(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Norske folkeviser"

Google 



This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at |http: //books .google .com/I 



Google 



Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google 

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som 

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig h finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg, 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig 
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av 
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k. 
Vi ber deg ogsa om fplgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle 
form&l, 

• Ikke bruk automatiske S0k 

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno 
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Oni Google Book Search 

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio 
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom 
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/| 




~) 



I 



CXw : 



\ 



Norske Folkeviser, 



samlede og udgivne 



af 









• B. liAiidiitad. 



Aldri h»ub hn mniiHi til n»tiir 
a^r en ind^r 
ok mefiRlitill 
gesir ganfaad! 
af Kotn kom. 

Sularlj^K 



*»*»OSj^<^JCO»iS^©€>«*»- 



Chr. Tonsbergs Forlag. 

Trykt af H. J. 8 drum. 



IMS. 

•in V* 



S~ i 8 



i. 1 . ^ r 



» • k 



F r Q r d. 

■ 

a jeg i Aaret 1848 under roil Ophold i Theleuarkea 
hande faldendt den Samling, som herved trs&der frem for Ly« 
sel, og som bestaar af Kva^der, der paa faa Undtageker ner 
sammcsteds ere samlede, ledsagede jeg den med folgcnde Be- 
Dsrkninger: 

^Ovre Thelemarken er ved sin afsondrede Bellggenhed, saa- 

Telsom paa Gnind af Folkets Karakteer, et af de Distrikter i 

• 

Tort Fsdreland, hvor Oldtidcn^ Sprog og Leveskik Isngst bar 

bar vedligeholdt sig. Jfaar roan kommcr over Midheien til Hit- 

terdal eller Gransherred, bliver enbver Freromed overrasket ved 

del Antike, som pludselig fremstiller sig for ham i Huse, Drag- 

ter, Sprog og Levemaade, og ban roaa tro sig liensat mange 

Aarhondreder tilbage lige ind i Sagatiden. Folket elsker det 

gamle Tilvante og barHistro til det Nye, som derfor seent vin- 

der Fodfa^sle i Fjeldstuen. Hvor roeget der end i. visse Ret- 

ninger kan vsre at udssette paa denne Folkets Tilbagebliven i 

Tidens Strdm, saa vil dog Sprogforskeren, Oldgranskeren, Poe- 

aeas og Nationalitetens Yen, naar ban faar Anledning til at 

gore sig bekjendt med Folket, finde Meget, som for bam bar 

i Vsrd, og ban vil iole sig taknemmelig for de aegte Malme, som 

I endau kunne brydes i deres Fjelde, og for det Emningstra?, ban 

tnder gjerot og opsparet i de roorke Skoye, hvor Oxen endnu 

I ikke bar naaet hen. Dorcne til Fjeldstuen ere imidlertid nu 

I^ mange Maader opiadte, og den nyere Tid med sine bro- 



f 
i 



IV 

gede, vcxlende Fonncr tra^nger ogsaa herind med en seirende 
Magt. Dct Gainle maa gaa til Grunde. Det er med en Vee- 
mod som hiin, hvormed man hilser en gammel Yen til Afsked, 
at den, der har levet sig ind i dette Gammeldagse og fundet sig 
vel dervedy seer dets Forsvinden, og man har kan den Trost, 
at det maa saa vera — „una salus victis, nuliam sperare salu- 
tem^ — og det Haab, at det i sin Forsvinden vil udove en for- 
edlende Indflydclse paa sin Seierherre, at det er Formen, ikke 
Aanden, der forandres, men at denne endnu har Kraft til at 

• 

beherske og danhe sig sin Form, saa at man til de sildigste 
Tider maatte finde den nordiske Folkeaand frisk og ufordsrvet, 
levende og kraftig i den nye, mere tidsmaessige om ikke altid 
sdlere Dragt. Der er saaledes nu en Overgangstid hos os i 
Fjeldbygdcrne, hvor det Nye brydes med det Gamle, og en bro- 
get Blanding kommer lil Syne saavel i Legemets Ktedebon som 
i Aandens, ' der erSproget, og det gjelder nu at redde, hvad der 
kan rcddes og fortjcner at opbevares af det Gamle, der alle- 
rede for en stor Decl er fortrs^ngt til de overste Fjeldklofter. 
Under disse Omst«endighedcr faldt den Tanke mig ind, at 
ogsaa' jeg burde ra^kke min Haand til for om muligt at redde 
et gammelt Familiesmykke ud af det brs^ndende Huus, og at 
mil SOaarige Bekjendtskab i Huset vilde saette mig bedre island 
dertil end mange Andre. Jeg erfarcde imidlertid snart, at 
denned var man ikke hjulpen, og at Foretagendet for mig havde 
sine store Vanskeligheder, som det ogsaa har vseret forbundet 
med ikke lidct Arbeidc; men opfordret og understottet af en 
Dame, der levende inleressercr sig for Sagen, har jeg gjort et 
Forsog, hvis Resultat herved frcmls^gges. Det er i Sandhed 
et gammelt, gyldent, og ved sin Alder ©rvcrdigt Familiesmykke, 
hidindtil Folkets udelukkende Eiendom; og jeg kan gjerne 
sige, at det er revet som en Brand af Ilden, da det selv ba?rer 
alt for mange Spor af dens smeltende og forta^rendc Magt. 



F r Q r d. 

!Da jeg i Aaret 1848 under mil Ophold i Theleiuarkea 
havde fuldendt den Samling, som herved tneder frem for Ly- 
set, og som bestaar af Kvi^der, der paa faa Undtagel^er ner 
sammesteds ere samlede, ledsagede jeg den med folgende Be- 
merkninger: 

,,Ovre Thelemarken er ved sin afsondrede Beliggenhed, saa- 
velsom paa Grund af Folkets Karakteer, et af de Distrikter i 
vort Faedreland, hvor OIdtidcn$ Sprog og Leveskik tengst bar 
bar vedligeboldt sig. Jfaar man kommer over Midheien til HiU 
terdal eller Gransherred, .bliver enbver Fremmed overrasket ved 
det Antike, som pludselig fremstiller sig for bam i Huse, Drag- 
Icr, Sprog og Lcvemaade, og ban maa tro sig liensat mange 
Aarbundrcder tilbage lige ind i Sagatiden. Folket elsker del 
gamle Tilvante og bar Histro til det Nye, som derfor seen! vin- 
dcr Fodfa^ste i Fjeldstuen. Hvor meget der end i. visse Ret- 
ninger kan vsre at udssette paa denne Folkets Tilbagebliven i 
Tidens Strom, saa vil dog Sprogforskeren, Oldgranskeren, Poe- 
siens og Nationalitelens Yen, naar ban faar Anledning til at 
gjore sig bekjendt med Folket, finde Meget, som for bam bar 
Vaerd, og ban vil fole sig takncmmelig for de aegte Malme, som 
endnu kunne brydes i dcres Fjelde, og for det Emningstne, ban 
finder gjemt og opsparet i de morke Skoye, hvor Oxen endnu 
ikke bar naaet ben. Dorene til Fjeldstuen ere imidlerlid nu 
paa mange Maader opladte, og den nyere Tid med sine bro- 



VI 

kere BiUedenie ere tegnede, desto bedre; de blive end<^ ofle 
Ted deres Grandiositet Hskjonne og grendse til det Koinjske. 
De ifremlrsdende Personer gjdres til Jutuler og maales med 
Fjeldene. Af denne Beskaffenhed finde vi ogsaa den oldnor- 
diske Poesi at vsere, f. Ex. i Eddakvadene, og det er interes* 
sent at legge Mfi^rke til, hvorledes Folkeaanden bar vedlige- 
boldt sit smregne Pneg igjennem mere end et Aartusinde, eiler 
saa iangt op, s6m vi ere istand til at forlolge den, og ned til 
Tore Dage. De Viser, om hvilke dette is«r gjelder, ere vist* 
nok blevne til paa en Tid, der ligger meget fjem fra den ner- 
Tsrende, bave tildeels udviklet sig af oldnorske Skaldekvad, 
eg kunne. uitages i en tidligere Periode ligesaavel at bave 
lilbdrt de mere — som de mindre Dannede og Oplyste af 
Folket^ bvis Smag dengang i saadanne Sager stenimede over- 
eens; men at vort Almuesfolk bar bevaret dem iblandt sig, 
utrykte og nskrevne, igjennem Aarhnndreder, Reviser at denne 
Efterklang af Oldkvadene bar vieret dem kjer, at Sliegtskabets 
Baand imeliem Folket fra idag og den oldnordiske Poesi endnu 
er meget sterkt, og at det, der skal tiltale Folket, maa vaere 
Blomster med bjemlig Duft og Farve, udsprangne af den samme 
Rod og naerede af den samme Jordbund. 

Hedens en klassisk Litteratur bar indvirket alt for sterkt 
paa vor Poesi, er denne bleven fremmed for Folket. Det 
Skjdnne og Harmoniske i Formen bar ikke kunnet erstatte den 
Mangel paa Indbold, Aand og Kraft, som saa ofte bar vaeret 
sporet bos vore Digtere. Der bar beller ikke paa meget lang 
Tid vsret nogen profan Digter iblandt os, af bvem Folket her 
bar folt sig tiltalt. Saavel Indboldet som Sproget bar vaeret 
dem for fjernt og fremmed. Det forrige Aarbundredes Sel- 
skabssange og Romanser interressere dem ligesaalldt som dets 
moralske Lasredigte. End ikke Zetlitz var en Folkets Digter, 
uagtet ban gjerne vildc vsere det; det var altsammen Sager, 



yii 

der havde sin Rod i en Folkel fremmed Jordbund, og hans 
Sange for Bondestanden ere allerede for storste Delen f lemte. 
Dei lader sig heller ikke beskrive, hvor ilde en ElskoTS-^ og 
Prikkevise fra hiin Tid, hvori hele den romereke Gudeskare 
kommer anstigende med Bakkus, Amor og Kupido i Spidsen — r 
lager sig ud i en Thelebondes Mund ; og man bar Grand |il . at 
gtede aig over, al aaadanne ikke have fandet Indgalig. Kv«- 
der ban derimod om Kappen Illbngin eller Sigurd svein, om 
Skome-gyvren Tborgerfi Hukebrur, Tbor met tmigam bamri 
0. 8. v. — ja, aaa er del vislnok allsammen Fabel og Fanta-* 
sibilleder, — men del er dog bedre, og man ve^d slrax hvor 
man er bjemme ; del Ene passer lil del Andel, Naluren, Om- 
givelseme, Melodien o. s. v. og del Hele er, som den ganle 
Anders Vedel siger om Kempeviserne „el poelisk Lege«- 
Ycrk, som ikkun meest er benreltet lil en erlig og 
lidelig Tidsfordriv^. De senere Digtere ere lidel be« 
kjendle, og istemme beller ikke i Almindelighed de simple, 
dybe og kraffige Toner," som finde Gjenklang bos Folkel. Den 
Iver og Inleresse for del Nationale i alie Relninger, som nu er 
Taagnel, spaar en bedre Fremlid. Men under de paapegede 
Omstsndigheder, og imedens blandt dc Ordforende harlad inlet 
duede uden del Fremmede, kan man ikke undres paa, al Fol- 
kel ligesom drog sig lilbage i sig selv, boldl fasi paa bvad de 
havde modtagel i Arv fra Fortiden og forresten hjalp sig selv 
med Slev og Smaastamper saa godt dc kunde, men fik en lei 
begribelig Undseelse for aabenlysl at kvede sine gamle Sange 
for OS, hvem de anioge dem at vsre en Forargelse. Imidlertid 
jo mere Folkel l&ler sig tiltall af og paavirkel af del Nye, desk) 
snarere vil deres gamle Kvad nedsynke i Glemsel; og del er 
allerede paa gode Veie. 

Som en Folge af den Maade, hvorpaa disse Sange ere 
opbevarede, maa man ofte lade sig noie med Brudstykker, — 



£l. 



, 1 
,*1 



. - r 



» 



Norske Folkeviser, 



/ 



samlede og udgivne 



af 



iiiindstod* 

I 



Aldri bau^ han aianni til ■•tiir 
■Y^r en mdt^r 
ok meyialilitl 

nf iputu fcon. 



'****o^m&^o&^&^&o^*4^ 



ChrUHaw^im. 



Chr. Tonsbergs Forlag. 



Trykt af H. J. 8 drum. 



IMS. 

••4 i» 



XIV 

art er Omk V® dene, og jeg skal' angaaende dem Ullade inig 
et Par Ord. De ere i Almindelighed ikke saadanne lose Til* 
h»ng, som de ved forste Oiekast kunne synes, men have sin 
Tscsenilige Betydning, og' kunne nermesi sammenlignes med 
hvad man i Musiken kalder et Efterspil. I dette maa ligge 
Noget, der svarer til den foredragne Sangs Indhold, og dels 
Hensigt er at foroge Indtrykket. Det samme er Tilfsldet med 
Omkvtedene. De forekomme oftest i Slutningen af Yerset 
Cettersleng), eMer.tillige i Midten og kaldcs da „milljumsleng.' 
Uodertiden finder man dem vistnok af en saadan Beskaffenhed, 
at de ingen Anknytning synes at have til Sangens Indhold, men 
da kan man YSDre temmelig vis paa, at de ere indsmuglede og 
laanie fra andre Kvsder. I Almindelighed ville de befindes 
at udgaa fra et eller andet vigtigt Moment i den besnngne 
Handling, eller endog at vere den Grand hvorpaa Sangen hvi- 
ler, og Omkvsedet bliver i dette Tilfielde endog det Vigtigste, 
det Ovrige af Kvsedet kun hvad Maleme kalde et Drapperi. 
Undertiden udtrykke de i faa Ord Digtets Idee, f. Ex.: Hen 
hugin leikar fer dei G Visen : P& Gronalidheidi}, — kenner du 
Dalebo Jonson? o. s. v., snart bestemme de den Omgivelse 
og de Forhold, under hvilke man skal tenke sig Handlingen 
at foregaa, og bidrage baade til at gjore denne anskuelig og 
v»kke Folelsen, f. Ex. Omkvsdet i Liti Kirsti^s Vise: med ded 
regner og deft btes — fer norSan under fjoUo — djiipt under 
helh) -^ der leikar ded; — i Asmund Fregdegsvars Vise: der 
er ingin dag'e; — i Gaute og Magnills: her skogar ivir heide, 
0. s. v.; snart ere de at betragte som Digterens Reflex over 
den Gjenstand, han har for Oie, og atter til andre Tider som 
et Udtryk for denStemning, hvorfra Digtet er udgaaet, og den 
t Omkvsdet udtalte Tanke bliver da under Foredraget den 
Grundfarve, hvorpaa Billederne tegnes. Som Exempel herpaa 
kan henvises til det vakre Omkvaed i Visen Arolilja: „Arolilia, 



XV 

kvi soVc do si letigi?^ saml i Visen: den vonde stjukmoAir 
(den Dodcs Gjenkomst): 

Den linge nott 

og den linge leid, 

den lange notti 

di soninar eg! 
Dei har vterei mig kjert at finde en Bekneftelse paa denne 
min Mening om Onikva&denes Betydning i en Afhandling af 
Professor E. 6. Geijer, som jeg forsi nylig har havt Anled- ^ 
ning til at gjore mig bekjendt med, og som Ondes i den af 
ham tilligemed Afzelius udgivne Samling af svenske Folkevi- 
ser, 3, 220, og til hvilken jeg henviser Enhver, som onsker 
at erfare en kyndig og grundig Dom om denne Sag. 

Jeg kunde vel have onsket at gjore et strengere Udvalg 
blandt de meddelte Sager, som for Nutidens Ore stundom klinge 
ikke alene besynderlige, men anstodelige. Jeg maatte imidler- 
tid betragte mig her som Samler, ikke som Kunstdommer og 
Udvdger, og jeg faar bede om, at Andre ogsaa ville betragte 
mit Forhold til Sagen som et saadant. Det er for storste De- 
len Antikviteter, som her meddeles, hvilke i mange Henseen- 
der have Interesse og ere af Vigtighed som et Middel til at 
bedomme Forttdens Smag, Sasder og Skikke, og i det Hele til 
at kjende Folkclivet, men som nu ikke Isngere ville kunhe til- 
tale den „dannede^ Smag. At der imidlertid ligger sUerkt poe- 
liske Momenter i mcget af dette Gamie, vil Ingen, der har 
Sands for Poesi, kunne nasgte. Jeg tillader mig i denne Hen- 
seende at bringe i Erindring, at ssrdeles meget af hvad der 
ansees fortrinligst i den nyere Poesi blot er en Reproduktion 
af de i Ksempeviserne fundne Kjerner. De have vseret en Guld- 
grube for Oehlenschlager, Ingemann, Grundtvig, Paul Moller o. fl. 
Det var ikke min Hensigl at samle alt, hvad der hos os 
cndnu findes levnet af Middelalderens Digtekunst og bevaret 



*.:vv 



• 
« 



Norske Folkeviser, 



/ 



samlede og udglvne 



af 



Mm B« iiiindstod* 

I 



Aliiri ban^ han aiaani til Baiar 
itr en ind)hr 
ok ■eyialilill 
l^eilr ^NngantU 
af ifblu fcon. 

Sdlarljtflb. 



•****<MSM»«0®^'^^CK«^ 



Chr. Tonsbergs Forlag. 

Trjrkt af H. J. S6rum. 



IMS. 



^-u 



/ 






Om Udtalen. 

ITokalerne et If o, ii» og y have to Slags Lyd, den aabne og den 
luklo. Ved den aabne Lyd merkes, at e udtales noesten som s (f. Ex. 
feste, sete) og i nogle Ord en dog ganske som e (er, her, vel, med, 
lengi); — 1 lyder naesten lom e (til, site), o ntesten som aa (fole, komen), 
u nesten som o ;burt, sumo), y n»sten som (spyr, dyija). — Den ao- 
den Lyd er derimod den bekjendte lukte e1)er lange Lyd i saadaone Ord 
som: seer, viis, foer, Huus, Lys. Donne sidste Lyd er den som bete^es 
ved Accent (ser, vfs, fdr); dog er dette Mierke ikke altid blevet anvendt 
hvor den sarome Lyd forekommer, saaledes ikke ved saadanne bekjendte 
Ord som: dn, i, mine, sine, o. s. v. — Figuren „i^ betegner den saer- 
Qgne Lyd •• (det Svenske i). 

I Endestavelserne maa ye og ke leses med reeot g og k (f. El 
stigc, drikke); derimod niaa gl og kl Isses med Lydcn af gj og kj, f. 
Ex. kongi som kongji eller kongje, bakki som bakkji eller bakkje. For- 
Ovrigt gjelder den Kegel, at naar y og k staa foran de blAde Vokaler c« 
1 5 y ae el og Sy, faa de i Almindelighed en Lyd af j, som kem, geng, 
gente, kippa adtales kjem, gjeng, gjente, kjippa, G-Lyden forsvinder 
nesten ganske, saa der kun hdres jeng, jente. — Bogstavet b hOres 
enten aldeles ikke, eller kun svagt. 



Benyttede Forkortelser: 

Var. Variant, eller en afvigende Lvsemaade. 

Syv. Den af Peder Syv udgivne Samling af Ksempeviser. 

Nyr. Den af Professor Nyrup , Abrahamson og Rahbek 1812-^1814 

udgivne Samling af danske Viser fra Middelalderen. 

Afs. Den af Professorerne Afzelius og £. G. Geijer 1814—1816 ud- 

givne Samling af svenske Folkeviser. 

Arvids. „Sven$ka Fornsfinger'* udgivne af A. J. Arvidson 1836—1842. 

F«r. Kv. Hamroer^baimba Udgave af de fertfiskc ^Sjurtiar kv»bi^, Kbh. 
1851. 



I n d h 1 d. 



I. Eventyrllge Tlaer. 

Sid9 

1. A^smmnd Vr§gdega9ttr 3 

2. Kafpm lllhngim 22 

3. Hermod ungt , 28 

4. St«in(inn F»finH$on^ A » , , 83 

(VarianO B , , 39 

5. RoV Ottngar 43 

6. Beiarbiakkin, A SI 

do. B &8 

II. ]>raaiiiekv«de. 

7. Draumekvadt, A , , , 67 

if0. B 64 

III. K«npevlfier. 

8« Ormdlen ung4 99 

9. Sigurd S9rin lit 

10. Frdnar Ormen . 184 

11. lindar Ormm 188 

12. Jr«i*i«jNraftk Bermodson ^ . 146 

18. 7«ar Eriingtn og Riddarsoneu • « 157 

14. BolaHd og Magnus kougim , « • 168 

15. Bemingon unge^ A 177 

do, B 180 

16. Rda^umd den ungo .188 

17. Bormod JUe, A • . 196 

do, B 207 

18. Bugokald 233 

19. Borr PRlouo 281 

30. Mindre Alf 285 

3i. Stolt Mar git og Io$n Sri»gson, A 247 

do. do, B 252 

22. Sigrid og A$trid 256 

23. Storebror og UlUbror . . . 262 

24. Dalebu Jonson 268 

25. Dalebuggin Jonton 271 

26. d$tein Brdnevotl 274 

27. Xiiiii Hten og Syhotin 278 



IT. Rlddervlaer og RoHiaaeeF. 

8id€ 

38. fulmmi P«raMiM»«Mi, A .••.••..•• 966 

do. P 292 

59. Falkvord Lommw$nt9m .••...«..« S97 

aO. Ki/90rd jr«r<H9«m 800 

81. JTnifi < Ifor^ , . 807 

83. Altor L§id0tak 811 

83. RiktbuU og ttoU Gudbjdr§ • . 818 

84. Veneres o§ 6iieh§r 890 

8& K&mg Eirik o§ Hmgajo 833 

86. Lawande umge, A 880 

do, B 885 

87. Bmtgehemdtm ••• 839 

38. JutmleM og efU 6u • 846 

89. JVf irlrto og Boiemo 8M) 

40. Olmf Uijnkrmna 8S& 

V. Oamle Stev. 

41. Sfo, (Fomton Tglfter) 86S— 433 

• Om Stemetioe Opkotmet • • . 433 

TI. KoniAaeer. 

43. Uti Bertdf A . • . . 481 

48. d«. B 487 

44. do* C 443 

45. do. jy 446 

46.. Margit Hjuace • 451 

47. Bert Bgrting • • . 456 

48. BoHsen i Borgi • . . . 460 

49. Jon i Grdunutem 468 

60. Sigurd og TroUhrurm 465 

61. Gaute og Mugnild .469 

68. Gudmumd og SigneUia 476 

68. Dei too sgMtur • .... 480 

64. Jomfrmga JngebJ&rg 486 

66. ViUfor og Sgtoklor 494 

66. Solfoger og Ormekomgin 508 

67. il«oiim eom boro bod. A, (ei. Hildebrand) 506 

58. do. do, B, (el. VoUemom} •• ... 616 

69. Gjurde Borgegr^von .......... 6S0 

60. Bendik og AaroUIJa * .... 626 

61. Berr Strogi 637 

63. Den oonde stjukmodir 643 

68. Agnus Dei 651 

64. Don 9arande fugl ........... 668 

66. M&gesalon 666 

66. Nordnnfor Trandheim . « 668 

67. Liti BersHs hovn . 569 

68. Berre Per og GjMalin 664 

OB. Stein Hordmunn 667 

70. Rutlemunn og Bildeborg ...» 671 

71. Seeinen og den oene mdg . 676 

78. Bong Endel ^ 678 

78. Bong Kristiun 686 

74, Berro for og stolt Margit 660 



76. Berr IHkelui &94 

79. Birrt Pm- i RIH 596 

77. mdd9r VuUvan 600 

7a UH K0r»U BtuiUremg 505 

79. Jomfruga <mi Imglur • 606 

80. Pm fuUkB t$ma 610 

81. Rorigdrd og Vmeliia 613 

8St. Vnge H^rr Pedw pd tS6m ..••*.••• 617 

Til. SlijeHiteBde TUer. 

« 

88. JlMnaftryllattp i Krdkelmmd, A 625 

84. do. do, B 684 

85. Rwtm og ^dnntm •.»<• 637 

86. Rotom og NiU fitkar 689 

87. Jlerm og Bonder Ml 

88. Tkor Brgnjulf og fiuga 643 

89. Bit Mio 647 

90. Lagi Utf 649 

91. Fanteguton 651 

92. Truh mod hogin 654 

93. Boh Lage og kam Jon ..•••••.•• 656 

94. ir«fi David og A«» Jom , • . 662 

65. B^Mki .664 

96. Borimgi i hartal 666 

97. No Uoa me sd 9ot 668 

98. Ganta torn vildo gifto iog 668 

99. Laro $kgttar 670 

100. Ban Bass og kan lass ««..•.••• 671 

101. Bans morrafidar ,674 

103. Bolatjooon 676 

103. JFtoimefi og ktringi .*•.••..•• 678 

\rm. Njerm Titer «ff bUndet ladhold. 

104. Pim Anns Arnold 688 

105. Aannnd Gdngs&g 687 

106. Bondon i bryllanpsgardtn 604 

107. Bmri kans For i Lido 700 

108. Asiak Skardo , . 703 

109. Bandosrks-Bannon ...*...... 705 

no. Kaffo-Visa 707 

111. Afskod mod Bdoringon . - 711 

112. Gunild og Sinar 715 

113. VUborg pd Koesto 716 

114. SUgtskandlartm ........... 718 

115. Olaf Storogut 720 

116. Rido kmrftrd 722 

117. Bdvard Bello 728 

118. Nmr krennaron kom in 735 

119. Aasof Bdland, A 726 

120. do, B , . . "^37 

121. Snnnekggdingon • « • • • "^^ 

122. Evjepresten . 780 

123. Signs Bogon «....« 731 

124. Stidogrundon 'i9i 



I. 

Asmund Fregdegievar.' 

1. !Ded var Irlands kongi bold* 
han talad til sine menii: 
kven skal norfi i troIleboUen 
og hente nii dotter' heim? 

Der er iilgin dag*e/ 

(Er deS inki dagin?) 



') Dett6 (ramie, merkeli|fe Kvad er mcg^et bckjcndl i Silgjord og oied 
mere end almindelig Overeensstemmelse mondllig meddell af for- 
skjetlige Personer. Jeg kan derfor ikke sige, at jeg har havt for- 
skjellige Varianter af KTadel i dets Heeihed, nen desto flere i dels 
Eokeltheder. Disse har jeg enten anf&rt i Anin. eller optaget deoi 
som Endringer i Texten, hvoryed jeg her Bom overall har fulgt den 
Kegel, al det i sproglig Henseende «ldste og vgteste Udlryk burdo 
gives Fortrinneti niedens Jeg forAvrigt aaa Iro sora mwUg har gjen- 
givet detMeddelte. Kvedet er mig fuldstmdigst meddelt afLafranU 
Groven, der senere ved DAden er afgaaen^ og af HalvorEndrejord, 
samt rettel og ndvidet ved Meddelelser af Enken Anne Golid, Laf- 
rants llogndalen, Bendik Aanundsen Kedland o. ro. fl., den sidsle 
fra Skafsaa, de Avrige alle fra Silgjord. Jeg nwner dem for det 
Tilfielde, al Nogen skulde Anske at conferero med de endna Icvende 
Refcrenter. 

Hvad Kvadets Indhold angaar, saa viser det sig atrax, at vi her have 
en af de gamle nordiske Mytiier for os, romantiserot eAer en senere 
Tids Fordringer. Da de fire fulgende Kvad ere af lignende Ind- 
hold og behandle 9a in me My the, danne de en Ring for sig selv, 
hvorfor vi ville forheholde 00, efter at have meddelt dem alle, at 
giOre nogle Bemvrkninger nngaaendo det Forhold, bvori de maa 
antages at staa til Oldsagnene. 

I de danske og svenske Sanlinger af Ksnipe- eller Folkeviser 
Andes ingen, der kan ansees for Variant af denne. Temmelig ner 
staa dogVisernc (hos Arvidson^ 1 D. Side 87 og 103) om AsbjOrn 
Prude (ogsaa: ^Frne-Hjempe") og Ormen Stark, samt deniVa- 

1' 



2. Fame er no sa mange 
fregde* drengir og frifte, 
ingin af dei er komen aU*e* 
no kan eg *ki lenger bifte. 
Der er ingin dag'e. 



riant Ulf den staerke, hTori vistnok den NiinlneMythe behandle^, 
men paa en anden Maade. 1 disse Viser, der af Udgtveren forme- 
nes at have bentet sit Emne fra Orm Stdrolfsons Saga (Fornmanna 
aOgar, B. III.) er der nemlig ligeledes Tale om Kamp mod et Trold, 
Bruse eller Faie, som boede i Trollcvalk eller Gigcrholl, og hvis 
Moder, der omskabte sig til en stor Kat, Tar Ktempeme til stdrst 
Meen. FArst efterat det bayde lyktes Orm, formedelfit LOfte om at 
aende den halve Deel af det erabrede Guld til Rom, at knckkc 
hendes Ryg, vandt ban Bagt med Troldet. De begynde saaledes: 

Den late. Den 2den. 

Esbjorn Prude og Ormen Stark Dfit var Ulfven starke 

drikka viin uti Halle, ban ladde ut fSr vasse 

kom en goder gangekarl sfiglar ban f<ftr GigerhoU 

aeent om julekvMlle emot then Bnissen bvasse. 

Wida slkr man ^Xlleo Ofver Na ligger Goldet under hjeltcn. 

Issland. 
Hvad Orm Stdrolfs^ins Saga angaar, der antages at vtsre fra det 
14de Aarhuadrede (Mflllers Sagabibl. 1. 353) saa synes den at va&re 
en romantisk Bebandling i Prosa af aamme gamle Emne, som disse 
Viser behandle ; men da de upaatvivlelig tdr kappes roed hiin Saga i 
Alder, have de neppe fra den bentet sit Stof. Det Sandeste tor 
maaskee wre, at medens de ere uafbaengige af bverandre indbyr- 
des, have de en felleds Oprindelse i de gamle Uylber og Oldkvad, 
der Jyde ned til os i mange Efterspil og klinge gjennem en stor 
Masse af vore Eveatyr med Toner, der endnu miegtig tiltale Fol- 
keaanden. 

*) Ordet bold udelades af Nogle. Der bar vel ogsaa oprindelig kan 
staaet: f»at var irlands konungr. Andre begynde Visen saaledes: 
Deb var danske kongin, eller: Deb var Irlands kongo 
Borg, hvllket sidste Navn maaskee ved en forkvaklel Udtale eller 
Inversion er det samme som Saxos Gorm. (See Anmerkning til 
Rolf Gangar)» Kongen kaldes ogsaa Olaf og Harald, f. Ex. 

In kom Harald kongin, 

ban var ein mann ti blibe: 

kven ska] norb i trollebotten 

og hente mi dotier fribe? 

len mi dottri (for miir dottrin) forekommer byppigst. En saa- 



3. Til sa svarad ban radihsst/ 
ban steig fer kongin fraui; 
Asmund er bade stor og slerk 
ban er sa fregd ein mann. 

Der er ingin dag'e. 

4. Hdyre du Asmand Fre^ftegffiVAr 
bot eg seje deg: ' 

du skal nord i trolieboUen 
og hava beiin dottri til meg! 
Der er ingin dag'e. 

5. Hdyre dn Asmmid FregAegsevar, 
du er den fregdast i lando, 

du skal nord i trollebotten 
og loysc mi dotler or vftndo.* 
Der er ingin dag'e. 

6. Hot hev eg mot deg brotiS, 
kongi der da stend/ 



»i 



T-r 



dan doblieU Besteipthed baadc med per9* Prao. og Artikel bruges 
olU i Folkasproget. Utedetfor do tier forekommer ode syster. 

*) Ord«t lydcr du i Folkets Bfaad daf 'e, mea da dislle e, ' dtt: er en 
• Foravagniog af deDoldnorikeJVom. Endelse r, or ' viWledeade, saa 
hflTde jeg Ousket at ktmne broga dea gamle Form dagr, men jeg 
tnrde ikke. OiukTedet lyder forOrrigi ogaaa saaledes:.. fir- her in- 
gin dag'e? eller Er deb inki dagin? hvilket i den «ill8te.J)eol af 
Vi«en passer bedre. 

*) firDgb alli^r lr»g, b«r4mty. lapper, ; . . t 

*) For apler: tilbage. 

^) Den ^verste Raadgfver, af rab og Adf. bar, hOiy bfftf>Sop6rl. heder 
heatr, h5iest ({Min rabi hvsCr). Nu bar almindelig deite Adjektiv 
Formen: big, b«gre, hsgst, ef. hdg, hOgre, hOgst, el. hdgast, hvil- 
ket er en sildigere Form. 

*) DeUo Vers lyder ogsaa saaledos: 

Dolter mi er i trollebottlen * 

siter hon der i bandb, ' 

dit Yil og deg Asraund scndc 

du or den fmgbast i Undo. 



8 



12. Sa vait dei up ded silkisegii5 
hogast i seglera,*' 
del sille inki pa bunkin strjuke*^ 
for dei troH^boilen siigi' ' < 
Der er ingin dag'e. 



* I I 



13. Dei kastad deires ankek- 
pa den kvitan sand, 
de5 yar Asmund Fregfiegasvar 
ban trod den fyste pi land« > 

Der er ingin dag'e. 

14. Hokken** vil de*' mine brddar t^o 
anten vakte skip under** of 
helU de vil in i bergid gange 
og taka ut yene mAy? - . 

Der er ingin dag*«. ^ 

15. Hokken vil de mine broitar Ivo^ 
anten vakte skip under lii^ i' 
belU de vil in i bergid gange 

i og laka ut'jomiriiiga fritfe?** . . 
•' Dfer er (ngin dag'e* : 

16. Tij svarad Asmunds brSSanne tv6 
dei var bade unge og b'lauge.^ 



t t 



•r. 



«») Var./og nykkin loikAl far boi^i. .. 

^ Vnf. dei' slrituk inki' pA buakln nrt, ta Tatflmnde^ 4tf belyder at 
lade Seglet falde; bnnke betyter formodantiii^Jier B«kkoC» 

*") hokken, Oldn. hyArtgIa, bvilket af to» hva Hdtalea hoa^ os aom 
hOf t Bx. hoi'l for hyat. * .r^,, . . , 

^) de for d«r (Oldn. ^r). I Yar. A< -talift Ul stnebrftlbar iyo — vil 
de yakte o. a; t. - » ■• » - 

**) Dette Ord udlales nu onda, men kunda ikke akrivea aaa 'uden at 
misforstaaes. 

•*) frib, vakker. . . ../ 

**) blang, aaaleiea lyder Ordet < befy det bedcr eUera i Oldn« bUalr. 
blOd, kvindagtig. 



9 



DeA hoyrer me pa br<MKr 'kons 
al han vil viia 'kon dauSe.'' 
Der er ingen dag'e. 

17. Heller yil me, fregdan broV^ 
Takte dit skip under ey, 

me tor' inki ih i bergi6 giinge 
og taka lit vene moy. 
Der er ingin dag'e. 

18. Heller vil me, fregdan bre'r, 
vakte dit skip under life, 

me tor' inki in i bergid gauge 
og taka ut jomfruga fri«e. 
Der er ingin dag*e. 

* 

•' ... 

19. Asmund kastad kufta bU/" 
tok pa ein fillutte Eangi. 

han totte** kufta vak- bosta goi^ * 
i trollehendar at gange« 
Der er ingin dag'e. 

20. Som han kom i den fyste haUei^f* 
der var sa underieg vorift,'* 
dukanne"* var utor blodi drogue** ^ 



I > 



<<• . 



. / 



^} Var. Tito kons daale. . . 

■"} Var. irtya af 

**) fotte, Frftt. at tykkja (^yklga) eller tikja, syiics. 

__ .... .< . . , ti 

••) Var. nesta g6'h. 

*■) Van A. gekk i den fyste balli. Det sidste Ord udiales hadden. 

") Toren, Adj. beskaffen, skikket. JSgeniKg Partic. af vera. Bru- 
ges kyppig i Snmmensetning med Adject, og betegner e»,\U;TiU 
stood eller Maade at vsere paa^ f. £x. balvorit^ kleinvQrin, siukvorin, 
IfCioTorin (temraelig liden). 

**) For ddkarnir; denne besva^rlige oldn. PI. Eodelso sammendragea 
DO I Folkeaprogct. Ul -anne eller -so^ heaMiaa.e el* kcstien. 

**) Var. i bldli tvegne (el. drogue). 



10 



og ormanne speiad eller borAi.'^ 
Der er ingin d«g<e. 

21. Som han koni i den adre hallen, 
han var i sa mykin v&8e'* 
ganne-kerid'^ pi golvi stoA 
og troilift ivi ded rade. 
Der er ingin dag'e. 



•e 



ii2. Som han kom i den treda halien, 
der mone han beAre like, 
der var vene sengir itpreidde 
og breidde med silki kvitCi.'* 
Der er ingin dag'e. 

23. Som han kom i den treda hallen, 
der totte han ingja vande, 
han kastaS seg i einom kviia, 
der sovnaA gAlta snadde.^^ 
Der er ingin dag'e^ 



••) Var. krinta^ pi hMK i 

**) Var. A. gekk i den albre balhsa — der var no mtirc tic; ellcr: 
Han kom Btg neb i ,deB aire h. •. a. v. 

■') Var. gangekerib. 

**) Var. smitrolli kringum deb tradde. De dansede omkring Uexekar- 
rel. Del heder ogsaa: ikringam aat troiK fie* Desne BtikriTcisc 
ligner den i de gamle Gude«agn om Hells IIbIUm' i Nilheiiv og Ut- 
garde Lokes i JOlanbeim. Til Sagneoc qm Sidstowale maa ogsoi 
denne saaveliom de 4 folgende Viser henfOres. 

••) Var. — der var mykib bebre 

femten sengir pa golvi stob 

alle me^ skarlakiil breidde. ' ' 

^®) Ofdn. snjallr, flihk, Upper, kja^k, skuTde altdiia hede: analle 
Var. sneggc, snar. Dette Vers gives ogsaa saaledes: 
Femten sengir pi golvi stob 
alle raeb silki breidde. 
Aaoifind kaatab seg I ehiom del 
der somnab gulon snidde. 



ftl 



24. Han kastaA seg i eiAom 1i:vi[a 
han var bafte (Skia og fnyste,^* 
in 8& kom ded vene viv, 
ded tottest af bennar l^se. 

Der er ingin dag'e. . 

25. In sa kom ded vene viv, 
som Asmund viide vinne, 
hon ha' bar som spunnid gull 
og vippad i silkitvinne. 

Der er ingin dag*e. 

26. In sk kom ded vene viv, 
som Asmund vilde fa, 
hon ha' hir som spunnid gull 
og vippaA i silkitrid. 

Der er ingin dag'e. 

27. Hon ha' h&r som spunnid gull 
og Tjppad i silfciband,^' 
Asnnind npail or sengi sptang 
og tok hennaf i sil fang. 

D^r er ingin dag'e! 

28. Slepp meg, slepp meg, Asmund, 
du belt inki meg i fang. 



4a 



**) Saaledes meddelt; dof skal dM matalEe viere; fiiin og fryrt'e, bleg 
og forfrosseoi da det i en Variant hedcr: 
ban var hiUbe trOyll og frosen 
In kom joiufruga ErmOfin, 
deb tottest nt bennar drdpe. 

**) Tar« hariTk ha' hon som heklab horr. 

**) Dette Vers varieres saaledes; 

In s< kom deb vene viv, 
som Asmund drdymde han vant o. s. v. 
eliev. Deb var Asmund Fregbegfevar 
han upat tor sengi sprang, 
og deb var frnga Ermdia 
han tdk bennar i sit fang. 



kern lion in sele m6Kir mi 
hon et up kvor kristen mann/^ 
Der er ingin dage! 

29. Ded er inki di smle mdAir 
um du *ki annaS veit, 
du er dottir til Harald kongin, 
som bdr heran sud under oy/^ 
Der er ingin dagVI 



)i 



^) Var. hon et up St. Olafs mann; eller 

mdlir mi et up kven hon ser 

um deb var St. Olafs mann. — 
Det er mierkeltgt at Asmuiid Fr. her aynes at bliv« kaldei St 
Olafs Mand. Man kunde fristes til at 0|wMlla den Formodntng', al 
her var tvnkt paa Asmnnd Grankelson, der Icvede paa Olaf den 
Hclliges og Magnus den Godes Tid, og af dcm fik Lehn og Sysse) 
paa llalogaland, hvorfra han vel ogsaa ferdedes ^oord i Trollebot- 
ten", hvifl dermed er meenl Finmarken og Egnene' om det hvide 
Hav. Rlnieligviis havde han ogsaa „FinneAerdet^ efterat han med 
Kong Magnus's Oxe og nwd dennes Samtfkke havde hihgget Harek 
af ThjOttdy ihjel, som ellers dermed var forlenet, lUn ber6mnies 
Bom den tre^je Idnetsmand i Norge nest efter Hakon den Gode og 
Olaf Trygvason. (See Olaf den Hell. Saga). Man kan have villet 
forherlige bans Mindo ved at indsntte ham som Helten i det Old- 
sagn, hvortil Visens Indhold stutter sig, og hvori Goden Thor maa- 
skee har visret den oprindellge Helt. Noget Lignende bar man 
oftere Exempel paa, saaledes near det eldgamle Palnatokesagn af 
i^Hemiogs Totlen'' i Fhtdbogen henfdres til Harald Uaardraade. At 
Handlingen i vort K^vde henlegges til en Tid da Kristendoromen 
endnn ikke var ajmindelig antagen i Norge, eller i det Land, hvor 
Asmund Fr. havde hjeaime, syoes roan at kunne slutle af 45de 
Vers, Naar han nemUgfortieller som noget Saeregcnt, at han havde 
vicret i de kristne Lande, Jigger deri en Erkjendelse om, at det 
Land, hvori han boede, ikke endnu var et saadant* Af38 ogfig. 
Vers erfares desuden at Skumegyvren nylig havde vsret i Kast 
med Kong Olaf („inki iQor, men i fOrljdren*'). For vort Kvede lig- 
ger der imidlertid vistnok et leldre til Grund, i hvilkct Begivenhe- 
den har vieret hcnlagt lengerc op i det dunkle Hedcnold. 

^^) Dctto Vers cr kun fondet bos en cnkelt Visekvedcr og er ikke al- 
mindcligt. 



13 



30. Du slepp meg, slepp meg^ Asmund! 
du belt inki meg i hand, 

keiii hon in Targerfi Hukebrufi^* 
hon knyser deg under si tonn. 
Dcr er ingin dag'el 

31. Slepp meg, slepp meg, Asmnnd! 
deft vil eg deg rafte, 

kem hon in skomegyvri 
hon sliikar kon i seg bade. 
Der er ingin dag'e! 

32. Slepp meg, slepp meg, Asmund!^' 
ded sa' ded vivid Ijose, 

ded er sa vont dei n^^te drenginn 
dei mi 'ki vivi njotel 
Der er ingin dag'el 

33. In sa kom den skome gyvri, 

hon gjorde bad' gruttaft og grinte:*' 
Hot er ded fer eit tekjub&nn,^* 



**) Meddelt: Tarjer Hukebru. DeUe Navn ligner den Gudindes, com 
Hakon Jarl lilbad, til hvem hao under S\Bgei med Jomtvikingerne 
skal have offret sin S6n Eriing, og hvis Billede skod i hans Tern- 
pel paa HIade, ncmlig Thorgerb IlOlgabrubr eller HOrgabrubr. 
Hun kaldes ogsaa HOrgetroll, og synes at have veret anieet for 
et ondt Va^sen. At man i al Fald paa den Tid vor Vise kan anta- 
ges at vere forfattet ansaa hende for en Skumegyver, er naturligt. 
Andre have Navnet: llarald Hukebrurin, medens atter Andre intet 
Navn give hende, men blot have ,,Sk6me-gyvri" eller Skine-gyvri. 

^^) Det er Medvanligt i disse Viser, at der dveles lenge ved visse in- 
teressantc Situationer, og Beskrivelsen gjentages Here Gange blot 
med forandrede Riimord; saaledes her og i V. 30 — 32. 

*^) Yar. — • sjaekte og grinte, eller grutler gere hon og griner, eller 
hon totte detiin tykkje (Oldu. [>ykkr, Fornsrmelsc]. 

**) b^nn for barn, rn assimileres stedse i Udtalen til nn, hvorhoa den 
foregaaende Vokal bliver fra liikket til aaben, fra lang til kort, som 
konn for k6rn, honn for hdrn. Ilvad detle tekjubann betyder, 
er tvivbomt. Maaskco kundc det udledes af Oldu. tekja, Fangst, 



J 



14 

som hcld*e mi dolter fri6e? 
Der er ingin* dag^e. 

34. Den, som kaliar meg eit tekjuMnn 
ban skai etter vando leite,"^ 
men kalie meg Asmund FregAegievarl 
sa vii dennin giilen heite. 

Der er ingin dag'e. 

35. A inki er du den fregdasle, 
som bur uti delta land, 
men kem ban en Tbor meA tungum hammm 
ban er fulla fregftari ban. 

Der er ingin dag'e. 



fti 



altoaa ct fanget Barn. Dog, ved at see heo til VarUmteme i di 
f(&lgeode Viser, hvor Gyvreii hiUer den uvelkomne Gjtssi med Be 
nnvneUen hdreson og kogabAnn, synes del rimeligst, at ved deit 
„taget Barn** skal forstaaes et Barn, som er aviet ved Voldtffgt 
Det forekommer saaledes konslant hos Alle, som kvede Visei 
udeo at de vide at give anden Forklar'ng derpaa, end at det er ( 
Skjcldsord. Maaskee kaude det have en pasaivisk Betydning (teki 
et Barn, som kan lages, dnebes, et DOdsens Barn, dn Verbt 
taka (aftaka) ogsaa betyder at drsbe. I al Fald bruges tekjo 
fantr cndnu i Thelemarken som et haanligt Skjeldsord, hvermel 
SlagsbrOdre «gge hverandre til Strid. Som Variant forekommr 
»kjub^nn, maaskee af ffigja, Skrsk, altsaa et Rttdselsbarn. 

^) Man seer at llelten betragtede Benievnelsen tekjnbann som en For 
niermclse. „Han skal efter Ulykken lede", opsdge den, gjOre m 
selv ulykkelig; en Talemaade som oflere forekommer i disso VUe 
Forrcsten varteres dette Udtryk paa mange Maadcr: ban skal eki 
etter v^ndo leite, el. ckki ettcr liindo leike, el. ban skal etu 
bindo letle, hviike — vi knnne ikke sige Lmse- men Talcniai 
der give ligesaamange forskjellige Meainger, og ere formodentl 
tildeels frerokomne som FOlge af, at man bavde glemt den reu 
Bctydaing af Ordet tekjnbann, kvilkei nogle Referenter have men 
at skullebetyde Hittebarn cllcr Reverbarn, hvorfor man ved bdndi 
bar tcnkt paa Barnesvob, og Meningen blev altsaa den, at Gyvre 
forgjsBves skulde s6ge et Barns Attribnter bos ham. Det heder o| 
saa: Eg er inki nokot tekjub^nn — aom dn mi i Undo Jeile, mc 
eg er o. s. v. 

*>) Dette Vers er ikke almindeiigt. Jeg fik det tilligemed adsktllij 



15 



36. Hoyre du deA du skome-gyvfi 
hot eg Vil spyrja dcg: 

hor heve du Tengid deft breiftc belli/* 
som du ber ikringum deg? 
Der er ingin dag'e! / 

37. Defi var 'ki i fjur, i fyrre Qoreii,** 
uti sankt OlaGs velde,^ 

da eg sille livid af kongin taka 
sa seint um ein j61eflas kvelde. 
Der er ingin dag*e. 

38. Eg tok kongin pa min bak, 
eg tottest meg vera ung, 

men som eg kom i durahallen'^ 



andre godc Supplementer af en ffammel Kone, Anna GoliK Ifuo 
brugte ganske beskemt den gl. Dakivform Uuigum hamrum. Man 
aeer for Resten heraf, at Gyvren cndou havda megen Respect for sin 
gamle Fiende Thor, endskjOndt ban i Kampen mod Troldenc nn Tar 
bleveo aJIdst af Olaf den Hellige. Man har med Rette forundret sig 
over at Thor, der var de gamle Nordmends kjaereste Gud, ikke of- 
tere forekommer i vore sildigere Folkesagn, endskjAndt saa mange 
Personer og Steder endmi b»re bans Navn. Aarsagen hertil er 
ganske vist dea, at man efter Kristendommens IndfSSrelse, under 
Bestrsbelsen for at udslette lledenskabets Minder, overfOrte de Be- 
driftcr paa S|. Olaf, der f<5r bavde veret tillagte Thar. Jeg baaber 
Moere at faa Aniedaing til at anf<&re Exemplcri der godtgj^e Rig- 
iigbeden af deane ^orroodning. 

**) Var. bryaju-beltL Gyvren bavde altsaa sit SlyrkebelCe Ugesaavel 
som Thor. 

*') Yar. Deb var i Qor i jdlo, 

da ha' eg sa si6r ei velde o. s. v. 
el. Deb fekk eg i fjdr i jdlo (el. i fCrjdlo) 
el. Deb var 'ki i fjdr, i f?}rre vet. 

^} En gamroel Mand kvad: Uti sankt Olafs ti-velle uden at ban 
vidste at gj6re Rede for dette Ord. Maaskee er del en Levning 
af det gamle [>j6bvelde (el. ^ybvelde), Herreddmme over et heelt 
Folk, Rcgjering. 

*^) Var. dttiagitten, DOraabaingen. 



^ 



67 



16 

da Tall en meg fer lung. 
Der er ingin dag'e. 

39. Fram sa kom den vigsle<^kallen/* 
S& vel eg han mone kenne, 

ban slog meg med skra i skallen 
eg er 'ki heilbrigdad anno. 
Der er ingin dag'e. 

40. Dei slog meg med skrA i skailen, 
deb tottist eg inki tide, 

dei skvette eiter meg vigsalvatten 
eg kenner enno ded sviAer. 
Der er ingin dag'e. 



41. Dei skvette eld og eimyrja,** 
og vigsale-vatnid vide, 
vigsale^ kom da der eg stod, 
vigsale mone meg svifte. 

Der er ingin dag'e. 

42. Ded fornam eg pa l&ndo deires, 
eg atte der ingjo fred, 

sa sprette eg beltiA af kongins rygg 



M 



^) UdtaU yigslekadden ; saa kaldtes rormodentli^ Pnesten, af vigsU, 
indvte, og kail for karl. At hun kjendte ham vel, vil foraiodenl- 
lig flige, at hun havde veret udsat for ham fttr, og havde Erfarind 
oai hans Magt. 

*') Var. hausi. skra betyder 1) Jernplade (nyklaskrO* 2) Laas, 31 
Lov« De sloge hende med Lovbogeoi formodentlig menes Bibe- 
len eller Missalet. 

^') vigial- eller vigsle-vatlen, Yievand* Yar. vcsolvatten, hvilkct 
inaa va^re en Forvanskning, hvis det ikke er spoltende sagt (a 
vesal, liden, ussel). 

^') eimyrja, gludcnde Aske. 

^) Formodentlig for vigsia, IndvieUen — , Kristendommens eller Guds 
Ordfl hellige Kraft, hvorved Hedenskabet blev beseirct. 



17 

og[ sokk i jordi oe5/' 
Der er ingin dag'e. 

43. Hoyre du Asmnnd Fregdcgievar 
hoi eg seje deg: 

du hitar detto jonnid gloheitt 

og send ded sa hit at meg I** 

Der er ingin dag'e* 

44. Eg hey vorid i de kristne lando 
der folkid kallar pi gu.A, 

eg hev tekid i dei gioands jonni 
eg er mykifi sterkar hell du. 
Der er ingin dag'e. 

45. Ded var Asmnnd Fregdegfeyar 
hoggi han til mefi ayle^ 
hoggi han til den skoine-gyyri 
at odden stofi i hennas nayle/' 

Der er ingin dag*e. 



*0 Var. o^ smaiig Bi i j6r%i neb. 

^) Hun vilde vise i*rOve paa aia Slyrke og TroliloiMmagt . Sprnitalen 
akal for Rotten her v«re ufuldaUendig. Der skal forel^onime No- 
gety hvori hun forsifcrer, at hun ook skulde gri|»e'Jernet oni det var 
■aa „heitt at dot tanb**. jAnn for jam ; de vestligcre Thellebdnder 
#ige jenn. 

**) Dette Vers forekommer og saaledes: 

Deb var Asmnnd Fregbeg»var i, . 

reker han til mob avie, . . 

in igOnom fregbegini 
og At after neb mt^ navlc. 
freg%egtni ' (udtalt fregbe^jeni) maa formpdeatlig betyde M no- 
de n, af gfua, gabe; altaaa ea i ait Stags — on vi saa'nMiasige — 
poetisk B^nhbvnelie. 

Dei aynes/at wre Thors jl»trid med Jotuahuvdingen Geirrdd, 
Mn vi ber finde overfOrt paa astdre PArsooor, saaledes som det 
naatte skee i et Digt fra den kristelige Tid. De gaoile Godesagn 
bereue nemlig, at da Thor en Gang vair komiuen.Ml JOli|ai^p Geir- 
rOds Gaard, skulde de prOve Lege sammen. Der br/pndte store 

Norske Fnlkeviter. 2 



• J 1 • • I t « 



18 



46. Hoyre du Asmund Freg^fiegfevar, 
da loyser meg af den vande, 
du hbgge meg i lytinne** t\k 
og sja'v jmilljom dei gang'el 

Der erMngin dag'e. 

47. Eg skal hogge deg i iytinm'ttA 
og loyse deg af den vande^ 
men deft ma fanden i helviti 
imilljom dei lytinne gahge. 

Der er ingin dagV. 

» 

48. Um si talad den ^komegyvri 
d& hon datt dauA til jorft: 

du skal 'ki livands or bergi koma, 
inki livands ivir den QorA. 
Der er ingin dag*e. 

« 

49. Deft var Asmund Fregft«f«var 
han gckk seg ut med straride,* 
burte sa vore bans brodar ivo, 



« I 



■ * 



tide fra den ene Ende mt Halleii til <den andeii. Cfeirrftd Co|f med 
en Tang" en '^loende Jerabolt b|^ kaslede den efler Tbor, men hai 
togr imod ^en ned Jernhandskeitie og ktfled« den i Veirel. Da Id 
GeirrOd' bag en JernsOile Tor at Tere sikkei', aaen Thor kasted 
Bolten saa hart, at den gik tvers i^ennem SOilen, gjennam Geirr&i 
og Vsggen og laogt ned i Jorden udenfore. 

*«) Af Ittt (hltttr), Deol. Der laa en Ondskabtfaldhed i denne Ad- 
modning; hun vilde knuse ham i sit Paid og saaledes hevne t\t 
paa tin Banemand. Jfr. 8agnei om Starkad. Da han ked af Livd 
omsider fik en Mand, Ted Nava H4d eller Had, til at hugge UovC' 
d^ af sig, aOgte han atrndbUde baniy at* hvis hankundelObe imel- 
lem Hovedet og Kroppon, fOrend deniie fiildt ned, sknlde- ban si dei 
aid rig kunne saares. Han vilde dog ikke indlade aig paa detl 
' ForsSgy men indsaa, at hvis han gjorde det, vilde han blive knu$ 
af Starkadfl store Krop, og at det var Starkada. ondskabafiUde Me* 
tting paa den Maade selv at hevne sin Md. (Jfr. Bluncha Gud^ 
tore og Helteaagn Side 141), Veraene 46 og 47 ere forreatcn iki 
almlndelige. 



il • • (I 



}» 



inki skip var der>fer j^and^. 
Der er Ingin dag\ ^ .. 

•• • • •. .. 
50. Som han kom i den fjorSe. faaUai, 
der Tar ingjo vande, 
der stod fagran fljotan folen, 
kipin og kat i bande. 

Der er ingin dag'e«,:< . (<: 



51. Boyre dn fagran fljotan folen^ 
eg spyr^e deg eit orfi:- • . '• 

hossi mykiA vil du hava af ded raufie gull 
fer bera meg ivir denfjorA*. 
Der er ingin dag*e« 



J' 



>(. 



:i r 



• I 



52. Til svarad fagran fljotan foleki 
tots vera i hugin gram: 
eg vil hava di (logre hand, 

men da skal eg bera deg fVam.** *' 

Der er ingin dag'e. ' ' ' ' ' 

53. Til svarafi Asmund FregdegsQvar.; 
som guA gav honom til rafte: 

fuUa skal du fa mi.hogre band,^ ,.^ .; 

men d& lyt du bera l^pq b^^e«. 
Der er ingin dag'e, 



**) lies smukke, ruke (^atte) Fole. Var. ftf^re Qidlfelen Bn. 

**) Delte Vers lyder og«aa saaledes: . n. 

Mykib af deb ranbe gall 
vil eg 'ki hava af deg, 
meo ma eg fA di hdgre hand 
0a leU Idyp eg under deg. 
Hasten var, Mwaenere vil «eesv en forhexei RHnds. A I iaa- 
danne Fotlryllede Ikka knnne lOset og (fngjdre* fra FoHryllelsen 
ttden ved NeDncskeMedi'er eh Taokey nbm ofte Isn^ohinfrer i de 



gamle Fabler. . . •! .. i ' 



•>♦ 



2 



rt-«- 



^ 



•1 • . • 



Happen Illhugin.' 



1. Iiiti var hon Helleliti, < 
vart burte ei J4il^noll, 
Aei var den gamle ifyvre-mo'jrii 
hon 8tal hennar hurt si sigoU; 



.\ • 



I . ' • ■ f 



I •• 



2. Kongin tegffe irtngslupiAi 

og mange hestar skor, • . ' it. i i: ' 
sume leitar nieA langiskii^iS . 
og suoie p& oydeskog/ 



»! • '.I • • . 



3. Kongin leitar* pi langskipid 
eino jonsok-nott," '';'•• 
han fekk inki vannen'kveikje^ ' 
fer hnjoskid de5 vdr^ritt. 

4. Ded eine var hnjoskid, "deS- aSre Tar ttindrid 
ded trefta var flinti den har'e, 

ded Qor'e var ba8e jdnrt og' stal', ' ' , 
som sille fer varmen- rMe. 






5. Kongin leitar pA langakipiA 
jonsok-notti den dyre, 



i'\ < 



altsaa den Ildesindede. Detle Kvede ,er. meddell tC Bend) 

Aaoundsen Fedlpnd afSMfsaa.; hos Andre bar jeg blo( fondetBrni 

. Btyiikeij deijere hei^^Uede vpd Redaction en. I de danskeogsvei 

0ke Sanilinger findes iagen Variant. 

•) Var; lag pi — » i • ; 

■)«$t. Hana Nat (for Jonavolm-nottX ... 

**)- kvelkjift varmen, t«nde lid. 

ndr, ct eget Slags haard Fyrsvanip. 



d& vart ban vari bjart^reUepi!. ,: 

up under helleren ly^e; - *. .i 



6. Og ded var danske kongia . . 
ropar han ivir sja: 

den som vil hente. ati* HelleljU . 
han skal vist henna fa! . 

• • * 

7. Alle luta hatto ned., 

og ingfn sa torfie svara, 

here han unge l^appen Illb|igin . i 

han tottest 'ki til at spara.. . , 

, I • 

8. Og de5 var unge kappea lUhugin . 
svarade ban derpA: 

eg skal bente att* Hell^liti ., . 

ma eg vist henna ft. . . 



«• ■ • ( 



9. ForSe ban af sc^ sit riddarekted/. -, 
drog pa ein fillutte flangi: 
denni tikist meg goS aok y^ra 
i trotlebendar at gange. , 

10. Off ded var unge kappen Illbugin 
kliy e ban . bergi bU, 
atte alo6 alle kongins menn . i 

* €fg itndrast dei uppA. 

• • • 

» 

It. Og ded var unge. kappen Illbugin , 
klive ban bergi slet^e, 
atte stod alle kangiins: menu ... 
og mange af dei ban 'grotte/ ' 



? 
-.1. 



I • 






ij'i 



' • .«. 



•) Den klart skinnende lid, af.bjartr o« «ldu. Def udt^Ies og«at bjtrt- 

ans. d assimiltrea i UdtiMl abed 4el fbrafaaende 1, issr naar der 

fdlger en Yokal eftcn iJeg Imr troet at btiide respcclere denne 

. Udtida og skreyel elli for eldi, mo Hi for mold! o. s. v, 

') grOteyfoa til «t gmde. • Forelagende* ayniM baM . SlalbrOdre saa 

farligt, at de gried ved at bctragte hana Klavren i KUpperne. 

J 



94 



12. Ded var unge kappen Illbit^n 
kerne sa seint urn kvelli, 

der site den gamle gyyre-ino'ri 
og rotar med nasan i elii. 

13. Site den gamle gyvre-mo'ri 
og rotar met nasan i elli: 
liot er ded fer eit kogabann' 
som kogar si seint am kvelli. 

14. Den som kallar meg eft kogabann 
den vil ettcr v&ndom leite, 

men kalle meg unge kappen Illhugin 
sa lyster denni guten heite. 

15. Eg er komin i bergiS in 
eg lyte mit mal framfore, 
eg siir hente bjartan ellen 

fer Herbjonn her sad pa grftfti.* 

• , • • , 

16. Du fer inki bjartatt ellen 
under min helleren ut - 



') Dette Ord skulde efter Visekvederens Bfening betyde nyflgj^rrigt 
Barn, og ban forklar«de koga eHer kaga med: kige, skotte. 
Jeg veed forResten ingen Oplysning at gir« omdet. (SamK koka, 
kludre, arbeide seent nden Fremgaag), Saml* ogaaa Arvidsons 
svenske Saml. I, 123, hvor lignende Optrin og Spdrgsmaal forekom- 
mer, og hvor del heder: 

Hvadan est da kakebarn 

Diedan du kommer si seria? 

Antingen vil da eldea tiggja 

ellcr herberg om kvclle. 

Kalla meg inlel kakebarn 
^ j«(r vil inlet sft beta, 

hvem som meg kaltar kakelNiro 
akal ei efter oiyckan leta. 

*> Han fremstiiler sig nok her som Sendebod fra et and^ Bergetrold. 
Efter Andre foregiver ban al skulle hente ^bjartar ellen fer kongin 
ptf tirel^^ 



for du seie^ meg s^uuiuigiii 
af allom dinom tra.^' 

17. Aren din er i hynno breid, 
du skipar iit mr 'an elli, 

deS sver eg eiften af minom tin 
han finsi der 'ki dfli i bergfi. 

18. Nasan hev du som nauteQosift'* 
enna" heve du bratt, 

deft sver eg eiAen af minom tru 
kvori or'id sA seie eg satt.'^ 



19. Nasan dine er som nautefjosift ' 
kjffiflen som bikkjetryne, 
mine augo er skarpe i haus 
dine som futi pa svine. 



'J 



30. Ded hoyrer eg pi drengin den 
at han er hugad pa mdy^ 
i nott mi du henna sova hia 
imorgo sa skal du doy. 

21. Til svaraA hon Helleliti 

up i sengi hon lig; > 

deft er si litift at hqgleggje 
bere ei einaste nott. 



,-. I .'..'•. .,•',<; 






.( • 



.'i 



»•( 



^^) seie for segir, siger. • / . > 

^^) Han sknlde stge hende tre Sandheder, eller soni aadre udtrykke sig, 
tre BrOdre. 

'*) Troldenes Neser sammenlignes i disse Viser ofle med NanteQftsel. 
DeeU var vel fordum som no FjO^et del «t6rste — . i al FaM det 
Icngsle Haus paa Bondeni Gaard, deeU Bkal vel Hensynei lii Ureen- 
ligheden gjOre SanmeDligningen slaaeade. 

^*) enna, Panden, 

**) sail for aant. 



'96 



22. Deft var arle am itiorgM, 
dagin den gryr umkring, ' 

da kom den gamle gyvre-mo'ri 
me6 kvasse soxi si/ i 

23. Hon ireiv'uti hun^gule lokk 
og rykkjer en fraifii pft gitIV, . 
deft totte unge kappen Illhugin 
alt deft i auga logf " 

24. Deft var den gamli? gyyre-mo'ri . 
vart hon sa full af gctdV* - 

hon kastar en ap i sengi atte: 
rekist no deran bade I . 

25. Sette hon luren fer bloftga nmnrii, 
bles hon deri meft vreiSe, ... 
deft hoyrfte hennas systar sjau 
norft under Lyseheifti. 

26. Hon sette luren fer bloftga Tnunni 
bles hon deri meft* vreifte, 

deft hoyrftest til Jorun Joklekapa 
lengst norft under heifti. 

27. Deft Tar unge kappen Illhugin 
han sag seg lit ivirfidrft, 

der sag han Jorun Joklekapa 
i sterke jonnbaten hon ror. 

28. Deft var ungi kappen Illhugin 
hari vaH i hugin sa vrcift: 






» * i' 



^') £tt,'^om det gynes, tbrkvflikTet: Si^ntngf. Bferiingieit tv fomtodentii| 
bi han d^jsuBf^tet l5g liende lige i OinMfie. Jeg liftr tkke havi Ad- 
ledning til ved Sammen12gnihg med tiiidre HeddekUer at berigtige 
denne IvivUomme Lcseroaade. • 

**) grae, Ondskab. 



87 



eg helsar deg Jorun MtleUpa 
da geve Iton drenginne fired I 

29. Ded Tar unge kappen Hthugin 
ban tok til tularhonii^ .:• 
sekte ban neft hama Jdnm JoMekd|Mi 
med alle sine bonnJ' 

30. Sette ban luren fer bloftga munni 
bids ban i sa batt^ ... 

sekte ban.neA Jornnd Joklekapa 
heriii pa bafsens botf. 

31. Der kom stuk" i aurum halli 
stukar og inykin bresti,** 

der komu hennars systar. qau i • 
alie med ringskoddc bestar.** 

32. Og ded var unge kappeii lllhugiii. 
springe ban bergi ttiakring,; 
hoggi ban bennars sy^tar sjwi 

at de lag alle i ein ring. 



t I ■ 



r' 



« ' 



33. Sa boggi ban til den gamle gyvre-mo'ri 

at sverdiS 8to8 alt til navle •* 

». . . . • . 



■») Varietes sirakdesr 

fami Mes d6% Tenast han kiilifial) 

«l cekte han ne)) Jorand Joklekapa 

nob aUe aina ungat, ■ ■ • ! 

") atdk, Sm. ' »' ' 

^ brestr, Knald, Bragcn. .r . ^ 

^ Man skal i gamle Dage have hrugt l1astesko» der danned^ en sam- 
meobdiet Ring (ThellemJ; deraf det ofle forel^oitiif^ende. U^tryk at 
ringflko. . , , 

*>) Var. Uan »6k den gavile gyvre-md'ri— og.g)Offb» af n«lbr# krakor. 
Her ay-iies i denoe .Vise aK vere hentyiftet (il de pmle Gvdesagn. 
Ved den gainle Gyvrenioder kitnde nan UenJ^ piia. Ang0fll>o^a, der 
var Voder lii Featiaulven, Jdrmangjand »g Hel. Jorund Jeklekapa 



08 

ncstc stod hennari; ynfste son 
han torde slet ihki tala. 

34. Og deb var unge kappen lUhug^n* 
var bedre hell aAre drengir, 
no ma ban sova ine& HelleUU 
bade vel og lengi. 



III. 

Hermod ung*e.* 



i. Ood eRan du gyvranio'r, 

som karar med nasan i ellil,* 

vil du line meg his i not! ' 

si seint uin joleflans krdli? 

Hermod den ange ' 

pa skito mone han renne. 



< • 

minder om Jdrmondgand, eller Midgardsormeny der ogsaa nedsasn- 
kedes i Verdenshavet. Gyvremoderena yngste 80n, der ikke tardc 
forsvare bende (V. 33) kundc wre Fenrisulveii« der ikke. iiirdc kny 
for kappen Ulbikgin, torn — hvis han ikke er Thor selv, dog er 
dannet efler hana Billede. 

^) Herni6% er el endnu i Thellemarkea iamr i de dv«rste Bygder me- 
gel almindelig forekommende Mandsnavn. Ilvad delle.Kvede an* 
gaar, saa niaa vi bemaerke, al allerede Hislorieskriveren Th. Thor- 
fens (dOd 1719) har Igendt del, omtaler del r fin Hislorie (3 D. S. 
371) og angtver dels Indhold overeensstemmende med del her Med* 
delle; men han henregner del lil Hemings vis erne og Allsaa til 
samme.Sagn, der behandles i Viserne No. 14 A. og B. i nfervae- 
rende Samling om Harald Konge og Heming nnge, hvorHI han for- 
modenllig er foraniedigel derved, al Hellen i denne Vise, saadan 
som han havde hOrl den, bar Hemings Ffavn, aogct' som endna 
slundom finder Sled. Omkvedel er endnu omireni ligelydende i 



39 



2. Gjonnc skal du fa hiis hj^ meg, 
men steikje skal eg dinom. G^llj/ 
hot er da fer ein horesan 
sa seint urn joleflans kvelli? 
Hermod den unge o. s. v. 



denne o|^ hineViBer. Men forReslen iuire de islet med.hvdnindre 
at bestiile, og med •! skyldif |lespekt for den i^nle Grandsker, 
maa vi dog paastaa, at ban her bar ta^et Feil, Del er ikke Palna- 
toke- eller Hemingsagnet, som ber behandtes, men de gamle nor- 
diske Myther on JOUinheim og de fomnderlige log derbeik. Det 
er denne for Folket aaa kjsre FabelVerden, bvorlil den »ldste nor- 
diske Digtning knytter sig, og som vi alter her gjenfinde. Af J6r- 
gen Moe er i „Norsk Folkekalender" for 1850 meddeU tvende Va- 
rianler af denne Vise, den ene fra Hardanger, den anden fra S6ram 
paa Rommerige, begge overeensstemmende med vor i Fiktioneny 
men fri i Behandlingen. I begge disse kaldea Helten Heming, bvil- 
ket ogsaa bar foranlediget ham til med Tboifena at benfSre dem 
til Hemingsagnet. Den F0r8lna»vnte af dem beggf nd^r saaledes : 

Aa gakk du deg at fjeldbergo-bu 

der skal du 'ki lata deg skrekkje, 

og der finner du den sigdne jomfrn 

son da skal 'ta sOvnanne vekkjo. 
llemmg den oage sa vel ikppa. skibur renne kande. 
Ea Variant af samme Vise indes ogsaa i.de sv«Aske Samiinger af 
Arvidaon ly 123, og begynder saaledes: 

Olit fftrsta barn, son Norka fik. 

din Ballades Bagga Sven, 

fdrst Ifirde ban pii ski^ Idpa, 

sedan beta bjortar og rebn > 
Heming hin unge kundo vAl uppA skiberna Idpa. 
Men denne Begyad«ilse synes ikke at h«nge sammen med det F6l- 
gende, bvori' bverken Norka eller Bagge 8vein n»vnes mere. Der- 
.in^od, berettes, at Heming havde ^n FestemG, som „Gigaxe^^ stjal 
ud fif.Kirken i en stor Folketnengsel, og idet ban om Vaaren ledte 
efler sine Qxer, fandt ban V^a} en ^jdrn, og efter en Kamp med 
denne ledte han liengere frem og fandt da ved den qvilde sjO- 
slrande" den gamle „gumma, som r6rt>e met nasan i brande**, bvor- 
paa fOlger en ^amtale Iigesom hos os: 

Hvadan est dn kakebam * ' 

medan du kommer sA serla? o. s. v. 
Forovrigt er denne svenske Vise temmelig* otereenssteromende 
^med vor. Det viser sig saaledes at d^tteKviede er meget udbredt 
I Silgjord kjendes og synges del af Mange; Hos Arvidson I, 422 

J 



der moter iian lioii gyvram6'r 
med attcn ar sina magar. 

Hermoft den unge o. s.' v. 



11. Hoyrer du Hermofi. den unge 
hot eg vil deg voide,'* 

ma eg Ta all* den tone jomfrti 
og gullifi ma da behalde. 

Hermofi den unge o. s. v. 

12. Og de6 var Hermod den mige 
ban vende sine augo i oster: 
der kern up den venaste jomflm 
lion skal deg full troste." 

Hermoft den unge 

pa skido mone ban renne. 



'®) Var. ei bftn eg vil deg volde (vOUe). 

") „Derme% rann soli np, og s^ «pnikk honbnrt i fliolestein" tilfi>iede 
gamle Anne Golib. I den svenske Vise er det «Konie|» der stod paa 
Langebro", hvis Syn forvandler hcnde og frelser llcrmod. Da huo 
forfulgie ham saa langt at hun fik see dette, sprak hun sOnder. 
Hun beder ham da hjeipe sig ind Igjen i Berget, men han sparer: 

HAr du kjXring bval jag aeiar dig - - 

meb dine skitne sirker, 

du est Mitet bitre vird 

in liggja til vXgamtrke. 
Lignende Forestillinger om Lysets sdnderknusendo Magt over 
Tusaer og Trold gjenOnder man i de s^ldste nordiske Sagn. Det 
var i MArkc)t de fcrdp.des, og mOrkt var der i deres Hjeiii; deraf 
vort ^TusmOrke". D^ taalte ikke Dagens Lys. NaariSolens Straa- 
ler overraskede dem, bleve de efier Folketroen forvandlede til Steen. 
Efter Kristendommens IndfOrelse blev det Korset og St. Olaf, som 
uddvede denne Magt.- Mangesteds vises endnu saadanne til 8teen 
for\-andlede JAtnner, Tusser og TusseraGer, f. Ex. ^Jutulen og Gy v- 
ren" ved Bandag, BjOr|pekj«ringeil og KivlemOerne i Silgjord o. fl. 
Sammcniignes hermed kan det gamle Eddakvad ^Helgakvilw Hadd- 
ingjaskata^, hvor der fortadlesom Hdge og Alle, at de med Snak 
og Tale opholdt Jfttunen Hates Datter Rimgeibe en Nat indtil Solen 
stod op. Da sagde Atle: „Sea inod Ost, Rimgerbe, thi H^lge bar 
drs^bt dig med sin Tale; nu er det Dag og Atle bar opbpldt dig 
for at ende dit Liv; du bliver et latterligt SOmserke, naar du staar 
der ror\andlct til Steen^ (Munch: Nordm. Gudelere S. 34). 



33 



Steinfin FefinsoiL* 

1. In sa kom den skoine mann 
bade titt ogr MM: 
hoyre'du Steinfin Eefinson 
du liner meg bus i nolt! 

Ded var Steinfin Fefinson 
som etter sine sysianne leitar. 

2. Til syaraft Steinfin Fefinson 
som gad gav honom til rade: 
vel skal eg lane deg tins i nott 
kan du seia tiSendi goAe. 

Deft var o. s. v, 

3. Eg var meg up pi den skome-heidi 
heimtil ved heimsens* ende, 

burte vart bafte mine syslar tvo 
' meg mone \i beflre bendc. 
Ded var o. s.- v. 



1) I de danske og svenske Samlinger Andes ingen tilsvarende Vise. 
Dog bemiDrkes al den foran omlalte Vise om Esbj^rn Prude hoc 
Arvidson I, 87 bar en lignende Begyndelse om en hemnielighedsfuld 
„g&ngekarl^, som. kommer seenk om JulekTelden, beder om Huus, 
faar dek, og bliver spurgt om ban vidste al sige hvor noget af det 
r6de Guld var atfinde. Han henviser da til„TrolievaIk^ogsigGr: 

Jag vet mera rObe guld, 

fin femlan ktuigar aga, 

ban njuter inket Ifiuge lif, 

som efter guldet fragar (fr»gar?) 

*> beim i Bekyduingen: Verde n; heimskringla, Jordekredsen. Del 
er ganske overeensstemmende med de »ldgamle Foreskillinger, ak 
Jdtttnheim laa ved Jordcns yderske Grsndser, ved Fjelde adskilt fra 
mannheim og mil>gar^, hvor Menneskene boede, 

Norske FolkeyUer. * 3 



34 

4. In sa kom den skome inann 
bade faen og ny: 

hoyre du Steinfin Fefmson 

kvi spyr du meg etler di ? 

Ded var o. s, v. 

5. Du teke deg inki annad fyri 
i virkevikunne tva, 

hell du l»t dei kvasse piiinli* 
i mjollo* slipe og sla. 
Ded var o.s. v. 

6. Du legg d^g up under Sotes-halsen 
up under sa bratt ein bakki, 

Sole hneggjar, ban skrimslunne ser, 
men da ma du Steinfin yakne.^ 
Ded var o. s. ▼. 

7. Og hoyre du Steinfin Fefinson, 
du legg deg attafer nibbesteini, 



') Udtales mjOddo, af mjdll, fiin Snee. Haas Pile skolde vel polcrcs 
ved at gnides i Snee. At slaa Egf^ paa Vaaben og skjcrende Red- 
skaber var ikke alene almindcligt i Steenalderen, men sikkerlig 
Isnge elter at Jernet kom i Brug. Yore almindelige Slibeatene ere 
ikke meget gamle hos os. Man brngte i gamie Dage kon Brync- 
stene (hasteinar eller harlbsteinar) til at hvesse med; men for at 
dfsse kuttde gjdre tiUtra^kkeKg Virkning, maatte Eggen i Forveien 
vere meget tyndtudhainret. Hcrmed kan sammenlignes den Maade, 
8om man i Thelemarken iodtil den sidste Tid bar brogt til at frem- 
bringe og idelig restaurere Eggen paa Ljaa (de saakaldto tynsluija). 

^) Dette Vers varieres saaledes: 

Hoyre du Steinfin Fefinson 
du legg deg under hestebarki 
na^r d;i sote hneggjar fer skrimslo 
da ma du Steinfin vakne. 
eller: Steinfin nter du sova vii 
legg deg under hestebarki 
da hneg^ar sote, ban skrdmtinne scr 
da nia du Steinfin vakne. 
Skrimsl, Ubyre, Vanskabning, her Troldene. 



36 

iitanfer heve 'da heimdkonia 
og norAanfer heve dli heiSi.* 
Ded var o. s. v. 

8. Steinfin teke seg 'ki annad fyri 
i virke-vikunne tri 

hell han kvcsser up pilinne sine 
han gere ba6' slipar og gnift. 
Ded var o. s. v. 

■ 

9. Steinfin han var fyrisynt, 
han turfte 'ki smifie lengi, 

sa reiste han af pa skome^heidi 
heimtil mefi heimsens ende. 
Ded var o. s. v. 

10. Han la' seg under Sotes-halsen 
up under ^i bratt cin bakki.* 
da hneggja Sole fer skrimslo 
og da mone Steinfin vakne. ' 
Deft var o. v. v. 



• I 



*) Hermed kan sammenri^nes den Maade hvorpaa (hos Saxo Gram.) 
Gevar tercr Mother at faa fat paa Skovtroldct Miminpr* Man skulde 
sttlle sil Telt saaledcs vendt mod Solen, at del ikke sky^irede for 
flulen, for at dct ved Skygrgen frembra|rte MOrke Skke skulde gjOre 
Troldet bange for at gaa nd, men saaledes atSkyggen af Rulen og 
hvad der kom ud af den faldt paa ham. Bedsk som han nn laa en 
Nat lengstelig o^ aarvaagen, saa han Troldet skygge for sU Telt. 
Da skjOd han med sit Spyd, saa at Tiissen faldt omkuld, hvorefter 
han bandt ham og bematgtigede sig bans Klenodier, et kosteligt 
Svasrd og et Armbaand. 

^) Var. s5tan sengi saknar. Herhcn horer forniodciitng fOlgcnde Vers, 
hvis anden Linie synes at virre nieningslus; 
Sleinfin vilde loync seg 
hjelmar kanipen Iuyte(?) 
Idyndo han seg i skcrscggi 
norb i villande heit»i. 

3' 



38 

iokkad ban alle dei bergelirolll 
uti dagin Ijosc. 

DcA var* Steioftn o. s. t. 



< I 



14 



20. Snille er de mioe systanae Cva- 
og snilt sa hava de vaxid, 
heiinatte lyte de bera meg 
uppi djkkons axllr. 

Defi var o. s. v.. . 

21. Vextren hava me fengid, 
men avien tantar kon alle, 
fann me jutulens husketein^'^ 
sk snegi siile vexlren faUe. 

Deft var o. s. .v. • 

22. Sk fann dei Jutulens husketein 
dei stakk uti SteinGns 5erk, 

ha' en haft vextren fer alle dei 
uti avion var han dei sterk. (?) 
Deft var o. s. v. . 

23. Sy8tanne genge til kyrkja 
taka vift den kristne tru, 



'*) Her mangier Noget, der. dkulde bcreUe livorlcdos Skeinfin opsugtc 
og fandt sine SOstrc, efterat ban havde faaet Bugt med Troldcne. 
For Re^len haves her ogsaa et Vers saalydcnde: 

Deb var Skeinlin Fefinson 

han leiddist da at skjotc, 

sa tok han nisV den vent bruriy 

som loype pa iinom fute. 
og ved dcnne „Brad'', sagdc VisekvsDdcrcn, skuldc va^re mccnt 
»S 1 e n. 

'^) Ved dennc Jutulens Huslietein maa formodenllig forstaaes en Trold- 
stav, eller ct undcrbait Svcrd. SamI, „ha?vatein" i Fjdlsvinsinal 
V. 26, og ngambantein" i Harbar^bsQob, 20 V.* saint i Skirnisnial 
32 V. (i Eddasangeue) hvor ct Ugnende Redskab tillatggcs JOtuoernc. 



Steinfin reiser iiergp norft ' 

og hentar si unge brur. 

Dei var Steinin Fefinson, 
soui etter sine syslanne Icitar. 



I .* 



» I • 



'» 



Steinfin Fef.ioson. 



« ft 



' I " 



1. DeA var einom k(mix manne^ 
kom sa seint um kveldi: 

vil du lane meg hus i nott 
og turke minom feldi? 

Heran vil ingin dansen rramfure. 

2. Eg skal lane deg hits i nott 
og turke dinom feldi, 
heve du nokon ny tidend 
forteija meg um kveldi.?* 

Heran vil o. s. v. 



*) Denne Variant af del foregaaende Kvedc har }cg Iroet fuldstsndig 
•t bnrde iodtage. DcUe einom komu har jeg vsret bryd med. 
Kvsdersken forslod det ikke, og varierte det derfor paa forskjellige 
Maader, saasom eino kono ef. ein af konu manne, medens 
Andre, af hveni jeghar faaet M eddelelsen skHftlig, hM ein okono 
og einom kom a n^a nne. i^ anUiger heUt!de( ikal viere kunnr 
roaltr, cl. kuonig rii., en kyndig, her tcoldkyndig ftland. Presten 
kaldkes jo og»aa krnnimabr. lilan sccr herHf, hvor yanskeligt det 
oftc er at trvlTe det Kctte, naor man nu skal hente de gamlc 
Kveder ud af Folkcts Mund. Uden nOic Kjendskab til Folket og 
Sproget la^er det aig ikke gjure. 

') Var. kunnab du scgja meg titendin ny 
hcr up ivi i^kdnichcilar. 



40 



3. Meg er no stolnebart systanne ivo 
ded er 'ki befire seia, 

men ded cr meg fer sanning aagt, 
dei cr up i skooiefaeidar. 
Heran o. s. v. 

4. Kunnig er eg pa heido nord 
kringum kvorjom rinde, 

kunnad eg sa vel meA boga som du, 
eg sille d5m fulla finne. 
Heran o. s. v. 

5. Du legg deg under folahaisi 

og sja hossi defi mone falle, ^ 

. ncer folen hneggjar, sotn skromtinne ser, 
sa ma du Steinfin vdine. 

Heran o. s. t. 

• . 

6. Du legge deg under folahalsi, 
og ser deg ut sa vi&e, 
na^r folen hneggjar, sem skromtinne ser' 
sa ma du hasteleg rifie. 
Heran o. s. v. 

« 

7. Ded var Steinfin Fcfinson 
ban genge at nibbesteini, 
sunnanfer fekk ban kvildinne 
fer norAan hadde ban beiAi. 

Heran o. s. v. 

8. Steinfin ligg under sotebalsi^ 
ban sotan sengi sakaar, 

sdten hneggja i skromsiingi, C?!) 
og da mone Steinfin vakne. 
Heran vil o. s. v. 



^ skrymt, Spdgelser. Forresten maa man ved detle Ord lenke paa 
JeUen Skrfmer. 

^) Var. stoguborgi. 



41 



9. Ut sa kom den gamle gyvre-mo'ri 
vilde pa steiki skera, 
Steinfin tenkt^ me6 sjaren seg: 
du bidar vel fvlla heran! 
Heran vil o. s. v, 

10. Ut sa kom den gamle mo'ri 
vilde pa steiki blase, 

SteinCn ban tenkte med sjaven seg: 
du kerne fuUa til mate! 
Heran vil o. s. v. 

11. Ded var Steinfin Fefinson 
ban seg af armo skaut, 

skaut ban den gamle gyvre-inoVi 
at graninne i augo raut.* 
Heran vil o. s. v. 

12. Deb var Steinfin Fefinson 
da for ban til skjote, 

ded tolte den gamle gyvre-mo'ri 
som bagli or sky'i rjote. 
Heran vil o. s. v. 

13. Ja kalt er der pi skomebeidar 
naer vinden fjukar af bar'el, 
kvasse er ) dei jokletennann 
som fjukar af kvor snjoskavle. 

Heran vil o. s. v. 

14. Ded var Steinfin Fefinson 
leiddist ban 'ki at skjote, 

skaut ban til den gamle gyvre-moVi, 
bon matte til jordi rjote. 
Heran vil o. s. v. 



^ *) Saa at Haarcne to^ ham i Oinene. Oldn. ^rOn, Skjieg. 



43 



15. Ut sa koin dei smatrolii 
gjorSe seg af cit gama : 
Hot tru okkons mo'ri fattast 
hon fffir inkl kteften sainan? 

Heran vil o. s. v. 

16. Ut s6 koui dei smatroUi 
toke dei til at fsle: 

Hot tru okkons mo'ri fatCa^t 

han sparkar sa ined hieli? . 

Heran vil o. Si v. 

17. De6 var Steinfin Fefinsoii 
tok han til at skjote 

der datt 'kj niindre af smatroili 
hell femten i kvorjum skoti. 
Heran vil o. s. v* 

17. DeA var Steinfin Fefinson 
tok han til at leifiast : 
A tru hon kom no den klarc sol 
up pa dei skomeheiSar! 
Heran vil o. s. v. 

19. Ded var Steitifm Fefinson 
han sag scg bcrgjo iniote: 
De taka no den vene bruri 
hon loyper pa fine foto! 

Heran vil o. s. v, 

20. Some dei flaug ut i flintestein 
og some i kampen gra, 

ded vil eg fer sanning seia 
dei stend her ut me6 a. 

Heran vil ingin dansen frauirore. 



►[•.«i^ 



48 



» 



Rolf Gangar.' 

1. DeA var Rolf Gangar . 
ban flakkad iram ineA Undo. 
sa droge dei af in i elvartokid, 
deS klakad i tollevando, 

Rolf Gangar 

rs^ddast fer pilione trute, 

2. Rolf Gangar lag pa langskipi 
deS var urn ei jolenott, 

han fekk inki varmen kvcikje ^ 
fer hnjoskid had* vortid ratt. 
Rolf Gangar o. s. v. 

3. Urn talad Rolf Gangar 
han fryse pa sine fotar: 
enda verre fer elljestein," 
dcd klakar i hjarterotar. 

Rplf Gangar o. s. v. 

4. Um talad Rolf Gangar 

han sag under helleren rjiike:" 
anten ded er troll hell kristen niann, 
sa vil eg der under krupe. 
Rolf Gangar o. s. v. 



') NfDvnes ogsaa Gangar Rolf. 

Vi maa bek]age, at vi ikkc liar kunncl crbolde mere af dcltc 
Kvad, en dissc faa Vers, dor antyder en Reise til Jotunheim, lig 
Asmund FreglegflDvars. Da man ikke Isngere turde naevne Thor 
og de gamie Giider, som Ilelte paa disse Tog, uidsattc man i de- 
res Sted endog historisk bckjcndto Pcrsoner. 

*) For elldstcin, Flinlestccn. 

'3 Her bores bcggc Former: rjiike og riikc. 



44 



5. Rolf han reiste at helleren 
som han sag ded rjiike; 
inolte han der den skome-gyvri 
hon vilde honom sliike. 

Rolf Gangar o. s. v. 

6. Rolf han romde at snekkja 

og rodde seg norft meft lande, 
der fann han seg ei bedre legu 
der var slet ingja vande. 

Rolf Gangar 

ra&ddast fer pilinne trote. 



45 



Anmserkning. 



Mtd silfabelagtigelndhold have de fern foranstaaende Kyad ctSliegU 
skab Of en Sammenheng med de norske Oldsagn, som er iOinefaldende for 
Eabver, der kjender noget til disse. De handle alle om en ung Figea 
(Koogedatiera eOer KongesOsters) Bortfiirelse af Jdtaner eller Gy vrer, hen^ 
des ferefalde Opsdgebe i JOtanheim, Kamp med Tnsserne o. a. v. Deels 
bar nan neailig, som allerede foran bemerket, noget Tilsvarende i Sag- 
neae om Iduns BortfdreUe af JOtunen Thjasse og hendes Tilbagehentelse 
af Loke, samt i Goas BortfArelie af Jdtanen Svades S6n Rolf og hendea 
Opsdgelse af BrOdrene Nor og Gor (Fundion Noregr) ; deela var det en 
aiauttdellg Tro, som man ofle stOder paa i de gamleSagaer, at Jdtunerne 
rftTede Kvinder fra Mannheim og avlede B6rn med dcm, som da gjerne 
bleve store forf«rdelige Kiemper. Saaledes var Stark ad o. fl. afjfitunct, 
Det Omvendte fendt ogsaa ondertiden Sted, at Mend fra Mannheim eller 
endog Gnder fra Asgaard legtede J6tunkvinder, af hviike nogle skulde 
Tvre overordentlig deilige. Vore Eventyr bevsge sig endnu fomemmelig 
i denae Fabelverden. 

Den beskrevne Kamp med Tasserne minder derhos om Thors mand- 
haftige Reiser til Jdtunheim for at slaa Trolde ibjel. Men det merkeligste 
Ted dis9e Viser er dog, at de — tsier de to fOrste — bestemt slutte sig 
til de nordiske Oldsagn om Utgai^e-Loke eller GeirrOl>, saaledes som 
£sse ere meddelte af Saxo Grammaticas. For paa en nemmerc Maade, 
ead ved llenviisning til Saxos Verk, at siette Lieseren istand til at an- 
slille Sammenligning, vil jeg her ndtogsviis roeddele de af ham opbevarede 
Sagn om tvende Tog til Jdtunheim. 

Der var, fort«ller han, tre Brddre, BjOm, Harald og Gorm, som re- 
Qerede efter hverandre i Denmark. Gorm havde stor Lyst til at under- 
s6^e, om det forholdt sig saaledes som et islandsk Sagn bcrettede om 
en vis Gemths (GeirrOl>s) Boliger, hvor store Skatte skulde findes. Reisen 
derhen ansaaes livsfarlig. Man maatte seile over Havet indtil man kom 
forbi baade Solen og Sljernerne, til JOtanheim, hvor Lyset var sluk- 
ket, og hvor der faerskede et evigt Mfirke. Gorm havde storLyst 
til at trodse Faren, og 300 raske Svende lovede at ffilge ham, naar Sa- 
gamanden Thorkild, som vidstc Veien og kjendle Landet, vilde viere 
Died og anf5re dem. Dette lovede han paa den Betingelse, at der byg- 
^edes Skibe af en staerkere Form og svierere TOmmer, end 
ssdvanlig, for at de konde imodstaa de brusende Bdlgcr. Tre saadanne 
Skibe, hvert med 100 Mands Beso^taing, udruslcdes. Blandl de fornemsle 
K«mper nevnes Broder og Bngge. De gik til Seils, fik under Haloga- 
laod Modviod og omtumledes saa leogc paa Havet, at al Skibskosten gik op. 



46 

Omsider kom de til en nied jteile Klipper, og fandt dcr en Maeng^de 
KTteg, hvoraf de forsynede sig, uagtet Thorkild advarcde dem derfor og 
sagde, at de, ved at tage mere end til eet Maaltid, vilde paadrage sig 
Landvetternes Vrede. Natten cfier vrimlede Stranden af Trold, der skrege 
og holdt et frygteligt lliius; Utei* var der rt Uliyie, som bavde eD lang 
Staog i Haandcn, vadede ud til Skibenc og skreg, at de aldrig skoldc 
komme levende bort; oied mindre ban fik een Aland af hvert Skib. Thor- 
kild meente» at der var ikke andet for. De kastede Lod, og 3 Mand op- 
offredes, hvorefter de fik fOieligt Veir og fortsatte Reisen til det yderate 
Bjaroneland. Her var evig Vinter, mdrke Skove og Uhyrer i ni^ngdeviis. 
Her lagde Tborkild Skibene til Lands og sagde, at man nu Ikke havdc 
langt til Geruths tiaard, men forbdd Euhver at tale til Nog%Q af Laodets 
Folk, da det kun vilde bringe Skade. Ikke heller maatte de rdre ved ao- 
gen Ting eller Person, smage Mad eller Drikke, thi da vilde de tahe Er- 
indriogen om sig selv og sit hele forrige Liv og komme I Troldenes Magt. 
En stor Rise kom ned lil dem og bdd dem velkommen, idet baa nevnte 
Enhver ved sit rette Navn. Det var Godmund, Geruths eller Geirr6ds 
Broder. Dan ledsagodc dem nu, og fdrte dem til en stor Aa-, over bvil- 
ken der var en guldbcslagen Bro, som ingen Levende maatte betncdc. 
Den gjorde Skilsmisse mellem Mannheim og Tussernes Verden. Da de nu 
kom til Godmunds Gaard, sdgle ban paa mange Alaader at for/iSre Koogen 
og bans Folgesvcnde. Blandt andre Fristelser var Godmunds tolv deilige 
Duttre. Men da endelig Godmund fornani, at alle bans Paafund til at Tor- 
fOre Kongen vare frugteslose, satte ban dem over Aaen og bad dem fort- 
satte Reisen. Nu fik de snart die paa en sort tilsodct og forfalden By. 
Imellem Taarnene langs Muren stod der Stage ved Stage med afhuggede 
Mandehoveder paa, ogPorlen varbevogtet af bidske llunde. Di^se gjorde 
Tborkild tamme ved at lade dem slikke paa et SmOrelse-Horn, som ban 
havde med, hvorelter de maatte paa Stiger klyve over Porten, og saa nu 
bvorledes Byen vrimlede af sorle fsele Skikkelser og var fuld af alskeos 
Ubumskbed *). Endelig kom de til en Steenstae, der var Geruths Bolig, 
men Indgangcn var smal og slem, og Thorkild maatte aietle Mod i sine 
Kamerater, idet ban ogsaa gjentog sine Advarsler. To Ting, sagde han, 
maatte de her slaa reent af deres Sind, nenilig Bangbed og Bcgjterlighed, 
saa at de bverken lode sig lukkc af det Yndi^ro cllcr forskrxkke af det 
Gysolige, thi af bcgge dissc Slags vilde de her faae nok at see. De gik 
da ind, men her var enduu felere end andcnstcds; Va^ggc og Dure vuro 
belagle med tyk Sod, Loltet var gjort af lulter Spyd, Orme krohe paa 
Gulvet og overall var den Mt&Xe Stank og Ureenligbed. Paa Jern- 
bsiike sade Troldcne som furstencdc, og ved ludgangen stod^ Uhyrer som 
Dorvogtere, legede paa Troldeviis og gjorde nogle forraerdclige Loicr. 
De gik videre gjenncm et spra^ngt Klippcstykkc og fik nu ikke langt dcr- 



*) Der forlcllea el Evcnlyr i ThelirmBrkeu om ^S var leby c n'' , som indeholder Ad- 
nkilligl, drr minder ora discr Saxus fibeUgtiffc Forl»Ilinger. 



' 47 

Tra Oie paa Genith, en gjennemborel OJding, i HftisiDdek^ og ved Siden af 
ham sade 3 Kvinder med knatkkcde Rygge. Thorkild forklarcde sine Stall* 
brOdre, at Tbor havde kaitoten gloende Jornbolt til den trod* 
si^e JOtiM Gerutb, saa at den gtk ikke blot igjennero ham, men ogsaa lod 
i Klippen og sprengte den. Troldkvinderne havde ban knast med en Lyn- 
alraale. De saae her nhyre meget Guld og mange Kostbarbeder, men de^ 
aom grebe derefter, bleve bidta af Slanger og Drager, og omkom paa en 
ynkelig Uaade. Endelig kom de ind i en Hal, hvor de stdrste Kostbar- 
beder yare, deriblandt en kongelig Kappe, en deilig Hat og et forun- 
derlig konstigl Belte. Ved Synet beraf tabte selv Thorkild Sands 
og Samling og forgreb sig paa den pnegtige Kliedning. , Nen da bley der 
el foHterdeligt.Huus, Hallen rystede, Gnlvet gik som et Lagen og Trold- 
kvinderne skrege hOit; der kom Liv i alle de Uhyrer, soin havda aiddet 
slive som StOtter omkring paa Jernbenkene, og de satte rasende ind paa 
de freramede Gjester. Alene Stene og Pile men ikke Sratrd beed paa 
deUy og der omkom saa mange af Kongens Fdlge, at ban kun beholdt et 
Snees Hand tilbage. Paa Ujemveien havde de atter Uveir og Modvind og 
var ner ved at suite ihjel. Hver bad til sin Gad, og Kongen paakaldte 
Utgardeloke med Bdnner og Offringer; da Qk de B6r. 

Hermed kan sammenlignes Visen om Asmund Freg^egsvar. Vi have 
der: danske Kongen, maaskee ogsaa Navnet Gorm (Borg), Harald 
nievnes ogsaa af Nogle, de tre BrOdre, Thorkild Adelfar, Reisen 
til Trollebotten (gandviken), et Land, hvor der hverken skinnede Sol 
eller Maane og var ingen Dag, Fordringen om et ndsogt Skib, Gang 
i Bjerget gjennem fie re Haller, Antreffelsen der af en deilig Pige, 
Orme, Edder, Troldet, Beltet, og endelig Kampen med den gloende 
Jembolt, der omtales bos Saxo som forhen passeret imellem Thor og 
GeirrOd. Reise-Eventyret er i vor Vise mindre odfOrligt, end bos Saxo, 
men der er rimeligviis Meget forkommet, Andet forkvaklet af dens Ind- 
hold, roedens paa den anden Side vistnok ogsaa meget af Saxos Omstaen- 
delighed mere tilhOrer ham selv, end Oldsagnet 

Han fortieller videre, at da Kongen blev gamniel, groblede ban meget 
over Sjelens Tilstand efter Dfiden, og besluttede at gjOre Forespurgsel 
derom bos sin Gad, Utgardc-Loke. Thorkild maatte atter afsted paa denne 
farljge Reise, ladede sit Skib fuldt med Levnetsmidler og ^eldede over 
med Oxehuder. Efter en lang Seiladd kom de atter til et Farvand, hvor 
man hvdrkcn saao Sol eller Maane, men befandt sig i det tykkeste MOrke. 
De havde endnu nok at ede, men ikke at brendo. Veden gik op og 
llden ud, Asken blev kold og Gryden vilde ikke syde, saa at de maatte 
xde deres Kjod raat og mange bleve syge. Blen just som Slandskabet 
var nffir ved at fortvivle herover, opdagcde dc en lid, der lyste fraLand. 
Thorkild fasstede en funklende iEdelsteen paa Toppen af Masten for at 
findc ned til Skibet igjen, og gik i Land. ' llan fandt en Hulc, hvortil 
Stien var smal og Indgangen trang, men han vovede sig dog ind. Sine 
Folgesvende lod han blive udenfor. Dcrindc var fselt, rOgct, raaddent. 



48 

mnggent og aodbydeli^, (Julvet var foldt af Orme, og red Ilden sade to 
atore, avarte Trold med Neser aan laai^e at de naaede lige til 
Jorden, og hvonned de ragede sammen alt, hrad de stddle paa, og ka- 
rede i Ilden for at holde den vedlige. (NB. „jobi rotar me% Dasan i elii'). 
Den ene Jdtun talede da til Thorkild og b6d ham veJkommen, men a»gde 
at det var et farligt Arbeide, ban havdo taget sig fore. Imidlertid lovede 
ban at vise ham paa rette Yei, naar haa kunde sige ham tro unegtelige 
Sprog (tre Sandheder). — Da kvad Thorkild: 
Styggere Nteser jeg aldrig saa 
dg var ikke sttedt, hvor jeg mindre gad staae, 
saa af mine Fodder den huger mig bedst 
som Ddrea er neit. *) 
Det fandt JOtunen var ikke saa dumt endda og heller ingen LAgn, 
gav Thorkild et godt Lov, og Isrte ham, at naar ban roede af al Magt i 
. fire Dage, kom ban til et belmOrkt Land, hvor hverken var Gnts eller 
Ldv, og der sknlde ban finde Utgarde-Loke siddeade i en rttdaom aCio- 
kende Hule. Nu bad Thorkild om at faae laane en Onist lid. „Ja, men 
da maa Da sige mtg tre Sprog til af samme Slags som forrige Gang" 
sagde Troldet. Thorkild kvad: 

Godt Raad tki revet Skind 
du ei foragte! 
Been er bedste Lem 
naar det ber' af Livsfare, 
og kan jeg bare slippe vel nd 
kommer jeg vist aldrig her igjen. 
Han fik da lid, kom til sine StallbrOdre og fortsatte Rcisen. Det gik 
som sagt. De seilede i fire Dage og kom til det betegnede Sted. Der 
var ingen Dag, men et bestandigt M6rke. I en uhyre stor KItppe fandl 
Thorkild Indgangen til en Hule, som efter Beskrivclsen maatte vere Ut- 
garde-Lokes Boiig. Efterat ban havde sat nogle af sine Folk til at be- 
vogte Indgangen og befalet dem, at de uafladelig sknide slaae Hd med 
Staal og Sleen, da det var det bedste Middel, hvorved man kunde vserge 
sig imod Troldene, lod ban Andre gaae foran sig med l^ys og arbeidede 
sig saaledes ind igjennem den smale Aabning. Fdrst traf ban kun paa 
en uhyre Msngde Slanger og Jernbenke, kom derniest til et Vand, men 
paa den anden Side skraanede Hulen nedad og fOrte til en mOrk og af- 
skyelig Hal. Der sad Utgarde-Loke med svtere Jernlainker om llaender og 
Fodder og med et llaar, der baade i StOrrclse og Stivhed var at ligne 
med BOrster eller Spyd af Horn. Ved sine StallbrOdres Hjelp rykkede 
Thorkild ud en af disse SkjsggcbOrster, men da blev der en saa afskye- 
lig Stank, at de maatte flygte, og da de med .Nod og Neppe slap ud, om- 
ringedes de af flyvende Slanger, der sprudede Eddcr paa dem, saa at de 



"*) Grundtvifs OvericUelse. Sml. Visen No, 2, 13—19 V. Kaiann dine er som Kaule- 
Qosib 0. a. V. 



49^ 

omkom alle saa ner som Thorkild og fcm af bans LedBagere. Men Dra- 
^erne forfulgte den UI Skibet, og uagtet de der skjalede sig under Oxe- 
httda-Tjeldingen, saa omkom dog Flore, da de ved blot at see ud bleve 
oversprodede med Edder. Forgjsves kaldle oaEnhver paa sin Skytsgiid, 
men da Thorkild gav sig til at anraabe Alfader, opklaredes pludselig M6r- 
ketv Dagens Lys gkinnede, B6ren bheste og Skibet foer under klar Him- 
mei lei gjennem BOlgerne» Det var som om man var kommen i en an- 
den Verden, bvor alting kiarnede tig, og man saae selve DOren til Mann- 
heim i Lys. Vinden drev Thorkild til Tydskland, hvor Christendommen 
da Tar indfdrt *) — og med et Glimi af det hinmielske Lys drog ban lyem 
ill Fedrenelandet selv tredie, men var bleven nssten ukjendelig forme- 
deist al den Edder, der var spyet paa bam.' Hjemme fandt ban paa Grand 
af Misandere og Bagtalere ikke den hedste Modtagelse, men Kongen be- 
Btilte bemmelig Nogle til at slaae ham ibjel, hvilket ban nndgik ved at 
Ji^ge i ait Sted i Sengen en Tneklods, i hvilken Aforderne huggede. Si- 
den fremstod ban for Kongen, .bebreidede bam bans Troldshed og fandt 
Forligelse. Nn fortalte ban ogsaa sine Eventyr^ men da ban beskrev Ut- 
^rde-Loke, hvor fael og forferdelig ban var, blev Kongen saa betagen af 
RsBdsel over denne ski Guddoms F«lbed, at ban sprak af Harme, og da 
■a Thorkild til Stadfiestelse paa sin Fortaelling fremtog det Haar, han *havde 
rykket nd af Utgarde-Lokes Skjieg, opstod deraf en saadan Stank at Here 
af de Omstaaende satte Li vet til. 

Vor Vise om Kappea Illbn^ia bar en paafaldende Overeensstemmelse 
■led deite Sagn, dog gaaer den ikke Isngere end til Besdget hos de lang- 
nmsede Trold; men Skildringen af disse og Sarotalen med dem er paa 
begge St»der nesten ganske den sarame. Near kos Saxo Eventyrets Helt 
efter Tilbagekomsten staacr Fare for at blive ihjelbogget i sin Seng, saa 
henlvgges dette i vor Vise med stOrre Rimeligbed til bans Opbold hos 
Gyvren* 

Hvorledes skal man forklare sig denne merkelige Overeensstemmelse 
imellem Saxo Grammaiicus, der skrey sin KrOnike paa Latin i Aarene 
meUem 1202 og 1223, og vore blandt Folket ved mondtlig Tradition op- 
bevarede Sange? Det gaar neppe an at anlage disse for i en sildigere 
Tid at vcre udsprungne af Saxos Beretning; dertil ere de med al sin 
Lighed dog for selvsUendige og have ct for antikt Piieg, som Saxo ikke 
fcunde paatfykke en sildigere til bam stOttet Digtning. Desuden var Saxo, 
der akrev i et fremmed og for Folket uforstaaeligt Tungemaal og bnigte 
«n Fortaellingsmaade, der var mere rommersk-klassisk end nordisk, og 
ganske forskjettig fra vore Forfedres Sagamaneer, vistnok lidet bekjendt 
her paa den Tid deslige Viser kunde blive til, ligesom bans Verk aldrig hos 
OS vandt den Fopnlaritet som vore cgne og de islandske Sagaer. Det vil 
af det FOlgende sees at flere af de Kvad, vi her meddele, have sine Origi- 
naler blandt de gamie Eddasange (f. Ex. Visen om Sigurd svcin, Draumekva;- 



<*) San aecr at Ul^trde-Loke var bttttden og magicslos. 
Ror*k« Folkeviacr. 



50 



det in. fl.) og ere at betragie som senerc Bearbeidelser af samme. Del 
forckommcr mig derfor hdidt sandsynUgt, at.ogsaa de her omhandlede ere 
adsprungne af seldre oldnorskc Kvad, der eflerhaanden hare modkagct 
en mere tidsniiessig Form og et mere romantisk Indhold. Na forteller 
Saxo selv, at bans Beretninger for en stor Deel grander stg paa gamle 
c1 alene Sagn, men ogsaa Sange. Den Formodning, at Saxos Beretning 
om bine Tog til J6tnnbeim og vore Viser have en fielles Kilde t eldre 
oldnorike Kvad, som nu ere tabte, faar saaledes megen Sandsynlighed. 
Men er det saa, da erholder vore Kvad en hdi Grad af Interesv^. Saa- 
ledes modes det 12te og det 19de Aarhnndrede med samstemmigt Vidnes- 
byrd om det fjemeste nordiske Folkeltv og den eldste Folketro; Thele- 
bonden fra idag rekker gamle Saxo Grammaticas Haand over Hay, og 
beklager kun, at ban ikke, istedetfor den pyntede prosaiske Omskrivning, 
bar meddelt os selve Oldkvadene saaledes som de forelaae bam. Imidler- 
tid er bans Historie selv Vidnesbyrd oro, at de Kvad, ban bar falgt, ikke 
kunne have vasret vassentlig afvigende fra dem, vi foran have anfftrt. 
Med disse Kvad for Oie vilde det endnn viere en let Sag at sammensiette en 
Historie liig den, Saxo giver til Bedste, vistnok i den Tanke at der laae en 
bistorisk Sandhed til Grund for den. Men berved opdager man ogsaa 
Grunden til den uhyre Forvirring, der bersker i de af Saxo meddelte Sagn 
og Historier. 



51 



VI. 

Beiarblakkin/ 

A. 

i. Dcr sat tri keringar under cin stein, 
dei trefia* gullsko, 
del skapaA blakkin af mannebein. 
Si vific fara dei loyndar orfi. 
(Fe no gerest blakkin hovtring). 
(I hovanne var en tamde vel). 



*) Navnet Beiarblakkin kunde maaskee anlages at staa istedetfor Bei> 
marblakkin, og udledes af Oldn» beimar, der skal betyde 1) Kri- 
gere, Stridsmfend, 2) Hjemmark, Huus, Bolig. Del kunde altsaa 
betyde: Strrdakest. 

£t godt Sverd og en god Hest vara to Tiog, soiti vore Forftcdre 
satte uhyre megen Priis paa, og Hesteni spillcr derfor en TiesenUig 
Rolle med i disse Viser. De Jyse Farver, |blakkede, borkede, og 
graa Gangere hugedc dem bedst. Som bekjendt var ogsaa Odins 
Hest Sleipner (den Glatte, altsaa omtrent dct samme som vort 
saa oite forekommende ^Qdte folon*^) af graa Farve, og jeg bar en 
AncUe om, at det jast er den, 00m bosynges i dette vort Kveede, 
der ligesom de fleste andre formodentlig er en senere Tids Om- 
akrivning af et a^ldrc. Det var kan Troldene (Guro Rysserova) og 
den Ondc selv (Gruttc graskeggi — see Draumckvsdet — ) der 
rede paa sorte Ifeste. De lyse Farver tilhOre jo ogsaa den ®gte 
norske Race, saaledes som den endna findes. 

I de svenskc Saml. af Arvidson — 2, 257 — findes et Par ube- 
tydelige Brudstykkcr af dette Kvfede, clicr snarero Antydninger til 
aamme, hviike dog tjeoc til at vise, at dct i sinTid bar vffiret me- 
got udbredt. Det beder der 

Intct villc Blacken sta pa stall, 
sadel af marniorstcnar, 
utan skulie sta pii forgylt pali. 
llan rinner och i silkes gulItOniinnr. 
I Thelemarken er Kvffidet tcmmelig udbredt, og jeg bd r saaledes 
havt Anledning ti) et sammenligne flere Yariantor^ A. er etResul- 
tat af disc Sammenligninger, og B. er en selvsl»ndjg Variantt som 
jeg bar troet- ai burde indlage. ... 

4'* 



52 



2. Der sat tfi keringar under jorA, (ei bra) 

dei treSa grullsko, 
dei skapad blakkin af nianneblod. 
Sa vide fara dei loyndarord. 

3. Dei skapad blakkin og gav en namn, 

dei treda gullsko, * 
og Beiarblakkin sa kallad dei ban. 
Sa vide o. s. v. 

4. Og di dei hadde den blakkin gjort, 

dei treSa guilskd, 
si sender dei ban til kongins port. 
Si vide 0. s. V. 

5. Aa' tni eg ha' meg ein fulltru svein, 

dei treda gulls ko, 
som kunnad ride blakkin eit skeid!* 
Sa vide o. s. v. 

6. Til svarad stjukmor'i stride, 

dei treda gullsk6, 
Nikuls^ skal blakkin utride. 
S& vide 0. s. v. 

7. Kongin slog dronningi under kinn, 

dei treda gullsko, 
eg helde min son'e si god som din.* 
Sa vide o. s. v. 



*) Udtalen tf deUe Ord er vaklende : trja, trOren, trea m. 11. SlaU 
nings-Omkvedet (Efterslflengen) br, som anfftrt, af forskjelligt Slags. 

') DeUe A a, der i Folkepoesien er omtrent det samme som enOptakt 
i Muaikken, skriver jeg med to a'er ttl Forskjel fra de dvrige Ord, 
som lyde ligedan. 

^) Yar. Kongin rdpar ivir all sit land — er der noken, Blakken Hhe kan ! 

•) Var. Kristoffer. 

*) Dronningen vilde nemlig bringe sin StedsOn i Fordsrvelse, thi den 
ftrsle^idning paa den vilde Fole ansaaes Iivsfariig« 



53 

8. Nikuls genge at stalie, 

dei treda gullskd, 
med begsle^ i hindo og satle. 
Sk vifte o. s. v. 

9. Nikute siryke blakkin pa lend, 

dei treta gullsko, 
blakkin gere hi6 bit og spenner. 
Si vide 0. s. V. 

^ 10. Snille min blakk da statt no kiir/ 

dei treta guUsko, 
meA eg legge deg begsle i mnnn. 
Si vide 0. s. y. 

11. Snille min blakk da statt no spak, 

dei treda guUsko, 
med eg legge gullsadlen pi bak! 
S& vide o. s. V. 

12. Snille min h\Ak du bll pi kne, 

dei treda gullsko, 
nied eg springe sadlen til! 
Si vide 0. s. v. 

13. For Niknk ha' spent den sadlegjord 

dei treda gullsko, 
ha' blakkin gravid sjau elnir i jord. 
Si vide 0. s. v. 

14. Hdyre du blakkin hot eg bede deg, 

dei treda gullsko, 
hossi langt vil da no bera meg? 
Si vide 0. s. v. 



^) Udtales beiksl, roaaskee beygsl. 

') Var. fall i grunn, eUer slaU no grom. 



64 



15. Eg skal bera deg pa gronan havn, 

dei treda galldto, 
vil du 'ki nemne pnit reUe namn. 
Sa vifte o. s. ▼. 

16. Ded fyrste sprang, som blakkin sprang, 

dei treda gullsko, 
femtcn tusind alen fra jorSi nam.* 
Sa vide o. s. v. 

17. DeA adre sprang, som blakldn sprang, 

dei treAa gullskd, 
femtcn tusind alen^^ etter vegiri fram. 
Sa vifte o. s. %. 

18. Han sprang ivir dy og diki, 

dei treSa guilsko, 
ban sprang ivir sjau kongeriki. 
S& vide 0. s. V. 

* 

19. Fjor'en yar aldrig sa breiA 

dei treSa guilsko, 
at Beiarblakkin ivir 'an steig. 
Sa vide o. s. v. 

20. Fjor'en var aldrig si iang 

dei treda guilsko, 
at Beiarblakkin ivir 'an sprang. 
Sa vide o. s. v. 

21. Snillan min blakk du vend no heim 

dei treda guilsko, 
no hev du borid meg sft Iang ei leiS." 
Sa vide o. s. v. 



') nema, tage. 

»«) Var. milir. 

") Var. no ore me komne sa lan|^t af leiK Her omialcs ogsaa at haii 
kom til Uimeriges og til Helvcdcts DOrc, sec den fl. Variant.^ 



95 



22. Mc vil inki aUe vende, 

dei treda gullsko, 
for me kem til heimsens ende. 
Sa vide o. s. v. 

23. Og blakkin ban sprang bade kat og keik 

dei treSa gullsko, 
upa sat lisle Nikuls bleik. 
Sa vide o. s. v. 

24. Nikuls ban vart bade sir og sjuk 

dei treda gullsko, 
blakkin gjordist d& meire mjuk. 
Sk vide 0. s. v. 

25/ Der rann sveite og der rann blod, 
dei treda gullsko, 
dk var Nikuls bad troytt og mod. 
Sa vide o. s. v. 

26. In kem smadrengin, seie dei ifra, 

dei treda gullsko, 
heimatt' kem blakkin og Nikuls p&.^' 
Sa vide o. s. v. 

27. Set blakkin pa stallen, gev en konn og hoy 

dei treda gullsko, 
men Nikuls skal drikke med frugur pg moyar. 
Sa vide o. s. v. 

28. Blakkin vilde 'ki eta gronan hoy, 

dei treda gullsk6, 
utas der stod ikringum frugur og mdy. 
Sa vide o. s. v. 



") Del anaaaes vel avenket, at ban kom ievende hjem fra deUe Vove- 
atykke; men da hao nu havde beviisC sin Dygtigbed, anvises ham 
Sede blandk ^frugur og moyar". 



56 



29. Han vilde 'ki drikke af bninni 
dei treda guUsko, 
ulas gullringin l^g pi bunni. 
Sa vide o. s. v. 



30. Og kongin han sille i ledingi fara 

dei treda gullsko, 
og Beiarblakkin sille heime vera. 
Sa vifie o. s. v. 

31. Dei sette fer stallen dei lasanne m 

dei treda gullsko, 
blakkin han spende up alle di." 
Sk vide 0. s. v. 

32. Kongin han st^rfie si snekkje fer land, 

dei treda gullsko, 
blakkin han spelaft pi kvitan sand. 
Sk vide o. s. v. 

33. Blakkin gjorde meire meS hov og tonn, 

dei treda gullsko, 
hell kongin gjorde med alle sine menn 
S& vide 0. s. V. 

34. Urn sa talad ein gamal Mann, 

dei treda gullsk6, 
Er ded ingin Beiarblakkin skjote kan ? 
Sa vida o. s. v. * 

35. Til si svarad han Sigurd svein'^ 

dei treda gullsko, 



") Deue Vers gjenlages med forandrede Riimord : fem — dem — tolv 
enn spelab blakkin pH gi6nun voll. 

") Var. Um »A talab han Siffort svein. Man skulde derfor formode 
at „den f^mle Mand** og Sigard er den samme Person. 



57 



sja urn del kan gera Beiarblakkin mein? 
Sa vide o. s. v. 

36. Den fyrste pil, som da varl skotin, 

dei treSa gullsko, 
hon bleiv i Beiarblakkins broste brotin."^ 
Sa vide o. s, v. 

37. Blakkin han gjorAe bad* beit og slog 

dei treda gullsko, 
til han Mg daud fer kongins fot. 
Si vide 0. s. v. 

38. No ha* eg hell mist tolv tusind mann, 

dei treda gullsko, 
hell blakkin atte pA annad land I 
Sa vide o. s. v. 

39. Ha' ded 'ki vorid fer manne ord, 

dei treda gnllsko, 
eg sille lagt blakkin i vigde jord. 
Sa vide o. s. v. 

40. Ha' ded 'ki vorid fer mannegn^r, 

dei treda gullsk6, 
eg ha^ silt henta presten fra Skiens by.'* 
Sa vide o. s. v. 

41. Ha' ded 'ki vorid fer mannetunge, 

dei treda gullsko. 



*^) At det er forbi med det Vidunderligc, naar GjenstaDden nsevnes 
med sU ^rette Navn'' (saml. V. 14), er en Tanke, som ofte fin- 
dea adialt i gamle Viser og Sagn. 

^) Jeg bar taget med delte og det fOlgende Vers, uagtet de vise sig 
^ at vere eo sildigere Tilsvtning. Det heder ogsaa: 

ba' deb ki vorib fer syndi 
veg siir haft presten t^ syngje. 



58 

sa sille presten ivir en sungiA. 
Sa vide o. s. v. 

42. Men sidan ded er no i inanneheiai^^ 

dei treAa gullsko, 
sa fier eg grava blakkin inunder ein stein 
Sa vide o. s. v. 

43. Sa grov dei blakkin inunder ein stein, 

dei trefia gullskd, 
at ravnar og krakur sill 'ki hakke bans bein. 
Sa viAe fara dei loyndarord. 



¥1. 

Beiarblakkin. 



1. !Der sat tri keringar under ein stein 

dei treda^ gullsko, 
dei skapaA den folen af mannebein. 
I lofie sove mi jomfru. 

2. Dei skapaA den folen og gav en namn, 
og Beiarblakkin sa kallaA dei ban. 

3. Dei skapaA den folen af mannebein, 
sa fi)rAe dei honom til kongin heim. 

4. Og blakkin ban vil 'ki pa stallen sta, 
geng der 'ki moyar til og ifra. 



'^) Var. Ha' delb 'ki vori)b fcr mannemein 

ha' eg sill gravib blakkin under ein stein. 

') Deite Ord l6d her i MeddeleUen: troder. 



50 



5. Og blakUn h«n drikk 'ki af bninne, 
ligge der 'ki gull pa bunne. 



6. Kongin ban ropar ivlr alt sit heim: 

men hokken tor ride min blakkin p& skeid? 

7. Til svarad dronningi Frigge: 
KristofTer skal blakkin utriSe. 

8. Aa snille min blakk du gere deg krum 
meA eg legge deg gullbegsle i munn! 

9. Ded fyrste stig, som blakkin sprang, 
svarte molli etter en rann. 

10. Ded afire stig, som blakkin sprang, 
da kom ban til helviti fram. 

11. Ded treda stig, som blakkin sprang 
og da kom ban til himils fram. 

12. Og da ban kom for bimerikis dor, 
der totte ban, ban ba' voriS for. 

> 

13. KristofTer la' seg i saAIen sjuk, 
og Bciarblakkin gjorfie seg mjuk. 

14. Velkomen, KristofTer, velkomen beimi 
eg tenkte 'ki eg ba' set deg meir. 

15. Og blakkin ban sille pa stallen sta, 
og KristofTer in i drykkjestoga ga. 



16. Og kongin luin sille i ledingi fara, 
Kristofler og blakkin i^iir beime vera. 



.60 



17. Og kongin han styrAe si snekkje fra land, 
og blakkin han sleit dei rauAe gullband. 

18. Og Makkin siog meire meA hov og tann, 
hell kongin gjorfie meA alt siU land. 

19. Fram si kom der ein gamal mann: 
Aa er her ingin som skjote kann? 

20. Ei rauAe gullpil bleiv der utsend,' 

i Beiarfolakkins broste bleiv ho kend. 

21. Og kongin han vart si ille veA mot, 

han bleiknaA som bast og svartnaA som jorA. 

22. Ha* deA 'ki voriA fer manneorA, 

eg ha' skult lagt blakkin i vigde jorA. 

23. Ha' deA 'ki voriA Ter mannetil,* 

dei treAa gullsko, 



••; til, svig. 

Dette Kvaede er ogsaa roeddelt af JArgen Moe i hans ,4>^<lberel- 
ning'* 1850 og er af ham ligeledea benlet fra Thetemarken. 

Sammenstiller man de forakjeHige Vink^ dette Kv»de indeholder: 
at Blakkea er bleven til vedTrolddom „af maoneblobogmaanebein^; 
at det er en ubyre vild Stridaheit, som med rasende Hurtighed 
gaar over Land og Vand; at her udtrykkelig er Tale om Dronning 
I'rigge (Viaen B, 7de V.); at det er bun aom anmoder iln SOn 
om at ride afated med den vilde Heat; at Ridtet gaar til ^beimsens 
ende^ til Helviti (Hels Bolig) og Himmelens D6r (Valhalla), hvor 
Blakken gjenkjender aig at han har vaeret fOr (6, 12 V.); at ban 
atrider ain aidate Kamp i fymannheimen** (A, 41 V.), der betegnea 
aom et for ham fremmed Sted, og omkommer idet ban n»Tnes 
med ait rette Navn (A, 14, 33, 34, 35 Vera) — naar neralig 
Pbantaaiena taagede Billeder belyaea af Sandbedena Sol — aaa op- 
ataar med Rette den Formodning, at vi her have en Efterklang af 
en oldnorak My the og maaskee af et Kvede, hvori den i ain Tid 
har veret besjungen, Mythen nemlig om Godernea Sende- 
bud, Friggaa SAna, Hermoda H^lridt for at hente den 
ddde Balder bjem fra* Niflheim, hvilket akedo paa Friggas 



61 



eg ha' skuU iagt blakkin i vigde moll. 
I lofte sb\e mi jomfni. 



iodsUendige Opfordring, idet Odin lil dette vigUge og farefulde 
Erinde laaote ham sin rappe, oUefodede Ganger Sleipner, der var 
bleven til yed Loken Trolddomskunster og havde bifltaaet sin Uerre. 
i saamangen aWorlig Dyst. (Munch, Nordmnndenes Godelere, S. 
64). ' Men er del saa, da er del i en meget forkvaklet Tilstand, vi 
na besidde dette Kvede, og fra en Tid, da man undsaa sig for at 
n»vne „Kongen' ved sit rette Navn, Odin, og maalte lade de gamle 
Gnders Sendebud, Hermod, lilbytte sig det kristelige Navn Nikuls 
(Nikolaos) eller Kristoffer. 

Ifaar man ved saadanne sildigere Bearbeidelser vil finde Tilknyt- 
ningspankter til det Gamle, bdr man akjsnke Omkvsdene en s«r- 
deles Opmsrkflomhed, da disae ofte vedligeholdea temmelig ufor- 
andrede, medens Visen forynges. Der synes vel i de her benyt- 
tede Omkved ikke at viere noget aiert Karakteristiak) og dog lurde 
dette ffSi Vit>e fara dei lAyndarord" vsre vsrd at Isgge M»rke til. 
Det staar uden Forbindelse med Sangens Indhold, saaledes som den 
Bu er, og dog vil man asdvanlig finde, atOmkvsdet indeholder en 
Hovedtanke, som — om den ikke er ndgaaet fra selve Digtet — 
dog staar i den ndieatc Forbindelse med sauimo. Men tienke vi 
08 forannevnte Omkved hentet fra et Digt, der behandlede hiin 
Mythe, saa er baade dets Mening klar, og det staar da ikke 1»n- 
gere 6rkesl6st. Disse L6ndomsord, der fore saa vide, ere da de 
LOfler, FriggR i al Hemmelighed tog af alle Verdens Ting, om at 
de ikke skolde skade Balder. Ligeledes turde det sidste Ornkvaed: 
„\ lofte sOve mi jomfru", som fceller ikke nu finder nogen Anknyt- 
ning i Visen, tyde ben paa, at han, som foretog det farlige Ridt, 
gik i en Kvindes Erinde, betragtede sig som hendes Bidder, og 
bar bende (Frigga i Fensale) i sin Erlndring. 



DranmekvsdL 



Dasamligt frccbi 
var ^er i draumi kvebit, 
en ^u satt ilb sanna; 
fyr^a engi var 
sva rr6t>r um skapalbr, 
er fihr beyrbi S6larljdbs sdgu. 
(S6larlj6)b). 



J 



■ I 



65 



Hctle Kvede, hvis Alder upaatvivlelig naar op UI Krisieodommenfl 
f&rsle Aarhuodreder i Norden, er ei aFene i og for sig msDrkeligt som el 
— ihvon'el dunkelt og foT\irrck — Vidncsbyrd om den Maade, hvorpaa 
Kristendommen blev opfatiet af vore Forfedre i de Tider, da dens Lys 
endna brddes med Hedenskabet og blot soin en Morgcnrddo skj6d sin 
klare Brasm op over vore Fjeidc, men ogsaa fordi det tydelig viser sig 
at vsere en senere mere tidsmsDssig Form for eller Bearbeidelse af det 
blandt Eddakvadene oplagne vakre oldnordiske Digt Solarljdb (Solsangcn)* 
Vi ville nedenfor i Anmsrkningerne faa Aniedning til at paapege Over- 
eensslemmelsen* I begge beskrives der et Slags Henrykkelse, et DrOm- 
mesyn forbnndet med Smerte og K^dsel, de Brodefuldes Straffe i den 
anden Yerden og de Godes lykkelige Tilstand, hvilket sidste dog i vort 
Kviede, saaledes som det nu haves, kun kortelig berOres. I begge sam- 
roenblandes hede'nske med kristeltg-katholske Forestillinger f. Ex. om Gjal- 
larbroen, Skjsrsilden, milde Gavers Fortjenstlighed til Salighed o. s. v* 
Oprindelig bar vort Draurnkvaede vislnok havt en stdrre Lighed med So- 
iarljodi end det nu bar, da Folk, der have hdrt det i deres Barndom, be- 
rette at det blandt andet indeholdt en Beskrivelse om hvorledes Sol en 
sortnede for Drdmmeren, Helgrinden larmede, og ban kom til nogle Ko- 
ner, som mol Muld til Mad for sine Ma;nd o. s. v. (Solarljod 57 V.). Og- 
saa deri ligner det sit Forbillede, at det er meget ufnldstasndigt, og be- 
staar, saadant som det her meddeles, af Bradstykker, sankede fra for- 
skjellige Steder. Ved den Kritik, der ved Sammensstningen af disse Brad- 
stykker maatte anvendes, er det neppe lyktes at anbringe enbver Stamp 
paa sit rette Sted, eller udskille Alt, hvad der ikke h6rte Kvadct lil. Jeg 
bar imidlertid hellere villet befaolde, end forkaste, og derfor taget Et og 
Andet med, om Jivis iEgthed jeg havde Grand til at tvivle. Draumkvoe- 
det bar va^ret meget yndet og almindelig bekjendt i Avre Thelemarken, 
og nssten Enbver, som endna interesserer sig for de gamie Viser, bar 
hdrt det omtaie, eller kan nogle Vers deraf. Men disse Idsrevne og 
spredte Vers blandes med og benyttes som Stev, og ere som saadanne 
ndsatte for at undergaa de Endringer, som den Stevjende finder passende 
til Tid og Sted. Det skal have v»ret meget latfgt, flere handrede Vers 
siges der, og der skal have existeret med Fraktnr skrevne Exemplarer, 
som dog nn, trods den ombyggeligste EfterspOrgen, ikke mere ere at 
finde. For Resten saa henvises man her som overalt, hvor der spGrgcs 
om Levninger af den gamle Folkedigtning, til de Gamie for Snese Aar 
siden afddde, der skal have kunnet det fra Ende til anden, og man faar 
idelig det nedslaaende Svar, at man kommer for seen t* I Skafsaa- 
Bygd har man fortalt mig at det der var meget almindeligt, indtil Pr»sten Hans 
Mathias Abel (resid. Capellan til Fyrisdal og stden Sogneprtest til Mo om- 
kring 1770), der fandt at det indeholdt en forargelig Bianding af Ueden- 

Kortke Folkevuer. 5 J 



68 



2. Olaf han var i voxlro (v6ne)* 
ban var som-ein siljuteine,* 
faSir og moSir ant^ 'om vel 
fra deA han kom i heimi/ 

Og deS var Olaf Astason 
som heve sovid si Icngi. 

3. Olaf han var i voxlro (vene) 
han var som ein siljurunni, 
faSir og modir ant 'cm vel 
fra deft han iala kunne. 

og deft var o. s. v. 

4. Han la' seg neS um joleflanr 
sterkan svevncn fekk, 
vaknaA 'ki for um irettandagin 
da folkiS at kyrkja gekk. 

Og deft var o. s. v. 



') Ordel yene udelades af No^le. Meningea bliver da, at han var t 
sin Opvieit, da det Beskrevne vederfores ham, hvilket vUtnok er 
det Rette. 

*) Yar, liljiiteine, c1. var smal som ein liljoteine. 

") ant, Pncl. af unna, elske, unde; 'om for honom. Stundom hures 
blot o ellcr ho' af dette Dativ. 

*) heim i Betydningen: Verden. 

^) Yar. j6]eftan8kvellen. Dette og de f6]gende Yers benyttes llittig 
som Stev og varieres derfor paa mango Maader. Nogle indf5re 
ham ailcrede her talende i Iste Person: „Eg la' meg ne)b^ o. s. t. 
Folgende Strofer maa formeentlig bctragtes som Stev, der ere dette 
Kva^de uvedkommendc: 

Eg drakk ein drykk um jdleftan 

da folkib fekk seg mat, 

deb kenner eg pi bruno mine 

at detti fjasar at. 

Eg drakk ein drykk af stAkefrib 

den gjorbe meg sa leib, 

eg la meg neb og sovnab 

sa underieg hev eg drdymt. 
(Qasar, det Oldn. Ijallo, tage gait afsled; slftkefrib, en poctisk Be- 
ntevnelse paa Drikkchornet, af slOki, en huul Stilk, og fribr, smuk). 



69 



5. Han la' seg ne6 um joleftan, 
no hev en soviA sa lengi, 
vaknad 'ki for um tr^ttandagin' 
d& fuglanne skoku yengjo.* 

Og deA var o. s. v. 

6. Han vaknaA Id for um trettandagin 
dji soli rann i liAe, 

da saAlar ban ut fljotan folcn 
' og legge pa gylte mile.^^ 
Og deA var o. ]5. v. 

7. Sa saAIaA ban ut fljote folen 
og vilde til kyrkja riAe, 



*) Den trettende Dag Jnul^ 6 Januar, na Helligtrekongers-Dag, var do 
Gamles fornemste Hditidsdag i Julen, i alle Paid i disse Egne. Man 
kalder den „den gamle Juledag" og feirer denne saavelsom den fo- 
regaaende Aften endnu i FamilieFivet med samme fesilige Tilbere- 
delser og Nydelser som Juleaften og Juledag. Der ligger vistnok en 
Tradition heri. I de sidste kristelige Tider festligholdt man denne 
Dag som Frelserens Fddselsdag. Del er ogsaa muligt at hedenske 
Feste have]veret holdte paa samme Aarstid. Den 7de Januar „ElIbjOr- 
daginn" Tar en saadan, da man formodentlig i Aniedning af Solens 
Atterkomst offrede Libationer til Ilden, og drak Elbjdrsminni, en 
Skik, der nu er gaaet over til et Slags Juleldier. Som hedensk 
Fest findes dens Navn naturligviis ikke paa Primstaven, men det 
lever i Folkets Erindring. Omkring den 12te Januar (Ijiigan dagin) 
holdtes den bedenske Juul. 

*) Dette Vers haves ogsaa saaledes: 
Vakre deg Olaf Astason 
no heve du sovib lengi 
folkib hevcT i kyrkja gengib 
og fuglann hev kakab vengir 

Stat up Olaf Astason o, s. v. 

^) Van Idag vil eg at kyrkjunne — forteija draumanne mine. Ellcr 
det bele Vers gives saaledes: 

Deb var um sondags morgun 
s6li tok til skinc, 
Olaf sallar ut gangaren sin 
og vil at kyrkja ribe. 



70 

sa sprette han p& seg beiti sit 
ded glimaS i veAri sa viAe. 
Og deft var Olaf Astason 
som hevi soviA sa lengi. 



8. Som eg kom at kyrkjeleSi 
eg studde meg in at stette, 

sa mange som pa mit belti sag 
dei lyfte pa halt og hette." 
I Rodelando, i villande heiSo 
der kenner dei meg." 

9. Som eg meg i kyrkja kom 
at foIkiS pa kne ville falle, 

sk mange som p& mit belti s&g 
dei gloymde pa gud at ,kalle. 
I Rodelando, o. s. v. 

10. Presten, som fram fer altari stoS 
alt meS si Iserde tunge, 
og rett som han mit belti sag 
han gldymde bad^ iesa og syngje. 
I Rodelando, o. s. v. 



11) Endskj6ndt jeg har tvivlet derom, t5r det nok hcnde at Nils Sven- 
nngsen bar Ret i at henfore disse Vers om Beltet (8, 9 og 10) til 
dotte Kvede. Men videre udfdrte danne de en egen ikjemtendc 
Vise, som senere skal blive optaget i vor Samling. 

'*) Dette Omkved benyttes af N. Svenungsen gjennem en stor Deel 
af Visen, men sjelden af Andre. Hvad Rddel&ndo akal vsie for et 
Sted, veed jeg ikke. Maaskee ataar det for Rogelando, Rogernes 
Lande. Der siges ogsaa: R6delanden. ForOvrigt fortjener det at 
begges Mierke til, at der i Sverig, i Elfsborgs Len, er et Prteate- 
gjeld som heder Rolanda sokn, og det er ikke usandsynligt at 
Drdmmeren, Olaf Astason, raedRette kundo paaberaabe sig at vserc 
kjendt focncmmelig i Sverig. (See Slutnings-Anmnrkningen). 



71 



11. No stende du. fer altari" 
og les up lestinne dine, 

sa set eg meg i kyrkjedynni'^ 
og teler draumanne mine 
I R6delando, o. s. v. 

12. Gamle mennar og unge 
geve attegaume 

meS^ ban Olaf Astason 

teler sine dranmel 

I Rodelando, i villande heido 
der kenner dei meg. 



13. Eg la^ meg ned um joleftan 
sterkan svevnen f6kk, 
vaknaA 'ki for um trettandagin 
folkid at kyrkja gekk. 
Fer minen skine, 
og veginne felle si vide. 

14. Eg hev voriS up mefi sky 
og ned att p& hafsens bunni, 
den som vil mine fotspor fygjc 
ban I«r 'ki af blifle munni.** 
Fer manen skine, o. s. v. 

15. Tifii hev' farift fort fer meg 
eg beve vorid sa vifie," 



") Var. presten stdb fer altari — og las o. «. v. eller: gakk no dcg 
at altari o« a. v. 

") Var. kyrkjesvoli. 

") Var. — bannar — og munnar eller smile munnar. Dette Vers va- 

rieres som Slev paa forskjelligc Maader, f. Ei. pa hafsens 

oddar ban ma 'ki danse pd loddar* 

^^) Istedetfor disse to LiDJer forekommer ogsaa flg. 



72 

eg he^e set at heite helviti'^ 
og ein deil af himeriki. 

Fer manen skine, o. s. v. 

16. Der er heitt i helviti — 
heitar hell noken hyggje," 

der hengde 'pivi^* ein tjoru-ketil 
og brytjafi** n'i ein styggings rygg'e, 
Fer manen skine, o. s. v. 

17. Sume for ivir Grimarisen** 
og sume ivir Skalestrand, 

men dei som for ivir Gjallarhylen" 
del kom sa vate fram. 

Fer manen skine, o. s. v. 

18. Eg hev fariA ivir vigde vatne 
og ivir djupe dalar, 

hoyrer vatn og ser deS inki 
under jorAi s& ma deS fara. 
Fer m&nen skine, o. s. v. 



Eg hev Yoril up meh sky 
og neltLii pa svarte diki 
eg hev set o. s. v. 

'^) helviti betyder egenilig Ilels Bolig, hvorhep de Ondc efter Asalie- 
ren sknide komme. Ved Krislendommens IndfOrelse blev det be- 
Byttet til at betegne deels de DOdes BoUg i Almindelighed, deels 
fornemmelig Pinestedet, Skjersildcn, og de evige Ildsluer* 

'*) l>7S>g3>» tienke (af hngr, Sind). 

'*) 'pivi for up yfir; ligeledes i den folgcnde Linje: n'i for neb i. 

■•) brytja, hugge i Stykker (isier Kj6d). 

*^) Var. Thveitartisen og Kattarasen, 

^) Var. j61ehylen. Hvis dette Ord benyttes, kunde man her antage en 
Allegori, og at de hermed vare betegnede, som dO i deres Joleras. 
(hyl, et dybt og stille Sted i Elven heist under et Fosseslup, et 
Bassin). Dette er ellers et misttenkeligt Vers, hvori Stevjere pleie 
at indsiette hvilketsomhelst Navn. 



73 



19. Eg er sa troylte af hermo, — Cfelmo)** 
- og enno sa mi me brenne,** 

hdyrer vain og ser deA inki 
undir jorAi si ma ded renne. 
Per manen skine o. s. v. 

20. Inki hneggjar soten min 
inki goydde min hund, 
inki gol dei ottefiiglann ; 
ded tottist meg vera vont. 

Per manen skine 

21.. Eg kan nokod af kvorjum 
derfer tikist eg froft,** 
eg var l&nge i moUi mokaS 
ha' eg toU den dauden god. 
Per manen skine, o. s. v. 



22. Fyrste var eg i lil-exli** 
eg for ivir dyraring,"' 



^) harmr, Sorg Jammer, og felmr, Forfffirdelse. Begge Ord fore- 
komme her. 

**) Var. at innan sa ma (mone) de% brenne. 

•*) frdtr, viis, kyndig. 

'*) BetydniDgen af iit-exti (eller maaskee lit-texti) kjender jeg 
ikke; efter Sammenh«ngen maa man antage at derved belegnes en 
Tilstand af HenrykkeUe eller Aandsfrav»relse. Saml. Oldn. ikta 
(Thelem. ixte), snappe cfter Veiret. Var. eg rar meg eigang nt- 

• ext eHer utrekst, hvilket sidste blot nok er et forfeiletForsdgpaa 
at forklare hiint gamie Ord, hvis Betydning ikke l»Dgere kjendes 
af Viaekve^rne. 

'') dyra-hringr, Dyrekredsen, Solbancn. (Nogle have her t^ner-ring, 
see V. 31). Ligeledes maa d^ratrob i det fOlgendeVers beiyde det 
sarome: Dyre-Veien, af trola trtede. Meddelerne af Kvedet have 
enten ikke forstaact eller misforstaaet detteUdtryk; de have meent 
at her var Tale om Ddrringen og Ddrstokken, og nogle have 
derfor ogsaa bcnyttet det isaafald rette Ord duraring; do have 



74 

sund'e var mi skarlakskape 
og neglann af kvor min fing. 
Fer manen skin, o. s. v. 

23. Sa var eg i ut*exti 

eg for ivir dyratrod, C-W) 
sund'e var mi skarlakskape 
og neglann af kvor mi t&. 
Fer manen skine, o. s. v 

24. Kem eg meg at gjallarbnii*' 
hon henge sa hogt i vinde, 



endog tSDnkt sig, at ban blev tnikken gjennem Ddrringfen (en paa 
D6ren anbragt stor Jernring) Itgesom man siger den Onde kan ma- 
nes ud igjennem etN6gIehul. Man bar da fundet det ganike rime- 
ligt at Neglene sprat af bans Ter og Fingre« Det beder ogsaa saa- 
ledes : 

Deb fyrste eg f6r, da fi&rlie dei meg 

igj6nnom den dfraring, 

neglanne spratt-af kvor mi ta 

og blolib af kvor min fing. 
Det maa saameget beliere forstaaes om Solbanon, som Solarljod 
ogsaa synes at antyde en Vandring der. Han blev saa blendet af 
Solens Glands, at ban intet sandsede, medens den til en anden Tid 
ganske udslokkedes for bam. (I SSteYers af Solarljod kunde maa- 
skee for dynheim, Sorgbjemmet, Isses dfrbeim?) 

Var. Eg var meg oigiing litregst — eg steig ivir duratra, 
eller: Eg drdymde eg var meg utregst — eg h6lt i dynnering* 

') Ifdlge den gamie nordiske Mythologi boede Hel, D6dens Gudinde, 
i det fiele Niflheim. De mOrke, dybe Dale, der omringede hendes 
Rige, kaldtes Helveiene, og for at komme til dem maatte man over 
Aaen Gjall (den Brusende), bvorover Gjallarbroen fOrte, der var 
belagt med Guld. HOie Gjsrder omringede Hels Bolig; Porten 
dertil kaldtes Helgrinden. Hendes frygtelig store og glubende 
samt i Brystet blodige Hand bed Garm* Blidt i Niflbeim var den 
fele BrOnd Hvergelmer, bvor den slemme Orm Nidbdgg ligger, der 
med utallige andre Orme oafladelig gnavcr paa Verdens-Tneets 
(Ygdrasils) Rod. Hvergelms Breddcr kaldtes Naastrandene (Lig- 
strandene), bvilke skolde vsre det feleste Sted i Niflheim. Til disse 
Sagn hentydes der paa forskjcUige Steder baade i Solarljod og i 
Draumekvtedet. Verset varieres saaledes: 



75 



hon er all meft jonni slegin*^ 
og saum i kvorjum tinde. 
Fer m&nen skine, o. s. v. 

25. Eg hev farift gjallaitnii, 
hon ligge sa hdgl i vinde, 
gullift er etter stranmo lag! 
og saum etter kvorjum tilje. 

Fer manen skin, o. s. v. 

26. Eg hev gengift gjallarbnti 
hon er ekki god at gange, 
bikkja bit og ormen sting 

og stuten stend og stangar.** 
Fer manen skin, o. s. v. 

27. Bikkja bit og ormen sting. 

og stuten stend og stangar — 
der slepp ingin ivir gjallarbrui 
som feller domanne vrange.*^ 
Fer manen skine, o. s. v. 



28. 



Eg hev gengid gjallarbrui 
hon er b&Ae bratt og breiA, 
vassaft sa hev eg dei vosemyrann,** 



Gjallarbra'i hon ligge si hOgt 
imote norlan vende, 
hon er i endo me^ jOnni slegin 
og saum i kvoijam tende. (tinde? Spidse). 
EHer: Blante si er dei gaglemfrann (gjallarmfrann?) 
fer den som skal dei gange, 
h<Bgre sA ligge den gjallarbra'i 
hon ttst 'punde skft hange» 

**) Var. hon er fast meb gnllib slegin, eller — meb krokar slegin. 

"^) Disse Ord bruges her ogsaa i Fleertallet: bikkjanne, ormanne, 
stutanne. 

*') Var. eg slapp inki ivir gjallarbrui — fer domanne fait sa vrangc. 

**} Var. — ' no hev eg vatt valib og mfrann — sluppin 8& er eg dei. 



76 

no cr eg kvitte dei. 

Fer, manen skin, o. s. t. 

29. Vadid si hev e^ dei vosemyrann 

der hev 'ki stadiA meg noken grand; 
no hev eg gengift gjallarbroi 
meb rapad moU i munn. 

Fer manen skine, o. s. v. 

30. Eg hev gengid gjallarbrai 
og der var krokanne pa, 

men eg totte tyngre dei gaglemyrann 
gud bedre den, dei skal gal 
Fer manen skine, o. s. v. 

31. Ded var mi fyrste litreising 
gonnom den tyner-rende," 
sande var mi skarlakskipe 

og neglann af kvorjum fingre. 
Fer manen skine, o. s. v. 

32. DeA var mi fyrste iitreising . 
gdnnom den tyner-skog, — Cmog) 
sunde sleit eg mi skarlakskipe 

og neglann af kvor min fot.*^ 



Yosemfrann maa foiTnodentlig udledes af del Olda. vos a: 1) 
Skurv, 2) Elendigbed, 3)Fuglighed, V»de. Dct keder ogsaa yoga- 
iD^rann og va-myrann (maaskee for na-m^rann). Disse Myrer 
maa man vel tenke sig beliggende paa PTaastrandene. Jfr. Anm. 28). 

") tyner-rende, l^ortabeUens eller Forglemmelsens Bane, kommer en- 
ten affiyna, ddelsegge, fordterve, eller l^na, miste, forglemme. (Jfr. 
Solarljod 33te Vers: oegisheimr, Rtedselshjemmct). Vtsekvedeme 
have heller ikke forstaaet dette Ord, men roeent at her var Tale 
om en Rende — en Skov — > af Tornebuske (Pfjupe-tonn) paa hvilke 
han Uurev sin Skarlagenskappe, Hiender og Fodder. — (Var. tyner- 
ring). 

**) Var. — var n^, eg heimantii drog. I dette Vers heder dot ogsaa: 
Deb var mi abro utreise. 



77 

Per minen skine, 

og veginne felle si vide.'^ 



33. Ssel er den i foSesheimen** 
fatikc geve skd, 
han tar inki berrfott gange 
p& kvasse heklemo. — Ctynermo) 

Tunga talar — 

og sanning svarar p& dommedag. 

34 .Ssel er den i fodesheimen 
fatike geve kn, 
han tar inki sumlug gange 
pa hoge gjallarbru."^ 

Tunga talar — o. s. v. 

35. Sflel er den i foftesheimen 
fatike geve brand 

han tar inki rasddast i ann'heimcn 
fer hoyre pa hundegaul.** 
Tunga talar — o. s. v. 

36. S»l er den i foSesheimen 
fatike geve konn, 

han tar inki raeddast pi gjallarbrui 
fer kvasse stutehonn. 

Tunga talar — o. s. v. 



'') Detle Oinkvfled, der slutler sig ofte saa vakkerk ti] de beiegnede 
Situationer, gives ogsaa saaledes: 

Min frende og din ven! 

Manen skine, 

og veginne felle sa vibe. 

'*) Var. dessi heimi, modssUes .da: onno heimi. Der har vel oprin- 
delig slaaet: Ssell er sa i fcebisheimi — fatcekum gefr sk5. 

*^) Var. han tar inki rseddast i ann'heimen — fer gange ivir gjallarbra. 

**) Nemlig af Helhunden GarDi» See Anm. 28. Det heder ogsaa: fe 
Hie noko naub. 



78 



37. Ssl er den i foftisheimen 
fatike gere klsfii, 
han tar inki raaddast i ann'heimen 
anten fer spoU hell hsdi.'* 

Tunga talar -^ 

og sanning svarar pa dommedag. 



38. Sa kom eg meg at votno dei 
der isanne branno bla,^ 

men guA skant ded i hugin min 
eg vende meg derifra. 

Manen skine 

og veginne felle sa viAe. 

39. Eg var meg i ann^heimen — (andheimen?) 
i mange hettar og tri, 

ded veit gnd i himerik 
bossi mang ei naud eg s&gl 
Minen skine o. s. v. 

40. Eg var meg i ann'heimen 
ingin der eg kende, 

der sag eg atte ssle gullmor mi 



'*) Var. og hdyre pa syndage sj«Iir. — ncrmcd kan saromenlignes 
Solarljod, Vers 69 til 75. Da denne Saromenligning kan have sio 
Interesse ogsaa for Andre end dem, der forstaa det garole Sprog, 
y\\\e vi til Slutning anfi)re nogle Partier af bemeldte Kviede i Over- 
setteUe. 

^^) Var. Sil t5k eg pd ei vetters ttd — der isanne voro bU« MenUd- 
trykket „yetters \i„^ maa vere opkommet derved at her er Tale om 
lis, der i egentlig Forstand ci kundo ta^nkes uden i Forbindeisc 
Died Vinteren. llcr er derimod, som let indsecs, Tale oin „den 
briendende Svovelsd" eller om Skjsrsilden (sUrseldr, den ren- 
sende lid), hvor ifOlge den katholske Kirkes Lere de syndige Sjxie 
skulle undergaa en pinofuld Benselse forend de ved den egentlige, 
yderste Dom kunne — om muligt — blive frelste. 



79 

med raufie gull pi hcnde. 
M&nen skine o. s. v. 

41. Sa tok eg pa ein vette-stig^^ 
alt pa mi hogre hand, 

der sig eg meg til paradis ^ 
ded lyser ivir vide land! 
Manen skine o. s. v. 

42. Der s&g eg meg til paradis, 
der var meg ingin mann kend'e 
berre hon ssele gallmor mi^ 
med raude gulK' pi hende. 

Miinen skine o. s. v. 

43. Der sag eg atte gullmor mi 
meg mone *ki Ledre gange: 
Reis du deg til broksvalinn^ 



*^) Vctte-stfg er en Gjetning of mig. De tvende Varianter, jeg har til 
dette Sted passe ikke til Sammenhieogeiu Dei heder aemlig: 
Sa t6k eg pa ei vetters ttb, 
eller: Yende eg meg at betlarstigeo, 
Om del fOrste Udtryk har jeg i foregaaende Anm. yttrct mig; 
det sidste synes mig heller ikke at give nogcn god Mening, men 
kan let vsre opkommet af vettar- eller vette-stigin, som apaatviv- 
lelig her er det Rette. nVetter** var hos Nordboerne og er tildeels 
cndnu hos Almucn et almindeligt Navn for alle overnatarlige Ve- 
sener. Ogsaa degamlehedenskeGuderkaldtes vettir. Vettest(gin 
altsaa: Gudeveien. Han vandrede allsaa fftrst dfrartngen og siden 
vettestigen ; hisset saa han som det lader kun Hedenskabets Rsdsler, 
her saa han dog et Glimt af Paradiis. (Mon ikke ogsaa Almuens 
BensDvnelse paa Melkeveien, „vetterbrauti^, egentlig skulde hede 
▼ eltebranti?}. 

**) Gullm6>)ir; er formodentlig ct Kja^lcnavn: dyrebare Modcr. 

*») Var. gnllband. 

^*) Broks'valinn, Skyernes Sale; brok betyder nemlig en Saniling af 
tykke Skyer, som triekke sig langs roed Bjergaaserne i en Fjeld- 
strtekning og have langt fra et hvida^tigt Udseendo (Haldors. Lex.) 



80 

der skal domen 'stande. 
Manen skine 
og veginne felle sa vide. 



44. Kent eg meg at pillegriniskyrkja,^^ 
der var meg ingin mann god, 
berre mi sddle gullmor 

hon gav meg nye sko. (?) 
I broksvalinn 
der skal domen stande. 

45. Eg sag meg einom drengin den, 
de8 fyrste eg varl ved, 

liten smavein bar han 'ti fangi 
og gekk i jorfii til kne.** 
I broksvalinn o. s. v. 

46. Eg sag meg einom drengin den, 
ded afire eg vart ved, 

liten smasvein bar han Hi fangi 
og gekk i blodi til kne. 

47. Kem eg meg at manni del 
kapa den var biy, 

Cded var) bans arme sjxl i dessi heimi 
var trang i dyre tid,*' 
I broksvalinn o. s. v. 



^^) DeUe VerjB burde maaskee udelades. 

^^) Man maa formodentlig forestille sig alle disse Plagede, som her og 
i det FOlgende omtales, al vere paa Veien lil Dommen, hvorhen 
de bare deres Synds Byrder og blodige Maerker. Visekv«derne 
tilfoie den Forklaring, at den, som her omhandles, havde myrdet 
et uskyldigt Barn, som han nu synkende under Byrden maalte 
frembtere. 

^^) Meningen er formodentlig at ban havde vseret gjerrig, og ikke 
anvendt sin Rigdora til Tnengendes Bedste. Nu laa den paa ham 
som en biytung Byrde. Sammenlign Solarljods 63 V.: 



81 



48. Kern eg meg at manni dei 
ha* hendanne full af blod, 

. herre gu6 syndnge stlinnel 
han flutte deild i skog. 
I broksvalinn o. s. v. 

49. Kern eg meg at bonno dei 
dei stoje sa hogt pa glode;^' 
herre gufi synduge sftlinnel 

dei ha* bannatt hurt faV og ni6>. 
I broksvalinn o. s« v. 

50. Kem eg meg al podda og ormen dei 
hog gi kvoraftre i skefte, — (kfBde) 
ded var synduge syskini 

dei vilde kvoradre negte/* 
I broksvalinn o. s. v. 



Menn sa ek ^a, 
er morgum hluUim 
vslta urn aaaars ei^ii; 
lokkom ^ir foru 
til f6gjarii8 horgar 
ok hdflu byrhir af blf i. 

"j Jeg bar skrevet efler Udtalen 8l6je Tor aUStm (stode)* Sammenl. 
Solarljod y. 59. 

Margan mann sa ek 

luciddan fara 

k ^cim glceddu gdtum o. s. v. 

**) Delte Vera lyder ogsaa saalcdes: 

Der mdtte eg dei ormanne (vei 
dei hoggiflt uti ksCte, 
deb var dei syndnge syskinbooni 
dei mone kvoral^re legte. 
Dette og del flg. 51 de Vers henffires af Andre til bans M5de 
ved Gjallarbroen; af Andre indf^res Beretningen om Gjallarbroett 
o. s. V. her omiddelbar efter disse SyneV. Kvedet skal, som fflr 
lieBMDrkei, have indeholdt Bcretning om mange flere deslige lidet 
lyitelige Syner, men Ingen bar hagset mere, og vi faar derfor lade 
; 08 ndte med hvad vi have knnnet opsamlOi (Sml. Solarljod 59 lil 
68 Vers). ' • 

J^rjke F«Jlerwer. 6 



83 



51. Dcr motte eg del ormanhe Ivci 
del bite kvoMAre i spord, 
ded var dei synduge syftinbonnt 
som gifle kvoradre p^ jor6L 

I broksvalinn 

der skal domen stande. 



52. Dcr kom ferdi nordan til 
og den reid no sa kvast, 
fyri reifi gruttc graskeggi*® 
alt med sit store brass.** 

I broksvalinn 

der skal domen stande. 

53. Der kom ferfii nordan til 
ded totte eg vera verst 
fyri reid gnitte graskeggi 
ban reid p& svartan best. 

I broksvalinn o. s. v. 

54. Der kom Terdi sunnan til 
deft tottest meg vera best, 
fyri reid sankte sale Mikkjel, 
ban reid pa kvitan best. 

I broksvalinn o. s. v. 

55. Der kom ferdi sunnan til 
og den reid no sa tvist," 



^) Dette skal vere en Be^ifevhelse paa Djffivelen. 

^') brass, Fnekhed, Uforskammenhed. — Med disse Vers kan sammen- 
ligaes Solarljod V. 55 og 56, hvor maaskee samme Mening er nd* 
talt) men under dunkle hedensk-mythologiske Billeder: 

Pforban sa ek riba 

nilja sonu, 

og yirn sjau saman o. s. v* 

**) tvistr, sOrgmodig, slille. Ved sankte sale Mikkjcl forstaaes Enge- 
len Mikael. ^ 






83 

fyri reiA sankte sale Mikkjel 
— nssle Jesum Krisl. 
I broksvalinn o. ^. V. 

56. Der kom ferdi sunnan til, 
hon toitest ineg vera tra, 
fyri reiA sankte sale Mikkjel 
og Itir'en under armen lag. 

I broksvalinn q. s« y. 

57. DeA var sankte sale Mikkjel 
han bles i Iiir'en den lange: 
og no skal alle synde-sajinne 
fram fer domen standel 

I broksvalinn o. s. v. 

58. Men da skolv alle synde-salinne 
som ospelauv fer vinde, 

og kvor den — kvor den sal iJer var 
den" gret fer syndinne sine. 
I broksvalinn o. s. v. 

59. DeA var sankte sale Mikkjel 
han vog i skalevigt, 

sa vog han alle synde-salinne 
hen til Jesum Krist. 

I broksvalinn, 

der skal domen stande. 



60. Gamle raennar og unge 
dei geva attegaomel 
deA var han Olaf Astason 
no hev en fortolt sine draume. 

Statt up Olaf Astason ! 

du som heve soviA sa lengi. 

") Van hoD. 



«• J 



8t 



,1 . I" ■ 



Draumekvsedi. 

1 . Olaf han var i voxtro* 
han var soni ein seljurunne, 
faV 6g mo'r dei unl lio* vel 
ifrA han tala kunnc. 

■ • ' • 

2. Olaf han var i voxlrp 

han var som ein seljuteine, 
faV og mo'r dei unt ho vel 
ifra han kom i heimi. 

3. Han la' seg neS urn joleftanskvellen 
den sterkan svevnen Kkk, 

ban vaknad inki for urn' trdtandagin 
da folkift i kyrkjuttne gekt.' ' ' 
Og defi var Olaf Oknisoncn 
som heve sovid sa lengi. 

4. Han vaknad 'ki ior urn trettandagin 
da soli rann i liSe 

idag vil eg til kyrkjunne 
fortelja vil eg draumann mine. 

Ded var Olaf Oknisoncn o. s. v. 

5. Han vaknaft 'ki for urn trettandagin 
da soli rann i lide, 

da sadlar han ut fljotan folen 
og la' pa forgylte mile. 

Ded var Olaf Oknison o. s. v. 



^) Kvedcrsken varierede dette nied vox Iran n, men lagde ikke Or- 
det „vene** ^1 som ellers hyppig skeer. Ikke heller skulde efter 
hendes Sigende Omkvedet begynde fOrend med 3die Vers. 



6. No stende du lor Altaren 
og \egg ut textcn din, 
sa stende eg i kyrkjedynni 
fortelja vil eg draumcn min. 
Ded var Olaf Oknison 
som hcvc sovid sa lengi. 



■«i 



■."» 



; • • 



■i J ♦• "f. 



7. Fyrst var eg i ut-exti 
eg for ivir dyrering,, 
snnde var mi skarlakskape 
og neglann af kvor min fing. 
Fer manen skine 
og veginne fellc sa vide. 

I 

8- Sa var eg i ut-exti 
eg for ivir dyrelrfi 

snnde var mi skarlakskape , 

og neglann af kvor mi ta. 
Fer manen skin o. s. v. 

9. Og gjallarbra'i dra er vond 
og inki goA at gangc, 
bikkjunne bit og orraanne sting . 
og stutanne stend og stangar. 
Fer maoenskiiie o.:s. v. 

10. Der sag eg dei ormanne tvei 
dei hoggi kvoraSre i ka^Dc, 

ded var syskinbonni i donni bcimen 
dei mone kvdrafire a^ortc. 
Fer m^nen skine o. s. v.' 

11. Eg hev gengid vogsmyrann 

ded hev' 'ki stadi5 meg nokon gntnd, 
no hev eg gengid gjallarbru'i 



J 



86 

me A rapaft moll i munn. 
Fer manen skine 
og Tcginnc fell sa vide^ 



12. Seal er den i fodesheimen 
fatike geve sko, 

han tar no ink! berrfott gange 

pa kvasse beklemo. 
Fer manen skine 
og yeginne felle sa vi$e. 

13. SaE^I er den i fodesheimen 
den fatike geve mg, 

han tar inki sumlug gange 
pa hoge gjallarbru. 

Fer manen skine o. s. v. 

14. Og Sfet sa er en i foAisheimen 
den fatike geve konn, 

han tar inki neddast pa gjallarbru*! 
fer kvasse stutehonn. 

Fer manen skine o. s. t. 

15, Stsl e^ den i fSAisheimen. 
fatike geve brand 

han tar inki neddast i andre heimen 
fer lide noko naud. 

^ Fer manen skine o. s. v. 

16. Sa?l cr den i fodisheimen 

fatike geve klaedi, 

han tar inki ra^ddast i annan licimen 

anten fer spott hell ha^di. 
Fer manen skine 
og veginnc Telle sa vide. 



w 



i7. Sa tok eg pa ci vctters UA 

dcr isanne vore bla, 

men gud skaut ded i hugin niin 

eg vende meg derirra. 
Fer manen skinc 
og veginne felle sa vide. 

18. Sa tok eg pa ci velters tid 
alt pa mi hogre hand, 

sa sag eg meg til paradis . , 
ded lyser ivir vide CveneJ land. 
Fer manen skin,e o. s^ v. 

19. Sa sag eg meg til paradis, 
meg mone inki bcdre hende, 
der kende eg atte gullmo'r mi 
med raiide gull pa hendc. 

Fer mancQ skiae o. s. v. 

20. Sa sag eg atte gullmoV an 

ded mone meg 'ki bedre gange: 
Reis du deg til broksvalinn 
fer der skal domen slande! 

Manen skinc 

og veginne folic sa vide 



21. Sa molte eg nannen 
og kapa den var blod, 

ban bar eit barn under sin arm, 
i jordi ban gekk til njo.. 

I broksvalinn 

der skal domcn stande. 

22. Sa niotte eg manncn 

kapa den var bly, /. . 

ded var bans arme sjsel i deHni beimeti 



GO 

var trang i dyre tid. 

I broksvalinn o. s. t. 

23. Der kom ferAi nordan iii 
ded tottest efg vera vers!, 
fyri reid gnitte griskeggiy 
han reid pa svartan best. 

I broksvalinn o. s. v. 

24. Sa kom den ferAi sunnan ti! 
deft totlest meg vera best, 
fyri reid sankte sale MikkjeF 
og nseste Jesum Krist. 

I broksvalinn o. s. v. 

25. Sa kom den ferdi sunnan til 
bon tottest meg vera tra, 

og fyri reid sankte sale Hikkjel 
og lur'en under armen lag. 
I broksvalinn o. s. v. 

26. Ded var sankte sale Mikkjcl 
ban bles i lur'en den lange^ 
og no skal alle synde-sjelinne 
fram til domen standel 

I broksvalinn o. s. v. 

27. Men da skolv alle synde-sjeiinnc 
som ospelauv fer vinde, 

og kvor den, kvor den sjsl der var 
dei gr^t fer syndinne sine. 
I broksvalinn o. s. v. 

28. Og ded var sankte sale Mikkjel 
han vog i skalevigt, 

sa vog han alle synde-sjelinne 
hen til Jesum Krist. 



89 

I broksvalinn 

der skal domen standc. 



29. Saa vaagnede jeg den Tretlende 
omtrcnt ved Midnatslid, 

og Gud bevare En og Hver 
for at vandre i saadan TidI 
Det yar Olaf Oknison 
som sovet haver Ma tengc. 

30. Saa vaagnede jeg om Trcttendagcn 
af den lange Sovne, 

det er en Sjslefristelse 
at falde i saadanne Drdinoie. 
Og det var Olaf Oknison 
som sovet haver saa tenge.' 



*) Disse Ivende tidate Vers, bvU Spro^ og Indhold riser, at de ere 
fra en seaere Tid, danoc et Slags EAerskrili til Draanikvedet. 



90 



AnmxrkDing. 



\i have forfaen omtalt den Blanding «f htdettake of^ kridelige Fore- 
sUIlingcr, der forekotnme saavel i Solarljdb som i Draa)i|fkvsdet, men 
denne Blanding kunde ikke opstaa uden i ep Over^angfitid. i hvilken den 
gamle og den ny Tro brOdes med hverandre, og vi maa derfor f5re Sul- 
arlj6t)8 Alder op til den fdrste krisl^Iige Tid i TYorden, det'9de eller.lOde 
Aarhundrede. Med hvad Grand hia'n bar tillagt Edda-Samleren paa Is* 
land, Saemund Frode, delta Kviede, tkal jeg lade Ta&re aaagt; sandsynlig- 
viifl er det kun en Ids Formodning* Sdlarlj6b saavelsom dens Datter 
Draumkvedet ere religidse Kvad, og der er ister i det fiO^ste JlegeL som 
er saare vakkert. De teldste kriskelige Missionferer benyttcde sig sand- 
synligviifl af den oldnordiske Gudeltere som ct Middel, hvorved de kunde 
knyUe den nye Tro til Folkets Hjerter, navniig fremstilledcs Ragnarok- 
mykhen som en Spaadom om Kriitondommens Indftk" else ; bg del kan ikke 
negtes, at Megek i den nordiske JKytlwIogi var vel skikket til deUe Bnig, 
indeholdk Anelser og AntydniQger pm Sapdheden, som rettelig forstaaede 
og benyUede roaaUe bane denne Yeien. Nordens Apostel var Ans- 
garius, en Mand begavek med en stor Aand, «og en bra^ndende Iver. 
Ved bamplantedes Koriets-Faae paa Danmarks Sletter og i Sverigs Skove. 
Og — man vll vd falde r Fomndplng ^ men dlafAastasbn er in- 
gen anden end Fader Ansgarius, paa norsk Maal Aasgar)bson. 
Ilos mig er deUe bicven til Vished, men jog fremsstter dct her som en 
Ko^jektur til nermere Overveielse af kyndigere Miend. Solsangen og 
Draumekvcdet beskrive begge Ansgarius's DrOmme, men det sidste 
bar derhos Forljenesten af at have opbevaret bans Navn. Ansgarias var 
fdd 8 $ept. 801, og ddde, efker at have anvendt henved 40 Aar af sit Liv 
til Arbeide for Guds Ords Udbredelse i Norden, den 3 Febr. 865. Det 
var en Egenhed ved denne Mand, at han omgikkes meget med DrOmme, 
al han havde deilige og ^stierke^ Dromme, saml at han selv tillagde disse 
megen Betydning, ligesom de ogsaa havde stor Indflydelse paa bans Liv 
og bans Foretagcnder. Det synes niesten som om Gud af en sierdeles 
Naade vsrdigede ham ligesom Paulus stondom at blive ^henrykt ind i 
den tredie Himmel og at hdre uudsigclige Ord, som det ikke er givet no- 
get Menneske at kanne udsige**. I det vi henvise til Ansgarius's Levnets- 
beskrivelse af Rembert, villo vi kortclig omtale et Par af disse DrOmme, 
til bvilko vi antage der sigles i de her omhandlede Kva^der. 

