sagaerne véd jo saa god Besked om, hvor- 
ledes denne Erik, kaldet Bloiløxe, i nogen Tid havde 
York inde. Han var kommet paa Hærgetog til England, 
men Kong Æthelstan (?) tilbød ham Fred og Ophold i 
Landet, imod at han forsvarede det mod Danske og 
andre Vikinger. Saaledes blev Erik Konge i York^). 



•) A.-8. Chron. 946 (A.-F.), 947 (D.); Simeon 948. 

^} Adam af Bremen 11.22: Haroldus Hiring filium cam exercitu 
misit in Angliam. Qui sabacta insula tandem proditas et 
occisus esl a Nordumbris. Med Hensyn til Navnet bemærkes, 
at Hiring nærmest synes svare til Urinkr paa Runestene (I)ybeck 
II. 188, Liljegren 574), men A.-S. Chronicle har: Yric. Flo- 
rentius: Ircas. Simeon: Eiricus. Vita S. Cadroe: Erichius. 
Sogubrot c. 2 (Fornm. Sogur XI, 418) gjengiver Adams Hiring 
ved Hringr. 

•) Munch I. t. 710. — Om Mønter, som tillægges denne Konge, 
se The Numismatic Chronicle IX. 83, Worsaae, Minder om de 
Danske og Nordmændene 80, Den danske Erobring 207. 



Kong Olaf Kvaran i Northumberland. 87 

Kong Edred marscherede med sin Hær ind i Landet 
og hærgede det frygteligt, saa at endog det af Wilfred 
byggede, berømte Kloster i Ripon gik op i Lue. Da 
Kongen var paa Vejen hjemad, overrumplede Yorker- 
hæren ham ved Ceasterford og tilføjede hans Skarer 
et betydeligt Nederlag. Edred blev saa harmfuld 
herover, at han atter vilde drage Nord paa, men 
da bleve de northumberske Stormænd bange og forlode 
Kong Erik; ved betydelige Bøder maatte de sone den 
angelsaksiske Konge ^). 

Northumberland var imidlertid en Jordbund med 
frodig Rigdom paa Tronfordrere. Da Erik maatte op- 
give sine Krav, bleve de optagne af Olaf Kvaran. Denne 
havde som Svigersøn af Konstantin Tilhold i Skotland, 
foruden at han fra sin Slægts Rige i Dublin stadigt kunde 
skaffe sig friske Stridsmænd. Konstantin havde i øvrigt 
i Aaret 942 frasagt sig Tronen, der^blev overtaget af 
Malkolm, og han levede tilbagetrukket i Klostret St. 
Andrews. Det fortælles nu, at Konstantin skal have 
tilskyndet Malkolm til et Indfald over den engelske 
Grænse, ja Nogle sige, at den gamle Konge skal have 
bedet om at maatte overtage Regeringen paa otte Dage ; 
muligvis skulde derved Indfaldet blive mere tilladeligt 
end naar det foretoges af Malkolm, der ved Ed var 
forpligtet mod Kong Edred. Skotterne plyndrede de 
Engelskes Land lige til Floden Tees (Syd for Durham) 
og røvede store Kvæghjorder og gjorde mange Fanger^). 



*) A.-S. Chronicle 948. Simeon 950. 

'; Pictish Cronicle S. 10 (Malkolm 942—52): In 7^ anno regni 
sui predavit Anglicos ad amnem Thesis et mnltitudinein rapuit 
hominum et multa armenta pecorum; qnam predam vocave- 
runt Scott! predam Albidosorum idem Nainndisi. Alii autem 
dicunl Constanlinum fecisse hane predana querens a rege^ id 
ist Maelcolam, regnum dari sibi ad tempus hebdomadis, ut 
visitaret Anglicos. Yerum tamen non Maelcolam fecit predam, 



88 Kong Olaf Kvaran i Northumberiand. 

Frugten af denne Daad var den, at Olaf Kvaran tog 
hele Bernicia i Besiddelse O, og herimod . ses Edred ikke 
at have foretaget sig noget Skridt. 

Bisp Wulfstan af York havde stadigt beskyttet Nord- 
boerne. Tre Aar efter slap Edreds Taalmodighed dog 
op lige over for Bispen, og han befalede, at han skulde 
bringes til ledburgh. Samtidig blev en Abbed Eadelm 
i Thetford (ved Little Ouse i Norfolk) dræbt af de 
Danske i denne By, og Kongen lod derfor anrette et 
stort Blodbad paa Indbyggerne. Endelig blev Olaf 
Kvaran fordreven af Northumbrerne — men Forbin- 
delsen mellem disse Begivenheder lader sig ikke ud- 
finde^), kun tør vi formode, at det ikke er gaaet af 
uden betydelige Kampe mellem Skotter, Sakser, Britter 
og Irer^), hvori Nordboerne dog have sejret. Erik blev 
Herre i Northumberiand, medens Olaf søgte tilbage til 
sit Rige i Dublin.^ 

Erik vedblev at herske i York indtil Aaret 954, da 
Northumbrerne jog ham bort og tog Edred til Konge. 
Erik flygtede til Stanmoor (en sumpet Strækning mellem 
Gumberland, Westmoreland og Richmond*)), men for- 
raadtes af den saksiske Heahgerefa Osulph, og han og 



sed Investigavil eum Constantinus, ut dixi. Skene^ Celtic 
Scotland I. 364 fortolker Albidosi som = na Phindisi, el hvidt 
Folk ved Floden Tees. Men Teee hedder Theisa paa Latin, 
og mon nainndisi, der jo aabenbart er et keltisk Ord, ikke 
snarest er = naimdidisi, de fjendske (se Three Fragm. 234: 
cined naimdidisi na Pagandda)? 

•) A -S. Chron. 949 (E., F.); jfr. Robertson I. 73. 

^) Math. af Westm. 951 véd dog, at Wulfstan fængsles: ,,at qui 
cives Theodfordenses plures occidi inssit". 

^) A. Lindisfarn. 953: Eadredus vastans totam Northy mbrian, 
qnoniam regem sibi constitaerant. Ann. Clonmacn. 946 (se 
F. M. S. 666) = 951 : Awley was king of York for a year 
after. Jfr. foran S. 84. 

*) Monast. Anglic. IV. 247. 



Kong Erik i Tork 948-954. 89 

hans Søn Henrik og hans Broder Reginald bleve dræbte 
af en dansk Maccus, Olafs Søn V. 

Det er sjældent, at det hændes de nordiske Sagaer 
for disse Tider at give en Beretning, som supplerer de 
engelske Kilders Fortælling — men her er nu i Virke- 
ligheden et saadant Tilfælde. Efter at Æthelstan var 
død, skal Erik strax have forladt Northumberland og 
være gaaet paa Vikingetog. Paa Syderøeme forenede 
flere Vikinger sig med ham og ligesaa paa Irland; han 
hærgede da paa Kysterne af Wales og det sydlige Eng- 
land. Men her fik han sin Bane, i det den af Edmund 
indsatte Underkonge Olaf slog ham med en overlegen 
Hærstyrke ; Erik faldt i Kampen med fem andre Konger 
ved Navn Guttorm, dennes to Sønner Ivar og Haarek, 
Sigurd og Ragnvald foruden Torv-Einars Sønner, Orknø- 
jarlerne Amkell og Erland^). I denne Beretning maa 
nu aabenbart de kronologiske Opgivelser stryges, og det 
er klart, at Olaf ikke har været Jarl i Sydengland og 
at ej heller Erik har gjort Indfald paa disse Kyster. 
Derimod er det jo rigtigt nok, at Erik har havt Kampe 
at bestaa med en Olaf, og en engelsk Kilde véd, som 



') Simeon i Monamenta S. 687: Eiricas, quem NorthimbrcDses 
. • Bibi regem fecerant. Qaare offensns rez jussit at tota 
provincia fanditus vastaretur. Illico NorthimbreDBes, expulso 
rege auo atqae occiso a Macco tilio Onlafi, jiiramentts et mune- 
ribaa placavernnt regem Eadredum, commissa provincia Osalfo 
comiti. Math. Westm. 950: in Steinmor .... cam tilio suo 
Henrico et fratre Reginaldo proditione Osulfi comitis a Macone 
consule. 

') Snorre, Hakon den Godes Saga c. 4. Noget Lignende i Fagr- 
skinna c. 27, 28 og den sterre Olaf Tryggvea. Saga c. 16. 
Derimod fortælle Agrip c. 7 og Hist. Norvegiæ f. 7J^, at Nor- 
thumbreme bleve misfornøjede med Erik paa Grund af hans 
Hastrn Ganhilds Grnsomhed, hvorfor han nødsagedes til at 
flygte og gaa paa Vikingetog; han døde i Spanien; jfr. Munch 
I. 1. 727. 



90 Danske eller Norake? 

alt sagt, at sammen med Erik faldt i Slaget en Haarek 
(Henrik) og en Ragnvald (Reginald). 

Saaledes er da den sidste nordiske Koloni i England 
gaaet til Grunde'); der opstod aldrig mere nogen selv- 
stændig dansk Stat i det angelsaksiske Rige. Men 
derfor vare Angrebene paa England ikke sluttede, og 
hvad der ikke kunde vindes ved Angreb udenfra, det 
opnaaedes ved Angreb indenfra og paa en Maade, som 
halvt er skjult, men som det vil være Opgaven senere 
at belyse. 



VIL HvUket nordisk Folk Hlhørte Vikingerne i 

England? 

* 

Det Spørgsmaal skal endelig behandles, om man 
tør betragte disse Kolonier som hidrørende fra en be- 
stemt nordisk Nation Som bekjendt var det i det 
foregaaende Aarhundrede fremfor alt Daner, der havde 
Magten i England. Allerede ved det I Ode Aarhundredes 
Begyndelse ankom imidlertid Norske til England og vir- 
kede sammen med dem. Dette hidrørte for det Første fra, 
at de Danske havde Hovedopmærksomheden henvendt 
paa Frankrig, og dernæst fra at de Norske da maatte 
opgive deres irske Kolonier og mange af disses norske 
Indbyggere tage til England. Saaledes se vi Ingemund 
flygte over den irske Kanal til Nordengland ved Chester, 
og vi høre af det irske Fragment, hvorledes Nordmæn- 
dene søge de Danskes Hjælp og at de to Nationer bo 



^) I Liber de Hyda S. 153 findes et Testamentum £dredi Regis 
fra Tiden 951—55, ved hvilket Edred bl. A. giver 1600 Pund 
rXo ))aD dæt hi mege magan hungor and bæl)enne here him 
fram aceapian, gif hie bel)arfon^. Denne Sætning om en 
Sum til at afkjøbe Hedningerne for synes tilhøre en senere 
Tid, og Aktstykket er i det Hele mistænkeligt. 



Danske eller Norske? 91 

Side om Side. Jeg har ligeledes ovenfor paavist, at de 
northamberske Konger kaldes Herrer over „Dubhgall 
og Fingall". Den første Gang engelske Kilder melde 
noget herom er 924, da A.-S. Chronicle beretter, at i 
Northumberland bo „Engelske, Danske og Nordmænd". 
Dette er den eneste Gang lige fra Aaret 787 til 
det danske Vældes Ophør i England, at „NortV 
men** forekommer i en Prosaoptegnelse i Ghro- 
niclen^). Derimod findes Nor5men i tvende Vers i 
Krøniken, nemlig i Digtet om Kong Edmund, hvor de 
fem Borge tautologisk siges at være „danske, under 
Nordmændene'*, og i Sangen om Brunnanburh, hvor kun 
Betegnelsen „Nor5men'* (ikke „Danske"') forekommer. 
Florentius kalder ogsaa disse Vikingers Anfører Olaf 
„rex Northmannorum ', medens han ellers altid benævner 
Vikingerne Dani *''). Ogsaa kan det anføres, at mau for 
første Gang ved Tiden 905 finder Standsbetegnelsen 
„Hold'*, saaledes at der, saafremt denne er udelukkende 
norsk, ogsaa heri ligger et Bevis for at de Norske nu 
tage Del i Togterne til England 'O- 



^) Se Registrene til Udgaveroe af Anglo-Saxon Chronicle. Mærkes 
kan, at „Nordwegon" (Norge) forekommer ved 1028 og 1030 
ved Beretningen om Knuds Tog til Norge og Kampe med 
Olaf den Hellige samt dennes Død. 

') Florentius har i øvrigt i det 10de Aarh. overalt „Dani", naar 
undtages, at han ved 980 omtaler Chesters ødelæggelse af 
„Norwagenenses piratæ** og ved 994 t^Anlafus rex Norregano- 
rum" (Olaf Tryggvessøn). 

') Ved denne Lejlighed maa jeg gjøre opmærksom paa, at den' i 
øvrigt grundige Anmelder i Nordisk Tidskrift, utgifven af 
Letterstedtska Foreningen (II. 292), Hr. Nils Hojer, har Uret 
i at tillægge mig tvende Modsigelser mellem Første og Andet 
Bind af Normannerne. Jeg siger i Andet Bind (S. 85), at der 
ingen som helst Grund er til at indbefatte andre Folkeslag 
end Vikinger fra Danmark under de „Danske" i England (i 
9de Aarh.). Dette skal formentlig ikke ret stemme med hvad 
jeg i Første Bind (efter Maurer) gjorde opmærksom paa, at 



92 Danske eller Norske? 

Man kan spørge om, hvor stor Sammensmeltningen 
af de to Nationer var. om de nedsatte sig mellem hin- 
anden eller i geografisk afsondrede Dele, samt om 
hvilket Folk der sendte det største Kontingent af Kolo* 
nister. Hertil maa nu svares, at de historiske Kilder 
vistnok ikke give Svar herpaa. En Vejledning kunde 
i denne Henseende vel kun Studiet af Stednavnene give, 
og det er bekjendt, at Worsaae af disse har udledet, 
at de Norske snarest have besat de nordlige og de 
mere højt liggende Dele af Northumberland, Danskerne 



der muligt kande udledes Noget om en norsk Herkomst af 
Standsbetegnelsen „Hold". Hvis her er en Modsigelse, bestaar 
den i, at jeg ikke i Første Bind bestemt har hævdet, at 
netop Aar 900 (901) danner Grænsen. Sagen er den, at 
Hold slet ikke forekommer i Kilderne før ved 905 og 91 1, 
altsaa netop paa en Tid, da de to Folk begyndte at hærge 
England sammen, saaledes som ovenfor er paavist. — En 
anden Modsigelse skal ligge i tvende af Anmelderen citerede 
Udfagn om hvor vidt Hedningerne gave Udlændingene nogen 
Oplysning om deres Hjemland. I dette Punkt er jeg imid- 
lertid ganske brødefri, og Anmelderen den alene skyldige. 
Anmelderen er ved en besynderlig Fejltagelse kommet til at 
henføre mine to Udtalelser til to forskjellige Bind, medens 
de begge findes i Andet Bind (S. 14 og S 17—18), og 
den ene er saa langt fra at modsige den anden, at den tvært 
imod indeholder Svaret paa det første Udsagn, der er affattet 
i Spørgeform. 

I Anledning af Prof. Konrad Maurers Bemærkninger i 
Jenaer Litteraturzeitung 1878 S. 723 skal jeg kun udtale, at 
man nødsages til at skjelne bestemt mellem Ode og 10de 
Aarh. (jfr. det ovenfor Udviklede) og at det ikke gaar an, 
fordi Nordmænd senere findes i England og udtrykkeligt om- 
tales, da at underforstaa dem tidligere. Naar Prof. Maurer 
tager til Naade et Bevis for norsk Indflydelse, som dog 
vist maa kaldes i højeste Grad spinkelt, nemlig Betegnelsen 
for Gudrum „se nort)erna cyning", den nordiske Konge 
(890, ^e hernm Normannerne IT 87), turde Vagheden af dette 
Udtryk maaske fremgaa deraf, at Anglo-Saxon Chronicle 1056 
kalder Griffid, Konge i Nord- Wales, ..se nor|)€rna cyning'*. 



Danske eller Norske? 93 

derimod de sydligere Egne ^). Det er i øvrigt min Plan 
i et følgende Arbejde at undergive Stednavnene en sær- 
egen Undersøgelse. 

Stode disse Nationer nu i Forhold til hinanden som 
Herrer eller som Brødre, og hvo afgav den herskende 
Stamme? Der er af Prof. Storm bleven fremsat den 
besynderlige Sætning, at i Følge A.-S. Chronicle 942 
Danerne i Northumberland længe havde været under 
Nordmændenes Tvang, men befriedes af Kong Ed- 
mund; han udtalte den i Nyt norsk Tidsskrift I. 152 og 
hån har mærkeligt nok gjentaget den i Kritiske Bidrag 
til Vikingetidens Historie S. 19 uden at have set dens 
Urigtighed. Der staar nemlig ikke det mindste herom 
i Kilden. Det hedder i det ovenfor S. 80 anførte Vers, at 
disse fem Borge „vare stedse danske, nødtvungne bøjede 
under Nordmændenes Aag, indtil Edmund befriede dem". 
Meningen heraf kan jo dog ikke være, at Edmund skal 
lovprises, fordi han befrier de Danske for Nordmæn- 
denes Tvang; han prises, fordi han frigjør de Engelske 
baade fra de Danske og de Norske. Kongen bringer 
disse Byer, der — som det umiddelbart efter hedder — 
,,længe havde været i Hedningernes Baand", tilbage 
under Kronen. Verset vil naturligvis ikke betegne Dan- 
skerne som Kristne i Modsætning til Nordmændene, 
men baade disse og de Danske som hedenske i Mod- 
sætning til Englænderne. Digteren taler med andre 
Ord tautologisk, naar han betegner disse Byer som 
..danske'' og „under Nordmændene". Ligesom denne 
Tydning i Følge Indholdet er den eneste, som har Rime- 
lighed for sig, saaledes harmonerer den ogsaa fuldkom- 
ment med Digtets hele Bygning, da det er overlæsset 
med slige Gjentagelser. Saaledes føjes her til de to 



^i Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene 105, Den 
danske Erobring 1S3. 



94 Danske eller Norske? 

nævnte, ensartede Bestemmelser endnu den tredie ,,i 
Hedningers Vold**; af de fem første Linier i Digtet 
indeholde fire Linier fire Appositioner til Kong Edmund; 
den 9de Linie er Apposition til den 8de (Humbra eå 
brada brim stream, se Thorpe II. 89). De to næstsidste 
Linier udgjøre Apposition til den sidste. Det er altsaa 
ikke muligt af disse Vers at udlede mere, end at de 
Danske og Norske vare Herrer i Femborgene ; der staar 
Intet om, hvilken af disse Nationer der herskede over 
den anden. 

D,er synes saaledes at mangle enhver Underretning 
om at i Northumberland den ene Nation med Vold 
havde opkastet sig til Herre over den anden. Under- 
søge vi derefter, hvorfra Kongestammen skriver sig, da 
synes denne stadigt at komme fra Dublin '). Herfra 
.uddrog saaledes Jarl Sigferth, hvis Slægttræ vi ikke 
kjende. Ragnvald kom derimod fra Waterford; han 
kaldes én Gang paa Irland Dubhgalls Fører, men da 
han vinder York og dør dér, er han de sorte og hvide 
Fremmedes Konge. Han siges at være af Ivars Æt, og 
det Samme er Tilfældet med den Sihtric, som var draget 
fra Dublin til England og vandt Davenport og senere 
York. Af samme Æt var Godfred, der havde deltaget 
i Kampen i Skotland 918 og havde efterfulgt Sihtric i 
Herredømmet i Dublin; han drog efter hans Død til 
York, men fordreves strax af Æthelstan og døde i 
Dublin 934 (rex crudelissimus Nordmannorum). Olaf 
Kvaran, Søn af den Sihtric, som døde 927, havde 



*) Ved de mange efterhaanden offentliggjorte Optegnelser i de 
irske Annaler om disse Kongers Ankomst og Afrejse og ved 
de nøjagtige Undersøgelser af Dr. Todd (se Tillæg I), til The 
War of the Gaedhil with the Gaill) maa dette vist nu antages 
for godtgjort (jfr. ogsaa ovenfor), og de Betænkeligheder, som 
Prof. Konrad Maurer havde fremsat (Bekehrung des norwe- 
• gischen Stammes I. 130 f.) være imødegaaede. 



Polemik. 95 

opholdt sig en lang Tid i Skotland, og Egils Saga kalder 
ham af fædrene Slægt skotsk, af mødrene af Regner 
Lodbrogs Æt. Hans Hustru angives andetsteds som 
Konstantins Datter. Vi finde Olaf afvexlende i Irland, 
Skotland og England, og efter at han endelig er for- 
drevet fra dette sidste Land, overtager han Konge- 
dømmet i Dublin og regerer i en lang Aarrække. Hans 
Navne Olaf, Godfreds Søn, var Diiblinernes Konge og 
døde paa sit Tog til Northumberland 941. Erik var 
vel derimod en Søn af Harald Haarfager. Heraf ses 
altsaa, at Kongestammen i Northumberland stadigt kom- 
mer fra Dublin, fra Kongerne af Ivars Æt. Om disse 
skulle betragtes som danske eller norske, vil jo til Dels 
komme an paa, om den Ivar, fra hvem de nedstamme, 
var en norsk Konge eller Ivar Benløs, Begner Lodbrogs 
Søn. Dette Spørgsmaal er endnu uafgjort 0) men saa 
meget er vist, at Dublin i det 10de Aarh. ved talrige 
Forbindelser var knyttet til Norge og i alt væsentligt 
en norsk By, saa at Kongestammen vel ogsaa maa anses 
for norsk. — 

Polemik. Da det fra dette Tidspunkt af vil være 
lettere at skjelne mellem hvad der udrettedes af Danske og 
af Nordmænd, i det baade Nordens og Udlandets Kilder 
begynde at tale tydeligere, vil det ikke være urimeligt her at 
omhandle nogle Punkter, der vedrøre denne Opgjørelse og 
som til Dels angaa den ældste Vikingetid. Jeg vil kortelig 
optage nogle af disse gamle Spørgsmaal for at svare Prof. 
Storm paa tvende Indlæg (i Norsk Historisk Tidsskrift 2den 
Række B. II, andet og tredie Hæfte S. 158—181 og S. 260 
— 293). der ere fromkomne, siden jeg sidst skrev. Disse 
Afhandlinger give ikke Anledning til lang Drøftelse — des 
værre; Prof. Storms Arbejder vedblive at lide af den Ud- 



*) Se Normannerne U. 121. 



96 Polemik. 

tværethed, som jeg tidligere har anket over, og hver ny 
AfhaudliDg er ofte , kun en herigtiget og modificeret Om- 
arbejdelse af det forhen Udtalte. I sine sidste Indlæg 
beskæftiger Storm sig desuden i allerhøjeste Grad med Be- 
skyldninger om at jeg misforstaar ham, citerer hans Ord 
urigtigt og ikke sætter mig ind i hans Mening. Sligt er 
trættende at læse for Udenforstaaende, og i Stedet for at 
rykke frem mod Spørgsmaalenes Løsning, spilder man Tid 
ved personlig Tvist. Imidlertid kan jeg ikke finde mig i, at 
Professor Storm vedbliver at rette sine urigtige Beskyldninger 
mod mig, og jeg skal derfor kortelig dvæle ved enkelte Dele 
af hans Polemik for at vise dens fuldstændige Ugrundethed. 

For da at begynde med en Sag, som aldeles direkte ved- 
rører den foran staaeude Undersøgelse, da havde jeg (i Dansk 
Historisk Tidsskr. 4. R. VI. S. 486 og i Normannerne II. 
S. 377) gjengivet et Udsagn af Prof. Storm i ^Bidrag til 
Vikingetidens Historie^* saaledes, at de Danske i det 10de 
Aarh. ikke gjorde Vikingetog mod. Vest. I Norsk Hist. 
Tidsskr. S. 181 udtaler Prof. Storm sig med megen Vrede 
om denne Opfattelse af haus Fremstilling^ og han skriver: 
„ialfald har jeg Ret til at fordre, at man i Polemik mod mig 
citerer mine Ord ordret og i Sammenhæng, og at man 
sætter sig ordentlig ind i mine Meninger, førend man angriber 
dem". Ordret^) lyder det vedkommende Sted i hans Bog 
saaledes: „Derimod omtales fra Danmark ingen Vikingetog 
mod Vest førend i Slutningen af 10de Aarh.'* 1 Følge Prof. 
Storms vidtløftige Kommentar til dette Udsagn skal det for- 
staas saaledes: 

1. at Vægten skal lægges paa „omtales" ; der spørges 
ikke om Togene fandt Sted eller ikke, men om de „omtales ** 
— og dog lyder Overskriften over hans Undersøgelse saa- 
ledes: Seine - Normannernes Forbindelse med Norden i det 
Iste Aarh. efter Bosættelsen; 

2. „omtales ikke" skal atter fortolkes indskrænkende 
og i Overensstemmelse med hvad Storm to Sider foran havde 



') Stedet er citeret aldeles ordret i min Afhandling S. 496. 



Polemik. 97 

8agt: ^vi tager som sædvanligt vort Udgangspunkt fra de 
samtidige og troværdige Kilder" (S. 211); 

3. »tager vort Udgangspunkt" skal atter forstans saa- 
iedes, at der udelukkende tages Hensyn til samtidige og 
troværdige Kilder, jfr. Storms Kommentar S. 161 : „hvad jeg 
her vil have udtalt er altsaa kun, at i de samtidige 
Kilder omtales ikke Tog udgaaede fra Danmark til England 
eller Frankrige osv." — og dog omhandler hin Undersøgelse 
Kilder, der ikke ere samtidige, saaledes Dudo (f c. 1020) 
og Vilhelm af Jumiéges (t c. 1080) (se S. 213); 

* 4. n^ngen Vikingetog mod Vest", dette Udsagn skal i 
Følge Storms Fortolkning kun have England og Frankrig 
for Øje: „I min Undersøgelse om Seine-Normannemes direkte 
Forbindelser med Danmark laa der ingen Antydning af hvad 
jeg ment-e om de Danskes „Kolonier" i Flandern og Frisland", 
thi om dem indrømmer Storm nu i sin Afhandling, at der 
findes en samtidig og god Kilde — og dog var hans Studie 
en almindeligere Undersøgelse om, med hvilke samtidige nor- 
diske Vikingetog og nordiske Kolonier man maatte sætte 
Seine - Normannerne i Forbindelse, og Storm vil netop 
søge at godtgjøre deres Forbindelse med Irland. 

Enhver vil indse, at Prof. Storm her paa Skruer 
tvinger en Mening ind i sine Ord, som disse umuligt 
kunne have. End ikke ved haartrukken Tydning kan 
man lægge en^ saadan Forstaaelse ind i Storms Sætning. 
Lige over for Prof. Storms Krav til mig maa jeg derfor 
fremsætte den billige Fordring, at han en anden Gang vælger 
Udtryk, som gjengive hans Mening. 

Imidlertid staar det altsaa lykkeligt fast, at Prof. Storm 
antager, at de Danske gjorde Vikingetog mod Vest paa Kong 
Gorms, Knud Danaasts og Harald Blaatands Tid. Hans Ind- 
vendinger mod Fortællingen om Knuds Død paa Vikingetog 
kunne rettes mod enhver af Saxo og Sagaerne meddelt For- 
tælling, og skulde en af disse saa vel afhjemlet Tradition 
— ihed de uundgaaelige Afvigelser i Enkeltheder — kastes 
over Borde, da var det jo aldeles spildt Møje, at Historikerne 

7 



98 Polemik. 

beskæftigede sig med saa gamle Tider; der vilde ikke blive 
en Pind tilbage af den hele Sagatradition. 

Ligesom det er mig uforstaaeHgt, hvorfor Prof. Storm 
har givet denne Afhandling en saa skarp Form, saaledes 
forekommer det mig besynderligt, at hans Afhandling skal 
have Udseende af at hævde helt andre Standpunkter end 
mine. Thi hvor stor er vel Uenigheden. i Hovedpunkterne? 
Jeg havde paavist, at der i det 10de Aarh. fandtes en dansk 
Koloni i Flandern; Storm indrømmer, at mit Bevis er rigtigt, 
dog med den Forskjel, at Guines ikke var „en dansk Koloni", 
men derimod havde „en dansk Besætning^ (S. 162). For 
en saadan Nuances Skyld vil jeg sandelig ikke gaa i Ilden. 
Fremdeles havde jeg henledet Opmærksomheden paa den 
danske Koloni i Utrecht, og Prof. Storm berigtiger nu min 
Undersøgelse herom derhen, at „de Danske ikke havde slaaet 
sig ned i Byen, men bemægtiget sig Dele af Bispedømmet, 
rimeligvis Kystegnene, hvor de fremdeles huserede^ (S. 174). 
Ogsaa om denne Nuance vil jeg her ikke disputere ^) ; det er 
jo dog vel Hovedsagen, at det staar fast, at Danskerne vare 
i rig og fuld Virksomhed paa Tyd skiands og Frankrigs Nord- 
kyster og havde slaaet sig ned her. Det har særlig Betyd- 
ning derved, at det oplyser om, fra hvilke Egne de Flaader 
kunde komme, der hærgede England og Frankrig i Begyn- 
delsen af det 10de Aarhundrede. 

Jeg vender mig derefter til en Sætning, ^om nu heldigvis 
er slaaet fast, nemlig at „Dani" i de frankiske Annaler be- 
tyder Danske fra Danmark. Det var min Tro, at denne 
Sætning for første Grang var bleven bestemt hævdet og fast- 
slaaet af mig, medens man tidligere havde været tilbøjelig 
til at opfatte „Dani** som Nordboer. Lige over for Storm 
havde jeg udtalt min Forundring over, at ban, efter tidligere 
at have hyldet en anden Mening, nu billigede min Opfattelse, 



') Derimod skal jeg i Fjerde Bind af Normannerne ndCørligt 
belyse Spørgsmaalet om Grev Sig(fed af Guines og om Kolo- 
nien i Utrecht og da have god Lejlighed til at imødegaa Prof. 
Storms Bemærkninger til min Fortolkning af Kilderne. 



Polemik. 99 

og at han ikke selv havde bemærket sit eget Omslag. Storm 
udtaler nu i N. Hist. Tidsskr. 3. H. S. 288, at han om Dani 
altid har hayt samme Mening som mig, at her er „et iøjne- 
faldende Exempel paa Steenstrups Maade at citere og fortolke 
Modstanderes Ord'*, at jeg vist maa citere „efter Hukom- 
melsen*' osv. Jeg har imidlertid her som andetsteds anført 
hele Storms Passus om dette Punkt; „den foregaaende 
Udvikling, som er for vidtløftig til her at citeres" — saa- 
ledes siger Storm — har ogsaa jeg fundet det umuligt at 
optrykke i sin hele Længde. Det er højst beklageligt, at 
Storm atter i dette Tilfælde ikke kan angive, i hvilke be- 
stemte Udtryk hans Antagelse skulde ligge udtalt. Naar 
Prof. Storm henviser til, at denne hans Opfattelse af „Dani" 
allerede ligger til Grund for hans Afhandling om Tnglingetal 
af 1873. saa gaar det dog virkelig ikke an Gan^ efter Gang 
at henholde sig til Udsagn, som ikke lade sig citere. Man 
overleverer jo aldeles sin Modstander til Vilkaarligheden, naar 
man saal^des under Forsikring om sin høje Vrede forbeholder 
sig at have Ret uden at kunne udpege nogen Passus, hvortil 
Paastanden kan støtte sig; jeg vil ej tale om det Sørgelige 
i, at hans Paa visning har været ubemærket af alle Forskere. 
Dertil kommer, at det — rent ud sagt — er umuligt, at 
noget Saadant kan læses ud af eller Hgge bagved denne 
Afhandling. Den omhandler jo nemlig Danske i deres Hjem- 
land og berører kun lejlighedsvis Yikingetogene ; den angaar 
i hvert Fald kun Tiden før 854 eller 873 — hvor kan der 
saa i den være Tale om eller underforstaas Noget om, hvad 
„Dani" betyder med Hensyn til Nationalitet, naar det bruges 
om Vikinger i Almindelighed, om de Nordboer, der 
som Plyndrere vare spredte over hele det evropæiske 
Fastland? om hvad „Dani" betyder i samtlige de fran- 
kiske Annaler og igjennem hele det 9de Aarhun- 
drede? Jeg sætter ikke denne „Opdagelse" saa uhyre højt, 
men lige over for Prof. Storms Klage nødsages jeg* til at 
hævde, at han er uberettiget til at paastaa, at jeg misforstaar 
ham. £n Anmelder, som dog vist maa siges i det Hele at 
have sat sig vel ind i Striden mellem os, siger da ogsaa, at 

7* 



100 Polemik. 

det er min Fortjeneste at have paavist, hvad „Normanni" 
og „Dani" betyde, og han tilføjer: „bagge delarne med- 
gifvas numera af Storm" (det Letterstedtske Nordiske Tids- 
skrift II. 290) '). 

Prof. Storm gaar nu saa vidt i sine langvarige Paa- 
stande om mine Misforstaaelser af hans Ord, at jeg endog 
lastes med Beskyldninger i Anledning af Storms mærkværdige 
Fortolkning af Beretningen om hvorledes Raghnalls Søn slog 
sig ned paa Orknøeme. „Hr. Steenstrup har ikke givet sig 
Tid til at sætte sig ind i mit (kanske noget kortfattede) 
Ræsonnement, hvilket jeg for hans egen Skyld beklager, da 
derved hele det vittige Bombardement S. 314 — 16 bliver 
virkningsløst". Nu er det saa, at Storms Fortolkning af denne 
Kilde kan benyttes som Paradigma paa selvmodsigende og 
urimelig In^rpretation — og ogsaa i denne Sag vil Storm 
nu erklære sig skyldfri og lade Alt bero paa min „Misfor- 
staaelse'* ! Det staar naturligvis ikke i min Magt at tvinge 
Prof. Storm til at erkjende sin kritiske Brøde, men jeg har 
god Grund til at citere, hvad hin Anmelder, som Storm næppe 
kau beskylde for at være ugunstigt stemt mod hans Studier, 
skriver herom i bestemt« Udtryk: „Af kronologiska och andra 
grunder (se Steenstrups Normannerne II. 314 f.) ar det emel- 
lertid solklart, att Ragnvald Morejarl omojligen kan vare 
deusamme som det irlandska fragmentets Raghnall, son af 



^) I sin sidste Afhandling (S. 268) udtaler Storm paa ny „Steen- 
strup citerer urigtigt". Jeg henstiller til min ærede Mod- 
stander, om denne Passos ikke bør stryges — blot for Ret- 
færdigbedens Skyld — og om der ikke i Stedet for bør læses : 
„Steenstrup har her, som paa saa overordentlig mange andre 
Steder i sin Bog, i Anmærkningen anført den latinske Kilde 
aldeles ordret, saaledes at H!nhver kan efterse, om Forfatteren 
gjør rigtig Brug af sin Tezt", hvilket saa meget mere fortjener 
at fremhæves , som Prof. Storm har gjort sig skyldig i 
— ^ uagtet han har behandlet Spørgsmaalet om dette Kilde- 
steds Forstaaelse tre Gange (i Nyt Norsk Tidsskr. S. 159, 
Krit. Bidrag 8.13 og Norsk Hist. Tidsskr. S. 267 f.) — ingen 
af Gangene at gjengive det latinske Kildested! 



Polemik. 101 

Albdann, och då Storm sjålf insett detta, såsom eu not till 
ifrågavarande stalle (S. 171) upplyser, ar det rent af obe- 
gripligt, hvad han menar med sin slutsats: „hår hafva vi 
altså kronikans vikingar af Ragnvald den starkes ått.'*" (Nor- 
disk Tidskr. II. S. 299.) 

Med disse Bemærkninger slutter jeg Svaret paa Prof. 
Storms Beskyldninger om at jeg misforstaar hans Ord. Det 
er altid beklageligt, at en Forfatter bliver misforstaaet, men 
naar Skylden ligger hos denne Forsker selv, naar han stadigt 
maa skyde sig ind under hvad der skal søges som andet og 
tredie Led bagved hans egne Udsagn, naar det hidtil ikke 
er timedes Nogen at forst^a hans Udtalelser saaledes som 
han vil det, bør han virkelig rette Klagen mod sin uheldige 
Pen, og det er Uret at lade Andre bære Ansvaret^). 

Jeg gaar derefter over til ganske kortelig at drøfte 
nogle Udsagn i Prof. Storms „Vikingetogenes tidligste Ud- 
gangspunkter", et SpørgBmaal, som nu for tredie Gang faar 
en udførligere Behandling af Storm og som jeg for mit Ved- 
kommende i saa godt som alle Punkter maa anse for ud- 
debatteret. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Fortolkningen 
af „Hæredaland" — hvilket jeg troede skrinlagt — er Storm 
nu fremkommet med nogle systematisk-textlige og sproglige 
Undersøgelser. Disse kunne ikke i fjærneste Maade lette de 
kritiske Bekymringer, som nødvendigvis maa nedtynge For- 
skerens Sind. naar han læser det mærkelige Kildested, som 
i Modsætning til næsten aUe andre, gamle Kilder kj ender 
ikke blot disse Vikingers Nationalitet, men ogsaa det Land- 
skab, hvorfra de kom. Dets to mærkelige Udtryk „Nor9- 
manna^ og „HæreOaland" skulle kunne forklares ved at se 
hen til Textens Tilblivelsesmaade. Jeg kan med stor Bered- 
villighed følge Prof. Storm paa denne Vej ; den fører aldeles 



^) Hvor vanskeligt det falder Storm at formulere en almindelig 
Sætning, vil man se ved at forfølge hans Theses paa deres 
forskjellige Stadier og de tilhørende Kommentarer, smlgu. saa- 
ledes N. Hist. Tidsskr. I. 411 med Kritiske Bidrag 68 og N. 
H. T. U. 3. H. 287. 



102 Polemik. 

aabenbai*t netop til det, som var min Paastand: TextenB 
Ubegribelighed. 

Ved de nyeste Undersøgelser over Haandskrifteme af 
den Angelsaksiske Krønike er det nemlig slaaet fast ^) — dog 
ere Resultaterne ikke aldeles sikre — at Haandskrifteme B. 
og G. give den> bedste og oprindeligste Læøning, samt at 
deres Herkomst og oprindelige Stok og Stamme af Notitser 
maa søges i Canterbury, medens der til disse senere er 
knyttet vestsaksiske Optegnelser. Optegnelsen om Plyndringen 
af Vikinger fra Hæredaland er nu aabenbart ikke gjort i 
Canterbury. Alle ere enige om, at den er en i senere Tid 
efter vestsaksiske Kilder nedskrevet Beretning derom (jfr. 
„første Gang^, der endog siges to Gange, og det vage i 
Udtrykket „i Kong Beorhtrics Dage^, samt Betegnelsen 
„Danske ''). Haandskrifterue B. og C. have nu den geogra- 
fiske Betegnelse „Nordmanna**, og Prof. Storm udtaler, at 
Stedet ganske vist er fra „en senere Tid", da Daner vare 
de almindelige Vikinger i England, men „Traditionen har 
altsaa alligevel fastholdt, at de første Vikinger, som landede 
i Sydengland, vare Nordmænd^ (S. 273). Men maa man 
nu ikke undre sig over, at Traditionen har været saa vel 
underrettet, da man ellers aldrig paa de Tider kj endte Vikin- 
gernes Nationalitet? og maa man ikke undre sig over, at 
dette Udtryk „Nor5manna**, hvis det oprindeligt har været 
at finde i Haandskrifteme, ikke er gaaet over til de latinske 
Forfattere, som have benyttet disse Haandskrifber ? Disse to 
Haandskrifter, som altsaa repræsentere Traditionen i Wessex, 
have nu oven i Kjøbet ikke „HæreAaland'^, som der- 
imod findes i D., E. og F., der udmærke sig ved paa enkelte 
Steder at have Tillæg „fra samtidige og ægte northumbriske 
og merciske Annaler** (S. 272). Altsaa skal man oppe 
i Mercia og Northumberland have husket, hvad 
man paa Gj erningsstedet havde glemt, at de Vikin- 
ger, som gjorde Indfald paa Sydkysten afWessex, vare 
fra „hæredaland**, og man skal her oppe have stukket dette 



^) Se de i Normannerne U. S. 16—17 citerede Skrifter. 



Polemik. 103 

Ord (og ikke Andet eller Mere) ind i den vestsåksiske 
Notits! Dette er dog vel i Virkeligheden kun at samle nye 
Argumenter mod denne Kildes Brugbarhed! Nej, er her 
Noget bleven stukket ind i Texten, saa er det et forklarende 
Udtryk som „at overhærge Landet", der højt savnes i den 
oprindelige Textform, og ikke en geografisk Notits, om hvilken 
Enhver maa spørge, hvorfra man vel kunde have Kundskab 
herom. I Stedet for at bringe Redning støder dette Forsøg 
os paa ny lige ud i den kritiske Malstrøm, som nu engang 
omhvirvler dette „Hæredaland". 

Jeg gjorde den, som jeg mente, temmelig uskyldige 
Bemærkning, at „Hæredaland'^ ikke ret lignede noget nordisk 
Stednavn. Professor Storm, der er Sprogmand (i Modsæt- 
ning til mig, om hvem han fastslaar, at jeg ikke er det ^)), 
påaviser nu, at man maa skjelne mellem Tiden før Yikinge- 
alderen, da Angelsakserne temmelig „sprogrigtigt overførte'^ 
det ene Sprogs Navne til det andet, og saa Vikingetiden, da 
man ^gjODgav 'efter Lyden uden Forsøg paa Overførelse eller 
uheldigt overførte" de nordiske Navne (S. 274); i det her 
nævnte Tilfælde har Traditionen ikke des mindre fulgt 
den ældre Methode, den gjengav ikke det nordiske Navn, 
men „overførte*' det „ sprogrigtigt ''. £n saa søgt Behandlings- 
maade skal Kildens Ord altsaa undergives for at blive for* 
klarlig. — Naar Prof. Storm endelig udtaler, at jeg ikke 



M Man behøver blot at aabne en af Prof. Storms Bøger for at 
se, at han er „Sprogmand'*, men man vil tillige have god 
Grund til at minde Prof. Storm om Havamaals Ord: 

Klog med Maade 

hver Mand være, 

overklog Ingen. 
Filologiske Undersøgelser spille en fremragende Rolle for 
Storm, og altfor ofte bliver det historiske Spørg8maal omsat 
i en sproglig Undersøgelse, der ikke i fjærneste Maade op- 
klarer dagen. Jeg har flere Gange havt Lejlighed til at vise, 
hvor urigtigt og utidigt Storm anvender sine sproglige Kund- 
skaber (se saaledes Normannerne II. 152, 385), og mange 
andre Prøver ville blive givne i det Følgende. 



104 Polemik. 

har „tænkt paa, at de stakkels Krønikeskrivere fra 12te 
Aarh. ikke forstod det ubekj endte Navn og derfor kunde 
have god Gnind til at udelade det eller rette det" (S. 275). 
vilde jeg ønske, at Storm i Stedet herfor havde anført blot 
ét Exempel eller nogle Exempler paa, at en latinsk Forfatter 
har ladet en saadan geografisk Oplysning gaa fra sig, for ej 
at tale om en Parallel til dette mærkværdige Tilfælde, :it 
et geografisk Navn sporløst er forsvunden ud af alle de 
senere historiske Kilder. 

Disse Bemærkninger ere foranledigede af Prof. Storms 
nye Redningsforsøg, men med Hensyn til den hele Sum af 
Argumenter, som kan anføres mod dette Kildested, henviser 
jeg til min tidligere Undersøgelse *). 

Et af vore Tvistepunkter var endelig dette, om hvilke 
Kyster af Karl den Stores Rige Normannerne foruroligede. 
Storm havde paastaaet, at hans Flaadeforsvar kun angik 
Kanalen og Kysterne ved Atlanterhavet, hvorimod Flandern 
og Frisland vare uangrebne og ufors varede. Karls Rejse i 
Aaret 800 skal kun have havt til Øjemed at inspicere Ky- 
sterne i Vesten; han kom ikke længere Nord paa end til 
St. Riquier ved Somme i Nordfrankrig. I Modsætning hertil 
paaviste jeg, at Forholdet var lige stik modsat, at Karl 
aldeles ikke kom til de vestlige Kyoter. Fra Aachen gik 
han imod Nord og Vest langs Flanderns og Østf rankrigs 
Kyster, og han kom ikke længere Syd paa end til St. Riquier 
ved Somme (og senere til Rouen). Denne Forstaaelse hylder 
Storm nu ogsaa, men mærkværdigt nok ikke paa nogen 
som helst Maade, fordi jeg ved forskjellige Argumenter har 
bevist, at Stedet umuligt kan forstaas anderledes, men fordi 
et Aktstykke af 26de Marts 800 viser, at Karl paa den Dag 



^) Ovenstaaende vil ogsaa kanne tjene til Svar paa enkelte Be- 
mærkninger, som ere fremsatte herom i: The Golumban clerfjy 
of North Britain, and their harrying by the Norsemen. By 
Henry H. Howorth. Printed for private circulation. 1879 
(S. 46). Mr. Howorth har ikke kjendt Prof. Storms eller 
mine Undersøgelser. 



Polemik. 105 

opholdt sig i St. Orner, altsaa netop i de Egne, om hvilke 
jeg havde udsagt, at han maatte være draget der igjennem 
paa denne sin Inspektionsrejse ^). 

Saaledes turde man da vel nu endelig antage det for 
afgjort, at de Kyster, som trues af Normannerne og ved 
hvilke Karl ønskede sine Flaader liggende, vare Flandern og 
Østfrankrig. Men Nej! Det hedder i den nye Afhandling 
af Storm: „Baade Flandern og Frisland ere saaledes ved 
Udtrykket udelukkede fra at nyde godt af Karls Foranstalt- 
ninger fra Aar 800'^ (S. 268). Denne Gaade kan jeg ikke 
løse. Jeg kan ikke tillade mig at tro, at Prof. Storm er 
uvidende om Frankrigs Geografi paa den Tid, og dog kan 
jeg ikke hegrihe, hvorledes man, naar man kj ender den, kan 
nægte, at det netop var Flandern, Karl den Store vilde for- 
svare. Somme løber gjennem Ponthieu, men 5 Mil Nord for 
Somme ligger Quentowic, hvor Flandern begynder og hvorfra 
det strækker sig lige op til Schelde. I Flandern ligger ved 
Kanalens Kyst Boulogne og Nordost for denne By St. Orner 
(se Warnkonig, Flandrische Staats und Eechtsgeschichte I. 
95, 98). Naar Karl altsaa rejser fra Aachen langs Havets 
Kyster til St. Riquier og passerer St. Omer, saa er Flan- 
dern, og det alene, Hovedmaalet for hans Rejse. 

Flandern skal i Følge Storm ikke ligge ved det galliske 
Hav, men nok ved den galliske Kyst. Er der Mening heri? 
Betyder gallisk Hav da ikke hele Havet langs Galliens Kyst 
og det Hav, som i vore Dage hedder snart Atlanterhavet, 
snart Kanalen, snart den vestlige Del af Nordsøen? Vare 
Belgerne, Morinerne, Flandrerne da ikke Galler, og kaldtes deres 
Land ikke „gallisk" langt ned i Middelalderen (se Warn- 
konig, 1. c; Zeuss, die Deutschen und die Nachbarstamme) ? 



') Det er na ganske mærkeligt, at det er dette Aktstykke, som 
bar omstemt Storm og ikke mine Argumenter. Thi Brevet 
har en meget usikker Datobestemmelse, og Sickel (Urknnden 
der Karolinger U. 62) har først kunnet fastslaa Tiden for dets 
Udstedelse ved Hjælp af Annalerne, altsaa fordi efter den 
eneste rimelige Tolkning af disse Earl i Marts 800 opholdt 
sig i Flandern. 



106 Polemik. 

Vil Storm have, at Karl i hele denne Maaned kun har rejst 
paa den 5 Mil lange Kyst mellem Quentowic og Somme, og 
hvilke ukjendte Havne har Karl her udset til Flaadestationer? 
Bliver min Tydning ikke yderligere hestyrket ved at det 
netop var ved Boulogne og i Schelden, at Karl havde sine 
Flaader liggende 811? Jeg kan dog virkelig ikke finde endog 
saa meget sOm en Smugvej, hvorigjennem Storm kan frelse 
sin Paastand. — 

Hermed skal jeg standse og overLide vore Læsere Dom- 
men. Jeg er langt mere angst for Gjentagelser end min 
ærede Modstander, hos hvem de samme Argumenter maa 
gjennemgaa pinlige Sjælevandringer. Den hele, en Oktavside 
store Udvikling om Norges geografiske Nærhed ved Skotland 
og England gjenfindes saaledes i den nye Afhandling for 
tredie Gang trykt i ordret Udgave (for ej at tale om 
Særtrykkene) og det skjønt en (fjerde) Udgave findes i min 
Bog (II. S. 21), hvor ogsaa jeg har trykt den ordret i Skræk 
og Angst for at Prof. Storm skalde beskylde mig for at 
misforstaa hans Ord. Jeg tvivler paa, at denne og lignende 
Udtalelser have vundet i Interesse ved at gjentages; deres 
£vne til at bevise kan ikke stige derved. Hellere end at 
trykke igjen, hvad jeg tidligere har udviklet, er jeg ganske 
heredt til at lade dette tale for sig selv. 



Fjerde Kapitel. 

Rigerne i Dablin og Waterford (914—951) 



Ved at skildre Irernes Kampe med Nordboerne i 
det 9de Aarhundrede, da et nordisk Vælde grundlagdes 
paa Evropas. vestligste Punkter, kan det lade sig gjøre 
at behandle samtidigt Indfaldene paa de forskjellige 
Kyster, og der gives endog sjældnere Lejlighed til at 
dvæle særligt ved de enkelte Byers og Koloniers Historie. 
Nordboernes Magt var da koncentreret, og Dublin var 
Midtpunktet for Herskermagten, ligesom den var Sæde 
for de nordiske Konger. De andre Byer kunde en Gang 
imellem fremtræde med en vis Selvstændighed, men i 
Reglen hyldede dog Indbyggerne de nordiske Konger i 
Dublin. Helt anderledes var Forholdet i det 10de Aarh., 
da flere af de irske Hovedbyer, hvis Grundlæggelse 
skyldtes Nordboernes Virksomhed i det forrige Aarhun- 
drede, bleve Sæde for Vikingeskarer under særegne 
Konger, som hævdede deres Uafhængighed lige over 
for andre Byer, indlede sig i Kamp med disse, vandt 
Overmagt og atter bukkede under. Navnlig fandtes der 
tre Hovedbyer, som spillede en fremragende Rolle. 
Dublin var Centrum for Landskaberne ved det irske 
Hav, over de sydlige Strande svingede Nordboerne i 
Waterford deres Herskerstav, og i Vest rejste Limerick 



108 De irske Kilder. 

sig til stor Magt. I min Fremstilling af de Norskes 
Færd paa Irland har jeg derfor valgt at behandle hver 
Koloni for sig, for saa vidt det er muligt. I øvrigt har 
Stoffet her som næsten overalt, hvor der kun haves 
irske Kilder at bygge paa, noget vist mosaikagtigt i sit 
Væsen; enkelte Stykker kunne være glimrende nok, 
men naar det gj ælder om at forbinde eller finde Over- 
gange, nægter Materialet ofte sin Tjeneste. 

De irske Kilder ville, Bom i Andet Bind af Normannerne 
(se S. 105 f.) blive citerede saaledes: A. Ult. = Annales 
Ultonienses, trykte hos O'Conor, Rer. Hibern. Scriptoi'es, 4de 
Bind ; Ulsterannalernes Optegnelser bære gjærne tvende Aars- 
tal; her citeres overalt kun det ældste. — Chron. Scot. = 
Chronicon Scotorum, ed. Hennessy. — Gaedhil = The War 
of the Gaedhil with the Gaill, ed. Todd. — Fragm. = Three 
Fragments copied by Dulhaltach Mac Firbisigh, ed. O'Dono- 
van. — F. M. == Annals by the Four Masters, ed. O'Dono- 
van. — Tighernachs Annaler (hos O'Conor II) have en 
beklagehg Lakune, saa at denne vigtige Kilde først kan be- 
nyttes fra Aar 975. — Annals of Loch Cé, som først begynde 
1014, ed. Hennessy. — Ligesom tidligere skal jeg her frem- 
hæve nogle Angivelser, der ville hjælpe til at berigtige den i 
de irske Annaler altid vaklende Aarsangivelse. Kampen 
mellem Niall og Nordboerne forefaldt den 15de Sept. og en 
Onsdag, altsaa 919, hvorfor følgende Notitser ere fra 919: 
A. Ult. 918; Chr. Scot. 918; F. M. 917. — En Maane- 
formørkelse fandt Sted 921 ; den noteres af A. Ult, 920. — 
A. Ult. 920: 4 idus Novembris die Sabbati ante festivitatem 
S. Martini passer kun paa 921; følgelig ere ogsaa F. M. 919 
og Chron. Scot. 920 (som omhandle den samme Begivenhed) 
= 921. — Ulsterannalerne 925 : quinta feria, quinto Kalen- 
darum .Januarii, passe kun paa 926; Kampen, som ogsaa 
nævnes af F. M. 924, forefaldt altsaa i dette Aar. — Heraf 
vil ses, at i A århundredets Begyndelse Ulsteranualerne og 
Chronicon Scotorum ere 1 Aar, de Fire Mestre i Reglen 2 
Aar for sent i deres Angivelser. — For den følgende Del 



Dublin vindes fra Irerne 917. 109 

af Aarhundredet er det vanskeligere at finde et Kontrol- 
middel. Ulsterannaleme have ved 942, 943 en Diitoangivelse : 
prima feria 4 Kai. Martii, hvorfor det rette Aarstal maa 
være 943, da den 26de Febr. faldt paa en Søndag; F. M. 
har samme Notits ved 941, men ved 26de Marts, hvilket af 
flere Grunde maa være en Fejlskrift; Chron. Scot, 942 uden 
Dato. — Chron. Scot., som lige til 967 er 1 Aar for sildigt, 
er ved 968 og følgende Opgivelser 2 Aar tilbage for den 
kristelige Tidsregning. 



/. DubUMS ÆOsioHe 917''94I. 

Det første Punkt, som Nordboerne besatte efter 
den Fredstilstand, der havde udmærket Øen ved Begyn- 
delsen af det nye Aarhundrede, var Waterford, saaledes 
som det alt er udviklet foran (S. 56). 

Til Dublin have de ikke vovet sig strax; Irerne 
have ganske sikkert søgt saa længe som muligt at be- 
vare dette vigtige Punkt, der tidligere havde været en 
saadan Svøbe for dem. Nordboerne havde paa den 
anden Side stadigt Tanken henvendt paa dette deres 
gamle Sæde og søgte at rykke det saa nær paa Livet 
som muligt. 

Skæbnesvangert blev det, da Sihtric, Ivars Sønne- 
søn, med sin Flaade tog Bo og byggede en Fæstning 
ved Confey (i Baroniet Salt i Kildare)^). Irlands Konge, 
Niall Glundubh eller Sortknæ, der ligesom sin Fader 
Aedh var en ivrig Forkæmper mod Nordboerne '0» indsaa, 
at der i Tide maatte sættes Grænse for deres Frem- 



') Gaedhll 35; A. Ult. 916; Chron. Scot. 916; F. M. 915 (at 
Ceannfaait in the east of Leinster). Det er dog asikkert, hvor 
man skal søge dette Sted; O'Donovan henlægger det til Kildare, 
hvad der eynes rigtigere end med Dr. Todd (Gaedhil S. LXXXIX) 
at finde det i Carlow. *) O'Curry, Manascript Materials of An- 
cient Irish History 133. Normannerne I. 129 f. 



110 Kampen ved Gilmashogae 919. 

rykken, og førte Nord- og Syd-0'Neilleme og Munster- 
mænd^ene til Kamp mod Hedningerne. Han slog Lejr 
paa Magh Feimhin, en Slette i Munster, den 22de Av- 
gust 917. Da de Fremmede samme Dag kom ind i 
Territoriet, anfaldt de Irske dem Kl. 9 om Morgenen, 
og da Kampen var endt om Aftenen, var der faldet 
over 1100 Krigere, men flere af de Frenojnede end af 
Irerne. Imidlertid var der under Anførsel af Raghnalli 
Dubhgalls Fører, draget Forstærkning ud fra de Frem- 
medes Fæstning, og Irerne skyndte sig hjem til deres 
Lejr, førend denne ankom. Senere belejrede Niall de 
Fremmede i Céannfuait i 20 Dage, førend en Kamp 
udspandt sig, men endelig sejrede Sihtric, og mange 
mægtige Leinstermænd faldt ^). Dette Nederlag gav de 
Fremmede Nøglen til Dublin 2), som toges med Storm '). 

Anføreren for disse Erobrere hed Sihtric med 
Tilnavnet C a e c h , den Blinde, eller Gale, Helten *). De 
gave sig sjbrax til at plyndre Kildare*), og alle Irlands 
nordlige Stammer, navnlig i Meath, Tyrone og Down, 
hvor Herskerfamilierne havde Udsigt til at succedere i 
Monarchiet over Erin, og de, som vidste, hvor stor Til- 
bøjelighed Fyrsterne i Leinster og Ossory havde til at 
slutte sig i Forbund med Nordboerne i Dublin, stillede 
sig da under Niall for at umuliggjøre den nye Grund- 
fæsteise af et nordisk Herredømme^). Den store Hær 
kom dragende mod Staden, og ikke langt Syd for denne 
ved Gilmashogue stødte Skarerne sammen. Modet synes 
da næsten at have svigtet Niall ved Synet af de Frem- 
medes Tal, og han kvad: 



') A. Ult. 916; F. M. 915. ») Se A. Ult. 916; Gaedhil 35. 
») Chron. Scot. 916; Gaedhil 35. *) Chron. Scot. 918: Imhar i 
e. Sitriuc Gaile; A. Ult. 917: Sitrinc h'Imair; F. M. 917: Imhar 
and Sitriug Gale; Gaedhil 35: Sitriuc und the children of Imar 
i. e. Sitriuc caech, graudson o f Imar. *) F. M. 916; Chroo. 

Scot. 916, 917. ") Dr. Todd, S. XCI. 



Gormlaiths Skæbn«. 111 

Hvo et Skjold attraar med spraglet Bngle 
og et Sværd, som skærer dybe Vander, 
og grønskaftet Lanse, Nidings Bane — 
Byd ham gaa til Dublin aarle! 

Nialls Skriftefader, som havde ægget ham til denne 
Kamp og til at holde Stand, gav ham Sakramentet, og 
Kampen begyndte. Frygteligt var da Mandefaldet mel- 
lem Irerne, og stort var de Danskes Held. 

£n Onsdag, rig paa Gru og Blod, 
da Skarer sank ved Skjoldes Fod; 
den huskes vil til Dommedag 
som Dublins Morgen-Nederlag! 

Af dette Vers ses, at Slaget stod paa en Onsdag, 
og da Annalerne tillige angive som Dato den 15de 
September, er det sikkert, at Kampen fandt Sted 919. 
Annalerne navngive os tolv Konger, som da faldt, og 
desuden bukkede en Mængde fornemme og menige 
Krigere under'). 

Med Hyldest, som hued kun ringe, 
mig hilste de Fremmede tvende, 
som voge Kong Cearbhalt og Niall. 
Ulf slog Cearbhall, et Storværk, 
men Olaf Niall Sortknæ I 

Saaledes sang Nialls Hustru Gormlaith, som. nu for 
anden Gang mistede en Ægtefælle for Nordboers Haand. 
Underlig ublid havde hendes Skæbne været, og bedre 
skulde den ikke blive i den følgende Tid. Gormlaith 
havde først været trolovet til Qormac, Munsters Konge, 
en af Irlands viseste og kyndigste Mænd, som forstod 
Hebraisk, Græsk, Latin, Brittisk, Angelsaksisk, Dansk 
og andre nordiske Sprogø); han betænkte sig imidlertid 
og traadte ind i den gejstlige Stand. Saa viedes hun 



') F. M. 917; A. Ult. 918. *) O'Cnrry, Manners and Cu- 
stoms II. 104; Manuscript Materials 132. 



112 Gormlaiths Skæbne. 

til Cearbhall, Leinsters Konge, der krigede mod Cormac, 
og denne Konge og Biskop faldt for hans Vaaben. 
Cearbhall blev imidlertid selv saaret, og Gormlaith 
plejede ham omhyggeligt, men da han en Dag under 
Hekonvalescentsen altfor hoverende beskrev, hvorledes 
Cormacs Legeme var bleven sønderhugget, klagede hun 
over, at en hellig Mand havde lidt saa haard en Med- 
fart. Cearbhall sparkede hende da i sin Hidsighed og 
haanede hende, og hun flygtede til sin Fader. Denne 
vilde dog ikke hævne den Uret, hun havde lidt, og 
sendte hende tilbage, men hendes Slægtning Niall Glun- 
dubh drog med de nordlige Stammer ind i Leinster. 
Gormlaith ønskede kun at skilles fra sin Ægtefælle, og 
da Cearbhall derpaa dræbtes af Ulf O, kunde Niall ægte 
hende*). Hendes sidste Dage efter Dublinkampen vare 
sørgelige; efter at have været tvende Kongers Viv tig- 
gede hun fra Dør til Dør, svigtet af alle sine Venner 
og Tilhængere og glad over at kunne faa Hjælp af den 
simple Mand^). 

De Irskes Nederlag blev dog ikke uhævnet. Donn- 
chadh, Flanns Søn og Nialls Efterfølger som Irlands 
Konge, rejste sig allerede Aaret efter til Kamp mod 
Hedningerne og slog dem i Cianachta-Breagh. Dér 
bukkede da saa mange Norske under, at alene af Høv- 
dinger og Ædlinge Tallet var lige saa stort som Tallet 
paa de Irer, baade Høvdinger og Menige, der vare 
faldne i den forrige Kamp*), ja Nogle sige, at Halv- 
delen af den nordiske Hær blev opreven ^) og at kun saa 
Mange undslap, at det Skete kunde fortælles ***). Det 
er maaske som Følge af dette Nederlag, at Sihtric (af 



') F. M. 904. Altsaa en Nordbo, der var forbleven i Irland. 
') O'Curry, Manuscript Materials 132—133. 'j 8e A. Clonmac- 
nois i F. M. 917 jir. 941. O'Curry, Manuscript Materials 134. 
♦) A. Ult. 919; Chron. Scot. 919; F. M. 918. *) A. Clonm. i 
F. M. «) Gaedhil 37-39. 



Godfred, Konge i Dublin 921-934. 113 

Ivars Æt) niaa forlade Dublin ^) ; han drager over Havet 
og bemægtiger sig Davenport. Derefter kommer God- 
fred, som ligeledes er Ivars Sønnesøn, til at herske i 
Dublin«). 

Vi finde Godfred strax i Virksomhed; han plyndrer 
Armagh paa Mortensdag 921^), men han beskyttede 
Bedehusene, Sygehusene og Kirkerne, saa at kun nogle, 
som blev'e antændte ved Uforsigtighed, brændte. Han 
plyndrede det hele Land, lige fra det ukj endte Labh- 
raidhs Øland til Floden Bann (Lough Neaghs Udløb) i 
Ulster. Imidlertid- blev Fjenden overrumplet af Muir- 
cheartach og slaaet, saa kun Faa undslap i Nattens 
Mørke *), 

En Flaade paa 22 Skibe, anført af Olbh (Ulf), kom 
ind paa Lough Foyle i Ulster, og Eoghansø i Inishowen 
i Grevskabet Donegal plyndredes af dem; menFearghal, 
Domhnalls Søn, angreb den, slog Mandskabet ihjel og 
ødelagde Skibene, ligesom han tog Byttet fra dem. 
Andre tyve Skibe landede ved Kinaweer i Kilmacrenan 
(i Grevskabet Donegal) under Anførsel af Uathmaran, 
Baridhs Søn, men de begik ingen Røverier^). Endelig 
plyndres Clonenagh i Queens County, Mochua's Bedehus 
og Ferns^), Ferrard (i Louth), Feara-Rois (i Oirghialla) 
og Lann Leire i Meath'). I Aaret 925 fange Dublin- 
normannerne Leinsterkongen med hans Søn*). 

De irske Annaler optegne ved 927, at Sihtric, Ivars 
Sønnesøn, de sorte og hvide Fremmedes Herre, da 
døde ^. Nu døde netop Yorkerkongen Sihtric i dette 
Aar, saa at der vel næppe er Tvivl om, at det er hans 
Død, som omtales. Men samme Aar forlade under An- 



') A. UU. 919' ezpnlsas e Dublinio per po^estatem divinam. 
') A. Ult. 920; Chron. Scot. 920; F. M. 919. ») A. Ult. 920; 

F. M. 919. YA. Ult. 920; Chron. Scot. 920; F. M. 919; Gaed- 
bil 37. *) F. M. 919; A. Ult. 920. «} F. M. 919. ') F. M. 
921. *} F. M. 923; Chron. Scot. 924. •) Se foran S. 20. 

8 



114 Olaf Godfredssøn, Konge i Dublin 934—940. 

førsel af Godfred de Fremmede i Dublin og i Linn 
Duachaill Irland og komme igjen 6 Maaneder efter ^); 
da vi véd) at der da gjordes et Indfald i Northumber- 
land, er dette efter al Rimelighed udgaaet fra Sihtrics 
Slægt paa Irland. Godfreds Forsøg paa at vinde Nor- 
thumberland mislykkedes, men Magten i Dublin beholdt 
han. Vi se ham i Aaret 930 med Dublinfremmede 
plyndre Gravene ved Kilkenny, ved hvilket * Overfald 
1000 Mand maatte bøde med Livet ^). 

Godfred, Ivars Sønnesøn, døde 934'*), og som hans 
Efterfølger nævnes Olaf, Godfreds, Søn, Ivars Ætling. 
Han plyndrer 935 Lough Gower i Meath samt Graven 
eller Hulen i Knowth ved Slane i Meath*). Aaret efter 
plyndre Dublinfremmede Clonmacnois og bleve dér to 
Nætter, hvad der hidtil var uhørt •'^), men Donchadh, 
Irlands Konge, brændte Dublin^). 

937 kuer Olaf sin Rival og Navne Olaf i Limerick 
(herom vil blive talt ved Limerickkoloniens Historie) 
og gaar saa til England for at kæmpe i Brunnanburh- 
slaget, men 938 vender han atter tilbage. Han plyndrer 
Kilcullen (i Kildare) og fører 1000 Fanger bort. Don- 
chadh og Muircheartach samlede imidlertid en stor Hær 
og drog modige mod Dublin for at belejre Byen. De 
plyndrede og hærgede alt det, som var under de Frem- 
medes Herredømme fra Dublin til Ath-Truisten (et 
Vadested ved Floden Greece sydligt i Kildare) '). Under 
den fortsatte Kamp synes en Flaade at være løbet op 
til Donegal paa Irlands Nordkyst, hvor den plyndrer 
Inishowen; de fange den berømte Kong Muircheartach 
og føre ham'til deres Skibe, men han undslipper ^). — 



') A. Ult 926; Chron. 8cot. 926; F. M. 925. *) F. M.928; 
A. Ult. 929. ") A. Ult. 935; Chron. Scot. 935; F. M. 952. 

*) A. Ult. 934; F. M. 933. *) A. Ult. 935; F. M. 934. «) F. 
M. 934; Chron. Scot. 935. ') A. Ult. 937, 938; Chron. Scot. 

937; F. M. 936. *) A. Ult. 938; Chron. Scot. 938; F. M. 937. 



Kolonien paa Strongford Longh. 115 

Vi komme nu til en Episode i Normannernes Hi- 
storie, hvorover der ved Hjælp af en udførligere Kilde 
kan kastes et stærkere Lys, men inden vi gaa over til 
den, vil det være rettest at undersøge Dublins Forhold, 
til andre Kolonier ved det irske Hav og ved Sydkysten. 



//. ÆCoionieme ved Strongford Lotågh (léough Cuan)^ 
ted Uhm JDuaekaHi og CarHmgford Lomgk (Snamh 

Aigknek). 

Strongford Lough hedder den Vig af det Irske 
Hav, som vestlig for Man skyder sig op i Irland og 
danner som . en bred Indsø. Her havde -der i forrige 
Aarhundrede oftere været en Koloni, som stod i et vist 
Afhængighedsforhold til Herskerne i Dublin ^). En anden 
Koloni var dengang ogsaa bleven plantet ved Linn 
Duachaill i Louth (S. 0. for Castle Bellingham) i 
Nærheden af Carlingf ordfjord ved Floden Casan Linne -). 
Disse to Byggepladse skulde nu paa ny tages i Besid- 
delse af Nordboerne. 

Den normanniske Koloni paa Strongford Lough 
synes ankommet 924, hvad der dels fremgaar af Anna- 
lernes Tavshed forinden, dels af deres udtrykkelige 
Udsagn om Nordboernes Ankomst i dette Aar. Maelduin, 
Tronfølger i denne Provins, blev slaaet af dem^). Fra 
Kolonien søgte en Del af Flaaden op til Lough Erne, 
den langstrakte Sø i Fermanagh (S. V. Ulster), og 
plyndrede dens Øer og tilgrænsende Landskaber. De 
forbleve paa Søen til den følgende Sommer og søgte 
først da til Havet. Imidlertid omkom 1200 af disse 
Fremmede i Rurys Lough, Udløbet af denne Indsø*). 



») Norraannerne II. 91, 124. *) Normannerne IL 107, 108, 
116. ») A. Ult. 923; F. M. 922. *) A. Ult. 923; Chron. Scot. 
923; F. H. 922 (Oversættelsen ufaldstændig). 

8* 



116 Kolonien i Linn DuachaiU. 

926 drager Flaaden Torsdag den 4de September 
derfra til Linn DuachaiU under Anførsel af Halfdan 
(Albdann), Godfreds Søn, Aufer og Roilt, men da an- 
greb Muircheartach og Ulstermændene den Torsdag den 
28de December, og nu faldt 800 Nordboer foruden de 
nævnte tre Høvdinger. Den anden Halvdel af denne 
Hær blev alt belejret ved Ath Cruithne i Newry og led 
Nød og Hunger, indtil Godfred fra Dublin kom den til 
Hjælp ^). I dette Aar havde den samme Koloni plyndret 
Dunseverick i Antrim^). 

I Aaret 927 forlade de Fremmede i Linn DuachaiU 
Irland efter al Rimelighed for at følge Godfred paa 
hans Tog til York, hvorfra de ere komne tilbage et 
halvt Aar efter. I alt Fald findes 930 atter Norman- 
nerne, om ikke paa selve dette Sted, saa dog i Nær- 
heden, i det Fremmede under Anførsel af Torolb (Thorulf) 
slaa Lejr i Omegnen af Lough Neagh, den store Sø i 
Ulster — de britiske Øers største — ved Rubha Mena 
(ubekjendt)^). Denne Torolbh Jarl blev to Aar efter 
dræbt af Muircheartach med Læderkappen og Dal- 
raiderne O- 931 sejrer Conaing, Nialls Søn, og de 
Fremmede paa Lough Neagh over Ulstermændene; 1200 
eller flere dræbtes '*). 933 plyndre paa Mortensdag Olaf, 
Godfreds Søn, og de Fremmede fra Strongford Lough 
Armagh*^). Desuden hærgede Mathodan med Ulster- 
mændene og de Fremmede under Olaf Godfredssøn 
Provinsen saa vidt som til Slieve Beagh; men de bleve 
overrumplede af Muircheartach og slagne i Kampen. 



*) A. Ult. 925 nævner kun Alpthanu mac Gothbrith. Chron. 
Scot. 925 og F. M 924 tillige Aufer og Roilt: *) A. Ult. 925; 
Chron. Scot. 925; F. M. 924. ') A. Ult: 929; Chron. Scot. 929; 
F. M. 928. *) A.Uli.931 (Torulb jarla); F. M.930. *) Chron. 
Scot. 932; F. M. 951. ^) Chron. Scot. 932; F. M. 951. 



Kolonien i Linn Daachaill. 117 

200 Faldne mistedes foruden Fanger og Bytte ^). Kilclief 
ved Mundingen af Strongford Lough plyndres 937 af Ba- 
ridhs Søn, medens Kirken brændtes og stort Bytte toges 2). 
Suaidhri sejrer over Cinel-Eoghain og de Fremmede 
paa Lough -Foyle og nedhugger 300 af de forenede 
Fjenders Hær^). Domhnall Ua Neill slaar de Frem- 
mede paa Lough-Eathach med deres Konge ^). Beboerne 
i Lec^le (i Down) kæmpe en haard Strid med de Frem- 
mede i Strongford Lough, og næsten Alle omkomme *). 

Fremmede paa Carlingford Lough nævnes alle- 
rede 923, i det en Præst i Armagh Duibhlitir blev 
Martyr ved deres Haand den Gang de plyndrede Killevy 
(i Armagh)®). 



M F. M. 931; A. Ult. 932 (1200); Chron. Scot. (1200). Jeg 
henleder i øvrigt Opmærksomheden paa en saare mistænkelig 
Lighed mellem Annaloptegnelserne fra 921 og fra 933> Ligheds- 
punkterne ere de herefter nævnte; i Paranthes mærker jeg nogle 
Afvigelser. (I) Godfred [Olaf, Godfreds Søn] (II) plyndrer paa 
Lørdag før Mortensdag [ved St. Mortensdags Tide] (III) Armagh; 
(IV) tillige plyndrer han Ulster (V) lige til Inis Labhradha i Vest 
(nkjendt) [lige til Sliabh-Beatha i Vest o: Slieve Beagh paa 
Grænsen af Monaghan og Fermanagh] til Floden Bann i Øst [til 
Mncknoe i Monaghan; i samme Linie som Bann] til Magh Uill- 
seann i Nord [nkjendt] (VI) men da overrumples de af Muir- 
cheartach (VII) og Mange blive dræbte. Enhver af Optegnelserne 
indeholder Notitser, som ikke findes i den anden, dog modsige 
disse ikke hinanden. Imidlertid maa, saa fremt den ene Notits 
skal tænkes opstaaet af den anden, den af 921 aabenbart være 
den fejlstillede. Man kan tænke sig, at Forfatteren har villet 
knytte til Notitsen om Godfreds Overtagelse af Magten (921) en 
Bemærkning om hans senere Bedrifter, men fejlagtig har med- 
taget hans Søns; her benyttes i Virkeligheden ogsaa Ordet „senere", 
der er bleven forstaaet^som »senere paa Aaret^. Jeg gjør kun 
opmærksom paa disse Ligheder, uden at ville afgjørende sige, at 
Notitsen er bleven fordoblet. *) F. M. 935. Baridh var fra 

tidligere Tid et Navn paa Vikinger i Strongford Lough (se Nor- 
mannerne II. 124); en CoUa, Baridhs Søn, dør i Limerick 951. 
») Chron. Scot. 942; F. M. 941. *) Chron. Scot. 944; F. M. 943. 
*) A. Ult. 942. •) A. Ult. 922; Chron. Scot. 922; F. M. 921. 



118 Waterfordkolonien. 

Naar vi nu af disse Efterretninger skulle nærmere 
bestemme, hvilken Rolle de nordlige Kolonier have 
spillet og hvilket deres Forhold til Dublin var, maa vi 
sige, at de fremtræde med en vis Selvstændighed, 
for saa vidt som deres Krigere gjøre Togter paa egen 
Haand og have særegne Anførere. Disse kaldes imid- 
lertid ikke Konger, men Jarler og Høvdinger, 
og da vi se, at Godfred fra Dublin kommer dem til 
Hjælp 926, og at de gjøre Togt sammen med Dublin- 
kongen til England (927 og 937) *), maa man antage, at 
denne Koloni har været afhængig af Hoved- 
byen Dublin. 



///. Waterfordkoionien. 

Vi have fulgt Waterforderne paa deres store 
Togter i Aarhundredets Begyndelse, inden Dublin havde 
svunget sig op til sit gamle Vælde (se foran S. 56 f.). 
Efter denne glimrende Begj^ndelse sank Byen atter til- 
bage, og Dublin, der i Følge Traditionen, men især i 
Følge sin Beliggenhed maatte blive Hovedbyen, overtog 
igjen sin Rolle som den første By paa Østkysten. De 
Strejfplyndringer, der nævnes fra denne Koloni, ere ikke 
mange. Waterforderne hærge 919 Fems og Taghmon 
i Wexford og Aaret efter Kells, hvis Kirke blev helt 
ødelagt og nedrevet"). 921 løbe de op til Fugleøen i 
Fotharta-tire i Carlow, og 1200 Irer bleve slagne^). 
Kildare hørte til disse Normanners Opland, og vi se 
dem derfor paa Plyndring her under Anførsel af God- 
fred eller hans Søn, ligesom det {)aa samme Tid blev 
hærget fra Dublin*). 930 kæmper Stammen Ui Ceinn- 



') Se foran S. 74 Anm. 7. ') F. M. 917, 918. •) F. M. 
920; Chron. Scot. 921. *) Chron. Scot. 925, 927; F. M. 924, 

926, 927. — Gaedhil 27 nævner som Høvdinger paa de Tider : Haconn, 
CossaNara, RoltPudarill, Muraill (var.: Ascalt Putral I, SmnruU). 



Maircbeartacb med Læderkappen. |19 

8elaigh i Grevskabet Wexford med Accolb Jarl, og 
mange Fremmede falde *). Nordboerne i Wexford hæv- 
nede sig imidlertid 935 og slog ved et natligt Overfald 
hin Stammes Herre Cinaedh ^. Saaledes har der rime- 
ligvis været en Koloni ved Wexford under en sær- 
lig Jarl. 

Om det er den nysnævnte Godfred eller Godfred 
fra Dublin, som 931 falder ind i Ossory for at fordrive 
Limericknormannerne fra Magh Roighne^), er uvist. 
938 finde vi de Fremmede fra Waterford i Forbund 
med Callachan, Cashels Konge; de plyndre viden om i 

Meath*). 

Der gaar nu en Menneskealder, hvor man Intet 

hører om Kolonien i Waterford, men da den atter 
dukker op, er den aabenbart et selvstændigt lille Konge- 
rige. Om den har været det ogsaa paa de her nævnte 
Tider, er det ikke muligt at afgjøre. 



IV, Muircheariaeh med L/wder kappen og hans Rund' 

gang om Irland. 

Blandt de mange Fyrster, som vi have set kæmpe 
mod Nordboerne, er der en Mand, hvis Navn er kommet 
ofte igjen og som mange Gange har vundet smukke 
Sejre over de Fremmede, nemlig Muircheartach, Nialls 
Søn, Konge i Elagh (i Inis Eoghan inderst inde i Lough 
Swilly). Han havde slaaet Godfred paa dennes store 
Ulstertogt i 921, og i Aaret 926 havde han nedlagt en 
stor Mængde Krigere og Høvdinger, derimellem Halfdan, 
Godfreds Søn. 932 havde han dræbt Thorulf Jarl og 
933 kæmpet heldigt med Olaf Godfredssøn. 938 havde 



') F. M. 928. ') Chron. Scot. 934; F. M. 933i ») F. M. 
929. ^) F. M. 937. 



120 Muircheartach med Læderkappen. 

han sammen med Irlands Konge Donchadh angrebet de 
Danske i Dublin, hvad der vist foranledigede, at Nord- 
boerne Aaret efter hjemsøgte ham i hans Borg i Elagh 
og slæbte ham som Fange til deres Skibe. Imidlertid 
undslap han kort efter af deres Haand. 

Muircheartach var som Konge af Elagh berettiget 
til Skat af Ulster, med Undtagelse af nogle faa frie 
Territorier. Paa Grund af sin Fødsel var han nærmest 
Arving til Irlands Trone efter Kong Donchadh, som da 
var en gammel Mand. Muircheartach ønskede at styrke 
Kongens Anseelse, men tillige vilde han bringe sig selv 
i Minde som en af de mægtigste Høvdinger og som 
den Fyrste, der var mest berettiget til at arve Irlands 
Kongestol. Tidlig paa Aaret 941 drager han med Mæn- 
dene i Fochla (i Nord-Meath) og Breagh paa Plyndring 
ind i Territorierne Ossory og Decies og tvang deres Be- 
boere til Underkastelse. Senere ruster han en Flaade 
og sejler til Hebriderne, hvor meget Bytte falder i 
hans Magt'). 

Munsters Fyrste Callaghan var en tapper Kriger, 
men en af disse irske Høvdinger, hvem Magten over 
Andre var Hovedsagen og som ikke brød sig om, at de 
Midler, hvorved han vandt den, kun vidnede uheldigt 
om hans Fædrelandskjærlighed. Han havde plyndret 
Clonmacnois 936 umiddelbart efter at Dublinerne havde 
hjemsøgt det, og han havde Ined Waterforderne hærget 
Meath 938. Han fortørnedes nu over, at Decies havde 
underkastet sig Muircheartach; han drog ind i Landet 
og slog to Tusinde, derimellem mange Høvdinger. 
Muircheartach blev nu paa sin Side forbitret, og han 
besluttede at foretage et Togt, der skulde strække sig 
over hele Irland, og da han vilde komme uforvarende, 
valgte han dertil Vintertiden. For at beskytte sine 



») Chron. Scot. 940; F. M. 959. 



Muircheartach med Læderkappen. 121 

Folk mod Kulden forsynede han dem med Læderkapper, 
hvad der forskaffede ham det Tilnavn '), hvorved han 
senere blev berømt. Man har tidligere antaget, at 
Navnet skrev sig derfra, at hans Krigere fik Læder- 
køllerter til at dække sig med mod Saar og Stød; af 
det Digt, som nedenfor skal anføres, og som Cormacan 
digtede om Toget, ses det midlertid, at Krigerne aflagde 
Kapperne før Kampen og at de derimod brugte dem 
som Telte mod Vejrliget^). 

Muirch'eartach udvalgte 1000 af sine bedste Krigere 
til at drage med sig'^). En gammel fabelagtig Beret- 
ning fortæller. om hvorledes Krigernes Mod blev prøvet. 
Ved Teltdøren havde Kongen paa den ene Side anbragt 
en rasende Hund og paa den anden en Mand med et 
Spyd. Den, som traadte ind, blev uforvarende angrebet 
af Hunden og Spydbæreren fra hver sin Side ; om han 
nu skjælvede derved, blev han forkastet som Deltager "*). 
Dette er dog kun Sagnets Beretning, men vi besidde 
fra en paalidelig, samtidig Kilde en nøjagtig Beskrivelse 
af denne Rundgang, i det Cormacan Eigeas, som var 
Nord-Erins første Digter og en Ven af Kong Muirchear- 
tach *), hvem han fulgte paa hans Rundtog, har besunget 
den i et længere beskrivende Digt, der er skrevet umid- 
delbart efter Toget, medens Muircheartach endnu levede. 
Jeg skal heraf hidsætte Følgende. 

Muircheartach drager frem mod Øst og Syd med 
venstre Haand til Havet. „Vi var en Nat i Oenach-cros 
(i Antrim); i Paradis kan ej være mere yndigt. Vi 



') Dette barde egentlig gjeDgives ved: Muircheartach af 
Læderkappeme. ') Se O'Donovans Fortale til The Circuit of 
Ireland, by Hoircheartach mac Neill, a poem written in the year 
942 by Cormacan Eigeas i Tracts relating to Ireland Vol. I. 
■) F. M. 939. *) Se O'Donovans Fortale S. 20. *) Cormacan 
døde 948. F. M. 946. 



122 Muircheartachs Rundgang om Irland. 

bragte Loingseach af Line ud fra dette forjættede Lands 
Midte. Vi vare en Nat i Dunaghy (i Kilconway i An- 
trim) med vor hvidhaandede, krigerske Skare. Vi førte 
Ulsters Konge med os i den store Rundgang, vi gjorde 
om Irland ... En Nat vare vi ved den klare Ath- 
Gabhla (et Vadested ved Boyne i Meath); om Morgenen 
droge vi over Breagh-Sletten (mellem Dublin og Drog- 
heda). 

Vi fandt Frost paa Sneen i den grønne 
Magh Ealta's Dal, den herligtsniyktes, * 
Dublin gjæsted vi en l^at, den skjønne, 
hvad de Fremiuede kun ilde tyktes. 
I den stærke Fæstning var en Kviode, 
Nialls Søn var hendes Sjæl og Tanke, 
og trods Nattens Kuld og skarpe Vinde 
ud af Borg og Vold hun vilde vanke 
Nialls Søn, Kong Muircheartach, at rede 
fra de fyldte Kamre Skjænk og Bøde, 
Skinker gode og finsigtet Hvede 
og for udgydt Blod Guldstykker røde. 
Ost og Kjød og anden herlig Vare, 
dermed huldt den Skjønne os betænkte, 
hver en Høvding i vor stolte Skare 
gavmild hun en farvet Kjortel skjænkte. 
Sitric <)a den Rige med vi toge, 
mig det var betroet ham frem at føre \ 
vi ham ej i tunge Jiænker sloge 
eller lod med blanke Baand ham snøre. 

Vi savne desværre Underretning om, hvem denne 
Dronning var, som her omtales og „hvis Sjæl Kong 
Nialls Søn* var'* (V. 44). Derimod bekræfte de Fire 
Mestres Annaler (ved 939) Efterretningen om at „Sitriuc 
tigearna Ata Cliath" (Dublins Høvding) førtes med som 
Gissel; nogen Konge har denne Sitric den Rige (egentlig 
„af Juvelerne'*) altsaa ikke været, men en fornem Kriger 
eller msKiske en yngre Prins, der imidlertid ikke om- 
tales senere ^). — Toget gik derpaa til Dunlavan (i 



*) The Circuit of Ireland 34—35. 



Muircheartache Rundgang om Irland. 123 

Wicklow), hvor Leinstermændene forsamlede sig mod 
dem, „men de vovede ej nænne sig, da den klare Dag 
kom. Vi vare en Nat ved det kolde Aillin (i Kildare). 
Sneen kom fra Nordost, og vi havde alle, Høvdinger 
og Krigere, ej andet Tag over os end vore stærke 
Læderkapper." I Ballaghmoon (i Syd Kildare) blev der 
sendt dem mange Gaver fra Ossorymændene. Derpaa 
droge de paa kryds gjennem Decies og Cashel. „Vi 
tog med os Callaghan, den Retfærdige, Munsters Konge, 
som fik sin skyldige Ære, en Ring af 15 Unzer paa 
sin Haand og en Jærnkjæde ved sin stolte Fod" (V. 115 
— 118). „Vi vare en Nat paa Hy Cairbres Slette" 
(i Grevskabet Limerick) ; derpaa gik det ^il Leth Cuinn, 
Erins nordre Halvdel. „En Nat ved Limerick, ved 
Azurstrømmen" (V. 130), og derpaa droge de over Gal- 
way hjem^. 

Det var et uhyre Bytte, som Muircheartach saaledes 
bragte hjem med sig, og med store Festligheder fejrede 
man den lykkeligt endte Krigsfærd. Men de fem Konger, 
der vare medtagne som Gisler, lod Muircheartach som 
en Hyldest føre frem for Donchadh, den gamle Konge 
over Erin. Da sagde Donchadh: „Modtag min Velsig- 
nelse, ædle Søn af Niall Glundubh! Du er nu Erins 
bedste Mand, og Ingen er din Lige. Gid Du maa ind- 
tage Taras Kongesæde, Du Fyrste af det klare Lough 
Foyle! Gid din Stamme maa besidde Magh Breagh og 
Tara, og Irernes Gisler være i dit Hus, o gode Søn, 
Muircheartach!'' 

Men Muircheartach overlevede ikke længe sin 
Hæder : 

„Muircheartach med Læderkappen, Søn af Niall 
Glundubh. Herre af Elagh, Vest-Evropas Hektor paa 
den Tid, dræbtes ved Ardee (i Louth) af Blacair (Blakkr), 



1) A. Ult. 940; F. M. 939. Toget skete i Vinteren 941 (—42). 



124 Dnblin tre Gange plyndret. 

Godfreds Søn, Herre over de Fremmede, den 26de Fe- 
bruar 943. Det var i Veklage over hans Bortgang, at 
disse Linier digtedes: 

Maircheartach de myrded, og i samnae 

Stund nedsteg abodsom Skade, 

Hævn og gram Fordærv at tage Stade ^ 

evigt hos Clann Cuinns Stamme. 

Fra den dybt begrædte Konges Dage 

faderløse Irerne sig klage.*' 

Og Dagen efter at Kongen var dræbt, plyndrede de 
Fremmede Armagh^). 



^. DubiiHM senere Uisiorie. 

Vi skulle nu nævne de senere Dublinkongers Hi- 
storie. 

Olaf Godfredssøn var fremdeles Herre over 
Nordboerne her, men han havde tillige Fordringer at 
gjøre gjældende paa Northumberland og drog derfor i 
Aaret 940 derhen, medens Blacair, Godfreds Søn, 
overtog Anførslen paa Irland 'O ; han plyndrer 942 Clon- 
macnois og Kildare^), og det lykkes ham at dræbe 
Muircheartach, saaledes som nylig er fremstillet. Men 
frodigere end paa noget andet Sted voxer paa Irland 
Hævnen, og der gaar ikke lang Tid, før Lorcan, Lein- 
sters Konge, plyndrer Dublin efter at have slaaet de 
Fremmede, af hvilke Mange faldt; senere bukker han 
selv under*). 

I det Hele taget blev der gjort stærke Anfald paa 
Dublin paa de Tider. Conghalach, Arving til Irland, 
og nogle andre Fyrster drog mod Byen og ødelagde 



*) F. M. 941; A. Ult. 942; Chron. Scot. 942; A. Inisfall. 
Dublin- 943. Se foran S. 109 om Datoen. ») F. M. 958. •) A. 
Ult. 941; Chron. Scot. 941. *) F. M. 941. 



DabliD tre Gange plyndret. 125 

den, ,,det vil sige, dens Huse, Inddelinger (?), Skibe og 
alle Bygninger bleve brændte, Kvinder, Drenge og Tyen- 
det førtes i Trældom; ved Mandsslet og Drukning, ved 
Brand og Fangenskab blev Byen aldeles lagt øde, og 
formindsket fra fire til én Mand; en lille Hob flygtede 
bort i faa Skibe og naaede Øen Dalkey ved Dublin** ^). 
Herom sagdes det^): 

Dublin, skjønt sværd-onagjordet Stad« 
saa folkefyldt og stærk ved Skjolde, 
da maatte lide blodigt Bad 
og Ynk Thors Stamme dér udholde. 

^Blacair, en af de Fremmedes Høvdinger, blev da for- 
drevet fra Dublin, og Olaf forblev efter ham dér**^, 
hvilket dog vist kun skal forstaas saaledes, at Olaf mi 
atter overtog Kommandoen. Vi finde i de følgende Aar 
begge Høvdinger i Virksomhed. Saaledes hærger Olaf 
Kvaran KilcuUen , skjønt med Tab af Mange, og lige- 
ledes plyndre Dublinerne Clonmacnois og Kirker i 
Meath^). 947 kæmper Gonghalach med Olaf Kvaran 
og slaar ham, hvorpaa han for anden Gang plyndrer 
Dublin^), og Aaret efter kæmper han her sammesteds 
med Blacair, Ivars Sønnesønssøn, Normannernes Herre; 
denne faldt i Kampen, og 1600 Mand mistedes som 
Fanger eller saaredes^]. 

Fra nu af begyndte de Fremmede at antage Troen 
og døbes'). 

Dublins Vælde maa ved disse ofte gjentagne Plyn- 
dringer — én Gang af Lorcan og to Gange af Congha- 



*) F. M. 942; A. Ult 943. ") Om Thors Stamme se Nor- 
mannerne II. 559. ») A. Ult. 944 ; F. M. 943. Oversættelsen af 
denne Passus dog tvivlsom, se Dr. Todd S. 284. *) A. Ult. 

945; F. M. 944. *) A. Ult. 946; F. M. 945. ') A. Ult. 947 
(1700); Chron. Scot 947 (1000); F. M. 946. ') Dette findes 
dog kan i A. Inisfall. Cod. Dubl. 948. 



126 Godfred Sihtricssøn, Dublins Konge 948—951. 

lach — nødvendigvis være blevet meget svækket, og 
Staden var bleven skatskyldig til Irlands Konge Con- 
ghalach. Hans Magt synes at have gjort Ruaidhri-Ua 
Ganannain skinsyg, og i en Kamp, der staar i Meath, 
omkommer Conghalach, og Ruaidhri opslaar sin Lejr 6 
Maaneder i dette Landskab for at tvinge Meath og 
Breagh til Underkastelse. Der blev nu ogsaa fra ethvert 
Hold sendt ham alle de Ydelser, som tilkom Irlands 
Konge ') — ikkun Nordboerne i Dublin synes at have 
gjort Modstand. Da disse paa samme Tid brændte 
Klokketaarnet i Slane i Meath med alle dets Rigdomme, 
hvorved blandt Andet en herlig Klokke ødelagdes og 
en Del Klerker omkom i Ilden ^), var der yderligere 
Anledning for Ruaidhri til at gjøre sin Magt gj ældende 
lige over for Dublinerne, og det kom paa St. Andreæ 
Apostoli Dag til en hæftig Kamp, i hvilken 2000 ansete 
Mænd, foruden Drenge og Trosknægte, skulle være 
faldne. Ivar, som var Tronfølger i Dublin, dræbtes; 
Godfred Sihtricssøn, som vist da var Dublins Konge, 
undkom med nogle Faa^). 

Dog mærker man Intet til, at de Fremmedes Magt 
er knækket. Godfred fører strax sine Nordmænd til 
Kells i Øst Meath, og medens han slaar Lejr, plyndrer 
han mange ansete Kirker rundt om, fører 3000 Personer 
i Fangenskab og tager Bytte af Guld, Sølv og alle- 
haande Værdigjenstande*). I øvrigt var der dette Aar 
megen Blodgang og anden Sygdom mellem Dublinerne '*). 
Godfreds Magt i Dublin varede dog ikke længe, i det 
han kort efter blev dræbt i Deisiemes Landskab (mel- 



») A. Ult. 949; F. M. 948. *) A. Ult. 948; Chron. Scot. 
949; F. M. 948. ") A. Uit. 949 (2000); F.M. 948 (6000); Chron. 
Scot. 949. *) A. Ult. 950; Chron. Scot. 950; F.M. 949; Gaedhil 
45. ^) A. Ult. 950. 



Olaf Kvaran, Dublins Konge. 127 

lem Lismore og Waterford i Syd-Munster) af Dalcassier 
og Eoghanachts; 100 af hans Folk faldt ^). 

Efter hans Død overtog Olaf Kvaran Magten; 
han var lige hjemkommet fra sit sidste Englandstogt. 
Om hans Herredømme i Dublin skulle vi tale i det 
Følgende. 



*) A. Inisfall. Dubl. 951; Dr. Todd (S. 279) har overset 
denne Kilde. 



< 



Eemte Kapitel 

Kongerne af Limerick. 



Ved Siden af den blomstrende Koloni i Dublin 
rejste der sig i Begyndelsen af det 10de Aarhundrede en 
Medbejler i Vesten, . som skulde tilvinde sig en temmelig 
betydelig Magt. Limerick '), der ligger, hvor Shannon 
falder ud i den brede Havvig, som Oceanet Vest fra 
skærer ind i Landet, havde i det 9de Aarh. ikke ret 
været noget fast Vikingestade, og navnlig synes denne 
Plads at have været forladt ved det her behandlede 
Aarhundredes Begyndelse, da der dels ikke omtales 
Vikinger paa den Tid, og da det udtrykkeligt siges, at 
de, den første Gang de plyndre, vare ny ankomne. 

Tamar eller Tomrair, Elgi's Søn (Thor eller 
Thorer Helgesøn ^), Konge over en uhyre stor Flaade, 
landede ved den lille Kings Island i Limerick Havn, 
paa hvilken en Del af det nuværende Limerick er 
bygget, og plyndrede Størstedelen af Munster, baade 
Kirker og Fyrstesæder. Aaret angives ikke bestemt; 



*) Det gamle Dordiske NavD for Byen er Hlymrek, se Land- 
nåmabék II. c. 21, 23: Hrafn Hlymreksfari. ') Gaedhil: Tamar 
mac Elgi. A. Inisfall. Bodl. 908: Tomrair m Elgi, Jarla do Gal- 
laib. Å. Clonmacnois 922: Tomrair mac Alchi. Jfr. min Under- 
søgelse i Normannerne II. 360. 



Kongerne af Limerick. 129 

det siges kun, at det var „efter"* eller „senere end** en 
vis Kamp (der fandt Sted c. 920) og medens Lorcan 
var Cashels Konge; da han kom paa Tronen 922, og da 
andre af Tomrairs Kampe vitterligt forefaldt 922, er 
det vist sket i dette samme Aar^). 

Denne Viking løb med sin Flaade ind paa Lough 
Derg, den store Udvidelse af Shannon; paa den her 
liggende Iniscaltra gik de i Land for at plyndre 
Abbediet, hvis hellige Skrin, Relikvier og Bøger „druk- 
nedes". Derpaa maatte St. Regulus' Kloster paa Muck- 
inis (Svineøen) i denne samme Sø lide en lignende 
Skæbne, og ligesaa Kirken i Derg. Endelig plyndrede 
de Terryglaes i Tipperary, Lorrha i Lower Ormond, 
Clonfert i Galway og Clonmacnois i Kings County, 
Inis-cleraun og Inchbofin i Lough Ree, VestrMeath og 
Syd-Connaught, pg de dræbte Duach, Aidhnes Konge, 
og „ankom endelig sikkert tilbage til Limerick" -). Det 
var saaledes et stort Tog, der bragte dem kosteligt 
^ytte og havde udstrakt sig over fitore Dele af Øen, 
ogsaa over saadanne, der hidtil havde været andre 
Normanners Opland. 



») Gaedhil 39 jfr. Fortalen XCIII. Naar Dn Todd her uden 
mindste Tvivl og Tøven lader Elgi være identisk med den danske 
Konge Gorm den £ngeiske, fordi denne kaldes Gormo Enski, og 
Elgi atter skalde være en Forvanskning heraf, saa er det et 
Exempel paa de vilde Gisnioger, hvortil denne ellers ædruelige 
Forsker en enkelt Gang kan forfalde. Elgi repræsenterer aaben- 
bart det nordiske Kavn Helge, og vilde man endelig tænke paa 
en dansk Konge, saa fandtes der jo netop da en Konge i Danmark 
Helge (i Følge Adam af Bremen L 50, Sogubrot c. 1. S. 408) og 
eftersom han synes identisk med Helge Hvasse (se Mnnch, Korske 
Folks Historie I. 1. 406, 649), har han jo endog deltaget i Vikinge- 
tog i Frankrig. Dette er dog naturligvis Gisninger uden Værd. 
') A. Ulu 921 (MacAilc-he); Chron Scot. 921; F. M. 920; Gaedhil 
39; A.Inisfall. Bodl. 908 (= 922); Inisfall. Dubl. 946 (= 922) : Tomar 
Jarla Lochlannach. A. Clonmac. 921. 



130 Kongerne af Limerick. 

Disse Limerickboeres Indfald fortsattes stadigt. 
Saaledes bliver 923 paa en ved Roscrea Flaithbhear- 
tach taget til Fange og ført til Limerick ^). 924 komme 
Fremmede ind paa LoughRee under Anførsel af C o 11a, 
Baridhs Søn (KoU Baardssøn), der nu kaldes Herre 
af Limerick, og de slaa Eachtighearn, Herre af Browney, 
i Vest-Meath ^). 925 bliver Tomrar, Tomralts Søn (Torer 
Toraldssøn), slaaet af Connamarabeboerne i Galway^). 
I Aaret 929 finde vi Limerickvikingerne inde paa Lough 
Corrib i Galway, hvis Øer de plyndre, og samme Aar 
viser en ny Flaade sig paa Lough Ree *). Aaret derpaa 
bleve de Fremmede, som opholdt sig paa Lough Corrib, 
slagne af Irerne •'^), medens Limerickboerne vedbleve at 
have fremskudte Forter i Magh Raighne, en berømt Slette 
i Ossory, under Anførsel af Harald®), og tillige ved 
Lough Ree ^). 

Olaf med Tilnavnet Ceanncairech (eller det 
skabede Hoved) havde ret gjort Roscommon-Landskabet 
ved Lough Rees vestlige Kyst til Gjenstand for sine 
Plyndringer; han vinder en Sejr ved Duibhthir i Athlon 
(S. Roscommon), hvor mange af de Fornemme af Ui- 
Maine bleve slagne ^), og Aaret efter bliver hele Ros- 
common plyndret fra Boyle i Nord til Bjærgkjæden 
Slieve Baune i Øst ^). 936 gik samme Konge fra Lough 
Erne i Ulster over Brenny ned til Lough Ree^^). De 
naaede Julenat til Shannon og bleve 7 Maaneder dér 



') F. M. 921. ') F. M. 922; Chron. Scot. 923. ») F. M. 
923. *) F. M. 927; A. Ult. 927; Chron. Scot. 928. *) F. M. 
928; Chron. Scot. 929. ®) F. M. 928; at det var under Harald, 
fremgaar af F. M* 929, at Godfred vil fordrive ua n'Iomair fra 
Magb Raighne, og af F. M. 938, hvor Aralt ua hlomair o: mac 
Sitrioca tigearna Gall Luimnig siges dræbt. Jfr. A. Inisf. Bodl. 
914. ') A. Ult. 931; Chron. Scot. 930; F. M. 929. •) F. M. 
931. •) Chron. Scot. 933; F. M. 932. *°) Chron. Scot. 935; 
F. M. 934. 



Kongerne af Limerick. ' 131 

Og plyndrede Magh-Aei i Roscommon ') — indtil deres 
Overmod blev knækket. 

Den Dygtighed og Ihærdighed, som disse Limerick- 
boere havde lagt for Dagen, maatte nemlig nødvendigvis 
vække de øvrige Nordboeres Misundelse og 
Frygt, og disse vende derfor snart deres Vaaben mod 
de vestlige Frænder. 

Saaledes havde allerede 924 Godfred, Ivars Sønnesøn, 
ført en uhyre Hær fra Dublin til Limerick, hvor imidlertid 
Ailchis (Helges) Søn slog den totalt^). Ligesaa rykkede 
Godfred (fra Waterford?) 931 ind i Ossory for at for- 
drive Ivars Sønnesøn fra hans foran nævnte Lejr paa 
Magh Raighne '). Endelig besluttede Dublinerne et nyt 
Tog mod hin Olaf 937. Der forestod nemlig et Tog til 
England, og Dublinerne vilde forinden sikre sig mod, 
at deres By blev overfaldet i deres Fraværelse, eller de 
vilde endog have disse Nordboere med paa deres Tog**). 
Olaf, Godfreds Søn, kom da paa Lamnasdag til Lough 
Ree og førte Olaf Ceanncairech og hans Fremmede 
som Fanger til Dublin efter at have sønderslaaet deres 
Skibe '). 

Fra den Tid af er denne Kolonis Magt foreløbigt 
knækket, og vi høre kun sjældnere om dens Bedrifter. 

Som Høvdinger for disse * Vikinger i Limerick 
anføres Forskjellige, saaledes 922 Tamar, Elgis Søn, 
der dør 927®), 924 Colla, Baridhs Søn, der dør 



«) F. M. 934. ") A. Uh. 923. A. Inief. Bodl. 908 (=924): 
Godfredus nepos Imari navigat mare occidentale occidcDtem versus, 
et obtiDet obsides Aastralis Hiberniæ. Inde per mare usque Ros- 
siam peregrinorum. Til disse Kampe maa ogsaa regnes A. Inisf. 
Bodl. 911 (^= 927): Waterforderne slagne af Muustermændene og 
de Fremmede fra Limerick ved Kirken Mochelloc. ') F. M. 

929. "•) Det sidste mener Dr. Todd, men det første er vel 

rimeligst. *) Chron. Scot. 936; F. M. 935; A. Clonmacn. 931. 

•) Annales Clonmacn. 922 (= 927): Tomrair mac Alchi, kingof Den- 
mark, is reported to have gone to heil with his pains, as he deserved. 

9* 



132 Kongerne af Limerick. 

931 '), endelig Haralt, Sihtrics Søn, Ivars Sønnesøn, der 
dør 940«). 

Fremdeles nævnes 925 Tomrar, Tomralts Søn, og 
933 — 937 Olaf Ceanncairech, hvis Slægt intet Steds 
angives^). 

De øvrige Togter, som vedrøre denne Koloni, skulle 
kortelig nævnes. 948 førte de Fremmede en Hær til 
Leyny i Connaught, og de brændte Bedehuset Leyny og 
150 Personer i det*). 952 plyndredes Clonmacnois af 
Munstermændene med Limerickboeme i Følge ^). 954 
blive to Dlsterhøvdinger dræbte i Kamp med de Frem- 
mede i Connaught^). 



^) Chron. Scot. 931: Colla. h. Bairida (923: niac Bairid) ri 
Luimnig moritur. ') F. M. 938 (dræbt i Connaught); A. Clon- 
macn. 933; Chron Scot. 939 (dræbt af Connaughtmændene] ; A. 
Inisfall. 924 ^) Dog nævner Gaedhil 49, at paa denne Tid 

ankom til Limerick Ivar, Ivars Sønnesøn, med sine tre Sønner 
Dabhcenn (Sorthoved), Caallaid (Vild-Hundj og Harald. Olaf 
med det skabede Hoved synes passende at kunne have hørt til 
denne Familie. Jfr. Dr. Todd CIII. *) F. M. 946. Her staar 

dog ikke, at det var Limerickdanske, og det er vist meget tvivl- 
somt, om det er Leyny i Connaught. ') A. Ult. 952; Chron. 
Scot 952; F. M. 951. •) A. Ult. 954. — A. Ult. 959: Victoria 
parta de Cammano filio Amlafi, filii Gofredi, a clientela Muredachi 
filii Fergusii, qui rnagnam visltationem peragit Connachtiæ. 



Sjette Kapitel. 

Kong Brian Bornmha. 



JJer optræder nu en Mand paa Irland, som en kort 
Tid samler de mange spredte Riger under sit Herre- 
dømme og som indlader sig i alvorlige og afgjørende 
Kampe med Nordboerne. Havde vi kun de sædvanlige 
Kilder til Hjælp, vilde vi næppe nok kunne skildre hans 
Virksomhed og Betydning, men det er jo i Historien 
ikke usædvanligt, at den fremragende Mand bringer den 
store Historieskriver med sig. Vi besidde en omfattende 
Skildring af hans Bedrifter i Krøniken „The War of 
the Gaedhil with the Gaill", en Fortælling, som vel 
lider af Overdrivelser og Svulst og i Tidens Løb har 
lidt betydelig Overlast ved Øgning og Tildigtning, men 
som. dog i det Hele giver et paalideligt og anskueligt 
Billede af hans Kampe. 

Forinden vi gaa over til at fortælle om disse, bør 
det imidlertid undersøges, i hvor høj Grad de Frem- 
medes Herredømme da kuede Irerne og hvori det bestod. 
Hin Krønike fortæller nu saaledes i en Skildring af 
Tilstandene i Munster, der maaske er noget overdreven, 
men hvoraf dog vist Meget kan have sin Rigtighed for 
mange Tidsrums Vedkommende. Limerickkongen tog 
Gisler og Borgen af alle Munsters Mænd, baade Irer 



134 ^6 Norskes Vælde i Kunster. 

Og Fremmede. Han satte Konger og Høvdinger, Fo- 
geder og Gælkærer i hvert Territorium og i hvert 
Høvdingedømme , og han hævede kongelig Afgift; ja, 
der var en saadan Undertrvkkelse, at der var en nordisk 
Konge over hvert Territorium, en Høvding over hver 
Klan, en Abbed over hver Kirke, en Foged over hver 
By, en * Kriger i hvert Hus, saa at ingen af Erins Mænd 
var berettiget til at give blot Mælk af sin Ko eller en 
Haandfuld Æg af en Høne til Hjælp til en Olding eller 
Ven, men maatte gjemme det til Fogeden eller til Kri- 
geren. Og om der kun var én mælkgivende Ko i et 
Hus, turde den ikke malkes til et nyfødt, nattegammelt 
Barn eller til en Syg. Selv om Fogeden eller Gælkæren 
var fjærnt fra Huset, turde hans Part ikke mindskes, og 
den eneste Ko, som fandtes i Huset, maatte slagtes til 
hans Behov. Den dueligste Mand i Familien maatte 
tage Hyre hos dem og dog forsynes med Proviant, som 
om han var hjemme. Irerne svarede en Unze Sølv i 
Afgift af hver Næse, hvortil senere kom kongelig Skat 
hvert Aar; hvo, som ej havde Evne til at betale, maatte 
gaa i Trældom O- 



/. 31aihgamhain og Brian kæmpe med de Fremmede 

i Limerick. 

Den Stamme, som skulde have Fortjeneste af at 
afryste dette Aag, var Dalcassierne, der vare bosatte 
i den nordlige Del af Munster og som nedledte deres 
Herkomst fra en Søn af OilioU Olum, medens Eoghan- 
nachterne (i Kerry) nedstammede fra en anden Søn, 
hrorfor de tvende Familier tidligere gj ensidigt havde 
afløst hinanden i Herredømmet over Munster (Konge- 



») Gaedhil 49—51. 



Mathgamhain og Brian. 135 

dømmet i Cashel), medens nu Magten næsten altid var 
i Eoghannachternes Haand. Dalcassierne skulde for- 
svare Kongen i Cashel, uden dog at give ham Tribut, 
og navnlig skulde de hævde hans Ret lige over for 
Nord-Erin (Leth Cuinn) ; de vare berettigede til at have 
Teten, naar man drog ind i et fremmed Land, og ud- 
gjøre Arrieregarden, naar man drog tilbage ^). Paa den 
Tid herskede ' over Dalcassierne Mathgamhain og 
Brian, Cennedighs tvende Sønner. Som den ældre 
var Mathgamhain den virkelige Høvding, medens Brian 
var hans udvalgte Efterfølger. Ingen af dem vilde finde 
sig i de Fremmedes utaalelige Tyranni, og de førte 
deres Krigere og deres Kvæg Vest paa over Shannon. 
Det kom til haarde Fægtninger med Nordboerne, som 
ikke gav Naade, hvad de ej heller fik, saa at Udfaldet 
var blodigt for begge Parter. Mathgamhain sluttede 
da tilsidst Fred med Høvdingerne over de Danske i 
Munster*). 

Brian vilde imidlertid ikke slutte Fred med de 
Fremmede; hvor ringe hans Styrke end var, vilde han 
kæmpe til det Sidste. Med en Del unge Dalcassier- 
høvdinger drog han atter tilbage til Skovene og Hederne 
i Nord-Munster, hvorfra han uophørligt hærgede mod 
Hedningerne. Gik der en Dag, hvor han ikke fik til- 
føjet dem Ondt, saa lykkedes det ham Natten derpaa 
eller den næste Dag. Hans Strejftog strakte sig fra 
Lough Derg (Shannons Udvidelse) til Floden Fergus (i 
Clare) og fra Bbughtabjærgene (i Galway) til Tradry 
(Territorium Øst for Fergus) ^). Da besluttede Nord- 
boerne at bygge en Skanse omkring Tradry og fra 
dette Støttepunkt efterhaanden at underkaste sig hele 
den nordlige Del af Munster. Imidlertid fortsatte Briåa 



*) Gaedhil 55; C VII. >) Gaedhil 59; CIX. ») Gaedhil 

61; CX. 



136 Brians Skjærmydsler med Limerickboerne. 

sine Kampe med dem og nedlagde snart to, snart tre, 
snart halve Snese og Hundreder, men han led dog 
ogsaa megen Nød og fik baade slet Føde og daarligt 
Natteleje i de fattige Hytter, hvori han boede; Hednin- 
gerne skulle, som Nogle sige, have ødelagt hans Hær i 
den Grad, at han tilsidst ikke havde mere end 15 Led- 
sagere tilbage *). 

Mathgamhain frygtede nu for, at Brian skulde blive 
nedhugget med sin Skare, og det kom til et Møde 
mellem de tvende Brødre. Der var nogen Spot i Math- 
gamhains første Spørgsmaal om hvorfor Brian kom med 
saa faa Ledsagere; men Svaret lød djærvt, at nogle 
Mænd havde han tabt i Kampen ved Craig -Lea, da 
Birnd (Bjørn) faldt med sine Folk, medens andre vare 
bukkede under ved Breintir, da den tapre Eodond 
(Audun) med 40 Kæmper segnede. Det havde og kostet 
ham gode Krigere, da Elius faldt med 30 andre Fjender, 
og 100 med Elgim (Helge?). Meget havde de døjet, og 
kun deres gode Lykke og deres Tapperhed kunde de 
skylde, at de endnu vare i Live, thi de havde ikke for 
Penge tilkjøbt sig Fred saaledes som Mathgamhain^. 
Kongen undskyldte sig med, at Mængden af Fjender 
var saa stor og disses Styrke og Udrustning saa over- 
legen, at Krigen vilde bringe Dalcassierne Undergang, 
som den havde bragt Brians Stridsmænd. Hertil svarede 
Brian stolt, at det var en Arvelod i deres Slægt, at de 
skulde dø, men det var ikke nedarvet eller naturligt 
for dem at underkaste sig Vanære eller Fornærmelse. 
Sligt havde deres Forfædre aldrig taalt af Nogen paa 
Jorden. 

Det blev da Resultatet af denne Sammenkomst, at 
mftn skulde stævne alle Dalcassier til et Ting og æske 
deres Mening, om de vilde have Krig eller Fred med 



M Gaedhil 63. *) Gaedhil 63-65; CXI. 



Ivar af Limerick raster sig. 137 

Nordboerne. Her svarede nu Folket, Hundreder som 
én Mand, at de langt hellere valgte Død og Undergang 
i Kampen for Fædreland og Slægt, end de vilde over- 
lade deres Eje til de Fremmede *). Imidlertid vilde 
Mathgamhain, at man skulde gaa til Cashel, som blev 
anset for hele Munsters Hovedsæde og Midtpunkt, hvilket 
Dalcassieme ogsaa fandt var et godt og klogt Raad. 
Paa Vejen til Cashel bragte de megen Ødelæggelse over 
de Fremmede, hvor de traf dem. 

Da nu Ivar, Ivars Sønnesøn, hørte om denne 
Bevægelse hos sine Modstandere, fandt han, at det var 
dumdristig Galenskab; han samlede alle sine Under- 
saatter, baade Irer og Nordboer, og besluttede at fore- 
tage et stort Tog mod de forbundne Fjender. Krigen 
skulde føres saa ødelæggende, at der ikke skulde blive 
en Mand til at føre en Hests Hoved over en Bæk og 
ikke en Abbed eller Klerk inden Munsters Grænser, 
uden at han skulde lide Døden eller som hans Under- 
saat betale Skat^). 

Blandt de Første, der faldt for hans Haand, vare 
nogle Høvdinger i Muuster, der kun nødtvungent havde 
underkastet sig Ivar og som nu misbilligede hans Frem- 
færd og søgte at standse den; blandt disse kan nævnes 
Faelan, Konge af Decies^). Rygtet om disse Gjerninger 
og om Ivars Fremrykken naaede Mathgamhain, medens 
han var lejret i Cashel, og han raadspurgte sine Høv- 
dinger om hvad de skulde foretage sig. Man besluttede 
da sammen med de mange Hjælpeskarer, som stødte 
til dem, at drage til Sulcoit (nær ved Tipperary) og 
tilbyde Hedningerne Slag paa den aabne Slette. Nord- 
boerne kom dragende med Ryttere i Harnisk, og en 
blodig Fægtning udspandt sig fra Gry til Middag, men 



<) Gaedhil 69. ') Gaedhil 73. ') Gaedhil CXVII, 73; 
F. M. 964 nævner hans Død. 



138 Limerick erobres. 

ved Kampens Ende flygtede hine til Gravene og Dal- 
strøgene og de øde Steder^). Irerne forfulgte dem 
hæftigt baade Nat og Dag, indtil de trængte ind i deres 
Fæstning i Limerick og nedlagde dem paa Gader og 
Stræder. „Følgende bleve der dræbte af dem, nemlig 
Carran af Leinster, Stabbal, Søn af Sigmall, og EtUa 
Tretell [eller Eda Treteall o: Helten, eller Eda og 
Tretill Tuaidh] og Ruamond og Somarlid og Manus 
[Magnus Berna] af Limerick, Tolbarb [Toralbh], Infuit 
og tyve Hundrede Andre ^), og Fæstningen blev ødelagt 
af dem derefter. De førte deres Smykker og deres 
bedste Ejendele og deres skjønne, udenlandske Sadler 
bort; deres Guld og deres Sølv, deres skjønt vævede 
Klæder af alle Farver og alle Sorter; deres Atlask- og 
Silketøj , mangefarvet og smukt , baade skarlagen og 
grønt, og alle Sorter Klæde paa lignende Maade. De 
førte med sig deres blide, ungdommelige, skære, ufor- 
lignelige Piger, deres blomstrende, silkeklædte unge 
Koner og deres raske, stærke, velbyggede Drenge. 
Fortet og den gode Stad forvandlede de senere til en 
Røgsky og til rød Flamme. Samtlige Fanger bleve sam- 
lede paa Højderne ved Saingel, og hver, som var dygtig 
til Kamp, blev dræbt, men hver, som var egnet til 
Slave, blev gjort til TræP).^* 

Irernes Glæde over Sejren var stor. Mathgamhain 
uddelte til enhver Kriger den Lod, som kunde tilfalde 
ham efter hans Plads og Stand, hans Tapperhed og 
hans Gjerninger. Der foretoges derpaa en irsk Cere- 
moni, hvis Betydning ikke nærmere kj endes, men som 
beskrives paa følgende Maade: ,„da udførte de ogsaa 
Feradachs Søns Lege [Cathal, Søn af Feradach, havde 
deltaget ivrig i Kampen]: de Fremmedes Kvinder ord- 



Vi Gaedhil 77-79. ') Se om disse Navne Gaedhil 79, 81. 
») Gaedhil 79-81; jfr.A. Ult, 966; F. M. 965. 



Limerick erobres. 139 

nedes i en stor Rundkreds paa Saingels Høje, og de 
stode bøjede med deres Hænder mod Jorden, og Hærens 
Trosknægte drev dem frem bagfra, til Held for Sjælene 
af de Fremmede, der vare dræbte i Kampen ')." 

Matbgamhain udstrakte nu sine Plyndringer viden 
over Munster og dræbte alle de Fremmedes indkvar- 
terede Krigere, hvor de fandtes; ni Sejre vandt han 
over Nordboerne, og i den ene af disse bukkede endog 
Hjælpetropper fra Waterford under, i det disse i For- 
ening med Limerickmændene vare dragne ud paa Hærg- 
ning og havde i to Dage ligget i Lejr ved Emly'-^). 

„Matbgamhain brændte Limerick to Gange og ban- 
lyste Ivar fra Limerick over Havet, saa at han var et 
Aar i Østen, og ligesaa Olaf, Søn af Olaf. De gjorde 
et Forsøg paa at erobre Britannias Kongedømme (Wales), 
og Olaf blev imidlertid dræbt af Britannias Konge. Ivar, 
ledsaget af en stor Flaade, ankom igjen til Limericks 
vestlige Havn, og BeoUan Littil og hans Søn dræbtes 
af dem. Da opslog han sin Bolig ved Limericks vest- 
lige Havn, hvorfra han tog meget Bytte og leverede 
mange Slag"^). En af disse Kampe forefaldt i Aaret 
971, da Matbgamhain og hans Broder kæmpede med 
Ivar og hans Folk dels i Limerick selv, dels paa Øerne 
i Shannon og fordrev dem fra Inis Sibtonn^). Snart 
efter kom Maccus, Haralds Søn, med Lagmændene fra 
de skotske Øer i sit Følge til St. Senans hellige 
(Scattery Island) ^) og førte Ivar bort med sig ^) ; denne 
maa dog snart efter være kommet tilbage. — 



») Gaedhil 83, CXXIII. ») Gaedhil 83. ») Qaedhil 85; 

Å. Inisfall. Bodl. 953: Beolain Litil dræbt. *) F. M. 969. A. 

Inisf. Bodi. 954: expnlsio alienigenariim e' Limerico et eorum 
arces combustæ. ®) F. M. 972: Imar . . carried off from the 

island, and the violatian of Seanan thereby. A. Inisf. Bodl. 956: 
Imar clam aufugit trans mare et insala Aubtan expugnata iteram. 
') Se herom nærroere i 8de Kapitel. 



140 Kong Mathgamhain myrdes. 

Waterforderne begyndte nu iit slutte sig til Math- 
gamhain. Ivar fra Waterford deltager i Forening med 
Munstermændene, med de to Stammer Ely (i Kings County 
og i Tipperary) og Deisieme i en Kamp med Murchadh, 
Herre af Ofifaly, der gjorde et Indfald i Ossory og Lein- 
ster (969) ^). Samme Aar førte Mathgamhain en Armee 
ind i Desmond og blev tre Nætter i Cork og tog Gisler ^^). 



II. Maihgamhains Ded, Brian bliver Munsterå Konge. 

Ved saadanne vældige Gjerninger havde Mathgam- 
hain skaffet sig Magt og Hæder overalt, og Konge- 
dømmet over Munster maatte tilfalde ham. I sex Aar 
var han ogsaa Landets EneheiTe; da vaagnede Irernes 
Misundelse, der aldrig slumrer længe, og som sædvanligt 
benyttede Nordboerne sig af den uudslukkelige Skinsyge. 
Mathgamhain havde ikke kunnet tilrive sig Magten uden 
at krænke de to Eoghannachtstammer, der havde Pri- 
vilegium paa at afgive Konger til Munster. Vel skulde 
efter en Bestemmelse af den fælles Stamfader OilioU 
Olum Dalcassierne og Eoghannachterne skiftevis arve 
Kronen, men i de senere Tider havde Eoghannachterne, 
som havde udskilt sig i to særegne Stammer, fortrængt 
Dalcassierne fra denne Post. Donovau, Høvding for Hy 
Figheinte og Hy Cairbre i den sydlige Del af Grevskabet 
Limerick, og Maelmuaidh, Høvding for Clann Cuirc og 
Herre i Desmond, vare de to Repræsentanter for de 
tilsidesatte Stammer. Ivar i Limerick og hans Søn 
Dubhcenn tilskyndede dem til Opstand mod Mathgam- 
hain ^). Da Kongen engang opholdt sig i Donovans Hus, 
lod denne ham gribe mod Tro og Love og udleverede 



») F. M. 967; jfr. Dr. Todd 294. ") F. M. 967. •) Gaed- 
hil 87. 



Brians Hævn. 141 

ham til Ivar og Maelmuaidh; denne Sidste lod sine 
Mænd dræbe ham ^). 

Dette Mord var dog aabenbart til liden Nytte, da 
Mathgamhains lige saa mægtige Broder jo naturligvis 
vilde arve Tronen, hvad ogsaa skete. 

Brian BorunUia^), der allerede da var en ældre 
Mand. gik strax mod de Fremmede i Shannon, som nu 
havde deres Hovedstade paa Scattery Island, og især 
ved Hjælp af Stammen Ui'Domhnaill fra Corcabhaiscin 
ødelagde han deres Tilholdssteder og dræbte Ivar og 
hans to Sønner, Dubhcenn og Olaf eller Cuallaid^). 
Han hjemsøgte alle de Smaaøer, hvor de Fremmedes 
Hustruer, Børn og Fruentimmer (Serailler) ^) vare ; Guld, 
Sølv og allehaande Gods i rigelig Mængde faldt i deres 
Magt. 

Harald var nu den eneste efterlevende af Ivars 
Sønner, og de Fremmede i Munster hyldede ham som 
Konge. Donovan saa, at han maatte slutte sig til ham, 
om han vilde være sikker. Han indbød Harald til sig, 
men Brian drog paa Togt ind i hans Territorium Hy 
Figheinte, indtog Fæstningen Cathair Cuan og dræbte 
Donovan og hans Forbundsfælle Harald, hvorefter han 
tog meget Kvæg til Bytte*'). 



*) Om de nærmere, dunkle Omstændigheder se Gaedhil S. 87 
-93, CXXVIII f.; F. M.'974; A. InisfalL Bodl. 958 ^) Dette 

Tilnavn, der ogsaa tilkom den Dalcassiske Stamme i Alminde- 
ligbed, forklares paaforskjelligMaade, se Dr.Todd CVI. ^) Chron. 
Scot. 975; Tighernach 977 ; F. M. 975. Jfr. foran S. 132. *) Gaed- 
hil S. 103: „{he wives, children and women" [S. CXXXV: serag- 
lios]« Om Normannernes Flerkoneri se min Udvikling i Norman- 
nerne I. 223 f. *) F. M. 976; Gaedhil 103. — A. Inisfall. God. 
Dubl. 977 har om det første Tog til Shannon: occisus est filius 
Haroldi cum dnobiis filiis suls et 800 Dani simul cum eis. Af 
dé andre Kilder ses, at det var Ivar, som da dræbtes med sine 
to Sønner; Munch (I. 2. 200) har vist derfor Uret i at antage, at 
det var Haccns, Haralds Søn. Øernes Konge. Den samme lidet 



142 Brians HævD. 

Dernæst skulde det gaa ud over den anden af 
Mathgamhains Drabsmænd, nemlig Maelmuaidh. Han 
og 1200 Andre, baade Irer og Nordboer, faldt i en 
Kamp mod Brian '). 

Nu vendte Brian sig mod de andre Fremmed- 
Kolonier. Den dræbte Høvding »Donovan skal have 
været gift med en Datter af en norsk Konge i Water- 
ford, og hans Datter var gift med Ivar, Konge i denne 
By; der var derfor al Anledning for Brian til at vende 
sig mod Waterforderne. Deisierne (i den østlige Del 
af det nuværende Grevskab Waterford) stode i temmelig 
nøje Forbindelse med disse Fremmede, og de maatte 
da først undgjælde. Han plyndrede Deisiernes Land 
lige til Waterford, og Høvdingen Domhnall af Decies 
gjorde han fredløs. Hele Munster maatte give Gisler, 
og særligt maatte Provinsens Hovedkirker stille Borgen 
for at de ikke skulde give Oprørere eller Tyve Fristed 
ved Kirkernes Helligdomme*^). 

Det fortjener her at bemærkes, at Nordboerne i 
Waterford ^) synes i høj Grad at have sluttet sig til de 
nærboende Stammer. De Norske maa have bosat sig 
i temmelig stort Antal imellem Stammen Ui-Ceinnselaigh 
i Grevskabet Wexford, thi — som det senere skal ses — 
nævnes der Flaader udrustede af denne Stamme*). 

Brian havde, som alt foran paavist, faaet Nord- 
boerne i Waterford til at hjælpe og lyde sig, men 



paalidelige Kilde fortæller derpna, at Donovan blev dræbt med 
sine Irer og Olaf med sine Fremmede. Men i Følge The War of 
the Gaedhil var det Harald, som dræbtes. ^),6aedhil 107, 

CXXXVII; F. M. 976. *) Gaedhil 107; GXXXIX. •) Her bør 
det erindres, at Timoling i Carlow 955 blev plyndret fra Havet 
af Laraic (F. M. 951), hvilken Høvding i Følge nogle Forfattere 
skal have givet Waterford sit ældre Navn Port Lairge. Dette er 
dog vist en meget tvivlsom Antagelse. Nordmændene kaldte den 
Vedratj6rdr. Jfr. Worsaae, Minder om de Danske og Nordmæn- 
dene 396. *) Gaedhil 157. 



Waterforderne. 143 

ogsaa Maelsechlainn udstrakte sin Magt over dem. Han 
drager i Forening med Glimiarn, Olafs Søn og en Halv- 
broder paa mødrene Side til Maelsechlainn, mod.Domh- 
nall Claen og Ivar^). og Mange af de Fremmede og 
Irerne faldt eller druknede, saaledes Gilla Padraigh, 
Ivars Søn-). 

