(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Norske gaardnavne; oplysninger samlede til brug ved matrikelens revision"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




lOogle 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



NORSKE 6ÅÅRDNÅVNE 



0PLYSNIII6ER SAMLEDE TIL DRU6 VED MATRIKELENS REVISIDN 

EFTER OFFENTLIG FORANSTALTNING 
UDGIVNE MED TILFØJEDE FORKLARINQER 

AF 

O. RYGH 



FJORTENDE BIND 

SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

BEARBEIDET 
AF 

K. RYGH 




KRISTIANIA 

W. c. FABBlTICg A SØNNER, A/8 

1901 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



6ÅÅRDNÅYNE 

I 

SØNDRE TRONDHJEMS AMT 
OPLYSNINGER SAMLEDE TIL BRUB VEO MATRIKELENS REVISIBN 

AF 

O. RYGH 

EFTER OFFENTLIG FORANSTALTNING 
UDGIVNE MED TILFØJEDE FORKLARINGER 

AF 

K. RYGH 




KRISTIANIA 

W. c. FABRITIUS k SØNNEB, A/S 

1901 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



RI 



SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



IV1591249 ^ , 

■ Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



JL dette Bind af c Norske Gaardnavne» er alle Oplysninger om de 
ældre Skriftformer af Navnene og om den nuværende Udtale af dem 
ligefrem gjengivne efter det i Indledningsheftet til dette Værk S. VIII 
omtalte, Rigsarkivet tilhørende Manuskript, hvori Prof. O. Rygh har 
nedtegnet de under Navnekommissionens Arbeide indsamlede Oplys- 
ninger derom. Naar der i nogle faa Tilfælde her er gjort Tillæg 
dertil, navnlig med Hensyn til Udtalen, er disse satte i skarp Klam- 
mer [ ]. , Dog er Udtalen af Elvenavne, som antages at indeholdes i 
Gaardnavne, uden nogen særskilt Betegnelse angivet i noget større 
Udstrækning, end det er skeet i det nævnte Manuskript. De til Slut- 
ning ved de fleste Herreder givne Meddelelser om nedlagte Kirker er 
ogsaa tagne af en haandskrevén Samling af O. Rygh, som ligeledes 
tilhører Rigsarkivet. 

Med Hensyn til Forklaringen af Navnenes Betydning har der 
ogsaa foreligget flere Forarbeider af Prof. Rygh. Saaledes er i en 
Afhandling i det trondhjemske Videnskabsselskabs Skrifter for 1882 
den største Del af Gaardnavnene i Rissen Herred behandlede. De 
der givne Forklaringer er her blevne fulgte, dog tildels med endel 
Forkortelser i Fremstillingen som Følge af, at der med Hensyn til 
mere almindelige Bemærkninger om Navneforhold nu kunde henvises 
til Indledningsheftet. Enkelte af mig tilføiede Bemærkninger ved disse 
Forklaringer eller Tillæg til dem er særskilt betegnede som saadanne, 
tildels ved, at de er satte inden skarp Klammer. Derimod er Bemærk- 
ninger om de af Herredets Navne, som ikke er behandlede i den 
nævnte Afhandling, indføiede uden nogen særskilt Betegnelse. Frem- 
deles er flere Navne i dette Amt behandlede i en Afhandling i samme 



Digitized by VjOOQ IC 



VIII 

Videnskabsselskabs Skrifter for 1891 og ende! Navne, navnlig i Gul- 
dalens Fogden, i <Landsbladeti for 1894. Desuden findes der i de 
tidligere udkomne Bind af dette Værk ogsaa mange Bemærkninger 
vedkommende Navne i dette Amt. Alle disse Bidrag er her benyttede 
med Anførsel af de Steder, hvorfra de er henlede. For lo Fogderiers 
Vedkommende, nemlig Orkedalens og Strinden og Selbu, har O. Rygh 
desuden i et Exemplar af Matrikelen tilskrevet Bemærkninger om mange 
Navnes Betydning. Ogsaa disse er her benyttede, idet de er betegnede 
med O. R., tilføiet i Parenthes. Endelig skal jeg oplyse, at jeg har 
havt til min Raadighed O. Ryghs fuldstændige Samling af Stedsnavne 
og den særlige Samling af Elvenavne. 

Hr. Professor S. Bugge har vist den store Velvilje at gjennemse 
en Korrektur og at give mange Oplysninger og Vink, som er komne 
Arbeidet tilgode. 

Hr. Bibliothekar A. Kjær har ligesom ved de foregaaende Bind 
besørget Korrekturen og udarbeidet Registrene. 

Trondhjem i Juni 1901. 

K. Rygh. 



Digitized by VjOOQ IC 



INDHOLD. 



Side 

Bragte Forkortelser og Tegn XI 

1. Osen Herred 1 

2. Roan Herred 6 

3. Stoksund Herred 12 

4. Aa Herred 16 

6. Jøssund Herred 25 

6. Nes Herred 30 

7. Bjagn Herred 38 

8. Skjørn Herred 37 

9. Agdenes Herred 42 

10. Ørlandets Herred 49 

11. Frøien Herred 65 

Søndre Frøien Sogn 55 

Sletten Sogn 67 

12. Bitteren Herred 63 

Dolm Sogn 63 

KvenTær Sogn 69 

18. Filian Herred 74 

Filian Sogn 74 

Sandstad Sogn 78 

14. Hevne Herred 81 

Heims Sogn 81 

Hevne Sogn , 87 

Vinje Sogn 96 

16. Rissen Herred 101 

16. Stadsbygden Herred 117 

17. Orkedalens Herred 126 

18. Meldalens Herred 149 

19. Rennebn Herred 166 

20. Opdal Herred 178 

21. Røros Herred 197 

22. Aalen Herred 209 



Digitized by VjOOQ IC 



X 

side 

23. Holtaalen Herred 220 

24. SiDgsaas Herred 226 

25. Badalens Herred 235 

26. Støren Herred 239 

27. Soknedalens Herred 246 

28. Horg Herred 268 

29. HølaDdets Herred 267 

30. Flaa Herred 274 

31. Melhus Herred 278 

32. Børseakognen Herred 291 

33. Børsen Herred 301 

34. Bayiken Herred 313 

36. Byneset Herred 318 

36. Leinstranden Herred 329 

37. Strinden Herred 387 

Lade Sogn 337 

Bratsberg Sogn 348 

38. Malvik Herred 365 

39. Klæbn Herred .* 364 

40. Tilder Herred 371 

41. Selbu Herred 376 

42. Tydalens Herred 892 

Rettelser og Tillæg 895 

Registre 397 

1. Gaard- og Bygdenavne 399 

II. Navne paa Elve, Fosser, Indsøer, Fjorde, Snnd, Ger 427 

III. Person- og Gndenavne i Sammensætninger 431 

IV. Fortegnelse over Sammensætninger, ordnet efter 2det Sammen« 
sætningsled 434 



^3|F- 



Digitized by VjOOQ IC 



BEUGTE FORKOETELSER OG TEGN. 



Aasen — Norsk Ordbog af Ivar Aasen. 2deii Udgave. Chnatiania 1878. 
AB. — Aslak Bolts Jordebog, udgivet af P. A. Mnnch. Christiania 1862. 

Anført efter Udgavens Sidetal. (Affattet 1430—1440). 
Adj. — Adjektiv (Tillægsord). 
Akk. — Akkusativ (Gjenstandsform). 
alm. — almindelig. 
Bd. — med tllføiet Komertal, henviser til tidligere udkomne Bind af dette 

Værk. 
BK. — Bjørgynjar kalfskinn, udgivet af P. A. Munch. Christiania 1848. 

(Skrevet antagelig omkring 1380, men for en stor Del efter Optegnelser 

fra den tidligere Del af det 14de Aarh.). 
c, — circa (omtrent). 
Cap. — Trondhjems Kapitelsbog, Fortegnelse over det trondfajemske Kapitels 

Jordegods, affattet c. 1660 (Haandskrift). 
Dat. — Dativ (Hensynsform). 
DN. — Diplomatarium Norvegicnm, udgivet af Chr. C. A. Lange, C. R. 

Unger og H. J. Huitfeldt-Kaas. Christiania 1847 ff. Anført efter Ud- 
gavens Bind- og Sidetal. 
Ent. — Ental. 

f. — Femininum (Uunkjønsord). 

Fagrsk. — Fagrskinna, udgivet af P. A. Mnnch og C. R. Unger. Christiania 

1847. 
Flatøb. — Flateyjarbok, en Samling af norske Kongesagaer. Christiania 

1860—1868. 
Flt. - Flertal. 
Fornm. s. — Fommanna sogur, titgefnar at tilhlntun hins norræua fom- 

frædafélags. Kaupmannahofh 1826—1837. Anført efter Bind- og Sidetal. 
Fritzner — Ordbog over det gamle norske Sprog af Dr. Johan Fritzner. 

2den Udgave. Kristiania 1886—1896. 
Gen. — Genitiv (Eieform). 
GN. — Gaardsnnmmer i Matrikelen. 
Heimskr — Heimskringla eller Norges Kongesagaer, udgivne ved C. R. Unger. 

Christiania 1868. Anført efter Sidetal. 



Digitized by VjOOQ IC 



XII 

jfr. — jevnfør. 

Indl. — Indledniogsheftet til nærværende Værk. 

K. — Kirke. 

k. — kirkja (Kirke). 

Landn. — Landnåmabok, i Islendinga sdgnr, Iste Bind. Kjobenhavn 1843. 

Anført efter Udgavens Sidetal. 
(lat.). — Betyder, tilføiet efter et anført Brev fra Middelalderen, at dette er 

affattet paa Latin. 
Ldsbl. — Norske Stedsnavne af O. Rjgh, en Række Artikler i < Landsbladet* 

1893—1896. Anført efter Artiklernes Nnmmere. 
m. — Masknlinnm (Hankjønaord). 
MA. — Middelalderen. 
Matr. — Matrikelen. 

Morksk. — Morkinskinna, udgiven af C. R. Unger. Christiania 1867. 
n. — Neatrnm (Intetkjønsord). 
ndf. — nedenfor. 
N. Fjordn. — Norske Fjordnavne af O. Rygh, i Festskriftet til Professor 

Unger. Kristiania 1896. 
NgL. — Norges gamle Love. Christiania 1846 — 1896. Anført efter Bind- og 

Sidetal. 
Nom. — Nominativ (Nævneform). 
NRJ. — Norske Regnskaber og Jordeboger fra det 16de Aarhnndrede (161 4-- 

1621), udgivne af H. J. Huitfeldt-Kaas. Kristiania 1887—1899. Anført 

efter Bind- og Sidetal, 
nuv. — nuværende. 

0£. — Erkebiskop Olaf Engelbretsens Jordebog. Utrykt, i Rigsarkivet. Af- 
fattet omkring 1630. 
oldn. — oldnorsk. 
opg. — opgivet, 
opr. — oprindelig, oprindelige, 
ovf. — ovenfor. 
Paategn. — Betyder, tilføiet efter et nævnt Brev, at det af dette anførte staar 

i en (samtidig eller yngre) Paategniug paa Brevet. 
Personn. i Stedsn. — Personnavne i norske Stedsnavne af O. Rygh (er under 

Udgivelse som Universitetsprogram). 
RB. — Biskop Eysteins Jordebog (den røde Bog). Fortegnelse over det 

geistlige Gods i Oslo Bispedømme omkring Aar 1400. Udgivet af H. J. 

Huitfeldt Christiania 1879. 
Ross — Norsk Ordbog af Hans Ross. Tillæg til « Norsk Ordbog* af Ivar 

Aasen. Christiania 1896. 
K. Rygh — Norske og islandske Tilnavne fra Oldtiden og Middelalderen, 

samlede af Karl Rygh. Trondhjem 1871. 
O. R. — Betegner haandskrevne Bemærkninger af Prof. O. Rygh. 
S. — Sogn (ogsaa brugt om Side i en anført Bog), 
s. — Tilføiet efter et anført Sted betyder det, at det anførte er et senere 

Tillæg i vedkommende Kildeskrift. 
Sms. — Sammensætning, 
sms. — sammensat, sammensatte, 
smst. — sammesteds. 



Digitized by VjOOQ IC 



XIII 

Tbj. VSS. — Det kongelige norske Videnskabers Selskabs Skrifter. Trond- 

bjem. Anført efter Aargang og Sidetal. 
Udt. — udtales, udtalt, 
usms. — usammensat, usammensatte. 
* foran en opgivet oldnorsk Navneform betyder, at der ikke haves nogen 

direkte Hjemmel for den fra den Tid, da Navnene skreves i oldnorsk 

Form, men at den kun er sluttet efter Navnets Form i Nutiden eller i 

yngre Optegnelser. I Tilfælde, hvori denne Slutning maatte ansees særlig 

usikker, er tilføiet ? efter Navnet. 
! efter en Navneform, der er paafaldende eller aabenbart urigtig, skal gjøre 

opmærksom paa, at den virkelig findes saaledes i den benyttede Kilde. 
£t Aarstal efter en anført Navneform betyder, at denne er funden i en i 

Rigsarkivet bevaret Jordebog eller lignende Kilde fra det nævnte Aar. 



Med Hensyn til de i Opgaverne om Navnenes nuværende Udtale be- 
nyttede Lydtegn er følgende at bemærke: 

£n Bue over en Vokal betyder, at den udtales kort, — en horizontal 
Streg, at den udtales lang (^, 0), 

Med é, i) O, U^ y betegnes lukt Udtale af vedkommende Vokal. Aaben 
Udtale er tildels særlig fremhævet ved at benytte Tegnene ^, ^, Qy U^ y. 

4i li ^i t udtrykker mouilleret (palatal) Udtale af disse Konsonanter 
(som om en i-Lyd var kommet til i Udtalen), saaledes som man har den i 
store Dele af Landet i Ordene Odd, alle, inn, Mann, kvitt (Intetkjønsform 
af Adj. kvit). 

h er den bløde (palatale) Lyd af k, som i SJedel, Kile, KJos, KJøl« 

I er «tykt> (kakuminalt) 1, som man hører det østen- og nordenfjelds i 
Ola (Mandsnavn) eller i Slag« 

hl betegner den Udtale af 1, som høres i en stor Del af Landet (ikke 
ganske ens overalt) i lille (lille), Hasl (Trænavn) eller i Salt« 

Tegnet ' efter en Stavelses Vokal betyder, at Stavelsen har Enstavelses- 
Tone (som i Fjorden, Huset), og Tegnet \ at den har Tostavelses-Tone (som 
i Fjorde, Huse). 

Endelig bemærkes, at ^ i Gjengivelsen af ældre Navneformer udtrykker 
den Form af Bogstavet s, som hyppigt findes anvendt i 16de og 17de Aar- 
hundredes Skrift, og som antagelig skal betyde dels ss, dels sz. 

