(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Norske folke-eventyr"



^ o:3r»yj2J>^ 



>'l>3»>t» 



^5>>£> :»».,:>) 



^1« 






3?-i 


)^? 


J!J 


1>> 


> 


:>:> 


yyj 




^ 


» •> 


^> 




2> 


:^ 


jj) 


>> 


p^ 


3^ 









i^->^~>> >> ^ 


» y> » 






> 'x^^Si: 



a» :»> j>>:>- 


















m^: 



m^ 









4 s 



/ølhe-f DfntDr 

fortalte 
"f 



(2)ieb liibrog fra Sergen 9)foe§ SKeifer og Opteguelfer.) 



Cljristiania. 

3 ^ommiSfioii I}0§ Saf. ®t)broab. 
1871. 



gorfattcreiié forlag. S-rtjft [)oé ^Ji^eniec & licmp. 



i'or or b. 



^or onifring 30 Slår fiben ubfoni ben forftc Samling of 
itorffe goIte*@»entl)r. ber iffe blei) affluttet for ncb Ubp,itielfen 
af nnbet Cplag 1852. 

®cr [jnr næret ntegen Opforbring til at [ortfætte Ub()i= 
nelfcn af bet aUcrcbe ben ©ang inbfauiicbe ©Materiale, men 
anbrc '2t)é[er og ©joreinaal [tillebc i flere 5lar faabannc -Srali 
til Jiben, at ber iffe uar at tænfc paa Ubginclfcn af nogen 
fnibftænbigeie 'Samling. i\)iin tibligere SJtebubgiDer, 3orgcn 
3)ioe, opgai) enbclig Sogen og ffjænfebe mig fri 9rnabigt)eb 
oDcr fine Samlinger, ber inbeljolbt mange uærbifnlbe 23ibrag, 
beraf enfclte feloftænbige, fom iffe [jalibe noget tilfnarenbe i mine 
egne Samlinger, men flere, ber fnlbftænbiggjorcnbe flnttebe fig 
til biéfe. g-ørft nn fnnbe jeg begtinbe at tænfe paa alene at 
fnlbføre bet Slrbeibc, fom fremlæggcé i bennc ®Dcnti;rfamling. 
'3)e fleftc af biefe ©nentijr [)aiic, faalebcé fom ber i be til# 
føicbe Slnmærfninger gjoreo Dicbe for, oærct tnjfte i „3nle* 



IV 



træcr," „.ta[cnbcrc" o. f. ii., iiini frciiifomiiic [)cr i en ofte 
fiilbftoenbig oinarbeibct cg renfet Jsonii. - (it minbre 5lntQl 
[)Qlic iffe tiblii^crc uæret tnjftc. 

3 be SRnniiffriptfamlingcr, foin IjaDcé efter 3. ?[Rocé, 
mine og fleree Cptegnelfer, er ber eubnii igjen nicUem 40 — 
50 @Dentt)i-, Olægler, ?vriei[)iftoner in. m. .^iin -ftalDbelen 
ai biéfe egne fig til 511menlæéning. 9icften bcftaor af 3nian* 
^iftorier, forn Diftnof ^aDe megen Stt)ifc i bet •'oiniioviftiffc, 
men banffclig funne optageé nnbetftebé enb i et fannuenlig* 
nenbe 5Irbcibc of mere tiibenffabeligt 3nb[)olb. 

©gen^ænbige £)ptegnclfcr efter 1852 ere iffe mange; bog 
Ijax jeg Ieiligl)ebéni^ optegnet enfeltc briigbare Giicntt)r i Sogn, 
Olølbal, -f^arbanger og bet ^lorbenfjelbffe. — Sfriftligc 9.1ieb? 
belelfer fra 5lnbrc l)at)e uæret fparfomme, og enbba færre brug;: 
bare. 3 bet -s^ele oar bet mefte, foni forefom, S^arianter til 
bet tibligere Snbfamlebe og llbginne. Te af 5(nbre ubgiimc 
Sumafamlinger paa SogbemanI inbefjolbe ogfaa, paa faa Unb= 
tagelfer nær, fitn S^arianter til biinb ber tibligere er trijft og 
ubgiiict, ja enfelte af be i bennc g-orm ubgionc Guentljr ere 
iffe engang S5arianter, men ligetil be felufamme Glienttir mcb 
be eienbommeligc Drbelag, [)iiort be nf næroærcnbc Jyffft^^ter 
ere fortalte. Optegnelfen ffriuer fig uialebee riuieligoié fra en 



©jenfortælling cftcr ben trcfte ^ilbe i et eller anbet ^tigbe* 
mnal, og bennc er ba ubcn at imbergiuc^ m(\m nærmere 
eammenlitjning og tritif frif!t uæf ouerfat 013 trljft [om 
Original i Sanbémaalet. 

g-or ben -ftjælp, [om nbcnfra er tilfl^bt bcnne nt)e Bani-- 
ling, er ber gjort 9iebe i be iieb ©Iiitningcn tiI[oiebe 9ln* 
mærfninger. .f)er [!t)!ber jeg og[aa meb Saf og Grfjenbtlig[)eb 
at nænne be [!ri[tiige og munbtligc a)'tebbclcl[er og i bet |)cle 
ben 33i[tanb, jeg l)ar mobtaget a[ ©folelcerer ©arborg 3æ* 
beren, Ole OI[en ^iUe Siolbal, Cand. theol. O. %, Olfen 
9lorbIanb, Jlnub Oppebal Ullenébang, @jnr §anfenæ§ ©ra* 
ben, fiarå 2ar[en 9tone[tranb ©raiien, og ©tubcnt, 9.1taler 
5lng. @d)nciber (fra ©æten^balen] m. fl. 

©e fleftc og me[t bctljbcnbe af be [remmebc 23ibrag haahc 
i g-orm og 3nb[)olb [friDe [ig, [om 51nmærfningerne og[aa in[c, 
fra 3. 50Zoe£( 9tei[er og Samlinger, g-or ben Siberalitet, l)iior-- 
meb min gamle S?en l)ar ftiQet bigfe til min frie 9taabigl)eb, 
fan jeg iffe ftcerft nof ubtaic min Safnemmcligtjeb; fnn maa 
jeg lige faa meget for ©agen [om for min ®f^lb beflage, at 
I)an iffe nn [om tibligere t)ar funnet [tøtte Ubgiliel[c^arbcibct 
meb fin Smag og fit Sfarpblif for be fine Slfff^gninger i 
ben folfelige g-ortælling. — 5)et er imiblcrtib et §elb, nt en 



VI 

anben iu-n [tabitj Ijnr [tanet mig bi lucb fin [faipe -ftritif, 
fin fine Sprogfanbe og grnnbige .^jenbffab til Sproget i alle 
bcté ^"vorgrcningcv. ^-ov ninngen tvofaft -"pnnnberæfning baabe 
Dcb bcnne og tibligcrc 5;ieilig[)ebev ffi)lber jeg [)cr nt toffe iniii 
nnæonte 33cn. 

(SDriftiania i Cftober 1871. 

% Hin. ^ilébjørnjeii. 



3 n t) M I ^- 



©ibc 

61. SBæbcren 09 ©rifen, forn ffulbc ti[ Sfoo§ oc\ bo f or fig fclo . . 1 

62. SScnner i Sio og ®øb 5 

63. ©iitteii, forn f!utbc tjene tre 9lnr iibcn 2on 8 

64. kjærringen niob Stronnncn 18 

65. 3?cn fijnenbc %ar: i ■v>n|ct 20 

66. 2;re ©troner 22 

67. Sjccrcften i Sfooen 27 

68. Sffe tjorcnbe og iffe ribcnbe 32 

69. efippcren og ®iim(c (Srif 33 

70. (?>ntlen, forn gjorbc fig til Sooc, g-alf og SDiijrc 35 

71. 3:obflf6guttcn 40 

72. ®ulbf(ottct, foni (jong i 1'iiffcn 45 

73. §aren, forn [;nDbe uærct gift 58 

74. Sjornen og SKætjen 59 

75. !8iimfe 33ra'far 63 

76. SKebercco og 5(ffclabbcn 65 

77. ©atten, forn Dilbc fri til ©atter til 2)Ior i ftrogen 73 

78. ®nntmc Mæuh og Irolb til tjccrringer 80 

79. ?lffelnbben og be gobe ^jælpcrc 82 

80. ©nttcn, font uilbc blioe §anbet?fcirl 90 

81. §narf(an, forn albrig uilbe Ijjcm gaa tit rette ,!\ne!biHtcrbétib . . 96 

82. tnlbrocnberen 101 

83. ©nibfuglcn 108 

84. 5?en gronne JHibber 116 

85. 2;i)ri()nn§, foni fit tong^battcren ti! at le 12 i 

86. «jJrffftcn 09 S^lefrcren 126 



VIII 



^7. ©iilcimi?tl)i6 128 

88. Slofferen i ©ijgben eor 141 

89. Snioogutterne, forn traf 2;roIbene mi |)ebaIéftoDcn 151 

90. •'otiibclijoni Song SStiicnion 154 

91. Striiict meb bet «Rare i 162 

92. •f»jcniinu|cn og giclbnuifen 163 

93. „@obbng, 5Wonb!" — „£)jef!aft" 166 

94. f»nnen og FRceoen 168 

95. 9?crbcii lonncr iffe nnbcrlebeé 169 

96. WJumle Øaafeccg 172 

97. 25cMcfrit meb ^e[en 183 

98. @jffte .ftongcné $nrcr 190 

99. Srnnibobgutteii meb rønmnieloftlciftcn 198 

100. golgcfoenbcn 201 

101. speit 215 

102. Sjcctteii, foni mv faa focl til at æbe 222 

103. ftouen, forn falbt i ©rljggcfarrct 229 

104. sjJanbefogcn 233 

105. ©uttcii meb Dlbiinfcn 236 

SInmærf Ilinger 241 



J^B. 6t 5).Hir foruilbcnbc Irt^ffcil t 9himereriugeii bemærfcS I)cr. ^oraii 
DtJcrffrif ten : 5>e?lefrif meb gelen, ®. 183 ftaar 94 iftcbctfor 97, og 
foron ODerffrift: @jæte Songené ^arer, ©. 190 ftaar 96 tftebetfor 98. 



61. SScebcrcn on ®iifcn, forn f?ulbc til 8fot»å og 
bo for ftfl felu. 



^er Par en ®ang en S^æt^er, forn [tob paa ©jøfcfti cg jJulbe 
iljøve [tg feb; berfcr Ici^cbc ijan »el cg ble» Baabe mæt og 
[tinb af alt bet, [cm gcbt cav. 9tet [cm bet leb, fem ^u? 
beien cg ga» I)am mere: „36b nu 9?ceber, bu ffal ifte cccre 
(ccnge ^er, i 9)?crgen [fal 'oi [fagte big/' [agbe ^un. 

2)et er et gammelt Drb, at ^jærringraab [fal ingen [or? 
[maa, og Staab og 2)ri! gioeg ber [or alt, \aa nær [om [or 
I;oben; men fan[fe ber [fal Mi^e Htaab [or ben og[aa benne 
©angen, tccnfte SSceberen ceb [ig [eb. 

Baa aab (jan teet, og ba f)an »ar gob og mæt, [tan* 
gebe t)an ub Søren cg [trog [in 9Sci bert i 9?abcgaarben ; ber 
gif I)an til ®ri[el}u[et til en ®rig, ^an car blecen \a^\ i?el fjenbt 
meo i ?Warfen, og [iben i^acbe be altib i>æret Senner cg bel 
[orligte. „®ob Dag, og %at [or eib[t," [agbe SSæberen til ®ri* 
[en. — „®ob 3)ag, cg [elc Saf [or Sib[t," [agbe ®ri[en. „iBeb 
bu, ()Cor[cr bu ^ax bet [aa gobt og be gjøbe cg [telle big \aa 
cel?" [agbe SSceberen. „9?ei, nei," [agbe ®ri[en. 

,3*-inge 9}?unbe tomme [nart en Sønbe, maa cibe; be cil 
[lagte big cg cebe big," [agbe 2?cebcren. 

n^xi be bet?" [agbe ®ri[en; „[igne ^abcn, naar be bai 
cebt," [agbe ^n. 

. „2?il bu [om jeg, [årer ei bort i ©focen, bagger ^u§ 
cg bor [er o§ [cfø; (Sn [ibber altib beD[t paa [in egen ^cenf," 
[agbe SSæberen. 3a, bet mlbe ®ri[en cg[aa: „ber er gagnab 
i [tnt Sølge," [agbe Ijan, cg \aci lagbe be i SSeien. 

Da be ^acbe [aret et Staffe, mobte be en ®aa§. 
9{. goIteeDcntt)r. II. 1 



„®Db Dag, gobt 5oIf, og Zat for 2iti't!" fagte ©aafen ; 
„^»or jld bet gottet ()en, forn favev faa fort i Dag'^" fagcc 
l^un. 

„®ob 3)ag igjen, og fefo %at for ©ibfl," fagbe Sæbcreu; 
„l^iemme ^aobe oi bet altfor t>el, berfor oil oi til gfoOs og bf> 
for 08 felto; i eget .gjem er l^i^er 5Ranb Jgerre," fagbe ^an. 

„3a, jeg ()ar bet ogfaa t»el nof, bev jeg er," fagbe ®aa' 
fen; ,ftunbe jeg itfe faa oære meb jeg og; gobt Sag gjør 
fortere 2)ag," fagbe ^un. 

,^lD?eD Slabber og -Snabber bnggeé boerten -^us etler 
^T)tk," fagbe ©rifen; „^oab f!ulDe bu gjøre ba?" 

„Wci 9iaab og Sccmpc lommer en S(x\)b faa langt forn 
en ^JÆmpe," fagbe Oaafen; „jeg fan nappe ^3}?ofe og bDtte i 
Sceggefarene, faa ^ufet blir toet og carmt." — 3a, faa 
jiulbe l)un faa Soo at ocere meb, for (iirifcn oitbc gjerne 
l)aoe bet gobt og »armt. 

Da be ^at)be gaaet et ©tt>ffe til — ®aafen funbe ilte 
fare faa fort ^un, — faa møbte be en JQare, fom tom l}op= 
penbe ub af Sfooen. »®ob Dag, gobt golf, og 2^af for Sibft!" 
fagbe Jgarcn; nij^oox langt pal 3 labbe i Dag?" fagbe i)an. 

„@ob Dag igjen, og feir» 2af for Sibft," fagbe isæbe= 
ren; /rl^jemme l)Mte oi bet attfor bel, berfor oil bi til Stoo§ 
og bDgge §ug og bære for Ot> fclo; naar borte er friftet, er 
gjemme bebft," fagbe l}an. 

,,'^xi i>ax jo jeg .§ug i ^oer 58uf!, <§uø i t}oer 33uf!," 
fagbe .§aren; „men jeg ^ar faa ofte fagt om 93interen, at 
teoer jeg til Sommeren, faa bagger jeg mig et ^U3/' faa jeg 
meft funbe l^abe St)fl til at occre meb og tømre op et tilfibft, 
jeg og," fagbe tian. 

»3a, ffulbe oi fomme rigtig i blemme, faa maattc im 
»el tåge big meb til S3iffjef!ræmme," fagbe ©rifen; ,.for bu 
funbe jo iffe fjjcelpe 0» at b^gge )>aa -^ufet." 

»Den, fom i 58erben ftal oære, faar altib noget at gjøre," 
fagbe .§aren ; „jeg t)ar Sænber til at gnage ^plugger, og ?ab- 



ber til at )Iaa bein i Ssæggen meb, faa jeg fan gjøre t^el 9xet 
for en Scmmermant) ; for gob 9iebf!ab gjør gobt SIrbeice, fagbe 
iWanbcn, l)an ftaaebc ^?cerren meb 9(atteren," fagbe ^aren. 
— 3a, faa ffube l;an faa ^ot> at i?a:re meb og b^gge ^naa 
^n\d, bet i^ar iffe at fpørgc om bet. 

Da be !om et Stpffe tcenger frem, møbte be en .giane. 

„®Db Dag, gob Sag, gobt golt, og Saf for @ibft!" 
fagbe ^anen; „(}t)or ffal bet golfet fare I)en i T)ag?" fagbe 
§an. 

„®ob 3)ag igjen, og feb %at for ©ibft," fagbe Sceberen. 
„.§jemme l}aDbe in bet altfor t>el, berfor ftal ti til ©!ot§ og 
bt)gge .iguS og tære for oS felt; for ben forn nbe ftal båge, 
mifter baabe ^ul og ,^age," fagbe l^an. „3a, jeg !^ar bet 
tel nof, ber jeg er," fagbe ^anen, „men bcbre at bt)gge fit 
eget 9?o, enb fibbe paa fremmeb $inbe og glo; og l}jemme er 
.§ane rigeft," fagbe I;an. „.tunbe jeg tomme i faa fint %ø\Qe, 
)tulbe jeg ogfaa I;ate ^n til at fare til ©fota og b^gge .§u§." 

„3a, flaje og gale, bet l}jaiper til at fmale; men en 
.ftjæft )iaa et (gfaft I;ugger iffe noget Saft," fagbe Orifen. 
„3)u fan jo iffe f)jætpe o§ at bpgge .guiet," fagte be. 

„Xet er iffe gobt at ftoppe, f)tor ber l)terfen er .§unb 
eEer Soppe," fagbe ^anen; „jeg er titlig taagen og tibig 
til at tæffe." 

„3a, ?0?orgenftnnb l^ar ®ulto i ^hmb; lab ^am faa 
tcere meb!" fagbe ©rifen; l)an tar altib ben ftribefte 'Stor== 
foteren ^an. „(Søtnen er en ftor S^t; l^an til altib ftjcele 
f)alte Siben," fagbe I}an. 

'Saa for be til ©fot§ i glof og i gølge og bl}ggebe Jqiu 
fet: ®rifen I)uggebe Sømmer, og 35æberen fjørfe bet bjem; 
-Igaren tar Sømmermanb, gnog ^Islugger og l}amrebe i Sa?g? 
ger og Sag; ©aafen nappebe 9)?ofe og bi)ttebe i 25ceggefarene; 
<!Sanen gol og paSfebe, at be iffe forfot fig om ?[)?orgenen, og 
ba Jgiifet tar fcerbigt, og Saget nætertæffet og tortlagt, faa 
letebe be for fig felt, og f)atbe bet baabe gobt og tel. „X>et 

1* 



cv 9ott baatc i 2^ft cc^ i 3?eft,. men ciitca er gjemme bcbft," 
fagbe 33æbeien. 

^fJien et Stnffe Icciujev bort i Sfoi^cn iMr en <^haabcn« 
tu(c, fom ber bcitc to ©raataofer i. T)a be fif fe, bev i>ar 
fommet op et in^t iowt- i ??abolai(et, iMlbe be t^ibc, t)t>ab bet 
i\iv for JoU be hai^be faaet til ©ranber, for be tcenfte forn 
faa : en goo ©vaiibe er bcbrc enb 5^vober i et anbet ?anb ; 
cg bebre er bet at bo i en gob @i\tnb, enb vit occre ftibc 
fjenbt. Baa gao ben ene fig et 5(SrenDc, ciit iiib og tiilbe 
(aane 2?arme ■paci 5piben fin. '9)?eb bet fanune ban forn inb 
igjennem 2)øren, tiemte SSccbercn til t)am, faa (}an ftnpte paa 
t§ot)ebet bort i 5peifen, ®rifen til at l)ugge og bibe, ©aafen 
til at ^Dcefe og tli)pe; ^anen op paa Jpanebjcclfen til at gale 
og fmale, og -garen biet) faa rent forffrcvnif, at ^an for baabe 
l)øit og labt og tvanipebe og tvaffebe i alle 9iøer, 

Sangt om længe forn Ult^en nb igjen. 

„^laa, ©rænbjTab gjør Stjenbftab," fagbe ^an, forn ftob 
igjen ubenfor; „bu forn i.>el til '^nirabiei paa flette ^UJarfen, 
fiben bu blep faa Icenge? — 9}?en l}i>orlebe§ gif bet meb a>ar= 
men, bu ^ar p l)tierfen 3tøg etler $ibe?" fagbe l;an. 

„3a, bet »av en artig ^^ibet>arme og et artigt 'Seljtab/' 
fagbe l}an, forn l)at^be i^ccret inbe; „|"lig golfefærb l)ar jeg al* 
brig Dccret ube for for. ?)?en fom en foger Sag til, faa 
faar en 5i©re til, og uiumtet (^iceft faar uoanb 3.raftering," 
fagbe UlPen. ,,'Da jeg fom inbenfor X)oren, brer» Sfomageren 
til mig meb Sceftefaffen, faa jeg rog paa J^i^^etoet lifle fveni i 
Smibieat)len; ber fab to Smebe; be blccfte og be l}\^ccfte meb 
'J3a;lgen og fh)pte og flog nveb gloenbe S^ocnger og Stcengev, 
faa be tog Sjobftnfrerne ub af ©frotten paa mig. <Sfi)tteren 
i)an for og ramlebe og lebte efter '^øsfen fin, men Si)tfen vax 
bet, at I)an iffe fanbt ben. Dg faa fab ber en op unber 
Saget og flarebe og gol: „'Occgt .Vvrogen i l)am, brag bam 
l)ib, brag ^am I)ib!" ffreg l;an; men l}at^be l)an faaet Sag i 
mig, MX jeg oift albvig fommet lebenbe ub." 



62 Spenner i Siu ofl ®øb. 



^ev i^av cncjang to ^arle, [om tMir faa gobe Senner, at be 
foor I)i?evanbre til, at be j!ulbe ifte pideå l^t^evfen i Si» eUer 
i X)øb. X)en ene ble» iffe gammel, for I)an bøbe, og en 
©tunb efter fviebe ben anben til en ©aarbmanbéjente, ftf ()enbe 
til aicerefte og ftulbe gifte [tg. 3Da be bab til Q3r)?C[up», gif 
^rubgommen [e(o til .tirfegaavben, bev 33ennen laa, banfebe 
paa ©raben og raabte paa ijam. 9?ei, Ban Um iffe. ^an 
banfebe igjen, og ^an raabte igjen ; men ber forn ingen. 3^re= 
bie ©angen banfebe I}an !^aarbere og raabte l^øieve, at ^an 
[lulbe fomme, at !^an [tulbe ^aa [naffe meb l^am. Sangt om 
Icenge f)ørte f)an bet ruSlebe, og enbelig fom Mobningen op af 
©raiden. „®et bar gobt bu fom nu," [agbe 33rubgommen, 
„jeg bar [taaet tænge !^er og banfet og raabt paa big." 

„3eg bar langt borte ber[ra" [agbe Søbniugen, „]aa jeg 
^orte bet itfe rigtig [Ijctligt [or ben [ib[te ©angen." — „3a, 
ja, i X)ag [fal jeg [taa 33rubgom," [agbe ©utten, „og bu 
minbeé oel, at bi [naffebe om bet før, at bi [fulbe [ølgeg og 
fomme i 33n}llup til I)beranbre." — „3eg minbeg bet," [agbe 
Døbningen, „men bu [aar [tanb[e libt, \aa jeg [aar [libb og 
[telt mig libt; jeg er iffe pr)ntet til at fomme i ^r^lIup§[olge." 
— ©utten l^abbe ilbe Sib, [or ^an ffulbe f)jem til ©el[fabet, 
og be [f utoe [nart til ^irfen, men ^aa maatte be gii?e libt S^aal 
og labe ben X^øbe ^aa et 93a;rel[e [or [ig [elo, [om t)an bab 
om, \aa f)an funbe pub[e [ig og fomme i ^irfept)nt [om be 
anbre, [or !)an maatte ^ære meb «i ."ilirfen. 

3a, 2)obningen [ulgte f)am baabe til 5livfen og [ra .tirfen, 
men ba bet leb ^aa langt ub i S3rl)tluppet, at be f)aobe tåget 
.tronen a[ ^ruben, »ilbe l)an rei[e. S[ter gammelt .'itjenbpab 
og Sienpab bilbe SSrutgommen [ølge l^am til ©rat»en igjen, 
©om be git til .tivfegaarben, [purgte ^rubgommen, om (}an 
f)a»be [ect mangt mærfeligt eller [ligt, [om funbe- bære [or« 



npiclijjt at rice. „3a, bet f)flv jeg/' fagte Xøbningcn; „mangt 
cg meget. l^ar jeg [eet," [agtc {)an. «Xet fliilte r*ccre artigt 
at fe," fagt^e ^nitgommen, „jeg ffulce karx .§u ti( at gjcre 
/^olge meD tig cg faa fe bet jeg cg," fagte ijan. 

„Det fan tu not," fagte 2)øtningen, „men tet fan femme 
til at care en Stunt tu blirer berte." — Xct fif faa, mente 
^rutgcmmen cg fulgte met igjennem Ovalen. ?[)?en før be 
gif neb i ©raten, tcg Xøtningen cg flceffete en ®ra:»tcrc af 
^^irfegaarten cg lagte v^ia ^ct^etet af ©uttcn; bet bar langt 
bort igjennem ftummcnte ?D^crtc, ^rat cg ?D?craté, til te fem 
til en ftcv, fcccr 5pcrt, fem luffete fig c)), ba !Søbningen rørte 
cet ten. Sntcnfcr ten tcg bet ligefcm til at blite li^fere, i 
5ørften fem WaanejTin, men jo længere te fem, be§ lt>fete 
ble» tet. ?angt cm Icenge fem te frem enftet§, !^cor ter »ar 
faatanne grønne 33affer mec giltt fett ®ræ§, cg ter gif en 
fter ^uffap, fem tre» )faa cg aat; men alt ten aat, faa 
Sjøerne fti)gge, tomme cg ucle ut. 

„.§»at ffal tette rærc f er neget?" fagte (Sutten, fem 
car 35rutgcm, „at te ere faa magre eg fe faa ilcc ut, encta 
te æte, fem te ^acce ^Betaling for tet?" 

„rct er en Cignelfe \>aa tem, fem altrig fan faa ncf, 
cm te faar eg ffraber fammen altrig faa meget," fagte ten 
I^øte. — 'Bua reifte te langt cg Icenger ent langt til negle 
gjeltbeiter, ^cer ter iffe car antet ent bare Stnaufer cg ©far= 
cefjelt met en eg anten liten ©ræéflccf iblantt. >6er gif ber 
en ftcr ^uffap mec 3)in-, fem car faa cafrc cg fete eg blanfe, 
faa bet ftinnetc i tom. — „-§cat?" fagte ^rutgemmen, — 
„bi§fe, fem l)ar faa ringe ^^eite eg cnbta fer faa gett ut, 
^cab er bet f er ncgen?" 

„X>et er en Signelfe paa tem, fem eve fcrneiete met tet 
9Se§le be ^ar," fagte 2)øbningen. 

Baa gif te langt cg Icenger ent langt igjen, til te fem 
til et ftert 2sant. Ser car bet faa Ipjt og faa blanft, at 
35rutgcmmen iffe taalte at fe ]>cia bet. 



„5tu faar bu fcctte tig l}cv bu, til icc| fonimer igicn," 
[agbc Døbningcu; „en ©tunb blicer jeg nu borte." X)evmeb 
veifte ()an affteb, og 9?rubgcmmcn fatte [ig neb, og forn l^an 
fab, renbte ©øbnen paa ^am, cg bet Mx forn alt Me» borte 
for ^am i en trt)g og faft <Bøi^n. — Dm en 3:ib !om 3)øbs 
ningen igjeu. „3)et bar bra», at bu ble» fibbenbe, faa jeg 
ftnber big igjen ^er," fagbe I}an. ?iKen ba SSrubgommen ffulbe 
lette paa fig, i?ar ^an ot?er»ojen meb Wo\z og S3uffer, faa 
l)an fab ligefom i et ^rat og .ttiftebol. Xa ^an ^at)be greiet 
af fig bette, reifte be tilbage, og Døbningen fulgte l^am famme 
'$n lige til ©rauen. 2)er fliltee be og fagbe garbel til !)tter= 
anbre, og ba SSrubgommen !om op, gtf l^an lige l^jem tit 
33r^nup8gaarben. 50?en ba l^an !om frem bib, Ijan f^nteg 
bet ffulbe »cere, tunbe §an iffe fjenbe fig igjen, -gan faa fig 
cm paa alle tanter, og !^an fpurgte alle, forn l)an traf; men 
l)an fit l)tierfen I}ørt eller fpurgt 33rub eller 33rt)llup eller ©lægt 
cOcr gorcelbre, \a ^n fif itle fpurgt nogen, forn !^an tjenbte. 
3llle unbrebe fig o»er benne ©tiffelfe, fom gil ber og faa ub 
forn en golleffrcEmme. 2)a l^an ilte hmbe finbe nogen, fom 
^an tjcnbte, tog ^an SSeien til ^Præften og fortalte ^am om 
©ft)lbfDltene fine, og l^corban bet gil til ben 2ib, t)an ftob 
SBrubgom, og om at l)an car gaaet bort i 93rr)lluppet. 5)3rcEs 
ften iMbfte ingen Sing om bet, men ba l^an l^acbe lebt igjen^ 
nem be gamle Slirfebøgerne fine, faa fanbt l^an ub, at 53rt)ls 
tuppet Ijabbe ftaaet for lang, lang S^ib tilbage, og be gol* 
fene, l^an talte om, §acbe le^et for fire l)unbrebe 21ar fiben. 

Stter ben Sib »ar ber Dojet op en ftor, ft>cer (Sg i 5prcE= 
ftegaarben. 2)a l^an fi! fe ben, !løt» l^an op i ben og t>ilbe 
fe fig om ; men ©amlen, fom ^a»be fibbet i <!§immerige og fotoet 
i fire Jgunbrebe 31ar og »ar lommen !^jem igjen, fom iffe »el neb- 
af @gen. — ^an »ar ftøl og fti», fom rimeligt funbe t>ære, 
og ba l)an ffulbe neb igjen, fomlebe t)an, faa l)an falbt, bræf=- 
febe 9?affebenet og flog fig ibjæl. 



63. ®uttcu, forn ftulbe tjene tre 2lat ubcn Sen. 



^er rar encjan^ en fattig -igucniant , forn liai^Dc en cnefte 
©on, men t)an »ar faa lab cg uffittdig trcniic Sonnen, at 
l)an ^Derten toilDe folfe fig eller tacjc fig til nogcn Sscrfcfcné 
Sing. Sfal jeg iffe bliue fobenDe paa tenne lange' ©utten, 
faa maa jeg l)aoe I;am faa langt bort, at ingen fjenber i)am, 
tccnfte gaberen t>eb fig felt»; remmer t}an ba, faa er bet iffe 
faa letfccngt at fomme Iljern igjen. 5a, ?[Ranben tog nieb fig 
(Sønnen fin i\] for baac-e iMbt cg brect og bob (}am frem tit 
Sjeneftefarl; men ber car itle ncgen, fem r»ilbe l}abc l}am. — 
?angt om Icenge fem be til en Sttling, forn bacce bet Drbet 
paa fig, at ijan fnubbe ©fittingen fi}c ©ange, for ban flap 
ben; f)an ffulbe tåge ©utten til ©aarbébreng , og ber ffulbc 
i^an tjene i tre 21ar uben Søn. ?0?en naar be tre 51arenc 
t>ar ube, jiulbe 9}?anben gaa til 33i;en to 53torgener og fjøbe 
bet forfte ^an møbte, fem bar at faa, og ben trebie ?Oicrgen 
f!ulbe ©ntten felo gaa til ^i)cn og fjøbe bet førfte, forn ^an 
traf. Xet flutbe l}an faa iftebenfov Søn. Sa, ©utten tjente 
2(arene uo, og ffiftebe fig bebre enb nogen funbe tccntt. Jjan 
bar iffe af be bcbfte ©aarbåbrengene, bet er fiffert nof; men 
^usbonben car iffe af bet bebftc ©laget l^an treller, for t)an 
lob l)am gaa ber l)ele 2.iben meb be famme .Sllccberne, l}an 
i)at>u ba l)an fem, faa tilfibft bar ber iffe anbet enb ^ob paa 
S3ob og Sap paa Sap. — 2)a 3)^anben flulbe i a^eien og 
fjøbe, lagbe ^an ub i Dtten la:nge for Dag. „2)t)re iBarer 
maa fee§ oeb 2)ageng Sijå; be farer iffe i ^ppoeien faa tib* 
ligt," fagbe §an eeb fig fele; „bi)rt nof fan bet bliee ligeeel, 
for bet er S5on eg 2?eben, i^r^ai jeg finber." 3}en forfte, l^an 
mobte paa 33r)gaben, oar en gammel ^jcerring, eg l}un bar 
en Snrc meb et 2aag eeer. „&i^t Xsag, ©amlemor," fagbe 
DJianben. — „®ob 3)ag igjen, ^ar," fagbe kjærringen. 



„.§Dab f)ar tu i Surbeii bin?" [a^be Slknben. „©fiilbe 
tu t>ibi't bet?" fagbe itiærvingen. „3cg flulbe [avx," fac^be 
^J^ancen; „for jeg ffube fjobc bet [ov[te jeg mobte." — „3a, 
»il bu t>ibe bet, faa fjøb!" fagbe ^jcernngen. „<§»aD tofter 
bet ba?" fagbe ?0?auben. Sa, fire ©titting maatte {}un l)Mi, 
fagbe t)un. 2)et bar itfe faa urimetig 5Prig enbba, fpnteé 
9}?anben; ^an ftf not Mi»e beb bet ba, fagbe l)an og tctteDe 
"paa Saaget; bet bar en <§unbel}t>alp, forn laa nebi Slursen. 

2)a 9}Janben tom f)jem fra 3?t)reifen, ftob ©utteu ]^aa 
Sraatfen og unbrebeg paa, t)i?ab ^an flulbe faa til £øn for bet 
fcrfte Slaret. „®r bu att ^jeni igjen, ^uSbonb?" fagbe ®ut= 
ten. Sa, l^an i^ar ba bet. „'§t)ab fjøbte bu ba?" fagbe I^au. 
„X)ct b(co laatt, bet jeg fjøbtc," fagbe 9)?anben; „jeg beb meft 
itfc, om jeg f!a( bife bet frem; men jeg tjøbte bet førfte, forn 
par at faa, og bet bar en ^unbel)t^a!p," fagbe l^an. „Det 
l^al bu rigtig It)abe Saf for," fagbe ©utten, „'§unbc Ijax jeg 
altio lift faa bel," fagbe t)an. 

2)en anben ?}iorgen gif bet iffe ligere. '3)?anben iMr ube 
i Otten igjen, og l^an Dar iffe inbe 'paa SSi^gaben, for f)an 
møbte Åljvtrringen meb .'iturDen. „®ob 3)ag, ©amlemor/' fagbe 
9}^anben. „®ob Dag igjen, gar," fagbe kjærringen. „'§bab 
I}ar bu i .turben i 2)ag?" fpurgte ?Oianben. „(3fulDe bu Dibft 
bet, faa fjob!" fagbe Sljcerringen. „^t)ab tofter bet ba?" 
fagbe ^Dtanben. 3a, bet bar fire ©fitting bet, ^un l^abbe iffe 
mere enb een $riå !^un. ^an fif f)a»e bet ta, fagbe "Man- 
ben; bet bar bel »anbt l^an fi! noget, fom car bebre H^ieb 
paa. Jgan lettebe paa Saaget; faa bar bet en .!?atunge ben 
©angen. 3)a ^an fom tit ©aarbé, ftob ®utten paa Sraaffen 
igjen og Dentebe og unbrebeé paa, l}bab ^n ftulbe faa tit 
Son for bet anbre 51aret. „(Sr bu alt ber, ^uobonb?" fagbe 
®utten. Sa, f)an bar ba bet. „^bab tjøbte bu i 2)ag ba?" 
fagbe ^an. „5Ia, bet bleb ccerre og itfe bebre," fagbe SJfan? 
ben; „men bet far, efterfom bi bar forligte om bet; jeg tjøbte 
bet førfte jeg traf, og bet »ar iffe anbet enb benne ilatungen," 



10 



fai^te t)an. „X)u fiinrc aitxuT, hafc tntffct bet bcbre," fa^tc 
(i)utten, „for .datter f)ar jeg altib lift m^l faa gcbt fem Jgunbc," 
fagbe {)an. »1)et tom jeg itfe fra \aa i(be enbba, men bet 
bibev ttcl vtnbve 2ag, naav i)an ffal i 3>eicu lelD," tccnftc 
"Slanten. 

X)en trebie "DJ^ovgen lagbc ©utten affleb, og fem 1)<in 
tom tnb fna. QSi^gaben, møbte i)an ben famme gamle fjærs 
ringen meb euroen paa 3lrmen. „®cb 5}brgen, ©amlemer," 
fagbe ©utten. „®ob 9)?orgen igjen, ©utten min/' fogbe .^jær* 
ringen. „.§»ab ^r bu i .furt>en bin?" fagbe ©utten. „©hilbe 
bu iMbft bet, faa fjøb!" fagbe kjærringen. „SSi( bu fælge 
ba?" fagbe ©utten. — 3a, bet »ilbe I)un, og fire ©titling 
ffulbe bet fofte. 2)et »ar gobt fjø6, mente ©utten, og ijan 
maatte f)at)e bet, for l}an flulbe fjø6e bet førfte fjøbenbe ()an 
traf. „^u tan bu tåge ()e(e ©tabfen, fagbe kjærringen, feaabe 
,'sturiien cg bet, font er i ben; men fe itte fiao. bet, før bu 
tommer ^jem, ^ører bu bet," fagbe ^un. 9?ei, ^an ftulbe itfe 
fe paa bet, ttar bet ligt fig bet. Wm ijan git og unbrebeé 
og unbrebeg paa, ^t>ab ber tunbe cære i euroen, og enten 
i)an cilbe etler itte, faa tunbe ^an itte berge fig for at lette 
paa Caaget og gløtte nebi. ?OReb bet famme fmat ber ub 
gjennem ©tøtten en ttben S)gle og renbte bort efter ©aben 
faa fort, at bet l^oen efter ben, — ber car itfe noget anbet 
i tungen. „Wi, bi libt og far itfe flig afftcb, jeg t)ar fjøbt 
big, jeg," fagbe ©utten. — „'3tit mig i ©polen, ftit mig 
i ©polen!" raabte 2)glen. 3a, ©utten »ar itte fen til at 
renbe efter og ^ugge Solletniben i ©polen paa ben, juft forn 
ben t»ilbe fmætte inb i et ^ul i 9D?uren, og meb bet famme 
biet» ben omftabt til en ilarl, faa gilb og faa tratter fom ben 
gilbefte $rinbs, og ^srinbå car bet og. 

„SRvL i)ax bu frelft mig," fagbe i)an; „for ben .^jærrin* 
gen, fom bu og Jgusbonben bin ^r i^anblet meb, bet er en 
Srolbfjærring, og t)un ^ar ffabt om mig til Øgle og ©ø^ 
|!enbe mine til <§unb og iUt/' fagbe ^an. Det »ar artigt, 



11 



ft)nteé ©utten. „^a ," fagbe Spvinbfeii : „nu rar ^un pacr 
Seien og trilte fafte c§ til giortS og brcebe o§ ; men forn 
ber nogen og »i(be fjøbe, \aa niaatte l)un [celge oé for fire 
©fiOing ©tt)ffet; faa 'vax bet laget, og faa meget raabbe gar 
min cgfaa. 9?u flal bu »cerc meb ^jem til ^am og faa Sen 
for bet bu f)ar giort," fagbe ^rinbfen. „Det fan btoe do= 
num§ langt bet," fagbe ®utten. „21la, iffe faa langt enbba/' 
fagbe 5prinbfen. „X)er e.r bet," fagbe f)an, og bifte paa et 
[tort S3erg borte i SSibben. 

!De lagbe i 5Beien bet bebfte be tianbt; men bet t^ar oon= 
Jig Icenger, enb bet faa ub til; for be forn iffe frem, før bet 
feb langt paa 9?at. ^rinbfen til at banfe paa. „-§oem er 
bet, f om banfer paa min X)ør og øber min SiJattero?" fagbe bet 
inbe i 33erget; ^an i:ar faa ftærf i ?Kaalet, at forben ffal». 
„^a, luf op bu, gar, bet er 'Bonnen bin, fom tommer t)jem 
igjen," fagbe 5prinbfeu. 

Sa, ^n luffebe op baabe fort og t>el. „3eg troebe meft 
bu laa paa .iga^fenå Sunb," fagbe ©amlingen; „men bu er 
iffe alene," fagbe t)an. „X)et er benne .'itarleu, fom ^ar frelft 
mig," fagbe ^vinbfen; „j[eg ^ar bebet ^am meb ^io, faa bu 
tan gioe ^am ?øn for bet." £)et flutbe ber nof blii^e 9taab 
til, mente tallin, ,,'^n faar 3 fomme inb," fagbe l}an; „3 
fan ^at)e ^o at ^oile." 3a, be gif inb og fatte fig, og Stal=: 
ten lagbe paa SSarmen et gange SSebffier og et $ar ftore ^ub= 
ber, faa bet tog til at lue og li^fe fom af flare 3)agen i f)Oer 
^rog, og ^tior be faa l)en, »ar bet gilbere enb gilbt. eligt 
^attbe ©utten albrig feet før, og flig ?Wab og Sritfe, fom 
(Samlingen fatte frem til bem, !^at*be f)an iffe fmagt l)etler; 
og gaber og Grifler og ©tøb og ^ru» i^ar af bare ©øl» og 
blanfe ®ulb altfammen. — 2)e car iffe oonbe at nøbe be 
barlene; be fpifte og be braf og le^ebe oel , og fiben f od be 
til langt ub paa ben anbre Dagen. 3Jien ®utten oar iffe 
taagen, før ©amlingen fom meb en 9)forgenffjcenf til ()am i 
en ®ulbtomling. Da f)an faa l)a»be rafpet paa fig gillerne 



12 



[inc cg macftelt [ig, tog (53amlinc|en ijain met og pifte ()am 
omtring, faa l)an funte tåge ut tet, tyan bilte t)at^e tit 2øn, 
for tet i)an ^atte frelft ©ønnen Ijam. 2)er i^av meget at 
fe og mere at tåge a\. fan tu tro. — „-6Dat t>\i bu nu I;at>e?" 
fagte bongen. „I)u fan faa t}fab tu imI; bu fer ber er nof 
at tåge af!" fagte f)an. Jøan fif ta tænfe fig cm litt cg 
tale met ^rintfen førft, fagte ©utten. 3a, bet ffulte f)an 
faa. „?Ru bax tu i?cl feet meget giitt?" fagte ^'rintfen. 

„Xct par ligt til tet," fagte ©utten, „inen fig mig, i)\}at> 
jeg ffal tåge af al tenne ^erligl)eten, tu," fagte ban; „%ax 
tin figer, jeg ftal ^aa Sot> at ijcelge." 

„Du flal ilte rage ncget af alt tet tu ()ar feet tu," 
fagte 5;^rintfen; „mcn i)an l)ax en liten Oiing paa gingcren 
fin, ten ffal tu bete cm." 3a, ^an gjorte faa, iHin bac 
cm ten lille ^Ringen, fem fat paa ?vingeren fean?. 

„X'et er tet Ijanefto jeg eier, tet," fagte iilongen, „mea 
faa er ta Scnnen min pel faa tjcer; tu faar l^ain- ten lige- 
rei. — iBet tu nu, boat ten tuer til?" fai]te l}an. ?tei, 
Det Ditfte i)an itfe. „9kar tu l)ar tenne \^aa fingeren, fan 
bu faa alt bet, bu ønffer big," fagbe bongen. Baa taftebe 
©utten for fig, cg bongen cg ^rintfen bøt ham Snffe ))aa 
9icifen og bab f)am pa§fe pel paa Øiingen. 

^an »ar iffe f ommen langt )iaa 23eien, for \)an tænfte, 
l^an fif prøDe f)pat 9iingen buete til, og faa ønffete f)an fig 
nt)e Slccber fulct cp; itfe før ^Pte t)an ønffet tet, før be 
fat paa l)am. Cg l)an par faa gilb og blanf fem en ni)s 
flaaet 3^offilling. Baa tcenfte I}an, tet ffulte pære artigt. at 
fpille gar min et 5pubg; i)an par nu iffe faa grei l)an Ije.ller 
ten %it jeg Par fjjemme, cg faa ønffete Ijan, at I}au ffutbe 
ftaa utenfor Søren t>c8 gar fin faa fillet, forn ban Par før, 
cg meb bet famme faa ftcb ^an ter. 

„©cttag gar, cg !iaf for Sitft," fagte ©utten. ^DJJen 
ba Jateren fif fe, f)an fom igjen enbta mer feel og fillet,, ent 
i)an reifte, fatte ^an- i at tute og bære fig ilbe: ,,'^ex .n 



13 



iftc Sioab meb big, max bu iffc Ijax rjent faanu\iet fiMU .'sKccber 
Vaa 5?rov>pen i al ben 3:ib, bu ^ar bcevet borte," fagbe l}an. 

„na, bær big iffe ilbe bu, gar," fagbe ®utten; „^u ffal 
iffe f!ue ganten paa giderne; nu f!a( bu i^ccre gortal§manb 
og gaa til .^ongené ®aarb og fri til Datter ban§ for mig/' 
fagbe ©utten. 

„5la fl), aa fl), bet er jo bare til ©pot og ©pe!" fagbe 
gar {)ané; men ©utten mente, bet par ramme Slbor, ^an tog 
et ^Sirfefaole og jagebe gar fin lige inb i Søren paa tonga* 
gaarbcn. Og ber fom [)an inb ftubente lige til .^ongen meb 
gra:benbe Saarcr. 

n^i^aa, naa, (}Pab er ber paafccrbe meb big, ?0?anben min?" 
fagbe bongen; „{)ar bu libt Uret, faa faar jeg fe til at ffaffe 
big 9tet," fagbe ^an. ^fJei, bet l;ai?be ^an iffe, fagbe f)an; 
men l}an (}a»be en ©øn, fom I}an I)aPbe ftor ©org af, for 
iffe funbe §an faa golf af ^am, og nu funbe Ban iffe tro 
anbet, enb at l^an Par gaaet fra bet cefle Settet, ^an ()aPbe 
^aPt og, fagbe I}an ; „for nu fulgte Ijan mig lige til Dørg l)er 
i .tongeng ©aarb meb et flort ^irfcfaivle og truebe mig til 
at begjære ."itongeng Datter tit t}am/' fagbe ?OJanben. „©laa 
big tiltaalg bu, min 5)Janb ," fagbe Spongen, „og beb t)am 
f omme inb til mig, faa faar Pi fe, l)Porlebe§ Pi fan blit-e for* 
ligte," fagbe I}an. 

©uttcn brei) inb til .ftongen, faa giClerne ftagcbe om 
()am. „gaar jeg Datter bin?" fagbe ban. ,^Det Par nu bet 
»i ffutbe taleg iH'b om," fagbe bongen; „fanffe bu iffe fan 
Dcere tjent meb ^enbe, og fanffe I)un iffe fan Pære tjent meb 
oig t)eller," fagbe f)an. Det Par 2>on bet, mente ©utten. 

Baa Par ber nplig fommel et ftort ©fib fra llDlanbet, 
og bet funbe be fe fra S-siubuet i Sfongggaarben. „Det er 
bet famme," fagbe Stongen; „er bu gob for at gjøre et ©fib 
);>aa en %me eller to, fom er '^If?age til bet, fom ligger ber 
nebe paa gjorben og ffoller faa gilbt, faa ffal bu fanffe faa 
benbe," fagbe Ijan. 



14 



„iHii- Dct iffe i\Tne?" [agtc ®utten. Saa git t)vin neb 
til ©tranben cg [åtte )ig i en Sanbl^aug, og ba ^an f)a»be 
fibbct ber (cengc nof, onflebe !^an, at ber j!ulbe ligge et «Stib 
\)aa gjorben fulbt fccrbigt mcb 5)?a[ter og 3ci( pg alt %\U 
Ui)Ox, forn r>ar 'ilJiagen tit tet, fiMii laa Der for. 9ict)'om bet 
l\ir, i'aa laa cct ber, og ba itoiigen faa, ber t»ar to Sfibc 
for et, forn ban neb )>aa Stranben og ftulbe I)atte ®reie fiaa 
belte; ber ']aa i)an (Butten [tob ube i en '^aa)^ meb en ^oft, 
ligeiom ^an ffulbe foa[te eftcr ^ylælferne og jæone Sfjolbcr, men 
ba i)an fil [e, at 5!ongen bar inbe paa Stranben, faftebe ^n 
Hoften og fircg: „9?u er ©fibet fccrbigt; faar jeg 2)atter bin 
nu?" — „X!et bar nu bet," fagbe bongen, „bu faar »et prøtoe 
et Stoffe til førft. .^an bu bi^gge et ®lot, 9)kgc til Slot- 
tet mit, paa en Simeé^ %it cUer to, faa faar bi fe," fagbe 
.•gongen. 

„3tfe iHxrre?" raabtc @uttcn og [trog affteb. 2)a ^an 
babcc tretnet omfring faa lange, at bet Icb mob ©lutten paa 
Sioen, faa onffebe f)an, ber f!ulbe ftaa et Slot ^B?agen til bet, 
forn ftoc rer for. Det bar iffe la:ngc, før bet ftob ber, fTal 
jeg tro, og tet oar iffe længe [)etler, før .tongen fom baabe 
meb 2)ronningen og $rinbfe§fen og ffulbe befe fig i bet n^c 
Slottet, ©utten ftob ber meb Hoften og foaftebe igjen l^an. 
.„^er er Slottet fir og fcerbigt; faar jeg {)enbe nu?" flreg 
©utten. 

„CDet bar nu bet," fagbe .tongen; „bu faar fomme inb, 
faa in fan tale^ t*ec om bet," fagbe f)an, for {)an jTjønte, 
at (Butten funbe mere eno mabe fig, og faa gif f)an og gran» 
bebc paa, ()borlcbeg l}an jTulbe blibe af meb f)am. Sa, Hon= 
gen gif ba foran og faa Dronningen, og faa fom 5)3rinbfe8;' 
fen nærmeft foran (Butten, ^ebft fom ^an gif, faa ønjlebe 
(Butten, l)an ffuloe bcere ben bafrefte i ^ele 33erben, og meb 
bet famme bar l)an bet. Da ^lirinbfeéfen fif fe, l)Oor oaffer 
^an bar blebcn mcb (£t, b^ttebe l}un til Dronningen, og t)un 
til Hougen igjen, og ba be £)abbe glanet fig mælte, faa funbe 



15 



ie grant fijpnne, at {jan •oax mere, enb bet t^ar ligt til, ba 
l)an lom bib i 5'i^fPfUeii fin. 'Saa lagbc be ot>er, at ^riiib= 
feSfen ffulbe fare fint, til ^un fif greiet ub, I)ttorlebeg bet !)at»be 
fig meb t)am. Oa, $rinbfegfen gjorbe fig nu faa læfter cg 
faa bliD forn en ©mørccpe og tiftebe og fmiftebe fcr ©utten ; 
'ifun funbe ba if!e seere "i/am foruben l)perfen 2)ag etler ^at. 
2)a bet leb ub paa ben forftc ,1tttelbcn ba, faa fagbc l)un : 
,,,©iben t>i ffal l)a»e I)»eranbre bu og jeg, faa I)ar bu t»el itle 
itoget at bølge for mig, og bu bølger t>el iffe for mig, i)\>ot: 
Iebe§ bu I}ar gjort afle bi§fe gilbe ©reierne l)eQer." 

ff5(a, ia," fagbe ©utten; „bet ffal bu not faa oibe fiben; 
lab oé blii^e ^DJJanb og ^one, bet gjcrlber iffe før," fagbe I)an. 
Den anbre tiuHben laat iffe ^rinbfcgfen rigtig cd. ^un 
funbe nof ffjønne bet, fagbe f)un, at l^an iffe br^bbe fig ftort 
om iljcerreften fin, naar ^n iffe oilbe fige I}enbe bet t)un bab 
om ; og naar f)an iffe oilbe føie l^enbe i faabant et libet ©ran, 
faa fif bet lieder bcere meb bele !^j;cerefteffaben ba. S^iu bleb 
©utten rent iloe oeb, og for at bet Pulbe blioe oel igjen, faa 
fagbe ^n l^enbe altfammen. ^un bar iffe fen til at bccre 
bet frem til bongen og Dronningen; faa lagbe be o»er, l^bor= 
lebe§ f)un ffulbe faa ^Ringen fra ©utten, og fiben mente be, 
bet ffulbe iffe bære farligt at blibe fbit l^am. 

Om .^Delben fom 5prinbfe§fen meb Dbalebraaber og fagbe, 
l^un Dilbe ffjcenfe ^jæreften fin en SIffebrif, for ^un fpnteg 
iffe ^an l^olbt nof af f)enbe, fagbe ^un. Sa, l^an tcenfte 
iffe paa noget ©alt, l)an, og faa braf fjan ub Driffen, og meb 
bet famme fob f)an faa ^aarbt, at be gjerne funbe reoet neb 
<§ufet ooer ^^obebet paa ^am. Baa tog 5prinbfe§fen 9?ingen 
af gingeren f)ané, fatte ben );)aa fin og ønffebe, at ©utten 
ffulbe ligge paa Dl^ngen ubc paa ©aben faa fiQet og fante= 
fæl fom ^an oar, ba ^an fom bib, og i ©teben l)ang bilbe 
]^un ^abe ben bafrefte «Prinbg i SSerben. Det bar faa meb 
bet famme bet. Da bet leb, oaagnebe ©utten ube paa Di}n= 
gen; førft troebe f)an bare, bet bar en Drøm, men ta ^an 



16 



fjonete, at ^Kingcn iniv brnte, ftjønte f)an, (}iMnlcbc?^ tet i>ar 
jiaact til, L\ci !>a blei^ i)an faa rent fovtuvet, at ()an fatte i 
'^eicn pci i>ilfe fpringe li^e paa Søen cg bvufnc fig. 

■DJfeD tet famme møtte ^an Slatten, fem .ipuébcnten ()ane 
()at)te fjøbt til !)am. „^'§i>or ffal tu ^en?" fagte Salten. 
fX^n^^ Bøin og trufne mig," fagte ©utten. 

„iBørt iffe tet," fagte .datten. „Du fTal ncf faa iRin= 
gen igien," fagte ben. 

„3a, ffal jeg tet, faa — — ," fagte (Ihttten. 

.datten i Seien. fRet forn tet i^ar, faa niccte ten en 
^Ttotte. „g?u ta'r jeg tig!" fagte .tatten. 

„^?(a, l^crb iffe tet," fagte Dietten, ,,\aa ffal tu not faa 
Ulfingcn igjen." 

„3a, ffal jeg tet, faa — — ," fagte .tatten. 

2)a te ()acte fcavct fig paa Slcng^Jgaarten, Ub [dlotkn 
omfring cg ncfete cg lurete, ter, 5printfesfen cg 5printfen laa ; 
titfitft faa fantt ^un et titet -gul, fem I)un fmuttete int 
igjenncm. Baa iførte fnin te fnaffete eutta, cg l^un tunbe 
ffjønne, at 'i)>rintfen lunete Diingen "paa ^-ingeren fin; fcr 
^rintfegfcn fagte: „tu pa-^fcv ^el JRingen, min 2?en," fagte 
^un. „^Uil}! — ter femmer eel ingen l}erinb gjenuem 53Jure 
cg 5?ægge efter ten 5Kingen!" fagte 5pvintfeu; ,»men trer tu 
iffe ten er fiffer paa 'fingeren, faa fan jeg tåge ten i ^Imu 
ten," fagte (}an. 

Om en Stunt t^entte ()an fig ■paa i)h)ggen eg ffulte til 
at fciH^; met tet famme t*ilte 9iingen fare i .^alfen paa l)am, 
og faa fjeftetc I)an, faa ten fprat ub eg tridete bortefter ®u{= 
i^et. æipg — teg 9tctten cg fmat ut met ten til .tatten, 
fem fae cg lurete fet 9tottet}ulIet. 

røen imen§ t)at*te .tcngen faaef lag i ®utten eg fat 
(uim int i et ftert Jaarn eg temt barn til at aflii>eg, fcrti 
ban baete tveeet 5pct eg Spe met barn eg l)an§ 3)atter, 
fagbe t)an, eg ter ffulce ban fitte til ten Dagen f)an ffulte 
rettet. ?}?en3 .tatten beitt paa at tn^be omfring cg putoe 



17 



Vnn^e at luf!c \u}, int i 2aanu't til ®uttcn met Salingen, forn 
tMT cn ©rn oci fliHi .'Slløernc nei> i ben , cg veifte ut omn- 
Spcn met ben ; vet [om bet 'oax, fem ber en galf og faftebe 
jig )>aa £)rnen, \aa ben flap datten paa ©øen; men ba 5tat* 
ten fjenbte bet 9?aabe, Heo ben \aa rceb, at ben flap 9iingen 
og ft^pmmeDe til Santc. 3)en ^at^be iffe raftet SSanbet af jig og 
vn)ntet fig, for ben mobte .^unten, f om Jpuebonben i^apbe fjobt 
til ©utten. 

„W\, f)fortan ffal bet bære i 9?ei nu ba?" fagbe ,^at= 
ten og grceb og bar fig ilbe; ,,nu er ^Ringen borte, og @ntten 
iMl be tåge 2ir»et af," fagbe !^un. 

„3eg beb iffe jeg" fagbe ^unben; „men bet t^eb jeg, 
at bet riller og fliber i Snbmaben paa mig, faa bet funbe iffe 
t^ære r>ærre, om ben jlfulbe i^rænge fig," fagbe ben. 

(/Du ffal fe, bu ^ar forætt big paa fpift Wai," fagte 
itatten. 

»3eg ceber altrig mere enb jeg orfer," fagte -l^unben, 
„og nu bar jeg iffe cett anbet enb en bøb ^if^, fom laa ube 
i fjæren og fleb," fagbe ben. 

„;Ranffe giffen f)aobe focelget 9fingen?" fagbe .tatten, 
„og nu bolber bu tel paa at fætte til bu cgfaa, forti bu iffe 
fan bøie ©ulb," fagbe ^un. 

„.tan f)ænbc bet/' fagbe ^unben; „faa bar bet ligefaa 
gobt at tagc Stoet førft fom fibft; fanffe ©utten funbe fomme 
fra bet ba," fagbe ben. 

„5Ia, »ørb iffe bet," fagbe Stetten, — f)un tar cgfaa 
meb — „ber flal iffe [tort Slab til, før jeg femmer inb, og 
er Slingen ber faafanbt, flat jeg nof fnufe ben op/' fagbe 
f)uu. 3a, Slotten fmat inb i ^unben, og bet tar iffe (ænge, 
for biin fem ub igjen met Oiingen. Baa lagbe datten offteb 
til 3:aarnet og fraffebc fig opooer, til ben fanbt et J^ul, fom 
f)un funbe faa kabben inb igjennem, og gat faa ©utten 9iin= 
gen igjen. 

Jgan f)atbe iffe faaet ben paa gtngeren, før ^an ønffebe, 
9i. 5soIfeeticiiti)r. II. 2 



18 



at Xaarnet ftulDe reoiie, og mec tet faintnc ftoD (mn mitt 
i 2)øren og ffjcelttc .'itongen og Dronningen og Siongétatteren 
ub for noget @fart)epaf. .tongen t>av iffe fen til at xaabc 
fammen .trig»magten fin og fagbe til l^em, De f!u(ce tring* 
rente Xaarnet og tåge ®utten, cet føitteDe, enten t^e fit l)am 
bøD etler le»enbe. '^hn ®utten onftebe bare, at l}ele Solbater- 
magten jtulbe fibbe til op unber Slrmene i ben ftore ^31øbmt>^ 
ren inbe i gjelbet, faa I)at>be be Slao not meb at fomme op 
igjen, be forn iffe bleo ber. Baa tog ^an paa, ber ^an enbte, 
meb bongen og golfene ^an§, og ba ^an ^abbe faaet 3)?un? 
ben fin til at ffjænbe og fige alt bet I)an bibfte og bilbe, faa 
ønftebe l^an, be maatte ftbbe atle fine Sepebage i 3^aarnet, ber 
be ^Pbe fat ^am. 3)a be pel car fibbenbe ber, tog t)a\\ 
Sanbet og 5Kiget efter bongen ; faa Mep Jpunben til $rinbo 
og .tatten til ^rinbfeéfe igjen; l)enbe tog l)an og giftebe fig 
meb, og faa braf be ^rt)Clup og turebe baabc bel og la:nge. 



64. .ftiæmnfjcn inob <Bttømm(n, 

!©er par engang en 53?anb, forn l)apbc en .'^Ijccrring, eg buu 
par faa tPær og Prang, at bet iffe par gobt at Pære i ^ag 
meb l)enDe; ?0?anben, i)an ftapbe nu flet ingen Ubfomme meb 
^enbe; bet (>an pilbe, bilbe bun altic toæit imob. «Saa par 
bet en Sønbag om Sommeren, at ^^JauDin og iionen gif ub 
og ffulbe fe, l^porlebes Slgeren ftob. 

X)a be lom til en Siger paa ben anben Sibe af Sloen, 
fagbe '33knben: 

»3a, nu er ben ftjær; i '33iorgen faar bi til ai ftjavc." 
„3a, i 'iØcDrgen fan oi tåge paa at flippe ben," fagbe 
.tjærringen. 



19 



„§t>ab for luvnct, ffal t<\ flippe? f!al pi iffe faa !l'op 
lil at fticeve f)e(Ier nu?" fagte '-BJauben. 

??ei, flippe ben ffulDc be, mente iljæningen. 

„T)et ev alDvig iHTrve enb libet at t^ice," fagbe 9}?anben, 
„men bu niaa ihI Pære gaact fra bet lu^ole Settet, bu f)ar 
tiai^t, pg nu. .§ar bu feet, at nogen Imv flippet 9lgeren, bu?" 
fagbe I)an. 

„lMDet Peb jeg, og libet Pil jeg i>iDe," fagbe .^|ærvin= 
gen, „men Det in'!: jeg pift, at SIgeren ff al flippe§, og iffe 
l^iæree," fagbe t)un. Det Par iffe at roe cm bet, flippeå 
jtulbe ben, 

(Saa gif be bortomn- og fjeifete og trættebe, til te forn 
paa ^roen oPer ©loen lige iu'b en bp6 .§ø(. — „X)e fige for et 
.gammelt Crb," fagbe ?0?anben, „at gob 9tebj?ab gjør gobt Sir.- 
beiDe;" men bet tror jeg nof f!al blioe artig ©fur, forn flippet 
met Saucfar," fagce ban. „'3fal oi flet iffe faa Sop at ffja-re 
Slgeren nu ta?" fagbe l)an. 

iMd, nei, flippe, flippe, flippe!" raabte .Vtjcerringen, [}op= 
pebe op og flippebe meb fingrene efter 9?a:fen paa "D^ianben. 
3 Slrrig^eten agtete [)uu fig iffe, fnubleee ooer en Stofeuce 
paa 33roen og plumpete ut i GUhmi. 

„®ammel "Sanc er ihmvp at pente," tæntte '3??anten, „nu'n 
bet ffulte pcere artigt, om jeg iffe fif 9{et engang, jeg og." 

<§an lagte ub i .^olcn, og fif S^ag i -Ipaartoppcn paa f)enbe, 
faapibt f)un fif .^opebet omn- :J?anbet. „Sfal pi faa ftjære 
31geren?" fagbe Ijaw. 

„Klippe, flippe, flippe!" ftreg .^'jccrringen. 

„3a, jeg ffal lære big at flippe, jeg," tccnfte 53?anben 
og buffebe f)enbe unber; men bet f}jalp iffe; be ffulbe flippe, 
fagbe I;un, ba ijan tog l)enbe op igjen. „3eg fan iffe tro 
anbet, enb at kjærringen er galen," fagbe 9J?anben peb fig 
felo, „mangcn er galen cg peb bet iffe, mangen l^ar 95et og 
naar bet iffe; men jeg faar nu prøpe engang til alligepel," 
fagbe han. Wm l;an ()abbe iffe før faaet ^enbe unbcr, før 

2* 



<^9r 



20 



hun fatte J5aan^en cp oi>cv S.Hintci Oji til at tlirpc mec giiu 
fliene forn meC' en Bax,. Da bier> Wlanten ftorftnC'! og Dutfe^e 
ifenti KiaDe cd cg Iccnge; men ret f om tet rar, faltt .§aan* 
len nei unier 9?anbet, og Mjceningen bier faa tung mer St, 
at I}an maatte flippe Sjaget. 

„55il lu trage mig nei i ^elen tit lig cgfaa nu , faa 
tan lu ligge ler, lit Stavn!" fagte 93canten. Dg faa blef 
.kjærringen. 

9Ken la tet let om litt, fi)utee [)an, tet i^ar ilte, at 
i)un jTulie ligge ler cg itfe femme i friften 3crl, cg faa gif 
l)an nei lange mel "iiam cg lette cg fctncle efter t)enie; men 
alt Hl i)an lette, cg alt bet l)an fcfnebe, faa fantt i)cin benie 
iffe. J^an fit mel fig ©aarléfclfet cg anire golt fra ®ran- 
belaget, og be gat fig til at graue cg fotne nebefter hele 3(aen 
alle i <§cb; men alt tet le lette, faa fanit be ingen Jljccrring. 

iMii ," fagte "}?ianten, „lct fan ncf iffe nt.}tte bette. 
Denne .^iærringcn car nu en ,H]a:vving for fig fele, l)un," 
fagbe ^an; ^menr^ bun lecete, car f)un faa rent paatcare, cg 
^un fan cel iffe cære anierleteé nu f)eUer," fagte (}an; „bi 
faar til at lebe opefter cg prcce orjenfcr gcøfen; fanffe ^un 
f)ar flaabet fig cpeftev." 

3la ja, be gif opefter cg lette cg fcfnete cr^enfor ??céfen; 
ber laa .'Stjccrringen, tet car rigtigt ncf; bet car .**ljccrringen 
mot Strcmmen tet. , 

65. ^cn fi)»cnte ^yar i .^ufct. 

^er car engang en ?!Jl:ant, fem car ute at færtee; faa tom 
(}an langt cm længe til en ftor cg caffer ®aart; bet rar 
en ^erregaart faa gili, at ben gjerne lunbe f)a»e f^ret et 
liiet Slet. „.§er ffal bet blice gcbt at faa f)t>ile ub," fagbe 



i)an r>eb fig feir», Da ^an forn iiiDtnfor <13rinDen. %<xt tieo 
[tofc en c^ammel Wlan^ti meb Q.xaat .Jpaav og Sficcg og ^uggebe 
33eb. „®ob Stoetb, gar," [agbe ?færbe»manben, Jan jeg faa 
(aaiU .§ug i 9?at?" — „3eg er itfe ^ar i ^u[et/' [agbe ®am- 
lingen; „gaa inb i Sljøffenet og [naf tit gar min!" gcerbcS- 
manben gif inb i Stjøffenet; ber traf ban en '53?anb, forn t^ar 
enbnu cetbre, og ban laa \iaa Slnæ foran Sfcrftenen og blæfte 
paa Ssarmen. „®ob .ftt?elb, gar, faar jeg taant JpuS i 9?at?" 
fagbe gærbeSmanben. „3eg er if!e gar i Jgufet," fagbe ben 
©arnle; „inen gaa inb og fnaf tit gar min; f)an fibbcr neb 
Sorbet i Stuen." Saa git gcerbeSmanben inb i ©tuen og 
fnatfebe tit ben, fom fab peb ^"Borbet; l)an r^ar enbba meget 
cetbre enb begge be anore to, og l)an fab og ^affebe S^ccnber, 
rhftebe og ffatt» og Icefte i en [tor 33og, nceften fom et tibet 
33arn. r,®ob iltjetb, gar, »it 3 taane mig ^u8 i 9kt?" 
fagbe 9}?anben. „3eg er itfe gar i .§ufet; men fnaf tit gar 
min, ^an fom fibber i 33ænten," fagbe 5)?anben, fom fab oeb 
^orbet og ^affebe S^cenber og rr)ftebe og ffatt». <Saa gif gær* 
beSmanben tit ben, fom fab i 33a:nfen, og ban botbt )>aa cg 
ffutbe faa fig en ^\bc 3;obat; men l)an t^ar faa fammenfrobcn 
og rt^ftebe faatebeS ipaa .^ænberne, at ban naften iffe funbe 
t)otoe paa $iben. „®ob ^t>etb, gar," fagbe gærbegmanben 
igjen. „^an jeg faa taant ^us i 9?at?" — „3eg er itfe gar 
i <^ufet," ft»arebe ben gamte, fammenfrobne .H\itlen; »men fnaf 
tit gar min, fom tigger i ©engen." gcerbeémanben gif tit 
Sengen, og ber taa en gammet, gammet ^at , fom bet iffe 
imr noget anbet Set>enbe at fe paa enb et $ar ftore £)ine. 
„&ct .^oetb, gar, fan jeg faa taant -§ug i SSlat," fagbe gcer= 
bcgmanben. „3eg er iffe gar i ^ufet; men fnaf tit gar 
min, fom tigger i SSuggen," fagbe .'(låtten meb be ftore ©i' 
nene. Sa, gærbe§manben gif tit 9?uggcn; ber taa en cetb= 
gammet *^al, faa fammenfrøben, at ban iffe bar ftørre enb et 
Spæobavn, og ban funbe iffe jfjonne, at ber t^ar Sit», paa an= 
bet, enb at bet taat i .gatfen paa bam ibtanbt. f/®ob ,tt>elb. 



22 



5av, fan jccj faa laaiu -^uo i ??ai," icijicc ^})Jautcu. X;et 
rareDc længe, fov l)an fit '£i>av, cii cncca luiuicv fm- >ta[Icii 
bier» fævtic; mec tet; (}an fagbe ()vin fotn cc anorc, at l}art 
Mr itfe gar i <!Qufet; „nuMi )naf til )5v"ir min, i)m f)cen3er i 
.§crnct paa iscccic^cn." ?5cErte5manbeu glante op ot»er 9Sccg= 
gene, og til|tfft fif t)an Cie paa Jpornet ogfaa; men ta I)an 
l"aa efter ()am, fom (;ang i tet, rar ()an iffe anterlete» at fe 
ent et ?5^il , i^^ ()aote \?ignelfe ar et OJfenuefteanfigt. 3)a 
bleo [)an faa fælen, at ban ffreg l)oit: .,(^00 .NloelD , "i^axl 
"oii 3 laane mig Jjuc- i 5?at'?" Xa't peb oppe i .§ornet fom 
en lioen 2a(gtit, og oet inrr itfe mere ent fom faa , at (}an 
funte fijønnc, tet [futte occre cet famme fom: „3ci, '-J?arnet 
mit!" Dg nu fom ter ino et ^ort, fom r\rv c.xftet meo te 
fcfteligfte Stetter og met £)( og meo ^BrccuteiMu, og ta I)an 
f)aPte fpift 03 truffet, fom ter int en got Seng mcc iluMu 
falosfefoer, og 5^-ertec^manten oar notfaa glat, fovoi i}an langt 
om (ænge ftatte truffet ten vette gar i -pufet. 



fifi. Ztz bitroner. 

.Ser oar engang tre Q3roDre, fom t)ai^ce miftet gorcclcrene fine, 
og ta ter iffe i?ar noget efter tem, fom te funte i)aV'i at (eoe 
af, maatte te ut i Serten at frifte 2i}ffen. X)e to cclofte rus 
fteoe fig ut faa gott te funoe, men ten pngfte, f)am faltte be 
2^t)rif)an§, forti ()an altit fat i ©forftenen og boftt Skrift):; 
fen; (;am iMtoe te iffe f)at»e met. X)e rcifte uo i ®raali)fin= 
gen om 'JDtorgcnen; men bt^orfete» te git etler iffe gif, faa 
tar Si)vi(;ans! ligefaa titlig i ,\longk<gaarten fom te antre. 
3)a te fiare tomne tic, bao te om 'Jjenefte. .Slongen fagte, 
^an itfe ()apte noget at late tem gjove , men fiten be »are 
faa nøbige, fif (}an oel flaffe tem noget, ter funte altio pcere 



23 



iioget at gjeirc i faaban cu [tor ©aarb; be funbe flaa Spiger 
i i^æggcit, og max be f)aDbe gjort fra [tg bet, funbe be tåge 
bein ub igjen. 3)a be care [cerbige meb bet, [fulbe be bære 
■Ceb og 3Sanb til Sotten i Sljøttenet. S^ril^ang bar ben [lin? 
fe[te til at \laa Spiger i SSæggen og til at tåge bern ub igjen, 
og ben [linfe[te i^ar i^an tit ut bære 2>eb og SSanb og[aa. 
Derfor biet» 53røbrene at»inb[i)ge paa Ijam og [agbe bet, at 
l)an ftat>be [agt [ig gob for at [fa[[e bongen ben i)afre[te $rinb= 
[eé[e, [om fanbteg i tolD .tongeriger, for Stongen ^aPbe miftet 
Xljærringen [in og t>ar blet>en Snfemanb. 3)a .tongen [if f)øre 
bet, [agbe ^an til Si)rif)ané , at i)an [fulbe gjøre bet, [om 
()an l)at)be [agt, etlerg [fulbe be Icegge l^am '^aa ^\io,Qe\tahbm 
1'ii, [taa .gopebet af l^am. 

2m-if)an§ [carebe, at ()an h^erfen l^apbe [agt bet eller 
tccnft bet; men [iben .tongen »ar \aa [treng, [i! l}an bel prøbe. 
Baa [if l}an en 5'?i[te[fræppe paa Staffen og gif af ©aarbe. 
Wm ))Kin bar itfe fommen langt paa ©foben, før ^n bleb 
[niten og bilbe [mage paa ')ili\kn, be ^abbe gibet -^am meb fra 
itongggaarben. 2)a ^an bel f)abbe [at [ig i SRo og SJZag 
unber en ©ran beb ©iben a[ 25eien, fom ber l^infenbe en 
gammel .'^jærring og [purgte, l^bab f)an ^bbe i ©trceppen [in. 
„,^jøb og glceff," [agbe ©utten, „er bu [ulten, \aa fom og 
faa big et ©tt)ffe meb, ©amlemor!" 3a, l^un taffebe og [pi[te 
og [agbe, ^un [fulbe nof gjøre ^am et '3Jforg[ti;)fte igjen, og \aa 
^infebe l)un bort igjennem ©foben. Da %t)x\i)an^ bar gob 
og mæt, fa[tebe ^an ©frccppen paa 9?affen og lagbe affteb 
igjen; men l)an bar iffe fommen langt, før ^an fanbt en ^ibe. 
Den [9nte§ (}an funbe bære artig at I)Obe og blæ[e i paa 
3Seien, og bet barebe iffe længe, [ør ^an [if Si^b i ben, [fal 
tro. ^len ba mblorebe bet [rem meb ©maatrolb, og be [purgte 
i ?}?unben paa ^beranbre: ,/^bab l)ar min -gerre at befale, 
^bab l)ar min <§erre at befale c" 

Spril^anå [agbe, at l)an bib[te iffe noget om, at )^an bar 
nogen ^erre ober bem, men [fulbe I}an be[ale, \aa bilbe f)an. 



24 



at ce ffulte ffaffe (mm ten i\ifvcftc '^-^rintfecife, fem fauctoc i 
tob .Ston^eriger. 3a , bet oar ingen 3ag, mente Smaatrol^ 
Dene; be ribfte gcbt, lf)ticr f)un i>ar, cg Qseien funbc be t>ifc 
^am, faa f)an func^e gaa bovt cg tvige ()en^^e [elc, fcv be fiapbc 
ingen ?3iagt til at vore t)enbe. Se iMfte ^am 3Seien, cg faa 
fem ^an frem baabe goDt og bet; cer mx itfe nogen, font 
lagbe to Stiffer i «SlorS for l)am engang. X)et 'oax et S^vctb^ 
flot, og ber fab ber tre teilige ^'rinbfecfcr; men t'a 2t)rif>ané 
fem inb. ble» be faa rent tuflcce, at be renbte cmfring t)t>er- 
anbre forn forffrccmte Samungev, og ret forn bet ijar, biet» be til 
tre (Sitroner, forn icia i 3Sincnet. Jin-ibans bfec faa iloe oeb 
cg faa vent nll)ffelig otter bette, at (mn itfc i^itftc fin arme 
9taab. '33?en ba (}an f)at>be tccnft fig litt cm, tog (}an og 
ftaf Gitronerne i Commen; ()an troebe, be funbe ijærc goije at 
^aoe, om ^an ffulbe b(itie tovft paa Oteifen, for ()an ()acbe hørt, 
at Sitroner fiulDe oære fnre. 

5)a i)(in forn et otpffe paa ^scicn, bler> ^an faa bet: og 
tørft; SSanb t>ar ber ingenfteb» at finbe, og ban i>ibfte iffe, 
i)t>ai i)an ffulbe faa at Iccffe fig paa. Baa forn ()an ti( at 
■^uffe ■p^ia (Sitroncrne og tog op en af tom cg beb -Jjut paa. 
?0?en inbi ben fab '^rinbfcgfen ti( op nnber SIrmenc og ffreg: 
„95anb, i^int!" ■6in3 bun iffe fif SSanb, maatte ^un bø, 
fagbe (}un. ^a, ©uttcn tob i 3iing cg lebte efter 9?anb, fem 
^an t^ar-rent fra fig; mon ivino oar ber iffe, cg 2?ano fanbt 
f)an iffe, og ret forn bet Par, faa r*ar ^un bob. 

Xa ban ()at*be gaaet et Stt)ffe tii, bleo ban cnooa be 
bere og enbba mere torft, og ba (}an itfe fanot noget, ^n 
funbe Iceffe fig meb, tog ()an ben anben (Sitron og beb Jgut 
paa ben. 3nbeni ben fat» ber ogfaa en 5prinbfe§fe til op un* 
ber 3(rmene, og ()un bar enbba beiligere enb ben førfte. ^un 
ffreg paa SSanb og -fagbe, at fif bun iffe S^anb, bøbe bun paa 
Jimen. Xt)ri^ang for omfring og tebte i\ut>c unber Sten og 
^5}iofe, men 33anb fanot ban itfe, cg faa cobc ten '^.'rinofc^ien 
ogfaa. 



25 



31pvi^ané fpnteg bet bleo l^cen•e og ticevre, og bet bWv> 
bet ogfaa, for jo tænger !)an forn, bes ^ebere ble» bet. 'i)J?at= 
ten i\u iaa tør og af)'»eben, at ber ifte fanbte» en 9.^anb= 
braabe, og bet t>ar ifte langt fra, ^an nceften bar ^atobøD af 
■iEørft. '§an f»iebe fig længe for at bibe Jpul )>aa ben 6is 
tronen , i)an ^at>be igjen , men titfibft bar ber ingen anben 
9taab. X)a ^an (}abbe bibt ^ul, fab ber en ^srintifeåfe 
inbi ben ogfaa; ^un bar ben beiligfte i tofø !Stongeriger, og 
t;un )freg, at fif l)un ifte 58anb, faa bøbe ^un i?aa Ximen. 
2i)rit)ang løb og flutbe ^ente 5?anb, og benne ®ang mobte 
^an ilongeng Moder; l^an oifte ^m 3?eien til 5)tøflebammen. 
T)a i)an forn tit Dammen meb t}enbe og fif gildet ^enbe Sanb, 
forn ^un t)ett ub af Sitronen og i^ar rent nøgen. S^ri^ans 
maatte tabe ^enbe faa bet flagget, ^cin ^at>be, og fafte om 
fig, og faa gjemte ^un fig i et S^rcc, mebeng l)an gif op til 
.tongSgaarben og ffulbe ffaffe [)enbe Sllæber og fortcctle ,H\mi* 
gen, at I)an bat^r^e faaet f)enbe, og {)Porlebeg bet intr gaaet 
til altfammen. 

Mebeng bette ftob )>aa , tom .STotfen neb til 'DJJølIebam* 
men og flulbe Vnte SSanb. Da ()un fif fe bet beilige 2(n= 
figtet, forn fpeilebe fig i Dammen, troebe l)un bet t^ar fit 
eget, og blcb faa glab, at t)un tog paa at futte og banfe, 
forbi l)un t>ar bletjen faa baffer. 

„®ib tVanben bære 9?anb, naar bu er faa baffer!" fagbe 
^un og faftebe '-Banbbotterne. "^}?cn om liot fif t)nn fe, at 
3(nfigtet i Dammen børte tit $rinbfef^fell , fom fab i 2rceet. 
Da bleo ^un faa l)arm, at l)un reb ()enbe neb af 3^ræet og 
faftebe t)enbe ub i Dammen. 9Jfen felt» faftebe :^un .^>len 
til 3:t)ri^anå omfring fig og frøb op i 3:rceet. Xa .tongen 
fom, og fif fe ben ftpgge ffarte Xtoffetøfen, ble» ^an haati røb 
og b(eg, men ba i/an f)ørte, at be fagbe, bun bar ben 
beitigfte i tob .ffongeriger, faa ft)nte§ ^an, at l)an iffe funbe 
anoet enb tro, at ber t>ar noget i bet, og Swnb ft)nteS i)an 
ogfaa bet far paa Xpril^an^, fom f)abDe ^abt faa meget at 



36 



iVia igjenncm, ^cx i)an fif bente. .Jgun bliocv i^cl fanjle becve 
met 2iten, tænfte Ijm ogfaa, max (mn b(ir>cr pt>ntet cg faar 
gilDc .ttocr )i>aa, cg [aa tog Ban ^enbe met fig bjem. 3)er 
biet» [entt 33ub eftev §pari)tmageve cg Si)p'.ger, og f)un bteti 
V^t)ntet og flæbt [om en ^printfevjfe, men alt tet te taffebe cg 
plantete ^enbe, \aa biet» i)un foart og [tr>g adigei^el. £)m en 
•Stunt ffutce Unberfoffen gaa ti( Xiammen efter 3?anD, cg iaa 
fif f)un en ftor ©ofofij! i 9?otten fin. ^un bar ben cp cg 
oifte bongen ben, og f)an fpnteé ben t^ar gjæo cg gi(b; men 
ben ftpgge g^vinbfegfen [agbe, bet oar noget 2;rclbffab cg at 
be f!u(be brænbe ben cp, for l^un fljonte ftrar, l^i^at bet imv. 
3a, giffen b(et> brænbt, og ben anben '3)? org en fanbt be en 
£ø(cflump i SIfEen. 2)et forn Slcffcn op og fortalte lit .Hcn= 
gen, cg ^an fpnteg bet par unberllgt; men ^prinbfesfen fagte, 
bet car bare Srclbffab og bab bem grace bet neb i 9)iøg= 
bpngen. bongen »i(be nøbig, men ^un Icb bam bterfen ^at»e 
9tc etler ^reb, cg faa fagbe ^an tilfibft, be fit gjøre bet. 
50?en ben anbre 2)agen ftcb ber en ftor beilig Cinb, ber be 
^aobe graoet Søloflumpen neb, og ben ?inben ):)a'ote ^latc, 
cg be gifntfcbe forn Sølo. 2)a be fortalte 5tcngen bet, fpn= 
te? ^an, at bet Par unberllgt; men ^rintfeefen fagte, at tet 
ilte oar anbet enb SrclbfTab, cg Sinben ffulte be I)ugge neb 
ftrar. flengen trilte bet nøbig, men ^rinbfe*fen plagebe ham 
faalænge, at tilfibft maatte ^an foie l^enbe i bet ogfaa. 5)a 
Senterne ffulte ub cg tåge gtifcrne af Sinben til at brcenbe 
r>aa Sfcrftenen, car bet bare ©øle. ,,X)et er ilte cccrb at fige 
noget om bet til .utengen eller $rinbfe§fen igjen," fagte en 
af tem, „for faa fTal fei bisfe cgfaa bra:nbec> og fmelteg. 3)et 
er betre 'oi gjemmer bem i Dragfiftffuffcrne ocre. 3)et tan 
i>CEre gcbt at ^ape, naar ber engang femmer et 9}iennefte, cg 
oi ftal gifte cé." -Sa, bet blccc be enige cm; men ba be 
bacDc baaret paa bet en Stunt , biet» tet faa fcrffrætteligt 
tungt. Sa be ffulbe fe efter, t)cab bette tunbe femme af, car 
gliferne blepne omgjorte til et ^arn, og bet t^arebe itfe lange, 



27 



fov bet imr ben bciligftc 5|>rinbfeofc , nogcn funbe fe. 3en= 
terne funbe nof ftjiønne, at bctte itfe gif rijtiiit ti(; be [faffebe 
()enDe .'illæbev dcj flci bort eg fif fat paa ©ntten, foin ffutbe 
()ente ben beitigfte ^prinbfeåfe i tolb tongeriger, og fagbe bet 
til [}am. Og ba 2;t)rU)ang forn, fortalte ()un (jam, ^»or(ebe§ 
alt t»ar tilgaaet, at itoffen (}ai.'>be ve»et Ijenbe neb i Sammen, 
cg at t)un ()ai.^be oceret baabe ©od^ftffen og ©øloftumpen og 
Sinben og gliferne, og at ^uu i)ar ben 9f{ette. 2)et inar iffe 
faa greit at faa fat paa bongen, for ben ftt)gge fcarte toffen 
()ang o»er §am baabe fent og tiblig — ; men tilfibft fanbt be 
paa at fige, bev t>ar fommen .'ftriggtnib fra ©ranbefongen, faa 
fif be ^am iib, og ba l)an fif fo ben beitige ^rinbfeåfen, ble» i)an 
faa inbtaget i l)enDe, at ban ftrar Piibe britfe 5?rt)l(up, og ba 
()an fif I)øre, I)Oor ilbe ben fti^gge fpavte koffen '^aobe foret 
meb '^enbe, faa fagbe ^an, at l)enbe ffulbe be tåge og trifle i 
en Spigertønbe. Baa turebe be 33n;iC(up, faa bet ()ortco og 
fpurgteg o»er toll'» .Sl'ongeriger. 