Brian drog derpaa med sine Mænd til Ossory, hvis 
Høvding lagdes i Lænker og maatte give Gisler; han 
drog til Leinster, hvor de tvende Hovedkonger hyldede 
ham, saa at nu hele den sydlige Halvdel af Irland Leth- 
Mogha erkjendte ham som Herre '^). Nu sigtede han 
efter at blive hele Irlands Konge. En betydelig Flaade 
blev samlet paa Derg Deirc, og han førte 300 Baade 
nied sig op ad Shannon til Lough Ree, hvorfra han 
plyndrede Meath, Leitrim og Cavan. En stor Skare 
drog til Connaught og udrettede onde Gjerninger, me- 
dens dog ogsaa mange af hans Forbundne faldt; paa 
dette Tog havde han Waterf ordnordboerne med sig '*), 
eller det var med andre Ord disse, der ydede ham Skibe. 



///. Kong lUaelsecMaiuns Kampe med de Norske i 

DubHn. 

• 

Vi skulle nu se, at der ogsaa i andre Egne var 
blevet kæmpet alvorlige Kampe med Nordboerne, og 
at der paa Irlands Kongestol sad en Hersker, som ikke 
i Tapperhed stod tilbage for Brian. Først skulle vi dog 
fortælle den Dublinske Kolonis Historie efter 953, da 
Olaf Kvaran paa ny overtog Magten. 



M Denne havde Aaret i Forvejen plyndret Kildare. Tigher- 
nach 982; A. Ult. 981; Chron. Scot. 980; F.M. 981. ') Tigher-, 
nach 983; A. Ult. 982; Chron. Scot. 981; F. M. 982; Dr. Todd 
CXLVIII; jfr. om forskjellige Læsninger Dr. Todd 291. »> Gaed- 
hil 107. '•) Chron. Scot. 986; F. M. 987. 



144 Olaf Kvarans Herredømme i Dublin. 

Vi have alt paa mange foregaaende Blade set denne 
Vikings Bedrifter. Vi have fulgt ham paa hans ihær- 
dige Tog mod Angelsakserne og hørt om hans flere 
kortere Ophold i Dublin. De islandske Sagaer^) kjende 
ham ikke mindre vel end de irske Kilder, og begge 
give ham Tilnavnet Kvaran, det irske Ord for en San- 
dal'O* Om hans Giftermaal med Kong Konstantins 
Datter vide de nordiske Kilder Intet, hvorimod man 
baade i Norden og paa Irland véd, at hans (anden?) 
Hustru hed Gormlaith (om hende skulle vi senere tale) 'O, 
og i Norden, at hans Søster Gyda havde ægtet en mæg- 
tig Jarl i England, efter hvis Død hun forestod Landet. 
En anset Mand Alfwin havde da bejlet til hende, men 
hun havde svaret, at hun selv vilde vælge sin Ægtefælle, 
og havde sammenkaldt Ting i dette Øjemed. Hun valgte 
(Ja paa Tinget en fremmed Kæmpe med et djærvt Ud- 
seende, hvilken senere viste sig at være Olaf Tryggves- 
søn. Forinden maatte denne dog bestaa en Tvekamp 
med Alfwin, som imidlertid blev overvunden. Olaf 
ægtede Gyda og opholdt sig afvexlende i England og 
Irland^). 

Olaf Kvaran var i en lang Række Aar Byens Her- 
sker, og der udførtes mange Hærgetog under hans« 
Ledelse. Som det første Tog anføres hans Plyndring 
af Inis-Doimhle (ved Waterford) og Inis-Uladh i Wick- 
low (Syd for Dublin)*). Conghalach, Irlands Konge, var 
i Aaret 956 draget ind i Leinster og havde plyndret 
Landet og afholdt Markedet i Liffe med behørig Fest- 
lighed i tre Dage; der blev da hemmeligt sendt Bud 
af de Angrebne til Dublin, og Olaf kom dragende og 



*j Thorgils Orraskjald opholder sig hos Olaf Kvaran i Dublin. 
Landnåmabék I. c. 19. ') Gaedhil CI. . ') Et tredie Ægteskab 
omtaler Mathæns Westmon. 940, nemlig med den northumberske 
Jarl Orms Datter, se foran S. 79 Anm. 4. *) Snorre, Olaf 

Tryggvessøns Saga c. 33, 34. *) F. M. 951. 



r 



Olaf Kvarans Herredømme i Dublin. 145 

• lagde et Baghold for Conghalach, som kom af Dage 
med mange af sine Mænd'). Nogle Aar efter nævnes 
Carlas, Søn af Conn, Søn af Donchadh, som slaaet af 
Nordmændene -). Sitric Cam (den Krogryggede) var 
kommet fra Havet til Ui Coigain i Kildare, men Olaf 
med Dublinerne og Leinstermændene overvældede hans 
Skarer, saa at han efter at være saaret af et Pileskud 
i Læggen maatte lade sine Mænd i Stikken og flygte 
til Skibene^). I Aaret 963 plyndrede Olaf med Du- 
blinerne Kildare; mange gejstlige Mænd toges til Fange, 
men Niall, Erulfs Søn eller Ætling, fattede Medlidenhed 
med dem og løskjøbte dem *). Samme Aar slog Ossory- 
mændene Olaf og hans Følge, af hvilket Mange faldt, 
hvorimellem Bødvar, Niras Søn ^). 

I Forening med Cearbhall, Lorcans Søn, gjorde 
Olaf et Tog ind i Kildare og dræbte Abbeden Muircad- 
hach, men Cearbhall, som var Leinsters Tronfølger, blev 
kort efter dræbt, da han sammen med Olaf gjorde et 
Tog ind i Breagh^). Irlands Konge Domhnall plyndrer 
nu Leinster vidt og bredt lige til Havet og fører et 
stort Bytte af Køer med sig; i to Maaneder varede 
denne hans Krig med de Fremmede og Leinster- 
mændene'). Næste Aar hærges Kells af Sitric, Olafs 
Søn, og af Leinstermændene under Muirchadh; men 
Domhnall slaar dem ^), hvorfor Olaf Kvaran drager med 



O A. Ult. 955; Chron. Scot. 955; F. M. 954. *) F. M. 958; 
A. Ult. 959. — A. Ult. 962, Chron. Scot. 961: Godfred, Olafs Søn, 
dør; A. Clonmacn. 957: a very fair and homesome aian. Paa 
denne Tid skal i Følge Kormaks Saga c. 19 Harald Graafeld have 
været paa Vikingetog i Irland. Jfr. Munch, Norske Folks Historie 
I. 2. 29. ») F. M. 960 jfr. Dr. Todd S. 286. *) A. Ult. 963; 
F. M. 962; Chron. Scot. 962. *) F. M. 962 (Batbarr mac Nirae). 
«) F. M. 965. ') A. Ult. 967; Chron. Scot. 966; F. M. 966. 

') F. M. 967. Da Intet herom findes i Chron. Scot. og A. Ult., 
kunde det være en Fordobling af den følgende Notits, jfr. Dr, 
Todd S. 286. 

10 



146 0^^^ K varans Herredømme i Dublin. 

Nordboer og Leinstermænd ind i Kells paa ny; ban tog 
meget Kvæg til Bytte, men mistede en Del Folk, og 
senere sejrede ban over Ui-Neill i Meatb'). 

Muircbeartacb, Søn af Irlands Konge, begynder nu 
at plyndre Loutb og Gonaille, og bans Fader ødelægger 
ved Saar og Brand en Hob paa 300, baade Mænd og 
Kvinder^). Snart efter slaar Dombnall de Fremmede 
og de med dem forbundne Meatbmænd og bærger disses 
Kirker og Forter'). Nogle Aar efter slog Olaf Kvaran 
Muircbeartacb og Congbalacb, de to Arvinger til Irlands 
Monarki^). Ligesaa slaa de Fremmede Leinstermændene 
med deres Konge, Ugaire, i Syd-Kildare ^), og Olaf 
sejrer i Vest-Meatb over Kong Dombnall^). 

Maelsecblainn besteg nu Irlands Kongestol 
og indviede sin Regerings første Aar med en Kamp og 
en Sejr over de Fremmede ved Irlands Kongesæde Tara. 

Det var Olafs Sønner fra Dublin, med bvem ban 
kæmpede, og en af disse, Ragbnall, maatte bøde med 
Livet; ligesaa faldt Conmael, Gille- Airris Søn'), og Ta- 
leren fra Dublin ^). Det synes af Kilderne som om de 



»; A. Ult. 969; Chron, Scot. 968; F. M. 968. ») Chron. 

Scot. 968; A. UU. 969 (350); F. M. 968. •) A. Ult. 970; F. M. 
969. Tighernach 975: Prima expeditio Maelsecbnalli a Dablinio, 
in qua confregit et succidit silvam. Chron. Scot. 973: on which 
occasion he broke the ForeigneWs leg. De andre Kilder Intet. 
*) Tighernach 977; F. M. 975. *») A. Ult. 977; Chron. Scot. 976; 
F. M. 976; Gaedhil 47. •) F. M. 976. ') Chron. Scot. 978: 
Conamail mac Gille Airre (Tighernach 980, F. M. 978 ligesaa). 
A. UU 979: Conamhal mac airri Gall 3: Søn af de Fremmedes 
Underkonge (Air-ri). Gaedhil 86: Conmael mac Gilli ardri ele 
gall^(en anden høj Konge over de Fremmede]. ") Chron. Scot. 
978: (Arlabraid = Taleren) saaledes ogsaa Tighernach 980 og 
F. M. 978. Gaedhil 46 ikke dette Ord, men: ocns mati gall (and 
the nobles of the Foreigners). Hvis her virkelig skal læses 
^Taleren" — hvad der er tvivlsomt — , maa der sigtes til en lig- 
nende Person som „t^ulr å Salhaugam*' paa Snoldelev- Stenen. 
Jfr. Rosenberg, Nordboernes Aandsliv I. 98. II. 82. 



Maelsechlainn sejrer over Dublinerne« 147 

Norske i Dublin havde faaet Hjælp fra andre Kolonier, 
især fra Hebriderne '). Imidlertid faldt ogsaa mange 
Irer i Kampen. Maelsechlainn forenede sig nu med 
Ulsterkongen og drog mod Dublin, som belejredes i 3 
Dage og 3 Nætter, hvorefter de befriede Erins Gisler 
og Domhnall Claen, Leinsters Konge, som havde været 
et Aar i deres Fangenskab*). Men ikke nok hermed, 
thi de Fremmede maatte give 2000 Køer^) og andet 
Gods og Guld, og de maatte tilstaa Ui-Neill Frihed 
lige fra Shannon i Vest til Havet uden Tribut eller 
Skat. Det var ved denne Lejlighed, at Maelsechlainn 
lod kundgjøre: „Lad enhver Irer paa de Fremmedes 
Grund, som er i Trældom og Vornedskab, drage til sit 
Hjemsted og nyde Fred og Lykke". Saaledes gjorde 
Maelsechlainn Ende paa dette „babyloniske Fangenskab, 
hvis Lidelser vare omtrent saa store som Helvedes"*). 
Olaf, Sitrics Søn, gik da som Pilgrim over Havet til 
Columbas hellige (Jona), og her døde han efter 
helligt Levnet og Bod^). 

Ni Aar efter vandt Maelsechlainn en ny Sejr over 



^) A. Ult. 979: coDtra alienigenas Dublinii et insularam, in 
quo Btrages facta est alienigenarum orientaliam et maltitadiDis 
alienigenarum aliaram Hiberniæ. Saaledes ogsaa Todd i Gaedhil 
S. CI. •) A. Dit. 979; Chron. Scot.978; Tighernach 980; Gaedhil 
47; F. M. 978, 979. ») F. M. 979: 2000 var Antallet af Gieler, 
hvad d(Br ikke er rimeligt. ■*) Chron. Scot. 978; Tighernach 

980; F. M. 979. *) Tighernach 980; Chron. Scot.978; F. M. 979. 
Nogle Aar efter vinder Maelsechlainn i Forening med Gluniarainn, 
Søn af Olaf, en Sejr over Domhnall Cloen, Leinsters Konge, og 
over Ivar af Waterford ; Mange druknede eller dræbtes, derimellem 
Gillapatraic, Ivars Søn. Tighernach 983; A. Ult. 982; F. M. 982 
jfr. Dr. Todd S. 291. I Følge Maurer (Bekehrang I. 262) og 
Munch (I. 2. 205) var Gluniarainn Olaf Kvarans Efterfølger i 
Dublin. Dette er sandsynligt, hvorimod de Grunde, som disse 
Forfattere anføre for at han ikke var denne 01afs> men Olaf God- 
fredssøns Søn, ikke forekomme mig overbevisende, jfr. ogsaa Dr. 
Todd 6. 288. 

10* 



148 Maelsechlainn sejrer over Dablinerne. 

de FremmedQ ved Dublin; han belejrede Fæstningen 
i tyve Ns^tter og Dage, saa at Besætningen intet Vand 
havde at drikke uden Saltvand. Tilsidst tilstod de ham 
hans fulde Fordring, saalænge han var Konge, og en 
Unze Guld af hver Grund i Dublin til Juleskud for 
altid M- I dette samme Aar mistede de Norske en af 
deres Høvdinger, i det Gluniam (Jærnknæ)-), Olafs Søn, 
blev dræbt af sin egen Træl Colbain, medens denne var 
drukken'^). 

Ligesom disse Sejre over de Norske maatte vække 
Brians Misundelse, saaledes havde en anden Daad af 
Maelsechlainn for altid vakt Dalcassiernes Harme. Han 
var i Aaret 982 draget ind i deres Land paa Hærgetog 
og havde i Foragt for Herskerstammen oprykket det 
store Træ paa den grønne Slette Magh Adhair, hvor- 
under Kongerne hyldedes^). 



IV. Brian biiver Irlands Konge* 

Paa samme Tid, som Maelsechlainn havde vundet 
saa stor Magt over Nordboerne i Dublin, havde Brian 
skaflfet sig det store Herredømme over Stammerne i 
Syden, hvorom vi ovenfor have fortalt. Det var da 
naturligt, at Dublinerne søgte Hjælp ved For- 
bund med Kong Brian. Imidlertid synes der i 
Dublin at have været nogen Uenighed om, til hvilket 
Parti man skulde slutte sig; heri maa man vist søge 
Grunden til de mange indre Uroligheder i denne By. 
Vi finde Nordboerne i 993 paa Plyndring i Ard-Brocain, 



\) Saaledes enslydende i Chron. Scot. 987, Ti^hernach 989, 
F. M. 988. Jfr. foran S. 64 Anm. 1. ^) Dette irske Navn over- 
førtes senere af Nordboerne til England, se Florentius 1066: 
Glonieorn; Domesday 298: Glunier. *) Tighernach 989;.A.Ult. 
988; Chron. Scot. 987; F. M. 988. ") Tighernach 982; F. M. 981. 



Sigtryg Silkeskjæg i Dublin. 149 

Domhnach - Padraig og Muine-Brocain, og kort efter 
bliver Ivar fordreven fra Dublin ^). Aaret efter slaar 
Sitric, Olafs Søn, Gillacele, Arving til Leinster, men saa 
bliver det hans Lod at gaa i Landflygtighed^). Ivar 
kommer Aaret efter til Dublin, og nu plyndre de Frem- 
mede og Muircheartach Domhnach-Padraig (i Meath). 
Maelsechlainn rustede sig imidlertid mod dem; han 
brændte Nenagh (i Tipperary) og drev Brian og hans 
Munstermænd paa Flugt. Fra Dublinerne tog han Thors 
Ring og Carlus' Sværd. Raghnall blev slaaet af Lein- 
stermændene'). Ivar flygtede fra Dublin, og Sitric tog 
hans Plads*); han er de islandske Sagaers Sigtryg 
Silkeskjæg^). Snart efter plyndre Dublinerne Clonard 
og Kells^). 

Uagtet det afgjorte Held, hvormed Maelsechlainn 
havde kæmpet, begyndte han nu at frygte Brians Magt, 
og et Møde mellem de to mægtige Fyrster kom i Stand 
ved Plein-Pattogi (i Vest-Meath), hvor det bestemtes, at 
alle Gisler, som vare i Maelsechlainns Bevaring, skulde 
overgives til Brian, baade de Fremmedes og de, som 
vare givne af Stammerne i Leinster eller Munster, i 
Galway eller Connaught; paa disse Betingelser skulde 
Maelsechlainn erkj endes som Enehersker over Leth Cuinn 
(Erins nordre Halvdel)'). 

Imidlertid havde Leinstermændene begyndt at vise 
Ulydighed mod Brian og truede ham med Krig, hvorfor 
han besluttede sig til at drage mod dem med store 
Skarer. Han har rimeligvis antaget, at Nordboerne i 



*) F. M. 992. Denne Ivar antages af Maurer og Dr. Todd 
for at være Ivar af Waterford; udtrj^kkeligt siges det dog iutet- 
»teds. ») F. M. 993. ») I A. Ult. 993 og A. Inisfall. Bodl. 

977 nævnes Ragnall som Ivars Søn. *) Chron. Scot. 993; A. 

Ult. 993; Tighernach 995; F. M. 994. *) Ham besøger saaledes 
Ganlang Ormstunge og kvæder for ham (se Sag. af G. O. c. 7). 
") F. M. 996; A. Ult. 996. ') Gaedhil 109; CXLII. 



150 Brians Sejr over de Norsie i Dablin. 

Dublin vare Ophavsmændene til deres Modstandslyst, 
hvorfor han rettede sin Marsch mod Fæstningen i Dublin. 
Herfra var jo ogsaa nylig Kildare bleven plyndret, og 
Donchadh var bleven taget til Fange af Sitric, Olafis 
Søn, og af Leinsterkongen Maelmordha ^). Leinster- 
mændene sendte deres Familier og deres Kvæg til et 
Hjørne af Landet, som de Fremmede havde inde, og til 
nogle Byer, medens de selv drog Brian i Møde og stødte 
sammen med hans Hær ved Glenmama. Her stod den 
mindeværdige, blodige Kamp, der foreløbigt kuede de 
Fremmedes Magt og skaffede Brian den højeste Hæder. 
Faldt der end mange Dalcassier og Munstermænd, var 
det dog Intet i Sammenligning med Blodbadet paa de 
Fremmede fra Dublin og fra det øvrige Erin, og paa 
Leinstermændene. Dér blev Harald dræbt, Olafs Søn ^, 
Tronarving hos Erins Fremmede, og Cuilen, Echtigherns 
Søn ^), og 4000 med dem af de bedste af Nordboerne *). 
Nu kunde Brian drage mod Dublin, som han plyndrede 
og ødelagde. Byttet var umaadeligt, og der fandtes 
mellem det en stor Mængde Guld, Sølv, Bronce, kost- 
bare Stene, Bøffelhom, skjønne Bægere, Klæder af alle 
Farver. Det var ved Juletid, at Brian var kommet til 
Fæstningen, og han blev dér en hel Maaned ^). Han 
lod Thors Lund nedhugge og ryddede Passager og 
Gjennemgange. Sitric, Olafs Søn, flygtede fra et Sted 
til et andet, indtil han kom til Ulster. Brian sendte 
imidlertid Ordre om at Ingen maatte huse ham, saa at 
han ingen Beskyttelse fandt hverken hos Aedh, Konge 



^) Chron. Scot. 997^ F. M. 998. *) Tighernach 998 har 
tillige: cum Artalaco f. Sitrici, hvilken Høvding de andre Kilder 
ikke nævne. ^) Tighernach 998: cam Cuileno f. Etigeni. *) Gaed- 
hil 111, 117; Chron. Scot. 997; A. Ult. 998; Brat 999; F.H. 998; 
Tighernach har Beretningen skilt ad ved 2 Aar (998 og 999); den 
forefaldt vel ved Aarsskiftet. ^) Gaedhil S. 117. 8. 113 (to 

Uger). Jfr. Normannerne II. 560. 



Brian rykker frem mod Tara. 151 

af Elagh, eller hos Eochadh, Konge af Øst-Ulster; et 
Fjerdingaar efter kom han da til Brians Hus og under- 
kastede sig ham. Brian gav ham Fæstningen tilbage ^). 

Det var aabenbart ren Politik, som bestemte Brian 
hertil, i det han nemlig havde Brug for denne Høvding 
for at kunne tiltvinge sig Magten over hele Erin. Den 
samme Grund bestemte ham til at benaade Leinsters 
Konge Maelmordha, der havde kæmpet mod ham ved 
Glenmama, men var flygtet og var bleven fanget i et 
Taxtræ; Brian tog mod Gisler af ham og indsatte ham 
som Leinsters virkelige Konge i Stedet for Domhnall 
Claen«). 

Brian drog derpaa hjem til Kinncora, hans sædvan- 
lige Residents ved Kiilaloe (hvor Shannon udvider sig 
som Lough Derg); men nu stod hans Hu kun til at 
vinde Taras Kongestol. Han besluttede at bringe en 
fuldstændig Sammensværgelse til Veje mod Maelsechlainn. 
Fra alle Stammer i Leth Mogha og fra de Fremmede 
kom der Krigere sammen, og i Spidsen for denne Hær 
gik han ind i Meath mod Tara. De Fremmede gik i 
Forvejen med Kavalleri til Magh Breagh, hvor Mael- 
sechlainn angreb dem og slog dem i en hæftig Kamp, 
saa kim Faa slap bort. Brian rykkede frem til samme 
Sted, men indlod sig dog ikke i Slag'^). Han slog Lejr 
ved Tara, i det han lod Udsendinge fordre af Mael- 
sechlainn enten Gisler eller Kamp. Maelsechlainn for- 
langte en Maaneds Henstand for at kunne raadspørge 
Leth Guinn, og dette tilstod Brian ham, i det han 
forblev i sin Lejr*). 

Irlands Konge sendte nu Bud til de tre største 



») Gaedhil 119, CXLVIII; Chron, Scot. 998; A. Ult. 999; 
F. M. 998: tbe foreigners again at Ath-Cliath and their hostages 
to Brian. ») Gaedhil 119, CXLIX. >) Chron, Scot. 998; Tigher- 
nach 1000; F. M. 999. ') Gaedhil 119. 



152 Brians Flaader. 

Høvdinger i Nord-Irland, nemlig Aedh, Herre over de 
nordre Hy Neill, Eochadh, Herre over Øst-Ulster, Cathal, 
Konge i Connaught, om de vilde understøtte", ham i en 

• 

Kamp mod Brian. Allerede Aedhs Svar var afgjørende, 
i det hans Stamme ikke kunde tro, at Dalcassieme 
vilde bukke under for dem, de, som ikke vare flygtede 
for Lochlanns, ej heller for Danmarkerne, den tapreste 
Nation, i Verden ^), og de vilde kun mod Afstaaelser af 
Land slutte sig til Maelsechlainn, saaledes at denne, 
efter at have forhandlet med sine Høvdinger, strax 
besluttede at underkaste sig Brian. Han drog med 
en Garde af 12. Snese Ryttere uden Lejde til Brian og 
tilbød ham Underkastelse og Gisler. Brian svarede da; 
„Siden Du er kommet til os uden Lejde, uden Beskyt- 
telse, uden Tilsagn, give vi Dig et Aars Henstand uden 
at fordre Pant eller Gissel af Dig." Brian gav desuden 
Maelsechlainn tolv Snese Heste, og dennQ vendte der- 
paa hjem med sine Mænd. Men Brian kunde denne 
Gang ikke drage videre mod Nord for at tiltvinge sig 
Underkastelse, i det hans Forraad var sluppet op^). 

Brian lod derpaa en Flaade sejle til Atlone i Ulster 
for at fordre Gisler ^). Selv om ikke Kilderne sagde 
det, vilde vi kunne forudsætte, at det var Nordboernes 
Skibe, under Anførsel af Sitric, Olafs Søn, i Dublin*). 
Samtidigt gik Brians Hær i samme Ærende til Connaught. 
Brian mødte Eochadh og Aedh ved Dundalk, og der 
gaves dem et Aars Henstand og Betænkningstid, imod 
at de maatte love i den Tid ikke at anfalde Mael- 
sechlainn og Brians Forbundne i Connaught^). 

Da et Aar var gaaet, udbød Brian alle sine Tropper 
fra hele friand, der nu havde underkastet sig saa langt 



') Gaedhil 131. ') Gaedhil 131-133, CLIII. ») Gaedhil 
133; A. Ult. 1001. *) Tighernach 1002; F. M. 1001. *) Gaedhil 
133; ChroD. Scot. 1000. 



Brians Rundgang om Irland. 153 

Nord paa som til Årmagh. Mod en saadan Hær var jo 
al Modstand umulig, og Ulstermændene maatte give 
ham Gisler. Samtidigt var der indre . Uroligheder i 
Ulster, og Aedh og Eochadh faldt i en indbyrdes Kamp, 
hvor mange Ulsterkrigere delte Skæbne med dem. Nu 
rykkede Brian gjennem Meath til Armagh, hvor han 
paa Domkirkens Hovedaltar lagde tyve Unzer Guld; 
derfra gik han til Ulster, og han førte Gisler med sig 
fra Ulster, Dalriaderne og hele Norden undtagen fra 
Cinel Conaill (Donegal) '). 

Saaledes kunde Brians Herredømme betragtes som 
sikret, og med Tanken om Muircheartachs berømte 
Rundgang om Irland vilde han foretage sig en lignende 
Eriksgate gjennem alle de Provinser, han havde under- 
lagt sig. Han drog da fra Killaloe Nord paa gjennem 
Connaught til Sligo med venstre Haand til Havet over 
Duff til Moy (i. Donegal), til Tyrone og. til Down og 
Kells. Derpaa hjemforlovede Brian sine Tropper; de 
Fremmede gik til Søs til Dublin, Waterford og Limerick ''*). 

At en irsk Konge skulde gjøre Erobringer udenfor 
Erin, maatte vel kaldes noget uhørt i Irlands Historie, 

■ 

men Brian vilde .ogsaa i denne Henseende staa som et 
lysende Exempel. Han samlede en Flaade, der hoved- 
sageligt bestod af Skibe og Søkrigere fra Dublin og 
Waterford, men dog ogsaa fra Ui-Eathach i Munster 
(ved Grevskabet Corks sydvestlige Kyst) og fra Ui- 
Ceinnselaigh ^) i Grevskabet Wexford og af næsten alle 



») Oaedhil 135. ^) A. Uli. 1005; Gaedhil 135-137; jfr. 

F. M. 1005, S. 755. ") Med Hensyn til Nordboernes Forhold til 
denne Stamme kan mærkes, at Diarmaid, dens Høvding^, bliver 
forrædersk slaaet af Donndabhan, Ivars Søn, men da denne ogsaa 
dræber Ossorys Konge Gilla Padraig, fældes han af Leinster- 
mændene (F. M. 995, Chron. Scol. 994, Tighernach 996). To Aar 
senere drager Ivar ind i deres Territorinm, men mister den største 
Del af sine Heste og mange Krigere (F. M. 997). 



154 Brians Tog til Skotland og Wales. 

de Erins Mænd, som kunde gaa til Søs ^). De hævede 
nu kongelig Skat af Sakser og Waliser, af Lennoxmæn- 
dene i Skotland og af Argyle, og toge tillige Gisler. 
Brian fordelte Byttet saaledes, at Kongen i Dublin fik 
en Trediedel, Krigerne fra Leinster og Ui-Eathach i 
Munster en Trediedel, den sidste Trediedel gav han til 
alle Udøvere af Kunster og Videnskaber og til Enhver, 
som var mest i Trang derfor. 

Paa dette Tidspunkt maa vel de Fredens Aar under 
Kong Brians Regering være indtraadte, hvorom Tradi- 
tionen har saa meget at berette, men som det er saa 
vanskeligt at finde Plads til mellem Annalernes stadige 
Udsagn om urolige Tider. Brian skal have beskyttet al 
Fredens Idræt, straffet og dræbt Tyve og Røvere Og 
holdt Vikingerne i Ave, saa at der var fuld Tryghed for 
enhver fredelig Vandrer 2). Han lod Forter og Skanser 
bygge trindt om, anlagde Landeveje og opførte Broer; 
det skyldes ham, at fiere Kirker og Klokketaarue byg- 
gedes, ligesaa at Lærde og Lærere understøttedes og 
at Bøger kjøbtes paa den anden Side af Havet, fordi 
den største Part af Kirkernes Bøger vare blevne brændte 
eller kastede i Vandet af de nordiske Sørøvere ^). 



F. Oprør mod Brian, 

I et Samfund som Irernes flyve Spirerne til Splid 
og Komplot omkring i Luften, og ved den mindste An- 
ledning slaa de ned med alle et Smitstofs ulykke- 



*) Gaedhil 137, CLVUI. Det forekommer mig, at Dr. Todd 
har misforstaaet TexteDS Mening; det er ikke de \o irske Stammer 
ved Cork og Wexford, som udrnste Flaaden, men derimod de i 
disse Stammers Land bosatte Nordboer. Dette er den natarligste 
Forstaaelse af Texten (ogsaa saaledes som Dr. Todd oversætter 
den) og desuden efter de bestaaende Forhold det rimeligste. 
^) Se Sagnet herom Normannerne L346. ^) Gaedhil 137—141. 



Gormflaith ophidser sin Broder Maelmordha mod Brian. 155 

bringende Virkninger. Det skulde ikke vare længe før 
mange af de Misfornøjede, som Brians Handlevis havde 
skabt, skulde vende sig' mod ham. 

Maelmordha, Leinsterkongen,' havde en Gang ført 
tre Fyrretræsmaster til Kinncora som Hædersgave og 
som Tegn paa Underkastelse. Medens disse nu bragtes 
frem i et højtideligt Optog, hændte det, at Maelmordha, 
der var iført en prægtig Silkekappe med Guldbort og 
Sølvknapper, som Brian havde skjænket ham, fik en af 
disse Knapper afreven. Da Kongen kom til Kinncora, 
tog han Kappen af og gav den til sin Søster Gormflaith, 
Brians Hustru, med Anmodning om at hun vilde sy en 
Sølvknap i. Dronningen tog Kappen og kastede den i 
Ilden, i det hun bebrejdede sin Broder, at han vilde 
være Nogens Tyende, og ophidsede ham til aldrig at 
taale Trældom O* Næste Morgen sad Murchadh, Brians 
ældste Søn, og spillede Skak med en Slægtning. Mael- 
mordha, som saa derpaa, gav Raad om et Træk, Bom 
bevirkede, at Murchadh tabte. Murchadh blev da vred 
og sagde: „Det var Dig, som gav de Fremmede Raad, 
da de bleve slagne.'' Maelmordha svarede: „Jeg vil 
paa ny give dem et Raad, og de skulle ikke tabe.** 
,^Saa maa Du selv holde Taxtræet rede,'* sagde Mur- 
chadh,* i det han sigtede til, hvorledes Maelmordha 
havde reddet sig efter Kampen ved Glenmama ^). Da 
blev Maelmordha vred og trak sig tilbage til sit Senge- 
rum, og han forlod Slottet uden at tage Afsked. 

Brian sendte en af sine Mænd efter ham for at faa 
ham til at vende om og høre forsonende Ord. Sende- 
budet naaede ham ved Plankebroen ved Killaloe, da 
han steg til Hest, og en Samtale udspandt sig mellem 
dem. Vreden kogte imidlertid endnu i Leinsterkongen, 
og han gav Sendebudet et frygteligt Slag i Hovedet 



>) Gaedfail 143. ^} Se foran S. 151. 



156 Oprør mod Brian. 

med sin Ridepisk. Han rejste derpaa hjem til sin 
Stamme og sammenkaldte de mægtigste Mænd. Ved 
sin Fortælling om hvad der var hændt ham ophidsede 
han dem til Modstand; ligesaa gik der Bud til mange 
af de misfornøjede Stammer, og de lovede Alle Hjælp ^). 

Nu begyndte da rundt om Kampen mod Brian og 
hans Forbundsfæller. Flaherty O'Neill gav sig paa 
Plyndring i Meath og slog Osli, en Søn af Dubhcenn 
fra Liraerick, hvem Brian havde gjort til Høvding og 
Drost ^), og mange Andre. Tvende Høvdinger gave sig 
i Kamp med Maelsechlainn , men de bleve slagne^). 
Denne gik derpaa i Togt mod Nordboerne, hvis Egne 
han plyndre^le lige til Howth; men Maelmordha og 
Sitric, Olafs Søn, med de Fremmede og Leinstermæn- 
dene overrumplede en af hans trende Delinger, i hvilken 
Træfning 200 faldt*). En stor Flaade Fremmede lan- 
dede i Munster og brændte Cork, men Gud tog strax 
efter Hævn derfor, i det Olaf, Sitrics Søn, og Mathgam- 
hain, Dubhgalls Søn, med mange Andre bleve slagne 
af Cathal ''). 

De Fremmede og Leinstermændene foretoge derpaa 
et stort Hærtog ind i Meath, og de plyndrede saa langt 
som til St. Fechins Kloster i Fore (Vesf-Meath) ^). Nu 
var Maelsechlainns Taalmodighed gaaet tabt, bg han 
sendte Bud til Brian, om han virkelig skulde udholde 
alt dette uden at faa Bistand. Brian maatte ruste sig 



') Gaedhil 147; CLXIII. ') Gaedhil 147 (an officer ofBrian 
and one of his high stewards). ^) F. M. 1012. *) Gaedhil 

149; Chron. Scot. 1011; F. M. 1012; Annals of Loch Cé 1014. 
^) A. Ult. 1012 (Mathgamain f. Dubgillæ f. Amlafi); Chron. Scot. 
1011; F. M. 1012. I Ulsterannalerne findes tillige følgende Notits, 
som jeg ikke véd at forklare: Gi Idas Mochonna, filius Fogartagi, 
rez australis Bregiæ, obiit in somno, in domo Maelsechlanni, 
poetqnam vi coegissei; Alienigenas, nt ararent corporibus suis atque 
nt duo dentale trahentes, aratram seqaerentnr. ^) Gaedhil 149. 



Hjælpetropper sendes fra mange Lande. 157 

Og drog med Munster- og Connaughtmændene til Ossory 
og Leinster. Hans Søn Murchadh hærgede Leinster saa 
vidt som til St. Kevin ved Glendaloch (i Wicklow). 
Tilsidst naaede denne Sletten omkring Dublin, hvor 
Brian ogsaa kom med sine Krigere. ,,At angribe Dublin 
ved denne Lejlighed var ikke at anfalde en hullet 
Skanse. Det var som at stikke Haanden ind i en Grifs 
Rede for at angribe den" *). Den forenede. Hær belej- 
rede de Danske fra St. Ciarans Fest (9de Sept.) til 
Julen; men da var Brians Forraad sluppet op, og han 
maatte begive sig paa Hjemvejen-). 

Næste Foraar ved St. Patricks Fest (17de Marts) 
mønstrede Brian paa ny sine Tropper og begyndte et 
Tog mod Dublin. Da sendte Nordboerne Bud allevegne 
rundt om og bad om Krigere og Understøttelse for at 
kunne møde Brian i Kamp. 

Blandt de Lande og Landskaber, hvorfra Krigere 
strømmede til Dublin, maa nævnes Man, Skye, Lewis, 
Cantire, Argyle, Cornwall, St. Davids i Pembrokeshire ; 
fra Syderøeme og Orknøerne kom de, ja endog fra 
Frankrig, Flandern^) og selve Norden^). 

Njals Saga og de irske Kilder ere enige om at 



>) Annals of Loch Cé 1014. *) Gaedhil 151; F. M. 1012. 
•) Ademar af Chabannes II. c. 55 (Pertz IV. 140): Normanni cum 
innumera classe Hiberniam . . . ingressi sunt una cura uxoribus 
et liberis et captivis chrislianis quos feceront sibi servos, ut Hir- 
landis ezstinctis ipsi pro eis babitarent opnlentissimam terram. 
*) Gaedhil 153. Annals of Loch Cé S. 5: and froui Caer-Eighist 
[not identifiedj and from Caer-Goniath [probably Caer-Gwent, or 
Caerwent] . . and from the Renna and from the Britons and from 
the Flemings [By the name Renna (pi. of rinn, a point) are 
probably meant the Rinns of Galloway, in Scotland] . . and the 
merchants who bad come from the lands of France and from the 
Saxons and from Britain, and from the Romans. I Gaedhil fore- 
kommer oftere Navnet Corndabliteoc snart om en Person^ snart 
om et Sted. Et Haandskrift, som Skene anfører (Celtic Scotland 
I. 387), har Cor na liagog som Stednavn. 



158 Kong Sigtryg besøger Sigurd Jarl. 

Sigurd Jarl fra Orknø drog til Irland^). Den islandske 
Saga beretter saaledes: 

„Da kom der til Sigurd Jarl en Konge ved Navn 
Sigtryg fra Irland. Han var en Søn af Olaf Kva'ran, 
men hans Moder hed Gormlød. Hun var overmaade 
smuk, og skikkede sig meget vel i Alt, hvor hun ikke 
havde sin egen Villie, men derimod hed det, at hun 
skikkede sig ilde med Alt. hvor hun raadte sig selv. 
Brian hed den Konge, som havde været gift med hende; 
nu vare de skilte ad. Han var en overmaade god Konge. 
Sine Landsforviste eftergav han den samme Forbrydelse 
tre Gange; men begik de den oftere, lod han dem 
dømme efter Loven. Deraf kan man noksom mærke, 
hvilken Konge han har været. Han havde sit Sæde i 
Kunjattaborg ^) paa Irland. Hans Broder Ulf Hræda 
var en stor Kæmpe og Kriger. Brians Fostersøn hed 
Kerthialfad, en Søn af den Kong Kylfe, som holdt mange 
Slag med Kong Brian og maatte flygte fra Landet for 
ham, og de forligedes. Da tog Kong Brian hans Søn 
Kerthialfad til sig og elskede ham mere end sine egne 
Sønner. Han var voxen paa den Tid, vi her tale om, 
og var en overmaade tapper Mand. Kong Brians ældste 
Søn hed Dungad ^), den Anden Margad, den Tredie 
Takt^); ham kalde vi Tann. Han var den yngste, men 
Kong Brians ældste Sønner vare voxne og meget raske 
Mænd." 

„Gormlød var ikke Moder til Kong Brians Børn, 
og efter deres Skilsmisse var hun bleven ham saa gram. 



«) Gaedhil 153: Siucraid, mac Lotair; F. M. 1013: Sichfrit 
mac Lodair jarla Insi hore. A. Loch Cé S. 5: Siograd Fion and 
Siograd Donn (den Brune), two sons of Lothar, Jarl of Innsi-h-Orc. 
Nj als Saga c. 154. *) Dette Navn ligner mest Connaught, roen 

skal jo være Cinncora. ») Ikke ældst, se Dr. Todd CLXIII, 

men den, der fulgte ham paa Tronen. *) Denne kjendes vist 

ikke af irske Kilder. 



Kong Sigtryg opsøger Hjælpetropper. 159 

at hun gjærne vilde have ham taget af Dage. Hun 
æggede meget sin Søn Sigtryg til at dræbe ham. Nu 
sendte hun ham til Sigurd Jarl for at bede ham om 
Hjælp". Kong Sigtryg kom før Jul 1013 til Orknøerne. 
Sigurd Jarl lovede, efter nogle Vanskeligheder,,sin Bistand 
paa det Vilkaar, at han skulde have hans Moder til Ægte 
og blive Irlands Konge, om de fældte Brian. Sigurd 
Jarl skulde komme til Dublin Palmesøndag. Gormlød 
var tilfreds dermed, men ønskede dog en større Styrke 
samlet. 

Her bør nu indskydes den Bemærkning med Hensyn 
til Gormlød eller Gormflaith, at der, hvad enten vi 
holde os til de irske eller nordiske Kilder, er noget 
Uforstaaeligt i Beretningen om hendes Ægteskaber. 
HuB siges at have været gift med Olaf Kvaran, Mael- 
sechlainn og Brian, uden at det lader sig klare, i 
hvilken Rækkefølge disse Ægteskaber fandt Sted ^). 
Forvirringen forøges ydermere ved at hendes tre Mænd 
vare samtidigt i Live og ved at hun ses at have op- 
holdt sig ved Brians Hof, efter at hun var skilt fra ham. 

Som alt sagt ønskede hun endnu flere Vikingers 
Bistand, og da hun havde bragt i Erfaring, at der ved 
Vestkysten af Man laa tvende Vikinger med 30 Skibe, 
Ospak og Broder, maatte Sigtryg ogsaa opsøge dem. 
Broder havde været Kristen og viet til Messedegn ; men 
han havde svigtet Troen. Han dyrkede nu som Gud- 
niding hedenske Skytsaander og var en stor Troldmand. 
Ogsaa han fik Løfte om Herredømmet paa Irland og 



») Jfr. Dr. Todd i Gaedhil CLXI. F. M. 1030: Gormlaith, 
mother of the klDg of tbe foreigners i. e. Sitric died. It was tbis 
Gormlaith that took the three leaps of which was said: 
Gormlaith took three leaps, 
which a woman shall never take [agnin], 
a leap at At-cliath, a leap at Teamhair, 
a leap at Caiseal of the goblets over all. 



160 Vikingerne Ospak og Brodét. 

Gormlød til Ægte; dog skulde dette holdes hemmeligt 
for Sigurd Jarl. Ospak var Hedning, men brav og for- 
standig; han vilde ikke kæmpe mod den gode Kong 
Brian, men stille sig paa hans Side. Flaaden blev da 
delt, og Ospak fik 10, Broder 20 Skibe. 

De irske Kilder omtale ogsaa disse to Høvdinger *), 
nemlig „Brodor 'O Jarl og Olaf (Ascadal, Asgal), Søn 
af Kongen af Lochlann, d. e. de to Jarler af York og 
af Nordsaksernes Land". ■ Hvis Ospak virkelig er den 
sidstnævnte af disse Vikinger, har han ikke staaet paa 
Brians Side, saaledes som Sagaen angiver. 

Blandt de andre Krigere, som droge mod Kong 
Brian, kan nævnes Goistilin Gall og Amond, Søn af 
Duibhghin, de to Konger fra Waterford ^) ; fremdeles de 
fire Kronprinser hos de Fremmede, Dubhgall, Olafs Søn, 
Gilla Oiarain, Søn af Gluniaraind, Olafs Søn, og Don- 



') Gaedhil 151. Et andet Haandskrift derimod: Brodar iarla 
Cairi h Ascadal mac ri Lochland ocus Ascadal iarla Cairi h Ascadal. 
Annals of Loch Gé: Jarla Caoire Eabroig. Et Digt: Brodar og 
Asgal, to Sønnor af Lochlanns Konge. ') Nogle Forfattere 

have antaget, at denne Kriger havde et andet Navn og at „Broder" 
skyldes en Misforstaaelse ; han var Ospaks Broder (se Manrer, 
Bekehrung des norvf^eg. Stammes I. 558, Dasent, Bnrnt Njal I. 
OLXXXIX)« Bette kan dog vise næppe antages, for det Første 
fordi baade Sagaerne og de irske Kilder betegne ham saaledes, og 
dernæst fordi der gives et sligt nordisk Navn, der endog er temmelig 
almindeligt: Saxo 250 (Brodder) 178 (Broddo) 413 (Broderus) etc. 
Fiateyjarbék I. 13 (Broddr) Kemble, Codex diplom., Nr. 735, 741 
(1020—24: Brodor miles). — Naar dette staar fast, er der ingen 
Grund til yderligere at imødegaa Maurers lidt dristige Indfald 
— som han selv kalder det — at „Broder" mulig kunde være 
den nordiske Kong Gutring, som Thietmar af Merseburg omtaler 
(VII. c. 27); han var opdraget i et Kloster i. Verden, blev Diakon, 
men affaldt fra Troen. — Broder synes i øvrigt at have været 
dansk, se Chron. Scot 1012: chief of the Danars, F. M. 1013: 
chief of the Dånes of Denmark, A. Ult., God. Clarend. 1013 ligesaa. 
*) Gaedhil 207. Njals Saga nævner en Aamund den Hvide som 
Dellager i Kampen. 



De nordiske Høvdinger opregnes. X^l 

chadh, Sønnesøn af Erulf, Olaf, Søn af Lagmand, God- 
freds Søn; „fire Smaakonger og Høvdinger for Skibe" 
o: Søkonger; nemlig Ottir Dubh, Grisin, Lummin og 
Snadgair ^). Og blandt Heltene optælles end videre Car- 
lus og Ebric (Elbric), to Sønner af Kongen af Frankrig 
eller af Loehlann*^), Anrat, Elb ries Søn, Plait, den 
tapreste Kæmpe blandt de Fremmede, Torbend Dubh, 
Sunin og Suanin; ligesaa Simond, Søn af Turgeis, og 
•Sefraid, Søn af Suinin, Bernard, Søn af Suainin, Jon 
Baron og Ricard, de to Sønner af den røde Pige ^), 
Oisill og Ragnall, de to Sønner af Ivar, Ivars Ætling*). 
Med Sigard Jarl kom Thorstein, Siduhalls Søn, Hrafn den 
Eøde, Haldor, Søn af Gudmund den Rige, og Erling fra 
Strømø ^). 

Brian havde imidlertid ogsaa samlet sine Tropper, 
bestaaende mest af Folk fra Munster og fra Connaught; 
fra Meath vare ogsaa Mange mødte, men Brian stolede 
ej ret paa dem^). I stolt Marsch drog Hæren frem 
mod Dublin; 70 Bannere i alle Farver vajede over de 
fremrykkende Delinger. Da man naaede Dublin, blev 
hele Omegnen plyndret; tillige sendte Kongen nogle 
Delinger, auførte af Sønnen Donchadb, ud at hærge 
Leinster, hvis Krigere og Forsvarere jo vare samlede i 
Dublin. Saa saare Nordboerne i Byen saa Branden i 
Finn-Gall (et Distrikt nærmest ved Dublin), strømmede 
de ud paa Sletten og rejste højt Kampens Faners- 
Kamppladsen hed Clontarf sletten, og Striden 
bar senere Navn af Slaget ved Clontarfs Fiskevær, 



1) Gaedhii 165. ') Gaedbil 155; 207 (Carlus og Ciarlos, 

to Sønner af Kongen af LochlBnn); 165 (Elbric, Søn af Kongen 
af Lochlanii); 259 (Ellric); CLXVII. ^) Se Normannerne I. 19. 

*) Gaedhii 165, 207. A. Loch Cé S. 5: Grisine, a knight of the 
Flemings, and Greisiam from the Normans, . . Suairtgair ocus 
Donnchad h. Eroilbh . . Amlaib mac Lagmainn. ^) Njals Saga 
c. 158. ^) A. Loch Cé 7. ') Gaedhii 155. 

11 



162 Hærene opstilles. 

hvilket fandtes ved Udløbet af Floden Tolka, hvor nu 
Ballyboughbroen findes*). I Følge Njals Saga anførte 
Broder den ene Fløj af Fylkingen og Sigtryg den anden, 
medens Sigurd Jarls Tropper stode i Centrum. Den 
irske Kilde beretter derimod, at de nordiske Hjælpe- 
tropper vare opstillede paa Fronten under Anførsel af 
Broder, af Conmael „hans Moders Søn'* og af Sigurd 
Jarl. Som en Slags Arrieregarde bagved disse stode 
Dublinerne under Anføi^el af Dubhgall, Gillaciarain, 
Donchadh og Olaf. Leinstermændene og Ui-Geinnselaigh 
stode endelig bagved Dublinerne under Anførsel af Mael- 
mordba^. I den nordiske Hær var der 1000 Mand i 
Brynjerustning ^). I Brians Hær stode Dalcassierne 
forrest under Anførsel af Murchadh, Brians ældste Søn, 
lige over for Vikingerne; Muusters og Connaughts Kri- 
gere udgjorde tvende andre Delinger^). 

Det siges, at nogle Vikingehøvdinger havde betalt 
deres Krigere Sold Natten før Kampen og vare dragne 
paa Hjemvejen saa- langt som til Howth, da de saa 
Landet blive hærget og brændt. De havde af Frygt 
for Dalcassiernes store Mængde og Tapperhed tilbudt 
Brian, dersom han vilde udsætte Branden til Solopgang, 
at de vilde rejse deres Master og sætte Sejl op for 
aldrig at vende tilbage igjen. Men da Branden nu 
begyndte, vendte de Om, og de dannede i Forening 
med Leinsterfolket 7 store Delinger^). 



») Dr. Todd S. CLXXXIV. ») Gaedhil 161-165. A, Loch 
Cé S. 7: 6 Delinger, 1 forsvarer Fæstningen, 5 kæmpe med Irerne. 
») F. M. 1013, men 3000 Faldne. Chron. Scot. 1012. *) Gaedhil 
167. *) Gaedhil 157—159. 



Forvarsel om Brians Død. 163 

VL Clontarf' Slaget. 

De store Kampe suge Eftertidens Poesi og Sagn til 
sig. Det er gaaet saaledes. med Clontarfslaget, baade 
hos Irer og hos Nordboer. I det Følgende kan kun * 
meddeles enkelte af de digteriske Fortællinger og Le- 
gender, som smykke Beretningen om denne Kamp. Om 
Forvarsler før Slaget hedder det saaledes: 

Natten før Slaget ved Clontarf saa Indeirghe, Brians 
Tjener, i et Syn, hvorledes mange Klerker kom mod 
Lejren syngende Psalmer og læsende højt, og Indeirghe 
spurgte, hvem de vare: „Det er St. Senan fra Scattery 
Island,'' sagde Kierkerne. „Hvad har bragt ham hid 
fra hans egen Kirke?" „Gjæld, som Brian er ham 
skyldig,** lød Svaret, i det Brian jo nemlig i sine Kampe 
mod Ivar af Limerick havde krænket Øens Hellighed 
(se foran S. 141), „og han kommer for at kræve den." 
„Den vilde blive betalt ham hjemme," sagde Indeirghe, 
,om han end ikke var kommet her." „Imorgen er For-- 
faldstiden," sagde Klerken, „og St. Senan maa betales." 
Derpaa droge de bort. Indeirghe fortalte Brian Synet, 
og dennes Sind formørkedes af tunge Tanker ^). 

Langfredag Morgen, den 23de April 1014 oprandt, 
og den store Slagdag begyndte med en Enekamp, saa 
snart Solen var naaet over Horizonten. Aftenen forinden 
havde en Nordbo Plait, en af de bedste Kæmper mel- 
lem dem, ytret, at ingen Mand i Erins Hær var i Stand til 
at maale sig med ham, og denne Udfordring havde 
Domhnall, Eimhins Søn, Drost af Alba, optaget. Om 
Morgenen kom Plait frem foran Slagordenen og raabte 
tre Gange: Fueras Domhnall? det vil sige: hvor er 
Domhnall, i det den irske Kilde bestræber sig for at 



*) A. Loch Cé 7 — 9. Diarmaid, som havde deltaget i Plyn- 
dringeB af Scattery Island, havde samme Drøm for 37 Aar siden 

11* 



164 LaDgfredag des 25de April 1014. 

tale Norsk. Domhnall svarede da: Her, dit Kryb. De 
kæmpede, og begge gik løs paa hinanden paa Livet. 
Deres Død var den, at de gjensidig stak Sværdet gjen- 
nem hinandens Hj ærter; de faldt om i tæt Omfavning, 
hver af dem med sin Modstanders Haar indfiltjet i sin 
Haand ^). 

Nu lød Kampraabet fra begge Sider. Kilderne tale 
kun lidt om de store Bevægelser i Slagets Gang, men 
vel om Anfaldets Styrke, Tapperheden paa begge Sider, 
det uhyre Tab af Døde og de af Blod overskyllede 
Marker. Mangt et enkelt Træk have Kilderne dog 
bevaret, og heraf fremgaar, at Nordboerne paa mange 
Punkter havde god Fremgang i Kampens Begyndelse, 
hvor hæftig end Irernes Modstand var. 

For Tilskuerne paa Dublins Volde saa det store 
Mandefald ud som naar Høstfolk meje en Havremark. 
Sitric, Olaf Kvarans Søn, stod paa Vagttaarnet med sin 
Hustru, Brians Datter, og han sagde til hende: „De 
Fremmede høste Marken vel; mangt et Neg kaste de 
til Side." „Ved Aftenstid vil Udfaldet ses," sagde hun 2). 

Njals Saga fortæller, at Kerthialfad trængte haardt 
ind paa Sigurd Jarls Skarer, saa at han endog naaede 
frem til Mærkesmanden og vog ham. En Anden greb 
Mærket — det var det berømte Ravnebanner — , men 
han blev snart efter nedlagt. Da vilde Thorstein, Sidu- 
halls Søn, bære det, men Aamund den Hvide raabte til 
ham: „Gjør det ikke; Alle, som bære det, falde!" „Hrafn 
den Røde, bær Du Mærket," raabte Jarl Sigurd, men 
Hrafn svarede: „Bær Du selv din Djævel." Da sagde 
Jarlen: „Det er bedst, at Tiggeren og Posen følges ad," 
og han stak Mærket ind under sin Kappe. 

Murchadh, Brians Søn, bemærkede Sigurd Lødverssen, 



1) Qaedhil 175-177. Haandskriftet B. bar: Fueris DomDall? 
Sana ar DomDall? ') Gaedhil 191. 



Sigard Jarl falder. 165 

Jarl af Orkney, midt i Dalcassiernes Skare dræbende 
og lemlæstende. Han fér ind paa ham og bibragte ham 
et dybt Hug i Halsen, og Sigurd faldt død om '). Ellric, 
Kongen af Lochlanns Søn og en vældig Kriger, trængte 
imidlertid frem mellem de samme Hobe, og det skar 
Murchadh i Hjærtet, at saa Mange maatte falde for 
hans Haand.' Han naaede hen til ham, og en for- 
færdelig Enekamp udspandt sig mellem dem. Murchadh 
fik Nordboen under sig og stødte Sværdet tværs gj en- 
nem hans Bryst, men samtidigt stødte denne en Kniv 
ind i Bugen paa ham, saa at Indvoldene vældede ud. 
Murchadh tabte et Øjeblik Besindelsen, men huggede i 
det næste den Fremmedes Hoved af. Selv havde han 
dog faaet sit Banesaar og døde næste Morgen ved Sol- 
opgang efter at have nydt Herrens Legeme 2). 

Imidlertid havde Brian ikke selv personligt deltaget 
i Kampen; han var jo en Olding og holdt sig foreløbig 
tilbage, i det han ivrigt læste Bønner om Sejr for Sine '). 
Hans Tjener Latean havde Ordre om at se ud og for- 
tælle ham Kampens Udfald. Tvende Gange havde 
Tjeneren meldt ham, at Alt gik vel, eller at Banneret 
dog stod urokket. Den tredie Gang meldte han imid- 
lertid, at uhyre var Blodbadet, at kun faa Høvdinger 
vare ladte tilbage paa Irernes Side, og at Murchadhs 
Fane var faldet. 

Da nærmede Broder og to Krigere sig. Tjeneren 
sagde: der er Folk, som nærme sig os! „Ve mig, hvad 
Art Mænd er det?** Et blaat, stærkt nøgent Slags Folk, 
sagde Tjeneren. „Ak, da er det Fremmede i deres 
Rustning, og de komme næppe med gode Formaal," 
sagde Brian. Han rejste sig nu og trak sit Sværd af 



>) Gaedhil 195, 258. ') Gaedhil 197, 260. ») Njals Saga 
c« 156: Brian vilde ikke kæmpe paa Fastedagen og holdt sig 
derfor tilbage; hans Folk dannede en Skjoldborg omkring ham. 



166 Broder dræber Kong Brian. 

Skeden. Broder gik forbi ham og tog ingen Notits af 
ham. „Cing, Cing (Konge)" ^), sagde en af Broders 
Ledsagere, „det er Kongen." „Nej, nej, Prist, Prist 
(Præst)", sagde Broder, „det er ikke ham, men en ædel 
Præst." „Paa ingen Maade,^ sagde Krigeren, „det er 
den store Konge Brian." Broder vendte da om og stod 
for Kongen med sia skinnende, dobbelte Kampøxe i 
Haanden. Brian stirrede paa ham, og med ét Hug af 
sit Sværd afskar han hans venstre. Ben ved Knæet og 
hans højre ved Foden. Broder kunde dog naa at kløve 
Hovedet paa Brian, netop som denne dræbte en af hans 
Følgesvende ^). 

Det havde været fuld Flodtid, da de Fremmede om 
Morgenen vare gaaede ud til Kamp, og Tidevandet var 
atter paa sit Højeste, da Kampen om Aftenen hørte 
op, saa at de Fremmede ikke havde andetsteds at flygte 
hen end i Havet; thi Irernes Hær havde afskaaret dem 
fra Brohovedet ved Dubhgalls Bro og havde ligeledes 
udelukket dem fra at komme til Skoven^). 

Connaughtmændene havde her anfaldet en Skare 
Norske med forfærdelig Kraft, og begge Partier vare 
omtrent blevne oprevne ; af Connaughtmændene undslap 
kun 100, af de Fremmede fra Dublin kun 20. Den 
sidste Nordbo blev dræbt ved Dubhgalls Bro, nemlig 
Arnaill Scot*). Ved Havet samledes de da som en Flok 
Kvæg, naar det i Middagsheden jages af Spyfluer og 
slige stikkende Insekter. De Fremmede druknede i store 



') Ogsaa dette skal være Norsk. ^) Graedhil 205. A. Loch 
Cé 13: Conaing, Søn afDonncuan, og Brian vare bag Hærordenen, 
syngende Psalmer, d& en Danmarkier styrtede løs og dræbte dem, 
men faldt selv. ') Gaedhil 256. Åt Opgivelsen om Tidevandet 
stemmer med de Virkelige Forhold paa den Dag, er bleven oplyst 
ved astronomisk Beregning, jfr. Dr. Todd XXV f. *) Gaedhil 

185. Dr. Todd S. CLXXXI: maaske Arnljot, Jarl Sigurds skotske 
Drost. 



Be Fremmede flygte til Havet. 167 

Hobe i Havet og laa i Dynger i Hundredevis. Her var 
det, at Thordhelbhach, Murchadhs Søn, Brians Sønnesøn, 
forfulgte de Fremmede ud i Vandet; han blev af Strøm- 
men kastet mod en Planke og druknede O- 

Brians Datter stod atter paa Taarnet, og hun sagde 
til Sigtryg: „Det synes mig, at de Fremmede nu have 
faaet deres Arvelod." „Hvad mener Du, Kvinde?" sagde 
Olafs Søn. „De Fremmede søge til Havet, deres natur- 
lige Arv; Heden jager Kvægflokken i Vandet, men den 
vil vel nok blive malket!" Olafs Søn blev harmfuld 
over hendes Tale, og han sparkede hende ^). 

Det var en af de største Kampe, som Nordboere 
hidtil havde stridt ; 6000 Mand af de forenede Leinster- 
msends og Nordboers Hær laa faldne paa Valen ^). 

Donchadh var som foran sagt bleven sendt ud paa 
Plyndring i Leinster, og han vendte hjem med 28 Oxer, 
som alle bleve slagtede paa Sletten ved Dublin. De 
Fremmede, som vare i Byen, truede med at ville gjøre 
et Udfald, fordi det harmede dem at se deres Kvæg 
blive slagtet i deres Paasyn, men Donchadh lod svare, 
at han hidtil ikke havde været skatskyldig til Sigtryg 
og ikke agtede at svare Skat i Fremtiden ; deres Fjend- 
skab var desuden for Øjeblikket større end nogen Sinde. 
Oxerne bleve slagtede for de Fremmedes Øjne, og Hed- 
ningerne undlode at angribe ^). 



VII, Kampens Følger, 

Allerede den næste Dags Aften udbrød der Uenighed 
mellem Irerne, i det Mændene fra Desmond, som saa 
Daleassiernes ringe Tal og store Tab, begyndte at frem- 



*) Gaedhil 193. *) Gaedhil 193. ») A. Ult. 1013. A. 
Inisf. Dubl. 1Q14. ^) Gaedhil 211. 



168 CloDtarf-Slagets Følger. 

komme med Fordringer. Efter at de havde marscheret 
sammen med Dalcassierne, om end i forskjellige De- 
linger, saa langt tilbage som til Rath Maisten (i Kildare), 
skiltes de ad, og Cian sendte Bud til Donchadh og 
fordrede Gisler, i det han fremsatte den Paastand, at 
Herredømmet over Munster havde afvexlende tilkommet 
en af Oilioll Olums Ætlinge og derfor nu burde til- 
komme Mændene i Desmond. Donchadh svarede imid- 
lertid, at hine ikke frivilligt havde underkastet sig Brian 
og hans Broder, hvorfor han aldrig vilde give dem 
Gisler O- 

Desmonderne greb nu til Vaaben og rykkede frem 
mod Dalcassieme. Brians Søn befalede, at de saarede 
og syge Mænd af hans Hær skulde indsættes i Rath 
Maisten og en Trediedel af Hæren forsvare dem, men 
de Syge og Saarede afslog det. De stoppede deres 
Saar med Mos, tog til Vaabnene og gik i Kamp. Denne 
Villieskraft forbavsede og forskrækkede Desmonderne, 
og de tøvede med at indlade sig i Slag, og da der 
samtidigt udbrød indbyrdes Strid mellem Anførerne om 
hvem der var mest berettiget, delte deres Hær sig i 
forskjellige Hold^'). Denne Uenighed skulde ikke dø 
hen, og Høvdingen Cian faldt næste Aar i Kamp med 
sin Rival Domhnall^), medens denne atter Aaret efter 
blev slaaet af Brians Sønner*). 

De saarede Dalcassier vare meget udmattede efter 
deres Rustning til Kamp, og endnu var man langt fra 
Hjemmet. Da man passerede den lille Strøm Barrow 
(i Kildare), lod man de Syge vaske og rense deres Saar 
i Vandet, og fortsatte derpaa Vejen gjennem det fjendt- 
lige Ossory. Donchadh, dette Distrikts Konge, vilde 
lægge dem Hindringer i Vejen og gjøre Fordring paa 



») Oaedhil 213. *} Gaedhil 215. ») A. Ult. 1013. 

*) A. Ult. 1015; P. M. 1014. 



Glontarf-Slagets Følger. 169 

Herredømmet over Munster. Svaret, som Brians Søn 
gav, var djærvt, og de Syge vare atter beredte til Kamp, 
i det de blot fordrede nedrammede Pæle at støtte sig 
til. Ossorymændene forfærdedes over saadan Udholden- 
hed og opgav deres Fordringer. Men 150 af de Syge 
døde, og de bleve begravede dér, undtagen nogle af de 
fornemste, som førtes til Cinncora *). 

Uagtet alle de Lovtaler, hvormed Brians Biograf 
har overvældet denne Konge og hans Slægt, er der dog 
aabenbart et andet Navn, som skinner stærkt ved hans 
Side. Det er Irlands Konge Maelsechlainn. Allerede 
hans Opførsel, da han underkastede sig Brian, var ros- 
værdig og satte ikke nogen Plet paa hans Ære. Han 
havde troligt hjulpet Brian mod de fælles Fjender før 
Clontarfkampen, og i den havde han vist sig tapper; 
han havde ved Aftenstide forfulgt Resterne af Fjendens 
Armé og særligt Leinstermændene med stor Djærvhed 
lige til Dublins Volde '). 

Det følgende Aar drog han i Forening med de 
nordlige O'Neill til Dublin og brændte Fæstningen og 
alle Husene udenfor den. Senere hjemsøgte han Ui 
Geinnselaigh (i Grevskabet Wexford) og plyndrede dette 
Distrikt, i det han tog mange tusinde Fanger og tillige 
Kvæg. Ligesaa plyndrede han Leinster og Ossory og 
tog Gisler og Bytte ^). 

£n naturlig Følge af Clontarf kamp ens Udfald og 
af disse Sejre var derfor den, at Maelsechlainn ind- 
sattes paa sin gamle Trone og stiltiende erkj endtes af 
Alle. Annalisten Tighernach, der skrev i det Ilte Aar- 
hundrede, ignorerer endog fuldstændigt de 12 Aar, da 



'} Gaedhil 317. Th. Moore har i Irish Melodies (Remember 
tbe Glories of Brien the Brave) besaDget denne Bedrift, der i 
øvrigt er stærkt udsmykket af vor Kilde. ^) F. M. 1013 S. 777. 
») F. M. lOU S. 785. A. Locb Cé 1015. 



170 Clontarf-Slagetfi Følger. 

Brian havde tilranet sig Magten, og lader Maelsechlainn 
regere uden Afbrydelse^), hvad der naturligvis ikke er 
rigtigt. 

Saaledes kunde Brians Tilhængere nok anse Slaget 
som et Tab for Brians Æt, og Mac Liag, hans Hofskjald ^), 
kunde synge sørgeligt om den gamle Hæderstid ^). 

Den nordiske Hovedkilde om Brian-Slaget er Njals 
Saga, og i denne lyder os i Møde en af den oldnordiske 
Poesies mægtige og vilde Digtninge, Sangen om Darrad- 
Væven. Da om Langfredag en Mand paa Gaithness 
ved Navn Darrad gik uden for sin Husdør, saa han 
nogle Skikkelser ride til en Stue, og da han fulgte 
efter og keg ind af en Glug, opdagede han derinde 12 
Kvinder i Færd med at væve. Islætten saa vel som 
Rendegarnet var Mandstarme, og dette nedtyngedes af 
Mandehoveder, Sværd var Slagbord og Pil Skyttel. Med 
Sangens manende Ord vævede de nu Kampen i al sin 
Blodighed, med Marker røde af Blod, brudte Vaaben 
og stungne Menneskelig, og da de havde sunget til 
Ende, reve de Væven ned og rede bort hver med sit 
Stykke, sex i Syd og sex i Nord*). Noget lignende 
hændte Brand Gneistisøn paa Færøerne, og mærkelige 
Syn og Forvarsler viste sig for mange Mænd paa Island, 
Orknøerne og Syderøerne. 

Men mon da Slaget i sine Virkninger var saa mæg- 
tigt, at en af Oldtidens majestætiske Sange fortjener at 



>) Gaedhil CXCVII. *} Han døde 1016 paa IniB-an-Gaill- 
duibh i Shannon. F. M. 1015. A. Inisf. 1016. *) O'Curry, 

manners and customs II. 125. Hardiman, Irish minstrelsy II. 
197 f., 560 f. Om Ægtheden af disse Poesier tør jeg ikke udtale 
nogen Mening. ^) I Fortællingen i Sagaen skjuler sig en Mis- 
forstaaeise, i det Darrad er et angelsaksisk Ord for Spyd, og man 
har altsaa mistydet Kvadets Titel (Spydsangen). Digtet sættes 
end videre vist med Urette i Forbindelse med Brianslaget. Jfr. 
Rosenberg, Nordboernes Aandsliv I. 376 f. 



Clontarf-Slagetfi Følger. 171 

knytte sig til det? At nordisk Blod har flydt i Strømme 
og at rundt om i hele Norden og i alle de skandinaviske 
Kolonier Mange have hegrædt faldne Venner og Slægt- 
ninge, derom er ikke Tvivl. Ønsker man derimod at 
vide, om Kampen havde store Følger for Nordboerne 
paa Irland, da kan man paa en vis Maade benægte det 
Efter Slagdagen bestaa de norske Kolonier som forhen, 
og man mærker ingen Formindskelse i deres Magt; 
irske og norsk-irske Konger krige og hærge, bukke 
under og sejre som forhen. Flere Forfattere have der- 
for nægtet aldeles, at denne Kamp havde nogen Virk- 
ning^). Nu maa det dog erindres, at den hele, gjennem 
mange Hundrede Aar varende Strid mellem Nordboerne 
og de Irske i Grunden er overordentlig ensformig. Det 
Resultat, som alt blev vundet midt i det 9de Aarhun- 
drede, at Dublin, Waterford og Limerick besattes af 
Nordboerne, stod omtrent uforandret ved Magt i de 
følgende Aarhundreder. De Norskes Vælde var stundom 
noget større, stundom noget mindre, de Omraader rundt 
om Byerne, der hørte under dem, undertiden noget 
mere udstrakte end ved tidligere eUer senere Tids- 
punkter, Forbundsfællerne snart faa, snart talrige. Ret 
som det er gaaét i nyere Tider med Irerne og deres 
Modstandere, at Kampene altid ere langvarige, at man 
kun uhyre langsomt naar til Resultater af afgjørende 
Natur, saaledes gik det ogsaa dengang. Naar vi imid^ 
lertid se paa Briankampen ^om et af de alvorligste 
Forsøg paa at kaste de Fremmede ud af Irland og som 
en af de kraftigste Anstrængelser fra disses Side for at 
grundfæste en større Magt over Irerne — de Danskes 
store Lykke i England har vel ogsaa været et fristende 
Forbillede — saa forekommer det mig, at denne Kamp 



') Saaledes Maurer, Bekehrang des norvegischeD Stammes 
L 551. 



172 Clontarf-Slagets Følger. 

har en stor Betydning som den, hvorved de tvende 
Nationers Kræfter afvejes og udmaales lige over for 
hinanden og som viser dem, hvor langt der fra hver 
SidB tør gaas. Senere blev der aldrig fra Nordboernes 
Side vovet noget større Angreb med mægtige Hære, 
hidkaldte langt borte fra. Dernæst lader det sig ikke 
nægte, at Kampene med Nordboerne fra nu af blive 
langt sjældnere; der er ikke denne evindelige Uro, end 
mindre en idelig Ank(»mst af nye Kræfter, og de frede- 
lige Forbindelser mellem Irer og Kolonister tiltage. 
Endelig fortjener én Ting at nævnes. Det er meget 
rimeligt, at Brianslaget, hvorved paa et kritisk Tids- 
punkt og paa selve Kristi Lidelsesdag de nordiske Mænd 
lede et stort Nederlag, for disse har staaet som en 
endelig Afgjørelse af om Hedenskabet skulde herske 
eller Kristendommen; det er i hvert Fald vist, at de 
fra nu af med Iver og Kraft antage den kristne Lære 
og at i den næste Generation Bispedømmer grundlagdes 
' de norske Byer '). 



') Todd, the War of the Gaedhil CXCVIII f. Dasent, the 
Story of Barnt Njal CLXXXIX. Cusack, the Sladent's Manual of 
Irish History 138. i 



Syvende Kapitel. 



Angelsakserne og Nordboerne nnder Kong Edgars 

Begering. 



Vi have skildret, hvorledes det nbrdiske Rige, der 
længst, bevarede sin Uafhængighed i England, blev under- 
kuet af Kong Edred. De danske og norske Kolonister 
vare for Fremtiden Undersaatter i det angelsaksiske 
Rige, og deres Hjemlands Folk .gjorde i en Menneske- 
alder intet nyt Forsøg paa at gjenerhverve dem Fri- 
heden. Vi skulle i dette Kapitel se, hvorledes deres 
Stilling var under fremmede Herskere og hvorfor der 
intet nyt Angreb paa England vovedes. Dette Fredens 
Tidsrum omfatter egentlig tre Kongers Regering, nemlig 
Edvis (9&5-959), Edgars (959-975) og Edvards (975 
— 978), men Hovedinteressen knytter sig aabenbart til 
Kong Edgar. Denne Konges Regeringstid, som var saa 
karakteristisk i mange Retninger og navnlig betydnings- 
fuld i kirkelig Henseende, blev ogsaa afgjørende med 
Hensyn til nordisk Indflydelse i England. Kong Edgar 
regerede desuden en temmelig lang Aarrække, og han 
var Landestyrer, førend han besteg Englands Kongesæde. 

Kong Edvi, der var fulgt Edred paa Thronen, havde 
nemlig opbragt Undersaatteme mod sig dels ved at 
berøve sin Bedstemoder, den overalt højtagtede Eadgifu, 
sine Ejendomme, dels ved at inddrage de Benediktiner- 



174 Oprør mod Kong Edvi. 

klostre, som nylig vare blevne oprettede. Der udbrød 
Opstand i Mercia og de østlige Landskaber, ligesom 
ogsaa i Northumberland *), og de Misfornøjede valgte 
Edgar *0 til Konge '*). Han opnaaede derved et Herre- 
dømme, som i Følge Johan af Wallingford strakte ' sig 
lige fra Themsen til Lothian og Edinburgh ved Firth of 
Forth^); i sine Aktstykker betegner Edgar sig snart 
som Merciernes, snart som Angelsaksernes Konge. 

Medens der nu under den store Mængde af Kong 
Edvis Diplomer, der endnu ere bevarede, saa godt som 
aldrig ^) findes et Navn af nordisk Herkomst, hverken 
blandt „duces" eller „ministri", se vi derimod baade 
Jarler og mere underordnede Mænd af nordisk Herkomst 
ved Siden af de*n merciske Konge ^). Det var vel til 



*) Lappeoberg I. 401. ' 

^) For dog i det Mindste paa ét Sted at gjøre Rede for min 
Maade at gjengive de gamle Personnavne paa, vil jeg bemærke, 
at jeg som Hovedregel har fulgt at bevare den Form, som 
findes i de gamle Kilder. Dette gjælder i lige høj Grad de 
angelsaksiske og de irske Navne, som det gjælder de nordiske 
Navne, der gives os af Udlandets Kilder. Imidlertid bar jeg 
fundet det urimeligt at bevare den ældre Form ved Navne, 
som endnu i vore Dage ere i Brug, om end i en moderniseret 
Skikkelse, og jeg skriver derfor Edvard (ikke Efadweard), 
Edgar (ikke Eadgar). Imidlertid er Grænsen jo vaklende, og 
nogen Uregelmæssighed fremkommer derved. 

^) Stubbs udtaler (Mem. of Su Dunstan S. LXXXIX), at Oprøret 
ikke kan sættes længere tilbage end til 958 i Foraaret. Imid. 
lertid findes i det ægte Aktstykke, som Stubbs selv henfører 
til 958 (Kemble Nr. 471): secundo anno imperii mei. 

*) Wallingford 542. 

^) Kemble Nr. 472 er udstedt 958 af Edvi og har Urm og Gunner 
som Vidner; det bør imidlertid bemærkes, at ogsaa Edgar er 
mellem Vidnerne, Under Nr. 451 (956) findes Urm og Gunner 
som ministri. Disse ere vist de eneste Exempler paa Nord- 
boere under Edvis Diplomer. 

•) Kemble Nr. 471 : Urm dux. Gunner dux. Thurkytel. Thur- 
mod. 480: Oskytel dux. Ulfkytel. Rold. Dragmel. Sigeferd. 
Thurferd. Thurkytel ministri. 



Æthelstan „Halvkonge". 175 

Dels ogsaa dette gode Forhold til Nordboerne, mellem 
hvilke Edgar (som vi strax skulle se) var bleven op- 
draget, der bragte Oprørerne til at vælge ham til 
Regent^). Snart efter døde Kong Edvi (den Iste Ok- 
tober 959), og Edgar blev hele Englands Hersker. 



/. Kong Edgars SigreUe af JLandei. De nordiske 

Koionisters Siiiiing. 

Vi vende os først mod de to danske Landskaber 
for at se, hvad der var hændet dem, efter at de vare 
indlagte under Englands Krone. 

Østangel havde en talrig dansk Befolkning'^) under 



^) Følgende Udeagn kan ogsaa mærkes. Vita S. Dunstani (Me- 
morials of St. D.) S. 35: Factum est . . ut rex . . penitas a 
brumali popnlo relinqueretur contemptus. 

') Jeg maa her benytte Lejligheden til at advare mod en Vild- 
farelse, som jeg ganske sikkert burde have imødegaaet alle- 
rede tidligere; jeg havde ikke bemærket, at den var bleven 
fremsat igjen for nylig. Den gjælder det Tidspunkt, da Øst- 
angel begyndte at bebygges af Danske. A. D. Jørgensen 
udtaler i Den nordiske Kirkes Grundlæggelse S. 186: „alle- 
rede i første Halvdel af det 9de Aarh. træffes her nordiske 
Navne, som i Klostret Croyland ved Bugten the Wash i Øst- 
Ange), og deres Tal tager bestandig til.^ Jørgensen maa her 
støtte sig til Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene 
i England S. 169, jfr. ogsaa Den danske Erobring S. 69, 90. 
De danske Navne paa Personer og Steder, som Worsaae her 
paaberaaber sig, findes i Diplomer og Aktstykker^ som ved- 
røre Croyland og som findes i dette Klosters Historie, der 
tillægges Ingulf. Den Mistanke, som man tidligere nærede 
mod Ingulf, er imidlertid ved de nyeste Undersøgelser bleven 
i høj Grad bestyrket, se især Riley i The Archæological Jour- 
nal Vol. XIX. 32 f., 114 f., Duffus Hardy, Descriptive Cata- 
logue of materials II. 58 f., og navnlig er det paavist, at de 
Aktstykker, som meddeles i denne Psendo-Ingulfs Historie, 
ved en Mængde Termini og Formler, der først brugtes i Ilte 
og 12te Aarhundrede, røbe sig som fabrikerede i en langt 
senere Tid. Man tør derfor Intet bygge paa disse Diplomers 
Efterretninger om Croylands Historie. 



176 Ætheistan „Halvkonge''. 

egen Lovgivning, og denne havde en enkelt Gang rejst 
sig til Kamp, naar der fra Northumberland gjordes Ind- 
fald paa det angelsaksiske Rige. Mærkeligt nok synes 
den første af Ealdormændene over det betvungne Land- 
skab at have havt en Magt, der lignede den, de gamle 
danske Konger over Østangel besad. Han hed Ætheistan 
og havde angelsaksisk Fyrsteblod i sine Aarer; men 
ikke blot ved sin Rigdom og Herkomst, ogsaa ved sin 
Kløgt og Dygtighed havde han vundet stor Anseelse 
baade hos Engelske og Danske. Han var Kongernes 
betroede Raadgiver, og han betegnedes som „Halv- 
konge" *), en Titel, der jo netop fandtes hos vore Nord- 
boer '^). De Kilder, som give os Underretning herom, 
meddele nu, hvor paalidelige de end ere, ikke nærmere 
Tidsbestemmelser for denne Mands Virksomhed, og disse 
maa vi da søge i Diplomerne. Ætheistan har været 
Vidne ved en stor Mængde Retshandler, og hans Navn 



^) Historia Rames. c. 3: Fult in diebus Æthelstani totins olim 
Angliæ Basilei quidam orientalium Anglorum dux, Regiæ 
dignitatis consors et nominis, ab atavis Regibus præclara 
ingenuæ successionis linea transfusus, cui innatæ devotio 
liberalitatis apud conterminales maltam gratiam comparavit, 
apud hostes patriæ nonnullam virtus bellica inividiam gene« 
ravit. Qui, quia et nobililate naturæ et opum aifluentia terre- 
narum et prudentia seculari celebri æstimatione reddebatur 
insignis, præcipue vero quia ipsi regi adeo officiosa erat ejus 
impensa sedulitas, ut ad arbitrium ipsius cuncta Regni negotia 
tractarentur, idcirco ab universis Ætheistan Halfkyng, quod 
est semirex dicebatur. Vita S. Osvcaldi 428: Dux antem 
Æthelstanus erat pater ejus [Æthelwini], quem semi-regem 
appellabant proceres omnesque populi qui tantæ potestatis 
extitit, ut regnum et imperium cnm rege tenere sua ratione 
dicitur. Dette Vita er skrevet racllem 995 — 1005; Stubbs 
kalder det „au invaluable and almost unknown evidence for 
the reign of Edgar and Ethelred**. Det er netop nys bleven 
udgivet af Raine, Historians of the church of York; jeg vil i 
det Følgende ofie benvise til det. 

») Se Normannerne I. 288, II. 118. 



Jarlerne af Northumberland. 177 

tindes under Aktstykker lige fra Kong ÆtKelstans Tid (det 
er da vanskeligt at skjelne mellem ham og en Kollega 
Ælfstan) til Edgars Regering. Det sidste 'Brev, han 
har underskrevet, er fra Tiden 970 O- Han staar i 
Begyndelsen ingenlunde øverst blandt „duces"; det er 
først ved Tiden 943, at han aabner Rækken af Ealdor- 
men, hvilken Plads han ogsaa indtager under Edred 
(946 — 955), men navnlig er han under Edvi (955—959) 
i en Mængde af Breve den Ealdorraan, som staar øverst. 
Under Kong Edgar nævnes derimod Ælfhere først, der- 
efter Ælfeah og saa Æthelstan. 

Northumberland blev erobret fra det engelske 
Rige 954, og det blev givet som Jarledømme til Osulf. 
Nogen Tid efter blev Landet delt mellem tvende Herrer. 

Sagen var nemlig den, %.t Northumberland aabenbart 
var for stort til. én Hersker. Det havde jo fra gammel 
Tid været delt i et Rige Bernicia og i et andet med 
York som Hovedstad, Deira. Endnu ved Tiden 925 — 26 
saa vi, at Ealdred, Søn af Eadulf, beholdt sin gamle 
Herskermagt i Bernicia med Hovedstaden Bamborough 
(S. 65) Tyve Aar efter finde vi to Olaf er samtidigt 
herskende i Northumberland og derpaa en Olaf og én 
Ragnvald (S. 80 — 81). Ogsaa i de følgende Tidsaldre 
skulle vi finde tvende Landsdele i Northumberland-). 
Under Edgar var det nu saaledes, at Eadulf fik Landet 
fra Tees til Firth of Forth, medens Oslac sattes over 
York og Omegn •^). 



>) Kemble, codex diplom. Nr. 556 (969), 1270 (970). 

'O Se herom det Følgende. 

^) JohanDes Wallingford, Gale, Scriptores S. 544. Libellus de 
adventu, citeret af Skene I. 369: Deinde eiib Eadgaro rege 
Oslac præfieitur comes £boraco et locis ei pertinentibus; et 
Eadulf, cognomento Yvelclnld, a Teisa nsque Myrcforth præ- 
ponitur Northy mbri s. Om Myrkvi fjordr som Nordboernes 
Betegnelse for Firth of Forth se Flateyjarbdk II. 471, 508. 

12 



178 Jarlerne af North umberl and. 

Navnene paa de hinanden succederende Jarler af 
Northumberland have vist altsaa været følgende. Efter 
Eadulf af' Bamborough er fulgt Sønnen Osulf ; han 
er som „dux" Vidne under nogle af Æthelstans Breve 
fra 930—935 (Kemble Nr. 349, 351, 352. 364, 367) og 
under nogle af Edreds Breve, nemlig Kemble Nr. 411 
(946): heahgerefa; 424 (949): ad bebb. hehgr. ') ; 425 
(949): dux; 426 (949): Osulf bebb. Senere nævnes han 
ikke, men vi véd, at Northumberland efter Erobringen 
954 blev overladt ham. Oslac dux findes som Vidne 
under et Aktstykke for Croyland af 948 (Kemble Nr. 420), 
hvilket der imidlertid er al mulig Grund til at mistænke. 
Han optræder ellers ikke før 963 (K. 504), men fore- 
kommer derpaa i en Række Aktstykker lige til 978. 

Der mangler dog saaledes Oplysning om, naar Osulf 
døde — og det maa indrømmes, at Kilderne i det Hele 
frembyde Vanskeligheder. I Følge Simeon af Durham 
skal nemlig Osulf have taget til Medbestyrer Oslac. 
Johan af Wallingford beretter derimod, at Edgar paa 
en stor Forsamling i York efter Osulfs Død delte Laudet 
mellem Oslac og Eadulf med Tilnavnet. Yvelchild (o: Ond 
Fyrste). Den angelsaksiske Krønike véd kun, at Oslac 
966 fik et Ealderdom. Lappenberg (I. 408) har løst 
denne Forvikling paa en besynderlig Maade, i det han 
lader Oslac faa York og Deira, Osulf Landet Nord for 
Tees og endelig Eadulf Kystlandet nedenfor Tees. Dette 
kan aabenbart ikke være rigtigt, baade fordi en saadau 
Sammenstøbning af Kilderne ikke synes kritisk tilladelig 
og fordi Northumberland aldrig vides at have været delt 
i tre Dele. Wallingford, som paa disse Punkter har 
selvstændige Notitser om Northumberland, synes her at 
være bedre underrettet end Simeon, og Skriftet Libellus 



^) Formodentligt ad bebbanbnrh (Bamborongh) heahgerefa. Jfr. 
Robertson II. 440. 



Lothian afstaas til Skotterne. • 179 

de adventu bekræfter ogsaa hans Opfattelse. Freeman 
(1.615) udtaler, at Wallingford urigtigt lader Osulf være 
død, da Landet deles, og at han nævner Adulf for Osnlf ; 
hertil kan nu bemærkes, at da Osulf allerede var Em- 
bedsmand 9S0 og han ikke forekommer i Aktstykker 
efter 949, kunde han meget vel være død ved 
Tiden 966. Hvad A.-S. Chronicle angaar, da er det 
vanskeligt at forstaa, hvad dens Notits ved 966 („Oslac 
feng to ealdordome") egentlig sigter til, og der er det 
Mærkelige, at Oslac allerede nogle Aar før 966 nævnes 
som dux i ægte Aktstykker (Kemble Nr. 504 (963) jfr. 
Nr. 1254—56 (965)). 

En skotsk Kilde beretter, at paa Kong Indulfs Tid 
(954 — 962) Edinburgh med tilhørende Omegn blev af 
Anglerne overdraget til Skotterne, som besidde den 
endnu den Dag i Dag *)• Det er nu i og for sig meget 
sandsynligt, at man paa samme Tid, som man ordnede 
Northumberlands Forhold, har foretaget denne Regule- 
ring og overladt Landet mellem Esk og Avon (to mindre 
Floder, der Syd fra kaste sig i Firth of Forth) med sin 
Hovedfæstning til Skotterne-), hvilke jo dog stadigt 
vilde forurolige det. 

Wallingford véd endog god Besked om hvorledes 
det gik til hermed. Edgar var i York samlet med sine 
northumberske Stormænd og delte Provinsen, som det 
nys er sagt. Her fremsatte Kong Kenneth Paastand 
om Arveret til Lothian, og han kom senere til London, 
ledsaget af de to northumberske Jarler og Bisp Ælfsige 
af Linctisfarne, for at opnaa en Samtale med Kongen. 
Efter at han havde fremsat sine Krav, og efter at 



*) Pictish Chron.: In hnjns tempore oppidiim Eder vacnatum 
est ae relictnm est Scottis usque in hodiernum diem. Skene, 
Celtic Scotland I. 565. 

«) Skene I. 365. 

12* 



180 ' Lothian afstaas til Skotterne. 

• 

Kongen derpaa havde raadført sig med sine Witan, fik 
Kenneth I.othian i Forlening og gjorde Hyldest derfor. 
Imidlertid maatte han love, at engelsk Ret og Sprog 
skulde blive opretholdte. „Saaledes blev den gamle 
Strid om Lothian bilagt, skjønt nye stadigt opstaa" ^\ 

Den videnskabelige Splid herom synes i alt Fald 
ikke at skulle faa Ende. Wallingfords Fortælling er saa 
rimelig og naturlig og bekræftes saa godt af den skotske 
Kilde, at der næppe kan rokkes ved den. Roger af 
Wendover fortæller det Samme, kun med den Afvigelse, 
at Skotternes Konge skal have lovet at komme til Hove 
hvert Aar paa den store Fest, naar Kongen bar sin 
Krone. Der blev anvist forskjellige Gaarde paa Vejen 
fra Skotland ned igjennem England, paa hvilke Kongen 
kunde faa Underhold undervejs -). Der synes overhovedet 
kun at kunne gjøres én Indvending mod denne Beret- 
ning, og det er den, at Simeoh af Durham henfører 
Lothians Afstaaelse til Skotterne til Aar 1016 ^). Imid- 
lertid er Simeon ofte en noget ukorrekt Fortæller, og 
det synes ikke rigtigt blot ved hans Udsagn at ville 
kuldkaste de andre Forfatteres Beretning. Navnlig er 
der jo ikke det Mindste i Vejen for at antage, at der 
under Stridighederne med Skotland ved Tiden 1016 har 
fundet en ny Erhvervelse og en ny Forlening Sted*). 

Skotterne gjorde i øvrigt paa denne Tid et Indfald 
i Northumberland og ødelagde den nordlige Del deraf 
saa langt som til Stanmore, Cleveland og Sumpene i 
Deira, medens Kong Kenneth samtidigt opkastede Skanser 



') Gale, Scriptores XV, I. 544. 

') Roger af Wendover I. 416. 

®) SimeOD, de Ucthredo comite, Twysden, decem Scriptores 81. 

^) Se om dette Spørgsmaal Robertson, Scotland under her early 

kings II. 590 f., P'reeman, Norman Conquest I. Appendix B. 

S. 610 f., livilken sidste Forfatters Argumentation synes af- 

gj ørende. 



r~ 



Tre Biskopper af dansk Herkomst. 181 

langs Forth, hvor Grænsen med Riget Stiathclyde da 
var. Åaret efter falder han paa ny ind i England og 
røver Kongens Søn ^), hvad der vel vil sige en Søn af 
Eadulf af Bernicia. 

Naar vi efter denne Undersøgelse af de danske 
Landskabers Stilling spørge, om de nordiske Mænd i 
øvrigt under Edgar spillede en fremragende Rolle, for- 
tjener Følgende Krav paa Opmærksomhed. Som vi alt 
have set i det Foregaaende, bevirkede de stadige For- 
bindelser mellem Wulfstan, Ærkebispen af York, og de 
Danske, at Edred maatte lade ham forflytte til Dor- 
chester. Ærkebispen af Canterbury hed Odo; hans 
Fader siges at være kommet til England med de Skarer, 
som fulgte Lodbrogssønnerne Ivar og Ubbe. Odo blev 
tidligt paavirket af den kristne Lære, og da dette 
naturligvis mishagede Familien, flygtede han. Han blev 
opdraget som Klærk og steg efterhaanden paa den 
gejstlige Rangstige, indtil han naaede Ærkebispesædet '^). 

Wulfstans Efterfølger paa Yorks Ærkebispestol var 
Oscytel (955 — 970); han bærer et Navn, som først med 
de Danske kommer til England, hvorfor der er megen 
Sandsynlighed for, at han var dansk '^). Dennes Efter- 
mand Oswald synes ogsaa at være af dansk Familie, 
i det han baade betegnes som en Brodersøn af Ærke- 
bisp Odo og som nærbeslægtet med Oskytel^). Altsaa 



') Skene I. 369; Piet. Chron.: Scotti prædaverunl Saxoniam ad 
Stanmoir et ad Clivam et ad Stang na Deram. Cinadius 
autem vallavit ripas vadoram Forthen. Post annum perrexit 
Cinadias et prædavit Saxoniam et tradaxit filium regis Saxo- 
nuoa. 

') Langebek II. 402 f.; Vita S. Oswaldi S. 404. 

') Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene S. 176. 

*) Vita S. Oswaldi 8. 401: Odo . . ejus patruus; S. 420: Os- 
waldi propinquus terrena consanguinitate. Historia Rames- 
iensis c. 6. S. 39t: parentibiis Daniels tam nobilitate qnam 
opum camulo splendidissimis. Will. Malmesb. Gesta Pontif. 
III. § 115 S. 247: Odonis arehiepiscopi nepos. 



182 Udlændinge indvandre i England. 

vare tre af de mægtigste Gejstlige Danske af Herkomst 
eller Æt ^). Vi vide ikke noget Lignende om de verds- 
lige Stormænd, men at selve Landets Hersker kunde 
være gunstigt stemt og vel fortrolig med de danske 
Forhold, er højst sandsynligt, efter som han som lille 
Dreng blev overgivet Alfwina, den østangelske Jarl 
Æthelstans Hustru, til Opdragelse, og saaledes fra Barns- 
ben havde færdedes i det væsentlig danske Landskab -). 

Det lyder i det Hele som en Hovedindvending mod 
Edgars i øvrigt lykkelige og fredelige Regering, at han 
lod Fremmede have for fri Adgang til Landet og for 
stor Indflydelse. Tydske, Flandrere, ja endog selve de 
Danske — saaledes siger William af Malmesbury — kom 
hyppigt hid og bleve vel modtagne af Edgar, hvorfor 
Englænderne lærte raa Vildskab af Sakserne, Blød- 
agtighed af Flandreme og af Danskerne Umaadelighed 
i Drik^). Den angelsaksiske Krønike bryder ud i et 
Digt over Kongens Regering, og skjønt ellers hans Ros 
lyder heri, hedder det dog tillige: „en ond Gjeming 
gjorde han dog altfor ofte, at han elskede fremmede 
Laster og var altfor rede til at bringe hedenske Sæder 
ind i dette Land, at han drog udlændiske Mænd herind 
og lokkede skadelige Folk til Riget" ^). Den fulde Be- 
tydning heraf vil dog først fremgaa af en følgende Under- 
søgelse om Edgars Love. Om den ved disse fremmede 



^) Worsaae, Minder S. 176. 

^) Histor. Kames. c. 3. Lappenberg, Geschichte Englands I. 403. 

h Will. Halm. Gesta Regum II. § 148 8. 236. 

*) A.-S. Chron. 958: 

Ane misdæde he dyde gebrohte to fæste. 

})eab to swide. and ntlændisce 

f>æt he æit)eodige hider intihte 

unsida lufode. and deoriende leoda 

and hæt)ene {leawas bespeon to ))ysan earde. 

innan t)y8an lande 



Edgars FlaadeudrustniDg. 133 

store Reform af Kirken, som foregik under hans Re- 
gering med Bistand af hans tro Ven Dunstan, kunne vi 
her ikke tale, da dette falder udenfor dette Arbejdes 
Plan. Derimod kunne vi henlede Opmærksomheden paa 
et andet Punkt af hans dygtige Regering, nemlig hans 
store Forsorg for Landets Forsvar. 

Hans Flaade bestod af 3600 stærke Fartøjer; hvert 
Aar efter ,Paaske samlede han en Eskadre paa 1200 
Skibe fra Nord-England, 1200 fra de østlige og 1200 
fra de vestlige Landskaber. Han sejlede da med den 
østlige Flaade Vest paa og derefter med den vestlige 
Flaade Nord paa og med den nordlige mod Øst, saa- 
ledes at han fik hele England omsejlet og at hans Folk 
lærte Farvandene at kjende rundt om Landet^). 

Sandheden af denne Efterretning kan i alt Fald 
ikke modbevises derved, at Virkningerne af saadanne 
ForanstaltningeV mangle. Der er næppe optegnet Efter- 
retning om et eneste Anfald paa Landet under hans 
Regering, og den angelsaksiske Krønike udtaler ved 
hans Død, at ej var nogen Flaade saa forvoven, og 
nogen Hær saa stærk, at den i Anglernes Land tog 
noget fra den ædle Konge, saa længe som han herskede 
paa sin Kongestol*-^). Da i Aaret 968 nogle Handels- 
skibe, som kom fra York, bleve plyndrede af Indbyg- 
gerne paa Thanet, befalede Kong Edgar til Straf, at 
hele Thanet skulde hærges^). Alle Fredens Sysler 



•) Flor. Vigorn. a. 975; Math. Westminster 975 har 4800 Skibe, 

1200 fra hvert Verdenshjørne. 
>/ A.-S. Chron. 975; 

næs se fleota swa rang æs him gefétede 

ne se here swa strang {)& hwile pe se æt)ela cyning 

|)æt on Angelcynne cynestol gerehte. 

') A.-S. Chron. 968: Plyndring af Thanet. Huntingdon: quia 

jura regalia spreveraot. Ricardus de Cirecestria: snb eisdem 

diebus applicuerunt in insula Thanet mercatores ab Eboraco 

qui continno ab insulanis illis captl snnt et bonis omnibus 



184 Kdgars Forhold til Wales. 

blomstrede, og York har vist udfoldet sine rige Evner 
til at blive en fremragende Handelsstad. Det hedder i 
en Samtidigs Beskrivelse, at denne Hovedstad i Nor- 
thumberland engang havde været befæstet, men at dens 
Mure nu vare sløjfede; Byen, der var stærkt befolket 
og talte over 30,000 Indbyggere, var rig paa allehaanrie 
Varer, som bragtes hid af Kjøbmænd, der strømmede 
dertil allevegne fra, men mest dog fra Danmark*). 



//. Eidgars Forhold til Wales og de vestlige øer, 

Vilhelm af Malmesbury siger et Sted, at Edgars 
Opgave ikke var den at udvide sit Lands Omraade, men 
at herske sikrere •)• Imidlertid var den Sikkerhed, som 
han søgte at tilvejebringe ved Grænserne, vunden baade 
derved, at han skaffede sit Land en indre Vaabenstyrke, 
som maatte gjøre det trygt, og dernæst vunden ved det 
Herredømme, han tiltvang sig over de nærboende Folk. 
Allermest gjaldt dette Wales. Vi skulle i det Følgende 
gaa nøjere ind paa hans Forhold til dette Land, i det 
vi nemlig her træffe de nordiske Kolonier i det irske 
Hav som Hovedhjælpere ved hans Foretagender, og 



spoliati. UDde rex E. ira commotas in raptores illos ita 
desævit, quod omnes a rebns habitis spoliavit, noDnnllos vero 
vita spoliavit. Ligesaa Math Westminster 97 4* 

h Vita S. Oswaldi 454: Est civitas Eboraca metropolis totius 
gentis Northanimbrornro, qaæ qnondam erat nobiliter æditi- 
cata, et firmiter muris constmcta; quæ nanc est dimissa 
vetttstati; quæ tainen gaudet de multitudine populoram, non 
minns viroriim ae mnlierum, exceptis parvnlis et pabetinis, 
quam 50 millia eadem civitate numerati snnt; qnæ inedicibi- 
liter est repleta, et mercatornm gazis iocupietata, qui undiqne 
advéniant, maxime ex Danoram gente. 

•) Gesta pontif. V. §256 S. 409: Edgaro mortuo, qui se pluribus 
quam ullnm progenitorum suorum dominari jactaverat non 
quod latins sed quod securins imperitaret. 



Kilderne til Wales' Historie. 185 

skjøDt disse Kolonier ogsaa bøjede sig for hans Magt, 
vandt de dog selv en Indflydelse, som senere skulde 
blive saare farlig for hans Rige. 

Til at forstaa disse Forhold vil det imidlertid være 
nødvendigt at give en Skildring af det gamle Wales. 

Allerførst maa jeg dog gjørc Rede for Kilderne til det 
walisiske Folks Historie i denne Tidsalder. 

De mest bekjendte Kilder til Wales' Historie ere An- 
naies Cainbriæ og Brut y Tywysogion, udgivne i Monu- 
mental Historica Britannica og i Rækken af Chronicles & 
Memorials (i disse ved Williams ab Ithel). Disse Annaler 
aabenbare sig klart sora nær beslægtede med de irske Kilder; 
de ere lige saa paalidelige, men om muligt mere knappe og 
korte end disse, og deres Kronologi er noget mere usikker 
og ubestemmelig end de Irskes. Det vilde omtrent være 
umuligt af disse Annalers Tal og Navne at dnnne en walisisk 
Historie, da saa godt som intet Forbindelsesled findes, intet 
Aarsags- og Virkningsforhold angives. Nu haves der ganske 
vist en Kilde, som i flere Henseender kan raade Bod paa 
disse Mangler, nemlig den saa kaldte Caradocs Wales' Hi- 
storie (følgende Udgave er her benyttet: the History of 
Wales, written originally in British, by Caradoc of Lhan- 
carvan, englished by Dr. Powell, and augmcnted by W. Wynue, 
London 1774), der formodes skrevet i 12te Aarh. Denne 
Krønike, der har kjeudt andre Kilder end do nys nævnte 
•Annaler og har øst af Sagn og Tradition, er imidlertid meget 
romantisk og upaalidelig, saa at man hvert Øjeblik frygter 
for kun at høre om et løst Sagn, som skyldes den kymri^rke 
Fantaais Livlighed. Man sejler saaledes paa et vanskeligt 
Farvand, naar man skriver om Wales' Historie, i det man 
enten er prisgivet til de magre Notitser i Landets egne 
Annaler og de tilfældige Ytringer i engelske eller irske Kilder 
eller ogsaa maa lade staa til og betro sig til de smukke 
Sagn fortællinger. 

Imidlertid synes man i alt for høj Grad at have overset 
en Aarbog, aom danner et Mellemled mellem de her berørte 



186 The Gwentian Chronicle. 

Kilder. I „Archæologia Cambrensis, the Journal of the Cam- 
briaa Archæological Association Nr. 37 (1864)'* findes som 
Bilag meddelt „The Gwentian Chronicle of Caradoc of 
Llaucarvau'*. Denne mærkelige Krønike raaa man opfatte 
som Caradocs egentlige Arbejde, medens den Bog, som hidtil 
er gaaet under hans Navn og som man kun har kjendt 
gjennem Humphrey Llwyds og Dr. Powells Oversættelser, er 
en af disse Lærde i høj Grad udsmykket og forøget Bearbej- 
delse (Arch. Cambr. Fortalen S. XXIII). 

At denne Kilde nu, uagtet den er skreven i en sen Tid 
og uagtet den gjør sig skyldig i en Del Misforstaaelser (flere 
af disse tror jeg dog skyldes en urigtig Oversættelse eller 
ukritisk Gjengivelse af Texten), er værd at raadspørge, turde 
for det Første frenigaa deraf, at den giver de sikreste og 
mindst romantiske Dele af den gamle Udgave af Caradoc og 
at den i det Hele ikke af\ager i sine Opgivelser fra de sikre 
Annaler fra Wales. Men foruden at den giver hvad disse 
indeholde, lænker den tillige paa mange Steder Begivenhederne 
sammen paa en saa rimelig og naturlig Maade, at man uvil- 
ka årligt faar Tiltro til dens Udsagn. Det strenge Bevis for 
at Kilden i det Hele er sanddru og god, vil kun kunne gives 
ved en Række Paavisn inger af hvorledes Kilden netop be- 
kræfter det, som alt vides, forklarer det, som var dunkelt, 
og supplerer de Mangler, som vi alt ved vor tidligere Kund- 
skab kunde se maatte være tilstede. Herom henviser jeg til 
en Mængde Anmærkninger og Sammenstillinger i det Føl- 
gende. 

Denne Kilde har været omhandlet tidligere i mine nor- 
manniske Undersøgelser, nemlig paa Grund af dens Efterretning 
om et af do første Indfald i England og Wales (Normannerne 
I. 61, II. 25). Prof. Storm erklærede dens Notits for aldeles 
værdiløs, og uagtet jeg advarede ham mod en saa overilet 
Dom — jeg kjendte den Gang kun The Gwentian Chronicle 
af Citater hos andre Forfattere, medens Prof. Storm var 
bekjendt med den — har han nu fastholdt denne Opfattelse 
og har fremsat en ny Undersøgelse over hin Notits (i Norsk 
Historisk Tidsskrift 2den Række II. 265). Det er imidlertid 



The GwcDtian Chronicle. 187 

let at paavise, at dette nye Studium er i Bund og Grund 
forfejlet. 

Ben gwentiske Krønike omtaler ved 795, at de sorte 
Hedninger da kom først til Britannia, plyndrede i England, 
trængte ind i Glamorgan i det sydlige Wales, hvor de imid- 
lertid bleve slagne af Kymrerne, og at de endelig gik til 
Irland. Denne Efterretning er baade sandsynlig og den 
stemmer i Enkeltheder med andre Kilder, saa at jeg har 
ment, at den maa staa til Troende, hvorimod den i Følge 
Prof, Storm er værdiløs og opstaaet paa følgende Maade. 
Den ældste kymriske Kilde, Annales Cambriæ i Haandskrif- 
terne A., C. noterer kun : Hedningernes første Ankomst til 
Irland, men dette bliver senere udvidet til: Hedningernes 
første Ankomst hos Sydboerne i Irland (B.), og endelig mis- 
forstaas paa et tredie Stadium disse Ord, som om der sigtedes 
til Sydboerne i Wales. 

Prof. Storm har atter her været altfor rask med at 
udkaste, en Forklaring. Jeg kan ikke fremdrage nogen ny 
Kilde eller give ham et ubenyttet Citat, som viser, at hans 
Paastani er mislykket; jeg maa henvise ham til at læse sine 
egne Kilder om igjen. Og naar Professoren har læst Annales 
Cambriæ og Brut i Udgaven i Monumenta Britannica ^), vil 
jeg for at han kan blive yderligere overbevist om sin Mis- 
forstaaelse, bede ham efterslaa Udgaven af disse Annaler i 
Chronicles & Memorials., Begge Steder vU Prof. Storm finde, 
at Annales Cambriæ aldeles ikke existerer i de Former, 
som han angiver, men derimod i følgende tre Former: 

A. Primus adventus Gentilium apud dextrales ad Hiber- 
niam. 

B. Primus adventus Gentilium in Hiberniam. 

C. Gentiles venerunt ad Hiberniam. 

Haandskriftet A. er det ældste, nemlig fra Tiden 1000; 
det betegnes endog som den egentlige Basis for Wales' 
Historie (Monum. Britannica, Preface S. 92, jfr. ab Ithel 



*) Jfr. S. 830: Textufi . . . codlcem A. ad ipsa sphalmata repræ- 
sentat. 



188 '^^^ Gwentian Obronicle. 

S. XXVIII); B. og C. ere derimod fra Slutningen af det 
13de Aarhundrede. Allerede i den ældste Form staar 
altsaa at læse, at Hedningerne gjorde Indfald hos „Syd- 
boerne", og Storms hele Theori om en „senere Tilføjelse", 
„en Udvidelse efter Haanden" falder dermed til Jorden. 
Prof. Storm har med andre Ord gjort sig skyldig i en Fejl- 
læsning, hvilket naturligvis er meget uheldigt i et nyt Forsøg 
paa at forsvare gamle Urigtigheder; det er en Nemesis mod 
en talentfuld Forfatter, som i Stedet for at gjøre reelle Ind- 
sigelser i sin Polemik har fortabt sig i at beskylde Andre 
for Fejlfagelser (se foran S. 95 — 101). 

Nu kan det jo være tvivlsomt, hvorledes man skal- forstaa 
det slette Latin i Haandskriftet A., om derved menes „Syd- 
folket i Irland" ^) eller at Vikingerne anfaldt baade Irer *og 
Waliser (med manglende „et") og at de altsaa fra Angrebet 
paa „Sydfolket i Wales- gik „til Irland". Der er dog Grunde, 
som afgiørende tale for den sidste Fortolkning. Dels fandtes 
der nemlig ikke i Irland noget Folk, som særligt, kaldtes 
„Sydboere", dels gaves der netop i Wales et Folk, der be- 
tegnedes paa denne Maade, nemlig Beboerne af det sydlige 
Kongerige Deheubnrth. Annales Cambriæ bruger denne Be- 
tegnelse for dem endog hyppigt, se a. 722 : apud dextrales 
Brittones, 778 : vastatio Brittonum dextralium, 991 : dextra- 
lium Brittonum, fremdeles 1022, 1023, 1039, 1049 2). Hertil 
kommer endelig, at der intet Underligt er i, at dette Haand- 
skrift A. har en særlig Efterretning fra Syd- Wales, da det 
efter al Rimelighed skriver sig fra St. Davids i Pembroke- 



^) Denne Formodning kan i øvrigt umuligt være Prof. Storm 
kjærkommen. Man vilde herved faa Oplysning om, at de 
første Vikinger havde vendt sig mod Syd-Irland, skjidint Storm 
saa bestemt hævder, at de anfaldt Nordkysten, og Rechru 
maatte da søges ved Dublin (hvor jeg seger den), ikke ved 
Irlands Nordpynt. Jfr. Storm, Kritiske Bidrag 10; Steenstrup, 
Normannerne IL 34. 

') Jfr. ogsaa som Parallel Ann. Cambriæ 1051: Classis Hiberniæ 
in dextrali parte periit (Brut: a fleet failed coming from 
Ireland to South Wales). 



Kongerigerne i Wales. 189 

shire og desuden tager særligt Hensyn til hine sydlige Land- 
skaber (se Mon. Brit. Pref. S. 92, ab Ithel S. XII). —- Det 
vil saaledes ses, at The Gwentian Chrouicle stemmer med de 
ældste, paalidelige Kilder. « 

Den, som vil læse om store Riger og et udstrakt 
Vælde med samlet Magt, skal ikke vende sig mod de 
keltiske Nationer. Hos dem kunne de mange Stammer, 
Klaner og Ætter vel slutte sig til hinanden, men om 
en Sammensmeltning eller usammensat Enhed er der 
ikke Tale. Lag har her formet sig uden om Lag, 
indtil en Stat er fremkommet just ikke af simpel Byg- 
ning. Det gamle Wales var netop et saadant Aggregat 
af Stater og Statsdele, af side- og overordnede Konge- 
dømmer, og en stor Mængde Lag og Afdelinger lade 
sig paavise. 

For at faa Overblik over denne Mangfoldighed bør 
det da først bemærkes, at man skjelner mellem Nord-, 
Midt- og Syd-Wales, og at den midterste Del var den 
overvejende største. Der findes i øvrigt i Wales, som 
egentlig ikke bestaar af Bjærgkjæder, men er en hel 
Bjærgregion, ingen geografisk Grænse af særlig frem- 
trædende Betydning. 

Det nordligste Kongerige var da Gwynedd eller 
Nord-Wales, hvis Bjærge have deres højeste Top i 
Snowdon; i Vest løber det ud i den lange Halvø Caer- 
narvon, og tæt op til Nordvestpynten har Anglesey lagt 
sig. Dette Rige indbefattede saaledeg foruden Anglesey 
K}"8tlandet langs Wales' nordlige Strande, nemlig Arfon 
eller Caernarvonshire og den største Del af Merioneth- 
ahire med et stort Distrikt i Denbigh og Flint. Det 
var den Part af Wales, som Britterne senest tog i 
Besiddelse, vistnok først samtidigt med at Sakserne 
erobrede England; det var de Landskaber, mod hvilke 
Edvard den Første tidligst vendte sig (1277), da han 
lagde Wales under sit engelske Vælde. Hovedstaden 



190 Kongerigerne i Waies. 

for dette Rige var Aberfraw paa Sydvestkysten af 
Anglesey, hvilken nu er en ringe Landsby. 

Den midterste Del ville vi bedst kunne beskrive 
ved at gaa ud fra Montgomeryshire, der er ligesom det 
geografiske Centrum i Wales. Dette bærer ikke sit 
gamle Navn, men er opkaldt efter en normannisk Baron, 
og udgjorde paa den brittiske Uafhængighedstid et eget 
Rige, Midtlandets midterste, nemlig Powys Wenwyn- 
wyn. Nord for dette laa Powys Vadoc, der bestod 
af den østlige Del af Flint og Denbigh, af Dele af 
Merioneth- og Montgomeryshire og af Dele af Shrop- 
shire, og Syd derfor laa Mathraval, som indbefattede 
især Radnorshire og de nordlige Distrikter af Brecknock; 
det kaldtes i daglig Tale Landet mellem Wye og Severn, 
men dets Grænser varierede stadigt. Det sydlige Konge- 
rige Dinefawr eller Deheubarth indbefattede de sex 
sydlige Shirer i Wales og var delt i sex Underriger, 
der omtrent svarede til disse. Deres Navne vare Cere- 
digion eller Cardigan, Dyfed eller Pembroke, Caer- 
marthen, hVori Dinevor Castle laa, der var Residentsen 
for Syd- Wales' Fyrster, Morganwc eller Glamorganshire, 
Gwent eller Monmouthshire og Brecheinioc eller Breck- 
nockshire '). 

Allerede tidligt havde imidlertid Herskere over snart 
et, snart et andet af disse Riger opkastet sig til Konge 
over Naborigerne eller over hele Wales. Rodri Mawr 
var saaledes i Midten af det 9de Aarh. Hen-e over hele 
Wales og havde delt det i tre Underriger mellem sine 
tre Sønner Anaraut, der fik Gwynedd med Aberfraw 
paa Anglesey som Hovedstad, Cadell, som herskede over 
Syd-Wales med Dinevor som Hovedby, og Mervyn, der 
i Mathraval regerede over Powys, men de to sidste 
skulde staa under Kongen i Gwyneddf Anaraut døde 



^) PearsoD, Historical Haps 20. 



Skat af Wales til Englands Konge. 191 

913; hans Søn Edwal Foel regerede efter ham og der- 
paa den berømte Howel Dda (den Gode), Søt af Cadell, 
Konge i Syd-Wales (f c. 948). Efter hans Død begyndte 
en Strid mellem Descendenterne af Edwal Foel og af 
Howel Dda om Suprematiet i Wales *)• 

Lige over for England havde Wales efterhaanden 
begyndt at indtage en mere afhængig Stilling. Efter at 
Edvard havde bygget sine mægtige Borge og Æthelstan 
havde med Kraft overtaget Styrelsen af Riget, se vi 
saaledes Howel Dda, Wales' øverste Konge, og tillige 
Owen, Konge af Gwent, hylde den angelsaksiske Konge 
ved Eamont (se ovenfor S. 65). De lovede tillige en 
ikke ringe Tribut, nemlig 20 Pund Guld, 300 Puad Sølv 
og 2500 Stykker Hornkvæg. I Howel Ddas Love er 
Afgiften dog noget mindre, nemlig kun 63 Pund for 
hele Wales (HL 3. § l)^). 

Vi finde, at Edgar allerede tidligt under sin Rege- 
ring tillagde sig en Myndighed i walisiske Forhold og 
blandede sig i Fyrsternes Stridigheder, baade i de nord- 
ligste Landskaber og paa Sydkysten. 

Owen, Søn af Howel den Gode og efter hans Død 
Konge i Dyfed, havde frataget Glamorgans Konge Mor- 
gan den Store nogle Distrikter. Da Edgar fik dette at 
vide, opkastede han sig til Dommer og erklærede, at 
Morgan havde Ret til disse Egne, i det de havde været 
under Glamorgans Herredømme fra umindelig Tid og 
laa i Teilos Bispedømme. Edgar sammenkaldte et Møde 
af Bisper og andre gejstlige og verdslige Herrer fra 
Wales og Mercia for at de kunde afgive Kj endelse i 
Sagen. Ved deres Dom blev det da afgjort, at disse 
Distrikter for altid skulde tilhøre Glamorgan. Kjen- 



*) Skene, Four books of Wales I. 95. 

') Lappenberg, Geschichte Englands I. 375. Palgrave, English 
commonweaUh I. 459. 



192 Nordiske Kolonister paa Anglesey. 

delsen afsagdes og Brevet udstedtes for St. Teilos Alter 
i Llandaff med Forbandelse mod hver, som vilde bryde 
dette '). 

Til det nordlige Kongerige Gwynedd kom Edgar 
dragende i Aaret 962 med en angelsaksisk Hær, og han 
satte nordiske Mænd paa Anglesey, hvor de forbleve til 
Spot for Landets egne Indbyggere^). Denne Oplysning, 
som den gwentiske Krønike giver, vilde være ganske 
uforstaaelig, dersom ikke Krøniken selv og tillige andre 
Kilder fra Wales og Irland viste os, hvorledes Nord- 
boerne nogle Aar forinden havde begyndt at lægge 
Haand paa Anglesey. Fra de skotske Øer vare Olafs 
Søn og Lagmændene komne og havde hærget Holyhead 
paa Anglesey frygteligt; Cybis hellige Kiste havde de 
taget med til Irland, hvor den forblev i 100 Aar. Der- 
paa gik de til Lleyn (et Distrikt i Caernarvonshire), 
som de ligeledes hærgede ^). Pisse Plyndringstogter 
have i det Hele strakt sig vidt. 

De irske Kilder berette nemlig, at Olafs Søns og 
Lagmændenes Flaade kom til Irland og plyndrede Co- 
naille og Edar (Halvøen Howth ved Dublin) saa langt 
som til den lille Irlandsø. Lagmændene droge end videre 
til Munster for at hævne deres Broder Oin og plyndrede 
Inis-Doimhle (vistnok ved Waterford), og ligeledes toge 
de Bytte . i Lismore og Cork. Imidlertid bleve de i 



') Se herom Gwentian Chronicle 958 og Liber Landav. S. 237, 
238 (de ældre Kilder have Intet). Caradoc 58, jfr. Haddan, 
ecclesiastical councils I. 285- Om Edgars Venskabsforhold til 
Morgan den Store se The Gwentian Chronicle 1001. 

^) Gwent. Chron. 962: Gwynedd was devastated by King Edgar 
and the Saxons; and he placed men from Denmark in the 
island of Mone, where they dwelt in spite of the men of (he 
country. De andre Kilder have Intet, undtagen maaske Brut 
961 : Tywyn devastated by the pagans. Tywyn betyder egentlig 
Strand, ng kan søges paa forskjellige Steder. 

^) Brut 959; Gwent. Chron. 961. 



Edgar paa Hærtog i Wales. 193 

Ui-Liathain (Barrymore ved Cork) slaaede af Maelcluiche 
og 365 Vikinger dræbte, saa at kun Mandskabet paa tre 
Skibe undslap. Det hedder end videre, at Olafs Søn 
førte Bytte med fra Irlands til Britannia og til 
AngleseyO- Heraf synes det altsaa fremgaa, at Nord- 
boerne paa de skotske Øer begyndte at slaa sig ned i 
Nord- Wales; Kong Edgar har da beskyttet denne Kolo- 
nisation som et yderligere Middel til at svække det 
urolige Wales. 

Nogen Tid efter kom Edgar til Caerleon, der ligger 
ved Usk, som falder ud i Severnmundingen ; Byen var 
Hovedstad i Gwent. Her blev der sluttet en fast Fred 
mellem ham og Morgan den Store, Fyrste af Glamorgan, 
der maatte love at yde en aarlig Afgift af 200 Køer, 
imod at Edgar paa sin Side beskyttede ham i Herre- 
dømmet over Glamorgan. Den øverste Konge i Wales 
Owen, Howel den Godes Søn, kom ogsaa til Stede og 
forpligtede sig til at betale den Tribut, som Howel den 
Gode i sin Tid havde tilsagt Æthelstan. Edgar drog 
derpaa mod Norden til Gwynedd og stævnede Jago, 
Edwals Søn, for sig, i det han paalagde ham en Afgift 
af 300 Ulves Hoveder aarlig i Stedet for den, som han 
var ham skyldig efter den gamle Lov; han skulde have 
Ret til at nedlægge disse Dyr, hvor som helst han vilde 
i Britannia. Gwynedd betalte denne Afgift i mere end 
45 Aar, indtil der ikke fandtes en Ulv mere. Angel- 
saksernes Konge omsatte den da atter i en Afgift af 
Guld, Sølv og Kvæg som tidligere-). 



*j F. M. 960: a prey was carried oflf by the son of Amhlaeibh 
from Inis-mac-l^eRsdiD to Britain and to Mon-Conain. 

^) Alt dette i Gwentian Chron. 962. Anfaldet paa Gwynedd 
ogsaa omtalt i A. Cambriæ c. 966. Brnt 965: the Saxons, 
headed byAlnryt, ravaged the kingdoms of the sons ofldwal. 
(Jfr. nedenfor 9de Kapitel I.) Se om Ulvene ogsaa Caradoc 
S. 56, Liber de Hyda 183, Guill. Malmesb. g. Reg. II. § 155. 
men her kun 3 Aar; 45 Aar i Gwent. Chron. synes rimeligere, 

13 



194 ^e nordiske Kolonister i Wales angribes. 

Det kunde forudses, at den Koloni af Irer og Nord- 
boere, som med Edgars Tilladelse var bleven plantet 
paa Anglesey, snart maatte komme i Strid med Kym- 
rerne. Rhodri, Edwal Foels Søn, blev dræbt af disse 
„Irske", og som Hævn herfor hærgede hans Broder 
Kong Jago Aberfraw, hvor Irerne boede, og slog dem 
desuden i alle deres Boliger paa Anglesey. Han fort- 
satte sit Forfølgelsestogt videre til de nærliggende Land- 
skaber, til Arvon (Landet lige over for Anglesey), til 
Lleyn (den fremspringende Halvø af Caernarvonshire 
mellem Caernarvon- Bugten og Cardigan -Bugten) og 
Ardudwy (Øst herfor, i Merionethshire), Dg han jog de 
Irske ud af disse Egne, saa at de aldrig kom til at 
danne en Nation i Gwynedd. De Fordrevne flygtede 
Syd paa til Ceredigion, Dyfed og Gower (den vestlige 
Del af det nuværende Glamorganshire), men her bleve 
de angrebne og slagne af Owens Søn Enion, der lige- 
ledes sejrede over de nordiske Mænd, som kom de 
Irske til Hjælp; der blev plyndret stærkt i Landskaberne 
omkring Floden Loughor, der løber paa Grænsen af 
Glamorgan- og Caermarthenshire og falder ud i Bristol- 
bugten. Tilsidst maa Flygtningene vist have søgt Til- 
hold ude paa Halvøen Gower (der springer frem dér, 
hvor Bristolkanalen begynder), i det Enion endnu i Slut- 
ningen af Aaret kom derhen og ødelagde Huse og 
Lande, som tilhørte dem, der havde givet Irerne og de 
Vantro Tilhold »). 

Aaret efter kom Enion igjen til Gower under Paa- 
skud af -at ville forfølge de Vantro, og han plyndrede 
det fuldstændigt. Owen, Morgans Søn, blev da forbitret, 



^) Gwentian Chron. 966; Brat 966 har knn: Rhodri slaaet, Aber- 
fraw plyndret. Å. Cambriæ c. 968: Rhodri dræbt. — I For- 
bindelse med disse Kampe staar vel følgende Hærtog, optegnet 
af A.-S. Chrouicle 966: Her {>ored Gunneres snna forhergode 
Westmoringaland. 



Anglesey besættes af Nordboere og Saksere. 195 

drog imod ham og slog ham paa Flugt; alle Indbyg- 
gerne af Gower maatte sværge ham Troskab som i 
gamle Dage. I Følge sit Løfte maatte Edgar beskytte 
Landet; han kom til Carleon med en Flaade, og han 
bragte Kong Owen af Dyfed til at underkaste sig og til 
•at hylde ham, hvorefter han vendte hjem til Bristol^). 

Edgars næste Bedrift skulde angaa de nordlige 
Riger. Mellem Jago og leuaf, Howel Ddas Sønner, der 
hidtil havde regeret fredeligt sammen, var der udbrudt 
Krig, og leuaf blev fanget og blindet af sin Broder. 
Howel, leuafs Søn, drog da paa Plyndring ind i Jagos 
Lande. Aaret efter kom han igjen og var da under- 
støttet af en hel angelsaksisk Hær. De plyndrede LIeyn 
og Anglesey og satte Saksere paa alle Jagos Lande 
med Adkomst til Jorderne. Fra den Tid skriver sig 
Angleseys Undergang; det gamle Mona var for stedse 
tabt for Waliserne og hed for Fremtiden Anglers-0. 
Jago blev fordrevet, og Howel overtog Styrelsen paa 
Grund af sin Faders Blindhed. Hans Onkel Meuryg 
blev fanget og Øjnene udstukne paa ham, til Hævn for 
at Jago var bleven blindet^). 

• Kort efter kom Maccus, Haralds Søn, Konge over 
Man og andre Øer, til Anglesey og hærgede Penmon, 
den skjønneste Plet paa Øen. Godfred, der ligeledes 
var en Søn af Harald, landede strax efter og hærgede 
Landet igjen, og Edgar gav da Godfreds Mænd Lov til 
at bosætte sig dér. Disse sammensvore sig med skin- 
syge Naboer til Landets Ruin og forlod det aldrig; fra 
den Tid kunde man ingen Sinde holde Forræderi borte 
fra Øen. Men Edgar, som saa, hvorledes Sagerne gik, 
drog med store Skarer til Chester, angreb Jagos Til" 



M Gwent Chron. 967. Brat 96S: Enion plyndrer Gower. 
*) Gweot. Chron. 968. 

13* 



196 Edgars Indflydelse i Wales. 

hængere og lod dem dræbe med Grusomhed i hele 
Wales 1). 

Af alle disse Beretninger fremgaar, hvorledes Kong 
Edgar efterhaanden vinder større Magt og Indflydelse 
i Wales og hvorledes et af hans bedste Midler hertil er 
at lade Nordboerne angribe dem fra Søsiden og bosætte- 
sig paa mange Steder ved Strandene. Derimod har 
Edgar ganske sikkert aldrig gjort noget Tog mod Dublin, 
hvad dog et falsk Diplom og derefter nogle nyere For- 
fattere have udtalt. De engelske og de irske Aarbøgers 
overensstemmende Tavshed maa i dette Punkt være 
afgjørende^). Imidlertid medførte dette gode Forhold 
til Nordboerne en Fare, som Edgar burde have forudset, 
nemlig at disse nu sloge saa faste Kløer i de vestlige 
Dele af Britannia, at de netop fra denne Side skulde 
blive allermest truende for det angelsaksiske Rige. Det 
vil snart vise sig, hvorledes Æthelred er nødsaget til 
at lade Cumberland hærge, fordi de dér i stort Tal 
bosatte Nordboer begyndte at blive farlige, og hvorledes 



*) Qwent. Chron. 968. Brut 969: Mark hærger Penznon. 970: 
Godfred hærger Anglesey og underlægger sig det. A. Cam- 
briæ c. 969: Mon vastata est a tilio Haraldi. 

') Robertson (Scotland under her early kings II. 387) protesterer 
bestemt imod at Edgars FlaadeBamling 975 skal have gjældt 
Skotland, hvorimod den nok kan have været rettet mod Dublin, 
hvor Edgar „utvivlsomt^ har slaaet Mønt. Saa vidt mig be- 
kjendt haves der ikke nogen Mønt slaaet af Edgar i Dublin, 
men derimod Mønter, som tillægges hans Søn Æthelred. 
Hawkins^ silver coins of England, sec. edition S. 150 siger 
omvendt for at rorkiaic Æthelreds Mønter med Stednavnet 
„Dublin'*, nt Edgar jo har besiddet Dublin. Man har imid- 
lertid næppe Andet at støtte sig til end et Diplom af 964 for 
Worcester, som Lappenberg (I. 407) ganske vist har benyttet, 
men som aldeles aabenbart er et Falskneri (Edgar skal have 
underlagt sig „omnia regna insulnrum Oceani cnra suis fero- 
cissimis regibus usqne Noruegiam maximamqiie partem Hi- 
berniæ cum sua nobilissima civitate Dnblinia''). Kemble 
Nr. 514. 



Edgars Kroning i Bath. 197 

de Danskes Flaader, som ankomme til det irske Hav, i 
Kolonierne her finde Beskyttelse og i det svækkede 
Wales frit røve sig Føde og Underhold. 



///. Ekigars Kroning, Kongefærden j^oa Floden Dee. 

En af de mærkeligste Begivenheder under Kong 
Edgars Regering var hans Kroning i Bath. I den selv 
og i de Forhold, som knytte sig nærmest til den, er 
saa meget uforklarligt, saa meget, der er mistydet og 
modsagt, at der er al Grund til at undergive dette 
Spørgsmaal en nøjere Undersøgelse. 

I Aaret 973, efter at Edgar havde siddet 14 Aar 
paa Tronen og da han var 29 Aar gammel, blev han 
kronet i Bath af Dunstan. Hvad kunde vel bevæge 
den engelske Monark til et saadant Skridt? Krønikerne 
tie, og man kan kun ad Gisningers Vej hjælpe sig frem. 
Det er i denne Henseende bleven udtalt, at Kongens 
Pragtlyst i Forening med Dunstans Ønske om ved Sal- 
ving at føre Landets Herre endnu nøjere ind under 
Kirken, har været de bestemmende Grunde^). Endnu 
sandsynligere er det maaske, „at Edgars Kroning i Bath 
var en højtidelig, symbolsk Forkyndelse af at den 
engelske Enhed var fuldbyrdet, at den var en Indvielse 
af en Konge over alle Englands Nationer; den udførtes 
af de to Ærkebisper, muligvis med særlig Instruktion 
eUer. Billigelse fra Rom, muligvis som Efterligning af 
den Kejserkroning, som var bleven Edgars tvende Slægt- 
ninge Otto I og Otto n til Del, maaske ogsaa som en 
Udtalelse om den engelske Krones kejserlige Karakter" 2). 



') Lappenberg I. 410. 

^) Dette er fremsat i en Afhandling af Eobertson, Historical 
Essays 205-215, hvilken jeg ikke kjender, men som helt til- 
trædes af Stubbs, Memorials of St. Daostan GI. 