Om de i Gjengivelsen af oldnorske Navneformer forekommende særlige 
Bogstavtegn er at bemærke, at 

q udtales som kort, aaben t o. 

5 var et «aandende> d, udtalt som engelsk th i father. 

|) var en «aandende> t-Lyd, udtalt som engelsk th i thauk. 



=l^-T3^ 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



1. 
OSEN HERRED. 



Prestegjældets Navn: Bjørnør. Udt. hjø'nn&r^. 

Ældre Navneformer: Biarnaura (Acc.) AB. 117. I Biernaurom 
AB. 115. 

Biømø Thingsted NRJ. II 49. Biømaaur OE. 28. 

Biømerøyenn DN. X 796, c. 1550. Bjørnøer 1618. 1643. 
Biømør 1630. 

Bjarnaurar. Sidste Led maa være det samme som usammensat 
haves i Au rar, nu Aure, Bygdenavn paa Nordmøre, og i flere Gaardnavne, 
af a u r r, m. Oms, gruset Grund, se Indl. S. 42. 1ste Led er vel snarest 
Gen. Flt. af Dyrenavnet bj Qrn. 

Herredets og Sognets Navn se GN. 20. 



Gaardenes Navne: 1. Sæter. Udt. sæ'ter, — Setther 1559. 
Zetter 1626. 1630. Setter 1664. Sætter 1723. 

Her vel snarest af s e t r, n. Opholdssted, Bosted, se IndL S. 74. 

2. Angen. Udt. ånnrn, — Angh NRJ. II 52. Angenn DN. 
X 797, c. 1550. Angen 1559. 1618. 1723. 

* Angr, af angr m., Fjord, Vik, se Indl. S. 42. Gaarden ligger ved 
en Bugt af Svefjorden. 

3. Drageid. Udt. drage. — Dragø 1559. Drageid 1618. 
Dragejd 1723. 

Af d r a g n. og e i 6 n., se Indl. S. 47 og 48. Betyder et £id, over 
hvilket man drager Baade fra den ene Fjord til den anden. Gaarden ligger 
paa et smalt og temmelig lavt £ld mellem Svefjorden og Bølefjorden, paa 
hvis anden Side Gaarden Dragvold ligger, som hører til FJatangér. 



> Det gamle BJømør Herred blev 1 1892 delt 1 3 : Osen, Roan og Stoksund, og Navnet 
bruges siden kun som Benævnelse paa Prestegj ældet. 

Rygh. Gaardnavne XIV. 1 



Digitized by VjOOQ IC 



SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



4. Holand. Udt. holann, — Hoffuelandt DN. X 797, c. 1550. 
Holland 1559. 1723. 

* HtUand eller Ho land af Adj. hår (hér), høi. Hvis Udtalen er 
rigtig opgivet, tyder den paa, at man her snarere har Navnet Holan af h 6 1 1 
(hval 1), se Indl. 8. 56. Derimod taler dog de ældre Former af Navnet. 

5. Ervik. Udi. é^Wvika. 

Navnet forekommer hyppigt paa Vestkysten. Det kan maaske forklares 
af æ d r f. (Gen. : æ 5 a r), Efagl. Der knnde dog ogaaa tænkes paa Oprindelse 
af et Elvenavn. O. R. opfører ogsaa nnder Tvivl dette Navn i sin Samling af 
Elvenavne; jfr. Æra, to Elve i Aamot, og de hyppigere Gaardnavne £rdal og 
Erland. Der kommer her en Elv nd i Svefjorden. 

6. Levik. Udt. levika. 

Navnet forekommer paa flere Steder: i Stangvik, Halse, Anre og Stegen, 
og har maaske ikke altid samme Oprindelse. Undertiden kunde det maaske 
komme af et Elvenavn Lea, der kjendes fra Holtaalen. Her er det maaske 
helst at aflede af h 1 é n., 1^, Ly. 

7. Solløisa. Udt. sottøisa. 

*S611eysa?« et Sted, som er sparsomt beskinnet af Solen. Det 
samme Navn flndes i lidt forskjellige Former i Id (Bd. I S. 210), N. Odalen 
(^Bd. III S. 196) og Nedre Eker. Se Thj. VSS. 1891 S. 180. Gaarden er om- 
givet af høie Fjelde. 

8. Stc. Udt. .sir. — Suedt DN. X 797, c. 1550. 1559. Sued 
1618. Sveed 1723. 

Af 8 V i 5 n., afsvedet Sted, et Sted, som er ryddet ved Brænding, se 
Indl. S. 80 under svifia. 

9. Helvik. Udt. fu^'hika. — Helleuig 1559. Heling 1618. 
Helluig 1664. Helvig 1723. 

Naar ikke gamle Former kjendes, kan intet sikkert siges om Navnets 
Oprindelse. Efter den nuv. Udtale kan 1ste Led være et Personnavn Helg i 
eller Helga, men kunde ogsaa være Adj. heilagr, hellig. Jfr. Personn. 
i Stedsii. under H e 1 g i. 

10. Redoen. [Udt. rauøia]. 

11. Hopen. Udt. hopen. 

Af h 6 p r m., en liden, helst indelukket Bugt, se Indl. S. 67. Gaardene 
[igger ved en trang Fjord, med noget indsnevret Munding. 

11,2- BjorsTiken. Håi, hjo'hvlka, 

12. Vingsand. Udt. véngsann. — Vigesand NRJ. II 52. 
Vingeszom DN. X 797, c. 1550. Wingsand 1559. Wingsenn 1618. 
Wingsand 1723. 

2det Led er s a n d r m.. Sand, se Indl. S. 73. 1ste Led er det samme 
som i Fjordnavnet Vingfjorden. Men det er paafaldende, at Gaarden ikke 
lijscer ved denne, men ved Mundingen af den strax søndenfor indgaaende 
Hcmenfjord. Formodentlig har Fjordnavnet tidligere været brugt i mere om- 
fattende Betydning. Dette har tidligere vistnok været et usammensat Navn, 
maaske oprindeligt Vin gi ligesom en Fjord i Rugsund Sogn i Nordfjord, se 
N Fjordn. S. 63. Inde ved Fjordens Bund ligger en HusmandspUds Vingan, 
samme Navn som Agdenes GN. 54. 

13. Hovik. Udt. Iwvi^a. — Houigh 1559. 1590. 1626. 1630. 
Hoewig 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



1. OSEN 3 

^.Høyvik, afhøy n., Hø. Navnet forekommer i Bærnm og fl. andre 
Steder, ndt. He- ligesom her. Se Bd. II S. 131. Maa forklares af, at Stedet 
opr. kun har været bmgt som Slaatteland, Indl. S. 69. Samme Navn i Stok- 
simd GN. 92. 

14. Strand. Udt. strann, — Strand NRJ. II 52. 1559. 1723. 

• S t r Q n d f., Strand, efter Beliggenheden ved Kysten. Indl. S. 79. 

15. Sundet. Udt. soryn/e. 

Det Snnd, hvorefter Gaarden har Navn, er det snevre Indløb til Osen- 
fjorden. 

16. Ramsøen. Udt. rdmmsøia. — Hamso (1) NRJ. II 52. 
Ramszøie DN. X 797, c. 1550. Rampø 1559. 1618. Ramsøé 1723. 

Navnet knnde komme af Mandsnavnet Rafn eller af Plantenavnet 
Kams, Skovløg, hvoraf f. Ex. Ramsøien i Brandval er forkl., Bd. III S. 286. 

17. Kalvværet. Udt. katvære. 

18. Buarøen. Udt. biCarøia. 

• B65arey af biiS f., Bod, her Fiskebod. 

19. Hepsøen. Udt. hæ'ppsøia. — Hopesoo NRJ. II 52. Hebbesz- 
øie DN. X 797, c. 1550. HepPøø 1559. Hepsoe, Hefnsøe 1723. 

Vistnok et enestaaende Navn. Da det mest karakteristiske ved Øen 
synes at være en lang smal Kile, ved hvis Bund Gaarden ligger, kunde det 
ligge nær at tro, at Formen i NRJ. Hbpesø (af h6pr, se GN. 11) ,viser 
hen til Navnets Oprindelse. Prof. S. Bugge antager, at den gamle Form 
mnlig har været •Hæpisøy af*hæpi n., en Afledning af h 6 p r. 

20. Osen. Udt. osen [der skal ogsaa hores: osen], — Osen 
NRJ. II 52. Oupen OE. 28. Open 1559. Osenn 1590. Aa^en 1618. 
1630. Offuer Aasenn, Nederaapen 1626. Oesenn 1643. Oesen 1664. 
Oesen 1723. 

Af oss m., se Indl. S. 69. Navnet kunde vel forklares af, at Gaarden 
ligger ved Udløhet af Dalens Hovedelv, Steinselven. O. R. ant^er dog i en 
haandskr. Notits, at det opr. tilhører Fjorden, som ^ ved et smalt Sund er 
forbanden med Havet. Det maa isaafald have lydt 6 s i. Mulig kan ogsaa 
Elven have havt et Navn af samme Stamme, da Osa er et ogsaa ellers fore- 
kommende Elvenavn. 

20, 16. . Elvebakken. Udt. dé'hdbalcJcan. 

21. Nesmoen. Kaldes næ'sse. 

Ligger paa et af Elven og Fjorden dannet Nes. 

22. Mo. Udt. mo. — Moo NRJ. II 52. 1559. Mou 1590. 
Moe 1626. 1664, 1723. 

M6r m., se Indl. S. 69. 

23. Mælan søndre. Udt. s^^mlan. — Meland NRJ. II 52. 
Melenn søndre OE. 28. Melland 1559. Mørlandt, Melandt 1590. 
Sørmelannd 1626. Melland 1630. Sormeland 1664. Søermellan 
1723. 

24. Mælan nordre. Udt. noWmtan, — Melenn nordre OE. 28. 
Nørmelland 1559. Nøermeland 1626. Normeland 1664. Noermellan 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 



Den rette Form af disse Navne er antydet i OE., men forørrigt er de i 
Jordebøgerne misforstaaede, som om de sknlde yere Meland af glt. M e 9 a 1- 
land. Navnene er Flertal i best. Form af m e 1 r m., en Mæl. Se Tbj. Y8S. 
1891 S. 212. 

25. Raukollenget. Kaldes rau'kaaHbaiken, 
Af Fspr. Randkoll, Bødklører. 

26. Melhus. Udi. mælkus.— Melhus 1559. 1590. 1626. 1630. 
Mellhuus 1664. Mælhuus 1723. 

* Medalbtis eller maaske snarere MeSalbtisar, den midterste 
(}aard. Hyppigt Navn nordenQelds ligesom Meland paa Vestlandet og Melbe 
eller Melby paa Østlandet. 

27. Steine. Udt. stein:. — Stene NRJ. II 52. Steine OE. 28. 
Stenn 1559. Steene 1626. Stehne 1630. Steenne 1664. Steene 
1723. 

^Steinn afsteinn m., se Indl. S. 79. Den nnv. Form maa op- 
fattes som Dativ. Navnet maa sigte til en bøi, temmelig isoleret 1^'eldkoll 
(Onsbaugen) lige ved Oaarden. 

28. Lilleenget. Udt. ItUæn/n/e. 

29. Aasegg. Udt. asægg. — Oseghe NRT. II 52. Oseg nedre 
OE. 28. Aasegh 1559. Aapegh 1590. Aa^eggj 1618. 1626. Aas- 
egge 1630. 1664. Neder Aas Eggen 1723. 

Betyder ligefrem en Egg af Aasen. Det forekommer neppe ellers som 
Gaardnavn. Da de to ældste Kilder, navnlig den idetbele paalidelige OE., 
bar Formen Oseg, og -egg meget ofte findes sammensat med Elvenavne, kunde 
det være fristende i 1ste Led at se et oprindeligt Navn paa Steinselven, Osa 
(jfr. GN. 20). Der maatte da her være den samme Lydovergang fra 6 til aa, 
som man synes at have i Aasen i Åker, opr. 6 s sin (jtx, Bd. II S. 106). 
Dette bliver dog knn en usikker Gisning. 

SO. Storenget. Udt. sioræv/n^. Se GN. 28. 

31. Kyenland. Udt. Tcv^'n^laim, — Qwinneland NRJ. II 53. 
Quernland 1559. Quenlandt 1590. Quendland 1618. 1630. Quind- 
lannd 1626. Quendland 1664. Qvendland 1723. 

Naar ingen middelaldersk Form kjendes» kan Navnets Betydning ikke 
sikkert forklares. Det kunde være opr. Kvennaland, hvor 1ste Led var 
kvenna, Gen. Flt. af ko na, en Kvinde, og det maatte da forstaaes i Analogi 
med de med kerling og møy sammensatte Navne. Det kunde ogsaa konmie 
af Elvenavnet Kvenna eller Kvema, som da maatte tilbøre den ligeoverfor 
Gaarden i Steinselven udfaldende Sæterelven. Hvis den opr. Form er K v e r n- 
land, kunde det ogsaa have Henstil til Beliggenheden, som kan frembyde 
Lighed med en Kvernsten, idet Gaardene ligger paa en rund, til alle Sider 
affaldende Forhøining, som næsten helt omslynges af Elven. Ogsaa de meget 
hyppige Navne Kvernholmen og Kvernø maa vistnok forklares af en Sammen- 
ligning med en Kvernsten. 

32. Aasegg øYre. Offueraasegge 1664. Overaas Eggen 1723 
(da øde i mange Aar). 

Se GN. 29. 

33. Lindseti Udt. linnset — Lensetter NRJ. II 53. Linsetther 
1559. Lindsæt 1723. 

Navnet forekommer paa flere Steder. Naar der ikke kj endes ældre 
Skriftfonner end de fra 16de Aarb., kan der vanskelig siges noget sikkert 
om Navnets Oprindelse. 



Digitized by VjOOQ IC 



1. OSEN 5 

84. Sætran. Udt. sé'tran, — Setter 1559. 1590. 1618. 
* S e t r a r, af s e t r n., se GN. 1 og Indl. S. 74. 

35. Braljær. Udt. hrdttjer. — Sødre og Nørdre Jaderen OE. 
Jøren NRJ. II 53. Jerrenn 1559. Jerenn 1590. Bratt Jemn 1618. 
Brattereed (1) 1626. Bratierre 1630. Bratiere 1643. Bradtierre 1664. 
Bradtjere 1723. 