67. ^iærcflen i SfoiJcn. 

^er t>ar engang en 9}?anb, forn ()at»be en Datter; l^un Par 
faa t>affer, at ^un par nat>nfpurgt o»er mange ^'ongeriger, og, 
?5riere forn ber tit ^enbe faamange forn 33(cEffer i Søt>fa(b. ®n 
af bern gjorbe fig tit af bet, at l)an t»ar rigere enb atle an* 
bre; ttaffer og gitb Dar i)an og; faa ffiiloe ()an faa ()enbc, 
og fiben forn f)an tibt og ofte paa ^eføg, 

2)a bet leb om liot, faa pitbe I}an, at §un ffulbe fomme 
til ()am og fe, [}Oorlcbeo ()an ^apbe bet; ^an funbe iffe (;ente 
f>enbe og følge f)cnbe, men ten -Dagen f)un jtulbe fomme,. 



2S 



]t\ike [}an [tro Srtor cftcr i^eien licje ()iein i A^uébøveii til lu^; 
men ^t>or(eDec t-et oar etler itfe iwx, ia^i [tvoeDe (vin (v.rtcrne 
en Xia*j for ticiliii. 

•6un 9tf baace (anv^t o^i txnge, ijiennem Sfot» oc| i)}tart, 
03 tilfitft font f)un til et [tort gilot !-§nå, [ont laa paa en 
grøn 3Jol£) mict i Sfopen; men f)an t»ar iffe l)iemme, 03 iffe 
fantt l)un %o{t i •§u[et feller. ^^ør[t fom ^un inD i .Stjøffe; 
net; ber par in.qen anfen ent» en uuDerlig y^ncil , [om ^ng 
i et ©nr nnoer Xaget. -Bua gil bun ino i Stnen, og Der 
i\n- tet \aci [tab[eligt, at bet bar rent ntroligt. (.yrter[om bnn 
git, ^aa raabte 'Jnglen til (jenbe: 

,,.3fiøn 3omfrn, bær bri[tig, men ocer iffe altfor bri[tigl" 
■I)a ^nn fom ino i .'kammeret, raabte ben bet [amme igien; 
ber [tob ber en bel '^ob meb X)ragfi[ter; ^nn traf Sfufferne 
Ub, og be iMie fiiloe af (yulo? og 3øli^[tab3 og alt bet, fom 
gilct oar. X)a bnn gif ino i bet noe[te flammer, raabte 3ug* 
len igjen : 

»5f)øn 3om[ru, r'cer briftig, men »ccr iffe altfor briftig!" 
Xer bang bet fulbt af giloe Svnentimmerflæoer rnnbt alle i^(eg= 
gene. X)a ^un gif ino i bet næfte .dammer, [åtte 'J-uglen i 
at [frige: 

„@fiøn Somfru, [tjon Somfru, oa;r bri[tig, men intr iffe 
altfor briftig!" 

•§er [toD ber mange 3aaer fulbe meb 3?lob. 

?SKen ba f)un gif inb i bet næfte .dammer, iløffreg ?5ug(en : 

»3tjøn jomfru, ffjøn !jomfru, bcer briftig, men t»cer ifte 
dtfor briftig!" 

2>er laa bet fnlot meb booe «'rovpe og "i^enrangler af 
brcebte 5'ntentimmer. .der bleo ()nn faa fovfcerbet, at bnn inloe 
fpringe ub igjen, men bnn fom iffe Kxnger eno i oet næfte 
.ftammer, ^oov alt ©lobet ftob. Da raabte ?'5uglen til Ijenbe: 

»3fjøn 3omhu, fljøn Tjomfrn , fpring unber Sengen, 
unber 'Sengen; nu fominer ban I" 

-§un oar iffe [en til at Iwbe A'uglen og gjemme [ig un* 



29 



tev ©ctuicn; ^un frcb \aa langt inb til iHtggen, fcin ()uu 
funtie, ja, f)un Mx \aa væt, at 'f)un gierne f)atit'e fvcbct inb 
i SSæggcn, om bet ijai^iie gaaet an. 

Qaa forn ^jcereften f)enbcg meb en anben Somfvn. ^un 
bab \aa fmaat og \aa Dent, at f)an ffulbc fpave Sitret, [aa 
flutbc ^iin albrig opbage ^am for nogen; men ber I)jalp in* 
gen 3?øn. ^an rep af f)enbe alt, baabe ."iTlceberne og ©ulbef, 
faancer [om en Sting, I)un ^»be paa fingeren, 2)en fleb 
f)an i, men ba f)an itfe funbe faa ben af, faa l)aflebe I)an 
af fingeren, faa ben fprat unber ©engen, og Somfrnen, forn 
laa ber, tog ben til fig og gjemte ben. ^jccreften fagbe til 
en liben ®ut, forn r»ar meb f)am, at !)an f!ulbe !ri)be unber 
©engen og tåge frem ben gingeren; ia, I)an lagbe fig neb 
og tog inbunber cg !jenbte l^enbe, [om ka ber; men l)un 
flemte ^am l)aarbt i .^aanben, og faa ffjønte !)an 9Keningen. 
„2)en ligger faa langt inbunoer, at jeg iffe fan rceffe ben," 
fagbe ^an, „bet faar bære til bet blitser 3)ag, faa f!al jeg 
tåge ben." 

3:iblig om SRorgenen for Siøberen ub igjen, og ©utten 
flulbe Pcere l)jemme og paéfe -Jpufet og tåge imob ben 3om= 
fruen, t)an bentebe; men l)an ffulbe ifte flippe ^enbe inb i be 
to 3tummene, l^an bibfte. 

2)a ^an bel bar lommen til ©fobé , git Outten inb og 
fagbe, nu funbe l^un lomme frem. 

„2)u bar ^elbig bu, forn forn faa tiblig, eller» i:)Mii 
ban bræbt big fom alle be anbre," fagbe ^an. 

<§un ftanbfebe ifte længe, fan bu tro, men [fpnbte fig 
f)jem bet fortefte ^un funbe, bg ba gaberen fpurgte, ^borfor 
l^un fom faa fnart, faa fortalte l}un, i)):>ai Sjæreften bar for 
gn, og bet f)un l)abbe l)brt bg feet. 

Da bet leb om nogen 2^ib , fom grieren reifenbe igjen, 
bg bar faa gilb, at bet labebe af Ijam, bg fpurgte, ^borfor 
l)un iffe fom og beføgte f)am, fom ^un f)abbe lobet. 

^Der par fommen en Wlant meb en Itjælfe i SSeien fot 



30 



cet/' facjcc ?5*-iCfven; „incn mt fif ban tåge tiltviHe meb tet 
t^iifet, te funte jtaffe (;am;" og [aa bao Ijan Ijam at b(i»e 
ber, „fcv han ()ai>tc bctet til ®jcE[tebuDo ; tet jiulte occre tl:^ 
gefom gæftcrcl." 

Da te barte [pift cg fat i^et 33iMtet encta, fagte Dat- 
teren i 'Snfet, at (ntn i)a\>te l)apt faatan en nnterlig Drøm 
for et 5^ar 9^Ttter fitcn; 6a^^te be ?i^[t til at bore, ffulte l^un 
forto^lle ten, men alle niaatte loi^e, at ce ffulte blioe fittcnte 
i 9{o, til bun oar fancig. 

3a, te t*ilt)e gjerne l)ore, og te ffulce blioe fictente, tet 
Iot?cte te alle; Stjæreften ogfaa. 

„3eg brømte, at jeg git paa en brec- 2>ei, og ter boor 
jeg gif frem, t>ar ber [trøet Grter." 

„%i, bet er, ligefom naar tu gaar til mig tet, min 2?en," 
fagte .^jæreften. 

/'Saa blcp 9?eicn fmalere og f malere, og ten git langt 
bort igjennom Sfot» og Sbemavt." 

„Det er ligefom Seien til mig tet, min 'l^eii," fagte 
{}an. 

„2aa tom jeg til en gron i^nt og til et ftort giltt J^ue." 

„Det er ligefom boo mig tet," fagoe l)an. 

„^aa fom jeg inb i Sljotfenet; jeg faa ifte noget ?3?cu= 
nef!e ter; men unter ^aget bang ter en unoerlig %ua,[ i et 
33ur, cg ta jeg gif int i Stuen, raabte ten efter mig: 
„8fjcn jomfru, l^ær triftig, men i\Tr iffe altfor triftig!" 

„Dct l^ar ligefom ^05 mig tet, min in-n," fagte Sjo:-- 
reften. 

„2aa git jeg int i .Viammeret; guglen raabte tet famme, 
fom ben fagte før; berinbe tar ter faa mange Dragfifter, og 
ba jeg traf Shifferne ub og faa neci tem, var te fulte af 
BøMøi og ©ultftabg og alt bet, fom giltt oar." 

„3a, tet i\ir hoS mig bet, min 3?en," fagte ()an; „ieg 
l}ar ogfaa mange Stuffer fulte meo ©ult og 80I0 og foft= 
fcare Sing." 



31 



„<Baa gtf jeg inb i et anbet .tammer; gugkn raabte til 
mig igjen og fagbe bet famme, forn ^an {)ai^be [agt, og ber 
l}ang bet fulbt a\ gilbe gvuentimmevtlæber ninbt aUe ^'ceggene." 

„3a, bet »ar ogfaa ligefom l)o§ mig, min 9]en," [agbe 
t)an ; „ber er ^1æber og ©tab» baabe af ©tlfe og S"tpiel" 

T)a jeg gif inc i bet ncefte stammer, fatte gugten i at 
ilbftiige : 

„©fjpn 3omfrn [fjøn Somfvn, bccr bviftig, men mx itte 
altfor Driftig!" og i bette Slammer ftob ber Sønber og ©aaer 
runet afle S^ccggene, og be tmr fulbe af ^lob." 

„gV, bet i^ar fælt, bet er flet iffe fom l^oS mig, min 
aSen," fagbe Stjcereften, nu fi! '()an onbt og mlbe ub. 

,,'Det er jo bare en 2)røm, jeg fortceller," fagbe datte- 
ren i ^ufet ; „bli» bu fibbenbe, bu fan ba altib taate at t)øre 
faa bet." 

„X)a jeg git inb i bet uccfte .dammer, tog guglen )>aa 
ai ilbffrige bet famme, fom ben fagbe før: „©fjøn Sfomfru, 
ftjøn Somfru, bær briftig, men bær iffe altfor briftig!" 3)er 
laa ber mange bøbe iiroppe og 33enrangler af brccbte ?Wen= 
nefter." 

„^](ei, bet bar ftet itte Ijoå mig," fagbe ^jæreften, og 
bilbe ub. 

„Sib bu," fagbe ^un; „bet er yi^ itfe anbet enb en 2)røm, 
og ben taaler bu nof at l}øre. 3eg fi^nteg ogfaa bet bar fælt, 
og fprang ub igjen, men jeg lom ifle længer enb ub i bet 
anbet .tammer, ^bor afle ^lobtønberne ftob; ba ffreg g-uglen, 
at jeg ftnibe fpringe unber ©engen og gjemme mig, for nu 
lom l)an; og faa fom I}an, cg Ijaw l^abbe meb fig en 3oni= 
fru, fom oar faa beilig, at jeg ft)nte§ , jeg iffe (jabbe feet 
93kge til '^enbe. ^un bab faa i^alfert for fig, at l}an ffulbe 
fpare Hoet. %aix brijbbe fig itfe et ©ran om bet, ^un græb 
og bab , l^an reb af '^nxDc .'itiæbcrne og tog alt l)un i^a'^)' 
be, og fparebe Ijoerfen Sittet eller nogen S^ing; men paa 
ben oenftre ^aanben ()abbe l}un en S*ingening, fom I^an iffe 



33 



tuntc faa rci^ct af, \aa I)attecc (mn ginoicrcn a\ ()cnte, 03 
ten fvrat unuer <Senc^cn til mig." 

„3a, bet ev flet itfe forn f)oe mig, min in-n," fagt-e 
.^ja-vcften. 

„3i.\ (}oe big i^av bet! bev cv ginfltncn, pg t^ev cv 9iin= 
gen, pg bev cv iluiuDcn, [om batfec^e ben af!" fagte £)un. 

<Saci tog be (;am og flog I}am i()iæ( og bvænbte baabe 
t)am og •ijulct i ©fopcn. 



68. 3!Fe tjiyrcnbc oi^ iffe ribcnbe. 

^cv v*av en ©ang en ^ongeføn, forn f)a»De fviet til en 3cntc, 
men ba be t>ave blex^ne Qo^e 3?ennev og »el forligte, fpnteé 
()an, bet funbe Ⱦve bet fammc; ba imIdc t>an itfe t)aDe !^enbe, 
fovbi ^un Dav iffe fin not til I}am. ?!)ien faa tcenfte i)an, 
ban f!n(oe prø»e at blitse bit ^enbe, og [aa fagbe ^an, 1:}au 
flulte tåge ()enbe ligerel, om {)un funbe fomme til f)am: 

w^fte fjovente 
Dg itfe viccnbe, 
Sffe gaaenbe 
Dg itfe agenbe, 
r$ffc fulten 
Dg ifte mæt, 
5ffe nøgen 
Dg iffe flæbt, 
Sffe X)ag 
Dg itfe ^at." 

gov bet trocbe ()an, i)\in iffe funbe gjove. 

<§un tog tve i8i)gfovn og bet oter, faa rar f)un ifte mæt, 



33 



men ^un bar ifte fal^enbc iy:Uix, og faa faftebe ^un et Ulbnæt 
oi^er [ig, \aa t>ax l)un 

i!fe nøgen 

og iffe f(æbt. 

^un tog en ©aubuf og [åtte fig paa, ^aa at SSeuene 
flcebte faa Sorten; faa fubbebe f)un frem, og faa »ar l^un 

iffe fjørenbe 
og iffe ribenbe, 
iffe gaaenbe 
og iffe agenbe. 

Og bet oar i ©fjellet meflem SRat og Dag. T)a f^un forn 
frem til SSagterne, bab ^un, at ^un maatte faa fnaffe meb 
^rinbfen; be oilbe iffe luffe t)enbe inb, forbi ]^un faa ub forn 
et ©peftafel. ''Sim af benne ©t^ren oaagnebe ^rinbfen og 
fom til SBinbuet. <Baa fubbebe l^un ber bort og oreb bet ene 
hornet af SBuften. Det tog l;un, ftob op ■paa 9tt)ggen af 
ben og banfebe "paa SSinbuet meb. iBaa maatte be luffe op 
og gjøre lt)enbe til ^pvinbfegfe. 



69. ©fipperen 09 @amle=®nf. 



^er par en ©ang en ©fipper, fom Par faa ubegribelig l^elbig 
meb alt bet l^an tog fig til; ber oar ingen, fom fif jlige grag= 
ter, og ingen, fom tjente flige $enge, for be pæltebe ligefom 
inb paa {)am; og flet iffe par ber nogen, fom oar gob for at 
gjøre flige 9teifer fom ^an, for l)Oor f)an for I)en, oar 5Binben 
meb I)am, ja, be fagbe, at bare Ijan fnubbe .§atten fm, faa 
oenbte l^an S?inben bib, l^an oilbe l)ape ben, ogfaa. 

©aalebe§ for 'i)a\\ x mange Slår baabe i S^rælaftfart og 
9i. golfeeDentt;r. II. 3 



34 



vaa 6f)inareii"er, cg ^penge t)aDtc ban tjent fammen [om ®rcce. 
3J?ert faa far bet en ©ang igjen, l}an for affteD l}iem oter 
9?crbføen for futte ®eil, [om l;an jtulbe i)av>i [tjadet baat^e 
Saft og Sfute; men ben, [om mtbe ^atoe %a$ i ijam, ^an 
for enbba fortere. Det t>ar ®amle=lSrif bet; for f)am t)at>be 
i^an gjort ^ontraft meb, forn Sn tan oibe, og ben Dagen 
t>ax 2iben ube; ^an funbe i^ente I)t>ert 2)ieb(if, at fean tilbe 
femme og !^ente (}am. 

xja, ©tipperen tom op paa Dæffet fra Stat)Vtten og \aci 
ti(i>eir§; \aa praiebe l^an paa S^ømmermanben og et ^ax af 
golfene til, og [agbe, be [fulbe ftrar gaa neb i Siummet og 
i^ugge to .l^ufler i 33unben paa ©fnben , og naar be ^»be 
gjort bet, ffulbe be lette op ^Pumperne af ^umpefcben, og 
britte bem tæt inb i Pullerne, \aa Bøtn ftob langt op i SPum= 
peftoffen. 

golfene unbrebe [ig paa tette og [t)nteo, bet t^ar et artigt 
2lr6eibe, men be gjorbe, [om Stipperen f)apbe [agt; be l>ug; 
gebc .juller i SSunben og brep 5pumperne inb \aa teet, at bev 
itfe funbe f omme en SSanbbraabe inb i ?a[ten; men op i 5pums 
pen [tob S^orb[oen [9» gob t>oit. 

Det Par tnapt, be f}at)be faaet glifen ooerborb efter Sir? 
fceibet, \aa tom ©amle^Srif i et 3?inbfaft og faffebe ©fippe? 
ten i .traben. „©top gar, bet f)ar iffe flig 53raa^a[t," [agbc 
Stipperen, og meb bet [amme gato f>an [ig til at Pærge for 
ftg og lo[e ub .tløerne, [om i}an l^aPbe [laact i Bam, meb en 
^^erl[piger. „-§ar bu iffe gjort .'^lontraft om, at bu altib [fulbc 
l^olbe Sfuben tor og tæt?" [agoe ©tipperen, v^a, bu er en 
net ®ut. ©e i ^Pumperne! SSanbet [taar [i)b gob op i 9iø^ 
tet. 5pump, DjoEPel, og pump ©fuben læn§, \aa fan du 
tåge mig og l)ape mig, ]aa meget bu bil!" 

®amle=(Srif far iffe tiogerc, enb han lob [ig narre; i)M 
jiræt)ebe og [»ebebe, og ©Deben ben foøfebe [om 35æffe ncbobcr 
9(lt)ggen paa I^am, [aa be gjerne funbe brePet en Stcernfal 
neDcr[t i 9l^gftaaren, men f)an pumpebe op af ^JZorbfecn og 



35 



itb i 9?Dvbføen; bet 5h-beibct Mc» ^a\\ treet af tUfioft, 03 ba 
^an iffe crfebe mere, for [)an i fulbt ©inne ^jem tit fin 
Dlbemor og cilbe !)t)ile [tg. ©tipperen Icb l)an Dcere ©tipper, 
mebcn§ l^an toitbe, cg er i^an itfe bcb, \aa farer f)an toel enbnu 
og feiter bib I)an til, cg breier SBinben, efter forn lt)an [nur 
tratten ftn. 



'^rvo^ 



iJ-y 



70. (Bnttm, forn gjorbe fig til Søtte, g-iiK og SOIpc. 

^er MX en ®ang en ^Ofanb, forn '§ai)be en enefte ©øn; men 
^an tetiebe i Strmob og Uéfetbom, og ba I^an taa paa bet 
©ibfte, fagbe ^an tit ©ønnen, at ^n if!e eiebe anbet enb et 
©»ccrb, et ©trieptag og nogle ^røbfmuter, og bet flutbe I}an 
faa til 3Iro. 2)a ?CRanben mx bøb, t>i(be (Sutten ub i 2?er? 
ben og probe fin St)tfe; faa banbt l^an ©ccerbet om fig og 
tog S3røbfmuterne og kgbe i ©trieptagget tit SZifte; for be 
boebe oppe i en ©tooti, tangt fra gott. ^aa SSeien maatte 
^an ober et gjetb, T)a 'i)an oar tommen faa l^øit, at ^an 
tunbc fe ubooer SSibben, fif l}an fe en Sø»e, en ^^atf og en 
W))xe, fom ftob og trættebe omfring en bøb ^eft. ©utten ble» 
ilbe peb, ba ^an faa Søben, men ben raabte paa ()am og 
fagbe, at (}an f!ulbe tomme og jtiOe Srætten imellem bern og 
ftifte ^eften faa, at I)bcr fit bet, I}an burbe ijMc. 

©utten tog ©oærbet og ffiftebe .geften, faa gobt l)an funbe; 
Søben gab '^an ©treget og ftørfte 5}]arten; galten fit noget 
af Snbmaben og noget anbet ©maatteri, men ISlVixcn fit ^0^ 
t»ebet. 2)a I}an l)abbe gjort bet, fagbe '^an: 

„9?u f)?neg ieg, bet er ret belt; Søben ffal l)abe bet me* 
fte, forbi ben er ftørft og ftcerfeft; galten ffal ^abe bet bebfte, 
forbi ben er fin og fpfen; ?IK^ren ffal ^abe ©felten, forbi ben 
fraber i droger og diriger." 



L^„ 



36 



^sa, ben 3)c(ingcn par be 'oei fcrnøife met adefammen, cg 
be fpurgte ^am, ^)l^ab t)an ffu(De I}are, forbi t)an l}o»be ftiftet 
iaa t>el imellcm bern. „J§ar jeg gjort Ser en S^jenefte, og 3 
er nøiD meb bet, faa er jeg j^elnoio/' fagbe ^an; „men 93es 
taling f!al jeg iffe fiace." — So, ncget jiulbe i)ar\ i)a»e, 
fagbe be. «SSit bu iffe ^ace anbet," fagbe l'øuen, „faa ftal 
bu faa tre C)nj!er." ?0?en ©utten tibfte iffe, t)tab ()an flulbe 
ønffe. Baa fpurgte Sørien, om f)an iffe tilte ønjTe, at ))<in 
funbe ffabe fig om til ?øoe, og be anbre to fpurgte, om l^an 
iffe bilbe ffabe fig om til galf og til ^t)re. 3)et fi)nte§ f)an 
f!ulbe Dcere baabe gobt og Det, og faa ønffebe ijan fig bet. 

^an faftebe <£»cerbet og ©trieplagget, ffabte fig om til 
J^alf, og begt>nbte at fl^be. Baa fløi l)an, til ^n forn ot^er 
et ftort 25anb, men ba fean forn ub o»er bet, ble» l}an faa 
treet og faa faari:^inget, at han iffe funbe flpi^e længer, og ba 
f)an faa et S3rafbcrg, fom ftob op af 9?anbet, fatte ^an fig 
paa bet og ^t>iite fig. .'^an fi;)nteg, bet »ar et unbevligt 33erg, 
og t)an gif omfring paa bet en Stunb , men ba l)an I)a»be 
^pilet ub, ffabte Ban fig til en lioen galf igjen og fløi affteb, 
til ^an fom til .tong§gaarben; ber fatte f)an fig i et ^Iræ 
utenfor 9?inbuerne til .^ong^tatteren. 2)a f)un faa guglen, 
fif l)unS^ft til at fange ben. <§un loffebe ben til fig, og ba 
T^-alfen oar fommen inbenfor, ftob bun fcerbig og — tipé — 
flog .^ongétatteren 3>inbuet igjen, tog Sitglcn og fatte ben inb 
i et 93ur. 

Dm 9?attcn gjorbe ®uttcn fig til ^Wttre og trob ub af 
S3uret, og faa ffabte ^an fig til ben f)an bar, og gif bort 
og fatte fig f)05 .^ongéibatteren. Da bleb bun faa ræb, at 
bun gal^ fig til at ffrigc, faa .bongen oaagnebe og fom inb 
og fpurgte, bbab ber tar paa gcerbe. 

»3)er er nogen I)er!" j!reg gsrinbfegfen. — 3 bet famme 
par ©utten 'Sflt)xi , frøb inb i 95uret og gjorbe fig til i^alt 
igjen, ^longen funbe iffe fe noget, fom bar at blioe ræb for; 
faa fagbe f)an til ^^nggbatteren, at bet maatte bære 9J{aren, 



37 



forn trt)tiebe [)enbe. 3)ien ba ^an Mt lul itbe af Døveit, tiår 
bet bet [amme igfen. Outten trøb ud af ^iiret fom en 9}?^re, 
ble» \aa tit ben t;an »ar, og fatte fig l)o§ 5prinbfegfen. 

l:)a ffreg l}un l)øit, og .bongen fom cg ffiiloe fe, ()t»ab 
ber »ar paa ^5«rbe igjen. 

«Der er nogen ^er!" ffreg 5Prinbfe§fen. ?(}Zen (Sutten 
fmat inb i SSuret igjen, og fab ber forn en galt. tongen 
faa og tebte baabe l^øit og laøt, og M i)an tt!e faa noget, 
felet» l)an finbt, forbi l)an itfe funbe fao 9?attero, og fagbe bet 
»ar noget Søb ^jjrinbfegfen for meb; „ffriger bu faa en ®ang 
tu," fagbe '^an, „faa f!at bu blibe tiår ceb bet, at bongen er 
gar bin." 

9}fen bongen Mx \th mere enb cet ube af 2)øren, før 
®utten oar {)og ^rinbfeSfen igjen. 2)en ©angen f!reg I)un 
ifte, enbba ijrnx car faa rceb , at !^un itfc oibfle, btior l^un 
ffulbe gjøre af fig. 

<Baa fpurgte ©utten, titiab bet »ar f)uu t>ar faa rceb for. 

„3d, ^un bar looet bort tit en .^augebagfe," fagbe ^un, 
f; og førfte ©angen l^un fom unber bar Jpiiiifiel, ffulbe l)an 
fontme og tåge ^enbe; men ba ©utten fem, troebe ^un, bet bar 
,l§augeba§fen , og l)ber S^orébagé ?0?orgen fom ber ^^ub fra 
.^augebaSfcn, og bet SBuDet bar en ©rage, fom bongen maattc 
gibe ni belgjøbebe ©bin t)ber ©ang ben fom, og berfor l)abbe 
l^an fat ub, at ben fom funbe fri ^m for 2)ragen, ffulbe faa 
5prinbfe§fen og f)albe Stongeriget. 

Det fagbe ©utten '^an ffulbe gjøre, og ba bet bleb tt)ft 
om ^?orgenen, gtf Slonggbatteren tit ,'?tongcn og fagbe, at ber 
bar ®n inbe, fom bilbe fri I)am for Dragen og ©bineffatten. 
Da Stongen ^ørte bet, bleb I)an glab, for Dragen l)abbi cebt 
faamange ©bin, at ber fnart iffe bar flere igjen i ^ele .tonge* 
riget. Den Dagen bar bet juft en 2or§bag§ ^JJorgen, og ber? 
meb faa ftrøg ©utten bib, Dragen pleiebe fomme og tåge mob 
©binene, og ^u§bonb?farlen i tongSgaarben bifte ^am 25eien. 

Sa, Dragen fom ogfaa, og Ijan f)abbe ni -gobeber og 



38 



iHir iaa ax^ o^ \aa fiuct, at bet hafete 3(b og Suer, ba (}au 
itfe faa ©Diuemaben [in, og f(oi paa (Butten, [om f)an citbc 
CEDC ^am leoenbe. 5)ien cips — gjoroe f)an [ig ti( ^øte og 
floges meb 2)ragen og re» bet ene JgooeDet a[ ()am erter bet 
anbet. 2)ragen t>ax [tærf ^an og[aa, og ^an [ppebe 31d og 
56bber, men ba bet (ei) paa, i)Mie i)an itte mere enb eet <go* 
»eb igjen, bet »ar bet [eige[te; ti([iD[t [it ©utten reret bet a[ og, 
og \aa t>ax tet ube meb 2)ragen. Baa gif ^an tit Slongen, 
og ber bleo [tor ©tcebe ooer i)dt Slongggaarben, og ©utten 
[!ulbe IjMi ^ongébatteren. Wien \aa Mx bet en ©ang, be 
gif i -gåtten, ba forn [elt>e ^augeba5[en [arenbe, tog .Stongs= 
batteren og for bort igjennem Suften meb ^enbe. ©utten oiloe 
e[tcr meb bet [amme ; men Slongen \anii, ^an iffe [iulbe gjøre 
bet, [or I}an !)at)be iffe nogen anben igjen, nu ba ^an 'f)a»be 
mi[tet 2)atteren. 9)?en ber I)jalp ^t?erfen ^on etler ^ub. 
©utten gjorbe [ig tit gatf og [or a[[teb. Mm ba f)an iffe 
\aa bem, fom f)an i <gu bet unDerlige 5?ratteberget, ^an f)at»be 
^loilet fiaa, ben [ør[te ©angen t)an [løi ud. -^an [lap [ig neb 
og [åtte [ig ter, [labte [ig tit 93h)re og trob neo igjennem en 
©prcef i ^Berget. 3)a {;an i^a»De frobet en Stuno, fom l)an 
til en S)ør, [om »ar futtet. ?Oien l^an mt[te $Raab til at 
fomme ino; I}an frøb igjennem 9?øgle^uOet; ber [ab en [vem= 
meb 5prinb[e»[e og It)[!ebe en <!§augebas[e meb tre ^ooeber. 

H^eg f)ar nof gaaet rigtigt!" tccnfte ©utten toeo [ig [elo, 
for I)an ^atobe f)ørt, at .tongen l;aobe mi[tet to 2)øtre [ør, 
[om Slrolbene (;acbe tåget. „.^an[fe jeg [inter ben anbre og* 
[aa," [agbe l^an »eb [ig [e(o og frøb igjennem 9?øg(el}uUet paa 
en 2)ør til; ber [at en anbcn [remmet ^rint[es[e, [om h}* 
jtebe en .!^augebas[e, og ^an l)aobe [er .i^ooeber. Baa frøb 
^an igjennem et 9Jøglef)ul til; ber [ab ben l)ng[te Stongstat* 
teren og li}[febe en <éaugeba§[e meb ni -^obeber. <§an frøb 
op paa Cceggen f>enbeg og fneb I}enbe; \aa [tjonte l)un, at 
bet oar ©utten, [om t>ilbe tale meb f)enbe, og \aa bab ^un 
^augebaé[en, om §un [if Sor» at gaa ub libt. 2)a l}un fom 



39 



ut), »ar ©utten ten f^an imr igjen, øg \<xa [agbe ^an tit f)cnbe, 
at t)un flulbe [pørge ^augebagfcn, om l^uit ba atbrig ffulbe 
tomme berfra og I)|em tit %ax fin. <Saa gjorbe ^an [ig tit 
?U?t>re og fatte fig '^aa Q3enet I^enbeg, og faa gi! ^onggbats 
teren inb igjen og begl)nbte at Ii}f!e <!Qaugeba§fen. 

Da ]()un :^abbe l^otbt \)aa meb bette en ©tunb, fatbt l^un 
i Sanfer. „3)u glemmer at tt)j!e mig ; ^ttab er bet bu grun? 
ber )>aa1" fagbe S^rolbet. 

,,'ila, jeg grunber •faa, om jeg atbrig ffal tomme l^erfra 
og I}jem til min gaberg ®aarb/' fagbe .tonggbatteren. 

„9?ei, bet gjør bu atbrig," fagbe ^augebaSfen; Jtfe før 
nogen finber bet ©anbfornet, forn ligger unber ben nieube 
S^ungen i bet nienbe .^ooebet •^aa ben Sragen, fom ^ax bin 
ffattebe til; men bet finber ingen, for tommer bet ©anbtornet 
oocr 33erget, faa fpræffer atle ^augebagferne, og ^Berget blioer 
til et gulbforgt)tbt ©tot og SSanbet tit ®ngmarfer." 

2)a ©utten (jørte bet, frøb I}an ub igjennem atle Sfføgte* 
!)ut(erne og gjennem ©prætfen ub 'paa berget; ber gjorbe ^n 
fig tit gatt og f(øi bib, f)X>ox Xiragen \aa. <Saa tebte I;an, 
tit Ijan fanbt ©anblornet, unber ben nienbe SEungen i bet 
nienbe <!§ooebet, og ftøi affteb meb bet; men ba I)an tom tit 
2?anbet, Heo t)an faa treet, faa treet, at ^an maatte bate neb 
og fætte fig paa en (Sten paa ©tranben. 9tet fom I)an fab 
ber, blunbebe ban et ©iebtif, og imeng fatbt ©anbtornet ub 
af 9?ccbbet ^ang og neb mellem ©tranbfanben. Baa tebte 
l^an i tre 3^agc, før t)an fanbt bet igjen. SJfen ba '^an l^aobe 
funbet bet, ftøi l)an tige tit bratteberget meb bet og flap bet 
nebigjennem ©prætfen. Xa fpraf alle ^augebagferne; 33er= 
get reonebe, og ber ftob et gulbfcrgt)lbt ©tot, fom oar bet 
gilbefte ©lot i f)ele SSerben, og SSanbet par be beiligfte 31gre 
og grønnefte dnge, nogen i^ilbe fe. ©oa reifte be til ^ongg* 
gaaroen, og ber bteo ber oet Olæbe og «l^ertig^^eb. ©utten 
og ben ^ngfte .tonggbatteren putbe l)ai>e l^inanben, og be 



40 



turcDe 3?n)flup o»er l^e(e kongeriget i [tm^ famfulte Uger. Dg 
for iffe te i^e(, faa gib bu maa fare enbba bebre. 



71. 3:obafé = ©uttett. 



©er toår en ®ang en ?5attigfjcErring, [om gif omfring meb 
©onnen fin og bab; {)|emme ^aobe ^un I}toerfen at bibe eder 
brænbe. '^øx\t gif ^un b^gbimedcm , og \aa forn l^un tit 
33t)en. 3)a ^un ^aobe gaaet f)UoimeC(em ber en ©tunb, forn 
^un tit Sorgemefteren. Dd oar baabe en fnilb Wani og en 
gjceto ?U?anb, en af be bebpe i ^^en, for ban oar gift meb 
Xiatteren til ben vigefte .'^jobmanbcn ber, og meb ^enbe i)Mti 
fean en liben 3)atter; be i)at>te iffe flere 93ørn, faa ^un oar 
baabe ©obungen og ©ufferungen , og ber oar ingen Sing, 
[om oar for gob til i^enbc. <§un bleo [traj oelfjenbt meb 
benne fattiggutten og[aa, ba ^an fom ber meb ?0?or [in, og 
ba 33orgeme[teren \aa, at be bar ©oboenner \aa [nart, tog 
l^an ®utten tit [tg, for at ^un [futbe l)au l)am tit Segebro= 
ber. 3a, be legebe [ammen og [tellebe [ammen , tcE[te [am* 
men og gif paa ©foten [ammen og oar a (tic iPenner og oet 
foriigte. 

Sn X)ag [tob 3?orgemc[terfonen oeb i^inbnet og ^aa efter 
SBørnene, na be [fulbe paa ©foten; ba [if ^un [e, ber oar en 
Stegnoam i ®aben; før[t bar ©utten Sinen meb ©totemaben 
i ooer benne 3)ammen; \aa tom t}an igjen og løftebc SSegle^ 
jenten ooer, og ta ^n [åtte beiibe neb, tog i)an en it^g. 

2)a t}un ^aa bet, bleo t)un finbt: „©fat [lig en ©far= 
toeunge ft)g[e oor Datter, oi [om er be beb[te %o{t i 33t)cn?" 
[agbe ^un. ^OZanben prøtoebe at [tagge tjeiibe bet beb[te l;an 
funbe, og [agbe, ber oib[te ingen, boor S3ørnene [Euloe bo, 



41 



0^ incjen ^ttat ter fan ^cenbe ©ine; bet t>av en fni(b og en 
ffiffetig ®ut, og ber fom tibt et [tort S^rce af en licen Seining, 
\ag,^i 6an. ?Wen nei, bet »ar bet [amme, baabe ^t^ab ^an 
'oax og ^t?ab ^an bte»; f,naar SIrmob femmer til 26re, t>eb 
ben iffe fcoorban ben titl »a:re," og „ben, [om er [(aaet til 
©fitting, Miber altrig til Daler, om '^an [finner [om en ®n(b= 
bufat," [agbe 35orgeme[terfoncn ; ber [if ^an iffe So» at »ccre; 
'i)\u\ tiitbe a[ meb l)am. 3)a ber iffe car anben 9taab, [aa 
[enbte ^orgemc[teren ^m bort meb en ^jøbmanb, [om bar 
f ommen bib meb et ©tib, og ber [fulbe ^an tocere .tafti}tgut. 
3^il itonen ]ait^ ijan, at ban I)at>be [olgt ©utten [or SEobaf. 

W.m [ør i)an rei[te, brøb 33orgeme[terbatteren -tingen [in 
i to ©tpffer, og ga» l)am -gaføbelen, [or at be funbe fjenbes, 
om be [tulbe møbeg igjen. — ©aa rei[te ©fibet, og ®utten 
fom til en ©tab langt borte i Sanbene; ber oar ber n^lig 
fommen en 5|3rce[t, [om iHir ^aa [oær til at prcete, at alle 
maatte i ,'^irfen og l)øre ^ain, og om ©ønoagen maatte ©fib§= 
[olfenc og[aa bib og li)e ^^sræten. (Sutten blet> alene igjen 
yim ©fibet. ©om ban ^olot paa at fofferere og lage 3}?aben, 
'^ørte t)an, at bet fauebe Dt>er et ©unb teet »eb. ©utten tog 
S3aaben og [åtte ober. Det t^ar en gammel Sljærting, [om 
l^aufebe 'iaa. — r» Sa, nu bar jeg [taaet l)er i ^nbrebe 
Slar og ^ufet og fauet og tcenft, jeg [fuloe fomme ober ©un= 
bet," [agce .kjærringen; „men ingen bar l^ørt bet og eørt bet 
[ør bu, og bu [fal \aci Søn, [or bet bu l)ar [at mig oner/' 
[agbe ^un. ©utten maatte [ølge meb til ©o[ter l^enbeS, [om 
boeoe i et ^3erg teet beb, og ber [EulDe l}an bebe om ben gamle 
Dugen, [om laa paa ©fab()i?lben. 3a, ba ^n fom bib, og 
g^rolbfjcerringen [if cioe, at ^an l)abbe bjulpet ©ø[tcr l)enbe8 
o»er ©unbet, \aa maatte l)an ^aa l)bab l)an »ilbe, [agbe bnn. 

„^a, jeg uil iffe f)abe anbet enb ben gamle Dugen, [om 
ligger ^laa ©fabbt)lDen, jeg," [agbe ©utten. ,;Det l}ar bu 
iffe a[ big [eb," [agce Srolcfjcerringen. 

„9ht maa jeg omboro og foge ^elge^^Jiab til .tirfefolfene," 



42 



fagte ©utren. »2?i3rt tet ilfe," fagte ^jæningen; „ten ffat 
foge fig feir» ten, men» tu ev borte," fagte !^un. ,,331it* met 
mig, ffa( tu faa mere ^on tu; jeg 1)ax ftaaet i?eb tet <2un? 
tet og ^aufet cg tauet i ^unttcte 9tav; men ingen ^ax ^ørt 
tet eller i^ort bet før tu." 'Baa jltulte f)an folge met til ben 
vintre «Softeren. T)n ffulbe ^an bete om at faa bet gamle 
Socertet, fom t»ar [ligt, at I)an funbe putte bet i Sommen, 
\aa ble» bet til en .^nii\ og brog I}an bet ub, faa bleo bet 
ril et langt ©ocerb; l;l)ttebe f)an meb b.en forte dggen, faa 
faltt alting bøbt, og meb ben l^i?ibe, faa bleo alt leuenbe 
igjen. 3a, ba be fom bib, og Slrolbfjærringen fif mbe, at 
^an l)ai?fe hjulpet «Softeren ^enbes oter ©unbet, faa flfulbe 
^an ()ape gcergclon, })an maatte faa ^i?ab ^an Dilte. „21a, 
jeg ml iffe l^ape anbet cnb bet gamle ©ccerbet, fem ligger 
oppåa (Sfabffruet, jeg," fagbe ©utten. „2)et ^ar bu ifte af 
big fefø," fagbe Srclbfjccrringen. 

».tom meb mig," fagbe ben anbre; «jeg ;^ar ftaaet cet 
tet ©untet og l)au!et og fauet i l)unbrcbe 31ar, og ingen 
l)ar §ørt bet etler ført bet for bu; bu ffal ^abe mere l*øu 
bu; blio meb til ben trebie Søfteren mini" 2)er ffulbe ban 
bebe om ben gamle (Salmebogen, og ben bar flig, at naar 
nogen Dar fr)g, og l)an fang en Salme, fom pagfebe til Si)g= 
bommen, faa bleD ben Si;ge friflÉ igjen. Sa, ba be fom frem, 
og ben trebie Srolbfjærringcn Iførte, Ijan ^atbe l)iulpet Sø# 
fteren l)enbeå ober Suntet, ffulte ^an l)abe gærgeløn ber og= 
faa; f)an maatte faa I}bab ^an bilbe I)aDe. „9(a, jeg bil 
iffe Ijabe anbet enb ben gamle Salmebogen til 33ebftemor, 
jeg," fagbe ©utten. (Æet Ijax bu ilte af big felo," fagte 
Srolbfjcerringen. 

3)a ban fom neb paa Stibct igjen, bar (5i>lfcnc i .^ir= 
fen entta. Saa prøbebe ^an Dugen og brebte ub bare en 
liten Snip af ben, for f)an bilte fe, ^bab ben buebe til førft, 
før t)an lagte ben paa 93orbet og brugte ben. 3o, bet bleb 
baate gilo 3!Kab og meget 9JJab og 2)riffe til, bet »ar fiftert 



43 



nof. -§an tcg baxe en Smagebio f:)an, og \aa gap f)au .igun^' 
ben fviameget ben cvfebe at cebe. 

Da .^iv!efo(fene forn omborb, fagbe ©tipperen: „^vox 
i)ax bu faaet al ben flaten tit <§unben; ben er jo [tinb forn 
en 9tuttepøtfe og lab forn en 5}iurfe," — „%a, jeg gai^ tm 33e* 
nene, jeg," [agbc ©utten. «Det Par brao ®ut, forn tom 
i Jgu <gunben ogf aa," fagbe Slipperen. Qaa brebte ^an X>u= 
gen ub og meb bet famme Par ber \aa fulbt meb '^ai og 
briffenbe SSarer, at be albrig I}aobe leoet faa Pel før. 

3}a ©utten oar alene meb .gunben igjen, Ptlbc ()an prøpe 
©ocerbet ogfaa. ^an lE>pttebe til ben meb ben [orte ©ggen, 
\aa falbt ben bøb i 2)æffet, men ba I;an »enbte bet og t)^t= 
tebe meb ben "^Pibe, leonebe ben op og pi^pebe meb Siopen 
imob :2ege!ammeraten [in. ?Wen Q?ogcn, ben lunbe I)an iffe 
faa prøoet. 

<Saa feilebe be baabe pel og længe, til ber forn en Storm 
paa bem, [om oarebe mange S)age; be laa og breo, \aa be 
iffe pibfte ^oor be t>ar. 3^il[ib[t \aa [titnebe bet, og ba forn 
be til et Sanb langt borte, l)Oor ingen oar fjenbt; men be 
funbe ffjønne, ber oar en [tor ©org ber, og bet bar bet ogfaa, 
for ^ongSbatteren »ar fpebalfl. ."bongen fom neb til ©tibet 
og [purgte, om ingen funbe frel[e lienbe og gjøre l)enbe gob 
igjen. ^JJei, ber oar ingen, [agbe be, [om oare oppåa 2)cef= 
fet. „®r ffsx ingen flere omborb i bette ©fibet?" [agbe Slon# 
gen. „3o, en liben gillegut," [agbe be. »Sab l)am fomme 
l)an og," [agbe ^tongen. ®utten mente, !)an not [!ulbe gjøre 
^enbe gob. ©tipperen bleo \aa Preb og rceb, ba l)an ^ørte 
bette, at l^an renbte i 9?ing [om en S^orbioel i en Sjceretop; 
:^an tcentte, ©utten funbe Icegge [ig borti noget, [om l)an iffe 
fom oel fra, og mente Id oar iffe pcerb at i^ørbe [ligt 33arne= 
[naf. ?0^en Spongen [agbe, at SSettet fom meb 9?cejten, og 
3Sarn oar 5)knbgemne; l^aobe l;au [agt [ig gob for bet, [if 
l)an prøoe [ig; ber oar mange, [om f)aobc [riftet og feilet [øv. 
^an tog l;am meb til X)attereu, og ©utten [ang ©almen een: 



44 



®an.q. Da funte .'^cngStattcren (øfte 9Irmen; i)an fang ben 
en ®ang ti(, \aa funbe f)un [ibbe i Sengen, og ba (}an l)at)be 
fnnget ben trebie ©angen, t»ar .tongSbatteren friff. 

Sengen t»ar [aa glab, at i}an bilbe gi»e ^m Jgatobelen 
a'\ l'anb cg 9tige og Datteren meb. 3a, 8anb og Øtige funbe 
bet »oere gobt nof at Ijaw ^albbeten af, bet tatfebe i)an mang» 
fotbig for; men [)an ()at>be (ooet en anben, fagbe ()an; .^ongg- 
batteren funbe ^an ifte tåge. Baa bleb ^an ber i ^anbet og 
fif .I^atobelen af Siiget, men ba bet (eb om en ©tunb, Me» 
ber ,trig; (Sutten maatte tocere meb, og ^an fparebe ifte ben 
forte Sggen, fan bu Dtbe. Srigsfolfene tit gienben falbt forn 
^luer, og .tongen oanbt. 9}ien faa 6rugte l)an ben ^oibe 
©ggen; ba leoneoe be op igjen aftefammen og gab fig unber 
bongen, forti te fif So» at nftbe Sioet. 9)?en ba bet oar 
bietet faa mange, oar bet onbt for '^at> , og .tongen oilbe 
gjerne gioe bem fulbt op baabe af Spife og Dntfe. 'Baa. 
maatte ®utten frem meb Dugen fin ; ba bteo ber itte 'D^Iangel 
paa noget ©(ag. 

Da i^an fiabbe t?ccret en Sib 1)08 .bongen igjen, tog I)an 
paa at ftunoe efter 93orgemefterbatteren. <§an ruftebe fire itrig8= 
ffibc og reifte meb, og ba l;an forn ubenfor ben 33i?en, ber 
^orgemefteren »ar, fljøb ^an og bunbrebe, faa 2Sinbue§rubernc 
ffrætote ub i I}a(De ^i)en. Dm&orb paa biåfe ©tibene »ar bet 
faa ftabfeligt forn f)o§ en .'itongc, og felo Ijaobe ^an @ulb 
efter f>t)er Søm, faa gi(b oar ()an. Det bar itte længe, før 
^orgemcfteren fom neb og bab, om iffe ben fremmebe ©tor= 
farlen oilbe ocere faa gob at fomme og fpife i)oé ^am. So, 
bet bilbe f)an; ^an fom op til QSorgemefferen, og ber fab ^an 
»eb ©iben af Datteren og 33orgemeftcrfruen. ©om be fab 
ber i ben bebfte g?rat og fpifte og braf og (eoebe oel, fafteoe 
ban ben ^aloe 3iingen uformcerfet op i ©laéfet til Datteren. 
«Igun oar iffe Ixnge om at ffjønne ^CJeningen, gjoroe fig et 
?6renDe ud fra 3?orDet og fatte cen fammen meo ben aubre 



45 



balt»e. 'iKot^eren mcerfebe, ber t>ar noget paa %<xxi>s, og [treg 
efter, [aafnart i)nn funbe. 

„SSeb bu !^t)em ber er inbe, ?0?or?" fagbe 2)attcren. „9iei/' 
fagbe ^orgemej^erfruen. „X)et er l^am, forn 5ar [olgte for 
S^obaf," fagbe ^un. 3)?eb bet famme baanebe gruen og fdbt 
DOerenbe "(laa ®uføet. Baa forn SSorgemefteren efter, og ba 
1:)an !)ørte, l;oorIebe§ bet !^ang fammen, bleu bet iffe [tort li= 
gere meb ^am. »X)et er itte tit at blit>e forfcerbet oi^er," 
fagbe S^obafg^^utten; „jeg er bare tommen for at faa ben SSeg» 
Icjenten, ieg ftygfebe paa (Sfole»eien," fagbe f)an. Og til 
S3orgemefterfonen fagbe f)an bet: „1)u [fat atbrig foragte 
gattigmanbg 33arn; ber er ingen, forn beb, I)bab ber fan 
MtDe af bet; for S3arn er ^anbgemne, og SSettet fommer meb 
2>ccrten." 



te keu^kc 



72. ©ulbflottef, font ^anc^ i Suften. 



^er »ar en ©ang en fattig 9)?anb, forn ^acbe tre ©onner. 
2)a t)an bobe, ffulbe be to celbfte ub i 9Serben for at prøfte 
fin St)ffe; men ben ^ngfte bitbe be iffe haw meb paa noget 
Scet etter S5ig. „2)u tia," fagbe be, »bu buer ifte til anbet 
enb til at fibbe og '^olbe 3;t)rili}fen og grace i 31[fen og blæfe 
i ©løberne, bu!" — f» 3a, ia, \aa faar jeg t)el gaa alene meb 
mig fe(t) jeg/' fagbe 2lf!elabben, „faa blicer jeg iffe uforligt 
meb gølget mit." 

De to gif i SSeien, og ba be ^abbe reift i nogle S)age, 
forn be inb i en [tor ©foo; ber fatte be fig til at t}»ilc og 
flulbe faa fig Ttat af Stiften, be ^abbe meb, for be bare 
baabe trætte og fultne. ©om be fab ber, forn ber en gam* 
mel ^jærring op gjennem en S^ne og bab om libt SJtab; ^\xn 



46 



■oax \aa jiammcl og ffiobclig , at 6itn jæonetc \\ia ''D?unben 
cg baU&i meD .^oin^Det cg maatk ftat>e fig frem; I}un feabbe 
itfe l}ai)t 53røt!finuleu i fin ?[)?unb paa ^unbvebe 3(ar, fagbe 
l^un. 5[)Jen ©åtterne lo haxe og aab og fvigbe til knbe, at 
naav i)un ^acbe livnærer fig faa Iccngc, faa ftolbt Iiun no! 
ub Øteftcn, om l)un itfe j!ulbe cei^e o)> ^B^abfmulcrne for bcni; 
be bai^be licen 9fifte og intet at niifte. 

X)a be I)at>be fpift fig gobe og mcctte og I)t>ilt, gi! be i 
2?eien igjen, og langt om Icenge tom be til Songggaarben; 
bev fif be Sjencfte begge to. 

Sn ©tunb efterat be fave reijlc l)jemmefra, fantebe Slffe* 
labben fammen be ©mulerne, forn ^røbrene (;ang I^abbe traget, 
og lagbe bern i ben lille 9?ifteffræppen fin og tog meb ben gamle 
3?ø?fen, font ber itfe i?ar ^aa§ paa, for (;an tcenfte, ben funbe 
altib cære gob at l)at>e \^aa ffieien; faa gi! lian affteb. Xa 
l^an I}a»be banbret nogle 3)age, fem I}an ogfaa inb i ben 
ftore ©fooen, Srøbrene l^an§ I>at)be gaaet igjennem, og ba 
l^an ble» treet og futten, fatte Ijan fig unber et Zxa og cilbe 
l^t>ile fig og fpife; men l)an haote Svinene meb fig, og me= 
bens ^an tog op 9?ifteffrapPtn, fif ^an fe, at ber l}ang et 
©filtcri paa et Zxx, og paa bet oar ber malet en ung 3om= 
fru eller en ^^'rinbfeéfe, forn ^an fi}nte§ Mx faa beilig, at (;an 
iffe funte Denbe S)inene fine fra bet. ^an glemte baabe 3Ka= 
ben og ©trccppcn og tog neb ©filberiet og laa og niglanebe 
paa bet. diet forn bet t»ar, !om ben gamle kjærringen op 
gjcnnem S^uen, jccimebe paa ?iKunben og I^affebe meb -gobebet 
og ftat^ebe fig frem, og faa bab §un om libt ^at, for l)un 
l}at'bc iffe babl 33røbfmulcn i fin "D^hmb paa I;unbrebe Star, 
fagbe ^un. 

„2)ct fan i^^ære paa Slice, bu faar libt at lebc af ta, 
©amlemor," fagbe ©utten, og ga» benbe af be 3?rpbfniulerne, 
^an bai^be. .Stja:rringen fagbe, ber t>ar itfe nogen, fom bafbe 
falDt benbe ?}{or paa l^unbrebe Slav, og l[)un flulbe not gjøre 
t)am et 3Jforéftt)ftc igjen, fagbe t)un. Jgun gat? ham et graat 



47 



Utbgavngnøfte, [om Ijan bare ffulbe tridc foran fig, faa forn 
l^an bit, Ijan felt» t>ilbe; men (Sfilberiet, fagbe ^un, l;an 
i!!e ftutbe cørbe; ^n forn bare i UIt)ffe for bet. 5lf!etabben 
ft)nte§, at alt t>ar gobt og »el; men ©'filberiet Dilbe I}an tffe 
i?cere fornten; faa tog l)an bet unber 5Irmen og trillebe Ulb? 
garnoiioftet foran fig, og bet carebe itfe Iccnge, for ^an forn 
til .Song^gaarben, ^oor ^røbrene l}an§ tjente. 2)er bab I}an 
ogfaa om S^jenefte. 3)e foarebe, at be iffe Baobe S3rng for 
■l)am, for be I}ai?be n^lig faaet to Sjcneftegutter; men ia i^an 
bab faa calfert, f!ulbe !)an tilfibft faa So» at i^cere ^o§ ©talb- 
mefteren og blibe oplcert til at ftelle meD .geftene. ®et bilbe 
31ffe(abben gjerne, for <^efte ft)nte8 |an bel om, og ^an »ar 
baabe flint og flittig, faa ^an fnart lærte baabe at rogte og 
ftelle bern, og bet barebe ifte Icengc, før alle i tongSgaarben 
l)olbt af l^am; men l)tier ©tunb, l^an l}abbe tiloberS, bar ()an 
oppe og faa paa Sfilberiet, for bet l}abbe l)an I}cengt i en 
^rog paa ©talbtreoet. 

SBrøbrene l;ang bare labe og boone; berfor flt be ofte 
SSonborb og ^ug, og ba be faa, at bet gif 51f!elabben bebre 
cnb fig, blei? be abinbft)ge paa l^am og fagbe til (Stalbme= 
[teren, at ^an bar en Slfgubgb^rfer; l;an hat til et 33illebe 
og ifte til 35orl)erre. ©nbba ©talbmefteren fi)nteg bel om ®ut= 
ten, bar bet iffe Iccnge, før ^an fagbe bet til bongen. SJien 
*^ongen bare '^ejebe og beb efter l)am; ^an bar nu meget flur 
og førgmobtg ftøt, for Søtrene l;any bar røbet af S^rolb; men 
faalænge tuoebe be i ©rene paa .tongcn, at l}an bilbe 'i)Mc 
©reie paa, Bbab bet bar ©ntten l)abbe for fig. Da ^an fom 
op paa Stalbtrefet og [it fe ©filberiet, faa bar bet ben ^ngfte 
3)atteren l)an§, fom bar afmalet paa bet. Wien ba ^røbrene 
til 3lf!elabben (}ørte bet, bar be ftraj fcerbige og fagbe til 
©talomeftcren : „X)erfom bor ©rober bilbe, l)ar ^an fagt fig 
gob for at ffaffe bongen igjen 2)atter !)an§." (£n fan not 
bibe, bet bar ifte længe, før Stalbmefteren gif til Jtongen meb 
bet, og ba bongen ^ørte bet, raabte l)an paa Slffelabben og 



48 



fagbe: „^rcbvene Mne fige, at cu fan ffaffe min Datter 
igjen, cg nu )!a( Mt giøre bet." Slflelabben fcarebe, ban fcatobe 
albrig fiDft, bet vax .'itongeng Datter, fcr .'itongen fagbe bet 
felo, cg funbe l)an frelfe t)enbe cg 6ente I^ence, \aci ftulbe 
t)an cift gjøre [it 93ebfte; men to Dage maatte t}an !)ace til 
at tænfe [ig cm cg ru)'te [ig paa. Det jluloe i)an faa. 

©utten tog frem bet graa Ulbgarngncftet cg faftebe i 
3?eien, cg bet trillebe foran, og ^an gif efter, til l)an font til 
ben gamle Jtjærringen, 6an (}aobe faaet bet af. ,§enbe fpurgte 
^an, l}Oab t)an ftulDe gjøre, og 6un fagbe, l}an flulbe tagc 
mcb ben gamle ^Bøéfen [in og tre l^unbrebe ilagfer mcb ©pi» 
ger cg <§e[te[fc[øm cg tre ^unbrebe Sønber Spg og tre f>un# 
brcbe Sønber ®rpn og tre ^unbrebe flagtebe ®ri[e og tre t)un= 
brebe Djeffrctter og trille 9cø[tet i 9?eien, til I)an traf en ^crp 
og en Srclbunge, faa fem f)an not frem, for be to »are af 
Slægtcn I)enbe§. 3a, ©utten gjcrbe, forn I)un fagbe; §an 
gif inDcm i .tongggaarben og tog ben gamle 33ø8[en fin, og 
bab Sengen om ©piger cg S-iøii cg glefl og <^e[te og Sarle 
cg .Stjøreboning til at faa bet frem meb. M'cngen f^nteg, bet 
par meget forlangt, men naar l^an funbe ffaffe Ijan^i Datter 
tilbage, flulbe fean faa alt l)Pab l^an cilbe forlange, om bet 
faa oar I)alpe 9iiget, fagbe i)Cin. 

Da (Sutten l)aobe ruftet fig, triUebe ^an 9?ø[tet i Seien 
igjen, og i^an l)aobe iffe gaaet mange Dage, før l)an fom til 
et l)øit ^erg; ber fac ber en jtorp oppe i en gure. 2If!e= 
labben gif, til ^an tom tæt inbunber, cg begr)nbte at figte og 
pege meb ^øéfen fin. „9?ei, [fpb iffe, fipb iffe mig, faa 
ffal jeg l)jælpe big," ffreg Stcrpen. „3eg har albrig børt no= 
gen ^ar ft)tct af 5torpe[teg," [agbe ®utten, „cg [iben bu er \aa 
nøbig cm Sioet bit, \aa fan jeg gjerne [pare big." Qaa fa= 
[tcbe ban ^øé[cn, og Icrpen tom flpocnbc neb og fagbe: 
„^er oppe paa bette 5'iftbet gaar ber en S^rclc-ungc, fem l)ar 
tutlet fig bort, faa l}an itfe fan femme neb igjen; jeg f!al 
^jælpe big op, faa fan bu følge ben t)jem og faa big en \?øn, 



49 



forn bu td fan beI}oi^e. 9?aar bu femmer bib, faa bi)bcr 
S^votbet big alt bet gilbefte bet l)or, men bet ffal bu iffe i^ørbe; 
bu flat iffe tåge noget anbet enb bet tide graa Slfenet, [om 
[taar bag ©talbbøren." 

Baa tog .torpen ©utten paa 9tt>ggen og fløi op paa 
S3crget meb f)am og fatte (}am af ber. 2)a l)an font et Staffe 
inbotier, f)ørte l^an, Srotbungen foinfebe og bar fig ilbe, forbi 
ben iffe funbe fomme neb igjen; ©utten fnaffebe noffaa oel 
meb ben; be btepe SSenner og Pet forligte, og l^an tog fig 
paa at '^jcelpe ben ncb, og faa ffulbe t)an følge S^rolbungcn 
l^iem i Srofbgaarben, for at I)an iffe ffulbe tulle fig bort paa 
^jempeien. Baa gif be til korpen, og ^n tog bern paa 
9t^ggen begge to og bar bern lige til ^ergtrolbet. 

2)a Srolbet fif fe Ungen fin igjen, ble» bet faa g(ab, 
at bet glemte fig felp og fagbe til ®utten, ^an funbe følge 
meb inb og tåge, ^pab ^an pilbe ^ape, forbi Ijan ^Pbe frclft 
©ørnen l^an§; bet bøb f)am baabe Oulb og Søto og att bet, 
forn rart og bt)rt Par; men (Sutten fagbe, l)an ^etft bitbe l^aoe 
fig en $ef!. Sa, Ijan ffulbe faa ^eft, fagbe S^rotbet, og \aa 
bar bet tit ©talben meb bern. 2)er par bet fulbt af be gil* 
befte ^efte; be ffinnebe baabe f om ©ol og ?(Kaane; men ®ut= 
ten [^nte§, be atlef ammen Pare for [tore tit l^am. <Saa gtøt= 
tebe I)an bag ©tatbboren, og ba l)an fif fe bet tifle graa 
Slfenet, fom par ber, fagbe I}an: /,Det oil jeg l^aPe; bet er 
min Sige, fatber jeg af, faa er jeg iffe Icenger fra Sorbcn 
enb fom faa." 3;rotbet Pitbe nøbig mifte Stfenet, men fibcn 
bet l)aPbe [agt bet, maattc bet ftaa peb bet. Baa [if ifan 
3lfenet meb ©abel og ^ibfet og alt bet, fom til t)ørte, og 
faa for §an affteb. 2)e rcifte gjennem ©fop og 9}Jarf, oPer 
gjelb og Pibe ^eier. 2)a be l)aPbe reift tænger enb langt, 
fpurgte 3lfenet ©utten, om l^an faa noget. „^d, jeg fer 
iffe anbet enb et i^øit ^erg, fom bet blaaner i," fagbe ®ut:= 
ten. „3ci, bet 35erget flat Pi gjennem," fagbe Stfenet. „©fal 
tro bet," fagbe ©utten. 2)a be pare Peb SSerget, fom ber 
5f. 5-olteeDentt)r. II. 4 



50 



farenDe moD cem en (;Ent)jørning, [om om cen pilDc æte'^.ccm 
leoente. ,,'d^u trer jeg me[t, jeg blir ræc/' fagbe ©uttett. 
„2ia inte," [agbe Slfettet; „{<£.$ af et $ar Sljaug Djeflrotter 
og beD ten bcre -Igut cg brpbe 2?ct gjennem berget," fagbc 
bet. ©uttett gjcrbe faa. -Da Snf)jortiingen bai^be faaet 'iD?cEt= 
ten [in, IcDeDe bc ben et 5par Sjaug jlagtebe Stin, om ben 
t>ilDe gaa foran og bore -gul i 33erget, iaa be forn igjenncm. 
Da ben ^ørte bet, borebe ben .i^ul og brøb 9?ei gjennem ^er* 
get faa fort, at be f)atibe nof meb at følge ben, og ba ben 
»ar fcerbig meo bet, faftebe be af et 5par ijaug [iagtebe '2i?in 
tit ben. 

Xa te rare ftmne dc( fra bette, reifte be tangt bort gjen^ 
nem Sanbene, og faa forn be gjennem Sto» og Maxt ooer 
gjetb og i?ilbe <§cier igjen. „Ser bu noget nu?" fpurgte 
Slfenet. »9?u fer jeg iffe anbet enb <§immel og Pilbe t^jftb," 
fagbe ©utten. Baa. reifte be iangt og knger enb tangt, og 
ba be forn ^øiere op, bteø '<5FlDct jætjncre og ftabere, faa be 
funbe fe pibere om fig. „®er bu noget nu?" fagbe Stfenet. 
„$ja, jeg fer noget langt, langt borte," fagbe ©utten; „Det 
glittrcr og [finner [om en tiben Stjerne." — «Den er nof ittc 
faa tioen enbba," fagbe Slfenet. Da be ^at»be reifl tangt 
og længer enb tangt, faa fpurgte 3[fenet igjen: „Ser bu no^ 
get nu?" — »3vi, nu fer jeg noget langt borte; bet flinner forn 
en 9)?aane," fagce ©utten. »®et er ingen 5)iaane," fagbe 
51fenct; „men bet er Sølcflottet, t>i flat til," [agbe bet. „9?aar 
t)i tommer bib, ligger ber tre Drager \!aa iBagt foran jorten; 
De l)am iffe i^æret t>aagne paa l^unbrcbe 3Iar, ^aa ber er groct 
'3]Ro[e paa Øinene )>aa bein." — „3eg mcnor me[t, jeg blir 
ræb bern, jeg," iagbe ©utten. „2ta inte," fagbe Stfcnet; 
„bu faar pæffe ccn wngfte og fa[te i ben et 5par 2:iaug Oje= 
firotter og 31agte[pin, \aa [natter Den not til cc anbre to, 
faa bu tommer inb paa Stottet." 

De rei[te langt og Icenger enb langt, fer be tom \xcm 
tit Slottet; men oa be tom bib, oar bet baabe ftort og gitbt. 



51 



og alt E»et be ^aa, t^ax jlobt af ©øfo, og ubenfor ^Porten laa 
Dragerne og [tccngte for ben, faa ingen funbe fomme inb; 
men be l)a»be '^at>t bet [tille og roligt, og itfe »æret meget 
uroebe paa SSagten fin, for be Darr faa mofeløbne, at iffe 
■nogen funbe fe, 'i)'oat be i^are gjorte af, og bort meb fi- 
berne paa bem beg^nbte ber at gro ©maafiob mellem ^Dfiofe* 
tuerne. (Sutten t'cetfebe ben minbfte af bem, og ben tit at 
gnibe ©inene fine og fare ^Jto^botterne af bem. 35a 3)ragen 
fif fe, at bet t^ar golf, forn ben imob f)am meb ®abet V)aa 
»ib 35ceg; men ba ftob ©utten fcerbig og faftebe i ben Dje^ 
jfrotter og ficengte i ben jlagtebe ©Din, tit ben ^t>be faaet 
3J?ætten og bteti libt rimetig at fnaffe meb. ©utten bab, at 
ben flutbe Dceffe .^ammeraterne fine og bebe bem flatte fig 
iinbaf, faa l^an funbe fomme inb i ©lottet; men bet torbe og 
»itbe ben iffe, fagbe ben i gørftningen, for be ^abbe iffe t»cE= 
Tet Daagne og iffe fmagt '3)?ab paa ^unbrebe Star; ben oar 
Tceb, be ffutbe fare i ©rjfcn og fumte i fig baabe Sesenbe og 
2)øbt. ©utten mente, bet iffe l)aobe nogen 9?øb, for be funoe 
tægge igjen en t)unbrebe Djeffrotter og en f)unbrcbe flagtebe 
©mn og reife unbaf et ©tljffe, faa funbe be tet faa cebt 
^3J?cetten fin og famte fig, tit be fom titbage igjen. 3a, bet 
Ditoe Dragen ogfaa, og faa gjorbe be faa; men før Dragerne 
btete rigtig oaagne, og ftf ^Jiofen af Øinene )f>aa fig, for be 
om og ørffebe og gteffebc baabe cfter Sigt og Utigt, og ben 
t)ngfte Dragen f)aDbc nof meb at (}t)tte fig for bem, tit be 
^aobe faaet 25eiret af Sljøbel. Da flugte be neb f)ete Ojer 
og ©cineftrotter og aab, til be tare moette; ftben bleoe be 
noffaa fpage og føictige og ftap (Sutten imetlem fig inb t 
©tottet. Der t)ar bet faa gitbt, at t)an atbrig ^tbe troet, 
ber funbe Dcere faa gitbt nDgenfteb§ ; men ber oar øbt for golf, 
for ^an gif fra ben ene ©tuen tit ben anben og tuffebe paa 
aUe Dørene, men ^an faa ingen. 3o, tilfibft faa gtøttebc 
f^an inb gjennen Døren tit et .tammer, '^an iffe ^t>be feet før; 
berinbe f ab ber en iprinbfcife og fpanbt, og ^un bleo gtab 

4* 



52 



og forneiet, ta t)un fif [e Ijam. „9?ci, nei, ter ber tomme 
friftne golf I^tt?" raabte ^un; „men bet er not bebft, vit bu 
Qaax i^icn, cQerg tunbe Srctbet brccbe bici, for ^er bor bev 
et [tort 2ro(b meb tre .^oocber." ®utten mente, at l)an 
iffe ft^ttebe fig, om bet faa t^aobe fi)0. 2)a ^rinbfegfen ()ørte 
bet, Xittu i}un, at i)an jtulbe prooe, om t)an tuiiDe [binge bet 
[tore ruftne Soærbet, [om ()ang bag Døren; nei, Ijan funbe 
itfe [oingc bet, ()an funbe iffe (øfte bet engang. „3a," [agbe 
Sprinbfeafcn, „naar bu iffe orfer bet, \na \aax bu tåge big en 
tolurf af ben gla[fen, [om ()a:nger r)eb ©iben, for bet gjør 
Srolbet, naar ban ^al ub og bruge bet." ®utten tog [ig et 
5par ©lurfer, iaa fuubc t)an foinge toovxrbct, [om om bet oar 
en ^ag[te[(øi. 

9tet [om bet oar, fom Srolbet [u[enoe. „-§u, (}cr (ugtcr 
\aa fri[ten ^^?anb(ugt!" [freg oet. „2)et gjør [aa," [agbe ©ut* 
ten; men bu (}ar iffe ^o at bla'[e i 9cce[en [or bet; bu [fat 
iffe Icenge l)aoe onbt af ben ^ugten," [agbe f;an, og \aa l^ug 
ban atle Jpooeberne a[ bet. — $rinb[c3[en bteo \cia glab, 
[om f)un I)aobe [aaet noget gobt; men ba bet leb om libt, 
bleo I)un tung[inbig, for bun (ccngteg efter [in Softer, [om 
Mr røbet af et -Irolb meb [e$ .^ooeber, og bo^ii paa et ©lot 
af ®ulb, tre ()unrrebe 9)?ile bortenfor 25erbeng @nbe. ©utten 
mente, bet iffe oar ocerre bet; f)an funbe bente baabe ^prinb* 
[eg[en og ©lotter, og iaa tog f)an ©occrbet og .'^ruffen, [åtte 
[ig )f)aa 2([enet og bab Dragerne følge meb og fragte iljøbet 
og flepet og ©pigrene, Ijcin baobe. 

Da be ^aobc octret paa SBcien en ©tunb og reift langt, 
langt borfooer baabe Sanb og ©trano, \aa [agbe 3l[enet en 
Dag: „©er bu noget?" — „3eg [er iffe anbet enb Sanb og 
5Banb og himmel og l)øie <!Qamre," [agbe ©utten. '-Baa rei[te 
be langt og Icenger enb langt. „©er bu noget nu?" [agbe 
2l[enet. 3a, ba ^n l)at)be [eet fig oel for, faa §an noget 
langt, langt borte; bet [finnebe fom en liben ©fjerne, fagbe 
©utten. „Det blioer nof ftørre," fagbe Slfenet. Da be ^aobe 



53 



rei(l et langt ©tt)ffe igien, [purgte 2lfenet: „(Sei- bu ncget 
nu?" — „3fu fer ieg bet f!tnner [om en 5l?aane/' [agbe ®ut:= 
ten. „3a, ia," [agbe 3l[fenet. 3)a be l^acbe reift langt og 
Icenger enb langt bovtober Sanb og Stranb, ober <§aug og 
^ei igjen, [puvgte 3tfenet: „(Ser bu noget nu?" — „9?u ft)ne§ 
jeg bet fttnner meft forn ©oten," [agbe ©utten. „3a, bet er 
®uIb[[ottet, t^i ffal tit/' [agbe St[enet; „men uben[or ligger en 
SinbDvm, [om [tcenger [or Seien og ^olber 9Sagt." — „3eg me= 
Tter jeg blir ræb ben," [agbe ©utten. „9la inte," [agbe 
Slfenet. „9Si [aar br^be ober ben .ti3i[tetag og lægge imeffem 
%\oix a[ J§e[t[!o[øm og tcenbe 31b if^aa, ^aa blir m bel bit 
ben." igangt om Icenge fom be bort imob ber, l^bor ©lottet 
I;ang, men Sinbormcn laa [oran og [tængte [or 25eien bib. 
<Saa gab (Sutten 2)ragerne et gobt ^Of^aaltib Oje[!rotter og 
[lagtebe ©bin, [orat be flulbe ^jcelpe I;am, og be brøb ober 
ben en glo 5lbi[te og SSeb og en glo ©piger og ^e[t[fD[øm, 
til be l^abbe brugt op be tre l^unbrebc ^a§[erne, [om be ^abbe, 
og ba bet bar gjort, tcenbte be 31b paa og brænbte Sinbor? 
men I^§ lebenoe op. 

Da be bel bare [ærbige meb ben, f(oi ben ene X^ragcn 
unber og lø[tebe ©lottet op, og be to anbre [or bøit tilbeirg 
og lø[te ub Sccntelrogene, [om bet ^ang i, og ^aa [åtte be bet 
neb paa ?!)?arfen. 2)a bet bar gjort, gi! ffiutten inb, og I^er 
bar bet enbba gilbere enb i ©olb[(ottet, men gel! \aa ban 
i!!e, [ør ^n !om inb i bet inber[te 95a;rel[e; ber laa $rinb= 
[e§[en paa en ®ulb[eng. ^un [ob \aa I^aarbt, [om om l^un 
[fulbe bære bøb, men bet bar l^un i!!e, enbba l^an i!!e bar i 
©tanb til at bæ!!e l)enbe, [or ^un bar røb og Ijm [om ^æl! 
og 331ob. 9tet [om ©utten [tob og ^aa paa I}enbe, fom 3;rols 
bet [arenbe. 2)a bet [åtte bet [ør[te ^obcb inb gjenncm 3)ø= 
ren, ffreg bet: f,^u[, l^er lugter ^aa !ri[ten 9J?anblugt!" 
„Xlanffe," [agbe ©utten; „men bu I}ar iffe ^o at blcc[e ^aa 
^aarbt i ??æ[en [or bet; bu [fal if!e Icenge I^abe onbt a[ bet," 
fagbe l^an; og \aa ^ug ^an aUe ^obeberne a[ bet, [om om 



54 



te fab paa .^vialftilfc. Baa tcg X)ragernc ©ultflottet )iaa 
3ti>ggen cg for Iljern met bet, — be car itfe (cenge cm SSeien, 
f!a( jeg tvo — cg [åtte bet i^cb ©iben af ©øbjlottet, faa bet 
jiinnebe baabe t^ibt og brebt. 3)a Sprinbfeéfen fra Sebflot= 
tet fem til Sinbuet cm 93k^rgenen cg fif fe bet, bico t)\in faa 
glab, at i^un fprang ci^cr i ©ulbflottet ftraj paa SLimen; 
men ba ^un fif fe ®øfter fin, fem laa cg fcc fem ^un Par 
bøb, fagbe l^un tit ®utten, at be itfe funbe faa Sic i (jenbe, 
før be fif 3)øbfen6 cg SiofenS 2?anb, cg bet ftcb i te Srønbe 
X^aa begge ©icer af et ©ulbftet, fem l}ang i Suften ni f)un? 
brebe røile bortcnfer 3Serbcn§ (Snbe, og ber beebe ben trebie 
©øftcren. Sa, ber far iffe anben 9taab, mente ©utten, enb 
^an fif t)ente bet cgfaa, og bet oar iffe Icenge, for ^an oar 
paa 9?eien. ^aa reifte f)an langt cg Icenger enb langt gjen? 
nem mange Stiger, giennem ?}?arf og '3feo, eoer gjefb 09 
gjccre, ooer ®erg cg ^aarc; tiipDft fem ban tit SSerbenS 
finbe, og enbba reifte f)an haati langt cg Icenge oi^er -gei 
og <§aug og f)øie t^amre. „'£er bu neget?" fagbe Sffenet 
en I)ag. „3eg fer iffe anbet enb ^inimel eg Serb," fagbe 
®utten. „Ser bu noget nu?" fagbe 5(fenet, ba oet (eb om 
nogte Dage. „3a, nu fi)neg jeg, jeg flimter neget f)øit oppe 
og langt borte ligefom en liben ©tjerne," fagbe ©ntten. „X>et 
er nof iffe faa libet enbba," fagbe 3(fenet. Da be f;aobe reift 
en ©tunb igjen, fpurgte Slfenet: „Ser bu noget nu?" — 
„5a, nu tt)ffeg jeg, bet ffinnev fem en 9)?aane." — „3afaa," 
fagbe 2tfenet. Baa reifte be negle Dage til. ,rSer bu neget 
nu?" fpurgte Slfenet. „5a, nu ffinner bet fem Selen," foa* 
rcbe ©utten. „Dib ftal bi," fagbe 31fenet; „bet er ©ulbflottet, 
fem i^ænger i duften; ber ber en 5prinbfegfe, fem er røtoet 
af et SrolD meb ni JQcoeber; men alle be tilbe Dt)r, fem i 
SSerben er, ligge paa SL^agt ;og ftccngc fer 9]eien bib," fagbe 
Slfenet. „Uf, jeg mener meft, jeg blir ra:b nu," fagbe ®ut* 
ten. „21a inte," fagbe 51fenet; og faa fagbe bet, at bet iffe 
i)ai^H nogen gare, naar l)an iffe gab fig til at ftanbfe ber, 



55 



men reifte, faafnart ^an I)at)be ft)lDt 5trufterne [ine meb 9?anbet, 
for bet Mr iffe fremfcmmeli^lt meve enb en Sime om Sacien, 
og bet t>ar .^oi^ftbago ; men »ar ^an itfe ^arl til at blit>e 
fccrbig i ben Siben og fomme unbaf, faa rer» be i)am i tuftnb 
Stt^ffer. 3a, bet |!ulbe ^n gjøre, fagbe Outten; I)an flulbe 
no! iffe fcie for fcenge. Kloffen tofø forn be frem; ba laa 
atle be »ilbe og tjonbe 3)^r, fom til t^ar, fom et ©jærbe foran 
jorten og paa to ©iber af aSeien; men be fob fom Btat og 
©ten, og ber »ar iffe et af bern, [om leebe paa Sabben en 
©ang. ©utten gif imetlem bem og pa§febe ftg t)et, \aa ^an 
l^oerfen traabte paa Sceerne etter 9;umpetipperne a[ bem, og 
fl}fbte ^rufferne [ine meb Siuetg og 2)øben8 9?anb, og mebeng 
l^an gjorbe bet, faa l^an paa ©lottet, [om »ar [tøbt af bfante 
©ulbet. 2)et oar bet gilbefte ^an l^abbe [eet, og l^an mente, 
bet maatte »cere enbba gilbere inbi^enbig. „5pt)t, jeg l^ar 2iben 
for mig," tcenfte 5f[!efabben, „j;eg fan altib [e mig om en ^alt> 
Sime§ Sib," og \aa luffebe I)an op og gif inb; men ber bar 
bet gilbere enb gilbt; l^an gif [ra ben ene [tab[elige ©tuen i 
ben anbre; bet bar, \aa bet fanebe af ©ufb og 5per(er og alt 
bet b^refte, [om til oar. golf [anbte? ber iffe; men til* 
fib[t fom 'f)an inb i et .tammer; ber laa en 5prinb[eå[e og 
foo paa en ©ulbfeng igjen, fom l^un oar bob; men I}un bar 
faa gilb [om ben gilbeffe 2)ronning og røb og ^i^ib [om 
55Iob paa ©ne, og \aa beilig, at l^an albrig ^ai?be [eet noget, 
[om MX \aa beiligt, nt^en ©filberiet ^enbeg, for Benbe oar bet, 
[om tar [lilbret ber. — ©atten gtemte baabe SSanbet, I)an 
[inlbe ^ente, og 3)t)rene og ^efe ©lottet og \aa bare paa 
$rinb[e§[en, og l^an [^nte§ albrig, l^an funbe bli»e ma:t af at 
fe paa ^^enbe; men I)un fob fom en bob, og l)an t>ar iffe 
gob for at faa l^enbe i^aagen. 25a bet leb mob .^oelben, fom 
Srolbet fufenbe, og ramlebe og [melbte i ^JSorte og Døre, \aa 
bet bragebe i l)ele ©lottet. „§u[, r)er lugter \aa friften 9Jfanb= 
lugt," [agbe bet og [tat bet for[te .gooebct inb af 2)øren og 
fnøftebe. „2)et tør nof l^cenbe," fagbe ©utten; „men bu l^ar 



56 



ittc ^0 at blcc[e, ^aa SBæf^en regner fov tet; tu [fal iffc 
Icenge l^aee onbt af bet," fagbe i/an, og bermeb faa ^ug ^an 
atle Jgopeberne af bet. !Øien ba ^n bav fcerbig meD bet, Mx 
i)an \aa træt, at ^an iffe !unbe lf)olbe ©inene cppe. Saa 
lagbe t)an fig \>aa ©engen ceb <Siben af 5l>vintfe§fen, og l}un 
fcp baatc 9?attcn cg 2)agen, forn f)un alDiig flutte taagne, 
men ceb ?J?icnat§tib oar ^un taagen et ©ieblit, cg ba fagbe 
l^un tu ^am, at ^an t)abbe frelft benbe, men l^un maatte oæve 
ber i tre 2Iar tit; forn I)un iffe ^em. til barn ba, fif ^n 
fomme og ^ente l}enbe. 

3)a ^(offen gif til St ten anbre X)agen, i^aagncbe I)an 
førft og ^ørte, at Slfenet beg^nbte at ffrige og taate faa itbe, 
cg faa tæntte ^an, bet oar bel bebft, at ^an ga» fig ^xia <§iem= 
Delen, men førft ttippcbe I}an et Spunbå ub af Stjolen ti( 
^rinbfeSfen og tog meb fig. .goortebeS bet oar eller iffe, faa 
^Pbe l^an bruntet ber faa Icenge, at Sirene begr)nbte at 
i>aagne og rufle paa ftg, og ba ^an bar f ommen op paa 2lfes 
net, fringrenbte be f)am, faa f)an ft)nte§, bet bcgbntte at fe 
fpøgeligt ub. Wien Slfenet fagbe, at {}an flutbe ffocette paa 
bem negle Draabcr af Døbeng Sanb. 2)et gjorbe f)an, og 
faa ftprteoe be paa ^Iceffen cg rørte iffe et Sem mere. ^Ke- 
benS be bare paa .gjemoeien, fagbe Slfenet til ©utten: „9?aar 
bu nu femmer til 36rc og .!gerlig§eo, f?al bu fe, bu glemmer 
mig og bet, jeg !^ar gjort for big, faa jeg femmer paa Stnce= 
erne af Sutt." 9?ei, bet ffuloe alcrig ffe, mente ®utten. 3)a 
^an fem {)jem til $rinbfegfen meb Sic§*9]antct, ffoocttebe l^un 
negle Draaber paa Søfteren fin, faa l}un oaagnebe, og ba 
bteo ter fior (Blcebe, eg bet ftob f)erligt til meb bem. 'Baa 
reifte be t)jem til dengen, og 6an bar cgfaa glab eg fornøiet, 
forti t)an l}aoDe faaet bem igjen, men t)an gif og ftunbetc og 
ftunbebe efter, at bet ffulbe bære forbi meb te tre SHarene, tit 
ben bngfte Datteren f!ulbe fomme. Outten, fem 6aobe l^en? 
tet bem, gjorte .tengen til en mccgtig ^anb, faa f)an btet» 
ben førfte i fantet, nceft .tongen felo; men ber oar mange. 



57 



font t?ar atinbfpge, forbi ^an i>ar bteben faaban en Stovfarl, 
og faa t^ar ber @it, — I}an ^ebte ^Ribber 9?øb, — font be 
fagbe toilbe ()at^e ben ælbfte 5prinbfc§fen, Ban ftt ^enbe til at 
ffocctte paa ®utten tibt af CDøbfeng 5Banb, faa '^an fø»nebe af. 

Da be tre Starene yar omme, og bet leb et ©t^ffe ubi 
bet fierbe, forn ber feitenbe et frentmeb ^rigSflib, og paa bet 
Dar ben trebie løfteren og ]^at»be meb fig et treaarSgammelt 
SSarn. ^un f^itfebe Q3ub op tit 5long§gaarben og fagbe, at 
:^un tf!e tilbe fcctte fin ^ob paa Sanb, før be fenbte ben, font 
^»be tceret pm ©ulbflottet og frelft ^enbe. ^aa fenbte be 
en af be '^øiefte ber i Songégaarben, og ba l^an !om paa 
©fibet tit ^prinbfcSfen, ftrøg I)an «gåtten af og butfebe og 
frummebc fig. 

„^an bet ijccre bin ?Jaber, min ©øn?" fagbe 5)3rinbfe8fen 
til barnet, forn tegebe meb et ©ulbcebte. „9^et, min ^aber 
!rt)ber iffe fom en Dftenmr!/' fagbe ©utungen. <Baa feittote 
be en tit af famme Stag, og bet t^ar Slibber 9fiøb. 5iJ?en 
bet gi! i!!e bebre meb l)am enb meb ben førfte, og 5prinbfeg= 
fen fenbte ^ub meb l^am, at ftitfebe be iffe ben reite, faa 
ftutbe bet gaa bern itbe. 2)a be børte bet, maatte be cceffe 
@utten meb SiofenS 9Sanb, og faa gif 'i)an neb paa ©fibet 
til 5prinbfe§fen, men ^an buttebe iffe for meget paa fig, f!at 
jeg tro; l^an bare niffebe paa <§obebet og tog frem ©punbfet, 
^n f^abbe ftippet ub af kjolen tit ^prinbfegfen paa ©utbflottet. 
„X)et er ^a'r min," raabte QSarnet og gat) barn ©utbceblet, 
bet tegebe meb. ©aa bte» ber ftor ®Icebe og -gertigV^" c**5er 
^ele 3iiget, og ben gamle ^onge bar ben glatefte af bern alle, 
forbi I)an l^abbe faaet .^|a:leungen fin igjen. 3)a bet fom for 
2)agen bet, fom 9tibber 9iøb og ben cclbfte $rtnbfe§fen ^abbe 
gjort i^eb ®utten, bilbe .tongen, at be ftulbe rutleg i !}ter fin 
©pigertønbe; men Slf!elabben og ben i)ngfte ^jSrinbfesfen hai 
for bern, og faa flap be. 1)a be ffulbe til at ture 8rt)llup t 
.^ongggaarben, faa iwx bet en Dag, ©utten ftob og faa iib= 
igjennem ^.sinbuet — bet bar paa 58aarfiben, ba be ffulbe til 



5S 



at flippe UD .^cftcne og .tvcaturenie, oo; ^cn ftbfte, forn forn 
ub af ©talten, i>av 5(fenet; men bet »ar \aa ubfultet, at bet 
font paa ^næerne ub gjennem ©talbbøren. X)a biet» (}an ^aa 
ilbe beo, forbi t)an t)at>be gteint bet, at ^an gif neb og itfe 
biofte i^i^ab gobt l^an bilbe gjøre bet; men 3lfenet [agbe, bet 
bebfte ban funbe gjøre, oar at l&ugge Jpobebet af bet. 2)et 
tilbe ()an nøbig; men Slfenet bab faa baffert, at l^an maatte 
gjøre bet tilfibft, og ibetfamme ^obebet falbt paa S^raaHen, 
bar bet forbi meb Slrol^(}ammen, [om bar faftet paa bet, og 
ber [tob ben bciligfte girinbg, fom nogen bilbc fe, ^an fif 
ben anbrc ^rinbfegfen, og \aa turebe be 33r^IIup, faa bet l^ør^ 
tee og fpurgte^^ ooer fi}0 tongeriger. 