198 Edgar salves af Danstan. 

Kong Edgar havde ladet Indbydelse udgaa viden 
om til alle Øvrighedspersoner, Hertuger, Bisper, Abbeder 
og Abbedisser om at møde ved Pintsetid i Bath. I et 
pragtfuldt Optog drog man til Kirken ; tvende Bisper 
havde grebet Kongens Haand og ledede ham frem. Da 
Edgar var kommet for Højaltret, kastede han sig til 
Jorden og aftog Diademet af sit Hoved. Dunstan istem- 
mede under Taarer: O, store Gud, vi love Dig! og da 
denne Psalme vår sunget til Ende, hævede Bisperne 
Kongen op. Paa Ærkebispens Spørgsmaal aflagde Edgar 
derpaa Ed paa tre Ting, at han vilde værne om Kristi 
Kirke og om Kristi Folks sande Fred, at han vilde for- 
byde Alle, Høje og Lave, Rov og Uret, og at han i alle 
Domme vilde vise Mildhed og Retfærdighed. Nu sal- 
vedes Kongen, Ærkebispen bandt Sværdet ved hans 
Side, gav ham Sceptret i Haanden, satte Kronen paa 
hans Hovede og velsignede ham^- 

Umiddelbart derefter blev der holdt en stor Flaade- 
mønstring. Kong Edgar sejlede langs det nordlige 
Englands Kyster og kom til Chester ^}. Her mødte en 
stor Mængde Underkonger, som hyldede ham og svor, 
at de vilde hjælpe ham til Søs og til Lands. Kong 
Edgar satte sig derpaa i en Baad og blev nu, medens 
han selv tog Roret, af Kongerne roet op ad Floden 
Dee til Klostret St. Johannis. De Fyrster, som førte 
Aareme, siges at have været Kenneth, Skotternes, og 
Malkolm, Kymrernes Konge, Ærkepiraten Maccus, der 
herskede over mange Øer, Dufnall, Konge af Strath- 
clyde, Siferth, Jakob og Howel, Konger i Wales, og 
Juchil, Konge af Westmoreland. Bag efter fulgte i 



») Vita S. Oswaldi (Raine, the Historians of York I) S. 436— 438. 

') A. Cambriæ 973: congregatio navium in urbe Legionum a 
rege Saxonum Eadgar. Brut 971 har i flere Haandakrifter 
urigtigt Caerleon upon Uek; det var Caerleon upon Dee. 



Koogefærden paa Dee. 199 

Baade Rigets forDemme og ansete Herrer. Efter at 
Gudstjenesten var holdt, roede man paa samme Maade 
tilbage til Chester '). 

Imod dette Kongemøde paa Dee er der gjort de 
skarpeste Indvendinger af forskjellige Forfattere og da 
navnlig af skotske og kymriske Historikere, som have 
henregnet Fortællingen til de saakaldte „english claims*', 
Englændernes gamle og nye Krav paa Herredømmet 
over Skotterne '-). Vi skulle gjennemgaa de fremkomne 
Anker. 

Det siges da for det Første, at Historikeren Æthel- 
werd, der levede paa den Tid, Intet véd om denne 
Hylding. Hertil kan simpelthen svares, at denne For- 
fatter ikke giver sig til historisk at fortælle om Edgars 
Kroning; han berører den kun ganske koii; i et Vers, 
hvormed han slutter sin Krønike. Den angelsaksiske 
Krønike omtaler de sex Kongers Hylding, om end ikke 
Sejladsen paa Dee, og det er vilkaarligt at kalde dens 
Notits for en senere Tilføjelse, dertil indeholder den for 
nøjagtige og detaillerede Opgivelser. Sejladsen paa Dee 
omtales allerede af Florentius, og hvor æventyrlig og 
besynderlig den lyder, synes den slet ikke at kunne 
ligge den Konge Qærn, der var saa pragtlysten og 
titelsyg som Edgar, saaledes som de bombastiske og 
højt flyvende Udtryk i hans Diplomer bevidne^). 

Lige saa lidt kunne de Afvigelser, som Kilderne 



*; A.-S. Chron. 972: 6 Konger sværge, ingen Navne. Flor. 973: 
subreguli ejus octo Kynatb scil. rex Scoiorum, Malcolm, rez 
Combrorum, Maccus plarlmarum rexinsulRrnm, et alii quinque 
Dafnall, Siferth, Huwall, Jacob, Juchill. Simeon, g. reg. 973. 
Will. Malmesb. II. § 148. Mathæus Westm. 974. 

^) RobertsoD, Scotland under her early kings II. 386 f. T. Mor- 
gan Owen i Archæologia Cambrensis, Fourth Series Nr. 31. 
S. 237 f. 

*) Jfr. Lappenberg I. 411. 



200 Kongefærden paa Dee. 

frembyde med Hensyn til Aarstallet, svække Efterret- 
ningens Paalidelighed. Der kan kun være Tale om en 
Vaklen mellem A.-S. Chronicles Aar 972 og Florentius' 
973 (Mathæus af Westminster (974) og Henrik af Hun- 
tingdon (970) kunne som senere og mere upaalidelige 
Kilder ikke komme i Betragtning mod dem), og da nu 
førstnævnte Chronicles Aar maa berigtiges til A. D. 973, 
i det den selv siger, at Kroningen foregik paa den Ilte 
Maj og paa Pintsedag, hvad der alene passer paa Aaret 
973, saa stemme altsaa de to afgjørende Kilder overens ^). 

En Hovedskrøbelighed ved hin Efterretning vilde 
imidlertid komme for Dagen, dersom det kunde bevises, 
at de Konger, som Kilderne nævne, slet ikke herskede 
paa den omhandlede Tid. 

Vi vende os da først til Skotternes Konge, Ken- 
neth, mod hvis Hylding af Edgar der naturligvis fra 
skotsk Side protesteres endog paa en vis afvisende 
Maade. Dersom Lothian og Edinburgh imidlertid ere 
blevne afstaaede til Skotterne paa Kong Edgars Tid, 
imod at deres Konge hyldede den engelske Hersker 
eller imod at han var til Stede ved de store Fester og 
Ceremonier, da er der ikke det Mindste besynderligt i 
at Kenneth var til Stede paa Dee. Og de Grunde, som 
afgjørende tale for at Forholdet netop var saaledes, ere 
blevne anførte ovenfor (S. 180). 

Hvor Dufnall var Konge, na^vner Florentius ikke, 
men Mathæus af Westminster anfører ham som Konge 
i Dyfed (rex Demetiæ). Dette er imidlertid aabenbart 
en Fejltagelse af denne Forfatter, og her bør læses 
Konge af Strathclyde, hvor der herskede en Kong Dun- 
wallon, som drog i Pilgrimsfart til Rom og døde dér 975 % 



') Simeon, de gestis reg. Angl., Twysden 159, har ogsaa 973. 
*) A. Dit. 974; Brut 974; Tighernach 975. Robertson II. 388 
udtaler endog selv, at Dafnall egentlig ikke er et walisisk 



Kongefærden paa Dee. 201 

Siferd er et mærkeligt Navn paa en Konge af 
Wales, da det ikke er kymrisk og vel egentlig snarest 
skandinavisk. Det sandsynligste er vist, at det er Navnet 
paa en Konge af nordisk Herkomst, som har hersket 
over Nordboer i Wales eller i Westmoreland og Cumber- 
land. Der forekommer desuden som Vidner under et 
af Edred udstedt Aktstykke, som man ikke endnu har 
turdet erklære for uægte, følgende Mænd: Morcant 
regulus et Owen, Syfer5 et Jacob, Eadmund dux et 
Ædelmund ^). En fornem Høvding med Navnet Siferd 
synes altsaa virkelig at have levet paa de Tider. 

I dette Aktstykke møder os ogsaa Navnet Jacob, 
hvilket i Følge Florentius bares af en af de her omhand- 
lede Konger. Mathæus af Westminster gjør ham til rex 
Galwalliæ (Galway), hvad der maaske er mindre rigtigt. 

Howel nævnes dernæst (Florentius: Huwall; Ma- 
thæus: Howel, rex Walliæ), og det er uden Tvivl den 
Kong Howel af Gwynedd, som vi ofte have set paa Togt 
ledsaget af saksiske Hjælpetropper^). 

Ju chili, eller som han hedder hos Mathæus: Jukil 
rex Westimariæ (Westmoreland) kjendes ikke andet- 
steds fra^). 

Om M alkolm „rex Cumbrorum" bemærker Ro- 



Navn, og tillige at Donald var Konge af Strathclyde under 
hele Edgars Regering, saa at hans Indvendinger mod denne 
Fyrste falde til Jorden. — I det Hele taget fandtes der i Vesten 
mange Kongedømmer, hvorom vi nn ikke ret have Klar bed, 
se saaledes Tighernach 997: Maelcolaim mac Domnall Ri 
Breatan Tuaiscert [Nord- Brit tern ej moritur. 

*) Kemble Nr. 453 (955) uden den ominøse Stjæme, og Robertson 
indrømmer, at det er authentisk (II. 388). 

*) Gwent. Chron. 968, 978. 

*) Robertson II. 387: Siferth, Howel, and Jacob are unquestio- 
nably meant for Jevaf ap Idwal, his son Howel and his brotber 
Jago, princes of North Wales. Den ovenfor fremsatte Tolk- 
ning synes dog være naturligere. 



202 Kongefærden paa Dee. 

• 

bertson, at Skotlands Konge Malkolm ganske vist 945 
fik Cumberland i Forlening Qg fornyede sit Lensforhold 
ved Edreds Død, men ved hans egen Død maa For- 
holdet have været til Ende. Dette er dog vel nærmest 
en Paastand, og har der været en særegen Konge i 
Cumberland (Dufnall regerede, som vi alt have set, i 
Strathclyde), kunde han meget vel have baaret dette 
Navn eller snarere det lignende Morcant, som vi fandt 
under det nysnævnte af Edred udstedte Brev. 

Endelig nævnes Maccus plurimarum rex insularum 
(eller hos Mathæus: Maco, rex Monæ et plurimarum 
insularum, hos Guill. Malmesbury II. c. 8: Maccusius 
archipirata). Med Hensyn til denne Fyrste er Tvivlen 
gaaet lige til, at Maccus virkelig var et Personnavn. 
Saaledes har Konrad Maurer fremsat den Gisning, at 
ved en Misforstaaelse det keltiske mac o: Søn var an- 
taget for' Mandens Navn og at vi i Virkeligheden ikke 
vide, hvad han hed O- Imidlertid kan der anføres saa 
mange Exempler paa at et saadant Navn existerer, at 
al Tvivl maa ophøre. Simeon af Durham anfører c. 950 
en Maccus filius Onlafi (S. 687 Anm.), se foran S. 89. 
I et Brev om Frigivelser foran St. Petrocs Alter nævnes: 
Maccos (Kemble Nr. 981 IV S. 313). Et kymrisk Digt 
fra tidligst det Ilte Aarhundrede anfører som Konge 
paa Anglesey i 10de Aarhundrede: two halved Macwy 
eller Macwy the two halved i^Stephens, literature of 
the Kymri S. 214, 215). Blandt Brihtnoths Krigere 
forekommer i Sangen om ham ogsaa Maccus (se 
nedenfor). Af Hiibner, Inscriptiones Britanniæ Chri- 
stianæ ses, at der i Devonshire findes en Indskrift: 



'j Maurer, Bekebrung I. 147. Muoch havde i Chronica regum 
Manniæ 41 ogsaa tvivlet om Navnets Rigtighed^ men i sin 
Norske Folks Historie I. 2. 199 antager han dog, at det er et 
Personnavn. 



Kongefærden paa Dee. 203 

Sarini fili Macco Decheti (Nr. 26, S. 10) og paa Anglesey 
en Indskrift: hic jacit Maccu Deccetti (Nr. 154, S. 54). 

Navnets Existents er saaledes sikker nok, og det 
vides, at det paa Edgars Tid har været baaret af en 
Konge over Man og andre Øer. Vi have jo set, at 
Maccus, Søn af Harald, hærger Penmon paa Anglesey ^) 
og at han med Lagmændene fra Øerne plyndrer paa 
Irland »). 

Nogle falske Dokumenter af 966, 971 og 974 behøve 
slet ikke at drages ind i denae Sammenhænge). Ingen 
har et gunstigt Ord tilovers for deres falske Udsagn, 
og vi have Vidnesbyrd nok om Kongernes Tilværelse 
uden at behøve at bygge paa disse Aktstykker. 

Saaledes tør det vel staa fast, at der ikke er Noget 
til Hinder for, at disse Konger have kunnet være til 
Stede paa Dee og vist Edgar Hæder. Mulig er et enkelt 
Navn forskrevet eller man har taget en e^Jjelt Konge 
for meget med, men i det Hele kan man ikke nægte 
disse Fyrsters Existents, saa lidt som Edgars Herre- 
dømme over dem^). Hvad dér i den hele Ceremoni 
har størst Interesse for de Studier, som vi forfølge i 
dette Arbejde, er at vi deri se et Billede paa Edgars 
Magt navnlig over for Wales og over for Nordboerne 
paa de vestlige Øer. 



M Brat 969. Å. Gambriæ (kun filius Haraldi). 

*) F. M. 972 har Maghnas mac Årailt, hvad der vilde være 
mærkeligt, da jo ellers Magnas den Gode skal være første 
Indehaver af dette Navn ; men denne Form findes ikke i de 
ældre Kilder og er kan en lærd Forvanskning af Mac; Dr. 
Todd har derfor havt Uret i at adoptere den (S. 272). Jfr« 
i øvrigt næste Kapitel. 

*i Kemble Nr. 519, 567, 584; Thorpe S. 218. 

*) Se herom ogsaa det paalidelige Vita S. Oswaldi 425: qaem 
pertimuemnt non solum insularnm principes et tyranni; sed 
etiam reges plarimarum gentiam ipsius audientes prndentiam 
timore atque terrore perculsi sunt. 



204 KoDgefærden paa Dee. 

Til Slutning hidsætter jeg følgende Fortælling, som 
en kymrisk Forfatter, der er saare ivrig for at tage den 
nys behandlede Tradition af Dage, uforvarende kommer 
til at meddele. Da Gwaethvoed, Herre af Cibwyr og 
Ceredigion, af Edgar opfordredes til at ro hans Baad 
paa Dee, svarede han, at han „kunde ikke ro en Baad, 
og hvis han kunde, vilde han ikke gjøre det uden for 
at frelse et Menneskes Liv, være sig en Konges eller en 
Vasals". Da han af et andet Sendebud blev bedt om 
dog at give et Svar, som man kunde melde Kongen, 
sagde han: „Sig til ham, at han skal frygte den, som 
ikke frygter Død!" Hvis denne Fortælling indeholder 
nogen Sandhed, vidner den yderst uheldigt om at der 
virkelig har været ogsaa kymriske Traditioner om Sej- 
ladsen paa Dee, og at de, som findes i England, ikke 
helt ere spundne ud af anglonormanniske Hjærner. Man 
kan kun bilage, at der savnes Efterretning om, hvor- 
ledes de andre Kongers Svar have lydt eller om de ikke 
netop have svaret ved at give Møde efter Tilsigelsen. 
Forresten er der vel ikke Tvivl om, at Fortællingen ikke 
er af gammel Dato, men skyldes en sen Forfatters patrio- 
tiske, højsindede Tænkemaade, hvilket i øvrigt er Skade, 
da Gwaethvoeds Svar endnu den Dag i Dag er hans 
Ætlinges Motto O- 

To Aar efter døde Edgar 975, kun 82 Aar gammel, 
og med ham faldt Angelsaksernes stærke Vælde i England. 



') Archæol. Cambr. Nr. 31 S. 238. 



ottende Kapitel 

Norske Kolonier paa de skotske Øer og Halvøer. 



jlledens England i det 10de Aarhundredes første 
Halvdel rummede nordiske Riger med store Land- 
omraader inden for sine Grænser, og medens Irland i 
Reglen kun afgav enkelte Byer til Nordboernes Eje, 
udviste Skotland ligesom et Mellemstadium, i det det 
var Sædet for en Mængde mindre Kolonier, talrige som 
Øerne ved Landets Kyst og som Halvøerne, der skyde 
sig ud i Havet. Kildernes Mangelfuldhed gjør os det 
umuligt at forfølge disse Erobringers Historie i alle 
Enkeltheder eller endog at faa de store Træk helt ud- 
klarede; imidlertid synes det vist, at det Herredømme, 
som Nordmændene stundom tiltvang sig over de nordlige 
Landskaber i Skotland, ikke har været ringe i geografisk 
Udstrækning. Det var Landene paa den anden Side 
Floden Spey, som de Norske stundom toge i Besiddelse, 
og paa Orknøerne havde Herskerne deres Residents. 
Vest for Fastlandet ligge Hebriderne eller, som de da 
hed paa Nordboernes Maal, Syderøerne, og paa de 
Irskes Maal Insi-gall eller de Fremmedes Øer'). Caith- 



*) Skene, Celtic Scotland (I. 345) tilføjer, at deres Beboere hed 
Gaillgaedhi) (Fremmed-Gæler), men jeg har alt i en tidligere 
Anledning (Normannerne II. 128) gjort opmærksom paa, at 



20i) Kampe paa SkotlaDds Kyster. 

ness, den nordøstligste Halvø, delte som oftest Lod med 
Orknøerne, og Galloway, det sydvestligste Landskab, 
med Hebriderne. 

Hvad enten Kilderne ere mindre godt underrettede 
eller der virkelig har bestaaet et venskabeligere Forhold 
mellem Nordboer og Skotter, er det sikkert, at det kun 
sjældent omtales, at Skotland i det 10de Åarhundrede 
blev hjemsøgt af Vikinger. 

I Aaret 904 faldt Ivar, Sønnesøn af Ivar, med en 
stor Flaade i tre Afdelinger ind i Landet. Han plyn- 
drede Dunkeld (i Perth) og mange andre Figne; Aedh, 
en piktisk Konge, blev dræbt af disse Vikinger. Imid- 
lertid samlede Indbyggerne sig snart modigt mod dem, 
og der stod i det følgende Aar en Kamp ved Stratherne. 
Irerne stillede sig under Guds og St. Columbas Beskyt- 
telse (se foran S. 59), og det lykkedes dem at forjage 
Nordboerne af Landet '). 

Fjorten Aar efter kæmpedes der en haard Dyst 
med Vikingerne ved Dunblane og véd Tynemoor, men 
herom er alt talt i det Foregaaende (S» 13— 16, 58 — 59). 

Derefter bliver det atter tyst i en Menneskealder; 



denne Betegnelse først forekommer i en sen Tid; den findes 
vist næppe endna paa det Tidspunkt, som her behandles. — 
Om de skotske Øer se i øvrigt Worsaae, Minder om de Danske 
og Nordmændene 277 f. 
') Pictisb Chronicie (Skene, the Chronicles of the Picts and 
Scots S. 9): cujus tertio anno Normanni predauerant Dun- 
caiden, omnemque Albantam. In sequenti ntique anno occisi 
snnt in 8raitherni Normanni. Å. Ult« 903: Imar filias Imari 
occisas a Pictis et strages magna saoram simnl. Chroo. Scot* 
904: £ad, king of Cruithen-tuaith, fell by the 2 grandsons of 
Imhar and by Catel along with 500 men. Mon denne Catel 
er Wales-Kongen, Rodris Søn, som dør c 909 (A. Cambr., 
Gwenl. Chron., Rrnt)? Three Fragments 229: when Imhar 
Conung was a young man. 



Jarlerne paa Orknø. 207 

kun ved den engelske Grænse staar der ofte Kampe, 
som det foran er fremstillet i Northumberlands Historie. 

Over Skotterne herskede i Begyndelsen af det 10de 
Aarhundrede Konstantin (901 — 940), og i alle de 
Lande, som hørte under Orknøjarlerne, Einar, der 
gjæme kaldtes Torv-Einar, fordi han havde lært Ind- 
byggerne at skære Tørv og bruge dem til Brændsel O- 
Efter Torv-Einars Død raadede hans Sønner Arnkel, 
Erland og Thorfin Hausakliuf (Pande-Kløver) for Landet -). 
Paa den Tid kom Erik Blodøxe, der var fordrevet fra 
Norge, til Øerne og underlagde sig dem'*). Arnkel og 
Erland droge med ham paa Togt til England, hvor dé 
faldt*). Thor fin styrede derefter Øerne, dog under 
Eriks Sønner; thi disse vare med deres Moder Gunhild 
fra Northumberland dragne hid op og havde gjort Øerne 
skatskyldige til sig. Senere f6r hun og Sønnerne til 
Danmark, og Thorfin overtog atter Magten ^). 

Under Kong Indulf (954 — 962) gjordes der et Anfald 
paa Buchan (i Aberdeen) af „Somarliderne**, men de 
sloges tilbage*^). „Somarlid" hører til den Art mærke- 
lige Ord eller Navne, som ofte overrasker os i Vikinge- 
tiden. Der er ikke Tvivl om, at det, især i en senere 
Tid, var et Personnavn, som oven i Kjøbet havde sit 
tilsvarende „Vetrlidi". Men Sumarlii^ betegner tillige 
den Hær eller Lid, der virker om Sommeren og som 
om Vinteren opløser sig eller sidder kvær i sodet Hal '). 



^) NormaDnerne II. 318. 

*) Olaf Tryggv. S. c. 97 (Fornm. Sg. I. 197). 

') Olaf Tryggv. S. c. 98 (ForDm. Sg. I. 201); Orkneyingasaga 

c. h 
*) Se foran S. 89. 

^) Snorre, Hakon den Godes Saga, c. 5, 10. Mnnch I. 1. 751. 
") Pictish Chronicle S. 10: Classi Somarlidiorom occisi snnt in 

Buchain. 
'') Jfr. Normannerne L.274. Munch, Chronica regnm Mannlæ 42. 



208 Jarlerne paa Orknø. 

Da her nu i den piktiske Krønike bruges Ordets Flertals- 
form, nødsages vi til den Slutning (som vi ogsaa ville 
komme til ved „Lagmand'', se nedenfor), at her er Tale 
om et Bestemmelsesord, ikke om et Navn. Et Vink 
om hvor disse Sommerplyndrere kom fra, gives os af 
Sagaerne, der udsige, at Erik Blodøxes Sønner sade paa 
Orknøerne og at deres Flaade hver Sommer hærgede 
paa Skotland, Syderøerne og Bretland^). 

Thorfin Hausakliuf havde en Søn Am fin, der var 
gift med Ragnhild, en Datter af Erik Blodøxe og Gun- 
hild. Årnfin overtog efter Faderens Død Magten, meu 
Ragnhild voldte hans Død og ægtede derpaa Broderen 
Haavard den Aarsæle '^). Tilsidst blev hun dog ogsaa 
kjed af ham og fik hans Søstersøn Einar Klining til at 
myrde ham. Denne Daad gjorde Einar forhadt af Alle, 
og Ragnhild nægtede, at hun nogen Sinde havde lagt 
Plan om sin Ægtefælles Død. Einar dræbtes da af en 
anden Søstersøn af Haavard, Einar Haardkjæft, hvem 
Ragnhild ligeledes havde fristet til dette Mord. Imid- 
lertid vilde hun ikke ægte ham, men tog derimod Ljot, 
en tredie Søn af Thorfin, til Mand. Skule, den fjerde 
Broder, mente sig nu forurettet og drog til den skotske 
Konge, der gav ham Jarlsnavn og lod ham raade over 
Caithness, som han alt forinden synes at have besiddet. 
Hans Forsøg paa herfra at vinde Orknøerne mislykkedes, 
og Skule maatte flygte til Skottekongen, som sendte ham 
en Hjælpehær under Anførsel af en Høvding ved Navn 
Margbjod ^). 1 den paafølgende Kamp sejrede imidlertid 



1) Olaf Tryggv. S. (Fornm. Sg. I. 25) c. 16. Jfr. Skene, Celtic 

Scotland I. 365. 
*) Fordi der under ham var lykkelig Aarvæxt, gode Tider. 
^) I Følge Manch er Margbjod =: Macbeth, hvorimod Skene 

(I. 375) antager ham for den Maelbrigdi, der af Tighernach 

1020 nævnes som Broder til en Mormaer i Skotland Finleik 

og som havde været Mormaer Tør ham. 



OrkDø- Jarlernes Rige i Skotland. 209 

Ljot, Skule faldt og Margbjod flygtede; Ljot herskede 
nu over Caithness. Efter nogen Tids Fejde kom Marg- 
bjod tilbage og angreb Ljot, der vel sejrede, men fik 
saa svære Saar, at han snart efter døde. Saa blev den 
femte Broder Lød ver Jarl paa Orknø og skal have 
hersket mægtigt M. 

Efter hans Død indtog hans Søn Sigurd Jarle- 
sædet. Han besad Caithness, og hver Sommer havde 
han Skibe ude paa Plyndring af Syderøeme, Skotland og 
Irland. En Sommer kom Jarl Finleik med en stor Hær 
og æskede Sigurd til Kamp ved Skidamyre paa Caithness. 
For at hverve sig tilstrækkeligt Mandskab hos Orknø- 
boeme lovede han Bønderne, at de maatte faa al deres 
Odel tilbage ; denne havde siden Torv-Einars Tid tilhørt 
Jarlerne. Harald Haarfager havde nemlig ladet kræve 
60 Mark Guld i Skat paa Øerne, og da dette tyktes 
Bønderne altfor meget, tilbød Einar at betale Skatten 
alene, imod at de afstod ham Odelen. Heri indvilligede 
de, i det de Fattige kun ejede lidet Jord og da de Rige 
altid vilde kunne kjøbe deres Odel tilbage 2). 

Paa denne Maade fik Sigurd et betydeligt Antal 
Krigere og vandt en stor Sejr. Derefter underlagde han 
sig Sutherland, Ross, Murray og Dalene eller det senere 
saakaldte Argyle^). Den nævnte Jarl Finleik er vist 
den Samme som Findlaec mac Ruaidhri, der nævnes i 
Tighernachs Annaler 1020 som Mormaer Moreb (Mor- 
maer i Murray) og i Ulsterannalerne som Ri Alban 
(Konge af Alban), hvoraf man maaske tør udlede, at 
han krævede en vis Uafhængighed baade af Skotter og 
af Øernes Jarler"*). Saaledes adløde store Landstræk- 



M Munch, Kprske Folks Historie I. 2. 152. Olaf Tryggv. Saga 

c. 97 (Fornm. Sogur I. 198 f.). 
*) Olaf Tryggv. Saga c. 97 (Fornm. Sogur I. 197). 
') Njals Saga c. 86 (85). Skene I. 590. Munch I. 2. 155. 
*) Skeue, Ceitic Scotland I. 589. 

14 



210 Orkuø- Jarlernes Rige i Skotland. 

ninger i Skotland hans Herskermagt. Njals Saga nævner 
end videre, hvorledes en Jarl Gille paa Syderøerne 
betalte ham Skat og senere ægtede Sigurds Søster*). 

Skotterne gjorde da et nyt Forsøg paa at afryste 
Aaget. To skotske Jarler Hundi og Mælsnati havde 
dræbt Sigurds Svoger Haavard i Thraswick (Threswick), 
og de holdt nu Havnene ved PentlandsQorden besatte 
for at intet Budskab derom skulde gaa til Orknøerne. 
Sigurd rustede sig mod dem og landede ikke langt fra 
Dungalsgnipen (Duncansby Head) paa Caithness. I den 
hæftige Kamp blev han Sejrherre, Mælsnati faldt og 
Hundi flygtede^). Da imidlertid Malkolm, Finleiks 
Brodersøn og Mormaer i Murray, samlede en ny og 
overlegen Hær mod ham ved Duncansby, turde han ikke 
blive og vendte tilbage til Orknøerne; senere synes han 
ikke at have erobret nogen Del af Skotland tilbage. 
Nogle Aar efter, da Malkolm var bleven Konge i Skot- 
land, sluttede Sigurd Forbund med ham og fik hans 
Datter til Ægte, vistnok for at f^a Caithness og Suther- 
land i Forlening; disse Provinser bleve siden skjænkede 
den i dette Ægteskab fødte Søn Thorfin. 

Vi have hørt om at Orknøjarlerne krævede Skat af 
Syderøerne; der staar endnu tilbage at berette om 
Orknøjarlernes Forhold til Norges Konge. 



») Njals Saga c. 85, 89 (84, 88). 

*; I denne Kamp deltog Njals Sønner. Deres Skibe vare paa 
Rejsen fra Island drevne i Land ved Skotlands Kyst, hvor to 
skotske Høvdinger G?$otgard og Snækolf, Sønner af Moldan 
paaDungalsbø (Duncansby) ogFrænder af Malkolm, den senere 
Skotlands Konge, gav dem Kaaret enten at forlade Skib og 
Gods eller at kæmpe. Njals Sønner valgte at strides, men 
de vilde være blevne overvundne, om ikke Kaare Salmandssan, 
der vendte hjem fra Syderøerne med Skat, var kommet dem 
til Hjælp med ti Skibe. Skotterne bleve dræbte, deres 
Høvdinger fnldt, og Skibene erobredes. De fulgte nu med 
Kaurc til Sigurd Jarl og opholdt sig hos ham om Vinteren 
(c. 83, 84). Munch I. 2. 193. 



Orknøerne skatskyldige til Norges KoDge. 211 

Det synes sikkert, at Sigurd Jarl erkjendte Hakon 
Jarls Overhøjhed. I alt Fald bragte Kaare Salmunds- 
søn to Somre efter Slaget ved Dungalsgnipen Hakon 
Jarl Skat. Det er muligt, at det har været Skat af 
Syderøeme; men den overbragtes i alt Fald i Sigurds 
Navn. Hvor mægtig end Jarl Sigurd var, havde Olaf 
Tryggvessøn dog tvunget ham til Underkastelse og 
til at antage Kristendommen. Paa et Tog langs Skot- 
lands Kyster havde han lagt sig ind i Aasmundarvaag 
paa den sydøstlige Kant af Haaø (en af Orknøerne). 
Her laa nu netop Sigurd Jarl med et Skib, og da Olaf 
var ham saa langt overlegen, maatte Jarlen overgive 
sig. Olaf tog hans Søn Hvalp eller Hundi med til 
Norge og lod ham døbe under Navnet Lødver. Da 
Drengen imidlertid kort efter døde, frigjorde Sigurd sig 
fra dette Overherredømme '). 

Om Sigurd Jarls Hærfærd til Irland er talt foran. 
Han havde forinden sin Afrejse overladt Regeringen 
til sine ældste Sønner Sumarlide, Bruse og Einar 
Vrangmund; den yngste Thorfin, som han havde avlet 
med Kong Malkolms Datter, var endnu ganske ung og 
blev sendt til den skotske Konge. Da nu Efterretningen 
om at Sigurd var dræbt, kom til Orknøerne, tog man 
de tre Brødre til Jarler, medens den unge Thorfin Intet 
fik. Imidlertid overlod Malkolm ham Caithoess og 
Sutherland (hvad allerede er sagt) og satte Mænd til at 
hjælpe ham med Styrelsen, indtil han blev voxen. 

Vi vende os derpaa til Øerne ved Skotlands 
Vestside og i det Irske Hav. Den største er 
Anglesey eller, som den dengang hed, Manige, der 
ligger tæt op til den nordvestlige Kyst af Wales og kun 



*) Snorre, Olaf Tryggvessøns Saga c. 52; Olaf Tryggv. Saga, 
ForDm. Sogar I. 200 c. 98; Orkneyingasaga c. 1; Munch, 
Norske Folks Historie I. 2. 252. 

14* 



212 Konger paa Syderøerne. 

ved et smalt Sund skilles fra Fastlandet. Den udgjorde 
i Forbindelse med Caernarvonshire og Merionethshire 
det nordligste Kongerige i Wales, Gwynedd (se foran 
S. 189). Denne havde, som vi have set, ligesom det 
øvrige Wales været Gjenstand for normanniske Angreb, 
og Vikingerne fra de skotske Øer havde grundlagt varige 
Kolonier dér. Man'), der ligger som et Centrum midt 
i det Irske Hav og fra hvis Strande man i klart Vejr 
kan se England, Wales, Irland og Skotland, var dog 
det bedste Tilholdssted for Vikingerne og vistnok et 
Kongesæde ^). 

Den første Gang, vi høre om Nordboer hjemme- 
hørende paa Hebriderne, er i følgende Fortælling. Kong 
Muircheartach havde, som vi alt foran have hørt, gjort 
et Tog til Skotlands Øer-^), og Raghnalls Søn plyndrer 
da til Gjengjæld Dovmpatrick, hvor Øst-Ulsters Konge- 
borg ligger. Hævnen herover kom dog hurtigt, i det 
Vikinger fra Havet overfaldt ham paa hans Øer, og han 
maatte fly til Ulster, hvor Kong Madudhan dræbte ham 
otte Dage efter at han havde plyndret^). 

Om denne Raghnall og hans Søn haves i øvrigt 
ingen Oplysning. Snart efter træffe vi paa sikker Under- 



') Jeg benytter her Lejligheden til at rette en Fejltagelse i 
Andet Bind af Normannerne. Mon, Monia, Monige er det 
gamle Navn paa Anglesey, Manige, Mannan og Mannia der- 
imod paa Man. Denne Navnelighed, der let volder Foryexling 
og stundom Tvivl (se næste Kapitel vt* d fårene 994 og 1000), har 
foranlediget, at der paa S. 123 L. 21 læses Man i Stedet for 
Anglesey; S. 145 L. 3 bør Ordene „Man og tllsidst" udgaa. 

') Jfr. om Man Worsaae, Minder om de Danske og Nordmæn- 
dene 347 f. 

») Se foran S. 120. 

*) Chron. Scot. 941, A.Hlt. 941 (e partibus transmarinis), F. M. 
940 (foreigners came across the sea). Dr. Todd S. 272. — 
Jfr. i øvrigt om en Konge Galeachan foran S. 74 Anm. 7. 



Maccas og Godfred, nØerDes** Konger. 213 

retning om en paa Øerne hjemmehørende Konge og 
Kongefamilie, nemlig i Beretningen om Haralds Sønner 
Macciis og Godfred med Lagmændene fra Øerne. Vi 
have i de foregaaende Kapitler hørt om deres Plyn- 
dringer paa Irlands forskjellige Strande (S. 192), deres 
Tog til Limerick (S. 139) og deres stadige Hærgetog til 
Wales (S. 192—196, jfr. ogsaa i det Følgende S. 219 
—221). 

Ikke faa Grunde synes tale for en Forbindelse mel- 
lem Øernes Konger og Herrerne af Limerick. Foruden 
at de samme Navne gjenfindes i de tvende Kongefami- 
lier, have vi i forrige Kapitel set, hvorledes paa 'det 
store Plyndringstog 962 Olafs Søn og Lagmændene ikke 
vende sig mod Limerick, men derimod hjemsøge de 
sydlige og østlige Dele af Irland, og vi faa at vide, at 
Broderen Oin var faldet i Munster. En Olafs Søn (se 
foran S. 192 — 93) angives som Skibenes Høvding, og vi 
finde senere netop en Olaf Olafssøn i Limerick. Vi 
have set, at Ivar af Limerick maa flygte fra sit Rige 
og at han er et Aar borte, i hvilket Tidsrum han gjør 
et Indfald i Wales og forsøger at erobre det; hans 
Ledsager Olaf Olafssøn falder dér (se foran S. 139). 
Dr. Todd (S. CXXIV) udtaler, at denne Begivenhed 
ikke kjendes andetsteds fra, men her giver netop den 
Gwcntiske Krønike os fornøden Oplysning ved sin 
Beretning om, hvorledes Maccus og Godfred paa den 
Tid med Understøttelse af Edgar angribe Anglesey. 
Saaledes hjælpe altsaa Limerickboerne Vikingerne fra 
de skotske Øer paa deres Hærtog. Hvorfor Maccus 
derimod fører Ivar bort fra Limerick (c. 971 S. 139), 
om det er for at redde ham eller som Fange, lader sig 
ikke afgjøre paa Grund af Kildernes Dunkelhed. Hvad 
„Lagmainn" angaar, kunde man være i Tvivl, om derved 
forstaas et Personnavn eller Betegnelsen for en Stilling; 



I 



214 Maccus og Godfred, „Øernes" Konger. 

men da Kilderne flere Gange give en Pluralisform, synes 
derved bestemt hentydet til det sidste ^). 

Maccus have vi alt truffet som Deltager i Konge- 
færden paa Dee. Det er jo forstaaeligt nok, at han 
hyldede Edgar, eftersom denne beskyttede hans Magt 
paa Anglesey. Efter ham herskede hans Broder God- 
fred Haraldssøn '"'), og da han i Aaret 989 blev dræbt 
paa Dalriadernes Kyst^), har vistnok Raghnall, Godfreds 
Søn, overtaget Magten; hans Død optegnes 1004*). Det 
lader i øvrigt til, at disse Konger maa svare Skat til 
nordiske Herrer. Om et Lydighedsforhold til Kongerne 
i Dublin er der ganske vist aldrig Tale, og naar Øernes 
Vikinger 979 hjælpe Nordboerne i Dublin i deres JCampe 
mod Maelsechlainn ^), skyldes dette vist frivillig Hjælp. 
Derimod berette de nordiske Sagaer, at Skat ydedes 
baade til Orknøjarlen og til Norges Konge. 

Sigurd Jarl af Orknø drog paa sine Hærgetog endog 
saa langt Syd paa som til Man. Med Indbyggerne slut- 
tede han Forlig om at de skulde betale en vis Sum for 
at undgaa videre Plyndring, og han indsatte nogle Mænd 
for at oppebære Skatten, der skulde udredes i brændt 



*) F; M. 960: Loingeas meic Amlaf & na ladgrnaion; 972: co 
llagmHDnaib. At del imidlertid ogsaa bruges som Personnavji, 
fremgaar af, at en Olaf mac Lagmain deltager i Brianslaget. 
Gaedhil 165 har Amlaib Lagmaind mac Gofraid, men det er 
vist urigtigt, se S. 207: Amlnibb mac Lagmain. A. Ult. 1014: 
Amlaim mac Ladmaind. A. Loch Cé S. 10: Amlaib mac Lag> 
mainn. I Gaedhil 40 nævnes ogsaa: loinges Lagmnind (Lag- 
mands Flaade). Dr. Todd S. 272 bar vist Uret i at danne 
en Person Olaf Lagmand, blot støttet til Gaedhil S. 165. 

') Om Njals Sønners Angreb paa Man se Sagaen c. 86 og næste 
Kapitel S. 223. 

»; A. Ult. 988. Tighemach »89. Chron. Scot. 987. 

*) Chron. Scot. 1005* A. Ult. 1004: Raghnall mac Gofraigh ri 
na n insi. 

») A. Ult. 979. F. M. 978. Gaedhil CL Jfr. foran S. 147- 



Skat kræves paa Man og Syderøerne. 215 

(rent) Sølv. Han sejlede derpaa hjem, men da hans 
Skattekrævere droge tilbage, overfaldtes de af Storm 
og lede Skibbrud paa en ved Irland. Islændingen 
Thorod, der kom fra Dublin, frelste dem og overlod 
dem sin fiaad imod at faa en betydelig Del af deres 
Skat; de arbejdede sig derpaa i Baaden frem til Orkn- 
øerne. Thorod fik heraf Tilnavnet Skattkaupandi ^). 

Medens Øerne saaledes i alt Fald stundom betalte 
Skat til Orknøjarlen, er det paa den anden Side ogsaa 
vist, at der stundom krævedes Skat til Norges Konge. 
Hakon Jarl sendte saaledes Islændingen Thorgils Thords- 
søn, kaldet Ørrabeinsstjup, ud til Syderøerne for at 
inddrive den Skat, der nu resterede alt paa tredie Aar. 
Thorgils og hans Ven Thorstein Hvide fra Sogn drog 
afsted paa to Skibe, men med faa Mænd. Af Skat fik 
de Lidet og strandede paa ^Caithness; kun Skibenes 
Besætning reddedes. Hos en Jarl Olaf fik de venlig 
Modtagelse, og Thorgils gjorde sig fortjent ved i Holm- 
gang at nedlægge en frygtelig Viking, der bejlede til 
Jarlens Søster Gudrun. Efter Lovene for Holmgang 
tilfaldt alt den Dræbtes Gods Sejrherren, og da Thor- 
gils saaledes var bleven rig, gav Jarlen ham Gudrun 
til Ægte. Thorgils gjorde derpaa i den følgende Som- 
mer et nyt Tog til Syderøerne og var nu mægtig nok 
til at tvinge Beboerne til at betale Skatten, som han 
derpaa bragte hjem til Hakon Jarl^). — 

N(Jget klart Billede af hvorledes den nordiske 
Herskermagt var fordelt paa de vestlige Øer, kan det 
saaledes ikke lykkes at tegne. Der gives os forskjellige 
Vink, men vi kunne ikke skarpt se, hvor det enkelte 
Kongedømmes Grænser ere og hvor mange Jarle- eller 



*) Eyrbyggjasaga c. 29. Munch I. 2. 154. 

') MuDch I. 2. 136—37. Floamannasaga c. 15 — 16. 



216 Herskermagten paa de vestlige Øer. 

Lagmandsdømmer der fandtes under det^). Der har 
aabenbart været mange Landskaber paa de smaa Halvøer 
i Skotland, ja endog i Wales, der langt snarere vilde 
lystre „Øernes Konger" end de kymriske eller skotske 
Herskere. Derfor kommer der fra alle disse Landskaber 
Krigere dragende for at hjælpe Nordboerne i Dublin^ 
da den store Kamp med Brian forestod '''). 



^) Jfr. i øvrigt ogsaa Njals Saga c. 158 (157). Skene I. 390. 
*) Se foran S. 157. 



Mende Kapitel 



Svend Tveskjægs og Jomsvikingenies Hærtog til 

England. 



Vi ere nu naaede frem til de Togter og Erobringer, 
der grundlagde det største Vælde, som nordiske Mænd 
nogen Sinde have vundet paa de brittiske Øer. Kong 
Svends og Jomsvikingemes Hærtog til England indlede 
en ny Periode i Vikingetiden. Angreb voves fra nye 
Kanter, Vikingerne finde nye Vaabenfæller og erhverve 
. sig en saadan Tilslutning hos Landets Befolkning, som 
hidtil var uhørt. Nu timedes ogsaa England den Ulykke, 
at det fik en slet Hersker, som i '^^S Aar sad paa Tronen. 
Dette var for Angelsakserne »Ulykken i en ny Skikkelse, 
thi det fortjener vel at mindes, at hvor stærkt end det 
engelske Rige gik sin Undergang i Møde, har man hidtil 
ikke kunnet kaste Skylden dei*paa, at Kongestammen 
var vanslægtet. Alfreds Æt havde tvært imod været 
rig paa dygtige Herskere, som vare Stamfaderen vær- 
dige. Kong Edvard havde med Kraft og Klogskab for- 
svaret og værnet sine Landsdele, og samtidigt hans 
Søster Æthelfled med lige saa megen Energi og Omsigt 
styret Mercia. Æthelstans Berømmelse knytter sig især 
til Brunnanburhslaget, men forklares dog ogsaa ved 
hans hele lykkelige Styrelse af Riget. Kong Edmund 



218 Nordboer og Angelsaksere kæmpe i Wales. 

havde kuet Femborgene og Kong Edred gjenvundet 
Northumberland ; Edgars Dygtighed som Lovgiver og 
Hersker omgav hans Regeringstid med en saadan An- 
seelse, at den blev anset for Norm og Mønster for 
følgende Tider. Allerede under hans Søn, den uoge 
Kong Edvard (975- 978), bleve imidlertid mange af 
Faderens gode Foranstaltninger kuldkastede, den dygtige 
Jarl Oslac forjoges fra Northumberland „over Havet", 
og mange af de energiske Regler om Klostrenes Refor- 
mer opgaves. Da Edvard kort efter faldt for Morder- 
haand, fulgte hans Broder Æthelred med sit sørgelige 
Tilnavn „den Raadvilde" paa Tronen. Skjændslen steg 
da med hvert Aar, og Ulykken fulgte som tro Stal- 
broder, indtil Kong Alfreds Rige sank i Grus, og indtil 
alene Edmund Jærnsides tapre Kampe gav Undergangen 
et tragisk Skjær, der endnu kastede Glans over det 
synkende Vælde. 



/. Nye Uroligheder i Wales. 

Vi have i syvende Kapitel set, hvorledes Howel var 
bleven Konge af Gwynedd efter at have fordrevet sin 
Onkel Jago. Denne synes, dog atter at være kommet 
til sit Herredømme, eller dog en Del deraf, og at have 
forjaget Hov^el, som imidlertid faldt ind i Landet ledsaget 
af en stor Hær af Saksere ; han plyndrede i Caernarvon- 
shire Lleyn (den vestlige Halvø) og Celynog '), gjorde 
stor Skade paa Kirkerne og lod mange af de med Jago 
Forbundne blinde. I disse Aar er i det Hele Howel 
Helten, og han bekriger ikke mindre de Danske end 
Wales' samtlige Fyrster. Snart efter blev endog Jago 



*) I Brut 977 læses anderledes: the grove of Celynog the great. 



Nordboer og Angelsaksere kæmpe i Wales. 219 

fanget af den oprørske Brodersøn, som bemægtigede sig 
hans Lande og hærgede Lleyn og Anglesey. 

Imidlertid kom den fangne Jagos Søn Konstantin 
den Sorte til Anglesey, ledsaget af en Skare Fremmede 
fra Øerne, anførte af Godfred, Haralds Søn. Derfra 
droge de forenede Hære saa til Lleyn, som ligeledes 
hærgedes ; men da gik Howel mod dem, og i den haarde 
Kamp, som stod ved Hirbarth, faldt Konstantin ^). 

Efter at disse Fjender vare nedlagte, drog Howel 
ledsaget af en stor Hær af Saksere til Enipns, Owens 
Søns, Rige i Syd-Wales, hvor et betydeligt €lag fandt 
Sted ved Llanwenog. Godfred, Haralds Søn, kom, da 
han hørte herom, til Dyfed, den sydvestligste Provins, 
og ødelagde dette Land og brød ind i en berømt Kirke 
tæt ved Menevia, der var viet St. David, hin Helgen, 
som var Patron for Wales, ligesom St. Georg var det 
for England, St. Patrick for Irland og St. Andreas for 
Skotland O- 

Howel ledede i det følgende Aar sine Krigere videre 
Øst paa. Ledsaget af den angelsaksiske Ealdorman 
Ælfhere faldt han ind i Enions Lande og naaede frem 
til Brecknock, men Enion og Mændene i Dyfed droge 
mod dem. Der blev anrettet stort Blodbad paa Sak- 
serne, og selv af de Flygtende bleve mange nedhugne ^). 
Men dette var Enions sidste Held. Han drog Aaret 



*) Gwent. Cbron. 978, bekræftet næsten i Alt af A. Cambriæ 

979, 980. Brut 977—979, Caradoc 60. 
*) Gwent. Chron. 980; A Cambriæ 982: Godfred hærger Dyfed og 

Menevia. Brat 981 tillige: Kamp ved Llanwenog. Caradoc 61. 
•) Gwent. Chron. 981, Brut 982 og A. Cambriæ 983 have det 

Samme og tillige, at Angelsaksernes Anfører hed Alfre (Alnryt). 

Hvis han er Ælfhere af Mercia, véd Will. Malmesb. GestaReg. 

II. § 162, at han dør af Lasesyge omtrent paa denne Tid. 

Han er sidste Gang Vidne under Diplomer af 983 (se Eemble 

Nr. 636-640). Lappenberg I. 420. 



220 Nordboer og Angelsaksere kæmpe i Wales. 

efter til Gorwennydd, og det kom til Kamp ved Pencoed 
Colwynn, hvor Enions Mænd bleve drevne mod Søkysten. 
Her sloge Glamorgan- og Gwentmændene dem, og Enion 
faldt. Meredydd, hans Broder, overtog da Regeringen *). 
Omtrent paa samme Tid faldt ogsaa Howel. Han var 
draget ind i England efter de Saksere, der havde 
kæmpet paa hans Onkel Jagos Side, og dér maatte han 
bøde med Livet. Cadwallon, Jevafs Søn, overtog der- 
paa Regeringen i hele Gwynedd. Sakserne og de sorte 
Fremmede anfaldt hans Land under Anførsel af lonawal, 
Meurygs Søn, hans Fætter, og lonawal faldt-). 

Den foranstaaende Fremstilling af Begivenhederne 
i Wales har været rig nok paa Blodsudgydelse, Skæb- 
nens Omskiftelser, Grusomheder og Forræderi, og vi 
skulle et Øjeblik standse vor Fortælling derom; dog 
maa her endnu berettes om et Slutningsdrama. Havde 
det tidligere været Gwynedds Herskere, som gjorde 
Indfald i de sydlige Lande, saa vendte Bladet sig nu. 
Meredydd faldt ind i Gwynedd, og i en Kamp med Cad- 
wallon og hans Broder Meuryg faldt Cadwallon, og* 
Meredydd tog Gwynedd i Besiddelse. Han indsatte 
ligeledes en Landestyrelse paa Angiesey, i Arvon og 
Merioneth, hvor der længe ikke havde været nogen 
egentlig Regering •). Da bragte Jevafs Parti for tredie 
Gang Godfred, Haralds Søn, til Angiesey. Med disse 
Hjælpetropper angreb de Llywarch, Owens Søn og Mere- 
dydds Broder. Han blev fanget med 2000 af sine Mænd, 
og Øjnene bleve udstukne paa dem. Senere blev ogsaa 
Meredydd tvunget til at flygte fra Gwynedd til Cardigan, 



*) Gwent. Chron. 982. A. Cambriæ 984: Eynan dræbt. Brut 

983: through treachery by the nobles of Gwent. 
>) Gwent. Chron. 984. A. Cambriæ 985, 986. Brat 984. 
') Gwent. Chron. 985. Ligesaa A. Cambriæ 986, Brut 985. 



De DaDske hærge i det Irske Hav. 221 

hvor han forsvarede sig selv og sit Land med stor Tap- 
perhed mod Danske, Saksere og Mændene iGwynedd^). 



//. De Danske plyndre i det Irske Han. 

Der var i England længe ikke hørt Noget om uro- 
lige Kyster, om farlige Krydsere ved Strandene og om 
Sværdslag mod Vikinger, men da vaagner pludselig den 
gamle Pirattid op paa ny saa frisk og uforandret, som 
om der slet ikke havde været en Række Fredens Aar. 

I Aaret 980 blev Byen Southampton, der ligger ved 
en Havbugt, som Nord for Wight gaar op i Landet, 
ødelagt af danske Vikinger paa syv Skibe, og Byens 
Borgere bleve dræbte eller fangne. Ikke længe efter 
plyndrede vistnok de samme Skarer Thanetland, medens 
Chester blev hærget af en Skibshær, der kom Nord fra 
og altsaa rimeligvis bestod af Norske ^). 

De samme Vikinger, som havde ødelagt Southamp- 
ton \ gik derpaa mod Vest til Cornwall og Petrock- 
stowe*). Aaret efter (982) sejle tre Skibe paa egen 
Haand paa Hærgetog til Dorsetshire og Portland *). 

I Aarene 986 og 987 er aabenbart det irske Hav 
fuldt af Vikinger, som hjemsøge alle dets Kyster. Af 
irske Kilder faa vi saaledes at vide, at Danske kom 
til Dalriadernes Kyst i Skotland i 3 Skibe; Vikingerne 



») Gwent. Chron. 985. A. Cambriæ 987 (Gothrit filius Haraldi 
cdm nigris gentilibas). Brat 986 (with the black host). Anglia 
Sacia II. 648. 

*; Se ModsætDingen i A. -S. Chron. 980 mellem: fram scipherige 
. . og: fram nord scipherige. Florentius 980: a Daniels . . a 
Norwegenensibus. Freeman, Norman Conqaest I. 296. 

•j Dette synes Forholdene tilsige, og Florentius siger det ud- 
trykkeligt. 

^) A.-S. Chron. 981. 

*) A.-S. Chron. 982. 



222 ^6 Danske hærge i det Irske Hav. 

bleve dog paa deres Landtogt afskaarne fra Strandea, 
og 7 Snese skulle være blevne hængte eller omkom paa 
anden Maade. I selve Julenat plyndrede de Danske 
Jona og dræbte Abbeden og femten af de ældste 
Munke ^). Aaret efter rammedes dog Danerne af Hæv- 
nen; 360 af de Krigere, som havde plyndret Jona, bleve 
dræbte ved Guds og Columcilles Mirakel^). Paa den 
Tid angrebe de ogsaa Man og kæmpede med Godfred, 
Haralds Søn ^). 

Til dette Tidspunkt maa man ogsaa henføre en 
mere legenclarisk Fortælling om hvorledes Manderus, 
Kongen af Danmarks Søn, med en Vikingeflaade kom 
til Nord-Wales og Jona, paa hvilken hellige han 
endog gravede i Jorden for at finde skjulte Skatte. De 
fandt da ogsaa Skrinet med St. Cohimbas Ben, som de 
tog om Bord, men da de under Vejs aabnede det og ikke 
fandt Andet deri end Ben og Aske, kastede de det i 
Havet. Af Bølgerne førtes det i Land ved Downpatrick 
(ved Strongford Lough). Med Hensyn til denne Beretning 
er i det Mindste saa Meget sikkert, at i den følgende Tid 
St. Patricks Skrin ansaas for at være i Downpatrick^). 

De walisiske Kilder fortælle os, at Mænd fra 
Danmark kom med Flaader til Severnmundingen. De 
hjemsøgte baade de nordlige og sydlige Kyster, Corn- 
wall, Devonshire og Somerset og ligesaa Gower, hvor 
de brændte Cennydds Kirke og andre Kirker^). I det 
følgende Aar kom de igjen, landede i Cardigan og 



M F. M. 985; Chron. Scot. 984; A. Ult. 985. 

"") F. !d. 986; A. Ult. 986. 

«; A. Ult. 986. 

*) Colgan, Trins Thaum. 446. Skene II. 334. 

*) Gwent. Chron. 986. Stephens, Literature of the Kymry 222 

omtaler et Digt, hvis 12 sidste Vers angaa Plyndringen af 

Klostret Llandudoch paa den Tid. 



De Danske hærge i det Irske Hav. 223 

plyndrede Llanbadam (ved Aberystwyth) og Lianrhystud, 
og i Pembrokeshire ved Teifi Llandudoch. Derpaa 
sejlede de til Menevia, hvis Kirke blev berøve^t sine 
Prydelser, og langs Severn til Glamorgan, hvor Sankt 
Illduds, Cyngars og Llandaffs Kirker foruden andre af 
de bedste Gudshuse maatte undgjælde. Kornet blev 
brændt og Kvæget nedstukket, saa at en frygtelig Hunger 
paafulgte og Mange døde O- Følgen heraf var, at Mere- 
dydd maatte betale en Skat til Vikingerne, nemlig en 
Penning for hver Mand i Landet; andre. Kilder sige 
dog, at det kun var en Penning i Løsesum for hver 
fangen Kriger^). 

I de engelske Kilder finde vi Bekræftelse paa 
disse Vikingers Nærværelse, i det Watchet (i Devon- 
shire) paa Bristolkanalens Sydside blev hærget og Theg- 
nen Gode og den tapre Strenwold dræbtes; imidlertid 
synes de Engelske dog at have vundet en afgjort Sejr, 
der i flere Aar holdt Vikingerne borte fra Landet O- 

Endelig fortælle nordiske Kilder, at Nj als Sønner 
Helge og Grim sammen med Kaare Salmundssøn paa 
den Tid hærge i den irske Kanal; paa Man tage de 
Bytte efter at Kong Gudrød er bleven slaaet af dem, 
og senere hærge de paa Anglesey, Syderøerne, Cantire, 



M GweDt. Chron. 987. 

') Gwent. Chron. har Intet herom. A. Cambrire 989: redemit 
captivos a ^entilibu^ nigris numroo pro unoquoqiie dnto. Brut 
988: paid to the black Pagans a tribute of a penny for each 
person. Caradoc S. 66 en Skat kaldet Glwmaem o: Tribut til 
den sorte Hær. 

•) A.-S. Chron. 987, 988. Florentius 988: Angli loco funeris 
dominantur. Vita S. Oswaldi S. 456: ceciderunt plurimi ex 
Dostris^ pluriores ex illis. Hertil maa sigtes i Gwent. Chron. 
986: the men of Denmark were slain by the Saxons in one 
night, who thereby acqaired the superiority for a long time 
after. Danskerne kom ikke heller til England før 991. 



^24 ^^ Danske hærge i det Irske Hav. 

Bretland (Wales) og atter paa Man, hvor de paa ny 
kæmpe med Kong Gudrød og dræbe hans Søn Dufnjal ^). 

Hvis man nu ret turde stole paa Tidsregningen i 
denne Saga, skulde altsaa Norske have deltaget i 
Vikingetogeue til det Irske Hav i disse Aar. Imidlertid 
kan det fastslaas som aldeles sikkert, at disse Hære 
hovedsagelig vare fra Danmark. Dette skal jeg ikke 
bygge derpaa, at The Gwentian Chronicle betegner dem 
som kommende fra Danmark; thi Krøniken er redigeret 
i en sen %yid, og den synes formode, at Normannerne 
i Wales s^a godt som altid kom fra dette Land. Der- 
imod fortjener det Opmærksomhed, at ogsaa Annales 
Cambriæ og Brut y Tywysogion betegne disse Hed- 
ninger som sorte Fremmede ^). 

Dernæst vil jeg henvise til de irske Annaler, i det 
det atter paa dette Punkt vil kunne hævdes, at der i 
Virkeligheden ikke er saa stor Vaghed i Angivelsen af 
Vikingernes og Kolonisternes Nationalitet, som man har 
paastaaet. I og for sig var det naturligt og rimeligt, 
at man paa Irland havde en fast og staaende Beteg- 
nelse for Indbyggerne i de store Hovedbyer; da disse 
jo vistnok i de fleste Tilfælde ikke vare Nyankomne fra 
Norden, men havde opholdt sig paa Øen i to eller tre 
Generationer, vilde Betegnelsen „Fremmede" (Gaill) 
være meget naturlig. Dette er nu ogsaa den 
almindelige og saa godt som den eneste Be- 
tegnelse for Nordboerne paa Irland. Gjennem- 
gaar man nemlig Tighernachs Annaler fra 975 (se foran 
S. 108) indtil Brianslaget, vil man ikke finde anden 
Betegnelse end denne. Det Samme gjælder de Fire 



») Munch (I. 2. 194, 200) henfører Togene til 987 og 989. Njala 
Saga c. 86 (88). 

»j Brut og A. Cambriæ kalde i Tiddrummet fra 900—1035 Vikin- 
gerne gentiles, kon ved Åarene 986—88: nigri gentiles. 



/ 



De Danske hærge i det Irske Hav. 0^5 

Mestres Annaler, Dlsterannalerne og Chronicon Scoto- 
rum i det hele Tidsrum lige fra 950 til Clontarfslaget 
— kun med den Undtagelse, at de Fire Mestre berette, 
at Carlus, Søn af Conn, blev dræbt 960 af Nortmanni, 
medens Ulsterbogen kun véd, at han dræbtes i Dublin 
(se foran S. 145); Chronicon Scotorum har Intet herom 
og ej heller de andre Kilder. Vi kunne nu enten tænke 
os, at de Fire Mestre sigte til, at hans Banemænd vare 
Indvaanerne i Dublin, og vi faa i saa Fald den Oplys- 
ning, at disse vare Norske, hvilket er megej^ rimeligt; 
dog har Kildens Vidnesbyrd i denne Henseende ikke 
stor Vægt, da den er redigeret i en sen Tid. Snarere 
ville vi tro, at han er bleven dræbt af nyankomne 
Norske. 

Derimod have alle de gamle irske Kilder Under- 
retning om at Daner plyndre i det Irske Hav ved Tiden 
986. Det er saaledes „Daner", der komme til Dal- 
riadernes Kyst, „Daner", som hærge Jona *), „Daner", 
sona angribe Man og kæmpe med Haralds Søn^), og 
for nu at gaa nogle Aar frem i Tiden, er det „Daner'*, 
som 990 hærge Londonderry paa Irlands Nordkyst ^). 
Det hedder, at Columcilles Efterfølger Maelciarain led 
gruelig Martyrdød ved Dublin af de Danske*), og det 
er højst rimeligt, at disse ere de samme overalt paa 
Kysterne huserende Vikinger. De Fire Mestre omtale 
endog et Tog foretaget 990 af Leinstermændene, de 
Fremmede og de Danske helt ind i Meath saa langt 
som til Lough Ainnin^), saa at her Danskerne nævnes 
jævnsides med de Fremmede. I øvrigt betegnes ellers 



*) Se foran S. 222 Anm. 1 og 2. 
*j Se foran S. 222 Anm. 3. 
») A. Ult. 989. 

^ F. M. 985; Chron. Scot. 984. 
^ F. M. 989. 

15 



22f) Palnatokes Togter til det irske Hav. 

paa samme Tid og i hele Tiden derefter Nordboerne 
som Gaill. Saaledes maa det vist staa fast, at ved 
Daner forstaas Vikinger, der ikke ere bosiddende paa 
Irland, og i Følge de irske Kilders gode Kundskaber 
for denne Tids Vedkommende tør man vist slutte, at 
Daner betyder Mænd fra Danmark '). 

Naar først dette, staar fast, kan man ikke nægte, 
at et Lys falder i alt Fald paa ét Punkt af den roman- 
tiske Jomsvikingesaga, nemlig dens Fortælling om de 
danske Vikingehøvdingers Forbindelser med Wales og 
det vestlige England. Den fynske Høvding Paluatoke 
var paa Vikingetog kommet til Jarl Stefners Lande i 
Bretland (hvorved Sagaerne betegne Wales). Da han 
beredte sig til at hærge Landet, besluttede Stefners 
Broder Bjørn den Bretske og hans Datter Oløf, der var 
en forstandig og vennesæl Kvinde, hellere at byde 
Palnatoke til et Gilde og forsøge at afholde ham fra 
Plyndring ved at vise ham Hæder og love ham et sikkert 
Tilholdssted i Landet. Palnatoke, som tog mod Ind- 
bydelsen, friede ved Gildet til Jarlens Datter og fik 
hende til Ægte samme Aften. Der blev givet ham 
Jarlsnavn og det halve Rige, med Tilsagn om at arve 
Alt, naar Stefner døde. Da Palnatoke næste Vaar drog 
hjem til Danmark, gav han Bjørn det Hverv at hjælpe 
sin Svigerfader, der nu begyndte at blive gammel, med 
at styre Landet, og hvis han døde, at varetage Palna- 



') Jeg advarer imod, at man drager Slutninger af de moderne 
Oversættelser af de irske Annaler« hvor Gaill meget ofte gjen- 
gives ved Dani. Freemans Bemærkning (I. 312), at de foran 
omtalte Plyudrere langt snarere vare Norske fra Irland end 
Danske frn Danmark, maa vel være imødegaaet ved foran- 
staaende Undersøgelse. Jeg hnr i dette Pankt endog Munch 
paa min Side, i det han skriver om de Hedninger, der plyndre 
Joua og Man, ,.at de i de irske Annaler udtrykkeligst kaldes 
Daner, medens Nordmændene i Almindelighed kun 
kaldes „de Fremmede-.** (L 2. 201.) 



Palnatokes Togter til det Irske Hav. 227 

tokes Tarv, indtil han kom did over. Derpaa rejste 
han med Oløf til sine Gaarde paa Fyen og dvælede 
hjemme en Tid ^). 

Kong Harald havde med en fynsk Bondepige Æsa 
faaet en Søn Svend, der opfostredes sammen med Palna- 
tokes og Oløfs jævnaldrende Søn Aage. Da Svend var 
bleven atten Aar gammel, sejlede Palnatoke til Bret- 
land, og Svend hærgede paa sin Faders Lande. 

I de følgende Aaringer opholdt Palnatoke sig afvex- 
lende i Bretland og Fyen, men drog ogsaa tidt paa 
Vikingetog. Da Palnatoke laa paa sit Dødsleje, gav 
han sin Sønnesøn Vagn Aagesøn det halve af det 
bretske Rige til Eje og Bestyrelse i Forening med 
Bjørn den Bretske; men efter Slaget i Hjørungevaag 
drog Vagn til sine Godser i Fyen, medens Bjørn sty- 
rede JoMerne i Bretland, saa længe han levede'^). 

Det er bekjendt, at Jomsvikingesaga hører til de 
mere romanagtige af de nordiske Sagakilder; vor Agt 
er derfor her kun at henvise til, hvorledes dens Op- 
givelse om de Danskes Forbindelser med Landsdele i 
Wales stemmer vel med de kymriske Kilder. I øvrigt 
maa det vække Opmærksomhed, at en Ealdorman Pallig 
eller Palnig, som siges gift med Kong Svends Søster 
Gunhild, paa de Tider begunstigedes af Kong Æthelred 
og af ham fik Jordegods til Skjænk; man har troet 
deri at finde en Slægtning af den berømte Viking eller 
muligvis denne selv ^), tilmed da hans Forleninger netop 
synes ligge i V^est-England ^). 



*) Jomsvikinge Saga c. 16. 

*) Jorns vi kinge Saga c. 20—23, 33, 48. 

*) Munch I. 2. 73. VVorsaae, Den danske Erobring 241. 

*) Pallig kommer dragende og slutter sig til Vikingerne, da de 
hærge Devonshire (se nedenfor, 1001). Jeg maa i denne 
Sammenhæng gjøre opmærksom paa et Aktstykke fra Severn- 
landet og Worcestershire ; foreløbig peger jeg kun derpaa; jeg 

15* 



228 Gudmund, Justin og Olaf Tryggvessøn. 

///. Gudmund^ JusHn^ Olaf Tryggveaåsn og Svend 
Tcesiøæg paa Uæriog i England (99i^99S), 

Efter tre Aars Tavshed kom der nye Gjæster til 
England. Anførerne vare Gudmund, Stegitans Søn, 
Justin og Olaf Tryggvessøn, den senere norske Konge ^). 
Med 390 Skibe kom de til Staines ved Themsen og 
hærgede deromkring, senere droge de til Sandvich paa 
Kentkysten og derefter mod Nord^). De ankom til 
Ipswich ved Orwell (i Sufifolk), som plyndredes, og der- 



vover ikke drage nogen Slutning af det. I et (uomtvisteligt 
ægte) Brev, som er udstedt mellem 1046—60 af Bisp Ealdred 
af Worcester (Kemble IV. 158 Nr. 805) giver denne en Jord 
i Teddington til St. Marie Kirke i Worcester. Denne Jord 
havde ^^Toki præpotens et dines minister regis% der besad 
den »jnre hæreditariæ successionis" testamenteret ham; men 
„filius sans Aki nomine, potens et ipse minister regis^^ havde 
anfægtet Gaven. Saaledes finde vi her i det af Danske godt 
besatte Worcestershire (jfr. Kemble Nr. 804: ealla fla yldestan 
l)egnas on Wigeraceastrescire Denisce and Cnglisce) en mægtig 
Mand Toke, der har en Søn Aage, og blandt Vidnerne 
under Brevet en Wagen minister og en Atsor minister 
(Ærkebisp Adser af Land nedstammede som bekjendt fra 
Vagn Aagesøn) — altsaa i det Mindste Navne, som here 
hjemme i den palnatokiske Ætsaga. 

^) Florentins 991 : Jastin et Gathmund filius Stercani (var. Steitan). 
Hist. Eliensis II. c. 6 : Justinus et Gathmundus filius Stectani. 
Æthelreds Forlig hos Schmid, Gesetze der Angelsachsen :204: 
Anlaf, Justin og Gudmund, Stegitans Søn. Justin synes svare 
til Jostein; nærmere er dog Justin, som findes paa svenske 
Runestene, se Dybek Nr. 124, Liliegren 485, 489. At Olaf 
var med olierede paa Togtt-t 991, er baade rimeligt og frem- 
gaar af A.-S. Chron. 995, se Anm. 2. 

') Dette findes i Haandskr. A. af A.-S. Chron 993. Aaret er 
urigtigt, ^hi Krøniken fortæller strax derpna om Maldonslaget 
(991), men Oplysningerne ere uforkastelige. Ligesom ved Aar 
1001 giver dette Haandskrift her Supplementer til de Andres 
Fortælling. Paa det sidste Sted har Freeman (se nedenfor) 
benyttet det; men han har helt overset dets Oplysninger om 
dette tidligere Tog (L 298). 



Slaget ved MaldoD. 229 

paa sejlede de Syd paa til Essex og op ad den smalle 
Blackwaterbugt eller, som den da hed, Panta. Øst- 
angels Ealdorman var dengang den tapre og højt ansete 
Brihtnoth, der ikke vilde lade Landet uværnet falde i 
deres Vold, men opildnede' til et modigt Forsvar '). 

Med sine Hustropper og de Krigere, han i øvrigt 
kunde samle, drog han mod Vikingerne. Disse havde 
taget Stade ved Maldon. Denne By ligger paa en Høj, 
og ved dens Fod løber en Arm af Havvigen Panta, 
hvorover der er en Bro, medens en anden Arm gaar 
i nogen Afstand i nordlig Eetningi Vikingerne synes at 
have staaet i Rummet mellem de to Floder, medens 
Brihtnoth kom Nord fra og havde begge Strømme mel- 
lem sig og Byen. Man ventede, indtil Tidevandet var 
sunket, og sendte kun Pile mod hinanden; men endelig 
gik Danskerne over, og nu begyndte Kampen. I denne 
blev alt tidlig Brihtnoth saaret og døde. Nu flygtede 
enkelte Fejge, hvad der bragte Uro i Slagordenen, men 
Brihtnoths tapre Husstand holdt ud, indtil den helt var 
segnet rundt om sin Herres Lig Ved Slagets Ende 
vare de Danske Sejrherrer. Ealdormanens Lig blev 
bragt i Sikkerhed til Klostret Ely og jordet dér; men 
hans Tapperhed og Uforfærdethed lever i Mindet, og et 
smukt angelsaksisk Digt har bevaret hans Hæder til 
Efterverdenen. En Fremstilling af hans modige Kamp, 
som hans Enke syede paa Lærred og skjænkede hint 
Kloster -), er derimod gaaet tabt. 



') Vita S. Oswaldi S. 456: Quam gloriose, quamqne viriliter, 
qnam audacter incitavit principes belli suos ad aciem, qnis 
nrbanitate fretus potest edicere? Stabat ipse statura proceras, 
eminens super cæteros. Hist. Eliensis II. c. 6: sermone 
facundus, viribas robastus, corpore maximus. 

*-) Hist. Elieus. II c. 7. Jfr. i øvrigt Freemans Fremstilling 
I. 296-303. 



230 Brihttioth-Sangen. 

Jeg giver i det Følgende en ordret Oversættelse i Prosa 
af dette smukke Digt, da det indeholder en udførlig og paa- 
lidelig Beretning om Kampen og i mange Enkeltheder kan 
belyse Vikingernes Færd i det Hele, hvorfor jeg oftere vil 
have Leilighed til at henvise til det. Originalen er trykt i 
L. C. Mullers Collectanea Anglo-Saxonica, 1835, S. 49 — 62, 
Thorpes Analecta Anglo-Saxonica, 1846, S. 131 — 141, Greins 
Bibliothek der angelsachsischen Poesie I. Text 1. S. 343 — 
352. Conybeare har i Illustrations of Anglo-Saxon Poetry 
S. LXXXVII-XCVI givet en engelsk Oversættelse af Digtet, 
men denne er i mange Punkter urigtig. Senere har Ingen 
forsøgt at oversætte det, og da mange Vers endnu ere utydede 
og mindre klare, føler jeg vel det Vovelige i at meddele en 
Oversættelse; med Hensyn til Gjengivelsens Rigtighed bør jeg 
derfor tage alt muligt Forbehold. Jeg har benyttet Cony- 
beares Oversættelse og Greins værdifulde Glossar (dets Tyd- 
ning har jeg dog ikke fulgt overalt) samt endelig Freemans 
Bemærkninger i Norman Conquest. Digtet mangler Begyndelse 
og Slutning. 

„. . . . bød han da Ynglingerne en Stund stige af Hestene 
og ile vidt og styrte frem . . . 

Offas Slægtning fornam først, at Jarlen ikke vilde taale 
Elendighed ; han lod da hellere Høg flyve sig af Hænde mod 
Skoven og gik til Dysten, for at man kunde forstaa, at Helten 
ikke vilde være veg i Kampen, naar han greb sit Vaaben. 
Ogsaa Eadric vilde følge sin Herre til Kampen, han begyndte 
da at bære Spyd til Striden ; han sagde Gud Tak for saa 
lang en Tid, som han maatte fatte Skjold og bredt Sværd 
med Haanden, og sit Løfte holdt han, da han skulde kæmpe 
næst ved sin Herre. 

Da begyndte Brihtnoth at opmuntre sine Krigere og gav 
dem Raad og Vejledning. Han lærte sine Mænd, hvorledes 
de skulde staa fast og holde Stand, og han bød dem med 
faste Tag føre Skjoldene ret for sig og ræddes for Intet. 
Efter at han havde smukt opmuntret Folket, sprang han af 
Hesten med de Mænd, som vare ham kjærest, med dem af 
sine Hustropper, som han vidste sig huldest. Da kom til 



Brihtnoth-Sangen. 231 

Stede Vikingernes Herold [wicinga ar], raabte bydende og 
mælede med Ord, .meldte med Trasel Søkrigernes Budskab 
til Jarlen, som han stod der paa Bredden ^) : „Snilde Sømænd 
sende mig til Dig og byde mig sige, at Du hurtigt maa skikke 
08 Ringe [Skatte] til Sikkerhedspant; bedre er det Eder, at 
I bortkjøbe Vaabeudysten med Afgift, end at vi skulle prøve 
saa haard en Strid. Intet gavner det, at vi dræbe hinanden. 
Hvis I billige det, ville vi med Guldet fastsætte Freden [grid 
fæstnian]. Dersom Du sørger for. Du som er Høvding, at 
Du vil frelse Folket og give Sømændene efter deres egen 
Bestemmelse Gods for Venskab og holde Fred med os, da 
ville vi med den vundne Skat gaa til Skibene, fare til Havet 
og evig holde Fred." Brihtnoth svarede, holdt sit Skjold til 
sig, ry sted vred pit sveje Spyd, mælte med faste Ord og gav 
ham Tilsvar: „Hør Du Sømand [sæ-lida], hvad dette Folk 
siger! det vil i Afgift give Eder Vaaben, Æggen af Spyd 
og gamle Sværd, slige arvtague Hærvaaben, som ikke 
ville gavne Eder i Kampen. Du Sømændenes Udsending 
— saa bød han atter — sig dine Fæller den harmfulde 
Tale, at her staar ukuet en Jarl med sine Tilhængere. De 
ville forsvare dette Land, min Herre Æthelreds Jord, hans 
Folk og Landomraade. Hedninger skulle falde i Dysten ! 
Altfor fejgt synes det mig, om I uden Kamp skulle gaa til 
Skibene med vore Rigdomme. Siden I ere naaede saa vide 
ind i vort Land, skulle I dog ej saa blidelig vinde Eder 
Skatte. Od og Æg skal først forlige os i den grumme Leg 
mellem os. førend vi betale Skat'"*)." — 

Han bød dem gribe Skjoldene og lod Krigerne drage 
frem, indtil de Alle stode ved Vadestedet. Ej kunde dog 
Skaren naa over til de Andre, eftersom Floden var kommet 
efter Ebben. Vandstrømmen spærrede for dem, medens det 
tyktes dem altfor længe, inden de kunde møde Vaaben med 
Vaaben. Her stod tæt samlede om Strømmen Panta Øst- 
saksernes Fylking og Æskhæren [se æschere] ; Ingen kunde 

») Malier S. 53; Thorpe S. 152; Grein v. 28. *) Moller S. 54; 
Thorpe S. 133; Grein v. 61. 



232 BrihtDoth-Sangen. 

saare den Anden, uden naar Nogen ved Pilens Flugt fuld- 
byrdede Maniens Fald. 

Floden trak sig tilbage; da stod der mange Vikinger 
[wicinga fela] kampberedte. Høvdingen, sine Stridsmænds 
Skj ærmer, bød da en Kriger, haard i Kamp og stolt i Hu, 
at holde Broen, hans Navn var Wulfstan. Ceolas Søn. Han 
skød med sin Lanse den Første, der med Tapperhed traadte 
op paa Broen. Ved Wulfstans Side stode de frygtløse Kæmper 
Ælfere* og Maccusi de stolte Tvende, der ikke vilde fly fra 
Vadestedet, men fast forsvare det mod Fjenden, saa længe 
de mægtede at bære deres Vaaben. Da de saa og iagttog 
med Glæde, at de fandt Brovogteme haarde, begyndte de 
onde Gjæster at trænge paa og føre Tropperne frem. Imid- 
lertid tillod Jarlen i sit overvættes Højmod . Fjenderne at naa 
op paa Landet uskadt. 

Byrhthelms Søn raabte da over den kolde Strøm, og 
Krigerne lyttede: .,Nu gives Eder Plads; kom hurtigt over 
til 08 til Kampen, Mænd ! Gud ene véd, hvo af os der skal 
beholde Valpladsen." Kampulvene, Vikingernes Skare, vadede 
da (uden at ænse Vandet) Vest over Pantas klare Vande. 
Lidmændene [lidmen] bare deres Skjolde til Lande. Dér stod 
Brihtnoth med sine Kæmper kampberedt mod disse Gramme. 
Han bød, at de byggede Kampgærdet med Skjoldene, og at 
Skaren skulde holde ud lige over for Fjenden ^). 

Kampen stod for Haande, og Hæderen ved Dysten. Den 
Tid var kommen, da de fejge [dødsbestemte] Krigere skulde 
falde. Et Skrig opløftedes, som hidkaldte Ravne og aadsel- 
gridsk Ørn; et Raab lød over Jorden. De filhaarde Spyd 
kastedes fra Haande, de skærpede Pile tog Flugt, og travle 
vare Buerne. Skjold tog imod Od, og bitter var Kampgnyet. 
Kæmper laa paa begge Sider, og unge Mænd faldt til Jorde. 
Wulfmær, Brihtnoths Frænde, hans Søsters Søn, søgte sit Døds- 
leje ; han blev med Sværd haardelig hugget. Men Vikingerne 
blev der givet Gjengave. Jeg hørte, at Edvard slog en Mand 
hæftigt med sit Sværd ; ej holdt han inde med Hug, før den 



^) Mttller S. 55; Thorpe S. 134; Grein v. 103. 



Brihtnoth-Sangen. 233 

dødsdømte Kæmpe [fæge cempa] faldt ham for Fode. Den 
Kammersvend sagdes der Tak af hans Herre for det heldige 
Udfald. Saaledes holdt de modigt tænkende Ynglinger Stand 
i Kampen y meget bekymrede efter hvo der først med Od 
kunde røve fejg Mand hans Liv og fælde ham med Vaaben. 
Skarer faldt til Jorden, men man holdt mandig Stand, og 
Brihtnoth opmuntrede dem og bød, at hver Yngling havde 
sin Hu rettet paa Dysten, hver den som vilde tilkæmpe sig 
Sejr over Danskerne. Den kamp-tapre, rasende Høvding [for 
de Danske?] hævede sit Vaaben, sit Skjold til Værge og gik 
mod Kæmpen. Men Jarlen gik standhaftig mod Ceorlen. 
Hver af dem tænkte ilde mod den anden. 

Søhøvdingen [se sæ-rinc] sendte en Pil mod Syd, saa at 
Krigernes Herre blev saaret; han bøded med Skjoldet, saa 
at Skæftet brast og Spydet for tilbage. Høvdingen forbitredes 
og stak med Lansen den hoverende Viking, som gav ham 
Saaret. Dygtig var Helten; han lod sin Lanse trænge gjen- 
nem Ynglingens Hals; han rettede sin Haand, saa at han 
kunde tage Livet af den pludselig indfaldende Røver. Derpaa 
udskød han hurtigt en anden, saa at Brynjen brast, og han 
saaredes gjennem Ringkjæden i Brystet, hvor den giftige Od 
stod ham i Hjærtet^). 

Jarlen, den modige Mand, var glad og lo og sagde Gud- 
herren Tak for dette Dagværk, som Herren gav ham at øve. 
Da lod en af Fjenderne [drenga sum] en Lanse flyve sig af 
Hænde, saa at den for gjennem Æthelreds ædle pegn [Briht- 
noth]. Ved hans Side stod i Kamp en ikke fnldvoxen Mand, 
en Dreng, som hurtigt drog af Helten det blodige Vaaben. 
Wulfmær, Wulf stans Søn, den Unge, lod det haarde Spyd 
atter flyve, saa at det fældede til Jorden den, som haardt 
rammede hans Herre. £n rustet Mand gik da hen mod Jarlen 
og vilde tage Heltens Klenodier, hans Kjortel og Ringe og 
hans emykkede Sværd. Brihtnoth drog da sit brede og brun- 
æggede Sværd af Balgen og slog ham paa Brystpladen; da 
forlod denne Lidman [lidmanna sum] ham hurtigt, Jarlens 



') Maller S. 57; Thorpe S. 136; Grein v. 147, 



234 Brihtnoth-Sangen. 

Arm standsede ham. Men hans gyldenhj altede Sværd faldt 
til Jorden ; han mægtede ikke holde den haarde Klinge eller 
hruge Vaabnet. Den graahærdede Helt ^) søgte at udtale det 
Ord og bede bolde Kæmper gaa frem. Da kunde han ikke 
længere staa fast pa>i Foden, og han saa til Himlen: ..Jeg 
takker Folkenes Gud for al den Lykke, jeg erfor paa Jorden. 
Nu har jeg, milde Skaber, mest Behov, at Du under min 
Aiind vel, at min Sjæl maa drage til Dig. til dit Vælde, Eng- 
lenes Herre, og faa Fred hos Dig ! At Helvedes Aander ikke 
maa ødelægge den, derom bønfalder jeg Dig!** Da nedhug- 
gede de hedenske Krigere ham ^), og de sloge ligesaa de tvende 
Helte, som stode ved hans Side, Ælfnoth og Wulfmær; tæt 
ved ham mistede de Livet. Fra Striden flygtede nu de, der 
ikke vilde blive. Godric, Oddas Søn, var den Første paa 
Flugt fra Kampen; han forlod den Gode, der ofte havde 
skjænket ham mangen Hest ; han løb fra det Eje, hans Herre 
besad, og fra hans Gods, skjønt Uret var det. Hans Brødre 
Godrine og Godvig løb begge, brød sig ej om Kampen, men 
vendte sig fra Striden, søgte Skovene og flyede til Fortet, 
bjærgende deres Liv. Og end flere af dem, der vare med, 
hvis de mindedes de Fortjenester, som han havde gjort dem 
til Gavn . . . Saalunde sagde Offa en Dag forgangen til ham, 
da han havde Ting i Ivaadssalen, at Mange talte tapperligt, 
som ikke turde holde ud i Faren ^). 

Saaledes faldt Folkets Høvding, Ætlielfeds Jarl; hans 
Hirdtjenere saa nu, at deres Herre laa vogen. Da gik alle 
tapre Th egner og modige Mænd frem. De vilde Alle — uden 
to — Liv fortabe eller Herren hævne. Saaledes opmuntrede 
dem Ælfrics Søn, den af Vintre unge Kæmpe Ælfwine talte 
da — om Heltegjerninger mæUe han: „Husker de Udsagn, 
Hom vi ofte talte ved Mjødet, naar vi Kæmper paa Bænke 



') Vita S. Oswald! 456: non reminisceiis cigneam canitiem sul 
capitis. ^) Jfr. Historia Eliensis H. c. 6: caput pugnantis 
vix cam magno labore secuere., quod inde fugientes secum 
in patriam portaverunt. •) Mttller S. 58; Thorpe S. 137; 

Grein v. 201. 



Brihinoth-Sangen. 235 

Løfter gave om haard Dyst. Nu maa det kjendes, hvo dristig 
er. Jeg vil forkynde Alle min ædle Byrd, at jeg var af stor 
Æt blandt Myrkerne. Min Stamfader hed Ealhelm, en vis 
£aldorman, lykkelig i Verden, Ikke skulle Thegner hos dette 
Folk bebrejde mig, at jeg vilde flygte fra dette Togt og søge 
mit Hjem, nu da min Høvding ligger fældet i Kampen. Mig 
er det den største Harm, eftersom han baade var min Slægt- 
ning og min Herre.'* Da gik han frem pønsende paa Hævn 
og paa at han med Sværdsod kunde naa Nogen af Søfolket, 
fælde ham til Jorden, dræbt ved Vaaben. Og han begyndte 
at mane Venner, Frænder og Fæller, at de gik fremad. Da . 
mælte Offa og rystede sin Asketræs Lanse: „1 Sandhed, Ælf- 
wine, Du har opmuntret os Alle, os Thegner, til Behov, nu 
da vor Høvding og vor Jarl ligger paa Jorden. Vi behøve 
Alle, at Enhver af os opmuntrer den Anden til Kamp, saa 
længe han bærer Vaaben og maa have og holde haard Klinge, 
Spyd og godt Sværd. Godric, Odda's fejge Søn, har os Alle 
sveget. Thi saare mange Mænd vendte sig fra Kampen, da 
han red paa den stolte Hest fra Dysten, som om det havde 
været vor Høvding ^). Derfor blev Folket adspredt her paa 
Marken og Skjoldborgen brudt; lad hans slette Plan være 
spildt, hvorved han bragte saa mange Mænd til at fly." 

Leofsune mælte og hævede op sit Lindetræs Skjold til 
Forsvar; han svarede Krigeren: „jeg lover Dig det, at jeg 
ikke vil fly en Fodsbred herfra, men vil gaa frem for at 
Ifævne i Kampen min elskede Høvding. Ikke skulle ved 
Floden Stour de standhaftige Helte bebrejde mig med Ord, 
at jeg nu. da min elskede Herre faldt, herreløs sidder hjemme 
eller vender mig fra Kampen, og Vaaben, Od og Jærn skal 
modtage mig.** Han styrtede frem, fuld af Raseri, fægtede 
haardt og foragtede Flugt ^), Dunhere, den gamle Ceorl, talte 
da^ svingede Lansen, raabte over Alle og bad, at hver Kæmpe 
skulde hævne Brihtnoth: „Den Mand maa ikke frygte eller 

bekymres for Livet, som tænker hævne sin Herre paa Folket.** 

• 

^) Freeman S. 301 formoder, at han er redet bort paa Brihtnotha 
egen Hest. ») Mttller S. 60; Thorpe S. 139; Grein v. 254. 



236 Brihtnoth-Sangen. 

De gik frem, lidet ænsende Livet. Hirdinændene be- 
gyndte den haaride Kamp, bærende med Harm deres Yaaben 
og bade Gud, at han vilde hævne deres elskede Høvding og 
kaste Had paa derea Fjender. Et Gissel, Æscferd, Eglafs 
Søn, af Northumbrernes tapre Stamme, søgte stolt hjælpe 
dem; han var ikke ræd i Krigslegen og kastede rundelig 
sine Pile frem, stundom skød han paa Skjold, stundom stak 
han gjennem Mand, Gang efter Gang gav han Saar, saa 
længe han kunde holde Yaaben. Da stod endnu i Rækken 
Edvard den Lange, kampberedt og standhaftig. Han talte i 
høje Ord, at han ikke vilde fly et Fodsbred Jord og ikke 
vende Ryggen, hvor hans Herre laa fældet. Han brød gj en- 
nem Skjoldmuren og kæmpede med Fjenderne, indtil han 
værdigt hævnede sin løngivende Herre paa Sømændene [on 
{)am sæmannum] og selv laa paa Valen. Saa gjorde og hans 
ædle Fælle Ætheric, Sibyrhts Broder, som hidsig og kamp- 
begjærlig fægtede stoltelig, saa og mange Andre. Dristigt 
kløvede de Skjolde, Skjoldrandene søndredes og Rustningerne 
sang en Rædselstone ^). 

Da kastede Offa Søliden [l)one sælidan] paa Flugt, saa 
at den styrtede til Jorden, og dér fandt denne Godda's Frænde 
sin Grav. Pludselig blev han hugget ned i Kampen; imid- 
lertid havde han indløst, hvad han loved sin Herre og tilsagde 
ham, sin Ringgiver, at de skulde begge ride til Borgen, uskadte 
til Hjemmet, eller omkomme for Hæren paa Valpladsen, døende 
under Saar. Han laa som god Thegn næst ved sin Herr^. 
Da lød Skjoldebrag, Sømændene gik frem, saa som Striden 
havde gjort dem grumme, og Spydet gjennemstak ofte den 
Dødsbestemtes Livshjem. Wistan, Thurstans Søn*), drog 
disse Hobe i Møde og kæmpede med dem. Han var i Krigs- 
tumlen disse Tres Bane, førend Vigelines Søn fælded ham til 
Jorden. Det var et alvorligt Møde; Krigerne stode faste i 
Knmpen, fægtende sank de, trætte af Vunder; døende Krigere 



') MQller S. 61; Thorpe S. 140; Grein v. 285. *) Jeg kan i 

Modsætning til tidligere Fortolkninger kun forstaa det saa- 
ledes, at denne var en dansk Mand. 



Danegjæld betales for første Gang. 237 

faldt til Jorden. De to Brødre Oswald og Eadwald ordnede 
imidlertid Kæmperne, deres Venneskarer; de opfordrede dem 
til, at de skulde holde ud og tappert bruge Vaabnene. Byrht- 
-wold, den gamle Vasal, holdt sit Skjold fast, svingede sin 
Asketræs Lanse og tiltalte mandeligt Krigerne: „Vor Aand 
skal blive dristigere, vort Hjærte frejdigere, vor Sjæl større, 
jo mere vor Styrke mindskes. Her ligger vor brave Høvding 
sønderhugget i Støvet. Evig skal den beklage sin Skam, 
som tænker fly fra Vaabendysteu. Jeg er gammel af Le- 
geme, men ikke vil jeg herfra og tænker ligge ved Siden af 
min Herre, ved saa kjær en Mand." Saa opmuntrede og 
Æthelgars Søn Godric Alle til Kampen. Ofte kasted hån sin 
Lanse og sendte Kampspydet gjennem Vikingerne. Foi-fest 
gik han i Folket, hugged og slagted, til de i Kampen faldt. 
Ej var han den Godric, som flygtede fra Kampen*).. . ." 

Hvor nedslaaende Nederlaget ved Maldon og de 
foregaaende Plyndringer niaa have virket, fremgaar 
deraf, at det nu for første Gang O blev besluttet, at 
man skulde give Danegjæld, nemlig 10,000 Pund, og 
Historikerne have gjemt Navnene paa dem, som raadede 



^) Nemlig Godric, Oddas Søn, se foran S. 234. 

^) Blandt det meget lette Skyts, som strax efler at første Del 
af „Normannerne" var udkommet, udkastedes mod min Op- 
fattelse af Vikingehærenes nationale Bestanddele og de Danskes 
Overvægt i disse, var ogsaa Følgende: „Og hvorledes vil han 
forklare det Faktum, at den første Vikingeflaade, der udpres- 
sede wDanegjæld" i England, var anført af Olaf Tryggvessøn, 
en norsk Kongesøn?" („Nordmænd eller Danske i Norman 
die?" S. 13 — 14.) Hertil kan svares, at den Hær, hvori Olaf 
var Høvdinjr og Flaadeanfører, ellers i sine Bestanddele var 
dansk, og dernæst at vedkommende Polemiker gaar ud fra 
den nrigtige Antagelse, at Betegnelsen „Danegjæld" for første 
Gang kommer frem, da der betaltes Skat 991. Sandheden er 
den, at dette Navn ikke forekommer før hen ved et A ar- 
hund re de senere, nemlig for første Gang i Domesdaybook, 
saaledes som Freeman allerede 1868 har paavist (Norman 
Conquest II. 574. Bilag K). 



238 Uroligheder i Wales. 

dertil, nemlig Ærkebisp Sigeric og de tvende Ealdormen 
Æthelwerd og Ælfric ') Der blev ogsaa afsluttet et 
Forlig, som endnu er bevaret og hvori de Vilkaar og 
Betingelser opsættes, hvorunder Samkvemmet mellem 
de to Nationer kunde finde Sted. Dets Regler skulle 
blive behandlede i det Følgende, hvor Samkvemsforhol- 
dene mellem Danske og Engelske fremstilles. Af For- 
liget fremgaar i øvrigt, at Hæren skulde forsynes med 
Proviant indtil videre og at dens Afrejse ingenlunde var 
nær forestaaende. 

(Jm de Danskes Beskæftigelse i den ua^rmeste Tid 
efti^r Forliget synes vi at faa Oplysning ved at læse 
nogle Blade af Wales' Historie. 

Edwin, Enions Søn, ret Arving til Syd-Wales, kom 
med sine Folk og med Understøttelse af en saksisk 
Fyrste Edelisi eller Adelf^), der dog synes ogsaa at 
have anført Nordboer, til Meredydds Lande paa Hærge- 
tog; det gik ud over Ceredigion, Dyfed, Menevia, Lower 



«) A.-S. Chron. 991 ; Florentius 991 ; Schmid, GeseUe, Æthelred II. 
At Forliget maa henføres til dette Aar, se Afsnittet Danelagen. 

*) A. Cambriæ (c. 993): Giiyn f. Eynaun dace Edelisi Aoglico, 
dextraliam Rritonum adjumeDto, regiones Marednt . . devastat. 
Brat 991: Eclis uawr tywyssawc Seis y ar voroed y dcheu 
[o: Eclis the great a Sazon prince from the seas of the soath; 
ét Haandskrift har i Stedet derfor: Edylfi seis]. Gwent 991: 
Adelff tywyssawg o Sais. Der kan vel ikke være Tvivl om, 
at Bruts Text er forkastelig og at man maa rette den, hvad 
dog ikke hidtil er forsøgt. Det forekommer mig højst sand- 
synligt, at her skal læses: Eclis kom til de sydlige Have, til 
Deheubarths Kyster. Ved 987 har nemlig the Gwentian 
Chronicle temmelig parallelt hermed: daeth y Daeniaid i 
foroedd Deheiibarth (the Dånes came to the seas of 
South Wales). Denne Læsning af Brut vilde ogsaa deo fiJl- 
gende Passus fuldstændig forsvare, eftersom do plyndrede 
Landskaber netop laa i Sydwales. At denne Høvding til Dels 
maa have anført Nordboer, fremgaar af Brut: Maredudd hired 
the Pagans willing to join him ; jfr. ogsaa nedenfor S. 239 og 
Gwent. Chron. 995. 



/ 



/ 



De Danskes Tog til Anglesey. 23f^ 

Gower og Cydweli i Gaernarvonshire. Da netop paa 
samme Tid Meredydd var faldet ind i Ithels Lande i 
Glamorgan, blev der sluttet Fred mellem Edwin og 
Meredydd, og de droge, i Forening paa Plyndring af 
Glamorgan. Howel, Ithels Broder, erklærede da for 
Landets Folk, at han vilde stille sig i Spidsen for dem, 
naar blot to vilde ledsage ham. Befolkningen tyede til 
ham, baade Mænd og Kvinder, Ynglinge og Piger med 
saadanne Vaaben, som de kunde overkomme, og nu 
bleve de forenede Hærgningsmænd Meredydd og Edwin 
slaaedo paa Flugt og berøvede Byttet. I Slaget ved 
Cors Einion i Gower faldt Mange, saaledes Cadwalten, 
Meredydds Søn ^). 

De sorte Danske kom til Anglesey paa Kristi 
Himmelfartsdag 992 og ødelagde Øen som de- lystede, 
da Gwynedd paa den Tid havde hverken noget Over- 
hoved eller nogen Styrelse, som kunde forsvare Landet 
mod de Fremmede O- I^e indfødte Kymrere toge derfor 
Edwal, Meurygs Søn, til Konge, i det de fik Under- 
støttelse af Ithel, Fyrste af Glaraorgan, og nu bleve de 
Danske slagne under stort Blodbad. Edwal regerede 
soi.: en klog Fyrste; hans Lærer havde den vise Mand 
Howel været paa den Tid han var i Landflygtighed ved 
Ithel, Fyrsten af Glamorgans Hof og da baade Enion, 
Meredydd, de Danske og Sakserne havde efterstræbt 
hans liv. Meredydd gjorde vel et Forsøg paa at til- 
bageerobre Gwynedd, men Edwal slog ham ved Llangwm 
(i Denbighshire, paa Grænsen af Merionethshire) ^). — 

Den Fred, der var bleven sluttet med de Danske, 
forhindrede dog ikke Kong Æthelred i at tænke paa at 



*) Gwent Chron. 991, bekræftet i de fleste Punkter af A. Cam- 

briæ og Brut. 
') Gwent. Chron. 993; Brut 992. 
3) Gwent. Chron. 993; A. Cambriæ c. 994; Brut 993; Caradoc 67. 



240 Ealdorman Ælfric er Forræder. 

overrumple dem. Med sine Witans Raad lod han alle 
de største Skibe fra hele England sammenkalde til 
London. Han udrustede dem med udvalgte Krigere og 
satte Ealdormanen Ælfric, Thored Gunnarssøn, og Bisp*- 
erne Ælfric og Æscwin til Anførere med Befaling om 
navnlig at søge at fange de Danske i en eller anden 
Havn. Ealdormanen Ælfric forraadte imidlertid Fjenden 
Dagen, da Angrebet skulde finde Sted; han løb selv 
Natten forinden over til dem og tog Flugten sammen 
med dem, saa at de Engelske kun fik et eneste Skib i 
deres Vold. Imidlertid mødte de Flygtende Skibene fra 
Loadon og fra Østangel, og i den Kamp, som opstod, 
faldt en stor Mængde Danske. Ælfrics Skib blev taget 
med hele sin Besætning ; Ealdormanen var selv flygtet 0. 
Han blev erklæret fredløs, og hans Godser forbrødes til 
Kongen; hans Søn Ælfgar blev blindet 2). 

Aaret efter tog den samme Hær Bamborough med 
Storm og bragte Alt, hvad der fandtes i Byen, med i 
sine Skibe. Derpaa sejlede den Syd paa til Humber- 
mundingen og hærgede baade i Lindesey og Northumber- 
land, brændte Byer, dræbte Mennesker og tog Bytte. 
Beboerne af disse Landsdele samlede sig skyndsomst 
imod dem, men netop som Kampen skulde begynde, 
toge Anførerne Flugten, nemlig Fræne, Godwin og 
Frithegist, i det de af fædrene Herkomst vare Danske^) 

I Aaret 994 kom Olaf Tryggvessøn og Svend Tve- 
skjæg til London paa Mariæ Fødselsdag den 8de Sep- 
tember med 94 Skibe. Deres voldsomme Angreb og 
Forsøg paa at stikke Byen i Brand mislykkedes imid- 



«) A.-S. Chron. 992; Flor. 992. 
') A.-S. Chron. 993; Flor. 995. 
'j A.-S. Chron. 993; Flor. 993. Fræne og Frydegist ere Vidner 

under forskjellige af Kong Edgars Diplooier, saaledes Thorpe 

S. 239, Kemble Nr. 568, 575, 579. 



Olaf TryggvessøD og Svend Tveskjæg. t241 

lertid lige over for Bymændenes tapre Forsvar, og de 
vare nødte til at trække sig tilbage med ikke ringe 
Tab. Nu maatte Søkysterne undgjælde, og ved Mand- 
slæt og Brand lede Essex, Kent, Sussex og Hampshire 
betydeligt. Tilsidst skaffede de sig Heste og gjorde 
meget Ondt paa deres hurtige Farter, paa hvilke baade 
Gamle og Unge, Mænd og Kvinder maatte bukke under 
for deres Sværd. Da besluttede. Kong Æthelred efter 
sine Witans Raad at sende Gesandter til dem og love 
Skat og Afgift imod Plyndringernes Ophør. De modtoge 
Tilbudet og gik til Skibene; hele Hæren samledes ved 
Southampton, hvor den overvintrede. 

Der blev nu fra Wessex givet dem Kost og Føde- 
midler, medeng alle Englands Provinser vare fælles om 
at udrede de 16,000 Pund, der skulde betales i SkatM. 
Bisp Ælfeah af Winchester og Ealdorman Æthelwerd 
droge efter Kongens Bud til Olaf og bad ham komme 
til sig. Olaf efterkom denne Opfordring, efter at der 
var stillet Gisler til Skibene, og førtes med stor Højtide- 
lighed til Andover, hvor KoAg Æthelred modtog ham 
af Bispens Haand, nemlig som Fadder ved hans Kon- 
firmation; han var alt tidligere bleven døbt paa Scilly- 
øeme'-). Olaf lovede Kongen, der antog ham som Søn 



M A.-S. Chron. 994; Flor. 994. Freeman 317 fremhæver Mod- 
sætDingen mellem de tota West Saxonia — de tota vero Ånglia. 

') Det har været omtvistet, om Olaf blev døbt eller konfirmeret; 
Sagaerne (Snorre, Olaf Tryggvesføns Saga c. 52, Theodoric 
Monachus c. 7) fortælle som bekjendt, at Olaf var bleven 
oplært i Kristendommen og døbt paa Scill3'øerne, og med 
dem vilde del derfor stemme bedst, at Olaf 994 konfirmeredes. 
Lappenberg (I. 427), Freeman (I. 318), Munch (I. 2. 242) og 
liaurer (I. 277) henholde sig til Florentius' Udsagn: contir- 
mari ab episcopo fecit, i det enkelte af disse Forfaltere dog 
bemærke, at A.-S, Chronicles Ord ere tvivlsomme. A.D.Jør- 
gensen (Nord. Kirkes GrundL 310) opfatter derimod Kilderne 
saaledes, at Olaf da blev døbt; ^hos den Voxne foretogea 

16. 



242 ^la^ Tryggvessøn konfirmerea« 

Og gav ham kongelige Gaver, at han ikke mere vilde 
drage til England paa Hærtog. Dsu Sommeren nærmede 



Danb og Konlirmation næsten samtidige, derfra skriver sig 
Florentius* Udtryk. — Det forekommer mig dog utvivlsomt^ 
at Olaf da alt var døbt og kun blev konfirmeret: Kilderne 
synes være i indbyrdes Overensstemmelse. For det Første 
maa det fastholdes, at vi kun have to Kilder at holde os til, 
nemlig Florentins^ åer har særdeles gode og selvstændige 
Knndshaber for dette Tidspunkts Vedkommende (Munch har 
ikke ret forstaaet Florentins' Selvstændighed) og A.-S. Chro- 
nide; at Vilhelm af Malmesbary og andre senere Forfattere 
have nbaptizare^' er ligegyldigt. I A.-S. Chronicle hedder det 
nu sanledes: se cyng Ædelred his anfeng at biskopes 
han da and him cynelice gifode. Søge vi nu om Paralleler, 
finde vi ved Aaret 878 en lignende Daab omtalt: his se cyning 
onfeng l)ær æt fulwihte and his crismiising wæs æt Wedmor 
(jfr. a. 661), og ligesom her altsaa bruges et forskjelligt Ud- 
tryk og en Terminus, som peger bestemt paa Daab, saaledes 
synes de to Termini, som vi. nu have fundet, ved A.-S. Chron. 
945 at være stillede ved Siden af hinanden som Modsætning 
eller dog som forskjellige: se cyning onfeng |)a Anlafe 
cyning æt fulhwite . . and he onfeng Regnalde cyninge æt 
bisceopes handa. OnfOn æt fulhwite er altsaa at staa 
Fadder og onfdn æt bisceopes handa at deltage t Konfirmationen. 
Dette bestyrkes fuldkomment for det Første at Florentins, 
soru gjfngiver A.-S Chron. 943 saaledes: de lavacro sanctæ 
regenerationis suscepit . . Reignoldum Northanhimbrorum 
regem dum ab episcopo confirmaretur, tennit, og der- 
næst af Knud den Stores Love I. 22: ne he nåh mid rihte 
odres mannes t6 onfdnne æt fniluhte, ne æt bisceopes 
handa ^é må, »r he hit geleornige, pæl he hit well cunne. 
Her skilles atter disse to Ting ud fra hinanden, og Vetus 
Versio af disse Love gjeogiver det saaledes: nec ad eum per- 
tinet aliquem in sancto baptismo suscipere, nec a manibus 
episcopi in confirmatione et datione Spiritus Saneli, ante- 
quam etc. Ved Konfirmationen, der væsentlig bestod i Haands- 
paalæggelse og Salving af en Biskop, vare nemlig ogi>aa 
Faddere nødvendige som Deltagere i Akten (Augusti, Denk- 
wtlrdigkeiten der christlichen Archæologie VII; Bachmann, die 
Confirmation). Saaledes tror jeg at have paa vist, at de to 
afgjørende Kilder stemme overens. 



I 

■ 



S«Bnd Tveskjæg plyndrer i Wales. •>43 

sig, sejlede han bort til sit Fædreland^) og holdt vel 
sit Løfte. 



IV. Vikingerne vende sig mod Wales og mod Saksland, 

JVge Anfald paa Sgd^EngUmd, 

Hvad blev der nu af denne Vikingehær? Florentius 
af Worcester siger, at Olaf forlod Landet* men at der 
var mange Vikinger tilbage, og da han 3 Aar efter 
gjenoptager Fortællingen om Plyndringerne,, omtaler 
han, at „den Hær, som var bleven tilbage**, sejlede 
omkring Devonshire^) og plyndrede ved Severn (997). 
Hvad har da denne Hær foretaget sig i de forløbne tre 
Aar, og hvor har den opholdt sig? 



') A.-S. ChroDicle indeholder Intet om, naar Olaf vendte hjem; 
derimod Florentias: „æstate immanente ad patriam devecius*'. 
Da det Foregaaende er sket om Vinteren, maa her sigtes til 
Sommeren 995; af Sagaerne ses« at han ankom til Norge i 
Efteraaret 995 eller i Foraaret 996, se Bjørn Olsen i Aarbg. 
f. N. Oldk. 1878 S. 37. A. D. Jørgensen lader Olaf „opholde 
sig et Par Aar i eller ved £ngland, føjr han i Aaret 997 drog 
tilbage til sit Fædrenerige" (Nordiske Kirkes Grundlæggelse 
S. 510), men denne Kronologi holder ikke Stik lige over for 
Sagaerne, og Jørgensen (i øvrigt ogsaa Bjørn Olsen) maa have 
overset Florentius' Beretning om Tiden for hans Affart. Især 
fortjener det Berigtigelse, naar Jørgensen i Aarbg. f. N. Oldk. 
1869 S. 297 lader ham opholde sig paa denne Tid hos sin 
Svoger Olaf Kvaran ; dette sige ganske vist Sagaerne (saaledes 
Snorre, Olaf Tryggvessøns Saga c. 52), men denne Konge var 
død allerede ved Tiden 980 (se foran S. 147), jfr. ogsaa Munch, 
Norske Folks Historie I. 2. 242. 

') Indirekte ligger det jo ogsaa i A.-S. Chronicle 997: her on 
))i88unoi geare ferde se here abntan Defenanscire into Sæfern 
mudoD. Fra et af Aarene mellem 995 — 1002 er det mærkelige 
Aktstykke Kemble III. 314 Nr. 704, Thorpe S. 541 (her 997) 
(jfr. Freeman I. 554), hvori det hedder: ealle da ))egnas de 
dær widan gegaderode wæron ægder ge of West-Sexan, ge of 
Myrcean, ge of Denon, ge of Eng Ion. 

16* 



244 Svend Tveskjæg plyndrer i Wales. 

Da de angelsaksiske Kilder Intet melde herom, maa 
vi ty til de walisiske, og de sige os, at Svend, Haralds 
Søn, kom med de Danske til Gwynedd; han hærgede 
Anglesey, og ved Penraynydd (et Kirkesogn paa Angle- 
sey) stod der et Slag, i hvilket Edwal, Søn af Meuryg, 
Fyrste af Gwynedd, blev slaaet. Matharn blev paa 
samme Tid hærget og brændt af Sakserne ^). Ithel, der 
regerede i Glamorgan, havde en Søn Jestin, der var et 
uroligt Hoved og som vilde erobre Meredydds Lande, 
efter at denne Fyrste var død. Han indbød de Danske, 
som kom til Ceredigion og brændte Narberth ^). To Aar 
efter lokkedes de Danske til Dyfed, og de brændte 
Menevia og slog Morgenen, Biskop af St. Davids^). Saa- 
ledes har Wales njaattet bøde, fordi Vikingerne vare 
bortkjøbte fra England. 

Men vi kunne aabenbart læse om de samme Vikin- 
gers Bedrifter ogsaa i et andet Lands Krøniker. Alle- 
rede forinden det sidste Anfald paa England i Efteraaret 
994 havde Danske og Svenske gjort et dristigt Togt ind 
i Saksland. De saksiske Stormænd, nemlig Greverne 
Henrik, Odo og Sigfred, der vare Sønner af Grev Henrik 
af Stade, samlede ^trax en Hær til Modstand og angreb 
d. 23de Juni Normannerne, som havde forladt deres 
Skibe ved Stade. Sakserne bleve dog efter en tapper 
Modstand fuldstændigt slaaede. Grev Odo dræbtes, og 
hans Brødre Sigfred og Henrik tillige med Grev Ethelgar 



M Gwent. Chron. 994. A. Cambriæ 995: Eumoniam vastavit. 
Brut 994 (Man). 

'^) Gwcnt. Chron. 994, af hvilken Kilde den hele Sammenhæng 
frerogaar; Arberih var netop det ældre Navn for Byen Nar- 
berth, se Celtic Remains S. 18 i Archæol. Cambr. Fourth 
Series Nr. 16. Brnt 994: Arthmarcha was devastated and 
burnt; i Udgaven i Mon. Brit. forklares dette ved Hjælp af 
Tighernach 995, A.Ult. 995 om at Lynet slaar ned og brænder 
Armagh Kirke paa Irland, hvilket aabenbart er urigtigt. 

>) Gwent. Chron. 996. Brut 998. A. Cambriæ 998. Caradoc 68. 



Danskes og Svenskes Anfald paa Saksland. 245 

fangedes og førtes bagbundne til Skibene ^). Hertug 
Bernhard sendte strax Bud til Sørøverne for at tinge 
om de fangne Grevers Udlevering, og baade disses 
Slægt og Kongen bragte den store Løsesum til Veje. 
Da derpaa Grev Henrik havde stillet sin Søn Sigfred 
med to andre Mænd Gareward og Wolfram som Gisler, 
og da Ethelgar ligeledes havde stillet sin Onkel Thied- 
rik og sin Fætter Olef, tillod Piraterne dem at forlade 
Skibet for hurtigere at bringe Løsepenge til Veje. Kun 
Grev Sigfred blev i deres Vold. Da lykkedes det ham 
den 2^de Juni om Morgenen tidligt, medens Vikingerne 
endnu laa berusede af Vin, s©m man paa hans For- 
anstaltning havde bragt dem, at undslippe i en Fisker- 
baad. Normannerne satte efter ham og hærgede Stade, 
men da de ikke kunde naa ham, lemlæstede de paa 
det Grusomste de øvrige Gisler, som de derpaa lode 
løbe ^). Senere skal Hertug Bernhard og Grev Sigfred 
have aldeles tilintetgjort de ved Stade landede Nor- 
manner^). 

En anden Del af Ascomannerne var løbet op ad 
Weser og havde hærget Landet fra Hadeln til Liest- 
mona og ført Indbyggerne i Fangenskab. Ved Mosen 
Glinstermoor førte imidlertid en Ridder ved Navn Her- 
ward Hedningerne paa Vildspor, og Sakserne bibragte 
dem et stort Nederlag, hvorved der efter Adam af 
Bremens Angivelse skal være faldet 20,000 Mand*). 

Kampen i disse Egne fortsættes i de følgende 



') Ann. Hildesheim. cont., Lamberti ann. cont. (Pertz III. 90): 
pyratæ. A. Quedlinburg. cont 994 (Pertz III. 72): Norde- 
manni. Thietmar: piratæ. Adam. Breno.: Ascomanni . . 
Sneones et Dani. Jfr. Wilmans, Konig und Kaiaer Otto der 
Dritte S. 77. 

^) Thietmar IV. 16 (Pertz III. 774), jfr. Adam af Bremen. 

») Det sidste efter Ad. Brem. II. 30. 

*) Adam af Bremen II. 30. 



246 VikiDgeanfald paa SakslaDd c. 994. 

Aar. Thangmar beretter i Vita Bernwardi om et andet 
Nederlag fra denne Tid. Bernward var i Aaret 993 
blevet ordineret til Bisp af Hildesheim og erhvervede 
sig store Fortjenester af Landet ved at skaffe det Ro 
for Barbarerne. Disse ødelagde nemlig stedse Landet, 
og skjønt Bernward snart alene, snart med andre Fyrster 
bekæmpede dem, vare dog begge Bredder af Elben i 
deres Vold og derved tillige alle Skibe, saa at de fore 
op ad Floderne lige til Landets Midte, ja endog truede 
selve Hildesheim. Biskoppen lod derfor en Fæstning 
bygge ved Ockers Udløb i Aller til Landets Beskyttelse, 
og da Hedningerne nu saa meget desto ivrigere kastede 
sig over andre Dele af Landet,' byggede han en Borg 
i Vorinholt '), der var et Tilflugtssted for deres Skibe, 
og hvorfra de foretog deres Togter. Dette havde saa 
gode Virkninger, at Bernward endog i Vorinholt kunde 
bygge en Kirke for den hellige Lambert^. Thangmars 
Beretning om „Barbarerne' kan næppe angaa andre 
Folkeslag end de nordiske Vikinger. Paa samme Tid 
hærgedes Slesvig, Staden blev indtaget og Bisp Eccehard 
fordreven. Da i Aaret 1000 Ærkebispen af Mainz traf 
Eccehard paa et Bispeting i Gandersheim, hvor han 
handlede som Fuldmægtig for Bisp Bernward, bebrej- 
dede han ham, at han blandede sig i en fremmed 
Retssag i Stedet for at varetage sin egen Kirke; men 
Eccehard svarede, at hans- Kirke og hans By vare hær- 
gede og ødelagte af Pirater og at det var ham umuligt 
at opholde sig dér^). 

Det er altsaa sikkert, at Slesvig nogle Aar før 



^) Wilmans S. 79 véd ikke, hvor det er beliggende. 

') AU dette i Vita Bernwardi ep. Hildesh. c. 7, 20, 35; Pertz 

IV. 768. 
>) Wolfheri vita Godehardi episcopi c. 21. Pertz XI. 185. Jfr. 

herom i øvrigt Jørgensen, Kord. Kirkes GrundL 241, 591. 



i 



Svend Tveskjægs Tog til Slesvig. 247 

Anno 1000 er bleven hærget af Vikinger, og det er 
højst sandsynligt, at det er af de samme Vikinger, som 
da laa ledige i England. Mærkeligt nok findes der 
nogle Runestene, som efter al Sandsynlighed sigte til 
disse- Kampe om Slesvig. Paa Hedeby-Stenen hedder 
det: „Tholf, Svends Hjemfælle, rejste denne Sten efter 
Erik, sin Stalbroder, der døde, da Helte sade om (be- 
lejrede) Hedeby, men han var Styriman, en saare god 
Helt" '). At det var en af Svend Tveskjægs Krigere, 
kan næppe være tvivlsomt og bestyrkes yderligere ved 
Dannevirke-Stenens Indskrift: „Svend Konge satte Sten 
efter Skarde sin Hjemfælle, der var faren vesterpaa, 
men nu døde i Hedeby"*''). Her synes aldeles bestemt 
hentydet til en Kriger, som havdp fulgt Svend paa hans 
Hærfart i Vesten og senere var draget med ham til 
Sønderjylland paa hans Tog med eller mod de Vikinger, 
som vitterligt netop paa denne Tid hærgede Hedeby. 
Man har hidtil udtalt, at ingen Begivenhed kjendes, 
hvortil de to sønderjydske Stene kunde hentyde, men 
man har da overset de tydske Kilders Udsagn om Uro- 
lighederne ved Slesvig og om Plyndringen af denne By 
netop paa denne Tid og netop efter Svends Tog til 
lilngland. 

Snart skulde Vikingerne dog paa ny aabne Hær- 
farterne til deres mest taknemlige Opland, England. 

I Aaret 997 gik Hæren rundt om Landsend og op 
ad Severn, hærgende snart i England, snart i Wales; 
saaledes blev Watchet atter plyndret. De sejlede til- 
bage til Kanalen og gik op ad Tamarfioden lige til 
Lidford. Ihvorvel mange Steder gik op i Lue, vakte 
Intet maaske saa stor Sorg som Branden af Klostret i 



^) Se den lange og oplysende Kommentar i Thorsens Rune- 
mindesmærker L 142 --160. 
') Thorsen, Kunemindesmærker I. 92 — 104. 



248 I>e Danskes Sejre 907-999. 

Tawistock. Med Bytte i stor Mængde gik de til deres 
j^amle Vinterplads ^). Aaret derpaa gik de atter mod 
Vest, hjemsøgte Dorsetshire ved at løbe op ad Frome, 
og de havde nu saaledes gjort det til Vane at tage 
deres Underhold i Provinserne ved Sydkysten, at de 
gjorde deres Strandhug, naar de havde noget Behov, 
og atter vendte hjem igjen til deres Vinterkvarter paa 
Wight. 

Der samlede sig ofte Hære mod dem, men det 
hændte stadigt, at hver Gang Kampen skulde begynde, 
de Engelske enten paa Grund af lagte Baghold eller 
et eller andet Uheld maatte vende Ryggen og Fjen- 
derne beholdt Valpladsen^). 999 sejlede de paa ny til 
Themsens Munding og op ad den lille Flod Medway til 
Rochester, som de belejrede i nogle Dage. Kentmæn- 
dene samlede sig vel mod dem, men efter den haarde 
Kamp, hvor Mange faldt paa begge Sider, beholdt de 
Danske dog Valpladsen. Paa Heste, som de derefter 
skaffede sig, gjennemfore de Kents vestlige Landskaber. 
Kongen og hans Witan besluttede at ruste Hær og 
Flaade mod dem; men da Skibene vare samlede, ud- 
satte Hærførerne Kampen fra Dag til Dag, hvorved de 
jo plagede det stakkels Folk baade med Spild af Tid 
og Tab af Gods, saa at Intet udrettedes „uden Folkenød 
og Pengespild og Fjenders Hovmod" •*). 

I Aaret 1000 sejlede den danske Flaade til Nor- 
mandie. Kong Æthelred blev da pludselig krigersk og 
lod hele Cumberland hærge. Aarsagen til dette Hærtog 
angives forskjelligt. I Følge Johannes Fordun vilde 
Malkolm ikke betale Danegjæld; paa Æthelreds Op- 
fordring svarede han, at han ikke var pligtig at betale 



') A.-S. Chron. 997; Flor. 997. 
') A.-S. Chron. 998; Flor. 998. 
3> A.-S. Chron. 999. 



ÆUielred bærger Cumberland. • 249 

Skat, og at han derimod var rede til at gribe til Vaaben, 
men dette udlagdes som om han begunstigede de Danske. 
En anden Grund angiver Henrik af Huntingdon, at Kongen 
nemlig vilde kue de i hin Landsdel i Mængde bosid- 
dende Danske. Begge Grunde have vist været til Stede. 
For det Første passer Malkolms Svar om at. han ikke 
vil betale Danegjæld, men vel forsvare Landet, saa 
mærkelig godt med hvad vi ellers have hørt om den 
skotske Konges Forpligtelsesforhold ^). Men at Hærtoget 
ogsaa var anlagt paa at knække de Danske, synes 
fremgaa deraf, at- den engelske Flaade, som ved Storm 
var forhindret fra at naa op til Cumberland, gav sig til 
at hærge Man, der som bekjendt beherskedes af nor- 
diske Konger^). 

I det følgende Aar (lOOI) kom Armeen tilbage fra 
Normandie ; den drog til Hampshire og havde et Sam- 
menstød med Provinsbefolkningen ved Æthelinga-dene 
(ukjendt), hvor flere højtstaaende Angelsaksere faldt; 
de Danske mistede dog end flere Krigere, men beholdt 
Valpladsen^). Senere sejlede de en dansk Mils Vej op 
ad Teignton i Devonshire og brændte Kingsteignton. 
De gik derpaa op ad Floden Exe og begyndte at belejre 
Exeter, men deres Angreb blev slaaet tilbage af Ind- 
byggerne; vi have jo set, hvorledes Æthelstan havde 



V) Freeman L 528. Jfr. foran S. 62—63, 82, 181. 

*) A.-S. Chron. 1000 (Monige, Mænige); Flor. 1000 (Monege); 
Thorpe og Freeman oversætte Stednavnet som »Man^^ Sharpe 
og Lappen berg som nAnglesey^. Jfr. foran S. 212. — St. 
Berch(tna Spaadom omtaler maaske ogsaa dette Tog: he 
[Malkolm] vtrill scatter hosts of tbe Saxons, after the da}' of 
battle he will possess. Skene I. 382. 

») Dette i Følge Haandskriftet A. af A.-S. Chronicle 1001, der 
maa antages at supplere de andre Haandskrifter, jfr. Freeman 
I. 337. Der synes dog næppe Grund til, saaledes som Free> 
man vil, at lade dette Togt være foretaget af Vikinger, der 
ere forblevne i England. 



250 • Kampe i Deyooshire 1001. 

omgærdet Byen med stærke Mure (S. 45). Med Baal 
og Braod gik de da videre gjennem Devonshire. Befolk- 
ningen i denne Provins og i Somerset stødte sammen 
med den nordiske Hær ved Pinho lidt N. 0. for Exeter, 
men Englændernes i øvrigt talrige Skare maatte strax 
tage Flugten, og de Danske tændte Pinho og the Clists 
i Brand og anrettede stort Blodbad. Nu skaffede de 
sig Heste, gjennemfore de nærliggende Egne og sla^bte 
umaadeligt Bytte til Skibene. Derefter optoge de atter 
deres gamle Stade paa Wight, men stadigt kom deres 
Strejfskarer over paa Fastlandet*), og den hele omlig- 
gende Søkyst bar Spor af Flammernes og Sværdenes 
Gjerninger. En dyb Sorg over den uhjælpelige Nød 
greb baade Konge og Folk O 

Vi have foran nævnt Pallig, en Ealdorman, der var 
gift med Gunhild, en Søster til Kong Svend ^). Skjønt 
han af Æthelred var bleven forlenet med Jorder og 
Grunde, kunde heller ikke han forblive tro. Da de 
Danske vare paa hint Tog i Devonshire, kom Pallig 
sejlende dem i Møde med alle de Skibe, han kunde 
faa fat paa, og sluttede sig til dem^). 

Kongen og hans Witan kunde ikke se anden Udvej 
end at kjøbe sig løs paa ny. Ealdorman Leofsige drog 
til Flaaden for at forhandle med Vikingerne, og det 



*) Paa denne Tid forefalder ogsaa et Tog til Dyfed; A. Cambriæ 
1002: Gentiles vastaverant Demetiam; Brat 1000. 

'') A.-S. Chron. 1001; Flor. 1001. Om Lokaliteterne se Earle's 
Udgave af A.-S. Chron. 534 — Æthelred giver 1001 Non- 
neme i Shaftesbary i Dorsetshire Jord i Bradford i Wiltsbire 
ved Avon: adversas barbarorum insidias . . refugiam.- Et 
adepto postmodam, si dei misericordia ita prouiderit, pacis 
tempore, rnrsus ad prislinum revertantur stataiti. Kemble 
Nr. 706. 

•) Will. Malmesb. II. 177. Jfr. foran 8. 227. 

^j Haandskr. A. af A.-S. Chron. 1001. 



Tilbageblik paa Kampene 991-1002/ 251 

Forlig kom i Stand, at de skulde have Kost af Riget 
og 24,000 Pund udbetales dem, hvilket ogsaa skete. 
Paa den Tid dræbte samme Leofsige Æfic, Kongens 
Highrefa, hvorfor Kongen gjorde ham fredløs ^). — 

Vi standse her et Øjeblik. En mærkelig og vidt 
berygtet Begivenhed staar for Døren, men forinden ville 
vi kaste et Blik tilbage paa denne lange Række Togter. 
I ti Aar havde omtrent uden Afbrydelse denne Vikinge- 
hær suget Englands Kræfter. Olaf Tryggvessøn var vel 
bleven bortkjøbt, og det var saa heldigt, at en Krone 
i et fjærntliggende Rige ventede ham og holdt ham 
borte fra England for Fremtiden. Men Svend Konge 
og en stor Del af hans Hær blev tilbage og fortsatte 
deres utrættelige Angreb paa Landet. Der var ved 
disse Kampe ikke Tale om at Vikingerne vilde sikre 
sig de gamle danske Landskaber; det maa have fore- 
kommet dem som en givet Sag, at Befolkningen i disse 
vilde være dem tro. I Modsætning til Togene i Aar- 
hundredets Begyndelse gjælde Angrebene nu fremfor 
Alt de sydlige og vestlige Egne af England. Vel havde 
man 993 taget Bamborough med Storm, men Byen var 
jo dog den engelske Konges Fæstning; vel havde man 
plyndret i Humbermundingen, men da det i Øst-Angel 
kom til Slag, toge de nordiske Beboere hurtigt Flugten. 
Hovedformaalet er aabenbart det at kue Syd-England. 
Resultaterne havde ogsaa været frygtelige. Gang efter 
Gang maatte Vikingerne kjøbes bort; ikke en eneste 
Sejr smykkede de angelsaksiske Vaaben. Rigtignok 
havde de Danske maattet opgive Belejringen af London, 
og Englænderne havde i et enkelt Slag bibragt de 
Danske stor^ Tab, men dog ikke yderligere end at 
disse beholdt Valpladsen. Som oftest havde Sammen- 



») A.-S. Chron. 1002; Flor. 1002. 



252 Blodbadet paa de Danske 1002. 

stødene vidnet om Fejghed, Vankelmodighed, Forræderi 
og Mangel paa Sammenhold, og Resultatet havde været 
Landets Ruin. 



F. Blodbadet paa de Danske SL BriccH Dag 1002. 
De paaf&lgende Uæeniog 1003—1012. 

I Aaret 1002 forefalder da den berømte Begivenhed, 
som bragte de Danskes Anfald paa England ind paa 
en ny Bane. Kong Æthelred lod alle Danske i England 
myrde. Denne Daad er bleven fremstillet og bedømt 
saa højst foi'skjelligt, at det fortjener nærmere at paa- 
vises, hvilken dens Karakter var. 

Den paa Wight kantonnerende Hær havde faaet 
Danegjælden udbetalt, men der er ingen Grund til at 
antage, at den derfor drog bort. Den Forpligtelse, som 
den havde paadraget sig, lød kun paa ikke at plyndre 
mere. Saaledes havde jo ogsaa 994 efter Udbetalingen 
af Danegjælden Hæren slaaet sig til Ro ved Kysten.. 
Florentius og A.-S. Chronicle antyde ikke heller, hverken 
at Armeen drager bort, eller at den er ny ankommet, 
da den vender tilbage. Man kan ogsaa bedre forstaa, 
at Exeter er det første Punkt, som angribes paa Hævn- 
toget, naar vi antage, at Hæren fremdeles stadigt har 
sit Tilhold paa Wight O- 

Det var kommet Kongen for Øre, at de Danske i 
England havde sammensvoret sig om at tage ham og 
alle hans Stormænd af Dage. Han besluttede da at 



*) Lappenberji^ (I. 433—435) og Freeman (1.343) syoes forudsætte, 
at kun enkelte af Krigerne ere blevne tilbage, medens det 
derimod vist roaa hævdes, at Hæren for en stor Del in cor- 
pore blev siddende. Jfr. ogsaa Worsaae, Den danske Er- 
obriog 260. 



Blodbadet St. Briccii Dag 1002. 253 

komme de Fremmede i Forkjøbet og lade alle i Eng- 
land> bosiddende Danske dræbe ^). 

I Følge en Fortælling, som Henrik . af Huntingdon 
i sin Barndom har hørt af gamle Mænd, udgik der 
Stikbreve til alle Englands Byer — og paa St. Briccii 
Dag (13de November) overfaldt man de Danske med 
Ild og Sværd. Hovedsagen var aabenbart den, at faa 
dræbt alle de Mænd af dansk Herkomst eller Fødsel, 
der indehavde vigtige Embeder og som nu viste sig 
svigefulde eller upaalidelige, saaledes som de tre Hær- 
førere i Kampen 993 eller saaledes som Pallig; imid- 
lertid fremgaar dét af Kildenie, at baade Mænd og 
Kvinder maatte bøde med Livet*'). Derimod skyldes 
det de senere Kilders Overdrivelse^), naar de lade 
Angelsakserne mishandle deres Ofre, afskære Kvindernes 
Bryster eller naar de lade Hundene sønderslide dem 
osv. ^). Blandt de Myrdede vare Pallig og hans Hustru 



*) A.-S. ChroD. 1002: |)e on Angelcynne wæron. Flor. 1002: 
omnes DanoB Angliam incolentes. 