2det Led i dette Navn ligesom i det følgende er j a 5 a r r m., Band, 
Kant, endnu brngt som AppeUatiy og i ældre Tid anvendt tU Dannelse af 
en Mængde Stedsnavne. Disse betegner dels Landskaber og Grænder (Jæde- 
ren søndenfor Stavanger, Jaren, Grænd i Vestre Bæram osv.), dels Søer 
(Jaren i Gran) og dels og det oftest Gaarde. I den sidste Anvendelse 
forekommer Ordet dog kan sjelden vesten- og nordenfjelds, hvorimod det er 
almindeligt i Østlandets lavere Egne. Hvorledes man skal tænke sig Anled- 
ningen til Navnets Anvendelse, er vel uvist. Det beror paa, hvad det her 
oprindelig har betegnet. Det synes sandsynligt, at Navnet her fra først af 
har kunnet være Navn paa Fjordene. Thj. VSS. 1891 S. 165 f. N. Fjordn. 
S. 60. Iste Led er Adj. b r a 1 1 r, brat. Gaarden ligger oppe i en fra Braljær- 
Ij orden steilt opgaaende Li paa den nordre Side af Halvøen. 

36. Sørjær. Udt. sø'rrjér. — Sør Jerrenn 1559. Sør Jerenn 
1590. Sør Jemn 1618. Søererj (1)1626. Sørierre 1630. 1664. Søer 
Jere 1723. 

Se frg. GN. Gaarden ligger paa en Slette ved Søijærfjorden paa den 
søndre Side af Halvøen. Hvis J a o a r r fra først af har været Navn paa en 
af Gaardene, maa det vistnok have været paa denne. 

SI. 38. Slgeryøen. Udt. sjdé'rvøia, — Skerwen NRJ. II 52. 
Skeruen DN. X 797, c. 1550. Scherffø 1559. Ytter Schiervøen 1723. 
Inder Schiervøe 1723. 

Maa utvivlsomt udledes af Folkesprogets Skarv n. eller Shjerv n., 
nøgen Klippe, f^eld, hvorpaa intet voxer, som vistnok er et gammelt Ord, 
og hvoraf mange Navne er dannede, f. £x. det hyppige Gaardnavn Skjerve. 



^"^!$F" 



> ; ^ * 



Digitized by VjOOQ IC 



2. 

ROAN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn, se GN. 65. 



Gaardenes Navne: 39. Tik. Udt. t/i. — Vigh NRJ. II 51. 
Wiich Cap. Wyg 1559. Wiigh 1590. Wig 1626. Wich 1630. 1664. 
Wiig 1723. 

V I k f., se Indl. S. 86. 

40. Yikaunet. Udt. vViaune. 
Sidste Led er au6n n. (Indl. S. 42). 

41. Bessaker. Udt. hé'ssdker, — Børsaghe, Bessagher NRJ. 
II 51. Baerszacker DN. X 796. Bershaag, Bershage 1559. Bess- 
agger 1618. Bedsager 1723. 

Sandsynligvis sammensat med ^andsnavnet B e s s i eller B e r s i (dog 
ikke opført i Personn. i Stedsn.). Men der er ogsaa Mnlighed for, at 1ste 
Led kan være Elvenavnet B e s s a, som findes paa flere Steder. Der løber 
en større Bæk forbi Gaarden. Sidste Led er akr m., se Indl. S. 41. 

42. Børøen. Udt. Wrøia. — ByrSa Fomm. s. I 94. II 174. 
VII 217. Egils S. Kap. 195. i Borynne NRJ. II 52. Beriø 1559. 
Berøenn 1618. Bærøen 1723. 

Byr6a. Fritzner (2den Udg.) forklarer Navnet af byr5a f., stor 
Kasse, Binge. 

43. Sandøen. Udt. sdnnøia, — Sandøie DN. X 797, c. 1550. 
Sanndøen 1618. Sanduehr 1664. Sandøen 1723. 

Navnet forekommer hyppigt langs hele Kysten. 

44. Kyemholmen. Udt. hvæ'nn,hålman. 

Af k V e r n f., Kvemsten. Navnet maa vel have sin Oprindelse i en 
Sammenligning af Øens Form med en Kvernsten, ligesom naar Kvema hyp- 
pigt findes bragt som Navn paa Skjær. Jfr. Osen GN. 31 og Frøien GN. 54. 

45. Moen. Udt. m&n. 

M 6 r m., Mo, Sand- eller Grnsslette (Indl. S. 67). 



Digitized by VjOOQ IC 



2. ROAN 



46. Hofstod. Udt. Mifsta. — Hopestad NRJ. II 51. Hoppe- 
stadtt DN. X 797, c. 1550. Hopstad 1559. Hoffstad 1618. Hop- 
stad 1723. 

< Navne, som nn skrives Hofstad, findes paa adskillige Steder i Ijandet 
(i Asker, i Bygland, i Fitje, i Bjemør, paa Hiteren, i Melbns, paa to Steder i 
Stjcrdalen, i Værdalen og i Sparbnen), nordenfjelds overalt udtalt med aaben 

Vokal. Navnet er sikkert ikke overalt af samme Oprindelse. 1 

Bjernør skrives i 16de Aarh. \ (se ovf.), -paa Hiteren Hobbestad, 

Hobestad, i Værdalen Hopestad, i SparbueD i 1463 (DN. II 636) Hobba<, 
Hobbostadir; knn den ene afGaardene i Stjørdalen findes i MA. skrevet Hof- 
stadir (AB. 36). Der synes mig at være nogen Grund til at spørge, om Hof- 
1 dette Navn overhovedet nogensteds er oprindeligt og ikke en Ændring af 
et anderledes lydende Forled«, Bd. II S. 154 (om Hofstad i Asker). Gaarden 
ligger ved Hofstaddalens Hovedelv, og forbi Gaarden kommer en Sideelv 
nd i denne. 

47. Nerdal. Udt. neWdal — Neredall NRJ. II 51. Dall 1559. 
Nerdall 1618. Nederdahl 1723. 

Denne Gaard og den følgende ligesom maaske ogsaa GN. 40 er vistnok 
Parter af en ældre Gaard Dal. 

48. ØverdaL. Udt. ø'verdal — EwredaJl NRJ. II 51. Øffuer- 
dall 1559. Offuerdall 1630. Overdahl 1723. 

49. Fagerdal. Udt. fa gerdal (ogsaa hørt; fa" gerdalen), — 
Fagerdall 1559. 1618. Fagerdahl 1723. 

50. Groyadalen. Udt. gravadalen, 

51. Groven. Udt. grava. — Graffuen 1618. Graven 1723 
(da øde). 

Dette Gaardnavn er sandsynligvis det opriDdeligc Navn paa den Elv, 
som kommer fra Grovavandet og gaar forbi denne Gaard og GN. 50 til Hofstad- 
elven. Grova forekommer som Elvenavn i Yaage og i Eikesdalen; det maa 
afledes af g r q f f , Grav, gravet Fordybning. Se Indl. S. 62. 

52. Lonin. Udt. lonin (længere ude i Bygden skulde siges 
liinin). — Lymenn (!) 1559. Lune 1590. Lunne, Lunnde 1626. 
Lunne 1630. 1664. Inder og Ytter Lunde 1723 (øde i lang Tid). 

* L é n a r eller L 6 n i r, af 1 6 n f., en Elv eller Bæk med svag Strøm, 
en Udvidelse af et Vandløb. Jff. Indl. S. 66. Her best. Flertal. Navnet til- 
hører maaske oprindeligt den forbiflydende Elv, Loneelven, som paa en lang 
Strækning gaar gjennem Myrlaad med svagt Fald og store Bngtninger. Lona 
heder Elve i Vaage og 1 Opdal. 

5S. Olvik. Udt. olvika. 

Første Led er maaske Mandsnavnet Ole. 

54. Strøm. Udt. straum, — Strøm NRJ. II 51. Strum 1559. 
Strøm Cap. 1590. 1630. Strømb 1626. 1664. Strøm 1723 (øde). 

* Stranmr m.. Strøm. Ligger ved Udløbet af en kort Elv mellem 
Strømsvandet og fjorden. 

55. Halsyik. Udt. halsvilga. — Halswig, Hælswig 17S3. 

Iste Led er hals m., Hals (Indl. S. 53). Det maa sigte til den lange, 
småle Tange, som springer frem i Fjorden lige udenfor Gaarden og deler 
Fjorden i to Arme. 



Digitized by VjOOQ IC 



8 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

56. Einarsdal. Udi. ei^narsdalen, — Enarsdali NRJ. II 51. 
Ennerdallenn DN. X 797, c. 1550. Ennersdall 1559. Inderedallen 
1618. Einersdahl 1723. 

Af Mandsnaynet £ i n a r r. 

57. Hauknes. Udt. hauhnes. — Hogeness NRJ. II 51. Høge- 
nes 1559. Rockernes 1618. Høehnæs 1723. 

Rimeligr^s Hanknnes, hvori Iste Led er det hyppige ElyenaTn U a a k a. 
Det kunde dog ogsaa antages sms. med Dyrenavnet h a n k r. 

58. Sumstad. Udt. sommsta. — Somerstade NRJ. II 51. 
Summestadt 1559. Somestadt 1590. Sundsta 1626. Sumstad 1630. 
Sumbsta 1664. Sumbsted 1723. 

Kunde være Sumarri$a8ta5ir, hvor Iste Led er det ikke sjeldne 
Mandsnavn Snmarlidi (dog ikke opført i Persona, i Stedsn.), eller Iste 
Led kunde vgere Elvenavn, som da maatte være baaret af en af de Bække, 
som falder ud ved Gaarden. Somma er Navn paa en Elv i Aadalen, og 
Spor af det samme har man ogsaa i Somdalen i AafJ orden. 

59. Beskeland. Udt. bé'ssMann. — Bøskeland NRJ. II 49. 
Beskelandt DN. X 797, c. 1550. Beschelandt 1559. Biescheland 
1618. Bædscheland 1723. 

Ligger ved Beskelandsfj orden, og det synes sandsynligt, at Iste Led inde- 
holder det opr. Navn paa Fjorden, maaske ogsaa paa den i denne udløbende 
Elv (Beiski, Beiska?). 

60. Fjorden. Udt. fjolen. — Biesklandtfjordt DN. X 797, c. 
1550. Fiorenn 1559. 1618. Fioren 1723. 

Ligger indenfor Bunden af Beskelandsfj orden ved den der udløbende Elv. 

61. Grønningen. Udt. grønninnen. 

Et nordenQelds hyppigt Navn, dannet af Adj. g r æ n n med Aflednings- 
endelsen -i n g T. Det forekommer ogsaa som Navn paa Indsøer. I nogle Til- 
fælde er Navnet sammensat med eng f., en Eng, der ofte som 2det Led i 
Navne nu er blevet til -ing i Udtalen. Thj. YSS. 1882 S. 59 og 12 f. 

62. Nordstigan. Udt. no'lstian. 

Det synes mig tvivlsomt, om 2det Led er rigtigt opfattet i Navnets Form 

I Matr. Jeg vover at formode, at det er rigtigere at dele Nordst- ian, 
hvori Iste Led er en nordenQelds forekommende Superlativform af n o r S r 
og 2det er det samme som Navnet Eian, altsaa = «Nordre Eiant. £i i 
e i 9 som 2det Led forkortes ofte til i (Indl. S. 48). Gaarden, som først i den 
nye Matr. er bleven særskilt matrikuleret Brug, ligger noget i Nord for 
GN. 63. 

63. Eian. Udt. ei'an. — Edit 1559. Edenn 1590. Edem 
1626. Eidenn 1630. Eyden .1664. Ejen 1723. 

Af e i 9 n., Eid (Indl. S. 48). Den nuv. Flertalsform er maaske her som 
oftere af yngre Oprindelse. 

64. Utro. Udt. wYro. — Vdroth NRJ. II 49. Vtro OE. 28. 
Wtro 1559. Vdroenn 1590. 1626. 1630. Wroen 1664. Udroe 1723. 

«Ytre Boan«, se flg. GN. 

65. Bjørnør Prestegaard. Kaldes præ'ssgålen, — Rode NRJ. 

II 49. Roenn, Roem 1559. Roans Præstegaard 1723. 

Gaardens nu i Dagligtalen forglemte Navn er Roan. Det er sandsyn- 
ligvis samme Navn som Roe i Smaalenene, der som Gaardnavn udtales med 



Digitized by VjOOQ IC 



2. HOAN 



lakt o, medens det som So^enavn, paavirket af Skriftformerne, udtales Raade. 
Se Bd. I S. 824. 830, hvor Namet udledes af r 6 d a f., en Stang, og hvor der 
nævnes et Par andre Navne, der synes at komme af samme Ord, maaske gjennem 
dets Anvendelse som filvenayn. Her i Bjørnør kande man enten antage, at 
Navnet oprindelig har tilhørt den forbiflydende ELv, eller forklare det af den 
lille, spidse, isolerede Fjeldtop ved Gaarden (jfr. Staven brugt som Navn paa 
Fjelde). Ogsaa her er vistnok Fiertalsformen af yngre Oprindelse. 

66. BerQord. Udt. bæ'rfjolen. — Bareffiord NRJ.. II 50. 
Berrefiordenn 1659. .Berfiordt 1590. 1630. Berfiord 1626. 1664r. 
Bergfiord 1723 (da Kapellangaard). 

* BerufJQrdr? 1ste Led er vistnok det oprindelige Navn paa den 
forbi Gaarden flydende Elv, der maa have hedt B e r a (af b e r a f., Hanbjøm), 
et meget, hyppigt Elvenavn (saa- ogsaa antydet af O. Ri Samlingen af Elve- 
navne). Navnet har først tilhørt Fjorden, som. firemdeles kaldes Bordorden. 

67. Nes. Udt. néss. — Ness NRJ. II 50. 1559. 1590. 1626. 
1630. Næp 1664. Næss 1723. 

Af n e s n., Nes (Indl. S. 68). 

68« Stranden. Udt. 8tran,^a. 

69. Brandsøen. Udt. bra^nsøia. — Brandzø NRJ. II 50. 
Brandtzø 1559. Branndtzøenn 1590. Branntzøe 1626. Brandtzøe 
1630. Brandtzøen 1664. Brandsøen med Kragøen 1723. 

Iste Led er vel Mandsnavnet Brandr. 

70. Kraakøen. Udt. hrSkøia, — Underbrug til GN. 69 i 
1723. 

Kraakøen er et ofte forekommende Navn paa Øer, ligesom det usam- 
mensatte Kraaka er et hyppigt Navn paa Holmer og Skjær. De er vist- 
nok oftest at adlede af Faglena vnet k r å k a f. Se forøvrigt flg. GN. 

71. KraakQord. Udt. hråkfjolen. — Krogffiordh NRJ, II 
50. Kraagefiord OE. 28. Krogefiordenn 1559. Krogfiordt 1590. 1630. 
Krogsfior 1626. Krogfiord 1664. Kraagfiord 1723. 