I sinUngdom^) havde han en DrOm, som gjorde et uudsletteligtlnd- 
tryk paa ham. Fern Aar gammcl mistcde han sin elskede Moder, og dct 



^) Sftinl qOIaf han var i voxtro*', nemlig da det Beskrevne vederfores ham. 



91 

fnMMoe Siody han havde indgydeC baniy foraTMidi Md«ii da han kom i Se(- 
akab med kaade Drenge. Da drflmte han en Nat, a( han befandt aig pan 
et negel snmpigt og moradaSgt Sted, hyoraf ban knn med storUOie 
knnde arbeide sig op*). Ved Siden af detle sdrgdige Sled var der en 
yndig Sti^ ad farilken han saa en Kvinde akiide frem torn en Dronaing 
vdnunrket ved Pragt og Yerdig Iloldniagy sanit fulgt af flere andre Kvinder 
i aneebvide Kinder, blandt hviike han gjenkjendte tUn Moder **). Saasnart 
ban Qenl^endte hende, vilde ban ite hen til hende, men han konde ikke 
komme bort fra Moradset. Som nv Kvindernes Share ntermede sig, forekom 
del baai, at den, som havde Udaeende for at vera de Ovrigea Uerskerindei, 
og aom ban anaaa for at v»re Jomfrn Maria, aagde til bam: ,,Min Sdo, 
vi] dn hen til din Moder?** Faa bans Syar, at dette var bani inderlige 
Cnske, gjenavarede bun: „Naar da vil blive deelagtig i vort Samfond; 
aaa maa du fly enhver Forfsngelighed, forsage al barnagtig Tant, og blive 
laai i Livela Alvor; thi vi aCsky alt hvad der or forfwngeligt og unyttigt 
Tidsfordriv** *♦*). 

Her knnne vt vel med Dranmkvedet sige; „Deb var mi fyrste u^ 
reiaing**, EJUr denneDrfim foregik der en plodselig Forandring med ham. 
Han blev alvorlig steint, atille, tenksoro og flittig Ul at liese Guda Ord. 
Siden gik han i Kloster. Her havde han alter et msrkeligt og deiligt 
Drdmmeayn, bvori det forekom ham at Gad selv indviede og bestemte ban 
III at forkynde Frelaens Bodskab for Hedningerne. Det var Natten for den 
bellige Finds efes If). Det. forekom bam som han plodselig skalde d6. 
Hans Sjel gik ud af Legemet, og viste sig i en forklaret Skikkelse. Han 
ftrtes af Petrns og Johamies den DOber ben til et Sted, som han bestemt 
erkjendle forSkjsrsildenff), bvor de forlode ham. Hermaattebanndr 
staa Hegel, det tykkeste M5rke, usigeiig Tncngpel, Fare for at kvielesf^ 
saa at han nnsten bevidsilOs ban formaaede at t«nke den ene Taake: 
bvorledes der kunde gives en saa stor Straf. Efier 3 Dages Pine,, der 
formedeUt den umaadelige Straf syntes ham Ic&ngere, end tnsinde 
Aarfff), vendte de to Msnd, som havde forladt ham, atter ttlbage og 
stillede sig ved bans Side langt gladere, end for, og fOrte bam videre 
gjennem en stedse stigende Klarbed. „Da saa jeg** siger han, „ford^M1ige 
Rekker af Uellige, som Alle skilede mod Osten, og ham, der aabenbarede 
sig i Osten, tilbade de** o. s. v. „0g da vi kom til Sted6t i 6ate% visia 
sig de 24 i£ldste siddende paa deres Stole foran en viid Port;- ogMa 



*J Sam). 24 og 25 V. i Dr.kvcdet : vassal si bev eg dei vossemyrann o. s. v. 
••*) Saml. 35—37 V. „Der sag eg vcnc gn^mor (ga)lmor) mi" o. s. v. 
*^'') See de i Begyndelsen af Solarljot) meddelte Leveregler og Fornaninger. 

t) Den poetiske Fribed bar i Visen henfurt del til Julenattrn. 
it) Saml. 11 og 8. Vers, navniig 15: Eg er s« trAyttc af felmo — og enno sa ma 
■• brtnae. — Saml. Dr.kvcdel V. 83, U o. fl. „dcr ttaane branso bla — og Sot- 
arUod V^ 89, OBgisheimr. 

tit) tilblu bev railed lang fer meg. 



i92 

ditfse skoede lerbOdi^ mod Osten og i^risedc God. Dc MUds LoiriMige 
vederkwgcdo ml^r lifligf, tnea dog knhde jeg ikktf, efter at jeg yar vends 
tilbago til Legemet, flisthoMe dem i mln Erindring. Paa hiintSled i OiCea 
var der en forandartig Glands og et ntilgjsengeligt Lys af all for sl«r eg 
nmaadclig Klarlied, spillende i de lifligste Farver og faklk af Herlighod. 
Attedo fielligcs Rskker, som stode itindt omkringf flsie Fryd deraf, og 
Glandsen var saa slserk, at jeg hverken formaaede at betragte data Be- 
gyndetse eller Ende; og hvorineget jeg end saa fjern ellor ner, saci var 
jog dog ikke istand til at opdage hvad der var indenfor del • anlaadelige 
Lys, men kunde alene skne Overfladen; dog troede jeg at Has var deri, 
om hvero Petms aiger, at ogaaa Englene have Forhengael ellar at akue 
ham. Thi fra ham adgik den umaadelige Glands, af hvilken atte de He]- 
liges Riekker bestraaiedes, men han selv' var paa en vU Maade i dem Alle 
og Alle i ham — ^ ~ .^ .^ — Men Sol ogllaane lyate ikke der; hel- 
ler ikke aaaes llimmet eller Jord Intet var Legemligi, Ail Ule- 

gemligt, omendskjOnt det havde Udseende af Legemlighed,- — derfor var 
det uudaigeligt; men Glandaen, der udgik frabam, hvslvede aig om de 
Siddende ligesom en Regnbae*^). Da jeg nn af de nie^'nte Mend atille- 
des foran dette nmaadelige Lys, hvor jeg, uden at Nogen aagde mig det, 
ayntes at ane den gaddomnielige Majesta^t, og da jeg tilbad med dem, 
vdgik den blideate og klareale iStemme, som syntes mig at opfylde hole 
Yerden, og sagde: „Gak bort! men smykket med Martyrkroaea 
skal du vende tilbagc til mig". Ved disse Ord taug den hoIeSkare 
af nellige, som prisede Gud, og bad med senkede Blikke, men fra hvem 
denne Stemme kom, saae jeg aldeles ikke. Bedr^vet over dette Ord, som 
nOdte mtg til atter at vende mig til Verden, men ogsaa sikker ved Ldftet 
om Titbagekomsten, gik jeg bort med mine FOrere, som vel ikke talede 
med mig, men saae saa kjnrlig paa mig, 00m alene en Moder kan betragte 
sin eneste SOn. Og saaledes vendte jeg atter tilbage til Legemet Men 
paa hele Veien var der aldeles ingen Anstrengelse eller Dvslen, fordi vi 
sirax vare der, hvor vi vHde hen'*. 

Dette var det andet 9r6mniesyn (mi abre utreising) om hvilket Ans- 
gar bekjender, at det aldeles ikke kan beskrives med Ord, bvad Aanden 
har fornummet derred, ja Aanden selv kande ikke fole det som det var; 
det var netop det, som Skriflen siger, intet Oie har seet, intet Ore bar 
h6rt, og aom ikke er opkommct i nogel Menneskes HjeAe. 

Det var dette DrSmroesyn, som bestemtc ham til at montage Kaldet 
som Missionffir, og hans hele Liv og Gjcrniog syoes at v»re bleven baa- 
ret deraf, da det gjenneintra^ngte ham med en levende Bcgeistring for 
Evangelicts Udbredelse, og for den Martyrkrone, som han troede at have 
faaet Lofle om. Men ban havde ogsaa flere lignende Drdramesyncr. Der 
berettes end viderc om Ansgarius, at han i sine Taler vidste at forbinde 



*J Sanil. SdlarUd)b 69 V. „— klsrc Kyndler over dercf lloveder brvndte •kinoendr' 



dettTitoBkken^e Med del Streiiffe „is«rd6lA9hed »ftar htA akildrede 
deri yderale Dag, daHerren ved sia IgjenkQinsI viJ jwrt for* 
fUrdalig for Syndere, men mild mord de Retf«rdige^ Det ei> 
derfor hCist rimeligt, at ban benyttede bine vabrt DrAmme i sitForedrag, 
hvilkel ogiM antydes i vort Kv«de (^idag vil eg til kyrl^unae — forte|ja 
dranmanne mine"), og derved foranledigede al de bleve almindelig be- 
kjendie og Torplantede med den krisielige Lvre oni de tilkommende Ting. 
Belraadle end. Aasgarina ikke aelv Norges Grand, saa , have dog visselig 
Hans Ord, bans Rygte og bans Syner spredt sig -^ 90m SedefrOet med 
Yeirets Vinde ud over Iforgee Fjelde. Nen Nordmendene vare vente til 
at opbevare derea religlAse Forestillinger i Kveder; i Ansgarios'a DrOm* 
niesyner >ar der Megel^^ som var beslcgtet med deres tidligere Forestil- 
linger om Tilstanden elter D&den, de indfattede deni derfor i en poetisk 
Ramme, der bavde baade teldre og nyere Farver, de bleve dem saaledea 
kjendeltgere og kjsrere, og bvo veed om ikke Solsangen, der i hOi Grad 
maatte tiitale Nordrosndenes poetiske Aand, i sin Tid bar bidraget meget 
til at viekke Opmerksoroked for Kriittendommen og befordre dens Udbre- 
delse i vort -Fiedreland? Eddakvadene ere vel samlede paa Island, men 
de ere ikke blevne til der; for stOrste Delen ere de langt eldre, end Is- 
lands Bebyggelse. Dette gj»lder vel ikke om Sdlar()6b, men den Om- 
stsndighed, at den bar efterladt endnn levendeAfkom ber i Thelemarkeni 
vidner om at vi i al Fald bave ligesaamegen Ret som Island til at tilegne 
08 Forfatterskabct) og viser at er den ikke oprun46n af norsk Jordbund, 
saa bar den dog staaet der gjennem Aarhundreder som en trivelig Plante, 
ved bvis Syn Folket bar frydet sig. Dersom vi bavde bavt en Samler 
som Ssemund frdbe^j ber paa den Tid Eddakvadene — fqr at bruge et 
Grandtvigs Udtryk — skrinlagdes paa Island, saa skulde vi bave fun- 
det mange kostelige og rare Sager ; derom vidner den sildige og dog saa 
nventet rige Eflerh Asi, vi endnn kunne gjAre. Havde roan endda blot be- 
gyndt i Slutningen af forrige Aarhundrede, f. Ex. paa den Tid Wille skrev 
sin Beskriveise over Siigjord, at lyUe til de gamie Kvaeidery som tonede 
paa Folkels Leber, vilde man visselig have fundet Ueget, men selv Wille 
saae ned paa Folkets gammeldagse Liv, Ssder og Sange med fornero For- 
agt **). Det er muligt at en fortsat UndersOgelse vil kunne tilveiebringe 
mere af Kvedet, og jeg vilde tro, at Udsiettelsen af en lille Premie for 
den, som konde skaffp det fuIdsUendigst, vilde udrette meget. Visekve- 
derne ere vanskelige at Gnde, men Rygtet om en Pnemie vilde bringe 
dem til at mefde sig, — Den Idee, som jeg bar fremsat ovenfor, om at det 
er Ansgarius's DrOmmesyn, som i Kvsdet behandles, bar ingen Indfly- 
delse bavt paa Ordniogcn af de spredte Stumper, da denne Idee forst ved 
et senere Gjennemsyn er opstaaet bos mig; men findes den at viere rig- 



*) Ssmnnd var titd nellem 1054 og: 1057 og dode 1138. Doe fcSrn- nrppe Sdlarljob 
opriodrlif til hvni Samliny, den laakaJdte cidre Edda. 

**) See hana Brskrh'Hse over Bryllopfakiklie m. m. 



STv 



trf?, vil nraafkee en Mi4en til - DrOoimeii bedre svarende OHiiing kaane 
foretagesy liffesom jef deriios ««ta|;er, at denne Opdagelse ogsaa Tit Ictte 
Forakaaeben af Sdlarljdb og bviiige den Traad tiisyne, der ftiatlH>lder de 
neensartede Dele, hvoraf det bealaar. 

Til Sammenli^iag anf<5res her no|^l«StylikerafSd]ary6bi Overa»tiebe» 



33. Dcrom cr at tale 
hvor siel ic^ var 
i Redselshjemmel: 
og liiint det andet: 
liTor nOdig Msiids S6nner 
til Ddden drage. 

36. Ltkdende jeg sad 
og Isnt^e bOiet, 
raeget jeg lystedo at levc, 
men ban raadede, 
som riig var; 
frem er den Feiges Gader. 

87. llels Rcb 

kom haardelig 

om mine Sider ilynget; 

slide jeg vilde, 

men sterke de vare — 

let er Ids at fare. 

39* Solen saa jeg 

den sande Dagsljerne 

i Sorghjemmet synke, (dynheimr) 

men Helgrinden 

paa et andet Hold 

tnngt jeg hdrte tude. 

42. Solen saa jeg, 
saa bun straalede, 

at jeg syntes Intet sandse; 
men GjallarstrOmmenes 
Gny gik anden Vei, 
blandede faelt med Blod. 

43. Solen jeg saa 

paa Synet skjelvende 
redselfuld og angest, 
thi mit Hjerte 



var saarc meget 
brostet sund i Bringen. 

45. Solen jeg saa 
aldrig siden 

efter denne dystre Dag, 
thi Skyerne loktes 
over mig tilsammen, 
omjegvendte, kaldet fraKvaler. 

46. Haabets Stjeme fldi 
da jeg var fOd 

bort fra Brystet mlg, 
h5it faun for 
og ingensteds sig satte 
at bun knnde Hvlle finde. 

47. Lsngere end Alle 
var den ene Nat, 

jeg laa stivnet paa Straa; 
da sandedes 
dette Gadsord: 
Manden er kun Uuld! 

51. Paa Norn ernes Stol 
sad jeg i ni Dage, . 

derfra bfev paa Hest jeg hevet ; 
Gyvresolen 
skinnede grsmmeligt 
af Skydrypperens Skyer. 

52. For uden og Inden 
syntes jeg gjennemfare 
allc Seiers-Verdener syv; 
oppe og nede 

tcdte jeg andre Veie, 
hvor mig monne vsre Fredste- 

ders Gader. 



9i- 



59. Blangen M«iid der 

paa de glo(llied« Gader 
saa iag aaaret fare; 
derci Ansigl ganske 
lyktes mig aied Blod 
af Forfdrie .farvet. 

60. Mange Mieiid s^^ jeg 
til Mulden gangne, 

som ei aauamniet bleve;. 
hedenake Sterner Mode 
over deres Hoved 
med f«le Ruaer rUtet. 

61. M«Dd saa jeg da 
com megcn Aviod 

over Andres Lykke &«red; 
blodige Runer 
vare paa Bryst dem 
meenligen merkede. 

62. M«nd saa Jeg da 
mange uglade, 
Ycrende paa vilde Veie; 
det kjOber han, 

som denne Verden 
Ul Sjels-ForliM f%er! 

63. Mend saa jeg da, 
som mangelunde 
skaded Andres Eie; 
i Flokke de fore 

III den Gjerriges (RIamons?) Borg 
og havde Byrder af Bly« 

64. Mend saa jeg da 
som Mange havde 
Gods og Liv berdvek; 
de BrCdefuldes 
Bryst igjennem 

bed lekle Edderorme. 

65. Mend saa jeg da 
som mindsk vilde. 
holde Helligdage; 



Hender deres vare 
paa hede Skene 
ynkeligen nagledo. 

i" • 

66. Mend saq jeg da, 
som med liovmpd 

h6it sig over Andre heved; 
deres Kleder 
anderligen vare 
med lid onalynget, 

• 

67. Mend saa jeg da. 
som mange havde. 
Ord paa Andre lOiek; 
Ilels Ravne dem 
hart af Hovedet 
Oie-iiynet slede. 

68. Alle Redsler 
faar du ikke vide 

de, som Helgangne have; 

med Smerte blive 

sdde Synder bOdte, 

evig kommer Ye for Vcllyst. 



69. Mend saa jeg da 
som meget havde 
givet til Guds Love, 
klare Kyndler 
over deres Hoveder 
brendte skinnende. 

70. Mend saa jeg da 
som med megen Flid 
yded Faktige Fremme; 
Engle leske 

hellige BOger 

over deres Hoveder. 

71. Mend saa jeg da, 
som megek havde 

sik Huld med Hunger speget; 
sig Guds Engle 
til dem alle luded, 
det var liflig Lykke! 



J 



96 



72. )l«nd laa jeg ila, 
sin Moder havde 
ydel Mad i Munde; 
deres Ilvilesteder 
paa HiinlcRs Straaler 
vare herligt hOtiied«. 

73. Hellige Moer 
havde rene 

ar Synden Iveltel 
de Miendi Sj«le, 
0OIII i lanf^e Tider 
selv sig piate. 



7'l, llOie VogiM saa jeg 
ad Himleii hre^ 
der de eie Gader lii G«d, 
Maend dem sly red, 
som myrded vare 
uden Br<^8i og Br6de. 

75. A] Magtens Fader, 
store i»Aa, 

lliinleas hellige Aaiid? 
dig, soai Ale bar skabt, 
beder jeg skille 
cvig OS fra Jammer! 



III. 



Ksmpeviser. 



J 



99 



Orm-Alen unge/ 

1. Heim si kern' den Fjolm-oy rysen' 
ruggande in pa tilje: 
kongi, du gev' meg dotter di 
alt meS gofian viljc : 

Sa rader du, ungan Ormalen, fyri henna^ 



') Det er det nldgamle 09^ btandt atle nordiske Folkeslag bekjendte 
Tyrfing-Sagn, der er bchandlet i dette Kvaede, EndskjAndt Sagnets 
va?8enllige IndboM viser sig at vere det samme, og enkelte Navoe 
og Situationer tydelig nok gjenkjendes, er dog i vort Kvede dets 
Traad forskjellig fra Berelningen i Hervararsaga, hvis forskjellige 
Haandskrifter heller ikke skulle bereite Sagnet paa samme Maade. 
(Cfr. Mnnch: Nordm. Gudelasre og Heltesagn pug. 89). Dvergene 
vare, som bekjendt, Mcstere i at smcde skarpe Svferd saavelsom 
andre kostclige Sager. Sagaen berelter, at Odins Sdnnesdn SvaTr- 
lame (eftcr Andre Sigerlame) tvang Dvergene Darin og Dvalin, som 
ban tref iidenfor en stor Steen og ved Trylleniidler hindrede fra at 
. komme ind igjen, til at smede sig et SvsBrd, tdet ban i niodsat Fald 
traede med at driebe dem. Sverdets Hjalte og Haandtag skulde 
>a^re af Guld, Beltet og Skeden guldbelagte. Det skulde aldrig 
legge sig, aldrig ruste, men bide Jern og Steen som Klaedc og 
altid skalde det bringe Seier. Da Dvergene til bestemt Tid 
havde Sverdet fierdigt og Dvalin rakle bam det^ forkyndte ban, me- 
dens ban endnu stod i Stenens Ddr, at Svaerdet maatte bave ftlan- 
deblod bver Gang det droges, at det skulde forvolde bans egen 
Bane, og at tre Niddingsverk med samme skulde begaaes. Ved 
disse underbare Svsrd bteftede gjerne en eller anden Forbandclse. 
Dette var Svsrdet Tyrfing. Paa samme Tid var der en stor Ber- 
serk, Arngrim, som boede paa Oen Bolm, der siges at ligge paa 
Halogaland. Han var en stor og stridbar Viking. Engang herjede 
ban ogsaa paa Svafrlames Bige, stred imod bam, bemegtigede sig 
Tyrfing og klovede derraed Svafrlame endelangs. Arngrim bort- 
fdrte nu bans smukke Dalter Oyfura, giAede sig med liende, og 
bavde 12 8dnner, af hviike den »ldste, Angantyr, var et Hoved 
hoiere, end alle de andre, og saa slserk som lo af dem. 

De varc alle viide og grumme Berserker. En af Brodrene, 

7* 

2718 . 



100 

2. Uciin sa kem den Fjolm-oy rysen 
han lunsar pa golvi geng*: 
Kongi, du gev* ineg dotter di 
og fod 'a 'ki hcime lengM 
Sa radcr du, o. s. v. 



HjOrvard, gjorde en Juleaflen ved Bragabegeret det L^fla, at baa 
skulde fpgte den deilige Ingehorgf Kong Yngves Datter af Upsala. 
Den fdlgende Vaar begave BrOdrene sig derhen, gik frem forKon- 
gens Bord og lljOrvard fordrede bans Datter. Kongen tang bekym- 
ret slille. Da traadde Hjalmar den bugstore, en tapper og berOmt 
Viking, frem og bad atKongen hellere vilde givelngeborg til bam, 
end til saadan en Berserk, som HjOrvard var, og da no Inge- 
borg selv foretrak Hjalmar, csked^ f^Orrard bam til Holmgaag paa 
SamsAe, Der mAdtes de til bestemt Tid, HjOrvard med alle aioe 
BrOdre, og Hjalmar med sin Vaabenbroder, den berdmte og tapre 
Orvar^Odd (Pile-Odd), som ka^mpede alene mod de elleve BrOdre 
og fseldte dem alle, medens Hjalmar kempede med Angaatyr, der 
var vcbnet med Tyrfing. Angaotyr faldt vel, men havde imidlertid 
givet Hjalmar 16 Saar og traffet bam med Tyrfing lige onder Hjer- 
tet, saa at ban strax efter Striden dOde af sine Saar. Nn bleve, 
efter den i Forveien trafne Aftale, de faldne Berserker hOilagte 
med alle deres Vaaben, og Angantyr fik Tyrfing med sig i Hangen. 
Hans Hustru Svava, fOdte kort Tid derefter en Datter, Hervdr, der 
blev stor og smnk, men voldsom og stridig, og bavde mere Lyst 
til at bruge Skjold og Sverd, end befatte sig med kvindelige Ar- 
beider. Da bun blev voxen, kl«dte hon sig i Mandadragt, slog sig 
sammen med Vikinger of drog afeted til SamsOe for at besOge sin 
Faders Gravbaug Og tage Tyrfing ud. Hun banede sig Vel derben 
uagtet de manga Gjengangere og Meenvetter, som buserede der, og 
raabte paa Angantyr og bans BrOdre med mange Besvergelser. 
Endelig svarede Angantyr og sagde, at bun varrasende, som turdo 
vekke dOde Mend af deres Dvale, og nsegtede at give hende 
Tyrfing. Men ban fordrede det endnn beftigere, og sagde at Msene 
ei skulde iinde ham Fred i Hangen saalaenge ban forbotdt sit eneste 
Barn hendes Arv. Omsider blev Tyrfing kastet ud, men Faderen 
bad bende vogte sig for Svcrdet, der maaskee vilde forspilde al 
bendes Ml. Hun brOd sig imidlertid ikke deroro, men forsikrede, 
at bun bellere vilde eie Tyrfing, end berske over bele Norge. 
Dvergens Spaadom om Sverdet gik siden efierbaanden i Opfyldelse. 
At Hervdr ved nogen forestaaende farlig Strid var foranlediget til 
at bente Tyrfing, berettes ikke i Sagaen. Skalden bar i Tort Kvad 
sammenfattet disse spredte Begivenbeder i en stor Handling og med 
livlige og krafiige Tr«k skildret Berserkens (Rysens) Fordring paa 



101 

3. Kongi, du gev' meg dotter di, 
ded vore^ sa vent eit gifte, 
hem imorgo pa leikarvollo 
vondam* med meg skifte. 
Si rAder du, o. s. v. 



Koogedatteren, den ange Kempes Fremtnpdelse til hendes Forsvar, 
Sverdeto Fremhentelse af Gravhangen i en farefnld Stnnd og den 
paafftlgende Kamp. Sandsynligviis er nogek af Kvadet tabt. Der 
nevnea sdaledes inlet om den siedvanlige Lfin, Ksmpen fik for en 
slig Bedrift, ncmlig Kongedatleren. At ogsaa Navne kunne viere 
bievne glemle eller forandrede, eren nOdvendigFOlgeafden miindt- 
lige Tradition, nnder hvilken saa let noget af en Vise blandes 
med en anden af lignende Indbold, og Ileltcne forvexles. Imidler- 
tid er dette Kvsde forefundet temmclig eenslydende i forskjellige 
Bygdelag. Dvergen Darin ncvnes i 8de Vera, og den imod ham 
anvendte Void antydes. Fjdim- eller Fjalm-fiy rysen er tydeiig 
nok „Bolm-de" Beraerken, men enten dermed er meent Arngrim 
eller HjArvard, er nvist. I aidste Tilfslde roaa der med „Ungan 
Orm-Alen" Tere meent Hjalmar den hiigstore. At Svsrdets Frem- 
dragelse af Gravhangen just under disse Omst^ndigheder tilleggcs 
ham og ikke HervOr, t6r man vcl a usee for en ikke ilde anbragt 
licentia poetica. Dets Navn er her Bdrting eller Byrting (Oldn. 
birting, Glanda, Dagslyer) istedetfor Tyrfing, og man knnde fristes 
til at troe at hiinl var det oprindelige og relte Navn. 

I de danake Samlinger af Ktempevisery hoaPeder Syv h No. 15 
aaavelsom I den Nyrup-Rahbekske Udgave I, 55, forekommer 2de 
Viser om „Berner Rise og Orm Ungersyend^, hvis indbyrdea 
Overeensstemmelse har vakt Formodning om, at de bogge vare for- 
akjellige Bearbeidelser eller Overaettelser af et og samme aeldre 
^'R^ Of? paa Grand af et Par i bine forekommende Ord, der have 
en tydak Klang, have Udgiverne formodet en tydsk Original. (!) 
At det imidlerlid ikke er Originalen, men Oversettelserne, der have 
en Sniev af det Tydske, vil erfares af det her meddeelte Kv«de 
der ved fdrste Otekast viaer aig at v«re den til hine Viser 
a6gte Original, og sora i enhver Tfenseende vil findes at staa i 
aamme overordnede Forhold til hine som det originale Digt i Al- 
mindeligbed til sine fabrikerede Overssttelser. Sandsynligt er det 
dog, at endnu cldre Digte have ligget til Grand saavel for dette 
aom for flere af de her meddelle Kvcder. I de svenske Saml. af 
Arvidson findes et Brudstykke af Visen om Orm Ungersvend, der 
er ganske overeensstemmende med den danske. Arvidson 2, 445. 

*) lleder ogsaa FJalm-Cy rysen. ^ I de danske Viser ncvnes „Hjel- 
mer 0^, hvilket maaskee er en Forvanskning for Qalmar dy. „Det 



102 

4. Og alle Iiita hatto ned, 
ingin torde kongin svara* ^ 
berre ban ungan Ormalen 
fer ban ber bjartad i snara. 

Sa rider du, o. s. v. 

5. Til svaraS Orbialcn ungc 
var femtan ar a aldri: 

du tar no inki du Fjolm-dy ryse 
seta deg beran sa balde^ 
S& raSer du o. s. v. 



spriDdfer na saa vide om Hjelmer 0% — i vori Kvad: ^No spyrs 
deb hcitn ander hallen''. Rysen kaldes der Beraer eller Bermer 
Rise, der maaskee ofpsaa er en Forvanskntng af Bolm-6y Ryseo, 
Imidlertid antydes ban der som en af de K»mper, der ifdige SBg- 
net fiilgte Kong Didrik af Bern (Theodorik af Verona) til Daomark. 
„HaD voxede over alle de Mure, — havde ban lenger i Danniark 
blevety da havde det vieret stor Skade". Man seer saaledes, at 
Oversettelsen er lokaliseret. Det er i Daninark Rysen fremineder, 
det er Danekongena Datter ban forlanger, men paa en bAfligerc 
Maade : 

„HiI sidde I Danner Konding 

alt over Eders brede Bord, 

I skal mtg Eders Datter give 

og skifle roed mig Eders Jord**. 
I den anden tilsvarende danske Vise lader „hdicn Berner Rise'* 
endog skrive Breve til Dankongen, ogviser sig saaledes som en 
Mand af Dannelse. Der er niturligviis heller ikke Tale om gyvren, 
om QCli og hallir m. fl. deslige Ting, der noksom betegner vor 
Original som norsk. 

*) Omkvsedet i de danake Viser er: „Mcn Skoven stander al udi 
Blomster^ 

^) TOre, Fret. Conj. af vera. Oldn. veri, 

*) vond, Oldn. vOndr, en Kjep, poet. Svierd. 

*) I den danske OverscUelse lover Kongen sin Datter og Haptfien af 
sit Rige til den, som turde vove Karopen nicd Rysen. Noget saa- 
dant maa vi og her underforstaa. 

^) Var. halde deg sa baldc. 



103 

6. Og ded var no den Fjolm-oy rysen 
han litar sig ivir herd: 

hot er ded fer ein liten giit, 
som seg mone trii sa vel?" 
Sa rader du, o. s. v. 

7. Da meg spyr, og eg deg svarar, 
tottist ded noken mon: 

deft er ungan Orm&len 
FjoAmors* yngste son. 
Sa r&5er du, o. s. v. 

9. Og er du sonen ar manni dei'^ 
som Djurin" i haugi lagde, 
og under bnigdi^' lyser du 
likist du faSirs flagde. 
Sa rader du, o. s. v. 

9.^ Og er du ar den setti komin 
som du seie fer meg, 
sjella vexe sotan kvisten 



'j Paa Dantk: 

Det var hOien Bernet Rise, 
han sig over Axel saa, 
hveden er den Mysseling 
disse bGse Ord komme fra? 

*) Andre: Hemings yngste son. I de danske Viser kalder han sin 
Fader KongSigfred (Sigrlame?), der etsteds siges at vere henslsbt 
i Bjerget og dnebt af en Lindorm, et andet Stcd kaldes bans Ba- 
nemand Thord af Yalland, og et tredie Sted nsevnes som saadanne 
Gjord.og Alf. 

'^) dei for ^eim, Dat. Sing, af sa, den. 

'') Dvergens Navn, som smedede det kostelige Svasrd; han nevnes i 
den gamie Gudetaere som den naest dverste af alle Dverge. „Lagde 
ham i Ilaagen^ d. e. fiengslcde ham ved Tryllemidler, saa at han 
ikke slap ind igjen i Stenen. 

") brngde, f. (ndtales nesten som broagde) af bregma, svinge, en bcvfe- 
gelig Skjerm, en Stolryg, her forrocentlig Visirct paa Hjelmen cllcr 
maaskee Oielaaget. 



104 

pa (led beiske tre. 

Sa rafter tiu, o. s. v. 

4 

10. Hoyre du ungan Ormalen 
hot eg vil spyrja dog: 
hcv' du skarpan byrlingen'* 
elter stele faftir din? 

11. Eg skal sverja eiften (cin) 
og eg skal sverja Ivo, 

at inki er skarpan byrtingen 
iiicire pa denni jorft. 
Sa rafter du, o. s. v. 

12. Imorgo fyri middag 
sa inoter du no meg, 

men hav no. inki byrtingen 
uti ferfti meft deg! 

Sa rafter du, o. s. v. 

13. Imorgo etter middag 

du sit vefl din herres borft'* 
men hav no inki byrtingen 
upatt' p& denni jorft 1 
Sa rafter du, o. s. v. 



") Svacrdets Navn, see Anm. 1. Del kaldcs ogsaa i de danskc Viscr 
Birting. 

**} Da de fdr Middag skuldc ni6dcs paa Kamppladscn, er denne Tale, 
om at den foraglede Modstander efter Middag skalde sidde vccl 
sin Herres Bord, megek besynderlig. Uden Tvivl maa her ve^e ud- 
talk en Henviisning til Valhal, saameget mere, som der i Sagaen 
ndtrykkelig siges, al red Kampen paa Samsfle imellem Amgrims- 
S6nnerne paa den ene Side ogHjalmar hngstore ogOnrar-Odd paa 
den anden, enhver af Pai'terne viste den anden til Valhal f6r Stri- 
den begyndie. Den anden Slrofe af Verset kaa oprindelig have 
hedt: dn siter vib Herjans borb, og let bleven forandret som 
foran anfOrl, efterat man havde glenit, al Herjan tmf et af Odins 
Navnc. 



105 



14. In sa kom den gyvre-gjessa, — (tjessa) 
dei kalia hennar sluffa den store:" 
hoyre du ded min saele sone, 

kvi site du 'ki glad ved borOi? 
Sa r&der du, o. s. v. 

15. Eg hev' lagt i motslag idag 
nied sa litin ein svein, 

deft tikist meg sa ille vera, 
der vil *ki mote at ein." 
Sa rafter du, o. s. v. 

16. Og hoyre du min saele sone 
me skal gera sa vel, 

me skal taka den vesle giiten 
og trofta en under 'kons hwV^ 
Sa rafter du, o. s. v. 

17. Som deft leift i kvellngen 
soli rann i dale, 

da lengtar han Ormalen unge 
meft sin ssle faftir at tala. 
Si rafter du. o. s. v. 



>*) Dersom den foran yttrede Forniodning er rigtig, at der ved Fjdlm- 
6y rysen skal forstaaes en af Arngrimssdnnerne, Angantyr eller 
l^drvard, saa bliver det deres Moder, Kong Svafrlames Datter, Oy- 
fura, som her belegnes med de vakkre Navne gyvre-tjessa (fijassa) 
og sluffa den stdre. 

1*) En Hentydning til den ulige Kamp ar de 12 ArngrimssOnner imod 
Hjalmar og Orvar Odd, af hviike den sidste kiempede alene imod 
de Elleve. I de danske Yiser heder det: „1)et sfimmer ikke no- 
gen Ksmpe, at fogte med et Barn\ 

>') Fra 8de til 18de Vers er Intel Tilsvarende i den Isle danske Vise; 
i den anden sporger vel Rysen eller det farlige Svaerd, men ikko 
fdrend de ere komne paa Kamppladsen, og Orm Ungersvend, der 
all bar faaet det ibende, be^ener sig af en Ldgn og negler at vide 
Besked derom. 



106 

18. Ded var ungan Ornialen 
tok pa seg kyrtilen raufte, 
sa geng' han til aettehaugin, 
vil krevje mal af den daude. 

Sa rafter du, o. s. v. 

19. Og ded var ungan Ormalen 
han vilde pa hella brjote, 

han ropaft til den i haugin lig 

og baft en mdtte segren njote. 

Sa rafter du, e. s. v. 

20. Da skaut en stauren i aaren neft 
deft skranglaft i kvite tenn': 
hokken er sk hard og hugabraft 
han vekkjer up daufte menn?^* 

Sa rafter du, o. s. v. 

21. Gruste seg giiten, i haugin lig,'* 
deft skranglaft i kvite bein: 



'*) Man vil vanskelig kunne opvise en mere maleridk og krafti|^ Be- 
iegnelse arilandlingen. Cfr. hermed den danske Version, der klin- 
ger saa mat: 

„Det var Orm hiin Ungersvend 

han klapper paa Bjerget saa haardt; 

dct var meget stort Under 

at Bjerget ikke Taldt med Fart^ o. s. v. 

'*) Var. Vaknab den mann i hoagen lag. — I de Fier. Kv. findes (S. 
114) et lignende Optrin i Visen: „Ri8in i HolragGrlum", en Vise 
8om dog fordvrigt ikke har noget tilfsllcds med vor. Heller ikke 
synes dct at vfere Tyrfing-Sagnct, som der er behandlct. Det er 
„Virgar sterki" (Valintson), eller som han i vorcViser kaldesVidrik 
Velanlson, som vskker sin Fader i HOicn og faar Svterdct Mime- 
ring udleveret for at slaas med en Rysc i Ilolmgaard. Til Sam- 
menligning indscttes fdlgende Vers: 
4. Innarlega i heyginum 5. Vakir tu ( heyginiim, 

ringia gamlar tenn: ssli fabir m<n, 

hvdr er her i heygin komin helta er Virgar* Valiotsson 

at vckja up dey^a menn? foslursonur tin. 



107 



kvi ma eg inki meS fredo sova 
inunder den har&e stein? 
Sa rafter du, o. s. v. 

22. Du meg spyr og eg deg svarar 

tottist deft noken mon'e: 

« 

ded er ungan Orm&len, 
ded er din yngste son'e. 
Sa rafter do, o. s. v. 

23. Leivde eg 'ki etter meg gull og jorA 
dertil bade aker og eng, 

hot er deft da tregar pA 
som eg hev' i mi seng? 
Sa rafter du, o. s. v. 

24. Du leivde etter deg gull og jorft 
og dertil dit festarfe, 

bcrre skarpan byrtingen, 
den hev^ du i haugin hja deg. 
Sa rafter du, o. s. v. 



25. Da skaut en stauren i auren neft 
og svor en sille hella brjote, 
Fjoftiiior kastaft byrtingen*^ 
og baft sin son deft njote. 
Sa rafter du, o. 8. v. 



6. Rlet)an du ert min fostarson 
og eg tin fa^ir besti, 

firr skal rivna dalir og fjGlI 
eon eg komi ti i heyst. 

7. Yilt tii ikki di^jadolgur 
brandin senda mar 

eg skal eld i beygin leggja 
og brenna ivir tar. 

8. Vilt tii ikki disjadolgar 
brandin senda lit, 

*®) Var* kastal) ban sverlil mel 



eg skal eld i beygin leggja 
brenna upp ttna bub. 

9* Ikki vildi disjadolgur 
beygin lata brdta, 
h&bar heAdur umMimaring treiv 
bab fostarson sin njota. 

11. Her skalt tu hava svOrbib tab 
(b bUur A stiili sum steini, 
imorgin skalt tu royna tab 
i hdrbum risa beini. 

babe hcndar. 



106 

26. Ded set eg pA deg Ormalen unge 
at du er liugad pa kvende,*^ 
hogg no titt og hogg no tritt 

no hev' du segren i hende.*" 
Sa rader du^ o. s. v. 

27. Deft ser eg pa deg Ormalen unge 
at du er hugad pi viv, 

men hogg no titt og hogg no tratt 
helia later du liv. 

Sa rader du^ o. s. v. 

28. Dei motust ut pa leikarvoUo 
og i ded samre sinne: 
hogg no til du vesle gut 
helU vert* du mannen mindre. 

Sa rader du, o. s. v. 

29. Deft var ungan Ormalen 
svarafte han dertii: 

du hev' no sk stort eit velle** 
du hogge til ner du vil. 
Sa rafter du, o. s. v. 

30. Han hoggi eit stykki or rysa-teri 
full vel sa var deft vaxift 

n^te vore dei folanne tvei 
som tukkaft deft i lassi. 
S& rafter du, o. s. v. 



*') Striden gjaldt at forsvare en Kvinde og vinde heodes Haaod. 

**) Blandt Tyrfings berOmroelige Egenskaber var ogsaa den, at det al<- 
tid skulde bringe Seier. I de daoskeViser gjOres det til eo Betio- 
gelsa for Svcrdets Udlevering at SOnnen skal hevne sio Fadera 
DOd, og efterat han bar faaet Bugt med Berner Rise, sender man 
ham ognaa sin Faders Banemend imOde, med hviike han da lige-' 
ledes gjdr kort Proces, Alt dette kjendcr TyrCngsagnet intet til; 
vor Vise ligesaalidt. 

»») For velde. 



109 

31. Um si talaft den Fj51in-dy rysen 
ropar han i sa hagt: 

dcS held' eg inki fer kappe vera 
som sneider folkid si lAgt. 
Sa rader du, o. s. v. 

32. Til svarad Onnalen nnge 
ikki ansleids helF sa:** 

defi er sedin af kristne menn*' 
dei hogge si iangt dei nit. 
Si'rader du, o. s. v. 

33. Og ded var Ormilen unge 
han hoggi til med avle, 

kloyvde han skjolden og brynja bla 
og rysen alt til hans navle. 
Sa r&fter du, o. s. v. 

34. Og bdyre du deS Orm&len unge 
du er ein kappe 8& bold, 

aa ma eg i haugin liggje 
der som er vigde moll? 
Sa rider du, o. s. v. 

35. Du skal ikki i haugin liggje 
der som er vigde moll, 

men du skal af uppi grimarQolii,** 



**) Var. ban svarad 'ki annab hel' sa. 

**) Ua|(tcl Tyrfinffsagnets Alder sCiger op i den forhistoriake hedenske 
Tid, sees del dog heraf at vort Kvcde, saadant gom det na er, har 
sio Aiders Gnendse inden de kristne Tider, hvilket desnden nok- 
ffoin af andre Grunde er klarl. (PI. Formen mennar forekommer 
no hyppigst; Hgesaa tennar). 

**) I JOtunheim skulde efter gamle Sagn blandt andre navngivne Steder 
grimsgar^^ ligge. Det er mnrkeligt nok, at i de blandt Almnen 
verserende Sagn, Eventyr og Sange forekommer endnu derpaa hen- 
tydende Navne haar der er Tale om Ryser o. desl., f. Ei« grimar- 
Qdllib, grimarbukkini grimsborkin o. s. v. De fire sidste Vers bar 



iia 

og korpann skul' tore dit hold. 
Sa rafter du, o. s. v. 

36. Ded var no den Fjobn-oy rysen 
han mone til Ormalen tala: 

mk eg liggje i haugin den, 

som drenginne kallc dvalal , 

Sa.rafier du, o. s. v. 

37. Og du skal ikki i haugin liggje 
der drenginne drikke dvala, 
men du skal af uppa grimarljdlli, — Ccl. berg^ bla) 
og korpann skal ivir deg gala. 

Sa rader du, o. s. v. 

38. „No spyrst defi heim under hallin 
at rysen ruUad umkring, 
seg du ded fer megunne mine, 
at eg fekk hoggifi i veslefing! 

Sa rafter du, ungan Ormalen, fyri henna'^ ' 



intet TiUvarendc i de danske Yiser om Orm Uogersyend. — DcUc 

Kvfede er meddelt af IngeleifRamberg i Silgjord og Maren Ramskeid 

samt Gunnild Lid i Hvideseid. 

En anden Form af de fdrste Vers af denne Vise er msaskee 

fdlgende nu som Slev benyltedc Strofer: 
Deb var den stdre hauge-roggen Deb var den stdre hauge-ruggen 

han niggab i Store-QdII, han ruggar pa golvetiija 

han vilde livib af kongin taka no skal du geva meg dolter di 

sa seint om ein jolefkans kveld. mcb aste og goban vilja. 



iiiiwmiiM 



Ill 



Sigurd svein/ 



^viat uppi mun 
metban Old lifir, 
naddels bobi! 
nafn [>itt vera. 
(SigurVarkyiba.) 



1. !Ded var kongins smadrengir, 
dei sankast sa vi&e umkring, 
genge deg seg ut pa leikarvollo 
og leikar der i ein ring. 

2. Sigurd genge pa leikarvoUen, 
drenginne sopp 'en til hove,* 



') Sigurb svcin er ingen andcn end den navnkandige Sigurd Fafhers- 
bane (Sigmundarson) om hvem dek i Eddakvadene hedcr, at bans 
FTavn skal leve saalsnge Verdcn staar. Det lader til af 
denne Spaadom vil gaa i Opfyldelse, Angaaende ham og dette 
KvfBdc, i hvilket bans Udfierd fra Hjemmet og Bes6g bos Morbrode- 
ren, den vise Gripir, bcsyngcs, skal jeg tillade mig i en Slutnlngs- 
Aomerkniog at meddcle nogic Oplysningeri bvortil ben vises* 

') Saalcdes I6d Strofen i en gammel Kvindes Mnnd. Oldn. soppr be- 
tyder en Bold, og vi have altsaa her et tilsvarende Verb, soppa, 
slaa Bold. (I de Tier. Kv. forekommer et lignende Verbnro, Side 
98, Y. 75. „Ki8in sipabi jarnstongin — sipabi bana so fast''}* Til 
hove (h6fr, Hov); ban var saa stor, at de naaede ham ikke len-' 
gere end til Fdddeme. Maaskee er det her Ordet hdf, Maadelig- 
bed, og Meningen bliver da, at de angreb ham med Maadehold, 
saaledcs som det gaar for sig i en Leg. 

Var. Smdtrolli gekk 'om til hove, eller — sokk en til fdte, eller 
trolli sekk ban til hove. (Dette sopp og sokk kunde maaskee og- 
saa vipre en Forvanskning i Udtalen for sotte af scekja, sOge ind 
paa, angribe). 



113 

* > 

han slog til ein under dyra'i/ 
sa skri dei at hononi loge/ 

3. Sigurftslog med Icikesoppen, 
han var af voxtro store, 
sarad vart kongins drengir 
og blodid dreiv ut pa jorfti/ 

4. Urn sa talad dei sinadrenginn 
sa vreide soni dei vore: 

deft er likar du spyr ettcr Taftir din 
hell du gere kon sorg i saro/ 

5. Sigurd kastar leikesoppen,* 
hononi lyster 'ki lenger Icike, 



*) En Bestrcbelse cller at beboide Artikelens Vokal ogiaa i diMc Eo- 
deUer viscr sig i vor Dialekt, idct man siger: oyra-i, hjarta-i for 
Oyra-it, hjarta-iU 

*) Var. bA hOgt han at dei luge. 

*) Dette Vers lyder ogsaa saaledes: 

Sigurb var af voxtro store 
han leikab fer utta skemt, 
sara^ vart kongins drengir 
og blob pa vollen stenkt. 

*) Var. fabirsnamneb, Rimeligst var det, om der atod fabirsbancn, da 
deri vilde ligge en Opfordring til ham om at hevoe sin Fader, eller 
en Bebreidelse over at han ikke hellere tog sig af den Sag. 

^) Var. hell du geve 'kon hoggi sare, eller — gere 'kon sA s4re. 

*) Var. leikebollcn- I det f»rAiske Sigurbar kvebi forekomaier aide- 
les lignende Optrin. Det heder der blandt andet: 

36. Ilan von upp i rikinum 42. Kastar han svOrb og herklsbi 
skjott og ekki iengi, han listir ei longur at leika, 
gjArbtst han i hdggum tungur gongur sa inn'firi ni6bnr sfna 
hann bardi kongins drengir. vib reybar kinner og bleikar. 

37. Ilan var sar a leikv6lloni o. s. v. 43. llOyr tab saela nidVir niin 

sig mar satt ifra: 
40. Nftur aeta«t sveiu.rnir, ^^„,,„ ^„ ,,,„„ .^ „,^„i 

reMr ib teir voru: ncvndur 

likari v*r tar f.Nr M hevM ^ ^.^ f^^^^ ,,.^ 

enn berja os so st6rum. 



113 

sa gengc han til si ss\e modir 
ban sette sine kinn i bleike.* 

6. Og ded var no han Sigurd svein, 
da axlar han sit skinn, 

sa genge han seg i hogan lofl 
til saele moSir si.'* 

7. Huyre du sssle modir mi 
du loyse meg af den vande, 
du seje meg af fadirsnanine 

ded er sa vont i blygslo gauge'* 

8. Hoyre du min ssbIo son'e, 
eg vil deg inki eggje, 

men gakk til Greip'e mo'rbroV din, 
han kan deg radi leggje. 

9. Du veit no saele modir mi 
at leidinn' del er lange:'' 
hokken skal eg af dinom garde 
anten ride hell gange? 



II 



*) Var. bans kion dei vore bleike — el. han gjor^e sine kinn i bleike. 

><») Yar. til Grindil m6Vir si. 

*') Referatet ledsages her med den Bemcrkninfif, at Moderen undsaa 
sig for at opgive hvem Sigurds Fader var, fordi bun bavde aviet 
ham med sin Broder, til hvem bun derfor henviser bam. Som be- 
kjendt passer dette ikke paa Sigurd, men paa SinQdlle, der skulde 
vfere Sigmunds S6n med Sdstercn Signy. Hun kom til bam, siger 
Sagnet, i en Troldkvlndes Ham, saa at ban ikke kjendte hende. 

'*) Morbroderens Navn, der i Sagaen og i Eddasangene er Gripir, 
gengtres I'Tor Vise af de Fleste med Greip; af Andre er det for- 
vansket til Greiro og i V. 32 greivegarten for greipegarlben. I de 
faer. Kv. opgiver Moderen hvem der var hans Faders Banemand, 
opfordrer ham til Hevn og leverer ham Stykkerne af Sigtainnds 
0verd, hvilket hnn beder Ihub at fra Begin Smed til at istaiidsette 
o. 8. v., alt i stdrre Overeensstemmelse med de garole Saga. 

^*) Var. HAyre du deb* mi asele radlir -• du seie meg leibtn lange o. a. ▼ 

Jl«ralie FolkcYitrr. 8 



114 

10. Folen stende pa stallhusi, 
SmAdrenginn kallar en Grane, 
men eg feler mest, min sffile sone, 
at han ber deg til bane.^ 

11. Hoyre du ded mi saele mo&ir, 
du tar inki fer meg kvide, 

eg er komen or bannetolunn/' 
eg kan fulla hesten rifte. 

12. Hjordis^* geng at stallhiLsi 
der alle dei hestanne vore, 

hon kemmer titt, hon meifter fritt,'^ 
sa ded I^ser af kvorjum hari. 

13. Hjordis geng at stallhdsi 
og loyser Grane afbando, 
Sigurft stend i stallhiisdynni 
og teke imot meS hindo. 

14. Sigurft let begsli af gulli gera 
og la' deft pa heifiings haus:^** 

idag skai 'ki smadrenginn Ise at meg 
fer Grane skal laupe laos. 

15. Sigurd la pa forgylte safile 

og sprette dei gjur&inn tringe: 



^*) Yar. Men ber han deg til hove idag — egftelerhan vert din bane. 
ElIer:Han skal deg af garlo bera — og fore deg pd banc. (?) 
£ller:Men det) cr deb meste eg s^^ter fer — at hanbffirdeg til bane. 

'^) Var. eg hev trodd ut banneskdin. 

1') Modcrena ICavn er i Eddakvadene Hjdrdis, her lyder det Juris eller 
Hjorlis. Nogle kalde hende Grind.il, og forvexle hende aaaledes 
med Sigurbs Svigcrmoder den troldkyndige drimhild. Riineligviis 
bar Kvffidet omfallct mere af Signrbs Historie, end Tilfeldet er nu^ 
og Grimhilds Idnetter have vel ogsaa vsret omhandlede. 

'^) Hun kj»mmede og klippede Hesten; — meilta, skjcre, klippe; — 
fribr, vakker. 

**) Var. SA tok han den gylte grima — og vipkab um Granes haus. 



115 

anten skal eg deg styre idag 
ella dauft etter tygillea hange. 

16. Femten einir var Grana-baktfi 
og tolv var tolde til hove, 
ban dugir guten i sodli sit 
og fotann rckke at jordi. 

17. Hjordis geng i stogo in, 
hon blandar mjoft og vin, 

sa sender hon ded pi hoge hesten 
til ssele sonen sin. 

18. Hon flidde honom forgylte sverd'*^ 
og skjold og brynje bjarte, 
Hjordis fy^giir sin son pa leid 

sa mildt er ded moftirs hjarta. 

19. Hon gav honom ncvahogg 
dermeft hon en hotte:^ 

sa gere du med kvor nytan drengin,'' 
som du i marki inoter! 



'*) Nemlig Sigmunds Sv^rd, soni brast for ham i Slriden, men hvoraf 
Begin ou skulde sroede et andei, der skulde udholde de swresie 
Prdver. — Var.: 

Sigurb lit af garben reib 

meb sHjold og biyi^e bjarte, 

bans mobir fy'gir sin son a leib 

sa nirll er det) molirs bjaiie« 
Hermed kan sammenligne^ Brynhilds Afsked med Sigurt) i dc fssr- 
oiskc Kvsdcr, S. 25: 

Hon fylglbi bonnm so langt a ieiT«, 

bab honum gdlban dag, 

far v»l heilur og happadrjiigyur 

alt gangi tar vael* 

^) bota, tree; — hcdcr ogsaa hflto. 

*M Var. geve du slikt kvor janijungin (d. jamlikin). 

•8" 



116 

20. Hjordis gav honom ncvabogg 
den tid ban steig til best: 
ded geve du att' dine jamlikar, 
og lat inki hugin bfeste! 

21. Hon gav bonom nevahogg 
og blofiift dreiv lit sa vide: 
ban grutte giiten, vart inki blid, 
ban tottist af boggi svide. 

« 

22. Grane teke til rekkje seg 
roseleg ivir dei bakkar, 



23. Ded var no ban Sigurd svcin 
ban reiA seg fram under lifie, 
sa kom der ein rysill af ruslo'" 
og bad ban vilde balde og bifie. 



^) roBt, Fjeldmark, Bjerghdide. Med denne rysill, Bom kom af rnslo, 
er formodentlig roeent den underlige Person, der kom til Sifrurd, da 
ban drog afsted til S6a for at hevne sin Fader (Sigarlarkvi^ 11), 
og som nok ikke var irogen anden, end Odin selv. De lik et 
haardt Veir, heder det, og kom til en Bergodde, hror der stod en 
Mand med grdn TrOie, blaa Baxcr og Spyd i Haanden. Han 
raabte til Skibene og spurgte, hvem der seilede. Da man spnrgte 
ham om bans Navn, sagde ban at ban hedNikar, men man kunde 
ogsaa kalde bam Bjergekallen, Feng eller FjOlner, hvad man 
vilde. Sigurd bad bam fSlge med. Han gjorde saa, og strax blev 
der deh allerbedste BOr. Siden gav ban Sigurd mange gode Raad 
og kloge Forholdsregler. 

I de f»r. Kv. ($. 11) bar Sigurd et lignendeMOde der bvor ban 
reiser ben at drsbe Fafner, og det siges der udtrykkelig at det 
var Odin. 

Tat var Sjurlnr Sigmnndarson 

rAur fram ivir sk6g, 

mOtti bonum gamalur mabur, 

ban seltist nilur a I6n. 



117 

24. Der kom ein rysill af ruslo 
han var 'ki af dei frifte," 
nasann ha' en som nauteQ6sid 
og augo som Ijonn i lide.** 

25. RysHIen kom af rusto ned 
var kisdd i serkin si$e, 

han ropaft" sk hart pa en Sigurd sveiu 
og vilde mefi honom rifte. 

26. Eg spring a lendi af dessom skengi 
Grane orkar bera Ion bafte, 

sjav styrer eg taumann og tygillen 
sa vil eg von! vige. 

27. Vel tor* eg lane deg hesten min, 
du rid honom inki** sprengd, 
men gev en taum og tygill lang 
s& vigar eg Grane geng,*^ 

28. Trollid selle seg p4 Grana-bakid," 
og tolv trefi** var deft til hove, 
og femten elnir var Grana-leggin 
enda beini pjl jordi dei droge."^ 



Har kom mabar i vdllin fram, 
eingin fb bann kendii 
eyga hevt)i hann eit i heysi, 
finska boga i bendi. 
") Var. bifte. 

**) Var. aago som tjOnniane vfte. 
«*) Var. heUab. 
••) Var aldrig. 

^) Var. men bald i taumann og tfgillcn 

si gere kvor nfle dreng. 
") „— a Grana bdgum" — CSigurbarkviba III, V. 36). 
••) Mcddelt „lr»«. 
») Dette Vers varreres bl. A. saalade^: 



us 

29. Og sprang sk gjorAe den fljotfolen 
dei totte dcd var cit under, 
skavne si vart dei skovlunganne 
og ryggin gekk i snnd'e.** 

30. Rysillen raid si lengi 

at Sigurd tok til undrast, 

si riste Grane honom rysillen af 

^ nF?g*n var flogin sund'e. 

31. Og ded var Granc skormeidde** 
stend ban i vegamote, 

ban var som onnen i augo sja 
og ellen or nasanne frosle.'* 



Fcmlen clnir var Grana leggin, 

dei melle honom fra hdve 

rysHlen sprang pa Grana bakib 

og f(>iin&a alaag pa jorM. 

(endil fdtann pA j6r^i drogast). 
Baade Sigard og . hans Uest beskrives i det ganile Y6lsnngeaago 
aom overroaade atore; naar han red paa Grane gjennem en Rug- 
ager, heder del, saa naaede de hOtcste Ax blot til Dopskoen paa 
Hans Svierd. 

") Var. ille skor han skovfimganne. 

**) skormeidde, den skjirggeskaarne, af skOr, Skjeg. Dog koode del 
maaskee rettere her ndlcdes af skor, et Indsnit, en Fordyboing. 
Eb vis Tilklipning af Hestens Alan, saalcdcs at der lOber en Fare 
paa begge Sider, hvorfra den stive ^Staalman'' staar op, kaldes 
nerolig i Tbellemarken skormeit. 

") Dette passer til Eddas Beskrivcisc om hvorledes Grane satte i^cn- 
neni „vafrlogin^ paa Hindarfjeld |,medens liden rasede, Jorden skjalv 
og Luen slog mod lltmlen". I de danske Visnr om Sivard Soa- 
rensvend skildres ligeledes med sta;rke Farver bans vilde og ustyr- 
lige Hcst: 

„Graamand han tog af Portcn nd 

saavcl over Bakke som Bro, 

saa trOst den Svcnd i Sadden sad, 

bans St6vlcr varc fuldc af Blod.". 



119 



33. Sigurd reid seg allom dagin 
og ingin mann han sag, 
for han kom til Tenteborgi*^ 
der Greipegarden lag. 

33. Mslte ded Greiper kongin 
han sat i si maltids tift:'^ 
no hoyrer eg ded inna borgi 
hokken utantil borgi rift.' 



so 



34. De tappar mjoft i sylvarskalir 
og lat 'ki tome stande, 

deft er Signrft min systersone 
som vitjar her hit til lande. 

35. De tappar mjoft i sylvarsk&lir 
og gere kvoraftre gott, 
kerne Sigurft, min systersone, 
han toler s& litift spott. 



**) Yar. Brnttin^sborg, hvilkek Navn i Kenpeviaerae alroindelig bniges 
om Ridderborge. DeUe Besdg bos Morbroderen, den vise Gripir, 
beskrivea udfOrligt i Edda: Sigtirbarkvi1>a I, eller GripisBptf. Del 
beder der: ^Sigurlr reib einn aaroan ok kom til hallar Gripis. 
Sigurl^r var aubkendr; han bitU mann at mali uti fyr hAIiinni, sa 
nefndisk Geittr**. 

Paa ligneode Maade omtales dette BesOg i de fier. Kv. Side 26 
Y« 111 o. flg-, iDcn de^ er der Kong Budle, Brynhilds Fader, til 
hvem han kommer som Beiler, faar vide sin Skjebne o. s. v. 

Tab var Sjarbur Sigmundarson L(lib er mar um mjObin tin 

kom bar r(bandi i garb allvfel minni nm vin, 

uti sjalvur Bubli kongur gev mar ungu Brinhild 

firi bonum var. onkadottur Una. 



Ver'velkomin Sjurbur 
higar nu til mfn, 
drekk nii bvat tar bctor likar 
mjdbin ella vin. 

*^) Var. — • mitt i mali sine. 

**) Yar. deb uta niiir mone ribe. 



Ver velkomin Sjurbur 
tii tarft ci bobini senda 
fullvsel eg lini forldg veit 
hvor tar skal ganga til cnda. 



lao 

36. Grane skal pa slallhusid 
eta havre og hdy, 

Sigurd skal gange i hogeloft 
og drikke meS ftugur og moy. 

37. Grane skal pa stallhusid 
eta havre og konn,*^ 
SigurS skal gange i hogeloft 
og drikke af sylvarhonn. 

38. Dei leidde Grane pa stallhusid, 
smadrenginn kallar en sveggi, 
han tuktar alle kongins hestar 
alle at einom veggi.** 

39. Ded var Grane skormeidde 
royrer han sine rome,** 
sume slsr han hausen sunde, 
sume tennar af munne. 



*') Var. Vo Bote di Grane pa slalihasi — smAdreBgin skal gcva en konn. 
I Eddakvadel aiger Gripir ligeledes: „Tag da tillakke her Sigurd, 
men du GlUir tag selv iniod Grane^. Man see^ af alt dette, at det 
er selve Bddakvadene, som ere gaaede over i denne nyere Form. 
Men for at dette kunde skee, DMatte de vere alminddig bekjendte 
og brugte ogsaa hos os. 

**) Var. — Pa stallen stende fribe folen, 

deb vOre sa vcn ein sveggi — (>tegge) 
han jagar alle Greip-kong-hestann 
del rOmbe til kvorjam veggi. 

**) rdmr, ROst, Stemme. Han opiOftede sin RAst. Ordet rdyrcr er 
vistnok feilagtigt istedet for rOyner eller deslige. Imidlertid haves 
en Variant, der har Propriet Rome, Byen Rom. I gamie Stev fore- 
kommer rigtignok Talemaadcr, der antyder at Rom ansaaes som Sle- 
det for alt, hvad der var aedelt og skjOnt. 

Og h'ksa st<ST) bans gdbe fole 

som han ha' stabib pa Rome, (ogsaa: riinne) 

sume beit en hausen sunde 

og sume tcnn otor munne. 



131 

m 

40. Hoyre da Greip, min mo'rbrodir, 
hot eg vil spyrja deg: 

veit da nokoS urn faSir min 
du dyl ded inki fer meg. 

■ 

41. Eg veit inki urn faftir din 
eg bar sa langt af leiSe, 

men de5 hev eg fer lengstom spurt 

han ligg under marmorsteine. 

• 

42. Og hdyre da SigurA, min systerson, 
eg skal seja deg annaA, 

da rid me5 6uro rysserova! 
dei sej' defi skal vera si ganian.' 



40 



43. Og ded var no han SigurA sveia 

han drog sit sverS or slire, — G)alg]) 

um du inki seje meg faAirsnamniA 

s& skal ded koste deg liviA.. — Cdin skalle) 

* 

44. Og tig no kvar du SigurS svein 
du stinge dit sverA i skeiAe, 

eg skal geva deg sylv og gull 
s& mykiA du sja'v vil eige. 



45. Eg skal geva deg guUkista, 
er virkaA i Bjarmeland/ 



41 



^®) Her afviger yort Kvede fra de gamle Eddasange. Morbroderens 
Forudsigelser om Sigards Saromentnef med Bryohild og senere med 
den deilige GuWun er her forvandlet til en spottende Henyiisning 
til den sidste, der fremstilles aoro en Troldkvmde, ridende paa en 
Lime, og kaldea Garo rysserova (hryssft-rdfa, Hestehale, eller maa- 
skee ryse-rbfa, Bysens Hale — Kjcmpernes Ledsager^ke ?] Dot er 
yistnok en senere Tid, som har givet Yisen den Vending som den 
her til Slutning faar. og vi skal nedenfor anfOre etTilleg, som an- 
tyder, at den oprthdelig har vseret mere overeensstemmende med 
Eddakvadet, end den nu er, og navnligen har veret ndfOrligere 
angaaende Samtalen med Morbroderen. 

^'j Bjarroelandy Egnene orokring det hvide Hav. Paa sine Tog dorhen 
hentede Nordmsndene ofte store Skatte og Kostbarhcder. 



123 

reis sa heimatt' til moAir di 
og tcga deg som ein mann. 

46. Skal eg heran af garde reise 
med blygsle og mefi i^kaiu, 
aldrig s6t eg atte modir mi 
og aldrig mit fodeland.^ 

47. Sigurd reiS fra Greipegarden 
i hugin sa var ban vreiS'e, * 

men da ban kom seg i myrkan skdg 
der moUe ban AsgarSreidi.^* 

48. Guro stilte borpa si 
og Gunnar slagi slog,** 

da reid Sigurd pa Rinarfossen 
men der braut Grane sin fot. 



**) De nyere Ord, der n6dvendig maa indkomme i en Vise, der opbe- 
vares ved mundtlig Tradition, beviser intet med Uensyn til VUens 
Alder, naar ved Siden deraf forekommer en Mcngde egte gamle 
Ord, af hviike endog nogle saa ganske ere forsvundne tf Folke- 
aprogeti at deres Betydning ikke lengere kjendea af dem, der 
synge Yisen; thi disse Ord knnne ikke vere senere tilkomne, og 
vidne saaledes om en Tid, da Oldsproget endnu var almindeligt. 
Jeg tror, at denne Bemerkning kan anvendes paa Sigard Sveios 
Vise, aaaveUom paa en stor Deel i denne Samling. 

*') Om Betydningen af Aasgaardreiden, aee Slotnings-Anrosrkoingen. 

^) Var. sl5g sko. Her henlyde^ til Sagaens Beretning om Gunnar, 
en af Gndruns Brfldre, at ban blev kastet i en Ormegaard, men 
Gndmn gav ham en Harpe, hvorpaa ban, da bans Hender vare 
bundne, spillede aaaledes med Fddderne, at ban „8v«vde'' alle 
Ormene paa en ator Orm n»r, der borede sig fast i bans lljertc. 
Her er ban kommen med t duros F6lge eller Helf»rd. SmI. Atla- 
nial, V. 62. Det bcder der: 

En Harpe tog Gunnar 

og den med Fodbladkvisterne rdrte, 

slaa ban kunde 

saa at Smaapiger grfcd 

og Karle adrgede "^ 

som klart det kundc bOre. 



:4r 



133 

49. Sigwti reid pi Rinarfpssen 
og Grane brant sin fot, 
si sekte han ned den gullkista,** 
da bandst der 'ki meire bot/* 

50. Sigurd belt i gullringin 
og kista flaut jfra, 
nie vore dei fo^sehoggi^ 
som Grane laut springe da. 

51 i Og boyre du no, du SigurS svein, 
bokken vil du af dessom gera: 
anten bogaste mann i Asg&rdreifi 
bell lagast i himilen vera? 

52. Og boyre du Guro rysserova, 
du sete ded kosiS^' fer meg, 

men ba' inki Grane sin foten brotid 
si ba' eg silt ridiA frft deg. 

53. Sa rid eg meA deg til Asgirft idag 
um Grane meg orkar bera, 

den bogaste mann i detti reiS,^* 
defi er sa vont vesolmann*" vera. 

54. Grane er si veik i sit bein 
ban orkar inki okkon fy^gje, 



**) Herved hcDkydes til Fafner-Gnldet, en Skat, over hvilken der hvi- 
lede en Forbandelse, og som allerede havde sUfiei megen UIykke» 
Gudnins BrCdre Gunnar og HOgne nedssnkede den i Khinen, og 
vilde hellere dO, end aabenbare hror den var. Den fandtes siden 
aldrig mere. 

*^) Fafoergnldet var oprindelig betaltiMandcbod; nn kundo dot ikke 
mere benyttes dertil. Var. han trol sund gullkidtillcn — de% hfai 
honom aller bbt. 

*^) Et lidet Fossefald, Kaskadc. Var. slraumralli. 

^•) Valg. Var. karib. 

*•) Var. denni leik. 

^) Mindremand. 



134 

eg laner deg Skertlng, svarten min, 
si riS eg sjo'v pa ein lime. 



'. ..' 



55. Og ha' eg no voriS kar fcr meg 
som han var han SigurS svein, 
si ha' eg silt skotid flogdrakin 
og Guro siir drassa en helm/^ 



Af en gammel Kvinde har jeg faaet fOlgende til dette Kv»de henhd* 
rende Vers, der stadfeste min ovenfor yttrede Formodning om at deta 
Indhold oprindelig har vsret mere overeenastemmende med Eddasangenc, 
og at navnligen hvad der lalea om Asgdrbreilben er en senere Tids Yierk. 
I Sigurda Samtale med Morbroderen forekommer Fdlgende: 

i. Hoyre du Greip, min md'rbroAir 
hot eg no spyrja ma: 
hot er meg til mofti lagt 
i detti fegins ar?^ 

2. Hoyre du ded min moVbroflir 
hot eg spyrja deg lyster: 
hot er meg at hando gevid 
i dennl heimen fyrste? 



51 



) Dette Vers er en skjemtende Tllgift af Sangeren. Ved flogdrakin 
bentydes maaskee til den af Sigurd feldede Drago eller Orm Fafner. 

^) fegins ar, Gltedes Aar. Sml. Sigurlarkviba 1, ¥.6, hvor Sigurd 
spdrger paa lignende Maade: 

Seg^bu mer, ef j^u veizt, 
m<)1burbr6lbir ! 
hvo mnn Sigurli 
snuna sfi? 



1S5 

3. Deft er deg at hindo gevift 
i denni heimen aftre, 

at du skal feste dei drosinto tvo,* 
ufodde 8k er dei bafte. 
• 

4. Du skal feste henna Brynild fruga 
hon er etter dit ynde, 

sa kem hon heim GuSmn Gunnarsdotter 
og skiiler at dikkons lynde.' 



5. Guftnin og hon Brynild fhiga 
dei sita.b&fte deilde, 

alt um han raske Stgurft svein 
baSe vil dei honom eige. 

I 

6. Brynild kastaft nykle-knippift,* 
deft singraft i Guftruns fang: 

no bev du Guftnin ban Sigurft min, 
no geng ban deg til band! 



7. Sigurft ban reift Rinarfossen, 
bloftift deft dreiv sa vlfte, 
Guftrun sveiper Sigurfts s&ri, 
sa deft sill inki svifte. 



*; drosj et fornemt Fruenlimmer, en Hederskvinde. I^r menes Bryn- 
hild og Godnin. 

'j lynde, Sind, Sindsstemning. Gemyt. Sml. fa^r. Kv. Side 26, V. 115. 

Tii maot ver^a af aldri ungur 
livi^ man deg trdta, 
tii mt^ni eignast Gnlbrunu 
og Brinhildi ekki njbla. 

*) Skal formodentlig vera Galdringen, som Sigurd havde givet Bryn- 
bild, da ban beidgte hende paa HindarQeld, 



196 

8. Sigurd han reid Rinarfossen, 
bloftid ded dreiv i straume, 
GudniR sveipcr Sigurds sM 
i mjukc silkiskaute. 



9. Dei slogest ut pa Ronsvallvollen/ 
deS var dei broSanne In: 
deft er si vont al skyljas at 
fer genta hon var si firiftf 

10." Dei slogest ut pa Ronsvallvollen 
og bloftift dreiv ut sa vifte, 
Guftrun turkaft meft silkiskaute 
al sin sill inki svifte. 



FOlgende lOse Vers og Varianter, som jeg ikke har faaei benyttct i 
Visen, men aom dog niaa ansees for aC Mre til Mmme, heasvltes her: 

11. Sigurd svein etier vegin reift 
mone deft honom lifte: 
han kern etter Sigurft min systerson, 
han beitist meft dei rifte. 
CJfr. V, 33). 



*) Navnei Ronsvallvollen er henlel fra en anden Vise, den oni Roland ; 
del er ogsaa (vivlsomt om disse Vers hCre hertil. Men hvis saa er, 
iadeholde de, saavelsom de nsrmest foregaaende, en Hentydning 
til Sigurds Drab, og Gkidruns dybo Sorg over bans DOd. Sml. for. 
Kv. Side 36. 
229* GuTtrun setist upp undir seg 235. Brinhild sprakk af barnii 
strfkur sveita fra, Sjurbur lat sitt liv, 

blobigan kisti hon munnin tan, 'tab mann merKjast a astini 

^ Sjnrbar hOv^i la o. s. v. at Drii^hjld hon var trSb. 



127 



12. Sig^urfi ban reift Rinarfossen, 
og^ Grane han bryt sin fot, 
ded totte SiguTfi ille vera 
der gcng ikki meire bot (el. slikt imot). 
CJfr. V. 49). 



13. Folen bans Svein trottar i kleiv, 
han er inki no som vane, 
men ba' en 'ki brotiA hjalteboven 
eg vigar ban ba' fy'gt, ban Granc. 
CJfr. V. 52). 



14. Sigurd sat under Gjallarbrui 
vilde telja beinalauv C?) 
burte vart ein, og burte vart Ivo — 
burte vart Sigurd i kaupi 



15. De8 er sA vont vesobnann vera 

deS er bedre sverdiS og brynjo bera. 
CJfr. V. 53). 



16. Ded var seint um eftan 
og manen den skine, 
GuSrun gekk at kyrkjunna 



eisimo ei.* 



17. D& talad den mann i haugin lag 
ded skranglad i kvite tenn: 
bokken er sa bard og hugabr&d 
ban vekkjer up daude menn?^ 



^ Jfr. Helgakvil^a Hundingsbana IL 

^) Tilhorcr en andenVisc, men kan maaskee ogsaa vflDre benyttet der 
hvor Sigrun besGgcr sin afdudo Mand i Gravhaugen. 






128 



Anma^rkDing. 



llelte Kviede er merkeKgl deels formedelst de Oplysnin^er, del ^iver 
angaaende Betydningen af det thellenarkiske Sagn om Aaagaardreidcn, 
deels formedelsl dels Tilslulning til Eddakvadene og et af de meest stor- 
artede oldaordiske Sagn, nemlig Sagnet om Yolsunger og Gjakunger (Niil- 
linger), der ikke alene tilh6rer ob, men den hele norr6ne Folkestam- 
me. Ficre af de Personer og Begivenheder, som vedkomme denne Sagn- 
kreds, ntevnes eller omhandles i vori Kvede, der dog, saadant som del 
na er, ikke ganske fdlger de gamle Sagn. Men det bierer ogsaa Spor af 
i Tidens Ldb at have undergaaet ei alene daadanne Forandringer, aom 
vedkomme Sproget, men ogsaa saadanne, der Yodkomme Indiioldet, der 
tildeels er bleven lempet efter en senere Tidsalders ForesUlUnger, f. Ei. 
om Aasgaardreiden og Guro Rysserova, der fra en Valkyrie er bleven 
forvandfet til en Hex. 

Dem, som ville lere Sagnet at kjende, maa jeg henvise til Munchs 
„Nordmeodenes GodelBcre og Hcllesagn"^ medens jeg dog efler min Plan 
ikke kan undlade at anftire nogle Tr«k af samme, der yene til Oplysning 
angaaende vor Vises Indhold.. 

Sigmund VOlsungson mgtede Kong Eilimes Datter HjArdis, men faldt 
kort efter i en Strid med sin Medbeiler Lyngve. Da ban dddelig saaret 
tog Afsked med sin Kone, sagdo ban at bun vilde fOde en Sdn, som 
skulde blive den ypperste af dores iEt| bad bende gjemme Stykkeme af 
bans Svsrd, der brast i Striden, og sOrge for at deraf kunde smedes et 
Sverd for bans S6n, som skulde udfore store Bedrifler. Derpaa d6de 
Jian. Hjdrdis fOdte en SOn. som blcv kaldet Sigurd. Han havde arvet 
sin Faders Oine, og eftersom ban voxede til, vistc det sig at Ingen var 
bans Ligemand i Stdrrel^e, Styrke og Legemsfeerdigbed. Hans Opdrager 
bed Begin, en kyndig Smed, forlaren i alskens Idrstter, Runer og Tun- 
gemaal. Af sin Fosterfader Hjalpreks Staid udvalgte Sigurd sig en Hest 
af Sleipners iEt, kaldet Grane ; den var saa stor og vild og ustyrlig, at 
Ingen ffir Sigurd havde turdet bestige den. Begin smedcde bam et 
Svterd, men da Sigurd prOvede det ved at hugge i Begins Smedested gik 
det itu. Et nyt Sverd, ban smedede, havde samme Skjebne. Da gav 
Moderen ham Stykkerne af Sigmunds Svierd, og nu lykkedes det bedre. 
Begin smedede heraf det straalende Svierd Gram, med hvilket Sigurd 
klAvede Begins Smedested figc til Foden uden at Eggen lagde sig, og 
som var saa skarpt at det overskar en Ulddot, som ban kastede i Bbin- 
floden og lod reke mod Sv»rdseggen» Nu vilde Sigurd hen at hevne fin 



129 

Fader; men fOrst drog htn ftil sin Morbroder, den vise Gi'ipir, for at'sAge 
Raad hos ham. Han blev megi;t venlig modtagen, sporgte sin Morbrodor 
om sin tilkommende Skjebne, og Gripir sagde ham all hvad der skaMe 
hende ham, hvorefter de skiltes'ad som Venner. liu hevnede haii 
sin Fader, hoMt et siorl Slag med Htindings-SOnnerne, fangede Lytifryib 
og ristcde Blodorn paa bans Ryg. Derpaa drog han erter Regins Tilskyn- 
delae op paa Gnitaheiden for at drcbe Farner, som i en uhyre Orms Skik- 
kelse laa der i el Jernhnns og rugede over en storSkal, ved hvilken dor 
beftede en Forbandelse. Sigurd drsbte Fafner og bemsgtigede sig Gnl* 
del, som ban lagde paa Granes Ryg og fdrte hjem. Fra den Tid kaldtes 
han Signrd Fafnersbane. 'Siden havde han el Eventyr paa HindarQeld, 
hvor kan fendt den skj0nne Brynhild Budiesdatter eller Sigerdrlfa sovende 
i en Skjoldborg af sktnnende Lner. Han var en Valkyrie. Han havde en 
lang Samtafe med hende, hvoraf Enden blev, al de erklerede hverandre 
sin Kjsriighed og gjorde edelige Troskabsl6fler. Derpaa reisle Sigiird vf-> 
dere, og kom til Kong Gjuke, der herskede sOndenfor Rhin. Gjukes BOrn, 
Gjuknngerne, vare Gunnar, Hdgne, Galtorm og Datteren Gudrun (Giiro)« 
I>e vare alle deilige, og Sdnheme drabelige Ksmper. Gjukes Hustra var 
Grimhild; bnn var troldkyndig, og da bnn ikke kunde faa Sigurd til paa 
anden Maadealjrie tfl Gndron, saa g^v hun ham en Glemselsdrik, hvorved 
han strax glemle Brynhild og alle sine TroskabslOfter, fatiede Kjierlighed 
%\\ Gudmn og fl^glede hende. Brynhild havde lovet, al hun ikke vilde 
a^gle nogen Anden, end den som kunde ride gjennem don Loek^edtf 
(vafrlogi), hvormed ban havde omgivet sig paa Hindarfjeld. Gunnar fer- 
sdgte del forgjteves, men Signrd satte over paa sin fnysende HesI, Grane, 
eflerat han havde byltel Skikkelse med Gunnar. Hvordan del nu glk tU 
eller ikke, saa fik Brynhild Gunnar til a*gte i den Tanke at del var Sig- 
urd, og blev yderst opbragl da hun siden erfarede Feillagehcn. Sigurd, 
der ogsaa nu vaagnede af sin Glemsel, sArgede saaledes, al Ringene i 
bans Brynje brast omkring bans Sider. Brynhild pAnsede paa Hevn, og 
opteggede Gunnar lit al dra>be Sigui'd; han fik overlaH sin Broder Gut- 
torm 111 al udfdre deUe, og da ban havde faaet en Orm og nbgel 
UlvekjOd al ede, blev han saa grura, al han sirax var rede til den 
blodige Gjeming, overfaldl Sigurd i SAvne og gjenneroborede ham 
med sit Sv9rd. Sigurd kastede Gram efler sin Banemand med saadan 
Kraft, al det skar ham af i^aa Midten. Gudrun sOrgede saare over at 
miste Signrd. En gribende Skildring af bendcs Sorg Andes i ^Gul^runar- 
kvt(a% hvorlil vi henvise Enhver, som bar Lyst til al see, al der findcs 
vakre Sager i vor Old-Poesi. Brynhild derimod lo saaledes da bun'hArte 
Godmns Graad, al hele Gaarden gjenlud af hondes vilde Latter. „-Nu 
skjuUer jeg ikke om al leve lengere^, sagdc hun, „thi Sigurd var mrn 
forste Kjerlighed^ Derpaa bclragtede hun endnn en Gang sine Kostbar- 
heder, sine Terner og Kvindcr, og gjennemboredc sig med sit Sva*rd. 
Gudrun l0b afsled i Odcmarker og Skove, kastede sig dgsaa 

llonkc Felkeviser. 9 



130 

i Havet for b% gj5re Ende paa tit Liv, men kunde ikke om- 
komine, levede siden for sin Hevn, blev saare frum og havde 
mange Skjebner. Efter Sigurds D6d toge Gunnar eg HOgne den nbeid- 
bringende Skat, men ned^vnkede den i Rhinen da de droge hen til Kong 
Atle, Brynhildfl Bi'oder, der havde indbudet dem til aig for at bevne ain 
Sdsters DOd. Han lod skjere Hjertet iid af Livet paa Hogne, som lo me- 
dens man tilfoiede bam denne Kval. Gunnar, som ikke vilde bekjende 
bvor Fafnersguldet laa, blev kastet i en Ormegaard, som foran er omtalt 
i Anm. 44« 

At bistoriflke Begivenheder ligge til Grand for disse Sagn, og at navn- 
lig en Signrd Fafnersbane bar virkelig vsret til, ansees for ntvivlsomt, 
men Uistorie og Digt kan nu ikke Isngere adskilles. Prof. Munch anta- 
ger det rimeligst, at disse Sagn, der ere fielleds for Nordboere og Tyd- 
skere, have dannet sig i de f&rste Folkevandringstider, ved det romerske 
Riges OplOsning, da de nordiske og germaniske Folk, besiegtede i Sprog 
Qg Herkomstf endnu tumlede sig om hinanden i vild Forvirring ligefrm 
Alpeme til Dovre, og fra Rhinen til det sorte Hav. 

I nogle af de danske Ksmpeviser omhandles ligeledes Sigurd 
Fefnersbane under Navn af Sivard Snarensvend, saasom i Brynilds Vise, 
bvor det beder, at han vandt stolt Brynild af Glarbjerget, bvor- 
ved tydelig er meent HindarQeld med sin Lnekreds, samt i Visen |,8ivard 
Snarensvends Endeligt^ bvor bans Udfierd fra Hjemmet beskrives paa en 
med vort Kv«de temmelig overeensstemmende Maade. Hans Hest heder 
ber Graamand: „Saa listelig render han Graamand under Sivard". Men 
Bes^get bos Morbroderen, som kaldes ^Danekongen'i ender med at Sivard 
lader sin Ganger springe femten Alen over den hOieste Maur: 

Sivard drev for Sadelbue 
og Graamands Ryg i to, 
alle da gried de i Kongens Gaard 
og ingen var der som lo. 

Begge disse Viser here sildigere Tiders Pneg, og Tonen i dem pas- 
ser kun lidet til det Alvorlige og Ueroiske i de gamle Sagn. Det er ikke 
usandsynligt at den sidste af de her omtalle Viser er et Slags Compen- 
dium af vort Sigurdarkvede. (Nyr. 1 D. S. 96 og 132). ForOvrigt nev- 
nes Sivard ogsaa i de danske Viser om Didrik af Bern og bans Kemper, 
(f, Ex. i „Turneringen", Syv, S. 40. Nyr. No. 1). 

I de svenske Samlinger findes ingcn Vise, der Svarer til vort 
Kvsde om Sigurd svein, men ban omhandles ogsaa der i ovennievnte 
Vise om de tolv bernske Kaemper eller Turneringen (Arvidson I, 28) paa 
samme Haade som i den danske, beseirende Hammerlung, og oprykkende 
med Rod den Eg, hvorlil han var bunden, o. s. v, 

Paa FerOerne derimod har man ret til Gavns holdt Sigurds Minde i 
Agt og ^re, og der lever endnu paa Folkets Tunge vidtldflige Kveder 
om ham, hvilke man fOrst i den senere Tid er bleven opmierksom paa. 



131 

De omfatte en stfirre Deel af Sagnkredseo end vort Kv»de, men ha%'e 
for Rescen en paafaldende Lighed med dekte, baade i Sprog, Verseform 
og Behaudlingsmaade, hvilket vil kanne 0ees af de Vers yi i Anm. foran 
have anf5rl. ForOvrigt er Sigurd Fafoersbane hos Fcrobocrne bteven en 
staaende Sagnfignr, som benyltes overall hvor en novervindelig Halt be* 
hdvea i Kamp med Ryser og Gyvrer. Det fftrske ferCUke Sjnrlbar-'kvieH 
begynder saaledea : 

Viljib tar nu If I a a Sigifaond no nevni eg 

nielan eg man kvdla tann jallsina son, 

nm teir riku kongamar, tab vir bin nnga Hjdrdis 

8om eg vU nu nmrOba. hon var bans kona. 

Det 8»dvanlige Omkved er: 

Grani bar guUib af beibi 
bri ban sinum brandt af reibi 
Sjurbur vann af orminnro, 
Grani bar gullib af beibi. 
Diase Kwder ere udgivne, fomden af Lyngby 1822, af Hammershaimb 
Kbhavn 1851, og frembyde en Interessant Sammenligning. 

Vor Viae om Sigurd Svein er ved Profeasor Mnneh indfdri i det IQd- 
benhavnske Oldskrift-Selskabs Annaler for 1846 ledaaget af nogle Bemierk* 
ninger angaaende Sagnet om Aasgaardreiden, hvortil jeg tilladcr mig at 
ben viae. Sencre bar jeg sect mig istand til at foretage en Deel RetteUer 
og tillfiie nogle Sopplementer, saa at Visen nu fremkomnier fuldstsndigere 
og i en noget foran dret Skikkelse. 

Hvad Sagnet om Aasgaardreiden angaar, saa henvises tilSilgjords 
Beskrivelse af Wille (Aar 1786), Side 252. Man bar, baade paa Grand af 
BensvneJsen og af Hensyn til hvad der berettes om delte underlige Aan- 
defdiges Adferd, antagci at det var Aasgaards gamie Guder, som Folke- 
troen efler Kristendommcns Indfflrelse havde gjort til et saadant landflyg- 
tigt FOlge. Det er vel ogsaa utvivlsomt, at man bar tenkt sig Aasgaards 
Guder at vsre med, ligesom de i deres Yelmagts Dage ofte sloge Big 
sammen med Kiemperne naar de gik til Strid. Men dette Sagn tnrde dog 
▼aere a^ldre end Kristendommens Indforelse i Norden, og akrivo sig fra 
en Tid da iEserne endnu havde sin Bolig i Aasgaard. 

I foranstaaende Vise trsffe vi i Aasgaardreiden den gamIe VOlsungasa- 
gas Helte, Sigurd, Gunnar og Gudrun, og den Mening har derfor megct 
for sig, som Professor Munch har udtalt, at det er de faldne Ks^mper, 
som ledsagede af Valkyrierne holde deres Helfart. Toget gear til Odin i 
Aasgaard; dcraf Navnet. Dette kan synes saameget rimeligere som der 
jast i biin Saga tales om en saadan glimrende Helfart. Brynhild anord'* 
nede nemlig f&r sin DOd, at hnn og Sigurd skulde la^gges paa aamnie 
Baaly omgivet med Telle, blodbesUenkte Klsder, Skjolde, Vaaben ogStrids* 
miend. Hendes Tjenere skulde prydede med Smykker brandes ved Siden 
af Signrd, 2 ved Uovedet, 2 ved Fddderne> og 2 UOge. Sverdet Gram 

9* 



133 

• 

skulde imgges imeUem dem. f^Dt", sagde hun, „hliver Sigards Val- 
halsfarl prsgttg nok, naar aaamangeFolk, femXcmer og otte 
Tjenere fOJge ham; da slaa YalbaU Porle ikke i paa hansUele''. Baa- 
let blev bygget, og hun og Sigdrd brandte sow ban havde foreskreveL 
Hun foer ad Helveien til paa en prtegtig Yogn, gom ogsaa var lagt paa 
Baalet, havde paa Yeien en Samtale med en Gyver, og gliedede $\g over, 
at nu skulde hun og Sigurd atter forenes. Deone Sigurds og Valkyrien 
Brynhilds YalhaUfart med del talrige Fdlge, hvortil siden kom do dvrige 
Heroer, er rimeligviU meent med Sagnet om Aaagaardreidem At Gudnin 
(Guro) senere bar indtaget sin nuhavende Plads som Togets Anfftrttrinde, 
er ikke at undres over, iaer efterat man havde gjort det til ei Trolde- 
fdlge. Godrun var nemlig af sin Moder, Grimhild, oplfert i alskens TroId-» 
dom, og efterat hun havde spist afFafnersHjerte, blev hun grum ogblod- 
tOrstig; Hevn og BJord og Manddrab Kiev nu heodes Lyst. 

Det er vel ogsaa muligt at nan, uden egentlig at ta^nke sig deces 
Helfart, bar meget tidlig dannet sig en Foresttlling om disse YOlsunger og 
Gjaknnger som et Slags Halvguder, der droge om i Fk)k og Fdlge, g]»- 
dede sig i Mord og Manddrab, og leggede til Strid. Dor er allercde i 
Eddakvadene Spor tH en saadan Forestilling. Om Gndrun heder det saa- 
ledes, at hun efter Sigurds DOd lOb afsted iOdemarker ogSkove, kastede 
sig i Havet for at gjOre Ende paa. sit Liv, men knnde ikke omkomme. 
Ilvor hun kom, skede der siden Ulykke, Mord og Manddrab. — M«rkeligt 
er dot, at en ligoende Forestilling findes udtalt i de fsrOiske Kvsder, og 
man maa der have havt et Sagn af samrae Beskaffenbed som vort om 
Aasgaardreiden. Saaledes heder det i SJurlar kvsDli II, Y. 237. 

Tab er satt sum talat) er 

at mong er konan eym, 

Gabrun gongnr um allan heim 

bon heldur i Grana teym. 
Det samme siges om Sigurd selv i Sjurbar kvsebi HI, Y. 163. Hans 
Hoved, der er bandet ved Sadelbuen, medens bans Host lOber vild i Sko- 
ven, taler til H6gne og siger: 

Heim til hallar rOb tu nu 

bsebi vib glebi og gleim, 

eg fari aftur a heibin skdg 

so vitt ivir vdrild og, heim. 

(el. so tung eru mini mein). 
I Thelemarken tror man endnu, at Aasgaardreiden er ude og farer 
iser om Jnlen. For at v«rge sig imod den bruger man at nvigsle** sine 
Ddre ved at stryge eller skjere et Kors over Indgangen. Ferden kaldes 
Asgarbreibi, Sigurbsfylgi eller Gorofylgi. Den kjendes ogsaa paa andre 
Steder under Navn af Jolareib. Hvor Fsrden sadler af, og kaster Sad- 
lene paa Fjflstaget, der skeer en Ulykke, fOr varslede det Manddrab. De 
ride paa skj6nne, store Heste; det skramler af deres Bidsler og Yaaben, 



133 

saa at det hures paa lang Vei som Raslen af Jerntenker. Garo er ator 
og 8 toll at see til; hun rider altid foran. Heodes Heat heder Skokse. 
Seer man FOlget forfra, have de alle en anseelig Skikkelse^ men bagfra 
see de ud som „ospe-skrfte^, d. e. hele, klOvede Aspetneer. Sigurd, der 
fremdeles rider paa Grane, er saa gammel no, at aaar han ski^ see, maa 
de haegte op Gieulaagene paa ham, og naar ban skal sove, maa de 
hjelpe bam Oienlaagene ned igjen. Undertiden viser Guro sig i et lat- 
terligt Optog, kjdrende med en halt H6ne o. s. v. De tage Hesle nd af 
Folks Stalde og ride med dem, saa at man om Slorgenen tinder sin Hest 
paa Stalden ganske skummende svedt; ogsaaFolk tages med, saaledessom 
I den citerede Beskrivelse af Wille er omtalt. 

Den her meddelte Vise er fuldsttendigst meddelt af Olaf Olafson GIo- 
simot den eldre t Silgjord, og forfivrigt sammenlignet med og snppleret 
ved Meddelclser af mangfoldige Andre. 



134 



Franar ormen og Yslands galten/ 

Hen oedcnaiifdrle Vise sluUcr s'lg lil sammo Oldsafi^n sohi den fore- 
gaaende, og fortssUer Beskrivclscn oin Sigurd sveins Bcdrifter. Blandl 
dissc horte ocinlig at han drtebte „hinn frana onn, Fafnir, sem la a Gnil- 
iatieibi i orma liki^ — (Edda) — og rugede over en stor Skat. Vi have 
upaalvivlelig for os en romanliiik Behandling af detle Sagn. At Behand- 
lingcn er temiuclig fri, saa at endog Sigurd Fafnersbane maa finde sig i 
at vR^re en Galle, der reiser sine Bdrster, tygger Mo o. «. v., maa ikkc 
fonindre oa. Deslige Friheder horer med til dettc Slaga Foesi. 

Det ulyksalige Fafner-Guld bar vi forhen omtalt Dvergen Reidniar 
ilk det af iEserne i Mandebod for bans S6n Otter, som de bavde slaget 
ihjel. For at faa betalt dennc Mandebod bavde Loke aflvangel Dvergeo 
Andvare Guldet, hvorlil ogsaa horte en Ring. Da Andvare ogsaa maatte 
adlevere denne, lyste han en ForbandeUe over alle dem, som kom i Be- 
siddeUe af den. Det blev da ogaaa 4il megen Ulykke. Reidmara Sdnner 
rare Regin og Fafner. Den aidste slog sin Fader ihjel for at faa fat i 
Guldet, som han dog ikke vilde dele med Broderen; han forvandlede aig 
til en M Edder-Orni og gjorde sig e.t Bol paa Gnitabeidcn, hvor han 
laa og rugede over Skatten. Regin opfordrede Sigurd svein til at drvbe 
Fafner for at bevne Faderen og faa fat i Skatten. Sigurd paatog sig dctle 
Yovestykke, grov en Grav tvcrs over den Vei, Fafner pleiede at skride 
paa, naar ban vilde ud at drikke, og skjulte sig der. Da nu Fafner kom 
skridende, sprudede Edder og veltede sig saa haardt at Jordcn rystcde, 
stak Sigurd Sva^rdet i ham lige til lljcrtet. Fafner gjentog Forbandelsen 
o\cr Guldet, og nu drsbtc Sigurd ogsaa Regin, tog selv Guldct, og forte 
det hjem paa Grane. l^len det blev ogsaa ham til Ulykke. (Sec Munch, 
Nordin. Gudelsere Side 110). 



I. Kg var incg sa litcn cin giit, 
eg gxtle fe under lide, 
sa kom fridc franar onnen, 
han mone i grasi skriAe. 



') Franar ormen, den glindsende Orm, af frann. Fafner kaldes ligc- 
Icdes i Eddakvadene „inn frani ornir^, Var. Tranar ormen. 

Galtcn cr af Meddelernc kaldet Islands galtcn, men Island 



135 

Fer di ligger ormen i Ysland 

2. Ded var no den vesle guten 
han ^ilde springe andan, 

men enda vart ormen raskar* enn han, 
han sveipf en under si tunge. 
Fer di ligger o. s. v. 

3. DeA var no den vesle guten 
honom tottes tidin lange." 
hos lengi skal eg sita her 
up under din eitertangi? 

Fer di ligger o. s. v. 

• 

4. Sa lengi skal du sita her 
up under min eitertangi, 

til du seje meg kempa den, 
som kan meg i striften stande. 
Fer di ligger o. s. v. 

5. Og skal eg sa lengi sita her 
up under di eitersiSe, 

sa geng der ein galte p& YslandsheiSi,^ 
hah tor deg i mark! bide. 
Fer di ligger o. s. v. 



er up&atvivlelifr kan en forvanskct UdCalc for Ysland cller Ys el- 
land, Landel ved Floden Yssel, Nederlandene, og jeg har derfor 
skrevet del saaledes. Til Landeiie ved Rhinfloden henforer ogsaa 
Sagnet Sigurd Fafnerabancs romemstc Bedriftcr. Nogic sige ogsaa 
Jailandsgalten. 

*) Visen forekommer oftcst uden Omkvcd For di (fyrir ^vi), ar den 
Aarsag. Omkviedcts rctle Form vilde va^re fblgende: 
fyrir ^vi iiggr 
ormr htnn frani 
uU fl6)bi. 

'; Var. han lok aeg til at undrasl. 

*) Var. Jatlandflhem. 



136 



6. Eg veit ingjo kempa den, 
som kan deg i striden stande 
fer-utta den Yslandsgalten 
han ligge fcr Yslands lande. 

Fer di ligger o. s. v. 

7. Deft var fride franar ornicn 
tok han til at skride, 

da skreiS han pa ei somors-nolt 
dei feniten ve&lske milir. 
Fer di ligger o. s. v. 

8. Ded var fride franar ormin, 
tok han til at smjuge, 
smyge han eino soinors-notti 
dei fire milinn' og tjuge. 

Fer di ligger o. s. v. 

9. Ded var fride franar ormen 
kom seg fer Yslands lande, 
spyier han den lisle gulen 
han dreiv pa kvite sande. 

Fer di ligger o. s. v. 

iO. Og ded var fride franar ormen 
han teke til at blase,^ 



') „Ett er Fafiiir skreib af gullinii, bles han eitri*', heder det i Edda. 
Stedct, hvor han laa, kaldes i Edda Gnitahei^i, i de fo^i'Oiske Kve- 
der Glilraheili. Striden omlalcs der bl. A. saaledes (S. 13): 
Triati favnar var fosdurin Siurbur ^av sd vent eil hogg^ 

\b ormurin undir Iii, M ollum tokti undur, 

uppi vorn bans btebi bOxl ih skalv ba;)bi leyv og lund, 

men bi'ikur a homrum la. og allar vOrildar grundir. 



Uppi v6ru bans ba^li buxl 
men biikur A homrum In, 
tab var bin reysti Sjur^ur 
ban sinum svorbi bra. 



Ta skalv b«;M leyv og lund 
og allar vOrrldar grundir, 
Sjurlur bra sinum bitra brand 
hjo hann um mi^ju sundir. 

Grani bar gullit> af hei^i o. s. v. 



137 

up ris Yslands galten 
ban tottest hoyre deS late« 
Fer di ligger o. s. v. 

11. Og ded var no den Yslands galten 
ban bar til at tyggje mo, 

slogst ban tri dagar meS franar ormcn 
at bekkinne flaut af blod. 
Fer di ligger o. s. v. 

12. Ys lands galten og frinar ormen 
slogest'gjorde dei meft gusle,* 
logande ellen or nasanne flaug,. 
deft tende i kvor den buske. 

Fer di ligger o. s. v. 

13. DeA var no den Yslands galten 
ban reiste bustinn brone, 

beit ban ryggin af frinar ormen 
og femten siSbein i munne.' 
Fer di ligger o. s. v. 

14. Yslands galten og franar ormen 
stridde gjorfte dei med straunii, 
boYuAid laut af Yslands galten 
og ryggin af franar ormi. 

. Fer di ligger o. s. v. 

15. Yslands galten og franar ormen 
bade si er dei dauAe, 

ette liver den vesle guten 
ban raAer fer gulli deA rauAe." 
Fer di ligger o. s, v. 



•) gusir, 1) kold Blest, 2) Fieodskab. 

^) Var. mono. 

*) FafnersgiiMel nemlig. 



138 

16. Yslands galten og franar ormen 
dci bade hev latiA liv, 
etter livir den yesle guten 
ban rafter deS vene viv. 

Fer di linger ormen i Ysland 

uti Audi. 



Denne Vise er meddell af Larmnts Groven i Silgjord og Bendik Fed- 
land af Skafsaa, saint confereret med Flere. Den er tkke aJmindelig be- 
Igendt. I de danske og svenske Sarolinger fuides ingen tilsvarende, men 
1 de fierdiske Kt. omhandles Fafnera Drab omstcndelig og i Overeensstem- 
melse med Beretningen i Edda. — Endnn maa vr anf^re et ParVers, der 
on forekomme fom eenslige Stev, men som maaskee ere Bmdstykker af 
et Kvede henhfirende til Vdlannge9agnet. Begin (jeg antager del er han) 
opegger Sigurd til at drebe Fafner sigende: 

Da mOier Imorgo i ormestob * 

der skal me rjole pilinn i blob, 

ait inki heime pa bra^steinann *) ^ 

met) bine kettann og gl6. 

Du mOtcr imorgo veb Oddestraumann **) 
me)) 0rum og. eggjum bjarte, 
er deb karmannshugin i de^ 
•a ber inki kalvehjarta! 



*) brabftemana, StcfCilcnene, SkortleDCa. 
o^) Var. onneslraomaini. 






139 



Lindarormen. 

mcd denne Vise kiin sammenlignes Saxos Fort«'lliii|r om den dan- 
ske Konge Ragnar Lodbroks Tog til Sverig for at berrie Kong HerrAds 
Datter Thora fra en Slangcs Void. Eventyret lyder omtrent saaledes: 
Kong Herod havde en Dag v»ret paa Jagt og fandt i Skoven et Par Orq^e, 
som ban bar med sig hjem, og bad sin Datter at ban vilde opR>de dem. 
Thora gjorde saa. Iliin kjielcdc ogklappede de fdeOrtne med sine smaa 
hvtde Hcender, gav dem Mad og sdrgede for at dcr hver Dag bier slagtet 
en heel Oie for dem. Men bun bier herved Aarsag til en stor Lande-> 
plage, thi da Ormene bleve fuldvoxne, forpeslede de Lnflen i den hele 
Egn med deres Edder og giflige Aande. Kongen angrede na hvad ban 
havde gjort, og forkyndCe vidt og brcdt, at den som kundebefrie ham 'fra 
denne Ulykke skiilde faa bans Datter ttl JEgie. Der var nu Mange, som 
forsdgte delte farlige Arbeide, men Ingen knnde faa Bugt med Ormene. 
Da Ragnar h6rte detle, bad ban sin Fostermoder skaife Big en god Lam- 
meskindspelts og et Par lodiie Buier. IfOrt denne Dragl seilede ban over 
til Sverig, og da dct imidlertid var bleven Frost, dukkede ban sig i Van- 
det, fdrend ban gik paa Land, for at faa ligesom et lispandser udenpaa. 
Man sagde derpaa sine StalbrOdre Farvel, og begav sig ganske alene op 
III Kougcns Gaard. Han bandt sit Svsrd op og tog et Kastcspyd i sin 
Haand, og da ban kom saa langt at ban fik see Kongsgaarden,' varede tfet 
ikke lenge fdrend ban mOdte en forfa^rdelig stor'Orm; den anden kom 
strax bagefler. Der blev da en frygtelig Strid, og del var en Gru at see 
hvorledes Ormene salte ind paa ham, slog til bam med Halen og overspyede 
ham med Edder. Kongen og bans Hofmend flygtede og gjemte sig det 
bcdste, de kundc. Men Ragnar var ikke rfl*d; han salte Skjoldet iniod 
Ormens Tand og haard Ilud mod heed Forgift, og slod som en Muur 
urokkelig midt i Edder^trdmmen. Omsidcr da han fik godt Sigtc paa 
dem, stak han sit Spyd saa hart og htast at dct gik tgjenncm dem begge 
paa een Gang. Der lod Ormene sit Liv, men Ragnar ato'd alene igjcn 
uskadt paa Kamppladscn. Da nn al Fare var forbi, kom Kongen frem 
igjen, stod Icnge og forundrede sig over hans Dragt og kaldte ham L o d- 
brok, hvilket Navn han siden beholdt. Kongen bad ham nu komme ind 
og faa sig nogen Vederkvegelse, men ban maatte forst see til sine Kamp- 
dommere, sagde han, og skyndle sig ned til sine Stalbrfidre. Siden da 
han havde pyntet og pndset baade sig selv ogdem, tog han dem mcd sig 
til Kongsgaarden, hvor der var tillavet Gjiestebnd. Ragnar fik nu Thora 
til /Egte, for bvem han havde. kempct, og avlede mcd heode tvendc ud- 



140 

merkede SOnner Radbard og Dnnvard. Saavidft Saxo. (OBog, Side 247, 
Grundiv. Overs.) Uagtet al Forskjellighed gjenkjender man dog i vor 
Vise det samme Sagn. Forskjellen i Navne m. m. tjener kun til at be- 
styrke den Formening, jeg ved lignende Anledning forlien bar yttret, at 
Visen ikke er skreven ud af Saxos Fortelling, men at de begge bave en 
felleds feldre Kilde i et gammelt Sagn eller Skaldekvad. 

I de svcnske og danske Saml. af Folkevi^er findes ingen tilsvarende. 
Men i de fsrOiske Kveder findea derimod en Vise, Ragnars tattur, (Ham- 
mersh. S. 59), som bar en ganske mterkelig Ligbed med vor, hvilket vil 
seea af de enkelte Vers, soin nedenfor skal blive anforte til Sanmenligning. 
Sagnet er der udfort med ^tOrre Omstaradelighed og Vidllufligbed. Rag- 
nar nevnes med sit rrtte Navn, Kongedatteren beder Thora Borgarhjort, 
og KoDgen, hendcs Fader, „raadcdc over Oplandene". Ragnar reiser bort 
efier udfOrt Daad, og en Trcl, der havdo fundet Spydsodden i Ormens 
Krop, havde saa ner, ved at fremvise dette Tegn, fralistet Ragnar Sei- 
rens BelOnning. Han sad ailerede ved Brudebord med Kongedatteren, 
men saa kom Ragnar seilende i samme Stund, ogTreilen blev kastel paa 
Di^ren. Ragnar fik nu Thora, men bun ddde kort efter.- Siden seilede 
ban videre, fandt Aslang, Sigurd Fafnersbanes foregivne Datter, og egtede 
bende. Ait dette udfdres i 94 Vers. 



1. DeA var ein liten hyrdinggiit, 
som vaktaA fe under liAe, 

sa fann han den leiSe lindarorm 
sa lagt uti grasi mon skride. 

Fer no iigger ormen i Ysland 

liti floAi.' 

2. Sa iok han up den leifie lindarorm, 
ban tenkte no ded var gull, 

sa bar han en heim Ul stolt Lyselin 
hon var sa fager og huld.' 
Per no liggor o. s. v. 



') Omkwdet er laant fra den foregaacnde Vise, og passer ikke her, 
undlagen forsaavidt her ogsaa er Tale om en Orm. Ysland er oip- 
saa her bleven meddek under Formen Island. 

*) Var. koDgins doiter af Ysland. 



141 



3. Stolt Lyselin tok den lindaronn 
og la' en i ei kiste, 

han ha* inki IcgiS i daganne tvo 
for kista hon brast liti stykki. 
Fer no ligger o. s. v. 

4. Og ded var no den leide lindarorm 
han pa golvi spelaft, 

og upa jomfruga Lyselins fang 
der vilde den ormen kvile. 
Fer no ligger o. s. v. 

5. Sa sonde dci boA etter beAlen 
sa hogt up under lift, 

at han vilde koma til Ysland 
og vinne deft vine viv.* 
Fer no ligger o. s. v. 



*) Del fortjeoer at benicrkes, at efter Saxos Beretning var allerede 
Ragnar, fdr denne Kamp stod, forlovet med eller forelsket i Thora 
(Lyselin). Dette Vers synes ogsaa • at forudsstle nogei Saadant, 
ligesom det 8de V. synes at hentyde til Ragoars tidligere Forbold 
til Lathgertha. I det fer. Kv« heder det bl. Andet: 

8. Moyar fdru a skogvin burt 14. Ti svara^i kongurin 
bieM vi% gle^i og gleim, i Brsla orbi ia; 

toka ter bin fr®na orm hvdr ib henda ormia vegor 

og fdrba til hallar beim. skal mina dottur fa. 



9. Tdku Iter bin fnena orm, 
]5gdu i kislil nibur, 
ban vox skjott a skamri atund 
beli mikil og digur. 

11. Nogvar vdra moyarnar 
lb salin mandn biggja 
ormurin fekk ikki inni ram 
i moynna sali at Itggja. 

13. L6gda t»r lit tann fnena orin 
tcr sluppu af angiat og vanda 
hi^gri reisti bann buktir opp 
enn bdgar borgir standa. 



22. Enn ti& fnetti Ragnar kongnr 
sonur Sjur^ar Ring: 

ormnr er ringdnr am rooynnar sal 
ban ber mers ikring 

23. I ijdru kalkar han kl»bi s(ni 
nttan ivir i sandi, 

tf ban vildi einki nj6ta 
af ormsins ellurblandi* 

26. Yundu upp sini ailkisegl 
lilflf glastriskeib, 
ormin boyrbu teir blasa 
ta it teir komu mitt li leiK 



143 



6. Sa sende dei bod eUer be&len 
sa langl burl under oy, 

at ban vilde koina til Ysland 
og vinnc den vene moy. 
Fer no ligger o. s. v. 

7. Og ded var Danerkongins son 
ban var 'ki att femten ar; 
„No vH eg reise til Ysland 
og vinne deS vene luarfi^S 

Fer no ligger o. s. v. 

8. Og eg vil reise til Ysland 
um eg der sille doy, 

eg hev inki bonni, som gnet etter meg 
og inki mi festarmoy. 

Fer no ligger o. s. v. 



9. Arinn' og defl forgylle floy 
hore dei ut at slrande, 
og ded var Danerkongins son 
da vilde ban fara or lande. 
Fer no ligger o. s. v. 

10. Sa vatt dei up ded silkisegl 
sa hogt i forgylte ra, 



31. Regnar gongar i grasagarM 
sum ormuria firi la, 
ban var inikil og ogvuligur, 
konguria undrast il. 

34. Ragnar hj6 so stdrl eit hdgg, 
tal) var mikib undiir, 

lian hjd tann hin frena orm 
af i niibja sandir. 

35. Ragftoar vann af orminivn, 
mabur var ban heppin, 
skaftib fdr)l)i ban he(m vib sar, 
oddurin slob bar cftir. 



37. Ragnar fur lir ^druklrbuniy 
legbi sar ihjA^ 

allur i reylt skarlak, 

so vsnur var garpur at sja« 

38. Prektigur var sa klfelaingur 
kooguriti a 3eg tok, 

siban var ban kallabur 
Ragnar Lodbr6k* 

39. Moyar standa i glargliigga 
blanda mjdb i skal, 
snarliga skiindar ban sini ferb 
altur lii skipa at ga. 



143 



han vilde *ki seglifi pa buiikin striike 
for han Yslandid sag. 
Fer .no ligger o. s. v. 

11. Ded var Danerkongins son 

var femten milir pa hav — Csjar) 
ded vii eg Ter sanning seja, 
han hoyrde ded orme-mal. 
Fer no ligger o. s. v. 

12. Og ded var lisle bronfolen, 
han kunna mannemal: 

du ma hava hendann af harde grastein 
og hjarta'id utaf stal. 

Fer no ligger o. s. v. 

13. Fyrst veller du deg uli Ijoru 
og si uti Qorusand, 

ded vil eg fer sanning seja 
er bet' hell' brynje og brand. 
Fer no ligger o. s. v. 

14. Og ded var Danerkongins son 
han reid ivir bakkar og flot,^ 
og ded var no den orme-terna 
var sveipt i skarlaki rod. 

Fer no ligger o. s. v. 

15. Og hoyre da orme-terna 
hoi eg vil spyrja deg: 

er lindarormen kcime idag? 
du dyl ded ikki fer meg. 
Fer no ligger o. s. v. 

16. Og ded var leide lindarormen 
han ut af vindauga rann, 



*) Meddeli 06. flOl, el. flot, en liden Ftadc, Sletle. 



144 

og ded var lisle bronfolen 
han langt burt pa vollen sprang. 
Fer no ligger ormen o. s. v. 

17. Og ded var den leide lindarorm 
han la* seg i ein ring, 

og ded var Usle bronfolen 
han dansad de^; rund ikring. 
Fer no ligger o. s. v. 

18. Dei slogest uti dagar . 
dei slogest uti tvo, 

soli fekk inki p& niito skine 
fer roykin af ormebloS. 
Fer ne ligger o, s. v, 

19. Og ded var Danerkongins son 
)ian sinom sverdi bra, 

sa hoggi han den leiSe lindarormen 
i hundraSe stykkir sma. 
Fer no ligger o. s. v. 

20. Og ded var Danerkongins son 

6takk onnens hovuS pa eit spjut: 
de belsar Lyselin, stolte jomfniga 
at hon vil koma herut. 
Fer no ligger o. s. v. 

21. Og deft var Danerkongins son 
han kom der riftand i garfi, 

og ded var stolte jomfruga Lyselin 
hon ut af vindauga sdg. 
Fer no ligger o. s. v. 

22. Takk have Danerkongins son 
som loyste meg af den harm, 
no ma du eta af fat meA meg 
og sova upa min arm. 

Fer no ligger o. s. v. 



145 

23. Takk have Danerkongins son 
som loyste meg af den kvifte, 
no ma du eta af fat med meg 
og sova ut meA mi side. 

Fer no liggcr o. s. v. 

24. Og ded var lisle bronfolen, 
han hadde manne-tekkje :* • 
„tcke du fruga af Sonderlifiborg 
ded verte deg ingja lykkel^' 

Fer no ligger o. s. v. 

25. Eg heve meg ei jomfru fest, 
kcisarens dotter af Rome, 

kvor den dagin, sem dagast i aust 
hon ventar mi heimekome. 
Fer no ligger o. s. v. 

26. Og deft var Danerkongens son» 
han lyfler pa hogan halt: 

^ hav no takk, Lyselin, stolte jomfruga, 
og bav no tusind gofi natt! 

Fer no ligger ormen i Ysland 
uti flofti. 



Med denne Vise kan ogsaa sammenlignes Saxo 7de Bog, Side 104 
(Gmndtv. Overs.), hvor der fortclles om Signys Broder, Alf Sigarsson, at 
han overvandt en Ogle og en Lindorm, som vogtede Kongedaiteren Alf- 
bildes Jomfrabnr. 

Ligneode Beretninger om Lindorme sWder man ofte paa i de gamic 
Evenlyr og Sange. Man finder dem endog at forlokke godtroende Kvin- 
der. Det viser sig saaledes at Lindormen er en poelisk Figur, der be* 
tegner bmtale Berserker og modbydelige, paatrsngende Beilere, som 
Kongeddttrene i hine Tider beleiredes af, og havde sin store MOie med at 
blive kvit. 



^) manne-tekkjc, Menneskekundskab, Evuc til at vide hvad der bor i 
Mennesket, af Oldn. [>ekkja, at kjcnde» 

Rorike FolkeyUer. 10 



146 



mil. 

Kvikisprakk Hermodson. 

Der cr Et og Andei i denne Vise, der tyder ben paa Sa^et om 
Rolf Krakes Ktemper, f. Ex. Talen om Jutlands Kongc, om Hjelmen, torn 
Kemperne Cnskede at vinde, om al den fiendtlige Konges Guld „dreiy pa 
tiin (V. 50) o. a. v. Roir Krake laanle nerarig ain SvigerfaderKong Adils 
i Sverig sine Ksroper i et Slag, ban holdt paa V.ener-Isen mod dea 
norske Konge Ale den Oplandake, hvilken Bjelp Adils skulde betale med 
tre af sine ypperste Klenodier, Hjelmen Hildegalt, Brynjen Finsleiv og 
Ringen Sveagris. Men ban brOd Lfiflet, hvorover Rolf siden selv drog 
over med sine Ksmper for at benie dem. Imidlertid ere Antydningerne 
til detle Sagn mcget svage og jeg tOr ikke urgere dem. Dot er vel Til- 
feldet med denne som med mange andre af disse Viser, at den uden at 
stOtte sig til noget bestcmt Sagn, blot indebolder en senere Tids Fanta- 
sier om Kiempelivet i Hedenold. Begyndelsen synes at vere noget ofnld- 
sta^ndig, da Antydningen i fdrste Vers om at vinde Hjelmen ikke ud- 
ffircs videre, men det Fdlgende gaar nd paa et brutalt Frieri, paaR^Igende 
Kamp, H«vn o. s. v. 

Visen er meddelt af Bendik Aanundsen Fedland af Skafsaa ; jeg bar 
ikke fundet Bekjendtskab til den bos Andre. — I do danake og svenske 
Saml. af Folkeviser Andes den ikke. Blandt de fierdiske Kv. kan den 
sammenlignes med Yisen: Ragnarlikkja (Hammersh. Side 131), der dog i 
det Hele taget er af et forskjelligt Indhold, 



1. Tri sa vore dei HerinoAsyninn, 
alle vilde hjelmen vinne, 

og dcd var Jutlands kongi 
han rciA fer dei fk tingiA. 

Dei kunnad sa vel 

dei Jutlands hestann utride. 

2. In keni kongins liten smadreng, 
han trur mi hart iinot tilje: 

Er her nokon af llerinodsynin, 



147 

i dag lyster ungan gilje?^ 
Dei kunnaA o. s. v. 

3. Og ded var Kvikisprakk Hermoftson 
han iram ivir borAid mon springe: 
Eg vil meg til Jutland i ar 

den rike jomfruga vinne. 
Dei kunnaA o. s. v. 

4. Til svarad Kvikispraks syster, 
hon var sa fager ei kvende: 
Ded er sa ront i Jutland 

at lata seg fange og binde. 
Dei kunnad a. s« v. 

5. Og ded var Kvikisprakk Hermotfson 
han slier sin neve mot borfi: 

Ded kallar eg ingin hovdreng vera, 
som neddast fer kvendcord. 
Dei kunnad o. s. v. 

6. ^ Og ded var Kvikisprakk Hermodson 

ban talad til smadrengin sa: 
Du skal vera med til Jutland i ar 
og passe min gangare gra. 
Dei kunnad o. s. v. 

7. Du kleder deg i kledningin 
den beste, som nokon vil slite, 
der utanpa drege du brynja bla 
hon glimar som sylvid ded kvite. 

Dei kunnad o. s. v. 

8. Svarade Kvikispraks iiten smadrcng, 
alt b&de med tukt og e^re: 

ded samer seg ingin liestesvein 

') giljft) beilo, 

10 



148 

ci brynje bla at bera. 

Dei kunnad sa vel o. s. v. 

9. Og deb var Kvikisprakk-Hcrmofison 
ban seg ut af garde reid, 
deS var fulla femten vtelske milir 
del hoyrfie bans gangare steig. 
Dei kunnad o. s. v. 

10. Og deft var jomfmga Rosenlunde 
hon ut gjonom vindauga s^g: 
No ser eg ein af Hermoftsyninn, 
eg kenner han^ gangare gra. 

Dei kunnaft o. s. v. 

11. Ute bind ban hesten sin 
sverftift deft sting ban i skj6,' 
sa lyster ban unge Kvikisprakk 
seg in i stoga ga. 

Dei kunnaft o. s. v. 

12. Og deft var unge Kvikisprakk 
sit mal kunnaft ban frambera: 
Ileve du kongi inki dotter ei 
som du lyster guten at geva? 

Dei kunnaft o. s. v. 

13. Svarafte Jutlands kongi 
bafte meft spott og bift: 

Guft lat meg aldrig liva den dag 
at eg skal fa deg til mag. 
Dei kunnaft o. s. v. 

14. Svarafte Kvikisprakk Hermoftson 
bafte meft spott og baft: 

Guft lat meg aldrig liva den dag 



*) Svcrdskede. Jfr. Oidn. fikjoU, en Skindpose; sjdibr, Punf. 



149 

\ 

eg befi deg tidar urn raft. 
Dei kunnad o. s. v. 

15. Sa sette han seg jomfniga naest, 
som han totte best at tala, 

han vart sa snegt^ or sessi kipt* 
at nakkin small imot svala. 
Dei kunnad o. s. v. 

16. Sette han seg jomfniga na?sl, 
som han totte best at gilje,' 
han vart sa snegt or sessi kipt, 
at nakkin small imot tilje. 

Dei kunnad o. s. v. 

17. Up reis* Kvikisprakk Hermoftson 
han tottest i nakkin kleie : 

Viste eg kven meg or sessi kipte 
sa snegt sille «g en veifte. 
Dei kunnad o. s. v. 

18. Up reis Kvikisprakk Hermoftson 
han tottest i nakkin svifte: 
Viste eg kven meg or sessi kipte 
bans dagar dei snegt sille lifie. 

Dei kunnad o. s. v. 

19.. Sume braut en hovufiifi af, 
og sume brankaft en bein, 
for han kom af husi ut 
var der inki atte ein. 
Dei kunnaft o. s. v. 

20. Sume braut en ryggin sunde, 
og sume gjorfte han blinde, 

*) sess, Saede, — kippa, rykkc. 
*) Prajl. af rfoa, staa op, reisc sig. 



>. 



ISO 

sume koni af hosi ut, 
og sume lag alte inne. 
Dei kunnad o. s. v. 

21. Og de5 var kongins liten smadreng 
ban stod under kongins hand: 

Me iorer inki ban at myrkestoga 
om me vore sex tusind mann. 
Dei kunnad o. s. v. 

22. Og dcd var kongins lilen sm&dreng 
var ute me5 faiske rafl: 

Me sleppe ut okkons grume love, 
bon riv en i stykkir sma. 
Dei kunnad o. s. v. 

23. Vi si kcmc den grume lova 
nieA kvasse tcnnar og lange, 
ded vil eg fer sanning seja 
da vart ban i bjartad bange. 

Dei kunnaft o. s. v. 

24. Og ded var Kvikisprakk HcrmoAson 
ban la' seg pa berre kne: 

Hjolpe meg Guft Fadir i bimcrik, 
bon svelgjer meg livandes nefi! 
Dei kunnaA o. s. v. 

25. Sa tok ban i den lovekjs^ft 
med bade sine bendar, 

snegg sa var bans liten smadreng 
ban boggi lova isunder. 
Dei knnnad o. s. v. 

26. Og dod var kongins lilen smadreiitr 
var lite mod faiske rad: 

lystcr inki unge Kvikisprakk 
seg in i stoga ga? 

Dei kunnad o. s. v. 



151 

27. Svarade Kvikisprakk HermoAson 
han tots vera troytt og mod: 
Eg vil gange i drykkjestoga 
og kvildi hon er-vei god. 

Dei kunnad o. s. v. 

28. Og ded var kongins smadreng 
han skenkte den mjdt og bar, 
alt til han unge Kvikisprakk 
sovnad i sessen, han sat. 

Dei kunnafi o. s. v. 

29. Sa sprette dei jonnbolten urn bans fot, 
og handklauvann urn bans hand, 

S8 Kr5e dei han at myrkestoga 
dei gjorde en der stor vande. 
Dei kunnaS o. s. v. 

30. Og ded var kongins liten smadreng 
han springe pi golvi og dansar: 

No hava me fangad den raske kempa, 
som liknast meA Olgeir Danske! 
Dei kunnad o. s. v. 

31. Hoyre du dcA min iiten sm&dreng, 
du springe pa gangaren rauAe, 
du beA han Eivind broAir min, 
han skundar at hevne min dauAe. 

Dei kunnaA o. s. v. 

32. Og dcA var Kvikispruks li(en smadreng 
han springe pa orsiA dcA kvile: 

sa riA han femten va^lske niilir 
for han Isetc gangaren kvilc. 
Dei kunnaA o. s. v. 

33. Og deA var Kvikispraks iiten smadren^r. 
han riAe sa ratt af garAe, 



152 

dei kunnaS en inki meS augo feste 
mindre ined hando taka. 
Dei kunnad o. s. v. 

34. Og ded var Kvikispraks liten smadreng 
han kerne seg ridand i gard 

ute stend Eivind HermoSson 

han var fuila sveipt i marS. 

Dei kunnad o. s. v. 

35. Yelkomen Kvikispraks liten sinasvein 
velkomen hit og heim 

hossi stende ded tii i Jutland 
med di ded kerne 'ki atte at ein? 
. Dei kunnad o. s. v. 

36. Kvikisprakk hev setifi i myrkestoga 
vel uti tjuge dagar, 

hans gangar spring uti Jutland 
der tor honom ingin taka. 
Dei kunnad o. s. v. 

37. Hoyre du Kvikispraks h'ten smasvein 
no seje du meg satt: 

kven var sa djerv uti Jutland 
at han unge Kvikisprakk batt? 
Dei kunnad o. s. v. 

38. Eg helsar deg Eivind Hermodson, 
du troytcr inki lengi! 

doA var ingin annen i Jutland 
cnn kongins liten smadreng'e. 
Dei kunnad o. s. v. 

39. Og deft var Eivind Hermodson 
han springe pa gangaren raud, 
dcd vii eg fer sanning seja 
han for liksom fuglcn flaug. 

Dei kunnad o. s. v. 



153 

40. Defi var jomfruga Rosenlunde 
hon ut af vindauga sag: 
No set eg £ln af HcrmoSsyninn 
eg kenner bans gangare hag. 
Dei kunnad o. s. v. 

Al. Vm bergid defi er aldrig sk blalt, 
sa laut defi sunder i stykki, 
i hjartafi ma sveinen 'ki vera blaut, 

^ '^ som der i sofilen .tor sita. 
Dei kunnaS o. s. v. 

42. Og defi yar Eivind Hermofison 
ban kerne rifiand i girfi, 

og defi var Ju Hands kongin 
ban ute fer bonom star. 
Dei kunnafi o. s. v. 

43. Velkomen Eivind Hennofison 
velkomen bit til meg, — Cmin) 

no bev eg bryggjafi b^fi' ol og mjofi, 
og blandafi deri goS vin. 
Dei kunnafi o. s. v. 

44. Eg er inki urn din brune mjofi, 
eg er inki um din vin, 

men eg er meire um brofiir min 
ban sender fast bofi etter meg. 
Dei kunnafi o. s. v.- 

45. Kvikisprakk bev selifi i myrkestoga 
vel i Ijuge dagar, 

bans gangar springe i Jutland 
der tor en slet ingin taka. 
Dei kunnafi o. s. v. 

46. Svarafie Eivind Hermo3so» 
ban tots vera sterk i bende, 



154 

eg skal taka gangaren gra 
urn en gjorfte hiA beit og spende. 
Dei kunnaft o. s. v. 

47. Og ded var Eivind Hermodson 
drcge han ut sit sverd: 
Hoyre du Jutlands kongi 
detli — sa var du verft! 

Dei kannad o. s. v. 

48. Hoyre du Eivind Hermodson 
eg vil geva deg eit raft: 

no hdgge du de6 Fyrste hogg 
eg veil beSie-hugin er braft.* 
Dei kunnad o. s. v. 

49. Svarade Eivind Hermodson 
han totts vita ded beAre: 

Nei hogg no du ded fyrste hogg 
alt for di kongeleg sere. 
Dei kunnad o. s. v. 

50. Og ded var Jutlands kongi 

han hogg, og ded gjorde 'ki mon 
han hoggi til Eivind Hermodson 
at gullid dreiv pa ton.* 
Dei kunnad o. s. v. 

51. No hev eg stadid deg femton hogg 
fleire og inki fterre, 

du statt meg eit fer aile dei 
alt for di kongeleg sre. 
Dei kunnad o. s. v. 



*.) Jcg veed at en Beilers Hu er heftig. 

") i6n, Gaardsrum, Formcn tdn er i Thelemarken almindclig istedet- 
for tun. Jfr. mon for niun. 



155 

521 Ded var Eivlnd Hennodson 

han hogg — og defl gjorde iiion, 
ban hoggi til Jutlands kongin 
at odden i sdSll stod. 
Dei kunnad o. s. v. 

53. Og de5 var kongins liten smadreng 
han lagdest pa berre kne: 

Hoyre du Eivind Hel^moSson 
livid sa geve du meg! 
Dei kunnad o. s. v. 

54. Og de5 var Eivind Hermodson 
sverfi vifde han 'ki oyfte, 
slog han til en nied neven, 

sa heilen^ den skvatt pa heide. 
Dei kunnad o. s. v. 

55. Og ded var Eivind Hennofison 
han var sa vreid i sinn: 

Liver du Kvikisprakk, brodir min, 
sa slepper du meg in! 
Dei kunnaA o. s. v. 

56. Her heve eg legid i myrkestoga 
under dei jonni tunge, 

ded er inki gott at sleppe deg in 
fer hendanne ero bundne. 
Dei kunnad o. s. v. 

57. Og defi var Eivind Hermodson 
han spende meft karske fot, 
spende han den myrkestogdynni 
sa hon dreiv pa tiJjemot. 

Dei kunnad o. s. v. 



hciFe, Hjernen. 



156 



58. Sa braut ban jdnnbolten af bans fot, 
og bandklauvann af bans band, 

si tok ban en ut af myrkestoga, 
ded gjorde ban som ein mann. 
Dei kunnad o. s. v. 

59. Og ded var Kvikisprakk Hermofison 
ban kom seg af husi ut^ 

snegge sa var bans gangpre gra 
ban var til sin berre fus." 
Dei kunnad o. s. v. 

60. Sa slog dei neA i Jutland 
bade gamle og unge, 

der livde inki atte mannlikan 

berre jomfruga Rosenlonde.* 

Dei kunnad o. s. v. 

61. Og dcd var Eivind Hermodson 
ban lyfter p& sin halt: 

Far vel Kvikisprakk, brodir min^ 
og bav no tusind god natt! 
Dei kunnad sa vel 
dei Jutlands bestann utride. 



•) fiis, lysicn, villig, ti]b6ielig. 

*) En lif^nende Beskrivelse over det adfdrie ITerverk forekommer i 
det foran ncvnte ferftiske Kviede om Ragnarlikkja. Vi indtage lil 
Sammenligning de 6 sidste Vers; 
Tab var Girtlands kotigurin Silan kleyv ban Girtlands kong 

kreyp under borgar lil: sundir i luti tvd 

min kteri Hergeir, babar hansara sveinarnac 

tu gev mar nt'i grib. legli hann honum hja. 



Slikan skalt tu gribin 
af mar nii fa, 
sum tii lat mfn sa^la fabir 
lib sinum livi na. 



Teir 15gdu nibur a Girllandi 
alt valdra manna lib, 
t6ku brobi skart og skreyi 
ribu so heim vib frib. 



Tab var Hergcir Viljormson So ribu teir frendirnir 

sinum svOrbi bra^ igjOgnuni grona lund, 

siban kleyv hann Girtlands kong hvdrki gdl td eftir teim 

sundir i luti tva. heykur ella hundur. 



157 



JLVOL. 

lyar Erlingen og Riddarsonen/ 

1. Aa ded var Ivar Erlingen,' 
skemtade med sine menn: 

eg yeit meg einom ekkja den, 
uRinni sa er hon enn. 

Ivar Slerke 

reiA gla5 gjonum borginne. 

2. Eg veit meg einom ekkja den 
hon bur sa hogt i fjolli, 

hon tor geva 'kon 61 og mat 
um me enn koma der alle. 
Ivar Sterke o. s. v. 

3. Og ded var Ivar Erlingen 
han kom seg ritand i gard, 
ute stod hon Kristi fmga 
sa blift hon fagnar en da. 

Ivar Sterke o. s. v. 

4. Velkomen Ivar Erlingen 
heim i okkons gaman, 

V du drikk sk lengi som da vil, 
sa gere de alle samani 
Ivar Sterke o. s. v. 



') Dette KYcde, af hvilket ingen Variant findes i de danske og sven- 
ske Samiinger, ligesaalidt som i de fierOiske Kv., er meddeU af en 
gammel Kvinde, Gannild Lid i Hvideseid, og suppleret ved Tillvg 
af Kirkesanger Harald Smeddal i Aamotsdal o« fl. Som Stev tnef- 
fer man enkelte Vers benytlede, men Visen i sin Heelbed er ikke 
nu Mange bekjendt. * 

^ Han heder ogsaa Iving og Iven Eringen eHer Eringsonen; ogsaa 
Eirind £ringen eller Erlingson. 



J 



158 

5. Gakk du deg i stoga in 
drikk mjod af sylvarhonn, 
sjov geng eg i stallhusid 
og geve hestanne konn. 

Ivar Slerke o. s. v. 

6. Lengi skenkir ekkja den, 
hon st'end fyri breidan bord, 
og ded var Ivar Erlingen 
nied elsku-orAi for. 

Ivar Sterke o. s. v. 

7. Hoyre du Ivar Eriingen 
du tar inki lenger fleskje 
biterbranden* i hando tak 
og bjod deg til at fe^ite. 

Ivar Sterke o. s* v. 

8. Ded forbaud meg mofiir mi 
hon belt meg sa tniU i liando, 
at eg sille-ingjo ekkje feste 
sa vifie eg for ikring laiido. 

Ivar Sterke o. s. v. 



9. Du skal minnast deft, Ivar Erlingen, 
at du meg mcd valde tok 
du skal liggje femten ar 
alt i s^ sterke solt. 
Ivar sterke o. s. v. 

10. Do skal liggje femten ar 
alt I sa sterke sott, 
der skal ingin la^kjar konia, 



') Af biir, sfcarp, hvas, og brandt'i Svsrd. Var, bilringbranden, og 
birtingbranden. 



159 

som deg kan vita bot. 
Ivar Sterke o. s. v. 

• 

11. Ivar kenner pa sjave seg 
at sotti teke til fata, 
Ivar talar til sine menn: 
no vil me af garde fara. 

Ivai^ Sterke o. s. v. 

12. No flir eg fra meg sverdid mit 
eg styrer ded inkl leng, 

ded styrer den, under belt! ligg, 
um defi var ein myte* dreng. 
Ivar Sterke o. s. v. 

13. Ded er getifi* under belti dit 
eg veit de5 er dr^ngin snjalle,* 

eg skal geva deg defi fregde sverdid 
eg tok ded af rysen 1 ijalli. 
Ivar Sterke o. s. v. 

14. Up reis Kristi fruga 
hon tok imot med handi, 

hon sette ded af at hovdegjordi : 
der eige ded taugt at stande. 
Ivar Sterke o. s. v. 



*) mf (r, larende, som i6ger Skjul ; „eit in^le krsiur'' siges i Thelem. 
om et Kreatnr, der ikke vil holde Folge med BOlingen, men lister 
s\g bort. 

^) geta, undfange, avle. 

*} snjallr, rask og dygtig, tapper, beromt DisseVers ligncr Sigmand 
Volsangs Afsked med sin Kone HjGrdis da ban faa dOdelig saarcl 
paa Valpladsen. 1 det ferdiske Sjurl>ar-kv»li I, V. 16 og 17 siger 
ban til Hjdrdis: 

Tak tii hessa Tab (b tu hevir i v6n hja tar 

svur^sluti tYa: tab er syeins barn, 

lat tu tcir til smidju bera tii feb tab vtel vib alvi npp 

ungan son vil fa. tu gev ti Sjarbar navn* 



160 

15. Ivar kende pa sjave seg 

at soUi tok til skriAe: 

Ivar talar til sine menn: 

no vil me af garde ride. 

Ivar Sterke o. s. v. 



16. Ded var danske kongin 
ban sex seg ut sa vide: 

no ser eg Ivar, min systerson 
in at mine hallo skride. 
Ivar Sterke o. s. v. 

17. No ser eg Ivar, min systerson, 
og eit sa ma ban fattast, 

tvo si leider dei hesten bans 
og tvo bold en fast i safile. 
Ivar Sterke o. s. v. 

18. Hdyre du danske kongin, 

du er min skyldaste^ frende, 
du legge meg i deft loynde lofUd 
som ingin mann meg kenner. 
Ivar Sterke o. s. v. 

19. Du legge meg i ded idynde loflid 
som ingin mann meg kenner, 
seg sa ded fer drenginne dine 

at eg er af landi gengin. 
Ivar Sterke o. s. v. 

20. Han la' en i ded loynde loftid 
som ingin mann en jsag, 

ban vitjad' en inki sjellar 



^) Nsrmest besleglede Frsnde, 
*) vitja, besOge, see HI 



361 



tri g&ngfur kvor eih diigf. ' ^ ^ .Ul 

Ivar Sterke o. s.' *; • 



' .i 



.• I 



21. Heime sat hon Kristi fniga 
uti mananne nie, 
III defi leifi at stundo del 
hon siir eige sonen friSe. 
Ivar Sterke e. s. v; 



22. Meir vox jonkar* riddarson * 
uti Arinne tri 

heir dei adre smagutanli • • 

uti &rinne nie. * 

Ivar Sterke o. s. v. ; • '• 

!f ■ . ■• 

23. Heir vox jonkar riddarsoa 
M iritme nie, 

heir dei afire sm^tann • - ' ' i '-^ 

i allom aldri sine. 
Ivar Sterke o. S; v. 



I • . • > 



24. Ned sa settist dei kniktaniie 
sa troytte som dei vore : 
bedre er defi du heimatf geng 
hell du geve 'kon hoggi sAre. 

Ivar Sterke o. s; v. 

25. Ned sa settist dei kniklfiinne 
dei smilaS under skinn: 

*bedre er ded du heiiftfatt* geng 
hell du veit inki faSir din. '^ 
Ivar Sterke o. s. v. 



« 



1 



*) jdnkeri, en fornem Yngling. 

'^) Hermed kan sannmenVj^nts Sigdrd sveins Vise, bvor aldeles lignende 
Optrin. forekoinmcr ; ligefedes i de ter. Kv. Side 7, hvor det med 
en mvrkelig Ligbed hedcr: * . 

' Horike Falhevucr. 11 



26. Jonkarcn kastafi leikesoppoity i ^ . 
ban lyster 'ki Icnger ^ leike^ 

han genge seg i sin moftirs garfi 
og sette sine kinn i bleike. 
Ivar Stcrke o. «. v: i 

» • • 

27. Hoyre du (led mi saele .moAir • ^ . 
hoi eg talar til deg, 

veit du inki um fafiir min* 
du dyi en inki fcr meg. 

Ivar Sterke o. e— y^ 1. 1 , /»:.»( 



28. Jonkaren ster til modir 9i|( 
hon laut under hoggi lute; 
du skal seja meg faAirsnamnid 
di arge, leifie puke!" 

Ivar Sterke o. sl v« 

29. Du skal scja meg fapirsnaaiHifi 
ded er deg ingjo vande, 
anten dcA no er tjov hell troll 
riddar hell tra^l i lande. 

Ivar Sterke o. 5. v. 

30. Up stod Krisli Truga, 
tenner 'a tarir pa kinn: . • 
ded kallar eg giiten galen vera 
som slaer no til mofiir si. 

Ivar Slerke o. ^. v. . ' . , 

* 

31. Ded var jonkar riddarsun 
han var snegge til hqrme, 



. .. M. 



Nibur setask sveinarnir 
reibir i1b teir vora, 
.. iikari var tar TaUr at hevna 
enn berjaois^io storuou 
") puki, en ond Aand, Dja&vel. 



16» 



No mi hine garpeglipanne** ' '^* '''• 

meg fer GaliSr^' netitnel ' 
Ivar Sterkeo. 8. V^ 



i|* ■ K' ,* • .' |5..|! 



T • 



32. De8 var inki tjov hell troll * 
ded seje eg deg fer sanne,'* 
men ded var Ivar Erlingen 

den fregdaste riddar i lande. '- 
Ivar Sterke o. ». v. 

33. Han skal minnast ded faAir din, 
ban meg med valde tok, 

ban skal liggje i femten At 
alt i sa sterke sott. * '' 

Ivar Sterke o. s. v. = ' " ' • 



,' I •* 



. I - ' ; /I 



34. Ded var Galldr Riddarson 
breste ban i at grate: 

veit du inki heile-vtfgi^* •^'^' 

som min fa5ir kunnafi bote? 
Ivar Sterke o. s. v. 

35. Eg viste fulla beile->igi ' 
som din faSir kunnafi bote, 

men eg ba' ink! aktad ded 
din ss^le fafiir til bote. 
Ivar Sterke o. s. v. 



'*} garpr, enlHand afAnseelse, ogsaa Broutcr, trfettekjier Mand ; hngcs 
ogsaa om Kiemper i de fa^r. Kv.. (Side 43) jukagarpar. Glappl^, en 
Domriaii, Pi-alhans. 

'') Af ^aadanne tilfsldige YUringcr toge Kieqiperpe ofke dcri:9 Kjen- 
dingsnayne, f. Ex. Rolf Krake af VOggs Yltfing om, at kaa ipiedel- 
foe ea stor Kempe, som han havdo tfpnki sig, kun saa eo lidcn 
Krake for sig. Ordet lud i Kviederfkens Mund Galite, men jeg sy- 
nea ikke jeg |ier kaii andlade at rostitucrc Formcn. (Jfr. Navnet 
Hakon galin). 

■ 

1^) Var« riddar hell trell i lande. 

'^) yag eller vog, Blaterie (Edder), hejle-vag^ Lcgosalve. 

If 



164^ 

36. Dei var Kristi fruga 

hon stend med honn i hende: 
Eg kallar ded litiS mandoQistak, 
som royner sin styrki pi kvende. 
Ivar Sterke o. s. v. 

37. Og ded var Galidr lUddarson 

' teke ban til at svelte, — Csveple)**. 
si braut ban up dei feniteri kistunn 
ban vii 'ki etter nyklanne leite. 
Ivar Sterke o. s« v. 



38. Og deft var Galiftr Riddarsooi . 
ban sprette um gjurfta traus.l:. 
kvendi skai inki lae at meg -. 
fer saftlen skal slengje laus. 
Ivar Sterke o. s. .v. 



'I 



•• 



39. Hdyre du Galiftr, sonen niin, 
hot eg vil seja deg: 
her gev eg deg deft fregde svcrftift, 
som din faftir gav meg.'' 
Ivar Sterke o. s. v. 



40. Og deft var danske kongin 
ban ser seg ut si v/fte: 



'*J svetle er formodenilig frenikommet ved Assimilation for Bviptc, 
■nappe, rive til 8i||^ i Hast. Han vilde nemn^ opsoge sig den for- 
' nddne Rustning for strax at drage ud og opiede sin Fader. — 
Vah han strike af seg svette — nie kistunn brihit en np o. s. v. 

^^) Efter IVogles Beretning skuMe her forekorome noget, 90m mangier, 
om hvorledes Gali<br drug vide oni i Verdcn sdgende sin Fader o^ 
prfivende Styrke med hvem han traf paa. Han fandt aldrig nogen- 
steds sin Ligemand fOrend han tilfiBeldigviis kom til at kempe med 
sin Fader udcn at kjende ham. Men han var sticrkcre, og del op- 
dagedea da at han var bans Fader. 



us 

no ser eg eia af dei fregde kempunn 
in at mine hallo rOe* 
Ivar Sterke o. s. v. 

.»» 

41. Der ser eg ein af dei fregde kempunn 

in at mine hallo fara: 
slatt up Rauden" og renn imote 
sa vel fagnar du hans tala. 
Ivar Sterke o. s. v. 

42. Rauden renner af leikarvollo, 
i jonni si var han klaedd'e,' 
Galidr sniir sin h^t umkring, 
da last han 'ki vera rs^dV. 

Ivar Sterke o. s, v. 

43. Rauden renner af letkarvolio, 
yvirgangskempa den versld, 
Galidr snur sin hest umkring 
og stakk en sa skjott af hosto. 

Ivar Sterke o. s. v. 

44. Der hev ingin komid pA leikarvollo 
som hev vorid RauAens'* maki 

. feruttan*^ han Ivar Eriingen 
nser han var i sin beste braki.*' 
Ivar Sterke o. s. v. 

r 

45. Der hev ingin komid pi leikarvollo 
som kunnad med Rauden renne 
fenittan han Ivar Eriingen, 

han reid en si harl a honde.^ 
Ivar Sterke o. s. v. 



'*} Kjendingsnavnel paa en af Kongrens Kiemper. 

'*} Var. Rolands maki. Disse Vcri ere opsankede som Stev, of^ un- 
der AfbenyUelse som saadanne komme de let af Lave. 

*>) Var. bcrre. 

*') Formodentlig dei Oldn. brajrr, Maade at vtere paa, Bfaneer, tader. 

**> a hendr, imod. 



166 

46. Der hev ingin koiniS p^ leikanrollo, 
som Raa&en hev broUd sUng 
sidan ban Ivar Erlingen 

er gengin si langt af lan^., 
Ivar Sterke o. s. v. 

47. Hoyre da danske kongin 
hot eg lalar til deg: 

veit du ingin, som Ivar heiter, 
da dyl en inki fer meg? 
Ivar Sterke o.' s. v. 

48. Eg visle fuIP ein som Ivar hot, 
ban var min skyldaste frende, 
no er deS liti femtand6 iilft 

« sidan ban er af landi gengin. 
Ivar Sterke o. s. v. 

49. Ded var Galifir Riddarson 
ban ba* inki toli til b/de: 
Ivar ligge i lofte sjuk 

ban kerne si minst um vi'dc* 
hrar Sterke o. s. v. 

50. Han teke bonnid af belli sit . 
og bad bonom Ivar drikke: 
du drikk deraf, Ivar Eriingen 
si vexe skjolt din styrki! 

Ivar Sterke o. s. v. 

51. Den fyrste drykk, ban af bonid drakk, 
den fekk spyrjast i b^, 

da var ban Ivar Eriingeu 
seg goAfor i sengi snA. 
Ivar Sterke o. s. v. 

52. Den adre drykkin, ban Ivar drak, 
den var enda befire, 

da var ban Ivar Eriingen 



167 



godfor fara i kledl. 
Ivar Sterke o. s. v. 

53. TreAa drykkin, ban Ivar drakk, 
den var aller best, 

di var ban Ivar Erlingen 
godfor sttge til best. 
Ivar Sterke o. s. v. 

54. Den fjorfte drykkin ban af bonni drakk 
den tottest i nasanne froyne: 

no vil eg meg ut pi leikarvollo 
den sterke kempa at royne! 
Ivar Sterke o. s. v. 

55. Ded var GaliAr Riddarson 
teke dei til at renne, 

sa rende dei beile leikarvollen 
fra odd og til ende. 
Ivar Sterke o. s. v. 

56. Dei boggist ut pi leikarvollo 
i daganne tva og trji, 

alt sa la' Galiftr branden Bate 
pa Ivars brynje bla. 
Ivar Slerke o. s. v. 

57. Dei slogest ut pi leikarvollo 
dei skeiSebroftanne bafie, 

men alle sig dei at biterbranden 
flate pi Ivar lag. 

Ivar Sterke o. s. v. 

58. Hot skal me kappen Galifir kalle,** 
ban kan inki beite^ brande! 



*') Var. kappen illhngio eller ungao illhugiD. Del teldre Ord fcappi 

forekommer her i vore Kilder, og vi bruge dct derfor. 
^) beite, faa til at bide. 



166 

me vil taka af en siringsnamnid,** 
og kalle en slotten** i lande. 
Ivar Sterke o. s. v. 

59. Hot skal me gera ar drengin deo, 
som inki kan brando beite? 

me vil taka af en siringsnqmnid 
og latof*^ skal en hcite. 
Ivar Sterke o. s. v. 

60. Vende scg Galifir Riddarson 
honom rann tarir pa kmn: 
fuUa sille vel branden bUe 
var dn 'ki fafiir mini 

Ivar Sterke o. s. v. 

61. De5 var Galidr Riddarson 
riste pi sylvbugiA sver5: 
gifter du inki m<Sdir mi 

sa skjott skal du fara ei Terfi ! 
Ivar Sterke o. s. v. 

62. DeA var Galidr Riddarson 
risle pi sylvbogad kniv: 
giner du inki moftir mi 

sa skjott skal du late dit liv! 
Ivar Sterke 
reiA glad gjonum borginne. 



**) Hndcrsnavnel. 

**) fliOttr, en Slamp, en Da^driver. 

*') Sangeren sagde at latof betyder: En, som ikke daede til No- 
get; selv veed jeg ikke at give nogcn Be^kccd om Ordei, der ikke 
er almindeligt. Jfr. det oldn. hoflatungr, en Sprade, En der bryster 
sig som en Ilofmand. 



•^mi* 



169 



HIV. ^ 

Roland og Magnus kongin/ 



.» 



i. Hex mine sveinar hcinie vera 
goymc defi gullifi balde,* 
del adre sex pa hciSnirigsLiiido 
royne dei jonni kaldel 



') DeUb micrkeligG Kvsede handler om' Hofand, en^af Keiser Carl deo 
Slorea fornem^le Kiemper. Magnus kongin er nemlig den frankiske 
Keiser Carl den Store (Carolus Magnus), der ved sine blodigeKrige 
i ffordtyJskland imod Saxcrne ni. fl. koin i Ber^relse mod' Nord- 
boerne^ og maa blandt deni y^rc blcven incgcl berOmt. I)ct La- 
redo ikke I^nge cfter bans D6d forend liau bicv Gn Sagnhelt, lig 
Didrik afBern, om hvjein al den Mandduni og Ridderliglicd ^anilede 
sig, soni Fantasien dlglede. Roland skal injige Sagncl have vspret 
den stsrkeste og tapreste af Keiser Carls Jevningcr (Paladiner), 
men da ban vcndte tilbage fra etforresten seierrigtFeldtog imod 
Saracenerne (Blaanixndenc) i Spanicn, bfev bans Titer overfalden 
af de vilde Basker i Dalen Roncesvalies i N^erhedcn' afl^ampeluna. 
Der stod et stort Slag, Aar 778 cfter Chr. FodscI, I hvilket Fran- 
kerne table og Roland faldt, idet ban bIcv dra^bt, som der berettes, 
afBaskeren Judas Galenon. Keiser Cdris tolv Jevninger skal al- 
drig, hvor ofte de end sipges, have lidt et saa stort Nederliig soni 
her, — stort maatte dct ogsaa vflere, naar „soli fdkk inki sk<ne 
bjart, fer rOyken af manucbl6t>i*. De> haves fibrftvrigt mange Sagn 
om Roland. Et Bjcr^pas i Pyrenserne, 'i Nsrbedcn it Roncesval- 
ies, kaldes endnu Rolandsporien. Den fremkom derv<^d, heder 
det, at Roland fur at bane sig (ijcnnemgang spaltcde disse Fjeld- 
vegge ved et Hug af sit gode Svaird, Dyrendal. Naar ban bie- 
ste i sit HoTti tmelleni Pyrtn«erne,* bOrtes det i 20 Milea Afstand, 
m. M. Til disse sammc Sa^, ' sotti Rnd^ der, hvor Skuepladsen 
var for bans Bcdrifter, bentydes der ogsaa I vor Vise, der bierer 
Praeget af en hdi Alder. 1 KIrken i dtn.Iilte By Roncesvalies op- 
bevares flere Oldtidslevninger, der adglves for at vere fra Roland, 
og i de gamie franske Heltesagn spiller ban en ^tor. R«lle som Re- 



170 

2. Dei vunde up deft silkisegl 
liogt up i seglera, 

si seglar del pa heiSningsIindo 
i virkevikunne' tva. 

3. Arinne og ankarinne 
feste pi kvite sanden, 
ded var Magnus kongin 
trod den fyrste pa lande. 



pnBSentant for •! den Kraft, Ridder1i(|rhed og Heder, som faodtes 
paa Carl den Stores Tid, ligesom der ogsaa haves mange flabelag- 
tige Kr6ttiker om ham. 

Hvorledes Nationalitelen afpr«ger sig i Sagnene og deres poe- 
taske Behandling, derpaa afgiver Rolandssagnene et paafaldende 
Ezempel. Nordmvndcne, der isasr havde Sands for Tapperhed og 
krigersk Bedrift, har ogsaa afpivget dette sit Hjertes Billede i vort 
Kvaede, der raed synlig Forkjerlighed dveler paa Yalpladsen« 
I den gamie franske Digtning er Roland ligeledes enSeldig, nover- 
vindelig Kriger, men derhos ridderlig, hftimodig og besja^let af Iver 
for Saracenernes Omvendelse. Hos Italienerne Bojardo og Ariosio 
derimod dreier nesten AH sig om Rolands Kjerlighed til Angelika, 
hvem han lader lege med sig som et Barn, saa at ban med enKa- 
rakteer af Sydlands Blddagtighed fremstilles for Betragtningen, og 
man gjenkjender ikko lengere den frygtelige Knmpe paa „Ronsvald- 
volden". 

Jeg har fundet Yisen i en gammel Visefugge, men da det fdrsle 
der forekommende Vers har Lfibe-No. 7, maa man antage at Be- 
gyndelsen mangier. Den bar formodentlig handlet om Hensigien af 
Rolands Tog til Spanien, nemlig at kreve Skat og omvende lied- 
ninger med Sverd. Kviedet er endnn almindelig bekjendt i Silgjord 
forsaavidt som dc Fleste, der kere sig om de gamle Viser, veed 
Besked om det og kan enkelte Vers, men jeg har ikke vcret saa 
heldig at treffe Nogen* der bar kunnet det beelt og holdent. Imid- 
lertid har jeg ved disse Stev og Stumper faaet en Deel Supplemen- 
ter og Varianter, der ere benyttede, 

') Var. delhgull i bolle. Verset gives ogsaa saaledes: 

Fern af sveino heime sita 
. virke deb guUib balde, 
fem up pa beilo gange 
prOve dei jdnnin kalde! 

*) Var. virkednganne. 



171 

4. Fraiii si keih deS GmuUSsljASiA^ 
deS klett i slidrevende/ 
Roland leikaA me5 liiri sine 
bori ban vil seg utvende. 

5. Til sa svaraS heiSningin 
toULst ban vera fylkte: 

De8 er kappa ^ta kristne lando, 
dei skine som bjelmen gylte. 

I. ' 

& Til si srarafi beidnifigin^ 
ban toUs bava lift sa lengi: 
Da beve . . / kristeii mantis 
som skatten kons hev fengld. 

7. Kanna me inki likalten *kon9 
fo dessom lande fit, 

sa skal me up pa Rnsaryollen^ 
og sUsI uti daganiie Ivi ! 

8. Dei slogest itt pa Rosarvollen, 
i daganne tva og trja, 

da fall beidningin fer Rolands-sverfii 
som storren fer godan Ija. 

9^ Dei sloge^t ut p& Rusarvollen, 
?oro dei alle vreiSe, 



- 1. 



• I 



'*) Var. KonungsljoUt. 

*) Var. siibregeogi. 

*) Delta Ord er i Haandskriftet ul»saligt; der synea al ataa hinguni 
eller bandgaopn ell.er DOgel Saadant. 

') Var. Ronsvaldvolden, Ronsvallvollen, RoDsarvolden og Ruaarvolfaon, 
iser det fdrste forekoromer hyppig i Stevene. Mao kaa ikke an- 
det, end forondre sig over, at Valp!adsens Navn stla nforandret har 
vedligeholdl sig i vorl Folks Mnnd. — Ogs. Ronsevblden. 



m 

da fait heifiningaou* fer.Roland|i-^erAi 
som snjoreii driv uti heifie. . 

10. Dei slogest ut pa RusarvQll^n 
troytte mennar' og mofie, 
soli fekk inki skine bjart 

fer roykin af mannebloAi. 

• 

11. Der kom si mange blamcnn fram 
at dei skygde fer sol, 

d& frygtad alia jamningann 
bad Roland bUse i horn.** 

12. Roland svaraft med vrerte 

og honom rann bl6A og fiktim: 

eg skal hogge sa store hogg 

at ded skal spyrjafjt Ul dopieii. GUm?) 

13. Roland hoggi t^eda hoggidj 
vilde han livt" sine dreagir, 

da hoggi han sunde sver&iA sit, 
som han ha* boriA si lengi. 

4 

I 

14. Ded var Roland konungs frenden^* 
totts en vera slelt i v^nde: 



*j Vtr. blAmenn fall for o. t. v. Diase Vers.tillaler Thelcibond«a ssr- 
deles, ban synger deni med BegeUlHug ogVarierer de« aom Sler 
paa mange Maadcr, f. Ex.: 

Dei 8l6gest At pa Ronsvaldvolden 
og alle sa vore dei bla, 
blamenn fait fer Rolands svei^i 
som storren fer g6lan Ija, 

••) Var. drengir. 

'®) Heder cUerS phonn^, men vi skrive det her som del /orekom. 

'^) Af hlifa,' spare, skaanc. 

'*) Et iSagn beretler at Roland skulde viere en S6n af Carl dca Stores 
S6ster Bertha. 



17^ 

„Gud og 6n9 6g Maria moAit*^* 
dei draga meg svef^Itf Ha" hande!* 

15. ^Gangi tvei 'la alle ut 

og taki meS dikkon makar,. 

sja um de kan sverdid Dvelgedvtif ; 

af Rolands handi taka!''.'\ 



' I 



!• 



'I 



16. Atter keme smadrenginne 
seje dei ifM : 

„iue kanna , isffd , sr^rdJd . D velgedvolg : » 
af Rolands hindi fa.^^ 



« ' .■ I 



J » t 



17. Roland selte laren for bl6$ga'^ iniuiQe , . , 
bl6s ban i meA vreiSe, 
da livnao mur og marimorslaiiv .. 
i' nie dogrir af leide. 



18. Roland sette luren fer blodg-a munne 
bles ban i med vreide, 

dk rivnad jord og jarir" 
og Ijodid ber af ivir heide. 

19. Han sette luren fer blofiga munne 
bles ban i nieft avlc,^ 



I • i 



•t'l 



"; Blandt Sngnene om Roland. fintTcs ogsaa el bm BoIaHas-Spraagel i 
Bretagoe, enFjeldkldff af dDOVodsBr^dde; livbr^ver BbMud sprang 
to Gange idet ban anraabte Gud og den hellige Jomfru, men tredie 
Gang tankte ban paa ^siji Daine^ ;— og atyrtede i Afgnrnd^n. Et 
lignende Sagn, hvori dog ikkc Roland ntcyn^s, bar man i Hvides- 
eid om „Daarelaupet", et Fjeld ved llvldcseidvandeiie. 

'*) Det er tuvlflomt enten her skal Iieses til eller 'la. 

^^) jMaa formodeotlig forsiaaes onr Fiendena Fori^ ptat •at OT^rvelde 

den VaabenlOse. .' • " ' • . . i'* 

"•) Udtalcs: bloga. Van bio'utte. 

^0 For jalriri Kanfeer, alts, det Taniedo i Jo4-d«ii. og dfcns yderat«IEnder. 

■*> Var. ande. Disse Vers, hvori de Stevjende ligefedes behage sig 
ssrdeles, varieres endhu paa flere Maader. Af da bar n^edtfejte 



174 

da rivnaS i jor6 og jariki — Cjai/^rikO 
og IjodiA ber af at garAe.'' 

20. DeA var Roland, konongs frenden 
bles nti gylte honn, 

ik rivnafi mpr og marmorstein 
og Magnus kongens . . , .^ 

21. DeA var Magnus kongin 
breste ban i at grate : 

^Hot trii felar" Roland frenden iRin, 
no hoyrer eg liiren late?^ 

22. Fram sa kom deiB IdraljoSiA 
de5 sokk uti sliftregengl, 
Roland bles sine angu or bans, 

sk hart bonom beiftningann trengde. 

23. Fram sa genge Magnus kongin 
meA sa Stor ei attra, 

Roland rdtte sverAiA fra seg 
som ban vilde kongin deA fa. 

24. Fram sa genge Magnus kongin 
meA sA stor ei trega, 

Roliind rette sverAiA fra seg 
sojQ ban vilde kongin deA geva. 

25. Dei slogest ut pa Riisarvollen 
i daganne tva)0g trja, 



V«rimt«r kniHie vel nogle vsre ovtrtMtgtf diod jeg h«r taget dem 
med for Folds tendigheds Skyld. 

») Var. og Ijdlil ber af utt lande ; el. idk tii gala. 

^) Del aynes her i nit Manuakript at ataa to nil elier tirn; bvilket 
sidate jo paaser ganske godt. 

») Var. hot hiW. 



175 

da fait heidningann fer Dvelgedolgr 
som storren fer goSan Ija.*" 

26. Dei slogest At pa RAjsarvoUen 
vore dei alle moAe, 

soli fekk inki skine bjart,** 
sa stdde** rdykin af blodi. 

27. Heim atte kern han Magnus kongin, 
dei setto seg alle raude, 

ban ha* fall akeppe meS sylv og gull, 
og da var alle heidningann daude. 

28. ^Kvi sita de her s& niodc,*^ 
dmkne og inki kale? 
hava de pi soto legit, 

ella raske drenginne lalist? 

29« Du tar inki, drotningen, nndrast 
uni me hava segren fengiA, 
han hev litist Roland, konungs frendcn 
og dertil nyle drengir. 

30. DeA var han den Magnus kongin, 
teke seg nye sind, 
sa left seglar dei kringlebordi 
kvore gangin umkring. 



**) Striden begyndte ncmlig paa oy, da Kongeoi som del lader UI, Icom 
til Undsntning. 

*") Var. solin gal 'ki pa niito skine. 

^) Lydcr egentlig stOje. FOlgende Stev Teed jeg ikke om del skal 
henfOres til deone eller til Signrb sveins Vise: 
Dei sidgest ut pii riisarvollen 
og b]6bi flaot ut sa vibe, 
Gnro torkab meb silkiskaiiti 
at sari sill inki svile. 

-•) Var. og famar. 



m 

31 . Dcfi var han den Magnus kongin, 
teke seg nye velde, 
sa lett seglar dei um kringleborfti 
kvorc morgun og kveldi^.** 



Der bereltes, at \ det blodifi^e Slaij^ ved Hastings, Aar 1066, ved hvil- 
ket Wilhclm Erobrer underlagde Big England, skal Normanncrnc have 
sjnnget Visea om Roland og Carl den Store*). Dm vor Vise er en 
Affddning afNordinanneniea Kviede, veed jeg natutfigvin Ikko, men Beret' 
Dingen viser dog, at man allerede dengasg bavde'ol Rvf^do mn Roland, 
der var skikket til at vekke Mod og Stridslyfl .Uvem veed oip det ikke 
er det samme Kviede som endnu gaar igjen og pnsier mellem vore lause 
Fjelde, hvor Stridsiysten vel er forsvunden, men ikke Beundringcn for 
den Hand, aom besidder Magi og Mandeiiiod? — I de danske og avenskc 
Samlinger findes inlet Spor af denne Vise. 



^) FOlgende Stev, hvori Roland nsDvncs, h6rer maaskee til Viaen on 
Ivar Eringen: 

Der hev ingln koanilb pa RansvalivoIIeii • . ' ' 
8om heve vorilb Rolando maki 
fomtlan hdo Eivind (Ivan) Eringen 
ncr han var i sin be^^te braki. 
Rusar- eller Ronsvaldvollcn er oilers i Stevene blcven en tern- 
melig ainiindelig Benisvnelse for en Kamp- eller Legcplads, f. Ex. 
Der hev ingfn komi% pA.Ronsevollen, 
som heve min blakkin vunnilb 
berre den vesle Bjaiands folen 
han heve deb sprangil.sprungib. 

*) Worsaie, HiBdrr om de Drnifke og Nordmaendcoe i England, Side t6S. jJPhr Slafel 
Ted Hasting* foredrog Wilhelm Erobrerena SKlald Taillcfcr (Tolletf eller Tborleifr?) 
Sangc om Carl den Store og Roland og Here for den normanniike H«r for saaledea 
yaa gammel noHlab Viia at opmnnlrc Krigeme". 



*jmu 



177 



Harald kongin og Hemingen unge. 

A, 

1. Harald sat i breidc pallen, 
talad ban til sine menn: 
eg hev inki s6i likin min, 
og lilodde er ban enn.* 

Og deft var unge Hcmingon, ' 

ban kunnaft a skifto renne.. 

2. Fram stoft unge Heiningen* ^ 
ban torfte meft kongin kyte:' 

eg vagar meft bogapili, r 
at eg skal vera din liki. 
Og deft var o. s. v. 

3. Heir lyster kongin piskifto renne 
og halde fotspor meft meg, 
sa skal me reise pi Soarafjftni, 
der er ingin fari fer meg. 

Og deft var o. s. v. 

4. Heming unge og Harald kongin, 
dei braut pa ymisse moddo, 
femlcn skot i soma skotift 



. I 



• ' « » 



'; Delie cr en i Ksmpeviserne tkke usteavanli^? Maade at rtirc sit 
Ovcrraod paa, f. Ei. 

Kong Didrik han sidder paa BratUof^sboi^, 
og seer han ud saa vide: 
Ingen vccd jog i Vcrden til, 
der kaa Tcre min Lige. 

•; kyla, Oldn. kives ; Thcl. aitryde, pralc; ogs. skjeade, give onde Ord. 

Aorsfce Folkevucr. j2 



178 

og pilione mottesl meA dddo.' 
Og deA var o. s. v. 

5. No skal da skjote Talnoli 
af din bro'rens skalle/ 
eHi skal do pi Oringsborg 
og sita der ein fangi. 

Og deA var o. s. t. 

6. Og akal eg skjote Talnoti 
af nun broAirs skalle, 

sa skal kongin sa naere* sCande, 
ban ser hossi Intinn tU falle. 
Og deA var o. s. v. 

7. Og hoyre da deA, du broAir min, 
du ma inki stande bleik, 

men statt du under valnoti 
baAe fatt* og keik!^ 
Og 4ieA var o. s. v. 

8. Hemingen spende begin sin 
og ban ha* skotiA for — 

den eine luten ivir herAo datt 



•) Der h«r vel oprindelig .ui.ci: Arvarmr mcetlust meb oddom, hvor- 
vcd en AJhicralion fremkommer. Delte Vers varieres o;s«. mi.: 

Hemiogen nn^e og Harald kongin 

p* ymsne moddo bif t, 

n»r dei hava spend op boganne aine 

dei aktar 'ki kven som skfi. 
ellcr: Sigurl unge og Harald kongin 

dei gleuist pA hAte moddo, 

femten skot o. s. v. 
*) Var. flonen dins skalle. 
*) Var. inmel. 

•} httr, Ulb«geb«iet V.r. f,dde« (for: MUn), .kilUle^ ..I i Uvc. 
*) keJkf, opreisi, rank, lyck. 



179 



den a5re lag atte kAr.' 
Og ded var o. s. v. 

9. Harald talad til Hemingen: 
No er den traptta iile; 
men hot ville du meS den bogapfli 
som du i doggeri skjiilte? 
Og dei var o. s. v. 

10. Ha' eg skotifi ihel br6dir min 
nm si ille sill' hent, 
si ha den afire bogapili 
nil (leg, Harald, silt vendt. — Crent.) 
Og ded var o. s. v. 



4 I « 



11. No skal du pi SnaraQolli 

utivir pa skiSo renne, — Cgange) 
ella skal du pa Oringsborg 
og sita der ein fangi. 
Og ded var o. s. v. 

12. Hemingen rende af Snarafjolli 
og skiAinne skreid pa kringle, 
da totte kongin, ban sag derpa, 
som stjonna rapaS af himle. 

Og defi var o. s. v. 

13. Hemingen rende af Snarafjolli 
og skidinne skrall pi snjore, 
sa t6k han i kongins axlebein 
sa nasanne gryvlad* i JorSi. 

Og ded var o. s. v. 



•) kur, stille, i Ro. 

') gryyla, betyder nok •( faide paa grave (med Ansigtet ned vendt) 
mod Jordeo. Jfr. OIdn« gruiBj lade forover; Off ffrnfla, famle i 
Blinde 

12» 



180 

14. Hemingen sprang pa eikiskido, 
og venie nord ivir haage, 
alle spyr, men ingin veit 
hori drengin er lagii) d«ude.{*| . 
Og ded var unge Hemingen^ 
lian kuoDad. a skido renn^. 



'J^RPb ' 



XV. 

Harald kongin og Heming unge. 



1. Harald sit a breidom bcnki 
rosar hann af sine menn : 
eg veit inki likin min 
ufodd'e sk er ban enn. 

Hemingen unge 
kunnad a skido renne. 

2. Harald sit A breidom benki 
rosar ban af sine sveirfar: 
eg veit inki likin min 

i dessi fodesheimar. 

Hemingen unge o. s. v^ 

3. Til svarad liten smudrengin 
ban stod der ikki langt ifra, 
eg veit einom kcmpa den 
bo vrid'e vaitcn or stal. 

Hemingen unge o. s. v. 