') Florentius 1002: majores et miDores utriusque sexus occidi 
jussit. Naar Freeman I. 544 paastBar, at Kvinder ikke myr- 
dedes, fornægter han her FloreDtias, hvem han ellers er til- 
bøjelig til at følge i Smaat og Stort. 

') Sligt have ADgelsakserno aabenbart dels ikke vovet, dels ikke 
havt Tid til. Will. Malmesbury II. 165; Wallingford, Gale 
I. 547; Roger af Wendover I. 444; Will. Gemmet. Y. 6. Free- 
man- har paaviBt, hvorledes de senere Kilder stadigt forøge 
Rædslerne. 

*) Den nyeste danske Fremstilling af dette Overfald paa de 
Daaske — i A. D. Jørgensens den nordiske Kirkes Grund- 
læggelse S. 400 f., jfr. Aarbøger f. N. Oldkyndighed 1869 
8.309 — kan jeg i flere Punkter ikke billige. Naar Jørgensen 
saaledes vil sætte dette Nederlag i Forbindelse med 8volder- 
slaget, som i Følge denne Forfatter skal have staaet i Aaret 
1002, kan to Maaneder tidligere, da kan jeg for det Første 
ikke være enig i, at Svolderslaget skal henføres til dette Aar, 
og jeg tror ikke, at Jørgensens Antagelse herom (som blev 
fremsat allerede 1869) er bleven tiltraadt af nogen Forsker, 



*254 Exeter forblades af Normannen Hugo. 

Gunhild, som var givet til Gissel og som maatte miste 
Livet i sin Søns og sin Mands Paasyn '). 

De Danske ruste sig strax til et Hævntog. Kong 
Svend kommer dragende og begiver sig til Exeter, 
Denne By var tilfaldet Æthelreds Hustru, den norman- 
niske Dronning Emma, i Morgengave, og hun havde 
indsat til Høvding en Norman Hugo *). Han forraadte 
imidlertid denne stærke Fæstning til Kong Svend, som 
ødelagde dens Mure og røvede sig Bytte. Armeen drog 



se ogsaa Bjørn Olsens Undersøgelse om Tidsregningen i Olaf 
Tryggvessøns Regering i Aarb. f. N. Oldk 1878 8. 1 f. Selv 
om Olaf virkelig var faldet 1002 (og ikke IjOOO), forekommer 
det mig lidet stemmende med Ælhelreds Karakter, at Efter- 
retningen om denne de Danskes Sejr skulde have bragt ham 
til at gjøre et yderste Anfald paa de Danske; langt snarere 
vilde jeg tro. at et Nederlag, som var hænHt dem, kunde have 
formaaet ham dertil. Jørgensen har rigtigt indset, at Hæren 
bliver siddende tilbage i England, men han giver Overfaldet 
for vid en Udstrækning, naar han lader det ramme »alle 
dansksindede Mænd over- hele England, for saa vidt man 
kunde overkomme at faa dem ryddede af Vejen*'; det er 
usandsynligt, at dette Anfald har strakt sig ind over Dåne- 
lagen alene af den Grand, at en Sammensværgelse her, hvor 
de nordiske Mænd vare saa mange, strax vilde blive røbet 
og desuden gruelig hævnet. Endelig anfører J. for at karak- 
terisere Overfaldet, nogle Udtalelser, som findes i et Brev 
udstedt af Æthelred og som J. citerer som Regesta Diplomat. 
Nr. 34. Dette Aktstykke er trykt hos Remble Nr. 709 (III. 
327); det er af ham mærket som mistænkeligt, og det er 
aldeles aabenbart et Falskneri. Blodbadet paa de Danske 
1002 er i dette Brev sat i Forbindelse og sammenblandet med 
en Begivenhed, der forefaldt i Oxford 1015, jfr. herom Free- 
man, Norman Conqaest I. 411 Anm. 3. Se nedenfor ved 1015. 

M Wil. Malmesb. II. 177. 

') A.-S. Chron 100T: I>uruh |)one Francisean ceorl Hugan, i alle 
Haandskrifter. Florentius: comes. Henricas: vicecomes. Hvis 
der her skal læses ceurl, maa dette vel forstaas som Spot; 
A.-S. ChroD har for disse Aar en vis ironisk Tone. Jfr. i 
Sangen om Brihtnoth: eorl to {>am cporla (se foran S. 233 
L. 11). 



Ulfkytel Snillini^s Kampe me4 de Danske. 055 

nu ind i Wiltshire, og fra dette og Hampshire samlede 
Beboerne sig modigt til Modstand. Ealdorman Ælfric, 
den gamle Forræder, der 11 Aar tidligere havde for- 
raadt Landet var atter kommen til Ære og Værdighed 
af ubegribelige Grunde og skulde anføre disse Skarer. 
Men netop som Angrebet skulde begynde, fandt han 
paa sine gamle Kneb, anstillede sig syg, lod som om 
han kastede op og forsømte Angrebet. Tropperne gik 
da atter fra hinanden, og Svend kunde uhindret føre 
sine Folk til Wilton, hvor Borgen plyndredes og brændtes, 
og derefter til Salisbury. Derfra gik han atter „til 
Havet og sine Søheste" ')• 

Aaret efter (1004) besluttede Flaaden at vende sig 
mod et Landskab, som i. nogen Tid var ladt i Ro, 
nemlig Østangel. Svend sejlede op ad Yare til Norwich, 
som blev brændt og hærget. Vikingeflaaden var som 
sædvanlig kommen uventet, og Ulfkytel, der ellers var 
Provinsens tapre Forsvarer^), kunde kun naa at faa 
Witan sammenkaldt Denne Høvding, som vore Sagaer 
kjende som Ulfkel Snilling^), vilde aabenbart være 
beredt til Forsvar til det Yderste, men Witan besluttede 
at bortkjøbe Hedningerne. Tre Uger vare ikke gaaede 
efter Freden, førend Hæren stjal sig bort og gik til 



') A..S. Chron. 1005; Flor. 1003. 

') Freeman bemærker, at denne Mand i Diplomerne aldrig nævnea 
som dux, kun som minister, uagtet Krønikerne dog ere enige 
om at betegne ham som Jarl eller Ealdorman af Østangel. 
Hertil kan bemærkes, at det Samme gjentager sig i flere 
andre Tilfælde. Walfgeat, der var Kongens Raadgiver og vist 
havde et af de højeste Embeder, lindes i Diplomerne kun 
som minister (se Freeman 355; en Undtagelse er Kemble 
Nr. 1291). Æthelstan, besvogret med Æthelred, kaldes kun 
' minister (Freeman 378). Wnlfric, der af Andre kaldes consul 
og comes, underskriver altid som minister (1. c. 379). 

') Olafs Saga hins Helga c. 10, Olafs Saga, Fornm. Sot^. S. 3K 
c. 266, Jomsvikingasaga c. 51, Knytlingasaga c. 15. 



*256 Kong Svend forjaget ved Hungersnød. 

Thetford. Saa saare Ulfkytel fik Underretning om deres 
Tog, gav han Ordre til at ødelægge deres Skibe, men 
den Styrke, som han udsendte i dette Øjemed, svigtede 
ham. Han samlede selv i Hast en Del Tropper og drog 
mod de Danske i Thetford, hvilken By efter en Nats 
Plyndring i Morgenstunden var bleven stukket i Brand. 
Ulfkytel mødte dem, da de vilde vende tilbage til deres 
Skibe. Kampen var saa hæftig, at de Danske sagde, 
at de ikke tidligere havde bestaaet en saa haard Dyst, 
men i øvrigt var Sejren hverken paa dansk eller engelsk 
Side. Som ved Maldon og ved Æthelinga-dene synes 
det især at være gaaet ud over de fornemme Angel- 
saksere 0. 

Det følgende Aar hjemsøgte en stræng Hungersnød 
England, og Kong Svend maatte vende tilbage til Dan- 
mark*). 

Havde Æthelred været en Konge med Energi og 
Omsigt, da vilde denne de Danskes Flugt — ikke for 
en Fjendes Overmagt, men for en ægyptisk Lande- 
plage — have været ham højst belærende. En saadan 
Hersker vilde maaske af Vikingernes tidligere Historie 
have kunnet mindes, hvorledes de i Aaret 894 af Kong 
Alfreds Hær vare blevne tvungne til at forlade Chester 
og gaa til Wales, fordi de engelske Tropper havde 
brændt og ødelagt Egnen rundt om denne By^), eller 
hvorledes en Hungersnød i Frankerriget 892 formaaede 
mere end alle Kampe og Anfald og jog Vikingehæren 
over til Kent^). Men en slig vovelig og dog klog Daad 
laa ligesaa fjærnt for Æthelreds Tanke, som et hurtigt 
besluttet Raad« Da den store Landestyrer Vilhelm 



») A..S Chron. 1004; Flor. 1004. 

*) A -S. Chron. 1005; Flor. 1005; jfr. Chron. Scot. 1004. 

^) Normannerne II. 81. 

*) Normannerne II. 282. 



Malkolms Angreb paa Northnmberland. 257 

Erobreren havde vundet England, tog han ikke i Be- 
tænkning at udrydde den sidste Modstand og for altid 
at skræmme de Danske bort fra Landet ved at forvandle 
Northumberland til et øde Landskab. 

De foregaaende Aars Tog, der havde ført de Danske 
saa langt ind i Landet, burde have lært Angelsakserne 
at frygte og at berede sig paa en haardnakket Mod- 
stand. Dette skete imidlertid ikke, og det var kun Løn 
som forskyldt, at de danske Tog i det følgende Aar 
kunde strække sig saa vidt ind i Riget. Den værgeløse 
Tilstand maatte ogsaa lokke andre Naboer til Angreb. 
Deu skotske Konge Malkolm, Kenneths Søn, samlede 
paa de Tider en Styrke fra hele Skotland og faldt ind 
i Northumberland, som han hærgede med Baal og 
Brand, og han belejrede Dufham. Biskop Ealhdun 
førte Befalingen her, medens Waltheof, Northumberlands 
Jarl, indesluttede sig i Bamborough, da han var for 
gammel til at foretage noget virksomt mod Fjenden. 
Bispens Datter Ecgfrida var gift med Waltheofs Søn 
Uhtred, og denne tapre og krigskyndige Yngling sam- 
lede en stor Skare Northumbrere og Yorkere og befriede 
Durham, hvorefter han aldeles ødelagde Malkolms Hær, 
saa at endog Kongen med Nød og næppe slap bort'). 
Han huggede Hovederne af et stort Antal af de bedst 
udseende Skotter og stillede dem paa Stænger rundt 
om paa Durhams Mure^). 

Omtrent samtidigt med dette skotske Indfald ankom 
i Juli Maaned en umaadelig dansk Flaade til England. 



^) SimeoD, de. obsess. Dunelm., ved 969, hvad der, Bom Freeman 
påaviser (I. 357), nødvendigvis maa være 1006. Skene (I. 385) 
og Robertson (I. 92 f.) gjøre yderligere opmærksom paa, at 
A. Ulton. t005 ogsaa bekræfte det: stor Kamp mellem Albas 
Mænd o^ Sakserne, hvor de Første tabte og mange Fornemme 
faldt. 

'; Jfr. foran S. 61. 

17 



258 De Danskes Hærtog 1006. 

Efter at de vare landede ved Sandwich og havde hærget 
med Mord og Brand snart i Kent, snart i Sussex, sam- 
lede Kong Æthelred en Hær mod dem fra Mercia og 
Wessex, men Vikingerne undgik Kamp og fandt større 
Fordel ved gjennem hele Efteraaret at foretage kryd- 
sende Strejftog, hvorefter man vendte tilbage til Skibene. 
Kongens Hær derimod gjorde kun allehaande Skade M. 
Kongen drog hjem, og Hæren opsøgte efter Mortensdag 
sit gamle Fristed paaWight. Ved Midvinter forskaffede 
de Danske sig hvad de havde Behov, i det de foretoge 
et langt Tog til deres sædvanlige „fulde Forraads- 
kammer**, det vil sige de gik gjennem Hamp- og Berk- 
shire til Reading og op ad Themsdalen til Wallingford 
og Cholsey. De kom til Cuclcamsley, om hvilken Høj 
en lokal Tradition sagde, at om de Danske kom saa 
langt fra Havet, da vilde de ikke vende tilbage til det 
mere. Men Vikingerne klatrede op ad Højderne og 
viste Traditionens Urigtighed. Ad en anden Vej droge 
de tilbage til Skibene. En lille Styrke mødte dem ved 
Kennet (nu Mariborough), men dén blev lettelig slaaet, 
og de førte deres Bytte til Søen. Det var ved Win- 
chester de gik om Bord, og Byens Beboere maatte se, 
hvorledes de frygtløse Krigere havde hentet sig Føde 
og Skat 50 (engelske) Mil fra Havet, Kongen var 
imidlertid gaaet over Themsen til Shropshire, hvor der 
i Shrewsbury ved Juletid blev holdt et stort Witena- 
gemot. Man maatte under Trykket af disse frygtelige 



') A.-S. Chron. 1006: se fyrdiog dyde pære landleode ælcne 
hearm, |)et him nador ne dohte, ne Innhere, ne uthere. Fyr- 
dinfif vil i Følge den sædvanlige Sprogbrug sige den angel- 
saksiske Ledingshær i Modsætning til den danske Hær (se 
Normannerne II. 82). Ved innhere synes dog at være forstaaet 
Fyrding og ved nthere Vikingeskaren se a. 1009 (S. 258): 
|)i8ne eard healdan wiA ælcne ntbere (forsvare Landet raod 
pnhver fremmed Hær). 



Uenighed hos Augelsakseme. 259 

Ødelæggelser opgive al Tanke om Modstand. Kongen 
sendte Bud til Vikingerne, og man sluttede Fred med 
dem mod at love 30,000 Pund; desuden bleve de for- 
synede med Fødemidler fra hele England ^). Summen 
blev betalt næste Aar^). 

De følgende to Aar ere nærmest mærkelige ved 
tvende Love, der i det Hele karaterisere denne Tids- 
alder, men af hvilke her kun skal mærkes Bestemmel- 
serne om at en Flaade skal udrustes og samles hvert 
Aar efter Paaske, ligesom ogsaa at strænge Straffe ifalde 
dem, der forsømme Leding^). 

Da man for første Gaug efter denne nye Lov sam- 
lede Flaaden ved Sandwich, løb dette uheldigt af, i det 
der opstod stor indbyrdes Uenighed. En Høvding Brihtric 
havde anklaget Wulfnoth Child fra Sussex for Kongen, 
og den Beskyldte flygtede og førte Mandskabet paa 20 
Skibe med sig ; disse toge ikke i Betænkning at plyndre 
Sydkysten. Brihtric havde faaet Ha£^ om at fange sin 
Modstander og forfulgte ham med 80 Skibe, men i en 
Storm lede disse alle Skibbrud og kastedes mod Stran- 
den, hvor Wiilfnoth' kom og brændte dem. Dette var 
en saa afgjørende Ødelæggelse for den store Flaade, 
at Alle tabte Modet. Kongen og Witan begave sig 
hjem, og Matroserne maatte føre Skibene til London *). 

Strax efter finde vi nye danske Flaader i Opsejling. 
Først kom en stor Flaade kommanderet af Jarl Thorkil 
til Sandwich, og snart efter i Avgust Maaned en anden 
anført af Hemming og Eglaf. Saaledes kaldes Anførerne 
i de engelske Kilder, medens Jomsvikingesaga (c. 50) 
og andre nordiske Kilder, der ogsaa kjende disse to 



2 



'; A.-S. Chron. 1006; Flor. 1006. 
) A.-S. Chron. 1007; Flor. 1006, 1007. 
•) Schmid, Gesetze der Angelsachsen 220 f., Freeman I. 363 f. 
*} Flor. 1008; A.-S. Chron. 1009. 

17* 



260 Eadric Streona. 

Høvdinger, betegne den sidste som Eilif, Thorgils 
Sprakaleggs Søn, der var i Følge med Jarl Hemming, 
Thorkil den Højes Broder. 

Paa Thanet forenede Hærene sig og droge i For- 
ening mod Canterbury, som de vilde have taget lettelig, 
naar dens Borgere ikke havde løskjøbt sig tillige med 
Østkenterne; de betalte tilsammen 3000 Pund. De 
Danske sejlede nu tilbage til deres Kvarterer paa Kent 
og begyndte at plyndre Sussex, Hamp- og Berkshire*). 
Kongen udbød al Folket og samlede en stor Hær, men 
den var ikke i Stand til at hindre Plyndringerne. En 
Gang * havde Kongen dog ved en Skare paa mange 
Tusinder afskaaret dem, da de vilde gaa til Skibene, 
men Eadric med Tilnavnet Streona ^), der fra en lav 
Stilling havde svunget sig op til at være en mægtig 
Mand, til hvis Raad KongÆthelred gjgprne lyttede, gav 
ham det forræderiske Raad ikke at angribe, og Danskerne 
gik uskadte til Stranden. Efter Mortensdag vendte de 
tilbage til Themsen og toge Vinterkvarter dér, i det de 
skaffede sig Underhold ved Plyndringer i Essex, Kent 
og Shirerne der i Nærheden. De anfaldt flere Gange 
London, men Byen holdt tappert Stand. Efter Julen 
droge de længere frem i Landet gjennem Chiltern helt 
op til Oxford og brændte Byen. Derpaa vendte de 
tilbage i to Delinger, men efter et Forsøg paa at 



>) A -S. Chron. 1009; Florentius 1009. 

') A. D. Jørgensen gjengiver hans Tilnavn Streona ved „den 
stærke'^ (S. 452), hvilket var tillagt ham paa Grund af hans 
hensynsløse Energi (S. 4<)6). Denne Fortolkning beror dog 
vist paa en Misforstaaelse, se Greins Glossarium og Bosworths 
Anglo-Sazon Dictionary. Streona betyder Erhververen, hvad 
der passer fortræffeligt med Udsagnet om ham i Vita S Elphegi 
(Langebek II. 443): cui liugua divitias et nobilitatem compa- 
raverat. Freeman gjengiver det med „the Gainer" (I. 354), 
Lappenberg ved „«itr P>werber" (I. 436), „der Emporkomm- 
ling** (S. 460). 



Rampen ved Ringmere. 261 

aDgribe London maatte de give Afkald paa denne 
Erobring, da de saa, at der blev samlet en Skare imod 
dem, og den nordre Hærdeling satte da over Themsen 
ved Staines (N. 0. for Windsor). Derpaa gik de gjen- 
nem Surrey til deres Skibe og tilbragte Foraaret i Kent 
med at reparere dem '). 

Efter Paaske sejlede Flaaden bort og anfaldt Øst- 
Angel. De landede ved Ipswich ved et Sted kaldet 
Ringmere^). Her ventede imidlertid Ulfkytel med Øst- 
anglerne dem, og en Kamp udspandt sig (5te Maj)^), 
men efter at en Thegn af dansk Herkomst Thurkytel 
Myranheafod (Hoppes Hoved) havde givet Tegnet til 
Flugt, veg ogsaa hele den øvrige Hær tilbage kun med 
Undtagelse af Mændene fra Cambridgeshire, som holdt 
tappert Stand. Blandt de Faldne vare Æthelstan, en 
Svigersøn af Kongen, og flere andre ansete Mænd. 

Nu drog Vikingehæren ud over hele Østangel og 
hærgede og brændte i tre Maaneder *) ; den naaede saa 
langt frem som ud i Marskerne, slog baade Mennesker 
og Kvæg og brændte Thetford (som for 6 Aar siden) 
og Cambridge. Senere drog man Syd paa, og Hest- 
folkene søgte til Skibene, men kastede sig saa pludselig 



') A. 8. Chron. 1009; Florentius 1009, 1010. 

') Flere Sagaer (legend. Olafs Saga c. 12, Fagrskicna c. 86) 
omtale en Kamp paa Ringmare, men efter Svends Død og 
kæmpet af Olaf den Hellige, ikke af Thorkil. 

') Florentius: tertio nonas Mali = 5te Maj« A. -S. Chron.: prima 
ascensio domini. Der fandtes tvende Dage, som betegnedes 
ved ascensio domini, nemlig 5te Msg som fast Mindedag om 
Kristi Himmelfart, og saa den hvert Aar vexlende Kristi 
Himmelfartsdag. Denne indtraf i Aaret 1010 paa 18de Maj, 
og Freeman (I. 578) sætter derfor Slaget til denne Dag. Men 
ved Tillægsordet Prima synes A.-S. Chron. bestemt antyde, 
at det var den første af disse Dage, og det Samme udsiger jo 
ogsaa Florentius, saa at 5te Maj aabenbart er rette Dato. 

*) Freemann har urigtigt nUger**. 



262 Angelsaksernes Raadvildhed. 

Vest paa til Oxfordshire og til Buckinghamshire, derpaa 
langs Ouse til Bedford og Tempsford, hvorpaa de atter 
vendte hjem. Disse hurtige Bevægelser bragte Eng- 
lænderne aldeles til Fortvivlelse, og deres Styrke var 
aldrig til Stede dér, hvor Angrebet fandt Sted; „naar 
hine vare i Nord, da sendte man Styrken mod Syd, og 
naar de vare i Vest, da vare vore Tropper i Øst." 
Witan samlede sig og opkastede Raad om hvordan man 
skulde forholde sig, men en Plan blev kun overholdt 
ganske kort Tid, og der var ingen Høvedsmand, man 
kunde følge;, ej heller vilde det ene Shire komme det 
andet til Hjælp. I Slutningen af November kom Vikin- 
gerne til Northampton, som blev brændt, hvorefter de 
plyndrede Omegnen. Derefter gik de over Themsen ind 
i Wiltshire og endelig tilbage til deres Skibe ved Mid- 
vinter ^). 

Hærgningerne havde i disse Aar strakt sig over 
omtrent det hele England, og kun Northumberland og 
de vestlige og nordlige Shirer af Mercia vare endnu 
slupne fri. Krønikerne opregne nøjagtigt, hvorledes 
Østangel, Essex, Middlesex, Oxfordshire, Cambridge- og 
Hertfordshire, Buckingham-, Bedford-, halve Huntingdon- 
og meget af Northamptonshire, ligesom ogsaa Syd for 
Themsen Kent, Surrey, Sussex, Hastings, Hamp- og 
Berkshire og meget af Wiltshire havde maattet ligge 
under for Vikingerne 'O- Kongen og hans Witan sendte 
Bud til Hedningerne om de vilde høre op med Plyn- 
dringerne imod at de fik en Pengesum og Fødemidler, 
og det blev opfyldt, da man lovede dem 48,000 Pund. 



») A.-S. Chron. 1010; Flor. 1010. 

') A.-S. Chron. 1011; Flor. 1011; Annales de Burton (Ann. 
nionastici I. 184) 1011 : Cantia yastata est a Dacis. Lieber- 



mann, Anglo-norm. Geschichtøqnellen 71. Ricardos de Ciren- 
cestria II. 140. 



Canterbury erobres. , J)()3 

Den Stilhed, som derefter indtraadte, benyttede 
Eadric til fra sit Ealdordom i Mercia at gjøre et Ind- 
fald i Wales. Grunden kjende vi ikke, men det er jo 
højst rimeligt, at Waliserne ved at se, i hvor høj Grad 
England trykkedes af de Danske, have benyttet Lejlig- 
heden og vægret sig ved at betale Danegjæld^). Eadric 
og en Medanfører Ubis (Umbrich) droge med Hæren 
saa langt frem i Syd-Wales som til Saint Davids og 
plyndrede*). 

Uagtet den afsluttede Vaabenhvile begyndte de 
Danske midt i September at belejre Canterbury^), og 
paa den tyvende Dag lykkedes det Hedningerne at 
trænge ind i Byen ved Forræderi af en Præst Ælfmær, 
hvis Liv Byens gejstlige Overhoved Ærkebisp Ælfheah 
dog engang havde reddet. En Del af Byen tændtes i 
Brand, og utallige baade gejstlige og verdslige Store 
samt Nonner toges til Fange. Skildringen af denne 
Storm er bleven stærkt farvet i Tidernes Løb, og medens 
den angelsaksiske Krønike ikke omtaler særlige Blods- 
udgydelser, have Helgenlegenderne kunnet fortælle om 
hvorledes Kvinderne bleve skjændede, Fangerne pinte 
og styrtede ned fra Murene osv. Denne Bedrift gav 
nemlig Anledning til at Kirken lik en ny Helgen. Ærke- 
bisp Ælfheah, den samme Mand, som havde konfirmeret 
Olaf Tryggvessøn, blev ført bort til Skibene og blev 
holdt fangen her i 7 Uger, i hvilke man ventede paa 
at Løsepenge skulde blive- betalte; men de udebleve, 
ligesom ogsaa Løsepengene fra hele Laudet. 

De Danske havde Lørdag efter Paaske den 19de 



*) Lappenbergs Gisning I. 445; jfr. i øvrigt Freeman I. 585. 
^) Brut 1011: Menevia devastated by the Saxons to wit by Entris 

& Ubis. A. Carabr. 1012. A. Menevia 1011 (Edrich & Hm- 

brich). 
■) Om Kilderne til denne Episodes Historie, se Freeman I. 584 f. 



264 . Ærkebisp ÆltTieah myrdes. 

ApriP) fejret en stor Fest, og i deres Drukkenskab 
— thi Vin var bleven bragt dem Syd fra'O — havde 
de kaldt Ælfheah for sig og fordret, at han skulde 
betale Løsepengene. Da han afslog det, førte de ham 
til deres Husting. Thorkil søgte at frelse ham og tilbød 
Vikingerne Guld og Sølv og alt sit Eje undtagen sit 
Skib O, men det hjalp Intet, og nu begyndte de at 
overdænge Ærkebispen med Sten, Træstykker, Ben og 
Lignende. 

En Viking Thrym, som Ælfheah havde omvendt fra 
Hedenskabet og hvem han Dagen før havde konfirmeret, 
forbarmede sig dog tilsidst over ham og kløvede af 
Medlidenhed hans Hoved med en Øxe ; hans hellige 
Blod faldt paa Jorden, „men han sendte sin sejrrige 
Sjæl til Guds Rige"*). Næste Morgen blev hans Legeme 
ført til Iiondon, og Bisperne Eadnoth og Ælfhun mod- 
toge det med skyldig Hæder og begravede det i St. 
Pauls Kirke, hvor Gud snart ved Mirakler aabenbarede 
Mandens Hellighed. 

Derefter bleve de 48,000 Pund betalte og Freds- 
ederne svorne. Hæren spredte sig viden om til de 
Egne, hvorfra den var kommen; kun 45 Skibe under 
Anførsel af Thorkil gik i engelsk Tjeneste og lovede at 
forsvare Landet, imod at Kongen skulde føde og klæde 
dem •'). Han har formodentlig taget Stade i et eller 



») Freeman S. 588 urigtigt Maj. 

*) „pær wæs gebroht win 8ul)an." 

^) Thietmar VII. 30 : aurnm et argentum et omne qaod hic habeo 

vel ullo modo acquirere possam excepto navi sola . • . . 

trado. 
«) Vita S. Elphegi, Langebek IL 450 f. 
') A.-8. Chron. 1012. Encom. Emmæ I. (Langebek II. 475) : 

fraadamar sociis et 40 pappibus quaa secam duzit onnstas 

de Danorum beilatoribus primis. 



Ærkebisp Æll'heaU myrdes. 265 

andet mere dansk Landskab; William af Malmesbury 
udtaler, at ban bavde Østanglerne under sig ^). 

Men det fortælles, at Guds Vrede over Mordet paa 
den bellige Bisp kundgjorde sig snart efter. En Jarl 
Hakon omkom ved sine egne Vaaben, og da de Danske 
kort efter udskibede sig, blæste der en forfærdelig 
Storm op, bvorved 160 Skibe sank i Dybet. Over 60 
Skibe dreve i Land paa fremmede Strande, og dér blev 
da Besætningen dræbt '0. Denne Beretning er maaske 
overdreven i den legendariske Kilde, men at Svend 
virkelig da - maa have lidt et Skibbrud af støn'e Om- 
fang, bekræftes af en walisisk Annal ^). 



VIL Tiibagebiik. Landeis ulykkelige Tilsiand og 

Grundene deriiL 

Præcipae vero ea ergo dominam 
infidelitas apud nos in usa est, 
qaa contra vitam ejus insidiæ 
struantur. 

Sermo Lupi ad Anglos c. 9. 

Paa dette Tidspunkt er i Grunden Englands største 
Fornedrelse indtraadt. De følgende fire Aars Begiven- 



*) II. § 176: habebat Orientales Anglos suæ voluntati parentes. 
Freeman I. 391. Jfr. hermed hvad Vita S. Elphegi siger om 
Thnrkil og Eadric, som delte Landet. 

') Vita S. Elphegi, Langebek II. 455: Sed moz ut in altum 
spnmantibus remis eductam fuisset, centam sexaginta naves 
adversis ventorum flatibus actæ in profando maris summersæ 
sunt. Quadraginta vero, itemque viginti quinque, ad exteras 
atqae ignotas regiones appalsæ, et qaasi quæ insidiamm 
gratia venissent, ab eisdem miserabiliter interemptæ. 

^) A. Cambriæ 1012: Naafraginm Sweyn patris Knut. Her er 
saaledes et karakteristisk Exempel paa, hvorledes en legen- 
darisk Kilde kan indeholde en sand Beretning, uagtet ingen 
af de mange og vigtige Kilder, hvor man kunde vente en 



266 Aarsagerne til Englands Ulykke. 

heder bringe ganske vist England under dansk Vælde, 
men Dødshugget var ført allerede nu. Æren for de 
store Bedrifter og for det heldige Udfald tilkommer 
Kong Svend. Ingen kan tvivle om, at hans Hærtog 
have været udførte med al mulig Energi, med usæd- 
vanlig Dygtighed og Tapperhed, og at Angelsakserne 
havde største Grund til at kalde Svend „Tyran" ^) og 
„Englændernes Fjende eller Djævel" O- Ikke des mindre 
er det vist^), at Opmærksomheden snarere drages hen 
paa Angelsaksernes exempelløse Fejghed. Uhæderlighed 
og store Ulykker end paa de nordiske Mænds ofte let 
vundne Sejre. 

Fortællingen om de foregaaende Aars Historie maa 
alt have vist, hvor ødelagt Landet var og hvorledes 
Ulykken var i stigende Fremgang. Den kan paa en vis 
Maade anskueliggjøres ved Tal, naar man erindrer, 
hvorledes der var bleven udredet til Vikingerne 

i Aaret 991 10,000 Pund 

16,000 „ 
24,000 „ 
36,000 „ 
3,000 „ 
48,0U0 „ 



»» 


n 


994 


n 


w 


1002 


»» 


n 


1007 


V 


?» 


1009 


n 


» 


1011 



Oplysning om samme Begivenhed, have den mindste Notits 
derom, medens en saadan findes i et fjærnere Lands Annaler. 
Hverken Freeman, der dog har særlige Undersøgelser om 
Ælfheahs Historie, eller Lappenberg (I. 446) og Munch (I. 2. 
474), der i Anledning af A. Cambriæ udtaler den Formodning, 
at Svend maaske har lidt Skibbrud paa et Forsøg paa at 
drage til England, have set disse Kilders Overensstemmelse. 

^) Floientius 1014; Will. Malmesb. II. § 179. Jfr. Freeman I. 401. 

'; Knytlinga Saga c. 6: hann kolludu peir Qanda Engla. 

'/ Om Svends Karakter se P. G. Thorsen, Runemindesmærker 
I. 119 f., A.D.Jørgensen, Nord. Kirkes Grundlæggelse 404 f., 
FreeTpnn. Normnn Conqu»*9t I. 400 f. 



Aarsagerne til Englands Ulykke. 267 

I Løbet af 20 Aar udbetaltes der altsaa 137,000 
Pund, og dog skulde der snart yderligere betales 21,000 
Pund (1014), og efter at Kong Knud havde endelig 
underlagt sig Riget 72,000 Pund (1018). Desuden havde 
England samtidigt maattet underholde Vikingehæren 
indenfor sine Grænser. Landets elendige Stilling var 
saaledes vitterlig nok. Men hvor skal man vel søge 
Grunden til al denne Ødelæggelse? Det tør siges, at 
den hele Samfuudsbygning da var faldefærdig nok saa 
meget ved indre Eaaddenskab, som ved Angrebene 
udenfra. 

Om Manglerne ved Statens Organisation og især 
ved Ledingsvæsnet vil der bedre kunne blive talt andet- 
steds; her skulle vi kun berøre nogle enkelte Punkter. 
Saaledes viser det sig klart, at den gamle Mangel ved 
den angelsaksiske Hærordning ^), at de enkelte Lands- 
dele kun vilde forsvare sig selv og ikke hjælpe andre 
Egne — en Fejl, som dog var afhjulpen paa Kong 
Edvards Tid, da det gjaldt Anlæget af de nye Fæst- 
ninger (se foran S. 47) — atter kommer for Dagen. 
Det vidner ogsaa om uheldige Ledingsforhold, at Hærene 
stadigt forlange en elier anden højerestaaende Mand 
som Fører; falder eller svigter han, formaar Skaren 
Intet. Endelig er det betegnende, at Nederlagene især 
medføre de Fornemmes (de „Ældstes") Fald*'*), og at 
der viser sig en Vrangvillighed ved at efterkomme 
Ledingspligten, naar der udbydes paa usædvanlige Aars- 
tider ^). 

Mere end den mangelfulde Samfundsorden havde 
dog det at betyde, at de indre sociale Forholds Kraft 
i det Hele var svækket og i Forfald. 



') 8e Normannerne II. 539. 

') Freeman I. 352—53. 

'; Se nedenfor ved Aar 1016. 



268 Aarsagerne til Englands Ulykke. 

I den Præken, som Præsten Wulf skrev for sine 
Landsmænd, tegner han et Billede af Landets Tilstand 
saa sørgeligt, som det vel kan læses. Samtidigt med 
at Landet hjemsøges af Sygdomme og Pest, gaa alle- 
haande Forbrydelser i Svang, baade Tyveri, Røveri og 
især svigefulde Gjerninger. Dden Skaansel sælger man 
de Fattige og Smaabørn til Fjenden. Faderen afhænder 
sin Søn, Broderen sin Broder, Sønnen sin Moder; Træl- 
lene flygte bort fra deres Herrer og kæmpe i Slaget 
mod dem. Ej heller findes der nogen Ærefrygt for 
Kirker eller for Præster, og Gejstligheden mister sine 
Indtægter, medens man derimod udøser sine Penge ved 
Hor og andet daarligt Levnet*). 

At heri skulde være noget i høj Grad overdrevent, 
synes Kilderne ikke at godtgjøre. Det har i hvert Fald 
ikke mange Sidestykker i Historien, at et Land er 
bleven saa ofte og saa grundigt forraadt af sine egne 
Undersaatter som Angelsaksernes paa dette Tidspunkt, 
og det skjønt der ikke var Strid mellem forskjellige 
Kongestammers Ret, hvad der saa ofte har forskjønnet 
et Landsforræderi med falske Farver eller kastet et 
Tilladelighedens Skjær derover. De tre fejge Mænd 
Godric, Godrine og Godvig, der flygtede fra Slaget ved 
Maldon og derved bragte saa megen Vaklen ind i de 
saksiske Rækker (S. 234), vare Forløbere for et stort 
Antal Mænd, der med samme Troløshed svege deres 
Fædreland. Vi have hørt om Ealdormanen Ælfric, som 
i Aaret 992 røbede Vikingerne sine Landsmænds Planer 
og sluttede sig til dem (S. 240); vi have set, at Aaret 
efter Fræne og to andre Anførere toge Flugten, saa 
snart Kampen skulde begynde; deres Undskyldning var 
den, at de som Danske ikke vilde kæmpe med Lands- 



^) Trykt i latinsk Oversættelse hos Langebek II. 463^471. Pao 
Angelsaksisk hos Hickes, dissertatio epistolaris 99 — 106. 



!' 



Aarsagerne til Englands Ulykke. ^69 

mænd, og den samme Undskyldning havde Thurkytel 
Mærshoved, der gav Tegnet til Flugt ved Ringmare, 
men derimod ingenlunde de andre flygtende Høvdinger. 
I Åarene 998 — 999 viser der sig altid at være Noget i 
Vejen for at begynde Kampen i rette Tid, eller for at 
føre den til Ende. Efter at hin Forræder Ælfric mærk- 
værdigt nok atter var kommen til Magten, fik han i 
Aaret 1003 Lejlighed til paa ny at forraade sit Fædre- 
land. Aaret efter svigtes den tapre Ulfkytel af de 
Tropper, som han sender ud mod de Danske, og i Aaret 
1011 forraades Canterbury af en Præst. Og stadigt 
findes Eadric Streona som den falske og slette Raad- 
giver ved Kongens Side. 

Denne sørgelige Opregning af skjændselfulde Gjer- 
ninger er bygget paa Aarbøgerne, men af Diplomerne 
fra den Tid bliver det Samme bekræftet og bestyrket. 
Vi høre af disse om en Ætheric af Bocking, der var 
beskyldt for at have den onde Plan at ville modtage 
Kong Svend i Essex, naar han kom derhen med en 
Flaade^). Vi læse om en Wulfgeat, der i Samraad 
med Fjenderne lagde Snarer mod sine Landsmand og 
derfor mistede alt sit Eje'). Denne Straf overgaar 
ogsaa en Leofric, der havde vist slet Adfærd og Ulydig- 
hed mod sine Overordnede under Leding og øvet andre 
Ugjeminger^). Der er i det Hele stadigt Skinsyge og 
Uenighed mellem de angelsaksiske Stormænd. Leofrics 
Snigmord paa Kongens Highrefa Æfic (se foran S. 251) 
i dennes eget Hus, hvilken Gjerning Kong Æthelred 
selv betegner som „en Udaad baade hos Kristne og 



') Thorpe, Qiplom. ADglic. 559, Kemble, Codex Diplom. III. 

314, Nr. 704. 
') Kemble, Codex Diplom. VI. 160, Nr. 1310, Historia Monast. 

de Abingdon I. 426^ jfr. A-S. ChroD. 1006. 
"} Hist. M. de Abingdon I. 425. 



270 Anrsaf^erne til Englands Ulykke. 

Hedninger" ^), var ikke enestaaende. Om den skjændige 
Strid mellem Wulfnoth og Brihtric og om de Ødelæg- 
gelser, som derved foraarsagedes paa Englændernes 
Flaade, er saaledes talt. 

Disse sørgelige Forhold i det Indre maatte i største 
Grad tjeYie Fjendernes Hensigter. Der fandtes dog et 
andet Forhold, som højligt har begunstiget de Danske, 
nemlig deres gode Forbindelser med Normannerne. Det 
fremgaar af mange Fakta, at Vikingerne havde en sikker 
Støtte hos deres danske Frænder i Normandiet. 

Allerede i Aaret 991 var der opstaaet Uenighed 
mellem Hertug Rikard og Kong Æthelred. Vi have 
desværre ikke Oplysning om denne Strid i nogen sam- 
tidig Kilde, kun i William af Malmesbury's Fortælling, 
der tillige meddeler et Pavebrev, som skulde være ud- 
stedt i den Anledning. Pave Johan den Femtende, der 
havde hørt om hin Tvist, sendte Bisp Leo af Trier til 
England for at forsøge en Udsoning. Kong Æthelred 
lod sig bevæge til at sende Bisp Æthelsige af Sher- 
borne. Leofstan, Ælfwolds Søn, og Æthelnoth, Wistaus 
Søn, til Rouen, hvor de mødtes med Rikards Delegerede. 
Et fast Forlig kom i Stand derom, at der skulde bødes 
for enhver Krænkelse fra den ene eller den anden 
Nations Side. Hertug Rikard skulde dernæst ikke mod- 
tage nogen af Kongens Mænd og ej heller nogen af 
hans Fjender, med mindre de bragte hans Segl (og 
Brev) -), og det Samme skulde gjælde fra engelsk Side ^). 



M Kemble, Cod. Diplom. III. 356, Nr. 719. 

^) Vilhelm af Malmesbary er den eneste Forfatter, som melder 
No^et derom, men at hans Oplysninger ikke kanne forkastes, 
se Freeman L App. £. 

') Guill. Malmesb. Gesta Regum Ånft\. II. § 166. S. 270: at, si 
aliquis eornm vel ipsl injuste aliqnid contra alterum perpe- 
traverint, digna emendntione pnrgeiur ... Et de hominibns 
regis Tel inimicis suis Dullum Ricardns recipiat, nec rex de 
sals, sine sigillo eornm. 



Aarsagerne til Englands Ulykke. 271 

Ikke des mindre se vi, at den danske Flaade i 
Følge Annalernes udtrykkelige Udsagn i Aaret 1000 
sejler til Normandie i et midlertidigt Ophold. Dette 
var jo egentlig en Krænkelse af Forliget. I Følge 
Vilhelm af Jumioges' Fortælling skal Kong Æthelred 
derfor ogsaa have sendt en Flaade over til Cotentin for 
at plyndre og ødelægge, hvilket dog løb saare uheldigt 
af, i- det Nigel, Vicomte af Saint Sauveur, i Hast sam- 
lede sine Folk og slog dem, saa at kun Faa undkom^). 
Hele denne Beretning er farvet af nationalt Praleri, og 
Kronologien er meget usikker, men det er kritisk urig- 
tigt at ville antage denne Efterretning for opspundet '-'). 
Vilhelm af Jumiéges er ikke en Forfatter, hvis Notitser 
man saaledes helt kan forkaste; Nigel er en fra andre 
Kilder bekjendt dygtig Stridsmand og Landestyrer'*), og 
Fortællingen passer altfor vel baade med Situationen 
paa disse Tider og med Æthelreds Karakter til at den 
ikke skulde være sandsynlig. Hvad besynderligt skulde 
der f. Ex. være i, om den samme Flaade, som Æthelred 
udsender mod Cumberland og mod Man, havde faaet 
Ordre om lejlighedsvis at plyndre paa Kanalens Sydside? 

Vi se fremdeles, at da Exe ter i Aaret 1003 over- 
giver sig til Kong Svend, findes Skylden hos Nor- 
mannen Hugo. Hvorfor mon Vikingerne stadigt vælge 
Wight til Vinterstade og Udgangspunkt for deres Plyn- 
dringer uden fordi den netop laa saa nær ved det 



') Vilhelm V. 4, se Normannerne I. 170. 

*) Dette falder derfor heller ikke Lappenberg (I. 422) eller Free- 
man (I. 635) ind, hvorimod Prof. Storm i sin Uvillie mod 
Forbindelser mellem de Danske og Normannerne udtaler, at 
Beretningerne herom og om Svends Besøg hos Rikard „ere 
rimeligvis enten helt opdigtede eller ialfald stærkt forstørrede*' 
(Kritiske Bidrag S. 216). 

') 8e hvad Leopold Delisle beretter om denne Mand *i Hlstoire ! 

dn chateau et des sires de Saint-8nnvenr-le- Vicomte S. 2 — 3. | 



272 Aarsag^rne til Englands Ulykke. 

danske Landskab La Hague? . Der er al Rimelighed 
for, at de have faaet mange andre Fornødenheder fra 
de Egne, hvorfra de fik den Vin, hVori de berusede sig 
(se foran S. 264). Det er jo desuden vist, at Hertug 
Rikard uagtet sin Søsters Giftermaal med Kong Æthelred 
ikke i mindste Maade vilde hjælpe sin Svoger. Henrik 
af Huntingdon har bevaret Efterretningen om, at Æthelred 
i Aaret 1009 sendte Mænd til Normandie for at ansøge 
om Hertug Rikards Bistand ; at det var frugtesløst, viser 
Historien. 

Endelig meddeler Vilhelm af Jumiéges, at Svend 
paa sit sidste Tog — da Vilhelms Kronologi er usikker, 
kan Fortællingen henhøre til et tidligere Tidspunkt — 
drog til Hertug Rikard i Rouen og sluttede Forbund 
med ham om at alt Bytte frit kunde sælges i Normandie 
og at Syge og Saarede skulde blive plejede i dette 
Land ^). 



*) Vilh. Gemmet. V. c. 7; Normannerne I. 170 — 171, om Tids- 
punktet se Freeman 1, 572. 



r 



Tiende Kapitel 

Knnd den Stores Erobring af England. 



Oves taas, pastor pie, 
passim premunt angastiæ, 
mucrone gentis barbaræ 
necamor en Christicolæ. 

Offer sacerdos hostias 
Christo precum gratissimas, 
qaibas placatus crimiDnm 
soUat catenas ferre as, 

per qnas Angloram terminis 
ecclesiæque filiis 
et nationes perfidæ 
pestesqae cedant noxiæ. 

Af en EyviM tU Sl Dtmstan, fra 
Bepynd. af det 11te Aarh. 

Vi skulle i dette Kapitel skildre de Begivenheder, 
som lagde England under Knud den Stores Scepter. 
De begynde med et Hærtog, som foretoges af Kong 
Svend, men i hvilket den unge Knud tog Del. Vel tør 
vi ikke tillægge Knud nogen særlig Fortjeneste ved de 
Kampe og Sejre, som forefaldt inden Svend Tveskjægs 
Død, men disse staa saa nøje i Forbindelse med den 
følgende Række Togter, at vi her have valgt at behandle 
dem i Sammenhæng med Knuds Kampe. Knud erhver- 

18 



'^74 Svend Tveskjægs sidste Tog til England. 

vede i Virkeligheden England som en Arv efter sin 
Fader, om Riget end ikke var fuldt erobret ved dennes 
Død, og Svends sidste Hærtog indsætter ham saa at 
sige i Arven. — 

I Juli Maaned 1013 kommer Svend Tveskjæg sejlende 
over Havet med en stor Flaade. Til de mange Grunde, 
som hidtil havde maattet fremskynde Danskerne til de 
udholdende Angreb paa England, der saa sikkert lovede 
dem engang at vinde Riget, kom nu aabenbart ogsaa 
dette, at om Kong Svend ikke selv vandt Landet, vilde 
den danske Høvding Jomsvikingen Thorkil, der var 
traadt i engelsk Tjeneste, have god Udsigt hertiP). 

Den gamle Kilde, som bærer Titlen „Lovtale over 
Dronning Emma", fortæller, hvor rigt denne Flaade var 
udstyret. Skibssiderne prangede med Figurer eller med 
brogede, pyntelige Farver, paa Masterne saas Fugle 
ilyve, hvilke angav Vindens Retning, eller der fandtes 
Drager, der spyede Ild af Næseborene. Paa Stævnen 
kunde der ses menneskelige Skikkelser af Guld og Sølv, 
Tyre med fremstrakt Hals i en Stilling, som om de 
brølede. Delfiner og Kentaurer ^). Flaaden landede ved 
Sandwich, men snart efter styrede man til Humber og 
sejlede op ad Floden Trent til Gainsborough. Kong 
Svend har rimeligvis strax ved Sandwich faaet god 
Understøttelse fra engelske Undersaatter; i alt Fald 
underkastede Uhtred af Northumberland sig kort efter 
med hele Folket i denne Provins saa vel som paa 
Lindesey, tillige med Femborgene og hele Hæren Nord 
for Wætlingastreet. Efter at have faaet for hvert Shire 
Gisler og Sikkerhed for at AUe vilde adlyde ham, lod 
han Befaling udgaa om at Heste og Føde skulde ud- 



*) Encomium Emmæ, Langebek II. 475. 
') Ene. Emmæ S. 476. 



Svend Tveskjægs sidste Tog til England. 075 

redes, og derpaa drog han Syd paa, i det han lod sin 
Søn Knud vogte Skibene og Gislerne ^). 

Saa saare Svend kom over Wætlingastreet Syd paa, 
begyndte hans Plyndringer i største Omfang; der var 
givet Ordre til at ødelægge Markerne, brænde Byerne, 
plyndre Kirkerne, myrde Mænd og røve Kvinder^. 
Saaledes naaede han til Oxford, hvis Beboere strax 
underkastede sig ham og gave Gisler; Winchester bøjede 
flig ligeledes, og derpaa gik Vejen til London. Denne 
By forsvaredes imidlertid tappert af Thorkil den Høje, 
og nu for fjerde Gang under Æthelreds Regering bleve 
de Danske slaaede tilbage fra Belejringen af denne By ^). 
Imidlertid vare mange Danske druknede i Themsen, da 
de ikke passede paa at holde sig til Broerne eller Vade- 
stederne. Svends Hær vender sig derpaa mod Wessex, 
til Wallingford og til Bath, hvor Hæren slog Lejr. Al 
Tanke om Modstand var opgivet. Ealdorman Æthelmer 
af Devonshire og alle de vestlige Thegner underkastede 
sig ham og gave Gisler. Saaledes kunde Svend betragte 
sig som hele Englands Hersker; i alt Fald ansaa Na- 
tionen ham nu for „fuld Konge'*, i det omtrent alene 
Hovedstaden gjorde ham Modstand. Han drog da til- 
bage Nord paa til sine Skibe ^). 

Under disse Forhold maatte da endelig ogsaa Be- 
sætningen i London opgive al Tanke om Modstand. 
Svend gav Befaling om at man skulde yde ham fuld 
Underhold af Landet"^), og det Samme paabød Thorkil 

») A.-S. Chron. 1013. 

^) Det paa S. 273 anførte Vers skriver sig fra Svend Tveskjægs 
Tid; A året kan næppe angives bestemt; det findes trykt i 
Latin Hymns of the Anglo-Saxon Chnrch 98, Memorials of 
St. Dnnstan 441. 

»).Freeman I. 396 (992, 994, 1009, 1013). 

*) A.-S. Chron. 1013. 

^) Heremanni Mirac. S. Eadmundi § 8 (i Liebermanns nylig ud- 
komne Anglo-normannische Geecbichtsqaellen S. 234): Ubi 

18* 



276 Svend Tveskjæg dør 5die Febr. 1014. 

med Hensyn til den Hær, som laa i Greenwich, til 
hvilken Æthelred og Thorkil vare dragne. Dronning 
Emma flygtede* over til sin Broder i Normandie, og 
ligesaa droge hendes to unge Sønner derover. Æthelred 
selv rejste ved Midvintertid til Wight og satte senere 
over til Normandie, hvor han opholdt sig, indtil Kong 
Svend døde^. 

Saa nær var nemlig Kong Svend ved at erhverve 
Englands Rige, da han hensov den 3die Februar 1014 
i sin Seng, medens han opholdt sig ved Gainsborough^); 
det sagdes, at Sankt Edmund dræbte ham paa samme 
Maade som Sankt Merkurius dræbte Julian den Fra- 
faldne. 

I Danmark valgte man hans Søn Harald, men i 
England kaarede Hæren hans anden Søn Knud til Efter- 
følger. De angelsaksiske Witan vilde imidlertid ikke 
saa villigt underkaste sig den unge' Høvding og kom 
sammen i et stort Møde. Baade Gejstlige og Lægmænd 
ble ve da enige om at gjenindsætte Æthelred, og de 



locis in quibusdam (i Østangel), at nobis Aelfwen religiosa 
reclusa qaedam apad Sanctnm Benedictum in Holm solitarie 
vivens memorate etatis reminiscens, nec tributnm concessum 
nec collectum, in quibusdam, ut in regione, que dlcitur Flec, 
congregatum ae Teotfordi a patre predicte recluse, Thnrcytel 
nomine, deportatum sed minime persolutum, potius regis 
inteliecto fine, redditum unicnique Fuum fiiisse. 

*) A.-S. Chron. 1013; Flor. 1015; Will. Malmesb., Gesta Pontif. 
II. 177. 

*-') A.-S. Chron. 1014; to Candelmæssan III. Nonas Februarii. 
Florentius 1014: tertio Nonas Febr. (3die Febr.). Uagtet 
éCyndelmesse (2den Febr.) kun nævnes, fordi Svend døde 
omtrent paa denne Tid, have dog fiere Forfattere, saaledes 
Saiim (III. 411) og Kønigsfeldt (Genealog. Tabeller), ja endnu 
Liebermann (1. c. 234) 2den Febr. som Dødsdagen. Lappen- 
berg (I. 449) har endog Lichtmessesontag 2den Febr., hvilket 
er en Umulighed, da 2den Febr. 1014 var en Tirsdag. 



Æthelred indtager atter Eongesædet. 277 

sendte Bud til ham om at Intet vilde være dem kjærere 
end atter at lyde deres lovlige Herre, naar han blot 
vilde herske retteligere end før. Æthelred svarede 
herpaa ved at sende sin Søn Edvard over Kanalen med 
Bud og Løfte om at han vilde være dem en god Herre, 
afhjælpe alle Onder og tilgive, hvad de havde forbrudt, 
naar de kun vilde være ham tro og lydige. Løfter 
bleve saaledes gj ensidigt givne, og derpaa erklærede 
man enhver dansk Konge for utlah (fredløs) i England ^). 

Kong Knud sad imidlertid ved Gainsborough og 
havde gjort Aftale med Beboerne af Lindesey om at 
de skulde forsyne ham med Heste.- Da disse vare 
komne tQ Stede, drog han ud paa Hærtog ^). Æthelred 
førte sin hele Hærstyrke ud mod dem, brændte og 
slog. Knud maatte sejle bort med sin Flaade og pris- 
gav saaledes Østangleme til Æthelred. Vikingerne 
styrede mod Sandwich og landsatte her de Gisler, som 
engang vare blevne givne Kong Svend, efter at Næserne, 
Ørerne og Hænderne vare skaarne af dem. Den Hjælpe- 
fiaade, som laa ved Greenwich, maatte Kong Æthelred 
give 21,000 Pund, i hvilken Anledning Skat blev ud- 
skrevet'); det var jo omtrent de eneste Krigere, som 
vilde forsvare Angelsaksernes Rige. 

Svends Lig blev eftersøgt af Angelsakserne, men 
nogle Kvinder reddede det til York og førte det senere 
til Roeskilde *). 

Efter at der saaledes var skaffet nogen Ro i Landet, 



') A.-8. Chron. 1014; Flor. 1014. 

*) Knytlinga Sag^ c. 8 omtaler som Knuds første Slag i Eng- 
land (rigtignok efter at han er draget did paa egen Haand 
efter Svends Død) en Kamp paa Lindesey, hvorefter Hemfnga- 
borg indtages, se Ottars Vers. 

») A.-S. Chron. 1014; Flor. 1014 (30,000). 

*) Eoc. Emmæ S. 480; Thietmar VII. c. 26; Vilh. af Jumiégcs 
V. a 



278 Overfald paa de Danske i Oxford. 

besluttede man at samwienkalde et stort Møde i Oxford, 
og her samledes da en Mængde Stormænd baade Nord 
og Syd fra. Blandt disse vare Sigeferth og Morkere, 
Sønner af Arngrim, de ældste Thegner i Syvborgene. 
Eadric Streona indbød disse Mænd til et Gilde i sit Hus 
og myrdede dem^). Flere af Jarlernes Følge vilde 
hævne deres Herrer, men de maatte flygte og søgte Ly 
i Taarnet ved Domkirken. Her kunde man ikke komme 
dem til Livs paa anden Maade end véd at stikke Ild 
paa Taarnet og brænde det ned over dem-). 

Æthelred lod derefter de dræbte Høvdingers Gods 
inddrage, og han gav Befaling til at man skulde bringe 
Ealdgyth, Sigeferths Enke, som Fange til Malmesbury. 
Her fik hans Søn, Æthelingen Edmund, Lejlighed til at 
se hende, og han blev saa indtaget i hende, at han 
uden at spørge om Faderens Forlov tog hende til Ægte, 
hvorpaa han tillige af Faderen fordrede, at han skulde 
give ham Sigeferths Embedsstilling ^). Da Æthelred 
ikke vilde gaa ind herpaa, drog han til Syvborgene, tog 
baade Sigeferths og Morkeres Gods i Besiddelse og lod 
alle Mændene i disse Borge underkaste sig ham*). 

Knud var imidlertid sejlet til Danmark, og han 
siges at have gjort sin dér regerende Broder Harald 
det Forslag, at de skulde dele Magten over Danmark 
mellem sig og gjøre et Togt i Forening mod England. 
Harald vilde dog ikke afstaa Noget af sit Rige, hvor- 
imod det synes som om Knud i det Mindste har faaet 



') A.-S. Chron. 1015; Flor. 1015. 
i ») Will. Malmesb. IL § 179. Jfr. Freeman I. 411 og foran S. 254 

j Anm. 4. 

») William Malmesb. .er her udførligere end A.-8. Chron. 1015 
og siger: comitatum Sigeferdi qui apud Northanhimbros 
ampliesimns erat. 
*) Se om disse Borge Afsnittet om Danelagen. 



KoDg Knud raster en Flaade. 279 

Harald overtalt til at sende Krigere paa Toget*). Da 
nu ogsaa Thorkil kom sejlende fra England med 9 
Skibe og sluttede Fordrag med Knud og opfordrede 
ham til Leding 'O, var det muligt at sende en anselig 
Flaade derover. 

Efter at Knud endelig havde faaet Understøttelse 
fra sin Stedbroder, den svenske Kong Olaf, sejlede han 
med mindst 200 Skibe **) over Vesterhavet ; Thietmar an- 
giver, at der var 340 Skibe i Flaaden og at hvert Fartøj 
rummede 80 Mand*). Encomium Eramæ anvender atter 
sine glødende Farver paa at beskrive denne Flaades 
Udrustning med straalende Guld, med Sølv og Purpur; 
der skal ikke have været funden nogen Træl, nogen 
Frigiven, nogen Vanbyrdig paa den, men Alle vare 
ædle, kampberedte Krigere og saa hurtige og adrætte, 
at de kun lidet brøde sig om det fjendtlige Rytteri^). 

Sandwich i Kent var det Punkt, hvorfra Knud var 
draget over til Danmark ; det havde mangen Gang været 
det første Punkt, som en dansk Vikingeflaade anløb 
(S. 228, 259. 274), og mod dette styrede nu ogsaa Knud. 
Han drog derfra langs Kentkysten til Wessex, indtil 
han kom til Mundingen af Frome og plyndrede i Dorset-, 
Wilt- og Somersetshire. Imidlertid udskrev Edmund 
Folk i sit Grevskab og Eadric ligeledes i sit, men da de 



') Ene. Enimæ S. 479. — Om den mulige Anledning til Thorkils 
Omslag, 86 A. D. Jørgensen 437, Freeman 407 f. 

') Ene, Emmæ S. 480-481. Til dette Tidspunkt hører en For- 
tælling i Jomsvikingesaga c. 51, 52 om et Overfald paa Ting- 
mændene i London og Slessvik, hvorved Hemming faldt og 
Ejlif kun med Møje undslap. 

') Ene. Emmæ S. 481 (200); Adam af Bremen U. 50 (mille 
naves magnæ); Chron. Roesk. I. 576; Jomsvikingesaga c. 52 
(800). 

*) Thietmar VII. c. 28 (Pertz III. 849). 

*) Ene. Emmæ 481: omnes tantæ velocitatis, ut despectui eis 
essent eqttltantium pernicilates. 



280 Knud anderlæi^ger sig EDgland. 

to Høvdinger kom sammen, vilde Eadric overliste Edmund 
og derfor skiltes Hærene atter. Der var nu ikke Åndet 
at gjøre for Eadric end at gaa over til Knud, og han 
lokkede med sig 40 Skibe, rimeligvis af den danske 
Flaade, der i de foregaaende Aar havde ligget i og var 
bleven benævnet efter Greenwich ^). 

Nu underkastede Wessex sig Knud. Der blev givet 
Gisler; Hæren forsynedes med Heste og forblev dér 
Vinteren over. Tidligt i næste Aar droge Tropperne 
under Knud og Eadric over Themsen ved Gricklade og 
rykkede frem i Mercia. Endnu i den haarde Vinter 
plyndrede de i Warwickshire, hærgede og brændte. 
Edmund begyndte at samle Tropper mod dem, men 
disse vilde ikke kæmpe, førend man kunde faa Kong 
Æthelred og Tropperne i London med. Da det ikke 
skete, gik hver Mand til sit. Men efter Midvintertid, 
da Ingen rettelig kunde vægre sig mod Udskrivning 2), 
lod Edmund en betydelig Hær udbyde med strænge 
Strafife for Udeblivelse, og han sendte Bud til sin Fader 
i London, at han maatte møde med sine Folk. Hæren 
samlede sig da ogsaa, og Krigerne fra London stødte 
til, men da blev det bragt Æthelred for Øre, at der i 
hans egen Hær vare Forrædere mod ham, hvorfor han 
forlod Hæren og atter drog tilbage til Hovedstaden. 
Æthelingen Edmund red da til Jarl Uhtred i Nor- 
thumberland, og Alle troede, at de vare i Færd med 



') A.-S. GfaroD. 1015: 40 Skibe. Flor.: de regia classe 40 naves 
Daniels militibus instructas. Vita S. Ædwoldi, Monast. Anglic. 
II. 625: Canutus^ spoliato moiiasterio Cerneliensi (Gernell 
Åbbey, DorBetsbire) contulit se ad Portum Frome matbam. 

^) Det syoes fremgaa af A.-S. Ghronicle 1016, at man ikke havde 
Ret til at fordre Mandskab ad om Midvinter: innan |)ære 
middanwintres tide . . . geswicon {>a {inre fjrding and færde 
ælc mann him ham. |^ æfter (»ere tide. })å bead mann eft 
fyrde be fallam wite. f>æt ælc man |>e fere wære ford wende. 



Æthelred dør 1016. 281 

at samle en stor Hær mod de Danske, men i Stedet 
for gave de sig til at hærge Stafford-, Shrop- og Che- 
shire, der ikke havde villet stille Krigere mod Danskerne, 
medens Knud paa sin Side plyndrede ved Buckingham, 
Bedford, Huntingdon, Northampton og drog over Stam- 
ford gjennem Lincolnshire og Nottinghamshire til York. 
Uhtred nødsagedes til at holde op med sine Hærgninger 
og underkastede sig; hele Northumberland gav Gidler^). 
Saaledes var Knud Herre over hele England med Und- 
tagelse af London tillige med de Egne, som denne By 
forsvarede. 

Uhtred kom for at hilse {)aa sin nye Herre paa et 
Sted, der kaldes Wiheal, men her var der lagt Baghold 
for ham; et Tapet eller Gardin blev draget til Side, 
væbnede Mænd styrtede frem og sloge Jarlen og 40 af 
hans Følgesvende, blandt hvilke særlig nævnes en Thor- 
kytel, Nafenas Søn-). Knud gav derefter Northumber- 
land til den norske Jarl Erik, der havde ægtet Knuds 
Søster Gyda og som hayde bestyret Norge under 
Svend"). Derpaa drog Knud ad en vestlig Vej Syd 
paa, og endnu før Paaske var han naaet tilbage til 
Skibene. Imidlertid var Edmund flygtet til sin Fader i 
London, og han stod ved Æthelreds Leje, da denne 
døde den 23de April 1016. 



^) Rnytlinga Saga c. 10, jfr. c. 8, meddeler et Vers af Ottar 
Svarte, hvori der sigtes til en Kamp i Northamberland ved 
Tees, der forefaldt umiddelbart før Skorsteinslaget : 

"(jngT fylkir léztn EDgla 
allDær Thesn falla 
flædi djdpt of daiida 
dfk Nordimbra likum. 
') A.-S. Chron. 1016; Florentius 1016; Simeon, Twysden, decem 

scriptores 80. 
') Se videre Snorre, Olaf den Helliges Saga c. 139, Munch I. 
2. 480. 



282 Edmund vælges til Konge. Første Kamp med Knud ved Pen. 

De Stormænd, som vare til Stede i London, lige- 
som ogsaa Forsvarerne af Borgen, kaarede da Edmund 
til Konge; men udenfor Hovedstaden var man lige saa 
enig om at vælge Knud. Alle høje og fornemme 
Angelsaksere, Gejstlige og Verdslige, kom sammen til 
Southampton og hyldede Knud, ligesom de afsvor al 
Æthelreds Afkom; den danske Hersker lovede dem, 
at han vilde være dem en tro Herre'). 

Den 7dc Maj ankom den danske Flaade til Green- 
wich. Tropperne gik til London og gav sig til at grave 
en stor Grav paa Sydsiden af Byen, saa at Skibene 
kunde drages uden om Byen og Broen til den vestlige 
Side. Derpaa lod Knud grave en anden stor Grav dér 
hvor Byen endnu var landfast, saa at denne helt var 
omflydt og Ingen kunde passere ud eller ind. De kæm- 
pede adskillige Gange med de Belejrede, som holdt 
tappert Stand. Imidlertid var Edmund, endnu forinden 
Byen var bleven helt indesluttet, flygtet bort til Wessex, 
hvor han flk megen Tilslutning. 

Knud besluttede da at opgive Belejringen og drog 
efter Edmund. Det første Slag kom til at staa ved 
Pen (og Skoven Selwood) i Somersetshire den 9de 
Juni^), og her var Sejren Englændernes. Kort efter 
Midsommer stod den næste Kamp ved Sherstone i 
Wiltshire (paa Grænserne af Wessex og Mercia). Paa 
dansk Side anførte Knud og Eadric, Ealdormanene 
Ælfmær Darling og Ælfgar, Meaws Søn, og under dem 
stode en stor Mængde Hampshire-, Southampton- og 
Wiltonmænd; man havde stillet de bedste Krigere 
forrest, de ringere Tropper i Arrieregarden. Efter at 
Knud havde opmuntret Krigerne og Tegnet til Kamp 



>) Florentias 1016. 

'; Liber de Hyda 261 : quinto Idas lunii. Se om Stedet Freeman 
I. 423; Opgivelsen om Dagen har Freeman overset. 



Andeo, tredie, fjerde Kamp ved Sherstone, London, Brentford. 283 

var givet, gik man løs paa hinanden med Lanser og 
Sværd. Edmund kæmpede saa tappert som den bedste 
og var derhos en dygtig Anfører. Da Natten faldt paa, 
var Kampen uafgjort, men den næste Dag vilde Kong 
Edmund have slaaet de Danske, om ikke Eadric havde 
benyttet et Krigspuds, da Kampen var haardest ; han 
lod et Hoved, som var hugget af en Englænder, der i 
høj Grad lignede Edmund, løfte i Vejret og opfordrede 
Modstanderne til at fly nu da de vare herreløse *). 
Dette Syn gjorde en øjeblikkelig, lamslaaende Virkning, 
men Englænderne fattede sig dog, og ogsaa denne Dag 
var Kampen uafgjort. Hen paa Morgenstunden lod 
Knud imidlertid sine Tropper bryde op i største Tavshed 
og drog til London for at fortsætte Belejringen '^). 

Edmund drog til Wessex for at samle nye Tropper. 
Da besluttede den troløse Eadric at gaa over til ham; 
han tilsvor ham Troskab, og Edmund var svag nok til 
at tage mod ham. Saa gik Edmund mod London og 
tvang i et tredie Slag de Danske til at hæve Belej- 
ringen og gaa til deres Skibe. To Dage efter kæmpede 
han en ny Kamp ved Brentford, hvor de Danske 
igjen bleve slagne; men mange Englændere, som vare 
dragne i Forvejen for at tage Bytte, omkom og druk- 
nede i Floden ved egen Forsømmelse. Vel vare Dan- 
skerne saaledes foreløbigt fordrevne fra London, men 
da Edmund kort efter gik ind i Wessex for at samle 
nye Tropper, rykkede Knud for tredie Gang foran Byen 
og anfaldt den baade til Lands og Vands, dog uden 
Resultat^). 



*) Knytlinga 8aga c. 10 lader ogsaa Antagelsen om at Edmund 

er falden have Indflydelse paa denne Kamps Udfald. 
«) Flor. Wig. 1016 (S. 591—592) har disse Detailler. Encomium 

Emmæ 482: 40 Skibes Mandskab deltager i denne Kamp, som 

Thorkil strider i Knuds Fraværelse. 
') Å.-S. Chron. 1016. Knytlinga Saga c. 12 omtaler en sejrrig 

Kamp ved Brandfurda. 



284 ^^T^ femte Kamp ved Otford. 

Da fattede Danskerne Plan om at foretage et langt 
Plyndringstog. De styrede langs Essexkysten til Floden 
Orwell (i Østangel), ad hvilken de roede op, og derpaa 
spredte de sig over Østangel og Mercia og ødelagde og 
brændte, hvor de kom frem. Det rige Bytte blev paa 
Skibe ført op ad Medway til Rochester. Edmund kom 
med sine nye Tropper dragende efter dem og satte 
over Themsen ved Brentford; Slaget kom til at staa 
inde i Kent ved Otford, og de Danske maatte trække 
sig tilbage til Shepey. Kong Edmunds Hær havde 
slaaet saa mange Danske, den kunde overkomme, og 
vilde have forfulgt sin Sejr yderligere, om ikke Eadric 
havde givet det onde Raad, som Kongen fulgte, at 
standse Forfølgelsen og blive i Aylesford^). 

Nu var imidlertid de Danskes Stilling saare be- 
tænkelig'^), og Edmund maatte kunne samle Skarer &a 
en stor Del af England. I den Hær, som Edmund 
bragte paa Fode, finde vi da ogsaa Folk fra Hereford- 
shire og Ealdormanen over Lindisfareme, foruden Folk 
fra de sydlige Landskaber^). De Danske have da 
aabenbart begyndt at mangle Føde og gik paa Plyn- 
dring til Essex, ja endog til Mercia. Da de vendte 
tilbage, fandt et Sammenstød Sted^) med den engelske 



») A.-S. Chron. 1016. 

') Enytlinga Saga c. 15 omtaler paa dette Tidspunkt tvende 
Sejre af Erik Jarl, den sidste paa Ringmarabede. Monch 
lader derfor en ny Earop finde Sted pna denne Hede (I. 3. 
481), hvad denne Forfatter næppe vilde have fremsat, om ikke 
Eriks Kamp var støttet ved et af de saakaldte ægte Vers; 
kun hvor disse findes, holder Munch strængt paa Sagaens 
Beretning. Se i øvrigt en Excurs i det Følgende om de 
islandske Kilders Brugbarhed for denne Periodes Vedkom- 
mende. 

3) Freeman I. 428. 

•*) Datoen angives til 18de Oktober af Roger af Wendover I. 457: 
die S. Lucæ evang. ; til 19de Oktober Monast. Anglicannm 



Knads sjette Kamp ved Aøsandan. 285 

Hær ved Assandun (Ashington ved the Crouch i Følge 
Freemans rimelige Antagelse). 

Edmund havde opstillet sine Tropper i tredobbelt 
Slagorden og havde selv indtaget den Plads, som tilkom 
ham, mellem den saksiske Drage og den Fane, som 
hedder Standard. Kong Knud havde dog ikke Lyst til 
at indlade sig i Kamp, i alt Fald ikke paa Højderne, 
hvor Edmund stod; men da nu Ravnen paa det danske 
Mærke flagrede med Vingerne, maatte Stedet vel være 
heldigt Of og Slaget blev nødvendigt, da Edmund i et 
hæitigt Anfald kom ned paa Sletten mod ham. 

De Danske holdt i Begyndelsen Stand, men efter- 
haanden maatte de vige og vare snart nær ved at give 
tabt, da Eadric efter Aftale med Knud begyndte den 
skammelige Flugt med den Hær, han førte. Kampen 
varede ved til Aftenen og endnu medens Maanen skin- 
nede, men da blev Sejren ogsaa endelig Danskernes 'O- 
Mange af de fornemste og mest ansete Angelsaksere 
laa da slagne paa Marken^), og dér faldt ogsaa den 
tapre Ulfkytel Snilling. 

Danskerne begrove den næste Dag deres Døde; de 
samlede Bytte hos deres faldne Fjender og lode Ligene 
ligge for Himlens Fugle og Markens Dyr. Knud gik 
derpaa til- Skibene og sejlede til London. 



II. 566 og Annales Wioton 1016 (LiebermanD, Aoglo-norm. 
GeschichtsqaeUen 71): 14 kal. Nov. 

^) Encomium £mmæ 3. 487. — Til dette Slag kan maaske hen- 
føres Tymmo Sjæiandsfarø bekjendte Bedrift, fortalt af Saxo 
S. 510. Se Normannerne I. 284. 

') Dette var den sidste af den Række Kampe, som skaffede Knud 
England. Knytlinga Saga c. 8—15 anfører ligesom de engelske 
Kilder en hel Rækkefølge af Kampe paa efternævnte Steder: 
Lindesey (se foran S. 277), Hemingaborg, Skorstein (se S. 282), 
Brandfarda (S. 283), Assattin (S. 285), Nordvik, LundCinaborg, 
Hringmaraheidi (S. 284). 

') Se især Encomium Emmæ 486. 



286 EdmuDd Jærnside dør. 

Edmund havde imidlertid for syvende Gang samlet 
en Hær i Nordengland, og Knud drog frem til Glou- 
cestershire. Da besluttede Witan og Eadric at forsone 
de to kæmpende Konger, der vare rykkede mod hin- 
anden fremad mod Severn, og det bestemtes, at de 
skulde mødes paa en i Floden, Olney ved Deerhurst^). 

Resultatet af Overenskomsten var, at de sluttede 
Fred og indgik Broderskab og dernæst delte England 
mellem sig, saaledes at Knud fik Mercia og Edmund 
Wessex, Essex, Østangel og London samt Provinserne 
Syd for Themsen; han skulde tillige være og kaldes 
Englands Konge. Ligesaa lovedes der de Danske den 
nødvendige Pengesum -). 

Knud vendte nu tilbage til Skibene, der sejlede til 
Themsen. Borgerne i London sluttede frivilligt Pagt 
med dem og gave dem Penge, hvorefter de fik Tilladelse 
til at tilbringe Vintertiden i Byen**). 

Da døde Edmund den 30te November 1016. Døds- 
aarsagen er ukjendt; men ingen af de ældre Kilder 
antyder med et eneste Ord, at Kongen ikke skulde 
være død en naturlig Død, hverken A.-S. Chronicle, 
Florentius eller Encomium Emmæ. Senere Kilder,, be- 
rette derimod, at han svigefuldt blev myrdet af Eadric 
Streona og paa Knuds Tilskyndelse^). 



*) Heraf er det Sagn senere opstaaet, at Knud og Kdmund have 
fægtet en Enekamp, se allerede Henrik af Huntingdon 1016. 

') A.-S: Chron. 1016 (C, E.): and feng' Eadmand cing to West- 
sexan and Cnut to Myrcan (D.: Cnnt to t)am nord dæle). I 
Florentias er en Lacnne^ som maa suppleres ved Hjælp af 
Roger af Wendover, se Thorpes Florentius I. 178. 

') A.-S. Chron. 1016. Encomium Emmæ 484 har derimod, at 
Knud vel indlodes i London, men af Mistillid overvintrede 
paa Shepey. 

^) Første Gang maaske i Heremanni Mirac. S. Eadmundi, 86 
Liebermann, Anglo-normann. Geschichtsquellen 23.5. Se om 



KoDg Knud bestiger Englands Trone. 287 

Til Julen 1016 eller i Begyndelsen af Aaret 1017 
lod Knaå sammenkalde en stor Forsamling i London 
af hele Rigets fornemste Mænd, af Bisper, Jarler, Ealdor- 
mænd og de øvrige af Landets Store ^). Her skolde det 
nu afgjøres, h?em der skolde arve Edmonds Lande. 
Der er visse Resoltater i Historien, som ere modne 
længe før de træde od i Virkeligheden; kon et Tæppe 
skal løftes for at vise, hvad der alt er sket. Ingen 
konde paa dette Møde være i Tvivl om hvad Udfaldet 
vilde blive. Spørgsmaalet om Knuds Ret til den ledige 
Arv maatte synes ganske at træde i Baggronden for 
Forholdenes tvingende Magt, der maatte skyde Andres 
Krav langt tilbage og derimod paakalde den danske 
Konges Hjælp. I Landets nordlige Halvdel herskede 
en dygtig og kraftig Konge, om hvis Styrelse man 
næppe konde sige Andet end Godt og som det vilde 
være omnligt for Englænderne at drive bort, da han 
tilmed i et mægtigt Hjemland havde Støtte for sin 
Magt. Hele England følte sig ved den trufne Deling 
uheldigt splittet i tvende Stykker og maatte for Alles 
Skyld ønske en Sammensmeltning. Edmund havde be- 
siddet sin Rigspart snarere som et selverhvervet Land 
end som sin Faders Arvetager, thi Æthelred havde 
været en svag og slet Konge uden Sympathi og Tilslut- 
ning hos Folket, en Rigets Ødei:; det var Sønnens per- 
sonlige Egenskaber, der havde vundet det halve Land 
tilbage for den gamle Kongestamme. Men netop der- 
for maatte man snarere spørge om dens Magt, der 
skulde være hans Arvetager, end om hans Ret. Hvilke 
vare da nu de- Arvinger, hvorom der kunde være Tale? 
Paa Umyndige kunde Valget ikke falde; det var en 



hans Død i senere Kilder: den korte Olaf Tryggv. Saga c. 
9^ Soorre, OUfs Saga c. 24, Knytliiiga Saga c. 16. 
») A,.S. Chronicle 1017. Florentius 1016. 

19 



288 Kong Knud bestiger Englands Trone. 

Sætning, der var anvendt ofte i England som i Norden 
og som maatte fremtræde som saa meget mere bydende 
og ufravigelig, jo mere Forholdene krævede en kraftig 
Styrer. Saaledes maatte Edmunds to Børn, de tvende 
Drenge, der vare fødte ham i Ægteskabet med Sige- 
ferths Enke Ealdgyth, være udelukkede fra alt Krav 
paa Riget. Men der var fremdeles i Live Børn af 
Æthelred, nemlig dels Sønner af hans to første Hu- 
struer, dels Emmas Børn. Nogle af disse maatte imid* 
lertid være smaa, og ingen af dem havde særligt til- 
trukket sig Folkets Opmærksomhed eller Yndest, saa at 
han kunde have Udsigt til at sætte sine Krav igjennem. 
Spørgsmaalet om Arvefølgen skulde forelægges paa 
det Møde, der samledes i de første Dage af Aaret 1017. 
Men det følger af sig selv, at det var temmelig formelt, 
at man her forhandlede det juridiske Spørgsmaal, hvem 
der var arveberettiget. Man vilde imidlertid have Op- 
lysning om hvad Edmund i Sammenkomsterne mellem 
ham og Knud havde udtalt om hans Sønners og Brødres 
Arveret. Nu kom Vidnerne frem og begyndte at udtale, 
at de visselig vidste, at Kong Edmund „ikke havde be- 
troet sine Brødre nogen Del af Riget, hverken medens 
han levede eller efter hans Død, og at de vidste, at 
Kong Edmund ønskede, at Knud skulde være hans 
Sønners Værge og Beskytter, indtil de bleve gamle nok 
til at kunne regere''. I Henhold hertil vilde Knud da 
forlange Troskabsed af de forsamlede Stormænd,' men 
disse svore at de vilde vælge ham til Kpnge, ydmygen 
adlyde ham og give hans Hær Skat. Da Knud derpaa 
med blottet Haand havde givet dem sit Tilsagn, og de 
danske Høvdinger havde svoret derpaa, brøde de sig 
aldeles ikke om Edmunds Sønner og nægtede, at de 
vare Konger ^). 



^) Florentias 1016. 



r 



Kong Knud bestiger Englands Trone. 289 

Saaledes lyder Beretningen hos den eneste For- 
fatter, der giver noget udførligere Meddelelse om dette 
Møde. Skjønt Fortællingen Ikke er helt klar, synes det 
dog sikkert, at hvad Knud især havde ønsket udtalt, 
var dette, at Edmunds Brødre skulde udelukkes. Af 
hans Sønner havde han Intet at frygte, allermindst naar 
han blev deres Værge. Da han nu fordrer Hylding af 
Stormændene, have disse foretrukket strax at overdrage 
ham en Magt, som dog faktisk snart vilde blive hans, 
og de have helt udelukket Edmunds Sønner O- 

Om den Erklæring, som hine Vidner afgav, har 
været svigagtig, saaledes som den gamle Beretning paa- 
staar, kan ikke afgjøres nu; men det lader sig næppe 
nægte, at Knud derefter besteg Tronen med fuldkommen 
formel Ret, efter et foregaaet Valg og efter at man 
havde erklæret de andre Arvinger udelukkede^)« 



') Denne Fortolkning, som alt er fremsat af Lappenberg I. 
461 — 62, forekomnoer mig naturligere end Freemans. Denne 
Forfatter mener, at der endnu forbeholdtes Edmunds dønner 
nogen Ret, men Florentins, der i dette Punkt giver en rime- 
lig og klar Fortælling om det Skete, synes nægte dette. 

') Freeman, Norman Conquest I. 446: uo royal election was 
ever more regular in point of form. 



19^ 



i 



Ellevte Kapitel. 

Knud deB Stores Regering. 



Jied Knud den Stores Bestigelse af Englands Trone 
udmunde Vikingetogenes uendelige Strømme i et stort 
Hav. Betragteren af denne Tidsalder vil, i Stedet for 
den lange Sejlads forbi de evindelig skiftende Bredder 
og den korte Sevidde, kunne glæde sig til et Blik over 
den frie Havflade. Man øjner nu en Afslutning paa de 
mange Muligheder og Omvæltninger; der bliver Ro og 
Hvile, og Forholdene i England finde den Løsning, som 
man længe havde anset for den ene mulige. 

Hvor underligt alligevel, at man om en Konge som 
Knud ikke skal kunne fortælle bredt og fyldigt, og med 
en dyb Indsigt i hans Karakter og Bevæggrundene for 
hanjs Handlinger! Jo længere Forskningen er skredet 
frem, jo mere har den fundet af tiltalende og elskvær- 
dige Egenskaber hos denne Konge; jo mere har den 
kunnet udviske paa hans Skyldtavle. Men uagtet al 
den Flid, der er anvendt paa Forstaaelsen af Kilderne, 
tale disse dog endnu temmelig ordknapt om Kongens 
egne Forhold og om mange af hans Regeringshandlinger. 
Hvad der findes om Knud og hans Styrelse i Anglo- 
Saxon Chronicle kan skrives op paa en Oktavside. Flo- 
rentius af Worcester giver noget Mere, men dog kun 
Lidet i Forhold til Kongens Betydning. I Nordens 



Kong Knuds ForsoniDfB politik. 291 

Kilder ere Efterretningerne ret udførlige, men falske 
'Sagn ere blandede ind i sande Traditioner eller disse 
ere bljevne farvede af Sagnenes Nærhed. Sasto er saa 
mærkværdig fejlfnld, at han kun bidrager i ringe Grad 
til at tegne det rette Billede, og ofte staar hans Beret- 
ning som en stor Gaade. Ikke des mindre bør Fortæl- 
lingen nu tag.e et andet Udseende og bevæge sig friere 
over sit Emne, Skildringen af Knuds Styrelse, hans Sejr- 
vindinger og Tab. 



/. Kong Knuds ForMoningspoHHk. 

Der var ikke forhen i Normannernes Historie bleven 
stillet en Erobrer saa stor en Opgave som den, der nu 
forestod Kong Knud. Det skulde nu vise sig, om de 
Danske besad Herskerevner i lige saa stor Grad som de 
vare tapre Erobrere. Fremdeles stod den Opgave at 
løse, hvorledes Danske og Angelsaksere kunde sammen- 
smeltes til ét Folk; eller om de to Elementer ikke skulde 
sammengydes, skulde dog de skarpe Modsætninger fjærnes. 
End vanskeligere maatte Opgaven blive derved, at Knud 
maatte hævde sin Herskerstilling over de Høvdinger, 
som havde hjulpet ham til Magten, hvad enten disse 
vare danske Vikingehøvdinger eller engelske Stormænd, 
som havde vist sig utro eller i hvert Fald lunkne mod 
deres rette Herre. 

Knud delte da sit Rige i fire store Landeparter, en 
Deling som hidtil havde været ukjendt*), og medens 



M Freeman (I. 448) har aabenb^rt Uret i at se denne naturlige 
Firdeling allerede antydet i et Diplom af Æthelred (Kenoble 
III. 314-16), hvori det hedder: „»^der gp of WeatSexan, ge 
of Hyrcean, ge of Denon. ge of Englon". Her er dog ganske 
sikkert ikke lagt Vind paa nt nævne 4 Pelé, kon paa at nævne 
alle Rigets Beboere; thi 1) Østanglerne kaldes næppe andet- 
steds særligt Engian, saa lidt som 2) Northumbeme særligt 



292 ^®° gamle Kongeslægt forjages. 

haa selv beholdt Rigets gamle Hoveddel, det sidst er- 
hvervede Wessex, gav han de tre andre Dele til sine ' 
tre mægtigste Mænd. Hans Svoger Erik Hakonsen be- 
holdt Northumberland , Østangel tilfaldt Thorkil den 
Høje, og Mercia gaves til Eadric, der saaledes kom tiU 
bage til sit gamle Jarledømme *;. 

Dernæst maatte Knud vælge sit Standpunkt ^ med 
Hensyn til de mulige Tronfordre^e af den gamle Konge- 
stamme, og han maatte udrense fra Stormændenes 
Kreds de farligste Elementer. Uden enkelte haarde 
Handlinger kunde han ikke sikre sit Kongesæde; der 
maatte ryddes op i en saadan Grad, at Tilstanden ikke 
senere avlede Tvedragt. Det er i disse første Aar, og 
saa godt som alene i disse, at Kong Knud gjør sig 
skyldig i haarde Handlinger, eller at han, som det 
kaldes af enkelte Hjemmelsmænd, optræder grusomt. 
Vi skulle se, hvorledes hans Handlevis her bør be- 
dømmes. 

Saaledes lod Knud paa det nysnævnte Julemøde, 
der varede ind paa Aaret 1017, Kong Edmunds Broder 
Eadwig landsforvise. Det synes dog som om han snart 
er kommet tilbage rimeligvis i Haab om at blive skaanet, 
naar han levede i Stilhed. Han døde i alt Fald i et 
Kloster i England ikke længe efter, men Mange sagde, 
at han var bleven dræbt paa Knuds Foranstaltning^). 

En anden Mand af samme Navn Eadwig og med 



Denan, og 3) vi se jo flere audre Steder fienan stillet ved 
Siden af Englan for at betegne begge de to Folk, som ud- 
gjorde Laodets Beboere. 

') A.-Saxon Chronicie 1017. 

«) A.-S.ChroD. 1017: Florentius 1016, 1017; WilliBm af Malmes- 
bary, Gesta Regam II. § 180 S. 303 har følgende Fortælling: 
din terris jactatus et alto, angore anlmi ut fit corpns infectus 
dam fartivo reditu apnd Anglos delitescit defungitur, et apud 
Tavifltokiiim tumnlatnr. 



Eai^ric Streona dræbes. 293 

Titlen Husmandskongen (ceorla cing) blev ligeledes for- 
vist'); dog skal han senere have forsonet sig med den 
danske Konge. 

Men inden Åaret var omme, maatte Knud gaa videre 
i sin Udrensning af de farlige Elementer. Paa Jule- 
mødet ved Udgangen af Aaret 1017 lod Kong Knud 
Eadric Streona dræbe. Et saadant Drab frister ikke 
den historiske Forsker til mange Betragtninger, efter- 
som Intet er vissere end at den Død, som traf ham, 
hvad enten den fulgte paa en Proces eller ikke, var 
saa vel fortjent, en saa moden Frugt paa et forbryde- 
risk Liv, at man mindre spørger efter en særlig Grund 
€ller en formel Berettigelse. Derfor finde end ikke de 
Kilder, der ere fjendtlig stemte mod Knud, nogen An- 
ledning til Dadel, og den angelsaksiske Krønike, som 
ellers holder sig ret upartisk, siger, at han dræbtes „med 
saare god Grund" ■). Det maa end videre fra Knuds 
Standpunkt have været en Nødvendighed, at han skilte 
sig af med denne Mand, som havde været et af de 
Redskaber, hvorved han var kommet til Magten. Eadric 
havde jo gaaet ind og ud mellem Englændere og Danske 
altid til sit Fædrelands Fordærv. Hans Raad til Kong 
Æthelred havde frelst Danskerne 1009; han havde lagt 
Baghold for Edmund Jærnside 1015 og da været nødt 
til aabenbart at gaa over til Knud, for dog allerede 
Aaret efter at hylde Edmund paa ny og derpaa svigte 
ham i den sidste Kamp med de Danske^). Det vilde 
have været en Skjændsel for de ordholdende Danske og 
utaaleligt for de besejrede Angelsaksere, om en saadan 
Mand skulde vedblive at være Knuds Støtte. 



1) Forvisningen i A.-S. Chroc. 1017 (C. 1020) Forsoningen hos 

Florentius 1017. 
') A.-S. Chron. 1017: $wyde rihtlice. 
») Se foran S. 260, 280, 283, 285. 



294 Eadric og hans Medskyldige dræbes. 

Det Paaskud, som Knud har benyttet for at tage 
ham af Dage, kjende vi ikke. Han blev dræbt ved 
Juletid, vistnok medens de Store saaledes som Aaret 
forud vare samlede, og han blev ikke dræbt alene. 
„Med ham — siger Florentius — blev dræbt uden 
Skyld Ealdorman Nordman, en Søn af Ealdorman Leof- 
wine, en Broder til Ealdorman Leofric, og Æthelwerd, 
en Søn af Æthelmer Ealdorman, og Brihtric, en Søn 
af Ealdorman Ælfheah af Devonshire^. 

Om Grunden til deres Død er intet Sikkert bekjendt, 
men der ligger allerede i de anførte Ord en Meddel- 
agtighed antydet I samme Retning pege andre Oplys- 
ninger. Pseudo-Ingulph, der ganske vist ikke er en 
god Kilde, véd saaledes om Nordman, at han var en 
særlig Tilhænger af Eadric^). Æthelwerd, der i Chro- 
niclen kaldes en Søn af Æthelmer den Store, hvilken 
Mand i øvrigtikke kj endes, er ganske sikkert den Æthel- 
werd, som omtales i Anledning af Eadwigs Død. Knud 
skal, som Florentius fortæller, have opfordret Eadric til 
at dræbe denne Kongesøn, men Eadric gav ham Anvis- 
ning paa Æthelwerd som den Mand, der lettere vilde 
have Lejlighed dertil. Nu blev Æthelwerd kaldt ind 
for Knud, og da denne lovede ham alle hans Forfædreo^ 
Embeder og Værdigheder, skal han have givet Kongen 
Tilsagn om at udøve Drabet. Men han udskød Sagen 
og undskyldte sig^). 



M Fel], Rerum Anglic. Sciiptores I. 57: cnm quo [Edrico] pin- 
rimis satellitum suornm siniiliter occisis, etiam inter eos præ- 
cipuus et primus Normanuus occisus est, cnjus terras, cum 
rex fratris sui aliquantnlum satisfaceret uuiversas concessit. 
Freeman, Gonqnest I. 456—57. 

'^) Florentius 1016. Noget anderledes lyder det hos Mathæus 
Westmon. 206: lictori cuidam nomine Æthelwardo illum tra- 
didit ad necandam. Sed vir iUe juvenem diligens in quadam 
abbatia illum abscondit et ad tempus a mortis periculo libe- 
ravit. 



Eadric og hans Hedskyldige dræbes. 295 

De alt anførte Omstændigheder tyde hen paa en 
Forbindelse mellem Eadric og de Dræbte, men vi kunne 
anføre andre Grunde i samme Retning. Disse Mænd 
sjrnes saaledes at høre hjemme i Edmund Jæmsides 
gamle Lande og i Vest-England, Nordman i Hwiccas 
(Sevemlandet) '), Brihtric i Devonshire. Men er dette 
Tilfældet, da er vel ogsaa Æthelmer, Æthelwerds Fader, 
den Ealdorman af Devonshire, som underkaster sig 
Svend 1013*). Det kan ogsaa mærkes, at vi finde som 
Vidner under et Diplom af 1017: Eadric dux, Leofwine 
dux (Fader til Nordman), Nor&man minister og Ægel- 
werd minister'), altsaa tre af de nævnte paa samme 
Tid dræbte Mænd og Faderen til den ene af disse — 
hvad der maaske igjen turde være et Vidnesbyrd om at 
de stod i nøje' Forbindelse med hinanden. I Annales 
Wintonienses staar endelig, at Eadric og „hans Fæller*' 
bleve dræbte^). Dette er en saadan Sum af virkelige 
Beviser og Antydninger, at det vist tør anses for godt- 
gjort, at de Myrdede ere Eadrics Medskyldige, eller at 
Kong Knud har vendt sig mod et Komplot, der var 
stiftet mod ham. 

Endelig fortjener det Opmærksomhed, at Henret- 
telsen af disse Personer ikke har nogen Indflydelse paa 
Knuds Stilling til deres nærmeste Slægt. Saaledes blev 
Leofric, den dræbte NorSman's Broder, Jarl af Mercia 
i Stedet for Eadric^), og Æthelnoth, som Knud ind- 



M Leofwine nævnes i alt Fald 997 som „Wifciarnm Pronincia- 

rom dox*". Kemble IIT. 504. 
») Se foran S. 275. 
») Kemble VI. 177. 
') Liebermann, Geschichtsqnellen 71 : (10l7)occiBio Eadrici dacis 

et sociornm ejus. 
j Florentins t017: Leofricum pro Normanno germano sno rex 

constituit dncem et envo postmodum valde charum babuit. 

Freeman I. 461. 



b 



296 Danegjæld udredes. 

sætter til Ærkebisp af Canterbury tre Aar efter og som 
var Kongens gode Ven og. Raadgiver, synes at have 
været Broder til den dræbte Æthelwerd ^). 

I øvrigt høre vi Intet om, at der er overgaaet de 
Skyldige en Proces, og Hovedmanden blev i hvert Fald 
myrdet pludseligt. Der er forskjellige Beretninger om 
Maaden, hvorpaa Eadric blev taget af Dage; men sand- 
synligst synes den Fortælling, at Knud lod Erik Jarl 
i\edhugge ham ^). Mulig er der ogsaa tilføjet hans døde 
Legeme forskjellige Fornærmelser, hvad enten det nu 
er bleven kastet ud over Londons Mure for at ligge 
ujordet^) som én Beretning lyder, eller det skulde være 
sandt, hvad ogsaa siges, at Forræderens Hoved har 
maattet prange paa en Stang fra Borgens Tinder^). 

Nu blev da ogsaa en betydelig Danegjæld udredet, 
nemlig den som man var bleven enig om i November 
1016 ved Mødet paa Olney ''^) og som senere formodentlig 
er blevet stadfæstet af de Store under Knuds Regering®). 
Der bleviAaret 1018 udredet af London 10,500 Pund O, 
og af det øvrige England 72,000 Pund, hvorefter man 
sendte Flaaden tilbage til Danmark, og kun 40 Skibe 
forbleve hos Knud. Vi ^ skulle nu paavise, hvorledes 



M Freemftn I. 484. 

^) Encom. Ernmæ (Ser. II. 489. Denne Kilde har Freeman netop 
overset i sin Excars om dette Spørgsmaal, se Jørgensen 441. 

») Florentius 1017. 

^) Freeman, Exciirs G. I. 647. Mathæus Westmon. (Flores 206) 
siger, at der er forskjellige Beretninger: faacibus snffocatns 
et in Thaxnesin flumen per fenestrano præcipitatus . . jussit 
eum decapitari et capnt in stipite fixam super Turrem Lon- 
don anibus apponi. 

*) Se foran S. 286. 

^') Frt-eman har vist Ret i at den nu betalte Sum var den. der 
var fastsat paa Olney og paa Julemødet 1016--17 (L 446, 
462). 

'; I Følge to Former af Chroniclen 11,000 Pund. 



Danegjæld udredes. 297 

man er i Stand til at gjøre sig en vis Forestilling om 
hvorledes denne Skaf blev beregnet. Under Hardeknud 
blev der nemlig to Gange udredet i Afgift til Flftaden 
8 Mark for hver Aaretol paa Skibet, og der var 62 
Skibe; men det tilføjes i Krøniken, at paa Kong Knuds 
Tid havde man kun underholdt 16 Skibe med 8 Mark 
for hver Aaretol O- Vi vide tillige, at Kong Knud var 
kommen over til England med 200 Skibe og at der 
senere var stødt 40 Skibe til ^). Hvis vi nu antage, at 
Skibene havde 86 Hamler eller AaretoUe, saaledes som 
paa Hardeknuds Tid, da har dér paa 240 Skibe været 
20.640 Hamler og til disse været betalt. 165,120 Mark 
=^ 82,560 Pund — og i Følge den ovennævnte Op- 
givelse blev der netop udredet 82,500 Pund. Herved 
synes Rigtigheden af vor Antagelse godtgjort. At Be- 
regningen stemmer endog til Punkt og Prikke, kan vel 
derimod anses for mere tilfældigt, og det er maaske 
sandsynligt, at Knuds Flaade har været noget større, 
men Hamlernes Antal til Gjengjæld noget mindre. Men 
af det Beviste kunne vi uddrage den Slutning, at der 
under Kong Knud har været givet i de første Aar Dane- 
gjæld til 40 Skibe og senere, da Forholdene tillode ham 
at formindske Flaaden, til 16 Skibe*. I Begyndelsen af 
Knuds Regering har der da været udredet i Skat 25,920 
Mark, senere 11,000 Mark. 

Hvor stor Del af den saaledes udredede Skat der 
faldt til Knuds egen Kasse, opgives ikke, men der er 
ikke Tvivl om at Kongen vidste at skaffe sig en be- 
tydelig Indtægt og Pengebeholdning. Vi skulle saa- 
ledes snart høre Kongen omtale „sine Skatte'' og Maaden 
hvorpaa han har benyttet dem; det omtales ogsaa lej- 
lighedsvis, at en Bisp paa Orkneyøerne havde været 



») A.-S. Chron. 1039, jfr. nedenfor. 
») Se foran S. 279 f. 



298 Bekræftelse af Edgars Love. 

Kapellan hos Knud og bragt „hans Skatte^ til Dan- 
mark '). 

I*Aaret 1018 blev ogsaa det vigtige Spørgsmaal af- 
gjort, efter hvilke Love England skulde styres, om efter 
den ældre engelske Ret eller om der skulde indføres 
nye Lovbud. Men Danske og Engelske bleve enige i 
Oxford om Edgars Love, staar der i Krøniken; herved 
betegnedes efter den gængse Talebrug den bestaaende 
engelske Ret og særligt den Del af den, der skyldtes 
den nævnte store Lovgiver^). 

Ved en anden Handling bragte Knud sig i mærkelig 
nøje Tilslutning til den gamle Fyrsteslægt og desuden 
til Normandiet. Han indgik Ægteskab med Æthelreds 
Enke, Hertug Rikards Datter Emma. 

Der er en vis tør Ironi i den Maade, hvorpaa A.-S. 
Chronicle omtaler denne højst mærkelige Begivenhed. 
„Og i Aaret 1017 før August Maaned lod Knud hente 
Æthelreds — den forrige Konges — Enke til sig som 
Hustru, Rikards Datter". I og for sig er det jo nok 
mærkeligt, at den overvundne Konges Ægtefælle kaster 
sig i Armene paa sin Mands værste Fjende og Be- 
tvinger, tilmed saa kort Tid efter Ægtefællens Død. 
Dertil kommer, at Emma mindst var en halv Snes Aar 
ældre end Knud, som da ikke var meget over 20 Aar 
gammel. Paa den anden Side var det ikke ukjendt i 
den nordiske Historie, at Sejrherren havde taget sin 
dræbte Fjendes Hustru til Ægte. Dernæst synes Emma 
i ethvert Fald at have været en ikke ubetydelig Kvinde, 
om hun end kun udelt beundredes af de Gejstlige, som 
hun besk]rttede. Hun har sikkert ikke agtet sin afdøde 



*) Adamus Bremensis IV. c. 8: Heiuricus . . sRcellarius Chnud 
regis . . cnjus thesauros in Doniam perferens luxurios« vitam 
exegit. 

*) A.-S. ChroD. 1018. 



KoDg Ejaud ægter Emma. 299 

Husbond synderlig højt, lige som hun ikke lægger nogen 
stor Kjærlighed for Dagen for de Børn, som hun havde 
af sit første Ægteskab ^). Da nu Knud desuden synes 
at have truffet sammen med hende ved en tidligere 
Lejlighed^) og saaledes havde kjendt hendes Væsen og 
Personlighed, har dette Skridt maaske dog noget mindre 
Karakter af en Forretning eller et Regeringsforetagende 
end det ved første Øjekast og efter Krønikens Berette- 
maade kunde have Udseende. Hvad endelig Hastig- 
heden aagaar, hvormed hun indgik sit nye Ægteskab, 
da er det ganske karakteristisk, at Kong Knud netop 
var den, der i England efter den romerske Rets £x- 
empel indførte et Sørgeaar for Enken (jfr. nedenfor), 
men denne Ventetid havde Emma i Virkeligheden ogsaa 
efterkommet, thiÆthelred døde i April 1016 og hendes 
Bryllup med Knud fandt 8ted i Juli 1017. I den Hen- 
seende var der altsaa efterkommet saa Meget, som 
Sømmelighed kunde fordre. Endelig kan vel dette 
Ægteskabs lykkelige Fremtid forsvare dets Stiftelse, thi 
saa meget er sikkert, at Knud og Emma oprigtigt 
elskede hinanden eller i hvert Fald levede et lykkeligt 
Samliv. 

Ved Brylluppet skal det efter Emmas Fordring^) 
være bestemt, at Knuds og hendes Børn skulde være 
arveberettigede i England med Udelukkelse af Emmas 
Børn af det første Ægteskab. Ikke længe efter ^) havde 
hun den Lykke at føde en Tronarving til det mægtige 



'} Det or karakteristisk, at bun af hendes Lovtaler nævnee som 
virgo før Qiflermaalet med Knud. Freeman I. 454. Om 
Emmas Forkjærlighed for Knud og hendes Børn med ham, 
se William Malmesbary II. 196. 

*• Under Forhandlingerne om Londons Overgivelse 1016, Free- 
man I. 422, 452. 

*^ Encom. Emmæ 8. 490. 

*i Encom. Emmæ (S. 491): non mulio post (altsaa vist t018). 



300 Ko"? Knuds Forhold til Ælfgita. 

Rige. Han fik et dansk Navn ^), der havde Lighed med 
Faderens, nemlig Hardeknud, et Navn, som allerede tid- 
ligere var bleven baaret af en dansk Konge i Eng- 
land«). - 

Men kunde Knud i Virkeligheden indgaa et lovligt 
Ægteskab med Emma, og maatte han herved ikke bryde 
en tidligere indgaaet Forbindelse? Knud maa paa et 
temmeligt tidligt Tidspunkt under sit Ophold i Eng- 
land være traadt i Forhold til eller have indgaaet en 
vis Forbindelse med en Kvinde Ælfgifa. Man har sik- 
kert Uret i at fremstille det saaledes, at Knud havde 



^) Hardeknnd belyder i Følge Encom. Einmæ S. 491 den hur- 
tige eller stærke Knud (Hårde . . velox vel fortis); det Sidste 
er vel rigtigst, jfr. Historia Norveglæ: Canutus cognomine 
duras. Storm og Bugge have udtalt, at denne Oversættelse 
er urigtig (Aarbøger f. Nord. Oldk. 1873 8. 9 og 365), i det 
Ordets rigtige Form findes i de islandske Sagaer: ^HOrda- 
kniitr'^, det er Bardernes Knud njiviat ))ar heitir Hord å J6t- 
landi sem hann var foddr", som der staar i Fornmanna Søgur 
I. 114 om den ældre Hardeknud. Storm har senere forladt 
denne Antagelse; i Udgaven af Hist. Norvegiæ (Monumenta 
Hist. Norv. 123) erklærer han i en Anmærkning den latinske 
Forklaring (durus) „rigtigere, hvilket fremgaar af det aleman- 
niske Navn Hartchnuz (Forstemann, Namenbuch I. 607).^ At 
Hardeknnd, 1 hvilken Form Navnet findes i Dansk, Engelsk 
og Tydsk, er rigtigere end Hdrdeknud, derom kan vist ikke 

• være Tvivl; men eftersom man hidtil kun bar fundet Hart- 
chnuz 1 Tydskland i et eneste Tilfælde og en Stund efter Vi- 
kingetidens Begyndelse (nemlig Aar 874) og nordiske Navne 
da kunde være og ere trængte op i Rhinegnen, er det meget 
tvivlsomt, om det her forekommende Hartchnus ikke er en 
nordisk Indvandrer. — Det fortjener her at erindres, at man 
i Flandern i Slutningen af 11te Aarh. og efter Hardeknuds 
Ophold herovre træffer Navnet Hardeknud: Cartulaire de Tab- 
baye de St. Trond S. 25 (1080): Hartcnuth, S. 27 (1088): 
quidam nobilis Hardeknund . . . Hardeknut S. 29 (1095): 
Hardecnnth. S. 53 (1108): Hartcnut. — Rodhlfns, gesta abb. 
Trudon.,PertzX. 286: homo nobilis Hardechunnt, 291: Harde- 
chenut. Ifr. en Liste i Danelag § 30. 

*) Se min Undersøgelse i Normannerne II. 99 f., 101. 



Ælfgifa fra Northampton. 301 

ægtet hende ^) ; det er kun meget sene Kilder, der kalde 
hende Hustru, de fleste sige Slegfred eller Conciibine ^). 
De islandske Sagaer betegne ikke* heller Ælfgifa som 
Knuds Hustru, kun som Moder til Knuds Søn, og samt- 
lige Kilder omtale hende i det Hele paa en lidet smig- 
rende Maade. Dernæst er der ikke én af Kilderne, der 
finder det anstødeligt, at Knud ægter Emma, eller som 
antyder, at her skulde foreligge Bigami. 

Ælfgifa var en • Datter af Ælfhelm ^), der havde 
været Ealdorman af Deira omtrent i Tiden 993 — 1006*). 
Han maa have vakt Kong Æthelreds Vrede, thi han 
blev myrdet 1006 paa en skammelig Maade af Eadric. 
Denne havde indbudt ham til en stor Fest ved Shrews- 
bury, hvor han modtog ham paa den venligste Maade, 
men paa den tredie eller fjerde Dag, da han var ude 
paa et Jagtparti med Eadric, lod denne ham myrde ved 



V* Saaledes A. D. Jørgensen, Nordiske Kirkes GruDdlæggelse S. 
441. 

'i A.-S. Chron. 1035 (D.): sanu Ælgyfe pære Hamtanieca (E): 
Ælfgiae Ælfelmes dohtor ealdorman nes. William Malmesb. 
GestaReg. IL § t88 S. 318: Haroldas quem fama filium Cnu- 
tonis ex filiaElfelmi comitis loquebatar. Saxo 510: Alwiuam 
. . stnpro petiit. Encom. Emmæ^ Langebek II. 490: dicebatur 
ab alia qaadam rex filios habuisse; 496: coDcabina . . . con- 
cabiDu. Chron. Erici Regis I. 159: Haraldns spurius . • . 
Sweno spurius. Adam Brem. II. 72: Suein et Harold a con- 
, cubina geniti erant. Sagaerne synes kun have det Udtryk, 
at Svend var „son Kntits konungs ok .Alfifu déttnr Ålfrtins 
jarls"; Snorre c. 252. Roger afWendover I. 462: azor, men 
kort efter om Svend og Harald „licet alii dicant eos ex for- 
Dicatione generatos. "* Bromton 906: concabina; 934: prima 
ttxor sive amasia. Liber Hydæ 267 : regina^ 

') De islandske Sagaer synes sammensmelte Ælf helme og Wulf- 
runs Navne, Snorre, Olaf d. Heil. Saga c. 252: Ålfr6n jarl; 
hist. 01. d. Heil. Saga c. 239: Alfrun eller Alfrim; Flateyjar- 
bok II. 369: Alfinnr jarl. 

*) Freeman I. 293 Note, 356> 453. I Aktstykket hos Keroble 
III. 304 kaldes han nNordanhnmbrenslum Provinciarum dnx^. 



30:2 Ælfgifa fra Northampton. 

en Bøddel eller Blodhund, Godwin Porthund ^), som 
Eadric havde lejet dertil ved store Gaver og som nu 
styrtede frem af et Baghold. Kort derpaa bleve Ælf- 
helms to Sønner paa Kong Æthelreds Befaling blindede. 
Florentius nævner fremdeles som hendes Moder ,,no- 
bilis matrona Wlfruna'' ''^). Vi skulle nu paavise, at denne 
Kvinde Wlfruna kjendes andetsteds fra, hvad man hid- 
til har overset. Da Olaf Kvaran 943 opkastede sig til 
Konge i York, gjorde han. som foran er fortalt, et Tog 
ned til Northampton og derpaa til Tamworth; der blev 
taget meget med paa dette Plyndringstog, og — siger 
Anglo-Saxon Ghronicle — paa denne Færd blev „Wulf- 
run"" hærtagen ^). Nu er det for det Første vist, at 
Wulfrun maa være et Kvindenavn, thi som saadan fore- 
kommer det baade i Tydskland, i Norden og i Eng- 
land^), og dernæst kan der vel ikke være Tvivl om, at 
denne Wulfrun, som ikke faar nogen yderligere Beteg- 
nelse, maa have været en bekjendt Personlighed. Frem- 
deles bliver Wulfrun taget paa et Tog ned til Nort- 
hampton, og da nu Ælfgifa i Kilderne betegnes som 



M Florentius 1006: Godwinus Porthund, i. e. oppidi canis. Her 
oversætter dog sikkert den gode FloreDtins urigtigt, thi da 
port paa Angelsaksisk findes b«n3'ttet baade om en Port 
(porta) og om en Havn, en By (portus). ligger det langt nær- 
mere at forstaa dette Kavn som: Hunden ved Porten. 

^ Florentius 1033. 

** A -S. Chron. 943: Her Anlaf abræc Tamewurf»e and micel 
wæl gefeol on ægt)ra band and |)a Denan sige ahton and 
micele herehu|>e mid bim aweg læddon. {>ær wæs Wulfrun 
genumen ou |>ære hergnnge. Denne sidste Notits har Simeon 
af Durham (939) ikke, men derimod, at Olaf først „ Ham tonam 
obsedit* dernæst ,,vertit exercitnm ud Tameweordc. Ifr. foran 

S. 79. 
*' Forstemann, Namenbuch; Vigfnsson, Sturlunga VII. 1. S. 194: 
hennar modir tTlfriin J&tmnndar dottir Englakonungs, samt 
Registret. 



Edmund Jttrnsides Sønner. 808 

„den Northamptonske^ ^), .er der Grrund til at tro, at 
denne By har været Familiens Sæde. Saxo bar en 
Fortælling, som ser meget usandsynlig ud, nemlig at 
Ælfgifa tidligere skal have staaet i et lignende Forhold 
til Olaf den Hellige som det hun kom til at staa i til 
Knud, hvorfor Olaf vredes og drager bort^). 

Med Ælfgifa havde Knud to Sønner Harald og Svend; 
men Rygtet sagde, at de vare underskudte og hverken 
havde Knud tU Fader eller Ælfgifa til Moder '^). I Følge 
Florentius' Fortælling skal Ælfgifa, der selv var ufrugf- 
bar, have udgivet tvende Børn for at være hendes og 
Kong Knuds; dette var imidlertid falskt, den ene var 
Søn af en Skomager, den anden af en Præst ^). 

Ælfgifa var, som vi senere skulle se, en meget be- 
stemt og virkelysten, maaske herskesyg Natur. Knud 
har sikkert Qæmet hende fra Landet, saaledes som han 
igæmede saa mange Andre, der nu maatte være ham 
ubehagelige eller kunde være farlige for hans nye Regi- 
mente. Vi træffe da ogsaa senere Ælfgifa og hendes 
Børn udenfor England i Venden, Danmark og Norge. 

Vi skulle ved Slutningen af disse Undersøgelser om 
Knuds Forsoningspolitik undersøge et Punkt, som vi 
hidtil have skudt til Side, nemlig hvorledes Knud be- 
handlede de unge Sønner af Edmund Jæmside, hvis 
Ret han mest havde krænket ved at bestige Englands 
Trone. 

Vi have i det Foregaaende (S. 278) havt Lejlighed 
til at omtale en Kjærlighedshistorie, der lokkede Ed- 
mund til Ægteskab imod Kong Æthelreds Ønske. Eald- 



>) A.-8. Cbron. (D.) 1035: snnn Ælgyfe |>ære Hamtanisca. Flo- 

rentins 1035: filins Northamtonensis Alfgivæ. 
*} 8aso 510: Alwiuam, ab OIbto adamatam, Canataø eximio ma- 

tron« epecie delactatos stupro peliit. 
') Å.'S- Chron. 1035: ^h hit sod nære. 
*) Florentias 1035. 

20 



304 Edmund Jærnsides Sønner. 

gyth, Jarl Sigeferths Enke, var bleven hans Hustru. 
Med hende havde han to Sønner, som endnu vare 
ganske smaa. Kong Knud maatte skille sig ved dem 
eller gjøre dem uskadelige; thi de vare altfor farlige 
for hans Dynasti. Det hedder nu i Kilderne, at Eadric 
skal have givet ham det Raad at lade dem dræbe, men 
Knud blev ræd for at lade dette ske i Landet og sendte 
dem til de Svenskes (Svevemes) Konge, for at han kunde 
tage dem af Dage. Skjønt denne stod i Venskabsforhold 
til Kong Knud, vilde han dog ikke indlade sig derpaa, 
men' sendte dem til Salomon, Ungarns Konge, for at 
frelses og opdrages; dér døde den ene af dem, den 
anden ægtede Agathe, en Datter af Kejser Henriks 
Søster, og ved hende blev han Fader til tre Børn, af 
hvilke den ene var Dronning Margrete af Skotland^). 

Naar man nu skal prøve denne og nogle andre lig* 
nende Beretninger, møder man den samme geografiske 
Usikkerhed, som ellers forefindes, naar Talen paa de 
Tider er om fremmede Lande, og som gjorde, at Navne 
huskedes og nedskreves urigtigt og at et rigtigt ned- 
skrevet Land hurtigt kunde af Skriverne blive ændret 
til et urigtigt. Maaske kan man dog komme paa det 
Rene om enkelte Punkter af disse Børns Historie under 
deres Ophold i Udlandet. 

Det maa vist for det Første antages, at deres egent- 
lige Tilflugtssted og det Land, hvor de især levede, var 
Ungarn. Den angelsaksiske Krønike og Florentius samt 



<) Saaledes Florentius 1017. A.-S. Chron. 1057 har noget lig- 
nende: {»isne æt)eHng Cnnt cyning hæfde forsend on Unger- 
land to beswicane, ae he t>ær gepeh to godan men, awa him 
God ude and him well gebyrede 8wa tæt he begeat |iæ8 ca- 
seres måga to wife and bi t>are fægerne beamteam gestrynde. 
Beo wæs Aghates gehaten. William Malmesb. 1. II. § 180: 
missi ad regem Swevoram, ut perimerentar, aed miseratione 
ejns conservati Hunorum regem petiernnt. 



Edmund Jærnsides SøDiier. 305 

William af Malmesbury, Gefib'ei Qaimar og Bromton 
næyne Ungarn og Hunnerne. 

Afvigende er kun Adam af Bremen, som siger, at 
de bleve sendte til „Ruzzia^ ^). De forenede engelske 
Kilder synes dog her at vide bedre Besked end Adam, 
og det fortjener at erindres som Prøve paa hvad man 
kunde forstaa ved Ruzzia. at i Hildesheimer Annalerne 
en af Kong Stephan af Ungarns Sønner bliver kaldet 
„dux Ruizorum*' og at Ruzzia et Sted hos Wippo og 
nogle andre Forfattere synes betyde Ungarn^). Naar 
Florentias siger, at Ungarerkongen hed Salomon, er 
dette urigtigt, da denne Konge først begjrndte at regere 
1068 ^. Her er en Forvexling med Stephan, hvilket jo 
imidlertid let kan ske; man kan jævnføre, hvorledes 
alle engelske Annaler haardnakket kalde Harald Haard- 
raade Harald Haarfager'). 

Det næste Punkt i Undersøgelsen bliver da dettej 
hvor Børnene først bleve sendte hen af Knud, forinden 
de droge til Ungarerlandet. Florentius siger, at de 
sendtes „ad regem Suuavorum"^ ^), William af Malmes- 
bury „ad regem Swevorum^S hvilket altsaa maatte være 



') Adam Brem. IL 51: filii [Emandi] in Ruzziam ezilio damp- 
nati. 

') Palacky, Geschichte von Bohmen I. 269. Roepell, Geschichte 
Polens I. 165. Breszlan, Jahrbflcher, Konrad der Zweite I. 
101. 

') Mnnch (Norske Folks Hist. I. 2. 482) tænlEer paa Rusland, 
fordi Olaf Svenskes Datter Ingegerd blev gift med Kong 
Jaroslav og der altsaa var en Forbindelse mellem Sverrig og 
Raaland, men ikke med Ungarn. Udgangspunktet for hans 
Antagelse er dette, at Børnene først kom til Sverrig, hvad der 
som det ses af det Følgende ikke er holdbart. 

*) Florentius 1017: panro elapso tempore ad regem Suuavornm 
occidendos misii. Qni licet fædus esset inter eos precibus 
illius nuUatenus voluit acquiesoere sed illos ad regem Hun- 
garorum . . mi sit. 

20* 



306 Edmund Jnrnsides Sønner. 

Olaf, en Søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storraade, Knuds 
Stifmoder. Herved er imidlertid at mærke, at „Soavi^ 
af FlorentiuB og af nogle andre Kilder — saaledes som 
det strax skal vises — paa et andet Sted er blevet 
brugt for „Sclavi'', hvad enten det nu skyldes en Fejl- 
skrift eller virkelig var en almindelig og fejlagtig Sprog- 
brug. Saaledes kunde det være, at der ved „Suavi^ 
var ment „Sclavi" og at Børnene vare sendte til et sla- 
visk Land ^). Herfor taler nu ogsaa den Omstændighed, 
at der næppe var noget Land, til hvilket Knud paa saa 
mange Maader var knyttet som det slaviske Polen, og 
at han selv besad slaviske Lande i Venden. Om dette 
Sidste vil der blive talt i næste Afsnit; men om hans 
Familieforbindelser kunne vi allerede her minde. Knuds 
Søster var saaledes gift med en vendisk Fyi'ste ; en Prin- 
sesse af Knuds Familie blev gift; med Venderkongen God- 
skalk^ der opholdt sig hos Kong Knud. Knuds Moder 
var Gunhild; hende havde Knud og Broderen Harald 
efter Svend Tveskjægs Død hentet i „Sclavonia^, hvor 
hun levede hos sin Fader Miesko, efter at Svend havde 
forskudt eller forvist hende ^. I Knuds første Rege- 
ringsaar var den mægtige Boleslav Ghrobri, en Broder 
til Gunhild, Konge i Polen, og han efterlod Riget til 
sin Søn Mecislav (1025). Maaske er det netop denne 
Fyrste, der sigtes til, naar det i Edvard Bekjenderens 
Love hedder, at Edmunds Børn vare flygtede til Ru- 
gernes (var. Dogernes) Land, som vi kalde Russeia, til 



') En noget afvigende Tradition findes hos Bromton (ed. Twys- 
den 907) og endna udførligere hoa Geffrei Gairosr v. 4503 f., 
hvorefter en dansk Høvding Walgar skal have paataget sig 
Børnenes Opdragelse i Danmark; senere sendte han dem til 
Sve verne eller Ungarerne. 

') Encom. Emmæ, Langebek II. 479: Thietmar 1. VII. Pertz 
III. 818. 



r 



Edmnod Jærnaideø Sønner. 307 

Kong Malesclodus (var. Malescoldos) ') , hvilket Navn 
kommer Mecesclavus temmelig nær. 

Det fortgener fremdeles at erindres, at der mellem 
Mecislav og Stephan af Ungarn, hos hvem Børnene om- 
sider ere havnede, var Forbindelser af mangehaande Art. 
Saaledes var Mecislavs Fader Boleslaus gift med Kong 
Stephans Søster, og senere udbryder der Krig mellem 
Stephan og Mecislav; den Første indtager alle Lande 
mellem Donau og Karpatheme samt Måhren og be- 
holder dem for sig. Saaledes kunne Edmunds Børn 
baade under Krigens og Fredens Forhold være komne 
fra Polen til Ungarn^. 

Kilderne omtale senere, at den ene af Sønnerne 
Edvard indgik Ægteskab med Agathe af den tydske 
Kejserslægt, hvad der bringer Tanken til at mindes, at 
Stephan af Ungarn var gift med Kejser Henrik den 
Andens Søster Gisela. Florentius siger: „Eadwardus 
vero Agatham, filiam germani imperatoris Henrici, in 
matrimonium accepit^. Dette bør nu næppe forstaas 
om „den germanske Kejser^ ^), snarere om en Broder 
„germanus^ af Kejseren, og allersnarest bør maaske 
dette Ord rettes til „germaha^ Kejserens Søster^), 
hvilket med andre Ord vil sige en Datter af Kong 
Stephan og Dronning Gisela. At disse have havt flere 
Børn, er vist ^), men noget nærmere om dem vides ikke. 



■) Leges Edvardi Conf. c. 35. 

') Palacky, Oeschichte von B5hmen I. 269; RoepelK Oeschichte 

Polenø I. 166. 
*) Dette har allerede Sahm (III. 726) og Lappenberg (I. 464) 

indset. 
*) Bresalau (Konrad II. 103) forealaar dette. William af Mal- 

meabury II. 180 har „reginæ [Hnooiam] aororem^. A.-S. 

Chron. har Kejserens nmage^, hvad der ikke kan betyde 

Datter, men vel Søsterdatter (saaledes ved 1045). 
*) Af et Diplom udstedt af Kong Stephan 1025 ses, at han da 

havde flere Børn, se Fejer, Codez diplom. Hangar. I. 312. 



308 Harald, Danmarks Konge, dør. 

Edvard Bekj enderen kalder senere denne Brodersøn 
hjem til England, hvilket sker ved at et Gesandtskab 
sendes til Tydskland, som skal formaa Kejseren til at 
sende Udsendinge til Ungarn M. 



//. Forandring i Knuds poHHske Holdning. Hans Tog 
Hl Danmark (1019-1020). De danske Hevdinger 

forjages fra England. 

To Aar efter Kong Knuds Tronbestigelse indtræder 
der en Forandring i hans Styremaade. Naar han hidtil 
havde villet forsone de to Nationaliteter og 3øge at 
bringe Ligevægt til Veje mellem dem, da tvinges han 
nu ind paa en Bane, hvor han bestemtere maa erklære 
sig for, om han vil være den danske Hersker over lige* 
stiUede Danske og Engelske eller Angelsaksernes Konge 
med engelske Stormænd ved sin Side. De nye Forvik- 
lioger opstod sikkert ikke deraf, at Kong Knud var 
bleven Konge af Danmark tillige, men de stbde dog i 
Forbindelse dermed, og derfor bliver det nødvendigt 
her at omtale denne Tilvæxt i hans Vælde. 

Da Kong Knud drog paa sit store Erobringstog, 
havde han vel faaet Understøttelse af sin Broder Ha- 
rald ^), men denne var ikke selv fulgt med over Havet. 
Han sad tilbage i Danmark og styrede Riget, og han er 
næppe nogen Sinde kommen til England; i Aaret 1018 
døde han'), knap nok en Snes Aar gammel. 

Flere nyere Forskere have dog ment af gamle 
Kilder at kunne slutte, at Harald deltog personligt med 



') Freeman II. 373, 630; Florentius 1054. 

') At Knad var ældre end Harald, siges af Encom. £iDmæ, 

Scriptores II. 475 og 476. Jørgensens Mistanke imod denne 

Oplysning er næppe begmndet. 
') Hans Dødsaar angives dog ikke bestemt i nogen Kilde, se en 

Excars ved Bogens Slutning. 



Harald, Danmarks Konge, dør. 309 

Knud i Englandstoget eller at han i alt Fald er kommen 
derover i Besøg 1016 eller 1017 ^). Men de Grunde, som 
kunne komme i Betragtning i denne Henseende, ere saa 
Bvage og opvejes saa stærkt af Modgrunde, at. denne 
Antagelse næppe kan anses rigtig. Saaledes er den 
Tiltro, som Thietmar fortjener, alt for ringe, til at hans 
Udsagn om, at Knud og Harald i Forening havde be- 
lejret London'), kan opveje Beretningen hos Emmas 
Lovtaler om at Knud ved at dragé til England siger 
sin Moder og Broder Farvel ^). Endnu et andet Vidnes- 
byrd anføres, men det har, vel beset, lige saa liden 
Vægt. I en prægtig forgj^ldt Evangeliebog, der til- 
hører Kristkirken i Canterbury findes paa et rent Blad 
skrevet: 

Her is awriten Cnutes kinges nama t>e is ure leofé 
HlaforO for worulde and ure gastlica bro5or for Gode 
and Harold 5æ8 kinges brodor. 

t)ord ure bro5or. Kartoca ure bro5or. Thuri ure 
brodor *). 

Saaledes er Kong Knud efter Erobringen blevet op- 
taget i Præsternes Broderskab, og sandsynligvis ogsaa 
Harald, sl^ønt han kun staar nævnt som Kongens, ikke 
som Præsternes Broder. Men fordi Kong Knud lader 
Haralds Navn saaledes indskrive i et Broderskab, er 
det jo aldeles ikke sagt, at Harald var til Stede i Eng- 
land. I^ige som altsaa disse Argumenter ere særdeles 



*) Saaledes Langebek (Script. IL 481); Sahm (III. 485); Munch 
(I. 2. 671). 

^) Thietmar VII. o. 38. Pertz III. 840: prædicti fratres Harald 
et Coat ae cam duce suimet Thurgato camque 340 navibus 
egreesi urbem qaandam nomine Lundanam , . • circumdant 
et Daves siogalas 80 viros habentes per flnmeo, quod Timisi 
vocatur, ducentes 6 menses eandem iropugnant, 

') fincom. Emmæ II. 481: valedicens matri ae fratri. 

*) Hickes, Thesaurus II. 181. 



310 Kong Knuds Tog til Danmark (1019—20). 

lidet overbevisende, sasledes forringes deres Bevisevne 
yderligere derved, at ellers ingen engelsk Kilde kj ender 
noget til at Harald har opholdt sig i England. 

1 alt Fald kan saa meget anses for sikkert, at Ha- 
rald var i Danmark, da han i Aaret 1018 døde. Ingen 
Historiker har sat ham et Eftermæle, saa at man kan 
tale om ham anderledes end om et af de Tusinder af 
Navne, som Historiens Annaler rumme uden at nævne 
deres Værd. Ganske vist siger en historisk Kilde, at 
han var blødagtig, men det er tvivlsomt, om denne Beteg- 
nelse er bleven anbragt ved den rette Kong Harald^), 
og naar en anden Krønike kalder kam inutilis, da er- 
hverves saadant Navn jo let, naar en Konge kun re- 
gerer 4 Aar og i disse ikke forøger sit Rige, medens 
hans Broder fortsætter Erobringen af fremmede Lande. 
En saadan Betegnelse rammer, som det franske fai<- 
néant, snarere Kongens faktiske Stilling end hans Ka- 
rakter *). Af det Lidet, der fortælles om Harald, har 
man ikke særlig Grund til at anse ham for sløv; han 
sender Skibe med paa Erobringstoget og sammen med 
sin Broder opsøger han Moderen, som af Svend Tve- 
skjæg var hjemsendt til Polen, og fører hende tilbage 
til Danmark ''). 

Knud maatte nu tænke paa at besøge sit oprinde- 
lige Fædreland. Vel kan der ikke være Tale om at 
nogen Anden end Knud kunde arve Riget; men efter 



*) Se berom Excars red Bogens Slutning. 

*) Ezempler paa dette Tilnavn hos Merovinger og Karolinger 
ere velbekj endte; mindre bekjendt er det, og derom kan ber 
passende mindes, atKongKnnds Samtidige, den af Vasallerne 
knækkede Kong Rudolf den Tredie af Borgnnd fik dette Til- 
navn. Martin, Histoire de France, 4e edition HI. 38. At den 
sidste Karolinger, Ludvig Y. Fainéant, bar dette Tilnavn med 
Urette, se bl. A. Kalckstein, die ersten Capetinger I. 383. 