Gaarden ligger ved Bunden af en Fjord af samme Navn, fra hvilken det 
er gaaet over paa Gaarden. Det kan maaske have sia Oprindelse af Navnet 
paa den udenfor Fjordens Munding liggende (frg. No.). Men det er ogsaa 
muligt, at den i Bunden af Fjorden udfaldende £Lv kan have hedt Kraaka, 
et iUe sjeldent Elvenavn, og at Fjordnavuet er sammensat med dette, altsaa 
opr. EråkufJQrSr. 

72. Troningen. Udt. tro'niiyifyen. — Throningh, Troningenn 
1590. Thruneng 1626. Thrundengh 1630. Trund Eng 1664. ,Tron 
Eng 1723. 

Kunde maaske være sammensat af Mandsnavnet I>r6ndr (I>råndr) 
og eng f., £ng, der i 2det Led ofte gaar over til -ing, -ingen (Indl. S. 49). 

73. Hongsand. Udt. hangsavjt^. 

iste Led er vistnok Mandsnavnet H^gni (O. R.)- 

74. Almenningsyæret. Kaldes være, 

75. Almenningen. Udt. almenninifi^n. — Almyngh NRJ. II 50. 
Almenning OE. 28. Almynding 1559. Almindingh 1590. Allminding 
1626. 1630. 1664. Almendingen med Wæret 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



10 SONDRE TKONDHJEMS AMT 

Af almenniDgr m. Gaardene ligger paa en større 0, som har samme 
Navn. Rimeligvis bar den i sin Tid været Fælleseie for en Del af Bygden. 
Navnet forekommer oftere som Gaardnavn, bl. a. i Kraakstad og i Vinger. 
Se Bd. II S. 43 og Bd. III S. 219. 

76. Maaøen. Udt. maøia. 

Iste Led er rimeligvis mår m., Maase. 

77. Kiran. Udt. Jgi'ran, — Kyren NRJ. 11 50. Kyllenn OE. 
28. Kyren 1559. Kiernn, Kyrenn 1590. Kirumb 1618. Kierumb, 
Kirumb 1626. Kyrura 1630. Kirren 1664. Kiiren 1723. 

Navnet maa i sin nuv. Form være sterkt forandret. Prof. S. Bngge har 
nævnt som en Mulighed, at det knnde være opr. E^^rin, en Smstn. af k^'r, 
Gen. af k ti f., og v i n (Indl. 8. 85), som nu* i denne Egn maatte ventes at 
faa Endelsen -a Qfr. Aa GN. 27 og 31). Dernæst er den best. Artikel i Han- 
kjen tilføiet ligesom i Snøan i Støren, ogsaa en Smstn. med -v i n. 

78. Joslgør. Udt. josjørin. — Støre, Skøre NRJ. II 50. 
Styørne DN. X 796, c. 1550. Stiorenn, Stiørnn 1559. Styrenn 1618. 
Joen Schiøren 1664. Joschiøren 1723. 

Det sidste Led er det samme som i Nordskjør og Sandskjør GN. 79 og 
84 og er vel det gamle Navn paa Skjøraf jorden, omkring bvilken Gaardene 
ligger; dette maa efter den nuv. Udtaleform antagelig have været et svagt 
Hankjønsord. Man bar formodentlig den samme Stamme i Skjør i Eids- 
berg, i det gamle Stjérudalr i SøndQord og i Bygdenavnet 6 1 j o r a- 
d a 1 r, nu Stjørdalen. Se Bd. I S. 146 og N. Fjordn. S. 60. Det 1ste Led er 
vel Mandsnavnet Jon. 

78,1. Øikyik. Udt. øihnka. — Øguig 1626. 1664. Øgwig 
1723. 

Af .e j k r m., Fspr. Øyk, Hest. 

79. Nordskjør. Udt. mlsjørtn. — Nordstyren 1618. 1630. 
1643. Nørstyrenn 1626. Norschiøren 1723. 

Se GN. 78. 

80. Tysdal. Udt. tø'ssdalen. — Thøpdall 1618. Tøpdall 1664. 
Tørsdahl, Tøsdal 1723. 

1ste Led er utvivlsomt et oprindeligt Navn Tyssa paa den Elv, som 
gaar forbi Gaarden nd i Tysviken, en Arm af SkjøraQorden. Indenfor ligger 
Fjeldet Stortyssen og Tysvandene. Dette Elvenavn og Gaardnavne, som maa 
være dannede deraf, forekommer oftere. Dets gamle Form har vel været 
I> y 8 s a eller I> y s s og er rimeligvis at forklare af ^ n r s, ]) n s s m., Tnss, 
Trold (cTroldelven.). Se Bd. II S. 219. 

81. Haayik. Udt. havika. — Haauig 1626. Haauigh, Hauig 
1630. Haauig 1664. Haawig 1723. 

Det er muligt, at der i Iste Led kan ligge et Navn paa Elven forbi Gaar- 
den, da et Elvenavn Haa*a eller Hoa forekommer paa flere Steder. 



Digitized by VjOOQ IC 



2. RO AN 11 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Fielle 1559. Fieldenn 1590. 1626. Fiellenn 1618. 1630. Field 
1664. 1723. 

Gaarden er gaaet ind tinder Hofstad og Fagerdal (GN. 46 og 49). 

Veddøien OE. 28. 

£r rimeligvis den nav. Vedø ved Almenningen. 



Digitized by VjOOQ IC 



3. 

STOKSUND HERRED. 



Sognets og Herredets Navn: Stoksund. Udt. stå'kJcsoim. — 
Stokswnd Fjerding NRJ. II 50. [Stocsunds ffierdingh DN. XI 773, 
1538.] 

Navnet betegner vel det hele Sund mellem Stokøen og Fastlandet, hvoraf 
det nordlige Løb, der udmerker sig ved sin lige Retning, heder Stokken. 
Deraf maa Navnene Stoksnnd og Stokøen være dannede. Stokken er rimelig- 
vis ogsaa det opr. Navn paa Stoksnnd mellem Stord og Bømmeløen i Sønd- 
hordland og paa Stoksnnd i firnnlanes og Oddernes. Af s t o k k r m., Stok. 
Se Indl. S. 79. Jfr. Thj. VSS. 1882 S. 11. 



Gaardenes Navne : 82. Simayik« Udt. semmavifyi. — Simenaig 
1618. Simmenwig 1723. 

Iste Led er Mandsnavnet Sigmnndr (eller maaske Simon). Med 
Hensyn til Forkortelsen af det første Led kan sammenlignes Simarad i Sernm 
af Sigmnndarrn5. Se Bd. II S. 260. 

83. Kvalvik. Udt. hvalvika. 

Hyppigt forekommende Navn langs hele Vestkysten (ligesom Kvalvaag). 
Af Dyrenavnet h v a 1 r m., Hval. 

84. Sundskjør. Udt. syrmsjørin. — Sødrestyøme DN. X 796, 
c. 1550. Sundtzstyren 1618. Sundschiør, Sundschiørenn 1723. 

Se Roan 6N. 78. <Søndre Skjør* i Modstn. til Nordskjør. 

85. Harbak. Udt. hcCrlak. — Herbake NRJ. H 51. 52. [Hu(a>r- 
backe DN. X 796, c. 1550?] Harbag 1559. Harbach 1618. 1723. 

*Hnr$arbak? Afhnrdarbakn., Bagsiden af en Dør, Rammet 
mellem den aabnede Dør og Væggen. Anvendt som Stedsnavn betegner det 
da en skjult Beliggenhed bag Fjelde eller Høider. Dette passer ganske x>aa 
denne Gaard, som ligger inde paa en mod Soen aaben Slette, men baade 
nordenfra og søndenfra i Leden er skjult ved høie Fjelde. Navnet forekom- 
mer oftere, men tildels i en misforstaaet og forvansket Form; navnlig er 



Digitized by VjOOQ IC 



8. STOKSUND 13 



sidste Led ofte sammenblandet med det ganske forskjellige -bakke. Hid 
berer saaledes antagelig Harbakken Skjern 6N. 43, 2; fremdeles Hnlebak (med 
<t7kt> 1) jwa Modnm (se Ldsbl. 267), Halebakken i 6ol og Halebak i Hemse- 
dal og paa Tjømø (jfr. Thj. VSS. 1882 S. 8). Hardarbak forekommer ogsaa 
som Stodsnavn et Par Gange paa Island. « Hordebak i Jemteland, DN. XIV 
88, 1470, er vist ogsaa sanune Navn. Jfr. ogsaa Fritzner 2den Udg. 

86. Gjesingen. Udi. jisiiyn/en. 

Er en paa Udsiden af Leden. Maaske 6 æ s i n g r, en Afledning af 
gås f., en Gaas. Dette Ønavn forekommer paa flere Steder nordenfjelds. 

87. Sundet. Udt. so'nne. 

Ligger paa Stokøen ved Sandet Stokken. Af sand n., se Indl. S. 80. 

88. Syeiiiiingeii. Udt. svæ'nniimen. — Suinsengh DN. XI 773, 
1548? Suinuig 1669. Sumnigh 1690. Suining 1618. Suinning 
1626. Suinningen 1630. 1664. Sviningen 1723. 

* SviSningr. AfsviSningr m., afsvedet Sted, Land, som er ryd- 
det Yed Brænding, i Betydning lig det hyppigere s v i 5 a. Se Indl. S. 80 f. 
Forekommer som Gaardnavn ogsaa i Egge og Overhallen. 

89. Hosen. Udt. hosen. — Hosstb, Hosth NRJ. II 50. 51. 
Hosen DN. XI 773, 1548. Hopenn 1559. 1690. 1618. Hoesenn 1626. 
Hoepen 1630. Hoessen 1664. Hosen 1723. 

Om dette eiendommelige Navn formoder Prof. 8. Bagge, at det kan være 
opr. H6strinn af héstr m., Halheden ovenfor Nøglebenet, ogsaa Han- 
kjønsord i Formen ost og <)str; heraf antager han, at Ønavnet Ost i Bærnm 
(Bd. n S. 185) og Osterøen (6str) i Nordhordland er at forklare. Her maa 
Navnet sigte til den Lavning mellem Fjeldhøider, paa hvilken Gaarden ligger. 

90. GuttnlYik. Udt. guUullviJga. — Gautildawik AB. 43. 
Gwttelwiigh, Guttelwigh NRJ. II 50. 51. Guttiluigh 1559. 1590. 
Gutteluig 1618. 1630. 1643. Gutteluich 1626. Guttelvig 1664. Guttel- 
wig 1723. 

Ganthildarvik. Den i AB. 43 nævnte Gaard Gantildawik kan ikke 
være nogen anden end denne. 1ste Led er følgelig Kvindenavnet G a a t- 
hildr. 

91. HarsYik. Udt. Mrsvilga, — Hestviken, Hassvigen DN. XI 
773. 774, 1648. 

Naar man ikke kj ender ældre Former af Navnet, kan man ikke med 
nogen Sikkerhed forklare det. 1ste Led kande være H å r e k s- af Mands- 
navnet Hårekr, som undertiden i Smstn. forkortes til Hårs- (jfr. Bd. III 
S. 130); men det kan ogsaa indeholde en Forkortning af noget andet Ord. 

92. UøYik. Udt. U'vilga. — Høuigh 1669. Høeuig 1626. 
Høewig 1723. 

Samme Navn som GN. 13. 

93. SalbuYik. Udt. sallMvilga. 

• S a 1 1 b li d, Saltbod, en Bod, hvori der har været drevet Saltkogning, 
eller hvor Saltkogere har holdt til, eller hvor der har været Oplag af det 
færdige Salt. Jfr. Salbahaset i Rygge (Bd. I S. 343 og Ldsbl. 174;, Salt- 
boden i Frogn og Nesodden (Bd. II S. 84. 88). Med Hensyn til Overgangen 
It til U kan ogsaa sammenlignes Sallbaa i VelQorden og Sallanpen i Gimnes 
og Stangyik. 

94. Blindyaag. Udt. hli'nyivåjm, — Blyndewogh NRJ. II 
50. Blindeuogh 1559. Blinduog 1590. 1626. 1664. Blindwog 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



U SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

* B 1 i n d i T å g r d. e. den skjulte Vaag. Navnet maa forklares af, at 
den udenfor liggende Langøen skjuler Gaarden og Bngten, saa at de ikke 
sees fra Leden. 

93, 1. Gaarden. Udt. gateti. 

93. 3. Lien. Udt. Ifan. 

93. 4. Aunet. Udt. au'ne, 
Au5n n., Ødegaard (Indl. 8. 42). 

95. Kirkholmen. Udt. J^Whhålmen. 

Der er paa Stedet en Tradition om, at Kirken tidligere skal have ligget 
paa denne 0. I senere Tider har Sognekirken ligget paa Refsnes paa Fastlandet. 

96. Refsnes. Udt. réffsnes. — Refpnis 1664. Refsnæs 1723. 

■ Rifsnes?, af rif n. Kev, eo fra Land udstikkende Grund i Vand. 
Saaledes synes dette oftere forekommende Navn i Regelen at være at forklare. 
Lydlig muligt var at antage 1ste Led for Mandsnavnet Refr; men det vilde 
da blive vanskeligt at forstaa, hvorfor man saa ofte skulde finde Refs- i 
Sammensætning netop med nes,> Bd. I S. 354 (om Refsnes ved Moss). Denne 
Forklaring er vel ogsaa her den rimeligste. 

97. Bjørkan.. Udt. bjørkan. — Biorken NRJ. II 50. Biøer- 
ckenn DN. X 797, ca. 1550. Biørcko 1559. Birchenn 1618. Birchen 
1723. 

* Bjarka? Flertalsformen er rimeligvis ogsaa her af senere Oprindelse 
ligesom ved de ligelydende Navne i Opdal og i Leksviken, hvor man har 
Hjemmel for, at deres middelalderske Form var Bjarka. Sandsynligvis 
er dette et opr. Elvenavn, dannet af hjQrk f., Birk. Der løber en Bæk 
forbi Gaarden. 

98. Nunljord. Udt. lonnfjolen. — Nonneffiordh NRJ. Il 50. 
NunnefiDrdenn 1559. Nunfiordt 1590. Nundfiord 1618. Nunfiord 
1626. 1630. 1664. NurHifiord 1723. 

* NunnufjQr5r? Den nuværende Udt. er opstaaet ved Dissimilation 
idet n er gaaet over til 1 paa Grund af det følgende n. Navnet maa fra først 
af have tilhørt den Fjord, ved hvis Bund Gaarden ligger, og bruges endnu 
om denne. Kimeligvis indeholder Iste Led det opr. Navn paa den Elv, som 
kommer fra Nnnsvandet under Nnnsfjeldet og falder ud ved Gaarden. Denne 
kunde formodes at have hedt N u n n a, et Elvenavn, hvortil der ogsaa ellers 
synes at være Spor (Nondal i Aardal, Nonstad i Aasen og Nonset i Yærdalen, 
alle udt. med kort o), og hvortil der kunde høre et Sønavn N u n n i r. 