^) Hvor det cr ham bcskikkci at do. 



181 

4. Og si er hcsten at Hemingen. 
hor de han i veginije luoter, 
augo er som rennandes ormen 
og ellen or nasanne froser. 

Hemingen unge o.* 5. V. 

5. Og deA var Harald kongin 
han uti nasanne frdyner:^ 
liver eg dagin etter denni notti 
kempa den skaf'eg royne. 

Hemingen ungef o: s. v. 

6. Sa vatt dei up sine silkcsegl 
sa hogt i forgylte ra/ 

dei let inki segliS strike 
for dei Aslaks-Iandit sagi 
Hemingen unge 6. S. v. 

7. Kongin stend i hogelofti 
sor han seg ut s& vide: 

Eg ser sa mange dei orlogsskip 
dei mone til landi skriAe. 
Hemiqgen unge o. s. v. 

8. ' No site du inne, sonen uiin, 
og drikke den mjoden heran, 
med eg gcnge meg nc6 til strandi 
og ser kven dcfi mone vera. 
Hemingen unge o. s, v,* . 

9. Og ded var Aslak kojigin, 
han genge seg ned til strand, 
og ded var Harald kongin, 






') Saml. Oldn. frfna (frina sigl, paatage sig en hyktcrsk Mine, brage 
amigrende Adfsrd. Visekvttdercn vidste ikke Besked om Ordel, 
men sdgle blot at gjelte sig frem. 



182 

ban styrde si snekkje i Itnd. 
Hemingen unge o. 8. v. 

10. Ded var Harald kongin 

han styrde si snekkje i land: 
Du gamie mann pa vollen geng, 
du seje meg dit rette namnl 
Hemingen onge o. s* v. 

11. Eg skal seja deg mit ceUe nann 
tikje du deft noken inon*e: 
Aslak kongi sa heiter eg, 
Heming min yngste son*6. 

Hemingen unge 6. s. v. 

12. Og deS var Hemingen unge, 
han totte ded ingjo vande, 
saSlar han ut sin fljote fole, 
og rid* seg nefi at strande. 

Hemingen unge o. s. v. 

13. GuS befire meg Fer deg sonen min, 
kvi site du 'ki heller heime? 

ded er beSre vera blaug hell obrukleg, 
helsa er go5 at goyme* 
Hemingen unge o. s. v. 

14. Hoyre du deS min £ve\e fadir 
du teke deg ingja sut, 

eg er komen or binetolunn 
min hesten sa rid eg ut. 
Hemingen unge o. s. v. 

15. Hoyre du ded min i^sele fedir, 

du tar \i anten syrgje hell kvide, 
eg hev ioki fengid fingren sar'e 
eg hev stadid i stdrre stride. 
Hemingen unge o. s. v. 



m 

16. Hoyre du deft du Hemiiig unf e, 
lyster du med meg stride? 

mot meg imorgo pa leikanrolien 
nier soli hon ryr* i lide! 
Hemingen unge o. s. v. 

17. DeA var arle urn morgohen, , 
soli hon ryr pa linde, 

da for pilinn ivir deires hovuA 
som stjonnunn rapar af himie, 
Hemingen unge o. s. v. 

18. DeA var irie um morgonen 
soli hon ryr pa toppo, 

dei kunnad inki kvoradre hove* 
Ter pilinne mottcst med oddo. 
Hemingen unge o. s. v. 

19. Deft ser eg pa deg Hemingen unge 
du vil inki lata deg fallei 
du skal skjote valnoti 
uppa din broAers skalle. 
Hemingen unge o. s. v. 

20. Skal eg skjote valnoti 
uppa min broAers skalle, 

sa skal du kongi n»ste stande 
og sja hori lytinne falle. 
Hemingen unge o. s. v. 

21. Hoyre du deA min saele broAer 
du stende 'ki bla og bleik'e, 
men statt du under valnoti 

og statt baAe fatt og keik'e. 
Hemingen unge o. s. v. 



•) ryr eller rflr, (ry)ba eller rjo)>a), farvc med Rodl, oversiryge (isa&r 
om Blod); her om Solent Glands. 

*) tneffe, ramme. 



184 

22. Og ded var da han Heming' iingo, 
han ha' fulla skotl8 f5r, 

den eine luten att ivir herfii datt 
den andre lag alter kur. 
Heming unge o. s. ▼. 

23. De5 ser eg pa deg Heming unge 
du vil ink! alter vende, 

sa skal du skafTe meg mannen den, 
som heve slel ingin frende. 
Hemingen ung^ o. s. v. 

24. Skal eg skafTe deg mannen den, 
som heve slet ingin frende, 

sa skal du tenne Ijosid i stride straumen, 
og fa ded sa til at breftnc. 
Hemingen unge o. si v. 

25. De8 hoyrer eg p4 deg Heming tinge, 
du vil inki lata deg fara, 

du skal loype fjoUiS ded, 
som drenginne kalle Snara! 
Hemingen unge o. s. V. 

26. Skal eg loype fjollift deft, 
som drenginne kalle Snara, 

sa skal du, kongi, under sfande 
og sja hossi eg mone fara. 
Hemingen ung6 o. s. v. 

27. Heming loyper af Snarafjolli, 

og skifiinne rennc pa fjore, — C^njore) 
havift^ tok kongin i axlebeini, 



^) Hanken, den opadbOiede Spids paa Skierne. En Var. af dctle Vers 
er fOl^ende: 

Hemingen rende af joklefjdili 
of^ skilinn vinglab p^ sneb, 



185 

sa nasanne gru\1a8 i jordi. 
Hemingen unge o. s. v. 

28. De8 var dk han Heming unge, 
vender han atter pa laid: 

tisi* du no hava for lilifi fengifi 
sa er der fulla rad til meir. 
Hemingen unge o. s. v. 

29. Sa hoggi han af en den eine Undi 
og her&ebeininne bade: 

SAsi fara me, kongins karanne, 
me sneiSer her kongins klceSi. 
Hemingen unge o. s. v. 

30. Heming stige pa eikeskifio, 
renner han nord ivir heide, 
alle spyr, men ingin veil 
hori den drengin var heime. 

Hemingen unge o. s. v. 

Si. Heming stige pa eikeskido, 
renner han norfi ivir hauge, 
^ alle spyr, men ingin .veit 
hori drengin er lagin dauSe. 
Hemingen unge 
kunnajy & skido renne. 



kon^n totte, han sAg derptf, 
8om stjOnna hon rapab neb. 

*) list for tikisi, tykkes, synes. Han tilbyder Here ManddomsprAver, 
hvis del Piesterede maaUe synes Kongen for lidet. 



im 



AnmxrkDiDg. 



I de Prdver af nierverende Samling, der ere opUgne i Lanffea Tids- 
skrifl for Videnskab og Litteraiar, 3 Aarg. 5 H., 1849, iiar jeg for Kw- 
dels Helt benyttet Navnet Hpilningcn, eg kun anmerket, at ban 0|r$aa 
kaldtes Heming. Jeg Iroede nemlig, at det sidste Navn kun var en For- 
vanskning, fremkomnien paa Grand af Lydligheden. Naar jeg derimod do 
forkaster det fdrste, saa er det ikke ford'i jeg jo troer at have bOrt del, 
men fordi jeg er bragt til at tvivie om, at det maaskee er mig og ikke 
Visekvederne Lydligheden bar skuffet (Henningen og Hemingen). I en- 
kelte Vers, der benyttes som Stev, bar jeg ogsaa bdrt ham benevne 
Sigurb nnge. ' 

Jeg bar optaget tvende Varianter af denne Vise; A er meddelt afKir- 
kesanger Harald Smeddal i Aamotsdal, og B af den foran oftere nevnte 
Mand Bendik Aanundsen Fedland af Skafsaa. En tredte Heddelelse af 
Olaf Glosimot i Silgjord, som jeg ligeledes bar bavt for mig, er knn at 
betragte som Brndstykker af Var. A. 

Det Sagn, som her behandles, er vistnok overmaade gammelU Vi 
finde det fOrst bos Historieskriveren Saxo Grammatikus, som benf5rer del 
til Ilarald Blaatand og Palnatoke. Hans Beretning lyder omtrent saaledes: 

Der yente en Mand i Kongens Gaard, som bed Toke. Han overgik 
alle andre i alle Slags Legemsferdigbeder. Engang roste ban sig af ain 
Skydekunst, og Kongen befalede bam at aflsgge en Prdve derpaa; ban 
sknlde skyde el Mb\e af sin Sdns Hoved, og dersom ban ikke ved fftrste 
Skud skjOd iEblet ned, skulde ban miste sit Liv. Toke stillede sin SCn op 
til Skadroaal, bad ham bolde Tungen stille i Munden, vende Nakken til, slaa 
kjtek og ikke lade sig forfjamse naar Pilen kom susende. Derpaa tog ban 
Ire Pile ad af sit Kogger, lagde den ene paa Strengen og skjdd. iEblel faldt, 
Kongen spargte, hvad han vilde med de andre Pile; bvortil ban svarede, 
at bavde han skudt feil fOrste Gang, saa vilde han seel til at lr«ffe bedre 
den anden Gang, og anlydede, at i saa Fald var en af disse Pile bestemt 
for Kongen. En anden Gang sad Kongen og roste sig selv, og aagde 
blandt andel, at Ingen kande roaale sig med haitk i at lObe paa Ski, men 
Toke meente, at han nok larde kappes med bam beri. Strax paalagde 
Kongen bam at vise sin KansI; ban skulde lObe ned over et bral For- 
bjerg, som kaldtes Kullen. Der var en svimlende Hdide, men Toke 
spendte Skierne paa, tog en I^sp i Haanden og for afeted som el Lyn. 
Han bavde rendt lige ned i Havet, men Skierne knaekkedes, og derved 
blev han lykkeligviis slandset i Farten. Ved Stranden fandt han el Skib, 



187 

som lo^ ham ombord, og han bcgav sig nu bort fra Kong Ilaralda Hof og 
til bans Sdn Svend Tveskegg, maaskec for at undgaa oftere at bHve paa«- 
iagt saadanne Vovestykker. Da han saaledes blev borte, troede man al 
han var omkommen i Havet, og da man siden fandt Skierne flydcnde paa 
Sden, antog man det for afgjort, at ban var d6d. 

Dette Sagn or ogsaa lokaliseret i Norge, og behandles i den aaakaldto 
Hemings ^attr, en Sagastump, dcr findes i et islandsk Haandskrift fra det 
14de Aarhnndrede, kaldet Flatd-Bogen; men det viser sig her allerede 
mere fabelagtigt, uagtet Bcgivenbeden liegges Ifeogere ned i Tiden, nem- 
lig til Harald Haardraade. Her kaldesHellen Heroing, og bans Fader er 
Aslak, en miegtig Bonde, som boede — siges der — paa Oen Torg paa 
llaalogaland. — Jeg tdr ikke vidtl6fliggjdre disse Annuerkninger ved al 
anf^re Indboldet af Hemingstaatten, hvor interessant end Sammenlignin- 
gea aynea mig at vere, men maa lade mig nOie med at henvise til Mill- 
lers Sagabibltothek. 1 Hemingstaatten viser Sagnet sig at v«re mere 
kunstlet og adpyntet, medens det bos Saxo er simplere, og eier mere om 
ikke af Sandhedens, saa dog af Sandsynlighedens Pnsg. Det er forOvrigt 
ganske msBrkeligt, at vi i de tvende anliSrte Varianter synes at have Sag- 
net i begge Former, idet B aabenbarligen gjengiver Hemingstaatten hartad 
f alle dens vesentlige Momenter, medens A mere ligner Saxos Berelning. 

Det forekommer mig sandsynligt, at saavel bine Sagaer som vorVise, 
have en folleds Rod i et gammelt oldnorsk Kvfede, som na er fersvvo- 
det. Sagaerne synes aabenbartig at veere Omskrivninger af et Digt; i al 
Fald kunae de snarere antages at have sin Grand i et saadant, end om- 
vendt, Poesien er aUid det Fdrste I LWet saavel bos ladividerae som 
hos Tifationeme, Prosaen kommer bagefter. Barnets Tanke og Tale er 
ftild af Poesi, Mandens desvsrre alt for meget af den kolde Prosa. Hvor- 
vidt et historisk Faktum bar ligget til Grund for detle Saga, der viser sig 
«aa ndbredt og afholdt, som om Folkeaanden deri havde skuet et Aftryk 
af dens eget Billede, lader sig ikke na med Bestemthed sige, mea usand- 
syaljgt er det ikke. Begivenheden maa isaafald Ivgges meget IJernt hen 
i Fortidea. Paa Harald Haardraade og bans Tid passer det na slet ikke, ' 
bedre da til Harald Blaatand, naar ikke SkiK^bniogea var, som atter viser 
OS til Norge. Fordvrigt er Homing en Reprsesealant for dea Dygtighed i 
Legerasferdigbeder, som vel i Norge naaede dea stOrste Udvikling, hvori 
saa mange Nordmsend udnuerkede sig, og som man her satte en saa for- 
trinlig Priis paa. 

Historieskriverea Tb. Torfteus omtaler i sin Norges Historie (3, 371) 
en Vise om Homing^), der paa bans Tid (omkring 1700) blev sungen i 
Norge, og som efter bans Angivelse af Indboldet maa have vieret ganske 
den samme som den her meddelte, kun noget- fuldsUeadigere. Det maa 



') Han amUler lo ftalaldte Ilcmiugiviser, men at den me af dean Ikke ycdkammer 
Hemijifvagnet have vi ovenfor bavi Aniediiittg til at paaviae. Sec hvad der er bencr- 
kel ved Viaen om Qllcrm«d unge". 



* 188 

dog •vere en tterk Kjerlighed til disse Kveder, som kan holde deoi le- 
vende paa FolkeU L»ber fra Sisgt til Slegt, fra det eoe Aarbandrede til 
det andet, oden at de have veret ned^krevne, end sige trykte! Dakunde 
man gl»de s\g i at digtc, naar Folket optog Kvsdet som et Udtryk af sit 
eget indre Liv, bcskuedc sig selv, sine hemmeligsle Tanker og Fdlelser 
deri, og bar det med sig friskt og levende gjennem de svindende Tider! 
Vi ferstaa ikke dette na om Stunder, eller Folket forstaar ikke os. Der vil 
neppe mange af vor Tids. Digte have en saa lang Livsbane for sig. Men 
— jeg beder om Undskyldning for denne Bortreise fra Sagen, som jeg 
var i Begreb med at g)<>re. Jeg gaar atter tilbage, og bar knn endon al 
bemterke, at efler Torfsus's Angivelse indeboldt Visen paa bans Ttd fftl- 
gende til Hemingssagaen svarende Momenter: NOddens Bortskydning af 
Broderens Hoved, Borttagelsen af Kongens Kniv, SvOmmekampen, hvor- 
under Kongen forvandler sig til en llval, Heming til en Fisk, Skil6bet ned 
ad Fjeldet, og Faldet ud over Klippen. Til ethvert af dtsse Led Hades 
der Antydninger i Var. B. Naar dernemlig tales om at tendeLys i stride 
Strdmmen og faa det til at brteode, saa maa dette rimeligviis forstaaes 
saaledes, at Heming paaminder Kongen om, at vil ban kappes med baa 
i SvOroning, saa man ban deri besidde saadan Fsrdigbed, at ban under 
SvOmningen i den stride StrOm kan slaa Ud, tnnde et Lys og holde dei 
bne^dende over Vandet. TtlKniveni som ban after SvOmmekampen bragtc 
Kongen tilbage, finde vi maaskee en Hentydning i 29de'Vers. Det er 
imidlertid Mindet om Skildbningen og Skydningen, som stnrkest bar holdt 
sig oppe over alle Forglemmelsens BOlger. 

Omkvcdet anf6rer Torfens paa bans Tid at have v»ret omtrent det 
samme, som ovenfor findes benyttet i Kvikisprakk Bermodsons Vise: 
„Kunde I saa vel paa jydskenHest adride", bvilkct ikke finder nogen An- 
knytning til Indholdet af Hemings Vise. 

1 de danske og svenske Samlinger findes intet Spor af dette Kva^de, 
ligasaalidt som i de fierOiske. Af Candidat J6rgen Moe, der nok bar faen- 
tet Kviedet fra samme Kilde som jeg, cr Varianten B udgivet og trykt t 
norsk Folkekalendcr for 1850. 

Som bekjendt have Schweitzerne et lignende Sagn om Wilbelm Tell, 
men som vistnok blot er en Afl'ddning af det norske. (Jfr. F. Schiern's 
Albandling ang. Sagnct om Palnatoke og Wilh. Tell i dansk bistorisk TIds- 
skrift I, 45). 



/ 

189 



XVI. 

Ramund den unge/ 

i. Her biir ein bonde inki langt herifra, 
og den som heiter no Stein,* 
ban heve seg dei syniune tolv, 
men ingin er slike, som ein. 

^Aa, ded var no fuUa eg",* 

sa' ban ungc Ramund. 

2. Dei tener seg uti kongins gard 
ban Homlung* og sa ban Kare, 

men ingin er slikc, som unge Ramund, 
fer ban ber bjartat af staii. 

„A.a, deS er no inki af slaP, 

sa' ban unge Ramund. 

3. Dei genge seg ut pa leikarvollo 
der bommenn^ leikar til bove, 

og da var ban Ramund pa bnokunnc berr 
dei bommenn' at bonom loge. * 

„Aa, de* tar^ no inki lae'',* 

sa' ban unge Ramund. 

4. Han genge seg til si foslermoV in 
og baS bennar skera seg kla^di. 



') Ramund er e\ i Thelemarkeo endnu ikke sjelden forekommende Navn. 
*; Var. og honom kallar dei Stein. 
») Var. flomle. 
*) For hofmenn. 
*; Var. pa fulbailann berr. 
^) de, Oldn. ^er, I. 

**) lar, Oldn. f^arf, Priet. af fmrfa, beh6ve, 
*) la?, Oldn. hisja, at lee. 



190 

kongfin vil meg i tcnesli liava, 

bans hommenn' meg spotter og h»fte. 

„Aa, de ter no inki h»6e!^ 

sa' ban unge Ramund. 

5. Og varpifi deft var ulaf nosle-ris 
og vefla Ha vifijercn smi; 
deft var no inki af silki gjort, 
som Ramund til kteSi skuK fa.* 

^Nei, ded var inki silW, 

sa' ban unge Rimnnd. 



6. Og varpift deft var utef nosle-ris 
og vefla 'to viftjeren harfte, 

deft var no inki af silkidiik, 
deft Ramund flulte af garfte. 

^Eg f®r vel enda klaefti!'* 

sa' ban unge Ramund. 

7. Han genge seg til kongsdollri in 
og baft bennar skcra seg klsefti : 
faftir din vil meg i tenesti bava, 
bans bommenn' meg spotter og baefte. 

„Aa, de ter meg inki baefte", 
sa' ban unge Ramund. 

8. Sa rekte bon up den silkiduk 
og skar bonom Ramund kla^fti, 
kongin og dronningi undrast pa 
kvi Ramund sill' fa slike klsefti. 

,,Aa, de lar no inki undrasl", 
sa* ban unge Ramund. 



*) Var, og hOyre du Ramand, bondens son^ 

no skal da deg kleli fa, — hvortil da svaies: 
Eg for vel enda kleti. 



191 



9. Der biir no cit troll uti bergjo norA,'^ 
Bom vilde kongsdottri herje, 
og kongin ban viste seg ingjo rad 
boss ban sille dotter si bergje. 

„Eg skal bennar fulla verje^, 

sa' ban unge R&mund. 

10. In sa kom ban Hdlgi Kvass/' 
ded tottest breste under tilje: 
kx)ngi, du skal meg di dotter geva 
alt med godan viljel 

^Du skal bennar inki Ta^ 

sa' ban unge Rainund. 

il. Og deS var'no ban Hdlgi Kvass, 
ban gluttexseg bak ivir berd: 
bot er ded fer ein liten gut, 
som seg mone tru sa vel? 

^jAa, deft er no fulla eg", 

sa' ban unge Ramund. 

12. Og sinnaft" sa vart no ban Hdlgi Kvass, 
ban stukaft i allc mollo," 

du Ramund, du skal meg mote idag 
alt ut pa leikarvoUo. 

„Eg skal deg Tulla mote^, 

sa' ban unge Ramund. 

13. Og fyri gekk alle kongins bommenn 
og alle 1 brynjunne side, 

'^) Ligesom i Oldsagneoe Jotunheim hcnlsgp^es til Nordens fjeroesle 
Egoe, saaledes siges stedse i disse Viser Troldene at bo laogt nord 
„i den myrke heinien, der tn^jo soli skin". 

'') TroTdets eller Rysens Navn. Ilelgi, Hdlgi, fldje, llolger og Olger 
ere forskjellige Former af samme Navn. Ilan kaldes ogsaa: trollib 
af norlbottcn. 

") Var. vreib. 

'') Saaledes meddelt. Var. han brant uti alle mollur. 



^ 



1^2 

men ettcr gekk Ramnnd, bondens son 
ban skeAe p& klubba den friAe. 

„No er mi klubbe skefl% 

sa* ban unge RaniunS. 

14. Ded var no ban Holgi Kvass, 
ban sneidde etlcr kongins merki, 
kongin og hommennann sag derpa, 
dci skolv liksom ringin i serki. 

„Aa, de tar no inki skjelvc!^ 
sa' ban unge B^mund. 

15. Og ded var Ramund, bondens son, 
ban sneidde med klubba den fride, 
sa slog ban Ul bonom Holgi Kvass 
at bovudid i sjau lutir mon drive. '^ 

„No slog eg bosta bart'', 
sa' ban unge Ramund. 

16. Og ded var Ramund, bondens son 
ban ser seg lit ivir fjord, 

der ser ban triigin** Ubiid, Hoigis svein, 
i sterke jonnbaten ban ror.'* 

^Aa, ro no beran bit!^ 

sa' ban unge Ramund. 

17. Eg beve vinglad i bcile nott 
og vilt lit pa viliande fjord, 

eg beve leitl' ett' en Holgi Kvass 
ban var no min modbror. 



^*) Var. bans sjau hovul i lulir mon drive. • 

'^) triigin, tro, Irofast. Del er imidlertid uvist om maaskce ikke ogsaa 
detle Ord her skal lages som Froprtam, ncmlig som en Deel af 
6vendens Navn. 

'*) Al ro i en Jernbaad ansaaes dengang for Troldskab, og Forfetteren 
bar vistnok aldrig Uenkt sig, at deUe nogcnsinde skalde blive ansect 
for den naiariigste Ting af Vcrdcn. 



193 

• 

„Aa, var dc8 modbro'r din, 
sa var deS frendcn inin^, 
sa' han unge Ramund. 

18. Dei vand seg fram med bergi 

og frametter me6 adre smi linur.*' 
Hdyre du Ramund, bondens son, 
sjS, her ser du frenden din! 

„Her mone eg eh sja% 

sa' han unge Ramund. 

19. Og dcr sat alle dei smatrolli, 
ded glodde af deires tenne: 
Men hossi tru kons goSe sverd 
er komtd i Rimunds hende? 

„Eg mone de6 vel fa^, 
sa' han unge Ramund. 

30. Fyrste hoggi han tnigin Ubiid svein 
sine ^tte hendar ifra, ^ 

sifian trugaS en honom etl* skorluhn fram 
der som deS guUid lag. 
„Her Hnn eg gullid rail",*' 
sa han unge Ramund. 

21. Sa hoggi han trugin Ubild svein 
sa han datt dau5 til jord, 
og sidan alle dei smatrolli — 
sa skuvad han baten pa Qord. 

„No hev eg vorid der**, 

sa' han unge R&mund. 



'^) lina, en Linie, Snor. Detle Ord synes ikke at passo her. Maaskee 
skal der Icscs Iflar, af Oldn. hlCb, en Fjeldside* 

'*; Saaledes meddeU. Maaskee bOr Isses: rautl. 



Kanbt FolhwUer. 13 



194 



Anniierkning. 



I Nynips Samling af danske Kempeviser, 4 Bind, Side 334, findes en 
Vise af lignende Indbold om Ramund den onge, angaaende hvilken Udjp- 
verne ylire : ^at den seer ud til at viere en Parodi paa visse af de egenU 
lige Kjeropeviser**, samt at den rimeligvits blot er en Overs»ttelse, da 
Originalen nden Tvivl enten er norsk eller svensk. Rigtigheden af dea 
sidste Bemierkning vil man erkjende ved' at anstille en Saromenligning 
mellem hiin og den her meddelte, der baade med Hensyn til Sprog og 
Indhold bar Alderens og Oprindelighedens Mterker. Den er imidlertid in- 
gen Parodi. Hvad enten den grander sig paa et Sagn eller ikke, saa af- 
Speiler den paa Eventyrets Viis sin Tids fanlastiske Forestillinger om dea 
heroiske Tidsalder. 

Raamund er derhos et godt Maleri af Folkekarakteren. Medens det 
er Digtets Hensigt at stille Bondens faltige SOn i et fordeelagtigt Lys ved 
Siden af Kongens blOdagtige Hofrosnd, og vise hvorledes Kongens Frelse 
1 paa^ommende Fare var at sdge bos det st»rke Folk af fattige Bdader, 
er det den fysiske Kraft, den rolige Selvtillid som Bevidstheden derom 
sigenker, og den Berettigelse, hvormcd den i bine Tider stedso frem- 
traadte, bvis Repnesentant Raamund er, og denne kolde Ro, ligeover for 
Spot og Haan og en farlig Fi^nde, tager sig ofle ret pudseerlig ud. 
Den er nnegtelig greben ud af Folkelivet. Vore Thelebdnder (ole sig 
endnn i Slegt med Raamund den unge; det er Kjdd af deres Kjdd, og 
Been af deres Been, og bans Svar klinge som om de selv sknlde 
have sagt det. Derfor er ogsaa detle Kvcde meget yndet og almin- 
delig bekjendt i Tbeleroarken, medenS den danske Omskrivning, der og- 
saa er Folket bekjendt, slet Ikke interesscrer det, og fortjener det ikke 
heller. Den er ikke saa meget en Oversiettclse som en temmelig ftersk 
og fri Bearbeidelse af det givne Slof, og bar ved sine sOgte Overdrivel- 
ser faaet Udseende af Parodi, uagtet saadant rimeligviis ei baV vcret Ul- 
sigtet. Den haves trykt fra 1725 og er formodentlig ved den Tid sam- 
menskreven. Den begynder saaledes: 

Ramund var sig en bcdre Mand 

om ban bavde bedre Klsder, 

Dronningen gav ham Klsder paa Stand 

af Blaargarn Bast og Lsder. 

Saadant vil jeg ikke ha, sagde Ramund, 
saadant staar mig intct bra, sagde Ramund den unge. 

(eller til den Unge). 



195 



Den findes ogsaa paa Svensk hos Arvids. I, 114 i^anske overeens- 
siemmende med den danske, og haves pna hiint Sprog Irykt fra 1802. 

Yor Vise, der er meddelt af Olaf Glosimol i Silgjord, er ikke fonden 
nedskreven fftr, end sige tryki, den har blol verel overantvordet Hokom- 
melsen, som alle dens FOlgesvende i niervierende Samling. At nogel af 
den kan vere gaaet tabt, er derfor ikke usandsynligl; iser synes Slutnin- 
^en al vere mere afbrudt og nfuldsuendig, end man i slige Viser er vant 
til. Imidlertid udgjdr den ogsaa saadan, som den er, et Hcelt, og man 
maa I saa Fald prise det nssedvanlige Maadehold, at man har ladet den 
BelOnning nomtalt, som Raamand ved sin Mandhaftighed og Kongedalte- 
rens Frelse bavde gjort sig forljent til. Den danske Vise, der ikke om- 
taler Koogedatlerens Fare og Frelse, og saaledes ikke rootiverer Raamunds 
Strid med Troldet, lader ham efter adRirt Bedrift vende tilbage og Ave 
Void mod nKeiseren** som det der heder. Uagtet denne tilbyder ham 
sin Datter og Hfelften af sit Rige, skiller dog Raamund bam ved Livet, 
sigende, at alt dclte kan ban tage naar ban vil. Visen ender nemlig saa- 
ledes : 

Ramnnd tog til sin store Kniv, 

som ban kaldte Dymlingen dyre, 

saa skilte ban Keiseren ved sit Liv 

at llovedet flOi femten Mile. 

Jeg mente den ei heed, sagde Ramnnd, 

dog rinder Blodet ned, sagde Ramnnj den ungo. 



13 



196 



ILWEl. 

Hermod Ille. 

A. 

1. Hjadde^ han ha' dci syninne tvo, 
dei bafte til eino fridde, 

den eine var han unge Holgeir, 
den andre han Hermod Ille.* 

Hen cnno er inki fagraste liljo vunnid. 

2. Ded var Ille Hermoft, 

ded fyrstc han sprette tonn 
augo spelaS pa tavlebordi 
og hugin i joimfrugas fang.' 
Men enno o. s. v. 

3. Hermod krype pa Serklandsgolvi,* 
han bite folk i fotann/ 

faSir bans geng pa tingiS fram 
og byft fer drengjn botar. 
Men enno o. s. v. 

4. Deft var Ille Hermoft 

han drog sin faftir af leift, 



*) Ilan heder ogsaa Hj6l. 

*) Udlales idde, den Onde, Olda. illr, ond. 

') Var. og hugin i jomfrugas hendar. Del foregaacnde Riimord fore- 
kommer da i PI. tennar. Dct heder ogsaa: aago leikal pa tar- 
lebortyi. 

^) Serkland, Asien. 

^) Var. meil^er folk i foto. 



197 

Velkomen cr du, faSir min/ 
velkomen af tingi heim : 
Men enno o. s. v. 

5. Hoyre du ssele fadir min, 
hot eg no spyre deg: 

hot tekist der pa tingi no/ 

hot tala dei der um meg? 

Men enno o. s. v. 

6. Aa, ill'e sa er du sonen min, 
og lit sa mone deg hende, 

dtt vender inki med vondskunn dine' 
for kongin Iste deg hengje! 
Men enno o. s. v. 

7. ^ed kan vera fred uti mit land 
fer tjovar og kjeltringar alle, 

men undan tek eg han Ille Hermoft 
han anar seg sjav den vande^.* 
Men enno o. s. v. 

8. Og deft var Ille Hermoft 
vreift han sine hendar: 

for Serklands kongi skal hengje meg 
hogge eg honom i lengjur. — Cflengar?)'* 
Men enno o. s. v. 



*) Var. eg helsar deg Hjadde Eirikson — velkomin o. s. v. See 
Var. B. 

') Var. Serklands tingi. 

') Var. vender du inki — sa l»te o. s, v. Verset lyder ogsaa saal.: 
Bel>re meg fer deg, sonen rain 
du beve alIst6U vorib ci vringic, 
du ender inki o. s. v. 

*) Deite maa her antages for Kongens Ord, som Faderen beretter. I 
Var. B forekommer lignende Vers (16dc og 17de) i en andenFor- 
bindelse. 

10) Van Til 8Tara«» Hie Hermob 

ban yart sii eitrande vreil), — (yreih i molb) 



198 

9. Venc sa cr du fadir min 
og vent s& genge du ktedde, 
men ded er deg til me'ar" lagt, 
kvor dagin rk riSe du rasdde. 
Men cnno o. s. v. 

IC Sa vatt del up dei silkisegl 
sa langt i haviS sctte, 
dci belt vakt i Serklands riki 
nie ar dercttir. 

Men enno o. s. v. 



11. Hermod ligge pa austri sjo,'* 
han gere bad rovar og brenner, 
ded ger han fer hon Ha)ge" fruga 
fer han vilde hava hennar. 

Men enno o. s. v. 

12. HermoS ligge pA austri sjo 
den lange jolenott, 

han fckk inki varuien kveikje 
fer hnjoskid ha' vortifi rati. 
Men cnno o. s. v. 

13. Tyrkin" kem i sondri sjo," 
han forer rug og kveite, 

men etter kem han Ule HermoS 



For Serklands kongi skal hengje meg 
skal eg hogge hooom i Ivei — (i tvo). 

^') Var. meinar. Det heder ogsaa: 

Del hev Gub deg til indjo (mOlo) lagt. 

*•; Var. Havi doi1>, el. norbsjoen. 

**) Hoige for Helge (Helffa). 

^*) Var. Tysken. See den til Var. B. fdiede Slntaingsaoiueriuiing. 

'*) Var. norbri sjd. 



199 

han vil etter tyrkin leite. 
Men enno o. s. v. 

14. Tyrkin kenr i sondri sjo 
han forer rug og malt, 
men etter kern han Ille Hermod, 
han tcke deft af 'an alt. 
Men enno o. s. v. 



15. Og deft var Serklands kongin 
han vilde si dotter manne, 

sa gav han 'a lil han unge Holgeir 
brofter til Hermoft vrange.- 
Men enno o. s. v. 

16. Hoyre du gamie hagakallen'* 
hot eg vil befta deg: 

vil du reise til austri sjo 
hava Hermoft heimatt* til meg. 
Men enno o. s. v. 

17. Aa, ink! deft eg tore 

og inki deft eg ma CvsP) 
sille kongin deft fa vita 
let en meg sla ihel 
Men enno o. s. v. 

18. Deft var no den Hsege fruga,- 
hon kastaft ut runinne bli, 

' og deft var den usseieg hagakallen 
honom fait runinne pa. 
Men enno o. s. v. 



**) I Var. B kaldes ban hava kallen, hvilket vistnok er det rclte ; Hav« 
manden. 



] 



200 

19. Ded var den gamie hagakalien 
ban kom i si inyki vande, 

tcs lenger han in at land! rodde, 
tes lenger kom han pa value.''' 
Men enno o. s. v. 

20. DeS var Ille HermoS 
han ser seg ut si vide, 

set han seg sa litin ein bal, 
SOU! mone mot bylgjo skriSe 
Men enno o. s. v. 

21. Ded var Ille Hermofi 
han kastar ut sin krok, 

sa drug han den gamie hagakalien 
in at fer breifte borft." 
Men enno o. s. v. 

22. Hoyre du gamie hagakalien 
hot eg vil spyrja deg: 
hossi liva del i Serklandsriki 
og hossi liver faSir til meg? 

Men enno o. s. v. 

23. No spyr eg deg seinast 

ded eg ha' silt spurt deg fyrst: 
hossi er ded meS Hasge fruga, 
er hon inki gift? 

Men enno o. s. v. 

24. Ded er 'ki ansleids med Hsege fruga 

hell ded hev vorid lengi, 

han bedlar til hennar han unge Holgeir 

han hev bade fest og fengid. 



*0 Var. tes meire han skcrte in at snudde 
tes lenger kom han fra lande. 

") Var. krOkte han i den gamie hagakalien 
og honom pa skipi dr6g. 



301 



25. Off defi var Ille Hermod 
Off vreift han sine hendar;>* 
ha' eg vorid der i denni kvell, 
han ha' 'ki skult njote 'a lengi. 

Men enno o. s. v. 

26. Han kastad sa mykifi defi rauSe gull 
i hagakallens bat: 

ded ser eg p& deg Ille Hennod 
at du vil vera atat. 
Men enno o. s. v. 

27. Han kastad sa niykiS dcS rauSe gull 
fer hagakallens kne: 

defi ser eg pa deg Die Uermoft 
at du vil sekkje meg neS. 
Men enno o. s. v. 

28. Sa vatt dei up dei silkisegl, 
sa langt i haviS sette, 

dei strauk inki pa bunkin ned*^ 
ior Serkland t6k imot skefle. 
f Men enno o. s. v. 

29. Defi var Ille Hermod 

han gekk seg hurt i ei ro, 
s& drog han af sin rauSe kjortil 
t6k kveiidekliedir att'pi. 
Men enno o. s. v. 



'*) Yar. han vaii i hagin sa vreib — 
han sill inki sja henna meir. 

^) Tar. dei let inki pil bunkin skribe, — en Talemaade, som betyder at 
stryge Segl. Den samme forekommer ogsaa i de for. Kv., f. Ex. 
Vindur hann upp sini silkisegl, 
gul vib vovin rand, 
strikar ei A bunka ni))ur 
firr enn vi% Girtland, 



2(» 

30. Hoyre da g^mle hagakallen 
um du ded noken seje, 

aa, verre daudcn skal du fii 
hell noken bund uli heide. 
Men enno o. s. v. 

31. Ded var seint um eflan 
at folkid gekk i flokkar, 
da gekk han Ille HennoA 
imiiyom skjul og stokkar. 

Men enno o. s. v. 

32. Ded var seint um eftan 

at tend vart dei store Ijos 
di var no han Ille Hermod 
til bhirehiisi fus. 

Men enno o. s. v. 

33. Ded var Ille Hermod 

han h^It i den dynne-ring, 
ded var bans storste glede 
at bru*ri gekk ut og in. 
Men enno o. s. v. 

34. Ded var Ille Hermod 

han drakk sA store drykkir, 
ban kastad deratt'i ein rodin gullring 
og femten markestykkir. 
Men enno o. s. v. 

35. Um s& talad den Serklandskongin, 
han talad eit ord sa rett: 

bori skal me den skjoldmoy setja 
hon er sa lagleg sett? 
Men enno o. s. v. 

86. Til svarad han Ille Hermod 
han sat der skamt ifrd: 



203 

den skal alstoU lagast sitja 
som aktar seg ut at sja. 
Men enno o. s. v. 

37. Defi var no hon Hsge fni^a, 
hon bar'dei store roxljos, 
og ded var han Ille Hemioft 
ban fygde til brurehus. 

Men enno o. s^ v. 

38. Defi var no faon Hege frnga 
i sengi sette seg neft, 

og defi var ban unge Holgeir 
han sprang veggin til. 
Men enno o. s. v. 

39. Um sa talad bon H»ge fruga 
bon talad eit orS si sagte: 
do rose no inki af fangelagi 
for du imorgo vaknarl 

Men enno o. s. v. 

40. Um s& talad hon Hsege fruga 
hon sat ut pa silkiseng : 

dei kom no aldri i hugin niin 
at eg siir gifte meg enn. 
Men enno o. b. v. 

41. Hermod sprang til bruresengi 
tok i bans gule lokk, 

s& hoggi han bovuSifi af unge Holgeir 
alt ivir den sengjestokk. 
Men enno 0. s. v. 

42. Der kom bod i steinstoga 
der var dei riddarne tolv: 

Ded er komen ein mann i brArehtisifi 



ao4 

no ligge svadden** pji golv! 
Men enno o. s. v. 

43. Ded var Ille Hennod 
ban stod burt i ei ro, 

kvor den mann gjonom dynni steig 
boggi ban bovudifi frA. 
Men enno o. s, v. 

44. Um si lalad den riddarsmann 
ban skreidde seg frain um benki: 
Hffige bon er inki bedlevand, 
som tor taka slik ei kempe! 

Men enno o. s. v. 

45. Usseleg er da riddarsmann, 
og usseiig er du vorin, 

du m& yera skyld til brurgummen, 
eg sig Id manndomen ban gjorSel 
Men enno o. s. v. 

46. Det var Ille Hermod 
ban sniidde pi sit sverfi, 

si boggi ban den usseleg riddarsmann, 
ban dreiv i lutinne tvs. 
Men enno o. s. v. 

47. Det var Kari kongens dotter 
bon gret og gav seg ille: 

Ded er komen ein mann i brurehAsiA, 
no renn ded blofi etter svilli. 
Men enno o. s. v. 

48. Um sa talaft bon Hsge fhiga, 
bon sat at pa silkiseng: 



*■) Hvad deUe Ord betyder vced jeg ikke. Saml. Oldd. Svallftri, en 
Adeland, (svalla, for6de). 



205 

Hermod er komen i briirebusid, 
no dyl eg inki leng. 
. Men enno o. s. v. 

49. Der kom bod i hogeloftiA 
fer Serklands kongi in: 
Hermofi er komen i brArehiisid, 
slegne er kempunne dinM 

Men enno o. s. v. 

50. Defi var no den Serklands kongin, 
og axlar ban sit skinn: 

Eg tor gange i brurebiisifi 
fer IHan Hermod in. 
Men enno o. s. v. 

51. Ded var Die Hermod, 
ban tok uti kongins arm, 

ban mone sa bart honom i^kaka — 2 
defi g6I uli kvor bans tarm. 
Men enno o. s. v. 

32. Eg sl6g ibel bonom brodir min, 
eg vilde 'ki med bonom deilde, 
eg faelte ban vart ein geyste skalle,^ 
som da og dei aftre fleire. 
Men enno o. s. v. 

53. Den som vil meS ulvo bii 
si mk en med ulvo tjote, 
eg skal geva deg ruvillen" 



**) Var. geysteherre. Saml. Olda. geys, Frembryden, GrasseriDg, og 
geysa, bryde frem, fare voldsomt frem. 

*') Var. ruvillaDo. Visekvsederen vid>te ikke anden Forklaring paa 
dette Ord, end at del var et Ord til Spot. Kongen bOd ham et 
„Uting% sagde ban. Maaskee det skulde bede rauf fillen, som 
vcl konde- betyde en pjaltet, laset Ting. „Ein ruvull^ siger man 
om en langhaaret Hest. I fdlg. Linie omvexle hennar og den. 



206 

og bennar sa mi da nj6te. 
Men enno o. s. v. 

54. Defi var Ille Hermod 
ban riste pa sit sverd: 

ha' ded inki vorid fer Hege fniga 
hot ha' da voriA verd? 
Men enno o. s. v. 

55. Det var Ille HermoA 
ban riste p& sin niv: 

ha' defi inki vorid fer Hsge fruga 
du ha' skalt latid dit liv. 
Men enno o. s. v. 

56. Hoyre du ded du Ille Henuod 
du stiller no dit sverS, 

du skal fa hon Ilege fruga 
du er bennar fuUa verS. 
Men enno o. 8. v. 

57. Til svarafi ban Ille Hcrinofi 
pi golvi der ban stot: 

snille sa er du, Serklands kongi, 
og etter sa er du got! 

Men no er den fagraste liljo vunnifi. 

58. Kunnad Hermod sin vreide stille, 
ban var som ein annen mann, 
der var ingin i Serklands riki 
eg vilde hell hava enn hann. 

Hen no er den fagraste liljo vunnifi. 



207 



Hermod Ille. 



i. JTadde han ha^ dei syninne tvo 
alt med einom fiigle/ 
den eine var han ungan Eirik 
den andre han Hermod Ille. 

Men enno er inki fagraste liljo yunni$. 

2. Ded var Jadde Eirikson, 
han var komen sa vitt i ord, 
ded var inki fer hans raude gull, 
men fer hans synir tvo. 

Men enno o. s. v. 

3. Eirik han er sa blaut ein mann, 
han trottar* lii bloSiS renne, 

men deA dagast aldri dagin si britt 
at Hermofi han bI6dgar ein manne." 

4. Ded var Ille HermoS, 

han drog sit sverfi Hor kavie, 
hoggi han til Eirik, brofiir sin 
og kloyvd *an alt til hans navle. 



') Det heder ogsaa (rtghe. Oldn. frilla, Frille. 
*j Uialer. 

'; Efter dette Vers kande maaskce dea nnrrocre Beskrlvelse (i Var. 
A, 3—9 Vers) af Hermods Stridbarhed og hans Samtnle mcd Fade- 
ren, der kommer fra Thingct, indtages, men man vil dog ikke faa 
alt til at hienge ret sammen. — Om Erik er den samme som Hoi- 
geir i foregaaende Vise eller eo anden, kan jeg ikke blive ret klog 
paa; t idrste Tilfelde maatte V. 4 henfdres lil Slutnings-Katastrofen. 



208 

it. DeA var Serklands kongin 
han hjtlar^ pa sveino tvo: 
de bed han Ulan Hermod 
pa salen fer meg in ga. 

6. Hoyre du Ille Hermofi 

der da reinskaft^ mine drengir, 
vender du 'ki alter mefi vondsko di 
sa skal eg lata deg hengje. 

7. Eg slog ihcl honom brodir min/ 
eg kunnaA 'ki mefi hononi deiide, 
eg tenkte han vart ein geysteherre 
som dtt og del andre fleire. 

8. DeA var Serkiands kongin 
han doDier domen den verste: 
anten skai de no UermoA hengje 
ella slite uieA hcste. 

9. Til svaraA Hege fniga, 

i breiAe benkin hon stoA: 
skal HermoA sa af garAi fara 
dcA tikist vera sa vont. 

10. Inki skal du HermoA hengje, 
og inki slite meA heste, 

men lat en laupe lande-milljoni 
deA tikist meg vera deA beste. 

11. Og deA var Serklands kongin 
han spurAe si dotter um rftA, 



*) hitta, 1) opspore, opdago, 2) IrcfTc, finde ; forekommer ofte i Kent- 
peviserne i Betydningen kalde pa a (i de daaskc Viser : heder paa). 

^) Jfr. Oldo. reika, 1) vanke omkriiig, 2) rave, 3) hugge, slette med 
Oic. — Var. drap. 

*) Var. derrer drap eg Eirtk, br6bir min. 



209 

anten han sille Hermod dome 
hell lyse hononi Ifindo fra. 

12. Og defi var fniga Hsge, 

hon radde dei radir, hon kan: 
dtt domer Hermod utslasg^ 
og lyser sa bonoin af landr 

13. Og ded var Serklands kongin, 
han gjorde som hans dotter bad, 
ban doinde Ilermod iitsla^g 

alt pa den saina dag. 

14. Eg plaga no aldri vera sa rsedd 

eg tikisl i hugin skjseve, — Cskjelve) 

eg tor fulla gange i hogan loft 

og roda med fniga Haege. — CHelge) 

15. Dei lag ihop den lange nott 
alt med kvoradres side, 
notti leiS og soli kom 

dci s'kjuldest ined sorg og kvide. 

16. Tjovanne og trslanne 
del hava no fred i lande, 
ferutan du Ille Hermod 

du aukar' deg sjave din vande. 






^} Ordel lyder i Folkemande lislicg'e, Oldn. utlssgr, fredlos, land- 
flygligy hvilkel var Straffen for Niddingsverk, skjsndigl Drab m. m. 
(ubotamal). „f»d fan hann uilfegr oc liheilagr, bafi fyrirgork fe oc 
friVi, landi oc lausam anri, oc jamvel ddalsjOrlom sinom, oc komi 
aldri i land aptr" heder del i Gulalhingslovcn. Thelcbdnderne vide 
eodnu god Besked om denne Straf, som i sin Tid ofle bar vieret an- 
vendt deroppe. De omskrive nu gjernc Ordet og sige: y^han lag 
lite", og de vide at forta^IIe om mange Saadanne, der sOgte Skjal 
i Skov og Mark fordi de vare ,,fjorbaagsmenn^. 

•) Var. anar. 

ICorftkc Folkeviscr. 14 



210 

17. Tjovanne og trsDianne 
dei hava i land! freA 
feruttan du lile Hermod 
du f»r inki notte-gfrefi.* 

18. Og ded var Ille Hcmnoft 

han riste pa sylvgjurAe sverA: 
var dtt inki Hege fniga 
fara sille du ei ferA I 

19. Og deA var Ille HermoA 
riste pi sylvgjurAe hniv, 
var du inki Hsge fniga 
late sille du dit liv! 

20. Og deA var Ille HermoA 
skreidde seg framtil meA taki: 
no gjorAe meg Hedges orAi verr 
hell alle mine Idynde sakirl 

21. Og deA var Ille HermoA 
skreidde seg framtil meA borgi: 
no gjorAe meg Hs^ges orAi verr, 
hell alle mine loynde sorgir. 

22. Dei gekk da ivir den vestre brui, 
soni GuA gav dei til ruAe 

sk gave dei kvoraAre si tni 
og eiAen svorc dei baAe. 

23. Og dcA var Ille HermoA 
han gekk seg ut at strande, 
og deA var Hsege Truga 
hon fygAe p& kvite sande. 

24. Inki er her deA silki 

og inki skarlakin breidd, 



*) naitero. Oldn. grib, Fred. 



211 

kvi genge du Hffige fniga 
som du sille vera si leid?'^ 

25. Og deft var Ille HermoA 
da gekk ban seg urn borft: 
Far vel fruga H®ge, 
forvara no vel dine orfi! 

26. Og deft var Ille Hermoft 
lyfler ban pa sin hatt: 
Far vel fruga Hege 

og bav no tusind goft natt! 

27. Si vatt ban up deft silkisegl, 
sa langt i bavift sette, 

del belt vakt i Serklands riki 
nie ar derettir. 



28. Hermoft llgge i austre sjo 

ban gere b&A rovar og brenner, 
deft ger ban fer bon H®ge fruga 
fer ban leikar hug a bennar." 

29. Hermoft lig i austre sjo 
den lange jolenott, 

ban fekk inki varmen kveikje 
fer bnjoskift ba^ vurtift ratt. 

30. Tyrkin kem i austre sjo, 
ban forer rug og kveite, 



'®) leilbr^ s6rgmod\g, 

'') EnTalemaade, som- betyder at interesscre sig for En; saaledcs o|^- 
8aa: „haii leikar i hugin min**, ban ligger mig Omt paa Hjertet, jeg 
eUker bam. Vi behOve el saadani Udlryk i vort SkrilVsprog saa vi 
koane andgaa at beoytte det frcinmedc og for os ikieklingende Ord 
niatereisere**. 

t4» 



212 

men etter kem han Die HcrmoA, 
han vil etter tyrkin leite. 

31. Tyrkin kem i sondre sjo, 
han forer rug og malt, 

men etter kem han Ille Hermod 
han teke defi af 'an alt. 

32. Og ded var Serklands kongin 
han vilde si dotter manne, 

sa gav en 'a til hononi unge Holgeir 
brodir til Hermod vrange. 

33. Heege stoft up ein sundags morgon 
da soli rann i tinde, 

og ded var hennar akt si stor 
den hava kallen^* at finne. 

34*. Deft var Hcge fniga, 

hon gekk seg lit mcA strand, 

og ded var den gamle hava kallen 

han styrfie si snekkje i land. 

• 

35. Hdyre du gamle hava kallen 
hot eg vll beda deg: 

vil du reise til austrc sjo, 
hava Hermod heimatl^ til meg? 

36. Slet inki eg deft tore 
og inki eg ded ma, 
sille kongin ded fa vita 
si let en meg ihel sla. 

37. Og ded var Haege fruga, 
hon vart i hugin sa vrcid: 



^'} Var. hav-HiBlIen, Uavmandch. 



213 

tin eg turne inki liva den dag," 
at eg sille beda, deg meirl 

38. Og ded var Hege fruga, 
hon kastad ut runinne bla, 

og defi var den usseleg hava kallen 
honom fait runinne pa. 

39. Hon kastad sa mykifi dei ramme riininn 
p& hava kallen dei trefte, 

tes lenger ban att-ende rodde 
tes lenger koin ban pa skefte. 

40. Hon kastaS sa mange dei rnneblafi, 
pA bava kallens bat, 

tes meire ban in-at landi rodde 
tes lenger kom ban ifra. 

41. Hemioft ban stend i fremre stavn, 
sir ban seg iit sa vide, 

ser ban seg sa liten ein bat, 
som mone mot bylgjo skrific. 

42. Og deft var lUe Hermod 
kastar ban iit sin kr6k, 

tok ban den gamle bava kallen 
in-at fer breide bord. 

43. Hoy re du gamle bava kallen 
bot eg vil spyija deg: 

bossi liver dei i Serklands riki^ 
og bossi liver fadir til meg? 

44. No spyr eg deg seinast 
ded eg sille spurt deg fyrst: 

'*; Var. da skal aller liva den dag — at eg akal o. s. v. 



214 

hosleids liver Hsge iruga, 
er hon inki gift? . 

45. Og sa livir H»ge fniga 
som hon heve lift lengi, 
dcd er no ban unge Holgeir 
han heve bad fest og fengiS. 

46. Og deft var Ille Hermod 
og sa tok han uppa: 
var eg der i detti kvell 
han siir bennar inki fa! 

47. Og heve no Holgeir ^a Hiege fest 
sa skal en 'a inki njote, 

fyrste eg kem til Serklands landi, 
si skal eg en sunder brjote. 

48. Han kastad sk mykid deS rauSe gull 
fer hava kallens kne: 

ded s^r eg pa deg, Ille Hermotf, 
at du vil sekkje meg nefil 

49. Han kastaS sa mykid de5 rauSe gull 
i hava kallens bat: 

ded ser eg pa deg, Hie HermoS, 
at du vil vera atat! 

50. Sk vatt dei up deft silkisegl 
og ut i havid sette — 

dei let inki pa bunkin struke — Cskride) 
for. Serkland tok imot skefle. 

51. Og ded var den gamle hava kallen 
han hissar up segl og strengir, 

sa kom dei at Serklands landi 
for bni^ri hon gekk til sengi. 



215 



52. Og deft var lUe Hermoft 

han gekk seg hurt i ei Yti^* 

drog han af seg den skarlaks kjortel 

tok kvendekledir uppa. 

53., Hoyre du gamle hava kallen, 
um da ded nokcn seje, 
og verre daufte skal du fa 
hell noken hund uti heifte! 

54. Og ded yar seint um eftan 

at tend vart del store voxljos, 
da var han Ille Hermoft 
til brurehusi fiis." 

55. Deft var da han Ille HermoS, 
han gekk seg i bniresal, 

han helsad den hogast i benki sat 
og s^tist a lagaste pall. 

56. Um sa talafi den Serklands kongin, 
han talad elt ord sa rett: 

hori skal me den skjoldmoy setja, 
hon er si lagleg sett? 

57. Til svarad han Ille Hermod 
han sat der litift ifrd: 

den skal'alstott lagast sitja, 
som aktar seg ut at sja. 

58. DeS var Ille Hermofi, 
han h^lt i dynne-ring, 
ded var bans storste gleAo 
at bru'ri gekk ut og in. 



") Var, kisle, og kdyle* 
>•) f«s, lysten. 



216 

59. Dcd var Kari, kongins dotter, 
gav injod af sylvarhonn, 

og ded var Ille Hermod 

han drakk utor til botn. — Cbann.} 

60. Ded var Ille Hennod, 

han drakk sa store drykkir, 

han kastad deri ein rofiin gullring 

og femten markestykkir. 

61. Dc8 var Kari, kongins dolter, 
in med horde mone hon sitja: 

den skjoldmoyi list vera Hcrmofi sa lik 
hon vil su mykid drikke. 

62. Svarad han Ille HermoA. 

in mefi borSi der han mone stande: 
Hoyre du Kari, kongins ban, 
kvi heve du tunga sa lange? 

63. Og defi var no den skenkjarsvein 
tok han til at skenkje: 

du HaBge er inki befilevand, 
som tor taka slik ei kempe. 



64. Og ded var hon Hsge fruga 
hon talad dei orfii fer seg: 
eller som eg var *ki bedlevand, 
ded var rart eg tok da 'ki deg. 



16 



65. Ded var Kari kongins dottcr 
hon bar dei store voxljos, 
og defi var fniga H»ge 
hon fygde til brurehiis. 



>*) Man maa vel antage, at Hermod er strax bieven kjendl saavel af 
H»ge som af flere i Sclskabel. Ilerhen skuide efter Andre ogsaa V. 
76—78 hdre, men del synes ikke rimellgt allerede na a( till»gge 
He^rmod en saa voldsom Handling, der strax vilde haye rObet ham. 



917 

66. Dc6 var Kari, kongins doUer, 
vH fygje den bhi'ri til sengi, 
Hennofi ban vilde Ijosi bera 

som ban var ein liten smidrcnge." 

67. Defi var fruga H«Bge 

i sengi sette seg ned^ 

og ded var ban unge Holgeir 

ban springe veggin tiK 

68. DeS var ban unge Holgeir 
ban til veggin sprang: 

No er ban Hermod af lande lyst 
og no sov eg I Hsges fang I 

69. Um si talad den Hiege fniga 
bon talaS eit orS sa sakte: 
du skreppe'** inki af fangelagi 
for du i morgo vaknarl 

70. Um si talaA den Haege fruga, 
bon sat uppa silkiseng: 

deft kom no alter i bugin min 
at eg sille gifte meg enn! 

71. DeS var Ule HermoS 

tok sverftid under skarlaksskinn, 
si genge ban seg i bogeloftifi 
fer Itege fruga in. 

» 

72. Og deft var Ille HermoS 
ban sinom sverSi bra,^* 



^') Sigter til den gamle endnv i Thetemarken brogelige Skik, at Bra- 
den i festligt Optog, ledsaget af Brudepiger, Spillemend og Bnide- 
svende, ledsages til Bradekammeret (fa6geloft), hvorefter Bradgom* 
men under en lignende LedsageUe af sine „hj&seti8menn^ og foat den 
hele 6vrige Bryllupsflok senere ankommer. 

'•) skreppe, rose. 

**) bra. Jfr. Oldn. bra, Pret. af bregba: forandre. breghi sverH: 
drage Svsrd. 



ai8 

si hoggi ban i hageloiti 
ihel bade store og smil. 

73. Ded var Ille HerirM>d 
treiv i bans giile lokk, 

sa hoggi ban bovudifi af unge Holgeir 
alt ivir den sengjestokk.** 

74. In kom Kari, kongins dotter, . 
bon gret og gav seg ille: 

der er komen ein inann i brurchusifl, 
no renn defi blod etter svillil 

75. Uin sa talaS den IleBge fraga 
bon sat uppa silkiseng: 
Hermod er komen i bnirebiisUi, 
no dyl eg en ink! leng. 

76. Um sa talad den skcnkjarsvein,*^ 
mone ban sitja i benki: 

Haege bon var inki befilevand 
um bon tok slik el kempe. 

77. Du er vist skyld til bnirgumen 
du er sa usseleg voren, 

du geve ut dess! kneike-srSi, 

eg sag *ki manndomen du gjorSe.*" 



^) Her nevnes underiiden Erik som httma Medbeiler^ |ivilken ban slog 
ihjel. Fdlgende Vers aDfdrei her som Var. da jeg ikke andenstedg 
bar nogel Brug for del. (Jfr. 4 V.) 
Det) var ungan Eirik 
ban in etter dynni steig, 
og de)> var Hie Hermob 
hovubib af en sneit). 

^') Var. M«lte deb usseleg kjellarsvein — lok ban til at skenkje o. s. t. 

**) Var. Hot er deb for usseleg kjellarmann 
som gev ut dci kneikeorbi? 
du mk yen. skyM IH bru'rgomen, 
eg sag 'ki manndom ban gjorbe. 



219 

78. Og dcd var Ille HermoS, 

han tok den skenkjar i skegg, 
mone han si harl honom skaka 
at heilen skvatt pa vegg. 

79. Der koui bod i steinstoga 
ded var del riddarne tolv: 
HermoS er komen i briirekusid) 
no ligge svadden pji golv. 

80. Dcfi var Ille HermoS 
han stod i dynne-^ro, 

og kvor den mann in at dynni leitte 
sneidde han hovudifi fri. 

81. Der kom boS i hdgeloft 
fer Serklands kongi in: 
HcrmoA er komen i brurehusiS, 
slegne er kempunne din' I 

82. Og deb var Serklands kongin 
da axlar han sit skinn: 

eg tor fulla gange i brurehusiS 
fer Ille Hermofi in. 

83. Den som vil mefi uWo ba 
han ma meft ulvo tjote, 
eg skal geva deg nivillen 
og den sa mfi dn njote! 

84. Deft var Ille Hermod, 
han tok uti kongins arm, 

han mone sa hart honom skaka, 
de^ gol uti kvor bans tarm.^ 



flS 



*') Nogle anfCre her 7de Ver^ saaledes: 

Derfer drap eg Eirlk, br6lbtr min^ 
deb gjorlbe eg fer deb eine 
eg felte o. a. v. 



230 

85. Ded var Illc HermoS 
riste pa blofiutte sverA: 

var du 'ki faSir til H»ge fruga, 
fara siir da ei ferd! 

86. Og ded var Ille HermoA 
riste pa blodultc hniv: 

var du 'ki faSir til Hs&ge fruga 
sa ha' du skult latift dit livl 

87. Hoyre du Ille HermoA: 
du stiller no dit sverd! 

du skal fa henna Hsege fruga, 
du> er henna fulla verS. 

» 

88. Til svarad Ille Hermoft 
pi golvi der han stoA: 

snille si var du Serklands kongi, 
etterpA er du gofi! 

Men no er den fagraste liljo vunnid. 

89. Mslte ded Ha&ge fruga, 

hon tukkad seg lenger fram: 
kunnad HeniioA sin vreide stille, 
han var som ein annen mann. 

Men no er den fagraste liljo vunnid. 

90. Kunnad Hermod sin vreide stUIe, 
han var soni ein annen mann, 
der var ingin i Serklands riki 

eg vilde hell hava enn han. 

Men no er den fagraste liljo vunnid. 



rft^B^fc' 



221 



AnniierkniBg. 



Det er ikke adeQ Frygt for al korome til at hOre Bebreidelser, at jeg 
af denne vidUdllige Vise bar meddelt tvende Varianter, der have saa me- 
gel tilfaelledfl, at de ved fOrste Oiekast synes at kanne have veret sain- 
mensroeltede. Jeg bar imidlertid ikke ladet dette iiforsOgt, og bar bavt 
min store MOie med dette ForsAg, men Jeg bar maattet opgive det. Jeg 
konde nemlig ikke gfennemfiire det, nden at nj^re Brud paa den Troskab, 
med bvilken Jeg Onskede at overlevere det Meddelte, og skoId« det end 
kede En eller Anden af mine La&sere, saa troer jeg dog Sagen I sig selv 
er bedre ^ent med det saaledes. A er optaget aldeles soro den er med- 
delt af en enkelt Sanger, i B er derimod benyttet en Deel fra forskjellige 
Kanter erboldte Hdfyldninger. Det kan ikke undgaaes at et Kvs&de af 
saadan VidtlOftigfaed, ved blot at opbevares i Mindet og mundtlig at over- 
leveresy bliver noget Idst i Gj»ngerne, og at der indsntger sig nogen For- 
virring, bvilket ogsaa her i den fOrste Deel af Visen er Tilfxldet, men 
man maa va»re tilfreds naar den ikke er stOrre. 

Kvedet er meget bekjendt og udbredt i Ovre Thelemarken. Det er 
mig meddelt af Forskjellige, deels skriftlig, decia mundtlig, fuldstssndigst 
af Lafrants Groven i Silgjord og Skolemester — eller som ban stnndoro 
selv kaldte sig „Opmaod i NOdsfald** — Nils Svenungsen af Yiige, Knut 
Tcigen i Aamotsdal o. fl. 

Navnene „Hjadde'' og ^SerkJ^nds kongin^, synes at antyde at Iljad- 
ningesagnet bar svsvet Forfalleren af dette Kvaedc for Oie, ligesom 
ogsaa Fra Hsge (Helga) minder om Kong Hdlges Datter liild. I Navnet 
Holgeir have vi maaskee ogsaa Hogne. Hilen stort mere, end Navnelig* 
hederne, Kjerlighedsforstaaelsen og en dcrved foranlediget Strid, bar denne 
thelemarkiske Vise heller ikke nu tilfaelleds med hiint Sagn, der ogsaa 
bos de Gamlo bar forskjellige Former, een i den leldrc Edda, en anden i 
de islandske Eventyr, og en tredie bos Saxo. — Kviedet er vistnok me- 
get gammelt; dets Indbold riser ben til en Tid da SOrOveri endnu an- 
saaea for en biederlig Bedrift, og af den Omstiendighed, at der er Tale om 
atTyrken kommer i 0sters6en eller Nordsden, kunde man maa- 
skee Yove at aotage at Visen er forfattet nnder Indflydelse af den Skrtek 
som gjennemfor Enropa ved Konstantinopels Erobring af Tyrkerne 1453, 
eller bvis Varianten: ^Tysken kem i norbsjOn** er den rctte LsDscmRade, 
hentydes derved npaatvivlelig til Hansest«dernes Handel paa de nordlige 
Lande orotrent paa samme Tid. At det i gamie Dage bar vieret et yndet 



Kymdb blandt ThelebOnclenie er viit, og man vil ikkc nndres derpaa naar 
man kjender lidt til Folkelivet, saaledea lora det var deroppe i Fjeldstuea 
for to ellcr tre handrede Aar siden. Hermol Hie savoede ikke da sine 
„Jain1ikar*^ iblandt Thelerne, og dcr sidder endna noget af det samne 
Blod i dem. 

I de svenske og danike Samlinger findes ingen tilsvarende Vise, lige- 
saalidt sonn i de f»r6iike Kveder. Anders Yedel synei dog at hentyde 
til denne Vise naar ban omtaAer En, dar eftor bans Mening skulde handle 
om Alf af TOnsberg, og af hvilk^n ban blot kjendte Begyndelsen, der Idd 
•aalodes : 

Og sOnden aegle de tydske I^Obnivnd 

alt baade med Meel og Malt, 

men Alf ban ligger » Oresund, 

ban tager det fra dem alt. 
Det or vel gaaet til paa Ilr, Alfs Tid som det endnu skeer i Slcvene, 
at man bar taget Stumper af eldro Kvsder og anvendt dem paa forhaan- 
denvflerepde Persooer og Forbold. 






aas 



ICVUl. 

Hugabald/ 

1. KyllardoUri dansar eg kyed, 
og slter imot rcmi* mefi fote, 
sa geng hon seg pa leikarvollo 
HalYord kongin imote, 

2. Dei lag ihop den lange notii, 
enda gjorde ded nott, 

up reis Halvord kongin 
kl^V han seg pa si bratt. 

3. Er du no lagi' til sonen eige 
um ded sille sa vera, - 

du IsBt en inki at dronningi koina 
fur han sit skip kan gera. 

4. Hon sat atte pa moyesalen 
liti manannc nie, 



') I deUe Kvcde findcs benyUel Ideer fra Acre af de (bre^aaende, 
saasom af Asmund Fnegdegievar, Sl|(ur% svein o^ iTlir Frlingen. 
I de ivenske og danskp Siinil. ttodos intet Tilsvarend^. Jeg bar 
' kon fundet e«n Person, som bar kunnet det, nciniig Enken Apno 
AaqiindsdaUer af Eidsborg i Laiigardai, hvorfor Jeg lieller ingpn 
Varianter bar at tilfoie. 

*) rem eller rlin, SUing, Lfegto. Ilun dandscde formodcntlig Hailing 
og spends med Fdddcrnc mod den Stnng, som altid er anbragt 
under Bjelkerne foran Aaren til at h^nge Hlfeder paa, der skulle 
tdrrei. Det er etBeviis paa Hallingdandserens Flinkhed, naar ban i 
sine Riindkast kan ^tage Bjelken^t lom det beder. ^angersken 
havde dog ikke opfaltet det saaledes; bun sagde M«niQgen var, at 
IklOllerdatleren slog Taklen med Fuddciue. 3!aa!ikcc kunde rem 
ogsaa betyde den flade Haaitd. (Jfr. Oldn. rammary pi. Labber, 
Bjdrnelabbcr). Imellem Isle Qg 2dpt V. synes 9t mangle nogpt. 

*) lagi, bestemt af Skjebnen. 



224 

alt til hon alte sonen den, 
han var baAe slor og fride. 

5. Dei bar dcA banifi til kristnan, 
der gekk vel kvinnur ibland, 
del let honom namnid geva 

og kallad en Hugabald. 

6. Sa vox unge Hugabald 

uti daganne tvaug, — Qdbgri tvau?) 
som dei afire smabonni 
dei vexe i 4rinne sjau. 

7. Sa vox unge Hugabald 
uti daganne tri, 

som dei afire smabonni 
i allom aldri sin. 

8. Hugabald geng han pa leikarvollo 
ibland dei drenginne dyre, 
da^gjorfiest han i hoggo sa store 
defi kunnafi en ingin styre. 

9. Defi var dei kongins syninne 
studde dei seg under kinn. 
Halt no unge Hugabald 

du veit inki fafiiren^ din! 

10. Hugabald kastafi han leikcsoppa, 
han lyster 'ki longer at leikc, 
sa geng han seg fer si mofiir in 
og sett' sine kinni ,sa bleike. 

11. Og hoyre du, mi siele mofiir, 
defi er deg no ingin vandc, 

du seje meg rette fafiirsnamnifi, 
lat meg 'ki drygslom stande! 



*) Udulcs fajrcn. 



285 

12. Du seje meg reUe faftirsnamnid, 
defl er deg ingin vande, 
anten deS sa er tjov hell tnel, 
hell deft er mannen i lande.* 

i3. Eg skal seja deg faAirsnamnid 
deft er meg ingin vande, 
kongin uti Serklando 
deft er din faftrin sanne. 

14. Han tok hatten af hovdi se — (3er) 
og hanskin af si hand: 

Takk skal du hava mi ssele moAir 
seje du meg no sant! 

15. Hoyre du deft mi sele moAir 
hot eg deg spyrja mi: 
Kvore skal eg af dinom garfte 
anten rifte hell' gi? 

16. Eg hev ein fole pa stallen standand 
bunden meft raufle guHband, 

du skal 'ki utaf min garften gange 
alt um en deg bera kan. 

17. Deft var unge Hugabald 
ban spring upa folabak, 
deft var honoms ssle moftir 
gav honom eit nevaslag.* 

18. Deft var unge Hugabald 

ban totts undir slagi svingle: 



f) Saml. V»en ora Ivar Eriingen. 

*) Der troedes at ligge ea Trolddom i detlo nevaslag, soni man saa 
ofle finder at M6drene gav dcres Sdnner lilAfsked. Maaskee have 
VI deri Oprindelsen til don almindelige Bdrneleg, at give liver- 
andro Sidslen. 

Nor»ke Folbeviscr. 15 



226 

Dcd er tvinne^ vegar iinilljum 'kon 
me vita 'ki nser me kan finnai^. 

19. Hoyre du ded min B9dle son'e 
du skal ded inki sa trega, 
mdter du noken din oven pa veg 
du skal en ded sama geva. 

20. De5 var unge Hugabald 
han reid etler vegin fram, 

sa gav ban eit nylugt nevoslag 
til kvor den meinige mann. 

21. De5 var unge Hugabald 
han kom seg rifiand i gard, 
sa bind han hesten sin die 
og sja'v in i stoga gar, 

22. De5 var Serklands kongin 
han ser ivir mannaradden :* 
Velkomen er du halv-kong-sonen* 
sa skal me deg no kalle! 

23. Ded var unge Hugabald 

han ristad pa sylvbugde*** hniv: 
kallar 'ki du meg sonen din 
koste skal dcA dit liv! 

24. Halt no unge Hugabald 
still no du dit syerfl! 



'') Saaledes meddelt. Jc^ er ikke saa licldi^, at kunnc give nogen 
Opiysning om Ordets Bclydning. Maaskee: ^tvende V«ie". 

^) Saaledes lod Ordel, men rormodentlig skal den sidfitc Dcel af samme 
hede ra^en ; han saa over Hsckkou af de Ma)nd, som sade (il Bords 
fu)s ham. (Maaskee: mcnnar adde — alle). 

^i EUer: Ualf-kongs sonen. 

>^) Meddelt sylvbuddc. 



927 

eg skal kalle deg sonen min 
du er dcd fulla verd. 

25. Deft var unge Hugabald 

ban talar eit or5 me5 vreiSc: 
kome no mine brudanne sjau 
de yppe mefi ineg cin sveivel" 

26. In springe Serklanda droniogi 
seie hon fra ded fyste: 

tvo af mine synir er af boggo sare 
den treda matl' augo misse! 

27. Hoyre de ded mine sa^Ie syninne, 
vil de dikkon nokon giAe, 

ait ded gull i min garden er 
skal eg milljuiQ dikkon skifte. 

28. Der site tvo jomfrogor norfianfjolls, 
del er no sa harftleg bundne, 

den som dei otor battdo kan luyse 
Serkland vilde eg honom unne. 

29. Ded var unge Hugabald, 

ban springe seg fram ivir bord: 
der ma 'ki lenger dveljast idag 
sa dyre er dei modirs ord! 

30. Ded var unge Hugabald 
bind ban up seglera, 

sa let inki ban meb bunko strjuke 
(or stamnen i bergi star. 



19 



") yPP& cio sveivi, opfure en Dans, -lier om en Kainp. 

'*) Del lader til at her mangier et Vers, hvori Droniiingeii bringcr 

den anden Eflerretning om at flere af hendcsSonner vare slagne. 

Hun finder dernsBst paa en List, hvorvcd bun tror at kunno bcfric 

sig fra dea pMtnrogcodc Frillosdn. 

15* 



228 

31. Hoyre de no mine brdd'ar tvo 
hot eg dikkon spyrja ma: 
kvore vil de no skipiA passe 
hell de vil in i bergid gi? 

32. Aa hoyre du unge Hngabald 
me vil 'ki i bergiA ga, 

me vil heller skipid passe 

at de5 reiser lu pa bylgja bla. 

33. De6 var unge Hugabald 
sveiper han seg i skinn, 

sa ha' en sa fager ei fotcferft 
alt i bergift in. 

34. Her site de no de jomfrugur tvo 
og spelar meft gulli deA rauAe, 
kvore vil de no fy'gje meA meg, 
hell vera her til dikkons dauAe? 

35. GuHiA er gott at spela meA 
som morgo-sol og mine, 

sa unge var me pa aldre som du 
da me her i bergiA kome. 

.36. GuUiA er gott at spela meA 
som fuglen pa linde-kviste 
sa unge var me pa aldre som du 
da me 'kons gleAe miste.^' 

37. Hugabald teke dei jomfrugur tvo 
vilde sine broAar siir goyme 
meA han reiA seg i bergiA in 
vilde taka guIHA meire. 

38. ' Da han kom seg i bergiA in 
da for hans hesten til tala: 



^') Dc Icgede med Gu!d, men havdc dog mistct nin Gledc. 



' 229 

deS skip du Hugabald slglde p& 
no er deft langt ut pa haTil 

39. De5 var unge Hngabald 
ban vart sa ille ve5 orfi, 

ban bleiknad som de6 bleike lauv 
og svartnad som ei jord. 

40. ^Tak no den bla-kapa di 

og breid under bovanne frifie, 
kerne da me pa grone jorAi 
deS spyrst ivir verfii sa vide. 

41. Tak no den bla-kapa di 
og breid 'a under min bove 

sa mi da rifte den breiAe QorS 
som pa den grone jorfli.* 

42. De5 var unge Hugabald 

ban teke sin best uieA krans, 
ded Til eg fer sanning seja, 
at bergift slogst i ein dans. 

43. Ded var unge Hugabald 

ban teke sin best meA spore, 
ded vil eg fer sanning seja 
at bergid slogst i ein logi. 

44. Kongin ban stend i bogelofls-svoli 
s6r seg utivir sa vide: 

no ser eg eit skip p& bavi fara 
og ein kar upa hesten riSe. 

45. DeA var no bans broAar tvo 
dei styrAe bans skip i land, 
deA var unge Hugabald 

ban reiA den fyrste pa sand. 



330 

46. Den einc biten gaT ban hosten isin 
den adre g^v^^ ban til reite: 
kome no mine broA'ar tvo 

dci yppe med meg ein sveive! 

47. Deft var iing-e Hugabald 
ban kom seg riSand i gurd, 
dcd var Scrklands kongi 
lite for bonom star. 

48. De5 var unge Hugabald 

ban ristad pa sylvbagde sverS: 
bot meinar du Serldands kongi 
bot var du vel verd? 

49. Halt no unge Hugabald 
og still no du dit sverd, 

du skal fa bade jomfruga og Serklands rikifi 
du er deA fulla verd. 



**) Sangerinden brugte her bita^e Ordel gav og gjorbei men Menin- 
gen er lige dunkel. Rimeligviis skal de to sid«te Sfirofer i Versel 
slaa fOrst, og Mcningen viere den, at han slog BrOdrene ihjel, og 
gay Hesten dem at ede. Man maa nemlig taenke gig en Ridder eller 
KongesOn fortryllet til en He^ IMdlet til at to^e Troldddmoieii Tar 
Menncskeblod; At man ikkt leer Hasten forvandJet, maa komne 
af at her mangier nogle Vers. 



231 



Herr Nllaiis.* 

1. Bfo gcrc (led baSe snjogar og bla\s 
og veren den gercst kali, 
hori skal me fcr hon Sio^nelili 
sU\ konses* skjollen Ijall?* 

Dei leikar ein lelk, 

og den leikin slend alt lilaf vrei8e.* 



') Navnet Nilaus, der ofte forekomtner \ Kiempeviserne, er intet an- 
del end del latinske (oprindelig grfe5ke)Navn Nicolans, der, ved 
KrisCendoRimens IndfdreUe optaget blandl Nordboerne, var for langt 
og lungt for deres Tunge^ der hddigviis var vant til nssten ude- 
lukkende at betjene sig af Een- eller Tostavelses-Ord ti! Navne. 
Det btev derfor forkortet til Nikelus, Niklas, IVikuIs, Nilaas ogNils* 
Yisen er kun et Fragment, og Gndes fuldstiendig i de danske 
Saml. (lYyr. 3 D. S. 86)» Men saadan som den der haves, er den 
lyendeligen fra en sildigcre Tid, Og uden Tvivl en Oreratettelse af 
den, vi her roeddele et Brudstykke af. Det bar ikke lyktes os at 
bekomme den heel. Del er gaaet her, som oftere ellers, at man 
har fastholdt i Erindringen Digtets Kjerne eller. den egentlige Hand- 
ling, og med Forbigaaelse af alle indledende Omstendigheder, af 
apredte Vers dannet et mindre Heelt. Den danske Vise udgjOr 41 
Vera; Af denne erfares^ at Herr Nilaas hovde Aasiet ,)6tolt U i I d e- 
riglille** — saa kaldes hnn der — imod alle hendes Frtenders 
Raad og til Morbroderens Misnoie, hvis BrOdre Nilaus havde drebt 
Imidlertid holdt han Bryllup og vilde fOre sin Brud hjeni. til ^Her- 
minds holm", men blev paa Veien overfalden af et Uveir, og lod 
sig af hende overtale til at tage ind til Morbrodcren, som rigtignok 
i Forveien havde givet ham frit Leide, men til hvem dog Nilans 
Dffirede stierk Mistro. Der hentydes i den danske Vise til at Bru- 
den her forraadte sin Brudgom, men denne Tanke er Tistaok fOrst 
indkoromel i Yisen ved Oversstterens ^Bessermadieo" og stemmer 
kun slet overeens med at „hun svalle (ddde) ved hans Side^, da 
han eller at v«re konimet hjem, ddde af sine Saar. Vort Iste Vers 
er det 5te i den danske Vise, og lyder der saalcdes: 

Det regned og bjacste i saa saare, 

og Veirliget blev saa koldt, 

Hdr I det stolt Hilderigtille 

hvor skuUc vi slaa vor Tjeld? 



332 

2. No gcre defi bafte snjogar og btes 
og vet'cn den gerest kail, 

si vii inc reise pa Freftarlandi' 
og sla konses skjollen tjalL 
Dei leikar o. s. v. 

3. Eg var meg i Qor pa Fredarlandi, 
eg vog dine morbrod'ar tri/ 

inki er meg geldi ettergevift, 
og inki hev eg bott fer di. 
Dei leikar o. s. t. 

/ 4. Eg fer no otor brynjo 

i siikiskjurta bla, 
der er 'ki sverft p& Freftarlandi 
som der kan bite pA. 
Dei leikar o. s. v. 

5. De5 var bolde herr* Nilaus 

ban kem seg ridands i garft, 
lite st65 bispen pi FreSarl&ndo 
ban var fulla sveipt i mard.* 
Dei leikar o. s. v. 

6. Aa hoyre du bispen pa Fredarlandi 
eg helsar deg ivir Sa br&tt, 

um du kunde fer hon Signeiiti 
lane kon biis i nott? 
Dei leikar o. s. v. 



') koiusefl for okkoos, vorea. 

') ^«li (tjald), Telt. skjollen, gUndsende, broget. 

*) El andet Omkvsed brnges ogsaa, men som gjenCndes i en Vise, der 

senere skal anfdres, nemlig dette: Uti den dansen lokka^ hon meg 

denna fruga. 
^) I den danske Wie: Fredelund. 
^) I den danske Vise er del Hilderiglille, som forst reiser til Horbro- 

dercn for at bede om Huus. Dennc nievnes ikke der som Biskop, 

men blot „HerrPcder". 



333 

7. Vel skal eg line deg hus i nott, 

bad' Signe og alle hennars sveinar; 
men hdyre du, bolde herr Nilaus, 
du ha' vel mMt Torift heime! 
Dei leikar o. s. v. _ 

8. Sa 16k dei bolde Imr Nilaoa, 
sette honom hogast til borls, 
den fyrsie fetfen pA foodKA kom 

'Var spott og Mftings orS. 
Dei leikar o« s^ v« 

9. „Dii var rfjfir p4 FreSarlandi 
du vog mine brofiar tri, 
ingjo boti liev eg fengifi, 
og inki spurt eUer <li^. 

Dei leikar o. s. v. 

10. Ded var bolde herr Nilaus 
han seg under borAift sag, 

der sag ban bade sine systersynir 
dauSe pa golvi lag. 
Dei leikar o. s. v. 

11. Ded var bolde herr Nilaus 
han seg ivir bordift sprang, 

han slog vel femten raske kempur 
for han fekk sverS i hand.^ 
Dei leikar o. s. v. 

12. Men deft var bispen pi Frefiarlandi 
han glytte up og sig, 

men dk fekk bolde herr Nilaus 



1 * 



') Nilaus SdMersOnner vare i hans Fdlge. Disse begyndt€ Foravaret 
og bleve ihjelslagne. 'Fdrst da drog Nilaus sit Sv«rd, saasom ban 
ved den hellige Grav bavde lovet, at han paa en S^ndag ikke 
skulde drage Sv»rd „uden ham tnengle stor NAd^. 



234 

pu staden sil taneaftr. 
Dei leikar^ o. s. y« 

13. De leggjc mit lik i Marie kyrkja, 
der konganne piaga Uggje, «• 
min harnisk og mit gdfie sverS 
de leggje ded inraei mi ai6el* 

Dei leikar ein leik 

og den leikin stand all iitaf vreifie. 



') Deane Begjering om al Icggei i Marie Kirke andei ikke i den 
danske Vise* Ea lignende sidste BOn tiWmggts Kong Hakon Ha- 
koBfon i Visea om ham D6d. Nyr* % 19* Dot var nok lenge efler 
Krigteadommenfl IndfSrelse biiigeligt at lade de Ddde beholde aine 
Vaabea med i Graven. De ganile Skikke knnde ikke saa fnari af- 
l«ggea. Man bar for ikke faenge siden paa en Kirkegaard i Thele* 
marken fundet StridsOxer I gamie Grave. 



235 



Mindre Alf/ 

1. Og der kom in sa dep* ein mann 
pa Dalebuling, 
ban viide li tala eit einaste grand.' 
Sa mod'e gerest min gangare/ 



') Han kaldes og^saa Alf Hten eller blot Liten. (See Yarianterne 
nedenfor). 

*j dep betyder rormodeotlig mfirk, fOrfpnodij^ af Ud^eende, jfr. Oldn. 
dapr, bvoraf depra og deprast. Maaskee staar dog dep istedet for 
dokk, der paa noglcSteder odtales dekk, og ligeledea bekyder mOrk, 
men det lOd for mine Oreo som anf6rt »dep". Forrestea bar jeg Here 
Yarianter her, saasom: nett, nyt, brseg og brigjen. Hvadbr«g 
angaar, saa er denne Yariant mig skrifUig meddelt. I et fQlgende 
Yers heder det br»gjen, maaskee glimrende eller pr«gtig 
(jfr. braga og brega, glimte, lyse, og brd, blinke, lyne). Det 
er dog muligt at dette Ords Form grander fiig paa en feilagUgOp- 
falning afLyden og kun er det samrae sora detfOlg. brigjen, aom 
jeg selv bar bOrt, og som Sangeren overaatte med storagtig. 
Formodentlig det a. a. b.rikjen, rask^. friak, af et godt Udseende. 
(Ivar Aasens Qrdbog). 

') Yar. aldri orbilb sa talat) ban. 

^) Omkvedet bar ogsaa disse Former: 

Sa m6%a gerest ban gangaren min, 
el. : No gerest en md)b roin ganger, 
el.: Sa md^as geras min gangare. 
En enkelt Gang bar jeg bOrt Ylsea begynde med fOlgende Yers, 
men da foranstaaende Begyndelse er dca almindeligei bar jeg ikke 
villet optage det. . 

Og der rib fram si frilb ei ferl) — pa o. s. v. 
der skramlar brynjur og blenkir sver^. 
For Resten begynder den mere og mindre fuldstiendig ogsaa 
saaledes : 

Dei drikke skil um skil — pil o. s. v. 
og den drikke tvei, som inki til (mi). 

In kom der sa bneg ein mann 
fa i orl^i deb var ban. 



33S 

2. Dei skenkte i eit sylvarhonn 

p& Dalebu ting, 
ded slog han sunder imet golv. 
Sa mode o. s. v. 

3. Dei skenkte 'ti ei sylvarskAI 

pi Dalebu ting, 
den slog han sunder imot skip/ 
Si mdde 0. s. t. 

4. Eg meinar du teke til tykkje/ 

. p& Dftleba ting, 
me5' du vil 'ki mjdSen drikke. 
Sa mdde o. s. v. 



El.? Lflen han reib seg ve^in frirni, 
4er mdtte han ein gamal mann. 

E|r hev hnbe rilijk og reoV 
li,vitaa C^len si hev eg cprengt. 

Da rit> deg Tram til tingi 

der skramlar me% ixert og brynjur. 

' .)• 

Eg hev b^fte rihit og itianib 

mea aUer miii fal^era baneaiaiia fanniK 

Up reifl mannen i kofta gri o. a. v. 

El. : Olaf han rei% og rende 

fljdtan folen han aprcngde* 

Eg heve rit)i)5 og eg heve rent o. s. v. 

'). Var. Dei bore fram eto bolle 

og* den sUf kam mot golvi* 

El.: Dei tappa^ mjOlb i b(}IIi 
og den sl6g han i sltolli. 

*) tykkja (Oldn. (yklua), forlryde, vredes over Noget, fOle sig for- 
nierniet. 

Var. Men hot tru mannen vilde 
met) han vil 'ki (K s. v. 

El.: Men hot er delh fer bnegen maan 
aom inki mjulben drikke kaii? 



4 • « « 



5. Eg heve bade ridid og ^rett^ - 

pa Dalebu ting, 
fljoKan folen* &k kew eg sprengt. 
S& moAe o. s. v. 

6. Eg heve riAiA og ntnntft, 

pi Dalebu ting, 
min fadirs banemann her eg "ki fmiiiit.^ 
Sa mofie o. s. v. 

7. Til svaraS mannen i kufta blA 

pi Dalebu ting: 
hot ville du honom, Uitr dtl M Mg?* 
Sa mofte o. s. v. 



8. Aa eg sille vera hbnom si mjiik, 
pi Dalebu ting, 
og fy'gje honom baS^ in eg tkf' 
Sa mode o. s. v. 



I , 



9. Og eg sille v^ra honom sa* gofl, 
pa Dalebu ting, 
og draga af en baft' sokkar og sko. 



Sa mode q« s. v. 



lo. Og eg sflle gfira en meire, 
pa Dalebu ting, 
^>g ?6va en skip med grcidc. 
Sa mode o. s. v. 



4 I 



') Yar. mill |(dt)«ii fble, t\hr: mitl golt jrrA ffnn^ty el. kViMM folen. 

*) Var. Ink! hev eg fa^irsmannen (-banen?) funni^. 

*) Var. Aa hot tru du honom ville 
urn du kunnab hooom finne? 

Et.: Up sUilh der eiii gamal maun: ^ 

hot ville do da, um du honom fann? 

<«) Ska! formodentlig vero irontsk sagl. (lOde y» ikke ««(mindeligt). 



238 

11. Up reis mannen i kufta bla- 
pa Dalebu ting: 
her skal du din faiSirs baaenana sjat" 
Sa mdde o. s. v. 

i2. Her skal du en sja og finne 
p& Dalebu ting, 
men liten ^ejeren vinne. 
Si mote o. s. v. 

13. Eg tikje du er sk lilen, 

p& Dalebu ting, 
til draga dil avert or slire. 
SA mote o. s. v. 

14. Eg Ukje du er ak herfielAt/* 

p& Dalebu ting, 
til hava dregit dit sver^it lit. 
Si mode o. s. v. 

15. Alf liten ban genge bit ut og in 

p& Dalebu ting, 



**) Var. Til svara^ manDon i kulta bla (grji) 

her site faT>irsinannen (-banea), hot vil du da? 
0et er ikke godk at blive klog paa, hyem der er Mindre Alf af 
disso, enten ban, aom afiger sin Faders Baneraand, eller denne i 
den blaa Kufle, der aaa kjek reiser gig og anmelder sig selv torn 
den sOgte Banemand. Jeg bar lenge antaget del F6rate, men det 
tnrde nok hende at Blaakulten, som sidder henne i Krogen, er Min- 
dre Alf selv, saameget mere aom det kjaekke Svar ogsaa tilbegges 
bam i en af de danske Yiser om Herr Alf. haafaid er del ikke 
Ali^ men bans Modstander, der er karakteriseret i Iste Vera. Alf 
▼ar vistnok mange Fienders Banemand, men om der i bans Forfaold 
til Halkell OgmundsOn eller andre Landsmaend var noget, der knnde 
berettige Digleren til at kalde ham saa, veed jeg ikke. Maaskee er 
det kon en Fiktion for at gjdre Drabet af hiin mere nndskyldcligt 
som foranledjget ved Selvforsvar. (Versene 12—15 ere ikke aU 
mindeiige). 

1*; herbelnL. skulderbtfiat, krogrygget. 



•I . 



3S9 

deA felle sa anderleg* tankar i^ siitn. 
Sk mofte o. s. v. 



16. Og mindre Alf vendbt'* at veggi 

pi Dalebu ting, 
han talad til bitterbrands eggi. — Csveggi)/* 
Sa moAe o. s. v. 

17. Birting/* birting brande, 

. pi Dalebu ting, 
a, vil du ifo meS meg stande? 
Si mdfte 0. s« v. 

18. Eg tore vel me6 deg stande,'* 

pi Dalebu ting, 
var eg inki si veSk i mih tangi." 
Si mode o. s. v. 

19. Tie pund jonn og tolv*' pund stal, 
« pi Dalebu ting, 



*•} V«r. genge til. 

>«) Han talede til Sverdet, der hang paa Veggcn. Til dette Vers ha- 
ves fftlgende Variant: 

Lften han snudde til veggi 

og talab til hi r tings eggi. (el. kvasaan eggi). 

£1.: Giiten seg vende til veggjar 
og talab til birtingf eg^^ar. 

'*) Var. bitring, Sverdets Navn. Brand, S\^rd. Vcrset haves ogsaa 
Maledes: 

Eg holsar deg biter hrande 
vil du met) meg atande? 

'*) Var. Sakte sill eg — eller: eg silic vcl Mc^ deg standc; eller 
saaledes: 

Eg vi] inki meh deg slande 

f6r dn heve stelt min taogi. '* 

'^) tangi, Grob4ang0, poetisk: Sv»rd. 

*•) Var. ni — og ti. 



24a 

ded vil eg lala pa tangin «Ui/^ 
Sk mofte o. s. v. 

' 20. Og mindre Alf gmge lil sadije 
pa Dalebu ting, 
han IflBite pi tangia leg^e.*^ 
S& mode 0. s. v. 

21. Han legge pa tangin stark og goft, 

pa Dalebu ting, 
han horde*' i drake-* og keinpeblodH 
S& mofte 0. s. V. 

22. Og mindre Alf genge til stette** 

pa Dalebu ting, 
men honom fy*gde vonde vette.*'. 
Si mode o. s. v. 

iS3- 9iNer dtt kerne i stoga in 
pa Dalebu ting, 
sa hogge du i duraring. 
Sa moAe o. s. v. 

. ,1 24.; $a hogge da tri hogg i duraring 
pa Dalebu ting 
og sedan heile husid ikring.^** 
Si m6de o. s. v. ' 



'*) Var. 6eh ma dn i nit feste sla, 
el.: fti let guten pa tan^n sla. 

**) Var. han lete sit sverb aleggje. (aleggje dksar, tiUkj^e dem nyt 
Jern og Staal). Her haves ogsaa at Vers saalydende: 
Tie pund j6nn og tolv pond stal 
deb liele Liten i tangin sla. 

*') hdre (Oldn. herba), herde, gjdre haard. 

**) stett, en liden Trappe. 

**) vette,* en felleds Benevnelse paa alle overnaturlige Vesener. 

**) DeUe er den onde Vettes Raad. I disse DOrhug laa tistnok en 
overlroisk Mening. I Tbelemarken var det for ikke Ivoge siden 



341 



25. Og mindre Alf hoggi i duraring 

pi Dalebu ting, 
si genge han seg.i stoga in.*^ 
Sa mode o. s. v. 

26. Han hoggi tri hogg i dararing 

p& Daleba ting, 
da bleiknaS mannen under skariaks skiiin. 
Sa mode a. s. t. 

27. Han hoggi ivir borfl og briki*^ 

pa Daleba ting, 
han hoggi ibel Salemon rike.^' 
Sa mode o. s. v. 

28. Han hoggi ivir borft og benki 

p^ Dalebu ting, 
han sparad 'ki sveinen, som skenkte. 
Si mode o. s. v. 

29. Han hoggi ivir deft klokkeskap 

pi Dalebu ting, 
han sparad 'ki keringi i barseng** lag. 
si mode o. s. v. 



Sk\k og Bru^, si naar Brodesveuden fCrto Bruden ind i Stuen, 
•kulde han slaa Ddren igjen ire Gauge af al Magt, og derhos mcd 
et Svfl^rd hngge tre Gange i Bjelken. 

*^) Var. alt folkib rende i atoga in. 

**) briky en kort Benk, ogsaa. en lav Skilleveg. 

*^) Var. kong Salemon r(ke. Sigter maaskee til Drabet af Halkell Og- 
mundsAn. (See SlotningsanmaerkniDgen). Var. han sparab 'ki fatik 
hell rtke. 

^) bars en g for barnseng, et Ord, vi barde optage, da det er langi 
bedre, end vort Barselseng, der er opstaaetaf barns-dl-seng, 
ligesom Barsel af barna-Ol. 

Han merker fordvrlgt i Skitdringen en Anstrttngebe efter at be- 
tegne hvorledea Mindre Alf i vildt Raseri huggede omkring sig. 

K»f»hc FoUicvtoer. 16 



SIS 

30. Um talaA b&nid i vogga lag, 

pa Daleba ting: 
du*galne gut'e, kvi hogge da skT^ 
Sk ni66e o. s. v. 

31. Aa tig no still da lite kind, 

pa Daleba ting, 
da skal bli seinste giAen"" min. 
. Si mode o. s. v. 

32. Og billing*^ skreiS otor skreiAe — Cskeifie^ 

pji Dalebu ting, 
og af ned i b&ne-reive^ 
Sa mode o. s. v. 

33. Og birting skreid otor slire, 

p& Dalebu ting, 
og af ned i bine-side. 
Si mode 0. s. v. 

34. SUUe deg no bide Gud og mann, 

pa Dalebu ting, ' 
eg inki lenger deg styre kan! 
Sa mode o. s. v. 

35. Kan deg no inki styre mi hand, 

pa Dalebu ting, 
styre deg Gud og den Helligand!" 
Sa mode o. s. v. 

36. Ha' dtt 'ki havt Gud i munne 

pi Dalebu ting, 



**) Var. hot felar Aet giiten, kvi ber ban seg si? — ellcM galtn guie, 
kvi fmr du sa? 

*®) Var. allerkerasten min. 

•*) Var. svcrtib. 

**) Var. Ujdlp meg no Gub den llelligind 
eg inki mii svcrbib sUlle kan. 



243 

eg' ha' skult gjonom deg rannid. 
Sa mode o. s. v. 

37. Ha' du "ki havt Gud i delta orA.** 
pji Dalebu ting, •« 
eg ha* skult drukkiS (Ut hjar.teb)6d. 
Sa mode gerest min gangare. 



**) Var. Ha' da 'ki nemnt den Helligand got), 
s< ha' eg o. s. v. 

Eh: Ha' da ki nemnt Gab sit namn, 
eg ha' silt hlivit> din banemann* 

Ha' da 'ki nemnt Gub i sema tib, 
eg ha' silt d^ral dit unge liv. 
De tvende aidste Vera er Svamrdets Tale. Det blev ham for 
al«rkt og ttsiyrligt^ aaa at han selv forfordedea derover, eg staar 
Fare for at blive dnrht af ait eget Sv»rd. Det er betegnende for 
Miadre Alf, at Svcrdet, near det D&rat engang var draget, gik vi- 
dere, end han egentlig selv vilde. Exempler paa aaadanne uatyr-* 
lige Sverd, aom t. Ex* maatte have Mandeblod hver Gang de blev(9 
dragne, forekomaier ofte i de gamle Sagaer; en BetegneUe af den 
vUde Mordlysty der betog femperne, aaar fdratStriden var begyndlb 



16* 

-J 



344 



Anmsrkningi 



Denne Vise er en af de faa, der kan benfflres til en bestemt blsto- 
risk Person; den er derfor af mef^en Interesie, Og Jeg bar afHensyn her- 
til optaget en heel Dee! Ulsyneladende nvesentlige Varianter. Den er meget 
ndbredt i Thelemarken, og meddelK af Foral^allige, bl. ▲. af Olaf OlaCson 
Giosimot i Silgjord. . , 

Den bandier om den i Pforges Hislorie navnkundige Atf Eriingson. 
Han kaides Mindre Alf eller Alf Liten, fbrdi'han var liden af Vext. For 
Resten er ban ogsaa bleven kaldl Alf af tontberg, hvUkel • man nn bar 
optyM er en Mliforstaaelte af Ordet Tbornberg, lia Tanberg paa Ringe- 
ri^, 4er var bans Pamiliesttde; men hail aniiigea ogaat al haire hart 
SarpBborg eg borgesyssel som Len, og derfra ^er fbrmodentlig bans S6tog 
ntfgaiigne. De «ldre lliatorieskrivtfre bave van^rel bans Minde yed at 
kliTde bum en S<iH>Ter, og ftkildret bam som Sn, der drev- den gamle he- 
denske Vikfngeftard. Men al dette ikke passer abderledes pta bam, end 
paa enhver anden tapper Kriger, der fbrsvarer aft egei, men beijer et 
flebdtligt Land, er noksom i den senere Tid godtgfbrt. ^-^ fla« Tar i det 
13de bvad Tordenskjold var i det 18de Aarbondrede, og kan i Here Hen- 
seender sammenlignes med ham. — Da de i den senere Tid tilveiebragte 
Opiysninger om ham endnn ere mindre bekjendle, tOr jeg tillade mig af 
Tidsskriftet Urda (1 B. 4 Uefte) at anfOre FOlgende, der tillige tjener Ut 
at belyse Indholdct af vort Kvsde. 

Ufreden med Danmark og de tydske Hansestsder gav Aniedning for 
bans krigerske Mod til at vise ManddomsprOver. I Aaret 1280 anf&rte ban 
en Deel af den norske Flaade, med hvilken ban gjennemkrydsede de dan- 
ske Farvande, borltog mange daiiske, tydske og frisiske Skibe, indtog og 
plyndrede det dengang vigtige SkanOr i Skaane, samt Langhulms Slot i 
Halland og hele den nordre Kant af Jylland, som efler den Tids Maade at 
fdre Krigen paa hiev gnisomt berjet med lid og Svcrd. Det fdlgendeAar 
indtog og brendte hanHorsens, Kallundborg og mange afSmaafierne. De 
AstersAiske Hansesteder adrustede 30 Skibe imod ham, men after 8 Ugers 
Forldb vendle de tilbagc med oforretlet Sag, medens Alf bragte et rigt 
Bytte hjem til Norge. Hans Fortjenester bleve heller ikke obelOnnede; 
ban blev i Aaret 1286 udnevnt tilJarl eller Grcve, fordi, som det udtryk- 
keligt heder, ,,han vsrgede Norge veldelig"^. Samme Aar bicv ban af sin 
Kongo sendt som Gesandt til England og Frankrig. 

Men bans store Lykke syncs at have gjort ham overmodig og dum- 



345 

dn«tig< . EUei IQeiiilsonisleii tn hiin S^adelsA begik ban ei Thth p«a en 
af Konff^ju fora^msle Bbind, Barooen o§ Riidoren IlalkcU Ogimiadf^a 
KrAkedang. Dette Drab bley anseet for „ub6taAa]^; ban bfev ddni 
fredlAs og landflygtig, og akjuUo aig nogea Tid i at Ktoster i Sverig. Men 
ved Krigeas Udbrud igjen 1289 forgik Taalmodigheden ham; ban foriod 
Klosteret og ilede alter sine Laadsmisiid (U Hjelp, formodentlig i dot Haab 
derred at viade sin Fred ig]ea« Men da ban eadnu ikke var bleven for- 
sonet mod sia Koage, haWe bans Foretafpender ingen ForbindeUe mad de 
Horskes KrigMnstaltery og baa var darfor i en laameget fariigara Stil]ug« 
da ban bavdeFieoder paa baggeSider og iatet aikkerl Tilflugtsf led. Dette 
beaynderbge ForfaoU bar yel givai hana kriger^e F«rd Ud^eende af S6- 
rOverL Under diuA' OaMtnndigbeder Uev baa 1390 fangen i Skaana af 
deDafitke,,decafbaffbarisk UevDgierrigbedlodbani levende radbri^kka 
og ^gg^ .P*' S|c|Ue Oeteafor Qelaiogl^org, bvoifni baas Liig dog d Aar 
acnere af bans Svoget Tborar HafkoosOA U^t brag^ til TOnsbevf^. flq gaai^ 
nei norsk Forfatter, Abaalon Pedersfin,- gi^r bam fdlgeada i^kadaaiaal: 
„Efterdi hap var saa lyksalig udi J^rig, at baa fik baade SkoUand, Enge- 
land, Danske og Hansestsder nok at tago vare, saa beklaffede de 
hannem, og sagde at ban var en Troldkarl og adrettede sin 
Sag alt med Djevelens Knnster. Men af de viae Mend var ban ikke 
holden for nogen Troldkarl^ lyen for en tapper og lykialig Krigsmand^. 
I bvilket Ry baa atod* blaadt aine S«a»tidige kam blavdt andet seen af et 
Breiv,, >in i sine lybkeMge Dage eagang modtog frp dea aveaake Kongo 
Blag^us Ladalaas^ og som er fnldt af Ros og Lovtater. (Jfr. ogsaa P. A» 
Mnncbs underboldende Tildrageker af Norges Historia). 

At ban bar veret en af sitFaidrelands Fiender frygtet, af sine Lands- 
mend beandret og af Folket besiuigen Ittaad» fremgaar ogsaa af de mange 
Yiser, som endnu findes om bam.' 

I foranstaaende Kv»de ambandles formeantlig det ovenfor omtaUe 
Drab) der frankstilles som skeat til Salvforsvar, eller maaskee tilHeva paa 
bans Faders Banemand, alt eftersom man tager det. Mssrkelig er bans 
Tale til Sva^rdet, som nu var bans eneste Trdst, samt BeskriveUen oai 
hvorledes dette blev ham ustyrligt, og gik videre, end ban selv vilde. 
Absaloh Pedersens Bcretoing om, at ban ansaaes for enTroldmandi fin- 
der ogsaa i Visen sin Bekneftelse (Jfr. 21 de og flg. V.)* 

I de danske Saml. af Kempeviser forekomme Ivende om Herr Alf, 
(Nyr. 2 D. Side 212—219), men som dog ikke have stort mere fselleds 
med vort Kvede, end hiint SpOrgsmaal om hvor de skulde finde Herr Alf 
og bans stoUe Svar; ,)Her skulle I Mindre Aif finde — saa liden Seier I 
af mig vinde!** Aoledningen til Spdrgsmaalet er ogsaa der en ganske 
anden; ban ror nemlig ukjendt ind blandt de 9 fiendtlige Kogger for KjO- 
benbavn, angriber og ovcrvinder dem. 

Herr Alf ban er en iEdeling, 
baade til Stevne og saa til Thing* 
Kjende I Alf? 



. 246 

* 

Andiers Vedel omtoler eo Vise om Mindre Alf, hvoraf hsn blot aofft- 
rer del fOrste Vers, og; efter dette at dAmme bar den YBeret ganske for- 
skjellig fra yor Fomnfdrte. 

SOnden segfe de tydske ^dbmiend 
alt baade med Meel og Malt, 
' Alf ban ligfr^r i Oresnnd, 
han lager del fra dem all. 
Uaglet dissoSlrorer ogsaa findea i et formffntligeldre Kvede omilie 
Hermott (see foran), saa kunne de doggjerne vere blevne benyliede i en 
Vise- Dili Alf, bvor de fandt en meget passende Anvendelse. 

I de svenske Saml. af Arvidson (2, 77) forekommer en Vise, som 
kan samitieiilignes med vor, da den foruden samnie Verseform bar adskll* 
ISgtAndet lilfelleds. Der er omtrent paa samme MaadeTale cm et ttstyr-> 
ligt Svsrd, og en vild Berserk ergang; men Mindre Alfs Nayn forekom- 
mer ikke. ffeken beder der Salmon, brifket forsaavidt er ms^keligt som 
liavnet Salemon rike ogaaa forekommer i vor Vise bos nogle Referenter. 
Men ber bos os bltver han hogget ibje)^ I den srenske Vise er ban den, 
som bugger. .Den begynder saaledes: 

Salmon brygger og blander yiin, 

Salmon ! 
bjuder ban konungen bem ttl sin. 

Medan fllen ban rtnner giennom skogen. 
Saa byder ban Dronningen og begge sine Priller, bvilke giye bam 
forbexel Mad og Drikke, saa at ban bltver blodtArstig og nstyrlig, bvor- 
paa ban bugger LOst og Past og tilsidst drsber sin FestemO. 

Salmon gfir til vegga, 
talar til branden den snegga. 
HOr du brand, est du god, 
lyster dig drikka mannablod? 
Denne svenske Vise er aftrykt efter et Haandskrift i det kgl. Bibl. i 
Stockbolm, formeentlig fra Begyndelsen eller Midlen af det 16de Aar- 
hfindrede. 



■^^ff»r, " 



247 



Stolt Margit og Iven Eringson/ 

1. Der hev stadid ei slrii ut fer Hallingins oy, 
fyri sunna, 
dei strir* urn stoU Margit, den yene moy. 
Enno strir han Iven* Eringsonen den unge. 



^) I de flveoske og danske Samlinger findes denne Vise ikke. Jeg 
bar to Variaater af den, og velger hellere at meddele dem begge 
end at forsdge en Sanimensmcltning, der bar sine Vanskeligheder. 
Margit er en FoHLortels'e af Navnct Margarita; lange Navne ere 
for Tbelebonden en Umolighed. Ordet^toU er her som overalt i 
en god Betydbing: prvgtig, anseelig^ hOinodig* 

Det er ikke osandsynligt at vi ber have en Romance om Alf 
Erlingsens DOd; thi [yen Eringson eller Eringen er tydelig nokAlf 
ErlingsonCAlf kande formedelst Omlyden gaa over til Formen lven)» 
og Beskrivelsen over stolt Margit passer ikke saa ilde paa Etik 
Glippings Hodcr den mandhanige Droniiing Margrethe Heste- 
aprenge, hvem Digteren bar viliet forherlige aora den, der besei- 
rede Alf, bvilken Ingen eUers havde. kandet overvinde. Det var i 
al Fald Dronningen, som lod den fangne Helt dnebe, og her kan 
saaledes godt viere Tale oro bans Ddd for en Kvindes Haand. Des- 
nden have Vi her en Strid udenfor Hal ling eus (Hallands) eller 
Lid, og Talen om at vero Frilleviv, samt Kongens Sporgsmaal, om 
bnn ikke vilde vere FrillemO, siden ban lod ErIingsOnnen dA (Var. B, 
27 \*), kan bontyde til Alfs Samtale med Drooningen efterat ban 
var fangen. Da nemlig Alf ved en Landgang i Skaane var bleven 
ovcrrumplet, ska! han forkledt i Prtestekleder have forsdgt at undfly, 
men blev lyendt af en forrsdersk Fronde (Herre Per?), fangen, 
lagt.i Linker og fort til Uelsingborg, bvor dea danske Dronning 
da opholdt sig. Ilun lod bam brtnge for sig for al bendes Fruer og 
Jomfrucr knnde see den Mand, bvis Navn saa ofte havde vseret 
dem en Sknek, men spoUedc mi over bans lidcn Vext. Hun fik 
baanlige Svar af den fangne Ksmpe, og opbragl derover slog bun 
i Bordet og sagde: ^Imorgen fdrFolk gaar tilBords, skal dn kliede 
Steile og Hjnl*'. Digteren har fuld Gnind til at lade hende gaa i 
i sig seivy idet han siger: 



218 

2. Dei stridde i dagar, del stridde i tvo, 

fyri sunnsr, 
den treda dagin likesa. 
Enno strir haa o. s. v. 

3. Herre Per stridde til ban vart trdytt, 

fyri sunna, 
han gat^ inki stande i manneroyk.* 
Enno strir han o. s. v. 

4. Herre Per strfdde ti} han vart m6fi,* 

fyri sunna, 
han stoS til knes i manneblod. 
Enno strir han o. s. t. 

5. Herre Per, kastar han sverd pa jorft, 

fyri sumna: 
,,No Ift da, stolt Margit, verje deg sjovl^ 
Enno strir han o. s. t. 

6. Stolt Margit hon genge bafi^ ut og in, 

fyri sunna, 
alt sa renner 'a t&rir pa kinn. 
Enno strir han o. s. r. 

7. Stolt Margit drog pa seg den brynja bla, 

fyri sunna, 



Stolt Bhrgit atrauk sU sverb pa jor% : 
Gnl bebre meg fer kveBdemorb! 

*) For striker. 

') Omk^-ttdet er her meddeltsaaledes: „Enno strir dei iviEringsoncn 
den vnge^ Kvilkel jeg i Henbold til den nden TvItT rettere Form, 
det bar i den flg. Tar., har forandret som anfOrt til „han Iven Er.** 

^) gat, Pr«t. af geta i Bety Jningen : kiinne. Ilerr Peder maa taenkes 
som stolt Margits ndlcaarede Bidder, der vilde foisvare hende imod 
Iven Eringsons (Erliogsons) Void. 

') rdyk, roaaskee for Oldn. r6kkr, Tusmorke, altaaa: Alandemirke. 

*) mdb, tr»t. 



349 

og sver6 sa vil hon med Eringsonen sla. 
Enno strir ban o. s. v« 

8. Stolt Margit hon sette seg ned p& ein stol, 

fyri sunna, 
hon spenner gullsporanne urn sin fdt. 
Enno strir han o. s. v« 

9. Stolt Margit ha' p4 seg stilhanskanne sin&, 

fyri sunna, 
si tek hon deft sverSid pa naglanne ]&g. 
Enno strir han o. s. v. 

10. Stolt Margit hon geng seg i stallhiisid da, 

fyri sunna, 
og sjov sa legge hon gulisaftlen^ pa. 
Enno strir han o. s. v. 

11. Stolt Margit hon reiS seg etter vegin fram, 

fyri sunna, 
sa moter hon Ivar sin striSingsmann." 
Enno strir han o. s. v. 

12. Herr Ivar tenkte meA sjaven seg, 

fyri snnna: 
dennin hommannen* kenner *ki eg. 
Enno strir han o. s. v. 

13. Stolt Margit hon l^t sit sverSid bra/'' 

fyri sunna, 



^) Meddelt: gullsOilen (gnllsAt^Ien). 

') Sin Modstander; den Mand, mod hvem hun sknide stride. Jeg bar 
her faaet Navnet Ivar, og maa derfor beholde det. 

*) homroann for hofmann, en Mand i Kongens Gaard ChirT>nial»r), senere 
« et almindeligl Hedersnavn, en fornem Herre, en Riddersmand. 

1®) Meddell: brja, som egenllig betyder: glimte, lyne. Dog aynes Or- 
det snarere at v»re det f(5ronitaUe Oldn. bregma, Pnet. bril, om at 
drage Svsrdet. 



350 

hon hogfgi herr Ivar i lytinne Iva. 
Enno strir han o. s. v. 

14. Hon strauk sit sverd p^ silkiserk, 

fyri sunna: 
Herre GuS bedre meg fer kirendeverki 

Enno strir han o. s. v. 

15. Stolt Margit hon strauk sit sverA pi jorS, 

fyri sunna : 
Herre Guft befire meg fer kvendemorS I 
Enno strir han o. s. v. 

16. Og der kom boA fra kongins bord 

fyri sunna: 
kven af mine hommenn hev vunnid deA morS? 
Enno strir han o. s. v. 

17. DeA er ingin hommann, deA er eit viv, 

fyri sunna, 
deA er stolt Margit under Hallings liA. 
Enno strir han o. s. v. 

18. DeA er ingin hommann, deA er ei moy, 

fyri sunna, 
deA er stolt Margit under Hallings oy. 
Enno strir han o. s. v. 

19. Kongin han talaA til svcinen smi, 

fyri sunna: 
du beA stolt Margit fer meg inga. 
Enno strir han o. s. v. 

20. Kongin ha' inki halvlalaA orA, 

fyri sunna, 
for stolt Margit steAist in fer bans borA. 
Enno strir han o. s. v. 



251 

21. Kvore vil du no vera mi frigdemdy," 

fyri sunna, 
hell du vil skjotslege heran doy? 
Enno strir ban o. s. v. 

22. Kvore vil du no vera mit frigdcviv, 

fyri sunna, 
hell do vil skjotslege lata liv? 
Enno strir han o. s. v. 

23. Inki vil eg vera di frigdemSy, 

fyri sunna, 
inki vil eg skjotslege heran doy. 
Enno strir han o. a. v. 

24. Inki vil eg vera dit frigdeviv, 

fyri sunna, 
inki vil eg skjotslege lata liv. 
Enno strir han o. s. v. 

25. Stolt Hargit hon rister pa bloSutle sverS, 

fyri sunna: 
,,Var du inki kongi — aa ded var du verft 1^ 
Enno strir han o. s. v. 

26. ,,Stolt Hargit, stolt Margit, sUll dit sverS, 

fyri sunna, 
du skal vera mi dronning, du er ded verft. 
Enno strir han o. s. v. 

27. Han tok stolt Margit up i sit fang, 

fyri sunna, 
gav henna gullkrone og dronningnavn. 
Enno strir han o. s. v. 



") Saaledes meddelt; del samme som Tnb\a^ frilla. Paa Skrfimt truer 
Kongen hende med Straf Tor det begangne Drab, men glcder sig i 
Gninden derover, og beKVnner hende ved at tage hende til egte og 
IQOre hende til Dronning. 



353 



28. Han sette stolt Margit pa sit kne, 
fyri sunna, 
gav henna gullkrone og festarf(6. 

Enno strir ban Ivar Eringsonen den unge. 



Stolt Hargit og Iven Eringin. 



1. Vt Ter Hallingins oy heve staSiS ei sitiby 

fyri sunna, 
urn stolt Margit deft vene viv. 

Enn striV ban Iven Eringin den unge. 

2. Aa der kom boft til stolt Margit in garS) 
du skal deg for kongin inga. 

3. Aa hon tok p^ seg den silkiserk, 
nie var moyarnes handeverk. 

4. Aa hon tok p& seg den stakkin bli, 
gullifi ded lig etter kvor den tr&A. 

5. Aa hon tok pa seg den stakkin raud,* 
gullid de& lag etter kvor den saum. 

6. Aa hon var inki sa beltevand,* 

hon slengde ikring seg ded rauSe guUband. 



') Blaa eller rdd Stak er endnu H6ilids- og Brudedragt i Thelemarken. 
*) vand, vaoskelig, krmsen. 



353 

7. Hon sette seg neA pk sengjestokk, 
sa drog hon pa seg den silkisokk. 

8. Hon sette seg neft pa ein liten slol, 

sa sprette hon pa seg dei sylvspente sko. 

9. Stolt Hargit hon genge til bekki 
sit gule harid hon rekjer. 

10. Hon vaskar sit hariS i skire vann (vatn) 
og greiSer etter med sylvarkam. 

11. Hon fletter sit h&r i rauSe gullband, 
derupi sete hon ein liten guUkrans. 

12. Stolt Margit in gjonom dynni steig — 
kongin viste 1(1 annaS hell s6Ii skein. 

13. Kongin tukkaS ein liten gullstol: 



)Aa sit, stolt Margit) og kvil din fotT 



14. Eg er inki sa troytt, eg kan vel sta, 
seg meg dit erind, sa vil eg ga. 

15. Hokken vil do vera frillemdy, 
hell du vil fer Eringin* doy? 

16. DeA er in^o skam fer Eringin doy, 
men ded er storre skam vera frillemoy. 

17. Aa hokken vil du fer Eringin lata liv 
hell du vil vera friileviv? 



') Var. kongin. Striden med Eringen er her anderledes Toranlediget, 
end i foregaaende Variant Kongen forele^ger faende tvende Vi(- 
kaar, og ban er kjiek nak til at vielge det (Creruldcste men livsfar- 
lige at slaas med Erlingen. 



254 



18. Aa dcd er ingjo skain fer Eringia lata liv, 
men ded er storre skam vera friUeviv. 

19. Stolt Hargit tok pa seg brynja bla, 
og sverd* si vil hon me6 Eringin sla. 

20. StoU Hargit hon gekk til stalle 
me6 begsle i h^ndo og sadle. 

21. Sjov saSIar hon lit sin gangare gra, 
hon ha^ inki sveinann at lite p6. 

22. Dei mottest ut Ter Hallingins oy, 
og der laut Eringssonen d5y. 

23. Dei stridde i dagar, dei stridde i tvo, 
hon stod til knes i inannebloA. 

« 

24. Dei stridde i dagar, dei stridde i tri, 
og da let Eringssonen liv. 

25. Hon strauk sit sverdpa silkiserk: 
Aa be^re meg GuS fer kvendeverk! 

26. Stolt Hargit hon kom seg ridands i gard, 
og kongin iite fer hennar star. 

27. Vil du inki vera frillcmoy * 
sedan du let Eringssonen doy? 

28. Aa ink! vil eg vera frillemoy, 
si glad vil eg fer kongin doy. 



^) Var. vapeo. Her er aleoe Tale om Strid mellcm sloU Margit og 
Eringen, og hvad der siges i Iste V, at de sUed om stoU H. pas- 
ser albaa ikke til bdboldet af deone Variaat, 



■ 255 

29. Han tok stolt Margit upa sit kne, 
ban gav hennar gall og festarfe. 

30. Han tdk stolt Margit upa^sit fang 

gav hennar gullkrona og dronnings navn. 

31. No heve stolt Margit forvunnid sin harm, 

f^ri sunna, 
no SOT hon kvor nott pa kongins arm. 
Enn strir han Iven Eringin den unge. 



336 



Sigrid og Astrid/ 

1. Sigrifi syrgjer nott og dag, 

komen af aurom* lande, 
Astrid er bade k&t og glad. 
Di* ride sa hart 
i Hermod$ garden, di kvendi! 

2. Syrg inki Sigrid syster mi, 

komen af aurom lande, 
Hermod skal fa hevndi si. 
Di ride o. s. v. 

3. Hossi kan Hermod hevndi fa, 

komen af aurom lande, 



') De bede ogsaa Ingeril og Ragnild. 

*) aurom (auro), an del, gammell Dativ af Oldn. aonar — annat ; 
Dat. O^bram eller film (olro). 

') di, Oldn. ^it, I. — Visen begynder ogsaa saaledes: 
Syster talalb iil syster si 
me vil bevne 'kons far i ar. 

llossi kan me hevne kons facers mofb 
me bava 'ki anten m&g beller bro'r? 

logerib genge seg in i by 
kauper seg sverb og brynja ny. 

Ingerib axlar si kape bla, 

hon teke deb sverMb pa naglanne lag. 

Ingerib sele hon stalhatten pi, 
drege bon pa seg stalhanskanne sma. 

Ingerib og Ra'lf^nild kom seg riband i garb 
ilcrmob ban nte fer dei star. 



as7 

me hava 'ki brdA'ann at lite pa. 
Di ride o. s. v. 

4. Me skal rifie 'kon ut i by, 

komen af aurom lande, 
kanpe ^kon karmann-kledir ny. 
Di ride 0. s. v. 

5. Kaape Icon sox og sylvarkain, 

komen af aurom lande, 
skera *kons Ur i karlcmana. -r- Ckaremann). 
Di ride.o. s« v. 

6. Astrid ut etter vegin rann, 

komen af aurom lande, 
Sigrifi hon der etter slang* 
Di ride 0. s. y. 

7. Astrid kom scg ridand i gard, 

komen af aurom lande, 
Hermods modir dte star. 
Di ride 0. s. v. 

8. Er no Hermod heimo, 

komen af aurom lande, 
hell er en i skogin at veide?^ 
Di ride 0. s. v. 

9. Aa Hermod han er inki Iicime, 

komen af aurom lande, 
han er i skogin at veide. 
Di ride 0. s. v. 

10. Ded ser eg pa Hermods rakkar^ snia, 
komen af aurom lande, 



*) veiba, fan^e, skyde Dyr cllcr Fugle. 
^) rakki, Hand; ogsaa Rev. 

Mortbc Folh«vi»er. 17 



358 

at Hermofi er inki langt ifru. 
Di ride o. s. v. 

11. AstriA hon geng seg i stoga in, 

komen af aurom lande, 
Hermod ban tukkar* sMIen sin. 
Di ri6e o. s. v. 

12. »Inki troyll og inki m66? 

komen af aurom lande, 
ei liti kvild hon er vel god.** 
Di rifie o. s. v. 

13. Er no de Ivo nygifte nienn, 

komen af aurom lande, 
hell ville de hurt at gilja i loynfd? 
Di ride o. s. v. 

14. Inki sa er me nygifte raenn, 

komen af aurom lande, 
men me vil hurt at gilja i Idynd. 
Di ride o, s. v. 

15. Der bur Ivo jomfrugur up under 6y 

komen af aurom lande, 
som er bid' fadir- og modirlaus moy. 
Di ride o. s. v. 

16. Bur der Ivo jomfrugur up under lift. 

komen af aurom lande, 
kvi hev da du 'ki beftlaft til di? 
Di ride o. s. v. 

17. Eg ha' bedlad lil Aslrid, deft vurn^ mar, 

komen af nurum lande, 
ha' eg inki siegid hennas faftir ifrn. 
Di ride 0. s. v. 



*) lukkR, flytte, rokkc. 



sse 

18. Astrid heve eg agtad meg, 

komen af aurom lande, 
Sigrid skal eg geva deg. 
Di ride o. s. v. 

19. Her er Astrifi, du agtaS deg, 

kbinen af aurom lande, 
og der er Sigrid, du vil geva megl 
Di ride o. s. v. 

20. Du vog^ 'kons fadir, gav ingjo bot, 

komen af aurom lande, 
lokkad 'kons m6dir, sa mykifi imot. 
Di ride 0. s. v. 

21. Astrid let sit sverdid bra,' 

komen af aunim lande, 
hon hoggi Hennod i lutinne tva. 
Di ride o. s. v. 

22. Sigrid hon sit sverd utdrog, 

komen af aurom lande, 
hon hoggi af Hermod hand og f6t. 
Di ride 0. s. v. 

23. Dei hoggi Hennod alt sa sina, 

komen. af aurom lande, 
som lauv in-undcr lindi lag.* 
Di rido sa hart 
i Hermods gardi 
di kvendi! 



^) v6g, FrmU af vega i Bctydningen die be. 

') Var. drog pa f verlbib bra. 

*) £l Slatniogsvers, der tydelig vuer sig at \erc venere tiiroiel, lydor 
saaledes : 

Dei leil 'ki meire fer Hermols dAb, 
del sal iri dagar pa vann og brdl. 

17* 



260 



Anfflsrkning. 



Denne Vise findes ogsaa i de danske Saml. hos P. 8yv. 3, No. 7, 
samt hos Nyr. 4, 34 ; men den bar d<*r Ubt mei^et af ain. Klang og Kraft. 
SOstrcoe nievnes ikke der ved Navn; vor Hermob heder Eriend* Den 
begynder aaaledes: 

Sdsler spargte ban anden, 

for den, der mig haver trolovet i LOn, 

og vil da dig ikke mande? 

Han bor under Skoven i aaa grdnnen. 

Jeg vil mig ikke gifte under 

f(5r jeg faar bevnet man Faders D6d. 

o. 8. V. 

Den Ben^terkning, som Anders SOrensen Vedel gjAr, at i gamle Dage 
stod AU i aabenhar Feide med saadan indbyrdes Kiv og Drab, at roan 
vjdste lidet af Lov og Ret, men Enhver hernede sin Vaande paa den An- 
den naar ban saff sig bedst Raadernm deitil •*- er Noget, som paatrenger 
jig Enhver, der kaster eft.BIik ihd i den Tid og det Folkeliv, som disse 
Kveder saavelsOm de gamle Sagaer udfolde for os. BUndt andre gyse- 
|ige Ting dukker ogsaa Blodhevnen redsomt frem, og ikke alene Hend, 
men ogsaa Kvinder ansaa det for en Htedersdaad at uddve den. Den 
havde sin Grund ikke alene i den syndige Hevngjerrighed, der under lie- 
denskabet var bleven til en frygtelig Lidenskab, men ogsaa deri, at det 
var bleven til en iEressag. Det ansaaes for en Skam at ligge uhevnet 
i sin Grav, og den Dnebtes Frsnder kunde ikke leve nden Vanere, saa- 
Isnge de ikke hnvnede Drabet. Naar derfor et Drab skede, paaliilgtes 
dette af en skrskkelig Blodsadgydelse, idet den Ene hevnede den Anden 
alt fort. Saa stor var denne sknekkelige Lidenskab, saa indgroet denne 
falske iEresfdIelse, at Kristendommen fOrst seent vandtBogt med den hos 
Nordboerne, og flk ndbredt sin Fred og Forsonlighed over Folkenes Sam- 
liv. Lovgivningen sOgte at hindre denne Selvhevn ved at bcstemme Bd- 
der, men det fajalp kun lidet, og endna i Aaret 1395, altsaa mindst 300 
Aar efter at Norge var blevet et kristent Land, bebreider Biskop Oystcia 
BOnderne i Thelemarken, i Jianj merkelige Formaningsbrev til dem« at 



261 

Maoddrab skede der ofterey end i noget aadct Bygdelag, og at man mod- 
tog B6der for sine Fnender, soro ^uforrarligen'' vare tagne afDage, uden 
derved at lade sig afholde fra at tage blodig Hevn over Drabsmanden. 
Vi ville ikke hermed bave anlydet, at den i foranstaaende Vise berkrevne 
Handling er foregaaet i Thelemarkeo, men vel at saadanne Bedrifter maa- 
skce her lengere ned i Tiden, end andensteds, betragledes som en He- 
dersdaad. Hva<fKristendommen bar havt at kiempo med og hvad den bar 
overvnndel, knnne vi fSrst blive istand til at beddmme, near vi gjennem 
saadanne Skildringer af Folkelivet kaste et BHk ind i Fortiden. See vi 
dernest ad i Tore Tider, saa vil — hvor meget vi end kan have at ud- 
astte paa dem — Modselningen gjOre vort Qjerte godt; vi ville glede os 
og opiOfte vort Oie med bjertelig Tak til Gad for de Frugter, bans Aand 
og Ord bar baaret ibiandt oa. 



262 



Store bror og lille bror. 

i . Store broder talad til lille brofier sin : 
eg veit meg ei Jomfru sk fager og sa fin. 
Du er den, da er den, 
eg hev tingad^ i min ungdom. 

2. Store broder reiS seg tU hoge Vallands* bni, — (bro) 
og der gekk tolv par kvennar i berre kempeblod. 

, Du er den, o. s. v. 

3. Store brofier snudde sin gangar og reiS heim, 
men lille br68er reid seg vegin ende fram. 

Du er den, o. s. v. 

4. Og de5 var stor vansere, og endi storre skam 
at ride ut pa vegin og inki torja fram. 

Du er den, o. s. v. 

5. Lille broSer riSer til hoge Vallands port 

og utan fyri porten tri blanke spjut der st68. 
Du er den, o. s. v. 

6. GerSiS deft var gjort utaf kvasse kempesverd, 
eil kempehovuS stoS der p& odden lilaf kver.* 

Du er den, o. s. v. 



^) Var. tvinga, eller: meg hev ivinga. 

*) Valland, Frankrig. 

*) 1 den svenske Var. heder det bl. A. 

Nsr 8oni de kommo i rosendelund 

der ni6Ue dem en varg med mannal&r i man. 



263 

7. Porlan den var sett med stengar og med spjiit, 
men lille broker hoggi dei i mange stykkir ut. 

Du er den, o. o. v. 

8. Lillebroder rider til hoge Vallands gard, 

og der var fleire kem.pur, hell lille bror ha' har. 
Du er den, o. s. v.. 

9. Og jomfruga hon ut af vindauga sag: 

Hot er deft fer ein gaien gut, som helle i vir gard? 
Du er den, o. s. y. 

10. Eg er no ingin galen gut, um du no scje sa, 
eg er din kere festarmann, som du ma lite pa. 

Du er den, o. s. v. 

11. Jomfruga hon lettar pa skarlaken raufi: 

hor ere no de kempur, min (after geve braud? 
Du er den, o. s. v. 

12. Knaft detta oWK5 af jomfruga var talt* 

j&r tolv hundre tusind kempur kring lille broSer sat. 
Du er den, o. s. v. 

13. Lille broder kastad sin hanski mot jord: 
^ meg skal de finne en ttngin stallbrorl^ 

Du er den, o. s. v. 

14. Lille broder kastad sin hanski pa mark: 

y^ meg skal de firine ein gute, som er sterkl^ - 
Du er den, o. s. v. 

15. Og lille broder sniidde sin gangar umkring, 
tolv hundre tusind kempur slog haa uti ein ring. 

Du er den, o. s. v. 

16. Og lille br6der gekk seg i drykkjestoga in, 
og der var alle kempur alt som forvillad svin. 

Du er den, o. s. v. 



264 



17. Aa liile br66er hadde seg ein gatigare spak 
han tok den skdn jomfru og sette pa bans bak« 

Du er den, o. s. y. 

18. Sa rider no han SBg tolv miler liti skog, 
jomfruga hon gret og lille broder log. 

Du er den, o. s. v. 

19. Men som at del kom seg i grdne rosens lund, 
der lyster lille broker at kvile seg ei stand. 

Du er den, o. s. v. 

20. Aa hoyre du lille bror, du sov no 'ki sa hart, 
eg tikje at eg hoyrer min faSers hestefart. 

Du er den, o. s. v. 

21. Eg hoyrer min faders forgyllande iur, 

den hev 'ki vorifi blasen sid' moder hon var brur. 
Du er den, o. s. v. 
■ . 

22. Og tikje du, du hdyrer din fafters hestefart, 

og urn me kem i dusten, du nemne 'ki mit namni 
Du er den, o. s. v. 

23. Den fyrste dusten, som dei tilsaman reid, 
jomrrugas eldste brdAer fait dau5 til jordi nefi. 

Du er den, o. s. v. 

24. Den andre dusten, som dei tilsaman drog, 
jomfrugas yngste broSer, og han datt daud Ul jorA. 

Du er den, o. s. v. 

25. Aa hdyre du lille bror, du stiller no dit sverS, 
min ksere yngste broScr var 'ki den daufien verd. 

Du er den, o. s. v. 

26. Din yngste broder eg inki agtar fer eit har^ 
og din gra gamle fader skal sama dau5en tk. 

Du er den, o. s. v. 



asft 



1 

27. LOIe broter lifter til store broSers g&rS, 
der st68 bans mofier Ate med utslegift bar. 

t)u er den^ o. Sk v. 

28. Aa boyre du lille bror, bot eg vil spyrja deg: 
bor beve du fengifi deft fagre unge viv? 

Du er den^ fa< jsj^ itn -;• * . 

29. Dei beye ^g te)ud alt i^ti koagUy^ gard» 
Du.er deiv,^v s- v^ 






8Q«..*^ Aa boyre. da.s^e brdr, du henlar;iQig enprefsl^' 
i . .; Dg.4fi)imiii kme moiei^ duislffd vera joeg iubs4^ 
~ >Dtt er;deii, o* «. v*. 



1 Jl . '•< ..').! I • i 



81'. Og d« nofinl ebist^ 9ysl6r, dii irefSerniegei-seiig^ 
og*do itiln yngste'tryster, dv legge meg i deii. 
^-IJii "er den, Oi'S.'V.*' ' 



>.i 



•. I 



• • 111 



til.' 



32/ '^Ad de8 vtir eldste sifsterf, hon ieidde up Hans sefig^, 
''' ' 'teeii bqtt la* deri gift, for at hon var bonbm ^lem. ' 
' " Wer den, p. s. v. * '' ' ' * 

?.!;!»*»• . ■ ' .«' * . : •'.> • . '•.,.<..» 

3S. pen andre dags morgiin, lor aagiii den yar ij6sj 
, V da laff der Iri. lik uli store brokers bus* 
i)u er den, o. s. y«. 

34. Pen eine de5 var lille bror, den andre yar bans mpy, 

,iQgi ff» bans.gamle ^adSer af soxgi v^ dwd„; Cdpfij. 
M .1. .. Du.er dwi du.er.den, , „ ..... .,a 

eg :bev JtegaA' i mia ungdoRii . 



if . .1 

,♦ . • « 



Sod 



r 









AnmxrkBiHg. 

Den her medtfcUe VHe findes^'iifesleta ff^fydende ii6i P. Sty (4, 71), 
og Sproget syni^s al anTyJ^ai^ileii mikskee ^erfni er' tilheh. Naar dea 
desuagtet optagea i nenrerende Samltiig-, ' att^er det de^li fordi dea boa 
OS er bleven en Folkesang, hvortil maaskee dent yakreMelodi bar bidra- 
get, deretdfprdi'den bar Mvl den uheldige SkJebiM at'blitb lai«taiaiict af 
de sidsU'daAAe SamlAre, og er — jom d«l bedm* -t^ ,)f<>fivi» Unatnriig- 
beds Skyld^ udeladt af den Nyrap^-Rabbakske Stuiling.' (See 5 D. Side 65). 
Disse Udgivere bemnrke nemlig, at ,)her figurerer en Ueltinde, hvis Ad- 
ferd er'.SM gram og kanailHdsk, at.d^r nnderJlOllpflamaie af-Blofl af de 
Riddere, deii bave bejlet tii J^eMfi.^igBapm ogaim aileSlnr^no i elGjerde 
ere prydede med deres afhiiggede Hoveder^. — Deraom qan bar til Hen- 
aigt alene at udvelge hvad der nu kan tiltale os i denne gamle Poeai, aaa 
maattci vistnok ikke alene ^enne, men mange flere Viser forfcaatea.. Men 
da vore Saml^Qger fornemifi^lig Mve et bi^torisk diemed, maa ogaan denne 
Vise faa Lov at vere med, og den skal maaskee ved en nermere Be- 
tragtning vise sig fuldt berettiget dertil. I disse paaklagede OyerdriTelier 
er der noget for sin Tid Kartfiteristisk. Man er jo ogsaa forl^vrigl vanl 
til Overdritelser i disse gamJe Jkviedcr; 4e tilhdre dem som en vcsentlig 
Bcstanddeel; alt skal vere stierkt og storf indlil det ubyre. Men Enhyer 
veed jo, at det ikke er faldt saa ilde ibeebt som sagt. Henaiglen er at 
give en Forestilling om noget Riedsomt. Desnden er de gamle Sagn og 
Sagskcr TuMe afForlttfilidger ofaistolte, Mandhaftige Mfter, som tippert for- 
svarede ii^ ioroll pa^trt&ngelide Beilen^j og endog stbge de^ ilgel, som de 
ikke Kkte; noget, der vel no sytatfa^ oS hartnd'iMttuIigt,' men som bl. A. 
Sigrid Slorraades llistorie noksoW Vilef M'- vmtik sandt. ' 

P. Syy gi6r den Bemerkning, at dette Eventyr er noget uwr ligi del, 
hvorom det heder i en gammel KongekrOnike : 

Tha var i Skotland en dronning si dot, 
bon gorde sine bedle si megit ntal, 
vare the ikke, som hon gad a, 
tha let hon hougge them bovodit fri. 



267 

Erindrer man derhos, at Talen er om Valland (Frankrige), hvor 
de nedsomste Blodbad, Historien kjender, ere foregaaede, hvor der Bar- 
tholomeasnatten den 24Au|(. 1572 og de fdlgende 7 Dage myrdedes over 
tredsindstyve tasinde Mennesker, htoriblandt Folk, der Jast vare ind- 
badne til Bryllnp (Blodbryllapet i Paris), o^ hvor StrOmme af Blod 
ogsaa senere bar farvet Sfeinens Vande, medens de Ihjelslagnes Hoveder 
ere blevne baarne paa Spydstagi^r igjennem Byens Gader, saa maa man 
tilstaa, at den virkeligeHiTtorie ikke aiaar synderlig tilbag'e'for Viaen i 
Skildringen af blodig'Riftdse} i ValUlid. Jeg bar en Formodbing om, at 
del jnst er bilnt Blodbryllop; om hvilket Via«n (Hia en'Torblomniet Biaade, 
syBger, og med de tvende Brddre, af bvilke den Ene omkommer, t6r 
maukee ,vifTe .meenl FfwnAz-.og Catpar Co)igny« *^ Jag) yJ|» inidkHid belst 
^dbe^c «n ,fllegojri$^.X)pfii|tteLie .af.Yisens IndhoM^ Uen latolle Jomfra, 
bvj# SKi^nhed bfir iadtage^i,f(Ba Mnpge^ /og til bveai iMnttge betle'naglet de 
Farer, 8om:.4? derved -ad^iaUe sig f(HV ^Fri^eden.. I>en vfaid^ i Al- 
miaf|eligbied,.ibke udea blodige Kampey hvofi 7u9inier bakke imider. De- 
tc^ tfnttea danoe en RBd«elakj«de ouikrHlg l^arisea :Mlire. 'Ifogia bave 
eiMina ]^o4 ttf at.vov^ Dyiten. Andre Ub« ll#det ved Synei af de mange 
bto4ig« Ofere, dpn bar CardreL (SV»fe-6roder). . Er den for et Cleblik 
. vondely caa er pnan dog. — ^ isfpr naar deo er taget med WiM '^ ikke 
sikret.deps BesiddeUc, Den ef^erstlwb^ baade med Magt og* 1^ grse* 
der over sin s6rgelige Skjebne, o^ dOc tiUi(}$t tilligomedsine Forka^ropere. 
9ia«e,«X-a««ll^r kunpie godt I^ggea i Viaen, og : aaaUdes opfallai bar den 
SHI ' JB^ydoiiig* Dtn kjtn aQtago^^ forfattet etier det.parisiske Rh^dbryllup 
og under Kampen for Religionfffrihod i'.EoropiL . At de Gamlei sine 
Viser forstode at benytte Allegorien, sees bl. a> «fKris(lan den. Andens Vise 

PanSvensk findea den i ArvidsafiaSainl^ 2^,190^ Uti^kt.fefter et gam- 
melt Baandskrift, under Ben^vnelsen ,|6taUbr6derBia**. 

D«B vtaet iig.saaksdaa omapredt over' hole Norden, og maa i sin Tid 
buy* vier«I^Mi,jii0ge»iyn4et Folkea^sg. Hoa Arvi^ts. begynder don saal.: 

. StalU^roder lalt^.til 8(alU>r4»der sin . 
. ; I' > . vil da intet ri4a bM og gifta dog An? ., 
Men vi skolom fOra vore isunor med. ftran. 

Hermed kan ogsaa sammenlignes Viaeq om Ki^mpen (trimborg (Afs. 
1, 16) som synes at viere en AffiOidBing. af .denne; sattt den danske Viset 
^MB»g« vove, men En gaar af aie4 Byttet"*. (Syv, 4 Part, ^o, 71). 
•./ • ,' - . ." . ' I, ,' • ' . 



I 

t 



> . 



268. 

'I ■ ' . ' , 

Dalebu Jonson/ 



..... 
i^ J9kjii Palebu }ia* seg. ei festarm^y bold^ 

4ea.heve ban. lekid medjoan og sttl.. 

. . Kenqar dfi Daleba Jonson ? 



>.i 



^ £ Mme dg d» Denttefi-ftlgeade TiMr behmdtes et'Thena, som 
^ynetat have vttret megei yndtot, nemliif enffg«s hemneli^ elle^ 
..t ToidfonAie ftMfdrehe, 09 «B'd«rved f^ranlediget K^mp, i hyilkeD 
. . Etbkerea iiddY«r store Bedrifter, ogf gftal- af med Seieren. 

li BetkHvaUen af deaae Haaip iietnme ditse Viser stiindoai endog 

ordr^i overeebs, og del er deifor tkke umnltgt at at beslemt Fak^ 

tiiih %ger III Grand f^r deal. Imfdierlid rare sVige Vbldsbandlia- 

•'l^er aaa almindalige i bine Sahraadiiphedews og Lovldshedens Tider, 

at iMM'ikke) son d6 daiiake Udgirere have foort, bebOver al ben- 

-'! . iitealtU den i Vitkinaaa|^ forfirite Begivenhed af dette Slags, som 

.■•ai'!Rod, bvoHVa disse Kveder er# udspirede. 
I ' - Has P: Syv saavelsoni bos ffyrnp- (4, 81) Andes en ReiMianse, i 
hviik'en den s^ntme eller en lignende Handling besynges. Hdlen 
'■ heder dep Sdunsinf, Dan beg^^nder saaledea: 
. / Samsing tjente i Kongetfis Gaard, 

^ han lokked Kongefm S6sier, den viene Maard. 
I lyder op paa Raadel! 
• ! .. .DarelUir berettes hvorledes Samaing OTerlaUe „liden Kiratea^, og 
bemniefig bortftfrle hende, alK^iigen nnderrettet baron aeadta aine 
Hofmend for at tage headiD lilfoage, samt al disse med Gold gnder- 
kj6bte Samsings Mbder til at gife dem UnderretniAg om hvor San- 
sing sov med sin ttiige Brad^ 

Hiins Model- var ham ikke huldy 
' Han' B^gte hmtk for del r6de Gold. 

Denne SK)Bndighed kjender ingen af tore Viser til. Dar er isvr 
hvorSlrtden begynder, at de tneffe sammen med den danske. Da- 
lebu Jonsons Vise udb»Ter blot den egentlige Katastrofe med For- 
bigaaelse af alle VidtlAftigheder, og man vil ikke kunne n»gte at 
der er en langt anden Klang og Kraft i Dalebu Jonson, end i Sam- 






*t09 



2. Aa lor deft bldT dagin og dagiit bIcv'ljcJs, ' 
komf der sjau tusiiid kempnr 61 Dalebas Ms. 

Kenner du o. s. v. 

3. Aa Dalebu iK gjonom vindauga sag,' ^ ' 
ban kuimad 'U sji sola fer glavind si bisi-. 

Kenner du o. s. Vv 

4. Aa Daleba dr6g pi Btg dM silkiskjurta JliU, 
der ntanpi. trtkkir ban jdnn og sUtl. 

Kenner du o. s. v.' 



i> 



5. Aa Dalebu badde seg festiafi eit viv; 
bon spende gullbelte urn ketnpas lir: 
Kenner du o. s. v. 



• I 



s/. 



1 1 



•iog. Den meddeles sanledes som Hittfirddlonj, de^ i yox Helt 
med Stolthed gjenkjender sig s'elv, aynger ^oq* Disse mange 
Aa-er, hvormed Versene begyndc har jcg her ladet blive sUaende/ 
endskjAnt de for Menjngena Skyld gjerne kunde ycre borte-, > Men 
de bore .Mqsiken til. pe ere for Sangeren bvad et Tilsprang er 
for den, soro skal hoppe, og vqre Fo]ke8|ingere .maa nGdvendig 
have dem med overall. Jeg har ellers sogt at undgaa dem saame- 
get fom malig, men dette lader sig bedre gifire i de ie|dre JCnreder 
end i de nyere Folkedigte, f. Ex, Stevene^ hvoi*; de syqes at vaere 
en vesentlig Bestanddeel. 

Ovennevnte Samsings Vise findes ogsaa i de svenske Saml. af 
Arvidson 1, 137. D^uden findes samroesteds (1» 145) en Variant 
af Dalebn Jonsons Vise, men kortere og i HandUngens BeskriveUe 
mattere* Den indledes anderledes; 

Her Dalebo sliglar at sundet fram, 
ban sfiglar fr&n konnungen styre og stam, 
Men ban var eq. 
Kongen bliver vred og spCrger, hvilkenSvend dot er, 8om aeg- 
ler aaa ner. 

Dilrtil ^varar en liten smk drang; 
-DSt er Her Dalebo, I kjanoe bonom vel! 
Na befafer Kongen at gribe og fengsle ham; hvorpaa de ride 
til Dalebos Gaard og Striden begynder. 



I 



• I < 



I' 



370 

6. Aa Diileba ut gjonon .yindvugs apradg, 
da gjorde lian -nimly dear fBr vor sa traiigt 

Kenner du o. s. v. . i 

7. Aa Dalebn hoggi og slet infci log^ i • >• ! 
til ban stod i blod i^ir $ylvspeate ^kou 

Kenner du o. s. v, . .: 

8. Aa Daleba hqggi ^ i bugin vlir vreid / 
til ban stod i bl6& ivir tftalkiaodde Iui6« 

Kenner du o. s. y.. ,.: 

0, Aa Dalebu ^ftlar sin gangare gra, i 
sa riAer \m seg til kongim^ g&rd. 
Kenner du o« s.* v. 

10. Hor gjorde du af deibommen, eg sendc deg med Jon? 
' Aa dei ligg no hefme iiXx mit ton. 

Kenner du o. js. v. 

11. Aa hoka er slagtaA og lagt ut pa fat^ 

eg tenkte urn kongin trang til fcrsVe mat. 
Kenner du o. s. v. 

12. Aa Dalebu ristafi pa sylvbogafi kniv; 

bleiv dn 'ki min verfar, sill defi koste dit liv! 
Kenner du o, s. v. 

iiS. Aa Ddlebu ristaA pa sylvbogafi sverS: 

bleiv du 'ki nun verfar, hot var du vel verd ! 
Kenner du o. s. v. 

14. Aa kffirc Dalebu Jonson, du stillar din kniv, 
du legtar Uti Kersti^ defi vene viv. 

Kenner dq o. s, v, 

15. Aa kerc Dalebu Jonson, du stillar dit sverA, 
du aegtar Uti Kersti, du er hci^nar verd! 

4 

Kenner du Dalebu Jonson? 



SZl 



16. Aa der bleiir< g^efie ivtr )ill den gilrft, 

Dalebtt JiMiaoli Qg KersU ba^ bryUaup igar. .n 
No kenner du Dalebu JoRsett!. , 




• * 






1. 



Dalebuggin Jonson.' 

BEoyre du, iskon jomfro, hpt eg seje dcg: 
lyster du af lande burtreise meA meg? 
Du kenner yet balebuggin Jonsoh? 



2. 



: J 



Ai gjMni eg vif, men inki deft eg' ma, 
fer her er ^ maitg^, meg vaktar ph 
Du kenner vel o:'s: v. " 



•) ' 



uj 



t- > . J » 



3. Dalebuggins (ble Vir lUeta og. spaky ;! . ;. 
ban sette Ain jomfru upi bans bak. 
Du kenner veho, s, v. 



4. Dalebuggin kom ^eg riSande i gard, . 
bans stele moSerute fer honom star. 
Du kenner vel o. s. v. 



i:*. ' ! . 



5. I Dalebuggins gard der stende eit bur, 
der lyster ban at%ova.mefi si unge bru'r. 
Du kenner vel o. s. v. 



f ' 






6. Og Dalebugg^ins mooer rann.tarir pa. |^n^, 
.sa syrgjeleg y<ekjer bon up son,eB sin^ 
Dm kenner. .vel. q. s. y. . . 



i.j!. ; 



') Er knn en Variant af den foregaaende. 



vm 



7. Aa moder da tnr iiik{ iprito {^ me^;' •' f 
DalebMggitt' Jornoh forsiMiriur vel se^J ' ' 

Du kenner Tel o. s. r, • ''^ 

8. Dalebuggin At gjonum Vindauga' sag: 
de er no sa mange, og.me er sA fift! 

Du kenner vel v. s. v, 

9t Dalebuggins kcrast hon var ink! falsk, 
bon snorde st&lbrynji tM Dalebaggins hals, 
Du kenner vel-o. s. v, , , 

iOt Dalebuggins kserast hpn yar inki sein, 

bon snprde sUlsko ikring Dalebuggins bein. 
Du kenner vel o, s, v, 

11. Aa Dalebuggin ut gjonum dynnanne sprang^ 
han rudde den vegin, som for. var trang. 

Du kenner vel o, .s,,y. 

12. Aa Dalebuggin hoggi alt ilti den flokk 
bennars sjau broA^ar jned gulan lokk. 

Pu kenner vel o. Sf^'vi 

13* Aa Dalebuggin hoggi tii han gjorAest mod, 
til han stod til knes i manneblod. 
Pu kenner vel o. s. v, 



\ 



^) Naar iiian i vort dnnsko SkrifUprog har skrevpt „Vinda'' of 
nVindve**, saa bar man her etEiempe! paa baade hvad den danske 
Udtale bar bevirket, og hvorlil roan kan komme naar e| Sprog lAs- 
rives fra sin Rod; Afitamningen forglemmes, og delOse Blade blese 
omkring for aHeVinde. BenievrteUen Vind-Oiet bar dog en Me- 
aing, og akriver sig fra enTid daOiet var aabent. (Jfr. tvensk 
glarglugga). Men der ere mangfoldige lignende Forvanakniager at 
bcklage ! 



27^ 



14. Dalebuggin saSIar sin gangare gra: 

eg yil reise til kongin og \era hans mig. 
Du kenner vel o. b* v. 



15. Dalebuggin kom seg riSande i gard, 
ite stod kongiiiy/VBflriSTeipt i uttrfi. 

Pu kenner yel o. s. v. 

16, Hoyre du Dalebli^^ hoi ^g seje-dtg: : v.i - 
kor varl'<toA iif.dei hAimAkiHi^ eg seiide til deg? 

X Pu kenner vel o. .». (v. •■ 'Vi ; . • , 



' 17. Aa sume ligg. qftke^ og sutneiligg^ str^ i .r •/. .t. 
og sume dei;ligg6 pal likebah 
Du kenner vel q. .«.▼./ . .. ) 



i ' t 



18. No teke du deg tolv tannur med sail 
at du kan salte de6;9altekjdtid alL 

' Du kenner vel Dalebuggin. Jonsolu 

19. Og du teke deg tolv iunnur met kveite^ 
sa fsBr du kurvar* <6bdrveleg^ fe^. j 

No kenner du Dalebtiggin Jdnsoku' . 



• I .• • 



t • 



» 



*. 



•) HakkepAlse. 

*) umaadeltg. '(1 Ordet ligger Begrebet om ti Maal, seita ikko kan 
famines). 



1 



I . 



. .j! 



Iforike FolktiTMer. 



u 



^4 



r .?, , 



datein Grdneyoil/ 

1. OroKieYoIIen talad til stalldrengin sin: 
sadla no: d« itt; gangsmen nmil 

Ostein Qr6n«¥oUy ^dstein Ord^evoll^ 
og han liter enno. 

% No vil e% liAe til kongens girft, ^^ 
dtt veit inki hossi mi raise kan >gi. 
Ostein GronevoU j^. 9. v. 

3. Gronevollen kom s%% riSande urn kvell, ' 
da ha' liti Kersti alt skarai^ sin eli. 

Ostein Grdnevoll 4). s. fv/ 

4. Si batt han sin hesi ved den linderot; 
du vakte den Tel, mm staHdreng gofti 

Ostein GrdnevoU o. s. v. : 

5. Du vakte min hest i denni vra, 

, Og skaiTe han frany, xazst eg ropar pq. ^ 
Ostein GronevoU o. s. v. 



. I 



') En Variant af denne Vise findes i dfe svenske Saml., Arvids. 1, 
148, under Navn: Herr GrOnborg. Den ben^nder saaledes: 
Herr GrOnborg ban sadlar sin gangare gr&, 

de nnge In do ire samankombne, 
tA vilde ban ride til konnungent gard. 

Vaka up min rosa og edeliga blomma! 
Sammestedt findes ogsaa en Vise om Herr Esbjorn af lignende 
Indhold. Man maa have fundet sig meget tiltalt af detle EmnOy som 
saa mangfoldig er befaandlet. 

*) skara, sammenlvgge, tildskke llden paa Skorstenen. 



275 

6. Sfi teke du finbelen min i vare, ' 

og iskafie dea fmm, urn eg kern i fare. 
Ostein Grdnerell o. sf. v. < 

7. GrdneroU ban skrbnglfld meS dynnetinigf : 
Statt up liti Kersti, og slepp meg in!' ' ' 

Ostein Gronevoll o. s: t. ' ' 

8. Aa ingin si heV eg no stevne sett 
og ingin si lukkar eg in i nott. 

Ostein Gronevoll o. s. v. 

9. Du sl^ende Tel up og lukkar meg in, 
ded et^ Ostein Gronevoll, allerkssrastcn din. 

Ostein Gronevoll 6. s. v. 

* t 4 • 

10. Da liti Kersti hon hoyrde GronevoIIenis mal, 
hon skreidde dei lokunne sa lett-ifra. 

Ostein Gronevoll o. s. v. 

11. Liti Kersti hon vart sa hanga og bleik: .. 
eg fseler her yppas ein. speleg^ leik. 

Ostein Gronevoll o. s. v. 



12. Min fadir han beve dit liv um^agt, 

du skunde deg, Ostein, herfra med hast? 
Ostein Gronevoll o. s. v. 



I 



13. Up vaknaA kongini i lofti ^or han lag: 

No meinar eg Gronevollen kqm i vir gird! 
Ostein Gronevoll o. s. v. 



') Nogle begynde tdrst Visen her, saaledes : 

Ostein GrOnevoII kom seg ribarid^' i gart) : 
statt op liti Kersti, skreib )oko ifra! 

*) «Pcleg, farlig. 






/! .; 



1 



i 



%' f 



* < 



a « 



18 



376 

14. Kongin ban ropaA ivir air sin gIrS: 

Statt up mine hoonmenn, tak brynjmine pi! 
Ostein Gronevoll o.' i, ▼. 

15. Statt up mine drengir og kliofi iSskam pi, 
fer GroneyplleB er inki langt-'ifii. 
Ostein Grdn^YoU o. 8. v. .:.* 



16. Statt up mipe drengir og klied dikkofi \^, ' 
og sla Ostein Gronevoll lukt^ iliel I 

Ostein Groneyoll. o, «. v. 

17. Dei stoytte pi dynni med sverfi oy $pju^: . j 
statt. up Ostein Gronevoll, og Horn JherutJ 

stein Gronevoll o. &• v. 

18. Liti Kersti hon talaft til GronevoUen si: 
dtt verje deg v^l fer dei drenginne smi. 

Ostein GrfinevoU o. s, v. 

19. Liti Kersti hon var 'ki sin ksraste falsk, 

hon sprette den brynja urn Gronevollens halS*. 
Ostein Gronevoll o. s, v. 



20, Eg skal geva deg skariak og brynja b|i, 
som inke kan bite sverft uppA. 
Ostein GrOnevoH o, s. v. 



.() 



n 



21. GrdnevoIIen dt gjdnum dynni flaug, 
skjoll og sverS' Kan fyri seg[ bdiiA. 

Osteiit GlronfevoU o. s. v. 

22. GrdnevoIIen ut gjonum dynni steig, 
han hogg sa fort at skallanne, dreiy* . . 

Ostein Gronevoll o, s. v. 



( \ 



^) lukly adv. ganske, aldeles. 



977 



23. Grdnevollen ned pa lonifi. sprang -^ 
den yegin ,i«w*:r6fai^. «otii Jojr var Irang. 
Ostein , (irdi^voQ o. s. r. 



t 



24. Gronevollen slod og hoggi fer fol, 
han stod Ul knes i manneblod. 

Ostein Grdnevoll o. srv. 

25. Stalldrengin motte nied gangaren gra, 
ferutta isUg han sprang uppa. 

Ostein GronevoU o. s. v. 



26. Gronevollen ropad til stalldrengin sin I 
No hente du meg bit sstbelen mini * 
Ostein GronevoU o. s. v. 



> * 



27. Gronevollen kastad sin sabel umkring, 
s& stakk han i joMi* tri gingui^ eit istingl' 
Ostein Gronevril o. s. v.i 



t: 



28. Sa greip han i skefte meA hendar tvo 

sa mangle han rimaA, til jorfti hen slog.' 
Ostein GronevoU o. s. v. 

29. Der bidafi'' 'ki jonn, der belt ink} st6I^ ' 
dei kunnad 'ki hoyre mannemal. 

Ostein jGrOnnevoU o* s. v. 



^ «* 



30. Garfien lag Ml af iauSe liienn, 
der kunnad lii ileire koma fram. 
Ostein GronevoU o. s. v. 



•i I. 



31. Grdnevoll, Grdnevoll, stiU dit sverd! 
tak liti Kerstr^ du er hennar verdv 
Ostein Grdnevoll o. s. v. 



• ; • 



*) del holdl ikke, del rdk ita 




378 



32. Gronevollen siTMk. sin hjelmen Irang: 
xel var ded, kongi, deg nandi trangi 
Ostein Gronevoll, Ostein Grdnevoll, 
og han rider enno! 



Knut liten og Sylveljm 

1 . Kongin og Knut liten dei sat ivir bord, 

Iselitjan! ; 

Dei tala^ sa maipge dei $k6oila|Ade oWf. 
Sa sare syrgjer Sylveliii^ 
fer lisle KnAt i loyndom. 

2. Dei talad e& i^jkid, dei talai sa matigi, 

Iseliljan ! . . 

' og sumt var no gaman, og sumt var no sant. 
Sk saore o[* s* v» . . ; ; 

3. Knut liten han SBJUw sin gangarei'gra: 

Iseliljan! 
sa rider han seg itil SylveUaid. g&rft. 
Sa sire o. s. v. 

4. Han klappaft pi dynni meA fing^anne sma: 

Iseliljan 1 . . 
Aa statt no up Sylvelin^ skreid IpfcO: ifra I 
Sa sare o. s. v. 



< • 



') Sylvelin staar rormodenUig for Sylverlin. 



I 



27^ 

5. Aa ingin sa her eg til cternar lagt, 

Iseliljan! 
og ingin sa lukkar eg in urn noU. 
Si sire o. s. t. • 

6. Han klappafi pa dynni iheo hanskar pi hand: 

Iseliljan! 
Kenner da 'ki Kniit liten din festarmann? 
Sk sire o. 6: V. • 



7. Aa Sylveliii ha^ pa seg staklkin btfi, * 

Iseliljan! 
hon skreidde dei lokunn baft* tif og ifra. 
Sa sare o. s. v. 

8. Aa aita-fer dyiiiii der stend eih giillslol, 

Isebljan! " 

der skal dn, Knut h'ten, sette sylvspende sko. 
' si sire 0. s. V. 

5 . ■ 

I 

• r ■ ' . 

9. Aa itte-fcr dynni der er' ein guUkhapp, 

Iseliljan! 
der skal do, Knut liten, hengje hanskar og hatt. 

-9&Vs'ar6'o'>s; ^.' ■ • ' 'i *'• ■ ■ '' "' '■ 



J • • f 



10. Aa skatn fi den terna, hon vair sa'utro -^ (otru) 
Iseliljan! 
hon stal hurt Kniit litens sylvspende sko. 
Sa sare o. s. v. ' 



I K 



11. Sa axlar hoa-seg sit hovajisklnn, 
Iseliljan ! 
sa genge hon seg fer kongin in. 
Sa safB'Ov s. v. 






12<^ Her site dakMgj drikke mjod og vfn' 
Iseliljan! ♦ '- 




me5 KnAt U\en sor^ l\)i fiotteri di. ^ . 
Sa scire o. s. ▼. 

13. Gakk bnrt du terne, og snakk inki sh^ ^\ 

Iseliljan ! 
her er vel sd.inang^^ du lyg ©ra ifra. 
Sa sare 0. s. v. 

14. Aa ksere min kongi, vil da mctg ^ki 4ru, . 

Iseliljan I 
her hev eg Knut litefis dci sylvspepde sko. 
Sa sare o. s. v^ 

15. Aa kongin let rope ivir heile sin gird: 

Iseliljan ! 
Used dfkki^n, mine hommenn, \, bryiyunne . b|u^ 
Si s&re o. is. v. 



ii; 



16. Aa ksere mine g&lar, kteft dikkon inki. fidski 

Iseliljan ! 
eg kennerKnut liten, ded er ein vagehal$. 
Sa sdra o^ s. v. 

17. Dei bankad pi dynni mefi glavin og spjut: 

Iseliljan I 
£r du inne, Knut liten, du kerne vel iitl 
Si sare o. s. v. 

18. Knut liten ban ut gjonom vindauga.^g, 

Iseliljan ! 
ban kunn' 'ki sja skogin fer brynjunne bla« 
Sa sare o. s. v. 

19. Aa er de no sa mange, sa er de vel 'ki rsedd', 

Iseliljan I 
sa kan <faB vel bide til ein nlikiii mann blir kbedd ! 
SA sare o. s. v. " 



281 



20. Knut liten At gjonom dynnanne sprang, 

Iseliljan ! 
ban rudde den vegin, som stod der si trang. 
Si sare o. s. v. 

21. Knut liten ban hoggi til han gjordesi mofi, 

Iseliljan I 
til blodid de5 stod ivir sylvspende sko. 
Sa sire o. s. v. 

22. Knut liten han boggi til han bleiv troytt, 

Iseliljan ! 
ban kunn' 'ki Bji soli fer mannerdyk. 
Sa sire o. s. v. 

23. Knut liten stige pa gangaren gra^ 

Iseliljan! 
eg vil rifie til kongin og vera bans mag. 
Si sare o. s. v. 

24. Som da Knut liten kom rifiand i garfi/ 

Iseliljan! 
kongin sjav ute fyri honom star. 
Sa s&re o. s. v. 

25. Hoyre du Knut liten, hot eg spyre deg: 

Iseliljan ! 
hor er dei bommenn, eg sende til deg? 
Sa sare o. s. v. 

26. Sume ligge sjiike, og sume ligge sar, 

Iseliljan ! 
og sume dei ligge pa likebar. 
Sa sare o. s. v. 

27. Knut liten rister pa blofiutte kniv: 

Iseliljan ! 



282 



ha' du 'ki vorifi kongin, ded ha' guldiS dit livl 
Sa sare o. s. v. 

» 

28. Knut liten, Knut liten, du sUlIar din kniv! 

Iseliljan ! « 

eg geve deg Sylvelin, defi vene viv. 
Sa sare o. s. v. 

29. Knut liten rister pa bloftutte sverA: 

Iseliljan ! 
ha^ du 'ki voriS kongi, du ha' vorid defi verfi! 
Sa sare o. s. y* 

30. Knut liten, Knut liten, du stillar dit sverd, 

Iseliljan! 
eg geve deg Sylvelin, du er deft fulla vert! 
Sa sare o. s. v. 

31. Og deft fekk Knut liten fer han var 'ki rasdd, 

Iseliljan! 
og derfer han kom Ati kongeleg sett. 
Sa sdre syrgjer Sylvelin 
fer lisle Knut i loyndom. 



IV. 



Ridderviser og Romancer. 




285 



Palmen Burmansson/ 

i. Ded var Palmen Barmansson 
ban saSlar ut gangaren gra, 
sk reiser han seg til Nelandi, — Ofeftlandi?) 
til sin faSers banen sja. ^ 
Uli Rifien 6y.' 

2. Han vikaS til bispen, sin in6rbrdr, 
ban ha' ingin skyldare frende, 
ban gav en sa gott eit rad, 

ban sa', en sille atte vende. 
Uti RiSen oy. 

3. Eg vender no inki attende' idag 
for eg heve vunniS defi viv, 



') Denne Vise findes ikke i de danske Smnlinger, men i de •venske 
forekoiumer den hos Arvidson i trende Varianter (I, 193 og 410), 
optagne efter gamle flaandskrifler paa dct kgl. Bibl. i Stockholm. 
Handltngen er overall den samme ; at Traaden er lidt forskjellig ud* 
•pnndet, kan ikke forandre os, naar \i beteenke, at Visen I saa 
lange Tider bar gaaet i Folkemunde over de nordiske Riger. Uel- 
ten heder i del Svenske: Peder Palleboson, Pallebogson og Falle- 
boson, Pigen heder „1iden Kristin^, Festemanden Nils. Enden bli- 
ver der, at Helten falder i Kapipen og huQ gaar i Kloster. Det sy« 
nes at vere med hendes gode ViHie a| bun er bortfOrt; Fieslenian- 
den vil hnn ikke vide af. Visen er meget ndbredl i Tbelemarken. 
Jeg meddeler tvende Varianter, af hvilke den fOrste er fnndet skre- 
ven i en gammel Visefugge. 

*) Var. Uti Rind Oy. I det Svenske er Omkvsedct: I riden uth 
eller . . . ute, eller Ni riden b^r ut. 

*) Tilbage. 



286 

ded kallar dei ingin hofdrengin vera 
som rsedddst fer lata liv. 
UU Riften oy^ 

4. Eg vender inki attende idag 
f5r eg heve vunniA den moy, 

deS kallar dei ingin hofdrengin vera 
som reeddast fer ban skal doy. 
Uti Riften oy. 

5. Og deft var Palmen Burmansson 
ban reift etter vegin fram, 

der moter ban kongins liten fehyring/ 
ban lit af vegin rann. 
Uti Riften 5y. 

6. Hoyre du liten fehyring, 
du tar inki renne af vegin, 

boss! stende deft til i fru Ingeborgs garft? 
du dyl deft inki fer meg. 
Uti Riften oy. 

7. Han rengde gullringcii af sin fing : 
Fehyring, den geve eg deg, 

hossi stende deft til i fru Ingeborgs garft? 
deft dyl du inki fer meg. 
Uti Riften oy, 

8. Eg er ein liten fehyring, 
vaktar mit fe uti beite, 

der bender s& mykift i fru Ingeborgs garft 
febyring deft litift ban veit. 
Uti Riften oy. 



*) E^ntlig hyrl>iDg (Oldn. hirlingi), Hyrde. 1 Thelem. adules det 
juring, eller hjnriiig. Ovenstaacnde Form er dog her saaledes 
ineddelL 



I 

287 



9. Hoyre du Palmen Bunnanffson 
halt dine hestar vel uti hage, 
fer her er fru Ingeborgs brurevegin, 
8om hon er vani at fara. 
Uti Biden dy. 

10. H5yre du Palmen Burmansson 
halt dine hestar vel under lide, 

fer her er fru Ingeborgs brurevegin, 
som hon er vani at ri$e. 
UU Biften dy. 

11. Fru Ingeborg stend i loflssvoli 
ser hon seg lit si viAe: 

Hot er deS fer mykifi folk, 
som helle til under lifie? 
Uti Bificn 6y. 

12. Deft var den liten smadreng 

ban smilar under skarlaken skinn : 
^enner du 'ki kongin, din fadir, 
og Olaf, festarmann din?^ 
Uti BiSen 6y. 

13. Eg kenner no inki kongin, min fa&ir, 
hell Olaf min festarmann, 

dei var inki sa klsdde i da 
kvorkin meS hauk heller hund.* 
Uti Biden oy. 