Baa bygget' be ^o, 

Baa lappeb' be Sfo, 

Baa [if be ©maaprinbfer 

5 i)i^cr cncfte 9io. 



73. -^orcn, fom ^attbc yærct j^ift. 

®er bar en ©ang en ^arc, fom bar ube og git i bet ®rønne. 
„9Ia, ^urra, I>ei og -S^opl" ftreg ban, boppebe og fprang, og 
ret fom bet bar, gjorbe f)an et 9iunbta[t bortefter og ftob paa 
to ^en i ©roen. Baa fom ber en 9tceb Inffenbe. 

„®ob 2)ag, gob 2)ag!" fagbe Jgarcn. ,r3eg er faa gtab 
i S)ag, for jeg ^ar baret gift, ffat bu bibc," fagbe l)an. 

„Det bar bel bet ba," fagbe 9iccr^en. 

„%i, bet bar iffe faa f cl {^cllcr, for f)un ffaarebejbaarbt 
paa fornene, og faa Par bet et Srolb til ^'jærring, jeg fif," 
fagbe ban. 

„2)et bar ilbe bet ba," fagbe 9fiæt>en. 



59 



,,'ila, bet i>ax iffe \aa ilDe t)eDer/' fagbe Jgaren, „bx jeg 
ftf atigbpin meb f)enbe, 6un ()ai?be en ©tue." 

((•Det Dar ba t>el bet," \a$tc 9tcEt»en. 

„2Ia, bet i^ar iffe faa Del ()ener/' fagbc -l^aren, ,,fpr 
©tuen brcenbte op, og alt bet ti eiebe." 

„X)et Dar ba rigtig ilbe," fagbe Stccoen. 

„Sta, bet Dar iffe \a(i ilbe enbba," fagbe <^aren , rrfor 
^un bvcenbte op <(tjia:rvingen meb," 



74. ^ji?rncn og 9{æwen. 

I. ^lip dFranrnii ng iag i Sa-nrfnii. 



©er Dar en ®ang en 33jørn, [om [ab i en ©olbaife og [od. 
3 bet [amme forn ber en StæD lupenbe forbi og [tf [e ben. 

„(Sit)ber bu ber og laber big, 33eb[tefar," [agbe 9?ceDen. 
„5«u j!al jeg Del fagtenS [pille big et gsubg," tcenfte 5«iffel 
Deb [ig [elD. Qaa fanbt ^an tre ©foDmu? og lagbe paa en 
©tubbe teet op unbei- 5'?æ[en paa 33jørncn. „33u, i8am[e, 
5per ©fptter ligger bag ©tubben!" [!reg ^an lige inb i 2)ret 
paa 33iornen, og tog til S3en3 bort igjennem ©foDen. 

SSjørnen braaDaagnebe, og ba ^n ]aa be tre 5}?u[ene, 
bleD l)an ^aa fmbt, at ^n alt løftebe paa Sabben og Dilbe 
lægge til bern, for ^an troebe, bet Dar bern, [om ^aDbe ffreget 
i 2)ret paa l)am. 

Wtm \aa fif ^n [e ©Danb[en til 9}?itfel meOem 93u[fene 
borte i ©foDfanten og lagbe af[teb, \aa bet bragebe i ©maa- 
j!cDen, og 93am[en Dar [aa nær efter ^JHlfel, at ^n [if Sag 
i bet l)øire bagbenet paa ^am, ibet[amme l)an [iulbe [mcctte 



60 



net- i en ®cin^ untev en (iJranrob. Xcx fat W\Uc\ i ^lems 

men, men l)an i?ar iffe vaablø?, Ban ffreg : 

„'2(ip ©vanrpb og tag i 9ta:t>efcbl" cg iaa jlap ^\øX' 

nen. ?3?en ba lo 9{oci^en langt inbe i .^uOct og fagbe: 
„2nrebe jeg big iffe ben ©angen ogfaa, ^ebftefar!" 
„®jemt er iffe glemt," fagte 5?jørnen og i\ir iMft. 

2. Ut M]ih nm /If.k ng inralfhnl. 

£)m ^Korgenen ben anbre Dagen, ta bjørnen forn gaaenbe 
ct)er W)>xm meb et febt St^in, fab WtM I)øit oppe paa en 
©ten &eb 9J?t)rbrebben. 

,(®ob Xag, ^Bebftefar," fagbc 9iæi^en, „l}bab er bet for 
®obt, bu l^ar ber?" fagbe ban. 

„g(efl/' fagbe bjørnen. 

„Seg I)ar ogfaa libt ^OJunbgobt," fagbe 9tæbcn. 

„.§t»ab er bet?" fagbc Sp.jømcn. 

^S^ct er bet ftorfte .^umfebol, jeg nogcn Sib l}ar funbet," 
fagbe 93?itfcf. 

„3afaa," fagte ljomen og gren og fitfebe, faa gobt 
fi)ntc§ f)an, bet ffuloe pære at faa lict .Sonning. „'5fal »i 
bt)tte .toft?" fagbe ^an. 

„9^ei, bet gjør jeg iffe," fagte Mitki. ?3?en fvia gjorte 
be et 2>ættemaaf og bte»e forligte om, at te f!utbe nccpne tre 
«Sfago Srccer. .tunte 3tæoen fige bet fortere ent bjørnen, 
ffuftc (}an faa Sot» at bite een ©ang af i^fef^ef; mf» !;*>'§ 
^Bjørnen funbe fige bet fortere, ffutte ban faa Sob at fuge 
een ®ang af «humlebolet. 33jørnen i)an tccnftc, at han ffulte 
fuge i fig al -honningen met eet X)rag. 

„Sa," fagbe i1uTi?en, „tet er baaie gobt og bel altfam= 
men, men bet figcr jeg, at i^inber jeg, f!al bu bære pligtig til 
at ribe ^orfterne af, ber jeg bil bibe," fagbe ^an. 

„0a nof, jeg faar bc( l)ia:lpe rig, fiten bu iffe orfcr 
feb," fagbe bjørnen. 



61 



^aa jtulbe ce til at ncc»ne op Srccerne. 

„%oU, guru, ©ran!" hiimmebe ^Bjørnen; — gvoD i 
IJKaatet »ar ^an. Wm bcttc t?ar bare to Xræer, for SLofl 
er iffe anbet enb gure, bet l^cKer. 

„5l[f, Or, (Sin" fireg Siceoen, faa bet gnali? i Sfooen. 
Saa f)a»be ^n ounbet, og ^an for neb og tog <§iertet ub 
af ©oinet i eeu ^io og t»ilbe fpringe. ^)}?en 33iornen bleb 
[inbt, forbi f)an tog bet 33ebfte af f}ele (Soinet,. fif fat i Soanb= 
fen paa Ijam og l)oiot t}am. 

„53i tibt!" fagbe ^Sjømen og oar faa oilb. 

„3a, bet er bet famme, 33eb[tefar, oi( bu [tippe mig, 
f!a( bu faa fmage paa honningen min," fagbe 3icE0en. 

Da SSjornen ^ørte bet, faa flap ^an Sjaget, og 9tceoen 
op efter honningen. 

„-^tx paa bette ^umlebotet," fagbe 9)^iffei, „^o(ber jeg et 
:0øo8b(ab, og unber bet £øo§6(abet er ber et <gul, forn bu fan 
fuge igjennem," fagbe l^an, og ioetfamme ^olbt ^au <§umles 
bolet op unber 9'?ccfen paa SSjørnen, tog ^øoSblabet ocef, l^op* 
pebe op paa ©tenen og fatte fig til at glife og le, for bet 
oar I)Per!en <l§um(ebol eller honning, men bet oar et t^oepfe» 
rebe, faa [tort forn et 9)fanbe^ooeb, fulot af ^oep§, og ^oep= 
fene i}vebe ub og ftaf bjørnen i Sinene og ©rene og i Tlxuu 
ben og paa ©nuben. Og t)an fif faa meget at gjøre meb at 
fare bern af fig, at ^an iffe I)aobe 2^ib at tænfe paa WUM. 

gra ben 3)agen er bet, at 35jørncn er faa ræb for Jgocpfen, 

3. iE fikiilk \'Mi 3grr i §mm. 

Det oar en ©ang, 9tæoen og 33jørnen ffulbe ^aøe Siger 
i ©ameie. De l}aObe en lic>en 33raate oppe i ©fooen, og bet 
førfte Staret faaebe be 9iug. „^n faar oi bele, [om 9iet er," 
fagbe 33iitfel; „oil bu ^aoe Øioben, faa tager jeg Sleppen," 
fagbe l^an. Sa, bet oilbe bjørnen; men ba be ^aobe trceflet, 
fif Stceoen ^orn, og ^-Bjørnen fif iffe anbet enb %av>n og 



Xæger. ^Pvimfcn lifte itfe bette, men 3icct>en facjce, Det par 
faa, [om te car fcrligte om tet. „3 2(ar er tet jeg, forn Ijar 
SSintingen," fagte 9Ra;pen, „et antet 3Iar er bet bu; ba j!al 
bu I;ai:e Scppen, og jeg faar nøieé met $Roben." — ?0?en ba 
SSaaronneu fom, fpurgte 5}?itfel, ^i^ab bjørnen mente om ?Rce= 
per. 3o, tet ivir betre ^o]t ent ^orn, fagte ^an, og tet 
mente SJccoen og. Da .§of}en fom, tog Stceoen 'Dfceperne, og 
bjørnen fif Saalen. Wcn ta bier» ^amfen faa fintt, at l)an 
feilte £ag meb W\tM met tet famme. 

4. Bikkrl uilif sniagr ^Estrkjaii. 

Baa oar tet en 3)ag, fom ^iørnen laa og aat paa en 
^e(t, l^an t}aote jlaaet. Da toår 5}?iffel ute igjen, fom luffen* 
te og fifletc paa en ®otbit af .Jseftetjptet. .§an gjorte Soin= 
ger og 9iæocfroger, tit f)an fom bagenfor ^i^jornen, faa tog 
^an til Spranga paa ten anten Site af ^efteffrotet og nap= 
pete en 3af8, meb bet famme I)an renbtc forbi. iBamfen oar 
iife fen l)an feller, jlog efter 93iiffel, faa ^n fif 3:i»pen af 
ben røbe $Rot>en i Cabben fin; fiben ben Xit ^ar Slcetoen ()Pib 
9ftoi?etip. 

„33i nu "DJitfel og fom ^ib," fagte ^^jøvnen, „faa |7al 
jeg lære tig at fange -igefte." 3a, bet Dilte ^^Wiffcl gjerne lære, 
men ^an gif itfe narmcre, enb ^n troebe ftg. — „9iaar bu 
fer, ber ligger en -geft i en Solbaffe og fober," fagbe 33jørnen, 
„faa ffa( tu binbe big bel faft meb Sagtet i 9toPcn og f)ugge 
Sænterne i Saaret paa .geften," fagte l)an. 

Det r»arete iffe længe, før JRæten fantt fig en .§cft, fom 
laa og foo i Solbaffen, fan tu tro, og faa gjorte l)an, fom 
bjørnen l)atote fagt, i)an fippete og bantt fig bel int i .^efte- 
taglet, og l)uggete Sænterne i Saaret paa -ijeften. Dg ten 
fprat op og til at flaa og rente, faa ^?itfel ftcengte baate mob 
©tof og mob Sten, og bleo faa jTamflaaet og mørbanfet, at 



63 



1)ar\. iffe rar lan^t fra at mifte baabe Sant» og «Samling. 
Øtet forn bet bar fcr be forbi en ^^are. 

„.!St>or flal bu fare faa fort, TlilUU" fagbe .^areit. 

„3 @ft)b§fcErb, min fjære 3en§!" fagbe 9tæ>?en. Og 
Jgaren fatte ftg op )>aa to 93en og lo \aa gobt, at Sljccften 
fprat lige op tit £)rene, forbi 33?itfe( for jaa gilbt i ©fl;bé!. 
Wen fibcn ben ©tpbsfærben f>ar Sfiæoen iffe tænft paa at 
fange Jgefte. 3)en ®ang oar bet bjørnen, forn oar ful; ellerg 
fige be, ^an er gobtroenbe forn Srolbene. 



75. Samfe ?:Bra"far. 



^er oar en ©ang en 35onbe, forn reifte langt op til Sje^bg 
efter et Seolceg til ,'Sreaturene fine om Sinteren. Da ^an forn 
til Søt>'^a:fien , ri;>ggebe '^an ©læben meb Jgeften tæt inbtil, 
og gif op i ^æfjen og begpnbte at i^ælte Soo paa ©læben. 
5ERen ber par en ^jørn i Jgæfjen, forn ^i^be lagt fig i -§i 
Der, og ba ben fienbte, at 9}?anben begi^nbte at rumftere, faa 
fprang ben ub, lige neb paa Slæben. 35a <§eften fif Seiret 
af ^amfen, bleo ben rceb og fatte affteb, forn om ben ^tjbe 
ftjaalet baabe 'bjørnen og ©Iceben, og bet gif mange ©ange 
fortere famme iBeien neb, enb ben ^atobe fommet op. 33amfe 
i)ax Orb for, at ^an iffe flal Dcere fælen; men f)an oar iffe 
r>el nøib meb ©fl)bfen benne ©angen, ber ^an fab; !)an f)olbt 
fig faft bet bebfte ^n orfebe, og glante fti)gt til imfe !Santer, 
om ^an fJuIbe funne fafte fig af; men l)an t^ar nof iffe oant 
oeb at age, og faa ft)nte§ ^an, at ber iffe oar nogen ®on. 

2)a ^n ^aobe aget et langt ®tr>ffe, møbte l)an en 
^rcemmer. 

/(Jgoor i ©uoé ^lat>n \la\ guten f)en i DagV" fagbe itrcem^ 



64 



mcren; „^an Ijax m\t tnap 3:ib pi? (ang 3?ei, fiten ^an ager 
faa fort?" 

SKen S3jørncn fparei^e Iffe et Drc, for l)o.n f)at>tc uof 
met at (}c1be [ig faft. Om en Stunb ^aa møbte ijan en 
gattigfjccrving. >^un ()il[te og niftcbe meb -gooebet, og bab 
om en StiQing i ®ubé 9?at>n. ^Sjømen fagbe ingen Sing, 
men idolet fig faft og agebe nbcser bet fortefte (;an tanet. 
Da f)an fom et ©tptte længev neb, mobte f^an W\tk{ 9toEO. 
,f.§ei, bei, er bu nbe og ager?" ffreg 9]?itfcl; „bi (ibt, lab 
mig faa fibbc bagvma og oære Sfi)b§gut!" S3amfe fagbe iffe 
et Drb, men l^olbt fig oel faft, og agebe faa fort fom .^eften 
oilbe renbe. „3a, oil bu iffe tåge mig meb, faa ffal jeg 
fpaa big bet, at om bu fjører fom en t^inmutfar i 2)ag, l}cen= 
ger bu i ?0?orgen meb 9tt)ggen bar," ffreg ØJæoen efrer ^am. 
53jørnen I}ørte iffe et Orb af bet, fom WUd fagbe; Ijan 
fjørfe lige fort. ?0?en ba Jgeften fom paa Oaarbeu, fatte ben 
inb igjennem ©talbbøren i fulbt girfprang, faa ben ftccbbe 
af ftg baabe ©cele og ©Icebe, og ljomen flog Stallen i 2)ør= 
ftoffen, faa l^an laa bob )>aa glccffen. 

35onben l)an laa i -^æfjen og occltebe og occltebc ^oo« 
fjccro, til l)a\x troebe l)an t^aobe fulot i^æS paa Slceben; men 
ta l)an ffuloe til at gjure Sæi^fet, l;at)be i)an l)Werfen J^eft etter 
<£læbe. Baa maatte l}an traffe efter for at finbe Jgeften fin 
igjen. Dm en ©tunb mobte l)an .ft^ræmmeren. „^ax bu mobt 
nogen <gcft og ©læbe?" fagbe f;an til ilrccmmeren. „9?ci," 
fagbe ^ræmmercn, „men jeg møbte '^uten nebpaa t}er; i)an 
for faa fort, t}an ffulbe oift bort og flåa nogen." Dm en 
©tunb faa møbte l)an g^attigfjccrringen. «-.(gar bu møbt nogen 
<geft og eicebe?" fagbe Ijan til ^attigfjccningcn. „9ici," fagbe 
.kjærringen; „men jeg møctc 5pra'ften ncbpaa ^er; l}an ffulbe 
oift i Sognebub, for f)an for faa fort, og ^onbeffi;b§ l)aobe 
f)an." ©n ©tunb efter møbte 33onben Siæoen. „.^ar bu 
møbt nogen -geft og ©læbe?" fagbe '^cnbcn. „3a," foarebe 
røiffel; „men 53amie 58ra'far fab paa og fjorte, fom om {;an 



65 



^atjbe ftjaalet iaaU ^eft og ^Kebffab/' — „ganben fare i 
^am; I)an fjører od i^jæl Jgeften min," fagbe SSonben. — 
„Baa trcEf af I)Qm §Pelfen og [tcg !^am paa ©loen/' fagbe 
TlxM. Ætn fiutbe bu faa igjen ,!§e[ten bin, \aa funbe bu 
jlf^bfe mig ooer gjetbet, for jeg tan fare læffert," fagbe 9tce* 
Den, »Dg jeg ffulbe ogfaa I}aoe Si;ft til at prøoe, ^oorlebeg 
bet er at ^aoe fire S3en foran fig." — „-§i>ab gi'r bu for 
©fi)bfen?" fagbe 33onben. — ,^3)u fan faa 2?aabt og Sørt, 
t)oab bu Itjfter," fagbe 5Kccoen; „altib faar bu lige faa meget 
af mig forn af ^amfe 95ra'far, for ^n ^)kier »cere groo til 
at betale, naar !)an ta'r ©ft)b8 og l^ænger fig paa ^efter^gs 
gen." — „Sa, bu ftat faa ©f^bg ooer gjetbet," fagbe ^on= 
ben, „naar bu oil møbe mig l^er i ?Korgen bette Seite." tlgan 
ftjønte, at ?i)?iffel gjorbe 9?ar af l)am og oar ube meb 9tcE0e= 
ftregernc fine. Baa tog ^an meb fig en labet S3øgfe paa ®1ce= 
ben, og ba ^iJiiffel tom og tænfte ^an ffulbe faa fri ©ft)b8, 
fit ^an en -gagtlabning i ©frotten, og faa traf ^Sonben 95æl* 
gen af ^am, faa tiaobe ^n baabe ^jørne^ub og Øtceoebcelg. 



76. SJj^beræt) og 2lf!elafeben. 



©er oar en ©ang en ^onge, forn ^obe mange t)unbrebe 
©auer og mange §unbrebe ®jebcr og Sjør; og mange I}un? 
brebe treffe ^aobe !)an og, og ©ølo og ®ulb i ftore 2)t>nger. 
Wlin enbba oar ^an faa forggioen, at ^an nceften albrig oilbe 
fe golf, og enbba minbre fnatfe meb bern. ©lig oar i)an, fioen 
ben %ih ben i?ngfte datteren ^an§ forn bort, og bet oar alt 
ilbe nof ber, om t)an albrig l)aobe miftet ^enbe, for ber oar 
et Srolb, forn gjorbe Uftel og Uftpr ber ftøt, faa bet meft iffe 
5)1. g-oIfeeDentt^r. II. 5 



66 



t>ax fommente ti( ^'ongggaarbett for ^olt; ret foin Det Dar, flap 
Det ub aiit <§eftene, faa be tratfebe neb 3Igcr og (Sug og aab 
op hornet; rct [om bet oar, reo bet .Igooebet af .HongenS 3fån- 
ber og ®joe»|'cr; fomrne S^iber bræbte bet .tjoerne paa Saa= 
fen, iaa breo bet Sauer og ©jeber ooer Slafen, og l)»er ®ang 
be jiulbe tåge Jifl i Dammen, bar ben jaget paa Sanb al* 
fammen. 

'3Jien laa oar ccr et it?ar gamle tioit , forn l)aobe tre 
Sønner; oen ene l)ette 4?er, cen anben t)ebte ^paal og ben 
rreDie falbte be fisben SljTclab, iox ban laa altib og farcbe i 
2ti!en. 

Det par gia:r*e (i3utrev, men %>cx forn celDft t»ar, ffuloe 
pære ben giccpefte, og iaa bab ban ^ar fm, om ban [if \*op 
tit at rcife ub i $5erben og frifte \?i)tfen. 

,-3a, bet ffal tu raa; [ent er bebre ent albrig, ©lunten 
min," fagbe hailen, ^aa [if ban ^Brænbeoin i ij^^laffcn og 
?Ri[te i Slaffen, og iaa tog Ijan goben i^aa '^lalkn og lafteoe 
neb af datten. Da l)an i)a)>u gaaet en Stunb, tom [^an 
inb )iaa en gammel Kj årring, [om laa neb iBeien. „2la, fjære 
® lunten min, gi» mig en lioen i)3iab[mulc i Dag," [agbe 
.'kjærringen. 

Mm 5per ^an faa tnapt til Siben, \)an [Icengte bare paa 
iilaikn og gif [in 93ei. 

„;)a ja," [agbe Stjærriugen, „gaa du, bu jlal iaa [e, bet 
^aar [om tet gaar," [agoe bu"- 

4>er gif langt og Icenge og længer enb langt, til ban 
tom frem til .^tongcgaarben. Der [too Songcn i Sralen og 
gap .J5øn[ene ')i)la^. 

„(Mob S^pelb, (Dub [igne ^er," iagbe ^ht. „2ippe Slippe 

Xippe, iluppe 3:ui>pe, — !" [agbe .'Stongen og [Irøebe 

cg [troebe baace i S[t og i5e|t og bn>bbe [ig itfe om ^ex. 

„3a, ftaa ber tu og [tre .ftorn og tagl -§oncmaal, til 
ber blir en 33jorn af big," fagbe iper t>eb fig felp; „du f!al 
no! i:ære [ri for, at jeg [fal tale til tig," mente ban, og iaa 



67 



gif §an tub i iljøtfenet og fatte flg bort paa ^Bænfen [om en 
anocn 'Stcrfarl. „^oab er bu for en Qltgut?" fagoe ^of^ 
fen, for $;er i)MU ilk faaet 'Sfjæg enbba. 3)et fpnteé l)au 
oar ^pot og Spe, og faa tog l}an paa at oænge Soffetofcu; 
men ret forn bet oar, tom bongen og (ob bern ffjccre tre røoo 
giemmer af 9ii)ggen paa ^am; faa ftroebe be ©alt i 'Saaret 
og lob (}am gaa l)jem igjen famme 5Beien I}an oar tommen. 

'^a ^er oet oar tommen tit .§u§, oilbe ^aa{ ub. 3la la, 
t}an fit ogfaa 33ra'nbeoin i ^^liifftm og i)?ifte i Saften, tog 
Jooen paa 9?affen og tattcoe neb ooer ^Batfen. 2)a ^an fom 
paa iBeien, traf ^an .kjærringen, fom bn.t> om )Slal} ; men b^an 
ftrøg forbi og foareoe itfe engang, og paa ^ongSgaarocn gif 
bet ()am itfe et ^aar bebre, enb bet gif 5per. .tongen fagoe 
Xippe Snuppe, og .Sloffetøfen fatbte ^am en ufEiftclig ^Barux^* 
unge, og ba ^an oitoe bante t^euDe op for bet, fom ."Æongtn 
meb Slagtetniocn og ffar tre robe Siemmer af t;am og ftroece 
Stbmørje i og fenbte t>am t)jem igjen meb faar JRtjg. 

■Baa frøb Stftetabben op fra ®ruen og tog til at ruffe 
paa fig; ben forfte Dagen r^ftebe ^an 3Iffen af fig, ben au= 
ben oaffebe og fjcemmeoe i^an fig, og ben trebie ttccbte ^n fig 
i 5tirfepl}nt. 

,,5'Jei, fe paa ben!" fagbe ^er; »nu ffinner oer en ni) 
©ol I}er. Du oil oet tit ."SlDngggaarben og oinbe .1?ongåbat= 
teren og bet ^aloe Øiiget? %a blio i 3lften og lig i 2(f!en 
bu," fagbe Ijan. Wen Sfffetabben Iførte iffe paa bet ©ret, 
t)an gif inb tit gar fin og bab om, Soo til at gaa liot ub 
i SJeroen. 

»<)goab fiat bu uoe i Serbcn?" fagbe ©amlingen; „bet 
gif iffe rart meb ^an 5per og l)an ^aal, l^oor j!al bet faa 
gaa meb big'^" fagbe ^an. 

Mm 2(ffetaboen gao fig itfe, for '^an fif i^oo tit ar gaa. 

33røbrone oiloe iffe, at t)an ffutoe faa '}j?abfmuten meb 
fig, men "D]?oberen gao t)am en Dftefforpe og et .tjøbben, og 
bermeb labbebe ban af ©aaroe. Det t)aftcDe iffe meb bam; 



68 



,;bu femmer attib tibSnof," tænfte han, „nu ^ax bu Dagen 
for big, cg fiben tør bet I)a;nbe, ?Otaanen femmer op, om 2pf= 
fen er gob." Baa fatte i)an ten ene goben fremmenfor ben 
anbre og puftebe i 53aftevne og faa fig »el om >paa SSeien. 

Sangt om længe fom t)an frem i ben gamle itjærringen, 
fom laa ufcoet SScioeiten. 

„Staffars big, bin gamle .trof, bu er oel futten bu?" 
fogbc SljTelabben. 

Jgun car bet, fagbe kjærringen. 

„3a, faa faar jeg tele met big," fagbe Sfffelabben cg 
ga» f)enbe Dfteftorpen. 

„grt>fer bu cgfaa?" fagbe (}an, t)an faa t)un f)affeDe %<sn= 
ber. „2)u faar tåge ®am(ctroien min; ber er iffe ftcrt til 
SSrmer cg libet til 5)ii)g, men bet oar et gobt ^piag, ba ben 
»ar nt>." 

„53i nu," fagte ftjceiringen, §un ragete nebe i <Storlcm= 
men fin; „l^er I)ar bu en gammel 9?øgle," fagbe f)un; Jeg 
I)ar f)oerfen betre eller ocerre at gioe big; men naar bu figer 
gjennem Støglcringen, faa fan bu fe alt bu bit." 

2)a ^an fom frem til .^ongggaarben, ^olbt itoffen paa 
Qt bcere iBanb, og bet I;aobe ^un ftcrt Strceo meb. „1)et er 
for tungt for big bet," fagbe 2lf!elatben, „bet fan »are faa 
pagfe til mig at gjøre bet," fagbe l^an. 

2)en, fom blco gtab, bet oar Stcffetofen, cg fiben fob 
^un kabben altib faa ffrabe ®rt)ben; men bet car iffe længe, 
faa fif f)an mange Uoenner for bet, og be løi paa l)am for 
bongen og fagbe, ^an fiaote fagt fig got for baabe bet ene 
og bet anbet. 

(§,n Sag tom Sengen ub og fpurgte Slffelabben, om bet 
»ar fantt, at f}an oar gob for at l}oltc giffene i 3)ammcn, 
faa iffe Sroltet funbe ftabe bern; ,;cc fige, bu f)ar fagt big 
gob for bet," fagbe f)an. 

„3tfc I}ar jeg fagt bet," fagbe SJffelabben, „mcn l^aobe 
jeg fagt bet, faa tar jeg cgfaa gob for tet." 



69 



Sa, bt^orlebeg bet ttar, \aa ftf I)an nof ^røt»e bet, om 
f^an »tlbe frelfe SfJ^gftinbet [it, fagbe Slengen. 

3a, ban ftf prøi^e ba, fagbc 9lf!etabben, for ^n ^t)be 
i!fe ,^u til at gaa meb vøbe Stænbcr nnber Svøien, fagbe 
l^an. 

Dm SIften figebe 31j!elabben gjennem ^fjøgtetingen fin, og 
ba faa I)an bet, at S^rolbet car rceb for timian. <§an tit at 
rufte op al ben S^imian, l^an funbe f omme oDer; noget ftrøebe 
l^an i SSanbet og noget ■paa Sanbet, og 9ieften ftrøebe ^n om 
SSrebben "paa Sammen. 

^aa maatte S^rolbet labe giften bcere i greb; men nu 
ft! ?^aarene unbgjcelbe for bet; Srotbet iagebe bem o»er alle 
.-anger og <§amre i^ele ben 9?atten. 

Baa bar ber nogen af be anbre S^jenerne, forn I^atobe 
bæret ube igjen og fagt, at Slffelabben bibfte S^iaab for ^rea= 
turerne ogfaa ^an, om l^an Ijare bilbe; l^an '^a'ou fagt fig 
gob for bet, bet t»ar fiftert. 

5a, .tongen gif ub til ^am og fagbe tit f)am ligefom 
forrige ©angen, og truebe meb at ban ftulbe ffjære tre brebe 
røbe 9temmer af 9tt)ggen paa l^am, om ^an itle gjorbe bet. 

2)er MX iffe anben 9taab ba; Slffelabben f^nteg nof, bet 
funbe ocere gilbt at gaa meb ^ongeng 9}?unbering og røb ^jole, 
men ^n fit feller bære ben foruben, naar f)an fefø ftulbe 
labe 9;i)gf!inbet til at gjøre ben af, fagbe ^n. 

Og fvia tog l^an til meb 2:imian igjen, men bet bleo 
ber meft ingen (Snbe paa, for efterfom l^an banbt Simian 
paa gaarene, faa aab be af l^beranbre igjen, og bet toarebe 
og bet raf, for gaarene aab fortere, enb l^an banbt paa. 
50?en tilfibft gjorbe l^an (Smurning af Simian og Skjære og 
fmurte bem inb meb, og faa lob be bccre at æbc ben. ^jøerne 
og <!§eftene fif ogfaa Simiangfmurning ; faa fif be greb for 
Srolbet. 

Wlm en 2)ag, fom bongen oar ube paa 3agt, fom §an 
paa SSilbgræg i ©fooen; ^an reb omfring i mange 3)age og 



70 



l)ai?bc !)t>crfen ?Ofat etler Xviffe, og ^(cetevnc for faa ilte i 
2.rang|!ot>en, at tilfibft f>at»te f)an noeftcrx iffe f^iCen ^aa £rpp= 
pen. Saa forn Slrolbet og fagte, om bet fit bet forfte ijan 
mette, naar Ban fem i Sorbet fit, faa ffulte bongen flippe 
bjem til ^ong^gaarben igjen. 3a, bet ffulte bet faa; ^Ton? 
gen tcenfte, bet t>av i>el ben Pe§Ie Jgunten han^, fem altit 
fjaafete cg fjaftrete imøbe meb I)am. 3}?en ba t)an tom faa 
nær ^onge^gaarten, at te funbe fe t)am, git ben celtfte 5longé!= 
batteren i gorfpibfen for atle golfene imøbe meb bongen og 
tog imot l^am baate gott og i>et. 

2)a ^n fif fe bet, at l^un par ben førfie, bleo I)an faa 
ilre t^et, at l}an falbt i SKarfen meb bet famme, og fiten ben 
Sit bar t)an meft forn en ^atotntling. 

Cm ^oelben f!u(te Srotoct tomme og Bente ^ongc>bat= 
teren, og l^un oar pt^ntet og fat paa en (^ng ube peb Sljernet 
og grccb og bar fig ilte; bet r?ar Sn fom bebte 9ioberæt^, 
fom f!u(be følge t)ente, men t)an t-ar faa ræt, at ban ttøp 
op i en 2ømmcrgran, og ter bleo ^an fitbenbe. SRet fom 
bet par, tom Slffelabben og fatte fig neb paa 5J?arten bet Si= 
ten af j!ong^^batteren. Dg I)un bleo glab, bet tan (In not 
r^ioe, ba ^un fif fe ber par itriftenfolf, fom torbe oa:re ^o§ 
benbe enbba. 

„2ccg J^ooeb bit i ganget mit tu, faa ftal jeg li>fte tig," 
fagte l^un. (Siben Stfielat gjorte fom t)un fagte, og meng 
bnn gjorbe bet, føonebe f)an, og faa tog bun en ©uloring 
af fingeren fin og tnl)ttebe faft i .l^aaret paa l)am. — 9iet 
fom bet tar, tom Srolbet puftente; tet Par faa tungt paa 
;5oben, at bet fnagete og bragete i ©fooen en I)el gjerbing 
foran bet. 3)a bet fit fe Sfiøberæp, fom fat i ©rantoppen 
fom en liten Drre, fppttebc bet efter ^am: „2oi," fagbe bet, 
faa baabc Stoberæo og SLømmergranen føg i '3}?arfen, og ber 
laa t)an og fprætlete fom en gif! paa tørre Santet. 

(M§u i^u!" fagte 2^roltet; „fitber bu ber og Ipffer tri^ 
ftrnt golf, faa æber jeg tig," fagte bet. 



71 



„2t>i!" fagbe 5lf?c(abben meb bet [amme f^an i)aagnebe, 
rg tit ot fige )jiaa Srotbet gjentiem 9?øgleringen. 

„<^u l}u! <§t»ab glaner bu tit mig eftet?" fagbe Zxoh 
bet til 31f!clabben, „t)u ^u!" Baa faftebe bet Sernftangen 
efter l^am, ^aa ben ftob femten Silen inb i S?erget; men ?lffe# 
labben »ar faa fnapp og fnar "paa goben, at l^an tom fig 
forbi ©tangen, meb bet famme S^rolbet faftebe. 

„Z'oi for ^jærringftt^tfer!" fagbe Slffelabben. „^ib meb 
Sanbftitfen bin, ffal bu faa fe ^aft!" — 3a, Srolbet nap= 
^cbe op ©tangen i et 9fJ)?f; ben i:>ar faa [tor f om tre ®rinb= 
[torer. Smeng ftirrebe 51ffelabben unber <!^imlen baabe i ©^b 
og i 9?Drb. 

,i^\i ^u! ^i?ab glaner bu efter igjen?" fagbe 2rolbet. 
„3eg fer efter l^ttab for en ©tjerne jeg f!al lafte til," fagbe 
Slffelabben. ,,©er bu ben ørenbe tegle bent i 9Zorb, ben tar 
jtg," fagbe ^n. „9^ei. lab ben fibbe fom ben fibber," fagbe 
Srolbet; „bu faar itfe flcenge bort ^ernftangen min." — „3a, 
ia, faa faar bu i^el t)a^ ben igjen ba," fagbe 5Iffelabben, ,,men 
lanjle bu I;atibe bebre <gu til, at jeg f!ulbe flcenge big op til 
SJkanen en 3?enbing?" fagbe '^an. Tici, bet mlbe ilte Srolbet 
feeOer. 

„3a, men S31inbebut! l)ar bu i!fe ^u til at lege ^lin= 
bebuf?" fagbe 5lffclabben. So, bet funbe tære artigt not, 
mente Slrolbet; men bu f!al gaa førft, fagbe bet til 21f!elab* 
ben. — „51a ja, gjerne bet," fagbe ®utten; „men bet greiefte 
er, at ti tællcr, faa flipper •cx ai ^ace noget at grccle om." — 
3a, ja, be fil ba bet. Dg faa !an ®n »ibe, at 31flelabben 
lagebe bet faa, at Srolbet fif S?inbet om £>inene og forn til 
at gjøre ben førfte Seifen. 9}Jen ber ffulbe bu feet 331inbe* 
bu!; bei! be for omfring i ©f ot>fanten ; Srolbet røg og renbte 
mob ©tubberne, faa ^øfJen feg og bet fnagebe efter. 

„.§au i^au, ber maatte Srolb cczxe S31inbebu! længer," 
ffreg Srolbet, faa ilbfinbt cax bet. — „35i libt," fagbe 31ffe= 
labben, „faa ffal jeg ftaa ftil og raabe, til bu tar mig." 3men^ 



72 



tog ^an en .^ampe^eHe og fprang om )>aa ben anbcn Sibe 
af Sjernct, forn ter iffe toår 53unb i. — „Scm nu, !)er jlaar 
jeg !" ffreg 2I|!elabben. — „2)et er tel 2aager eg gfoo." 

— „Du tan od ^øre, l^er ingen ©fo» er," fagbe Slffelabben 
og foor paa, ber l^oerfen oar Stubber eller ©tco. „^om nu !" 

— Baa bar bet i SSeien igjen. — „5}sluinp!" fagbe bet; ber 
laa Srctbet i 5ljernet, og Stftelabben t)uggebe bet i 2)inene 
meb Jgeften, Boer @ang bet fif .^ooebet ooer 2?anbet. 

^u bab 2:roIbet \aa t^nbt for Sioet fit, at ®utten flin- 
tes, bet oar Sl)nb paa bet; men førft maatte bet fige fra fig 
$rinbfegfen og ftaffe frem ben anben, forn bet ^aobe tåget før, 
og looe, at golf cg gce flulbe tjaoe grcb; faa flap 3:rolbet 
og rangtebe l)jem til berget fit. 9?u oar $Hobera:ocn Karl 
igjen, forn neb af ®ranen, tog ^PrinbfeSfen op til «Slottet og 
truebe i^enbe til at fige, bet oar l^am, forn feaobe frelft l}enbe. 
Dg faa lujTcbe Ijan neb og tog imob ben anben ogfaa , ta 
Stffelabben l^aobe ftuppct l)enbe inb i ^aoen. 9?u ble» ber 
faaban ©Icebe i Kongggaarben, at bet l^orteg og fpurgte» ooer 
Sanb og Stige, og Otøberæo ffulbe I}aoe ^Br^tlup meb ben t)ngfte 
5{Srinbfeåfen. Sa, bet oar gobt og oel, men bet oar iffe faa 
oel enbba, for ret forn bet oar, faa I)aobe Srolbet gaaet neb 
i 3orben og ftoppet igjen alle SSanbaarerne ; tan jeg iffe gjøre 
anbet Ugaon, tænlte bet, faa ffal be iffe faa 55anb at foge 
53ri)llup§grøben i. — 2)er oar iffe anben 9taab, cnb at fenbe 
S5ub efter 5If!elabben igjen, .gan fit fig en Sernftang, fom 
fluloe oære femten 3llen lang, og fej Smebe, fom ftulbe gjøre 
ben gniftrenbe røb. Saa figcbe f)an gjennem 9?øgleringen ; 
ba faa l}an Srolbct lige faa gobt unber forben fom ooer Sor^ 
ben, og fjørte faa Stangen neb igjennem ?iJ?arfen og neb efter 
9'it)ggen paa 3:rolbet, faa bet lugtcbe brænct ^oxn femten 
gjerdinger. 

n^au, l^au!" jlfreg 2rolt>et; „jlip mig op!" 9tet fom bet 
bar, fom bet fættcnbe op gjennom .l^utlet og oar opbra:nbt lige 
til 'Diatten. ^en Slffciabbcn oar itfe fen, ban tog Xrolbet 



73 



Tjg lagbe bet paa en ©tang, forn bar flettet meb Simian, og 
ber maatte bet ligge og fige ^am, ^toor bet ^tibe faaet S)inc 
fra, fiben f)an l^atfebe bern ub meb ^ampe^eften. „3eg ftjat 
mig en 9iaanæpe," fagbe Srolbet; „ben [murte jeg ttet inb 
meb (Smurning, ©iben ffar jeg ben tit forn jeg toitbe, og 
fatte ben inb meb ^pumpefpiger, og bebrc ©ine »il jeg i!fe 
ønffe nogen friften ?i)?anb." — <3aa lom tongen og begge 
5prinbfegferne og »ilbe fe Slrolbet, og 5Røberæ» gif faa frep, 
at 9ioocn ftob !)øiere enb 9fa!fen. 'SRen faa fif bongen fe, 
at ber car noget, forn blinfebe i <gaaret paa 5tf!elabben. „^oab 
'i}ax bu ber?" fagbe bern. — „^a, bet er ben 9tingen, forn 
Datter bin gao mig, ba jeg frdfte l^enbe fra S^rolbet," fagbe 
giffelabben. Dg nu !om bet for 2)agen, i^oorlebeg alt Dar gaaet 
til. — Støbercet) grccb og bab for fig, men alt l^an laat og 
alt ^n graat, faa ^a\p bet if!e, l}an maatte i Drmegaarben, 
og ber fprat ^n meb bet famme. — <Saa t^nte be Slrolbet, 
og faa tog be paa at bunbre og briffe og banfe i SSr^Huppet 
til Slffelabben ; for nu bar ban 95afen. ^an fif ben ^ngfte 
5prinbfe§fen og "^aloe kongeriget. 

<3ao. Icegger jeg mit (Joent^r paa en ©læbe, 
Dg fjører bet til big, fom bebre tan !t)CEbe; 
^OJen !an bu iffe toæbe bebre enb jeg, 
®aa ©fam faa big, for bu lafter mig. 



77. ©uttett, fom tjtlbc fri tit S)ttttcr til SDior t brogen. 



S^er oar en ®ang en ^jærring, fom ^abbe en ©øn, og l^an 
bar faa lab og boben, at ^n albrig bilbe tåge fig noget til, 
[om n^ttigt bar; men f^nge og banfe l^abbe ^n Spft til, og 



74 



tet gjorbe t)an \aa lanci, 2)agen loax, cg bet t^arete ncf en 
©tunl» ubpaa 9?attcn meb. So Iccngere t-et let, fceg fnapocre 
ble» tet for ^oncn; ®utten t)orte, cg 3J?ab mlbe t)an fcatte 
[aa bet forflog, cg ti( istlceber git ber mere cg mere, efter I)cert 
forn ^an corte,. og be I)Dlbt iffe længe f!a( jeg tro, for ^an 
banfebe og fprang baabe i ©fo» og 9)?arf. 

Slitfioft [pnteé Stjærringen, bet Mep [er galt; faa fagbe 
f)un til ©uttett en 2)ag, at nu fit ijan fcegt^nbe at gaa \)aa 
Slrbeite cg tåge pg ti( noget Drbentligt, eOeré bte» bet (Scelt* 
ibjccl for bem begge to. ^^m bet i^a^ott ®utten iffe 2t)ft til; 
^an fagbe, at l)an l)eller uilbe fri til 3)atter til Wlox i Krogen, 
for fif f)an l}enbe, htnbe I)an lepe gobt cg »el aUe fine 2)age, 
fpnge og banfe og albrig br^ fig meb Qlrbeibe. 

3)a 9J?oberen I)ørte bet, tænfte l)un, bet fanfTe funbe »a;re 
nof faa brat>, cg faa ftelte f)un for ©utten, faa gobt l)un 
funbe, for at l)an funbe fe libt f!iffelig ub, naar ^an forn til 
^Ofor i .brogen, cg faa lagbe l)an i 2Seien igjen. 

3)a l)an fom ub, ftinnebe ©olen faa toarmt og calfert; 
men om Siatten l^aobe bet regnet, faa bet Par bløbt, cg alle 
'!)}?pr{)ullevne ftob fuloe af ^Panb. ©utten tog ben fortefte 3>eien 
til '^ox i .brogen, ban fang og l^an fprang, faa fom l)an altib 
pleiebe gjøre; men ret fom i)ax\ ^oppebe og fprang, fom f)an til 
en Wv}x, og ocer ben laa en Stlop, cg fra ben Stloppen ffulbe ban 
gjøre et Sprang ober et ?0?t)rl)ul bort paa en Sue, foråt l)an iffe 
^ulbe føle til ©feene fine. 93?en „^slump!" fagbe bet. — 3 bet 
jamme (}an fatte goben paa Suen, bar bet neb igjennem, cg 
bet ftanbfebe iffe, for l)an car i et fælt, ftpgt, mørft <§ul. 3 
?iførftningen funbe Ban iffe fe noget, men ba ^an l)acbe cceret 
ber en ©tunb, ffimtebe l)an en SRotte, fom git og foinbfebe 
cg fcanbfebe meb et 9?øglefnippe i 9?ocen. 

„(5r bu ber, ©utten min?" fagbe JRotten. „3:af ffal bu 
l)abe, forbi bu femmer cg fer til mig; jeg bar centet Utnge 
paa big. 2)u femmer t>el for at fri til mig, og bu t)ar bet 
cd I)ebt, fan jeg cibe; men bu faar bace 2aal enbnu en 



75 



Stunb, for jeg flat ^ate port ^jemmcgifte, cg jeg er iffe 
færbig til 33vi}Ouppct enbnu, men jeg j!al gjøre mit ^ebfte, 
faa bet tan b{\f>c fnart." 

3)a ^un :^at)be fagt bet, traf ^un frem nogle 5(Sggef!aIIer 
meb a\ S(ag§ Smaamab, faabant forn Slotterne pleie fpife, 
L\g fatte frem for !^am og fagbe: „2)u faar [ætte big inb 
til pg fpife; bu fan t>cere baabe træt og futten." 

?Wen ®utten [^nte§ i!!e, ^an l)at)be ^t)ft )>aa jlig '^at, 
©ib jeg bare oar oet f)erfra og oppe igjen, tænfte I)an, men 
^an [agbe ingenting. 

,,'^u t»it bu t^et gjerne iljern igjen, fan jeg tcenfe," fagbe- 
Ototten. Du tccngeS oet efter S3n}C(uppet, Peb jeg, og jeg 
flat ffDnbe mig, faameget jeg fan. 3)u faar tåge meb big. 
benne ^Bintraaben, og naar bu fommer op, flat bu iffe fe big 
om, men gaa tige l^jem, og paa SSeien flat bu iffe fige an* 
bet, enb „ftaffet for, og tangt &ag," og \a<x gao ^un l^am 
en ?intraab i Jpaanben. 

„®ub fle ^00," fagbe (Sutten, ba ^n oar fommen op; 
,,bib flat jeg oet atbrig fomme igjen." 9}?cn S^raaben f)aobe 
f)an i ^aanben, og f)an fprang og ^n fang fom §an pteiebe,, 
men enbba f)an iffe tænfte mere paa ^totte^uflet, oar fean fom* 
men paa ben Skratten, at l^an fang: 

„©taffet for, og langt bag! 
©taffet for, og langt bag!" 

Da ^an fom ^em i Soaten igjen, oenbte l^an fig om; 
ber laa ber mange, mange t}unbrebe Stten af ben ^oibefte Scer= 
rebåocco, faa fin, at iffe ben flintefte S^ccoerjente funbe oceoe 
ben finere. 

,,'^ox, Wlox, fom ub, fom ub!" raabte og jTreg ^an. 
Rjærringen fom farenbe ub og fpurgte, l^oab ber »ar paa 
"Jærbe. 2)a l^un faa SSæoen, fom raf faa tangt bort fom. 
bun funbe fe, og enbba et ©tt)ffe, ^^itbe l^un iffe tro [ig feto, 
før @utten fortatte, ]^oorlebe§ bet oar gaaet tit. Wm ba. 



76 



buu i)ai^rc hcrt bet, og fjenbte 35cet»en meflem gingrene fine, 
bkx> i}\u\ \aa glat, at l)un tog til at [tjngc og banfe l^uit 
091 aa. 

2aa tog ^un Sccoen og flippebe ben op og fcebe «ofjors 
ter a\ ben baaiit ti( ^Sønnen og tit ftg felt» ; JReften gif l^un 
til 33^en meb og [olgte og fif 5)3enge for. SSln te»ebe be baabe 
gobt og t»d ^aa bette en ©tunb. Wen ba bet tar forbi, 
l^atbe ^iærringcn ifte mere ?0?ab i ^ufet, og faa fagbe l^un 
til ©onnen, at nu fif f)an rigtig begt)nbe at gaa paa 21r= 
beibe og tåge fig til ncget Orbentligt, clIerB biet» bet ifte an= 
bet enb St^clti^jcel meb bem begge to. 

Wqw ©utten ^ar»be bebre 2t)ft til at gaa til ^Oior i .tro= 
gen og fri til Datter I)enbe3. Oa, .'^jcerringen f^nteg bet 
t»or nof faa brat», for i)an oar nu t^eltlcebt, og iffe faa ban 
faa ilbe ub feller. <3aa flibbe ^n ^am og ftelte l^am bet 
bcbfte ^un funbe, og l}an traf frem be nt>e Sfoene fine og 
pubfebe bem faa blånte fom (BlaS, og ba l^an I)aPbe gjort 
bet, faa gif ^an. 5)et Par atfurat fom fibft: ba ^an fom ub, 
f!inncbe Solen faa Parmt og paftert; men bet l^a»be regnet 
cm 9?atten, faa bet Par bløbt og følet, og alle 3}?pr^ullerne 
ftob fulbe af 9Sanb. ©utten tog ben forteftc SSeien til 5)?or t 
brogen, og ^an fang og Ijan f prang, faa fom f)an altib plei* 
ebe gjøre; ^n gif en anben 95ei enb fibfte ©angen, men ret 
fom ()an boppebe og fprang, fom l^an ub paa .^loppen oper 
3Jii)ren igjen, og fra ben flulbe ^an boppe oPer et ^t)rl)ul 
bort paa en 2ue, for at l^an ifte ffulbe føle til ©toene ftne; 
men ,,5piump!" fagbe bet; og bet bar neb igjennem og ftanbs 
febe ifte, før ^an var i et fælt ft^gt, mørft .gul. 3 5oi"ft* 
ningcn funbe l)an ingenting fe; men ba ^an f)aPbe pceret ber 
en ©tunb, flimtebe I)an en 9iotte meb et 9?øglefnippe i 9ioPen, 
fotn git ber og fbinbfebe og f»anbfebe. 

„(5r bu ber, ©uttcn min?" fagbe 9totten. „2?elfommen 
igjen! Det »ar fnilt af big, at bu oilbc fe til mig faa fnart; 
bu er oel foccit utaalmobig, fan jeg oibe; men bu faar rigtig 



77 



git)e Zaa\ enbnu en ©tunb; for bet canter lict i gjemmes 
giftet mit enbnu; men naar bu fommer igien nccfte ©angen, 
ffal dt Dcere iftanb." 

Da l^un l)a»be fagt bet, fatte £)un frem mangejlag§ ©maa* 
mab i 5gggef!atler, fligt f om ^Rotterne pleie fpife og fl}ne§ 
gobt om; men ®utten fi^nteé, at bet faa ub forn fpift ?(Kab, 
og l^an ^at)be ingen 5JJab^u, fagbe l)an; og „gib jeg bare bar 
Pel l^erfra og oppe igien," tænfte i^an, men l^an fagbe in= 
genting. 

Dm en ©tunb fagbe Stotten: „9iu Dit bu oet gjerne 
op igjen, fan jeg tcente. ?(Jieb 33rt)t(uppet ffal jeg fipnbe mig 
faa fort jeg fan. 3)? en nu faar bu tåge meb big bennc Uto= 
traaben, og naar bu fommer op, ffal bu itfe fe big om, men 
gaa lige ^em, og paa SSeien ffal bu ifte fige anbet cnb „ftaf= 
fet for, og langt bag," og faa gao l)un f)am en Ulbtraab i 
-l^aanben. 

„®ub ffe Sop, at jeg flap ub," fagbe Outten t)eb fig 
felp, „bib ffal jeg pift albrig fomme," og faa fang ^an og 
fprang ^an, forn l}an pleiebe. ØiotteI}ulIet tænfte l^an iffe 
mere paa, men ^an par fommen paa ben Sralten, at ^n 
fang: 

„Staffet for, og langt bag! 
©taffet for, og langt bag!" 

og bet l^olbt l^an paa meb !)ele 9?eien. 

2)a §an par fommen paa Sraaffen I)jemme, fom ^an tit 
at fe fig om; ber laa ben finefte 5llcEbegoceo, otier mange '^un= 
brebe Silen, ja næften ocer en l)alt) gjerbing lang, og faa fin, 
at iffe nogen S3t)fant tunbe l^at)e finere ^læbe til :^jole. 

„^or, 9J?or, fom ub, fom ub!" raabte ©utten. 

kjærringen fom ub i 2)øren, flog ^ænberne fammen og 
oar næften baanefcerbig af ®læbe, ba ^un faa alt bet beilige 
^Icebe, og faa maatte l^an fortoelle ^enbe, l)ODrlebc§ ^an ^aDbe 
faaet bet, og l)DDrlebeg bet Par gaaet til fra forft til fibft. Der 



ble» en ftiaie iBelftaub ba, fan du cite. ®utten fif npe, [ine 
5tlæDer, ccj ^ja-ningen git til ©pen og fclgte 3>cct»en lict eftcv 
t}»evt og fif mangfolDige ^^enge, [aa ^un ppntebe op Stuen 
fin, og fei» bleo ()un faa ftabfelig paa juic gamle Tiage, faa 
l)un gjerne luube ^ceret Jrue. De leoebe baar^e got>t og Del ; 
men tilflut bleo ber Snbc paa De fengene ogfaa, og faa oav 
Det en 2;ag, forn :»'liccrvingen iffe ^at?be mere S)iab i Jpufet, 
faa fagbe l)un til Sønnen fin, at nu fif ()an rigtig paa 31r= 
beibe og tåge fig til noget DrDentligt, ellers blco oet liot S»elt= 
il)j[æl meb bern begge to. 

9Jfen ®utten mente, bet oar meget bebre at gaa til ^3Jior 
i Strogen og fri til Xiatter ^enDeg. Senne ©angen fi;nt« 
Kjcerringen bet famme og fagbe iffe (Sutten imob i bet, \ox 
nu ^ai>be Ijan nr)e, fine itlccDer, og ^an faa faa gobt ub, at 
l)un fi;nteg, oet i^ar rent nmuligt, at faaban en gilD (Sut 
funbe faa 9tei. Baa ppnteDe l)un og puofeoe l}am Det beDfte 
f)un funbe, og felp tog Ijan frem be ni;e Stoene fine og gncD 
bern faa blanfe, at ^an funbe fpeile fig i bem, og ba Ijan 
'^at»be gjort bet, lagbe l)an af ®aarDe. 

Senne (Sangen tog Ijan iffe ben tortefte tBeieu, men l).in 
gjorbe en ftor ^rog paa ben, for neb til Sfiotten oilDe l)an itfe 
mere, ^an oar faa fjeb af ben Soinbfing og SoauDfing og 
af bet eoige ^Brpliupéfnaffet. Seiret og goret, bet oar attus 
rat fom begge be forrige (Sangene. Solen |7inte, faa cet bliu; 
febe i Sølen og 3Jh)rpi)ttcrne, og (Sutten fang og fprang forn 
I)an pleiebe; men ret fom ^an l}oppebe og fprang, oiofte 1)ca\ 
itfe Drbet af bet, før l;an »ar ube paa ben famme Slloppcii 
o»er ^l\)Xin igjen. Saa flulbe l)an l)oppe ooer et i)Jh)i'l;ul 
og bort paa en S^ue, for at l^an iffe flulbe føle til be blaute 
Stoene fine. „5^1ump!" fagbe bet, og Det bar neb igjenniin 
meb cSutten, og ftanofcDe itfe, for l)an oar neoe i Det famiiie 
fcEle, mørfe, ftygge -gullet igjen. 3 (5-orftningen ble» l)an gUic, 
for l)an funoe ingenting fe, men Da l)an l;a»oe Dccret Der en 



79 



>5tuni?, flimtefce l^an ben [ttjgge Ototteu, l)an t>ax \aa let, mcD 
^}?øglefnippet i ©nben )>aa Stolen. 

„®Dt» Dag, ©utten min," fagte Stetten; „t)e(fommen igjen 
j!al bu bccre; jeg [er, bu itfe længe !an treere mig foruben! 
Det jlat bu (;aoe %at fcr. men nu er alting færbigt til ^n)l= 
(up^ pgfaa, og t>i ffa( reife tit :^ir!en paa Simen." Det [fat 
pift blm noget af, tænfte ®utten, men l)an fagbe ingenting. 

iSaa pe& ^Rotten, og ber oimfebe frem en [)e( Det ©maas 
rotter og 9JJug af atle S:rogene, og fer [tore Øtotter forn træt= 
fenbe meb en ©tegepanbe; to 9Jiu§ fatte fig bag tit Sjenere, 
og to fatte fig foran og ftV)rebe; nogte fatte fig op i, og Siot» 
ten meb 9?øgletnippet fatte fig mibt iblanbt bern. Baa fagbe 
§un tit ©utten: 

„25eien er libt trang ^er. Du faar no! gaa oeb Siben 
af 2?ognen, ciu ®utten min, tit 2>eien blioer brebere, faa pat 
bu faa Soo at fibbe cpi ^08 mig." 

„®tort ffat bet pcere!" tcentte Outten. „®ib jeg bare car 
oet oppe, flutbe jeg renbe fra I)ete .gcEifet," tænfte ^an, men 
^an fagbe ingenting. .§an fulgte meb faa gobt t)an funbc; 
imeflem maatte t}an frDbe, og imetlem niaatte t}an gaa og 
buffe Steggen oet, for SSeien oar trang iblanbt; men ia ben 
bleo bebre, gif ^n iforoeien og faa fig om, ^oor t}an bebft 
ftulbe ture fig fra bern og tåge ©pranget. 3tet forn i}an gif, 
faa l)ørte f^an en flar, beilig ©temme bag fig, f om fagbe: 
n^n er 9Seien gob; forn, min SSen! og ftig op i 35ognen!" 

®utten braaoenbte fig og f)Wh^ nær miftet baabe '^<x\t 
og ©ren; ber ftob ben prccgtigfte 3Sogn meb fej t^oibe .Igefte 
for, og i SSognen f ab en jomfru faa lp§ og beilig forn ©olen, 
og omfring Ijenbe f ab ber anbre, f om bare faa paffre og btioe 
forn ©tjerner. Det oar en g^rinbfes^fe og ^egeføftrene '^enocå, 
[om altefammen Ija^oie bæret forgjorte. i)3?en nu oar be frelfte, 
forbi ^an oar tommen berneb og itfe ^aobe fagt bem imob. 

nShm nu!" fagoe ^rinbfcgfen. ^Baa ftcg ©utten op i 
.^Bognen og fjerte meb til l^irfen. Da bc reifte fra .^irteu 



80 



iQK"/ [agbf SPrinbfegfen: „nu 'oil t)i reife til mig forft, ^aa 
flal »i fenbe 33ub e[ter bin ^ober." 

2)et er t>el nof, tcenfte ®utten, — !^an [agbc ingenting 
nu (peller — men l^an fwnteS, bet t>ax bebre at tagc ^jem til 
[in ?(}iober, enb neb i bet fttjgge 9iDttet)ulIet. '^en ret forn 
bet »ar, lom be til et gilbt ®(ot; ber tcg be inb, og ber 
ftulbe be bccrc. Dg \aa bleb ber [enbt en gilb 9Sogn meb 
[ej -gefte for efter :sljccrringen , og ba ben forn igjen, be= 
g^nbte be at ture SSrijflup. Det oarebe i fjorten Dage, og fan= 
|!e be ture enbnu. !S!t)nber oi 08, tør »i lomme tibg no! 
oi og, til at flaale meb 33rubgommen og banbfe meb 33ruben. 



78. ^ummc SD^ænb o^ 3:roIb til ^jærtinger. 



®cr »ar en ©ang to kjærringer, [om trættebe, \aa [om Stjær= 
ringer gjør iblanbt, og ba be ilfe ^aobe anbet at trcette om, 
[aa tog be )iaa at IjæoleS om ^Jiænbene [ine, om l)oem ber 
oar ben bumme[te af bem. 3o længer be trættebe, beg argere 
ble» be ; til[ib[t oar be nær oeb at lomme i Suggen )(>aa l}Oer:= 
anbre, for ®n t>eb bet, at „Ufreb er lettere at ^ppc enb at 
enbe, og bet er oonbt, naar 3Jettet oanter." Den ene [agbc, 
ber gaoeg iffe ben Sing, ^un ilfe pulbe ^a Wantcn [in 
til at tro, naar l)un [agbe bet »ar [aa, for l)a\\ oar \aa 
lettroen [om S^rolbene; og ben anben mente bet, at om bet 
car albrig \aa galt, \aa [Ifulbe l^un ^aa ?0?anben [in til at 
gjøre bet, naar bare ^un [agbe, bet jTulbe oære \aa; for l^an 
oar jlig, at (;an ^oerlcn funbe [inbe '^Slaal eller 3'?ø[te. 

„3a, lab 08 \aa prooe, l)oem af o§ ber lan faa narret 
bem bebft, \aa faar oi fe, l)oem f om er ben bummefte," [agbe be 
ba en ®ang, og bet bleo be forligte om. 



81 



Da faa ^JOfJanticn tom l)jem af ofo&cn, fagte ben ene 
Xtjarringen : „®ub &ebre mig for big! bet er ta altfor ilbe, 
bu er bift ft)g, om bu itfe er feig." 

„1)er banter iffe anbet enb 9}iab og Xiriffe/' fagbe 
^3J^anben. 

„®ub bebre mig faa faiibt!" ffraalcbe .tjærringeu; „bet 
blir no! bcerre og bærre, bu fer nieft ub forn Sig i «Signet; 
bu faar lægge big! Sta, bette fan albrig bare Icenge." Baa^ 
lebeS l^olbt l^un paa, tit I)un fif 93knben tit at tro, '^an bar 
X)oben \>aa M ncermefte nær, og fif f)am tit at tcegge fig, 
folbe .^cenberne, Icegge ifeob 2)inene, og faa ftrafte I}un i)am, 
(agbc t)am \>aa Sigftraa og fif f)am i ,'^iften; men for at ^an 
iffe ffulbe fbamne, meng l^an iaa ber, '^abbe I)un faaet gjort 
nogle -i^utter i t^jælene, faa f)an baabe funbe pufte og fige ub. 

3)eu anbre Sljccrringen, ^un tog fig et ^ar barber, og 
fatte fig til at farbe, men ()un f)abbe ingen Utb paa bem. 
^Kanben tom inb og faa bette Stbefpillet. „X)er er liben <^jælp 
i 9{of uben ^jul, men Harber uben Ulb er bare ^'jocrringtul/' 
fagbe 3}fanben. «Uben Utb?" — fagbc kjærringen; „JD jeg 
f)ar Utb; men bu fer ben iffe, for ben er af bet fine ©laget," 
fagbe l^un. — S)a ^un f)abbe farbet fra fig, fif I)un 9toffen 
frem og tog )fiaa at fpiube. „9fei, bette gaar rent paa ©fabe," 
fagbe SJianben; „bu fibber jo og furrer og fijcemmer ub 9tot=: 
ten bin, naar bu iffe 'i)ax noget paa ben. — „3ffe noget paa 
ben?" fagbe ^jceningen; „3;raaben er faa fin, at ber ffal an^ 
bre ©ine til at fe ben," fagbe I)un. 

Da ^un faa bar færbig meb ©pinbingen, faa bommebe 
f)un , fatte SSæben op , renbte og fpolebe og boebebe Søiet. 
Baa tog l^un bet ub af 35æben, ftampcbe bet og flar bet til, 
og \t)Qtc .'dlæber af bet til ^Dianben fin, og ba be bar fa'r= 
bige, f)ængte ^un bem op paa ©taburgloftet. SJZanben funoe 
^berfen fe Søiet etler tlceberne, men l)an bar nu tommen t 
Sroen paa, at bet bar faa fint, f)an iffe funbe fe bet, og faa 
fagbe ^an: „3a, ja, naar bet er faa fint, faa er bet faa fint ba." 
Ti. golfeeoenttjr. II. 6 



82 



-^')hn faa \>ax cet en Xa^, .^jccrvincien fagcc til bant: 
„3 2)ag fviar cu ci,aa i ©vacøl; -SJanten ^}?orD i ©aaiDcu 
farer til 3crtcn i X)a^, 03 faa faar tu fcaoc paa eig be nv)c 
.^IccDcrnc." ^at}a, ^an f!utt>e c,aa i ®rat)ølet, cg bun Bjalr 
l)am at faa jlK-cDcrne paa, for De Par faa fine, at lian funte 
rine bern funb, cm f)an f!ulbe bfælpe ftg feb. Xa ^n tont 
pp i OracølSgaavben, (}avbe ce att brutfet baabe ftiut cg ftccrft 
ber; Sorgen blet> iffe ftørre, ca te fil fe i)am mcb be nv)c 
^irfeilceberne, ITal jeg tro. ^Icn ta tet bar affleb til ,'\lirfe=^ 
gaarten, cg ten Døte figete ub igjennem il.'uftcl)utler, flog 
l}an ^ele Satterbøven cp: „3?et, nu maa jeg ftcrlc," fage ban: 
„®aar ille l)an £)U Sørigaarben fplitnøgen i ©ratølet mit!" 

2)a Sølgel ^Øite bet, »ar te iffe fene til at faa Saaget 
af giften, cg ben antre 3)?vinbcn met be nt)e Eirfellæternc, 
^an fpurgte ^Dovlebeå bet gil til, at l}in laa i .liften cg pra= 
tete og Ic, l)an forn be ^olbt ©rarøt oper; bet Dar ba ligere, 
om ban græb. „®raab gråter ingen cp af ©raPcn," fagbe 
ben anben, og ^pcrlcteg be fnatfcbe ba, faa fom tet for Da= 
gen, at tet »ar .kjærringerne, fem ^aote ilelt tet til. Baa gif 
SRcenbene ^jem og gjorte tet .rttcgcfte, te ncgen 2.ib ^afbe 
gjort, L-g er ber nogen, fom oil r>ite boat tet par, faa faar l}an 
fpørge 33irfefuten. 



79. 2lf!clal>bcn o;i te £\o&c ^jælpcrnc. 

^er par en ®aug en .^onge, cg ten itongen bapbe bort tale 
om et Stib, fom gif lige fort til ^anté og til ffiantå; faa 
»ilte l){in ogfaa i^au faatant et, og til ten, fom funte bi)g9C 
bet, lepete l;an ub itcngebattercn og l^alpe ilongeriget, cg bet 
lt)fte l)an op paa Ifirfcbaften peb aOe itirfefogn Ijele :!2anbct 



83 



otter. X)cr t^ar mange, [om prøttebc, maabibe, for Baføe 9tU 
get hinbe occre gobt at I;at3e, mente be oet, og ^onggbattevcn 
fuubc i^ccre h\at> at tåge ai^aa, men ilbe gif bet meb be flefte. 

Baa 'oax oer tre 93røbre borte i en ©foobpgb, ben ælbjl:e 
()ei?te $er, ben anben l)et3te '^aai, cg itw i^ngfte ^ebte Sében 
^ll^clab, forbi ^n ciltit? fab og groo og ragebe i 2l[ien. Wcn 
ben ©onbagen, ba bet bico (t)ft op om ©fiber, fom itongen 
t»itbe (}aoe, oar bet fom af en -^^^-icclft-'; ^it k'^^^ *>^i^ ^^^ ^'^^' 
len {)an ogfaa. 2)a l)an fom !)jem og fortalte bet, bab ben 
ælbfte 93roberen $er '^Jlox fin om ^iJifte, for nu bilbe ()an i 
3Seien og prøoe, om l}an iffe funbe b^gge ©fibet og oinbe 
.tongsbatteren og t)aloc 9{iget. Da Ijan ^aobe faaet Øiifte* 
ffrcEppen, ftrøg l)an af ©aarbe. '>!^aa Seien møbte ^an en 
gammel 93?anb, fom oar faa froget og gubnaabSlig. 

„^t>or ffal bu l}en?" fagbe ^CJanben. „5eg oit bort i 
©foben og gjøre Sraug til gar min, l}an lifer iffe at æbe 
i Sag meb o§," fagoe ^^er. „3^raug f f at bet bli!" fagbe 
?Wanben. — „5bab '^ar bu i eæffen bin?" fagbe ?D?anben. 
„g)iøg," fagbe ^er. .Mzq ftat bet bti!" fagbe ^anben. 
Baa ftrøg 5per bort i (Sgeffooen og ^ug og tømrebe alt bet 
^an ortebe; men att bet '^an t)uggebe, og att bet l)an tøm? 
Tcbe, faa bteb bet iffe anbet enb Sraug og Sprang. 2)a bet 
leb tit ID^ibbag, flulbe t)an ^abe noget at teoe af, øg tog op 
9?iftefæffen fin. Mm ber Par iffe 'i)3?abfmuten i S^iftefccften. 
2)a ^an iffe r)aPbe noget at teøe af, og bet iffe gif ligere 
meb SLømringen, bleo l^an fjeb af 2lrbeibet, tog £)jen og Sce!^ 
fen paa gjaffen og jlrøg ^jem til I}un ^J^or igfen. 

<Saa oilbe 5paat i 2Seien og frifte, om iffe '^an l^abbe 
S^tfe til at b^gge ©fib og toinbe ,Vtong§batteren og t}atoe ^on^ 
geriget. -San bab Ttox fin om ?fiifte, og ba ^an I)aobe faaet 
ben, tog ^an ©æffen paa ^faffen og tagbe af ®aarbe ub i 
5Karfen. ^aa 5Beien møbte l^an en gammel ^anb, fom oar 
faa froget og gubnaabSlig. — r».^»or flat bu t;en?" fagbe 
^Jianben. „21a, ieg oil bort i ©foben og gjøre ©rifetraug 



84 



til ten i?eglc ©vi^ungcn t>ox ," fagbc 5paal. f^®rif etraug 
ftat bet bli!" fagbc ?iJ?atiben. — „%)^cit i)ax bit i Sæffen 
bin?" [purgte røanben. „^h%," fagbe $aal, „5}tø9 f fal 
bet bli," [agbe ?iJ?anben. ^aa [tvøg ??aat bert i ©fo»en 
til at ^ugge og tømre att i)an ortebe, men ^t»orban l^an l^ug, 
pg ^Dorban I)an martebc, faa ble» bet itfe anbet enb Sraug* 
emner og ®ri[etraug. Jgan gat» fig itfe enDba, t)an bre» 
X^aa til (angt ub )>aa (Sftermibbagen, før f)an tcentte paa at 
faa fig libt 9Jiab; ba biet» ban faa futten meb (?t, at ban 
maatte babc ?[)?abfætten frem, men ba f)an tog ben op, »ar 
ber iffe 9}(abfmulcn i Sæffcn. 5paal ble» faa barm, at ^an 
r»rcengte ©cetfen og flog ben mob en Stubbe , tog £)rcn og 
flrøg af ©foben og l^jcm igjen mer bet fammc. 

Da %^aa\ bar tommen l^jcm, cilbe 9(flfelabben i 2>cien og 
bab ?0?obcren om 9?ifte. „.^anfle tunbe jeg »cere .^arl til at 
faa bi)gget Stibet og t»inbe tong§Dattcren og 9tiget/' fagbe 
ban. 

„5a, bet bar ligt til bet," fagbc ^Otobercn, //bu fer ub 
til at binbe .^ong?batteren og JRiget bu, ffal jeg tro, bu fom 
albrig gjør anbet enb robe og rage i 2If!en! 9tei, bu faar 
iffe nogen 9^ifte!" fagbe 5?jcerringen. 3(f!elabbcn gao fig itle 
for bet, l)an bab faalænge, at l}an fi! i?D» tilfibft. 9?ifte fif 
l)an iffe, bar bet ligt fig bet ba, — men l^an lurte meb fig 
et ^^ar -gabreleffer og en booen S)ltaar, og lagbe af ®aarbc. 

"Da l^an l^a»be gaaet en ®tunb, møbte ban bennc famme 
gamle ?[Ranben, fom t»ar faa froget og u«fel og gitbnaao^^ig. 

„^oor ffal bu l)en?" fagbe 9J?anben. „2la, jeg ffulbe 
til ©foo§ og bt)ggc ©lib, fom gaar lige gobt til Sanbg og 
til 9?anb§," fagbc 9lffelabben, „for bongen i)ax Ibft op, at 
ben, fom fan bt)ggc fligt et ©f ib, ffal faa .tonggbatteren og 
^aloe ^iget," fagbe l^an. — „Jg»ab 1^ax bu i ©ætfen bin?" 
fagbe 'røanben. „Det er iffe ftort at tale om, bet jTulbe nu 
»ære 5?ifte," foarebe 21flclabbcn. „@i'r bu mig libt af 9iiften 
bin, ffal jeg l^jdpe big," fagbe 5)ianben. „®jerne bet," fagbe 



85 



2l|!elabben, ,,men bet er itte anbct enb to ^am-cleffer og eti 
boilen ©Itaar." Det oar bet [amme ^»ab bet oar, bare ban 
[if bet, ftulbe ^an nof ^jcelpe i)am, fagbe Sl^anben. 

3)a be tom op til ®amle^®gen i Stoben, fagbe 53Janbeii 
tit ®utten: „SSlu j!al bu (}ugge ub eu giig, og ben pal bu 
[ætte inb igjien, [om ben l^ar [ibbet, og naar bu l^ar gjort bet, 
!an bu Iccgge big til at fobe." 3a, SlfJelabben gjorbe [om 
l^an [agbe, ^n lagbe [ig til at [obe, og i Sobne [pnte^o i)an. 
l^an Iførte bet t)uggebe og l)amrebe og tomrebe og [ageoe og 
[nefrebe, men baagen tunbe I;an iffe bliue, [ør 3}?anben Dcef* 
febe ^am; ba [tob ©fibet [ulbt [cerbigt jcebn[itieg meb (£gen. 
„^u [fal bu [tige op i, og atle bern bu møber, pal bu tåge 
meb big/' [agbe ^an. — 3a, Ss ben Slpelab taffebe [or ©fibet, 
[eileoe a[[teb og [agbe, bet [fulbe l^an gjøre. 

Da i)an 'i)a'ot)^ [eilet et ©ti)!fe, forn ^an til en [tor, lang, 
mager gant, [om laa bortoeb et ^erg og aab ®raa[ten. „.ér»ab 
er bu [or en tarl, [om ligger l^er og ceber @raa[ten?" [agbe 
311[Ielabben. 3o, l^an bar \aa fjøb[ulten, at l^an albrig funbe 
\aa SD^ætten [in, ber[or bar I)an nøbt til at æbe ®raa[ten, 
[agbe l}an, og \aa bab l^an, om I)an funbe \aa Sob at oære 
meb paa ©fibet. «Sa, bil bu bære meb, \aa [tig paa," [agbe 
Slpelabben. 3a, bet bilbe I}an, og \aa tog ^an meb nogle 
[tore ®raa[ten til ^\\k. 

Da be l)abbe [eilet et ©t^tfe til, tra[ be Sn, [om laa 
i en ©olbaffe og pattebe paa en Slure. „<§bab er bu [or 
Sn?" [agbe Såben 91t[felab, „og f^M^o [tal bet bære gobt [or, 
at bu ligger og patter paa ben Sønbeturen?" — „3Ia, naar Sn 
iffe i^ar S^onben, [aar Sn tåge til Skaffe meb Sureu," [agbe 
l^an; „ieg er altib \aa øltør[t, at jeg albrig fan briffe mig 
mcet paa S)l og S5in," [agbe f)<in, og ]aa bab f)an, om t^an 
[if Soo at \><xxt meb paa ©fibet. „3^il bu bære meb, iaa [tig 
paa," [agbe 2l[felabben. 3a, bet oilbe l}an, ^an [teg paa og 
tog meb [ig SEuren [or 2ør[ten§ ©tplb. 

l:)a be Ijat^U [eilet et ©ti;tfe til, tra[ be Sn, [om laa 



86 



incb tet ene ©re nct tit 3}tarfcu cg likete. „'§iMt< er tu rov 
(in, og l^tat jTal tet tcere gett fcr, at tu ligger og iDer vaa 
gjkrten'!^" fagte mbm 2ljTe(at. 

„3eg l^er )>aa ©ræsfet, iox jeg f)ar ftig Jporfel, at jeg 
^ører tet gror," fagte l)an, og faa bat f)an, om f)an fif Cot» 
at »ære met paa ®fibet. Der »ar itfe 9hi til tet. „9jil 
DU t>cEre met, faa ftig opi," fagte 2lf!elattcn. Sa, tet iMlte 
t;an, og l)au fteg cpi l)a.n ogfaa. 

Da te ^ote feilet et ©tt)tfe til, tom te til Sn, fom ftot 
og figtete og figtete. „^vat er tu for (Sn, og ^oat fial tet 
ccere til, at tu ftaar og figter faa?" fagte SIffelattcn. „3eg 
fcr faa flarpt," fagte ban, , faa jeg ratt fan fipte lige tit 
23erten8 ©nte," og faa bat l;an, om l)an fit So» at »ære 
met ^aa ©fibet. „Sil tu oære met, faa ftig );>aa/' fagte 
Jlflelatten. Sa, tet oilte I)an, og i)an fteg op. 

Da te l^aPbe feilet et ©tpfte igjen, tom be til ®n, fom 
for og l)oppete paa et S3en , og bet antet l}aDte l}an fi>» 
©fippunbSlobber paa. „<i5»ab er tu for (Sn?" fagte 2lffelat;= 
ten, „og I)oat ffal tet »cere gott for, at tu farer og l)opper 
paa et 33en, og l}ar fi}» ©fippuntglotter paa tet antct?" 
„3eg er faa letfør til at flt)tie," fagte :^an. „®if jeg paa 
begge benene, fom jeg til SerbenS (Snbe paa minbre ent fem 
^Jiinutter," og faa bat l)an, om lian fif So» til at ocere meb 
paa Sfibet. »,2Sil tu tære met, faa ftig paa," fagte Slfte* 
låtten. „3a, tet »ilte '^an, og l)an fteg op i Slibet til SlfTci: 
låtten og .'Slammeraterne l}ang, 

Da be i^acbe feilet et ©ti^ffe igjen, traf te Sn, fom ftot 
og I}Dltt fig for Spruten. „'§oat er tu for @n!" fagte 2lffes 
latben, »og I)t>at jTal tet »a-re gott for, at tu ftaar faa og 
^olber big for Spruten," fagte t)an. „5la, jeg ()ar fl)» 'Somre 
og femten SSintre i mig," fagte l)an, „faa jeg l)ax tel ^o 
at ^olte mig for Suten; for flap be ub atlefammen, faa gjorbe 
te Saal paa f)ele i>erben met bet famme," fagte ban, og 
faa bat ^an, om f)an fif So» at »ære met. 



87 



„35il bu i^ccre met, faa [tig \^aa," fagbe 3(f!elabi)cn. ^a, 
han trilte ticcre meb, cg faa [tcg f)an cp i ©fibet ti( be anbre. 

2)a be fcacbe [eilet en gob ©tunb ba, forn be tif tong§:= 
gaarben. SKflelabben [trøg lige inb til .tongen cg [agbe/ at 
nu ftob ©fibet fccrbigt ube paa S^raatfen, og nu ci(be t)an I)at)e 
^onggi^attercn, [om itcngcn ^ai>be lct»et ub. 

bongen litte iffe bette noget cibere, for 51f!elabben faa 
itfe rar ub, l^an loax baabe fcart og fobet, og bongen citbe 
nøbig gioe Satteren fin til flig en gant; faa f agbe !)an, l^an 
fif Dente libt; I;an funbe itfe faa ^ongSbatteren, fcr ^an 
^at?be tømt en ^>bbob , utengen l^acbe meb tre I^unbrebe 
3;ønber SJjøb; «bet er bet famme, fan bu gjøre bet til i Moxf 
gen bette Seite, f!al bu faa l^enbe," fagbe bongen. 

rrSeg faar frifte," fagbe SIffelabben; ,/men jeg faar t>d 
Soc at tåge meb en af ^amm.craterne mine?" 

Sa, bet funbe ^an faa Sec til, om l;an faa cilbe tåge 
bern alle fej, fagbe Stongen, for ^an troebe, bet car rent umu« 
ligt, om ]^an faa t)a»be fej ^unbrebe. — Slffelabben tog bare 
meb fig I}am, forn aab ©raaften og altib car faa fjøbfulten, 
cg ba be forn og luffebe op ^-Boben, ^acbe l^an æbt cp alt# 
fammen, faa ber iffe car igjen mere enb fej fmaa ©pegebcge; 
ber car bare en til ^cer af be anbre Kammeraterne. Baa ftrøg 
Slffelabben inb til Slengen cg fagbe, at nu car 33cben tom, 
og nu fif l^an cel ^ongébattcren. 

.dengen gif ub paa 33cben, og tem car ben, bet car ftf= 
fert nof; men Slffelabben car baabe fcart og fobet, og 5\on= 
gen f^nteS, bet car alt for ilbe, at flig en gant ffulbe l^ace 
Datter l)an§. Baa fagbe ^an, at ^an '^acbc en 5ljcelber 
fulb af £)1 og gammel 25in, tre l^unbrebe Sønber af ^cert 
Slag, fem ban cilbe ^ace bruffet op førft. „Og bet er bet 
famme, er bu i?arl til at briffe bem op til i SJiorgen bette 
5eite, ffal bu faa benbe," fagbe .ftongen. 

„3eg faar frifte," fagbe 51ffelabben; «men jeg faar cel 
tåge meb en af ^ammeraterne mine?" fagbe l^an. 



88 



„5a, gjerne bet," fagte .bongen, ban mente, l^an I)at)bc 
faa meget S)l og 2?in, at be flutbe blbe t>elbcrgebe afle ft)t). 

9lfielabben tcg meb ^am, forn pattcbc paa 2uven cg aU 
ttb bar [aa øltørft, og \aa Icefte Hougen bem neb i Sljæli^eren. 
2)er brat han Sønbe efter Sønbe, ^aa længe ber car nogen 
igjen, men paa ben fibfte æjlebe l)an en Zaax, ^aa bet tunDc 
bære [cm et 5)Sar spotter til ?Dtanb» til 6»er af Sammeraternc. 
Om 9}?orgenen hiffebe be op ,^jce(beren, og meb bet [amme 
ftrpg 2t)le(abben ini> til Stongen og fagte, t)an oar færtig meb 
2)flct og Sinen, og nu ftt ban oet X)attcr ()ano, forn ban 
!^a»be (oi?et. 

„Ofa, føift iaax jeg ncD i ^'jcclberen og fe/' fagbe Son» 
gen, for l)an troebe oet itte; ca ()an tom neb i itjælberen, 
toår ber iffe anbet enb tomme ^^onter. Wien 9)[f!elabben oar 
baabe f»art og fobet, og .ftongen fi)ntc8, bet oar uligt at t)atoe 
faacan en tit ooigerføn. Saa fagbe ^an, bet toår oet fammc, 
funbe I)an ffaffe 2?anb fra 93erDeng (Snbe om ti Minutter tit 
5l5nnbfe?fens S^etoanb , faa ffulbe ^an faa 6aabe l^enbe og 
!)a(toc 9iiget, for bet oar nu rent umuligt, troebe i)an. 

„3eg faar frifte," fagbe Slffelabben. Baa fif l)an fat 
paa ^am, forn §infebe paa et ^en meb fDto Sfippnnbolobber 
paa bet anbet, og fagte, at Ijan fif fpænoe af Jobberne og 
brugc begge 33enene ftne faa fort ^an funbe; for i)Ctn flulbe 
l^aoe 3?anb fra 2Serben§ Snbe til JitongSbatterenS S^l^etoanb om 
ti '03?inutter. 

^an tog af l*oboernc, ftt et Spanb, fagbe i !iBcien, og 
toæf toår l^an meb bet famme. Wen bet toarebe og bet rat 
ftoto fange og fpto brebe, og ^an fom iffe igjen; titfioft toår 
bet iffe mere enb tre 50?inutter, til Siben toår ube, og 5?ongen 
toår faa fornøiet, fom i)an ba^ote faaet en ^e\t. 3)Ien faa 
raabte 9If!elabben paa f)am, fom ()ørte ©ræSfet gro, og fagoe, 
l^an fif lr)e cfter, f)toor oet bleto af ^am. 

„^an er føtonet oet 93rønbcn," fagbe i)an; „jeg fan børe, 
Ijan fuorfer, og SrolDenc l^flfe l)am," fagbe ban. Qaa raabte 



89 



SKflelabben paa l^am, [om |!jiøb (ic{e til 33erben§ ®nbe, og hai) 
t}am fættc en tuglc i S^rolbet. 3a, bet gjorbe i)an, Ijan 
jTiøb bet mibt i £)iet; bet flog op et ^rø(, faa ^n Daagncbe 
meb bet famine ^an, [om [fulbe f)ente 311^et>anb§^3Sanbet, og 
'i^a ^an tom tit .^ongSgaarben, car ber enbba et ?l}iinut igjen 
af be ti. 

2t[!elabben [treg inb tit bongen og [agbe, at ber oar 
3Sanbct, og nu [it t;an bel .'SongSbatteren, bet i?ar »e( itfc 
mere at rø om bet. ?Oien itongen [t)nteg, l^an »ar [t»art og 
[obet nu [om [or, og litte itfe at l^a»e ^am tit ©Biger[øn. 
©aa [agbe bongen, at l^an ^abbe tre l^unbrebe gabne 2>eb, 
[om l)an [lulbe tørfe ^orn meb )i>aa ^abftuen, „og bet er bet 
[amme, er bu .Slart tit at [iDbe berinbe og brænbe op ben, 
\aa [lat bu l^abe i^enbe, bet er itfe at rø om bet," [agbe l^an. 
„3eg [aar [ri[te," [agbe 3t[felabben; „men jeg faar bet Sob 
til at tåge meb en ar Slammcraterne mine?" — „3a, om Det 
^aa bar atle [ej ," [agbe tongen , [or han tæntte , bet [futbe 
blibe barmt not til bem oHe. 