*) Encom. Emmæ II. 479. 



Kong Knuds Tog til Danmark (1019-20). 311 

fire Aars Fraværelse var der ogsaa god Grand for ham 
til at besøge sit Hjemland og til at hyldes personligt 
af Folket. Der synes tillige at have vist sig nogen 
Urolighed i England, i det de Danske have havt Vanske- 
lighed ved at lade sig nøje med en med Angelsakserne 
sideordnet Stilling, saaledes som Knud havde tiltænkt 
dem i Følge den Politik, som han havde valgt. Dette 
fremgaar af et nyligt fundet Brev fra Knud den Store, 
hvilket han skriver kort efter sin Tilbagekomst til Eng- 
land (1020) til alle de verdslige og gejstlige Store. Heri 
udtaler han, at han uden at tage Hensyn til sine Rig- 
domme eller sin Formue har skaffet det til Side, der 
truede med at forstyrre Angelsaksernes Fred, og at han 
drog til Danmark med de Mænd, som havde fulgt ham 
til England. Han har sørget for at der for Fremtiden 
ikke skal komme nogen Ufred derfra, om Angelsakserne 
vise sig velvillige mod de Danske i England. Skjønt 
Brevet lader nogen Tvivl tilbage i enkelte Udtryk, synes 
saa meget at være vist, at Knud har ført de urolige 
Elementer tilbage til Danmark. Da her tales om at 
Knud „med sine Skatte ** dæmper en Urolighed, maa 
derved vist forstaas, at Knud har udløst og hjemsendt 
en Del af de nordiske Krigere. 

Man maa for at forstaa de Danskes Urolighed i 
disse Aar vel erindre, hvilken overordentlig Forandring 
der maatte indtræde i Nordboernes Stilling nu da de 
skulde være fredelige Landbesiddere, ikke erobrende, 
men kun krigsberedte Undersaatter. Her var meget 
Vildt, der skulde nedslaas, blussende Vikingeblod, der 
skulde afkøles, hidsig Trods, der skulde falde til Føje. 
Dertil er kommet Uroligheder i Danmark, hvor man 
syntes at ville vægre sig ved at staa under Knud eller 
dog at rejse Modstand imod hans Forbliven i England '). 



') Delte fremgaar af følgende vigtige Kilde, Vita 8. Edwardi ed. 



312 , Kong Knuds Tog til Danmark (t0t9-20). 

Saaledes havde Knud flere og forskjellige Øjemed med 
sin Rejse til Danmark. Han skulde sikre sig den danske 
Krone, føre en Del urolige Erigere bort fra Elngland 
og ordne det fremtidige Forhold mellem de to Biger. 

Om Udfaldet og Betydningen af dette Tog til Dan- 
mark faa vi mest at vide af det nysnævnte, efter Knuds 
Tilbagekomst udstedte Brev ^). Det er et historisk Akt- 
stykke, der er fuldt saa mærkeligt som det velbekj endte 
Brev, som Kongen skrev paa sin Romerrejse, i dem 
begge ligger hele hans Regeringssystem klart for Dagen. 
Originalen er paa Angelsaksisk, og Tanken synes ikke 
altid at have fundet det klareste Udtryk; vi gjengive 
det her paa Dajisk med Benyttelse af de Oversættelser 
paa Tydsk og Engelsk, der alt foreligge^); vi formode 
dog, at enkelte Udtryk ere blevne tolkede rigtigere'). 



Luard S. 392: vocantibiis aatem quibusdam regni competen* 
tibus negotiis regem in gentem suam — absenti enim rebel- 
lare paraverant collo effreni ej as abicientes potentiam --- ad- 
hæait comes individaus per omnem viam. Hic ejns pradeo- 
tiam, hic labonim constantiam, hic virtatis militiam, hic at- 
tentiaa ezpertas est idem rex tanti principis valentiain, qnam 
profundus eloqnio et si eum sibi artius astringeret qaovis de- 
centi beoeflcio, qaantæ commoditatis sibi foret in noviter ae- 
qnisito Angloram regno. 

^) Dette BreY blev først trykt 1874 af Pauli i „Forschangen zar 
deatschen Geschichte*' XIV. 392 f og det har derfor ikke 
kannet benyttes af Freeman 1 Norman Conqnest. Det har 
beller iJklTe været benyttet i andre Fnémstillinger af Knads 
Regering. 

''') Af Pauli 1. c. og at Stubbs i Selected Charters. 

^) Brevet erudattret, men maa sikkert henføres til Foraaret 1020. 
Knud kommer hjem til England i dette Aar og holder alle- 
rede yed Paaaken 1020 i April Maaaed et Witenagemot. 
Brevet maa efter sine »^ne Udtryk være udstedt umiddelbart 
efter Hjemkomsten. Dertil kommer nogle andre Grunde. 
Thorkil er i Brevet endnu Kouds Jarl, men 1021 fordrives 
han fra England. Ærkebisp Lyfing af Canterbury omtales, 
' men han døde i Aaret 1020, og hvis han var død allerede da 



Kong Knuds Tog til Danmark (1019^20). 313 

„Knud Konge hilser venlig sine Ærkebiskopper og 
Lydbisper og Thorkil Jarl og alle sine Jarler og hele 
sit Folk, Tolvhundred-Mænd og Tohnndred-Mænd ^), 
Klerke og Læg i' England, og jeg forkynder Eder, at 
jeg vil være en huld Herre og ikke svigte Quds Bet 
eller ret verdslig Lov. Jeg droges til Minde de Brev- 
skaber og de Ord, som Ærkebisp Lyfing^) bragte mig 
£ra Paven i Rom, ,at jeg skulde overalt hævde Guds 
Pris og bortlægge Uret og bringe fold Fred til Veje med 
den Magt, som Gud vilde give mig. Jeg tog da ikke 
Hensyn til mine Skatte saa længe Ufred stod Eder for 
Haanden. Medens jeg bragte det til Ophør med mine 
Skatte ved Guds Hjælp'), da forkyndte man mig, at 



Brevet adstedtes, vilde ban sikkert være nævnt med et Ud- 
tryk 80OI ,,hvi8 8jæ1 nn Ond ha^er" eller lignende. Panli 
henfører Brevet til Mødet i Ashington i November 1020, men 
da var Lyfing vist død, idet Kirkevielsen besørges af Ærke- 
bisp Wulfstau i York, vistnok ander Vacancen (som Free- 
man antager 8. 171). 

*) En almindelig Betegnelse for Stttnderne i England, eftersom 
der for Vedkommende skulde gives 1800 eller 200 Skilling i 
Mandebod, se Danelag § 19. 

-) Denne maa ikke forvezles med Bisp Lyfing af Crediton (senere 
Woreester), der ledsager Knud paa en Del af Romerrejsen; 
bsn var da Abbed af Tayistock. Will. Malm. Gesta Regnm. 
I. 308. 

') Denne vanskelige Passus jyder saaledes : Nn ic mid Godes 
fnltnme tbæt totwæmde mid minam scattnm, tha cydde man 
me tbæt ns mara hearm to fundode, thonne ns wel licode, 
and tba for ic me sylf mid tham mannum the me mid foron 
into Denmearcon the eow mæst bearm of com, and tbæt 
bæbbe [ic] mid Godes fultume forene forfangen, tbæt eow 
næfre beononforth thanon nan unfrytb to ne cymtb, tba wile 
tbø ge men rihftlice bealdath and min lif bytb. At OTen- 
staaende Oversættelse af „tbæt totwæmde mid minum scattum'* 
er rigtig, turde fremgaa af følgende Paralleler; i Knuds Love 
L c. 17 § 2 hedder det: beo eailnm cristenum mannum . . . 
æle sacQ totwæmed (jeder Rechtstreit sei anfgehoben) og i en 
gammel Notits om Knnds Love.* |>ætwflM gewordon sdna swå 



3U Kong Knads Tog til Danmark (1019—90). 

større Harm forestod os end vi vel tyktes om, og da 
fér jeg selv med de Mænd, som fore med mig, til Dan* 
mark, fra hvilke mest Harme kom over Eder. Og dette 
har jeg for Fremtiden forhindret, at efterdags nogen 
Ufred skal komme til Eder derfra, saa længe I holde 
Mændene retteligt og mit Liv varer. Nu takker jeg 
den almægtige Gud for hans E^ælp og Mildhed, at jeg 
saaledes har beroliget den store Harm, som truede os, 
saa at vi ikke behøve for Fremtiden at frygte nogen 
Harm, men vente os fuld Hjælp og Redning, hvis det 
er nødvendigt. 

Nu vil jeg, at vi alle ydmygeligen takke den al- 
mægtige Gud for den Naade, han til vor Hjælp har 
ydet os. Jeg beder mine Ærkebisper og alle mine 
Lydbisper, at de alle ere omsorgsfulde for Guds Ret 
hver ved den Landsende, som er ham anvist, og ogsaa 
mine Ealdormen beder jeg, at de ville yde Bisperne 
Bistand til Hævdelsen af Guds Ret^ mit Kongedømme 
og alt Folkets Tarv. Hvis Nogen er saa dristig, Klerk 
eller Læg, Dansk eller Engelsk, at han gaar mod Guds 
Lov og mod min kongelige Magt eller mod verdslig 
Ret og ikke efter mine Bispers Anvisning vil bøde eller 
rette sig, da beder jeg Thorkil Jarl, og jeg befaler ham 
ogsaa, at han bøjer denne Uretvise til Ret, om han 
kan. Kan han ikke, vil jeg med Begges Magt, at han 
skal tilintetgjøre ham i Landet, eller jage ham af 
Lande, hvad enten han er fornem eller ringe. Og jeg 
byder alle mine Gerefer, under Tab af mit Venskab og 
af alt det de eje og ved deres eget Liv, at de overalt 
holde mit Folk rettelig og dømme rigtige Domme efter 
Shirebispernes Vidnesbyrd og at man viser saa megen 



Gnnt Gynge mid his witena ge|>eaht trid and fredndscipe be- 
tweoz Dennm and Englom falltce gefjBBStnode and heora »rran 
•aca ealle getwæmde (Schioaid, Geietie 8. LV). 



r 



Kong Knnds Tog til DaDmark (1019-20). 315 

Naade derved som der synes Bispen ret og som man 
kan naa til. 

Og om Nogen giver en Tyv Fred eller lader ham 
løbe, skal han være samme Straf skyldig som Tyven, 
med mindre han med fuldt Bevis formaar at rense sig. 

Og jeg vil, at alt Folket, Klerk og Læg skal holde 
nøje Edgars Love, som alle Mænd have valgt og svoret 
paa ved Oxford, fordi alle Bisper sige, at det skal 
bødes svarligen mod Gud, om man bryder Eder eller 
Borgen. Og fremdeles lære de os, at vi skulle med al 
Magt og af al Formue ligeledes søge at elske og ære den 
evige, milde Gud og undgaa al Uret, det er Frænde- 
drab, og Mord, og Mened, og Hexeri, og Trolddom, og 
Ægteskabsbrud og Utugt. Og ogsaa byde de i Guds 
den Almægtiges og aUe hans Helgeners Navn, at ikke 
nogen Mand er saa dristig, at han tager en hellig Nonne 
eller kristviet Kvinde til Ægte. Og hvis Nogen har 
gjort det, være han fredløs for Gud og banlyst fra al 
Kristendom, og lige over for Kongen bøde han alt det 
han ejer, med mindre han snarere giver efter og bøder 
end svarere mod Gud. Og fremdeles paaminde vi Eder, 
at man holder Søndagen fredhellig af al Magt og at 
man overholder det fra Lørdag Aften til Mandag Dag- 
gry, og Ingen ma'a vove enten at drive Handsel eller 
søge noget Ting paa den hellige Dag. Og alle Mænd, 
Fattige og Rige, skulle søge deres Kirke og bede for 
deres Synder og overholde villig hver paabuden Faste 
og ære gjeme de Hellige, som Messepræsteme skulle 
paabyde os, paa det at vi alle sammen kunne og maa 
ved den evige Guds Mildhed og ved Helgenernes Mellem- 
komst komme til Himmeriges Glæde og dvæle hos ham, 
der lever og regerer altid uden Ende.'* 

Man har her som et Program for Kong Knuds føl- 
gende Regering. Et nøje Forbund med Kirken under 
stadig Henvisning til hvad Paven og Bisperne havde 



316 KoDg Knuds Tog til Danmark (1019-20). 

raadet og paabudt, en kraftig retshævdende Haand bag 
ved megen Mildhed, en fuldstændig indre Ro, en stærk 
Indskærpen af Reglerne om Ejendomsrettens Ukrænke- 
lighed, saaledes som den gjenfindes i mange norman- 
niske Stater — det var de Principer og Tanker, der 
skulde lede Knud under hans følgende Regering. Her- 
til koin saa, hvad der allerede har givet sig Udtryk i 
de Handlinger af Kong Knud, som han omtaler i Be- 
gyndelsen af Brevet, at han stadig bestemtere vil hævde, 
at England skal styres af Indfødte ikke af Danske. 
Dette aabenbarer sig snart i nye Skridt. 

Det Første , som berettes om Knuds Handlinger 
efter hans Hjemkomst, er at han paa en Herredag, der 
holdtes ved Cirencester ved Paasketid, lod en Ealdor- 
man Æthelwerd erklære fredløs (utlah) ^). Grunden til 
dette Skridt angives ikke, saa at vi kun kunne formode, 
at Æthelwerd har vist sig utro under Knuds Fraværelse. 
Men snart skulde en lignende Skæbne ramme en mæg- 
tigere Mand. 

Thorkil den Høje havde indtaget en betydelig Stil- 
ling i Riget som Kongens mest betroede Høvding. Han 
havde jo været en mægtig Hjælper til Landets Under- 
tvingelse og indehavt en halvt selvstændig Stilling ved 
Svends og Knuds Side. Hans Magt og særlige Post ses 
af det nys anførte Brev: „Knud hilser sine Ærkebisper, 
Lydbisper og Thorkil Jarl og alle sine Jarler", njeg 
beder Thorkil Jarl og jeg befaler ham endog" — man 
føler, at Thorkil er som Knuds højre Haand. Det 
samme Indtryk faar man af et andet Brev udstedt af 
Knud ^med Ærkebispens Vidnesbyrd og med Thorkil 
Jarls og med mange gode Mænds" ^), ja af samtlige 



^) A.-S. Ghron. 1020. Florentius. 

') Diplom. Anglic. 308 (1018—1020): on t)»8 arcebiBceopes gewit- 

nysse and onThurkilles eorles and on manegra goddra manna 

de me mid wæron. 



Thorkil den Høje forjoges. 317 

Breve fra disse Knuds første Aar, under hvilke altid 
Thorkil er det første Vidne næst efter Ærkebisperne^). 
Vi høre ogsaa om hvorledes der i Efteraaret 1020 efter 
Knuds Hjemkomst blev holdt et stort Møde i Assandun 
og at da den Kirke blev indviet, som Knud og Thorkil 
i Fællesskab havde ladet bygge til Minde om den skæbne- 
svangre Sejr 1016; herom skulle vi tale i en anden 
Sammenhæng. 

Næppe var imidlertid et Aar gaaet, før end Knud 
besluttede, at ogsaa denne danske Høvding skulde for- 
lade Landet. Det hedder herom i den sædvanlige Stil: 
Kong Knud erklærede Thorkil utlah*). Det var saa- 
ledes Knuds faste Formaal at lade Engelske regere 
Engelske og at befri sig fra de danske Stormænd i Eng- 
land. Det er derfor karakteristisk, at den, som arver 
hans Plads, er Englænderen Oodwin. Vel bliver han 
ikke Jarl af Østangel; men med den Stilling, som God- 
win havde erhvervet for nogle Aar siden som Jarl over 
Mercia'), forbinder han den at være Kongens særlige 
Raadgiver O- 



'} Kemble Nr. 727 (her dog: Haldenne, princeps regis, Thur- 
killns, hvorimod i Nr. 729 Halfdan dux længere nede i 
Rækken) 728, 729, 730; Thorpe Dipl. 304, 311. 

') A.-S. Cbron. 1021: Cnnt . • geutlagode Tharcyl eorl. Flo- 
rentias 1021 : ante festivitatem 8. M artinj • . . cam nxore sna 
£dgitha. Med denne Fremhæven af at hans Uastra tillige 
forvises, kan sammenholdes Beretningen i Jomsvikingesaga 
c. 52 om at Kniid følte sig bedraget af Thorkil ^i kvenna 
skipti ok réd {»orkeli fyrir |)å sok bana^. 

^) Kemble Nr. 728 (1018) IV. 3. 

^) Freeman (8. 470^471) bar af de oven anførte Grunde næppe 
Ret i at denne Stilling var akjendt før Oodwins Tid. Den 
eneste Kilde, som særlig betoner den for Godwins Vedkom- 
mende, er Vita 6t. Edward! (ed. Laard) 392: taliter ergo diu- 
tins probatam pocit eum sibi a secretis dans illi in conjugem 
sororem suam. Unde cam repatriaret in Angliam, feliciter 
actis omnibus, totius pæne regni ab ipso constitultur dux et 



318 Jarl Godwin. 

Man er i Forlegenhed, naar man skal opgive, hvor- 
fra denne Godwin kom, som saa hurtigt svang sig op 
til de højeste Stillinger, som spillede den mest frem- 
ragende Rolle under Kong Knud, hans Sønner og Ed- 
vard Bekjenderen og hvis Søn Harald arvede Englands 
Trone. Underligt nok vide vi Intet om Godwins Slægt 
i opstigende Linie, undtagen at vi kjende Navnet paa 
hans Fader Wulfhoth; om denne har været en Bonde 
eller en højtstaaende Mand, lader sig dog ikke udfinde. 
Begge Dele fortælles nemlig, og Traditionerne veje med 
Hensyn til Troværdighed omtrent op mod hinanden, saa 
at Resultatet er Uvished 0. 

Her skulle vi kun minde om at KnytUngasaga (c. 11) 
indeholder en romantisk Fortælling om at Ulf Jarl, efter 
at være faret vild efter Kampen ved Sherstone under 
Forfølgelsen af Englænderne, kom til en Bondedreng, 
der drev Kvæg, og fandt Husly og Underhold hos dennes 
Fader, en velstaaende Bonde, som tillige hjalp ham til 
at komme uskadt til Skibene. Til Løn herfor tog Ulf 
sig af Drengen, anbefalede ham til Kong Knud og gav 
ham sin Søster til Ægte. 

Dette Sidste er i alt Fald rigtigt, og Godwin maa 
hurtigt have hævet sig til de højeste Stillinger i Riget ^. 



bijalus. Hvad Tiden angaar, siges her jo ikke, at Koad 
umiddelbart efter Hjemkoinsten 1020 satte ham lii denne bøje 
Stilling, og det er derfor langt rimeligere, at det skete Aaret 
efter, samtidig med at Thorkil ij^rnes. 

M Se den lange Redegjørelse i Freeman, Norman Conquest, 
Appendiz F. 

*) Denne Oodwins Stilling fremgaar paa det mest utvetydige af 
Vidneanførslen paa Brevene. Godwins Navn finde« paa en 
Snes Breve, adstedte af Knud og hans Sønner. Tre af disse 
(fra 101S— 1019) have tillige Thorkil Jarls Navn, og da er han 
Nr. 1. Erik Jarl er i de nævnte Aar en enkelt Gang Nr. 1, 
men fra 1023 indtil 1042, ja indtil Godwins Dødsaar 10S3 er 
ingen Sinde Nogen stillet foran ham. Om Nr. 740 se nedenfor 
S. 322. 



De Danske HøvdiDger landsforvises. 319 

Men han var ogsaa et fremragende Snille; skarpsindig 
Dg kundskabsrig, tiltalende i Omgang og karakterfast^). 
Hans Tapperhed var bleyen prøvet i Krigen ^), og gjaldt 
det at sejre i Freden, da besad han en Veltalenhed og 
en Evne til at overtale som kun Faa^). 

Snart fik ogsaa de andre nordiske Høvdinger Engelsk- 
mænd til Afløsere. Den danske Ranig beholdt det 
mindre Jarledømme over Magesæterne, men Godwin og 
Leofric yare de Øverste i Midt- og Syd-England, og 
efter Eriks Død, som vi strax skulle omtale, kom de 
gamle Jarler af Northumberland igjen tU Magten. 

Her maa nu imidlertid en almindeligere Bemærk- 
ning om disse Landsforvisninger finde Plads. De op- 
fattes nemlig af mange Forfattere som Handlinger, der 
vidne om stor Vilkaarlighed, og det antages, at der er 
overgaaet de Forviste den haardeste Straf eller omtrent 
Dødsstraf. Men man bør gjøre sig Rede for, hvilket 
Indhold Straffen i disse Tilfælde havde og dernæst for 
at hver Tidsalder taler i sit Sprog, men har samme 
Mening med sin Tale. Fredløsheden kunde i den gamle 
Lovgivning være det Samme som Dødsstraf, og den 
Domfældte umiddelbart være overgivet til den For- 
nærmedes Hævn eller Tingalmuens Haandhævelse af 
Retten. Men Fredløsheden kunde ogsaa fremtræde i 
clen Form, at der gaves den Dømte endog rundelig Tid 
til at unddrage sig Straffen eller til at drage af Lande ^), 
og i saa Fald blev den i Virkeligheden kun en Udvis- 
ning af Landet. Naar Kong Knud og de Stores For- 



<) Freeman I. 450. 

*) Se ogsaa nedenfor Stykke III. 

*) Denne Evne omtales baade i Vita Edwardi (ed. Lnard) 392 

(se ovenfor S. 312) og i Enytlingasaga c. 11 : Gadini var enn 

tridasti madr s^nnm ok vel at ordi farinn. 
*> Godwin tiistaas der saaledes 5 Dage, da ban forvises (A.-S. 

Cbron. 1048). Jfr. i øvrigt Danelag §§ 36, 39. 

21 



320 ^® daaske Høvdinger landsforvisee. 

I 

samling derfor strax efter hans Regerings Tiltrædelse 
erklære Medlemmerne af den gamle Kongestamme for 
ntlah — ligesom Æthelred tidligere havde erklæret en- 
hver dansk Konge for utlah i England (se foran S. 277) 
— da har man ikke Gmnd til at opfatte det paa anden 
Maade, end naar den lovgivende Forsamling i Frankrig 
L830 erklærer, at Karl X og »Ile Medlemmer Kf den 
ældre Linie af den bonrbonske Familie 3trax skulle for* 
lade fransk Jordbund, eller naar Nationalforsamlingen 
1848 lader ndgaa et Forvisningsdekret mod Ludvig Filip 
og hans Familie „for at frelse Landet for urimelige 
Forsøg og knuse i selve Principet brødefulde Forhaab- 
ninger." 

Og naar fremdeles under Knud andre Mænd end 
netop Kongehusets Medlemmer forvises, naar Budet til 
Ex. rammer en Mand, der betegnes som „Bøndernes- 
Konge^, hvad er det Andet etid naar lignende Udvis- 
ning til Ex. 1814 rammede Napoleons Generaler og Mi- 
nistre, eller naar under Napoleon III ved direkte eller 
mere indirekte Udvisningsbud Folkets Mænd som Viktor 
Hiigo, Louis Blanc og Ledru-RoUin tvinges til at flygte 
over Grænsen. 

Mangen saadan Erklæring, som Knud lader udgaa, 
er derfor kun Datidens Form for den politiske Forvis- 
ning, og den har desuden' ofte kun strakt sig til Knuds 
engelske Rige, men ikke gjældt Opholdet i Danmark. 

Eadric var dræbt, Thorkil forjaget, — af de tre 
store Høvdinger, som sammen med Knud bavde over*, 
taget Styrelsen af det firdelte England, var saaledes 
kun Erik tilbage, og hvad mon hans Skæbne skulde 
blive? Om man ikke havde Kildernes Udsagn herom, 
kunde man fristes til en analogisk Slutning og sige, at 
Knud sikkert ogsaa havde jaget ham af Lande. Dette 
fortælles nu virkelig i enkelte Kilder, men disse ere 
saa sene, at man netop fordi en Vildfarelse ad Analo- 



Ei'ik Jarl dør. 321 

giens Vej ligger nær, maa forkaste dem. Medens saa- 
ledes de bedste og ældste Kilder som A.-S. Chronicle 
og Florentins Intet melde om hans Skæbne, vide der- 
imod Henrik af Huntingdon og William af Mahnesbury, 
at han fordrives^). Men i disses Beretning kommer 
netop den formentlige analogiske Skæbne, som overgaar 
Knuds gamle Høvdinger, saa stærkt frem. Der kunde 
desuden være Grunde nok til at undtage Erik fra de 
andre Høvdingers Skæbne, bl. A. den at han herskede 
over det danske Northumberland. 

Imidlertid ville vi dog antage, at der ligger noget 
Saodt til Grund for denne Beretning, og at Erik har 
været bortrejst eller at han døde, medens han beredte 
sig til at rejse udenfor Landet. Derved ville vi nemlig 
faa Overensstemmelse med de islandske Sagaers Beret- 
ning, skjønt disse atter afvige fra hinanden. Nogle be- 
rette saaledes, at Erik Jarl nogle Aar efter Knuds Tron- 
bestigelse agtede sig paa Rejse til Kom. men da døde 
af Blodstyrtning^); Andre udsige, at han var kommen 
tilbage fra Rom, og de vide, at Forblødningen hidrørte 
fra, at han havde ladet sin Drøvel skære, men at Ope- 
rationen mislykkedes ^). » Men ogsaa blandt Sagamændene 
findes Saadanne, sonr se Kong Knuds Villie og Ønske 
bag ved Alt, og de paastaa, at Lægen af Kongen havde 
faaet Opfordring til at skære for dybt. Dette Sidste 



*) Henric Hnntendnn (1017): rez vero Cniit Edricum occidit, 
Tharchiilum ezalayit, Hyre fagere compiilit, prceterea sum- 
mos pFoternm aggresaas etc. William af Malmesbury fører 
Analogien nnrroere hen mod Thorkil, GestaRegum II. §181: 
saccedente tempore Tiirkillos et Iricias ab Anglia captatis 
oceaaionibns eliminati, natale solnm petiernnt; men dermed 
alaodaer hans Kundskab om Eriks dkæboe. 

') Snurre, Olaf d. Heil. Saga c. 25. 

^) Fagrskinna c. 85; Theod. Monach. c. 14; Storm, Honumenta 
S. 25; Ågrip 41. 

21* 



Å 



322 Kong Knud dntger til Venden. 

er nu aabenbart Bagvaskelse ^). Hvorom Alting er, saa 
forsvinder Erik fra Knuds Omgivelser snart efter, og der 
er vel saaledes Rimelighed for at han da døde^). 



///. åCofiff Knud drager Hl l'enden. Man forsoner sig 

med Thorkii nfarL 

Visse Efterretninger, der i en ordnet Sammenhæng 
vilde staa som et naturligt Resultat af Begirenheder i 
den næst foregaaende Tid, maa nødvendigvis, naar de 
meddeles uden Bistand af Forbigangent og Efterfølgende, 
vække allehaande Gisninger, En saadan Optegnelse er 
følgende i Anglo-Saxon Chronicle ved 1022: 

her Cnut cyng for tX mid his scipum to Wiht ^var. 
Wihtlande). 

Det er en Optegnelse, som hidtil ingen Forfatter 
har forklaret, ja, man har end ikke ment, synes det, at 
en Tolkning var fornøden. Nu vilde det dog vist være 
Tilfældet, at om i vore Dage et Telegram havde bragt 
en lignende kort Meddelelse om at den engelske Flaade 
\ var samlet ved Wight under Regentens egen Kommando, 
'. dette vilde afføde en stor Mængde Gisninger. Krø- 
nikens Meddelelse synes endog at maatte besidde mere 



') Jfr. Saga Olaf Tryggv. c. 266 (Fornm. Søgur III. 31), som til- 
føjer, at Flere udsige, atRaadet var givet af en af Olaf Trygva- 
søns Mænd. 

^) I Diplomerne findes den sidste nnderekrift i Codez Diplom. 
IV. 26 (Yrik dus). I Aktstykket Nr. 740 forekommer „Hnc 
dux^; dette skal være Iric, hvad man vil overbevise sig om 
ved at sammenholde det med Nr. 735^ hvor bele den lange 
Række Vidner er den samme og i samme Orden, men hvori 
læses nlric^. Tric eorl forekommer ogsaa i et Aktstykke, 
8om Thorpe daterer 1032 (S. 324 — 327), men det er sikkert 
urigtigt; Ulf eorl og Eglaf eorl og nogle andre af disse 
Vidner forekomme kun i Aktstykker fra før 1024. 



Kon^ Knad drager ti i Venden. 323 

Værd Og Vægt end et saadant Telegram, eftersom man 
i Stedet for det forbifarende, hastige Ord har for sig 
en fæstnet Bestanddel af den historiske Beretning. 
Nogen Mening og Betydning maa man i hvert Fald 
lægge ind i denne Notits. 

Den Forklaring frembyder sig da hurtigt, at Knud 
har foretaget en Flaadedemdnstration. Han har villet 
skræmme en og anden Fjende og vise, at han var be- 
redt til Krig; derfor har han udkommanderet Flaaden 
til Wight. Heri kunde man føle sig særlig bestyrket 
ved at * sammenholde Kilden ihed andre Optegnelser i 
Anglo-Saxon Ghronicle. Ved 1046 hedder det saaledes, 
at „Edvard samlede en stor Skibshær ved Sandwich paa 
Grund af Trusler fra Kong Magnus af Norge; dennes 
Krig med Kong Svend af Danmark hindrede, at han 
kom her over*. Fremdeles kunde herfor anføres Op- 
tegnelsen ved Aaret 1043 „i det samme Aar fér Kongen 
ud til Sandwich med 35 Skibe '\ altsaa en lignende De- 
monstration, som Edvard anser for nødvendig umiddel- 
bart efter at han er kommen paa Tronen. 

Ved denne Fortolkning vilde jeg være bleven staaende, 
om ikke et andet Kildested havde kastet store Tvivl ind 
i Sindet. Thi i den Form af Chroniclen, som benævnes 
efter Abingdon, hedder det videre ved 1023: „her Cnut 
cyning com eft to Englalande and Thurcil and he wæ- 
ran ånræde and he betæhte Thurcille Denemearcan and 
his sunu to healdenne and se cyning nam Thurcilles 
sunu mid him to Englalande. *" Hver eneste Sætning i 
denne Notits synes bestræbe sig for at gjøre den tid- 
ligere Tolkning dunkel. Thi kan man kalde det at 
„komme tilbage til England*, at man sejler hjem fra 
Wight? Hvorledes kunne Thorkil og Kongen blive for- 
sonede paa Wight *), da vi jo vide, at Thorkil var for- 



') Saaledes siger A. D. Jørgensen, Nord. Kirkes Grundlæggelse, 
442. 



324 



Kong Knud drager til Venden. 



vist til Danmark? Det vilde ogsaa være langt rime- 
ligere, om Knud under et Ophold i Danmark havde 
indsat Thorkil til Landestyrer og til Værge for sin Søn. 
Naar der derfor paa Forhaand maa være en vis For- 
modning om at Knud var til Stede i Danmark, bliver 
dette til Vished, naar det hedder at ^Knud tog Thor- 
kils Søn med sig til England". Saa mange Tegn og 
Vink pege hen paa, at Knud har været i Danmark paa 
dette Tog, og saa mange Forhold aflægge Vidnesbyrd 
imod, at der ved Wiht eller Wihtland kan forstaas 
Wight, Øen ved Englands Sydkyst. Imidlertid ere disse 
to Navne netop de staaende Betegnelser i Anglo-Saxon 
Ghronicle for dette Øland, og aldrig har nogen For- 
fatter eller Fortolker oversat den nævnte Sætning paa 
anden Maade. 

Ikke des mindre mener jeg, at de ovenfor nævnte 
Indvendinger nødvendigvis maa opfordre til at finde en 
an(}en Løsning, og Wiht maa henlægges paa et saadant 
Ste^, at Kong Knud paa Toget did kommer udenfor 
England og i det Mindste paa Vejen passerer Danmark. 
Et saadant Land findes nu ogsaa, naar vi efterse Wulf- 
staas bekjendte, til Kong Alfred fortalte Rejse, hvor 
han meddeler om, hvad der i Østersøen ligger til 
Styrbord, naar han har Bomholm og Gulland til Bag- 
bord: 



and Weonodland wæs us ealne 
weg, on steor-bord, od Wiale- 
mt!idan. Seo Wisle is swyde 
mjcel éa, and hio tolid Wit- 
land, and Weonodland; and 
dæt Witland belimped to 
Éstam; and seo Wisle lid iit of 
Weonodlande, and lid in Éei-- 
mere, and se BIstmere is hnru 
fiftene mila bråd. 



og Vendland- var os hele Vejen 
paa Styrbord lige til Weichsel- 
mandingen. Weichselen er en 
meget bred Flod, og n»r ved 
den ligger Witiand og Wend- 
land og Witland hører til 
Esterne >)i og Weichselen løber 
ud af Wendland og falder i det 
Friache Haff, og dette Haff er 
mindst 15 Mile bredt. 



WiUand. 325 

Paa den Maade lære vi, at Witland ogsaa er Be- 
BæTnelsen paa et Land tæt ved og Øst for Weichselens 
Mnnding eller med andre Ord en Del af det gamle 
Samland. Han er ingenlunde den eneste Forfatter, som 
omtaler det; saaledes nævnes i en langt senere Kilde: 
„erant autem ... in illk partibus quinque . . . pro* 
vinciæ paganomm acquirendæ: iata videlieet de qua 
agitur, Prutia, Curlandia, Lethonia, W i thi and i a et 
Sambria" ^. 

Jeg tror, at man vil indrømme mig, at der her 
frembyder sig et Witland, som kan benyttes i denne 
^Sammenhæng, især da vi vide, at Kong Knud gjorde 
Erobringer paa Østersøens Syd- og Østkyst og netop 
i sine første Regeringsaar. Men vi skulle unde]> 
'Søge nøjere, i hvilket Forhold Kong Knud i det Hele 
stod til disse østlige Folk. 

At Jomsborg var en dansk Forpost, er sikkert nok. 
D.en har oprindelig været grundet af danske Konger, 
men var senere gaaet over til at blive en halv uafhængig 
Yikingekoloni ^). Ogsaa paa Knuds Tid har denne Borg 
været ham underlagt. Snorre beretter saaledes, at 
Svend Alfifasøn havde været sat til Høvding i Joms- 
borg og at han kaldtes bort herfra for at samle en 
Hær i Danmark og drage til Norge ^). 

Men de Danske havde Magt over større Landstræk- 
ninger end over Egnene ved Odermundingen. Ogsaa 
ved Weichselens og Diinas Munding har der været 
4anske Kolonier. 



') Snaledes oversætter jeg, uagtet Voigt (Geschichte Preassena 

L 210) forklarer det som: ligger op til, grænser til. Se ,om 

dette Udtryk Danelag $i 6, 7. 
*) Raak's Saml. Afhandlinger I. 376. Bosworths Folio-Udgave 

af Rejsen S. 19. 
*) Se om Jomsborg K. M. Petersen, Samlede Afhandlinger II. 

23 f. Ræder, Danmark ander Svend Estridsen 42 f. 
*) Snorre, Olaf d. Heil. Saga c. 252. 



326 WiUand. 

Det er i de første Bind af Normannerne bleven 
paavist, hvorledes det gjennem forskjellige usikre Tra- 
ditioner kan spores som noget aldeles sikkert, at der 
fra Norden og særlig fra Danmark har fundet en Ud- 
vandring Sted til Østersøens nordligere Kystland, til 
Semland, Lifland, Estland, i Løbet af det 9de og lOde 
Aarh. ^). Den af disse Efterretninger, som med Hensyn 
til Tidsbestemmelsen kommer Knuds Tid nærmest, er 
Beretningen om hvorledes Hagen, en Søn af Harald 
Blaatand, grundlægger sig et Rige ovre i Semgallen^). 
Kong Knud har sikkert villet hævde denne Besiddelse 
som dansk, efter at hans Farbroder var død; men han 
har tillige villet opkaste sig til Herre over nærliggende 
Egne. Der er mange Efterretninger om et saadant Tog 
og om Knuds Erobringer, men de ere alle tilfældige og 
temmelig kortfattede. Saaledes siger Saxo, at Knud 
strax efter sin Tronbestigelse, forinden han sejler til 
England, udruster en Flaade og drager til ,rSclavia'' og 
„Sembia^ og underlægger sig disse Lande ved store 
Sejre '). Heri er nu ganske sikkert den Fejl, at Toget 
skulde være sket strax efter Knuds Tronbestigelse; alle 
andre Kilder vise os, at han da var beskæftiget i England, 
og vel sejler han sammen med sin Broder Harald over 
Østersøen for at hente Moderen tilbage, men til et 
Krigstogt bliver der næppe Tid eller Lejlighed. Der- 
imod kan Saxo have Ret i, at Toget fandt Sted paa et 
tidligt Punkt af hans Regering; derfor tale i alt Fald 
andre Kilder. 

Af de mange • Vidnesbyrd om Knuds Erobringer i 
de slaviske Lande kan først mærkes den Titel, der til- 
lægges ham flere Steder. Saaledes staar der i den 



<) Normannerne I. 195—199. 

") Saxo 485. 

') Saxo 508—509. 



Witland. 327 

danske Witherlog: „Gambia Knut war konung i Dan- 
mark oc Ængland oc Norghe oc Samland'', og i den 
latinske Text, at han besad: ,,AngIiam, Noiragiam, Scla- 
viam, Finlandiam ^). I tvende Breve omtaler ogsaa 
Knud sig som „rex totius Angliæ et Denemarciæ et 
Norreganorum et partis Suavorum [o: Sclavorum]"*); det 
ene af disse er udstedt paa hans Romerrejse 1027, og 
hans Erobringer maa altsaa være ældre end denne Tid. 
Et islandsk Fragment af en dansk- Krønike udtaler med 
særlig Henvisning til danske Hjemmelsmænd: Sva segia 
Danskir menn, at Knutr Konungr vann under sek Æist- 
land ^. Den Kilde, som lader hans Erobringer faa det 
største Omfang, er endelig Bisp Vilhelms Genealogi: 
„Roanos quoque, Pomeranos, Sclavos, Herminos et 
Samos omnes paganis ritibus deditos sibi fecit tribu- 
tarios« *). 

Efter alle disse Oplysninger spørge vi dernæst om, 
over hvilke slaviske Lande det da var, at Kong Knud 
herskede. Der er maaske mindre Sandsynlighed for at 
Knud — som Vilhelm vil — har hersket over Pome- 
raneme, i alt Fald havde Boleslaus Ghrobri gjoii; Hærge- 
tog og erhvervet sig en vis Højhed over deres Land. 
Over Samland har Knuds Magt ganske sikkert strakt 
sig, men Sambemes Land eller Sambia er des- 
værre et vagt Begreb , nærmest dog svarende til 



O RosenviDge, Gftmle Love V. 2, 9. 

•rPIorcntius 1031 (8. 596); lioesaa et Brev (vist uægte) for 
Croyland l(rø, Kemble IV. 41. 

*) Laogebek. Script. II. 427. 

*) Script. II. 156. I Anledoiog af denoe Kilde bemærker Hirscb 
og Bresslaa (JabrbOcher d. dentøcben Reichs noter HeiDrich 
IL, III. 185—186) at en Del af de nævnte Erobringer dog i 
hvert Fald først kunne være vandne efter Boleslavs Død, da 
denne var beslægtet med Knnd og opretholdt sit Herredømme 
i Pommern med stærk Haand. 



828 WitlBnd. 

Preussen ^ ; da nu Toget gik til Weichselmundingerne 
og Ermeland ogsaa fandtes tæt Øst for disse, er det 
snarest Landene langs n^d Frische Haff, at Knud har 
underlagt sig^). — Til dette Tog til Slavernes og Ven- 
dernes Land kan man med Grund henføre de Bedrifter, 
8om af engelske Krønikeforfattere tillægges Godwin. 
Henrik af Huntingdon fortæller, at Knud førte en Hær 
af Englændere og Danske mod Venderne. Da han nu 
stod lige over for disse og et Angreb var i Vente den 
følgende Dag, førte Godwin, uden at Kongen anede 
det, en Del af Hæren mod Fjenderne ved Nattetid og 
slog dem fuldstændigt, i det de ikke vare forberedte 
paa Angreb. Da Kongen den næste Morgen ikke kunde 
blive den engelske Afdeling vår, troede han, at den var 
gaaet over til Fjenden; men da han gik mod Fjendens 
Lejr, fandt han dér kun Lig, Blod og Bytte. Da maatte 
Kong Knud agte Engelskmændenes Tapperhed og vur- 
<lere dem lige saa højt som de Danske"). — 



*) Voigt, Geschichte PrcusaeDS I. 300 f. 

') Et mærkeligt Vidnesbyrd om de Danskes Tilhold i disse 
Landskaber findes i Beretningen om de Kampe, som Fyrst 
Afaslans af Masovien bestaRT med Kasimk* af Polen; Maslans 
har til Hjølpetropper „Dani"«. Perta XUL MiO. Voigt 1. c. 
114. Roepell, Geschichte Polens T. 183. 

^) Hennk af Hnntingdon 1019 (S. 757). Vilhelm af Malmesbary 
II. § 181, S. 307 og Roger af Hoveden henføre denne God- 
.wins Bedrift til Kampen mod Svenskerne 1026, men da denne 
var uheldig, synes Henrik i dette Tilfælde at burde følges, 
jfr. Freeman I. 466. Baade Hirsch (Heinrich IL, III. 185— 
186) og Breszlau (Konrad IL, I. 101.) udtale om denne Be- 
retning, at den synes troværdig, om end overleveret i en 
noget sagnagtig Form. Jfr. fremdeles Voigt, Geschichte 
Preussens I. 297—298. Naar GefiPrei Giiimar ved eu senere 
Lejlighed siger om nogle af Godwios Skatte, at han havde 
taget dem fra Swavernes Konge (▼. 4897—98), 
Li qaens Godewine les conqoist 
del rei de Swave, k'il oscist 



Srerrig hører ikke ander Kong Knud. 329 

Hermed afBlutte vi disse Undersøgelser over Kong 
Knuds Erobringer i Østen, som vi haabe at have bragt 
ind paa en rigtigere Bane. Men i denne Sammenhæng 
bør omtales en Tradition, som er opstaaet i den nyeste 
Tid og som gaar nd paa, at Kong Knud skal have er- 
obret og besiddet Dele af Sverrig^). Saaledes antager 
endnu Jørgensen, at Kong Knud skal have stillet sig i 
et vist overordnet Forhold til sin Stifmoders Søn Olaf 
Skotkonge eller tillagt sig en Højhedsret over Sverrig ^). 
Det er dog ikke muligt at se, hvorpaa denne Antagelse 
med Rette kan bygges. . 

Hvad der først og fremmest har givet Anledning til 
denne Anskuelse, er den Titel, som Kong Knud til- 
lægger sig i tvende Breve: „rex totius Angliæ et Dene- 
marchiæ et Norregiæ et partis Suavorum*^ ^). Som alt 
foran sagt, maa denne sidste Betegnelse rettes til Sela- 
vorum, Di8se» Breve ere ikke Knuds Originaler, som 
efter al Rimelighed have været udstedte paa Angel- 
saksisk, og dette, i Forbindelse med Brevenes øvrige 
Form, giver ingen Anledning til at være nænsom med 
Rettelser. . Der findes jo desuden Kilder nok, som an- 
give Raaderummet for Knuds Herskermagt, og Alle 
ønske at gjøre denne saa stor som mulig, men ingen 
af dem tillægger Kong Knud Magt over Sverrig^). Saa- 



sigtes Tistnok til samme Kamp, og man kommer i Tanker om 
ikke Forvezling af Sclavi og Svavi ogsaa her har spillet en 
stor Rolle i Retning af at overføre en Bedrift fra det ene 
Land til det andet. 

*) Saaledes Worsaae, den danske Erobring 325, hvorfra det er 
gaæt over i flere populære Skrifter. 

*) Nordiske Kirkes Grund læggeløe 455. 

') Se foran S. 327. Manch I. 2. 728: „Svaverne^ er snarere 
Slaverne eller Venderne, end Sviame. 

*) Mærkes maa dog, at den højst nheldige Chronicon Erici regis 
(Langebek I. 159) siger om Gamele Knat, at han nEstonicam 
gen tern subdidif og herskede over ^tria regna Danoram, 



330 Svenig hører ikke ander Kong Knud. 

ledes lyder Knuds Titel i hans gejstlige Love: „Gnut 
cyningc, ealles Eugla-landes cyningc and Dena cyningc 
and Nordrigena cyningc''. Encomium Emmæ siger, at 
han herskede over fem Biger: Danmark, Anglia, Bri- 
tannia (Wales), Skotland, Norge'), og Vilhelms Gene- 
alogi opfører tre Riger Danmark, Norge og England og 
desuden de slaviske Lande ^). Da vi nu desuden vide, 
at Kong Knud førte en Krig med Sverrig, som var 
uheldig, maa al Berettigelse til at slutte om mulige 
Erobringer i Sverig være udelukket, *og det svage 
Vidnesbyrd, som den nævnte Titel kunde give, være op* 
vejet ved langt stærkere Modbeviser. 

Der er imidlertid et andet Faktum, som har givet 
ny Impuls til den nævnte Antagelse. Der findes nemlig 
Møntformer — de ere repræsenterede ved nogle faa 
Exemplarer — hvilke bære den mærkelige Indskrift 
paa Aversen: „Cnut rex Sv."" og paa Reversen: „Thor- 
mod on Siht"". En engelsk Møntmester, som tjente 
Anund Jakob — thi hans Navn kj endes fra andre 
Mønter — har altsaa slaaet Mønt for en Rex Sveonum 
Cnut, og da en svensk født Konge med dette Navn ikke 
findes, maa det være den danske Kong Knud. 

Vi ville begynde med at gaa ud fra at Knud den 
Store virkelig har slaaet en saadan Mønt med et blandet 
svensk-dansk Præg. Skulde da virkelig en saa ubetydelig 
Gjenstand kunne bevise den store Kjendsgjeming, at Kong 
Knud havde erobret Deje af Sverrig eller opkastet sig 
til Overherre over dette Land^), naar, vel at mærke, 



Angloram et Norvegiæ"; men om fiarthecnut. at han «reg- 

navit super Daciam, Sveciam, Slaviam å Angliam**. 
') Encom. £mmæ II. 492. 
*) Script II. 156. Se foran S. 327. 
^) Jørgensen støtter sig endog alene til disse Mønter (S. 455), 

thi Titlen i Brevet (rex Snavoram) fortolker han, lige som 

jeg, som rei Sclavoram, se S. 445 Anm. 



Sverrig hører ikke under Kong Knud. 331 

samtlige Kilder i øvrigt tie aldeles stille om at Knud 
skulde have udstrakt sin Magt over Landet, ja, naar 
det eneste vi vide om hans Forhold til Anund Jakob 
er dette, at Kong Knud kæmpede en uheldig Kamp 
med ham? Mon ikke det højeste, som man med nogen 
Ret vil kunne slutte, er at Kong Knud tillagde sig Præ- 
tensioner paa Sverrig? 

Det var med meget forsigtige Udtryk, at Rigs- 
antikvar B. E. Hildebrand, som først beskrev denne Mønt, 
omtalte dens Forstaaelse 0. Det er da ogsaa nylig i 
en anden Anledning af en grundig Kjender af den Tids 
Mønter bleven udtalt, at hin Mønt umulig kan betragtes 
som slaaet ,af Kong Knud, men uden Tvivl skriver sig 
fra Anund Jakob og hans velbekj endte Møntmester Thor- 
mod i Sigtuna. Samme Forsker gjør opmærksom paa, 
hvorledes andre Mønter fra samme Tidsalder fremvise 
lignende Gaader. Saaledes findes paa en Mønt Kong 
Æthelreds Navn og som Møntmester Othinkar i Lund, 
medens dens hele Præg gjør det sandsynligt, at den er 
fra Kong Hardeknuds Tid, og paa en anden Mønt læses 
Magnus Rex og som Møntmester Lefr^ine i Lincoln, 
skjønt Magnus den Gode aldrig har hersket i England. 
Lefwine var derimod Møntmester hos Magnus's For^ 
gænger Hardeknud og er vel derpaa senere traadt i 
Magnus's Tjeneste*). Saaledes ere disse Mønter i Virke- 
ligheden at betragte som Misdannelser og Abnormiteter, 
fremkomne ved Vilkaarlighed eller Tankeløshed, og de 
kunne umuligt bevise Noget, som ikke støttes af histo- 
riske Kilder. 

Vi have saaledes udførligt dvælet ved dette Vit- 



') Angloeaziska mynt 148—149. 

') Se C. F. Herbst: „8ome further notes upon ,, Penny of Cnut 

Ihe Great : a rectification**. Namiamatic Chronicle XX. 326—231 , 

jfr. Third Series I. 65—66. 



332 Thorkil åtu Højea Død. 

landstogt og vQd forskjellige Spørgsmaal, som dermed 
stode i Forbindelse. I den Krønikenotits, som ledte os 
ind paa dette Togt, var tillige fortalt, at Kong Knud 
da havde Lejlighed til at forsone sig med Thorkil den 
Høje, at han gav ham Danmark i Forsvar^) og satte 
ham til Fosterfader for sin Søn, hvorimod Knud fik 
Thorkils Søn med sig til England*). — 

Nogle Kilder fortælle, at Thorkil døde en voldsom 
Død. Jomsvikingesaga c. 52 siger, at Knud havde Andel 
i hans Drab, i det han følte sig bedraget af ham i sin 
Tid ved Valget af en Hustru. De Kilder, som især ere 
begjærlige efter at fortælle hvorledes Ærkebisp Ælf- 
heahs Mord blev hævnet paa den Skyldige, fortælle at 
Knud sendte Thorkil paa Grund af forskjellige onde 
Handlinger, han havde udført, med kun. sex Skibe til 
Danmark og at han her ikke kunde vinde Tiltro hos 
Landets Høvdinger, som frygtede for, at han tænkte paa 
Oprør. Han drog derfor fra det ene Sted til det andet, 
indtil det lavere Folk tilsidst dræbte ham^). 

Knuds Svoger Ulf er formodentlig blevet indsat til 
Jarl i Venden. Først paa denne Tid bringe Sagaerne 
nogen Efterretning om hans Historie ; om hans tidligere 
Færd sige de Intet; men der er megen Sandsynlighed 
for, at han er en Ulf Jarl, som i Begyndelsen af Knuds 
Regering nævnes som Vidne under forskjellige Akt- 
stykker paa en temmelig fremragende Plads mellem 
andre Medlemmer af Knuds Familie og ved Siden af 
Eglaf Jarl, som jo var hans Broder^). 

^) MuDch (I. 2. 484 Anm.) har Uret i at paastaa, at Thorkil her 

er forvezlet raed Ulf, der i Følge Sagaerne blev Statholder i 

Danmark. 
'*) A.-S. Chron. (Abingd.) 10-25. Knud kom hjem før Juni 

Maaned. 
'*) Vita S. Elphegi, Langebek II. 453; noget lignende hos Will. 

Malmesb. Gesta Regum II. § 181. 
*) Kemble Nr. 735, Thorpe 305—307, (1020-1023) har følgende 



Knnd den Store og Kirken. 33^ 

Da han na tilmed af Adam af Bremen betegnes som 
^dux Angliæ'' ^), og da Navnet Ulf ikke findes efter 
denne Tid imellem Knuds Mænd, er der- vel ikke liden 
Sandsynlighed for at han paa dette Tog er bleven ind- 
sat som Høvding i Venden. 



IV Kong Knuds Forhold tit Kirken. 

Om nogen Sinde en Tidsalder har været gjennem-- 
strømmet af en almindelig og uimodstaaelig Bevægelse, 
da var det Tiden, der indfaldt Tusind Aar efter Kristi 
Fødsel og Virken paa Jorden. Med en Kraft, som kun 
Faa kunde modstaa, følte Fyrster og Folk Trang til at 
vandre om ikke i egentlig Forstand kristelige, saa dog 
Kirkens Veje. Naar man i Tanken flytter sig tilbage til 
Tiden omkring det nye Aartusindes Fødsel, bliver Øret 
fyldt som af en Klokkeklang, stærkere eller svagere, der 
lyder midt under alle de mange Stridigheder og Kampe, 
som Tiden i øvrigt kan have at fortælle om. Naturligvis 
spores denne Bevægelse mindre i det endnu halvt hedenske 
Nordea, men da under Kong Knud Kristendommen ende- 
lig sejrer og da han har overtaget Styrelsen af et gam* 
melt kristent Hige, mærker man fuldt ud Tidens Ret- 
ning, 



Vidner: Iric dox (Erik Jarl)« Godwinns dnz, Ulf daz, Eglaf 
dnx, Hakon dus (Eriks Sun); Nr. 740 (1021—1024) eammé 
Vidner i samme Orden. Thorpe 8. 324—327 : Ult eori, Eglaf 
eori, Leofric eorl, Harold eorl, Trie eorl; naar dette Brev 
heniøres af Thorpe til 1032, er dette urigtigt, se foran om 
Erik S. 322 Anm. 2. ^ 

') Adam II. 52: Wolf, doz Anglias. 8om et roisforstaaet Sagn 
om Ulfs Herredømme i Venden maa man vel opfatte den be- 
synderlige Efterretning i Ann. Pegavienses, PertzXVI. 324 f., 
Hoffmann, Scriptores Rer. Lusat. I., jfr. Sabm III. 502, Munch 
I. 2. 101, Archiv f. Sftchs. Geschichte I. 82 f. 



334 Knud den Store og Kirken. 

Knuds Forhold til Kirken maatte fremdeles be- 
stemmes ved hans Stilling som den, der skulde oprette 
et dansk Herskervælde i England; thi hvor ofte har 
ikke Grundlæggeren af et nyt Dynasti søgt Forbund 
med Kirken for at styrke sin .Stilling? Og her stod 
Knud lige over for en gammel og stærk Kirkebygning, 
hvis Brøst det vilde være let at afhjælpe og som maatte 
kunne yde ham en betydelig Støtte. Fremdeles maatte 
et godt Forhold til Kirken være en Følge af den For- 
sonlighedspolitik, som Knud havde valgt Thi var der 
Nogen, med hvem Kongen over et endnu ikke fuldt 
kristnet Folk maatte udsone sig og imod hvem han 
eller hans Folk havde Fortids Uret at oprette, da var 
Aet Kirken, hvis Rigdomme havde været en særlig Til- 
lokkelse og et udsøgt Maal for Vikingernes Plyndringer 
og hvis Helligdomme de ofte med Forkjærlighed havde be- 
sudlet Dette fortjener at fremhæves, fordi Knuds Virk- 
somhed for Kirken netop i saa høj Grad har Udseende 
af en Forsoning. Men endelig havde Knud et religiøst 
og fromt Sind, som uden alle politiske Maal og Side- 
tanker, følte sig dragen til Kirken og Gejstligheden. 

Knud lagde særlig Vægt paa at sone de Klostre 
og Kirker, som hans, hans Faders og hans Forfædres 
Anfald havde lagt øde; han byggede dem op igjen eller 
han prydede med Kirker de Steder, hvor han • havde 
kæmpet sine store Slag for at vinde England, saaledes 
især Assandun. Paa Højderne paa dette Sted byggede 
han i Forening med Thorkil en Kirke, ikke af Træ, 
men af Sten og Kalk; da den højtideligt indviedes (1020), 
vare talrige fornemme Danske og Engelske til Stede, 
der skjænkede Kirken Gav^r '). Ved den blev ansat 
som Præst en Ven af Knud, Stigand ^, som senere blev 



>) Will. Halmesb. II. § 181; A.-S. Cfaron. 1020; Fremman I. 471. 
') Jfr. Freeman I. 478. 



i» Knud den Store og Kirken. g35 

ÆrkebiBp af Canterbury. En anden Kirke, som Knud 
beskyttede, var Bury Si Edmunds. Dette sættes atter 
i Forbindelse med to Begivenheder af Normannernes 
ældre Historie. For det Første blev det ihukommet, 
hvorledes de Danske havde dræbt St. Edmund (870)^), 
og der var end videre opstaaet et Sagn om at Svend 
Tveskjæg skulde have faret voldsomt frem mod denne 
Kirke, der betjentes ikke af Munke, men af verdslige 
Præster; ban skal have haanet St. Edmund som en 
Helgen uden Værd og truet m^d Byens og Kirkens 
Brand, om en svær Skat ikke blev betalt, men da skal 
Svend pludseligt være falden død om'). Denne Kirke 
lod Kong Knud nu ombygge, i det han tillige fordrev 
de ikke munkeviede Gejstlige; han skal have sat Bene- 
diktinermunke fra Holme i Norfolk i Stedet derfor^ og 
givet Stiftelsen rige Gaver*). 

En anden Helgen, der skyldte Vikingerne sin Mar- 
tyrdom, var Ælfheah. Denne navnkundige Ærkebisp, 
hvis Død vi foran have fortalt (S. 263—64), var bleven 
begravet i St. Pauls Kirken i London, hans Lig blev 
nu ført tilbage af Knud til Canterbury i Overværelse af 
Emma og af Barnet Hardeknud *'^). Slige Forsonings- 
handlinger have vist ofte fundet Sted, og der er vist 
blevet udstedt mangt et Brev med lignende Indhold 
som det, der er bevaret om St. Marie Kirke i Exeter 
og hvorved Knud giver den Frihed for alle dens Ejen- 
domme, en Frihed som den havde bavt fra gammel 
Tid, men som var gaaet tabt ved at Kirken og Klostret 



') NormannerDe II. 63. 

') Florentius 1014. Freeman I. 402. 

') Jfr. en Annal i Liebermanns Qescbichtsquellen 137. 

') Wil]. Malmfsb. II. § 181. 6. Pontific. II. § 74 S. 155. 

^ Witl. Malmesb. O. Regum 1. II. § 181; 6. Pont. 1. II. g 76; 
A.-S. €hron. 1023; Osbern i Anglia 8acra II. 143, samme i 
Mabillon, Aet. Sanct. Ord. S. Bened. Sæc. 6, Pars 1, 123 f. 

22 



336 Knad den Store og Kirken. 

vare blevne ødelagte af Hedningerne og Privilegierne 
brændte^). Til yderligere Oplysning om denne Retning 
i Knuds Virksomhed lige over for Kirken hidsætte vi 
følgende Udsagn fra en gammel Kilde: „saaledes vidste 
han at rette alt, hvad han og hans Forgængere havde 
forbrudt, og aftvættede maaske lige over for Gud og 
sikkerlig lige over for Mennesker den Plet, som hans 
tidligere Uretfærdighed havde foraarsaget" ^. 

Hans Omsorg for en Gudsdyrkelse af national Ka- 
rakter viser sig fremdeles i det Bud, som hans Love 
indeholde om at helligholde St. Edvards Messedag og 
St. Dunstans. Det var allerede under Æthelred 1008 
bleven paabudt, at Kong Edvard den Yngre, der var 
bleven snigmorderisk dræbt 979, skulde mindes ved en 
aarlig Festdag ^, men Dunstan, Kong Edgars Raadgiver 
og den store Omskaber af Englands kirkelige Forhold, 
var hidtil endnu ikke bleven mindet af Kirken^), skjønt 
Paven havde optaget ham blandt Helgenerne. Fra nu 
af skulde ogsaa denne Reformator, i hvis Spor Kong 
Knud havde foresat sig at gaa, mindes af det engelske 
Folk. 

Der er for øvrigt mange Oplysninger om Kong Knuds 
Godhed mod Kirken. Saaledes skal han paa Emmas 
Tilskyndelse have skjænket Kirken og Klostret i Win- 
chester store Gaver og Kostbarheder, som forbavsede 



') Keroble IV. Nr. 729 (1019). 

*) Will. Malmesb. II. § 181. 

') Schmid, Gesetze 224. Æthelred V. c. 16. 

^) RdqcIs Love I. c 17. Freeman (I. 481) synes forudsntte, at 
St. DuDstaDB Dag alt tidligere var almindelig featligholdt. 
hvilket dog vist er meget tvivlsomt jfr. Stnbbs, Memorials of 
St. Dnnstan S. GIV. — Som et Gnriosam kan her mindes, at 
„quoddam collegiam in Dacia*' i Begyndelsen af 12te Aarh. 
paastnar, at det besidder Relikvier af St. Dunstan. Stabbs 
S. CX VII. 



Knad den Store og Kirken. 337 

Enhver, der besøgte Kirken; hnn skjænkede ogsaa 
Skatte til Kirkens Prydelse, den Gang Kong Knud 
tænkte paa at føre Krig med Slaverne eller Sven- 
skerne^). Glastonbury besøgte han lOSS, og i Ære- 
frygt for den Kirke, hvor hans „Broder"^ Edmund Jærn- 
side laa begravet — han holdt af at kalde ham saa- 
ledes ^) — bad han her andægtigt og skjænkede den et 
herligt Pallium med indvævede, mangefarvede Billeder 
af Paafugle, ligesom han bekræftede alle Privilegier^ 
som Forfædrene havde givet. Hans Goddædighed kom 
ogsaa Hide Kloster ^) og ^mange andre kirkelige Stif- 
telser til Gode. 

Men ogsaa Kirker i fremmede Lande betænkte 
Knud, og han sendte saaledes Helgenlevninger til den 
berømte Bisp Fulbert af Chartres^). Derfor skriver 
ogsaa denne i sin Takkeskrivelse^) til Knud: 

„Da vi saa den Gave, Du har skjænket os, maatte 
vi i lige Grad beundre Din Snildhed som Din Gudsfrygt, 
— Din Snildhed, fordi Du, som er en Mand, der er 
ukyndig i vort Tungemaal og som i det Fjæme er skilt 
fra os ved mellemliggende Land og Hav, ikke blot er 
greben af hvad der i Din Nærhed maa beskæftige Dig 
højligen, men fordi Du ogsaa med Flid tager vare paa 
vore Forhold, — og Din Gudsfrygt, fordi vi erfarede, 
at Du, der var bleven os nævnt som Konge over Hed- 



») Will. Malmesbnry. Q. Begnm 1. II. § 181, § 196, S. 307, 

331. 
'; Brevet meddeles bos William Malmesbary 1. II. § 185 (frater 

mens Bdmandns); § 184 (sic enim enmvocare solitus faerat). 

Freeman I. 486.. 
•) WiU. Malmeeb. Hist. IjfoTella 1. UI. § 50 (II. S. 752). 
*) Will. Malmesb. Geata R. 1. U. § 186 S. 316. 
') Bibi. Max. Patrom Lugd. XVIII. 27. Boaqoet, Historiens de 

France X. 466. 

22* 



338 Knud den Store og Kirkes. 

ninger, ikke alene var Kristen, men den gavmildeste 
Giver mod Kirker og Guds Tjenere'' ^). 

Det er derfor ikke saa forunderiigt, at den sam- 
tidige Munk, der fortæller hans Levned, kalder ham 
Bispernes Medbisp og Munkenes Broder, at han be- 
tegner ham som den, der forsvarer Enker og under- 
støtter de Faderløse, bygger eller smykker Kirker og 
hædrer Gejstligheden^). 

Det ligger udenfor vor Opgave at skrive Danmariis 
Historie paa denne Tid. Paa den anden Side er det 
sikkert nødvendigt at fremtage saa meget af den, som 
man vil have Behov for at belyse de Indvirkninger, der 
udgik fra det gamle hedenske Land til England og om- 
vendt, og for at fuldstændiggjøre det Billede af Knuds 
Regeringspolitik i kirkelig og verdslig Henseende, som 
det er vor Opgave at fremstille. Derfor maa vi dvæle 
nogle Øjeblikke ved Kong Knuds Stilling til den danske 
Kirke. 

Under Kong Knud indtræffe Hedningetidens sidste 
Dage i Danmark. Fra nu af høres næsten Intet eller 
Lidet om den gamle Hedendoms Tilhængere. Kong 
Knud borttager de sidste Levninger fra den gamle Tros 
Tid, han fortsætter den begyndte Ordning af Kirkens For- 



^) Uagtet allerede Lappenberg (I. 469) udtalte, at der ikke var 
nogen Grund til at øøtte dette Brev i Forbindelse med Knnds 
UdeolanderejBe (jfr. Breveta ovenanførte Udtryk), vil mnn sta- 
dig se det bragt i Forbindelse med den (se Breszlau, Konrad 
derZweite I. 139; Dehio« Erzbistnm Hamburg-Bremen I. Ud; 
Jørgensen, Nord. Kirkes Grundlæggelse 495). Knud har Jo 
vist aldrig været i Frankrig, hans Rejse til Rom faldt, ikke 
gjennem dette Land; han betegnes i Brevet som den, der op- 
holder sig i detFjæme; han kaldes endnu Hedningernes Konge 
osv. — Alt taler for at føre Brevet hen til Begyndelsen af 
Knuds Regering. Fulbert døde 10:28 eller 1029. 

') Encom. Emmæ, Langebek II. 492. 



Engelske Gejstlige i Danmark. 339 

liold, forøger de danske Bispedømmers Tal og udstyrer 
Kirkerne. 

„Kong Knud førte mange Bisper fra England til 
Danmark^ — saaledes taler Adam af Bremen, og hans 
Ord gjentages i yngre Kilder^). Dette er jo i højeste 
Orad sandsynligt og naturligt; men vi ville se, om der 
ikke herred ere forskjellige Forhold at mærke og om 
en Begrænsning ikke bør tilføjes. For nu at komme 
ind paa Enkeltheder, da staar der, at Knud hidkaldte 
fra England Bernhard til Skaane, Gerbrand til Sjæl- 
land, Reginbert til Fyen. Men disse tre Navne ere ikke 
engelske, men tydske eller franske, og man kan end 
ikke sige, at Adam har givet et angelsaksisk Navn eii 
tydsk Form. Saaledes maatte Bernhard tænkes helt 
omskrevet, om det gjengav et Navn som Beomhelm, 
Beomwulf osv. *). Gerbrands Forgænger i Roeskilde 
hed Godebald og kom i Følge Adam fra England^). 
Men dette Navn er ikke engelsk og findes ikke i en- 
gelske Regisiare^). Den fjerde i Rækken af Roeskilde 
Bisper er den berømte Vilhelm, Svend Estridssøns Ven> 
og om ham siger Saxo, at han var engelsk og havde 
yæret Knuds Kapellan ^). Her maatte man nu af den 
samme Grund som ovenfor fristes til Protest, thi Vilhelm 
er et Navn, som først komtner ind blandt Angelsaksen]« 
efter Landets Erobring 1066, og at denne Protest i 
dette Tilfælde vilde være fuldt berettiget, fremgaar af 
at vi af andre og sikrere Kilder vide, at han var en 



M Adam. Brem. II. 53. Chron. Erici Regis I. 159. 

') Man sammenholde hermed Registret til Monamenta Britan- 

niea. 
') Adam. Brem. II. 39: tune etiam Gotebaldam quendam ab 

Anglia venientem episcopnm in Sconia posuit doctorem. 
^> Til Ex. i Monnm. Brit., i Freeman, Norman Conqnest og 

William lialmesb. 
^) Saxo 548: genere Aoglaa. 



340 Engelske Oej^tlige i Danmark. 

Klerk fra Bremens Stifte). Adam nævner derimod en 
Kapellan hos Knud den Store Henrik, som bliver Bisp 
i Lund^). Men Henrik er aldeles afgjort ikke noget 
Navn, som Angelsakserne benytte ^) ; det indføres i Eng« 
land med de franske Normanner. Naar man véd, i hvor 
høj Grad Angelsakserne holdt over deres egne Navne 
og hvor let det derfor er at skjelne indvandrede Mænd 
fra de Indfødte, vil Rigtigheden af det her fremdragne 
Forhold blive end klarere. 

Her stilles i Virkeligheden et Spørgsmaal, som 
trænger til Besvarelse, og Svaret kan ikke være tvivl- 
somt. Det viser sig nemlig, at det vestlige Fastlands 
Kirke i det lOde Aarh.'s Slutning og i Begyndelsen af 
det følgende Aarhundrede har havt en stor Indflydelse 
paa Englands gejstlige Forhold. De engelske Konger 
havde tidligt kaldt Klerke fra Fastlandet herover for at 
indvirke paa de noget slappede Kirkeregler. Odo, den 
danske Bisp af Ramsbury, vilde ikke tage mod Valget 
til Ærkebisp af Canterbury, før end han blev Munk, 
men da Munkereglerne vare stærkt forsømte i England, 
udgik der Indbydelse til Odo, Abbed i Fleury ved Loire, 
som da med flere Munke kom til England og viede 
Odo til Munk. St. Osvald, der var en Brodersøn af 
Ærkebisp Odo, blev 961 Bisp i Worcester, 972 Ærke- 
bisp i York (t 992); han var i sin Ungdom i Klo- 
stret i Fleury og tog dér Kutten. Han indsatte 
Munke i Worcesterkapitlet i Stedet for sekulære Kan- 
niker og hentede Benediktinermunke fra Fleury, hvilke 



^ Se Jørgensen, Kirkens Grandlæggelse, Tillæg 91. 

*) Adam. Brem. IV. 8: in Anglia sacellarins Chnnd regis faisse 
narratnr. 

') Dette NavD findes ttndtagelsesvis én Qang. Heanrio minister 
er Vidne under Edgars Brev af 970 (Thorpe, Diplom. 239, 
Kemble III. 59 jfr. 87); men han er næppe en indenlandsk 
Mand. Om Edgars Indkaldelse af Fremmede se foran 8. 128. 



Engelske Gejstlige i Danmark. 341 

han anbragte i det af ham og Ealdonnan Æthel- 
vine i Grevskabet Huntingdon stiftede Ramsey Kloster. 
Vigtigst var naturligyis den Reform, som skyldtes Dun- 
stan. Han var som Abbed af Glastonbury bleven ad* 
jaget af Kong Eadwig (955—959) og havde fundet Til- 
flugt i Blandin ved Gent. Efter at han under Edgar 
var kommet tilbage, vedligeholdt han stadigt Forbin- 
delsen med dette Land. 

Under Edvard Bekjenderen bleve disse Forbindelser 
ved, og mange Præster vare Flandrere eller Lothrin- 
gere ^). Saaledes var Duduc, fra Saksland, under Knud 
bleven Bisp af Wells, og Klostret i Ramsey lededes af 
en Tydsker Wythman; Bispedømmet i Ramsbury blev 
1045 ledigt og overdroges af Kong Edvard til hans Ka- 
pellan Herman fra Lothringen. Leofric, som 1046 blev 
Bisp af Exeter, var engelsk af Fødsel, men havde stu- 
deret i Lothringen. Jarl Harald Godwinsøn var en af 
de ivrigste Beskyttere af det tydske Element i England. 
Da han indrettede i Waltham et Broderskab af sekulære 
Gejstlige (ikke Munke )^ indkaldte han Adalhard, en Lut- 
ticher af Fødsel, der havde studeret i Utrecht ^. 

Naar man først har faaet Øje paa, i hvor høj Grad 
et fransk og tydsk Element var fremtrædende i den 
engelske Kirke, vil man ogsaa kunne forstaa, at saa 
mange Gejstlige i Danmark kaldes Engelske og ere 
Franske eller Tydske. Thi hvad var naturligere og 
rimeligere end at Munke og Klerke, som vare indvan* 
drede til England fra Fastlandet, maatte være tilbøje- 
lige til paa ny at skifte Fædreland og lettere lode sig 
løsrive fra den engelske Jord ^). Kong Knud kunde jo 



^) Jfr. 1 det Hele Paalis Afhandling „Deutsche KirchenmftDner 
in England im 10. ond 11. Jahrhundert'' i GOtting. Gelehrte 
Anxeiger 317 f. 

'} Freeman, Norman Conquest II. 41, 79, 81, 83. 

') Jeg har ogsaa af den Grand dvælet ndførligere ved dette For- 



342 Engelske Gejstlige i D&omark. 

maaske endog have Grund til at foretrække saadanne, 
eftersom der jo i Danmark var nogen Gjæring i An* 
ledning af den store Indflydelse, som de Engelske for- 
mentlig fik onder hans Regering. 

Men om end flere af disse fra England kommende 
Gejstlige ikke vare Angelsaksere, saa vare dog sikkert 
mange det, og i hvert Fald maatte de føle sig nærmest 
knyttede til Englands Kirke. Nu var imidlertid Dan- 
mark bleven kristnet fra Tydskland, som havde været 
det første Land, der sendte sine Missionærer herop og 
fra hvilke ogsaa fremdeles de Gejstlige og den kirke- 
lige Kultur udgik til Danmark. Ansgars Bispesæde i 
Bremen havde saaledes en historisk Ret til at være den 
unge nordiske Kirkes Formynder og Beskytter. Et nyt 
Land begyndte at deltage i Missionærvirksomheden og 
syntes at skulle høste Frugterne af hvad saa mange 
tydske Mænd havde arbejdet for. Dette kunde ikke 
Andet end vække Skinsyge, og Knud maa have erkjendt^ 
at et Misforhold i Virkeligheden kunde opstaa. Paa 
følgende Maade blev dette nu udjævnet. Den oven- 
nævnte Gerbrand var bleven udvalgt til Bisp af Sjæl- 
land, men paa sin Rejse fra England derhen blev han 
fanget af Ærkebisp Unwan af Bremen, som ikke gav 
ham sin Frihed, £ør end han havde aflagt Suffraganed V. 
Senere sluttede Gerbrand sig nøje til Unwan og ovei> 
tog endog at føre Udsendinge fra Ærkebispen over til 
England, hvilke skulde overbringe Kongen rige Gaver 
og ønske ham til Lykke til hans Held i England, men 
tillige protestere mod engelske Bispers Indførelse i Dan- 



bold, fordi A. D. Jørgensen ikke har omtalt del i sin Kirke- 
kiistori€; allerede Fyeemao (I. 488, jfr. Bresalaa* Koarad II, 
I. 102) havde dog om de tre først nævnte Bisper bemærket, 
at deres Navne ikke løåe som angelfaksiske. 
') Adam. Brem. IL 93. 



£ngeUke Gejstlige i Danmark. 343 

mark. Knud gav efter og søgte i det Hele at komme 
i godt Forhold til Bremen. Han lod sig og sin Hustra 
og Søn optage i Bremer-Domkapitlets Broderskab Ot og 
han synes at have besøgt Unwan i hans gjenopbyggede 
Hovedsæde Hambnrg^). 

Det var maaske noget for tidligt at tænke paa 
GrundliBeggelsen af Klostre i Danmark, men nogle har 
der vel allerede nn været bygget. I Følge Ryaar- 
bøgerne skal Kong Knud være den Første, der førte 
Munke til Danmark % og Saxo siger, at han forbedrede 
Munkenes Kaar^). I øvrigt skulle vi senere ved Be- 
tragtningen af Kong Knuds Forhold til Norge komme 
tilbage til Spørgsmaalet om Klostrene i Norden paa 
den Tid. — 

Alt hvad der i det Foregaaende er berettet om 
Kong Knuds Forhold til Kirken, turde vel vise os, at 
han var en lydig Kirkens Tjener, der havde et vaagent 
i^e for at de Gejstlige havde en sikret økonomisk Til- 
værelse og for at Gudsfrygt og Hellighed agtedes i 
Landet. Der er Intet fortalt, som tyder paa, at Knud 
ikke uddelte sine Gaver af et beredvilligt Sind; tvært 
imod mærker man, hvorledes ban personlig er grebet 
og ledet af kristelig Fromhed og Offerberedvillighed. 
Vi skulle senere komme tilbage til Knuds Forhold til 
Beligionen; her skulle vi kun til Slutning hidsætte 
den smukke Fortælling om Knuds Ydmyghed og om 
den Lære, han bibragte sit Folk om den verdslige 
Herskermagts Ringhed lige over for Guds Vælde ^). 



^) Adam. Breaa. Scbol. 38. 

*) Adaaa. Brem, II. 58. 

■) Scriptores I. 159, 369. 

*) Stxo 558: monachalem quoque ordinem ubtriorem reliqait. 

*) I Følge et maaake uægte Brev af Knad åen Store har han 
»Med egen Haand laget en gylden Kroae af øit Hoved og sat 
den paa Alteret i Kirken i Dorchester*'. I samme Brev om- 



344 Kong Knads Ydmyghed. 

Den er bekjendt af Øhlenschlægers berømte Digt; den 
første Skjald, som sang om den, varGeffirei Gaimar, og 
vi hidsætte en Oversættelse af hans Vers^.' 

Tre Riger tjente nu under Kong Knud, 

Faa fristedes til at trodse hans Bud. 

0^ dog en Gang han mistede Magt, 

og et af hans Bud ej holdtes i Agt. 

Der ligger ved London ved Themsens Strand 

en Kirke — den Westminster hedder forsand; 

did Kongen kom paa gangende Fod^ 

ved Flodens Bred han stille stod; 

de Bølger rnlled paa flakken Strand 

og skyllede højt paa hviden Sand, 

mod Kongen de løb med trodsig Lyst. 

Kongen knuged sit Scepter mod Bryst 

og sagde til Bølgen: „Tilbage Du gaa, 

med Spiret ellers jeg skal Dig slaal*' 

Hen Floden sig lidt om hans Tale brad 

og Vandene videre fremad skød. 

Kongen end vented en Stand i Mag, 

da gav med sit Spir han Bølgen et Slag. 

Bølgen ei ænsed hans Overmod, 

den vælted frem over Kongens Fod. 

Da Kongen mærked, at Tiden skred 
og Bølgen for ham ej flygted et Fjed, 
med Hoffets Mænd han tilbage tren, 
og standsed omsider med Fod paa en Sten, 
løfted Haanden mod Øst og Øjet fra Jord. 
Laaner Alle nu Øre til Kongens Ord! 
,,Ham — som lader Hav og Bølge stige -^ 
i Tro man paakalde og Tak man sige I 



tales Havets Ebbe og Flod, og Rettighed over Vandet (Kemble 
Nr. 737, IV. 21). Brevet vil kunne anbefales de Forskere, som 
af enhver tilfældig Lighed søge at danne et Trin 1 Sagnadvik- 
lingen. 
^) Fortællingen findes mange Steder, saaledes hos Henrik af Hun- 
tingdon S. 757, Qaimar v. 4695 f., Hathæos Westmon. 1035. 
Verset omtaler ikke, at Knud aldrig senere satte Kronen paa 
sit Hoved, hvilket dng findeø i andre Kilder. 



Kong Knads Tdmygbed. 345 

Han hersker med Vælde^ i Svaghed jeg kan; 

til Død jeg fødte«, htm lever hver Stand ! 

Alt, som skabtes, lystrer hans Ord. 

Han være for stedse min Støtte paa Jord! 

Min Hu nu stander til Rom at drage, 

af Ham mit Land til Len vil jeg tagel^ 

Saa bliver til Rejsen der rastet med Flid, 

han vil fare afsted i aspildt Tid; 

med Goldet stoppedes Sækkene tnnge. 

Paa alle Broer, hvor frem de sig tvange, 

ved Bomme i Dale, ved Bjærgeled 

og hist paa Qæme Rigers Bred, 

han giver sit Guld og kjøber tillige 

uhindret Fart for Mænd af hans Rige. 

6t. Peters Penge, han i Skat lod tage, 

Igøbte dem fri for Rejseplage, 

og derved han virked, at nær og Qærn 

ej Engelskmand standses ved Baand og Jærn 

og for Synd, han øved, til Rom skal ej gaa, 

men hjemme ved Bod kan Renselse faa. 



¥'. Sioiffei i Uelgeaa, Ramerr€j»en. 

Kong Knud vilde ingenlojade opgive sine gamle Krav 
paa Norge, hans Faders 0% Bedstefaders Laod, til hvis Erob- 
ring eller Underkastelse der desuden var Forhold nok, 
som maatte opfordre ham. Kong 8vend havde sat Erik 
Jarl til at styre deu Del af Norge, som tilfaldt ham 
efter Svolderslaget, og Hakon Erikssøn Jarl havde arvet 
sin Faders Stilling, indtil Olaf Haraldssøn den Digre var 
kommet til Landet og havde fordrevet først Hakon, 
senere hans Farbroder Svend. Hakon var draget til 
Knud og opholdt sig endnu stadig ved hans Hof, til 
hvilket der desuden strømmede mange af de Mænd 
sammen, der vare misfornøjede med den strænge norske 
Konge og som nu derimod af Knud fik rige Belønninger. 
Fra andre Høvdinger, der bleve i Norge, kom der Bud 
om hvor tungt man følte Trykket af 01a& Styrelse og 



346 Kong Knuds Planer om Norg«8 Erobring. 

hvorledes man haabede ander Knud at vinde sin Fri- 
ked tilbage. Derfor raadede Hakon til, at man skulde 
sende Bud til Olaf og forlange enten Riget eller en 
Skat betalt i). 

Der blev da afsendt et prsegtigt udstyret Gesandt- 
skab, som bragte Brev og Indsegl med fra Kongen. 
Disse Mænd traf Olaf i Tønsberg, men han svarede 
med skarpe Ord og lod dem bringe dette Budskab til- 
bage : „Siger Kongen disse mine Ord, at jeg vil værge 
Norge med Od og Æg, saalænge mit Livs Dage vare, 
og ikke yde nogen Mand Skat af mit Rige**. Endnu 
i den samme Sommer kom nye norske Mænd til Knud, 
nemlig Aslak og Skjalg, Sønner af den mægtige Erling 
Skjalgssøn'). 

Kong Olaf havde imidlertid søgt en Forbundsfælle 
i et andet Land, som maatte føle sig stærkt truet af 
Kong Knud, nemlig hos Anund Jakob. Der maatte være 
al Sandsynlighed for, at Knud vilde vende sig mod 
Sverrig, hvis det lykkedes ham at underlægge sig 
Norge. Kong Knud maatte paa den anden Side frygte 
en Forbindelse mellem den norske og sveoake Konge, 
hvorved hans danske Hjemland, hvis Tarv han ikke 
kunde varetage saa personligt som England, maatte 
udsættes for Fare. Men et Forsøg paa at kjøbe Anund 
til Venskab lykkedes ikke, og Knuds med Guld rigt for*- 
synede Sendemænd vendte hjem med uforrettet Sag. 
Derimod lykkedes det Olaf at knytte et Forbund med 
Anund, og det viste sig snart, at de vilde forekomme 
Angrebet fra Knuds Side. 

Olaf sejlede da med 60 Skibe ned gjennem Kattegat 



') Snorre, Olaf d. Heil. 8aga c. 139. 

^j Snorre, Olaf d. Heil. Saga c. 140. I Følge den leg. Saga c. 

47 Tar en af Knuds kjæreste Mænd Slgard Formand i Sende- 

førden. Moneb L 3. OT5. 



Olaf og AniiDd slotte Forband. 347 

Og begyndte at hærge Sjællands Kyst. Anund Jakob 
drog frem paa samme Maade ved Skaanes Bred; han 
havde endog en Flaade paa 480 Skibe. Snart traf begge 
Konger sammen, og de lode forkynde, at de vilde erobre 
og underlægge sig Landet. Ulf Jarl havde imidlertid 
udbudt Leding og begyndte at samle Flaaden. Men dot 
synes som en vis Hakon fra Stangby i Skaane allerede 
tidligere har mærket, at Anund beredte sig til dette 
Tog og er ilet over til England^) for at underrette Knud 
herom. Nu skynder da Knud sig ogsaa med at møde i 
det truede Land. 

Den Flaade, hvormed Knud sejlede fra England, 
skildres som stor og pragtfuld. Paa hans egen konge- 
lige Drs^e var Stævnen smykket med et gyldent Hoved ; 
den talte 60 Rum og roedes altsaa frem af lige saa 
mange Aarer paa hver Bord, og Seglene vare stribede, 
med blaa, røde og grønne Farver. Hakon Jarls Skib 
var smykt paa samme Maade og havde 40 Rum. Alle 
Skibene, hvoraf mange vare store og velbygte, vare des- 
uden malede over Vandlinien, og hele Udrustningen var 
glimrende ^). 

Først drog Kongen til Limfjorden og derpaa videre 
til Øresand, men Oluf og Anund vare ved Rygtet om 
hans Komme sejlede op langs Skaanes Kyster for at 
naa den svenske Grænse. De lagde sig ind i Helgeaa, 
og her naaede Knud dem. En Kamp udspandt sig snart, 
men dens Udfald fortælles paa forskjellig Maade. Om 
Knud ikke led et fuldstændigt Nederlag, var han ikke 



*) pen Slutnings som Jørgensen S. 492 drager af et dunkelt og 
derhos ukorrekt Skjalde vers, ut Knads Søn — Jørgensen siger 
Svend — ogsaa skulde være draget over til Knad, synes ikke 
tilladelig. 

^ Hist. Olaf d. Heil. Saga c. t37. Snorre, Olaf d. Heil. Saga 
c. 157. 



348 Blagel i Heigeaa. 

heldig, og den Qendtlige Flaade kuade uhindret drage 
!Kord paai Dermed var denne Krig til Ende. 

Ikke længe efter begyndte nemlig flere svenske Høv- 
dinger, som vare kjede af den lange Hserfærd, at drage 
lyem. Kong Anund vilde da opløse Flaaden, men Olaf 
modsatte sig det, indtil den svenske Konge selv blev 
utaaboaodig og forlod Olaf med sine Tropper. Omsider 
besluttede Olaf sig da til at opgive videre Kamp og 
drog over Land tilbage til Norge, medens Skibene blevo 
liggende i en af Kong Anunds Havne. 

Kong Knud var imidlertid ved Mikkelsdagstid (28de 
September) kommet til Roeskilde, og da han ikke længe 
efter erfarede, at den i^endtlige Hær var opløst, kunde 
han betragte Felttoget som endt. Men førend vi gaa 
over til at berette om, hvad han derefter skred til, maa 
forskjellige Forhold omtales. 

Vi have nemlig hidtil fortalt denne Krigs Historie, 
saaledes som det lader sig gjøre, naar man skyder aUe 
Tvivlsmaalene til Side for kun at berette om det, som 
er sikkert og uomstødeligt. Men om mange Punkter af 
Krigen have Kilderne yderst afvigende Efterretninger, 
og deriblandt især om det Spørgsmaal, hvem der var 
Høvdinger paa dansk og svensk Side. 

Krigen kom overraskende paa Knud, derom synøs 
Kilderne enige, og deri synes den største Fare at have 
bestaaet. Thi noget afgjørende Nederlag kan Knud 
ikke have lidt, eftersom han strax begiver sig paa en 
Rejse til Rom og allerede Aaret efter bereder sig til et 
Tog til Norge. Vi have set, at Knud 1023 havde sat 
Thorkil den Høje til at styre Danmark som Værge for 
sin Søn. Herved kan ikke menes Hardeknud, da han 
endnu i Sommeren 1023 efter Knuds Hjemkomst opholdt 
sig i England og da desuden Sagaerne sige, at Knud 
1028 paa sin norske Rejse indsatte Hardeknud til Konge 
i Danmark; det har vel derfor snarest været Harald,. 



Slaget i Helgeaa. 349 

Ælfgifas Søn. Thorkil er imidlertid død et af de føl- 
gende Aar, saaledes som det foran er fortalt, og da 
har vel Ulf Jarl, som var Herre i Jomsborg, oYértaget 
Magten. 

Den Gang de fremmede Konger nærmede sig Dan* 
mark, skal i Følge en meget bekjendt Fortælling Ulf 
Jarl have ladet Hardeknud -— som paa den Tid maa 
være kommet til Landet — vælge til Konge for at 
Landets Borgere kunde bedre samles under et fælles 
Forsvar. Fagrskinna véd nærmere Besked om at Ulf 
under et Besøg i England hemmeligt skaffede sig et 
Brev fra Dronning J^mma med Knuds Segl under, hvori 
de danske Høvdinger opfordres til at tage Hardeknud 
til Konge (c. 113). Dette kunde stemme meget vel 
med Emmas Karakter; hun var herskesyg, og hun havde 
jo fordret af Knud, at hans Børn med hende skulde 
arve England;- hun .har maaske nu villet virke for at 
hendes og ikke hans Slegfreds Barn Harald skulde være 
Herre over Faderens hele store Rige. Da Knud kommer 
til Stede, straffer han sin Svoger for hans forhastede 
Gjeming, men de droge i Forening mod Svenskerne. I 
Kampen skal Ulf være kommet Knud til Hjælp, men da 
han senere uforsigtigt minder Knud om Nederlaget ved 
Helgeaa, lader denne Ulf dræbe. 

Ogsaa andre Røster lade sig høre og aflægge en 
hel anden Beretning. I Følge Saxo var Ulf en ligefrem 
Forræder mod Knud. Ved List havde han opnaaet 
Ægteskab med Knuds Søster, men af Frygt for Knud 
flygter han over til Svenskerne. Han ophidser Kong 
Anund til en Kamp mod Knud og deltager selv i den, 
men undslipper, og senere tilgiver Knud ham for sin 
Søsters Skyld O- D& ^^^^ snart efter driller Knud med 
Uheldet i Kampen, lader Knud ham myrde. 

') Saxo 516 f., 522. 



S50 Slaget i Helgeaa. 

Man siger nu gjærne,' at dette beror paa en Mift- 
forstaaelse af Saxo, som har forvexlet Ulf, Thorgilg 
Sprakaleggs Søn, med den ene af de Syenskes to An* 
førere^ hvilke i Følge de engelske Kilder vare Ulf og 
Ejlif. Disse Høvdinger omtales ikke i de nordiske 
Kilder, og det er ganske mærkeligt, at Ejlif var Navnet 
paa en bekjendt Viking, nemlig Ulfs Broder, Thorgils 
Sprakaleggs Søn, der var Høvding under Knud og kæm- 
pede halvt paa egen Haand med Waliserne ^). Og endnil 
en anden Omstændighed taler for at Saxo dog maaske 
kunde have Ret, nemlig at Svend Ulfsøn var saa lang 
Tid paa Flugt fra Danmark. Svend har fortalt Adam 
af Bremen, at han i 12 Aar var i Hærtjeneste i Sver* 
rig^). Men hvorfor skulde han være flygtet, naar hans 
Faders Brøde kun var en letsindig Ytring og ikke der* 
imod et Forræderi? Endelig kan man forstaa, om 
Estrids Familie følte sig knyttet til Sverrig; i Øster- 
gøtland laa de store Besiddelser, som Sigrid Storraade 
havde efterladt Slægten. 

Disse Tvivlsmaal staa altsaa endnu tilbage at op- 
klare, men deres Løsning vedrører snarere Danmarks 
end Englands særlige Historie, hvorfor vi her kun have 
ønsket at gjøre opmærksom paa dem. 

Vi have set, at Kong Knud allerede før Oktober 
Maaned 102G var i Roeskilde ^). Han har i de følgende 



') Se foran S. 260 og 1 det følgende Stykke IX. 

*) Adam. Brero. II. 71: aob qao ianior Saein, ftlios Wolf, mifi* 
tavil in Snedia 12 annis. 

^) At Kampen ved Helgeaa maa have staaet 1 Aaret t026, kan 
ses deraf, at Kong Knud i sit Romerbrev, der er skrevet 
strax efter Paasken 1027, omtaler denne Kamp. Thi knn til 
denne kan der sigtes ved følgende Ord: Denemarciam eo, 
pacem et firmum pactom omniam Danorum consilio cam eis 
gentlbus et populis compositnrus, qui nos et regno ei vita 
privare, si eis possibile esset, volebant sed non poterant, Deo 
ecilicet virtutem eornm destrnente. A.-S. Chron. beretter om 



KoDg KDttds RomerrcJBe. 351 

Maaneder erfaret den fjendtlige Hærs Opløsming, og 

han kan da tænke paa andre Forehavender. 

* 

Det er foran fortalt, at Knud havde Tanken hen- 
vendt paa en Romerrejse. Naar den skulde ske, har 
han maaske ikke ytret til Nogen, men han har ventet 
paa det gunstige Øjeblik, da der var Fred hjemme og 
da hans stærke Haand ikke vilde savnes. Hans Stilling 
til Paven og Gejstligheden maatte opfordre ham til et 
Besøg i Rom, hvorhen hans eget religiøse Sind og hans 
store Virkelyst og rejsefærdige Natur desuden maatte 
kalde ham. Desuden var det almindeligt blandt Fyr- 
sterne paa den Tid, at de i det Mindste én Gang droge 
til Rom. Som den fromme Kong Robert af Frankrig 
var søgt derhen, saaledes ånde vi, at kort efter Knuds 
Rejse Sihtric, Søn af Olaf, de Fremmedes Konge i 
Dublin, og senere Olaf, Søn af Sihtric, Macbeth, Konge 
af Skotland, Thorfin Jarl af Orknø, for ikke at tale om 
Mænd som Erik Jarl, Ejnar Tambeskjælver og mange 
Andre, begave sig paa denne Pilgrimsfart O- 

Kong Knud bestemte sig altsaa efter de overstaaede 
Kampe til at drage afsted, formodentlig ved Juletid. 

Knuds Komerrejse bar længe været et meget omtvistet 
Punkt, og det frembyder megen Tvivl med Hensyn til Tids- 
regning og Rejserute. Vi henvise særlig til den Behandling, 
dette Spørgsmaal hftr faaet hos Lappenberg I. 476-— 477, 



Slaget ved 1025. Munch var allerede opmsrksom paa, at her 
aigtedea til en nylig: endt Kamp, og da det ikke stemmede 
med Sagaerne, t«nkte han sig to forskjellige Slag ved Helgeaa 
(I. 2. 735); først Jørgensen (Tillæg S. 57) har hævdet, at 
Brevet sigter til det hekjendte Slag, som altsaa har fundet 
Sted et halvt Aars Tid forinden. 
*) Slsmondi, Histoire des Fran^ais lY. 1(M). Annals of Loch Cé 
1028. Skene, Celtic Seotland I. 407. Orkneyinga S. 84 f^ 
Munch I. 2. 483, 662. II. 218. 

23 



352 Kong Knuds Romerrejse. 

Munch I. 2. 680 — 685, A. D. Jørgensen, Kirkens Grundlæg- 
gelse S. 495 f. Tillæg IX. S. 55 f. 

Uagtet de engelske Kilders afvigende Opgivelse maa det 
i Henhold til den sikre Angivelse i de tydske paalidelige 
Kilder staa fast, at Knud var i Rom i Paasken 1027 ; derom 
ere da ogsaa alle Forskere nu enige. Om den øvrige Rejse- 
rute afvige Meningerne derimod fra hinanden. 

Ved Behandlingen af dette Spørgsmaal bør man ganske 
sikkert lade Sighvat Skjalds Vers helt til Side. Det er haab- 
løst at lokke noget ud af dem i kronologisk Henseende. D& 
nu tilmed Jørgensen (S. 58) udtaler, at Versene ikke afgive 
noget afgj ørende Bevis, men kun medføre en Sandsynlighed 
for den Antagelse, som han forfægter, lader jeg dem helt ude 
af Betragtning« 

Jørgensen har sikkert Ret i, at denne Rejse er udgaaet 
fra Danmark (S. 494 T. S. 56, 57); thi herfor tale bestemt 
Udtrykkene i Brevet: „eadem via qua exivi regrediens Dene- 
marciam eo'*, og dette bestyrkes af William af Malmesburys 
Fortælling om at Bisp Living „cum eo Danimarciæ multa 
conversatus tempore in Romano itinere comitatui adhesif^ 
(Gresta Pontif. II. § 94). Derimod er det ikke rigtigt at 
udlede dette af den Maade, hvorpaa Knud i sit Romerbrev 
fortæller om sin Rejse; „først nu fortæller han sit engelske 
Folk, at han overhovedet er rejst**, siger Jørgensen (Tillæg 
S. 56). Brevet er imidlertid en Art Trontale, og i dem 
hænder det ofte at Noget fortælles Folket, som allerede er 
alment bekjendt. Desuden benytter det ovenfor S. 313 f. 
meddelte Brev fra Aaret 1020 samme Udtryk; men her var 
Rejsen Englænderne fuldkommen -bekjendt og udgaaet fra 
England. — Lige over for disse Kjendsgjeminger har det 
ikke Vægt, at Fagrskinna c. 117 siger: ^^Knutr konungr ger5i 
fer5 sina af Englandi suSr nm sjå**, og naar Encomium 
Emmæ S. 493 udviser, at han var i Flandern paa Udvejen 
og Knytlingasaga c. 17 siger: „Kniitr konungr gekk af Flæ- 
mingjalandi til Rémaborgar** — da kan dette let forklares 
ved, at Knud er gaaet over Ribe til Flandern og derpaa 
mod Syd. 



Kong Knuds Romerrejse. 353 

I Brevet siger han, som alt sagt, at hans Hjemvej skal 
være den samme som Udvejen, hvorfor ogsaa Florentius ud- 
taler: „dum ipse Roma rediensper viam quam ierat Dene- 
marciam priusquam Ångliam peteret"; William af Malmesbury, 
Gesta Pontif. II. § 94 bekræfter dette yderligere, idet han 
udsiger, at Bisp Living forlod Knud og bragte hans Brev 
og Budskab til England, medens Kongen rejste over Land 
til Danmark: explicitis apud Romam negotiis cum rex ped- 
estri via Danemarkiam contendisset, ille regiarum epistolarum 
bajulus et mandatorum ezecutor futurus navigio Angliam 
venit. Naar Suhm (Historie af Danmark III. 626 — 627) og 
Munch (I. 2. 728^ alligevel lade ham forandre sin Plan og 
drage hjem til England, saa var dette grundet i at Forsken^ 
tidligere maatte bestræbe sig for at bringe en Forsoning til 
Veje med Sagaernes Beretning om at Danmark var bleven 
overfaldet af den norske og svenske Konge under Knuds 
Bomerrejse og at han,, da det meldes ham, skynder sig at 
samle en Hær i England for at drage mod de indfaldende 
Fjender. Nu har man imidlertid set, at denne Tidsregning 
er urigtig og at Helgeaakampen maa falde før Romerrejsen, 
og der er derfor ingen Grund til at fravige Kildernes Ud- 
sagn om at Knud drager til Danmark først. Da Jørgensen 
rigtigt har henlagt Helgeaaslaget til 1026, kan jeg ikke ret 
indse, hvorfor han vil antage, at Knud har forandret sin 
Plan for Hjemrejsen (S. 497). 

Da nu som alt sagt Krigen ved Danmarks Grænse 
var død hen, besluttede Kong Knud sig til Udfarten. 
Vejen gik langs Vesterhavets Kyst ned til Flandern. 
Om hans Ophold i Klostret St. Omer have vi Vidnes- 
byrd af den Munk, som har skrevet hans og Dronning 
Emmas Levned. Da jeg den Gang var Broder i Klostret 
— saaledes fortæller denne — saa jeg selv, hvorledes 
Kongen med største Ærefrygt og med Øjnene fæstede 
mod Jorden skred ydmygt frem gjennem Klostrets Haller. 

Under Bøn og Graad paakaldte han Gud, slog sig for 

23* 



354 Kong Knuds Romerrejse. 

Brystet og sukkede til den Højeste, at han dog ikke 
maatte være udelukket fra hans Miskundhed. Paa Al- 
teret lagde han en kostelig Foræring, ja jeg saa, hvor- 
ledes han opsøgte hvert eneste Altar om end nok saa 
ringe, trykkede et Kys paa det og ofrede. Derefter 
lod han de Fattige forsamle sig, og Hver fik sin Gave ^). 

Knud drog derpaa ned gjennem Burgund til Italien, 
og overalt optraadte ban paa samme rundhaandede 
Maade lige over for Kirker og Klostre, hvorfor hans 
Ros ogsaa var i Alles Munde ^). I Rom traf han sammen 
med Tydsklands Hersker Konrad U of med Kong Ru- 
dolf af Burgund. Denne Sammenkomst var vist hverken 
aftalt eller helt tilfældig. Kong Knud kan i Danmark 
have hørt, at Kong Konrad opholdt sig i Norditalien 
og kan have tænkt at han paa en Romerrejse kunde 
træffe sammen med ham. Hos Kong Rudolf havde han 
bestemt Ærinde ; undervejs har han vel erfaret, at denne 
i Henhold til et Kejseren givet Løfte var .draget til 
Rom. 

Kejser Konrad var imidlertid om Tirsdagen d. 21de 
Marts i den stille Uge draget ind i Rom. Paa Paaske- 
dag fandt den højtidelige Kroning Sted i Peterskirken ^). 
Der var en glimrende Forsamling af tydske og italienske 
Bisper til Stede, saa at man endog talte 70 af de højeste 



*) Enoom. Emmæ. II. 494. 

') Bonqaet, HiBtoriens de France X. 263, 384. 

•) Naar Jørgenseu — som flere ældre Forfattere — adtaler, at 
ifKroningen faodt Sted, ikke som ellers i Peders, men i 8t. 
ApOBtoli Kirken^ (6. 496), da maa han have overset de Op- 
lysninger, som ere fremkomne herom hos Qregorovius, Ge- 
schichte der Stadt Rom (IV. 35). Det er ikke tænkeligt — 
siger denne Forf. — at man ved en Kejserkroning skulde 
hav« foretrukket en ubetydelig S<)gnekirke for Peterskirken^ 
hvis Benyttelse da Intet kunde hindre, og Kildens Udtryk «ba- 
silica apostolorum" passer meget vel paa Peterskirken, der 
tillige var viet begge Apostlene. 



KoDg Knude Romerrejse. 355 

Gejstlige; men blandt de verdslige Herrer indtoge de 
to Konger Knud og Rudolf den første Plads. Efter at 
Konrad og hans Gemalinde Gisela vare blevne kronede 
og Messen var sungen, skred den nye Kejser med Knud 
og Bobert ved sin Side tilbage til sit Palads. 

Knud maatte naturligvis have meget at forhandle 
baade med Paven og Kejseren foruden med de andre 
Fyrster. Og hvad der da var paa Bane, læres bedst 
af det bekjendte Brev, som Kong Knud skrev hjem til 
sit Folk. „Det skulle nemlig Alle vide, at ved selve 
Paaskehøjtiden var en stor Mængde fornemme Mænd 
til Stede i Rom sammen med Pave Johan og Kejser 
Konrad, ja alle Fyrster, som herske over Folkene 
imellem Monte Gargano og det modsatte Hav. Alle 
modtoge de mig med Hædersbevisning og ærede mig 
ved kostbare Gaver ; men især blev der ydet mig Hæder 
af Kejseren ved forskjellige Gaver og kostbare For- 
æringer, saa vel af gyldne og sølverne Kar som af 
meget kostbare Kapper og Klædninger. Jeg talte dér 
med Kejseren og Paven og de tilstedeværende Fyrster 
om hele mit Folks, saa vel Danskes som Engelskes 
Fornødenheder, at der skulde indrømmes dem billigere 
Lov og sikrere Fred under Rejser til Rom, saa at de 
ikke skulle besværes ved saa megen Vejspærre under 
Farten eller udmattes ved uretfærdig Told. Kejseren 
tilstod mit Forlangende, og Kong Rudolf, som især er 
Herre over disse Færselsled* og alle Fyrster bekræftede 
ved Paabud, at mine^ Mænd saa vel Kjøbmænd som 
Andre, der ere paa Pillegrimsrejse , skulle, uden at 
trænges af spærrende Bomme og af Afgifter, i fuld 
Fred med Lovens Beskyttelse drage i Sikkerhed til 
Rom- og tilbage. Jeg kærede desuden for Paven, og 
jeg angav, at det mishagede mig højligen, at mine 
Ærkebisper skulde trykkes af saa overvættes store 
Pengeafgifter, som der nu fordres af dem, naar de efter 



356 Kong Knnds Romerrejse. 

sædvanlig Skik søge til Rom for at erhverve sig Pal- 
lium ; og det blev bestemt, at Sligt for Fremtiden skulde 
ophøre. Saaledes blev Alt hvad jeg til mit Folks Tarv 
fordrede af Paven og af Kejseren, eUer af Kong Rudolf 
og de øvrige Fyrster, igjennem hvis Lande vi søge til 
Rom, bevilget paa den velvilligste Maade, og hvad de 
havde tilstaaet, bekræftede de med Ed og med Vidnes- 
byrd af 4 Ærkebisper og 20 Bisper foruden en utallig 
Mængde tilstedeværende Hertuger og Fornemme. Der- 
for takker jeg inderlig den almægtige Gud for at jeg 
heldigt har kunnet udføre Alt det, som jeg havde fore- 
sat mig i mit Sind, og over at jeg har bragt mit For- 
sæt til Udførelse." 

Her£^f frerogaar, hvad der ogsaa lod sig formode, 
at Kong Knud, foruden at være greben af den da al- 
mindelige Trang til at søge hellige Steder, har havt 
særegne politiske Formaal med sin Rejse*). Maaske 
ere mange andre Forhold blevne bragte paa Bane mellem 
Kejseren og Knud, saaledes Spørgsmaalet om den Land- 
strækning, der hed den danske Mark^). 



*) JørgeDSeDs Opfattelse, at Rejsen har ,,en rent personlig Ka- 
rakter" (S. 496j off at Udtrykkene i hans Romerbrev ,inde- 
lukke enhver Opfattelse af Rejsen som en politisk elier verdens- 
historisk Begivenhed, saaledes som den bestandig fremstilles*' 
(S. 56), kan jeg derfor ikke dele. Jørgensen støtter sig til 
Brevets Indledning om at han først nu underretter Englæn- 
derne om at han er draget bort, men han fortolker her urig- 
tigt (saaledes som er paavist foran 1^. 352), og det forekommer 
mig, at det vilde være lidet stemmende med Knuds Karakter, om 
han, den første danske Konge, som besøger Rom, ikke havde 
gjort denne Rejse til en politisk Akt, hvad den jo desuden 
blev ved sine Resnltater. Det vilde derimod naturligvis være 
urigtigt at fremstille Rejsen som en „verdenshistorisk^ Be- 
givenhed, men jeg véd ikke, at dette er aket. 

') Se i øvrigt om Knnds Ophold i Rom Giesebrecht, Kaiserzeit 
(1ste Aufl.) II 230—234; Breszlan, Jahrbucher des deat«chen 
Reichs uuter Konrad II, I. 139, 146-147. 



Kong Knuds Planer mod Norge. 357 

I sit Brev til Hjemmet havde Knud sagt, at ban 
tænkte paa at drage fra Italien ad samme Vej, som 
han var kommet, til Danmark for her at bringe en 
andelig Fred til Veje. Han har vist ogsaa fulgt den 
saaledes lagte Plan, men i Danmark bar ban erfaret, 
at Fjenderne senere ikke have ladet høre fra sig, og 
han er da i Efteraaret 1027 omsider draget hjem til 
England. 



F/. Norges Erobring. 

Kong Knud vilde hævne Kong Olafs Overfald paa 
Danmark og desuden gjøre Alvor af sine Planer om at 
underlægge sig hans Bige. Mange norske Misfornøjede, 
saasom Thore Hund og Erling Slrjalgssøn, havde efter- 
haanden sluttet sig til Knud og havde gjort Hærtjeneste 
under ham. Knud rustede sig nu med Kraft for at 
vende sine Vaaben mod Kong Olafs vaklende Magt. 

Men Knud havde ikke blot Vaaben til sin Tjeneste; 
han havde kjække, indtrængende Forløbere, Bestikkel- 
serne. Knud var aldrig sparsom, hvor han troede Guldet 
kunde virke, og det meldes baade af engelske 0) danske ^) 
og norske Kilder, at han i dette Tilfælde har anvendt 
det i rigt Maal. 

Medens Thore Hund var bleven tilbage hos Kong 
Knud, var Erling Skjalgssøn draget op til Norge og 
med ham fulgte Sendemænd fra Knud, vel forsynede 
med Guld og Penge. De droge om Vinteren vide om 
Land og udbetalte de Summer, som Kong Knud alt tid- 
ligere havde lovet Forskjellige, og Pengene uddeltes 



') Florentius 1027: multnm aari et argeoti qoibusdam illornm 

misit etc. Liebermann, Geschichtoqaellen 127. 
') Saxo 520. 



358 KoDg Knads Planer mod Norge. 

saa rigeligt, at de fik kjøbt Mange til Venskab med 
Knud. Nogle tilstode aabenbart deres Frafald, men der 
tar Flere, der skjulte det for Mængden. Kong Olaf 
spurgte denne Tidende, hvorom jo Mange vidste at for- 
tælle, og det blev det almindelige Æmne for Samtale 
mellem Hirdmændene O* Saaledes kvad Sighvat Skjald 
dette Vers: 

Avindsmænd af Kong Olaf 
aabne Pnnge os bringe, 
Løn loves højt for Herrens 
Hals, som ej falbydes. 
Mand, som for tange Halme 
mildsæl Herre sælger^ 
til malmsorten Helved stander, 
Straffen dér vil ham træffe I 

Saadant maatte nødvendigvis vække Olafs Mistanke 
og sætte bam i allehaande Stemninger. Derfor havde 
han ogsaa set med Tvivl paa Sighvat, der nylig var 
kommet hjem fra en Englandsrejse. „Jeg véd ikke om 
Du nu tænker paa at være min Staller, eftersom Du er 
bleven Knuds Mand?" sagde han til ham. Men Sighvat 
svarede : 

Knud, paa Qaldet ej karrig, 
kræved mig, om jeg ej evned 
tjene ham huldt som jeg bylded 
Herskeren ædle Olaf. 
^KuD én Mands Tjener hver Time — 
tykkes mig — lykkes det være I 
Saadant man ofte mig sagde, 
sandet det har vist Mangen I"* 

Da sagde Kong Olaf, at Sighvat skulde gaa til det 
Sæde, hvor han forhen plejede at sidde, og denne gjen- 
vandt snart sin Herres forrige Velvillie^). 



^) Snorre, Olaf d. H. Saga c. 171. 

>) Hist. Olaf d. Helliges Saga c. 152. Snorre c. 170. 



Norges Erobring. 359 

Det rygtedes nu i Norge, at Knud samlede store 
Troppemasser i Danmark og at hans Hensigt var at 
lægge Norge ind under sit Vælde. Denne Udsigt til et 
Angreb gjorde imidlertid atter, at Olaf fik saa meget 
mindre Mandskab, idet alle de, som ønskede at under- 
støtte Knuds Sag, holdt sig tilbage ^)- 

Knud Tar draget ud fra England med 50 Skibe '^), 
men i Danmark forøgede han sin Styrke med en hel 
Flaade, som han hårde ladet samle i Limfjorden, saa 
at i alt 1440 Skibe af alle Størrelser skulle have staaet 
under Sejl op mod Norge ^). 

Knud landede ved Ågder og lod strax stævne til 
Ting, hvorpaa Bønderne kom sammen og hyldede ham 
og gave Gisler. Dette gjentog sig i alle Fylker, efter- 
haanden som Knud drog Nord paa; overalt toges han 
til Konge, og han indsatte Sysselmænd. Saaledes fik 
Erling Skjalgssøn en meget stor Forlening, nemlig alt 
Land mellem Stad og Rygjarbit. Tilsidst naaede Knud 
Nidaros, hvor han stævnede 8 Fylker til at møde paa 
Øreting. Her blev han tagen til Konge for hele Norge. 
Thore Hund var faret med Kongen fra Danmark, og han 
og Haarek af Thjotta bleve nu Kongens Lendermænd 
og svore ham Troskab. Ligesom disse Høvdinger fik 
Len og store Gaver, saaledes fik alle andre Lender« 
mænd, der hyldede ham^). 

Saaledes var et helt Rige vunden for Knud, uden 
at Sværdet blev draget eller Buen spændt. Rigtignok 
var det kun Kystfylkerne, der havde bøjet sig, og Viken 
og Oplandene løde endnu Kong Olaf. 



M Hist. Olaf d. Heil. Saga c. 162. SDorre c. 178. 
') A.S. Ghron. 1038. 

') Muoch, Norske Folks Histone L 2. 747. 
^ Hist. Olaf d. Heil. Saga c. 164; Snorre c. 180; Munck L 3. 
748-749. 



360 Norges Erobring. 

Der stævnedes nu til en stor Sammenkomst, hvortil 
baade Knuds danske og engelske Krigere og de norske 
Bønder og Stormænd skulde møde ; thi Kong Knud vilde 
bekjendtgjøre , hvorledes han tænkte at styre de tre 
Riger. Han satte da Hardeknud') i Højsædet hos sig, 
gav ham Kongenavn og tillagde ham Danmark. Norge 
tildelte han derimod sin Søstersøn Hakon Jarl at be- 
styre. Samtidig smigrede Knud Ejnar Tambeskjælver, 
hvem han gav store Gaver og udpegede som den Mand, 
der vilde have været nærmest til at styre Landet, om 
Hakon ej havde været, hvorfor Ejnar ogsaa hyldede 
Knud «). 

Nu drager Kong Knud paa ny mod Syd for at fuld- 
ende Norges Underkastelse, og her gjentoge de samme 
Forhold sig. Olaf havde ganske vist samlet sin Styrke 
i Oslo Fjord, men hvad kunde denne lille Flaade paa 
et Dusin Skibe vove mod den mægtige Modstander 1 
Han trak sig tilbage til Ringerige, og Knud ænsede 
ham ikke. Efter at Knud var kommet igjen til Agder, 
drog han til Sarpsborg og var nu saaledes hyldet ogsaa 
i Viken. Derpaa sejlede han tilbage til Danmark, og 
det følgende Aar til England^). 

Der stod næppe Andet til overs for Olaf end at 
flygte af Landet. Ingen vilde fejde mod ham, og Ingen 



'; Jørgensen 8. 501: „mtn sin Søn (Svend) gav han Danmark, 
vtSvanedalens dunkle SaP. — Dette er en vilkaarlig Ændring. 
Snorre, Olaf d. Heil. S. c. 187: Hordakniit son sinn. Hist. Olaf 
d. Heil. Saga c. 165: Havr|>aknut son sinn. Herimod strider 
heller ikke Encom. Emmn II. 492: adulto deniqae puero 
[Hardecnutone] pater . . omne regnum snas ditioni snbjectum 
Sacramento devinxit: eumqae postmodum ad obtinendam Mo-^ 
narchiam regnl Danoram cam delectis militibas misit 

*) Hist. Olaf d. Heil. Saga c. 165. Snorre c. 181. 

') Hist. Olaf d. Heil. Saga c. 167; Snorr«* c. 183: Monch I. 2. 
750. 



Norges Erobring. 361 

ænsede ham. Dog var han modig nok til at forsøge en 
sidste Rejse om Norges Vestkyst for at prøve, hvor tro 
Fylkerne vare den nylig hyldede Erobrer. Det vilde 
føre os for langt fra vort Æmne at følge Olaf paa denne 
Vej; vi ville kun nævne, at han havde liden Fremgang, 
skjønt Erling Skjalgssøn ved en Kamp ved Utstein ved 
Tungeøerne fik sit Banesaar*). Under mange Æventyr 
og Kampe fortsatte Olaf Vejen op gjennem det Nord- 
lige'), indtil han tilsidst forladt af de Fleste maatte 
drage ud af Landet til Vestergotland, Nerike og tilsidst 
Rusland^). 

Saaledes havde Kong Knud underlagt sig et nyt 
Rige. Han var kommet, havde set og vundet — uden 
Modstand var han steget op paa den Trone, som en 
anden Konge havde inde. Det kunde synes som om 
Ærgjerrighed drev ham til denne Daad; men naar man 
husker paa, at han dog havde Krav paa Landet efter 
sine Forfædre, og naar man ser, hvorledes Norge saa 



M OUf d. Heil. Saga c. 169-172. 

') JørgeDøen har cd hel anden Tidsregning, hvilket dog nnppe 
kan foravareø. Saaledes lader ban Knud først i 1029 drage 
til Norge, skjønt han alt 1028 drager fra England, i det J. 
lader ham samle Flaaden i Danmark i Vinteren 1028 — ^29. Det 
strider imidlertid mod al Sandsynlighed, at Knnd økulde ofre 
hele Vintertiden paa at samle -en Flaade eller lade de 50 en- 
gelske Skibe ligge ørkesløst. — Jørgensen lader Olaf fore- 
tage sit Tog Nord paa i Vinteren 1028—29, hvilket ikke kan 
være rigtigt, naar han sætter Knuds Rejse til 1029; thi Sa- 
gaerne sige ntrykkeligt og med mange Biomstændigheder, at 
Knuds Rejse skete førend Olafs Forsøgstog Nord paa. Jør- 
genøen maa her støtte sig til den enestaaende Styrme; om 
ham siger Storm (Snorres Historieskrivning S. 107) nat Knut 
skulde have sejlet med hele Danehæren midvinters til Norge, 
som Styrme siger, var visselig meningsløst *^ De engelske 
Kilder og de nordiske stemme faldkommen overens i at fast- 
sætte Knuds Tog til Norge til 1028. 

'} Munch I. 2. 703. 



362 Norges Erobring. 

9t sige, forinden Knud kommer til Stede, antager ham 
til Herre, maa man tilstaa, at han var saa stærkt op- 
fordret til at gjøre sit Forsøg paa at lægge dette Land 
ind under sin øvrige Vælde, at man er i Tvivl om man 
kan bebrejde ham denne Gjeming. — 

Åt der blandt de Klerke, som Kong Knud udsendte 
til Norge, var Munke, er vistnok sikkert, nlen at Kong 
Knud skulde have grundet et Kloster i Norge, fore- 
kommer mig ikke ret sandsynligt. Norge var endnu 
altfor langt tilbage i kristelig Kultur, og der fordres til 
Klostres Væxt tillige en vis Ro og en vis Lethed til at 
opnaa Livets Underhold, som man maa tvivle om, at 
Norge da frembød. Ikke des mindre har det hidtil 
været den almindelige Antagelse, at et Benediktiner- 
kloster paa Holmen ved Nidaros — senere kaldet Munk- 
holmen — er bleven grundet af Kong Knud. Vi skulle 
prøve nærmere denne Efterretning, idet vi dog forinden 
ville omhandle nogle almindelige Forhold af Norges 
Klosterhistorie. 

Historikerne vare tidligere noget tilbøjelige til at 
føre de norske Klostre tilbage til Midten af det Ilte 
Aarh., og saaledes henfører Lange i den første Udgave 
af sin norske* Klostres Historie, i Henhold til en sagn- 
agtig Fortælling i en Saga, Bakke Nonnekloster ved 
Nidaros til denne Tid. Dette har han imidlertid i 
anden Udgave rettet, og han sætter Bakkeklosters Stif- 
telse til det 12te Aarhundredes første Halvdel^}. Lange 
kalder disse tidlige Klosterstiftelser helt eller delvis 
mislykkede Forsøg, og det er vel den mi)deste Be- 
tegnelse, de kunne faa, om man ikke helt vil forkaste 
Beretningen om dem. Dette kunde dog maaske være 
tilladeligt, eftersom man har det Vidnesbyrd af en saa 



*) Lange, Norske Klostres Historie, Iste Udg. 46, 339. 2den 
Udg. 214. 



De ældste Klostre i Norge. 363 

anset Forfatter som Orderic Vitalis, der levede paa Si- 
gurd Jorsalfars Tid og havde gode Kundskaber om 
Norge, at man før Sigurds Tid ikke kj endte Munke- 
klostre i dette Land^). Naar nu dertil kommer, at 
samtlige historiske Sagaer ikke vide om noget Kloster, 
der er ældre end Sigurds Regeringstid eller dog hans 
Tidsalder, synes man af Norges almindelige Kloster- 
historie at modtage en Advarsel imod at fæste Tillid 
til Beretningen om Klostret paa Holm. 

Naar vi nu skulle prøve selve Efterretningen om 
dette Klosters Stiftelse af Knud den Store, da er det 
saa, at denne kun findes i én Kilde ^, nemlig i Ma- 
thæus Parisiensis' Historie. Men — siger man — Ma- 
thæus er her netop en udmæri^et Kilde; thi han var i 
Midten af det 13de Aarhundrede^ sendt op til Norge 
for at reformere Munkholms Kloster. Imidlertid maa 
Tilliden til hans Meddelelse svækkes noget, naar man 
for det Første husker, at der var gaaet over to Hun- 
drede Aar siden Klostrets formentlige Stiftelse og indtil 
denne Beretning blev nedskrevet og naar man dernæst 
undersøger nærmere det Spørgsmaal, om det var en 
norsk eller en engelsk Tradition, som Mathæus fæstede 
til Pergamentet. Thi hvis det var en norsk Tradition, 
hvorfor har da ikke en eneste af de Hundreder af Sa- 
gaer, som havde Lejlighed til at omtale Klostret, be- 
rettet om det? Og er det ikke mærkeligt, at de norske 
Sagaer give en hel anden Fortælling om Klostrets Op- 



*) MuDch n. 624—25. 

^ BromtOD har ganske vist ogsaa Efterretoing derom, meD han 
skrev halvandetbnndrede Aar efter Mathæas. 

*) Det er højst uheldigt, at MqdcU her, ved en øjeblikkelig Fejl- 
tagelse eller en Trykfejl, siger „i Midten af det 12te A århun- 
drede^ (I. 2. 823); det har stor Betydning for at bedømm« 
Traditionen ret, om den var (il Stede 1150 eller 1250. Ma- 
thæus Parisiensis døde 1259. 



364 



De ældste Klostre i Norge. 



rindelse, i det de enstemmigt fortælle, at det blev grund- 
lagt af Magnus Barfods Stallare Sigurd Ullstreng ^), som 
henlagde sit Odelsgods dertil og rejste Bygningerne, 
medens Holmen var bleven ham foræret til dette Brug 
af Kong Magnus^). 

En saadan Oplysning vilde Mathæus altsaa have 
kunnet hente i Norge og ikke nogen Notits om at Knud 
den Store havde stiftet Klostret Hvis nu Mathæus 
skulde have støttet sig til en engelsk Tradition, da 
møder den Mærkelighed, at ikke en eneste af de mange 
engelske Kilder, hvoraf flere ere skrevne af Munke, véd 
Noget at melde om at Knud stiftede et Kloster i Norge. 

Ved den foregaaende Undersøgelse tror jeg, at hin 
Beretning om Klostrets Ælde vil være stærkt mistænke- 
liggjort; tilbage staar da kun at oplyse om hvor let den 
kunde opstaa. Man bør for det Første lægge Mærke 
til, at Mathæus Intet véd at fortælle herom i sin større 
Historie; derimod hedder det saaledes i to af hans 
andre Værker: 



Bistoria ÅDf^lornm (S. 4). 
Sciendam qnoqne quod in regoo 
Norwegiæ [iDter] omnes domus 
religiosoram Nigri Ordinis sa- 
pereminet illa domus quæ dici- 
tnr abbatia de Holm et est de 
Sto. Beoedicto. Et ipøam fan- 
davit rex magnificas Angliæ, 
Daciæ et Norwagiæ Cnuto, qni 
et in Anglia quandam domnm 
fundavit in bonorem ejasdem 
S. Benedicti videlicet sic nomi- 
natam S. Benedicti de Holm. 



Abbreviatio Chron. (S. 163). 
1030: Gnud ia ecclesia SanOi 
Benedicti de Dlmo jam perfecta 
monachos secundam regnlam S. 
Benedicti sub abbate Deo mili- 
tare constitnit. Similiter aliam 
in Norwegia ecclesiam S. Bene- 
dicti fundavit; et monacbos in- 
stitttit quos sequenti anno plus 
iocnpletavit. 1031 : Gnud eccle- 
siam cænobialem S. Benedicti 
in Norwegia fecit sollempniter 
valde dedicari. 



<) Munch, Norske Folks Historie II. 625—626. Munch henfører 
Stiftelsen til Tiden 1105. 

") Prof. L. Daae antager endnu i Historisk Arkiv for 1881, 9de 
Hæfte S. 97, at de afvigende Beretninger kunne forenes saa- 
ledes T,at man kan antage Kong Knuds Anlæg for at være 



De ældøte Klostre i Norge. 365 

Saaledes staar dette St. Benedikts Kloster paa Holm 
i Norge fuldstændigt som Sidestykke til St. Benedikts 
Kloster i England, eller, for at stille Parallelen fuldt 
op, Navnene ere disse: 

monasterium S. Benedicti de Holm in Norfole 
monasterium S. Benedicti de Holm in Norwegia ^) 
og det forekommer mig, at denne Navnelighed let kunde 
have givet Anledning til at henføre disse Klostres Stif- 
telse til samme Tidspunkt, skjønt det norske er halv- 
fjerdsindstyve Aar yngre. 

I øvrigt bevæger den gode Mathæus sig her fuld- 
stændigt pa^ Hængebund. Knud den Store har nemlig 
ikke grundlagt Klostret i Norfolk; det fandtes en Stund 
i Forvejen^), hvad der jo alt fremgaar af den Oplys- 
ning, at Knud ved Tiden 1020 tog Munke hei*fra for at 
stifte Klostret Bury St Edmunds i Suffolk (se foran S. 
335). Dette fremgaar baade af Annalerne og af be- 
varede Breve, og som et sikkert Bevis herfor kan 
endelig anføres Johan af Oxenedes' Krønike. D.enne 
Forfatter, som levede i St. Benedict of Holme ved 
Tiden 1300, véd meget vel, at Knud ikke har oprettet 
hans Kloster, men at han har givet det store Jord- 
ejendomme ; om at Knud skulde have grundet et Kloster 
i Norge med samme Navn — og vel altsaa hentet 
Munkene fra hans Kloster^) — véd han Intet. Men 



gaaede til Grunde ved de fremmede Munkes Bortrejse eller 

Død, og Sigurd som den der da har fornyet hans Stiftelse.^ 
*) Jfr. saaledes Brorotons Udtryk (TwysdenOlS): dno monasteria 

fundavit, unum in Norwegia et aliud in Anglia in partibns 

Norfoichiæ. 
') Jfr. Monast. Anglicannm III. 61. 
') I Følge Jørgensen (S. 503) medbragte den engelske Biskop 

Sigurd eller Sigfred Munke fra Glastonbury til dette Kloster. 

Dette findes ikke i nogen Kilde; det kan kun sluttes af at 

Sigord var Munk i Glastonbury. 



366 ^^ »Idste Klostre i Norgfe. 

Knud har fremdeles ikke ladet nogen Kirke indvie i 
det engelske Kloster; thi herom véd Johan af Oxenedes 
Besked, og han beretter, at det var under Kong Ed- 
vard, at den Kirke blev fuldført, som man var begyndt 
at bygge under Knud O- Den Kirke, som Knud lader 
vie 1030 eller et af de nærmeste Aar, er ikke St. Bene- 
diet of Holme, men derimod dennes Filial St Edmunds- 
bury, og Mathæus har gjort sig skyldig i en Fejltagelse, 
hvad der bestemt fremgaar deraf, at andre Kilder have 
den samme Oplysning med Henvisning til Biidulph de 
Diceto som Kilde, hvilken Forfatter imidlertid ikke 
taler om Holmekirken, men om Edmundsbury ^). Vi 
ere med andre Ord her inde paa urigtige og vaklende 
Oplysningers og Sagns Omraade'). 



VIL Amjt Knud søm Ltop^er og Ordner af dø indre 

Forkoid HHfieUen af Vederlag eUer ThingemanUd. 

Hirdens og Lideis Medlemmer. 

Kong Knud har rejst sig et eget Minde i sin Lov- 
givning, saaledes som den især foreligger i to større 
Love, en gejstlig og en verdslig. Vi have i vore Stu- 
dier lagt særlig Vægt paa at belyse Angelsaksernes Rets- 



<) Chronica Johanois de Oxenedes (ed. Ellis) 17, 2OT, 268. Jfr. 
Kemble Nr. 740. IV. 28—29. 

*) Saaledes Thomas Rndboroe, historia major (Wbartoos Asglta 
Sacra I. 235) ved 1031 o^ med Henvisning til Radulph; men 
denne omtaler (lig^esom Florentius) knn Bury 8t. Edmands (og 
ved 1032). 

') Mærkeligt nok er det netop ogsaa disee Aar 1030 og 1031, til 
hvilke Indførelsen af Manke til Danmark hensættes, se Lange- 
bek, dcriptores I. 38 (1031): Canntns in Daniam Monacbos fn- 
dueit, qni ibi nidificare coeperant; fuernnt antem Benedictini. 
269 (1030) : Sodales Benedictini in Daniam opera Canuti in- 
troducantur. 