14. Deft var fniga Ingeborg 
hon vilde af garfte rifte, 



^) I den ene iTeDske Var. lyder deUe Vers saaledcs: 

Inftet Hr det Nilf, min festcmann 
jag kenner bam hOk och bund, 
intet rider ban i jern och stil, 
mot mig i denna stand. 



388 

Palmen han t6k i beg^Ii og tygillen 
og bad hon vilde halde og bide. 
UU Riften 6y, 

13. Hoyre du Palmen Burmansson 
du gere meg ingja skam, 
etter keme kongin, min fadir, 
og Olaf min festarmann. 
Uti Riden oy, 

16. Inki keme kongin, din fafiir, 
hell Olaf din festarmann, 

du skal fy'gje meg heim idag 
nm hesten deg bera kan. 
UU RiSen oy. 

17. Hoyre du Palmen Burmansson 

du 1st inki gra gangaren springe, 
eg heve meg sa litid eit kind; 
under min silkelindc. 
Uti Riden oy. 

18. DeA var Palmen Burmansson 
han smilar at dei sma drenginn: 
Du kan vcl fa deg eit litiS kind, 
um du heve ded inki fengid. 

Uti Riden oy. 

19. Ded var Palmen Burmansson 
han kom seg ridand i gard, 
lite siod Palmens systanne tvo 
dei var vel sveipt i mard. 

Uti Riden oy. 

20. Velkomen Palmen, ^koAs broder, 
og heist ded vene viv, 



289 

deft tykje no okkon veslasle* vera 
fer hennar si l»te du liv. 
Uti Riften oy. 

21. Velkomen Palmen, 'kons brofter, 
og heist den vene mdy/ 

deft tykje no okkon veslaste vera 
fer hennar si, lyte du doy. 
Uti RiSen oy. 

22. Senginne stende upreidde 
deft vore si gott at sova 
i fruga Ingeborgs famn 
kom berre ^ki mannen ettcr. 

Uti Riften oy. 

23. No vil me hurt at leggje 'kon, 
smadrenginne dei skal vaka, 
si mi de inki vekkje 'kon 

for brynjunne fsr til braka. 
Uti Riften oy. 

24. Hoyre de Pahnens systanne tvo 
deft ma de inki gloyme, 

de taki fru Ingeborgs briirekla^ftir, 
si vel som de lyte goymo! 
Uti Riften oy. 



25. Deft var Oiaf hennars festarmann 
han kom seg riftand i garft, 
ute stoft Palinens systanne tvo 
dei var vel sveipt i marft. 
Uli Riften oy. 



*) vcslastc, en megct briigelig Form, v»rst. 

Nortkc Folkevifcr. 19 



390 

26. Eg helsar dek' Palmens systanne tvo 
og sant sk seje de meg: 

hev de 'ki set Palmen bror dikkons 
og vivid, ban flutte mefi seg? 
Uti Riden oy. 

27. Um talad Palmens systanne tvo 
dei renne tirir pa kinn: 

me heve 'ki set Palmen bror kons 
sidan lange heran i sinn.^ 
Uti Riden 6y,, 

28. Ded var Olaf hennars festarmann 
ban vilde af garfie ride, 

der sag ban fru Ingeborgs bnireklsedir 
dei glimad i veSri sa vide. 
Uti Riden 6y. 

29. Dei la' pa dynni med glavin — (gnavl) 
like sa vel med spjut: 

Er du ber inne Palmen Burmansson 
Tulla s& skal du vel ut! 
Uti Riden oy. 

30. Ded var no Palmen Burmansson 
ban var inki mannera^dd: 

Aa bide no eit litid bil 
til nakin mann bli' kla^dd! 
Uti Riden oy. 

31. Ded var no Palmen Burmansson 
ban sag af vindauga ut, 

ban sag 'ki anten bimel bell jord 
fer glavin og kvasse spjut. 
Uti Riden oy. 



^) forledcn, for en Tid siden. 



291 

32. Ded var no Palmen Buimansson 
tok pA seg stalhanskanne sma, 

si tok ban neS ded gdAe sverdift 
som upa naglanne lag. 
Uti Rifien oy, 

33. Ded var no Palmen Buronansson 
ban ut af vindaugunne sprang, 
si rudde ban den vegin sa rom 
soin for ba' vorid s& trang. 

Uti RiAen oy. 

34. Ded var Palmen Bunuansson 
ban boggi den fyste skare, 

ban boggi ibel Ingeborgs broAanne sjau, 
og siAan hennara s»le faAir. — CfaVe}. 
Uti RiAen oy. 



I diirJj 



19 



292 



XX¥I1I. 

Palmen Burmansson. 



1. Ded var arle um mandags inorgon 
klerken^ han giel uti enge, 

dcS var Palmen Burmansson 
han klieder seg for sine senge, 
Uti Rind oy. 

2. Han sprette gullkrossen for sit bryst 
og guliid turte* han 'ki lane, 

si rei$ han seg til Stelands by 
i ballen her uttafer Skane/ 



1) Skal formodeDtlig vere: Isrken, som det og^saaheder i densvcn- 
ske VUe, der paa lidet nier stemmer o\ereeos med denne Variant. 
Pe( heder der; 

Aria var thet nm morgonen 
sk fagert lerkan s&ng, 
ap stod Hr. Peder Pallebogson 
han klaeder sig fdr sio sSng. 

*) For tarfte, af turva (Oldn. {>orfa), behdve. 

*) Var. Han tok vegin fra Ladholms b^ 
um Halleo og neb til Sks(ne. 

I de svenske Viser hcder det: 

Han red sig til Ilalland 

uti Skfine der roonde han vcnde. 

Eller: Han rider til Halland i Sk&ne 
der var han d& val kander. 

Ellcr: At Engcland mande han i&nda. 



293 

3. Og ded var Palmen Burmansson 
han vilde 'ki atte vendc, 

si reiste han til bispen sin morbror 
han ha^ inki skyldare frende. 

4. Hoyre du Palmen Burmansson 
du vender din gangar umkring, 

her er sa sterke vaktir fer Ingeborgs gard 
du kem aldri livandes in. 

5. Eg vender no inki heimatt idag 
for eg heve vunniA deft viv, 

deft kallar dei ingin hofdreng vera 
som rsddast fer lata liv. 

6. Deft var Palmen Burmansson 
reid seg etter vegin fram, 
motte han kongins liten fehyring 
han otor vegin rann. 

7. Han rengde gullringen af sin arm: 
Hoyre du fehyring sa ung, 

hossi stende deft til i fru Ingeborgs garft? 
han vege vel fern ten pund. 

8. Eg er ein liten fehyring 
eg vaktar fe uti beite, 

deft bender sa mykift i fru ingeborgs garft 
fehyring sa litift deft veit. 

9. Meft* Lunde kyrkjc i Skane* 
der messar dei klerkanne* nie 



*> meb (inmel), for ye't. 

'^) Var. Meb SieiaDdi bf uti Skane. 

*) Var. bispanne. — Den svenske Vise bar ei med Hensyn tH Nav- 
nene n^anske lilsvarende Vers. Nogle Sangere bei^ynde Visen saal. 



294 

mot der idag Palmen Burmansson 
sa ser du ci brur si frifi. 

10. Me5 Lunde kyrkje i SUne 
der messar dei klerkanne tolv, 
mdt der idag Palmen Burmansson 
der stende hon brur sa bold. 

11. DeA var fruga Ingeborg 

hon glaper seg burt i leite, 

s& s6r hon sin siele faAir — (rairen) 

han kerne fra krigen heim. C?y 

12. Inki er defi min s»le Tadir 
som eg ser burt i leite ride, 
men deS er Palmen Burmansson 
han vil meg slet inki svike. 

13. Og deS var Palmen Bunnansson 
han ha' seg ein gangare spak, 



De% var Palmen Burmaosson 
han klsler seg fer sin seng, 
sa genge han seg i hdgeloft — 
fer sine hofdrengir in. 

Her site de alle mine gdbe'homnienn 
og drikke mjAb af skilir : 
heve de inki sH noko vine viv, 
sa v(be de nm lando hev faril? 

Meb Lunde kyrkje i Skane, 
o. 8. v. 

^) Man seer af de svenske Viser at dette er afuldsl«ndigt. Han spdr- 
ger hvad det er for Folk, og hendes F6lge siger at det er hendes 
Fader og Faestemand, hvilket bun benegter, som I 12te Vers. Be- 
synderligt er det at man i ingen af Var* faar hdre mere cm hvad 
der tildrog sig i „Lunde Kirke i Skaane**. Rimeligviis er det paa 
Veien til Kirken han bliver rtivet. 



295 

lyfle ban hennar si lysteleg 
upa honoms bak. 

14. Han reid igjonom den grone lund 
og gjonom del grone engir, 
enda koni ban til sin moftirs gard 
for folkid dei gekk til sengi. 

15. Og senginne dei var reidde, 
og rettinne dei var sette, 

og gdtt var ded sova i Ingeborgs fang, 
kom der inki annad etter. 

16. No vil me burt og leggje *kon 
smadrenginne dei skal vaka. 
sk ma de inki vekkje 'kon 
for brynjunne Cser til braka. 

17. Og set du no mine hestar 
set dei vel suS i hagar, 

og gloym inki Ingeborgs brureklsdir 
som heng upi hdgelofls svalar. 

(o. s. V. som V. 25 til 32 i A.) 

18. Og ded var Aruga Ingeborg 
hon var no inki sa falsk, 

sa sprette hon den ringbrynja 
sa hart ikring Palmens hals. 

19. Aa hoyre du fniga Ingeborg, 
um du ser noken talle 

eg befie deg for den hogaste Gud . 
du ma meg 'ki pa namni kalle ! 

20. ti sprang Palmen Burmansson 
ban let sit sverSi bra, 

trefiive vore dei raske hommenn 
som fyri bans fotar \ig. 



296 



21. Det var Palmen Burmansson 
han hogg i den fyste flokk, 

da hoggi han Ingeborgs brofianne sjau 
alle mefi gule lokk. 

22. Ded var Paimen Barmansson 
han hoggi den andre skare, 

da hoggi han Olaf hennars festarmann 
og sa hennars s»le faftir. — Cfa're) 

23. Aa hoyre du Palmen Barmansson 
du mk vel stille dit sverA, 

no hoggi du kongin, min faSir, 
og beSre si var han verd. 

24. Ded var Palmen Burmansson 
den tib han nemnde var, 
deS vil eg fer sanning seja 
d& fekk han sit banesar. 

25. Ded var Palmen Burmansson 
han daudad for hanen gol, 
og ded var finga Ingeborg 
hon daudad for up rant sol." 

Uti Rind oy. 



') I den Bvenske Vise bliver ogsaa Palle Bosson ihjelslagen, og F«- 
stemanden fordrer da sin Brad, men hun vii ikke mere yide af 
ham. Han giver sig i Klosier „med fulla fembion bo*^. 

„Jungfrun gaf tig i klostret 
med all siU guld s& rdd: 
aldrig sii lefver jag den dag 
jag gidmmer Hen* Palles ddd!" 



i'm- 






297 



Falkvord Lommannson.* 

1. !Ded var Torstein Davidson 
han vilde til bryllaups bjoSe, 

og deS var FalkvorS Lommannson 
han let sine hestar ringskoe. 

Riddaren, vagar han liviA Tcr ci jomrru. 

2. Ded var arle urn morgun 
soli hon ryr i dale, 

up stend F'alkvorS Lommannson. 
legge pa forgyllte saSIe. 
Riddaren, vagar o. s. v. 

3. Ut kern hans sasle moAir 
renner 'a tarir pa kinn: 
hori agtast du hen idag 

du Falkvord ksr' sonen min? 
Riddaren o. s. v. 



') Var. Falkam. Lommann for Logmann (Oldn. Idgmalbr)) Lovmanil* 
Dette var, som bekJAndk, oprindelig en Embeddtitcl, men Ordctblev 
siden benyttet som Mandsnavn, hvilket formodentlig fOrsi skede af 
Udlendinger, der ikke kjendte dels Beftydning. (Jft*. den Maade 
hvorpaa Navnet Magnas blev indfSrt bos os). Dog brugtes vfel Be- 
nwneUen ogsaa den Gang i Lighed med hvad der endnu skeet 
naar Bonden f. Ei. siger: Olaf PrestesOn. 

Denne Vise bar intet rtplleds med den om Folker LovroandsOn, 
sora findes bos Nyr. 2^ 258 og bos Arvids. 2, 62, ikke heller med 
Visen omHr. Lovmand ogHr. Thor (Nyr. 4, 180). Dcrimod er der 
i sidslmeldle Samling en Vise om Magnus Alf Greves 86n og 
DrosI Ilr» Lovmand, 4, 163| som bar enkelfie Vers af lignende 
Indhold, men er dog i det llele forskjellig. Del samroe gjelder om 
en Vise i de svenske Saml. (Arvids. 1, 159) om Falken Albrektson. 

En Variant begynder Visen med vort 2det Vers* 



298 

4. Hoyre du defi mi s»le luoAir 
det er meg no aller verst, 
eg vil no taka att* vivid ded, 
som Torstein Davidson hev fest. 

Rlddaren o. s. v* 

5. Ded var FalkvorA Lommannson 
han seg af garfte reid, 

der gr6dde 'ki grasid pi femten ar 
der hans gri gangare steig. 
Rlddaren o. s. v^ 

6. DeS var Palktord Lomuiannaon 
han kom seg ridand i gard 

in si springe den liten smidreng 
seje han iifiend ifrft. 
Riddaren o. s. v. 

7. In sa springe den liten smadreng 
seje han tidend ifra: 

Her stend fult tunid af herktedde menn 
og alle som duvunne gral 
Riddaren o. s. v. 

8. Og defi var fruga Mendelin 
hon sag seg att^ ivir herd, 

d& sag hon Falkvord Lommannson 
niefi herske store ferfi. 
Riddaren o. s. v. 

9. Deft var fruga Mendelin 
hon ut af vindanga sig :* 
Ded cr Falkvord Lommannson 
han hev meg lengstom tratt. 

Riddaren o. s. v. 



_ ■ 

*) Bedre: hon aig gjOnnum duragatl. 



299 

10. De taka af meg mit hovudgull, 

og sete meg meA nedre bordsende, 
kern ban in Falkvord Lommannson 
ban ma meg ink! kenne! 
Riddaren o. s. v. 

11. Der taka af meg mil hoTuAgUll 
og bind up meA striki' smk 

kevA ban in Falkvorfi Lommannson 
ban md meg inki sjal 
Riddaren o. s. y. 

12. In kem Falkvord Lommannson 
med bdgan batt i bende, 
belsar ban fruga Mendelin: 

sa vel som eg deg mone kenne! 
Riddaren o. s. v. 

13. Hoyre du fruga Mendelin 
du tar deg inki loyne, 

besten roin stend i Allansgardi, — (Adelsgard) 
idag skal du en royne.* 
.Riddaren o. s. V. 



14. Og deft var fruga Mendeliii 
bon slog sin neve mot borft: 

Var ban beime Torstein Daviftsoni / 
du lyste inki slike orfti 
Riddaren o. s. Vi ^ 



') strfk betyder her Snor. 

*) Versct gjentagcs med dc forandrede Riim dyljo og fylgje. I ieh 
oevnte svenske Vise hos Arvids. 1, 159 lyder el Vers saaledfea: 
I tagen ufcaf mit hufudguU 
1 hvifven mil hvite Jinae, 
er thct Ihcn sven, som mig hafver kar 
at ban mig ikke kcnnoi*. 

Thcr ban ville .^jelf vera min. • 



300 

15. DeS var Falkvorfi Lominannson 
han gjordest i hindo sterk, 

si tok han fruga Mendelin 
og sette pa hogan best. 
Riddaren o. s. v. 

16. Og defi var no den lilen smisvein 
han agtast lenger at lite, 

< si t6k han safilen af naglo neS 
og lagde pa osen* den kvite. 
Riddaren o. s. v. 

17. Og defi var no den liten smasvein 
han gjorSe hi6 reifi og rann, 

s& reid han dei femten vslske miiir 
til han Torstein Davidson fann.* 
Riddaren o. s. v. 

18. Her site du Torstein Davidson 
drikke mjofi og vin, 
FalkvorS Lommannson er heime 
og reiser meS bru'ri dil 

Riddaren o. s. v. 



^) Saaledes er Ordet her skriftlig meddelt. I de danske Viser h«der 
det 6n, Hest. 

*) Efter en Variant var Torstein D. ikko leogere borte, end i neste 
Stae, hvor han aad og drak med sine Mend, og hvor SmaasTendea 
melder ham Bruderovet, men han gav aig ikke deito mindre gode 
Stunder. 

Deb var Falkum Lommannson 

han lyfter pa h6gan hatt: 

far vel Torstein Davidson 

og hav no tnslnd gob natt! 

In si spring den liten smAdreng 
seje han tibend ifri; 
utc er Falkum Lommannson 
jreiser meb ungc brur var* 



301 

19. Ded var Torstein DaviSson 
han vart sk ille vefi orfi, 
brone mjoSen i sk&Ii var 

den slepte han neS p& borS. x 
Riddaren o. s. v. 

20. Up stod Torstein Davidson, 
han ropar ivir all deh g&rS: 

de stande up alle mine g66e hommenn 
klsA dikkon i brynjunne blil 
Riddaren o. s: v. 

21. Hoyre de alle mine goSe hommenn 

de klsd dikkon inki fals, ~ Cutan fals) 
de kenner vel FalkvorS Lommannson 
ded er ein harfie halsl — Cvagehals) 
Riddaren o. s. v. 

22. Seint var defi urn sundags eftan 
d& kveste dei sine spjut, 

arle var deS urn mandags morgun 
da reid dei herkempur ut. 
Riddaren o. s. v. 

23. Ded var Falkvorfi Lommannson 
han s&g seg att' ivir herd: 
^Etter kem Torstein Davidson, 
vor Herre ver i mi ferdl''^ 

Riddaren o, s. v. 

24. Dei mottest ut pa Demannheidi" 
uti s& tykk ein gnyr, 
branden beit og brynja sleit 
og rdykin stod up i sky. 

Riddaren o. s. v. 



^) UdlaU: faer. Jfr. Oldn. fdr, Reise. 
•) Var. Vilbarheibi. 



302 

25. Dei mottest ut pa Demannheifii 
iiti sa tykk ein mde,* 

soli gat 'ki pa nuto skine 

fer rdykii^ af manneblofii. 

Riddaren o, s. v. 

26. Dei strjdde der i dagaF 
og vel i daganne tva, 

atte stod Torsiein Davifison 
alt folkid defi faU iM. 
Riddaren o. s. y- 

27. Heimtil reifi Torstein Davifison 
meti troytte mennar og sdre, 
Falkvord spelar'^ fer bergjo norS 
alt med sin kceraste kate. 

Riddaren o. s. v. 

28. Heimtil reiS Torstein Davidson 
med brotne safilar og tome, 
Falkvorfi spelar fer bergjo nord 
alt mefi si rosens plome. 

Riddaren o. s. v. 

20. Defi yar Torstein Davidson 
ban syrgif no inki sa sart: 
Her er sa mange stolte jomfnigur 
som stjonnunnc fy'gir nott. 

Riddaren, vagar ban livid fer ei jomfru. 



*) Var. der s(ot> »k stort cik mprK 

'^) Legede, et Udtryk fur den Glcde, hvorined ban na fortsaUe sia 
Reise. Deslige Bruderov have vieret -almindelige her langt ned i 
Tiden ^ nogct Lignende bar endog hendl i min Embedstid, dog aden 
blodigt Slagsinaal. 



303 



Vilgor5 Hertugson. . 

1. !OeA yar Yilgorfi hertiigson 
han var som royr uprunnen 
fa'r og moV dei uni 'om vel* 
fra ded en tala kunne. 

2. Vilgorfi talad til fafiir sin 

han forde sine orS meS snille; 
Um eg bedlar til Signe frugfi 
er de8 mefi din vilje? 

3. Um du bedlar til Signe Tniga 
hennar kan du inki fa, 

hon skal hava kongin af Konaroy 
sk vide geng segnir fra, 

4. Signe hev meg i loyndom lovaS 
at hon yil vera meg tru, 

sa sant mit sverfi i feste held 
hon yerte 'ki kongins bru'r! 

5. DeS yar kongin af Konaroy 
I6t til sit bryllaup bjoSe, 

og ded yar YilgorS hertugson 
han let sin gangare skoe. 

6. Ded yar tifilegt um morgun 
dagin gjorfiest Ijds, 

da yar YilgorS hertugson 
til bnidrehusi fiis. 



*) unke, Pnet. af unna, ynde eUke; 'omfor honom. Til denne yise har 
jeff ini^en Tilsvarende fundet i and re m\g bekjendto Samlingfr. 



304 

7. D'ed var Vilgorfi hertugson. 
han steig pa golvid fram, 

han hadde si v^nt eit helsarm&l 
at deb uti stoga klang. 

8. Han hadde sa vent eit helsarmal 
de8 kunnad ingin at en finne,* 
han bad dei alle i freSo liva, 
deft minste binifi derinne. 

9. De5 var VilgorA hertugson 
han helsad ivir breiSe borfi, 

fyrst og fremst hennar Signe fruga, 
som h^lt sa vel sine orS. 

10. Ded var Vilgorfi hertugson 
han helsad ivir borS og benki, 
han bad kongin af Konaroy 

han mitte mjdfien fer bru'ri skenkje. 

11. Til svarafi kongin af Konaroy 
han sat i milljar* benki: 

Aa annaS er vel erendi dit, 
en mjofien fer bruVi skenkje. 

13. DeS var YilgorS hertugson 
han riste pa sylvbunden hniv: 
Eg tor mjoden fer bru'ri skenkje 
fyri bade augunne dine! 

13. HOyre du rike Signe fruga 
hot eg talar til deg: 
ininnest du deS, du i loyndom lovafi, 
da du lag i lofti hja meg? 



*) finne at, laske, udsaetle paa, skose. Ordet bnigeB endaa her i 
denne Betydning. 

•) Var. milljum. 



305 

14. Minnest du rike Signe fruga 
hot du lovad i lunde? 
eg keve haldiS tru meA deg 
som deS var i bergi bundifi. 

15.- Eg minnest idag og ein annen dag, 
eg minnest defi fulla traar, 
fadir min var bafte hastig og harfi, 
eg mitte meg sjo'v Id r&fia! 

16. Til srarafi dei bru'rmoyann' 
dei talad fer brii'ri eit orS: 
Fa'r og mo'r dei gav 'a burt 
hon radde *ki viljen sjo'v 

17. Hoyre du deS du fafiir min 
hot eg seje deg, 

at eg hev YilgorS i loyndom lovaS, 
ded hev eg 'ki dult fer deg. 

18. Eg vilde hell hava VilgorA hertugson 
um en atte 'ki it ei kii, 

hell eg vil hava kongin af KonarOy 
meA kristne rikinne sju. 

19. Og defi var kongin af Konaroy, 
da ris ban up fra bord, 

ban vart i hugin sa harfilynd 
da ban hoyrde ded Signes orA. 

20. Og dcfi var YilgorS hertugson, 
ban trodde i goIviS sa fast 

at alle lasar og jonn-lokur 
i hundraSe stykkir brast. 

21. Og ded var Vilgord hertugson 
ban gjorde bad' skenkte og bar, 

Norskc FolkovUcr. 20 



306 

6a skenkte han alle kongins inenn 
{si mange 30m der var.* 

22. Han skenkte baAe 61 og nyoA 
gay nok einkver og alle, 
drukkin vart kongin og kongins menn 
og svemnen mone pA del falle. 

23r Vilgorfi safilad ut gangaren sin 
. og vilde af garde riSe, 

gligne axlar hon skarlaks-kapa 
hon vilde mefi honom fygje. 

24, Vilgord ogSigne fruga 

dei reid ^^g norS ivir heifie, 
up vaknafi kongin af Konaroy 
ban vil etter Signe leite. 

25. Defi var kongin af Konaroy 
sender etter hundrafie mann, 
Vilgorfi faer inmefi bergjo norfi 
og einsmall^ sa rifier han. 

26.* VilgorS fser inmeS bergjo norfi 
og flutte si rosens plome, 
kongin fekk inki annaA att' 
heir brotne saSlar og tome.* 



^) 21 III 24 Vers er maaskee en uaegte Bes|anddeel af Visen; den her 
skildrede Fremgangsniaade passer nemlig ikke til t9 og20 V., hror 
en m^re mandhaftig Bedrifl antydes. 

^) einsmall, ndtalefl cismadd: censom, aden Folge. 

*) Her flynes at mangle en Beskrivelae over den Kamfi, hvis F6lge var 
atKongei) ikke Hk andet igjen „end brudte Sadler og toinme.^ 



307 



• 1 



Knut i Borgi. 

1. He6 var fniga liU Kersti 
totts hava fengid vande, 
hon viste 'ki hot hon sill* segja, 
tvo befilar fer bordi stande. 

Knul i Borgi lovar sa vene briiVir.* 



>) En Efterligning af denne Vise findes hos P. Syv IV. No. 18, samt 
i den Nyrup-Rahbeksko Samling 3 D. Side 252. Den bar som 
ftedvanlig tabt meget ved den Udsmiessige Behandling, og er hieven 
mat og udtveret, Knut af Borgs Rival er der Danekongen selv, 
og de nevnte Samlere anmerke, at ifdige „danske AUas^ skalKnut 
af Borg have boet i Undersked Sogn i Vendsyssel. (?) Historien er 
der saaledes forvendt: Hendes Fader, fifloder og yngsteBroder Jun- 
ker Valdemar dd bort; en KongesOn og en riig Bidder beile til 
hende; den sidste giver ban Ja. Knut laver da tilBryllnp og siger 
at ban vil bede Danerkongen til Gjiest, men liden Kirstin gr»der og 
fraraader dct: „vor Glede bliver da mindre" siger bun. Men det 
hjelper ikke ; den frygtede Gjiest kommer med den lidet hdflige Be- 
cked, at ban nok havde kommet, om ban end ikke var bleven ind- 
budcn. Bruden aner en Ulykke, sidder sdrgmodig i Lagct og ad- 
varer sin Bmdgom, men denne trdst^ bende, og Ipvpr at drpge sin 
Brynje paa. Imidlertid spdrger Kongen hvem pf hgns Mvnd vil 
„veie liden Knut i Stove^ medens ban fOlger Bruden ben at sove^ 
Han faar da Nogen dertil, og liden Kirstin slaar Kongen ibjel den 
anden Nat* 1 den A. Magneanske Samling skal Visen ogsaa fiqdes 
paa Islandsk. Den danske Version antyder strai med f5rste Vers 
sin sildigo Tilblivelse; det lyder nemjig saaledes: * 

Ville I hOre og lyde, 

det jeg nu kvseder forsan^j 

hum liden Kirstin 

sin Sorrig ei forvandt. 

Deraf vor Sorg fordrives. 

^) Et andet Omkvnd haves ogsaa saalydende: Deb lokkar ingin vivih 
bans Knut i Borgi i Idyndom. 

20* 



306 

2. Til SB talar hennars mofiir 
seje hon no sa: 

den eine skal du kjose deg 
den adre seja ifra. 

Knut i Borgi o. s. v. 

3. Kvore vil du hava Knut i Borgi, 
i gyltan sdAIin riS 

hell' du vil hava kungars hersvein 
i snekkja der han skrifi? 
Kniit i Borgi o. s. v. 

4. Heller vil eg hava Knit i Borgi 
um han itte *ki At ein sauS, 

heir eg vil hava kungars hersvein 
han r&der ivir lando sjau. 
Knut i Borgi o. s. v. 

5. Ded var Knut i Borgi 

han vilde til bryllaups rifie, 
og defi var kungars hersvein 
han 16t sine hestar skonneiSe.* 
Knut i Borgi o. s. v. 

6. Defi var unge Kniit i Borgi 
han vilde til bryllaups bjofie, 
og ded var kungars hersvein 
han let sine hestar ringskoe. 

Knut i Borgi o. s. v. 

7. De8 var kungars hersvein 
han kom seg ridands i gard, 
ded var unge Knut i Borgi 
ute fer honoin star. 

Knut i Borgi o. s. v. 



') See Anm. 32 til Sigurl sveins Vise. 



309 

8. Velkomen kungars hcrsvein 
velkomen hit til meg! 

all denni virkevika 
s& hev eg ventaS pa deg. 
Knut i Borgi o. s. v. 

9. Snekkja hev lengi fer lande legifi 
ventaS pa hlifian byr, 

ha' du meg til gestebofis vilt haft 
si ha* du vel befiifi meg for. 
Knut i Borgi o. s. v. 

10. Gakk no deg i stoga in 
drikk mjofi af sylvarhonn, 
sjaW geng eg at stallhusi 
geve Ions hestanne konn. 

Knut i Bergi o. s. v. 

11. Gakk no deg i stoga in 

og drikk mefi frugur og moy, 
sjaV geng eg at stallhusi 
geve 'kons hestanne hoy. 
Kniit i Borgi o. s. v. 

12. In kom kungars hersvein 
tror han sa hart pa tilje; ^ 
bleiknad bruVi, i hogseti sat, 
undir rosir og liljur. 

Knut i Borgi o. s. v. 

13. Aa hoyre du fruga, liti Kersti 
du tar 'ki like sa il!e, 

n»r me okkon at sengi skai gangc 
skal drenginne horpunne stille. 
Knut i Borgi o. s. v. 

14. De8 var kungars hcrsvein 
springe seg fram ivir borS, 



310 

stakk hdn til ungc Knut i Borgi 
si odden i hjartafi stoS. 
KnxLX i Borgi o. s. v. 

15. Fram kom fruga liti Kersti, 
seje hoQ no si: 

er her ingjo tekjalrvon? 
Iskjaren skal du (i. 

Knut i Borgi o. s. v. 

16. Her er ingjo Iskjarvoni 
tekjaren tar du 'ki fa, 

men vil du sova moy etter meg 
dei fyrste naetanne tva? 
Knut i Borgi o. s. v. 

17. Eg skal sova moy etter deg 
dei fyrste nstanne tri, 
se&an skal eg lova deg 

i allom'^aldri mi/ 

Knut i Borgi lovar sa v^ne bru'rlr. 



*) lleades Mening var vel, at hun aldrig vilde ^Ae flig. 



- ^ mi[ t 



311 



Alvdr Leidesak/ 

1. Defi var Alvar Leidesak 
ban \6i sit hariS vaxe 
vene si vore dei lokkanne 
som hdkk ivir AlVars axlir. 

2. Defi var Alvar Leifiesak 

ban let seg hovufiguU smiSe, 
femten liljur i kvor den ring, 
som beng p& bin ded frifie. 

3. Ded var Atvar Leiftesak 
l^t seg skera skriiv, 

sa let ban frugunne leiSe seg 
som ban sille vera bni'r. 

4. Hoyre de defi, de bni'rmoyar, 
hot eg dikkon spyrja ma: 
bot er de8 som felar bru*rin 
bon feller si tiftom Mr? 



') Navnet Alvar er maaskce en steregen Udtale af Alfr. Visen ud- 
gj6r kun et Brudstykke, dcr antyder et ladhold af aamme Slagi 
som den bekjendte Vise om Hagbard *og Signe. Nogle henregne 
til denne Vise fOlgende Vers: 

Me vil 'kon pa annab land ^ 

der ingin niann 'kon kenner, 
inykib mat og Htib hat 
og husib fult af kvendi. 

Me vil 'kon pa dei 6yar • 

og stela bart Samsings (Sigars?) mdyar. 



312 

5. Til svarad dci bru'rmdyann' 
dei svarad fer bru'ri eit ord: 
faV og mo'r dei gav 'a burt 
hon radde inki viljen sjoV. 

6. Hoyre du deS, du unge bruV, 
hot eg deg spyrja ma: 

er der ingin unge svein 
din hugin leikar pa? 

7. Der er ingin unge svein 
min hugin leikar pa, 

berre han Alvar Leifiesak 

og honom fser eg alter sja. 

8. Hoyre du defiy du unge brii'r, 
du stillar no din harm, 

deft er Aivar Leifiesak 
som ligger upa din arm. 

9. Hoyre du ded, du unge bru'r, 
du stillar no din kvide, 

ded er Alvar Leifiesak 
som ligg inmed di side.* 



*) En af SigneB BrOdre bed A If, en anden Alger, med hvilket sidste 
Navn vort Alvar bar megen Ligbed. Blen ora Alf forueller Saso 
at han overgik sine Brddre saavel i Skjdnhed som i Manddom og 
dr4>g meget til Sds i Hierfierd. „Blandt andet var han U^r be- 
fcjendt for sit usedvanlig lange og deilige Haar, der glind- 
sede og skinnedft som SOlv". Efter mange Eventyr blev han gift 

• med Alvilde, en Datter af en golisk Konge Sigvard, efterat han 
havde overvundet en Ogle og en Lindorm, der vogtede bendes 
Jomfrubuur, og siden stredet med hende og overvundei hende som 
Skjo!dm6 i Vikingferd. Dette Eventyr pasfer ikke saa ilde til An- 
tydningen i foranstaaende Visestump. Navnet og det lange Haar 
have dog disse Sagn tilfslleds tilligemed en Kjierlighedahistorie. 
Saml. Saxo 7 Bog, Side 104 i Grundtvigs Oversvttelse. 



3ia 



Rikeball og stolt GuAbjOrg/ 

1. Rikeball iener i kongins garS 

fyri vie,* 
i femten vetrar og sa eit ir. 
' Fyri lando sk vilde del rade. 

2. Rikeball lutar ivir breide borft, 

fyri vie, 
ban talar til GuSbjorg dei loyndarorfi. 
Fyri lindo o. s. v. 

3. Hoyre du stolt Gufibjorg hot eg seje deg 
lyster du reise af lande meS ineg? 

4. Aa eg skal fore deg pi ded, land, 

du genge pi guUiS som heran pi sand. 

5. Aa eg skal fore deg pi den oy, 

du kan syrgjelaus liva og syndelaus doy. 



') Han heder ogsaa Gnllborg* 

*) vi, Fare, Frygt. DeMe Omkv»d finder sin Forklaring i Vifleofl Ind- 
hold og flittiter sig paa mange Steder godt UI samme. Dette er 
derimod ikke Tilfeldet med del fOlgende OmkvRid. Hen det er for- 
modentlig saa, at Omkvedet antyder Forhold eller OiiisUendigbeder, 
der Tare Enhver bekjendte paa den Tid Visen blev til 1 Anledning 
af en eller anden virkelig Tildragelse, og staar der nu, naar denne 
er glemt, uden Forbindelse med det Ovrige. ViBen begynder og« 
saa flaaledes: 

Rikebal reiser af leibe, 
lange vegin og breilbe. 



ai4 

6. Slet inki eg tore og ink! eg mk, 
her er no si mange, meg Taktar pa« 

7. Her vaklar pa meg bate faV og moV 
mi liti sma sy^ter og yagste broV. 

8. Her vaktar sa mange som Takte'kan, 
og alleiliekt Olaf min festannann. 

9. Lat Takle sa mange som yakte ou, 
do skal fy'gje, er da sjoV haga5 a.' 

10. Aa me skal sa loynleg af garie fan 

mefi folkifi ligg i sremnen og handen i dvtla. 

11. Stoli Guftbjorg hon samlar sit gull Ati skrin, 
og Rikeball safilar ut gangaren an. 

12. Og sfM dei da kom seg pi vegin fram 
der mdter dei ein gamal mann. 

13. Hoyre da Rikeball hot eg spyre deg: 
hot er deA Ibr viv, da heve mei deg? 

14. Defi er 'ki annad tiv, det er mi syster, 
som ride mefi meg etier vegin lyster. 

15. Aa Gu6bjorg da tar 'ki skyggje under skinn, 
eg kenner sa vel dine plomekinn! 

16. Aa Gudbjorg du tar 'ki 'skyggje ander skaut, 
eg kenner sk vel dine augo tvau. 

17. Aa eg skai geva deg raufie gullband — Cgullring) 
vil da 'ki bera bofi til min fafier fram! — On). 



*) Meddelt hngri. 



315 



18. Aa eg skal gcva 6eg kapa bla, 

vil da 'ki bera hot til min fateni gArft! 

19. Aa bay no 5Jov din ninte gullring, 

eg vil bcra boft til dia faSers tnig. — (in). 

20. Hoyre du Rikeball hot eg aeje no 
du hogge den maiineB i alykki amal 

21. De8 skal 'ki apyijasl pi dia Men land 
at eg hogg ihel ak gaaud eia raaan. 



22. Her site du kongi, drikk mjofi ag via, 
og Rikeball reiser inefi doitri di. 

23. Og kong^n varl sk ille veS orft 

den bnine mjoften ban spiUe pa borfi. 

24. Og kongin ban ropar ivir alt sit land: 
Stat ap mine drengir, einkver som kan! 

25. De kbeJT dikkon trfigin og inki falsk, 
Rikeball beve ein barte hals« 

26. Aa Gutbjorg gliper seg att ivir berfi, 
der ser bon all sin faders fert.^ 

27. No ser eg min faSers gangare grk, 
som inki bev 9ii soli pi femtan iri 

28. No bdyrer eg min faters forgyllande lur, 
den bev 'ki vorit blasen, sit* moder var brur. 



«) Var. Og di fom 4ei htT nhih ei lili iliiBd 

da hdyrde 4ei eil ddn nii roMBS Ivad. 



316 

29. Kvore skal me at skogin rifie, • 
hell skal me mannelege bite? 

30. Me vil inki at skogin ride 
men me vil mannelege bide. 

31. Aa ksre mi Guftbjorg halt hesten fer meg 
meS eg no vigar mit liv fer deg! 

32. Og um dn ser noken at falle 
da ma meg inki Rikeball kaUe.* 

33. Rikeball hoggi i den fyste flokk 
hennars sjau broSar meS gule lokk. 

34. Rikeball hoggi i den andre skar 
hennars festemann ogssle fa'r. 

35. Rikeball, Rikeball, du stillar dit sverfi: 
annaA sa var vel min faSer verd. 

36. Rikeball, Rikeball, du stillar din kniv, 
min yngste broV, honom geve du liv! 

37. Da Rikeball hoyrde ded kvendemal 

da fekk han p& staSen sit banesir. — (dei femten sar). 

« 

38. DA var der *ki att at ein liten smasvein, 
og den gav Rikeball dodsens mein. 

39. Enda gjorSest han i hando sterk, 

han lyfle stolt GuSbjorg up& sin hest.^ 



*) Det ansaaes farligt at nnvne Kempen ved Navn medens Strides 
atod paa. Del kaldtes at „d6dnevne^. Hos P. Syr heder det: 
End om du seer niig bl6de, 
du a»vne mi|( ikke til D6de. 



317 



40. Dei reiA seg gjonom sA fykk ein skog, 
Rikeball MiA ^ki eil einoste orA. 

41 « Hoyre da Rikeball, kerMten mhi 
kvi er du sa bieik vin dine kinn? 

42. GuA beAre meg Gnbbjorg, s& litiA du kan, 
som inki kan skyne pi ein dauAande nana! 

43. GuA beAre meg GuAbjdrg, si litiS du reit, 
din yngste br6r mit liv burtsveik. 

44. Kenn her under mi slAe, 
der renner bldAiA sa striAe. 

45. Kenn her under mit saAelbaiid, 

der renner bldAiA som deA var vann. -^ (vatn). 



46. Rikeball kom seg riAand i ^rA 
bans moAer ute fer honom star. 

47. Velkomen Rikeball, sonen min, 
kvi heve du no sa bleike kinn? 

48. Du tar 'ki undrast at eg er bleik, 
no hev eg s^AiA s& yond ein leik. 

49. Kiere min faAer du bitt min best, 

og ksre min brdAer du hentar meg prest. 

50. Kiere mi syster du reiAer mi seng, 

og kiere mi moAer du legg meg i den, 

51. Eg hev inki meire meA GuAbjorg haft 
hell kvite armen urn halsen lagt. 



318 

52. Eg hev iaki meire af GaAbjorg visl 
hell ei einaste ging: pa muneii kysl* 

53« Tidlegt vm vofOfgum for dagin rar IjAs^ 
da lag der ftrl lik i RikebaHs \iAs. 

54. Den^ne var Rikeball, den adre haiifl indy, 

og kmenia mdAer af sorgi var ^aod* — Ckuii ddy>. 

55. Der rar meiro jforg, eon der var ganuiQ^ 

fyri vae, 
der fygdist tri lik at inolii meft sama. 
Fyri Undo si vilde dei rafie^ 



I 1 fTif I 

'WW,' 



S19 



AnmierkniDg. 



Deone Vise findes bos Peder Syr 4, 28, og hos Nyrap, ^, 325. Den 
findei i ChrUlense JuU, Sopkie Saadbergf i^^ Anao Krtbbet baaodflLreTne 
Yiseb6|^r omirent fra Aar feOO, hrilke 0pbeTiwe< pM KjAbttttatvas UniT. 
BibL Endog paa blaodsk skal deft fiadoa aanowstBda i den Arne-Mag- 
neanske Samling af HaandakHAcif. I d«n Nytnpake Sainling beder Hellen 
Ribolty og Yiaen begynder aaalfdes: 

Rllioll er en GrereflMi, 
-^ om del er 'Eden ViHie^ 
ban gllled Guldborg , del. Yar i Lte * 
Der Huen leglea for dem. 

Allerede denne Begyndelae viaer, at Tort IJeldfblk Hike kan bave lerl 
Yisen ndaf de danske SanUinget', jnen al den man' self sltadig bave boldt 
8ig ibiandt dem fra gamle Tider. Ai den imidlertid, saadaii som den her 
er meddelt, kan vere Hoget panvirket af Udgavea boa Feder'Syv^ (den 
enesle Saniliog af deslige Viser, • som -ber blapdt Alntncn er bdijendt, og 
gear nnder Navn af y,Kjsempeboka^) synes dog at maatte iodrOmmes ei 
alene paa Grand af Overeenssteromelsen i Indhold, men wsenllig Kf Hen- 
syn til Sproget. - 

PaaSvensk findes den bos Afa. og Geijer (1, 5) og saaledes som den 
der er meddelt, staar den over etbvert af de dvrige mig bekjendte Refe- 
raten Ogsaa der trvffer man nndre Navne og et forslijclligt Ornkvasd. 

Hildebrand ^^nte pi konongens gird, 

nti loadeo, 
ocb dir yente ban uti femton rnnda ir 
fSr den, ban bad' trolofvat I sin ongdom. 



Veneros og stolt Olleber." 

1, ITeneros han tcner i kong^'nff gkt6 
han slit sSki og ban drege mar A. 

Du er den, du er den 
' eg bev Sngad" i nria ungdom. 

2. Og hoyre du stolt OUeber hot eg aejc deg, 
lyster du af lande at fy'gje met meg? 

Du er den o. *. t. 

.3. Slet inki eg vjl og inki eg »a, 
her er sk mange, meg vaktar p&. 

4. Aa lat dei aa vakte, som vakte vil, 
her siende vel end A ei tM til. 

5. Aa Veneros saftlaA sin gangare spak, 

iok han stolt OUeber og sette pi bans bak. 

6. Aa som dei no kom seg af upi hciSe 
der mdtte dei han falske Pal greive. 

7. Aa hdyre du Veneros, eg talar til deg: 

hori hev du stolift defl vivifl, eg mqter pj veg? 



< I 



8. Gakk hurt du Pal greive, du seje 'ki sa, 
deA er mi syster, som kom Ml kloster igir. 



1) Olleber er formodentlig en seregen Udtale af del ellers almindelige 
Navn Hilleborg. Visen er blot en Variant af den foregaaende, og er 
meddelt af en Bondemand fra Suldal, 



3S1 



9. Eg tente femlen ar i hennars faAers gard, 
eg kenner stolt OUeber pa ded fagre, gule har. 

10. Eg kenner stoK Olleber alt fit sin r6sons kinn, 
eg bar hennar sa titt for hennars ssle fader in. 

11. Aa eg geve deg min gangare spak, 
du tar no inki seja derutaf ! 

12. Bebalt du sjave din gangare spak, 
eg hey inki hug til at seja derutaf. 



13. Aa her sit da kongi, drikk mjoA og vin, 
af lahdi reiser Veneres meA dotteri dil. 

14. Gnkk bnrt Pil greive, eg triir deg inki sa, 
her er si mange mdyar, som du hev logid pa. 

15. Aa de mi leite lite, og de m& leite inne, 
og sj& urn de kunne stolt Olleber finne. 

16. Aa dei leitad lite, og dei leitad inne, 

og ingin staS kunnad dei Olleber finne. 

• 

17. Og kongin han ropaS ivir alt sit raA: 
statt up atten tusind, kleS dikkon i stal! 

18. Statt up atten tusind, kisd dikkon inki falsk, 
for Veneres han heve sa hard e!n hals. 

19. Og d& dei kom seg i rdsens lund, 

der lyster de unge tvo at kvile ei stund. 

20. Aa dei braut kvistar, og dei braut blad, 
der gjorSe dei seg ei seng utaf. 

Norskc FoIlievi«cr. 21 



21. Og son dei im' legiA ei liti stuiid 

di hdyrde dei eit don vli rdsens lund. 

22. No hoyre eg aiin fsders forgyllade UV, 

den bev lu vorid blasen, siA' mor bon var brur. 

23. No iper eg min fafiers gangare gra, 
fiom inki bev sot sola pa femten ar. 

• 

24. Sa tok ban stolt OUeber og sett* i eiketopp, 

sa ingin kunnad sja heller rekkje derup. 

25. Aa bdyre da stoU Olleber, bot eg seje deg: 
aa inki pa namne sa nemner du meg! 

26. Nei fur eg skal nemne deg Yencros pa namn, 
lor skal eg ddy og upgeva min tod. 



27. Aa hoyre du Veneros hat eg seje -deg, 
no er ded best, til fangi du geve deg. 

28. Fer auslan reid en in, og fer vestan reiA en af 
sa hoggi ban atten tusind i den fyste rad. 

29. Stolt Olleber bon tots inki blive over alt, 

for enn at bon fekk sja sin ksre morbror fait. 

30. A«r alt som ban kom seg da hurt at dei eike, 
der stendc ban falskc Pal greivc. 

31. Pal greive ban naut inki beSre lykke, 
Veneros boggt en 1 alien Insind stykki. 

32. Sa tok ban stolt Olleber og scttc pa sin best, 

sa reid dei gjonom byen som dei var bMe vigd og fest. 
Du er den, du er den, 
eg bev tingad i min ungdom. 



3» 



Kong Eirik og Hugajo.' 

1. Kong Eirik han biir i Bergens b^, 
ban spyr si moSer um rM: 
Dei aSre kongins bon gifter seg, 
hor skal eg meg ei dronning {&? 

Men liti den dansen lokkar han meg, 

og den frugal' 



') JefT flkriver Navnel Hugajo efter Udtalen; formodentlig ere nogle 
KoDsonanler bortkastede; maaskee skolde dei hede Uugaljdb eller 
deslige. Navnel Eirik adtaltes af Aleddeleren OTeralt med denne 
HaWlyd af c, der endnu er tilbage af den gamle Norn. EndHse r, 
Eirik 'e for Eirikr. Jeg lOr dog ikke beholde dette e overall; men 
da del viser sig at vere paaregoel i Versenei Slavel^emaal, er Jeg 
fommesleds n<(d lil al hjelpe Borlkastelsen lilrclle Ifjeii paa en 
lempelig Haade; laaledes bar jeg i Isle Linie: Kong Eirik hau 
bur — for: Kong Eirik'e bur. Visen, lil bvilken ingen Vari- 
anl Andes i nogen mig bekjendi Saailing, og iom er aieddell af 
Bendik Aanundsen Fedland al Skafnaa, er vissdig niaget gammel. 
Ilvad del skulde vnre for en t^Kodg Erik, sqai bor i Hergcns By^ 
og som blivcr gift med en svensk Bondedatter^ veed ^g ikke. Del 
ligger n»r al lenke pM Erik Magonssen, kaldel Prvstehader, der 
regjeredc fra 1280 lil 1299; men del besuogne Faklum passer ikke 
ganske paa ham. Riglignok Uev ban gift med .en itdeolandsk 
Kvinde, men del var en skolsk Priodsesse, ingen svensk Bondc- 
dalter. De bavde ikke sammen elleve DAlire og eenSOo, som her 
siges, men lo Ddlire, af hvilke den Eno blev Dronning i Skolland ; 
ikke Eriks Sdn, men bans Broder Hakon balegg bar Kronen efter 
bam. Ere end Fakia i Tidens LOb blevne forvan^kedc, saa synes 
dog no'gel Hislorisk al ligge lil Grand for Kviedel. Som Stev bar 
jeg hdrl eokelle Vers af dette Kviede beoyllcl. 

Var, lokkalb bon meg denna fruga. 

21* 




334 

2. Hngajo bur i Sveriks landi, 
gullid deA mone hon spinne,' 
men sove eg notti hell Ijose dagin 
eg tikist Hugajo finne/ 

Men liti den dansen o. s. y. 

3. Hngajo bAr i Sveriks landi, 
gullid ded mone hon saume, 

men sove eg notti hell jjose dagin 
hon berist fer meg i draume. 
Men uti den dansen o. s. v. 

4. Hoyre du deS min s®le son'e 
hot eg deg seja ma: 

du skal inki taka noko bondedottir 
nsr du deg ei onno kan fa. 
Men uti den dansen o. s, v. 

5* Og ded var kongin Eirik'e, 
han seg i stallhusid mon ga, 
ded vil eg fer sanning seja 
s)«v legge han gulUadlen pa. 
Men uti den dansen o. s. v« 

6. Hugajo geng i sin urtehagi, 
hoa mone pa sine urtinne bite, 
sa ser hon kongin Eirik'e 
langt burte i leilinne ride. 

Men uti den dansen o. s^ v. 

7. Og ded var fniga Hugajo, 
hon vilde heimatte ga, 

sa geng hon kongin Eirik imote, 
dei talad sa mykid da. 

Men uti den dansen o. s. v. 



*) Var. deb er 'ki annate ||^IIit», dob hon mone spinne. 

^) Var. eg sdve inki o. s. v., utas eg tikjesl o. 0. v., eller: eg lengist 
'^^gajo finnc. , 



325 

8. Hdyre du fniga Hogajo . . 
hot eg talar til deg: 

du sete deg ned pA breide sle&* 

og tniinne* geye du meg. 

Men uti den dansen o. s. v. 

9. SvaraS fruga Hugajo 

og ded inid beAre hell sk: 

ded er Id sa gott sine truir bnrtgeva 

sine vener og frendar iM/ 

Men uti den dansen o. s. v. ' ' 

» 

10. Og ded var fniga Hugajo 
hon vilde til kyrkja gd, 
Eirik han reid ein annen veg, 
dei talad *ki meire da. 

Men uti den dansen o. s. v. 

11. Og deS yar fruga Hugajo 
hon kom seg litiS pa heiSe, 

der mdter hon sine systanne tyo 
dei yar bad' yrange og yreiAe. 
Men uti den dansen o. s. y. 

12. Hdyre du fruga Hugajo 

kyi heye dine t&rir ninnid? 
anten ma du haya loynde sorg 
hella heye du kong Eirik'e funnid. 
Men 6ti den dansen o. s. y. 

13. Inki hey eg noko loynde sorg 
og inki kong Eirik funnid, 



*) steb, AmboU, StOUe, Stolpe. bsidate Betydniog mat dek her v«re 
brugt; almiadelig forekoromer dek nu kan i fOrskanf<5rle Bekydning. 
Man maa vel tenke sigdelte Mdde vedTrappen kil hendes Urkehave. 

*; Troskabsl6fter. 

*) I deres Fraverelse. 



336 

her berc sk roangt uti mmne mil 
derfer heve miae tarir ranniA. 
Hen uti den danseii o. s. v. 

14. Og ded var fniga Hagajo 
hon gekk seg pi kyrkjegarS, 
ded lyser af hennas hovuAgulI 
fast meire af hennas har. * 

Hen uU den dansen o. a, v. 

15. Og defi var fniga Hugajo 
hon gekk seg i kyrkja in 
ded lyser af hennas hovuftgull 
fast meire af hennas kioB. 

Hen uti den dansen o. s. v. 

16. Da messa hon var utsungi, 
og folkid nidde* ifra, 

Eirik han mintest* mefi Hugajos munn 
han vyrde 'ki kven deft sag. 
Hen Ati den dansen o. 8, v. 

17. Eirik han steftist under kyrkje>egg 
han vilde pa Hugajo biSe, 
Hugajo (ok ein annen veg, 

hon vilde heimatle rfAe. 

Hen uti den dansen o. s. v. 

18. Ut kerne Thomas biskupen 
da han ha' lesiA si tiS, 

kvi stende du heran Eirik kongi, 
kven aktar du pa aft bide? 

Hen uti den dansen o. s. v. 



•) ry, (Pr«l. rudde), styrte, strdmme, brugcs alene om faste, ei 
flydeode Gjcnstande, om Jord, Steen, Korn, Menticsker o. s. ▼• 

•) Skulde egentlig skrives mynlest (Oldn. mynnast \\% ein — af 
munn), kysse. 



327 

19. SvaraSe kongin Eirik'e 

og dcfi inki beSre hell si: 
eg biSar p& fruga Hugajo, 
e^ tenkic *a til dronning fi. 
Hen uti den dansen o. s. y. 

20. Hugajo er berre ei bondedoUir 
og du er ein kongeson'e, 
aller blir moyboni gifle ihop 
heist nsr deS er sk sU>t iimon'eJ* 

Hen uti den dansen o. s. v. 

12. Svaraft ded kongin, Eirik^e 
og ded inki beSre bell sa: 
s& skal eg hennar fer pening kaupe 
kan eg 'a 'ki ajleiSs" ft 

Hen uti den dansen o. s. v. 

22. Og ded var fruga Hugajo 
hon lagdest i sterke sott, 

sa sender hon bod HI Eirik kengin 
hon bad en ville koma si skjott. 
Hen uti den dansen o. s. v. 

23. Og ded var hennas liten smadreng 
han springe pi gangaren rauA, 
ded vil eg fer sanning seja, 

han for liksom fuglen flaug. 
Hen uti den danisen o. s. v. 

24. Og ded var da den liten smadreng 
han kerne seg ridand i gard, 

ute stend kongin Eirik'e, 
han var fuUa sveipt i mard. 
Hen lili den dansen o. s. v. 



>•) Forskjel. 

") For atireleilU, anderledes. 



328 

25. Hoyre du kongi Eirik'e 
hot eg talar til deg: 
Hugajo ligg i sterke sotti 
hon sender fast bod etter deg. 

Men iiti den dansen o. s. v. 

26. Og deA var kongin Eirik'e 

han havdest" pi gangaren ranft, 
ded vil eg fer sanning seja, 
han reid liksom fuglen flaug. 
Men uti den dansen o. s. y. 

27. Og deft var kongin Eirik'e 
han in gjonum dynni steig, 
og ded var fmga Hugajo 
hon sjuk up imot en reis. 

Men uti den dansen o. s. v. 

28. Sk tok hon af seg hovudgullift^ 
hon kastaS det neS til fdte« 

sk spyter hon skire hjartebl6did 
uti kong Eiriks love.'* 

Men uti den dansen o. s. v. 

29. Og de8 var fmga Hugajo, 
hon vende seg veggin til, 
de8 vil eg fer sanning seja, 
hon dauAaS vefi sama bil.'^ 

Men uti den dansen o. s. v. 

30. Sa toke dei fruga Hugajo 
la* hennar pa baratre, 
etter gekk kongin Eirik'e 



") havd€, Pr«i. af hevja, loftc, slienge, kaste. 
^*; I6ve, den flade Haaod. 
'^) bil, Tid, Tidspnnkt. 



309 

s& hjarteleg^ som han gr6i\ 

Men uti den dansen o. s. v. 

31. Og ded var frnga Hugajo, 
hon reistest pi bira hon Ug^ 
Gad forlate deg Eirik kongi 
syrgjande meg sa sari I 

Men uti den dansen o. s. v. 

32. Dei livde ihop i all sin aldri 
mefi gleSe og mykin gaman, 
dei ha' isaman eUeve dotiar, 
deA var deires storste gaman. 

Men Ati den dansen o. s. t. 

33. Dei ha' isaman dei ellevc ddtt'ann 
den iolvte var deires son'e, 

han bar guUkrona etter fadir sin^ 
deS loite Hugajo var ein inon'e. 
Men uti den dansen o. s. v. 

34. Dei livde ihop i all sin aldri 
meS glede og mykin gaman, 

si somnaA dei baAe i einom grefti 
fra dessi synduge dalan 

Men uti den dansen lokkaA han meg — 

og den frugal 



{1^ 



« • I 



330 



Liten Lavrands unge.* 

A. 

1. Kongin fester Sigaros 

og flyt hennar heim under borgi,* 
defi aukad liten Lavrands* unge 
Mbe sut og sorgir. 

Kongin tregafi sit giftarmal, 
reid seg angersrull utaf (lotto/ 

2. Kongin fester Sigaros - 

og flyt hennar heim under Ii5e, 
defi aukaA Uten Lavrands unge 
b&fie sut og kviSe. 

Kongin tregaA o. s. v. 

3. Og defi var danske kongin 
han sille i ledingi fara 

og heime sill' firuga Sigaros 
taka landift vara. 

Kongin tregaA o. s. v. 



*) Denne vistnok megek gamie Vise meddeles i lo Vartantery af hTilke 
den fftrste er hentet hos Ingeleif Ramberg i Silgjord, den andea 
taos den oite foran ncvnte Bendik A. Fedland af Skafsaa. Jeg bar 
forsOgi at sammensmeUe dem, og del gaar vistnok an, men del 
maa dog i mange Maader ansees bedst at lade enhver af dem tale 
for sig selv. « 

*) Vistnok rettere i Var. B, „qtor bergi^, da det viier sig at ban 
er en Troldkvinde eller en TnfsemO, der forstod at bmge Jdtnncr- 
nes „hafketein". See V. 22 og 23. 

*) Lavrands er Narnet Lanrentins. der I denne Form endnn bmges 
meget alroiiidelig i Thelemarken. 

*) Formodentlig af fldlti, Flugt. Han havde nemlig wret i Krig, V. 3. 



3S1 

4. Hoyre du frug^ Sigaros 
hot eg befie deg: 

vil du vakte liten Lavrands unge 
ssele sonen min? 

Kongin tregaA a. s. v. 

5. Aa hdyre du dansfee kongin, 

eg fikal vakte dit gull og goyme, 
eg skal vakte liten Lavrands iinge 
som kongin var gave heime. 
Kongin tregafi o. s. v. 



6. Aa hoyre du Kari, (etna ml, 
hot eg apyre deg: 

hossi likar du i k'ongsgarSen 
at vakte gull og fe fer meg? 
Kongin tregaS o. s. v. 

7. Si likar eg i kongsgarSen 
og vakte dit gull og fe, 

at var inki liten Lavrands unge 
sille me sulle* meft okkons kne/ (?) 
Kongin tregad o. s. v. 

8. Hdyre du Kari, tema mi, 
defi er 'kon ingin vande, 

me skal kaste pa 'en folahamen 
og sk ikring landi gange. 
. Kongin tregaA o. s. v. 



^) aolle, nynne, sma.asfnge, ogsaa koae sig, fordrive Tiden paa en 
behagelig Naade. 

*> Saaledea ineddell. Mentngen knnde Sangerinden ikke forklare ; jeg 
ligesaalidt. Formodentltg er Ordet kne negte. 



S3a 

9. Sa tok dei liten Lavrands uRge 
og kveld'' en i svanakiste,' 
sa kastaS dei pa ea fiilahaineii 
si ingin af ded viste. 

Kongin tregaft o. s. x. ' 

10. Sa tok dei liten Lavrands unge 
og kveld' en i svanadon, 
si kastad dei pa en folahamen 
og st^^rd* en otor faftrens ton. 
Kongin tregafi q. s. y. 



11. Og deA var danske kongin 
styrde si snekkje til lands, 
og deS var vilde fljote folen 
han spelaS pa kyJte sand. 

Kongin tregad o. s. v. 

12. Og deS var danske kongin 
han talis til sveinanne snia: ' 
de taki meg vilde fljote folen 
og leggi meg safilen pa! 

Kongin tregaS b. s. v. 

13. Dei vilde taka flj6te folen 

og der var si mangein mann, 
men deS var vilde fljote folen 
han bnikad baS* hov og tonn. 
Kongin tregad o. s. v. 



'') Skrevet eller Udtalen. kvelja, pine, plage, martre: 

') Maaskee ar det gamle Ord s vannf, et I'rnetitiniiner. I denftlg. Var. 
heder det svaladdn, og her i 10 V. svanaddn (-dan). Betydnin- 
gen er dankel. (Jfr. doni, lid). KTsdersken yidfte iogen Opiys- 
ning al meddele. 



333 



14. Og ded var danske kongin • 
la' h&ndi pi folabak^ 

og da fitod vilde flj6te folen 
og d& s\66 han sk spak. 
Kongin tregaio. s. y. 

i 

15. Aa tak meg no vilde fljote folen ' 
og set en pi stallen in 

meA eg geng meg i moyesalen 
og talar med Lavrands, ssAe sonen miav 
Kongin tregaS o. s. v. 



16. Aa hoyre de de8 de smidrengir, 
de gere no meg ded beste; 

mi eg drikke i den ovre brynnea 
Oman fer dei hine hestann! 
Kongin tregaA o. s. v. 

17. Eg er Id yani* pi stallen stande 
og eta hoy og konn, 

men eg er vani gange i moyesalen 
og drikke mjoS af sylvarbonn, 
Kongin tregad o. .3. v. 

18. Eg er Id vani pi stallen stande 
og eta konn og hoy, 

men eg vani gange i moyesalen 
drikke mjod af sylvartroys. 
Kongin tregad o. s. v. 

19. In si kom den Itten smidreng 
og han sa' tidend ifri: 

fljote folen pi stallen stend 



(• 



*) Oldn. vanr, Adj. vani til. Bruges ogsaa som Vcrbum: eg vani 
gera de^. 



!• 



334 

og han talar mannenall 
Kongin tregafi o. s. v. 

20. In kom danske kongin, 
og honom renn tarir pa kinn: . 
Ha GuS forlate deg Sigaros 
kvi forskapad da sonen jnin I 

Kongin tregad o. a. v. 

21. Aa hoyre du danske kdngin 
du gere meg ingja vaode^' 
eg skal taka af en folahamen 
og qov ikring landi gange. 

Kongin tregad o. s, v. 

22. Og hon sI6g til met tusse-greipen, 
og i den samre lift: 

de skal vera tvo augne- bjonnir 
og laupe i rosens lifll 
Kongin tregaft o. s. v. 

23. Og hon slog til med tusse-grcipen 
og i den samre stand: 

de skal vera tvo augne-bjonnir 
og laape i rosens land: 
Kongin tregaS o. s. v. 



24. Aa de skal vera tvo aagne*bj5nnir 
og laupe sa lengi de kan, 
til de teke banid otor md'rsroagin 
og foV dikkon up ein mannl 
Kongin tregad sit giftermal, 
og reid seg angersfull litaf flolto. 



'^) greip, Grebet i Haanden, ogsaa den ffade Haand. Maaskee skal 
det dog her forstaaes om et eller andet Rcdskab. (Jfp. S. 38, Anni. 
15). 1 den fdlgende Var. hcdcr det Greiv. 



335 



Liten Lavrands unge. 



1. !De4 var danske kongin 
riter med raaAe perme' 
fester ban fruga Sigaros 
og flyl 'a heiui otor bergi. 

Liete tungunn* 

dei here mannen viAe. 

2. In kom fruga Sigaros 
hon^ glimad som ei s5I, 

Tint ha' deA vorid deft stjfikm6'rs-emni8/ 
ba' ded 'ki vorid svikablod. 
Lete tangunn o. s. v. 

3. Og ded var fruga Sigaros 
bon spyr si teme um rid: 
bossi skal me fa skyija at 
dessi fride fedganne* tvo? 

Ltete tungunn o. s. y. 

4. Si tok dei liten Lavrands unge 
dei kasta ban i svaladon,* 



'] perm forklarede Saoge ren med K a f t e, f o rmodentlig S k i n d k u f t e« 
Del betyder ellen Pergament, eller Skindbind paa en Bog. 

*)lete tungnnn forklarede ban formeenUig rigtig med: S ladder- 
to nger. Afledningen tvivlsom. 

*} stjakmdr, udtales sjdkmdr, Stifmoder. 

^) U4(alea fegganne, Oldn. febgar. Fader og Sdn. 

^} Ordet f vala lynes i Kempeviserne at forekonme i Betydningen 
d« (f. Ei. ^Hiin svalte ved baof Side". Byr. 3, 86, i Yisen om 



336 

dei skapte han uti vUde fljote fole 
uti sin faders tdn. 

Liete tangunn o. s. v. 



5. Og dcd var danske kongin 
han var at stallbdsi fu3« 
hdyre du ded min fljote fole 
idag skal du vera meg rnjuk, 

L»te tungunn o. 8. v. 

6. Eg skal skruv* og skarlaki 
under din sojien' skera, 
vil du fhiga Sigaros 

i morgo til kyrkja bera« 
Lste tungunn o, s, v. 

7. Eg skal skruv og skarlaki 

upa din sojlen suiifie, — C^mie) 
niA hon fruga Sigaros 
pa deg i morgo ride. 
L«te tungunn o. s. v. 

8. Aa vil du skruv og skarlaki 
upa min sojlen smide, 

sa ma da heller min siele fafiir 
imorgo til kyrkja rifte. 
Lete tungunn o, s. v. 



Hr. Nilaus). svaladdn kunde allsaa belyde DOds-Duun eller 
dftdbringeade Duan. 

*) akrov, n. et Slags Hovedprydelse, Diadem. Her sees det bingl 
om Stas i Alaiindelighed, der skulde anbringes paa d^t Skariagens 
Dakken, ban lover sin Fole. 

^) Jeg bar ber skrevet efler Udlalen sdjlen for nMen eller sablen. 



337 

9. Vil du skruv og skarlaki 
under min sojien skera, 
8a ber eg di beller min sde faAir 
vm ded skal noken vera. 
Lste tungunn o. s. t. 



10. Sa sire som eg de4 tregar 

s& sirt fiom eg defi angrar — 
/ eg skal strjttke af en folehameA 
og sj6v skal eg i 'an gange. 
Liete iungann o. s. t. 

11. DeA Tar fimga Sigaros 

bon la' til med tusse^greiti, 
hon skapaA dei i bjonninne tvo, 
dei laggafi der norS ivir heidi. 
L»te tungunir o. s. v. 

12. Sa lengi skal de bjdnnir vera 
og beran pi skogin gange 

til de teke banift or mo'rsmaga 
og foder defi up til manne. 
Liete tungunn 
dei bere roannen vide. 



Nonhe FolkevUcr. 22 



338 



ADmsrkDing. 



Hedtduse Viser kan sammenlignes Rolf Krakes Saga, hvoriedes Kong 
Rings S6n BjOrn blev af sin Stifmoder forvandlet til en VarnlT. Saadanne 
Forvandlinger bOrer til de gamle nordiske Myther, forekommer i Edda- 
kvadene og spores endou i vore Eventyr og Folkesagn; ja nian omtaler 
endnn for Alvor sommestedf, at en vis Art BJdrn ikko er taverken meer 
eller mindre, end forhexede Prindser, der gaa i Bjdmebam, •g disse ere 
tillige de farligste Ag meest globende af alio. («ilQas bj6na*'i fonnodenllig 
det samme som: illgjam b|6m, den onde, misundelige Bj6rn)« Midlet lil 
deres Frelse angives i ovenstaaendp Sluiningsvers. . Derfor ere dIsse 
Bjftrne saa be§j«rlige — siges der — efter fnigtsommeiige .K?inder, der 
gaa med Drengefoster. Men naar man taler vakkert lilBjOmen og kalder 
ham ^Bedstefar^y saa gj6r ban ingen Fortrvd. 

Yisen findes ikke i nogen mig bekjendt Samling. 



339 



Haugebonden 

«oai leilLar og rlaiar. 

1. !DeS var den heilage joleftans kvell, 
bonden vilde burt finne liniar,' 
og da ban kom seg i rosens land 
d& boyrde ban kor bangebonden rimar.* 

Snillan dul 

Defi If Aest ut pa Bonor" 

kor baagebonden dansar* og rimar. 



^) Hid, Rin, pi. limar, Greoe. Del T«r en gammel Skik hos Thele- 
bOnderney atBusbonden om Juleaften skolde hente et Ro^netne fra 
Skoven med Rod og Top og planle del i et af ROgsiuens Hjdrner. 
Man brngle nakurligviis den Gang Jordgulv^ Spierretag og Ljore* 
Man bar ber i Tbelemarken med stor Iver dyrkel hellige Tr«er og 
Lande endog indlil Griendsen af vore Tider, og det er derfor aand- 
aynligt at det Tne, der Juleafien bragtes ind i Bondens Stue, an- 
sates for et saadant og blev hentet fra en hellig Lund. Man lagde 
derbos Merke til naar Tneet begyndte at.knoppes, og troede deraf 
at knnne slutte sig til bvorledes Vaaren ogSommeren skalde blive. 
Jo f5r Juletreet sprat, desto tidligere skulde Vaaren komme; 
jo frodigere det stod, desto frugtbarere skulde Aaret blive. At 
Tneet af Hensyn berlil bar nydt godt af Bondens Jnhekost, og 
drnkket baade Oi og Sanp med bam, kan man let to^nke sig. Til 
denne sldgamle Skik sigtes der formodentlig i vor Vise, fiaar del 
beder at Bonden paa Juleaften skulde hente limar og kransar, 
ved hvilken Aniedning ban kommer i Samtale med Haugebonden 
(Tnssen), som raadede for Lunden. Maaskee have vi ber Oprin- 
delsen til de endnu brngelige Jnletrser. Hermed kan sammenlig- 
nes Beretningen i Vdlsunga Saga om at Kong Vdlsungs Hall var 
bygget saaledes, at der i Midtcn af samme stod et stort Trie, bvis 
Stamme gik op gjennem Taget og ndbredte sin Krone over Huset* 
Dette Tras kaldle de Brandstokkcn. J« selv i Odins Hall maa 
der have staaet et saadant Tr» (jfr, Griaiobmil i Edda, 25 og 36 

22* 



340 

2. Ded yjxr den heilage joleftans kvell 
bonden vilde burt finne kransar, 
og da ban kom seg i rosens land 
da hoyrde ban kor baugebonden dansar. 
Snillan du o. s. v. 



Vers). Det figes nemlig der, at Gjeden Hei^ran og Hjorten Eik- 
thyrnir ftaar pfia Herjafadero Hall og bider af literals Umnni*', der 
bar saadan Kraft, at al den MjOd Einheijerne drikke i Valhall, flyder 
af Qjeden Reidiiins Yver, og l^orten udsender fra sine Horn et 
Vanddryp, hvoraf alle Floder have sit Udspring. 

*) Syneaher at staa i den oprindelige Betydniog. Oldo. hreima, gire 
Lyd, Klang. Ved Haagebonden fontaaea 1 Almindelighed Tnaserne, 
eller en mindre Art andeijordUHe VmseneT end JOtanerne, der ogsaa 
kaldes Tusser. Hine Tosaer bo i Hanger (vettebangar)| og staa gjerae 
i venakabelig Forbindelse med de Folk, i hvis Ifcrbed de opholde 
aig, give ofte Foneringer og bringe Lykke, men de taale ingen St6i 
og Larm, ere meget Omfindtlige og blive let fornfermede. De tage 
gjeme en Skaal af Bondcns Julcdl, iamt SmOrgrOd, Lefsekling og 
andet af bans Kost, bvilket hensiettes ved et dem belliget Traa pan 
eller i Nierheden af Vettchaug;en. Falder det Tasserne ind at af- 
liegge Booden et Besdg, bvilket da gjerne skeer Juleaflen, maa ban 
overlade dem vin Stue, hvor de da gjdre sig tilgode og holde sig lyatige 
paa bans Bekostning. £n bonnet Bebandling veed Tussen paa mange 
Maader at gjengjelde, men ban veed ogsaa at bevne sig, bvis ban 
bliver forn»rniet. En saadan Karl var det Bonden nu kom i Sam- 
tale med. 

*) Jeg bar antaget dette for Gaardens Navn. Ellera beder det ogMa: 
bonno, bdnno og bonden. 

<) Yar« leikar. Omkv«det bar l^rdvrigt fOlgende Var.; 

Dn — ^a! 

fjar Ifher bonden pi 

kor baugobonden dansar og rimar. 

Ellcr: Han! bOyre da dcl>, 

# 

kor hangebonden leikar og rimar. 

Eller: Deb bankar i norb 
deb likrar i sub 
meb bangebondcn leikar og nmar. 



341 



Haageb«adea kyak: 

3. Hoyre du defi da gofte bonde sjav, 
kvi tuklar du 'ki drengione dine?. 

defi er aldrig sa heilag en joleflas kvell 
dei stiikar liti hallinne minev*' 
Snillan du o. s. v.>. 

4. Der er aldrig sfi beilag ein joleflas kvell 
dei slengir etter meg* mefl skili, 

ha^ deS 'ki vorifi fer goSe bonden sjav 
dei ha silP mist hoyrsla og* m&liS. 
Snillan du o. s. v. 

5. Dei gav meg sa vont eit ^lag -^ Cvond dn stoyO 
dtaf den store ^IkrAsi, 

ha' deS ^ki vorid fer gofte bondeti sjar^ 
du ha' silt hoyrt* roml i husi. 
Snillan du 6. s. v. 

6. Og dei gav meg sa vend ein slyng 
utaf dei kvassan spjote 

ha^ deS inki vori5 fer go5e bonden sjav 
eg ha' vel silt horfl^ uti mote. 
Snillan du o. s. v. 

7. Og dei gav meg sa vond ein styng 
utar dei sylvar-knive, 



*j Yar. ifjdr den heila^e jdleflas kvell 
dei leikab. i bovdanne mine. 

*) Var. deb ha' sill vankab o. s. v. Nogll! lade ham opirttde i Bon- 
dens egen Stae og der gjAre ham disae Bel^reidelaer; 
Aa in sa kom den haugebondea ^av 
ban riste pa sylvarknisiy 
ha' deb 'ki vori fer gobe bonden sjav 
her ha silt vankab roml i hiisi. 

^) horfa, vende lil, baere eller byde imod. 



343 

ha' deb \\ vorid fer go8e bonden sjav 
dei ha' vel «It nust deires lire. 
Snillan du o. s. v. 

Bonden srarar: 

8. Aa du heve voriS ut pi mine skip 
og deS dti arinne Me, 

ingja skipsleige hey eg fengifi af deg 
og enno geng baten p& botte/ 
Snillan du o. s. v. 

9. Aa du heve vorid ut pjt mine skip 
og defi Hi irinne nie, 

in^a skipsleige hev eg fengid af deg, 
og enno geng defi Bonor forbi. 
Snillan du o. s. v. 

Haugebonden «varar: 

10. No hev eg voriS alle dessi &r 
ut p& dine grunnar si lengi, 
ingja skipsleige heve du kravt 
og ingja heve du fengiS.* 

Snillan du o. s. v. 

11. Men gakk no deg at bakari stamn 
der heng ei forgyllade brosa, 
der stende liti dei kistillann ni 
og nyklanne heng Hi lasar. 

Snillan du o. s. v. 



") botte, DaL af botn, Bund. Meningen er vel den, atendnn 0yder 
.. Baaden, er i Fart, og rtaar til Haugebondens Tjeneste. 

') Dette Vers varieres saaledes: 

Aa no bev eg seglalb pA dinom skfp 
og dot) iiti irine nie,- 
fngja skipsleige bev do fengib af meg, 
kvi tregar no bonden pa di? 

el.: lengest inki bonden eKer di. 



343 

12. Og der uti stende ei sylvaricogs*^ 
hon stende pa fjorunge f6te,'^ 
deft er inki fulle femtan &r 

hon hev gengift i nie manns b6te.'' 
Snillan du o. s. v. 

13. Og deruti stende ei lit! guUkrus/* 
hev gengifi i nie mans bote, 
femten mann'^ kan drikke gott rus 
og sjave bonden deruti flj6te. 

Snillan du o. 5. v. 

■ 

14. Og deruti ligge den muffii bU, 
er saumaA mefi sylvi kvite, 

og den saumad Ingelill, dotter mi 
den tid hon heime sat pikie." 
Snillan dn o. s. v. 

15. Og deruti ligge den kapa rau9, 
er saumaA med gulli deS reine, 

og den kom aldrig pi Malfrfs'* bak 



**) kog0, en Skaai med todskener, eller Orer. Dette eg de t6lgenAe 
\ws begyndea af Andre saaledes: Eg ska! geva deg o. s. ▼. 

") Var. fjdrum gdlfdto. 

''; Var. i ni manne-bdto. Meningen er at med dette S6lv og Guld i 
en Tid af 15 Aajr ni Gange var betalt Mandebod, eller B^der for ni 
Drab. Tufserne knnde alksaa i den Henseende fuldkommen maale 
Big med hiin Tids Mennesker. 

") Var. gulUtanp, Galdbt^ger. 

^*) Var. hommeon. 

'*) Var. ex saamab meb raube gulUvinde 

den sanraab hon Donfib, dotter mi, 
den tib hon heime sat kvinde. 

**) EUer Malfribs, formeentlig sammensat af mil, Tale og fribr, smnk, 
aUsaa: den smnkt Talende, Navnet paa Hangebondens Kone. 
Deraf det nn brugelige Malfred. 



344 

berre j6Iedagin den eine. 
Snillan du o^ s. v. 

16. Og deniti Hgge ein silkiserk 
er stikkaS i liljur og kransar, 

og den kom aldrig pa Malfris bak 
berre joledagin, hon dansar, 
' Snillan du o. s. v. 

17. Og deniti ligge ein silkiduk 
er vovin i raufte gullstrimar, 

og den kom aldrig pa haugebondens borS, 
berre i joli, ban dansar og nrnar. 
Snillan da o. 8. v. 

18. Og eg skal geva deg ein liten myllardam 
der genge dei femten par ky^nnir, 
atolpanne er otor kvite kvalsbein 

og slokifi^^ af barAaste jonni* — (jenni) 
Snillan du o. s. v. 

« 

19. Nils sk heiter magen min 
ban, bur heran up under liSe, 

og sjav sk heiter eg. gofie Gulbtein, 
deraf geng segninn sa vide. 
Snillan du o. s. v. 

20. Luhden heiter garden min, 
ban ligg heran su8 under liSe, 



^^j slok en Vandrende ved en MOlIe. 

Nogle henfore alle disse Tilbad til Bondeo, idet han ved Gayer 
vil sUHe Haogetnssens Yredc, og bfide for den ham af Bdmene tiU 
f^iede Fornermelse. Efter Tort 7de V. have de derfor f51g. 
Vil da 'ki leggje meg vrclben til 
fer boni i landen trAva 
si akal eg geva deg aylv og guH 
si mykib som du vil bava. 
Eg skal geva deg o. «• v. 



345 

og sjav sa heiter eg g66e Gullstein 
og kona mi heiter Malfride. 

Snillan du! 

ded lySest ut pa Bonor 

kor haugebonden dansar og rimar. 



Detle gamle Kvaede er mange blandt Visekvied«rne bekjeiidt, men del 

f 

er na sjelden at stAde paa Nogen, som kan det heelt. Del er mig fald- 
atcndigst meddelt af Hdje KekiUsen Overland i Silgjord. I de danske og 
svenske Samlinger findes det ikke. Som Viser, hvor lignende Gaver til- 
bydea afUavfirner og sjungende Fogle, men i en anden Hensigt, kan sam- 
menlignes Afs. 3, 168 og Arvids. 2, 205. 



346 



Jutulen be61ar til stolt Oli/ 

1. Hot er ded fer nokod vesolt ve,^ 
som er sa tidlegt ute, si djapt uti sne? 
Si ille bleiv en svikin med dei runo. 



') Ved NecUkmniiifen af denoe Vim^ der paa andea Haaad er kom- 
men fra Tndal i Hjarldals PrflBSlegeld, bar jeg ligefon med Flere 
fra sarome Kant, ikke troek at burde gjengive den seregne Udtale 
0om der finder Sted, og som dette Pnestegjeld bar tilfellea med 
nedre Thelemarken saaveUom med de Ostenfor liggende Bygder. 
Sproggriendsen danneji af Lid- oe: Mdefjeld, og forUeUes over 
Svarkddlsheiderne op til Gaa«tad. Sprogforskjellen er, hesynderlig 
nok| endnu teromelig skarpt begrendset. De nevnte Fjelde have 
vel i sin Tid dannet Skilleviegge imellem de fra forskjellige Sider 
indtrsngende Folkeslrdmme. Der er virkelig ogsaa et Sagn om ea 
Grendsestrid imellem „Ostm<end og Vestrosnd'', 00m ska! have fnn- 
det Sled i Grunnings-Dalen, et hfiitliggende Dalfdre imellem 
Lidfjeld og Mfelefjeld, og som forbinder Silgjord raedSaudland. Der 
mddtes de for med skarpe Vaaben at afgjGre Grcndsetvi$ten» men 
hvad enten de nu fOrst sloges eller ikke, saa kom de dog tilsidst 
til Forlig, og opkastede som Gnendsemierke midt i Dalen en uhyre 
stor Haug af Kampesteen, som endnu er Dele imellem de nevnte 
Bygder og den Dag i Dng bsrerNavn af Frebarhaugen. Denne 
Bemerkuing vedkommer rigtignok ikke Visen, men jeg greb An« 
ledningen til at meddele den, da den bekriefter en af yore nyere 
Historikere fremsat Formodning om hvorledes det er gaaet til ved 
LandetsBebyggelseafNorrdne-Stammen. PaaOstsiden afde nievnte 
Fjelde bar man bl. A. det tykke 1, der for en Deel er opstaaet af 
rb og rl i det gamle Sprog (gal, ^ole, for garb, gjorbe). Ligele- 
ledes sigorman: slOlt, gluast, dOm, me, de, for: stolt, glebast, dei, 
meg, deg o. s. v. Men det er, som sagt, blot Udialen om al gjdre, 
Sproget er det sanimft. 

*) ve maa her betyde Guddom, eller overnaturligt Viesen. IdetOld- 
~orske forekommer det neppe i denne Betydnlng, men af det der 



347 



2. Ded er inki nokot vesolt ve, 

deS er kongins son afEngelland, som beAlar til deg. — (de) 
Sa ille 0. s. v. 

3. Aa er du kongins son af Engelland, 

sa vil eg no hdyre din ftders oUesang.* 
Sa ille 0. s. v. 

4. Aa eg hev legifl sa letigi i sott og i ivang, 
at eg heve gloymt min faders dttesang. 



Sa ille 0. s. v. 



5. Men eg kan gtrllhorpa bafi stille og slu, 
du gledast i hjarta, du hdyre derpa. 
Sa ille 0. s. v. 



6. Og jutulcn lian pa gullhorpa sl6g 
ded sttipafl i stoga biA stdlar og borft. 
Sa ille o. s. v. 



hruf^tWge V\. vear, Goder, sets at dense Betydning har Tsret den 
oprindelige. I Oldn. forekommer y^ i Belydningen 1) et helligt 
Sted, et Tempel, -2) en llelligdom, 3) Fane, Hermerke. 

*) EndskjOnt delte Ord paa Grand af det 0, hvormcd det foregaaende 
Ord ender, Idd som sottesang (Svanesang?) ogSangerinden paa- 
atod at det skulde vfere saa, tvivler jeg ikke paa at ottesang er 
det Retle. Her er nemlig Tale om et M(>de tidlig i Otten, og stolt 
Oli vilde — nierkelig nok — forst hdre den MorgenbOn, han 
havde tert af sin Fader, f6rend hun indlod sig vtdere med ham. 

At Jatulerne, der forstaa at gjdre sig baade folkcligc og vakre, 
beilc til unge Piger, er en Overtro, hvoraf der endnu hiengcr en 
Smule tilbage En OOaarig^ na afdod Kvinde bar alvorlig fortalt 
mig, at hun i sin Ungdom havde vflerct i dette Tilfielde. Hun var 
sveert fristet af ham, sagde hun ; men da hun fik gfort sig et Rors 
af ArvesOfv, saadant, som havde gaaet i Anr i niende Led, og bar 
dette paa sit Bryst, bicv ban ham omsider kvit. Stolt Oli brager 
et andet, men, som det lader til, ganske probat IMiddel. 



348 



7. Og jutulen han upi Ij6ren sprang 

den stygge bjonnefellen ikringum en slang. 
Sa ille 0. s. v. 

8. Stolt Oli hon fann pa ei goSan rafi, 

hon lette* brand i varmen og svoveltrad. 
Sa ille 0. s. v. 

9. Og jutulen ha' heimatt dei milann ti 
dei stigad han i stigann tri. 

S& ille 0. s. V. 

10. Han bankad pa dynni mcS fingann sma: 
kere mor statt up og skreifi loko ifra! 

Sa ille 0. s. v. 

11. Aa slettes inki sa lukkar eg deg in, 

for du heve mefi deg ded faggerrote kind.^ 
Sa ille 0. s. v. 

12. Dei brende sa mykiS deS gofian ram,* 

dei brende meg pa fotann, eg slapp inki fram. 
Sa ille 0. s. v. 

13. Aa tvi 8k vori^ slik soling som du er! 

s& gjorSe inki far din, han bedlafi til meg. 
Sa ille 0. s. v. 



^) Saaledes medeelt Fonnodentlig skal del vere „let cil% anyendte, 
opoffrede. 

^) Oldo. kynd, Afkom, Stamme. I disseVUer hruges kind ofte iBe- 
tydningen: Pigebarn. 

*) ram maa vere EnkeltUilIet af det i Fit. i Oldn. forekommende Ord 
ramar, Bjdmelabber. At der staar deb og ikke ^n g. ram, kan 
v»re foranlediget ved Misforstaaelse. 

^) vori, Oldn. vferi, Ptmi. Konj. af vera. 



349 



14. Han braul no up dfi jonnlokunn tolv — 
si steig ban seg in pa Vallars golv.* 

Sa ille bleiv ban svikin mcS dci runo. 



Fdlgende Brndstykke antyder en VUe nf li((nende Indhold som For- 
anstaaende, dog med den Forskjel, at del her or Pigen, der bliver besvc- 
gen, idel Jutnlen f5rat aabenbarer sin sande Skikkelse der ban „nctb eUer 
bakkin rann^. 

Juri* var ute sa seint urn cin kveld 
og da s&g bon jutulen snegt som cin cid.* 
Si ille vart boo svikin mefi rjap.* 

Juri sprang in att', smelde dynnann i las, 
hon snbbad af bordi og sopaft sit golv. — Cgav) 
Si ille vart bon svikin med rjap. 



Og jutulen jaefl etter bakkin rann, % 
den stygge bjonnefelden ikringum en slang. 
Sa ille vart hon svikin mcfl rjAp. 



*) I Ordet golv hOres, ligesom i kalv og II., i hine dstlige Bygder ek 
haardft, klingende 1, medens del i do vesUige Bygder af Thelemar- 
ken og i S^tersdalen slet ikke hdres, men lyder: g&v og k&v. 

') Jori er et i Thclem. ondnu ikke saa sjelden forekommende Navn, 
og er det samme som del oldnorske fra Eddakvederne bekjendke 
Hjdrdif. 

') Ed Talemaade, som bctyder: lynsnar, som et Glimt. 

*) ijtfp. Saaledet lOd Ordet Kvfedersken vidste ei deta Betydning. 
Det er vistnok det Oldn. rip, som i llald. Lex. forklares. med: 
^idelig LAben from og tilbage", altsaa vort Rend. 



350 



Nykkin bedlar til Heiemo. 

1. Heiemo kvad/ de5 sang i iid, 

meS minne,* 
deS hdyrde nykkin pa havi skrifi. 
Tvo rosir sove derinne. 

2. Heiemo kvafi, defi s&ng i lond, 

mefi minne, 
ded fadyrde nykkin, den heiflc* fiund. 
Tvo rosir o. s. v. 

3. Nykkin (alafl til styringsmann, 

med minne: 
du styre^ mit skip pa Kristi land! 
Tvo rosir o. s. v. 

4. Hot vil du pa Kristi land gcra, 

meft minne, 
du kan *ki anten syngje hell Icsa? 
Tvo rosir o, s. v. 

5. Aa eg vil meg pa Krisli land ga, 

med minne, 
den vene jomfruga vil eg r&. 
Tvo rosir o. s. v. 



') Jcg liar her batde Formen kvat> og kvob. 

*) minne syncs her at staa i Betydningen Samtykke, Tilladelse. 

') Var. heibinghund. Maaskee reUere: heibin hund, hedensk Hand. 

Var. hon vekkjer np nykkin af havscns bunn. (botn). 
*) Var vende. 



S51 

6. Nykkin kam seg pti Kristi land, 

med minne, 
sa skapaS en seg i ein krislen mann. 
Tvo rosir o. s. v. 

7. Han skapaS seg klsefii bad' gule og grone, 

med minne, 
seg sjave alt uii ein riddare skon. 
Tvo rosir o. s. v. 

8. Han skapad seg klaedi bafi' gule og blA, 

mefl minne, 
best og safile at rifle pa. 
Tvo rosir o. s. v. 

9. Han skapad gullringin um sin fing, 

nie& minne, 
sa lett geng ban i stoga in. 
Tvo rosir o. s. v. 

10. Han skapad ein gullsko pa sin lot, 

mefi minne, 
sa lett pa Hallar golv ban trod. 
Tvo rosir o. s. v. 

11. ^No er en komen, som dansen kan treda, 

med minne, 
no skal den fram, som venast kan kvedaP 
Tvo rosir o. s. v. 

12. Heiemo dansad, og Heiemo kvad,^ 

med minne, 
ded lystad* alt folkid i stoga sat. 
Tvo rosir o. s. v. 



*) Imellem deite og foregaaendc Vers rorekoininer og fdlgeiide 
Til svarab jornfruga i benkin sat 
Heiemo kan bab danse og kvela. 

*) Var. som Dab. 



352 

13. No ma kvor ein^ gange helm til seg. - 

meS minne, 
Heiemo tek eg pi skipiA med meg. 
Tvo rosir o. s. v. 

14. Heiemo gret, sine Lendar hon vrciS, 

meS minne: 
skal eg fy'gje nykkin den lange leid! 
Tvo rosir o. s". v. 

15. Heiemo sine hendar i tarinnc tvo,' 

med minne: 
skal eg fy*gje nykkin i den salle Ijord! 
Tvo rosir o. s. v, 

i6. Heiemo, Heimo still di siit, 
med minne, 
du skal riSe ivir mine Tern gullbur. 
Tvo rosir o. s. v. 

17. Heiemo, Heiemo still din harm, 

meS minne, 
du skal fa sova i nykkins arm. 
Tvo rosir o. s. 

* 

18. Sa tok han Heiemo up i sit fang, 

mefi minne, 
vil bera hennar pa skipifi Tram. 
Tvo rosir o, s. v. 

19. Heiemo tenkte meS sjavc seg: 

mefl minne-, 
tru mine sma knivar 'ki hjelper meg? 
Tvo rosir o. s. v. 



^) Var. folkib reiae. 

') Iv6y Pnet. af tva (egentl. ivaga), raske. 



§58 

■ 

« 

20. Eg heve stadiA fer boga og brand, 

mcd minne, 
eg rsddast inki ei kYennmann-faand/ 
Tvo rosir o. s. v. 

21. Eg heve staSifi fer boga og pil, 

mefi minne, 
eg agtar inki cin kvcnnmann-kniv. 
Tvo rosir o. s. v. " 

22. Nykkin ha' inki halvtalad orfi 

meS minne, 
for kvennmann-knivcn'*' i hjarta stofi. 
Tvo rosir o. s. v. 

23. Heienio stakk nykkin fer holamot," 

roed minne, 
odden vende i hjartcrot. 
Tvo rosir o. s. v. 

24. Her ligg du nykkin og renne blod, 

mefi minne, 
enno tror eg mine jomfru skol" 
Tvo rosir o. s. v. 



*).Yar. kvindfolk-hand. 

'•) Var. fdr fylvbondin kniv. 

'*) holamdt, Sv«lget, Flabcn. 

'*) Yar. enno geng eg ei jomfrn like golh, 

Der tilflSies stundom fOlgende uegte Yers: 
Hon skadde inki meir fer nykkins ddt^ 
hon faska^ tri fredagar pa vann og br6%. 

Hermcd kan samrnenlignes kvendeYiscr om Neck en i de sven- 
ske Saml., Afs. 3, 127—1 35. Del er samme Tliema der behandles, 
men anderledes odfArt. Saml. ogsaa en Vise hoi W. ScoU blandt 
skotoke Ballader: „Denion-Lovcr^. 

^orske Fwikcvwcr. 23 



354 

25. Her Mgg da nykkin fer bund og ravn 

mefl minne, 
enno ber eg mit jomfru-navn! 
Tvo rosir o. s. v. 

26. Her ligg du nykkin fer ravn og bund, 

meS minne, 
enno hev eg min kvedare-lundJ 
Tvo rosir sove derinne. 



355 



Olaf Liljukrans. 

1. Olaf han reift ivir rjoSe,* 

wefi kvitari hand," 
hdn vil til sit bryllaup bjode. 
Sa mod kern Olaf af elvo.* 

2. Olaf han reifl seg i otte, 

med kvitari hand, 
Ijose dagin han totte. 
Sa m68 o. 8. v. 

3. Olaf han reid seg norfi ivir roy,* 

med kvitari hand, 
sa reiS han in i den clvelcik. 
S& mod 0. s. V. 

4. Hoyre du Olaf Liljukrans^ 

med kvitari hand, 
stig af hesten og trod i dans 1 
Si mod 0. s. V. 



') T]6h (Oldn. ij6t)r), et aabenK Sted i Skoven, en Grdnning. 

*) Alfepigcns hvide Haand mevnes vel her som en Antydntng om hen- 
des forfiSrende Skjdnhed. 

*) fra elvo, fra Alferoe. Omkvedet liar flere Var. 
.^No koma del mo^ fra elvo. 
M6h kern (reib) Olaf af olsko. 
Sa in6^e gerest din gangar. 

*) Saaledes meddell. Visekvederen vidste ikke at give nogen Oplys- 
' ning om Ordet; jeg heller ikke. 3Iaaskee staar det fur rOys? Dct 
heder nemlig i en Variant: 

Olaf han reft \m6i bergi, 

han vekkir up elvir eg dvergir. 

' 23* 

J 



3S6 

5. Aa danse mefi deg eg inki ma, 

luefl kvitari hand, 
imorgo skal mit bryllaup sta. 
Sa mod 0. s. v. 

6. Velkomen Olar,* trod dans meA meg! 

meS kvitari hand, 
ei silkisaumaS skjurte gevc eg deg! 
Sa mod 0. s, v. 

7. Ei silkisaumafl skjurte kan eg vel Ta, 

mefi kvitari hand, 
men danse mefi deg eg inki ma. 
Sa mofi 0. s. v. 

8. Velkomen Olaf, trofi dans mefi meg! 

mefi kvitari hand, 
tvo bukkeskinns styvlar geve eg deg. 
SA mofi 0. s. V. 

9. Tvo bukkeskinns styvlar kan eg vel Ta, 

mefi kvitari hand, 
men danse mefi deg eg inki mi. 
Sa mod 0. s. v. 

10. Velkomen Olaf, trofi dans mefi meg! 

mefi kvitari hand, 
mi yngste dotter geve eg deg. 
Sa mofi 0. s. v. 

11. Di yngste dotter eg agtar 'ki pa 

mefi kvitari hand, 
og danse mefi deg eg inki ma.* 
Sa mofi 0. s. v. 



*) Yar. h6yre du Olaf; aaaledes ogsoa i Vers 8 og 10. 

*) Hun anvender endnu flere TillokkeUcr, byder ham „ein sylvbundcn 
kniv, eit hovu^ af fi^ll** o. s. v., men ban modslaar og af&laar dcm 



357 

12. Hokke vil du da heller ined clvo I>u, 

meS kvitari hand, 
hell' du vil fara fra elvo sjuk? 
Sa mod o. s. v. 

13. Hokke vil du da heller mefi elvo vera 

med kvitari hand, 
heir du vil sjuk dit gestebod gera? 
Sa mod 0. s. v. 

14. Og Olaf tok sin best meS kvist, 

meS kvitari hand, 
sareiS han gjonofh den elvelist.^ 
Sa moS 0. s. v. 

15. Og Olaf tok sin hest meS spore, 

meS kvitari hand, 
sa reifi kan gjonom den elvelogi. 
Sa mod 0. s. v. 

16. Og vil du inki danse med meg, 

med kvitari hand, 
sott og sjukdom skal fy^gje degl 
Sa mod o. s. v. 

17. Elvekona slog en um si herd 

med kvitari hand, 
sa han var aldri slegin verr. 
Sa mod 0. s. v. 

18. Dei sloge honom med tynnore' tein 

med kvitari hand, 



alle paa samme Maade. For ikke at trstte ved deUe Eensformige, 
har jeg odeladt nogle Vers, men EifhTer kan udvide Tilbadene ef- 
ter Behag. 

^) Var. Olaf spende sin hest pa skans (skants, eller skanji?) 
iA reib han gjOnnum den clvedans. 

*) Meddelt tO noire. Oldn. ^yrnir, o: Tornebusk. Det heder cllers 



358 

serkin rivnaS og boldid seig. 
Sa inoS o. s. v. 

19. Sa fekk han vende sin gangar umkring, 

med kvitari hand, 
sa reiA han heim mefi bleike kinn. 
Sa mod 0. s. V. 

20. Og som han kom seg til borgelefi,* 

ineS kvitari hand, 
dcr stod hans moder kvilte seg ve5. 
Si mod 0. s. V. 

21. Dc8 ser eg no p4 Olafs fcrft, 

mefi kvitari hand, 
anten er en sjuke'^ ella rsedd. 
Sa mod 0. s. V. 

22. DeS sir eg no pa Olafs reid, 

med kvitari hand, 
anten er en sjiik'e ella vreifl. 
Sk mod 0. s. v. 

23. Aa hoyre du Oiaf, kser sonen min, 

med kvitari hand: 
kvi blaener^' du sa bleike kinn? 
Sa mod 0. s. v. 

24. Ded er 'ki undrast at eg er bleik, 

med kvitari hand, 



her: DJupe-tonD eller klung. Versenel4 ogl5vilde maaskce rct- 
Xtre vieret anbragte imellem 18 og 19 Vers. 

•) Var. borgelast leb. 

w) Var. drukkin. 

*') blene, blaane, Mive blaa. Her synes del brugt som Verb. act. 
Var. kvi kern da heim mel) sA bleike kinn. 



359 

fer eg heve vorift i elveleik.** 
Si mod 0. s. V. 

25. Aa kffire mi syster, du hentar meg prest, 

mcfi kvitari hand, 
og ksre mi moAer, du vere meg nest! 
Sa niofi 0. s. v. 

26. Du hentar meg prest og reider mi seng, 

med kvitari hand, 
fer rettno er mil hjarta sprengt. 
Sa mod o. s. v. 

27. Gufi bedre meg Ter deg sonen min, 

med kvitari hand, 
hot skal eg da seja Testarmoy di? 
Si mod 0. s. V. 

28. Du ^eg at eg rciS uti lunde, 

med kvitari hand, 
vilde prove mine hestar og hunde. 
Sa mod 0. s. v. 

29. Og da som presten kom fer land, 

med kvitari hand, 
da gav han Olaf up si dnd. 
Sa mod 0. s. v. 

30. Og brudri kom der ridand i gard 

med kvitari hand^ 
ute st6d bans moder sveipt i mard. 
Sa mod 0. s. v. 

31. Og dei bar ol, og dei bar vin, 

med kvitari hand:' 
hori er no Olaf, festarmann min? 
Sa mod 0. s. V. 



'*) Var. no hev t% stabib sa streng ein leik. 



360 

32. Aa Olar ban or inki heime 

med kvitari hand, 

han er i skogin at vcide. 

Sa mdd 0. s. v. 

33. Aa Olaf ban reifi scg i lunde 

mefi kvitari hand, 
vilde prove sine hestar og bunde. 
Sa mod 0. s. v. 

\ 34. Tikje ban 'ki meir um si unge briifir, 

mad kvitari hand, 
enn ban geng i skogin at veide dyr? 
Sa mod 0. s. v. 

35. Hen ded ser eg pa store og sma 

med kvitari hand, 
at Olaf er inki langt ifra. 
Sa mod 0. s. v. 

36. Unge briiSr gloste seg burt i ro, 

med kvitari band, 
der sag bon Olafs svcrS de& stoA. 
Sa mod 0. s. v. 

37. Skefle sette bon golvtiljo mot, 

med kvitari band, 
og odden den rann i hjarterot. 
Sa mod 0. s. v. 

38. Og innan dagin den vart Ijos, 

med kvitari band, 
da kom der tri lik af brudrehus. 
Sa mod 0. s. v. 

39. Den eine var Olaf, den andre bans moy, 

med kvitari hand, 
og sa bans moder af sorgi laut doy. 
Sa mod kem Olaf af elvo. 



361 



Anmxrkning. 



Dette Kvsde har Tfleret meget ndbredt over alle de nordiske Lande. 
Der findes Varianter af det mesten i alle Samlinger, hos P. Syv 4, 87, bos 
Nyernp 1, 237; det findes oyersat paaTydsk af Grimm, og paa EngeUk i 
Acre Samlinger. Blandt de magneanske Manaskr. paa KjObenhavns Univ. 
Bib], haves det paa Islandsk, og begynder der saaledes: 

Olafr reib meb bjdrgum fram, 
raut)r login, brann, 
hitti fyrir ser alfa rann o. s. v. 
I de danske Samlinger begynder det derimod saaledes: 
Herr Olaf rider saa vide, 
alt ti] sit Bryllap at byde. 
Men Dansen den gaar saa let gjennem Lunden* 
For Resten er Indholdet I denne danske Variant temmeKg overeens- 
stemmende med vor Vise, der sandsynligviis, saadan som vi her have 
den, er noget paavirket af den danske. Det maleriske Omkvttd, samt Be- 
gyndelsen af Visen og enkelte andre Vers (f. Ex. 18de) synes at tyde paa 
en SDldre og oprindeligere Form. Navnet Liljukrans forekommer ikke, saa- 
vidt jeg veed, i nogen af de andre Varianter ; Olaf heder han derimod 
allesteds. 

I de svenske Saml. findes ligeledes flere Varianter, saaledes hos Ar- 
vidson 2de, nemlig i 2 Bd. 304 og 307, og hos Afaelius 3de Varianter, 3 
Bd. 158— 165* Af disse er vistnok den tredie hos Afzelins den eldste, og 
ligner meest vor, men er mindre faldstsDndig. Den begynder saaledes; 

Herr Olof rider om otte, 

drifver dagg, faller rihm — 
Ijusa dagen honom tyckte. 

< 

Herr Olof kommer hem 
nfir skogen gjOres Idfvegrdn. 



• / 



V. 



Gamle Stey. 



365 



S t e V. 

Sin egen Art $dg\e Folkepoesie ere de saakaldte Ste^r, 
af hvilke der forekommer tvende Slags, aeldre og nyere, 
d^r adskille sig fra hverandre baade i Form, Indhold og Melodi. 

De skulde egentlig v®re Improvisation, og udgjore 
som saadanne en Efterklang af hine vore gamle Skalders Kvs- 
der, i hvilke de i , Handlingens eller Begivenhedens Moment 
sangviis indfattede denne i en brog^ Ramme. Faa er det 
imidlertid nn som indlade sig paa at improvisere, endskjont 
den simple Form ikke frembyder stor Vanskelighed, men man 
hjelper sig i Almindelighed med et tillert Forraad, hvoraf man 
vaelger og tillemper efler Omstsendighederne. Af det nyere 
Slags Stev er her 6n uendelig Msngde, som snart sagt Enhver 
bidrager Sit til at .fordge, men en stor Deel af dem er ogsaa 
af en hoist maadelig BeskaOenhed. De ®1dre Stev falde mindre 
i Nutidens Smag; hvad der glemmes -af disse- erstattes ikke, 
som det skeer med hine, ved Tillob fra en. levende alUd sprud- 
lende Kilde, hvorfor de ogsaa ere for Haanden i et mere ind- 
skrsnket AntaL 

De ere tildeels Vexelsange, hvori man snart forels^gger 
hverandre Gaader til Oplosning, snart tolker sine Folelser eller 
skoser og chikftnerer hverandre. Dette kaldes'at stevjast. 
Naar det stundom bliver til en Kappestrid i Sang, hvor det 
blot gaar ud paa at overbyde hverandre enten i Stevenel 
Hengde eller i et pralende Indhold, saa er dette en Udart- 
ning af denne Poesies Vs^sen. Den stOrste Msengde er dog 
eenslige Stev C^yeinslungne stev^) af blandet Indhold. 

En Gjenstand, det v®re sig Person, Begivenhed, Situation, 
Tanke eller Folelse, fremstilles for Betragtningen med korte, 
men ofle ssrdeles livlige og klare Trsk, saa at man pludselig 
ligesom befinder sig lige over for den, og har i etOieblikop- 
lattet en heel R^kke af Forestillinger, ja stundom en heel Ro- 



366 

• 

mance eller Saga. Nogle af disse Stev have til Hensigt i en 
Selskabskreds at vsekke Munterhed ved Vittigheder og skjem- 
tende Hentydoinger til bekjendte Personer og Begiyenheder; 
andre ere eensomme poetiske Hj^rtesuk, om vi saa maa kalde 
dem, lyriske Udbrud, der mangen Gang, isa?r i de nyere Ster, 
have megen Sandhed og Dybde. Sagn om Ksempers Bedrift 
ledsages ofte med Stev ligesom de gamle Sagaer med Kveder, 
ja man Iiegger 'endnu Ksmpen i Handlingens Oieblik et Stev i 
Mund^n. 

At stevjast bar yeret og er tildeels endna en alminde- 
lig Selskabsskik. Naar Maden er taget af Bordet, bieres der 
frem Olboller af indtil en Skjeppes Rum^ hvoraf to eller tre 
settes paa det langs Stnens Vseg lobeAde Bord. tSjiesteme ssDtte 
aig da omkring dette, iser de Gamle, medem» Ungdommen dan* 
aer, Kvindeme ved den nederste og Miendeno ved den ovre 
Ende. I enhver af de store med Inskriptioner og brogede Far- 
ver nialede Olboller sv5mmer en And, der er udhalet og dan- 
net til' et Slags Osekop. Skjienkesvenden oser nuop detsti^rke 
aknmmende Ol i smaa malede Treskaaler, af St5rrelse som en 
KoBtorkop, „einskjelskoppar^; disse skal enhver drikke ad. 
Dette kaldes at drikke einskjells Ceinskilds, Een for Ben), og no 
gaar det lost med drykkjestev. Enhver giver sitBidrag til 
den ahnindelige Lystighed, ogKvinderne ved den nedreBords- 
ende drages olle ind med i Stevkampen idet de besvare de af 
Hsndene dem tilkastede Stev. Ved denne Anledning benyttes 
heist de gamle Stev, som ogsaa ansees for at viere af en ed- 
lere Art, end de nyere, der som oftest paa en vittig og«saa- 
rende Haade berorer bekjendte Personer og Forhold, og derfor 
med et foragteligt Navn kaldes rennestev, en Ben«vnelse 
der desuden antyder baade den Lethed, hvormed de blive til, 
og dea Uendelighed, hvormed denne Poesi, der bar sin Livs- 
kilde i Folket selv, daglig udstrommer, saa man her kan an- 
vende det gamle Ord: ,,fluvius manat, manetqve sternum^ el- 
ler som det siges i det bekjendte Stev: 

Aa denne visa hev ingin ende, 

fer hon er komen ut af ei renne ; 

og denne ^ visa hev gjort seg sjol, 

hon kom no flytande pi ei fjol. 



367 

At imidlertid disse Stev i det Hele tagct ikke fortjenc at 
betragtes/s med Ringeagt, derom vil det dannede Publikuiti vist- 
nok nu vere enigt med mig efler det Bekjendtskab man alle- 
rede har havt Aniedning til at stine med denne Art Folkepoesie, 
og jeg haaber. at det Udvalg af nyere Stev, "som jeg i sidste 
Hefte agter at meddele, yderligere vil godtgjore det. De ud- 
gjore meget mere noget af det Interessanteste og Vakreste i 
Tor Folkedigtning, og udtale Folelsen ikke alene med Naivitet, 
men ogsaa med megen naturlig Triskhed* Sandhed og Styrke, 
iser naar de slaa ind i erotisk Retning. Vi ville blot som 
Exempel her lillade os at aniore Folgende: 

Aa all ling gloymest no burt meA. tidi, 

men aldri gloymest deS, eg hev liAiA; 

fer alt i vera kan gevast r&d, 

men ungdoms berlegheit aukar pi^ 

men ungdoms kerlegheit aukar pa. 
De ddre Stev slutte sig derimod ner til de gamle K»m- 
peviser, og ind lade sig ligesom disse sjelden eller aldrig paa 
de omme Folelser, men henpege paa Optrin af Kempelivet, stille 
Mod og Karsleik, Drikkegilder eller farefulde Begivenheder til 
Skae, eller antyde Natiirbetragtninger, som vise at Folket ikke 
har veret uimodtageligt for Indtryk fra den Side. . For en Deel 
ere de vistnok Brudstykker af vidtlofligere Kvaeder, som ere 
tabte, og hvoraf blot et eller andet Vers har vedligeholdt sig i 
Erindringen. At dette forholder sig saa, kan sees deraf at Me- 
gel og MangI af de Viser, vi i det Foregaaende have meddelt, 
er fundet benyttet som Stev. Den ilinke Stevjer veed at gribe 
ud af etKvsde hvad der passer for degivneForhold; og pas- 
ser det ikke, veed han som oftest at give Stevet en Endringi 
hvorved de Sirenge anslaaes, som for Oieblikket give best Klang. 
Mange af disse Stev have upaatvivlelig en meget hoi Alder, 
hvilkel baade Sproget, og den ofte forekommende Alliteration 
antyder, f. Ex. 

Heim kem drenginn' af heiAo 
der hava dei legiA lengi: 
Statt up GuAro, tapp i troys 
fer troytte og mode drengir! 



368 

Der tykkjeme 

vent at vera, 

der drottin dansar 

med drengjo; 

gaukin gel 

i gTonan liA, 

og fuglanne 

skaka vengjo. . 
Til de nyere Stev haves tvende vakre Melodier, een in- 
derlig vcemodig, hvori den dybeste Folelse kan finde sil Ud- 
tryk, og een livligere, der passer godt til den muntre Stemning 
og Sangens skjemtende Indhold. Hed Undtagelse af den lorste 
Rekke, synges storste Delen af de a^ldre Stev, saavidt jeg 
veedy med sainme Melodi, bvilken rigtignok varieres mangfol- 
dig, tdies eller sloifes efter Omslsndighederne. Han lader sig 
ikke i sin Sang binde af strenge Regler; det er endog vanske- 
lig at faa en Sanger til at gjentage et Vers to Gange uden at 
forandre noget i Melodien,. saa at den, der vil opfatte og feste 
denne paa Noder, vistnok bar et vanskeligt Arbeide. Men 
denne Mangfoldighed af Modulation bar noget besynderlig Til- 
talende, og giver Folkesangen et Prseg som Nodesetteren neppe 
er istand til at gjengive. 

De tre lorste ber meddelte Rsskker ere Vexelsange. Flere 
af de iolgende Stev kunde vel ogsaa bave vssret ordnede paa 
en lignende Maade, men ligesom Fjeldmandcn selv kalder dem 
^einslungne stev^, saalcdes bar jeg ogsaa fbretnikket at 
meddele dem eenslige. Undcrtiden er der to eller. tre Stev, 
som bore sammen, og bvori da gjerne den samme Tanke lig- 
ger svobt i et kun saare lidet forandret Kliedebon'; forovrigt 
maa etbvert af disse Stev, uagtet jeg for Oversigtens Skyld bar 
SQgt at samle dem nogenlunde efter Indboldet i Crupper eller 
Tylvter, betragtes som en Eenhed, der staar paa sine egne 
Been, uafhsengig af sine Omgivelser. Herfra gjor dog 13de 
Tylil en Undtagelse, og kan betragtes som en Stcvjckamp. 



^mh! 



369 



fiamle Stev. 

Pi grOnali6hei6i. 

1. Broder talad til broSer si, 

f& grdnalidheifti:^ 
boss skal me skifte kons arvelodd? 

Der spelar ei hind, 
der leikar ei jomfru i mannshagiii 

sa gladeleg.* 

2. Kan me 'ki kvoraSre p& orSi taka, 

p& gronalidheidi, 
sfi skal me 'ki bade den anren bava. 

Der spelar ei bind, 
der leikar ei jomfru i mannsbugin 

sa gladeleg. 

3. Og kan me Id kvoradre p& or&i sni," 

pa gronalidheifti. 



')GrADa]ibheibi er formeentlig her ikke at betragte som Steds- 
navn, men det synes at freiiiigaa af det FAlgende, at del her er 
bmgt flom. en — i Sandhed vakker — poetisk Beonvneise 
paa Jordon. Var. dalabuheibi, cm hvilket det samme gjelder. 

*) Man tarde maaskee komme den rette Opfatning af dette Omkved 
nflDmiest, naar man antager det at indeholde en Allegorii og lader 
den Hind, som ^spelar'', og den Jomfm, som j^leikar i manshugin*', 
Ysre Billeder paa Fantasi og FAlelse, hvis Dalter.Poe- 

r 

aien er. Undertiden er Omkvndct indsknenket blot til den sidste 
Sietning : der leikar ei jomfrn i manshugin si glateleg. 

') sna staar forroodentlig i Forbindelse med sneile, hngge, snitle, 
itfer hngge paa skraa. Disse tre Vera danne en Indledning til 

Nonke FolttevUer. 24 



370 

sa skal me 'ki biAe den arven (a. 

Der spelar ei hind, 
der leikar ei jomfni i mannshugin 

si glaAeleg. 



4. Hot er defi, som tyt og aldri liger 

pa gronalidheifii ? 
og hot er defi, som andelaust liver ? 
Men hugin leikar fer dei,^ 

5. Aa fossen er de&, som tyt og aldri tiger 

pa gronaliAheidi, 
og fiskin er deft, som andelaust liver. 
Men' hugin o. s. v. 

6. Hot er deA, som dekkir dalar 

p& gronalidheifii? 
og hot er defi, som pr^Y i salar?* 
Men hugin o. s. v. 



den fSlgende Stevkamp, og at denne maa blive ahrorlig, kan man 
nok skjAnne, da det gelder Vedkommendes hele Arvelod* Ooi ti 
knnde, kJereLeser! saa vilde vi gjerne tro, at en saaledes be- 
lAnnel Veddesirid i Sang og Sindrighed var mere end 
en Fiktion. Men allerede Fiktionen er dog ogsaa Nogel. 

*) hugin leikar fer dei (^eim) d. e. Sindet, Hjertet finder sinLyst 
og Glsde i dem, sunt delicin animi ~ nerolig alle disse Ting aom 
findes paa GrOnalidheidi, de interesaere os. Istedet for dette bm- 
gea af Nogle ogsaa her det ved de foregaaende Vert benyttede 
Onikved, og man knnde frembrlnge stOrre Variation i Sangen ved 
at benytte hiint Omkvnd ved hvert andet Vers, hvor det vilde nd- 
trykke en Ginde over Gaadens heldtge LOsning ved lljelp af den 
spillende Hind og don legende Jomfru i Mandshugen. 

^) Var. hot er deb som pryt)cr foiar (folen), ogSvaret er da: sSjIen 
(Sadelen). 



371 

7. Aa toka er deA som dekkir dalar 

p& grSnalidheldi, 
og bni'ri* er deS som pry'r i salar. 
Men hugin o. s. v. 

8. Hot er da deS, som dekkir slein 

pa'gronalidheidi? 
og hot er deft, som prjf^'r ei grein? 
Men hugin o. s. v. 

9. Aa snjoren^ er ded, som dekkir stein 

p& gronalidheidi, 
og lauviA er deS, som pry'r ei grein. 
Men hugin o. s. v. 

fO. Hot er deft, som ger vatnid vidast 
pa gronalidheiSi? 
og hot er deb, som ger mannen blifiast. 
Men hugin o. s. v. 

11. Doggi, er deft, som ger vatnid vifiast 

p& gronalidheifii, 
og oliA' er ded, som ger mannen blidast. 
Men hugin o. s. v. 

» 

12. Hot er da deA, som ger brui breifiast 

pa gronalidhei&i? 
og hot er deA, som ger mannen leidast? 
Men hugin o. s. v. 

13. Aa isen er d^fi, som ger brui breiSast 

p& gronalidheidi, 
og drykkin er defi, som ger mannen leiAast. 
Men hugin o. s. v« 



*) Var. mannen, eller folkib. 

^) Var. motfen. 

') Var. gcnta. 

24 



372 

14. Og hot er ded d& fer eit tre 

pa gronalidheifii, 
som r5ti snur up og toppen nefi? 
Men hugin o. s. v. 

15. Aa hiisejokalen' er ded ire 

p& gronaliSheidi, 
som roti sntir up og toppen ned. 
Hen hugin o. s. v. 

16. Hot er dA de&, som er heitar heir heitt 

pi gronalifiheidi? 
og hot er deft, som er feitar hell* feitt? 
Ren hugin o. s. t. 

17. S61i er deS, som er heitar helP heitt 

pa gronali&heifii, 
og jorfii hon er feitar hell' feitt. 
Men hugin o. s. v. 

18. Kor var deft d& som soli skein 

p& grdnaliftheifii ? 
der kem hon aldri til skine meir. 
Men hugin o. s. t. 

19. Aa ded var no defi raude hav 

p& gronalidhei&i, 
di jorA og vatn skjuldlst at.'® 
Men hugin o. s. v. 

20. Og hot er ded, som er trinnar heir hjul 

pa gronalidheidi ? 
og hot er ded, som er venar hell bruV? 
Men hugin o. s. v. 



*; listappen, som henger ned fra Stuens Torvtag om Vaarea naar 
Sneeo smelter. 

10) adskiltes. 



373 



21. Aa soli er ded, som er trinnar hell' hjul 

pi gpronalifiheifii, 
og blomen er deft, som er y^nar hell' bniV. 
Men hugin o. s. v. 

22. Hot er da deft, som minste sm^g 

pi gronalifiheidi? 
og hot er deft, som fer ingin mann I^g? 
Men hugin o. s. v. ' 

23. Aa sjubin er de6, som minste smyg 

pi gronalifiheiSi, 
og dauden er defi, som fer ingin mann lyg. 
Men hugin leikar fer dei. 



374 



Anmxrkning. 



Denne Vexelsang er i sit Anl«g v«l skikket til en etferoporcret Fori- 
^nttelse i det Uendelifpe, medens den paa samme Tid giver den Steyiende 
Anledninf; til at vise. sin Dygtighed. At saadanne Gaadekampe ere eld- 
gamie i Norden, sees dcraf at de allerede forekomme i vor Mythologiv t 
Ex. Odins Gaadekamp med den vise Jdtun Vafthrudner samt medKong 
Heidrek, hvilken sidste endog kunde synes at Itgge til Grand for den her 
anfOrte. (Munch, Nordm. Gudelere og Heltesagn, Side 74 eg 94). 

1 Visen om Svend Vonved hos Nyr. 1, 84 og Sven Svaoehvit 
hos Afx. 2, 138 forekommer an lignende Gaadekamp, og Here af de der 
fremsaite SpOrgsmaal og Svar ere de samme som hos os. Men det hele 
baade indledes og udfdres anderledes. 

Hvad Ar det som 8r rnndare Sn ett hjol? 
boh hVar finner du de fagraste djor? 
och hvar hafver solen sit sSte? 
hvarl nt&t ligger dOdmanneos fStter? 

Hvem ir det, som bygger den bredaste bro? 
och hvar ganger Irsken som stridast i flod? 
hvart bHr den vAg, som 8r bredast? 
och hvar ligger menniskan som ledast? 

Hvad <r svartare <n ett kol? 

och hvad 8r snabbare An ISrkvingar smk? 

och hvad 8r hvitare fin svanor? 

och hvad ropar hAgare Mn tranor? 

Til disse SpGrgsmaal svares: 1) Solen. 2) i Himlcn. 3) i Vesten. 
4) mod dsten. 5) Isen. 6) derander gaarFisken. 7) tilHelvede. 8) ng 
der ligger Mennesket ledest. 9) Synden. 10) Sja^len. 11) Englene. 12) 
Tordenen. 



375 



Andc^ lUelLbe. 

1. Der stcnd ei bjork i Bjalands U)ni' 
er ninni up med roto, 

og den, som tore stevjfist meS meg 
ma spenne imote meS foto. 

2. Der stend ei bjdrk i skort^nprfi 
er runni up meS steini, 

men vil du stevjast med meg fdag, 
d& stande du stoS pa beini. 

3. Aa hoyre du ded, du stallbror min 
eg vil deg no inki eggje, 

men du skal taka hiisejokulen 
og varme oior en kveikje. 

4. Og skal eg taka hnsejokulen 
og varme otor en kveikje, 

sa skal du taka Ijos pa blavatn 
og fa deft sa til at brenne. 

5. Og skal eg taka Ijos pa blavatn 
og fa ded til at brenne, 

sa ski^l du tsgja* up alle svolldiplar,' 
som under QoUi mon hange. 



') Var. Norlbnesi, og ellers hvilketsomhelst Navn. 

') Uegja, opidflo, brages her som det lader til i Betydningcn smelte. 
(jfr. t6ya). 

') dip ill, en liden Ansamling afVand. Demin. af dape. Folkosproget 
bar en ator Miengde Betegnclser i denne Reining, saavel Verb, som 
Sobstantiver t. Ex. Qdr, vatn, tjOnn (tjern)~dapej dipill, dam, dembe 
o. a. ¥• 



376 

» 

6. Og skal eg tffigja up alle svolldiplar, 
som under fjolli mon hange, 

si. skal <ln stille den striSe straum 
sa den.fer inki renne. 

7. Og skal eg stille den striSc straum 
sa den fer inki renne, 

si skal du loyse den store bnikshaug,^ 
som i Vrangefoss^ mon hange.* 



*) bruk, TOmmer. ^ 

^) £t Vandfald eller en Snievring i Vasdragek mellem Hvideseid- Van- 
dene og NordsjO i Tlielemarken, der frembyder store Yanskelighe- 
der lor Tdmmerflddningen* 

') Formen ^hengje", der bniges i Fleng med ovenanfftrte, synes i Ri- 
me! at vere paaregoel. • 



377 



1. Eg sille no sakte stevjast met deg 
totte du ded noken mone, 

men eg er eit falike bondebinnn 
og du er ein riddarsone. 

2. Eg hev faritf bad' land og str&nd 
ridiS og sumtiS gengid, 

men fagrare viv og venare moy 
deS hev eg 'ki sdt pi lengi. 

3. Reven ban dlltar jorSiA ikring 
og hjasen^ hoppar i rugfn, 

hon er inki got at gilja den m5y, 
som hev ein annen i hugm.' 

4. Gaukin er gra, ban gsel um varo 
og Ijodid ber fram meS lide, 

deS er fulla gott at gilja den moy 
som alstott svarar meS bliSe. 

5. Reven ban diltar jorSiA umkring 
og bjasen krintar' i kosi, 

deS vore befire liggja under haslehoUi 
heir stande i dinom b&si. 



*) hjase, en Hare. (Oldn. h^ri, opr. h6si}. 

*) Til Sammenligning yille vi anfOre fOlgende Vers af de fierOiske 
Kvieder (DvergamOy IV, V. 17): 

Vakaib rennar af hdgam fjOlImn 

eftir bvl^ssam grdti, 

illt er al leggja asl vib hann, 

(b onga leggur imoli. 

*) krinka, gaa i nind Ring. 



378 

i 

6. Gaukin er gra. han gsel urn varo, 
og Ijodifi ber ivir lieide, 
ded cr inki goU at gilja den moy 
som alstott svarar med vreide. 

8. Eg sille no sakte stevjasi med deg 
totte du ded noka greiAe, 
eg er eit fatike bondebann 
og du er ei rava leiSe/ 

8. Orren kurrar up under ei rot, 
der fann han seg ein makke, 
sa drak han den i brureskenk, 
han.fekk haS' GuSs-lon og takke/ 



^) ravy aldeles; staar her som Adj. foldkommen, Binget meesi i 
Sammenselninger : ravgalen, ray nukende galen o« s. t« — lei^e 
1 Kedflomhed, 2 kedsommalig Person eller Ting. 

*) Dette sidske Stev er hentet fra Visen: Ravnebryllap i'krikalnnd. 



379 



i0te Tjrlft. 

1. Oleim kem drenginn' af heiSo, — Csteinkilo) 
der hava del legiS lengi: 
Statt up Gudro, tapp i troys 
fer troytte og mode drengir!^ 

. ^ 2. HurSi nurkar i kaldan joiini' 
og jdklanne heng ikring, 
eg totte lenger den veUernotti 
enn halve alderen min. 



3. No liev eg sa lengi ferSast 
at folkid totte deS var furfio,' 



'} DeUe Vers seer ud UI at knnne vtcre hentet fra Visen om Maf^us 
kongin og Rolaody (Side 169) og beskriver da Hsrens Hjemkomst 
fra Slriden paa Rusarvoldene. Gat)ros Navn kande imidlertid ogsaa 
briDge til at tenke paa Sigurd sveins Vise. 

*) Var. dynni riktar o. 8. v. hvilket dog er en sildigere Form. Hurt*, 
Pdr; narka, knirke. DetteVers er ikkesaanligt til at vere hen- 
tet fra Draumekvaedet. (Saml. S61arlj6b 39 og 47 Vers). Det 
knnde vare Helgrinden, som knirkede i det kolde Jem ; og Bekla- 
gelsen, over bvor lang define Nat syntes bam, vilde atter viere en 
StadfBBstelse paa at vi i hiint KvaBde bave Ansgars Drdmme. For- 
dvrigt findes ogsaa i ^SkirnismaP i Edda et Vers af lignende 
Indhold s 

Ldng er nott 

langar 'ro tvier 

bve um ^reyjak ^ar? 

opt mer manalbr 

minni ^6tti 

en 8ja half bf nott. 

') farlba, Vidunder. 



380 

ded hey 'ki annaS mi f55e vorifi 
hell brum* og briskeber i urtfo. 



4. ' Eg hev sa lengi nied arinn' rott 
ded tok til tjosta* i keipo, 
femten huAir i hansko gekk,* 
og alle vart sunde i greipo. 



5. Defi var Tjostvald Haukvaldson 
ban var s& raske p6 laapo^ 

ink! hunden» katten hell' fljugande kr&ka 
kan fy*gje dessin gAten p& laupo. 
I dans vil ban LeiAdf. 

6. Inki er eg or steini slukkin 

og inki ar flintegroti, '— Cgrjoti) 

men eg er ein af dei Hovlands-kempnnn, 

soin borver 8& hart imoti. 



7. Eg kom meg ut p& Skilebakkin 
eg troltaS 'ki lenger fram, 



^} brain, Koopper paa Ldvt'neer. Var. bj6rkebniiii. 

*) tjosta (cller kjosta). Jeg bar ingen Forklariog faaet paa detleOrd; 
veed heller ingen selv al give. Forroodentlig itaar det i Forbtn- 
deUe med Ordet tjo (oldn. I>jd), som i Tbel. heder tjog (Ijogi), 
den bagerste B6ming paa en Ljaa, hvorfra Tangen, der Unites til 
Skaftet, ndgaar, og betyder maaskee at b(^le. (Saml. ogsaa kjds, 
en B6ining eller Bugt ind i Fjeldet, og saaledes et Innt og Teoligl 
Sted). 

*) Man maa her taenke paa J6tanen Skrymers Handske, i hviiken Go- 
den Thor overnaUede en Gang i den Tanke, at det var en stor 
Stoe. Verset varieres saaledes: 

No hev eg sil lengi i arin halat, 

deb tottest kjakast i keipo o. s. v. (kjaka, skrahe, guide). 



381 



fer eg var nakin og nalektedd 
og bloSid 'ta brynja rann. 



8. Hesten bitt eg i stogustolpen 

og sverSid sting eg i skji — Ctilje) 

si tek eg batten af hovudiS 

og geng in i stoga d&. 

— Cs6 geng eg in til del gilde). 

9. In sa kom den gamle mann 
ban ruslad mefi brand og eld: 
Eg bev inki s6i den lammekilllng, 
som jagar meg ut i kveld. 



10. No tek eg up den beingnusten, 
som ligge beran p& bordi, 
si sisr eg til den raufileitte guten, 
som snikir etter kvor mans ordi. 



11. Du motor imorgo p& Oddestraumann^ 
mefi dei pilinn bjarte, 

er ded karmansbugin i deg, 
sa ber inki kalvehjarte! 

* 

12. Du motor i morgo i ormestafi 
der skal me rjofia pilinn i blod, 
sit inki heime pa bradsteinann 
meft bine kettunn og glol 



^) Var. ormestraamann. Dette og det fOlgende Stev ere formodenUig 

laante af Kvader, der have beliandlet VGlsungesagnet. See foran. 

Side 138. Ved AnfdreUen af disse Vers er Ordet 6 rum komniet 

*til at 8taa istedet for ptlinn, hvilket hcrved rettcs. At der oprin- 

delig bar staaet drum, orvum ellcr orvo er imidlcrtid klart 



383 



•den Tylft. 

1. Skenkjarsvcin p& golvi geng 
Died sylvar-honn i hendc; 
drikk 'kon til, Knut Gunnarson, 
da er bid mig og frende ! 

2. Uppe sat eg (orre noiti 
og uppe sa sit eg enri, 

eg takkar kokkin og kellarmann 
8i lengi tunna renn. 

3. Der hcng eit honn pa veggin, 
ded vani me kalla kla'i,* 

og ded sa skal me drikke 'tor 
me kmpe* syninnc b&dc. 

* 

4. Sa drakk eg af hennar slokefrid' 
og af hennas liljo lange, 



') Saaledes meddelt uden Forklaring; klabe belyder: Kldcn, Irntc- 
ren. Blan seer at del her er anvendk som e( Navn paa Drikkehor- 
net, maaskee paa Grand af Olets pirrende Egenskab. See 5 Tylft 
8 v., favor dette Ord synes brngt om diet. 

') Saaledes meddelt uden Forklaring. 

*) Ordet er af Flere forklaret som en BenievnoUe paa Drikkehor- 
net, hvilken Belydning ogsaa fremgaar af Sammenhengen i dette 
Stev. I gl. Dansk skal slcBkefri^ bctyde Frille, deraf det endna 
brngelige Sliegfred. Man finder i de danske Kfempeviser ofte 
.Udtrykket slsgfred viv, hvorved altsaa maa forstaaes den K%'inde, 
der rakte Drikkchornct, og heraf er formodentlig hitn Betydniog af 
sloekefri^ opstaact. (See Side 68, Anm. 7). Meddelerinden af deCle 
Stev beinferkcde her, at paa GaardenStavnies i S^tersdalco fand- 



383 

du tappe full den lindestruten^ 
og lat inki tome stande I 

5. Fram sa kom hon gamlegod 
stodar seg fram med stojo: 

eg helde dcA fer eil mismennc^ 
soro sparar' meS 51 i jolo. 

6. DrukkiS er den dldrykkin/ 
og kellarsvein seje, ded tryt, 
ban skal fram som veitsia' gcre 
og heve fer litifi* sytl! 

« 

7. Drukkid er den oldrykkin, 
Og vatniS dc6 er verre — 

deS klagad drengin husbondlaus 
var laupen ifra sin herre. 

8. Drukkin er den, olid drikk, 
urn detf er noko nytt, 



ies i gamlo Dage tvende bGIv- og guldbcslagne Drikkehorn saa 
store at naar en Karl satte den ene Ende af Hornet for sin Muod 
naaede ban ikke den modsatte Ende med sin udstrak|e Arm. 

« 

*) En af Lindetne forfsrdiget Olbullc med Tud paa. De to sidste ti- 
nier af Yerset lyder ogsaa saaledes : 

sA fylle du up den lindestruten 
si en orkar 'ki af garlbe gange. 

*) mismenne, et ndueligt Menneske. Var. sultcbikkjc. 

•) Var. tiglar. 

^) Var. drukkin er, den oli drikk. 

') veitski, Gjestebnd. 

•) Var, inki belbro. 



' 384 

ded skal fram, som lagal var 
og lange fyri s^tl. 



9. Eg drakk ein drykk urn morgun 
for folkifi fekk seg mat, 
no kenner eg detf pi bruna mine 
at dettin fjasar at. 

10. Hinke meg under herfio 
og hinke meg under kinn, 
kvi var du inki meS kyrkja igar 
du Ijate'"" glibben" min? 

11* Og inki hneggja soten min 
og inki goydde mi tik, 
inki si g6I dei ottefuglann 
og derfer si kom eg hit. 



11 



12. Drukkin mans ord er draumo lik, 
defi moge dei ingin fore, 
han talar si mykiS um eftan 
ban vil 'ki um morgun hoyre. 



«•) ^6i (udt jdl) hsslig, stjgg. 

''} Saaledes meddelt nden Forklaring; jfr. oldn. glappi, en Dvinrian, 
Pralhans. 

^*) Dette Vers forekommer med nogen Forandriog i Draamekvedet^ 
- Side 73. 



385 



Sdle TjMH. 

1. Der tykkje me vent at vera 
der drotten dansar med drengjo, 
gaukin gel i gronan liS 
og fuglanne skaka vengjo. 



2. Sakte sill* eg svara dcg 
var eg^ i dei.djupan dalar, 
nykillen' syng og lova spring 
og fagraste gaukanne gala. 



3. Fenoren' geng under Elkansnuten 
defi er si vent at sjA, 
hesten hoppar i Krykkjokleivann. 
og han heve bjolla pa. 



4. V^nt er der i VageliSann 
lia^r lauviS og grasifi gror, 
men endi venar pa Kva;nsQorden 
nsr Gunnar og Kari rqr.' 



^) nykill, pi. nyklar (olda. lykill, lyklar) en Ndgle. Denne BekydntDf 
syncs >dog ikke at passe her., men Ordel lader til her at viere bnigt 
om et mnsikalsk Instrument. Meningen af Stevet er mig, ikke ret 
klar, og jeg har af Meddelersken ingen Forklaring kunnet faa. 

*) fenor eller Aenar (oldn* f^nabr) bruges i Thel. om Smaafe, Faar og 
Geder. 

*) Var. n»r Per nti gagin ror. 

Horshe Folkcviicr. 25 



386 

5. Vent er der med Viningskyrkjunn* 
nsr bruri hoii^ kem in, 

dei tar 'ki bry seg fer Ijosi bcra, 
ded lyser af plomekinn. 

6. Vent er der meft Viningskyrkjunn 
ner brurinne geng i flokkar, 

dei tar 'ki br^ seg fer Ijosi bera, 
defi lyser af brurelokkar.* 



7. No skuggar soli i OyfjOll 
og burt ivir RauSsidnutann, 
dei leider in bruri pa Nivelkinn/ 
der fy'gde tvo kate gutar. 



*) Vigeli^iinD, KvamsQorlen og Vfningskyrkjanne ere Steder paa M5- 
strandeoy hvis vakre Fjeldlider med reUe prises. Det sidste er 
Navnel paa tvende bdie kuppelformede Fjelde i den nordre Eode 
af MOs-Vandel, ved UdlObel af Kvenna-EIvcn, et paa brer Side* 
(Af vin, Grssgang). Imellem diflse ligger en viid Siette, Tboris- 
mo en, bvor der siges at skulle have staaet en Kirke, men hror 
der snarere maa antages at have vaeret et Offersted for Gnden 
Thor. Maaskee minder dog Stevet cm denne Kirke. For Rosten 
varieres Kirkens Navn f. Ex. Vinje kyrkja, eller Omiib kyrkja, el- 
ler Omiit) bygd. 

•) Var. briirinn dei. ♦ 

•) Var. gule lokkar. 

T) En St6l beliggende imellem 6d«Ujeld og Aamotsdal. Stcvet anty- 
der at den tilforn bar vierct beboel. Det samme bar uden Tvi^l 
\eret Tilfseldct med store Stnekninger deroppc, som nu ligge ode. 
Vcrset varieres b1. a. saaledes: 

Jio skine soli pa Honnaskleivann 

og nelb ivi Rosli^snular, (Bjalandsnutar) 

dei Icidde den bruri fra ?ilvelkinn, 

der fy'gdc sa kate giitar. 



387 

8. H&rifi ha' hon som tiriltunga 
og halsen var som ei mjdll,' 
og augo var i hausen sja 
som soli kom upa Qoll. 



9. Hahen sit pa burshella 
og bonden gev en konn, 
rakkin skvakkar i bakko nord 
og hjurdingin bla^s i honn.* 



10. IljurSingen sit pa bergi 
ser imote sol, 

sk gleder ban seg at kveldi 
som boni ger imot jol. 



11. Kalde graut og geiteskyr 
* defi er hjurdingins relt, 
og nsr ban kern i stdilsbartfi'^ 
da hjalar" ban sa lett. 



12. -Statt up Man Bjaland 
og mokke" di ku, 
no skine soli 1 bu'dynni 
og cnno sovc du! 



*) mjdil, fiin Snee, lydcr ogsaa moll, eller mOdd. 

*) HTilken vakker Idyl i saa faa Ord! — rakki, R»v. 

'^) 8 toil e eller staule (for stOluII), en Stetervold, Seter. — bartt, 

Kant. (31eddelt stOiUburi). 

*^)'hjala — oversettes i Haldorsons Lex. med snakke, pludre, men 
her bruges dct om det syngende Raab, Hyrderne istemme i Sko- 
ven, hvad man paa Ostlandel kalder at kaue. 

^^) mokke for molkc, melke. 

25 ♦ 






13. Soli skine norfi og neA 
ivir Bjilands Qds, 
stall up Man Bj&land" 
no er dagin Ijos! 



4de Tylft. 

1. JToknlen og Fagran-fonni 
og GauksU hon er bnir,^ 
dei er af havi s^nte 
og syskin ero dei trju. 



2. Jokulen og Fagran-fonni 
og Gaukstt er deires brur, 
dei ero skylde* i treda lefi, 
dess ini dei 'ki saman bu. 



3. Er da GauksU bruri 

mi Jokulen brurgom heite, 
Fagran-fonni vera brur-kering, 
etter den andre mdge dei leite. 



'') Yar. Mari slutte buggja. 

*) Var. mi briir, og del flg. saaledes: 

me er af havi synle 
me sypkini trju. 
Disse trende S6dskende ere som bekjendt de hdiesle Fjelde imel- 
lem Thelemarken og Bergens Slift* — trju er en gammel Form af 
Talordet tre. 

^) skyldy beslsgiel. 



389 

• 

4. Der er sa kalt i Island, 
6ud veil deires naufi, 
kalven klakar i kvike' kyra 
og gr^ta ner hon saud.^ 

5. Der er sa kalt 1 Island, 
Gud veit no deires plaga, 
kalven klakar i kvike kyra 
og baniA i mojre^ maga. 



6. Austan reke, skyi skeke 
og den kalde mjolli driv, 
beSre var deS heime vera 
skemte seg meS sit viv! 

7. Austan reke, sk^i skeke 
ded driv sa kalt i heide, 
beSre var deS heime sita 
dei firosne tae'ne toyel* 

8. Bedre var deS heime vera 
skemte seg met sin best, 
hell vera i Ula-va8i' 

nser ded bisse af norSvest. 



*) kviky l«vende. 

^) saut) af sjd)ba, koge. De tidste 2 Linier lyder ogsaa saaledes: 

k6ti)b klakar i grfta der, 
pA den aire sfta hon aaub! 

^) Saaledes ndtalt, for mdlir. 

*) tdya, optd, om Snee og hvad der eller; er stivfroset. 

^) Et Sted paa HaukeltdQeldet imellem Vi^je og Suldal. Man maa 
tsnke Big diBse Stev kvedede af en der i Snefog siddendc ins% og 
forfrosen Mand, Del er om Vinteren en farlig Vandring at begive 
aig paa Ski over det brede HOifjeld, og mangen rask Karl har der 
i Snefog ladek sit Liv. 



390 

9. Austan glett og sunnan tjett' 
og norfian kilaA* slraumo, 
da lespad'® ded atte treda venda 
sa baten flaknaft i saumo. 



10. Tjukke ero det skavlarinnar" 

og lange dei Vinings-isann," — C-iso) 
si gavst dci up dei Erlands-rauftann 
for dei kom ovast i liftai^i.*' 



11. Skam sa vori dei Erlandsraudann 
dei kunnad sk litiA reike,*^ 



') Meningen er nok den, at det klarnede i Ost og tyknede i Vest. 
gletta, titte, kige, klarne (naar Himlen ligesom titter frem jnel- 
lem Skyerne). Saml. glette Subst. en klar Plet mellem Skyenie, 
og Oldn. glita glindse, skinne. — tjetta, bl. fjetta, gjSre tct 
eller tung. 

*) kila er formodentlig her det Oldn. kilja, fryse; dog kaa det ogsaa 
vere vort kila i Bety^ningcn: drive paa, gaa Ids pat Ed. 

><>) Saaledcs meddelt skriltlig. Ordets Betydning i denne Sammenheog 
kjender jeg ikke. ftlan marker det er en skibbniden Hand, aoni 
beakriver den Fare, ban bar veret i. 

^^) Dette og det flg. Stev er meddelt af en gammel Hand paa Mdttraa- 
den Thrond Erlandsgard, samt af en yngre Mand Steinar Gib6en 
aammeiteds. Jeg konde ikkp hOre rettere, end at de ber bmgte 
denne faldatvndige gamle pi. Form, eller maaskee tkaTlar-inna ; 
ligeledes Formen ero (3 Pers. pi. af er) som oftere er forekom- 
met, men som jeg sjelden bar turdet optage. Den gjengives i Al- 
mindelighed med: er (le) no. 

>*) Vfningf fsann, see 3 Tylti Anm. 3. 

") Van up i Vatslibo, og det foregaaende Riimord heder da Vi- 
ningsiso. 

'^) reike, gaa hingsomt frem og tilbage, Oldn, reika Tanke om, 
vagari. 



391 

dei orkafi inki bcra Ijofoti^^ 
(less mcirc dci tungc meisann.** 

12. Ingin fugle flyge sa hogt 
som gragasi med sine ungar, 
og ingin orme stinge sa sart 
som falske mannetunga. 

Min frende og din ven! 

Manen skine og vcginne fclle sa vide. 



Sim Tjlti. 

1. Her stend ei kyrkje' i Norfinesi,* 
er ivir meS gullid kisdd, 

fyri boraS med bindings-navaren 
og etter mefi bando trtedd. 

* 

2. Der stend ei kyrkje i Norfinesi, 
er ivir mefl gulli trekt, — (fesl) 
men no stend ho' i Vendebudi 
meft nie nyklanne Imst. 



^^) Ijofot, el D»kkeii, som liegges under K16vsadelen. 

'*) me is, en KlOvkarv, en Fletning af Vidjer, hvori Byrder bsres. 

>) Var. kiste. 

*) Denne Tale om Kirken paa Nordn»s, som anlydes rigt udstyret 
med Gold, sigter fonnodentlig til ftlunkeliv Kloster paa Nordnvs 
ved Bergen. De som for kyrkje have kiste, sige at den staar 
i Larviki. 



392 

3. Hesten min stend ute pa NorSnesi 
er bunden meS sroale reimar, 
begslifi er utaf gnlli trekt 
og sujien med skyggjesteinar.' 



4. Frenden min ban fyfi rid, 
ban kan 'ki toli^ aiike, 
sjella bcre blauge mennar 
skarpe aagar i baasi. 



5. S®1 sa Yore da frenden min, 
du vore no alt sa fegin,* 

du er sa frid som den peningin 
i Romaborgi* er slegini 

6. Lat ^om studdre meS sinom stave, 
ban ber inki skariaks kIsSi, 

inki samer deS ungan bengillen 
ein gamal mann at hs^Se. 



7. Eg bev vorifi pi Huromheidi 
dcr kempunne dnikke inne, 
del brukafi sk stort eit d&respel, 
ded gcnge meg seint 'tor minne. 



') Gjennemsiglige, lysende Stene, Dianiai^t ogandre JEAeUlene, — 
Var. skyggestrimar. 

^) Af tal, Tale. Stevjeren forstod dot ogsaa saaledes. 

•) fcgin, glad. 

*} Der kunde i hine Dage, hvorfra diase Stev 8kri?e sig, ikke adulcs 
en stdrre Boa og Anbefaling, end at aige om en Ting al deto rar 
kommen fra Rom, Kullurens, Videnskabens og Kirkestyrelaena Siede. 



393 

8. Eg heve voriS pa HaromheiSi 
dnikkiS humle og kU*e/ 

ha' deS lii voriS fer deS eine striki/ 
eg. ha' silt klappaS feSganne* bide. 

» 

9. Da me kom p& Sk^Iekleivann 

ded hallar til bygdanne nefi/ — Cheini) 
IjisI taka me brAri mefi 
i hoge sadlen hon riS. 

10. Si stige me p& 'kons hestanne 
og spenner i sporen frifie, 

ded eldar ander hdven pi harfie mogin. 
med drenginn i kappe ride."* 

11. Eg var meg ut pi Glaftheims bergi," 
deS foykte og ded dreiv, 

di hoyrde eg den kvite bikkja 
i m&neljosi gdy. 

12. Eg var meg nt p& Glafiheims bergi 
eg s&g meg ut sa vifie, 

genta leikafi i hugin min 
som spunnifi gullift ded friSe. 



^ See 2 TylA, 3 Verr. 

•) strfk, Skjelmstykke. 

*) felgar. Fader og Sfln. 

^) Disse to Stev (9de og lOde) antyder et Bruderov, bvorv^d det 
gjaldt at komme fort afjitcd. 

") Var. Sabelms bergt. 



3M 



1. Kg for vilt i vefiuskogin* 
kringum ein elvesteine, 
jutuldottri narrafi meg 

eg fann inki vegin heim. 

2. Eg f6r vilt i veSoskogin 
kringum ein elve-runne, 
jatuldoUri narraS meg 

eg hev inki vegin funnifi.* 



*) Ueddelt veuskogin. 

«) Var. og 8i*«n hcv Urinn rannit). — Andre "Varianter crc: 



Eg fdr vih pi villan heiH 
kringum ein dvergerunne, 
hAyre dn det du Kristi ierna 
eg ha' sa n»r inki beiniatt' funnit). 
Deb var mi eg aid rig di 
som Ualab der under lite. 

Eg fdr vih pa villan hei%i 
kringum ein dvergesteine, 
hOyre du deb du Kristi fruga 
eg ha' si ner inki funnib heim. 
Deb var mi o. a. v. 



Eg vinglab nm I Vibhusmatiu 
ikringum ein osperanne 
Vibhiifekkja narrab meg 
seban hev eg 'ki vegin foanib. 

Eg vinglab um i Vibhusmarki 
eg vinglab ikringum etn atmn 
Vibhus-ekkja narrab meg 
seban fann eg 'ki vegin heim. 



Ligeledes fdlgende. 
Eg hev vorib pa jntleheibo Eg {6r vilt pi jutleheibi 

og jutulen etter mtg rann; kringum ein dvergeranne 

jutuldottri narrab meg, jutuldottri narrab meg 

eg fonn inki vegin fram. og siban hev tirinn runnib. 

Disse Vers ere vi stuck Levninger af et l«ngere Kvsde cm En 



.306 

3. Eg hev voriS meS joluien 
og jutalen eftler meg rann, 
gentdnn sa*, eg lokkad dei, 
am eg dei aldri fiinn. 

4. Eg hev vorid meS jutalen 
og jatulen etter meg lag, 
geataan sa', eg lokkafi dei, 
um eg dei aldri sig. 



5. Fiskin ati' fagran vatiii 
og sildi sokir hav — 
mang ein helsar migin sin 
og veil si litid af. 

6. Fiskin ati fagran vatni, 
og ikonn up i tre — 



der bar rwret inkvervd i BJerget o^ forelsket sig i ea Alfepige. 
(elvestein, en Steen, hyori Alfer boede). Navnet Kristi fraga min- 
der om Visen No. 13 i del Foregaaeilde. Hermed kan sammen- 
lignes Visen DvOrgaraOy 11 de forAiske Kyvder (Side 80), hvor 
der forekommer et Par lignende Vers. FcringemesSagnheltSignrb 
srein er bleven lokket ind i Bjerget af en DvergemO, der viser 
sig meget elskvterdig; ban faar sig der smedet en Brynje, som ingen 
„Brand' kan bide paa o. s. v. og efterat ban omsider er sinppel 
▼el deifra og kornmer hjem, forklarer ban i disse Vers hvor ban 
bar veret: 

Eg havi verib A dvdrgaskdgi 

og barst vib dvdrgaber, 

dvOrgamAyia dvOldi meg, 

og forbalbi mini ferb. 

Eg havi barst vib dvdrgaber 

af sti roiklari tra, 

dvdrgamdyin Idysti meg 

og ferdi meg (j6ldum fra. ^ 

') Var. Fisken geng i fagran vaUii« 



I 



396 

alle si heve dei makamann 
men ingin sa heve eg. 

7. Fiskin uti fagran vatni 
og ikonn up i ire — 
den som vil hava dotter mi 
ma eige gull og fe.* 



8. IQor da eg for beimanlil 
var eg raudleitt som aoli, 

men no heve sorgi IvingaA meg^ 
no er eg svarte som jori. 

9. Eg hev si vont i hovudifi 
eg veit inki kven ded veld, 
um notti den er aldri sa lang 
sa fer eg *ki sova hell. 

10. Deft er sa vant Ul moyann gange, 
ssl er da sonen mini 

dei svarar nei, og meinar jau, 
dei dyl fulla viljen sin. 

11. Eg siir geva til sprettan rauAen 
fagrast i stallen stend 



«) Med disse Vers kan sammenlignes Fer. Rv. Side 94. (DvOrgamdy 
111, V. 30 og 31 ^ hvor ei lignende Billedsprog forekomraer: 
Luxih rennur so stritt i streymi 
nilan rodti hdguin fossi, 
allvel nnni eg Sjur^a sveini 
vi^ gulli og gdlum kossi. 

Laxt% rennur sd stritt i a 
app mot hdrl)uni groti 
illt er at leggja ast vit) hann, 
ib onga leggar im^ti. 



307 

um genta var sa glaft i meg 
som login i lanvi brenn! 

12. Eg sill' geva til Hestskodikid* 
kunnad eg Aste fa, 
deS fekk vera hossi ded kannaS 
wn eg aldri sag Vigdesjft.* 



*) En Gaard i Hvideseilb. . 

*) Et lidet Vand i NvrfaedeD af ovennevote Gaard. Sagnel siger at 
del skal have faaet sit Navn (den yiede SO) deraf, at en Biskop, 
som paa sin Visitatsreise IgOrte derover med et stort Folge af Pne- 
ster, faldt gjennem fsen og drnknede. Da man ikke var istand til 
at flnde bans Liig igjen i den dybe IQedel, blev Yandet (eller TjOn- 
nen) ind?iet af Prvsterne og helliget ham som Gravsted. Andre 
sige, at jnst ved denne Indviolse flOd bans Liig op, og man tog og 
begrov det 1 en Bugt ved Strandeni som endnv beder Gravdal. 
Men dette Sagn er Stevet forovrigt nvedkoromende. 



39B 



1. DeA var Salve Oyljdil ' 

ban braut pi ymse molo: -— (moddoj 

8& litid vita bygdarann* 

bosri gott me liva i fjollo. — (ijoddo) 

2. DeA var Salve OyQdIl 

klsdde aeg fyri dagitt ei aland: 

i morgo slast me )ned Ldnar-kempunn,^ 

sk vigar kvor si v6nl 

* 

3. De0 vai* Svein i Svartdal 
aneidde meS klubba' god, 

aa jagat ban ut alle Svartdolar 
og bidad en Bjonn i To/ 

* 

* 

4. De8 var dei leifie Lardolann, 
dei slengir pi slidrevand, 

teke dei ut bru'ri pft Klauvereid 
og flyt 'a til Eikestrind.* 



') De soiB bo «de paa de store Bygder, modsvttes ofiAllmeDBanB''. 

*) Lonar en Gaard i Hjartdal, hvor der indtil don sidsteTid bar boet 
siore Of sUerke Kmnper, bvilket ikke er at undres paa, da de si- 
ges at T»re af J6tan»tt. Lonanetten skal nemiig nedstamme fre 
en Tassekvinde, som blev gifl der paa Gaarden i gamle Dage. 

*) Var. soabba. 

«) Var. t6n (tun). 

*) Stranden ved LaurdaU Prestegaard i Ovre Thelem. Lanrdal (La- 
gardal) bed fdr Eikabygd og Prvstegaarden Eik, hvoraf eodnu er 



06187 

5. Eg tenkte eg var nokoA Ul gut, 
men ded vil IiK6 niona 

imot ban Eflraim Tallakson 

n»r han kem laupand 'tor kjona.* 

* 

6. In am skugg og ut fer glugg 
og ut pi moganne vi6e; 

der finst ingin i Silgjords bygdi 
8om tore Svein Trondson bide. 

7. In um skugg og ut fer glugg 
og ut p& moganne breide; 

ded bdyre eg pa deg Svein TrondA>n 
at du er ei rava leifte. 

* 

8. Mag stende hesten min 
i morgo skal en gange, 

men tek en *ki travid etter Beiarbiakkin 
skal en daud etter h6vringin hange. 

9. Blakkin min klingar i kleivann, 
han hev fengid si vond ein vane, 
men ha' en 'ki brotid hjoltehoven^ 
8& ha' en vorid mester fer Grane/ 



en Leyning i Navnel paa en Ager: Eikaker. Stcyet hcntyder for- 
Ovrif^ paa et Bniderov, som de „\e'ite Lirddlann** har tilladl aig 
med v»bnel llaand at udfdrc. 

*) kj6na, T6rrehifus Tor Korn, lldhuua. 

^) hjoltehoven, den nederste Led ved Hovcn, Ankelen. (hj6lle, 
Okleled), jfr. Oldn. hjalt, Sv»rdknap. 

*) Sainl. Visea om Sigarb svein. Dette Siev lyder ogsaa saaledea: 

UeaCen bans Leilulf troitar i kleiv, 
hev fengib aA vond ein vane, 
ban sfMirar 'ki anten bdv boll tonn, 
men der er 'ki inakin til Granc. 






400 

10. Vabygjann og Strandbygjann 
teke dei til at krasle, 

reiser dei seg af p& Torisnaoen* 
og byter folanne blakke. 

11. NorSan koma Nordmennann 
dei ero smurde i smolto, 
Vabygjann og Strandbygjann 
da ma dei smette at holto. 

12. NorSan koma Nordmennann 
ded tottest meg vera verst, 
fyri reid grutte graskeggi 
p& sin svarte best.*® 



*) En 8tor Slette i den nordre Eode af Mjdflvandel i Theleroarken. (See 
Addi. 3 UI 3 Tyin). Der skal i gamle Dage vcre holdt et af For- 
holdene selv opslaaet Heslemarked, hvor ^Nordinsndene% d. e. de 
vesleDfor Fjeldet boende Hardinf^er, Sulddler o. a. v. forsanftlede 
sig med store Driller af flesle, som de afaatte til ^AiistAendene^. 
Dette SievnemOde skildres i Stevene 10—12. Vibygann og Strand- 
bygann ere Folk fra RaaMands Annex til Vinje. Disse apottes som 
de der bare maattet vige Pladsen og akjule sig for Nordroendene, 
men ogsaa Nordmendene faa sit Hiigg i 12te Vers. Senere hold- 
tes dette Marked i Rdldal, men da man der var. ntilfreds med den 
Skade, Hestedrifleme foraarsagede paa Ager og Eng, flyttedes Mar- 

. kedspladsen til Saltpytt, et Ade og ubeboet Sted mtdt paa Grvnd- 
aeQeldet, hvor der endnn 8 Dage eAer Jonsok hoides Hestemarked, 
og hvor en stor Folkeforsamling i Here Dage og Na^tter holder til 
under aaben Himmtl. Men jeg bar aldrig hOrt at nogen Uordeo 
eller Forbrydelse er bleven begaaet ved dette eldgamie, bcsynder- 
lige og selvdannede Marked. 

>®) See Draumekviedet, Side 82, V. 52 og 53. Ilan heder ogsaa : garole 
gra grutteskegg. Navnot griitte, som nu siges at betegne Djcve- 
len, minder om den m»gtige Jotun eller Trold Geruth eller Geir- 
rOd, som Thor slog il\)el med en gloende Jembolt, og vi briages 
atter ved dette Navn til en Anelse om hvorledes meget af Nordbo- 
ernes hedenske Myther gik med ind i deres tidligste Kristendom. 
Gernth skildres ogsaa som den, der bavde et nedsomt Skffgg, lige- 
som Svinebust (graskeggi). 



401 



■N 



\ 



8de Tjfit. 

1. Hjorten spelar i heido nort, 
ba^ sprikir si kid — 
haut si gere alle dei Herjus synifin* 
som giljar med ord. 

2. Hjorten spelar i heifio norfi 
han rekkir sin hals — 
haut sa gere alle dei Herjus syninn 
som giljar mefi fals. 

\ 3. Hjorten spelar i heifio nord 
han boygir sine bein — 
hau! sa gere alle dei Herjus syninn 
som giljar i loynd. 



4. Inki fcer du dotter mi, 
hon er inki vaxin enno, 
men «ie skal motast pA leikarvolio 
og rauden* rafie fer henna.' 



* 



^) Navnet ilerjiis, der ikke sjelden eodnu forekommer i.Thelcm. cr 
formodentlig del gamle Hergib eller Uergyls. 

*; Var. kongin. 

*) Det lader alMaa til at Datteren skulde v»re Prisen for el Yedde- 
I6b. Del er merkeligt hvorledes der overall i disseViser hentydes 
til de ridderlige Ovelser, som man havde paa LeikarvoUen med 
Kampfege, BoldspH, Br]-deD og Veddeldb. Der bar sandelig vcret 
anderledes Liv og Lyst i Folket dengang, em] der er nu om Stun-' 
der. Navne som LeikarvoUen i Laogarda! og Skeidapladsen 
i Fyrisdal, paa^vilken sidste endnu staar to Bautastene, den enci 
ristel Died Runer, vidne ligeledes om diase Ovelser, der vel stun- 
dom gik over til blodige Kampe. 

Nvrshe Folhcvifcr. 26 



403 

5. Litin er hesten min 
og litid er en verfi, 

aa jaumen ber han sjave meg 
og sk mit gode sverft. 

6. Blakkin stend i Bj&lands tdni 
er sprefte fyri reiAe, 

dagir gAten i tauuio held, 
dei lek en 'ki alter pi skeide/ 

* 

7. Hesten min stend i Upstoga 
og Gutro baad meg rite, 
eg var blaug i begslid taka, 
eg tor 'ki i sodlen stige. 

8. Sume teler til og sume ifra, 
defi kan si litid SBdie. 

Kvi ma eg inki med dei Fjone-mdyann 
i FroskeliAanne* gste? 

* 

9. Eg stofi meg ap p6 Skuggenetten 
der tolde eg up mi tru, 

der sig eg Homme og Heimdal 
og Svinaug Syndcrland, mi brur. 

10. No hev eg si vifie vankaS 
b&fie ridifi og gengid, 



*) Meningen er, at der er Ingen som kao hamle op med ham i Ved- 
delob. 

*) Var. VAlibann. Det lader HI at vere en liyrdea og Hyrdindea l(jcr- 
ligbedsrorstaaelse, hvortil der i delte Vers hentydes. Det lyder 
ogsaa taaledes: 

Sassa stevjar dti hit til meg 

eg kan 'kt meb deg sste — 

''^i mit 'ki de> Kjonemoyann o. §. v. 



403 

eg heV si lengi lil moyann fridd, 
og ingja si hev eg fengid. 

11. Hasten hev eg si lengi riSit, 
at hakann datt undan hovo, 

eg hev si lengi til moyann fridd, 
no er eg utaf alle vono.* 

* 

12. Der hjalar eit viv i JasuliS, 
defi heve si v^nt eit Ijod; 
deft heve komid i hugin min^ 
det geng der aller^ otor. 

Deft var mi, og inki di 
aom hjalad der under liSe! 



*) Nn maatte ban opgive Haibet om at det skolde lykkes ham nogen- 
sinde mere. 

^) aller, alli, aldri og aldrig ere forsmellige Former af samme Ord« 



26 



404 



•dc Tjitt. 

1. Kona slot met kapa bU 
klappad sonen sin i skalli: 
ft og pening fer du nok, 
men dannemann* vert du alli! 



2. Kari heiier kona mi, 
kraslar* seg ut um (oSa; 
Gttd lat inki trollid taka 'a bart 
imiljum Qosi og loda! 



3. Ded var dei leiAe Lirdols gentunn 
hev fengit si stygt eit iyte, 
dei steikir stumpen i mauretuva 
og hnadar i ospekryte.' 



4. Der kem eit skip itvk Morgedal^ 
ded heve sa sterk ein byr, 



*) Delte Ord har ikke noget med „D an in ark eller Dansk** at be- 
stille, 60111 man paa Grand af dels nuiidige Form kun^e falde paa 
at tro. Det heder egcnllig dandis mabr eller daindis mabr (af 
Adj. daindi, fortrsfTelig) en brav Maud, Hedersmand. Det bra- 
ges endnu, som bekjendt, i dennc Betydning i vor kirkelige iEgtc- 
vielses-Formular. 

*) kraala, (kratia?) brnges om en sygelig^ armodsl'ig og sceadrvgtig 
Gang. Jeg veed intet tiUvarende Ord at oversetie det med. Li- 
geledes krusle, „han kruslar og geng". 

*) ospeakrfte, det ydre Skal af ei iudcni forraadnct Ospetrie. 

*) En Bvgd i Brunkcborg Annex, Hvidcseid Prestegjeid* 



405 

og det er ladd meS morkurvar/ 
slikt hev her 'ki farit for. 

5. Der kem eit skip iAra Morgedal, 
det forer dei Bjalands drengir; 
det er 'ki annat morkne' morkurvar 
slikt hev me 'ki set pa lengi. 



6. Den vesle gryta i AustenA 
hon heng si hogt i eldi; 

og kokar hon inki sneggast no, 
si fier me 'ki mat til kveldi. 

7. Den vesle gryta i Austena 
hon er sa sein til sjote; 

der skal nie koke dei kotenakkann/ 
det kallar dei maten den goto. 



8. Aa inki vil eg at Saheimsgrenni 
der er sa mange gapar, 
litit hava dei til jolevet 
og inki til smer pi kaka. 



9. Fjdilmannen sype saup og mjokk 
og bygdaren maular gron, 



^) morkurvar, Hakkepulse af Lever og Lnoge, Fedt og anden Ind- 

mad, „8om sprager i Panden naar den steges*', sagde Kvsderskeo, 

og i denoe POlsens Egenskab fandt hun is«r Lignelsen trsffende, 

og som det lod til vel fortjent. (Af mor, Fedt og Indmad i slag- 

. tede Dyr, og kurv eller kurf, KjAdpOlse). 

*) mor kin (pi. roorkne) om Tre: oplOst, porAst af Raaddenhed, om 
Kj6d: naar det er paa Overgangen til at blive raaddent. 

^) k6t, Smaaflsk, Fiskeyngel. 



406 

utinannen* bite af sildenakkio, 
ded cr litid til matavon! 



10. Up sa kem dei utmennann 
met sine store magar, 
og liter dei keine i kreklingtiiva 
sa ete dei, sa dei rapar. 

ii. Ut sa keme Ifissedolingann 
meft sine stolpa leggir, 
og noer dei keme at Trifijangen 
sa spenner dei neA tak og veggir. 

12. Aa ingin Vestmann vil eg vera 
og ingin Austmann fla, 
det kem ein kar otor Sstersdalen 
og ban geng brura gov.* 



*) Fjftllmanneii bor AversI, og anseer sig i flare Henseander hmrti 
over de mere forkjelede og soni ollesi mere fordcrvede Folk, soai 
bo nedenfore, bygdaren nenolig, som bor i de larere og stArre 
Dalfdrer, og utmanneo, som bor i nedre Tbelem. og omkring By- 
erne. „Deb var berre ein skarve ukmann**, siger Fjeldmanden, men 
saa bliver ban til Gjengjeld af hiin iituleret for „ein stfveleg Q5Q- 
maDn**. 1 vort Stev roser Fjeldmanden sig af at ban bar bedre 
og federe Kost, end bine. 

*) gov. Damp, RAg, Drev. Meningen er maaskee at det damper af 
bam som af en mangfoldig paaklcdt Bmd, med hvem Alle akal 
dandse. Tar. gang. 



407 



lOdie Tylft. 

i. l^oli skin ivir nipa.nord 
og ned ivir BjAlands engir: 
Statt up KristoiTer Bjiland' 
af dinom varme sengi ! 

2. Soli skin ivir HdgeQoll 
og neb ivir bratte nutar; 
Statt up Kristoffer BjAland 
og vekk dine late gutar! 

3. Der stend ei bjork i Blika-toni 
hon blikrar* me6 lauvifi pa; 
deft kvite ha' eg eslafi meg, 
ded svarte mone eg fa. 

4. Eg kom meg ut pa Saheimsbergift 
sette eg meg til at glane, — (glime) 
eg agtad meg til Tinnsdalen giHe meg, 
men hon fait meg i vegin Mane.* 

5. Eg kom Ineg ut pa Saheimsbergifi 
8ig eg meg ut sa vide, 



Hermed menes formodentltg Lensmanden Kristoffer Blom i Langar- 
dal, dOd 1735y en S6n af Pnesten tamroesteds Fredrik Jobansen 
Blom, fra hvem Faniilien Biom i Skien nedstammer. Bomeldle 
Lensmand boede pali Gaarden Bjaaland. 

*) bltkni, b»ve, rfire stg sagte for Vioden, iser om L6vet. Tr»el 
roed det skjelvende LOv er vol her et Symbol paa Skjebnen. Det 
•taar i Bondens Gaard og yder enlen bvide eller sorte Blade. 

'; Sdhetmsbergek ligger ovenfor Rjakandfossen. Derfra saa ban altsaa 
at filaaoe*£)reii lagde Hiodriog i Veien for bans Frieri. 



406 

eg ha' agtat meg til Tinnsdalen gifte nie|f 
ha* der 'ki voriA sa kleivutte riSe. 



6. Aa bratt si er hon Bronelifi, 
du s^r der pa kvorjom h&nd 
Haukelid og Gningedal 
og Halleland pi Strind/ 



7. Eg drakk ein drykk am morgun 
den gjorde meg si leifi, 
,si slengir dei etter meg sveiperova* 
sunnan fer Kellinglveit. 



8. Og loflid pi Rautland 
no fier deft til at riste, 
torvYoIann og vindskeiSunn 
dei funnust atter pa Listafi. — - (Nisser)* 



^) Ifemlig Raudlaodsstranden. Navnet Halleland ndtales Haddeland. — 
Dette Stev ledsages ogsaa med fdlgende Indledning: Der rmr ea 
Mand, som iied Eivind BjOnnson Kallehaug; ban harde v«ret paa 
Gaarden Midt-Thveik paa Frieri; der var en yeen Gente der, som 
han endelig yilde have. Da han engang kom derfra tidlig i Ouen 
hOrie han Tussen (Iluldren?) kvad inde i Bergel: 

Deb er braU i Bronelib 

kom kvil deg ei liti tib, 

her er sfnt pa babe hend 

Haddeland og Haokelib. 