5l[felabben tog meb ben, [om l}abbe be [emten Sintrene 
og be [pb ©omrene, og [trøg paa S3ab[tuen om ^bcelben; 
men l^ongen ^abbe lagt [tærft )>aa SSarmen, og ber brænbte et 
33aal, \aa be gjerne tunbe [tøbt Statfelobne. Ub igjen funbe 
be itfe f omme, [or be bare iffe fomne inb, før bongen flog 
©faaben [or, og ^ængte paa et §par Jgængelaa[e til. ©aa 
[agbe 31[felabben: „X)u [aar [lippe ub en [ej [^b 9Sintrcr, ^aa 
bet bliber pa§[e [ommerbarmt." Da bleb bet, \aa be funbe 
i^olbe ub ber, men ba bet Icb paa Skatten, bleb tet bel [bat* 
børbent. <3aa [agbe 31[felabben, at ^an maatte lunfe bet meb 
et %\x ©omre, og ba [ob be til langt "paa 33agen. 9}?en 
ba be l)ørte, ^longen ruSlebe ubenfor, [agbe 31[Eelabben: „^u 
[aar bu [(ippe ub et ^ar Slintre til, men lag bet \aa, at ben 
[ib[te gaar lige i 9In[igtet paa ^am." 3a, I)an gjorbe [aa, 
og Da 5tongen lutfebe op ^ab[tuebøren og troebe, be laa ber 
opbrænbte, [ab be og frøg, \aa Sænberne t;affebe i bern, og 



90 



hein mcD te femten 5Bintrene, [(a): ten [icftc ligc i gjccfet Tf>aa 
bongen, \aa he f{øi op i en [ter grcftblccmme. 

„gaar jeg ^^onggtatteren nu?" fagte 5ij!elatten. 

„3a; tag I;enbe og f)a» ^ente og tag JRiget atpaa," 
fagbe .tongen. 2)a torbe f)an iffe fige 9?ei (ccnger. Bda boibt 
be S3n;flup og tuvete og tomincrebe og ffjøb Sroltfjccning? 
fmcclb. Smenå for te og gramfebe efter gcrlabningev, \aa 
tog be mig tit en og ga» mig ®røb )?aa en glaf!e og 9Jicclf 
i en ituro, og faa ffjøb be mig lige ^io, for at jeg f!ulbe for= 
tæltc, boorlebes bet gif tit. 



80. (Siitku, font oilfcc bliuc ^^anbeléfarl. 



^cr MX en ®ang en (Snfe, forn !)aote en ©øn, og t)an 
baobc iffe 2i)ft til anbet, enb tit at btioe ^anbetgfarl. iO?en 
be i^ar faa fattige, at be iffe ^atibe noget, forn l^an funbe 
tåge )iaa at I;anble meb. 2)et enefte, 9)?oberen eiebe, bet oar 
en §Pur!e, og ben bab og tiggebe ^an faa Icenge og faa i^et 
om, at I)un titfibft maatte tabe ^m faa ben. 2)a t}an t)at^be 
faaet ben, ffutte t}an affteb og fcclge ben, faa I)an !unbe faa 
noget at beg^nbe at l^anbte meb. Jgan høh ben frem baabe 
til 2igt og Uligt, men ber »ar ingen, forn toitbe ^øhe 5purfe 
ben Siben. 5Li(fibft forn 1:)an til en rig Stare; men meget i^it 
]^a»e mere, og benne l^ar af bet Staget, forn albrig funbe 
faa nof. 

,,SfaI bu fjobc $urfe i Dag?" fagbe ©utten; „baabe 
ftor ??urte, gob ^^urfe og rigtig feb ^purfe og," fagbe I;an. 
^oab fTuftc l^an t)aoe for ben? fagbe .^arcn. — ^un oar 
minbft bocvb et t)a(ot ©neg Dater, om bet oar meHcm 3?røbrc, 
fagbe ©utten; men bet oar [lige fnappe Siber og faa onbt for 



91 



5>cngc, [aci fif i)a\\ fælge ben for [ire T)akr; bet t^ar [aa gobt 
forn Hl gioenbcc. — 9?ei, bet i^ilbe Kajen iffe; l}an toitbe 
itte gipe en 2)a(er engang ; l)an I)a»be flere purler, enb I)an 
iMlbe (}ai>c, bet Mx iffe onbt for bet Slaget; fiben I}an »ar 
faa nobig om at fælge, fnnbe ^n nof Iigei)el tjene ^am i at 
fjøbe, men bet mefte ^au t)ilbe gi»e for ()eie g?urfen, »ar fire 
©fiQing; bilbe I)an bet, funbe l)nn fcette ben inb i ©mne* 
I;ufet til be anbre, fagbe ^n. 

©utten fi;nte§ bet i^ar l^armeligt, at ^an iffe f!ulbe faa 
mere for 513urfen fin, men l^an t^fte, at noget bar bebre enb 
intet, faa tog ^n be fire ©tillingcrne og fatte inb ^purfen, 
faa ^ai^be I;an ba $enge imeHem .^cenberne; men ba ^an forn 
)iaa 2$eien igjen, brog bet efter meb l}am, at ijan »ar fnt)bt 
)i)aa ^urfen, og at l^an iffe funbe tomme langt meb fire Sfil= 
ling; jo Icengere ^an gif og grunbebe faa bette, beg l^armere 
biet» ^an, og faa tænfte Ijan beb fig fefø: funbe jeg gjøre 
I)am et b^gtigt ©piff igjen, fif bet bære bet famme baabe meb 
$urfen og meb ©fidingerne. 

Baa gif f)an bort og fif fig et ^ar ftccrfe Sømmer og 
en 2^jorpei§ og tog )()aa fig en [tor .llljole og fatte paa fig 
et 33uffef!iæg, og gif faa tilbage til ®auen og fagbe, I;an 
fom fra Ublanbene; ber l^abbe 1:)an lært at bcere Sømmer* 
mefter; — ijan bibfte bet, at 9}?anben f!ulbe bi}gge, maabibe. 

3a, I}an bilbe gjerne tåge I)am til ?[Refter for ^^gningen 
fin, fagbe '^an, for ber 'paa ^t)gben l^abbe be iffe anbet enb 
fimple f)jemmelærte Sommermccnb. Da be bar borte og faa 
);)aa Sømmeret, bar bet ben gjæbefte 9}?almfure, nogen funbe 
ønffe i en ^u§bceg, og ©utten fagbe ogfaa, bet bar gilbt 
Sømmer, bet funbe ingen fige anbet; men ubentanbg I)abbe 
be nu faaet en nt) ©fif, fom bar meget bebre enb ben gamle; 
be l}uggebe iffe Sangtømmerftoffe og lagbe inb i SSceggen, men 
be f^ar bet op i ©maaftubber, fom be folbagte og fæftebe fam» 
men igjen, og bet ble» baabe ftærfere og bafrere enb en gam= 



92 



melDag? l'aftcb^^3ning. Det er nu 33ruc? )i^a aQe Steoer t 
UManbet, fagbe ©uttcn. 

„X)et fif iaa fære ca," mente @aueu, vq iaa fif ban 
[ammen atle te Sømmermænt' 03 2;ømmer()uggcre, fi^m jaime^ 
)>aa 93i)gbeu, til at tni^ae op Xømmeret i Smaaftiibber. 

^^IRon faa t>il ter til nogle [tore Xvceer, ricjtig a\ te 
ftevfte 93?a|"tefurev til St?ilIftofter; fanjle bet iffe finteé faa [tore 
Slræcr i Sforen tin?" [agte ®utten. 

»3a, nnte§ te iffe i min Sfoo, er tet i?el fontt om 
flige Svccer," fagte 9Jtanten, og faa ftrøg te til ®fop& begge 
to. — ^s^itt opi 9??arfen forn te til et [tort 2rcc. „Stal tro, 
bet er [tort not?" fagte 'i))?anten. 

„?ifei, tet er iffe ftort not; Ijax bu iffe [tørre 2:ræer, 
femmer im ingen 3?ei meb S3i)gningen, efter ben nt)e ?Oiaaben 
ba," fagte ®utten. 

„3a, jeg l;ar tem nof ftorre, [fal tu fe," [agce Wian-- 
ben; „men \aa maa t»i længer bort." Baa gi! be langt tnb* 
otoer 91a[en, og ^aa forn be til et [tort 2rcE, et af te [tor[te 
9JZa[tetræer i ©foben. 

„5)?ener bu tenne er [tor nof?" [agte '}}?anten. 

„3eg tror tet meft," fagte ©urten; „tn ffal faime ten, 
faa faar m fe; gaf bu paa ten antre Sitcn af 5»"», [aa 
[taar jeg ()cr; er oi ta iffe gote for at naa fammen met 
^ænterne, faa er ten ftor nof; men toi tig bel, toi tig oel, 
[iger jeg," [agte (Sutten og fif [rem lommen [in. 'Dianten 
gjorte, [om (Butten [agte. 

„v5a, bi ræffe nof [ammen," [agte ®utten; „Lm litt, jlal 
jeg toie tig bebre," [agbe ))an, og fatte 9Umbe[nare om J§aanb= 
kbene \>aa tjam og traf til og bantt l)am pel fajt til ^nxtf 
læggen, og iaa [rem meb Xiorpei[en og til at tænge "JJian; 
ben, \aa Iccnge l)an orfeoe, „J5er er (Sutten bu fjobte spurten 
a[, og l}er er ©utten bu fjøbte 5)3urfen af!" fireg l;an og 
t)oltt iffe op, før l)an fpnteé i)an l)a)>tic nof, og t)an felp 



93 



^rte faaet Sftet for ^Mirten fin; \aa (øfte ijan Ijam vo, bb 
^am ligge. 

3Da ?!}?anben iffe fpin ()iem , gjovbe be ^Ofantgav eftcr 
®auen fra 3?l)gbcn, cg Icbte al ?0?ar!en D»ev, og entelig fanbt 
be i)am unber 9}(aftefuren , men ba tjar ^an mere bob enb 
let^enbe. ®a be l^abbe faaet f)am i>el til ©aarbe^ fem ©ut* 
ten og i)a)^hc Hcebt fig ub fem 1)oftor pg fagbe, ()an fem fra 
ablanbene, og 'i)an bibfte 9?aab for al ©Iag§ Uraab. 3)a 
?Wanben ^ørte bet, bilbe i)an I)abe ^am til at bcfterere fig, 
og ©utten mente, bet flulbe iffe ftaa Icenge paa, men t}an 
maatte ^be ^am ub i en ©tue for fig felb, og ber maatte 
I)an bcere alene meb f)am, „.§orer S ^an ffriger/' fagbe ©ut* 
ten, »faa f!al 3 iffe ænbfe bet; for fo mere ^n ffriger, be§ 
før blir ijan f riff." 

„gørft ffal jeg aarelabe big," fagbe I)an; og faa lagbe 
^an 'SO^anben grube paa Sangbcenfen og banbt l^am bel fafl 
meb Sømmene, faa fom Sjorpeifen frem, og tit at bænge ^m 
igjen alt bet I)an orfebe; ^Wanbcn ^ujebc og ffreg, for Styggen 
MX faar, og bet fbeb i 6are Stjøbet, og ©utten bængte, faa 
bet iffe bar nogen 9J?aabe )>aa bet. „^ix er ©utten, fom 
bu fjøbte ^^urfen af, og ^er er ©utten, forn bu fjøbte 5purfen 
af," fagbe Ijan. SJianben bar fig, fom ber fab en Slnib i l)am, 
men ber bar ingen, fom br^bbe fig om bet, for beg mere ^an 
ffreg, beg før bleo ijan friff, mente be. 2)a ©utten ^abbe 
gjort fra fig 2)ofteringen , reifte !)an af ©aarbc bet fortefte 
^n funbe, men be reifte efter og fif fat paa Ijam igjen og 
fatte ^am i Slrreft, og faa bleb f)an bømt til at l^cengeg. 

Og ©auen bar faa I)arm paa i)am. enbba, at §an iffe bitbe 
^an j!ulbe ^ængeg, for l^an blei? faa friff, at :^an funbe gjøre 
bet felo. 

?(Kebeng ©utten fab ber og »entebe paa, at ijan ffulbe 
blioe f)a:ngt, bar en af Jpugmcenbene til 5Ranben ube en SRat 
og ftjal fra ^am, og bet faa ©utten. Du er en gob %tjpe= 
rab, tænfte ijan, og bet ffulbe bel bære artigt, om jeg iffe 



94 



ffulbc faa gjevt et 8iMlf mcb big, før ce l^ænge mig, fagbe 
l^aii tieb fig feir. 

Xa bet (et frem, faa 9)?anbeit par faa gob, i}an troebe, 
f^m funbe erte at bcenge 6am, lob Ijan bern fcettc op en 
®atge nebe t^eo .^pcenu^eien , faa l}ait funbe faa fe .^rcp^ 
pin I)an9 ber, (;fer (?3ang ^an gif til .^i^ærnen. 1)a be r»ar 
tcmmen et Stt)tfe paa 9?eicn, fagbe ®uttcn: 

„X)u nccgter mig bet iffe at tale i (fnrum meb ben ^ug= 
manten bin, forn er paa .^ticernen cg maler? Oiog bar en^ 
gang gjort ()am en «Sfalfeftreg, og ben t*il jeg ftrifte og bebe 
^am tilgite mig, før jeg bør." 

3a, bet ffulbe l^an ba faa Soo til. 

»®ub bebre big," fagbe I}an til -§u§manDcn, „nu tom* 
mer .^uébonben og imI l^ccnge op big, forti bu ftjal i '^aaU 
l)agen l)ang." 

Xa .^uomanben ^ørte bet, biet» t)an faa ilte m^b, at 
i^an iffe bibfte )RaaJi til at berge fig, og fpurgte ®utten, I;i>ab 
l^an ffulbe gjøre. „Stom og b^t ^læber meb mig og gjem 
big bag Døren, faa t>eb ^an iffe anbet enb bet er mig," 
fagbe ©utten, „og tager l;an nogen ba, faa blioer bet iffe big, 
men mig," fagbe l^an. 

Det tog Xib, før be flf bt)ttet og fif tåget pcia fig igjen, 
faa ^2)?anben begpnbfe at blibe ræb , at ®utten fanffe tunbc 
^aoe rømt. .§an fatte affteb til .tocern^ugbøren. 

„.§oor er l^an?" fagbe l)an til (Butten, forn ftoD ber 
faa l)oio fom en ^D3?olIer. 

„.§an bar t)er retnu, jeg f^nteå l)an gjemte fig bag Dø* 
ren," fagbe «Sutten. 

"3a, jeg ffal Icere btg at gjemme big bort, bin Sljelm," 
fagbe l)an og tog .§uomanben i fulot 3tnne, og ftrøg aifteb 
til ©algen meb t)am og [}ccngte l^am op meb bet fammc, og 
^an biojle itle anoet, enb bet bar @utten l}an ^ccngte. 

Da bet bel bar gjort, bilbe ^an inb i .ftbajrnbufet og tale 
meb .J^uømanben fin, fom bar ber meb ?[Raling. 



95 



®utten l)iVou lettet op O^erføvtvneu oc^ fiolDt paa at 
treole unbcr meD >§cenberiic. 

»J\Dm I)tD, ffal bu fjenbe, {)i?or uuDedici oenne Si\^ærne« 
fteneit er," [agbe ©uttcn. 

^Kanben gif bort tit og fienbte cfter mcb ben ene -§aan> 
ben. 

„9?ci, bu Ijenber cet iite, ineb miubre bu tager unber cg 
trct>Icr meb begge ^ccnterne," [agbe ©utten. 

3a, ^an gjorbe faa, men mcb bet [amme nappebe @ut^ 
ten SSaagen (8øfte[tangcn) unbaf og flap Dcerfocernen paa 
^m, faa ^an [ab [aftHemt mellem ©tenene, og \aa frem meb 
Sjorpeifen og til at bænge l}am bet mefte (;an orfebe igjen» 

„5la ^er er ©utten, bu fjøbte spurten af" ffreg l)an. 

2)a ()an f:)a):>^e bængt t}am faamegct §an bitbe og funbe, 
reifle ^am ^jem til ^lox [in, og ba bet leb om en 'Stunb, 
faa §an funbe tcenfe, 9J?anben bar fommen fig igjen, faa, 
fagbe f)an til l)enbe: 

„3a, nu fommer l)an oel fnart bcnne 93?anben, tom jeg 
[olgte ^:purfen til; nu beb jeg ingen 9{aab til at berge mig 
for ^am længer, jeg faar grawe op et .igul Sør i Sforbet og 
ber faar jeg ligge om Xagen, og faa faar bu fige til I)am, 
fom jeg figer fore big," [agbe ®utten og talte om, f)pab ^un 
ffulbe fige og gjøre. 

-gan gro» op et faabant -§ul ba, fom ^n ^abbe fagt, 
og tog meb en ftor, lang «Slagtetnib og lagbe fig nebi, og 
^DX ban3 lagbe ober ^am 58ar og ^tvifl og ^}Zofe, faa l^an 
oar bel gjemt. 3)er iaa l)an om I)agen. Om en Stunb 
fom 9J?anben Tei[enbe og [purgte efter ©utten. 

„3a, bet ble» meget til Starl af l}am, enbba l)an iffe fif 
mere eno en '$urfe af mig," fagbe i\jccrringen; „l}an ble» 
haahe Doftor og Sømmermcftcr, cg faa ble» f)an Ijængt og 
opftob igjen fra be 2)øbe, og enbba faar jeg albrig l)ort an? 
oet enb Uligt om ^am; '^er om S)agen fom ^an l}jemft^benbe, 
og ia gjorbe ^an mig ben ftørfte ®iæbe, jeg ^r ^a»t af 



96 



l)am, i)an (agbc fig til at bø," [agbe .'ffjiærringcn. »3eg bv^bbe 
mig iffe faameget om i)am, at jeg m(be f ofte ^præft og friften 
Sorb )>aa ^ain, men jeg groo f)am neb ^er ©or i Qorbet og 
ragcDe oocr ham noget .^oift og ^ar," [agbc (}un. 

„Bex bu, om t)an iffe fnøb mig og flap adigeoel," fagbe 
'iJJianben; f/men fiben jeg iffe fif ^eonet mig xwa f)am i leoenbe 
Sioe, 'jaa f!al jeg gjøve barn en 95anccre )iaa l;ans ®vao." 

^an ftrøg ©ør i Qorbet til ©raoen og oilbe fætte fig; 
men ioctfamme ftaf ®uttcn .'ilnioen i i)am lige til «Sfaftet 
og f!reg : 

„.)9cr er ©utten bu tjøbte ^ipurfeu af! ^er er (futten bu 
rjøbte furten af!" 

?0?anbcn afftco meb Snioen i kroppen og bleo faa ræb 
og fcrffrccmt, at {}an t)Oerfen I}ar occret t)ørt eller fpurgt fiben. 



81. .^aarjlaa, forn olbrtc^ tJtlbe ^jcm goa til rette 
.fttjclbéoerbétib. 



®er oar en ©ang en ^'jærring, fom i^aobe tre «Sønner; ben 
ene ()ebte §per, ben anben I)ebte $aal, og ben trebie l)ebte 
(Jsben Slffelab. @n enefte ®iiJ> ^aobe (}un; ben Ijebtc .^aar;; 
jlaa, og albrig oilbe ben l}jem gaa til rette ^oeIb§oerbétib. 

5Per og $aal oar ube og ffulbe f)aoe ben Iljern, men be 
fonbt ingen ®jeb. ©aa maatte Slffelabben i Seien, og t^a t)an 
i)a^te gaaet en ©tunb, faa t)an .^aarflaa ^oit, l)øit oppe i en 
.gammer. „^jcere min <§aarf(aa, -gaarflaa, bu fan iffe Iccnger 
i S3erg()ammcren \taa, nu maa bu f)jem gaa til rette itoeibé* 
DerbøtiD i 3)ag." — »9?ei, jeg oil iffe," fagbe ^aarjlaa, «jeg 
toil iffe occbe ©offcrne mine for bet jeg, bu pal bccre mig/' 
fagbe ^un : 9J?en bet pilbe iffe l^ében SIflelab ; faa tlageoe l)an 



97 



til ^}3?DT fiiu „5a, Qaa til 9icei>en, cg Uh l^am bibc .^aax-. 
jlaa", fagbe Wcx f)ané. ©uttcn til 9icet)en : „5tjccre min 
gfJcct^! Sftce», bib ^aarflaa, <§aarflaa mt iffe Iljern gaa tit 
rette ^i)elb§i)erbgtib i SDag/' fagbe (Sében. — „9?ei, jeg pjæm;; 
mer iffe ©nuben min meb ©t?inebu[t og ©jeberagg", [agbe 
9{æyen. ^aa flagebe ©utten tit Wlox [in. „Sa, \aa gaa 
til ©raabenen," [agbe ?Wor f)an§. ©utten til ©raabenen: 
,,,1tj[ære min ©raaben! ©raaben, rit) Stæcen, 5RcEtien bil iffe 
.'gaarjlaa bibe, ^aarflaa inl iffe t)jiem gaa til rette ^oelbg* 
»erb§tib i 2)ag." — „'?Rd/' [agbe ©raabenen, „ieg fliber iffe 
Sa8[er cg 3:ænber paa en tør 9tceceffrct, " [agbe ben. iBaa 
flagebe ©utten til ?Kcr [in. „3a, \aa gaa til SSjørnen cg beb 
fcam [laa <§aar[!aa,'" [agbe ^hx t)an§. ©utten til S3jørnen: 
„^|cEre min 53iørn! 3?jørn, jlaa ©raabenen, ©raabenen »il 
iffe JRcecen rice, $RcEt>en tit iffe -gaarjlaa bibe, .l^aarjlaa »it 
iffe l^jem gaa tit rette ^celbSi^erbétib i 3)ag!" — „5?ei, jeg 
t)il iffe," [agbe SSjørnen; „ieg cit iffe [libe cp Sabberne 
mine [or bet, jeg." Baa flagebe ©utten tit Mox [in. „3a, 
\aa gaa til ginnen," [agbe ^ox ^n§, „og beb l^am [f^be 
33jørnen," [agbe ^un. ©utten tit ^innfn*. /,^iære min gin I 
gin, [ft)b S3|ørnen, bjørnen bit iffe ©raaben [laa, ©raaben 
cil iffe 9iæcen vibe, Sfæcen cil iffe ^aarflaa bibe, ^aar[Iaa 
cit iffe l}iem gaa tit rette 5tøelbgcerb§tib i 2)ag!* — „9?ei jeg 
bit iffe," [agbe ginnen, „jcg [ft)ber iffe bort ^ugterne mine 
[or bet, jeg." Baa flagebe ©utten tit 9}?or [in. „3a, \aa 
gaa til guven," [agbe Wox I}an§, „og het) ben [ceioe ginnen," 
[agbe t)un. ©utten tit guren: „^jære min gure! gitre, [ælb 
ginnen, ginnen bil iffe SBjørnen [f^be, 9?jørnen bil iffe ®raa= 
ben [laa, ©raaben bil iffe 8fiæben ribe, Sftoeben bit iffe <§aar= 
[laa bibe, ^aarjlaa bil iffe !)jem gaa til rette ^belb§berb§tib 
ibag!" — ,,5'iei, jeg bit iffe," [agbe guren, „jeg brt)ber iffe af 
©renene mine [or bet, jeg!" [agbe ben. ©utten flagebe tit 
Wox [in. „3a, [aa gaa til 2>armen," [agbe 'Sfiox t)ang, „og 
teb ben brcenbe guren," [agbe f)un. ©utten til SSarmen: 
St. golfeeoentt)r. U. 7 



98 



„Kicere min 5Jarme! SSarme, bvænl» gurtn, i^xmn t?U iffe 
finnen fcclte, finnen ml iffe ^JSjørncn ftt^tc, ^Sjørncn Dil 
ifft ©raaben flaa, ©vaabeu pil iffe 9tcE0en vit>e, 9tcct^cn t?il 
iffe .^aarjlaa bibc, ^aarflaa tM( iffe ^jem gaa tit rette .tpeltS; 
©erbctiD i Dag!" — „9?ei, jeg fit iffe/' fagbe 3?armen, „jf3 
brænber iffe op mig efter bet, jeg/' [agbe ben. Baa flagebc 
©utten til g)?or fin. „^ja, faa gaa til Sanbet/' fagbe Wox 
l^ang, ,,og beb bet fluffe SSavmen," [agbe ^un. ©utten til 
SSanbet: „^jære mit 3?anb ! 2?anb, fluf i^avmen, 51>avmen ml 
iffe guren brænbe, ^uren inl iffe ginnen fæfce, finnen inl 
iffe S?jørncn ff^be, 93iprnen i^il iffe ©raaben flaa, ©raaben 
bit iffe Sicesen rite, Siæt^en \>i\ iffe .gaarflaa bite, ^aarflaa 
mt iffe ^jem gaa til rette toelbSi^erbStib i Dag!" — „9tci, jeg 
bit iffe, fagbe SSanbct, „jeg fpiltcr iffe bort mig for bet, jeg," 
fagbe bet. Baa ftagebe ©utten til ^or fin. „3a, faa gaa 
til Ojen," fagbe Wdx f>an§, „og beb l^am trifte opiBanbet," 
fagbe ^un. ©utten til £)ic(n: „^jære min Oje! Dje, brif 
Sanbet, Sanbet mt iffe aSarmen fluffe, 25armen i?it iffe '^uren 
brænbe, ^uren t^il iffe ginnen fcclbc, ginnen imI iffe 33jørnen 
f!^be, SBjornen ml iffe ©raaben flaa, ©raaben bil iffe Dtæt^en 
riue, SRttDen oil iffe ^aarflaa bibe, Jjaarjlaa t>il iffe l)iem 
gaa til rette ,tt)elb§cerb§tib i Dag!" — „9?ei, jeg imI iffe," 
fagbe Djen, „jeg faranger iffe funb mig for bet, jeg," fagbe 
ben. ©aa flagebe ©utten til ^or fm. „3a, faa gaa til 
.^toen," fagbe ^?or ^an§, „og bcf ben ftrt))>e Dren." ©ut= 
ten tit ^laoen: „.^ia:re min 5tlat^e! .^toe, ftrl)p Djcn, Ojen 
»il iffe a?anbet briffe, Sanbet i^il iffe iJSarmen fluffe, barmen 
ml iffe guren brcenbe, guren oil iffe 'ginnen fætte, ginncn 
bil iffe ljomen jlfr)be, hjernen oil iffe ©raaben flaa, ©raa# 
ben mt iffe SKccccn rice, Statuen t^il iffe .§aarflaa bibe, .§aar» 
flaa oil iffe ^jem gaa til rette itoclbsoerbStib i Dag!" — „9tci, 
jeg bit iffe," fagbe S?laben, „ieg br^ber mig iffe funb for bet, 
jeg," fagbe ben. ©utten ftageoe tit SJior fin. „3a, faa 
gaa til Øjen, fagbe W.ox t>an^, og beb hen ^ugge .staben," 



99 



fagbe !§un. ©uttcn til 2)jen: r/iljcere min S)^! Oj, l^ug 
^tat?en, 5?Ia»en mt iffe Ojen [tn;pe, Djen toil itte Saubet 
briffe, Sanbet t>il itfe SSarmen fluffe, SSarmen ml iffe ^uren 
Brcenbe, ?5uven »it iffe ginnen fcelfce, ginnen i?i( iffe bjørnen 
j1i;be, 93j[ørnen »il iffe ©raaben flaa, ©raabcn mt iffe Otæ^en 
ribe, 9iæben bit itfe ^aarftaa bibe, Jgaavftaa »it iffe t)jem 
gaa tit rette Ibetbg^erbstib i 2)ag!" — „Wi, m mt iffe," 
fagbe 2)jen, „ieg jljccmmer iffe ub ©ggeu min for bet, jeg," 
[agbe ben. Baa flagcbe ©utten tit Mci [in. „3a, [aa gaa 
tit ©meben," [agbe W.ox l)ang, „Dg beb t)am [mie S)jen." 
©utten tit Smcben: „^jcEre min (5meb! ©meb, [mi S)jen, 
©jen bit iffe .ttaben ^gge, ^Tlascn tnt itfe Djen [tn}pe, 
Djen bit iffe 95anbet brif fe, SSanbet bil iffe barmen ftuffe, 
a?armen bit iffe guren brænbe, guren bit iffe ginnen [cetce, 
?5innen bit iffe S3jiørnen [Il)be, 33jørnen bit iffe ©raaben flaa, 
©raaben bil iffe 9iæben ribe, 9tæben bit iffe ^aarftaa bibC/ 
.!gaar[laa bit iffe t)iem gaa tit rette .tbett)Sberb?tib i 3)ag!" — 
„^ei jeg bit iffe," [agbe ©meben, „ieg brcenber iffe op .^ut* 
lene mine, og jeg flioer iffe ub ©tceggerne mine for bet, jeg," 
[agbe t)an. <Baa flagebe ©utten tit Wlox [in. „3a, \aa gaa 
tit 9flebet," [agbe Wox ^ang, „og beb bet l^ænge ©meben." 
©utten tit 9tebet: „Sljcere mit 9tet)! SReb, :^æng Smeben, 
©meben bit iffe £)jen [mie, ©ren bit iffe Sttaben feugge, 
.staben bit iffe Djen [tri)pe, Djen bil iffe SSanbet briffc, 
SSanbct bil iffe 55armen ftuffe, 2>armeu bil iffe guren brænbe, 
guren bit ilte ginntn fætbe, finnen bit iffe 5i3j[ornen fiDbe, 
bjørnen bit iffe ©raaben flaa, ©raaben bil iffe 9icEben ribe, 
gtcEben bit iffe .gaarflaa bibe, -gaarflaa bit iffe :^jem gaa tit 
rette ^betbgberbétib i 3)ag!" — „9?ei, jeg bil iffe," [agbe gtebet, 
„jeg [liber iffe itu mig [or bet, jeg," [agbe bet. <Saa llagebc 
©utten til ISlox fin. „5a, \aa gaa tit 5)Ju[en," [agbe ^Jlox 
]^an§, „og beb ben fijære 5Rebet!" ©utten tit ?0?u[en: 
^Sljare min 9)k§ ! 9}?u§, [tjær 9iebet, Diebet bit iffe ©mecen 
l^cenge, ©meben bit iffe £)£en [mie, SJjen bil iffe staben 

7* 



100 



^ugge, iRlaPcn t)il iife Dren [trppc , D?cn t»il itfc Skantet 
triffe, SSantct ml iffe barmen [lufte, SSarmen t>il itte guren 
brænfcc, guren fil iffe ginnen fcelce, ginnen fil iffe 5?iornen 
jTpDe, SBjørnen fil iffe ®raaben flaa, ®raaben fil iffe 9iccfen 
rife, JRccfen fil iffe <§aarflaa bite, <§aarflaa fil iffe fjjem 
gaa til rette SlfelDéfercstiD i 2)ag!"— „9^ei, jeg f it itfe," 
fagbe 9)fu[en, ,jeg gnafer iffe itu Scenterne mine for tet, 
jeg," fagte ten. Baa flagete ©utten til ^or fin. „3a, 
faa gaa til iljcctten/' fagte Wox ^an§, „og bet ten bite 
9!ftufen," fagte f)un. ®utten tilltjcEtten: „EjcEre min Sljætte! 
^jlfftte, bit ^IRufen, 3Jiufen fil iffe Siebet fljcere, Stebet fil 
iffe ©meten f)ænge, Smeten fii iffe 2)ren fmie, S)ren fil 
iffe ^lafen ^ugge, Stlafen fil iffe Dren [tr^pe, Dren fil iffe 
SSantet triffe, iBantet fil itfe SSarmen fluffe, 3?armen fil iffe 
guren brænte, gmen fil iffe ginnen fælte, finnen fil itte 
^Bjørnen f!t)te, Q3jørnen fil itfc ©raaben flaa, ©raaben fil 
iffe Sfiæfen rife, 9tæfen fil iffe .gaarflaa bite, .gaarflaa fil 
itfe l)jem gaa til rette ^felt»fert3tit i Dag!" — „5a, gif 
mig litt 3J?ælt til be fmaa Ungerne mine, faa —" fagte 
^jætten. Sa, fcet flulte f)un faa. Baa bet Sjætten ?i)?ufen, 
og 2]^ufen jtar klebet, og 9{ebet f)CEngte ©meten, og ©meten 
fmiote Dren, og Djen Ruggete Silaf en, og J^kif en [trV)pte Djen, 
og Djen braf SCantet, og S>antet fluffete Sjarmen, og SSarmen 
bræntte guren, og guren fæltte ginnen, og ginnen jTjot 
3Bjornen, og hjernen flog ©raabenen, cg ©raabencn ref 
9lcefcn, og Sflccfen bcb ^aarflaa, faa ben fpvang l)jem cg flog 
af fig bet ene bagbenet mob i^aafefceggcn. Der laa ©jeten, 
og er ben iffe bøt, faa l>infer ten paa tre ^^Ben. Wqw ®sben 
SljTelab, ^an fagte, l}un funte ^afe bet faa gobt, forti bun 
iffe filte ^jem gaa til rette iifeltsferbétib i Dag. 



101 



82. .tulbtænbcreu. 



^er t^ar enc;ang en ."ititlbrcenber , [om {)ai?be en Sent, og 
f)an MX pgfaa .tulbrccnber. S)a ?5«beren i?ar bøb, giftebe 
©ønnen fig, men ^an t>ilbe it!e tåge fig noget tit; ffrobelig 
MX ^an til at pa8fe ^JRiten ogfaa, og tilfibft bilbe ingen '^at^e 
'i)am tit at broinbe .tut mere. '3J?en faa l^at^be 1:}an faaet 
brcenbt en W\k en ®ang ba, og veifte tit ^t)en meb nogte 
^utlæ§ og fotgte, og ba ^an ^at^be folgt bem, rangtebe ^an 
ub paa S3t)gaben og faa fig om. "^aa .^jembeien forn t)an 
i Sag meb ©ranber og ^^gbefotf og turebe og braf og pra* 
tebe om att bet, l^an l^a»be feet i ^t)en. Set artigfte ftan 
faa, fagbe !^an, bet t>ar, at ber Mx faamange ^rcejier, og bem 
gi! åtte ?5ot! og l^itfte paa og tog af fig <§uen for; „jieg ffutbe 
ønjTe, jeg i>ar ^præft jeg ogfaa, faa t}i[fte be tanffe paa mig 
og; nu tæft be meft itfe fe mig," fagbe l^an. 

„3a, er bu iffe anbet, faa er bu ba f bart not tit ?]Sræfl, 
bu og," fagbe Oranberne tit ^utbrcenberen ; „men nu er bt 
■paa ?5ærben tigebet, faa fan bi reife paa 9tu!tion efter ®amte= 
prceften og faa d§ en S^aar, og imeno fan bu fjøbe .tappen 
og fraben," fagbe be. Sa, be gjorbe faa, og ba l^an fom 
^jem, tiaDbe ^an iffe en ©fitting igjen. 

„^u ^ar bu bet baabe Seoemaabe og ©tittinger?" fagbe 
kjærringen. 

„3a, nu ffat bet Ijtit^e Set^emaabe, Wdx," fagbe fuf= 
Ijrænberen, „for nu er jeg btei^en gJræft!" fagbe ^an; ,,^er 
fer bu baabe fappen og frat»en!" — „X)et j!at bu faa mig 
tit at tro; ftccrft St gjør ftore Drb," fagbe kjærringen; „bu 
er tige feet, lt)t?ab for en ®nbe ber fnur op, bu," fagbe ^un. 
„X)u ffat l^certen fi^te eCer f^te af ^iten, før fuaen er 
fjøtnet," fagbe futbrænberen. 

<Saa MX bet en 2)ag, ber reifte faa mange prcefteftæbte 
gotf forbi ^o§ .tulbrcenberen paa SSeien tit fongggaarben. 



102 



\aa fce tunfce ftjenne, ber tav npget '^aa gcerbe ber. 3a, ^u(s 
brænbcreu fltbe tære meb i)(xn ogfaa og tog 'paa fig ^rcefte* 
!(cEbcrne. .tjærringen mente, bet bar oet \aa bi[t at ocere 
gjemme, for forn t)an til at faa en ^eft at 6clbc fcr en ®tor= 
far, faa gif ben oe( i Strakn ben Sobafgpillingen, ^an fif 
for bet ogfaa. ,,Slfle taler om Driften, men ingen om %dx= 
ften, ^ox," fagbe 9}?anben, „beå mere (Jn briffer, beS mere 
®n tørfter," fagbe t)an, og faa ftrøg ^n til ^ongégaarben. 
3)er bleo alle be grcmmebe bebt inb ti( .bongen, og Slulbræn= 
beren fulgte meb f)an ogfaa. 'Baa fagbe bongen til bem, at 
ban f^ci^otc miftet ben bprefte fingerringen fin, og f)an troebe 
oift, at ben oar ftjaalen. Derfor (jabbe l^an bebt f ammen 
atle be ^rceftlcerte i Sanbet, om ber car nogen af bem, forn 
funbe fige i)am, l^oem S^oen bar. Og faa lobebe ^an ub, 
at ()an ffulbe lonne ben, fom funbe fige bet; bar ^an i $rce= 
ftelæren, ffulbe ^an faa .talb; oav bet en ^i^rcvft, ffulbe l)an 
blioe ^probft; bar bet en ^Probft, ffuloe i)an blioe ^ifp, og 
bar ^an ^ifp, ffutbe ^n blioe nærmeft efter Kongen. Baa 
gif :^ongen fra ben ene til ben anben, og fpurgte bem atle 
fammen, og ba ^an fom til .^ulbrænberen, faa fagbe ^an: 
„§bem er bu?" — „3eg er ben bife $rccft og ben fanbe 
5profet," fagbe Stulbrcenberen. — „<Saa fan bel bu fige mig, 
I)bem ber f)ar tåget Slingen min ba?" fagbe .tougen. 

tf^a, bet er iffe rent ub af 95on og Sett, at bet fom 
er ffeet i ?}?ørfet, fan fijne fig i S^fet," fagbe itulbrcenberen, 
„men bet er iffe alle Star, at Saren teger i guretop," fagbe 
ban. „9hi ^ar jeg læft i fi)b 3tar for mig og 9JJine, og l)ar 
iffe faaet Jtalb enbba, faa ffal Z\)Hn frem, maa jeg l)abe 
gob SEib og meget ^apir, fcr jeg maa ffrioe og regne gjen? 
nem mange Canb." 

Sa, f)an fluloe faa gob Sib og faa meget ^^apir ^an 
bitbe, naar ijan bare funbe ffaffe Slbben frem. 

Baa forn t)an op paa et .tammer for fig felb i Kongg* 
gaarben, og ber bar bet iffe Icenge, før be fijønte, at I;an 



103 



ntaatte funne mere enb gaberi^or, \ox §an fire» op faa meget 
^apir, at bet \aa ber i [tore <§obe og ^auge, og ber Mt 
iffe ®n, [om fljønte et Drb af alt bet ^an firet», for bet [aa 
bare ub forn .'itroger og ^ragetær. SWen Stben leb, og i)an 
fif iftc ©reie paa nogen S^o. Baa bleo .bongen fjeb af bet, 
og faa fagbe I)an, at funbe §an itfe f!affe £^»en frem om 
tre 2)age, faa flulbe ^n mifte :8iopt. 

„2)en, forn flat raa', faar iffe oære for braa; (Sn !an 
ba iffe fare ub butten, før ?Utilen er fluft," fagbe Svulbrænbes 
ren. Wim .bongen bteo oeb ©it ^an, og ^ulbrcenberen fljønte 
bet, at Sioet I)an§ iffe oar meget oærbt. 9?u bar ber tre af 
l^ongenS Sljenere, forn oartebe I)am op f)t)er fin 2)ag, og bi^fe 
tre f)ai?be oceret fammen om at ftjccle JRingen. X>a ben ene 
Seieneren fom inb og tog af SSorbet efter ^'oelbSoerben og gif 
ub igjen, brog 5?ulbrcenberen et bt)bt ©uf og faa efter ^am: 
,/2)et oar ben førfte," fagbe I)an; f)an mente ben førfte af be 
tre 2)age, ^n l^aobe igjen af Sit>et fit. „®enne 5prceften fan 
mere enb mabe fig," fagbe SLjeneren, ba l^an fit ^ammeraterne 
før fig felo, og faa fortalte I)an, at f)an I)aobe fagt, at „jeg 
»ar ben førfte," fagbe ^an. S)en anben, fom oartebe §am op 
ben ncefte Dag, ffulbe ba Icegge oet ^cerfc til, )^t>ab l^an 
fagbe, og rigtig nof, ba l^an tog ub efter ^oelbgtierben, glante 
^ulbrcenberen ftort paa I)am og futfebe faart, og faa fagbe 
^n: „2)et oar ben anbre." &aa ffulbe ben trebie Iccgge 
røcerfe til, l^oorlebeg Ban bar fig ben trebie X)agen, og bet 
gif oærre og iffe bebre; for ba 2:jeneren tog i Døren og -ffulbe 
gaa meb dopper og ^jørelb, faa folbebe i^ulbrcenberen -gcens 
berne og fagbe: „2)et oar ben trebie," og faa fuffebe f)an faa 
faart, fom Jpjertet oilbe brifte. 

^an fom ub til .'Sommeraterne meb Sfanben i ^atfen og 
fagbe, bet oar grei ©ag, at ^rceften oibfte bet, og faa gif be 
inb og gjorbe ^nccfalb for .^ulbrænberen og bab og belfignebe, 
I)an maatte itfe fige, bet oar bem, fom f)aobe tåget Otingen; 
be ffulbe gjerne gioe f)am l^unbrebe Daler l^oer, naar f}an iffe 



104 



tiilbe føre bern i Ulpffen. Det Iptcbe ban haatc )>\\t og toet, 
ber (Tulbe iffe fomme nogen i Ulpffe, naar ban ftf -sengene 
cg $Kingen og en [tor ©robflat. 2)en batlcbe t)an ^Ringen 
»et inb i, og lob faa en af bern gioe ben til ben ftorftc ®d= 
ten til l^cngen, og gjcete ben, 'iaa. ben itle gao ben fra fig 

igjen. 

Dm SJJorgenen lom bongen ; ba imr ^an iffe grei, og 
toilbe l^aoe SRet paa 3:t)toen. 

„3a, nu ^ar jeg regnet og ftrcoet gjcnnem mange i^anb," 
fagbe 5lulbrænberen, „men bet er iffe noget 9]?enneffe, fom I}ar 
ftjaalet Sftingen," fagbe ^an. „'5)>ol)! l)oem er bet ba?" fagbe 
bongen. „2ila, bet er ben [tore ©alten til .Stongcn," fagbe 
.•^ulbrænberen. Sa, be tog og [lagtebe Oalten, cg -tingen 
l^atobe ben i fig; bet »ar rigtigt ncf bet. Sao. fif .^ulbrocn= 
beren ^prceftefalb, og Slengen t>ar faa glab, at f)an gaP ham 
-gejt og @aarb og §unbrebe Daler paa tjøbet. iRulbrænbe; 
ren car iffe længe om at flatte, og ben førfte (gønbagen, ba 
^an bar fommen i Stalbet, [fulbe ban til ^irfen og ta;[e op 
Mbgbreoet, men før Ijan rei[te, [fulbe I}an '^ai)C Dugurb ; faa 
tagbe '^an fra fig Slalbgbrebet paa Jlabbvøbet, men tog faa 
feil og b^ppebe 33rebet neb i «Sobgroben, og ba ^an fjenbte 
bet toår feigt at tl)gge, gato ^an ^unben ^ele 33etcn og oen 
flugte bet meb bet famme. 

9?u toibfte ^n iffe, ^tocrlebe» I)an [fulbe ftclle fig. 3}Zcn 
tit ."^irfen maatte l^an, for 5tlmuen oentebc, og ba l)an tom 
bib, reifte ^n op paa $ræfe[loten meb bet [amme. Der be- 
gijnbte '^an at ^ætoe [ig [lig, at aUe tænfte, bet er toi[t [toccrt 
tit gilbe $ræ[t. Win ia bet bar tit, bleto bet iffe faa gilbt 
enbba. 

„De Dro, mine 3;il§ørere, fom 3 [fulcc faaet btre i^ennt- 
Dag, for i -igunbene, men fom igjen en anben Sønbag, mine 
fjære «Sognefolf, faa [fulle 3 faa anbet at børe! og bermcb 
er benne ^praten ube." 

I)it fpnte» 3llmueii toår en unberlig ^xx\t, for [lig ^sræfc 



105 



{)a»bc be albrig l^ørt; men faa mente be, „^an tør t>et blme 
bebre, og blicer l^an iffe bet, faa flal ber »et blit>e en 9taab 
meb l^am." 3)en næfte Sønbagen, M ber »ar SRegfe igjen, 
»ar ber ^aa fulbt af golf, fem »ilbe lt)e )>aa ben ni;e ^rceften, 
at ber meft i!fe bar 9tum tit bern i .tirfen. ^a, Ijan forn ba 
ogfaa, og reijte op paa ^prcefeftolen meb bet famme; ber ftob 
^an en ©tunb og fagbe iffe et Orb, men faa fmcetbte l^an 
\^aa meb een ®ang og raabte: „.§ør, bu gamle S3uffe*58erit, 
^»orfor fibber bu faa langt bagi ^irfen?" — „5Ia, jeg ^ar flige 
funbe ©fo, gar," fagbe f)un. „21a, bu funbe tåge big et 
gammelt $urteffinb og gjøre big nt)e «Sfo, faa funbe bu 
fomme ligefaa langt frem i ^irten bu, forn be anbre 3)anne= 
fcinber. — gorreften faa maa 3 betcenfe, ^pab for en 9Set 3 
gaar paa; for jeg fer, naar 3 tommer til Stirfen, faa tommer 
fomme norbenfra og fomme fønbenfra; og bet famme er bet, 
naar 3 reifer fra .'^irfen igjen; men 5 ftane r>el, og ba fpør= 
geS bet, I)bor bet blir af 3er. 3a, i^tiem »eb, I^bor bet blir 
af o§ aUefammen? — ©aa f!al jeg l^fe op om en f»art SKær, 
forn er bletien borte for gamle ^Prceftemor. <§un l^ar <go»f!jcEg 
og ^cengeman og mere fligt, fom jeg iffe t^il nccDne paa bettc 
©teb. — Og faa l^ar jeg et Jgul paa min gamle ^ujelommc, 
bet tteb jeg, men iffe 3; men om nogen l^ar en Sap, fom 
funbe I)øoe til puffet, bet »eb {)t)er!en 3 etter jeg." 

X)enne ^præfen »ar nogle af 3llmuen noffaa belnøibe meb. 
De troebe iffe anbet, enb at ber ble» en brat> §Prcejl af ^am 
meb Siben, fagbe be, men be flefte f^nteg, bet tiar altfor galt, 
og ba bet ble» ^robfteme§|e, faa flagebe be paa ^rceften og 
fagbe, at flige 5]3rcefer ^abbe ingen l^ørt før, og faa bar ber 
®n, fom minbte§ ben fibfte og Icefte ben op for $rot»ften. 

2)et tiar en meget gob ^Prccfen, fagbe ^roDften; t^i bet 
«ar benteligt, at ^an ^a»be talt i Signelfer om at føge S^fet 
og f!^ 3Rørfet og betg ©jerninger, om bem, fom gif paa ben 
brebe etter paa ben trange 5Sei; og ifær, fagbe f^an, bar bet, 
fom i^an lt)fte op om ben foarte ^rceftemcerren, en ^erlig 2ig= 



106 



ne([e om, f)t)or(ebeé bet jiulbe gaa meb o§ til ©lut. bommen 
meb .'qmM )>aa, bet ffiitbe bcti)be ^an§ Srang, og Sappen 
car Offer og milbe ®Mcx, ^an tientebe af ?i}?enigf)eben, fagbe 
«Protoften. 

»3a, faa meget ffjøntc t>i og, bet Mx ^rccftefæffen bet!" 
raabte be. 

%[{ ©(ut fagbe ^propften , f)an fpnteg at ?0^euigl)eben 
^at?be faaet faaban en brac og forftanbig ^prceftemanb, at be 
i!fe burbe flage faa Ijam, og (Snbett bleo, at be itfe fif nogen 
anben; men ba be ft)nte§, bet ble» cæne og itfe bcbre, faa 
flagebe be til 33ifpen. 

3a, langt om længe forn (jan ogfaa, ba bet ffulbe tære 
iBifpemeéfe. 93?en Dagen før f)aobe ^ulbrænberen l^cEret i 
.^irfen, faa ingen oibftc om bet, og faget (ø§ 5Præfeftolen, faa 
bet oar faatoibt ben ^ang ber, naar Sn gif oarlig op paa 
ben. 2)a faa SRenig^eben oar famlet, og i)an flulbe til at 
præfe for 33ifpen, liftebe l^an fig op paa ©tolen og begt)nbte 
at Icegge ub, faa fom l)an pleiebe; men ba ^an l^aobc l)olbt 
paa en ©tunb, tog !^an i^aarbere i, flog ub meb 2)(rmene og 
raabte l^oit: „(Sr ber nogen ^er, fom ^ar noget Dnbt eller 
nogen Ugjerning paa ftg, ba er bet bebft, at f)an fortaber 
bette ©teb; t^i i benne 2)ag t>il ber f!e et %a\'t>, ^oi§ ^Kage 
iffe ^ar ffeet fiben SSerbenS ©fabelfc," og bcrmeb flog ^an i 
©tolen, faa bet bunbrebe, og 5)3roe!eftolen og 5prccften og bele 
J^uroen ramlebe neb ooer tirteijæggen meb et 33rag, faa 911? 
muen fatte ub af .^irfen, fom ben t)berfte Dag t)olbt paa at 
fomme. 

?0^en ba fagbe Sifpen til 5Ilmuen, at ^an unbrebeé paa, 
at ?9?enig^eben funbe flage ct»er en '^pvæftcmanb, forn l;aobe 
faabannc ©aoer paa ©tolen og faa megen l^iébom, at ^an 
funbe forubfige tilfommenbe 2ing. ^an fpnteg, l)an minbft 
burbe vccre ^prooft, fagbe t}an, og bet t?arebe iffe længc Ijeller, 
før ban bleo bet. <Saa 'oax ber ingen JRaab, be fif brageé 
meb l)am. 



107 



g?u MX bet ^aa, at .tongen og Dronningen ber i Sanbet 
itfe ^at?be nogen 33ørn, men ba bongen fit i>øie, at ber 
fanjle funbe tomme et, i?ar i)an ni}figen efter at tiibe, om bet 
jtulbe b\m en Slrping til Sanb og 9iige, eller om bet bare 
ffulbe blitic en ^srinbfegfe. <3aa bleb alle be ^cerbe i Sanbet 
[amlebe til ©lottet, foråt be ffulbe fige l^Dab bet bleto til. 
50?en ba ber itfe oar nogen af bem, [om fnnbe bet, 'jua 1)U5 
ffebe baabe bongen og ^ifpcn paa ^ulbrccnberen, og bet oar 
iffe længe, før be fit ^am imeflem fig og fpnrgte liam ub. 9?ei, 
]§an lunbe ille ^an l^eller, fagbe ^an, for bet bar iffe gobt at 
gjette bet, [om ingen fan »ibe. 

„Sa, ia/' fagbe ,tongen, „j;eg er lige glab enten bu oeb 
bet eller bu iffe oeb bet, jeg; men bu er \o ben oife $)iræft 
og fanbe 5profet, [om fan [orubfige tilfommenbe S^ing; og bil 
bu iffe fige bet, ffal bu mifte baabe itappe og ^rat»e," fagbe 
bongen, ,,'^tn bet er bet famme, jeg [fal prøoe big forft," 
fagbe ^an, og faa tog l)an bet ftorfte ©ølbfru[et ^an eiebe 
og gif neb i ©tranben. „.^an bu nu [ige mig, ^bab ber er i 
bet tru[et," [agbe 5tongen, „^aa fan bu nof fige bet anbet 
og?" [agbe ^an og Ijolbt paa StruSlaaget. 

SlulbrcEnbercn t»reb bare .^ænbernc og bar [ig i(be: „21(a, 
bu ult)ffelig[te ^ri}b og 5l'rabbe paa benne 3orb, l;bab ^ar bu 
nu for alt bit <S(ib og bit ©Iceb!" [agbe ^an. 

„3a, ber [er bu, om bu iffe bib[te bet!" [agbe bongen, 
for i^an ^a»be en [tor krabbe i ©øli)fru[et. Baa maatte 
^ulbrænberen inb i ©tor[tuen til ^Dronningen. «Oan tog en 
Stol og [åtte [ig mibt paa Ouloet, og 2)ronningen gif frem 
og tilbage i ©tuen. 

„®n ffal iffe gjøre 33aa§ til ubaaren ,'^al», og iffe trætte 
om 9?a»net, før !i?arnet er føbt," fagbe ^ulbrcenberen; „men 
fligt I}ar jeg l^berfen f)ørt etler feet," [agbe ^an. „9?aar2)ron= 
ningen gaar mob mig, \aa tror jeg meft bet blir en $rinb§, 
og naar ^un gaar fra mig, fer bet ub forn bet car en ^rinb= 
fegfe." 2)a Siben tom, bar bet baabe ^prinbg og 5prinbfe§[e; 



108 



tet par Xt>iOingcr , faa ^ulbrænberen traf tet ben ®angen 
•ogfaa. Og for bet f)an funbe fige bet, forn ingen tunbe 
t>it)e, fif ^an Spenge i 8ceo|'et>iå og [aa ble» ban ben noermejle 
næft .bongen. Irtp trap trille, i>an bieo mere ent» ban t>ilbe. 



83. ©ulbfuflicn. 

^er bar engang en .tonge, forn ()ai?be en -^at^e; i ben -Jg ab en 
jlob ber et Sgbletro:, og paa bet Sebletræet oojte ber et ®ulb= 
ceble febert 9Jar; men naar bet kb mob ben Sliben, at be 
flutbe til at pluffe bet, \aa bar bet borte, og ber bar ingen, 
forn bibfte, t)bem ber tog bet, eder l^bor ber bteb af bet; men 
borte bar bet. Denne bongen ^bbe tre 'Sonner; faa fagbe 
^an til bern en Dag, at ben af bern, forn funbe j!affe barn 
3@blet igjen, eHer faa $Ret f>aa S^ben, fcan flutbe faa 9iiget 
efter ^om, enten bet bar ben celbfte eller ben ^ngfte eUer ben 
mettemfle. Den ælbfte gif i SBeien førjt, og fatte fig unber 
3;ræet og fluloe gjette paa S^Dben. Xia bet Icb paa 9?atten, 
!om ber fltjbenbe en ©ulbfugl, og ben Ibfte bet lang SSei af, 
og ba .Itongéf onnen faa fuglen og Stinnct, bleb I)an faa ræb, 
at t)an iffe toroe jtanbfe, men floi ino igjen faa fort ban 
funbe. 

Om ^Korgenen bar 36blet borte; oa l^abbe .'^'ong§fønnen 
faaet Jøjertet i ^ibet igjen, og faa tog l^an paa at nifte fig ub 
og bilbe i 2^eien og prøbe, om l^an funbe finbe guglen. 
Spongen ruftebe ^am bel og fparebe l^berfen paa .'Slceber etler 
^Penge. 1)a ."^tongofønnen ^abbe reifl et Sti^ffe, bleb l)an 
fultcn, tog op Strceppen fin og fatte fig til at ^oloe Dugurb 
ubbeb SSeicn. Saa fom ber en Stæo ubaf et ©rani^olt og 
fatte fig og faa paa. 



109 



„^iccre, giti mig libt Wai, bu!" fagbe SRcecen. 

„Qeg gi'r big brcenbt .§orn, jeg I" fagbe ^ongsfønnen. 
„3eg tan trccnge SJtaben min felo; ber fan ingen »ibe, ^cor 
langt og I)»or Icenge jeg f!al fare," fagbe ^n. 

„3)et oar faa bet/' fagbe 9tcet>en, og faa git f)an til 
©foo§ igjen. 

Xa ^onggfønnen ^aobe fpift og f)Oilt en ©tunb, gao 
l)an pg paa SSeien igjen. Sangt onr locnge fom 'i)an til en 
ftor ©tab, og i ben ©taben oar et 2Sært§^u§, i^oor ber altib 
oar ®(cebe og albrig ©org; ber ft)nteg l^an bet ffulbe oære 
gobt at oære, og faa bleo l^an ber. Dg ber oar faaban 
2)an§ og 2)rif og S^ft og <§erlig^eb, at t)an glemte gnglen 
og gjæren og gar fin og SKcifen og ^ele Stiget. ^orte »ar 
t)an, og borte bleo !^an. 

3Det ncefte Staret f!ulbe ben mellemfte ^ongøfennen gjæte 
paa 36blett)0en i .^aoen; ja, f)an fatte fig unber Sræet l^an 
ogfaa, ba bet tog til at mobneg. SRet fom bet oar, hm 
©ulbfugten en SRat og ffinnebe fom en ©ot, og ®utten bleo 
faa ræb, at l^an tog ^^oen fat og fatte inb igjen, bet fortejle 
I)an oanbt. 

Dm 9D?orgenen bar 3<Sblet borte; men ba oar .tongg# 
fonnen bleoen l^jertet igjen og bilbe affteb , om l^au tunbe 
finbe guglen. Sa, ^an tog paa at nijlc fig ub, og bongen 
ruftebe l^am bel og fparebe I)Oerfcn paa Sllccber eller ^enge. 
5Ken faa gif bet !)am fom 53roberen, ba ^an ^aobe reift et 
©tt)!fe, bleo l)an futten, tog op ©fræppen fm og fatte fig til 
at t)olbe S)ugurb uboeb SSeicn. Qaa fom ber en 9ta:D ub 
af et ©ran^olt og fatte fig og faa paa. 

„i!jcere, gio mig libt 3Kab, bu!" fagbe Siocben. 

„3eg gfr big brcenbt ^orn, jeg!" fagbe Slongsfønnen. 
„Seg fan trænge ?Waben min felo; ber fan ingen bibe, f)Oor 
langt cg l)Oor(ænge jeg ffal fare," fagbe ^an. 

„2)et oar faa bet," fagbe JRceben, cg faa gif ^an til 
©fopg igjen. 



110 



Da 5tongg|ønnen I)abbe [pift cg !)t'ilt [ig en ©tunb, gat? 
I)an fig paa SJeien igjen, ^angt om Icenge fem l^an til ben 
[amme ©taben og bet famme Sært^l^ufct, l^t?cv ber altib »ar 
©IcEfe og albrig ©org, og ber f^nteg l^an cgfaa bet ffulbe 
bære gobt at ocere, og ben førjle ^an traf, bet Mt 93roberen, 
og \aa ble» t)an ber. Sroberen l>aobe turet og [oiret, \aa I)an 
næften iffe I}at>be *illceber )iaa kroppen; men nu begt)nbte be 
paa ut)t, og bet ble» flig 3)an8 og Drif og St)[t og <§crlig# 
I)eb, at ben anben ogfaa glemte fuglen og gjæren og %ax [in 
og 9iei[en og ^ek $Riget. ^orte oar l}an, og borte ble» l^an, 
l^au og[aa. 

X)a bet Icb til, at Sfiblet [fulbe bli»e mobent ba igjen, 
\aa [fulbe ben V)ng[te .^ongg[ønnen ub i t^aben og gjæte paa 
5®blcti)»en. ^an [if meb [ig en .tammerat, [om [fulbe I)jælpe 
l^am op i Srceet, og tog meb en £)Ibunf og et .tort[pil til 
3;ibg[orbri», \aa l^an ilfe [fulbe [ø»ne af. 9iet [om bet Par, 
\aa [finncbe bet [om en ©ol, \aa be \aa l^ber gjær i ?5uglen, 
længe [ør ben fom [rem. ^'ongé![ønnen til at tl^»e op i 
5Irceet, og i bet [amme ®ulb[uglen [log neb og tog Sfiblet, 
Pilbe 1)an gribe ben, men ^an [if bare en gjær af ©tlioen 
paa ben. <Baa gif l;an inb i ^ongen§ ©obefammer, og ba 
l)an fom inb meb gjæren, ble» bet \aa lp[t [om flare 
2)agen, 

Baa »ilbe I}an og[aa ub paa 35ibotren og prøpe, om l)an 
funbe faa [purgt 35robrene [ine og fange guglen, [or l)au 
^a»be ba »æret \aa nær, at l)an l^a»be bibt 9)Jærfe i ben og 
[aaet en gjær a[ ©ti}»en paa ben, I)an," [agbe ^an. Sa, 
.bongen gif længe og grunbebe paa, om l)an [fulbe labe l)am 
rci[e, [or I}an [i)ntee> bet, at bet iffe j!ulbe gaa bebre meb 
l^am, [om ^ng[t oar, cnb bet l)a»be gaaet meb be to ælb[tc, 
[om [fulbe I}a»e mere gor[tanb paa 3>erben§ Sob; og bange oar 
l^an, at l^an [fulbe mi[te l}am og[aa. 'SRm .'Song§[ønnen bab 
^aa »atfcrt, at l)an maatte [aa 2o» tilfH)[t. <Zaa tog i)an paa 
at r.i[te pg ub, og ftongen ru[tebe barn »el baabe meb jllæber og 



111 



SjSenge, og faa lagbe t)an i 9>eten. 2)a I)an l}ai^be reift et 
<St^tfe, ble» l^an [ulten, tog op Sfrceppen fin og fatte fig tit 
at t^olbe 3)ugurto, og ret forn t)an I)abbe tåget ]>aa meb bet, 
forn ber en JRcet» ub af et ®vanl}oIt og fatte fig ubmeb i^am 
og faa liiaa. 

„?la, fjcere, git> mig libt SJJab, bu!" fagbe JRæoen. 

„3cg tunbe tiil trænge til ?3Jaben min felo," fagbe S?ong?* 
fønnen ; „for jeg tan itte cibe l^Dor langt jeg ftal fare," fagbe 
l^an; „men faa meget i^ar jeg, at jeg tau gioc big libt meb 
mig/' 

2)a Otceben l^abbe faaet et ©t^ffe-^jøb at bibe i, faa 
fpurgte ^n Slonggfounen, l}t)or l)an toiloe l)en. Sa, bet for* 
talte l)an. 

»SSi( bu nu lt)be mig, faa jlal jeg I)ja:lpe big, faa bu 
flal §at)e St)!!en meb big," fagbe $Roe»en. 

3)et lobebe ^ong§fønnen; cg faa gab be fig i gølge 
fammen. 3)e reifte en ©tunb, til be forn til ben famme ©ta* 
ben og bet SScerts^ufet, i^ttor ber altib bar ©læbe, men albrtg 
©org. 

„3eg faar no! gaa ubenom l)er; bet er faa leit meb 
Jgunbene," fagbe Stceoen, og faa fortalte i)an |bor ^røbrene 
t)an§ I)olbt til, og l^bab be tog fig til. „Og gaar bu inb 
ber, faa tommer bu iffe længer bu l^eller," fagbe i^an. 

Stonggfønnen lot^ebe bet og gab ^am ^aanben paci, at 
lt)an itte ffulbe gaa inb ber, og faa tog be ^oer fin 5Bei. 
^en ba Ijan tom til 3ScErt§l)ufet og l}ørte, I)bab ber nar for 
©pil og Sijftig^cb, faa maatte I}an inb, bet bar itte at fpørgc 
om, og ba l^an traf ^røbrene fine. Mer» bet faaban ^ujleftue, 
at t)an glemte baabe 9fiæben og SKeifen og guglen og gar fm. 
Wliw ba l)an ^at>be oceret ber en ©tunb, tom Slcecen — l)an 
l^at)be toobet fig inb i S3t)en lige^^eI — og gløttebe paa 
2)øren og blinfebe paa Songgfønnen og fagbe, at nu 
moatte be i SSeien. ©aa fancfebe ^rinbfen fig igjen, og 
faa reifte be af ®aarbe. 



112 



Da fce l)a»be gaact en Z\t, ^aa be et ftcrt gjelb langt 
borte, ©aa fagbe SftcEDen: ,,Sre bunbrebe 5)?il bagenfor bet 
gjeltet er ber en gulcforgplbt £inb meb ©ulDblabe, og i ben 
Smben fiober ©ulofugten, fem ?5iceren er af." 

2)ib reifie be [ammen. Sem ^onggfonnen f!utbe bort 
ot tåge fuglen, gai^ SRcGt>en l^am nogle gilce Sjcer, fom ^an 
jlulbe bitte i ^aanben meb, for at (ofte fuglen neb, faa ffube 
ben tomme fIi)Denbe neb og fætte fig )>aa Jgaanben ^an^. 
SKen bet fagbe Siccoen, at Sinben maatte ^an itfe rcre, for 
ber i>ar et ftcrt Srolb, fom eiete ben; og ^oig StongSfonnen 
bare rorte ben minbftc ^oift, faa tom bet ub og brcebte ^am \^aa 
^lættcn. 

SfJei, .^onggfønnen ftulbe not itfe rore ben, fagte l^an; 
men ba ()an ()aobe faaet gugten paa -gaanben, fpnte? fjan, 
at l^an maatte lt)aoe en ^'oift af Sinben, bet bar itfe at bebe 
for, ben bar ba faa blant og faa beitig. <Saa tog i^an en, 
bare en bitte liben en. 9}?en i bet famme tom Srolbet ub. 

(r^D^eni et bet, fom ftjæler min 2inb og min 
5ugl?" ffrcg bet, og »ar faa fintt, at bet fprubebe 2?arme* 
gnifter. 

„3^t)i? tror, ^per ^Jianb ftjæler," fagbe .ftongsfønnen ; „mcn 
ber blir itfe anbre ^cengte enb be, fom itfe ftjæle ret," fagbe 
l^an. Srolbet fagbe, bet bar bet famme, og t)ilbe til at brccbe 
!^am. 9J?en .^'ongéfønnen fagbe, l^an fit ba fpare Sii?et. 

„Sa, \a," fagbe Srolfet, „tan bu ffaffe igjen ben he- 
ften, fom ben ncermefte ®ranben ^ar tåget fra mig, f!al bu 
flippe meb Sibet," fagbe bet. 

„^»or ffai jeg finbe ()am ba?" fagbe ^ongéfennen. 

,3a, l)an bor tre bunbrebe 93ci( bagenfor bet ftore gjel* 
bet, fom blaaner i .^immelfpnet," fagbe bet. 

Jtong^fønnen lobebe, i}an flulbe gjøre fit SSebfte. 9}^en 
ba ^an fom til 9tcet»en, car ben itfe rigtig blib. 

„9?u bar bu ftelt big ilbe," fagbe Siceocn; „f)aobe bu 
I^bt mig, faa tunbe ti tæret paa -J^jemteien nu," fagbe ben. 



113 



De maatte i SSeien igjen, fiben bet giaibt Sit?et, og 
Jtonggfønnen (^acbe lobet bet, og langt om {(enge forn be 
frem. 'ilRen ba ^an jTuIbe inb og tåge .geften, [agbe 9(tæ»en: 

,,'yiaax bu fommcr inb i ©talben, faa !)cenger ber mang= 
folbige 33ib|Ter ]>aa ©talbtoæggen, baabe af ®ulb og ©øl»; 
bern flat bu iffe røre, f er ba foinmer Srolbet ub og brcckr 
big ^paa a:imen; men bet [ti)ggeftc og u§le[te bu [er, ffa! bu 
tåge." 

Sa, bet looebe ,tong^3fønnen, men ba ^an tom inb i 
©tatben, ft)nteé ^an bet oar rent uligt, for ber oar nof af 
gilbe, og \aa tog ^an bet Hanfefte l^an fanbt. Set oar 
blanft [cm ®utb ; men i bet [amme !om Srolbet ub \aa [inbt, 
at bet gni[trebe af bet. 

„.§ocm er bet, [om oit [tjcele min .§e[t og mit 
33ib[el?'' [freg bet. 

„S^0 tror I)Oer 5Wanb [tiæler," [agbe *Slongg[ønnen ; „men 
ber blir itfe anbre l^cengt enb be, [om iffc [tjæle ret," [agbe 
l^an. 

„Sa, bet er bet [amme, jeg brcebcr big paa glætfen," 
)1reg Srolbet. 

^ong§[ønnen [agbe, bet [il ba [pare Sioet. 

„3a, ia," [agbe Srolbet, „fan bu [fa[fe igjen ben bei= 
lige Qomfruen, [om ben narme[te ©ranben min ^ar tåget fra 
mig, \aa [fal jeg [pare big." 

„<§oor bor f)an ba?" [purgte ^Dng§[ønnen. 

„21a, ^an bor tre l^unbrcbc 9}?il bagenfcr bet [tore gjel= 
bet, [om blaaner i <§immel[i)net," [agbe Srolbet. 

Sa, itDng8[ønnen looebe, I)an [fulbe ^ente jomfruen, \aa 
fif ^n Sob at gaa og [(ap meb Sioet. SJfen ba ^an !om ub 
igjen, bar if!e Øtceoen blib, maa bibe. 

„^u l)ax bu [telt big ilbe igjen," [agbe Siæben; „l^aDbe 
bu lt)bt mig, funbe oi l^aoe oæret paa .gjemoeien for Icenge 
[iben. 9?u tror jeg me[t itle, jeg bil oære meb big læn* 
ger." 

Ti. golfcctietiiijr. II. 8 



114 



5Ken .^png§[ønnen bab infcerlic^ i^affcvt 03 lotebe, at 
l^an dbric? ffulbe cjjøre anbet, cnb bet Otcct^en fagbe, om ^an 
Dtbe jlaa ^^tge mcb t)am. -lilfttft gat» Stæi^en [lg, og be 
bter» SSenner cg t>d forligte; faa lagbe be i Seien igjen, og 
langt om længe foni be bit, t}oor ben teilige jomfruen tar. 

„3a," fagbe ^æt>en, „tu I>ar nof Ioi>et gobt, men jeg 
tør it!e flippe big inb til S^rotbet a(Iigc»ei; benne ©angen 
faar jeg gaa felo," fagbe Stæt^en. Saa gif ben inc, og om 
en liben ©tunb tom ben ub igjen meb jomfruen, og faa 
reifte be [amme 9?eien tilbage, forn be fare tomne. 2)a be 
forn til ^rolbet, forn l}a»be <^eften, tog be baabe ben og bet 
gilbefte 53iDfel, og ba be forn til Sroltet, forn !^at>be SinDen 
og tanglen, faa tog be baabe Sinben og guglen og reifte 
meb. 

Som oe ^aooe rcift en otunt, forn be til en Stugager ; 
ba fagbe Stæren: 

„3eg t)ører en 2)ur; nu faar bu reife alene; jeg t?il 
bli»e igjen t)er en otunb, jeg," fagbe ben. <Ba(i flettebe ben 
paa fig en Mæbning af Slugbalm, og faa bleo ben ligefom 
(Sn, forn ftob ber og ptcctebe. 9tet fom bet t>ar, tom alle tre 
Srolcene flwenbe og tcenfte, be jlulbe naa bern igjen. 

„J9ar bu feet (En ^ar reift l)er mcc en beilig 
Somfru, meb en fieft meb ©ulbbibfel, meo en Oulb^ 
fugl og en gulbforgt)lbt Sinb," ffreg be til I}am, font 
ftot ber og prcetebe. 

„3a, cet ^r jeg i)ext af min ^O^ormoré 33iormor, at 
ber t)ar faret en faaban ^ærb ber; men bet tar t ben gamle 
gobe Siben, ca 5}?ormoro ?)tormor bagtc Sfiflingsfager og gat» 
©fillingen igjen." 

T)a flog alle Srolbene belc !^:atterDC'ren op: „l)a, l>i, l}a, 
^al" fagbe be og bolot paa ()oeranbre. 

„.§ar oi fotet faa Icenge, faa tan oi gjerne penoe 9fcE? 
fen l)iem og Icegge 0,^," fagbe ce, og faa reifte be famme 
SSeien tilbage. 



115 



9?CEt)en lagbe af @aarc>e og reifte efter .tong§fønneii, men 
ba be !om tit ©taben, I)t>cr Sccrtå^ufet og 93røt'rene f)ang 
»are, faa fagbe ben: 

„x$eg tøv itfe gaa gienncm ©taben for i^unbene, jeg nuia 
gaa min egen 2?ei '^er obenfov; men nu maa bu pa^fe big 
iKl, at ifte ^røbrene bine faar ilag i big." 

Mm ba litongSfønncn forn inb i ©taben, flintes l)an, 
at bet »ar altfor ilbe, om ^an ifte flutbe [e inb til 33røbrene 
[ine og tale et Dro mcb bern, og \aa I^eftece l}an libt ber. 
2'Ren ba Srøbrene [if [e 'i)am, tom be ub og tog fra barn 
baabe jomfruen og .geften og gugten og £<inben og attfam» 
men, og I}am [et» [toppebe be i en Sonbe og ta[tebe l^am ub 
paa ©øen, og ]a(i rei[te be meb Somfrnen og ^e[ten og 
gugten og \?inben, meb att[ammen, l}jem tit SlongSgaarben. 
lOJen jomfruen Ditfie ifte tåte, og I;un btci> b(eg og u§[et at 
[e paa; i^eften btet» faa mager og etenbig , at ben me[t itfe 
t)ang [ammen; ^ugten tiebe [titte og [tinnebe itfe mer, og 
Sinben toi^nebe. 

3men§ gif iRcci^en ubenfor ©taben, '^bor 35ært3l)u[et og 
St)[tigt)eben »ar, og tu[febe og tientebe paa Stong§[ønnen og 
ben beitige jomfruen og unbrebe? paa, I}borfor be itfe tom 
igjen, -gan gif l^aabe bib og bib og t>entebe og [tunbebe, og 
titiib[t fom I;an neb tit ©tranbcn, og ba ban [if [e Sønben, 
[om laa ub paa ©øen og bret>, raat)te t)an; „ræfer bu ber 
bu, tomme SEønbe?" 

„'i\a, bet er mig," [agbe Stongt-fønnen ube i Sønben. 

StcEtoen tit at [cømme ub paa ©øen, bet forte[te t)an 
funbe, [If fat i S^ønben og brog ben titlanbS. Baa begt>nbte 
ban at gnabe paa ©jørberne, og ba l^an ^øbe faaet bem af 
S^ønben, [agbe '^an til Stong§fønncn: „[part og [pccnbl" 

itonggfønnen fpartebe, flog og fpænbte, faa !)i)er ©tab 
[prang for fig, og l^oppebe ub af S^onben. <Baa gif be tit 
Jjtong-jgaarben i gøtge [ammen, og ba be tont bib, bte» ^onu 
fruen beitig og beg^nbte at tåte, <gie[ten bte» laa feb og øaffev, 

8* 



116 



at tet g(inti'ece i f)ccrt ^aax; guglcn jlinnebe og fang; 
Simlen tog til at blomftre og blinfe meb 33labene, og 3om? 
fruen fagte: „X)er er ()an, forn i)ax frelft os." 

Sinten fatte te i §afen, og ten l^ngfte ^tongéfonnen 
fiulte ^aoe ^ongétatteren, for tet t>ar ^un; men te to æltfte 
^røtrene lagte te i (}rcr fin epigertonte og rullete tem ut 
ooer et ^øit Serg. 

Baa labete te til ^rr)tlup, men førft fagte JRceoen til 
^onggfønnen, at ^an ffulte Iccgge ten ■paa .l^uggeftabben og 
^ugge -Rotetet af ten, og entta ^an laat baate Del og ilte, 
faa l)j;alp tet iffe , f)an maatte til met tet. 5J?en met tet 
famme ^an ^g, bleo SRæoeu til en teilig 5print§, og r)an 
»ar kroter til ^rintfesfen, forn te ^aote f riet ut fra a:rol# 
tet. 'Baa ftot ter 93rr)llup, og tet r^ar baate jtort og gilt,. 
cg te turete, faa tet fpurgteg lige £)it. 



84. :^cn firønne 9itbbcr. 

^cr tar engang en 5?onge, fem tar Snfemant, og ban 
^aote en enefte 2)atter; men tet er et gammelt Drt, at (5nfe* 
mant§forg er forn Sllbueftøt, ten gjør ontt, men ten gaar 
fnart oi?er; og faa giftete ^an fig met en X)ronning, forn 
^a»te to Døtre; cg tenne Xironningen, l)un tar ifte betre 
ent (Stetmøtrene plcte tccre; ftem og troltet tar i^un altit 
mot Stettatteren. Sangt om længe, ta te war torne, ti§fe 
5pigebørnene, faa biet ter ^rig, og Stongen f!ulte ut og flaa§ 
for Sant og 9tige. 2)e tre X>øtrene f!ulte faa Sot at ftge, 
f)tat bongen ffulte fjøbe og i)ate met t)jem til tem, ^tig 
f)an tantt paa gienten. (Stettøtrene flfuttc nu fige fra førft, 



117 



'^sab be inlbe ønffe ftg, maa t)ibe. 3o, ben førfte l^un bab 
om en ©ulbrof \aa [tor, at ben funbe \taa paa en ©øl»* 
ottef!itling, og ben anben I)un lat) cm et ©utb^cefpetrcc \aa 
ftort, at bet funbe [taa ■paa en Søføotteffitling; bet mtbe be 
f)abe; øg bet bar nu ^øerfen før 3Sinbingen etler for (£pin= 
bingen til nogen af bent. ?0^eu ^nS egen 3)atter, I)un øilbe 
ingen anben Sing bebe øm, enb at I}an øilbe l^ilfe ben grønne 
gribber. Stongen reifte ub i krigen, og l^øorlebeg bet gi!, faa 
øanbt l)an, og I}øørlcbeg bet bar til, faa fjøbte l^an bet, f)an 
l^aøbe loøet ©tebbøtrene; bet l)ang egen 3)atter I)aøbe bebet 
I)am om, l^aøbe '§an glemt rent bort; men faa gjorbe I}an 
et ©jceftebub, forbi Vn I)aøbe øunbet. 2)er fi! l)an fe ben 
grønne Oiibber, faa tom l^an bet i ^u, og I)i(febe ^m fra 
5Rettcbatteren fin. Dtibberen taftebe l^am for <§ilåningen og 
gaø t)am en ^og, f om faa ub forn en ©almebog meb ®pcen* 
beperm. 3)en ffulbe .bongen tåge meb og giøe l)enbe; men 
l^an maatte i!fe lufte ben op, og itte maatte ^un bet (}ener. 
før I)un øar alene. 3)a bongen bar færbig meb krigen og 
®jccftcbub8lagene, tom l)an l^jem igjen, og ^n bar nceften 
itte tommen inbcnfor 3)øren, før ©tebbøtrene tringrenbte l^am 
efter bet, '^an ^aøbe loøet at fjøbe til bern. 3a, 'f)an ^aøbe 
bet. 9]?en l)an§ egen 3)atter l;un l^olbt fig tilbage og fpurgte 
itte efter nogen Sing, og Stongen tom bet itte i ^u ^an 
l)cller, for engang l^an øilbe gaa ub; ba tog f)an paa ben 
kjolen, t)an l)aøbe l^aøt i ©jæftebubet, og meb bet famme 
l^an greb neb i Sømmen efter Sommetørtlæbet, tjenbte l^an 
S3ogen. <Baa gaø ^an l^enbe ben og fagbe, ^n ftulbe I)ilfe, 
ben bar fra ben grønne Sfiibber, og lyun maatte itte luffe ben 
op, før l^un øar alene. Dm Slftenen, ba ^un bar for fig 
felb paa fit dammer, luttebe I)un op ^ogen, og meb bet 
famme børte l^un førft en ©laatt, faa beilig at l)un albrig 
I)abbe '^ørt SJ^agen tit ben, og faa tom ben grønne Stibber. 
^an fagbe, at ^ogen bar faaban, at naar l^un luttebe ben 
op, tom ban til :^enbe, bet bar bet famme, I}bor l^un bar 



118 



§enne, cg max hun lutfctc fen igjen, ihiv ijan borte nle^ tet 
[amme. 

3a, t}un luftctM' 5?ogen i^p ofte om ivfelcen, noav ()un 
far alene og i 9fio, og SKibberen forn altib tit ()encc og far 
ter forn tieft. '^m (Stebmoberen ()afbe 9?a:fen fin i alt; 
l}un ftjontc, at ber far nogen inbe ^d8 l^ente, og 6un bar 
itte (ænge om at ftgc bet til Stongen. .'gan filoe iffc tro bet; 
be fif ia fe efter førft, cm bet far faa, fagbc i)an, før be 
fom meb «Sligt og tog '^aa (}enbe for bet. ®n 5(ftcn ftobe be 
ubenfor 2)øren og Ipebe, og be fpnte-o tr)i)e(igt bet tatte inbcn= 
for. i:)a be tom inb, far ber ingen. „-§fem far bet, bu 
talte meb?" fpurgte ©tebmoberen baabe ^aarbt og f)faft; „ber 
far ingen bet," fagbe ^rinbfcsfen. „3o, jeg Iførte bet io 
fijetligt," fagbe l^un. „Seg laa bare og Iccftc i en 58ønne* 
bog." — „3?i§ mig ben," fagbe dronningen. — 3a, bet far 
iffe antet enb S3ønnebog bet, cg ecu maattc [}un fagten» '^afe 
Sof at læfe i, fagbe ^longen. Wnn Stcbmobcrcn troebe t-et 
famme fom før, og faa borcbe I)un et .giil i Jsæggcn og 
lurebe ber. (£n 31ften ^ørte I}un Siitberen far ber, ref 2)øs 
ren op og for fom en 2>inb inb til Stebbatteren, men l)un 
far itle fen til at lulle 58ogeu ^un I)eller, faa t)an bleø borte 
i en gart; men bf or fnafp ^un ^afbe f æret, faa fif Steb* 
moberen feet en (Bnært af Ijam, ]aa ^un far fi§ om, at nogen 
l)afbe fceret ber. 'Baci flultc .Svongen ub paa en lang, lang 
SfJeife; imebené fif dronningen graf et et bt)bt ^ut neb i 
Sorben; ber murebe be op et ^u»; men i 3}?ureu lob ^un 
bern lægge 9?ottefrub og anbcn ftreng gorgift, faa ber itte 
f!ulbe tomme inb faa meget fom en 3)ht§ engang. 33hir* 
mefteren fil gob betaling og lofebe, at ijan ftulbc reife af 
Sanbet, men bet gjorbe l}an iffe, ^an blef ber l)an far, ()an. 
2)er blef ^^rinbfesfcn fat ncbi meb fm ^^ige, og ba be far 
fomne nebi, murebe be ©angen igjen, faa ber bare far et 
libet -l^ul opi, fom be funbc fcnbe Wiati net>igjcnncm til l)enbe. 
^er fab i^un og førgebe, og SLiben falbt lang og langere enb 



119 



lang; \a(i fjenbtc r;un, at l)un I}at»bc SSogen meb [tg, tog ben 
og htffcbe ben op. ^øx\t I}ørte I)un bon famme beilige <SIaat= 
ten, I}un før I}at)be I)ørt, og pben en i;nfelig Sammer og Saat, 
og vet [om bet »ar, !om ben grønne Stibber: „3eg er nce[ten 
bøb nu," [agbe l^an og [ortdte, at ©tebmoberen ()a»be lagt 
g^orgi[t i tiuren, og l^an t)tb[te iffe, om Ijan funbe fomme ub 
igjen mcb Sioct. Xia [;un \aa maatte lutte ^ogen, l}ørte l^un 
[amme Sammer og Saat. 

9J?en ben ^igen, [om intr r}o3 l;enbe, t^ai^be en ticerepe, 
og f)am [it ^un bub[enbt, at :^an [fulbe gaae til 20fJurme[teren 
og bebe I>im at gjøre futtet \aa [tort, at be funbe ix\)U op 
igjennem bet; 5]Srinb[eg[en ffulbe betale l}am \aa gobt, at I;an 
[fulbe ()ai)e nof alle [ine Secebage. 3a, l}an gjorbe bet; be 
[(ap ub og reifte langt, langt bort i fremmebe Sanbe baabe 
l}un og 5pigen, og l)'oox be tom, \aa [purgte be efter ben 
grønne Sfiibber. 2angt om Icenge !om be til et «Slot, [om 
MX llcebt meb «Sort, og meb bet [amme be [lulbc [orbi ber, 
forn ber en 51o=9?egn paa bcm; [aa gi! ^n-inb[es![en inb unber 
å1rfeft)alen og »ilbe [taa ber, til 9tegnilen tar oDer. ©om 
be [tob \aa, fom en ung ?0?anb og en gammel ?OIanb, [om 
og[aa tilbe berge [tg for Stegnet; men 5prlnb[e§[en brog [ig 
Iccnger inb i Strøgen, \aa be iffe [if [e l()enbe. 

r,^øora[ lommer bet, at bcune ^ong§gaarben er Ikbt 
meb ©ort?" [agbe ben Unge. „2Seb bu iffe bet?" [agbe 
©amlingen; „5j3rinb[en l^er er bøbg[t)g, I}an [om be falbe ben 
grønne 9iibber;" og \aa [ortalte l)an, I;ODrlebe§ bet bar gaaet 
til. 2)a ben Unge l^abbe I;ørt, l^torlebeS l)an Baøbe [aaet bet, 
[purgte ^an, om ber iffe bar nogen, [om funbe gjøre l^am 
gob igjen. /,5^et, ber er iffe mere enb een Øiaab," [agbe ^an, 
„og bet er, ber[om ben Som[vuen, [om [ab i ^u[et unber 
Sorben, fommer og pluffer Scegebomøurter paa ?(Karfen, foger 
bem i [øb ?iJJcElf og taffer i^am meb tre ©ange," og ^aa reg= 
nebe I)an op, I)Oab bet bar [or Urter, [om ffulbe til, foråt 
l^an ffulbe blibe frifl. 2)ettc Iførte l^un, og i^un §ørte bel 



120 



efter (^(i^aci. S)a Stegnct ihiv Pt>cr, gif be te, og ()im bicbe 
Uk Icenge {)un lieder. 35a be forn ^im bib, i)\)ox be t^oebe, 
maatte be ub cg l^ente aUc Stagg Urtev j^aa 93?av! og i <3tc>i\ 
16aate ^un og ^igen, og be pluffebe og fanfcbe [ent og tibtig 
af aQc bem, I)un ffulbe I)atie og foge. <Saa fjoMc ^un [ig en 
2)o!tor!^at og en 2)oftortj,ole, gif op til tongcn og bob [ig 
tit at gjøre 5prinb[en gob igjen. 