' De Danskes Indflydelse paa den angelsaksiske Ret. 867 

forhold, og Undersøgelserne herom ere stegne til saa 
stort et Omfang, at vi have maattet udskyde dem til 
et eget Bind. Vi skulle nu med Støtte af de Resul- 
tater, som dér ere fremdragne, søge' at belyse Rets- 
udviklingens Karakter paa 4ette Tidspunkt, især med 
Hensyn til Nordboernes Stilling i Landet. 

Der fandtes indenfor Englands Grænser, som der 
fandtes i saa godt som alle Lande i Middelalderen, flere 
forskjellige Retsomraader med egen Lov og Sædvane, 
skjønt i øvrigt Landets Ret i de store Grundtræk og 
Hovedregler maatte siges at være én. Som Rester fra 
en svunden Tid besade de tidligere Riger Mercia og 
Kent en Lovgivning, der afveg fra det tredie Landskab 
Wessex's Ret. Imidlertid havde dog efterhaanden de 
vestsaksiske Love faaet Overtaget over anden Retsbrug, 
saa at det Særlige kun viste sig i enkelte eller mindre 
vigtige Punkter. Men ved Siden heraf havde det vidt- 
strakte Landskab, som i det 9de Aarh. havde tilhørt de 
Danske, sin egen Lov Danelag, der gav selve Land- 
skabet Navn (som Thrøndelagen i Norge osv.). Efter^ 
haanden som de danske Vikingeriger opløstes, trak 
Danelags Grænser sig tilbage mod Nord, men selv efter 
at alle danske Særstater vare gaaede til Grunde, holdt 
dog 15 Shirer i England fast ved den dansk-engelske 
Ret. Indenfor dette Omraade — Danelag — Vedblev 
der endog tU Dels at bestaa en egen Lovgivnings- 
myndighed ; man kan tff flere Forordninger se, at Kongen 
tillader Befolkningen selv at vedtage sine Love, og som 
oftest gaa de kongelige Love kun ud paa at bekræfte 
Provinsens Særlove, naar han da ikke anordner, at der 
i visse Forhold f. Ex. om Politi skal være fælles Lov i 
Landet. 

Den Ret, som var opstaaet indenfor Danelag, var 
naturligvis i mange Tilfælde af nordisk Herkomst, eller 
nordiske Retssætninger havde paavirket de engelske, 

24 



368 ^6 Dftoskes Indflydelse paa åen angelsaksiske Ret. 

men i andre Tilfælde var det en af Nordboerne ud- 
dannet Ret, hvis Regler ikke netop gjenfandtes i Norden. 
Fra Danelagens Love og fra de Nordboere, som vare 
bosatte i de andre Provinser mellem Englænderne, var 
der imidlertid ndgaaet en betydelig Paavirkning paa 
den engelske Ret. Dette viser sig for det Første i at 
de engelske Love optoge en Mængde nordiske Lov- 
adtryk, der hidtil slet ikke havdes i Sproget eller ikke 
benyttedes som nogen juridisk Terminus. Sligt sker 
endog i et saa paafaldende Omfang, at der maatte være 
største Formodning om at mere end Ordet gik over fra 
Folk til Folk. Det lader sig nu ogsaa paavise, at Nord- 
boernes Indflydelse paa Angelsaksernes Retsordning har 
været lige saa betydelig som mangeartet. 

Saaledes have de engelske Konger i høj Orad taget 
Nordens administrative Forhold til Vejledning ved Ord- 
ningen af Englands Styrelse med Hensyn til Rets- og 
Administrationskredse, Skatter, Pengevæsen ^) og Militær- 
væsen. Der trængte fra Norden af en ny Aand ind i 
Englændernes Strafferet, saaledes at de opgave den 
urimelige Mildhed, der havde svækket Samfundsfreden. 
Fredløshed og Dødsstraf bleve almindeligt anvendte, og 
de enkelte Forbrydelsers Væsen blev nærmere bestemt 
og ofte ændret; ved Bestemmelsen af Forbrydelsens 
Art kom Æresbegrebet til at spille en fremragende 
Rolle. Uagtet den strængere, fastere Karakter, som 
Lovene saaledes frembøde, var en udpræget human 
Følelse ikke dermed udelukket, tvært imod blev der 
sørget for en større Lighed for Loven. Fremdeles blev 
Processen paavirket af de nordiske Sædvaner, og i 
Handelsretten optoges flere nordiske Regler. 

Denne Indflydelse paa Angelsaksernes Ret var be- 



M Om Knuds Forandringer i det engelske Møntvæsen jfr. Kr. 
Erslev i Aarb. f. Nord. Oldk. 1875 S. 124. 



Hnnd den Stores Lov«. 369 

gyndt længe før Knud den Stores Tid, men han har 
ført Udviklingen videre. Fremdeles har Ingen saa klart 
som han forbundet de kirkelige og verdslige Love, og 
han har udtrykkeligt erklæret, at der ingen Forskjel er 
mellem Guds og menneskelig Ret, at enhver Borger 
skal elske og ære én Oud altid over alle Titig, over- 
holde samdrægtig én Kristendom og elske Knud 
Konge med ret Troskab (I. c. 1); saaledes er Kjær- 
lighed til Kongen kun en Del af Gudsfrygten. Kongen 
besidder en Hellighed, der staar nærmest ved Kirkens, 
om den end ikke er fuldt saa stor som denne; thi om 
Guds Grid, o: den kirkelige Boligs Hellighed, hedder 
det, at den er den højeste af alle, og den skal man 
især beskytte, men næst efter den kommer Kongens 
Grid (I. c. 2 § 1). Ved talrige Bestemmelser indskærpes 
det derpaa, at man skal søge Guds Hus til alle hellige 
Tider og overholde de paabudte Faster, at man »kal 
ære Kirkens Mænd og villigt ofre dem, hvad de behøve 
til deres og de hellige Steders Underhold^), at man 



*) Med Hcosyn til Peterspenges Udredelse var der en Forskjd 
i Danelag og de andre Landsdele. Denne Afgift skulde be- 
tales efter Kvægbesætningens Størrelse, men medens Eng- 
lænderen gav 1 Penning af en Værdi af 30 den., betalte man 
i Danelag 1 Penning af V« Marks Værdi (ss 60 den.). Détie 
ses dog først af Vilhelm Erobrerens Love, hvori det hedder 
(I. c. 17): Cii ki ad aveir champestre 30 den. vaillant, delt 
daner le den. Sein Piere . . § t: Ki en Dene-lahe A*anch 
home est, sMl ad demi mare vaillant d*aveir champestre, si 
dninst le den. Sein Piere. Schrtiid oversætter aveir cham- 
pestre som „Peldbesitz" (S. 353), det vil sige Jordbragets 
Størrelse, og han støtter sig især paa Æthelred VIL 1. § 2, 
i Følge hvilken Peterspengene nd redes i Forhold til Plov- 
tallet „de omni caraca*^. Dette er sikkert nrigtigt, og af føl- 
gende Grunde maa ved aveir champestre forstaas Kvæg- 
hestanden. 1) I Vilhelms Love L c. 5, (aveir . . u chevals 
a bos a vachees etc.) 6 (aveir adiré, averiam errans), 31 (vif 
aveir) forstaas ved aveir besætning eller Kvæg. 9) Den la- 

24* 



370 Kimd den Stores Love. 

Bkal helligholde Søndage og Helligdage. Men vi skulle 
her især betragte de Love, som angaa verdslige For- 
hold. 

Ved at gjennemgaa Knuds Love vil man strax lægge 
Mærke til den store Mængde Regler om Skatter og Af- 
gifter, om Bøder og Kjendelser, samt om de Personer, 
der ere berettigede til at oppebære saadanne. Disse 
Regler fremtræde kun til Dels som ny Ret, oftest ere 
de aabenbart kun en Fastslaaen af hvad der var sæd- 
vansmæssig Praxis. Da der ikke fra Kong Knuds Tid 
høres Tale om at Landet led under for store Skatter, 
er allerede dette en Vinding, at hans Love give en 
bestemt Ordning og at Budene ofte ere fælles for det 
hele Land (L c. 8—13, IL c. 12, 15, 71, 81). Desuden 
bringe Knuds Love ogsaa Lempelser i det Bestaaende. 
Saaledes hedder det i c. 69: „disse ere de Lettelser, 
som jeg vil give alt Folket, saa at det lettes for det, 
hvormed det tidligere var altfor meget trykket^ ; for 
Fremtiden skulle saaledes Gerefeme søge deres Under- 
hold af Kongens Ejendomme, som de have i Forlening, 
og ikke fordre nogen Hjælp af Andre, med mindre 
Nogen vil give det frivillig. 

Et andet Punkt udmærker Kong Knuds Lovgivning 
som i det Hele de Danskes Ret, nemlig den store Om- 
sorg for Ejendomsrettens Ukrænkelighed, saaledes at 



tinske OversKttelse af c. 17 harafvezlende poasesaioneni cam- 
pesirem og cataUnm campestre. 3) Leges £dv. Ooni'. c. 10 
gjengiTer Stedet ved : qai baboerit 30 denariataø vivn pecuniæ 
de BQO proprio in demo saa. 4> Æthelreds oveDnævnte Lov 
har ikke tilstrækkelig Beviskraft, fordi den har en forskjel- 
ligt lydende Regel, fordi dens Ord „de omni caraca*^ konde 
forstaas om Forspandet for Ploven, og endelig fordi den ikke 
ajtrykkeligt siger, og det ikke er vist, at den omhandler 
Peterspenge. 5) Ved vor Tydning faas en med Reglen om 
Borgerens Beskatning parallel Regel (H bargeist qni ad en 
sonn propre chatel demi mare vailant). 



Ku ad den Stores Love. 371 

Loven nu befaler, at Hæleren og Enhver, som be- 
ganstiger Tavens Virksomhed, skal lide samme Straf 
som Tyven. Fremdeles- bestemmer Knud, at der skal 
affordres Enhver, der er over ^12 Vintre gammel, en Ed 
om at han ikke vil være Tyv eller Tyvs Medvider (IL 
c. 21, jfr. foran S. 315). 

En Cyklus af Forhold, soin Kong Knud synes med 
Forkjærlighed at have beskæftiget sig med, er Reglerne 
om Ægteskabets Hellighed, Forbud mod alle løsagtige 
Forbindelser, Beskyttelse for ugifte Kvinder og Enker, 
en sikker Arvegang uden Forurettelse af umyndige Ar- 
vinger. Til bedre Forstaaelse af dette Punkt bør vi 
maaske fremdrage nogle Sider af Livet paa de Tider, 
som vise, hvor nødvendigt det var at give nye Bud i 
disse Henseender. 

Det er ved andre Lejligheder paavist, at der frem- 
træder en vis Letsindighed i de ægteskabelige Forbin- 
delser hos Vikingerne, og man gjenfinder det Samme 
hos de bosiddende Nordboere i Danelag. Vi hidsætte 
som et Exempel følgende Beretning om nogle Forhold 
i Northumberland. Kong Æthelred gav Jarl Uhtred, 
endnu medens hans Fader Waltheof levede, for hans 
Tapperhed og Udholdenhed Faderens Grevskab i Ber- 
nicia og lagde endog dertil Yorkshire. Da nu Uhtred 
vendte hjem fra Kongens Tjeneste, bortsendte han sin 
Hustru Ecgfrida, Bisp ^aldhuns Datter; til Gjengjæld 
inddrog da Bispen de Ejendomme, han havde givet 
ham i Medgift. Uhtred ægtede derpaa Signe, Datter 
af en rig Borger Styr Ulfsøn. Svigerfaderens Vilkaar 
for Forbindelsen var det, at Uhtred skulde dræbe hans 
værste Fjende Turbrand. Men eftersom Uhtred blev 
stadig dygtigere i Krigskunsten, gav Kong Æthelred 
ham sin Datter Ælfgifa til Ægte, og med hende havde 
han en Datter. Den forskudte Ælfgifa indgik derpaa 
Ægteskab med en Thegn i Yorkshire Kilvert, Ligulfs 



372 Knad den Stores Love. 

Søn. og havde med hende en Patter Sigrid, der ægtede 
Arkil. Senere forskød Eilvert atter Ælfgifa, og paa 
Faderens Bud vendte' hun hjem til Durham og gik i 
Kloster ^). 

Det er mærkværdige Oplysninger, som disse faa 
Notitser give, en Biskop har en Datter, en Jarl for- 
skyder efterhaanden to Hustruer for at tage en tredie 
til Ægte, en Thegn forskyder ligeledes en Hustru, og 
en forskudt Kone ægter paa ny, et Oiftermaal afsluttes 
paa Betingelse af at Svigersønnen bekriger Svigerfaderens 
værste Fjende. Det er klart, at her vare Forhold, hvor 
indgribende Straffebud vare nødvendige. 

Kong Knuds Regler gaa nu for det Første ud paa 
at forbyde, at Kirkens Tjenere gifte sig eller begaa 
nogen Løsagtighed, og at ingen enten Nonne eller til 
Gud indviet Kvinde maa indgaa Ægteskab (se saaledes 
foran S. 315 og Lovene L c. 6, 24). En hel Række 
af Bestemmelser vende sig mod Verdslige, der gjøre sig 
skyldige i Løsagtighed eller Hor af allehaande Art (L 
c. 6 § 3, IL G. 50 — 54). En anden Bestemmelse rammer 
den Løsagtighed, som let opstaar hos fremmede, kun 
midlertidig i Landet bosatte Handelsfolk og som er saa 
bekjendt fra de saakaldte Pebersvende i vore nordiske 
Byer; thi hertil synes sigtet, naar det hedder: fremmede 
Mænd skulle, naar de ikke ville rette deres Skjørlevned, 
forlade Landet med deres Gods og Synder'). Frem- 
deles bliver det med strænge Straffe paabudt, at Enken 
skal sidde 12 Maaneder i Enkestand, før end hun gifter 
sig paa ny^). Det var tidligere befalet, at man ikke 



M Simeon de Ucthredo comite 79-80 (Twysden) jfr. Freeman^ 
Norman Conquest I. 558. Jfr. foran S. 357. 

*) Denne Regel (IL c. 55) findes allerede \ Wibtræd c- 4, mea 
synes med Forsæt af Knud fremdraget af denne gamle Lov- 
kilde. 

»} Til hvad der sagdes foran 8. 299 bør bemærkes, at Kong 



Knud den 6tore8 Love. 373 

skulde tvipge en Enke til Ægteskab, men nu hedder 
det i Lighed med hvad der stod i Kong Frodes Love, 
det vil sige Vikingehærens Ret, at iugen Enke eller 
Mø skal tvinges til GiftermaaP)- Endelig befales det, 
at Enken og Børnene skulle forblive i uforstyrret Be* 
siddeise af de Ejendomme, som den døde Ægtefælle be- 
sad uden Anke^). 

Dette maa være en Prøve paa Beskaffenheden af 
den Lovgivning, som Knud vilde have skulde være gjæl- 
dende i Landet og om hvilken vi i øvrigt henvise til 
Behandlingen i Danelag. Lovene give et godt Indblik 
i hvorledes Knud har vidst at samle og fremdrage netop 
de bedste Bestemmelser af den ældre Lovgivning og 
hertil føje nye Regler i den Aand, som han ønskede 
skulde være den herskende i Lovene. Vi skulle endnu 
kun fremhæve de mange Bestemmelser, som byde, at 
Alle skulle være lige for Loven, at Retten ikke skal 
bøjes for de Mægtige, at man skal bestemme Bødens 
Størrelse efter den Skyldiges Formuestand (II. c. 20 § 
1, c. 35, 38 § 1, 68 § 1) samt at det indskærpes med 
til Dels nye Regler, at Skylden skal bedømmes efter, 
om Forsæt, Uagtsomhed eller Tvang foreligger ^c. 68, 
75). - 

Man vil i Knuds Love finde flere gode og nye Be- 
stemmelser om Hærordningen (II. c. 10, 61, 77, 78), 
men i øvrigt havde han draget Omsorg for at ordne 



Knad dog kun indskærper det Bud om Sørgeaaret^ som 
fandtes i Æthelred Y. 21, VI. 26, men at han hertil har føjet 
detaillerede Strafferegler, hvilke ikke fandtes tidligere og 
som synes tagne af den romerske Rets Bestemmelser, saa- 
ledes som Savigny har paa vist, se Geschichte des roraischen 
Rechts im Mittelalter II. 168. 

V Se herom Normannerne I. 318 — 20. 

') Denne Bestemmelse i Knuds Lov II. 72 fandtes tidligere kun 
i Danelagens Lov Æthelred III. 14. 



374 Knud den Stores Love. 

Armeen paa en ny og egen Maade, som slet ikke om- 
tales i hans store Love. Han havde nemlig oprettet et 
staaende Korps Thingemanlid eller Vederlag, for 
hvilket han lod vedtage en egen Lov, som maatte passe 
paa en Hær, der især bestod af nordiske Krigere. Der 
maatte være Trang til en saadan Undtagelseslov. Kong 
Knud havde i mange Henseender bekræftet Danelagens 
Love, men disse havde kun Gyldighed paa den anden 
Side Wætlingastreet, og der var en stor Hær eller Hird 
bestaaende for en stor Del af Danske omkring Knud. 
Disse Krigere maatte have Ret til at faa nordiske Love 
anvendte paa deres Retsforhold. 

Af Beretningen om selve denne Hærs Stiftelse frem- 
gaar, at Kong Knud vilde samle ud af sine talrige 
Skarer de mest Velstaaende til et udvalgt Korps, som 
ved skarpt fastslaaede Regler, en mere udpræget Broder^ 
og Kammerataand. skulde danne ligesom et militært 
Oilde — ligesom en Munkeorden, siger en gammel For* 
fatter^), der i de fælles strænge Regler og i Broder- 
skabsaanden har fundet et slaaende Forbillede. Inden- 
for denne Kreds traadte Knud ligesom ned fra sit 
Herskersæde, og her lod han den gamle Lighedsret 
gjælde. Lidet gav sig selv sine Love, som Kongen be- 
kræftede; det dømte selv paa sine Huskarlestævner og 
dømte endog Kongen, naar han havde forbrudt sig imod 
Kammeraterne i Gildet. Men om dettes nærmere Ord- 
ning henvise vi til den udførlige Redegjørelse i Dane- 
lag §§ 22—25; her skulle vi kun dvæle noget ved dets 
ydre Fremtræden. 

Da Kong Knud havde ladet det Bud udgaa, at kun 
de vilde blive Medlemmer af Laget, som kunde frem- 
træde og underholde sig med tveæggede Sværd med 



^) Langebek, Scriptores I. 159. 



Vederlag. 375 

guldindlagt Hjalte og øvrig Rustning i samme Stil, da 
trak alle fattigere Erigere sig bort fra den rigere Skare, 
og Mændene af fornem og velstaaende Slægt fik i Hast 
travlt med at lade sig smedde skjønne Vaaben og at om- 
sætte unyttige Smykker i nyttige og straalende Værger O • 

Ved Hjælp af historiske Skrifter, Digternes Sange 
og jordfandne Vaaben ere vi i Stand til at udmale os, 
hvorledes Kong Knuds Krigere, baade de udvalgte Tre- 
tusind, der dannede Lidet, og den store Hær, have 
været rustede. 

Krigeren*) var beskyttet af Hjælmen, Brynjen og 
Skjoldet. Om Hovedbedækningen ere Underretningerne 
kun faa, * og det synes som om Formen har været meget 
forskjellig; stundom har det været en Kinghue, flettet 
af nittede Jernringe, stundom Hjælme med Kamryg, 
maaske med Prydelser, til Ex. formede som Dyr eller 
Dyrehoveder. Brynjerne^) bestode af flettede Ringe; 
Skjoldene vare af Træ, belagte med Læder; de vare 
runde og omgjordede med en Jærnring, i Midten ragede 
en Jærnbukkel frem. 

'Dernæst var Krigeren rustet med Sværd og Spyd, 
Bue og Pile, Kølle og Øxe. Sværdene vare stundom 
enæggede, men som oftest tveæggede, med en kort 
Parerstang og et jævnstort Fæste, forsynet med Knap 
for Fæstets Ende. I Sværdets Form og Udseende kunde 
der vises allehaande Pragt, og baade Knap og Parer- 



M Svend Angesens Text af Vederlog c. 2. 

•) De følgende Oplysninger ono Vaabnene støtte sig til Worsaae, 
de Danskes Knltnr i Vikingetiden 23 f, Montelins, Sveriges 
Hednatld samt Medettid, forra skedet, 237, 286 f. 

*) Brynje hed paa Angelsaksisk byrne; Earle udtaler om et 
Sted, hvor den nordiske Form findes, (Tvi^o of tlie Saxon 
Chronicles parallel, introdnction S. XXXVIII): the forms . . 
and not least, the Norsk word branie, seem all to indicate 
a northern penman. 



376 Krigernes VaabeD. 

stang kunde være prydede med glimrende Indlægning 
af Guld, Sølv og Niello og formede i allehaande Figurer 
og Ornamenter; man har i Danmark og Sverrig fundet 
Parerstænger af massivt Sølv. Sværdskeden med sine 
Beslag og Sværdbæltet kunde være lige saa rigt ud* 
styrede. 

Spydet og Øxen vare prydede paa samme Maade. 
Øxen var et velkjendt Vaaben hos Vikingerne 0; det 
spiller næsten en Hovedrolle og betragtes som eget for 
Nordboerne*) eller er særligt frygteligt i deres Haand. 
Især synes Øxen karakteristisk for de Norske^), men 
ogsaa Betegnelsen den ^danske Øze*' forekommer (se 
S. 377). „Boløxe'' gjenfindes i England som Tilnavn 
(Osbern Bulax^)), og vi træffe her Bredøxen, hvilken 
Betegnelse især er kjendt fra Norge, men dog ogsaa 
forekommer i de andre skandinaviske Lande ^); ogsaa 
efter den har en Mand faaet Tilnavn, i det under Kong 
Johan uden Land en Mand i Yorkshire kaldes Everardus 



'; Freeman bemærker, at Øxen ikke omtales i Kampen ved Mal- 
don (I. 300), og at førBte Gang, den nævnes, er hos Besæt- 
ningen paa det Skib, som Godwin skjænker Hardeknud 
(S. 577). 

''') Om Øxer jfr. Normannerne I. 360; senere hos NormauDerne 
og Korsfarerne. Freeman I. 577. 

*, Det er maaske derfor, nt vi høre Øxen især omtale paa 
Irland. Giraldns Gambr. Topogr. Hibern. III. 43: „usum 
securium Hibernici contraierunt^ af Ostmanner. F. M. 890: 
the foreigners witb their axes. O'Cnrry, Manners and Castoms 
II. 348 — 350 (i Kampen mod Kong Brian havde kan de Frem- 
mede Øxer). Hos Mathæus Westmon. t030 læses : „Olavus . . 
perimitur . . a Noricis percus.*ns nimis truculenter quadam 
secnri quia gens ilta non gladiis sed secaribus utitur.*' 

*) Scriptores III. 292. 301. 

^} Vigfiisson, breidøx. Svenske Rimkrønike V. 30—31 ; Rosen- 
berg, Nordboernes Aandsliv II. 374. Brik Sjæll. Lov III. 13: 
spiut . . sværdb . . ællær brethøxæ. 



Krigeroes Vaaben. 377 

Bradex^). Taperøx betyder den. mindre Øxe^); Ordete 
Herkomst er usikker, men det forekommer os ikke 
sandsynligt, at det fra England skulde være kommet til 
Norden. 

Ved alle disse Vaaben spillede Indlægningen med 
Guld og Sølv en betydelig Rolle, og denne Pragt ud- 
strakte sig naturligvis ogsaa til Hestetøjet; prægtige 
Stigbøjler, Sporer, Bidsler og Mankestole ere opgravne 
af Jorden. 

Der gives en enkelt Gang en Beskrivelse af, hvor- 
ledes en saadan udrustet Kriger saa ud og optraadte. 
Saaledes fortælles det, hvorledes Stalleren hos Hårde- 
knud Osgod Clap en Dag kommer gaaende til Kirke i 
pralende Peltsværk, der naaede til Fødderne, og med 
den guldindlagte Øxe paa Skuldren^). Jarl Godwin 
gav Hardeknud i Forsoningsgave et Skib med forgyldt 
Stævn, der havde en Besætning af 60 udvalgte Krigere, 
hvilke vare udrustede paa den mest glimrende Maade. 
Hver Mand havde om begge Arme en Guldring af 16 
Lods Vægt og var klædt i tredobbelt Brynje og en 
delvis forgyldt Hjælm. Han bar paa sin venste Arm et 
Skjold med gylden Bukkel og gyldne Nagler. Spydet 
laa i hans liøjre Haand, men ved Bæltet hang det sølv- 
hjaltede Sværd og over venstre Skulder den „danske 



*) Rotali Canc. 3 Regis Johan. 303. 

^} A.-S Chron. 1031: taper æx (securis parvala); Thorpe, Diplo- 
iDAtarium 317: swa feorr swa mæg an taper sex beoD geworpen 
at of dam acipe up ou |>æt land. Kemble Nr. 737 (IV. 21). 
Vigt'assoD adleder det af det angelsakBiske taperæx. men dette 
er vist ikke ældre i Angelsaksisk end det 11te Aarh. (Grein, 
Bouterwek Intift; Leos og Bosworths Forklaring tiltaler ikke). 

*) Heremnnni Mirac. § 31, Liebermann S. 243: Osgod Clap 
cognnniine vocitatus quodam mane pedetenus decaratns mastru- 
garnni decore, armillas qnoqae bajulans in brachiis ambobus 
superbe, Danico more. deaurata secari in hnmero dependente. 



378 Tilnavne blive almindelige. 

Øxe^ indlagt med Guld og Sølv O- Da den berømte 
Siward Jarl af Northumberland anfaldes af Blodgang og 
Døden nærmer sig, udbryder han i de bekjendte Ord: 
Hvorfor skal jeg dog dø som en syg Ko, jeg, der ikke 
har kunnet finde Døden i saa mange Krige. Ifør mig 
min staalhaarde Rustning, bind Sværdet om min Lænd, 
sat Hjælmen paa min Pande, giv mig Skjoldet paa 
venstre Arm og min guldprydede Øxe i højre Haand, 
at jeg dog kan dø som Kriger og Kæmpe!*) — 

Da vi nu tale om Krigernes ydre Fremtræden, vil 
det maaske ikke være et upassende Sted at omtale, 
hvorledes der paa denne Tid er opstaaet en ny Skik 
med Hensyn til den Maade, hvorpaa Personerne be» 
nævne sig. Tilnavne begynde at blive almindelige i 
England, eller med andre Ord, efter at de Danske og 
Norske i lang Tid havde havt denne Brug mellem sig, 
begynde Angelsakserne nu ogsaa at optage den. At 
det er en fra Norden indvandret Skik, har man hidtil 
ikke bemærket, og dog vil man ved at gjennemgaa 
Registret til Anglo-Saxon Chronicle og mange andre 
ældre Kilder finde, at Danske allerede paa en tidlig 
Tid have baaret Tilnavne, men at det er en sjælden og 
ofte endda tvivlsom Undtagelse, naar en Englænder har 
et Tilnavn eller Øgenavn før ind i det Ilte Aarhundrede. 

Dernæst bør man lægge Mærke til, at mange af 
disse nye Binavne i Reglen ere af en vis realistisk og 
haandgribelig Natur og at de forekomme i nordiske 
Former, selv om Ordet er angelsaksisk. Saaledes findes, 
karakteristisk nok, i et Diplom af 1044 en Mand Ælf- 
wine se reada ved Siden af Atsur roda, hvor saa- 
ledes den nordiske og den angelsaksiske Form af samme 



^ Florentins 1040. Will. Malmesb. II. § 188 
') Script. Rer. Dan. III. 301. 



Tilnavne blive almindelige. 379 

Tilnavn ^) synes staa ved Siden af. hinanden. Et Testa- 
mente fraØstangel er adstedt afThurketelHeyng^); 
hvad der ganske sikkert ikke er noget angelsaksisk 
Ord^). Derimod findes der som bekjendt en romantisk 
Baga om historiske Personer, der hedder Ketil Hængs 
Saga; i Landnåmabék (V. 3) nævnes en anden Ketil 
Hæng, der levede paa Harald Haarfagers Tid. Det 
er det norske hængr en Lax. Tov i Prude var 
en stor og mægtig Mand paa Knud den Stores Tid^), 
men hans Tilnavn kan sikkert ikke forklares ad 
angelsaksisk Vej ^), det er opkommet i England i det 
Ilte Aarh. og var samtidigt eller allerede tidligere 
kommet til Norden, se til Ex. som Tilnavn i Orkneyinga 
Saga: Hngi enn prålA. Dets egentlige Hjemstavn er 
Frankrig, og dette synes ogsaa fremgaa af Formen ^Tovi 
le Prude" «). — 

Det Hof, som samlede sig om Knud den Store, 
maa have frembudt et mærkeligt mangeartet Udseende. 
Ikke mange Hoffer i Evropa have havt et saa blandet 



*) Codex Diplom. Nr. 773. IV. 87; Thorpe 556. 

*) Thorpe, Diplomatarium 578. 

*) Bosworth, Grein, Leo have i deres Glossarer intet saadant Ord. 

*} Kemble, Cod. Dipl. IV. 43, 54: Tovi Prada. Florentias: 
Tovins Prada cognomento. I Waltham- FortællingeD de inven- 
tione 8. Cracis : Tovi le Pnide. Freeman 589—590. 

*) I det 11te Aarh., men ikke før (jfr. Greins og Earles Glos- 
sarer) dukker en enkelt Gang prot frem nnsten som et fkvmmed 
Udtryk, se Anglo-Saxon Chron. 1006 <Cott. Dom. 8. 357): 
nprotoe here and nneargne**, hvor de tre andre Haandskrifter 
have: „ranene here and nnearbne*' ^an insolent and fearless 
army**. 

') Vigfasson, Dictionary, prudr: the word is nsed in Sighvat, 
and appears at the beginning of the Itth centnry (in the reign 
of king Cannte); U is very freqnent in the poets of the follow- 
xng centnry, bnt less Irequent in prose [from the A.-S. 
prdd; oldFrench: prndhomme]. Som paavist i Anm. 5 er det 
urigtigt at hidlede det fra Angelsaksisk. 



880 Kong Knud bar Krigere af meget fortkjellig Nationalitet- 
Præg Og fremvist saa mange Repræsentaater for ulige 
nationale Typer som netop Kong Knuds. 

Der kan ikke være Tvivl om, at der var mange 
Folk med slavisk Præg, thi Knuds Æt stod jo i nøje 
Forbindelse med disse Lande. Saaledes træffe vi under 
et af Knuds Breve som Vidne umiddelbart efter Godwin 
og Hakon „Wrytsleof dux^, et Navn, som er fuldt ud 
slavisk ^). 

Men en anden Slaverfyrste, der færdedes ved Knuds 
Side, er Venderprinsen Godskalk, en Søn af Udo. Da 
hans Fader var bleven dræbt af en Sakser, flygtede 
han fra Luneburg, hvor han opdroges i Klostret under 
Vejledning af den senere svenske Missionær Godskalk, 
bort til Venderne og stillede sig i Spidsen for dem^). 
Nu krigede han løs med Hæftighed og Tapperhed mod 
Sakserne, indtil Hertug Bernhard fangede ham, men 
han løslod ham som det synes paa den Betingelse, at 
han skulde forlade Landet. Han drog da til Kong 
Knud — thi paa mødrene Side var han dansk ^); han 
ledsagede den danske Konge paa hans Tog til England 
og forblev dér lang Tid. Hans Tapperhed skal han 
ogsaa her have bevist ved Bedrifter baade i Norge og 
England^). Først efter Knuds og hans Sønners Død 



>) Kemble Kr. 743 (IV. 31) 1026. Navnet er det eamme som 
Wertexlaas, Werdxlaas, der findes nogle Gange hos Helmold. 

*) Adftm Brcm. IL 64. 

*) Perts XXIU. 395. 

*) Se om Godskalk Adam Brem. II. 64, 75; III. 18, 21, 45, 50, 
70; Saxo 523, 544, 557, 618. Helmold I. 19. Freeman, Nor- 
man Conqnest I. 649. Den nedbrydende Kritik, som Efter- 
retnin^^eme om Godskalk gjøres (il Gjenatand for af Scbirren 
(Beitrftge zar Kritik Holstein. Geschichtsqoellen 114-123), kan 
efter vor Mening ikke anses for videnskabelig rigtig, se hvad 
vi berom have udtalt i Revue Historiqae 1878. VII. 167-168. 



Hakon Jarl i Norge. 381 

vendte ban tilbage til sit Land ^). Ved bans følgende, 
paa Omvexling rige Historie skal ber ikke dvæles; kun 
mærke vi, at ban fremdeles vedblev at være knyttet til 
det danske Kongebus og bavde taget en dansk Konge* 
datter til Ægte^). 



VHL Svende Knuds Søn^ og Æifgifa siyre Sorge. 
Deres hotogifoning. De forjages af Landet. 

Vi skulle nu i Eortbed fortælle om den vexlende 
Skæbne, som Norge maatte prøve, efter at Knud bavde 
imderlagt sig det (1028). Hakon Jarl var bleven indsat 
til Statholder i Norge. Det var ingen let Stilling at 
styre over eller ved Siden af saa mange mægtige Høv- 
dinger; men i Begyndelsen synes Alt at være gaaet vel. 
Kalf Amesøn forsonedes saaledes med Hakon og fik store 
Forleninger, ja Kalf drog endog til Knud i England for 
at forbandle med barn. Knud skal bave opfordret barn 
til, bvis Kong Olaf skulde komme tilbage med en Hær, 
da at være den, der stillede sig i Spidsen for en Rejs* 
ning mod Olaf. Og jeg vil da — siger Kongen — give 
Dig Jarledom og lade Dig raade for Norge; tbi Hakon, 
min Frænde, skal drage til mig, bvad der passer bedst 



^) Adam. Brem. II. 75: Godescalcas post mortern Ghnut regis 
et filiorum ejus rediens ab Anglia contra Sclavaniam venit 
infestus. Helmold I. 20: post mortern Kanuti regis. 

') Helmold I. 19 i. f. (efler dammenhæDgen nærmest Rnads 
Datter). Adam. Brem. III. 18: filia regis Danorum. Saxo 
557: (Svenoois Eatrithii) filia Sirilha, que post modnm Guth- 
skalco Sclavico conjnx accessit. 618. I den sildige og uselv- 
stændige Chron. SclaT. (ed. Laspeyres, Lybek 1865, I. c. 13, 
U) siges flere Gange bestemt, at hun var Knnds Dstter. 
Demmyn, hvilket Freeroan angiver som hendes Navn, er op- 
staaet ved, at man ber læste to Sætninger sammen: noltra 
Demmyn. Uzor Godeschalci** S. 57. 



382 Hakon Jarl i Norge. 

for ham, han er saa samvittighedsfiild, at jeg frygter 
for at han ikke vil skyde saa meget som en Pind mod 
Olaf, om de mødes. Ealf fik derpaa store Gaver af 
Knud og drog hjem^). 

Kong Knud maa virkelig have havt særlige Planer 
imod Hakon; thi ogsaa i engelske Kilder inøde os Op- 
lysninger om Knuds Mistillid til Kraften eller Retsin- 
digheden i hans Styrelse. Kongen kaldte ham. til Eng- 
land, idet han (ønskede, at han skulde indgaa Ægteskab 
med en Søsterdatter af sig, Gunhild. Efter at Bryl- 
luppet havde fundet Sted blev han af Knud udsendt 
paa Sendefærd; det var i Virkeligheden for at blive be- 
friet for ham. Hakon druknede da paa Havet. Sa- 
gaerne ere her dog maaske bedre underrettede om 
enkelte Punkter. De fortælle, at Hakon i Norge be- 
redte sig til at drage til England for at hente sin tro- 
lovede Brud; men han udskibede sig temmelig sent 
paa Aaret. Udenfor Gaithness ved PetlandsQorden blev 
hans Skib endnu set en Aften i svær Storm, der blæste 
ud af Fjorden; men siden hørte man ikke om Skib 
eller Mandskab^)« 

Men Landet var saaledes høvdingeløst. Kong Olaf 
havde imidlertid i Rusland og Sverrig samlet sig en 
Styrke og vovede at gjøre sin Ret til Norges Krone 
gjældende. Han kom med sin Skare dragende ind over 
Jemteland og Verdalen til Stiklestad. Her stod det 



^) 8norre, Olaf d. Heil. Saga c. 194; Manch I. 2. 764 f. 

') A.-S. GhroQ. 1030: hér wæs Olåf ciiig ofslagen • . and t>æ8 
geres »r dam forférde Hacon se dohiiga eorl on sæ. Floren- 
tius 1030: eomitem Hacnn, qai nobilem matronam Gunildam 
. . in matrimonio habait, quasi legationis causa in exilinm 
misit. timebat enim ab illo vel Yita privari vel regno expelli. 
1030: prædictuB comes Hacun in mari periit: qaidam tamen 
dicant eum filisse occisnm in Oroada insala. Hist. Olaf d. 
Heil. Saga c. 180; Snorre, Olafs Saga c. 195. 



Svend og Alfifa styre Norge. 3g3 

mærkværdige Slag, bror Bøndernes Høvdinger sloge 
Kongens Hær. Olaf faldt, og Landet var igjen bragt 
ind under den danske Herre. Kong Knud tænkte imid- 
lertid ikke paa at opfylde noget af de Tilsagn, som. 
ban bavde givet enten Ejnar Tambeskjælver eller Kalf 
Arnesøn, men kaldte sin Søn Svend, som var sat til at 
styre Jomsborg, over til Norge. Med bam fulgte bans 
Moder Ælfgifa, eller som bun i Norden kaldtes Alfifa, 
og dernæst Harald Tborkilssøn, der bavde arvet Tborkil 
den Højes Stilling i Danmark som Landets Styrer. 
Svend blev taget til Konge paa de forskjellige Lagting, 
tilsidst ogsaa i Tbrondbjem O- 

Kong Knud bavSe imidlertid ber ikke truffet noget 
beldigt Valg. Tbi hvis denne unge Prins, som det 
synes, bavde arvet en Del af sin Faders Elskværdigbed, 
da bar til Gjengjæld bans Moder bavt særlige Evner til 
at gjøre sig forbadt. Hun beskrives som intrigant, 
berskesyg og fordringsfuld, og bavde ringe Forstand 
paa at vinde de nationalstolte norske Stormænd. Ved 
bendes Side stod som Raadgiver Bisp Sigurd, en 'Munk 
fra Glastonbury i England, bvorimod Harald Tborkils- 
søn vist snart er draget tilbage til Danmark. 

„Alfifatiden'^ er især bekjendt ved en Del Love, 
som den unge Konge skal bave ladet udgaa og bvorved 
ban paadrog sig Nordmændenes Forbitrelse. Vi skulle 
undergive disse en noget udførligere Betragtning. Man 
kan betegne disse Love som Skattelove, Politi- og til 
Dels Straffelove. De indebolde for det Første nogle 
Regler om Forbrydelse af Jord. Kong Knud paabød, 
at om Land tilfaldt en Fredløs i Arv, skulde Kongen 
være berettiget til at tilegne sig den, at Manddraberen 
skulde forbryde baade Jord og Løsøre, og at naar 



*) Hist. Olafs Saga c. 259; Bnorre c. 352. 

25 



384 * Svend Alfifaeøns Love. 

Nogen forlod Landet uden Kongens Tilladelse^ skulde- 
han miste sin Jord. 

Om Skatter bestemtes, at hver Bonde skulde ved 
Juletid af hver Arne udrede en Mæle Malt, et Laar af 
en tre Aar gammel Oxe og et Spån Smør; enhver Hus- 
frue skulde give en Tot uspundet Hør, saa meget som 
man kunde spænde om med Langfingeren og Tommel- 
fingeren. Hver som drog ud paa Havet, skulde betale 
5 Fisk, og hver Fiskerskude, der sejlede fra Landet^ 
skulde overlade Kongen et Rum tværs over Skibet eller 
betale Leje deraf. Hver Mand, Norsk eller Fremmed,, 
som drog til Island, skulde gjælde Landøre. 

Fremdeles maatte Bønderne bygge de Huse, som 
Kongen skulde have paa sine Gaarde. Der skulde af 
hver 7 Mamd, ældre end 5 Aar, stilles en vaabenfør 
Mand til Flaaden. Endelig skulde dansk Mands Vidnes- 
byrd gjælde saa meget i Norge, at det kunde bryde 10 
Nordmænds Vidnesbyrd ^). 

Om disse nye Love siges der i Sagaerne, at nogle 
af dem vare gjældende i Danmark, men at andre vare 
strængere end de Danskes Love. Vi skulle nu søge at 
komme nærmere ind paa Forstaaelsen og Bedømmelsen 
af dem. 

For det Første vil man se, som alt sagt, at disse 
Love saa godt som alle angaa Skatter og Kongens Ret- 
tigheder. Kong Knud har aabenbart ikke villet røre 
den almindelige, borgerlige Lovgivning; han har for saa 
vidt fulgt de samme Principer. som han fastholdt i 
England. Kun den sidst nævnte Bestemmelse om et 
processuelt Forhold kunde synes danne en Undtagelse; 
men den gaar aabenbart ud paa at beskytte de faa 
Danske i Norge og har altsaa et særligt Øjemed. 



^) Soorre, Olafs Saga c. -253; HUt. Olafs Saga c. 239; Fornm. 
Søgar V. 10); Munch I. 2. 815 f. 



Svend Alfifaaøns Love. 385 

Hvad nu for det Første den Bestemmelse angaar, 
at Ingen maatte forlade Landet uden Kongens Til- 
ladelse, da kan man paastaa, at denne ikke kan være 
laant hverken fra England eller Danmark. Under ordi- 
nære Forhold kunde Kongen ganske sikkert ikke for- 
byde Nogen at forlade Landet. Derimod kjendte man 
baade i Danmark og i England Forbann (Farbann) eller 
et almindeligt Forbud, sQm Kongen i extraordinære 
Tilfælde, saaledes naar en Krig stod for Haanden eller 
var brudt ud, lod udgaa mod at Nogen uden hans Til- 
ladelse drog af Lande ^). Saaledes finder Sighvat Skjald, 
da han fra Rouen er draget til England og vil rejse til 
Norge, at Kong Knud har lagt Ban paa alle Kjøbmands- 
skibe, indtil han havde udrustet sin Hær^, hvorfor Sig- 
hvat søgte særlig Tilladelse hos Kongen til at drage 
bort og ogsaa fik den. Derfor synes hin Lovregel at 
vise hen til extraordinære Forhold, og det er let for- 
klarligt, at Knud i Norge, hvor der baade før og efter 
Olafs Fald var saa mange Misfornøjede, maatte hindre, 
at disse søgte ud af Landet og hos en eller anden 
Fyrste sluttede Forbund mod ham. Til at udstede et 
saadant Bud maatte Knud opfordres dels ved hvad der 
tidligere var sket i Norge, dels ved hvad han selv 
havde erfaret, i det saa mange ^ vare søgte over Havet 
for at faa hans Hjælp mod Olaf. 

At dette har været Lovens Tanke, fremgaar des- 
uden af den Form, som Tilbagekaldelsen eller Æn- 
dringen faar i' den af Magnus den Gode givne Bestem- 
melse. „Naar Mand farer bort af vort Land og opholder 
sig andetsteds, kan han lade hente sit Gods, naar han 
vil, dersom han ikke har været i Skare med 



*) Se Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog 259 f. 
*) Snorre, Olafs Saga c. 156. 

25* 



386 Svend Ålfifasøns Love. 

vore Kongers Fjender"')- Samme Indhold har og- 

• 

saa Loven i Sigurds, Ejsteins og Olafs Tid: hver kan 
drage frit af Lande; ved Tilbagekomsten kan han faa 
sit Gods igjen, med mindre han frivilligen er 
draget med Hærskjold mod Landet^). 

Kongen bemægtiger sig dens Jord, som gjør Mand- 
drab. Her staa vi ved en efter de Tiders Opfattelse 
meget stræng Regel; den senere Lovgivning siger ud- 
trykkelig, at kun Nidingsværk medførte Tab af Jord^). 
Hvis nu virkelig Svend Alfifasøns Lov har angaaet alle 
Manddrab, da maa den have tilsigtet at sætte en Grænse 
for den megen Blodsudgydelse og de store Familiefejder 
i Norge. Det maa have været Kong Knuds religiøse 
Følelse eller Kirkens Indflydelse, der har ladet ham 
foreskrive denne Regel. Derimod kan man næppe anse 
det for en Lov, som var kjendt i Danmark; thi om en 
Saadan findes ingen Oplysning, og det er senere fast 
Regel, at Jord kun forbrydes ved Landsforræderi*). 
Derimod var Ejendoms Tab i England en meget almin- 
delig Straf for forskjellige Forbrydelser, og det er . 
snarest under Paavirkning af de engelske Love, at 
denne norske Regel er opstaaet. Men at Hellig Olaf 
i disse Henseender næppe har faret mindre voldsomt 
frem, det turde vel fremgaa af flere Beretninger til Ex. 
om hvorledes Olaf lod Ølve, der var Sjælen i den 
hedenske Bevægelse i Thrøndelagen , dræbe, erklære 
ugild og tillige inddrog alle hans Ejendomme ^). 

Arv, som tilfalder en Fredløs, bliver Kongens, 



M Ældre GalathiDgs Lov c. 148; N. 6. L. I. 59. 

») Ældre Frostethings Lov XVI. c. 1; N. G. t. I. 257. 

*) Amira, altnorweg. VolJstreckaDgs-Yerfahren 110 i. 

*) Dft Højeste kan i alC Fald være, at man i Danmark har bavt 

samme Regel eom i de norske Love, se Stemanns Retshistorie 

611—612. 
^) Snorre. Olafs Saga c. 96, 113-115; Amira 1. c. 113. 



Svend Alfifaaøns Love. 337 

hedder det fremdeles, og her møder os en Sætning, 
som bestemt afviger baade fra den tidligere og senere 
Ret, hvor det udtrykkeligt hedder, at Ingen kan for- 
bryde mere Gods end hvad han har, hvorfor den Arv, 
som vilde tilfalde ham, nu gaar til hans Arving O- — 

Blandt de Skatter, som Knud fordrer, var for det 
Første en Del Naturalafgifter aarlig ved Juletid. Et 
saadant Paalæg af direkte Skatter kan godt have været 
noget helt Nyt i den unge norske Stat; men i Dan- 
mark har det sikkert været kjendt. I de nordiske Ko- 
lonier paa de brittiske Øer træffe vi netop faste Afgifter 
ved Juletid, saaledes gives der i Dublin I Unze Guld 
af hver Gaard til Juleskat'); i London gaves en Afgift 
New Yeres Give *), og en Afgift med dette Navn og 
som udredes ved Juletid nævnes ogsaa andensteds ^). I 
Norge bleve disse Julegaver afskaffede af Magnus den 
Gode*). 

Naar det paabydes, at Bønderne skulle opføre Byg- 
ningerne paa Kongens Gaarde, da er det et Spørgs- 



1) Amira I. c. 116 f.; Ældre Galatb. L. c. 148; Ældre FroBteth. 
L. XVI. c. 1. 

') Se foran S. 148. 

') Liber Cnstnm. Lund. 52. 349, 260. Madox, Hist. of Gxcheq. 
I. 504 nævner, at Borgerne i London gave Johan aden Land 
i New Yearq Gift 300 L. 

*; Registr. Malmesb. I. 436: ad natalem Domini 18 denar. de 
gersive, 11.595: Wolwyo filio Estryldæ dinaidiam hidam terrø 
apnd Sutton . . . reddendo inde singulis annis ecclesiæ decem 
8olido8 de gabnlo, et ad Nataie Domini dnodecim denarios de 
Gearesgive. I Glossaret hertil bar man med Urette forklaret 
Gearesgive som en fejlagtig Form for Gersnma, hvormed det 
Intet bar at gjøre. 

*; Ældre Gulath. L. c. 148: Jola g1avers£olo alldrigi nppi vera 
sidan. Jfr. Munch L 2. 815, 852; Ældre Frosteth. L. XVL 
(hvor der for øvrigt er en uklar Tilføjelse: Kongerne »gåfu 
dllnm Idgunautum, t>al er fyrst giafir allar n^iar oc fornar, 
reycmæla oc afréd oc landaura alla dllum peim mdnnum er 
her em i utgardam med oss oc scipleigur ailar**). 



388 Svend Alfifasøns Love. 

maal, om. denne Bestemmelse ikke i Traditionen har 
faaet et noget andet Udseende end dens Indhold virke- 
lig lød paa. Hvis Loven kun har paabudt, at Bønderne 
skulde deltage i Anlægget af Fæstninger ') , hvilke jo 
naturligen maatte knyttes til Kongens Gaarde, da har 
denne Regel maaske været ny i Norge, men den har 
sit Sidestykke i Love fra alle evropæiske Lande i 
Middelalderen. For Danmarks Vedkommende er det 
bekjendt, hvorledes hele Landet maatte deltage i at 
rejse Virket mod Syd, og i England var det en staaende 
Regel, at ingen Lov befiriede fra og intet Privilegium 
undtog fra de tvende Arbejder, at bygge Broer og at 
forny Fæstninger eller bygge dem^). Men senere hedder 
det i de norske Love, atAarmanden skal rejse Kongens 
Huse og ikke Bonden ^). 

Om Ledingen bestemmes, at der for hver syv Mand 
ældre end fem Aar skal stilles én vaabenfør Mand. 
Dette kan umuligt kaldes en haard Bestemmelse; og 
vi vide da ogsaa, at den ikke hører mellem dem, som 
ophæves i den følgende Tid, men at den netop gjen- 
findes i den ældre Gulathings Lov og her endog skærpet, 
eftersom Tallet regnes efter Personer ældre end 3 Aar*). 

Endelig var der Bestemmelser om forskjellige Af- 
gifter af Søfart og Fiskeri, Landøre af hvert Fartøj, 
der gik til Island, og et Skibsrum af hvert Skib, der 
gik fra Landet. 

Tilsidst hedder det, at et Vidnesbyrd af én enkelt 
Dansk skulde kunne fælde det, der aflagdes af ti Nord- 



') Jfr. herom foran S. 43 f. 

^ Disse to Pligter tillige med Ledingen hørte til den „trinoda 

neceseitas**, hvorfra der aldrig andtoges. Stnbbs I. 76 f. 
') Frostatb. L. XVI. 1 : hiis scal årmadr gera konungi en eigi 

bændr nema veitt vil! hafa. 
^ Jfr. Ældre Gulath. L. c. 296, 297. Her er 1 og 7 betegnet 

som Maximum, hvortil man kangaa. Jfr. Munch I. 2. 818. 



Svend AlfifasøQs Love. 389 

Hiænd. Hertil har allere'de Munch ^) bemærket; at denne 
Bestemmelse umuligt kan have været en for alle For- 
hold gjældende Regel; den kan kun have gjældt, hvor 
^er handledes om Strid mellem de danske, til Sikker- 
hed i Norge stationerede Erigere og norske Almues- 
mænd, og Munch har til Sammenligning henvist til den 
gamle russiske Pravda eller Lovbog, hvor det hedder: 
hvis en Mand støder til en Anden eller drager ham til 
sig med Hæftighed, da skal han bøde ham tre Grivner 
<tre Mark Sølv), dersom denne har to Vidner derpaa; 
men er den Fornærmede en Væring eller Kylving, 
kommer det kun an paa dennes Ed eller da behøver 
man kun ét Vidne ^). Slige Regler, der beskyttede de 
for Anfald udsatte Embedsmænd eller Mænd af det er- 
obrende Folk, kj endes fra mange andre Landes Love '), 
og vi. kunne hermed sammenholde de mærkeligt strænge 
Regler om Mord, som Kong Knud eller Kong Vilhelm 
udstedte i England, og som kun gik ud paa at sikre 
Erobrerne mod disse Snigmord, der ere saa hyppige 
overfor fremmede Herskere; ethvert Drab paa en Mand 
af det herskende Folk skulde sones af Herredet med en 
Pengestraf, om Gjerningsmanden ikke skaffedes til Veje ^). 
Resultatet af denne Undersøgelse er derfor dette, 
at disse Bestemmelser i mange Punkter ikke ere strængere 
end de Love, som tidligere eller snart efter gjaldt i 
Landet, at de i flere Henseender maa forstaas med be- 
tydelig Indskrænkning som gjældende særlige Tilfælde 
og ikke almindelige Forhold^). I flere Henseender ere 



') Munch I. 2. 819. 

^) Hwers, das alteste Recht der Russen S. 267, 318. 

•) Normannerne I. 332. 

*) Schmid: mord. Jfr. Danelag § 40 (Normannerne IV). 

*) Munch er den Første, som har paavist det urigtige Lys, i 
hvilket Beretningen om Svends Love fremstilles i Sagaerne. 
I det Foregoaende har jeg søgt yderligere at belyse det Urig- 
tige i Opfattelsen. 



390 Alflfatiden. 

de ganske vist strængere end de sædvanlige Love, og 
Grunden var, at Kong Knnd vilde tvinge den unge 
norske Stat ind under et ordnet Regeringssystem og 
kue den endnu saa store Borgerfrihed. De have dog 
ingenlunde den hadefulde Karakter, hvormed Tradi- 
tionen har skildret dem, og det vilde da ogsaa være 
besynderligt om Knud, der i England herskede saa 
klogt, skulde have været saa uforstandig en Styrer i 
Norge. Mærkeligt er det jo ogsaa, at Sagaerne i deres 
Beretning om Knuds Regering — forinden han erobrede 
Norge — udtale, „at i hele hans Rige var saa god 
Fred, at Ingen turde handle derimod, og Landets egen 
Befolkning havde Fred og sin tidligere Landsret'* 0. 

Den hele Fremstilling i Sagaerne af Alfifatiden er 
saaledes vrang, og vi ægges til det Spørgsmaal om 
virkelig Knuds Søn skulde have været saa lidet folkelig, 
medens hans Fader saa vel vidste at behage alle Na« 
tioner. Mærkeligt nok sige Sagaerne, at den unge Kong 
Svend var smuk af Udseende og hverken grum eller 
grusom af Sind, men han gik i sin Moder Alfifas Lede- 
baand. Hende gav man derfor samme Tilnavn „den 
Mægtige^ (Rige), som Kong Knud havde, men dette faar 
jo strax en noget ændret Betydning, naar det anvendes 
paa en Kvinde^). Paa hende væltede man derfor 
Skylden for alt Ondt, paa samme Tid som man maatte 
erkjende og regnede det til Kong Knuds Fortjeneste, 
at der var god Fred i Norge for hver Mands Liv, baade 
Fremmed og Indlænding, at der ej forefaldt Ran eller 
Manddrab, og at man kun kunde klage over, at der 
skete Indgreb i Ejendomsretten ved Bøder og Paalæg^. 

Imidlertid var det et Forsøg paa at bringe Norge 



*) Snorre, Olafs Saga c. 139. 
') Fagrskinna c. 110. 
*) Fagrskinna c 111. 



Alfifatiden. 39I 

ind under et Regeringssystem af mere evropæisk Natur, 
og — det var et Fremmedherredømme. Efter den al- 
mindelige Mening var der paalagt Riget en Trældoms- 
tvang, og naar man foreløbig afholdt sig fra Opstand, 
var Omnden den, at mange af de Mægtige havde over- 
ladt Knud deres Sønner og nærmeste Frænder til 
Gisler'). Uheldigvis indtraf der tillige Uaar i denne 
Alfifatid, som sammenlignedes med Dronning Gunhilds 
Tid, den værste som hidtil havde været i Norge, og 
Stemningen mod den danske Vælde blev stadig stærkere. 
Sighvat Skjald kvad følgende Vers, som var et Udtryk 
for Stemningen: 

Ung til Olding vorden 
Alfifatiden vil mindes, 
Tyrens Trag da vi delte, 
tæred Bork som Bukke. 
Sligt ej hændte, da højsindet 
Hersker Olaf vi lødc, 
kro sig af korn fyldt Lade 
kande da hver en Bonde. 

Under saadanne Forhold maatte Folkets Samvit- 
tighed vaagne, og denne Opvaagnen fik Skikkelse i en 
skarp Lytten til og i en stærk Tro paa de Undere, som 
fortaltes om Kong Olaf. Den Trang, som man følte til 
at finde en national Konge og Styrelse, maatte føle sig 
tiltalt ved Tanken om at der var sket Uret ved Kampen 
imod den norskfødte Konge til Bedste for den danske 
Erobrer. Men endnu i nogle Aar var Kong Knuds og 
hans Høvdingers Magt saa stor, at man ikke vovede at 
byde den Trods. Omsider toge dog Bønderne Mod til 
sig og klagede over Kongens Styrelse paa et Ting i 
Nidaros. Her vovede man endog at spotte den unge 
Konge og hans Moder. Forgjæves søgte Alfifa at be- 



Leg. Olafs Saga c. 101. 



392 Magnas kommer til Norge. 

rolige Bønderne; hun maatte anse det for rettest at 
forlade Nidaros, og i Vinteren 1033—1034 opholdt hun 
sig i den sydlige Del af Landet. Imidlertid besluttede 
Thrønderne at sende Bud til Rusland efter Olafs Søn, 
og da Magnus kom til Stede, rejste hele det Norden- 
fjeldske sig for ham. Forgjæ ves søgte Svend at op- 
flamme Bønderne i det Sydlige til ^t forsvare Kong 
Knuds Magt; forgjæves stode de danske Høvdinger den 
unge Konge bi med at foreholde Folket dets Løfter; 
der var kun én Udvej aaben, at søge Hjælp udenfor 
Rigets Grænser. Svend drog til Danmark med sine 
Mænd; Hardeknud tog venligt imod ham og lovede ham 
foreløbigt et Len i sit Rige'). 



IX, Kampe med fVaiiser og Skotter, Forhotdet tit 

Hertugerne af JVormantHe. 

Vi skulle endnu gjennemgaa en Række Kampe og 
Tvistigheder, som Kong Knud havde at bestaa med for- 
skjellige hidtil ikke omtalte Nationer. Her møder os 
da først Forholdet til Beboerne af Wales. Der høres 
allerede i et af Knuds første Aar om en Kamp med 
Kymrerne. ^Ejlaf kom til Britannia (eller Wales), hær- 
gende, hvor han drog frem, og han kom til Menevia 
(St. Davids), ødelagde Kirken og plyndrede Dyfed (Pem- 
broke) frygteligt. Hywel, Seisyllts Søn, gik ham i Møde, 
men blev dræbt i Kampen. Da kom Skotterne (o: 
Irerne) til Carmarthen, ledsagede af Hywel og Mare- 
dydd . . . med mange Mænd, og to Sønner af Seisyllt 



') Hist. Olafa Saga c. 249; Snorre, Olafa Saga c. 361, 265; Mag- 
nus d. Godes Saga c. 4; Munch, I. 2. S29 f.; Fagrskinna c. 
118-124. 



Eilif kæmper med Waliserne. 393 

gik imod dem og slog Ejlaf paa Flugt*' ^). Der er stor 
Sandsynlighed for, at denne Ejlaf er den samme som 
en Jarl Eglaf, der i alt Fald i Begyndelsen af Kong 
Knuds Regering jævnlig er et Vidne under Kongens 
Aktstykker '). 

Men denne Jarl er ganske sikkert atter den samme 
som Ejlif, en Søn af Thorgils Sprakalegg, der med Thor- 
kil den Høje og Joms vikingerne gjør Indfald i England 
og som af Svend sættes til at raade for Thingemanlid 
i London. I Følge Jomsvikingesaga c. 52 skal rigtignok 
Ejlif allerede paa Edmund Jæmsides Tid være draget 
til Miklagaard og være bleven Høvding for Væringlid, i 
hvilken Stilling han fandt Døden; men dette maa bero 
paa en Misforstaaelse og en Forglemmelse af hans 
Tjeneste under Knud. I Wales synes man desuden at 
have fulgt denne Fjendes Skæbne med Opmærksomhed, 
thi det hedder ved* 1036 i Brut y Tywysogion : „Cnut, 
Konge over England, Danmark og Germania, døde, og 
efter hans Død flygtede Ejlaf til Germania". Ved Ger- 
mania kan man maaske forstaa Knuds Besiddelser i 
Venden; til dem eller til Jomsborg har Ejlif trukket 
sig tilbage og er maaske saa senere gaaet til Byzantz. 

Fra et af Knuds sidste Aar nævnes en anden Kamp, 
i det Caradoc, Søn af Rhydderch, blev slaaet af de 
Engelske^). Dette skete i Gwent; senere kom Sakserne 
til Glamorgan og efter et Slag ved Tstradyvirain dræbte 
de Gynan, Seisyllts Søn, og alle hans Sønner. Men 
hans Broder Rodbert, Herre over Maes Essyllt, opmun- 



M Qwent. Ohron. 1021. Brut 1020. Ann. Cambriæ 1022: Eilaf 

vastavit Demetiam; Menevia fracta est. 
') Eglaf er Vidne under Brevene" hos Kemble Nr. 728—730, 

734—37, 739-41, altsaa indtil 1024; om Aktstykket hos 

Thorpe 8. 324 er fra 1032 og om det sigter til denne Eglaf 

Jarl, er tviylsomt. 
') Ann. Cambriæ 1035; Brut 1033. 



394 Kong Enads Forhold tiK Skotland. 

trede de Vælske ved at minde dem om fordums Daad, 
hvorefter de droge ud mod Sakserne og sloge dem i 
Slaget ved Lian Cwywan, hvor meget Bytte faldt i 
deres Vold *). — 

Under Kong Knuds Regering var der forskjellige 
Kampe ved den skotske Grænse, og Lykken begun- 
stigede afvexlende Skotter og Englændere; men der 
møder forskjellige Vanskeligheder, naar man forsøger 
at fastslaa Begivenhedernes virkelige Resultat. Der 
haves Kundskab om to Tog, et i Kong Knuds aller- 
første Regeringsaar, et andet i de sidste. Dette sidste 
Tog, som bringer Skotland for Knuds Fødder, er fuld- 
komment sikkert, skjønt Skotterne ikke nævne det; det 
første, som er uheldigt for Englænderne, omtales ikke 
af sydengelske, kun af northumberske Kilder. Maaske 
vi dog ikke bør undre os for meget over dette For- 
hold. En Begivenhed ved Nordgrænsen kan meget godt 
være uomtalt i engelske Kilder, hvilke jo for dette Tids- 
rums Vedkommende have en mærkelig tilfældig Ka- 
rakter; det er desuden meget antageligt, at Knud da 
maa have været saa stærkt optaget af at befæste sin 
Magt i Sydengland, at han har maattet lade denne 
Skotternes Sejrvinding staa hen. Tilmed siger ogsaa 
Radulfus Glaber, atRikard og Emma skulle have bedet 
ham om ikke at krige imod Malkolm, hvorved dog atter 
maa bemærkes, at Radulf er en mindre god Kilde. 

Vi have alt i det Foregaaende talt om Erik Jarl, 
som havde faaet Northumberland til Forlening, samt om 
hans senere Skæbne. Denne Landsdels gamle Hersker- 
slægt maa dog have vedblevet at styre under ham; thi 
det berettes, at Eadwulf, Søn af den ældre Waltheof 
og Broder til Uhtred (jfr. foran S. 257), en frygtsom og 



») Gwent. Chron. 1031 (S. 49). Denne Kilde har Frceman (S. 
495) helt overset. 



Kosg Knuds Forhold til Skotland. 395 

sløv Mand, paa den Tid overgav Lothian til Kong Mal- 
kolm af Frygt for at han skulde hævne sig' paa ham for 
de Sejre, hans Broder Uhtred havde vundet'). Saa- 
ledes lyder én Beretning, men andre Kilder sige be- 
stemt, at Malkolm ved en stor Sejr erobrede Lothian. 
Med en betydelig Hær var han faldet ind i England, 
tillige understiø^ttet af Eogan eller Eugenius, der som 
det kan formodes var en Underkonge af Strathclyde. 
Ved Carham ved Tweed blev der kæmpet en sejrrig 
Kamp med Northumbrerne, i hvilken næsten hele Be- 
folkningen paa St. Cuthberts Ejendomme omkom, ja 18 
Præster, som uforsigtigt havde blandet sig i Kampen, 
bieve nedhuggede. I Sorg over Nederlaget og Mande- 
faldét bad Bisp Ealdhun af Durham inderligt til Gud om 
at han maatte dø, og han hensov faa Dage efter af 
Sygdom'). Dette skete i Aaret 1018. 

Men senere vinde de Engelske atter Magt over 
Skotterne. Fordun er Hjemmelsmand for en Fortælling 
om hvorledes Knud bragte Dunkan, Konge af Cumber- 
land og gift med Malkolms Datter, til at underkaste 
sig. Han havde længe vægret sig derved, idet han paa- 
stod, at han kun kunde hylde en indfødt engelsk Konge, 
ikke en dansk Erobrer. Men efter at Knud var kommet 
hjem fra sin Romerrejse, vilde han ikke mere finde sig 
heri og gik med en Hær imod ham. Forskjellige Biskopper 
og fornemme Mænd lagde sig imellem, og saaledes op- 
gav da Knud sin Plan om helt at indlemme Landet i 
sit Rige» men Dunkan maatte hylde Knud som hans 
Lensmand % 



') Si nn«on, de obsees. Dnnelm. (Surteeø Soc. I. 156). 

^) Simeon de Dunelm. ecclesia III. c. 5 (Twysden 30). Ann. 
Lindisfarn. 1018. Pertz XIX. 507. Jtr. Roberteon, Scotland 
Qoder her early kings I. 98; Skene, Celtic Scotland I. 392. 
Freeman, Korman Conqueøt I. 495 f. 

'j Fordan IV. 41; Freeman 497. 



396 Kong Knuds Forhold til Skotland. 

Uagtet Fordiin nu paa denne Maade stiller Cumber- 
land frem og tier om Skotland, er der ikke mindste 
Tvivl om at Knud ogsaa betvang dette. 

Allerede Sagaerne fortælle, hvorledes Kong Knuds 
Sendemænd til Norge berette : „Endnu for nylig kom to 
Konger til ham Nord fra Skotland, fra Fife; men han 
glemte sin Vrede og overgav dem alle de Lande, som 
de tilforn havde havt, tilligemed store Vennegaver" O- 
Her maa det nu huskes, at der i Skotland fandtes flere 
Riger. Kongeriget Alban i egentlig Forstand indbefattede 
nemlig kun Landet fra Firth of Forth til Spey, Nord og 
Vest derfor laa halvt uafhængige Riger, som ofte stode 
under Nordmændene, og det maa være til Konger fra 
disse Lande, at her sigtes^). 

Af Anglo-Saxon Ghronicle faa vi endelig den sikre 
Oplysning, at Knud, saa saare han kom hjem fra sin 
Romerrejse, drog mod Skotterne og at deres Konge 
Malkolm, med to andre Konger Jehmark og Macbeth 
underkastede sig ham^). Det staar nu tilbage at ud- 
finde, hvor disse to Konger have hersket. Da Jarl Si- 
gurd af Orkney døde*), havde Murray løsrevet sig fra 
de Norske, og dets Herskere synes at have kaldet sig 
Konger. Findlaec, Ruaidhris Søn, der i Sagaerne fore- 
kommer under Navnet Finleik Jarl og som bliver dræbt 
af sin Broder Maelbrigdis Sønner 1020, kaldes i Ulster 
Annalerne Ri Albain (Konge af Alban). Den af Drabs- 
mændene, som fulgte ham paa Tronen, nemlig Malkolm, 
betegnes ved sin Død 1029 af Annalisten Tighernac som 



') Snorre, Olaf d. Heil. Saga c. 140, jfr. tidligere i samme Ka- 
pitel Olafs Ord: nKong Knud raader ene over Danmark og 
England og har tillige andertvnnget en stor Del af Skot- 
land**. 

'j Skene I. SQ.*). 

3} A.-Saxon Ghronicle 1031. 

*) Jfr. foran S. 165, 211. 



Kong Knud har intet Herredømme over Irland. 397 

Ei Albain. Den følgende Konge var Findlaecs Søn Mac- 
betb, hvilket Navn tydeligt nok er den engelske Kildes 
Maelbaethe. 

Den anden Konge Jehmark synes at være en Konge 
af Argyle Iniergi, der, i Følge et Stamtræ fra en senere 
Tid, levede paa den Tid 0. 

Knuds Herredømme over Skotland varede dog ikke 
længe; Malkolm opfattede sig snart som fri Hersker^). — 

Men ogsaa over et andet keltisk Land skal Kong 
Knud have vundet Herredømme; han skal have erhvervet 
sig Riger paa Irland. Dette er dog sikkert urigtigt, og 
det er her atter de ved Indskrifternes Læsning og Tyd- 
ning vildledende eller forvirrende Mønter, som have 
draget Tankerne paa gale Veje'*). Der skal, i Følge 
Ruding, findes Mønter prægede i Dublin og med Konge- 
navnet: Knut rex Anglorum, ligesom der, i Følge Lind- 
say, findes Mønter fra Dublin med Indskriften: ^thel- 
red rex Anglorum*). Men disse Mønter ere nu af Alle 
erkjendte for enten at indeholde en hel anden Indskrift 
eller for at være af den Slags Misfostre, der vidne om 
at Møntmesteren benyttede Typer og Forbilleder, som 



M Jfr. om disse Fyrster Skene, Celtic Scotland L 396 f. 

*) A.-S. Chron. 1031: ae he pæi lytle hwile heold. 

*) Worsaae antager saaledes, at Kong Knnd har tiltaget sig Over- 
herredømmet „endog saa over de norske Ny bygder paa Shet- 
land, Orkn- og Syderøerne, ja maaske endogsaa over de ellers 
uafhængige norske Riger i Irland, hvoraf det da yderligere 
vilde kunne forklares, at der er fnndet Mønter af Kong Knud, 
præge^le i Irlands Hovedstad Dublin^. Men Worsaae har i en 
Anmærkning selv indset, at en anden Forklaring af disse 
Mønter er mnlig (den danske Erobring af England S. 3:26), og 
man kan vist sige om mange Antikvarer, at de have tillagt 
Oldsagerne en for stor Betydning lige over for de historiske 
Kilder, hvis Læsning er vis og hvis Tydning er sikker. 

*) Lindsay, the coinage of Ireland. At mange af hans danske 
Mønter fra Irland ere Mønter fra Danmark, som af ham ere 
mistydede, se Erslev, Aarbøger f. N. O. 1875. S. 140 f. 




398 Kong Knuds Forhold til Normandiet. 

allerede vare, for Haanden, idet han var ufri lige oYW 
for sin Fremstillingskonst eller valgte disse Indskriftet 
og Billeder, for at Mønten kunde faa den Udbredning, 
som den under dette Flag sikkert vilde vinde. — 

At Forholdet til Normandiet skulde være ubetinget 
godt, kan næppe antages. Her levede jo Edvard og 
Alfred, Sønner af Æthelred; desuden vederfores der 
Knud den Tort, at Hertug Robert, som efter Ulf Jarls 
Død havde ægtet hans Søster Estrid, forskød hende 
snart efterø. Mange^ Kilder berette saa bestemt om 
Stridigheder mellem de Danske og Normandiet, at der 
maa ligge noget Sandt til Grund herfor. 

I Følge Wallingford skulle Æthelreds Børn allerede 
i Begyndelsen af Knuds Regering have stillet Fordringer 
paa den engelske Trone -). William af Malmesbury be- 
retter dog, at Hertug .Rikard (f 1026) Intet gjorde for 
at skaffe de fordrevne Kongesønner Tronen, hvorimod 
hans Efterfølger (fra 1028) Robert ofte skal have samlet 
Skibe og ført Soldater om Bord for at forsøge paa at 
skaffe sine Slægtninge Tronen i England, men stedse 
var Vind og Vejrlig dem ugunstig. Resterne af de 
Vrag, som Stormen da foraarsagede, saas endnu paa 
William af Malmesburys Tid i Rouen*). 

Hos William af Jumiéges lyder Fremstillingen noget 
anderledes. Robert fik Medlidenhed med de unge Prinsers 
lange Landflygtighed og sendte Gesandter til Knud med 
Anmodning om at han dog omsider vilde give dem hvad 
der tilkom dem. Men Knud tog naturligvis intet Hen- 



*) Herom henvises til min Behandling af Normandiets Historie. 

'i Wallingford 549: adhuc in primordiis Regni sai venermit le- 
gati a Normannia ex parte Eadwardi et Ealfredi . . qui cam 
Cnutone de Regni jure disceptant^s juvenibus prædictis Reg- 
num posiulabant. 

^ Oesta Hegura 1. II. § 180 S. 504. 



r^^^^l^UoifliUd, Knuds Datter, troloves med Henrik III. 399 

kpi til denne Bøn. Herover blev Hertugen imidlertid 
fortrydelig og lod en stor Flaade skyndsomst udbyde. 
Den blev ogsaa i kort Tid samlet og fyldt med vel- 
rastede Krigere. Den skulde sejle ud fra Fécamp, men 
en Storm rejste sig, og den drev under den største 
Fare til Jersey. Her blev den til Hertugens store Sorg 
og Fortiydelse opholdt i lang Tid ved Modvind og- 
maatte endelig drage tilbage til Mont St. Michel. Nu 
vilde Hertug Robert benytte en Del af Flaaden til et 
Hærgetog i Bretagne, idet han tillige selv vilde angribe 
til Lands. Men Ærkebisp Robert, Hertugens Onkel, op- 
traadte som Mellemmand, og saaledes blev der bragt 
Forlig i Stand med Hertugen af Bretagne '). 

Enkelte Kilder have en aldeles usandsynlig Efterret- 
ning om at Knud ikke længe før sin Død, da han følte 
legemlig Svaghed, skal have sendt Bud til Normandie 
og tilbuut Æthelreds Sønner Halvdelen af sit Rige. 
Udsendingene skulle have givet Hertug Robert Tilsagn 
herom i en Forsamling, som han af denne Grund lod 
indkalde^). Det er utænkeligt, at Knud i al sin Vælde 
skulde nære nogen Frygt for Indfald fra Normandie, og 
det Højeste, der kan sluttes af Beretningen, er at der 
paa disse Tider har været ført fredelige Forhandlinger 
med Normannernes Hertug. — 

For nu at gjennemgaa Knuds Forhold til de andre 
samUdige Riger, da have vi alt foran talt om hvorledes 
han i Rom var kommen i personlig Berøring med Kejser 
Konrad H. Hans gode Forhold til denne Fyrste frem- 
gaar af tvende Begivenheder fra den sidste Del af Kong 
Knuds Levetid. For det Første fik Knud af Kejseren 
afstaaet Landet mellem Sli og Eider eller den danske 
Mark ; Bisp Unwan af Bremen (der døde d. 22de Januar 



») Will. Gemmet. VI. 10, 11. 

«) Will. Gemmet. VI. 12; Wallingford 550; Freeman I. 527. 

26 



400 Kong Knud dør. 

1029) var ved Ordningen af dette Forhold Kong Knuds 
Mellemmand hos Kejseren O- Dernæst blev der i Juni 
1035 aftalt en Familieforbindelse mellem de to mæg- 
tige Fyrster, i det Kejserens Søn Henrik (den senere 
Henrik HI) blev trolovet med Knuds Datter Gunhild'), 
men Knud opnaaede ikke at se Ægteskabet endelig 
stiftet. 



X K^ug Knuds Ded. OpfatieUen af hoHS Karakter 
og PersoMiighed. Dommen over hang Regering. 

Kong Knud havde skrantet noget i den senere Tid ^) ; 
det er maaske derfor, at vi høre saa lidt om hans Virk- 
somhed i de senere Aar. Han døde Onsdagen den 12te 
November 1035 i Shaftesburjr og blev begravet i Win- 
chester*). 

Naar vi nu skulle søge at tegne et Billede af Knuds 
Personlighed og hans Regering, bør vi først fremdrage 
de gamle Billeder af ham, som findes i Sagaerne og 
andre Kilder. 

,,Knud Konge var meget stor af Væxf^) og stærk 
af Kræfter, en meget smuk Mand, naar undtages, at 
hans Næse var smal, høj og noget krum. Han var lys- 
laden med et fagert og tykt Haar, og hans Øjne over- 



^) Adam af Bremen II. 54. Jfr. Breszlaa i Forschnngen zar 

dentsehen Geschichte X. 612. 
») SteindorflF. Heinrich III, I. 33 f. 
'} Wallingford 550: qaadam molestia tdctns. Knytlingasaga c. 

18. Jfr. Citaterne nedenfor i Kap. 12, Stykke III. 
*) A.-S. Chron. 1035 (1036). Florentius 1035. Liebermann, Ge- 

schichtdquellen 237. Saxo 536 f. har en mærkværdig fejlfuld 

Beretning om Knnds Død nnder Belejring af Roaen. 
*) Hist. Eliensis II. c. 27 siger dog: ipse agili« et mediocris eta- 

tnræ. 



Kopj? Knads Karakter. 401 

gik de Flestes baade i Skjønhed og i Skarpsyn. Han 
var gavmild, en stor Kriger og vaabendjærv, sejrsæl og 
en Lykkens Udkaarede i Alt, hvad der hører til Vælde. 
Meget VIS var han ikke, saaledes som heller ikke Kong 
Svend, hvem han i Alt slægtede paa, eller som forhen 
Harald og Gorm; thi Ingen af dem vare synderlig vise'' *)• 

Denne Karakteristik kan være rigtig i mange Punkter, 
men i Et er den aabenbar uretfærdig. Kong Knud var 
ingenlunde nogen ringe begavet Mand, saa lidt som 
Svend eller Harald vare det, men hertil skulle vi snart 
komme tilbage. 

Om Kong Knuds religiøse Sind vide alle Kilder at 
tale. Men Knud var tillige god og gavmild; derom ere 
ogsaa Kilderne enige. Vel krævede han høje Skatter, 
men til Gjengjæld uddelte han store Gaver. „Knud den 
Rige tog Skat og Skyld af de Lande, der vare rigest i 
Nordlandene; men i samme Mon, som han havde større 
Indtægter end andre Konger, i samme Forhold gav han 
ogsaa meget større Gaver end enhver anden Konge"* ^). 

Kong Knud havde et poetisk Sind. Der er en egen 
Romantik over Fortællingen om Knuds Besøg i Klostret 
Ely. Han var draget derhen med sin Dronning og mange 
af Landets Store for at fejre Kyndelmissefesten og roede 
over den Sø, hvorved Klostret ligger. Da begyndte man 
at høre milde Toner ud over Vandet; højt oppe paa 
Brinken, der ragede frem over Søen, laa Klosterkirken, 
og i denne sang Munkene deres Tider. Kong Knud 
blev grebet af Øjeblikkets Skjønhed og af den milde 
Sang, som hentonede smukt i den stille Vintermorgen. 
Han bød Rorkarlene ro hurtigere frem, for at de kunde 
høre tydeligere, og derpaa ro langsommere. Sit Følge 
kaldte han sammen omkring sig og bad det istemme 



M KnytlingaBaga c. 20. 

«) Snorre, Olaf d. Heil. Saga c. 139. 

26* 



402 Kong Knuds Tilnavne. 

med sig en Takkesang. Af den Sang, hvori han da ud- 
brød, lyder Begyndelsen saaledes: 

I Bly saa frydeligt i^ang Munkene i Kor, 

da Snekken stævned did med Knud Konge om Bord. 

nNu, Svende, nærmere Stranden I ro, 

hør Sangen fra Munkenes Bo!^ 

Sangen blev ofte sunget i Ely og bevaredes i Folke- 
traditionen ^). 

Som bekjendt have de Tilnavne, hvormed Historien 
har betegnet Mænd og Konger, , ikke altid truffet det 
Centrale i Personens Karakter og stundom grebet en 
mere tilfældig Side af hans Færd og Væsen. Kong 
Knud har havt mange Tilnavne af forskjellig Art^); vi 
trOy at det ældste af dem er det bedste og det mest 
betegnende. Kong Knud den Rige (o: Mægtige) 
lader en Fyrste fremtræde for Tanken, som Lykken har 
yndet i lige Grad som det Forsyn, der uddeler Aandens 
store Gaver og lover Frugter deraf, om disse Evner ud- 
vikles ved Personens Selvarbejde. Billedet af Knuds 
Ydmyghed er i alt Fald for vor Tidsalder saaledes 



*) Jfr. den dvælende og smnkke Skildring i Hist. Eliensls II. c. 
27. Verset lyder saaledes: 

Merie sungen de muneches binnen Ely 

|)a Cnut cbing reu der by; 

rowed, cnihtes, noer de land, 

and liere we |>e6 muneches sæng. 
') Vi tænke herved naturligvis ikke paa det kristelige Daabs- 
navn, som efter Datidens Brug antoges ved Siden af det op- 
rindelige Navn*, men for ej at forbigaa dette Punkt gjøre vi 
opmærksom paa, at Knud havde som et Saadant antaget 
Navnet Lambert. Adam schol. 38: in baptismo Lambertus 
nomen accepit. Langebek, Ser. I. 38, 269: II. 426; VI. 640. 
Allerede Snhm III. 756 og senere Andre have bemærket, at 
Kong Mecislav af Polen, Knuds Fætter, ligeledes lod sig kalde 
Lambert. 



Kong Knuds Tilnavne. 403 

knyttet til hans Minde, at Tilnavnet den Mægtige ikke 
vil blive misforstaaet som den Overmodige % 

„Den Rige'' var et Tilnavn som alt tidligt Kong 
Knud fik, især i Norge ^. Derimod er Betegnelsen den 
Gamle, som ikke passer paa Knud i Kraft af hans 
Alder, først fremkommet for at skjelne ham, dels fra 
Sønnen^), dels fra hans Søsters Sønnesøn og de øvrige 
danske Konger med Navnet Knud^). Tilnavnet den 
Store synes derimod at være af mere evropæisk Natur 
og dannet i Lighed med Karl den Store ; det forekommer 
hos Forfattere fra det 12te Aarhundredes Slutning^). 
Men ét Tilnavn var der, som ikke blev Knud til Del, og 
som dog var det, der maaske mest eftertragtedes af 
Datidens Mænd — nemlig den Hellige. Der blev 
hverken af Folket tillagt ham et saadant Navn og end 
mindre blev han anset værdig til at optages iblandt 



*) Som en Betegnelse i lignende Retning som Manliernes Til- 
navn Imperiosus bør det i alt Fald næppe tages, skjønt noget 
Saadant synes tilsigtet med Alfifas Tilnavn „hin Rige^. 

') Det findes i Kongerækkerne i Scriptores I. 10. 11, og i Sagaerne 
er det den staaende Betegnelse, saaledes Snorre, Olaf d. Heil. 
Saga c. 139, Leg. Olafs Saga c. 9, 69, Knyrlinga c. 17: hann 
var kalladr Kndtr hinn riki eda Kniitr gamli osv. 

'i Rnytlinga c. 21 : H5rda-Knutr, son gamla Knuts. 

^) Senex findes som Tilnavn i Scriptores I. 17, 67, 173; Svend 
Aagesen c. 6; Script. I. 51; Saxo 548: Ganutas Major. Yeder- 
lagsfet: Gambia Knat. Scnpt. I. 20, 29, 33, 117, 159, II. 169. 
Snorre, Olaf d. Heil. Saga c. 139. I den historiske Olafs Saga . 
c. 119 læses: Knutr enn rici er somir menn kalla ^n^/a Knat, 
men her foreslaar jeg at læse „«iin gamla Knut"* af to vigtige 
Grandf, fordi Knnd nemlig intetsteds ellers kaldes den En- 
gelske og fordi Snorre, Olafs Saga c. 139 siger: Knutr hinn 
rfki er sumir kalla hinn gamla Knut. 

^) Saaledes i Bisp Vilhelms Genealogie, Script. II. 156: Kanutas 
cognomento Magnus. Saxo 537: adeo operum ejus magnitu- 
dinrm propitiæ famæ fides aaxerat etc. 566: redivivum magni 
Canuti spiritum . . eum nominis communione. Scriptores I. 
54. Note. 



404 Tilbageblik paa Kong Knads Regering. 

• 
Kirkens Sancti. Et kortvarigt Liv har dog ellers stnn* 
dom hjulpet en Mand til at opnaa Helgenglorien; en 
Martyrdød har i hvert Fald ikke været nødvendig. Og 
vi maa huske paa, at der dengang ikke fordredes en 
pavelig Kanonisation for at optage en Afdød i Helgen- 
rækken og at Kong Olaf af Norge saaledes aldrig har 
havt denne Sanction'), skjønt han var en af Middel- 
alderens betydeligste Helgene. 

Med Udgangspunkt fra denne Betragtning og fra 
den Tanke, som er udtrykt i en Runestensindskrift fra 
Vikingetiden : „Faa vorde nu fødte bedre end han**, 
ville vi kaste et Blik ud over Datidens Kreds af Fyrster ; 
vi kunne maaske heraf udlede noget om Knuds Forhold 
til Samtiden og hans Stilling lige over for den. 

Der var paa den Tid Mænd nok, som høstede den 
Løn, som vi nylig nævnede og som for hine Tiders Tro 
var saa betydelig. Paa Knuds Tid herskede i Frankrig 
Robert, som fik Tilnavnet den Fromme, i Tydskland 
Henrik 11^ der kaldtes den Hellige og senere kanoni- 
seredes, i Ungarn Stephan den Hellige, som ligeledes 
blev optaget i Helgenrækken, og i Norge var Knuds 
Modstander Olaf Nordens første og største Helgen. 
Vare da disse Mænd saa langt mere kristeligt anlagte 
end Kong Knud, og vare de som Herskere dygtigere 
end han? 

Som det alt er sagt var hin Tidsalder religiøs an- 
lagt, bevæget af stærke Følelser, især af stærk Frygt. 
Man tog ikke Livet let, og selv over de lette Former, 
som Livet ogsaa fordrer, kom der en alvorlig Grund- 
tone. Endog efter at Frygten for det mystiske Aar 
1000 var dæmpet, levede Tanken om at Gud vilde paa 
en hidtil ukjendt Maade gi-ibe ind i Verdens Styrelse 



M I)aae, Norges Helgener 5, 18. 



Tilbageblik paa Kong Knuds Regt;ring. 405 

Og kræve Konger og Folk til Begnskab. Kirken drog 
Tjenere og lydige Troende til sig i Mængde. 

Kong Robert af Frankrig var en med Knud aands- 
beslægtet Natnr. En sand Fromhed og et poetisk Ge- 
myt gjorde sig gj ældende hos begge; dog tør vi ikke 
tillægge Knud nogen særlig poetisk Begavelse som den, 
der udmærkede Kong Robert , der fandt sin største 
Glæde i Komposition af gejstlig Musik. Men naar 
Kong Knud var en mandig, skabende Karakter, var den 
lærde Robert alene en æsthetiserende, blødhjertet Mand, 
som let lod sig bedrage og som hellere tillod, at For- 
bryderen unddrog sig sin Straf end at han skulde se 
sig nødsaget til at udtale en Dødsdom. Flere af de 
Gjerninger, som i denne Henseende fortælles om Ro- 
bert, vise Højsindethed, men andre og derfor maaske, 
som Helhed, alle vise kun den Mildhed, der er Tegn 
paa Karaktersvaghed. I Modsætning hertil forfølger 
Knud Forbrydelsen strængt i alle dens Forbindelser; 
han opnaar derved en sikker Herskermagt og for Landet 
en indre Fred. Roberts Magt var derimod forsvindende 
lille lige over for de store Vasaller, og han levede og 
døde umærkeligt i Frankrig som flere af de første 
Capetinger. Det er ganske karakteristisk, at der for- 
tælles det Samme om Hugo Capet som om Knud den 
Store, at han aldrig satte Kronen paa sit Hoved. Men 
der er den store Forskjel til Stede, at Knud herved 
kun ydmygede sig for Gud og ikke glemte sit verdslige 
Scepter, medens Hugo og hans Efterfølgere havde valgt 
til Opgave saa lidt som muligt at lade Vasallerne 
mærke, at de havde en Konge over sig. 

Paa Tydsklands Kejserstol sad Henrik H, som flk 
Tilnavnet den Fromme, og er bleven optaget i Helgenes 
Tal. Ogsaa han lignede Knud og Robert i sin Interesse 
for Kirken, men mest dog Knud, thi han vidste som 
denne smukt at forene politiske og religiøse Formaal. 



406 Tilbageblik paa Kong Koada Regering. 

Naar ban søgte at bringe nyt Liv ind i det sløve Munke- 
væsen og ægge Præsterne til livlig Deltagelse i Kirkens 
og den almindelige Kulturs store Spørgsmaal, da var 
bans Tanke dog tillige at benytte Gejstligbedens Magt 
lige over for de verdslige Store. Dette var ogsaa Kong 
Knuds Formaal, men Knud kunde ikke optræde saa 
eneraadig ved de gejstlige Embeders Besættelse som 
Henrik. Kong Henrik var vel ikke mindre from end 
Kong Robert, men han var en ganske anderledes ar- 
bejdsom Natur, og han har langt mere lignet Knud i 
rastløs Virken. Ligesom om Englands Konge fortælles 
det om den tydske Kejser, at han stadigt gjennemrejste 
sit Rige fra Ende til anden for at kunne skaffe sig en 
egen Dom og herske selvstændigt. Dog hører Kong 
Henrik ikke til de Naturer, som bære Idealets fulde 
Mærke, og mangen enkelt Handling, som ogsaa hans 
hele Regering, har snarere Præg af diplomatisk Klog- 
skab og praktisk Forretningsdygtighed end ideal Stor- 
hed. Sligt kan man næppe sige om Kong Knud, skjønt 
hans Planer om at stifte et Rige af trende Lande, som 
et Hav adskilte, vel var altfor vidtflyvende og maatte 
mislykkes. 

I øvrigt kan det erindres, at de historiske Kilder 
hurtigt efter Kong Knuds Død, da Riget var gaaet over 
til Fremmede, begyndte at berette Handlinger om ham, 
som maatte synes haarde og grusomme, medens den 
senere Kritik har paavist, at de ere usande og opspundne. 
Kong Henrik U gik det paa en hel modsat Maade ; kirke- 
lige Forfattere omskabte i Beretningerne den kraftige 
Hersker til en uselvstændig, i Kirkens Ledebaand van- 
kende Fyrste, hvilken Opfattelse først den nyere Tids 
Kritik har kunnet paavise som grundfalsk. Legenden 
har end videre flyttet Kong Olaf Haraldssøn ind i Maane- 
skinnéts hvidlige Trylleliv, som fjærner Mennesket fra 
Virkeligheden, og den moderne Kritik har hverken villet 



Tilbageblik pea Kong Knuds Regering. ^Oi 

godkjende hans Handlinger som sandt kristne eller villet 
indrømme, at Olaf er en Karakter, som man i det Hele 
kan se op til. I alt Fald er det først under Olaf den 
Helliges sidste Kamp for sin Ret, da han har maattet 
sone saa meget for sine Misgreb, og da ikke længer 
hans Magtlyst og Overmod føre ham til Striden, at der 
falder nogen Storhed over hans Handling. Olafs øvrige 
Optræden og Handlevis var for fejlfuld til at skaffe ham 
en Glorie i den profane Historie, og Sympathien jages 
paa Flugt fra hans Personlighed. Han var fanatisk 
Kristen uden Ro og uden Taalsomhed; hans Tro var i 
stærkest Mon blandet med Overtro, sigtende paa ydre 
Handlinger og formel Overholdelse af Kristendommen, 
dens Fastedage og Kirkebesøg. Kong Knud har i sin 
stille Virken ved gode Love langt bedre forstaaet 
Kristendommens Aand. Olaf havde et stort politisk 
Formaal at kæmpe for, nemlig at kue de store Høv- 
dingers Uafhængighed og tvinge Folkets mange Stammer 
til Ligestillethed som Undersaatter, at afskaffe den indre 
Ufred og straffe lige Høje som Lave; men naar han 
maatte bukke under i Kampen, da skyldes dette frem 
for Alt hans Herskesyge og hans Voldsomhed uden. 
Grænser. Kong Knud var beregnende og listig, hans 
Løfter til de norske Stormænd synes ikke alvorlig mente, 
om Sagaerne ellers her fortælle ret; men den Aaben- 
hed, som kunde være Olafs Fortrin for den danske 
Konge, fremtraadte med Fanatismens Ufejlbarhed og 
umedgjørlige Stædighed. 

Med langt større Glæde kan Betragtningen dvæle 
ved Kong Stephan den Hellige. Han var stillet lige 
over for de samme Opgaver som Olaf og Knud, og 
som Olaf tog han ikke i Betænkning at tvinge dem til 
Daab, der endnu tøvede med at lade sig døbe. Men 
Omvendelsen skete dog i Ungarn med langt mindre 
Blodsudgydelse end i Norge, og foreløbig i alt Fald 



408 Tilbageblik pna Kong Knads Regering. 

vovede Ingen at kny mod Stephan. Der er i denne 
Konges Paabud og Anordninger langt Mere, som minder 
om Kong Knud^ især den samme humane Følelse, 
som Kong Olaf derimod mangler. Som i England 
saaledes blev der i Ungarn sørget for Undervisningen, 
og der blev arbejdet paa et nøje og godt Forhold til 
Rom ^). 

Det har mindst af Alt været vort Øjemed ved de 
foregaaende Undersøgelser at skaffe Knud en sildig 
Helgenglorie; vi have kun villet fremføre Billedet af 
nogle samtidige Fyrster for bedre at blive vår, hvor- 
ledes Kong Knud løste de Opgaver, som Tiden stillede, 
og for at have en Maalestok til Vejledning ved Be- 
dømmelsen af hans Betydning. Vi have tillige ønsket 
at gjøre opmærksom paa, hvor lidet man ved en Vur- 
dering af en Mands Karakter bør gaa ud fra den til- 
fældige Belysning, i hvilken Kirkens Historie har bragt 
ham. Vi ville ikke heller paa nogen Maade betragtes 
som apologetiske Forsvarere af hans Handlinger, vort 
Maal var kun at forstaa dem. Det er bleven paavist, 
at Knud i mange Henseender kommer Idealet nærmere 
og er langt mere sympathetisk end velbekj endte Helgen- 
skikkelser, og vi have modsagt Sagaernes Efterretning 
om at han ikke skulde være en synderlig kløgtig Mand. 
Vi tro fremdeles, at man ikke kan beskylde Knud for 
Grusomhed. De Handlinger, som i Almindelighed lægges 
ham til Laåt, ere de Tilfælde af Manddrab, som fore- 
falde i Begyndelsen af hans Regering. Imidlertid kunne 
disse, som alt foran sagt, til Dels eller fuldt ud for- 
svares efter den Tids Opfattelse som Hævn eller Straf 



^) For at medtage nogle Enkeltheder kunne vi mærke, hvorledes 
Stephan — ligeaom Kong Knad for sine Undersaatter — 
sørger for Understøttelse til den magyariske Skole i Rom og 
for at de til Rom dragende Ungarer paa Vejen i et Kloster i 
Ravenna kunne finde Støtte og Hjælp. 



Tilbageblik paa Kong Knads Regering. 409 

over forbryderske Personer. De nærmere Omstændig- 
heder ved Ulf Jarls Drab ere endnu for uoplyste til at 
man tør rette nogen stærk Bebrejdelse mod Knud, thi 
det synes jo virkelig som om Ulf har indtaget en noget 
tvetydig maaske endog forræderisk Stilling i Kampen 
med de Svenske. Derimod er det jo sandsynligt, at 
Knud har havt et heftigt Sind ; herfor taler baade hans 
Vrede mod Ulf og dennes hastige Drab og ligesaa den 
Fortælling, som haves om at Knud skulde være den 
Første, der overtraadte den af ham selv givne Vederlog 
ved at dræbe en af Huskarlene. 

Til Sammenligning med hvad de øvrige ovennævnte 
Konger have udrettet have vi endelig villet fremhæve, 
hvor meget Humant der findes i Knuds Karakter ved 
Siden af hans kristelige Fromhed. Vi finde det i den 
Maade, hvorpaa han personligt vil gjøre sig bekjendt 
med sit Riges Forhold^). Vi se det fremdeles i hans 
Omsorg for Kundskabers Udbredelse og Ungdommens 
Opdragelse. Saaledes siges det i en Kilde, at han over- 
gav Klostrene og Præsterne fattige Drenge til Op- 
dragelse paa sin Bekostning^), og hans Omsorg for re- 



*) Hist. Rames. c. 85: cam qaadam vlce Rex Cnuto more as- 
sueto regni fines peragraret. — Det maa være noget over- 
drevent, noar det hedder, at Knud ejttldent besøgte Danmark. 
At han mest opholdt sig i England, er sikkert nok; men at 
han dog opholdt sig en Del i Danmark, tarde fremgaa af, at 
han 1019 gaar derhen og forbliver der Vinteren over, i 1022 
og 1023 er i Danmark, maaske 1025^ og i hvert Fald 1026 og 
de to følgende Aar opholder sig endog længere Tid i Dan- 
mark. 

') Heremanni Miracala S. Eadmnndi § 18; Liebermann, Geschichts- 
qaellen236: clericali et monastico ordini ex sno snmpto pae- 
ros docendostradidit, non qnos in-venerat de libertinis, veram 
ex elegantioribns de paupertinis. Qnosdam etiam, sic ineedens, 
regio more liberos dabat propria manusdatione. Jfr. Adam 
Brem. II. 34 Schol. 26: ille Odinkar in Angliam doctns est a 
rege Knut ibiqne ernditas litteris; Jørgensen 408. 



410 Tilbageblik paa Kong Knuds Regering. 

ligiøs Oplysning fremgaar til Ex. af hans Befaling om 
at enhver Kristen skal i det Mindste kjende den rette 
Tro og vide at forklare baade Credo og Pater Noster 
(Knuds Lov I. c. 22). 

Kong Knuds Evne til at styre et stort Rige, be- 
staaende af mange Lande, turde vel fremgaa af den 
store indre Ro, som herskede i England^) og til Dels 
i Danmark under hans Regering. Den fremgaar frem- 
deles af at man aldrig hører Klage over hans Herre- 
dømme eller Misfornøjelse over de store Skatter, som 
han var nødt til at indkræve. Han er da ogsaa den 
Første, som benytter det helt nye Princip at lade 
Landene beholde deres egen nationale Udvikling og 
ikke at lade dem beherske af fremmede Høvdinger og 
Embedsmænd. Man bebrejder Kong Knud hans Erobre- 
lyst, men dette kan da ikke gjælde hans Landvindinger 
i Venden og Samland; thi her gjaldt det sikkert, at 
enten maatte Nordboerne være Herrer over disse Land- 
skaber eller ogsaa maatte de føle de danske og 
svenske Kyster og Handelsfarten paa Østersøen truede 
af de slaviske Folk« Til Norge havde han kun en 
tvivlsom Ret, men det bøjede sig halvt frivilligt ind 
under hans Herredømme, og han vandt Norge næsten 
uden Sværdslag. 

Men man vil sige, hvad nyttede det Knud, at han 
vandt det overvættes store Rige, og var det ikke en 
urigtig Tanke at tro, at saa forskjellige Lande med 
brede Have imellem sig kunde holdes sammen under ét 
Scepter? Viste det sig ikke strax efter hans Død, at 
Rigerne faldt fra hinanden, ja giede ud af hans Slægts 



^) Jfr. Freeman I. 489: a period of eigbteen years in which we 
cannot see that a sword was drawn within tbe borden of 
England was soinething altogether unparalleled in tbose war- 
like ages, øoinetbing whicb speake volumes in favour of the 
King wbo bestowed 8uch a blessing on oar land. 



Tilbageblik paa Kong Knude Regering. 411 

Haand? Hertil kan svares, at der Intet vides om hvad 
Knuds Planer var med hans store Rige efter hans Død. 
Man har end ikke saa meget som den utydelige Ytring, 
der efter Kildernes Udsagn skal være udtalt af Alex- 
ander den Store, da Døden bortrev ham i en lignende 
ung Alder. Vi maa da drage Slutninger af de Dispo- 
sitioner, som Kong Knud havde truffet om Landenes 
Styrelse i sin Levetid. Han havde Intet *gjort for en 
Sammensmeltning af de mange Riger; hverken Hær 
eller Flaade var fælles, den engelske Kirke havde ingen 
Overhøjhed vundet over den danske, som derimod ved- 
blev at staa under den tydske; der var ikke i nogen 
paafaldende Grad indført Englændere til Danmark, og 
Danske havde ikke Herredømmet i England; han havde 
sat egne Vicekonger over hvert af de forskjellige Lande. 
Hvis man af disse Forhold kan være berettiget til 
at drage en Slutning om Knuds Hensigter, saa fore- 
kommer os kun den at være den rigtige, at Knud først 
og fremmest har villet sikre det enkelte Land en fast 
Styrelse og om muligt bevare Herskermagten for en af 
hans Sønner, at han muligvis ogsaa har ønsket at en 
af hans Sønner kunde opnaa at blive Hersker som han 
selv over alle Riger. Dette har dog været afhængigt 
af saa mange gunstige Forhold , til Ex. af en lang 
Levetid for Knud selv, at denne kloge Konge vist kun 
har tænkt sig det som den heldigste Mulighed, medens 
han har betragtet det som det mere praktiske og nær- 
liggende Formaal at bevare hvert enkelt Land for en 
af Sønnerne. Da nu Forsynet kun undte Knud en kort 
Levetid, gik det ham, som det gik Alexander den Store. 
Hans politiske Tanke at gjøre de undertvungne Nationer 
ligeberettigede med de erobrende skabte en indre Sik- 
kerhed i de enkelte Lande, som gjorde, at der paa 
Ruinerne af det store Rige kunde danne sig mindre 
Riger, som snart vare i en blomstrende Udvikling. 



412 Tilbageblik paa Koog Knads Regering. 

Norge kunde af mange Grunde ikke bevares for hans 
Æt, men naar det engelske Rige ikke tilfaldt Knuds 
Slægt, var det vist mindre hans Skyld, end hans 
Sønners. 

Dommen over Knuds Ka|:akter og hans Regering 
kan kun udtales med Usikkerhed og Forbehold; men 
dog tro vi, at alle Mærker og Tegn tyde paa, at han 
var en sjæMen dygtig og begavet Hersker, en gud- 
frygtig og højsindet Mand, en tapper Kriger og ud- 
mærket Lovgiver, kort sagt en af de Konger, som Hi- 
storien med Rette giver Betegnelsen „den Store"", fordi 
der af dem kun fødes faa eller enkelte i Aarhundreder. 



Tolvte Kapitel. 

Det danske Herredømmes sidste Dage. 



/. Harald Uarefods Regering (i035 - 1040} . 

utrax efter Knuds Død ilede hans Søn Harald Hare- 
fod med at opkaste sig til Herre i Riget. Vi have hid- 
til hørt meget Lidt om denne Søn af Knud og Ælfgifa, 
men da han strax véd at skaffe sig et Parti i England, 
tør man sikkert slutte, at han har opholdt sig dér i de 
senere Åar. Han sender sine Folk til Winchester og 
lader dem bemægtige sig den største Del af de Skatte, 
som Knud havde efterladt Dronning Emma. I den nord- 
lige Del af Landet bliver han derpaa med de bedste 
Mænds Samtykke erkjendt for Konge, i den sydlige Del 
i alt Fald som Statholder for Hardeknud. For Resten 
er det tvivlsomt, hvorledes Forholdet egentlig er bleven 
ordnet. I Anglo-Saxon Ghronicle fortælles dog For- 
holdene paa følgende Maade. Der sammenkaldes et 
Møde af alle Landets store Mænd til Oxford, og her 
„kaare Leofric Jarl og især alle Thegnerne Nord for 
Themsen og Lidsmændene i London Harald til hele 
Englands Beskytter, ham og hans Broder Hardeknud, 
som var i Danmark; og Jarl Godwin og alle de ældste 
Mænd i Wessex gjorde Modstand, saa længe de kunde, 
men de kunde Intet udrette derimod. Man besluttede 



414 Harald Harefod bliver Konge. 

da, at Ælfgifa [Emma], Hardeknuds Moder, skulde for- 
blive i Winchester med sin Søns, Kongens, Huskarle og 
holde hele Wessex til hans Haand, og Godwin Jarl var 
hendes troeste Mand^. Efter en Bemærkning om Ha- 
ralds Herkomst siges det: „han var da fuldelig Konge 
over hele England^ *). 

Der er nogen Modsigelse i dette Sted, thi efter at 
det først hedder, at man vælger dem Begge, medens 
Harald dog blot kaldes „heald"" (Statholder) og Emma 
siges at „holde** Wessex paa Hardeknuds, „Kongens" 
Vegne (saaledes som Thorkil 1028 „holder" Danmark), 
hedder det til Slutning, at Harald var Konge over hele 
England. Der har aabenbart staaet to Partier lige over 
for hinanden, et med Støtte af Mercias Ealdorman Leofric 
og alle de nordlige Provinser, samt af Sømændene i 
London, man kan maaske sige et særligt dansk Parti, 
der mente, at der burde tilkomme de Danske en større 
Indflydelse end under Knud, og dernæst et Parti med 
Emma og Godwin i Spidsen, og som støttedes af Land- 
magten eller Hirden. Det kan vel næsten ikke tænkes, 
at Meningen var. at Landet nu for bestandig skulde 
være delt^), og det er vel endog ikke bleven endelig 
bestemt, hvem der skulde være Overkonge. Men Tiden 
viste snart, hvem der havde den største Indflydelse, og 
da Hardeknud mærkeligt nok ikke kom til Landet, 
endte det med, at man svigtede Emma og at hun joges 
bort. Af Krønikernes ubestemte Udsagn synes man at 
kunne se, hvorledes efter Haanden som Hardeknud 



M Å.'S. Cbrooicle 1036. Angelsakserne kaldte ogsaft Emma 
Ælfgifa, som saaledes var Naynet paa begge Kong Knuds 
Hustruer. 

') Freeman I. 540 antager dog, at Landet nu bliver endelig delt, 
maaske med Overhøjhed hos den ene eller den anden af dem. 



Har&id Harefod bliver Konge. 415 

bliver længere Tid borte, Harald kommer til at sidde 
fastere i Sadlen O- 

Ælfgifa havde styret Norge og var, da han for- 
dreves derfra med sin Søn Svend, gaaet til Danmark. 
Her var han død kort efter Faderen^), og hnn var da 
draget til England, hvor hun paa bedste Maade hjalp 
Harald i at tilrive sig Englands Trone. Dette lære vi 
at kjende af to tydské Gejstliges Brevvexling, i hvilken 
de Budskaber omtales,, som nylig af engelske Udsen- 
dinge vare bragte fra England til Kong Knuds Datter, 
Dronning Gunhild. De havde sagt saaledes til hende : 
^Eders usalige og uretvise Stifmoder ønsker svigagtig 
st frarive Eders Broder Hardeknud Riget. For alle 
vore Stormænd lod hun nys fejre storartede Gilder, og 
medens hun bestræbte sig efter at bestikke dem snart 
ved Bøn, snart ved Gave, fristede hun dem til edelig 
at underkaste sig hende og hendes Søn. De sam- 
tykkede imidlertid ikke alene ikke i Sligt, men sendte 
Alle som En Bud til Eders nys nævnte Broder med 
Bøn om at han hurtigst muligt skulde komme til dem'' % 



*) Saaledes Florentius 1035: Haroldas . . . qnaai jastus hæres 
cæpit regnare, non tamen ita poteDter ut Canatas quia Justior 
hæres expectabatur Hardecanatns. Unde brevi post tempore 
regnam Angllæ sorte dividitur. 1037: Haroldas rez Merciorum 
et NorthaDhimbrorum ut per totam regnaret Angl i am a prin- 
cipibus et omnl populo rex eligitnr. Hardecanutus vero quia 
In Danemarcia moras innexnit et in Angliam rogatus venire 
distolit penitas abjicitar. 

^) Magnus d. Godes Saga c. 13; Snorre c. 6; Fagrskinna c. 126; 
Agrip c. 54 f . ; Tbeoderic Monacfaus c. 22. 

*) Dette Brev bar havt en besynderlig Skæbne. Giesebrecht 
havde fremdraget det og fortolket det fuldkommen rigtigt i 
sin Deutsche Kaiserzeit Iste Aufl. II. 390, 613, 3te Aufl. 659, 
men senere har man mærkeligt nok helt glemt Brevet eller 
tydet det urigtigt. Saaledes har hyerken Freeman eller 
A. D. Jørgensen benyttet det eller lagt Mærke til dets mange 
Oplysninger til den Tids Historie. SteindorlT (Heinrich III, 

27 



416 Harald Harefod blWer Konge. 

Paa dette Tidspunkt, medens Riget var delt eller 
vaklende mellem de to Konger, landede Alfred, en Sød 
af Kong Æthelred, i England, og da han enten virkelig 
. havde til Hensigt at skabe sig et Parti i Landet eller 
man dog frygtede for at han nærede Planer herom^ 
blev han fanget, blindet og dræbt. Ved denne Hand- 
ling skal Jarl Godwin have spillet en vigtig Rolle, ja 
han skal have opført sig troløs lige over for den unge 
Prins og hans Følgesvende; ogsaa disse kom til at lide 
de haardeste Straffe. Nogle bleve saaledes blindede, 
Andre hudflettede eller skalperede, om de ej dræbtes 
eller solgtes som Trælle, og det fortælles, at Alfred 
selv blev ført til EI7, hvor man blindede ham og hvor 
han fandt sit Ophold for sin øvrige, kun korte Levetid. 
I øvrigt ere Efterretningerne om denne Begivenhed sa& 
mange og saa vidt afvigende fra hinanden, at det ikke 
er muligt at danne sig en Forestilling om hvad der 
egentlig er foregaaet eller om Hensigten med Alfreds 
Landing samt om Godwins Skyld. Da Begivenheden 
ikke har Interesse for de Danskes Herredømme i Eng- 
land, skulle vi her ikke komme ind paa en Drøftelse 
af de modstridende Kilder, men vi skulle kun bemærke, 
at hvor lille Godwins Skyld end har været — og der 
er bleget, der taler til Gunst for ham — da medførte 



I. 34) forundrer sig over, at Emma kaldes Guchilds Stif- 
moder (noverca) og ikke hendes Moder „unti nar sie kann ge- 
meint sein^, hvilket viser, at han aldeles ikke har forataaet 
Brevet. Man kan ikke tænke sig en Oplysning om Forholdene 
i England, der bedre falder ind i Situationen saaledes som vi 
kjende den; man faar at vide, at Ælfgifa er vendt tilbage til 
England, hvad der jo efter Svends Død var rimeligt; han be- 
tegnes som „noverca% Stifmoder til Hardeknud og Gnnhild, 
og hvorledes skulde man ellers betegne dette Forhold? Jfr. 
Henrik af Huntingdon S. 758: Haraldus rex exulavit Emmam 
reginam novercam snam; Bromton 932: [Harald] opes regiaa 
Emmæ reginæ novercæ snæ ademil. 



Harald Harefods Regering. 417 

hans Forhold i hvert Fald, at han senere anklagedes 
for denne Gjeming, saaledes som det skal fortælles 
ander Hardeknuds Regering '). 

I Aaret 1037 blev imidlertid Harald overalt valgt 
til Konge, og man faldt fra Hardeknud, „fordi han blev 
for længe i Danmark*". Dette havde til Følge, at Emma 
joge8 af Lande i Begyndelsen af Vinteren, hvorpaa hnn 
drog til Flandern^). Det synes dog tvivlsomt, om Ha- 
rald er blevet kronet eller salvet; i hvert Fald for- 
tæller Encomium Emmæ — og det maa vel henføres 
til dette Tidspunkt — at Ærkebisp Ælfnoth, uagtet 
Harald forlangte det, ikke vilde krone ham, men satte 
Krone og Scepter paa Altret med de Ord, at han 
hyerken vilde fratage ham Insignierne eller give ham 
dem, men han forbød alle Bisper at overgive dem til 
ham eller at velsigne ham. Skjønt Harald truede, op- 
naaede han Intet lige over for Gejstligheden og lod 
derfor ogsaa haant om denne Akt^). 

Vi have foran omtalt, at Kong Knud havde trolovet 
sin og Emmas Datter Gunhild til Kong Henrik, men at 
Knud var død, førend Vielsen havde fundet Sted. Imid- 
lertid var der vist gjort alle Forberedelser til et hæder^ 
ligt Bryllup og til Udredelsen af en smuk Medgift; i 
England kunde under de daværende Forhold Brylluppet 
dog ikke holdes. Det fandt da Sted i Juni 1036 i 
Nymwegen, hvor den unge Dronning tillige blev kronet 
og nu antog det tydske Navn Kunigunde. Enkelte For- 
fattere vide at fortælle, at Brylluppet fandt Sted med 
stor Pragt og at man endnu længe efter i England 



M Ogsaa fordi Freeman ved sin levende Interesse for Godwins 
Karakter har dvælet saa udførligt herved, kunne vi nøjes 
med at henvise til hans Fremstilling. Korman Conquest I. 
542-559. 

-) A-S. Chron. 1037. 

*) Ser. Rer. Danic. II. 496. Freeman 541 f. 

27* 



418 HarftLd Harefodø RegeriDg. 

kande høre af Folkets Sange, hvor herligt den engelske 
Kongedatter var bleven udstyret og Formælingen fejret 
og hvorledes Folket og Kongen havde kappedes om at 
medgive hende rige Gaver ^). 

Baade fra kymrisk og engelsk Side meddeles det, 
at der i Aaret 1039 fandt en Kamp Sted mellem En- 
gelske og Waliser ved Sevem, i hvilken Eadwine, en 
Broder til Jarl Leofric, Thurkil og Ælfget og mange 
andre gode Mænd faldt. Den Angribende var Griffin, 
der nylig havde besteget Tronen i Nordwales, og Kampen, 
der var nheldig for „Englændere og Hedninger'', stod 
ved Sevem*). 

Fra Kong Dunkan, Skottekongen, sker der derpaa i 
Slutningen af Haralds Regering et Indfald imod Dur* 
ham, som ligger højt paa en utilgængelig Klippe, paa 
hvilken man yderligere havde bygget en Fæstning. Alle- 
rede Biskop Ealdhun havde begyndt at befæste dette 
Bispesæde, og hans Efterfølger Edmund fuldførte Vær- 
kerne. De vare nu stærke nok, og Befolkningen tapper 
nok til at holde Stand, ja man gjorde et Udfald mod 
Skotternes Rytteri, hvorved dette blev ødelagt, og da 
Fjenden derpaa maatte trække sig tilbage, blev hans 
Fodfolk slaaet''). De Faldnes Hoveder knejsede paa 
rejste Stænger. 

Det er sagt, hvorledes Emma „uden al Medlidenhed'' 



') Annal. Hildesheim. 1036; Wili. Malmesb. U. g 188; Stein- 

dorff I. 35 f. 
*] A.-8. Chron. 1039. Ann. Cambriæ 1039: Griffinna filins Le- 

welin regnavit, Anglos et gentiles persecntns est. Bellnm in 

▼ado Crncis snper Sabrinam cam eis coromisit, eosqne deri- 

cit Gwent. Chron. 1037. Freemao (S. 564) omtaler ikke de 

walisiske Kilder. 
') Simeon, de Dan. ecclesia i. III. c. 2, 9; Will. Malmesb. Gesta 

Pontif. m. § 130 S. 270; Ann. Lindisfam. 1039; Perts XIX. 

508; Skene I. 400; Robertson I. 114; Freeman 1. 565. 



Harald Harefoda Regering. 4I9 

yed Vintertid joges af Lande. Hun søgte ikke til sit 
Hjemland, thi Normandiets Hersker var da et Barn, 
men til Grey Balduin af Flandern, der var gift med 
Adela, en Datter af Kong Robert af Frankrig. Hmi 
blev modtaget særdeles vel af dem og fik en smuk Bo- 
lig i Brygge samt alle Fornødenheder, og hun var tak- 
nemlig derfor, skjønt hun viste dem, at hun ikke trængte 
dertil. Fra Brygge skal hun have sendt Bud til sin 
Søn Edvard i Normandie med Anmodning om at af- 
lægge hende et Besøg. Han adlød strax, men da hun 
foreslog ham at vinde England, svarede han, at de en- 
gelske Stormænd aldrig havde aflagt Ed til ham og at 
Hardeknud maatte være nærmere til Riget. Han rejste 
derpaa hjem» 

Emma sendte da Bud til Hardeknud i Danmark. 

Han havde hidtil været meget foruroliget af Norges 

Konge Magnus den Gode, men det kom omsider til en 

Fredsslutning mellem dem, hvorved det skal være 

bleven bestemt, at den, som levede længst, skulde arve 

den Andens Rige. Han havde nu frie Hænder til at 

kunne forsøge sin Lykke i England og samlede en stor 

Flaade. En Del af Skibene laa dog kun som Reserve 

eller i Baghold, men med 10 Skibe ankom han i Aaret 

1039 til Brygge^). Medens han opholdt sig dér, kom 

der imidlertid Budskab om Haralds Død. Efter nogen 

Tids Sygdom var han hensovet i Oxford den I7dé 

Marts 1040 og blev begravet i Westminster *). 



^) A.-8. Chron. 1040;F)oretiiiu8 1039; Encom. Emmtt II. 499—500. 
Adam. Brem. II. 72: Contra qnem (Haroldam) frater a 
Dania venieiiB in Flandria clasaem adnnavit. 8ed res Anf^- 
loniDi morte præventns bellnm diremit. 

') A.-S. ChroD. 1039, 1040; WHl. Malmesb., Gesta Reg. II. § 
188 8. 319. Thorpe, Diplom. 338. Florentins har lige oTer 
for disse Kilders Odsagn Uret i at sige, at han døde i Lon- 
don. Naar man i flere endog nye Lærebøger og i videnskabe- 



420 Harald Harefoda Regeriog. 

Hvis en Mands Karakter overhovedet kan tegnes 
af saa faa Handlinger som dem, der meddeles om Ha- 
rald, da vil det være vanskeligt at finde rosende Ud- 
tryk om ham. Man faar Indtrykket af en ærgjerrig, 
herskesyg Yngling, der gaar temmelig voldsom til Værks O 
og som synes begj ærlig efter at hævne formentlig Uret 
mod sig og sin Moder. Han har blandt Forfattere af 
de historiske Kilder fra hin Tid ingen Forsvarere fundet, 
saaledes som hans Broder Hardeknud; men selv de, 
som berette mere koldt og objectivt, synes ikke kjende 
ham fra en god Side. Den Munk, som har skrevet 
Lovtalen over Emma og Knud, fortæller, at Harald kun 
tænkte paa Jagt og Jagthunde, naar Andre gik i Kirke, 
og at han i det Hele var lidet gudfrygtig '), Hvad der 
har givet Anledning til hans Tilnavn Harefod, er ikke 
overleveret, maaske har hans Jagtlyst været Anled- 
ningen hertil^. 



lige Arbejder finder som Dødsaar angivet 1039, da er det 
urigtigt. To Former af A.-S. Chronicle, E. og F., angive 
1039, men da de samme sige, at Knud døde 1036 og Harde- 
knud 1041, skjønt Intet er sikrere i Følge Datoangivelsen end 
at de døde 1035 og 1042, viser dette, at Optegnelsen er for- 
rykket, hvad der yderligere fremgaar deraf, at de lade Ha- 
rald regere 4 Aar 6 Uger, Hardeknud 2 Aar -h 10 Dage, til- 
sammen nltsaa 6 Aar 4Vi Uge, hvilke umuligt kunne finde 
Plads mellem 1036 og 1041. 

*) Vita S. Edwardi ed. Luard S. 401: homo ut fertur insolens 
et non bonarum artium. 

^) Freeman (I. 563) har gjort opmærksom paa, at der fra hans 
Tid findes nogle Exempler paa Kjøb af gejstlige Embeder og 
paa at Gejstlige have bestridt flere Embeder paa samme Tid. 

') Tilnavnet Harefod maa sikkert være givet ham i levende Live; 
thi han var altfor ubetydelig en Personlighed til at man kan 
tro, at et saadant Tilnavn skulde have uddannet sig efter 
hans Død. Navnet findes dog først i sene Kilder. Det for. 
klares hos Bromton (ed. Twysden, 932) som hidrørende fra 
hans Forkjærlighed for at gaa: 41de militia et curialitate nul- 
latenus curans volnntatem suam propriam solnmmodo facie- 



Hardeknnds Regering. 421 

//. Umrd9kHud9 Regering (i040-i04^). 

Efter Haralds Død var Stillingen i England hel- 
digvis saaledes, at man ikke kunde være i Tvivl om, 
livem der skulde være Eonge. Dette gav sig ogsaa til 
Ejende i Stormændenes enstemmige Beslutning on^ at 
vælge Hardeknud og sende Bud til Brygge efter ham; 
det var den almindelige Overbevisning, at man derved 
traf et rigtigt Valg O- Londonerbispen Ælfweard var 
Formanden i Deputationen, der anmodede Hardeknud 
om at tage mod Eronen. Han og hans Moder sejlede 
før Midsommer paa 60 Skibe med danske Erigere om 
Bord mod England og landede ved Sandwich 7 Nætter 
før Midsommer. Hardeknud blev vel modtaget baade 
af Danske og Engelske og umiddelbart derpaa kronet 
af Ærkebisp Eadsig^). Men i Flandern skal man i 
Følge Emmas Lovtaler have sørget dybt over hendes 
Bortrejse**), hvad der vistnok er sandt for hendes gejst- 
lige Venners Vedkommende. 



bat, et contra saam regiam celsitadiDem pede libeDtioB ince- 
debat qaam eqao eqaitabat, unde propter levitatem pedam et 
cursns Haroldae Harefot commanitAr extitit appellatas.** Knygh- 
ton ndtaler sig noget anderledes: Haraldns habnit corpns ad 
modiim leporis et ideo dicebatarHarfot. Sandsynligst er dog 
fnaaske, at hans Interesse for Jagten har ladet dette Navn op- 
staa. I øvrigt kan haskes, at £rik Emun, førend ban kom 
til at bære Navnet den Mindeværdige, i Følge Ilelroold hed 
Harefod: Hericns Hasenvoth propter fugam continuam appel- 
latQS est (Chronicon I. c. 51). 

^) A.-S. Chron. 1040: wende t)æt man wel dyde; Florentins 1040: 
se bene facere pn tantes. 

^; Rimeligvis d. 18de Juni; jflr. Haandskriftet E. 1039: »com 
Hardacnot cyng to Sandwic 7 nihtam ær middansnmera and 
he wæs sona nnderfangen*' ; 1041: ncyng twa gear baton 10 
nihtum", og han døde 8. Jnni. Hist. Rames. c. 94, 95; Roger 
Wendover I. 477. Freeman I. 568 f. 

^ Langebek II. 501-502. 



422 Hardeknnda Regering. 

Det er ingen smnk Handling, som først fortælles 
om Hardeknad. Til Hævn for den Haan og Uret, som 
var øvet mod hans Moder, lod han Haralds Lig op* 
grave. Nogle af de øverste Embedsmænd ved Hoffet, 
Ælfric, Bisp af York, Jarl Godwin, Hushovmesteren Stir, 
Drosten Eadric, Overkøgemesteren Thrond ^) og andre 
Stormænd bleve sendte til London for at opgrave Ha- 
ralds Lig og kaste det i en Sump. Men ogsaa derfra 
blev det paa Kongens Bud taget op og kastet i Themsen. 
Nogen Tid efter bemægtigede en Fisker sig det og 
bragte det hurtigt til de Danske, som lode det med 
Hæder begrave paa den Kirkegaard, de. havde i Lon- 
don^, ved Kirken, som kaldes Saint Clement Dånes. 
Hvad der er bleven af Haralds Moder Ælfgifa, vide vi ikke. 
Mulig var hun død, men var hun i Live, da kan man 
være forvisset om, at det ikke blev tilladt hende, der 
havde ophidset Folket til at falde fra Hardeknud og 
sikkert har været mellem dem, der udjog hans Moder 
af Landet, at forblive i England. 

Derpaa blive Jarl Godwin og Bisp Lyfing anklagede 
af Kongen, det hedder sig paa Tilskyndelse af Ærke- 
bisp Ælfric af York og nogle andre Mænd, fordi -de 
skulle have været Aarsag i hans Broder Alfreds Død. 
Lyfing maatte opgive sit Bispedømme, som blev givet 
til Ælfric; Aaret derefter fik han dog dette Embede 
tilbage, efter at han havde udredet en Pengesum. Jarl 
Godwin aflagde Ed paa, at han var uskyldig i denne 
Gjerning, og saa godt som alle Englands Stormænd og 



') Det er karakteristisk, at vi netop ved Hardeknads overdaadige 
Hof sknlle høre om slige Embedsmænd. For Resten er det 
tvivlsomt, hvad Florentias mener med majordomus, dispen- 
sator, carnifex. 

') A.-S. Chron. 1040, Florentius 1040. Ælfric skal have raadet 
Kongen dertil, se Wiil. Malmesbory Gesta Regum II. § 188. 
S. 320. Freeman I. 571. 



Hardeknuds Regering. 423 

højere Embedsmænd besvore det Samme, saa at han 
blev frifunden. Men ogsaa Godwin maatte kjøbe sig 
Fred, hvilket skete ved at han forærede Kongen et 
prægtigt Skib, der rummede 80 Krigere i skjønne Rust- 
ninger; vi have i det Foregaaende givet en nøjagtig 
Beskrivelse af disses Udseende ^). 

En Forholdsregel, som toges strax efter Hardeknuds 
Tronbestigelse, var den at lade en umaadelig Skibsskat 
udskrive. I ét Aar gav man 42,198 Mark, idet der for- 
langtes 8 Mark for hver Hamle paa Skibene og der 
var 62 Skibe. Senere, vist i det følgende Aar, maatte 
man yde 22,096 Mark til 32 Skibe; ethvert Skib havde 
86 (85) Hamler. I Kong Knuds og Haralds Dage havde 
man kun underholdt 16 Skibe med 8 Mark for hver 
Hamle eller kun udredet 11,000 Mark, medens der nu 
skulde betales indtil det Firdobbelte^). Det er ikke 
lidet karakteristisk, at man først under denne danske 
Konges Regering hører Tale om, at de paalagte Skatter 
virke trykkende. Medens Kong Knud, som altid havde 
Penge og Midler i Overflod, aldrig har fa aet Skyld 
for at udsuge Landet, dukker Klagen nu op under hans 
svage Søn. Man mindes herved om det Ord af Montes- 
quieu, at man ingensteds har saa stærkt Behov for 
Skatter som i de hensygnende Stater. 

Den tunge Danegjæld maatte vække megen Uvillie. 
Da nu Huskarlene skulde inddrive den i Byen Wor- 
cester og det omliggende Shire^), bleve de anfaldne af 
Beboerne, og to Huskarle Feader og Thurstan flygtede 
til Klokketaamet ved Domkirken i Worcester, hvor de 
imidlertid bleve omringede og dræbte. Kongen vilde 



^) FlorentiaB 1040; Will. Malroesb. Gesta Reg. II. 188. Jfr. 

foran S. 377. 
») A.-S. Chron. 1039, 1040. 
') Jfr. hvorledes i Domesday Skat siges betalt Huskarlene i 

Byerne, Danelag § 25. 



424 Hardeknndø Begering. 

hævne det strængt, og Ærkebisp Ælfric, som nylig havde 
faaet Worcester ved Lyfings Afsættelse, skal yderligere 
have tilskyndet ham til at straiFe Borgerne, i det disse 
synes at have vægret sig ved at modtage Bispen^). 
Kongen udsendte derfor alle sine Huskarle og en stor 
Hær under Anførsel af Jarlerne Godwin af Wessex, 
Leofric af Mercia, Siward af Northumberland og under 
dem de mindre Jarler Thure af Midlandet (østlige 
Mercia), Rane afMagesæteme (Herefordshire) ; Kongens 
Bud lød paa Henrettelse af alle Mænd, Byens Brand og 
Provinsens Hærgning. Imidlertid var deres Anmarsch 
bleven meldt i By og Land, og de fandt kun faa Ind- 
byggere tilbage, hvilke de nedhuggede (den 12te No- 
vember 1041). Paa Landet forskansede man sig paa 
forskjellige Steder, og Beboerne af selve Byen flygtede 
ud paa en lille 0, Bæverøen, i Sevem, hvor de op- 
kastede Forskansninger og forsvarede sig med stor 
Tapperhed. Efter fire Dages Belejring blev der sluttet 
Fred, og de fik Lov til at drage bort. Byen var imid- 
lertid bleven overgivet til Luerne, og åen havde lidt 
yderligere ved Plyndringen^). Lyfing blev derpaa ind- 
sat igjen i Bispesædet, som vel ikke kunde være videre 
tiltalende for Ælfric. 