Tussen (eller Hulderen) syntes nok der var vakkert, ognieente 
at den herlige Udsigk til begge Sider^ konde fengsle Beilereo og 
bringe ham til et Oieblik at glenime Genten sin, men Eivind lod 
sig ikke daare. 

' ^) Stevjeren meento at dette skulde v»re en Bensvnelse paa Drik- 
kehornet. 

*) Hentyder formodentlig til et eller andet voldsomt Optrin >a« Loftet. 



409 

9. Sugga pa Flateland 
og grisen uti Osi, 
ded er gamal moyeskikk 
dei legge seg uti Qosi. 

10. Som me kom pi Simondalskleivann 
sa mone me bogann spenne, 
travad trollkeringi p& Langeifi-jorfii . 
som elden^ ha' setifi i henna. 



11. Der kom eit skip ifii Skinnarland, 
pi Krimsvik-Qorden deft glansaS, 
Aalof* Kophaug var styringsmann 
og Thorgrim Hovi han dansad. 

12. Aa hei og ha! og lat si gi 
si lengi Kophaugin varar, 

si er der freS uti kons gard 

og der er ingin fan. 
Aa enno sullar eg, 
og enno kan eg meir! 



^) Var. fanken. 

') Et Fnienlimmer-Navn, der endnu ofte forekommer. De her nevnte 
Steder ere beliggende paa MOstranden. 



410 



tlte Tylft. 

1. In sa kom den haugebonden 
han var inki ven at sja; 
^Hogge de ne6 mit plometre 
jomfruga skal de aldri sja!^^ 

2. Eg sadlad ut min kate raufien 
eg vilde presten skjutse, 

eg slapp inki ivir gjallarbnii* 
fer dei haugetussar. 

3. Eg sadlad ut min kate raufien 
eg vilde til kyrkja ride, 

eg slapp Inki ivir gjallarbriii 
fer dei drauganne nie, 

4. S& sadlar eg ut snarpan* niuten 
og spanar dei gjurAunn trange: 
aa anten skal trollid kvine* idag 
hell' eg dauS i saAelen hinge. 



s 



^) Saramenlign ViBen om Haugebonden i del Foregaaeode, Side 339. 
DeTiisserne helligede Tn^er tAr roan ikke rfire; der vilde yederfa- 
res Enhver^ som forgreb sig paa dem, en stor Ulykke. Han Inier 
her med at tage Jomfruen fra dem ind i Haugcn til sig. 

*) Dette Navn bruges vel her for Spas; dog henfOres disse Vers af 
Nogle til Dranmekvedek. 

') snarp, skarp, baard, hvas. 

*) kvine, hvine, pibe, klynke. 

^) Meddelk: Aa anten troHib kvine idag 
belle dau^en i sablen hange. 



411 

5. Der kom eit troll or mstinne ut 
ded pipad sk v^nt uti floyta: 
men skal eg ivir den gjallarbriki 
8i skal defi meg vel leite/ 

6. Der kom eit troll otof Storenuten 
ded trillad si vent i honni, 

ded bryggjad olid af briskebsBra' 
som bondanne gere af konni. 

7. Der kom ein rysill af nisto 
og ban ha drukkifi saup, 
augo ha* en som bokoren* 
og nasanne som eit naut.« 

8. Der kom ein. gut otor rusto ut 
og ban ha' grisetryne, 

ban stal hurt min goAan Ija 
og si mit vesle br^e. 

9. Der kom eit troll otor rusto ut 
gentunn kallar en tarve,* 

og ban for flsand etter kyrkjevegin 
vil krevje sin gofifars arve. 



lO 



*) Var. men nor eg akal o. s. v. 

§i kern deT» yel til leite; 
eller: den torn vi! ivir gjcllarbmi 
ban ma seg fnlla nOyte. 

^) Tar. sfrillvatne; og i foregaaende Linie: tuUb for trillaK 

*) Saa lyder Ordet her, ellers bekre og bckar (Oldn. bekri) en Ved- 
der, Saudbak. ' 

*) tarve er formodentlig her del Oldn. tarfr, en Tyr, Oze. 

'^) Var. ban ber pa sin gotifars arve. Rysen er en interessant Person 



412 

10. Vel skal du fi dotter mi, 
men hennar tor du inki bide, 
nasann hcv hon som nattteQ6si8 
og augo som tjonn under lide. 



11 



11. f regdar ormen og Islands galten^* 
bade sa er dei daufie, 

men drakin uti austQolli'* 
ban ligg pa guUi ded rau5e. 

12. Sa tek eg mine fljote skiA 

og skrid meg norfi ivir haugo, 
dei yeit si litid, som heime sit 
hor'eg er lagi til dauSe.'* 



og Fantasien er idelig beslgaeftiget med ham. Disse Stey, hvori 
han fremtneder, yarieres endon paa flere Maader og benytlea flittig. 

>>) See en lignende Skildring af Ryten i Sigard svetns Vise. 

'*) See Visen No. 10, hvorfra dette Stev er hentet. FrAnar ormen kal- 
d^a her Fregdar ormen, og jeg griber Aniedningen'til al oplyse, at 
han ogsaa kaldea Flanar oriqen. Bmgt som Stev lyder denne 
Linie ogsaa saaledes: Islands svarken og.RoIanda rauben, — eller 
Frolands rau^en, eller — kort sagt — hvad man yil. 

") var. dsgom. 

'^) Efterligning af et Vers i Visen om Harald kongin og Hemingea 
nnge. 



413 



i««e Tylft. 

1. Her geng ein dans i dalen ut 
den andre up mefi tjonn, 
den treda up i OyQdll, 
der dansar ein slante bjonn. 



2. Der geng ein dans i dalen ut 
der dansar geitar og sauSir, 
men ingin trd'r den dansea si gott 
som vetrungen min den.raufie. 



3. Ifjor slagtad eg mi ilegri geit, 
skar af 'a alle fire beini, 
i ar fann eg 'a atte pa DovreQdll 
d& spende ho eld af steini! 



4. Raufien p& Halleland 

ban gere b&5 bit' og spenner, 
men vetrungen i steinbergi 
ban vil Id fer flettunn' renne. 



5. Eg var meg ei g&ng norSanijoIIs 
eg kom i sa stor ein fari,* 



') flette, in Fbenge, et Saar, en Ridse. Stevet lyder ogsaa saa: 

Grane stend pA stallhusi 
han gere ba)b b(k og spenner, 
men vetrnngen min i bAndo stcnd 
han vil 'ki fcr flcttiinn renne. 

*) Eg sille hogge kasir. 



414 

der kom imot meg tvo stygge dyr — 
eit ikonn og ein hjase. 

6. Eg var meg ei gang nordanijolls 
der kom si stor ein snjor, 
rjupa* lante meg ayro sine 

til lappe mine skor. 

7. Eg var meg ei gang norSanljolls 
der kom s& stor ein blote, 
ijupa lante meg vengjo sine 

eg gjorde deraf efn flote. 

8. Eg var meg ei gang norfianQolls 
eg sille kaupe rug,^ 

kaupte eg meg femten fante-keringar 
eg kom 'ki rugin ihug. 

9: Eg hev vorid up under sky 
og neftatt' pi havseas oddar, 
den som vil mine fotspor fy^gje 
han mk 'ki danse pa loddar. 

10. Eg hev vorid up under sky 
og nedatf pa havsens dyar, 
fire gingur hev eg vorifi gift 
og alstott hev eg fengid moyar. 

11. Den eine fekk eg i OyQdll 
den andre fekk eg pa SkeiSe, 



') Var. keringi, ligeledes i flg. Vers^ 

*) Stevel varieres blandk andet paa f5lgende Maade: 

Eg var tneg ei gang norltanfjolls 
eg vilde kadpe lykkjiir, 
kaupte eg meg femten fantekeringar 
og alle gekk p4 krykkjar. 



415 



den treda fekk eg pi Halleland 
den QorSe i villande heifie. 



12. I kveld er gulen morosam 
ban tikje sa inoro skemte; 
tru g&ten vilde 'ki hava meg 
um eg ha' vorifi gente? 



tSde Tylft. 

En Skevjekamp. 

1. Kg hev Irekst i heile dag 
sunde si gekk min flygiU,^ 

aa du var lik til stevjast tnefi meg 
du stakkars Eidsborg-nyviil!* 

2. Der stende ei bjork i Nora-nesi 
hon keimar og hon keimar* — 



') fly^ill) en Pleiel (at terske mcd) eller vel egentlig den bevsge- 
lige Deel af Mmme. En fly gill bestaar ellers af tre Dele, hand- 
vol, slagvol ogkurre, saa kaldea den Rem eller Vidje, der for- 
binder bine lo Dele. 

*) Formodentlig af niiv, Adj. afstrnnpet, ^Idv (om «kj«rcnde Redska- 
ber)« N^vill betyder derfor en lille afstumpet Fyr, en Pusling. 
Saaledea forklarede ogsaa Stevjeren dek« 

*) Meddelt: kjeniar. (Saml. Oldn, keimr. Afsmag). kcima, formo- 
der jeg, bar Bekydningen: at svinde hen, vere i en OplAsnings- 
tiJstand, (jfr. 5 V*, hvor det syncs brngt om Bera5cUe). 



416 

og alle spyr dei og ingin yeit 
Qin Gingsoy* sslanne er heime. 

3. Ute si stende hesten min 
og gronan hoyifi kjamsar 

og sjave geng eg i drykkjestoga' 
og s6t hossi folkid dansar. 

4. Ute stende hesten din 
han er bafte dritin og vat, 
sjave geng du i drykkjestoga 
og er baSe glad og kat. 

• 

5. Og ute sa stende hesten min 
er bunden me5 smale reimar, 
og sjave geng eg i drykkjestoga 
og sir hossi folkifi keiuiar. 

6. Hoyre da deft du stallbror min 
eg vil inki me6 deg knarte/ 
eg sAg deg ei gang i nordlandi 
du reiA pi den gymbri^ svarte. 

7. Aa eg skal ringsko hesten min 
og klinke up under mefi hamro, 
si skal eg rifie brurferfii di 

si defi i bergi skal glama.* 



*) GAngsOy, en Gaard i Gjtevcdal, bvor der i gamle Dage har boel 
Kjemper og Manddrabere. 

*) Var. eg skal riT>e i heile nott 
og sja o. s. V. 

*) Jeg er ikke vis paa enten her skal staa knarte.ellar knarke. 

') gym her, et nngt Faaf) soiti ikkc har havt Lam* 

*) glama, iaiiiiCf skralde. 



417 

8. Eg reiste meg 'staA* norftanQoIls 
eg vilde skjote rjupur; 

der fann eg fat pA genta di, 
hon ha beini liksom njupur. 

9. Eg skal ringsko hesten min 
og symja en ivir sund, 

han skal 'ki skaka pa ringland-begsli'^ 
for han kern i gronan lund. 

10. Eg reiste meg 'stad norfianQdlls 
eg vilde skjote endar, 

der fann eg fat p6 genta di * 
hon ha' bringa liksom vembar. 

11. Eg skal ringskd hesten min 
og symja en ivir hav, 

han skal 'ki skaka pa ringland-begsli 
for rova stende i kav. 

12. Aa du er no 'ki alstott slik ein kar, 
som du no tikist fer meg, 
stundom dansar du beniott 

med botte buksur pa kne. 

13. Eg skal geva deg nevahogg 
sa tanngarden din skal singre, 

og den som tore klorast meS meg 
han ma 'ki vera veik i fingro.^^ 



*) For afstad. 

'^) MaD brngte Bidsler behasngte med sinaa Bjelder, Jernringe og an- 
dre Sirater, sea at de skulde ' skramle dygtigt. Med jo mere Stdl 
man kunde koinine til Gaards, desto „drasteligere" (anseeligere) yar 
det. Det er et saadant Bidsel her mcnes. 

>>) At vi her ligesom i tredie Tylfl have et Tal over TylfUn, bedes 
ondskyldt. Omsta>ndighederne f6rte det saa med sig. Jeg vilde 
gjerno t<elle miiye Laesere Tylften fuld, og om der da imellem bli- 
ver lidt Raake paa Maalet, haabcr jeg man ikke seer suurt dcrtil. 

Nurskf Folhcviscr - 27 



418 



t4MeTylA. 



.1. A.a stevjast gera i store lag 
og stevjar si ger eg aleine, 
eg geng i kyrkja kvor heilag dag 
men pi Soveifi der site dei hehne. 



2. No skal du hoyre eg kan 'ki kveda, 
men eg kan berre gaule, 
stjukmor mi gav meg havrestumpen, 
ban var si tjurr at maule. 

3. Ketta sette seg pi ein stein 
og talad til sine ddttar: 
hossi skal me fara at i vet 
me fryse pi 'kons fotar? 

4. Sakte vill eg svara deg, 
totte du ded var noko vel; 
sume kallar deg holfloyta 

' og sume ein surtebelg. 

5. Gymbri stend i forstoga 

hon gere hiS^ spelar og skenkir, 
og bokoren sit i hogseti 
ded veit ingin hot en tenkir. 

6. Kreksa* sit i hogseti 
spenner med stive leggir 



^) krekse, et vrangvilligl, fortra^deIigt og ufordrageligt Henoeske^ 
kreksetf, Skarns Mennesker, krekseleg, fortnedelig. (krekse 
egentltg on krogct Green). 



419 

bnigdad* si hev han sokkebandi* 
og klysunne beng *ti skeggi. 



7. Stumpen stukar i forstoga 
han tor inki lenger in: 
hossi likar du lambe-spaAid* 
ksre herren min? 



8. Stumpen stukar i forstoga 
og osten ligg i vae,* 

nsr dei keme p& fanteborfii 
blir dei up- etne bide. 

9. Staven stend I forstoga 
er bend i bade endar, 
den skal ivir nakkin din 

um du inki stevifi vender, (ender} 



10. Inki er eg vreiSe 
og inki er eg blifi, 
aa jaumen fser gentunne 
gera hot dei vil I ' 



11. Sume ero rauSe 
og sume ero bla, 
aa jaumen heve dei fengit 
jolekosteh sin i ir! 



*) Lyder nesten som broogda, ^ fleUcde med forsKiellige Farver. 

*) Var. nasann hev 'o som nanteQosi. 

*) spat), Kj6dsuppe* 

*) Saaledes meddelu MeDingen er mig ikke kiar. 

27* 



420 

12. No vil me drikke up olid 'kons 
for ded domnar, 
si vil me sulle eit liUA bil 
med gentunne for me somnaj. 
Og enno sullar eg 
og enno kan eg meir. 



1. !Der stend en hest i Bjilands toni 
og den er vin at sja, 

gttle si hev hon hovringann, 
og oyro dei er bli. 

« 

2. Eg skal ringsko hesten min 
og ded skal ingin gi, 

imorgo skal eg ride brurferdi di 
og klinke p& bergi bla. 

3. Eg skal saSla ut fuksebronen 
og sprette dei gjurdunn tr&nge, 
sa skal eg ri5e til Vinje idag 

um eg dau5 etter sodlen skal hange. 

4. Aa eg skal iaka ut smalan raufien 
og sprette dei gjurdunn rumme, 
sa rid e^ meg til Vinje kyrkja 

og ser pa dei briirinn grumme. 



421 

5. Der stend ei brur i Bj&Iands toni 
den afire er sprett fer reide, 
den trefia for ivir Sundkilen 

den Qorde ivir Haukum-heidi. 

6. I kveld vil me drikke 
urn me kunna olid % 

i moTgo si Yil me seg\e 
van byren den blase m&.' 

7. Eg la' meg ned urn joleAan, 
vilde sjii hot folkid meg unnafi, 
eg slapp at takke fer velgjort, 
dei skar af tappen i innna. 

« 

8. Der kom ein kali og ei kelle* 
meft kufta gra 

ivir Dovrefjolli; 

latbollen g&l lat boUen gkl 

9. Eg var si glaft, mi tunne rann 
pi tofte, 

men endi gladar, eg genta fann; 
de5 er si vont sova eismall i lofle. 

10. Eg var si glaft, mi tunne rann 
pi tiire, 

men endi gladar, eg genta fann; 
deft er si vont sova eismall i bure. 

11. Aa orkar du nokoA 
si skrik no ikvcKl! 



') Hentel fra Viacn om Jon Rimordson. 

*) kcUe (for keria), Kvindfolk. Jfr. kelling eller kcrling. 



432 



og orkar du inki, 
si haul likevel. 
Samtasudelu, 
samtasudelu 
samtaseia! 



12. Vclsigne deg Thor i lund* 
sk vent da kunnad kveAa! 
eg ha' esIaA deg et buksepar 
deft fyste eg fongi veva. 
Eg vcnlar, eg vev, 
men spinne gere eg aldrig. 



*) Vi baye ber apaatriylelig et Velstgnelsei Onske, hvii Form Folkel, 
nbevidst om deU Indbold, bar baaret med sig ned fra den beden- 
•ke Tid. Tbor i Load er vistnok ingen anden, end AMgQdea Tfaor. 
Steyet er hentet fra Aamotsdal, og den gamie Kbne, lom kvad 
det, sagde at bun havde Uert del laaledes af lin gamle Bedtlemo- 
dery men ban yidsie ikke^ bvem Tbor i Land yair. 



423 



Et Par Exempler paa hvorledes Stevene blive til. 

t. 

Gaute Tinnske. 

Der var en Mand, som hed Gaule. Han boede i Tinns- 
dalen' og var gift der. Saa hendte det en Gang, at ban drog 
over Fjeldet til ^ordlandene** og blev tenge borte. Det va- 
rede mange Aar, og der spurgles intet fra ham; men tilsidst 
gikDodsordet om ham gjennem Bygderne. Da det nu led om 
en Tid, fik bans Kone i Sinde at gifte sig igjen. De lagede 
til Gjaestebuds og bad mange Folk. Om Kvelden da Folk 
holdt sig lystige, og de ledte Bruden ind fra LoAet med stort 
Folge af Hjaasstmsnd, Brudesvende, Splllemand og Tromme- 
slager, fik de see en Mand komme lobende paa Skid ud over 
Fjeldet i flyvende Fart. Da standsede Bruden midt paa Tunet 
og sagde: „No hev' ingin Idypt Gauk&s-skarSid, sidan Gaute 
mannen min livde^. Alle forundrede sig over hvem det kunde 
vsere, som turde vove sig paa et saa farligt Lob. Men da nu 
Manden kom frem til Gaards — saa var det ingen anden, end 
Gaute selv. Han fornam nu hvad der var paa Fasrde, og blev 
ikke synderlig vel tilmode. Da kvad ban: 

Doguren at eg i HarSang 

og undolen gekk pa glette, 

nottverden ^t eg i Tinnsdalen — 

litenkt sa ha^ eg detti !* 



') Saa kaldtes forhen del Dalfdre, hvorigjennem Maane-Elven gaar, 
eller det Indre af den nu saakaldte Vestljorddal. 

*) D. e. Hardanger, og de Ovrige vestenfor Fjeldet liggende Bygder. 

*) I delte Stev tilkjendegiver hao, at ban har gaaet paa een Dag over 
Fjeldet fra Hardanger til Tinn. Glett, Glid. ^Middagsmadeo gik 
paa 6Iid", dermed vil han fonnodentlig sige, a> han skyodte sig 
saaledesy at han ikke havdc Tid til at spi^e. Blan bdr Tel tenke 
sig, at han allerede paa hiin Side af Fjeldet havde faaet Tidende om, 
hvad hans Kone havde fore, og det gjaldt derfor at skynde sig. 



424 



Liljarskautid. 

Waar Bruden er en hsederlig Md, bierer hun ei Hoved- 
smykke, der kaldes Lav 0\\9lS) eller Liljarskaut, og be- 
staar i et uhyre Diadem besat med forgyldt Solvstas. Hen 
dette bffires kun een Gang og aldrig mere. Thi naar Bruden 
er Enke, bar hun ingen Ret til at bere Brudelav/ men maa 
lade sig ndie med den for Koner almlndelige Hovcdbedskning, 
Bull og Skaut. 

Der Tar enKvinde, som havde vsret giA, men Tar blcTen 
Enke. Hun havde en Son, ^om nu voxede til, og drog ud for 
at forsoge sin Lykke. Han drog nord over Fjeldet og ned i 
Fjordene, og hun flyttede imidlertid hen til ct andet Bygdelag. 
Der bar det saa til, at hun skulde gifte sig igjen^ og der var 
ingen som vidste andet, end at huh var Gepte; hun var endnu 
baade ung og vakker. Da hun nu skulde staa Brud, vOde hun 
gjeme viere staselig, og gjorde ingen Indsigelse imod, at de 
iforte hende Liljarskautet. Havde hun for gaaet og gjeldt for 
Gente iblandt dem, saa kunde huh sagte gjore det nu den sid- 
ste Dagen, tsnkte hun. Saa stod hun Brud med Liljarskaut 
og sad noksaa staut med det til Bords. Men om Kvelden just 
som de gik i den fagreste Leeg, kom der en reisende Mand til 
Gaards, bad om Huus og fik det. Han tog da Deel med i Le- 
gen, var en fager og ferm'Karl, og alle tyktes at ban var um- 
itam andre. Han gjenkjendte strax sin Moder, som gik der i 
Dandsen med de lange gule Lokker under Liljarskautet, men 
hun kjendte ikke ham. 

Nu kom Turen til ham, at ban skulde dandse med Bruden, 
og det gjorde han da baade vel og tenge. Men da Dandsen 
var endt, kvad han: 



') Ilcllcr ikko Pififcr, der have hnvl Burn, tillailcs del at iforc si^ dcnnc 
llfl^dcrskronc. 



425 

No hev eg voriA norAanQdIls 

s6i brurir bad ei og tvo, 

men at ekkjann ber liljarskautifi 

de5 hev eg ^ki set for no!' 
Saaledes blev hele Sammenh^engen opdaget, Bruden blev 
baade glad og skamfuld, og Bryllupsgj^esterne gjorde sig en 
stor Moro deraf.. Men den, som mindst likte det, var Brud- 
gominen. 



Jon Groa. 

M Fjaagesundkroken boede en gammel Mand, som hed 
Jon Groa. Han giflede sig med en ung Gente, som hed 
Gro. . Det gik da som manhavde spaaet ham; hun trivtes ikke 
Isnge hjemme hos den gamie Kallcn, men da det led om en 
Tid, begyndte hun at vanvorde ham, lob omkring i Nabolaget og 
lod Jon Groa sidde hjemme og skjotte sig selv. Der sad han 
og saa hende at lobe af Gaarde den ene Dag eiter den anden. 
Da kvad han: 

Aa Ian meg no mine vottar 

og sa min kvitan stav, 

sa lakkar eg up etter 6roa-bakkin 

og ser hori Gro vit af. 



I TUft f I 



426 



4. 

Vonde Knut Kyrkjebd. 

Paa Kyrkjebd i Sundbygden boede en Mand, som hed 
Knut. Han var stor og stork og mandevond, derforkaldte 
de ham vonde Knut Kyrkjebd. At han maa have vieret 
fffiit stor, derom har man faaet Syn for Sagen. For no^le Aar 
siden blev der gravet i Sjauaaker-Reinen strax nedenfor Lan- 
deveien ved Kyrkjebd, og der fandt man nogle forfierdelig lange 
Laarbeen og en Hjemeskalle saa stor og tyk at det skuldeln- 
gen have seet Sligt. Der vistes ogsaa Oxehugg i Skallen, men 
Ingen havde vssret Kar til at klove den. Benene laa saaledes 
at man kunde skjonne den Dode havde vsret lagt mod Nord 
og Syd og altsaa var kommen i sin Grav for Bygden blev 
kristnet. Det^var vonde Knut Kyrkjebos Been. Men hvad vi 
for Resten skulde sagt: han var en riig og megtig Mand, og 
maatte have store Huus til alle sine Midler. Han byggede et 
Loft eller Stabbur saa stort, at det stod paa sexten Stolper, og 
dette havde han fuldt mcd Mad, Kister og Kinder. Det samme 
Loft er endnu til og staar paa nedre Midsund eller Huken. 
Men det er gaaet med dette som med alt Andet nu, aden Ver- 
den er bleven for gammel, det er skrupnet ind, saa at det nu 
kun staar paa sex Been og er baade lidet og let. Men hvad 
der har bevaret vonde Knut Kyrkjebd i Erindring er dog alene 
dette Loft og det Stev, som derom er kvsdet. 

Ded var vonde Knut Kyrkjebd 

med sinom hage hende, 

han sette up lofUd pa Kyrkjebd, 

pa seksten stolpar ded stende. 



*imi* 



427 



ft. 

OrddlsJijurAingen. 

!Det var en lidcn Gut, som skulde vasre Hjording' hos eii 
Bonde i Ordal. Men han syntes ikke om detArbeide, og likte 
sig ikke der. I Herjusdalen var han bange for Draugen bans 
Herjus Kvolsodd og paa Ordals-Saata blsste der saa kalt. Saa 
var det de krekse Kalveife, som aldrig vilde folge Bolingen, 
og som han hver Dag maatte springe sig baade saarbenet og 
tnel efter, og naar han kom hjem fik han onde Ord, naar den 
store Gedebukken ikke var med. Saa sad han en Dag paa 
Ordals-Saata og saa udover alle Bygder og Dale — og der 
var en lille Krok etsteds henne, som han ikke kunde faa Oi- 
nene fra. Hvad han tssnkte med sig selv/vilde blive for vidt- 
Idfligt at omtale, men det var nok meest paa Hoderen sin, som 
sad i Skyggen udenfor Hyttens Dor og spandt, og paa Sosteren, 
hun vesle Signe, som lob op og ned og susledei Bekken og 
vilde gribe de blanke Smaafiske med Itenderne. Da kvad han : 

Heimatte vil eg faugse meg 

um vegin er noko lang, 

ner eg kem i min fafiers garft 

si kenner eg duragang. 

Heimatte vil eg hugse meg 
og strake vegin eg geng, 
fer eg vil 'Jci vera ka'vehjurding 
fer Ordoianne leng. 



>) llyrde. 



in. 

Romancer. 

(FortsfBttelse.) 



) 



431 



ILMaU. 



• 1 



Liti Kersti, 

som vart inkvervd. 
A* 

1. liili Kersti hon var seg sa litifi eit viv, 
brdnfolen rinder lett,* 
hon kunnafi 'ki rade sit unge liv. 
Mefi deft regner og ded btes, 
fer norfian under ijollo 
der leika di Norfimenn.' ^a 



'} Denne Vise er meget ndbredl i Thelemarken og rorekoromer I 
mange Varianker. Istedetfor den Sammensmeltiiing af el Par saa4 
danne, der som PrOVe er meddeU i Langes Tidsskrtfl for Littera-l 
tor, 3 Aarg* 5 Hefte, tror jeg hellere at burde optage dem hver far 
•igi aaadao som de foreligge. Der bliver desuagtet adskillige Ta- 
. riante Udtryksmaader at bemvrke. I de svenske Saml. af Arvidson ) 
2, 175 og flg. forekomme 3 Variaoter af denne Vise: 
Liken Kerskin hon sikker i ain moders bnr sa glad, 

lOfven og allarens is! 

hoD spinner der silke ock vfifver guldlan 

fOr hon bftr lOnligen finger. 

Men Tore Var. ere fuldsksndigere og have en mere poekisk 

Doft Dek kiltalende Opkrin i Bjergek, ved hvilket vore Viser saa 

omskendelig dvfele, er i hine enken siek ikke cller kun korkelig be- 

rUri, Iskedekfor ak Moderens Paakrehgenhed og Haardhed her for- 

anlediger Kerski til ak kalde paa Bergekongen ved ak slaa Uarpen, 

og hun siden fOlger ham villig, men vemodig, saa slaar bun i hine 

Viser Harpen paa Moderens Forlangende, foranlediger derved 

Bergekongens Komme, som ban seer med Riedsel, og beder sin 

Moder frie sig fra ham. ^ Men Moderen ntegtcr nk tngc sig af hende, 

„da hun aldrig bar villek adiyde hende^. Dek Fdrstc er nntegtelig 

mere poekisk og overeensskemmende med Folkekrocn om Tusscrne, 

der skuile kunne gjdre sig nok saa elskverdige, naar de gaa ad 



432 

2. Liti Kersli hon\ar seg sk liti ei brur, 

bronfolen rinder lett, 
hon kunnad 'ki nyklann i lisanne snu.^ 
Med' ded regner og biss 

0. 8. V. 

3. Liti Kersti hon sat seg i yeven si fin : , 

bronrolen rinder lett, 
^KtI renne der mjokk otor brystinne din'?^ 



paa Frieii. Forreilen linger der en dyb Allegori i dcnne Fiction 
om Kjerlighedens Blag^ og de Forsagelser og Lidelser, hvortil den 
•aa ofte fiSrer. 

I de danske Samlinger bavei ikke disj»e Viser om i Bjerget 
Indtagoe, men derimod om Piger, der ere forlokkede og ind- 
tagne i Hayet. (Jfr. det vakre Kvede om Agnete^og Havman- 
den Nyr. 1, 310 og 313). Detle Trsk er karakterislisk for NaUo- 
nalpoesien. De semmeldeer ere beha)idlede, men paa en forskjel- 
lig til Landenes naturlige Beskaffenhed svarende Maade. Medens 
de norske og svenske Viser legge en hemmelighedsfdd Verden 
ind i Fjeldene, legge de danske den ned i Hayet, og yorBer- 
gekonge syarer ganske til deres Hay m and. - Fjeldmanden og 
Oboeren aabenbare herved baade deres indre Slegtskab og deres 
Ted den ydre Ifatars Paavirkning frembragte Forskjelligbed i Fan- 
tasi og poetisk Opfatning* Som Viser, bvori der er Tale om lig- 
nende Forffirelse, Opdagelse og BortfOrelse, dog ikke yed Berge- 
kongen, kan sammenlignes Nyr. 8, 361 ^Hr. Medelvold*; 4, 104 
nStgnelin'*, og Afz. 2, 189, Arvids. 1, 352. ' 

*) Var. Bronfolen lOype lett; eller: met) leiken lindar vel. 

*) Omkrcdet haves ogsaa endnn mere anelsesfuldt saaledes: 

Hii! det regner og del bites, 
fer langt norb i QOllo, 
djppt under hello 
der leikar deb* 
Et lignende Omkvted forekommer i Visen om „den falske rid- 
daren** Arvids. 1, 298. 

*) Var. Liti KersU hon er hiU Hti og dru 

hon orkar 'ki nyklann i lasanne snu. 



433 

Med deA regner og deA bites 
0. s. V. 

4. Aa deA er no inki mjokk um deA synest s&y 

bronfolen rinder lett, 
men deA er den mjoAen, eg drakk igar. 
HeA deA' regner og deA bices 

0. s. V. 

5. Dei tvo ting er no kvora're olik, 

bronfolen rinder lett, 
fer mjoAen er bron og mjokki er kvit. 
MeA deA regner og deA blaes 

0. s. V. 

6. Aa deA nyttar 'ki lenger at dylje Ter deg, 

brdnfolen rinder lett, 
bergekongin norA ban hev' lokkaA meg/ 
MeA deA regner og deA bites 

0. s. Y. 

7. Er deA bergekongin norA, som hev^ lokkaA deg, 

bronfolen rinder lett, 
hot er deA da fer gavur, ban hev' geviA deg? 
MeA deA regner og deA bless 

0. s. V. 

8. Aa ban gav meg ein roAen guUring 

bronfolen rinder lett, 
der er Id makin p& dronningins fing. 
MeA deA regner og deA blss 
0. s. V. 

9. Og ban gav meg ei horpe af gull, 

bronfolen rinder lett, 
som eg sille le'^e pa, naer eg var syrgjefuU. 



*) Var. Bergebonden, cl. llaugebonden^ d. c. Tosscn. 

Horvke Polkev»er. 2H 



434 

Med ded regner og deft btes 

0. s. V. 

10. Liti Kersti hon pi guUhorpa slog, 

bronfolen rinder lett, 
deft hoyrde bergekongin i bergi norfi. 
Med ded regner og deft bles. 

0. s. V. 

11. „Aa kan eg no inki liti Kersti fa 

bronfolen rinder lett, 
sa skal eg lata eld ivir Beiarlandift gi^.* 
Meft deft regner og deft blies. 

0. s. V. 

12. Aa for du skal brenne mit landift til mein, 

bronfolen rinder leti, 
sa tak 'a liti Kersti og fly t henna heim ! 
Meft deft regner og deft btes 

0. s. V. 

13. Bergekongin ha' seg ein gangare spak, 

bronfolen rinder lett, 
ban sette liti Kersti up pa hans bak. 
Meft deft regner og deft blss.^ 

0. s. V. 



*) Man maa alUaa t»nke lig at Kersti, nu da hendes BrOde var op- 
daget, bar kaldek paa Bergekongen med sin Harpe for at give sig 
i hans Void og f&lge ham bort fra sin Moders IQeni. Han indfin- 
der sig, men maa anvende Tm'sel for at erholde Faderens Tilla- 
delse til at fttre hende bort. 

Var. sa skal eg lata login pa Beiarlnnden ga. 

'') Omkv»det er grebet ud af dette Moment, og er malerisk med Hen- 
syn til Kerstis sdrgelige Udferd fraHjemmet, som heleVisen igjen- 
nem staar den Syngende for Oje. * Her fdlger standom et Vers saa- 
lydende : 

Bergekongen ha seg ein fole, som sprang 

han var 'ki att ein time i Beiarland. 



435 



14. Bergekongin rciA bergifi tri gangur ikring 
bronfolen rinder lett, 
og bergifi det upnasi si dei kom derin. 
Mcfi defi regner og defi blses 
0. s. V. 

- 15. Dei sette liti Kersti pa sylvarstol, 
bronfolen rinder lett, 
dei gay henna drikke af ei sylvarskal 
Med ded regner og ded blses. 

0. s. V. 

16. Den fyrste drykkin liti Kersti hon drakk, 

bronfolen rinder lett, 
dei kristne I&ndo hon enda gat.* 
Med defi regner og defi btes 
0. s.- v.. 

17. Hori er da fodd og hori er da boren? 

bronfolen rinder lett, 
og hori er dine jomfruklsAir skorn^? C^korne) 
Med ded regner og ded bles 

0. s. V. 

18. I Beiarlandi der er eg fodd og der er eg boren, 

bronfolen rinder lett, 
og der er mine jomfrukl®dir skom'. 
Med ded regner og ded bles 

0. s. V. 

19. Den adre drykkin liti Kersti hon drakk 

bronfolen rinder lett, 



*} Gal, omtaUe. Han beholdt - endna Erindringen om Hjemmet, „do 
krifltne Lando". De, der boede i Berget, vare Vftflcner fra de 
hedeoBke Tider. Detle er betegneode med Hensyn til de endnu 
ikke gnnskc udryddede Forestillinger om Bjergones og Haageoes 
Indvaanere. 

28 • 



436 

dei kristne Undo hon enda gat. 
Med ded reguer og deft bles* 

o. 8. V. 

20. Dei gav hennar drikke af ded rande guUhonn, 

bronfolen rinder letl, 
~ dei slepte der neSi tri yillarkonn. '® 
Med ded regner og ded blses 
• o. s. V. 

21. Den treda drykkin liti Kerstt hon drakk, 

brdnfolen rinder leit, 
dei kristne l&ndo hon aller meire gat. 
Med ded regner og ded btes 
0. s. V. 

22. Hon er du fodd og hori er du boren? 

brdnfolen rinder lett, 
og hori er dine jomfhiklsdir skorn'? 
Med ded regner og ded blfes 
0. s. y. 

23. I bergi er eg fodd og der er eg boren, 

bronfolen rinder lett, 
og der er mine jomrrukledir skorn\ 
Med ded regner og ded blaes 

0. s. V. 

24. I bergi vil eg liva og der jvil eg doy, 

brdnfolen rinder lett, 
og der er eg kongins festarmoy. 



*) Her fdlger nu standom det saoime Spdrgsmaal og Svar aom i de 
ncrmeat foregaaende Vers. 

'®) ForvildeUefl-Korn. Udlales: viddar-konn. Heder ogsaa ▼iljans 
(villands?) konn. 



437 

fl 

Hu! ded regner og deS btes! 
fer norfian under Qdllo 
der leika di Norfimenn. 



E 1 1 c r : HA i defi regner og deft blses, 
fer norfian under Qdllo, 
djiipt under hello 
der leikar deS! 



iLiiin. 

Liti Kersti, 

80111 van inkvervd. 



i. JBergekongin kom seg ridandes i girA 
br6nfoIen rinder vel/ 
Pal guIlsmeA lite fer honom star 
nied ded regner og deft bl®s, 
fer nordan under Qdllo 

der leika di Norfimenn. 

* 

2. ' Velkomen bergekongin heim til meg, 

0. s. V. 

no hev eg bryggjad og blandaA vin. 

0. s. V. 

-3. Eg er 'ki um anten brygg hell' bland, 
eg er meire um liti Kersti ded liljevand. 



') Var. >Meb brdnfola rindor vcl — deb refi^ner og deb bl»s o. 8. v. 



438 

4. Liti Kersti hon er berre biniS endi 
hon kan inki vera sin^ moder ifri.* 

5. Liti Kersti mk vera sa liti hon vil, 

mi gamle moder ber nykle-knippid mlL 

6. Liti Kersti hon er sa liti og ung, 

hon kan inki bera brurkrona sa tung. 

7. Ma eg 'ki liti Kersti med goSom ft, - 

sk skal eg lata eld gjonom gullsmeftgarSen ga. 

8. For elden skal gjonom min garden gi, 
8& lyt du liti Kersti med godom f&. 

9. Gakk no deg i stoga in 

med eg geng up i loftid til dotted min. 

10. Pal guUsmed han reiste at bure 
ban vekklr up Kersti prude. 

11. Han bankad p& dynni roed hn6kunne smi 
statt up liti Kersti og kted deg pi I 

12. Statt up liti Kersti og kled deg britt — (skj6tt) 
du skal in og svara bedlen din i nott.* 

13. Liti Kersti ha' pa seg ein silkiserk, 

nie var mdyames handeverk. — (vinterverk). 



*) Var. Liti Kersti hon er sa liti eit kind 

hon kan ikki koma fra ni6)beren sin. 

Liti Kersti hon er sa liti og drii 

hon kan ikki nyklann i lasannesno o. s. v. 

*) Var. Statt up liti Kersti og kl»l deg pa, 

her cr komcn sA rike bcMar i vir garK 



439 

14. Liti Kersti ha' pa seg stakkin bU 

der var ineire gall, enn der Tar MS/ 

15. Liti Kersti ha' pi seg stakkin rauA 
stikkaA var gull etter kvor den saum. 

16. Liti Kersti ha' pa seg silkisokkar smiy 
sylvspente skor ha' hon der uttan pi. 



17. Liti Kersti hon Mpr ikki beltevand, 

hon slengir ikring seg defi rauSe gullband. 

18. Liti Kersti hon genge at bekki 
sit brongule hand hon rekkir. 

19. Hon vaskafi sit hdrid i rennandes vann, 
hon kemmer etter med sylvarkam. 

20. Liti Kersti hon seg ifri bekkin gar, 
den boge guUkrona den sette hon pi. 

21. Liti Kersti hon seg in urn dynni steig, — 
bergekongin viste 'ki annad heir soli skein. 

22. Bergekongin klappad pi hyendi bli: 
kom her liti Kersti og set deg pal 

23. Eg er inki troytt, eg er inki moS, 
vil eg kvile, si kviler eg hji mo'r. 

24. Eg vil inki sita, eg vil inki sti, 
seg meg dit erind, si vil eg gi! 

25. Aa kffire mi dotter du tala 'ki sa, 
delti er no den herren, som da skal fi. 



*) Var. Stikkal var gull eller kvor don trab. 



440 



26. Her cr no sa mang ein kristen mann, 
du tar no 'ki geva meg eit troll dti hand. 

' 27. Her er no s& mang ein kristen svein, 
du tar 'Id geva meg trolli si leid.^ 

28. Og ma eg deg inki meS godom fa, 

sa skal elden gjonom din fafiers garden gi. 

29. For elden skal gjonom min iiSers ^rSen gA 
for lyt du di meg med goAom ft. 

30. Bergekongin ha' seg ein gangare spak, 
han sette liti Kersti pk bans bak. 

31. D& dei reid seg ivir hogelofts brii 

liti Kersti hon gret, og bergekongin^ log. 

32. Han reiS tri gingur bergid umkring, 
han fekk 'ki liti Kersti i bergid in. 

33. Han slog pa bergid, ded gav gott slag, 
statt up mi gamie mo'r, skreid loko ifra. 

34. D& bergekongin sille attum seg sja, 
da hadde liti Kersti riSiS ifra. 

35. Og da hon for ivii' hogelofts bru, 
bergekongin gret, og liti Kersti hon log. 

36. Liti Kersti hon kom seg rifiandes i g&rfi 
hennars ksre fader iite star. 

37. Velkomen mi dotter heim til meg! 
men hossi likar du gifta di? 



*) Var. Hot er deb fer eit troll du rukkar met) no o. s. v. 
Dei cr no sa vibe dei Beiarland 
eg matte vel fa meg ein kristen mann! 



441 

38. ^asa likar eg giflcn min — 
bronfolcn rinder vel, 
ban fekk meg inki i'bergiS in, 
meS ded regner og ded biss 
fer nordan ander fjollo 
der leika di Nordmenn.* 



*) Her tilfdies af Sangcrinden den Oplysniog, at KersU saa sig tilbage, 
og da saa hun Berget nilogandes**. Bergekongen og alli^ Ry- 
seme bleve saa shite, at deres Sinne tsodte lid i Bftrget ~ For- 
resten er nok denne SlutniDg paa Viscn en nyere Variation; An- 
dre lade ogsaa her Historicn faa den saiiime tragiske OpiOsning 
aom i foregaaende Vise, og som passer bedre til Folketroen. Hun 
faar to — tre — tilsidst 7 Yiljans-konn (villarkonn) i sin Drik, 
indtil hun har glerot alt det Forbigangne af sit Liv. (Jfr. Gr»ker- 
nes Sagn om Floden Lethe). Det kunde vtere nogen Opmierksom- 
hed v»rd, at Kerstis Fader, der udlevercr sin Datter til Bergekon- 
gen, roed hvem han synes at have e( sldre Bekjendtskab, her kal- 
des Paal GuIIsmed. Det var nemlig en gammcl Folkotro, hvor«- 
af der endnu hiengcr noget igjen, at de, soro arbeidede Guld og 
Sdiv, stode i hemmelighedsfuld Forbindelse med Tusser og Dverge, 
ved hvis Bistand de havde Adgang til de gyldneSkalte i Bjergenes 
Indre, men som de aldrig maatte aabenbare for Nogen. Blan hdrte 
dem om Natten at hamre derindc i Fjcldet, men faudt aldrig deres 
LOngange. Forestiller man sig nu Liti Kersti som et Offer, bragt af 
Faderen for de Tjenesters Skyld) Bergekongen havde beviist ham, 
eller at hun cr bleven solgt for Guld, saa bliver hendes Skjebne 
endnn mere tragisk, — at sige, dcrsom man ikke lader hende ride 
hjem igjen. 

En Variant af denne Vise findcs paa svensk hos Arvidson, 
2, 295. 



^:m' 



442 



Liti Kersti, 

ffom vart inkvervd. 

c. 

1. Der bur no ein bcrgemann' nord under fjoU, 
meft ded regner og ded btes, 
og dit kan 'ki koma anten revar heir troll. 
Far nordan under Qdllo 
der leika dl Nordmenn. 

3. Og bergemannen talad til smidrengin sin 
med deS regner og deft blies: 
du gak deg til stallen, sadia gangaren mint 
Fer nordan o. s. v. 

3. Aa eg vil no riAe meg up*pi land 

mei defi regner og ded bles, 
og feste liti Kersti deA liljevand. 
Fer norfian o. s. v. 

4. Bergemannen kom seg ridande i garA 

meS deS regner og deft btes, 

liti Kersti st6d lite og slog ut sit h&r. 

Fer norSan o. s. v. 

5. Aa hoyre du liti Kersti, hot eg seje deg 

med ded regner og defi blses, 

lyster du at fy'gje af lande meA meg? 

FernorAan o. s. v. 

6. Slct inki eg tore, og inki eg nia, 

meA dcA regner og doA blacs, 



^) Var. bergebonden. 



443 

1 

her er no sa mange, meg vaktar pa. 
Fer nordan o. s. v. 

7. Aa eg skal fore deg pa ded Idud 

mefi defi regner og deft btes, 

^u genge pa gulli som heran pa sand. 

Fer nordan V. s. v. 

8. Aa eg skal fore deg pi den oy 

med defi regner og deS btes, 
du kan syrgjelaus liva og syndelaus doy. 
Fer nordan o. s. v. 

9. Aa er ded no sant, som du seje fer meg, 

med deft regner og ded bl®8, 

sk vil eg no fy^gje af lande meS deg. 

Fer nordan o. s. v. 

iO. Og bergemannen ha' seg ein gangare spak 
med ded regner og ded bles, 
han sette liti Kersti up pA bans bak. 
Fer nordan o. s. v. 

11. Og bergemannen reid seg bergid tri gangurjkring 

med ded regner og ded blss, 
og bergedynni up — og bergemannen in.* 
Fer nordan o. s. v. 

12. Og bergemannen tukkad* ein liten guUslol 

med ded regner og ded blss, 
kom hit liti Kersti, og kvil din fot! 
Fer nordan o. s. v. 

• 

13. Og bergemannen talad til terna si 

med ded regner og ded btes: 



*) Var. og dyoDi rann up, og bcrgebondcn io. 
') tukka, flyUe en lille Smule, rokke. 



444 

du tappar meg i ei konne mcA vin. 
Fer nordan o. s. v. 

14. J)a tappar meg i ei konne meA vin. 

med deft regner og deS btes, ^ 

tri elvarkonn^ dn stepper der i. 
Fer nordan o. s. v. 

15. Atte kom tema, bar honnid sa hogt 

med ded regner og deS bla>s, 
og .ded var alt mefi Talsko fort. 
Fer nordan o. s. v. 

16. Aa hori er du l&dd, og hori er du boren, 

meft defi regner og dcd biss, 
og hori er dine jomfruklsdir skorn'? — (skome) 
Fer nordan o. s. v. 

17. I Danemark er eg fodd, og der er eg boi'cn, 

med ded regner og defi btes, 
og der er alle mine jomfniklsAir skorn'. 
Fer nordan o. s. v. 

18. Og bergemannen talafi til tcrna si, 

meS ded regner og deS btes: 
du tappar meg i ei konne med vin. 
Fer nordan o. s. v. 

19. Du tappar meg i ei konne meA vin, 

med dcd regner og ded bics, , 
fern elvarkonn du slepper der uti. 
Fer nordan o. s. v. 



*) Alfekorn; dcrvcd forstaacs rormodcntlig del samin«8om medvil- 
larkonn i det Foregaaende, Nogci, hvorvcd Bevidstheden om del 
Forbigangne tables. 



445 



20. Aa hori cr du iodd, og hori cr du boren,^ 

med deft regner og ded blses, 

og hori er dine jomfrukteSir skorn'? 

Fer norfian o. s. v. 

21. I Danemark er eg fodd og der er eg borcn, 

med ded regner og deS blc^s, 
og der er alle mine jomfruktedir skorn'. 
Fer nordan o. s. v. 

22. Og bergemannen talad til tema si, 

Died defi regner og ded btes: 
du tappar meg i ei konne meS vin. 
Fer norSan o. s. v. 

23. Du tappar meg i ei konne med vin, 

me0 deft regner og ded bices, 
sjau elvarkonn du slepper der i. 
Fer nordan o. s. v. 

24. Aa hori cr du fodd, og hori cr du boren, 

med ded regner og ded btes, 
og hori er dine jomfruklsdir skorn'? 
Fer nordan o. s. v. 

25. I bergi er eg iodd, og der er eg boren, 

med ded regner og ded bla^s, 
0% der er alle^ mine jomfrukla^dir skorn\ 
. Fer nordan under ijollo 
der leika di Nordmenn. 



*) Imellem 19 og 20, samt imcllcm 23 og 24de Vers gjcntages 8«d- 
vanlig 15de Vers. 






44fi 



Liti Kersti, 

flom vart inkvervd. 



1. ^a modercn talad til dotteren sin, 

tiUIillil haugin min! 
kvi renne deb uijokk otor brystinne din^? 
Dei leikad si lett igjonom lunden. 

2. DeA er inki injokk um defi tikist no sa, 

til-lillil haogin min! 
deA er den mjoden, eg spilde i gar. 
Dei leikad sA lett igjonom lunden. 

3. Aa eg er no sa goniol ei kvinne, 

til-lillil haugin mini 
eg kan vel mjoAen fra mjokki skilje. 
Dei leikad o. s. v. 

4. Aa ded nytCar ^ki longer at dyija fer deg, 

til-lillil haugin min! 
elvckongin' i bergi hcv lokkaA meg. 
Dei leikad o. s. v. 

5. Aa hove no elvekongin lokkafi deg, 

til-lillil haugin min! 
hot er ded fer gavur, ban hcv gevid deg? 
Dei leikad o. s. v. 

6. Aa ban gav meg ein silkiscrk, 

til-lillil haugin min! 



') Alfckongen. 



447 

den hev eg slitid med sveA* ogverk. 
Dei leikaA o. s. v. 

• 

7. Og ban gav meg del sylvspente sko, 

til-lillil haugin mini 
og dei hev eg slltiA meA stor ur6. 
Dei leikad o. 8. v. 

8. Og ban gav meg dei raude gullband, 

tiUlillil haugin mint 
der kom aldri bedre pk dronningins hand. 
Dei leikad o. s. v. 

9. Og ban gav meg no ei horpe af guU 

til-lillil haugin mini 
aom eg rille aU, nier eg var syrgjeAiIl. 
Dei leikad o. a. -v. ' 

10. Aa bon sl6g p& den fyste streng: 
til-lillil haugin mini 
Deft hoyrde elvekongin i si seng. 
Dei leikad o. a. o. 

li. Og bon slog p& den andre streng: 
til«-IiUil haugin mini 
elvekongin talaft til* liten smidreng. 
Dei leikad o. s. v. 

12. Og bon slog pa den treda streng: 
til-lillil haugin mini 
no stende du up, og sov inki lengt 
Dei leikad o. s. v. 

i3. Og bon slog pa den ijorde streng: 
til-lillil haugin min! 



*) sv6 for avibe, Svie, Smerte. 
') Var. vekle up. 



448 

civckongin klaeAer seg Ter si seng. 
Dei leikad o. s. v. 

14. Safila no du ut gangaren gra, 

til-lillil haugin mini 
sa vil me reise Ul kongins gird, 
Dei leikad o. s. v. 

15. Og elvekongin kom seg ridandes i g&rd, 

til-lillil haugin min! 
liti Kersti ute fer honom stir. 
Dei leikad o. s. v. 

16.' Han klappafi hennar pa kvite smi kinn: 
til-lillil haugin miut 
kunnaA du 'ki leuger dylje fer moderen din? 
Dei leikad o. s. v. 

17. No sankar du alt dil gull uti skrin, 

til-lillil haugin min! 
fer no hev og sa6!ad ut gangaren min. 
Dei leikad o. s. v. 

18. Og elvekongin ha' seg ein gangare spak, 

til-lillil haugin min! • 

han.lyfte litl Kersli up pa hans bak. 
Dei leikad o. s. v. 

19. Sa reid dei ^i^g gjonom grOnan lund, 

til-lillil haugin min! 
der kom inki ordid af hennars munn.^ 
Dei leikad o. s. v. 

20. Tikje du vegin at den er lang, 

til-Iillii haugin min! 



^) Ed Antydning om den veemodige Folelse, hvormed bun nu for 
stedse forlod sit Barndoms Hjcm og sin Faders Gaard, nagtet huD 
villig fulgle Airekon^en, i hvis Magt hun vai- kommen. 



449 

heir tikje du safilen er dcg fer trang? 
Dei leikaA o. s. v. 

21. Aa inki er saSIen meg Ter trang, 

til-lillil haugin inin! 
men eg tikje vegin den er sa lang. 
Dei leikad o. s. v. 

22. Og som dei no kom seg til bergi fram, 

til-Iillil haugin min! 
hennars smi born imot hennar sprang. 
Dei leikad o. s. v. 

23. Og sume dei leikad og sume dei log 

til-lillil haugin mini 
og sume strodde perlur fer mdderens fot.^ 
Dei leikad o. s. s. 



*) Sangerinden, Ingeleif Ramberg, tilfoiede her den Oplysning, at Lili 
Kersti i leogere Tid bavde slaaet i hemmelig Forbindelse med Al- 
fekongen, og aller^de havde syv Bl^rn med ham, hviike nn kom 
beode syngende og dandsen(^e imOde, da bun for stedse gav sig 
iad i BergeU — Disse Vers, der bcskrive SmaabOrneoes Gliede og 
feflUige Nodtagelse af den lienge savnede Moder, som man roaa 
t»nke aig at komme baade glad og bedrdvet, ere ssrdeles skjOnne, 
og gjorde ct synligt Indtryk paa Enhver i den lille Kreds, for hvil- 
ken Ingeleif med en vakker veemodig Melodi foredrog dette KvKde. 

" Omkvedet indeholder to veflentlige Momenter, som man under helc 
Sangenmaa have forOie, nemlig Flugten (dei leikal sA Ictt gj^- 
nom Innden) ogSmaabOrnene i Haugen, der laenges og grede 
efler sin Modor: . „til-li]IiP, eller maaskee reiterc: ,,ti-lillil haugen 
niin**, hvilket maa antages at verc Modercns kjelne Tiltale til de 
grsedende Smaa, ligesom det ogsaa synes at ysre disse Ord, med 
hviike bun ved llarpens Hjelp kaldcr Alfckonp'n til sig (V. 10— 
13). Disse Hovedled i Ilandlingen stilles strax til Skuc, og der- 
om lader Sangeren All dreie sig. Onikvedene kaldos derfor i Val- 
ders meget betegnende: vogstev* De vise strax bvor man vil Hen. 

Tioukf Folkcvi»cr. 29 



450 

24. Aa tappc no i ei konne incd vin: 

til-lillil haugin mini 
og tri villarkonn du kastar uti. 
Dei leikaA .0 s. v. 

25. Fram kom hennars dotter, var siiial som ein vand, 

til-lillil haugin mini 
hon dansafi ein dans meA sylvkonna i hand. 
Dei leikaA 0. s. v. 

' 26. Aa hori er du (odd, og hori er du borin? 
til-lillil haugin mini 
og hori er alle dine akie'ne* shorn? 
Dei leikafi 0. s. v. 

27. I Norgi er eg fodd, og i Norgi er eg borin, 

til-lillil haugin min! 
og i Norgi er alle mine akie'ne skorn'. 
Dei leikaA 0. s. v. 

28. Den fyste drykk hon af sylvkonna drakk — 

til-lillil haugin mini 
da gloymde hon hurt hokke henna ha* skapt. 
Dei leikad 0. s. v. 

29. Aa hori er du fodd og hori er du borin? 

til-lillil haugin min! 
og hori er alle dine aklsB'ne skorn*? 
Dei leikad 0. s. v. 

30. I bergi er eg fodd, og dor cr eg borin 

til-lillil haugin min! 



^) aklebi (del Idd i Sangerindcns Mund: Oklsne) egcnilig etSeo- 
geleppe, Dckken, men maa her have Bclydnini^en: Gangkleder, 
Kledning. 



451 

i bergi cr alle mine akls'ne skorn'. 
Dei leikafi sa lett igjonom lunden. 



Jeg har nogle lignende Viser, hvor Forfdreren er bleven til en Rid- 
der, en Kool^esOn og deslige, saasom en laog Vise om Grisilla, en an- 
den 001 Viddervold o. fl., men disse indeholde aaa lidel Originalt og 
ligne saameget de i de danske Samlinger forekoromende af samnie Ind- 
hold, al jeg ikke bar troet at barde optege dem. 



XJLVI. 

Margit Hjaxe, 

8om vart inkvervd. 

1. Hjuxe den sloltaste.gard i Saudherafi var/ 
tida sker" meg lAnge, 
stult Margit var dottri upa den garfi. 
DeA er eg soin ber sorgi sk trange.* 



') Hjnze er en stor Gaard i Sau^e Prsstegjeld i nedre Thelemar- 
ken i en Gnend, som bsrer denne Gaards Navn: HjuxebO. Om 
Visen oprindelig har sluttet sig til et Sagn Tra denne Egn, lader , 
aig vanakelig afgjOre; den findes ogsaa i de svenske Samlinger 
under flere variante Former, men uden at der i disse ncvnes be- 
stemte Steder. Vore ganil^ Viscr lader det i Almindelighed vtere 
ligegyldigt hvor Handlingen foregaar, og dct bliver derfor altid no- 
^ ^et msrkeligt, at denne er saa bcstemt lokaliseret. Den gamlc " 
Ujartddlskvinde, som kVad Viscn, Tortaltc fuldt og fast, at det var 
gaaet til paa Hjuxe saaledes som Visen formelder, at Margit Iljuxe, 
enf riig Gaardmandsdatter var bleven (aget ind i Bcrget (inkvervd) 
og Ingen vidste, hvor bun var bieven af. Men saa kom hun en 
Gang eftcr mange Aars Forl6b hjem for at hesdge sine Foreldre, 

29* 



452 



2. Stolt Margil hon rcidde scg til kyrkja at ga, 

tiSa sker meg lange, 
sa tok hon den vegin tii fjolli lag. 
Defi er eg o. s. v. 

3. Og som hon no kom fram med bergovegg, 

tiSa sker meg lange, 
da kom bergekongin med ded lange kvite skcgg. 
Ded er eg o. s, v. 

4. Og bergekongin tukkaA ein sylvforgylltc stoi 

iida sker meg lange, 
set deg her stolt Margit, og kvil din fot! 
Defi er eg o. s. v. 

5. Sa gav han hennar dei rau8e stakkar tvo 

tida sker meg lange, 



og fortalte hvorledes det var gaact til; hun blev hentet tilhage af 
Bergekongen, og tog nu en rOrende Afsked med sine Foneldre, 
som bun aldrig skulde gjensee mere. — Hakommelsen slog den Gamle 
noget Feil, og Visen er derfor lidt fragmeotarisk samt haltende i 
Formen. 

Sammenlign bos Arvidsoo (2, 260) „Jungfi-un ocb Bergakongcn*', 
der begynder saaledes: 

Jungfrun bon g&r scg 6t oUes&ng, 

lof ocb hallonkvist ! 
s& tok bon den vSgen, som minst var lang, 
. ty bon bfir en bjertelig 4nger. 
Ligeledes bos Afielias (1, 1) n^^en Bergtagoa''. 
Ocb jungrron bon skullc sig at ottesangen ga, 

tiden gOrs mig lang — 
8& gik hon den vagen, at bdga berget lag. 
Men jag vet att sorgen er tung. 
Saml. ogsaa Afz. 2, 22 og 201. 

*; Meddelt skdr. Alaaskec rcttere som i foranstaaendc svcnskc Om- 
kved: gdrs. 

»\ Vav )ien sorgi bon tvingar sa manure. 



453 

og lauv uti bringa og sylvspente sko. 
Ded er eg o. s. v. 

6. Og gentunne tolv dei reidde hennas bar 

tida sk^r meg lange, 
den trettande sette gullkrona pa. 
De8 er eg o. s. v. 

7. 6a skenkte ban i af den klaraste vin, 

tida sker meg lAnge, 
du teke dettin honniA og drikk stolt Margit mil 
* Ded er eg o. s. v. 

8. Sk var bon i bergi i arinne ni, 

tida sker meg lange, 
og bon fodde synir og dottar tri. 
Deft er eg o. s. v. 

9. Og bon fodde synir og dollar tri, 

tida sker meg lange, 
men Gufi skal vita bot eg ma US* I 
bed er eg o. s. v.. 

10. Og Margit bon sat mefi sin bandtein..og spann, 
tida sker meg lange, 
di boyrde bon BoberaSs kyrkjeklokkur klang. 
Ded er eg o. s. v.* 



*) Onikvsdene slutte sig Diermest til disse Vers, og foreholde os hele 
Yisen igjeDnem del meest Gribende i hele Begivenheden, nemlig 
Margits Lvngsel efter Hjemmet, Sorg og Anger. Mindet var ikke 
bos hende, som ellers Sfedvanlig hos de bidkvervde^ adslukket ved 
nogen Glemselsdrik ; bun Bidder der med sin Haandteen og bOrer 
BOberreds Kirkeklokker ringe til Messe. Da vaagner Lengselen, 
og bun klager ^titia sker meg lange" t Elterslcngen lader os fast- 
bolde det for AUe Sdrgelige i Begivenheden. Bergekongen, sora 
var forelsket i Margit, og maa hente hende tilbage til SmaabOmene» 
som graede i Berget, sigcr: deb er eg som ber sorgt sa trange ; 



454 

11. Aa.no hcv eg xorib i bergi i Qortan ar, 

tiAa sker meg langcl 
no lengist eg heim til min faders garfi. 
Ded er eg o. s. v. 

12. StoU Margit hon talaA til bergekongtn sa: 

tida sker meg lange, 
aa mi eg no fa lov til min fader at ga? 
Deft er eg o. s. v. 

13. Aa du ma fi lov til din fafter at sja, 

tifta sker meg lange, 
men du ma 'ki vera burte att ein time hell tvo. 
Deft er eg o. s. v. 

14. Stolt Margit hon gekk den vegin sa lang, 

tifta sker meg lange, 
da hdyrde hon bergekongin kom etter meft hov og tang. 
Deft er eg o. s. v. 

15. Aa da som hon kom der gangandes i garft, 

tifta sker meg lange, 
hennas ssele faftir ute fer hennar star. 
Deft er eg o. s. v. 

16. Eg meinar deft er stolt Margit, som eg ha' sA kaer! 

tifta sker meg lange, 
aa ksre mi dotter^ aa er du no der ! 
Deft er eg o. s. v. 

17. Og Thorft Hjuxe han talaft til dotter si sa: 

tifta sker meg lange, 
Aa no hev du vorift burte i Ijortan ar! 
Deft er eg o. s. v. 



Margit, hvem L«ngselen og Angeren piner, siger: de% er eg o. s* t. 
ogFaderen, som har mislet sinDatter, siger: nei, deb ereg o. a. t. 
— kort sagt, de surge Alie, og ere Alle alykkelige. 



455 



18. No hev du voriS burle i fjortan ar, 

tida sker meg lange, 
og me heve gratifi fer dd^ sk mang ei tar! 
Defi er eg o. s. v. 

19. Sa leidde han in stolt Margit mad gleAc og gral, 

tida sker meg Unge, 
sa sette han hennar i sin moAcrs stol. 
Deft er eg o. s. v. 

20. Men di kom bergekongin snegt som ein eld, 

Ufia sker meg lange, 
Aa keme du 'ki heimatt' til boni i kveld? 
Ded er eg o. s. v. 

21. Fare no vei da alie i mit heim! 

Uda sker meg lange, 
no kem eg alli til dikkon meir. 
Deb er eg o. s. v. 

22. Stolt Margit sette seg pi gangaren gra, 

tida skdr meg lange, 
hon gret fleire tarir hell hesten ha' har. 
Defi er eg o. s. v. 

23. Hon pikkad pi bergid med finganne sma: 

tiSa sker meg lange, 
Statt up mi eldste dotter, skreiA loko ifri! 
Ded er eg som ber sorgi sa trange.' 



*) i»agnet tilfdier, at hun nu blev al sin Tid i Berget« Da hiin ddde 
af Sorg og Lsngsel, gik Bergekongen til BO-Prvsten og fortalte 
at del var Margits sidste Bdn og Begjaeriag, at hun maalle bcgra- 
yes i krist6n Jord ved BO Kirke, og at BO Kirkeklokker, hvis Lyd 
saa ofle havdo tnengt ind til hende i Bcrget og trOstet hende, 
maatte ringe ved hcndes Begravelse. Han bad da Pnetten at give 
Bit Minde bertil, men PrcsBten svarede, at siden hun havde givet 
sig ind i Berget, saa maatte bun blive der. Der var ingen Read 
med det, hun konde hverken faa Klokker elier kristen Jord. 



456 



. Herr Byrting og elvekvinna. 

1. Elvekvinna^ kom seg i Byrtings gar6 

meA lindi ber lauv, 
og Byrting ha* slegifi si dynn i las. 
Med lindi ber lauv 
uti lunden. 

2. Hon bankaft paa dynni med finganne sma, 

med lindi ber lauv: 
Statt up herr Byrting, skreid loko ifra! 
Med lindi o. s. v. 

3. Aa ingin sa hev eg til stevnar lagt. 

meb lindi ber lauv, 
og ingin. sa lukkar eg in um nott. 
Med lindi o. s. v. 

4. Aa ingin sa hev eg no stevnt til meg 

med lindi ber lauv, 
og slettes inki lukkar eg up fer deg. 
Med lindi o. s. v. 

5. Hennars hendar var kvitc, hennars fingar var sma, 

med lindi ber lauv, 
hon skreidde dei lokunn b^d' til og irra. 
Med lindi o. s. v. 



') Alfekvinden. Man seer af denne Vise, al ikke alle Mandfolk vire 
saa standhaftige som Olaf Liljukrans, der maatle bOde med Livet 
for sin Troskab mod sia Fsstem6. Alfepigernes SkjOnhed og for- 
tryllende Magt beskrives som uimodstaaelig. 



457 

6. Si sette hon seg )>& sengjestokk, 

* med lindi ber lanv, 
hon spelad i Byrtings gnle lokk. 
Me5 lindi o. 8. ▼. 

7. Si sette hon seg i sengi neS 

mefi lindi ber lauv, 
Bfrting ban snudde veggin til. 
Med lindi o. s. v. 

8. Hdyre da Byrting, snu inki ifri, 

med lindi ber laav, 
imorgo dii meter ved Elvar-i ! 
MeS lindi o. s. v. 

m 

9. Tifilegt um morgun for dagin var lj6s, 

med lindi ber lanv^ 
herr Qyrting ban var at aiallhiisi fiis.* 
Mefi lindi o. s. ▼. 

10. Herr Byrting ban reiA ivir Elvar-bm, 

me5 lindi ber lauv, 
bans gangar snivaA' i forgylte sko. 
Med lindi o. s. v. 

11. Hans gangar snivaA i liten gullsaum, 

meA lindi ber lauv, 
berr Byrting dreiv at stride stranm. 
Med lindi o. s. ▼• 

12. Henr byrting sokk, men hesten s&m, 

med lindi ber lauv, 
elvekvinna fatad i Byrtings band. 
Med lindi o. s. y. 



*) Hod havde aluaa allerede faaet Hagt orer lianii m« ai baa maatte 
optOge beada 

*) indva d. tnova, snubia. 



458 

13. Hon sette honom pi terrede^ stol, 

med Undi ber lauv, 
sit ned herr Byrting og kvil din fot! 
Med Undi o. s. v. 

14. Elvekvinna talaS til terna si,« 

med Undi ber lauv, 
du tappar meg i ei kanne med vin! 
Mefi Undi o\ s. v. 

15. Og elvekvinna visaA si terne burl, 

mefi Undi ber lauv: 
du tappar meg i ei tihkanne fort! 
Med lindf o. s. v. 

16. Og terna kom atter mod honni si hagt, 

med Undi ber Muv, 
og der var ito* med svikom lagt. 
Med Undi o. s. v. 

17. . Aa hori er du fodd, og hori er du boren, 
med Undi ber lauv, 
og hori er alle dine hofklsedir skorn*? 
Med Undi o. s. v. 



1. 



^) Bfeddelt skrifU. tcrede, formodentlig : fremrakt, af Oldn. terra, 
stnekke, fremnekke. Det er noget Ssregent, at Alfeme her siges 
at bo i Floder. Skolde maaskee Ordet kEIy" vere beslegtet denned? 
De findes ellers* omlalfie aom boende i Skove, Baske, Bjerge og 
IlOie, mcD i Floder bai jeg ikke fdr faadet dem. 

*) Saal. Bkriftl. meddelt. Maaskee for Idro, Fortrydelae, Anger. (Sml. 
og^aa det Oldn. it>r, Indvolde, og ita „FremBtSden i en Ryk'. 
(Haldors.) Af Sammenhengen ay net nemlig red Ordet at betegnea 
det hemmelighedsfaide Middel, hvorved det hele foregaaende Liv 
nedsank i Forglemmelse ; hvad der i de foregaaende Viaer er kal- 
det: villarkonn. 



459 



18. I Beiarlandi* der er eg fodd, og der er eg boren 

med lindi ber lauv, 
og der er alle mine hofklsfiir skorn'. 
Me5 lindi o. s. v. 

19. I Beiarlandi der vil eg liva og doy 

mefi lindi ber lauv, 
i Beiarland der bur mi festarmdy 

Mefi lindi o. s. v. ^ 

20. Han drakk ein drykk, og den var 'ki stor, 

mefi lindi ber lauv, 
di gloymde ban bafie himel og jorfi. 
Mefi lindi o. s. v. ^ 

# 

21. Han drakk ein drykk, og den var skarp, 

me5 lindi ber lauv, 
ban gloymde buri Gu5, som honom ha* skapli 
MeA lindi o. s. v. 

22. Hori er du fodd, og hori er du boren? . 

mefi lindi ber lauv, 
og hori er dine hofkla^ir skom'? 
Me8 lindi Oi s. v. 

■4 

23. I Elvarland der er eg fodd, og der er eg boren, 

meft lindi ber lauv, 
og i Elvarland er alle mine hofklseSir skorn\ 
Med lindi o. s. v. 

« 

24. I Elvarland der vil eg liva og doy 

me5 lindi ber lauv, 
i Elvarland (|er Gnn eg mi festarmdy. 
Me5 lindi ber lauv 
uti lunden. 



\ 



*) Beiarland modrcUes her Elvarland ligesom fordum mannheimr 
og alfbeimr. (Jfr. 23 V ) 



4(96 



Dansen i bergi/ 

1. !Dei sat ivir bori og blidan tala, 

met valle, 
at ban sille koma for hdnsi gala. 
Den jomfru gldymer eg alii!* 

2. Dei sat ivir borA og sender orA, 

me5 valle, 
hon sa' ban sill' koma for h5nsi gol. 
_Den jomlra o. s. v. 

# 

3. Pyst fy*gde eg min berre at sova 

mefi Talle, 
si laut eg min gangar utr6'a.* 
Den jomfru o. s. ▼. 



'} Del er at.beUagOy at ikke mere bar v»ret at bekonune af demme 
Takre Vite. Der er en s»rdelea Cragisk Sif rke i den SitnatioB, 
hvori Elskeren stilles. Han hAyde mittet sin Kj«reate| hyorledes 
er ikke sagt, men kan slnttet af Stedet hvorpaa og de OmgiTel- 
•er, blandt hvilke ban gjenseer bende. Omkvsdet „me% valle* (for 
Talde af vald, Magt, Void) tilkjendegiyer at en nimodslaaelig Trold- 
domsmagt bar bavde virket — bun var bleven tagen ind i Bergei 
Der gear det nok saa lystigt til. Han faar Lot at kikke ind i Ber- 
get, seer sin Elskede der i Troldenes Magt, i en glimrende Om|^- 
Telse, i Gammen og Glede, — seer bende nden Haab om nogensinde 
at laa bende tilbage — og ban boldt saa l»ngeiD5rens Ring ind- 
til Ilstappene bang af alle b^ins Fingre og bans Hjerte 
brast af Smerte. 

*) alii for aldri eller aldregi, aldrig. 

*) ntr6'a, saal. meddell. Forroodentlig for utr6ma» Oldn. ntrf ma 
drage Omsorg for. 



461 

4. Fyst fy*gde eg min herre at sengi, 

med valtey 
sa laut eg min gangar & end/ 
Den jomfru o. s. v. 

N 

5. Og som eg kom tQ dei Yallbygde hAs, 

me5 yalle, 
dei spelaS mnnnhorpur og brende Y0xlj6s. 
Den jomfru o. 8* r. 

^- ^8 en^ V^ dynni og rtg meg derin 
met Talle, 
der dansad min torasft meA lovengrii skinn. 
Den jomfru o. s. v. 

7. Der dansad ein meS hennar i boss,* 

me5*va]le, 
Tar smal som ei lilju og v^n som ei rSs. 
Den jomfru o. 8. v. 

8. Der dansad ein meA bennar i senn^ 

med valle, 
og kvor meA ei sylvkonne i bend'. 
Den jomfru o. s. t. 

I 

9. BorAiA deA var af rauAe gull rent, 

meA vaile, 
Off dAkin var ifri EngeUand sent. 
Den jomfru o. s. v. 



^) Heddelt skrifttig: o en. Jeg ilqOnner ikke retterey end at del maa 
vsre Oldo. k endr, til atter; og Heningen: ban maatte atter tilsee 
SID Host. 

^) hots: mollis qrassatiOy sagte Rysten ogSkampen afVerb. hossa, 
^skampe, kasto i Veiret. (Haldorsons Isl. Lex.) De Dandsendes 
BevegeUer ere med dette Ord fortneffelig betegnede. 

*) i senn, ad Gangen. ein i acnn, Eo ad Gaogen. 



46^ 

10. Forgylte vore dei fati smk 

med valle, 
rettinne lag der ovan p&. 
Den jomfru o. s. v. 

11. Takifi var utaf skyggjustein/ 

med Yalle, 
og vegginne vore af marmorstein 
Den jomfru o. s. v. 

12. Han helt sk lengi i dynne-ring 

met Yalle, 
til joklanne hekk etter kvor den fing. 
Den jomfni 6. 8. y. 

13. Han belt sa lengi i dynne-knapp 

met valle, 
alt til bans bjarta i sunde sprakk. 
Den jomfra gldymer eg alii I 

14. Han torde 'ki annaft smelde den dynn i las, 

met valle, 
ban fekk aller meire sin ka^raste sja. 
Den jomfru gldymer eg alii I 



^) ^^yfifSi^i Oldn. et Speii, altaaa: Speilsteen d. e. ifidelsteen, Dia- 
maDC« FormodeoClig skulde el af disse Biimord v«re: kvile kvals- 
belli. 



463 



Jon i Gr&nndten/ 

1. Ail Jon i Gr&nniiten kom ritandi gard, 

fer norfian under fjolli — 
hei — og sk ba! 
ute st68 bergekeringi gomol og gra. . 
Defi leikar og ded rimar; 
fer nortan under fjollo ' 
der leika di Norfimenn. 

2. Her stende da bergekering baA' gomol og gri, 

fer norfian under fjolli o. s. v. • 
vil dn 'ki giAe burt doiter di i Ar? 
DeA leikar og deft rimar, 
o. s, V. 

3. Aa Jon i Grannuten ban er inki snauA,* 

fer norfian under fjolli o. s. v. 
ban hev sex tjug meSgeitar oghundrafi stykki saut. • 
Ded leikar og deA rimar, 

0. s. V. 



») Jon i Grannuten syncs at v»re en Julul, der gaar paa Priori, men 
bliver afvist af ^bergekeringi" d. e. Gyvren* Del hjaelper ikke, at 
Jon^ roser sig selv og opregner sin Forraue; hun holder sin Datter 
for god for ham. Denne Opregning af Jons Midler legges af An- 
dre i Honden paa ^bergemannen", Pigens Fader, der cr for Par- 
tiet. Do begynde Yisen saaledes: 

Bergeroannen talab til keringi sa: 

eg meinar me gifter kons dotter i ar. 

A a Jon i GrAnnuten ban er inki snaul), 

o. 8. V, 

") snaub, 1) berdvet, blottet og bar, 2) ndcn Besiddclse ogEicndom. 

Qtdn. snaulbr. 
') Var. sex tjog me^ ba og sjan tjug met saut^. 



464 



4. Aa kialunn er gjort ntaf mandelslein 

fer nortan undcar fjolli o. 8. ▼. 
deA lj«er baA ivir bus og heini. — CheiA) 
DeA ieikar og deA rimar, 

o. 8. V. 

5. Bjdlleklavann er utaf puraste gull, 

fer norAan under Qolli o. a. v. 
og qave er ban Jon biAe fager og buld. 
DeA Ieikar og deA rimar, 
0. 8. ▼. 

6. Og bonar og banar og kjoklingar fin', 

fer norAan under Qolli o. s. v. 
og fir' og tjuge grisir meA rdva i ring. 
DeA Ieikar og deA rimar, 
0. 8. y. 

^' Q? speltemann, stuten, me inki gloyme mi, 
fer norAan under Qolli o. 8. v. 
umfirani8 alie bans kaWar 8nia,* 
DeA ieikar og deA rimar, 
0. 8. ▼. 

8. Eg helde mi dotter alt fer goA, 

fer norAan under fjolli o. s. v. 
endi bon bev li ervt kvorkin* fii'r belle moV. 
DeA Ieikar og deA rimar, 

0. 8. V. 

9. Eg skattar mi dotter fer tolv lunnur gnll, 

fer norAan under fjdili o. 8. v. 
og enda vert inki systerlodden full. 
DeA Ieikar og deA rimar, 

0. 8. V. 



*) 6te Of 7de Vers tynet ai vcre seaere slqentende Tilsctaiiiger. 

*) kvorkiD^ Oldn. kTarlki, ingen af lo. kyorkin — hell, hrerken 
eller. 



465 



10. Far vel bergekering baA^ goinol og gr&l 
fer nordan under fjoUi, 
hei — og sa hal 
8i reiser eg til HogeJ^^U, der fer eg vel ei r&d. 
Ded leikar og ded rimar. 
Fer nordan ander fjollo 
der leika di NorAmenn. 



V, 



Ma, 

Sigurd og troll-brura/ 

1. Kongin ban 8\66 pi hogan lofts svol, 
ban sig seg ut si vifie,* 
leit lite pi den grone voll 
der.sig ban Sigurd mon riSe. 

Sigurd v&gar livid for jomfiruga. 



') Jeg optager denne Vise f aaledes som den meddeles af Kliiwer i 
hana ^Norake Mindesmnrker". Saavel Texten som Moaikkcn 
er af hand optegnet efl«r en HallingdOls Referat, Sproget bar 
saaledei en OsUandsk Klang,, som jeg for stOrste Delen bar ladel 
del bebolde, idet jeg knn bar tilladt mig nogle faa Rettelser, f. Ex. 
Signrb for Sjogur, bfiyr for bfir o. a. t. Indholdet afVisen erKgte 
gammeldagSy men den Tone, bvori den er boldt — en Hellemling 
mellem Skjemt og Alvor — saavelsom Sproget anviaer den Plads 
iblandl de lildigere Folkedigte. Kampen med Troldene var i »ldre 
Tider en alvorlig Sag, som man ikke tillod sig at skjemte med, 
bvilket vore foran optagne Viser noksom tilkjendegive. En gan- 
ske paafaldende Omstaendighed er del, at vi her have fiir-linede 
Vers, bvort alle Linier ere forbnndne med Riim, istedetfor at vi i 
deslige Vers ellers ere vante til blot at finde to Linier — nemlig 
anden og fjerdo.— sammcnrimodc. Er detto end «t Ssrsyn i vor 

Xonkc Folhovitcr. 30 



466 

2. Eg seja fall ma, at kongin vart yill 
for si doiter ban raiste 'ti bergjo, 
kor jatul og tussann hell bryllopspel, 
men SigarA ha' nevanne til verjo. 

SigarA v&gar o. s. v. 

3. Aa hdyr meg, min Sigurfi, mi dotter er di, 
do er no si sterk ein herre, 

am du tor gange i bergjo in 
og hente di hjertens kere. 
* Sigorfi vigar o. s. v. 

4. Ja fallan si ger eg, i bergjo eg fer 
og pussar dei uglunne mange, 

men inki si vil eg dem vole* niefi sverA, 
men klubba hon kem til at dangle. 
Sigarfi vAgar o. s. v. 

6. Sigurd ban tok seg til atten pund jonn 
og'sett' seg i brand til at haera:* 
^e6 er no sa gott at laga^ eit honn, 
mot jatul og tussen kan vaera.^* 
Sigurfi vagar o. s. v. 



\ 



Samling, saa er det dog ikke DOget nyt i vor Folkepoesi. Vi see 
nemlig af meget gamle oldDorske Evader (f. Ex. Olafs Rima af 
Einar Gilssl^n) at det hverken var vore Forfsdre nogen nkjendt 
Form eller havde for dem nogen iiovervindelig Vanskelighed at be- 
nytte den. 

*) Ho8 Klfiwer staar kvide, hvilket aabenbart er en Blisforstaaelse. 

') vAle for vyrt)e, agte, lendse. 'Svsrd bider heller ikke paa Troi- 
dene, men alene Thors Hammer. 

*) Kl. bar kara, men baadc det fulgende Riimord og Sammcnhengen 
fordrer hiera (for her^a, Thelem. hdie) hierde. 

^) Kl. aa lagi, hvilket maatte v«ere Adjektivhvis d«t skulde give no- 
gen Mening, men denne bicv dog tviingea. 

*) viera staar her for vcrja (Pries. v«r) viergc, forsvaro. 



467 

6. SlgVLtb let beda til bryllnps^ 
si mange han kunnaft utvelja, 
derette si bafi en si mange haugtuss 
sa tjukt som sju* kunne telja. 

Sigurd y&gar o. s. v. 

7. Som brura-skenkin var gengin forbi 
og folkifi dei for til* .at tvista, 

han Sjur danglaS etter ihefi klobba isi, 
han slog inki slagiS miste.^^ 
Sigurd Tagar o. s. v. 

8. Du meinar vel bnira var Isekker ei taus, 
meS jeiter^' og bar som Sofia? 

nei nasann ho hadde som nautefjaus — C-Qos3 
og auga som tjdnn uti liSa. 
Sigurd vagar o. s. v. 

9. TroII-bnira hon vende pa breide bak, 
tok stofininga up imot veggja; 

men Sjur danglaS etter med klubba i slag, 
og skreva" stdd end' up meft veggja. « 
Sigurd vagar o. s. v. 

10. Heim kom han SigurS meft kongsdottra fin, 
hova better fer tausa, en trolla,'* 



^) KI. Sjagur han lod te brdllups be. Hps en Thelebonde vilde del 
faa bedre Klang og hede: Sigurb bab da til bryllaups flust. 

') fju er formodenUig en feilagiig Opfatning for Sjur (Sigurb). 

*> Kl. begynie. 

^^) mitfte, Advb. feiK 

'*) Skal efler Kliiwcrs AnffirscI betyde: Brystcr (?) I dennc Form 
og Betydning er Ordet mig ganske ubekjendt. 

'*) Kl. skrca, hvilkct han forklarer med: Bcncne. 

") „T6sen gjdr et bedre Parti, end Troldct^. hdve Subst. n. hvad 
der passer sig for En. I ligncnde Betydning forekommcr: ekkjc- 

30 • 



468 



men kon^n t6k orAiS til Sigarfi sin : 
^du hev tint 'a — tak meA 'a — behald 'a f^ 
Sigurd vigar livifi for jomfmga. 



hfive, ekljemannshdve, et IfeoDetke f on pasier tig for en Enke 
eller Enkeniand. 

Kvvdets MeniDg er ikke titotnekkelig ndiif^rt. Inellem Ste og 
6te Vert sjnes at mangU Noget, men tom man med aoget Be- 
kjeadlskab til disse Viaer let i Taokea kan ndfylde. V^ aiaa Den- 
lig forestille oa Sigarb vnboel med sin Jernklabbe at drage til JA- 
toDhelm, aom rigtigaok no i Forestilliogen rar rjkket Folket B«r 
ind paa LIvet, i de dem omgiveade Fjelde. Han kommer der i 
Ligbed med Hermob nage (Side 28) og da Tosse-Mdeme gjerne 
Tilde gifte aig med M^nd fra ManDheimen^ bliver der atrax alkalt 
at de aknlle bolde Bryllop, hvortil da en heel Mnngde Taaaer indby* 
dea. Da ban saaledes er kommen I ventkabelig Forstaaelse med Gyr- 
ren, bar bun ingen Betenkeligbed Ivngere ved at lade den rOrede 
Kongedatter komme tilsyne, og medena na alle Troldene ^ere i 
dei( fagreste Leeg^, viser Sigurb aig med Jernklabben og gOr ryd- 
digt Rnm. 

Vi mindea berved cm Guden Tbors BeaOg boa Tnaae-Drotlcn 
Tbrym, da ban for at faa ain tabte Hammer tilbage maatte if&re aig 
Freyaa Kviadeklcder og foreatille Tbryms Brad. 



469 



Gaute og Magnild/ 

(Ein horpeslilttX 

1. Oaute rid' seg sn6 ander oy, — 
her skogar ivir heiSeP 
fester han Magnild, v^ne moy. 
Hossi kan sveinen den jomflru fi, 
som svarar vreifie? 



^) En Vise i det Vesentlige af samme Indhold, men langt mere fauig 
og nftildsUendigy Andes i den Nyrup-Rabb. Samling, 1 Deel Pag. 
326, under Tittel: „Harpenf Krafl''. Den siges'at vmre optaget 
efter en trykt Udgave, prentel 1679, og begynder saaledes: 
Hr Peder ban rider af Gaarde 
bans nnge Brud. suliked aaa saare. 
Min Hjertens Allerkjereste, bvorfor a5rge I saa? 
Enten sfirge I for Sadd eller Heit o. t. t* 
I Sverrig er denne Vise megel ndbredt, og i de svenske Sam- 
linger af Folkeviser forefindes ikke mindre end 6 Varianter af 
Munme, nemlig bos Afi« Sde: 3, 140 — 145; og bos Arvidson 3de: 
8f 310—319. Indholdet er overall temmelig ligt, men Behandlin- 
gen forskjelljg og vort Omkved gjenfindes ikke t nogen af Varian- 
lerne. Ben er overset paa Tydsk af Hobnike, Stndack, Wolif og 11. 
— En af de svenske Var. begynder saaledes: 

Marstrand g&r p& g&rden ock blinker med sitl svird, 
liten Kirsten hon salt i bOga loft og gret 
Min bjerteliga kKr, 
I siigen mig bvad eder sOijer? 
En anden med omtreni samme OmkvsBd: . 

Herr Peder ban for $eg sOder under 6, 
der fliste ban sig sft vSnan en mO. 

^sk6gar« Jeg bar skrevet dette Ord som det lOd i Referentens 
liand; ban sagde at det betydede det samme som skumar, m5rk- 
ner, skygger. Maaskee er det den oprindelige Form for Verb. 



470 

2. Fester han Magnild, flyt 'a heim, — 

her skogar ivir heifie! 
riddarar og sveinar rift meS dei. 
Hossi kan sveinen den jomfru fa, 

som svarar vreiSe? 

3. Magnild geng hon b&A' iit og in, — 

her skdgar ivir heide! 
alt SB renner hon ttlrir pa kinn. 
Hossi kan o. s. v. 

4. GrsBter du gull, hell* grster du fd, — 

her skdgar ivir heiSe! 
heir greeter du for du hev lovad me? 
Hossi kan o. s. v. 

5. Grstd^ du hus, hell' grster du jord, 

her skogar ivir heifie! 
heir grseter du for du skal sitja for mit borS? 
Hossi kan o. s. v. 

6. Eg gT2dl inki anten for gull hell' fe, 

her skogar ivir heide! 



sknggar, og betegner den ved en Uet SkoT frembragte Donkelbed, 
Ifgesom myrknar af mork, Skov« Del er i al Fald et vakkert og 
udlryksfuldl Ord, Itgesoni dette MeIIenikv»de: n^er skd gar ivir 
heit>e" — i del Hele er fortraeffeligt. Del er grebet ud af Hoved- 
momentek i Visen, Reii en med. BradefSlgel og den aljkkebge Til* 
drageUe under aanime, pg maier os et livitgt Billede. Man kan 
tanke sig del 00m en Monolog midl i Talens StrOm, som el »nie- 
menio mori^ midt ander den glade Bryllnpsfterd. I Samtalena LOb 
farer plndselig en aengskende Tanke gjennem Sjjelen, en Anelse 
om at noget Slemt vil skee; han seer sig om i Skoven og — troda 
hana fortrOstnkigsfalde Ord til sin Brad, fAler ban dog en hemme- 
lig Angest og afbryder Talen med et betienkeligt: her skdgar ivir 
heitte! som om han vilde sige: Lader os skynde os, her kan let 
skee en Ulykke. Del andet OmkvaHl derimod passer ikke Ul Ind- 
holdet iif denne Vise, 



471 

og inki for ded eg hev lovafi de. 
Hossi kan o. s. v. 

7* E? greet inki anten for hus heir jord, 
her skogar ivir heide! 
og inki for eg ska! sitja for dit borS. 
Hossi kan o. s. v. 

8. Eg grst fast meir for mit kvite hold, 
her sk6gar ivir heifie! 
ded skal lu moga* rotne i vigde mold. 
Hossi kan o. s. v. 

9- Eg greet fast meir for mit gule har, 
her sk6gar ivir heifie! 
dei skal Ij6ta rotne i Yendings L* 
Hossi kan o. s. v. 

10. Aa k®re mi Magnild, syt inki sa, 

her skogar ivir heifie! 
da yeit inki hot keraste du skal fa. 
Hossi kan o. s, v. 

11. Aa me skal byggje den bru sa hag, 

her skogar ivir heide! 
og sterke jonnstolpanne under sM. 
Hossi kan o. s. v. 



*) moga, gl. Form: maatte. 

*) Der mangier i Visen Noget, som kunde begninde Magnilds Frygt 
for Yendings Aa. I den danske Vise berettes, at hcndes 5 Systre 
vare drnknede der, og vare komne i Nykkens Void. Han havde 
vel allsaa ei Slags Fordrtng paa at faa Magnild med, hvilket ogsaa 
antydes i den Variant, som i del Fig. meddeles. I den danske 
Vise svarer ban sin Elsker, som der beder Uerr Feder: 
Jeg sOrger fast mere for striden Str6m 
og der faldt ud mine Sddskende fern. 
I en af de svenske Var» siger bun at det var spaaet hende i 
hendes Barndom at bun skulde drukne paa 9in Bryllupsdag. 



472 

12. Aa dc mi byggjc den brA sk nf, 
s her skdgar ivir heiiel 

sit kan ingin fr& sinom follogo* fly. 
Hossi kan o. s. v. 

13. Og da dei kom seg i grdne lund, 

her skogar ivir heiSe! 
der sat ein hjorfe mefi blifie munn. 
Hossi kan o. s. v. 

14. AUe vilde den bjorten fala, 

her skogar ivir heiSel 
ingin vilde mefi bru^ri fara. 
Hossi kan o. s. v. 

15. AUe vilde den hjorten fa, 

her 8k6gar ivir heifief 
eg ingin vil etter brA'ri sji. 
Hossi kan o. s. v. 

16. Og da dei kom seg pi Yehdings br&/ 

' her sk6gar ivir heiSel 
hesten sn&vad i rauie gullsko. 
^ Hossi kan o. s. v. 

17. Fire gullsko og fire gullsaum — 

her skdgar ivjr heiftel 
Magnild dreiv at striSe stranm ! 
Hossi kan o. s. v. 



») Oldn. forlog, Slgebne. 

*) I de mange Var. af denne Vise bencevnes Sledel, hvor Braden faldt 
i Vandety med forskjellige Navne; et Beviis paa, at ethvert Sted 
gjerne vilde tilegne sig BegiYenheden. I de sventke Var. fore- 
komqie Navneoe: Vaernamo — Ringfals — Resfalls — Vendels — 
Venders — Vsnalilla — og Mimes Aa« 



473 

18. Gaate gUper seg ait* ivit herd: 

her skogar ivir heidel 
hor er no Magnild, som pryV mi ferd ? 
Hossi kan o. s. v. 

19. Til Bk STaraS' del brdrkvinnur tvi: 

her skogar ivir heifie! 
me hev* 'ki set Magnild. se6' meS Vendings a. 
Hossi kan o. s. v. 

20. XU s^ sraraS* dei brurkvinnur sjo, 

her skogar ivir heiSe! 
me hev' 'ki sdt Magnild seS* meft Vendings bru. 
Hossi kan o^ s. v. 

21. Gaute talar til smidrengin sin: 

her skogar ivir heiSel 
du hentar meg hit mi horpe fin! ' 
Hossi kan o. Sv v. 

22. Du seje deS til min faSir, 

her sk6gar ivir heifie! 
at Magnild ligg i havi. 
Hossi kan o. s. v. 

• 

23. Da seje defi til min moSir 

her sk6gar ivir heiSel 
at Magnild ligg'i fl<)di* 
Hossi kan o. s. v. 

24. Da seje deA til min syster, 

her skogar ivir heifiel 
at horpa ligg i kiste. 
Hossi kan o. s. v. 

25. Do seje deS til min broSir 

her skogar ivir heiSe! 



474 



at horpa ligg i korn/ 
Hossi kan o. s. v. 

26. Burt sa reiS den liten smadreng, 

htsr skogar ivir heifie! 
han sprengde fern folar for ban kom beim. 
Hossi kan o. s. v. 

27. Sm&drengin kom seg ridandes i ga^A, 

her skogar ivir heiSe! 
Gantes faSir ute for hoaom stir. 
Hossi kan o. s. v. 

28. Eg helsar deg Gautes fafiir, 

her skdgar ivir heifie: 
at Magnild ligg i havi. 
Hossi kan o. s. v. 

29. Eg helsar deg Gautes moSir, 

her skdgar ivir heifte! 
at Magnild ligg i flofii. 
Hossi kan o. s. v. 

30. Eg helsar deg Gautes syster, 

her sk6gar ivir heiSe! ^ 
at horpa ligg i kiste. 
Hossi kan o. s. v. 

31. Eg helsar deg Gautes brofter, 

her skdgar ivir bcidi! 
at hdrpa ligg i kom. 
Hossi kan o. s. v. 

♦ 

32. Att-ende reiS den liten smasvein, 

her sk6gar ivir beiSe ! 



^) k6rn eller k6ren betyder et lille afdeelt Rum i en Kiste, en L»d- 
diky opr. kifte-kdrn* 



475 

Gaute fekk si horpe fin. 
Hossi kan o. 8. v. 

33. Gaute ster framte* meS rislo 

her sk6gar ivir heide! 
fuglen m&tte af kviste. 
Hossi kan o. s. v. 

34. Gaute ster framte me$ liSe, 

her skogar ivir heiSel 
kvite bjonnen or hifte. 
Hossi kan o. s. v. 

35. Qaute slser ivir berg og dala, 

her skogar ivir heifiel 
Jbim6 mitte or modirs maga.* 
Hossi kan o. s. v. 

36. Gaute ster framte med vadi, 

her skdgar ivir beide! 
Magnild flaut pa havi — 
Hossi kan o. s. v. 

37. Magnild up pi havi flaut, 

her skogar ivir heifiel 
Nykkin nappaS i silkiskaut. 
Hossi kan o. s. v. 

38. Gaute runaS, som han kunnaS best, 

her skogar ivir heide! 
Magnild flaut med sadi og best. 
Hossi kan o. s. v. 



*; Skalde egtndig v«re: fraratil, eller frametter. 

*) Harpeoi Virkning beskrives oiAre og miodre vidunderlig i do for- 
slgeUige Yarianter; saaledes beder del i en af de svenske: 
Han apelade vataet ur bficken, 
ban spelade Ogonen ur necken. 



476 

39. Gaute runaft og hoipa 16t, 

her sk6£ar ivir heiftel 
Nykkin sat pi havi gr^i.^^ 
Hossi kan o. s. v. 

40. Ded fyrste ot6, som Magnild talaS: 

her skogar ivir heifte! 
Stel er den mo'r, slik son mi hava! 
Hossi kan Hsreinen den jomfra fi, 
som svarar vreide? 



Gudmund og Signelita.^ 

(Ein horpesldtt). 

■ 

1. Herr Gudmund han talafi til liten smasvein, 
fades, liti linden liver allel 
da sadlar min gangar, og ver inki sein! 
uti roni lystig mon vinne.* 



^) I den danske Vise lader Herr Peder sig ikke nOie med at faae m 
Brad tilbage; han legede faa Irnnge paa sin Harpe, at ^Havmandea 
kom op af Havsens Bund, og havde fem Jomfraer i sin Haand'': 
„IIerr Peder, Herr Peder! I lege ikke meer 
Jeg haver na ikke«Jonifruer fleer**. 

V Signelita, aaaledes i IQartdal, hvorfra denne Vise er hentet. Her 
vilde det hede Signeliti. Denne er knn en Variant af den foregaa- 
' ende Vise og lader til at y»re temmelig forhutlet. 

*) Dette Omkvsd forstaaer jeg Ikke. I Mellemkvedet maaOrdet lind 
v»re bragt i Betydningen Kilde, Veid, og man maa antage Stro- 
fen for et af bange Anelser udsprunget Hjer^esuk af Signelita, hvis 
Sdstre alle vare komme i Nykkens tfagt. Meningen af Slotoings- 



477 



2. Og stolte HeiT Gufimund t6k gryiiene skrin, 

jQ^der, uti linden liver alle! 
og dertiti la* ban mangt rauAblomaA lin, 
iA roni o. s. v. 

3. Og rtolte Herr Guftmund kom riAand i gard, 

fafter, dti linden liver alle! 
lite st6d gullsmeften, slog ut sit hir, 
uti roni o. s. v. 

4. Herr Gudmnnd han talaA til gullsmeden si, 

fafier, liti linden liver alle! 
eg vonst* Signelita, di dotter'at f&? 
liti roni o. s. v. 

5. Mi dotter, stolt GuSmund, da aldrig kan fa, 

fader, iiti linden liver alle! 
f5r skal pi havsens botten rotne hennars hir, 
uti roni o. s. v. 

6. Signelita hev eg lovaS til ein ridd^r si bold, 

fader, liti linden liver alle! 
og han skal bera biSe harnisk og skjold, 
uti roni o. s. v. 

7. Stolt Gufimund han sette sin trivar i ging, 

fafter, iiti linden liver alle! 
si sette han a&tad meS si horpe i hind, 
nli roni o. s. v. 

8. Signelita ha' pi seg den silkistakkin rauft 

fafier, Ati linden liver alle! 



kv»det er derimod duDkeU Men saaroeget er rial, at OmkvKdet 
antyder aig som langt nidre, end Visen i dens novcerende Tilatand. 
Detle ajnei ottere al vere Tilfieldet, og kan have sine gode Grande* 
Viaen er mig skriftlig meddelt. 

*) vOnat for vonast, haaber. 



478 

og gull lag der etter kvor einaste saum, 
uti roni o« s/v* • 

9. Signelita hon gekk for sin faSer at stt, 
fader, uti linden liver alle! 
og mi eg 'ki stolt Gufimund til festarmann ft? 
uti roni o* s. v* 

10. « Stolt Gudmund til festarmann du aldrig kan fa, 

fadir, uti linden liver alle I 
f5r skal p& havsens botten rotne dit hir, 
Ati roni o. s* v* 

11. Stolt Gudmund ban veider bad rev og mard, 

fadir, uti linden liver alle, 
Signelita i jomfrubur feller si mang ei fir, 
Ati roni o* s. v. 

12« Og Gudmund ban kom seg der riftand i gard, 
faftir, uti linden liver alle! 
s6t ban Signelita pa bOganloft at st&, 
uti roni o« s. v* 

13. Gneter du safiel beir grsler du best, 

faftir, uti linden liver alle I 
heir gneter du for du liev ungersvein fest? 
uti roni o« s. v* 

14. Inki grcter eg saftel, beir grseter eg best, 

fodir, uti lindpn o* s. v* 
inki grseter eg for eg bev ungersvein fest, 
uti roni o. s* v* 

15. Eg gTBdi allermest for mit lange gule bar, 

fadir, liti linden liver alle! 
at deS skal 'ki fa rotne i kyrkjegard, 
liti roni o. s. v« 



479 



16. Eg gnet allerraest for min kvite kropp^ 

fadir uti linden liver alle 1 
at den skal rotne pi havsens boU, 
uti roni o* 8* v« 

17. S4 lengi eg mi gullhorpe heve i hand 

fadir, liti linden liver alle I 
sa skal inki nykkin deg taka i fang, , 
Ati roni o* s* v* 

18. Eg skal byggje deg ei bru si hSgt imot sk^ 

fadir, iti linden liver alle! 
brui af stil og stolpann af bl^, 
iiti roni o. s. v. 

19. Du mk byggje den bru sa hdgt imot sky 

fadir, uti linden liver alle! 
8& kan vel ingin fr& lilykka fly, 
Ati roni o. s. v. 

20. Og GuSmund ban reiS ivir sterke slalbru, 

faSir, liti linden liver alle! 
d& snavad bans gangar i raufie gullsko, 
uti roni o. s. v. 

21. Og GuAmund ban sUrer att'pa sin bak, 

fadir, uti linden liver alle! 
burte var Signelita i saSlen sat, 
uti roni o* s* v. 

22. Stolt Gufimund ban talar til liten smasvein, 

fadir, uti linden liver alle! 
du hentar meg gullhorpa, ver inki sein 
uti roni o. s. v» 

23. Og gullhorpa ligger i skrine, 

fadir, uti linden liver alle! 



480 

sveipt i deft raudblomad line, 
ikti roni o. s. v« 

24. Og GuAmund han spelaA* si alle strengir brast, 

fader, uti linden liver alle! 
si havde* han Signelita up i armen sin sa fast, 
Ati roni o* s. v. . 

25. Signelita hon h^t i sin festarmanns hand, 

faAer, iiti linden liver alle! 
„wl er den nngersvein, som spelad meg af vann !^ 
Ati roni lystig mon viUkie. 



lilll. 

Dei tvo systar, 

den eine som b61, den and re horn orni i jorbV 
(Ein horpealdtt) 

1. !Der bur ein bonde ut med a, 
veS sande, 
han heve seg dei ddttanne i\&. 

Bara ber si vent eit viv fri lande. 



^) havde, VrmU tit hevja, lOfte. Her har nok Hukommelsen slaaetSan- 
gerinden fell ; den sedvanlige Beskrivelse over Harpens gradvila 
liltagende Virkning mangier. 

') Denne Vise er blandt Andre ek mcrkeligt Vidnesbyrd cm det litte- 
raire Felledsskab, der i sin Tid har fundet Sked imellem alle de 
nordiske Folk. I de danske Saml. findes den rigiignok ikke; i de 
svenske derimod forekommer flere Varianler, ligesom den erfares 
at vere meget udbredk og bekjendt blandt den svenske Almue. 
Hos Arvidson 2, 139 begynder den saaledes: 



481 

2. Sysler lalad til syster sa 

veS sande: 
No vil me 'kon til Sauar-&!' 
Bara ber o. s. y. 

3. Hot skal me 'kon til Saaar-i 

veS sande, 
me hava der ingja ktedir tvi. 
B&ra ber o. s. v* 



Del bodde en grefve ved en i, 

med rosor och ideliga blommor, 
ban bade de bOveaka dOttrarne IyA. 

I gli^ens no at ban er kommen. 

Hos AikeUas 1, 81: 

Der bodde en bonde vid sjAaatrand, 

nngt er mil liy, 
ocb lyenne dOttrar bade ban. 
V&ller mig den taoga. 

Ligeledes forekommer en Var. hos Afx. 3, 16, og Omkvedet 
bar mangehaande Former. Paa Engelsk flodea den boa Jamieson 
1, 50 efter en skotok Optegnelse ; W. ScoU anfOrer den endog aom 
bentet fra Irland i ^Minstrelsy" 3, 81. Den Andes oversat paa Tydsk 
af Uohnike, og paa FerOerne bar Sprogforskeren Rask bOrt den 
synges af Oboerne og opiegnet den. Ilans Optegnelse tilligemed 
en Overseltelse Andes bos Afz. 1, 86 og Ag., og det Merkyerdig- 
ste er, at blandt alle Varianter staar yor Vise m&rmest den 
fsrOiske. Den er ogsaa meddelt afJOrgenMoe i bans „Indberet- 
ning" 1847. Jeg - bar hayt tyende meget oyereenssteromende Va- 
rianter benlede fra forskjellige Steder, og bar desuden confereret 
med Flere, der have kunnet Visen* 

*) Var. Syster talab til syster giltt • 

No yil me gi til sjauar A6b. 

Det sidste Ord sjauar er upaatvivlelig det relle, da det staar 
for sjoar eller sjOar. I den fier5iske Var. beder det nemlig ogsaa 
sdayar fl^n, og i on af de syenske, som ovenfor anfOrt, sjda- 
strand. 

Nortkc Folkovitcr. 31 



482 

4. He vil lv& iLon knte, — veA 'sande, 
sa me verte kvoraAre like.' 

Bara ber o. s. r. 

5. Aa da ma tva deg alter sa kvit — ved sande, 
aldri vert du di syster lik. 

B&ra ber o« s« ▼• 

6. Du mi tva deg sk kvit da kan — \cA sande, 
aidii fser da ein festarmann. 

B&ra ber o. s* v. 

7. Um da deg tvidde si kvit aom bein — veA sande, 
aldri fser da ein festarsvein. 

B&ra ber o. s. ▼• 

8. Den yngste gekk fyrir som ei sol — TeA sande, 
den eldste gekk etter som orm i jorA. 

B&ra ber o* s« v. 

9. Den yngste gekk fyrir meA utsIegiA bar — veA sande, 
den eldste gekk etter meA falske rjiA. 

Bira ber o. s* v. 

10. S& kom dei seg at Sauar-a — veA sande, 
sk for dei til at vaske og tv&. 

Bira ber o. s. ▼. 

11. Den yngste sette seg pa ein stein — veA sande, 
den eldste skuvaA meA uformein/ 

Bara ber o. s. v. 



•) Yar. Vera Iva ayslar like. 

*) Var. Den yngste tok uU Aieb handi si, 
den eldste »kovab 'a heilt liti. 



12. Hon r^tte up si kvite hand — veA sande: 
I hjarte syster hjo 
Bara ber o. s* v* 



„Aa hjarte syster hjolp til landl^* 



13. Ligg da der, og f& du skam — veS sande, 
no Yil eg hav9 din festannann. 

B&ra ber o* s. y* 

14. Aa eg sHal geya deg gull og jorA — vcA sande, 
om du vil hjolpe meg af ijord. 

Bara ber o. s. ▼• 

15. Ligg du der, og hav du mein — veA sande, 
no vil eg hava din festarsvein. 

Bara ber o. s. v* 

16. Aa eg skal geva deg meire' — ved sande, 
eit skip med gogn og greiSe.* 

Bara ber o. s. v* 

17. Inki eg hjolper deg til lands — ved sande, 
iittas eg fer din festarmann. 

B&ra ber o. s. v. 

18. For du skal fa min festarmann — veA sande, 
for skal eg reka si langt eg kan. 

Bara ber o* s. ▼. 



f) Var. Den yngre retke hon hand fra seg — 
aa lyarte syater da lyOlpe meg! 

*) Hos Andre lover hnn andel mere aaasom sit rdde Guldbaand, sine 
Brudeklceder o. s. v. kort sagi, hnn lover All — knn ikkesin 
-.Featemand; da vil hun hellere do, — hen ligger Digteta 
Kjerne. 

31^ 



484 

19. Der gekk t?o fiskarar At met k — ved sande, 
dei fann deA lik pi boUen lig/ 

Bira ber o« s. ▼• 

20. S& lok dei hennas kvite kropp — veA sande, 
der gjor&e dei af ein horpestokk. 

B&ra ber o* s« ▼« 

21. SA t6k dei hennas fingar ti — veS sande, 
og gjorSe skruvar af alle di. 

Bara ber o. s. y. 

22. Si tok dei hennas gale h&r — ved sande, 
og la' forgyllte strengir pi. 

Bara ber o. s. y. 

23. Si reiste dei til bryllupsg&rA — Yed sande, 
8i f6r dei til p& horpa sla. 

B&ra ber o. s. y. 



*) Her forekommer i en Variant flg. 2 Vera : 
Dei taiab til kvoralre bA: 
akal deb lik til kyrkjegarb? 

Skal deb lik til kyrkjegArb, 

heir akal me gera ei horpe utaf? 
Hen Urimeligheden af det Fdlgende btiver atdrre, naar man la- 
der Fiakeme anskae deres Fand aom et Liig. Af V. 38 og 39 
^ sees at den atygge SOater blev betragtet og behandlet aom en Hex, 
og af V. 28 at bun „forgjorde** d. e. forhezede ain Sdater. Dig- 
teren bar vel altsaa viilet, at man sknlde t»nke aig hendea nkvfte 
kropp** liggende paa Banden af Sflen aom en Laag eller en Knke 
(et bandfeldet Trs), og at Fiskerne, nden at vide bedre Besked, 
have liindet Emnet bekvemt til en Harpe. For Tonemea Hagt for- 
avandt Trylleriet; men disso Toner bievede ogsaa fra hendea Ho- 
vedhaar gjennem alle hendes Lcmmer, gjenncm Marv og Been. 
Slatnings-Bema^rkningen, at dct ikke var Fiskere, men to Engle 
^ra Paradia, er vakkor nok, men er neppe andet end et af de For- 



485 



24. Dei sette seg i durag&tt* — veA sande: 
Lyster de hoyre en horpeslatt? 

Bara ber o. s. y. 

25. Horpa slog ded fyrste — ^ ved sande: 
^BruYi er mi syster^. 

Bara ber o. s. v. 

26. Horpa slog de8 andre — veS sandc: 
^Brii'ri heiter Anne^. 

BAra ber o. s. v. 

27. Horpa slog ded treda — ved san^e : 
^r&rgoinen er min befile^. 

Bira ber o. s. v. 

28. Horpa sidg deft fjorde — ve5 sande: 
,^hi'ri meg forgjorfie^. 

Bira ber o. s. v. 

29. BhiVi trod pa spelemanns fol — Ted sande, 
at blodiS sprang af naglerot. 

Bara ber o. s. v. 

30. Horpa sIdg de5 femte — ved sande, 
j^Brurgomen heiter Svenk^^. 

Bira ber o. s. v. 

31. Bru'ri lutte seg under borS — ve8 sande, 
baS dei stille de8 horpeljoS.* 

Bara ber o. s. ▼. 



" fOg paa al gjdre Sngen mere rimelig, som ti ofte sU^de paa i de 
avenske Varianter, t Ex. at de gorde Harpen af hendea Bryst- 
been. 

*) Var. darastokk. 

*) Var. Up si sprang dei brurkvinnur Ivo: — 
de fOre burt deb horpeljOb! 



486 

32. Brurgomen sprang ban fram fer borft — vet sande 
j,A,9i lat no horpa hava ail Ijod^ ! 

B&ra ber o. s. y. 

33. Horpa slog deA sette — ved sande: 
„Br6'r min heiter Vetted^" 

Bara ber o« s. v. 

34. Eg hey si vont i hovufiiA fatt — veA sande, 
eg toler ingin borpesUU. 

Bira ber o. s. v. 

35. Sa tok dei horpa slog imol golv — ved sande, 
si vart deraf ei jomfru bold, 

B&ra ber o. s. v. 

36. Sa tok dei horpa slog imot king ^ ve8 sande, 
dk vart deraf ei jomfru fln.^' 

Bara ber o. s. v. 

37. Jig talar til brurgomen um eg tor — ved sande, 
da er min ksrast som duvar for^! 

Bira ber o. s. v. 

38. BrArgomen talaA til brursveinann s& — veA sande : 
de gangi til skdgin og hoggi bill'* 

Bara ber o. s. y. 



*^) VeUeT), et i Tfaelem. meget almiDdeligt Mandsnavn (egentlig vetr-> 
Uli, BjGniennge). 

'*) De sloge ogsaa Harpea „i knas — si vart deraf ei jomfni klar**. 
Man merker her sildige Tils»(niDger eller Udfyldninger. 

**) Anne 66iid, Meddelertken, sagde „b a r^ og paastod dei sknide vaere 
saa; jeg bar skrevet bal. Braden skal altsaa straffes som Hex. 
Hendes Skjebne besynges af Andre saaledes: 

Men brii'ri fekk si stygt eit meln 

dei grov 'a livanda under ein stein. 

Og bni'ri fekk si stygt eit mdrb 
dei grov 'a livands neb i jdrb. 



487 



39. Og de skal hogge ask og eik — ved sande, 
al elden kan brenne frisk og heit. 

B&ra ber o. s. v. 

40. Og de skal hogge vifter — veft sande, 
at elden kan brenne frifie. 

B^ ber o. s. v. 



41. De8 var 'ki fiskarar, som deS var likt — 
veS sande, 
men de8 var tvo englar af paradis. 
BAra ber sa vent eil viv fr& lande. 



488 



MaWW. 

Jomfraga Ingebjdrg 

i hinde- og Oroeham.' 

1. Wig veil meg eino sdeli* skogi 
sunna og vesta fer Qor, 
der vexe si mange dei sdeli tr6 
dei venast p& jorSi som gror. 

Men hori skal sveinen finne jomfniga?* 



^) I denne Ttkre Vise have yi en Hoder til flere sildigere 
fer« Saaledes ere de 4 Viser om „den omikabte Jonfin'y som fia- 
dei optagne i deo Nyrap-Rahb. Samling 1 Deel Pi^. 241 og flg., 
deelf Bnidstykker, deels Omarbeidelser eller OversvUelser af denne, 
der, endskjdnt den lader til atvere noget fragmenlarisk, dog for- 
deelagtig ndmerker sig fremfor alle hine. Kjcrlighedeu dybe og 
smertelige Sorg ved at see aig berdvet sin Gjenstaod, AB8lr»ngel- 
aen og Selvopoffrelsen for at erholde den tilbage, er her skildret 
med stsrke Farver. Oer llgger en langt sidrre Hathed udbredt 
over samtlige bine danske,'«f hviike denfttrste ogbedste saa tern- 
melig ligner Slotningea af Tor Vise fra 13 Vera. Den begyader 
■eailig saaledes: 

Jeg tog Oxen paa min Bag 

jeg vilde det Tr» nedfelde; 

der kom den Svend, som Skoven aatte 

ban stak sit Skaft imellem. 

Saa Tinder den Svend sin Jomfiti* 
Om denneVise, hvoraf ogsaa haves en Bearbeidelse.i OUeBsls- 
gers Digte — 1803, — bemerke de danske UdgiverOi ^at del la- 
.der som om do fSrsle Stropher manglede, hvorover Lvsercn er 
ganske nvidende om, hvad der ligger skjult i denne sere Fugl% 
samt at de manglende Vers kunne formodes at have indeholdft Be- 
retning om Jomfruens fiVrste Omskabelse. Ved Sammenligning med 
vor Vise sees denne Formodning at v«re aldeles rigtig. Tvende 
af de nsBvnte Viser findes ogsaa hos P. Syv 2, 10 og 4, 57« Den 



489 

2. Der vexe sa mange del ledoK tre, 
ja bjorki og sa linde, 

der spelar sa mange dei tedeli df r, 
hjorten og si hinde. 
Hen hori o« s« v* 

3. Der i^pelar si mange dei sdeli d^r, 
ikonn og sa di^va, 

hon er sttaA af aunim^ Undo 
den rike, stolte jomfruga. 
Men iiori o. s* v. 

4. Og deA var stride stjokmoSri/ 
hon vaknad af svemnen bratt, 
hon vekte up den stolte jomfruga 
og deA var um midjenottr 

Men hori o* s* v. 

5. Og ded var firuga* Ingebjorg 
hon framan fcr sengi st69, 



fiVrste er oversat paa Tydsk af Grimm* I de avenske Saml. af Ar- 
yidson 2, 264 findes under Navn „Nils Lagesson* en Variant af denne 
Viae, der er foldstendigere end de danake og ana temoMlig ligner 
vor. Den begynder aaaledea: 

Grant yet jag hvar den akogen atftr, 

aom kalks ApeUa floden, 

dAr inne vexe de Agraste tri, 

at Agr' ei finnas p& Jorden. 

Heden avennen mk venaste Tinna* 

*) Det lOd M>m ttdelin, maaskee: »delig? 

") Var. Men hori akal fYeinen ban finae si al^6nne jomfni? 

^} aurnm for Oldn. 6b rum, Dat. af annar, n. annat: andet — Var* 
hon er komen af vonim lande. 

*) syakrodber* Oldn. stjupmdlir, Stifmoder. 

*) fmga (freya) var et kviadeligt Hasdersnavn aaavel for GiAe aom 
UgiAe, og bmges derfor i F]»ng med Jomfnii 



490 

s& gr6l hon no sa mdjleg^ 
— i hinde-hamen hon f6r.* 
Men hori o* s* y. 

6. Hon la' uppa hans hovdegjorS 
deS gullid af finganne fern, 
de0 var honom til sorg og kviSe 
kvor g&ng lian sag up& dem. — Cdom) 
Men hon o* s. v* 

7. Hon la* upi hans hovdegjord 
ded gullid af finganne ni, 
og deS var honom til sorg og kvide 
kvor gang han sag up& di* 
Men kvore o* s* v* 



8« Hoyre da dandis* heire Per 
du lat inki hugin freste/^ 



^) mdjleg, jammerlig. 

*) Denne slette Handling ar Skifmoderen er ikke som awdyanlig moti- 
veret i del Foregaaende. Rimeligviia er her noget af Viaea gaaek 
labt. At dek bar veret Jomfra Ingebjdrgs IQerligh^d til „daDnis 
herre Per^, som bar vakt Stifmoderena Harme, er imidlertid lei at 
gjette. 

*) Udtalt dannis for dandis eller d^indis, fortrsffelig, brav; dandU 
mabr, en brav Maad, Hcdersmand; deraf vort Dannemand. 

*•*) Oldn. fresta, forhale, opsette — deraf vort Frist (frestr) — sy- 
Des ber at vcre brngt i en anden Betydning* nfaita bagin freate", 
en Talemaade, der ogsaa forekommer i Kvadet om Sigurd avein, 
aynes at betyde: lade Modet synke (standse?) — Detle og del 
flg. Vers indebolder formodentlig en Samtale mellem Moder og Sdo, 
bvorved denne legger for Dagen sin Uvillie imod den Kvinde, Mo- 
deren forealaaer ham. 8 og 9de Vers ere meddelte af en Anden 
som Sopplementer. 



491 

dolter til Alf p& Skeido norS 
henna 8a ma du festel 
Men hori o. s« v* 

9« DoUer til Alf pa SkeiSo nord 
er venar heir annar kvende, 
inki verl hon svart af meg 
inki vert eg kvit af henne« 
Men hori o^ s« v* 



10. Han selle snorur i kvor den kro, — (krdk) 
der hindi vani at fara, 
men hindi var si var urn seg 
hon vil inki lata seg snara. 
Men hori o* s* v* 

il. Han sette snorur i kvor den kro 
der hindi vani at kroke,'^ 
men hindi var s& varig um seg, 
hon vil inki lata seg nope." 
Men hori o« s. v. 

12. Og deS var striSe stjukm6'ri, 
hon aukaA dei syndinne meire, 
sa skapafi hon hennar i den vilde ofn 
som sender si langt ivir heiSe. 
Men hori o« s* v. 



13. S& tok han oxi upa sin bak — Carm) 
og hoggi s& langt han m&tte,^ 



IB 



^*) Var. lope, som vel maa v»re en sieregen Form for la ape. 

*'J n6pe er formodenllig del samme som nuppa, plukke, Svensk 
noppa. 

'*) Var. nadde. 



49» 

alt til han kom til mannen den,^^ 
som edeli skdgrin &tte. 
Men hori skal o« s* ▼• 

14. Hoyre da dandis herre Per, 
Isyi hogge da ned den skog? 
dA fangar aller den vilden orn 
for hon fipr mannebloA. '* 

Men hori o. s. v. 

15. Si hoggi han stykki dtaf sin arm 
og kastad deft- hogt p& kviste — 
den dm hon skreik, sa hagt hon g51 
den herre Per vilde hon giste. 

Men hori o. s. v. 

16. Hon sette seg p& stolsbmgda'* neS 
og plakkaS seg som ei duva, 

8k skok hon af seg den fugleham 
— sa T^ne var den stolte jomfhiga! 
Men di fann sveinen atter jomfruga! 



17. Eg var meg si liti ei hind 
eg dr6g meg framtil me5 bakki. 



>*) Var. den 0deli mann o. s. v. 

^*) I den danske Vise: „lammen Brab*. Svenden, hvis Nam der 
ikke nevnesy beder: 

„Da lade mig hai^ge del eneate TnD 
og igOr mig ingen Hddey 
fanger jeg ikke den vilden Fngl 
jeg aOrger mig selv tildOde^. 

'*) Stolsbrugde f. Stolrygg, eller Armgelender, af bregda bevcge, 

* 

•Tinge. Man brngte nemlig bevegelige Bcnkerygge, saa al man 
nden at bevmge Svdek knnde efter Behag benytte deUe til to mod- 
satte Sider f. Ex. til Bords eller til Ilden, som brendte midt paa 
GnlTet* Dernest betyder det ogsaa Fading, „8le(abrngda*. 



493 

mine sjau brdd'ar kend^ *ki meg 
dei pussaS pi meg rakki. 

Men no hev* sveinen funnid jomfruga ! 

18. Eg var meg si Uti ei hind 
eg drog meg framtil meS reine, 
mine sjau brd*ar kende 'kl meg 
dei kastafi etter meg meS steini. 
Hen no o. s. v. 



19. Eg var meg den vilden dm, 

eg skreidde meg framtil med Ii6e, 
mine sjau brofi'ar kende 'ki meg 
dei skaut etter meg med pilir. 
Hen no o. s. v. 

« 

20. Gu8 signe deg dandis herre Per 
fer alle god' ra&inne dine! 
stjukm5*r mi sit i trollebottcn'^ 
og grset fer syndinne sine. 

Men no hev' sveinen funnifi jomfruga! 



'') Trollebotlen eller Jfitunheim var altsaa nn bleven synonymt med 
Helvede. 

Meddelt af gamie Anne Klomset (d6d) og af Bendik Aananda. 
Fedland sappleret med Vers 8, 9, 17, 18, \9. 



494 



Villfar og Sylvklar.' 

1. IFillfar for ivir heifie 

den lange nott,' 
etter si syster at leite. 
Meg tvingar elsko. 

2. Han reid ivir dy og diki 

den lange nptt, 
og ivir sjau kongeriki. 
Meg tvingar elsko. 

3. Han reifi ivir dy og dalar 

den lange nott, 
og ivir sjau moyesalar. 

0. s. V. 

4. Villfar kom seg riSands i gurft 

den lange nott, 



') Af Andre naevnes Personerne TDigtet Alebratid og kimo. 

*) Isiedek for dette Mellernkvcde, dcr heelt i^cnncm sluUer sig godt 
iil de Ovrige Sirofer, isier naar man fasUiolder den Tanke, som 
ndtalea i 16de Vers, at llavfruen, som Villfar opsSgte, boede i et 
Land, hvor der ligesom i Jdlunheim ikke skionede nogen Sol, — 
have Andre flg. : n^ara ivir skog meb vengjo", der vislnok 
ikke er uden Sammenhsng med Visens Indhold, men lyder dog 
paa de fleste Sieder mere tvangcnt. Del adtyder, at man har tsnkt 
sig Villfar opsOge sin Soster paa samme Maade som Loke Idun, i 
en Fjsderham« Omkvtedene: „Den lange Nat" og „Mig tvinger 
Elskov" forekorame ogsaa i Visen : „Maribos Kilde*', „Algreven bis- 
ser i sin LnuV" o. s. v. (Nyrnp 1 D. Pag. 316), hvilken Vise dog 
intet andet har tilfaslleds raed foranstaaende, men er af et ganske 
Slligt Indhold. 



495 

havfruga ute i dynni star.* 
o. s. v. 

5. No hey' eg aller set^venare mey, 

den lange nott, 
og aller hev' eg s6i raaSe gull meir! 

o. 5. V. 

6. Og no hev' eg aller set venare viv, 

den lange nott, 
siSan eg sig Sylvklar, syster mi. 
o. s. V. 

7. Aa eg er no inki sk vent eit viv, 

den lange nott, 
men du sille sj& Islmo, terna ml. 
o. s. V. 

8. Aa venar, er hon med sit berre h&r, 

den lange nott, 
hell eg er med gallkrona pi. 
0. s. y. 

9. Aa venar er hon meS sin berre fing, 

den lange nott, 
heir eg er med den rauSe gullring. 

0. s. V. 

10. Aa venar er hon med sin berre fot, 

den lange nott, 
heir eg er med mine raude gullsko. 

0. s. V. 

11. Eg skal geva deg gull og liggjande fi§, 

den lange nott, 
ma eg fi sj& Isimo, terna di. 
0. s. v. 



*) For 0lend. Sproget i denno Vise er noget modernUerct 



496 

12. Aa eg skal geva deg gull og jorA, 
den lange n6tt, 
mk eg fa tala mefi henna eit orfi! 
o. s. y. 

i3. Aa hav no sjaV dit gnll og )or0, 
den lange noU, 
du kan vel & tala mefi henna eit ord. 
o. s. Y. 

14. Havfruga rciste at bore. 

den lange nott, 
hon vekte up Isimo prude. 
0. s. V. 

15. Statt up Isimo, ktefi deg pa, 

den lange nott, 
du skal in vera skenkjar i da! 
0. s. y. 

16. Aa hossi skal den skenkin ga? 

den lange nott, 
eg hey' 'ki set soli pa femlan ar!^ 
0. 8. y. 

17. Statt up Isimo, du kisd deg pa stand, 

den lange nott, 
du skal in for ein kristen mann! 
o. s. y. 

18. Hossi kan eg for ein kristen mann g&? 

den lange nott, 
eg hey' 'ki set krist*-mann pa fenitan ar. 
0. s. Y. 



*) DeUe er altoaa den lange Nat, som Omkvsedet hdc Viseo igjennem 
Mer Betra^UiiiigeB. 



497 

19. Aa hon ha' pi seg den silkiserk, 

den lange nott, 
nie var moyarnes handeverk. 
0. s. V. 

20. Aa bon ha* p& seg stakkin bU, 

den lange nott, 
golliS Ug etter kvor den trad. 

0. s. V. 

21. Aa hon ha' p& seg clen stakkin raud, 

den lange nott, 
og gullid lag etter kvor den sauin. 

0. s. V. 

22. Aa Isimo var inki bandevand, 

den lange nott, 
hon slengde ikring seg de5 raaSe gullband. 

0. s. V. 

23. Aa Isimo var inki beltestor, 

den lange nott, 
hon spende ikring seg den rauSe gullgjorA. 

0. s. V. 

24. Hon sette seg neS p& sengjestokk, 

den lange nott, 
sa drog hon p& seg den silkisokk. 
o. s. V. 

25. Aa Isimo neS pa golvifi troS, 

den lange nott, 
si smette hon pi seg dei raute gullsko. 

0. s. V. 

26. Aa Isimo geng at bekki, 

den lange nott, 
sit gule bar hon rekkir. 
^^ 0. s. V. 

Umtakt FolbcYivcr. 32 



496 

27. Hon tvidde sit bar i skire vann, 

den lange nott, 
sk greiSer hon etter mefi sylvarkam. 
0. s. y. 

28. Og kinio sl6g sit h&rifi lit, 

den lange nott, 
si sette hon p& defi rauAe gullskrud. 
o. s. y. 

29. Og Isimo in fer borAid steig 

den lange nott, — 
dei yiste Id annafi, bell soli skein I 
0. s. y. 

• 

30. Og Yillfar tukkad ein liten stol 

den lange nott, 
sit nefi skon jomfru, og kyil din foti 
o. s. y. 

31. Eg er 'ki sa troytt, eg kan yel stfi 

den lange nott, 
seg meg dit erend, sa yil eg ga! 
0. s. y. 

32. Og Isimo skenkte s& lengi 

den lange nott, 
den hayfruga laut at sengi. 
0. s. y. 

33. Hoyre du Isimo, bot eg spyrja ma 

den lange nott: 
du seg meg, hor du cr ssttaS fra? 
0. s. y. 

34. Kongi yar min fa'r og dronning mi mo'r, 

den lange nott, 
og Yillfar sa bet min yngste bro'r. 

0. s. V. 



499 



35. Villfar, honom rann tirir pa kini>, 

den lange nott: 
^Si er da Sylvklar, ksr systeren min!^* 

o. 8. V. 

36. Aa hoyre da Sylvklar, hot eg seje deg 

den lange noti, 
lyster du 'ki heimatte fylgje meg? 

0. s. V. 

37. Si gjonne som eg defi gjorfie 

den lange nott, < 

nsr eg fer havfruga torfiel 

0. s. V. 

38. Og Yillfar sag liti si bok, 

den lange nott: 
havfruga er vikafi sa langt af krok. 

0. s. V. 

39. Sapke no du dit gull liti skrin 

den lange nott, 
mcfi eg safilar ut gangaren min, 

0. s. V. 

40. Yillfar ha' seg ein gangare spak 

den lange nott, 
han sctte Sylvklar upA bans bak. 

0. s. 0. 

41. Og Villfar lyile pA hoge hatt 

den lange nott: 



*) I en af de svenske Var. Jiedcr del: 

Och heter din broder Herr Ilildebrand, 
bl&ser kalt, kalt vider ifr&n sj6n, 
0& ero yi syskon t Je«a namir. 
Bl&ier kail, kalt vfider ifr&n 8J6n. 

32* 



500 

Aa no skal du hava sa mange takkl 

0. s. V. 

42. Og havfruga up i sengi reis — 

den lange noU: 
no skal eg aller tni noken kristen mann meirl 
0. 8. y. 

43. Og havfruga vart sa eitrande vreiS 

den ]ange noU, 
at hon flaug sunde i flintestein.* 

0. s. V. 



44. Villfar ban kom seg riSand i gard 

den lange nott, 
bans s«Ie moSer ute stir. 

« 

0. S. V. 

45. Velkomen Villfar, ker sonen mini 

den lange nott, 
bori hev' du fengifi den jomfm fin? 
0. s. y. 

46. Eg belsar deg dronning og spyija deg ma 

den lange nott, 
tar du noko tenestgente i ar? 
0. s. y. 

47. Kan du veya og kan du baka 

den lange nott? 
beir kan du skinni fer kongin maka?^ 
o. s. V. 



*) Den ene «r mine Varianker ender Visen' her, hvilkcl o|rsaa bekvcmt 
lader sig gjdre. 

^) maka, gnide. (I denne Betydn. brnges Ordet hyppfg i Thelem. 
maka up ein lam), roaka skinn, tilbcrcdc Skind vcd Goid- 



r ¥?. 



501 

48. Eg kan Veva og eg kan baka, 

den lange nott, 
men aller skinni fer kongin maka. 
0. s. V. 

49. SyWklar rauSe gullyeven rende 

den lange nott, 
og sjoV si vov hon den til endes. 
. 0. s. V. 

50. Hon v6v i hjase, hon vdv i hind 

den lange nott, 
og sjdVe seg meS bleike kinn. 
0. s. V. . 

51. Hon vov i mane, hon vov i s51 

den lange nott, 
og sjoVe seg meS sylvspente sko. 
0. s. V. 

52. D& hon ha^ voviA den veven ned 

den lange nott, 
la' hon den fer dronningens kne. 

0. s. V. 

53. Og da som dronningi veven s&g 

den lange nott: 
„Erist signe dine fingar sma!^ 

0. s. V. 

54. Hoyrer du dronning, eg spyrja ma, 

den lange nott: ' 

hot heve der hent deg inna femtan ir? 

0. s. V. 



ning. Her er formodentltg Tale om Tilberedning af Skind til Kin- 
der og Skindfelder, hvilket formodentlig i bine Tider Tar en kvin- 
delig Syssel. 



50^ 

55. Dc6 heve hent meg inna femlan ta 

den lange noU, 
mi eidste dotter vaii stolin meg frft. - 

0. s. V. 

56. Og vart di eldste dotter deg stolin fii 

den lange nott, 
heran skal da bennar atter fa! 
0. s. V. 

57. Kongin og dronningi vart si glad 

den lange nott, 
dei drakk og dansad biS' nott og dag. 
Meg tvlngar alsko. 



I da svenake Saml. findes flere Varianter af denne Viie under NarD 
af „Haf8frue&" (Afzelios 3, 148—157 og Arvidson 2, 320-^6), ligesora 
deo skal vera meget udbredt og bekjendt blandt den svenske Almne. 
At den der i Meget og Mangt lyder noget anderledes er saa natorligt. 
Herr Peder ban g&r foe liii. moler al Bt&, 

— Bluser kalt, kalt, nordan Ofyer jyO — 
och bar jag inte hai^ de systrarne sin&? 

Hon kommer vfil igen^ nftr ikogen atAnder lOfgrOn. 



503 






Solfager og OrmekonginJ 

1. Dei stoypte gullkrossen* i Solfagers hand 
med ded vivid var si ungt, 
at hon skull vera kcnd pa fremande land. 
Meg lyster i lunden utriAe. 



>) Efler en ei ualmindelij^ Udtryksmaade i Folkesprogel kan vistnok 
Ormekongin vere det samme som kong Orm, men Sanger- 
sken, Ingeleif Ramberg, havde opfattet det anderledes ; hun sagde 
at det var En, som var Konge over alle Ormene, hvilken Me- 
ning de to sidste Vers synei at bestyrke. Det lader til at man 
bar t»nkt sig en Tusie, Jutul eller et andet hemmelighecrbfuldt Vsb- 
sen. Men da Visen er ufuldstcendig og vistnok forkvaklet, er det 
ikke godt at blive klog paa hvad man egentlig bar roeent. 

I de svenske Saml. (Arvids. 1, 177) findes to Varianter af denne 
Vise, men ogsaa disse synes at vere noget afstumpede, saa man 
ikke bliver ^et klog paa Sammenhsengen. I den ene af disse kaldes 
BorlfSreren N o u g & r d s (d. e. Novgorods) k o n n n g, i den anden som 
bos osOrmekungen, men i ingen af dem er der Spor til at ban be- 
tragtedes som et Trold. Man seer forfivrigt deraf, at det var bendea 
overordentlige Skjdnhed, som gjorde at bun baade blev bange for 
sig selv, og at bendes Elsker sOgte at sikkre sig bendes Gjenkjen- 
delse ved at stfibe et Guldkors i bendes Haand. Dette tyder og- 
aaa paa at man vilde sikre bende mod Troldenes Magt. Korsets 
Tegn var dem nemlig en Rsdsel. I mervsrende Tilfslde bjalp det 
dog ikke. Den fSrste af de svenske Viser begynder saaiedes: 
Soblfager var sfi vlibn en mO, 

medan I are nngb, 
at fagrar var ei pft denna 0. 

Migb lyster b&de dickta ock rima. 
Den anden saaledes: 

Jnngfru Soifot bon speglar sit ansigt i vattuy 

met)an vi varde ung: 
ocb berre God bjeipe niig fSr vSnlecken min! 
mig lyster uii landen at rida. 



504 

2. Ormekongin kom seg riSande i girS 

niefi deS viviS var sa ungt, 
Salfager stoS ute og solai sil har. 
Meg lyster o. s. v. 

3. Hoyre du Solfager, hot eg seje deg, 

ineS dei vivid var si ungt: 
. da svikir kong Davifi og thilovar meg! 
Meg lysler o. s. v. 

4. Aldrig skal deS 8k6 alt mefi eg liver, 

med defi vivid var sa ungt, 
at eg mi tru til tvo l)rddar geve.' 
Meg lyster o. s. v, ^ 

5. *Si gav ban hennar dei dvaladrykkinn tri, 

med deS vivid var s& ungt, 
Solfager hon dinad da hon fekk di/ 
Meg lyster o. s. v. 

6. Og der kom bod for kong David in, 

med ded vivid var si ungt, 
S6lfager er daud, allerksrasten din/ 
Meg lyster o. s. v. 

7. Si grdv dei ned den sedele pI6me, 

med dcd^ vivid var s& ungt. 



•) Var. sylvkroflBen. 

') At de vare to Brfidre, passer ikke med Forestillingen oii\ Orme- 
kongen som et Trold, det ommeldcs heller ikke i de svenske Var. 
Hun siger blot, at huo bar David af ^jeriet kjxr. 

^) Verset gjentages med forandrede Riimord: fern t* dem. 

') Herfaen anfftres af Pfogle Korsets Anbringelse i Solfagars Haaod, 
idet de have flg. Vers: / 

Kong David at gjfinnom dynnanne sprang, 
ban stdypte gullkrossen i Solfagera band. 



505 

men Ormekongin \&X seg inki forsome. 
Meg lyster o. s. v. 

8. S& stal ban burtdefi ledele lik, 

med ded viviA var sa angt, 
si vart hon tekin burt med svik.* 
Meg lyster o. s. v. 



9. Kong David tete seg klsSir skera, 

med defi vivifi var si ungt, 
ban seje, ban vil ein pelegrim vera. 
Meg lyster o. s. v. 

10. Si tek ban pelegrimsstav i band, 

med ded vivid var si ungf, 
sa genge ban seg pi Ormekongins land. 
Meg lyster o. s. v. 

11. Kong David ban kom der gangand i gard, 

med ded vivid var sa ungt, 
Solfager stod ute og slog nt sit b&r/ 
Meg lyster o. s. v. 



12. Heve dei den skikken pa detti land, 
med ded vivid var si ungt, 



*) For at gjOre Sagen begribelig, hvilket den eflc'r Yisens knlmg Jkka 
skal Tere, bar en af de svenske Viser denne Forklaring: 
De sfttja rChrpiper i Solfageri mund 
al hon fikulde faafva anderum. 

^) Her ska] mangle en Samtale, hvori Solfager giver Pillegrinien Un- 
derretoing oni| at Ormekongen ikke er h}emme, spOrger bvor ban 
er fra, beder ham komme ind o. ». v. Idet bun skal berede llaal- 
tid for bam, bliver ban opmerksom paa, at ban stedse beholder 
Handsken paa den ene Haand og spOrger som i V. 12, bVorefter 
del kommer til gjensidig IgjenkjendeUe og Forklaring. 



&06 

at dei skere braufi me6 hanskar p& hand?' 
Meg iyster o. s. v. 



13. Si tok hon af bans pelegrims hatt^ 

med ded viviS var sk ungt, 
og t6k upi bans gule lokk. 
Meg lysler o. s. v. 

14. Ded da seje fer meg en pelegrim vera 

med de6 vivifi var sa ungt, 
ded uione du fer meg Ijiige. 
Meg Iyster o. s. v. 

15. DeS eg seje ein pelegrim vera 
ded mone eg fer deg Ijuge, 
men eg er din k»re festarmann, 
deS kan du full pi meg skue.* 

i6. Aa hoyre du Solfager, bot eg seje deg, 
mefi de4l vivid var si ungt, 
Iyster du beimatte fy'gje meS meg? 
Meg Iyster o. s. v. 

17. S& gjdnne som eg deS gjorSe, 

mefi defi vivifi var sk ungt, 
berre eg fer Ormekongin torfie. 
Meg Iyster o. s. v. 

18. Kong David ban sag uti si fxik, 

mefi defi vivifi var sa ungt, 



') Denne Tildekning af Guldkorsel tyder ogsaa paa al man har tcnkt 
Big hende at vsre i Troldenes Alagt. 

*) Dette Vers er beiynderlig nok meddelt nden Ornkved i en fra de 
Ovrige forskjellig Form, og kunde maaskee anlages for en Antyd- 
ning om al Visen har havt en seldre Skikkelse. 



507 

Ormekongin er vikin s& Imgi af kr6k. 
Meg lyster o. s. v. 

19. Kong David ban tok at Onhekongins best, 

ined deb viviS var sa ungt, 
si reifi ban beim me& den, ban ba' fest. 
Meg lyster o. s. v. 

20. Ormekongin kom af ormegteden beim, 

mefi ded vivid var si ungt, 
bnrte var Solfager den vene mdy. 
Meg lyster o. s. v. 

21. Ormekongin vart si splitrande vreiS, 

mefi ded vivifi var sa ungt, 
at ban flaug sunde i flintestein*. 
Meg lyster i lunden utri8e.*° 



^) Denne Vdgttng bar ingen af ,de ivenske Visen Kongen linger i 
SengCQ, Ii6rer Sanitalen og spArger, hvad det er den Daare siger. 
Splfager beder ham knn Wggt rolig, del er ikka at agte hvad en 
Daare siger — og 

AUe de sombna i sfiten sin 

aedan ft>lgde Solfager herr David hem. 



508 



Ravueii) som bere bod/ 

A. 

1. Hildebrand ban si syster burtgav, 
dei siglar mefi floy, 
til s& mang ein trega dag. 

Dei gifter si syster i Samsoy.* 



*) Denne og den fSlgende Vise om Kong Valdemon ere Varianter af 
en tredie, der under Ben^vnelsen „det ulieldige Giftermaal* 
«r optaget i den Nrr.-Rahb. Samling (1 Deel, Side 319). I Om- 
kwd, Nayne og mange EnkeUheder ere de dog saa forslyellige, 
at jeg ikke har betsnkt roig paa at medtage disse i nservKrende 
Samling. Den omtalte danske Vise er hentet fra en skreven Vi- 
aebog, som skal findes paa det kongel. Bibliotbek I KjObenhaTtti 
men findes ikke hos Peder Syv, hvis Samling af KempeTiser er 
den eneste, der er beKjendt blandt Alrouen her* De her meddelle 
Viser kunne derfor ikke antages at y»re.Modificationer af hiin dan- 
ske, men maa uafhsengig af den vaere opbevarede blandt Folket| 
hrorom desuden i al Fald den fSrste noksom selv berer Yidnes- 
byrd. Den anden stemmer derimod mere overeens med den dan- 
ske, der begynder saaledes: 

Hildebrand ban sin SOster bortgav 

under Lide, 
hende til mangen roodig Dag. 

Jeg veed vel, bvor den Jomfm er, der mig tOr bide. 
En Variant forekomme'r ogsaa paa Syensk hos Afz. 2, 191 an- 
der Bensvnelsen „Rafnen Rune". Den begynder saaledes: 
Herr Tune ban yar en s& yiser man, 
det ligger en saa I6ndeliger stig 
ban gifVe sin dotter paa fremmande land. 
I riden och s& yarlig* 

*) Den synges ogsaa med et Omkyasd ligt det danske: under libe — 
sA vel tor Hildebrand bi^e» 



609 

2. Han sende hennar si langt af land, 

dei seglar mefi fidy, 
honom nnge Tarkill* uti hand. 
Dei gifter o. s. v. 

3. Sondagin sal hon bru'r pa benk, 

dei siglar med floy, 
um m&ndagin var hon i j5nn og lenk. 
Dei gifter o. s. v. ^ 

4. Sundagin sat hon br&V si bold, 

dei siglar mefi floy, 
um mindagin var hon i j5nni tolv. 
Dei gifter o. s. v. 

5. Hon sat s& lengi i myrkands h&s* 

dei siglar mefi floy, 
alt til dagin ganar nis.^ 
Dei gifter o. s. v. 

6. Hon sat s& lengi i myrkands kro, 

dei siglar meS floy, 
alt til korpen ivir 'a goL* 
Dei gifter o. s. v. 

7. Hildeborg site fer gluggi, ^ 

dei siglar meA floy, 
og ser np& ravneskuggi. 
Dei gifter o. s. v. 



") MeddeU Tykjell. Ligeledes er dette Nayn i Asmand Fregdegevan 
Vise meddelt tarkjell Adelfar. 

*) Nogle begynde fOrst Visen her, idet de strax indfdre Hilleborg ta- 
lende: Eg hey setib sa lengi o. s: ▼. 

*) ganar, bryder frem.. Men hvad nuB betyder veed jeg ikke, maa- 
skee: neppe eller vanskelig, (Jfr. Oldo* hnos AnstrengeUe.) 

*) Var, til hon aig den ravnekl6» 



510 

8. Eg skal geva deg kipa bU, 

dei siglar med fidy, 
vil du bera bod til Hildebrands gird/ 
Dei gifler o. s. v. 

9. Aa hav no sjo'v di kipe bU, 

dei siglar meA floy, 
eg heve 'ki axlir at bera *a.pii. 
Dei giner o. s. v. 

10. Eg skal geva deg min raute gallring, 

dei siglar meA fidy, 
Til du bera bod til brdder min. 
Dei gifter o. s. v. 

11. Aa bav no sj6'v din rauAe guUring, 

dei siglar meA floy, 
eg beve kl6 men ingin fing'. 
Dei gifter 6. s. v. 

12. Eg skal geva deg mit rauAe gullband, 

dei siglar meA fioy, 
Yil du bera boA til Hildebrand. 
Dei gifter o. s. v. * 

13. Aa hav no sj6'v dit rauAe guUband^ 

dei siglar meA fioy, 
eg bev vengir, men ingja |iand« 
Dei gifter o. s. v. 

14. Hen fer eg livr og lunge, 

dei siglar meA floy, 



I deo danske Vise Bp6Tger hun (6rsl Ravnen om ban kan den Veg- 
tertone sjange, pg da hansvarer: „0 ja saamnnd! Jeg hannem vel 
kan, jeg var saa liden der jeg bannem nam**, saa beder ban at 
ban vil flyye for bende til TOnne By, „der boer alie mine Frcn- 
der ndi", og da bnn omaider lover ham sin Herres Oine, flyver 
ban afsled. 



511 

y hkni du for med Tarkill nnge?* 
Dei giAer o. s. v. 

15. Ravnen han t6k til fluge, 

dei siglar meS fidy, 
lange milinn og dnige. 
Dei gifter o. s. v. 

16. Ravnen han flaug ivir bylgja bli, 

dei siglar meA floy, 
der var inki land at kvile pi. 
Dei gifter o. s v 

17. RaVnen han flaug b&Se nott og dag 

dei siglar meft floy, 
si kom han ivir ded breide hav. 
Dei gifter o. s. v. 

18. Ravnen sette seg pi Ijorestokk, 

dei siglar meS floy, 
sksk han p& sin svarte lokk. 
Dei gifter o. s. v. 

19. Ravnen tok til skaka vengjo, 

Dei siglar med floy: 
^Hildeborg hev meg til sendeboft fengiA''. 
' Dei gifter o. s. v. 

20. Her site du Hildebrancl, drikk mjod og vin 

dei siglar med floy, 
bundin er Hildeborg, syster di. 
Dei gifter o. s. v. 



') Han heder ogsaa Herre Peer; i den danske Vise nevnes ban ikke 
ved Nam. I den ' svenske Vise beder Ravnen om Mad for sine 
Unger, og hon svarer: 

Tag dipa ungar og Mgg dem p& mit brOst, 

s& (a de flia s& Iflnge som dem lyster. 



519 

21. Hokken tor den boAi bera, 

dei sighr med floy^ 
* heir hokken tor den geming gera? 
. Dei gifter o. 8. v. 

22. Ravnen tor den bodi bera 

dei siglar mefi floy, 
Tarkill tor den gerning gera. 
Dei gifter o. s. v. 

23. Hildebrand hittar pi smadrengin sin, 

dei siglar med floy: 
du sadlar meg ut gangaren min. 
Dei gifter o. s. v. 

24. Du saAlar meg inki den kvite, 

dei siglar med floy, 
fer ban er s& tunge i diki. 
Dei gifter o. s. v. 

25. Du sadlar meg inki den rauSe, 

dei siglar mefi floy, 
fer ban bere mannen til dauSe. 
Dei gifter o. s. v. 

26. Da sadlar meg ut den brone, 

dei siglar med floy, 
fer ban ber meg best otor toni. 
' Dei gifter o. s. v. 

27. Du sadlar meg ut den blakke, 

dei siglar med floy, 
fer den er sa knapp im6t bakki.* 
Dei gifter o. s. v. 



*) I de andre Var. beskriTes Blakkens farefnlde Gang over Havet sdm 
noget lif det Vigtigsle. Del lader lil, al del er Beiarblakkia man 
alter her bar bavl for Oie. 



513 

28* Hildebrand kom seg ridand i gard, 
dei siglar mefi floy, 
Tarkill ute for honom stir. 
Dei gifter o. 8. y. 

29. Velkomen Hildebrand heim til meg! 

dei siglar med floy, 
no hev eg bryggjad og blandad via. 
Dei gifter o. s. v. 

30. Eg er inki um din mjofi og ^vin, 

• dei siglar mefi floy, 
eg er meir um Uildeborg, syster mi. 
Dei gifter e. s. v. 

3 1 . Hildeborg liver som ei onno goA moy, 

dei siglar meS floy, 
hon spinner silki og vev i roy* 
Dei gifter o. s. v. 

32. Hildeborg liver som ei onno go8 frii, 

dei siglar mefi fldy, 
hon spinner silki og vev i skrud. 
Dei gifter o. s. v. 

33. . Han klappad pa dynni med finganne smi, 
dei siglar mefi aoy, 
statt up Hildeborg, skreiS lokunn lira I 
Dei gifter o. s. v. 

34. Eg kan inki skrei$e dei lokunn iMty 

dei siglar med floy, 
bundne er hendann og fotanne sma. 
Dei gifter o. s. v. 

35. De5 gjorde blakkin meA sin hov, 

dei siglar med floy, 

No»h6 FvUimriier. 33 



514 

ban spende snnd dynni i naglemot. 
Dei gifter o. s. v. 

36. Ded gjorAe blakkin med si tonn, 

dei siglar meS floy, 
ban belt af Hildeborg nie jonnband. 
Dei gifler o. s. y. 

37. Heve da logid, bell' beve da stolid, 

dei siglar meS floy, 
beir bot beve da fer bindo brotid? 
Dei gifter o. s. v. 

38. Eg bev inki logid, eg bev inki stoIiA, 

dei siglar mefi floy, 
eg bev inki nokoft fer b&ndo brotid. 
Dei gifter o. s. v. 

39. Han batt meg 'ki fer lygni mi, 

dei siglar meS floy, 
men ban batt meg fer tema si. 
Dei gifter o. s. v. 

40. Nsr me sille 'kons klsAir skera, 

dei siglar med floy, 
Astrid fekk klsedir og eg laat vera. 
Dei gifter o. s. v. 

41. Nsr me sille at bordi gij 

dei siglar med floy, 

Astrid til bords og eg ifri. 

Dei gifler o. s. v. 

42. Nsr me sille at sengi, 

dei siglar med floy, 
Astrid til sengs og eg i stengsli. 
Dei gifler o. s. v. 



515 

43. Hildebrand let sit sverdifi bra — 

dei siglar med floy, 
hoggi htfh Tarkill i lutinne snia. 
Dei gifter o. s. v. 

44. Og korpen fekk livr og lunge, 

dei siglar med floy, 
ded fekk han af Tarkill unge. 
Dei gifler o. s. y. 

45. Og korpen settist han neA p& ton, 

dei siglar med floy, 
sa vart han til ein kongsmanns son. 
Dei gifter si syster i Samsoy.^^ 



*^) Vi ende Yisen her. Nogle lade Hildeborg til Slutning hoyere paa 
samme Maade som Heiemo i Visen No. 39: Her ligger da Tarkill 
og renner bii^b o. s. v., Andre foranstalte Astrid brendU Hilde- 
brand kalder paa sine Smaadrenge, beder dem gaae til Skova og 
hogge Baal, ^ask og eik — si login kan atande karsk og heit: 

De late deb balib brenne, 

der skal me Astrid pa sende^. 



33* 



516 



* 



I.TIU. 

Ravnen, som bere bo5. 



1. Kong Yaldemon^ ginaS si hotter iQ6r, 
her falder sa lindelig strifi, 
ban gav henna gull og grone jord. 
Med* I rifier s& varleg. 



2. Hoyre da stolt Ingebjorg hot eg seje deg 

her falder sk lindelig strid, 
imorgo si vil eg binde deg. 

0, 8« V. 

3. Aa hoi hev eg dft gjort mdt deg, 
met du vil si harSeleg binde meg. 

4. Da bev inki annaA gjort imdt meg, 
heir da var 'ki rik da du kom til meg. 

5. Og hot gav eg din fader? 
grigangaren mefi guUsadel. 

6. Og hot gav eg din brofier? 
sjau skip uti floSi. 

7. Og hot gav eg di syster? 
nie gullm&IaS kistur. 



') See Anro* 1 til foregaaende Vise. Valdemon ska! forroodenllig T«re 
det samme lom Valdemar. VIsen sees at vere i en meget Qfald- 
kommen Tilstand. Arxelias omtaler denne Vise 2, 194 aden dog 
at meddele den, da ban kan besad Brodstykker af den. 



517 

» 

8. Og hot gav eg din lilen smadreng? 
8ilkistukne skjurtar fern.* 

'9. Stolt Ingebjorg^on i t&rni sat 
og der var b&de myrkt og kalt. 

10. Der sat bon i tarni og sukka0, 

til bon hoyrde ravnen, som klokkad. 

11. Hoyre du ravn, bot eg seje deg, 

vil du bera bod ivir haviS fer meg? 

12. Aa eg vilde gera deA alt um eg kunnafi, 
men eg heve 'ki nokofi for mine sma ungar. 

13. Si skar bon eit stykki utaf sit brjost, (br6st) 
si gav bon deS til unganns trost. 

m 

14. Som ravnen ban kom seg fljugand i g&rS, 
kong Yaldemon ute spaserar og gar. 

15. H5yre da kong Yaldemon, bot eg seje deg: 
bundin er Ingebjorg, dotteri di. 

16. Fljug burt atte ravn, og vlI deg 'ki trul 
kven torfie vel binde mi dotter si god? 

17. Eg veit vel de0, at da vil meg 'ki tni, 
eg beve derum bade brev og bok. 

18. Og binde di dotter meS jonn og slal 
ded torde vel Torgjus din eigin mig* 

19* Han kastad ded brev for kong Yaldemons knd; 
kong Yaldemon, Yaldemon les no dedl 



*) Han beskylde* ogsaa for ikke at have veret Mo. 



518 



<M. Han kastad defi brev for kong Yald^mons fot, 
ban bleiknafi som bast og* svartnaA som jord. * 

21. Kong Yaldemon gekk seg at stalle, 
ban bledde* af folanne alle. 

22. Han klappad den blakke upa si lend : 
vil du bera meg ivir haviS fram? 

23. Aa eg vil no gera ded alt urn eg kan, 
ttt^n du ma inki nemne mit namn. 

24. Som blakkin kom seg lat pi sund: 
blakk, aa blakk! aa vend no um! 

25. Blakkin ban varl sa gram og moS,^ 
ban sl6g kong Valdemon under fot. 

26. Og blakkin ban bneggjad, ban bneggjafi s& bart 
stolt Ingebjorg ded hoyrde i tarnl hon sat. 

27. No boyre eg de0 pa blakkins tale, 
for vist si er no Mn faSer i fare! " 

28. Som blakkin ban kom seg no symjands i land, 
og treAive kempur st6A der pi sand. 

29. Og blakkin ban vart bi0e gram og m66 
dei tredive kempur sl6g ban under fot. 

30. Og blakkin ban brukaS bifi' bov og tonn 
til ban slog seg up i tirnifi fram. 



*) I Betydningen fortdrneti opbragt. ' Ved sit Navns Neynelse var 
Blakken, som sedvanlig, forloren, men anslnengede sig endnn for 
med sin sidste Kraft at adfore sit iErinde. Da'dette var gjort, var 
det ogsaa forbi med ham. Han synea ellers her midlertidig at op- 
offre Kongen. 



519 

31. Hon klappad blakkin upfi si lend: 
vil da bera meg ivir troUesund? 

32* Og eg vil no gera ded alt urn eg kan 
men du ma inki nemne mit namn. 

33. Som blakkin ban kom seg tit p& sund, 
tok ban alter kong Yaldemon i sin munn. 

34. Som blakkin ban kom seg symjands i land 
og bloSid af kvorjum bin rann. 

35. Ha' deS 'ki voriS fef manne-orS 
ba' blakkin silt fengiS vigde jorfi. 

36. Ha' deS *ki voriS fer mannetale, 
ba' blakkin silt fengifi kyrkjegarfien. 

37. S& groT dei blakkin in under ein stein 

ber falder s& lindelig strid, 
at ravnar og krakur siir 'ki bakke bans bein. 
Me6' I rider s<i varleg. 



520 



Gjnrfte Borgegreiven/ 

1. De8 var GjurAe Borgegreiven 
han ha' ei dotter si goA, 
han vilde ingin mannen gcva 
um hon vilde au sjo'v. 



') Cdlalt Jare. Under Beneynelsen i,Kong GOrels Dalter og 
Grey Henri k** lindes en dansk Oyersettelse af denne Viae hos 
P. Syy IV No. 11 samk i den Nyrap-Rahb. Saml. 4 Deal Pafj^. 47. 
Istedet for al hoa os Personeme ere norske og Handlingen fore- 
gaaer i Norge (cfr. Y. 13 og 14) saa er i Oversettelsen efter Skik 
og Brag Altsammen henfdrt til Danmark. Kong G5rel er „Danner- 
konning* og Grev Henrik, aom er kommen istedet for ungan Ei- 
rik, er formodentlig en Schlesvigholstener. Jomfraen, bTia 
Nayn ikke nevnes hos os, heder der Jfr. Rodensang. OverSKttel- 
sen, der bestaaer af 43 Vers, er forOvrigt mere tro, end asdvaa* 
ligy og har nogle Biomstendigbeder, som mangle boa os, I. Ex. 
hiin til denne Art af Romancer henbOrende stereotype Sladder- 
hank af en Terne, men forbigaaer noget af det Bedste (t. Ex. V. 
5 til 14) og savner den Friskbed og Kraft, hvonned ogsaa denne 
Skildring af Folkelivet her trader os imOde. Jmidlertid synea den 
aidste Deel af Tort Kvad, saadant som vi ber baye det^ at viBre 
fragmentarisk og paavirket af den danske Overscttelse, og Hedde- 
lerinden beklagede, at bendes Hukommelse svigtede* Indholdet 
bringer Sagnet om Hagbard og Signe i Erindriog, men man behO- 
ver ikke derfor at antage, at biint Sagn ligger til Grand for dette 
Kvad. Deslige Optrtn vare vistnok, som begrandede i bine Tiders 
forvildede Saeder, ikke aalmindelige. Standom fik vel ogsaa som 
ber de dristige Eventyr et godt Udfald. FOrste Vers i den danske 
Overs. lyder saaledes: 

„Kong GOrel haver en Datter 

bun er saa skjOn en Jomfra, 

bendes Fader vil hende ei Mand give 

selv vil bun Grev Ilenrik trolove. 
Nn slander LOvsalen med ^re. 



531 

2. Og defi var ungan Eirik^e 
han btidde ut med a, 
han fekk store sorginne 

fer han m&tte ^ki hesnar sji. 

3. Og defi var Gjurdc Borgegreiven 
let gera ein skogesal af gull, 
der let han si dotter gange 

at hon sille vera duld.* 

4. Og deft var ungan Eirik'e 
han let gullifi smifte, 

nie Ijljur i kvorjoin kistunn, 
deft sette han p& harift deft frifte. 

5. Og deft Tar ungan Eirik'e 

han let seg kvinnfolk-klseftir skera 

sa let lian den tiftend spyrjast 

at han vil skire skjeldmoyann' vera. 

6. Og deft var skire skjeldmoyann, 
da hon steig tit til hest, 

sa reift hon seg til kongsgarften 
sa jorfti tottist bresCe. 

7. Og deft var skire skjeldmoyann 
hon kom seg riftand i girfl, 

og deft var Gjurfte Borgegreiven 
ute fer hennar stir. 

8. Og deft var Gjurfte Borgegreiven 
han var vel sveipt i mirft: 
Yelkomen skire skjeldmftyann 
hit at vitja^ var! 



*) «kju]^ af dyija, skjule. 

') Ordet ndlaltes saaledes,. eller skjellmOyann. Oldn. skjaldoiey, 
en SkjdldmO. — sk{r, reen. 

^) vitja (udtalt som vikja), beadfe. 



523 

9. Dei tukkafi fram dei stdlinne 
og alle af gulli gloste, 
og defi var Gjurfie BorgegreiTen 
sette seg skirc skjcldmoyann ntdsle. 

10. Hoyre du skire skjeldmoy 
hot eg vil spyrja deg: 

Yil du seja meg fafiirsnamnid 
s& vil eg befile til deg. 

11. ^Sp&ngaA heve du belt! 
og krusad heve du hir, 
han mi 'ki vera sk herSelut* 
som dessi moyann skal f&. 

12. Aslak heitte min ssele Tafiir 
han biidde her lit meS straume, 
han sende meg hit til dinom dottri 
siir l®re guUifi at saume^. 

13. Og heitte han Aslak din saeile faftir 
og budde her ut mefi flofi, 

kvi hev di inki Norigs bondar 
borid ivir deg ord?* 

14. Og derfer hev inki Norigs bondar 
boriA ivir meg orfi, 

fer eg hev' sa sjella heime vorid 
og bryggjad og blandad ihop. 

15. No skal min sss\e systerson 
fylgje deg sa langt a leiS, 
til du kern i myrke skogin 
og sor til hiisi heim. 



*) sknlderbOiet, krogrygget. 

*) Hvorfor have de ikke udbredt dil Rygte. 



523 

• 

16. Og deA var 8kire skjeldmSyann 
d& hon steig ut til best, ^ 

' si reiS hon seg til skogesalen 
si jorSi toUist breste. 

17. Og deS var no den liten ^midreng 
ban tottist vegin lifie: 

no hev' eg aldrig sii kvinnfolkifi 
sasi karmannslikt at ride! 

18. Ded var ungan Eirik'e 
ban l&ts ded ink! ga:^ 

No m& smadrengin beimait ride, 
velgjort bev" du enda. 



19. Aslak beitte min sffile fafiir 
ban biidde ber tit med straume, 

ban sonde meg bit til stolte jomfruga 
sille Isre gulUd at saunie. 

20. Hot eg gere fer Eiriks skuld, 
sa gjonne vil eg ded gera, 

all den saum, som eg kan saume, 
den skal eg deg Isre. 

21. Alle d& sat dei stolte jomfriigur 
og saumad ded gull ivir bne 
fenitta ban unge Eirik'e 

ban skar dei dyri pa iv6. 

22. Og alle da saumad dei stolte jomfriigur 
sa mange, som saume kunne, 

ferutta ban ungan Eirik'e 
ban leikad med n&li i munne. 



^) Han lod som ban ikke merkede dct 



534 

23. Urn sa talafi den sinaterna, 
si vel kunnaS hon ded gi: 

no hev' eg aller set kvinnfolkid 
kunnafi sa litiS mcS nal! 

24. Og de0 var ungan Eirik'e 
han lats ded inki hoyre, 

men alt sa spurSe han jomfhiga 
hor han urn notti sill' liggje. 

25. Hot eg gere fer Eiriks skuld 
ded ger eg alt sa gjdnne,* 
du skal eta af fat meA meg 
og sova hja mi terne. 

26. De0 eg eter af fat mefi deg 
ded ger eg af stor »re, 
men aller skal ded spyrjast 
at eg sove hja di terne! 

27. Hot eg gere fer Eiriks skuld 
ded ger eg med vilje god, 
du skal eta af fat med meg 
og sova hji meg sjoV. 



28. Og hoyre du skon jomfru 
hot eg deg spyrja ma: 

er her in^in i denni verd 
din hugin Icikar pa? 

29. Her er ingin i. denni verd 
min hugin leikar pa, 
berre han ungan Eirik'e 
og honpm ma eg aller sja. 



IV VV-^ 



vilde Formen gjerne afj^ve el bedre Riim. 



535 

• 

30. Og er her ingin i denni verS 
din hag^n leikar pi^ 
8a er deS ungan Eirik'e 
som ligge ut meS deg no. 



31. Ded var liAleg am morgan 
dei klsdde seg for si seng, 

si tok han p& seg karmannkla^ir 
da yar han 'ki skjeldrady leng. 

32. Og ded yar tidleg am morgan 
Eirik ha' kledd seg pa, 

d& kom Gjurde Borgegreiven 
ridandes i den g6rd. 

33. Aa hoyre du GjurAe Borgegreiven 
hot eg talar til deg, 

no er eg forlovaS meA dotter di 
hot seje da om deS? 

34. Og er da forlovaA meS dotter mi 
s& lyt hon vel vera di, 

sa vil me rive neb skogesalen 
og gera deraf eit grin.* 



*) grin, Latter, Spas. I den danske Oversaeltelse staaer „et Grind" (!) 
Dot heder nenilig: 

„De brOde ned den Skovsal 
de gjorde deraf el Grind 
saa glade vare de Jomfraer 
hver kom da lyem lil sin^ 



596 



Bendik og Arolilja/ 

1. Bendik lit at SeUndo, 
yilde ban skoSa moy; 

ban var inki lagi til atter koma, 
derfyr si laul ban doy. 

Aroliija! 

kvi sove da sk lengi?* 

2. Bendik rit at Selindo, 
yilde ban skota viv; 

ban var inki lagi til atter koma 
derfyr si let ban liv. 

Aroliija I 

kvi sove du sa lengi? 

3. Han var inki i kongens garde 
meire hell manar tvo, 

ban la' seg i meS kongins doUer 
i si store elsko. 
Aroliija o. s. v. 

4. Kongin bygger galibrantinne 
bide bratte og breiAe: 



*) Bendik eller Bendiks er en Forkortelse af det lalinske Navn Be- 
nedictas, d. e. den Velsigiiede, o^ er aUsaa intet ^ammeU norsk, 
men el med Kristendommen og det latinske Sprog indf<&rt Navn. 
Aroliija er derimod tildeels norsk, og er el vakkeit Kjendingsnavn 
for en kvindelig Skjdnhed. Hun kaldes af Andre Hareliija og at- 
ter af Andre Aselilja.. 

*) Omkvedet lydor ogsaa saaledes: Aroliija (Hirelilja) 1st hon liv for 
elsko. 



537 

Den som tore guUbrautinne Ir5$a 
han 8kal etter vondom leile.' 
Arolilja 0. s. v. 

5. Kongin bygger guUbrautinne 
biie bratte og hige: 

Den 8om tore guUbrautinne troSa 
han skal livii late. 
Arolilja 0. s. y. 

6. Til srarat unge Bendik, 
han atot inki langt ifri: 
eg tor guUbrautinne troda 
ferutta kongins rid. 

Arolilja 0. s. y. 

7. Urn dagin riS Bendik i skogin ut, 
og yeiSer den vilde hind, 

um notti sove han hja jomfruga 
under deS kvite lin. 
Arolilja 0. s. y. 

8. Um dagin riS Bendik i skogin iit 
og yeiSer den yilde ri, 

um notti sove han hji jomfruga 
deS gelder bans livid p&. 
Arolilja 0. s. v. 



9. In kem kongins liten sm&drengy 
seje han tiAend ifra: 
Bendik tror guUbrautinne 
ferutta kongins raS. 
Arolilja 0. s. v. 



') OpsOge Ulykken, gjdre sig selv ulykkelig. 



10. Ded var danske kohgin 

han siffir sin neve, mot bor6: 
Bendik skal inki livid njote 
um es vann all verdsens jorfil 
AroUlja o. s. v. 

11. Lunde kyrkje i Skane 
den er tekte meS biy, 
Bendik skal inki livid njote 
um den var tri gingur ny/ 

Arolilja 0. s. v. 

12. Lunde kyrkje i Skane 
den er tekte meS gull, 
Bendik skal inki livid njote 
um den var tri gangur full. 

Arolilja o. s. v. 

13. Dei bad fer han unge' Bendik 
. sa mange som hadde mal, 

fuglen p4 vilde kvisten 
og dVri, p& skogin lig. 
Aroliljan o. s. v. 

14. Dei bad fer ban unge Bendik 
alt ded som hadde liv, 

tr^i otor vilde skdgin 
og blomann i fagraste lid. 
Arolilja o. s. v. 