9tei, bet funbe itfe nt>tte, [agbe bongen; ber ^atibe bccvct 
^aa mange ber og prø»et bet, men bet mx attib btei?et t>cerre 
og itfe bebre. .gun gao [ig iffe, men toivbe [itfert, at I)an 
flutbe btii?e gob, og bet baabc fort cg i^el. 3a, ^aa ffutbe 
l^un faa Soo at prøtoe ba, og tom inb tit ben grønne 9tibbcr 
og »a[!ebe l^am før[tc ®ang. 2)a bun tom igjen ben anbrc 
Dagen, t>ax f^an \aa gob, at l}an tunbe [ibbe i Sengen; ben 
nce[te Dagen intr ban ^art tit at gaa i æceret[et, og ben 
trebie Dagen t\iv ()an \aa [riff [om giften i 9Sanbet. Jgan 
flutbe ub 'paa Sagt, [agbe Dotteren. 5?u hU\> .tongen \aa 
gtab i Doftoren, [om gugten i t^[e Dagen. 3)?cn Dotteren 
bitbe ^jem. Da ta[tcbe t)un gjeten eg -jatten, pt)ntebe [ig 
og tat>ebe tit et ^JJaaltic, og \<[a tntfebe ^un ^ogen op. Det 
bar ben [amme ©tæbeflaatt fem for, og meb bet famme fem 
ben grønne 5Kibber. .gan unbrebeg paa, ^i?ortcbe? t}un i^ar 
tommen bib. ^l^tcn faa fertatte t;un, t)Oertebe-o att imr gaact 
tit, og ba be baobc fpift og bruffct, tog I^an t)enbe mcb ligc 
op paa Stettet og forfatte .dengen, !)t?ertebe? bet ivir titgaact 
fra gørft tit Sibft. Saa bteo ber ^Brbltup og ^Brbttupétuving, 
og ba be i?ar fcerbige meb bet, reifte be f)jem. Da bicc ber 
flor ©tæbe paa fjenbeS gaber. Wen Stebmoberen tog be eg 
trittebe i en Spigcrtønbe. 



121 



85. ^X)v\^ané, forn p ^onoébotteren til at U. 



Æ3er MX engang en ^'onge, [om I)aBbe en 2)attcr, og l^un 
MX faa beilig, at l)un Mx naonfpurgt baabe bibt og brebt; 
mon I}un imr faa aføovlig af fig, at I}un albvig htnbe k, og 
faa bar f)un faa ftor paa bet, at l}un fagbe Wi tit atle bern, 
forn forn og fviebe tit I)enbe, og iffc imIoc ^un l)Mi nogen, 
om be oare atbvig faa gitbc, enten bet Mx ^^vinbfcr etter 
-gerrcmccnb. .'bongen bar tjet af bettc for kxnge fiocn og 
fpnteg, at f)nn funbe gifte fig, l^nn f om anbre; I}nn I}aobc 
iffc nogct at oente eftev ; ^un Mx gammet no!, og rigere bteo 
I}un iffe l}eUer, for (}atbc Sitget ffutbe l^un l^abe, bet Mx 
9J?or8-5trben I}enbeg, 

<Saa tob I)an ti)fc op m<'1 -tirfebaffen baabe fort og 
fnart, at ben, forn fnnbe faa r)an§ Satter tit at le, I)an 
finlbe l)abe t^enbe og bet ^atbe kongerige. ?0?en oar ber 
nogen, forn prøbebe fig og iffe funbe faa ()enbe tit, ffutbe be 
ffjccre tre røbe Øiemme af 5Ri)ggen IjanS og ftro ©att i, og 
bet er fiffert, at ber bteti mange faare 9fJi)gge i bet kongerige. 
Dcx fom farenbe ?5nere baabe fra ©i}b og fra ^oxh og fra 
S)ft og fra S5eft, og troebe, bet bar ingen ©ag at faa en 
.tonggbatter til at te. Og rare ^arte mx bet ogfaa, fom fom. 
?Ken atle be Slbefanter ber oar, og atle be 5lblefi)nter be gjorbe, 
faa bar .^ongSbatteren tige ftø og atoorlig, ^un. 

Sæt »eb ^ongggaarben boebe ber en ?Dhinb, fom ^abbe 
tre ©ønncr. T)e fit ogfaa fpurgt, at bongen ^abbe tl}ft op, 
at ben, fom funbe faa f ongåbatteren tit at le, ffutbe faa ^enbe 
og ^atbc kongeriget. 

T)en Setbfte oitbe i 58eicn førft ; faa ftrøg ^an af ®aarbc, 
og ba l^an fom til tongggaarbcn, fagbe ^an ttl bongen, I)an 
bitbe nof frifte at faa tonggbatteren til at te. 

t,%i, bet er pel nof," fagbe .bongen, „men bet fan pift 
tibet n^tte, min 9}?anb, for ^er ^ar bæret faa mange, fom 



122 



i)ax prcii>ct fic| ; min I)atter er \aa [ov^fulD, at tet iffe natter, 
03 jeg t*ilDe nctici, at flere fliilce femme i Utette." 

3)?cn ijan mente, bet nof ffulfce mitte, 2)et funte itte 
»ære nogen farlig ©ag at faa en ^ongsbatter til at (e for 
^am, for be f)abbc leet faa mange ®ange af i)am baabe 5"i-n-s 
nemme pg Simple, ba l)an tjente ©clbat og ererccrtc unbev 
9iiig ?5(oimanb. — ^Baa (agbe l)an ub paa Sraaffen, ubeiu 
for 3?ini:uet til Songgbatteren og Ijegljnbte at ejercere cfter 
9?it§ gløimanb. ?Jten bet l;|alp itfe. .tong^catteren oar lige 
fto og atoorlig, l^un brog iffe paa Smilet engang, Saa tog 
be (}am og ffar tre Ijrebe, robe Sfiemme af !;)i»ggen ^an§, og 
fenbte ijam I)jcm. 

Xa l)an oel oar fommen !;jem, oil^e ben anbre Sonnen 
i Skeien, ^an Par Sfolemefter, og en unberiig gigur til iTarl 
par bet. .igan par lai?I;alt, og bet faa bet forflog. gt 2)ic= 
blif Par ^an liben forn en ©utunge, men naar l^an reifle fig 
paa bet lange ^enet fit, blep t)an ftor og lang forn et S^rolb. 
Og til at Iccgge ub Par I}an rigtig foccr. 

Da ()an forn til tongogaarben og fagbe, ()an piloe (^aoe 
Kongsbatteren til at (e, fpntc§ Slongen, at bet itle funbe pcerc 
faa uligt cnbba; „mcn ®ub trofte big, faar bu I)enbe itfe til," 
fagbe ,H\mgcn; „ Stemmene fijære pi brebere for l)per, forn prø= 
per fig." 

Sfolc[)olberen ftrøg ub )^\\a 2raaffen; ber ftiUebe l;an fig 
op ubenfor Sinbuet til i^longgcattercn, og l}an prælebe og mej;; 
febe efter fl)p 5præftcr og Icefte og fang efter f^P .^loffere, fom 
(;aPbe Pceret i 33pgben ber. bongen lo af Sfolemefteren, faa 
l}an maatte ^olbe fig i Soalftolpcn, og .^ong^5batteren piloe 
til at brage paa Smilet, men faa Par t)un lige fto og al* 
porlig igjen, og faa gif bet iffe fcebre meb 5paal Sfolemcfter, 
enb bet par gaaet meb §peer Solcat ~ for 5|.seer og 5).5aal 
l^ebte be, maaoibe. — De tog {)am og ffar tre robe 9tcmme 
af 9tl}ggen l)an§, firocbe Salt i, og faa fenote be l)am l^jcm 
igjen. 



123 



Saa t>ilbc ben t)ngi'tc i 33cien, cg bet Mr S^^ri^ang. 
SJJen 53røbi-ene lo cg gjønebe af I)am cg cifte I6am be [aare 
5Kt)ggene fine, og f^aberen t?i(bc ifte gt»e l^am Sc», for l^an 
fagbe, bet !unbe ba iffe nt)tte for ^am, forn itfe ^acbe noget 
SSet; ^an funbe jo ingenting, cg i)an giorbe ingenting, 
f)an fab bare i ^eifen fem en .fatte, cg groe i SIflen cg 
fpiffebe SDriftiffer. ^fen 2t)ri^ang gac fig it!e, ^n gnaa=: 
lebe og gnog faa Iccnge, til be Mece fjebe af ©naalet l^ang, 
og tilfibft fif ^n Soi? tit at gaa til Jlongggaarben cg frifte 
Spffen. 

Da ban tom tit tongggaarben, fagbe ^an iffe bet, at 
han iMlbe faa ^cngSbatteren til at le, men ^an bab, om l^an 
funbe faa S^jenefte ber. ^ei, be ^abbe iffe nogen Sjenefte 
for t)am, men S^pri^anS gac fig iffe for bet; te funbe cift 
betjøce en til at bcere 25eb cg 5Banb til ^offejenten i flig en ftor 
®aarb, fagbe l^an; la, bet fpnteg tongen iffe funbe ccere faa 
uligt, cg ban car cel fjeb af ©naalet ^ang, t)an cg; faa 
flufbc 3;t)ril)ang faa So» at cære ber og bcere 35eb og Sanb 
til ^offejentcn tilfibft. 

Da ^an ffulbe ^ente 93anb i ^Sæften en Dag, fif ^an fe 
en ftor giff, forn ftob unber en gammel ^urerob, fem Sanbet 
l}acbe flaaret Sorben bort fra; ^an fatte SSøtten fin faa 
fagte unber ^\\tcn. ^fen ba l}an ffulbe gaa ^jem til ^ongg= 
gaarben, møbte I)an en gammel ^jærring, fem lebebe en ®ulb* 
gaag. 

„®ob Dag, 53ebftemeer!" fagbe 3:^ril)ang. „Det car 
en cen gitgl S ^i"; og faa gilbe gjcer ba! — bet lt)fer lang 
2Sei af ben, — f)acbe ©n flige gjær, funbe ®n flippe at fpiffe 
£i)rih)fer," fagbe (}an. 

.'kjærringen fi)nteg cd faa gebt om giften, ^ang f)acbe 
i ^Bøtten fin , og fagbe , at toilbe <!§ang gir^e ^enbe gij!en, 
flulbe ^an faa ©ulbgaafen, cg ben car flig, at naar nogen 
rørte ceb ben, blcc l^an ^ængenbe faft, bare l)an fagbe: „i8il 
bu Doere meb, faa f)æng ))aa," 



124 



Qa, bet 33l)ttct Ditbe 2:i}vii:)an8 .qj.erne gjøre. „gug( er 
uel faa brab forn giff," fagbe I)an Deb fig [eb; „er ben flig 
forn bu figer, tan jeg gjerne bruge ben til giflctrog/' [agbe 
f)an til .tjcerringcn og »ar bel fornøiet meb ©viafen. i^aw 
l^at^be itfe gaaet langt, før I)an møbte en gammel .Qjcerring. 
Da l}un faa ben beilige ©ulDgaafen, maatte t)un bert og 
framfe ^aa ben. <§un gjorbe fig faa føb og Icctfer, og faa 
bab l)\m Z^^xiijan^ , om l}un fif Sot^ til at flappe ben beilige 
©ulbgaafen ^an§. 

„^ai\ faa/' fagbe Slwril^ang, „men bu faar iffe nappe 
gjærene af ben!" 

S bet f amme I)un flappebe ■faa fuglen, fagbe ^an: 

„^\i bu loære meb, faa bceng paa!" kjærringen fleb og 
tet», men !)un maatte l^cenge meb, enten I^un inlbe eller iffe, 
og 3;Dril}ang gi! fremober, fom om l^an tjar alene meb ®u1d= 
gaafen. Da ^u l^acbe gaaet et ©t^ffe til, traf Ijan en 
Manb, fom I;at»be et .gorn i ©ibeu paa Stjærringen for et 
g?ubg, I}un l^aDbe gjort I}am. Da I}an faa bet, at ^un ftreb 
faa t)aarbt for at blioe fri, og fljonte, ^n fab faa »el faft, 
fantes t)an, at l^an trt)gt funbe gioe I)enbc Dult til 3:at 
for <Sibft, og faa fpænbte Ijan til Stjccrringen meb ben ene gobcn. 

„9>il bu Pccre meo, faa l}ccng paa!" fagbe 2^i;ri^anS, og 
tSKanben maatte følge meb og l^infe paa eet 33een, enten ^n 
»ilbe eller itfe, og naar ^an nappebe og fleb og toilbe løé, 
bar bet enbba ttoerre for l}am, for ba i?ar l^an fccrbig til at 
bumpe baglcenbs, ret fom bet oar. 

9?u gif be et gobt ©t^ffe, til be fom bortimob ,^ongg* 
gaarbcn. Der møbte be ©meben til ,'Slongen; l)an ffulDe gaa 
til ©mibien og bacbe en ftor Smibictang i <§aanben. Denne 
©meben t>ar en It)ftig 7^t}x, fom altib t^ar fulb af ©alftab og 
©tjelmSfti)ffer, og ba t)an faa bette gølge fom l^oppenbc og 
Ijinfenbe, lo [)an førft, faa fjan ftob tinlroget, men faa fagbe 
l^an: 

,.,Det er nof en n^ ©aafeflot, ^^nnbfeSfen ffal l)a»e, bet; 



125 



j!al tro, f)t>em ber er ®as[e, cg ^»em ber er ®aa^ a\ bern? 
Det maa Del bcere ©agfen ^an, [om rugger i j^^toeien. ®aa8 
®aag, ®aa§, ®aa8, ©aaå!" loffebe ^an og !a[tebe meb 
c^aanben, [om om 1)an ftroebe torn for ®jice§fene. 

Min -totten [tanbfebe iffe — ^Ijærringen og ?Wanben 
\aa bare argt paa Smeben, forbi f)an gjorbe ^i^ar af bern. — 
iSaa [agbe ©meben: „®et ffiilbe »cere artigt at (}olbe ^ete 
©aafeflotfen, [aamange be ere;" for f)an oar en [tærf ?}?anb, 
og faa tog ^an 2^ag meb ©mibietangen bag i (Snbcn paa ben 
gamte 9}?anben, og ^CJanbcn baabe ftveg og oreb fig, men 
S^ri^anS [agbe: 

„9Si( bu ocere meb, faa t)CEng fjaaV 

Baa maatte «Smeben ogfaa meb. ^an flog nof 33ugt 
faa 9f{t)ggen, tog ©pænbetag i Saffen og oilbe løg, men bet 
f)jalp itfc, ^an fab faa faft, forn ^an oar [Truet inb i bet 
[tore ©frueftebet i ©mibien, og enten ^an oitbc eflcr iffe, 
maatte ^an banbfe meb. 

Xa be forn frem imob tongSgaarben, for ©aarbg^un* 
ben imob bern og gjoebe, fom bet »ar ©frub cUer Sangfant, 
og ba JlongSbatteren ffutoe fe ub igjennem. 95inbuet, f)M^ ber 
oar paafcerbe, og fif £iie paa bette fantefølge, fatte §un i 
at (e. ?Wen St)ri§ang oar iffe fornoiet meb bet. ,,'^i libt, 
[fa( '^un nof faa Satterboren bebre op!" fagbe ^n og gjorbe 
en SSenbing bag om ilongégaarben meb gotget fit. 

X)a be fom forbi .^tjøffenet, [tob 2)øren aaben, og tof= 
fen ^olbt paa at [tampe ©røben, men ba ^un fif fe S^ri*; 
]^an8 og gloffen, fom ^un farenbe ub i 2)øren meb Soaren i 
ben ene ^aanb og en totfefleo futb af rt)genbe ®røb i ben 
anben, og to faa ^un ri^ftebe, og ba ^un fif fe, at ©meben 
oar meb, flog I)un fig paa Saaret og fatte faa i at ftorte. 
9Jien ba f)un ()aobe feet rigtig ub, fpnteS ^un ogfaa, at 
©ufbgaafen oar faa beilig, at ^un maatte flappe ben. 

„5;t)ri^ang, %t}x\l)an§l" [treg ^un og fom (øbeuDe efter 



126 



meb ©røtjleoen i ^Zcci^^en, Jaax jc^ 2ot> at Happe ten tene 
guglen, bu ^ar?" 

„?afc feenbc (}eUer flapp^' ni'i5 !" f^iilt*-' Smctciu 

„.tan [aa!" fagbe 2i)ri£)an6. 

2)?en ba 5?offen f)£irte bet, blei> bun finbt. „'<)niib er bet, 
bu ftger!" ffreg t)un, eg bvcti til ometen meb r^rpbfleben. 

,,'iSii J^u bceve meb, faa I)a:ng p^t«'i!" l^-igbc Sm-itiané; 
\aa fab I)un faft, bun ogfaa, og alt 'i)iu\ ffjænbte, og alt (um 
jleb og rct>, og faa toilb tun bar, niaatte l)un I)inte meb. 
9Jien ba be forn ubenfor 2?inbuet til itongt^batteren, [tob bun 
og »entebe paa bern, og ba l^un ]aa, be I)at»be faaet iVotten 
meb, baabe meb ©rebflet» og Hcare, jTog Bun o)> bele Satier* 
børen og lo, faa bongen maatte fiøtte l}enbe. 'Baa [it 
S;t)ri(}an» ^Prinbfcefen og bet l^abe Slongcrige, og ^r^Ctup 
bolbt be, faa bet baabe iførte» og fpurgteS. 



86. ^:^^rccf}cn og .^lofferen. 



.^er tiar en ®ang eu $rccft, forn t>ar flig en 23ørfte, at ban 
f!reg langt unbaf, naar ban faa nogen fom fjørenbe i 5Jiobe 
meb fig i Sllfaroeien: „2lf S8eien, af SSeien, I)er tommer febe 
^lirceften." (Jngang l^an for faa og bar fig, møbtc l)an .^tongen. 
,,'Jlf Seien , af Seien," fTreg l)an langt borte, i^ien ^on= 
gen fiørte, forn I)an fiorte og reifte frem, ()an, faa b:n (^3angcn 
maatte ^prceften inge .§eften fm, og ba bongen forn jcEDnfibeg 
meb barn, fagbe bau : „3 ?OJorgen ffal bu mobe mig )>aa 
©lottet, og fan bu iffi' løfe tre ©porgSmaal, jeg ml gioe 
big, f!at bu mifte baabe Kauue og 3tra»e for bin .0i-'»<"ob8 
©f^lb." 



127 



2)et »ar anbet Slag, ent? ^raften imr imnt beb. ^anU 
øg ffraaic og bcerc [ig tccne enb llligt, bet hmbe l^an; men 
©pBrg§maal og ©i>ar rar itfe Bang gar*). ®aa reifte i&cin 
til 5llD{teven, [om bai^be Drb for at 'o<xxi btbre i kappen t^ni» 
^rccften mx. Sil bam fagbe ^n, ijan itfe l)abfce Jgu til at 
reife, „fcr en ®ap fan fpørgc mer, cnb ti 95i|e tan fiuue," 
fagbe t)an, og faa fif ban Slloffcren til at fare ifteben fcr fig. 

3a, Stlcfferen reifte L\g forn tit ©lottet meb ^ræftenå 
.^appe og ^>ai^e paa. 3)er tog *S?ongen imob i)am ube i 
<S»alen, fcaabe meb Åtrone og ©pir, og oar faa gilb, at bet 
l^fte og latebe af l)am. 

„9?u, er bn ber?" fagbe iXongen. 

•3a, Ijan Dar ba bet, bet oar fitfert nof. 

„©ig mig nn forft," fagbe bongen, „t)Oor langt er ber 
fra Ofter til hefter?" 

„Xet er en 2)ag8reife, bet," fagbe .^lofferen. 

^jQOorlebeg bet?" fagbe Stongen. 

„Sol^o, ©olen gaar op i ©fter og ncb i isefter, og 
ben gjor bet fnilbt paa en 3)ag," fagbe Stlotteren. 

„3a, ja," fagbe Stongen. „?}ieu fig mig nu," fagbe t}an, 
„]^oab mener bu oel, jeg er i^cerb, flig fom bu feer mig ^er?" 

„Sla, ^riftuS bleo tareret for trebioe ©ølopenge, faa jeg 
tør oel itfe fcctte big ifsicxe enb til ni og tr>oe," fagtie ^lo!= 
leren. 

/,9?aa, naa!" fagbe Slongen. ,,©iben bu er faa flog paa 
aUe ©lag, faa fig mig, ^pab bet er jeg tccnfer nu?" 

„21a, bu tamfer oel, bet er 5præfteii, fom ftaar for big, 
men ©fam faa mig, tccnfer bu iffe feil, for bet er iSloficren/' 
fagbe l^an. 

f^SRaa, jo.a reis — I^jcm meb big, og occr bu $rccft og 
lab i^am blir: Slloffer," fagbe ^'ongcr., og faa bleo bet. 



*) %ar. <B?:t, gærb, Srofa-ro; ^er: mv ,ffc t)nr,« Sag; Dar iffe bet, 
fom \)an iuube nicb. 



128 



87. ®aIemott|)ié. 



®er t?ar en ©ang en Stjcerrlng, fem {)at'bc en ©øn, [om 
^ebte ?iKatt()ig, men f)an car faa tuflet, at !^an Uk I;attbe 
gorftanb )i>aa nogen Sing ; itfe tog l^an [tg [tort til l}e(Ier, men 
bet 2Se§(e f)an giorbe, biet' altib bag»enbt og atbrig rigtigt; 
berfor falbte be ()am albrig anbet enb ®alemattt)ig. 

Dette f^nteg ^Ijccrringen »ar ilbe, og cnbba i^cerre fpnteS 
f)un bet MX, at ©ønnen gif ber og albrig tog fig anbet til, 
enb trage fig ub meb SSceggene. 

2cct i?eb ber be bcebe, gif en [tor Stt», og ben uar jirib 
og flom at fomme oiu-r. Baa fagbe itjocrvingen en 2)ag tit 
©utten, at bet iffe i^ar onbt for Sømmcrffoi'» ber, ben Dorte 
meft m^)f>aa ©tuecccggen ; r}an fif ^ugge, brioe frem og prøoe 
at bpgge ^ro ooer ©(oen og tåge S^olb, faa l}at»be ^an baa^}^ 
noget at gjøre og noget tit Set^emaabe ogfaa. 

3a, bet ft)nte§ SJiatt^ig ogfaa, for Ttox t;ang babbe fagt 
bet; bet ^un hat 'fyam om, bet ffulbe ^an gjøre, bet tar bijl, 
fagbe i^an, og bet bun fagbe, bet ffulbe Ⱦre faa og iffe 
anbertebe§. <gan ^uggebe Sømmer og bre» bet frem og bpg= 
gebe 35ro. 2)ct gif iffe fcclenbe fort meb 2trbeibet, men faa 
l^a»be ban ba noget at tåge fig tit, men? bet ftob paa. 

2)a 33roen bar færbig, ffulbe ©utten ftaa nebe Dcb ben 
og tåge Sotb af bem, forn nilbe fare obcr, og ^Kor !^an8 
fagbe, t)an ffutbe iffe [tippe ober nogen, meb minbre be befatte 
Sotb; bet fIf Ⱦre bet famme, om bet iffe alttb oar ^^cnge; 
3Sarer t*ar ogfaa gob 33etaling, fagbe t)nn. 

Sen førfte Dagen forn bev tre ^artc meb !()bert fit .^øtceS 
og bilbe ot>er 33roen. 

„?ftei," fagbe ©utten, „3i faar iffe fare ober, for jeg 
bar faaet Solb." 

„9?i f)ar iffe noget at betale meb," fagbe be. 



129 



if^a, \aa fommer S iKe Dt»er; men bet \aax ccere bet 
famme, om bet iffe erSpenge; SSarer er ogfaa gob 33eta(ing/' 
fagbe ®utten. 

^aa gab be l^am l^ber en Dot ^ø, \aa ^an ^abbe et 
libet ^jccMæg, \aa jlfulbe be faa Sob at fare otter 93roen, 
Qaa forn ber en ©frcccpetræmmer, [om '^at>be ©t)naate og 
Sraab og anbet <3!ra!ppegob§ og bitbe ober. 

„2)u faar ifte fare ober, før bu ^r betalt Zotb," [agbe 
©utten. 

„3eg l^ar iffe noget at betale meb," fagbe ^ræmmeren. 

„X)u ^r bet SSarer?" fagbe (53ittten. 

©aa tog ^rcemmeren frem et ^ax ©^naate og gab l^am, 
faa fif ^an fare ober SSroen. ®utten ftaf SfJaafene inb i 
Jgøet, og faa reifte !)an. ®a l^an bel bar tommen Iljern, faa 
fagbe l^an: f,^n f)ax jeg faaet Solb og noget tit Sebemaabe!" 

„^bab fif bu ba?" fagbe 5tj[ærringen. 

„2ta, ber forn farenbe tre 5tarte meb l^ber fit <gøtæ§; be 
gab mig en .gobot ^ber, faa jeg fif et libet StjætfetceS, og faa 
ftf jeg et 5par (St)naale af en ©frceppefræmmer," fagbe ®utten. 

„J5t»or gjorbe bu af <§øet?" fagbe 5l'jcerringen. 

„3eg ti^ggebe )fiaa bet, jeg; men bet fmagte bare ©rceg, 
faa fapebe jeg bet tit ®tben/' fagbe ®utten. 

„X>et flutbe bu brebet ub ober Saabegutbet /' fagbe 
kjærringen. 

„Det ffat jeg gjøre en anben ©ang, bet, ?Dior," fagbe 
®utten. 

„^bDr gjorbe bu af ©t)naa(ene ba?" fagbe kjærringen. 

„Seg flaf bern i .§øet," fagbe ©utten. 

„3ta, bu er en Sul!" fagbe Stjcerringen, »bu ffulbe 
ftuffet bem ub og inb i Suen bin." 

„3a, ti ftille bu, Tlox, bet ffal jeg gjøre en anben ©ang," 
fagbe ©utten. 

^fJæfte jDagen, ba ©utten bar nebe bcb Q3roen igjen, fom 
ber en 9J?anb fra ."^bærnen meb en ^elfløb og bilbe ober. 
91. golteet)entt)r. II. 9 



130 



„Du fommcr itte otoer, før bu 6eta(er SolD/' fagoe 
©utten. 

„3eg Ijax \th: Sfttlinger at betale meD," [agbe 9Kanbeiu 

„3a, faa temmer bu Uk ot>er/' [agbe ©utten; „men 
25arer er gob betaling," fagbe ^an. 'Baa fi! ^an et WltU 
punb, og 'iaa jlap ^an ^CRanben ober. 

Det l^ar iffe længe, før ber forn farenbe en ©meb meb 
en Stløb Smebarbeibe og bilbe ober; men bet bar bet [amme. 

„2)u faar ifte fomme cber, før bu betaler Siolb," [agbe 
©utten. 53?en ^n l^aobe !)ener iffe 5]Senge at betale meb, 
faa gab ^an ©utten en 9faoer, og faa flap ^an obcr. 

Da ©utten fom l}|em til '^ox [in, faa bar Sotben bet 
førfte, ^un fpurgte om. „-^'i>ai fif bu til Solb i Dag 'f 
fagbe ^un. 

„5la, ber fom en 9)?anb fra ^ocerncn meb en ^Zettløb, 
"^an gab mig et ^Kelpunb, og faa fom ber en ©meb, meb en 
^løb ©mebarbeibe, ^an gab mig en Sfiaber," fagbe ©utten. 

„^bab gforbe bu af 9?aberen ba?" fagbe kjærringen. 

,/Sf9 gjotbe, fom bu bab mig, jeg, 9)Jor/' fagbe ©utten; 
„jeg [taf ben ub og inb i Suen min." 

„3a, men bet er gatt bet," fagbe kjærringen, „ben ftulbe 
bu iffe l^abe ftuffet ub og inb i Suen bin, men bu ftutbe 
jluffet ben inb i S^røieoermet bit." 

,,5a, ia, ti ftitle bu, 5Jfor, bet f!at jeg gjøre en anben 
©ang," fagbe ©utten. 

„§oab gjorbe bu af 9)iclet ba?" fagbe kjærringen. 

//51a, jeg gjorbe, fom bu bab mig, jeg, Wox," fagbe 
®utten; „jeg brebte bet ub ober Saaoegutvet." 

„3eg ^ar atbrig l^ørt faa gatt," fagbe .kjærringen, „bu 
ffulbe gaaet ^jem efter et <S]>an\> og ^ot bet i," fagbe ^un. 

„3a, ti ftitte bu ^or, bet flat jeg gjøre en anben ©ang," 
fagbe ©utten. 

Dagen efter oav ©utten ocb 33roen igjen og jlfulbe tåge Sotb. 
Qaa fom ber dn meb en 35rænbebin§ftøb og bilbe fare ober. 



131 



„2)u fommer ifte ocer, før bu betaler S^otb," fagbe ®utten. 

„3cg !^ar iffe ©tillinger," [agbe 5llø»farten. 

„3a, faa faar bu iffe fommer o»er; men bu l^ar »d 
aSarer?" fagbe ©utten. 3a, faa ftf ^n en l^afø $pot S3rcen- 
bemn, og ben flog ^an i Srøieærmet ftt. 

dn Stunb efter fom ber ®n meb en ©jebebrift og oilbe 
ot»er S3roen. 

,;3)u fommer iffe ober, før bu betaler S^olb," fagbe 
©utten. Sa, l^an toår iffe rigere l)an enb be anbre; ^an 
!^at>be ingen ^penge, men faa ga» ^an ©utten en liben ®jebe= 
buf, og faa fom ^an ot>er meb Driften fin. ^O^en ©utten 
tog luffen og traabte neb i en (Smbær, ^an l^abbe tåget meb. 
Da i^an fom l}jem, fpurgte kjærringen igjen; 

„^Dab fif bu i Dag?" 

„2la, ber fom en meb en aSræubeoinSfløto ; l^am fif jeg 
en ^ato ^^ot ^rænbctoin af/' fagbe ©utten. 

„.§oab gjorbe bu meb bet?" fagbe .tjærringen. 

„5Ia, jeg gjorbe, fom bu bab mig, jeg, Wiox," fagbe 
©utten; »fjeg flog bet i Srøieærmet mit." 

„3a, men bet "oax gatt bet, (Sønnen min, bu flulbe 
f;abe gaaet I)jem efter en glafle og flaaet bet i," fagbe l^un. 

„3a, ti ftitte bu, ?Btor, bet ffal jeg gjøre en anben ©ang 
bet," fagbe ©utten; „faa fom ber en 9Jianb meb en Drift 
©jeber, ^an ga» mig en fiben ©jebebuf, og ben traabte jeg 
neb i ®mbæren," fagbe ()an. 

„5a, bet bar galt, og gatere enb galt bet, ©ønnen min," 
fagbe Sjævriagen; „bu ffulbe l;abe bunbet ■paa ben en 95tbie 
og lebet 33uffen l}jem meb," fagbe ?0^or ^an§. 

„3a, ti ftitle bu, ^Dior, bet ffal jeg gjøre en anben 
©ang," fagbe ©utten. 

yjcefte Dagen fagbe l^an neb tit 33roen igjen og ffulbe 
tåge mob S^olb. Qaa fom ber en 33?anb meb en ©mørflø», 
og toilbe ober SSroen. 9}ien ©utten fagbe, l^an fif iffe fomme 
øuer, før 6an betalte Solo. 



132 



,,3^3 ^ar itfe noget at betale meb," [acibe ?(J?anben. 

„3a, \aa faar bu iffe fare oper/' fagbe ©uttcn; „men 
f^ax bu 2?arev, tan jeg tåge bem for gpb 3?etaling/' fagbe 
Ban. 

Baa gat) ^Wanben l^am et (5mørfti)ffe; ba fit ^an £ot> 
til at fare otter SSroen, og ©iitten ftrøg tit 2.^ibiefIotten, creb 
en S?ibie, fatte ben \iaa ®mcrfti)ffet og brog bet l}jem efter 
SSeien, men l)Oor ^an gif, bleo ber liggenbe nogct igjen af 
©mørret, og ba ^an tom I)jem, l^aobe ^an iffe mere igjen. 

„.§oab fit bu i 2)ag?" fagbe Wox f)ang. 

„X!er tom en 9Jianb meb en ©mørtleo, i)an ga» mig et 
Stette Smør," fagbe ®utten. 

„^oor l^ar bu bet ba?" fpurgte kjærringen. 

„3eg gjorbe, fom bu bab mig, jeg, Tiox/' fagbe ©utten, 
„jeg banbt paa ©mørret en SSibie og lebte bet t)jem, men 
bet bleo borte paa 5Beien," fagbe ()an. 

„3(a, bu er en 2^u(, og bu btir en S^ul!" fagbe Sjcer* 
ringen. „)R\i f)ar bu jo iffe noget for alt bet ©trccoet, men 
haobe bu oæret fom anbre %o\t, tunbe bu l^aot baabe ?(J?ab 
og Q?rcEnbeoin, baabe ^ø og ?Rebffab. @r bu itte gob for 
at ftefle big becre, teb jieg itfe, t)oab jeg ffal flaa paa meb 
big. tanffe bu tunbe blioe ligere og faa noget 9?et, om bu 
bleto gift og fif et ^JZenneffe, fom tunbe ftelle paa big; jeg 
mener, bet er bebft bu tager i SSeien og fer til at fiuDe big en 
brao Sente, men faa maa bu bære big fnilbt ab paa Skeien 
og f)ilfe, naar bu træffer golf." 

„-'Qt>n)^ ffal jeg fige ba?" fpurgte ®utten. 

„<gfal bu fpørge om bet?" fagbe 9}?obercn. „@ubéfreb! 
ffal bu fige, maa oibe." 

„3a, jeg ffal gjøre, fom bu figer, jeg," fagbe ©utten, 
og faa lagbe Ijan i 3?cien og ffulbe gaa paa giieri. 3)a l)an 
øar tommen et Stt^ffe 'paa 93(>ien, møbte f)an en ©raaben meb 
ft)0 Unger, og ba t)an tom faa langt frem, at t)an oar »eb 
eiben af ben, ftanbfebe ^an og ^ilfte: „®ubgfreb!" 3)a 



133 



^n f)a»bc [agt bet, gif ^an Iljern igjen. »3eg fagbe, fora 
bu bab mig, jeg, W.ox," [agbe ®utten. 

ii^^oai) [agbe bu ba?" fpurgte ^3)?oberen. 

„®ubgfveb!" [agbe jeg," [agbe ©utten. 

„<§oem møbte bu ba?" [purgte SRoberen. 

„3eg mobte en ©frub meb [t)t) Unger, jeg," [agbe 
©utteu. 

„3a, bu er lig big [eb, bu!" [agbe ?0?oberen. „<§bor* 
[or jTulbe bu [ige ®ub8[reb til ©frubben? bu [fulbe t)at?e 
llappet [ammen -gænberne og [agt: ^u[c^! <§u[c^! bin ©frubbe* 
tcEi^e! ffulbe bu [agt." 

„3a, ti [tiUe bu, ?Oior, bet [fat jeg [ige en anben ®ang, 
fet," [agbe ©utten og [trøg a[ ©aarbe, og ba ^an Dar fom= 
men et ©t^ffe paa 5Beien, møbte 1:fan et 33rube[ølge. ©aa 
[tanb[ebe ^an, ba ^an t>ax fommen mibt for ^ruben og ^rub* 
gommen, jlog <§cenberne [ammen og [agbe: „.§u[d^! ^u[(^ ! 
bin ©frubbetcEbe!" ^Saa gif ^an ^jem tit Wox [in. „3eg 
gjorbe, [om bu bab mig, jeg, ^or," [agbe ©utten; „men 
©trt)g [if jeg for bet," [agbe ^an. 

„<§t)ab gjorbe bu ba?" [puvgte kjærringen. 

„5eg [tog ^cenberne [ammen og [agbe: „Jpu[(^! <gu[*! 
bin ©trubbetcebe! jeg," [ague ©utten. 

„.§bem møbte bu ba?" [agbe Sljcerringen. 

„3eg møbte en 33rubefærb," [agbe ©utten. 

„3ta, bu er en Sut; bu Hir tig big!" [agbe ?Woberen. 
„^t>Dr[or [fntbe bu [ige faa tit 33rubefcerben? „5Rib t^[tigt 
^rub og SSrubgom!" [Eutbe bu [agt," [agbe Stjcerringen. 

„Sa, ti [title bu, Mox, bet [fat jeg [ige en anben ©ang!" 
[agbe ©utten og tagbe i 3?cien igjen. Baa møbte ^n en 
^3jørn, [om reb paa en <!ge[t. ©utten biebe, tit l^an forn Deb 
©iben a[ bem. „9iib tp[tigt 33rub og^rubgom!" [agbe ^n, 
og \aa gif ^n t>jem igjen og [ortaltc, t)an ^at>be [agt bet, 
[om Ttox ^n8 bab l;am. 

„^»aD [agbe bu ba?" [purgte Wiox ^ang. 



134 



„9iib It)|ligt Smb og 35rubgom!" fagce jeg," fparebe 
®utten. 

ii^txm møbte bu ba?" fpurgte 9)?or !^an§. 

„5eg møbte en SSjørn, forn reb paa en ^eft," fagbe 
©utten. 

„.tor8 for en S^ul bu er," fagbe 9J?Dbercn. „%\{ ^—8 
meb big!" jTuIbe bu fagt," [agbe ^un. 

„^a, ti flifle bu, Mox, bet jTa( jeg gjøre en anben Oang!" 
fagbe ®utten. 

©aa kgbe !^an affteb igjen og møbte et Sigfølge, ba 
^n forn mibt for Siget I)ilfte t)an og fagbe: „3:i( ^— § meb 
big!" ^aa (agbe i)an f)jem til ^Qior fin og fortalte, han 
^a»be fagt, forn ^un 6ab i)am. 

^■^'oaii fagbe bu ba?" fpurgte kjærringen. 

„Xi( ^— g meb big, fagbe jeg," foarebe ®utten. 

„,gDem møbte bu ba?" fpurgte 9)?or i)an§. 

„3eg møbte et Sigfølge," fagbe ©utten; „men ©trt)g fif 
jeg," fagbe l^an. 

„3å, bet ffulbe bu f)aDt mere af," fagbe .tjcerringen. 
,f®ub Pcer bin arme Sjcel naabig!" ffulbe bu fagt," fagbe t)un. 

„3a, ti jlitle bu, 5)?cr, bet ffa( jeg gjøre en anben ®ang, 
bet," fagbe ®utten, og faa firøg ^an affteb igjen. 2)a ^an 
fom et Stette paa 23eicn, fit ^an fe et $par fti)gge Sang» 
fanter*), fom flaaebe en S3iffje. Da ^an fom frem til bem, 
faa ^ilfte '^an og fagbe: „®ub bære bin arme 3ja;( naabig!" 
og ba I)an ^abbe fagt bet, gif ^an I}jem igjen og fortalte, at 
^an ^aobe fagt bet, ?}?or I}an§ bab f)am ; men <Stri)g fif ^an, 
faa i}an nceften iffe orfebe at brage fig ^jem. 

„.g»ab fagbe bu ba?" fpurgte kjærringen. 

„®ub oære bin arme ©jæt naabig!" fagbe jeg," fbarebe 
®utten. 

„.gbem møbte bu?" fpurgte ^IlJor ^ané. 

*) Sntere. 



135 



„3)et MX et 5par langfanter, [om flaaebe en QSiftje/' 
fagbe ®utten» 

„3a bu Hir lig big, bu!" fagbe .•^jcerringen. f;3)et er 
baabe ©^nb og ®fam, forn bu farer frem. 6n ffulbe atbrig 
:^ørt flig Bt\)Qi)c'S)/' fagbe l^un. „Wlcn nu faar bu fare t 
SSeien en ®ang til og itfe br^ big om ^oem bu mober, for 
bu faar bort at gifte big og fe, om bu fan faa ®n, forn 
ffjønner Bebre paa 9Serben§ Søb, og er Hogere tit at ftt)re enb 
bu, Wen nu faar bu fliffe big [om ^olf, og gaar bet oet, 
faar bu ønffe tit ^t)f!e og [Erige .gurra," fagbe ^un. 

Sa, ©utten giorbe att bet, fom 9Kor ^an§ bab l^am om. 
t^an lagbe i SSeien og friebe til en Sente, og l^un [t)nte§, at 
©utten funbe iffe ocere faa tei enbba, og faa fagbe l^un Sa, 
l§un oitbe l^aoe l^am. 

3)a ©utten fom l^jem, oilbe Sljcerringen oibe, l^oab Senten 
^an8 l^ebte. 9)?en bet oibfte I)an iffe. ©aa bleb kjærringen 
finbt, og fagbe, at i^an fif gaa i SSeien igjen, for nu oilbe 
^un bibe, l^oab Senten l^an§ !)ebte. SKeb bet famme ©utten 
ffutbe reife Iljern igjen, fanbfebe l^an [aameget, at f)an [purgte 
om, l^oab l^un t)ebte. 3o, l^un ^ebte „©øtoi," [agbe ^un. 
©utten [prang og mumtebe oeb fig [eto: 
„©øloi, ©øtoi, 
Sau[a mi! 
©øtoi, ©øtoi, 
Saufa mi!" 
?iKen ret fom l^an renbte faa fort, for at l^an ffutbe f omme 
'^jem, før l^an l^abbe glemte bet, [tu^ste ^an ooer en S^ue, og 
\a(i glemte l^an 9caonet igjen. 2)a l^an fom paa 53enene, 
beg^nbte l^an at tebe runbt omfring Sluen, men l^an fanbt iffe 
anbet enb et ©rceo. Xtt tog l^an, og til at graoe og tebe 
alt l^an orfebe. ©om l^an ftob og groo, fom ber en gammel 
5»anb. 

„^Mt) er bet, bu graoer efter?" fagbe SKanben. „^ar 
bu tabt noget l^er?" 



136 



„%a ja, aa ja, jeg i)ax miftct ?fta»net tit Saufa mt," 
fagte ©utten; »men jeg fan itfe finbe bet igjen," fagbe ^n. 

„3eg tvor, l^un t>eber ©øtm," [agbe UKanben. 

Xa ©utten ^erte bet, renbte l^an a[ftcb meb ®rcE»et i 
<l§aanben og raabte: 

„©øl»i, Søføi, 
Saufa mi!" 
9)^en ba l^an »at !ommet (ibt 6ort paa 3crbet, fom l^an i 
^n, ai i)an ^at>bc tåget ©rcccet meb pg, og |"aa faftebe l^an 
bet tilbage, lige ifiaa 33enet til SKanben. 'SJ^anben til at firige 
og jamre fig, fom ber fab en 5tnio i l^am, og faa glemte 
©utten 9?aonet og løb t)jem bet fortefte ^an funbe, og ba 
l^an fom l)jem, oar bet førfte, ?D?or i)an§ fpurgte: ^oab I)ebber 
Senten bin?" ©utten oar lige flog; tian oibfte bet itfe bebre 
nu enb ben førfte ©angen. 

„2)u er famme Stortuflen bu," fagbe Sijærringen. „!Du 
femmer no! ingen 2Sei meb bette l^etler, bu. 33?en nu faar 
jeg felo rcife i SSeien, og I}entc 3enten bin ^ex l^jcm og faa 
giftet big. :3men§ faar bu bære 95anb paa ben femte SOægs 
gen*), og faa faar bu tåge noget af 33uft og noget af 53og=^*), 
og bet ©rønneftc i .Saall)aoen faar bu tåge og foge alt, og 
naar bu I)ar gjort bet, faar bu fjære big oel op, faa bu er 
føb ©ut, til Senten bin fommer, og faa fan bu fætte big paa 
©tabben." 

Sa, bet mente ©utten ^n ncf ffulbe gjøre; l^an bar 
3Sanb og jlog inb i ©tuen, faa bet l^aobe ©fif; men l^an 
funbe iffe faa bet til at ftaa l^øiere enb paa bet fjerbe 58jcElfe= 
laget; naar bet fom t)øiere, ranbt bet ub. ©aa maatte l^an 
f)olbe op meb bet. ^en nu ^abbe be en .gunb, fom l^ebte 
SBuft, og en .^at, fom l}ebte 33og: bem tog 1)an og puttebe i 
©obbgrtjben. Det ©rønnefte f)an fanbt i ^~aal^a»en, bar en 
grøn >tjole, fom kjærringen l^aobe ceflet ©ønnefonen fin; ben 



•) 93Qffc ^e fem nebcrftc Onil}uero eder ISjctlfelng i (Stuen. 
''*) „83ui't 09 S09" 0: %læit 09 giKirefjob, gonrebob. 



137 



l^affebe l^an [in og l^atobe paaSobbet; men ®x\\en, [om l^ebte 
Slit, ben togte Ijan for [ig [elD i 33r^ggepanben. 2)a ©atten 
i)et !^at>be gjort fra [tg bet, fanbt t)an [ig en brutte meb 
©irup og en g|ærbt>ne ; føv[t [murte i)an fig meb ©truppen, og 
ftben [prættebe ^an op 3)pnen og toæltebe fig i giceren, og 
faa [åtte ^n [ig paa ©tabben ube i ^joHenet, til ^Sioberen 
og Senten forn. 

3)et før[te kjærringen [atmebe, ba l^un fom tit ®aarb§, 
bar J^unben, [or ben pleiebe attib møbe t>enbe paa Sorbet. 
2)et nce[te i^un [at)nebe, bar 5tatten, for ben møbte l^enbe attib 
i ©oalen, og naar bet bar rigtig gobt SBeir og ©otftin, \aa 
!om ben ub paa Sraatten og møbte l^enbe beb ©rinben. 
3)en grønne kjolen, ^un !)abbe ceflet ©ønnefonen [in, faa 
l^un ^eCter iffe, og ®ri[en, [om gr^ntebe og fulgte ^enoe, l^bor 
l^un gif, ben bar iffe ber ben fetter, ©aa [futbe l^un til at 
fbørge om bet; men i bet [amme ^un lettebe paa .tlinfen, jlob 
SSanbet ub igjennem 35øren [om en %oS, ^aa be neer bar blebet 
borte i ^^lommen, baabe kjærringen og Senten. 

2)e maatte gaa omfring til .'^Ijøffenboren, og ba be forn 
inb, \at benne ?5iguren opfjceret ber. 

„.§bab er bet bu ^ar gjort?" [agbe S^jcerringen. 

„3eg gjorbe, [om bu bab mig, jeg, 9}?or," [agbeOutten; 
„jeg bar 3Sanb paa ben femte SSæggen, men Iige[aa fort [om 
jeg bar inb, ranbt bet ub, \aa jeg [if bet itfe ^øiere enb )()aa 
ben fjerbe." 

„5a, men 93u[t og Sog ba?" [agbe kjærringen og bilbe 
fltaa bet bort i noget anbet, „l)bor l;ar bu gjort a[ bern?" 
[agbe il)un. 

"Seg gjorbe, [om bu bab mig, jeg, 'SRox," [agbe (Sutten, 
//jeg tog og lagbe bem i ©obbgr^ben. 2)e baabe [treg og be 
laat, og be beb og be florebe, og ^an ^u[t bar [tærf og [par? 
febe imob, men S^an maatte til til[ibjl ligebel, og 2llt, i^an 
foger i 33rt)ggepanben i ©tørf)U!et, [or ^am bar ber itfe 9tum 
til i ©obbgr^benl" [agbe ^an. 



138 



,;9J?en i)t>at i)ax bu gjort af ben npe grønne kjolen, jeg 
^aobe cejlet Sønnefonen min?" [agbe kjærringen og tilbe jlaa 
bort ®alf!aben l^ang. 

«Sla, jeg gjorbe, [om bu bat mig, jeg, 50?or," fagbe 
®utten. „X)en ^ang i ^aal^Den, og ben »ar bet ©rønnefte, 
[om MX ber, \aa tog jeg ben og f)affebe r>a\ [maat og (;atbe 
paa (Sobbgrr)ben." 

kjærringen bort i (£for[tenen, reo ®r^ben a[, [log ub 
att[ammen og [if paa en n^ en. ?Wen ba f)un [if [e '^aa 
©utten, MeD l^un rent [orjTrceffet. 

„<§t>orban er bet bu [eer ub ba?" [agbe ^n. 

„3eg gjorbe, [om bu bab mig, jeg, 9J?or," [agbe ®ut= 
ten, „[ørjl \aa [murte jeg mig meb ©irup og gjorbe mig [øb, 
og [iben \aa [prættebe jeg op D^nen og [jærebe mig »el op," 
[agbe ^an. 

3a, -kjærringen [log bet bort, iaa gobt (;un funbe, [if 
ribbet gjærene a[ ®utten, i?a[Iebe ^am og [if -ftiæber paa i)am 
igjen. 

Baa ffufbe be f)aoe 33r^Oupj men [ør[t [fulbe SKatt^ig 
gaa ii( ^^en og [ælge en ^o og fjøbe til SBrpOupg [or. 
kjærringen [agbe l^am, l^norfebeg l^an [lulbe bære [ig ab, og 
baabe bet gør[te og bet ®ib|te t»ar, at ^an enbelig maatte 
[e at [aa noget [or -f oen. ^a, ©uttcn mente nof, ^an [lulbe 
[aa noget [or ben. T)a ^an f om paa Soroet meb -^oen, og 
be [purgte, ^bab l^an [tulbc l^aoe [or ben, tar ber itfe anbet 
©car at ^aa a[ f)am, enb at ^an jlulbe ^ace „noget" [or 
ben. <Baa f om ber en Slagter, og §an bab ^am tåge .^oen 
og [ølge meb ^jem, iaa [fulbe ^an \aa ^nogct" [or ben. 3a, 
©utten tog meb åccn, og ba ^an forn l^jem til ©lagtercn, 
[pi)ttebe benne i Sfæten paa ©utten og [agbe: „X)er l^ar bu 
noget [or -Soen bin, men pag bel paa bet!" — ©utten gif 
\aa barligt, [om {}an gif paa 3gg og f)olbt 9?æt*en igjen, men 
ba l^an bar fommen \aa langt [om paa iBpgbebeien neben[or 
;torbet, møbte ^an ^ræ[ten, [om f om fjørenbe. 



139 



„Suf op ©rinben for mig, min ®ut!" fagbe ^Præften. 

®utten f!i?nbte fig at luffe op, men glemte bet ^an ^abbe 
i .gaanben, og greb tit meb begge ^cenber, [aa bet ble» 
fibbenbe igjen paa ©rinben. 1)a ^an fjenbte, at bet »ar 
borte, biet) ^an finbt og [agbe, at »^n gar" ^a»be tåget 
„nDget" fra i^am. 9}ien ba ^ræften fpurgte, om !^an iffe 
»ar rigttg, og fagbe, at §an iffe (jacbe tåget noget fra ^am, 
bleb ©utten faa ^rm, at l^an flog ^prceften i()jæl og gro» 
^m neb i en ^\)x t>eb SSeien. 3)a f)an oar tommen "^jem, 
fortalte ^an SJioberen bet, og f)un flagtebe en ©jebebuf og 
lagbe neb, ber (Butten l^abbe lagt ^ræften, og 5prceften grob 
^un neb et anbet «Steb. S)a !^un ^aobe gjort bet, l^cengte 
^un ober en ®r^be ©r^nbæfling, og ba ben bar fogt, fif ^un 
SKattl^ig til at fætte fig i Seifen og fptffe etiffer. 5fmeng 
gif l^un op paa Saget meb ®rt)ben og l^ælbte ®rt)nbællingen 
neb igjennem, faa ben flømmebe ober ©utten. 

3)agen efter forn SenSmanben. Da ^an fpurgte, bulgte 
iffe ?0^att!)ig for bet, at ^an l^abbe flaaet ^rceften i^iæf, og 
^n fagbe, !^an gjerne flulbe bife SenSmanten, t)bor l^an i^abbe 
lagt ^an gar ogfaa. Senåmanben fpurgte, f)bilfen Dag bet 
bar. „Det bar ben Dagen, ba bet regnebe ®rt)nbcElIing ober 
al SSerben," [agbe ®utten. 'I)a i)an faa fom bib meb 
8en§manben, ^bor ^an ^abbe grabet ^præften neb, traf ^an 
frem ©jebebuffen og fpurgte: „l)abbe Sereg ^ræft <gorn?" 
?0?en ba £)brigf)eben Iførte bet, troebe ben, at ®utten bar 
rent fra SSettet, og faa flap l^an. Baa jTulbe ^rbCuppet ftaa, 
og .tjcerringen fnaffebe baabe gobt og bel for ®utten, o^ 
fagbe, at naar be fom til SBorbet, maatte ^n bære fig balfert 
ab; i)an maatte iffe fe for meget paa Sruben, men fafte et 
S)ie paa ^enbe nu og ba; 3@rterne funbe l)an æbe felb, men 
56ggene maatte ^an ffifte meb I)enbe, og SBenene flulbe ^an 
iffe Icegge ubbeb fig paa SSorbet, men l^an maatte lægge bern. 
bel fammen op paa Sallertenen. 



140 



3a, 9}tattt)i» jiulte gjore bet, og gjore bet tet cgfaa; 
Ijan giorbe dt bet, Wox ^am bab f)am c»m, l^an, og iffc 
noget anbet. Jgan ftrøg ub i ©aue(}ufet og ftaf ub ©inene 
paa afle be ©auer og ©jeber, ber fanDte§, pg tog bern meb 
fig. 3)a be forn til Sorb», [åtte ^an [tg meb 9tt)ggen til 
jenten; men beb[t ^an [ab, faftebe ))an et Saueeie, [aa bet 
!linte [ig i 2(niigtct paa l)enbe; pm en liben ©tunb fa[tebe 
t)an et til, cg [aalebeg ^olbt l)an paa. Suggene aab ©utten 
atfefammen, ^aa jenten itte fit [mage et, men ba SSrterne 
forn, [fiftece i^an meo ^enbe. Da be iaa t)apbe [pi[t en Stuno, 
tagbe ©utten gøbberne [inc [ammen, cg cp paa Sallertenen 
meb bem. 

Dm .f^Delben, ba be [Tuloe (ægge [ig, par jenten tjeb cg 
tei, og l^un [t)nteg, ber itfe bar ncgen .^jælp i at l^aoe 
[aaban en S^ul til 9)?anb. Baa [agbe I)un, at l^un t)aPbe 
glemt noget, {)un Pilbe gaa ub libt. ISlm bet maatte l)un 
jlet i!te foa Sop til; (Sutten pilbe [ø(ge meb knbe, [or (;on 
par bange, at l}un iffe [!ulbe tomme inb igjen. 

«•J?ei, lig [tille bu!" [agbe Q3ruben; „^er er et langt 
S3ør[lereb; bet [!al jeg binbe paa mig, og \aa ffal jeg labe 
2)øren [taa aaben. (St>neg bu ia, at jeg blir [or loenge, 
fan bu bare træffe i Øtebet, \aa brager bu mig inb igjen." 

3a, bet bar ^Oiatt^iS [ornoiet meb; men ba Senten tom 
Ub paa Sraaffen, møbte t)un en ©jebebuf, lø[te a[ [ig Stebet 
og banbt bet paa ©jebebutfcn. 

2)a ©utten [t)nte6 , at l}un blep for Iccnge ube, be= 
g^nbte l^an at trccffe i 9iebet, cg [aa brog ^n ©jebebuffen 
cp i ©engen til [ig. Da ^an l^aobe ligget en ©tunb, raabte 
^an: 

„?}tcr, Tlox, SSruben min l)ar <gorn [om en ©jebebut!" 

„®i, [l^gge ©uttcn ligger cg paa[er!" [agbe 'SRcr IjanS; 
^,bet er jQaar[Ietterne t)cnbe5 2>e§le, beb jeg." 

5Ret [cm bet par, [treg ©utten igjen: 

„33tor, 93ior, ^Bruben min l;ar 9iag [om en ©jeb!" 



141 

„©, bu [t^gge ®utten ligger og ga(er!" [agbe ^icer» 
ringen. 

'$!im ber toår ingen 9fto at faa, for ret forn bet oar, 
ffreg og gol ®utten om, at Senten ^on§ car forn en ®icbe= 
bul, baabe i et og anbet. 2)a bet leb ■paa ?IJ?orgenen, [agbe 
kjærringen: 

„.Sl9t? op bu, ©ønnen min, og gjør paa SSarmen!" 

©utten flø» o\> paa en ^jelb unber Saget og tcenbte 
31b i noget ^alm og gli§ og anbet JRafferi, forn laa ber; 
men \aa ble» ber faaban 9f?øg, at i>an itfe lunbe ^olbe ub 
inbe; l)an maatte ub, og bet toår i bet [amme 2)agen [prat. 
Sicerringen maatte og[aa tåge ,§l)t)en fat, og ba be fom ub, 
brcenbte ©tuen, \aa Suen [tob ^øit op igjennem Slaget. 

„Sil Sluffe! til S^tte! Jgurra!" jlreg ®utten. 3)et [i?nte§ 
^an •cax ^r^upgmoro. 



88. ^loWcrcn i ?Bt)abcn tJor. 

^er toår en ®ang en ^loffer i 5?^gben toor; ^an toår fjær 
efter alt bet, [om oar toatfert og gobt. 35t)gbefolfet [agbe, 
l^an f)atobe bet mefte Settet i 2?ommen , for enbba l)an lifte 
toafre fenter og kjærringer baabe gobt og toel, \aa litte l)an 
toel \aa gobt gob Wat og gobt Drifte. „3a, (5n lecer iffe 
Icenge af (lip og ©onbentoinb," [agbe tlofferen; bet toår Drb= 
tøffet f)ané. 3)er[or ^olbt l)an [ig ogfaa f)el[t til 33el[tanb§= 
fjærringerne , til bem, [om nt)lig toår gifte, etler til toafre 
Senter, [om [fulbe gi[te [ig til 9tigbom og gobe ©aarbmænb; 
ber toår bet beb[t baabe for SSaffert og Sceffert, mente ^loffe^ 
ren. 3)et toår iffe alle, [om [pnteg bet toår gjætot, at ^atoe 



142 



en faatan ^i^atfrier; men ber »ar bern, fiMn tpfte bet 'car 
notfaa giær^t; fcr en .Sllofter flulbe ca ligefom rære libt mei. 
ene en ^onbe. 

Baa toår ber en ung, rig ^ente, fom bier* gift mec 
Oranbemanben til .tlcfferen. Ser fmiflebe Ijan [ig inb, gjorbc 
ftg ©obtoenner meb 9}?anben, cg enbba bebte 23enner biet» i)an 
meb kjærringen. 9?aar 9}?anben t>ar l^jemme, ]aa laat I}au 
Del meb ^am; men naar i}an tar peb ^'fccrnen etler i ©tegen, 
)^aa gløbning cg til Sl)ing^, [aa [enbte .kjærringen ®ub )>aa 
.^lofferen, og faa bclbt be ©jæftebub cg bebt Sag , be to. 
2)er Dar ingen, [cm fljønte bctte, før 2^jenef"teguttcn fif SSeiret 
af bet; i^an [r)nte8, l^an flutbe fnaffe tit J^uobcnben cm ber 
og[aa, men bet bilbe albrig i^øoe rigtig, før en ®ang be Dar 
jammen i Ubengen efter SøDtjcerD. 2)er pratebe be baabe 
2igt og Uligt cm fenter og .kjærringer. 9)knben l^an f^ntee 
ban ^Dbe Det Deifet, ba l;an jif ben rige, catre kjærringen, 
og bet fagbe ^an: 

„®ub f!e SoD cg %al , forbi ^un iMr baabe bvaD og 
fnitb." 

„21a ja, ja, t)Der Wawt er bjulpen meb fm Sro," fagbe 
®utten; „men fjenbtc 3 t)cnDe Det, faa talte 3 ifte [lig bort 
i Seiret; Dene .^'oinbfolt er fom SSinb i Darmt ©cmmerDeir," 
fagbe ©utten, „og Slj! er ingen SSittie, ben fatbcr fnart paa 
en -totter cg fnart paa en Sitie," fagbe ^an. 

„J^Dab er bet, bu figer?" fagbe 'g)ianben. 

„3eg ^r tænge tæntt, jeg f!ulbe tale cm, at ber gaar 
en fDart Die ,tlcD om 5llcD og ^im\ cm <^crn meb ben {t)i-= 
tebte .toien i <§agen jereg, jeg, ,g)u§bonb," fagbe ©utten. 

„en fan fige meget )iiaa en fommcrlang 2)ag," fagbe 
^knben; „men iffe ceb jeg, I)Dcr bette bærer I}en," fagbe 
ban. 

„3a, bet oar ba bet," fagbe ®utten, „icg t;aDbe tæntt 
at tåte om, at ålofteren Dar [tøt cg ftænbig t)jemme l^og Dor 
iOior, og be leDebe, fom ber Dar ^r^tlup f>Der 3)ag, og Di, 



143 



bi faav if!e ®umlingerne af ©obmaben en ©ang," [agbe 
i)an. 

„Den, [om i?it [mage \^aa alt, l)an faar baabe [urt og 
fatt," [agbe 3}?anben. „3eg tror itfe Drbet a[ bet bu mener," 
fagbe l^an. 

„3)et er et unberligt ©re, [om ifte bit ^øre," [agbe ©ut^: 
ten; „men bet, [om en [efø [aar 'iiaa, bet [lipper en at tbile 
paa, og bit bu t^be mig, ^aa [fat ieg gjerne baage ti Dater 
\)aa, ai bu [fat ^aa Sroen i <!§ænberne." 

2)et bitbe ^an, ti 3)ater bitbe ^an baage, og om bet \aa 
bar ,l§e[t og ®aarb og ^unbrebe 3)ater tit. 

3a, bet ©t^tfe [futbe [taa; „men gammet 9iæb er bonb 
at beibe," [agbe ©utten, ber[or [lutbe ^uåbonben gjøre og 
[ige, [om 3^iene[tebrengen bitbe. 9?aar be !om ^em, [lutbe ^an 
[ige, be ffutbe rei[e tit ©tben og Ia:n[e Svømmer, og I)un [futbe 
tåge tit 9?i[te tit bem i røbe Stappet; bet bar beb[t at pa§[e paa, 
mebeng bet bar gobt 9Seir; bet funbe [nart [laa op meb et 
Ubeir. Sa, ?i}tanben [agbe \aa, og 9ii[ten bar fcerbig paa 
Simen, ©utten [pænbte ^e[ten [or 3;ømmerbraget og rei[te 
a[[teb, men itfe tcenger enb en I;atb ^"5jerbing§ SSei; ba tagbe 
be [ig inb paa en ®aarb og [åtte ^c[tene e[ter [ig; ub paa 
.tbetben gif be tilbage igjien. Da be forn l^jem, bar Døren 
[tængt. 

,f^\x ^ax bi ^am; bet er bonbt at benbe [ra tigeren, 
[om tit er bant," [agbe ©utten. 

<Saa gif be ^joetberbeien [ra .Igaben op gjennem Semmen 
i ^jøffenet, tccnbte 2p§ og gif inb og lv[te paa l)am. So, 
.Utofferen l^abbe æbt \aa bet, at t)an taa meb 9tcE[en i Seiret 
og [norfebe, og kjærringen bar iffe baagen I)un f)etler. 

„(5er3 nu, ber gaar ©^n [or ©agen, <!§u§bonb?" [agbe 
©utten. 

„(S5ub trø[te mig \aa [anbt; iffe ^bbe jeg troet bet, om 
ti l^abbe [agt bet," [agbe ^tanben. 

„Z^iu, ti pitle!" [agbe ©utten og tog ^am meb ub» 



144 



„?i}?anb§(op er iffe ?anbg(cp; men mcb Sugt !an en 
tcemme [el»e ^Bjørnen, ^ax 3 noget 531i), ,gu§bonb?" fagbe 
©utten. 

Sa, ^an (jabbe toift ooer f^tti S3Ii)htg(er i ©fatotict fit. 
3)et bar »et bet. De tog en ©Icpanbe, braafmeltebe 93I^et 
og renbte bet i ©afcet ^aa ^lofferen. 

„^oer liter [it, ber[or blir al ?Kab cebt," fagbe ©utten, 
ba bet frcefebe i ^alfen paa .Slctteren af ben gloenbe 5BI^= 
tappen. 

Qaa gif be ub [amme 33eien, [om be bar fommet inb 
og gab fig til at banfe og bunbre paa <§u6børen. ^onen 
baagnebe og [purgte, l)bem bet bar. 

„1)et er mig; luf op, [iger jeg!" [agbe ^iKanben. 

.^un nuggebe paa blotteren. „Det er gar, bet er l^an 
gar," [agbe ^un. 9?ei, l)an borbte bet iffe og rørte iffe 
)(iaa [ig tjefler; \aa [åtte f)un fnceerne i ©iben paa l^am, 
[pcenbte ham ub paa ©ulbet, ^oppebe ^aa ober, tog ^lofferen 
i .l^tMnmelSbøterne*) 09 traf l}am op i SSebroen bag Dbnen; 
ber gjemte ()un ^am. gør [if §un iffe Sib til at lufte op 
[or 3}fanbcn l^eller. 

„Sfulbc bu e[ter Xiøbebanb [ør[t?" [agbe SJJanben. 

,,'^a, jeg ør|!cbe i ©øbnen, og iffe tcenfte jeg, bet bar 
big I)eller," [agbe kjærringen. 

„9?u [aar bu [ætte [rem noget Wab til mig og@utten," 
[agbe 3JZanben; »[ultne er bi," [agbe t)an. 

„3eg ^<yx iffe [oerbig nogcn 9Kab," [agbe kjærringen, 
„fan bu tænfe [ligt; jeg bentebe big {}bcrfen i Dag eller i 
^Oiorgen. Du [fulbe jo til Slben og læn[e Svømmer," [agbe 
f>un. 

„C£n fan iffe ^ænge rSjcejtcn paa SSæggen; men [elb= 
l)julpen er bell}julpen; [!al jeg tåge inb ?ii|ten, ^u^bonb?" 
[agbe ©utten. — ^ci, l^an [if bet; \aa [åtte be [ig til at 

*) §a[eriie. 



145 



fpife af ØJiftetinen og (agbe et '^ax 2?ebf!ier i Otnen ; ber ka 
-Stofferen i Oongroen. 

„^»)ab er bette for ®n?" fagbe ?iJ?anben. 

„3la, aa, bet »ar en gattigmanb, forn forn l^er [ent '^aa 
*^»elben og bob om ^ug; ^an t>ax tige nøib, naar f)an bare 
funbe faa tigge i 2?ebroen/' fagbe .^'jceningen. 

,,X)et t»ar artig gattigrnanb, bet, ^an ^r følofpænbte ©fo 
og ©øt»fpænber beb ^næerne," fagbe ?lJtanben. 

„I)et er itfe atle -ganter, forn ^r [illebe 5tlæber," fagbe 
©utten. „'^cn bet er jo 5tlof feren i St)gben bor," fagbe 
t)an. 

„^t)ab mtbe l^an ^er nu ba, ?Wor?" fagbe røanben, og 
Tuggebe \>(ia ^am og fparfebe tit t)am. ^lofferen ^certen rørte 
fig efler reifte fig. i^jærringen ftob og fomtebe og ftammebe 
og citfte iffe, I)t?ab ^n flulbe fige; l^un beb fig bare i Som? 
melfingeren l^un. 

„3eg fer bet )i:iaa bit 9(nfigt, l^bab bu i^ar gjort, Wlox/' 
fagbe ?i)tanben; „men Sit»et er faart at mifte, og bet bar ba 
^lofferen i 33t)gben »or. ©jorbe jeg bet, forn ret oar, ffutbe 
jeg fenbe 9Bub efter :2en§manben." 

„®ub Detfigne big, j!af bare ^lofferen affleb," fagbe 
.•kjærringen. 

„Det er bin «Sag og iffe min, bet," fagbe ?!J?anben; 
„jeg f)ar ^Derten bebet l^am efler bubfenbt ^am," fagbe ^an; 
„men fan bu faa nogen tit at ^jætpe big af meb t)am, flat 
bet iffe Doere mig imob." 

<Baa tog ^un ©utten titftbe og fagbe: „Seg ^r faget 
til SSabmet til iKanben min, men bet ffal bu faa til ^(æber, 
om bu fan faa grat)et neb .^lofferen, faa bet l^toerfen bli'r 
l^ørt efler fpurgt," fagbe ^un. 

„3ngenting buer ufriftet; ben, forn er ube i ^aalfeføre, 

^an faar labe bet flure og fjøre," fagbe ©utten; „l^ar3 2iner 

og Saug, .^uSbonb, faa flal jeg prøbe, om ber er nogen 

SBotbon," fagbe !^an. 3a, ^an mpper ^lofferen inb i 9tenbe* 

91. golfeeoentør. H. 10 



146 



fnarer, fafler i)am )iaa 9?t)ggen, napper Jgatten l^ang meb og 
ftrp^er affleb. <§an i^at>be iffc gaaet langt ubenfor Sebet i 
gngen, før ^an traf negle ^efte. Baa tog t}an en af bigfe, 
fnarebe cg banbt J^tofferen Del faft, fatte jatten paa ^am, cg 
.^aanben neb paa Saaret, faa ^an fab og l^ufcbc cg reb fem 
en «Ratter til^eft. 

„3 Htib fTal Srclb brcebeé," fagbe ®utten, ca han fem 
■^jem; „bet ceb ingen, l)bor ben toeige flatter; men l)an toms 
mer ifte igjen, forn i forben er gratoet," fagbe l^an; „og ben 
T^ugten, fom er fatben, ^n fftnger ifte mer." 

-gccrlebeg Det nu »ar eller ifte car, faa git ber en 2Sei 
fra Sngen bortccer til et Uclabe, og ber l^acbe be tjørt <§ø cg 
fpilct %ø ogfaa. ®fter ben 3Seien git .^eften og piQebe op 
.gøfptlbet. '^en x Ublabet taa ber So, fom flulbe paSfc 
.gøet for Jgøti)ce; bet toår tnapt ^oberaar bet flaret. 

„Der tommer 2t)oen," fagce be, M ce børte .i^eften fom; 
„nu ffal et tnibe ^am." 

„.gcem ber?" ffreg oe, faa bet Ijomebe i Slafcn. 9Zci, 
ber bar ingen, fom fcarebe. .^eftcn agtebe ifte paa bet cv; 
.tlcfferen enbba minbre. 

„Scarer bu ifte, faa ftpber jeg en ^\iQk i ^planeten paa 
big, cin ■§eftet^c," ftreg be, og meb bet famme fmalb bet. 
felten til Sprang- faa brat, at 5l1offeren gjorbe et ^aft og 
bumpebe i 'OTarlen. 

„3eg mener, bu f!|øb (;am fcif il}iel," fagbe ben ene og 
fprang bort cg ffulbe fe, cm l^an fjenbte l^am. „3ta, jeje 
mig, bet er .^lofferen i S3pgben cor! 1)u flulcc l^olbt paa 
Saaret cg iffe bræbt l)am." 

„®|ort er gjort, og bet laber fig ifte ambre," fagbe ben 
anoen; „ben førjte Sfoben er bebft at bøbe, ei faar ^olbe 
©rene ftiee og grabe ^am neb i <§øgulcet faalccnge." 

3a, be gjorbe faa, og ba be f)acbe gjort bet, lagbe be 
fig til at !>eile. Dm en ©tunb fomnier ber @n puftenbe og 
ftampenbe, faa bet f\)nger i 'JSarfen. T)e nuggebe paa feber= 



147 



anbre be ro, fom laa i %øet, be mente bet 'oax 2^»e Igjen. 
Scet i^cb Sabebccggen Mx bev en ©attften; ber fatte ^an fig 
meb S?ørben fin og fnaffebe meb fig feb. ^an I^at^be flagtet 
Snin i en ®aavb for nogle 3)age fiben, men t^tte, f)an t)aobe 
faaet for libet for bet, for fleint Slraftement og for libet 
©lagtemab, faa ^aiobe ^an Dceret affteb nu og ftjadet bet 
ftørfte (Smnet. ^Den, forn ffat b^tte meb 53jørnen, faar itfe 
lige Sobber; berfor er bet bebft at ^jælpe fig tit Stetten felD," 
fagbe f)an ; „bebre er en liben Sob enb en lang S^rcette. ?0?en 
bitter J)øb, glemte jeg iffe igjen S5aatterne mine; finber be 
bern, faa i?eb be, ^oem bet er, forn I)ar artoet ©rifen," fagbe 
t}an og lagbe affteb eftev gsaatterne. 

3)e to, fom t>ar i .^elabet, laa og l^ebe paa bette. 

„3)en, fom gilbrer for anbre, fommer i ®ilbre fefo," 
fagbe ben ene. 

„2)et er iffe greit at ftjcele fra en 3:t)t>; men ber blitter 
iffe anbre l^oengt, enb be, fom iffe ftjæle ref," fagbe ben 
anben; „bet flulbe bære artigt at blitte f»it ^lofferen ifiaa en 
tetfængt ^])ifaabe og faa til gittenbeS en ®jøbgn§, jeg mener 
m bitter, jeg, ®ut," fagbe f)an. Sen anben ftorlo. Baa 
brcengte be (3ceffen af ©rifen, fatte .tlofferen meb J^atten 
]^ottebftup§ nebi og fn^ttebe ?0?utebaanbet bel til. 

JRet fom bet ttar, fom Si)ben flt)»enbe meb 2Saatterne, 
nappebe Scetfen og ftrøg l^jem. T>ex fafter l)an ben tnb paa 
®ul»et til kjærringen. 

„.^er l^ar jeg en ^ult, SJtor!" fireg f)an. 

.,Set Dar gilbt," fagbe .Itjærringen. „3ntet er gobt t 
©ine, men iffe i '3Kunben; "^Otaben fan ingen fabne, for ben 
er ?i}tanbcn§ ?SRagt; ®ub f!e Sott tti faar 'iJJtab i <!gnfet," 
fagbe f)un, „nu ffal tti lette ttel en ©tunb." 

„3eg tog ben ftørfte, jeg," fagbe '2)tanben, fatte fig op 
i .^øifæbet og puftebe og torfebe ©peben af ©folten; „ban 
f}attbe baabe 93u?er og -leier," fagbe f)an; ^an mente, at 

10* 



148 



®rifen oar »cl giøtet og flceflelagt. „^ax bu ncgct SKab, 
^jærring?" [agbe i)an. 

„9?ei, jeg i^ax ingen Mai," fagbc t)un; „()Por flutbc 
jeg faact ben fra?" 

„Baa gjør paa SSarmen, ffjccrp .tnben, f!jær JlæP og 
[alt og jteg en glæf!epanbe." 

,^un gjorbe [om I)an fagbc, reo op ?!)?ulebaanbet og 
flulbe til at flfjære glccfl. 

„,^t)crban t)ar bettc ftg ba? ^an i)ax jo flokeene paa/' 
fagbe £)un, ba t)un fit fe ©feene. „(3t»art er l)an ogfaa." 

„S5eb bu itfe bet, i ?(Jiørfet er atle Slåtter graa og aHe 
©rifer foartc," fagbe SKanben. 

„3o]^o, men ^Dibt i foart ev altib bjart, og ber er ©fjel 
paa (Sfobbe og 5)ir)rbær," [agbe Stjccrringen. „Mm bcnne 
©rifen f)ar 33u$er," fagbe ^n. 

„3a, Spine Sorb ^r l)an ^(æfteburer paa ^aaret, bet 
^ar jeg faaet fjenbe; jeg ^ar haaxet paa ham, \aa jeg er 
baabe tyeb og f»eb," fagbe SRanben. 

„^n, nei," fagbe kjærringen; „6an ^ar følofpcenbte 
Bh og ©øbfpænber Peb .tnceerne; bet er jo .ttotferen i 
'Bagben oor!" [treg l^un. 

„2)et par ©jøbgrifen, jeg tog," [agbe ^DJanben. Saa 
fem ]^an bort og [fulbe [e. So, ber t»ar B\)n for Sagen; 
bet oar Stlcfferen bet, baabe meb BU og meb ©pcenbev; men 
bet MX bet [tør[te ©t>inet, f)an ^a»be puttet i ©ceffen, bet 
biet» l^an r>cb. 3}ct v>ax gjort, [om gjort Par. „Bd\> er 
bebfte 2)rengen, men J^jcelp er ogfaa gob, faanær f om i 
©røbfabct; »æf ^enbe ^?ari , ^jccrring," fagbe Wanben. 
3a ba, be babbe en Datter, forn bar baabe pinf og f)aanb= 
fajl; f)un fjaobe .tarSfrccfter og oibftc JTJaab for al Uraab. 
J^un [tutbe tåge og grat*e neb .tlofferen i en Slfbal, faa bet 
atbrig forn for DagenS S^g, og for bet ffulbe f)un faa en n^ 
SScerfenéflabning, fom SJZor felt» [fulbe i^abt. jenten tog 
^lofferen om Sioet, flængte l^am paa 9?aften og [trøg af 



149 



(53aarbe, og -jatten tog ^un meb. 9}Zen ba ^un forn et 
©tt)ffe paa SSeien, ^ørte l^iin %ikn \aat, og ber »ar 3)anfebal 
'ffaa en ®aarb; ber lurte ^un fig inb og [åtte ^lofferen oppe 
i ben anbre Slrappen. ^an \ai meb Jgatten mettem <§æn« 
berne, forn om f^an ffulbe bebe om noget for ScelebobS ©fl?Ib 
og ftøttebe fig tit ©tat>en og op til SSceggen, Baa f om ber 
en 3ente oimfenbe. 

„3eg unbreg paa, ^t»ab bette er for (Sn/' fagbe ^un; 
„33onben er graa fom en (Baa§, men benne er foart forn en 
9tar>n. <gør bu, ^uorfor ^ar bu fat big ber? (Sn fan meft 
i!fe f omme frem for big?" 

Klotferen fagbe if!e et Drb. 

»®r bu fattig? ber bu om en <3!iGing for (Scetebobé 
©!r)lb? Sla, ©tatfarg big, ber ^ar bu to Stilling," fagbe 
I}un og lagbe bern i <§atten. .ttotferen fagbe ingen 3;ing. 
^un i^entebe (ibt, for ()un tænfte i^an flutbe tafte, men ^tot= 
feren r»ar iffe ben, at ^n niffebe paa .gocebet engang. 

„9fei, ieg ^ar albrig feet ^laQen tit ^attigmanb fom 
£)an, ber fibber i 2;rappen ^erube," fagbe jenten, ba ^un fom 
inb; „^an fibber iffe fom en 'ofjicere paa en ©figaarb, |an," 
fagbe l^un; „for §an f»arer iffe og taffcr iffe og leber iffe 
faa meget fom en finger engang , enbba jeg gat) ^am to 
Sfiaing." 

„1)et maa bet minbfte t)cere, at 3^iggeren taffer," fagbe 
en gutebreng, fom bar meb i Saget; „bet ffutbe cet tocere be^ 
fi)nbertig artig ^art, om jeg iffe ffulDe faa "^am til at ft>are; 
jeg ^r faaet 9}?ulebaanbet op baabe paa S^ber og 3^t>erbleier 
før, jeg," fagbe !)an; lagbe ub paa ■Irappen og f!reg inb i 
Øret paa ^lofferen, for l^an troebe l^an bar tungl^ør: „^t)or* 
for fibber bu ber, bu?" 9?ei ba. „®r bu fattig, beber bu?" 

9itei, .tlofferen fagbe ingenting. Baa tager f)an op en 
() al» Daler og f after i jatten: „35er ^ar bu ben!" ^lofferen 
tiebe og rørte iffe paa fig. Xa ^an iffe fif nogen 3^af, flog 
5utebrengen til ^m unber Øret, fligt fom ^an orfebe, faa 



150 



.^lofferen fot Ifant om Staut ncb ooer 2-rappen. Da rar itle 
3enten fen til at fomme frem: 

„<Sr 3 f eimet eder er 3 bøb, gar?" firep lt)itn 03 tit 
at flraale og bære fig ilbe. „3-citligmanbé greb [inbeé intet 
3teb/' fagbe ll)un, „men jeg ^r ^berfen f)ørt eller fpurgt, at 
be l^ar tagt fig efter at flåa it>je( gattigfotf." 

n%\ln, gjør ingen ©tøi," fagte gutcbrengen; „ber f)ar 
bu ti Daler, ^o(b faa Sljceften ^aa big og faa l)am beef; jeg 
forn bare til at gibe f)am et ©bimeflag." 

3a, f)un bar gtab til: §l?enge brage $enge, tænfte l^iin; 
for gobe Orb og spenger faar (Sn alt l)bab ^n treenger, og 
ber er ingen ^øb om ?^iftf, naar ber er 5penge i Spungen. 
Baa tbg l)un blotteren paa ^Raften og ftrøg til nærmefte 
SfJabogaarben, ber lagbe ^un l)am tbærg ober ^rønbfanten. 
Da 3enten forn I)jem, fagbe f)un, ^un l)abbe baaret ^am til 
©fo»g og graoet t)am bel neb langt borte i en 3lfbal. 

„®ub fte ioti, bi bel bleb fbit l}am, bu ffal faa bet jeg 
bar lobet og mere til; bet er fttfert bet," fagbe Stjærringen. 

Der laa Sllotferen, forn I)an ffottebe neb i 53rønben, til 
i ®raal^§ningen S^jeneftegutten forn tjørenbe. 

„<l§bab ligger bu ber og fopcr efter? unbaf meb big; jeg 
ffal ))Mt SSanb!" fagbe ®utten. 

9?ei, f)an rørte fig iffe. ©utten fjorte til, faa bet fagbe 
^Mump, og ber laa ^lofferen i ^Brønben. Qaa maatte ^n 
l}a»e <§jcElp; ^an l}abbe ifte nogen iRaat, for Jguéniancen 
tom meb en 33aab3l}age og brog i)am op. 

„Det er ^lofferen i 53pgben bor!" raabte be og mente, 
at f)an ^bbe lebet faa bel i ®ja;ftebub§gaaiDen, at ^an Ijabbe 
føbnet af paa SSrønbfanten. ''JRm ia 9Jknben paa ®aarben 
forn og fif fe blotteren og t)ørte, l)borlebeg bet bar tilgaaet, 
faa fagbe l^an: 

„©faben oaager, mene 5}?anben fober; men 3){anbffaben- 
ev mefte ©taben. ^Raar ben ene-Hruffen ftøbcr til ben anben,. 
faa brotne begge. Sag «Sablen og Iccg paa 331affen og rei^ 



151 



efter ^^enémanben, ®ut/' fagbe ^an, „\aa oi iffc lægger o§ 
borti Ulpffen for ^tolfereng ©fl)Ib; en Ut^ffe fonimer fjelben 
akne; men leit er bet at brufne )paa tørre Sanbet," fagbe 
!)an. 

Sa, ©utten for affteb til Scnémanben, og ba Sliben 
forn, forn Cengmanben cgfaa. ?!}?en for megen J^aft er ^eØer 
til Saft, og braagjort SScer! oil iffe oare. 2)et tog 2ib ub, 
før be fit 2)ottor og 'St)n§niænb til. 3Si er aUe 9SDrl)erre en 
Døb flE>?lbige; men ba bleo bet greiet op, at tlofferen oar 
brcebt tre ©ange, før ijan faibt i ^rønben, gørft l^abbe 
331t)ta).''pen tåget ^puften fra ^am, faa l)abbe ^an faaet en 
.^ugle for g^anben, og til f^benbe og fibft »ar 9?at!ebenet 
tnceffet. ^an oar iffe ufeig, ber l^an for. 3)et er iffe gobt 
at bibe, lt)»orIebe8 bet er fpurgt og fommet ub; men (Jn er 
ofte )>aa Drbe, ber ®n iffe er paa 33orbe, og Orbet ftaar 
o^jpe, naar 3Jianben ligger i ?!)?ulben. 



89. ©moogutternc, fom traf ijrolbcne paa ^cbaIéf!otJcn. 

^aa en ^lab§ oppe i SSaage i ®ubbranbgbalen boebe ber 
engang i gamle Dage et $ar fattige golf. 2)e ^bbe mange 
23ørn, og to af ©ønnerne, fom oare faa oeb 8ag l)aloODjne, 
maatte ftøt ræte omfring paa 33r)gben og tigge. Derfor oar 
be oel fienbte meb aUe 33eie og ©tier, og be oibfte ogfaa 
''^enoeien til <!gebalen. 