99. Aakemes. Udt. ålenes. — Ackernes 1559. Aackennes 
1590. Aechernnes 1626. Ackernes 1630. Achernis 1664. Aacher- 
ness 1723. 

Af akr m., Indl. S. 4L 

100. Stagalien. Udt. stdgdlia. 

Af stigi m., en Stige, som nu i de nordlige Egne af det Trondhjemske 
ved Ligedannelse er blevet til Staga (længere syd Staagaa). Navnet maa vel 
sigte til Liens Brathed. 

101. Uønyik. Udt. ho'nviJ^, kaldes ogsaa vzl}a, — Honuig 
1630. Høenuig 1664. Høenwig 1723. 

102. LøYstrand. Udt. lativstratma. — Løffstrand 1664. Under- 
brug til GN. 104, 1723. 

1ste Led er ligesom i det flg. Navn la uf n., Løv. 



Digitized by VjOOQ IC 



8. STOKSUND 15 



103. LøYYik. Udt. lauviJga. — Løffuich 1664. Underbrug til 
GN. 104, 1723. 

104. Herijord. Udt. hærfjolen, — Herffiordh NRJ. II 50. 
HerGord OE. 28. Hierrefiordenn 1559. Herfiordt 1590. Herfiord 
1626. 1664. Herfiord med Lovig, Løfstrand og Steenviig 1723. 

Navnet maa opr. tilhøre den Fjord, ved hvilken Gaarden ligaser, og bru- 
ges endnn om denne. Iste Led antages af O. R. (Samling af Elveuavne) at 
indeholde et Elvenavn. En Bæk, der kommer fra HerQ ord vandet, falder ad i 
Fjorden. 

105. Grøttingen. Udt. grø'ttinnen, — Grytingnees OE. 28. 
Gryting DN. XI 773, 1548. Gryttingh 1559. Grøttenn, Grøttenngh 
1590. Grøtting 1626. 1630. Grøttingen 1664. Grøetingen 1723. 

♦ Gr^'tingr m., dannet af grjét n., Sten, med Afledningsendelsen 
-ingr. Findes paa mange Steder i Landet som Gaardnavn, desuden ogsaa 
som Navn paa Søer og Fjelde, i Formerne Gry ting, Grytting, Grøting og 
Gretting. Navnet har vel Hensyn til stenet Jordbund. Se Bd. III S. 96 og. 
Indl. S. 62 (under g r j 6 t). 

106. Lines. Udt. U'nes. — Leness NRJ. II 50 f. Lines OE. 
28. Lynnes 1559. Liennes 1590. 1626. Liennis 1664. Linæs 1723. 

Navnet synes noget paafaldende. Det turde fortjene at nævnes, at 
Lina ifølge Søkarter er Na^ii paa et Seilleb mellem Linesøen og Stokøen, 
og at Gaarden ligger paa et Nes mellem dette og Seilleden. Da 1 i n a alle- 
rede findes brugt som Fællesord tidlig i MA. (se Fritzner), kunde man gjætte 
paa, at dette er 1ste Led i Navnet, og at dettes opr. Form er Linn nes. 

107. Sørgaarden. Udt. søWgålen. — Voxø NRJ. II 50. Woxø 
1559. Woxøenn 1590. 1618. 1630. Waxøe 1626. Søergordt 1590. 
Søergaard 1626. Sørgaard 1630. 1664. Søergaar 1723. 

Denne Gaard og Nordgaard (se ndf.) maa være Part«r af en ældre Gaard 
Vaagsø, som vistnok ogsaa har været det ældre Navn paa hele Øen og maa 
have Hensyn til, at den er stcrkt indskaaret af Bugter, navnlig af en større 
bred Bagt (cVaagen«) paa Vestsiden. 

108. Eid. Udt. ei. — Eidt 1590. Eid 1626. Eidt 1630. 1664. 
Ejdet 1723. 

Af e i d n., se Indl. S. 48. Gaarden ligger mellem to Vaager paa en 
flad Overgang mellem to Fjelde. 

109. TøFYik eller Stimmen. Udt. tø'rrvilga. sté'mma. — 
Stymenn 1559. Stemenn 1590. Stemmenn 1618. Stimen 1626. 
Stimmen 1630. 1664. 1723 (da øde). 

Stimmen, opr. * S t i m f., vist fra først af Navn paa den mod Havet 
udskvdende høic Halvø, med samme Grnndbetvdning som sta5r og stafn 
(S. Bugge). 

110. Nordgaarden. Udt. noWrgålen. — Nordgordt 1590. 
Nørgaar 1626. Nørgaard 1630. Nordgaard 1664. 1723. 

Se GN. 107. 



''i^^r' 



Digitized by VjOOQ IC 



4. 

AA HERRED. 



Prestegjældets Navn: Aafjorden. Udt. afjolen. 

Ældre Navneformer: i Aafiorum DN. VII 487, 1479 (Paategn. 
af 1520). 

Aaffiorden DN. XII 704, c. 1530. 

Aa Hovedkirke var i den katholske Tid viet til Johannes Døberen, 
DN. XII 704. (O. R.). 

Herredets og Sognets Navn se GN. 58. 



Gaardenes Navne: 1. Hestvik. Udt. hæ^ssvifyi. — Hesluig 
1559. Hestuigenn 1590. Hestuig 1626. 1630. 1664. Hæstwig 1723. 

2. Terhogg. Udt. té'rhøgg, — Torhogh NRJ. II 48. Torhog 
OE. 26. Thorhug 1559. Tørhough 1690. Tøerhoug 1626. Tørhoug 
1664. Tørhoug, Torhoug 1723. 

2det Led er hqgg n., Hugst, i Stedsnavne: Sted, hvor der drives Hngst. 
Man har det samme Sammensætningsled i Skavogg i Askim (Bd. I S. 38), 
Vandogg i Eidsberg (Bd. I S. 137) og Skavhaugg i Værdalen. Om 1ste Led 
tør jeg intet bestemt udtale. 

3. Taames. Udt, tårnes, — Tørhoggenes OE. 26. Tørgenes 
1559. Torgennes 1590. Tørgenes 1618. Thorgennes 1626. Torgen- 
nes 1630. Torgernis 1664. Taames, Tomess 1723. 

Den nuv. Navneform kunde tillade forskjellige Forklaringer. Men 6aar- 
dens Beliggenhed gjør det sandsynligt, at Formen i OE. viser hen til den 
rette Oprindelse, saaledes at Navnet er sammendraget af Tørhoggnes. Gaar- 
den ligger nærmest udenfor GN. 2, paa den yderste Spids af den samme 
Halvø. 

4. Morken. Udt. marha. — Morck OE. 26. Morchenn 1559. 
Mørck 1590. Marckenn 1626.^ Morchen 1664. 1723. 

* M Q r k f., Skov, se IndL S. 68. 



Digitized by VjOOQ IC 



4. AA 17 

5. Kyendal med Bækken. Udi. hvæ'nndaten. — Quendall 
1590. Quendal 1626. Quendall 1664. Quendahl 1723. — Bechenes 
1569. Erik med Becken 1618. 1630. Med Beckenn 1626. Medbe- 
cken 1643. Beehen 1664. Bæchen, Baehen 1723. 

Kvendal indeholder vistnok et Elvenavn K v e n n a, som ogsaa fore- 
kommer paa andre Steder. Der flyder en Bæk forbi Gaarden. 

6. Markenes. Udt. maWlcanés. — Morkenes OE. 26. Marcke- 
nes 1559. 1590. Marchennes 1626. Marchenes 1664. Morchenæss 
1723. 

Denne Gaard ligger paa Sydsiden af Morkefj orden, medens Morken ligger 
paa Nordsiden og 4, 4 Morkestranden inde i Bunden af den. Dette tyder paa, 
at alle disse Navne indeholder et oprindeligt Navn paa Fjorden. 

7. Dolmset. Udt. då'lmsett. — Dolmesetther 1559. DoIIme- 
sett 1590. Dolmbset 1626. Dollmset 1664. Dolmsæt 1723. 

^Dolmusetr? I 1ste Led formoder O. K. (i Samlingen af Elvenavne), 
at der ligger et Elvenavn, beslægtet med Dylma, Navn paa en Elv i Borgnnd 
i Sogn. Der løber en Bæk i en stor Bøining forbi Gaarden og ud i Skraa- 
fjorden. Forøvrigt findes denne Stamme vistnok kan i Ønavnene Dolmen i 
Leka og Dolm paa Bitteren. p 

8. Skaset. Udt. shdsset — Skattsett 1590. Schatsett 1626. 
Schattsedt 1630. Skatsett 1664. Schasæt 1723. 

I 1ste Led har man maaske en Stamme skat-, beslægtet med Folkespr. 
Skat n., Topenden af et Træ (Aasen), jfr. svensk skate, det yderste, .øver- 
ste af noget. Ende, Spids (Rietz. Jfr. Sv. Fornm. Tidskr. IX 802). Navnet 
har maaske Hensyn til det Nes, som stikker frem adenfor Gaarden. Men 
Navnet kunde ogsaa være sammensat med det i. MA. forekommende Mands* 
navn Skati. 

9. Humstad. Udt. ho'mmsta, — Hunnstadt 1559. Homestadt 
1590. Homstad 1618. Hundsta 1626. Humstad 1630. Humbsta 
1664. Humstad 1723. 

Der kan vanskelig siges noget sikkert om Navnets Oprindelse^ naar man 
ikke har det i nogen middelaldersk Kilde. Hvis n, hvormed det skrives i et 
Par Skattemandtal, sknlde være den opr. Lyd, kunde man antage det sammen- 
sat med Mandsnavnet HiSlnn eller Htini, og den nuv. Form kunde da være 
opstaaet deraf ligesom Bromstad paa S trinden og i Stod er opstaaet af Brun- 
stad. Jfr. Thj. YSS. 1882 S. 16. Jfr. ogsaa Hnnstad i Bodø, af Hunastadom 
AB., og Hundstad i Kvæfjord, Hwndestada DN. VIII 437, 1490. (Personn. i 
Stedsn. 8. 137). 

!©• Grøtan med Kyitlan. Udt. grø'tan, — Grydhen NRJ. H 
48. Grvtthenn 1559. Grottenn 1590. Grøttenn 1630. Grotten 1664. 
1723. — Quitlenn 1626. Quitlien 1630. QuiUen 1664. Qvitlen 1723. 

• Grj6tar f., Flt. af grj6t n., Sten, se Indl. S. 62. — Kvitlan af 
kvlsl f.. Gren, Forgrening; maaske her opr. et Elvenavn Kvisla (Kvisla- 
elven paa Rektangelkartet). Dette Elvenavn forekommer i Urskog, Tryssil, 
Rendalen og Røros. 

11. Bakkan. Udt. hdlckan. — Backen 1618. 1626. Baehen 
1664. 1723. 

12. Halsaunet. Udt. halsaune. — Haiponn 1559. Hal|3øenn 
1590. Halpøe 1626. Halsøune 1664. Halsøvne 1723. 

Eygh. Oaaidnavne XIV. 2 



Digitized by VjOOQ IC 



18 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

1ste Led i Namet er hals m., om en laTere H«ide, der skiller lælleiii 
to Dale, hTilket eynes at passe til Gaardens Beliggenhed. Sidste Led er det 
i StedsnaTne, især nordenfjelds saa hyppige andn n^ se IndL S. 42. 

IS. Talleraumet« Udt. vdUeraune. — Wallerhog 1559. Walir- 
hough 1590. Walleree 1626. Wallereenn 1630. Walleraane 16&4'. 
Wallerevne 1723. 

Iste Led er maaske Tallar, Gen. af Tq\ 1 r m. I 2det Led synes en tid> 
ligere Stamme senere at Tære fortrængt af a n d n. 

14. Imsen. Udt. emmsen, — pa Ymse NRJ. H 48. Em^en 
1559. Ymsenn 1590. Ihmb^en 1626. Imsen 1630. 1664. lemsen, 
Imbsen 1723. 

* Ims? Navnet tilhører ntviTlsomt den forbi Gaarden flydende Elv, 
som gaar nd i Bnnden af Skraafjorden. Imsa forekommer ogsaa som NavD 
paa en Bielv til Glommen i Storel vedalen, ogsaa udtalt med EnstaTelsestone« 
se Bd. III S. S6a og Bd. IV S. 150, hvor det antages at knnne forklares af 
Adj. ^miss, afvexlende« foranderlig; Navnet knnde saaiedes hentyde til 
sterkt Tarierende Vandføring. Imsa forekommer ogsaa som ElvenaTn i Snaa- 
sen, men synes her opstaaet ved Omsætning af en ældre Form Ysma. Gaard- 
navnets nnv. Endelse maa forklares saaiedes, at Artikelen i Hankjøn er til- 
foiet som hyppig \ det Trondhjemske ^Indl. S. 13). 

15. Berdal. Udt Mrdalen, — Berdall NRJ. II 48. Bierie- 
daU 1559. Boredall 1590. Berdall 1630. Berredall 1643. Berdall 
1664. Bærdahl 1723. 

* Berndal r. Navnet er utvivlsomt ligesom BerQord i Roan (GN. 66) 
sammensat med Elvenavnet Bera. Berdal forekommer, vistnok med den 
samme Oprindelse, ogsaa i Hevne, Soknedalen og Beitstaden (paa det sidste 
Sted nn ndt. Bardal). Bera kan have været Navn paa den Sideelv, som 
kommer fra Berdalsvaudet og gaar forbi Gaarden nd i Norddalselven. Da 
der imidlertid en Mils Vei længere oppe ved Norddalselven ligger en Gaard 
Børmarken. et Navn, som synes at indeholde den samme Stamme i 1ste Led, 
turde det være sandsynligere, at det er Hovedelven selv, som har hedt Bera. 

16. Mølsletten. Udt. moMétta. — Molslet 1626. Molslelt 
1630. 1643. Molslelten 1664. Molslædt 1723. 

1ste Led i Navnet knnde være melr m.. Mæl, Sandbakke eller Ler- 
bakke ved en Elv, som nn i Navne paa enkelte Steder udtales Møl (Indl. S. 
67}. Gaarden ligger ved Elven. 2det Led er s 1 é 1 1 a f.. Slette (Indl. S. 76). 

17. Nittamarken. Udt. né'ttatnarka (i Jossund Sogn paastodes 
sagt: U^tta-''. — Nittenmarek 1618. Nemarch 1626. Nettenmarch 
1630. Nitteraarck 1643. Nittenniarch 1664. Delte og flg. GN. kaldes 
i 1559 Marchen. 