15. Dei bad fer han unge Bendik 
alt ded som beda kunne, 



*) Istedet for var horde maaskee leses gavst, da Meningen tydelig 
nok er den, at ingen Bod skulde knnne gives Tor den begangnc 
Brdde. Lunde Kirke i Skaane omtales altsaa her som nogct af dct 
Herligsle og Stdrste, man kunde tcnke sig. 

^) Var. T^ake, 



539 

inannen utaf mannheimen 
og fiskin pi havsens banne. 
Arolilja o. .s v. 

16. In kom hon Arolilja 

fait fyri sin faSir pa kn^: 
hoyre du deS min stele faSir 
fangin sa geve da me! 
Arolilja 0. s. v. 

17« Gakk burt irra meg Arolilja! 
eg vil deg inkl hoyre, 
ded samer sa ille mit ^65e sverS 
i kvende-blod at royre. 
Arolilja 0. s. v. 

18. In kem' hon danske dronningi 
tarinne rann p&.kinn: 

Eg bed deg keere herren min 
at du vil vita meg bon I 
Arolilja 0. .s. v. . 

19. Du tok meg lit af min fafiirs girS 
ferutta min faSers raA, 

kvor den bon, som eg deg bad 
sille alltid vera ja. 
Arolilja 0. s. v. 

20. Kvor den bon, som du meg bed 
skal atltiS vera ja, 

fefutta Bendik at livid njote 
ded geng eg aldri fra. 
Arolilja 0. s. v. 



21. Sunnan fyri.kyrkja 

der laut ban Bendik doy, 

NoriU Folhcvitcr. 34 



530 

mitt ap i b5geIofke 
der sprakk hon hans vene moy. 
Aroliija o. 8. v. 

23. Sunnan jfyri kyrkja 

der I6t ban Bendik liv — 
mitt up i hdgelofte 
der sprakk hon, tans vene viv. 
AroHIja o. s. v. 

23. Si la' dei ban Bendik sunnan fyri 
og Aroliija norSan, 

der Yoks up a deires grefti 
tvo fagre liljeblomar, 
Aroliija 0. s. v. 

24. Der voks up & deires grefU 
tvo fagre liljegreinar, 

dei kroktest ihop ivir kyrkjetakiA,* 
der stend dei kongin til meinar. 
Aroliija 0. s. v. 

25. Der voks up i deires grefti 
dei fagre tvo liljerunnar, 

dei kroktest ih5p ivir kyrkjetakid 
der stend dei kongin til domar. 
Aroliija 0. s. v. 

26. Hadde eg vist detta igar 
at elsko ha' voriS sa kser, 



*) Var. dei krOkte Beg in i kyrkjemaren. Den vakre Tanke, aom her 
er udtall finde vi oflere txenyttet i de svenske Romancer. Jfr. Ar- 
vids. 2, 24. ^Hilla lilla^ 

„Det vaxte up lindar p& deras graf 
de vjixte sa fort med grenar ock bl^d. 
De vdxte sa hOgt ofver kyrkokam, 
del ena liladek tog det andra i famn. 

Men strOninieQ rinder bvit som en liya. 



631 

• 

inki ha' Bendik silt Uvi« liUS 
fer alt deS p& jorSi er. 
Aroliija 0. s. y. 

27. Svarad danske dronningi, 
rann tarir pa sylvspente sko: 
Gu5 forl&te deg herren mini 
etter-sidan er du goS. . 

Aroliija ! 

kvi sove du s& lengi? 



FSlgende Vers, der ere fandne deels som Stev, deeU som lOse Erin- 
drioger bos Folk, der i deres Barodom have h6r( Visen, men ei kanne 
den, antyde at vi i del Foranstaaende ei have Visen fuldstendig, men at 
den 1 sine Beskrivelser bar veret mere omstendelig. 

Eg tikje det, nsr eg site hj& deg/ 
soiB eg sat uti solskin bjarte, 
nsr eg og du me skyljast at 
d& rivnar i hug og hjarta. 

H&relilja! 

kvi sove du si lengi? 
# 

Eg tikje ded, nsr eg site hja deg, 
som eg sat uti solskin bjarte, 
nsr eg og du me finnast att' 
da glcdast bad hug og hjarta. 
Hareliija o. s. v. 

Eg tikje sa vent urn dit gule bar 
som aplanne' dryp or kviste, 



^) Var. Eg tiKje folia sa gott um deg — som o, s. v. 

*) Var. som epli dei drfp o. s. v. 

34* 



532 

sel er den, som deg ma (i — 
Gud bedre den, som skal mifise !* 
Harelilja o. s. vf 



Gakk burt ifr& meg Asclilja, 
du gr®t inki fer meg leng, 
eg tikje hjartat i meg verkir 
n©r eg ser dine tarir renn.** 
Aseliija 0. s. v. 



Hon gekk seg fram pi kyrkjegolviA 

bar Ij5s pa altarborS, 

di sprakk beltiS af Arolilja 

og hjartat flaut i blod." 

Arolilja I 

kvi sdve du sk lengi? 



*) Var. verre fer den som skal nisse. Disse tre Vers synes at linde 
sin Plads imellem 8de og 9de Vers i Visen og anlyde en forlrolig 
Samtale mellem de Elskende. Deres Kjferlighed saavelsom deres 
Glsde og Angeft er her saa simpelt og saa vakkerl ndtall. 

'^) Sandsynlig er dette Bendiks Ord ii^sin Elskede yed den sidste 
Afsked. Imidlertid kunde del ogsaa henfOres til Faderens Svar 
(V. 17), hvilket isaafald anlager en mildere Karakteer. 

*') Der maa ifdlge detle Vers have Tsret en Variant af Visen, som 
ikke lod hende d6 i „h^gG loiti**, men i Kirken, idet bun bragte 
Lys til Aiteret og tiendte *dem for sin eUkede Bcndik. Eller — om 
man vil — kan man tenke sig, at ban bar disse Lys, idet hnn 
sknide indvies til Nonne og gjemme sig bort fra den haarde, hjer- 
telOse Verden i det stille Kloster, men Fdlelseme overvddede 
hende — og bendes Hjerto brast. 



533 



Anmsrkning. 



Dette Ky«de snseer jeg for en kos(e1i(^ Perie i min Sarolfn^. Del 
bar et gammelt og erverdigt Piteg og det tragiske Emne er baade op» 
fattel og gjengivet paa en avrdeles vakker Maade. Hvor odiryksfuldt er 
ikke Omkvedet i al sin Simpelhed, hvor vakker den BOn for ban nnge 
Bendik, som bades af alt del, der bede kunde (Y. 13—15)? Hagbard 
og Signes trofaste Kjerlighed er bleven navnkundig over bele Norden, 
Sagn og Skaldekvad have forplantet Mindet derom. Del er en lignende 
Skjebne og en lignende Kjerligheds-Magt, der beskrivea i vort Kv«de, 
og bar end disse Elskende ikke o'pnaaet bines Navukundighed, saa er dog 
sikkeiiy near detle Kvede Idd i de slille housltge Kredse, mang en Pigea 
Taare bleven offret lil Aroliljas og hendes ulykkelige Elskers Minde^ ' Mn- 
ligt er del ogsaa, at Hagbards-Sagnet ligger lil Gnind for vort Kvad. 
Naar Saxo, som vidtlAflig beretter delte Sagn, ben1»gger Begivenheden 
til S»lland, skulde ban da maaskee have havt denne Vise eller dens 
mulige feldre Original for sig med de bcstemte Ord: „Bendik rib at Se- 
lando''? Bendik er, som vi foran have gjort opmasrksoro paa, et nyere 
Navn, og kan senere vasre indsat i Visen. Begivenheden er i del Vae- 
•entlige ganske den samme; bun ddr „i Loftet" -medens ban ndenfore 
lader sit Liv, og da Faderen erfarer detle, angrer ban bvad ban bar gjort. 
Deane Faderens Anger ndtales i Hagbards og Signea Vise tt»alen med 
aanme Ord som hos'os t 26de Vera. Det beder der: 

Havde jeg det fl>r vidst eller bOrl 

Elskoven havde vasrel saa sterk, 

jeg skulde disse ifidlinge el adakill 

for bele Dannemark. 
Hos Peder Syv, IV No. 26, saavelsom i den Nyr.<£]labb. Samling af 
danske Kvmpevlser, 3 Deel Side 291, Cndes en Vise om Edmnntl og 
BenedikI, der nOiere beseet vil vise sig at v«re en fri Overs«tte1se el- 
ler vHkaariig Bearbeidelse af foranstaaende Kvsde. Den er ret egnel lil 
al vise bvilken daarlig Erstatning man i Almindelighed bar i de danske 
Oversstlelser for de gamle norske (?) Ortginaler, og vi ville derfor om- 
tale den lidt nasrmere. Hine Saralere, bvis Beretligelse soro Dommere t - 
denne Sag Ingen betvivler, ledsage bemeldte Vise, aom de ikke havde 
Gmnd til at betragte anderledea end et originalt Digtj med fdlgende 



534 

Skadsmaal: ^Denne prosaisk sisbende og med Fyldekalk ads{M»kkede 
Fortelling har t Henseende til sil Indhold, sin Lmngde og Mangel paa 
sskhekisk Verd Ligbed med Herr Brynnings bekjendte Vise'*. Anderledes 
vilde de upaatvivlelig have ddmt om den, vi foran bave meddelt Hen et 
^odt Emningsire kan af en Fusker let blive forhutlet. Gjennem 127 aand- 
lOse Vers ndfOres i hiin danske V»e vort Thema, der bar faaet saa mange 
TiUflDlninger baade foran og bag, at det yanskelig lader sig gjenkjende. 
Viaen begynder saaledea: 

Der bor en Jar! i Engelland 
og ban er sig saa riig, 
ban hayer og de Sdnner to, 
de ere binanden saa liig- 
Jeg sadldr min Hest, og rider idag til Hove. 

Af disse to SAnner, Edmund og Bencdikt, skalde den sidstnevnte i 
FOlge med H6g Hermands6n fare til Jorsal „over den salte Rhin**, men 
ved „den kolde Rhin*^ lagde de til Lands og kom til Kong Magnus (for- 
modentlig Carl den Store). Her ved det 25de Vers stOder FortelliDgen 
fOrst saromen med vor Vise: 

„Han var ei i Kongens Gaard 
. uden i Maaneder to, 
lagde ban sig med Kongens Datter 
i saa stor en Elskov. 

Kongens Datter saavelsom hendes Moder kaldes begge Margrete. Da 
Kongen ra»rkede Kjasriighedsforstaaelsen „lod ban bygge saa fast et Hans 

iiaa det sarome Land udi saa hOi en Guldsal lod ban sin DaW 

ter gaa**. Udtrykket: „den som tore gullbrautinne trAba** er overaatmed: 
„hyo der tneder den lOnlige Sti". Her nsevnes bverken Danerkongen, 
Lunde Kirke i Skaane eller Seland, bvilket er saameget besynderligere, 
som man ellers i deslige Oversiettelser ssedvanlig bemssrker en Bestrse- 
belse el^er at gjOre Danmark til Skuepladsen for de besjnngne llandlin- 
ger. Derimod bar man henskodt det Hele til Kong Magnus ved Rhin, 
der vistnok mindst /brtjener at paadigtes en saadan HJertel6shed. Den 
vakre Beskrivelse, vor Vise bar om alle Tings ForbOo for den nlykkelige 
Elsker, bar man af Mangel paa poetisk Sands formodentlig anseet for 
Uforsland og gjengivet med denne Prosa: 

Frem ginge Prasster og Klasrker 

og dertil Bisper tolv, 

og bode Borgen for Benedikt 

udi Kong Magnas*s Sal. 



535 

Dronningeii ag Dattercn -bede ligeledes, og den sidste tilfi&ier: 

Jeg yil ei mere af Riget have, 
end 1^'ortel af Vadmel graa; 
I give mig Benedikt, Jarlens SOn, 
vi ville af Landet gaa! 

Hvad de Ehkendes formodede Samtale under de faemmelige Sammen- 
komsler angaar, saa findes derom ikke synderlig mere, end dette: 

Jorofruen kemmer bans hvide Haar 

under det ^ilke smaa; 

nu raade Gud Fader i Uimmerig 

hvad Ende det vil faa! 
Hermed kan saromenlignes vort foranfOrte Vers: 

Eg tikje sa vent um dit gule hAr 

som aplanne dryp or kviste o. s. v. 

Benedikt g)6r ait Skriftemaal, hilser sin Elskede, og beder at en Rid- 
der*eller U6g HermandsOn maa afhugge bans Hoved, men efler Kongens 
Befaling bliver dette udfOrt af den Trcl, der agede Veden bjein. Efter 
gjori Gjeming kaster ban sit Sverd og „daaner af Sorg*** Den Dreb- 
tea Lijg bringes til Marie Kirke, i>g Margrete stod for Alteret og j,tendte 
op for hannem Lys**. 

Den Jomfru ganger paa Kirkegolv 
med Sorg og megen Kvide: 
Herre Gud unde mig den Gliede 
jeg roaatte d6 herinde! 

Huir vrider sine hvide Bender 
ndaf'slor Bjertens Ndd, 
det vil jeg for Sanden sige, 
bun faldt til Jorden dOd. 

Hermed — med Side Vers — erSamholdet med vorVise nde* „Hnn 
bley alt d6d af Sorg, og ligger ved Benedikts Side^ Om Treerne, aom 
vozede paa deres Grave, flettede sig sammen over Kirketaget og stod 
Kongen til Meen og Dora, meldes intet. Man har ikke havt Sands for 
denne vakre Tanke. Derimod kommer nu en lang Bistorie om bvorledes 
HOg HermandsOn flygtede hjem og fik Broderen afsted for at hevne Dra- 
bet. Dette skede da saa eftertrykkeligt og grundigt som det bedst var 
rnuligt Kongen bad for sit Liv, da ban saagodtsom alene var tilbage, 
men man erindrede ham om hans egen UbOnhdrlighed, huggede bam ned 
og opbrsndte hana Borg. De droge derpaa hjem, og toge med sig de 



536 

Elskendes Liig^ af hviike „ban laa baade beel 09 boldan, og Ihib baade 
bviid og rdd". Det sidste Vera, der bedst viser ai OverseikeUen — oni 
yi saa maa kalde den — er fra ea sildig Tid, fonnodentlig ikke megel 
sldre, end Peder Syv« Sanliog, lyder faaledes: 

Jeg ikke mere kvede vH 
af denne sArgelige Sang, 
da KongebOrn d6de saa ynkelig 
og fik saa*s6rgelig A%aBg. 
Jeg sadler min HesI og rider. idag til Hove. 

Vor Vise skal have veret meget bekjendt og yndet i Fyrisdal, Mo og 
Laugardal, paa hvilket sidste Sted man bavde henvitst mig til en Kvinde 
Margll Fri)bgeTa, som skulde knnne den, men det Tar den slemroe Om- 
sUendighed derved, at ban var ddd« Jeg bar beller ikke nu leogere 
fundet et almindeligft Bekjendtskab til den* Mig er den meddelt af Ben- 
dik Aanundaea Fedland i Skafaaa. 



537 



Herr Stragi/ 

1. Herr' Stragi stcnd pi timarting,* 

dei leikar ein leik, 
skemtar seg meS sin raude gullring. 
Dei leikar si fagerl. 
Ei lito lilju sove pa ungersreins arm!. 

2. In kem spakvinna, stampar mot jorfi, 

dei leikar ein- ieik, 
hon talar til Stragi dei loyndar orS. 
Dei leikar s& fagert. 
Ei lito lilju sove p& ungersyeins armi. 

3. Yiste du Stragi hoss heime stoS til, 

dei leikar ein ieik, 
d& gekk inki danscn meS lysteleg spei. 
Dei leikar si fagert. 
0. s. V. 

4. Den festarmoy, som da deg feste iQdr, 

dei leikar ein Ieik, 



') Strajp, skal formodentlig viere Strange. Men Tisen har Intel til- 
felleds roed den, som findes hos Nyr. 3, 313 og hos P. Syy under 
Bensvnelsen ^Herr Strange og liden Kirsten^. Derimod kan 
en svensk Vise hos Afzclius 3, 104, „Uerr Mulin^tens drOm**, ansees 
for en Variant af dcnne. 

Herr Malinsten ban drCmde en drdm om en nat, 

sk lastelig lockar man liljorna, 
ban dr6mde bans kSrastes bjerla det sprack. 
FOr elskogsfullt ban sOijde 'na. 

*) Var. ri mar ting. 



538 

no Mgge hon sjAk, og sknndar HI jorfi. 
Dei leikar s& fagert. 

0. s. V. 

5. Den festarmdy, som du fesV under oy, 

dei leikar ein leik, 
no ligge hon sjuk og sknndar til doy. 
Dei leikar si fagerl. 
0. 8. y. 

• 

6. Herr* Stragi ban vart A ille vet ord, 

dei leikar ein leik, 
ban bleiknad som bast og svartnat som jorft. 
Dei leikar si fagert. 

0. s. V. 

7. Herr' Stragi ban saSlar sin gangare rant, 

dei leikar ein leik, 
ban reid sa fort som foglen flang. 
Dei .leikar si fagert. 
0. s. v. 

8. Herr' Stragi ban kom seg til borgeleA, 

dei leikar ein leik, 
der st6d bans vermoV og kvilte seg vet. 
Dei leikar si fagert. 
0. s. v. 

9. Eg belsar deg vermoV, og talar til deg, 

dei leikar ein leik, 
boss liver mi festarmoy, seje du meg? 
Dei leikar si fagert. 

0. s. V. 

10. Di festarmoy liver som ei onno god fni, 
dei leikar ein leik, 



') vermd'r, Svigermoder; egentlig Maads Moder, af ver, Hand. 



S89 

hon spinne silki og veve i sknid.^ 
Dei leikar si fagert. 

0. 8. V. 

11. Di festarmoy liver som ei onno god mdy, 

dei leikar ein leik, 
hon spinne silki og veve i roy. 
Dei leikar si fagerU 
0. s. V. 

12. Herr' Stragi reiS seg frametter me5 gata, 

dei leikar ein leik, 
ban motte tri pikur, som komo af vaka.* 
Dei leikar sa fagert. 

0. 8. Y. 

13. Eg helsar dekk' gentur i kj^rtillen rand, 

dei leikar ein leik: 
hor hava de vakt, hell hokken er dauA?* 
Dei leikar sa fagert. 
0. s. y. 

14. Aa me hava vakt her sud under oy, 

Dei leikar ein leik, 
ivir herr' Stragis festarmoy. 
Dei leikar si fagert. 
0. 8. v^ 

15. Aa me haya' yakt her suA under lid, 

dei leikar ein leik, 



^) skriib, Prjdelse, stuelige Ktoder. 

*) vska (voku), yaagen. Her <igtes til den Skik, at vaage ved Lig 
eller holde den aaakaldte Vaage-Nat, eller Lig-Yaage, fkotsk 
Lyke-wake. 

Yar. Herr' Stragi xe'A seg b\A under lib, 
der mdter ban dei vokn-kvionar ni. 

•) Yar. Hokken er-sjuk, hell hokken hev ]atit> liv, 
meb voka geng her sab under lib? 



540 

alt ivir herr' Stragis restarviv. 
Dei Icikar sa fagert. 

0. s. V. 

16. Herr^ Stragi han reid seg bedre firam, 

dei leikar ein leik, 
der moter han dk dei likferSsmenn. 
Dei leikar si Tagert. 

0. s. V. 

17. Aa bid og halt no ei lit! stand, 

dei leikar ein leik, 
meS eg fser kliedd meg i onno InndT 
Dei leikar sa fagert. 

0. s. V. 

18. Aa bid og halt no ei titi tid, 

dei leikar ein leik, 
med eg fsr skift i ein annen lit! 
Dei leikar si fagert. 

o. 6. V. 

19. Skefle ded sette han nefi mot jorA, 

dei leikar ein leik, 
odden up i hjartad rok. 
Dei leikar sa fagert. 
o. s. V. 

20. Og der vart grat og inki gaman, 

dei leikar ein leik, 
der kom tri lik at jordi med sama. 
Dei leikar sa fagert. 
o. s. V. 

21. Den eine herr' Stragi, den andre bans viv, 

dei leikar ein leik. 



her i Betydningen: Maade. 



541 

den trefta bans vermoV ^af sorgi let liv. 
Dei leikar si fagert. 
Ei Hto lilju sove 
pa ungcrsveins arrhi. 






AnmserkniDg. 



\i have atter her en af de Yiser, der hovedsagelig bieres af deres 
OjDkv«d ofi Melodi, Indholdet er meget ringe af OiDfang, cm end ikke 
fattigL Manden overraskos niidt i den glade Lystighed af en Anelse eller 
Spaadom om haos Elskedes Dod. Han iler derhen — og mOder Ligfkaren. 
Dette er detHele. Men der behOves heller ikke mere; Optrinnet er i sig 
•eW gribende nok, naar blot Sindet opiades til at annamme det, naar Fore- 
•tillingen bliver leyende, lljertet flares med ind i Begivenheden og vi brin- 
ges til aandelig at opieve hvad Sangen beskriver. Hertil betjenie man 
aig i denne Poesies Tid af simple Midler. F6lelsen maa vel ogsaa da an- 
tages at haye v«ret mere aaben og ufordcrvet. Stierkere Sager skal der 
til i Tore Dage, mene vel Mange, men jeg er ikke enig med dem, som 
paastaa dette; jeg tror man oftere derved forfeiler Hensigten, og skader 
mere end man gavner, nedbryder mere end opbygger. 

En simpel men livlig Beskrivelse af Handlingen understOttet af Om- 
kwd og Mclodiy er de Midler, disse ^ganile Romancer betjene sig af for 
at gjAre Indtryk. 

Omkv^det i foranstaaende Vise stiller tvcnde Modsetningcr ved Siden 
■f hverandre til Besknelse hele Kvadet igjenncm, nemlig den glade Lyst 
og Leg — og de Elskendes Omfavnelse i Ddden. Det sjincs vel^ under- 
ligt at man i samme Aandednct roan synger: „dcr vart gnit og inki ga- 
man% skal tilf&ie: „dei leikar ein leik — dei leikar sa fagert**, men just 
denne Sammenstilling er her af megen Betydning. Naar vi tneffo Ijorr 
Stragi i don lystige Dands, saa skal Forestillingen oni dette Oplrin vsre 
levende hos os mcdens vi f&lge ham under bans jGngstelse, Sorg, For- 
tvivlelse og DOd, og i denne Sammenstilling af Sorgcu i dens forskjcllige 
Grader med Gledens livligste Yttring ligger et Aloment af gribende Virkning. 



542 



Den Yonde st}ukm6&ir/ 

1. liiti Kersti og herr* Pefter dei sat ivir bord, 

/ned frugur og mdy, 
dei talad $i mangt eit syrgjandes ord. 
Den lange noU 
og den lange leid, 
den linge noUi 
ik somnar eg. 

2. Nier da dfi sir dei jarAar* meg lik, 

meS frugur og may, 
gakk si hurt og skoda deg viv. 
Den lange nott 
og den ling^ leiS 

0. s. V. 

3. Du se inki etter hennars gule har, 

meft frugur og moy, 
men meire pa hennars gofie rad. 
Den Unge nott 

0. s. V. 

4. Da se inki etter hennars plomekinn, 

med frugur og moy 
men meire etter hennars gofie sinn. 
Den l&nge nott 
0. s. V. 

5. Du Se faiki etter hoss kIsSi er skorn\ 

med frugur og moy. 



^) UdUlef sjukm6r, Slifrooder. Angaaende Viaen see SlotniDgsanni. 
*) jarla (adtalt jara), jorde, begrave. 



S43 

men meire hori »tU er boren. 
Den Unge noli 

0. s. V. 

6. Dn s6 inki etter hennars trippen* sko, 
Died frugur og mdy, 
men meire etter hennars »re og tm. 
Den lange noU 
0. s. ▼. 



7. Han sig inki etter hennars goSe r&d, 

meS fmgur og moy, 
ban sag meire etter hennars gule bur. 
Den lange nott 
0. s. V. 

8. Han stg inki etter hennars go8e sinn, 

med frngur og m5y, 
men meire etter hennars plomekinn. 
Den lange nott 

0. s. V. 

9. Ban spnrfie 'ki hori stti var boren, 

- med frugur og moy, 
ban sig meire boss! ktedi var skom'. 
Den Unge nott 

0. s. V. 

10. Han s&g inki etter hennars sre og tru, 
med frugur og m6y, 
men meire etter hennars trippen sko. 
Den l&nge nott 

0. s. V. 



') SMledes meddolU 



S44 



11. Den eine hon dengde, den andre hon drog, 

meS fru^r og moy, 
den treda spende hon uie6 sin fot. 
Den lange nott 
0. s. y. 

12. N»r hon skar til sine den silkiduk, 

med frugur og moy, 
si skar hon til hine ein vadmalskliit. 
Den lange nott 

0. s. V. 

13. N»r hon la* sine bon pi bolstri bU, 

med frugur og moy, 
laut hine liggje pi halm og stra/ 
Den lange nott 

0. 8. V. 



14. DeA var ein eflan di manen gekk ned, 

med frugur og moy, 
di stod der tri smibon pi grefli og gret. 
Den linge nott 
0. s. V. 

15. Den eine gret tarir, den andre gret bI68, 

meft frugur og nidy, 
den treda sin moSer af svarte jorft.* 
Den linge nott 

0. s. V. 



*) Stifmoderens slemme Medfart med BOrnene beskriyes endrni paa 
flere Maader i andre Yarianter. 

*) Her iodiftres af Andre en Samtale meUem Modereo og Bdraeoe : 
Aa kere mine smabdn hoi fattest dckk' do? 
kvi kan eg no inki fi sova i ro. 

Aa k»re kons ia6%er da fy'gje 'kon heim, 
no heve me fengib ei ftiukm6r si slem. 



545 

16. Lit! Kersti hon Talt for Jesum pa kne, 

Died frngur og moy: 
Aa ma eg (k gange pa jorfti ned! 
Den Unge nott 

0. s. V. 

17. Sa riste hon af seg den mold og stein, 

meS Trugur og moy: 
Aa statt no up mine mofie* beini 
Den lange nott 

0. s. V. 

18. Liti Kersti hon in at dynnl steig, 

meS frugur og moy, 
deA gjorfie .herr' Peder si mykiS mein. 
Den lange nott 

0. s. V. 

19. Den eine hon byste, den andre hon tv6, 

meS frugur og moy, 
den treda hon voggad med sin fot. 
Den lange nott 

0. s. V. 

SSO. Leivde^ eg 'ki etter meg 51 og mat? 
mefi frugur og moy, 
mine sma bon liAe bad hunger og hat. 
Den huge nott 

0. s. Y. 

21. Leivde eg 'ki etter meg bolstri bla? 
meft frugur og moy, 



*) Udtalt mOje, af m6h tract. 

^) Udtales sommestedi lOvde, af leiva, efterlade* Denne refscnde Til- 
talci er egentlig henvendt til Stirmoderen, men vor Vise er her f aa- 
velsom paa flere Steder fragmentarisk. 

llorskc Folkeviier. 35 



546 

mine sma bon 8dve p& berre stra. 
Den Mnge nott 

0. 8. V. 

22. Leivde eg 'ki etter meg dei st6re vobljos, 

mad frugur og moy, 
mine sma bon sove i myrke bus. 
Den l&nge nott 

0. 8. V. 

23. Og er da no vond meS b6ni sma, 

med frugur og moy, 
i belviti skal du loni f&. 
Den lange nott 

6a D. V. « 

24. Hen er da no snill mefi boni smij 

med frugar og moy, 
himeriks glefte den skal da ti. 
Den lange nott 

0. 6. Y. 

25. Og ncr da boyrer dei bundanne tute, 

med frugur og moy, 
da mi du vita, den daude er ute. 
Den lange nott 
0. s. V. 

26. Og nsr du boyrer dei bundanne goy, 

med frugur og moy, 
d& ma du fsle alt meir og meir. 
Den lange nott 
og den lange leifi, 
den lange notti 
da somnar eg. 



547 



Anmsrkning. 



J§eg har her optagei en af de flere Yarianter, som forefindes hos os 
■f del vakre Kvede, der ander Navn af ^I^en DAdes Gjenkomst** er nok- 
aom bekjendt fra de danske Samlinger (P.^Syv IV. No. 78, Nyr. 1, 205), 
og aom har givet Stof til Sfirgespitlet ^Svend Dy rings Huus^ af Hertz. 
SasTel den her meddelte Variant som de Acre, jeg har hayt Aniedning til 
■t h6re, ere saa temmelig lige den danske Vise, og Sproget er — med 
Undtagelse af Omkvaedene — ikke gammelt. Imidlertid er der ingen Tvivl 
ofli at'Visen har holdt stg her selvstasndig fra gamle Dage, og der findes 
Antydninger om at de mange nu vidt omspredte, som oftest stedmoderlig 
behandlede Gjengangerviser har havt en Moder, hvis' Alder gaar langt op 
i Tiden, og som sikkert vilde tale med en langt anden Klang og Kraft, 
om Ti, aom hine Smaabfirn, kunde graede hende nd af Graven. Vi vilde 
ogsaa fortjene Skrubb for at vi ikke have passet bedre paa hendes efter- 
ladte Smaa. Hvad jeg grander denne Formodning paa^ er deels de hos 
oi forekommende vakre, klangfulde og gammelagtige Omkvcd, deels et 
Brndstykke af en Vise, som nedenfor skal anfOres* 

Jeg kommer atler til at tale om Omkvsdene ; og Jeg har virkelig faaet 
en s«regen Interesse for dem. Jeg vil her gj6re den Bemvrkning, at der 
i vore Kva^derJ det Hele taget viser sig en stdrre Overeensstemmelse 
mellem disses Indhold og deres Omkvcd, end Tilfeldct er i de danske; 
en Omstsndighed der taler saavel for Oprindeligheden af disse Kveder 
som til Fordeel for Folkets poetiske Sands. Medens de hist som oftest 
synes at vaere en tilhs&ngt Lap af fremmed Farve, saa vise de sig jevnlig 
hos OS som et af Skipperen selv opstukket Flag, der strax aabcnbarer os 
hvad det er for en Seilet vi mdde, og hvad Kurs den stsevner. Delte er 
ogsaa Tilfsldet i den her omhandlede Vise. Den danske begynder saal.: 

Svend Dyring ban rider sig op under 0, 

var jeg selver nng, 
der f»sted ban sig saa vasn en MA. 

Fagre Ord fryde saa mangt et Hjerte. 

Vi have fOr havt Aniedning til at gjOre opm«rksom paa, at Omkvs- 
dene ikke altid tage Deel i den Foryngelse, som det Kvstde eflerhaanden 
nndergaaer, hvortil de henhOre, men beholdes i en «Idre Form. Dette 
forekommer raig at vere Tilfddet med OmkvsBdet i foranstaaende Vise, 

35* 



548 

men endnn mere i en Variant, torn jeg har havt Adgang til. Den ligner 
af Indhold n«sten ganske den danske Vise, saa at det blot er OmkTmdeti 
der her intereMerer os. 

Herre Per reid seg sud under 6y, 

fyri folio, 
fester ban Syiverlio, v^ne moy. 

Tungt troda dansen 
under mollo. 



No gele hanen den kvite, 

'fyri folio, 
honom tar eg inki lite. • 
Tungt troda dansen 
under. moUo. 

No gele hanen den svarte, 

fyri folio,, 
honom tar eg inki agte. 

Tungt trofia dansen 
under niollo. 

No gele hanen den raude, 

fyri folio, 
d& ma en vike den daude. 

Tungt troda dansen 
under mollo. 

Fyri folio (egentlig ryrir foldu), foran Landet, af Oldn. fold, Jord. 
Dette er et gammelt Ord, som ikke Icngere bniges i Talesproget. Slut- 
nings-Omkvedet : tungt trtede Dansen nnder Mnlde synes at inde- 
holde en Tanke, som kun en meget Qern Tid kunde fode, da de DOdes 
Rige stod mere dunkelt og haablost for Menneskcts Blik. Ogsaa i Solar- 
Ijot) tales der om „hvor nOdig Mends SOnner ttl DOde drage^. Tdr vi 
end ikke sige, at dette Orakwd tyder hen paa en for-kristelig Tid, saa 
knnne vi dog ikke andct end baade i Ord og Indhold her findePneget af 
en hOi Alder. / 



549 

Detle Yiier sig end mere af f^lgende Bitidf tykke, der maukee er at 
betragte lom eC Been af den begravede Moder til disse Qengangerviser, 
og 8om nfonrarende erbleven liggende ovenpaa Jorden. Det er fuldkom- 
men egnet til at vekke Beklagelse over, at ikke mere bar vmret at er* 
holde. .Her synes nemlig selve Yisen at vaere holdt i samme Sprog og 
Tone som Omkvedet. 

Eg helsar deg Helfrid og talar tii deg, 

p& folio, 
hossi liver dei i jolo hji deg? 

Ded er tungt 

troda dansen under moUo. 



Aa herer bade myrkt og kalt, 

p& folio, 
her skine si litiA af soli bjart. 

Ded er tungt 

troda dansen under mollo. 



Statt up Margreta plomekinn! 

pi follo^ 
du ser fulla vreitt p& stjuksonen din. 

Ded er tungt 

troda dansen under mollo. 

Vi maa taenke os Smaabfirnene Juleaften at flygte for Stedmoderens 
Vrede og Mishandling ben paa Kirkegaarden til deres Moder3 Grav. Der 
stode de og grcd bende nd af Graven, pet fSrste af disfo Vers er for- 
modentlig^ Moderens Tale til sin Datter, idet ban reiser sig af Graven og 
„ryster Steen og Mnld af sig**. Det andetVers er Barnets Svar: „Her er 
baade mftrkt og koldt paa Jorden (pa folio), ber skinner saa Lidet af 
Solen blankt**. Tredie Vers maa formodes at vsere den Dodes strenge 
Tiltale til Stedmoderen, idet hnn stiller sig foran bendes Seng. Disse 
serdeles vakre og aabenbar meget gamie Vers godtgjAr min Paastand 
baade om Visena hOie Alder, og om at det, vi bave tabt, bar vcret for- 
trinligere end det, vi bave tilbage. 

Hvad forftvrigt den Vise angaar, som vi foran bave anf&rt — dens 
Forhold til den danske, saa er Slutningen mere ufuldstcndig; Begyndel- 



550 

sen mere aNigende. Den DOendes Formaningvr til ain Hand, og haai 
derioiod atridende Uandlemaade omtalea ikke i den danske Viae, nen 
mangier ikke sit Sidestykke andensteds, f. Ez i Viaen „lngerlil og Herr 
Thord-^, Nyr. 4, 291. I andre Varianter beder den AfdAde Sylveriin og 
Stifffioderen Vendelin. Han sUevner denne til Hdde i Himmelen: 

No er. der 'ki alte iit manar tri 
fer me skal mftlast i bimmerik. 
Ba Manden siden atudser over Siifmoderens forandrede Foriiold mod 
^ BOmene, og bun nOdes til at fortKlIe liam Aarsagen aiger bnn bl. A.: 

Der var 'ki mykib sjii pa Sylverlin 
berre spitske nasar og bleike kinn. 
Denne Gjengangervise seea ogaaa at baye ymret en meget ndbredt 
Folkesang i Sverigy og Here Varianter af samme, men temmelig afvigende, 
findea bos Afi. 3, 33—36 og bos Arridson 2* 94, oden at nogen af diaae 
dog bar Merket af* nogen bAi Alder. I en af de avenake Viaer tager 
Modcren sine BOrn med til Himmelen: 

Men aldrig man aett en hSrIigare akara, 
An Sftlfverlind med bamen smk till bimmelen farau 
SA kfinnom vi Ulf. 
Den danske Viae ec p^a Tydsk overaat af Grimm: ,|Die Mutter im 
Grabe**, og en nyere Viae boa os: „Den fromrae Frn Signe paa Sotteaen^ 
laa" er en Elterligning af den samme. 



551 



Agaus dei/ 

1. JTomfru Maria gekk seg neS pa sand, 

fyri folio, 
der sag hon deA biniS, koiu fljotand i land. 
Tungt troSa dansen 
under mollo.* 

2. Hon tok deS MniS og bar ded heim, 

fyri folio, 
del kallaS deS ungan Agnusdei. 
Tungt iroSa o. s. v. 

3. Og alle Gu8s englar sldge leik, 

fyri folio, 
sture sat ungan Agnusdei. 
Tungt troSa o. s. v. 

4. Fram kom Maria pI6mekinn, 

fyri folio: 



') Denae i sit Slags fvrdeles yakre Yuc antyder noksom sin Opria- 
delse fra den katholske Tid. Dea synef at yiera et Stykke af en 
katbolsk HelgenTise, og kan sammenlignes roed de Eyentyr, man 
bar om hvorledes Jomfru Maria tog sig af forladte Bftrn, bragte dem 
til Daaben og ftod Fadder til dem. Ylsen bar vistnok Tsrel mere 
omstaendelig, end den her forekommer, meddelt af Enken Anne 
Aannndsdatter LiJIegaard af Eidsborg. 

*) Omkv«det er laant fra den foregaaende Vise om den onde Stif- 
moder, og synes ikke at finde nogen Tilknytning her; dog kan 
maaskea Noget wrendeladt som knnde give det Berettigelse. Man 
konde ogsaa henfttre det til et Udtryk for den TUstand, bvori Bar- 
nets Foreldre vare ifOlge 5te Vers. Det var tungt trsde Dansen 
. under Mnid, naar man kom i Yaanden, 



552 

kvi site da sk star, smle gudsonen min? 
Tangt troda o. s. v. 

5. Ded er 'ki andrands eg stare mi, 

fyri folio, 
min faSir og modir i vindo st&r.*^ 
Tangt troda o. s. v. 

6. Loys sk di modir 'tor vande, 

fyri folio, 
og iat sa fadren din stande. 
Tangt troda o. s. v. 

7. Aa nei, ner eg matte r&6e, 

fyri folio, 
da vilde eg loyse dei b&de. 
Tangt troda o. s. v. 

8. Aa hoyre da s«ele gudsonen min, 

fyri folio, 
loys si in att' foreldri din*. 
Tangt troda o. s. v. 

9. Og alle Gads englar sloge leik, 

fyri folio, 
fyri dansar angan Agnasdei. 
Tungt troda dansen 
under mollo* 



*) I PineDi her Skjvrsilden. Sangeriodeii tilfOiede, at Foreldrene 
vare SOsk^nde, og «l Moderen havde kastet sil Barn i Havet Jem- 
fru Maria kommer og redder det olykkeltge BarD, soio dog ikke 
bliver glad fftrend begge detsForcIdre ere ndlOste afVaanden; 
da slaar Barnet Leg med alle Guds Engle og denser mcd dein. 



553 



Den varande fugl/ 

1. Aer kom eia fugl af annaS land, 

ded synger i skog, 
forgylle fjoftrir sa hadde ban. 

Den eine geng aldrig lilaf din hug.' 

2. Forgylle Qofirir sa hadde han, 

deft synger i skog, 
han selle seg pa jomrnibur og s6ng. 
Den eine geng aldri utaf din hug. 

3. Aa hoyre du fugl, eg vil dog frega,' 

deS synger i skog: 
kvi ma 'ki folkift urn nolli sova? 

Den eine geng aldri utaf din hug. 

4. Aa hoyre du jomfru, du lar meg *ki frcga, 

deft synger i sk6g, 
deft er deg b&fte til sorg og trega. 
Den eine geng aldri litaf din hug. 

5. 'Follogo^ felle meg aldri sa lung 

deft synger i sk6g, 
eg mi vel vera glaft meft' eg er ung. 
Den eine geng aldri litaf min hug. 



') Den advarende Fugl. 

') Da det heder din hug, maa deUe Omkva^d betragtes som Fnglens 
Sang, bvorved han forkynder Pigen hendes s6rgeUge Fremiid* 

•) frega, spOrge. (Svensk fr&ga, Tydsk fragen). 

V folloga (Oldn, forldg), Skjebnen. 



554 

6. Aa du skal no eige dei boni ni, 
ded synger i sk6g, 
din yngste broAer er fader til di. 

Den eine geng aldri utaf din hug. 



7. Jomfruga akslar si kape bla, 

defi synger i skog, 
sa reiste hon seg der herre Per lag. 
Den eine geng aldrig utaf din hug. 

8. Hon klappad pa dynni med finganne sma, 

ded synger i skog, 
statt up herr' Peder, skreifi loko ifra! 
Den eine geng aldri utaf din hug. 

9. Aa ingin si heve eg stevne sett, 

ded synger i skog, 
og ingin lukkar eg in' um nott. 

Den eine geng aldri utaf din hug. 

10. Hennas hendar var kvite, hennas fingar var smi, 

ded synger i skog, 
s& skreidde hon dei lokunn bad til og ifrA. 
Den eine geng aldri litaf din hug. 

11. Sa sette hon seg p& eit litid skrin, 

ded synger i skog: 
du seje meg nokot af draumen dinl 
Den eine geng aldri utaf din hug. 

12. Eg droymde, eg var i fremande land, 

ded synger i skog, 
dei nie voksljos eg helt i mi hand. 
Den eine geng aldri utaf din hug. 

13. Dei atte fekk eg til brenne, 

ded synger i skog, 



555 

deft niende fekk eg 'ki tende. 

Den eine geng aldri utaf din hug. 

14. Sant hjolpe meg Gud og den Helligand, 
deft synger i skog, 
sa vist deb var sant som fuglen sang! 
Den eine geng aldri litaf din hug. 



15. Sa tok dei seg kvoraAre i hand, 

deft synger i skog, 
sa vandrad dei stafi til fremande land. 
Den eine geng aldri utaf din hug. 

16. Sk var dei burte dei arinne tie, 

defi synger i skog, 
da ha^ dei avlafi dei boni nie. 

Den eine geng aldrig utaf din hug. 

17. Dei Ivo vart vigde prestar, 

deft synger i skog, 
dei andre tvo bondar beste. 

Den eine geng aldri utaf din hug. 

18. Den femte og s^tte nsst kongins r^d, 

defi synger i sk6g, 
den sjauende og attende ivir Danmark b^Se — (radde). 
Den eine geng aldri utaf min hug. 

19. Den niende vart eit verlaust* ban, 

deft synger i skog, 
vandrad 6rle og slide — vart brend pA bal. 
Den eine geng aldri utaf min hug. 



*) verlaus, forsvarslOs, af verja, forsvare. Ordet bruges stadig i 
Theleroarkcn oin fo^a^ldrcI^3e Bdrn. 



356 



M5yesalen/ 

1. Eg gekk meg her lit me A a, 

gangaren friSe, 
fann eg fat pi dei miirar smi. 
Her som dessi sdelinne utriSe. 

2. Utanpi var dei tekte meA royr, 

gangaren friSe, 
innanpa sat der skipaS meS moy. 
Her som dessi o. s. v. 



3. DeA var spitt den. vene moy, 

gangaren friAe, 
meA Lunde kyrkje sille hon doy. 
Her som o. s. v. 

4. Di hon for in da var hon rauA, 

gangeren friAe, 
di hon kom lit — di var hon dauA. 
Her som o. s. t. 

5. Der vart sorg og inki gaman, 

gangaren friAe, 
der kom tri lik at jorAi meA sama. 
Her som o. s. v. 



') 3eg bar kaldet detle Brudstykke Mdyesalen, da man aeer at en 
Ridder uforvarende bar opdaget en saadan, og fonnodentlig der 
havt CD ^erlighedshistorie. 

FormodenUig bleve ellers Nonneklostrene hof os i daglig Tale 
kaldet: Mdyesalar. Paa Hindden i Nordland er der et hfiit Qdd, 
kaldet MOsalen. 



557 

6. Der kunnaA ing:in sorgi stille, 

gangaren friAe, . 
for hon kom in den syrgjefiill kvinne. 
Her som o. s. v. 

7. Du grste fer einaste dottri dine, 

gangaren frifte, 
men eg hev syrgt sjau syninne mine. 
Her som o. s. v. 

8. Dei tvo dei vart no hengde, 

gangaren friAe, 
den treda og tjorfie vart dengde. 
^' Her som o. s. v. 

9. Den femte og sette vart steikt pa rist, 

gangaren frifie, 
den sjauende vart flekte som ein fisk.* 
Her som dessi sedelinne utrifte. 



*) Ved denne fflrgefalde Kvinde maa man tienke paa den ulykkelige 
Moder med syv SOnner, som omtales i Makkabeernes Historie. For- 
modentlig er det ogsaa hende, som fremroanes for at beskjemme 
denyder af en mindre Ulykke lod sig overvelde* 

Maaskee Anne Aanundsdatter i Eidsborg en anden Gang knnde 
hngse noget mere af denne Vise. 



558 



ftiXVI. 

Nordan for ThraiidheiiiL' 

1. Wordan for Thrandheim dcr rinner cin straum, 

der rinner ein strauni, 
hon gcnge ret aldrig min kterast af gloym' 
min kaerast af gloym*. 

Samtasudelu samtaseia! 

2. Nordan for Thrandheim dcr stende ei lind, 

der stende ei lind, 
hon lyser del fcmten miiir umkring, 
milir umkring. 

SamtasuSclu, samtaseia ! 

3. Og norfian for Thrandheim der stende cit hus, 

der stende eit hiis, 
der site min ksrast og brenner voksljos, 
og brenner voksljos. 

SamtasuSelu, samtaseia! 

4. Og tvo hennas temur dei fietter hennas har, 

Setter hennas har, 
den treSa helde gullspegillen for, 
gullspegillcn for. 

Samtasufielu, samtaseia! 



*) Mere end disse fern Vers har jeg ikke faaet afdeUe Kvsde, der maaskee 
heller ikke har indeholdt andct, end en saadan Dv«len ved Tanken om 
den fraverende Elskede. Man niaa ellers her bringes til at tenke paa 
Bakke Nonnekloster ved Throndhjem, som den Elskedes Opholdsstcd. 
I Stevene tales der ligeledes om Nordnies, om „kyrkja pa norb- 
nesi**, hvorved sikkerlig er meent Miinkeliv Kloster paa Nordnies 
ved Bergen. Men disse Stedcr nievnes kuw; vi faa ingen Be- 
skriveise over hvorlcdes dc havdc dct.dcr. 



559 



5. Og tvo hennas iernur dei reiSer hennas seng, 
reiAer hennas seng, 
den treda seter gullstolinne fram, 
gullstolinne fram. 

Samtasudelu, samtaseia! 



Liti Kerstis hevn. 

1. Herre Per riSer i Skane by 
han beA' til bryllaups att' pa ny. 

Ded vekkjer ingin Aseliti af mine armar! 

2. Han bed' til bryllaups biA' store og sma, 
liti Kersti, si fritte, last' han 'ki ga.' 

Deft vekkjer o. s. v. 

3. Liti Kersti hon reiS seg up under lift, 
sa laner hon klsftir af systcr si. 

4. Sa tok hon pa seg den silkiserk, 
nie var moyarnes handeverk. 

5. Sa t6k hon pa seg den stakkin bla, 
gullift deft lag etter kvor den traft.* 



>) Skulde egenllig hede latst af lata i Betydningen : lade som, syncs. 

*) gd, (Pnet. gadde, gadd,) bcmsrke, blivo var. 

*) En lignende PaakledaingsbeskriveUe forekomroer oftere i dc sven- 
ske Romanser, jvfr. Arvidson 1, 388; 2, 153. 



560 

6. So tok hon pa neg den stakkin rauS, 
og gullift deA lag etter kvor den saum. 

7. Liti Kersti hon var inki beltevand, 

hon slengde ikring seg defi rauAe gullband. 

8. Sa sette hon seg pa sengestokk, 
€a drog hon pi seg den silkisokk. 

9. Hon sette sin Tot pa ein liten stol, 

s| sprette hon pi seg del sylvspente sko'. 

10. Lili JKersti hon gcnge at bekki, 
sit gule har hon rekkir. 

li. Hbn tvidde sit har i ded skire vann, 
sa greifier hon etter meS sylvarkam. 

12. Hon fletter sit har i raude gullband, 
seter hon derpi ein liten gullkrans. 

13. Liti Kersti hon geng' at stalle, 
og skoAar dei folanne alle. 

14. Hon skodafi den gule, hon skoSad den gra, 
den fagraste lagde hon safielen pi. 



15. In kom sinidrengin, seje hah ifra: 
her kom ei jomfra ridand i gard.* 

16. Hon er inki kend i denni bygd, 
harid defi heng ivir hcsterygg. 



*) Det er besynderligt, at medens deUe Ord i Talesprogel fremdeles 
stedsA lyder: gar (garb), fordrer dog Rimene i disse Viser for det 
meste Formen gar1b. Men den danske Grnndtone er her overalt 
kjendelig. 



561 

17. Hon er inki kend i denni grend, 

Urift deA heng ivir hestelend. 

■ 

18. Herre Per smilar under skinn: 
du bed* hennar gange i stogo in! 

19. Liti Kersti hon var si mefi gulli gjurd 
hon kunnad seg 'ki anten nige hell' snA. 

20. Liti Kersti hon wr s& meS gulli spend, 
hon fekk inki handi til herre Per sent. 

21. Hon helsad ivir bdrfi og benki, 
men briiri list hon 'ki ense. 

22. Hon helsad store, hon helsaS soii, 
Aseliti, bru'ri, last hon 'ki g6. * 



* 



4 • 



23. Til svarad herre Per, han smilar under skinn : 
no skal hon sitja hdgast, som seinast kom in! 

24. Aseliti hon tenkte meS sjaVe seg: 
skal ik noken idag sitja hogar hell eg? 

25. Eg vil inki sitja pa benki, 

eg bed' om forlov at skenkje. 

26. Uni talad folkifi, som drukkiS Var: 
hot var ded for ef, som st^nkin bar? 

♦ 

27. Til svaraA smadrengin snille: 
aa — deft er herre Pers frille. 

28. Hon tridde M hart pa smddrengins fot 
at bloftift sprang af neglerot. 

29* Hon tok af seg ein raufte gullring, 
den gav hon til den liten smadreng. 

Nortke Folkeviver. 36 



563 

30. Seint urn eflan, roykin^ fait p&, 
bni'ri sille at sengi ga. 

31. Som ded myrknad i kvort defi- bus, 
hon ruslad i snortur og tende up Ijos. 

32. Hon ruslad i snortur og tende up Ijos, 
sa sette hon elden pa kvort de$ bus. 

33. Herre Per vaknaS inki for da 
at login leikad i Aselitis bar. 

34. Herre Per springe ban up af si seng, 
da sag ban liti Kersti pa gata geng. 

35. Aa kiere liti Kersti no bjolper du meg! 
en annen sinn skal eg bjolpe deg. 

36. Og ded var liti Kersti, sa bogt bon 16g: 
eg veit du belde sa vel dit ordl 

Ded vekkjer ingin Aseliti af mine armar.* 



37. DeS gjorfie meg den storste barm, 
bru*ri brann inne pi bru'rgomens arm. 

DeA vekkjer ingin Aseliti af mine armar ! 

38. Der brann inne ol, og brann inne mat, 
og femten jomfrugur i fcstrum' sat. 

DeS vekkjer ingin Aselili af mine armar! 



^) ForiDodentlig del Oldn. rfikkr, TusmOrke. 

*) Kvedei synes endt med dette Vers, og do folgende Vers ere at 
beiragle som Sangerens Reflex over Handlingeii. Hvilket brode- 
fuldt Liv, og hvilken siedelig Fordsrvelso skildrcr ikke mange af 
diase Viscr! 

^) Dat. PI. af festar, Trolovelse, Bryllup. 

Don Vise, som under Navn af „Herr Peder og liden Kirstin*' fio- 



S. 



563 



39. Og ded totte eg enda allerverst 
der brann inne kons sokneprest. 

Deft vekkjer ingin Aseliti af mine armar ! 



des i den Nyr.-Rahb. Samling 3 Deel, Side 365, er formodentlig 
den samme som foransUiaende, men saa frit behandlet, at denvan- 
fkelig lader sig gjenkjende. Den begyndcr med en Samtale imel- 
lem Iferr Peder og liden KtrsUn, hvori hon beder om at inaatte 
blive bnden til bans Bryllup, og da ban undskylder sig med, at 
bans Bryllop staar ^saa langt fra Land" at bun ikke kan komme 
der, siger ban, at om det end stod i Rom saa vtlde bun dog 
komme. Han beder hende da, dcrsom bun endeltg vil komme, at 
knn vtl lade alt sit rOde Guld blive hjemme, hvilket bun dog ikke 
Ytl love. Ved dette Riesonnement er en vesentlig Deel af Hand- 
lingens Motiv, den knenkende Adferd fra bans Side, gaaen tabt, 
og i Lighed dermed er Indboldet fortyndet heelt Igjennem. Hen- 
des staselige Antrek og imponerende Fremtredelse i Bryllupsgaar- 
den er blot Idsclig berOrt, og Udfaldet er forsaavidt forskjelligt, at 
bnn i den danske Vise benger sig i en „Abelgreen" ved sit fagre 
Haar, bvorpaa ban underreltet berom gjOr ligesaa, og Bruden som 
stedvanlig dOer afSorg. Den danske Vise, som baves serskilt trykt 
fra Aar 1693, begynder saaledes: 

Herr Peder og liden Kerstin de sadde over Bord — 

den Elskoven ville vi nu gjemme, 

de talte saa mangt et skjemtsomt Ord. 

Allerkjereste min! jeg kan dig ret aldrig forglemme. 
Den baves ogsaa paa Svensk, temmclig lig d^n danske Version, 
Arvidson 1, 305 og Afz. 1, 49. Hendes Dragt beskrives der saa- 
ledes : 

Hennes kjortel var af gylde'nduk fin 

trOjan var af skarlaken grOn. 

Hennes forkl&de var af perlor ocb gull 
armarno voro af diamantar full. 



^k»'}- 



36 



564 



Herre Per og 6j5dalin. 

1. Herre Per kem seg ridands i girA, 
ivir borAe, 
Ate stod bans mofiir, var sveipt i mArS. 
Dei leika sa lett, utii (}ei torAe.* 



') Omkvsdet haves ogsaa saaledes: 

8a Arle — den jomfrn hf hon til notta. 

Under Benevnelsen „Hr. Peder og bans Slegfred" findes denne 
VUe i den Nyr.-Rahb. Samling 3 Deel, Side 370, men mindre fald- 
slendig og i sine EnkelUieder tenmelig forskjeliig. Den begjnder 
f aaledes : 

Hr. Peder ban spnrgte sin Hoder tilraad — over Borde: 

Maa jeg ride ud og gifte mig bradi? 

De legte saa vel om de torde. 
Moderen sarotykker deri, men beder ham vogte sig for sin Sleg- 
fred, som bun frygter for farer med Svig. Han rider da hen til 
hende, bliver vel modtagen, men paa bendes SpOrgsmaal om, naar 
de flkulle brygge og bage og deres Bryllupsdag mage, bar Peder 
den Uforskammenhed at svare, at ban vil hverken brygge eller 
bage, men at ban vil rcise hen at feste sig en anden Vir. For- 
tOrnet berover siger hun: „Vii Da en anden Viv feste dig, — da 
lud fdrst bid og ta) med mig.** — „Hr. Peder ban luder over Sadelknap 
— en Kniv ban udi baos Hjerte stak". Derpap vender ban sin 
Ganger, rider saaret hjem og dder. Pigen nevnes ikke ved Navn. 
I vor Vise cr stolt Gjolalin ingen Slegfred, bvorimod det er Herre 
Peers tilsigtede Yoldlcgt, som er Motivet til bendes grusomme Hand- 
fingi og efierat den fornermcde Kvinde bar givet bam Banesaar, 
setter hun ham paa Hesten og sender bam hjcm med Haaa Ccfr. 
18 V.)« Fra Aaret 1700 skal man have fundet et Aftryk af biio 
danske Oversettelse. Yisen haves ogsaa paa Svensk, men nogct 
anderledes. Afz. 1, 67. 

Herr Magnus ban sadla sin g&ngarc gra — under lida, 

sfi rider ban seg till litcn Kirstins gard. 
Sa val torde ban hcnne bida. 



565 



2. An hoyre da herre Per, sonen min, 

ivir borfte, 
kvi sadlar du sa tiSlegt ul gangaren din? 
Dei ieilia o. s. t. 

3. Derfyri saSlar eg gangaren min^ 
eg sig meg sk gild ei heidar hind. 

4. Aa inki var deA noko heidar hind, 
men GjoAalin leikar i hugin din. 

5. Herre Per drog pa seg skjurta rein, 
men hon vert* bloSuU for du kem heim. 

6. Og skjurta hon var bade rullafi og tvegin, 
men hon vert' af deg i blofii dregin. 

7. Og herre Per ul af garden reifi, 

atte stoA bans moAir sine hendar og vreiS. 

8. Herre Per kem seg riSands i gdrA: 

Statt up, stolt GjdAalin, skreid lokunn ifri! 

9. Aa ingin 8& heve eg stevne sett, 
og ingin sk lukkar eg in urn nott. 

10. Herre Per sette pa dynni sin fot, 
s& hon flaug sunde i naglemdt. 

11. GjOftalin sette seg pi sengi neA, 
herre Per springe ban veggin til.* 

12. Herre Per gjorAest i hendanne sterk, 
ban dr6g af Gjofialin silkiserk. 

13. Vakte deg, herre Per, vakte dit liv! 
eg heve si kvass ein sylvbunden kniv. 



*) til udtales her altid som le, hvorfor del lader sig broge fom Riim 
paa neb og lignende Ord. 



566 

14. Aa eg hev' stadiA fer boga og brand, 
eg neddast aller ei kvennmann-hand. 

15. Aa eg hev' v6gafi fer pilir mit liv, 

eg reddast inki fer ein kvennmann-bniv. 

16. GjoSalin riste sin hniv otor arm, 
og den in i herre Pers hjarta rann. 

17. Hon sveipte honom in i k^pa bli 

sk lyfte hon honom pA gangaren gra. 

18. Aa rid no hit og rid no dit, 

men kom inki traar og tnige deg viv! 

19. Aa rid og hit og riS no heim, 

men kom inki tiSar og truge deg fram I 

20. Og som ban kom seg til borgelefi, 

der stod bans moder og kvilte seg ved. 

21. Aa hdyre du herre Per, sonen min, 

kvi renne ded blod etter gangaren din? 

22. Min gangar ban var si snegg pi sin fot, 
ban bar meg under den linderot. 

23. Min gangar ban var si snegg pa sine bein, 
ban bar meg under den b'ndegrein. 

24. Aa inki var ded noko linderot, 

men Gjodalin hon heve gjort deg imot. 

25. Aa inki var ded noko lindegrein, 

ivir bordi, 
men Gjddalins bniven hev' gjort deg mein. 
Dei leika si lett, um dei iorde. 



567 



Svein Norftmann. 

1. Svein Nordmann han kem seg ridand i garS, 

fer den som er graven under mold!, 
ute stod stolt Gudbjdrg meS utsIegiS hir. 
Men heran bedlar^ Svein! 
Svein Nordmann, fer norfian under bergjan.* 

2. Du tar inki sla ut dit bar fer meg, 

fer den som er graven under nioldi, 
eg agtar no inki at befile til deg. 
Men beran beSlar Svein! 
0. s. V. 

3. Aa anten du befilar, hell du bedlar ei, 

fer den som er graven under moldi, 
eg er fulla fort* til at seja deg nei. 
Men heran o. s. v. 



') lUdtalen bOres som sedvanlig ikke b, bdlar, men det bliver ikke 
som i vort Skrtfisprog vokaliserei til i, beiler. 

*) bergjan er ingen egte Ihel. Form; her heder det bergin eller ber- 
ginne, i Nom. og Ac. PI.; men Visen er hentet fra Svtersdal og er 
maaskee kommen Ifengere vestenfra. Omkvedet indeholder trende 
Momenter. i,Fer den 'som er graven under moUi" (moldi) 
ndfOrte stolt GudbjOrg den i Visen beskrevne Hevna-Gjerning; i 
Ordene: ,,Men heran beblar Svein!** udtalea Mandens stolte 
Mod; han troede Ingen knnde sige ham net, og i,fer n orb an un- 
der bergjan^ der gik bans Vei, eller der foregik Handlingen. 
Norbmenn ka|des her alle, som boe vestenfor Fjeldet. 

■; fOrt til 3: istand til. 



568 



4. Men eg skal fore deg pa deft land, 

fer den soin er graven under moldi, 
du genge p& gulli, som heran pa sand. 
Men heran o. s. v. 

5. Og eg skal fore deg pa den oy, 

fer den som er graven under moldi, 
du skal syrgjclaus Hva og syndelaus ddy. 
Men heran o. s. v. 

6. Stolt Gudbjdrg hon tenkte meS sjoVen scg, 

fer den som er graven under moldi: 
slikt bod bli' vel aldrig boAiS meg. 
Men heran o. s. v. 

7. Stolt GuSbjorg hon samlar sit gull iiti skrin 

fer den som er graven under moldi, 
Svein Norfimann han sadlar lit gangaren sin. 
Men heran o. s. v. 

8. Svein Nordmann han saftlar sin gangare spak 

fer den som er graven under moldi, 
sa sette han stolt GuSbjorg upa bans bak. 
Men heran o. s. v. 

9. Og som de kom seg i rosande lund, 

fer den som er graven under moldi, 
der lyster Svein Norfimann at kvile ei stund. 
Men heran o. s. v. 

10. Aa hoyre du Svein Norfimann, eg talar til deg, 

fer den som er graven under moldi, 
hot er ded fer greft, som er graven her? 
Men heran o. s. v. 

11. Aa fer min best s& er hon fer trang, 

fer den som er graven under moldi, 



569 

men fbr min kierast er hon passa lang/ 
Men heran o. s. v. 

12. Aa hdyre da Svein Nordmann, hot eg beSc deg 

fer den soiu er graven under moldi, 
si gjonne* sA viide eg loske deg! 
Men heran o. s. v. 

13. Aa gjdnne si mi du luske meg 

fer den som er graven under moldi, 
berre du inki i svemnen vil svike meg. 
Men heran o. s. v. 

14. Svein Nordmann somnaS p& Gudbjorgs fang, 

fer den som er graven under moldi, 
der sov han ein svemn, var passa lang. 
Men heran o. s. v. 

15. Stolt Gudbjorg hon tok up ei silkisnor, 

fer den som er graven under moldi, 
si batt hon Svein Nordmann til hand og f6t. 
Men heran o. s. v. 

16. Aa hdyre du Svein Nordmann, eg talaS til deg, 

fer den som er graven under moldi, 
at eg *ki i svemnen vil svike deg.* 
Men heran o. s. v. 



*) Detle Vers ledsagcs af den ficmterkning, at Svein Norlbmann havde 
forffirt 7 eller 9 Piger og taget dem alle af Dage, samt al han 
havde bestemt Gudbjdrg samme Skjeboe. Han saae allerede sin 
Grav opkaslet. Rendes grusomme, men efter de Tiders Anskaelser 
mandbaftige Gjerning var altsaa baade til eget Livs FreUe og »fer 
den som er graven under moldi." See fordvrigt den f6l- 
geode Vise. 

*) Oldn. gjarna, gjerne. 

*) Hun havde lovet, at hun ikke skulde svige ham (tage Livet af ham) 
i 80vne, dorfor vickkede hun ham Rtrst. Men — hvilken elendig 



570 



17. Svein NorSmann han vaknaS, og kringum seg siigj 
kr den som er graven under inoldi, 
d& sig han seg^ bunden fr& topp og til ti. 
Men heran o. s. v. 

18' Stolt GuSbjdrg hon t6k up ein sylvbunden hniv, 
fer den som er graven under moldi, 
s& sette hon den i Svein Norfimanns liv. 
Men heran o. 8. v. 

19. StoU Guftbjorg hon steig pA gangaren gra 

fer den som er graven under moldi, 
8a reid hon seg til sin faders gard. 
Men heran o. s. v. 

20. No ligge Svein NorSmann fer hund og ravn 

fer den som er graven under moldi, 
men enno sa ber eg mit jomfrunamn! 
Men heran bedlad Svein! 
Svein Nordmann, fer nordan under bergjan. 



I de danske Saml. af gamle Folkeviser findes ingen Variant af denne, 
men i de svenske desto flere. Hos Arvids. 1,297 findes 2de under Nam 
af „den falske Riddaren,'' af hviike dog den Iste nsrmest ligner den fSl- 
gende Vise om RuUemann og Hilleborg, og hos Afzelius 2de Var. (3, 94 
og 97) „ROfvaren Rymer og ROfvaren Braun. De have alle et forskjel- 
ligt Omkved; knn den Sidstnevnte bar Et, der minder om vort: 

Det bl&ser och regnar nordast ut i QSUeni 
der hvila och tre NordmSn. 

Om disse svenske Var. heder det at de endnu leve i Folkemnnde, og 
ere optegnede 1 i Smaaland, 1 i Upland og 2 i dsterg6ttland. Near ber- 
til komroer vor Vise, der lerer i Thellemarken og Sstersdalen, saa bar 



Udflagt! Hun bavde dog bnndet ham. I en af de svenske Var. 
siger bun: 

Wak app, skOne riddare, det er nn lid! 

jag vill ei 1 sOmnen forlorn ert liVt 



671 



man alter her et Beviit paa dot aandelige Saneie og F»lleda«kab, der 
nbevidst finder Sted imellem Folkene paa begge iSider af KjOlen. Den 
vakre Melodi kan vel ogsaa have bidraget til Sangeiu Popularitel. Den 
er meddelt af Olaf Glosimot, den sldre, i Stigjord. 



Rallemann og Hildeborg^ 

1. Ballemann han tener i kongins gjird, 

med fuglar og dyr, 
i nie vetrar og sa eit ir. 

Dei fuglar og dyr ber likid ivir heidc. 

2. Han tener kvargin fer kost heir Ion 

me6 fuglar og dyr, 
men berre for Hildeborg, hon var sa ven. 
Dei fuglar o. s. v. 

3* Rulleinann lutar ivir breifie bord, 
meS fuglar og dyr, 
han talar til Hildeborg dei Idyndar ord. 
Dei fuglar o. s. v. 

4. Aa hdyre du Hildeborg hot eg spyre deg, 
med fuglar og dyr: 
lyster du af lande at fy'gje med meg? 
Dei fuglar o* s, v. 



^) Hun heder ogsaa Signe. Dcnne Vise behandler samme Thema som 
den foregaaende, med hvilken den i Handlingens Beskrivelse er 
ganske overeeniBtemniende, kim noget mere udfdrlig. 



572 



5. Aa eg skal lore deg pi deA land, 

med fuglar og dyr, 
da genge pa gulli som heran pA sand. • 
Dei fuglar o. s. v. 

6. Aa eg skal lore deg pi den oy 

med fuglar og d^r, 
du kan syrgjelaus liva og syndelans doy. 
Dei fuglar o. 8. v. 

7. Aa pA ded land hev eg hug til at bii 

med fuglar og dyr, 
kunnad eg berre honom RuUemann tru! 
Dei fuglar o. s. v. 

8. Aa er ded no sanning du seje fer meg 

med fuglar og dyr, 
si lyster eg fy'gje af lande meS deg. 
Dei fuglar o. s. v. 

9. Og Hildeborg samlar sit gull uti skrin, 

med fuglar og dyr, 
og RuUemann sadlar ut gangaren sin. 
Dei fuglar o. s. v. 

10. Og RuUemann ha' seg ein gangare spak, 

med fuglar og dyr, 
sa sette ban stolt Hildeborg p& bans bak. 
Dei fuglar o. s. v. 

11. Og som dei da kom seg hogast pA heid, 

ihed fuglar og dyr, 
da spurde Hildeborg hot vegin leid. 
Dei fuglar o. s. v. 



*) Var, der renner vin som her renner vaon (vatn). 



673 

12. Og 8oin dei di koin seg longer fram 

med fuglar og dyr, 
og der kom dei til ei greft sa lang. 
Dei fuglar o. s. v. 

13. RuIIemann, RuIIemann, eg spyrc deg meir, 

med fuglar og dyr: 
kvi heve du gjorl denni grefli p& heifi? 
Dei fuglar o. s. v. 

14. Aa RuUemann, RuIIemann, eg spyrje deg vil, 

meS fuglar og dyr: 
kvi heve du gjort denni grefU sA viS? 
Dei fuglar o. 8. t. 

15. Aa nie jomfnigur s& heve eg hail, 

med fuglar og dyr, 
og alle s& hev' eg i grefti lagt. 
Dei fuglar o. s. v. 

16. Den Uende skal du vera — 

med fuglar og d^r, 
og alle syndinne skid du bera. 
Dei fuglar o. a. v. 

17. Og som dei kom seg i rosande Irfid 

med fuglar og dyr, 
der lyster RuUemann at kvile ei stund. 
Dei fuglar o. s. v. 

18. Eg tente si lenge i din faSers gart 

med fuglar og d^r, 
men aller luskad du mit fagre gule hir. 
Dei fuglar o. s. v. 

19. Og aller luskad eg dit fagre gule har 

med Aiglar og dyr, 



574 

men set deg no ned si Inskar eg no. 
Dei fuglar o. s. v. 

20. Og RuIIemann la* seg i Hildeborgs fang 

med fuglar og dyr, 
og der kom han'i ein svemn sk lang.' 
Dei fuglar o. s. v. 

21. Og Hildeborg ha' seg eit snoreband, 

med fuglar og dyr, 
8& snorde hon RuIIemanns fot og hand. 
Dei fuglar o. s. v. 

22. Og Hildeborg ha* seg ein sylybogafi hniv, 

med fuglar og dyr, 
den kylaS hon tri gingur i RuIIemanns liv. 
Dei fuglar o. s. v. 

23. Gud here deg Hildeborg, kvi gjorfie du defi? 

meA fuglar og dyr, 
og bedre goU ha' eg aktaS deg! 
Dei fuglar o. s. v. 

24. Her ligger du RuIIemann fer hnnd og ravn 

meA fuglar og dfr, 
enno ber eg mit joirifrunamn I 
Dei fu^ar o. s. v. 

25. Her ligger du RuIIemann og renner bloS 

med fuglar og d^r, 
enno tro'r eg mine jomfni sko. 
Dei fuglar o. s. v. 

26. Hildeborg sette seg pa Rjillemanns best, 

med fuglar og dyr, 



') Var. Rttnesvemnen pi en ranii« Man skulde alUaa taenke aig at 
ban hexede en S6vn paa ham. 



576. 

8& reid hon heim som ein riddar best. 
Dei fuglar o. s. y. 

27. Og som hon kom seg pa vegin franT 

mefi fuglar og dyr, 
si mdtte hon RuUemanns brdd*anne fem. 
Dei fuglar o. s. v. 

28. Aa h5yre du Hildeborg fager og fin, 

roed fuglar og dyr, 
hori er Rullemann, festarmann din? 
Dei fuglar o. s. v. - 

29. Aa han Iigge neS i den gronan eng 

med fuglar og d^r, 
han hev' si bloduit ei brA'reseng. 
Dei fuglar o. s. v. 

20. Aa han ligge nefi i dei djupan dala 
med fuglar og dyr, 
og korpar og krakur skal ivir en gala. 
Dei fuglar og dyr ber likid ivir heifie/ 



Som forhen bemierket findes en Variant tU denne Vise ho8 Arvidson 
ly 298 under Navn: „Den falske riddaren,** der begynder saaledes: 
Och riddaren han rider sig til jungfrnns g&rd, 
och lite fOr honom jangfrun hon sl&r. 

For fogel och s& Ijuf! 
den r&len Mr lik Afver grOn hede. 
Ogsaa i vor Vise bar Jeg hOrt begge Omkvedene sammenslaltede. 
Den er meddelt af Anne KIorosiDt, Anne Golid og fl. i Silgjord. 



*} Her tilfdies at Hildeborg vsergede sig imod BrOdrene, og raabte at 
de nok maatte komme og binde an med hende, om de turde, saa 
sknlde de faa samme Seng at ligge i. 



^ 



576 



MaILJLM. 

Sveinen og den vene mOy. 

1. fi^veinen og den vene moy, 

meSskogin stende gron, 
dei ievie tavlar^ under oy. 

Mannen iek ingjo lere At, der ingjo en 

2. Dei tevie Id anten urn iker belP eng, 

meA skogin stende grdn, 
dei levIe um eiQ se^^lestreng. 
Mannen o. s. v. 

3. Dei tevIe 'ki anten ma his hell' jorA, 
dei tevIe nm ei seglingssnor. 

4. Ungersvein let seg snekkja gera, 
jomfniga let sin stakkin skera. 

5. Ungersvein bygger snekkja ny, 
jomfruga hon sin stakkin b^. 

6. Un(;ersvein skuvar si snekkje fra land, 
jomfruga belt i freinii stavn. 

7. Jomfniga retter up si kvite band: 
Ungersvein, ungersvein, hjolp i land. 



') tevIe tavlar, spille BreUpil. — En Variant af denne Yise, opiefncl 
i OstergOdand, findes hos Anrids. 2, 166. Den er meget lig foran- 
siaaende og begynder saaledes: 

Och nngersven och jnngfrun ate p& 6, 

med skogen stfir grOn. 
De snakkade s& mycket om fniar och mdr. 

F5r man tager aldrig firan ut der ingen ir. 



577 

8. Aa eg deg inki hjdipe kan, 

eg hev' ei brii'r pa min fafiers land. 

9. Eg hjolper deg inki pA tofle, 

eg hev* ei bru'r i niin fafiers lofie. 

10. Jomfruga rok af pa eit litid sker, 
s& fek hon sitja kvile seg der. 

11. Jomfruga ster sit bar ivir herA: 
Krisl geve ded matte blase eit veSr! 

12. Jomfruga slsr sit h&r ivir axli: 
Krist geve ded vefirid m&tte vaxel 

13. Og der kom vefier af vesta — 
bon kantar ikring den snekkja. 

14. Der kom vefier og vestavind, 
nngersveins snekkja rullafi umkring. 

15. Ungersvein rette up si kvite hand: 
Jomfni, jomfni, hjolp meg i land I 

16. Eg deg inki bjolper no, 

eg hev' meg ein ungersvein, venar hell' du. 

17. Jomfruga s&m til sin faSers gard, 

med skogin stende gron, 
ungersvein sokk pa bylgja bla. 

Mannen tek ingjo sre ut, der ingjo er. 



Kvrtle FotttviMT. 37 



578 



Kong Endel. 

1. Kong Endel han kom seg ridands i garfi, 

langt ivir dei oSsterde^ mile, 
Ate stod Meitelin, slog ul sit h&r. 

Dei straamar, dei renne fer norSan under borgi. 

2. Velkomen kong Endel her hit til meg, 

langt ivir dei ofisterfte mile, 
og no hev eg bryggjafi og blandad vin. 
Dei straumar o. s. v. 

3. Eg er Id sA mykeA nm din mjofi og vin, 

langt ivir dei ddsterde mile, 
eg er meire um Ostelin, systerdotter di. 
Dei straumar o. s. v. 

4. Hoyre du kong Endel, hot eg seje deg, 

langt ivir dei odsterde mile, 
d& er ded vel likar du bedlar til meg. 
Dei straumar o. s. v. 



*) Meddelt: Osterde, Oldn. celstr, hOiest, Overst, Compr. oelri* Ordd 
brnges ikke na mere i Tale8proge^ og forekommer inig beiynder- 
ligt i denne Yise, der dog ikke forOvrigt bar noget gammelt Preg. 
1 den ForbiodeUe, hvori det skater giver det ogsta en nnderlig 
Mening: de Overate Mile? DeUe I Forbindelse med NtvnetKong 
Endel bringer Ul at tienke paa Oldsagnet om Orvandel, hvis af- 
frosne Tat Thor kastede op paa Himmelen og {jorde den til en 
Syeme, der siden kaldkes Orvandels Taa. (Jfr. Munch, Nordm. 
Gudelore Pg. 58)* Den i 13de og flg. Vers omhandlede Dr6in om 
Solen, Maanen og Stjeroerne kuode ogsaa raaaskee antages at hen- 
tyde derpaa, Isaafald maa vort Kvad v»re en svag Eflerklang af 
et eldre, fra hvilket biint Udtryk i Omkwdet kande antages at 
vtere en Levning. 



579 

5. Eg helsar deg Mettelin tusinde takk, 

langt ivir dei odsterde mile, 
eg heve min hdg inki til deg lagt. 
Dei sirauiiiar o. s. v. 

6. Og Mettelin geng seg at began loft 

langt ivir dei oSsterde mile, 
si systerdotter hon vekkjer up. 
Dei strauuiar o. s. v. 

7. Hon rykte i hennars bolster og dr6g i bennars bar 

langt ivir dei odsterde mile, 
og no skal du in for kong Endel gi, 
Dei straumar o. s. v. 

• 

8. Dei andre m5yann sit inne spinne gull, 

langt iyir dei odsterde mile, 
og du ligg enda af svemnen full! 
Dei straumar o. s. v. 

9. Dei andre mdyann sit inne spinne lin 

langt ivir dei odsterSe mile, 
og du ligg end& i svemnen din! 
Dei straumar o. s. v. 

10. Og no skal du in for kong Endel ga 

langt ivir dei oSsterSe mile, 
mefi bere fot og med neSslegid bir. 
Dei straumar o. s. v. 

11. Skal eg in for kong Endel ga, 

langt ivir dei ddsterfie mile, 
alt ded gull, eg eige, deft drege eg pa. 
Dei straumar o. s. v. 



37* 



580 

12. MetteUn, Metlelin set deg hj& meg 

langt ivir dei ofisterSe mile, 
og alle mine dranmar fortel eg deg. 
Dei straamar o. 8. v. 

13. Eg drdymde um den morgosol 

langt ivir dei odsterde mile, 
at den skein ivir kong Endels borS.* 
Dei straumar o. s. v. 

14. Eg drSyrode um den mine ny 

langt ivir dei odsterSe mile, 
at den^ skein ut ivir Skine b^. 
Dei straumar o. s. t. 

15. Eg drSyrode um dei s^dnnur smi 

langt ivir dei dfisterfie mile, 
dei mone p& jorfii fyrir meg g&.* 
Dei straumar o. s. v. 

16. Eg drdymde um det koriUband 

langt ivir dei 6dster8e mile, 



*) Denne DrOm forekommer ogsaa fom en ssrskilt Sang med et an- 
det Omkwd: 

Ksre mi s^akmi^'r set deg hja meg 

i lande 
dranmen min vil eg forte^a deg. 
Fer rike Riroar kongson den nnge. 

Eg drdymde um den mAne ny 

i lande, 
at den skein at ivir SkAne bf 
Fer rike Rimar kongson den nnge. 
Eller: Her leikar Rimar kongson den nnge, (eller Heran by^ Ri- 
mar kongson o. s« v.) 

''^ Dette gA (for gange) som forekommer i denne og flere Viser, er 
idnu ingenlande almindeligt i Tales proget. 



681 

al de6 rokk ivir alt Noriga land/ 
Dei straumar o. s. v. 

17. Eg droymde nm eit apaltrd 

langt ivir dei ofisterfie mile, 
at alle greinenne slutafi ned. 
Dei straumar o. s. v. 

18. Eg droymde um dei duvunn tvo, 

langt ivir dei odsterfie mile, 
dei sette seg p& mi hovfiegjord. 
Dei straumar o.- s. v. 

19. Eg droymde um den fugleflokk 

langt ivir dei odsterde mile, 
eg totts at dei flaug i min fafiers loft. 
Dei straumar o. s. v. 

20. Eg droymde um den kvite lauk 

langt ivir dei odsterde mile, 
og den var nept i eit silkiskaut. 
Dei straumar o. s. v. 

21. Eg drdymde um dei sylgjunn tvo, 

langt ivir dei odsterfie mile, 
eg toits at dei Ug p& mi bringe bad'. 
Dei straumar o. s. v. 

22. Og ded du drdymde um den morgosol 

langt ivir dei ofisterfie mile, 
du kem til sitja ved kong Endels borfi.' 
Dei straumar o. s. v. 

23. , Og ded du drdymde um den mane ny 

langt ivir dei odsterde mile, 



*) Var. til deb tre!)a Nooriga land. 

*) Var. betf > du vert dronning ivir Kong EndeU borb. 



582 

betyV du verl dronning ivir Skane by. 
Dei straumar o. 8. v. 

24. Og ^e6 du drdymde urn dei stjSnnQnn smi 

langt ivir dei dftslerfie mile, 
ded er dei boni, du skal med kong Endel fa. 
Dei straumar o. s. v. 

25. Og ded du droymde urn de6 korillband 

langt ivir dei dfisterde mile, 
al du vert dronning ivir alt Norigs land. 
Dei straumar o. s. v. 

26. Og deS du drdymde urn deft apaltre, 

langt ivir dei ddsterde mile, 
bety'r at olmugin liitar fer deg. 
Dei straumar o. s. v. 

27. Og ded du droymde um dei duvunn tvo 

langt ivir dei oSsterfie mile, 
ded vert dine bru'rkeringar bide tvo. 
Dei straumar o. 8. v. 

28. Og ded du drdymde um den fugleflokk, 

langt ivir dei odsterde mile, 
er hjasets mennar og gestebods fokk.* 
Dei straumar o. s. v. 

29. Og ded du drdymde um den kvite lauk 

langt ivir dei odsterde mile, 
ded er ein son sa rask som hauk/ 
Dei straumar o. s. v. 



*) iBraden ledsaijfes endna af to Brudekoner, en brii'resvein og en 
ll]Asets-mann, Brudgommen af to bjasetsmennar, (d. e. hossiddende 
BIsnd) disse kaldes Embetsmenn, og bavQ hver issr forskjellige 
Funktioner. Fokk, saaledes ndtales folk. 

^) Var. bale Ijds og raul, eller bal fager og slant. 



583 



30. Og ded da droymde urn dei sylgjann bid', 
langt ivir dei odsterde mile, 
deS kem til verte dine dollar sma. 
Dei slraumar o. s. v. 



31. Slolt Oslelin selle seg pa sengestokk 

langl ivir dei oSslerde mile. 
s& drog hon p& seg den silkisokk. 
Dei slraumar o. s. v. 

32. Si rette hon At sin kvile fot 

langt ivir dei oAslerde mile, 
og hadde pi seg dei sylvspente sko. 
Dei slraumar o. s. v. 

33. Sa drog hon pi seg den siikiserk 

langl ivir dei Ofisterfie mile, 
nie var moyarnes handeverk. 
Dei straumar o. s. v. 

34. Sa drog hon p& seg den slakkin bl& 

langl ivir dei ofislerSe mile, 
og gulliS ded lag elter kvor den trad. 
Dei slraumar o. s. v. 

35. Sa drog hon pa seg den slakkin raufi 

langt ivir dei dfisterSe mile, 
og gulliS deS lag etter kvor den saum. 
Dei slraumar o. s. v. 

36. Og Oslelin var inki beltestor 

langt ivir dei ofisterfie mile, 
hon sndrde ikring seg den raufie gullgjord. 
Dei straumar o. s. v. 

37. Og hon var inki beltevand 

langt ivir dei ofisterSe mile. 



584 



hon slengSe ikring seg deA raufie gullband.* 
Dei siniumar o. 8. v. 

38. Og Ostelin in al dynni steig — 

langt ivir dei odsterfie mile,, 
kong Endel han ioite al soli skein. , 
Dei draumar o. s. v. 

39. Kong Endel tdk Ostelin p& 8i( knS 

langt ivir dei 5fisterde mile, 
han gav hennar gull og festarfe. 
Dei draumar o« s. v. 

40. Kong Endel tdk Ostelin i sin arm, 

langt ivir dei ofisterfie mile, 
ban gav hennar gullkrona og dronningnavn. 
Dei straamar o. s. v. 

41. Kong Endel han af garde reifi 

langt ivir dei dfisterfie mile% 
atter stod Mettelin sine hendar og vreifi. 

Dei straumar, dei renne fer norSan under borgi< 



En Viiriant af denne Vise forefindes ander Benevnelsen; FrOkeo 
Adela hos Arvids. 2, 183, oplegnek efler Meddelelse i OsiergdUaod. Der 
forekommer en lignende DrOin, men mindre fuIdsUendig. Den begynder 
saaledes : 



*) Denne Paaklsdnings-Beskrivelse, som man er tilbOielig tU at ind* 
tage overall, hvor en kvindelig Skj6nhed optreder, er aUeregne 
aig selv lig. Den ^ener i al Paid til at vise hvad man ansaae for 
en glimrende Dragt. En rdd SCak ovenpaa en blaa hdrer endnn 
til Brudedragten i Thellemarken, saavelsom udsla^et Haar behsngt 
med Silkebaand, samt paa Hovedet et Diadem af forgyldt SOlvstas, 
kaldet: lav (Oldn. hlal). Sammenl. en lignende Beskrivelse i Vi* 
sen nEUensborg og Herr Jennus** i den Nyr. Rahb. Sanding 4 DL 
Pg. 286: 



585 

FrOken Adela hon sitter uti bnren sini 
och 4r det intet dager Hn? 

och ingen till henne tordes gk in. 
I salen der danaar knng Erik. 



Kong Kristian og bans dronning. 

1. Kongin h^n sille fara i krig, 

her vexe 'ki gull, 
ban la' fer si dronning del vilkori tri. 
Krist geve meg ei jomfru I 

2. Han la^ fer si dronning dei vilkori tri, 

her vexe 'ki gull, 
og ingin si kan hon bekoma af di. 
Krist geve o. s. v. 

3. Ded eine var ded hon silP lat' byggje ein stol, 

her vexe 'ki gull, 
og den sille glima som ei morgosol. 
Krist geve o. s. v. 

4. Bed afire var hon siir lat' byggje ein sal, 

her vexe 'ki gull, 
den sille stande baft mefi voxier og a1.' 
Krist geve o. s. v. 

5. Ded trefia var ded hon sill' eige eit ban, 

her vexe 'ki gull, 



*} At, Opfofltring. 



586 

t 

og inki vita annen binefeV, en han. 
KrisC geve o. s. v. 

6. Kongin han styrde sit skip ifr& land, 

her vexe 'ki gull, 
hans dronning stand att' pi kvitan sand. 
Krist geve o. s. v. 

7. Kongin han styrde sit skip pi fjor, 

her vexe 'ki gull, 
hans dronning sine hendar i tirinne tvo.* 
Krist geve o. s. v. 

8. Dronning! genge seg neA pa sand, 

her vexe *ki gull, 
der moter hon s& gamal ein mann. 
Krist geve o. s. v. 

9. Og hoyre du dronning eg talar til deg, 

her vexe 'ki gull, 
kvi feller du dei tarinn sa stride? 
Krist geve o. s. v. 

10. Derfer feller eg dei tarinn sfi stride, 

her vexe *ki gull, 
min herre la^ fer meg dei vilkori tri. 
Krist geve o. s. v. 

11. Min herre la' fer meg dei vilkori tri, 

her vexe 'ki gull, 
og ingin s& kan eg bekoma af di. 
Krist geve o. s. v. 

12. Ded eine var eg sill' lat' byggje ein stol, 

her vexe 'ki gull, 



*) Pr»i af tvA (tvaga) vaske, tvsUe. 



587 

og den sille glima som ei morgosol. 
Krist geve o. s. v. 

13. DeA afire var at eg silP lal' byggje ein sal 

her vexe 'ki gull, 
den sille stande bade meA voxter og al/ 
Krist gevc 0. s. v. 

14. Ded trefia var defi eg sill eige eit ban, 

her vexe 'ki gull, 
og ingin annen binefar vita, en han. 
Krist geve o. s. v. 

15. ilot vil du da geva den gamle mann,; 

her vexe *ki gull, 
um han dine vilkori r&de kan? 
Krist geve o. s. v. 

16. Eg geve deg defi du vil hava, 

her vexe *ki gull, 
eg geve deg brand til din daude-dage. 
Krist geve o. s. v. 

17. Si let han skrive eit brev um land, 

her vexe 'ki gull, 
dei siir koma sa mange, som kunn* bera b&5' stokk 

og brand. 
Krist geve o. s. v. 

18. Sa let han bera og byggje ein stol, 

her vexe 'ki gull, 
han glimafi liksom ei morgosol. 
Krist geve o. s. v. 

19. Sa let han bera og byggje ein sal 

her vexe 'ki gull, 
og den stofi bade meS voxter og al. 
Krist geve o. s. v. 




588 



20. Aa hoyre du dronning eg seje deg mi, 

her vexe 'ki gall, 
no skal du deg jomfraktedir fa. 
Krist geve o. $. v. 

21. No skal du kl8sA deg i sabel og mard, 

her vexe *ki gull, 
8& vil me sigle Ul SkoUand i fir. 
Krist geve o. s, v. 

22. Og d& dei kom til Skotland fram, 

her vexe 'ki gull, 
d& motte dei kongin pa kvitan sand. 
Krist geve o. s. v. 

23. Aa hoyre du ded du gamle mann, 

her vexe 'ki gull, 
hori heve du fengid ded liljevand? 
Krist geve o. s. v. 

24. Eg gekk meg her neA ved strande, 

her vexe 'ki gull, 
der fann eg den jomfru pji kvitan sande. 
Krist geve o. s. v. 

25. Hdyre du skon jomfru eg talar til deg, 

her vexe 'ki gull, 
og lyster du no at fylgje med meg? 
Krist geve o. s. v. 

• 

26. Og han gav hennar defi raude gullband, 

her vexe 'ki gull, 
og der stod pi kong Kristians namn. 
Krist geve o. s. v. 



27. Og d& som ded leifi utettcr mot host, 
her vexe 'ki gull, 



589 

da for hans dronning til tyngjast fer bryst. 
Krist geve o. s. v. 

« 

28. Kon^n ban kom fra ledingi beim, 

ber vexe 'ki gull, 
ban skundad si fort og var inki sein. 
Krist geve o. 8. v. 

29. D& s&g ban den forgylte stol, 

ber vexe 'ki gull, 
den glimad som ei morgosol. 
Krist geve o. s. v. 

30. Di sag ban den forgylte sal, 

ber vex^ 'ki gull, 
og den stoft biAe mefi voxter og al. 
Krist geve o. s. v. 

31. Og dii sig ban deA vesle kind, 

ber vexe 'ki gull, 
„Men eg er vist inki faAir din 1^ 
Krist geve o. s. v. 

32. Aa fram sk kom den gamle mann, 

ber vexe 'ki gull, 
8& t6k ban up deQ rauAe gullband. 
Krist geve o. s. v. 

33. Si tok ban up deA rauAe gullband, 

ber vexe 'ki gull, 
og der stoA pa kong Kristians namn. 
Krist geve o. s. v. 

34. ,)Heve du *ki voriA fer Skotlands oy? 

ber vexe 'ki gull, 
fann da 'ki der sa ven ei moy ?^ 
Krist geve meg ei jomfru! 




590 



Herre Per og stolt MargiL 

1. Herre Per saftlar ii gangaren grk 

under lide, 
sfi rider han seg til stolt Margits gird, 
med soli skine si vide. 

2. Herre Per kem seg ridand i girfi 

under liSe, 
stolt Margit stend ute, slier lit sit bar, 
' mefi soli skini s& vide. 

3. Du tar li stolt Margit sl& UriA fer meg, 
eg agtar no inki at befile til deg. 

0. s. V. 

4. Vil du 'ki befile, s& kan du lata vera, 
eg agtar sk litid hot slik ein vil gera! 

5. Og deS s6t eg pi dit blanke sverd 
at du heve vorit i falske ferd. 

6. Ded ser'eg p& din hoge hatt 

at du seie aller noken mann satt/ 

7. Stolt Margit, stolt Margit, trolova meg! 
dei atte guUborginne geve eg deg. 

8. Der er bord med blokkur bla 
silkidiikin er breidde p&. 



>) satt for saol er aldeles oldnorsl^. Detbrages saaledes ide dverste 
Fjeldbygder endnu. Denne Ordvexling skal v»re et behageligl 
Skjemt; i dot flilgende Vers begynder en alvorligere Samlale. 



591 

9. Krakkanne er otor kvite kvalsbein 
irodnnne* er med raude gull rennt. 

10. Stolt Margit hon samlar sit gull iiti skrin, 
herre Per sadlar lit gangaren sin. 

11. Stolt Margit hon samlar sit gUU uU skal, 
herre Per stryke sin gangare grji. 

12. Sa gerist han i hando sterk, 

han sette stolt Margit p& sin hest. 

13. Da dei koip seg der ned at strand 
dii lig alle skipi langt fr& land. 

14. Der lig 'ki aU berr' ein fiskarbit, 
som var ^ki anten stamn hell' st^^re p&. 

15. Herre Per gekk af at ein eikerunni, 

si skar han biS' stamnar og stjre 'pundir.' 

16. Da dei kom seg der litifi p& ij6rA, 
den lisle fiskarb&ten klovnad i tvo. 

17. Der kom veAr og vestavind, 
den lisle baten rullafi ikring. 

18. Herre Per t6k stolt Margit 'pi* sit fang: 
min flj6te fole kan symje i land. 

19. Han s&m* af p& eit litiS sker, 
folen lyster at kvile seg der. 



*) trdlonne, FodUinene paa Beakeoe, af trela. 

*) 'pandir for up nndir; stamn for stavn. 

•) 'pi for op i. 

^) »Am Pnet. af symja, svAmme. Man ska! formodentlig tenke aigal 



J 



892 



20. Stolt Margit faon vriSer sine kIsAir sma, 
herre Per strike sin gangare gri. 

21. D& dei ha setid ei liti stand, 

da lyster stolt Margit at spyije seg urn. 

22. Aa hoyre du herre Per, hot eg talar til deg: 
kor er no gnllborginn, du lovaA meg? 

23. Eg heve inki anten hds heir jord, 
mine petiing ligge p& riksmanns bdrfi. 

24. Eg heve inki anten iker helP eng, 
mine pening ligge pi riksmanns seng. 

25. Og eg er ein fatike, frefiarlaus mann, 

eg veit meg inki fireden i sjau kongeland! 

26. Eg skal selje mit raufie guHband 

og loyse deg freden i sjaa kongeland. 

27. Og eg skal selje min raude gullring 
og Idyse deg frefien atter pi ting. 

28. Og eg skal selje mi kipe bla 
og loyse deg frefien atter i &r. 

29. Ded tikjest meg enda vera verst 

eg hev meg ei onno stolt jomfra Test! 

30. Og hev dn deg ei onno stolt jomfm fest 
s& vil eg vera di tenestpike nest. 



Sund, som de skaldo nwite over, og at Hetten var med paa Baa- 
den. At Pigena BortfOrelae skede hemmelig og maaskee under For- 
fdlgeUe, er ikke sagt, men bOr nok foradsettes som givet. Derfor 
maatte do benyttc den Farkost, som var forhaanden hvor nssel den 
endog var. 



593 

31. Nei du skal inki vera mi tenestpike nest 
men du skal vera min keraste best. 

33. Stolt Margit, glap deg litt lenger ned, 
der s^r da gullborginn, eg lovad deg. 

33. StoU Margit, glap deg litt lenger i by, 
der s^r du gullborginn glimar i sky I 

34. Dei sette seg pa gangaren gri, 

di Sam ban seg til berre Pers gard. 

35. Der vart gleSi og mykin gnf r, 

stolt Margit og berre Per drakk bryllaop i by. 

34. Der vart gleSi og mykin. gaman « 

under lide, 
stolt Margit og berre Per drakk bryllaup med sama; 
, med soli skiri^ sa vide. 



I de svenske Saml. af Afeelias Andes (3, 71) en i Upland nedskreven 
Variant af denne Vise: „De sju gullbergen**. BenfBvnelsea sees hentet 
derfra, at Beileren lover Plgen bjy Guldberg, istedetfor som det rtme- 
lijfere og vistnok rigtigere hos oshederGuldborge (d. e. gyldne, pr»g- 
ttge Borge). 

Hertig Hillebrand ban rider pi rika grefvens g&rd, 

uti londen, 
och rika grefvens dotter (dr honom ute st&r 
den jag hafver tingat t min nngdom. 



Nortke FvUcvtscT. 38 



594 



Herr' Nikelus/ 

1. Herr' Nikelns tener i kongins gird, 
ban tente sjau vetrar og sk eit Ar« 

Men fagran folen, og ban travar enno. 

2. Han tener inki fer onno Ion 

bell' fer lili Kersti, bon var si ven. 

0. 8. V. 

3. Hdyre du Ifti Kersti boi eg spyre deg: 
vil du af lande reise med meg? 

4* Slet inki eg tor' og inki eg ma 
ber er $& mange meg vaktar pa. 

5. Aa boyre du liti Kersti bot eg seje deg: 
dei nie gullborginn eg geve deg. 

6. Liti Kersti bon sankar sit gull i skrin, 
si gav bon berr' Nikelus tnien sin. 

7. Hen' Nikelus geng seg til smeden i b^, 
der l^t ban gera seg dei st&Urinn n^. 

8. Sa sette ban liti Kersti pi breide bord 
sja'v sett' en seg (er arinn til ro. 

9. Som dei dk kom ut pi bylgjunne bU, 
dii brast dei n^e st&larinn ifra. 



*) Denne Vise er ban en Variant af den foregaaende, men mindre 
foldstendig* 



595 



10. Liti KersU hon kom seg inpa ein stein, 
der lyster hennar at kvile sine bein. 

11. Herr' Nikelus kom seg inpA ein stokk 
der lyster den herre at kvile sin kropp. 

12. Liti Kersti hon yreib sin silkiserk: 
Herre Gud, kong Nikelus, for kvindeyerkl 

13. Liti Kersti hon knattad dei sylvspente skd: 
Herre Gad, kong Nikelus, no er du mddl 

14. S& sette han liti Kersti p& gangaren gri 
sja've sam han p& bylgjunne bla. 

15. Og di som dei kom seg at rosands land 
dk lyster liti Kersti at hoyre seg urn. 

16. Hoyre du herr* Nikelus, hot eg spyre deg: 
kor er dei gullborginn, du lovafi meg? 

17. Eg er ein fatike freSarlaus mann, 
eg eig ingin gard pfi detti land. 

18. Men da dei kom seg der lenger fram 

da sag dei gullborginn, dei skein si langt. 
Men fagran folen, og han tr&var enno. 



38* 



596 



• 1 



Herre Per i RikL 

1. Hoyre da liti Kersti, 

hossi lenge vil du meg tide, 
mefi eg reiser p& anaaA land 
og Isrer Md lesa og skrive? 

Han er inki god at ventc den svein 
som aldri kem heimatt'. 
No lengist meg I 

3. Eg skal bide deg i itte ix 
end& i irinne nie, 
hoyre du herre Per i Riki 
lenger vil eg 1u bide. 
0. s. V. 



>) Af denne Vise haves t den Nyrnp-Rahb. Samling en dansk Orer- 
settelse (4 Deel, Side 268). Hun heder der „Ionifni Ellensborg** og 
ban Herr Peder den rige, hvilket sidste maa viere en Hisfor- 
staaeUe af Stedsnavnet Riki. Heraf aees ogsaa, at vor Vise ikke 
kan vsre en OversetteUe af den danske, hvilket desuden af aodre 
Grande er noksom klart* Hvad Almuesfolk her bar tilegnet sig afde 
danske Visesamlinger, er strax kjendeligt paa Sproget, der gjengi- 
ves med nogle faa Endringer i dets boglige Skikkelse. — I Ssters- 
dalen er der en Gaard, som heder Riki, hvor der it6\ge Sagnet i 
gamle Dage akal have boet Kemper og megtige Folk. I D6ren til 
Stuen bar der vsret indfeldet et Skjold, paa hvilket der var anbragt 
en Inskription, men nu er det borte. 

Den danske Overssttelse begynder saaledes: 

H6r I slgOnne Ellensborg 

hvor lenge vil I mig hie, 

imedens jeg rider mig op paa Land 

og bedrer Synderne mine^ 
Og na da lenges mig. 



597 

3. m deA leiA i deA attende fin 
enda i firinne nie 

inki kom herre Per i Riki 
heimatt' i alle di« 

4. Og defi var liti Kersti 
teke hon Ul at lange,* 
sa axlar hon si kfipe bU 

og geng' seg ned at strande. 

5. Og defi var liti Kersti 

hon geng seg ned pa strand, 
og ded var skipar Hikon 
han styrde si snekkje i land. 

6. Velkomen liti Kersti 

og ded i mit skipi fram! 

vil du inki kanpe deS kvite lin 

og s& ded lerefti granne? 

7. Eg er inki urn deS kvite lin 
og inki deS lerefti granne, 

men eg er meir urn min systerson, 
er dregin si langt af lande. 

8. Ded er inki din systerson 
og inki din skylde frende, 
men ded er herre Per i Riki 
si vel eg han nione kenne. 

9. Da tar inki etter han bide 
og inki etter han lange, 

no er her i dag ein mfinesdag 
da ska! bans bryllaup stande. 



*) Dcnne Form brugte Sangeren, og jeg har derfor beboldt den. 



J 



598 

10. Og deft var liti Kersti, 

geng fer sin br6der at stande : 

vil du line meg snekkja di, 

eg vil draga meg langt af lande? 

11. Og defi var hennars br68er 
sii hogt han at hennar log: 
eg skal line deg snekkja mi 
hon er deg inki for g6d. 

12. Og deS var liti Kersti 

hon geng seg neft at strande, 
sk skuvafi hon deii snekkja lit 
som iorre l&g langt pi lande. 

13. Og deS var liti Kersti 

sa vel fekk hon defi i lag, 

sjo*v sette hon seg fer irinne ro, 

sin smadreng sette hon bak." 

14. Og defi var liti KersU 

. si vel fekk hon dcS i lag, 
sa kern hon til herre Per i Riki 
den fyrste bryllaupsdag. 

15. Og defi var liti Kersti 
hon gekk seg i stoga in, 
og defi var herre Per i Riki 
smilar under skarlak-sklnn. 



*) Ifdlge den danske Oven, tog hnn alle sine MOer med, efterat hnn 
havde afklippel deres Haar og gjort sig aelv Ridderklieder. Selv 
aaite bun sig ved Styret og sine MOer for Aarene og drog saaledej 
afsted til ^Oster-Kongens Rige", hvor Herr Feder havde fsstel sig 
en anden Brnd. Da bun saa gjenfinder ham, foregiver hon at bans 
Fader „ligger paa Baaren ddd — og bans Moder paa Sotteseng' 
og bedcr ham skynde sig hjem. Han forstaaer dette Vink og fdlger. 



599 

16. Og deS var liti Kersti 

hon helsar ivir brcifie borS, 
fyrst og fremst bin fagre svein 
som h^lt sk vel sine 6r6. 

17. Og deft var herre Per i Riki 
helsar en alter p& henne, 
velkomen er du min systerson, 
s& vel eg deg mone kenne! 

18. Ded er inki din systerson 
deS er likar til vera ei fnige, 
h&rid hev hon som spunniA gull 
og vippafi under silkiluve. 

19. Defi er inki din systerson 

ded er likar til vera eit kvendi, 
h&rid hev hon som spunnid gull 
og vippad i silkitvinne. 

20. Hoyre de defi mine bniVkvinnur tvo 
de fy'gjer bni'ri at sengi, 

niefi^ eg fy'gjer min systerson 
burt ivir dei grone engir. 

21. Og defi var herre Per i Riki 
helsar ban atter pa dei: 

kem eg inki att' i daganne tvo 
de ventar meg aldri meir. 

22. Og defi var liti Kersti 
helsar hon atter pk hcnne: 

no ma du bera den loynde sorg 
som eg hev' borifi sa lengil^ 



*) I den danske OversieUelse heder det: 

Der han kom der midt paa Sund 
da slog hun ud sit Haar: 



J 



600 

Han cr inki goA at vcnte den svein 
som aldri kem heiqoaU*. 
No lengist meg I 



MaILXVWM. 

Bidder Valivan. 

i. Der bur no ei jomfirii her iiti Icons b^, 
ded er 'ki annafi gullifi, hon mone sf. 
Hen Valivan seglar irle. — (irleg). 

2. Her biir no ei jomfru upi *kons land, 
og hon er s& stolt og befilevand. 

Men Valivan o. s. v. 

3. Der befilar kongin og kongins menn, 
ingin sa vilde hon hava 'ta den. 

4. Valivan let seg byggje eit skip, 

• der var inki slikt i defi heile kongerik'. 

■ 

5. Og Valivan let sit hariS vaxe, 

sa iokkamie hekk ned ivir bans axlir. 

6. Og Valivan lante seg sox og skiere 
sa \&i ban seg jomfraklcfiir gera. 

7. Og Valivan gj6rde seg jomfruskrud, 

s& let ban seg leiSe som ban var bru'r. 



Na bar liden Kirsten 

den Sorgi jeg havde igaar. 



601 



8. Og Yalivan kom i sMl Margils girt, 
lian klappad p& dynni aied fing'aiuie smi. 

9. Han klappad p& dynni mefi fing'annc sma: 
StaU ap siolt Margit, skreid lokann ifral' 

10. Aa ingin si heve eg stevne sell, 
og ingin si lukkar eg in uoi nott. 

11. Aa kiere stolt Margit du lukkar vel up 
eg er ei jomfru likeins som du. 

12. SloU Margit drog p& seg stakkin bla, 
8& skreidde hon lokunn til og ifr&. 

13. Si seUe hon honom pi forgyllte skrin 
og skenkte biSe mefi mjdA og Tin/ 

14. Hon sette honom pa forgylUe stol 

si drog hon af en bad sokkar og ako. 

15. Og er du ei jomfini likeins som eg 
si gjdnne mi 4a liggje hji meg. 

IS. Slet inki mi eg liggje hji deg, 

men eifr stykki pi vegin du fy'gje meg I* 

17. Stolt Margit geng fyri, drege silki jemt meS jord, 
Yalivan gekk etter, si hjatlcleg han log. 

18. No genge me heran tvo jomflriigur ffn: 
hokken er deft som leikar i hugin din? 



') Near Pigerne faa nallige BesAg I Lof^et af derea Beilere, er del 
endna her Skik og Brug, at de opiade sine maledaKister og trak- 
tere dem med Brsndeviia og Honningkage, Mb\tr o. deaL 

*) Hoa Andre forefalder den Islgende Sarotalc medens de Elskeode 
ligge aaninien« 



19. Aa Olaf op i bygdi, honom kmuiaA eg ft, 
men YtGvan mk eg aller qi. 

20. Og Olaf api None ban er no sa kyass* 
men Vaiivan stend i mU fajaiia sa fast. 

21. Men som at dei kom seg i rdsands lid 
da f6r hon stolt Hargit til finnast i/ 

22. Eg tikje si vont um dei b6ni sma 

eg skreidde attfer loko og reiste ifra:* 

23. Aa deA ser eg pa dine bringur sma, 
at dtt hey aller lagt boni pa. 

24. Ded ser eg pa din kinn sk rant* 
at da hev aller lidd b&nenaad.* 

25. Eg tikje da er i stigt si stir 
som da sille yera ein riddare goA. 

26. Og derfer er eg i stigi s& stor, 

eg hey meg s& breitt eit skipaborA. 

27. Eg tikje da er i dine aago slik — Csi Mt) 
som da sille yera ein riddare rik.* 



') Var. honom kaonal eg haft 

*) Anna, her i Betydn. indseey fornemme. flanast i| besiode ^ig. 

*) Var. Gub trdite og belre meg for dei boni ana 
og heist for den Uten i vogga lag. 

*) Yar. Deb a^r eg pi dine ranle roaens kinn 
at dtt hey aldri lidd banepin. 

') Hertil avarea: Aa tikje dii eg er i ango sa kWt 

eg hev meg ei syster, hon er meg aa l<k. 
(sjau brdb'ar dei er meg sa lik). 



603 

28. Hot var ded eg h6yrdo som singlaA, . 
som kannanns brynjunne ringlar? 

29. Deft var 'ki karmanns brynjunne bli 
deft var nune nyklar store og ama. 

30. Sa gav ban hennar af mjoften som rann, 
stolt Margit hon somnaft i Valivans fang.^ 

31. Valivan t6k Margit upi sin arm, 
sa bar ban bennar pA skipift fram. 

32. Hon sov uti dagar og nstar tvo, 
trefta dagin da sov bon end&. 

33. Han klappaft bennars kinn sa rauft; 
sov du no lenger sa er du dauft I 

34. Han klappaft bennar pi kinn sa kvit: 
sov du no lenger at er da lik! 

35. Stolt Margit hon vaknaft og kringum sig 
deft var Id annaft sjden og bimilen bla. 

36. Stolt Margit hon stytte up stakkin bl6, 
vilde hoppe i sjften og bylgjunne di. 

37. Men Valivan var sine fing'anne sterk, 
ban nappafi hennar atl* i sin silkiserk. 

38. Nsr skal eg no koma beim til min fafters land, 
eg bev der sa mange raufte gullband? 



*) Hertil idles af Andre f5lg. Vers : 

Sa gav ban hennar hih mjdb og v(n 

hon vaknab 'ki f&r hon kom i deb Ireba kongerik. 

Og Valivan st6b og tenkte meb seg: 
Aa Irn eg orkar no 'ki bcra deg? 



604 

39. Du kern inki heim til din faders land 
for du UcT ein son, som sigle kan. 

40. Nsr skal eg koma heim lil min mofiers gari 
eg hev der si mykid silki og marfi?® 

♦ 

41. Du kem inki heim Ui din modens gar5 

f5r du fer ei doUer mefi Ijosgult bar. 

42. Og no hev du fort meg sa svikefull fram, 
no vil eg vita dit riddar-namn/^ 

43. Mit riddar-namn deS er inki vant, 
ded er meg dei kallar herr* Valivan." 

44. Og er du no unge herr' Valivan dn! 
deS er han, som stend sa hart i min hng. 

Men Valivan seglar 4rle. 



Dette Kvede er me^t ndbredt i Thelemarken o^ jeg har saaledcs 
havtAfiledning til at a'ammenligne flere Varianter. Blandt dem, der konne 
synge dot, vil jog bM Dsvne Ed, nemlig Olaf Gloainot den eldre, hos 
hvem man vil kunne faa Besked om mange af diase YUer. 

I de svenske Snmlinger Andes 2de Varianter af denne Vise optegnede 
i Ostergdtland og Nerike efler Traditioner blandt Folket. Arvida. 1, 1B3 
og Afz. 2, 173. Desuden er den Vise, som Ondes hos Arvida. 1, 288 
„skjun jomfrun" omtrent af samme Indhold. Den, som Afz. har, ligner 
mest vor, og begynder: 

Vallevan ban scglar s& sent am en kvSlI 
d& jomfrun salt i karomaren och akla' ut sin eld. 
Vallevan, Vallevan, ban seglar arlig. 

^) Rimene lyde ogsaa: mdbers by •— silki at sf ; og Svaret: fdr do 

fer ei dotter som silki kan s^. 
'®) Var. Og elterdi du no hev darab meg 

dit rctle riddarsnamn du seje meg! 
") llcrtit fdies ogsaa delte Vers : 

Aa deb er dei smadrengins vis, 
dei plag' kalle meg Valivan rik. 



605 



Liti Kersti som stalldreng/ 

1. Iiiti Kersti hon var si vakker ei moy, 

sadeli hei! 
kongins son vil for hennar ddy. 
I brynjo tor hon ei. 

2. Sa visle hon seg 'ki annafi rtfi, 

sadeli hei! 
si selde hon si kipe bla. 
I brynjo o. s. v. 

3. Selde hon si kape hli, 

sadeli hei I 
s& kaupte hon att' ein gangare gra. 
0. s* Y. 

4. Si let hon seg karmannklsfiir skera, 

safieli hei I 
hon seje, hon vil en riddare vera. 

0. s. V. 

5* Sa reid hon seg til kongins garS^ 
sadeli hei! 
,,Tar du kongi noken stalldreng i ar? 

0. s. V. 



') Denne Vise flndes nogel anderledes hos Peder Syv 4, 31 og I den 
Njrr.-Rahb. Samling 4 Deel Side 116 — „Stolt Ingeborgs Forkted^ 
ning**. Omkviedet er der: „Se1y sOrger ban for ham saa Idnlig". 
Eo her forekommende Variant begynder saaledes: 
^ Her bur no ein bonde inki langt af leib, 

og den lisle, 
ben heve del dOtlar pg vene vore dei. 
1 'kons stall bev bon tent i stor Idyndom. 



A 



606 



6. Slike snia drengir likar eg best, 

sadeli hei! 
eg Ur ein stalldreng, eg ter 'ki bans best. 

0. 8. V. 

7. PeAer, kongins son svarade til: 

sadeli hei I 
hesten skal stande pa stallen met min. 

0. s. V. 

8. Hesten skal stande pa stallen met inin 

sadeli hei! 
sjaW skal en sova roefi meg under lin. 
0. s. V. 

9. Dei atte ir leidde hon hestann til vann 

sadeli hei! 
deft niende ar da vart hon mefi bin. 
0. s. V. 

10. Peder han ,spur6e mofieren sin : 

sadeli hei! 
kan eg fa line steinstolen din? 

0. s. V. 

11. Steinstdlen den kan du vel fa, 

sadeli hei! 
men d& lyt du vera nsrkering* sja'v. 

0. s. V. 

12. Si kom der bod i kongins gard! 

sadeli hell 
din stalldreng hev fengid sa v^nt eit ban. 

0. s. V. 



*) Jordemoder, Hcdder ogsaa nerkjering, og paa andre Steder ncr- 
koQa. Oldn. nerkona. 



607 



13. No hev eg vorid kongi i trefiive ir^ 

sadeli hei! ^ 

men aller hev inin slalidreng fodd bonn for no! 

0. s. V. 

14. Og Peder ban fait lor kongin pa kne: 

sadeli hei! 
og ksre min fader du geve 'kon til! 
0. s. y. 

15. Liti Kersti bon fait for kongin p4 kne! 

sadeli hei! 
og ksre kongi du geve 'kon til! 

0. s. V. 

16. Han t6k ein gollring af sin fing: 

sadeli hei! 
den skal du hava fer treskheiten din. 
0. s. V. 

17. Han t6k ein gnllpenning af sin pnng, 

sadeli hei! 
den skal du hava for du var si ung. 
0. s. v. 

18. Tak no liti Kersti og set *a pa dit fang, 

saSeli hei! 
gev 'a gullkrone og dronning navn! 
I brynjo tor bon ei. 



Saa obetydelig end denne Vise er, saa hCrer den dog til de i Iforden 
mesi ndbredte og findes i mange Varianter. Foniden dem vi fbrhen 
have omtall findes d^n paa Svensk hos Arvids. 2, 179 og hos Afs. 2, 15. 
20. Den er oversat paa Tydsk af Grimm og Mohnike, eg en engelsk Fol- 
kesang: ^Tbe Lady Turned Serving-Man" hos Percy skal vere af lig- 
nende Indbold. 



J 



fil8 



Jomfruga som lengtar. 

1. HTier m& eg no bryggje hell* blande vin, 

eg veil alter ved meg sk lengi! 
heir ner ma eg vente heimekoma di? 

Jomfraga, ber hon aorgi meA' sveinen ligge fangaA. 

2. Her atende ei lind her auA under UA, 

eg veit atler veA meg sk lengi! 
biA* vet'e og somor s& atende hon friA, 
0. a. V. 

3. Sk lenge den lindi hon ber aine blaA, 

eg veit aller veA meg aft lengi! 
sk mk du vita din herren er glaA. 
0. a. V. 

4. Sa lengi den lindi hon ber aine lauv» 

eg veit aller veA meg aa lei^! 
aa mi du vita din herren er *ki daiiA. 
0. a. V. 

5. Men nier den lindi hon feller aine blaA, 

eg veit aller veA meg aa lengi ! 
ik ma du vita din herren er Hu glaA. 

0. s. V. 

6. Og nsr den lindi hon feller aine lauv, 

eg veit aller veA meg sk lengi! 
da mk du vita at din herren er dauA. . 
0. a. V. 

7. Ncr den trugne tema aill hente floA, 

eg veit aller veA meg aa lengi! 



609 
sa vatnad hon den lindcrot. 

0. s. V. 

8. Nsr den falske terna sill hentc flod 

eg veil aller ve8 meg si lengi! 
sk nagad hon borkin af linderot. 
o. s. T. 

9. DeA leiS til vet'en, defi leiS til haust, 

eg veit aller ve8 meg si lengi! 
d& fer den lindi til felle sine lauv. 

0. 8. V. 

10. No for den lindi til felle sine blaS, 

eg veit aller ved meg sk lengi! 
no m& eg vita min herren er 'ki glad. 
0* s. V. 

11. No for den lindi til felle sine lauv, 

eg veit aller ve8 meg' sa lengi I 
no mi eg vita min herren er daud. 

o. 8. V. 

12. Kven vil no f^gie meS meg liti dauSe? 

eg veit aller veS meg sa lengi I 
og kven vil no erve mit gulUA defi raude? 
0. s. v. 

13. Den triigne terna vil fy'gje liti daufie, 

eg veit aller ved meg sk lengi! 
den falske vil erve guUid ded raufie. 

Jomfimga, her hon sorgi med* sveinenligge fangafi.* 



*) Eaden fynes nogel nftildsUeodig, og der er formodenklig DOget af 
Visea borte. Melleinkvcdel (Mellemstengen) odtaler hendes oro- 
lige Lengfel. Formodendig ligger der omlrent ^enne Heaing deri: 
Jeg veed ikke hvor jeg skal gj6re «f mig — del varer saa lenge! 

I«rtlc F«ft«vi»tr. 39 



6)[0 



Den falske terna.' 

1. Iiiti Kersti talad til terna si: 

med valli,* 
er hon upreldd i lofli sengi mi? 
den sorgi gloymer eg alii. 

2. Hon breidde up dei skarlaki bla, 

med vaili, 
et plomekind fodde hon derpi. 
den sorgi gloymer eg alU. 

3. Krist geve eg ha' meg ein fulltrugin Vcn^ 
som vilde bera bod til Adelkin! 

4. Til svarad terna der hon stofi: 
eg skal si gjonne bera defi boA. 

5. Terna in gjonom dynni steig 
Adelkin up imot hennar reir. 

6. Hoyre du terna eg spyrja dcg ma ' 
hossi liver liti Kersti mi no? 

7. Hon hev (odd ein son, han er inki kvit, 
svarte smitrolli sa er en lik. 



*) tJagtek denno Vise er af et hAist magert lodbofd og fiDdea pat 
Svensk i Here Varianter saayel hoc ^fs 1, 63, som hoa Arvids. 2, 
131 og desuden skal haves paa Dansk i utrykle Samlinger, aaa bar 
vi dog troet at barde tage den incd for blandt andet at vise deos 
store Udbredelse. Vort Ornkved er forskjelligt fra dc Gvrige Va- 
rianters. 

*) Jeg skrivcr dette Ord som det lod. 



611 

8. ^Svarte kan han vera, 

dess metre gfnll skal en bera^. 

9. Han sende hennar ei potte mefi vin, 
baS hon Tilde slekkje tosten sin. 

10. Han la' derAtat eit litiA ga\l: , 

ded geve eg sonen min lii dydefull. 

11. Da seg hon tar 'ki anten syrgje heir kvide 
ikvell skal eg til hennar ride. 

12: Da seg hon kastar hurt stikkar og stra, 
hon mk vel liggje pa bolstri b\i. 

13. Da seg hon tar 'ki liggje i myrke has, 
hon m& vel brenne gallvax iii Ijos. 

14. Tvi vorfie den terna, og hon fi skam ! 
hon drakk ap vinen, og hadde 1 vann. 

15. Tvi vorSe den terna, og hon fa mein! 
hon tok burt gulliS og la^ i ein stein. 

16. „Aa han hadde i ei potte meA vann, 
at da sille drikke met spott og skam. 

17. Han la' nefii ein liten stein 

ded gav en sonen til skamdemein. 

18. Han sa' du sille bad' syrgje og kvifie, 
aller vilde han sova inmefi di side. 

19. Han sa^ du sill* kaste hurt puiann sm& 
da matte vel liggje pi berre stri. 

20. Han sa' da sill* taka burt talg og Ijos, 
da matte vel liggje i myrke hus^. 

39* 



613 

21. Adelkin saAlaA sin gangare gri, 

8a reid ban seg til liU Kerstis gM. 

22. Adelkin in gjonom dynni ateig, 

liti KersU seg sjuk al veggin vreiA. 

23. Han klappad liti Kersti pi bleike kinn: 
kvi er du sk stiir allerka^rasten min? 

24. 9,Da hadde i ei poUe med vann 

sa' eg sille drikke mefi spoU og akaoi^. 

25. Eg hadde i ei potte meA vin 
bad du ville slekkje tosten din.* 

26. Dei gjorAe den terna sk storl imot, 
dei grov 'a livandes neS i jor5. 

27. Dei gjorfie den lerna sa stdrl et mein 

meS vain, . 
dei grov 'a Uvandes under ein stein. 
Den sorgi gloymer eg alii. 



*) Her fortoettes nu Forklaringen overeensfltenmeDde med del Fore- 
gaaendCi ide( hon gfengirer TemeoB Badskab, og h«« sin Rilsen 
Stykke for S&ykke. Jeg Iror al borde akaaae Lvseren for denoe 
VidUdftighed. 



613 



R6sigar5 og Venelila.* 

1. RosigarS han talad til Venelita si: 
hossi lengi lyster du at biAe elter meg? 

iiti rosen! 

2. Aa eg skal biSe i atte &r, 
og i deS niande um eg m&r, 

uti rosen! 

3. Og der atte ir var lidne ifr& 
ink! fekk Venelita Rosigardy 

uti rosen. 

4. Og deS var Venelitas brdS'anne tvo: 
Aa no vil me giRe 'kons syster i &r, 

uti rosen. 

5. Gifle 'a burt til han ungan Thor, 
sa vist inki Rdsigirfi fekk 'a ifjor. 

uti rosen. 

6. Me skal gifte 'a burt til ban ungan Thor, 
han hev meire gull, en Rosigirfi jorfi, 

iiti rosen. 



^) DcUe er det samme Kviedr, sotn under Navn af „Her Lovmand o^ 
Her Thor" findes hos Syv, S\4e 635, og Nyrup 4, 180, men med 
andre Navne og andet Ornkvsd, hvilket formeentlig viser, ak det 
sclvstiendigt bar holdt sig i Live her og gaaek raandimellcm. Til 
mig er det kommet Icdsagct af en ret vakker Uelodi ved Konen 
Ingekif Ramberg i Silgjord. 

Paa Svensk ffindcs den i 3de Varianter hos Arvids. 1, 165, og 
nntages der for en af vore teldste og meest udbredto Folkesange. 
— Den er overeat paa Tydsk af Grimm. 



614 

7. Han hev meire gall uU arken, 
en Rosig&rA hcv fe uU marki 

uU rosen. 

8. Sa lagad dei til i mananne fern 
Vcnelita grater i alle dem, 

uti rosen. 

9. Sa lagaA dei til i mjinanne ni 
Venelita grater i alle di, 

uti rosen. 

10. Sa drakk dei bryllaap i daganne tva 
inki vilde bruVi til sengi ga, 

uti rosen. 

11. Den trcfia dagin til kvelle, 

da toke dei bru'ri meA velde, 
uti rosen. 

12. Aa skai eg da at sengi no, 

sa vil eg Tyrst stande pi hogeloflsbru, 
liti rosen. 

13. Dei fy*gde Venelita pa hogeloflsbru 
hennas augo stofi til den salte flofi, 

uti rosen. 

14. Aa no ser eg scgli, b&S' gule og bla 

som eg sjove hev sauinad uicd Cnganne smi, 
uti rosen. 

15. Aa no ser eg segli bad* gule og gron, 
som eg sj5v heve saumad i loynd, 

uti rosen. 

16. Aa tru eg ha' meg ein fulltrugin svein 

som kunnaS ride til strandi og inki vera sein! 
uti rosen. 



615 



17. Aa hoyrc du Peter, ker br6Aeren min 
vil du ride til strindi fer systeri dil 

uti rosen. 

■ 

18. Og Pefier ban genge at stalle 
ban bledar af folanne alle, 

uti rosen. 

19. Han skofiafi den gule, ban skotad den bla 
den gr& sk lagde ban saAlen pa, 

uti rosen. 

20. Peder ban riAer pa strande, 
Rosigard legger at lande. 

uti rosen. 

21. Aa boyre du Pefier, k®r stallbroAer min 
boss! liver Venelita, festarmoy mi?* 

liti rosen. 

22. Aa sa liver Venelita, festarmoy di — 
dei bev dmkkiS bryllaup i dagaline tri, 

uti rosen. 

* 

23. Aa skam sA Ta deS vivid, 
som meg beve bediS i live!* 

iiti rosen. 

24. Aa skani sa fa dei bylgjunne bl^, 

at dei kunnaS 'ki skipiS i stykkir sli! 
liti rosen. . 

25. Aa Rosigard du tar no 'ki vera sa leiS 
du finne vel enno Venelita moy, 

liti rosen. 



*; Ma a seer af Variankcrne, a( Aarsagen til bans lange Frav«re1se M. 
A. var den, at ban havde „syv Aar liggdt syg imder 0^ 



616 



26. Aa hoyrc du PeAer, k»r stallbroAer min, 
aa vil du line meg gra gangaren din I 

uU rosen. 

27. Din goSe grA gangar sA Uner du meg 
mi snekkje i floAi sk geve eg deg, 

iiti rosen. 

28. Og relt som dei stofi no og talades veA 
sk kom Vcnelita springandes neA 

uli rosen. 



29. Og rett som dei stod no og talaft samre orft 
si kom Yenelita og skundar se^ umborS, 

uU rosen. 

30. No helsar da heim til min festarmawi, 
bed en taka gifta si hori ban kaN, 

iiti rosen. 

31. Og helse sa heim til mine bruVkvinnor sjaa 
du bed dei drikke og balde god jol 

uti rosen. 

32. Og helse s& heim til min liten sma svein 
du bed honom drikke og sedan gk heim, 

uti rosen. 

33. Og sa kom der bod til bniVgomen in! 
RosigArd reiser med bruYi di! 

uti rosen. 

34. Og reiser no Rosig&rd med unge bru'ri mi 
sk var ded vel bans f3r ded bleiv mi, 

uti rosen. 

« 

35. No heve Yenelita forvunnid sin harm, 
hon sove kvor nott pi Rosigirds arm 

uti rosen. 



617 



36. No heve Venelita forvunnifi si kvide 
hon sove kvor nott ved Rosigards side, 
uti rosen. 



Unge herr Peder p& sjden/ 

i . Dc8 var unge herr* Peder 
hair geng for si fostcrmo'r sla, 
han vilde endeleg vita 
hot danfie han sille fa. 

Hit fagre unge viv 

ded geng meg sa seint At af hugin. 

2. ^a inki ddyr du pi sotkeseng 
og inki s& fell du i krig, 

men du agte deg vel fer dei bylgjunne bla, 
i dei ma du lata dit liv^. 
Hit fagre unge viv 

0. 8. V. 

3. DeS var no unge herr* Peder 
han geng tit p& kvitan sand, 

der let han seg byggje eit kostelcgt skip 
det beste som sigle kan. 

0. s. V. 



') Denne Vise, iom endnu lever hos os i Folkemnnde, ligner sea me- 
gel den, der under Navn af Jon Riniaardsens Skrifteroaal findea hoa 

) P. Syv 3, 2, og boa Nyrop 2, 220, at jeg bar veret i Tvivl om 
den bnrde optages i nserverende Samling. Den findei ogsaa paa 
Svensk i flere Varianter, Afz. 2, 31—35 og Arvids. 2, 5. Paa 
Tydsk er den oversat af Mohnike i „Vo]k8liedcr der Schweden". 



618 

4. Og skipid deA var utaf valnoUtre 
og mastinne likesA, 
men floyiA var af defi raufiaste gull, 
som svciv der ovan pa. 

5. ,yl efta si vil me drikke 
urn me kunna mjoden fi, 
imorgo sa vil me sigle 
um byren den bl&se mi!^ 

6. Defi var den skipar og styringsmann, 
dei styrde den snekkja fra land, 

sa gloymde dei hurt Gud Fader og Guda Son 
og sA den Helligiad. 

7. Dei siglde i dagar, dei siglde i tri 
og vel i minanne tvo 

dei siglde 8a lengi pa ded villande hav 
til skipift dcd for til at sta. 

8. Aa defi var unge herr Peder 
han ned til med bunkin Ug, 

ein svevn sk sterk var fallen honom p^ 
fer syndinne var sa stor. 

9. Ded var den skipar og styringsmann 
dei spclafi gullterning vefi borS, 

dei vilde endeleg vita og sja 
hokkcn syndinne var no sa st6r. 

10. No cro me komnc ^i langt iM land 
mc kan ink! presten fa, 

men la' kon no falle fer stormasta nefi 
og gcra kons skriftcmal. 

11. ^Sjau kyrkjur sa heve eg rovaft* 
sjau kloster sa heve eg brend, 



*) Loddet faldt paa llr Pcdcr; det er ham som gj5r sit Skriftemaal; 
og Ti maa vcl sigc: Hvilkc Tidcr og hviike Seder! Imidlertid mat 



619 

sa mang ein stoU »delig jomfru 
deires ere heve eg skemt^. 

12. Um nokon af dikkon for koma i land 
og mi fostermor spyr etter meg, 

sa seg at eg tener i kongins gard 
og stende meg lykkeleg. 

13. Um nokon af dikkon fter koma i land 
og mi syster spyr etter meg, 

sa seg at eg plogjer deS viltande hav 
og befi 'a 'ki syrgje fcr meg. 

14. Um nokon af dikkon fsr koma i land 
og min ksrast hon spyr etter meg, 
si seg at eg sokk i ded vilUnde hav 
og bed at hon gifter seg. 

Hit fagre unge viv 
dei geng meg sa seint utaf hugin^. 



▼i erindre, at del i di«M Yiser oftesl er sUftrfce Sii|irer og Overdri* 
Yelser, hvonned man i6ger at gjOre Indtryk. 



630 



Anmsrkning. 



1 Ligbed med Foranstaaende forekommer her en Deel Viser, der i 
Indhold stemme tcmmellf^ n(>ie overeens med TilsTarende i de danske 
Samlinger, og da Sproget i disse er mere end sedvanlig blandet med 
nyere Former, kuode der viere Tvivl om de ikke vare tillserte af Peder 
Syvs Samling. Jeg bar derfor ikke troet at burde optage dem. Imidler- 
tid ere Omkviedene saaveUom Personernes Navne forskjellige fra bvad der 
findea i bine, og dette synea dog at tyde paa en vis Uafbiengigbed. Jeg 
vil ber Dvvne nogle. Foruden den forhen omtaUe Vise om 1) Griailla 
eller Roselille, der svarer til Visen om Medelvold, Nyr. 3, 361, bavea 

2) Alibrand og Lindelin, der bar sin Tilsvarcnde i ,,Hr Adelbrand^' 
Nyr. 3, 386. 

Alibrand og Lindelin sal ivi b6rb Den danake bar intet Omkv«d. 

— var eg aa fager, som Lindelin et I Hr Adelbrand rider til LeneliU Gaard 

dei talab ai mange akemtande 6rb. der atander Lenolil sv6bt i UaanL 
Eg minneat vel jomfruga Lindelin! 

Og b5yre da Lindelin, bot eg seje deg Hil atande I Lenelil fager og fin, 
mi ere og tru sa geve eg deg. og vil I vsere AUerkjcreaten min? 

Og badde eg meg* eit par fillutte sko Jcg passer ikke mere paa Hr Adel- 
ai mykib tikje eg um di mre ogtrii. ' brands Tro 

end paa min Faders garole Sko. 

Og badde eg meg ei skengutte tik 

den totte eg var Alibrand lik. liar intet Tilsvarende i den danske. 

o. a. V. 

3) „S6steren sin Broders Befrier^ P. Syv 3, No. 8, Nyrup 4, 37, 
Arvidson 2, 120, Afa. 2, 168 og 171. Heraf baves 2 Varianter, der ligne 
roeest de svenske. 



I 



621 



Doller spnrde han mdlter:. 

falken tdk, 
hadde eg ingin broker. 

Forsjell spenner hon tavlnr. 



Liti Kergti spurde ii md^er. 

Lilja ber og bloroster i enge, 
bev eg da ingin broker? 
Hon finn me den bland del yene 

jomfrugur? 



Dei danske Omkv»d: 

Der falder saa fager en Riiro. 

Saa vei da ganger der Dansen. 

De svenske Omkvsed: 
Falken d&! Kfirleken drar — 



Man apelar i paulan. Man apelar i pavelun. 

(Dek 1 Tort Omkvied forekommende Ord forsjell er formodentlig det 
Oldn. forsjall: klog, forsiglig. Forresten sigter Omkvedet (il at bun 
•pendke D5ren ind til sin Broders Fcngscl). 



VII. 



Slijemtende Viser. 



625 



Ravna-bryllaup uti Krakalund/ 

A. 

1. Iiangt i auster i krakalund 
dar er sa fager ein by, 
alle dei dyr i verfia er 

dei sankast daruti. 

Bjonnen han er yppaste kar nti skogin. 

2. Bjonnen han sat uti bakki 

og mangt sa mone han hngsa: 

skal eg symja dan breifie ijorfi 

vat so verte mi buksa. 

Bjonnen viste seg ingja ra6 uti skogin. 

3. Sotift' heve eg den heile natt 
med grit og ilia lat; 



') Delle gamleKvede optages her saaledes som det Gndes (rykt lAn- 
banget til Hallagers norske Ordsamling (1802, Side 191). Del er 
der meddelt i den Dialekt, der tales i Sogn i Bergens Stift, men 
aom i inlet Vesentligi er forskjellig fra vort tbelemarkiske Almne- 
aprog. DIandt Afvigelser kan merkea, at Infinitirerne ende her 
ligeaom i Oldnorak paa •, medens de i Thelemarken nu ende paa 
c. Diase Egenheder har jeg beholdt, niedena jeg dog bar lempct 
Retakrivningen efter den af roig yedtagne Form« Kv«det omtalea 
af Hallager aom „en megel gamroel og bekjendt Viae, tilforn avr- 
skill irykl og flere Gange oplagt^ Jeg bar dog ikke kannet over- 
koniDie nogen af diase seldre Udgaver. 

Del er ogsaa bekjendt i Tbelemarken, uden at jeg dog bar atddt 
paa Nogen, der har knnnet det heell, Jeg skal nedenfor meddele 
el Brudstykkc fra Thelemarken, der tydcr paa at Et og Andet bar 
oprindelig vierel anderledes, end det haves i Foranstaaende. 

*) Hos Hall, staar saatlan, hvilket jeg anlager maa vere en gl. Form 

Norske FolkeviMr. 40 



626 

sot^ Halvard, Isn meg skuta di, 

meg ber slett ingin bat. 

Eg er bodcn til bryllaupsgard uti skogin. 

4. Eg er boden Ul bryllaupsferfi 
uti Ravnebiir; 

ravnen skal ban brurgom vera 

trana vera bans bnir. 

Eg skal vera kjokemeistar i skogin. 

5. So kom ulven laupande, 
spodde seg so ei pil: 
geva vilde eg einkvart gott 
eg var Iverl yvir ei rail ! 

Eg skal vera klokkar uti skogin. 

6. Kjotmeisa kom hon fykande 
med ein vesal mole' kjot; 
defi la* 'hon til gesteboA 
ded smakafi harla* sott. 

Kjottneisa hon var tenstpika i skogin. 

7. Hjasen kom ban byksande/ 
datt han pa si nosa; 

ban skundafi seg til bryllaupsgarS 
han haurAe ikonna blasa. 
Ikonna blasa i luren uti skogin. 

8. Orren kure* under bjorkerot, 
fann han ein vesal makk, 



soten (»aaten) ell«r «olib, Parlic. af sitjuy «iddt: „Jcg bar sid- 
det den hele Nat". 

') vesal mole, en liden Smulc. 

*) Hall, hadle for haria ellcr harbia (harWcga), mcgcl, bctydelig. 

*) byksa, hoppe, springe. Iijasi (hjarsi), Hare. 

®) kura, lade med Hovedcl, hvile, sovc; isier om Fugle. 



e27 

dan so skenkte han brurg-omen, 

ban fekk gofi Icen og takk. 

Orren han var kokkeras nti skogin. 

9. Ein feit smorklakk bar bona fram 
bon var deira kokkataus, 
dan lante bon met seg heima lii 
ketta gav ei mds. 
Ketta bon var dyraskyttar i skogin. 

10. Haukin gav ein kjakling, 
dan stal ban som ein tjov; 
kraka svarafi: stolen kost 
hava me inki behov. 
Bmrgomen sa': os vantast kost uti skogin. 

il. Hanen gav ein flatbraudleiv, 
kom ut af stabbiir, 
spcnde, sparkad, gjorde seg til 
gol ein kukkelur. 
Han var deira sangmeistar uti skogin. 

12. Sporven skulde han drikke skaffa, 
da laug dei honoin p&; 

fann han seg eit inaltakonn, 
dar gjorde han mungat^ pa. 
Sporven var han mungats-mann uti skogin. 

13. Ein sot injclke-kffis'* pa deira Tat 
dan mone svala bringa, 

, dan kaupte bon V ein dankjumat* 



^) muDgity Ol af et rioffere Slags; og rauDgils-maDn: den Mand, 
der bar med Udskjenkningen at bestiJle i Gjvslebadet, ellers kaldel 
tfkenkjarsvein eller kjellarsvein. 

*) ktsse (ndtalt kjese), Ldbe; herOst. Mjelkekese, Melke-Ost, (hvid 
Ost) til Forskjel frn Myse-Ost 

*) Saaledcs Hall, dank ju mat, Kormodentlig forstaaea dcrincd en 

Holla^nder. — 'ta' for ut af 

40* 



628 

dei toke ined kva dei finge. 
Svala hon var brurapiha uU skogin. 

14. Sugga gav eit kamshovuA'^ 
- kumpenita" og siipa, 

havrasupa og kinnakling/' 

sk&tadrikk og blanda. 

Der var b&de siip og syre i skogin. 

15. Reven gav ein lefsekling 
livrakling og gumniey^' 
livrakaka, kalvadans 
ksBsa ost og dravle,'* 
rjomesoIP* og mysebrim'* i sk6giii. 

16. Korsbrauft, kabretta/^ sotebrauA 
gevift'* til bryllaapsgardy 



'^) Sugga, en So, Pnrke. Kams, ei Slags Boiler, son tillavea af 
Heel og Fiskelever; kamshovub, Fiskehoyeder som sloppea med 
aaadanne Roller. 

'^) kom per lite, ek Slags Boiler, aom tillavea af Fiskerogo og Meel. 
I Nordlani: rogne-rute. 

'*) kinna-kling for kjema-klining, raygk Fladbrdd, sora er besmort 
med nykjernek Smdr. 

>*) gam me, ei Slags rOdkogt og s5d Ost. 

'^} dravie, hvad, der afskammes, naar derystes; ferskOst ellerOste- 
smuler med Melk paa; aosees for en kostelig Ret. 

'^) En Ret Alad af FladbrOd og F16de. 

'^J mysebrim (Thelem. roysuprim), et Slags bidd Myseost, eller sam- 
menkogt Valle. Denne Sammeodyngen af saa mange Ting tyder 
paa en Forvanskning af dek Oprindelige, hvilkel bestyrkes af Gjen- 
tagelserne i dei Fdlgende. At Huosdyrene, Svinet og Geden, ind- 
fdres som Gjester ved Tranens Bryllup i Ravnebnr, hvor alene 
Skovens vilde Dyr og Fugle synes at hore hjemmey maa sikkerlig 
ogsaa vtere en Afvigelse fra Kvfedets oprindelige Meoing. 

'') kabretta (Hall, krabot(a), ct Slags tynd Myseost, sammenkogt af 
v<«Ucas Bandfald, der kaldes ijora (mfsutjOra). 



629 

rognakaka, livrakling 

kssa ost og rav,** 

deA gav geila, borftdisk-sllkkar*' i skogin. 

17. EnoSost, Ivibryggje** og brcnnevin, 
rjoine, dravle og graut, 
ded gav lerka, sangcfugl, 
gaukin gav cit naut. 
Gaukin var omungats-mann** i skogin. 



18. Ulven stod i kyrkjelefi 
stddde seg pa sil sverft, 
sor** han seg i strande ned 
so fager ei fuglefcrd. 

Han ser trana trinande i skogin. 

19. Han sir brura trinande 
med sine hoge bein, 
Hegren med sin lange hals 
var henna leiflesvein. 

Steindolpen buldrad pa tromina uti skogin. 



20. Dar var mykin glira 
halva mcira gainan; 



S4 



'*) Hall, ^git ke^, bvilkek jeg ikke kaii forslaa anderledcs, end: gc- 
vib til. 

'*) rav, de afskaarne og toircde Finner paa llellcflyndren. 

*^) Hall, borriskslikkar for bo^^-disk-s]ikkar, Tallerkenslikker. 

*') tvibryggje, stcrkt Ol, dobbelk 01. Visen er vistnok for gammel 
til at der oprindelig i den kunde viere Tale om Bnendeviin. V. 
14 — 17 ere sandsynligvtis nyere Tilstctninger. 

^) dmungitsmann skal betyde den Kjogcmesler som sorger for 
Maden (?). 

«) Hall. ajar. 

^) glir, formodentlig det s. s. glfs, Fnisen og Latter. 



«30 

ulvcn skuldc han klokkar vera, 
han kunn^ inki ringje til saman. 
Reven var den treskaste kar uU skogin. 

21. Sauden var deira (oringsmann, 
kallad var han til prest, 
gekk kan seg i kyrkjo in, 

las so vakker ei tekst. 

No tok pd fit kveldast uti skogin. 

22. No tok pa at kveldast, 

del kunn* inki ienger bifia, 

dei skundad seg til bryilaupsgard 

magin bar pa at svifia. 

Dei gjor&e so ei slufsing** uU skogin. 



M 



23. Hjasen utaf si dristigheit 
fekk han seg ein brand,^ 
skaut*' han seg tri stykkir af, 
da rsddast kver ein mann. 

Han gjorde so ei fnysing uti skogin. 

24. Brurgomen tok si bnir meS seg, 
sette seg i hogsste, 

miljum kvorjum" geste 



**) slnfaing, Pladsken i Vand og Sole. De sprang saaledes til Bryl- 
lapsgaarden, drevne af dercs sultne Mavcr, at dcr blev el alorl 
Pladsk i Skoven. 

^^) brand siaar formodenllig ikke her i den Bely doing, hvori del ellers 
forekoDimer i disseViser saavelaom i Oldn. »Svsrd, men i den nn 
ahnindelige Betydning: Vedtra;, Kjep. 

*') skaut; skal formodenllig va^rc: braut. Jfr, fdig* Var. hvor dct 
hcder: slog ban den i stykkir Iri. 

*') Hall, mello huro gesle. 



631 

yppast stor ^kitlsete.^ 

D& var alt um hogheita i skoffin.*^ 

25. Sporven sette seg manna hogst 
han lyktesi 'ki vera liten; 
kJQtmeisa bykstc hon honoin nsest 
og sette seg up i brikin. 
Gasa hon var klevekona" uti skogin. 



26. Skjora skulde hon skenkja 
i mykin manna-trang, 
hon kunne seg inki pa golve snu 
vele" deft var for langt. 
No beit mung&t kort pa i skogin. 



■a 



27. Ugla drog ut taskhaki,*^ 
bykste hon ivir borAe, 
hogga vilde hon kjotmeisa, 
kjotmeisa tok til orSe: 
di skitlat meg finst ret um i skogin. 



•ft 



^) skitlnte, apassende OpfOrsel, utidig Klynken, Krvsenhed: her: 
Uartighed. 

**) Heningen: da var det forbi med Hditiden i Skoven; den almiude- 
lige Glcde blev forstyrrct; (um d. e. omme, forbi; og bfigheita 
sSaar formodcntlig for bfigtit^a). 

") klevekona, den Kone, som besdrger Madens Anreining i et Br;U 
lop (Thelem. re il eke ring), af kleve, Kammer, Forraadskammer. 
**) vele^ Syert, llalen paa Fuglone. 

'*) beit kort pii, en Talemaade: det begyndto at blive smaat med, 
tage Ende. 

**) taskhaki er formodentligNavn paa et Drikkekar, Olholle, Drikke- 
horn eller deslige. (Maaskee for tost-haki, Tfirate-Krogen; 
saaledes kande godt Brikkehornet benievnea. Ordet drog ut be- 
tyder nemlig her saaveUom i det fSlg. Vers: drak ud, nemlig i 
eet Drag. Drikkehornet finde vi is«r i Stevene betegnet med for- 
skjellige gamie, paa en vis Maade poetiske Navne, 

**) ftnft eller finnaat um, synes om, finde aig vel ved. Her synes 



633 



28. Ulven drog utor sylverskal, 
slug han henna mdt goiv — 

in sa kom han bamse-bonne;'* — C-bane) 

eg trur du rader deg sjoll 

Vor herresle faiumen!" halt meg inki i skogin. 

29. In kom kraka hoppande 
med si svarte hctte: 
Sitje no alle heil og sa?l! 
er di no alle mette! 

Yil di bratt hald' up at (eta i skogini 

'30. Da svarad orna, gam la godmor, 
i brikja dar hon sat: 
OS heve iiiki skoriad idag 
kvorkin drlkke helle mat. 
God Is^n have de, so de hava tel*' uti skogin. 

31. Bjonnen vart han rusande 
kukka han i si brok: 
snme dci hava ded late pa seg 



at mangle en Nicgtelse. Dog kan det v&re ironisk sagt af den lille 
Kjddmeise: Jeg synes ret tcI cm den uanstvndige OpTOr- 
sel i SkovenI 

*^) bamse-bonne staar rormodentlig for bamse-bane, Bjdrne- 
barnet; ironisk aagt. 

>^) EnEed. Bjdrnen og Ulven kom ihop at slaas, og de 5vrigcSmaa- 
dyr vildc forsOge paa at holdc ham Tast Den hete Gjestebudsstue 
kom nu i OprOr. Man bar her skildret el Optrin, dcr i sinTtd var 
alinindeligt mod Slutningen af elhvert Gjsstebud, naar Folket var 
bleven rOlet. Det endte gjerne med Slag.smaal om ikke med noget 
Vcrre. I Skoven maatte det altsaa gaa ligedan til om Gjestebiidet 
skulde have nogen Intcresse og ikke vere et „filIe«gestebol^ 
eller et y^skarvc-lag**. 

*') 1st staar maaskee for letib til, anvendt, bekostet. Or •& 

ganila Bedstemoder, takker for Maden og OnskerBrud og ) >ro 

god LOn for den Bekostning; dc have gjort i Skoven. 



633 

del grua, dei fsr inki nok. 

Laukin er deS yppaste gns i skogin. 

32. D& Tar mykin elskogn 
uti Ravnabur, 

ravnen teke si trana i ffiing, 
hon var bans venaste brur. 
No drog kver man heim til sina i skogin. 

34. F6re di ei vel M denni for — (ferA) 
uti RaTnabur? 

GuA late os fara evindeleg veil 
Skai i** bmrgom og brur, 
Gud lat dei aldrig dagin trivast i skdgin i 



**) skai i, skal betjde: gid de fiia enUlykke. Staar formodenklii^ for: 
fkabi i. 



634 



Ravna-bryllap i krakaland. 

(Brudstykke fra Thelemarken).* 

1. Bjonnen sat up i bakki 
mone ban einkvart hugse: 
skal eg ivir den breide fjord 
sa Yseter eg at mi bukse! 

Fer eg er beSen 

til koyremeistar* i skogin. 

2. Reiren stoS seg i kyrkjeled, 
studde seg p& sit sverd; 
s6r ban seg ut med strandi 
si fager ei fugleferd. 

Tru ded er 'ki tranan 

• 

kern trinnand 'tor skogin? 

3. Skdri sille hon skenkjar vera 
uti den mannetrang, 

bon fekk seg inki pa golvi snu 



') Je^ antager at detie Kvede vil vfere fuldslsndigere at erholde i 
Thelemarken. Jeg har nemlig ikke videre spurgt efter det, da jeg 
8tod i den Formening at man i foranstaaende eldre Udgave bavde 
det i sin Ueelhed, men ved niermere at betragte hiint i Sammen- 
ligning med nierverende Bnidstykke, finder jeg at der i delte er 
Antydninger til en stOrre Oprindelighed og Reenbed, saa at jeg be- 
klager, at jeg ikke fra Thelemarken kan meddele det heelt. 

') Ved dette Navn tilkjendegives formeentlig at ban skalde vere An- 
f6rer og Forrider for Brudeferden, eamt UUige bolde Styr paa tUe 
de andre Gj ester. (See 5te ¥•) 



635 

fer sterten' den var fer lang. 
Men kon var beSin 
til skenkjarsvein^ i skogin. 

• 

4. Hjasen at af sit glupe m6t 
tok up ein eldebrand,* 
slog ban den i stykkir tri, 
dA rsddast dei alle mann. 

Men detta m& vera 
fynsingen* i skogin. 

5. Skrnbben drak *tor ei sylvarskal, 
slog ban den imote golvy 

kom ban in bjonn byksand: 
koss* ber du deg her dlt troll? 
Men eg er beden 
til koyremeistar i skogin. 

6. Kraka hon pi golvi gekk 
meS si svarte bette: 

no vil me ingin tjovar vera, 

no ero me alle mette. 

Men tru eg er 'ki beSin 
til reidekering i skogin. 

7. Orren ban kurar under ei rot, 
fann ban seg ein makke, 

s& drak ban den i brureskenk 



•) Var. vele. 

^) Var. reilekering, Kokkekone, 

^) Var. tdk ban np ein brand. 

*) fy using, formodendig af fyna, skjende paa, udtkammey altsaa 
Bn torn er Gjenstand for Haan og Spot. (Jfr. Oldo. fnma, 
forhaste sig, Skalde derfor maaskee hede fymsingen?) See 23 
Vers i Var. A, hvor del heder: ban gorbe so ei fnysing nli 
skogin. 



636 

han fekk bid' GuSs Iseii og takke. 
Per han var beden 
til bryllaups i skogin. 



Anmxrkning. 



$ Detle Kvede, der vistnok baade cr neget gamnelt og «gte norsk, 
Igendes i sildigere Bearbeidelser saavcl blandt det daotke som srenske 
Folk. Paa Bansk findes det i Nyraps „Udva]g af danakeViser" 2, 97; og 
hos Arvidson 3, 133 findes paa Svensk en nyere og fri Bearbeidelse af 
det samme Einne, der dog allerede Aar 1800 findea trykt i Gefle. Den 
begynder saaledes: 

Thet fir sk fagert i Kr&kelund 

det Jhr aa Tager en by; 

all then gladje i verldcn er 

yppas theititi. 

Krakan figer bid loft ocb bur i skogen. 
Deo udgj6r blot 13 Vers, og slutter saa vakkerl saaledea: 

Omen och bjdrnen de st& fur bord 

de kvfide sankt M&rtens minne: 

pHerre Gud signe hvar och en, 

0om fir fOrsamlat har inne!** 

Ilfir lir och andra ami djur i skogin. 



637 



Reven og BjOnnen. 

i. Beven han stod in i holo og grov: 
her lider uti nipp ! sagde reven. 

Steffa-maure' fatad i rova og drog. 

Fer bonden slengir vipp uti tirum-tapp.* 
Kranselin kom inki for rova slapp. 

SteflTa-maure med sin' rosens kinn, 

og han vant sejer pa Kranselin. 

2. Aa ksere StelTa-niaure, du bidar meg ei US, 

her lider uti nipp! sagde reven; 
til eg kan (& skifte ut saelegava mi. 

Fer bonden slengir vipp uli tirum-tapp. 
•Kranselin kom inki lor rova slapp. 
^Steflfa-maure meS sin' rosens kinn 

0. s. V. 

3. Aa fiiten si geve eg no mi hAd, 

her lider uti nipp I sagde reven ; 
han plagar s& gjonne at fore si lu . 



') Steffa-maure skal v&re Benaevnelsen paa en vis Art Bjdrn. Digtet 
vil at man skal forestille s\^ Bjdrnen angribe Rnven i sin Hale. 
Rseveo bruger List for at udliale Tiden og oppeble Undsetning, som 
ban venter af Keen, Kranselin. Men Koen er seen i Vendinf^en og 
maatte formodenllig anstille adskillige dybsindige Betragtniager, 
fdrend bun skred til at yde Hjelpen. Rsven maatte lade sin Hale 
i Stikken, og Koen maatte med Livet b6de for sin Daarskah og For- 
vovenhed, idet bun lod sig narre af den skalkagtige Rev. 

*) Denne Strofc, dcr ikke synes at staa i Forbindelso med det Ovrige, 
danner ct Omkved, bvormcd Sangercn henvcnder sig til SmaabOr- 
nene, som ban synger for. 



638 

Fer bonden slengir vipp uti tirum-tapp. 
Kranselin kom inki for rova slapp. 
StefTa-maure o. s. v. 

4. Aa skrivaren geve eg no mi kid; 

her lider uti nipp! sagde reven, 
han skrive sa gjonni eit tjug for tvo. 

Fer bondin slengir vipp uti tirum-^tapp. 

Kranselin kom inki for rova slapp. 
SteiTa-maure o. s. t. 

5. Aa presten geve eg no mi tunge, 

her lifter uti nipp! sagde reven, 
fer han m& si jamleg fer olmugin sjunge. 

Fer bonden slengir vipp uti tirum-tapp. 

Kranselin kom inki for rova slapp. 
SteOa-maure o. s. v. 

6. Skjuts-skaflarcn geve eg no min fot, 

her lider uti nipp! sagde reven, 
han springe sa niang ein bakki imot. 

Fer bonden slengir vipp uti tirum-tapp. 

Kranselin kom inki for rova slapp. 
Stefla-maure meS sin' rosens kinn, 
og han vant sejer pa Kranselin. 



mt>mi{< 



639 



Reven og Nils fiskar. 

i. IVils fiskar ban vilde til gesteboAs fara, 

triumfire, 
og reven sille taka gssann i forvara. 
Nils fiskar, 
Nils FinbuS, 
Per Skinnar, 
Skjell Gudmund, 
dei leikaS linim. 

2. 8& jagaS ban geesann under ei lind, 

trinmfire, 
og sjaV gekk reven der utan ikring. 
Nils fiskar o. s. v. 

3. Fyst at en up dei store, s& at en up dei sma, 
sa &t en up dei kvite, sa at en up dei gra. 

4. Nils fiskar ban koin seg fr& gesteboS beim, 
burte var gesann, og reven stoA alcin*. 

5. Hdyre du no reven, eg talar til dog: 

bori er no dei gssann, du sill' passe fer meg? 

6. Eg jagaS dei gesann in under ei lind, 

og sja've sa gekk eg der rund urn ikring. 

7. Fyst at eg up dei store, sa at eg up dei sma, 
sa &t eg up dei kvite, sa at eg up dei gra. 

8. Aa bev du no etift up gsesanne sma, 
sa skal du *ki koma her livandes ifra I 



640 

9. Nik fiskar han spende sin bogi fer kne, 
han vilde skjote reven ende neA. 

10. Aa kere Nils fiskar da bifiar meg ei stund, 
med eg f®r byte mi ss&leg&ve sund. 

11. Aa presten geve eg mi tunge, 

. han m& fer olmugin bad' lesa og sjunge. 

12. Aa klokkaren geve eg min rovetart, 
fer han ma syngje baA fort og hart. 

13. Lensmannen geve eg mil ore, — (oyra), 
han heve sa mykid pa tingi fore. 

14. Di gamie kering geve eg mi tonn, 

hon bloyter sk mang ein brauSmole 1 vann. 

15. Dine smabon geve eg min skalle, 
dei mone sk jamleg i golviS falle. 

16. Skjuts-skaiTaren geve eg min labbe, 
fer han ma b&Ae krjupe og kri^bbe. 

17. Nils fiskar geve eg min feld* — 

men eg trur no inki da skyte reven i kveld! 

18. Og reven han slog si rove i ring, 
sa flaug han alle haugann ikring. 

19. Nils fiskar lydde sa lengi pa deS reva-tal, 

triumfire ! 
til reven var komcn langt hurt i ein dal. 
Nils fiskar, 
Nils Finbuft, 
Per Skinnar, 
SkjcU GaSmund, 
dei leikad lirum. 



641 



Reven og bondeir. 

1. Bonden gekk at skogin staft, 
reven sat i dalen og kvaS. 

2. Han vilde hava ei gasesteik, 

og den som sill vera rctteleg feit. 

3. ^u skal fa ei gSdde gas, 
femten vikur sta&in p& bas. 

4. Ma eg di Ta hiifii di 

til for up under liiva mi?^ - 

5. In kom revens syster, 
vilde nieS reven viskre. 

6. «Aa er du no galen i dit sinn 
og vil du selje hu6i di! 

7. Aa vil du selje huSi di 
til for up under liiva siP 

-^. „Hudi er vond at inisse, 
' men maten lyt vera vissa^* 

9. Sa lengi belt bonden reven med snakk 
til ban fekk si byrse ladd. 

10. Reven ban lakkaA ivir ein dam, 
bonden stod alf, og slapp inki fram. 

Norike FolbcvMcr. 41 



642 

11. Reven han slog si rove i ring, 
sa flaug han alle haugann ikring. 



En Variant af denne Vite forekommer hof • Anridj. 3, 469 efUr en 

* 

Optegning fra SOdermanlaod* Den er mere ndl6rllg og har fi^lgende Be- 
gyndeUe : 

Bonden han gick sig ut &t grOnan ftng 

och der ro6|te bonom rfifven: 

„Ak, om jag hadde buden din 

til foder under lufvan min 
til jnlen! 



Thor Brynjulf og fluga. 

1. Vhor BrynjuIP han sit under stoguvegg 

med eit bront auga, 
han byster sit har og kember sit skegg. 
Hei og ha — under liftel 
hugin leikar sa vide.* 

2. Thor Brynjoir sparkar, han er sa k&t, 

meS ei bront auga: 
^eg agtar meg til at gifle meg i ar^. 
Hei og ha o. s. v. 



*) TorbSsten, Skarnbassen, kaldos ber med forskjellige Navne: Thor- 
diyill, Thor Baggi og Tbor Brynjulf. 

*) Omkvedet har mange Former, for det roeste bestaar det blot af en 
Trail eller en Ramse meningsldse Ord. I Slutntngsanmarkningcn 
akal anfOres nogle Ex^mpler. 



643 

3. Hoyre du myhanken, min frende, 
du skal bera bod aust til kvende. 

4. Eg skal bera bofi baSe aust ogvvest, 
eg veit inki hori din hugin stend best. 

5. Du skal bera boSi aust til duka, 
flugo stend mest i min huga.* 

6. Aa hossi kan eg til flugoland, 
du veit no fluga er beftlevand.. 

7. Du helsar fluga meS olvorsord, 

at eg er den sterkast pa denni jor5. 

• 

8. Myhanken kerne seg riSand 1 g&rS, 
fluga stend ute, slssr ut sit h&r. 

9. Eg helsar deg fluga og talar til deg: 
Thor Brynjuir ban agtast befile til deg. 

10. Her stende du fluga bad' fager og fin, 
eg tikje du er Thor Brynjulf s& lik. 

11. Hossi kan eg vera Thor Brynjulf lik, 
fer ban er Tatik og eg er rik. 

12. Nsr eg site ved bra manns bord, 

sa ligge Thor Brynjulf i svarte jor6. 

13. Ner eg ete af sylvarlReit, 

rotar Thor Brynjulf i mottingstad. 

14. Nsr eg site ete ost og egg 

ligge Thor Brynjulf under kamar->egg. 



*) Oldo. hugda, Hjerte, Kjsriighed. 

41* 



644 

15. Myhanken slog fluga under lunn: 
ded skal du hava fer kjiBflen dini 

16. Up sprang flaga, hon snipte ein grit 
nsr skal da 'kons bryllaup sik? 

17«. Inki i &r, men eit annaS &r, 

nser alle sma flugur hev fengid roil.^ 

18. Fluga hon reiste at rjomeholk, 

etter kom Thor Brynjulf uieA alt sit folk. 

19. Men der Tart br&k uti breste, 

di Thor Brynjulf og fluga dei feste.* 

20. Og der vart leven i brureflokk, 

med eit bront auga, 
Thor Brynjulf datt neA i ein tjoruholk. 
Hei og hi, under lide! 
liugin leikar si vide. 



^) Var. Inki i var, men ein annan var, 

neer alle ama flagur fer atte sit niaK 

*) Var. Og der vart leven i brnrehus, 

dor hoppab loppar og dansab liis. 



645 



Anrnffirkning* 



Denne Vise er meget udbredt i Thelemarken, gjenfindes ogsaa paa 
Osdandet og varieres paa forskjellige Maader, iser Omkvedene, f. Ex. 

Tbordiveln reiste til flugas garb, 

kom piruni, 
nte stob flaga og greidde sit hir. 

kom pilleri pask 

kom pilleri, pilleri 
pariam. 

Gob dag, gob dag mi frenke! 

piriiam, ^^ 

boss leoge vil da sitja enke? 

pirii maski parium 

pirii kaersti astriam. 



Thor Baggi batt up sit hoseband, 

pirum! 
ban vilde seg til flugoland 

pirum par, 
kom elste pedri parium, 
kom dulderi dulderi 

darinm. 



TbordyveloD sat under kamarvegg 

meb tvo blanke Aye, 
byster sit bar og kember sit skegg. 

Lat 'kon falde ti! (Oyel 
Her og bii! 

Gakk i daqs flugo* 

En Variant af denne Vise omtales i Nyrups „Udva]g af danske Viser" 
2, 104, og en anden findes paa Svensk bos Arvidson 3, 472 efter en Op- 
tegning fra Finland. En Lignende antydes ogsaa fra Sverig. 



] 



646 

I Tydskland har man ligelcdes en Sang af samroe Slags; jfr. ^Deot- 
sche Volkslieder darch Bnscbing and von der Hagen^, Side 156. 

Denne Folkevise ligger formodentlig til Grand for den danske Digter 
Ponl MOllers vakre Digt: . 

Torbisten kravler af mOrken Hal 
med sine Yinger saa prnde. 
De to de vare som sorten Kul, 
de to som Glar i en Rode. 
OVennevnte svenske Vise begynder saaledes: 
Thordyfvein Ug p& Sngen sjuk, 

trim traderi tramma, 
der sOijde ban sin kiraste brud. 
Min ros och Idia blomma. 

Tbordyfvelen sa' til brGmsen 8&: 
dn fria fOr mig i flugans hof! 

BrOmsen steg npp, ban var ei sen, 
ban drog tv& stdflar pk ett ben. 
ForOvrigt er den temroelig lig den, vi foran bave anfftrt. 
Paa Dansk lyde Omkvcdene: 

Tranen tr»r paa Trommen, 
I Torn og i Blomnen. 
I det Tydske forekommer istedet for disse OmkvsBd alene disseLyd: 

Brumro, brumro, 
samm, summ! 



647 



Mit belte/ 

1. !De8 var den lieilage paskedagsmorgfun 
eg sille til kyrkja riSe, 

sa sprette eg pa meg mit sprotabelte, 
ded glimad i veSri sa.vide.* 

I RoSelunden der kenne dei meg." 

2. Sora eg kom at kyrkjeleSi 
eg studde meg in at stette, 

sk mange som p& mit belte sig 
dei lyfte p& hatt og hette. 
I Rodelunden o. s. v. 

3. Som eg meg i kyrkja kom 
dk foIkiS p& hne mone falle, 

si mange som pi mit belte sag 
dei gloymde pi Gu8 at kalle. 

4. Presten fram fer altari stoS 
alt meS si terSe tunge, 



Jfr. Draamkvedet 1 Deel, Side 70. (8—11 Vers). 

*) Var. delb brakab i kvor den vi>ju. 

') Var. i Rdlelando i villande heit>o — der kenner dei meg, eller: der 
vilar ei hind — nti Rdt>evald dei kenner meg. Visen begynder 
ogtaa aaaledes: 

Eg var meg bA liten ein g^i, 
eg toUe mdro i akrnvl og akraml, 
si kanpte eg meg eit belli, 
fer peningann var 'ki mange. 

Fer ei hurunghei! 
Dorlban fer lando der kenner del meg. 



648 

d& lian Yart vad belte mit 

han gldymde baS lesa og syngje. 

5. Dei bauS meg tvo stiitar 
og baSe si var dei kvite, 

eg vilde 'ki selje mit belle burt, 
eg totte deS var fer litiS. 

6. Dei bauS meg tvo folar 
og baSe sk var dei brdne, 
eg vilde inki mit belte selje, 

eg totte dei var fer tunne. 

• 

7. Dei baud meg ijosifi sit 
meS kvorjum ku i b&si, 

eg vilde inki mit belte sclje 
eg totte de5 var stor had. 

8. Dei bauS meg sk mykiS gull 
og mielte de5 up i sk&Iir» 
men da eg inki mit beite selde 
da gjorSe eg som ein dire/ 

9. Som eg heimatt' or kyrkja kom, 
eg vart i sk galne tankar, 

, sk bytte eg burt belte mit 
fekk att' eit fille p^r hanskar. 

10. Belte mit var inki sa m»t^ 
som de5 var sj&ande pa, 
hakanne var af sikebeins-kjakar 
og beltiS af langhalmstri. 



^) I 6, 7 Of; 8V. sfettei ogsnu navnligen som Libhabere „klokkaren, 
pros ten og kongin^ ja det beder eodog: KoDgin baab meg 
dotler 8i og helften i sit rike o. s. v. 

*) met, adj» (Oldn. mstr), ypperlig, anselig, fortrinlig. 



649 

11. Belte mit var inki si met 

som dc8 glimad i vefiri si vi5e, 

de5 var gjort af sildefliis* 

og onoygt meS rughalmen friSe. 

I R6delunden dcr kenner dei meg. 



Lagi liten.' 

1. liagi var fodd jim kveldi, 

som raSe vel kan, 
urn morgun bar ban skjeldi.* 
No r&der Lagi liten.* 

2. Lagi var fodd for banen g6l, 

ban v6g* ein mann for up rann sol. 

3. Lagi gekk til Bjonnevalds seng, 
lyster du Bjonnevald leige deg dreng? 

4. Eg tikje deg Lagi si liten vera, 
du kan inki mine stilhanskar bera. 



•) Var. karerompur (Kalveromper). 

See forOvrigt Draumekvndet, hvorfra formeentlig Molivet Ul deUe 
Skjemtekvad er bentet. 

1) Udlales Lagje. 

*) Saal. meddelt. For akjoldi. 

'; Eller: No rA'r en Ugi liten. 

*) v6gy Pf»l. af vega, i Betydningen drcbe. 



650 

5. Kiere mi moV da liner meg sverS, 
sa eg for ride i Bjonnevalds ferft! 

6. Lagi gekk seg up under ein haug, 
der braut.han sverdifi mitt i tvau. 

7. Ksre mi m6'r du laner meg best, 
s& eg fsr ride ban Bjonnevald nsest! 

8. Keere mi moV du laner meg b&t, 
aa eg (mr ro ban Bjonnevald mot! 

9. Du genge deg neS at strande, 
der plaga dei b&tanne stande. 

10. Han skoSad dei batanne st6re og sma, 
s& tok ban den, st&I-&rinn var p&. 

11. Og som ban kom seg ut pi Tjord, 
sa braut ban st&l-&rinn mitt i tro. 



12. Lagi spende meS foto, 

sa rodde ban til lands mefi loko.^ 

13. Lagi styrer sin bat i land, 

der motor ban Bjonnevald, riSer p& sand. 

14. Dei slogist dag, dei slogist kveldi 
men da matte Bjonnevald felle.^ 



^) ein l6ke, en Nicve. Ordet forekommer oftere f. Ex. „vil da sKil ' 
meb en Leibulf, Tier du kenne Idkanne bans". Oldn. I6kr forUares 
i Hald. Lex. ined ^pendulum qvid, del som henger ned^. 