®ngang oilbe be gaa bib. Ttm be ()abbe l)ørt, at nogle 
galfefcengere l^abbe bygget fig en ^i)tti t>eb SJJcela; ber oilbe 
be gaa inbom meb bet famme og fe guglene, og £)Oorlebeg be 
fangebe bem, og berfor tog be SBenbeien ooer 8angm);)terne. 
^en bet leb alt faa langt paa Jgøften, at SBubeierne oare 



152 



reift bjem fra Sætrene; berfor funDe be incjenfteDg \cia ^ué» 
og iffe 9J?ab l^eQer. 2)e maatte ba l}o(be »eb Seien til ^es 
bden, men benne t^ar bare en grunb diaat, og ba ^Wørfet font 
paa bern, tabte be Siaafen, og be fanbt if!e guglefcenger^ptten 
befler, og før be oibfte Orbet af bet, bar be mibt i t^tteftc 
S3iøl|tabj!oben. 3)a be fijønte, at be itfe funbe fomme frem, 
gao be fig til at tcifte S3ar, gjorbe op SSarme og bi)ggebe fig 
en i8ar^t)tte; for be ^aobe meb a^efleøjen; og [aa reo be op 
St)ng og 9)?ofe, forn be gjorDe et ^eie af. 6n Stunb efter 
be l^aobe lagt fig, fif be l^øre nogen, forn fnøftebe og weirebe 
flærft meb ØJcefen. ©utterne lagbe Siret til, og I^ebe »el 
efter, om bet ffulbe bcere 2)^r etler ©footrolC", be l)ørte. 5}?en 
faa traf bet SSeiret enbba fiærfere og fagbe: 

„Xet lugter triftent 331od ^er!" 

®aa børte De, cet fteg ha tungt, at forben f!alb unber 
bet, og faa funbe oe Dibe, at Srolbene oare uoe. 

/,®ub Mcelpe 08, t)t)ab flal bi nu gjøre?" fagce ben 
^ngfte ©utten til ^ror fm. 

„3Ia, bu faar blife ftaaenbe unber %\ixen, ber bu ftaar, 
og toære fcerbig til at tåge $oferne og ftrbge bin -Sog, naar 
bu fer be fommer, faa f!al jeg tåge 2?efteøren," fagbe ben 
anben. 

3 bet famme faa be Srolbene fom fætteuDe, og be oare 
faa ftore og bigre, at .§obeberne paa bern Mx jæon^øie meb 
T^uretoppene ; men be ^aobe bare eet S)ie fammen alle tre, og 
bet f!iftebeg be til at bruge; De hatite et Jpul i 5panben, fom 
be lagoe bet i og ftbreDe bet meb ^aanben; ben, fom gif 
foran, t)an maatte ^atje bet, og be anbre gif efter og l^olbt ftg 
i ben førfte. 

„%aQ <!^t)t>en fat!" fagte ben oclofte af ©utterne, „men 
flpt) iffe for langt, før bu fer, bcorban bet gaar ; fiben be i^ax 
£)iet faa f)øit, ^ar be onot for at fe mig, naav jeg fommer 
bag paa bem." 



153 



3a, 93roberen renbte foran, og Srotbene btog efter; 
imenS forn ben cetbfte ®utten t>ag paa bern og ^uggebe tit bet 
bagefte S^rolbet i gobtebet, ^aa bet flog op et grcegfeligt ©frlg, 
og bet føvfte Svotbet biet» faa ræb, at bet f!»at og flap £)iet. 
?!Ken ©utten i^ar itfe fen tit at fnappe bet. Det bar ftørre, 
enb om (In l^abbe lagt i^ob to ^potteflaaler, og faa flart bar 
bet, at enbba bet »ar fulmør!e 3^atten, bleb bet forn li^fe 2)a' 
gen, ba !)an faa igjennem bet. 

1)a Srolbene mærfebe, at l^an f)aobe tåget ©iet fra bern, 
og at l^an l^abbe gfort ©fabe paa en af bern, begt)nbte be at 
true meb alt bet Dnbe, forn til bar, om l^an itfe ftraj gat» 
bern ©iet igjen. 

«3eg er itfe rceb for Srolb og S^rugSmaal," fagbe ®ut? 
ten. „^vi !^ar jeg tre £)ine alene, og 5 tre '^ar iffe noget, 
og enbba maa to bcere ben trebie." 

„%aax t)i iffe £)iet »ort igjen paa Seimen, f!al bu blibe 
til ®tof og ©ten!'' fireg Srolbene. 

ISJlen ©utten mente, bet gif iffe faa fort; l^an t»ar iffe 
bange !)berfen for ©fn^b eller Sirolbftab, fagbe l)an; fif t)an 
iffe bære i greb, ffulbe f)an f;ugge til bern atle tre, faa be 
ffulbe fomme til at frabbe paa forben, forn ,^r^b og trcef. 

2)a Sroldene I)orte oette, blet>e be rcebbe og tog paa at 
gibe gobe Drb. X)e bab nof faa t^affert, at ^n toilte gibc 
bem £)iet igjen, faa flulbe l^an faa baabe ©ulb og ©øl» og 
alt, I)baD f)an bilbe l)a»e. Sa, bet ft)nteg ©utten t»ar nof faa 
brab, men ^n bilbe ^abe ©ulbct og ©ølfet førft, og faa 
fagbe ^an, at ^m§ en af bem bilbe gaa l^jem og fiente faa 
meget ®ulb og ©øl», at l)an og S3roberen fif ^oferne fine 
fulbe, og gice bem to gobe ©taalbuer atpaa, faa ftulbe be 
faa Sliet, men faa Icenge t>ilbe ^n l^abe bet. 

SLroføene bar fig ilbe og fagbe, at ingen af bem funbe 
gaa, naar be itfe l)abbe ©iet at fe meb, men faa gat» en af 
bem fig til at ffrige paa .^tjærringen, for be ^at»be een ,^jcer= 
ring it)ob atle tre ogfaa. Om en ©tunb foarebe bet i en 



154 



.tamp langt nort> paa. Baa fagbe Slrolbene, at bun fiull^e fomme 
met) to -Staalbuer cg to Spant», fuloe af ®u(d 03 »3ølt>, og 
oet i?aret)e ba iffe længe, før ^n »ar ber, {!al ieg tro; ba 
^un \aa fif ^øre, ^oorlebeg bet oar tilgaaet, beg^nbte £)un 
ogfaa at true meb Slrolbftab. SJJen Srolbeiie bleoe ræbbe og 
bab, f)un flulte tåge [ig i SIgt for ben oegk .Jgoepfen, ()un 
tunbe itfe oære fiffer for, at ^an tog ^enbeg SZ)k ogfaa. Baa 
faftebe (}un Spanbene og ©uloet og Søloet og ^^uerne til 
bem, cg ftrøg t)jem i .Stampen meb 31roItene, cg fiben ben Sic 
^ar ingen ^øvt, at iXrolbene i)ax gaaet paa .§ebal8fIooen og 
lugtet efter friftent ^(ob. 



90. «^oibcbjVrn ^ong SSalcmon. 

^aa MX ber en ®ang, fem oel funbe oære, en ."(longc. ■'gan 
()aPbe to Døtre, forn par ftpgge og flemme, men ben trecie 
oar faa Pen og blib forn flare Dagen, cg Slengen cg atle 
oar glabe i f)enbe. ^un bromte en ®ang om en 65nlbfranbo, 
fem Dar faa beilig, at ^un albvig funbe lecc, cm f)un iffe fif 
ben. Men ba f)un iffe funbe faa ben, ble» ^un fturen cg 
funbe iffe tale f er Sorg, cg ba Sengen fif bibe, bet oar 
;^ranbfen ^un førgebe for, faa fenbte f)an ub en, fem car 
flippet Ub ligefcm ben .tongcbatteren i)a\>tt brømt om, cg 
ffiffebe S5uo til ©ulbfmebene i alle :Sanbe, om be funbe ffaffe 
Tla^e til ben. De arbeibebe baa^i Dag cg 9?at; men negle 
af Stranbfene flcengte l}un, eg anbre oilbe ^un iffe faa meget 
fom fe paa. ^n ®ang, fem l;un tar i Sfcoen, fif ^un fe 
en J^oibbjørn, fom f)at)be ben Sranbfen, f)un IjM'!:^ bvømt 
om, meflem Sabberne og legte meb. 'Baa »ilbe f)un fjøbe 



155 



ben. 9f?ei, ben i?ar iffe tilfatS for ^penge, men bare naar 
^an fir f)enbe felt». 3a, bet »ar atbvig Dcerbt at leije iiben 
ben, fagbe l^un; bet »ar t)et famme, 1)X>ox l)un hm, cg l^toem 
^iin fif, naar ^un bare maatte ()abe tranbfen, og faa b(ec 
be forligte om, '^an ffulbe ^ente t)enbe om tre X)age, og oet 
Dar Sorgbagen. 

2)a l^un forn f)iem meb tranbfen, b(eo aGe glabe, forbi 
^un oar glab igjen, og bongen mente, bet tunbe fagten§ iffe 
ocere faa farligt at ftagge en -^bibbjørn. 2)en trebie Sagen 
maatte {)ele ,trig§magten ub runbt Slottet, til at tåge moo 
I)am. 9J?en ba <§oibbjørnen forn, oar oer ingen, forn funbe 
ftaa fig mob ^m, for '^am beb ber ingen Sing paa; i)an 
flog bern neb paa imfe Siber, faa be laa i l^augeoié. 
Dette ft)nte§ bongen gif rent )fiaa ©fabe; faa fenbte ^an ub 
ben celofte Tiatteren, og lf)enbe |tog .O^ibbjørnen )fiaa 9fJ>j>ggen 
og for affteo meb. 2)a be l)a»be reift langt og Icenger enb 
langt, faa fpurgte Jpoibbjørnen : 

„,^ar bu fibbet mpgere, l)ar bu feet flarere," fagbe ben.. 

„3a, paa min ^Moberg 5ang fab jeg ml^gere, i min 
?5abfrg @aarb faa jeg flareve," fagbe l)un, 

„3a, faa er bu iffe ben rette," fagbe .goiobjørnen og 
jagebe l)enbe l}jem igjen. 

2)en ncefte "Jor^oagen forn ^an igjen, og ba gif bet 
ligeené ; .trig^magfen oar ube og ffulbe tåge imob ^oibbjørs 
nen; men ber bet ^oevfen 3ern eller ®taal paa ^am, og faa 
flog I)an bem neb fom ®rceg, faa tongen maatte bebe ^ara 
at f)olbe op, og faa fenbte f)an ub ben næftcelbfte 2)attercn, 
og ^enbe tog .l^Dibbjørnen paa JR^ggen og for affteb meb. T)a 
be '^aobe veift langt og Icengev enb langt, fpurgte .goibbjørneu; 

if^ax bu feet flarere, I)ar bu fibbet mt)gere?'' fagbe ben. 

„Sa/' fagbe ^un, „i min gaberé (Baarb faa jeg flarere, 
paa min 5JJoberg ^ang fab jeg mpgere." 

„Sa, faa er bu iffe ben rette," fagbe Jgoibbjørnen, og 
jagebe ^enbe I;jem igjen. 



156 



Den trefie ^^orSDagen tem l^an igjen; ba flogeS i)an 
cnbta ^aarbere enb be forrige ©angene; faa f^nte» bongen, 
{>an itfe funbe labe ^am flaa neb ^c(e Strig^magten, og \aa 
gat? §an ^am ben trebie Datteren i ®ub8 ?'?at>n. 'Saa tog 
{)an f)enbe paa 9tpggen og reifte affteb langt og (cenger eno 
langt, og ta be i?are fomne bort i ©fooen, faa fpurgte l)an 
t)cnbe, forn t)an f^axite fpurgt be anbre, om l)un ^at>be fibbet 
m^gere og feet flarere. 

„9'?ei, albrig!" fagbe ^un. 

„3fa, bu er ben JRette," fagoe ^an. 

Baa hm be tit et Slot, forn rar faa gilbt, at bet 
-Slottet, forn t)enbeé gaber baobe, i?ar forn ben uglefte 5)]Iabg 
i Signing meb bet. Der flutbe I}un uære og leoe gobt, og 
^un j!ulDe itfe ^ape anbet at gjøre enb paéfe, at SSavmen 
albrig git ub. 33jørncn »ar borte om Dagen, men om 9?atten 
oar ^an f)og f)enbe, og ta »ar ^an 'DJiennefie. Det gif alt 
baabe gobt og t>e( i tre 2tar ; men l^oert 5tar fif ^un et Sam, 
og bet tog t)an og for bort meb, ftraj bet »ar f ommen til 
2?erben. Baa bleo bun mere og mere fturen og bab, l>uu 
funbe faa So» at fomme ^^m og fe til ?^orælorene fine. 3a, 
oer »ar iffe noget i SSeien for bet; men førft maatte feun looe 
barn, at §un nof f!ulbe Ipe paa, i)'oat gaoeren fagbe, men 
iffe paa ^i?ab -Oioberen oilbe, ljun ffuloe gjøre. Baa forn 
§un l^jem, og ba be oar alene meb l)enbe, og ^un l^aobe for; 
talt, l)Oorban l)un ^aobe bet, oilbe 5)?oberen gioe l^enbe Sr)3 
meb, foråt bun funbe faa fe, t)Oorban i)an oar. 'SJien 5a= 
beren fagbe: „9^ei, bet ftulbe ^un iffe gjøre, bet er til ©fabe 
og iffe til ®ai>n." 'SH^n ^oorleoe^o bet imr eller iffe, faa fif 
bun Spfeftubben meb fig, ba bun reifte. Det førfte l>un gjorbe, 
ba I)an oar foiMiet, bet tar, at l^un tænbte ben og lt)fte )i>aa 
t)am; l)an imr faa oeilig, at bun f^nteS, f)un albrig funbe fe 
nof paa barn; men forn l)un lt)fte, faa tr^ppebe ber en l)eb 
31algbraabe paa 5}5anDen ban^;, og faa oaagncoe ban. 



157 



„.§Mb er bet, bu ^ax gjort?" fagbe ^an; „mi ^ar bu 
gjort og ult)tteiige begge to; ber bar iffe mere enb en 5iJ?aas 
neb igjen, !)a»be bu bare I)olbt ub ben, faa ^at^be jeg t)a:ret 
frelft, for ber er en Srolbfjærring, forn ^ar forgjort mig, faa 
jeg er ^»?ibbjørn om 2)agen, men nu er bet forbi meb oé, 
nu maa jeg fare bib og tåge l^enbe." 

-Sun græb og bar Pg ilbe, men ^an maatte reife, og l^an 
{lulbe reife. <3aa fpurgte l)un, om f)un iffe funbe faa boere 
meb. 2)er bar ingen 5Raab til bet, fagbe I)an, men ba ^an 
for affteb i 93jørne^ammen, tog l^un 21ag i ^Ragget alligebef, 
faftebe fig cp paa Steggen af ^am og ^ofbt ftg bet faff . ©aa 
git bet affteb ober Ur og 93erg, gjennem ^o\t og 9tunner*), 
til .^læbernc blcb rebne af f)enbe, og ^un bar faa bøbelig træt, 
at l^un flap 2:aget og iffe bibfte mere af fig. 3)a l^un baag« 
nebe, bar ^un i en ftor ©fob, og faa lagbe ^un affteb igjen; 
men ^un bibfte iffe, ^bor bet bar l^en. Sangt om Icenge forn 
]^un til en %^tk] ber bar ber to .tbinber, en gammel .tone 
og en baffer liben jentunge, tongébatteren fburgte, om be 
^abbe feet noget til J^bibebjørn ^ong SSalemon. 

,,3a, I)an for l^er i 3)ag tiblig, men ^n for faa fort, 
at bu bift atbrig tager l)am igjen," fagbe be. 

jentungen for om og flippebe og legte fig meb en ®ulb* 
faj, font bar flig, atSilfes og gløielSremferne fløi om l^enbc, 
bare f)un flippcce i Suftcn. 3)cr ben bar, bar ber alDrig 
3!J?angel )iaa .tlceber. 

„?Ken benne .tonen, fem ftal fare faa bibt og faa bonbe 
SSeie, bun maa flibe ^aarbt," fagbe jentungen; „^un funbe 
trcenge mere til benne ©ajen l)un, enb jeg, til at flippe ^læber 
til fig," fagbe f)un, og faa bab ^n, om t)un iffe fif 2ob til at 
gibe I)enbe ©ajen. So, bet ffulbe l^un l^at^e Sob til. 

^aa reifte .tongSbatteren affteb igjennem ©foben, fom 
ber albrig bilbe blibe nogen ®nbe paa, baabe 3)agen o^ 



*J T»et fom renner op; tæt ©nmaftoD af SRob- 09 ©tubbe|!ub. 



158 



IRatten, oq noeftc ^3fDrgeii fem I)un til en .§i^tte igjen. Dei 
MX ter Pvjfaa to .^pinber, en ganiuiel .tone og en jentunge. 

„®ot' Dag/' fagbe .H'ong8t)atteren. „.§ar 3 feet noget 
til <§bii:»cbjøvnen .ftong SSatemon?" fpuvgte f)un fccnu 

„2.Hir bet bu, forn |!ulbe foaDt ham tanfEe?" [agbe .tjccrs 
vingen. I)et bar ba bet. n^o, t)an for l)er forbi i Oaar, 
men I)an for faa fort, at bu iiof albrig tager Ijam igien." 

jentungen gi! paa ®ut»et og legte fig meb en %\a^e, 
forn bar faaban, at ben ffjænfebe oU f)Bab be mtbe l^abe. 

„iWen benne ftatfaré .^'jærringen, forn ffat fare faa Dibt 
pg faa bonbe SSeie, tcenter jeg tan tørfte og (ibe meget anbet 
onbt," fagbe jentungen; „^un fan trænge mere til benne 
glaffen l^un, enb jeg," fagbe t)un, og faa fpurgte ()un, om l^un 
itfe ftf Cob til at gioe ^enbe J5laj!en. 3a, bet ffulbe I}un faa. 

<Baa fif .tcngsbatteren blaffen, taltebe for fig og reijiti.' 
affteb igjen bort igjennem ben famme Sfoben baate ben X)a^ 
gen og ?f?atten meb. 2)en trebie 9)?orgen forn t)un til en 
J^ptte, ()bor ber ogfaa bar en gammel .'itone og en jentunge. 

„®ob X>ag," fagbe .tonggbatteren. 

„®ob 2)ag igjen," fagbe .kjærringen. 

„-6ar 3 feet noget til -^oibebjørn ^ong 9?alemon?" fagbe 
^un. 

„,tanffe bet bar bu, forn ffulbe {)abt bant?" fagbe .Sljcer- 
ringen. 3a, bet bar ba bet. „3o, han for forbi l^er i gor- 
gaarg ; men l)an for faa fort, at bu albrig tager f)am igjen," 
fagbe !)un. 

Sentnngen gif paa ®ulbet og legte fig meb en Dug, 
font bar flig, at tuiar be fagbe til ben: „Dug breb big og 
reb big meb atle gobe Stetter!" faa gjorbe ben bet, og be 
ben bar, bar ber albrig 5J?angel paa ®obmab, 

„^)?en benne ftatfar§ .*itjærringcn, font ffal fare faa i^ibt 
og faa bonbe 3?eie," fagbe Sentttngen, „^un fan baabe fult. 
og libe meget aitbet Onbt, faa f)un fan trcengc mere til benv, ■ 
Dugen f)un, enb jeg," fagbe fiun, og faa fpuigtc f)un, om 



159 



^un tffe fif Sot? til at ^ite ^enbe I)u^u'n. Det |1ulbc ^un 
feaoe Sot) tit. 

<Saa tog ,^ong§fcatteren Dugen og taffebe for fig og reifte 
affteb langt og længer enb langt, bort igjennem ben famme 
^Jførfflotjen l^ele ben Dagen og 9iatten, og om 3)2orgenen forn 
i^un til et S^Derberg, forn )>ax \aa bxat forn en 95æg, og faa 
l^øit og \aa brebt, at l^un ingen (Jnbe funbe fe. Der toår 
en ^i;»tte ber ogfaa, og ba ^itn forn inb, oar bet førfte foun 
fagbe : 

„(5}ob Dag, '^ar 3 feet, om ,§toibe6iprn 5tong 3Salemon 
bar faret benne SSeien?" 

„®ob Dag igjen," fagbe .kjærringen ; „bet Mr tanfle bu, 
f om f!u-lbe i^atot l^am?" fagbe l^un. Det war ba bet. „3a, 
^an for forbi opotoer ^Berget for tre Dage fiben; men ber fan 
iffe noget u^ljtoenbe flippe op," fagbe t)un. 

3 benne .§)?tten toår ber faa fulbt af ©maabørn, og aOe 
jammen l^ang be i ©taffen paa 9}?or fin og ffreg paa 9)iab. 
kjærringen fatte paa SSarmen en ®rpbe fulb meb runbc 
©maaften. ^onggbatteren fpurgte, '^toab bet f!ulbe bet\?be. 
De toår faa fattige, fagbe kjærringen, at be l)toerfen l^atobe 
til ^Otab eller ^læber, og bet toår faa onbt at l^øre ^Bømenc 
ftrige efter ^Ciabbiben; men naar l^un fatte @r\?ben paa QSar? 
men og fagbe: „nu er Sfåblerne*) fnart fogte," faa toår bet 
fom bet bøtoebe ©ulten, og be gato Saal en ©tunb," fagbe 
^un. Det toarebe iffe Icenge, før !^ong8batteren fif frem Du* 
gen og ^laf^en, bel f^in ®n nof toibe, og ba tørnene toår mætte 
og glabe, flippebe ^un <f?lcEber til bern meb ©ulofajen. 

„3a," fagbe -kjærringen i <§t)tten, „ fiben bu l^ar toæret 
faa (}iertelig fnilb mob mig og 55ørnene mine, faa toår bet 
©fam, om iffe jeg gjorbe, IjMh toi fan for at prøtoe at l^jælpe 
big opotoer S3erget. ?0?anben min er en af be bebfte ©mebe. 
^VL faar bu flaa big til Sto, til l^an fommer ()jem, faa flat 

*) ^otctcrnf. 



160 



jeg t)at>e ijam til at fmite ^izx til big tit <§ænber og ^øitex, 
faa faar bu prøj^e at fracle big op. Da Smctcn fem, tog 
^an paa meb Kløerne ftraj, og ben anbre horgenen oar be 
fæibige. ^un ^a»be iffe 2)ib tit at bie, men tatfebe for ftg, 
l^uggebe fig faft og frøb og fratlebe meb Staatfløerne ^ele 
Dagen og Statten, og ta ^un car faa treet, faa træt, at ^un 
f^ntec, t)un iffe funbe løfte en ^aanb mere, men Ditbe fige neb 
igien, ba oar ^un oppe. Der oar en Slette meb Slgre og 
6nge faa ftore og »ibe, at ^\m atbrig i^aobe tænft fig faa 
toibt og faa jæcnt, og ftraj iu'b oar ber et Slot futbt af 2lr= 
beibéfolf af aQe Slag, forn ftræoebe forn Wli^xen i Xuen. 

„<!^i>ab er l^er paa gcerce?" fpurgte 5iongébatteren. 

So, ^er boebe ^un, ben Slrolbfjærringcn, forn f)atibe for= 
gjort <§mtcbiørn .'^'ong SSalemon, og om tre Dage flube ^un 
f)a»e 93r^nup meb ^am. <§un fpurgte, om {)un iffe funbe 
faa tatt meb ^enbe. 9?ei, »ar bet ligt fig, bet t»ar ba rent 
umuligt. ©aa fatte l)un fig utenfor QSinbuet og tit at flippe 
meb ©ulbfaren, faa gløielé? og ©ilfe*St(ceberne føg fom i en 
Snetace*). Da S^rolofjærvingen fit fe bet, toilbe ^un fjøbe 
©ajen; „for alt bet Sfræbterne ftrceoer, faa moner bet iffe," 
fagbe ^un; „ber er for mange, forn ffal flæbcs op." 

gor ^penge »ar ben iffe tilfale, fagbe .ftong&batteren, men 
^n flulbe faa ben, om bun fif Sop at fooe meb Sjæreften 
l^enteé t 9?at. 5a, bet funbe ^un gobt faa, fagte Srolb^ 
fjærringen, men ^un Dilbe felo foæce**) l^am og fei» ccetfe 
l^am. Da ^an ^aute lagt fig, gat> !)un l^am en ©occbrif, 
faa ^an iffe \>ax iftanb til at oaagne, alt bet l^onggbatteven 
raabte og grceb. 

Den næfte Dagen gif Slcnggbatteven ubenfor SBinbuerne 
igjen og fatte fig til at fTjænte af glaften; bet feSfebe fom 
en 33æt baabe met ©1 og meb 93in, og ben biet albrig tom. 



*) giiebt)fle. 

') goQ ijam til at foDe, 



161 



Da Srclbfjccningen fif [c t-ct, ^^i(be l^un fjøbe ben, „\ox att 
bet be [trcece meb at bilegge og brænbe, \aa moner bet ifte; 
ber er for nmuge, [om ffat t)aDe X)xxtk," fagbe ^un. gor 
5Pengc r>ar ben iffe tilfals, fagbe ^ongSbatteren, men fif i^un 
^0» at [ooe meb ,'itj[a:reften l)enbe8 i 9?at, ffulbe l}un faa ben, 
3a, bet funbe ^un gott faa, fagbe S^rolcfjcerringen, men ^un 
t)ilbe feli^ ft>æt>e ^m og felt) i?cette f)am. 3)a l^an f)aobe lagt 
fig, gat» t)un ^am en ©ooebrif igjen, faa bet ble» ifte ligere 
ben 9?atten enb ben forrige; i^an bar iffe i ©tanb tit at 
caagne, att bet ^'ongébattercn raabte og grceb. Wen ben 
9?atten t»ar ber en af i§aanb»ærferne, forn arbeibebe i 9iummet 
r>eb ©iben. ^an ^ørte ©raaben berinbe og fljønte, t)»or(ebe§ 
bet l^ang [ammen, og ncefte 2)agen [agbe !}au tit 5Prinb[en, 
at l^un maatte pcere fommcn Jtonggbatteren, [om [futbe [rel[t 
t)am. 

Den Dagen gif bet tige ens meb Dugen [om meb ©ajen 
og gla[fen; ba bet »ar »eb ?0?ibbagåtib, gif :ft'ongébatteren 
ubenfor ©lottet, tog frem Dugen og [agbe: „Dug breb big 
og reb big meb alle gobe 9ietter," \aa oar ber ^'ilah, \aa bet 
car nof tit ()unbrebe ^anb; men ^ongsbatteren [åtte [ig tit= 
borbg alene. Da Irolbfjcerringen fif [e Dugen, faa ciliie 
f)un fjøbe ben; ,;for alt bet be foge og [tege, [aa moner bet 
iffe; ber er for mange ^Uiunbe, fom ^lut flat l}at?e," fagbe 
^un. gor 5penge par ben iffe tilfals, [agbe ^ong§batteren; 
men [if l>un Sit» at [oi?e meb Sjcereften f)enbe§ i 9?at, [futbe 
^un faa ben. Det funbe t)un gobt faa, fagbe 3:rotDfja:rrin# 
gen, men [eto mlbe ()un [cceoe f)am, og [elo bilbe ^un bæffe 
^m og. Da f)an l)at)be lagt [ig, fom ^un meb ©obebriffen, 
men ben ©ang pa§[ebe ^an [ig og turte l^enbe; 3:rotbfjcerrin= 
gen troebe I)am iffe mere enb [om \aa !)un t)eCler; [or l^un 
tog en ©toppenaat og [taf tocerg igjennem 5hmen paa f)am 
og t>iloe prote, om t)an [oo tungt nof; men enbba \aa onbt 
bet gjorbe, rørte ^an [ig iffe, og \aa [if-.ft'onggbatteren So» 
at fomme inb tit ^am. 

9i. golfceiieuU}r. IL 11 



163 



Da Dar allting goft og t>el, og uaar fe bare bleo fpit 
SLrotbfjcevringen, [aa »ar ^an frel[t. ®aa fif fian 5)pmmers 
mcenbene til at gjøre en St^ebelem i ben ^roen, ^rube[ævben 
flutbe fare ot>ev, for ber war ben ©fiffen, at ^ruben riber i 
^orfpibfen. Da ^un forn ubpaa, fDeivebe Seminen runbt meb 
iBruben og afle be S^rolbtjcerringcr, font ^ax IBrubefonerne 
l^enbeg. 9J?en Song 9Satemon og .^onggbatteren og alle 58r^(^ 
lupSfoUene for tilbage tit Slottet og tog meb af ®ulbct og 
^iblerne til 31rolDtja:rringen alt bet be funbe føre, og for faa 
affteb til l^ang Sanb, og ftuloe ^olbe bet rette S3r^(Iuppet. 
?(Ken paa SSeien t»ar ^ong 2?alemon inbom og tog meb be 
tre Smaajenterne, og nu fit bun fe, I)borfor oet t>ar ^an 
l^atobe tåget fra l^enbe 'JBørnene og fat bern bort; bet var for 
at oe ftulbe ^jælpe ^enbe frem til barn. Baa braf be 53rl>(lup 
baabe ftict og )"tærtt. 



91. Sf rinet meb bet iWarc i. 



®er Dar en ®ang en liben ®ut, forn gif paa en 9Sei. 2)a 
^an t)arbe gaaet et Stt)fte, fanbt l^an et ©frin. „X)er er nof 
noget, forn er rigtig rart, i bet ©frinet," fagbe l^an beb fig 
felt»; men ^Dorleoeå f^an »enbte paa bet, og l^borlebeg ban 
f nubbe paa bet, »ar ^an itfe gob for at faa bet op. ?01en ba 
l)an l^aobe gaaet et ©tDtte til, fanbt l^an en liben Diøgle. 
©aa blett ^an treet og fatte fig neb, og faa tænftc I)an, bet 
jiulbe ba »cere morfomt, om 3fiøgten paSfebe til ©frinet, for 
et libet 9?ogle^ul bar ber paa bet. <Baa tog Ijan ben lifle 
Støglen op af bommen fin; faa blccfte l^an førft i 9?øglepiben, 
og faa blæfte l^an i 9?øglc(}uflet; faa fatte l^an 9tøglen i 
^fiøglel^ullet og breb omtring; ,,Snap," fagbe bet i Saafen, 



IQc 



■og ba i)an tog i ?aaget, Dar Sfrtnet oppe. Wen fan du nu 
gjcettc, ^t?ab oer laa i ©Wnet? — — I)et tar en .taføe^ 
rumpe, og l)abbe .taloerumpen tæret Icenger, ()at)be St>ent^vet 
ogfaa tæret langer. 



92. .^icmmufcn ofl J^jelbmufen. 



.^er tar en ©aug en .^jemmug og en ^^jftbmué, be møbteå 
i ©totbr^net; ber [ab gjetbmufen i et -l^aélefjcer og pluffebe 
5?øbber. 

„®ub figne Slrbcibet," fagbe <^j;emmufen, »,f!at jeg træffe 
Sft)lbfot! l^er, ^aa langt ube i St)3^fii-" [^9^»^ t)un. 

„^et tar ^aa bet," [agbe 5ielbnuifen. 

„1)u fanter ^fJøbber bu og brager til ^n^," fagbe ^jem= 
luufcn. 

„3eg nøbeg til bet, om ti ffal ^ate noget at lete af," 
fagbe gjelbmufen. 

„.gamfeu er flor, og 9?øbben er fulb i 2lar, faa bet fan 
monne i en fulten ©frot," fagbe .^jemmufen. 

,,2)et er tet bet," fagbe gjclbmufen, og talte om at l^un 
letebe tel og l^atbe bet gobt. J^jemmufen mente, at l^un 
r)atbe bet bebre, men ^jttbmufen biet teb (Sit og fagbe, bet 
i>ar ingenftebS faa gobt fom i ©foten og gjelbet, og 6un 
l^atbc bet felt bebft. 

<§jemmufen fagbe, at l^un ^atbe bet bcbft, og bette funbe 
be itfe blite famS om. Silfibft lotebe be, be ftulbe tomme til 
t>teranbre i Sulen, faa be fif fe og fmage, l)tem fom I)atbe 
bet bcbft. ^iemmufeu tar ben, fom forft ffulfe fare i 3ule= 
gjæjlebub. -^un for gjennem Sfot og bt)be Dale, for enbba 

11* 



164 



5jelbmufcn i^Mtc flpttct neD til SSinteren, mx 2seicn baci^:^ 
lang 09 tung; bet bar imcb, og ©neen tar bt)b og Icc, faa 
t)un ble» baabe treet og fulten, før bun forn frem. 

„9?u \M bet prere gobt at faa ?0?ab/' tænftc ^un, ba 
t)un bar fremme, gjelrmufcn fiabbe traffet fammen nof faa 
brab: ber tar 9f?Pbbetjerner og Siéfelrpbber og anbre Stagg 
Stobber og meget anbet ®obt, fem bojer i ®fob og ?0?arf, 
og bet t)abbe t)un i et -gul langt nebe i forben, faa bet iffe 
frøg, og tæt beb bar en Dpfomme, fom bar aaben Ijele 2?in* 
tcren, faa f)un funbe britfe faa meget 3?anb t)un bilbe. Der 
bar nof af bet fom bar, og be fpifte baahe gobt og bel; men 
«l^jemmufen fpnteS, bet iffe bar mere enb nobtorftig .^oft. 

,,'^et) bette fan ®n licnære fig," fagce bun, „men bet 
er iffe rart, er bet. SRu faar bu bære faa fnilb cg f omme til 
mig og fmage, {)borlebe§ bi f)ar bet," bah I)un. 

3a, bet ffulbe I^un, og bet barebe iffe længe, før l^un 
forn, 3)a l^abbe .gjemmufen famlet fammen af al ben Oute= 
foft, fom ^jccrringen i <§ufet t)abbe fpilbt, mebeng t)un gif og 
rar bruffen i ^uletiben: ber bar Dftefmuler, ©mørbeter og 
Salg og Slingfmuler og 9{ømmebrøb og meget anbet @obt. 
•3 ©pilbfabet unber Sønbetappen i)a'ot>e l^un 3)riffe nof, og 
I)ele ©tuen bar fulb af atle ©lags ©obmab. 3)e fpifte og 
lebcbe bel, og ber bar nccften ingen 58unb i gjclbmufen; flig 
^oft ^abbe f)un albrig fmagt. Qi\a blcb l}un tørft, for 'iD^a= 
ben bar baabe ftærf og feb, fagbe l;un, og nu maatte I)un 
briffe en ®ang. 

„1>ix er itfe langt eftcr 2)let, l)er ffal bi briffe," fagbe 
J^jemmufen og fprang op paa Slanten af ©pilbfabet og braf 
fig utørft; men l}un braf iffe mere beiler, for l)«n fjcubte 3u? 
leølet, og bibfte bet bar ftcerft. ?3?en gjelbmufen fpnteS bette 
»ar et berligt Diiffe, l^un l)abbc albrig fmagt anbet enb 
S5anb, nu tog ^un ben ene ©upen eftcr ben anben, men 
!^un funbe iffe meb ftcerft X>riffe; faa bleø l)un bruffen, før 
^un fom neb af doppen, og faa bleo ^un ør i Soppen og 



165 



fif bet i ^fbt^erne, \aa r)un tog tit at renbe og [pringe fra 
ben ene ©Itønben op )paa ben anben, og til at banfe og tumle 
paa .§i)tbcvnc imetlem .dopper og ^ru§ og fniftrc og pibe, [om 
f)un baabc bar futb og galen, og fulo i?ar ^un jo ogfaa. 

„3)u maa it!e bære big, f om bu i>ar tommet ubaf 3Ser= 
,get i 3)ag/' fagbe ■giemmufen; „gipr iffe flig ©ti^r og ^olb 
iffe fligt Sergen; t>i 6ar flig '^aarb gut l^er," fagbe i^un. 

?5jelbmufcn fagbe, l)un agtebe I)i>erfen ?5ut etler gant. 

^Oicn Slatten fab paa Sjceloerlemmen og lurebe og ^ørte 
i^aabe Snaffet og Staafet. ?D?eD bet famme .^onen flulbe neb 
at tappe i en S)l(!aal og '^un lettcbe paa Semmcn, fmat J^at* 
ten i .tjælberen og flog Sloen i gjelbmufen; bet bleP anben 
3)an8 bet. Jgjcmmufen fmat inb i JQullet fit og fab trl)g og 
faa paa, og gfelbmufen ble» faftenbe meb ®f, ba ^un fjenbte 
.Sattefloen. 

„5Ia, fjcere min gut, aa, tjære min gut, fær naabig cg 
fpar Sil?, ffal jeg fortælle big et ©centtyr," fagbe ^un. 

,,,'ilom meb bet!-' fagbe .tatten. 

„3)er t>ar en ©ang to fmaa Wlm," fagbe gjelbmufen og 
peb faa langfomt og t)n!eligt, for ^un i?ilbe brage bet ub faa 
langt ^un funte. 

„'2aa ivir be iffe alene," fagbe datten, baabe fort og 
tt^cert. 

,f'Saa t}Mie 'oi en ©teg, fi fluloe ftege o§." 

„Baa fi>alt 3 iffe!" fagbe .tatten. 

,,'Baa fatte m ben ub paa Saget, for at ben funbe ft^ate 
ftg »el," fagbe gjelbmufen. 

r.iBaa brænbte bu big iffe," fagbe .tatten. 

„'3aa forn gtæDen og .traafen og tog og aab ben," fagbe 
gjelbmufen. 

„<Saa ceber jeg big!" fagbe tatten. 

??fen i bet famme ftrcelbte tjcerringen .tjcelbcrlemmen 
igjen, faa tatten biet? ræt» og flap Saget. Dg bipS! bar 
gjelbmufen oppe i JguUet til «gjemmufen; berfra uar ber en 



166 



®ang ub i Sneen, cc; gjelbmufen »ar iffe fen om at fomnie 
)iaa ^jemt^cien. 

„2)ette falbev bu at ^a>?c bet i^e{, cg [igev at bu Ict>er 
bebft?" fagbe t)un til -§jemmufen; „®ub gkbe mig bet nun= 
bre ba for f(ig en ftor ®aarb og flig en .Igauf tit ?5ut; bet. 
rar jo tnapt jeg flap mcb !^iiH't." 



93. „(S5obba9,55ianb!" - „©ref!aft." 



Ser t>ar en ©ang en Jærgemanb, forn bar faa bumfjor, at 
()an {)t>erfen funbe (}e>re etler fatiitc bet, nogen fagbe til l)am. 
.^an t}aODe' en ^jccrring cg to Sonncr og en Datter, og be 
tnr)bbe fig iffe om ''}}?anben, men Icttebc h)ftig og i^et, faa- 
Icenge ber bar noget at tet*e a-f, og fiben tog be faci 33org 
t)og ©jccftgioereu og {)olbt ©jcefteinic, bebt Sag og ,'ivaftub 6t^er 
Dag. 

Da ingen oitce borge bein Iccngcr, flulDe Senåmanben 
femme og pante for bet be ()aube borget og obct bort; faa 
reifte .kjærringen cg 'i^ørnene til Sfplbfclfene fecnbeø og lob 
ten tungf)ore ^})?anb blioe igjen alene og tåge mob l*en§* 
manben og Sengmanbgbrengen. 

^J}ianben gif ber cg ftuKcoe, ftettebe og unbrcDeé \H\a, t}oab 
Senomanben oilbc fpørge eftcr, cg ()oab han ffulbe fige, naar 
^an forn. 

„3eg lan tåge mig til at emne til ncgef," fagbe l}an 
•oet fig felD, „faa fpor tjan mig om bet. ^jcg faar gioe mig 
til at tælge ^aa et ©reffaft. 

•Saa ipor i)an mig, iwal^ bet jTfal bli, faa figer jeg: 

,,2)seffaft." 



167 



Baa fpør Ijan mig, f)t?ov langt bet ffal ccere, faa figer jeg: 

„D)) unber bcnne ^i?iften." 

<Baa \pex f)an, l}»pr gccvgeu ev ^enne, ^aa figer jeg: 

„9eg fliilbe tjcereBrebe ^enbe,. nu ligger I)un \iaa ©tran^ 
beil cig er fpruffen i begge ®nbcr." 

Baa [pør Ijan: „f)t>ox ev ben graa 93f(Evven bin !^enne?" 
\aa figer jeg: ,/^un ftaar paa ©talben føfbiger." — — 

Baa fpør ^ant „f}»or er gceet og ©pmmerfjøfet bit 
{)cnne?" 'Baa figer jeg: 

,;I)et er iffe langt unbaf; naar bu tommer op af 33at= 
fen, faa er bu ber ftraj." 2)ette ft)nteg ^an »ar gobt og »el 
oinnlagt. 

T)a bet teb cm en ©tunb, tom Senåmanben, Ijcin car 
firtcr nof, men Drengen ()ang ^at)be gaaet en anben 9Sei om 
©jæftgiperen, og bev fab ^an nof og braf enbba. »®ob Dag, 
•^Bainb \" fagbe f)an. 

,/S)seffaft!" fagbe ^«^'iieinanben. 

„9afaa," fagbe Sengmanben. „.i^oor (angt er bet 

til ®jæftgit>even?" fpurgte fian. 

„0p unber benne iloiften," fagbe ?0'?anben og pegte et 
Sr\>!fe op paa ©reffaftcmnet. 

Sengmanben rt)ftebe paa .Igobebet og glante ftort paa 
Ijam. — ,,.§bDr er 5tjicevringen bin, SiJJanb?" fagbe ^an. 

„3eg ftulbc til at tjccrebrebe I)enbe," fagbe gcergeman* 
'i)in, „for ()un ligger paa Stranben og er fpruffen i begge 
©uter." 

„<l9i^or er Datteren bin?" 

„2ta ^un ftaav paa ©talben og er følbigev," fagbe Wan= 
ttn, f)an ft)nteg ^an føarebe baabe gobt og oet for fig. 

„5.la vei§ bu til bin Siul bu ev!" fagbe Sen§manben. 

„9a, bet er iffe langt unbaf, naav bu fommev op af 
3?arfen, faa ev bu bev ftvaj," fagbe 9Hanbeu. 



168 
94. §ancn oc^ ^ætjcn. 



©er i^av en ©an^ en -^ane, forn ftob \\\a en ?i)?øc('^aug og 
got og flarebe meb 2?ingerne. iQaa font 9tcEpen til ben. 

„®ob 2)09!" fagbe 9icet>en. „Seg børte not, bu got," 
[agbe '^an, „men fan bu ogfoa ftaa );>aa eet ^en og gate og 
btunbe," [agbe ^Jiiffel. 

„1)([ fan jeg baabe gobt og \>ii/' gol ^anen og [tob 
^aa eet 33en, men f)an bluntebe bare paa bet ene £)ie, og 
ba ^an b^^be gjort bet, ]aa brpftebe ban fig og flog meb 
Svingerne, forn om l)an I)at»be gjort noget ©tort. „1)et t?ar 
i^affert," fagte S^ccinni, „bet er meft ligefaa t>affert, font naar 
5)3rccften meSfer i .tirfen; men fan bu nu ogfaa ftaa \!aa eet 
58en og gale og blunbe meb begge £)inene paa een ®ang? 
Det tror jeg fnapt bu fan!" fagoe ?iD?iftel. 

„3)et fan jeg t>el," fagbe ^anen og ftob paa eet 5Ben 
og btunbebe meb begge Øinene og gol. Otæben fatte )i>aa bant, 
tog bant ot^er 9?affen, og ficengte I^am paa 9tpggen, faa ^n 
iffe fif galet ub, for bet bar tilffofS meb Ijam, faa fort font 
TCiiffel orfcbe at fpringe. 

1)a be forn unber en gammel .'rtt>iftegran, flængte i^iiftel 
-ganen i 93affen, fatte goben )iicia ^ri)ftet bana og iMlce tåge 
fig en ©magebib. 

^Du er en .gebning, Sl^iffcl," fagbe tranen; „friftnet 
%o\t forfer fig og beber, før be ccber/' fagbe ban. 

3Ken 'i))?itfel tiloe iffe tjcere nogen <^5ecning, — nei ©ub 
betoareg — faa flap ban Slaget og fttibe til at folte .gccn* 
berne og bebe for 'iWaben. 5?ips, fløi i^^tnen op i et Zvce. 

„T)u f!al nof iffe flippe for bet," fagbe WtM i>eb fig 
felt», gif faa bort og font igjen meb et 5par ©faareflifer efter 
Slømmerbuggerne. .ganen tiftebe og fiffebe efter, I)Pab bet 
funbe pære. 

„.gpab l)ar bu ber?" fagbe Ijcin. 



I 



169 



„Det er 33ret>e, jeg l^av faaet," [agbe 9?æt»en, „ml bu 
i!fe l^jcetpe mig at Icefe bern, fcr jeg er i!!e brebf^nt [eb." 

„Seg i?itbe \aa gjerne, men jeg tør iffe nu," [agbe ^a^ 
nen, „ber femmer enQoeger; jeg fibber bag Sæggen; jeg fer'n, 
jeg [er'n!" fagbe 'f)an. 

1)a 3tcet»en Iførte, at i^amn flunfebe om 3cegeren, [åtte 
t)an til 5?eng bet fortefte ^an funbe. 

2)en ®ang t'ar bet ?)Jiffet, [om tob [tg ture. 



95. SSerben lønnet iffe anbcricbcé. 

^er oar en ®ang en 9}?anb, [om gif tit[!pDg og t»itbe feugge 
Jgæ[je[tcenger. 'Men ^an [anbt iffe ©foo, [om i^ar [aa lang 
og raf og tætoojen, [om ben [fulbe i?ære, [ør l)an fom l^øit 
op unber en Ur. 2)er Iførte Ban gammer og <Sfrig, [om ®n 
i^ar i Sii?8nøb. ®aa gif tjan bort og [fulbe [e, l^pab bet Mv, 
om bet oar nogen [om trcengte til ^jcelp, og \aa Iførte '^an 
bet oar unber en [tor <§efle, [om laa i Uren; ben ttar [aa 
tung, at ber [tulbe mange 9}?anb til at lette )>aa ben. Wm 
9}Zanben gif neb i ©fot>en igjen og [if pugget et Sræ, 
[om ^n gjorbe en 3?aag (Sø[te[tang, 25ægt[tang) a[, og meb 
ben t^eiebe l)an op ©tenbeKen. Unber ben fom ber [rem en 
T)rage og »ilbe cebe op ?l}?anben. ?0?en ?0?anben [agbe, at 
'^an t)ai^be rebbet 2)ragen§ SiP, og bet Par [tammelig Utaf, 
at ben oilbe cebe '^am. 

„Stan \aa treere,"' [agbe 2)ragen; „men bu fan oel oibe, 
at jeg er [ulten, [om ^ar ligget ^er i I)unbvebe 31ar og iffe 
[magt .ftjøb, og anbertebeg lønner iffe SSerben feller." 

?J?anben [naffebe i>el [or [ig og bab oaffert [or Sitret, og 
[aa bleto be enige om, at ben [ør[te [om fom, [fulte be tåge 



170 



til Dpmanb, og ttMnte f)an aiiterlebee, fliilte ^Of^anccn itle 
mijte Sioer, men fagbe tian bet Samme, jlidbe Dragen faa 
Æbe ?Oianben. 

Den førfte, forn {lmh, var en gammel Jjunb, fem gif 
paa SSeien nebe Iang§ iinbcr Sien. .©am talte be til, cg han 
jTitlbe i>cere Demmer. 

,.®uc ffal i^ibe, jeg l}ar tjent min .^erre tro, fra jeg i>av 
en libcn^oalp," [agbe <§unben ; ujeg I)ar faaget mangen 9iat 
og mangen ©tunb, men? Ijan ^ar ligget paa fit gronne 2)rc, 
og jeg ^ar vebbet ®aarb og ®ob8 fra 31b og SL9t»e()aanl> 
mere enb een @ang; men nu fan jeg l)tierfen fe eder f>øvc 
længev; og nu bil Ijan ffi}be mig, \aa jeg maa rømme og 
flcenge gaarbimetlem og toeire og tigge mig frem, til j[eg bør af 
Sult. 9?ei, Q.^erben lønner ilfe anberlebes!" fagbe Jgunben. 

„<Baa ceber jeg big," fagbe Dragen og bilbe fluge 5)Jan* 
ben igjen. 9J?en 9)ianben fuaffebc vaffert for fig og bab t^nbt 
for Sibet, til be bleb enige om, at ben luxfte fom tom, ftulbe 
be tåge til Opmanb ; og fagbe ban bet famme fom Dragen 
og <!§unben, ffulbe Dragen æoe ()am og faa fig et ?J?aaltib 
"^Jtanbefjøb, men fagbe ^an itfe bet, ftulbe 5)?auben lomme fra 
bet meb Sibet. 

®aa fem ber en gammel .Jgeft rccfenbe nebe vaa iseien, 
fom gif langs meb Sien. i^am talte be til og bat> Ijan ffulbe 
bele SRetten imeflem bcm. 3a, bet ffulbe l)an ba gjøre. 

„9?u ^ar jeg tjent min S^cxxi, faa Icenge jeg t}av funnet 
træffe og bccre," fagbe Jgeften; »j;eg l)av tvcellet og ftrceoet for 
^am, faa ©beben f)av trillet af ()bert %aax, og jeg l)av ftrceoet 
tro, til jeg bleb ftie og ftol og ubflibt af 9Ubeibe og 2llbers 
bom, nu buer jeg iffe mere, nu lau jeg iffe gjøre ^fjptte fov 
i^øben, og nu ffal jeg baee en .^ugle," figer f)an. „9fei, 
3:^erben lønner iffe ancerlebcc," fagbe <!5t'flfii- 

„3a, faa ccber jeg big," fagbe Dragen, ben flog Øabet 
)>aa bib S?æg og bilbe til at flnge '3]uinben. ''Qan bal faa 
baffert for fit Si» igjen. 



171 



^iJ^en 3)vagen iMlbe ()ai>e [ig en 3af6 ^}}?anbefjiøD, fagbe 
l^an; ^an t)av faa fulten, at ^an iffe funbe ftm-e [tg længev. 

„Se, ber fommer (Sn, [om om ^an «av ub[enbt ti( X)om# 
mer/' [agbe '3}?anbon, WUki Steet* forn Ui[!enbe neb mob 
bern mcKem ©tenene i Uren. „'$i(ie gobe S^ing er tre/' [agbe 
^an. „Sab mig [pørge {}am og[aa, og bommer ^an [om be 
anbre, [fat bu faa æbe mig )>aa 't^Mkn/' [agbe ijan tit 
X)ragen. 

^Sta la ba/' [agbe X)ragen, bet ^»be t)an og[aa t)urt, 
at atle gobe Sing bar tre, og [aa fif bet btice »eD bet. 

?Oknben [naffcbe tit Stcei^en, [om tit be to anbre. „^a 
ja," [agbe ^cei^en, mcu \aa tog ^an Sltanben tibt tit Sibe. 

„-§t»ab git>cr du mig til Son, om jeg [rier big [ra 3)ra= 
gen/' t)iM[!ebe ben i S)ret i^aa t)am. 

„Du [fat ^aa fomme ()jem til mig og bære Jgugbonb oi^er 
mine Jgøn^o og ®ice8 !}t>er S^or^baggtfetb/' [agbe ?0?anben. 

„%i, bctte er en i^an[felig ©ag, min fjcere 2)rage," [agbe 
^ccficn; „jeg fan iffe iaa i mit Jgooeb, at bu [om er \aa [tort 
og mægtigt et Dpr, funoe ^aa 9fium tit at tigge unber ben 
.geiten." 

„3o, jeg taa beroppe og [oicbc mig," [agbe 1)ragen,. „og 
\aa forn ber et ^5ietb[freb, og ()i^celbebe Jgetten ober mig." 

,/Det er meget nuitigt," [agbe '3}fiffet, „men inte fan jeg 
ftjonne bet, og inte tror jeg bet ()efter, for jeg [er bet," [agbe 
()an. 

Baa fif be pror»c, mente ?0?anben, og X)ragcn [mat neb 
i .§nC(et igjen. 5 bet [amme nappebc ^an 2?aagen bort, \aa 
tgeClen [mætt-te igjen ober Dragen. 

„8ig nu tit 2)ommebag," [agbe 9ia;t^en; ,,bu t>ilbe jio 
iffe [tuge ?Kanben, ba t)an rebbebe Cioet bit?" 2)ragen [freg 
og jamrede og bab [or [ig; men be to gif [in 2?ei. 

3)en for[te ^Eorgbagéfoetoen ivilbe 9{cet)en »cere JQUåbonb 
i J5pn[ef)u[et, og gjemte [ig bag en ©tort)ob, [om [tob ber. 
2)a Sentcn ffutbe Qm ^tjn[ene 93tab, [mat milkl inb. 



172 



^un [anbffbe bet iffe, cg \aa ^am itfe, cit ()un t*ar iffe i>ct 
ube igjen, før Ijan beb i()jet fcr otte 3)age og aab, faa l^an 
ific funbe røve [ig. 2)a t)un forn igjen om 5Rorgcnen, laa 
^cct>en og fnor!ebe og fot» i 9)?orgenfoIcn meb al(e Tfive ifra 
fig, og i)an t>ax ^aa [toppet og tvinb forn en SRuUepoIfe. 

Senten for op eftcr .tjccrringen, cg I)un cg atle 5en? 
terne !cm meb ©tører og ©ta;nger og til at bænge '3)?itfel, 
faa be meft flog t>am itjjel; men ba bet Par paa bet ©ibfte, 
og be trcebe, f)an fTulbe (abc Sit>et ber, fanbt 9J?irfel et <!pul 
i ®u(cet; bet [mat f)an ub igjennem og f)infebe og brog fig 
tit SfotiS. „^au, !^au, SSerben tønner ttte anbertebeS; bet 
er fiffert not!" — fagbe mUd 5Ræo. 



96. SJiumle ©aofeæfl. 



©er par en ®ang fem kjærringer, fom gi! paa en 3lger cg 
f!ar; atle pare be barntøfe, og åtte ønffebc, be ffutbe t^ape fig 
et S?arn. 9{et fom bet i>ar, fif be fe et urimdigt [tort ®(ia^ 
feæg, meft faa ftort fom et 93?anbct)cpeb. „3eg faa bet førft," 
fagbe ben ene. „3eg faa bet ligefaa tiblig, fom bu," ffrcg 
ben anben. „3agu bit jeg t)a bet, for jeg par ben førfte, fom 
faa bet," fpcr ben trebic. ©aatebeå brep be paa og btep faa 
ufamg cm Sfiggct, at be næften fitbe i Suggen paa l^Peranbve. 
DJien faa btep be fcrtigte cm, at be ffutbe eie bet fammen 
aUe fem, og faa ffutbe be (ceggc fig paa bet, forn ©aafen gjov, 
og ftceffe ub ©aa&ungen. Dm forfte bter» tiggcnbe i ette 
2)age og rugebe cg labebe fig og gjorbe ingenting; imcné 
maatte be anbre træle for ^oten baabe til fig og l)cnbe. 3)et 
beg^nbte en af bern at gi»e benbe ?5antoib for. 



173 



„X)u forn iffe ub af Sggget, før fcu funbe pibe, bu ^eU 
lev," fagbe !^uu, forn iaa og rugebe; „men bette tror jeg ber 
fnavere blioer golf af, for jeg tpffer, bet mumler: «©ilb og 
SSccUing og ®røb og '^læW inbi bet alt i @t," fagbe l)un; 
„nu fan bu ligge i otte 3)age, faa f!al »i bi^tteg til at flcebe 
gøbeu i big." — 2)a ben femte ogfaa l^aobe ligget i otte 
Dage, l)orte ^un ffjettig ber oar en Unge inbi ^gget, forn 
fireg paa „©ilD og SScetling og ®røb og 3)?ceU," og faa pif» 
febe l)un ^ul paa bet; men iftebenfor en ©aagunge forn ber 
ub en golfeunge, og græéfelig ft^g bar ben, meb ftort Jpooeb 
og liben ©fvot, og bet førfte ben fIreg paa, ba ben fom ub, 
oar „©ilb og SScelling og ®røb og 9)?CE(f." Baa talbte be 
ben Sl^umle ©aafeæg. 

Baa ftpg fom ben bar, faa bar be enbba glabe t ben 
i gørftningen; men bet oarebe itfe længe, før ben bleo faa 
gvaabig, at ben aab op al ben 3Kab be Ijaobe. 9?aar be 
fogte et SSæflingfab eller en ®røbgrt)be, fom be tænfte be 
ffulbe l)aoe nof af alle fej, faa l^oæbebe ben bet i fig 31lt= 
fammen. <Baa bilbe be iffe Ijat^z ben længer. „3eg ^r iffe 
fienbt mig mæt noget SJZaal, fiDen benne Q3i?ttingen frøb ub 
af Sgggeffallet," fagbe en af bem, og ba SOiumle ©aafeæg 
f)ørte, at be anbre famftemte i bette, fagbe Ijan, 'i}an funbe 
gjerne reife fin SSei ; „trcEngte iffe be til l;am, faa trcengte 
iffe I)an til bem," og bermeb ftrøg ^an af ©aarbe. 2angt 
om længe fom l)an til en 53onbegaarb, fom Iaa i et ©ten= 
lænbe, og fpurgte efter S^jenefte; ber trængte be til en Sirs 
beibåfarl, og .tallen fatte ^am til at fanfe <£ten" af tigeren. 
Sa, 9)iumle ©aafeceg !^entece ©ten af Slgeren og tog bem faa 
ftore, at ber bar mange Jgeftelæé i bem, og enten bet bar ftort 
eOer fmaat, faa ftaf l)an bet i Sommen fin. 3)et oar iffe 
Icenge, før l}an oar færbig meb bet Slrbeioet, og faa bilbe 
l)an bibe, l)i?ab {}au ffulbe gjøre mere. 

„2)u faar pluffe ub ben ©tenen af Slgeren," fagbe 9}?an* 
ben, „bu fan ba iffe ocere fcerbig, før bu tager paa, beb jeg." 



174 



?(Ken ^}]himle (Daaieoe^ tomte Commcrne fine, ooi taftece 
Stenen i Jpob. 3)a fif fatlen fe, at l)an Dar fccrbig mec 
^Ivbeitet, og ftjonte ^an fit Dccie »ar meb l)am, forn t>av faa 
ftanf. ^5^11 fif fLMnme inf 03 faa ?){ab, fagbe (}an. I)et 
mente ?)?umle ©aafeccg ogfaa, og ^n aab atene bet, forn oar 
laget baabe til .gu^bonbéfolt og Sjenere, og cnbba oar ^an 
ifte ^atomæt. 

2)et Dar Sari til 2IrbeiD»manb, men bet Dar farlig .Sari 
til at æbe ogfaa , for ber oar ingen ^unb i l}am , mente 
©aarbmancen. „Slig en 21rbeit»§manb fnnce ccbe en ftaffarS 
53onbe fra ®aarb og ®runb, før (Sn Dibfte Drbet af bet," 
fagbe l)an. .§an ^aDce ifte mere 21rbeibe til ^am; Det Dar 
bebft f>an git til Songggaarben. 

9)?umle ®aafec?g ftrøg til Songen og fif a^jenefle ftrar; 
i Songeigaarben Dar ber not baabe meb 9}fab og Slrbeibc. 
jQan fluibe ba Doire iSifergut og l)jcclpe Senterne at bære 
SSeb og 23anb og gjøre anbet SmaaarbeiDe. Baa fpurgte 
l^an, ^Dab f)an flulDe gjøre førft. 

„<§an fif tåge fig til at fnocrte funb libt 9?eD faalænge," 
fagbe be. 3a, 93?umle ©aafeæg til at fnærte og l^ngge, faa 
gliferne fpragebe omfring l)cim ; oet Darebe iffe loinge, for l)an 
l^aDbe pugget op alt forn Dar ber, baabe af 58ebfang og 3^om* 
mer, baabe ©agfloffc og (SmningcDcb, og ba iban Dar færbig 
meb bet, forn l>an og fpurgte, ^Dao ^an ftulbe gjøre nu. 

„2)u fan bugge fra big SBeben nu," fagbe be. 

„2)er er iffe mer at I}ugge af," fagbe 9}?umle (SJaafeceg. 

2)et Dar umuligt, mente ©aartcfuten, og faa ub i <Siaai 
len. ^JRen jo, 5}htm(e ©aafeæg l)ci'ohi pugget op alt; ber 
Dar bleDet 9^eb baabe af Sagftotfer og Sangtonimer. 2)ette 
Dar ^armcligt, fpnteg t)an, og faa fagce Ijan, !)an iffe ftulbe 
faa fmage 9]^ab, før {)an l^aDbe Dccrct tilffoDø og l)ugget lige= 
faa meget Sømmer, fom bet ^an baDbe flifet op til 5Beb. 

9J?umle ©aafeæg brog til ©mebien og fit «Smeben til at 
.^jælpe fig at lage Ør af femten Saager Sern, faa for l)an 



175 



til Spmmcrflogen og tog til at fnaitt)ugge; ter [trøg meb 
baaie ^jeltegvaner og ?[Raftefurcr, att [om l)an fanbt baabe 
•y^ia Slongcns Seig og i^aa ©ranbcteigen ; I)an l^iuTfeu fpiftebe 
eller toppebe, faa bet blci^ Uggenbe [om cfter et 33inbfalb. 
(Baa lagbe ^an et bugeligt Sæg ]>aa ©tæben og fatte aUe 
^^eftene for; men be f om itfe af glætfen meb bet Scegfet, og 
ba l^an tog bem i ^opcbet og bilbe faa bet ■paa ®lib, brog 
i)an ^oPeberne af; fvta ftæltebe l)an heftene ub af ©fjoeferne 
DV i barten og traf SceSfet frem alene. 

2)a t)an fom frem til .^ongggaarben, ftob bongen og 
^Tømmerfuten f)an§ i ©baien og ffulbe tåge imob ^am, fot 
bet '^an ^at>be faret faa ilbe meb ©lotten, — tømmerfuten 
^abbe bceret borti ber og feet ipaa bet. 9)?en ba ?f)iumle 
©aafeæg fom bragenbe ^em meb balbe S^ømmerffoben, btett 
.tongen baabe arg og rceb, og faa ta;nfte l^an, t)an fif bel 
fare varlig meb (}am, fiben han bar faa ftccrf. 

„Det bar aabelag til SIrbeibgmanb," fagbe ,'ilongen,, „men 
l}oor meget æber bu om ©angen?" fagbe ^n, „for nu er bu 
i^el fulten?" 

SRaax ^an f!ulbe ^De en bugelig ®røb, gil ber meb toto 
Sønber ?Wel, fagbe 9)?umle ©aafeceg; men naar ban l}abbe 
faaet ben tiUibo, htnbe l^an trøite en ©tunb ogfaa. 

2)et tog Sib at faa fogt flig en ®røb, og imen? flutbe 
^an brage inb tibt 9?eb til dotten. <§an lagbe l^ele 2Seb=- 
lioben ^aa en ©Icebe, men ba [jan ffulbe gjennem 3)øren meb 
ben, bar ^an uborren igjen. §ufct fom faa rent af Sage, 
at bet ga» fig i aUe Saft, og faa nær bar bet, at I)an Ijabbe 
Draget ^ele tongggaarben oberenbc. T)a bet leb til, at ^Oiaben 
var færbig, fenbte be f)am ub at raabe inb golfene af 5Dcarfen. 
Jgan raabte, faa bet fbarebe i olle 93erg og Slafer, men be fom 
itfe fort nof til barn; faa bleb f)an ufamg meb bem og flog 
i biet fob. 

„^an flog i^jel tolb," fagbe bongen, „og ^an æber for 
mange ©ange tolb, men I)bormange arbeibev bu for?" 



176 



„X)et er fov mange ®ange tok\ bet og," fagbe ^3)him(e. 

2)a t)an l)apbe faaet 93?ab, flulbe ^an paa ;*aat>en og 
trcef!e; faa tog l)an unbaf 9}?on8aafen og giovoe ©lagt)ol af, 
og ba Sjaget tilbe til at faloe neb af bette, tog Ijan en [tov 
^jælfegvan, faa foiftet forn ben bar, og fatte til ^J^ønøaaS, 
og faa trccjtebe ^an So og <§alin og ^ø om ()oeranbve. 35et 
gif paa <3U\\}e, for dovnet og Slgnevne fog omfving ifammen, 
og bet ftob forn en ©ft) ober ^ele itongegaarben. 

2)a ^an næften it)a»be gjort fra fig SrocflEningen , fom 
ber gienber i Sanbet, faa bet fTuloe blioe Slrig. Baa fagbe 
bongen til l)am, ^an ftf tåge golf mcb fig, reife i 2?eien og 
tåge imob f^ifnben og hige, for l^an tccnfte be flog t)am bet 
i^jel. 9iei, golf bilbe l^an iffe (}a»e ftufbe funbflaacé, l^an 
bilbe flaae^" alene, t)an, fagbe SJJumle ®aafca>g. 

2)e5bebre er bet, besfør blioer jeg feit l)am, tanifte ^on= 
gen. Wm en bpgtig ."itlubbc maatte l)an l^aoe. 

S^e fenbte Sud til Smeben; ^an fmebebe en \>aa fem 
SSaager. Den funbe bcere brab til at fncetfe 9tøbber meb, 
fagbe ?Ohunle ©aafeceg. ^aa fmebebe l}an en )i>aa femten 
23aagev; ben funoe bcere gob til at plugge «Sfo meb, fagbe 
l^an. 3a, ftørre funbe ©meben iffe fmebe ben meb fine golf. 
<Baa lagbe ^an til Smcbien felb, SJhunle ©aafeceg, og lagebe 
en flubbe paa femten totippunb, og ben maatte ber ^unbrebe 
SWanb til at benbe \>aa StmboUen. 3)en fpnteéi 9}?umle &a(i' 
feceg funbe gjøre bet til S^Jøb. <Baa maatte ijan I)abe en 9?i? 
fteffrcEppe; ben gjovbe be af femten Ojel)uber og ftop^jebe ben 
fulb af 9}?ab, og faa latfebe i)m neb af 3?atfen meb Sfvccp* 
pen \)Cia Oipggen og Itlubben )iM 9kffen. 

2)a l}an fom faa tangt, at Krigefolfene fif fe i)am, feubte 
be ub C£n, fom fpuvgte, om t)an oilbe tåge imob bem. 

„S5i, bare, til jeg faar æbt," fagbe 53Jumle ©aafeccg og 
flcengte fig i iBaffen og fatte fig til at æbe bag ben ftove 
S)?abfErvTppen. 



177 



9}?en be funbc iffe bie, be ga» fig til at f!r;be paa f)am 
[tras, [aa bet baabe regnebe cg I)aglebe meb Stifletaglev. 

„3)enne .træfebceren mceter jeg iffe/' fagbe 9KumIe ®aa:: 
feæg, og [åtte ipaa at cebe enbba mere; ber beb l^cerfen 331^ 
eØer Sem ]iaa §am, og ?(J?ab[frceppen [tob [oran og tog a[ 
[or Suglerne [om en l^el SSoIb. 

^aa tog be ^^aa at fa[te 93omber og fft)be meb ft^anoner. 
J^an gren libt [or ^oer Zx\^t f^an [tf. 

„3Ia, bet nauer iffe," [agbe f)an. Wen \aa [it f)an en 
S3ombe i 5Brang[truben. 

„Soi!" [agbe l}an, og [pt^ttebe ben ub igjen, og \aa fem 
ber en ^cenfefugle og gjorbe 5Bet i (Smørcepen, og en anben 
tog 3Kabbiben bort meKem fingrene ^naa Ijam. 

3)a b(eo ^an arg, re![te [ig, tog Storffubben og [log i 
?Karfen og [purgte, om be »ifbe tåge ?Kaben a[ SJJunbcn paa 
Ijam meb SSlaabceren, [om be b(æ[te ub a[ be grooe §Pujie= 
rørene, .^an [log nogte ©lag til, \aa bet ramlebe i ^Berg 
og 3)[a[er, og gienben [prat tibeirg [om Stgner, og \aa bar 
bet ube meb ben krigen. 

X)a ^an fom l^jem igjen og oilbe baoe mere Slrbeibe, 
biet» bongen rent ifbe oeb, [or nu tcenfte ^an, I)an ffulbe Ijau 
ijoeret foit l^am. <§an oibfte ingen anben ^aab enb at [enbe 
l)am til ^etoebe. 

„2)u [aar [are til ®am(e?®rif og frceoe Sanb[!t)lben," 
[agbe f)an. 9J?umle ®aa[eæg a[ ®aarbe meb ©frccppcn paa 
9it)ggen og klubben paa ^^iatfen; l^an oar iffe Icenge om SSeien, 
men ba §an fom [rem, par ®amlc--®Tif paa Doer^øring. 35er 
bar ingen anben {)jemme enb ^cr lf)ang, og l)un [agbe, l;un 
l^aDbe albrig t)ørt Sale cm nogen Sanbffr)Ib, t)an [if fomme 
igjen en anben ®ang, 

„Sa, fom til mig i 9}iorgen," [agbe t)an, bet mente |an 

ffulbe blioeSøgn; oar ))an tommen bib, [tf f)an blibe ber, og 

Sanb[f^tben [fulbe ^an l;atoe meb, l^an l^aobe S.ib at oente. 

Mtn ba f)an ^aobe cebt op 9?i[ten fin, bleo Siben lang for 

St. golteetientl)r. H. 12 



I 



178 



Ijam, Doi [via hcepebe ^an SanDflplcen af ©ainkmor igjen, og 
fagte, nu fluloe t)un betale ben. 

„9iei, bet gjovbe ()un itte; bet fteb faft forn ©amtcfuren," 
fagbe ^un, og ben ftob ubenfor ^povten til <§elDcbe, pg Mx 
\an ftor, at femten Tlani fnapt funbe fabne om ben. ?Wen 
?[)?um(e for op i Xoppcn paa ben og fnoebe og freb ben forn 
en 25ibjei»ift, cg fpurgte om 6un itfe bitre fbarc 2anb|lpl* 
ben nu. 

3o, faa torbe t)un itfe anbet, og fcinbt i ^ob faaniange 
Stillinger, forn l^an troebe fig til at bcere i StorjTra-ppen. 
iRu for i^an paa .i^iembeien meb Sanbffpfben, og ftrar t}an 
•bar reift, f om ®amle#@rif ^jem. X)a f)an {}ørte bet, at 
^Dhtmle feabbe ftrøget af ®aarbe meb Storffræppen fulb af 
5Penge, bængte :^an føvft 3J?cr fin og fatte faa efter I)am og 
ffulbe tåge ^m paa Spranget. Cg l^an forn inbpaa ^am 
ogfaa, for ^an renbte tomrebg og bingebe iblanbt, og ^2umle 
maatte t)olbe fig til ^}3?arten meb ben tunge Strceppen; men 
ba ©amlesSrif par i .pælene paa ^am, tog ^an paa at l}oppe 
og fpringe bet bebfte l)an orfebe, og ba ^olbt ban itlubben 
bag for at bcerge fig mob i)am, — faa gif bet: — 53iumle 
l^olbt i Sfaftet og ®amle*(Srif tMcu efter S^lubben, til be 
fom til en b^b S)al; ber fprang 'iDiumle fra ben ene 93erg= 
toppen ober paa ben anben, og @amle=(5rif bar faa l^eb til 
at fætte efter, at ^n renbte lige imob klubben, falbt neb i 
2)alen og brøb af ben ene ^oben fin — ber laa t}an. 

,/J)er l^ar bu SanbjTplben," fagbe 3)himle ®aafeæg, ba 
^n tom til ^ongggaarben og floingte ^Pengeftrccppen til .^on^ 
gen, faa bet bragebe i Sbalen. 

bongen taffebe og laat oel, og lobebe [)am baabe gob ?øn 
og <§jempa8, om l^an bilbe i)Me bet; men 3)iumle bilbe bare 
l^abe meie Slrbcibe. 

rc^bab ffal jeg gjove nu?" fagbe ^n. 3o, ba itongen 
ftf tcentt fig om, fagte ^an, at l}an fil reife til ^^ergtiolbet, 



179 



[om ^at)t>e tåget 33ebftefargf»CErbet ^n§, 'paa t>ct Sfottet ^an 
f)at?be »et @øen, bito ingen torbe fomme. 

?i)?umle [i! meo fig nogte 9?iftetcE8 i ©torpræppen og for 
i 5^eien igjen, og f)an gif baabe langt og tcenge ober ©tog 
og gjelb og mlbe §eier, til i)an tom til nogle ftove 53erg, 
ber Slrolbet flulbe t^ane, fom l)ai^be tåget 33ebftefar§ft)cerbet til 
.bongen. 

?[)?en Srolbet Mx iffe unber bar .i^immel, og berget bar 
lutfet, faa ?0?umle ilte i^ar .'i?arl for at f omme inb. 

Baa gat? ()an fig i gølge meb nogle 53ergbr^bere, forn 
l^olbt til paa en ^Flbgaarb, og laa og brøb Sten oppe i 
biofe bergene. @tig <§jælp i)abbe be albrig I;abt; for l^an 
brøb og flog i Sjelbet, faa berget retnebe og ©torftenen 
toæltebe ubober fom .§u§; men ba l^an ffulbe ^t?ile til ^Wib» 
bag og tåge paa bet ene 9J?ablcE§fet, faa t>ar bet opcebt alt* 
fammen. 

„3cg pleier l^abe gob '3)?abl^ug felt)/' fagbe ^umle, „men 
ben, fom l^ar tjceret l^er, er boerre til at cebe, for ^n t)ar æbt 
benene ogfaa," fagbe l^an. 

'3aa gif bet ben førfte Dagen, og bet gif iffe bebre ben 
anben. 'Sen trebje Dagen lagbe ^an i 3?eien og ffulbe br^be 
33erg igjen, og tog meb bet trebje -O^ablægfet, men ba lagbe 
l>an fig bag bet, ligefom lian fot». 

9{et fom bet t»ar, fom ber ub af 93erget et S^rolo meb 
f^b .§ot)eber og gat» fig til at f matte og æbe paa '3'iaben 
:^an§. 

„9tu er bet laget til, nu ftal jeg æbe," fagbe Slrolbet. 

„Det ffal tji fnabbeS om," fagbe ?}?umle og flog meb 
.^lubben, faa <§obeberne tritlebe af bet. 

<Baa gif l^an inb i QBerget, fom Srolbet l^a»be fommet 
ub af, og berinbe ftob ber en .igeft og aab af en Sønbe meb 
gloenbe Sltmørje, og bag ben ftob ber en Jgatjretønbe. 

„^Dorfor æber bu iffe af .^aiHetonben?" fagbe ?0?umle 
Oaafeæg. 

12* 



ISO 



„gcrbi jeg iffe er gob for at fnu mig," fagte JQeften. 

„Qeg f!al not fnu big," fagbe SlRumlc. 

„B[\i> i)(Uex af mig Jgobebet," fagbe ^eften. 

Baa gjorbe ^an bet, og ba blep .§eften til en tratter 
Sart. ^an fagce, ^an uar bergtagen og omffabt til en §efl 
af Srolbet, og i)an ^jalp ^am til at finbe Spcerbet, fom 
Srolbet f)aobe gjemt viaa £engebunben, og opv' Sengen laa 
©amlemor til Srolbet og fnortfot». 

Jgjem igjen for be tiloanbS, og ba be t>are fomne ubpaa, 
fom ®amletjoerringen efter; t)un funbe iffe naa bem, faa gat» 
l^un fig til at brifte, og ^un braf, faa bet minfebe og SJanbet 
falbt; men Jpaoet raaoebe bun iffe meo at brif fe o\>, faa 
f|)raf {)un. 

3Da be fom til 8anb§, fenbte røumle ©aafeceg 93ub, at 
fongen ffnlbe ^ente ©ccerbet. «gan fenbte fire .^efte, nei be 
ruggebe bet iffe, f)an fenbte otte, og I)an fenbte toio, men 
©bærbet bleb ber bet toår, be orfebe iffe at fli)tte bet af 
glæffen. ?Wen SHumfe ©aafeceg tog bet alene og bar bet 
frem. 

bongen troebe iffe fine 2)ine, ba i)an faa ^umle igjen, 
men f)an laat oel og loDebe baabe ®ulb og grønne ©fooe; 
og ba ^JJumle bilbe f)aoe mere 2lrbeibe, fagbe ^an, han fif 
reife ub til Srolbflottct f)an i)at>te, bet fom ingen torbe «ære 
paa, og ber fif ^an ligge, til ^an i)av>te bygget Sro ober 
©unbet, faa golf funbe fomme frem bio ; far fjan gob for 
bet, ffulbe ^an lønne f)am bel, ja gjerne gioe i)am 3)atter ftn/' 
fagbe ^an. 

3a, bet flulbe f)an bære gob for, mente ''Kumle ^aa^ 
feceg. 

2)er oar albrig nogen tommen fra bet meb Sibet; be, 
fom fom faa langt, at be fom frem, laa ber baabe bræbte og 
pluffebe faa fmaa fem ®i^n ; og .bongen tcenfte, t)an albrig 
flulbe fe f)am mere, naar ^an fif f>am bio. 



181 



Mm TOumle lagbe i SSeien; ^an tog meb ftg 9?ijtef!rcep= 
pen og en pagfelig urang og ttreben gurefubbe, en S^ælgeøj, 
en Slei og nogle ^ebpebftiffer og ben teSle ^cegbggutten i 
^ongggaarben. 

2)a Ijan forn tit ©unbet, git ©(oen fntb af 3§ og »ar 
[aa [tvib forn en 5o§, men t)an [åtte benene faft i ^unben 
og BaDcbe frem, faa ^an forn otter titfibft. 

3)a !)an ^at>be ttarmet flg og macftett fig, t>ilbe ban 
foi>e, men bet toarebe ifte tænge, før Der bteto flig ^rag og 
imn, forn be ffulbe »enbt op og neb i^aa §eie ©lottet. 
3^oren for op paa t>ib SSoeg, og f)an faa ifte anbet enb en 
gabenbe tjceft fra Srcefletcn op til Dørbjdfen. 

„Der ^ar bu en Safg, fmag paa ben!" fagbe 3)iumte og 
faftebe ?cegb§gutten i ®abet. „Sab mig faa fe, ^i?ab bu er 
for (Sn, fanffe bet er tjenbS golf?" 

2)et »ar bet; for bet toår ®amle=@rif, forn Dar ube. 
2)e tog til at fpitte Sort, l^an toilbe »el prøtoe at tjene igjen 
noget af ben ?anbf!i;lben, ^Oiumle ^apbe truet af 5)?or ^anø, 
ba l)an gif paa trac for Slongen; men f)torlebeg bet gif, faa 
t?ar ^O^umle ben fom »anbt, for f)an fatte ,^or8 paa be bebfte 
l^ortene, og ba ^an ()atobe tounbet af f)am alt bet ^an ^at>be 
paa fig, maatte ®amle;(Jrif giwe 9}himle af bet ©ulbet og 
©øloet, fom »ar paa ©lottet. 

giet fem bet t»ar, git 95armen no for oem, faa be ifte 
funbe ftjetne Sortene fra ^oeranore. 

„^n faar t»i !)ugge 3Seb," fagbe 9}?umle, cg l^ug Slcelge:* 
øren i gurefnbben og bre» 531eien inb; men iBriompeifen »ar 
brang og tilbe itfe tlø»ne ftra^, enbca 33tumle bænbte og brøb 
meb ©jen. ,;2)e figer, at bu ffal t»ære ftærf," fagbe i)an til 
®amles®rif; „fpt)t i 5'?a:ben, bug Sløerne i, bcenb og bri?b, og 
lab mig fe, I)t>ab bu buer til," fagbe ^an. 

(Srit gjorbe faa og for i ©prceffen meb begge 9?a:øerne 
og brøb alt t)an orfebc, men meb bet famme flog 5}2umle 
©aafeceg Q31eien ub, faa [ab ®amle=®rif i Slemmen; fiben 



182 



propefce ^an Øi()ammercn paa 9{i>3oicn ^ané. ©amle^Svit 
baC- baabe tpnct cg toaffert, at i)an jtulte flippe (eé, men bet 
2)re tilbe 9J?um(e ©aafeceg itfe ^ore \ia<i, før f)an loteoe, at 
i}an alcrig ffultie fomme bit og gicie Ufrel; mere; og \na 
maatte Ijan (ooe, at ^an ffulce br)gge ^ro ooer Suntet, faa 
golf fuiiDe fare ooer til alle Slarfené S^icer, cg ben ftuli^e 
Dcere færbig, naar 3fen par gaaet. 

„I)et Par I)aartt," fagte ©arnle ®rif, men ber car ingen 
anben ^aat; mlte ^an løe, maatte l)an looe bet; men l)an 
tingebe paa, at l^an flulbe ^aoe ben førfte ©jælen, fem for 
ooer 33roen; ben fluloe cære Sunbtolben. 

X)en ffulce ^an ^aoe, fagce 9J(umle. ^aa flap fcan 
løs og for ^jem igien. 9J?en ?J?umle ©aafeccg lagce fig til 
at fo»e paa bet, og ^n foo til langt ub paa 2)agen. 

Da bongen fem cg fTulbe fe, om ^an oar l)affet eller 
cm be bare l^acbe fmaapluffet Ijam, maatte ^an Pabe i 5penge, 
før ^an fem frem til ©engen; be laa i Dpnger eg Sæfte 
til langt cp paa 2?ccggen, cg i Sengen laa ?[)himle eg 
[nortfoD. 

„®ub l^jicelpe baabe mig cg min X)atter," fagte l}an, ba 
^an ftjønte, ?!Kumle car Ipé leoente. Sc, alting car gobt og 
cel gjcrt, tet tunte ingen nægte, men bet t>ar iffe Doerbt at 
tale om ^rtyllup, før iBrcen car færtig, fagte ^an. 

(&n Dag ba faa ftob ^roen ter fult fcertig, cg ®amle. 
(Srif [tcb paa ben, cg ffulte tåge 2-clten, l)an I)acce tinget 
paa, 

^umle @aafea:g cilte hace .dengen met fig cg pvøoe 
33roen, men bet t)aobc l)an ingen Jpug til. Baa fatte \)an fig 
felo op paa en .l^eft og flcengte ben fete ^engggaavbSbubcien 
cp paa ©atetfnappen foran fig, — i)\in faa meft ub forn en 
tiger gurefubbe — cg faa reb f)an ooer, faa tet buntrete i 
33roen. 

«^t^cr er Sunbtdten? JQCor t)ar bu Sjælen?" ftreg 
®amle*(Jrit. 



I 



183 



„.§un fibber inbi benne klubben; t>\i bu f)at>e ben, faar 
t>u fpt)tte i 9?oet)en og tåge ben," fagbe ?[RumIe ©aafeceg. 

„9?ei t)elle§ Saf; — tager itfe ^un mig, tager itfe jeg 
l^enbe," fagbe ®amle @rif; „en ^(cmme f)ar bu faaet mig i, 
bu flat iffc faa mig i en tit," fagbe t)an, og bermeb f(øi ^n 
lige ^em tit ©amtemor fin, og fiben '^av 6an b»erfen tjæret 
^ort etter fpurgt ber. 

9J?en ^umte ©aafcæg for l^jem tit tongggaarben og 
iMlbe f)aoe bonnen, .tongen i^atbe tooet ^am, og ba Stongen 
Dreb fig for at gioe !^am ben, og tiitbe gaa fra bet l^an !t)at>be 
tolket, fagbe '3)?umte bet t>ar bebft, l^an lagebe fig en br)gtig 
9JiftefTfrcep()e, faa bilbe l)an felo tåge 2øn. Sa, bet gjorbe 
bongen, og ba ben t)ar iftanb, tog ?(KumIe .tongen ub )>aa 
Sraaffen og ga» £)am en orbenttig Srt^f, faa l)an for titoeirg. 
?f?ifteffræp^en faftebe Ijan efter '^am, for at ban if!e ffulbe t)ære 
mobløg, og er t;an itfe f ommen neb igjen, faa fpceoer ^an 
metlem ^immet og Sorb meb ,9)?abfTræppen fin ben 3)ag i 



3)ag. 



94. SJeélefrif met» ^eUn. 



©er t>ar en ®ang en -l^u^ni^ini?/ fom t)at»be en enefte ©øn, 
og benne ®utten r^ar ffrøbelig og I)at»be maabelig «Ot^tfe, faa 
l^an itfe orfebe at gaa \>aa Slrbeibe. 

J^an I)ebte grif, og tiben^crren mx ^an ogfaa, faa falbte 
be ]^am S5e§Iefrif. gjemme i?ar ber libct baabe at bibe og 
bra:ffe, faa gif gar t)ang ub paa 33t)gben og t>ibe fcefte l^am 
bort tit 3æter eOer Sifergut. ^m ber mx ingen, fom titbe 
^at)e ©utten ^an§, før f)an fom til Sengmanben, f)an ffulbe 



184 



tåge l)am, for §an ^ai?be nt)ti9 jaget iSifergutten fm, pg bet 
■vax ingen, forn mlbe til ^am, for l^an ^at»teOrb for at bære 
en ©fart). Det r>ar bebre noget enb itte noget, tcenfte ^u8s 
manben, 9)?aben ftf t)an ba, for i)oå Sen§manben fTut^c ^n 
tjene for .hoften; Søn og .tfæber bleo ber itte talt om. ?[Ren 
ba ®utten l;at>be bæret ber i tre 2lnr, bilbe ^an reife, og ba 
gab 2en3manben l^am f)elc Sønnen 'paa een @ang. .^an 
ffulbe ^aoe en ©fitling 9Jaret; „minbre funbe bet ifte bære," 
fagbe Sengmanben; faa fit i)an tre SfiUing i alt. 

SSeglefrif fpntcS nof, bet bar ftore ^^enge, for ^an ^abbe 
albrig eiet faa meget; men ifan fpurgte, om l^an ifte ftulDc 
f^Mi noget mere. 

„2)u I)ar faaet mere, enb bu fmloc IjMi," fagbe 2en?= 
manben. 

„©lal jeg ifte l^abc noget til Sllcvber ba," fagbe Segle» 
fri!. „X)it jeg ^aobe, ba jeg tom ^ib, l)ar jeg flibt af mig, 
og j[eg ()ar iffe faaet noget igjen," og nu bar ban faa fillet, 
at gitffiiie l^ang og flang om ^am, fagbe ban. 

„9?aar bu bar faaet bet bi er forligtc om, og tre Stil- 
ling til, faa l^ar iffe jeg mere meb oig," fagbe Sen^manben. 