Ligger ved en Sideelv til Norddalselven, som kommer fra Nittavandet. 
Man kan heraf temmelig sikkert slotte, at denne Elv har hedt N i 1 1 a, og 
at Gaardnavnet er opstaaet deraf. (^Saaiedes ogsaa antaget af O. R. i Sam- 
lingen af Elvenavne). Spor til det samme Elvenavn findes i flere Gaard- 



18. Bormarken. Udi. Wrmarha. — Berremarch 1618. Bierre- 
march 1626. Borremarck 1643. 1664^ Boremarch 1723. 

Jfr. GN. 15. Overgang af aabent e til ø er meget almindelig i Steds^ 
navne, ikke mindst foran r. 

19. Maaniyr. Måi, mamiira, — Moomyre 1559. Memorl590. 
Momvr 1626. Moerayr 1630. Momyr 1664. ' Momyhr 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



^ 



4. AA 19 

Navnets opr. Form er sandsynlig Méam^rr af mér m., Mo, idet 
M6a- i Udtalen undertiden gaar over til Maa-. 8e Indl. S. 67; jfr. ogsaa Bd. 
IX 8. 883 og Bd. III S. 187. Ogsaa en Forklaring af m å r m., Maase, var dog 
mulig, jfr. Bd. IV, 1 S. 162. 

20. ButlL Kaldes li'a, — Buttellj 1643. Buttelij 1664. But- 
lien 1723. 

Første Led maa være et Mandsnavn B n 1 1 i, der ligesom B o 1 1 i maaske 
er en Kjæleform af Botolfr. Jfr. Batterad i Bæram, Bd. II S. 138, og i 
Løiten, Bd. IH S. 116, Battekvem i Farnes, Bd. III S. 69 og Bntteberg i 
Vaaler Sol., Bd. III S. 297. (Se Personn. i Stedsn. 8. 48 f.). 

21, Skjern. Udt. sjd^n, — Skere NRJ. II 48. Skerrenn 
1559.1590. Scharrennl626. Schieren 1630. Skieren 1664. Schieren 
1723. 

Jeg formoder, at dette vistnok enestaaende Gaardnavn egentlig tilhører 
en af de to Bække, som ved Gaarden falder nd i Stordalselven, idet den har 
hedt Skirn. Dette vilde være det samme Navn som Skjima (med Ensta- 
velsestone), en £lv paa Byneset. Det maa hænge sammen med skirn f., 
Renselse, og Adj. sklrr, klar. 

24. Ommunddal. Udt. o'mmuiyf^len, — J^amondall 15! 
Wmmedall 1626. Ommedall 1630. 1664. Araunddahl 1723 (da 
ode i mange Aar). 

Af Mandsnavnet Ommnnd, det gamle Q g m n n d r. 

25. Porfot. Udt. fåWrfot — Fforfoodh NRJ. II 48. Forføtt, 
Forfoed 1559. Forfundt 1590. Forfoed 1626. 1664. Faarfoed 1723. 

Om dette enestaaende Navn se Thj. YSS. l^O^. 36, hvor det formodes 
at betyde «ren Fod foran et Fjeld>, idet d||^^KmeDstille8 med Forbord i 
Strinden og Stjørdalen, der kan antages at ^^Hsammensat med b o r 6 i m., 
Bord, Bræm, og at betyde: Flade, der li^^^om en Bord foran en Heide. 
£n lignende Betydning har det noget oftere forekommende Gaardnavn For- 
berg (et foran større Uøider liggende fladt Berg). 

26. Aarbo. Udt. trboan, — Arboo 1559. Aarbuodt 1590. 
Aarboe 1626. Arreboe 1630. Aareboe 1643. 1664. 1723. 

• Arbugr, afår, Gen. af & f., en Aa, og b n g r m., Bøining. Gaarden 
ligger paa en Halve, som dannes af en Bøining af Stordalselven. Det samme 
Navn har man, ligeledes med bortfaldt g, i Aarbu, som forekommer paa 8 
Steder i Smaalenene (Bd. I S. 106. 184. 283). Det findes ogsaa i Formerne 
Aabogen og Aarbogen (Bd. III S. 226 og Ldsbl. 22). 

27. Remmen. Udt. rø'mma. — Rømen OE. 27. Rømenn 
1590. Rømmenn, Rømenn 1626. Rømmen 1630. 1664. 1723. 

Navnet antages af O. B. (Thj. VSS. 1801 S. 172) at være en Sammensæt- 
ning med vin (Indl. S. 86). 1ste Led knnde maaske være r i m i m. eller 
rim f., langstrakt Forhøining, Jordryg eller Bjergryg, se Indl. S. 70. Dette 
synes at passe til Gaardens Beliggenhed. 

28. Mo. Udt. moan. — Moo 1559. Hamirmou 1590? Moe 
1626. Mou 1630. Moe 1664. 1723. 

M é r m., Mo. 

29. Haastad. Udt. hå'sta. — Hostadh NRJ. II 49. Hostad 
1559. Haastadt 1590. Hadsta 1626. Hoestad 1630. Haasta 1664. 
Haarstad 1723. 

I Iste Led ligger der maaske et Elvenavn, jfr. Hoan GN. 81. Gaarden 
ligger nede paa en Slette ved en Bæks Udløb i Stordalselven. 



Digitized by VjOOQ IC 



20 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

SO. By. Udt. by, — By NRJ. II 49. 1559. Bøie 1590. Bve 
1626. 1664. 1723. 

• BfT m. Se Indl. S. 47. 

30, 4. Rundtom. Udt. runfomm. 

Forekommer ret ofte som Navn paa nyere Gaarde paa Østlandet. Deta 
Betydning er ikke oplyst. Jfr. Bd. II S. 372. 

81. GDdc. Udt. ji'lla. — Gylde NRJ. II 49. 1559. Gildenn 
1590. Gilde 1618. 1626. Gille 1630. Gilde 1664. 1723. 

Navnet maa antages at være sms. med -vin ligesom GN. 27 oy£r. (Tbj. 
VSS. 1891 S. 172). Om Iste Led kan jeg ikke give nogen Oplysning. 

32. Stayen.' Udt. staven. — Stowingh NRJ. II 49. Stauøenn, 
Stauønn 1559. StafTuenn 1590. 1626. Staffuen 1618. 1630. 1664. 
Staven 1723. 

Navnet indeholder det i Gaardnavne saa hyppige stafr (Indl. S. 78), 
som her maaske tnrde have Hensyn til det nær Gaarden liggende Fjeld. 
Efter Udtalen maa det være sms., og det ligger nær at antage, at det 
Ntdste Led er -vin ligesom ved det ligelydende Navn i Beitstaden, hvor 
ogsaa ældre Formy synes at tyde paa denne Oprindelse. Vistnok er det 
pjelden Tilfælde i aet nordenQeldske, at n nn er bevaret i dette Sammensæt- 
ningsled, og det knnde her være saa meget mere paafaldende, naar man i 
det samme Dalføre har to Gaardnavne af samme Oprindelse, som nu ender 
paa -a (6N. 27 og 81). Imidlertid finder man ogsaa andetsteds lignende 
Vezling i de nav. Former. Saaledes har man i Sundalen Haaven ved Siden 
af Tøssja og Løikja, og i Horg Haavvin ved Siden af Grinni, altsammen 
Navne sms. med -v i n. 

33. Ugdal. U^iS^j^alen. — Vgdall NRJ. II 49. Wgedall 
1559. 1590. 1626. Uggéå^'. J 630. 1664. Ugedahl 1723. 

1ste Led indeholder ximeligvis et gammelt Navn paa den lille Elv, der 
i Nærheden af Gaarden falder ud i Stordalsvandet (O. R. i Saml. af Elve- 
navne). Ugga forekommer maaske ikke ellers, men kan være det samme 
Navn som Ogga eller Øgga paa en Elv i Aalen. 

33, 2. Grøtan. Udt. grø'tan. 
Se GN. 10. 

34. Naustan. Udt. naustan. — Nøste 1559. 1590. Nøstad 
1630. Nøsten 1664. 1723. 

• Nanstar f., Flt. af nanst n. Nøst (Indl. S. 68). 

35. Bølsmarken. Udt. bø'llsmarJga. — Borsmarck 1590. 1618. 
1626. Bølpmark 1630. Beuersmarck 1664. Beversmarch 1723. 

1ste Led indeholder maaske et Navn paa den forhi Gaarden flydende Bæk. 

36. Yasstrand. Udt. vasstrann. — Wadstrand 1559. 1618. 
1626. 1643. Wodstrand 1630. Vastrand 1664. Wadstrand 1723. 

Gaarden ligger ved Stordalsvandet. 

37. Mælan. Udt. mæ'lan. — Melland 1559. Mellundt 1590. 
Moeland 1626. Melland 1664. 1723. 

• Mel ar, Flt. af mel r m., Mæl, Elvebakke. Indl. S. 211 f. 

38. Lysvatne. Udt. løsvatne. 

En Fjeldgaard ved et Vand af samme Navn. Iste Led indeholder utvivl- 
somt Navnet paa den fra Vandet ndløhende Elv eller et Navn paa Vandet af 



Digitized by VjOOQ IC 



4. AA. 21 

samme Stamme. Lysa er et hyppigt Elvenavn, hvoraf flere Gaardnavne har 
sin Oprindelse. Jfr. Lystad i Spydeberg, Bd. I S. 61, Lyse i Åker, Bd. II 
S. 98, Lysa i Vinger og Lystad i Brandval, Bd. III S. 206. 242. 

89. Flenstad. Udi. flæ'nnsta. — Fleinstad NRJ. Il 49. Flen- 
stad1559. Fleinstadtl590. Flenndstal626. Flenstad 1630. Flendsta 
1664. Flindstad 1723. 

* Fleinssta$ir. 1ste Led er sandsynlig et Mandsnavn Fleinn 
(Personn. i Stedsn. 8. 72). 

40. Tinnan. Udt. vi'nmn. — Vinie NRJ. Il 49. Wenie 1559. 
Wenne 1590. Winnie 1626. 1630. Vingen 1664. Wingen 1723. 

♦ Vin j ar, Flt. af vin f., Havnegang. Se Indl. S. 85. 

41. BreiYold. Udt. hrei'våUm, — Bredewold NRJ. II 49. 
Bredeuoldt 1559. Breuoldt 1590. Breuoll 1626. Breuold 1664. 
Brevold 1723. 

♦BreiSivQllr, af Adj. brei5r og vqllr m. (Indl. S. 87). Jfr. 
Breivold i Aas og i Åker, Bd. II S. 68. 110. 

41, 3. 4. Olderneset. Udt. å'lclernésse. 
Af Trænavnet Older, oldn. q 1 r. 

42. Øikaunet. Udt. øikaune. 

Iste Led maa være øykr m., Folkespr. Øyk, Hest. 

43. Moryold. Udt. måVrvåUen. — Mørwold NRJ. II 49. 
Moruold 1559. Muruoldt 1590. MoeruoU 1626. Moeruold 1630. 
Muruold 1664. Murwold 1723. 

•M^f'ravQllr? Afm^rrf., Myr, der som 1ste Led undertiden udtales 
med svækket Vokallyd (Mør-, Maar-), se Indl. S. 68. Jfr. Morvold Hitteren 
GN. 65, som ndtales paa samme Maade, Morviken Hitteren GN. 17, 2, ndt. 
Maarr- (samroe Navn i Hammer og i Leka), Myrhaagen Meldalen GN. 164, 
udt. Maarr-, Morold, forh. Myrarholl, Eid. i Nordtj. I endel af disse 
Navne kan 1ste Led dog vistnok være en ganske anden Stamme nemlig 
Plantenavnet m a 5 r n, hvoraf f. £x. Mortvet i £idsberg (Bd. I S. 141) er 
dannet. Jfr. det islandske Modrnvellir. 

44. Karlaunet. Udt. kalaune. — Garlsøvne 1723. 
Iste Led er Mandsnavnet Karl eller Karli. 

45. Møriaunet. Udt. mø'riaune, — Myerøe 1626. Møriøun 
1630. Møriøune 1664. Møriøfne 1723. 

Se dg. GN. 

46. Møn. Udt. m»rt. — Møredh NRJ. II 49. Morie OE. 27. 
Myrø 1559. Mør, Møre 1590. Myren 1618. Myer 1626. Mørie 
1630. Mørrj 1643. Møry 1664. Møri 1723. 

Af m y r r f., Myr, dog maaske ikke umiddelbart, men gjennem et deraf 
dannet Elve- eller Sønavn. Paa samme Maade findes Vokalen i denne Stamme 
svækket i Myrin Børsen GN. 15, som i det 16de Aarh. skrives a f M y r e og nu 
ndtales Mørrin (jfr. Indl. S. 68). Sidste Vokal er rimeligvis en Afkortelse 
af e i $ (Indl. S. 48 under e i b), som endnu sees bevaret i den ældste Skrift- 
form fra 1520. Gaarden ligger paa et smalt Eid mellem Mørivandet og Møri- 
Qorden^ og i den korte Elv, som forbinder disse, er der flere Fosse. Meri- 
aunet ligger ved den øvre Side af Vandet. 



Digitized by VjOOQ IC 



22 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

47. Åmeyik. Udt. å^nnvil^a. — Amewigh NRJ. II 49. Arnnig 
1559. Ameuig 1590. Arauig 1618. 1626. Arenuig 1664. Amewig 
1723. 

Iste Led er Mandsnavnet Ar ni (Personn. i Stedsn. S. 12). 

48. Rotnes. Udt. ro'tnésse, 

Iste Led maa være det i Stedsnavne hyppig forekommende rét f.. 
Trærod. Jfr. f. Ex. Rotheim i Nes R. (Bd. II S. 349), Roterad i Ringsaker 
(Bd. m 8. 4. 22) og i Faaberg (Bd. IV, 1 8. 220). 

49. Finset Udt. fnrisét — Findesetter NRJ. II 49. Findselt 
1559. 1590. Findset 1626. 1664. Findsæt 1723. 

Dette nordenQelda hyppige Gaardnavn indeholder i sit 1ste Led ntyirl- 
somt altid et Personnayn, enten et af Mandanavnene F i n n r eller F i n n i 
eller Kvindenavnet Finna. Kun ved Finset i Melhns kj ender man en 
middelaldersk Form, idet det i AB. skrives Finnasætr; her er det altsaa 
sms. med Finni. Paa Østlandet forekommer andre Samimensætninger med 
de samme Personnavne, navnlig Finstad og Finsmd, meget hyppig. 2det Led 
er setr n., Opholdssted, Bosted (Indl. 8. 74). 