*) Skuldc hede falde. 



651 



15. Her ligge da Bjdnnevald, renner bloS, 
som raSe vcl kan, / 

cnno ber eg mine riddar sko!' 
No Vider Lagi liten. 






Fanteguten. 

1. !Der bur ein jomfru upa 'kons land, 

etter leikaren sin, 
hon er b&5e stolt og bedlevand. 

Rette leikaren er 'ki komen eno/ 

2. Fanteguten gekk seg norSan fer by, 

etter leikaren sin, 
sa lante ban seg ein kleedning ny. 
Rette leikaren o. s. v. 

3. Sa linte ban sadle, sa lante ban best, 
sa kom ban riSands liksom ein prest. 

4. Og fanteguten kom seg riSands i garS, 
stolt jomfru stofi ute og slog up sit bar. 

5. Du tar no inki sla bariS fer meg, 
eg agtast inki at befile til d^. 



Yersel gjentages med forandrede Riim; — • fer hund og^ravn — 
mit riddar namn. 

') Leikare, en Spillemand. Istedet for Ornkved brugcs ogsaa blot 
en Trail: hei falleri faldereia! 



652 



6. Aa hoyre da stoU jomfrd hoi eg seje deg: 
lyster du af lande at reise meS meg? 

7. Si baud hon guten ei konne meS via 
deft bil* ban siir (elje up rikedomen sin. 

8. Aa eg hev meg ein garS si, staut 

med fire hundraS geitar og Me tjag meS naut 

9. Og eg hev meg ein borkutte best, 
som du skal riSe p& som brurin best. 

10. Og eg hev meg bade aker og eng, 
og femten pikur, som reiSer mi seng. 

11. Og eg hev meg ein hagi sa viS, 
der skal stolt jomfni gange uti. 

12. Og eg hev meg ein kove* af gull, 
der skal du aldri sitja syrgjefull. 

13. Aa er deft no sant, som du seje fer meg, 
sa gjonne si vil eg fylgje me5 deg. 

14. Og som dei kom seg i gronan lund, 

ii lyster stolt jomfni at spyrje seg um. 

15. Aa hori cr no din gard sa staut 

med fire hundraS geitar og atte tjug naut? 

16. Aa eg hev aller att noken gar$ sa staut, 
eg hev aller itt si mykiS som eit naut. 

17. Og hori er no din aker og eng, 

.og dei femten pikur, som reifier di seng? 



*) bi], Stand, Tidspunkt 
') kove, Kaminer. 



653 



18. Aa eg hev aller itt &ker hell jorS 

eg hev alter setiS ved bra manns borfi. 

19. Og hori er no din borkutte best, 
som eg sille ride som bnirin best? 

20. Aller hev eg att noken borkutte best, 
staven og-posen hev fy^gt meg mest. 

21. Og hori er no din hagi sa viS, 
som eg sille gange og leike uti? 

22. Aa aller hev eg att noken hagi ved by 
og aller hev eg slitid strigiskjurta ny, 

23. Og hori er no din kove utaf gull 
der eg sille aller vera syrgjefull? 

24. Aa eg hev aller att noken kove utaf gull 
eg hev no berre logiS dog full. 

25. Og fanteguten lettaft p& hdgan hatt 
og gule skurven der under satt. 

26. Og fanteguten lettaS pa fiUe-hetta si, 

etter leikaren sin: 
og her ser du heile herligheita mi! 
Rette leikaren er 'ki komen enn. 



654 



Truls me5 bogin.' 

1. Ketta gjorSe bad^ vein og greiii 
lion matte 'ki njote sin arestein,* 
kis ut, kis ut! sa' Truls meS bogin. 

2. Truls ban tentc i kongins garfi 
i femten vikur og femten ar: 

gev Ion, gcv Ion ! sa' Truls mod bogin. 

3« Og du hcv ingja Ion fortent, 

den striSaste bogin* heve du sprengt. 
Sei'^ deA, se/ deS! sa' Truls ineS bogin. 

4. Truls tok up cin peningpung 
og dreiv til kongin mitt i munn: 

kys den, kys den! sa' Truls meA bogin. 

5. Truls han fatafi i kongins skegg 
og kastaA kongin pa femte vegg: 

ligg der, ligg der! sa' Truls mefi bogin. 

6. Kongin tok up ei langc stang, 
vilde jaga Truls utaf sit land. 

Plug fort, fiug Tort! sa^ Truls mefi bogin. 



') Dennc Vise findes forhen trykt i den af P. T. Mailing ndgivne Sam- 
ling af ^norske Viser og Stev i Folkesprogci". Jcg meddeler den 
her 8om den synges i Thelemarken. 

*) Yar. gruveslein. Kallen Gk ikkc beholde sin Plad« i Skorsleoen; 
herved er TruU's Dovenskab tneffende betegneU 

') Var. mi strilladde byrse. 

*) Udtales: scj* (for scgir). 



655 

7. Truls han gekk etter vegin frain 

der kom han etter ein koyrande mann. 
Bi litt, bi littl sa' Truls meS bogin. 

8. Truls han seg up pa vogna sprang 
for koyraren viste eit einaste grand. 
Kdyr fort, kdyr fort! sa' Truls mefi bogin. 

9. Truls han reiste at naeste bus, 
der sat tri sellar og drak gott rus. 
Drikk til, drikk til! sa' Truls meS bogin. 

10. Hoss kan du tenkje me drikke deg til 
du tor 'ki spandere ei konne meS 51. 
Skenk i, skenk i ! sa' Truls mcS bogin. 

11. Truls tok 1 bafic mjo6 og vin, 

han oydde dc6 up pa bikkjur og svin. 
Sup ut, sup uti sa' Truls incA bogin. 

12. Truls han tok seg sa stort eit rus, 
han jagaS dei bondann pk dynni ut. 
Plug fort, Aug fori! sa' Truls mefi bogin. 

13. Bonden han flaug hurt ivir ein bekk, 
sa tapad han hurt sin pening-sekk. 

Slikt er mit, slikt er niitl sa' Truls mcd bogin. 

14. Bonden han gret og Truls han log, 
Truls han sa', du hev' deft 'ki bo,* 
hae-o-ha?, haj-o-h©! sa' Truls meft bogin. 

15. Truls han rcislc hurt ivir eit kjerr,* 
der sat tri sellar og fladdc ei mcrr. 
Fla fort, fla fort! sa' Truls me8 bogin. 

^) da hev deb 'ki bo, dii beh&vcr dct ikke. Var. du hev deb UlgoV. 
13de og 14de V. skuldo maaskee anfdres foraii 9de, da dek rime* 
ligviis er dc saalcdes vandoc Penge TruU drikkcr op. 



636 

16. Den eine fladde, den andre stakk, 
den treAa af in i merri smatt. 

Sja deft, sja de5! sa' Truls med bogin. 

17. Truls ban var ein fulUrugin broV, 
tok nal og trad, saumaS holid ihop. 
Ligg der, ligg der! sa' Truls mod bogin. 



XCUI« 

Han Lage og ban Jon.' 

1. Han Lage tente i kongins garS 

som ded var no von,* 
i tretten manafi og derlil eit ar. 

Ten tniU! sa Jon. 
Og um ded skal koste meg roden gull 

eg fylgjer, sa' en Jon." 



*) Oldn. kj6rr, Morads, i»urop. Her i Thelemarken belegoer del: 
Smaakrat, en Vase af Smaabusker i en Myr. 

*) Af.denne i de tre nordiske Riger meget udbredte Vise meddeles her 
to Varianter, der begge ere dstlandske. Foranstaaende er opUgel 
her saadan som den meddeles afKliiver i hansVerk: „NorgesBliD- 
desmierker**, og blev sungek for ham af Ingerid Kongsvold paa 
Dovre. Viseo er vistiiok gammel, men i begge disse Varianter er 
Sproget blandet med en Deel nycre baade Ord og Former. Varian- 
ter af denne Vise forekommer baade i de danske og svenske Sam- 
linger: hos P. Syv Side 625, Nyrup 4, 167, Afzelius 2, 141, Ar- 
vidson 1, 274. Den er oversat paa Tydsk af Grimm, og Bagge- 
sens morsomme Vise ,,Ridder Ro og Ridder Rap** er en Efterlig- 
ning af denne. 

*) vdn, Formodning, Forhaabning. som deb var no von, en Talc- 
maade: som del var at vente. 



657 



2. Han Lage han bryggafi og blandaS meS vin,^ 

som deft var no von, 
og bad sa alle grannanne sin* 

forutta ban Jon. 
Og urn deft skal koste meg roden gull 

eg fylgjer sa' en Jon. 

3. Sa leidde dei bnira p& kyrkjeg&rS, 

som deft var no v6n, 
mcS sylvstukne klceSir og litsiegiS bir. 

Du er Iskker! sa' en Jon. 
Og um deft skal koste meg roSen gull, 

eg fylgjer, sa' en Jon.* 

4. Sa leidde dei bnira for altari firam, 

som deS var no von, 
pi v^nleiken undrasi* baS kvinde og mann. 
Tykk I um 'a? sa' en Jon. 

0. s. V. 

5. Han Lage kastad si kappe i benk, 

som deS var no von, 
og bar sa fram at dem kvor sin skenk. 
Skenk meg med! sa* en Jon. 



') Omkvedet hsTes ogsaa saaledes: 

Eg binde up hjelm melb rOben gall, 
^6 fylsjo nieb, sa' en Jon* 

*) Her mangier rimeligriis Noget om Kjerlighedsforstaaelien, som maa 
fonidsettes at have fiindet Sled. I den ivenske Vise heder det: 
han Ijenle dflr intet sA niycket f6r 16n / 

ty konnngens dotter var honom fasi skOn. 

*) Istedet for denne Deel 'af Omkvedet: eg fylgjer o. s. v. gjentages 
af nogle Sangere den nermest foregaaende Linie, altsaa her: du 
er lekker, sa' en Jon, hvilket tager sig vel saa godt ud paa de 
fiesta Steder. 

•) „Hende8 Shj6nhed beandra^ Kl. 

Rortfce FolkcTUer. 42 



658 

6. Dei dansad i dagar, dei dansafi i tvo, 

som ded var no von, 
og inki vil brura at senga seg ho. 
Sit uppe! sa' en Jon. 

7. Dei dansaS i dagar, dei dansafi i tri, 

som ded var no Y6n, 
og da^ vilde brura at senga seg te." 
du blir troytt no, sa' en Jon. 

8. Sa leidde dei brura i brurehus, 

som deft var no von, 
med tretten sylvstakar og tende voxljos. 
God kvellom! sa' en Jon. 

9. Sa sette dei brura pa sengjestokk, 

som deS var no von, 
og klsedde sa 'ta 'a bad sko og sokk. 
Klffifi Ha meg me&I sa* en Jon. 

% 

10. Sa la' dei brura i senga neS, 

som deft var no von, 
ban Jon ban la' seg sa vakkert breidd vefi. 
No ligg eg her, sa* en Jon. 

11. DcA fyrste boA til Lage kom in, 

som ded var no von, 
dcr ligg ein anncn hos brura dil 
Deft er eg deft, sa' en Jon. 

12. D& annar boS til Lage kom in 

som ded var no von, 
sa mone han rauftne og bleikne i kinn. 
Fa;r du vont no? sa' en Jon. 



^) Hos Kl. staar „8au^, maaskee for sclaa. 

*) te, Verb. (Oidn. te, tja), vise, fremvise, tilbydc (presen(erc). 



659 

13. Ilan Lagc bankaS pa blain&laS dor, 

som deS var no von:* 
^Statt up mi brur, tak lasid ifor !''''' 
Hon sove no, sa' en Jon. 

14. Han Lage pikkaS tolgkniv i borS, 

som dcd var no von: 
,,Aa Herre 6u6 gev meg eit gott tolniofil^ 
Ja meg mefi, sa' en Jon. 

15. Og Lage fram ivir borfiid sprang, 

som dc6 var no von, 
sa 61 og mjdS ivir benkin rann. 
Far i maki! sa* en Jon. 

16. Han Jon tok han Lage og kastaS mot vegg^ 

som ded var no von, 
sa flugur og dyra forgylte bans skegg. 
Ligg du derl sa' en Jon. 

17. Skal eg noySast biSe til dagin blir Ijos, 

som de& var no von, 
s& lyt eg gange up til kongins bus. 
Eg blir med, sa* en Jon. 

18. Allernadigste koning, ddmjukast eg bed 

som ded var no von, 
alt um at leggje ei klage her ne8. 
Sei sant no! sa' en Jon. 



*) Lieseren bedef at liegge M^rke til hvor godt dette Onikva^d: som 
de^ var no von — i Forbindelse mod det Oviige tager sig ud 
hele Visen igjennem. I de danske Yiser lyder det vistnok feilag- 
tigt: I ere vel baarn (hos Nyr. vel bon); i de svenske: I 
varen vfil mo. Yort er uden Tvivl det oprindelige og rcttc. 

^^) ifOr staar forinodentlig for iTra. 

42* 



660 



19. Ded banner" meg meir enn dodspileskud, — CskoQ 

soiii deb var no von, 
at Jon heve legid hos mi unge brur. 
Ja gjord' eg si, sa' en Jon. 

20. ^Aa etter I begge ha* hennar si luer, 

6om deb var no vdn, 
sa fier I takast med tvikjsflad^* srerA^. 
Hav takk no! sa' en Jon. 

21. Den fyste ging dei Ulsaman reid, 

som ded var no v6n, 
si reid ban Lage sin best i kne. 
Statt up attM sa' en Jon. 

22. Den annar g&ng dei tilhopes for, 

som ded var no von, 
gav Lage ban Jon eit drabeligt s&r. 
Du iBdss au!'* sa' en Jon. 

23. Den tredje ging dei tilbdpes sprang, 

som ded var no von, 
dk slog Jon ban Lage sa bldSid rann. 
Turk Hi deg! sa' en Jon. 

24. Den fjorde ging dei tilbopes reid, 

som ded var no von, 
slog Jon ban Lage daud ned pi stein. 
Du ligg no! sa' en Jon. 

25. Fru Inger stod upi bogan lofts sal, 

og skrattad og log: 



^^) Kl. Bmerter. En svensk Variaak har: 

Den harm, som mig kvil roer in dddspiiar sju 
er at Jon har sofvik nar min unga brud. 

>*) tvikjsfkab, kveegget. 

**) Spottcnde sagk: Du lader rigtig ogsaa som om du kundo gjdre negci ! 



661 

No hey eg 'ki set storre gaman idag, 

han vant ban herr' Jon I 
Og um ded skal koste meg roSen gull 

eg fylgjer, sa' en Jon. 



14 



^*) De svenske Varianter, af hviike den hos Afzelius ligner meat foran- 
staaende, ende Visen saaledes: 

Afz. Herr Lagers Brud hon sagde med gaman alluft: 
I varen vfil mo, 
. mig Ijster at frOjdas, at Jon han fick rft. 
Dd er min! sa' Jon* 

m 

Ja y&nn det skal kost' mig det rOdaste gull, 
Jag foljer, sa' Jon. 

Arvids. Det spordes i staden, det spordea p& land 

I varen vXI mo, 
det var en grefve, som jangfrnna vann. 
Bet gjorde jag, sa' en Jon. 
^ S& vinna de bjelmen af rdda gull om 

I foyen med Jon. 



662 



ILCWW. 

Han David og lian Jon/ 

1. Han David og han Jon reiste over ein mo 

uti verden at bo, 
han David han grot, men han Jon han log: 

skem deg sjol! sa' en Jon. 
For enn du hev seilet pi rode gullsnor,^ 

skem deg sjol! sa' en Jon. 

2. Aa no hev eg fest meg sa fager ei moy 

ttti verden at bo, 
sa kom der ein tjov, vilde stela 'a hurt. 

Ded var eg, sa' en Jon. 
For enn du hev seilet pa rode gullsnor, 

ded var o. s. v. 

3. Aa er ded no du, skal ded koste dit liv, 

uti verden at bo, 
sa geng eg til kongin og klagar deg af. 
Eg gcng med, sa' en Jon. 

4. „Aa sidan di begge hev den moy sa k(er, 

uti verden at bo: 
sk tak no eit tak med eg stcnde her!^ 
Aa ja nok, sa^ en Jon. 

5. Ded fyrste tak dei tilsaman tok, 

uti verden at bo, 



>) En YariaDt af den foregaaende Vise; hentel fra Hadeland. Spro- 
get blandet 

') Meningen af dette Omkvsd faar jeg overlade til Leseren §thr at 
hjeipe sig ad af saa godt han kan. 



GH3 



« 

tok David han Jon, s& ban Jon datt pa kne.* 
No datt eg, sa' en Jon. 

6. De5 andre tak dei tilsaman tok, 

uti verden at bo, 
tok Jon ban DaviS, sk David datt ned. 
No vann eg, sa' en Jon. 

7. Ded treda tak dei tilsaman tok, 

uti verSen at bo, 
t6k Jon ban DaviA, s& beina rank af. 
No er *a mil sa' en Jon. 

8. Og kongin han sl6g sine bendar ihop, 

uti verAen at bo: 
„Aa no bev eg aldri s^t Triskare kroppl^ 
Nei boyr no! sa' en Jon. 

9. Og bruri bon spurde bori DaviA vart af 

uti verden at bo, 
^Aa no bev eg slegiA begge beina bans af; 
no er du uu% sa' en Jon. 

10. Og bruri bon svaraA : Eg vil deg 'ki ba' ! 

uti verden at bo, 
jgAa ja Gud er eg si like glad — 

trur du ded?^ sa' en Jon. 
Fdr enn du bev seilet pi rode gullsnor, 

trur du ded? sa' en Jon.* 



') Der er mere komisk Styrke i Udfaldet her, end i foregaaende Vise. 
Vort Folk er alvorligt og ffiler sig most tillalt af det Alvorlige, 
men glsder sig dog ogsaa i Skjemt, hvorom iser Stevene bere 
Vidneibyrd. Er end meget af dette Slags temmelig raal og nhtfy- 
let, saa har dog den, der lytter velvillig til Folkets Sang og Tale, 
ofte Anledning til at lee med, og nndertiden at h6re baade fine, 
spidse og tr«ffende Ordspil. 



664 



MOski. 

1. Rldski ban gekk seg ved liten strand, 
han viide pila veS til si gryte, 
madaina sat heime og ein iiten smadreng, 
dei pilar af de9 feite, soin flyte. 

Som moski han fekk dettan fantepQSsiA sja, 

han sparaA *ki vedapinnan, urn dei var vond at fa. 

For mit stoltutte m6t, 

for deb klubbutte klot, 

for den vatskebakaA rdt, 

for den surmysu so var si lange/ 

2. Moski han la' til madama meA ei sleiv 
sk stykki flaug langt 4ie8 i jordi: 

No hev da brend up veSen, som eg hev boriA heim, 
her er 'ki att' ein pinne i skjoli, 
no mi me slutte koke, no er her ingin ved! 
og ded t6k Moski vitne pi, ded fekk han kvor mann Ul 
For mit stoltutte mat 

0. s. V. 

3. Ealhagin lig no si langt fram med lifi, 
der var han Moski vani at gauge, 

han for der si seint den snapagtike fyr, 
han vilde stela kilrotann mange; 
han stappafi i sekkin bid' store og smi, 
men han fekk siirt betala for han kom derifri. 
For mit stoltutte m6t 

0. s. V. 



') Meningen af dette Omkysd er temmelig.dankel. Rimelifviii inde- 
holder det Mdskes Klage; han opregner alle sine Ulykker. 



665 



4. Madama hon gckk scg ved liten strand: 
hokken skal no betala ded arbeiS? 
Sa tok hon med seg ei tri, fire mann; 
og vonde sa var hon og vreiSe, 
Dei tok ban Moski vatsfis i hals og i bar, 
ban var 'ki af dei blaute, ban sprette 'ki ei tar. 

For mit stoltutte mot, 

for ded klubbutte kl6t, 

for den vatskebakad rot, 

for den surmysu so var si lange.* 



*) Paa Ostlandef bar man en gammel Ranglevise med et lignendeOm- 
kved. Dek heder der bi. ▲• 

I raorgo skal yi up sja dttur t6r en dag 

og sjA at passe ti)ba veb deb leite, 

bi^menner og tenestgatar, sUkk knivar i ^oU lag, 

for ¥1 skal slagte stabben den feite. 

Kom gentor i baiig 

meb^nOler og Irang * 

for ¥1 skal gera pylsur, nar stabben er daub. 

For Yot stoltbeb og bofroob, 

for vasklubben og kilrot 
og heist for den sure mysu-yora. 



Genta gekk i Q6se babe frosen og stiv 
bon gjorbe bibe skar og bon be|ja; 

deb gekk no si stilt 

deb blobib var fbrspilt 
og detta gjorbe madamma si ilt. 

For Yor atoltheb o. s. v. 

Forresten er det en Spottevise' til gjerrige Hnsbondsfolk, Hg 
Kjdlstadvisen, bvori Tjenerskabet klager over at de maa lede 
selvstyrtede Kalve, blaasnnr Helk o. s. v. 



666 



Keringi, som sille til barsOls. 

1. BLeringi vilde til barsdIsgarA, 
hon had(ie si litid fore, 

hon hadde ei gomol hankebytte, 
den slengir hon ved sit oyra, 
der kastad hon uti 
dei sAre sildi tri, 

fer hon var bodin til barsols. 

2. Keringi kom til barsolsg&rd, 
hon var jnki vand urn sste : 
deb er 'ki si vant hori me sit' 
titer me faer nokod at eta. 

Hon sette seg ne&st sin sokneprest, 
fer der vankad rettinn alt som best, 
fer hon var boSin til barsols. 

3. Sa &t hon iltaf dei fleskeskinkur ni 
sa mykid hon kunnaA rekkje, 

sa saup hon up dei kalfati tri, 
d& vart hoi^ ferSug til sprekke. 
Sa drakk hon up ti tunnur 61 
hon horsad og grinad som et lol 
fer hon var bodin til barsdis. 

4. Keringi ivir borSiS sprang 
hon mone sa.litiS sanse: 
hente meg no ein spelemann, 
no lyster eg up at danse! 
Spelemann spelad og keringi sprang, 
d& datt hon i lorten sa trek og lang 

fer hon var boSin til barsols. 



(S67 



5. Mannen 16k si kering i hand 
vilde ban hennar Yaske, - 
s& leidde ban bennar til bronnen firam: 
Aa vert no rein di taske! 
Sa auste^ ban pa med byttar og spann, 
men stell deg 'Id s& ei onna- gang 
nsr du er bodin til barsols! 






No liva me s& veL 

1. Her sitja me tvo kvende bid fager og fln 
og ventar pi leikin skal lite, 

vil du taka din, si skal eg taka min 
og vera bide lystug og kite. 

No liva me si veil 

Berre dettin no lengi mitte haldast! 

2. Spelemannen spelad og feSla den Ut, 
og tromma pa dynni mone skramla, 
unglyren^ dansar med moyann sa k&t, 
og sliSrinn pa baki mone skrangla. 

No liva me s& vel! 

Berre dettin no lengi mitte baldasti 



') Del oldn. Pr»t. jds (af aasa) forekommer endna i de Overste Fjeld- 
bygder. Jeg bar i al Fald hdrt det i Omeradal. 

>) Uoglfren, en lystig Flok Ungdom; Oldn. hlfri, Stalbroder, Kam- 
merat 



668 



3. Her sitja me tvo krende af kvorjum slag, 
og ringann i bringa mone dangia, 
nngersyein dansar med moyann si spak; 
no fara me pa mali til famla.* 
No liva me s& vel! 
Berre dettin no lengi mkile haldafit! 



'■JflBW 



Genta som vilde gifte seg. 

1. Rlannen spurfie dotter si 
i si eigja stoga: 

Du skal inki gifte deg, 
ded skal du meg lova! 

2. Hdyre da ksr^ fadir min 
ded kan eg inki lova, 
den veternotti er sk lang 
og eg feer inki sova. 

3. Aa hoyre du ksr' dotter mi 
du gere meg 'ki den harm I 

eg skal geva deg ein skrobbskinn-stakk, 
den er sa god og varm. 

4. Aa hoyre du ksr* faSir min 

i skrubbskinn-stakk kan eg 'ki ga, 
men eg vil hava meg ein mann • 
hori eg honom skal fi. 



*) Fara til, be^nde. 



669 

5. Aa hoyre du ksr* dotter mi 
og vil du no meg lyde, 

eg skal geva deg sadle og best 
til kyrkjunne ma du riSe. 

6. Aa hoyre du k»r' faftir min 
til kyrkjunne kan eg gi, 

men eg yil hava meg ein mann 
hori ban kern' ifri. 

7. Aa bdyre du k®r* dotter mi 
kan ded deg ingin stille, 

. sa thi du fekk s^ vend ein mann 
ban slaer deg bad' titt og ille! 

8. Aa kerne ban no dnikkin heim 
og eg veit meg ingjo sak, 

sa set eg bonom i fangid mit 
eg frir si vel min bak. 

9. Og er ban da sa ille lynd 
at eg veit meg ingjo rad, 

sa legg' eg Honom i den svarte jordi 
og ein store steine upa. 



670 



Lars skyttar. 

1. liars han koyrfte npelter den bakki, 
sa for no den merra til halte. 

Aa, du orkar sa litiS! sa' en Lars. 

Lars leikar i landen nieS sine veilor.^ 

2. Lars han sprette den bogin fer kne, 

sa skaut en til bamsen sa haii datt neA. 
Ligg der! sa* en Lars. 
Lars leikar o. s. y. 

3. Lars tok bamsen og gjorSe eit kast, 
slengd' en pa sleAen og gjurdc en Fast. 
No er eg hugheil! sa^ en Lars. 

Lars loikar o. s. v. 

4. Lars kom koyrandes heim or skog, 
der stod ei kering skrattad og log. 
Lse inki at meg! sa en Lars. 

Lars leikar o. s. v. 

5. Lars dr6g bamsen i stoga in 

og femten keringar skolv i sit skinn. 
No vert kvinnfoIkiS rcedd ; sa' en Lars. 
Lars leikar o. s. v. 



') Voile f. (PI. veilai')* har, foruden den almindelige Bcmierkelse, i 
i Oldn. ogsaa Betydningen: Svig, Bedrageri. Med denne Viseslabb 
kan sammenlignes den besleglede om ^^han Mass og han Lasse% 
(i nNorske Viier og Skev i Folkesproget, Christ. ISiO"*), bvilken vi 
indtage nedenfor saaledes som vi have hdfk den. 



671 



9 

6. Og alle sk sille dei p& bamsen fla 
og ingin vilde til r6va gi. 
Si fier eg vel gk eg; sa* en Lars. 

Lars leikar i lunden mefi sine veilwr. 



Han Mass og ban Lass/ 

1. Han Mass og ban Lass dei gingo pa rad 

trj& beile dage til ende 

kosleids dei sille bamsen* fa. 

Me skal skjot' en, sa' en Mass, 
og selje huSi — sa' en Lass. 

Seje du ded! sa' en Mass til en Lasse. 

2. Mass speade bogin up f5r kn6 

trjA heile dage til ende, 
si skaut en fil bamsen sa ban datt ned. 

Eg trur en datt — sa' en Mass, 
kom, tak fat! sa' en Lass. 
Seje du deA, sa' en Mass til en Lasse. 

3. Mass drog bamsen til Hoslose by 

trji beile dage til ende, 



') Visen er nok oprindelig fra Hallingdal; til mig er den kommen fra 
Hadeland. Den har en kvik, egle national Melodi, med Hensyn til 
hvilken det bemerkes, at fjerde og femte Linie i hvert Vers syn- 
gea ikke, men fremsiges hnrtigt og hemmelighedsfuldt som en Sam- 
tale, Maaa og Lasa hviake i Oret paa hverandre. En Doel Edor, aom 
forekomme« bar jeg udcladl oiler forandret^ 

*) Var. bjOnnen. 



673 



der stod ei bikkje og glana5 i sky.' 
Tni hon vil bite ? sa' en Mass, 
ded er *ki sst pi* sa' en Lass. 

Seje da deft! sa' en Mass til en Lasse. 

4. Mass slog kloa i bikkjas skinn 

Xtj& heile dage til ende, 
hi rengde ban ut ded for var in. 

Eg meinar hon er daud — sa* en Mass, 

som ei sild, sa' en Lass. 
Seje du ded! sa' en Mass til en Lasse. 

5. Mass sispte bamsen til Hosldsc bus 

Irja heile dage til ende. 
og der var no mykiS sus og dus. 

Her vil nie drikke, sa' en Mass, 

til me sturte, sa' en Lass. 
Seje du deft! sa' en Mass til en Lasse. 

6. Mass slengde bamsen pft stogugolv 

trji heile dage til ende, 
og alle kvinnfolk i husi skolv. 

No vert dom rsdd, sa' en Mass, 

lat sa bli, sa' en Lass. 
Seje du defl! sa' en Mass lil en Lasse. 

7.* Lass han kokad ein rjomegraut 
\T}i heile dage til ende, 
si femten keringar i smeri flaut.' 



') Var. mel gapande kjaft 

^) del er 'kl B»i pa, dek er ikke at stole paa; det er nok mnli|pt. 

f) Delte Vers gives ogsaa saaledes: 

Aa en Mass og en Lass del gingo til hdrls 
sa gripo del ein karv, var karsleg til mils. 
Han er heit o. s. v. 



673 

Han er feit, sa' en Mass, 
ban er heit, sa' en Lass. 
Seje du deft! sa' en Mass til en Lasso. 

8. Mass setle oUunna up pa borA 

trja beile dage til ende, 
sa sidg ban i balsen kvor einaste tir. 
Tvi Yori boss du drakkl sa' en Lass, 
eg yar tjsi — sa' en Mass. 
Seje du ded sa' en Mass til en Lasse. 

9. Lass ban vart no so reift som ein Tysk 

trja beile dage til ende, 

ban sputtad og bannaA som ban var rysk. 
De8 skal du fa bbgg for! sa' en Lass, 
Lat 'kon slustl sa' en Mass. 

Seje da deft! sa' en Mass til en Lasse. 

10. Aa ban Lass drog ut sin toIgekniY 
trja beile dage til ende, 

sa sette ban den i Masses llv. 
Au — au! sa' en Mass, 
gjor' ded vont? sa' en Lass. 

Seje du ded! sa' en Mass til en Lasse. 



H«rth« F«lkcviier. 43 



674 



Hans merrafl&ar. 

1. Hans her su8 ban for ei Terd/ 
han koyrAc merra si reint ihel, 
sa hon lag daud i bakkin, 

ba, b&! 
og Hans ban kid seg i nakkin. 

2. Hans ban tok seg ein bjorke-pik 
ban slog p& lendi, ban slog pa sk&k. 
No I^t eg sprette ifra, 

U, ba! 
deb bannar eg pti. 

3. Og Hans ban trivIaS pa skank og Icr; 
no er du daud mi snille merr! 

no lyt me til at flette, 

ba, b&I 
sk Uer me sk6r og skreppe. 

4. Og Hans ban gjorSe p& ein sving, 
si drog en ded merra-manid in 
og viplaA deS pa ein pinne, 

U, bal 
og Liv sille kara og spinne. 

5. Og Hans ban tok til tala sott: 
Du Gro, no skal du til koke kjot 
og brane ded feite tagiS.* 

ba, U\ 
og ause ded up i trogiS. 



>) Efter Udlaleo: for. Jfr. Oldn. fOr, Reiso. 
•) 1kg, d. 0. Talg. 



675 

6. Hans her snA ban var si snil, 
hen it up merra si i eil mal, 
ban it si ban fekk meine, 

hi, h&l 
si gn6g ban pa merrabeini. 

7. I detti lagi var ingja nauA, 

der fekk me merrakjot og braufi 
og si den tistil-kaka, 

ha, h&l 
men du ma tru deA smakafi! 

8. Hans ban kokaS bafi^ kjol og tag 
si Ootid deft flaut beilt upa. 

No vil me inki slutte, 

hi, b&I 
f5r me for koma til duppe. 

9. No skal mit kveSi vera slatt, 
i hugin bev eg sa stor ei sut 
alt fer den brone merra, 

hi, ha! 
og Hans var bennars berra. 



43 



676 



€11. 

KoIatj6yen i Sau6herad. 

i. liangt up i Sauftherad drikke dei nis 
uti loyndom, 
der ha' dei uprettad eil nyt kolahus. 

Ded er 'ki greitt stela kol i sin ungdom.* 

2. Langt up i SaufiheraA helde dei ting 

uti loyndoni, 
der helde dei ting urn ein fiUe kolaring. 
De6 er 'ki greitt o. s. v.^ 

3. Der lag kolasekkinn sa hoge som fjoll 
og keringi ma bote kvor einaste kveld. 

4. Og keringi hon saumad og braut af si nal 
sa bannad hon hurt dei som vilde stela kol. 

5. Sa kastad hon nili, s& tok hon ein syl, 

si botte hon fiUesekkin meS grat og meft yl. 

6. Den mannen kerne gangand, ban hev si svarte kinn, 
no seje dei ban hev sovid i ein liten kolaring. 

7. Sleppe no den mannen taka konn ifra byn 

s& seje dei ban hev stolid ein pose meft gryn. 

8. Sa seje dei den mannen sprang ivir ei lag, 
deS gauv otor kolasekkin sa ban inki sag. 



') Viflcns Mening er bedst udtrykt i Omkvedet. En i Ungdommeo be- 
gangen Brdde mdder Menoesket hele Livel igjennem og treder 
pludselig og sUaffende frem, naar man troede don forlengst glemt. 



677 



9. Aa snille min gute du tiger no mefi meg, 
si skal eg ftleggje dksar fer deg. 

10. Og mannen tok varmre og guten tok vann, 
si reiste dei at smidjo bad^ guten og mann. 

11. Aa vil du no sleggje, sa mi du sleggje kvast, 
s& oksi kan blf ferdug og de8 i ein hast. 

12. ^Deft er *ki undrands eg er doven og lat, 

fer sunnjolk og kaldgraut hev vorid min mat^. 

13. Og vil du 'ki lite med kaldgraut og nijolk, 
og vil du haya meir, skal du fa af ein svolk. 

14. Skal eg no lite nved kaldgraut til mals, 

sa skal eg sakte kvefia b&d' um dksar og kol. 

15. Den oksi du gjorSe, hon vart no for hard, 
defi volde at deS var otor kola, som du staK 

16. Sa kom der no bofi fra den hogaste r&d, 
sa kastaA en sleggja, si flaug en sa bratt. 

17. Aa genta der pa garfien er koroin i rang, 

dei seje hon hev fengift ein kolatjov til mann. 

18. Aa keringi sill raka, hon firrad ikring, 
hori hev dei no gjort af rivestubben lAin? 

19. Rivestubben ligge langt hurt i eit hoi, 

uti lOyndom, 
mannen din ha' den, d& en var hurt og stal kol. 
Deft er 'ki greitt stela kol i sin ungdom.* 



*) Visen indeholder adskilligt mere, men dette Uenkor jeg er overfld- 
dig nok. 



678 



cniii. 

Mannen og keringi. 

1. IHannen og kona sette seg nefi 
snakkad um nytt og gamalt: 
Kann du minnast hoss deS bar til 
at me tvo kom isaman? 

Du tar inki draga dei oslunne fram, 
eg er liksa go6 kering som du er mann. 

Hurra fer meg og fer deg! 

Denne dagin gloymer eg aldri! 

2. Mannen ban seg til skogin geng 
ban kartar up pikanne fire, 
kona sat heime bannafi og svor: 
du skal dei sjaV fa slite. 

Mitte pa golvi der belt del ting 
sa st61ar og bord dei dansaS umkring. 
Hurra o. s. v. 

3. Mannen ban seg p& dynni geng 
ban motor si granne-kvinne: 
No bev eg slast meA keringi mi 
s& bade mine augo renne. 

Og bev du no slast med keringi di 
sa bev bon vel bankaS tjoveryggin din. 
Hurra o. s. v. 

4. Mannen tok keringi og sette pa sit bne: 
Tru du vilde no vera tAleg! ^ 
du kan vera kering, lat meg vera mann 
og lat ded sa vera rolegt! 

Nei beiltup fer ded eg kering er 
derfyri skal du lySe meg. 
Hurra o. s. v. 



679 

5. Detii varAe i vikunne tri 
kona vart verre og verre, 
mannen ban st6A p& sine berre bne,^ 
ban kallaft si bustru berre. 
Detti tott' eg var et underlegl spel 
at mannen skal gi som keringi vil. 
Hurra fer meg og fer deg! 
Denni dagin gloymer eg aldri. 



vm. 



l^ere Viser af blandet bdboli 



683 



CIV. 

Fru Anne Arnold pa Borgesta6/ 

1. Stolt^ Anne hon bur upi Borgesiad gird 
hon er seg bland friigur dei bliSe, 

hon sveiper seg baSe i silki og mard 
um hennar geng segninti sa vide. 

Gud lal hennar liva evindeleg vel! 

2. Hon fagnar sin herre, den adel sa god, 
ein hdvding i Norigs riki, 



') Denne Vise, der til stolt Ann«s Mre er bleven til en Folkeseng i 
Thelemarken, sktl if^lge Sagnet vere forfattet «f Hens Povel^en 
Peas, som vtr Sogneprcst tilHvideseid fra 1683 til 1715. Bemeldte 
Fnie, Anne Klausdatter, var en Dalter ef Klaus Andersen, der fOrst 
far Stiftsskriver, dernaest 1661 blev Lagmand i Skien, og d6de 
1681. Han og bans Enke Anne Kristensdatter, der boede paa 
Brekke ved Skien, vare meget rige Folk og drove Trelasthandel, 
som dengang var meget indbringende. Do havde flere B6rn, hvor- 
iblandt den her besnngne Anne Klausdatter, der f6rst var gift med 
den 1690 afd6de Handelsmand i Skien Stig Andersen Tonsberg, si- 
den med Generalmajor Johan von Arnold. De boede fra 1702 paa 
Borgestad, en stor Gaard ved Porsgrund, hvor Fru Anne Klausdat- 
ter drev en betydelig Handel, havde Skibsbyggeri m. m. Hun sy* 
nes selv at have forestaaet Handelen og lade^ sin Mand blot sdrge 
for Kongens Tjeneste. Hun eiede ogsaa Ulefos Sagbrug, og ved 
den Leilighed bandlede hun TAmmer af Avre The1cmarkens> Skov- 
eiere og Bonder, som ved denne Sang have hadret hendes Minde 
Hendes sidsteMand dOde 1709 og selv ddde hnn 1713. DeresBeen 
bvile i et muret Gravsted i Gjerpen Kirke. Stedet er betegnet ved 
fdlgende udenpaa Kirkemuren anbragte Bogstaver ogAarstal: I. A. 
— A. C. D. 1699, hvilket Aar formodeotlig Gravstedet er indrettet. 
(Sanl. til Iforges Sprog og Hist., 3 Bind 1 H. Side 44, Anm. 
samt LOvensIgolds Beskrivelse over Bratsberg Amt, Side 90). 



684 

ban lener kongin til best <Jg til fot, 
fcr ingin si vilde ban vike. 
Gufi lat bennar o. s. v. 

3. Hon lyser i stoga, bon pryfier i gurd 
bon beve sa uiykid at gera 

med bonden, som uppe i fjollo bur, 
nier ban til byen mi ferftast. — (fara) 
Gad lat bennar o. 8. v. 

4. Hon bjolper pi bonden, er ingin fer stdr, 
ded mi me i Qdllo beroma, 

bon er fer okkon ei nytug bliS moV, 
Gud skal bennar derfor belona. 
Gu6 lat bennar o. s. v. 

5. Kerne da am monno hell' myrkaste nott 
bon beld' seg da alt med ded sama, 

bon skafTar 'kon konnifi og kongin sin skatt,* 
ded tykist 'kon vera stor gaman. 
Gud lat bennar o. s. v. 



') Ber Tar paa de Tider meget lidet Penge i Thelemarken; al Om- 
astning og Betaling skede n^d Varer. Man leverede endog Pne- 
slen Kaiveskind i Offer. Da Booden aaaledas ikke faavdePeoge UI 
al belale Kongens Skat med, var del almiodeligt, at KjObaivadeoe 
som for en Spotpriis modtoge bans T6mmer, foniden at forsyoe 
ham med Korn, ogsaa betaite bans Skal direkte til Fogdeii over 
6yre Thelemarken, som dengang boede i Skien. Til Opiysning ob 
TOmmerpriserne omtrent ved de Tider kan anfOres, at den 12te Jnli 
1668 slattede Vice-Lagmanden i Skieo, Olaf T6n8berg Andersen, 
en Kontrakt med Steinar Oy paa Raudlandstranden om et Ted Totak 
liggende Skovstykke, som Viee-Laugmanden sknlde faa Lot til at 
udbagge imod at betale Steinar Oy ^for hver Stnve-Tyllt (hvorndi 
beregnes fire ordinasre Tylfter) een Mark og otte Skilling^* 
Naar man altsaa af et Tr» kunde faa fire Stokker SangtAmmer, 
hviike rimeligviis da som nn vara af 8 til. 10 Alens Laengde, hvil- 
ken odmerket Skov maa der ikke have vnret? Det Almindelige 
var altsaa Tr«er paa 32 til 40A]en med SaagtOmmers Top ! Men fbr 



685 



6. Hon tor folia gcva 'kon mungai* i skal 
nsr nie koma troylte og arme/ 

hon skaSar 'kon konnid mcft reiAeleg nial, 
me turve 'ki syte og harme. 
Gufi lat hennar o. s. v. 

7. Me skuldar 'ki fruga, hon reideleg er, 
timbfiiten ban ger' 'kon stor harme, 
han Daniel er my kid vanden urn trd 
der mi me baft kyte og larme. 

GuA lat hennar o. s. v. 

8. Nier han kern mefi jonni p& timbcrstokk 
han vond er at gera til nogjes 

• han agtar 'ki kallen, han agtar 'ki pjokk 
deft genge fer utan aslogje/ 
Gufi lat hennar o. s. v. 

9. Um stokkin er diger og fulla tru lang 
han finner med honom eit lyte, 



hvilken sdrgelig Prtii faldt ikke dengang det stolte Furatiw ved 
Tolak — 1 Mark og 8 Skilling for fire TyllVer Saugtdmmer! Og 
hvad maaUe ikke de arme Bonder levere af TAmmer for at kunne 
belale sine SkaUer? Saavidt jeg bar kunnet erfare, udgjorde de 
ordioasre Skatler samme Aar af hver fuld Gaard, eller 2 SkV Tange, 
FOlgende: Gaardskat IV, Rdlr., Skydsfierd 2 Rdlr., Rytterskat 1 
Rdlr., OdeUtfkat 4 Rdlr., Prinsessc-Styr 1 Rdlr. (?), tiU. 9*/^ Rdlr. 
Regner man nu 8 Skill, for liver Tylft SaogtOmmer paa Stuven, aaa 
skttlde der more end 112 Ty liter til for at bctale et Aars Skat! 
Dette Eiempel er rigtignok hentet fra et Qernt Vasdrag, men som 
dog ikke frembyder nogen aaerdeles Yanskelighcd i den her om- 
handlede Henseende. 

*) mangit, Ol. 

*) arm, aHircBftct. 

*) asldgje (asl6ye), Spdg, Muntorhed. 



686 



anten foyra* er i en, heir en er nokod vrang; 
han gere bi&* yrakar og snyter. 
Gufi lat hennar o. 8. v. 



19. Gofi signe deg fruga, du stende 'kon 
timbfuro me inki skal spara 
i detti irs evne og skrdpeleg tift, 
me tener 'kons braud met deft sama. 
Gu5 lal hennar o. s. v. 



11« Sk lengi sora me kanna atfre iLons plog, 
8& lengi som kyri vil trivast, 
og furo vil vexe uU 'kons skog, 
me hugnast med hennar at li>a. 
Gad lat hennar o. s. v. 

13. Far vel vene moV, fruga Ions! 
med frAgar og jomfrugur balde; 
far vel hoge adel, Anne Arnoldl, 
me ynskir deg uU guds valde! 

Gufi lat hennar liva evindeleg vel! 



*) fOyra, Hal, Revue, Spnefcke. — Timbfut, saeledes kaldes endoo 
en Tdmmermerker. Hr. Daniel (Dannel) faar inlel godt Skndsmaal. 



687 



Anund 6&ngsOy/ 

1. Defi var den heilage paskedags morgun 
eg sille til AmliS kyrkje, 
Heire Gu8 beSre meg Tatikc mann! 
eg kom i sa stor ei olykke. 

Gufi nafte meg syndare ame! 



^) Denne Vise, der behandler et Faktum fra hine raa og brulale og 
dog ikke saa Qeroe Tider, da man i det mlndste i Fjeldbygdcrae boa 
OS ikke regnede det $aa nAie med et Manddrab i Slagsmaal, som 
man var vant til at Taa affonet med en Mandebod, meddeles ber, 
oagtet dena prosaiske Indhoid, som et Bidrag til Skildriogen afFoi- 
keliret. Det bedste af Yisen er uneglelig den Ironi, hvormed den 
ender. — Slagskiempen Anand GangsOy var fra Amiib (egentlig 
Almlib) Prestegjeld. Gingsdy er en Gaard i Gtevedal. I Yisen 
berettes om 2de af ham begaaede Manddrab, og da ban, efler i flere 
Aar at have vandret om som fredlOs, hnset som sedvenlig og on- 
derstdttet af sine Slsegtninge og Vcnner, omsider blev greben og 
henretlet, maa ban sandsynligviis have vseret ibiandt de FOrste, paa 
hvem Livsstraf for Manddrab blev exekveret i denne Egn, nemlig 
efter at Chr. den 5les Lovbog var adkommen 16SI7. Fra denne Tid 
blev her et rvdsomt Blodbad, da flere llenrctlelser aarlig skeede i 
dvre Tbelemarken, fornemmelig formedelst Drab i Drik og Slags- 
maal. Trods Cbriatendom og Kirkeliigl, trods den verdslige Arm 
konde de haarde og stridbare ThelebOnder ikke afholde sig derfra 
saalenge de bevde Tollekniven i Beltet of^ Oxen i Haanden hvor 
de droge hen, medens Konerne toge Lig:)kjorten med til Gjcstebu- 
det. Endog ned til Gr«ndsen af vor Tid har det veret anseet for 
en Mangel ved et Gjestebud, naar der ikke hnvde veret viist 
^Karsstykke'* ved Slagsmaal. Christendomme n har her havtethaardt 
Skal at bryde, men er det fOrst brudt, vil man indcnfore finde en 
annd og kraflig Kjerne. Imidlertid var det hiin Terrorisme forbe- 
holdt at ryste BindAxen bort fra den Haand, der var saa tllbdielig 
til at misbnige den. Omtrent ved denne Tid maa det nemlig have 



668 

2. Som messa hon var pa ende, 
folkiA sille heimatt* gange, 

8a reiste eg meg Ul Sigridsnes 
der sille eit giflardl stande. 
Gud nafte o. s. v. 

3. Kom eg meg heiih til Sigriftsnes 
og bankafi der upa, 

si kom ban At Olaf Sigridsnes 
og bad meg der in ga.* 

4. Han gekk seg i stoga in 
og eg g^^^ ineg deretter,' 



V0rety at man satte Hamiddien fhi sig og ikke fceaf^ere som tilforn 
hn detle frygtelii^e Vaabea med aig Ted aHe Leiligheder, saasom 
Ted GraT-, Gifler- og Bars- (Barii8)-0l, ja endog til KiiiLe, favor 
man dog salle den fra sig ndenfor eller linggede den fast i Kirke- 
ymggen, — Sangen er nden Tvivl samtidtg med Begivenheden. 

*) Formernc gange og ga bruges her i Flcng alt eftersom Rimet fordrer. 

*) De nn svdvanlige llOflighedsformer, saasom at bukke og neie(kneigja), 
at aabne Ddren for sin Gjest og lade ham tr«de f^Srst ind| er all- 
sammen onorsk og andenstedsfra indkoramel. Den norske Hibea 
er Haandriekning med rak Ryg. Alene for Helligdommen i 
Guds Huus bakkede man og bOiede Kn». Ligeledes gik Honsfade- 
ren altid selr fOrst ind ad DOren og lod sin Gjest f&lge efler. 
Near han rakte sin Gjsst Ofskaalen, drak han fftrst af den selv. 
Deraf Talemaaden : at drikkc En til. Disse Skikke ere endnu i fvld 
Hevd i Thelemarken. Udsprungne af en edel SelvfAlelse yare de 
vistnok i Forhold til sin Tid virkelige lldflighedsbeviser, eller ana- 
rere Tjehester imod den Fremmede, da de sigtede til at betrygge 
ham imod al Svig og bortrydde den Uisteakelighedi bvormed man 
var hleven vant til at mdde hverandre. Al Urel sknide hevnes af 
den Foruretlede, og med storLnmskhed ndfivedes ol\e denni^ nga- 
delige Hevn. En lignendc Betryggelse har vel ogsaa veret Hen- 
sigten med de saakaldte Varskalir, hvoraf enkelte eodna ere at 
see» Det er et Slags Olboller, der ere saaledes indrettede, at man 
gjennem solve Skaalcn kan see sin Modstandcr medens man drik* 



689 

der sat han inne Tallak af Eikara, 
han inone til meg glette.' 

5. De tappar i konnur, de tappar i knis: 
no vil me lysteleg skenkje, 

deft vil eg fer sanning seja, 
no keme den Gdngsoy kempa! 

6. De tappar i konnur, de tappar i krAs, 
no vil me lysteleg drikke, 

ded vil eg fer sanning seja: 
no keme den Gangsoy hikenl 

7. Hit store mot gav meg i sinne, 
eg kunnad inki atter vende, 
der gekk eg meg i stoga in, 
tok ei breide bindox i hende. 



ker af den. I Midien •fOlboIlen er nemlig udholet en miodreBolle 
omtrent af en Thekops StOrrelse men uden Bund. Imellem denne 
og Olbollcns ydre Ring beldes Olet, og gjennem Aabningen i Mid- 
ten seer man da sin Vert lige i Ansigtet medens man drikker. Paa 
denne Maade kande man vare sig for et svigagtigl Hug eller des- 
lige, hvilket man deriraod ikke kunde, naar man saUe en alminde- 
lig stor Olbolle for Manden. £n sdrgelig Erfaring havde vel ogsaa 
her v«ret Laeremesler. At den Skik, at Yerten eJIer Hunsberren 
gik fOrsl ind ad D<)ren» bar vieret almindelig, og tillige veret an- 
aeet som en nOdvendig Betryggelse, sees blandt andet af Visen om 
Vidrik Verlandsens Kamp roed Langbeen Rise. (Nyr. Rahb. Saml. 
1 Deel, Side 25). Den Sidstmeldte viser Vidrik sit Huus, sigende: 

„Her er inde mere Guld, dn skal selver her ftirst indgaae 

end femten Konger formaa, thi det er Ksmpesed. 



hOr du Vidrik Verlandsen 
dn skal ber fdrst indgaa. 



Det var Langbeen Rise 
ban ind ad DOren krAb, 
Det svarede Vidrik Verlandsen det var Vidrik Verlandsen 
han kjendte saa vel bans Sued : han hannem Hovedet kldv^ 

^) glette, drille, akose, opirre. De fOlgende Vers skal vel indeholde 
bans Skoser. 

Korsfce FoIkevUer. 44 



690 

8. DeA var Tallak af Eikara 
ban aille i Atgangen gange, 
Herre Gad bedre meg fatike maniiy 
i misbug mone eg falle. 

9. Ded var Tallak af Eikar& 
ban sille i Atgangen gange, 
Herre Gud befire meg fatike mann 
4er kloyvde eg bans skalle. 

10. Dei buttafi meg pi dynni 
b&fie med gnavP og spjut: 

Er du ber inne Anund Gangsoy 
fuUa si skal du vel dtl 

11. Dei buttad meg pi dynni 

og kallafi meg ei Gingsoy bikkje, 
Herre GuA beSre meg fatike mann 
af bikasken sille eg drikke. 

12. Hit store mot gav meg i sinne 
eg vyrde ded inki da, 

der gekk eg meg af pi stogutakid 
og ned g)dnom Ijoren sig. 

13. Der gekk eg meg pi stogntadiid 
og ned gjonom Ijoren sag, 

der sig eg Tallak af Eikara 
ban daufi pi golvi lig. 

14. Dei itte iri, eg frefiarlaus var, 
eg tok meg 'ki annad til gera, 

i kvort ded gestebod, som eg sig, 
der vilde eg gjonne vera. 



') gnavl. Oldn. gnadd eller gnaud, Jamreo, Hylen. 



691 

15. Sa reisfe eg til Felle 
og bankafi eg der u'pa, 

si kom ban iit Herbjonn Felle 
og bad meg der in^ga. 

16. Han gekk seg i stoga in 
og eg gekk meg deretter, 

der sat ban inne Gisle KnuCson 
ban mone til meg glette. 

17. De tappar i konnur, de tappar i krus 
no vil me lysteleg skenkje, 

ded vil eg fer sanning seja 
der keme den Gangsoy kempal 

18. De tappar i konnur, de tappar i krus, 
no vil me lysteleg drikke, 

ded vil eg fer sanning seja 
der keme den Gangsoy bikkjal 

19. Hit store mot gav meg i sinne, 
eg kunnafi inki alter vende, 
t6k eg lit min tolgekniv 

og bonom til bjartaiS rende. 

20. Dei buttad meg pa dynni 

alt bade mefi gnavl og spjut: 
H5yre du Anund G&ngsdy 
pa skogin si skal du ut! 

21. Reis lit, reis ut du bloSuge bund 
og si du Gangsoy bikkje, 

du skal inki vera i detti bus 
og inki me« okkon drikke! 

22. Dei atte in, eg freSarlaus var, 
ded var mi leiAaste sak. 



44 



n 



692 

si reisle eg meg al Hoydalsmo^sokn 
ded er den leiAaste staA. * 

« 

23. Sa kom eg heim til Ofte 
og bankad eg der npa, 

si kom ban ut Anund Ode 
ban buttad meg der ifri. 

24. Hoyre du Anund Gangsoy 
eg seje deg fer sanne, 

ber site inne futen itf Bratsberg 
du genge up til min grannel 

25. ^Kvasse knivar hev eg i sliSro 
og oksi up under mit belte, 
eg tor fulla gauge i stoga in 
eg er inki gofi at elte^.* 

26. Han gekk scg i stoga in 
og eg gekk meg deretter, 

der sat inne futen af Bratsberg, 
ban mone til meg glette. 

27. ^Horer du Anund Gangso 
jeg siger dig for sande, 

du baver slaget to mend ihjcl 
du er ikke verd at gange^. 

28. Mit store mot gav meg i sinnc 
eg kunnaS ikki atter vende, 
der tok eg up ein tin-talerk 
og la' i futens panne. 



') ellc, forfdlgc. Yar. 6rte. Per var ei FvslcrOl paa Ofle don Dag 
og mango Gjiesicr lilslcdc, stges der. Det sees heraf med hvilken 
Dritftighed do Frcdlose Irodsedc Lo^en. 



693 

29. Der tok eg up ein tin-talerk, 
eg kunnad ikki alter vende, 
s\6g eg til fiiten af Bratsberg 

sa blodifi dreiv i bafie bans hendar. 

30. Aa skam sa fa hon Oli Ofte! 
hon med si falske list 

hon oslaA^ af meg mine tolgeknivar 
til skera seg fersken fisk.* 

31. Aa skam fa hon Oli Ofte! 
Jion mefi si falske rad, 

hon 5slad af meg mine tolgeknivar 
til at skera fisken sm&. 

32. D& eg reiste fri kona mi goAan, 
ded kan eg aller gloyme, 

mi tvo irs gamle dotter sa\* 
„farl vil du *ki vera heime!^ 

33. Kona mi heve smaboni tvo 
ded treda nnder sit belli: 

Herre GuS beAre meg fatike mann 
fer kvor manns dynn ma hon svelte. 

34. Takk sa hava kona mi goAan 
og smiboni mine tvaug, 

dd loyste kyrkjegarden fer meg 
og gav derfer tri tjug. 

35. Takk si hava den byfiilen 
ban var meg s& god, 

han gav meg ei likskjurte 
hon stende meg til f6t. 

GuA naAe meg syndare arme! 



^^ ^gle, narre, fiskke; Oslar, Narreri, nrimeligt Soak, Fjas. 
*) Meningen er vel den, at ban on som vaabenlds ikke kande forsvare 
Big men blev greben og sal fast. 



fl94 



Bonden i bryllaapsgarden/ 

JKross meg! no hev eg vorid til alt ifra egvart fodd, og 
er no ivir tvo og treti ar gamal, men aller sag eg slike fnrdur 
og slike pirnamentur som uti prestegardi hja honom berr Kri- 
sten i Soknedalen, ei heil horg og store lyr bykarar og stas- 
moyar, d& ein prest — eg trur ban heiter herr Anders Person 
Heyberg, og dei seje ban er sokneprest langt up i Qollbygdann 
vest i austlando, eg tenkir de5 heiter Yenjom bogt up i The- 
lamorki — med mykin domenering og enda meire trebulering 
drakk bruSlaup nie5 den vesle forknotna* genta uti prestegardi, 



^) Uagtet denne Vise forhen er Irykt i Halla^rs ^norske Ordsamling' 
(Kbh. 1802) og siden flere Gange, bar den dog en sttregen Berei- 
tigelse til at optageg blandt Folkeviier fra Tbelemarken, deels fordi 
den endnu lever her i Folkemunde, og deeU fordi de Personer, i 
Anledning af bvis Bryllup den er forfattet, levede og dOde her. 

Anders Pedersen Heyberg Tar Sogneprest til Vinje frn 1734 lil 
1750. Den 28de JaU 1734 (1730?) blev ban gift med Sophie dm- 
stensdatler Heyberg, en Datter af Sogneprvst til Soknedalen i Ber- 
gens Stift Christen Heyberg. I Aniedning af dette Bryllop, der 
stod bos Svigerfaderen, er ovenstaaende Vise forfattet af Brndgom- 
mens (Andre sige Bnidens) Broder Nils Pedcrsen Heyberg, der pan 
den Tid opholdt sig I KjObenhavn, men kom nventet hjem paa Bryl- 
Inpsdagen, og traadde forkled som Bonde ind i den festlige For-> 
samling, byoc ban i lang Tid forblev nkjendt. Disse Prestefolk 
vare meget afholdte paa Vinje, isaer skulde Sophie Heyberg vi&re 
en saerdeles vakker og elskvierdig Kone. De blere ikke gamie, 
men ddde kort efter hverandre, bun 1749 og ban det f&lgendeAnr. 
Visen meddeles her efter et gammelt Haandskrifi, der bar tilhArt en 
aamtidig Pr»stedatter i Silgjord, Maren Bnin, og fra dette skriver 
sig de forekommende Afvigelser fra den Form, bvori den fAr baTes, 
samt den Remse, der danner Indledningen. 

*) Eller forknOkna, maa formeentlig v»re> dan net af forknnn, udmsr- 
ket, beandringsverdig. 



695 

dolter at herr Kristen i Soknedalen, Sofli Kristensdotter Heyberg. 
Men da mi du tni, at den dagin, som var den iUe og tjugende 
juli, eit fusind sjau hundraA og treti ir, — da var ded rett 
som all verAi var i eil kavskinn' og heile prestegarden krok i 
kvort hoiti meA kyrkje-k1®dde herrefokk og utstaferaS tauslr 
sa vene som utstr&lafi krambuAdokkur og utmalaA marihonur. 

1. I rjiikande 6v9r* og Qukande vind 

i Qorfien eg lauptaA for eg kom herin, 

og sjden ban stdS som ei rora; 

men rett som eg var no ein mole ifra, 

d& haurd' eg deS IjonaS og dondraA som skri, 

ded brast si ein dott fer mit oyra. 

2. Eg strekaA pi segliA, eg lagde til lands, 
eg laapte pi skogin ded snyggast, eg vann, 
eg tenkte at Svenskin var nsra; 

i orsla eg trAvaS og fann ingin veg, 

dess meire eg bykste, dess verre deA bleiv, 

eg ropaA og skreik pi Vorherra. 

3. Men just til mi lykka, si or som eg var, 
si datt eg framivir i prestens skiAgarA, 
aa, kross meg I kor vart eg forbusaA? 
der haurA* eg og sig eg si ofsa eit rusk, 
eg lyte fortelja kvar tiv og kvar task,* 
sa mykiA eg heve i hugsa. 

4. Den fyrste eg motte deA var rett ei tans I 
var milaA meA flingsa, pi hovAe sat lauv, 
og stakkin var breiA som ein live; 

si kom der ei horg biAe skraslaA og log. 



•) Mv for kalv. ' 

*j for 6Te%r. 

*) I mia Origioal synes jeg der lUiar: kver tak og kver nnsk. 
Ofsa eit rusk, overdreven Allarm. 



696 

var stasaS som futen me0 sylvspende sk6, 
og alle var mjolad i hovde. 

5. Dei dreiv in i stogu, men aite st65 eg, 
eg undrasi pa detti og tenkte meS meg: 
tru her er utskrivels p& gardo? 

d&' vart eg sa fselen, eg skolv som ei merr, 
eg tenkte, no fer da p& oxli geyer, 
si stend du som Cuglen i snoro. 

6. Eg svortnad som jorfii, eg datt net i kne; 
sa kom der ei ksring, hon spnrde meg til, 
hon helsad og nikkaA meS hovde, 

hon spurde am eg vilde drikke ei g&ng, 
eg lettaA pi lava, i oyro de5 sang, 
sk flakkad eg in i ein kove. 

7. Der haurfie og sig eg sa oGsa ein stas, 
dei iXe og drukke meS stor.tribulas, 
fer bruSlaap herr Kristen han gjorAe 

at dotter si, SofB, hon fekk no ein prest; 
eg glipte kcing stoga som eg kannaS best, 
sig bru'ri, som sat up med borAi. 

8. Der sat hon og littrad og glittrad som glas 
'ta' kr&kesylv-snorur og kr&mbudstas, 
gullbordur og frynsur pa stakkin; 

og troya var krotaS; hon kruna ei bar, 
sylvbelte var burte, berhovdaA hon var, 
og hariA var mjolaA i nakkin, 

9. Pa borAe st6A rettir meA supa og sild, 
og store kjotUri, der under lag eld,* 

« pa fate der lag no ei hone, 

men mitt upi borAi stoA krimskrams meA sylv 



*) Formodenllig et Fyrfad med GIdder, anbragt under Slegea for at 
holde den varm. 



697 

der litmeS stod neepur og koppar med 51 
ja plomur og brakelbser grone. 

10. Der st65 havrekaka, var stroydde med mjol, 
og dravle'^ og mylje lag der pa ei Q6I, 

og sm^skorne kveitebraud-stumpar; 
i knisebrot lag bade kryddir og salt, 
i haugar lag graseid s& tjukk at han valt, 
og fult utaf kamshove* klumpar. 

11. Og runt umkring bordi stod bunkar med graut, 
som lag uti klumpar; han varinki blaut, 

med kvar borddisk Ikg der ei trefsa;' 
all maten var kryddad med gras og med blom 
til smer og byggkaka var der inki rum, 
eg sag inki heller ei lefsa. 

12. Men da ma du tru at b^karen han sleit 

pa kjotlar og skinka; men stumpcn han beit, 
og store glas 51 dei utdrukko; 
sa drakk dei eit slag, ded var likesom blod, 
dei kastad der i ein klump salt heller tvo 
dei auste ded otor ei krukke. 

13. Og rett som dei sat up med bordi og sleit, 
Sa haurd' eg eit Ij^d som ei alutte geit, 
ded gjorde b&de knurrad og burad; 

eg tar inki seja, ded let sa for stygt, 

sk kem der ein vildtysk, han strauk pa ei lykt, 

eg undrast p& fedlunne skortad. 

14. Og sume dei bles uti keppar og stingy 
ein at pA ei pylse, var tri elnir lang, 



'^) dravie, de Ostesmuler, som flddes af naar man laver Ost, oghvor- 
paa kommes sOd Melk eller FlOde. 

*} kamsfaoTe skal betyde Lever, ellet med Heel. 
*) Ircfsa, ServieU 



696 

lian belt uti pylsa og^hikkaS; 
eg trur nok den pylsa var mserjaleg heit 
fer Gnganne likrad sa tUt soni ban beit 
og augo dei stod som ei brikka. 

15. Dei drakk og dei geispad og snakkad pa rysk, 
dei geiplafi mefi flabben sa stygt som ein tysk, 
defi var nok nm pylsa del tra^ttafi. 

Pa seinsten si vart eg bid' svolten og tor, 
si kom der ei kering igjonom ei dor,'^, 
pi knisi og konno hon lettad. 

16. Hon baud meg ei krukke, var full utaf blofi, 
eg kyste pi handi, eg skolv der eg stod 

eg tok imot krukka og takkad; 
sa drakk eg *tor krukka kvar einaste tar, 
da bleiv eg si ihotig, eg greidde mit bar, 
og innar it bordi eg lakkaS. 

17. Der skenkte dei meg ei potte med mjod 
og rdtte at meg ein borfidisk mefi braufi" 
men braufiiS defi stakk eg i barmen. 

Og rett som dei sat i den fagraste leik, 
si reiste dei alle fra bordi og skreik 
og fatafi kvoradre i armen. 

18. Eg tenkte dei vilde bid' rivast og slast, 
dei brekad rett likesom smalen i frost 
kvoradre i augo dei kramsaS. 

Sa kom der sa mange som sleit og bar ut, 
dei laupte i akaf bad' tausir og gut 
all maten af bordi dei rafsad. 

19. Di detta var makad og golvid var reidt, 
dk dansad bykaren med tausi sa greitt, 



^^) For Rimets Skyld, det heder ellers dynn. 

^') Man seer at ber bar verek paaregnet den nyere Form brOb* 



699 

og bruri hon gekk som ei kruna; 
dei stasmdyann hoppad baS' kAte og kekk, 
eg totte dei vore forgylt pa kvor flekk, 
deS glittrad af all deiris biinad. 

20. D9 dei hadde dansad den notti s& lang 
s& tok eg mi luve og flakkaS min g&ng, 
sk bleiv der eit rusk uti stoga; 
kvor bykar ban nappaA ei gente meS segj 
og presten tok bru'ri, og ingin tdk meg, 
dei trappafi s& in i ein kove. 



21. D& delta var slutaS si drog eg min veg/* 
eg kunna 'ki longer skjonne pa dei, 
og tansinne vilde meg lokka; 
sa gav dei meg drikke, s& gav dei meg mat, 
korover eg bleiv rett si hjarteleg kvat 
sa mono eg heimatte flakka. 



^ I det Haandskrift, jeg bar fulgt, stutter Visen med 20de Yen, hvil- 
ket ogsaa uden Tvivl er det Rette; det 21 de syncs gelv at Tise, at 
det Ikke oprindelig bar tilbArt Sangen. 



700 



cini. 

Bruri hans Peder i Li6e/ 

1. Hoyr du Sigrifi, dotter mi : 
Pe'r i Lid vil tii deg fri' 

uti dessi daga; 
kan din hug til honom sta, 
vil eg at du ban skal fa 
til din Kgtemaka. 

2. Skam si ger eg! ogst* du no? 
nm han var sa god som tvo 

ja sa god som tie; 
hot skull ded vel nytte me 
nm eg tok eit stykki trc 
og la' ved mi sida? 

3. Aa du stakkars lisle veitl' 
aa du talar som ei geit, 
du er otor vega, 

han hev bade far og fe, 
han kan vel forsyrgja deg, 
hiis og gard han eige. 

4. Um du tek no denni mann, 
^ han liv' inki lengi han; 



^) DflDDO Vise findes Irykt i Anhangel tth Hallai^ers norake OrdsamliDg 
og omtales der som henhOrende til de „saakaldte Slev-Viaer, 
digtede af BOnderoe selv**. Den er imidlerlid ikke her afskre- 
vet efter Hallager, men efter en selvstsndig Bleddelelse fra Oplan- 
det, der afviger noget fra hiin, og er i flere Henseender mere 
korrekt 

*) Saaledes meddelt. ogst, Oldn. dga, afsky, gyse ved, gme for. 

') veit itaar formodentlig for veik (vskja), Pigebarn. Hall. vet. 



701 

sedan kan du taka 
deg* sa ung og snill ein gut, 
som du sjol vil velja ut 
til din aegtemaka. . 

5. Aa deb var ded beste ord 
eg hev hoyrt utaf hon m6*r 
alle mine dagal 
lat han koma n®r han vil, 
ban skal fa mit ja dertil, 
mannen skal eg taka. 

B. Mannen kom, og han fekk ja; 
alting var no vcl og bra, 
bryllup bleiv tillagad; 
brura hon var ung og snill 
men hon sat som hon var vill 
alle bryllups daga. 

7. Brurgomen talad til si bruV: 
keere mi bru'r du er sa sur 
som du varst bedrovad, 

no ded er var gledskaps dag 
ver no lystig i vort lag, 
som deS seg mon hova! 

8. Brura svarad 'ki eit orS, 
men hon reiste seg fra borS 
sette seg hurt at skiva,^ 
der del unge gutann sat 
totte hon var mykifi bra 
tifia at fordriva. 

9. Da brurgomen ded forstod 
bleiv han inki mykid god. 



^) 8k IT a, et mindre Bord henne ved SkorsteneD, fiistgjort til Vaggen 
med ded eoe Ende og kan hegtes op til samme. 



702 

sette U at skrike: 
Eg som var si gamal mann 
inki hadde befir forstand^ 
eg skul tek' mi like! 

10. Brura svaraS honom sa: 
skuUe du di like tk, 
▼art ded 'ta dei lage. 
Dermed bleiv ban sa forsint, 
at ban vilde flyg' i flint 
sputte, bannad, stakafi. 

11. Bryllupsdaga dei vart tri 
sedan reiste kvor til se, 
kvor pi sine vega, 

og korleides detta gekk 
og kva ende ded s^ fekk 
kan eg inki seja. 



703 



• €¥U1. 

Aslak Skardets klumme-kunst/ 

i. Ded hende seg nm veten 
seint um laurdags kvelden, 
da klokka gekk til ti, 
da koyrde eg 'tor Hjellen/ 

2. Si for eg ivir Geiterygg 
me6 ded tunge lassi, 

eg kom inki til Fjaerestrandi' 
for folkifi hadde lagt seg. 

3. S& sprette eg frA hesten min, 
og in urn bus at beda, 
lassiS nefi med strandi stod, 
defi lag upa ein sleSa. 

4. Keringi seg i dynni stofi, 
og s&g seg neb mefi strandi: 
^Der stend ein tjov mefi lassi dit 
med sekkin under handi!^ 

5. Aa stakkars mann, du lat en stal 
ban skal mit lassid passe, 

sa slepp eg at bera up 
og bava deS store drassifi. 

6. Sa sto8 eg meg sa tifileg up, 
ded var i graljosi: 



') klnmsa, (ogsaa klome og klumme), gjAre slum, betake Ea Melet 
ved Hexeri; for^Ore. Her om at binde Ed fast til Stedet. 

■) Ed af SkicDs Forstcder. 

*) £t Gjaitgiversted ved Bundeo af NordsO, cd balv Hiil fra Skien. 



704 

Aa stakkar, stend du enno her! 
no er du kald og frosen. 

7. Sa gekk eg nefi til lassi mil, 
da soli skein i lifie: 

^Aa stakkar, stend du enno her! 
no hev du lenge bidafi^. 

8. Sa tok eg up ein tobak-nili 
og stappafi ned med sifta: 
„Ded ska! du hava, gamie mann 
fer du hev stadifi bidafi!^ 

9. ^en hdyre du deS, du gamle mann, 
du teke deg i vare 

at du inki stele meir 
fra ban Aslak Skarde!^ 



705 



CIKL. 

Handverks-mannen. 

1. Smeden i smiSja mone han st&, 
hdmar og ting han brukar, 

og sleggje-karen — og han ma sla 
8& ded i vegginne sprutar. 

Aa hei og ha, 

ded fser sa gal 
og vardoyge^ mone han seda, 
si brukar alle smedar. 

2. Han smiftar sma4t og han smidar stort, 
han gere bad dksar og krokar, 

og nsr han sa dettin heve gjort, 
si get en bad skrik og ropar. 

Aa hei og hd, 

ded faer sa gk\ 
S& held' han sleggja i vedrid 
^g kidyver jonnid pd stedi.*. 

3. Ein timbermann* med si bile breid 
han faer til tufte pi bakkin^ 

han sigtar etter um ded er beint 
sa hiisid stend 'ki pa skakke. 



^} Saal. skriftlig roeddelt. (Jfr. 01dn.vareyg)>, Forsiglighed). Hvis jeg 
ikke hnsker Fell, saa har Jeg h6rt del benyUet om den S ma aba n- 
ken, som Smeden anyeader paaJernet efter at det er udslaaet paa 
Ambolten^ bvorved det varsomt (ildannes efter sin Bestemmelse. 

*) ateb, AmboU. 

*) TAmmer heder Btedvanlig timmer, dog ogsaa undertiden timber, 
som er det rette. 

Honk* P»IkeTifer. 45 



706 

Aa hei og ha, 

deS faer sa ga! 
han timbrar husid i hogda 
pa ymse gardar i bygda. 

4. Han timbrar smitt, han timbrar stort 
han gere bad laftar og telgjer, 

han hogge raflar og legge trofi/ 
og alt de$ ovanpa fylgjer. 

Aa hei og ha, 

ded fsr sa g&! 
Nsr deft er lagafi til rette 
fser timbermannen til tekkje. 

5. Ein muremeistar meS mureskeifi 
han hev s& mykifi utrette, 

han brukar stein og han brukar loir 
nser han skal mfirar upselte. 

Aa hei og hi, 

deA fser sa ga! 
han murar ovnar og spissar,^ 
som iblk lyt hava fer vissa. 

6. Ein snikkar teke si sag i hand 
deft tre han sker i stykki, 

sa sker han seg derutaf ei rand 
alt etter sit eigid tykki. 

Aa hei og ha, 

ded fasr sa ga! 



^) lr6h (tr6bveb), Tagfjele; do kidvede Tr» elter Bord, som legges 
oyenpaa Rafterne og hvorpaa Nceveren og Jordlaget siden anbrin- 
ges. I Rasks oldnordiske Lesebog, Side 25, samt i Haldorsens Lexi- 
kon meddeles Forklaringer over dette Ord, som ikke ganske svarer 
til dels BeiydniDg i Thelemarken. Trodet ligger ikke over men 
under Neveren. 

*) 8 piss, Ildflted, Skorsleen. 



707 

Han sknibbar, sletter pfi gangin, 
sa skyt en elter med langin/ 

7. Sa sete ban ded tre i tre 
liksom ban ded vil hava, 
sa skyte ban seg ei list derlil 
og matar inp& og lagar. 

Aa bei og bi, 

ded fer sa gal 
Si mone ban ded lime, 
sa er deS gjort p& ein time. 



Kaffe-visa.* 

1. liengi var deS for me kaffe fekk — sa'n, 
vegin kom, og danimen* matte vekk — sa'n. 

No for me en njote, 

bau! no er me fljote, 
no me drikke den si fort me rekk — sa*n. 

Men til slut — sa'n 

kaflesut — sa'n 
kem til jaga kaOegleden ut — sa'n. 



*) langin, Ltngiidyelen. 

*} Denne lystige Vise, der rOber en Forfalter, lom bar veret sin Op- 
gave fuldkonimen voxen, men lom er mig nbekjendt, er mig med- 
delt fra Vinje. Uagtel dens Ophav vistnok ikke ligger inden de 
Enemerker, hvor vi sanke yore Blomster, bar jeg dog iroet at 
knnne tage den med her, da den saavidt jeg veed ikke forhen er 
kommet til Syne paa Front. 

*) Den Demning, som boldt Kaffestrdmmen ude. 

45 ♦ 



708 



2. Fryse du sa er her gofie rid — sh% 
bias i varmen og set svarten pa — sa'n! 

var* du som ein loppe, 

tak An kaffekoppe, 
den skal varme deg fra topp til ta — sa'n. 

Skovid* hurt — sa'n 

frosid tjurl — sa'n 
ingin, som ha' kaffe, heve turt* — sa'n. 

3. Er du sveitt og m6d og tyst og heit — sa'n, 
hjelp mot slik ei armoS alle veit — sa'n 

kem or kasletiiten; 

log af kaOegniten 
slikt kan drive hurt baft fort og greitt — sa^n. 

Drikke d& — sa'n 

alle m& — sa'n 
som seg tosten vil bevara fra — sa'n. 

4. Alle hev vel hoyrt hos gamle rd' — sa'n 
at den ting, som fyller, au ma fo\ sa'n. 

KaOe magin spilar, 

trass i dei som tvilar, 
og til bide p& er den sA stod — sa'n. 

Drikk og tru — sa'n 

huttetu! — sa'n 
^mat i godom sulre^,* seje du — sa'n. 

5. Men um du er mette, veit du hot? — sa'n, 
vist ded beste beSre er hell gotl — sa'n: 

etter goSe mate 
drikk og sla ein prate 
bedre liver ingin i eit slott — sa'n. 



') vaF, Pries, af va^a, vade, gaa i Vand. Lopp, m. en Frd. 

*) ikov, Skjelven, rystende Bevfegelse. 

^) turt, for tttrft af turfa, behOve. 

*) flulr, Melk og Blande, der gives Kalvene at drikke. 



709 

Drikk og pust — - sa'n 
lit kun drust, — sa'n 
kafle kan du fil fer penning fliist — sa'n. 

6. F©r i blesa^ slundom rukkur du — sa'n 
drikk den blakke login! jamentru — sa'n 

skal hon bli' sa glattc 

som ein harSinghatte* 
snegt i k^te sprang du skal deg snii — sa'n. 

L» og drikk — sa'n 

for ein slikk — sa'n 
jagas grillur, sa ded heve skikk — sa'n. 

7. Inki goU kan trivast uttas den — sa'n 
ingle* gode grann&r, ingln ven — sa'n 

men ein varme siipe 

og ein terte-glupe** 
deft kan varme up ei heile grend — sa'n. 

Arg og tver — sa'n 

leid og saer — sa'n 
blive den, som ingin kaffe fa^r — sa'n. 

8. I eit lag slett ingja moro er — sa'n, 
ma der ingin kaffe vera med — sa'n, 

men nar alle vaggar 

liksom fulle kaggar 
da f»r folkid fysl til rod* og lae — san. 

I kallas — sa'n 

ingin spas — sa'n • 
kom til trivast, var 'ki kaffe-fjas — sa'n. 

• 

9. End6, stakkar! sume kallar deg — sa'n 
^kafresvarten**, som til armod dreg — sa'n. 



^) blesa, Panden. 

') Hardangerhat. Hardangerne pleie at gaa med blanke HaUe. 
*) Plar. af ingin. Denne Form forekommer stundom, ogsaa ingre. 
loy ginp, en Mundfald af Drikke; ogsaa gleyp. 



710 



^pening-iitfalls-osen^;^' 

men del tar 'ki sk6s*en, 
kaffe drikke del savel som eg — sa'n. 

Kraune? pyl — sa'n 

pungin grylll" — sa'n 
beSre kan 'ki skellingann bli ytl" — sa'n. 

10. Kaffe vill me drikk' og takke til — sa'n 
hev me den, sk hev me moro mefi — sa*n. 

Skellingin — lat laup'en 

kaffe — lat 'kon kaup'en! 
gott en yirkar, vont en dytter nefi — sa*n. 

Drikk, og sit I — sa'n 

kaffe hit! — sa*n 
kafib likar aHe, som hev vit — sa'n. 



'0 ^«9 Elve-Manding. 

") grytte, aabne lidt. 

^>) :^te, afhende, skille sig ved. 



711 



Afsked med Hovringen.* 

i. Sja soli pa Anaripigg!* 

no gar hon dft som hon um nolli ligg, 

men fyst hon me 

og stein og tre 

og alle til' 

forgyile lyl. 
Budeigja skvattar* fra sit sel: 
^Men montni kui kom no Ha' seg sjol?^ 

Hurulilu — lihulihu! 

mi syte ku 

er grumast stott. 
Bjollunn dumt baka haugom tona, 
klunken rart att i bergom Ijoma* 
bekkinn sillar som taror stilt — 

eg er hugilt.' 



') HAyringen, en Seter i Sels Annex til Yaage Prssftegjeld i Gnd- 
brandsdalen henander Ronderne. — Denne Vise er mig meddelt 1 
den gadbrandsdalske Dialekt, og er forfaUeft af en BondesOn 
fra Vaage, der nu er Skolelerer. Retskrivningen er lempet efler 
de af mig vedlagne Regler, hvorved Udtaleformer som me in, eil, 
6n o. 8. V. ere forandrede til men, a I, en (for han). Det viser 
sig ogsaa her, at der i vort Almuesprog ikke egenilig kan vere 
Tale om Dialekter, men at det er det samme gamle norske Sprog 
overalt, mere og mindre reent vedligeboldt. 

*> En h6i Fjeldtinde i Vaage, som kan sees fra ovenncvnte Seter 
i Vest. 

*) Rijmordene ere sOgte efter Udtalen; ved Ordformernes Restitution 
gaa derfor nndertiden Rimene tabte, som her. I Udtalen hcder det 
me, tre, te. 

^) skvatta, skotte, kaste Oiet flygtig hen til en Gjenstand. 

^) Ijoma, bnldre, give en haul og stserk Lyd; her om Gjenlyden. 

*> hngilt, (af hug og illr), bekymret, urolig i Sindet, lyertesaar. 



712 



2. Ko reint forunderleg au lell 

mit hjerta hoppar up i meg i kveld! 

Ko rarl ded er, 

nir Qelli task 

sin afskeS ined 

sin kasrc gut! 
Pa Hovrings vakre sseter-stiil 
idag vist sidste gangi helt me jul. 

Ded hende fleir, 

at alder meir 

dom sag sit reidr 

nar dom flaug ut. 
Alder gentunn s^ vakkert huIIaS/ 
berg-Ijom, bekkinn og bjollunn sullad. 
Detli spar meg vist einkvort ilt, 

eg er bugilt. 

3. Skal her i verfien eg inki fa 

hon Marit, som eg held sa myky 'ta? 

Men kvarfor sa 

skull eg dk fa 

mit auga pa 

min kteraste? 
Hon var fornem, men inki gruni 
den fyrste genta, som eg droymde um: 

Idag hon sa' 

s& myky bra, 

mefi grat meg bafi 

at hugse se. 
Ja, du gere meg blaut i sinne 
nar alt annafi glett utur minne. 
Men at fa deg — ded slepp eg snilt; 

eg er hugilt. 



^) bulla, nynne, synge uden Ord; sulIa bar tildeeU samroe Beiyd- 
ning. 



713 

4. Sji den som kern i snorlivs-kjol ! 
Aa skin pA ho' du vakre rauAe soli 

Aa ksre Qell 

skikk kui leil 

heimatt i kveldl 

sa slepp hon ga. 
Aa hauger! ger dokk hogc no, 
sa genta mi si ku fra dokk kan sji I 

Aa berg-ljom tig 

ei lito rid! 

lat bjolla si 

hon hoyre fa! 
Ksere dalar, dokk me mi g5ymef 
kansk6 tor hon si sorg di gloyme. 
Imbert! no ma da gr&te stilt! 

hon er hugilt! 

5. Han Imbert vil hon gjenne sja; 
men smae bekkir renn fri augom bla. 

Hon sakte si':* 

eg einsleg bli* 

nok all mi tifi, 

for ven' min straukP 
Han som fra for i verfien var min, 
han som var stod som stein og lett som vind, 

han er eg no 

an hugafi p&. 

Eg tenkte fa 

en — men eg rank.** 
Han var lentug" — eg hoyrd en late; 
no eg einsleg mi g& og grate. 
TrelP en her — defi eg slepp nok snilt! 

eg er hugilt. 



•) 0i' for scgir, sigcr. 

*) fltrjulie, her i Beiydningenr lObe afsted. 
**) rjake (rake), Uibe, gaa Glip af noget. 
") lea tog, spdgeftiid, moraom. 



714 



6. Aa siii ned bak tindom dalt, 

og stjennunn glyUe fram og manen apratl. 

No vart ded kveld; 

far vel, far vel 

du gainle Qcll, 

eg elskad mesl! 
Din blome Imbert alder narl 
eg stegalaus" til hiinils inki gar. 

Kor ber til deft, 

si tver du er! — 

slikt negte meg 

du sjol veit best. 
Marit veit nok eit annafi stelle 
meire grepa** hell Hovrings Qellid, 
der OS kvorkin skal vera skilt, 

hell bli hugilt. 



**) stegalaufl, aden Stige. Gange slegalaas til hiinilfly siges om det 
Umulige. 

"} grepa, fortrinlig. 



I 



715 



Gunild og Eiuar/ 

Gunild. 

i. Kg veil no inki. hot deS deg batar 
at du si beskeleg Einar hatar, 
ein rike mag kan du kanske fa 
men Einars maki du alter sag. 

2. Sa snill, su fin og sa sprsk i dansen, 
sa flink i eksis, og rask pa marsen, 
sa trii i arbeiS eg st08 i orfi — 
hori s&g du makin bans for pa jord? 

3. Og enda mi eg 'ki meS en vera, 

men tni meg, doy med en, kan eg gera. 

No gnet eg inki, no er eg slerk, 

eg kenner dauden, ded er 'ki GuSs verk. 

4. Eg kenner dauSen i kvor ei a6re, 
og nier eg ligge pa svarte bara 
med utslekt auga i den kvite serk, 
da kan du seia: ded er mit verk. 

5. Hart hev eg stridd, men snart hev eg vunnid, 
og trii ded band, som eg sjov hev bundiS, 

si sott eg somnar i dauften in, 

fer n®r eg vaknar — er Einar min.* 



') Disse Stey, hvori to Elskcnde ftoike den haablOse Kjsrligheds Smerle, 
og som ere vel skikkede til at vise hvor dybt Hjertet kan gribes 
ogsaa hos vort Fjeldfulk, ere kvaednc af en Bondepige i BO Prs- 
stegjeld for et Snees Aar siden. Det er om sig selv bun taler, og 
sin pengestolte Fader bun gjOr Bcbreidelser. 

*) Hun ddde dog ikke af sin Kjerligbeds Smerte, men blev, soro bun 



716 



Einar. 

6. Du genge fyri, defi tyss eg tenkje, 
men lengi skal du 'ki pa meg vente, 
mer du er burte, hot skal eg her? 

nser eg dog heY mist, hot er livifi verd? 

7. Ded samer ille ein mann at grite, 
sk tenkf og sa* eg: s^i med mate I 
men prov no de, som meire veit, 
si (Bdv de kenne hot Einar sleit. 

8. Nser sorgi aukar og motiS minkar, 

og blofiifi saktnar kvor gang du blinkar, 
da s^r du gravi si glaS imot, 
da batnar sorgja i hjarterot. 



€X1II. 

Vilborg p& Eveste. 

1. Aa Kveste deft ligge imiiljom tvo nutar, 
hon Vilborg er ven og ksr etter gutar. 

2. Aa Kveste deft ligge imiiljom tvo dalar, 
hon Vilborg er v^n og kaer etter karar. 

3. Aa Vilborg pa Kveste ha' beAIanne mange, 
hon vilde heist hava ban Anders Fange. 

4. Aa Onund MefigarSen kora oman asen, 
trefte sa Vilborg ihed hon stod pa laven. 



lover, del Baand tro, „lian selv hatde bundet**, leyede i ^ugift S(and 
og blev en gammel Pige. 



717 



5. Aa er du 'ki dotter til lensmann pa Kveste, 
kvi skal du da stande pa laven og treskje? 

6. Aa gutann dei er fi, men gentunn er mange, 
og derfor sa ma eg pa laven slande. 

7. Aa vil du no fy^gje Onund Olson at varen, 
s& skal du 'ki stande pa treskje-laven. 

8. Dei austmann-drenginn er litifi palitands, 
dei kan hava seg gentur, som me inki vita. 

9. Eg tor inki fy^gje deg vet belle somor 
der er inki til vegar og litifi til limar/ 

10. Jau, du lyt Xy'gje Onund Olson pa Strandi 
sa trygar* eg blakkin, tsa hittar en gangi. 

11. Der tar du no inki anten treskje hell' skera, 
pa laven der skal mine sma gutar vera. 

12. Aa du tar no inki anten spinne heir veva, 
ded skal mine husmans^keringar gera. 

13. Han suUaS med Vilborg, ban sullafi sa lengi, 
ban suUaS med Vilborg um kveldo i sengi. 

14. Og Vilborg pa Kveste mcd raufie snjo-sokkar 
og air hennars beSlar varl tvo kjole-pjokkar. 



') Um, Skispor; den Vet, som en Fodgjenger paa Ski enerlader t 
Sneen. 

*) ^rf ga, binde Truger pea Hestens Fodder, en Indretning hvorved 
denne hindres fra at synke ned i den lOse Snee, og bestaar i smaa 
Kurve, om vi saa knnne kalde del, fleUede af Yidjer. Man kom- 
mer ikke fort frem paa ^enno Maade, men man kan da kjOre over 
Sneemarkerne nden banede Veie. 



718 



€%MW. 

Slagtehandlaren. 

1. Alu da eg for til handle 
d& stofi eg meg sa bra, 
sa for eg til at rangle 
fra ein til annan staS. 
Eg handlad nokre naut, 
ded vil *ki mykid draga, 
eg h^lt meg noko staut. 

2. Aa snme handlar mykid 
og skrdyter af ei drift, 
men eg hev handlaS litid 
og heist for eg vart gift, 
men da eg gifle meg 

di fekk eg nokre monir^ 
da voks no motid meS. 

3. Seje da hon Kari: 

No skal du reise norS* 
og kaupe liksa mykiA 
8om dine brodar tvo. 
Eg tenkte no som sa, 
deS uvant er at handle 
nspr eg ma pening fa. 

4. SA reistc eg norAivir, 

deft var sa sterk ein vind, 
eg ha' s& ner der bliviA 
ha* eg 'ki haft brennevin. 



^) monir (egentlig munir), Midler, Formue, 

*) norb, det vil sige til Stavanger Amt ogBergeos Stift, bvorfra 
henltr Slagtekvsgy dog is«r Faar og Heste. 



719 

Eg drakk af krukka glaU, 
8i skrapad eg unda skifio 
si gekk eg like raU. . 

5. Eg handlaA der stort bufe 
og sa ei tri tjug sauS, 

ha' eg siiit gcitann strokift* 
sa ha' eg rokiS^ au. 
Dei svarad meg som sa: 
dei kunn' 'ki geitann selje 
fer ostann vart fer sin&. 

6. Sa fekk eg fat pa Sigurd, 
deft Tar sa flink ein gut 
og ded var troll til Sigurd 
han dreiv den drifti ut, 
kvort honn han passad pa, 
me ha' ei kyr, hot Honnfog 
hon vilde heimatt tr&. 

7. Og som eg kom til Skien 
deS var si god ei tiS, 

sa for eg til at vende* 
og selje drifti mi; 
og ded gekk ovgu' ratt, 
eg sumtid selde Me 
og sumtid stdrre klatt. 

8. Si reiste eg fra byen 
da soli spratt i fjoll, 

sa kom eg heim til Kari 



•) »trjuke, itryge, klappe, her uegentlig hrugt: akalde jeg have ind- 
Itdt mig paa Gederne. 

^) rjake, tabe. 

*) veode, i Betydo. afhende, svlge, iser om Tuskbandel. 

*) OYgn eller aYgn, overmaadoy overordenllig. 



720 

sa seint ein laurdagskveld. 
Si scje hon til meg: 
KnutI no tar du kvile, 
du er sa armoSsleg. 

9. Deft hev eg alstott funniS 
hori eg heve reist, 
at hossi deA var lagat 
sa Tar da heime best. 
Hon Kari er sa f o5, 
no vil eg slutte handle 
og sla meg her til ro. 



cxv. 

Olaf storegut/ 

1. ^a sille du vita koss deS gekk meg til, 

samtasuSelUy samtaseia ! 
. si var eg norS i fjolli og gette mR Te. 
SamtasuSelu^ samtaseia. 

2. Aa best som eg stod, vaktaS biindyte* mit, 
sa kom der ei gente, ha' hariS sa sitt. 

3. ^Her stende du Olaf og vaktar dit fe, 

og befire er defi vera in i haugin hj& meg^. 



') Det h«ndte t\g for Innge siden at en Hand af dette Navn fra Mo 
Sogn blev borte medens ban langi nord i Fjeldet vogtede en Slag- 
tedrift. Der opstod da den Tanke, at ban var taget ind i Haagen 
til de Underjordiake. Tanken blev til Tale og Talen til Sang. 

')bun<(yte, en Samling af Kv»g, der tilbitre flere Gaarde og aom 
have GnMgang fsUedj} Kveg-Samliog. 



721 

4. Aa inki si vil eg in i hangh^ til deg, 
eg heve vel dei, eg held meire af eg. 

5. Aa best som eg stofi der i kjdid og i vind 
da kom der si underleg tankar i sinn. 

6. DA kom der sa underleg tankar i sinn: 
deft vore no moro berre sja der in. 

7. Si gekk eg sa nere, stod sig derpa, 
der dansaS store, der dansaS smi. 

8. Hon tok meg i handi og toygde meg ned: 
Velkomen ker Olaf, trod dansen mefi meg! 

\ 

s 

9. So^nd hon meg sitja, og sette meg nefi, 

si baifjk^on meg drikke, si drakk hon meg UI. 

10. Den drykkiOy eg drakk, han var inki stor, 
da gloymde eg burt bade himil og jorS. 

11. Den drykkin 'eg drakk, og deft som var verst, 
da gloymde eg burt ba0e kyrkje og presl. 

12. Aa Tare no vel bftfie store og smal 
no kem eg aldri meire pa jorfii at ga. 

13. No kem eg afdri meire pa jorSi at gi 

samtasuflelu, samtaseia, 
for pa den dagin, som me up att' skal sta. 
samtasudelu, samtaseia. 



Hottkc Fslkevucr. 46 



722 



CX¥I. 

HossileiSs ban skal ri6e bru^ferd* 

1. £g sille full' lane deg blakkin snare. 

nar du kunnaS ri0' en som eg var deft sjave. 

2. Nar som du rid* deg no ut af gardi 
sa ma du taka deg vel i vare. 

3. Nir som du kem da al Gryte-verpi/ 
si heir du blakkin der gangand etter. 

4. Og nar du kerne at Hauge-hAsi, 
sa Icet du blakkin fli skjote pusten. 

5. Og nir du kerne di heim til Brokke, 
sa rid du franium den store flokkin. 

6. Og nar du kerne at Meinstafi husi, 
sa riS du Tramum dei fir* og tjuge. 

7. Og nar du keme at kyrkje-gerdi 
sa vender du atte og bidar ferOi. 

8. Og nar du kem Tram pa kyrkjebakkin 
sa spyr vel alle, hokken eige blakkin. 



') Man seer at Fsrden gik igjennem Fyrisdalen til Molands Kirke. 
Yed aaadanne Leiligheder gjelder det ister at vise sin Hest i det 
Tordeelagtigste Lys. 

yerpe eller varp, Kast; ogsaa en Hob Steen, der er sammen- 
kastet lit Mtnde om en eller anden Begivcnhed, heist hror noget 
Rfedsomt er foregaaet. Enhver Forbigaaende maa kaste sin Steen 
til, og kan ikke undlade det uden Fare for at noget Ondt akal 
hende ham. Saadanne Varp findes maogesteds. 



723 



9. Da ska! du svara soin da stod i draoino: 
han eig vel blakkin, som held i taumo. 

10. Da skal du svara som du var vreiS: 
den hesten fann eg i villand held. 



CTLWU. 

Havard Helle. 

1. Kg heiter Havarfl Helle, 
og er si ven ein kar, 

no vil eg burt og gifte me^ 
og rydja meg ein gard. 

Eg bur up under fjell, 

og genta hev eg lovad, 

eg svik 'a inki hell. 

2. Eg heiter Havard Helle 
og bur up under niit, 

no vil eg burt og gifte meg 
eg vil ^ki lenger gauge gut. 
Eg bur 0. s. V. 

3. Garden den er liten 
men skogin den er gofi, 
eg heve der tvo furur, 
og dei skal sta i ro. 

Eg bur 0. s. V. 

4. Og nar de0 lid' pa tifia 

og boni aukar pa, 

46 



734 

sa hogg eg ned den eine, 
den andre liet eg sta. 
Eg bur 0. s. T. 

5. Den andre last eg vakse, 
ded heve ingjo nauA, 
eg tar ei stor likkiste 
ei gang nar eg er daud. 
Eg bur 0. s. Y. 



6. Ded var no inki undrands 
al Havard totte vont, 
ban reiste ifra Langeifi 
den myrke haustenoU. 

Eg bur 0. s. Y. 

7. Han reiste ifra LangeiS 
og da Yar genta fest, 

men ded Yar me0 ein annen 
ded heY en trega mest.^ 
Eg bur up under fjell 
og genta heY eg loYad 
eg SYik 'a inki hell. 



'} Visen beskriver en sand Tildragelse. HAvardHelle, enSmhygg, log 
sig saa Dter ar at hans Elskede foretrak en Anden for ham, at ban 
sideDj^aom der fort«IIes, blev et ulykkeligt Mennoske. 



I imH f 1 



725 



CX¥UI. 

N&r kra^maren kem in. 

1. TSir krseinaren kem in 
d& vert hon sa glad, 
sa kastar hon rokkin 
og svirper seg bra; 

s& bed hon den knemaren sitja. 

Aa du krsmar, du kraemar! 

hot krim hev du no? 

eg hev inki kaupe fer, 

men eg hev hug til sj& 

um du heve litt kaflfe i skreppa. 

2. Aa keringi sit heime, 
drikk kaflfe og er gilcf; 
og mannen geng i skogin, 
ete flatbrauS og sild 

sk en alii deS suierifi f®r smaka. 

Til nottverd han ete 

berre kaldgraut og mjolk; 

slik kering hon sille 

hava hogg af ein svolk 

ja si de5 i ryggin sille knaka. 



726 



Asof Edland.' 

A. 

1. Den er s& lange den Scetersdalen, 

der geng hai¥ rugger den Edlands-karen, 
han kauper kvigur og handlar skinn, 
han blygjest inki fer gange in. 

2. Aa gakk til Osi, der fser du liggje 

der ger dei 'pun bad med tjeld og fylle,* 
aa gak til Osi der fer du 51^ 
der tappar mannen i boUen sjol. 

3. Han kom til Osi i kolamyrkri, 

sa kom han der til at prove styrki: 
^Eg sleit af harid og oyro mefi, 
den vesle guten han svingafi seg^. 

4. Thore og Asof dei sat og talafi: 

Aa snille mi Thore vil du meg hava? 
vil du meg hava, skal du meg fa, 
greidare austmann er vant at sja. 

5. Aa Asof Edland, den snauSe skolten 
i nie bygdelag ba0 han folkifl, 

han bad i Nummedal, bafl pd Tinn, 
og halve parten dei slapp 'ki in. 



*) Asof (Asulfr) Edland af Vinje var i sin Tid en vseldig Kiempe, ikke 
stor men overmaade tyk og muskelstierk. En almindelig Haand 
kunde neppe^gribe over bans Fingre. I sine yngre Dage prfivede 
han o(Ve Styrke ved al slaas, og gik for del mesle af med Seiren. 
Forresten var han en skikkelig Mand. 

'^^ fylly Skindfeld. 'pun for up under. 



727 



6. I detb gestebod var slik ganian 
dei drakk og dansa5 i atte dagar, 
men pa sititen vart der s& stor ei naud 
dei at 'ki annaS hell bein og braud. 



Asof Edland.' 



1. 1 Vinje sokn er hoge nutar 
og kempe-karar og gaste gutar, 
men Asof Ediand er god som ti, 

pa Kungsberg markna'n der geng en fri. 

2. Aa Asof Ediand ban flaug p& trokkin 
og kastad sjoSonn* og gekk pa sokkin, 
kan kytte sudat og huttafi norfi 

og baud dei koma, som koma tor'. 

3. Aa Jens Hermodson ban kastad votten 
og glaup en kavendc hart i hotten, 
da bleiv der skymeleg' basketak — 
men Asof Ediand stoS like rak. 



*) Da de forcgaaende Slev have fdrt os ind paa Asof Edlands Bedrif- 
ter, bede yi om Undskyldning for at vi tage denne Visestub med, 
endskjOnt den ikke er udgaact fra en Almuesmand. Den beskriver 
en virkelig Tildragelse. 

*) 0jdur, saa kaldes et Slags 8ko, der er gjort af et heell Stykke 
L»der. De ligne Viskeleders Sko. Kaldes ogsaa harbing-sjAur, 
formeenllig af sjub, en Skindpose. 

') skymeleg (udl. sjomeleg), skrekkelig. 



798 



4. Aa UAe Tar dei no kalleg^ hngaft, 

og deS Tar daskar og don, aom dogafi! 
no tars deA, HennoSson, da er sprek, 
eg feler Asof bli deg fer trek. 

5. Dei skreik, da genlnnne for til bnele: 
„lat karann ballast, da tar 'ki fiele! 
getordid* 8tend 'ta' dei bade tra, 

lat karann nappast, sa fier me sja!* 

6. UTyrtsIeg Tar ded — ban Jens pa Aland 
meA ranfie stjonnur sa beT en mala 'n, 
med dott fer oyro og blese-smell: 

No meinar eg en boT nok i kTeld! 

7. Aa Alands guten og Ediands bnggin 
lag jamsids kTilte seg burt i sknggin: 
,,No Jens-far! beT du 'ki sre og Terk?^ 
An, buttetu kar, kor da Tar sterk! 



*) kail eg (kaldleg), gyfelig, forferdelig. 
») getorly Rygte. 



739 



Sunnebygdingen. 

1. Ded var i joli, ded var pi fore 
ein Sunnebygding sill' al at koyre 
meS malaS slede, og borkut best, 
ban koyrde fortar hell Silgjorfis prest. 

2. Dei nie Ijordung var tang' og lange 
dei laut no borkin i iimen gange, 
men som en kom seg i Skeide t6n 
d& valt af hesten defi kvite skum. 

3. Aa hjarte mann, vil du stulle hesten 

roed eg geng i kyrkja og l^'r f& presten! 
Ded var 'ki presten ban vil l^de p^, 
ded var Mandals-soli som ban vil sja. 

3. Den treSa dagin kom ban i stallen, 
og da lag hesten bans daud pa tallen. 
Da falnad noko deS store mot, 
da bar en beimatt' bad' bjolle og sko. 

5. Sa gekk en heimatt' og laug og liskrad 
og sa' at hesten lag daud af riska, 
men ded var gott bafie hoyre og sja 
at hesten sturtad af deft joletrav. 



730 



Evjepresten. 

1. A.a Upstadgute in mi deg skaka 
fer lensmannsdottri hon vil deg taka; 
aa Upstadgute du mi deg kro, 

fer du verte m&giii til ban Aslak Mo ! 

2. Aa Aslak Mogin ban vart si galen 
ban flaug til Evjeden samre dagin, 
ban flaug til Evje og \ar sa baus, 
vilde gera dotter si arvelaus. 

3. Tri tjug daler og denni besten 
ded vil eg geva deg, Evjepresteny 
og etter slengir eg fire naut 

vil du gera dotter mi arvelaus! 

4. Men Evjepresten ban viste beSre, 
ban vil 'ki genta si ille gera: 
„Min snille Aslak, du seje 'ki sa, 
du kern til trega ded etterpi. 

5. Min snille mann, eg kan deft 'ki gera 
um du si vilde meg din garden geva, 
du bev inki berre ded eine ban 

slikt vilde no vera bate synd og skam^. 



731 



Signe MogeiL^ 

1. Den hjarSing-guten, som flaag i skogen 
og hentafi kortur met Signe Mogen, 

no er en vaxen, ein ovgu kar 
men bieri stende fer honom kvar. 

2. Den vesle pilten fekk haldeljosiS 
me5 Signe slarvad si seint i fjosid; 
no Til hon gjonne meg fara lort* 
og no er det fer mine augo myrkl. 

3. Hon er si krini som ein srarvad vangar, 
eg tok 'a np i ein einsmall gangar; 

ded Tar pa Jamsgarfi iiU ein leik, 
hon spurde meg, kTi eg Tar sk bleik. 

4. Dei augo kan eg no aller gloyme, 
bid sol og mine dei tottes goyme; 
hos ded no heT seg, eg inki Teit 

eg heT ein hug, som er steggleg heit. 

5. KTor gang eg hdyrde hon for til tala, 
hell bak um bjorkann hon sat og hjalad, 
da — jadden Tar ded sk ner eg stokk, 
men aller hdyrSe eg detta nok. 



^) Ogsaa her tillader jen^ mig en AfvigeUe fra Regelen ved ai oplage 
denne liile Vise, der ikke har sin Oprindelse fra Boodefolkct. Men 
dea taler dof med dels Tunge og af dels Hjerte» og beder om Til- 
ladelse til at staa der blandt sine smaa Halvsitdskende. 

*) fara, f6rt, give Heosland, have andskyldt. 



733 

6. Eg geng um kveldo, eg geng i otle — 
hon er der 'ki — berre si eg totle; 
eg ffcng si ^ren i mark og skog, 

der sat hon bakuin kvort holt og log. 

7. Hot er deft vel som mit bjarta felar? 
Han Styrkar Styving er hennars bedlar. 
Ja — hutteiul ded er tregaleg, 

hon bryr seg aller ei grand um meg. 



cxxxv. 

Eg r&dde grunden aleine.^ 

Si rodde me ut til seide-grunden, 
og dcd var morgonen ti5Ieg, 
si kerne en Olaf fra KaHslunden 
og legger baten ior ile.* 
Da dreiv eg at en med fiskestangi 
si datt han ovltug Tram i rangi.* 

Eg var sa glaS, 

eg sat og kvad, 
eg ridde gronden aleine! 

Sareli-sureli*sureIi-lei-ho ! 



>} Dette lille Kvede er hentet fra Fiskerbaaden i yttre Sogn, Bergeos 
Stift, og er maaskee Brudstykke af en lengere Vise. (IndrSrt i 
^Mufikalsk LOverdags-Magazin**, late Rekke, 2den Afdeling. 

*) ile, en Steen eHer et Lod, som bindes til HjOrnet af et Gam for 
at holde det til Bunden. Her synes det brngt om Ankeret, eller 
Dreggeo, der vel i eldre Tider sedvanligst var en 8lcen. 

*> Meddelt roojen, der nok betegner det forreste Bum i Baaden. 



l^ere Stev. 



735 



ex%w. 

S I e v/ 

i. !Den fyste g&ngi vart hugin broten 
og siSan fekk eg 'ki hug til noken; 
no hev eg gengift si lang ei leiS, 
men alii fer eg atte hugin meir.« 

2. Sa mang ei tar or min haus er runniA 
eg tenkte vitiS ha' lange sprungiA; 

og der hev tippafi sa niang ei tar 
som der er dagar i tusind ar. 

3. Aa* kierlegheita hon kan bedrova, 
dei veit defi inki (or dei hev provad; 
og lat dei prove deA kven som vil 
ded kem i hugin dems ti6 for tiS. 



') Af df<8« Stevy der foragle< af ile Oaailey der ere opammede med 
Kempeviferne, men elskes af de Unge, iner af Pigeme, er her eo 
nendelig Heogde. Jeg bar aOgt at gjAre ei Udvalg og «aiiile dem 
BOgealunde efter IndfaoldeC i yitse Grnpper eller Tylfter, men i AI- 
Biiodelighed maa eihvert Stev betragles isolereC som et for sig be- 
siaaeode HeeU, forsaavidt dei ikke er Svar paa Tillale. At jeg ikke 
nOiagtig bar gjengivet Stevenes mange formeUe Ufuldkoramenbedery 
haaber jeg yil boldes mig tilgode, da disse ikke konne interessere 
Ifogen. I det Vesenlligere bar jeg kun sjelden tilladt mig en eller 
anden liden Endring. Sarame Stev varierea atandora paa mange 
Maader efter de Omstcndigheder, bvornnder det benyttea* Det be- 
matrices, at Ordfet atev endnn af de Gamle brugea i Betydningen: 
Omkvasd. For Beaten hen vises til IndJedningea om Steveae ovea- 
for Side 365. 



736 

4. Aa alting gldyroest no burl med tidi 
men aller gidymest deft eg hev lidid; 
fer alt i verfti kan gevast rad, 
men ungdoms kaerlegheit aukar pi, 
men ungdoms kserieghcit aukar pa! - 



5. Aa tru eg var der eg vilde vera, 
si var 'ki suli sa tung at bera; 
tru eg var nordan Ter denni verd' 

og eg ha' med meg guten, som eg hev ker! 

6. I denni verdi sa mykiS vantar 
og suti mdter pi alle kantar; 
og suti genge stdtt jamsiSs meg 

som skiSgarden fy'gjer ein almannveg. 

7. Aa sumtiS hev eg no gengid sukkaS, 
og sumtid hev eg dei tarinn turkaft, 
og sumtiS hev eg au tott si vont, 

at eg tenkte hjartad ha^ sprukkift sunt. 

8. Eg veit s& vel hor eg vil meg gifte, 
djupt i jordi i ei svarte kiste; 

eg veit si vel urn mit brurehiis, 

defi er djupt i jordi mefi sand og grAt.* 

9. Du skal 'ki lyse dei skarve ordi, 
du skal 'ki ynske deg af at jordi, 

du skal 'ki ynske deg med stein og grut, 
deft vert vel rad fer ei sja'wils sut.* 



*) Var. langt neb i jorli bland sand ok grut 
jai der ska! endas all sorg og aut. 

') aja'y-villi eller aja'vviUy frivillig, aelvvoldk, ufornftden. 



737 

10. Den fine g^ten, som til' meg vankad, 
ban genge aller or mine tankar, 
og um en reiste si lang ei leift 
han geng meg aller or hugin meir. 

if. Og nsr eg somnar og ncer eg vaknar 
5a er deS guten min. som eg saknar, 
og nsr eg droyraer, sa tikje eg 
den fine guten han kem til meg/ 

12. Da tenkir vel at deS vil 'ki vara, 
at ded er barte um tvo tri dagar; 
du tenkir vel at eg bev en gloymt^ 
men eg bev en under mit bjarta gdymt, 
men eg bev en under mit bjarta gdymt. 



tideii TfltU 

1. A.a mine foreldre er bli't sa striSe, 
dei vil eg skal p& den rike bide;^ 
men ma eg 'Id taka den eg vil ba' 
sa bliV defi sjella dei ser meg glafi. 

2. Hot bjolper ded bava garS og gninnar, 
n»r eg sill' taka den eg 'ki unnaS; 
bot bjolper deS bava aker og eng 
nsr eg sill' syte kvor kveld i seng? 



*) Yar. kem og ligg hja meg. 

Var. Aa m6r og far dei vil meg roenke 
eg mA 'ki taka den, som eg tenkte. 
Nonko Folkerifer. 47 



738 



3. Og sill eg sut i mia ungdom fange, 

da vart de$ tungi gjdnom verSi gange; 
og sille eg sytc i brureseng, 
sa veil eg inki hossi* ded geng. 

4. Eg gloymer aller den seinste gang! 
ban si66 med borfii og gav meg handi, 
ha* dei 'ki vorid fer mo'r og fa'r — 
defi var si spokjeleg \6n ein karl 

5. Den snile guten eg aller gloymer 
um notti ligg eg um ban og droymer, 
um dagin jamvel ban ger meg mein — 
fer bringa ligg nokod tungt som stein. 

6. Nier eg vil sitja einstads og kveda 
da tenkir dei at ded er af glede, 
dei s^r *ki augaifi/ som er v&tt, 

og bjartad sprekker mest sunt af grat 
og bjartad sprekker mesi sunt af grat. 



7. Foreldri b5r inki boni negte 

nsr kjaeriegheiti hon blir tor sterke, 

eg hev 'ki provaS, men eg bev boyrt dei sej* 

utaf kjsriegheit kan en gjonne doy. 

8. Den bugin, eg bev no til deg fengiS 
den tvelar eg kem til vara lengi; 
den kjsriegheiti eg bev til deg 

eg inir bon kem til forfy'gje meg. 

9. Kvi skull eg inki ivir guten grate, 
som var si fin, og som var sa kate? 



*) Olda. hversuy hvorledes. 

') SaaledeB aliniadelig aaga-i, hjarta-i, for aogal, hjartat 



739 

skull eg inki trega min eigin von, 
som var den finest til kyrkja geng? 

10. Aa fier eg inki den eg vil hava 

sk kan dei meg under jorfii grava/ 
og faer eg inki den, eg hev sagi — 
si tru eg var under lokiS lagt! 

11. Den vesle genta, eg ha' meg agtaS, 
no er hon somnafi og aldri vaknar; 
den vesle genta, eg ha* tenkt meg til, 
i den svarte moldi er hon gravin ned. 

12. Skal eg forlata si vcn ei gente, 
der vert IlI botevon pi meg vente, 
skal eg forlata sk v6n ei mdy 

dk fieler eg, at eg kem til doy. 



8dle Tylft. 

Gent a. 1. Kmr eg matt ft den eg vilde hava, 
sk veit eg alter hoss ded bleiv lagad; 
eg kom til bli* sk i lyartaS glad 
at eg *ki skilaS anten nott hell' dag. 

Guten. 2. Eg veit ei gente, hon er sk venleg, 
og hor eg s^r 'a, sk er hon kensleg; 
og hor eg s^r 'a, sk er hon bliS, 
eg tenkir plent deft blir genta mi. 

*) Vtr. Aa for eg inki min goten fnille 

Bi vil eg aldri pa ll6yta prilto. 

47 



740 



Genta. 3. Aa guten roin, han er nyss nprunnin, 
i andliti er en som eggjeplomen, 
i atgjerunn er en no utifra, 
finare gut sill' du aldri sjal 

Guten. 4. Eg hev ei gente, hon er sa One 
at soli mi 'ki pi hennar skine, 
kring vangann er hon bid' rauS og kvit, 
der ma inki smigutann koma dit. 

Genta. 5. I bjSrkeliSar og djnpe dalar 

der er deS moro meS guten tala, 

og liggje svalle ei somors nott, 

du silie berre vita boss ded er gott! 

Guten. 6. Eg hev ei gente, eg vil 'ki kyte, 

eg hev 'ki set at hon hev eit I^te; 
eg hev ei gente, som gengi Tri, 
dei mi koma jamsids 'a kven som vil. 

Genta. 7. Etter finleiken skal du 'ki fara 

ded kunnaS slet inki lengi vara, 
me hev no altid hoyrt defi fer gott: 
at n®r dei er snille er dei fine nok. 

Guten. 8. Eg hev ei gente, som heiter Tone, 

um du vil tverkast, hot kan defi nione? 
eg hev ei gente, eg held sA gsv 
fer hon kan lesa bit prent og brev. 

Genta. 9. Eg hev ein gute, som heiter Olaf, 

og han er venar hell sdloybI6mar; 
og slik ein voxter er rart at sji 
som siljuteinar inmeft Vailar-a! 

Guten. 10. Aa kan du minnast der ned i jordi 

og eg kan minnast kvort einast ordid, 



741 

og ded me talaS deA hev eg goyml 
og ded bli'r aldri af mit hjarta gloymt 

Genla. 11. Den fyrste gang at eg lig pi armen 

da var ded liksom eg lag i vannen, 
den Tyrstc gang eg pa armen lag, 
defi var som elden i kvor einast IraS. 

Gulen. 12. Aa genta mi cr utaf dei nette, 

der tor -a ingin i svemnen vekkje. 
,,Hi snille gente, ver 'ki vreiS pa meg 
um eg i svemnen uroar degl^ 



4de Tjlti, 

1. A.a detlan stcviS skal genta tere: 
* halt inki gutanne alt for ksere, 

men halt af dei, som dei held af deg, 
sa meinar eg ded er hoveleg. 

2. Aa kcrlegheita hon er si laga, 

hon er bad* vonde og god at draga; 

ded cr no alstott ein speleg leik, 

og hon kan gera deg bid sjuk og bleik. 

3. Aa kaerlegheita hon ger forstyrad, 
og sume slssr scg reint 1 livyrda; 

eg hev 'ki provad, men eg hoyr' del sei' 
af kserlegheit kan en gjonne doy. 

4. Eg syter inki fer gentunn^trote,' 
eg syter hell, dei kan bli' fer Ijote;* 



') tr6te, br trj6ie: mangle, faltes, blive for faa. 
*) lj<i^ styg, bseslig. 



743 



dei finasi gentunn del gifter seg, 
dei slygge og Ijote geng att fer meg. 

5. Den kloke guten kan seg foriaupe, 
at giile seg er Id heatar kaupe; 
en kauper hesten fer ded en er, 
men den en fer lyt en bangle med. 

6. Den store rikdomen dirar mange, 
og derfer let eg en Eivind gange; 
no gay eg gjonne rikdomen din, 
nser Eivind Bjonnson ha' vorid min. 

■ 

7. Aa eg var litin og litid viste, 

si la' eg hugin min til den fyrste ; 
og honom geng eg no aller fri 
den banehugin og den er tra. 

8. Ded er sa vont fer 'kon gentur bliige 
ded er sa mange, som fer med Ijtige; 
defi er sa leiSskeleg fer 'kon sma 

dei hava sa mykiS at seja no. 

9. No er ded ute med Frolands soli 
sa kat og stolt som hon var i joli, 
no ma bon vogga si rugge pa 
hella med b&nid pa armen g&. 

10. Snillan mi gente, du kom pa sprangid 
kvi drog du etter deg sHk cin flangi? 
og du, som var no sa glad og blid, 
du sviv i umsuti all di tid. 

11. Her biir ein ungkar ber burt pa natten 
ban er den kautast pa kyrkjebakkin; 
ban bev meg narrad i fire &r, 

ded var uforskylt af eit syskinban. 



743 

12. Her er sa fait utaf last og lyte 
' som trosapinnar og baksteskryte; 
her er sa Ijnkt utaf lygn og fjas 
som myg i soli under ein as. 



Ste Tjltt. 

Gent a. 1. A.a ink! syte og inki vente, 

ded er ingja skam gauge lengi gente; 
deA kvittar eit urn eg einsmal geng, 
og seinste kern der vel einkvan sleng. 

Guten. 2. No hev eg set meg ut si fin ei gente, 

no vil eg allstdtt pa hennar tenkje; 
eg tenkir p& 'a anna-kvor nott, 
og kunn' eg fa 'a, s& \ar ded gott. 

Genta. 3. Aa sume gutar dei er sa sloge 

dei geng ikring og vil gentunn ove 
uiefi falslie kyssar og famnetak, 
ded smakar verre hell usallafi mat. 

Guten. 4. Dei staute gentunn er a'leiSs lagaS, 

dei sniir til ryggin, naer du vil tala: 
^Du lyte bide meg ei lita tiS, 
si fter eg sji urn eg raSest iP 

Genta. 5. Aa ded er vont um sa fin ein kare, 
han Slip 'ki hava ein liten garde; 
men han fer nok gine seg likevel, 
tak en du Kan! du er like stel. 



744 



Guten. 6. Aa hdgc hattar pa laase karar, 

aa ded er bedre, hell dei ha garfiar; 

og spitske nasar pi en lause g&i 

deS er mykid gildar hell ein garfie-lul. 

Genta. 7. Aa fine gentur sa er me sjaVe 

og fine gutar s& vil me hava, 
og kan me inki dei fine f& 
sa vil me lata dei alle ga. 

Guten. 8. DeS er 'ki gaman at gutar vera, 

naer me 'ki gentunn tor koma mere; 
dei gere sa mange i hugin sir. — 
Hossi tm me liva eit annad &r? 

Genta. 9. Aa inki sukhar eg, inki gret eg, 

og inki missar^ eg, inki tet eg, 
og inki legg eg pa storre bon: 
hell: narrar da meg, si ger du synd! 

Guten. 10. Aa eg er ungkar og eg er serleg 

og vil du ha' meg sa er eg ferdig, 
og vil du inki sa raS deg sjoll 
finare gente hev eg s^t for. 

Genta. 11. At tk ein beSlar deS tist me gaman, 

men boss kan me svara dei ja mefi sama? 
snillan min gut inki freisle meg! 
eg tar ei tift til betenkje meg. 

Guten. 12. Aa vil du ha meg sa kan du Ta meg, 

og vil du inki sa gakk ifr& meg! 
hokken du vil, si cr deS bra, 
aa jamen er eg no like glafi. 



^) missa ellcr myssa, roesse, synge alvorligc cllcr gudclige Sange 



745 



Me Tyiru 

Gen I a. i. A.a nei si men vil eg inki ha' en 

eg flir en fra meg til einkvor annen; 
og nei sa men vil eg inki deS, 
eg er Ter ung til at gifle meg. 

Go ten. 2. Aa kat og lettlivaS bev eg vorid 

og beini bev meg s& lystig borid, 
og kit og lettlivad utirri, 
at eg nauSar inki de$ skal du sji. 

Genta. 3. Aa denni guten ban er inki felen 

ban sviv p& tai og geng pa bsli, 
og denni guten og ban er god 
ban sviv i gr&trdya like ro/ 

Guten. 4. Aa slike gentur vil me 'ki eige, 

men me vil setja dei burt pa leige, 
og me vil setja dei burt pa ra$, 
ein skilling tjtigiS si vil me ba'. 

Genta. 5. Aa sume gutar dei er sa kaute 

dei laner buxur og genge staute; 
dei I&ner buxur, vil af og fri' 
um dei eig ^ki klsSi, dei genge Hi. 

Guten. 6. Du tenkte vel at eg sille trega, 

men syte defi vil eg inki gera 
og siir eg syte ein gente-skrott 
s& matt' ber inki vera gentur nok. 

Genta. 7. For eg vil taka ein slik ein Ijote 

for skal steinann pa Norsja fljote 



^) t6 betyder: rolig, Ulfredf, Oldn. r6r. 



746 

(or eg^ vil taka den som er stygg 
ja for skal gr&steinann verte bygg. 

G a ten. 8. Aa no sit gentunn si sidyp' og sidge, 

dei tenkir at dei skal 'kon bedrove, 
men var dei alle biS sn4l og greift, 
me sille narre dei enda meir 

Gent a. 9. Aa hos dei sullar, og hos dei talar 

sa bli dei finast dei laase karar: 
var dei si fine dei som heve jorft 
dei turte 'ki fri berr' ei tvo tri orfi. 

Gaten. 10. Her bur ei gente her up i bakkin 

med ring pa Ungen, raudkantad stakkin; 

tru gutann sill' inki like meg, 

eg som er si fine og si drusteleg? 

Genta. 11. Aa folkid er no sa fsl til Ijuge 
sa lange lonum me m& til huge; 
aa folkiS lyg no alt meir og meir, 
dei skarve lygninn ein kan bli leid. 

Guten. 12. S& hey ded voriS, si skal ded vera, 

dei snale gentunn skal prisen bera; 
si hoY ded voriS, isa skal deS bli — 
snalare greifie til leng de6 lid! 



747 



9de Tylffi. 

1. JBdg vilde ynske eg kunnafi skrive 
og sende deft til min guten fine; 

eg vilP *ki skrive berr' ei Ivo, tri ord, 
og sende ded med den fyste som for. 

2. Sa sullar eg mefi mi gente Ijose 
am laurdagskvelden s& fint i Q6se; 
si sullar eg meS mi gente greiS. 
hon hev 'ki hug til at seja nei. 

3. Snillan min gut eg vil deg 'ki vande 
men sisi titt mi du inki gauge; 
tri-yiku-dagin lyt eg deg sji, 
tifiare undrast vel folkid pa. 

• 

4. Dei grev og spyr meg, hokk^ eg vil hava, 
eg veit no inki hot eg skal svara; 

eg lyt no svara baft seks og sjau 
den eg hev hug til, den tek eg au. 

5. Deft var tvo gutar som stoS og talaS: 
Eg trur 'ki gentunn sei' ja meft sama, 
dei legg no jamleg sa litift til: 

„Du ma sa seja, eg veit 'ki deft!^ 

6. Sd v^n ei gente, deft veit du sja've, 
deft er 'ki mange som hon vil hava; 
men deft er mange, som hon kan fi; 
hon hev meg huglagt, deft kan eg sjA. 



748 

7. Aa eg skal seja deg heile greida, 
eg vil 'ki vera pi Austmann-leifia; 
men eg vil f& meg ein Silgjordskar, 
ded kvittar eit um en hev 'ki garft. 

8. Ha* deS 'ki vorid fer ded eine or$i 
eg ha' sillt narrafi deg under borfiifi; 
ha' du 'ki voriS si snal og greid 

eg ha' silU narraS deg endi meir. 

4 

9. Aa eg og da, me er inki like 

fer du vil halde deg met dei rike; 
men eg l^t ^alde meg med dei smA 
som eg kan tenkje meg til at fa. 

10. Aa fyst ein Ijoting vil in i fjosift 
d& seje gentunn: her tek til Ijosne, 
og fyst der kem da ein sn&l og greid 
dei sej' ded myrknar, um soli skein. 

11. Og keme gutanne 'kons dei rette 
da svive dynnann i hengsli lette; 
dei tar 'ki meir hell som bi&se pi, 
s& springe sterkaste lasann fra. 

12. Aa eg og du me er biSe yine, 

ded er vont me skal gange her og \6ne; 
no hev me fengid bad stakk og sko, 
no vil me gifle 'kon bade tvo. 



749 



Sde Tylfir. 

1. A.a sn&l i orfii og greiS til svelle 
si skal en vera, den eg vil velje; 
aa snal i ordi og fakte-greiS 

si ingja gente kan seja en nei. 

2. Ded er deS einaste fel meg lyter 
dei seV eg bedlanne allstotl byter, 
og ha^ eg berre 'ki defi eine fel 
si likafi giitann me ofga vel. 

3. Aa Olaf kerne no allstdU seinar, 
men og vil seja en hot eg meinar, 
at vil en fara med 'staS og fri' 

si lyt en passe den rette ti$. 



4. Der var tvo gentur, som heitte Anne 
og bade var dei no mdrosame; 
den eine gret, men sa troslad hi: 
Han kem vel atter nsr tiSa bli'. 



5. Aa lengi leitad og seinste funniS, 

eg fann mi gente burt und' ein runne; 
aa leitad lengi og leitaA vel, 
tru noken flnare gente for? 

# 

6. Aa sume likar ei herdebreiAe 
og sume likar ei skakegreide, 
og sume likar ei stutt og trek, 
ein siljuteine den likar eg« 

« 



750 

7. Du tar *ki tukke deg sa ifra megj 
du tar 'ki tenkje *at eg vil fa deg, 
du tar no inki si pi deg snu 
eg held meg liksa gofi eg som du. 



8. Eg s^r sa vel hot den guten meinar: 
ded er sa uskeleg ga aleine, 
og liksa Tont er ded vera gift, 
ner som en kunnad 'lu liva snilt. 



9. Ein gardegiit kan eg inki vente, 
eg er no berre ei tenestgente; 
eg ventar ingin som heve garS, 
berr* eg kunnaS fa meg ein arbeidskar! 



10. Yar du sa rike som du er fine 
da var du gievar, hell alle hine; 
var du sa rike som du er greid 
du var ein mon ivir alle dei. 



11. Der geng ei gente i Shrinas toni 
meS raude vangar og svarte bronir, 
og augo var s& dei flaut i sm^r: 
boss lengi tru hon skal gange der? 

12. Aa inki tar du storagtig vera, 
og raude rosur i kinni bera, 

og inki tar du gange rett sa keik 
urn du er raudleit og eg er bleik ! 



751 



Sde TjUi. 

1. WorS under Qdllo der er eg heime 
ded Ycne SilgjorS kan eg alii gloyrae; 
der hev eg suIlaS si mang ein dag 
og stundom stdren og stundom glad. 

2. Yil du ded vita, ska! eg forteija 

hoi geBtann svellaS veS Urdebergja: 

dei vil Id ha' noken bondemann, 

men dei tenkte gi' seg i fremmind-stand. 



3. No yil eg afsked fra AmIiS taka, 
der kem eg alii meir i mine dagar, 
no vil eg reise og bjo* farvel — 
ded er seinste dagin, eg sullar der. 

4. I Bas-tunid der hev eg sullad, 

der hev eg gretid, der hev eg tullad, 
der hev eg tullad sa mang ei gang 
og der ligg att' bade fet og sprang. 



5. Eg la' meg istad, no hev eg vaknad, 
eg lag si lengi fk trostann agtad; 
eg la' meg ned berr' ei liti stund 
totte loglegt hoyre med fuglann sang. 



6. Ved Bomnes-stodi der hev me slegid, 
og derfer fekk me sa stor ein tregi; 
Yont var der raka, verr' var der sla, 
knuUruUe myrar og litid pa. 



752 



7. Dei Brokkc-gutann dei hev seg* klagad, 
dei fekk 'ki hdyvsr p& Qdrten dagar; 
ded lisle grasjd, me skrapad af, 
reiste af at ai til Nissedal. 



8. Aa fyst eg kem up i Kastufs-skardid 
da sir eg heim at Haugsja-garSi 
da s&T eg rundt umkring vitt og breitt 
d§ Eir eg genta mi geng sa greitt. 



9. Eg totte moro eg totte gaman 

i Tridjungs-grendingann alle saman, 

eg totte moro eg totte gilt 

fer Tridjungs-grendingann for sa sniit. 



10. Nier eg stende ule pa hoge nutar 
da ser eg heim til mine eigne gutar; 
da ser eg heim til mi cigja bygd 
deS Yore vont at taka den, som er stygg. 



li. Aa seint pa hausten, pa hoge heidar, 
der trilia tarir pa vene moyar; 
ja seint pk hausten me flyte heim, 
da trillar tarir pa mang ei moy. 



12. Sa lengi som eg skal Tone heite 
eg gloymcr aldri ded Kramviks beite, 
sa lengi som eg pa jorfti geng, 
eg gldymer aldri sa blaut ei seng. 



\ 



753 



lOde Tjlti. 

1. ^a genta sat upi Gullnes glodde, 
dk sag hon g&ten pa Qorflen rddde: 
No ser eg guten min kerne hit, 

ded er ban, som framast fer irinn sit. 

2. Aa genta gekk uti tuniS sullaS, 

di Ag hon guten, han gekk og tullad; 

og genta talad til guten sin: 

I kveld skal du heite kmv soten min. 

3. Aa guten sat upi liSa spelafi 

og .genta gekk ned pa vegin tvelad : 
og guten tenkte veS sja*ve scg: 
tru feAla mi sill' 'ki lokke deg? 



4. Der gekk ein gut under Kvola-reina 
ded var no snautt at en flutte beina, 
og slik ein gut hev eg aller set, 
han geng og stirer til Hei^bo stott. 

5. Og som ded leiS no til laurdagskvelden, 
bar HeiSbd-gentunn til sope hjellep; 
del drog or vegln baS^ beit og toll 

at ink! bedlann sill' mil' i koll. 



6. Defi vai^ 'ki dagin, defi var i otta, 
og ?6nf< lag upA treviS skottad, 
der lag ^n skottad med bleike kinn : 
„Trii ded ir rid han vender att' guten min?^ 

5orike FotttTiter. 48 



754 

7. „Min snille gate, vil da meg lyde, 
pi foruskid mk du aldri skrifie, 
si seint um kveldo da kern til meg, 
— du kannafi dette, forderve deg!^ 



8. Den vesle gaten han gekk og skenkte 
s& skenkr en fyst si eigja gente, 
den vesle genta hon la^ til svor: 
ei enno jol vil eg skenkje sjo'v. 



9. Aa genta gl6ste seg gjdnom glaggen, 
hon kende bedlen sin trast pft skuggen: 
Aa stakkars deg, som hev sa lang ein veg, 
no kem du sa troyte og seint til meg! 

10. Ein tobaksbuss kan fordrive tifia, 
no hev eg solid si lengi bidaS; 
eg trudde genta var lett pa fol, 
men Yenas-bakkin er tung imot. 



11. Ded var i joli, deS var p& fore 

den Nordgarfisguten siir ut at koyre; 

han agtaS seg Ul Gjuve fri', 

men Gjuve-kallen han var 'ki blifi. 



12. Yalbyggjann at ettir dalen fari^^ 

dei tvo var lause, dei tvo ha' gardar; 
men da dei tok af pa ein galen veg, 
da ropad Gnro: ,,sja her er eg!^ 



tVBUrtli 



755 



Ilie Tylft. 

1. ^a Jens han kerne utetter loypands 
og Targi keme deretter koyrands, 
og Else hon sat i benkin log: 
^Gud gev eg ha* dikkon bade tvo!^ 

2. Fyst i Straume og si i Ose, 
og si um kvelden i maneljose! 
sitja i sledan var ingja nauS, 

nier at borkin travad som fiiglen flang. 

3. Hon Ingebjdrg Klomsst hon geng og glirer, 
og etter gutann hon mykifi stirer, 

og hennas augnr dei er no bid, 
dei blenkir venar hell soli sja. 



4. Hon Hildeborg gloste seg att' med sifia: 
no hev eg alii set Soren bliSar! 
eg veit full vel, kvi han er si blid, 
fer han hev vorid no staS at fri'. 



5. Aa up i lofli og neS i svala, 
stod genta lydde hot giiten talad, 

• og ut p& tuniA hon ger ein sving, 
hon leitaS plent etter giiten sin. 

« 

6. Farvel, sa' guten, og lyfte pi hatten, 
som han seg reiste af kyrkjcbakkin; 
farvel, sa' giiten til genta greiS, 

no finst me aller pa jordi nieirl 



48 



756 

7. Svipu ha' eg i einom hindi 

og borkin Mvafi mefi SilgjorSs landi; 
og hugin heT eg til genta lagt, 
eg vender inki, ded hev eg sagt. 

8. Og som eg kom meg derfram pa jorfii 
da sag eg genta mi, heiter There, 

og som eg kom meg der lenger fram 
da motte genta meg meS ein dram. 

9. Eg tovrad litiS eg drakk 'tor drammen, 
meS genta vende seg ut pk rammen, 
si fekk eg tankar og trost i sinn, 

si gekk eg etter, sa slapp eg in. 



10. Her bur ei gente her up pa Brauta, 
hon er sa tsegleg nsr hon er skautad; 
hon er 'ki fin, men sa drusteleg, 
heist nsr du motor 'a p& ein veg! 

11. Aa nier eg kom i den breide svala 
og hoyrSe venaste genta talad, 

ded var 'ki undrands at eg vart bliS, 
eg hoyrSe malid p& genta mi. 

12. Burtan fer ai er gentunn mange, 
hitan fer ai dei vert fer gamie, 
deS veldet gutanne inki friV 

at Anne 'konses fer gamal blir. 



757 



Itie TyU^ 



1. !D.en vesle genta vil vera neite, 

hon sputt' i neven og strauk seg slette; 
hon st6S og speglaS seg i ein s& 
hon gret fer kjakanne var fer smi. 



2. Aa sumtiS strandad, og sumtifi gengifi 
og vigaS livid fer vene kvende, 

og sumtid strindad og sumtid rott 
og vagad liviS si mang ei nott. 

3. Aa ksre Thorbjonn kan du Id stanse, 
du flyge llksom du kann' 'ki sanse; 
aa kom no set deg -her ned hja meg, 
fer eg hev si mykid fortelja deg I 

4. Ded er deS meste eg heve tregad 
at Oman heiSl der er 'ki vegad, 
no tist eg at ded med notti lifi' 
eg fsler guten min hev inki skifi. 

5. Den vesle genta 1 tuniS svingad: 
hot er fer spelemann du hev tingad? 
Du tar 'ki spyrje, du veit deS vel, 
d'er myllargiiten^ som kem i kveld. 

6. Der var tvo gentur, og dei ha gaman 
og allstott rddde dei um ded sama, 
og allstdtt rddde dei um ein gut 

ded var ein spelemann, heitte JCniit. 



758 

7. No vil eg dottanne mine gifle, 

no skal du hoyre, hoss eg vil skifte: 
den som tek Guro fsr garden god, 
den som tek Sigrifi fier saudir Ivo. 

« 

8. Her bur ei gente her up i dalen, 
hon er sa staut mer hon sit i sadlen; 
hon er s& staut nmv hon site riS, 
nsr hon til Omersdals^ kyrkja vil. 

9. Ded var hon Ase dea snale genta 
hon mange beftlarar ha' i vente; 
han Halvord kunnad hon sakte fa, 
men Hans er den, som hon tenkir pi. 

10. S& lengi hev eg no gente gengifi 

til eg hev moy^kering slengin fengid; 
sa lengi hev eg no gente gati 
til eg heve moykering slengin fatt. 

11. Eg veit si vel hokken eg vil hava, 
han heve hus, og han heve garfiar; 
han heve hus og han heve jorA, 
tru han berre maite fer far og mor! 



12. Aa nsr eg ventar min snale fyre 
sft stcnd eg utanfer dynni lyder, 
si stend eg sjov og tek en imot: 
,,Da ma 'ki seja ded fer far og mor! 



ft 



1) D. e. „Aamot8daIfl^ 



759 



ISile TjlH. 

1. Wo hev de fengiS dikkons stdrste gleSe 
no he\ de fengiS meg til at kveda; 

og eg skal kveSa i heile nott 

sa skal de* hoyre baS' vont og gott. 

« 

2. Aa hoge hsDiar og blanke spenne 
sa brukar gentunn i Skafsi-grendi; 
der var 'ki berre dei gentunn tri, 
som spende bjolkann i Storaslid. 

3. Eg totte vont urn 'a Helge tli, 
hon siir til Boherad bera tyre, 
og bera tyre og bakke bar — 

fer hon ha' fengid sa klen ein kar. 

4. Hufy huf I sa' genta, sI6g pi ein linke, 
d'er vant at treffe ein som er flinke, 
d^er vant at treffe ein som er kar, 
her er s& mykid af ssiingar. 

« 

5. Spela spelemann, lat fedia late, 

lat gentunn danse med' dei er kite I 
spela spelemann best du kan, 
sja no vil gentunne treda fram. 

6. Aa Birgit Fyrileiv den vene dokka, 
no hev hon gutanne til seg lokkaS, 
no hev hon lokkafi bad' seks og sjau, 
og Manddlsguten ded vert vel au. 



760 

7. Aa Turifi Bringsverfi den fine genta 
af Silgjords gfulanne vert hon hentad, 
men Gunnarsonen ban lovafi vont, 
eg fieler olid bans var fer iunt. 

8. No bev me sullad ib6p sa lengi 

alt sedan me Tore tvo sma drengir, 
no bev me snllafi 'kon — buttetu! 
tru noken er greiSar, bell eg og du? 

9. Huttetu! ded er kalt i lufta, 

og Geirmund Slurva bev ingja fikjarte, 
jau framme bev en eit litid flak, 
men aller dusta si bev en bak. 



10. Eg tikje vont um 'a Mari blanke, 
men endi verr* um 'a Kan kanke; 
fer Mari blanke ded bli'r ei rad, 
men Kari kanke bon kem til ga. 

11. Aa inki tar du no ge' meg sneidur, 

eg veit fer vel um dine eigne greidur; 
men rcinske vel i di eigjo lett, 
sft meinar eg, du f»r meisen mett.. 

12. No er ded seinste pa verdens ende 
at jamvel Mari bev bedlar fengid: 
dei grev og spyr, og dei svarar sa: 
ded er ban Eirik, ded veit du no. 



761 



tMkm Tylft. 

1. Aa var eg speiemann sa varl eg hentat, 
rt fekk eg daaae met TeiMfl genta; 
koa bauft meg brennevin, baat meg 51, 
deft beste kon bant meg, deft var aeg sj61. 

3. I Setersdaien der key eg vorift, 

der kaapP eg aMg ein grtborkuH fole, 

den gav eg laaale genta mi — 

no Tkonlein Bjftaaion, kol gav dn di? 

3. Sullaren min key dn vorift lengi, 
og apelaft basen i alle slengir, 
og apelaft baaen i kvor den fving, 
og derfer bliV da aollaren nun. 

4. Aa eg og da me er alike sellar, 

og me key aallaft aft mange kveldar, 
bftft* if og inae aft arang ein kveid, 
— men ingin bag kev eg til deg kell. 

5. Du tar no inki pi berfto skaka 
eg skal 'ki gatann iM deg taka; 
tak dn guten, kan da en ft, 

og eg akal gange der tverl iM. 

« 

6. Aa aller bev eg set finar gengt 
keir ner dei koma dei Dala-drengir; 
og aller bev eg s^t finar kar, 

beir Klemet Person fri Norftigarfi. 



762 

7. Norfiait fer ii er gentann Ij6le, 
til kdke vellinga er dei skj6te; 
dei kokar veiling, legg smer uti 
og kvilcr sidan til klokka ni. 

« 

8. Aa da soni hev no sk smele leggir 
da vert up-eten af my og Ueggir; 
da sille ha' deg ein sokkestubb, 

at myhankann at deg *ki livands up. 

9. PA LandsveriK^leifia der mi du vera 
og kaldgrautsekkiQ den mi da beni ; 
i j6Ii fer dei no slik ein stas, : 
d'er griseoyra til biskemat. 

10. No vil eg spyrje. deg berre delta : 
liS deS 'ki til da hev eitid metta? 
no vil eg seja deg ende ut: 

da eter meir hell ein vetnings stut. 

11. Aa keften hev da i vide flengnr, 
og augo hev du aom smiftjatengar, 
og nasann hev da bad st6r og r6m 
og halsen rykkir du som ein lom. 

12. Aa liksom lauvid um hausto bleiknar, 
deS store motifi nied tidi veiknar; 
som lauviS bleiknar og fell til jor$, 
sa vil ded gange med deg au, Thord! 



763 



ISde Tjltt. 

1. Heiddolen st6fi apa bakkin rikste 
og sildefiusa ikring en dniste: 

Aa stakkars heiddol no vert du smal 1 
fer aild og havre deft er din mat. 

2. Aa np i Tiidal der fr^se konnifi, 
dei kdkar grauten i smyiyi-konni; 
men neft i Heiddal er ein annen sis 
der kdkar dei grauten af aiideOuii. 

3: Der burl i Yridal er flate mogar, 
der vegin geng i si mange skogar; 
der vegin er no nk vond al sjA, 
drenginne fastande« ir»le b&. 

4. Do Tveite^borki, du fdle katel 

p& markens platsen der skal en late; 
p& markens piatsen der geng en fri, 
og derfer kostar en hundred og tri* 

5. Yvirlanden er'Iag og liten 
Baugsji-guten er stolt og kipen, 
pA Onestad vil dei prove pi, 

pa Oy der tor dei 'ki kempur sj&. 

6. Han steig p& tilju og slog i borftifi: 
no m& dei taka meg kven, som tore, 
dei koma atte, dei koma ni, 

og er dei selingar kern dei til 



764 



7. Same laskar ag same leilar, ^ 

og sume slengir at meg med keiva; 

men keive-sia^fi agtar inki eg 

fer ded er rygg, som orkar, eg beiii, aom ber. 

« 

8. Da Tide noa eg da breide tr^pne 
og Til du meg M pi tiiniS fy'gje, 
og Til da fygje meg it og in 

sk akal da fli bUmilaft ryggin din. 



9. Aa kf le mi da og deft meA nMey 
fer hogg fer deg deft skal atande rU 
og da aom er no alik skiraTeng, 
do er ^ki annaft ein atlpisleng. 

10. Aa delta ordiS mein* eg da I]^^e, 
eg tel deg til, deft er bet* da flfge; 
eg tel deg til, at du paaaar deg, 
da Teit no inki hot der bur i meg. 



11. Og Targi Haage du tar *ki drie, 
fer dd akal Tita, ban er Ml Bftrte, 
og trek aom ftini og harft aom jSnn 

og ban hoT alegist meft akrubb og bjonn. 

12. No hoT me fengift af jolekTeiken, 
no hoT me Torift i bikkjeleiken ; 
no er mer utanfer dynni atengd — 
ban Olaf SjaVen hoT Turtift dengd.* 



*) Delte og del nermest foref^aende SteT beder jea om Foftedelfe 
for, da dc lOb m\g af PeDnen idet jeg ledte tXier Ndfet til at af- 
rnnde oa slaite foranaiaaende R»kke med. 



76$ 



!•«• Vjrift. 

1. Aa he up dynni, kl meg fi gMpe 
kom kon dannr den fenta sidile; 
M lat up dynni, laC meg fi& sji 

urn hon i dansen hev (rellej aveiven pi.* 

2. Snille mi gente yiI da meg lyde, 
og Til da meg oC p& yegin fy^gje; 
8i akal me gera deA sjaVe af, 

sue yyrfter iaki anten mo'r hell faV. 

3. Soiilan min goi, eg kan deg 'ki Iy4e, 
eg kan 'ki mefi deg pi vegin fy'gje; 
eg kan 'ki gera dei sjove af, 

eg hey inki sport anien mo'r hell faV. 

4. Eg Til no sletl inki meA deg liggje 
am da yi| gera bad grin' og tiggje; 
eg Yil inki liggje den notii ul, 

am da lag sokkaA Ul da yart ajuk. 



5. Ded yar bedre aitja pi Qose-reka, 
enn gifte aeg, ner en sille trega; 
dei yar beflre liggje i den syarte mold, 
enn giAe aeg me A alikl eil skanre troll. 



6. Den yesle gutcn, eg ha' sillt fengifi 
hey tekid pi etter bygdann gengifi; 



') Jfr* •! af deStcT som i del FOlgende anlftref red Stiim-Laikaa. 



766 

han I5ype land og han loype strand, 
han ^em til bir meg ein syndleg mann! 

7. Hnf! sa' genta, slog pi ein linke: 

deft er vant at treffe ein som or flinke; 
deft er vant at treffe ein som er kar, 
her er sa mange af dei sielingar. 

8. Aa bjurftinggutar og gnte-knotar 

dei geng staft og beftlar meft botte ?ottar, 
dei geng staft beftlar p& sldgeri — 
no tnir eg b&usungar vil at og fri! 

9. Fyrst gulen keme no otor fjosi 

di tor en inki pa folkift. glose, 
men han bengir hovuftift ende nefi, 
som stute-bonnift p& norfimann-fe. 

10. Aa skal me no 'la 'kons genlur kyte, 
um di er venar, eg vil *ki b^te; 
deft hon er venar og snalar di, 
sA er hon uiykift trekar og sprsekar mi. 



11. Den eine gangi, den laurdagskvelden, 
den garfte-gulen^ den rike sellen, 
han kom til meg, eg forundraft bleiv, 
men deft er pa v6ni eg ser en meir. 

12. No hev dei logift pa meg sa mange, 
eg blygs etter olmannvegln gange; 
men eg vil gange ein orudd veg 

at aller gutann skal fa sju pa meg. 



767 



tide Tjltt. 

1. Her bur ei kering her burl i hoiti, 
hon er si hatig pa fatik-foIkiA; 

hon geve dei havre og beslemjdl, 
den gode grauten, den ete hon sjol. 

2. De8 var i joU pi SilgjorSs isen, 
der var s& mange, som bare prisen, 
men kaftein R — ha' seg ein jalk 

han flaug fram fyri dei liksom ein.flilk. 

3. Eg vil Id ha' deg, um eg kan fa deg, 
du er hrasagtig, deS s6r eg pA deg, 
der er ei glire i dine ango sma, 

du er lAusagUg, ded er greii at sji. 

4. I Asheim grendi er 'ki gutann rare, 
der er 'ki eifi, som eg vilde hava, 
men kem der ein otor Ordals grend 
han er mykid finar og sn&lar den. 



5. Storagtig er hon, ded ser me aHe, 
ded store motift kan hastig falle; 
storagtig er hon, deft gar me at, 
fer hon he\ loRiS sit fult me5 mat. 



6. Snille mi gente, vil du meg hava 
sa skal eg sla fer deg i fjorlen dagar 
den treda viku skal eg hogge ved, 
alt med du bryggir og lagar til! 



7flB 

7. HoC'skal eg meA sUk ein pjaske gent, 
som er 'ki tit annaA byttvr bera? 

til skrapa grjlur og botle ie5 

og moka fjisii — det er da lagat til 

8. Aa sume gatar dei er ai lagai, 
del sej' me Til dei sk gjdnni ha^a, 
men neimen er ded no ingin ting, ^ 
dei alengir ksftea si viU ikring. 



9. Da tar Id tokke deg ai iflri oieg, 
eg vil a qa deg, men inki ft deg: 
du tar BO inki at pi deg sno, 
eg keld meg likai goA eg aom da; 



10. Eg agtar inki dine akrini mange, . 

mer Tkorbjtanaaonen milt' meA meg aiande; 
eg agtar inki dikkooa milaA akrin 
berre ThorbjAnnsaoaen miti* Tera mial 

11. Da tar no aletl inki pi meg atoipe, 
at da er nuetarj hot kan deA hjdipe? 
deA do er meter, ker da fer deg, 
deA ker da gott af og inki eg. 

12. Aa mine visnr dei er si snile, 
aom borkin trivar pi iaen kite; 
aa mine viaar gere pi ein aleng 

den Teale guten pi akeiaar geng. 



7f» 



1. Wsr eg skal kveia og halde moro, 
fi lyl eg setja meg in it bordi; 
men skal eg kveta deA stevit Dram, 
ai If t da aji til eg fier ein dram. 

2. No akal da hoyre hoaa ded meg her 
ai fin ei gente ha' eg kunn' fengifi^ 
ka* eg kannai ToriA slik aom eg Tar^ 
eg ka* fengii genta, og kon ka' garA. 

3. Men eg tok til drikke, eg tok til dnndre 
ai genta bleiv no ai reint forondraA; 
koss kan do tenkje, eg kan taka deg 
aom drikk og diy^ar ai apaleg? 

4. Min anille gate, da mi Id trega 
am eg deg lovaA, det kan ai Tora; 
men eg lyt aji til fa meg ein beAre kar, 
ai eg kan bebalde min eigin garA. 

5. Men ?il du alatte meA reint at drikke, 
og Til dtt deg etter min vilje skikke; 
»k kan deA kende du meg akal Ti, 
men si vil eg drf gje til eg tmr aji. 

6. DeA Tar no deA. Men eg drygde *ki lengi, 
eg tdk ei onno, eg for kunn' fengiA; 

eg totte deA var inki lite pi, 

nier kon vilde drfgje til kon fekk sji. 



<) I desse Tylfl, der er kv«det af en Hand ved Navn Knot Throad- 
•oa, Bdai^r Stevene el lammeabvDaende Heelt. 

I«rtlt P«ll«viMr. 49 



770 



7. Men no tykj' eg vonl am si snile gente, 
skal Ijole gange s& lengi vente, 

no tykj' eg vont um sa sn&le ei, 
fikal gange vente og vera moy. 

8. Eg ha' aller tenkt, eg ha' sAI silt fengiA, 
eg som ha' lykka tnefi aile kvendi, 

dei sa' no alle dei likad meg, ' 
eg likad dei au — ded minnesi eg. 

9. Aa beSre lykke si ha' eg Ventaft 
ha^ eg Id narraS den fine genta, 
eg narraA ei som ha' huglagt meg 
da gekk det galift, deA kenner eg. 

10. Hi snille gente, da mi 'ki trega, 

um eg deg narrad, eg kunn' ^ki til de5; 
eg ha' (orsa meg met den eg tikk, 
8& laut ded gange Ifksom deA g^kk. 

11. Aa narre kvendi sill' ingin gera, 

deS er ein ting, som en sjave tregafi 
han fsr att' ei onno, er vrang og leiA, 
si tenkir han pa si fyrste moy. 

12. Eg tregar pa defi, eg drygde 'ki sa lengi, 
eg tok 'ki deg, som eg ha skult fengift; 
eg tregaf pa ded, eg tdk %i deg, 

Bi, ha^ eg kunn' haft deA' sa huggeleg. 



771 



t9de Tjlft* 

1. IFil da Ijfia, skal eg enno kveda, 
deft kan 'ki bli' anlen sorg* keif glefte; 
del fille stevi dei kVeft eg fort, 

aller meir eg kan dei, eg gldymer dei burt. 

2. Eg er fatik og f®r sa vera, 

men Gufi ske iov, at eg heve ®ra; 

eg er fatik og fser sa bli, 

men Guft sk6 Iov, eg hev sra mil 

3. Deft kern til bli' deg sA stort eit trengsel, 
deft kem til bli' deg ei hjarte-Iengsel ; 
deft kem til geva deg ei hfarte-sAt, 

$om knafU i fingdomen genge ut. 

4. Urn alle gutar stoft i ei line 
fyrst dei Ijote og si dei fine, 
nm alle gutar stoft i ei raft, 

eg viste si vel hokken eg viir ha'. 

5. Den storste friheit, dei beste dagar, 
som noken kan uti verften hara, 

deft er fer ein lauskar; — si tenkir eg, 
men gifter ban seg, ban galift ger. 

* 

6. Slike gutar dei skal me skjusse, 
soro fl]fge fri' og dei eig' 'ki buksur; 
slike gutar skal Id sleppe in, 

som eige 'ki knappar i vesten sin. 

m 

49* 



773 



7. Snille mi genie vil da meg hara, 
da skal ft malir fer iMe dalar, 
og laoTe-sylgje skal da tt fer ni 
berre du vil vera sniir genta mi! 



8. Hon ^puW i kilea og saap en S]o*ve 
den hudskofilla den vil lion hava, 
hon ha' kunn' fengii ein beflre kar 
hell filikt eit skarve og gamall vrak. 

m 

9« No sir eg gnten min neA p& vegin, 
han skal af meg inki bli' bedregin; 
berre eg mitle Tar moV og faV — 
dei er si hekileg fin ein kar! 

10. Aa liksom laaviA pi bjdrki bleiknar 
dei sterke motii met titi veiknar; 
og liksom laaviA deA fell 111 jort, 
sk genge deA vel meA deg au, ThorA! 

i1. Du tar no inki pi herAo'skaka 
eg skal U gaten ifri deg laka; 
tak do gttten, kan da en fill 
eg skal gange gritandes tverl ifri. — 

i2. Da tar no inki pa nakUn riste 

fer den vesle genta, som da skal misse; 
deA skal eg gera i trass fer deg, 
da blir no aller slik kar som eg. 



77S 



1. Wo hev eg ToriA med Gryle-verpid^ 
og rcddast inki fer heile herki; 

og eg hev voriA pa Grjtedal, 
dei svir, dei alii ha* fs6i slik kar. 

2. No hoT eg lengi met rndsea farid, 

sa kom eg seiat heim til Lyting skartity 

8i Tann eg beite, aom misey il, 

8i gekk eg beimatt' bftA glad og kit. 

3. Si kom eg heimatt' til Heglands-grendi, 
sk fann me atte kons eigne kTendi, 

og ded er kTendi, aom greifle er, 
dei er si morosame suUe meA. 



4. Dei fer til kniate, dei bdv til kneate, 
met eg vil beflle aa oformerkte; 

aa jao vist beftlar eg lill iblant 

men deA er 'ki mange, som veit deA er sant. 

5. Den lange vegin den hev eg gengiA, 
og ji af genta ai hev eg fengiA; 
dei aeje, deA er si vont at fri, 

dei er Avant arbeiA n®r genta vil. 

6. Der stoA tvo gentur' pi nuten talaA: 
kvore skal me huge, hell skal me hjala? 
di dei ha* hjalad eit IjoA hell* tvo, 

sa svarad guten i Amelo. 



774 

7. Me hSyrer leann og bekkinn tjote, 
d& tenkir me, al gutann vil koma, 
og sej del di, at dei tU vende heim, 
sa trillar tarinn som bageistein. 

8. Han hengde buksa pa sengistolpen 
sa dait hon af neS i kabrett-holkin, 
sa la* en ut meS ein stygge eid: 
den buksa kem aller pa meg meir! 

9. Hin snHle gule, du tar 'ki tele, 

eg skal no gera deg buksur bedre, 
og eg skal taka min eigin stakk, 
og gera deg eit par baksur alt. 

10. Aa gakk pa dynni di stygge snygjel 
du er 'ki annafi til stande IfSe, 
aa gakk pi dynni di stygge nos! 
du er 'ki annad til fore fjis. 

li. No hev eg ventaS ei tvo tri^dagar, 
at fisletuten sill* ut att fara; 
defi var fulla befire ban heime sat, 
den skarve guten, som steviA kvaS. 

12. Aa du som er no s& gild til dikte, 
du sille bava deg krok og lykkje, 
og eg skal lane deg lykkje og krok 
og hekt si ksften din vel ihop! - 



13. Aa mine visur dei er sa mange 

som heggjeblomann dei drys 'ti fangiS; 

sa hev ded vorid i all si tl5, 

dess meir dei kved dei, dess meir ded bli' 



776 

14. Aa denna visa tek alter ende, 
fer hon er komia otor ei renne; 
og deiina visa bev gjort seg sjol, 
hon kom 116 flytandes pa ei fjoi, 
hon kom no flylandes pa ei fjol/ 



Dei stevjast* 

Guten. 1. ^a vil du hava meg til at kvefia, 

deS skal eg gera meS stdrste gleda; 
og eg skal kveda sa v^nt fer deg, 
at du skal gloyme deg sja'v og meg. 

Genla. 2. Eg kan 'kl kvefe ibiand sk mange 

eg er si fremmind fer dessi andre ; 



>) Var. ntaf e'm byl. 

>) Det er en FOlfe af denne DSgtntngt Natur som ImprovisaUon at 
fom f9rdigg]orte Bel&ker, dannende Veiekange, finder man den 
ikke. Af hvad der saaledes kan ^erc benyUel ved en eller anden 
Anledning fasibbldes kun enkelto prvgnantc Vers i Erindringen. 
Resten forsvinder ligesaa fort som det er bleven til. Alt er Oie« 
blikkets Sag. Vil man derfor have en Vexelsan^ maa den sdgea 
•ammensat af spredte Stev. Men om man end bar en Blasse deraf, 
er det dog ikke saa greidt at faa en Samtale istand. I de Saro- 
menstillinger foran ere skete i deite Oiemed, ere kun benyttede 
forefnndne Materialicr; men Tankeyexlingen er derfor bleven mat 
og Forbindelsen Ids. I det ForsGg jeg her tillader mig, bar jeg 
Indkastet et eller andet Stev af mit Eget for at afbjelpe hiin Man- 
gel. De ere imidlertid ikke mange. Det er ganske merkejigt, at 
man forholdsviii finder faa Stev, der kan Iiegget i Gut en i Mnnd, 
De Fleste ere tikkert ndgaaede fra Pi gens. 



77« 

aa fyst sA site dei og lyfer yel, 
og seAan genge dei gria og bnr. 

G u t e n. 3. Ai^ kveia ▼tour deft her eg kanaafi, 

og ibiand vener si hey eg uaaft; 
ja ibiand vener og kende folk, 
men inki 6lik\ som held seg fer slolt 



Gent a. 4. Guft beftre meg fer min guten T6ne, 
han er blil skriven til kongin t£ne! 
Guft beftre meg fer min guten grdft, 
eg a^r en inki atte fk jorfti meirl 

Gnten. 5. Aa sume gifter seg no si galift 

og sume sej\ dei er V beftre lagi; 
til lagi hev eg aa kl^n ei tm, 
dei lagar aja've. Hot meinar du? 

Geata. 6. Aa mang ei ksrlegheit bli forst^^raft 

og mang dn sber aeg reint i uTyrfta, 
og ingia tiag eg pi joifti yeit 
aom liknaat kan imot kerlegbeit. 

Gntea. 7. Deft er uvant i ner ea ra'r aeg ajaVe 

og ner en fier den, en helat yil hara, 
men dei aeje no si fer dt gamalt orft 
deft veit ingin hor feitaate lankin gr6r. 

Gent a. 8. Aa anti i orfti og greift til tala, 

si er den guten, som eg vil hava, 
aa snal i orfti og fakte-greift, 
sa mi du tru at ban var 'ki leift. 

Guten. 9. Her flyge kr&kur, her flyge falkar, 

dei er si mange dei arge skalkar; 
dei trekkjer uttanpa sundagsplagg, 
innantil svartar heli snuftjnslagg. 



777 

Genta. 10. Da lat dei krakunne svarte fljuge! 

da skal 'ki stande her s&sa Ijage ! 
og urn da lyg en bide svart og bU 
sa fier du inki vende min hugin fra. 

Guten. 11. Den vesle gaten ban gekki mfri 

nied stubbesokkar og gstte k^ri, 
der var no sakte bade gras og blom, 
men nsverskrukka bans hon var torn. 

Genta. 12. Etter rikdomen skal du 'ki trakte, 

men etter v^nleiken skal du akte; 
er genta v^ne og dygdefuH 
hon er mykid gildar, hell' ei tunne gull. 

Gaten. 13. Eg heve augo, eg heve magi, 

eg vil no heist hava ba5e slagi, 
eg tenkir inki defi heve naud 
eg finn meg vel slik ei genteau. 

Genta. 14. Um eg atte gard og eg atte grunnar, 

hot kunn' ded mona, user eg *ki unaS, 
am eg atte iker og eg atte eng, 
nsr eg silF trega kvor kveld i seng? 

Guten. 15. DeA. kan eg hoyre p& denna genta, 

hon vil no halde seg meA dei plente; 
deS kan eg hoyre pi deA hon kveA, 
hon vil 'ki leggje den hugin neA. 

Genta. 16. Den snile guten eg kan 'ki glSyme, 

um eg bli s& gamal, eg inki hoyre; 
hos'kan du tru at ban kunn^ bli gloymt, 
den som var si vel under mit hjarta gdymt? 

Guten. 17. Aa aller hev eg slik gente funniA, 

og aller hev meg i sinne runniA, 



778 

og aller hev eg i bugin s£l 

den som var si v6n og si snal og netti 

Gent a. 18. Aa na^r eg hoyrer den guten talar 

eg ty's ded syng uti berg og dalar, 
og nsr eg bdyrer den guten kved, 
eg ty's ded syng uti ved og ire. 

Guten. 19. Der er full nokoA i deS du seje, 

ber flyge hakspettur nord pi heidi; 

del tvo ting er no sakt kvor fer seg — 

men tru eg ha' ei genie, som belt sk af meg ! 

Genta. 20. No er en reisfe — aa bjarte v^ne, 

no er en skriven til kongin tenel 
no er en reist ivir La^rviks beiS, 
no kem en alter til SilgjorS meir! 

Guten. 21. Du tar "ki s^te, du tar 'ki grate 

og vil du si^te, sa syt meS mate, 
ban finnst liksa go8 bad' i by og bygd; 
bot meinar du — tikje du eg er stygg? 

Genta. 22. Gakk burt ifra meg, og tak deg vare! 

men eg vil gange til prestcgardi 
og beda presten vil loys' en att' 
fer skdlemeister kan en blive rati. 

23. Aa ban kan lesa, og ban kan skrive 
og ban kan syngje pa rette vise; 
den gamle klokkaren bev jamvel sagt, 
der var ingin i kyrkja belt bedre takt. 



779 



Dei stevjast.' 



Gent a. 1. Kom lat 'kon stevjast! deS er 'ki spara, 

og eg skal kveSa, vil da meg svara, 
du skal meg svara urn du 'ki vil, 
at eg skal 'ki seja: du tore 'ki. 

Gaten. 2. Aa vil da triige meg til at kvefia, 

sk skal da trega bad no og seda', 
fer da skal fa slike kvasse snert, 
— aa nei, kan hende ded er 'ki vert. 

Genta. 3. Aa up pi heidi der geng ei binne, 

der tore ingin at hcnnar flnne, 
fer ho hev tcnnar og kvasse tae'r 
der v&gar ingin at koma 'a nsr. 

Guten. 4- Eg 8ag den hindi i bolto springe, 

eg kan 'ki tanga til lygnir tvinge, 
men eg lyt seja sa stort eit ord: 
eg sig inki makin din, hor eg for.. 

Genta. 5. Rett s&\ sa' guten, sat alt i bakkin, 

no loyp en sjavstyrt den vesle blakkini 
no tek en af pa ei gali leld — 
ded var fulla bcdre du lagleg reid. 



^) Deone Stcvrekke, der er mig mcddeU af en mere end almindelig 
dannel Bonde, og som jeg har hjulpet lidl paa, idet jeg bar sOgt at 
bortskaffe bvad der aynies tvungent, er, som man let vil opdage, 
tilstell eller forfatlel, ikke udgaaei m^d Stevets friske og barnlige 
Naiurli^hed. — Jeg har sAgt at lage Slovene af Bondons Pen, og 
legge dem i bans Mund. 



1 



780 

6a ten. 6. Lat koma alle fri fjoll og dalar^ 

lat koma alle, som bym&l talal 
dei gaddest inki der da var med, 
han s6t 'ki stjdnnunn der soli er. 

6 en la. 7. No loype tunga p& vesle Binar, 

no talar ban ded, han inki meinar; 
men seg nm gentunne hot du vil^ 
eg seje deg eg likar 'ki smeikeri. 

Guten. 8. Med kvo/ ein dag fer me nfe m6tar, 

ig&r dei kura, i dag dei kn6tar, 
no Yil 'ki gentunne r6sad bli\ 
kyen kan yel snu seg i siik el tiS? 

Genta. ^. DeS er sjawills dySe sit konn pa gaglinn* 

dei Til Iki sita p& dinom vagli, 
deS er sjawills oyde din r6s pi meg, 
ded monar inki, ded sej* eg deg. 

Gnten. 10. Men sig du meiningi, sill' du sanne, 

at sisa var ded, mi snille Anne; 
og sAg du berre bos ded yar meint^ 
si sill' du seja, eg talad reint. 

Xronta. 11. Aa bos du baskar, og bos du balar, 

og bos du tenkir, og bos du talar, 
du talar alii si fint fer meg, 
at eg kan koma til like deg. 

Guten. 12. Ha' eg deg lastad, og inki r6sad, 

8k kan deS bende du ba' 'ki skosad, 

*) 9* IP If ▼ildgaas. Den Mtnd tkal blWe riig, heder del, bven det 
lykkes at give disse Fugle Mad paa derea aarlige Tog mod Nor- 
den. Mange have forgjasves forsOgt at strO Kora nd til den. Del 
er en ator Sjeldenhed at nogen saadan Flok alaar aig ned for at 
tage Hvile. 



781 

du ha' 'ki vist hossi gild du var, 
eg var ein styring, at si eg kvaS. 

Genta. 13. Aa sel er den inki s^te turfle; 

eg fier no vera, som eg bev vurtid. 
. Du finn' vel den som likare var, 
men fer meg sjov er eg nok sa bra. 

Go ten. 14. Fer bra fer aliel defi var deft rette. 

Med dike gentur tar me 'ki tnette. 
Fer bra fer alie, fer bra fer meg, 
ded var deft rette. Eg stryk min veg. 

Genta. 15. Aa bait no litid, og vil du biSa! 

si fer eg sja, hot eg gere siSa*, 
her er si mdnge, og alle vil, 
og einkvan lyt deS di seinste bli. 

Gut en. 16. Nei s& pd v6ni vil eg lii gauge, 

di verte vegin meg snegt fer lange, 

ein varasiyre* vil eg 'ki bli', 

lat Truls hell Harald, bell kven som vil! 

Genta. 17. Er du sa klok'e, at alt du tvelar, 

si er deS beste, du fri meg kilar. 
Aa ja, eg spir du bleiv berr eit vrak, 
fer eg lyt taka eit gufse tak. 

18. Aa t6k eg deg bleiv vel heimafy^gje 
ein skarve bismar med einirbygi. 
eg bleiv *ki vyrde deS minste grand> 
folk lyte SJ& meg i subbe stand. 

Guten. 19. Eg viste fyri, hos du vilde velje, 

dtt til den rikaste deg vil selje. 