M^n ban ftulbe ba faa Sob at gaa ub i ^joftenet og 
faa libt 5?(ab i 9?iftef!r«;ppen fin, og faa git l^an \)aa 'St)* 
beien og ffuloe tiøbi .ftlæber. ^an bar baabe luftig og glab, 
for b^n b^t*be albrig feet en Stilling før, og ret forn bet bar, 
faa fjenbte b^n eftcr, om i)an babbe bem alle tre. Da b<^n 
babbe gaaet langt og længer enb langt, bar ban tommen inb 
i en ti ang Dal meb f^eie ^jflb baa alle ."fanter, faa 1)an iffe 
f^nte§, ber bar uogen 3Sei til at fomme frem; b^*" ti^S ti^ ^^ 
unbreS, ^Mi ber funbe bære paa i)m ®ibe af bigfe gjelbene, 
og b^i-^rlebeg han flfulbe fomme ober bem. 

?0?en ban maatte ob, og faa fteg Ijan i 93eien; 1}an 
orfebe libet og maatte b»ile [tunbomtil, og ba regnebe b^n 
eftcr, b^^i^rmange $enge l}an b^bbc. Da b<^" ^t>'" "^^ ^^^ 
bet bøieffe» bar bet iffe anbet enb en ftor ?[Rofeflp ; ber fatte 



185 



^n flg og ffutbe [e, om ^an l^atobe ©fiUingerne fitte igien, 
og føl- tatt t?ibfle af bet, foitt bev til ^itt en gattigtttanb, og 
l)an »ar faa [tor og tattg, at ©atten fatte i at ffrige, ba ^n 
rigtig fit [e, 'i))>ox ftot og tang ^an tar. 

„9?a'r itle roeb M," [agbe gattigmanben, „jieg gjøv big itfe 
ttpget, jeg beber bare om en ©ftfling i ®ubg 9fat)n." 

„®ub bære mig," [agbe ®utten, „jeg l^ar bare tre ©!it= 
ling, og bent ftntbe jeg til 5Bt)en og fjobe Elceber for," fagbe 
i^an. 

„3!)et er tocerve for mig enb for big," fagbe gattigman= 
ben; „jeg ^ar ingen ©filling, og jeg er enbba mere fillet 
enb bu." 

,,,3a, faa faar bu faa ben ba," fagbe ©utten. 

Da l)an l)at)be gaaet en ©tutib, ble» l>an tvæt og fatte 
fig til at l)0ile igjen. Da ^an faa op, faa bar ber en %aU 
tigmanb ber igjen, men I}an »av enbba ftørre og ftpggere ettb 
ben føife, og ba ©utten rigtig fil fe, ^bor ftor og ftpg og 
lang l>an oar, fatte ^an i at ffrige. 

„9Scer ille rceb for mig, jeg gjør big ille noget, jeg bes 
ber bare om en ©liUing i ©ub? 9?at»n," fagbe gattigmanbcn. 

„©ub bære mig faafanbt," fagbe ©utten; „jeg ^ar bare 
to «Stilling, cg bem ffal jeg til 53^en og Ijøbe tlæber for, 
l^aobe jeg møbt big før, faa — ". 

„Det er tocerre for mig enb for big," fagbe gattigman^ 
ben; „jeg l)ar ingen ©fitting og ftørre Srop og minbrc .^Ice* 
ber." 

„3a, faa faar bu faa ten ba," fagbe ©utten. 

<Baa gil ^an en ©tunb igjen, til l^an bleo træt, ba fatte 
f^an fig at ^Dile, og ba f)an oel ^aobe fat fig, lom ber til 
l^am en ^attigmanb igjen; men '^an toår faa ftor og fti}g og 
lang, at ©utten faa opefter og opefter, til ^an faa lige til 
gimmelei, og ba l^an rigtig fil fe, ^oor ftor og ftl;g og fillet 
l>an toår, fatte ^an i at ffrige. 



186 



„2?ær itfe rcct fcr miij tu, ®utten min," facjte f)an; 
//i^S 9J«'r big iffe noget, |or jeg cv bare en gattigmanC', fem 
bitex om en ©fifling i ®ufc§ 9fatn." 

„®uC' bccve mig faafanbt," [agbe 58eg(efvif, Jeg t)ar bare 
een ©fitling igjen, og ben ffal jeg ti( 33t)en og fjebe ^Icefcer 
for; t>aobe jeg møbt big før, faa — ". 

,/3a, jeg l)ax ingen ©fitting jeg, og ftorrc Stvov' og min= 
bre ^(ceber, faa bet er tcevre for mig ent for big," fagbe 
?5attigmanben. 

<Bao. fif ^an faa SfiQingeu ba, fagbe 9?eélefrit, ber 
»ar ingen 9iaab for cet; for faa ^at^be l^ber fin, og ijan f)at>be 
ingen. 

«5a, fiben bu fjar fligt et gobt hjertelag, at bu f)ar gi= 
t)et bort alt bet bu eiece," fagbe gattigmanben, „faa ffal jeg 
gice big et C)nf!e for ^oer «Sfiding;" bet bar ben famme gat; 
tigmanben, forn l;aPbe faaet bern atle tre; f)an ()abbe bare 
ffabt fig om for f)t*er ®ang, faa ®utten itfe funbe fjenbe 
t)am igjen. 

„3eg |ar altib ^abt faaban .gug til at l)ore gelen laate 
og fe, at golf t»ar faa Inftigc og glabe, at be banfebe," fagbe 
®utten, „faa faav jeg pnffe l^t^ab jeg bil, faa t>il jeg ønffe 
mig en gele fom er flig, at alt forn t)ar Sio, maa banfe 
efter ben," fagbe ^an. 

„X>et ftulbc ^an faa, men bet imr et ffrobeligt ©nfft," 
fagbe gattigmanben; „bu faav onfte bebre for be anbre 5fil= 
lingerne." 

„5eg ^ar altib t)abt faaban .§ug til at jagte og ffpbe," 
fogbe SSe^lefrit, „faa faav jeg onjTe f>bab jeg bil, faa »il jeg 
ønffe mig en 33øgfe, fom er flig, at jeg trccffer alt bet jeg 
figter efter, om bet bar albrig faa langt berte." 

„1)et flulbe l)an faa, men bet t>ar et ftrøbeligt OnjTe," 
fagbe gattigmanben; „bu faav ønfle bebre for ben fibfte 3fiU 
lingen." 



187 



„3e3 t)av altic l}at>t Jgug til at ocere i Sag meb %o\t, 
fem t>ar fnilte og gobf)jertebe/' fagfce 9]cslefvif, „faa [if jeg 
bet fem jeg ønffer, tilte jeg t)a»e bet faa, at ingen fan 
nægte mig bet førfte, jeg bcber om." 

„X>ii 2)nf!et tar iffe faa ffrøbeligt," fagbe '?5attigmanben, 
cg faa ftrøg I}au bovt imeOem Jgaugene, faa ^an iffe faa ^am 
mere, og ®utten lagbe fig til at foee, og ncefte 2)agen forn 
f)an neb af gjelbet meb gelen og SBøgfen fin. 

gorft gif f)an til SanD{>anbIeren og bat om .tlceber, og 
\)aa en 33onbegaarb bai f)an om <geft, og ^taa en anben bab 
f)an om ©læbe, og enftebs bab ^an om ginmut, og ber t?ar 
iffe 9?ci at faa for ham; om bet \>ax albrig faa ftore ©niere, 
maatte be gioe ^am bet, f)an bab om. 2:ilfibft reijle i)an 
gjennem 55r)gben fom en ftafelig ©torfarl og f)aobe baabe ^eft 
og ©læbe. 2)a t)an f)at>be reift et ©tt)ffe, møbte ^an Sengs 
manben, fom Ijan ^t^be tjent l)og. 

„®ob Dag, <§u^bonb," fagbe SSeélefrif meo gelen, ^an 
flanbfebe og ^ilftc. 

»®ob 3)ag," fagbe Senémanben; t)ar jeg t>ceret bin <gu§= 
bonb?" fpurgte I)an. 

r,3a, fommer bu iffe i ^ug bet, at jeg tjente ^oé big i 
tre Slar for tre ©fifling?" fagbe SSe^lefrif. 

„®ub betoareé, {)eor bu er fommen big i en ^aft ba," 
fagbe Sensimanben. „^borlebeé f)ar bet gaaet til, at bu er 
bleticn faaban ©torfar?" 

„3(a, bet bar nu faa bet," fagbe SSeélen. 

»gr bu faa belli}ftig, at bu farer meb gele ogfaa?" fagbe 
Sensmanben. 

3a, jeg ^ar altib ^abt ^ug til at faa golf til at banfe/' 
fagbe ©utten, „men bet gjcepcfte jeg l;ar, er benne ^øgfen," 
fagbe {)an; „for bet falber meft alt bet jeg peger ^aa meb 
ben, om bet er albrig faa langt borte, ©er bu ben ©fjæren, 
fom fibber i ©rånen berborte," fagbe SSeglefrif. „%Mf) fætter 
bu, at jeg fniber ben, ^er t«i ftaar?" fagbe t)an. 



188 



Det t>ilbe Senemanben gierne, om bet fTu(be cære, fccttc 
J^efl og ®aarb cg '^unbrebe I)a(er paa, f)an iffe t*ar gob for; 
men ^n flulbe ba fcette aQe be $enge, f)an f)at>be paa [ig, 
og i^ente ben jTulbe t}an, naar ben falbt; for f)an troebc at^ 
brig, bet »ar mutigt at rceffe faa langt meb nogen 35ø8fe. 
Wien meb bet [amme bet fmalt), falbt «Sfjæren neb i et ftovt 
^(ungrefjær, og SenSmanben ftvog bort oppi .^jcerret efter ben, 
og Ijan tog ben op og t>ifte ©utten ben. 3bet)amme fatte 
aSeélefrit tit at ftrpge paa gelen, og Sen§manben til at banfe, 
faa S^ornene jleb i t)am, og ©utten fpillebe, og &n8manben 
banfebe og grccb og hat for fig, til gillerne fog om ^am, og 
'i)an nceften iffe ^at>De en Sraab paa fig. 

„3a, nu tocnfer jeg, bu er faa fillet forn feg t>ar, t?a jeg 
reifte af S^jeneften l)o3 big," fagbe ©ntten, „faa nu faar bu 
flippe meb bet," men forft maattc SenSmanben gipe ^am bet, 
i^an l^abbe bcebbct paa, at han iffe ffulbc tvæffe ©tjæren. 

2)a ©utten forn til 93t)en, tog Ijan inb paa et 3Jærtgl^u§ ; 
l}an fpilte, og be forn fom bib, banfebe, og ^an leoebe baabe 
luftig og bel; bet bar ingen ©org for ()am, for ingen funbe 
fige '^n til bet l^an bab om. 

?Wen fom be ftob i ben bebfte Segen, fom Sccgtevne og 
ffulbe trceffe (Sutten paa JRaacftuen, for Senemancen baooe 
flaget ober l)am og fagt, at l)an l)abbe owerfalbt l)am og 
plpnbret 'i)am og nceften tåget Sinet af ^am, og nu ffulbe ^n 
l^cengeg; bet t>ar iffe at bcbe for. 

Wien 9?e§lefrif l^abbe 3iaab for at Uraab f)an, og bet 
bar gelen, ^an tog til at fpille paa ben, faa maatte SSceg» 
terne banfe, til te laa ber og gabcbe. 

<Baa fenbte be ©olbater og 25agt i 2^cicn, men bet gif 
iffe bcbve meb bern enb meb 2?cegterne; ba S^eélefrif fif ge; 
len frem,, maatte be til at banfe, faa Iccnge i)an orfebe at 
faa ben til at laate, men be pare flare længe før. 2^i(fifft 
faa lurebf be fig paa ^am og tog ^am, imebeng l)an fob om 
9fatten, og ba be ^abbe faaet ^am, bleb t)an bømt til, at l)an 



189 



flutbe t)ænge§ praj, 09 bet bar affteb til ®algen mcb bet 
famme. Der ftimtebe [ammen en ^Wcengbe golf, fom f!u(be 
[c bette 25itiunber, og 2en§maoben bar ogfaa meb, 09 ^an 
i?ar faa fjdeglab, forbi ^n flulbe faa Stet for gjengene og 
©tinbet fit, og faa fe, at be ^cengte ^am; men oet gif iffe 
fort, for ScSlefrif »ar firøbelig tit at gaa og f!robe(igere gjiorbe 
i)an fig; gelen og ^øéfen brog ^an ogfaa meo fig; ber t>ar 
ingen gob for at faa fra ^am bem, og ba ^an fom tit ©at* 
gen og ftutoe fl)?oe oppåa ©tigen, ()0iUe ^an for ^tert 2rin; 
>paa bet øcerfte fatte ^an fig og fpurgtc, om be funbe ncegte 
^am et ©nffe, om ^an iffe funbe faa So» tit en S^ing; f)an 
f)aobe faaban Spft tit at (aate en Saat og tege en Seg paa 
gelen fin, for be i^cengte :^am. — „9?ei, bet oar baabe ©t)nb 
og '©fam at ncegte ^am bet/' fagbe be; ber »ar iffe 9?ei til 
bet, l}an bab om. ^}}?en Senåmanben bab for ®ub§ ©f^lb, 
at be iffe ffulbe labe l^am faa 800 til at ftunfe paa en Streng, 
eCterS Mt bet ube meb bem allefammen, og ffulbe ©utten l^abe 
Sot» til at fpitle, maatte be binbe ftam til ben ^irfen, [om 
ftob ber. 33eglefrif »ar iffe Icenge om at faa gelen til at 
laatc, øg afle be, fom car ber, til at banfe, baabe be fom 
gif paa %o og gire, baabe '^xo\>\i og S^^roeft og ©friker og 
gut og Sengmanb og SOJefterinanb og SSiffjer og ©oin; be 
banfebe og lo og [freg om ^i^erantre; fomme banfebe, til be 
laa fom bøbe; nogle banfebe, til be falbt i ©»ime; galt gif 
bet met) bem atle; men oærft gif bet meb Sengmanben, for 
^n ftob giorbet til 33irfen og banfebe og ffurebc ftore ©tøffer 
af Ølpggen fin paa ben, X)ix bar iffe nogeii , fom toenftc 
paa at gjøre noget meb SSeSlefrif, og t)an fif gaa meb 33øgs 
fen og gelen fin, fom l)an bilbe, og t)an leoebe oel alle fine 
2)age, for ber bar ingen, fom funbe fige 9iei til bet førfte 
t)an bab om. 



190 
J)6. ©joftc .Honncné §otet. 



®er far en ©ang en Cioørgmanf , forn fiaote gi^et cp ®aar= 
ben fin til DbefSmanben, men ^an l)Mti tre Sønner tit, og 
be ^ebte 5per og ^aal og @§bcn 2lf!elab. De .ai! I)jcmme og 
breo og tilbe ingenting gjøre, for oe l)at>be bet for gobt, og 
felio flinte» be, at be »are for gooe til alting, og at ingcn^ 
ting tar gobt nof tit bern. 

Sangt om Icenge batbe 5)3cr faaet l^ore, at Stongcn tilbe 
'^ate en ©jæter til at gjæte -farerne fine, og faa fagbe i)an 
til gabercn, at I)an tiloe bib, bet funbe tcere pa§fe til (}am, 
for ^an tilbe ilfe tjene nogen ringere ?iJ?anb enb bongen, 
fagbe ^an. Stallen mente bet, at ber no! funbe tære 31rbeibe, 
forn paSfebe bebre til barn enb bet; for ben, forn jtulbe gjæte 
^aren, fif tære leug og let og iffe nogen Dauftof, og naar 
farerne tog paa at ffjærpe og flt)te, faa biet bet anben Danb3 
«nb at rangle ftueimellem. 3a, bet ftf iffe l^jcelpe, ^per tilbe 
bib og t>an f!ulbe bib, faa tog 'i)ar\ ©fræppen paa 9?affen og 
labbcbe neb oter ^-Baffen, og ba ban t)atbe gaaet langt og 
icengcr enb langt, forn ban til en gammel Sjærring, forn ftob 
meb ?RcEfen ftn i en Sebfubbe og ^affebe, og ba l^an fif fe, 
l^torlebeg ^un ri?tfebe og fleb for at f omme lø6, gat l)an fig 
til at ftorle. 

„©taa iffe ber og glifp," fagbe kjærringen, „men forn 
og ^jælp en gammel ^rof; jeg ffulbe fnætte funb libt 33eb, 
faa fif jeg SZæfen min nebi l)cr, og faa l}ar jeg ftaaet og 
riffet og fliot og iffe fmagt ?0?abfmulen i ^unbrebe 2(ar," 
fagbe l^un. 

?0?en enbba mere lo ^an ^ser; ^an fpnteg, bet tar bare 
SKoro, og fagbe, at naar t)un f)atbe ftaaet faa i ^unbrebe 
3tar, funbe ^un altib l^olbe ub f)unbrcbe til. 

2)a ^an font til .tongSgaarben, tog be f)am til (S)jccter 
jlraj; bet tar iffe onot om J.jcnefte ber, og gob 9?ifte og gob 



191 



Søn f!it(be t)an i^cii^t og fanfle 5Piiubfecfen ^aa iijobct, men 
om ber forn bort en enefte af ."itDngeng -gaver, flulbe be jtjære 
tre robe Stemmer af Steggen "^ang og fafte t)am i Drme= 
gaarben. 

©aalccnge $er t^ar i gcegaben og i Jgiem^agcn, ^at>be 
'i)an aC(e -garerne i een gtof, men ba bet leb paa X)agen, og 
be forn op i ©fooen, tog be tit at flfjene og fl^be otter atle 
Slaferne. 5per fatte efter og renbte )>avi Sprceng, faaloenge 
I)an funbe f!jønne '^an '^at)be een igjen, og ba ben fibfte toår 
borte, oar l}an næften fprccngt, [ibcn faa ijan ilk mere tit 
bern 

2)a bet teb )>aa Sftermibbagcn, rangtebe f)an -paa '§icm= 
beien og ftob og fopte og fopte efter bem i ©rinben; ber 
!om ingen <§aver, men ba l)an fom bjem tit S!ong§gaarben 
om .'^oetben, ftob .bongen fævbig meb .'Snipen og tog og ffar 
tre røbe Øiemmer af 9il)ggen paa I)am, ftrøebe ^peber og ©alt 
i og faftebe ^am i Drmegaarben. 

Dm en (Stunb bitbe ^paat i SSeien tit ^ongggaarben 03 
gjæte <gaverne tit Stongen. datten fagbe bet famme tit t)am 
og enbba mere til ; men §an maatte affteb og t)an bitbe affteb, 
ber bar ingen 9?aab for bet, og bet gi! l}»evfen bcerre etter 
bebre meb t)am, enb bet gi! meb ^ex. .tjcerringen ftob ber 
og rt)tfebe og fleb meb Sf^cefen i SSebfubben, l^an to og f^nteg 
bet bar bare '3)?oro, og tob l^enbe ftaa ber og ;^afre. S^jenefte 
fif ^n |iraj, ber bar itfe 9?ei tit bet; men .gaverne fljenebe 
fra ^am bort ober aUt .gdugene, enbba ^an fprcengftøi, faa 
^an pufteoe og bar fig fom en 93iif)nnb i Sotfteg, og ba ^an 
fom t)avetp§ tit .tongSgaavben om .tbetben, ftob tongen fcerbig 
meb Snitten paa Sraaffen og tog og ftar tre brebe røbe $Rems 
mer af Steggen paa I}am og ftrøebe $eber og ©att i, og faa 
i Ormegaavben meb ^am. 

2)a bet teb om en Stunb, ttitbe Stffetabben i 35eien og 
gjcete Songeng .garer, og bet fagbe l)an tit .'datten; ^an f^nteg, 
bet tunbe ttcere faabant paåfe 3tvbcibe tit fig at fare i Sfott 



192 



cg 3Rart og bort eftcr 3orbbccr6iaaterne og væfe cfter en g(o! 
Jgarer og ligge og [ote og labe fig i <Solbaffernc ftuntomtil. 

fatlen mente bet, at ber nof funbe tcere Slrbeicc, forn 
paéfcbe bebve tit l^am ; git bet iffe t>cerre, \aa gif bet t>i[t itfe 
bebre meb l^am, enb bet [}at»be gaaet 33røbrene l^ang; ben forn 
flulbe gjæte ^ongen§ ^arer, \\t iffe brage [ig fom en 2)au[tof 
meb 9?li^tabber paa eHer fom en glue i en Sljocrcfoft; og naar 
be tog til at fljene i Solbafterne, ble» bet anben Danbg enb 
at fange Sopper met» SSaatter paa; ben forn flulbe flippe fra 
bet meb l)e\ Sti^g, fif Dceie mere enb leug og let, og fl^oe 
maatte t)an t>ccrre enb et tørt ©finb og en gnglf^ing. 

Sa, bet fif iffe l)icelpe, ^oorlebe§ bet par, fagbe Sgben 
3lffelab; „l^an Dilbe til ^ong^gaarben og tjene Songen, for 
ncgcn ringere ?l}?anb »ilbe l)an itfe tjene, •• fagbe i)an, «og 
«l^arerne ffulbe ^an nof gjcete, be funbe t>d iffe occre ftort 
»cerre enb Ojeben og haloen;" faa tog Slflelabben ©frccppen 
paa 9?affen og labbebe neb ab daffen. 

3)a l^an ^ai?be gaaet langt og længer enb langt, faa l)an 
tog til at blioe vigtig fulten, fom l}an til ben gamle .tjærrin* 
gen, fom ftob meb ØJæfen i 35ebfubben og rvffebe og fleb og 
pilbe loé. 

„®ob 2)ag, ®amlemor," fagbe Slffelabben, „ftaav bu ber 
og brt)ner 9?(efen bin, bin ftaffarS l^rof bu er?" fagbe l)an. 

„9?u l)ar iffe nogen falbt mig ^Wor paa ^unbrebe 3lar," 
fagbe Stjærringen, „men fom nu og f)jælp mig lo6 og gi» mig 
faa libt at Icoe af, for jeg l)ar iffe f)aDt ^Mab i min l^?unb 
i al ben Zit), faa ffal jeg gjøre big et 5)?or§fti)ffe igjen," 
fagbe ^un. 

9a, Ijan ft>nte6 nof, l)un funbe traMige til baabe ?Wab 
og Xiriffe ba, fagbe (5?ben SUflolab. 

•Baa flopcbe l;an Stubben for ^enbe, faa l)un fil ^fæfen 
UD af 93etfprungen, og fatte fig til at æbe og belte meb f)enDe, 
og kjærringen I)a»be gob 9J?abbug, bet fan (Jn nof toibc, faa 
f^un ble» peb SSroberparten af ^iiften. 



193 



S)a be t^are fccvbige meb bet, gai^ ^n SIflelabben en 
5pibc, [om oar fitg, at naav '^an Hccfte i ben ene (Jnben, \aa 
fpvebte bet fig til alle fanter, bet [om '6an toilbe l^abe 6ort, 
og naar l^an blce[te i ben anben, \aa [anfebe bet [ig [ammen 
igjen; og om 5piben blei^ tjorte etler forn fra l^am, \aa fif 'f)an 
ben igjen, bare l^an ønffebe ton tilbage. 2)et bar meget til 
5pibe, tcenfte ®§ben Slffelab. 

Xia ^an fem til .tongSgaarben, tog be l^am til ©jccter 
[traj, bet car iffe onbt om 3;jenefte ber, og toft og Son [fulbe 
I)an l)MQ. og »ar I)an iftanb tit at gjæte ^ongeng <§arer, \aa 
ingen tom bort, f!ulbe I)an fanffe faa ^prinbfegfen ogfaa, men 
tom ber bort nogen af bern, om bet faa iffe bar mere enb en 
i^areunge, ffutbe be fljære tre røbe 5Kemmer af 9tt)ggen ban§, 
og bongen t>ar faa fiffer paa bet, at l^an gif bort og brente 
tniben meb bet [amme. 

S)et [fulbe bære en [mal Sag at gicete bi6[e farerne, 
mente (S§ben 3I[felab; [er naar be gif ub, bare be nie[t ^aa 
tamme [om en gaareflof, og faalænge l^an bar i ^ægabcn og 
i <§iem^agen, "^abbe ^an bern ogfaa t glof og ^ølge, men ba 
be forn op unber ©fobaafen, og bet leb til 9}?ibbag§, faa 
©olen tog til at brccnbe og [linne i SSraater og Sier, tog be 
)>aa at ffjcerpe og ffjene bort meflem alle .gangene. 

„(gia mei ba! ^d, ml bu gaa!" [treg ggben 2l[felab og 
blcefte i ben ene (Snbc af $iben, faa be for til alle SSerb[en§ 
fanter, og borte i>ar be. ^fJien ba I}an forn frem paa en 
gammel Kutlebunb, faa blcefte f:)an i ben anben (£nbe paa 
5piben, og før ^an »ib[te Drbet af bet, bar .garerne ber og 
ftob i 9ficeffe og 3?ab, faa t)an funbe fe bem ober forn en 
Srop ©olbater paa en ©rercerplabg. Det bar meget til ^ibe, 
tcenfte Ssben Slffelab, faa lagbe I)an fig til at fobe bort i en 
©olbaffe og .garerne [fjenebe og ffjottebe fig felb til .tDelog* 
tib ; ba blæftc t)an bern fammen igjen og forn frem til Stongg* 
gaarben meb bem forn meb en ^aareflof. 

9?. golfeeuenttjr. II. 13 



194 



^on^en do| dronningen og ^^Hinbfeéfen meb ce ftoDe i 
©Dalen cg unbreieé \!aa, Imt bette far for en Sari, forn 
gjætebe -farerne, faa ban forn ^jem meb bern igjen, cg S'on= 
gen talte og regnebe bern cg pegte mec fingeren og regncbe 
bern igjen, men ber rar iffe borte faamcget forn en hareunge 
engang. „3)et car ®ut, bet!" [agbe 5prinbfe§fcn. 

X)en ncefte 2)agen for ^an til (Steiks og ffultc gjcete igjen, 
men forn ban laa cg labebe fig i en 3orbbcerbraate, fencte be 
©tnepigen i Songggaavben bort til I)am, for at I}un ffulbe 
faa 9tebe x>aa ]^t»orlcbcg bet gif til, at ban t^ar Starl for at 
gjcete Sengene .^arer faa »el. 

Jgan tog frem og cifte (>enbe 5piben, og faa blcefte ^an i 
ben ene (Snben, faa be for forn en SBinb bort ci>er atle .^auge 
og Slafer, og faa blcefte ^an i ben anben, faa be forn trat>enbe 
T^jem paa 93raaten og ftob '^aa SRcetfe og $Rab igjen. 

2)et Dar en artig 5pibe, ft)nte§ ©tuepigen; ^nn ffulbe 
gjerne gioe l^unbrebe 2)aler for ben, om I)an cilbe fælgc ben, 
fagbe l^un. 

„3a, bet er meget til 5)]ibe," fagbe (Sében Slpelab, „og 
for 5Penge bar ben iffe tilfals, men toiloe l^un giee f)am be 
l^unbrebe 2)alerne og en S?9§ for btcr 2)aler, faa jlfulbc ^un 
faa ben," fagbe {;an. 

3a bepare§ ba, bet ffuloe l^un gjerne gjore; l}un f!ulbe 
gjerne gice ^am to for l)oer X)aler cg Xaf til. 

^aa fif bun $piben, men ba ^un forn frem til .'itong§= 
gaarben, oar ^pi&en borte, for (Sében 3(ffelab l}aobe onjtet Den 
til fig igjen, cg ba bet leb tilfcelo?, forn ^an I)jem meb .§a= 
rerne fine forn meo en anbcn gaareflof, og alt bet utengen 
regnebe og pegte og talte, faa bjalp bet iffe, for ber manglcbe 
iffe et ^aar. 

Den treoie Dagen ban gjoitebe, fenbte be $Prinbfeéfen i 
2?eicn, foråt f)un ffulce faa $iben fra f)am. ^un gjorbe fig 
blic forn en 2cerfe, cg faa bob I}un Ib^nt to ^unbrebe Daler, 



195 



iMii han tiltjc fcclgc l^enbe $ibcn oci ftge [;enbe, l}tiDilebe3 l^un 
ffulte bare [ig ab for at faa ben ttcl I}jem meb fig. 

„3a, bet er meget til $ibe/' fagbe (J§ben SKffelab, „og 
ben car iffc tilfals/' fagbe fcan, „men bet t>ar bet famme, 
f^an fif gjøre bet for BenbeS <BMt>, tiilbr l^un gi»e l^am to 
bunbrcbc 2)alcr og en .ti)§ ))aa .tjøbet for ^ber 2)aler, faa 
j^ulbe 'l)un faa ^Ji^iben, og »ilbe [;un bel)olbe ben, fif I}un 
pagfe t^el paa ben; bet bar l^enbeg (Sag bet." 

„2)et bar en I;øi ^rig paa ben <§arepiben," fpntes ^iinb# 
fegfen, og ^un fbiebe fig ligefom for at gii?e I^am Stpgfene, 
,;incn fiben bet bar i ©torten, faa ingen faa bet eller ^ørte 
bet, faa fif bet flure, for $piben maatte l)un l^aoe og ijilbe 
I)un ^abe," fagbe l^un, og ba ®gben 21f!elab liabbe faaet bet 
^an ffulbe l^abe, faa fif I}un §piben, og faa gif i^un og l^olbt 
og fingrebe \>aa ben l^ele 3Seien, men ba 1)xm fom til ^ong§= 
gaarben og ffulbe tåge ben op, bar ben borte meHem fingrene 
paa l)enbe. 

2)en næfte Dag bilbe Dronningen felo i Skeien og faa 
fra I}am 5}3iben, og ^un mente nof, ^un ffulbe ^aoe ^piben 
meb fig ogfaa. 

^un bar mere fneben paa ©fillingen og bob iffe mere 
enb femti Daler, men l^un maatte Icegge paa, faa bet blep 
tre l^unbrebe. SIfJelabben fagbe, bet bar meget til $ibe, og 
bet bar et rent ©fambub, men for l)enbe§ ©f^lb fif bet bære 
bet famme; bilbe l)un gibe l^am tre l^unbrebe Daler og en 
©melbft)3 paa tjøbet for I)ber Daler, faa fif Imn l^abc ben. 
Det fif i)an belmaalt, for paa bet ©laget r^ar ^un iffe faa 
prutten. 

^a I}un ^abbe faaet §piben, baabe banbt l^un ben faft 
og gjemte ben bel til, men bet gif iffe l^enbe et .§aar bebre 
enb be anbre, for ba ^un flulbe tåge ben frem, »ar ^iben 
borte, og om Slftenen fom (S§ben 51ffelab l)jembribenbe meb 
bongen? <§arer fom meb en beltcemt gaareflof. 

13* 



196 



„Det er Sfrab alt HU}obc," [agbc bongen; „icg faar 
not i 9?etcn [elt», flal m faa fra ^am benne ©fart?epiben ; bet 
bliver iffc anben 9iaab, fan jeg fijionne/' og ba (loben ^Ifle* 
kb »ar fommen bel til ©fob§ meb .iQarerne ben ncefte Sagen, 
iaa ftrøg ."bongen efter cg fanbt barn i ben famme Solbaffen, 
forn ^uinbfolfene ^abbe pccret i ^aftclag meb l}am. 

Sa, be bare fine Spenner cg cd fcrligte, cg S^oben teebc 
ham 5piben cg bla-fte baabe i ben ene cg i ben anben ®nbe 
paa ben, cg .tcngen [t)nteé bet car en artig 5pibe cg cilbe 
enbelig fjcbe ben, cm l)an 'iaa [tnlce gice tufinb Saler fcr 
$Piben. 

„3a, bet er meget til 5l>ibe, bet," fagbe (Jgben Stffelab, 
„Dg fcr ^senge er ben iffc tilfalé!,'" fagbe l)an, „nien fcr bu 
ben I)bibe Jgeften bernebe?" fagbe l^an cg pegte bort i ©foben. 

„3a, bet er min egen ^eft, bet er ^bitcn bet," fagbe 
tcngcn; oen t^ar l)an gcb til at fjenbe fele. 

„3a, bil bu gipe mig tufinb Saler og frtefc ben f)iMbc 
troppen, fem gaar nebi 9}Jl)rcn, ber ceb ben ftcrc furuen, faa 
ffat bu faa Spiben min." 

„(£r ben iffe tilfald fcr ncgcn anben 5pri3?" fagbe 
.dengen. 

„3?ei, iiw er iffe bet," fagce (Séiben. 

„3a, men jeg faar i>el ^co at lægge ©iltelcmmetorflccbet 
mit imeClem," fagbe bongen. 

Set funbe I)an faa 2cb til, cg faa fif l}an 'ipiben cg 
(agbe ben i ^pengepungen fin , og ben ftaf f)an i Sommen og 
fnappebe bel til for ben, og faa ftrøg i)an affteb paa .i^jem^ 
peien; men ba l)an fem til itcng§gaarben cg bilbe tåge frem 
Spiben, bar bet iffe ligere meb f)am enb meb .'itpinbfcltene, ^an 
^abbe iffe 5piben mere enb be baobc ben ; og Q.ibcn 5lf!elab 
forn bjembricenbe meb .^areflctfen, og ber manglcbe iffe et 
.^aar. 

Sengen bar baabe babf! cg t}avm, fcibi ()an f;abbe narret 
bem allef ammen og fnpct l)am for 'Jpiben ogfaa, og nu ffulbc 



197 



'i)an mifte Siver, tet 'vax itfe ncget at [pevge om; og 3)ron=^ 
Ilingen fagbe bet [amme, bet t>ar beb[t at rette en \aa'i^a\\ 3?e* 
brager paa ferf! ©jerning. 

®å5en mente bet, at bet ^Derten »ar rct eller rigtigt, for 
I}an I)a»be iffe gjort anbet enb bet, be l^atbe fagt I}an j!utbe 
gjore, og \aa ^acbe I}an i^ærget 9il)ggen og Sitret pt, faagobt 
I}an funbe. 

(Baa [agbe ^'ongen, at bet fif i^cere bet [amme, i^ar I)an 
gob for at lr)t)e bet [tore Sr^ggefarret \aa fulbt, at bet ranbt 
oi'>er, faa [lulbe (}an faa bel^olbe :2ibet. 

3)et t^ar ^»erfen noget langt etler vanffeligt Slrbeibe bet, 
bet tvoebe I^an fig »el til, fagbe iSSben Slffelab, og faa tog 
Ijan \'Cia at fortcelle, l§t»DrIebe§ bet »ar gaaet meb barn fra 
?5ørften af ; l)an fortalte om .kjærringen meb 9?æfen i «Stubben, 
og ret f om bet Dar, faa fagbe I)an: — „jeg maa noget l^»e 
i(}ob, ffal Karret bline fulbt/' — faa talte ^an om ^iben ^an 
fif, og om ©tuepigen, forn hm til ^m og t>ilbe fjobe ben 
for I}unbrebe 2)aler, og om alle .^pfene l^un maatte gipe 
attpaa borte i ©foDbaffen, og faa talte l)an om ^Prinbfe-sfen, 
{)»Drlebeg l^un lom til (}am og føsfebe l}am faa bel for ^iben, 
faa ingen faa eller l^orte bet borte i ©fo»en — „jeg maa 
noget lr)be il>ob , ffal Karret blioe fulbt" — fagbe ®ében 
DIffelab — ; faa talte l^an om dronningen, I;bor fneben I)un 
i^ar paa ©fillingen, og l^bor ftong» feun r>ar meb ©melbfo» 

— „jeg maa noget bve iBob, [!al Karret blit>e fulbt," — 
fagbe Iggben ^Iflclab. 

,,5'Ju ft)ne§ jeg, bet er temmelig fulbt, jeg," — fagDC 
2)ronningen. 

„21a inte," fagbe Kongen. 

<Saa tog ^an paa at tale om, at Kongen tom til barn, 
og om ben l)bibe .geften, forn git nebe i 9}it)ren — og om 
I)an sjilbe ^aoe ^iben, faa fif I}an — faa fit l)an — „ja. 
meb gorlo», jeg maa noget lt)t*c ibob, [fal Karret blioe fulbt," 

— fagbe Seben Sljltelab. 



198 



„%oM, ^o(Dt, tet er fultt, ®ut!" jtreg .tcngen, „fcv bu 
itfe, bet flømmev ddcv 93rebben paa Svi:)3C5efavret?" 

Baa ft)nteg bongen og 3)riMutingen, at bet t^av bebft 
\)an fif 5pvinbfe3|'en og ijai^c 3tiget; bev rar ingen 9iaat 
for bet. 

„X>et MX meget til ^^i[>e bet," fagbe Éében Stjlelab. 



99. ^rnmbobgnttcn mcb ©nmmcloj^lotcn. 

©er iwx en ©ang en ^rambobgut; ^an i^ar faa gobt lift af 
aUe, ber tfan »ar, at be [^nteé ^an tar for gob til at [taa 
bag 2)if!en meb Silen og 3?igmer. De inlbe ^jcelpe i)am tit 
en Sabning til at fare ubenlanbc mec, og 'ia^ li-^t» t'^ I)^nt 
»ælge feb, l^cab I)an t?ilbe reife meb. -^an i>algte ©ammeloft 
og for til 2t)rfiet meb ben. 2)er [olgte I)an ben gobt; men ba 
^an ffulbe paa .^jiemt^eien, traf ^an to, [om l^at)be bræbt en 
?OknD, og bet Dar itfe nof, at be I)at)be bræbt ^am i letoenbe 
Sitie, men be for ilbe meb ^iget, efterat ^n »ar bob. <!§an 
funbe iffe taale at fe )(>aa, at be ^anbtebe faa urigtigt; faa 
fjøbte ban Siget af bern og Sorb til for spengene fine og be== 
grop bet- 

Sangt om længe fom fjan lt)ffelig ^jem, og bet t»ar haaxit 
Del og ilt'e; nogle af bern, fom (jatbe bjulpet til og ruftet 
^m ut, ft)nteé !^an ()at>be gjort en gob ©jerning, men anbre 
»are mi?fornøiebe ot^er, at f)an flulbe fafte bort spengene fine 
faatebe5. ?0?en faa uilbe be prø»e, om ^an iffe funDe gjøre 
bet bcorc en anben ®ang og lob ^am faa oælge en Saft til. 
.!^an tog famme Saften og reifte famme SScien, og fif ben 
enbba bebre betalt, ^en ba ^an fom )i>ao. ^jemoeien, traf 



199 



i)an to, forn f)attbe røbet en ^onggbatter, og be ^ai>be ba 
faaet ©ccte \)aa ^cnbe cg bare fcmne ti( at fjøre meb (;enbe, 
be I>at»be ftæbt ^enbe af til 53elteftebet, cg gif en );)aa l^ber 
©ibc cg pibfiebe )>aa. ©utten i)ntebeg ocer bette, for bet bar 
et beiligt 5"i'uentimmcr. Baa [purgte ^an, cm be bilbe fdge 
'^enbe. -Sa, cilbe ^an beie ^enbe cp meb ©ølcpenge, flulbe 
^an faa ^enbe, og bet bleb iffe lang ^Iftcrbering ; ^nn betalte 
bet be forlangte. 

Sangt cm længe tom I}an Ittftellg ^jem igjen; men be 
fem ^acoe ruftet I)am ub, blebe faa rent miSmobige ober .l§an= 
belen I}ang, at be lanbl^fte £)am. Baa maatte I)an reife ober 
til (Snglanb. Der cpl}olbt :^an flg i fire 31ar meb fin ^jæ= 
refte. T)a »ar bet bereg :2etoet>ei, at l^un »ar faaban ?D?efter 
til at flaa kniplinger, fom l^an folgte for to Drt om Dagen. 

®n Dag traf ^an to, fom i^ar Ubenner, og ben ene 
cilbe piflfe ben anben op, forbi ^an bar f1i)lbig ^am f^albanben 
Ort. Dette fl)nte§ ©utten bar uligt, og betalte for i)am. (In 
anben Dag traf "^an to Sieifcnbe, fom gab fig i S^ale meb 
^am og fpiirgte, om l}an I;abbe noget at fcelge. <^an I)abbe 
ilfe anbet enb kniplinger, fagbe ^an. ^a, be bilbc fjøbe for 
tre Ort, og fpurgte !^bor ^an opl;olbt fig, og fatte en Dag 
be flulbe femme; paa ben Dagen fom te ogfaa. "S^a be 
fom, bar ben ene Prober til ^onggbatteren, og ben anben 
en, fom |un bar trolocet meb, en ^eiferføn. De fif ^nip= 
tingerne, forn be ^at>be afforberet om, og bilbe ^ate ()enbe 
meb fig bjem. '3)?en ^un bilbe iffe bære meb, mebminbre be 
oilbc tåge ^am meb og forførge l^am, tl}i !^an fom ^bbe frelft 
^enbe, »ilbe ^un iffe forlabe, [aalcenge ^enbeg Sito§bag bar. 
De maatte gaa inb paa bette, i^ilbe be i)a'oe "^enbe meb. Da 
be ffulbe gaa omborb, gif 53roberen og ©ofteren førft i 33aa= 
ben; men 'i^a £eiferfønnen ffulbe ubi, ffjob ^n fra Sanb og 
fiængte fig oppi, og ©utten blec gjenftaaenbe. ©fibet laa 
feilfccrbigt, og feilebe faafnart be fom cmborb. 9J?en foa fom 
^an, fem ^an l^abbe betalt f;altanben Ort for, meb ^aat og 



200 



reifte om&orb meb l)am, 2)a ble» .^ongébatteren \aa glab, at 
l^un tcg af fingeren [in en ©utbring cg gav» !)am, og \aa 
|!utbc 'i)an neb i 2?ccrelfet, ber l)un \aa. 

2)e [eilebe i mange 2)age, faa font be tit en »i(b 2); 
ber pitbe be op at fe eftcr Siiltt, og faa ftelte be bet faatebe?, 
at SSroberen og ten 9?orffe, forn {)aobe fretft StongStattevené 
Sib, be )1utbe gaa paa l^ber fin Seb af S)en, og ,^eiferfonnen 
i ^]SJ?ibten; og ba ©utten Mr ringet, faa be iftc faa barn og 
^an itfe bern, reifte be omborb, og faa bfeo l^an gjengaaenbe 
atene. 2)a oibfte 16an ingen anben 9taab, enb at ber maatte 
l§an bære, og ber bte» !^an i ft)0 9(ar. ©it DpI)olb fif !)an 
af et frugtbart Zm, forn f)an fanbt, og ba be f^t» Star iHtre 
omme, forn ber en gammel 53?anb og fagoe til (}am, „at ioag 
f!al bin ."Sjærefte ftaa ^rub," figer l^an, „be l^ar itle faaet et 
Drb af l)enbe paa be fpo Starene, fiben t)un ftiltes fra big ; 
men enbba oil ^eiferfønncn ccgte I)enbc, forbi t}an ffjonner 
l^un er oettug, og forbi t)un er faa rig." Og faa fporgcr 
SWanben, om l^an iffe ^abbe Cpft at tomme tit 33rbttupc. 
<3aa figer l^an, bet bar oet noget, ©n tunbe Dibe; men l)an 
fif pel 2i)ffe til l)clft at Dcere, ber ^an oar tommen. — Wm 
om en lit>en ©tuno, ftob ()an i ®aarcen, fcer ^n)tluppet »ar. 
9hi pitbe t}an Pite, I}pab Slagé 93?anb bet Par, forn I}aPbe 
ført I)am bib. ^an par iffe noget 53?ennefte, fagbe l)an, men 
en Slanb. ®et par Ijam, fom f)an f)apbe fjøbt og begraoet i 
Sbrfict. (2aa forærebe t)an t)am et ®ta» og en ^ia^a meb 
3)riffeparer paa og figer bet, at !^an ffuloe fcnbe ®n inb met 
93effeb til jljøgemcfteren, at l^an ffutbe fomme ub tit l^am. 
„5øvft ffat bu flaa i et (531ae og orilfe felp," fagbe l^an; 
n\aa flat bu flaa i et og ftjanfc .^tjogcmcftcrcn, og faa f!at 
bu flaa i bet trebie og fenbe ino tit ^rubcn ; men førft ffat 
bu tåge JHingen af fingeren bin og tagge i bet ®ksfet, bu 
fenber benbe." 

X>a .^iøgemcftcicn tom inC' meo Sfjccnfcn, fagbe atle, 
l;un maatte iffe Dritte. Wcn .'itjogcmeftcren fagce: „førft 



201 



brat ()an, cg ^aa braf jeg, faa maa dcI 6un tr^gt funne 
brifte." 2)a ^un '^aobe bvuftet nb, fjenbte I)un JRingen, [om 
\aa paa 3?unben i ®Ia»fet, og i?ilbe ub, cg ba l^un forn ub, 
fjenbte I^un l^am igjen, og tcg l^am om halfen og ft)8febe 
^am, enbba [aa fljægget l^an bar; for bu fan bibe, Ijan 
l^abbe ()berfen l^at^t .'^oft eller Slnib paa Sfjcegget fit i \x))> 
max. 

Wcn faa forn bongen efter og btlbe bibe, l^fab bet bar 
for ©lag» tjcerligl^eb, forn bar meflem bern. 2)e bleb I)entet 
inbi et 58ærelfe, og fortalte ^borlebeS bet bar gaaet til fra 
gorft til ©ibft. <Baa befalebe .bongen at ^ente Q3arberer, forn 
ffulbe jlrabe ^ørfterne af l)am og pubfe l^am, og ©frcebber 
meb np ©tabcflæbning, og faa reifte Stongen inb i 33r9ttup§- 
[tuen og fpurgte 55rubgommen, benne .teiferfønnen, I)t>ab Dom 
I}an bilbe fcclbe ober Sn, forn baabe l^ai^be ftjaalet Si» og 
3@re fra et ?Kennef!e. <!§an [barebe: „at en faaban ©farb 
førft f!ulbe l^ængeS i ©algen, og fiben flulbe kroppen bræn* 
be§/' Jpan ble» tågen paa [amme 9)iaaben, fom l^an I)abbe 
fælDet Dommen ober fig [el», og ^rambobgutten ble» gift meb 
,^'ong§batteren og lebebe baabe Icenge og U)ffelig. 

Baa bar jeg iffe Icenger meb, cg jeg »eb iffe (}»orlebeg 
bet gif; men bet beb jeg, at ben, fom fibft fortalte bette 
(S»entl>r, kber ben Dag i Dag, og bet bar Ole Dlfen .gitit 
i gtølbal. 



100. ^plf^cfticnben. 

.^er »ar en @ang en 33Dnbegut, [om brømte, at t)an ifuloe 
faa en 5)3vinb[eg[e langt borte i Sanbene, og §un bar faa røb 
og f)»ib [om ^Oielf og 331ob og ]aa. rig, at ber albrig tunbe 



202 



him Sntc p^ia 9tigbcmmcu (}cntco. Da ^an raagncbe, fmi* 
tfg ^an, ^un ftot Ips (ct^ente for f)am enbba, cg i)an ti^fte 
l)un tar faa fin og beilig, at l^an iffe funbe tære til, cm f)an 
iffe fif ()enbe. Baa folgtc )^an bet ^an ^at^be, og reifte ub i 
35crben for at (ebe ^enbe op. .gan gif langt og (cenger enb 
(angt, og om Ssinteren tom l^an til et Canb, I)i^or aflc 5nfar= 
t^eiene laa cnbe bent nb og iffe gjorbe nogen ^oiuing. 3)a 
f)an I)aobe t>anbret (ige f vern et ^jcrbingaaro Slib, forn f)an 
til en 93V), og iibenfor ^irfeboren laa ber en [tor Sgflump, 
[om ber [tob et Sig mbi, og ben [prsttebe ^ele .^irfealmuen 
•aaa, ba be gif [orbi ben. (Sutten unbrebe§ Deb bctte, og ba 
5Præ[ten forn ub af Stirfen, [purgte ^n ^m, ^oab bet ffulbe 
tocere til. „X>et er en grot 93?iébceber/' [agbe 5pva;[ten; „i)an 
er rettet [or [in Ugubelig[)eb§ Sfi;)lb og op[at ber til Spot og 
Spe." 

„<!gt>ab er bet l)an ^ar giort ba?" [purgte ©utten. 

„.§er i Sivet oar ^an SSiiitapper/' [agbe "4^^ra:[ten, „og 
i^an blanbebe SSinen meb 9Sanb." 

Det [t)nte§ ®utten iffe i^ar nogcn farlig ©jerning, „og 
naar l)an I)at>be bebet for bet meb Sioet," [agbe l)an, „funbe 
be gjerne labe barn fomme i fri[ten 3orb og batoe greb e[ter 
Doben." Wien bet [agbe 5}>ra:[ten iffe funbe gaa an paa nogct 
Sæt og2?i§, for ber [fulbe Jolf til at br^be ^am ub af3[en; 
ber flulbc $enge tit at fjøbe .^'riftenjorb af ^hicn, Oraocren 
ffulbe l)ai?c 33etaling [or ®raoen, .^irfeeieren [lulbe l)ai>e [or 
^lofferne, Slotferen for Sangen og 5prce[ten for 3orbépaafa= 
[telfen. 

„2ror bu ber er nogcn, [om t>il betale alt bet for en 
rettet Spnoer?" [purgte ()an. 

„5a," [agbe ©uttcn, „naar ban bare [if Ijam i Sorbcii, 
ftulDc f)an nof betale ©raoolet af bet 3?egle ^an !)ai>be. 

?}>ræ[ten tilbe iffe enbba, men ba ®utten fom meb to 
?}?anb og [purgte, \aci be Iførte bet, om ban funbe nægte 
Sorb-<paafa[tel[e, [oarebe i^an, at bet torbc ^an iffe. 



203 



Baa brøb fce 35intapperen ub af Séthtm^en pg (agbe 
'i)am i friften 3ovb; be ringebe og [ang o»er ^am, eg $rcc[ten 
faftebe 3orb )iaa, cg be braf ©mt^øl, faa be baabe gvceb c*g 
lo om I)t>eranbve; men ba ©utten ^atibc foftet ®rat»ø(et, ^abbe 
!^an iffe mange ©fillinger i Sommen. 

^aii gat» fig paa Seien igien; men l;an Dar iffe fommen 
langt, før ber forn en ?0?anb cfter ^am, forn fpurgte, om ^an 
iffe fpnteS bet bar obt at gaa faa alene. 

„9^ci, bet fpnteg ©utten iffe, for ()an 6abbe altib noget 
at tcenfe paa," fagbe ^an. 

5}?anben fpurgte, om I)an iffe iMlbe I^abc en Skjener. 

„9?ei/' fagbe ®utten, „ieg er bant oeb at bcere min 
egen Sjener; berfcr treenger jeg ingen, og om jeg albrig faa 
gjerne bilbe !^abe en, faa ^ar jeg iffe 3iaab til at ^abe ilje» 
ner, for jeg f)ar iffe $enge tit -^oft og 2øn." 

„2jener treenger bu, bet t»eb jeg bebre enb bu," fagbe 
^lanben, „og bu treenger til en Skjener, bu fan (ibe paa i 
Si» og 3)øb, 9>it bu iffe !)abe mig tit Sjener, fan bu tåge 
mig tit gøtgeføenb; jeg tober big, bu f!at f)abe ©aon af mig, 
og bet ffat iffe fofte big en ©fitting; jeg ffat fragte mig fe(b, 
og ^oft og ^tæber ffat bet iffe t)abe nogen 9?øb meb." 

3a, paa ben SKaabe bilbe tian gjerne t)abe l}am tit 
gøtgefoenb; fiben reifte be fammcn, og 93canbcn gif for bet 
mefte foran og bifte Skeien. 

Da be 'i}a'i>'i>e reift tangt t)ort gjennem Sanbene oøer 
5tafer og Jjeier, fom be tit et Sbærberg. S)er banfebe 5øtge=: 
føenben paa og hai, at be ffufbe luffe op. X)et tutfcbe fig 
op for bem ogfaa, og ba be fom langt inb i SSerget, fom 
Srotbfjccrringen frem meb en ©tol og bøb bem: »,25ccr faa 
gob at fibbe neb, 3 fan bære trcette," fagbe t)un. 

„©ib fetb!" fagbe 9J?anben. ^aa maatte bun fcette fig 
neb, og ba t)un baobe fat fig, bteb ^un ftbbenbe ber, for 
©tolen bar flig, at ben iffe ftap bet, fom fom neer ben. 
SmenS gif be omtring i 93erget, og gøtgeføenben faa fig 



204 



cmtrinc^, til ban fif fe et ©riccvc, forn l^ang pper ^pveii. 
2)et tilDe I)an entelic; ^a»e, cg [if f)an Det, Ictete ban XrclD^ 
tjcerringen, at I)an ffulte flippe ftente af Stolen. 

„9iei," ftreg ^un, »beD mioi om alt anbet! Silt ancet 
fan bu faa, men iffe bet, for bet er mit 2refofterft»a:vb !" (be 
»are tre Scftre, fem eiebe bet fammen.) „3a, faa fan bu 
fibbc ber til 9]erbeno Clnbe," fagbe 5)?anben. 5Ren ba Intn 
fcørte bet, fagbe bun, ban jTulre faa bet, naar ^an iMlte lou 
feenbe. 

Baci tog ban Soærbct og gif meb bet, og lob ^cnbe ficco 
ber alligei^et. 

2)a be l)ax>iQ gaaet langt bort ot»er nøgne -^ielb cg imcc 
t^eier, forn be til et Scærbcrg igien. Der banfebe -J-olgc; 
fpenben paa og bet, at be ffutbe luffe op. 2)et gif forn \:x' 
rige ®ang, bet luffebe fig cp for bern, cg ba be forn lauar 
inb i 33erget, fem ber frem en Srolcfjærring meb en Stol r; 
bøb, at be ffulbe fiobe neb, „be funbe tære trætte," fagcc 
bun. 

„SiD fele," fagbe ^Ø^^efi^enlJen/ ^^3 \^^ Qi^ ^" ^^^'"tc 
forn Søftcren benbeé, l^un torbe iffe anbet, cg ba bun font 
"paa Stelen, bto l^un fii^bcnbe ber Bun fab. 3mcné gif 
•©utten og gølgefcenbcn onifring i berget, cg l^an luftete 
Dp atle Sfabe og Sfuffer, til l)an fanbt bet l}an kbte efter; 
bet »ar et ©ulbncftc. 3)ct cilbe l)an enbeltg Ijacc, og ban 
loDebe Srolbfjccrringen, at r^ilbe ^un gice l^am bet, faa ffulbe 
fean flippe l}enbe af Stolen. <§un fagbe, I)an funbe faa alt 
bet l)un eiebe, men bet cilbe §un iffe mifte, for bet tar ben» 
be§ Sreføfternøfte. ^?en ba I)un ^ørte bet, at t)un ffulbe 
blitte fibbenbe ber til Dommecag, om ban iffe fif bet, faa 
fagbe I}un, at ^an fif tåge bet afligecd, naar ban mlce løfe 
l^enbe. ^"^ølgeftencen tog bet, ban, men ban Icb bence blioc 
fibbenbe, ber bun fac. 

Saa gif be mange 2)age ocer ,§eier cg gjennem Sfoce, 
til be fom til et Xcærberg igjen. Der gif bet lige ené forn 



205 



met' tie to forrige: -Jptgefpenbeu banfebc y>aa; bet luftete fig 
op, og ince i 95erget forn ber en S^rolbfjcevring meb en Stol 
og bob bern fibbe neb, forbi be funbe lutre trcette. ?3?cn 
gølgefbenfen [agbe: „Bih fett»," og 'jaa fab f)un ber. Sc 
^abbe itfe gaaet giennem mange SScerelfer, før I)an fit fe en 
gammel Jgat, fom f)ang paa en .tnag bag Døren. Den 
»i(be ^olgefbenben I;aiu>; men J^jcerringen nilbe itfe fcere af 
meb ben, for bet par £reføfterl)atten l^enbcg, og ga» '^un ben 
bort, faa bleti l)un rent ult)tEeiig. Tim ba ^un ^ørte, at 
f)un pulbe blitse fitbenbe tit 9?erbcn§ fånbe, ^t)ig I}an itfe 
ftt; ben, fagbe ()un, ()an funbe tåge ben, naar I)un bare 
flap (øy. 2)a gøtgefi^enben toet ^bbe faaet jatten, bøb 
ban t)enbe blibe fitbenbe ber bun fab , ligefom ©øftrene 
^enbeg. 

Sangt om længe fom be til et ©unb. 3)a tog 5o(ge== 
fpenben ©utbnøftet og faftebe bet faa ^aarbt mob SBerget paa 
ben anben Sibe @{cen, at bet fom titbage igjen, og ba ^an 
()ai^be faftet bet nogle ®ange, ble» bet 93ro. Denne gif be 
ober ©unbet paa, og ba be toåre fomn^ paa ben anben ©ibe, 
bab '3JJanben ©utten, at f)an flulbe nøfte SEraaben op igjen 
bet fortefte I)an funbe, „for faar toi ben iffe fort op, faa fom=^ 
mer be tre Srotbtjærringerne og ritoer o§ i ©tøffer," fagbe 
I)an. ©utten nøftebe bet fortefte ban orfebe, og ba ber iffe 
toår mere igjen enb ben fibfte S^raaben, fom 5Irotbfjærringerne 
fpgenbc; te ftoi tit Ssanbet, faa Sfobben ftob foran bem, og 
greb efter ®nben; men be toåre iffe gobe for at faa fat xiaa 
ben, og faa brufnebe be i ©unbet. Da be i)atobe gaaet i 
nogle Dage til, fagbe gølgeftoenben: „)Rn tommer toi fnart til 
bet Slottet, I}toDr ^un er, 5prinbfe§fen fom bu ^ar brømt om, 
og naar toi fommer bib, faar bu gaa inb og fige til bongen, 
bet bu '^ar brømt, og i^toab bet er bu reifer efter." "Da be 
fom frem, gjorbe l^an bet, og ^an bteto nof faa toel mobtagen; 
l^on fif et 9tum til fig og et til Seieneren fin, fom be ffutbe 
tocere paa, og ba bet leb til ben Sib, be flulbe §atoe Tia\}, 



206 



blec l)an [nic»cii tit '33iitt'aci pcd .ftonc|cn» cc;et ^^ovc. Da han 
fit fe ^viuDfeéfen, fjenbte ban l)cnbe ftraj icjjen, og faa at 
bet imv f)enbe, l)an l}ai^be bromt cm Ijan ffittce faa. Jgau 
fagbe (}enbe S6reubet ^an t)ai>be, og f^nn ftarebe, at I;uu litte 
Ijam gobt, og Inm iMtbe gjerne tåge !)ani, fagbe l)un, men 
førft inaattc t)an ubftaa tre ^]>røt^er. X)a be l)ai>be fpift, gat> 
^n l)am en ©ultfar, og faa fagbe I)un: „Den forfte ^roi^e 
er, at bu ffal tåge og gjemme Den og gi»e mig ben igjen i 
5}?orgen 9)^ibbag; bet er itle nogen t»anj^elig ^prøoe, bet jeg 
tan tro," fagbe i^un, og brog faa ®jeben, „mcn fan bu bet 
iffe, faa mifter bu Sittet, bet erSotjen, og faa bli»cr bu rettet 
og lagt ]>aa ©teite og ^ooebet fat )iaa Stage, faa(ebe§ font 
be frierne, fom bu fer .^ot^ebffaalerne og 3?cnrangtcrne af 
ubenfor ,^ong§gaarben." 

2>et t»ar »e( nogen .*fi:unft bet, tænfte Outtcn. 9)?en 
5prinbfe§fen Mx faa lt)ftig og toitter, og flojebe faalebe§ meb 
I)am, at I^an glemte baabe ©ajen og fig feb, og mebeng be 
ft^rebe og bafebe, lurebe I)un <Sajen fra I)am^ faa l)an ifte 
mærfebe bet. 2)a bau fom op faa Slammcret om SIftenen og 
fortalte, l^»ortebe§ bet l)a)>t)t gaaet og bet I}un I)aobe fagt, og 
om <Baxin I}un gat» I}am at gjemme, fagbe gølgefoenben: 
„t)u 'i)ax i^el ©åren, t)un gatt big?" -gan fjenbte i atle Som^ 
merne fine, men ber t>ar ingen ©ar, og ©ntten bleo mere 
enb itbe beb, ba l^an ffjønte ben mx borte. „3a, ja, gi» 
big tit ZaaU, jeg faar »røtte at ffaffe big ben igjen," fagbe 
gølgefoenben, og gif neb i ©talben; ber ftob ber en ftor, 
biger ©tatbbuf, fom {}orte 5l>rinbfe6fcn tit, og ben ttar ftig, at 
ben funbe ftt;»e mange (s3ange fortere gjennem Suften, enb ben 
gif faa ^IKarfen. <3aa tog ^n SEreføfterfoærbet og flog ben 
mellem fornene meb, og fagbe: „9?aar riber ^rinbfegfen til 
fin tjcerefte i 9?at?" 33uffcn brccgebe og fagbe, bet torbe ben 
iffe fige, men ba ben fif en 2rt)f til, fagbe ben, at $rinb* 
fe§fen flulbe fomme tlotfen ellette. gølgefbenben fatte 2re= 
føfterl^atten poa fig, og faa bar I)an ufi^nlig, og bentebe til 



207 



^un fem. Xa tog I}un ocj fmurre duften meb en Saføe, 
forn ^un ^at»be i et ftovt^oni, ovj fagbe: „2:il a>etrg, til a?eirg 
ot>er 3)Zcn§aa§ og ^iifefpir, ot^er Sanb, oDer 3?anb, ot>ev 33erg, 
ct>er 2)al til min ^jcerefte, forn «enter mig i gjelbet i 9?at." 
Sbetfamme SSuffen [åtte affteb, jlccngte gølgefttenben [ig øp 
bagpaa, og bet gif forn en Sinb giennem Seiret; be i?are itfe 
længe om SSeien. 9tet [om bet Mx, forn be til et 2;ttærberg; 
ber banfebe l^un paa, og \aa [or bet inbigjennem gjelbet meb 
bern tit Srotbet, [om »ar ^iæreften !)cnbeg. „'?Rn er ber !om= 
men en nt) grier, [om t)il ^a»e mig, min Sen," [agbe gSrinb* 
[e§[en, „^an er ung og toaffer; men jeg til iffe ^Mc nogen 
anben enb big," [agbe :^un og gjorbe [ig lcc!fer for 35erg* 
trotbet. fiBaa [åtte jeg ^am )(>aa ^jSrøbe, og ^er er ©åren, 
]§an flutbe gjemme og ta§fe )t)aa, pa§ ben nu bu!" fagbe t)un. 
Baa \o be \cia inberlig gobt begge to, forn om be alt f)a»be 
[aaet (Sutten paa ©teite og -éful. „3a, jeg [fat gjemme ben, 
og jeg f!a( paSfe ben, og jeg [fal foue i 93rubeng 51rm, naar 
Jlorpen l^atter i ©utteng S;arm," fagbe 3:rotbet, og lagbe 
©ajen i et Sernffrin meb tre Saafe for; men ibet[amme be 
flap ©ajen i ©frinet, tog ^fiSff^enbcn ben, 3)er «ar ingen 
af bem, [om funbe [e !)am, for Ban I)abbc paa fig Sreføfter^ 
l^atten, og faa laafebe SErolbet igjen ©frinet for ingenting, og 
9?øglerne gjemte Ijan i .gullet ]>aa ben Scejlen, ^an l^abbe 
Erolbbcer! i; ber ffulbe l^an l^a»e onbt for at finbe ben, 
mente bet. 

3Da bet leb otoer ?0?ibnat, reiftc fiun Iljern igjen, gølge* 
fwenben fatte fig bagpaa ^Butten meb l}enbe, og be «are iffe 
Icenge cm Jgjem^eien. 

Om ^ibbagen bleø (Sutten bebt ueb til .bongen» ^orb; 
men ba f)a«be ^srinbfesfen faabanne leie ?5agter, og faa fpanfl 
og fpcbff «ar §un, at !^un næften iffe «ilbe fe til ben ©iben, 
l^øor (Sutten fab. 2)a be lat^e fpift, lagbe ^un gjafet rig? 
tig i .gelligbaggfolber, gjorbe fig fmørblib, og fagbe: 

„3)ul)ar «elfanffe ben ©åren, jeg bab big gjemme igaar?" 



208 



„3a, jeg i^ax ]aa, ifcx er ten," fagte ©utten, tcg bcii 
op og t>rci? ben i Verbet, faa bet {)Dppebe ^pit. 5prinb[o6)'en 
hmbe iffe bleoet mere i(be »eb, om i)an f)as^Dc flaact 'Sajeu i 
Slnfigtet ))aa beubc. ?[)ten f)un gjorbe fig Icetfer cg blib 
affigei^et og fagbe: 

„S{ben bu i)ax ^>a§fet faa »e( p^a Saren, faa fan bet 
iffe txxte t>anj!e(igt for big at gjemme (SJulbnoftet mit, og 
paSfe paa bet, faa bu gir»er mig bet igjen i 9)Jorgen 'j)3iibbag ; 
men l^ar bu bet iffe, faa ftal bu mifte Sioet og retteå, bet er 
Sotoen," fagbe {}un. 2)et oav iffe nogen farlig ©ag bet, 
mente (Sutten, og teg og puttebe ©ulbnøftet i bommen. 9J?en 
^un tog paa at fpøge og floje meb (}am igjen, faa ^an glemte 
baabe fig fe(p og ®u(bnøftet, og meben§ be fttjrebe og bafebc 
fom allerbcbft, ftjal hun bet fra (}am, og lob I)am gaa. 

3)a (;an fom op paa Kammeret og fortalte, boao be 
§at)be fagt og gjort, faa fpurgte golgefoenbcn: 

„X'u i)ax »el ©ulbnoftet, l)un gat) big?" 

„^a, bet I)ar jeg," fagbe ©utten og greb i l'ommen, ber 
^an ^a»be lagt bet; men nei, f)an ;^at»bc iffe noget ©uttmofte, 
og nu blet> Ijan faa rent ilbe beb igjen, at l)an iffe l^ibfte, 
^oab I}an ftulbe gjøre af fig. 

„3a, la, flaa big nu til Saafo," fagbe gølgcft-cnben, 
„jeg faar prooc at faa fat paa bet," fagbe ()an, tog Sooerbet 
og -jatten og ftrøg til en Smeb og fif lagt tolo 33aager3ern 
paa Sccerbet fit. Da i)an fom i 'Stalbcn, gat» §an ^Butten 
et Slag mellem -Jøcrnene meb bet, faa ben tumlebe, og faa 
fpurgte l^an: 

„9taar riber ^rinbfesfeu tit fin i\ja:reftc i ?tat?" 

„.<itloffen tob,'' brægebe '-Buffen. 

'Jølgeiocnben fatte a;reføftert)atten paa fig igjen og oen? 
tebe, til I)un fom fv^genbe meb ©murningél)ornct og fmurte 
S3uffen. ©aa fagbe f)un fom førfte ®ang; „3;il 9Seir§, til 
SSeirg, oijer 9)?øn§aa§ og Eirfefpir, ober Sanb, ober SSanb, 
otter 93erg, o»er Dal, til min ^jærefte, fom Denter mig i 



209 



Jieltct i 9?ar!" 3 Det [amme be fatte affteb, flcengte ^^ølQei 
f»enben fig bagpaa luffen, og bet gif forn en 2?inb bort 
giennem 58eiret. JRet forn bet v^ax, forn be tit Svolbberget, 
og ba i)m\ ^a»be flaaet tre ©lag, iox be inbigjennem bet tit 
3;vDtbet, forn oar .tjceveften ^enbe§. 

„.§i)ortebe3 f)ax bu gjemt ©ulbfajen, jeg gat) big igaar, 
min SSen?" fagbe ^prinbfegfen. „?5"eren t}abbe ben og gao 
mig ben igjen," fagbe t)un. 

Det MX rent umuligt, fagbe Srotbet, for bet ^bbe taafet 
ben neb i et ©frin meb tre Saafe og gjemt 9?øgten i -guttet 
paa Scejten fin, men M be taafebe op og faa efter, t)aobe 
Srotbet itfe nogen ©aj i ©frinct |it. ^aa forfatte $rinb= 
fe§fen, at i^un l^atobe gitoet grieren ©utbnoftet ftt. 

„^ex er bet," fagbe l^un, „for jeg tog bet fra ^am igjen, 
faa t)an itfe mærtebe bet, men ^fab flat bi nu finbe paa, 
ftben ^an fan flige Stunftcr?" 

3a, Srotbet bibfte itfe rigtigt; men ba be ^abbe tccnft 
fig libt om, fanbt be paa, at be ftutbe gjøre op en ftor SSarme 
og brccnbe ©utbnøftet, faa tiåre be fiffre paa, at ^an itfe 
funbe faa bet. 3 bet famme l^un faftebe bet tit 25armen, ftob 
^øtgefDenben fcerbig og greb bet, og ingen af bern faa bet, 
for 'i^an l^atobe S^reføfter^atten paa fig. Da ^rinbfeøfen l^abbe 
toceret t)o§ S^rotbet en ©tunb, og bet beg^nbte at tibe mob 
horgenen, reifte ^un ^jem igjen; ^øtgeftienben fatte fig bag= 
paa iBuffen meb !^enbe, og bet gif baabe fort og bet. Da 
(Sutten bar bebt tit ?Kibbag§, ga» 5øtg»-'ft>enoen t)am 9tøftet. 
$rinbfe§fen t»ar enbnu mere fpanff og fpobj! enb ben forrige 
?Kibbag, og ba be !)at)be fpift, fnærpebe f)un 53hinben fammen 
og fagbe: 

„Dct er Dd iffe faa oet, at jeg funbe faa igjen ®ulb? 
nøftet mit, forn jeg gab big at gjemme igaar?" 

„3o," fagbe ©utten, „bet jlat bu faa; [)er er bet," fagoe 
t)an, og f(og bet i QSorbet, faa ^-Borbet t)oppebe, og f ongen 
ffoat ^øit i Seiret. 

9i. golfeeoentyr. II. 14 



210 



5pvinbfe§fen bkv^ faa 6(cg fem et Cig, men f)un gjorte 
fig fnart blib igjen og fagbe, at bet par gobt gjort; nu l^abbc 
f)xm 6are en liben 5proi?e til; „berfcm bu nu er \cia flint, at 
bu fan ffaffe mig bet, jeg tccnfer paa, til i ^OJingen Wit^ 
bag, faa ffat bu baabe faa mig cg f)ai^e mig," fag&e l)un. 

(Sutten ble», forn om I}an »ar afbomt meb :2ii^ct, for f}au 
\Vf\\ké bet t>ax iffe muligt at Pibe, !^t>ab ()un tæntte )>aa, og 
enbba mere umuligt at f!affe bet, og ba l)an tom ii^aa Sam= 
meret fit, oar bet na:ften ilte muligt at ftagge §am l;eUer. 
5elgcfi>enben fagfce, at l)an ftulbe cære rolig, f)an ftulbe not 
faa ®reie )>o.a Sagen, faalebeS forn ^an I)aobe gjort begge 
be forrige ©angene, og ©utten flog fig enbeltg til 9{o og 
lagbe fig til at fot>e. ;'\mene for golgefoenben til Smeben 
og fif lagt paa ©ocerbet^ fit fire og t^t)e iBoger Sem, og ba 
bet t>ar gjort, gif l^an til Stalben og breD til 53uKen mellem 
.ljomene, faa ben tumlcbe oæg^imellcm. 

„9?aar f!al SPrinbfesfen til fin iljærefte i 9tat?" fagbc I)an. 

„.^tlo!fen ©et," brægebe 33ulten. 

3)a bet leb mob Siben, ftob golgcfoenben i Stalben meb 
2refofter(;atten paa, og ba l)un ^abbe fmurt 53uffen og fagt, 
forn l)un pleiebe, at be ffulbe fare til 93eirS til Sjcereften I)en? 
be», forn pentebe ^enbe i gjelbet, gif bet affteb gjennem 25eir 
og 3Sinb igjen, og ^olgefpenben fab bagpaa ; men l^an oar 
iffe letl)cenr)t benne ©angen, for ret forn oet ivir, gao han 
?Prinbfc3fen en %x\)t l)ift og en ber, faa l)an meft l}elieflog 
l)enbe. 2)a be lom til ^ergpccggen, banfeoe ^un i jorten, 
faa ben aabnebe fig, og be for inb gjennem gjelbet til ^lja;= 
reften ^enbeS. 2)a l)un forn frem, jamrcbe l)un fig for I)am, 
bar fig iloe og fagbe, I)un oitfte iffe, om 3?ciret funbe Pccre 
faa f}aarbt; men l)un flinte?, ber t>ar nogcu meo forn flog 
baabe ^enoe og 33utfen, og bun bar oift baabe gul og blaa 
D»er fin f)ele .trop, faa iloe l)abbe l)un faret paa SBcien, og 
faa fortalte ^un, at grieren Ijabbe f!affet ©ulonoftet ogfaa; 
l^borleoe» bet gif til, funoe f)Perten ^un eller ILrolcet j!jonne. 



211 

„Wlen teb bu, f)i>ab jeg nu f>ar funbet ub?" [agbe 
I)un. 

9iet, bet funbe itfe Svolbet cibe. 

„3a/' [ftarebe l^un, „jieg ^r fagt, at l^an ffutbe |Iaffe 
mig bet, forn jeg t cent te \\ia, til i ^Diorgen ?iKibbag, cg bet 
par Jgoeebct bit. ?l)^in SSen, tror bu, l^an fan ffaffe bet?" 
fagbe ^rinbfegfen cg tjælebe fcr Slrotbet. 

„Det tror jeg inte," fagbe S^rotbet, og bet \^or bet paa, 
og \aa lo bet og floggrebe »cerre enb en ®aft, og baabe 
Srolbet og ^prinbfeSfen tcenfte, at ©utten før ffutbe femme 
til at tlæbe ©teile og ^jul, og at korpen ffulbe l^affe l)an§ 
S)ine ub, før l^an funbe ffaffe ^ot>ebet til S^rolbet. 

2)a bet leb paa 5)?orgenfiben, ffulbe l^un l^jem igjen, 
men ^un bar ræb, fagbe I)un, for ^^in f^nteg ber bar nogen 
efter ^enbe, og ^un torbe iffe reife fijem alene ; Srolbet maatte 
følge f)enbe paa <gjembeien. ^a, bet ffulbe følge l^enbe, og 
bet fif frem 33uffen fin, for bet ^a»be ^agen til 5prinbfegfeng, 
og bet fmurte ben og falbebe ben mcttem .fornene cel ogfaa. 
2)a S^rolbet ^abbe fat fig paa, !)ccngte gølgefoenbeu fig bagpaa 
meb bet, og faa gif bet affteb bort gjennem 2uften til ^ong§= 
gaarbcn; men paa S?eien flog gølgefi?enben Srolbet og 33uffen 
og gat» bent 2;rt)f paa 2.rt)f og ©lag i ©lag meb ©bccrbet 
fit, faa be balebe mere og mere, og tilfibft bare be næften paa 
SSeien til at fpnfe neb i ^abet, fom be fore ober. SDa Srol= 
bet ffjønte, bet 'car faa galt ube, fulgte bet ^prtnbfeSfen lige 
^jem i .ftongggaarben og ftob igjen ubenfor, for at fe l^un 
fom gobt og r*el ^jem. 53fen ibetfamme i^un luffebe 1)oren 
efter fig, ^ug t5øl3t'ft>enben <!Qot>ebet af Sroloet, og ftrøg op 
paa .tammeret til ©utten. „.^er er bet, fom 5prinbfe§fen 
tcenfte paa," fagbe ^an. 

Sa, tet Pax baate gobt og i^el, fan ^n bibe, og ba 
©utten biet) bebt neb til ^orbet, og be ^at>be fpift, bar 
5Prinbfe§fen faa blib fom en Særte; „bu ^r fanffe bet, jeg 
tænfte paa?" fagte ^un. 

14* 



212 



„ Samen ^ax jeg Det," fagbe ®utten, han vet bet frem 
unfer .tjoleflaget fit, Dg flog Det i 53orDet, faa at ^Borbet og 
l^ete ©tellet reifte D»er Snbe. ifrinDfeéfen ble», forn t)un 
]^a»De ligget i ^orDen, men ^un hmbe iffc nægte, at bet tar 
bet, i^un ^at)bc tcenft ifaa, og nu maatte ^an faa l)inte, [om 
l^un i)Mt>e lot?et. <Baa blei? ber bruttct 33ri.y(Iup, og ber biet) 
ftor ®(cEDe ot>er ^cle kongeriget. 9)ien golgefr»enben tog 
(Sutten ti(fiDe og fagbe til f)am, at ^an nof funbe lufte fine 
£)ine og laoe, forn om l^an foD om ^rubenatten, men bme 
l^an ^atobe fit Si» fjccrt og »ilbe Iftbe ^am, ta maatte ban 
iife labe bet fomme en ^Blunt paa bern, for ^n ^a»bc f!iu 
^enbe »eb XrolDbammcn, (}un l^atobe \>aa, og ben f!ulDc l)an 
piffe af ^enbe meb Otifet af ni npe Sirfelimer, og cen flulbo 
l^an flibe af §enbe i tre ^ar meD ^ælf; forft ffulbe )^a\i 
firubbe benbe i et ^ar meb fjorgammel ?0?i)fe, faa ffulbe l^an 
gnibe b^nbe i Surmælf, og faa ffulte ^n pptle ^enbe i et 
<£øDmælffar; Simerne laa unber ©engen, og barrene ^t)be 
^n fat i brogen; bet »ar færbigt altfammen. ^a, ®utten 
totoebe, i^an f!ulbe Ii)De ^am og gjore, fom ^an fagbe. Da 
be »are fomne i sBrubefengen om .'^oelben, lob ©utten, fom 
om ^an lagbe fig til at fo»e. I^jrinbfeåfen reifte fig op paa 
2llbuen og faa paa f)am, om l^an fo», og fitlebe l^am unber 
9?cefen. ®utten fot» lige gobt. <Baa luggebe t)un t)am i 
^aaret og i Stjægget. ?Ken I)an foo fom en ©tof, troccc 
l^un. ©aa brog l^un frem en flor 31agterfnio unber Jpooeo^ 
puben og oilbe ^affe Jgooebet af f)am; men ©utten for op, 
flog ^nioen af .Igaanben paa ^enbc, og greb l^enbe i <!gaaret. 
<Baa piffeDe ban I}enbe meo JRifene og fleb bern op paa l^ente, 
til ber iffe oar en ^pinbe igjen. I)a bet oar gjort, fafteoe ban 
l^enbe i '3)tl)fefarret, og ta fit l^an fe, ^oab l}un oar for et 
Xt)x; ^un oar fort fom en diavn ooer ^elc fin .'!^rop; men 
ba ^an ^a»be jlrubbet ^enbe i 3Ki?fe, og f!uret l^enDe mcD 
<Burmælt og jK^Qet t)enbc op t 3øbmælt, oar XrolDl)ammcn 



313 



gaaet af f)enbe, og i^un pav \aa blifc og beilig, at ^un albrig 
f)at>be i?ccvet [aa beitig fpr. 

X)en anbre Dagen fagbe ^ølgefi^enben, at be maatte reife. 
3a, ©utten Dar veifefcerbig cg 5prinbfe?[en ogfaa, for <gieinnie? 
giftet I}at>be for Icenge [iben toccret iftanb. Dm Slatten førte 
^ølgefbenben att bet (Bulb og ©øl» og atle be .toftbar^eber, 
forn t>are igjen efter Srotbet i Sjetbet, tit ^ongggaarben, og 
ba be flulbe reife om ?U?orgenen, tar bet faa fulbt overalt i 
^ele ©aarben, at be meft iffe funbe fomme frem; bet^iemme= 
gifte »ar mere »ærb enb l^ele bongen? ^anb og Siige, og be 
»ibfte iffe, l^borIebe§ be ffulbe faa fragtet bet meb fig. 50?en 
i5ølgef»enben sibfte 3taab for Uraab. Der »ar igjen fer fitge 
33uffe efter Srotbet, forn funbe ft^be i Suften. Dem læSfebe 
og labebe be faa meb ®ulb og ©ølt>, at be maatte gaa efter 
5iJiarten og iffe orfebe at lette fig og fIt)De meb bet, og bet 
forn QSuffene iffe oare iftanb til at fecere, maatte blioe igjen i 
.^ongggaarben. Qaa reifte be tangt og (cenger enb langt, men 
tilfibft bleige 93uffene faa trætte og opgione, at be iffe orfebe 
at gaa Icenger. ©utten og 5?rinbfe§fen »ibfte ingen SKaab, 
men ba gølgefoenben faa, at be iffe funbe fomme affteb, faa 
tog f)an ^ele -^jemmegiftet paa ^fJaffen, fagbe 9?uffene obenpaa, 
og bar bet faa langt frem, at bet iffe bar mere enb en ^fø 
3KiI bib, ^oor ©utten fiabbe gjemmet fit. Baa fagbe 5ølge= 
foenben: „9?u maa jeg fftfleS fra big; jeg fan iffe blibe meb 
big fcengere." Wni ©utten øilbe iffe ffifleg fra ^m, l^an 
»ilbe iffe mifte ham ^i^erfen for Sibet elfer ?0?eget. Sa, faa 
bfeo ^an meb en §afø WtH tif, men langere funbe i)an iffe 
følge, og ba ©utten bab og nøbte ()am, at ()an ffulbe følge 
meb ^jcm og blibe I)o8 'ijam, eller ibetminbfte ticere meb og 
ture J^jemfommerøl t)o§ 'i^ax ^an§, fagre ^øls^f^^ttben: „Sflzx, 
bet funbe ^an iffe." <Saa fpurgte ©utten, ^t^ab i)an ffulbe 
f)at)e, for bet ^n ^aobe »ceret meb og l)iulpet l^am. „3fulbe 
bet »cere noget, maatte bet bccre ^aloten af alt bet, ^an 



214 



aclebe i [em 3(ar," [agte 5ol3ef>^enl^en. 5a, tet f!uice ban 
faa. 

X)a f)an car berte, lagoe ©utten icjjen al DitgDDmmen 
fm, cg reifte tcmrebg f)jem. Saa turebe be ^jemtommevpl, 
faa bet baabe §ørte§ oq fpurgteS oter [t)D Stongeriger, og ba 
oe oare fcerbige meb bet, \it be aSinterbrift a( Vinteren baabe 
meb SBuffene cg meb be telt» <!§eftene, fem }^ax bang bat»be, 
fcr be fif fjørt bjem a(t ®u(bet cg ©ølcet. 

Dm fem Star tom gølgefbenben igjen cg ffulte l^ace fin 
Sel. 2)a ^avftt 9)ianben bi)ttet alt i te lige 2)ele. 

„W.in ber er een 2ing, [cm bn itfe ^r bcttet," fagbe 
gølgefcenben. 

„.§cab er bet?" fagbe '?]Ranben; „jeg troebe, jeg ^acbc 
bt)ttet att." 

„Du l^ar aclet et ^Barn," fagbe golg^fi^enben ; ^tct faar 
bu cgfaa bt)tte i to 3)e(e." 

3a, bet »ar faa bet. t^an tog Sccerbet, men meb bet- 
famme ban løftece bet cg ffulte fløt>e SSarnet, greb ?5ølge; 
ftoenben bag i (gcccrccbben, faa ^an ittc tunbe ^ugge. 

„3?(eD bu ifte glab nu, bu itfe fif Sec at t)ugge?" fagbe ban. 

„3o, faa glac ^ar jeg albrig cceret," fagbe 93?anben. 

„5a, faa glab bar jeg, ba bu løfte mig ub af Sstlunu 
pen," fagbe l^an. „35ef)olb alt bet bu ^ar; jeg bel)øcer ittc 
noget, for jeg er en fccecenbe 9(anb," fagbe t)an. ^an car 
3Sintapperen, forn fteb i Sstlumpen ubenfor Itirfebørcn, fem 
alle fpi)ttece paa; og ban b^i^be cceret ^an§ ?5ølgefcenc cg 
l^julpet bam, ferbi ^an gac bet ^an bacbe for at ffaffe bam 
greD cg faa !^am i triften 3crb. Jgan 'i)ax>te faaet Sec at 
følge f^am et 51ar, og bet car omme, ba be ffilteé fibfte ©angen. 
<3aa l)aobe l^an faaet 8co at fe til f}am igjen, men nu maatte 
be ffilles for alle 2iber, for nu ringebe bet efter f)am meb 
.§immerigc3 ^loffer. 



215 



101. «Peif. 



^er Dar en ®ang en Wani og en .tone; be ^atobe en ©on 
og en ^Datter, forn bare Soidlnger, og be toåre faa iigc, at 
be i!fe funbe f!ille§ fra l^t>eranbre toeb anbet enb .tlccbfelen. 
©utten falbte be ^peif. Jgan toår Itbet tit SfJtjtte, inen§ gor^ 
celbrene tetoebe, for i^an l^atobe i!fe .^ug til anbet enb at gfore 
^ax af SoW, og f)an toår faa fulb af ©pif og ©pittopper, at 
ingen hinbe toære i %xe't) for l^am; men ba be toåre bobe, ble» 
bet tocerre og tocerre, l^an toilbe i!te tåge fig nogen S^ing til; 
l^an gjorbe bare @nbe ):)aa bet, forn toår igfen efter bern, og 
lagbe fig ub meb atle 9}Jennejlfer. ©øfteren ftrcetoebe og farebe 
att bet l^un orfebe, men bet toilbe i!fe monne, og faa fagbe 
^un tit '^am, ^toor gatt bette toår, at t)an iffe toilbe gjøre 
noget ®aton og fpurgte: 

„<l§toab ffat toi l^atoe at tetoe af, naar bu l}ar gjort ®nbe 
paa att?" 

„<Saa toil jeg ub og narre ®n," fagbe ^eif. 

„3a, ba fommer bu tibSnoI, $eif," fagbe ©øfteren. 