Hardeknud var barnløs og var af svagt Helbred. 
Han sendte derfor Bud efter Edvard^), der opholdt sig 
i Normandie, ja nogle Forfattere sige endog, at han 
optog Edvard med i Regeringen, men det er dog mindre 
sikkert. 

Eadwulf Gutel herskede paa den Tid i Northumber- 
land, men kun kort, og blev efterfulgt af sin Brodersøn 



M Will. Malmeab. Qesta Pontif. § 115 8. 250. 

^) Florentius 1041. Will. Malm. Gests Regnm II. § 188 8. 320. 

O. Pontif. III. §. 115, 8. 250. Freeroan I. 579 f. 
*) Encom. Emmæ II. 502. A.-S. Chron. 1041. Will. Malm. G. 

R. II. § 188. 



Hardeknade Regering. 425 

Ealdred, dog kun i Bernicia. Denne lod strax Thur- 
brand, der havde myrdet hans Fader Uhtred, dræbe. 
Heraf var naturligvis et bittert Had mellem den Dræbtes 
Søn Carl og Ealdred Følgen; det maatte være deres 
Pligt stadig at stræbe hinanden efter Livet. Imidlertid 
lykkedes det dog fælles Venner at faa dem forsonede, 
ja de bleve endog svoi*ne Brødre O- ^^ begave sig paa 
Vej paa en Pilegrimsfart til Rom, men maatte dog paa 
Grand af vedvarende Uvejr paa Havet opgive deres 
Rejse og vende hjem. Carl indbød derpaa Jarl Ealdred 
til en Fest i sit Hus, og da de vare paa et Jagtparti 
sammen, dræbte Carl ham. Efter Ealdred fulgte hans 
Broder Eadwulf som Jarl i Bernicia. Men hermed 
var denne Række Manddrab ikke til Ende, og et nyt 
førte til en Forening af Deira og Bernicia. Siward, 
med det nordiske Tilnavn Digera, den Tykke *), var den 
Gang Jarl i Deira. Han var af Sprakaleggernes be- 
rømte Æt og udmærket ved sin Styrke. Hans Hustru 
var Æthelfled, en Datter af Jarl Ealdred, og han har 
maaske af denne Grund arvet Deira. Eadwulf, som 
paa den Tid havde kriget tappert og blodigt mod Brit- 
teme ved Strathclyde '), synes ikke at have været lidt 
ved det danske Hof, og da han kom til Hardeknud for 
at forsone sig med ham, lod Hardeknud ham myrde 



') Simeon, Hist. contin. (ed. Surtees Soc. 91), de Ucthredo co- 
mite, Twysden 81; Sharpe, Monnm. Brit. 687, Note. 

') Freemans GjengiveUe „the Strong*' er urigtig., meD hos Will. 
Malmesb. Gesta Reg. III. § 255 findes rigtig nok: nid est for- 
tis'' og i Vita S. Edwardi 401 : Siwardns dux North ombroram 
Dana lingaa Digara hoc est fortis nuncupatas. Diger findes 
ikke i Angelsaksisk, ae Ordbøgerne. 

'} 8iDQeonDun. de Gestis 204. Hist. contin. (Sartees Soc. I. 91) : 
qai qunm superbia extoUeretur Brittoneø satis atrociter deva- 
stavit. 



. I 



426 Hardekniids Regfering. 

ved Siward ^), som nu blev belønnet med hele Nort- 
humberland fra Hamber til Tweed. — 

Hardeknud døde den 8de Juni 1042 paa følgende 
Maade. En anset Mand ved hans Hof, der indtog Stil- 
lingen som Fanefører og som ogsaa betegnes som Stal- 
lere^), nemlig Tove den Prude, som da allerede var en 
ældre Mand, skulde ægte Gyda, en Datter af Osgod 
Clap, en mægtig Mand, der i alt Fald senere var 
Stallere') og som spiller en stor Rolle i den følgende 
Tid. I Lambeth, som nu er en Del af London, stod 
Brylluppet, og Hardeknud var blandt Gjæsteme. Da 
han rejste sig for at drikke Brudens Skaal, faldt han 
om, man bar ham maalløs ud, og kort efter udaandede 
han^). Hans Lig blev ført til Winchester og begravet 
ved Siden af Knud den Stores. 



*) A.-S. ChrOD. 1041: on l)i8on gere ec swac Hardacnnt Eadulf 
eorl ander his grifle and he wæs |)a wedloga. Simeon Hist. 
cont. (S. 91): qnnm ad Hardecanutiim rcconcUiacdaB in pace 
venisset interfcctus est a Siwnrdo. 

') Jfr. om ham Freemnn I. 590 f. 

') A.-8. Chron 1047. 

*) A.-S. Chron. 1042: „Her døde Hardeknnd, som han stod ved 
sin Drik, og han faldt pludselig til Jorden i et skrækkeligt 
Anfald, og de, som stode nær ved ham, grebe fat om ham, 
og senere talte han ikke et Ord, og han døde den 8de Juni.** 
— En lystelig Misforstaaelse findes hos Bromton (Twysden 
934). Hardeknad skal i Følge Nogles Udsagn være funden 
død mellem Kvæget i en Stald (inventus erat in uno bostari 
inter pecora extinctns), nAndre sige dog rigtigere*', at han 
er død som ovenfor fortalt. Nn kan der ikke være mindste 
Tvivl om, at Hardeknnd døde i Stalleren Osgods Hos ved 
Datterens Bryllup med Stalleren Tove, saaledes som de sam- 
tidige Kilder udsige. Men jeg tror heller ikke, at der kan 
▼ære Tvivl om, hvorledes det sildige og vildfarende Rygte hos 
Bromton er opstaaet. Man har ladet sig vildlede af Lydlig- 
heden mellem Steallere, en Staller, og steall, en Stald, mellem 
stabnlarins, en Hoferobedsmand med Osgods Stilling og sta- 
bulum, en Stald, saa at man har troet, at han er død i 
Stalden, i Stedet for hos Stalleren 



Dftnevældens Ophør. 427 

Med Hardeknud addøde den danske Kongestammes 
Mandslinie, og dermed maatte ogsaa den danske Vælde 
i England ophøre. Kong Knuds tvende Sønner havde 
ved slet Regering gjort Englænderne lede ved det danske 
Herredømme, og Tanken maatte derfor naturligen søge 
hen til det gamle angelsaksiske Kongehus, tilmed da 
Hardeknud selv syntes at have udpeget sin Halvbroder 
Edvard som sin Efterfølger. Det viste sig hurtigt, at 
Alle vare enige om Valget, og allerede inden Harde- 
knud var begravet, kaaredes Edvard til Konge. 



///. Nogle BeiragtMnger i Aniedning af dei danske 
Uerred^mmeM Oph^r i England. 

Man kan sige, at Knuds Sønners Uduelighed var 
Grunden til at England løsreves fra Danmark. Imid- 
lertid kunde det dog være, at Andet end menneskelig 
Skyld og Svaghed havde sin Andel i Rigets Opløsning, 
at Forsynet havde paa anden Maade lagt Dødsspirer 
ind i Kongestammen og den ved denne grundlagte Vælde. 
Oftere end det hyppigt ses, har menneskelig Sygelighed 
eller Mangel paa Sundhed nedbrudt, hvad menneskelig 
Kraft har vidst at bygge. Disse Tanker trænge sig 
frem, naar man bemærker, hvor fysisk svag den danske 
Kongeslægt maa have været. Allerede Svend Tveskjæg 
døde en forholdsvis tidlig Død, maaske 54 Aar gammel. 
Hans Søn Harald, der arvede Danmarks Rige, var kun en 
Yngling paa tyve Aar eller saa, da han døde, og Knud 
den Store var ved sin Død kun omtrent 40 Aar gammel. 
Hvilken Sygdom der var Aarsag i hans Død, vides ikke 
sikkert; dog kan det huskes, at nogle engelske og 
franske Kilder sige, at han allerede Aaret før sin Død 
følte sig svag^) og at Knytlingasaga beretter, at han i 

') Will. Gemmet. VI. 12: pace rata in diebas suis eo quod va- 
lida grsvareinr incommodiiate corporali. Johannes Wallingford 
560: qaadam moleatia tactas Cnato et si bi et cauasæ saæ timuit. 



428 Danevældens Ophør. 

Sommeren 1035 blev angrebet af Gulsot og åøåe deraf 
om Efteraaret ^). Gulsot er nu ikke nogen selvstændig 
Sygdom, men et Symptom, der kan hidrøre fra meget 
forskjellige Lidelser. Om Knuds Søstre have naaet en 
ældre Alder, vides ikke. Gunhild, Kong Knuds Datter 
med Emma, som blev tydsk Dronning, beskrives som en 
fin og spæd Kvinde, med Legeme og Sind som et Barn ; 
i et ovenfor omtalt Brev børe vi af en tydsk Præst, 
hvorledes hun glædes, naar Bisp Azeko af Worms 
bringer hende Mandler; vi høre, at hun er syg ikke 
længe efter Brylluppet*), og vi vide, at hun døde alle- 
rede 1038 efter 2 Aars Ægteskab, næppe nok 20 Aar 
gammel „ligesom paa Livets Tærskel" ^. Knuds og 
Emmas Søn Hardeknud siges af Vilhelm af Poitiers ofte 
at have været angrebet af Sygdomme, hvad der skal 
have gjort ham gudfrygtig*); han var kun 24 Aar, da 
han døde af et Hjerteslag. Svend, Ælfgifas Søn, kan 
have naaet til en Alder af omtrent 23 Aar, da han 
døde (1036). Hvilken Sygdom der voldte hans Broder 
Harald Harefods Død, vide vi ikke, men et tilfældigt 
Brev viser os „hvorledes han længe laa syg i Oxford 
og der var lidet Haab om hans Liv"""^); han døde om- 
trent 26 Aar gammel. 



': Knytlingasaga c. 18: ^i fékk hann sjiikleik ok var fyrst med 
})W m6ti, setn gnlusott er koUnt; han lå lengi um samarid ok 
um haustid andaAist baoD idns Novembris. 

*) Se Brevet, der er trykt hos Giesebrecht, Kaiserzeit IL 659: 
cum tenera coniuge Chaniganda quam etiam post vestrum 
discessam a nemine se amygdalis donatam, paternis verbis 
consol atam satis maliebriter ingemaisse aciatia . • . legati 
.^Dgloram nostræ iuniori domnæ nuper infirmæ nunc autem, 
Deo gratias! valenti, missi sunt. 

') Saaledes siger Wipo. Jft*. Steindorff, Heinrich III, I. 42. 

^) Duchesne, Histor. Normann. Scriptores 179: ob morbos etiam 
quos frequenter paliebatar plns Deam in ocnlis habebat et 
vitæ hnmanæ brevitatero. 

») Thorpe, Diplomatarinm S. 558—342 ; Kemble Nr. 758 IV. 
56 f. Åarstallet 1038 oven over Diplomet findes ikke i dette. 



Danev ældens Ophør. 429 

Det forekommer mig, at man af disse Oplysninger 
har en yis Ret til at slutte, at den danske Kongeslægt 
da var højst sygelig eller legemlig svag, og at man 
heri maa se en væsentlig Grund til, at England tabtes. 
Men disse Betragtninger synes ogsaa indeholde en For- 
klaring paa nogle af disse Fyrsters Karakter og Op- 
førsel. Vi ville nødig beskyldes for, at vi skulde an- 
tage, at et tidligt vakt religiøst Sind skulde være en 
Frugt af et svagt Helbred, men det alvorlige Sind, som 
saa bestemt lyser frem af hele Knuds Levevis, har- 
monerer i hvert Fald ikke ilde med Tanken om en ild- 
fuld Sjæl i et mindre stærkt Legeme. Der er ogsaa 
andre Forhold, som vilde stemme hermed, saaledes 
Tavsheden om Knuds Foretagender i hans sidste Rege- 
ringstid og en vis Sløvhed hos Hardeknud til Ex. hans 
besynderlige Dvælen i Danmark og senere hans tre 
Maaneders Ophold i Brygge, før end han drager til 
London. Men man skal vogte sig for at fortabe sig i 
disse Betragtninger, som jo dog mangle fast Bund, og 
et sygt Legeme har ofte rummet en Sjæl, der var 
kraftig nok. Vi bør derfor afse fra det mulige Aar- 
sagsforhold mellem Sygdom og moralsk Svaghed, og vi 
bør lade os nøje med det Resultat at have gjort det 
syndsynligt, at Kongefamilien var legemlig svag. 

Det maatte imidlertid være til uhyre Skade for 
Dynastiets Magt, at det ikke var repræsenteret af en 
talrig Slægt, som talte stærke Personer mellem sig, der 
kunde beholde Kronen gjennem en Række af Aar. 
Hvorledes tror man vel det vilde have gaaet i Frankrig, 
om ikke de første Capetinger — disse af deres Va- 
saller saa stærkt begrænsede Fyrster — havde siddet 
længe paa Tronen og næsten Alle efterladt sig fuld- 
voxne Sønner ved deres Død! 

Den danske Vælde maatte endvidere falde, fordi 
Kong Knuds Sønner vare slette eller uheldige Regenter. 



430 DaoevældeoB Opbør. 

Vilkaarlige Handlinger, drevne af personlig Hævnfølelse, 
urimelig høje Skatter, Haardhed ved enkelte Lejligheder 
og Mangel paa Kraft ved andre, voldsom Anvendelse af 
militær Magt, alt dette var Grund nok til at Eng- 
lænderne kunde ønske at kalde den gamle Slægt til- 
bage. 

Et Folk er imidlertid medansvarlig med sin Konge, 
og de Danske maa bære deres Del af Skylden for at 
England tabtes. Englændernes Uvillie vendte sig da 
heller ikke alene mod Fyrsteslægten; der lyder en al- 
mindeligere Klage over de Fremmedes Herredømme. 

Der tales til Exempel ofte om de Danskes Ufor- 
skammethed og Hovmod, ja Beretningerne herom høre 
til de hyppigst gjentagne. I flere Kilder læses saaledes 
en Klage som den, dør har faaet Ord i følgende Vers: 

Na Danskens arvede Uagt var forbi, 

de Engelske følte sig fro og fri. 

Thi Dansken koldt dem i sit Baand ' 

med Spotteord og haarden Haand. 

Om Handred mødte én Dansk paa en Vej, 

trøste dem Gnd, som nejed sig ej! 

Og kom ved en Bro en Dansk dem imod, 

ej traadte de Trin, ej flytted de Fod, 

før Dansken var naaet over Flod og Aa. 

Man hilsed, man bakked, hvor man dem saa; 

hvo Ryg ej krnmmed, med Stokken snart 

de fik ham lært en ydmyg Art. 

Til saadan Spot var den engelske Mand, 

da Dansken raaded over vort Land'). 

De Kilder, der fortælle om de Danskes Overmod 
og Hensynsløshed, tilhøre imidlertid for det Første saa 
godt som alle en senere Tid, og dernæst have de op- 
fattet som noget Almindeligt, hvad der er sket i et en- 
kelt Tilfælde. End videre bør det bemærkes, at de 



^) Qeffrei Gaimar v. 4765 f. 



Daneynldens Ophør. 431 

Exempler paa Danskes Hovmod, som findes'), næsten 
altid angaa Tilstanden efter Kong Knuds Død. 

Men der tales om Laster og slette Tilbøjeligheder, 
som de Danske skulle være forfaldne til, og af disse 
kunne nogle vel være sande. Det er karakteristisk nok 
ilere af de Laster, som fortælles om Romerne paa Kejser- 
tidens Forfaldstider, saaledes Hengivelse til et overdaadigt 
Levned, især ved at bade hyppigt, at drikke stærkt og 
at spise lækre og fine Retter. 

De Danskes Lyst til at bade sig nævnes nogle 
Oange i engelske Kilder, men snarest som en Brug, der 
var Angelsakserne paafaldende end fordi Badningen var 
anvendt til Overdrivelse. Det var naturligvis især 
Løverdag, at denne Renselse gik for sig'). Men den 
samme Kilde, som taler herom, beretter, at de Danske 
havde for Skik daglig at kæmme Haaret, ofte at skifte 
Klædning og desuden ved andre Midler at hjælpe paa 
det* naturlige Udseende. Heri kan det være sandt, at 
de Danske satte Pris paa smukke Klæder og et smukt 
Ydre, og om deres, straalende Vaaben er alt talt i det 
Foregaaende. Ikke des mindre har deres Pragtlyst 



') Til Ex. LiebermaDD, Anglonorm. OeBChichtaqQenen343, Lange* 
bek, Scriptoree III. 290, og nogle St«der i Historia Rames- 
iensis, jfr. Freeman I. 477. 

^j WalliDgford 547: habebant etiam ex consaetadine patriæ nno- 
quoqoe die comam pectere. Sabbatis balneare, sæpe etiam 
vestituram mntare et formam corporia mnltia talibos frivolis 
adjuvare. Se fremdeles følgende Fortælling, der beskriver os 
Kong Knud i Slobrok og Tøfler (Osberni Transl. S. Eipliegi 
Mabillon Aet. Sanct. Ord. S Benedicti Sæc. 6 Pars 1. 8. 
124): qui sabbato vigiliarum pentecostes Lundoniam adyeniens 
mandavit Regi in balneas forte descendenti se adesse et quid 
velit ipse statuere in ecclesia beati Pauli Apost. expectare. 
Quo ille accepto sine more de lavacro surgit, chlamyde so- 
tummodo nudam corpus obtegit, simplices pedibns snbtalares 
inducit sicque ad Præsulem implgro grad« tendit. 

28 



432 DaneTældens Ophør. 

næppe overgaaet de franske Normanners, men disse 
viste sig dog stærke nok til at erobre og forsvare Eng- 
land. 

Værre ser det ud med de Danskes Lyst til Bordets- 
Glæder, hvorom mange Kilder fortælle. Vi have alt 
set, hvorledes Ælfgifa af Northampton søger at lokke 
de fornemme Angelsakser ved store Gjæstebud ^), og^ 
Hardeknud berømmes for at han lod anrette fire Maal- 
tider daglig ved sit Hof^). De Danske maa derfor og- 
saa døje Tilnavnet de Forslugne , les Daneis gluz ^). 
Ligesaa fortæller William af Malmesbury om hvor 
tarvelig Biskop Alfw^old af Sherborne levede i Mad og 
Drikke netop paa den Tid, hvor rige Maaltider vare 
komne i Brug siden Danskernes ^) Herredømme '). Det 
er derfor ogsaa ganske karakteristisk, at der hos den 
højere Gejstlighed i Danmark paa denne Tid nævnes 
en lignende Overdaadighed. Om Knuds Kapellan Henrik, 
der blev Bisp i Lund, siges, at han drak sig ihjel, hans 
Embedsbroder i Roeskilde Avaco døde ligeledes af Over- 
daadighed, og det samme berettes om Andre ^). 

Hvad vi have vundet ved disse Undersøgelser er 
dog paa ingen Maade nok til at bevise, at det skyldtes 
de Danskes Forfald og Sløvhed, at Herredømmet i Eng- 
land tabtes. Kong Knuds Regering var jo gaaet umiddel- 



M Giesebrecht, Kaiserzeit, II. 659: nniversis primatibns nostria 

coDVivia maxiroa ceiebravit. 
*) Henrik HnntiDgdon 1042 S. 758: tantæ largitatis . . ut pran- 

dia regatia qaatuor in die vicibiis omni curiæ suæ faceret 

apponi. 
3| Bdvardp franske Biografi v. 1426 S. 219 i Luards Udgave. 
^) Qesta pontif. (ed. Hamilton 179) II. § 82: inter profiisissimoa 

conviviorum apparatus qui tune in Anglia a Danoram tem- 
pore ezhibebantnr. 
') En Efterklang af disse Efterretninger gjenlyder hos senere 

skotske Forfattere, jfr. Robertson, Scotland under her early 

kings I. 156—157. 
*') Adam IV. 8: similiter de aliis. 



Danevældens Ophør. 433 

bart i Forvejen og da vare de Danske stærke nok; saa 
faa Aar forxnaa ikke at svække en Slægt. Fordi der 
hist og her findes Bemærkninger om de Danskes Skjøde- 
lyster, tør man ikke slutte, at disse virkeligt udhulede 
deres Kreds. Desuden kan man jo ingenlunde sige, at 
de Danske i IQemlandet vare et kraftløst Folk under 
Svend Estridssøn, Knud den Hellige og Erik Ejegod. 
Vi have altsaa snarere truffet paa nogle Tidsbilleder og 
nogle Oplysninger om de Danskes Levevis, end paa 
Hovedaarsageme til at England tabtes for de danske 
Konger. 

De virkelige Grunde, hvorfor Herredømmet over 
England maatte ophøre, ere derimod alt angivne i for- 
rige Kapitel. Da Kong Knud havde indført det Rege- 
ringssystem, at de Engelske selv skulde styre deres 
Lande eller sammen med Danske og da der saaledes 
ikke længere fandtes i Landet en herskende Stamme 
af Indvandrere, der altid vilde være i Stand til at ind- 
sætte en dansk Høvding, som den vilde lyde, var det i 
Virkeligheden kun den danske Kongeslægt, der i Eng- 
land repræsenterede den danske Vælde. Hvis Kong 
Knuds Familie uddøde eller hvis man paa Grund af 
den slette Styrelse, hvori hans Sønner havde gjort sig 
skyldige, ikke vilde opsøge som Regent et Medlem af 
Ætten paa Spindesiden, maatte man fristes til at søge 
tilbage til Landets gamle Kongelinie. Det ses jo dog 
ofte af Historien, at Intet er saa rodfæstet i et Land 
som den gamle, muligvis fordrevne Kongeæt, og at man, 
inden man vender sig fra den, gjærne vil vove et nyt 
Forsøg, saaledes som det skete med Stuarterne i Eng- 
land og Bourbonerne i Frankrig. Men Prøven faldt i 
øvrigt uheldigt ud, da Æthelreds Søn indkaldtes, som 
det gik uheldigt, da de to nævnte Slægter i nyere Tid 
toge Sceptret tilbage. 

Kong Knud havde end videre Intet gjort for at 

28* 



434 Danevældens Ophør. 

binde Danmark og England sammen paa andre Maader 
end ved den fælles Konge, og vi have al Grund til at 
tro, at han heri handlede klogt, eftersom hans store 
Rige bestod af altfor uligeartede og altfor Qæmt lig- 
gende Dele til at de kunde sammensmeltes til et Hele. 
Englænderne selv havde desuden ingen særlig Fordel 
ved Forbindelsen med Danmark, over hvilket Land de 
ingen Indflydelse havde. Men af denne Grund maatte 
da ogsaa de Danskes Herredømme i England ende sam- 
tidigt med Kongestammens Ophør. Den Konge, som de 
valgte, var jo desuden en Halvbroder til Kong Knuds 
Søn ofi beskyttet og hidkaldt af denne, saa at Over- 
gangen fra den danske til den angelsaksiske Kongeæt 
skete næsten umærkeligt 

Det er naturligvis en Selvfølge, at vi endnu længe 
efter høre Danske nævnte i England ved Siden af Eng- 
lænderne og at de Danske endnu længe efter søgte at 
gjøre deres Magt i England gjældende, hvilket dog ikke 
lykkedes ^). Imidlertid havde de banet Vej for en Er- 
obring af England, som skulde indtræffe ikkun 24 Aar 
efter Hardeknuds Død, da de franske Normanner, som 
vare de Danskes Ætlinge og som vare Arvetagere af 
deres bedste Egenskaber, underlagde sig England. 



*) Om alle di^se Forhold henvises til et følgende Bind af Nor* 
manneme. 



ITogle Tillæg:. 



/. Kon^ Haraid^ Knud den Stores Broder. 

L/e Oplysninger, som findes i Ryaarbøgerne eller Chro- 
nicon Erici Regis (Langebek I. 159) om Knud den Store og 
Harald, hans Broder, give Anledning til følgende Betragtninger. 
Det ses let, at Krøniken maa i alt Fald have blandet Noget 
af Knuds og Hardeknuds Historie sammen ; thi naar det siges, 
at Hardeknud var en Konge, som var frygtet og æret frem 
for alle Evropas Konger, eller at han har givet Vederlags- 
retten eller er rejst med Kejseren til Rom, tiUægges der ham 
herved vitterligt en anden Mands Ojerninger. Men Krøniken 
gj^r sig formentlig skyldig i anden Forvexling, og jeg vil i 
den Anledning gjøre opmærksom paa Følgende. Om Ha- 
raldus, der følger efter Svend Tveskjæg, læses saaledes: Iste 
homo fnit effeminatus et totus libidini deditus, hac de causa 
Dani eum deposuerunt de regno et Gamele Knut fratrem ejus 
Regem fecemnt, quod bellicosus homo fult, sed tædio affecti 
super eo, qvod raro in regno fuit, et continue extra regnum 
in bellis, quod tamen pro gloria regni libenter tolerare de* 
buissent, Kanutum deposuerunt, et Haraldum effeminatum et 
nihil valentem regno præfecerunt, qvi tamen cito post mor- 
tuus est, et sucessit ei dictns Gamele Knut frater ejus. 

Om denne Yexlen af Harald, Gamle Knud, Harald, Gamle 
Knud, vide de andre Krøniker ikke det Mindste, og om- Ha- 
ralds Karakter høre vi heller Intet andensteds fra. Dernæst 



A I 



436 



Tillæg I. Harald, Knuds Broder. 



bør man Bammenholde disse Forhold med Tilstanden ved 
Knud den Stores Død, og navnlig med Optegnelsen i Anglo- 
Saxon Chronicle 1035: her fordferde Cnut cyng and Harold 
his sunu feng to rice. 1037: her man geceas Harald ofer 
eall to kyniuge and forsoc Hardacnut forl)am he wæs to 
lange on Denmarcon. 1040: her swealt Harold cyng. Vi 
faa med andre Ord følgende Parallel: 



Chronicon Erici Regis. 

1. Harald overtager strax 
Magten, men afsættes paa 
Grund af Blødagtighed. 

2. Gamle Knud, hans Bro- 
der, afsættes paa Grund 
af Fraværelse. 

3. Harald dør kort efter. 

4. Gamle Knud kommer 
igjen paa Tronen. 



Auglo-Saxon Chronicle. 

1. Harald overtager strax 
Magten sammen med 

2. Hardeknud, hans Bro- 
der, som dog afsættes 
nogle Aar efter paa 
Grund af Fraværelse. 

3. Harald dør kort efter. 

4. Hardeknud kommer 
igjen paa Tronen. 



Af disse Grunde forekommer det mig sandsynligt, at en 
engelsk Beretning har foreligget den danske Annalforfatter, 
at han har misforstaaet denne Optegnelse og henført til 
Gamle Knud, hvad der vedkommer Hardeknud. Dette be- 
styrkes ved 1) at andre Dele af Knuds og Hardeknuds Hi- 
storie, som alt sagt, ere blandede sammen, og 2) ved at denne 
Krønike vitterligt paa ikke faa andre Steder har benyttet 
engelske Kilder, se herom Usinger, danische Annalen und 
Chroniken 15. 

Af disse Grunde maa man ogsaa være noget forsigtig 
med at benytte den Beskrivelse af den ældre Haralds Ka- 
rakter, som findes i dette Ealdested; saa vidt jeg kan se, 
vides ellers Intet om Haralds Sind og Begavelse andensteds 
fra. Han nævnes aldeles ikke af Saxo og af de i Scriptores 
Rerum Danicarum udgivne Kilder kun i tre, nemlig Petri 
Olai Excerpta af Ryaarbøgeme (I. 117), fremdeles i en Krø- 
nike (II. 169), hvori læses: Haraldus filius ejus ad tempus 
regnat, og endelig i en sen og ubetydelig Kilde (II. 484): 



Tillæg II. Sprakaleggs-Ætten. 437 

HaralduB inutilis filius Suenonis (jfr. Ryaarbøgeme : nifail 
Talens), 

Om Thietmar og Canterbury-Evangeliet er talt foran 
S. 809; andre Kilder om denne Konge findes næppe; hans 
Dødsaar angives vist intetsteds og lader sig kun udlede af, 
at Knud foretager sin Reise til Danmark i Aaret 1019. 



//. Nogle VnderMBgeUer om Sprakalegg9'ÆUen. 

At Ulf Jarl er en Søn af Thorgils Sprakalegg, staar at læse 
i mange Sagaer, saaledes Snorre, Olaf d. Helliges Saga c. 144, 
Magnus den Godes Saga c. 23, historiske Olaf d. Heil. Saga c. 
123, Fagrskinna c 100. Men Thorgils var Søn af Bjørn, som 
havde en højst mærkelig Herkomst, i det hans Moder var en 
fornem Mands Datter, men Faderen en af Skovens Bjørne, der 
havde bortført hende. Dette fortælles blandt Andet udfør- 
ligt af Saxo, og han slatter med følgende Udtalelse (S. 513): 
nato itaque filio (Bjørnens Søn) patemum a necessariis no- 
men imponitur . . . cigus filius Thrugillus, cognomine Sprage- 
leg, nnllo probitatis vestigio a patemæ virtatis imitatione de- 
fecit. A quo Ulvo genitus originem ingenio declaravit, avitum 
animo sangvinem repræsentans. 

Det lader sig let se, at Traditionen har efterhaanden 
-dannet en Mythe paa Grundlag af en Mands tilfældige Navn 
(Bjørn) maaske i Forbindelse med hans voldsomme Sind 
•eller hans Udseende; han skal i Følge en Kilde have havt 
Ører som en Bjørn. Men der synes heller ikke at kunne 
Tære Tvivl om, at denne Bjørn, som er Thorgils' Fader, er 
den dristige svenske Prins Styrbjørn, som tvinger Harald 
Blaatand til at give ham sin Datter Thyra til Ægte. Dette 
harLangebek (III. 281—82) gjort opmærksom paa, og andre 
Forskere have tiltraadt denne Antagelse (Munch I. 2. 101). 

Stamtræet er ogsaa bekjendt i England, og Florentius 
(1049) udtaler sig saaledes om Bjørn Jarl, som vitterligt 
var en Broder til Svend Estridssøn og som var forbleven i 



438 Tillæg II. Sprakaleggs-Ætten. 

England og naaede høje StiUinger (Freeman II. 10, 36^ 
103 — 104): cui Beom comes, RliuB Danici comitis Ulfi filii 
Spraclingi filii Ursi ae fratris Suani Danorum regis pro- 
misit etc., hvor imidlertid Danmarks Historie tilsiger os, at 
der skal læses, at Kong Svend var en Søn af Ulf, følgelig 
^ac fratris** rettes til ,,ac frater **. Denne Genealogi har 
altsaa den med andre Opgivelser stemmende Oplysning: 

Ursus 



(Thorgils) Spraclingus 

I 
Ulf 

Beom Svend (Estridssøn) 

Men i England hørte ogsaa andre berømte Mænd til 
denne Slægt, saaledes den northnmberske Jarl Siward og* 
hans Søn Waltheof, Forkæmperen for de Danskes Vælde 
mod Vilhelm af Erobreren. I Følge en sagnagtig Fortælling 
om de gamle Jarler af Huntingdon og Northampton (Lange- 
bek in. 288; Michel, Chroniques Anglo-Normandes II. 111) 
og i Følge et Skrift »de vita Gualdevi Comitis'' (Langebek 
III. 299) er Stamtræet dette: 

Ursus 

I 

Spratlingus 



Ulsius 

I 

Beom 



Siward 

I 
Waltheof. 

Som det vil ses stemme de tre øverste Led af Stam- 
træet over ens med den nordiske Tradition. De tre sidste 
maa derimod ganske sikkert være hæftede urigtigt paa Stam- 
træet; thi i kronologisk Henseende medføre de stor Vanske- 



Tillæg II. Sprakaleggs-ÆUen. 439 

lighed. Siward af Deira, er nemlig vel bekjendt; han yar 
Jarl i det Mindste allerede 1041, men maaeke længe før, og 
da han i en fremrykket Alder døde 1055, havde han alt 
mistet en Søn Osbem under en Kamp i Skotland (Freeman 
I. 587—588, II. 374). Ulf ægtede Estrid allerede ved Tiden 
1017 og døde c. 1027; hvis nu Stamtræet var rigtigt, skulde 
hans Sønnesøn og dennes Børn være i Virksomhed kun 35 
Åar efter Ægteskabets Stiftelse; dette kan ikke være rigtigt, 
og Freeman gjør sig ogsaa lystig derover (Norman Conquest 
I. 586). Langebek (S. 287) flytter Bjørn et Led op paa 
Stamtræet og gjør ham til en Broder til Ulf. Herved ere 
de kronologiske Vanskeligheder dog ikke fuldt afl^ulpne, og 
desuden kan der foretages Rettelser i dette Stamtræ uden 
Vilkaarlighed i Henhold til indre Kritik. Dette 
skal jeg nu paavise, i det jeg begynder med at opstille Stam- 
træet, saaledes som det efter min Formening bør tegnes: 

Ursus (Bjørn) 

I 



Bjørn (Thorgils) Spracliugus 

I I 

Siward Ulf 

Waltheof Bjørn Svend (Estridssøn). 

For det Første vil man se, at der nu opnaas fuld Over- 
ensstemmelse med den nordiske Tradition og god Samtidighed. 
Ulf bliver nu kun én — i Stedet for 8 — Generationer ældre 
end Waltheof. Dernæst bør vi fremtage en forholdsvis god 
Redaktion af Beretningen om denne Families Forhold, hvori 
der findes følgende Oplysning om Stamtræet, nemlig Ghro- 
nicon Johannis Bromtoni (Twysden 945 — 946): Circa idem 
tempus Siwardus, fortissimus Consul Northumbriæ, pene gigas 
statura, obiit, de quo legitur: Fuit in regno Danorum de 
sangvine regio nobiHs comes, unicam habens filiam quæ spa- 
ciandi causa silvam quandam domui patris sui vicinam cum 
ancillis suis intravit, quibus Ursa [Ursus] obvians, omnes ti- 
more resolutas in fugam convertit et solam comitis filiam 



440 Tillæg II. Sprakaleggs^Ætlen. 

secum rapuit, de qua filium, nomine Bernum, anree ursiBas 
habentem et Id comitatu jure materno succedentem, proge- 
nait. SucceBBu vero temporis comee iste Bernus in armis 
strenuuB filium habuit quem Siwardnm appellavit etc. (Lange- 
bek m. 300). 

Her staar Spraclingos slet ikke nævnt i Siwards op- 
stigende Linie, og man yil se, at disse Oplysninger etemme 
faldkommen overens med det Stamtræ, som jeg har opstillet 
foran. 

Endelig gjør jeg opmærksom paa, at den ene af de 
ovenfor meddelte Kilder lyder saaledes : „Ursus genuit Sprat- 
lingum, Spratlingus Ulsium, Ulsius Beom cognomento Bore- 
sun, id est Ui*8i filium'^ (Langebek III. 288). Nu er det jo 
dog en stor Urimelighed, at en Mand, som er Ulfs Søn, 
skulde have heddet Bjørns Søn. Her er aabenbart en Fejl 
og Kilden maa rettes, eller Beom skal med andre Ord flyttes 
op til at være „Ursi filius*^, saaledes som det er sket paa 
vort Stamtræ. 

Saaledes bliver der kun én Kilde tilbage, som ikke ved 
indre Kritik lader sig bringe ind under denne Ordning 
(Langebek S. 299): 

Gualdevus, amplæ prosapiæ comes, filius Siwardi dacis 
Northanumbrorum, filii Beom, filii Ulsii. filii Spratlingii, filii 
Ursi. 

Denne Kilde gjentager i Virkeligheden kun i omvendt 
Orden det nys nævnte Stamtræ uden at indeholde den Op- 
lysning, hvorved det kan berigtiges, og den maa aabenbart 
vige for de andre og ældre Kilders forenede Udsagn. 

Navnet synes i Norden at have Formen Sprakaleggr, i 
England derimod Spraclingus — endnu paa Henrik I.'s Tid 
findes en Spracbelingus (se Magn. Rot. Scaccarii Henrici I. 
S. 148). - 



Tillæg ni. „Nortmanni*' hos Adam af Bremen. 441 

III. Om Beiegneiåen JVorimanni hos Adam mf Bremen, 

I Middelalderens latinske Kilder er Dani som bekjendt 
ikke et Fællesnavn for Nordboer, men bety^r Danske, og 
Normanni er det Navn, hvormed Vikingerne kaldes af Syd- 
boerne, hvorfor det er bleven disses Betegnelse for samtlige 
Nordens Folk; i Norden kjendes denne Sprogbrug dog ikke, 
og Nordmænd betyder her kun Norske, jfr. mine Undersøgelser 
i Normannerne I. 65 f., IL 819 f., 878, og foran S. 98—100. 

Da der for nylig er bleven rejst Spørgsmaal om, hvor- 
ledes Adam af Bremen stiller sig til denne Sprogbrug, finder 
jeg Grund til her at paavise, hvorledes hans Skrift netop 
bekræfter Rigtigheden af dette Resultat og udviser, at han 
kjendte den forskjellige Betegnelsesmaade hos Nordboerne og 
ho8 Frankerne. 

Man behøver blot at gjennemlæse til Ex. i Adams 2den 
Bog Kap. 22 og Kapitlerne 32 til 68 for at overtydes om 
at Adam véd fuldstændig Besked om Rigerne Danmark, Norge 
og Sverrig, ligesom han da ogsaa i sin geografiske Beskri- 
velse i 4de Bog c. 10 — 16 angiver Landenes Grænser og 
Landsdelene rigtigt. Han véd da følgelig ogsaa, at de tre 
Folk i Norden hedde Dani, Nortmanni, Sueones. Anden Op- 
lysning kunde han, der personligt kjendte Norden saa nøje, 
jo heller ikke give. Dette er vist ogsaa almindelig erlgendt, 
kun har man andret sig over, at enkelte Notitser hos ham 
lyde ubestemtere. 

I Virkeligheden er dette imidlertid kun en Følge af at 
Adam citerer ældre Forfattere, hvis Udtryk han ikke vil 
rette, i det han tillige udtrykkeligt siger, at han bruger 
Kildens Ord. Dette gjælder saaledes, hvor han taler om 
Nordmanni, der bo Nord for Sakserne (I. 5), det er et langt 
Citat af Einhard, hvad han siger i Forvejen (se c. 8) : „quod 
breviter conscribens Einhardus". Naar det i I. 23 hedder: 
„interea Nortmanni piraticis excursionibus usquequaque de- 
grassati Frisones tributo subiciunt**, da er dette skrevet ud 
af Prudentius og Ruodolfus Fuldensis, og han har tilføjet: 
„ut scribitur^, „hystoria Francorum'', „ut aiunt''. Ligesom 
altsaa Adam her udtrykkeligt nævner, at han citerer, saa- 



442 Tillæg III. „Nortmanni" hos Adam af Bremen. 

ledes oplyser han selv om, at Frankerne have en afvigende 
Sprogbrug, ae I. 16: nam Diani et ceteri qui trans Daniam 
snnt populi ab istoricis Francorum omnes Nordmanni vo- 
cantur. 

Om man nu vil gjennemgaa samtlige hans øvrige Ud- 
talelser, vil man finde, at Nortmanni kun forekommer som 
de frankiske Forfatteres Betegnelse om Nordboerne : I. 80 : 
Hystoria Francorum, quæ sic de Danis meminit: Nortmannos 
per Ligerim Thurones succendisse. 39: Hystoria Francorum 
. . . Danorum vel Nortmannorum. 44: vastacio Nortman- 
norum vel Danorum. 49: . . scriptum vidi . . Nortmanni 
vel Dani tune ab Amulfo rege deleti . . . Narrat hæc Hy- 
storia Francorum. II. 16: meminit Finhardus . . .: „Dani 
siquidem ae Sueones, quos Nortmannos vocamus**. IV. 12: 
det samme Citat af Einhard med følgende Forklaring: Dani 
et Sueones ceterique trans Daciam populi ab hystoricis Fran- 
comm omnes vocantur Nortmanni. 

I Henhold til aUe disse Udsagn er det klart, at man 
maa forstaa følgende Sted paa den selv samme Maade. Det 
hedder i I. 68: quippe Sueones et Gothi vel si ita melius 
dicuntur [o: eller om man hellere vil følge Frankernes 
Sprogbrug] Nortmanni propter babaricæ excursionis tempora 
[formedelst Tidens Beskæftigelse med Yikingefærd] christianæ 
religionis penitus obliti. 

I Modsætning til alle disse Citater og i Overensstemmelse 
mod hans udtrykkelige og gjentagne Udsagn om at kun 
Frankerne benytte Nortmanni som Fællesnavn, staar der- 
imod hans egen Terminologi fast og urokket og bevises af 
hele hans Bog paa mange Hundrede Steder, nemlig at Nort- 
manni er Navnet paa de Norske, Nortmannia (II. 89, 55, 
ni. 16, IV. 24; om Normandie IL 52) eller Norvegia paa 
Norge, Dani Navnet paa Danmarks Indbyggere og Sueones 
paa Svenskerne. 



r 



De islandske Sagaer som Kilder for denne Periode. 443 

IV. De Mandske Sagmer som AiMer for den Aer 

beåandiede Periode, 

I tidligere Bind af KormaDnerne har jeg søgt at hævde, 
at Sagaerne ikke give gode Efterretninger om den ældste 
Vikingetid og at deres Udsagn ofte omstødes ved den Kund- 
skab, som vi faa af de samtidige irske, angelsaksiske og 
frankiske Kilder. Vi ere nu naaede ned til et Tidsrum, da 
Sagatraditionen, fordi den ligger Nedskrivningstiden nærmere, 
bliver langt mere paalidelig. Vel maa den ofte korrigeres 
ved Hjælp af udenlandske Kilder, men den danner dog paa 
sine Steder et virkeligt Grundlag for Fremstillingen. I 
øvrigt er der naturligvis i høj Grad Forskjel paa 'de enkelte 
Sagaers Paalidelighed, og nogle ere jo, uagtet de behandle 
historiske Begivenheder, nærmest at kalde Romaner (saa- 
ledes Jomsvikingesaga og for flere Afsnits Vedkommende 
Knytlingesaga). 

Som det vil ses af det Foregaagide, har jeg ofte an- 
vendt Sagaerne som Kilde for Fremstillingen, og tidt ere de 
ogsaa de eneste som haves, saaledes for Norges Historie. 
Imidlertid er det ogsaa blevet paavist, hvorledes der i Sa- 
gaerne findes Beretninger, som i meget væsentlige Punkter 
modsiges bestemt af andre Kilder (se saaledes om Helgeaa- 
slaget og Forholdene i Danmark paa den Tid S. 345-353) 
eller hvorledes enkelte Perioder ere komne til at staa i et 
helt urigtigt Lys (saaledes Svend Alfifasøns Regering og 
Love, 8. 383 — 390), eller hvorledes Personer ere blevne 
skildrede urigtigt (saaledes Kong Knud, S. 401 f.) 

Dette gjælder det Ilte Aarhundredes Historie. Ander- 
ledes bliver det, naar vi gaa længere tilbage i Tiden. Her 
møder os til £x. Skildringen i Egils Saga. Denne Saga, 
som angaar Begyndelsen og Midten af det 10de Aarh., blev 
tidligere anset for en af de paalideligste Sagaer. Dr. £. 
Jessen har i en Afhandling i Sybels Historische Zeitsohrift 
Bd. XXVIII, hvori han søger at vise de islandske Sagaers 
Upaalidelighed, særlig vendt sig mod Egils Saga og ved at 
sammenholde den med de angelsaksiske Kilder villet bevise, 
at der ikke kan tillægges den stor Vægt (Glaubwtirdigkeit 



444 ^^ islandske Sagaer som Kilder for deone Periode. 

der Egils-Saga und anderer lelander-Sagas, S. 60—100). 
Dr. Jessen er som bekjendt en kundskabsrig og meget skarp- 
sindig Kritiker, men det vides tillige, at han kan være i høj 
Grad ensidig og skyde langt over Maalet. Jeg har derfor 
læst og studeret hans Afhandling med en Del Mistænk- 
somhed og med den Ulyst til at tro paa Forfatterens Re- 
sultat, som Enhver maa føle, der har Ejærlighed til de is- 
landske Sagaer og ikke kan billige en saa nøgtern og fan- 
tasiløs Opfattelse, som den der stundom lægger sig for 
Dagen i Jessens Forhold til den nordiske Litteratur. Flere 
Steder gjør da ogsaa Jessen urigtige Indvendinger og viser 
liden Lysl til at bringe en Overensstemmelse til Veje mellem 
Kilder, der ikke modsige hinanden i høj Grad ; dette kommer 
til Ex. frem, hvor han prøver Sagaerne ved at sammenligne 
deres Efterretninger med Ottars Rejsebeskrivelse. 

Men i Hovedsagen lader det sig ikke nægte, at Dr. 
Jessen har Ret og at, det navnlig er umuligt at bringe Egils 
Saga i Overensstemmelse med de angelsaksiske Kilder. Man 
finder et enkelt Navn, en enkelt Tidsangivelne, som passer, 
men som da ogsaa strax kommer i Modstrid med andre Op- 
lysninger. Man kan paa mange Punkter sige, at hint histo- 
riske Faktum danner Grundlaget for Fortællingen i Sagaen; 
men man kan ikke benytte Sagaen som Kilde, fordi den i 
Virkeligheden har i høj Grad forvansket Begivenhedernes 
Udseende. Det ligger saaledes meget nær at formode, at 
den Kamp, hvori Thorolf og Egil deltoge paa Æthelstans 
Side, er Brunnunburhslaget, og enkelte Navne passe herpaa 
(jfr. foran S. 70, 72, 73), men i øvrigt ere de andre For- 
hold saa forrykkede, Navnene saa ukjendelige, at man maa 
tilstaa, at man staar over for en Roman. Munch vil redde 
Beretningen paa anden Maade ved at betragte den som ved- 
rørende en ukjendt Kamp, der fandt Sted en halv Snes Aar 
tidligere (se Munch, Norske Folks Historie I. 1. 699, Chron. 
Regum Manniæ 37) men det lader sig vist ikke nægte, at 
Beretningen i sin Helhed afspejler den berømte Kamp ved 
Brunnanburh (jfr. Munch S. 698) og at den i saa Fald har 
kastet Forhold og Personer mellem hinanden. 



De islandske Sagaer som Kilder for denne Periode. 445 

Yi tro derfor ikke, at der endnu findes Mange, som 
hvad Paalideligheden angaar ville godkjende den Dom, som 
Dr. Rosenberg udtaler om Egils Saga, at den er „en af de 
ypperste og hidtoriskst paalideligste Sagaer*^ (Nordboernes 
Aandsliv I. 429). 

Uagtet Munch som bekjendt har en stærk Tro paa de 
islandske Sagaer, vil man ofte hos ham træffe meget. aabne 
Udtalelser, der vise en stor Mistillid. Saaledes siger han 
netop i Anledning af nogle Sagaers Beretning om Erik filod- 
øxes Ophold i England i sine sidste Leveaar — netop den 
samme Tid, som Egils Saga omhandler — : „hvor upaalide- 
lige og fejlagtige disse Beretninger ere i alt^ . hvad der ikke 
umiddelbart vedkommer Erik selv, og hvad der ej bestyrkes 
ved samtidige, opbevarede Kvad, bliver saaledes indlysende^ 
(Munch 1. 1. 727 f.) 

Herved føres vi hen til det, som skal anses for Grund- 
stammen og det Urokkelige i Sagaerne, nemlig Versene,. 
Skjaldekvadene. Jeg har i det Foregaaende henvist til 
mange Vers og gjengivet nogle af dem i Oversættelse, dels 
fordi jeg virkelig formoder, at flere af dem ere authentiske, 
dels fordi de i alt Fald levendegjøre Billedet af Tiden. Paa 
den anden Side vil jeg dog ikke tilbageholde den Bemærk- 
ning, at det forekommer mig farligt at gjøre Versene til en 
mere paalidelig Bestanddel af Sagaerne end Prosaberetningen. 
For det Første maa det huskes, at mange af disse Kvad ere 
i den Grad dunkle, at man har Vanskelighed ved at se, 
hvilken Begivenhed og hvilke Personer de dreje sig om. 
Denne Dunkelhed har ikke været synderlig mindre for 6 — 7 
Hundrede Aar siden (paa Sagaernes Nedskrivningstid), efter- 
som den ligger i selve Versets Art og Form. Saaledes kunne 
disse Vers være førte fra en Saga over i en anden, fra en 
Sl^ald og en Tidsalder til en anden, uden at det er bleven 
bemærket. Dernæst er det vel en Kjendsgjerning, at mange 
Sagaskrivere eller Traditionen før dem ikke have frygtet for 
selv at digte et Vers og lægge det i Munden paa de handlende 
Personer, hvorfor der af de bevarede Kvad først maa ud- 
skilles alle de uægte. Hvis saadant Falsum kan opdages 



446 ^^ islandske Sagaer som Kilder for denne Periode. 

ved Hjælp af VerBformen — hvorom vi dog ere i Tvivl — 
da er det rigtignok paa Tiden, at dette sker. 

Hvis nu Verset er authentiakt, da ataar den Mulighed 
tilbage, og en Mulighed som vitterlig er meget sandsynlig, 
at Digteren har benyttet en stærk Udsmykning eller har 
smigret sin Helt; end videre skal man overvinde den store 
Vanskelighed at fortolke Verset. Endelig er det muligt, at 
Digteren har fortalt noget Usandt. Til Vejledning hidsætte 
vi nogle Oplysninger om, hvorledes det i de sidste Aartier 
er gaaet med Bestemmelsen af Dagen for Slaget ved Stikle- 
stad. Som bekjendt forefaldt der efter Traditionen en Sol- 
formørkelse paa denne Dag. Sagaerne udtalte tillige, at 
Kampen fandt Sted den 29de Juli, men Astronomerne be- 
regnede, at Solformørkelsen fandt Sted den 31te August, og 
man bøjede sig da for deres Angivelse (saaledes Munch i 
Norske Folks Historie I. 2. 786, 800), tilmed da Sigheat 
Skjald i et samtidigt Vers udtrykkeligt nævner Formørkelsen 
paa Slngdagen. Konrad Maurer fremsatte dog en anden 
Betragtning, i det han gjorde opmærksom paa, at det var 
langt rimeligere, at den 29de Juli, som overalt angives i 
Sagaerne og den kirkelige Tradition, var den rigtige Dato. 
hvorimod man, da Legenden havde begyndt at danne sig, 
havde henført Solformørkelsen, som indtraf en Maaned efter, 
til selve Slagdagen. Hvad Sighvats Vers angik, da maatte 
man erindre — som Maurer bemærker — at han var en af 
den dræbte Konges troeste Tilhængere og en stræng kirke- 
ligsindet Mand; han optræder h^r i et Anliggende, om 
hvilket vi andensteds fra bestemt vide, at det behandledes 
som en ren Partisag, og han er derfor ingenlunde et umis- 
tænkeligt Vidne^ ja man kunde oven i Kjøbet opkaste det 
Spørgsmaal, om ikke netop han er den, som først har bragt 
denne Naturbegivenhed i Forbindelse med Kong Olafs Død 
eller dog udbredt Rygtet herom mellem Folket for at bringe 
hans Hellighed i et klarere Lys (Maurer, Bekehrung des 
norwegischen Stammes IL 538 — 89). Nu er man vist ikke 
længere i Tvivl om. at denne Maurers Løsning er den ene 
rette og at Olaf faldt den 29de Juli (se Storm, Norsk Hist. 



De islandske Sagaer som Kilder for denoe Periode. 447 

Tidsskr. IV. 461; Daae, Norges Helgener 96). Her viser 
sig fUtsaa det Modsatte af hvad der almindelig læres, i det 
Verset ikke er saa paalideligt som Beretningen, og det er 
godtgjort, at endog en samtidig Forfatrter har fortalt urigtigt 
og vistnok imod bedre Vidende. 

Vi have ved disse Betragtninger kun villet gjøre op- 
mærksom paa, hvorledes netop Benyttelsen af Versene turde 
være noget meget Usikkert, fordi man ikke véd, om de ere 
ægte, om de staa paa deres Plads, om de ere paalidelige 
(ikke altfor ensidige eller overdrevne eller endog falske), og 
dernæst fordi de ere saa vanskelige at fortolke. 

Vi skulle nu som et Bevis for og en Prøve paa hvad 
her er sagt, behandle et enkelt Vers fra denne Periode. 
Der findes i flere af Sagaerne et Vers af Sighvat Skjald, 
som Munch (i Hist. Olafs Saga S. 257) oversætter saaledes: 
„Rigtigt er det, at det sjette Slag fandt Sted dér hvor Olaf 
angreb Londons Broer; den raske Konge bød Englænderne 
Kamp. De vælske Sværd bede, men Vikingerne værgede 
dér Diget; en Del Krigsfolk havde Boder i det slette (flade) 
Sudvirke (Southwark)". 

Sammenholdes dette Vers med Oplysninger andensteds 
fra og forstaas det efter den naturligste Tolkning, synes det 
at maatte henføres til: 

Å. en Kamp foran London, i hvilken Olaf og Vikingerne 
angribe Englænderne. Nordboerne havde allerede besat en 
Del af South wark. Dette passer netop paa Knud den Stores 
Angreb paa London i Mnj 1016, da han lod grave en lang 
Grav uden om Londons sydlige Side (se foran S. 282). 
Til denne Begivenhed henfører da ogsaa den legendariske 
Saga c. 10 og efter denne Flatøbogen (c. 18, IL S. 20) 
dette Vers (se Munch I. 2. 475). 

B. Men denne Tolkning deles aldeles ikke af Andre, 
saaledes ikke af den Hist. Olafs Saga c. 28. Denne siger 
lige stik herimod, at Olaf havde sluttet sig til Æthelred, og 
den nævner Verset som Bevis paa Olafs Bedrifter imod Vi- 
kingerne, der havde London inde. Imod den foran frem- 
satte Tydning taler desuden, at Olaf umuligt kan have været 

29 



448 De islandske Sagaer som Kilder for denne Periode. 

i England 1016. Munch tænker sig derfor som en Mu- 
lighed, at Kampen er forefaldet foran London 1013 (S. 475, 
503 Anm.)^ da Æthelred og Thorkil augrehee i Byen og da 
nogle Danske siges druknede (foran S. 275). 

C. Herimod taler dog atter, at denne Kamp nævnes 
som Olafs sjette og forinden den syvende, Ringmaraslaget 
1010. Den maa altsaa flyttes tilbage til det Angreb pas 
London, som de Danske foretog 1009, hvorom der ikke 
vides mere end, at Angrebet skete og at Byen holdt Stand 
(se foran S. 260). Dette foreslaar Munch paa et tredie 
Sted (L 2. 502), og Storm tiltræder denne sidste Antagelse 
(Snorres Historieskrivning S. 159). Herved er Verset bleven 
flyttet hen til en Begivenhed, om hvilken vi Intet vide 
andensteds fra og hvor det derfor kan staa i Fred og Ro, 
men det er tillige flyttet bort fra den bekjendte Begivenhed, 
som det i en paafaldende Grad synes at sigte til, nemlig 
Knuds Belejring at London 1016, hvilket Munch ogsaa ind- 
rømmer: „Yttringen passer dog unægteligt langt bedre paa 
Knuts Belejring af London 1016"" (S. 503). 

Det er herved bleven oplyst, at et Vers, om hvis Au- 
thenti der ikke strides, af Sagaerne henføres til to stik mod- 
satte Forhold, og at Munch efter Versets naturlige For- 
st aaelse sætter det til én Kamp, men af andre Grunde vakler 
mellem at henføre det til tvende tidligere Kampe og Tids- 
punkter, Naar nu hertil kommer, at der findes andre tvivl- 
somme Forhold i Versets Indhold — jeg henviser saaledes 
til, at denne Kamp ved Sudrvirki er den sjette i Rækken, 
men at som den fjerde i Rækken nævnes en Kamp ved 
Sudrvic og at dette Sted af nogle Sagaer (saaledes Histor. 
Saga c. 22 S. 19) henlægges til Danmark og af andre (saa- 
ledes Legend. Saga c. 10 S. 7) til England — saa synes 
det at maatte erkjendes^ at Verset som historisk Kildested 
er temmelig ubrugeligt. Vi skulle tilføje, at der i Sagaernes 
Prosaberetning findes to Traditioner, der gaa lige stik imod 
hinanden i Skildringen af, paa hvilken Side Olaf har staaet 
i Kampen mellem Englænderne og de Danske (Munch, Leg, 
Olafs Saga S. 99—102'. 



De islandske Sagaer eom Kilder for denne Periode. 449 

I et andet Vers staar Følgende: „jeg véd at Slagenes 
Møder (d. e. Krigeren), farlig for Venderne, leverede den 
ottende Kamp; Hirdens stærke Forsvarer gik mod Befæst- 
ningen. Greverne kunde ej forbyde Olaf sin Stad Canter- 
bury« 08V. (Munchs Tolkning i Hist. Olafs Saga S. 258). 

Den naturlige Forstaaeise — for atter at begynde her- 
med — er den, at Venderne ere Olafs Modstandere, da han 
erobrede Canterbury (Olaf deltog altsaa sammen med Joms- 
borghøvdingen Thorkil i at erobre denne By 1011, se foran 
S. 263). Men hvorledes komme Vender til England? Ja, 
man kan vel ikke tænke sig, at dette skete paa nogen anden 
Maade end ved at de vare Erigere i den danske Hær, sammen 
med Jomsvikingerne. Men paa den anden Side er det 
aldeles umuligt, at der kan sigtes til disse Vikinger, efter- 
som de nævnes som dem, der forsvare Canterbury. Imid- 
lertid staar der i den legendariske Saga c. 12: „Atto or- 
rustu hafde Olafr vid Kantaraborg, bardezt vid Dåne oc 
Vindi^; altsaa staa Venderne paa de Danskes Side, og Olaf 
maa have truffet Danske og Vender som Forsvarere af 
Canterbury. Verset indeholder med andre Ord en Dunkelhed 
og Ubegribelighed, og vi kunne ikke forstaa, hvorledes Munch 
S« 474 Anm. kan henkaste den Bemærkning: „man behøver 
rigtignok heller ikke at fortolke Verset som om Venderne 
vare imod og ikke med Olaf^, thi i saa Fald synes Skjalde- 
vers at kunne udsige hvad det skal være. Noget helt Andet 
er det, om mau i Stedet for „vinncium** vil læse „virdum**, 
thi saa bortfalder al Vanskelighed, men dermed ogsaa denne 
historiske Oplysning. Saa bliver Verset ' et Exempel paa, 
hvorledes der til alle andre Vanskeligheder kommer den, at 
Texten paa saa utallige Steder kan modtage Ændring og 
fremvise Varianter. Man vil efter disse Oplysninger forstaa, 
at der foran kun sparsomt og med Forsigtighed er henvist 
til de Vers, som Sagaerne indeholde om Knuds og om Olafs 
Kampe i England. 

Som Resultat vil jeg dog fastslaa dette, at en Historie- 
forsker, som vil benytte Sagaernes Vers som egentligt Bevis 
og Grundlag for den historiske Fortælling, i Virkeligheden 

29* 



450 ^c islandske Sagaer som Kilder for denne Periode. 

spilder sin Tid. Yersene kunne oplyse, hvor man med andre 
Kilder er sikker paa, hvad de angaa og omtale, men ud her- 
over gaar deres Virksomhed kun sjældent. Forinden de 
kunne gjøre yderligere Tjeneste, maa de ganske anderledes 
granskes ad filologisk Yej og ved en textkritisk Prøvelse 
efter Manuscripteme ; en stor Del af dem hør helt for- 
kastes som falske, farvede, eller upaalidelige, og ved dem 
alle volder Dunkelheden og Tvetydigheden store Vanskelig- 
heder. 



Efterskrift. 

Af det hermed sluttede tredie Bind af Normannerne ud- 
kom første Hefte (S. 1—286) i December 1879. Under 
Udarbejdelsen af Bogens sidste Halvdel viste det sig nød- 
vendigt at foretage en Forandring i den opiindelige Plan, i 
det Afsnittet Danelag var voxet til et betydeligt Omfang og 
tillige havde faaet Karakteren af et eget Studie, saa at der 
var Grund til at lade det fremtræde som et særligt Bind af 
Normannerne og ikke som et Afsnit af den foreliggende 
tredie Del; denne er desuden alt bleven større end de tid- 
ligere Dele af Normannerne, og sammen med ^ Danelag^ vilde 
den blive mere end dobbelt saa stor. 

For imidlertid at henlede Opmærksomheden paa, hvor 
nøje tredie og fjerde Bind slutte sig til hinanden, har jeg 
anset det for rigtigt paa dette Binds Titelblad at tilføje: 
Hertil et Supplementbind, Danelag. 

Til Slutning skal jeg udtale min Tak til Bestyrelsen for 
den Hjelmstjerne -Rosencroneske Stiftelse for den Under- 
støttelse, der fremdeles er bleven mig til Del og hvorved 
Værkets Fortsættelse saaledes er bleven mulig. 

M^j 1882. 

Johannes Steenstrup. 



Trykfe]! og Rettelser. 



s. 78 Anm., S. 98 Anro. Henvisningen til Bind IV. af Nor- 
mannerne bør (se forrige Side) rettes tit: et følgende 
Bind af Normannorne. 
„ 79 Linie 9 f. o. læs: gik han mod Nord til Tamworth. 
„ 192 L. 6 f. o. læs: hvor de forbleve uden at bekymre sig om 

Landets egne Indbyggere. 
n 195 L. 8 f. o. læs: Mellem Jago og lenaf, Edwals Sønner. 
211 L 5 f. n. læs: Monige. 
240 L. 16 f. n. læs: dens Skibe. 
265 Tallet over Afsnittet rettes til : VL 

395 L. 19 f. o. læs: Dunkan, Konge afCumberland og en Søn 
af Halkolms Datter. 



n 
n 



Register. 



Aage, Palnatokes Søn 227 f. 

Aamund den Hvide 160, 164. 

Aasmundarvaag 211. 

Aberfraw 190, 104 

Accolb Jarl 119. 

Achadbo 56. 

Adeif 238. 

Aedh, Elaghs Konge 150 f., 152 f. 

Aedh, Pikternes Konge 206. 

Agathe, af tydsk Kejserslægt, 

Edvards Hustru 304 f. 
Agder 359 f. 
Agmund Hold 35. 
Aillin 125. 
Alfred, Konge (f 901) 31, 217, 

256. 
Alfred, Kong Æthelreds Søn 

416 f., 422. 
Alfwin 144. 
Alfwina, Jarl Æthelstans Hustru 

182. 
Aller, Flod 246. 
Amond, Duibhgins Søn 160. 
Anaraut, Rodris Søn 190. 
Andower 241. 
Anglesey (Monige) 57, 189, 1921, 

211 f., 219 f., 223, 239, 244. 
Anglo-SaxoB Chronicle, dens 

E;jendommeligheder 21 f., 28 f., 

30 
Anrat, Elbrics Søn 161. 
Annnd Jacob, Sverrigs Konge 

330 f., 346 f. 



I 



Arberth 244. 

Ardee 123. 

Ard-Brocain 148. 

Ardudwy 194. 

Argyle 154, 157. 

Arroagh 113, 116, 117, 124, 153. 

Arnaill (Amljot) Scot 166. 

Arntin, Thoriins Søu 208. 

A rnkell , Torv-Einars Søn, Orknø- 

Jarl 89. 207. 
Arvon 220. 

Ascadal (se Ospak) 160 f. 
Asbington, se Assandun. 
Aslak, Søn af Erling Skjalgs- 

søn 346. 
Assandun 285, 317, 334 f. 
Ath Cruitbne 116. 
Atb Gabhla 122. 
Atb-Truisten 114. 
Atlone 152. 
Atsor „minister*^ 228. 
Aufer 116. 
Avon, Flod 179. 
Aylesbury 50. 
Aylesford 284. 
Badbury 32. 
Badning, yndet af de Danske 

431. 
Bakewell 25, 48, 52 
Bakkekloster 362 f. 
Balduin, Greve af Flandern 419. 
Ball, Olaf 51. 
Ballagbmoon 123. 



i 



RegiBtet. 



453 



Ballyboagh 102. 

Bamborough 65, 70, 177, 240, 

251, 257. 
Banu 115. 
Bardney 34. 
Baridhs Søn 117. 
Baridh, Ottirs Søn 57. 
Baridb, Uathmarans Fader 113. 
Barrow 168. 
Bath 197, 275. 

Bedford 29, 42, 48 f ., 52 1., 262. 
Benesing Hold 35. 
Beollan Littil 139. 
Berkshire 258, 260. 
Bernard, Suainins Søn 161. 
Bernhard, saksisk Hertug 245, 

380. 
Bernhard, fiisp i Lund 339. 
Bernicia 64 f.. 81, 88, 177, 257, 

394 f., 425. 
Beruward, Bisp af Hildesheim 

246. 
Bernwood 50. 
Birnd (Bjørn) 1:^6. 
Bjørn, Fader til ThoTgils Spra- 

kalegg 437 f. 
Bjørn Jarl, Svend Estridssøns 

Broder 437 f. * 
Bjørn den Bretske 226. 
Blacair (Blakkr), Godfreds Søn 

123 f. 
Blackwater 229. 
Blandin, Kloster 341. 
Boleslav Chrobri, Polens Konge 

306, 327. 
Boløxe 376. 
Boughtabjærgene 135. 
Boyle 130. 
Bradenskov 33. 
Brand Gneistisøn 170. 
Breagh 120, 122, 126, 145 
Brecknock 59, 190, 219. 
Bredøxe 376 f. 
Bremen 342 f. 



Brenny 130. 

Brentford 283 f. 

Brian Borumba 133 f. 

Bridgenorth 35, 48. 

Bribtnoth, Euldorman 229 f. 

Brihtric 259, 270. 

Bribtric, Ælfheabs Søn 294 f. 

Broder, Viking 159 f., 165. 

Brunnanburh 72 f., 114, 217. 

Bruse, Sigurd Jarls Søn 211. 

Brjgge 419, 421. 

Bryojer 375 f. 

Biichan 207. 

Buckingham 42, 45, 48, 49, 52. 

Burgund 354 f. 

Bury St. Edmunds, se 8t. Ed- 
mund. 

Byggei|ciaa«ien af Fæ sininger 43 f. 

Byrbthelm 232. 

Byrbtnoth Ædling 34. 

Byrtbsige, Byrbtnoths Søn 34. 

Byrhtwold 237. 

Bødvar, Niras Søn 145. 

Cadwallon, Jevafs Søn 220. 

Cadwallon. Mercdydds Søn 239. 

Caerleon 193, 195. 

Caermarthen 190, 392. 

Caernarvonshire 189, 218. 

Caithness 71, 170, 205 f., 208 f., 
211, 382. 

Callaghan, MunsterB Konge 119 
-123. 

Cambridge 52, 63, 261. 

Gameleac, Bisp 57. 

Canterbury 102; 260, 263, 309, 
335. 

Cantire ISTT, 223. 

Capetingerne i Frankrig 405 f., 
429. 

Caradoc, Rbyddercbs Søn 393. 

Cardigan 190. 220, 222, 238,244. 

Carham 395. 

Carlingiord Fjord 115, 117. 

Carlow 118. 



454 



Register. 



Carlas 161. 

Carlua' Sværd U9. 

Carlns, Conns Sød 145, 325. 

Carran at' Leinster 138. 

Casan Linoe 115. 

Cashel 123, 135, 137. 

Cathair Cuinn 141. 

Cathal 156. 

Cavan 143. 

Cealiach, skotsk Fyrste 74. 

Ceannfuait 110. 

Cearbhall, Leinsters Konge Ulf. 

Cearbball, Lorcans Søn 145. 

Ceasterford 87. 

Celynog 218. 

Cennydd 222. 

Ceredigion se Cardigan. 

Chartres 337. 

Chester 37—40, 60 f., 9i>, 195 f., 

221, 256. 
Chiltern 260. 
Cholsey 258. 
Cian, Høvding 168. 
Cianachta-Breagh 112. 
Cilmashogue 110. 
Cinaedb 119. 
Cinel Conaill 153. 
Cinel Eogbain 117. 
Cirencester 316. 
Cleveland 180. 
the Clists 250. 
Clonard 149. 
Clonenagh 113. 
Clonfert 129. 
Clonmacnois 114, 120, 124, 125, 

129. 
Clontarfslaget 3 f., 161 t. 
Colbrnnd, Kæmpe 66. 
Colcbester 42, 45, 47 f, 51 f. 
Colla, Baridbs Søn (Koll Baards- 

søn) 117, 130 t. 
Columcille 222. 
Conaille 192. 
Conaing, Nialls Søn 116. 



Coniey i Kildare 109. 

Conghalach 124 t , 144 t. 

Conmael, Høvding 162. 

Conmael, Gille Airris Søn 146. 

Connamara 130. 

Cork 56, 140, 192. 

Cormac, Munsters Konge III. 

Cormacan Bigeas 121. 

Cornwall 157, 221. 

Cors £iniou 239. 

Cossa Nara 118. 

Cossewnra 74 

Cotentin 271. 

Cracabam, Oswul 13 f., 58. 

Cricklade 33, 280. 

Croyland 175. 

Cuallaid, Ivars Søn 132, 141. 

Cuckamsley 258. 

Cailen, Gcbtigherns Søn 150. 

Cumberland 61 f., 71, 81 f.. 196, 

20-2, 218 f., 271, 395. 
Cumuscac 56. 
Cydweli 239. 

Cynan, Seisyllts Søn 393. 
Cyngar 223. 
Bacre (Dacor), Biflod til Ea- 

mont 27. 
Dalcassier 12?, 134 f. 
Dalene (Argyle) 209. 
Dal key 125. 

Dalriaderne 116, 153, 214, 221. 
Danegjæld 237 f., 248, 262 f., 

266, 286, 296 f., 423. 
Danelag 367 f. 
Dani = Danske 98 t'. 
Dannevirke 53 f. 
Dannevirke Runesten 247. 
Dansk eller norsk Nationalitet 

i England 90 f., i Irland 224 f. 
Danske Mark, ved Eideren 356, 

399. 
Darrad -Væven 170. 
Davenport i Cbesbire 16 f., 41, 

61, 64, 94, 113. 



Register 



455 



Decies, se Deisierne. 

Dee 198 f., 214. 

Deheubarth 190. 

Deira 58, 1T7 f. 

Deisierne 120, 123, 126 f., 140, 

142. 
Penbigh 189 f. 
Denmarche 66. 
Derby 42, 45, 60, 79 f. 
Derg 129. 
.Derwent 82. 
Desmond 140, 167. 
Devenport, se Davenport. 
Devonshire 245, 250. 
Diarmaid 153. 
DInefawr 190. 
Domhnach-Padraig 149. 
Dombnall Claen , Leinsters 

Konge 147. 
Dombnall 168- 

Dombnall, Eimbins Søn 163 f 
Dombnall af Decies 142. 
Dombnall, Irlands Konge 145 f. 
Dombnall Ua Neill 117. 
Donald, Konge af Stratbclyde 82. 
Doncbadh, Brians Søn 161, 167 f. 
Doncbadb, Irlands Konge 112, 

114, 120, 123, 150. 
Doncbadb, Konge af Ossory 

168 f. 
Doncbadb, Sønnesøn af Emlf 

160 f. 
Donegal 114* 

Donndobban, Ivars Søn 153. 
Donovan, Høvding for Hy Fi- 

gbeinte 140 f. 
Dorcbester 343 f. 
Dore 80. 

Dorsetsbire 221, 248. 
Down 110, 153. 
Downpatriek 212, 222. 
Drikkelyst bos Danske 182, 272, 

432. 
Duacb, Åidbnes Konge 129. 



Dnbbcenn, Ivars Søn 132, 140 f 

Dabbgall 19, 91. 

Dnbbgall, Olafs Søn 160. 

Dnbbgalls Bro 166. 

Dublin 37, 107, 109 f., 124-127, 

143 f., 157, 196, 214, 225. 
„Duces« 69. 

Dnduc, Bisp af Wells 341. 
Duflf 153. 
Dnfnall (Danwallon), Konge af 

Stratbclyde 200 f. 
Dufnjal, Gndrøds Søn 224. 
Dnibblitir, Præst 117. 
Duibbtbir 130. 
Dnnblin, Dnnblane i Pertb 13 — 

16, 58, 206. 
Duncansby 210. 
Dundalk 152. 
Dunfoeder 71. 
Dangalsgnipen 210. 
Dunbcre 235. 
Dnnkan, Malkolms Dattersøn. 

Cumberlands , senere Skot- 
lands Konge 395, 418, 451. 
Dnnkeld 206. 
Dunseverick 116. 
Dunstan, Ærkebisp 183, 197 f. 

336, 341. 
Durbam 257, 418. 
Dyfed 190, 219, 238, 244. 
Dfina 325 f. 
Eacbtigbearn 130. 
£adgifu, Edvard d. Ældres Enke 

9, 173. 
Eadelm. Abbed 88. 
Eadgitb, Eadgiva, Eadhild, £a- 

ditbe, Edvard d. Ældres Døtre 

64, 78. 
Eadnotb, Bisp 264. 
Eadric 230. 
Eadric Streona 260, 263, 278 f., 

292 f., 301 f., 304. 
Eadric, Drost 422. 
Eadsig^ Ærkebisp 421. 



456 



Register. 



Eadttlis Søu, Konge af Bernicia 

63, 65. 
Eadulf, Jarl af Bamborough 

177 f. 
Eadwald 237. 
Eadwig, Englands Konge (955 

—959) 173 f., 341. 
Eadwig, Husmandsknngen 392, 

320. 
Eadwig, ÆthelredB Søn 292, 294. 
Eadwine. Jarl Leofrics Broder 

418. 
Eadwulf, Waltheofa Søn 394 f. 
Eadwulf, Uhtreds Søn 425. 
Ealdgylh, Sigefertha Enke 278, 

288. 304. 
Ealdhuu, Biskop 257, 371, 395, 

418. 
Ealdred af Bamborough 26, 58, 

65, 70, 177. 
Ealdred. Jarl af Bernicia 425. 
Ealgifu, Kong Edvard d. Ældres 

Datter 78. 
Ealhelm, Ealdorman 235. 
Ealhswyd. Kong Alfreds Enke 8.' 
Eamot (Eamont) 26 f., 65. 
Ebric (Elbric) 161. 
Eccehard, Bisp af Slesvig 246. 
Ecgbribt, Abbed 59. 
Ecgfrida, Jarl Uhtreds Hustru 

257, 371. 
Edar (Howtb) 192. 
Eddesbury 42, 48. 
Edelisi 238. 
Edgar, Konge (959~n75)63, 173 f., 

214, 218, 298, 341. 
Edinburgh 71, 174, 179, 200. 
Edmund. Konge (940—946) 72, 

78, 89, 91, 93. 
Edmund Jærnside 218, 278 f., 

303 f. 
Edmund (Sankt), Konge 276, 335. 
Edred, Konge (946—955) 63, 

86 f., 90, 218. 



Edwal Foel 191. 

Edwal, Meurygs Søn 239, 244. 

Edvard d. Ældre, Konge (901- 

924) 22, 32 f., 50 f., 60, 62, 

64, 217. 
Edvard d. Unge, Konge (975—978) 

173, 218. 336. 
Edvard Bekjenderen , Konge 

(1042-1066) 277, 419, 424. 
Edvard 232. 

Edwin. Enions Søn 238 f. 
Egil, Skallagrims Søn 70, 443. f. 
Eglaf, se Eilif. 

Eglaf, Fader til Æscferd 236. 
Eilif (Eglaf), Thorgils Spraka- 

leggs Søn 259 f., 332, 350, 392 f. 
Einar (Torv-Einar) »»7. 
Einar Haardlgætt 208. 
Einar Rlining 208. 
Einar Tambeskjælver 351, 383. 
Einar Vrangmund 211. 
Elben 246. 

Enion, Owens Søn 219. 
Elagh 119 f. 
Elbric, Kongen af Lochlanns 

8øn 165. 
Elgim (Helge?) 136. 
Elius 136. 

Ely, Kloster 229, 401 f., 416. 
Ely 140. 
Emly 139. 
Emma, Æthelreds og Knud den 

Stores Hustru 254, 276, 298 1, 

335 f., 349. 414, 418 f., 421. 
Enion, Owens Søn 194 f. 
Eochadh, Konge af Øst^Ulster 

151 f. 
Eodond (Audun) 136. 
Eogan, Underkonge af Strath- 

clyde 395. 
Eogbanacfats 127, 134 f. 
Eoghansø 113. 

Eohric, Konge i Østangel 33—34. 
Eowils, dansk Konge 35. 



Register. 



457 



Erik, Styrismasa 247. 

Erik Hakons^n, Jarl 381, 384, 

392, 296, 320 f., 345, 351. 
Erik (Blodøze?), Konge af York 

83, 86 f , 89, 207 f. 
Erland, Torv-Einars Søn, Orknø- 

Jarl 89, 207. 
Erling Skjalgssøn 346, 357 f. 
Erling fra Strømø 161. 
Ermeland 328. 
Eralf 161. 
Esk, Flod 179. 
Essex 229, 241. 
Estland 327 t. 

Estrid, Kong Enoda Søster 398. 
Ethelfrfda, se Æthelfled. 
Kthelgar, Greve 344 f. 
Etla Tretell 138. 
Exe, Flod 249. 
Exeter 42, 45 f., 349 f., 253, 354. 

271, 335. 
Faelan, Konge af Decies 137. 
Farbann (Forbann) 385. 
Feader, Haskarl 433. 
Feara-Rois 113. 
Fearghal, Domhnalls Søn 113. 
Femborge 79 f., 93, 274. 
Fergas 135. 
Fermanagh 115. 
Ferns 113, 118. 
Ferrard J13. 
Findlaec (Finleik) mac Raaidbri 

309, 396 f. 
Finngall 19. 91. 
Finn-Gall (ved Dablin) 161. 
Flaherty O'Neill 156. 
Flaitbbheartach 130. 
Flandern 98, 105, 157, 341, 353 f., 

419 f. 
Flatbolme 58. 
Flefkoneri 141. 
Fleury, Kloster 340 f. 
Flint 180 f. 
FocWa 130. 



Fore 156. 

Fotbarta-tire 118. 

Fredløsbed 277, 317, 319. 

Fritbegist 340. 

Frode, Kong F.'s Love 373. 

Frome 348, 379. 

Fræne 340, 368. 

Fnlbert, Biskop af Chartres 

337 f . 

Fyrding, Lediiigsbær 358. 
Fæstninger 41 f., 387 f. 
Claill (Fremmede) 334 f. 
Gaillgaedbil 205. 
Gainsborougb 274, 376 f. 
Galloway 306. 
Galway 133. 
Gareward 345. 

Gejstlighedens Stilling i Eng- 
land 181 f., 333 f., i Norden 

338 f., 363 f. 
Geliacban, Konge 74 
Gerbrand , Sjællands Biskop 

339 f. 
Gillacele 149. 
Gilla Ciarain 160. 

Gilla Padraigb, Ivars Søn 143, 

153. 
Gille, Jarl paa Syderøerne 210. 
Gisela, g. m. Kejser Konrad II 

355. 
Gisela, Kong Stephans Hastru 

307. 
Glamorgansbire 187, 220. 223, 

339, 393. 
Glaslinn 56. 
Glastonbory 337, 365. 
Glendalocb 1.57. 
Glenmama 150, 155. 
Glinstermoor 345. 
Glocester 57. 
Gluniam, Olafs Søn 143, 147 f., 

160. 
Gode. Thegu 333. 
Godebald, Bisp i Roeskilde 339 f. 



458 



Register. 



Godfred, Haralds Søn, Øernes 

Konge 195 f., 213, 2!9, 222. 
Godfred, Ivars Sønnesøn^ Dnb- 

lins Konge 58, 64 f., 94, 113 f., 

116, 118 f., 131 f. 
Godfred, Sihtrics Søn, Dublins 

Konge 126. 

Godfred fra Waterford 118 f. 
Godric, Oddas Søn 234 f., 268. 
Godric, Æthelgars Søn 237. 
Godrine, Oddas Søn 234, 268. 
Godskalk, Venderkonge 306, 

380 f. 
God vig, Oddas Søn 234, 268. 
Godwin 240. • 

Godwin, Jarl 317 f., 377, 412 f., 

416, 422 f. 

Godwin Porthand 302. 
Goistilin Gall 160. 
Gorm d. Gamle, dansk Konge 54. 
Gormlaith (Gormflaith), Brians 

og Olaf Kvarans Hustru 144, 

155, 158 f. 
Gorwennydd 220. 
Gower 194, 222, 239. 
Greece 114. 

Greenwich 277, 280, 282 
Griffid ap Madoc 60. 
Grim, Njals Søn 223 t. 
Gijotgard 210. 
Grisin 161. 
Gudferth Hold 35. 
Gudmund, Stegitans »øn 328 f. 
G ud red, Konge af Northumber- 

land 32. 

Gndrum (Adelstan), Konge i 
Østangel 68. 

Gudrum, Konge i Danmark 67. 
Gndrum, Jarl 70. 
Gudrun fra Caithness 215. 
Gudrød, Øernes Konge 223 i. 
Guide, Jarl 66. 
Gnnderic 83. 



Gunhild, Erik Blodøxes Hustru 
89, 207, 391. 

Gunhild, Svend Tveskjægs Sø- 
ster, Pal ligs Hustru 227, 350, 
254. 

Gunhild, Svend Tveslgægs Hu- 
stru 306. 

Gunhild, Kong Knuds Søster- 
datter 382. 

Gunhild, Kong Knuds Datter, 
g. m. Kejser Henrik IH 400, 
415, 417, 428. 

Gunner 70, 174. 

Gnttorm, Konge 89. 

Gwaethvoed, Herre al Cibwyr 
204. 

Gwent 59, 220, 393. 

Gwentian Chronicle , dennes 
Værd 186 f. 

Gwyan 60. 

Gwynedd 189 f., 212, 218, 221, 
239. 244. 

Gyda, Svend Tveskjægs Datter 

281. 

Gyda, Olaf Kvarans Søster 144. 

Gyda, Osgods Claps Datter 426. 

Haarek, Guttorms Søn 89. 

Haarek af Tlgotta 359. 

Haarek 90 

Haaward den Aarsæle 208. 

Haaward 210. 

Haaø 211. 

Hadder 70. 

Hadeln 245. 

Hagen, Harald Blaatands Søn 

326. 
Hague, la 272. 
Hakon, Æthelstans Fostre, norsk 

Konge 67. 
Hakon, Jarl 265. 
Hakon, Sigurds Søn, Jarl^21l, 

215. 
Hakon, Erik Jarls Søn 345 f., 

360, 381 f. 



Register. 



459 



Hakon fra Stangby 347. 

Hakon (Haconn; 118. 

Haldor, Gudoiund d. Riges Søn 

161. 
Halfdan, dansk Konge 35. 
Halfdan, Godfreds Søn 116, 119. 
Halfdan 70. 
„HaWkonge" 176. 
Hamborg 345. 

Hampshire 241 , 249, 255, 258, 260. 
Harald Blaatand, Konge 86. 
Harald Godwinsøn, Konge 341. 
Harald Haarfager, Konge 66, 86, 

95. 209. 
Harald Harefod, Konge 303, 

348 f., 412 f., 428. 
Harald, Ivars Søn 141. 
Harald, Olafs Søn, Tronarving 

i Dablin 150. 
Harald, Sihtrics Søn, af Lime- 
rick 130 f. 
Harald, Svend Tveskjægs Søn, 

Konge 276, 278 f., 308 f., 427, 

435. f. 
Harald, Thorkil d.Højes Søn 383. 
Haralds Sønner (fra de skotske 

Øer) 213. 
Hardeknud, Konge 300, 335, 348, 

360, 392, 413 f., 421 f., 428. 
Hank Haabrok 67. 
Havard 70. 

Hebriderne 120, 157, 205, 223. 
Hedeby- Rnnesten 247, Hedeby 

plyndres 246 f. 
Helge, Njals Søn 223 f. 
Helgeaa 345 f. 
Helgrim 66, 68. 
Helligbrøde 315. 
Hemming, Jomsviking 259 f. 
Henrik Fuglefænger , tydsk 

Konge 43. 
Henrik H, Kejser 304 i., 404 f. 
Henrik HI, Kejser 400 f., 417. 
Henrik, Greve af Stade 244 f. 



Henrik, Foregaaendes Søn 244 f. 

Henrik, Bisp i Land 340. 

Henrik, Osalphs Søn 89. 

Heretord 57. 

Hertford 47 f., 52. 

Herward 245. 

Hido Kloster 337. 

Hildesheim 246. 

Hingamund, se lugemund. 

Hirbarth 219. 

Hiring, Harald Blaatands Søn 86. 

Hjælme 375 f. 

Hold (Høld) 91. 

Holm (Munkholm) 362 f. 

Holme Kloster (Norfolk) 335, 
362 f. 

Holme 7-10, 33-34. 

Holyhead paa Anglesey 192. 

Hook Norton 49. 

Hov?el Dda, Konge i Wales 26, 
65, 191. 

Howel, Konge af Gwynedd 195, 
201, 218 f. 

Howel, Broder til Ithel af Gla- 
morgan 239. 

Howth 156, 162, 192. 

Hrafn den Røde 161, 164. 

Hroald, Jarl 57. 

Hugo, Høvding i Exeter 254, 271. 

Hugo af Burgund 78. 

Humber 240, 251, 274. 

Hundi, Jarl 210, jfr. Hvalp. 

Huntingdon 42, 45, 47, 48, 50, 52. 

Husting 264. 

Hvalp (Hundi), Sigurd Jarls Søn 
211. 

Hvide og sorte Fremmede 19 f. 

Hy Cairbre 123. 

Hy Figheinte 141. 

Hywel, Seisyllts Søn 392 f. 

Hæredaland 101 f. 

Hærordniiig hos Angelsakserne 
258, 267, 280, 373 f., 423. 

leuaf, Edwals Søn 195, 451. 



460 



Register. 



Inchboiin t39. 

Indeirghe, Brians Tjener 163. 

Indulf, skotsk Konge 179, 207. 

Infuit 158. 

Ingemund, Konge i Dnblin 37- 

41, 61, 90. 
Ingulfs Krønike 175. 
Iniscaltra 129. 
Inis-cleraun 129. 
Inis Doimhle 144, 1^2. 
Inisbowen 114. 
Inis Sibtonn 139. 
Inis Uladb 144. 
Insi-gall 205. 
Iny i Kerr)' 56. 
Ipswicb 228, 261. 
Irkeniield 57. 
Irske Annaler 108 f. 
Ithel, Fyrste af Glamorgan 239, 

244. 
Ivar. Ivars Sønnesøn 206. 
Ivar, Ivars Sønnesøn, Konge af 

Limerick 137 f., 213. 
Ivar, Konge af Waterford 140, 

142 f., 153 Anm. jfr. 149. 
Ivar, Hersker i Dublin 149. 
Ivar, Tronfølger i Dublin 126. 
Ivar Benløs 95. 
Ivar, Guttorms Søn 89. 
Ivar (Ingvar) 70. 
Ivars Æt 94. 
Jakob, Konge 201. 
Jago, Edwals Søn, Konge af 

Gwyne.dd 193, 195, 218 f., 451. 
Jedburgh 88. 

Jehmark, Konge af Argyle 397. 
Jellingestenene 54 f. 
Jersey 399. 

Jestin, Ithels Søn 244. 
Johan XV, Pave 270. 
Johan XIX, Pave 355 f. 
Jomsvikinger 217 f., Jomsborg 

325 f., 349, 393. 
Jon Baron 161. 



Jona 147, 222, 225. 

Jonav^al, Meurygs Søn 220. 

Juchill, Konge 201. 

Juleskat 148, 387. 

Justin 228 f. 

Maare Salmnndssøn 210 f. , 223. 

Kalf Arnesøn 381 t. 

Kari d. Store, Kejser 104 f. 

Karl d. Enfoldige, fransk Konge 

78. 
Kells 118, 145 f., 149, 153. 
Kennet (Mariborough) 258. 
Kenneth, skotsk Konge 179 f., 

198 f. 
Kent 8 f . , 241, 248. 
Kerthialfad 158. 164. 
Kilclief 117. 
Kilcullen 114, 125. 
Kildare 110, 118, 124, 145, 150. 
Kilkenny 114. 
Killaloe 151, 153, 155. 
Killevy 117. 

Kilveri, Ligulfs Søn, ThegnSJl. 
Kiuaveer 113. 
Kings Island 128. 
Kingsteinton 249- 
Kinncora 151, 155, 158, 169. 
Klostre i Danmark 343, i Norge 

362 f. 
Knowth 114. 
Knud d. Store 273 f. , 276, 290— 

412, 427. 
Knud Danaast 97. 
Konfirmation 241 f 
Konrad II, Kejser 354 f . , 399 f. 
Konstantin den Sorte, Jagos 

Søn 219. 
Konstantin, Konge i Skotland 

15, 26, 58, 65, 68, 70, 82, 87, 

95, 144, 207.* 
Kråkabein, Osulf 13 f., 58 f. 
Krigskunst 38 f. 
Kunjattaborg 158. 
Kyl fe, Konge 158. 



Register. 



461 



Ijabhraibh 113. 

Lagmand, Godfreds Søn 161. 

Lagmænd 192 f. , 213 f. 

Lambeth 426. 

Lambert d. Hellige 246. 

Landsend 247. 

Lann Leire 113. 

Laraic 142. 

Latean, Brians Tjener 165. 

Lecale i Down 117. 

Ledingen i England 258, 267, 423. 

Leeds 83- 

Lefwine, Møntmester 331. 

Leicester 22, 40, 42, 45, 49 f., 

79 f. 
Leighton 49. 
Leitriro 143. 
Lennox 154. 
Leo, Bisp af Trier 270. 
Leof 83. 
Leofred 60. 
Leofri c, Raldorman 294 f., 319, 

413 f., 418, 422. 
Leofric 269. 

Leofsige, Ealdorman 250 f. 
Leofstan, Ælfwolds Søn 270. 
Leotsune 235. 

Leofwine, Ealdorman 294 t. 
Leth Cuinu 135, 149, 151. 
Leth Mogha 143, 151. 
Lewis 157. 
Leyny 132. 
Lidford 247. 
Lidmænd 232 f., 413. 
Liestmona 245. 
Liffe 144. 
Limerick 107, 123, 128—132, 

138 f. , 153, 213. 
Lincoln 79- 
Lindesey 240, 277. 
Liudesfarne 80, 284. 
Linn-Duachaill 114, 115 f. 
Ljot, Thoriins Søn 208 f. 
Lismore 56, 192. 



Lianbadarn 223. 

Lian Cwywan .791. 

Llandaff 192, 223. 

Llandudoch 222 f. 

Llani^wm 239. 

Llanrhystud 223. 

Llanwenog 219. 

Lleyn 192, 194 f., 218 f. 

Llywarch, Owens Søn 220. 

London 240, 251, 260 f , 264, 

275, 280 f., 283, 285 f., 287 f., 

296. 
Londonderry 225. 
Loingseach 122. 
Lorcan, Cashels Konge 129. 
Lorcan, Leinsters Konge 124. 
Lothian 174, 180, 200, 395. 
Lough Ainuin 225. 
Lough Corrib 130. 
Lough Dachaech 56. 
Lough Derg 129, 135, 143. 
Lough Eathach 117. 
Lough Erne 115, 130. 
Lough Foyle 113, 117. 
Lough Gower 114. 
TiOugh Neagh 116. 
Lough Ree 130 f.. 143. 
Loughor 194. 
Ludvig d'Ontrcmer, fransk Konge 

68, 78. 
Ludvig, Konge af Akvitanien 78. 
Lummin, Høvding 161. 
Lund i Skaane 53. 
Lyiing, Ærkebisp af Canterbury 

312 f. 
Lyfing, Bisp 313, 352 f., 422 f. 
Lødver, Jarl paa Orkno 209. 
Løsagtighed 141, 371 f. 
Jllacbeth, skotsk Konge 397. 
Muccus, Haralds Søn 139, 141, 

195, 213 f. 
Maccus, Olafs Søn 89. 
Macciis 232. 
Mac Liag, Skjald 170. 



462 



Register. 



Madudhan, Konge 212. 

Maelbrigdhe 56. 

Maeibrigdi, Ruaidhris Søn 396 

Maelciaraia 225. 

Maelcluiche 193. 

Maelduin 115. 

Maelmordba at Leiuster 150 f., 

155 f. 
Maelmuaidh fra Desmond 140 1. 
Maelmuire, Søn af Co86ewara74. 
Magh Adhair 148. 
Magh Aei 131. 
Magh Breagb 151. 
Magh Ealia 122. 
Magh Feimhin 110. 
Magh Roigbne (Raighne) 119, 

150 f. 
Magnus d. Gode, Norges Konge 

385, 392, 419. 
Maldon 47 f., 51, 228 f., 256. 
Malkolm, Cumberlands Konge 

201 f. 
Malkolm I, skotsk Konge 63, 

82. 87. 
Malkolm II, Kenneths Søn 210, 

248 f., 257, 394. 
Malkolm, Mormaer i Marray 210. 
Malmesburj' 33, 278. 
Man 157, 159, 212 f., 222, 223 f., 

249, 271. 
Manchester 42, 45, 47, 49, 52. 
Mani, Personnavn 51. 
Manige, se Man. 
Manna Jarl 51. 
Manus (Uagnus Berna) 138. 
Margad, Brians Søn 158. 
Margbjod 208. 
Margrete, Dronning af Skotland 

304. 
Mariborough 258. 
Marskerne 261. 
Maalaus, Fyrste af Masovien 

328. 
Matharn 244. 



I Mathgamhain, Cennedighs Søn 
j 135. 
Mathgamhain, Dubhgalls Søn 

156. 
Mathodan 116. 
Mathraval 190. 

Meath 110, 120, 125, 156, 225. 
Mecislav, Konge af Polen 306 f., 

402. 
Medway 248, 284. 
Mellus 16. 

Menevia, se St. Davids. 
Meredydd, Konge 220, 223, 238 f., 

244. 
Merioneth 189, 220. 
Mervyn, Rodris Søn 190. 
Meuryg 195. 
Meuryg af Gwynedd 220, 239, 

244. 
Mieskc;, Konge af Polen 306. 
Ministri 69. 

Mochuas Bedehus 113. 
Morcant, Konge 202. 
Morgeneu. Bisp af St. Davids 

244. 
M orkere, Arngrims Søn 278. 
M6n, se Anglesey. 
Montgomeryshire 190. 
Morgan d. Store, Glamorgans 

Konge 191, 193. 
Morganwc 190. 
Moy 153. 
Miick-inis 129. 
Muine-Brocain 149. 
Muircheartach, Dombnalls Søn 

146. 
Muircheartach med Læderkap- 
pen, Konge 113, 116, 119—34, 

212. 
Munkholm, se Holm. 
Muraill 118. 

Murchadh, Herre af Ofialy 140* 
Murchadh, Brians Søn 155 1., 

158, 164. 



Register.' 



463 



Harray 209, 396 f. 

Mælsnati, Jarl 210. 

Mønter, som historisk Kilde 196, . 
330 i. 

BTarberth 244. 

Nenagb 149. 

Newport 60. 

New Yeres Give 387. 

Niall, Erulf Ætling 145. 

Niall (Glundubh) 16, 109 f. 

NjaU Sønner 210, 223. 

Nidaros 359, 392. 

Niel, Sibtrics Broder 16—18. 

Nigel, Vicomte at Saint Sanven r 
271. 

Nordman, Ealdorman 294 f. 

„Nordmen" 91, 102. 

Normandie 243 f., 270 f. 

Norske i England 90 f. 

Nortbampton 42, 44, 48 f., 50 f., 
79, 262, 302 f. 

„Nortmanni*' bos Adam af Bre- 
men, 441 f. 

Norwich 255. 
^ Nottingham 42, 45, 48, 52 f., 
79 f. 

Næseskat 134. 

Ocker 246. 

Odda, Fader til Godric 234 f. 

Odo, Abbed i Flenry 340. 

Odo, saksisk Greve 244. 

Odo, Ærkebisp af Canterbury 
79, 181, 340. 

Oenacb-cros 121. 

Offa 230, 234 f. 

Oin, Lagmændenes Broder 192. 

Oisili, Ivars Søn 161. 

Olaf Ball 61 . 

Olaf Ceanncairech, Konge at 
Limerick 114, 130 f. 

Olaf Fivit 74. 

Olaf, Godfredssøn, Konge i Du- 
blin og Northumberland 20, 
72,80, 95, 114, 116, 119,1241. 



Olaf, Haraldssøn, d. Hellige, 

Norges Konge 345 f . , 357, 382, 

386, 404 f. 
Olaf, Ivars Søn af Limerick, 141. 
Olaf, Lagmands Søn 161. 
Olaf, Olafs Søn, al Limerick 139. 
Olaf, Sibtrics Søn, K varan, 

Konge 70 f., 79, 87 f., 94, 

125, 127, 143 f. , 146 f , 243, 

302. 
Olaf, Sibtrics Søn 156. 
Olaf Skjødkonge, Sverrigs Konge 

279, 306. 
Olaf den Sorte, Hold 35. 
Olaf Tryggvessøn, norsk Konge 

144, 211, 228 f., 240—243,251, 

263. 
Olaf Jarl paa 6aitbness 215. 
Olafs Søn og Lagmændene 192 f., 

213. 
Olbb (Ulf) 113. 
Olef 245. 
Olney 286, 296. 
Oløf, Bjørns Datter 226 f. 
O'Neillerne 110, jfr. 146 f. 
Orknøerne 72, 157 f., 205 f. 

297. 
Orm 70. 

Orm Jarl 79, 144. 
Orwell 228, 284. 
Osferd 70. 

Osferth Hlyttc, Hold 35. 
Osfrid 66, 68. 

Osgod Clap, Staller 377, 426. 
Oskytel, Hold 34. 
Oskytel, Ærkebisp af York 181. 
Oslac Jarl 177 f., 218. 
Osli, Dabbcenns Søn, fraLimor 

rick 156. 
Oslo 360. 

Ospak (Ascadal), Viking 159 f. 
Ossory 110, 120, 140, 145. 
Osnlpb, Heahgerefa 88. 
Osulf, Jarl af Bamborongb 177 f. 

30 



464 



Regieter. 



Oswald, Ærkebisp af York 181, 

540. 
Oswald 257. 

Oswin, Cumberlands Konge 71. 
Oswul Cracabam 15 f», 58 f. 
Oter, Jarl 15—15. 
Otford 284. 

Othinkar, Møntmester 551. 
Othlyn 75. 
Othulf, Hold 55. 
Ottar, Jarl 55 f. 
Ottir, Jarl 15 f. , 57. 
Ottir Dubh 56. 
Ottir Dubh 161. 
Otto I, Kejser 78. 
Ouse 8, 262. , 

Owen, Howel Ddas Søn 191 f. 
Owcn, Morgans Søn 194. 
Owen, Konge af Cumberland 

72, 82. 
Owen, Gwents Konge 26, 59 f., 

65. 
Overdaadigbed hos de Danske 

182. 272, 415, 451. 
Oxford 260, 275, 278, 415, 419. 
Pallig (Palnig), Ealdorman 227, 

250. 
Pallig 255. 
Palnatoke 226 f. . 
Panto 229. 
Passenham 47, 51. 
Pembroke, se Dyfed. 
Pen 282. 

Pencoed Colwynn 220. 
Penmon 195. 
Penmynydd 244. 
Pentlandstjord 210, 582. 
Peterspenge 545, 569 f. 
Petrockstowe 221. 
Pinho 250. 
Plait 161, 165 f. 
Plein-Pattogi 149. 
Polen 506 f., 527 f. 
Pomern 527 f. 



Porlock 57. 

Port Lairghe, se Waterford. 

Portland 221. 

"Powys Vadoc 190. 

Powys Wenwynwyn 190. 

Quatford 55. 

Quentowic 105 f. 

Raghnall, Godfreds Søn 214. 

Raghnall, Ivars Søn 161. 

Raghnall, Ivars Sønnesøn (Søn?) 

56 f . 
Raghnall, Olafs Søn fra Dublin 

146. 
Raghnall 110. 

Raghnall (Regner Lodbrog) 100. 
Raghnalls Søn 212. 
Ragnhild, Erik Blodøxes Datter 

208. 
Ragnvald, Gudferds Søn, Konge 

i York, 81. 
Ragnvald, Konge i York 18--25, 

60 f. , 65, 94. 
Ragnvald, Konge 89 f. 
Ragnvald Jarl paa Møre 100. 
Ragnvald, Jari 58. 
Ragnvald 70. 
Ramsey 541. 
Rath Maisten 168. 
Ravnebanneret 285. 
Rechra 188. 
Ranig, Jarl 519, 424. 
Reading 258. 

Reginald, Osulphs Broder 89. 
Reginbert, Bisp i Odense 559 f* 
Regner Lodbrog 95. 
Reingwaid, Konge 15—14. 
Ricard, den røde Piges Søn 161. 
Rikardll, Hertug afNormandie 

270. 
Rikard III, Hertug af Nor- 

mandie 598. 
Ringmarahede (Ringmere) 261, 

269, 284 f. 
Ripon 87. 



Register. 



465 



Robert, den Fromme, Konge af 

Frankrig 351, 404 f. , 4t9. 
Rochester 248, 284. 
Rodbert, Seisyllts Søn 393. 
Rodrl Mawr, Konge af Wales 

190. 
Rodri, Edwal Foels Søn 194. 
Roeskilde 277, 348 f. 
Robert (le Diable), Hertng af 

Nonnandie 398 f. 
Roilt, Høvding 116. 
Rolt PndariU 118. 
Rom 321, 338, 344 f., 361 f. 
Roscommon 130 f. 
Roscrea 130. 
Ross 209. 
Ronen 104, 270. 
Ruaidhri 117, 126. 
Ruamond 138. 
Rnbha Mena 116. 
Rndolf III, Bnrgunds Konge 

310, 354. 
Rudolf, Konge af Frankrig 78. 
Rarys Lough 115. 
„Ruzzia/ Ungarn 305 f. 
Sagaerne som historisk Kilde 

for denne Periode 89, 443 f. 
Saingel 138 f. 
Saksland 244. 
Salisbury 255. 
Salmnndssøn, Kaare 223. 
Salomon, Ungarns Konge 304 f. 
Samland 325 f. 
8t. Andrews 87. 
St. Balthers Kirke 80. 
St. Benedict of Holme 364 f. 
St Clement Dånes i London 422. 
St. Columba 206. 
St. DaTids (Menevia) 157, 210, 

223, 238, 244, 263, 392. 
St. Edmunds Bury 8 f, 335, 364 f. 
St. Fecbins Kloster 156. 
St. Kadroé 82 f. 
St. Kevin 157. 



St. Illdnd 225. 

St. Orner 105, 353. 

St. Oswalds Relikvier 34. 

8t. Patricks Skrin 222. 

St. Kiquier 104. 

St. Senan 139, 163. 

St. Teilos Alter 192. 

Sandwich 228, 258 f. , 274, 277, 

279, 421. 
Sarpsborg 360. 
Scargate 48. 

Scattery Island 139 f., 163. 
Scillyøeme 241. 
Seisyllts Sønner 392 f. 
Selwood 282. 
Severn 15, 222, 243, 247, 418, 

424. 
Shannon 128 f. 
Shepey 284. 
Sherstone 282. 
Shrewsbnry 258. 
Shropshire 258. 
Sibyrht 236. 
Siferd, Konge 201. 
Sigeferth, Arngrims Søn 278, 

288. 
Sigelm, Ealdorman 9 f. 
Sigeric, Ærkebisp 238. 
Sigferth, Jarl i York 32, 94. 
Sigfred, saksisk Greve 244 f. 
Sighvat Skjald 352, 358, 385, 

391. 
Signe, Styr Ulfsøns Datter 371. 
Sigrid Storraade 306. 
Sigtnna 330 f. 
Sigurd, Bisp i Nidaros 383. 
Sigurd Ullstreng 364. 
Sigurd, Lødver Jarls Søn 158 f., 

209 f., 214. 
Sigurd, Konge 80. 
Sihtric, Olaf Kvarans Søn, af 

Dublin 145, 149 f., 152 f., 

156, 158 f., 164, 351. 
Sihtric, Sihtric Galejs Søn 74. 

30» 






466 



Register. 



Sihtric, Ivars Sønnesøn, Konge 35. 

Sihtric Caech eller Gale, Konge 
at Dublin og at York (f 926 
eller 927) 16 f., 20, 61, 64, 
74, 94, 109 f., 113 f. 

Sihtric Cam 145. 

Sihtric den Rige af Dublin 122. 

Singrinus 75. 

Siward, Jarl at'Northumberland 
378, 424 f. 

Skarde, Svend Tveslgægs Hjem- 
tælle 247. 

Skjalg, Søn af Erling Slgalgs- 
søn 346. 

Skibenes Udsmykning 66, 274, 
279, 347. 

Skidamyre 209 

Skotland 205 f., 396 f. 418 jfr. 
Dunkao, Indulf, Kenneth, Kon- 
stantin, Malkolm. 

Skule, Thnrfins Søn 208. 

Skule 6K 

Skule 70. 

Skurfa Jarl 35. 

Skye 157. 

Slane 114, 126. 

Slesvig 246. 

Slieve Banne 130 

Slieve Beagh 116 

Snadgair 161. 

Snamh Aighnefa, Carlingford 
Lough 115, 117. 

Snilling, se Ulfkytel. 

Snowdon 60. 

Snækolf 210. 

Somarlid 138. 

Somarliderne 207, 211. 

Somerset 222, 250. 

Sorte og HvideFremmede 19- 20. 

Southampton 321, 241, 282. 

Spey 205. 

Sprakaleggs Ætten 260, 425, 437 f. 

Sprogkundskab 111« 

Stabbal, Sigmails Søn 138. 



Stade 244. 

Stafford 42, 48. 

Staines 228, 261. 

Stamford 48, 52, 53, 79 f. 

Stanmoor 88, 180. 

Stefner, Jarl 226. 

Stegitan 228. 

Stephan, Ungarns Konge 305 t , 

404 f. 
Stigand, Ærkebisp 334 f. 
Stir, Hushovmester 422. 
Storm, Gustav, Prof., Polemik 

imod denne Forf. 95-* 106. 
Stour 235. 

Strathclyde 59, 82, 200, 425. 
Stratherne 206. 
Strenwold 223. 
Streona, se Badric. 
Strongford Lough 115 i. 
Styr Ulfsøn 371. 
Suanin 161. 
Sulcoit 137. 

Sumarlide, Sigurd Jarls Søn 211. 
Sunin 161. 
Surrey 261. 
Snssez 241. 
Sntherlaod 209-211. 
„Svavi**, „Svevi** 304 f., 329. 
Svend Tveskjæg 217 f., 227, 

240 f., 273 f., 427. 
Svend, Kong Knuds Søn, 309, 

325 f , 383 f. , 415, 438. 
Svend Estridssøn, Konge 350 

437 f. 
Svend, Hakon Jarls Søn 345. 
Svolderslaget 253. 
Sværd 66. 

Syderøeme, se Hebriderne. 
Syrborgene 278. 
Sørgeaar for Enker 299, 372. 
Taghmon 118. 

Takt (Tann), Brians Søn 158. 
Taleren fra Dublin 146. 
Tamar, se Tomrair. 



Register. 



467 



Tamarfloden 347. 

Tamworth 42, 48, 52, 70, 302. 

Tanshelf 86. 

Tara 123, 146, 151. 

Tawistock 248. 

TeddingtoD 228. 

Tees 87. 

Teignton 249. 

Tempsford 50, 262. 

TerryglaBS 129. 

Tettenhall, Slaget ved« 11-13, 

35. 
Thanetland 183, 221, 260. 
Thelwall 42, 47, 49, 52. 
Thetford 88, 256, 261. 
Thiedrik 245. 
TMngemaiilid 374 f. 
Tholf, Svend Tyeslgægs Mand 

247. 
Tbordelbhach, Morchads Søn, 

167. 
Thore Hund 357 f. 
Thors Ring 149, Thors Land 1^0. 
Thored Gunnarssøn 194, 240. 
Thorfin Hausakliaf 207 f. 
Thorfio, Sigurd Jarls Søn 210 1 , 

351. 
TborgilB Thordssøn 21^. 
Thorgils Sprakalegg 260, 350, 

393, 437 f. 
Thorkil, den Høje, Jarl 259, 

264, 274 i., 279, 288, 314, 

316 f., 323 f., 332, 348 f. 
Thorkytel Nafenas Søn 281. 
Thormod, Møntmester 330 f. 
Thorod Skattkanpandi 215. 
Thorstein, Siduhalls Søn 161, 

164 
Thoralf, Jarl 116, 119. 
Thorstein Hvide 215. 
Thrond, Overkøgemester 422. 
Thrym, Viking 264. 
Thure, Jarl 424. 
Thurferd 70. 



Thurferth Hold 35. 
Thurferth Jarl 29, 51, 65. 
Thurketel Heyng 379. 
Thurkil 418. 
Thurkytel, Jarl 29, 49. 
Thurkytel Myranheafod 261, 269. 
Thurstan, Huskarl 423. 
Thurstan, Fader til Wistan 236. 
Thyre Danebod 53 f. 
Tighernach 169. 
Tilnavne 378 f . , 425, Kong Knuds 

402 f. 
Toglos Jarl 51. 
Tolbarb 138. 
Toli comes 51. 
Tolka 162. 

Tomrar, Tomral ts Søn 130 f. 
Tomrair (Tamar), Elgis Søn 

(Thorer Helgesøn) 128 f. 
Toralbh 138. 
Torbend Dnbh 161. 
Torv-Einar 89, 209. 
Towcester 42, 44, 46, 47, 50 f. 
Tovi Prude, Staller 379, 426. 
Tradry 135. 
Trent 274. 
Twynham 32. 
Turfred, se Thurferth. 
Tynemoor i East Lothian 15, 

58, 206. 
Tyningham 80. 
Tyrone 110, 153. 
Tyvsstraffe 315. 
Tønsberg 346. 

Uathmaran, Baridhs Søn 113. 
Ubis (Umbnch) 263. 
Ugaire 146. 
Ui Ceinnselaigh 118 f., 142,153, 

169. 
Ui Colgain 145. 
Ui Eathach 153 f. 
Ui Liathain 193. 
Ui Maine 130. 
Ui Neill 146 f., jfr. 110. 



468 



Register. 



Uhtred, Waltheofs Søn, Jarl i 

KorthumberUnd 257, 274, 380 

f., 37t, 394 f. 
Uhtred 70. 
Unn 174. 
Utstein 361. 
Ult Jarl, ThorgiU Sprakalegge 

Søn 318, 332 f . , 347 f., 308, 

409. 
Ulf Hræda 158. 
Ulf 113. 
Ulf 112. 
Ulflcytel eller Ulfkel (Snilling) 

255 f., 261, 269, 285. 
Ulves Hoveder i Afgift 193. 
Ungarn 304 f. , 407 f. 
Unwan, Ærkebisp af Bremen 

342 f., 399 t. 
Vaaben 375 f. 
Vagn Aagesen 227 f. 
Wales 154, 184 f., 218 f., 226 f. 

263, 418. 
Wallingford 258, 275. 
Walwood 60. 

Waltbeof, Siwards Søn 438 f. 
Waltheof, Jarl af Bamborongh 

257, 371. 
Warwick 42, 48. 
Watchet 57, 223, 247. 
Waterford 14, 56, 107, 109, 118 

f., 140, 142, 153. 
Waymere 50 f. 
Vederlag 374 f. 
Weicbselen 324 f. 
Wertermore 71. 
Werstan, Bisp 73. 
V^eser 245. 
Westminster 419. 
Westmoreland 61 f. 
Vetrlidi 207. 
Wexford 119, 142. 
V^Thitewell 80. 
Wicklow 123. 
Vigeline 236. 



Wigbt 248, 250, 252, 258, 271. 

322 f. 
Wiheal 281. 
Viken 359 f. 

Vilhelm Erobreren 256 f. 
Vilhelm, Bisp i Roeskilde 339 f. 
Wilton 255. 
Wiltshire 255. 
Vin fra Frankrig 272. 
Winchester 258, 275, 336 f., 

413, 426. 
Wimborne 32. 
Vinheide 73. 

Wiston, Tharstans Søn 236. 
Witham 42, 47 f. 
Witland, Samland 322 f. 
Wodansfield, Slaget ved, 11-- 

13, 35. 
Wolfram 245. 
Worcestershire, 227 f., 340, 

423 f. 
Vorinholt 246. 
Wrytsleof, Jarl 380. 
Wulf, Præst 268. 
Wnlfgeat 269. 

Wnlftnær, Wnlfstans Søn 233 f. 
Wulfmær 232. 
Wulfnoth, Jarl Godwins Fader 

318. 
Wulfnoth Ghild 259, 27a 
Wulfrnn 79, 302 i. 
WnlfsUn, Ærkebisp af York, 

79. 81, 84, 86, 88, 181. 
Wnlf^tan, Ærkebisp afTork313. 
Wnlfstan, Ceolas Søn 232. 
Wætlingastreet 79, 274 f. 
Yare 255. 
York 50, 62, 65, 66, 68, 72, 79 f., 

83, 86, 94, 160, 177, 183 f. , 

277. 
Ysopo, Hold 34. 
Ystradywain 393. 
Yttingaford 34. 
JBfic, Highrefa 251, 269. 



Register. 



469 



Ælfere 232. 

Ælfgar, Meaws Søn, Ealdorman 

282. 
Ælfgar, ÆlfHcs Søn 240. 
Ælfget 418. 
Ælfgifa, Jarl Uhtreds Hustru 

371 f. 
Ælfgifa, Knuds Frille 300 f. 

383, 415, 422. 

Ælfheah, Ærkebisp af Canter- 
bury 241, 263 f., 332, 335. 

Ælfheah, Ealdorman 294. 

Ælfhelm, Ealdorman af Deira 

301 f. 
Ælfhere, Ealdorman 177, 219. 
Ælfhun, Bisp 264. 
Ælfmær 263. 
Ælfmær Darling « Ealdorman 

282. 
Ælfnoth, Ærkebisp 417. 
ÆHnoth 234. 
ÆUric, Bisp 240. 
Ælfric, Ærkebisp af York 422 f. 
Ælfric, Fader til Ælfwine 234. 
Ælfric, Ealdorman 238, 240, 

255, 268 f. 

Ælf8ige,Bisp afLindisfarnel79. 

Ælfwald 70. 

Ælfweard, Bisp i London 421. 

Ælfwine, Æthelfieds Datter 60. 

Ælfwine, Ælfrics Søn 234 f. 

Ælwin 75. 

Æsa, Svend Tveskjægs Moder 

227. 
Æscferd, Eglafs Søn 236. 
Æscwin, Bisp 240. 



Æschær 231. 

Æscmænd 51. 

Æthelfied, Kong Alfreds Dat- 
ter, 21-23, 36 f., 49, 52, 54, 
59, 61, 217. 

Æthelfled, Jarl Ealdreds Datter 
425. 

Æthelgar, Fader til Godric 237. 

Æthelinga-dene 249, 256. 

Æthelmer „den Store'', Ealdor- 
man 275, 294 f. 

Æthelnoth, Ærkebisp af Can- 
terbury 295 f. 

Æthelnoth, Wistans Søn 270. 

Æthelred den Raadvilde, Konge 
(t 1016) 218, 227, 231, 239. 

Æthelsige, Bisp 270. 

Ætbelstan, Konge (924-940), 
45, 60, 65, 66 f. , 70, 86, 217, 
249. 

Ætbelstan, „Halvkonge% Eal- 
dorman i Østangel 68, 176 f., 
182. 

Ætbelstan 261. 

Æthelwerd, Ealdorman 316. 

Æthelwerd,Æthelmers Søn 294 f. 

Æthelwerd, Ealdorman, histo- 
risk Forfatter, 10, 12, 238, 
241. 

Æthelwin 75. 

Æthelwin 341. 

Æthered, Mercias Konge 40, 54. 

Ætheric 236. 

Ætheric af Bocking 269. 

Æthelwold, Tronfordrer, 32—34. 

Øxer 376 f. 



1 



DANELAG 



AP 

JOHANNES d^A; STEENSTRUP. 



HERMED ET KORT. 



KJØBBKHAVN. 

FORLAGT AF RUDOLPH KLEIN. 

I. COHENS BOGTBYKKRBI. 
1882. 



Denne Alhandljng er af det rets- og fUfevidenskabelige 
Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet Igendt værdig til at 
forsvares offentlig for den juridiske Doktorgrad. 
Kjøbenhavn, den 26de Februar 1882. 

A. C. Evaldsen, 
d. A. Decanus. 



Indholdsfortegnelse. 



Første Kapitel. IndledniDg — ' s 1—39. 

§ 1. Bedegjøreløe for Bogens Opgave. (S. 1). 

§ 3. Nogle Principer for den sammenlignende 
Retshistorie. (8. 4.) 

§ 3. Bejpettigelsen til at slatte af Kildernes Tavs- 
hed. (S. 9.) 

§ 4. Nogle Prøver paa den fulgte Methode (Lag, 
Nithing. (8. 15.) 

Andet Kftpitel. Oanelag i tvende Betydninger 

(d^nsk Lov — dansk Landsdel) S0^4S» 

§ 5. De Danskes Lov. (8. 30). 

§ 6. Danelag i geografisk Forstand. (S. 35.) 

§ 7. Femborgene. (S. 40.) 

Tredie Kapitel. Lovene 49—72. 

§ 8. Vejledende Forbemærkninger. (S. 49.) 
§ 9. De ældste angelsaksiske Love. (8. 50.) 
§ 10. Lovene fra Dansketiden. (S. 53.) 
§ 11. De vigtigste Tidsafsnit i den angelsaksiske 

Lovgivning. (S. 66). 
§ 13. Skotske, irske, walisiske Love (S. 710 

Fjerde Kapitel. Landet 9 Inddeling 73—94. 

§ 13. Shirer. Ridings. (S. 73.) 

§ 14. Hundredet. (8. 76.) 

§ 15. Wapentac. (8. 85.) 

§ 16. Rapes og Lathes. Tilbageblik. (8. .93.) 

F^nte Kapitel. Forskjellige Standsklasser 95—133. 

§ 17. Karl, Karlman, Bonde. (8. 95.) 



YX iDdholdsfortegDelse. 

§ 18. Træl, LysiDg, Fri. (S. 100.) 

§ t9. Thegn og Ceorl, Eorl og Hold. (S. 107.) 

§ 20. Nogle andre Standsbetegn eiser. (S. 115.) 

Sjette Kapitel. Landets Styrelse 123—174. 

§ 21. Hirden. (S. 123.) 

§ 22. Thingemanlid, Yitherlag. Navnene paa dette 

Korps og dets Medlemmer. (S. 127.) 
§ 23. Vederlagets Stiftelse og dets Ophør. (S. 135.) 
§ 24. Vedertagets Inddeling i Fjerding og Syeit. 

(8. 141 ) 
§ 25. Nærmere Regler for Korpsets Ordning. 

(S. 146.) 
§ 26. Flaaden. (S. 154.) 
§ 27. Skatteforhold og Møntvæsen. (S. 166.) 

Syyende Kapitel. Processen 175—243. 

§ 28. Tinget. (S. 175.) * 

§ 29. Rigdom paa nordiske Retsndtry kl Processen. 

(S. 180.) 
§ 30. Lagmænd. (S. 195.) 

% 31. Nævningers Forekomst i England. (S. 206.) 
§ 32. Ordaler og Holmgang. (S. 218.) 
§ 33. Ed. (8. 227.) , 

§ 34. Nogle Regler om Bevis ved Mededsmænd. 

(S. 235.) 

Ottende Kapitel. Strafferetten 344-364. 

§ 35. Freden i Samfundet. Frid og Grid. (S. 244). 

§ 36. Fredløshed. (8. 251.) 

§ 37. Bodløet Maal. Nidingsværk. (8. 256.) 

i 38. Bøde. Lahslit. (8. 264.) 

S 39. Andre Strafarter. (S. 271.) 

I 40. Manddrab og Mord. (S. 275.) 

S 41. Wergild. (S. 285.) 

§ 42. Qørsam. (S. 301.) 

i 43. Lemmers Afhog. Klassification. (S. 306.) 

% 44. Manbot. FihtwiU. Blodwite. (3. 319.) 

§ 45. Tyveri. Arter af denne Forbrydelse. (8.327.) 

§ 46. Straffen for Tyveri. (S. 332.) 

§ 47. Ran. (S. 339.) 

§ 48. Hemsokn. (S. 348.) 

$ 49. Oridbryce. (S. 360.) 

Niende Kapitel. Formueretten 365—384. 

§ 60. Nogle Regler om Vindication og Omsætnings* 
forhold (8. 365). 



Indholdsfortegnelse. VU 

Tiende Kapitel. Tilbageblik paa de vundne 

Res ulta ter 385—397. 

S 51. (S. 385). 



Trykfej 1 ■ 398. 

Register 399-405. 



Eørste Kapitel. 

lodledning. 



§ 1. 

Rede§JereUe for Bogens Opgave, 

Uen i det Følgende meddelte Række af Under- 
søgelser har til Øjemed at fremstille den Ret, som gjaldt 
hos Vikingerne og de landbyggende Nordboer i England 
i Normannerperioden, det vil sige det 9de, 10de og 1 1te 
Aarhundrede. Forinden jeg gjør Rede for, hvorledes 
min Undersøgelse gaar til Værks, hvor den kræver sin 
Bistand, og hvor Grænserne for dens Omraade maa 
sættes, skal jeg noget nærmere bestemme mit Hoved- 
formaal. 

Det er bekjendt, at der fra de Lande, som udsendte 
Vikingerne, ikke er bevaret Lovbøger, som ere samtidige 
med Togene eller Erobringerne. Den ældste større Lov- 
kilde, som Norden ejer, er den islandske Graagaas, men 
selv de ældste Afsnit af denne Lov ere først redigerede 
i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede. Norges ældste 
Lovkilder skrive sig fra Midten af det 12te Aarhundrede, 
de danske Provinslove fra samme eller en lidt jmgre 
Tid, og de svenske Landskabers ældste Lovbog er den 
ældre Bearbejdelse af Vestgotalagen fra Begyndelsen af 



2 Redegjørelse for Bogens Opgave. 

det 13de Aarh. Naar man undtager Knud den Stores 
Vitherlagsret, som jo kun er en Hirdlov, findes der kun 
spredt i de historiske Kilder Optegnelser om Retten i 
den forudgaaende Tid. Af Diplomer eller Breve, udstedte 
af KoDger eller Private, gives der som bekjendt kun faa^ 
der ere ældre end Midten af det 12te Aarhundrede. Det 
vil imidlertid være min Bestræbelse ved et indgaaende 
Studium at bringe saa meget som muligt ud af de faa 
Meddelelser eller Oplysninger, som findes i Kilderne her- 
hjemme fra. Hvad vi udfinde paa denne Maade maa 
dernæst sammenholdes med de mere righoldige Op- 
lysninger, som kunne høstes i Udlandet, om den Ret, 
der gjaldt hos Nordboerne eller de Danske. Fra Rus- 
land, Normandie og England vil der blive hentet Bidrag 
til Kundskab om Nordboernes Ret ; men med Hensyn til 
de to første Lande vil jeg dog kuu mere lejlighedsvis 
benytte fundne Oplysninger, da den nærmere Belysning 
kun kan faas ved indtrængende Studier ad ganske andre 
Veje, end dem, som her maa følges, hvor Hovedvægten 
er lagt paa at udfinde Nordboernes Ret i England. Om 
denne kan meget læses i Lovene for de danske Lands- 
dele i England og meget udfindes af Lovene for de angel- 
saksiske Riger. 

Undersøgelsen bør imidlertid ogsaa gaa til Værks 
paa en anden Maade og rette sig mod en noget for- 
skjellig Gjenstand. Vi bør undergive Retten i de Lande, 
som erobres, en Undersøgelse -~ for at komme til Klarhed 
om denne ikke undergaar en Forandring i Vikinge- 
perioden eller umiddelbart efter den, og for at komme 
til Kundskab om, hvorvidt den forandrede Retning, den 
tager, ikke skyldes Nordboernes Indflydelse, hvorved vi 
atter ville kunne faa Kundskab om den hos disse gjæl- 
dende Lovgivning. Det vil dog af flere Grunde, som i det 
Følgende skulle nævnes, ikke kunne nytte at vi henvende 
os til de keltiske Folk, til Lovgivningen i Wales, i Skot- 



Redeg} øreise for Bogens Opgave. 3 

land og Irland. Vort Hovedmaal maa være Studiet af 
Angelsaksernes Lovgivning og ofte tillige af den senere 
anglo-normanniske Ret. Dog vil der ikke kunne være 
Tale om at gjennemgaa det hele angelsaksiske Rets- 
system, altsaa ogsaa i saadanne Punkter, hvor Resultatet 
maatte blive, 'at Retten ingen Ændring er undergaaet; 
jeg vil fremdrage de Kredse af Retsforhold og de Lov- 
regler, hvor jeg efter mine Studier maa komme til det 
Resultat, at der kan udskilles nordiske Bestanddele, 
enten et direkte Laan fra nordisk Ret eller en Ændring 
i den alt tidligere bestaaende Institution, som maa skyldes 
nordisk Indflydelse. 

Naar den hos Nordboerne bestaaende Rets- og Sam- 
fundsforfatning er udfundet, og' naar vi have godtgjort 
igjennem undersøgte Enkeltheder, hvorledes den har havt 
Indflydelse paa de fremmede Landes Ret, da vil det — 
som Studiernes sidste Endemaal — være muligt at frem- 
stille den almindelige Karakter, som Nordboernes Er- 
obringer havde, at overskue den fra Norden medbragte 
Kulturs Fortrin og Mangler i Sammenligning med Ud- 
landets, og at vise den mangeartede Indflydelse, som 
Nordboerne udøvede ikke blot paa de betvungne Na- 
tioner, men ogsaa paa de Folk, ved hvis Grænser de 
boede, eller mellem ~ hvilke de havde nedsat sig som 
fredelige Kolonister. 

Men man kunde spørge, om Undersøgelsen ikke 
korrekt bør omfatte endnu et Punkt, nemlig Pitavisningen 
af den Indflydelse, som Vikingernes Bekjendtskab med 
den vestlige Verden bragte Nordens Samfundstilstande. 
Ogsaa denne Betragtningsmaade vil blive forfulgt, men 
des værre bliver en saadan Undersøgelse kun mulig i et 
færre Antal Tilfælde. Som oftest vil den fremmede Ind- 
flydelse være af kirkelig Art, og dens geografiske Hjem- 
stavn vil da paa Grund af de kirkelige Loves almen- 
evropæiske Natur være vanskelig at godtgjøre; Rets- 

1* 



4 RedegiøreUe for Bogena Opgave. 

sætningen ril tilhørB den fællee, kanoniske Ret. Andre 
Retssætninger rille stamme fra Hirdlovene eller Handels-* 
lovene, som havde en lignende international Karakter. 
Det vil vanskeligt kunne paavises, at selve Civilretten, 
eller at Proces og Kriminalret have modtaget en Paa- 
virkning udenlands fra. Den nordiske Ret har, som be- 
kjendt, bevaret sig sjælden ren og upaavirket af fremmede 
Lovgivninger. 

« 

§ 2. 
Nogte JPHneiper for den åmmmenHffnende Meisåisiorie. 

Dette Arbejde gaar altsaa i en væsentlig Grad ud 
paa at klare Spørgsmaalet om en Retssætning er op> 
rindelig eller laant i den Skikkelse, hvori den findes i 
England, om den mulig kan paavises som Ret allerede 
fra Landets Erobringstid i det 5te Aarh., om den maaske 
findes hos Stammefrænderne paa Fastlandet. Fremdeles 
maa den nordiske Rets Afvigelser fra Angelsaksernes 
skarpt belyses, og for at bevise, at en nydannet Rets- 
sætning i England netop er kommet fra Norden og ikke 
fra Frankrig, Frisland eller Tydskland. maa ogsaa ofte 
den i disse Lande gjældende Ret fremstilles. Bogen er 
et Studium i sammenlignende Retshistorie, og det er 
nogle af denne Videnskabs Principer, som her skulle be- 
tragtes. 