*) varastyre, En fom Pigerne opholder mcd komme LOftcr. 



782 

Eg er Id rikaste, deS er sant, 
men inki er eg bell noken filleFsnt. 

Gent a. 20. Ein rike burt i ein sn&le b^te, 

Yor' ded vel klokt, nasr eg sille syte 
fer bus og beim og fer levebrofi — 
eg spyrc deg, urn deS vitugt vor*? 

Gut en. 21. DeS vor' ein skiing, som kunn' 'ki tene 

deS som du turfle, du gente vdne, 
ded Yor' ein sieling bad lat og daud, 
som kunnaft sja p& at du leid naud. 

Gent a. 22. Hot bjolper Y^nleiken, mer eg SYelte, 

og stott og jemt etter fofta elter? 
hot bjolper Yenleik ferutta mat? 
bot bjolper Yenleik med tome fat? 

Gut en. 23. Sa tak ein giruge, rike gnasse, 

bot gere defi, at ded er ein basse? 
da boY du rikdomcn rukke med, 
um ban ber lyklann, hot gere ded? 

Gent a. 24. Nei slik ein knarre Yil eg li taka, 

for Yil eg YeYa og spinn* og baka, 
6u5 glad meg fatike guten fin, 
bell gange Yad' miljom Is&ste skrin. 

Guten. 25. Eg kan *ki lenger. Eg stoYid ender, 

og detta ordid eg til meg Yender; 
fy'gje deg lenger eg inki kan, 
iSeg du eg rauk, og seg sa du YannI 

G e n t a. 26. Nei eg beY tapad, og du boY Yunnid, 

roakin din beY eg alii funnid. 
Me trelTast attc er far dcg god, 
forstod du Yel, bot eg meinar no? 



783 



cxuLiriii. 

BeAIar og bryllanp. 

i. IBSbt Grungedolen ban sokir maki 
sk tek en fyst etter beste taki, 
ei af dei rike gentur ban veljer ut 
til bennar bev en no beste bug. 

2. Den fyste kyellen ban frir til genta, 

sa bev en med seg ein, som kan bent' 'a, 
og bera lofls-lyklann' til beSlen ut 
og derfer kallast en beftlegut. 

3. At lofti guten med genta strikar 
og dit en drassar ^a bos hon likar, 
si f(er en bera sit erind Fram, 

er bon bliS, s& skenkir bon en au ein dram. 

4. „6akk ut! ja lyfi no, og gakk ifrd meg, 
bos kan du tenkje, at da kan tk meg:^ 
Eg minnest 'ki att hot hon seje alt, 

. dk lyt en at am en tyst* de6 er kalt. 

5. Men likar hon en sa geng en glade 
ja sk fornogde i deS, hon sa*e, 
ban gloymer himil og gloymer jorS 
men inki gloymer en hennas ord. 



') I YiDJe bragefl endnii denne oldn. Form lykyi, lyklar, ellers he- 
der det nu nykyl, nyklar* Denne Stevraekke er m\g meddelt fra 
^ YiDJe, og det gjeJder om den, hvad jeg bar anmerkel om den fo- 
' regaaende. Jeg bar ogsaa maattel lage mig lidl af denne. 

*) tyst, for lykist, synes. 



784 

6. Men seSao tor en \i p& 'a glose 
n»r som dei motast i dagin Ijose, 
na&r der er fleire, som pa dei glo 

da in& dei 'ki kennast atte dessi tvo. 

7. Men manaSsdagin, og skindom Jifiar, 
ban talar med *a i grdne lidar 
hella I lofle; og um ei tid 

skal deires gestebod baldid bli'. 

8. Sji neS pd vegini der er si mange, 
eit tjug me6 hestar, ei ferd sa lange! 
der ser du brura pa ein best sa kit, 
men no fcr me bdyre bade skrik og lat. 

9. Aa lat 'kon fygje, defi er 'ki spara, 
sa fsr me sja hossi no dei fara, 
og nier me koma til garden fram, 

dei moter 'kon bade mefi 61 og dram. 

10. Aa brnr og brnfigom og hj&setmennar 
og brure-keringar, bniresv^inar 

at lofti reiser med ei hcile ferd, 

der er s& trangt, me fer 'ki koma der. 

11. Hoyr no, boyr vcrmala* burt i niiten 
no Icete fedia at Myllargiiten, 

ban spelar bmdgom og bruri in 
ban stryke hugheilt med bogin sin. 

12. Aa in dei koma si ded dett og dunar 
og ded var spelemann sa ded monarl 

du hey vel aller hdyrt slik ein bmresldtt? 
Pi hogsetsbenkin der sit dei gott. 



') v»rmAla, Gjenlyd, Ekko. 



786 

13. Dei et^ og drikke, og bli s& kvike 
dei taka til seg «f defi, dei like, 
b&d 51 og brennevin og si mat, 
der yar 'ki sitja med tome fat. 

14. Ncr dei bev etiS, nm dei kan sanse, 
sa burt pd tiliS, og sk til danse, 

dei stend i ein ring og bev stelt seg til 
meb Targelr stiller pft f^dla si. 

15. Eit litid vetta — og Targeir spelar 
og trampar takten med skddde hclar, 
da ber ded til bad i ring og rad 

og brari dansar med forgylte lad.* 

16* No bev me dansa og sdt pa bniri, 
no Yil me sja hossi bine ture, 
dei sitja meS borfii og drikk og kvaS, 
der burt til feSganne* genge me. 

17. Dei rod' si hdgt, og dei veg 'ki ordi, 
dei stevjast bart, og dei siter i bordid, 
der er slik gaman, og slikt eit skrdi, 
dei kved sine yisnr pa bjarkemal.* 

18. Og si dei turar og sa dei dansar 
og si dei kveda til lagid stansar, 
den treda dagin m6te kvellen titt 
dei suUar heimatte kvor til sit. 



*) li]a)», Hovedamykke, almiodelig kaldet Lay. 

*) fe^i^ar, Fader og Sfln, broges ogsaa om de gamle Mend i Laget, 
„Kallene^. 

*) Det Sprog, hvori man f5r kvad de gamle Yiser, kalder B6nderse 
eodnn Bjarkemaal. 
Honk* FolkerltCT. 50 



78B 

19. Aa s&Ieids genge deA for deft meste 
ner gut og gente kvoradre feste. 
For lang var visa eg herain la', 
men deft yar sjella al Gaute kvat. 



Leikar. 



1. Hindeleiken. 



Pigerne tage hverandre i Haand og danse i en Ring, 
medens en af dem, der er valgt til at forestaa Legen og kal- 
des Oldemoder, synger nedenstaaende Vers. tSuterne sidde 
imidlertid som Tilskuere, og een af dem skal efter Tor og Om- 
gang Yslge sig en Pige at danse med. Oldemoderen synger: 

i. Hind hev eg i min hagi 
hjort hev eg inki» 
men eg skal rid' meg up i dala 
sja um eg kan hjorten fala.^ 
Ser du hjorten hor en sit! 
han er fager, han er kvit, 
han er runnin up som royr,* 
augo glor som gull i glimanstein." 

2. Statt up Olaf Baggi !^ 
kjos deg ein af allei 



^) faUy tinge, sdge al faa'fal paa< 
*) Var, han er rund som ei rdy. 
') iEdelsteeD) egcnllig glindsende Steen. 
*) Her indsettes Galena Navn. 



787 



kj6s deg ein af mine moyar, 
slike fsr dn alii. 
Vil da mine forsma 
skal eg deg i hotten* ft, 
— no skal du up at danse! 

Gaten vaelger — og danser. Pigerne syng6 i Chor : 

3. Vel var, hon burt for 

den vene moy! 
hon vart meg alt for stolt og stor. 
Dei lyndar ord,* 
dei giftar ord 
del ska'r hon ei.! 

4. Hon vilde 'ki drikke den sure drikk 
som var af drave runnin, 

men berre flen kl&re mjod og^vin 
deft gav hon Olaf ' hin unge. 

5. Hon vilde 'ki mcft meg gange 

den vene moy, 
hon vil pa golvi spange. 
Dei lyndar orft, 
dei giftar orfi 
dei skar hon ei. 

6. Hon vilde inki eta mat 

den vene moy 
berre utaf sylvarfat. 
Dei lyndar orft 
0. s. v. 

7. I kveld sa ma du danse meft 

di vene moy, 



*) hoU, Lugg. jrr. Oldn. hdttr. — k j 6 8 a, yelge. 

') For lyndar-orb forekommer ogsaa Iftyndarorb. 

^) riddaren, kerastcn sin den unge, eller bvilketoombelak ande( Navn. 

50* 



788 

i morgo ma da inki de6. 
Dei lyndar ord 
0. 8. y. 

8. I kveld sa mi du kysse 

di vene moy, 
imorgo skal du misse. 

Dei lyndar orS o. s. v. 

9. I kveld mi du tak' i fang 

di vene moy, 
i morgo langt pi annad land I 
Dei lyndar ord 
dei giflar orS 
dei akar bon ei/ 



Efter at nu enhver afGaterne bar kaaret enPige og dan- 
set med hende, staar det til Pigerne at gjore Gjengjeld. Alle 
Outer paa Gulvet dansende i en rund Ring Oldemoderen 
synger, enten gjentagende den samme Sang med de nodvendige 
Forandringer, eller saaledes: 

Hjort hev eg i hagin min 

hind si hev eg inki, 

eg hev leitad den heile nott 

til eg den bindi hev funnid. 

Ser du hindi hor hon sit? 

hon er fager, hon er kvit, 

hon er nij6v i miSje 

som ei lito viSju 

hon er runnin up som royr 

augo glor som gull i glimanstein. 

Tak noy tak no med du fa&r! 

du for 'ki slikt bod ei onno helg. 



*) AU dette flynges no med extemporerede Forandringer og Uenlyd- 
ninger lil Pcrioner og Omsivndigheder aader inegen Latter og 
Hnnterlied. 



789 

Statt up Kari Valle, 
kjos deg ein af alle ! 
kjos ieg ein af mine gutar! 
alike fier du alii I 
0. s. y. 



2. Hoppeleiken. 

Denne foregaar omtrent paa samme Maade som den fore- 
gaaende. En Gat sillies paa en Stabbe eller Stol mldt paa 
Galvet, og Pigerne danse i en Ring. En af dem velges til at 
foreslaa Legen og Sangen og kaldes Oldemoder. Han synger: 

Eg hev meg eit hogeloft at stande, 
der bur in i sa v6n ein svein 
ban Halvard Ketilson den unge. 

Honom bySer Smerling, 

Smerting og SmeSerland, 

keisaren af Rome 

skal kome 

og kjose seg ei dandemdy 

og gera ^tg til fromme. 

Han eritlierer sig for en af Pigerne. Oldemoderen leder 
hende frem og overleverer hende til ham med disse Ord: 

Hesten gev me hoy og konn, 
sveinen drikk af sylvarhonn, 
hesten gev me Havre og kveite, 
sidan skal dei unge tvo 
i hogelofti leike. 

Nu skal Parret danse, og under Dansen skal Pigen hoppe 
over et Baand som udspiendes for hende. Herved op^taar nu 
megen Ldier. Hvorvidt Pigen skiller sig vel fra denne Prove 
paa hendes Raskhed beroer for en storDeel paa hvorledes hun 
understottes af Guten sin. Under denne Dans synger hele For- 
samlingen i Chor: 



790 

let! skal bon boppe i?ir band 
som bon held' ksr sin festarmann, 
aa hei, si lett sA dansar dei Iyo 
som dei bava gevii kyknAre si trUy 
faraieli radeli ral la la I 

Med samme Sang d^ Ceremonier gjenlages Legen for del 
andet Kjdn, og Hallingdanserae faa Aniediring tii at vise sin 
Fcrdighed Yed at gjore Rundkast over Baandet, som Pigeme 
stnekke hoit i Veiret. 



3. SUin.> 

Pigeme vises ud, og staa i Svalgangen eller Trappen (reSi). 
Imidlertid opstiller man indenfor et Skrekkebillede. Han be- 
klasder en Person med Haske, stopper Ho i en Sffik og sstter 
denne paa bans Hoved som en uhyre Turban, anbringer en 
Stang tvers over Brystet og udspiler over samme en Bjornehud 
eller en Skindfeld, hvorved der dannes et Par forrsrdelige Anne 
0* s. V. Til begge Sider af dette Skabiiken stille sig tvende 
Drabanter, af bvilke den Ene er forsynet med en Olbolle, den 
Anden med en Sodfille. Nu skal enhver Pige for at komme 
ind synge et Stev. Har bun beldigen udiort dette, modta- 
ger bnn Forsamlingens Bifald ogindlades. Men bvor forsknek- 
kes bnn ikke forget Ubyre, som ber udstnekker sine Arme 
imod bendel Nu skal bun enten sige noget, som bar Hensyn 
til dette Vssen, eller fbretage en eller anden Handling, som 
man opbitler. Udlorer bun alt dette til Kunstdommemes Til- 
fredsbed, Taar bun en Drik af OlboIIen ; i modsat Paid skal bun 
svcertes med Sodfillen. Alt dette gaar nu af under megen Loier. 
Genterne staa altsaa i Svalgangen og synge: 



^) »Um overoieUes i det Oldn. med Brydningy KjsMnpen; her brages 
det ore Sammenkomster til Dans og Leeg, *nien diase rare ve! til- 
forn sedvanlig forenede med Slagsmaal. Specielt har jeg hOrt den 
her bcflkrevne Leeg bensvne stim. 



791 

1. Eg yil *ki lenger i refii stande 
men eg Yil meg in pi golvift gange 
og eg vil meg in p& golvid gk 
og sjft p& guten, som eg skal fa. ' 



2. Eg hey^ 'ki m&l og eg hev 'ki mele 

eg kan 'ki kveSa p& delta gjerde. — Cgjfl^lO- 
eg kan *ki doggort* eit einast ord 
eg hev 'ki kveSid sidan ifjor. 



3. Eg lyt no for detta steviS kveSa 
for eg vil ilekkin p& troya bera, 
eg vil no inki tni deg ded til 
at du sotar troya mi mer eg kved. 



4* Aa glytt pi dynni og lat meg sja en ! 
hoss ban er lagafi, am eg kan fa en, 
um ban er Ij6sleit og leflaleg, 
nm ban er liten p& lag som eg. 



5. Aa eg Vfi kveda fer dei k&te karann 
at dei vil vitskleg med gentunn fara, 
eg beft du kem meg 'ki nter i kveld 
med denna sotefilla di, som du beld! 



6. Aa tri pa tiini og tvo i stoga 
og ein p§ golvi s& er defi m6ro, 
og fyrst sl®r genta pa ein sving 
sa dansar guten bennars runnikring. 



') ioki doggort, ikke eogaog. 



794 



Hjurdingvisur og Haldrelokk/ 

1. X2g gstte tuUa* i femten ar 
eg passad vel p& tulla, 

eg gsette burt bade lamb og far 
men enda badde eg tulla. 

Aa bei, og ha, 

deS ffer sa g&! 
eg tregar meste pa tulla, 
fer hon var knillaS i uUa! 

2. Eg gstte tulla burt i ei HS 
der Yar si litii til beite, 

eg gekk og lokkaS pi tulla mi 
og etter grasi mon leite. 
Aa hei, aa hi, 

0. S. V. 

3. Og s& kom skrubben laskandes fram 
da fekk eg kaupmann til tulla, 

og akkederinga var 'ki lang, 
og peningann var *ki mange. 
Aa hei, aa ha, 
o. s. V. 

4. Eg fekk inki meir af tulla mi 
heir ein liten flekk dtaf bloSi; 



') Flere af de her meddelteHyrde-Kvieder findes ogsaa i Sverig. (See 
R. Dy becks „Vallvi8or*'). 

*) la lie, el Faar uden Orer, eller blot med Rudimenler lil aaadanne. 



795 

no kem eg aldri til FagerliS 
um der er gras nok og grodi. 

Aa hei, aa M, 

ded fser sa ga! 
eg tregar meste pi tulla 
fer hon var krullad i uUa! 



1. Eg tok meg salt i.handi 
og lokkad pa min saud, 

eg tenkte han ha' silt svara meg 
um han ha^ voriS dauS. 

2. Eg la' meg neS i holti 
eg la' meg neS og Id, 

eg tenkte han ha' silt svara meg 
um berre elt IjoS hell' tvo. 

3. Eg tikjer sa vont um saufien min 
han traskar og han geng; 

og heile somors-avlen min 
er berre fire pund, hell' fem. 



Sette eg meg p& huskarlag 
huskaft meg fudi sa gjdnni, 
s& kastad eg hurt k^ri mi 
fer sote nata-kjonni;' 
kastad 'a hurt i soppetiS . 
fann 'a att i Gronelid; 



') nata-kjOnii eller -kjenni, Nftddekjerne. (Liges. jenn eller jOnn 
for jam, Qenn eller tjOna for ^ftm). Ordet sanunendragef ellers 
MDdvanlig lil nalkjenn. 



796 

oflum hev eg sprongit pi tiUumta 
etter 'a goSan Gallbrt. 



Seinste sundagin no eg gieter 
under Stavsfjoll i dessin kvieTir, 
up under StavsQdH og Satenut 
der held* eg den seinste sundagin ut. 



5. 

SkAr, skur skunde! 
skunde heim til bonno, 
bdni ligg i brando 
brenner seg p& h&ndol 
Kaslar i kroki, 
kinnunn upi golTi, 
keringi er binsjiik, 
k^ er kalvsjuk, 
sauden er lambsjAk, 
geiti stend hon i skora fast, 
hesten ban er heldesAre 
langt nord i heido/ 



Till lill Tove/ 
tolv mann i skogi! 



*} Ved dette Kwde, som Hyrden bl»ser i sid Linir, Til ban anderrelie 
Hoosbonden om hvorledes del slaar til paa StAlen, hvor om Soin- 

meren hele Familien opholder sig. 

*) Detle noksom hekjendte Luar-Kvede tilegner ogsaa Tbelemarken 
sig; det skal vmre sjanget eller bliest af KoUtveH-QjardiDgen, aom 



797 

tolv mann Tore dei, 

felv sverd bore dei, 

store stuten stinge dei, 

bjollekyri binde dei, 

biirakkin hengje dei, 

hjurdingen dengje dei, 

sa hengje dei bjolla up i eit Ire 

dei stela hurt bondens bufel 

Till lill men Svein, 

srinf til skogin, hjolp meg heim! 
U vil dei burttaka, 
meg vil dei medhava; 
Ate er augaS, sunt er kne 
annen af i olbogslefi !* 

EUer: Heim kem hjurfiingen 
burte Tar fe, 
iXe var augaS, 
sunt var kne, 
armen af i olbogslefi. 



f. 



Till till tara, 
imorgo skal me fara 
til GuSbrandsdala, 



vogtede K\wg paa KolUveiteggen, off blev der overfaldt af ROvere. 
Iljardiog-Gjeoten bavde to BrOdre Tov og Svein, som boede paa 
KoIItveit i Hvidcseid; dem er del bun kiltaler med sin Luor, De 
toge da ud fortesk de kunde, og da de kom til Stolen havde RO- 
Terne allerede slagtek Staten, og vare beskjeftigede med at koge 
KjOdet i en skor Bafarkjedel, som bang over Ilden. Pigen, som 
bavde forsvarek sig tapperk, var ilde medfaren, da BrOdrene kom 
og befriede bendc. 

*) Ogsaa paa Svensk haves deUe gamle Lnurkwde i flere Varianker, 
jfr. Arvidsoa 3, 503. 



798 

der er sa goti al vara; 
dcr er sa gott at gs&te 
der feller ingja vste, 
der vexer lauken, 
der geler gauken, 
der bygger sulaa^ 
hogt up I farua, 
der dansar duva 
Died raude gullband i lava. 

(Jfr. Arvidson 3, 480). 



Kom Flingsbot, Flangsbot 

Flaereid, 
kom Silkidrople og GsvereiS 

Litfok, Lauveros, 

Hugeros, Hangeros, 

Vingebol, Vibol, 

Husbreid, Fribot, 

Svanabot, Dranabot, 

Drengla, Dropla, 

Rolin, Frolin, 

Rosalin, Rolin, 
kom store gra stuten i toa!* 



Hev da set nokofi til geitanne mine 
farid framelter halline dine? 

fyri for hon Mela, 

etter kastad Dela, 



^) Denne og flere Ordformer viser ai Remsen er OsilaDdsk* 
'^isse Remser kaldes ogsaa haldrelokk og gyvretullar. 



799 

Mela og Dela, 
Dela, Dokka, 
Rosa, Soksa, 
kvile Sylverline! 
ded var alle geitanne mine. 



10. 

Kom kyri den fride 
som geng up i lide 
lueS syngjandes .bjolla 
og blokkevind klaven, 
hon kippar af grasi 
— ded vene bii-slagifi! 
Kom Ingebot, mi eigja ku! 

Hot skal hon facite? 

Marikoli den feite, 

hot skal hon eta? 

lassid up i vika; 

hot skal hon moike? 
tolv trog og tolv vangarar i mali. 



tt. 

Ser du noko5 geitanne mine 
gange hurt i hallo mefi dine? 

Tang og Tile 

IFjolI og Mile 

Perse og lie 

Dros og Dokke 

Dancmark og Sokke 

Ale — Alle 
'den kvite bukkin og deii svarlc. 



Hori skal me gste? 
i Kopardalen vil me gste, 
der felle ingja vste, 
der gele gauken, 
der vexe lauken, > 
der byggir svolo 

i holo; 
der site sreinann 
og smidar gulUeinann. 
Kom da hjurfting mefi dit fe 
her er gras under bnel 

Hugaros, Haugeros 

Litfok, Lauveros 

Vingebot, Vibol 

Husbreid, Friboi — 
kira* LaddarstutI 



Hon Kyrvestanl-lid 

hon er sk vifi, 

der ruggar hon Draumsifi, kyri mi; 

fyri geng eg pi tresko-slampann 

etter kem hon mefi labbann lampand, 

sa lokkar eg 

SB rautar hon 
s& svarar ded langt hurt i Qdllo. 



*) Naar man kalder paa Kder heder del: kfra (k^ra), kiss kira! cller 
kii sett! til Gederne siger man: kekisal! kettsal! men til Fanrene 
a-tikk! a-tikk saul! 



801 

14. 

Kom Raute, 
kom Skaute, 
kom Drago-Anne, 
koin Rokkebonkiste^ 
kom lekraste Mari, 
kom Kapral Karil 

I Ullan-nuten, 

i Skinnfelllusten, 

i Skjulebrand, 

i Valdersmaan, 
der er sa gott at vera; 

den sotan osten 

deS blaute primiS — 
sa lysteleg dansa p& Valders vis. 
Fram kom smeden med smiSju-tingi 
han sette defi merkid pa stutehonni. 
Ded volte den skalkutte Lensmann. 



IS. 

Kom ka, kom kalv 
kom baSstogu-Alf 

kiss kira! 
kom badstog-RSnaug 
kom Kapral-Kari 
kom Helleberg-Bytta 
kom Setalid-Krykkja 
kom Bj&Iid-Byxa 
kom Kindevald-tussen 

i skjuli fram!'^ 



^®) DeUe samt No. 14 lyder temmclig Hgt hrad man kan U|*Qke sig ved 
en Gyvretall, ligesom Tuss.en her ndtrykkelig nevnes. skjiil, 
TosmOrke, ligesom skrimsla. Begge disae Ord broges endno idenne 
BetydniDg i de Overate Fjeldbygder; ligeledea Verbet deb akjular, 

Honke Folke^itr. 51 



803 



M. 



Vingebot, Vibot, 

Husbreid, Fribol, 

Fageireid, Tjaten, 

Heimreid, Maten, 

GjokoU, Slumpen, 

Engely Siumpen, 

Skartreid og Litebonn! 
No hev eg alle mine kyr ati leite, 
si nsr som Laddarstuten, 
b'gg att' uti Dyrdalsbeite. 

Kettsal geitanne mine! 
Fine og Bergeiine, 
Tang og Tile, 
MjoU og Mfle, 
Fruga og Erte, 
Veslegeil Sterle, 
Raggre, Rjupe, 
Spellevi, Spake, 
Blamann, Syldann, 
Hoppmann og Bukkebrusel 



If. 



Kella" Bukk, kella Blakk, 
kella liten Nevatapp, 



deb skrimslar, det mOrkner. Uhyre, Skivmsel er altsaa ikke den 
oprindelige, men en afledet Betydning af skrimsl. Almuesproget 
bar en stor Mengde Ord til al betegne Begrebet Mdrke. Det er 
formodentlig Tussenavne soni opregnes; (disse ere heist nde at 
vandrc i Tusin6rket). En Deel af disse Stedsnavne gjenkjendes i 
Omersdal og paa Raudlandstranden. Under Subgaarden i Oroersdal 
er en Sidle, som heder Kaprall, et andetsteds forekojomer Kaprall- 
diki. (Jfr. Oldn. kapall, en Hoppe). 

^eila, er Ostlandsk og brnges ikke her. 



r 



803 

Rosa, Dokka, 

Nykla, Sokka, 

Storspenna, Spjautill, 

Fagerleik, Spelleinann 

burl i ijollol 



Guten og Genta, 00m bids i lurem 

Der var engang to Hjurdingcr, en Gut og en Pige, som 
holdt meget af hverandre. De gstte om Sommeren Fse paa 
hver sin Side af Dalen, kunde see hverandre og hore Luur- 
blssten. Men de kunde ikke lade det beroe blot med at see og 
hore; de maatte ogsaa mddes. Saa stjal de tfig til at komme 
sammen en Gang imellem, lod Buskapen styre sig selv, og sad 
lange Stunder og snakkede sammen i Bjorkeliderne. Jo ten- 
gere det leed, desto fortroligere blev deres Forhold, men de 
vidste, at de ikke maatte Taa hinanden, og turde derfor ikke 
andet, end holde deres Sammenkomster skjulte. Men gjennem 
Luren havde de hoirostede Samtaler med hverandre tvers over 
Dalen fra det ene Fjeld til det andet, og de fortalte hverandre 
mange smukke Ting, som ingen Anden kunde skjonne. Isser 
var Gjcnten flink til at btese. En Dag blsste hun i Luren og 
kvad saaledes: 

Olaf Throndson! Olaf Throndson! 

no stepper eg fe. 
Mdter du meg i Grindevatslifiann, 

loyn deg under buskar og trel 

Trepelile, Trepelite 

ligg hogast under red. 

Enten det nu var samme Sommer elter den nsBste skal vi 
ikke kunne sige, men det var gaaet gait med dem. Gjcnten 
havde iodt et Barn i Skoven medens hun var ude og ga^tte. 
Hun turde ikke bsre det hjem, men passede og pleiedc det 
derude saa godt hun kunde. Guten byggede en Hytte af Ldv 

51* 



804 



og redede et Leie af Lyng og Mose; der sot Barnet nok saa 
godt og Gjogen sad mangen Gang paa naerineste Buskjog gol 
for del. Moderjen bar det medsig omDagen, ogooiNalten li- 
stede hun sig bort for at sove hos sit Barn. Men en Dag skulde 
hun vsre hjemme for at bage Fladbrod, og da Tar hun i stor 
Angest for den Hlle Gaten sin. Da tog hun til Luren sin igjen 
og raabte til Olaf Throndson. 

Ilia, Hlle lutenl 

Gunild genta 

og GunnTald guten. 

LeiTen den brenne 

spenillen renne! 

mokke da den STarte sauden 

i»tr6-sk6en fer guten! 



. En anden Gang bleT hun Icnge borte; hun haTde faaet 
noget at bestille hjemme. Olaf Throndson sad og passede Bar- 
net. Da begyndte det at gr»de saasaart og Tilde ikke drikke 
mere af Trseskoen. Saa tog han sin Luur og kTad saa at del 
klang i alle Nuteme. 

Skunde deg du gente! 
skunde deg du gente! 
Liten ligg i Liljar-asen 
han tyster og han Tentar. 

HTorledes det gik dem siden faaer enhTer tenke sig som 
han synes rimeligst; mlg er intet derom sagt. Men Ti Tille 
heist tsenke os det Bedste." 



^*) Et lignende Sagn og Kvede flndes hos Arvidson 3, 507. 



805 



Gfitur/ 



1. 



Siende pa steini, 
byster beini, 
kloyver honnifi 
og lular i.* 



Der site ei glir 

p& kyrkjespir 

og klsSi er skorne i fire skatir. 



Hart som honn, 
kvast som tonn, 
kvitt som krit, 
svart som kol. 



4. 



Kvit som ei svane, 
svart som ein ravn, 
hoppar som ein hjase, 
geng som ein mann. 



') Je^ har fiere Gaader, end de her meddelte, men Indholdet er enten 
fattigt eller af en saadan Beskaffenhed at de ikke tel kunne opta- 
ges. I det srenske Tidsskrift Rnna (for 1850) af Richard Dybeck 
findes adskillige af disse samme Gaader lidt aaderledea. 

*) Rana: Stir p& sten 
8Kr8kker ben 
tjuter i eU malmhorn. (Forklarel med : Kirken og Klokken). 



Hoppar jvir hiis, 

mindre hdl' ei nids, 

o; dyrare enn all Daonaii. 



Liten aker her eg 

snrt koan ear eg, 

taang eJQ nm min iker geng 

og veil *ki hot i akreo stead. 



Eit h^ Aill med mat, 
grisne Tcggir o; inki lak 



Ei kisle atappaS metf bli nil 
og login kan fl ein neve Tali. 



Svio dregc lia 
gjdnuro le'r' 

111,' l''(jyJL''' liringuiii Ini. 



lile syslar sito pa I'lnuin noli, 
drikke alle n[ eiiiurn skdli, 
og ingin sile vlA cRdea. 



Hev 'ki finton IJT lioll' t 
kr liAAe 1 



Hot er ded fcr cin draki 

som stend i stogu 

og legg' rova pi lalifi? 



Hot er deA som ligg' i bondens gard 
og hev flere hogg helP bonden bfir? 



Hoi er ded fer eit tre 

som r6ti snur up og toppen nefl, 

gror um velen og kem burl um sumro? 



Hsgri hel[' eit hiis, • 

mindre hell' ei mis, 

og km inki gange gjonom kyrkjedynni. 



Eg sig ein leik leikand, 

inki sag han meg, og inki sag eg han, 

enda sag eg leik leikand. 



Runt som cil egg, 

her bAfte roTC og sVr^g, 




kkin Ivsr seg 



810 



slend ein hnapp, 
p& den hnappen 
er ein sk6g 
og der geng mange mange Yilde d^ i skogin. 



Eg liver utan liv 
eg hOyrer ntan 5yra 
eg talar utan munn. 
Hit hAs er gjort af stein 
Gud tekkir defi ky&rt ar, 
meg koldi inki ska'r, 
meg vermden inki nir. 



Inki sokke pa vatn 
inki brenne p&'bal 
inki fr^se p& Yillande heifie. 



Dei itn og dmkkn, 
ingin fekk mat, 
dei rivust og slist 
ingin fekk slag, 
likid Ug p& bordi 
og ingin var dautf. 



Fern systar f6r igjdnom ei dynn, 
di dei kom in ba* kvor sit hds. 



Svart batt, rauA stakk, 
steinmagi og trifot.* 



*) Cyenfindes ogsaa paa'Sveiuk noget anderledea. 
*) Pae Svenfk: Rfi kappa och svart hatt 

sitter Qte nm Jalenatt. 



811 



Tvo trog og tvo trogsemnir, 
ein halt og ein piggstav. 



Eit bus fait meS mat 
og ingja dynn pi. 

Dess meire folk der kem 
. dess meire dansar defi. 

De5 som der er mest af i stogu 
synest minst. 



Dei toku meg up af varme vatne 
og sette meg up i hogssetifi, 
vene, feite og diger var eg! . 



Hot er deft som geng til skogin baklends 
og ser heimatt? 



S8. 



Hot er deS som bogge heile dagin 
og der fell' inki ei spsek? 



Hot er defi som geng at bekkin tvsr seg 
og legg vombi att' heime? 



812 



Hot er deS fer eit trd 

som lauvid er kvitt pi den eine 

og svart p& den afire ledi? 



41. 



Hogl som alle veSatoppur 
og skine ingja sol pa. 



M. 



Sonen reiser ill sk6gs 

for en fa'ren er f5dd. — (fnll-fSdd). 



Der slend eit tre i bavi. 

Ded hev si mange greinir som der er dropar i havi; 

p& kvir grein site ei jomfm. 

HossileiSs skal dei koma turrskodde til lands? 



Hot er ded, som genge til bekkin 
synest drikke, og drikke inki? 



Deft daude dreg ded livands otor skogin 



4m. 



Eg ser deby 
da s^r de0, 
kongin s^r ded sjelda, 
GuA ser ded alli. 



At. 



Bron i roti 
kvit i toppen 



813 

r 

spelar under lokiS 
gere gott i kroppen. 

I 

Aldri bev du sM deS, 

aldri set du det, 

kom at, skal eg syne deg deS. 



LiU og lett 

boppar ivir stett 

og hev 'ki eil hir pa. 



Tvo dauSe dragast. 



VoFklarinip paa daademe. 

1, ein hane. 2, 3 og 4, ei sk^r. 5, ein bogi. 6, em 
sill (Sele paa Hesten). 7, ein gullring. 8 og 9, kvenni, 
som msl. 10, eil juvr CYver). 11, ei kyr. 12, t6ra 
(Torden). 13, ein neisH CGnisO. 14, ei bok. 15, eil 
grindreiSe meS bu i. 16, roykstogu. 17, skomakarens bu- 
steleiv. 18, kvennekallen. 19, ei vegt Cen BisineO. 20, 
skorsteinen, peisen. 21, hogge-kubben. 22, ein j5kul, 
husejokul (Islapp). 23, ei stjonne (?). 24, kalven i kyri og 
ban i mo'rsmagi. 25, ei naepe. 26, eil menniski. 27, va?r- 
mala (Ekko). 28, skuggln. 29, ingin. 30, ein fingervotl. 
31, ei njiipe. 32, nol og natkjenn CNodd og Noddekjerne). 
33, eil egg. 34, ei dynn. 35, fet CFodspoO. 36, eil Ijos. 
37, oksi. 38, augaS. 39, Togga. 40, tiSi, nott og dag. 41, 
mergin i treiS. 42, roykin. 43, kvir teke sin drope. 44, 
bjoHa. 45, boslen Cel. Kammen). 46, sin liki. 47, olid. 48, 
alle veAatoppur er 'ki like hage. 49, ei loppe. 50, krokin 
og[ lykkja. 



814 



Banetullar. 

1. 

B[etta sett' up veven sin 

med lange nasar og vrange, 

sa sette hon i bafi stikkur og stra 

sa let hon skeifii gange. 

Hanen fekk bad' buksur og kufte 

bona fekk ein geire, 

ketta fekk ein turkarkliit 

— sa rokk inki veven meire. 



Reven Idyp' i liSe 
. hoyrer boni grine: 
bon, b6n mine! 

kome no 

skal de sji 
fer vakre reUir de skal fa! 

Krakunne skore, 

skerinne bore, 

bona treskir, 

hanen mol, 

kjuklingen hnodaS, 

ketta bakad, 

musi raudy 
&t up alt ded vesle brauS 
som ketta hadde bakad. 

Eller: Keslingen hnodad, 

ketta bakad, 



815 

musi raud 
me6 rova si den lange. 



ikonn gekk i engi og slog, 
hoyrde du inki de5 sndrde? 
skeri breidde, kr&ka drog, 
vesle kattepus koyrde. 



Sa-ru-rulli I 
LambiS bere ulli^ 
bukkin bere breide honn 
bassen sksker lampanne sine 
gasi bere fjodrir; 
ten meg dei til Quke 
langt norS i heifiann; 
der site mSyann 
og saumar gulltroyann; 
der site sveinann 
og spikkar gullteinann; 
der dansar duva 
med silkiband i luva; 
der gele gauken, 
der vexe lauken, 
der bygger svolo 
i holo.' 



>) Udt. rnddi og oddi. 

*) EUer: Der er sA gott i Hegredalen gaeie, 
der feller ingja vete o. s. v. 



der kerne BYoIa 
me% 8aat»-saupen. 
(Naar Syalen kommer om Vaaren begyode Saudene at melke). 



816 

ft. 

Mit ban sit pi tuve 

spinner gull til luve; 

spinner grant som hengjande bar, 

sa bev defi gjort i alt detti ar, 

No vil *me burt gi&te sauSinne vare 

med b&nid mit sove litid. 



a. Ro, ro Rabbesker! 

boss mange fiskar fekk du der? 
ein og balvfjorde, 
og laxen den store; 
— bogg en i ryggin! 
stapp en i sekkin! 
ber en su beim til smaboni til jole!' 

b. Ro-ro-relte 
kaupe bani belte, 
n'je sokkar, nye sko, 

sa skal banl5 beimatt ro; 

fyst til far 

si til moV 

sa til syster 

sa til bro'r 
si til gamle bestemo'r. 

e. So-ro gott barn! 

moV spinner blatt gam, 
far treskir kornet, 
syster bles i bornet, 
broder gster sauSen 
langt burt i baugen! 

(Yarieres paa mange Maader). 



*) EUer: GOym en Ml jdl til paske 

$9\M me% kol og meh oske. 



817 



9. 



Aa guteiiy aa guten i RoliShdle 

han sat pA sle5an og skreik og kjole;* 

han tor inki over myra fara 

fer ikonn og hara 

fer trost og stara 
fer reven. 



Kr&ka sette seg pa ein stein 
talad til sine ddttar: 
hossi skal me fara at i vet 
me fryse pa kons fotar? 

Me vil reise.til Danemark, 
kaupe sko for holv-onno mark. 
Brim brask uti bomma ! 
katten slog pi tromma. 
Tryne, tryne piparkonni 
hanen bles i sylvarhonn, 
da for dei alle til at koma* 
Og der var inki fatt til manns 
fjorten m^sar trod up ein dans 
sa heile jordi hon dundraS. 

(Yarieres paa flere Maader). 



Katten og killingen 

dei slogest urn villingen. 

Haul sa* killingen 



*) kjdie for kdyrle. Denne Stab er datlaadtk, derfor ogsaa Formerne 
hara, stara o. fl. 

Hprtke FoIMviier. 52 



818 

eg brende meg pa villingen. 

Jam, jam I sa* katten, 

du kunnad lat' meg halt' en.^ 



I dalanne der er alle dei gra, 
med store hiifisko dei spenner ifra. 
Er ded 'ki kykelegt* slikt? 
er ded>*ki grotelegt slikt? 
er ded 'ki fekelegf slikt? 
er ded 'ki Kriegt slikt? 

for spiki sild 

spanni salt, 

min bugsl blaut 

mit bjarte spa. 

Ded tatar i tut 

ded trillar i luV 

langt ut pi Donsoy. 



11. 

I Hallingdal, i Hallingdal 
der selcr dei smer i klumpetal, 
der seler dei smer og gamal-ost 
og rakefisk eter dei sjolve til kost» 
Yar defi 'ki skraupeleg ded? 
var ded lii farlegt ded? 
p& Spinnsholt,' 
pa Spannsholt, 



^) Flere af disse Bdrne-Remser gjenfindes paa Syeosk hos Arvidson 

3, 462-467. 
*) Af Olda. kokl, GjCgleri, kuklari, GjGgler, Taskenspiller. 
^) fiekeleg, Olda. fekilegr, megel stor, forferdelig. 
*) HeddeU: spino-sall og spann-aaUi hvilket rimeligTii* man v»re ec 

Steds- eller Gaards-Navn: SpinnshoU. 



819 

der trillar dei honn* 
der spelar dei liiV, 
kom iaups um lu r 
min gertradsfurl 
Pilatus han leikad pa dullan, 
og pi dullan. 



rt. 

1. Aa hadde eg meg ei fingebdr malt 
og dertil eit nataskal humle, 

da sille eg bryggje deS olid sa sterkt 
at femten mann sille tumle. 

Up i Hallingdal 

up i Triumslitt 

der bur ein mann, 

som vil gera -gott 

med surt 51 

og med rdykaS kjot, 

um han hev^ deS. 

2. Aa hadde eg meg eit pannekak-lass 
og ded var klingandes fore 

sa sille eg reise til Hallingdal 
og spenne sju keringar fyri. 
Up i Hallingdal 
0. s. V. 

3. Aa inki kan der vera verre til 
hell ein forrasande bonde, 
hovudid up og beina ned 

han ber seg verr, hell den vonde. 
Up i Hallingdal 

0. s. V. 



•) Udtale* i HalUagdal: ho dm 



820 



18. 



1. Svein Throndson hadde eit eggjeskal malt 
og[ sa eit nataskal hamle, 

der af bryggjafi han defi oliS sa sterkt 
og lagde pA femten tunnur. 

Kern de 'ki no, 

sa Yil de meg forsma! 

sa' han Svein Throndson. 

2. Svein Throndson hadde eit m;|fhankelar 
ded bengde han up i krokin, 

den eine helften gav han dei fatike 

den aSre vilde han k6ke. 

Den som vil nokofi bj6de 
han ma nokoS sjoSe '— 
sa' han Svein Throndson. 



14. 

^Hei huskom i heil^ sa' Hallingen; 
^Eg ruggar me sjol i kvellingen 
^ med hamar og tangl^ sa' MoAingen. 
„K6k villing pa grant !^ sa' Sigdolingen. 
^Sa smakar eg med!" sa' Kryllingen. 



(Ostlaodsk). 



IS. 

Thorstein talafi til staven sin: 

Thorstein ! 
meiner du isen ber meg heim, 
i gnellande frosten?. 
Thorstein steig, 
og isen seig, 
alt bans rojol deA vart til deig. 
Heve du tobak Thorstein? 



821 



Dagin er stakkntt og[ notti er langr, 
her fell s& mykid at sasle; 
tak med deg oksi og: kloyv ein brand, 
eg veit no du er inki krusleg; 

gev kretura bra, 

$& mokkar dei a, 
ded hev du no vit pa du gente. 



19. 

Kenner du nokoS til en Skibergs Per? 
8kr6 ro rompompei, 
ban hjolpa megt 
for en trinnan ligger i trararo. . 
Han reiste til Redal og stal seg ein rev. 
Deb ruskar i r6, 
deb trillar 1 tro, 
for en trinnan ligger i trararo. 

Sk t6k ban den reven og la^ i ein meis 
skro ro rompompei, 
ban bjolpa meg: 
for en trinnan ligger i trararo. 
Og merra bon bneggjaS, og reven ban skreik. 
De8 ruskar i ro, 
deb trillar i tr6, 
for en trinnan ligger i trararo. 



M. 

Med samme fornnderligfe Omkvaed synges den saakaldte MOllervise: 

i. Der var tri skalkar, som makad rid, 
skrii ru rompompei, 
dei bjolpa meg! 
defi er naufi pi meg 



823 

fer deb tre, aom ligfger i trararo — 
hossi del sille myllardottri fa : / 

Defi ruskar i ru 

ded tnillar i tni 
fer defi tre som ligger i trararo. 

2. Dei tvo, dei stappaA den treAa i sekk, 

skru ru o. s. v. 
sk bar dei honom ivir myllarens bekk. 
Dei ruskar o. s. v. 

3. Dei sette den sekkin i myllarens bus, 

skru nk o. s. v. 
der stend en i freS fer rottur og mus. 
Ded ruskar o. s. v. 

4. Men som deA vart myrkt i kvor den vra 

skru ru o. s. v. 
sa for den sekkin til krjupe og ga. 
Ded ruskar o. s. v. 

5. Og der vart leven og mykiS gnil,' 

skru rii o. s. v. 
den sekkin datt neS i eit kjellarhol. 
Ded ruskar o. s. v. 

(Tisen indeholder mangt Andet, som ikke b5r optag;es). 



1. Vakte deg fer ban Skeggi 

ksr soten mini 
Oksi benge pi veggi, 

du kan 'ki koma in. 

Bisse 11 lu 

'*sove 11 linl 
Eg kom 'ki ibug um kveldi 
hava kubben pi reising. 



823 

2. Fryse do p& fote — (foto) 

ksr soten min! 
si genge du deg at r}6sey 
du kan 'ki koina in. 
Bisse li lu o. s. v. 

3. Gakk si deg at badstogu 

k»r soten min! 
der finn du deg ei logu, 
du kan 'ki koma in. 
Bisse U 111 0. s. v. 

4. Sisi skal me late 

k»r soten min! 
fer banid skal 'ki grate; 

du kan 'ki koma in. 

Bisse li lu 

sove li lin! 
Eg kom 'ki ihug um kveldi 
hava kubben pajreising. 



lO 



(Variant fra Osdandet) 

Ljaen ligger i enga 

vesle vennen mini 

styggen ligger i senga, 
kom no inte inl 



>®) Dense ^se haves i Here Yarianter, hvoraf foranstaaende har det 
eldste Pr»g. Den findea ogaaa paa Svensk hos Arvidaon 3, 155 i 
tre Yarianter, f. Ex. 

Yar. 1) Skymtar du fSr gluggen — k»r adten min! 

och Gab velsigne sknggen — kom no inte in! 
2) 6ud signe det lilla b1& Oga — ker aOten min: 

8om tittar i gluggen den hOga — da flir inte alfippa in! 
o. 8. ▼. 
I en Astlandsk Form findes denne Yise under Navn af „Frierstevne" 
i den af P. T. Mailing udgivne Samling af Folkeviser. Den yarie- 
rea endnn paa Here Haader. 



824 

I eftan gloymde eg kusken og slobben, 
eg meiner den mann er bister og galen 
soni inte kan hoyre at far er heime, 
bi, bi vesle vennen min! 

Gakk no deg burt i fjose 

vesle vennen min, 
der stend ei potte med fldte 

kom si inte in! 
I eftan o. s. v. 

Hvad siger du? sagde Manden, reiste sig op i Sengen? 

Eg mi s& mykiS late 

vesle vennen min, 
at inki binib skal grate 

kom no inte in! 
I eflan gloymde eg kusken og stubben 

0. s. V. 



Den einaste osien. 



1. No hava me 'ki meire til mat uti *kons garS 
hell den einaste osten, og den var sa hard. 

Sa sitja dei pa golvi, sa dubba dei. 

■ 

2. Dei hoggi pA osten med skarpande sverS. 

sa kom der ut ein hommann pa ei skabbutte merr. 
Si sitja dei o. s. v. 

3. Si kom der ut ein skrseddar, var femten elnir lang, 
si kom der tit ein smefi, b&fi* med hamar og t&ng. 

Si sitja dei o. s. v. 

4. Si kom der lit ei gente og ein liten lekker gut, 
si kom der ut ein bokor, ei kvige og ein stut. 

Si sitja dei o. s. v. 



835 



5. Si kom der ein studentar, si kom der ut ein prest, 
si kom der ein skdmakar bid* met sjl og meS lest. 

Sa sitja del o. s. v. 

6. Sa kom der ein hauk og sa kom der ii ei orn, 
si kom der ut ei kering meS femten smi bom. 

Si sitja dei pi golvi, si dubba dei. 



Den store kraka. 
A. 

1. Si sprette dei fer dei folanne ti, 

fain falal 
krika hon sprengde alle di, 
falu fala! 
ded dunar i bonden, 
faraSeli rat 

2. Si sprette dei fer dei folanne tolv, . 

falu fala, 
si koyrde dei krika pi live-golv, 
falu 0. s. V. 

3. Si flidde dei krika og lemafi *a sund, 

falu fala! 
hon v6g inpi sexten og tjuge pund. 

0. s. V. 

4. Tarmann ha' dei til sledareip, 

falu fala! 
kloann ha^ dei til mykjagreip. 

0. s. V. 

5. Venginn ha' dei til tekkje hus, 

falu fala! 



8% 
fttfibeinid ha' dei til drykfcje-krus. 

0. S« V. 

6. Nebben ha' dei til tunnetapp, 
falu fala! 
mjoden fniste og olid skvatt. ' 
falu fala, 
ded dunar i bonden, 
faradeU ra!" 



Den store kraka. 

. 1. Bonden han koyrde i vefiaskog^ 
hei fallera falleralleremi 
sa hoyrde han kraka i lunden gol. 
Defi dunar i bondens forvillom reiS. 

2. Bonden han tenkir meA sja've ^^g\ 
^ tru den kraka kan drepa meg? 

3. Og bonden han spende sin bogi fer kne, 
skaut en til kraka sa hon datt neS. 

.4. Sa spende han for dei folanne ni, 
kraka hon sprengde alle di. 

5. Sa spende han for dei folanne tolv, 
sa kdyrde han kraka pa lavegolv. 



^^) Denne og flere af de foregaaende Rdgler viser sig blot at vvre 
Brudstykker. Den store Kraake minder forresten oro JOtooen i 
Orneham, som Thor slog ihjel udenfor Asgrindeo. En Variant fo- 
rekommer hos Arvidson 3, 527, „Bonden i Timmerskog^. 



827 

6. Af hiidi gjorfie ban tolv par reip, 
af kloanne gjorde ban mykjag^eip. 

7. Af nebbi gjord' en ein tunnetapp 

af skallen gjorA' en ein flygleknapp." 

8. Af fuSi gjord' en ei drykkje-knis, 
med venginn tekr en alle sine bus." 

9. Den som inki kraka kan nytte sa, 

bei fallera o. s. v. 
ban vdre 'ki verS ei krake at (k, 

Ded dunar i bondens forvillom reid. 



'*) Var, sa^leknapp. 

^*) Var. Af aafi^nn gor^e'en eit vindange-glas, 
meb yenginii tekt* en alle sine tak. 



828 



R5glur og heimldysur. 

i. 

Oud kveld hon Gro! 

Signe deg Thor!^ 

Takk fer meg og merri mi 

du plagaS sa vel ifjorl 

No er eg sa troytt, 

no hev eg vorid lite 

med merri mi og broytt. 

Set deg ned pi pall 

du frendestubby 

du soltne skrubb, 

ded svarad en meg 

den KragssUkall. 

Eg sette meg neS pi pall, 

eg lagde mit hovuS 

pi hardan hall; 

eg drdymde ein draum 

eg totte eg sag 

ei gryte, som sand, 

full utaf spad 

og mykid kjot 

og kil og rotar, 

som deruti flaut. 



') Man siger her gu' kveld, ikke go' kveld, og paastaar atHenin- 
gen er: Guds Kveld. Det almindelige Svar til denne Hilsen er: 
Gad sign! Den her brugte Form: signe deg thor, er vistaok 
en Eftcrklang af den hedenske Oldlid. I et af de foran anf&rCe 
gamle Stev, heder det: VeUigne deg Thor i land! Ganunel 
maa altsaa denne Rdgle vere. 



829 

Eg fekk meg nokoA brau6, 
eg totte at eg duvaS 
og it liksom eit naut. 



Seint kom eg heim urn kveldi 

alle vore dei gretne, 

sk luer som gamie guSmo'r roi, 

hon gav meg kling i kliite 

og ba6 meg eta ute. 

Sette eg meg under I&fiavegg 

it eg up bifie ost og egg; 

8k gjorSe eg pi ein varme 

deS var meg til stor harmc. 

Kom ban iit gamIe stjiikfa'r mln 

gav meg tri steinslag i nakkin. 

Sa for ded^ til at rjuke, 

da torSe eg 'ki annaS strjiike; 

di de6 tok til at brenne 

di i6k eg til renne. 

Si reiste eg meg til annaS land 

der motto eg ein prestemann, 

ban gav meg ei kvige, 

som fekk 'ki pi beino stige. 

Si motte eg ein bonde 

som badde garS og gninne. 

Si kom eg til ei kering, 

som stoS og reidde grauten, 

tok eg up ei stikke, 

baS eg mitte slikke; 

tok boR up ein eldebrand 

slog til meg pi v^ne-hand;* 

si tok eg up ein nibbestein 



*) vooe-hand, den hOire Haaod. 



830 

slog af hennars nasabein. 

Reiste hon af rynjands 

og skrynjands 

til guUsmeSen fram 

og baS ban vilde bote. 

Sa sette ban pa ei spang, 

den vart fer trang; 

sette ban pa ei bot, 

den vart fer Ijol; 

sa sette ban pa ei klate, 

den vart plent til mate. 



Vesle Kari var 

sa lita som bon gar 

bon lokkad ein kar iHra Hallingdal 

med sadle og mefi best 

meS sylvknappad vest 

meS gullstavaS bar 

og meS sprotabeiti pi. 

Tileguten viste 

sit eigid beste, 

kaupte seg ei drift 

meS fe og med beste, 

fyri kom Kari Inllands 

og lokkands, 
etter kom Tileg&ten tiltands 

og boppands 
pa silkisokkar. 



Kom eg meg til Kleivi 
fekk eg slikke sleivi; 
kom eg meg til Jorfti 



831 

fekk eg klingen store; 

kom eg meg til Doli 

fekk eg smaka olid; 

kom eg meg til Brokke 

fekk eg smer i skrukke; 

kom eg meg til Viken 

fekk eg liien biten; 

kom eg meg til Bakkin 

fekk eg slag i nakkin; 

kom eg meg til Aselands bus 

fekk eg buxunn full af loppur og I — . 



5. 

Min ven Olaf, fa'r i bus, 

som bauS meg hit til joleriis 

deb sterke 61 at drikke, 

no skal du hava mange takk 

fer jolegaman, skemt og snakk 

og stev og kempevisur; 

fer 61 og mat og joleleik, 

fer graut og lefse, vefiresteik 

og gamla goSan kaka, 

fer brennevin og buss og snus; 

no lyt eg halde meg til bus 

og helm pa skido staka. 

No bev eg fengid mykifl gott 

no lyt eg kvefla deg ein slatt 

og ynske deg til lykke, 

at du med kering og med bon 

ma bava belse, suvl og gron 

bad lengi vel og mykifi! 

Gev smalen bli' som gryn i graut 

som fjor pa hone, bar pa naut 

og bar fii brisk i skogi! 

fenoren bera myki ull, 

og kyri mokke ryngja full, 



832 

og keringi ma trinnast, 

8i da in& fa sk stor ein flokk 

som der pa hjellen alstoU no\t 

h}k gentunn loppur fiqnast; 

og orren skjotast flokk i flokk 

og hjasen fangast i din stokk 

og rjupa uti snoro; 

og auren tjukt som sand i strand 

mi koma i dit fiske-vann 

og al i ale-teina; 

og kvenni geva mykiS mjoi, 

og merri stoU fa hestefol 

sa hogt som grisinn glapa, 

og groSa di ma sta som lin 

og fort md vexe faro di 

og adre tr^ i skogin! 

Guft lat dek' liva vel i ro 

baS du og kering, bafte tvo 

me8 helse, liv og styrki, 

at me kan fleire ir i raA 

um joli kveda 'hopes bra 

som klokkaren i kyrkja! 



Kenner du 'a Guri den lystige kvinne 
hon var til at veva og saume og spinne, 
takast med karo hon fulla vel tore 
i ferdingsvegin hon var mefi at kdyre/ 
hon vAgaft seg til at stande pa meida 
og hon laut sela merra si eigja. 
Kring som ein kar hon var uti stakkin, 
derfor sa koyrde hon tvo roerrar i bakkin, 
derfor s& fekk hon ein sela *ta' kroki, 



■) Udtale-Formerne tOle og kjole ere her i Aimet paaregnede. 



833 



der finst inki makin i br6ki/ 

Hon var s& besett meS kroker og ringe, 

hon var sk knapp til at hieva(?) i bringe« 

Hon kunnaS s& lysteleg late pi floyte, 

den som skul' tro' dansen, ban matte seg vel ndyte; 

up under taki sume sma stundo, 

neS att' pi golvi afire k6s sprungo. 

Golvid var lagt 'ta grin heller furu 

og der ma du tru at dei snudde 'a Guri. 

De8 var inki vandt 

at danse galant, 
den spnekaste guten uti Valdris ba* voriA 
den friskaste karen over fjollo ba' foriA. 
Hon kunnaS sa lett pi skiSinne renne 
raske karar dei voro 'ki seine. 
Kom si i fylgje mefi Asbjonn og Elling, 
gingo pi fjolli den samre kvelden; 
lig si der og gartast meS fanto 
in til at deft Ijosnafi i sprungo. 
Si t6k sniifuglen pi at sjunge, 
deft var si lysteleg boyre bans tungel 
Si gekk bon burt, men inki meA alle 
kom s& att' den andre kvelden; 
voro si der til dagin tok ende, 
— til slut si sulIaS bon Guri aleine. 



9. 

Den bakTende Tisa. 



1. Eg beislad min stovel, eg sadlaS mit sverA 
si batt eg merra viA siAa, 
Bk reiste eg meg til Kattenos-ver 
sille stande den farlege kriga. 



*) MeniDgen er: der findes ikke beiide» Mage blandk Mandfollu 

Htnkt rtlkevbcr. 58 



834 

Eg lag og eg datt 
eg drdymde i natt 
eg toUe den visa var bakvend satt. 

2. Og reven var ranft og ikonn var snauA 
deS var tvo dyr uti skogin; 

der slod tvo ikonn og tamde ein bjonn 
dei vilde vel ha' en for plogin. 
Eg lag og eg datt 
0. s. V. 

3. Og laxen up i Furatopp, 

han braut sin& lauve Ha greina, 
og ikonn ned pa havsens bott 
sille bryte up store gr&-steina. 
Eg l&g og eg datt 
0. s. V. 

4. Sa kom der in ei grasaSlulte geit 
var afhoggi alle fire beina; 

sa sende dei hennar til Dovrefjoll 
sille skrasme burt alle gr&beina. 
Eg lag og eg datt 
0. s. V. 

5. Sa kom der in ein gamal blind inann 
sille sja kor notli mon liSa, 

og nianen han gol og stjonnunne sang 
og gauken han skein burt i lida/ 
Eg lag og eg datt 

0. S. V. 



*; ROglen findcs indeboldende meget og mangi andet. Den er af del 
Slags Remser, hvori Enhvcr seer sig island til at Icgge sine for- 
meentlige Vittighedcr. (Findes ogsaa i Blallings ^Folkeviser** sami 
la Svensk bos Arvidson 3, 136). 



lV 



835 



n. 



1. Aa ksre Magnus, aa haldt deg ferflig 

, pa denne dag! 
for du aleine er funden verSig 
at bed' til lag. 
Sorcn Sorenson, 
Olaf Bjorkebckk, 
Mari RauSskegg, 
og den som stal ein sekk, 
Svein Svenson, 
Tbor Jensen, 
og presten Roft. 

2. Da Magnus kom pa den breiAe bnia, 

bevar os vel! 
dci bleiv sa rasandes uti den stuga, 
ja hver ein sj©l. 
Soren Sorenson 

0. s. V. 

3. Akkedoria fra Kristlania 

hon drog forbi, 
bon Isrte seg til at spela korta * 
pa bedrageri. 
Hon vanker up og ne8 
som borS pa borpetrc 
over konster 
og gesteboS dertil. 
Men eg skal laere 
deg at Uere 
ei spikisildl* 



*) Der er mere ogsaa af denne ROgle, men jeg frygter for at mine 
L»sere vil synes, jeg er for paatrsngende med ak ville „]fere dem 
ak tere apikisild" og afbryder derfor her. 



.^si« 



58 



Tillag. 



839 



Palle Burmannson.^ 

(Variant af No. 28). 

1. !Ded var arle urn 'morgonen 
for soli var komin yvir engi, 
de8 var Palle Burmannson 
han ktedde seg for sine sengi. 

2. Sa trekkir han pa seg den silkiskjarta 
han tok henna inki utaf lane; 

han reiste til bispen sin moVbro'r 
fian ha' ingin skyidare r&Sir. 

3. Han vikaS til bispen sin moVbro'r, 
han ha' ingin skyidare frende; 

han tel honom til deS goSaste raftiS, 
at han skal no heim alter vende. 

4. fnki vender eg tilbakars idag 

for heir eg hev no vnnniS deS viv, 
dei rseSast inki hovdrenginn heran 
at dei skal lata sit liv. 

5. Aa deS var no Palle Burmannsonen 
han reiS yvir gronan heiSe, 

8k motor han kongins liten smadrengin, 
han held kongins hestar i beite. 



') Da der hersker nogen Forvirring i de lo Varianter af denne Vise, 
som vi forhen have meddeli, optages her en 3die, som vi senere 
have erholdi, og hvori Handlingen aynes at vsre greidere frem- 
stillet. Sltttningen er noget afstanipet. Det hemierkes forOvrigt, at 
Visen ogsaa skal findes paa FsBrOerne. Helten heder der Palnlr 
Buason» 






840 

6. Aa hoyr da kongins liten sm&drengin 
hot eg no ma spyije deg: 

hos stende der til uti kongsgarSen? 
du dyle de8 inki fer meg! 

7. Til svarad kongins liten smidrengin 
eg held hans hestar i beite, 

der hender s& mykifi i kongsgarSen 
sinadrengin inki deS veit. 

8. Si teke han up den store gullringin 
og trsdde den pi hans fing: 

hos stende der til uti kongsgarften? 
no dyle du ded inki lengl 

9. Aa hoyre da Palle Burmannson 
her lyte du halde og bide, 
her er Ingebjorgs kyrkjeveg 
her plaga hon til kyrkje ride. 

10. Me8 Lunde kyrkje i Skane 
der messar dei prestanne nie, 
der helde bispen bru*r-messe idag 
der mSter ung bru'ri si blide. 

11. Me8 Lunde kyrkje i Skane 
der messar dei prestanne tolvy 
der helde bispen bru'nnesse idag 
der motor ung bruVi si bold. 

12. De8 var stolte fru Ingebjorg 
hon sat up& hogan hoghest 

no ser eg ein under grone life 
som er uti jonn og fest'. 

13. Til svarad Ingebjorgs ternunne tvo 
ei under kvorje hand: 



841 

Aa de8 er no kongtn^ faAir din, 
kern alt' utor frenindd land. 

14« Deft er inki kongh), faftir min 
eg kenner bans hendanne kvite, 
deft er Palle Barmannsonen 
han agtast meg aller til svike. 

15. Han sette fru Ingebprg i Fofgylte softlen, 
deft singrar i softlt og spore, 

dei reifi si fori dei alfe hans mennann 
deft toltest at jorSi vilde loge. 

16. Han setle fru Ingebjorg i forgylte softien, 
deft singrar i saftle-gengi, 

dei reift s» fort dei allc hans mennann 
at jorfti tottest ville brennc. 

17. Aa deft var Palle Burraannsonen 
ban kom seg riftand til garft, 
og utc stoft hans s»le moftir 

sa venleg bon fagnarr en tar.* 

18. Velkomen Palle Bttnnannsonen 
alt meS di fine moy, 

heve 'ki Guft deg lykka beftre lagaft 
sk lyt du fer henna ddy. 

19. No vil eg leggje meg til soya idag 
og liet skutulli-drenginne vaka, 

dei skal meg inki or svemnen vekkje* 
for dei hoyrer brynjnnne braka. 

20. Dei gdyme hurt haak'e, dei gdyme bnrt bond 
dei sete mine bestar at beite, 



*} tar, Oldn. ^ar, der. 



842 

dei ^oyme bart Ingebjorgs reiseklcAi 
dei kerne dei inki utaf gldymel 

21. Dei goymde burt hauk'e^ dei gdymde bart bund 
dei sette bans hestar i beite, 

sa nsr som Ingebjorgs reiseklsdi 
dei kom dei reint utaf gloyme. 

22. Og deS var Ingebjorgs yngste broV 
ban kerne seg riSand i garS: 

heve de 'ki set Palie, bro'r dikkons, 
ban kom ber ridands igar? 

23. Til svaraS Palles systanne tri 
og striSe rann tirinn p& kinn: 
me bev 'ki sdt Palle, bro'r okkons 
si' lange ber vika i sinn. 

24. Og deS var Ingebjorgs yngste broV 
ban vilde ut af garSe riSe, 

sa gidde ban Ingebjorgs reisektedi 
dei glimaS i vedri sk vide. 

25. Dei stoyter pa dynni me8 glavel 
dei stdyter pa dynni meS spjut, 

er du ber inne Palle Burmannsonen 
s& kerne du manneleg iit. 

26. De8 var Palle Burmannsonen 
ban var inki mestom rsdde; 

dei meines(?) no si hastige vera, 
dei biSar til mannen vert klcdde. 

27. DeS var min storsle tregi 

og deS var min storste barm, 
at dei si arle upvekkir meg 
utaf den jomfrugas arm. 



843 

28. Og deft var Palle Barmannsonen 
haa bnikaA »sm onde bragde, 
og de8 var femten ranke riddarar 
ban for sine fotanne lagde. 



Olaf Liljukrans. 

(Variant til No. 40). 

1. Herr Olaf ban rider sa viAe 
/ med kvitari band 

alt til sit bryllap at bj6Ae. — (byfie). 
8k moS kern Olaf af elvo. 

2. Herr Olaf ban reiS seg i 6tte 
den Ijose dagin ban totte. 

3. Som Olof ban kom seg pa bergi bla, 
der sag ban dei elvinn bad store og smi, 

4. Som Olaf ban kom seg pa bergi fram 
elvir og dvergir ikring honom sprang. 

5. Kere Olaf vil du danse meS meg: 

eit par bokkeskinns styvlar geve eg deg. 

6. Danse med deg eg no inki kan, 
fer eg er ho ein festarmann. 

7. Kiere Olaf vil du no danse meft meg, 
ei silkisaumad skjurte geve eg deg. 

8. Ei silkisaumaS skjurle bid kvit og Hn, 
den bleikte mi m6der i m&neskin. 



844 

9. Hokke vil da hell med elvo trot 
hell da vil sjake flytja di festarmoy? 

10. Hokke vil du hell meA elY<» Mr 
hell da vil sjuke flytja di bnir. 

11. Olaf snudde sin best hM til og ifra, 
med dei elvekvinnar med honni sli. 

12. Som Olaf han kom seg til borgeleS 
hans moder stod der og kville seg ye6., 

13. No s6t eg Olaf sk larigt af leid 
anti er en sjuke helli vrdd. 

14. Og tidlegt urn morgunn lor de0 var dag 
der lag tri lik i Olafs garS. 

15. Den eine var Olaf, den andre hans mbj 

med kvitari hand 
den trefia hans moSer af sorgi ddydd. 
Sft mod kom Olrf af elvo. 



Den vonde stjakmddri/ 

(Variant til No. 62). 

1. Herre Per reiS seg sud under dy* 
fyrir foldo, 
fester han Sylverlin, vene moy 

tungt troda dansen under moMo. 



^) Uan^tet denne Vise synea noget vanstelt eg er t^nmelig lig SDdre 
' '-'^ndte Varianter, anlager jeg dog det konde have sin Nytte at 
•in med for Samoienligningens Skyld. (Jfr, P. Syr, 4, 78). 



846 

2. Fester ban Sylverlin, flyt 'a heim, 
riddarar og sveinar rift met dei. 

3. Dei sette *a Sylverlin i benki 
riddarar og sveinar skenkir. 

4. Dei livde ibdp t atte &r 

dei itte ihop dei boni sm&. - 

5. Sa kom ein sjuki t busid in 
bon doydde burt fruga Sylverlin. 

6. Herre Per rider seg suA under dy 
fester 'a Yendelin, lj6te mdy. 

7. Han fester 'a Yendelio, flyt 'a heim 
tjovar og keltringar rid meS dei. 

8. Dei sette 'a Vendelin i benki 
tj6var og keltringar skenkir. 

9. Hon Tart s& vend i brurehus 

bon slog der sund bad skalir og krus. 

10. Hon vart sa vond uieS boni sma, 
dei mitte krabbe pi golvi og g&. 

11. Hon skar pa sine bad gult og blatt, 
p& bine ha* bon ded vadm&Iid gratt. 

12. Nsr bon gav sine bad 61 og mat, 
da gav bon bine bad bogg og slag. 

13. Sylverlin g'Ckk fer jonfm Maria at sta 
Aa mi eg meg ned pa jordi ga! 

14. Ha eg meg ned pa jordi og sja 
hossi dei liver nine booi sma. 



846 

15. Aa gjonne mi da pa jorSi gi, 

og sja hos dei liver dei bdni smh. 

16. Aa gjonne nii du pA jorfii fara 
ner du kern alter n®f honsi gala. 

17. N®r ban gele hanen den kvite, 
den tar du inki pa lite. 

18. Na^r han gele hanen den svarte, 
honom tar du inkf agte. 

19. Nsr han gele hanen den raude, 
d& ina en vike den dauAe.* 

20. Yendelin geng etter stette, 
hon 'a SylverUn motte. 

21. Hdyre du Yendelin, eg spyija deg ma: 
hossi liver no alle mine boni smi? 

22. Nser du geve dine bifi 51 og mat, 
si geve du mine hk6 hogg og slag. 

23. Ncer du sker pi dine bafi gult og blatt, 
si sker du til mine defl vaSm&lid gratt. 



.• 



24. Kvor gang deS grster deS vesle kind, 
sa stende eg upatt or greiU mi. 



*) I den danske Variant forekoromer ikke disse Vers om de varslende 
Haner, men P. Sy v har dof; kjendt en Var. hvori de forekom. Han 
yttrer stg nemlig i en Anm. saaledea: ^Ellers om Hanegalen haver 
man og andet anderledes, nemlig at Dddningen et agtede den sorte 
eller hvide Hane, men ikkun den rdde, om hvilken bun sagde: 

Nn gal Hanen den rOde 

til Jorden atnnder den DOde. 
Derfor l^ggea heist endnu T6dt Haner tU^» 



847 



25. Og er da no vond med defi vesle kind, 
i helviti fsr da loni di. 

26. Hen er da no sriill me$ boni sma 
himeriks glede den skal du fi. 

27. No gele hanen den kvite — 
honom turAe eg 'ki lite. 

28. No gele hanen den svarte, 
honom tar eg inki agte. 

29. No gele hanen den ratiSe — 
di mi en vike den daude. 

30. Yendelin genge bad at og in, 

sa tidom feller hon tarir pa kinn. 

31. Hon varl sa snill med boni sma, 
dei mitte slett inki pa golvi g&.' 

32. Den eine hon byste, den andre hon tvo, 
den treda voggad hon meS sin f6t. 

33. Til svaraA herre Per i sengi lag: 
kvi mi 'ki boni p& golvi ga? 

34. Derfer skal 'ki boni pi golvi gi, 
eg talafi meS deircs moder igar. 

35. Aa talaS du mefi hon Sylverlin igar. 

fyrir foldo, 
GuS bedre meg, eg matte 'a ^ki sji! 
tangt troSa dansen under moldo. 



*) Det vil vel sige, at bun bar dem paa sine Anne. 



848 



Bendik og Arolilja. 

(Variant til No. W. Bnidftykke). 

1. DeS var raske Bendik 
vilde gilja seg ei iiioy 

defi var kongins dotter Areliija 
for hennar sa laut en doy. 

2. Der stend ei kyrkje i Skine by 
og den er tekle me5 gull, 
Bendik skal 'ki sit livid njote 
am en kostafi 'a tri^gangur full. 

• 

3. Der stende ei kyrkje i Skane by 
og den cr tekte mefi bly, 
Bendik ska! 'ki sit livid njote 
am en kostafi 'a tri gingur nf . 

4. Sa hogg dei til ban raske Bendik 
si lutinne sprang i tvo, 

di spratt beltiS af Areliija 
og hjariaifi flaut i Uod. 

5. Bendik la' dei nordan kyrkja 
og Areliija fionnafly 

si vox dei up & deiris greftir 
Ivo af dei liljuranoar. 

6. Sa vox dei up a deiris greftir 
tvo af dei liljugreinar, 

dei krokte seg in fer kyrkjesvoli, 
der stende dei kongin til meinar. 



849 

7. Sa vox der up a detris greflir 
tvo af dei iHjurunnar, 
dei krokte seg up a kyrkjetornid 
der stende dei til domar.^ 



.^ 



Eg sette min best i hellarskog/ 

(Brudslykke). 

1. Sig sette min best i hellarskog, 

her spelar ei hind, 
sjaVe la' eg meg under linderot; 
her spelar ei hind 
i all den skog. — CAIdenskog?) 

2. Keme der ei jomfru gangands til meg: 
Unger svein, unger svein kvi sove du her? 



') Mere erindrede denoe Viaekveder ikke. I Lyngbys ferdiske Kv9*' 
der (Side 555) omtales en Vise om Benedikt, som synges der- 
over paa Oerne, og af hvilken ban anfOrer del fiirsie Vers, som i 
Overs9ttelse saaledes er gengiTet: 
En Greve bor i Engelaad 
ban SOnner eier 8ig, 
Isin Konge og Benedict 
de nevnte er for mig. 

Slander fasi paa Gulv! 
Vi spare ei vore Sko, 
God maa raade bvor vi daoae aaden Jmri. 
Dette maa yere saitnne Vise, saai vi \ Ann. Side 533 have om- 
talt: yf^^x boer en Jarl i Engeland**, og som vi have anseet 
for en Udlveren af Visen om Bendik og Arolilja. 

y) Anne Aanondsdaller Lillegaard i Eidsborg vil maaskee en anden 
Gang erindre mere af denne Vise. Hun forklarede at Ungersven- 
den gjenkjendte sinKjsreste i denPige, der kom til ham i Skoven, 
men bnn var na indtaget i Berget, og gift der. Ilertil aigter vel 
hendet Yttri^g i Tile Yenu 

X«rfko Folkeriicr. 54 



850 

3. Kvi er da lei deg i bruregirS 

og leikar mefi brurinnes* gale b&r? 

4. Hot skal eg meg i brureg&rS gera? 
eg kan inki anten danse hell kveda. 

5. Heve du 'ki ei, som du helde k»r? 
tak truU i hando, troS lett pa hiel? 

6. Seje hon ded, hon inki md, 

ded er far og mor, som tele ifra. 

7. Seje hon ded, hon inki kan, 

her spelar ei hind, 
8a hev hon vist lovafl ein annen mann. 
Her spelar ei hind 
i all den sk6g. 



Den vonde keringi/ 

1. ISom deS Iei5 til dttem&l, 
hanen for til gala, 
mannen otor sengi 8i66 
Yilde hurt og mala. 

2. Han ha' vaskafi bommen 
ban ha' sopaft golv, 

sa gekk ban seg i hogeloflifi 
og vekte up garfigjuggi* sjov. 



') brurinne belyder efter Talebrugen: Bruden med hendes Bnide- 
koner og Brudepiger. 

') HenhOrende til Yigerne i 8de Afdeliog. 

*) Skriftl« meddeU: garjagji, fonnodenllig af gygr, yggeri gjrgr, 



851 

3. Aa hdyre du deS du bonde^t, 
da tar 'ki vera sa mjuk; 

da var no ink! sa iQor, 
ded bilifi eg lag sjuk. 

4. Som hon kom da in atter 
trod hon pi eit stra: 
skam sa fari ryggin din 
kvi tcske du 'ki slikt ifral 

5. Gakk no deg til nautebasen 
der ligg dei eggi tolv, 

men som ban kom i nautebisen 
du motte ban eit troll. 

6. Sprang ban up i nautebasen 
trod sund eggi tolv, 

som en kom da in atter 
sille en etter salt.* 

7. Som en kom da in atter 
sille en etter salt, 

greip ban up i osketrogiS, 
og skemde smeriS ait/ 



gjOgr eller gjur-a, en JeUekvinde. Gaard-Konen betegnes 
herved som stor og anseeligy dog tillige med Antydning om al ban 
Tar el Trold, et Skarn. Det er formodenllig samme Ord, der ved 
en feilaglig Udlale er blevel til buggja (buggi, en stor og lyk 
Hand); jfr. Side 388 „Mari stutte-btaggja^ og Side 271: Dale- 
buggin. 

*) Pe to sidste LInter af Verset ere formodentlig glemte, og Kwder- 
sken bar hjulpet sig saa godt bun kunde ved at anteclpere to Linier 
af det efterfolgende Vers. 

Henstgten er at vise bvorledes den slemme Kone bmgte Man- 
den sin til at lObe alle miilige Erinder for bende, og bvorledes ban 
sprang omkring og forfjamsede sig i Bin Angest for Konens Vrede* 
Han var under TOffelen. 

*) Konen, som stod og kjernede SniOr, fik altsaa sit SmOr bestrflet 
med Aske istedet for med Salt — ingen Under at ban blev vred. 

54* 



6S2 

8. Tok hon seg ei vidjii 
og sette pa ein nut/ 
tvo slag Tekk en inne 
ded treda — laut en ut 



Kallen og keringi. 

(Variant til No. 104.) 

1. Kallen og keringi lagde rid 
dei talad sk mykifi gaman: 
Kari. du Hie 'ki stakkin din 
den tifi me kom isamani 

Aa er eg inki rik, sa er eg som eg k^n, 
liksi god kering som du er mann. 
Hurra fer meg! og vis vas fer. deg! 
den dagin gldymer eg aldrig. 

2. Eg geng pa akeren pidgjer og sar, 
hot gere du i hiisi heime? • . • .^ . 
Eg bryggjar, eg bakar, eg lagar til mat 
der kan ingin seja at eg er lat. 

Vel aU) vel au! den kering, den mann I 
den dagin gldymer eg aldrig. 

3. Hev eg inki voriS pi din aker ig&r, 
eg heve havt annaA at gera 
njokkad og klypt dei fine far 

og kinnafi og lagaS til smeriA, 
og laga tH mat fer deg din gap 
hev vorifi mit arbeid i heile dag. 



*) nut for knot, Knnde. 

^) Her iMMgkdr to Linier, «on Kvvdarakfln ikke eriadredo. 



853 

Aa hu og hei, ded seje eg, 
dit sinn ded gidymer eg aldrig. 

4. Og hev eg 'ki gjort som kvinnur bor 
vovift mange vevir og larrge, 

aa tru du aldrig af verdi miiie day 
for du ei onno mdtP fange; 
tru hon matte blive sa halt og blind 
at du matte fygje a' bad ut og in! 
Aa hu og hei o. s. v. 

5. Du er ei leiSels og kvinnelist 
du gere din mann stor vande, 
der stende ein kjepp uti ei vra 
og den skal ivir deg gange, 

den skal banke deg sa gui og bli 
at du skal 'ki gloyme ded pa eit ir. 
Aa hu og hei o. s. v. 

6. Og mannen han tok p& dynni ut 
sa bade bans augo mon' rinne, 
men som han kom seg i duraskut 
mdtte han si granne-'kyinne: 

No hev eg Isdd at mi kering idag 

hon hev dansad og voriA si vild og gal. 

Aa hu og hei o. s. v. 

7. Aa heve du tedd at di kering idag 
s4 bade dine augo rinne, 

s& here dn fengid af den syarvar-rohk, 
og ded gjorde hon som ei kvinne; 
fer sa gere eg naer min mann t^ke p& 
sa tet eg den svarvar-rokken gk. 
Aa hu og hei! ded seje eg, 
dit sinn ded gidymer eg aldrig. 



854 



Nogle gamle Stev* 

i. Oentunn stend i Gymlebufi^dynni, 
og ser dei ut si vide, 
si s^r dei han Olaf Gunnarson 
p& L&myrstr&ndi at riSe/ 

« 

2. Bedre er ded heime vera 
og banke den koporen ut 

heir ded er at fliige bygde-milljom 
og fa ei skamrivi hud* 

« 

3. Aa ingin austmanns vil eg vera 
og ingin vestmann-IIAng; 

men der kem ein kar otor Sa&tersdalen 
og han genge brureg&ng.* 

m 

A\ Hesten min stend i Norfin^si 
han blenkir pa vestre si$a, 
eg tar kvorkin saSle hell begsl 
han er sa hog at ride. 

* 



^) Del gjeld# om dette Stev, hvad der maa siges om en heelDeel af 
deiD, at de egenllig faa sin Betydniifg ved nvrmere BekjeDdtskab 
til den Handling eller de Forhold, bvortil de sigte, men lAsrerne 
fra disse synes de ofle betydningslOce. Dette Stev antyder et Fri- 
erbesOg hos Genterne paa Seteren. De staa Ivngaelfolde i DOrcn 
og stirre efter saadanne BesOgere, og omsider opdage de en af 
Bygdens gjweste Karle. Det fdlgende Stev kan man ligeledes see 
er kwdet i ADledning af en Begivenhed. 

*) Jfr. foran 12te Stev i 9de Tylft, Side 406, hvor det aamme SteT 
forekommer, men den her meddelie Form er nden Tvivl rettere. 
Man seer det er kwdet af en Pige, som slaar Yrag paa Ostmsn- 
dene, vil heUer ikke flangse med Yestmendene, men venter sia 
Beiler fra Setersdalen, 



855 

5. I Skarsnaten hev eg setid 
i yirke-Yikunne tri, 
eg agtad me til Rynjum at stela 
og ded kunnad slett inki bli; 

sa' Murukleiven. 



6. No hev eg drukkiS niit hovaS glatt 
eg lyster 'ki lenger at skenkje 

no vil eg danse med unge drengin, 
no leifiest eg vera gente. 

* 

7. De8 var Hargit Mjaugedal 
hon ha' sin sporen mist, 
si reifi hon ivir Kattar&sen 
mefi ein liten kvist. 



8* V^ggin pi Haddeland 
er bide vifi og breid, 
og mottingen pi Kjellingtveit 
den synest i kyrkjeleid. 



Rettelser og ADmsrkniDger. 



If car jeg i Forordet til denne Samlin^ bar lalt om da ter^iske Kt»- 
der, saa bar )e$( aleoe liaTt dem af tamme for 6ie, der ere udgivocy 
namllg Sii^urdskvederne og nogle fea aodra. Jeg ha? sideii bragt I £r- 
fariog at der paa FsrAeroe desuden findes et stoit Forraad af dealige 
Viser, som ikke endou ere udgivne, at flere af dbse ere Varianter afdem^ 
vi i denne Samling have meddell, e|r i den Grad bealaegtedc, at d« gjen- 
sidig ville kunne opiyse og sopplere hverandre. Candidat Ilammershaimby 
der bar bavt den Godhed at gjArc mig opmcrksom berpaa, og som jost 
er beskjsfkiget med at samte og ordne bine fierOiske Kvsder til Udgivelse, 
erkjender ogsaa denne msrkelige Overeensstemmelse baade i Kvedeatiil, 
Emner oglndhold, og tilf6ier, at mange ar dUse vore^norskeKTsder bare 
gtvet ham Opiysning og Sammenheng i de forOtske, „da dissc aabenbart 

.bOre aamnien og slutte sig ganske anderlcdes til binandeii, e«d de dai^ 
ske, svenske og islandske Folkevtser^. Jeg ska! i de ft^lgende Anmerk- 
Dinger benytte nogle af ham mig velvillig meddelte Opiysninger, idel jeg 

^erhos maa henvise til den Fortegnelse over de endnu ikke adgivne fsr. 
Ky. som findes i Indledningen til Pastor Lyngbys Sarolfng Side 11, 17, 
samt 551, da man allerede af den her brugte Beosvnelse paa Yiserne Til 
kunne fatte en Formodning oro, at flere af dem ere Yarianter af vore. 

1. Asmund Fregdegsvar. 

Begynder ogsaa saaledes: 

HOyre da Asmnnd fregdan 
da er den fregdast i lindo, 
du skal af iiort) i trollebotten 
oti den stdre vindo. 

H£iyre du Olaf kongi bold 
hot bev eg mot deg brotit) o. s. v. 
Side 5, Linie 1. ribihest, meddelt ri-e-bsst. 
Side 6, — 1. v(ta er forklaret med: straff e, men ermaaskee saa- 

vel ber som i 16de V. rettere at anlage for vita, vide. 
Side 7, Linie 15. Torkild, meddelt Tarkjell. 
Side 13, — 16. skome gyvri. Var. skome skjtossa. 
Side 15, — 13. durahallen. Var. urgaren, bvilket formodentlig er 
en feilagtig Opfatning for durgirlen, Gangen, Forstuen. 



857 
2. Happen Illhugin. 

Side 24, Linie 7. ko gab an. Af dette Kvajde findes en Var. paa Fasr- 
Oernc, hvori ^ellen ligeledes heder Kappin Illliugin. I Parallcl- 
sledel i detle f»r. Kvede staar kdgulsbarn, hvHket maa for- 
modes at vere del gnmie kfigursvein, Smaadreng, Pog. (I 
Hald Lex. oversaBliesdelmedDameijencr). Hermed kan sam- 
menlignea et Sled i Snorres Edda, hvor del beder oni Tbora 
Reiae til Ulgarte Loke, at Jelten Skrymcr ved Afskeden gay 
dero gode Raad, at de ikke maatte prale formeget naar de kom 
^ til Uigarib, thi „ekki monu birbmerfn Ulgarta-Loka vel ^ola 
^vflfkum kdgursveinum kflpryrti«. Ligesom i vor Vise Kappen 
Illhugin trader i Thors Sted, saaledes Gyvren i Utgarte-Lokes, 
og i Forhold til hende var vel Kappen Hlh. kun at betragte som 
en Fog, en Usiing, der maatte fiiide sig i at modtages roed 
Haansord. Det 13de Vers i del omhandlede f«r. Kv. lyder nem- 
lig if&lge Ham. Meddelelse saaledes: 

Meiti ta bin grima gf vur 

tar hon rakar i brondum 

bva^an er hetta kdgulsbarn 

komit) af dt>rum londum. 

4. Sleinfin Fefinson. 

Side 37. Som Var. til 15dc og flg. Vers kan anfdres: 

Steinfin spende sin bogi Ter kne 
ban la' pa treba streng, 
skaut ban til den skome-gyvrt 
hon fekk ein bjartespreng. 

# 

Hieh var dei smatrolli 

dei Idk til breste i f«lo: 

deb er verre meb 'kons sstle mobir 

hon bnallar i jorbi meb b«io« 



Og hfiyre de deb mine syslar tvo 
de teke veb kristeleg tm, 
meb eg genge meg up pa land 
og fester meg stolte jomlru» 
Side 39. einom komu manne, komu-mabr, en Fremraed, en Gjest. 
Side 40. skrfiralinne, skrOmslingi for skrymUnne, skrymslingi. Det 
sidsle forklarer Thelebfindcrne med: Dagbrekningen, Tus- 
mOrket. 

5. Rolf Gangar. 

Side 43. Han siges at have havt samme Erinde som Steinfin Fefinson og 
forvezles undertiden med denne. Han ledte i 3 Aar beder det: 



85S 



De% var SteinGn Fefin«on 
baa flakrab fram meh lando 
sa tdk ban i elvelokil^ 
sa deb knakat) i tollevondo. 
Ed Vise af lignende Indhold om „GoDgu Rolvnr^ skal ogsaa 
haves paa Fierderne. Hermed kan ogsaa sammenligoes de 3de 
Viser hos P. Syv (Side 155) om Rosmer Havmand, bviike synes 
at yiere sildigere Bearbeidelser af et Kammelt Kvede, bvori et 
Tog ill TroJleboUen bar veret bcsjungei. Navnet Roland, som 
forekommer i ded 2den af disse Y^^r, er formodentlig en For- 
veiling af Rolf. Yi gjen^jende blandt andet bos os fig. Vers: 
Roland gik ad Bjerget frem ^ 
ban SM de GnUter drive, 
mig maa vorde af bvad Herren Gud vil 
jeg maa ber vis^lig blive. 

6. Beiarblakkin. 

Side 60. inannetaL Formodentlig reltere m an n etc I af tal, Tale, all- 
saa Folkesnak. 

7. Draumekvsedi. 

Side 67. „men s6k du fre)b den sanded Originalen gjengives fotmeentlig 

bedre saaledes: om du sag (salt) deh sande. 
£lide 75. vosemVrann udledes maaskee rettere af vis, tsl. vos, Sira- 

bads, alts* de beswrlige Myrer. 
Side 75. fOt)esbeimen. Var. fyreheimen, bvilket da medsettes an nan 

beimen eller ann' be! men* 
Side 81. Del 50de Vers lyder egsaa saaledes: 

Der sag eg dei orroanne tvei 
som bite kvorat^re meb tanne, 
deb sille vera dei syskini, 
som badde kvora^re bannaK 

Det bemerkes, at detteKvsde afNogie ogsaa kaldesDrau- 
gekvaet^e fordi, som de sige, det blevkvsdet af enDraug, eg 
ved en Draug forstaar roan nu den Afd Odes Gjpnfcrd. 

Blandt vore Folkesagn berettes ofle om Dranger, som ved 
et Kvede bave tilkjendegivet Et eller Andet for de Gjenlevende; 
saaledes Draagen bans Uergjuls Kvolsodd m. fl. Imidlerlid maa 
man antage, at denne Benevnelse er ua&gte, og opkommet efter 
at man bavde glemt Kviedets oprindelige Mening. Andre berclle 
at det var DrOmmeren Olaf Astason strengeligt forbudetat fortaelle 
bvad ban havde sect og erfaret ; ban maatte ikke aabenbare det 
for noget Menneske. Men da det var en Trang for ham at med- 
dele sig, gik ban til Kirken, vendte sig til Gravstenene paaKir- 
kegaarden og berettede dem sine Syner i Kirke-Almnens Ifer- 



859 

TSreUe. Saaledes kom de ad i Folkemnndo. Hertil skal der 
sigtes, naar del i Kvedet heder, at han vilde sette sig i Kirke- 
avaleo (eller DOren) og fortelle sine DrOmme medens Pnesten 
leste Btm Teit fra Alteret, 

8. Orm-Alen unge. 

Side 109. Del 34 og flg« Vers lyder ogsaa sanlcdes; 

Eg vil inki i haagen ligge 
der flom er vigde gravir, 
men eg^l af pa GrimarfjOlU 
Yg korpm skal i\ir meg gala. 

Eg vil inki i haitgen ligge 
der aom er vigde mold, 
men eg vil af pa GrimarfjOlli 
og kvilast ptf kOrpevoId. 

Eg vil inki i haugen ligge 

der aom er vigdo-jord, 

men eg vil af pA GrimarfjOlli 

og korpann skal drikke roil bl6%. . 

Denne Begjering legges her i Manden paa Rysen selv, 
hvilket niaaskee ogsaa er del Retle. 
Side 110. Med llensyn til Ordet megnnne (meggunne) i 38te Yfrs be- 
roerkes, at det adtrykkelig saaledes er mnndtlig meddelt. Kve- 
dersken sagde at bun saaledes bavde Isrt det af de Gamle 
og forstod meget godt dels Belydning, idet bun bemterkede at 
Rysen dermed meente Kvindfolkene sine. Det er det oldn. 
mcelgnrnar, o: Moder og Dalter. 

Blandt de ferOiske Kvieder forckommer Et om Arngrims- 
SOnnerne (Antikvarisk lidsskrtft 1 Helte, Kbbavn 1849—51) 
der behandler Hervarnr-Saga, og sluller sig nfiie til samme. 
Det bar derfor kun lidet fielleds med vort Kvatde, og synes at 
v»re en sildigere Tids Va»rk. Det er der ligesom i Sagaen 
HervOr — eller som bun ber kaldes Hervik, som besAger 
Angantyrs Gravb<yi og fordrer Svserdet ndleveret. Vi gjenkjende 
fOlgende Skildring: 

Viltu ekki min scli fa^ir 
brandin senda mar, 
eg ska! eld i beygin leggja 
brenna ivir tar. 

Ikki vildi Anganl^r 

beygin lata brota, 

ba^ar hcndur urn Tirving (reiv, 

han bab sina dottur njota. 



860 

■ 

Han fekk henni svOr^iT) taT*, 
mikib YtV tab vert, 
tab var Atjan alin lan^t 
i eitri var tab bert. 

Naar vi aammenlif^De dette ned del da'nske saavelsom 
vort Kvcde, saa bar det aidste unegtelig den bAieste Alders 
Prsg. De maa tilligemed den omtalte Saga vere Forgreninger 
af et Oldsagn eller Kvad, bvis Oprindelte ligger foran den hi- 
atoriske Tid i Nordcn. 

9. Sigurd svein. 

Side 117. £n rettere Form for 28de Vers synes fulgende at vere: 

Femten ainir var Grane-leggin 

del mche bonom til bdv, 

og rysillen, lom i sdbli sat, 
• ' ban f%>tann pa jdrbi drdg. 

Side 122. tega. Var. skikke. 

10. Franar-ormen. 

Side 134. Visen begynder ogsaa saaledes: 

Deb var den vesle guten 

ban silte gnte f<6 

da 8ig ban fribe flanar ormin 

kom rennands af rustinn neb. 
Side 135. eitertangi, Var. eitertanne (Edder-Tand) hvilket er bedre. 

Det bemvrkes, at min Gjetning om at Inland, som forc- 
kommer i denne Vifie^ er det sainmo som Ysselland, antages 
tvivlsom, da Yssel knn skal vcre et nyere Ord. Man gj5r der<- 
for vel hed^x i at bebolde dctte Island. Ma« knnde vel ogsaa 
forklare det opkommet af ^ztland, det yderste Land. Dette kuode 
roan finde bestyrket der\ed at Rolf Ganger (Roland, som ban 
bos P. Syv kaldes) i Visen om Rosmer llavmand (Syv 2, 7) si- 
ges at fare til Island medeos dog bans Hensigt tydelig nok er 
at opsOgeTrotdene (Rosmer rise) og dette Island synea saaledes 
at vere synonymt med trollebotten. Det forekommer ellcrs 
i Visen om Olger Danske og elters aftere, hvor man ingenlnnde 
kan tenke paa det nuvcrende Island. 

il. Lindarormen. 

Side 139. Med denne Vise rammenlign Ragnar Lodbroks Saga. 

12. Kvikjsprakk Hermofison. 

Side 146. Paa FerOerne skal roan have en Vise af ligoende Indbold. lieU 
ten der heder Kvikilspraog, bvilket blot er en anden Form 
af samme Navn. 



861 

13. Ivar, Iving eller Iven Eringen. 

Side 157. Professor Alancb har i en Annieldelse af nfcrvsrende Samling 
(Norgenbtadet No. 63, 66 og 67 — 1853) gjort opmsprksom paa 
at denne Vise saavelsom Visen No. 21 „StoIt Margit og Iven 
EriDgaon*' tandsynligviis handle om den berOmle Artua-Kempe 
Ivan, ogsaa kaldet Ivent, SOn af Yrian, Prinds af Reged, en af 
disse Kemper, der alene tilhfire de gamie Sagnkredse og som 
ata at sige kanne henfAres til enhver Tid og ethvert Sted* 
Dette fbrekommer ham saameget sandsjuligere som det heder 
om denne Ivent Yrianson i den svenske BearbeideUe afSagnet: 

Thet ma eingin lifvandis tro 
burn mykit folk ban nidher alo; 
hvath man sigher aff Roland 
ban gjordhe ey roera med sine band 
a Ronz6fal tha ban var tbter 
berra Ivan gjordhe her. 

En proaaisk OveraeiteUe paa Norsk af Sagnet om Ivan 
Yrianson blev paa Kong Haakon Haakonssons Befaling besOrget, og 
Haandskrifter deraf skalle endna vere til. Munch paapeger der<- 
nest den Ligbed, der finder Sted imellem det, der udsiges om 
Ivan Yrianson i ovenstaaende Riim og om Ivar eller Iven Er- 
lingen i vore Yiser, navnlig Side 165, Vers 44 og Side 176 
Anm. hvor han^omtales som Rolands Mage paa Ronsvald- 
volden, og finder Identiteten derved godtgjort. Jeg maa vera 
fuldkommen enig med Prof. Munch heri, hvad den fArste af de 
omhandlede Viser angaar. Maaskee bar ban ogsaa Ret med 
^ Hensyn lil den anden. I a1 Fald er jeg meget takneromelig for 
denne Opiysning, og bekjender at bemeidte Sagnhelt ikke Rir 
bar vcret mig bekjendt, Jeg har for niig el Par Stev, hvori 
ban alter forekommer. De ere tydelig nok laante fra den fftr- 
ste af ovennevnte Viser, men have vandret paa sin egen Haand 
og ere derved blevne noget forkvaklede. 

Der kerne no ingin pa leikarvollo 

som beve min raulben si»Vih 

fer ban bev brotib sting meb en unge Ivntng Eringsonen 

Han reilb meg sA hart A hende. 

Ivning slerke 

ban reit) glatt g)Onnom borginne. 

Og deb var Galite Riddarsonen 
nk teke dei til at renne 
sa rende dei heilo leikarvolien 
fra odd og til ende. 

Ivning sterke o. s. v« 



862 

I et andek S(«r, taget tf samme Vise, Iwldet tian lif efrem 
Ivao, og hans Modslander ongan Illhugin (odtall Iddvjea 
eller Niddujen). 

Dei sldgest at pa Rnsanrollen 

del skeibebrObanne bibe, 

men alt ta sig dei at bitterbranden 

Hate pi Ivan lage. 

Hot tkal me nngan lllhngin (Nibhugin) kalle 
han kan inki beite brande, 
me vil taka af en siriDgsnamnib 
og kalle bononi t1uten-i lande* 

Vende 9eg nngan Illhugin (Nibhugin) 
honom rann tarir pa kinn 
fulla fille vet branden bite 
var du 'ki fabren min, 
Dette Navn Nidhugin, Iddngin eller hvad det na er, brin- 
ger ellera til at t»nke paa den germanitke Kong Nidnng. 
Side 159 var ein myte dreng. Dette var staar nok istedeUor vOre (he- 
der aoromesteds var'e eller vere), bliver, kommer ill al 
▼ ere. 
Side 163, 20de Linie, bote, lies bote, b6de, forbedre. I den nttsi fdl- 
gende Linie maa der enten viere Subst. bot, Forbedring, eller 
bate eller bate. Jeg veed ikke rigtig Beskeed at give, da Ste- 
det er mig skrifilig meddelt. 

14. Roland. 

Side 169. Blandt de fer. Kwder omtales en Vise Runs! vails sirnj, eller 
Ronlands kvcbi, aom rimeligviis er en Var. af vor Vise om 
Roland. 

15. Harald kongin og Hcmingen unge. 

Side 177. Near jeg i Anm. til denne Vise bar sagt, at vi finde Palnatoke- 
ellcr Heming-Sagnet for<it hos Sjrio, taa er delte ikke rigtig^l. 
Det akal ogsaa iindes i Thidrik af Berns Saga (Cap. 75), 
der er fra det 13de Aarh. Begyndelse. Det er Rlt«aa i sin Op- 
rindelse mere at betragte som et oldgermanisk, end som ci 
oldnordisk Sagn. Kong Nidung tunger Velents (Valunds) Bro- 
der Egill til at skyde ef JEble af sin Sdns Hoved, og Egill ta- 
ger, fbr han skyder, endnu en anden Piil frem for dermed at 
skyde Kongen, hvis han skulde vcre saa uheldig at ramme sfn 
S6n — ligesom i vort Sagn og vor Vise. (See den ovenfor 
nevnte Anmeldelse af Prof. Munch). 

Jeg skylder eilers Candidal Hammershaimb en andon interest 
sant Opiysning angaaende dette Kviede, nemlig at del ogsaa ha- 



4v 



8f!3 



ves pta Ferd«nie« bettaaende af 145 Vers nnder BeDevnelsen 
Geyti Aslakson. Det bcgynder saaledes: 

Aslakur drAymdi dreyroarnar 

Begdj teir ci firi morgum: 

tokti mar snm Haraldar kongnr 

styrbi grimam vOrgum. 

VUens lodhold skal vere f&lgende: Kong Harald siger al 
Ingea kan maale sig med ham i Styrke, men en af Hirdmen- 
dene yttrer, at en BondesOn i Uppland vel knnde viere bans 
Ligemand. Harald drager did. Aslak gaar ham imfide; hans 
Son Geyti (Gaute) var borte paa dfravei^i, Dyreskytteri. Men 
Aslak slger til Kongen, som spdrger efter SAnnen, at han for- 
lengat er ddd og begraven ved K^Vlrins Kirke. Kongen sva- 
rer: „dey)ban akalta mar bamin taka upp nr dOkkari mold" for 
at han kande faa see hans Legcmsbygniog og for at faa vide 
om Geyti kunde ansees for bans Lige. Kongen rider da bort 
overHede og mOder der en stor og st»rk nngMand, som kom- 
mer af Jagten, og som paa Kongens SpOrgsmaal erklvrer sig for 
Geyti Aslakson. Kongen siger at han er kommen for at pHJve 
Styrke med Geyti, som ban nu kalder H e m i n g, - hvilket Navn 
nok kan betyde hvad FerOboeme antage det for: en HamlO- 
b e r. Kongen skiilde have kaldet ham saa, fordi Faderen havde 
sagt ham ddd. Nu gaar PrOverne an, fOrst i SvOmning, hvori 
Geyti eller Heming saa meget overgaar Kongen, at han i Yan- 
det fratager htftn en Kniv og siden en SOlvpung. Harald byder 
ham at skyde en VnlnOd af sin Broders Hoved, bvilket og 
lykkes ham. Men da Kongen seer, at Heming bar en Piil skjult 
hos sig og spflrger om Gmnden hertil, svarer han, at den var 
tilt«nkt Kongen, dersom bans Broder var bleven saaret. Kon- 
gen b^faler bam at I6be paa Skid ned af det sieile Bjerg „n o r- 
nib btfa". Han erklatrer sig Tillig dertil, naar Kongen vilde 
slaa nede i Bergskorterne for at see hvorledes det gaar. Olaf 
den Hellige aabenbarer sig for Harald i DrOmme og beder bam 
den Dag at kasteKappen Idat om sig. Geyti Idber ned ad Bjer- 
get forbi det 8ted, hvor Kongen staar, griber i hans Kappe for 
at drage ham med sig ned i Afgrunden, men da den hang lOst 
om hans Skuldre, blev Kongen staaende. Geyti bliver ogsaa 
frelst. St. Olaf aabenbarer sig ogsaa for bam og beder ham ikke 
drsebe Kongen. Geyti svarer, at da maa Kongen ikke mere 
komme for hans Oine. For ikke oflere at see ham drager han 
til England. Hans Broder Torstein Jarl drager til Kong Harald 
og ktager over at hans Broder bar' nnderlngt sig Engelland, og 
opBgger Kongen til at tage llevn over ham. Kongen undslaar 
sig l«nge, reiser tilsidst, ni6der paa.Havet Galte Islandsfari, 
£om spaar ham DOden. 



864 

De landt i England* Geyte tilbyder Torttein halve Ind- 
korosten ar Riget, mea Harald vil ban kun give saa siorl Stykke 
Land, soni bans Legeme optager. Goyli gjCr et ttort Gjcslebud. 
Medens de sidde i Hallen bliver Harald overfaldeo af beviebnede 
Mend; ban verger aig tapper!. Torstein strider ved bans Side. 
De falde begge; Harald gjenneaBborel af Geyte. 

Man seer alter her en merkelig Overeensstemnielfle mellem 
de fer. Kveder og vore.. Men de forOUke Kva^der ere i Almin- 
deligbed overmaade lange, og der aabenbarer sig i disse en 
TilbOielighed til at Idye og udtvsre ailing, saa at de blive matle 
og trettende. Det samme er ogsaa Tilfeldet her. Det Brag, de 
gj6re af tine Kveder, — neinlig til Dans — bar forniodentli^ 
bidraget til at forlaenge dem, og Heget er«vistnok senereTidera 
Tilsaetninger. 

17. Hermod Ille. 

Side 196. Ogsaa dette Kvede skal findes paa Ferfierne, og Helten i aamme 
heder ligeledes der Hermundu^ illi. 

Det bematrkes, at Navnene Ifjadde og Hjel ere skrevae 
med H oagtet detle ikke hOrtes i Udtaieo, der Idd : Jadde og Jeel. 

Side 199. hagakallen. Parallelstedet i det ferCiske Kvode skal have 
Haki kail, altsaa den gamleFisker af dette Navn. Det er mu- 
ligt at Ordet skal forstaaes kos os paa samme Maade: Haki 
kallen. Serkland er der gjengivet med Sailand. 

28. Palmen Burmannson. 

Side 285. Han kaldes ogaaa Paile. Dette Kva^de skal ligeledes forekomme 
paa FsBrtiorne, Helten heder der PAInir Baason. 

36. Liten Lavrands unge. 

Side 332, Anm. 8. Ordene svanakiste, svanaddn, og i den fSlgeode 
Var. svaladon tages nok bedst Itgefrem, og Meningen bliver 
da den, at de kvalte bam i en Kiste med Svane- ogSvaleduan. 
Inidlertid er dette rigtignok en besynderlig og, saavidt jeg veed, 
for Troldkvinderne usedvanlig Adferd, da det ikke var deres 
Hensigt at drebe, men kan at forbexe ham — ikke til en Fa^, 
men til en BjArn. Jeg troede dcrfor at noget mere bemmelig- 
hedsfuldt maatte sdgtB i bine Midler. 

Ordet skruv i 6te og flg. Vers maa antages at staa Tor 
sk^l^, Prydelse, Staa. 

37. Haugebonden. 

Side 339. En lignende Vise, eller maaskee den samme, aynges ogsaa paa 
FsBrfierne og Haugebonden heder der ligesom bos os Gullstei* 
nnr. Det Vers Lyngby anfdrer af Visen synes urigtigt opfattet 



fe_ 



865 



og meninufsldsly idet man har tkrevet nrnsar •n^runur istedetror 
hrimar. OaikTSsdet ligi^er ogMa TOrt: ^Lyder oppaa Bonden, 
medena ban daoser i Runer*'(?). 

38. Jutulen beSlar til stolt Oli. 

Side 346. Ed Variaot af denne Vise forekoi^mer paa FterOerne og er an- 
der Bensvnelsen „Risin og moyjio'* meddelt i dansk Anti- 
kvarUk Tidsskrift for 1849. 

Pigen ncvnes ikke der med Navn* Hun sad hjemoie alene 
medeDS alt Folket var gaaet til Kirke, Hslcde Kors i bver Yraa 
og roeente derved at. viere noksoiu betrygget, men 

Risin heiman af gart)i gekk, 
flatlalb fair A herlar hekk. 

Han bankar A dir y'lh fingri sin 
statt upp mOyjin, lat meg inn! 

Slatt npp mOyjin, lat meg inn 
ti eg eri kongins son sa fin. 

Erin kongins son sA kMknr, 
so sig mar nkkah ur altarbok. 

Litit) kann eg i bok at sja 
betur kann eg mina harpu sla. 

Hvi stendur tu so leingi 
to stiert ikki barpustrengi? 

Kail velur fellur A, 
fristir eru strengir sma. 

Pigen afvtser bam haanlig. Da ban kommer hjem og Mo- 
deren sp6rger bvor den unge MO er, svarer ban: 

Har std^u firi naglar fim 

min fotiir brann, eg naddi ei inn. 

Moderen svarer: 

■ 

Ikkr gjdrli so fa^er tin, 
ta A) ban reib at bitja min. 

Kundi ban ikki inn om dirnar na, 
td ronndi ban gjOgnom Ijdvarin ga. 

Sveik ban ei ta ungu kind, 
mi^jan veggin gekk ban inn. 

Ryseo bliver no syg, formodenllig af l^erlighed, og der 
er ingen som kan raade Bod paa bans Sygdom. Yisen slutter 
med dette (dct 22de) Vers : 

Honke Folkevifer. . * 55 



OQb 

Tab hiiBT ongom eftir tt tri 

at lokka U jomfru, ban ei kann fa. 

Her have vi atler en mterkelig Overeensstemmelse mellem 
08 og vore Frender derover pa Oerne. Yi faa heraf den Op* 
lysning oni Indholdet af vor Vise, at Jutulens Harpespil hnvde 
til Hensigt at faa Oli til at lukke op for bam, at ban sprang op 
paa Ljoren fordi Dfiren var stengt^ og at Oli ved at kaste „Br6d 
og Svoveltraad i llden% bavde til Hensigt at rAge bam bort trm 
Ljoren. Naarban siger: „deibreQde sa mykib debgoban raram*', 
saa forklares dette ogsaa her med at de brendte bam paa Fo— 
den. Dette Besfig skulde vel Oli vederfares fordi bun ikke gik 
i Kirken. 

Omkvcdet i den fserAiske Vise stutter sig ikke til Sangeos 
Indboldy men bar alene — som saa olie der er Tilfaeldek — 
Hensyn til Sangens Brug til at danse efter: 

Stigib so — 
Riddarin vil til bdva ga 
sligib sv4, stigib a 
vira gaugara friba. 

39. Nykken. 

Side 350. Denne Vise skal ogsaa findes paa Fer<yeme. 

40. Olaf Liljukrans. 

Side 355. (3die Vers) ivir r6y er maaskee en feilagtig Opfatntng for ivir 
fly, over Oen. 

Stevene. 

Side 369. De fleste af disse Gaader findes ogsaa anfOrte i det svensk« 
Tidsskrift Bona for 1850 af R. D)beck, Side 34. 

Side 379, Linie 8. Var. bell beile alderen min. 

Side 382, Linie 13. sUkefrib. Det heder ogsaa lAkefrib (af loekr, en 
Bek, alts, den skjdnne StrAm). Den sidste Form benytlede 
Anne Golid, den fArste Harald Smedal, og bcgge forklarede del 
om Drikkebornet. 

Side 883, Linie 16. nytti formeentlig rettere nft, friskt; ore del duer 
noget. 

Side 387. (9de Stev). I Visen „EIine Bondens Hustru af Yillenskog^ — 
P. Syv 2, 135 — forekommer et Vers af Indbold lignende dette 
Stev, der altsaa maaskee er en Levning af en lengere Vise. 

Hunden gjAr i Gaarden 
Hjorden (Hinrbingen} tuder i sit Horn, 
Ornen skriger og Hanen galer 
som Bonden haver givet sit Korn. 



867 



Side 391, Linie 10. Norbnesi. Yar. Nesi norb« ^ Vendebnbi. Var. 
Yende-buri. 

53. Dei tTO systar. 

Side 480. I Anm. til denne Yise er tagt, at dea ikke findes i de danske 
Samlioger. Det. er rigtignok saa, men den findes dog i Dan- 
roark. Rahbek meddeler i bans „Til8kaer" for 1821 et Frag- 
ment af en gamroel Folkesang som den syngea i Lolland, hvil- 
ket sees at vere dekine Yiae i afatampet Tilttand. Den findes 
altsaa boa Folket i Norge, Sverig, Oanmark, Fer6eme, Skotland 
og Irland, alle de Lande, bvor der bor Folk af aamme Stamme 
og tillige ford urn af aamroe Tungemaal. Hiint Fragment be- 
gynder saaledes: 

Der kom to Beilere i Tor Gaard, 

de beilede til den yngste MO. 

Det er saa favert om Sommeren. 

De beilede til den yngste MO, 

og dermed saa blev den sldste vred* 

SOsterlille! du hOre mtt Raad, 
nu ville vi begge til Stranden gaa. 

Begivenheden beskrives kortere, men paa sarome Maade 
som hos OS. Der kom to Spillemtend gaaende, som gjorde 
Skmer ogStrenge paa deres nFioP af bendes Fingre og Haar, 
og da de skulde spille i Brudehnns regnede Fiolen alle sine 
Sorger op o. s. v. 



Side 686y L. 1. Istedetfor Ordet ^fOyra'' knnde maaskee settes flOyra 
elfer flura, da Yerset er afskrevet efter et Mannskripti som paa 
dette Sted var meget atydeligt. 



\ 



Retteliejp* 



Side 6 

— u 

— 12 

— 14 

— 17 

— 23 

— 27 

— 42 

— 78 

— 80 

— 120 

— 133 

— '881. 

— 886 

— 407 

— 420 

— 422 

— 438 

— 467 

^ OtWf 

— 579 

— 752 



Linie 28 ^ir. I Vtr. het: ^^r, I. 

— 22 bell I. htlt 
~ 2 k«ll 1. h»U 

— 10 en i. in • 

— 8 de (. del 

— 9 here 1. bcrra 

— 16 de 1. del 

— 9 hin 1. k«n 

— 14 oettar 1. ovur 

— 12 ■mavein 1. smasveto 

— 19 Glitir I. Gcilir 

— 4 bel0 1. hule 

— ' 20 ormeala^ 1. onneatob 

— 10 Jori I. Jorbi 

— 2 nipa I. nipo 

— 8 «a 1. do 

— 10 hon 1. hiB 

— 8 •! I. eit 

— 17 hyeadt I. b^rendl 

— 22 fer 1. for 

— 11 rib Of hit 1. rib na hit 

— 23 here I. berr« 

— 2 h5yv«r 1. hdyTcbr 



- V»r. 



1/ Asmund FregdegaBvar; (Pag. i). 



AmdUn%ie» 




TTTlTXS^' I I N^^ '\t<'m 



Deb var Ir - lands kon - gi 



bold hmi tfi-lab til 




si - ne menn: kven skal norl i trol-Ie-boi-ten og 




hen-te mi dol - - ter heim? 



W^^l 



Der er io-gin 




da-ge. 



irr^ r~ [| 



III. . Hermod unge. (Pag. 28). 



AUe^reU^t 



I^^^^^^ Bx^i' f :,r, \ r f: ^ 



Gob cf-tan du gyv - ra-mor, som ka-rar ineb na-san i cMi, 




^m 



B 





vil du la - ne meg has i noU sa seint um jdl-ef-tans 




kvel-li? Her-mbb den un^e pa ski -bo mo-ire ban ren-ne. 



VI. A. Beiarblakkin. (Pag. 5i). 



Mo^^rmio* 



^te^ 



» 
W 



fi^ 




r1r^-M^f=f=^ i ^ ^ 



ac? 



^ 



Der 8Ui tri ke-rin-gar nn-der ein stein, dci tre-^a gull- 




^ } j / J ;HS 



tkoy del ska-pa^ blak-krti af man-ne-bein. Sa 



vi-b« 




T* 



^ 



2= 



fa - ra del ldyn-dar-or%. 



g ^ ^' J j^ I 



YI. B. Beiarblakkin (Pag. 58). 



JBToiferafot 




(i i' IJ i^ ; > 




Der sat tri ke - rin - gar und>er ein stein dei tre - ba gull- 




sko, dei ska - pab den fo - len af man - ne - bein. I 



^^^ 



3EIIZ* 



lof-lc sO - ve rat jom - fru. 



Vn. A. Draumekvjefti. (Pag. 67.) 
iitatfaftfe* 




Vil du meg ly-la, eg kvc«>la full kan um cin**kvan ay-tan 




ypf-R^1rf7 TT ^^ 



drev-giii, ait iui> ban - laf A-^'ta-'Son, — som h&rve so-vi^ «a 
Jftfff ittofo* 




ien-gi. 



Og ~ deb var 0-laf A' - sta - aoir 90ni ' he-ve 



^ 



^' ^- 1 1; J I I 



» ■ ¥ ' 



f 0-vib si len - gi. 

' IX. ^SigfUFd svein. t'ag. iii). 



' •» 




Deb var kon-gins sina-dren 



san-kast ta vi-be 




'iim-^kring,geii-gedei segnt pd lei-kar-vol-lo og lei-kar 



^^^Ek^ 



i 



der i •ia riqg^ 



X. FraiifU' ormen. (Pag. i34). 




Eg var 



meg sa li-teo ein gut, eg gci-te 



p^i^^^Mt^-^^^^'^^ 



fe un-der li - be, &d kom fri-be fra-nar or-men, ha 



K^' j' I jj- u^ J7 ini^ i ^'oi; 



mo-ne i 



I* 



gra - 'si Bkrf-^e. 



Vmr di 



m 




d-O [! ■* i | J 



^ 



or-m«n I 



Ys - land li <- li 



fl6 - bi. 



XII. Kvikisprakk Hermodson. (Pag. 146X 




AHe^ra. 



^^~ ^i LU ^ 




Tri aa vo-re dei Her-roob-fly-ninn, al - le vil-de 



ji* l l J/J I JJJI JJ-J-^U^iU- B 



hjel-men yio-ne, og deb var Jai-landa 



kon - * •• 



1 > 




(I J' Ij «r J ^ 




I 



* 



gi han reib for dei pA tiof-git). I 

ellcr ♦♦) 



fri-le meb' 



j-HrH^ 



I 



^^ 



i 



■f« H 



migum ein Af-ten» 



Dei ' ktm-nab aa vel d«i 




i 



fv— h 



J-iUL.Li-. U Lj^ 



JuUlands he-slannut - ri - be. 

<^) Pnlmedet, bvorefler Bbifodten er optognct, 
^') THlempntnf eAcr Vict fore^tende. 



>j 



ii. 



XIV. Roland og Magnua kongin. (P«g. 169). 



pr-^^^=^Fj=^^^^^, 



^ 




Sex mi - De svei - nar hei-me ve - ra og gOy-me de% 







gal - lib bal-de, dei a-lre sex pA heib-ningf-IAn - do del 




^HH' jT J I J. j:^ 



rOy-ne dei jOn-ni kal-de! 



XYI. Ranmnd den nnge. (Pig. 189). 



l iifl'^^J'hr-inr^ ^ 




Her bur ein boo-de in > ki langi her - i - fra, og den 8om 




bei-ter no Svein, ban he-ve 8eg dei ty-ain - ne tolv, men 




in -"gin er sli - ke som cin. Aa deb var no fnl-la 



I ii'J \ | J' i^L^J^ 



eg sa ban nn - ge RA-munff. 



AUegreU^. 



b. 



j J / U r. t I l^=FFI 





Der bar no ein bon-de in-kje langt ber-i - fri, ein 




8001 hei - ter Stein, ban he - ve seg dei sy-oin-ne tolv, men 




in-gin er sli-ke som ein. Aa debTtrfal-la eg m«'d 




i 



an - ge Ri - mand. 



Am08mMi0m 



An /ijj ^' i ^ 




g 



^ 



Der bar no ein bon - de in-kje langi her-i-M, aa ban som 




L-LTj j-ijtJ'^' i Szyir ji-^' J j^ i 



hei -ler no Stein, aa ban he - ve seg de sy-nin-ne tolr, men 




in - gin er sli - ke som ein. Aa deb er fnl - la eg 




sa'n un - ge Ra - mund. 






I 



=FFin; ^ c ii-jH^^^j. J- 1 ^j^ Ji 



Her bur ein bon-de ein-l^i langt her-i-fra, aa den som 



^^' JM rj. y I rPC^Hr gg uj, j^i 



hei - ter no Stein, han he - ver seg dei sy-nin-ne tolv, men 



h ^i- J' r f i^', J' 



=3 



«*■ 



■■' \ lff.tt^ \ f 



P=9 



in-cjin er sli - ke soin ein, og del» va oo ful-Ia eg sag-de 




^ 



on - ge Ri'inaiid. 



XVn. A. Hermoft lUe. (Pag. 196). 




Hjad-de ban ha' dei sy-nio-ne tvo, dei biL - be til 



jy'fj'^'i' 



eA 




S - K 




ei - no frid - de, den ei « ne var ban on - ge Hoi - 




r^ 



geir, den an - dre ban Her - mob 11 - le. Men en-no 



h ^i- J' f f n-. J' 



=3 



«>>- 



>lfrrPfMr 



p=? 



er in - ki fa-gra-s(e 



lil-Jo vun - nib. 



Xym. Hugabald. (Pag. 223). 



AUemreH^t 



%, '• r i' |J i I fH^SnX^ Ik" j- j,.^ 



Myl-Iar-doUtri ilan-sar og kveb, og sler i - ro6l re • mi meb 



I 



fd-te, Id 



J nj J j I r ^^iJ J I 1^ J 



geng bon aeg pd lei - kar-Tol*>lo Hal-Tor^ 



m 



m 



kon-gin i - - in6-te 



3 



* 



XXIII. Store bror og lille bror. (P«g. 262). 



1 




JiJlj; J' I £ J' ^'' 



Aa Sto * re bro-ber la - - lat> til Itl - le bro-%er 



jlJ^M-J^ nn-7?j-^jt I ;. J' p J I 



w 



810 : eg veit meg ei jom-frn sd fa - ger og si 



i 



:fmJ' J' I- ^ J' J' I il J 



^ 



fin. Da er den; du er deo, eg hev tin-ga^ 



f* J.' J' I fn ; I I 



i inin ung - dom. 



XXIV. Dalebu Jonson. (Pag. 268). 



^IVr^ro* 




Aa Da-le - hn ba' seg ei fe*slar-ra57 bold, dea he^-ve ban 



ij^^' JM rj. y I rPC^Hr gg uj, j^i 



te-ki^ me^ jdnn og sUil. Ken-ner d« Da-'le ~ bo Jott-son? 



JL 



XXV. Dalebnggin Jonson. (Pag. 37i). 



P 






j^ J I f^i r** n r g g j|j. ^ 



Aa h6y-re da skOn jom-fruy hot eg se-je deg 



jiU'/ ir'if 1 ^^ 



ZML 



m 



lf*ster dtt af lan-de hurt - - rei-se meh meg? D« 



r 




ken-ner vel Da - le-bng-gio Jon-ton? 



XXVn. Knul liten og Sylvelin. (Pag. 278). 



lif I , i. , i. J' J I J J' ^;H=3^ 



^ 



9" 



Kon-gio og KonI li-ten del sat i-vir borl, I - se»]il<P 




644fCf,M^.^M^^^->L.j'l 



i 



jan! Dei\ ta-M sii man-ge del skem-tan-de orb. Sd 



^^^ 




^^ 



sa-re fyr-gjer Syl-ve - lin fer lis - le Knut i 




JOyn-dom. 



XXIX. Falkvord Lommannson. (P»g. 297). 



f^^^^^^ 




Deb Tar Tor-slein Da-vib-son ban vil*de lil bryl-laop bjo- 




de^ og deb var Falk-vorb Lom-iDRo-son ban lei si-ne he-star ring* 




b\l6 - de. Rid-da - reo, vi-gar han 



li - vib fer ei 




• w* 



jom - fra. 



XXXm. Rikeball og stolt Gndbjdrg. (Pag. 3i3). 



1 -^S 



j V ,1 J' I N^^^ ^ r. I M' r I J^i i J' a 



Aa Ri-ke - ball te-uer i kon-gins garb, fy - ri 



ly'i^yjT 




v& - e, i fem - ten ve - trar og sa eit ar. Fy - ri 



i^^^^^-i'-h^-y I ^m 



lin-do sa vil - de dei ra-le. 



XXXVn. Haugebonden. (Pag. 339). 



7 



|h^ i r p j-T-irS^ r. f-p '^' ' ^^^'T^ 



Aa deb var den hei*la-ge Jdl - ef-tans krell der bon-den vU-de 




hurt fiit-ne li-tnar, og da han kom seg i rd-sens 




lundy dA hflyr-de han kor hau-ge-bon-den ri-mar. Snil-lan 




i 



da! Deb ly-liest ut pA Bo - nor kor baa-ge-bon-den 



^^ 



s 



^^ 



dan-sar og ri-inar. 



XXXyni. Jutulen bedlar til stolt Oli. (Pag. 346). 



Jlfetf^nvfo. 



P^<'^\>^'^ 




HoU er deb fer no-kob ve-solt ve, aom er si lib-legt 



hi 



J Ni j^ I ; i' -J" J- j^ I j: j^-^ 



u - tOi sa djapt u-li ane? SA il-lc bleiv en 




I 



J: J^ i. ^^ I j|J ^ ^ I I 



SYi-kin meb dei ru-no. 



Mimmr^iim* 



V'rj'i J ^ J |j"^j' M r iir r ji^ ^ 



Hott er deb fer no-kob Te-ioll ve, som er si 



i^N-u 



I 



^ 



h K 



^ 



^ 



tA-legl a-te, ti djupt o - ti soe? Sd il - le bleiT co 



j.^ '^J' J' f f H". J' 



=3 



«»- 



>' I fr f r. r-^ 



tt-5t 



f Yi-kio meb del rn - - no. 



XL. Olaf Liljukrans. (Pag. 355). 



l^' r, J- I J i' ^^ 



r rr I *>* 



1 



*^ 



Aa 0-laf ban reib i - yir ij6-be, meb kvi-la - ri 



I 



i 



r j- J j t r' 





J' J^ J J 



-# — 



hand, ban tiI til sit bryl-laap bj6-be. Sd ni6% kem 



i 



fc 



jxr i j.^ 



O-Iaf af el-vo. 



Pa 6r5nali5hei5i. (Pag. 369). 



JliMfaitir. 



Aa bro - Iber la - lab til bro - - her 




bro - - her 



h\ k.i f. t: ;, n J. i f, \ PW i'7 fi I 



sa pagrO-na-lib - hei-bi: boss ska! me skif-te kons 



^^ 



•) 



^^ 




ar - ve 



lodd? pa gr6-na-lib- - -hei - li, der' 



^ 
^ 




^^ 



f g-^ ^ g-fi 



spe - lar ei hiody der lei-kar ei jom - frn i 




manns-hu-gin sii 



gla - be-Ieg. 



(Pag. 370). 




grO - na - Kb - hei - li? og hot er deb, som an-de-laast 




li-ver? Men hu-gin lei-kar fer dei. 



*) Uagtet de pit dette Sled gjenugae Ord „pa gronalibheibi" ere mig sMledet fore- 
suBgne og derfor ei heller her ere udskndle, er Jeg dug titboielig til at ulage, al 
de bdr overspriogei baadc formedeUl Honolonien og formedelst del paaf&lgende On- 
hvvd. Ludv. n. Lindemafl. 




Hot er deby som tft og al-dri ti-ger pA grC-na - 1ft- 




h0i-bi? o; hot er no- ieh, som an-de-Iaiut H-rer? Men 




ba*giQ lei-kar fer del. 



XLL Den gamle Stevtone *). (?Bg. 375). 




Der stend ei bjOrk i Bji-landf 14 - - ni er mo - nl 




ap meh ro*to, og den, f om to-re 



stay-jut meb 




meg md spen-ne i - nd - te meb 



fd - to. 



XLII. Liti KerstL (Pag. 43i). 



iilte#r#ffo. 




Li - ti Ker-sti hon var seg sa li-tib eit tiTi brdn- 



*) Bfter itnuB ■•lodi lyaf*! ten sf At gamle Vbvr of b«r DnorikTedil •§ Hem«4 
lU* aed Of idea Oakvsd. 8« Haraod lll«, lil hvilhm dm eauMC Idodi «t anforl, 
■M Bad ail eiaadaancUga OnkTvd. Lad v. I. LiBdaaas. 



^ 



^^ 



f g g ^ g-s^ 



fo-len rin-dar let^ bon knn-aab 'ki hi -be sit 



tf J/J I JJ'J' I J';. J'J'JM' l ^'^ 



aa-ge Ut. Meb deb reg-nerog it!b blm, fer nor-(aa 



^r i' I J ; ^ 



r r r I 'I *' 



It 



■a-dw IQaI-Io der le^kar dl Nort-manaT 



^^ 



Jllieirreffo* 



»• 



j. I J' J' I J r H tf c 6 1 f f. p I r p I 



Li • tl Ker-sli hoa rar teg si li-lilb eit yiTi br6ii- 




fo-len lOy-per lett, hon knn-Dab 'ki ra-be sit an-ge 



j. iJ'J'urHtfCcifr.p i r ^ i 



liv. Meb deb reg-ner og deb bleSi aor-ban an-der 

^7s 



Qol - lo, 



j ) f^ C ^ C I C / P T i I f ^' I ** i 



iod-ab an-der hel-lo der lei-kar del. 



Wi 



y^ 



f^i r p J- inrS [ ^ r. ^r- ^' i ^^^T^ 



li-tib eit viv, br6n- 



Li - li Ker - a ti var aeg ai 



Ir^^ l f rJ'n 



fo - ten ria-der lett, boa fcoa-nab lu ti-bt sit aa*ge 




liv. Meb deb reg-oer og deb blve, fer nor-ten on-der 




Q<yMo der lei-ka di Morb-meon* 



XLV. Liti Kersti. (Pag. 446). 



AJOe^reHm* 



j> r, ;^ I ; il' J^ J jj' / N' ^^ f! T ^p 



Aa mo-be-ren ta-Iab lil dot-te-ren aioy tU*]il-lil 



4 r, ;, I. fi'i'j ij- / I ; J' [! r 1^^ 



bau-gin min ! kvi ren-ne debmjokk o-tor bry-stin-ne din'? Dei 




^^i 



K ,, S -fr 



^-HF-^ 



lei-kab sa lett i • gjO-norn lun-deo. 



Jlfedf^ritto* 



h. 



Irt^ l f.:.^'*i' i' J! 




Aa mo-be-ren ta - lab til dot-te-ren sin: kvi 



^^m 



s 





_• J* ■■ • O W\ • 1 • 1 ^^ • 



ren- ne mjokk o - tor bry -stin-ne din'? Dei lei-kab aa 



|^-.P^(J j^ I rj. J I H'T t~^=^ g g j^. i'l 



litt i - gj<y<-nom Ian * den* 



XLVI. Margit Hjuxe. (P«g. 451). 



AauUutt« eoM aMOiSi 



^^^ 




^S 



Aa Iljax-e den atol-ta-ste garb i Saab-he-rab yar 




I J' ^' J' -,j' rf ^ 



ti -la sker meg lan-ge, stolt Mar-gil vardoMri u - pi den 



^^s 




^s 



garb, Deb er eg som ber sor - gi sa tran-ge« 



AM^aw^im* 



b. 



j ) i^^ g g-f4~^ [; Mr ■'^ H I 



Aa Hjax-e den stol - ta-ste garb iSaub-he-rab yar, 




6 - ba sk^r meg lan-ge, floll Har-git var dot-tri u - -> pii den 







c ; f' f I 'J N T 11 



garb. Deb er eg som ber sor-gi sA IrAn - ge. 

L. Sigurd og troll-brura. (Pag. 465). 

Fra Goel i Hallingdal. 



iiiMfaMfe* 



i 



I 



^J^ > ;: D I 




t! 



) 4 [i I D 



?^ 



Aa kon-gin han stob nt pa 



i,» j^i ]> ^r^ p 




hO-gan loftfl-sva], han 



a^g aeg nk si ti - be, tett 



n - te pa den 



i« ,/) i/^ ;.' ;' I I r r ^, ; j' 




gr6 - Be Tolly der 



fik haa ija Si-garb mon 



ri-tw. 



I' ,^1 J' J' ■^' rJ ^' I f/ g J- m 



Si-gnib ra-gar li-Tib for jom-fm - ga. 



Fra HalliBgdal •). 




JiJlj'' J' I £ J' ^" 



Kon-gia ban «tob pi hO-gan lofta-aTol has aag »eg vt ai 



j» ,/] 1/^ J' J* I •/ r f' ^^ ^ J' 




Yi-be, lett lii • ta pi den gr6-oe toU, der 



Big huk 



Si-gnib Bon ri-le» Si-gni^ rA-gar li-Tibfor jom-mi-ga* 



LXn. GuSmiind og Signelita. (Pag. 476). 



jrrj' i J ^ J- | | .^j- H r. y. r j- ^p 



Herr Gab-mund ban la- lab til li - ten smi-STeini fa-ber, a-ti 

*) itf Icverer ker Hel«fira Ikke gaasks son 4«a forciii4cs kot Klawtr, 4er kw o|»lef- 
Mt <M| am ntlel iw d« Hiigreb, mb Optefaerea k»r cl«rt. Oiwcr kw aoBlf 
tf KaBcal pu lUstrakkcIlg ■ulkkyadifkad aldtles atolbntiMt Imh lyifcaMa laMe- 
liaf Of 4«Tfar frenttUltt ea reea Utiaf af Taklordaiaf, aa ^asi Taktart af 10 Ol- 
teadadda •taiBieagtineda adea aogeaioaikelft ladra lytkadak Baakad eUar Saaiaaa- 
ftaac, paa ftmma TU tom kiat maaikabka Saadi kar ladal kam sair lUa dai XflS^ 
fradflfUDeada I daa opsUOcda Inddeliaf, idai kaa kverken kar kaaaat kctcfaa dam 
fom V« allar **/• Takt. Delta kaa Ijeaa til Ekiempal paa, krar let aa Optcfacr kaa 
uiaforstaa del Faresaafae, aa ■iiforstaaelse, aoai dasvarra aalva laaikeva af Faf el 
kar g}on ai( Skyld L 

Hrad OmkT»dal aagaar ar Jaf iJlkSiaUf til at aataga, at dat i rylkadak Bea- 
aeeada. Bed Uadtafalaa af ea Fenaata ad likilan oTar Arata Rade, akalda itaMin 
ovaraaaa mad Oakvcdal i ian af aiif optafsada Hcladi fira Goal i HaOtafdi]. 

LiidT. ■. Uadaaaa. 



lin-deo li-ver 



^ 



N h 



^ 



^ 



I 



al-le! da sab*Iar min gan-^ar, og 




f^J' J' JJ' J- l OJ JJ J' I jr^^ 



ver in-ki aeint 6 - ti to - oe ly-slig mon via-ne. 



Lm. Dei tvo systar. (P»g. 480). 




Der bar eio bon-de tkt meb A, reb san - de, ban 



^^m 




be*To seg del doutan-ne trii. BA-ra ber $A vent eit 




viv Ml lan-de. 



LYI. S61fager og Ormekongin. (Pag. 503). 



AM^mmi^ earn tatoio. 



j. I J' J' I J r H tf c 6 1 f f. p I r p I 



Dei 8t0yp-te gull-kros-aen i S^l-fa-gers band, meb deb 



y J^ J' /J' J' I X r I r 'ti f' fl I 




vi-vib Tar ai angt| at hon skull ye-ra fcennd pi 




fre - nan-de land. Meg ly^ster I Inn-den ul * ri - be. 



b. 



jfttiiaitfe* 




Dei fltdyp - te gall-kros-fleii i Sol-fa-gers baod meb deb 




vi-vib yar bA ung, at ho a sill ye-ra kend pi fre-nan-de 




^^t 



K ,, S -K- 



^^Hf*^ 



land. Meg ly-ster i Ian-den ut - - ri-be. 



LXIV. Den varande fiigl. (Pag. 553). 



m 



77 |J- J' J 




Der kom ein* fag] af 



an-nab land, deb syng ein 



fag], foi 



for - gyl-te Qd-brir sa had-dehan. Den ei-ne geng 




^^ 



al-drig ut af din hug. 



LXVL Norftan for Thrandheim, *) (Pag. 558). 



i 



i 



^-jijl I r ^' ^" r B 



^£=fi: 



y^=^ 




Aa nor-ban for Thrand-heim der rin-ner ein strauniy der 

*) lelodien blev snngen for mif «aalede9f at hele fSrste Linie gjentofcs, og ikke son 
her blot dens lidsle Halvdeel. I anden Deel ftmdt ingen GJenUfcUe Sted, og Om- 
kvcdelf der Idd „0g eio liten Jorb*', forcdrof es ligelcdes uden QjentageUe. Tillenpnia- 
fcn af Melodien mod Hensyn til GJeiitagelserne er foranlediget ved den Fom, bvori 



Visea atau* i narvwende Samlinf. 



Lndv. M. Llnd««itn. 



j/ O'^'f 




^^ 



rin-ner ein slraam, bon gen-ge ret aMrig mm ks - rast af 



yTT I r. J' J'-^j> f. I J ^J ^' j.^ 



gl6yni, min k»-rast af glAym. Sam-(a - sa - be - In, aan - la- 




•l-e. 



LXYII. Liti Kerstis hevn. (Peg. sm). 



i 



ft a . h i ^ 




I rr^irr I j..B ^p 



5 



Her-re Per 



ri-ber i Ski-ne bf ban beb til 




bryl-Iaaps att' pi of. Deb vek-kjer io - gin A-le - li - ti 



j>' J3 ;' J' I J J i 



af mi-ae ar-aiar. 

LXVIII. Herre Per og GjOdalin. (Peg. 564). 




Her-re Per kem aeg ri-bands i garb, i - vir bor-be, og 




r^j j. J' I J ; j- E 



a-te stob bans mo-ber, var sveipt i mirb. Dei lei-ka §A 



^ i J" i 



^£i 



letty am dei tor -be. 



h. 



^ rj j , ., j/rt JJ'f,Jj. MJfl 



n-(e stob hansno-lir, var sveipt i marb. Dei 




Her-re Per kem seg ri-laodi i g'Mj i-vir bor-le, og 




t=t 



^t—Xt 



del lor - le. 



LXIX. Svein NordmioiiL (Pig. 5«7). 



P 






E 



F 



^_j._jLj .^^-^-I::^ 



ip 



Svein Norl^naoo ban kem seg ^ ri-land i garV, fer 



M-^x^J^ ^ ^^^ 



J' J' J' Jl 



den som er gra-ven un-der mol-di, og 



A - te stdb sioll 




Gub-bjArg meb ut-slc-gi% har. Men 



ber-an beb - lar Sveia ! Svein 



wT^m 



S K 






3 



-«■ 



IforVmann fer nor-lan un-der ber-gjen. 



LXX. RuUemann og Hildeborg. (Pag. 571). 

C^Dft itftofo* a. 



I 



¥=^ 



fn^-Hv-^f-^fetTTin-crin-r^ 



Aa Ra] - le-roenn ban le-ner i kon-gine gar%, meb 



I 



J J' J' I J. n r i 





fng-lar of dyr, i 



01 - e 



ve-trar og si elt 



fr^^^ 



I 



' c I " ^ I J' .' ;' J' ijj 



ir. Dei ttg - Mr og d^r ber li - kib i - Yir hei-l«* 




Aa Rnl - le-manii baa te-ner i • kon-gins garb, roeb 



^^m 



^ 



t 



e 



i-= V 



m 



fag-la r og dyr, i 



ai-e 



ve-trar og sA eit 




^s 



Ar^ meb fug-lar og df r, del fug - lar og dfr ber li-kib 



I 



k 



^i 



¥ 



t=t 



^=^ 



i - vir bei-be. 



LXXII. Kong Endel. (Pag. 578). 



m 



¥=^ 



Ff+f-H=f=S-6=t£4=i=;b| ^ 



t 



Koag Ea-del baa kom «eg ri-baad« t garb, langt i-vir dei 




db-«ter-be Mi-]e, aa a-te stob Met-te-lia, sibg ul sit 



fr-tJ'^if t. tJrrp^. \ ^, f, f, ji- iJUM 



hir. Uei slraa^-mar dei reo-ne fer oor-ban a»>der bor - gi 



Rimar kong^SOn. (Se« Ann. til lade Vers, Pag. 580). 




^f^^^^ 



Eg drAyn-de urn eit ma-ae-ay i laa-de, som 




fkeia si 



6U-M bf . Her 



lei-kar 




kenf-soD dea aa - ge. 



LXXY. Herr Mikelus. (Pag. sm). 




Herr Ifi-ke-las (e - aer i koa-gim gar^, haa lea-le ijaa 



m 




nri-n^'i^-^ ^ 



ve - Irar og fi eit ir, Hea fiograa fo-lea| og kaa tri-var 




T^ 



i 



ea-BO. 



LXXVU. Bidder Yaliyaii. (Pag. 600> 



iillr#rr#te* 



i 



^=s 



^^^^^^^ 



J^^^ 



Der bur ao ei joai-fni her a-ti koaa bf y de^ 



«r 'ki an-nab gul-li^y boo mo-ne sf, Meo Va-Ii-van 




•ef-lar ar - leg. 



LXXVin. Liti Kersti som stalldreng. (?•;. 605). 



j>'' J J' I f. J' ;-J' J. H J fi *■ j.^ 



Li-ti Eer-«ti hon var %ik vak*keii ei niOy, sa-^e - li 



^= 4 = ^^=^^^=^ -f I ^ J I rj M :-!^ ^ 



hei! kon-gioi son vil for hen-nar dOy. U-ti bryn-jo sA 




i 



tor hon ei. 



LXXXin. Ravna-^bryllaup Qti Krtkalund. (Pag. 635). 

Fra Sogn. 
iif«ii«ftt#e« 




^ :^r r p-TirTS 



Lanft i aa-sler i kri - ka • laod der er si la-ger ein 



r'Mf r-fir-tJ' I ^^N 




Bjda-ncD ban er yp-pa-ato kar a-ti ako-gio. 



LXXXV. Reven og BjOnnen. (Pag. 637). 




Aa Ee-ven baastobini ho-lo oggr^rzhw li-ber «•!& 




nipp ! sag-be 



re-ven. Slef-b - - maa-re ban b-M i 



I 



J J' J' I J J' I f g 





ro-va ogdrof. Fer boo-den slen-gir Tipp n - ti U-nm-tapp. (% 



P 



4 



t 



f:*'— }v 




9: 



I I ft ^ 



T 




Bran-M - lia kon 'ki fSr r6-Ta tlapp. Slef-fa - maa-re neb ain 



'^ 




ro-seaf kina, o( kon vant te - jer pi Kran-te - lin. 



LXXXVI. Reven og Nils fiskar. (Paf. 639> 



^^ 





^^ 



ti 




s 



Nil« fi-«karbaii vil-de til ge-sie-bob fa-ra, tri-am- 



^^ 





=h 




s 



; 



^^ 



i - - re, og ra-vensil-Ie 



ta-ba gc-saan i for- 




HJ J^ J^ J 



ra-ra 



fi-akar ogNUa Fin^bob og Per Skio-nar 




'ill Gub-maod, dei lei-kab li • rum. 



LXXXVn. Revra og bmden*). (Pag.Mi). 



m 



^=f^ 



J^ f \ f t C 5 




U 



^ 



Re-ven ban gjor-be leg na einSviog, sit flaag ban bei-Ie 



P^pT^. 



t 



5 



t 



r .rr ^- .MhJ^ 



Sko-rgin i-kring. Ha ha Re-Ya-skiod til for op-nn-der 







I 



^ 



lu-Yen min. 



LXXXVIII. Thor Brynjulf og fluga, (Pag. 642). 



Ane0reti9m 




Thor-di«^Yilo batt pd ail bo - ae - bandy pir - ram, sa flaug ban 



P 



^"H^/tj l-F^-^'Xl"n TfP 



t=t 



flog n-ti fln-gu - land, pi-ri ek-stram, pi-ri am-mei, du-ri 



IrinM r f' fJm^- u ^ p >i' I -i I ' i 



dac-ram dn-ri • dam pi-ri ek-stram pir-ram* 



1l. 



AUe^reiim 



kh^i ;.< ]'. \ J J B 



Tbor - di-veln rel-«te lil fla-gas garl>, kom pt-rum, a-ie slob 

*) Da Jcg lil deojie VUe ikk« har hdrt ■ofe^ Helodi «d«o Omkradi levertr Jef baade 
Ord Of Helodi aaaledea aom de ere mif foreav^gM. 

L. ■. Liadeaaa. 



fln-gr og greid-de sitbAr, kom pil - Ic-ri pask, kon pil-le-ri 



faiJjH=j=j;d^ 



pil - le-ri pa-ri-aiiL 



LXXXIX. Hit belte. (P«g. 647.) 



AHe^rOm 



M r J J, ;, iJlU J' , J _„ J' I J If-^ 



Del var den heMa-fe pi-skc-dag i-nor-gim eg ail-le til 



^ J r I r r J I J Jf-Jw^ r r f iiJij 



kyr-lga ri-be, ni sprel-te eg pi meg nil spro-la»bel»tey deb 



p=i=i^-prtn :ii I J J^ J J' J' a 



gli-Diab i ve-lri U. vi-le. I 



R6 - le - laa-dea der 



^1* J J ." J' N J i 



ken-oo deimeg, I Ed - be - luo-den der keo-ne dei mef . 



XCI. Fantegulen. (Pag. 65i.) 



A99^0rei§o* 



i 



^^^^^^ 



J^rhV^'ilXlH 



^s 



■*-^ 



Der bdr ei jom-fru u-p< 'kons land, hei fal-le - lit ok 



j>K:f f r i j;j'J-f.r.' Jm jJ: 1 1 j ^ 



la - lal-lei, bon er bA-bestoU og b«l-le-vand» bei fal-le- 



^.^ ^' J' I J j^ 



Ut og la4al-lei. 



h. 



AMMe^rmWmm 




Der bar ei jom-fra a-pA kons land, bei fal-de-ral-lo 




rr: j.i- \ n ;•= 



raMa, ^ bon er bi-^e stoll og beb - le-vand, bei fal-de- 



i 



^ 



dLrt-y-H 



fal - de - ral - la. 



XCn. Trub me5 bo^n. (Pag. 65i). 



J9foirt<0rato« 



^^' J j^ I r. r-j J- j^-r^j^^ ^' J-- / j 



Ket-ta gjor-be bab vein og grein bon mAt-le 'ki njo-te «iii 



^ ^ ■'' jt-L^m 



^^m 




i 



i-re-stein, kit uti m' Truls meb bo-giD. 

XCm. Han Lage og han Jon. (?•«. 656). 




± 



rp i i' nrr^j^''^ i' \ . lO'^^ 



Han La-ge t^n - le i koa-gins giit, som deb Tar no 



^<s 




Toiii i tret-leo mi-nal og der-til eil ir. T^n Irutt «a' Jon. 0|^ 




urn deb skal ko-ste meg rO - ben gull eg fyl-gjcr sa'en Jon. 



XCIV. Han David og ban Jon. (Pag. 662). 



AUemr^^im. 




Han Da-vib og han Jon rei-«te o-ver ein md n - ti ver-ben at 



m 



¥=^ 



t 



r^=1=^F 44 -f=^ H-r g \-f =^ 



bOy ban Da-vib ban grit, men ban Jon ban log: skem deg sjOl! sa' en 




Jon. FOr enn du hev sei-Iet pA rO-be gull-sndr, n-li ver-ben at 




bOy skem deg sjdl! sa' en Jon. 



1l« 



JVoiierato* 



W^-h\-f.-U^^3i! f . ( ! ArH^ g 



Han Da-vib og ban Jon rei-sle o-ver ein rod a-ti ver-ben at 




bo, ban Da-rib ban grdt, men ban Jon banl^g: akem deg Qdl! aa'en 



j? J ^ / \-H^ 




JoD. Fdr enn du hey sei-Iet pi 



r6 - le gull-sndr, skem deg 



^^ 



8j0]! 8«'eD Jon. 

G. Han Mass og han Lass. (Pacr. 67i). 

Fra Hallmgdal. 
iiMififttfe eoM itftote* 



^ 



jr^d-h'TF"'^^' 1 ^ '^' g " nrt-rr 



Han Mass og ban Las-se dei gin-go pa rat) trja hei-Ie 



'^^Vp i-H^:: t U-JuLitU 



^ 



da-ge til en-de kos - \eihs dei sil-Ie bain-sen fa: 



#fa^::^S^-H-fcfr^ ^" I ^" i-^ I I 



■• skai f^orca, se-je du del! sa' en Mass til en Las-se. 

•a^ ca Miff, og 

■e^e babi m^ ea 
Lais. 



Am^iamie earn ttaofo* 



b. 



i 



ft: 



:fi 




4*=^, 



t=^ 



i?— U— U: 



smrrp^Qg ^ 



Ilan Mass og ban Lass-se dei gin-go pa ral trja 



bei-le 




da-ge til en-de 



kos-leil)s dei sil-Ie bam-sen Ta! 



i 



SS^ 



^ 



i^i 



:f=e 



■g-KJ- 



IfftZE 



t=i: 



HeaHJoren, aa* en Scrdu 
flaca Of Uba bull 
aa* an Laas, 



del sa' en Mass til en Las-se. 



Cin. Mannen og keringi. (Pag. 678). 

Fra Aadaleo. 



fi^-rjii 




HaD-nen og ko-na set-te seg neb saak-ka^ nm oyll og 



fy^n^^rr-: 




ga-mall: Kaon du min-nast boss deb bar lit al nBetvokom i- 



I 



^ 



33^^33^^3 




t 



ft=is= 



5=5: 



M-man? Dn tar in-ki dra-g« dei <s-laa-ne frain, eg cr Kk-si 




I 



7T^ 



^ 



'J- J- J j l jj' -I J' I J- J' 



gob ke-ring f om da er mann. Hor - ra, hor-ra fer meg og for 




jbjU' 7l~j^^^ ^ 



deg! Deo-ne da-gin glOy-me eg al - dri! 



CYL Bonden i bryllaupsgarden. (Pag. 694). 



JBfoii^rafo. 




men 



iju»kan-de 
relt aom eg 



o-v«r og 
var no ein 



(ju-kan-de vind i 
roo-le i - fri| da 







iS 



isgzL^ r; lb r trrt- F- 



t 



I 



fjor-ben eg ]aup - tal fdr eg kom ber - in, og sjd-en ban 
baurb eg deV Ijo - nal og don-brab som skra, deb brasi sa ein 



^^ 



■« 



^ 



slob som ei 
doU for roit 



rO - ra ; 
*y - ra. 



i 



I: 



Vkfmce* 



E 



^S 




t=* 



tfc 



•!£3=C 



1^ 
I iju-kao-de o-vsr of|^ 

meo relt 90m eg var no eio 



J-X^LM 



lju-k«o-de viod i 
mo - le i - friy da 




Qor-len e|f laup^tab fSr e^ kom heroin, og sjO-en han 

haurb eg del Ijo-nal og don-dral somskra, deb brast sa ein 



lf=j :; J' I ,1 j-i±g | 



«lob som ei 
doU Tor mil 



rd-ra; 
6y-ra. 



AMMemr^t 



m-^i- 1 irn ;' J' I f f. r r^Hri-^ 



I iju-kan-deo-vterog iju-kan-de Yind i Qor-leo eg 




laop-tal rOr eg kom ber-in og «j6-eD ban sto)b som ei 



H 



^ 
P 



S 



t 



!3-F- ( ^l-vf=^-^-H 



rO-ra ; men reu som eg var no ein 



mo - le i-rri^ da 



fflN ;■ J' J ;' ;' I su=iH^-r-^ ^^ 



haorb eg del Ijo-nal og don-dral som skra, deb brast «a ein 




dolt for mil dy-ra. 



CVn. Bmri bans Per i Li5e. (Pag. too). 



JWatfertfio. 



^ ^^^^^^^!^^^^S^^^^^^ 



HOyr duSi-grib, dot-ler mi: Pe'r i Lib ril til deg 




-itHriU iJ'i'^ m 



tt-ti des - si da-ga ; kan dia hog til ho-nom 



^.^ ^' J' I J J^ 



sta, vil eg at da baa skal fa til dio sg-le - ma-ka. 



Am^aw^ie* 



b. 



i 



ti 



t 




^E^ 



¥^=0= 



H 



ls=fe 



*^ 



^ 



HOyr du Si-grib, doMer mi: Pe'r i Lib vil til deg fri' 




'&< 



•< — s- 



t:£ 



it=^ 



^ 



'-^'-0-0 ^- 



^^^31^ 



^ 



u-ti des-si da-ga; kao dio bug til. fao-oomsta, vil eg 




^@ 



i^E^^^H;^i=t^fe^ 



at da ban skal fa til dia »g-te - ma-ka. 



.Mbtferate. 



^ ^^ns^:f ^ ^ ^ ^^ ^ = pi3 i f :^ ^^^=^^ 



HOyr da Si-grib dot-ter mi: Pe'r i Lib vil til deg fri 
kaa dio hug til bo-nom sta vil eg at du hao skal fai 



p£:iM 



t 




^^^^m 



u-ti des-si da-ga, a - ti des-Bi da-ga, 
til dia eg-te-ma-ka, til dia »g-te - ma-ka. 



CXI. Afsked med HAvringen. (Pag. 71 1). 




MtOfO. 



::? ^ ii g tt^ 



tczt 



J J /J'' 



Sja fo-li pA A-D«-ri - pigf?! no gir hon dft «om hon am 
Ba - dei-gja skJat-lar UA sit sel : Hen mon-thi ku - i kOm 




M -J.^'^.:^ 




nol-li li^i^. men fyst hon me og stein og tr6 og al-le 

'ta seg sjOl? Ua-ru-Ii - lu - li - bu-li - hn! misy-te no 



|L-^f-JVj j; j^' l J i 



s 



^ 



^ 



til ror-syl-le 1ft. 
ku ergra-mast stdtt. 



BjOMum domt ba-ka han-gom 



i 



s 



t- 



^m 



?} 



^^ 




t6-na, klun-ken rart att i ber-gom lj6-roa bek-kinn 




^ 



T f 



^ 



4=^ 



■sr 



3=^ 



sil-lar som tA-ror stilt— eg er bug - ilt.' 



CXin. Yilborg pa Kveste. (Pag. 7i6.) 



Mo€iermim» 



^f J^ ;i J' I J J 8 



Aa Kve-stedeb lig-ge i - mil-jom tvo nu-lar, 



f^^' I /,, J J j^^ 



Vil-borg er 



v6n og k«r et-ter gn-tar. 



hon 



CXX. Asof Edland. (Pa«. 727). 



AU0t^0iim. 



m^wji^mjLj J f {, J' r 1-^^ 



I Vio-je sokii er h6-ge nu-tar ogkem-pe - kft-rar og 



y-^J' I J f. f. r f. I ^fiTrf. I -"'r. ^ 



ga-sle gu-tar, men A-fof EMand er go^ som ti, pi Knngs-berg- 



y j'J'iJr grf.-M!!C|'!: i ^r. ^ 



mark-nan der geng en fri, pa Knngs-berg-mark-nan der geog en fri. 



CXXIV. Eg radde grunden aleine. (Pag. 732). 




Si r6d-de me ul Ul sei-be-grun-den, og deb var mor-go-nen 



f^^^+^ -^ j;^-t-r-tJ' J r .^ I 



tib-leg, §k ke-me en 0-laf Tra Ka-ris - Ian-den og 



fe 
^ 



^ 



t 



fcrt^^'^J.r/t^'^s 



leg-ger b&-ten fOr i - le. Di dreiv eg. it en meb fi-ske- 



^^m 




ftan-gi fa dalt hon o-Ti-tag fram i rin-gi. Eg var aiglab^eg 



Mt og kvab, eg rid-de grun-den a - lei-ne ! Su-re-Ii - su-re - i 




fn-re-li - lei-ho. 



CXXV. 1. (Pag. 735). 



^Mitotgie* 



^ i /ff^^-^M-n? c ^ =s^ 




Den fy-ste gin - gi vart hu-gin bro-len og fi - ban 




fekk eg 'ki hog til no-ken ; no hev eg gen r gi^ sA lang ei 




leiby men al-H fvr eg at-te ha->gin meir, men al - li 



pf 



mrrii 



fer eg at-te hu-i 



gin meir. 



CXXV. «. (Pag. 767). 






^tii^ ■". i+^ff^ 



Her bur ei ke-ring her burt i 




hol-ti, hon er si 



*) BAcilrallca vt tiO«Bpet tfler 4« to forcfaaMd* 8lalBiof«-T«ktor. 



ha-tik p4 fa-tik - fol-kib; booge-redei haT-re og he-ale- 




tfel^^ ;■ J J' I J ^ I 



njOl, den go-)be gran-ten den, e - te hon sj6I. 



cxxv. 



{P«g. 773). 



m 







^ 



J ;V J: J' 



No her eg to - rib meb Grf-te - yer-pib, og ned-daat 



^ ; r .':TrT7^^' ^ I ^ r. r J: J' I 



iU'rki fer hei-le her-ki; og eg her YO-rib p^ Gif-le- 



:rf 



P 



?=!5: 



5 



•J ^ i^ j'> J' 



^^ 



dal, dei sv6r, dei al-li ha' f^l slik kar, dei svdr dei 




al-li ha' sa flik kar. 



CXXVI. (Pag. 775). 




Aa vil du ha - va meg til at 



kve-)ba, deb skal eg 




r^^, r M f (!■ f^ 




ge-ra meb st<^r-ite gle-ba ; og eg skal kve-ba sA vent fer 



P^rJid; J. I , jUU^ ^ 



degy atduskal glOy-nie deg sjo'v og meg. 



I 



CXXVII. (Pig. 7»9). 
iifiepreffo. 



3 



Koui 111 'kon slev-jast ! deb er 'ki spa 



-ra; og egsEal 




kve-ba. Til da meg ava-ra, du akal meg sva*ra am da 'ki 



^jJ-^r. ^ ^ZOyJj'iJ^ I I 



yili at eg skal 'ki se-ja : du to-re 'ki. 



CXXX. 1. (Pag. 794). 



iiMififftfe* 



^-i4-i 'MM 



■#y 






£g get-te tul-la i fem-ten ilr eg pas-sab vel pil 




^- rfri-n^ ^ J- .'' J. ;i I J^^ ^T ^ 



tal - la, eg g«t-te bart ba-be lamb og fiir men en-da had-de eg 



fh$ mpto 



ttmpo pr. 



i 



!V-*r 




J^L-JJLi 



H— s 



^ 



r.J^ ' J i ' ^V 



tal - la. Aa hei, og hidebfersa gil! eg tre-gar me-ste pi 



jrfu «IOt# 



l ^f^' r I ^: -^ J- 1 j^yMI 



tul - la, fer hon var krul-lab i ' ul - la! 



CXXX. «. (P««. 797). 



Jlfa4f«r«if»« 



|rg r r i -^4l^ ^E:$^i =^>z ^;r.N^^^ 



Till till ta-ra, i - mor-go skal me fo-Ya til GaV'brands- 




t K:Lgp I p-jUac usp-i 




da-la, der er aagoUat va-ra$ der er si got! at gc-te der 




Z-U^tf.. \ r r^gugc-I 




fel-ler in-ga vs-te, dervex-er lau-keo, dergs-ler 




m.i^.Mu^-t4-iiu. 



gau-ken, der byg-gjer f u*Ia - a hOgt np i fu-rn - a, der daa-sar 




dn-ra meh raa-le gull - band i lu-va. 



Atte^reii^. 



i 



I 



f=T? 



U^-i~^ 



iHH=i^^ 



;t±=*: 



Till till ta-ra I - mor-go tkalnie fa-ra til Gub-brand«- 



m^!r-i'-f;[7Trua j ^ -r, J' r v-^m 



da-la, der er sa gott at va-ra ; der er bA gott at gc-te der 



^=th^\ J j^^^^^ 



^^^ 



fel-ler in-gja v»-te, derTek-ser Ian-ken derge-ler 



M 



f=3^FrU-^-M^: J' ; I J J- i' I j: J'yi 



{j^au-ken ^ der byg-gjer • su-la-a h0gt up I fn-ra-a ; 




n^'j^Mj ^r^ 



^^^ 



der dan-sar da-va me% raa-be gull-band i lu-va. 



CXXX. tl. (Pag. 799). 



AUetn^eiia. 




l-rC f' r. I tjt.t I ^^ I rr-H 



Ser du no-ko% gei-tan-na mi-ne g>n-:g® burt i 





m 



^ 



^ 



^m 



^ 



bal-lomeb di-ne gang og bi-te, Tang og Ti-Ie 




MjOll og Mi-le^ Per-se og I-Ie Drds og Dok-ke 




ft=F= 



**< — f 



rT+ r ^ ^ I -^ r I f! p g ; ; 



Da-ne-mark og Sok-ke A-Ie og At-te^ li-la geil og 



jmi mctc 




Tar-le Spen-ne-buk-ken og SmOr-lok-ken del ligg' at-ti 



m 



t ^¥f±i^ 



bau-ga-nes Bei-li* 



CXXX. i». (Pig. 802). 



i 



AUmtn^eiia. 



^ 



i=^^^^=^^^\-i^ 



^ 



^^ 



Kel-la bukk, kel-la blakk kel-la li-len ne-va-tapp ! Ro-se, 



ffi^ 3 1^^ I HP p 




Dok-ka, Ny-kia, Sok-ka Stor-spen-na Spjau-til Fa-ger-leik 



j, n' / J; juU:^^ 



Spe-la-mann burt i fjoMo. 






AWIetfreiimA 



Oi'J'fl l f ^''Jl ^''Trpr 



Kel-Ia buk-ken og kel-la blak-ken. 



kel-la 




li - ten ne-va - tap-pen! 



Ro-sa Dok-ka, Ny-kla, 



3 



J J I j'j '-. Mdt 



fcZ&L 



^ 



S 



iS 



Sok-ka, Stor-spen-na, Spjau-tii, Fa-ger-leik 



Spe-le-mann 



frx ^M ^^fej 



burt i fjOl-lo« 



CXXX. M. (Pag. 803). 



iftaffuftltftao* 



I 



^ — -J K— H — 



fi 



13t 



^ 



0-l«fl4trond 



- son! ^0-laf Thrond-i 



sod! no slep-pereg 



m 

f6. 



JJ' i J;j'« I Jj ia 



¥ 



ffl6-l( 



N — ?»r 



i=5 



ter da meg i Grio-de-vais - Ii-%ann lOyn deg un-der 



m 



3 



3 



h- 



^n-^■ 



ba-skar og 



Ire ! "^Tre-pc-li 



Tre-pe-]i - tc, 



w^. 



Tre-pe-li - te ligg 



k j; ji J' J' I J. I I 



hd-gast un-der reb. 



CXXXn 1. (Pag. 814). 



.JMififftfe* 



^^^^^ 




Kel-ta f eU' up ve-ven sin meb lan-ge na-aar og vran-ge 



• |frj' J' J' J' J' I 




fcS 




9=^ 



:3^ 



sa 6et-tehon i biHb stik-karogstraaa let hon skei-bi gan-ge. 




Ha-nen fekkbitV bak-a^r ogkuMe hO-nafekkein gi-re, 



M: 



l ^ j; J' J; J' I r ; ; J.' J' [^ g g J: Ji I J J' H I 



ket-ta fekk ein tnr-kar-klut— sA rokk in-ki ve-ven mei-re. 



CXXXn. 8. (Pag. 815). 



Ma€i^ra§o» 




I-konn gekk i en-gi og sidg, hOyr-de da in-ki deb snOr-de 




fki-ri breid-de, kra-ka drog og, vos-le kat-te-pus kdyr-de. 



CXXXn. »• (Pa;. 816). 



An^at%i4w%a. 




1 



p=^ 



^ 



3 



*^ — N: 



UUL^ 



Mit ban fit pa ta-ve spin-ner gnll til 



rfcll 



P 



?=?F 



^ 



3 



i 




^ *r- 



^-ULJL^J^ 



lu-ve; fpiu-oer grant iom hen-gjan-de har, saher det gjort i 




alt det-ti ar. No vil me bart g«-le sau-lbin-oe yi-re m^ 




r J' .Pj ." ." I J^ 



I 



ba-nib mit sO-ye li-tib. 



CXXXn. "9. (Pag. 817). 



Aiiet^eiia* 



|nm J'r i ' i f. f.r. \ffAJi^^^ ^ 



Aa gn-ten, aa gu-ten i ]|o-*]ib -> bO-le, ban tat pA 



f4 M ^ " r r J' I '^ 






fle*ban og fkreik og kj6-le, ban tor in-ki o-yor my-ra 



I i j'/J; jua^ 



Ta-ra for f-konnog ba-rafor trostog sta-rafor ro-yen« 



AWlem^r^^ 



CXXXII. •. (Pag. 817). 



^^^m 




frrri-^ 



Kat-ten og kii-iin-gen del slo-gestam vil-lia-gea. 



Haa! m kiNio-gen eg iHren-de meg pi vil-IiD^gen. 




if 



a:rT~i"3^f^ ;^ ^ .i ; i j ; 



^3E5 



Jam, jam! ta' kat-teoydu kna-nab lat' meg hatt'ea. 

CXXXn 11. (Pag. 818). 




I Hal-Iing-dal, i 



Hal-liog-dal der te-Ier dei 



^tJ'rr.r, ^HtP^nj^ I I 



smer i 



klam-pe - tal, der ae-ler dei smer og ..t .. 
ga-mal - osi og ra-ke-flsk e-ler dei »JO»-v© ui 




kof t. Var deb 'ki fkrau-pe-Ieg deb? Var deb 'ki hr * legt deb? pi 



liHr^lrrt^y^tTP T ^'' T I ^' '"^ 



Spinns-hoU pi Spanos«hoU, der tril-Iardeikonnder ape-lar dei 




lAr, kom laapf am lur rain ger-trabs-fur! Pi - la-taa ban 



^Mw^' M J' I J-1^g^ 



lei-kabpi dal-lan og pi dul-Ian. 



iflleirreftoi 



cxxxn. it, (Pag. 819). 




fl u r. f. r. f"'r f . i ^^ 




Aa had-de eg meg el fin-ffer-bdr malt og der -til 
di sll-le eg bryg-gje deb 0-lib aisterktat fen - ten 



I i'i't^'u^ 



— iJ ft b ■■ 



IJ^ ^M 



na - ta-skal hum-le, 
mann sil - le tum-le. 



Up i HaMiog-dal op i 
der bur ein maon som vil 



M: 



^ 



f^77iTn>^^w ^-''^J j'J^J'i^^'ii 



Tri-um-sial 
ge-ra golt 



rae^ tart Ol og melb rOy-kab kjOt, am ban hey deft. 



b. 



ffl ,1 r I r' p-tHHrg 




Aa had-de eg meg ei fio-ger-bdr malt og der-til eil 
dA ail - le eg bryg-gje deb d - lib sa slerkt at fern - tea 



m 




9=9 



p-i* 



^=^ 



na - ta-skal 
mann sil - le 



ham-le, 
tum-Ie« 



Up-i 



Hal - ling-dal np - i 




rnm-sldlt der bar ein mann som vil ge - ra golt neb 



k 



^^ ^m 



surt Ol Off meb roy- 




AUeg^eiia 



y-kab kj6t urn ban hev deb. 
CXXXU. 14, (Pag. 820). 



I 



^TrTf 



^^ 




^^^ 



F9=? 



Bci husk-om i bet ! ta Hal-lin-gen. Eg rag-gar me sjAl i 




:-- H— ^- 



^fzaszji 



^ 



CTct:&:£? 



kveUlin-gen meb ha-mar og tang! sa Mo-bin-gen. Kok viNing pa 



p 4^ ' \ I n m 




graut! aa Sig-dO-Iin-gen. SA ama-kar eg meb ! sa Kryl-lin-gen. 



CXXXn. i». (Pig. 820). 



Auahntte com aHmtm* 



r, , 1, 1 p ;i ^-^i-H^, I J ,n ,. 3 



Aa Thor-steio ta-lat> til sla-ven sin, ban Thor-slein! Aa 
Aa Fhor-8teio steig og i - b«ii §wg far Thor*stein, aa 



y /ij^'^j; JJ-^ B i^r^ i r'r^^lf^=^ 



mei-nerdu l-sen ber meg heim sa Thor-stein i gnel i gnel i 
alt bans mjOl det> vart til deig, for Tbor-steio. Aa he - ve da 



f^^ 



:J=t 



£E 



gneNan-de fro-stetn? 
to - bak Thor-stein? 



CXXXn. iV. (Pag. 821). 



Aiie^reiimt 



h-^=£a:^^^^t^cr^h^ 



ic& 




Aa ken-ner du no-kob til ban Ski-bergs Per? skro r5 



^JJJJ^JM' 




^^ 



a- 





rom-pom-pei, ban I\j6l 



jGl-pameg? 



fdren trin-nan lig-ger i tra-ra 



£ 77^ I J ' ;> ^4^ j^^ u ^ ^ J4 



r6. Han rei-ste til Re-t>al og stal seg eln rev. Deb ra-skar 1 



f^ ^ fnjTr^ 



r6| deb 




tril - lar i tr6, for en trin-nan lig-ger i 



^-j-rHf 



tra-ra-rd. 



CXXXH. §m. (Paf. 823). 



Jbtlflfftie* 




Aa Ija-en Hg-ffor i 

Aa fltyg-gen lig-ger i 



cn-ga 
seo-ga, 



vef->le YCn-nen 
kom no in-te 




gNt^^ 



^ 




I ef - tBD gldym-de eg ku-sken og 

eg roei-ner den nann er bi-ster og 




^ 



J ^' (^ D C"H-f^ 




H^* — i^ 



f tab-ben 
ga-len 



8om in-te kanhOj-reat far er 



hei-me 




yes-le yen-nen min, bi, bi Yes-ie ven-nen min! 



^^1^^^^ 



Aa ]jd-en lig-ger I en-ga, ves-le ven-nen min! 
aa styg-gen lig-ger i