„5aar prøtoe," fagbe ^peif. 

2)a bet toår (Snbe ^aa att, |atobe be itfemere; faa laffebe 
?Peif affteb, og ^n git og 'i^an gif, tit l^an forn tit .tongg= 
gaarben. 2)er ftob .tongen i ©toalen, og ba l^an fi! fe ©utlen, 
faa fagbe l^an: 

M^toor ftal bu :^en i 2)ag, §)Seit?" 

„5Ma, jeg ftulbe bort og fe, om jeg hinbe faa narret 
Sn," fagbe 5peif. 

„tan bu itle narre mig ba?" fagbe bongen. 

„9?ei, jeg fan no! iffe bet, for jeg glemte 9?arreftiftene 
mine l^jemme," fagbe 5peit. 

„San bu iffe gaa efter bem?" fagbe .tongen, „jeg funbe 
l^atoe St)ft tit at fe, om bu er [(ig en ©pittopmager, fom golf 
figer," fagbe l^an. 



216 



„3e9 tuer iffe til at gaa," fagte $eif. 

,,3eg flal laane big .Jgeft og Satel," [agte bongen. 

„3eg tuer iffe til at rice feller," fagte i>cif. „3Si f!ai 
Ipfte tig oppåa/' fagte itongen, „faa fan tu oel f)a:nge paa." 

3a, $eif ^an fløete og florete fig i <!§ot>etet, forn om 
^an mlte rioe duggen af, og lob bern lofte fig oppåa; ber 
fat I}an og flang baabe ^ib og bib, faalcenge bongen funbe 
fe ^am, og ;^ongen lo, faa bet taarete i Sinene, for flig en 
5RDtter til <§eft l^aote §an albrig feet før. ^IRen ta ^eif car 
fommen inb i ©folden bagom .gaugen, faa Slongen iffe funte 
fe f)am Icenger, fab ^an, forn ^an oar fpigret, og ret afftet, 
fem ^an ^acte ftjaalet baate ©g og ©rime, og ta l)an forn 
til Staten, folgte ^an baate ^eften og Satten. 

5?Dngen gif ber imen§ og ftunbebe og pentebe paa, at 
5peif ffulte fomme flingrenbe tilbage igjen meb ?*?arreftiftene 
ftne, og to ftunbcmtil, naar ^an forn i .§ug, t)»er i^nfelig 
^an faa ub, ta i/an fab og flang paa ^eften forn en c^ofcef, 
forn iffe oibfte til ^oab for en tant ben fiulte fatte, men bet 
tårete \x)V> Sange og fp» S3retc, og ber fom ingen ^^eif, faa 
fijonte Stongen tilfibft, at I)an Dar narret og fnpbt baabe for 
<§eft cg for Sabel, enbba §)Seif iffe i^ai^Jie 9?arrcftiffene met 
f'9r — "3 \'^^ ^i^*' fcft en anben Sr*t, for ba blcD ilongcn 
ftntt og Dilte bort og broebe 5)3eif. 

?Ken ^peit ^aote faaet Pitft I)agen, ta ^an ffutbe fomme, 
og fagte til Softeren fin, at t)un fiulte fætte paa Segftené^ 
gtBten meb en 2)raabe 9Sanb i. ^O^et tet famme itengen 
fom, re» 5Peit ®rpten af 3?armen og int paa Stabben met 
ben, og togte ®røt paa Jguggeftabben. 

bongen unbrebe fig paa bettc og blcD faa rent fcruntret, 
ot ^an glemte bet ^an fom efter. 

„-§Dat Dil tu ^aoe for ben ©r^ben?" fagbe ^an. 

„5eg fan iffe sære af meb ten," fagte 5peif. 

„^oorfor fan bu iffe bet?" fagbe tongcn; „ieg ffal gjøre- 
big 3let for ben," fagbe ^an. 



217 



„3o, ben fparcr mic| baabe ^rt) og 5peuge, baabe Bio)^' 
teie cg ^ugfteløn, baace tjering og gøring," fagbe 5pcif. 
i,X)d er bet famme, |eg gi'r big §imbrcbe 2)a(er," fagbe 
,tongen; „nu ^av bu narret af mig Jgeft og Sabel og ^ib* 
fe( paa ^jøbet; men bet faav gaa for bet bet er, naar jeg 
faar ®rt)ben/' fagbe ^n. 

„3a, faa fif ^an ()abe ben ba," fagbe g5eif. 

X)a bongen tom l}iem, hat i)an gremmebe og lagebe til 
©jccftebubg, men ^Jiaben ffutoe be foge i ben n^e ©ribben, 
og ben tog ^an og fatte mibt faa @ulcet. 2)e gremmebe 
troebe .tongen iffe oar rigtig, og gif ber og b^tteoe )?aa ^i)er= 
anbre og lo af l)am, og I}an git omfring ®ri;ben og faglebe 
og faglebe og fagbe a(t i (£et: „3a, ja, bi bare libt, ja, ia, 
bi bare libt, nu foger Den fnart;" men bet bleD ingen i'og. 
^aa ffjønte Ijan, at S|5eif ^aobe t^ceret ube meb Øiarreftiffene 
fine og lurt i)am igjen, og nu oilbe ^an affteb og bræbe 
^am. 

1)a .tongen fom, ftob 5pei! ube beb ^aaoen. 

„33ilbe ^un itfe foge?" fagbe l)an. 

„^ei, ^un Dilbe iffe bet," fagbe bongen; „men nu j!al 
bu unbgjælbe for bet," fagbe I}an, og oilbe frem meb ^nioen. 

„2)et ffal bu faa mig til at tro/' fagbe ^peif, „for bu 
tog iffe ©tabben." 

,/3fa( tro, bet iffe er Søgn, bu farer meb?" fagbe 
Itongen. 

„X)et er ©tabben, bet ftaarpaa; l)un foger iffe uben — " 
fagbe ^eif. 

<goab ()an ba ffulbe ^aoe for ben. — Xxe f)unbrebe !l)aler 
t^ar ben i?e( lutrb ; men for ^ang ©fplb fif ben gaa før to, 
fagbe *^eif, Baa fif §an Stabben og reifte meb, og bøb 
gremmeoe og lagebe til ©jceftebubé, og fatte ®rt)ben paa 
Stabben mibt inbe i Stuen. X)e gremmebe troebe, ijan Dar 
bleoen baabe %u\ og Zo^t, og be gif ber og gjorbe bare 9tat 
af ^am, og ^an faglebe og faglebe om ®rt)ben og fagbe. 



218 



ret \cm bet i>ar: „Q?i tifct, nu foger ^n, mt fcger Ijun 
fnart," men bet ble» iffe mere af bet paa Stabben enb )iaa 
bare ®ul»et. Ba^i ffjønte I}an, at 5pei! l)abbe cæret ube meb 
^Zarreftiffene [ine ben ©angen ogfaa. %an re» [lg i duggen 
cg bilbe a[[teb »g broebe ijam igjen, og nu [Kutoe ^an itte 
[pore l^am, enten l)an \aat oel eller ilbe. 

SUJen 5)3eif l)a»be laget [tg til at tåge imob l^am igjen. 
^an [lagtebe en SSceber og tog og ^»be 331obet i 331æren og 
SSomftinbet, og patfcbe bet neb i 93armen paa ©ø[ter [in og 
fagbe [or Ijenbe, I)»ab ^un [!u(be [ige. 

„^»or er 5peit?" [treg Sengen; ^n »ar \aa [inbt, at 
l^an [fal» i SJiaalet. 

„.§an er \aa [frobelig, at l)an iffe orfer at rore [ig," 
[agbe i)un, „og \aa [fulbe I)an prø»e at faa en ©ø»n." 

^'Du [aar ocette I)am/' [agbe .bongen. 

9?ei, bet torbe l^un iffe, [or l§an »ar '\aa ^a[tig. 

„3a, jeg er enbba l}a[tigere/' [agbe åongen, „og oæffer 
iffe bu ^m, '\aa [!al jeg — — " [agbe ftan, og tog bortoeb 
Siben, ber ii?ni»en »ar. 9?ei, \aa [fulbe (}un til at »ætfe 
l^am ; men ^eif ocnbte [ig l)a[tig om i ©engen, brog ub en 
Itben !Sni», og n[pebe (}enbe i -læren og 35æber»ommen, iaa 
331ob[pruten [tob a[ Q?armen paa f)enbe, og I;un [albt o»er 
®nbe paa ®ul»et, [om I}un »ar bob. 

if^f^x en 5flnben bu er, §)Seif," [agbe åongen; „nu bai 
bu jo jTaaret if)jel Sø[ler bin, og bet \aa [cl»e ^longen [taar 
og [er paa bet," [agbe t)an. 

„T)et er iffe [arligt meb Siget, [aalange ber er 3Seir i 
9?ce[en paa mig," [agbe 5)3eit, og [if [rem et 33uffe!^orn, [om 
i^an ga» [ig til at tube paa, og ba f)an f)a»be tubet en 33ru- 
be[Iaatt, \aa [åtte l)an bet inb til ^enbe og blcc[te Si» i knbe 
igjen, \a<i ()un [tob op, [om ber iffe [eilcbe l^enbe nogen 
Sing. 

„53e»are§ »el for big, 5J>eif ! San bu brcebe golf og blcE[c 
2i» i bem igjen og[aa bu ba?" [agbe -bongen. 



219 



„3a, ]^»ab 9taab t»ar ber for mig etterg?" [agbe $eit; 
rjeg forn tit at brcebe atle bern, jeg fem nær, fcr jeg er faa 
l^aftig af mig, fer bu," fagbe l^an. 

„3a, jeg er cgfaa t)a[tig tit ©inb§," [agbe J^ongen, ,,og 
bet .Ikornet maa jeg !^at*e; jeg ffat gitoe big I)unbrebe Dater 
for bet, og faa faar bet i^ære bet famme, jeg faar gioe big 
efter, at bu narrebe af mig <§eften, og at bu fnøb mig );>aa 
®r^ben og ©tabben og l^ete JKeften," 

5Peif tunbe nøbig unbuære bet, men for l^an§ ©f^tb fit 
■^an l^ai^e bet, og faa fif bongen bet og reifte l^jem bet for= 
tefte l^an tunbe, og "^an car itfe for tommen t)jem, før l;an 
maatte tit at prøt»e bet; ^n tog 'paa at frangte og trcette meb 
Dronningen og ben cctbfte Datteren fin, cg be trættebe igjen 
og fagbe ^am imob; men før be »ibfte Drbet af bet, brog 
i^an ub Juicen og flar bern i^jet, faa be fatbt ftenbøbe otoer 
(Snbe, og be anbre rømte ©tuen, faa rcebbe bteue be. 

.bongen git og breb ]:>aa ®ut»et en ©turn? og fnaffebe 
om, bet bar itfe fartigt meb Siget, faatænge ber Mx SSeir i 
bet, og anbet fligt, forn ^abbe renbt gjennem 9)Zunben paa 
$eif, og faa ft! '^an frem <!^ornet og tit at tube og btcefe; 
men enbba l^an btæfte att bet f)an orfebe baabe ben Dagen 
og ben anben, faa fif ^n iffe btceft Si» i bem ; be »are bøbe 
og be btebe bøbe, baabe Dronningen og Datteren, og ^an 
maatte fafte bem i Sorben, og ^otbe ®ra»øt paa iTjobet. 

Baa bitbe ^an tit $eif og tåge f)am af Dage igjen, 
men ^JSeif ^bfe fine 9tuner ube, faa Ijan toibfte af, at bongen 
fom, cg ^an fagbe tit ©øfteren fin: 

„-l'?u faar bu flifte ^tceber meb mig og reife affteb, faa 
maa bu faa og ^abe att t»i eier." 

5a, l^un ffiftebe ^tæber meb ^m og paffebe fammen og 
reifte affteb, bet fortefte I}un panbt, cg $eit f ab igjen ber 
atene i ©øfterftæberne. 

f,^»or er ^n $eif?" fagbe bongen, f)an fom faa ^abjt 
cg faa finbt gjennem Døren. 



220 



„Jgau er reifi fin Sei," fagDc ^an, fem fac igjen i Sø- 
jlerflæberne. 

„3a, ^aoce 6an nu tccret (}jiemme, faa fhilt-e jeg t)are 
bvcebt (}am," fagte .bongen ; „t'et i^av itfe rccvct at fparc \?ioct 
iwa ffig en Sfjelm," fagte f)an. 

„^an ^atce fine 3tnner ube og uicftc, at .tongen fem, 
og oilDc tåge i^am a] 3)age for iRarreftiffene, [)an for met, 
men mig lot f)an blioe igjen !^er baabe mab(ø§ og pengeløs," 
fagbe ^JSeif, cg gjorbe fig faa Iceffer og fin forn en 3ente. 

„SScer bu meo til .^ongSgaarben , ffal bu faa nof at 
leoe af — ; bet er iffe i^cerbt at fiobe og fuite borti ^t)tten for 
oig," fagte bongen. 

{sa, tet ttilte ^an gjerne, og faa tog åongen ^am met 
fig cg (ob ^am fcere alting og ^o(tt ^am fem fin egen Dat' 
ter, og bet »ar meft, fem .bongen I^abbe igjen be tre 3)øtrene 
fme, for 5peifegutten fømmeoe cg fpete og laat og (egte meb 
bern, og car f ammen meb tem baate fent og titligt. 

X)a bet let en 2ib, fem ber en ^cng§føn paa grieri tit. 

„3a, jeg ^ar tre Døtre," fagte .tongcn, „tet ftaar )>aa, 
t)cem tu oil ^ace af bem." 

.§an ffulte faa Sec at gaa cp i ©i)fammeret cg fndfte 
cg gjøre fig fjenbt meb bem, og faa lifte ^an bebft 5)>eif cg 
taftete et Silfeplag i t^anget paa ^am, cg faa tog be )>aci at 
(age til 5Bn)[Iup, cg ta bet leb cm en Stunb, tom ©fi)lbfol= 
fene ^anå og £cngen§ golf og tog paa at ture og brifte 
33ri)llup; men ba tet leb paa ^celben ben førfte 33ri)tlupé= 
bagen, terte iffe ^peif blice Icenger og lagbe afftet fra ,^'ong§* 
gaarten ub paa 3Sitten, faa ^Bruten iffe car at finte; men 
bet car bet fem ccerre car, begge ^engr-bøtrene fif enbt faa 
braatt, og ret fem tet car, fem ber reifente to ©maaprintfer 
til 3?erten, faa gclfet maatte fare f)jem mibt i ben bebjte 
Scgcn cg 9?ri)Uupr-turingen. 

•bongen blec baate f)arm eg forggicen, cg begpnbte at 
tcicle cg unbreé paa, ^ccrlebe§ bctte (}ang fammen. 



321 



Baa fatte 1^aix fig );)aa ^eftcit oo( veD utj, for han f^nteg, 
bet ble» for øbt at i^ceve lt}j[eninu' ; men ba f)an forn ub 'paa 
Sorbet, fab 5Peif ^aa en Sten og fpilte \>na ^B?unbl)arpe. 

„©ibber bu I)er bu, ^peif?" fagbc .tongen. 

„3at»ift fibber jeg l}er, I)Oor ftulbe jeg eflerg ftbbe," fagbe 

„9?u ^ar bu narret mig grotet ©ang vna ®ang," fagbe 
bongen; «men forn nu og ocer meb l}jein, faa ffal jeg brcebe 

Hg." 

„3a, bet er toet faa bet," fagbe 5peif, „naar ber ingen 
anben 9taab er, faa faar jeg t?el til jeg meb," fagbe l^an. 

2)a be !om ^jem til .tongggaarben, gjorbe be iftanb en 
S^ønbe, fom 5peif flulbe putte§ neb i, og ba ben Dar fcerbig, 
fjorte be ben op paa et l^øit gjelb; ber ffulbe I}an ligge tre 
!S)age og tænfe ot»er bet l^an '^at»be gjort, før be bceltebe i^am 
ubober og til gjorb§. 

3)en trebie Dagen fom ber en rig 5[)?anb gaaenbe, og 
$eif fob inbi Sønben og fang: „3;il Jjimmerig og til SPa=^ 
rabi§, til ^immerig og til $arabig ffal jeg fare; men inte 
tnl jeg, og inte bil jeg i ©ngleftare." 

Da 9}Janben f)ørte bette, fpurgte t)an, ^øab ^an ffulbe 
gibe I)am for at f omme i ©teben l)ang. 

Det fif bel blibe meget, mente g5eif, for ber ftob ifte 
Sft)b§ tilfagt til at fare til .l^immerige aUe Dage. 

9}?anbcn bilbe giøe l^am alt bet l^an eiebe, og faa flog 
^an ub 3?unben og frøb neb i Sønben iftebenfor $eif. 

„2t)ffe paa Oteifen," fagbe bongen; „nu farer bu til 
gjorbg fortere, enb om bu for meb 5Renfft)b§, og nu er bet 
ube baabe meb big og ^ffarreftiffene bine," fagbe ^an. 

Sør Sønben bar i^albbeiS ubober Sj^lcet, bar ber ifte en 
!)el «Stat» og ©tump igjen af ben etler af l^am, fom Dar inbi. 
^Oien ba Kongen fom ftjem til itongågaarben, oar ^eif ber før 
l^am, og fab paa S^raatfen og fpilte paa 9)]unbl)arpe. 

„©ibDer bu ber, bu §peif?" fagbe Åtongcn. 



222 



„3a>^tl't [itter jeg ^er, f)DDr f!u(be jeg fibbe eller§?" 
[agbe ^>eit. „3eg fan pcl \aa (eiet <§U6 t)ev til alic -Jgeftene 
og ^^■Eet LHi 5J?engene mine." 

„.§Por tædebe jeg big {)en, faa bu fif al ben 9tigDDin= 
men?" fpurgte Slengen. 

„%a, bu cæltcbe mig til gjovbg," [agbe 5Peit, „Dg ba jeg 
!cm til ^unb§, Dar ber not at tåge af, baabe ^efte og %<x, 
baabe ®ulb og ©obg; be git i glotfe og laa i .§cbe faa 
ftore forn -§ug," [agbe ^n. 

rfJgoab i^il bu ^ai^e for at t^celte mig fammc Seien?" 
f agbe Xlongen. 

„2la, bet er iffe mere paafoftet bet," fagbe ^JSeif; ,»bu 
tog itfe noget af mig, faa oil itfe jeg feaoe noget af big 
feller. " 

<Saa ftoppebe t)an Siongen i en Sønbe og rutlebe l)am 
ubcoer, og ba l^an ()a»be gioet ^am 5nfft)b§ ub otter gjel= 
bet, reifte I}an bjem til .tongx^gaarben. 3)er tog l^an og I)olbt 
58ri)(lup mcD ben i)ngfte 5tcng§batteren. Siben fti)rebe ^an 
Sanb og Diige, men ^an gjemte 9^arreftiffene fine, og gjemte 
bem oel, faa ber I)perfen f)ørte§ eller fpurgteé mere om ^dU 
gutten, men bare om feloc .bongen. 



102. .tjoettcn, forn tJor faa fæl til at æbc. 



©er rtar en ®ang en Wan^, forn \)at'te en itjætte, og ben 
par faa falt ftor og flem til at æbe, at ()an iffe funbe Ijaoe 
I)enbe Iccnger. Baa jTulbe f)un til S(o8 meb en Sten om 
.galfen, men før l)un ffulbc affteb, fif l)un et '^aai 5Jiab. 
Sljærringen fatte til I}enbe et ©røbfab og et libet Zxng meb 



233 



SKabfcbt. 2)et re» (}un i fig og fatte afftcb itb gfenncm 2?in* 
buet. 3)er ftob 3)?anbcu paa Saat?en og træflebe. 

„®ob 3)ag, bu ^JJanb i -løufet," fagbe tjcctten. 

„®ob X>ag, bu ^jcette," fagbe ?fJ?anben; /,f)av bu faact 
big noget 9}^ab i !J)ag?" fagbe l^an. 

„2Ia, jeg i)ax faaet et tibet ®ran; men icg er meft fa* 
ftenbe," fagbe Stjætten; „bet »av bare et ©robfab og et ^yebt- 
traug, og l^uffom mig, tar jeg iffe big og," fagbe !^un, og 
faa tog {)un og aab op 3)ianben. 

T)a l)nn ^obe gjort bet, gif ^un igjøfet; ber fab ^icer= 
ringen og mcetfebe. „®Db 2)ag, bu ^jccrring i Sjefet," fagbe 
^jcettcn. 

„®ob Xiag, er bu ber, bu ."^jcette?" fagbe l^jccrringen; 
„!^ar bu cebt op 9}?aben bin?" fagbe ^un. 

„3ia, jeg l)ar æbt libt i 'I)ag, men jeg er meft faftenbe," 
fagbe .tjcctten, „bet Mt bare et ©røbfab og et gebttraug og 
3)?anben i Jgufet, og §ufIom mig, tar jeg iffe big og," fagbe 
l^un, og faa tog §un og aab op iitjærringen. 

„®ob Xiag, bu .to "paa 33aafen," fagbe Itjætten til 
QSjetbfoen. 

„®0D 2)ag, bu !tjætte," fagbe 33jelbfoen ; „()ar bu faaet 
big noget 9J?ab i Dag?" fagbe l^un. 

„2i(a, jeg Bar faaet libt, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
.tjætten; „bet oar bare et ©robfab og et ^ebttraug og 2)?an= 
ben i ^ufet og tjccrringen i gjøfet, og ^uffoni mig, tar jeg 
iffe big og," fagbe ,Sjætten, og faa tog ^un og aab ^Bjelbs 
foen og. 

Baa fatte ^un op i .gjemf)agen; ber ftob en Tianh og 
løoebe. 

„®ob 3)ag, bu ^ot^manb i J^agen," fagbe .'^jætten. 

„®ob Dag,, bu :fi'icette; f)ar bu faaet big noget 3)M 
i Dag?" fagbe Sømnanben. 

„2la, jeg ^ar faaet libt, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
^jcetten; „bet bar bare et ©røbfab og et gebttraug, og ^an= 



224 



Den i -gufet c^ Stjæmngen i gjøfet pg 33jell>foen xwa >Saa- 
[en, og I^uflom mig, tav jeg iffe fcig cg," fagte [)un, og faa 
tog ^un og aafc ^pt^manten o^}]aa. 

<Bai\ forn ()un til en '3tenro?; ber [tof 9iogfatteu og 
tittebe ub. 

„®ob 3)ag, bu 5Røéfat i Stenrofen," fagbe .'rtjcettcn. 

„®ob I)ag, bu .^jcette; l)ax bu faaet big noget 5)kb 
i Dag?" [agbe 3tøéfatten 

„%a, jeg ()av faaet libt, men jeg er meft faftenbe," fagte 
.tjcetten; „bet »ar bare et ©røbfab og et gebttvaug og Wla\u 
ben t ^ufet og Ijcerringen i Sjøfet og SSjelbfoen ^aa ^aa= 
fen og 2otiinanten i -^agen, og l)uf!oin mig, tar jeg iffe big 
og," fagbe ^tjærten, og faa tog l^un og aa^ op Htogfatten 
ogfaa. 

2)a !)un i^at^tt gaaet libt til, forn l}un til et <§a§letjccr; 
ber fab Sræbjøruen og fanfebe 9?øbber. 

„®ob 3)ag, bu Sræbjørn i luffen," fagbe ^jcetten. 

»®ob 2)ag, bu Sjcctte; ^ar bu faaet big noget ?Otab 
i T)ag?'' fagbe Sræbjornen. 

„2Ja, jeg l}ar faaet litt, men jeg er meft faftenbe i 2)ag," 
fagbe tjætten; „bct i?ar bare et ©røbfab og et gebttraug og 
^^anben i ^ufet og .tjccrringen i gjofet og ^jelbfoen \>aci 
93aafen og Søbmanben i <§agcn og 5Røgfatten i ©tenrøfen, 
og ^uf!om mig, tar jeg iffe big og," fagbe Sjcctten, og faa 
tog l^un og aab op gfornen ogfaa. 

Da bun l)abbe gaaet et ©ti)ffe til, mobte I}un 5)2iffel 
9{ceb, fom gif og luftete borte i Sfobbrebben. 

„®ob '4^'ag, bu Tlitki Snittom," fagbe .ftjaUtcn. 

„®oii £)ag, bu ^jcette; l}ar bu faaet big noget ?D?ab i 
2)ag?" fagbe 5Ra:»en. 

„3Ia, jeg l^ar faaet libt, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
^jætten; bet »ar bare et ®røbfab og et gfbttroug og 'klan- 
ten i ^ufet og .ftjcerringen i ^^jøfet og 33jelbfoen paa 58aa« 
fen og Søonianben i ^stgen og $Røéfatten i Stenrøfen og 



225 



Srcebjørnen i tjccvvet, og ^u(!om mig, tar jeg itfe big cg/' 
fagbe tjætcen, og \a<i tog l^un og aat op 9tcct>en ogf aa. 

Da l^un t)afbe gaaet libt til, møbte ^\m en <gave. 

„®ob Dag, bu !}pppenbe ^are," fagbe ^jcettcn. 

„©ob Dag, bu Jljcette; {)av bu faaet big noget ^ab i 
Dag?" fagbe <§aren. 

„5Ia, jeg 1^ax faaet (ibt, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
^jætten; ,,bet »ar bare et ©robfab og et gebttraug og ^fJian* 
ben i <§ufet og .tjærrtngen i gjøfet og 93|eIbfoen \)aa 33aa= 
fen og Søomanben i tgagen og Støgfatten i ©tcnrøfen og 
Srcebiørnen i itjcerret og WitM Snittom, og l^uflom mig, tar 
jeg iffe big og/' fagbe tjcetten, og faa tog l^un og aab op 
■garen ogfaa. 

Da ^un ^aobe gaaet et ©t^tfe til, møbte l)uu en 
©raaben. 

„®ob Dag, bu ©vaaben ®lup," fagbe ^jætten. 

„®ob Dag, bu .tjcette; (;ar bu faaet big noget ?Okb i 
Dag?" fagbe ®raabenen. 

„^a, jeg ^ar faaet libt, men jeg er nceften faftenbe," 
fagbe .'^jcetten; bet ivir bare et ©røbfab og et gebttraug og 
SRanben i Jgufet og .kjærringen i gjofet cg 93jelb!oen wa 
53aafen og Søpmanben i .gagen cg $Rø§tatten i ©tenrøfen og 
SErcebjørnen i .tjærret og DJJifM ©nittom og ^cppenbe ^are, 
og f)uffcm mig, tar jeg iffe big og," fagbe Sjcctten, cg faa 
tog i^un og aab op ©raabenen ogfaa. 

<Saa gif l^un til ©fog§, og ba I)un ftabbe gaaet langt og 
Icengcr enb langt, oi^er 93erg og bt)[^e Dale, faa møbte i^un 
en QSjørnunge. 

„®ob Dag, bu 93jørn Sujop," fagbe Sljætten. 

„®ob Dag, bu ^jcette; ^r bu faaet big noget Tlah i 
Dag?" fagbe QSjornungen. 

„3)Ia, jeg ^ar faaet libt, men jeg er nceften faftenbe," 
fagbe tjætten; „bet oar bare et ©røbfab og et gebttraug og 
5!Jianben i J^ufet og tjcerringen i gjøfet og S3jelb!oen paa 
9t. golfeet)eiiti)r. II. 15 



226 



53aai'en ocj ^x!øDmancen i ^agen 0;i iRøsfatten i Stenrøfcu 
og Srcebjørnen i ^jcerret og ^iUel Snittoni og ^oppenbe 
.gare og ©raabeu ®{up, og f)ufIom mig, tar jeg iffc oig og," 
[agbe .^joetten, og faa tog l)un og aat op ^jeinr.ngen mcD. 

2)a i^jcetten I;aoDe gaaet et ®tt)tfe til, faa ino^te l)uu 
33innen, forn veo i Stubben, faa goflen fog, faa arg oav 
ben, forbi ben l)abDe miftet Ungen fin. 

„®ob 2)ag, bu QSinne 9?ibf!," fagbe Sjcetteu. 

„&o^ Dag, bu .^jætte; bar bu faaet big noget ?)JaD i 
Dag?" fagbe 33innen. 

„^a, jeg f^ax faaet libt, men jeg er meft faftenoee," 
fagbe ^jcetten; „bet »ar bare et ©røbfao og et geottraug og 
?Wanben i <§ufet og 5tjærringen i gjofet og 58jelbtoen )iaci 
93aafen og Seomanben i .Ilagen og 9iøsfatten i ©tenrøfcn 
og Srcebj ørnen i iljcerret og ^Jliffel ©nittoin og l)oppenDe 
•§are og ©raaben ®lup og 5Sjørn 35urop, cg l}u)7oin mig, 
tar jeg iftc big og," fagte .'STjcetten, og faa tog it)un cg aab 
op 93innen ogfaa. 

Da Stjcelten fem. lict læiigerc frem, faa møDte t)un feloe 
iBamfen. 

„®ob Dag, bu 5?amfe 33raofar," fagbe ^jætten. 

„®ob Dag, bu Sljætte; lt)ar bu faaet noget ^Oiab i Dag?" 
fagbe SSamfcn. 

»3la, jeg l;ar faaet lict, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
Stjætten; „bet bar bare et ©røbfao og et ?Vebttraug og Man: 
ben i .gufet og jtjcerringen i Sjefet og ^^jclcloen paa ^^aat 
fen og Søomanben i .Ilagen og Dtoåtatten i Stenrofen og 
Sræbjørnen i .Hjærret og ?)?iftcl Snittom og I)oppence Jgave 
og ®raaben @lup og 33jørn ^ujop og Sinne Sibff, og 
buffom mig, tar jeg itfe big og," fagbe ^jcctten, og faa tog 
!^un og aat op Samfen ogfaa. 

Baa git iljætten (angt og længcr enb langt, til l}uii forn 
til 58t)gb§ igjen; ber moote ^un et Srubefolgc paa iBeien, 

„®Db Dag, bu ^Brubefølge paa ^Beien," fagbe ,^jcetten. 



227 



„®ob 3)ag, bu ^icette; l)av bu faaet big nøget Wm i 
2)ag?" fagbe ^rubefølget. 

„5Ia, jeoi l}av faaet libt, men jeg ev meft faftenbe," fagbe 
.'ftjætten ; bet 'oav bare et ®røbfab og et gebttraug og ?i3Jan= 
ben i ^ufet og .tjærvingen i 5jøfct og SSjelbfoen paa ^^aa^ 
fen og Søt>manben i <§agen og 9tø§tatten i ©tenrofen og 
Srcebjørnfcn i Sljcevret og Wiitd ©nittom og f)oppenbe ^ave 
og ®raaben ®lup og 33jøvn ^Bujop og 3Sinne Sibf! og 
33am[e 3?rai>far, og ^uflom mig, \aa tar jeg big ogfaa," 
fagbe Stjcctten, og faa for ^un paa bern og aab baabe 33rub 
og 58rubgom og l}ele følget meb ,^jøgemefter og Spiflemanb 
og <§ej^e cg alt. 

2)a '^un l)abbe gaaet et ©tt)ffe til, fom I)un tit ^irfen; 
ber møbte ^un et Sigfølgc. 

„®ot Sag, bu Sigfølge »eb 5lirfen/' fagbe ^jcetten. 

„®ob 2)ag, bu .Stjcette; ^ar bu faaet big noget 9)kb i 
Dag?" fagbe Sigfølget. 

„3Ia, jeg "^ar faaet libt, men jeg er meft faftenoe," fagbe 
r^jcetten; „bet i>ar bare et ©røbfab og et "Sebttraug og '^aw 
ben i Jgufet og .kjærringen i gjøfet og 3?jclbfoen paa ^aat 
fen og Søbmanben i .Ilagen og 9tø§fatten i ©tenrøfen og 
S^rcebjørnen i ."iljcErret og '^Ixtkl ©nittom og l^oppenbc -Igare 
og ©raaben Olup og ^jørn 33u£Op og 33inne ®ibff og 3?amfe 
^rab!ar og 33rubefølgct paa 2?eten, og t}uf!om mig, faa tar 
jeg big og," fagbe Sljcetten, og faa fatte f)un paa Sigfølget 
og aab baabe Siget og gølget. 

3)a ^jætten ^tibe faaet titlibs bette, faa bar bet til 
himmels meb '^enbe, og ba I)un I)abbe gaaet langt og Icenger 
enb langt, faa møDte Ijnn 9}taanen i ©ftten. 

„®ob Sog, bu Maam x Sf^en," fagbe .tjcetten. 

„®ob Dag, bu .tjcette; l}ar bu faaet big noget '^'itati i 
3)ag?" fagbe ?D?aanen. 

„2!la, jeg ^r faaet libt, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
^jcEtten; „bet tiar bare et ®robfab og et gebttraug øg 3)Janben 

15* 



228 



i .Sufet cg tiærvingcn i gjofet og ^Sjcltfoen paa 33aaicn og 
SoiMiuinoen i -iQagen og 9to§fatten i ©tenvøfen og SvcEbjovncn 
i Itjænet og 3)Jitfel ®nittom og f)o)>pent)e Jgare og ®iaabeii 
fl)(up og ^jørn 33ujop og S3inne ^^iuff og 33iøvii 93ral^fav 
cg ^rubefølget i 93eicn og Sigfolget t»eb itivfcn, og (;ufToin 
mig, ccbev jeg iffe big og," fagbe iljoetten, og \aa fatte t)uu 
paa ^Ofaanen og aab ben op baabe meb ^X} og mcb 9iæ. 

©aa gif ^icetten (viiigt og (ccnger en!^ laugt, faa mobte 
(}im Soten. 

„®ob 2)ag, bu ©o( )>aa Jpimlen," fagbe Sjættea. 

„®ob Dag, bu Sjætte; ^av bu faaet big noget ?3?ab i 
X)ag?" fagbe Solen. 

„3(a, jeg I)ai- faaet liot/' fagbe ^jcetten; „bet oar baxc 
et ®robfab og et gebttraug og 5Ranben i ^ufet og å^jcevringen 
i gjøfet og 33j[e(tifoen '^aa ^aafen og J^obnianben i Jpagen 
og 9tøéfatten i ©tcnrøfen og S^ræbjørnen i .Itjcerret og Wxtki 
Snittom og I}oppenbe -gare og ®vaaben ®(up og 33iorn 33urop 
og 33inne S3ibf! og 33jørn 33raofav og ^-Bvubefølget i 9}eien og 
Sigfolget beb .^ivfen og SKaanen i Sfpen, og f)ufIom mig, 
tav jeg iffe big og," fagbe .^jcetten, og faa fatte f)un paa ben 
og aa'^ op Soten paa .§imten. 

Saa gifitjæften langt og tcenger enb tangt, til ()uu forn 
tit en 33ro; bev møbte t)un en biger ©jebebuf. 

„®ob 3)ag, bu ^uf paa ^vocn ben brebe," fagbe 
tjcetten. 

„®ob Dag, bu iljætte; i)ax bu faaet big noget Wiah i 
i)ag?" fagbe luffen. 

„3ta, jeg Ijax faaet libt, men jeg er meft faftenbe," fagbe 
^jatten; bet bav bare et ©røbfab cg et gcbttraug og røan* 
ben i .^ufet og Sjanringen i Sjøfet og Sjelbfoen paa 33aa= 
[en og Soomanbcn i .§agen og 9io^fatten i Stenrøfen og 
S^rcebjørncn i .tjærret og WM Snittoni og t}oppcnbe .gare 
og ©vaaben ®tup og SBjørn 33urop og ^inne 53ibff og 
93amfe 93rab!ar og 33rubefolget i a?cien og Sigfølget beb 



229 



Itivfcn og ?0?aanen i ©fpen og ©olen paa .^imlen, og Biiffom 
mig, nu tar jeg big og," [agbe jtjcetten. 

„2)et ffat in nappe§ om," fagbc 33ufteu og ftangcbc til 
rSjætten, ^aa ben vog uboliev ^voen og for til (Eb§, og ber 
[pvaf ben. 

^Saa frøb be frem og fore fe»er til fig, og toåre lige gobe 
forn før alle be, forn .tjcetten I)aobe cebt, baabe ?Wanben i 
^ufet og kjærringen i gjøfet, og SSjelbtoen paa QSaafen og 
^øiMnanben i .^agcn, og Otoéfatten i ©tenrøfen og Srctbjørnen 
i ^jccvret, og ?0?i{fel ©nittom og ^oppenbe .gare, og viJraaben 
®iv.)> og ^jørn 93uj;op, og 33inne 33ibff og 33amfe ^rabfar, 
og 53rubefølgct pKia 9>eien og Sigfølget web ^irfen, og 3)?aanen 
i <B\\)(n og ©olen paa -Igimlen. 



103. ■panett, forn faibt i Brt) ^f^ef artet 

.^'er bar en @ang en 3;upj^e og en Zoppc, forn gif uco paa 
tigeren og fpænbte og fparfebe og pluffebe. 

9tet fom bet bar, fanbt ^ønen et ^pgforn, og .ganen 
fanbt en .gumlefotle, og faa flulbe be gjøre 5?klt og tnDgge 
Suleøt. 

„^eg pluffcr 33t)g, og jeg mdter 9)?alt og brbggcr 2)(, 
og £)(et er gobt!" faglebe .gonen. 

„@r Vørteren i>ct ftærf?" [agbe .ganen, og fløi op paa 
.tanten af i?arret og biloe fmage; men ba I)an ffutte tniffe 
fig og brifte en 3:aar, begi^nbte 6an at ftaje i æingerne, og 
\aa fatbt l^an paa .gotoebet i ^rt)ggetarret og brufnebe. 

2)a .gønen faa bet, Meo l^un faa rent fra fig f do, at 
i§un fløi op paa ©forftengl^^tben og gab fig til at jTraale og 



230 



græte: faat, faat, faat Sfa^e! faat, faat, faat State!" pve^ 
f)un i (5t »CEf og iMlte alcrig bolte ot igjen. 

„^»vit f!atocr tig, 2uppe Jgonemor, ficen t?u ferger og 
grffDcr faa?" fagte ^aantbærnen. 

„3o, Shoppe kanefar fiiitt i 5Brt)ggefarvet og trufnete, 
og ter ligger ^an tøt," fagte .Jpønen; „tevfcr fprgcr og gra:= 
ter jeg." 

„3a, fan jeg itfe gjøre antet, faa ]lai jeg male og 
fmale," fagte ^aantbcernen, og til at male faa fort ben 
tun te. 

Xa Stolen f)ørte tette, faa fagte ben: „-&rat feiler tig 
fircern, fiten bu fmaler og maler faa fort?" 

„3(o, Shoppe .ganefar faltt i ^Brpggefarvet og tvufnete, 
2uoi:e .^onemor fitter paa 9}?ur^nlten og førger og grceter; 
terror fmaler og maler jeg," fagte ^aanttoærnen. 

„.^an jeg iffe gjøre anbet, faa ffal jeg ritte," fagbe 
Stolen, og gao fig til at fnagc og fnirfe, 

X)ette t)ørte 35øren; faa fagte ten: „-'§i\it feiler tig? 
.'Qoorfor rifter tu. Stol?" 

II 3o, 3^oppe kanefar faltt i 3?rDggefarvet og trufnete, 
3^uppe -hønemor fbter paa "røurl)t)lDen og førger og græter, 
og «IgaantfocErnen maler; berfor rifter og fnirfer ogfnager og 
brager jeg," fagte Stolen. 

„3a, fan jeg iffe gjore antet, faa ffa! jeg j!ra:lte og 
fmælte cg pibe og ^oine," fagte 2)øren, og til at flp^e op 
og flaa fig igjen og laate og larme, faa bet oar cntt at f)øre 
paa, og bet nceften gif til ^}3?aro og Q?en. 

3^ette ^ørte J^listunfen. 

„-)poorfor piber og ffrcclter tu faa, 3)ør?" fagte ben. 

i,^i\ Soppe .^anefar faltt i ^rpggefarret og trufnebe, 
Suvpe -hønemor fitter paa ''D}?ur^i)lten og førger og græter, 
J&aantfocernen maler og fmaler, og Stolen ritter og fnirfer; 
berfor ffvcelcer og fmcelter jeg," fagte X)øren. 



231 



i, Sa, fan jeg itfe anbct, \aa f!a( jeg fpgc og ii^ge/' 
fagbe gligbunfen, cg til at gi)t^c cg rt)ge, faa Stuen [tob i 
en BlX). 

Xiette faa '^?iricn, fon: [tob ubenfor cg tittebe gjennem 
SSinbuet meb ©faftct. 

„t§ttcvfDr rt)gev bu faa, T^tiSt^unf?" fagbe ben. 

„3o, Shoppe ^anefav falbt i 33rt)ggefarret og brutnebe, 
Suppe 'éønempv fibber paa 9}?ur^i;(ben og førger og grceber, 
.gaanbfoærnen malev og fmalev, ©tolen rifter og fnirfer, 3)ø= 
ren ffrcelber og fmcclber; berfov fpger og ri)ger jeg," fagbe 
giiSbunfen. 

3a, fan jeg itfe gjøre anbet, faa f!a( jeg rage og rioe," 
fagbe ben, og til at rage runbt omfring. 

Dette ftob ?(fpen og faa paa. 

.(Jptoorfor rit)er og rager bu faa, 9^it>e?" fagbe ben. 

„Soppe -kanefar falbt i S?rt)ggefarret og brufnebe, Snuppe 
hønemor fibber paa ^3}?ur^l)lben og førger og grceber, ^aanb= 
foærnen maler og fmaler, ©tolen rifter og fnirfer, X)pren 
ffrcelber og fmcelber, gligbunfen ft)ger og rigger; berfor ri»er 
og rager jeg i 9ting," fagbe 3tit»en. 

„3a, fan jeg iffc anbet," fagbe 3(fr>en, „faa ffal jeg 
ffjccføe og bcepre i SSlabene mine." 

£)ette mccrfebe guglene. 

„.i9borfor fEjceli^er og bcebrer bu faa, 5(fp?" fagbe f5ug= 
lene til ben. 

„2oppe Jøanefar falbt i 93n)ggefarret og brufnebe, Suppe 
t§øncmor fibber paa ^Of^urt^Plben og førger og græber, tfpaanb;; 
fpcernon maler og fmaler, ©tolen rifter og fnirfer. Døren 
ffrcelber og fmcclber, gliébunfen flager og xt)Qix, Stilken rioer 
og rager; berfor ffjceber og bæt^rer jeg," fagbe 3lfpen. 

„0a, fan tn iffe anbet, faa bil bi pluffe gjærene af og," 
fagbe 'Juglene, og til at pitte og pluffe, faa gjæren føg. 

Dette ftob 5]?anben og faa paa, og ba i)an faa gjæren 
føg, faa fpurgte ^an guglene: 



23a' 



„^i)orfov plutfe 3 gjccven af jev, gu^lc?" 

„Spp))e .ganefar fatbt i 5Srt)c?3efarict og brufnebe, 3;u^>pc 
J^ønemov fibber paci 9)?uvr;i)Iben cg [ørgcr og grceber, .gaanb; 
foccrncn mater og [maler, ©totcn rifter og fnirter, Xoren 
ffrætber og fmælber, 51'^bunten flager og niger, Stioen ritter 
cg rager, 9(fpeu ffjceloer cg bæOrer; berfor vtfle og pluffe ■foi 
fjærene af cg," [agbe fuglene. 

„3a, fan jeg iffe anbct, faa til jeg rioe ifunb Simerne/' 
fagbe ^anben, og tit at rioe og flibe i 8cpdimerne, faa 9tia= 
foiftene føg baabe i 2)ft cg i 33eft. 

.^'jærringcn ftcb cg fogte itoelcégroben cg faa ^aa 
bette. 

„.§Oorfor rioer bu ifunb timerne, "'BJanb?" fagbe l}un. 

„3o. Shoppe .^anefar falbt i 58rt)ggefarret og brufnebe, 
Suppe .Jgønemor fitber paa 93?ur^t)lt>en cg førger cg græbev, 
iloannen maler cg fmater, (Stolen ritter cg fnirfer, 2)øren 
flrælber og fmcclber, gligbunfen fpger cg rbger, SWioen rager 
cg rioer, 5tfpen ffjcelcer cg bæ»rer, guglene pilter og plufter 
gjæven af fig, berfor ricer jeg Simevne ifunb," fagbe il^tan^ 
ben. 

„3a, faa oil jeg fline ®røbeu runbt alle i^ccggene," 
fagbe t)un, og bet gjorbe l)un ogfaa : l)un tog ben ene <51eoen 
efter ben anben cg flinte runbt alte 5Bceggcne, faa ingen funbe 
fe, boab be oar gjort af, for 5are ®roD. 

"Saa bra! be ©raoølet til tranen, fem falbt i '-Bn)gge= 
farret cg brufnebe, cg »il bu iffe tro bet, fan bu reife bie 
og fmage taabe paa ©let og paa ©roben. 



233 



104. ^anbcfagcit. 



^er i^ar en ®ang en .^one, [om i^at^be fi)i) futtne ^ørn, og 
bern ftegte l^un «panbefage ti(; SfJaametfgfage car bet, og ben 
laa i g5anben og cefte faa ti)! og gob, at bet i*av en ^^ft at 
[e ^iaa ben; øg tørnene [tob omfring, og ®am(efar fab og 
faa paa. 

Jiu, tab mig \aa libt ^panbetage, Wox min, jeg ev \aa 
[ulten," fagbe bet ene 93arnet. 

„^la tjære big," fagbe bet anbet. 

„5la !jære, toene big," fagbe bet trebie. 

„Sla fjcere, toene, fnitte big," fagbe bet fjerbe. 

^Sla tjceve, toafve, toene, fnitic big," fagbe bet femte. 

„5ta fjære, toatre, toene, gobe, fniUebig," fagbe bet fjette. 

„^a fjære, toafre, toene, gobe, fniUe, føte big," fagbe bet 
fl)toenbe, og faa bab be om 5panbefage aUefammen, bet ene 
toafrere enb bet anbet, for be toåre faa futtne og faa fnitte. 

5a, 93ørnene mine, bi nu bare, til ben toenber fig," 
fagbe i^un — tit jeg faar toenbt ben, ffnibe I}un l)atoe fagt — 
faa ffat 3 faa ^panbefage aHcfammen, beilig Sftaamelfgfage, 
fe bare, I)toDr t^f og fornøiet ben ligger ber. 

Xa ^Panbefagen ^ørte bettc, bteto ben rceb, og ret forn 
bet toår, faa toenbte ben fig af fig feb og toitbe ub af ^panben; 
men ben falbt neb i ben paa ben anben ®ibe igjen, og ba 
ben ^tobe ftegt fig libt >paa ben ogfaa, faa ben bleto faftere i 
giften, fprat ben ub paa ©ultoet og triHebe afftcb fom et -igjul 
ub igjennem 2)øren og bort efter Seien. 

^ci bal kjærringen efter meb ^anben i ben ene .gaanb 
og ©letoen i ben anben, bet fortefte l)un funbe, og tørnene 
efter l)enbe igjen, og (Bamlefar ^infebe efter tilfioft. 

„.§ei, toil bu bie, fnib ben, tag ben, f)ei ba!" ffreg be i 
?Ohinben paa fitoeranbre og ffulbe tåge ben paa ©pranget og 
fange ben igjen; men $Panbefagen tridebe og trillebe, og ret 



234 



fem tet tav, ■cax ten ^,aa \ano,i untaf, ar te itfc funtc fe 
ten, fcv 5pantefageu car [linfeie tilbene ent atiefammen. 

3)a ten (}apte tviQet en Stunt, ^aa motto ten en 93]ant. 

„(§ot Dag, 5panDefage," fagte ?)?anten. 

„®ub ftgne, 9)?ant 55rant," fagte 5)>antefagen. 

„.ticEre min 5pantefage, tri( iffe faa fovt, men b\ litt cg 
lat mig faa ccte tig," fagte 5J?anten. 

„9?aar jeg ijav gaaet for tone .trone, ®amlerar'n og 
fpo Sfrigerbavn, faa fan jeg t>d gaa for tig, ^}3Jant 3?vant," 
fagte 5Pantefagen, og trilleco og trillete, til ten motte en 
^øne. 

„®ot 3)ag, ^pantefage," fagte ^ønen. 

„@ot Dag, §øne ^øne," fagte ipantefagen. 

„,tja:re min ^>antefage, tri( iffe faa fort, men bi litt og 
lat mig faa cete tig," fagte .§ønen. 

„9?avU- jeg bar gaaet for tone trone og ®amlefar'n, 
fpo ©frigerbarn og ^Want 33ranD, faa fan jeg oel ^cia gaa 
for btg, <ipøne $øne," fagte 5pantefagen og trillete forn et 
.gjul bortover 9?eien. Baa mette ben en Jpane. 

„®ot Dag, ^panoefage," fagte ^anen. 

„®ob Dag, ^ane $ane," fagte ^pantefagen. 

„tjcere min ^Pantefage, tril iffe faa fort, men bi litt og 
lao mig faa cete tig," fagte .§anen. 

„9Zaar jeg i)ax gaaet for tone trone, @amlefar'n og 
fpo Sfrigerbarn, for ?0?ant '-^rant og for ^øne ^øne, faa 
fan jeg toet faa gaa for i?ig, .^anc 5pane," fagte ^antcfagen 
og begDntte at trille og trille, tet fortefte ten orfete. Da 
ten batjte trillet en lang ©tunt, faa motte ten en 3(nt. 

„®ot Dag, ^antefage," fagte 5lnten. 

„®ot Dag, 51nte iBan^e," fagte ^pantefagen. 

„tja.Te min ^nmtefage, tril iffe faa fort, men bi litt og 
lat mig faa æoe tig," fagte 31nt:en. 

„9?aar jeg l)ar gaaet for tone trone, ®amlefar'n og 
fV)P Sfrigerbarn, for 9J?ant 93rant, ^øne '^em og for <§ane 



235 



5pane, \aa tan \e(\ v>d ^aa gaa |ov big, 5(nbe SSanfce," [agbe 
^panbefagen , cg til at trille og triCle bet fortefte ben cr= 
febe. Da ben t)abbe trillet en tang, lang Stunb, møbte ben 
en ©aae. 

„®cb X)ag, ^anbefage," fagte ©aafeu. 

„®ob Dag, ®aa^i 3?aafe," f agbe 5panbefagen. 

„StjcEre min ^anbefage, tril itfe faa fert, men bi libt og 
lab mig faa æbe big," fagbe ®aafen. 

„5'?aar jeg bar gaaet for ^one .'^rone, @amlefar'n og 
ft)0 Sfrigerbarn, for ?}Janb S3ranb, .!§øne $øne, Jgane $ane 
og for 3(nbe Sanbe, faa fan jeg t>e( faa gaa for big, ©aafe 
a^aafe," fagbe 5)?anbefagen og tridebe affteb igjen. 

Da ben faa l}at>be triflet en lang, tang ©tnnb igjen, 
faa møbte t^en en ®a?-fe. 

„®ob Dag, ipanbefage," fagbe ©ai^fen. 

„®o^ Dag, ®a§fe SSagfe," fagbe g^Nanbefagen. 

„^\æxe min ^anbefage, tril iffe faa fort, men bi libt og 
lab mig faa æbe big," fagbe ®agfen. 

^^f^aar jeg l}ar gaaet for SXone .<trone, ®amlefar'n og 
fiio Sfrigerl^arn, for 'iD^anb 5?ranb, for tigøne 5pøne, -gane 
$ane, 3(noe SJanbe og for ®aafe 9]iaafe, faa fan jeg oel faa 
gaa for big, ®aéfe SSasfe," fagbe $!anbctagen og tog ^)aa 
at trille og trille, bet fortefte ben orfeoe. 

Da ben l)abbe trillet en lang, lang ©tunb, faa mobte 
ben en ®ri§. 

„@ob Dag, 5}-Hinbefage," fagbe ©rifen. 

„®oo Dag, @t)lte ®rifef9lte/' fagbe ^anbefagen og be* 
g^nbte at trille og trille, bet fortefte ben orfete. 

„?ui, bi libt," fagbe ®rifen, „bu treenger itfe til at 
braafli)be faa, oi to fan ba gaa i ^})?ag og flaa S'ølge ober 
Sfogen, for bet ffal iffe ocere rigtig trt)gt ber," fagbe ben. 
Det fi}nte§ ^panbefagen, ber fnnbe »ære noget i, og faa gjorbe 
be faa: men ba be bai-^be gaaet en ©tunb, foni be til en --8cef. 



236 



®ri|'en f(pb \>aci ^tæftct, tet bav iiuieti ©ag fov Bam ; men 
5)?aubefac;en funbe iffe femme ot>er. 

»'3(ct big paci Zxmxet mit," fagte <Svi)"en/' \aa jlfai jeg 
fvagte tig otxx," fagte f)an. 

$!ante!agen gjovte faa. 

„??øf, tof!" fagte ®rifen og tog 5pantefagen i eeit 
vwfg, og ta ^pflnbefagcn iffe forn Icenger, er iffe 9{ceg(en 
Icengcv (^eUev. 



105. (Sutten tneb Sllbunfcn. 

^er »ar en ©ang en ®ut, fom l^at»be tjent lÆnge l)o§ en 
^ant nortenfj.etDg. Denne ?}ianten Mx en ■))?eftev til at 
bvl)gge S)l; bet mx faa urimelig gott, at ter iffe fantte§ 
tDZage til tet. Da ©utten ffuliM' reife terfra, og 9)ianben 
jfutoe betale ^fn Sønnen, Ijan l)at>be tjent, t^itbe I)an iffe 
i)a'ot antet ent en Dunf af Sufeolct. Sa, ten fit ban og 
gif afftet met, og I}an bar ten baate langt og længe, men 
jo længer f)an bar \:)na ©(ounfen, teg tungere bfeti ten, og 
faa begl)ntte l^an at fe fig omfring, om ter fom nogen, fom 
l^an funbe briffe met , faa £>(et funte minfe og Dunfen 
letne. Sangt om Uxnge traf ^an en gammel ^})?anb met et 
ff ort ©tjccg. 

„®ot Dag," fagte ?i)?anten. 

„®ob Dag igjen," fagbe ®uttcn. 

«^por ffal tu t)en?" fagte 9}?anben. 

„Seg leter efter nogen at triffe met, faa jeg fan iaa 
lettet paa Dunfen min," fagte ®uttcn. 



237 



,San bu iffe ligefaa gobt britfe meb mig font mcb eii 
anben?" [agbe 5Wanben; „j[eg i)ax faret bacitc iMbt cg langt, 
faa jeg baabe ev tvcet og tøvft." 

„3c, fan jeg faa," fagbe ®utten, „men I)t>ov fomnier bu 
fra, og binib er bu for en 9)?anb M"^/' fagbe §an. 

„3eg ev 2SDrl)erre, og jeg fommer fra -gimmevige, jeg," 
fagbe ?Kanben. 

„X)ig t?i( jeg iffe briffe meb," fagbe (Sutten; „fov bu 
gjør faa ftov govftjel paa golf ()er i 3?erben og flifter 9ietteu 
faa uligt, faa nogte blice faa rige og nogle faa vinge; nei, 
big Dif jeg iffe briffe meb," fagbe ijan og (abbebe affteb igjen 
meb Dunfen fin. 

Da i)an l)MU gaaet et ©tt)ffe til, blei) 2)unfen faa 
tung igjen, fao §an ft)nteé, f)an iffe orfebe at bcere ben 
længev, mebminbre ber forn nogen, I;an funbe briffe meb, faa 
©let funbe minfe i 2)unfen. So, faa traf l)an en ft^g, 
ftranglet ?[)?anb, forn forn fi}genbe faa fort. 

„®Db Dag," fagbe g)fanben. 

„®ob 3)ag igjen," fagbe ©utten. 

„^^ox ffal bu ^en?" fagbe 9)?anben. 

„?la, jeg lebev efter nogen at briffe meb, faa jeg fan 
faa lettet pcia 3)unfen min," fagbe ©utten. 

„tan bu iffe ligefaa gobt briffe meb mig forn meb en 
anben?" fagbe ?D?anben. „3eg l)av favet baabe »ibt og langt, 
faa jeg er treet og tøvft," fagbe l)an. 

„^o, tan jeg faa," fagbe ®utten, „men f)eab ev bu for 
(Sn, og ^toor fommer bu fra?" fpurgte (}an. 

„3eg? jeg er tjenbt nof, jeg er ganben og fommer fra 
<!gel»ebe jeg," fagbe 3J?anben. 

,,'^d," fagbe ®utten; bu bare piner og plager golf, og 
ber bet er nogen Ult)ffe paa gcerbe, ber fige be altib, bet er 
bin Sf^lb, big t»il jeg iffe briffe meb,' fagbe l)m. 

Baa gif ^an langt og loenger enb langt igjen meb S)U 
bunfen fin, til l)an ft)nteé ben biet» faa tung, at §an iffe 



238 



crfcDe at bære ben Icciuieve. .s^an becioncte at [e fig omfviiig 
igjen, om Der iffc fem uogen, t)an tuniDe bviffe meo, faa 
Sunfcn tuiiirc letne. 3l\ langt cm Icenge, faa tom l>ev en 
^anti igjen, og ijan i\ix faa tøv og jlivanglet, at cet tar et 
SSibunDer, at t)an hinte ftccuge f ammen. 

,/®ob 2)ag/' fagbe ?0?anDen. 

„®ob 2)ag igjen," fagbe ©utten. 

„<§i?oi ftal bu l}en?" fagbe i^an til ©utten. 

„Seg ftnlbe fe, om jeg funbe finbe @n at bvifte meb, faa 
2)unfen min funbe letne lift, ben btifev faa tung at bære," 
fagbe ®utten. 

f, .tan bu itfe brif fe mcD mig ligefaagoct forn meb en 
anbcn?" fagbe ?0?anben. 

„5o, fan jeg faa," fagbe ©utten. ^Jøbab er bu for C£u 
ba?" fagbe I}an. 

„2)e falbe mig for 3)oDen," fagbe TOanben. 

„Dig bil jeg britfc meb," fagbe ®utten, og lagbe neb 
.Raggen fin og gat» fig til at tappe 2)1 i ©faalen. «Du er 
«n fagna*) Wm\i, for bu gjør afle lige, baacc fattige og 
rige." 

<Sa<i braf l)an bam til, og 2)øben flintes bet bar en 
l)erlig 2)rif, og ba ®utten unbte f)am bel, braf be til 8fifteg, 
faa S>let minfebe og baggen letnebe. 

SEilfibft fagbe 2)øben: „3eg f}ar albrig fjenbt 5)rif, f om 
fmagte bcbre og gjorbc mig faa gobt, fom bet ©let bu l)ar 
ffjcenfet mig, jeg fi)nte$ jeg bleb fom ni)føbt inbborteé, og jeg 
toeb itte, l}bab jeg ffal gjøre big til ®obe for bet;" men i>a 
t^an t)abbe tantt fig om en Stunb, faa fagbe fjan, at Slaggen 
albrig ftulbe blicc fom, !f)Pormeget be braf af ben, og 2)let 
fom bar paa ben, ffulbe blitte til ^elfebob, faa ®utten funbe 
gjøre ©pge frijte igjen bebre enb nogen X>oftor. Og faa 



') T^OiJtig og agtuæroiiv fom niaii fm; fortroftc fig til og oente iioget 



@obt af 



239 



[agce l)an, at naax ^an fiMii inc til en Si)C|, ba ffulce Søbeii 
altib occre bei 09 tnfe fig for l)am, oa bet jluite tjan ^at»e til 
et [ittert ?0?a'rfe, at naar 3Døben fac fec ^øbtente, faa funbe 
l^an vebbe ben St^ge meb en <!§elfebrif af .baggen, men fab 
'^an Deb .^Dfebgierbct, faa gaccé bev l^bevfen .l^ialpevaab eder 
^dfebob eEev 3)vif fov £)øben. 

®utten bav fnavt naonfpuvgt, faa !)an ble» l>entei bibt 
og bvebt, og i)an l)\a\p 3)?angfoIbige til .gelfen igjen, forn bev 
iifc l^abbe bceret <§icElp fov. ^aax l)an forn inb og faa, I)bDV 
Døben fab I)og ben <S^ge, fpaaebe 1)an enten Si» eller 2)øb, 
og altib t>ax f)an fanbfpaab. ^an ble» baabe en rig 9J?anb 
cg en mægtig Mmi, og tilfibft bleb '^an t)entct til en i^ongé* 
batter langt borte i Sanoene. ^un bar faa farlig fltg, at 
ingen 2)oftDr troebe fig til at ^jælpe l;enbe mere, og faa 
lobebe be t)am alt, ^bab i^an funbe ønffe og forlange, cm 
han funce frelfe f)enbe. 2)a l^an !om inb til .tongébatteren, 
fao 3)øbcn beb <!§obebgjerbet, men l^an fab og blunbebe og 
niftcbe, og mebené I^an fab faalebeg, fjenbte i)\m fig bcbvc. 
,,^ev gjcelbev bet Sib ellev 2)øb," fagbe 3)oltoren, „og bet er 
»el ingen grelfe, cm jeg f er ret," fagbe I)an. 5)?en be fagbe, 
fcan maatte frelfe ^enbe, cm bet faa ffulbe tofte Sanb og 9iige. 
<Saa faa Ban ■paa 3)øben, og meben» l}an fab ber og blunbebe 
igjen, »infebe I}an til S^jenerne, at be f!ulbe benbe ©engen t 
en .l^aft, faa Søbcn bleb fibbenbe beb ^Øbberne, og ibetfamme 
bet bar gjort, gab 'i}a]x l}enbe Jpelfebriffen, faa ^un bar frelft. 

o9?u fbeg bu mig!" fagbe 3)øben, „cg nu er bet foit 
mellem o§." 

„3eg bar nøbt til bet, cm jeg f!ulbe cinbe Sant» cg 
9tige," fagbe ©utten. 

„Det ffal iffe t;ja;lpe big ftort," fagce Døfen; „bin S^io 
er nbe, for nu l()ører bu mig til." 

„3a, ffal bet faa bcere, faa (ac bet faa bcere," fagoe 
©utten; „men bu laber mig cel faa Cob til at læfe ud ^er? 
ren§ ^øu førft," fagbe ^an. 



240 



Sa, bet ftulDe f)an fvia Sot> ti(; men ()an. paefebe fig i^el 
for at kfe Jgerrenø Son; alt anbet Iccfte ^an, men gabert^or 
fom albvig paa {}an§ 31unge, 03 tilfibji mente ^an, at ^n 
l^aobe [nt)bt 2)øben for 3noor. ?0?en ba 1)dHn ft)nte§, at 
bet brøiebe for (cengc, faa gif ^an bib en 9?at, og fyccngte op 
en ftor Zatik meb gaberoor paa ooer Sengen til ©utten. 
3Da ^an oaagnebe, begt)nbte f)an at (cefe paa ben og famlebe 
fig itfe rigtig, før ^an fom til iJlmen; men ba vax bet for 
fent. 



Jlnmsrkninga. 



61. SBccbcrcn og ©rifcn, font ffuldc til Stoué og 60 for fig fclo. 

9lf ^ette Gocntor IjiiocJ^ flere 2>ananfcr. ^ouebfortccHiiigeu, ixa 9iæS 
i ^aflingbal, er op egnet af Sørgen SDfoe. %xa llrffong Ijar UDgioeren mob- 
toget en tilfnnrenbe g-ortæfling, og i ©fterbalcn optegnet eu SSarinnt unbcr 
2itelcn: 5)ianbcn, foni fdip for ^nnben. 1852. 

'J^c i GLienti}ret optagne Crbfprog og 3)hnib[;elb finbeé iffc i nogen 
of rptcgnelferne. 



©rapen, 



62. S3cnucr i Sio og S)Oi). 

gortalt nf Sfræbber cg lUjrninger 2ar§ fiarfen SRoneftranb i 
§arbonger, opfegnet of llbgiuercn 1870. 

63. ©uttcn, forn f!ulbc tjene tre 9lar utien Son. 

(Sfter to faniftennnenbc i5'-^f^f'^f''"9fi' f^"'^ ©ubbranbébolen, ben ene 
niebbelt af Sfolelærer |ianfen i SSange, ben anben optegnet af Ubgiueren 
paa Sen 1847. 

64. tjærringen mot) Strømmen. 

S^ptegnelfer Ijaucé of 5. Sioc fra Scieniarfcn {fra gyrretljoeaorene), 
Pcb llbgiocren fra gogn 1847, of Sfolelærer ©arborg, Sæberen 1867, 09 
flere af ^onb. t[)eol. T. %. Clfcn fra iJtorManbene 1870. Soentyrct er 
occfentligt fortalt efter be jæberffe og fognffe ^^ortællinger. 5)e eorige 
mangle niere eller niinbre af Slutningen. 

65. 2)en fpenbe t^ar i §ufet. 

%x\.)tt i „9i.rffeUniiierfiteté- og Sfolconnaler", 9lnben JRocffc VII S 83 
—103, i Snbberetring om en i 1851 of Ubg. foretogcn 9ieife til Øfterboleu 
for ot fnmle goltebigtninger. Signenoe g-ortcellinger Ijaueé fro bet Sronb- 
^jcmffe, ielemorfen og flere 6gne i fianbet. 

16 



242 



66. Srt Sitroner. 
„9iorjf Sniiftreret anlcnber 1854", @. 75. gorhilt of ?Dtor S^rc^er, 
Saniefoue i cHriftiaiiia, 1843. Ci-tcgiict of llSgincrcii. 

67. Sijccrcftcn i Sfoncn. 

Ire fnnl|'tcmnlcn^c Cptcgiiclicr. Soiii doocsfortocninfi bcm)ttct en 
rptegiielie of borgen 9}ioe fro ^•l)rrcti)Denarciic, cf ter Snri «jJrccftebattcrs 
gortætliiig i «Bl}gh^ll^. 3>c ourigc, fra «Bal^eré og ®llbbroll^6^a(elI, op- 
tegnec-e of UbgiDcrcn, forn bcsiibcn i fin tiMige 5Boriibom oftere liortc 
Goenltjret of Særegutter poa fii; goberé 25ærfftcb. 

68. 3t{c tjorcitic Ofl iffc ribcitDc. 
Sibligere fr^ft i „3ii(ctræet for 1851", g. 38 fgg. C^ptcgnct i 
Cfterbalcn of Ubgitiercn 1852; forefonimer ogfan paa nnbre (Steber. 

69. 3IippcrcH og (sjamlc=(i-rtf. 

%va M 2ronb[)jcniffc, optcguct of llbgiocrcn 1865, og of (jam tib= 
ligere mebbcit vaa lubfl til !?ircftor, *iofroflb iii. m. 3>r ®rapc i 
J^rcében til l)anf ,,9)larci)cmiiclt", Scip^ig, 5."iJoril^ Scfjiifer, 2. 216. 

70. Sutten, forn njorbe fifl til Souc, g-alf og ^Mt\vt. 

«TMiIctræct for 1851", 2. 52. lo gortocllingcr fra ©iibliraubébalen, 
ben ene mcbbclt fra baucrrciibe Sirfcfnnger Stftraiib? Sfolc i g-aaberg, 
ben anben opfegnet af Ubgioeren i 9?orbre ©nbbranbébalen i |^t}rrett)uc- 
oarene. 5. 9Koe onito[er i fine rptcgiicifcr fra Ajarbanger etler 2-cie- 
marfen en 5Poriont [)ertil. 

71. 2;oba!éguttcn. 

rptegnet af 3 9)toe efter Slanon ftinibfens j^ortætling i Sl)glaiib. 
D^ogle tilftiarenbe Iræf forefoninie i en ^^ptegiielie fra Slabalen ocb llbg. 
S3egge fro gijrrtt^Dcaorciic. 

72. ©ultiflottct, forn ^ang i Suftcn. 

irnft i „5iorft Slinftrerct ftr.lenber 1855," ®. 23 fgg. T^erfra 
oDcrfat of llbg- i „>£iib nnb Dlorb, ein SKarcljenftraiié oon <J.v (Sbr. 'M- 
bjørnfen nnb -dofratl) iTr. 3. @. il), ©rdée." Gocntijret er i bet vce- 
dentlige fortalt efter J-ort. af en fflZatroé fra .Sriftianfnnbsfanten, oniborb i 
Soroeiten Crnen 1850, ^Dorl)09 2ræt ere optaane of tucnbc of booæ- 
Dærenbe grofen 3ba Slind fra ^ebemarfen inebbclte gortællinger. 



243 



73. §arcn, forn ^at)t)c uærct gift 

%ixe Optegtielfer. Som .f^oucbfortccllinc] er bem^ttet en af Oe to, [om 
Soar Stofcii fiar iiiebbcit, nn i ticniie er inbUifiet Sræ! of tDciibc aiiOre fra 
5leleninrfcn ncb 9)ioc oij fra Joteu Dcb llbg. 

74, 58iorucu og atccijeiu 

„3ulctræct 1850", ©. 5-1. iBrtfcnUig ^oxtah cftcr gjJebDcIcIfcr fra 
SarS .petiriffni 5iorMn) i UrfEoiig 1845, fanit cftcr ':}3iOCt° og llbgiucrciiS 
C^ptegndfcr im tclcnuirfcn og (^ubbranbi^balcii, fainmcutHilbte nicb Soar 
5(afcn: ^'roocr af 2aubéniaalet i 9lorgc 1853, >£. 65 fg. (Ijuor g-ortæl- 
liiigcii ligclcbeé er fra ©ubbraubébalcii). S(afeiif> gortæfliiig finbcé uben 
Stlbcoiigiliclfe oocrfat i: „The Oxonian in Thelemarken ; or notes 
of travel in South-Western Norway in the Summers of 1856 
and 1857 with Glances at the legendary lore of that district 
by the Rev. Fredrick Metcalfe II, 227. gra @. §aufeiio?§ i ©raden, 
§arbanger 1870, og fra (£. Sncbferfoeen 1861 (jaiicS ogfan -Dptcgnelfer af 
ligncnbe S^ljrccoentijr. 

75. Samfe i&talav. 

%n)ti i „en 5tl)taarétiog", Sriftiania 1853, i gorf.? 2?ibrag „en 
Slftcu i 9tabogaarben". Unber fannuc 2:itel i gorf.S 9torffe .s)ulbreeoenti)r 
og g-olfcfagn, 3bic Cplag 1870, ©.310 fgg. 93iebbcU af 2. §• Siorbbi; 
i UrjTong fanit, foni anfort, [jort i Ubg.s 93arnboni. 

76. iRobcrttt) og 91f!elab&cn. 

2ibligere trijft i „9torf! golfcfalenbcr for 1854", ®. 113. 93iebbelt 
fra Siorblanb af ^anb. %v SBal^oe. 

77. ©uttcn, forn tJilJie fri til Saltet til mot i trogciu 

„3utetræet 1850", ®. 1 fgg. (Sfter en af S)Jrofe§for 3- ^^- S^ro^ 
mebbelt Dptegnelfe fra Snuialencue eller greberifJtjatbsfauten. 

78. Siimrac mccnb og Srolb til Stittrringcr. 

^oDebfortællingen optegnet i Sogn 1859 af Ubg. Sicnne forener 
ligefom ben tilfoarenbe iJlonbfTc g-ortcrriing be fprebtc, men nbfurligere 
9}iomenter, font forctommc i 9)foe§ Opfegnelfer fra Selemorfen (fra 
g-t)rrett)oeaarene), og i O. J. Olfen» fra ®nnber[nnb$balen i 9torbIanbene, 
1870. 

16* 



244 



79, 3lffcIaJ)t)cu og be oo&c .Sjoclpcrc. 

„5iiletrcret 1851", S. 41: „31iTe[abbeii, fom bijggcbe ®tib, ber gif 
baabe Cntib og 9Siinb". A^ouebfortælliiig fra ©uMirniibJbnlcii, optcgnet af 
llbg., famt cii tilfDorcnbe SKcbbelclfe af gfolctctrcr Apdiifcii, ajaagc 1847. 
%m Sekinarfen og ■fmrboiigcr iiogle friignientnriffc Cptcgiiclfcr ecb 9)?oe. 

80. ©uttcn, fom oilbc bliDC .5>anbcl'^{ai-l. 

So faniftenimciibc rptcgiiclicr fra gcQ,, ben ciic ocb llbg. 1842, ben 
aiiben mebbelt af Sfolelærer {"(aufeu iioget feuere. 

81. ^ttarflaa, fom olbvig Dilbc ^jcm (^aa tit rette tBelbcfoerbétib. 

3 „3ii[ctritet 1850", @. 11: «Cm cti ©ut, fnm gjatcbe cii @jeb, 
fom licbte {"^aorflaa o. f. o". g-k-rc Tptegiielfcr. Som ^poocbfortcrdiiig er 
beuljltet en !DptegneIfe af SOioe nbcn gtcbéangioclfc. %xa gortun 1847 
en rptcgnelfc, „2Bigga", og en fra bet 2ronb[)jcmffc, „3?nftcn i Erte- 
nafercn", ere itfc meget afoigenbc; becige oeb llbg. Cmfr. Slnbcr? 95ang 
„9icgIo og 9ii6po fra 33albre&", 2. 47, 9ui. 15: „Dat ein ©ut, fom 
GJctfø ei ©jcit, fom citto Sproo, fom infje oilbo beimat te rcttan I^ugur 
i S^ag." 

82. ."iiuIOrrcnbei-en. 

Som ■f>olicbfortoening er beuottet en rptegncifc of afbobe Sfolelærer 
5Bift fra Snberoen i let Ironbljjemffc 1865. 5lf bcnne er imiblertib ubffubt 
flere 2)?omenter og optaget cnfeltc anbre af en rptcgnclfe fra 9];alber§ Dcb 
iDioc, en fra Serberen (1867) oeb SfoIeUvrcr ©arborg, famt af „ftol- 
brccnar-^prceften" i iuuigé „9teglo og 9iiépo", @. 13. 

83. ©ulbfuolciu 

„3u(etrffet 1850", S. 58. 5>et SBcntijr, ber er benijttet fom 
*j>oocofort(t[liiig, er optegnet nf llbg. i geil 1842, og feuere i ftorre Ub- 
fcrligbeb mebbelt af SlolcliTrer §anfeu. lo anbre Cpfegnclfer fra fonbre 
©ubbranb^ibalcn ere, faauibt minbeS, mebbelte fra 61ftranb§ Sfole. Én 
rptcgnelfe of 3 2)Joe unber Sitel „gigcntrccet", formobentlig fra Senb- 
fjorb, fl)neé ot ()orc l)erl)en g-ra ©rooen l)ar llbgioeren en Cptegnelfe 
(fra 1870) effer S 2. 9ioneftra-ib& gorfctlling, ber ligefom bet fra fenbre 
@ubbranb?ba(cn t)ifer Ijen til en g-olfebog. 

84. Seil fjrionnc i)Jibbcr. 

Sun een encfte rptegnelfc Dcb Sorgen 5[lioe efter 5'i-^i"tfftling af Sari 
^rceftcbattcr eller f)enbe? 9)?anb <Seren i S8i;glaub (i gi^rretijoeaarene). 



245 



85. S^ri^ané, forn fil tong^iaattcrcn til ut le. 

^ooebfagclig eftcr to Optcgiietfer fra Siiiigerite of 3. Sloe og en 
tilfDiireiibe fra ©ubbranbébalcn Dcb Ubg. (gi)rretl)ueaarcne). ^•orefommer 
ogfaa i isolberJ, ^arboiiger og bet SroiiblijciiifTc. 

86. ^ræften og tioffcren. 

Gftcr to Cptcgnelfcr af 3Dioe, formentlig fra ffiulbcré 1845. 

87. @alcraatti)i^. 

„3u[etroect 1850", S. 18: „©uttcii, fom f!ulbc bygge Sro, og fom 
gjorbc Qlt bet, 9}cor [;an§ bab l)am." 

§ooebfortff!liiigeii {)ODebfagelig efter flere £^ptegnelfer nf 9)ioe fra 
Oihigerite, 9?oéé cg Seleniarfen, nicb 1\U(sq af Sritf fra UbgioerenS- 
rptegnclfcr of St)eiitt)ret fra ©ubbranbébalen og 35alber?. %ra Scebereit 
Ijaoc* ogfaa cii rptegiiclfe, ber bog fer ub til at uo^re fortalt efter Sule- 
træet. 

88. tioffcren i sBijgDen oor. 

Sfrer llbg.§ rptcguelfer fra Siri og g-rebrif^oærn^tauten, fanit en 
ffriftlig SJebbelelfe fra ioJeu 

89. ©niaaguttcrnc, fom traf ^rolbcne paa ^ebaléffooen. 

„3uletrcret 1850", £. 72. rpteguet af llbgioercu paa SclI 1842. 

90. ^otbcfijorn tong iBdemon. 

f^ra Scrtcr^baku 1870 ©icbbelt af ffiialcren Sluguft ©c^iieiber. Sofc^ 
„9iorffe golfeeoenti;r", auben llbgaoe 1852, ©. 466. SDJoeé %\- 
riant af fotnuie 9iaDu 

91. Sfrinct Jitci) bet JRarc i. 

„3ulctrffet 1850", S. 78. Efter afbobe ©ciicral 'iljeobor 5?roc^J 
gortcrfliiig. 

92. ^jcmraufen og g-jelbmufen. 

„3uletrctct for 1866", Tix 1, <B. 3. 

f^ooebfortffningeu i 3. Sioeé €auiliugcr fra Seleuiarfcu nicb for- 
ffjellig ©lutuiug Slutningen er optaget of en rptegiielfe af Ubg. fra 
©ubbranbébalen. [Ræglen, eller Samtalen mellem datten og 2)iufcn, eu 
fjenbt ncffteu oucrolt i Sonbet. §er er ben fra gaoberg, 1842 -47. 



246 



93. „(»)oi>t)ag, manbl" — „2*fef!aft." 

„3ii!ctrccet 1866", 9Ir. 2, 3. 6. 

^oDebfciitæHiiigcii fra iBangc, lic^.fom flere CptCiyiclfcr af fiiinmc 
Gtjcntyr fra ©ubbranbJbalen Oeb llbfl. !?c;Mibcn cii f^ortcediiig mcbbclt 
af 5^a()[I (tnpt.?) ocj en iioget afoigeube af ftaiib tlicot. 0. 2. Olfeii fra 
9Ji oe S 0(111 i «clflclaiib. 

!)4. ftnncn ofi ^iccDcn. 

„5iilctra;et 1866", 9tr. 3, 2. 8. 

f^ortalt cfter to laiiiftemnicnbc r'ptc9iiclfcr af >Bioe fra iclcniarfen, og 
nf Ubgiuereii fra ®cU i Øubbraubébalcii. 

95. ilkrben loiiucr iffc nubcrlcficsf. 

„3iilefræct 1866", «r. 4, 0. 10. 

%xa 5}rtacje i ©ubbranbébaleii, Dcb Ubg. Sufr. „(<^oniIe 5)ki3[o og 
9{i§po fra iMiIbrce" af 9l. 55aiig: „dn foifo Staiicii", 2. 57, iiogct for- 
jTjcflig og uicb aubeii ©iibe. 

96. Witratc (ynnjcfffi- 

„3iilchæet 1866", 9{r. 5, 3. 14. 

•f)ooebfortff[liiigcii er efter llbgiocrene Cptegnctfer fra (?iibbraiib?balcti, 
ber unbcr litcl Iljor Strbcibénuitib, Sloffcrgiittcii og Stoffertbor, i g-t)rre-- 
toueaareiie er fortalt og feuere ffriftlig uicbbelt of mi afbobe, forljcnbccrenbe 
Stolelærer sian? Slgerjorbet i S^oorc. ©egtinbelfeu er imiblertib tågen af 
en 5>ariant til famnie fra Mriftiania^Sgiicn og Sliiigerife, og l)elc Gocntljrct 
er benccDnt efter beinte, 9)hnnic Øaafcæg. 5>cn fibftnanmtc Optcgiielfe er, 
faaoibt nibe?, fra ©oarbbruger Sorgen 9il)tteragcr. 5)er liaoeé forourigt 
mange Tptegnelfer og 93icbbclelfer fra forffjellige Ggiie, bimribhiiibt et 
5|5ar fra 25albcr§, daaingbal fanit Slabalcn af 5. 9)foc, af Sopt. Unbaljl 
fra Sonbborblanb, iii. fl. 

97. S^ciflcfrif mtD Istkn. 

„3nlctvæet 1866", «r. 6, e 27. 

■Soocbfortcrniiigcn fra Seil i rønbbranbJbalcn, optcgnet 1842afUbg.. 
er meb llbclabelfc af en Sef 9lnftobeligt fmcltet fatninen mcb tucnbe aiibre 
narrationes lul)ricae, fjuoraf ben ene er optegnet af 9)?oc, ben onben 
mcbbelt nf 3. ?tafen. 6n tilfuarenbe 9Jariant Iiadeé ogfaa fra ^;>i'!>i 
marfen. 



247 



98. ©iflttc .^ongcitå Sarcr. 

„3u[ctrccet 1866", 5tr. 7, S. 35. 

§oDebfortæniiigcii cftcr fire fcmir.clig faiiiftcumiciibc Cprcgiielfcr af 
Itbg. fra dleteu, Slabolcii, ©icr og 5tfEer, meb ciifcltc optngne Srcef of to 
£)ptcgiie[fer nf fflloe, ,.®jætc Slongenfi §arer' (fra 9liiigenfe), og eiuiuben, 
„©jætc ftoiigcué ©jæ?" (frn §arbangcr), 1840-50. 

99, Svambobgutten iiteb ©ammcloftlaftciu 

«Siilelræet 1866", ^h. 8, ®. 45. 

^■ra ffiolbat. dftcr rie SMfen .f>iflc? g-ortccniug rptcgnct, og gjciigiDct 
\i\a uffr ben f om nuiligt nf Ubg. 1866. 

100. SøIgcfiJcnDcu. 

„3nuftreret Saleiibcr 1855", S. 32; „3u[etræct 1866", 9ir. 9, ®. 49. 

§ooebfortrcQiiigcii er fra ?(abalen iiicb 5?ciii)ttelfe af cii tilfoareubc fra 
93alber§ af llbg., fnnit en trcbie frn 5(aiiiot i Cftcrbnlcii, uicbbclt af 'iotleif 
Sinbberget. Slf flere a^ariaiiter blaiibt 9)coe§ S^ptcgiiclfer, foui „5prinb- 
feéfen af ©par.icn, ber blcD rooet pan 2;oIlimi[§ffolieu", og „bcn fillebc 
SoI;an", ere fiilbftænbiggjoreube %mt optague. 

101. ?ctf. 

„Sii[etræet 1866", Ta: 10, ® 64. 

•'Oouebfortæniiigcu cftcr cii C^ptcgiictfc fra Siorblanb, „^cii" nf Snnb. 
lI)eol. O. %. Clfeii, mcb 2?cnl)ttelfe af en tilfuarenbe g-ortccning fra Sele- 
marteii, „3on ©Dif," ueb 9)foe. §erl)en ftjiieé ogfaa at ()orc "g-jiifé ©fomager" 
fra ©ubbranbébaleii, og „3iif? ©fomagcr" fra ?lffer, optegnet af Ubgiucreti, 
faint nniligciié en oiibcii g-ortn-ning fra Srcbercn, „tre Jobepræftcr". 

102. tjfcttcit, font MV faa fæl til at æDc. 

„3ulctræet 1866", 5ir. 11, ®. 73. 

.ftooebfortcffliiigcn fra (?iibbranb6ba(eu cftcr en rptegnelfc af Ubg. 
fra 1847, fiilDftæiibiggjort ocb en SSnriaiit (foruiobcntlig fra §arbanger) 
ecb 2)?oe. 

103. §aiicn, forn falW i JBrtjggcfantt. 

„3rhiftreret ^alenbcr 1855", ©. 31; „9lorb tinb eiib, eiti 9}?arc{)en. 
ftrau^ uon 3t6b. unb @rd§e", ® 39; „3iiletræet 1866", 5lr. 12, ©. 82. 

©om ^onebfortæriiug til benne Søriierægle er bciU)ttet en Cptegnelfe 
af 3. 9)?oe, uieb Optagelfe af Jvæf af tilfonrenbe fra ©nbbranbébalen og 
9SaIber§ neb llbg. 



248 



104. ^onbctagcn. 

„3n!ctrcret 1866", 9ir. 13, S. 86. efter en Cptcgiiclfe fra SclI oeb 
UbQ., to 5)iebbclcli'cr fru Sroeii Deb Stolclcem- DUelfcn, og tre fra gaaberg, 
filftninbé Sfole i gi)rreii)DCiiarciic. 

105. (Sutten mel) ^Ibunfen. 

•SoDcbfortcelliiigcii cfter en rptccinclfc af ^Ofoe fra Selemnrtcii (?), ber 
fteminee faiunien lueb en fra Sofotcn, forn 3. 3lafcn l>ir fortalt Ubgiocicn. 
gornben et^^Jar miubrc bcti)benbe SSarianrer i 9)toeé Samlinger, er ber og- 
faa en fra Dbbe i €>arbangcr, forn [temmer bebre ouerené n:eb ben ^^ortæl- 
ling af Snentyret, foni er gjængj i anbre fianbe. Ogfaa af benne ere 
%væi benijttebe. 



2:n){fcil 09 9icttclfcr. 



©. 183 Ifte Sinic fra occn ftaar: SInbben; læé j^furefnbbcn. 

„ „ Sinie 16 f. o. ft niobleé", læé nuibloé. 

„ S roerftriften 9bc Sinte f. n. ftaar 94; læs 97. 

„ 190 roerffriften S. 1 ftaar 96; lai' 98. 



I 



^m 



•^ 


.^ 


■ J 


^ ^ 


l> 


^ 

\ 




^ 


s^ 


>. 


'^.-^ 


-N 


^' 


^ 




'V 


r 


^ 







^ 



r 



. x 



0. 



I 






X 






.^ 



\ 



*4 . 



V 







^ti^ur 



>i^A 



^i^^iU