Som ved alle Spørgsmaal, der angaa Afledning og 
Afstamning, gjælder det først og fremmest om at fastslaa, 
at den undersøgte Retssætning i sit Væsen er ny og 
enestaaende, uden Rod i Fortiden. Kan dette ikke paa- 
vises, især fordi Kilderne for den ældre Tids Vedkommende 
ere mangelfulde eller helt ud mangle, plejer man at be- 
vise Reglens Ælde eller dens Nyhed ved at fremdrage 
Paralleler fra andre beslægtede Folk. Det vil da meget 
ofte være saa, at Parallelen ikke findes hos ét Folk 



Principer for den Bammenlignende Retshistorie. 5 

alene, men hos flere, der ere stammebeslægtede. Hvis 
nu denne Retssætning ikke er af saa universel Natur, 
at den findes og maa opstaa overalt, men hvis den be- 
sidder en individuel Karakteristik, plejer den sammen- 
lignende Retshistorie at drage den Slutning, at det ved- 
kommende Folk har havt denne Retssætning i ældre Tid, 
og at alle disse Folkeslag have arvet den fra den Tid, 
da de før Folkevandringen i Middelalderen udgjorde en 
Enhed. 

Berettigelsen til at gjøre denne sidste Slutning er 
ikke af gammel Dato, eller i hvert Fald har den først 
i den nyere Tid faaet den fulde Godkjendelse. Det 
d^ete, da den nye Videnskab, som kaldes den sammen- 
lignende Sprogforskning, paaviste, at Biblens Tradition 
om alle Folks Oprindelse fra Østen havde sin Sandhed, 
og at man ved Studiet af Sprogenes Slægtskab maatte 
komme til at opstille et Nationernes Stamtræ, som om- 
fatter næsten alle Evropas og Forasiens Folk. Man saa', 
at de fælles Ligheder i Folkenes Sprog vare Arvemærker 
efter en Enhed i Fortiden, og det blev muligt at paa- 
vise, hvor langt hvert enkelt Folk og hver Stamme stod 
fra den fælles Stamfader. 

For at drage paaKdelige Resultater af det saaledes 
fundne Slægtskabsforhold mellem Nationerne, gjælder det 
først og fremmest nøje at fastsætte det indbyrdes For- 
hold i Afstamningen, Grenene paa Stamtræet. Man maa 
søge Overensstemmelse hos dem, der ere nærmest i 
Slægt, og findes det ikke her, men kun hos igæme 
Frænder, da vil strax Tvivl opstaa, om her foreligger 
en Slægtsejendommelighed eller en tilfældig Lighed, op- 
staaet paa egen Haand. Naturligvis kan Historien ofte 
lære os, hvorledes Folkeslagene have spaltet sig, hvor 
Forældrene til en udvandret Folkestamme findes ; men 
som oftest maa vi dog tage vor Kundskab fra Sprog- 
videnskaben som den, der formaar at trænge længere 



5 Principer for den sammenlignende HetehiBtorie. 

tilbage end den historiske Videnskab. Efter at Bopp, 
Grimm, Rask og andre store Sprogforskere havde fast- 
slaaet Folkenes nærmere og Qærnere Slægtskab og Af- 
grening, har man da ogsaa faaet Øjet op for, hvorledes 
den sammenlignende Retshistorie skal drives, og Slut- 
ningerne ere blevne langt sikrere, Resultaterne rigere. 

Jeg skal vel vogte mig for at bestride Rigtigheden 
af denne Art sammenlignende Retshistorie, og jeg skal 
villigt indrømme, at den har bragt store og blivende 
Resultater for Dagen. Min Opgaves Natur nøder mig 
dog til især at betragte en Del Slutninger, som denne 
Videnskab har draget og som jeg tror ere urigtige, fordi 
man har overset en Del Forhold, som enten maatte gjøre 
Slutningen usikker eUer dog bringe en Ændring i Re- 
sultatet. 

Jeg advarer da for det Første mod den Slutning, 
som man altfor ofte drager, at hvor Ordet er fælles, der 
er ogsaa det Begreb fælles, som ligger bag ved det og 
som Ordet skulde dække. Begreberne hav.e langt lettere 
ved at ændre sig bag ved Udtrykket end Ordene ere 
tilbøjelige til at forandre sig, efterkom Begrebet ændres 
i Indhold. Men der er Ét, jeg især vil fremhæve, og 
det er Forskj ellen mellem, at Ordet findes i Sproget, 
og det, at det er det juridiske og tekniske Udtryk, 
hvoraf Lovene benytte sig. £t Sprog kan godt have 
bevaret et Ord paa andre Omraader, men have glemt 
eller aldrig benyttet det som Lovudtryk, indtil Ordet 
engang svinger sig op og trænger ^ig irem til at blive 
Lovens Terminus. Da opstaar det Spørgsmaal, om dette 
nye Standpunkt skyldes Paavirkning udenlands fra eller 
indre Udvikling. 

Dernæst maa man med Hensyn til Ordets Form 
lægge vel Mærke til, om der dog ikke i denne er Noget, 
som viser, at Ordet er optaget fra et beslægtet Sprog, 
er en Nydannelse, selv om der i det gamle Sprog kan 



Principer for den sammenlignende Retahistorie. 7 

paavises Rødder, hvoraf Ordet kunde fremvoxe. Paa 
den anden Side kan den Omstændighed, at Ordet frem- 
træder i en national Skikkelse, ikke gjøre det til na- 
tional Ejendom, naar det af andre Grunde er sand- 
synligt, at Ordet er laant, og naar Sproget selv ikke 
besidder Elementer, hvoraf det kunde dannes. Saaledes 
have Angelsakserne netop ofte givet et dansk Ord et 
ftngelsaksisk Klædebon. 

Forlade vi dernæst Ordet som Glosse og gaa over 
til Begrebet og Betydningen eller til Retssætningen, bør 
det vel erindres, at Identiteten af en Institution, der 
findes hos tvende Nationer, og disse Nationers Slægtskab 
ikke absolut beviser, at dette Institut er originalt hos 
vedkommende Folk og at det er gaaet i Arv til begge 
Folk fra den fælles Fortid. Det er jo dog sikkert, at 
enkelte Folkeslag hurtigere undergaa Forandringer end 
andre, at Retssætninger kunne forældes og forlades, for 
atter senere at optages paa ny. Det Tidsrum, hvorom den 

sammenlignende Retshistorie drager Slutninger, strækker 

» 

sig desuden over et halvt Aartusinde eller et helt maaske, 
om et Tidsrum, der henligger fuldkomment i Mørke for 
mange Folkeslags og mange Tidsrums Vedkommende. 
Ja, selv om hint Institut, som findes hos et Folk, kunde 
paavises hos alle andre Folk af den samme store Stamme- 
den i disses ældste Ret, var herved kun gjort højst 
sandsynligt, eller, om man vil, bevist, at vedkommende 
Folk oprindelig har havt denne Retssætning. Den Mu- 
lighed staar tilbage, at Folket har forladt den ældste 
Ret, men atter senere optaget den, f. Ex. da det paa 
ny paavirkedes af Stammefrænder, som havde bevaret 
dette Institut. Denne Side af Sagen fortjener navnlig 
at komme i Betragtning, naar vi staa over for de ger- 
manske Beboere af England, der paa flere forskjellige 
Tidspunkter have været i Berøring med Stammefrænder 
og udsatte for stærk Paavirkning af disse. 



s Principer for den sammenlignende Retshistorie. 

Den følgende Undersøgelse gaar derfor ud paa at 
befri Studierne over den ældste engelske Ret og dens 
Tilknytningspunkter for disse Mangler. Mit Haab er ved 
Anvendelse af rigtigere Principer for den sammenlignende 
Retshistorie, ved skarpere at hævde de individuelle Træk 
i vedkommende Institution eller i det hele Folks Ret og 
ved at lægge Vægt paa den kronologiske Bestemmelse 
at faa et klarere Blik paa hvad der skyldes de enkelte 
Nationaliteter, som stødte sammen paa Englands Grund. 
Min Krig gaar ud over dem, der altfor hildede af det 
fællesgermanske Synspunkt have tabt Blikket ior de 
Indvirkninger, der skyldes forskjellige Tider. 

Det er ingenlunde Juristerne alene, der her ere de 
skyldige; de ere tvært imod blevne i højeste Grad under- 
støttede og vildledte af Sprogforskerne. Der vil i det 
Følgende blive anført Exempler i Hundredevis paa, hvor^ 
ledes Lexicografeme under den Fortryllelse, som det 
nye Princip om Sprogenes Fællesskab har øvet paa dem^ 
aldeles have glemt det lige saa vigtige Spørgsmaal at 

« 

forfølge Ordets Historie skarpt og at studere den finere 
Begrebsbestemmelse. Mest har man dog Grund til at 
klage over den Art Lesica, der som Ettmiillers og Leos 
ordne Ordene etymologisk, og hvor det fællesgermanske 
Apparat sættes i Bevægelse i den videste Udstrækning. 
Ord, som ere direkte Laanegods fra andre Nationer, ind- 
rangeres her under Ordstammer, der slet ikke existere' 
i Angelsaksisk; Forfatterne forfærdige Glosser paa egen 
Haand og udtage f . Ex. af sammensatte Ord, der i denne 
Skikkelse ere laante fra et andet Sprog, de enkelte Led 
for at opføre hvert af dem som Angelsaksisk, uagtet 
disse slet ikke have existeret i Sproget hverken i Følge 
Laan eller i Følge Eje. 



Berettigelsen til at slntte af Kildernes Tavsbed. ^ 

■ 

§ 3. 
BerefHgeisen Hl mi siuiie mf Kiiderttes Tmrsåed. 

Naar det skal bevises, at en Retssætning eller Ter* 
minus ikke fandtes før et givet Tidspunkt, er Opgaven 
lettest, naar det kan godtgjøres, at tidligere en anden 
Regel gjaldt. Vanskeligere er det, naar Slutningen skal 
drages af de ældre Kilders Tavshed, eller naar man af 
Analogi fra enkelte Kilder i Forening med Tavshed hos 
andre søger at drage en bestemt Slutning. Her gj ælder 
det da i høj Grad om, hvor stort Omfanget af de be- 
varede Retskilder er, og om Lovene ere saa udtømmende, 
at de berettige til Slutninger e silentio. Forraadet af 
angelsaksiske Retskilder er nu i Virkeligheden temmelig 
stort. Af Love ældre end Vikingetidens Begyndelse fore- 
ligge ÆthelbirhtS, Hlotars og Eadrics, Wihtræds og Ines. 
Fra en noget senere Tid haves Kong Alfreds Love, og 
endelig forefindes fra det 10de Aarh. og indtil Knud den 
Store besteg Tronen en righoldig Samling af Love og 
Forordninger. Naar det nu erindres, at selv under de 
danske Konger og under den franske Erobrer Vilhelm 
og hans Sønner angelsaksisk Ret var gj ældende, og at 
ogsaa fra denne Tid flere udførlige Love ere bevarede, vil 
man se, at der i Et og Alt dog foreligger en stor Del 
Kilder til Oplysning om den oprindelige engelske Ret. 
Den af Lovene givne Underretning fuldstændiggjøres 
yderligere derved, at der er bevaret — foruden en be- 
tydelig Del historiske Skrifter — en meget rig Samling 
af Kongebreve og private Diplomer, der gaa tilbage lige 
til det 7de Aarh. Kemble meddeler i sin Diplomsamling 
af Breve fra Tiden før 901 .... 424 

- — - Aar 901 til Aar 1017 633 

- — efter den Tid, før 1066 312 

eller i Alt 1369. 



10 Berettif^elsen til at slaUe af Kildernes Tavshed. 

Lad nu ogsaa være, at ikke saa faa af disse 
skyldes senere Tiders Falsknerier — vi ville roligt kunne 
skyde dem til Side og erstatte dem med et lige saa 
stort Antal Breve, der ere fremkomne siden Keml3les 
Tid og offentliggjorte andensteds. Heraf vil formentlig 
ses. at man kun da gjør sig skyldig i en forhastet Slut- 
ning af Kildernes Tavshed, naar man fordrer, at disse 
skulle omtale meget specielle Punkter af Retslivet. 

Men naturligvis gj ælder det i det Hele om Middel- 
alderens Love, at man hør være forsigtig med at drage 
Slutninger om at et Retsforhold ikke existerer. Love 
kunne være righoldige i mange Henseender og dog en- 
kelte Retsinstituter være uomtalte. De angelsaksiske 
Love mangle saaledes vel ikke alle Regler om Arveret ^), 
men de indeholde yderst faa Bestemmelser derom'), 
hvilke imidlertid kunne suppleres noget ved Hjælp af 
Diplomerne. Af denne Grrund berører" mit foreliggende 
Arbejde saa godt som ikke Familie- og Arveretten. Paa 
den anden Side kan det være Tilfældet, at selv en særlig 
Specialitet ved Retslivet kan belyses ved Dokumenternes 
Mangel paa Omtale, naar nemlig disse ellers beskæftige 
sig med Enkeltheder af denne Art. Derfor maa det i 
hvert Tilfælde oplyses, i hvor høj Grad Berettigelsen til 
en Slutning e silentio er til Stede. 

Der er altid noget vanskeligt i at godtgjøre haand- 
gribeligt for Læseren en Ikke-Existens. Enhver vil kunne 
indvende, at han er undergivet Forskerens Vilkaarlighed, 
i det man ikke kan overkomme at gjennemgaa det hele 
Kildemateriale for at kontrollere Paastandens Rigtighed; 
et eller andet vigtigt Kildested kan være overset. Der 
indtræder dog en Forskjel, naar det vides, at Æmnet 
er stærkt bearbejdet og ofte behandlet, naar mange 



M Jfr. Tidsskrift f. Retsvæsen II. 276. 

') V. Aroira, Erbenfolge and VerwandtøchaftS'Giiedemng 72, 91 f. 



BerettigelseD til at slatte af Kildernes Tavshed. H 

Andre have gjort Undersøgelser i samme Retning. Det 
kan nu ganske yist ikke siges, at Angelsaksernes Ret er 
blevet studeret saa grundigt som den burde, men der 
haves dog, især for den offentlige Rets Vedkommende, 
mange og omhyggelige Arbejder. Som Hovedkilde maa 
her anføres Schmids Udgave af de angelsaksiske Love 
og den Række af ypperlige Noter og grundige Studier 
over Retten r som findes i hans Glossar til Lovene^). 
Blandt andre Forskere, der have gjort sig fortjente af 
Studiet af angelsaksisk Ret, maa nævnes Kemble, Pal- 
grave, K. Maurer og W. Stubbs, og derfindes desuden 
en Del Specialundersøgelser over enkelte Forhold. 

Særligt fortjener det her at anføres, at vi hvad 
Terminologien angaar have saa mange og gode Ord- 
bøger over Angelsaksisk til Hjælp, at den Slutning, 
som jeg i det Følgende ofte vil drage, at der er stor 
Sandsynlighed for at et Ord ikke findes i den ældre Tid, 
naar det ikke er optaget i nogen af Ordbøgerne og 
naar jeg selv ikke er stødt paa det — vist maa kaldes 
rigtig. Spelman har endog givet en omfattende Ord- 
bog over alle de gamle Retsudtryk, med en stor Mængde 
Citater^). I Bosworths angelsaksiske Lexicon vil man 
finde hver Glosse ledsaget af en Række Citater^), og 
endelig har Grein i sin „Bibliothek der angelsåchsischen 
Poesie" givet et udtømmende Glossar over alle de Ord, 
som findes i den angelsaksiske Poesi, og nævnt saa godt 
om alle de Steder, hvor Ordet forekommer; det er en 
fuldkommen Goncordants til denne Del af Angelsaksernes 
Litteratur*). Naar nu hertil kommer tvende store Lexica 



*) Die Gesetse der An^lsachsen, heransgegeben von Dr. Rein- 

hold Schmid, iweite Aaflage. 1858. 
^) Spelman, GlosBariam archæologicam. London 1687. 
') A Dictionary of the Anglo-8axon langaage. London 1B38. 
'^) Bibliothek der angels. Poesie. Vol. III— IV: Glossar der 

angelsftebsischen Dichter. 



12 Berettigelsen til at slatte af Kildernes Tavshed. 

fra ældre Tid af Somner^) og af Lye ^) og tvende 
andre store Lexica fra den nyeste Tid af Ettmiiller'). 
og af Leo ^), begge med mange Citater, men begge 
ulykkeligvis ordnede efter den etymologiske Methode^), 
fremdeles tvende udførlige Glossarer af Bouterwek 
til Digteren Cædmon og til de fire Evangelier®) — 
Earle's Ordbog over enhver Ordform i Anglo-Saxon 
Chronicle^) — for ej at glemme en stor Del 'mindre 
Glossarer i Udgaver af enkelte Skrifter og Ordbøger 
over nyere Engelsk, hvor da især maa anføres Skeat's 
Etymological Dictionary ^) — saa tror jeg, at Muligheden 



^) Dictionariom 8axonico-Lattno Anglicam Galiel. Somneri. Ozonii 
1659. 

^) Dictionarium Saxonico- et Ootbico- Latinum. Auctore Edy. 
Lye. Edidit Manning. 2 ▼oU. 

') L. Ettm&ller, Lezicon ADglosaxonicum. 

*) H. Leo, angels&chsisches Glossar. 

*) I det Følgende angives gjærne Sidetallet, hvor Ordet iindes; 
det er i Reglen yderst vanskeligt at opsøge en Glosse i disse 
Lexica, hvnr saa moget beror pan Forf.'s snbjective ^kjøn og 
hvor end ikke Bogstavfølgen respekteres. 

^) Boaterwek, ein angelsftcbsisches Glossar, i 3den Del af Cædmon. 
— Die vier Evangelien in alt-nordhnmbrischer Sprache. 

^ Earle, Two parallel cbronicles, med: glossarial index ofevery 
form of word. 

") Mit foreliggende Arbejde var i altYsesentligt udarbejdet, førend 
Skeats store engelske „etymological dictionary^ begyndte at 
udkomme, en Bog, sora uden at udtale en almindelig Thesis 
herom netop forfægter en af de Sætninger, som her ere op- 
stillede, at det først og fk*emmest gjælder om at opstille den 
historiske Basis og saa at drage Paralleler og fremsætte For- 
klaringer (jfr. Titelbladet „arranged on an historical basis**). 
Dens Omraade er forskjellig fra mit, i det den kan gaar ind 
paa det (ældre og) nyere Engelske, medens jeg især holder 
mig til det Angelsaksiske, og dertil kommer, at Skeat paa de 
Omraader, som ere fælles for hans og mine Undersøgelser, 
ikke er trængt saa langt ned i de angelsaksiske Glossers Hi- 
stoirie, saa at han kan se, hvad der er indkommet fra dansk 
Side og hvad hjemmefødt. Skeat protesterer — ligesom det 
er sket i dette Arbejde — mod en Mængde Lexicografers sel?- 



Berettigelsen til at glatte af Kildernes TaTshed. 13 

for at et Ords Existens dog skulde være overset er 
meget ringe. Man yil næppe kunne rette Bebrejdelser 
imod mig, naar jeg af en halv Snes Ordbøgers Tavshed, 
i Forening med min egen Leden uden at finde, drager 
en Slutning „ad non esse". 

Jeg kunde dog tænke mig den Indvending gjort, at 
Ordet mulig kunde have levet i Bondesproget eller været 
gængs i enkelte Landsdele, fra hvilke vi ikke have litte- 
rære Mindesmærker eller kun faa. Staar imidlertid den 
Del af mit Bevis fast, at Ordet tidligere ikke fandtes i 
det juridiske Sprog og ikke i de berømteste Digter- 
værkers Tungemaal, saa er her jo i alt Fald en Nyhed 
til Stede. Naar man derefter skal afgjøre, hvad der er 
sandsynligst, enten at Ordet af os ukj endte Grund^ i det 
angelsaksiske Sprogs sidste Tid fra Bondetale er steget 
op til Skriftsproget for at fremtræde i ældre eller yngre 
Engelsk, eller at det er blevet indbragt i Rets- og 
Kirkesproget fra de dengang mægtige eller herskende 
•danske Mænd,, da er jo aabenbart den sidste Forstaaelsé 
den, som har mest Rimelighed for sig. Men der er 
ogsaa stor Sandsynlighed for at Angelsakserne med saa 
meget desto større Glæde have adopteret et dansk Rets- 
udtryk, naar de alt kj endte samme fra Bondemaalet. 

Her ville nogle Bemærkuinger om den augelsakBiske 
Ijitteratar være paa deres Plads ogsaa fordi man derved bedre 
Til forstaa Henvisningerne til Ordbøgerne. Intet Folk i Ev- 
ropa besidder som bekjendt en saa righoldig Litteratur paa 
Modersmaalet fra den ældre Middelalder som Angelsakserne 
(vi afse fra den irske Litteraturs Betydning). Det er især 
Digtekonsten , som blomstrer, og der opstaar Digtere som 
Cædmon (7de Aarh.) og Cynewulf (vist 8de Aarh.) eller for 



lavede Ord; ligesom jeg fastholder han det historiske Princip, 
og han hævder, at hvor samtlige Lexica mangle et Ord, dér 
tør man slutte, at det heller ikke findes 1 Litterataren. 



14 Berettigelsen til at slntte af Kildernes Tavshed. 

at undgaa de vanskelige Spørgsmaal om Forfatterskabet, der 
digtes saa skjønne Sange som Beowulf, Grist, Andreas, Elene, 
Juliana. Men hele denne poetiske Litteratur falder før Vi- 
kingetiden eller dog i dens allerældste Periode (9de Aarh.); 
fra det 10de Aarh. kan mærkes nogle Digte som den be- 
kj endte Sang om Kampen mellem Britbnoth og de Danske 
(se Normannerne III. 230 — 37) lige som ogsaa nogle enkelte 
Vers, der udgjøre Bestanddele af den angelsaksiske Krønike, 
saaledes især Sangen om Slaget ved Brunnanbnrh 937 (jfr. 
Normannerne III. 76 — 77)J men ogsaa flere andre Vers (948, 
jfr. Normannerne III. 80, 959, 978 osv.) Da saa godt som 
bele den poetiske Litteratur er ældre end den Tid, da Vi- 
kingerne havde Indflydelse paa Landets Sprog, ville de Ord- 
bøger, der kun omfatte den poetiske Litteratur — nemlig 
Greins Glossar der angelsåchsischen Poesie og Bouterweks 
Glossar til Cædmon — netop saa ofte i det Følgende blive 
paaberaabte; især vil jeg mange Gange paakalde deres Tavshed 
som Bevis for et Ords Ikke-Existens i den ældre Tid. Naar 
Ordet ikke des mindre skulde være optaget i Greins Glossar, 
vil man gjeme flnde, at Grunden er den, at det forekommer 
i et af de yngre Digte, som netop besynge Vikingerne og 
deres Færd, saaledes som jeg i hvert enkelt Tilfælde vil søge 
at paavise. 

Prosalitteraturen er ikke saa original som Digtningen; 
den bestaar mest af Oversættelser, og den er rigest i Vikinge- 
tidens senere Del. De berømte Navne fra denne Tid ere 
Kong Alfred (f 901) og Ælfric. Alfred har oversat Kirke- 
historikeren Beda, Filosofen Boethins og Historikeren Orosius 
samt nedskrevet Ottars og Wulfstans Rejser. Til Alfreds 
Periode kan man fremdeles henregne den ældre Del af Anglo- 
Sazon Chronicle, men den er dog stundom under Revisionen 
bleven paavirket af nyere Stil, og enkelte Partier ere vitterligt 
interpolerede. 

Ælfric er en af de mærkeligste Forfattere i denne Lit- 
teratur og har efterladt en Mængde Værker, saaledes Ho- 
milier, bibelske Afhandlinger, en Oversættelse af en stor Del 
af det gamle Testamente, en Grammatik osv. Nogle antage, 



Berettigelsen til at slatte af Kildernes Tavshed* 15 

at denne Forfatter er identisk med den Ærkebisp Ælfric af 
Canterbury, som døde 1006, Andre, at han er den samme 
som Ærkebisp Ælfric af Tork, der døde 1052, men snarest 
var han vist en fra disse forskjellig Abbed Ælfric. Han skrev 
imidlertid i hvert Fald paa saa sen en Tid, onder Æthelred 
og Knud den Store, at der ikke kan være Tale om, at hans 
Sprog skulde være helt upaa virket af Nordboerne. 

Mærkelige ere endeligt Oversættelserne af Evangelierne, 
men om disse henvises til det Følgende !§ 40). 

§4- 
JVogle Prmoer paa den fuigte Meihode (Lag^Niiking), 

Hvad jeg har udviklet i den foregaaende §, vil blive 
klarere, naar jeg strax fremsætter nogle Exempler, der 
skulle tjene som Prøve paa, hvorledes jeg i det Hele 
vil gaa frem i det Følgende. Dog vil jeg bemærke, at 
jeg her holder mig nærmest til den sproglige Side og de 
juridiske Betegnelser, idet jeg ikke i Utide vil komme 
for langt ind paa selve Retsinstitutemes Væsen. 

Jeg vil da begynde med selve et saadant Grundord 
som Ordet Lag^ Lov. En talentfuld Jurist, der med 
megen Varme har kæmpet for det sammenlignende Rets- 
studium og de rette Principers Anvendelse i dette, har 
for ikke længe siden udtalt, at man af det gammel- 
frisiske laga og lag^ det gammelsaksiske lag^ sammen- 
holdt med det angelsaksiske lagh og utlagare, tillige 
med det skandinaviske 1-ag og utlegd^ har Ret til at drage 
den Slutning, at allerede før Adskillelsen mellem Øst- 
germanerne eller Gother og Skandinaver paa den ene 
Side og Vestgermaneme (Tydskeme) paa den anden. 
Retten i sin Egenskab af Orden og Fred almindelig hed 
lag, Fredløshed hed utlagiåa^).. 



^) v. Amira, Zweck u. Mittel der germanischen Rechtsgeschichte 
50, 72. 



16 L«g. 

Denne Forfatter staar ingenlunde ene med sin Op- 
fattelse, der tvært imod kan siges at være den almindelige 
bos Sprogmændene. At lag er et fællesgermansk Ud- 
tryk har til Ex. ogsaa £. Jessen udtalt ^), og i Følge 
samtlige angelsaksiske Lexica er dette Ord gammelt i 
England og overført til Landet med Hengist og Horsa. 
Reinhold Schmid har dog lagt Mærke til, at dette Ord 
omtrent ikke kommer i Brug før Edgars Tid; men 
heller ikke han tvivler om dets fællesgermanske Op- 
rindelse *). 

Og dog har i Angelsaksisk Ordet lag, dette i utal- 
lige Sammensætninger anvendte Ord, som senere arvedes 
af Englænderne (law), intet som helst at gjøre med de 
øvrige „fællesgermanske *" Levninger; det er simpelthen 
indbragt fra Danmark i Vikingetiden. Dette lader sig, 
«om jeg tror, klaiiigt godtgjøre. 

De angelsaksiske Lexica gaa som alt sagt ud fra, 
at Ordet findes i Sproget fra Oldtiden af. I Greins 
Glossar over samtlige Udtryk i den angelsaksiske Poesie 
opføres „lagu, fem., lex, jus'', men Grein kan intet Ex- 
empel herpaa angive fra Poesierne, hvorfor han citerer 
„Glosser til Prudentius 407 ''. Disse Glosser ere skrevne 
af en Angelsakser i Frankrig en Gang i det 10de Aarh. ') 
længe efter den danske Indflydelses Begyndelse, og herved 
bevises altsaa Intet. Derimod kj ender Grein Sammen- 
sætningerne: r^ealdorlagu, vitæ decretum, fortuna, mors; 
/eorhlagu^ exitium vitæ, mors, cædes''. Imod denne Op- 
stilling kan nu gjøres den alvorlige Indvending, at det 
er vilkaarligt og urimeligt at sætte lagu i disse to 
sammensatte Ord i Forhold til et ikke forefundet Ord, 



*) Tidsskr. for ReUvæseD 1864. S. 302. 
^) Qesetse der An^Uachsen 631. 

*) Mone, Anseigr^'r fftr Kande der deatschen VorzeU. 8. Jahrg. 
1839. 8. 233 f. 



Ug. 17 

8om betyder Loy, da det jo dog er langt rimeligere, at 
Ordet betyder: Leje, Liggen, hvorfor en anden Lexico- 
graf (Leo, 8. 146) ogsaa meTSddtteTféorh-lege ved: Nieder- 
legung des Lebens, Tod. Bosworth og Ettmliller anføre 
en Del Bibelsteder, hvor lagu findes (som lex), men disse 
Kilcler ere dels Haandskrifter fra det 10de Aarh. (i det 
tidligste), dels er det Ælfrics Oversættelse af Biblen fra 
omtrent Aar 1000. Naar endvidere anføres Scintillarius' 
tvende Udtryk lahUc (legitimus) og kthbreca (Lovbryder), 
saa kan bemærkes, at denne Kilde kun kjendes af et 
moderne Uddrag og at den desuden bærer alle Mærker 
af at tilhøre en sen Tid. 

Resultatet heraf turde være det, at Ordet lag hverken 
som enkelt Ord eller i Sammensætninger kan paavises i 
Angelsaksisk fra en Tid før Vikingealderen. 

Det næste Skridt er dette, at jeg paastaar, at det 
heller ikke var at vente, at Ordet skulde findes i Old- 
angelsaksisk, fordi det nemlig ikke findes hos de Folke- 
slag, fra hvilke Englands Kolonister udgik. Dette staar 
i stik Modstrid med den gængse Antagelse. Amira hen- 
viser til det gammelfrisiske laga. Jeg har forgjæves- 
ledt efter dette Ord i Lovene, og raadspørger jeg Richt- 
hofens udtømmende Glossar til Lovene, lærer jeg, at 
laga er: 

(1) Lage, Schicht (2) ortliche Lage, das Gelegensein 
osv. Hertil føjer han saa: das altsachs, lag, lagu, isL 
lag^ log, und nordfries, lag, log, Outzen 178, bedeuten 
lex, statutum; vergl. das fries. verb. laga (festsetzen) 
und lege. 

Herved er paa det tydeligste udtalt, at de frisiske 
Kilder selv ikke besidde Ordet r^^*" fo^^ Lov. Vi have 
saaledes forgjæves ledt hos Friserne paa Vesterhavets 
Sydkyst, og vi blive henviste til disses nærmeste Slægt, 
Nordfriserne. 

' Ja, dette er rigtigt; paa de vestjydske Øer findes i 



18 Lag- 

Følge Oatzens Ordbog lag for lex '). Men hvis^man vilde 
spørge om hvornaar det da findes dér, vilde man komme 
i den største Forlegenhed; de Kilder, man vilde kunne 
anføre, vilde vel blive et halvt Aartusinde for unge til 
at de kunde benyttes i denne Sammenhæng; de due 
ikke til at bevise et urfrisisk lag. Det kan vist ikke 
være Tvivl underkastet, at Uig hos Nordfriserne er et 
fra vore Sønderjyder til „Friserlagen^ ^) udvandret Ord. 

Resultatet af denne Ransagning kan siges i faa Ord. 
Vi have hidtil intet lag (»lex) fundet; vi have flere 
Gange undervejs faaet en Henvisning til det Oldsaksiske 
og særligt til Digtet Heliand. Herom staar nu at læse 
i Schmellers oldsaksiske Glossar: 

/o^, gilag, n. statutum, decretum, definitum — in 
compositis tantnm occurrit: aldar-lag, dies vitæ fato 
concessi, constituti; vita. or4ag^ decisio fatalis, bellica; 
fatum, helium. 

Det usammensatte lag findes med andre Ord ikke, 
men det kan udskilles af de tvende Ord aldorAag og 
or-lag. Hvad det sidste Ord angaar, bliver det paa 
samme Maade som det angelsaksiske orleg, der betyder 
fatum og proelium, hidledt af or, ur, oprindeligt, og leg^ 
der skal betyde det Fastsatte, Loven ^); orleg findes 
ogsaa i Frisisk, Gammelsaksisk, Gammelhøjtydsk, Middel- 
højtydsk og svinger mellem de nævnte to Betydninger 
af Krig og Skæbne ^). Nu forekommer det mig dog en 
skjæv Betragtningsmaade at ville sætte dette Ord i For- 
bindelse med et andet Ord la^ i Betydning af Lov, naar 



^) Se ogsaa Richthofen, Friesische Rechtsqaellen 8. 567, hvor et 
Exempel paa lag forekommer i en Lovkilde fra Eiderstedi 
fra tidligst det 15de Aarh. Fremdeles Schiller und Labben, 
Mittelniederdeatsches Worterbuch, lag. 

'; Om nFriserlag" se det Følgende ved „Danelag'' (§ 5) S. 30. 

^ Leo. Glossar 8. 146. 

*) Maurer 1 Kritische Ueberschan V. 223« 



W. 19 

dette lags Existens hidtil ikke har kunnet bevises, 
medens det netop lige saa godt lader sig forklare paa 
anden Maade. L<ig kan meget godt betyde det Ned- 
lagte, det Fastsatte, det Forudbestemte, uden at det 
opnaar Betydning af en Lov, netop som det tydske Sprog 
i Yore Dage har Ord som Lager og Lage uden at have 
et til Gesetz svarende Ord af denne Rod. Orleg betyder 
altsaa det fra gammel 1*id Bestemte, det Prædestinerede, 
Fatum, og dernæst særlig Krigens forud bestemte Gang 
eller Kampen selv. 

Lige som de angelsaksiske Lexica søgte Støtte for 
deres Antagelse i de tydske, saaledes vil man jævnligt 
finde, at disse sidste søge Tilhold hos de gotiske Ord- 
bøger. Saaledes læses i Scherzii Glossarium germanicum 
medii ævi, at lag hos Ulphilas i Mathæi Evangelium XV. 
3 betyder ^Tradition eller Sædvane blandt Menneskene, 
modsat Guds Lov^) — men det er simpelthen en Tryk- 
fejl. Det 15de Kapitel af Mathæi Evangelium existerer 
nemlig ikke paa Gotisk; derimod findes netop de ci- 
terede Ord i det angelsaksiske Evangelium. Dertil sigtes 
der altsaa; men denne Oversættelse skyldes Ælfric (om- 
trent ved Aaret 1000), og man beviser altsaa kun, at 
han har benyttet et dansk Ord. Med Hensyn til lag's 
Forekomst i Gotisk ere i øvrigt samtlige gotiske Lexico- 
grafer for saa vidt enige, som de ikke kunne henvise til 
noget Exempel derpaa hos Ulphilas^). Derimod paa- 
peges der af dem og af andre Forfattere et Ord bilageins^ 
som findes hos Jornandes. Hos denne Forf. staar der 
om Diceneus (paa Sullas Tid) og om hans Indflydelse 
paa Goterfolket, at han „naturaliter propriis legibus vivere 



M 1. c. lage: apud Ulph. Math. 15. 5: ootat traditionem bamanam 
vel coDsnetndiDein et opponit Godes bebod. For Ulph. skal 
læses Ælph. (= Ælfric). 

') Diefenbach, W5rterbach der gotbischen Sprache ; y. d. Gabe- 
lents n. L5be, Ulphilas; Skeat, Mosogotbic Glossary. 

2* 



20 Lag- 

[fecit] qaas uaque nnnc conscriptas Bdagines nunctiparet.'' 
Læsemaademe ere i Haandskrifterne Bellagines^ BeUh- 
giones, Belagines^), og kun ved Rettelse kan man faa 
det ønskede og i øvrigt indenfor det gotiske Omraade 
ukjendte BUageins (= lex) ud. Man vil se, at Existensen 
af et saadant Ord paa Gotisk, er meget usikker. Men 
sæt, at det fandtes, saa vilde det ikke kunne bevise 
mere end, at Ordet existerede lios den skandinavisk* 
gotiske Del af den germanske Stamme, hvorimod dets 
Forekomst hos den tydske og angelsaksiske Gren endnu 
var ubevist. 

For nu at rydde op til Bunds i Alt, hvad der er 
anført i denne Sammenhæng, selv om det maa vise sig 
nok saa urimeligt, anføre vi fremdeles et Citat af et 
Helgenlevned fra Trier, hvori Ducange finder Ordet lag. 
Der staar her, at Munkene strax om Morgenen, naar 
Klokken lyder, skulle springe op fra Lejet og i Orden 
gaå direkte „per lagamam^ til Sanctuariet for at holde 
Bøn*). Udgiverne af denne Kilde rette „per lagamcm*^ 
til ^per lagam, id est, per legem seu consuetudinem''. 
Dette er nu for det B'ørste en meget daarlig Rettelse, 
som bringer slet Latin til Veje, og dernæst synes en 
anden Ændring at ligge saa uendelig meget nærmere 
nemlig at der ved „lagamam** maa forstaas et Værelse, 
en Gang. en Bygningsdel, som Munkene skulle passere, 
naar de fra Dormitoriet gaa til Kirken. Maaske skal 
her staa lavatorium ^) ; det er mig for saa vidt ligegyldigt. 



*) Jordanis, ved Closs c. 11 8. 51 ; Maraton, Scriptores I. 198. 

'; Transl. et Mirac. 8. Anctoris Episc. Trevirens, capat 2. 8. 50. 
20. Aagust Aet. Sanct. Tom. IV.: conventa equidem pranso 
et nola in signam retigiosæ consaetudinis tioniente fratres 
disciplinate surgant ab accubitu et directo par lagamam gra- 
dinntnr in ordine, saoctaariam iDtratari et gratiarnm actiones 
Deo et 8ancti9 igas pro impensis beneficiis relatnri ost. 

'} Dacange citerer Ted lavatoriam Liber Ordinis S. Yictoris MS. 
cap. 35. de Refectorio: qnando percntitnr cymbalnm, si fratres 



hug. 21 

da det i hvert Fald er ren Vilkaarlighed her at tænke 
paa mLov*". 

Til yderligere Sikkerhed for at man ikke har overset 
Ordet paa tydsk Omraade, vil man kunne gjennemgaa 
de vidtløftige Ordregistre til Pertz's henimod 30 Folio- 
bind store Samling af Scriptores og Leges og til Waitz's 
tydske Forfatningshistorie. Her findes kun én Kilde 
nævnt, og den er netop ogsaa anført af Jessen. I den 
ældste „Kiire'' for St. Orner i Flandern (1127) hedder 
det nemlig: „Umas seu consuetudines snbscriptas per- 
petuo eis jure concedendo etc.^ Wamkonig, i hvis flan- 
derske Retshistorie Brevet er trykt, har simpelthen ved 
lagcis tilføjet ,,far: leges''; og selv om Ordformen skulde 
være ment og skrevet som den her staar, er Kilden af 
en saadan Oprindelse, at man vilde have Uret i at be- 
nytte den som Bevis i dette Spørgsmaal. Der maatte 
allerede være Grund til at forkaste en Kilde fra en saa 
sen Tid som det 12te Aarh., men især maa fremhæves, 
at denne Lov er givet af en engelsk Fyrste, nemlig en 
Sønnesøn af Vilhelm Erobreren, der hed Vilhelm og som 
efterfulgte Karl den Danske (f 1126) som Greve af 
Flandern (f 1128)^). Et engelsk-dansk Udtryk kunde 
saaledes af mange Grunde være indløbet i Texten; i de 
samtidige Love af Henrik I for England § 13 hedder 
det netop saaledes: lagam Edwardi regis vobis reddo''^). 

I øvrigt gjælder det som en almindelig Bemærkning 
om mange af de sidst anførte Punkter, at det aldrig 
vilde være nok til et fyldestgjørende Bevis for at lag 



in ecclesia faerint, ezeant cum processione ad la^atoriam; 
Jfr. ogsaa gammeltydsk laaga, Vask. 

^) I $ 20 (Warnkdnig 8. 29) i aamme Brev hedder det i øvrigt: 
aecandam leges et consnetadines villæ . . . jndioabitar. -^ 
Vilhelm dræbes 1138, hvorpaa Thiedrich af Elsass bemægtiger 
sig Landet; han bekræfter Privile( eme, og i § 1 hedder det 
atter : lagas soas eis libentiiu ratas aneret. 

*) Schmid, ir. 2 S 4, S. 434. 



22 La«. 

(^» lex) er fællesgermansk, at man kunde finde en Mu- 
lighed hist og en Antydning her ; der skal større Magter 
til at løfte Ordet op til at faa Herredømme over saa 
stort et Territorium som det fællesgermanske. 

Denne Bemærkning leder os tillige ind paa en ny 
Betragtning. Vi ville vende tilbage til de angelBaksiske 
Kilder og forsøge paa at hævde det Resultat, vi have 
opstillet, paa en ny Maade. Vi kunne nemlig kaste det 
hidtil vundne Udbytte over Bord og dog alene ved de 
angelsaksiske Kilder gjenvinde det, som var det egentlige 
Maal for vor Undersøgelse, at „lag"" ikke i Angelsaksisk 
betegner Retsreglen, som Samfundet har fastslaaet til 
Efterlevelse. Vi lade os ikke nøje med at faa at vide, 
om Ordet forekommer i Sprogets store Forraadskammer 
saa at sige som et simpelt Metal; vi søge efter det ud- 
møntede Sølv og spørge, om lag var det staaende Ud- 
tryk for det juridiske Begreb Lov eller Ret. Det er 
nemlig klart, at naar her er Tale om et Begreb med en 
saadan Væsenskarakter og af en saa grundlæggende Be- 
tydning som „Lov", kan det ikke nytte, at Ordet findes 
i en Udkant af Sproget, blot og bart som et tilfældigt 
Formuestykke, uden at være benyttet som Betegnelse 
for det, der af Amira kaldes Retten i sin Egenskab af 
Orden og Fred. 

I de angelsaksiske Love bruges det nu ikke, og den 
almindelige og eneste benyttede Terminus for lex var 
dom^ aldrig Lov. Derfor hedder det i Indledningen til 
Æthelbirhts Love: |)i8 syndon ))å dåmas^ ))e Ædelbirht 
cyning åsette; til Hlothars og Eadrics Love: t>is sindon 
pk domas ^e Hlodhære and Eådric åsetton. Begyndelsen 
af Wihtræds Love lyder saaledes: ()ær }^k eådigan fundon 
mid ealra gemédum pås domas (de Store fandt med 
Alles Bifald disse Bestemmelser), og Ines Love c. 1 : 
ealles folces (setv and domas. I Indledningen til Alfreds 
Love c. 11: ^is synt ^k domas l>e \yt him settan scealt. 



Ddm og Leg. 23 

Dette maa tjene til Prøve; man vil kunne søge videre 
og overalt finde, at Terminas for Lov er d6m, aldrig lag. 

Dette er heller ikke noget for Angelsakserne sær- 
egent. Ved at gjennemgaa deres Nabofrænder, Frisernes 
gamle Love vil man se — saaledes som det i øvrigt alt 
er sagt — at disse ingen Sinde give sig Titlen Jatg^^ 
men derimod dom, kere, riucht, se saaledes til Ex. „Hyr 
beginnath tha domar^, (Richthofen, S. 194) „Dit is dat 
beghin der kesten'' (S. 246) „Thit sind tha keran'' (S. 328) 
osv. Og gaar man videre ind over det germanske Fast- 
land, møder man lignende og andre Betegnelser for 
Love, kun ikke det Ord, vi her søge^). 

Men vi vende tilbage til Angelsakserne. I de For- 
hold, som vi her have paavist, sker der en stor For- 
andring, efter at Danskerne have bosat sig i Landet. 
y^Danélag**^ opkommer som Betegnelse for disses Ret og 
for det geografiske Omraade, hvorover denne gjælder. 
Dog er den sædvanlige Terminus for en Lov endnu stadig 
dom eller gerædnys og ikke Lov. Saaledes begynde 
Æthelreds Love I, V og VI med Ordene: }^\% is seo 
gerædnys, medens det derimod i III hedder: t»is sjrndon 
pk laga\ men denne Lov angaar de danske Fem- 
borge. Ligeledes hedder det hos Edgar IV. B. c. 2 
§ 1: „ic wille pfBi woruld-gerihta mid Denum standan 
be swå godum lagum, swå hy betst geceosen mægen. 
Stande t)onne mid Anglum, pæi ic and mine witan 
to minra yldrena dåmum geyhton, eallum leodscipe to 
t)earfe^. § 12: „|)onne wille ic, pæt stande mid Denum 



*) CleMby-YigfosBOn har i sit Lezicon den lille, ikke narmere 
begrundede, men faldkommen rigtige Bemærkning om log: 
„the English law seerne to be a scandinavian word, for German 
and Sazon use other words." Naar Amira hertil bemærker 
^dieser Grand trifft aber nicht zn^ (S. 72), saa vil det for- 
haabentlig af ovenstaaende nøje Redegjørelse fremgaa, at Vig- 
fussons Antagelse er rigtig. 



24 I^^ni og Lag. 

8wå gode Ictga^ swa by betste geceosen . . . and t^æs 
wilnige, t^æt ^es ån dam on svylcere smeågunge sy tig 
eaUon gemæne^. Dette maa tjene som en Prøve paa 
den Overgangstid, da man endnu vidste at anvende Itig 
om de Danskes Ret og dom om de Engelskes. Men 
snart trænger Lag sig frem og £aar fast Fod i Lovene; 
det kommer til at spille en betydelig Rolle i den ju* 
ridiske Terminologi og gaar igjen i mange Retsudtryk. 

Vi have paa vore nordiske Maal et Ord Ulogh^ der 
betyder det Ulovlige eller Ulovmedholdelige, se saaledes 
Skaanske Lov IIL 22: hva sum uloghum suarær; 6st* 
gotalag, Kr. Balk c. 18 præm.: firi osannind ælla firi 
olagh, osv. 1 Analogi hermed er der blevet dannet hos 
Angelsakserne, men næppe før i det 1 1te Aarh., et Ord 
ufilagu, der bruges paa samme vide Maade som i Dansk 
om det Ulovlige og baade som Substantiv og Adjectiv ^). 

Fremdeles lære Englænderne fra Danelagen Ordene 
laheop (Lagkjøb), lahslite (Lagslite) at kjende, og utlag^ 
utlagare blive de almindelige og eneste anvendte Udtryk 
for fredløs, gjøre fredløs osv. Naar Jessen udtaler, at 
Formen laheop^ lige saa vel som or («= øre) tyder paa 
Laan paa første eller anden Haand fra Nordtydskland 
(Flandern?)^), saa maa man dog aldeles benægte Mu* 
ligheden heraf, eftersom der i Tydskland hverken fandtes 
„lag"* eller „øre^. Den brugte Form viser kun, at Angel- 



^) Lupas c. 6 er viet d«t ældste Kildested. Knud II. c. 15 § 1 
har: y^e |)e unlage rære odde nnddm gederne^ (Schmid o^er« 
sætter rigtigt: dos Widerrechtliche, Tborpe urigtigt: unjust 
law); i øvrigt har A. S. Cbron. 1052 (D) S. 330 den Bamme 
Talebrag: fie ær anlagon rærdon and andom demdon and 
nnræd ræddan. Knad II. 60: gif man at nnlagaoi man be- 
wæpnige. A. S. Cbron. 1080: manige onlaga hi dy don . . . 
dy.de mare nnlaga. Henrik c. 84: abi anus non valt, duo 
non certaot, et omnis unlaga frater eet aiterius. A. S. ChrOn. 
1090: awide fordén oa unlaga gelde. 

') Tidsskrift f. Retsvæsen 1S64 8. 302. 



Lag. 25 

sakserne havde Vanskelighed ved at finde en Gjengivelse 
af den nordiske Lyd o. 

Af det Udviklede vil fremgaa, at man ikke har Ret 
til at betragte Ordet k^ som indfødt i England som 
Betegnelse for Retsreglen, at det tvært imod er bleven 
indbragt af de Danske, længe har kæmpet med de gamle 
angelsaksiske Betegnelser og tilsidst har sejret fcdd- 
stændig over disse. Dette Resultat er for de efter* 
følgende Undersøgelser en stor Vinding, og vi kunne til 
Ex. nu bestemt henføre til Danske tiden ethvert udateret 
Lovstykke, hvori lag forekommer. Som Følge af det 
Paaviste vil meget være at ændre i de angelsaksiske 
Lexica og da navnlig i saadanne, som ere affattede efter 
den ulykkelige etymologiske Methode, hvor al historisk 
Studium af Ordet er bleven udvisket under den knusende 
pangermanske og j af etiske Betragtning. Man har i sin 
fortabte Stirren hen ad de ethnografiske Veje rent glemt 
noget saa simpelt som at indhente de kronologiske Op* 
lysninger om Ordets Forekomst ^). Hos £ttmuller findes 
til Ex. opført et Ord laga^ m. qui habitat, qui jacet, 
men der anføres intet Exempel derpaa. Vi skulde tage 
meget fejl, om det ikke skyldes Forfatterens egen Op-* 
findeise. Det er i hvert Fald iopstillet for at skaffe en 
passende Plads for unlaga og utlaga, tvende Ord som 

det angelsaksiske Sprog imidlertid enten ikke har dannet, 

« 

men blot laant fra Norden, eller ogsaa har dannet i 
Følge Henblik til den nordiske Parallel. — 

Vi hidsætte endnu et Exempel paa den her fulgte 
Methode. Der findes i den nordiske Strafferet et Be- 
greb, som spiller en stor Rolle og som udtrykker den 
Foragt, som Nordboerne følte lige over for en Række 



*) 8keat, hvis store fitymologieal DictioDary netop samtidig med 
dette Skrift paapeger saa mange Ords hidtil miskjendte danske 
Oprindelse, er mærlcelig nok med Hensyn til lag ikke naaet 
længere end de andre Lexica. 



26 Niding 

af groTe Forbrydelser, der dog ingenlunde falde sammen 
med dem, som den kristelige Lære anser for Dødssynder. 
Jeg sigter til de saakaldte Nidingsværk og til Begrebet 
Niding. Man har altid betragtet dette Ord og Begreb 
som et Fælleseje for Angelsakser og Nordboere, ja det 
anses endog for særligt karakteristisk for de første. Saa- 
ledes siger Lappenberg. at „den vanærende Betegnelse 
for den af dette Gilde (det danske Vederlag) udstødte 
Kriger, Nithing, er et angelsaksisk Ord'' ^). Freeman 
kalder Niding „det laveste Tillægsord i det engelske 
Sprog, som indbefattede idel Uværdighed***). Det an- 
føres da ogsaa i angelsaksiske Ordfortegnelser, og Thorpe 
udleder det af niåerian at nedsætte, ydmyge, Bosworth 
og Ettmliller (8. 249) af nid osv. 

Hele denne Opfattelse er urigtig. Der findes ganske 
vist et angelsaksisk Ord Niå^ der svarer til det nordiske 
Nid^ men Ordet Niding findes ikke før Vikingetiden. 
Ganske vist bliver som Hjemmel citeret f. Ex. af Bos- 
worth nleges Ini, ad finem**, men hvad vil dette sige? 
Wilkins havde i sin Udgave af Angelsaksernes Love trykt 
ved Enden af Kong Ines Love (fra Tiden 690) en kort 
Optegnelse saa lydende: Walreåf is niSinges dæde; gif 
hwå ofsacen (o : nægte) wille, do (yæt mid 48 fulborenra 
t)egena. 

Det var aldeles vilkaarligt, at dette Lovstykke hen- 
førtes til Kong Ines Tid, hvad ogsaa nyere Udgivere 
have erkjendt. Thorpe henfører det til Æthelstans Re- 
gering, Schmid trykte det som særlig Kilde fra ubestemt 

M Lappenberg, Geschichte Englands I. 468. Hertil føjer Kemble, 
Saxons in England II. 112: »Bat Lappenbergs conclusion is 
not justified by the premises, for niding, which Math. Paris 
declares to have been so especially an Anglosaxon word as to 
be untranslateable« waa probably in nse as a term of sopreone 
contempt long before the establishment of the HAscarlas in 

• England and long after their disbanding.^ 
Norman Conqnest II. 104. 



Niding. 27 

Tid (Anhang XV), Bromton havde sat det i Forbindelse 
med Æthelreds Gonciliam Wanetongense. Man yéd med 
andre Ord slet ikke, fra hvilken Tid denne Kilde skriver 
øig; men man er tilbøjelig til at henføre den til en 
temmelig sen Tid. I Henhold til det saaledes Oplyste 
og i Henhold til det Faktum, at ingen af de mange Ord- 
bøger kan anføre Exempler paa, at Niding forekommer 
i Angelsaksisk i ældre Tid ^) , tør vi erklære det for 
højst sandsynligt, at det er indvandret fra det nordiske 
Lovsprog. 

Vi kunne her ikke gaa videre i denne Undersøgelse, 
men vi skulle dog antyde et af de Resultater, hvortil vi 
ere komne ved Undersøgelse af Angelsaksernes Strafferet. 
Hos dette Folk kj endte man ikke en saadan Kreds af 
Forbrydelser som dem, der henhørte under nordisk 
Nidingsværk. Den enkelte Ugjeming kunde naturligvis 
blive begaaet i England, som den kunde blive begaaet 
i Danmark, men den blev kun sjældent straffet saa 
strængt som i Norden, og den var ikke i Loven stillet 
sammen med Ugjerninger af anden Art med en lignende 
hæslig Karakter for at danne en egen afrtindet Kreds 
af Forbrydelser. Man havde saaledes ikke heller Brug 
for et Ord som Niding. Det anførte Lovstykke er aaben- 
bart dansk. Niding er et fra Kong Knuds Vederlagsret 
velbekjendt Ord: „tha skal han wrakas aff konungs 
garthe meth nithings orth^. Det gaar over i de senere 
historiske Kilder ^) og som ved Ictg danner man nu Mod- 
sætningen „unniding^^). Endelig vil det blive paavist, 



>j Leo (S. 300) har „nida, ein Bosewicht, Jadith Sd"", men Grein 

Har netop dette samme Citat som Exempel paa gen. plur. af 

nid (S. 120 der Neidsinnerfallte). 
*) A. S. Chron. 1049 (C): se cing t)a and eal bere cwædon 

Swegen for niding. 
') A. 8. Chron. 1088: se cyng . . . sende ofer eail Englalande 

and bead pest ælc man pe wære unniding seeolde enman to 



28 Ni4iog. 

at Niding i Angelsaksisk ligesom i Norden har fiaaet en 
Betydning af den fredlifse Udaadsmand. 

Det vundne Resultat raaa imidlertid føre en opmærksom 
Iagttager videre i følgende Retning. Er i det hele taget 
Ordene med Afledningsendelsen -ing ægte angelsaksiske? Naar 
man gjennemser de bedste grammatiske Arbejder og Lexica^ 
vil man ikke finde udtalt nogen som helst Tvivl om dette 
Punkt. Og dog maa man bestemt nære en Mistanke mod 
Ord, som betegne en Person med en vis Egenskab og som 
ende paa -ing. Denne Afledningsendelse betyder nemlig i 
Angelsaksisk først og fremmest en Handling og Ordet er da 
Femininum, og dernæst angiver det en Nedstammen fra^). 
Derimod skal man have vanskeligt ved at paavise gode £z- 
empler paa at -ing føjet til et Ad^jectiv, et Substantiv eller 
et Verbum danner Benævnelsen paa en Person, som er eller 
foretager Noget, eller paa en Gjenstand. Jeg kan ikke her 
løse dette Spørgsmaal endeligt, allerede af den Grund« at jeg 
maa henvise til forskjellige Steder' i det Følgende, hvor det 
godtgjøres, at Ord som høfding, lysing^ viking ere nordiske og 
ikke angelsaksiske, og at Ord som Ihriding^ fjerding ere 
nordiske, idet Ihriding ikke forekommer paa Angelsaksisk og 
en Fjerdedel hedder feordling. Maaske jeg dog her maa frem- 
sætte nogle Bemærkninger, som vise, at man kan rydde godt 
op i den Samling af saadanne Ord, som gjæme føres frem. 

I Kochs „Historische Grammatik'^ og i Loths „Etymo- 
logische angels&chsisch-englische Grammatik^ vil man finde 
nævnt de Ord paa -tn^, som forefindes; men atter her har 
man en Prøve paa, hvor uhistorisk disse Glosser behandles. 
Ædeling beviser Intet, da Ordet vilde se ens ud, om det var 
dannet med -ling. Om fædering findes, er vist mere end tvivl- 
somt (jfr. Grein, Ettmiiller). Fleming som Navn paa en Land- 
flygtig findes kun i et etymologisk Forsøg paa at bestemme 



hé. Jfr. Runesten Nr. 1373 hos Llljegreo: manna mestr oni|»- 
inkr, og maaske følgende Navn fra Nonhnmberland: fidgarus 
dictus Unniytng, Monaat Anglic. V. 400* 
*) Bosworth har kan disse to Betydninger. 



Nidiog. 29 

Flemingaland (Flandern) som de Flygtendes Land; landflygtig 
hedder ellers flyma, og Forsøget er af ung Dato ^) og højst 
mislykket. Af Catering^ en Drachme, der i sin Tid er lavet 
som SciUing og Pending {pmeg er den gamle Form), kan ingen 
Slutning drages; som andre Møntnavne ere disse indvandrede 
og fælles for flere Sprog. I cyning er 'ing næppe en Af- 
ledningsendelse, da cyning svarer til Sanskrits janaka^), 

I Earl von Bahders Bog „die Yerbalabstracta in den 
germanischen Sprachen ihrer Bildung nach dargestellt*^ (S. 
168 f.) vil man finde mange Betragtninger over det samme 
Spørgsmaal, men ogsaa her manglar en Undersøgelse af Kil-* 
dernes Alder, og Bahder har derfor ikke set disse Ords Op- 
rindelse. For Resten skriver han S. 179: „Im angelsachsischen 
fiind die Bildungen auf 'Ung schon sehr in Uebergewicht. 
Durch meine samlungen haben sich mir 12 w5rter auf -ing, 
20 auf -^ing ergeben. Im hochdeutsch ist ebenfalls die bil- 
dung auf -tfi^ in aussterben, wfthrend die auf 4ing noch in 
der gegenwart reiohe an^endung findet^. 



') Lye, s. V. Flyma: Hine (atl valt Laurentius Noel) nomen gen- 
tilitiam Fleming, q. d. profagarum naiio sive receptacnlnm, 
quoram patria etiam Flanders dicitur q. d. Fleondra-lond, 
profagarum terra. 

*) ]f. Muller, lectares on the science of langoage. Sec. Series. 
London 1864. S. 355. Stubbs, Constitutional History I. 140. 



Andet Kapitel. 



Danelag i trende Betydråger (dansk Lov — dansk 

Landsdel). 



§ 5. 
De Danskes Lov, 

I/er er givet disse Undersøgelser en Titel, der inde* 
holder en vis Tvetydighed eller en Dobbelthed. Lag er, 
som vi have set, et indvandret dansk Ord for Lov, lex, 
og Danelag betyder saaledes de Danskes Ret og Lov- 
givning. Det er imidlertid bekjendt, at lignende Sammen- 
sætninger, i hvilke lag forbindes med Navnet paa et 
Folk, en Landsdel o. L., forekomme paa flere Steder i 
Norden og betyde det Omraade, som staar under en vis 
Ret, den Samling af Indbyggere, som benytter visse 
Love, saaledes Thrøndelagen, Gulathingslagen 0^ Friser- 
lagen ^. I England førte Udviklingen paa samme Maade 
med sig, at Danelag kom til at betyde et vist geografisk 
afsondret Landskab, hvori de Danskes Lov gjaldt. Titlen 



*) Vigf^sson : in a jj^eographical sense, almost aa a local name, 
Oula|)iDgflløg, Eidsævisløg, t^rændaløg, pasaim. 

*) Jeg véd dog ikke ret, hyor denne Betegnelse forekom in er. Den 
antydes i Slesvigs gamle Stadsret § 30: Frysones de lege Fry- 
sonica . . de lege Danica. Jfr. i øvrigt A. D. Jørgensen, 
Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen S. 36. 



Danelag i trende Betydninger. 31 

paa dette Skrift, Danelag, har saaledes den dobbelte 
Betydning af det Omraade i England, der var underlagt 
de Danskes Ret, og dernæst af den her gjældende Lov; 
jeg har med Vilhe ønsket, at den skulde omfatte Ordets 
to Betydninger. 

Man kunde maaske antage, at Lag i Ordene Thrøndelag 
osv. betød Laug, et Samfund af Mennesker, en Kor- 
poration, og Danelag kunde da ogsaa have denne Be- 
tydning. Herimod tale dog afgjort to Grunde, nemlig 
for det Første, at Lag, saa vidt det kan ses, aldrig paa 
engelsk Grund betyder Laug, og dernsest, at man af de 
nordiske Paralleler lærer, at Ordet her betyder Lov. 
Lag betyder saaledes paa Norsk-Islandsk i Neutrum 
Singularis Fællesskab, Samlag, medens alene Pluralis- 
formen Løg anvendes paa Loven; i de ofte nævnte 
Sammensætninger med rent geografisk Betydning bliver 
altid Flertalsformen anvendt (Gulat>ingsløg, EiAsævisløg), 
saa at al Tvivl maa være hævet om at derved forstaas 
Lov, Lovomraade ^). 

Men Betegnelser kunne udvide eller ændre deres 
Betydning og dog paa en mærkelig Maade forblive læn- 
kede ved den gamle Brug. Danelag er vist aldrig blevet 
et egentligt administrativt Begreb; det er ikke blevet 
et Stykke af Landet, saaledes som Shirerne eller saa- 
ledes som de gamle Provinser, Mercia, Essex osv. Dertil 
var det for stort, og dertil vare dets Grænser for ube- 
stemte. Det geografiske Danelag har vist aldrig været 
undergivet en enkelt Landestyrer eller Jarl. Man vil 
næppe heller nogetsteds finde angivet, at en Lokalitet 
ligger i Danelag, og Danelag forekommer i det Hele 



*) Saaledes ogsaa Hanrer i Ersch å Qrubers Encyclopædie, Ga- 
lat>ing, S. 377: von der Recbtsgemeinschaft, welche in diesen 
Dingverbånden herrscbte, erhielten sie selbst den Namen der 
løg, welcher sonst die Qesetze selbst oder das Recht be- 
den tete. 



3*2 DaDelag i tvende BetydoiDger. 

ikke i de historiske Skrifter^) og ikke i Diplomerne, 
kun i LoTene. Det har med andre Ord ikke ret sluppet 
sin gamle Betydning af Loven og de red Loven sammen- 
bundne Personer*). — 

Det bør paa dette Sted ogsaa undersøges, om dansk 
Lov gjaldt udenfor det Omraade, som beherskedes af 
Danske eller som dog en Gang var bleven underlagt den 
danske Lovgivning — eller om den fulgte med Personen 
saaledes at f. Ex. dansk Lov ogsaa kom til Anvendelse 
paa dansk Mand bosat i Wessex. 

Ved Afgj øreisen af Spørgsmaalet om efter hvilke 
Love en Persons Retsforhold skal bedømmes, har der 
som bekjendt i Middelalderen hersket tvende forskjellige 
Sætninger, Personalitets- ogTerritorialitetsprincipet. Efter 
det Første var det afgjørende Moment vedkommende 
Persons Forhold i Følge Nationalitet, Stamme og Her- 
komst; efter Territorialitetsprineipet skulde der i et 
bestemt Land kun gjælde én bestemt Lov, og selv 
Fremmede maatte rette sig efter dens Regler. I den 
ældre Middelalder herskede Personalitetsprincipet (til 
Ex. i det frankiske Rige). I Tilfælde af GoUision mellem 
tvende under forskjellig Ret levende Personer kunde 
enten den herskende Stammes Ret have Fortrinnet (saa- 
ledes som Tilfældet var mellem Burgundere og Romere) 
eller der kunde være fastsat speciellere Regler, som 
traf det Billige i det enkelte Tilfælde, til Ex. at den 
Anklagede skulde forsvare sig efter sin Ret, bøde til 
det Offentlige efter sin Ret, men betale Wergild (Mande- 
bod) til den Dræbtes Arvinger efter dennes Ret. Senere 
i Middelalderen begyndte Territorialitetsprineipet at ud- 
danne sig, og den Lov, hvorefter en Person skulde 



*) Se saaledes Index til Shsrpe, Ifoniimeiita Historica BritanDica. 

*) Og mon det ikke er gaaet paa samme Maade i Norge? Jeg 
har, i alt Fald fra ældre Tid, ikke kannet finde, at Thrøndelag 
osv. ere blevne egentlige Bestanddele i Landets Administration. 



Personaliteta* og Territorialitetsprincipet. 33 

dømmes, bestemtes ikke længere efter hans Herkomst 
og hans Forfædre, men efter den Stat og det Samfand, 
han tilhørte, saaledes at der paa hvert enkelt Omraade 
herskede én Ret, som ganske bestemtes ved det over- 
vejende Antal Indbyggere ^). 

Tidspunktet for Overgangen fra det ene til det andet 
af disse Principer kan ikke angives i Almindelighed; det 
var forskjelligt i de forskjellige Lande, kun kan man vel 
sige, at i det Tidsrum, som behandles i denne Bog 
(800 — 1100), Territorialprincipet var det fremherskende. 
Vi skulle nu søge at udfinde Reglerne i England. 

Lovene ere mærkeligt tavse om dette Punkt, og 
hvor skarpt man end lytter til Udtryksmaaden i Kilderne, 
synes de Intet at ville røbe. Den første Gang „Danelag*' 
forekommer, er vist i Edvard og Gudrum c. 7 § 2 : gylde 
lah-slitte inne on Deonelage and ^te mid Englum (man 
betale Bøden lah-slitte inde i Danelag og wite hos Eng- 
lænderne ^ ; her er Ordet ganske sikkert brugt i terri- 
torial Forstand (jfr. inne on rftcede (Mod. v. 17), inde 
i Huset), men derfor kunde man dog gjæme tænke, at 
¥rite blev bødet af den mellem Danske boende Eng- 
lænder; snarere kunde Udtrykket „wite mid Englum^ 
tyde hen paa, at de omgivende Personers Nationalitet 
bestemte Lovreglen. Afgjørende er heller ikke en Ud- 
tryksmaade som denne i Edvard II c. 5 § 2: her-inne 
. . . east-inne . . . nord-inne. Imidlertid forekommer 
det mig mærkeligt, at der aldrig gjøres nogen Re- 
striction, naar disse Udtryk af geografisk Indhold an- 
vendes; Gang efter Gang lyde Reglerne jo „on D&ne- 



*) Jfr. Stobbe, Personalitflt und TerritoriaHt&t des Rechts UDd 
die Grands&tie dea Mittelalters Aber die CoUiaio Statutorum, 
i Jahrbnch dea geaammten deutschen Rechts VI. 21 f. 

') De tilsvarende Udtryk „If erchene-lahe^, „ Weatsezene-lahe** findes 
vist første Gang i Vilhelms Love I. c. 1 $ 2, c. 2 § 2; de 
synes opstaaede senere og parallelt dermed. 

3 



34 Personalitete- og Territorialitetsprincipet. 

lahe", „on Myrcenelahe" osv. Hvis personelle Regler i 
alt Fald undtagelsesvis vare gjældende, hvorfor hedder 
det da ikke stundom : en Englænder skal handle saa, en 
Dansk saa? Denne Udtryksmaade synes næsten med 
Flid undgaaet. Endelig kan man vanskeligt tænke sig, 
at Skatter skulde være beregnede forskjelligt efter den 
Lov, hvorunder den enkelte Person levede, og dog hedder 
det til Exempel om Peterspenge, at de beregnes for- 
skjelligt i Danelag og i Merchenelag. 

Af Lovenes Udtryk føres jeg saaledes til den An- 
tagelse, at Territoriet har bestemt Retten — en Antagelse, 
som jeg maaske ikke vilde være kommet til ved Be- 
tragtning af de Danskes Stilling i England. Det falder 
ved første Øjekast noget vanskeligt at tænke sig, at de 
stolte danske Erobrere, som boede mellem Englænderne, 
eller til Ex. Knud den Stores danske Huskarle i London, 
skulde have levet efter engelsk Lov. Her maa man dog 
huske paa Følgende. Det Rige, som Kong Alfred afstod 
til Kong Gudrum og som senere arvedes af andre Konger, 
stod jo under Danelag, og da de engelske Konger under- 
lagde sig det, beholdt Landet sin egen Ret og desuden 
sin lovgivende Myndighed. De udenfor dets Grænser 
boende Danske vare jo kun taalte, og de maatte na- 
turligvis bøje sig for det herskende Folks Lov. Da Knud 
den Store erobrede det hele England, vare altsaa mange 
dansk-engelske Slægter allerede bosiddende i de engelske 
Landskaber og levede efter disses Love, og det stemmede 
ikke med Knuds Principer eller hans forsonende Politik 
at ville bringe de danske Love i stærkere Grad til An- 
vendelse end tidligere, naar han da ikke med de Stores 
Samtykke optog dansk Ret i den almindelige engelske 
Lovgivning. For sin egen Hird og sine egne Huskarle fast- 
satte han endelig en egen Lov. Med dette for Øje vil 
man forstaa, at Territoriet fremdeles kunde være det Be- 
stemmende i England. Nogen Hensynstagen til de Danske 



Danelag i geografisk Forstand. 35 

som Erobrere mærker man heller ikke af Lovene; An- 
vendelsen af Danelag staar omtalt paa samme Maade 
som Anvendelsen af Westsexenelag osv. ^). 

§ 6. 
Danelag i geograflåk Forsiand, 

Naar vi gaa ud fra Danelag 'som et geografisk Be- 
greb, har dette atter til forskjellige Tider indbefattet 
mindre eller større Omraader. 

Man vil naturligvis for det Første dertil kunne hen- 
føre Alt i Storbrittanien, som stod under nordisk Herre- 
dømme, eller alle de Egne, i hvilke det nordiske Element 
af Befolkningen var det overvejende. I denne videste 
Forstand finde vi Danelag taget i en enkelt og sen 
Kilde (liber custumarum fra London), hvor det hedder, at 
derunder indbefattes Northumberland, Skotland, Murray, 
alle de skotske Øer lige til Norge og Danmark, samt 
femten Shirer i England, hvilke vi strax skulle nævne ^). 



M Freeroann (Norman Conqaest I. 482) og Stubbs (Constitntional 
History I. 196) gaa ogsaa Qd fra, at det terrUoriale Princip 
har været gjældende. 

^ Manimenta Gildhalliæ London, (liber cnstnmarum) II. part. 
II. 625 : To Danelage bilimpet—qnod Latine dicitur „incombnnt 
et pertinent^ — scilicet 5 Provinciæ, cam omn. suis appen- 
diciis; sciL, Deira, quæ modo vocatnr nNorthamberland" — 
scil. tota terra qaæ est inter magnum flumen Hnmbri et Tede 
flumen, et altra nsqne ad flnmen Forthi magni scil. Loonia et 
Oalweya; — et Ålbania tota, qtin modo „Scotia" vocatnr; et 
Moronia; et omnes Insnlæ Occidentalis Oceani, nsqne ad 
Norwegiam et nsqne Daciam, scil. Kathenessia, Orkaneya, 
Enchegal, et Man, et Ordas, et Gnrtb, et ceteræ Insiilæ Oc- 
cidentales Oceani citra Norwegiam et Daciam; et Fyftone- 
schire qnod Latine dicitur „Qaindecim Comitatos'* — sciL 
Enerwykshire , Notinghamshire , Derbyshire, Leycestreshire, 
Lincolneshire, Herefordsbire, Bokynghamshire , Snffolkshire, 
Norffolksbire, Bedefordshire , Essex shire, Grantebreggeshire, 
Huntedoneshire, Norham ptoneshire Middelsexshire. Summa 

3* 



36 Danelag i geografisk Forstand. 

Sædvanligst forstaar man dog ved Danelag kun de 
af disse Landsdele, som fra gammel Tid havde staaet 
under de engelske Kongers Scepter, altsaa Northumber- 
land og de femten engelske Shiier. 

Det skal nu undersøges, hvilke disse Shirer vare. 
Vi have fra Tiden efter den fransk-normanniske Erobring 
tre Optegnelser om Omraadet af Danelag, hvilke ind- 
byrdes stemme over ens. Den ene af disse findes hos 
Bromton O ) den anden, som er taget af et Cambridge- 
manuscript, er meddelt i den af Surtees Society offentlig- 
gjorte Udgave af Simeon fra Durham^), den tredie i 
den nys nævnte Liber custumarum. I Følge disse tre 
Angivelser havde Danelagen 15 Shirer, nemlig naar vi 
gaa fra Syd mod Nord: 

Essex Buckinghamshire Leicestershire 

Middlesex Bedfordshire Nottinghamshire 

Hertfordshire Cambridgeshire Lincolnshire 

Suffolk Northamptonshire Derbyshire 

Norfolk Huntingdonshire Yorkshire. 

En anden ligeledes i Udgaven af Simeon meddelt 
Optegnelse fra et Arundel Manuscript maa forkastes som 
mislykket (den mangler saaledes Shirer, der ere saa 
afgjort danske som Lincolnshire og Norfolk, skjønt den 
nævner Sufiblk). Derimod kunde en Optegnelse af et 
Gotton Haandskrift (Domitian A. VIII) have nogen In- 
teresse, i det den aabenbar med fast Forsæt drager 
Grænsen langt snævrere. I Følge denne bestaar Dane- 
lagen først af en sydøstlig Del: Suffolk, Norfolk, Cam- 
bridgeshire og dernæst af en nordlig Del, som fra Bugten 
the Wash gaar tværs over Landet til Wales, nemlig: 



Schiramm totiiis insalæ Britanni«, scilicet „comitataam*' La- 
tine, septnaginta ; Provinciaram vcro septem; cam insalis suia 
circamjacentibttB et cam cæteria appendiciis sais. 

>) Ed. Twysden c. 956. 

') Symeonia DuDelmensis Opera. I. Appendiz 221. 



Dftnelag i geografiøk Forstand. 37 

Lincoln-, Nottingham-, Derby-, York-, samt StafiPord-, 
Chester- og Shropshire. De tre sidste Shirer blive i de 
andre Fortegnelser anførte under Mercia, og vi kunne 
ikke ret tænke os, til hvilken Tid de skulde have hørt 
under Danelag, medens flere af de andre danske Shirer 
vare udelukkede. Derimod vil man se af hvad der i 
det Følgende vil blive paavist om Femborgene, at Ad* 
skillelsen mellem to Dele af Danelagen, en sydøstlig, 
indbefattende Sl'^ Ik, Norfolk og Cambridgeshire og en 
nordlig Del, stemmer med andre Kilder og særligt med 
en Optegnelse i Edvard Bekjenderens Love. Der er her 
afekaaret fra Danelagen en afsluttet Gruppe i det Indre 
af Landet, nemlig Leicester-, Northampton-, Huntingdon-, 
Bedford-, Hertfort-, Buckinghamshire , Middlesex og 
Essex, hvilke Shirer ogsaa i Edvard Bekjenderens Love 
udelukkes fra Danelagen (dog med Undtagelse af Lei- 
cester- og Northamptonshire). 

Imidlertid er der efter det foran Paaviste ikke Tvivl 
om, at det var de nævnte 15 Shirer, som i ældre Tid 
udgjorde den egentlige Danelag, hvor Sindelaget, Rets- 
forholdene og Skikkene vare væsentlig danske. Dette 
Omraade falder desuden sammen med Landet Norden 
for (eller Nord og Øst for) Wætlingastreet, denne gamle 
Grænse for dansk Magt. Den angelsaksiske Krønike 
indeholder for Aar 1013 en meget karakteristisk Notits, 
naar den siger, at Svend Tveskjæg paa sit sidste Tog, 
saa saare han er kommet over Wætlingastreet, begynder 
at plyndre ; saa længe følte han sig endnu mellem Danske ^). 

Den ældste Bestemmelse om Grænserne for de Dan- 
skes Vælde er den saakaldte Alfreds og Gudrums Fred, 
der ordner Forholdet mellem Englænderne og alt det 
Folk, der bor hos Østangleme ^). Skjellet skal gaa op 



*) Normannerne UI. 275. 

') Schmid S. 106; Normannerne II. 75 f. 



38 Danelags geografiske Græoser. 

ad Themsen og Lea lige til denne Flods KUde, derpaa 
i lige Linie til Bedford, fremdeles langs Ouse til Wæt- 
Ungastreet Længere fastsættes Grænsen ikke; her maa 
Østangel altsaa ophøre og ligesaa vistnok Alfreds Lande. 

Det er andetsteds vist, hvorledes efterhaanden Al- 
freds Søn Kong Edvard udvider sin Magt over de Dan- 
skes Landskaber. Lea var Grænsefloden, men Edvard 
bygger Hertfords nordre Borg, der ligger paa Leas Nord- 
side, og derefter Witham, Maldon c Colchester ude i 
Essex ^). Han opfører Nord derfor Borge i stor Mængde 
og bliver Herre ovor mange Landskaber. Imidlertid er 
det et Spørgsmaal, hvor stor en Magt denne Konge og 
hans Efterfølgere vandt over de saaledes underlagte 
Lande, i det vi vitterligt se den danske Befolkning i 
disse Landskaber i Besiddelse af Autonomi og en Del 
Selvstyre. Desuden vide vi jo, at det er de gamle Grænser 
der sigtes til, naar i den følgende Tid Talen er om 
Danelag som et forskjelligt juridisk Omraade. 

Men vi komme senere atter ind paa dette Spørgs- 
maal. Her kunde jeg kun ønske at nævne enkelte Op- 
lysninger om nogle af Grænsepunkteme. Kong Edvard 
har vist foruden ved Betvingelse af den danske Be- 
folkning søgt at faa dens Raaderum indskrænket ved 
Transaktioner af mere frivillig Natur. Saaledes finde vi 
i et Aktstykke af 926, at en Mand faar Kong Æthelstans 
Bekræftelse paa en Jord i Chalgrave og Tebworth, som 
han har kjøbt af Vikingerne paa Kong Edvards Befaling 
eller med hans Tilladelse. Disse Byer ligge i Bedford- 
shire ikke fjæmt fra Wætlingastreet, men paa den nord- 
lige Side af den, Nord for Dunstable ^. 



^ Normannerne III. 48. 

') Hist. Monast. de Abingdon I. 83. Kemble Nr. 1099 V. 187: 
quam propria condignaque pecunia . . . a paganis emerat, 
jabente Eadwardo rege necnon et duce Æthebredo cum csteris 
eomitibus etc. 



DanelagB geografiske Grænser. 39 

Fra Dunstable i Bedfordshire løber Wætlingastreet 
gjennem Hertfordshire ned til St. Albans. Hertfordshire 
hører til Danelag, men Wætlingastreet gaar igjennem 
den vestlige Del af Shiret, i alt Fald i dets nuværende 
Udstrækning, og en Part saa stor som en Sjettedel af 
Shiret bliver liggende Vest for denne Vej. Mon det 
saaledes afakaame Hjørne har været dansk eller engelsk? 
Jeg formoder, at her er et af de Steder, hvor Dane- 
lagen har strakt sig nogle Mile ud over Wætlingastreet ^) 
(se nedenfor S. 47), og jeg vil til Oplysning herom gjøre 
opmærksom paa, at netop i den nordlige Part af denne 
afskaame Del ligger et Herred, som hedder Danais 
Hundred^) og som maaske af dets Beliggenhed udenfor 
Wætlingastreet har faaet dette Navn efter de Danske^). 

Om de nordlige Landskabers og særligt Northumber- 
lands Grænse mod Gumberland midt i det 10de Aarh. 
have vi i alt Fald den Oplysning, at Leeds var en 
Grænseby *). 



*) Edvard Cf. c. 30: asque ad Watlingestrete et 8 milliaria altra 
Watlingestrete. 

') Jfr. Domesday I. 134 f. om hvad der hører til dette Hundred. 

>) Emil Hildebrand, Engelska Samhallsforhållanden 24: i Wor- 
ceetershire fans ett hundred Danais. Dette er urigtigt, og 
noget utydelige ere ogsaa følgende Ord hos Pearson, Histori cal 
Maps, S. X.: such a name as Danais, or Dacorum Hundred, 
in Hertfordshire, is a curious reminiscence of the times when 
the Dånes were a substantive part of the population, even in 
a western town Hke Glouceeter, and were to be found in al- 
most every hamlet of England. Danais Hundred ligger i 
Hertfordshire, hvis største Del som alt sagt hører til Danelag, 
og i Gloucester er det ikke saa sikkert, at der var en dansk 
Koloni (se derimod om Worcester i det Følgende § 10). 

*) Normannerne III. 83. 



40 Femborgene. 



§7. 
Femborffene. 

Kolonister og Erobrere kunne optræde paa mange 
Maader; de kunne være den nye Herskerstamme i Landet^ 
eller dog den nye Embedsstand — de kunne selv tage 
Jorden i personlig Besiddelse, eller de kunne opkaste 
sig til Herrer over de agerdjrrkende Besiddere. For at 
kunne forstaa samtlige de Retsforhold, som bestode mellem 
Kolonisterne i Udlandet og mellem dem og de oprindelige 
Indbyggere, bør man først og fremmest klare det Spørgs- 
maal, hvorledes Bosættelsen fandt Sted. 

En almindelig Regel om, hvorledes Nordboerne have 
bebygget Landene i Vesten, kan ganske sikkert ikke op- 
stilles. Dette har aabenbart beroet paa Kontingentet 
af Erobrere i Forhold til Antallet af tidligere Besiddere ; 
det har vexlet, eftersom de nye Kolonister boede nær 
ved Landegrænsen eller de besad Enclaver inde mellem 
Fremmede. 

Ved Studium af Kilderne ville vi have Lejlighed til 
at bemærke, at Normannerne særligt vidste at beskytte 
sig og støtte sig indbyrdes ved at have Fæstninger, 
til hvilke de omboende Krigere, Holder og Bønder hørte 
som til et Midtpunkt. Dette fremgaar tydeligst af Be- 
retningerne fra Tiden, da Edvard erobrede Østangel og 
Mercia fra de Danske. Saaledes hedder det i Anglo- 
Saxon Ghronicle ved Aarene 914 — 921: 

Thorkytel Jarl og alle de Holder og alle de Ældste^ 
som hørte til Bedford, og Mange, som hørte til Nort- 
hampton, 

Derby med alle dem, som dertil høre, 

Leicester og den største Del af Hæren, som hørte 
til den ... og Yorkeme, 

Thurferth Jarl og Holderne og hele Hæren, som 



Pemborgene. 41 

hører til Northampton saa langt Nord paa som til Wel- 
land . . . Hæren, som hørte til Cambridge. 

Efter disse klare Udtalelser ?ide vi da, at følgende 
Udtryk skulle * forstaas paa samme Maade : Hæren fra 
Northampton og Leicester, Hæren fra Huntingdon. 

Vi ville finde, at i Irland Bebyggelsen foregik paa 
en lignende Maade. Kolonien havde et Centrum i en 
befæstet By, eller den bestod maaske udelukkende af 
Indbyggere i en saadan. Men rundt om denne Stad 
var der et Omraade, hvis irske Indbyggere vare skat* 
skyldige til Byens Hersker. Derfor var Kolonisationen i 
Irland knyttet til de tre Hovedbyer Dublin, Limerick 
og Waterford, og desuden til flere Byer, som midler- 
tidigt spillede en Rolle og som enten vare selvstændige 
i Rang med Hovedbyerne eller dem noget underordnede. 
Som saadanne Centrer kunne vi exempelvis nævne Cork 
og Linn Duachaill. 

De Fremmedes Magt over de nærliggende Byer og 
Stammer strakte sig stundom vidt, stundom snævert; det 
afhang af Hovedbyernes Styrke i det enkelte Øjeblik. 
Men vi have sikre Optegnelser om, at der fandtes saa- 
danne underlagte Om<raader ^), se saaledes Fire Me- 
stres Annaler 936: alt det, som var under de Fremmedes 
Herredømme fra Dublin til Ath-Truisten ') ; omkring Dublin 
var der et eget Distrikt som hed Fingall eller de hvide 
Fremmedes Land. Nordboerne siges at have behersket 
de indfødte Stammer ved at holde Skattekrævere hos 
dem og ved at have Indkvartering blandt dem. Den 
bekj endte Beretning om Irernes Kampe med de Frem- 
mede (the war of the Gaedhil) skildrer maaske med 



*) Detle Distrikt var beskyttet af de andre Herskende baade mod 
Irer og mod andre Nordboer. Saaledes kæmpe de Norske i 
Dublin med Sitric Cam, som falder ind i Kildare. Normannerne 

III. 145. 
') Normannerne III. 114. 



42 Femborgene. 

« 

overdrevne Farver, naar den siger, at der omtrent i 
hvert Hus var en nordisk Soldat'), men der er ikke 
mindste Grund til at tvivle om, at dette til sine Tider 
og i visse Provinser har været rigtigt. 

I øvrigt var der en bestemt Forskjel mellem For- 
holdene i England og i Irland, fordi i alt Fald store 
Strækninger af det senere Danelagsomraade vare blevne 
grundigt afiEblkede før Bebyggelsen fandt Sted, og fordi 
Nordboerne her nedsatte sig i Tusindtal som Ager* 
dyrkere, medens de i Irland frem for Alt vare Krigere 
og Handlende. 

Paa denne Forskjel har jeg alt ved en tidligere 
Lejlighed gjort opmærksom ^). Den fremgaar saa sikkert 
af samtlige Kilder, at den ikke synes at kunne blive 
om disputeret. Ikke des mindre skriver Professor Gustav 
Storm: „Hr. Steenstrup har lagt Mærke til, at man i 
de irske Krøniker „hører Intet om, at de Norske erobrede 
sig Landstrækninger, som de toge i Besiddelse som ager- 
dyrkende Fredens Mænd" og har derfor gjort den noget 
raske Slutning, at saa kan Nordmændene heller ikke i 
Irland have været „agerdyrkénde Fredens Mænd^. Som 
om de irske Annaler, der kun dvæle ved Dødsfald, Over- 
fald, Kampe og Ulykkeshændelser, skulde være forpligtet 
til at oplyse noget om sine Fjenders Levesæt i de er- 
obrede Landsdele!"^ ') Disse Bemærkninger ere ikke 
rigtige i Fremstillingen af min Argumentationsmaade, 
ligesom de ere urigtige i hvad de selv opstille som, det 
Rette. For det Første henviser jeg ikke særligt til de 
irske Annaler; jeg kan støtte mig til et Argument, som 
er langt vigtigere end dette, nemlig til Stednavnene. 
Overalt hvor Normannerne ere optraadte som Kolonister 
og Jorddyrkere, i Frankrig, i England, paa de skotske 

') Normannerne III. 184. 

') Normannerne IL 147. 

») (Norsk) Historisk Tidsskr. 3. R. II. 331. 



Femborgene. 43 

Øer 08V., kan man som klare Spor efter dem pege paa 
Stednayne baade i Hundrede- og i Tusindvis, men saa- 
danne mangle omtrent fuldstændigt paa Irland. Man 
har hidtil kunnet tælle sammen, højt regnet maaske en 
halyhundrede Stednavne ^), som ere nordiske, men disse 
ere især Navne paa Elinter og Klipper, paa Skjær og 
Øer; en omhyggeligere Ransagning vilde maaske bringe 
flere for Dagen, men selv om saadant blev Tilfældet, 
vilde det dog være et forsvindende Antal og som ikke i 
fjæmeste Maade staar i Samklang med Forholdene i de 
andre Nybygder. Fremdeles er det ganske urigtigt at 
tro, at de irske Kilder slet ikke kunne give Oplysning 
herom. Vi have enkelte Kilder, der give en mere ma- 
lende og bred Skildring af Tiden, saaledes som Annal- 
fragmentet, udgivet af O'Donovan, og „the war of the 
Gaedhil with the Gaill" samt enkelte andre. I disse 
finde vi bekræftet, hvad der indirekte fremgaar af An- 
nalernes knappe Udsagn, at Byerne med Fæstningerne 
vare Hovedsagen, at Kolonisterne vare Kjøbmænd og 
Krigere, men ikke Landbrugere. Den skarpe Form, 
hvori Prof. Storm har indklædt sin Indvending, kan ikke 
bøde paa dens indre Mangelfuldhed. 

Omkring deres Borge som Centrer havde Normannerne 
vel altsaa efter det Paaviste Krigere rundt om i Ind- 
kvartering hos Folket. Vi have ingen bestemt Efter- 
retning derom, men Kildernes ovenfor anførte Udtryks- 
maade taler herfor; det kan ogsaa erindres, at Hus- 
karlene paa en saadan Maade vare spredte ud over 
Landet (se herom det Følgende). 

Naar vi efter denne Oplysning om Borgenes Be- 
tydning vende tilbage til Beretningen om Erobringen af 
disse under Kong Edvard, synes altsaa følgende Byer at 

M Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene 8. 403: de 
faa nordiske Stednavne i Irland ere . . . indskrænkede til de 
yderste Kyster og dér især til Øers og Fjordes Navne. 



44 Fem borgene. 

have Tæret Centrer for Kolonisterne: de tre sydlige, der 
ligge omtrent i samme Linie, Northampton, Bedford, 
Cambridge, og tæt Nord for dem Huntingdon, derpaa 
ved the Wash Stamford og Leicester med den nord- 
Ugere liggende Derby. Uagtet Edvard betvang dem alle, 
maa de dog have hævdet en vis Selvstændighed; thi 
det lykkedes, som det udtrykkeligt siges, først Edmund 
(940 — 946) at lægge „Femborgene*" under sin Magt. 
Disse Femborge, der ogsaa senere nævnes som en dansk 
Congregation, vare Leicester og Stamford, Derby, Not- 
tingham og Lincoln^). Senere nævnes de danske Syv- 
borge uden at der gives sikker Oplysning om, hvilke de 
to tilkomne vare^). 

Der kan vel ikke være Tvivl om, at denne Congre- 
gation var af dansk Oprindelse og skrev sig fra Vikinge- 
aldéren. For det Første kj endte Angelsakserne kun lidt 
til Fæstningsværker og deres Betydning, og dernæst ere 
alle disse Borge ældre end den Tid, da Edvard byggede 
sine mange Fæstninger; dette gjælder i det Mindste 
Derby, Leicester, Stamford og Nottinghams Nordborge); 
om Lincoln vide vi Intet, men den nævnes dog ej heller 
som bygget af Edvard. Da disse Femborge med til- 
hørende Landskab fremdeles repræsentere netop den 
danske Del af Landet, hvor dansk Ret særligt holdes i 
Hævd og hvor danske Mænd særligt finde Støtte, er der 
vel ikke Tvivl om, at de Danske have skabt dette For- 
bund af Stæder. 

Femborgeomraadet udskilte sig nu ogsaa paa anden 
Maade fra den øvrige Del af Danelagen og særligt fra 
Østangel. 

I Edvard Bekjenderens Love Kap. 30 staa saaledes 



M Normannerne III. 80. 

') A. S. Cronicle 1015: t>a yldestan Iwgenas into Seofon bnrgum. 
'} Jfr. ogsaa Normannerne II. 57 om Nottinghams gamle Fæst- 
ning. 



Femborgeo«. 45 

York, Lincoln-, Northampton-, Leicester- og Nottingham- 
shire nævnte paa en ganske egen Maade. Det hedder 
imidlertid ikke, at disse nordøstlige, danske Shirer stode 
under dansk Lov, men at de stode „sub lege Angloram''. 
Dette har givet C. Juel Anledning til at oprette et eget 
Distrikt under „angelsk" Ret ved Siden af de store 
Landomraader under dansk Ret i Norfolk, Suffolk og 
Kent ^). Denne Antagelse staar i den aabenbareste Strid 
med alle andre Kilder, og Schmid har allerede formodet, 
at der i hin Lovkilde maa foreligge en Fejlskrift) saa at 
der for „Anglorum'' bør læses nDanorum*'. Det skal nu 
paavises, at man ikke indenfor de Danskes Lande kan 
skjelne mellem to Omraader, et for dansk og et for 
angelsk Ret, og at den Rettelse, som efter Schmids 
Formodning er nødvendig, absolut maa foretages. 

Juel har indvendt mod den af Schmid foreslaaede 
Rettelse, at den dels ikke har Hjemmel i noget Haand- 
skrift, dels ikke løser alle Vanskeligheder, eftersom netop 
de Shirer, som i Følge andre Kilder hørte under dansk 
Lov, nemlig Norfolk, Suffolk og Kent, ikke ere nævnte 
i denne Liste, hvorimod de anføres just i c. 33 som 
staaende under „lex Danorum"*. Her gjør denne For- 
fatter sig skyldig i tre store Fejltagelser. Det er værst, 
at han oversætter „Gantebrugescire^ ved Kent i Stedet 
for ved Cambridgeshire, men herved behøve vi ikke at 
dvæle. Det er ogsaa højst urigtigt, at han antager, at 
Kent paa nogen Tid har hørt under „Danelagen"*. Det 
er jo først i det 9de Aarh., at der opstaar et Distrikt 
Danelag, og dette har ikke det Mindste at gjøre med 
de Danskes formentlige Kolonisation af Kent i 5te — 6te 
Aarh. Vi vide jo overhovedet saa lidt om hin ældste 



*) Se Slesvigske Provinsialefterretninger 1860—62: Om fremmede 
Loves Indflydelse paa Reteudviklingen i Sønderjylland indtil 
Midten af det 13de Aarh. af C. Jael. Omraadet er afsat paa 
Kortet Nr. 2, der er medgivet Afhandlingen. 



46 Femborgene. 

Indvandring fra Jylland og saaledes Intet om hvor vidt 
de Danske boede sammen paa eget Omraade (hvad der 
maaske var Tilfældet paa Wight) eller spredte mellem 
Sakserne. Vi høre fra den følgende Tid ikke heller 
det Mindste om at de have havt et eget Lovomraade; 
vi kunne gætte paa Muligheden af at deres Bet har 
paavirket den kentiske Lovgivning, men vanskeligt paa- 
vise det. Endelig haves der ikke den ringeste Notits 
om, at det 9de — Ilte Aarhundredes Danelag skulde 
have strakt sig ned Syd for Themsen. 

Men Juel har endvidere ganske overset Sammen- 
hængen i Lovkilden. Kap. 33 begjrnder saaledes: „erat 
etiam lex Danorum Northfolc, Suthfolc, Gantebruge- 
scire . . •^; i Forvejen maa der følgelig ogsaa være 
nævnt en Del af Danelagen, og det kan kun være i c. 
30, hvor de nordøstlige Shirer nævnes, men hvor der 
altsaa ved en Fejlskrift staar, at disse hørte „sub lege 
Anglorum''. Sammenhængen synes bestemt at fordre, at 
man her foretager en Rettelse, og Kildens egen Be- 
skaffenhed kan ikke indgyde os Betænkelighed, eftersom 
det er en slet redigeret og i sletteste Form bevaret 
Text, hvor en Mængde Udtryk tvingende kræve Rettelse, 
Juel betænker sig derfor heller ikke paa at forbedre 
Kilden, men han ændrer i c* 31, hvor det hedder: „et 
quod Angli vocabant hundredum, isti (o : 5 shiræ) vocant 
wapentagium*^ I Stedet for Angli skriver Juel her (dii; 
derved vilde der blive Overensstemmelse med følgende 
Sætning i det omdisputerede Kap. 30: „et quod alii 
vocant hundredum, supradicti comitatus vocant wapen- 
tagium". Men det ligger lige saa nær at lade Rettelsen 
foregaa i c. 30 (alii, læs Angli) ; ja Haandskrifbeme tale 
endog snarere for denne Rettelse end for Juels, eftersom 
intet af dem har alii i c. 31, men 3 Haandskrifter (imod 1) 
have Angli i c. 30. Naar denne Rettelse i c. 30 saa- 
ledes bliver nødvendig, medfører den med lige saa stor 



Fem borgene. 47 

Nødvendighed, at Ordene i den foregaaende Sætning 
maa rettes til, at de nordøstlige Shirer staa ^sub lege 
Danorum^ (ikke Anglorum). Af utallige Kilder vide vi 
jot at netop disse 5 Shirer udgjorde saa at sige Ejærnen 
i Danelag. 

Den sidste Tvivl om Berettigelsen til at foretage 
disse Ændringer, og enhver Tanke om et særligt „angelsk 
Distrikt^ netop indenfor de Landskaber, som ellers hen- 
regnes til Danelag, maa forsvinde, naar man studerer 
Udtryksmaaden i de andre Kapitler i denne Lovkilde. 
Det fremgaar heraf aldeles sikkert, at Loven kun kjender 
to Folk i England „Angli^' og „Dani"", og at „Angli"" 
bruges overalt, hvor vi nu vilde sige Angelsakser. Man 
liese saaledes c. 6 § 2: quoft ab Anglis wluesheued no- 
minatur, c. 10: lege Anglorum . . . lege Danorum, c. 12 
§ 3: Denelage . . . lege Anglorum fjfr. videre §§ 4, 5) 
§ 6: Angli proverbium habebant: Bicge spere of side 
ofler bere, c. 18 § 3 : majori lege Anglorum vel Danorum, 
c. 20: quam Angli vocant fridborgas, præter Ebora- 
censes, qui vocant eam tenmanne tale, c. 23 § 1: Angli 
dicunt: tuua nicte geste osv., c. 26: Angli vocant astri- 
kibthei c. 28: Anglice autem t7ent)e heued, c. 32 § 4 etc. 

Hermed anser jeg Forstaaelsen af Kildens Udtryk 
for endelig fastslaaet. Den skjelner indenfor Danelag 
mellem to Omraader — som ikke er et dansk og et an- 
gelsk — men derimod et, som rummer de nordøstlige 
Shirer: York-, Lincoln-, Nottingham-, Leicester-, Nort- 
hamptonshire og Landet 8 Mil paa den anden Side 
Wætlingastreet, og et andet, som indbefatter Norfolk, 
Suffolk og Cambridgeshire. 

Sammenholdt med den Liste, som foran meddeltes 
efter Bromton, viser det sig altsaa, at paa den Tid, da 
Edvard Bekj enderens Love nedskreves, betragtedes en 
stor Del af de sydlige Shirer ikke længere som hen-* 
hørende til Danelagens Omraade, nemlig følgende : Middle- 



48 Femborgene. 

sex-, Essex-, Huntingdon-, Hertford-, Bedford-, Bucking- 
hamshire. 

Det som i indre Henseende udgjør Skelnemærket 
mellem de to Distrikter indenfor Danelagen, er i Følge 
Edvards Love dette, at i de nordøstlige Shirer kaldtes 
Herredet Wapentac, i de sydlige Hundred, og at i hine 
Bødebeløbet er ansat til 10 Vs Himdrede i disse til 18 
Hundrede. At der virkelig fandtes denne Fordjel, staar 
ogsaa at læse i Domesday. Men naar var denne Ad- 
skillelse mellem to Omraader opstaaet og med hvilke 
Forhold staar den i øvrigt i Forbindelse!? Disse vigtige 
Spørgsmaal kunne ikke besvares allerede paa dette Punkt, 
og jeg maa derfor nøjes med det ved den foregaaende 
Undersøgelse tilvejebragte Resultat om de to Omraader 
indenfor Danelagen. 



Tredie Kapitel. 



Lovene. 



§ 8. 
Vejiedende 

i det yi skulle betragte Lovkilderoe og de Lovgivere, 
fra hvem de ere udgaaede, maa jeg udtrykkeligt be- 
mærke, at jeg paa dette begyndende Stadium af Under- 
søgelsen ikke paa alle Punkter kan udtale mig saa be- 
stemt om flere af Lovene, som jeg kande ønske. Det 
vil i mange Dele først være muligt, naar Lovenes al- 
mindelige Karakter og de enkelte Bestemmelsers Natur, 
deres Forhold til samtidig Retsudvikling osv., er blevet 
nøjagtigt gjennemgaaet og studeret; først da vil man 
kunne endelig fastslaa de enkelte Loves Alder og Virke- 
kreds. Ved Undersøgelsernes Slutning vil jeg derfor 
komme tilbage hertil og endelig opgjøre de Resultater, 
der maatte være vundne som Udbytte af Studiet i det 
Hele. Imidlertid er det nødvendigt og da ogsaa muligt 
allerede nu at paavise en Del Kjendsgjeminger om disse 
Lovkilder og derved fastslaa en Del Resultater, hvilke 
afvige fra dem, som sædvanlig hævdes. 

Jeg kan ikke gjennemgaa alle Lovkilder, men jeg 
henviser i det Hele til Schmids Undersøgelser. Dog vil 



50 Lovene fra Kent 

jeg i det Følgende nævne en Del af de vigtigste Love, 
og jeg vil knytte en Række Specialandersøgelser til en- 
kelte af Lovkilderne. I øvrigt bør man dele Kilderne i 
dem, som stamme fra en Tid, der ligger forud for Al- 
freds Død, og de senere Love, med Hensyn til hvilke 
der er Mulighed for at en dansk Indflydelse kan gjøre 
sig gjældende. Endelig vil jeg i et tredie Afsnit give 
nogle Oplysninger om skotske, irske og walisiske Love. 

§9. 
De mldsie angeUaktUke Love. 

Den ældste angelsaksiske Lovkilde skriver sig fra 
hin Ætbelbirht, Konge af Kent, der var Gregor den 
Stores Samtidige og som af dennes Udsending Augustinus 
blev omvendt til Kristendommen og døbt (596). Disse 
Love (inddelte i 90 Kapitler) gaa saaledes tilbage om- 
trent til Englands hedenske Tid. Fra en ikke meget 
senere Tid ere Hlotars. og Eadrics Love (16. Kap.). 
HIothar fulgte paa Tronen efter sin Broder Egbert, der 
regerede over Kent fra 664 til 673, men han mødte 
Modstand hos Egberts Søn Eadric, og i en Kamp med 
tienne blev HIothar saaret, og snart derefter døde han. 
Om disse Konger have regeret samtidigt en kort Stand, 
saaledøs som den gamle Overskrift til de Love, der be* 
tegnes efter dem, lader formode, er meget tvivlsomt; 
man har ellers i Kilderne ingen Angivelse herom, og 
Overskriften kunde jo ogsaa forstaas saaledes, at Lovene 
oprindeligt vare givne af HIothar, men stadfæstede af 
Eadric. Endelig haves fra dette Kongerige Love givne 
af Wihtræd, som regerede indtil 7'25 (28 Kapitler). Man 
vil saaledes se, at vi besidde et ikke saa ringe Materiale 
til Oplysning om Kents ældste Ret. 

Fra Wessex findes der kun to Lovkilder, nemlig 
Kong Ines og KonR Alfreds Love, men begge ere tern- 



Lovene flra Wessex. 51 

meligt udførlige, og de have spillet en stor Rolle derved, 
at den vestsaksiske Ret senere fik saa stor en Indflydelse 
i den samlede angelsaksiske Stat. Kong Ine regerede 
i Tiden fra c. 683 — c. 726. I alle de Haandskrifter, 
hvori Ines Love (76 £[apitlerj ere bevarede, følge de 
umiddelbart oven paa Alfreds og synes stadfæstede af 
ham. Man har ingen Antydning af at de ved Stad- 
fæstelsen ere undergaaede nogen Forandring; de ere 
derfor i disse Undersøgelser blevne behandlede, som om 
de vare bevarede i uændret Stand, skjønt jeg ganske vist 
tidt har følt en Mistanke imod et eller andet Ords 
Ælde. 

Kong Alfred har vundet Berømmelse paa mange 
Maader, ogsaa som Lovgiver, og vi besidde fra hans 
Tidsalder (871 — 901) en omfattende Lov, der foruden 
en Indledning (i 49 Kapitler) af bibelsk og religiøs Natur 
om de Grundsætninger, som maa gjælde for et kristent 
Lands Lovgivning, indeholder en Række verdslige Be- 
stemmelser (i alt 77). Kong Alfred var under sin Re- 
gerings første Periode saa stærkt optaget af Kampen 
med de Danske, at man tør sige, at disse Love næppe 
skrive sig fra dette Tidsrum, men derimod fra hans 
senere Herskertid. Uagtet de Danske da havde hjem- 
søgt Landet i nogle Menneskealdre, tør man vist be- 
tragte disse Love som endnu upaavirkede af de nordiske 
Kolonister og deres Lovgivning. Det vil kun en sjælden 
Gang være Tilfældet, at en Bestemmelse i dem vækker 
Tvivl om sin originale, angelsaksiske Oprindelse. 

Derimod er det klart, at Ælfrédes and Gtldrtlms 
Frid, Fredslutningen med den danske Kong Gudrum, 
indeholder baade dansk og engelsk Ret. 



4* 



52 Edger^ Lov IV. 



§ 10. 
Lovene fra DanskeiideM, 

Fra det 10de Aarhundrede besidde vi en Række 
af vigtige Love, der ere givne af Kongerne Edvard 
(901—9524), Æthelstan (9*24—940), Edmund (940—946) 
og Edgar (959—975). Jeg finder ikke Anledning til 
nærmere at udtale mig om dem, i det de Resultater, 
hvortil Schmid ved sine omhyggelige Undersøgelser er 
kommet, i alt Væsentligt maa godkjendes O- Kun med 
Hensyn til en af Edgars Love maa et enkelt Punkt 
fremdrages. 

Til Bestemmelsen af Tidspunktet, da Edgars Love 
gaves, har man nemlig en Oplysning, som i det Mindste 
vil godtgjøre en af Lovenes Udstedelsestid, og som man 
hidtil har overset. Edgar IV begynder med følgende 
Sætning: 

Hér is geswBtflod ud t)isain ge- Her i dette Skrift bliver kaiid- 

write , hO Eådgår cyngc w»8 gjort, hvorledes Kong Edgar be- 

sroeagende.- hwæt t6 b6te mihte stemt^'n hvad der kunne tjene til 

æt[)»m fær-cwealroe, f)e his le6d- Sone ved den Pest, som plagede 

scipe Bwyde dréhte and wanode, hans Folk saare og som bortrey 

wide g3'nd his anweald. det vidt omkring i hans Rige. 

Efter Schmids Udsagn skal denne Pest være ganske 
uomtalt i Kilderne; den eneste Syge, som Å.-S. Chro- 
nicle nævner, falder i Efteraaret 975 og saaledes efter 
Edgars Død (8de Juli s. Å.)'). Åt den ellers saa om- 
hyggelige Schmid har kunnet udtale sig saaledes, er 
mærkeligt, eftersom A.-S. Chronicle dog allerede ved 
Aar 962 angiver Følgende: pa on geare wæs swiSe micel 
mancwealm and se micela manbryne wæs on Lundene 



*) Saaledes ogsaa Schmids Resaltat med Hensyn til det stærkt 

forviklede Forhold mellem Æthelstans Love. 
>) Schmid, Oesetze XLIX. 



Edgars Lov IV. 53 

and Paules mynster forbarn and' ^j ilcan geare weard 
eft gestat)elad. Hvorledes de sidste Ord om London 
skulle opfattes, er maaske tvivlsomt. Earle forstaar dem 
saaledes, at en stor Ildebrand hærgede London og at 
ved den St. Pauls Kirke brændte, men begyndte at 
rejses igjen samme Aar'). Sharpe og Thorpe«) sige 
derimod i deres Oversættelser, at London hjemsøgtes af 
en stor Feber. I Følge Stedets hele Bygning vilde jeg 
næsten ogsaa antage, at her sigtes til en Brand, som 
nærmere beskrives ved at ogsaa St. Paul brændte, og at 
Sætningen derimod ikke indeholder en Repetition af den 
første Passus om Manddød ^). Dette kunne vi imidlertid 
ganske lade til Side for at holde os til den første Sæt- 
ning, hvis Oversættelse ikke efterlader Tvivl, at i Efter- 
aaret 962 var der en stor Dødelighed. 

Vi have en anden Kilde, der aabenbart giver samme 
Oplysning Det hedder i Gwentian Chronicle ved Aar 
960: the great pest took place in the month of March, 
which lasted until Mayday, of wh'ch a great many of 
the Welsh and Saxons died, until the disorder was oveiv 
powered by the summer and the heat. 

Der er paa den ene Side stor Lighed mellem denne 
Optegnelse og den foran nævnte, og paa den anden 
Side fremtræde Kilderne som aldeles uafhængige af 
hinanden, saa at der ikke kan være Tvivl om, at de 
^igte til samme Begivenhed. Uoverensstemmelsen i Aars- 
tallet (960, 962) har lige overfor de walisiske Krønikers 



*) Earle, Two Chronicle« S. 328. 

') A.-S. Chron. II. 92. 

') I Vita S. Cathroé (GhroDicles of the Picts 116; jfr. Nor. 
mannerDe III. 83) omtales en stor Brand i London midt i Aar 
hnndredet: noctu itaque per incariam arbs ipsa incenditnr 
et maxima jam parte consomta etc. Det er dog tYivlsomt, 
om Tidspunktet for denne Brand var 062. 



54 Edgare Lov IV. 

Og særligt Gwentian Chronicle's Usikkerhed i dette Punkt 
Intet at sige ^). 

Det maa vel altsaa staa fast, at England i et af 
de første Aar af Edgars Regering hærgedes af en Pest 
og at det er til dette, at Loven sigter; den er da fra 
Aaret 962. En anden Angivelse i Forordningen kunde 
imidlertid synes ikke at stemme med dette Resultat. 

I det næstsidste Kapitel i Forordningens anden 
Halvdel staar en særlig Henvendelse til Jarl Oslac, og 
da han i Følge A.-S. Chronicle fik Ealdordom i 966, 
kunde man antage^ at Forordningen skrev sig fra de 
sidste 9 Aar af Edgars Regering. Hertil maa bemærkes, 
at Oplysningen i Krøniken ,, Oslac feng to ealdordome^ 
i og for sig er utydelig, og at Tidspunktet, da Oslac fik 
en saadan Stilling, er meget usikkert, saaledes som jeg 
allerede tidligere har paavist^); tilmed nævnes Oslac 
som Ealdorman (dux) allerede i Aktstykker fra 963 og 965. 

Forordningen indeholder end videre Kongens Bud 
om at 'man skal se'^.de lignende Breve til Ealdorman 
Ælfhere og Ealdorman Æthelwine. Schmid bemærker 
med Rette, at der næppe af denne Opgivelse lader sig 
Noget udlede med Hensyn til Tidsspørgsmaalet. Æthel- 
wine var en Søn af Østangels „Halvkongé^ Æthelstan, 
med hvem Sønnen Æthelwold delte Magten; dennes 
sidste Signatur falder i Aaret 962, og Æthelwine synes 
derefter istt indtage en Plads som Faderens Medhjælpe). 
Ælfhere var Mercias Ealdorman, men hans Underskrift 
findes i lange Tider før og efter 962 *). — 

Fra Æthelreds Regering (978—1016) foreligger 
en bel Række vigtige Love, som ofte ville blive be- 



Om de mange fortræffelige OptysDinger, som iindea i denne 
Kilde, se Normannerne III. 186., 
Normannerne III. 179. 
Jfr. Freeman, Norman Conquest I. 389. 
\' Freeman I. 388. 



s. 

I 



Æthelreda Lov II. 55 

handlede i det Følgende. Her finder jeg kun særlig 
Grund til at dvæle ved Lovstykket II. 

Denne Lov begjnder med de Ord: ,,^is synd |)å 
frid-mål and t>å forword, pe Ædelréd cyng and ealle his 
witan wid pone here gedon habbad, \>e Anlåf and Justin 
and Gtldmund Stegitan sunu mid wæron.*" 

Forordningen er altsaa ^Fredmaal og Forord''. Disse 
Ord ere nordiske, ikke angelsaksiske. Hvad Fridmaal 
angaar, anføres i angelsaksiske Lexica intet andet Ex- 
empel paa Ordets Forekomst end denne Kilde \ og mal 
(Maal, Tale) er ikke angelsaksisk. Derimod er Fredmaal 
nordisk ^) eller i hvert Fald dansk ^) i Betydningen af 
Forlig, Fredsoverenskomst. Forword fremtræder i det 
Mindste i en dansk Form'^) selv om Ordet skulde være 
angelsaksisk. Der findes i Angelsaksisk et Ord./ore- 
weard^ Kontrakt, Forpligtelse, men dette sjrnes ikke at 
være gammelt '\^ Forord er meget almindeligt i Dan- 
mark og Sverrig i Betydning af Betingelse, Vilkaar; men 
jeg kjender dog intet Exempel fra ældre Tid end det 
I4de Aarhundrede^). 

Der bar været megen Tvivl om Opfattelsen af denne 
Lov, om Tiden, da den gaves, og om dens Omraade. 



^) Lye, Somaer; Leo (348) og Ettmiiller (374) anføre fridmæl, 
men ndeD Citat; de have naed andre Ord^selv skabt en angel- 
saksisk Form (mæl), der vilde svare til ded nordiske. 

*) I Saga Magnuss Berfætts«. 13 staar: viljam ver bjédast til at 
bera fridmål millam yOvar. 

*) Molbech, Henrik Harpestreng, Stenbog c. 52 (S. 149): Sa- 
phirns . . . han ær gooth til frithmaal oc sættæ. 

^) Saaledes A.-S. Chron. 853 S. 132: to ()æt forewearde (men 
dette er en sen Tilføjelse); 1091: (8.358) on heora forewarde; 
1094: forewarde; 1109: t>a forewarda. KembleNr. 731 (c. 1016): 
to dan ylcan foreweardan ; 732 (c 1016) : da foreweard (IV. 10). 

') Et Verbum af samme Rod findes i Lovens c. 4: awå hit «r 
geforword wæs (sicat antea prolucutum erat). 

^) Jfr. Schlyters og Molbechs Glossarer. 



56 Ætheireds Lot II. ^ 

Her maa jeg da for det Første gjøre opmærksom 
paa et Forhold, som vil hjælpe til i et Punkt at forstaa 
Kilden bedre. At Texten ikke indbefatter mere end 7 
Kapitler, og at Kapitlerne 8 og 9 ere senere tilsatte, er 
erkjendt af Alle, men man har ikke lagt Mærke til, at 
ogsaa Kapitel 7 § 2 maa være en Tilføjelse. Her staar: 
„22,000 punda goldes and seolfres mon gesealde t^åm 
here af Ængla-lande wii^ fride"*, og Schmid oversætter: 
„zahle man dem Heere fiir den Frieden**. Men ^ge- 
sealde"" er Imperfectum og ikke Imperativ ^), og den la- 
tinske Oversættelse har jo ogsaa „data faerunt exeroitui''. 
Det er med andre Ord en historisk Notits og ikke nogen 
Lovbestemmelse. Den er efter al Rimelighed bleven 
tilføjet senere. 

Heraf følger atter, at man ved Bestemmelsen af 
Lovens Affattelsestid kan tage noget mindre Hensyn til 
denne Paragraf. I øvrigt stemmer den ikke med nogen 
af Opgivelserne om Størrelsen af de Summer, som ud* 
betaltes de Danske, i det de i Aaret 991 fik 10,000 
Pund og 994 16,000 Pund. 

En anden Vanskelighed har den Omstændighed for- 
voldet, at i Indledningen den danske Hær beskrives som 
den, med hvilken Olaf, Justin og Gudmund, Stegitans 
Søn, vare. Man siger nemlig, at hvis dette Forlig skal 
henføres til 991, da stemmer det ikke med andre Kilder, 
der som Anførere alene opgive Justin og Gudmund, 
medens Olaf, der tillige nævnes i denne Forordning, 
først ankom 994. Og omvendt taler den Omstændighed 
for at henføre Forliget til 991, at i Kilderne som Under- 
handlere fra engelsk Side i Aaret 991 netop nævnes 
Ærkebisp Sigeric og Elaldormændene Æthelwerd og Æl- 



*) Som Exempel paa Imperfectnm kan. nteToes' Northumb. Prsate 
Lov Anhang II. c. 3 (øealde), paa Imperativ Æthelstan II. 
§ 1 (geaylie). 



Æthelreda Lov II. 57 

frie, hvilke ere dem, der anføres i dette Forlig Schmid 
(S. LI) antager derfor, at her er Tale om en anden 
Olaf, som Krønikerne ikke nævne, eller at Navnet Olaf 
senere er bleven urigtigt interpoleret. Lappenberg (I. 424) 
formoder derimod, at dette Forlig foreligger i en senere, 
af Olaf fornyet Skikkelse fra 994, men dette synes ikke 
at stemme med Forligets Ord. 

Hele denne Besværlighed falder bort, naar Forholdet 
i Virkeligheden er dette — som jeg andensteds for- 
mentlig har godtgjort — at Olaf allerede er kommet 
til England i Aaret 991 og at vi i et Haandskrift af 
A-S. Chronicle have de klareste Efterretninger herom ^). 

Imod A. D. Jørgensens Bemærkninger, at man ved 
at henføre Forliget til 991 vilde komme i Strid med 
Krønikernes Udsagn om at Hærtogene afsluttedes med 
et endeligt Forlig 994'), kan siges, at af de Freds- 
traktater, som vitterligt ere blevne afsluttede med Nord- 
boerne, kun faa ere bevarede, og at der meget godt kan 
have været afsluttet et andet Forlig, som nu ikke haves. 
I Edvards Forordninger tales udtrykkeligt om Overens- 
komster, der vare gjældende mellem de Danske og Eng- 
lænderne og som ikke ere bevarede^), og det Samme 
kan jo saare let have været Tilfældet for de følgende 
Tiders Vedkommende. Desuden er det et stort Spørgs^ 
maal, om det her omhandlede Forlig kan kaldes „en- 
deligt**. 



*) NormaDnerne III. 338. 

') Den Qorrtiske Kirkes Grundlæggelse 310. 

') Edvard II. 5 § 2: bete . . . gif hit sy eftst-inne; gif bit sy 
nord-inne, bete be |)åDQ t)e l)å fridgewritn sæcgan. Edward 
og Gudrums Forlig: And pis is sed gerædnis eåc, p^ Ælfréd 
cyng and GOdrf^m cyng and eft Efådward cyng and Gildrum cyng 
gecuran and gecwædon, t>a |)å Engle and Dene td fride and 
to rredndscipe fuHlce fgngon; nnd |)å witan eåc, t»e siMan 
wwron, oft and nnseldan t)»t seolfe genlwodon and mid g6de 
gehlhtan. 



58 Vilhelm Erobrerenø Love. 

Det her omhandlede Aktstykke iBr saaledes utvivl- 
somt det Forlig, som efter den store Kamp ved Maldon 
991 blev afsluttet mellem Englænderne paa den ene Side 
og Gudmund, Stegitans Søn, Justin og Olaf Trygvessøn 
paa Vikingernes Side ^). — 

Med Hensyn til Knud den Stores Lovgivning skal 
bemærkes, at vi foruden de to bekjendte omfattende 
Love endnu besidde et vigtigt Brev eller en Anordning 
fra omtrent Tiden 1020, hvilken er meddelt af Reinh. 
Pauli i B'orschungen zur deutschen Geschichte XIV. 
392 f. — 

Der er bevaret os forskjellige Love fra Vilhelm 
Erobrerens Tid; Schmid meddeler fire, en fransk, en 
angelsaksisk og to latinske. Med Hensyn til den første 
af de latinske (Nr. HI) erindre vi om, at Stubbs har 
paavist, hvorledes den her offentliggjorte længere Text- 
form er et Falsum fra Edvard Fs Dage, og at der findes 
to ældre Former, hvilke synes indeholde en Samling af 
Bestemmelser fra forskjellige Tider af Vilhelms Re- 
gering ^). 

Hvad Vilhelms franske Love angaar, kan man næsten 
forbavses over den ringeagtende Maade, hvorpaa de hidtil 
ere blevne behandlede. Freeman dvæler udførligere ved 
de latinske Love, men han nævner, saavidt jeg kan se, 
ikke de franske med et Ord. Stubbs udtaler, at „den 
Compilation, som bærer hans Navn, ikke er synderligt 
mere end en ny Udgave af Knuds Love" ^). Dette er 
en stor Misforstaaelse, og man har paa Grund af denne 
slet ikke kunnet tolke de øvrige Efterretninger, som 
haves om Vilhelms Lovgivning. 



M Normannerne III. 338. 

') Se Roger de Hoveden ed. Stabbs II. præf. XLII f. 
^) Stubbs, Gonstitat. Hist. I. 368. Hos Stubbs, Select Charters 
79, omtales de endog slet ikke. 



Vilhelm Erobrerens Love. 59 

Mao maa nemlig i dette Livstykke drage en skarp 
Linie mellem c. 1 — 36 og c. 37 — 52, eller naed andre 
Ord Kilden, som den nu foreligger, er sammen- 
sat åf to ulige Dele. At den ikke kan være en 
Helhed, udleder jeg for det Første af c. 39 § ], sammen- 
holdt med c. 13.' Naar det i det sidste Kildested hedder, 
at den, som fælder en falsk Dom, mister sin Wergild, 
med mindre han kan sværge ved Helgene, at han ikke 
vidste at dømme bedre, medens c. 39 § 1 byder, at den 
som gjør Uret eller fælder falsk Dom enten af Vrede eller 
Had eller for Penge, skal bøde 40 Skill. eller i Danelag 
Lagslit, med mindre han kan godtgjøre, at han ikke 
vidste at dømme bedre, saa modsige disse to Lovsteder 
hinanden, og ingen Fortolkning kan — saa vidt det er 
mig muligt at se — bringe Harmoni mellem dem. Det 
er imidlertid c. 13, som er mærkeligt^), og ikke c. 39, 
hvilket ordret er oversat fra Knud H. c. 15 § 1, der 
atter lyder som Edgar UL 3 (her dog 120 Skill., og 
ingen Bemærkning om Danelag). I Henrik Ts Love c. 13 
§ 4, c. 34 § 1 (i begge §§ en Bøde paa 120 sol.) og 
§ 2 (Wergild i Bøde) stilles disse Bestemmelser op ved 
Siden af hinanden, uden at Modsigelsen mellem dem 
oplyses. 

Dette Forhold ved c. 13, at det afviger fra den 
øvrige samtidige Lovgivning, er imidlertid ikke en Egenhed 
ved dette Kapitel alene. Det er Noget, som det har til 
fælles med de fleste andre Kapitler før c. 36. Kap. 9 
indeholder saaledes Regler om Wergild, som ikke findes 
andetsteds i Lovene ( jfr. nedenfor § 41), og Kap. 10 ud- 
viser helt igjennem ny Ret og peger desuden ved Ud- 
tryk og Regler bestemt til nordiske Love (jfr. nedenfor 
§ 43). Lige saa nye og lige saa klare nordiske Regler 



^) Hermed kan javnføres Dnnsete-ADordniogen , Anh. I. c. • 3, 
hvor ligeledes en strængere Straf dndes (jfr. nedenfor § 31). 



gQ Vilhelm Erobrerens Love. 

Og Udtryk forekomme i c. 21 § 1, 2 (jfr. nedenfor § 50). 
Kapitlerne 11, 12 og 18 afvige fra alle de andre Love. 
Der er med andre Ord en Mængde nye Regler i den 
første Del af Loven, og der er kun et eneste Kapitel, 
det 20de, med sine positive Bestemmelser om Releviums 
Størrelse, der er ordret oversat efter en tidligere Lov 
^Knud IL c. 71). 

I Modsætning til denne originale Del af Loven be- 
gynder der derimod med c. 37 et Skrabsammen af Lov- 
steder, der kun ere mærkelige ved deres Form, i det de 
give en fransk, som oftest ordret Oversættelse af Ka- 
pitler af Knud II ^). Herfra gjøre kun de to første Ka- 
pitler en Undtagelse, men paa en Maade, som bekræfter 
min Opfattelse af hele dette Lovpartis Betydning. Ka- 
pitel 37 begynder saaledes: Jo jettai voz choses de la 
nef pur pour de mort et de co ne me poez emplaider . . . 
osv.; det er en Bearbejdelse i 1ste Pers. Sing. af lex 
Rhodia de jactu (Dig^st. XIV. 2). Kapitel 38 omhandler 
det Tiliælde, at To have arvet eu Ejendom og at den 
Ene af dem i den Andens Fraværelse ved sin Fejl taber 
en Proces om Ejendommen; det er en Behandling al 
Kap. 14 C. fam ercisc. (III. 36) og af andre Regler fra 
Romerretten. Disse to Kapitler ere altsaa aabenbart 
* Privatoptegnelser om Praxis og adskille sig ganske fra 
Reglerne i Lovens første Halvdel. 

Resultatet af det Paaviste er altsaa dette, at Vil- 
helms Love bestaa af to Dele af højst forskjellig Natur. 
E^apitlerne 1 — 36 indeholde en Række mærkelige Rets- 
sætninger, som ikke Rendes fra andre Love og som 
ere karakteristiske ved deres bestemte danske Præg. 



*) Man se, hvorledes Schmid i Noterne er nødt til overalt at til- 
føje: nach Cnut II. 2 osv. Ved c. 42 har han glemt at tilføje 
noaoh Cnut II. 15 § 2", af hvilken Bestemmelfle Kapitlet er 
eo ordret Oversættelse. 



Forordningen for Dunseteme. 51 

Kapitlerne 37 — 52 indeholde, foruden tilfældige Rets- 
optegnelsei:, en Oversættelse af ældre Lovparagrafer. — 

Efter denne Række Love, der kunne henføres til 
bestemte Konger, meddeles i Schmids Samling en stor 
Del Lovstykker, hvis Affattelsestid er usikker og hvoraf 
flere have en mere privat Karakter eller skyldes kirt^elig 
Oprindelse. 

Det første af disse Lovstykker er den mærkelige saa- 
kaldte Forordning mellem eller hos Dnnseterne 
(Gerædnes betwebx Ddnsétan, hos Schmid, Append. L). 
Det er en international Overenskomst mellem Engelske 
og Waliser om Retsforholdene hos Dunseteme, hvilken 
Stamme efter Forordningens Bestemmelse maa indbefatte 
Personer af begge Folk og for hvilken en Flod har 
dannet Skjellet; det siges ikke^ hvilken Flod det er. 
I c. 9 staar en Bestemmelse, som kunde synes vej- 
ledende: „Fordum hørte Wentseterne til Dunseteme, 
men de høre rettere til Wessexeme, hvorhen de give 
Skat og Gisler. Ogsaa Dunseteme behøve, om Kongen 
tillader dem det, at man i det Mindste stiller Freds- 
gisler til ham^. I øvrigt er det et Spørgsmaal om man 
bør benytte dette Kapitel ved Fortolkningen af Loven. 
Det ser nemlig mere ud som et senere Tillæg af hi- 
storisk Natur O- 

Vi lære da for det Første, at den angaar Ind- 
byggere, som ere bosatte paa begge Sider af en Flod, 
der maa findes i Grænseegnene mellem Wales og England. 

Medtage vi dernæst Titlen og det sidste Kapitels 
Bestemmelse, da lære vi, at den er givet for Dun- 
seteme. Hvor dette Folk fandtes, vides ikke, og man 
bør huske paa, at det altid bliver lidt farligt at be- 
stemme dets geografiske Bopæl ved Hjælp af Oplysningen 
om, at Wentsetan regnedes til dem. Dunseteme kunne 



') Schmid LXII. 



62 Forordningen for Danseterne. 

i Fortiden have havt vide Strækninger under sig og 
Dele af deres Rige ligget Qærnt fra Wentsetemes Land. 
Imidlertid faa vi at vide, at de strakte sig saa langt ned 
som til dette, og vi vide fuldt vel, at Wentseterne, 
Gwenterne eller Wenteme boede i det nuværende, den 
Gang maaske mere udstrakte Monmouthshire ved Severns 
nordre Bred'); det omfattede i hvert Fald ogsaa den 
store Dean Forest i Gloucestershire ^). I Nærheden af 
denne Egn skal man altsaa søge Dunseteme. 

. Vi ville fremsætte den Gisning, at Dunseteme have 
boet paa de Højdedrag, som strække sig Østen for Se- 
vem i Worcester- og Gloucestershire. Dun betyder jo 
nemlig paa Walisisk Høj, og i Domesday findes opført 
i Worcestershire (I. 176): Clent Hundred . . . Nigellus 
tenet Dunelent^, hvilket er det nuværende Cleni og Clent 
Hills, Syd for Dudley. Clent er efter al Rimelighed det 
danske Klint ^), og for saa vidt lig Dun og Hill, og 
spørger man, hvorledes det danske Ord er kommet ind 
i disse