50. Kroksnesset. Udt. irohsnésse. 
Dannet ved en Sammensætning med det flg. Navn. 

51. Kroken. Udt. Jcrolcen, — Krogh NRJ. II 49. Krogenn 
1559. 1590. 1626. Kroggen 1630. Krogen 1664. 1723. 

Af k r 6 k r m., Krog, Kramning (Indl. S. 62). Ligger ved en liden Fjord 
med sterke Bøininger, hvortil dette ofte forekommende Navn vel maa sigte i 
dette Tilfælde. 

52. Bratset. Udt. bra'sset. — Brattezetther DN. X 797, c. 
1550. Bratteseter OE. 27. Brattsetther 1559. Bradset 1626. Bratt- 
sedt 1630. Bradtsett 1664. Brasætt 1723. 

* Brattssetr af Mandsnavnet B r a 1 1 r eller ^Brattasetr af Adj. 
brattr, brat. Da denne Gaard s^-nes at ligge paa temmelig fladt Land og 
i ringe Høide over Havet, er den første Forklaring i dette Tilfælde den sand- 
synligste. 

53. Brulien. Udt. bnilia. — Bruelie 1630. Brullj 1664. 
Brulje 1723. 

1ste Led maa vistnok være brti f, Bro, som her utvivlsomt maa for- 
staaes i den Indl. S. 46 nævnte Betydning: Jordbro, Kavlebro over Myrer, 
dannet ved at lægge Stokke sammen paatvers i Veiens Hetning. Herfor synes 
ogsaa Gaardens Beliggenhed at tale. 

54. Fjeldsaune. Udt. fjilLsaum. — Fields Odegaard 1630. 
Fieldsødegaard 1664. Fieldsøvne 1723. 

55. Kammen. Udt. Icammen, — Lien eller Camen 1664. 
Kammen 1723. 

Af kambr m., Kam. Maa her som ellers sigte til en takket fjeldryg 
i Nærheden af Gaarden (Indl. S. 69). 

56. Kjerem. Udt. I^ør^m. — Kiorem 1559. Kyrenn 1590. 
Kiorumb 1618. Kyrumb 1626. Kyrum 1630. 1664. Kyrumb 1723. 

♦ K <- r e i m r ?, af k y r, Gen. af k li f , Ko, og h e i m r (Indl. S. 53). Det 
er vel det samme Navn som Kjorem i N. Fron, hvor den nuv. Udtale er lige- 
som her, og det tabte Gaardnavn Kyreimr i Lesje (Bd. IV, 1 S. 27. 116). Med 
Hensyn til Forkortelsen af den første Vokal kan sammenlignes Tyrhaug i 



Digitized by VjOOQ IC 



4. AA 2S 

Ede, hvori Iste Led er det samme k^r, og som nn paa Stedet udtales Kjørrao, 
medens det paa andre Steder i Nordmøre rigtignok skal udtales Kjyraa med 
langt y. 

57. Frønes. Udt. frøenes. - Se flg. GN. 
Mulig sms. med Gadenavnet Frøyr. 

58. Aa. Kaldes nu Præstegaarden. — a Aom DN. III 142, 
1329. Aa NRJ. II 48. OE. 27. 1559. 1590. Aae 1626. 1664. Aae 
Prestegaard med Frønæsset. 

Å. r, Fit. af å f.. Aa, Elv. Findes nsms. som Gaardnavn paa flere Stedet i 
det vestenfjeldske og nordenfjeldske, i dette Amt foraden her ogsaa i Hevn« 
og i Meldalen, hvor det ligesom her i MA. sees at have havt Flertalsform. 
Denne har maaske her sin Begrondelse deri, at Norddalselven og Stordalselven 
løber sammen lidt nedenfor Gaarden. 

68. 2, Aameset. Udt. å'rnesse. 

Iste Led er Gen. af det samme å,, 'Neset ved Aaen». Gaarden ligger 
paa Keset mellem Norddalselven og Stordalselven. Dette Gaardnavn fore- 
kommer hyppig over hele Landet, men har undertiden en anden Oprindelse, 
jfr. Bd. II S. 239. 

59. Monstad. Udt. må'nnsta. — Manstadh NRJ. II 48. . Mon- 
stad OE. 27. Monstad t 1559. 1590. Monnsta 1626. Moenstad 1630. 
Mogennstad 1643. Mogensta 1664. Monstad 1723. 

*Månasta$ir?, af Mandsnavnet Mani. Jfr. Monset Orkedalen GN. 68. 

60. Strand. Udt. strann- — Strand NRJ. II 48. Strand 
øffuer OE. 26. Stranndt 1559. Vdstranndt, Stranndt 1590. Strand 
1626. 1630. 1664. 1723. 

Se Osen GN. 14. 

60,5. Kobbemeset. Udt. M'pparnésse. 

Iste Led i Navnet er vistnok k o p p a r i m., en Eoppedreler, en Mand, 
som gjør Trækopper. Jfr. Kopperad i Frogn og i Nannestad, Bd. II S. 81. 394. 
Stedet maa være bleven ryddet eller engang have været beboet af en saadan 
Mand. 

61. Eid. Udt. ei, — Edz Thyngstadh, Edh NRJ. 47. Edt 1559. 
Eidt 1590. Eid 1626. 1643. 1664. Ejdet 1723. 

£id n., Indl. S. 48. 

62. Grimstad. Udt. grémmsta. — Grymstad NRJ. II 47. Grim- 
stadt DN. X 797, c. 1550. Grimstadt 1559. Grimstad 1618. 1723. 

* Grimsstadir, af Mandsnavnet G r i m r. 

62.3. Aakemeset. Udt. å'Jcernésse. 

Se Stoksand GN. 99. 

63. Raanes. Udt. ranes, — Roness NRJ. II 47. 49. Rones 
OE. 26. Ranes 1559. Raanes 1590. Raannes 1626. Raanes 1630. 
Raannis 1664. Raanæs 1723. 

Af de med Raa- begyndende Navne er mange sms. med tå eller t6 f., 
Vraa, som ogsaa findes usammensat som Gaardnavn. Denne Forklaring synes 
dog ikke at passe til denne Gaards Beliggenhed. Heller ikke synes det at 
være rimeligt i dette Tilfælde at forklare Navnet som sms. med det gamle 
Ord Raa, en Grænselinje (jfr. Raanes i Skjeberg, Bd. I S. 246, og i Enebak, 
Bd. II S. 219). Snarere kande man maaske her tænke paa rå f.> en Stang, saa- 



Digitized by VjOOQ IC 



24 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

ledes at Naynet sigtede til et langt, smalt fremspringende Nes, jfr. Stavenes. 
Samme Navn med samme Udt. og, som det synes, lignende Lokalforhold har 
man ogsaa i Kvernes. MnUg kan en Mellemstavelse Tære afslidt i disse 
Navne. 

64. Eidem. Udi. ei'démmen. —Eiidem OE. 26. Eidem 1559. 
Edenn 1590. 1626. Edem 1630. Eyden 1664. Eidem 1723. 

• Ei^eimr, af eiS n., se GN. 61 og heimr m. (Indl. S. 68). Kt 
nordenQelds oftere forekommende Gaardnavn. 

65. Øian. Udt. øtan. — Øen NRJ. II 47. Øie OE. 26. Øve 
1559. Øienn 1590. 1626. 1630. Øyen 1664. 1723. 

Af 6 j f., her som ofte at forstaa ikke om en 0, men om en flad Stræk- 
ning med frodig PlanteTæxt, som ligger langs Vand (Indl. S. 88). 

66. Selnes. Udt. sællnés, — Selness NRJ. II 47. Selnes OE. 
26. Sellenes 1559. Sellnes 1590. Selnnes 1626. Sellnis 1664. 
Sælnæs 1723. 

1ste Led er nden Tvivl Trænavnet selja f, altsaa opr. Seljunes. 
Det kan ikke her være selr m., Sælhund, hvormed f. Ex. Selnes GN. 94 I 
Uevne er sammensat, da man isaafald im i Udtalen vilde have havt <tykt> I. 

67. Levoen. Udt. Iduvøia (ogsaa hørt: lavøia), — Loufføen 
DN. VII 487, 1479 (Paategn. af 1520). Loffweøen NRJ. II 49. Loffnenn 
DN. X 797, c. 1550 (Loffuenn?). Loffønn, Louonn 1559. LøfTøen 
1618. Løvøen 1723. 

• Lanføy, af lanf n., Løv. Navnet maa hentyde til rig Væxt af 
Løvskov. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Hølgestedh NRJ. II 48. 

Sellesetther 1559. 

Sandsynligvis opr. Selju9etr. Ved SkraaQ orden er der paa Rekt- 
angelkartet afsat en Husmandsplads Selset, som maa være en Levning af 
denne Gaard. 

Tangstad 1559. Tungstad 1590. Thranngsta 1626. 

Rosta 1626. 

Med Hensyn lil de to sidste kan det være usikkert, hvorvidt de er at 
søge i Aa eller i Jøssnnd Herred. 



v^*» 



Digitized by VjOOQ IC 



JØSSUND HERRED. 



Herredets og Sognets Navn, se GN. 81. 

Jøssunds Kirke maa have existeret allerede i Middelalderen, skjont 
den neppe nævnes før i Reformatsen af 1589. Efter kgl. Resol. af 5 
Mai 1875 er den flyttet til Mandal (GN. 82). 



Gaardenes Navne: 68.^ Olden. Udt. iVUin. — Oldhen NRJ. 
II 47. Aldenn OE. 27. Oldenn DN. X 797, c. 1550. Oldenn 1559. 
Aaldenn 1590. Oeldenn 1626. Oldenn 1630. Olden 1664. 1723 
(her ogsaa Udolden). 

O. R. antager (N. Fjordn. S. 59 og 42^ at Navnet oprindelig tilhører 
den lille Fjord, ved hvilken Gaarden ligger, og at det ^har været et svagt 
Hanlgønsord Aldi. Det er rimeligvis det samme som Aldi i Nordfjord, nu 
Olden, der ogsaa opr. har været Fjordnavn, men na er gaaet over til Navn 
paa den omkring Fjorden liggende Bygd. 

69, Tiltrem. Udt. ti'ltrem. — Tysleren NRJ. II 48. Thitlerenn, 
Tyllerenn 1559. Tillterenn 1590. Thilterem 1618. Thilterenn 1626. 
Thilteren 1630. Thilterimb 1643. Tiltrim 1664. Tiltrom 1723. 

Det er utvivlsomt, at Navnet er en Sammensætning med h e i m r. Iste 
Led synes at maatte være Gen. af et sterkt Hnnkjønsord ; sandsynligvis har 
vi her det ogsaa andetsteds forekommende Elvenavn I> y s 1. Dette er bevaret 
i Bygdenavnet Tyldalen i Østerdalen (se Bd. III S. 398) og mulig ogsaa i 
Gaardnavnet Tilset i Støren (se ndf.) og Tiltnes i Stod. Navnets gumle Form 
maa altsaa have været I>yslareimr. Der er vistnok ikke nu noget 
Vandløb af Betydning i Nærheden. Men der kan vel have været en større 
Bæk her, før Skoven i Omegnen blev udryddet. 



» Det forrige samlede Aaf3ordens Herred er først for nogle Aar siden delt 1 Aa og 
Jøssimd Herreder, hvorfor de i Matr. har fortløbende Numre. 



Digitized by VjOOQ IC 



26 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

70. HellesYik. Udt. hællesvika, — Hellisaigh 1559. Bellis- 
iiigenn 1590. Hellesuig 1626. Helli^uig 1630. Hillisuig 1664. Helles- 
wig 1723. 

Iste Led forklares Tel rimeligst som Gen. af hellir m., Klippehale, 
Skjal nnder en udoverhængende Klippe (Indl. 8. 56). Navnet forekommer 
som Gaardnavn ogsaa paa 8 — 4 andre Steder, bl. a. paa Frøien GN. 33. 

71. Lyseen. Udt. Wsøia, — Lyse NRJ. II 48. Liusøin OE. 
27. Liupønn 1559. Liusøenn 1590. 1630. Lys^øenn 1626. Lysøenn 
1664. Lysøen 1723. 

1ste Led er rimeb'gvis Adj. Ijéss, lys, blank, skinnende. Hvilken 
Betydning man skal lægge i de mange dermed sammensatte Navne, bliver 
dog i Regelen usikkert; saaledes ogsaa i dette Tilfælde. 

71.4. Teaviken. Udt. véavika. 

Vistnok af vidr m., Skov (Indl. S. 85). 

72. Lysøsundet. Udt. låisesdnne, — Ly^esund 1618. Lyse- 
sund 1723. 

Gaarden har Navn efter Sundet mellem Lyseen og Fastlandet, ved 
hvilket den ligger. 

73. Rømmen. Udt. rømmen, — Remne NRJ. II 48. Rømen 
OE. 27. 1559. Roraenn 1590. Rømmen 1618. 1664. 1723. 

* Riminn?, af rimi m., langstrakt Forhøining, Jordryg, Bjergryg, 
altsaa samme Stamme, som forekommer i Rømmen Aa GN. 27, men der i en 
Sammensætning med vin, medens Ordet her er usms. i hest. Form. 

78.5. Guldyiken. Udt. guUvilga. 

73. 6. Svartyiken. Udt. s^vartviJga. 

73. 7. Talen. Udt. valen. 

V a 8 i 1 1 m., grundt Sted i Vand, grundt Sund, Sted, som kun ved 
Flod tid staar under Vand; ogsaa Bom Navn paa Eider, som engang i Tiden 
har været under Vand (Indl. S. 84). Gaarden ligger ved et saadant Eid. 

74. Teksdal* Udt. tæhJcsdalen, — i I>exdal i Seljuhverfi Fomm. 
s. VII 9 og fl. St. Teksdall NRJ. II 48. 1559. 1590. Thexdall 
1626. Texdall 1664. Texdahl 1723. 

1ste Led indeholder uden Tvivl et gammelt Navn paa den større Elv, 
som gaar forbi Gaarden ; dette har sandsynlig været & e x eller & e x a. Jfr. 
Bd. II S. 57, hvor Teksum i Nes Hd. formodes at være dannet af samme Stamme, 
og hvor der ogsaa nævnes nogle andre Gaardnavne, som kunde antages at 
være beslægtede. Jfr. ogsaa Bd. IV, 1 S. 109. Mulig kunde Elvenavnet, som 
der antydet, staa i Forbindelse med Dyrenavnet |) Q x, Grævling. 

74, 4. Aastøen. Udt. astøa. 

Af a f. og s t Q d f.. Landingsplads for Baade (Indl. S. 80). 

75. Valan. Udt. valan. — Walle 1559. Wallenn 1590. 
Wollenn 1626. Wallenn 1630. Vallen 1664. Wailand 1723. 

• V a 8 1 a r, Flt. af v a 5 i 1 1 m., se GN. 73, 7. 

76. Aserøen. Udt. aserøia, — Atzero NRJ. II 45. Attherønn 
1559. A^eroenn 1590. As^eroe 1618. Atzerrøe 1626. Adtzerøen 
1630. 1664. Adseroen 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



fl. JØSSUND 27 



Er utYivlsomt ams. med Mandenavnet Qssurr, Asdnrr, som i det 
16de Aarh. oftere forekommer i Formen Atzer, saaledes ved 1620 paa 
Bitteren og i Sparbnen (NRJ. II 66. 214), og efter Aasens Navnebog (S. 7) 
ogsaa har været i Brug i senere Tid i noget forskjellige Former. 

77. Leset. Udt. leaset — Lersetther 1559. Ledsett 1590. 
Lesett 1618. Leeset 1626. Les^edt 1630. Læ^et 1664. Lesæt 1723. 

Naar man ikke kjender ældre Former end fra 16de Aarb., kan der ikke 
si^es noget sikkert til Navnets Forklaring. Det forekommer foraden ber ogsaa 
i Holtaalen, bvor det maa komme af Elvenavnet Lea. Her er der imidlertid 
intet VaDdløb i Nærbeden. Jfr. forøvrigt Osen GN. 6. Sidste Led er setr 
n., Bosted. 

78. Raaken. Udt. rå'ka. — Rogh 1618. 

Af r å k u., Vei, bvorpaa Kvæget drives, Havnegang. 

79. Barset. Udt. barset — Barchsetther 1559. Barpett 1618. 
Barsett 1723. 

* Barkarsetr, af Mandsnavnet B Q r k r. 

80. Siindset. Udt. sb'nnset — Sundpelt 1618. Sundsælt 1723. 

Iste Led er sund n., Sand. Gaarden ligger ved en smalere Strækning 
af Fjordarmen Koet. 

81. Jøssund. Udt. jø'ssøng, — Jussund OE. 26. Jupenn 
1559. Jøpøenn 1590. JøPunnd 1626. Jøepund 1630. Jyspund 1664. 
Jøssund, Jøsund 1723. 

Sidste Led er sand n., og Gaarden maa have Na^^ efter det småle, 
men meget grande Sand, som ferer ind til Fjordarmen Koet. Den oprindelige 
Form kan derfor ikke have været Djiipsnnd, hvoraf ellers den nav. Form 
l^odt kunde være opstaaet, men maa have været Mjosand, hvori Iste Led 
vT Adj. mjor (mjår), smal, som findes i mange Stedsnavne. I mange af 
disse Navne er det begyndende m endna bevaret, medens det i andre er 
faldt bort. Her sees det at være bortfaldt allerede tidligt i det 16de Aarh. 
^Tbj. VSS. 1891 S. 200. Ldsbl. 274). 

81, 7. Vauskan. Udt. fauskan. 

Af fan sk r m., trøsket, forvitret Træ. Det findes hyppig som Gaard- 
uavn asms , i Regelen som her i Flt., ofte ogsaa som Iste Led i sms. Navne. 
Se Bd. I 8. 41. III 8. 30. 

82. Mandal. Udt. mdnndalen. — Mundali 1618. Mandall 
1626. 1630. 1664. Mandahl 1723, 

Det vilde' være unyttigt at opstille Formodninger om Na^Tiets For- 
klaring, naar man ikke har bevaret ældre Skriftformer. Om at antage Iste 
L.ed opstaaet af et Elvenavn kan der ikke være Tale, da der paa den småle 
Halvø, bvorpaa Gaarden ligger, neppe nogensinde kan have været et Vandlob 
af nogen Betydning. 

88. BaaliSord. Udi. ha'lfjoren. — BuUeffiordh NRJ. II 46. 
Bullefiordenn 1559. Boldfiordenn 1590. Balfiord 1618. Balfior 1626. 
Bolfior 1630. Balldfiord 1664. Boldfiord 1723. 

Jeg formoder, at Iste Led indeholder et ældre asammensat Navn paa 
den I«^ ordarm, ved hvilken Gaarden ligger. Naar der imidlertid ikke kj endes 
ældre Skriftformer end fra det 16de Aarh., vover jeg ikke at forsøge at be- 
Btemme dette Fjordnavns Form. 

84. Melem, Udt. mé'lem, — Mellum 1559. 1590. 1630. 1664. 

* Medaleimr, Mellemgaarden. 



Digitized by VjOOQ IC 



28 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

85. Drilen. Udt. drt'len. — Driigelenn, Drygelenn 1559. 
Driillenn 1590. Drilen 1618. Drillenn 1626. Drillen 1630. 1664. 
1723. 

Maa komme af oldn. d r e g i 1 1 m., Baaod eller Bind. Det er vistnok 
enestaaende som Stedsnavn, og det er vanskeligt at afgjøre, hvilken lokal 
fliendommelighed der har foranlediget Navnets Anvendelse (Thj. VSS. 
1891 S. 171). 

86. Valsøen. Udt. vallsøta, — Valligzø NRJ. II 45. Vallingzov 
OE. 26. WaUingsundt 1559. Valirsundt 1590. Wallersunnd 1626. 
Wal^øen 1664. Walsøen 1723. Jfr. Valsnes Foram. s. VII 217. 
Valsundsbær Fagrsk. 170. 

Efter Skriftformeme fra 16de Aarh. maa Øen tidligere have hedt 
Vallingsøy eller maaske opr. Vallangsøy. Det er utvivlsomt samme 
Navn som Valsø i An re, som ligger udenfor Mundingen af en f^ord, som 
nu efter Øen kaldes Valsefjorden, men i 15de Aarh. (AB. 64) kaldes Wallangx- 
fiordr. I N. Fjordn. S. 76 er det godtgjort, at denne O i Aure oprindelig 
maa have hedt Vallangsøy, og at dette Navn saavelsom Fjordnavnet til 
1ste Led maa have en ældre Form af dette sidste, Vallangr (vel af v q 1 1 r. 
Vold, Slette, og den i Dannelse af Fjordnavne saa hyppige Stamme angr\ 
Det gjøres ogsaa der sandsynligt, at man har det samme Navn endnu paa et 
tredie Sted, nemlig i Na^'net Val les vær i Uøvaag i Nedenes, hvor -vær 
efter Analogi med flere lignende Tilfælde maa være opstaaet af f j o r d r og 
Valle« fjqrSr rimelig\'i8 er = V a 1 1 a n g s f j Q r 5 r, hvoraf man ogsaa her 
kan slutte sig til et ældre Fjordnavn Vallangr. Forsaavidt Vallangr 
ogsaa her i Jøssund skulde være Fjordnavn, kan det ikke have hetegnet 
andet end Valleraundet mellem Valsøen og Fastlandet, som i en enkelt Kilde 
fra 16de Aarh. kaldes Vallingsund. Det kan merkes, at (efter en Notits af 
O. R.) en Ager paa Valsøen endnu skal kaldes Vallingen. Med Hensyn til 
Afslidningen af 2den Stavelse kan ogsaa sammenlignes Balsnes af Ballangs- 
nes i Ofoten (N. Fjordn. S. 77). 

Det i Fortællingen om Sigurd Slembedegns Herjetog (Fomm. s. VII 217) 
nævnte Valsnes hører neppe hid, men betegner snarere Valsneset paa Nord- 
siden af indløbet til Valsljorden, en Mil syd for Vallersund. Dette Na\'n og 
Fjordens kommer vel af Gaardnavnet Val i Nes. 

87. Madsøen. Udt. mdssøia. — Ma^øn 1559. Madtzøen 1630. 
1664. Madsøen 1723. 

Sms. med Mandsnavnet Mathias, som aller,ede i den senere Middelalder 
gaar over til Mattis, Mattes og senere til Matz. 

88. Skjørøen. Udt. sjorøia. — Syren NRJ. II 45. Syoronn 
1559. Syrøen 1618. Sørøen 1723. 

Efter de tidligere Skriftformer kunde man formode, at 1ste Led var 
sjévar, Gen. af sjér, Sø. Dette synes dog ikke at give nogen rimelig 
Mening, og man kunde derfor gjette paa, at man ogsaa her har et Mandsna^'n, 
nemlig Sj6fari eller Sjofar, som ikke forekommer saa sjelden, rigtignok 
især, som det synes, i den sydostlige Del af Landet. 

89. Asen. Udt. asin. — Osyngh, Apem NRJ. II 46. 48. 
A^enn 1559. 1590. Asen 1723. 

Navnet er best. Flt. og bruges baade om Gaarden og Øen. Til dets 
Forklaring kan jeg ikke give noget Bidrag. 



Digitized by VjOOQ IC 



6. JØSSUND 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Althekeyle 1559. 

NvTadsdall 1664. Nyvasdahl 1723 (gaaet ind under Olden). 



GAMMELT BYGDENAVN. 

Seljuhverfi. 1 Fortællingen om Steigartores Flugt (Fornm. s. 
VII 9) nævnes Teksdal som liggende i Seljuhverfi. Hvor stort det 
Strøg har været, som dette Navn har omfattet, lader sig neppe af- 
gjøre. Sidste Led i dette Navn er h verf i n. (Indl. S. 58), som 
hyppig bruges til Dannelse af Bygde- og Grendenavne ; nordenljelds 
har man saaledes f. Ex. Vikkvervet i Selbu og det gamle Rusthverfi, 
nu Røsskværve i Hevne. 1ste Led hænger maaske sammen med 
Trænavnet s el ja. 



Digitized by VjOOQ IC 



6. 

NES HERRED. 



Herredets og Sognets Navn, se GN. 10. 

Kirken nævnes ved 1525 ; den var viet til St. Andreas (DN. XII 704). 



Gaardenes Navne: !• Tarven. Udt. tæ'rva. — Terwen NRJ. 
II 45. 

£r en 0. Navnet forekommer ogsaa som Indsønavn i Vinger og i 
Kendalen. 

2. Melem. Udt. me'lem, — Mellyn NRJ. II 46. Melem OE. 26. 
Mellum 1559. 1590. Mellumb 1626. 1664. Melom 1723. 

*Medaleimr er Nabogaard til Jøssnnd GN. 84, og be^^ge er opr. 
Parter af samme gamle Gaard. 

8, Val. Udt. val — Vall NRJ. II 46. Vaal OE. 26. Waldt 
1559. Wall 1590. 1626. 1630. WahU 1664. Wahl 1723. 

Uagtet Udt. med «tykt» 1 tør vel Na\'net Ininne ndledes af va S i 11 m., 
grundt Sted i Vand, lavt Eid og lign., som engang har staaet nnder Vand 
(Indl. S. 84). Navnet har neppe Hensyn til det straz. søndenfor liggende 
småle Eid mellem Fjprdene Eoet og Valsfjorden, men snarere til den lave 
Flade, hvorpaa Gaarden selv ligger. (Jfr. Aasen nnder Val). 

4. OksYold. Udt. o^ii^Yl^^. —Oxeuoldt 1559. 1590. Oxuoll 
1626. Oxuold 1630. 1664. Oxwold 1723. 

Det er neppe rimeligt, at Iste Led indeholder Dyrenavnet o x i m. Da 
Oksvold i Sparbnen er opstaaet af det gamle Up s al ir (AB. 16, jfr. Bd. IV, 1 
8. 163 ogThj. VSS. 1882 S. 14), var vel ogsaa her den samme Oprindelse mnlig. 
Sandsynligst er det dog, at andet Led virkelig er v q 1 1 r m., Vold, og 1ste 
Led n p 8 f., en lodret Klippevæg, især en brat Side af en mindre Klippe 
(Indl. S. 83), idet ps i Navne ofte gaar over til ks. Jfr. Oksaas i Egge, i 
15de og 16de Aarh. Upsaas. Der er netop flere lodrette Bjergvægge af mindre 
Høide nær Gaarden (deriblandt den, paa h^^lken den belgendte ValsQ ordind- 
skrift er anbragt). 



Digitized by VjOOQ IC 



6. NES 31 

5. Tørrem. Udt. tø'rrem. — Torym NRJ. II 46. Tørim OE. 
27. Thøuren 1559. Tøram 1590, Thørrum 1626. Tørum 1630. 
Tørumb 1664. 1723. 

♦ I> u r re i m r?, af Adj. J) u r r, tør, og h e i m r (Indl. S. 63). Navnet 
maa yel sigte til gnindlsendt, tør Jord. 

6. Aunet. Udt. aune. — Gersuig 1626. Giersuig 1630. 1664?. 
Gierswig 1723. 

Gjersvik, som rimeligvis er Gaardens ældre Navn, er vistnok en Sammen- 
sætxdng med et Mandsnavn, sandsynligst Geirr. 

7. Steinyik. Udt. stei'nvik. — Stenwigh NRJ. II 46. Sten- 
uiick OE. 27. Stenuigh 1559. 1590. Steenuig 1626. Stenuig 1630. 
1664. Steenwig 1723. 

1ste Led er s t e i n n m., Sten. Navnet har i dette Tilfælde maaske 
Hensyn til de Fjeldknatter^ som findes ved Gaarden. 

7, 2. Bækkeyiken. Udt. WlgkaviJga, 

8- Hellem, Udt. hæ'Uem, — Helle NRJ. II 46. Hellera OE. 
26. Hellennl559. Helium 1590. 1630. Hellumb 1626. 1664. Hellem 
1723. 

* Helleimr. Na^^et kan her ikke have samme Oprindelse som 
Hellem i Inderøen, som i 16de Aarh. skrives Hall-, og hvor e maa være 
opstaaet ved aren Udtale af a (Thj. V8S. 1882 S. 26); men det maa sammen- 
stilles med Hellem i Aasen (af Helleime AB. 30), i Lavik (i 1881 Hællæimr) 
og det i den Røde Bog nævnte Helleimr i Søndre Aurdal. Sidste Led er det 
almindelige heimr, 1ste Led er hella f, fladt Berg, især flad Klippe 
ved Søen, som er skikket til Landingsplads (Indl. S. 66, jfr. Ldsbl. 482). 
Den sidste Betydning passer meget godt til Stedsforholdene. 

8, 4, HellemsYiken. Udt. hæ'llemsvilga. 
8,8. Skjerpingen. Udt. sjæ'rpifmen. 

9. Djupfest. Udt. jufcesst — Dybfest 1618. 

Sidste Led er festr f., Tang, hvormed Skibe og Baade fortøies i Land. 
I Stedsnavne synes det at maatte forstaaes om et Sted, hvor et Skib kan 
fæstes i Land (Indl. S. 49); Djupfest bliver altsaa: en dyb Havn, en Havn, 
hvor der er dybt nær Landet. 

!©• Nes. Udt. néss. — Ness NRJ. II 46. Neess DN. XII 
704, c. 1525. Ness DN. IX 746, 1532. Nees DN. IX 752, 1532. Ness 
1559. 1590. 1630. Nes 1626. Næp 1664. Næs 1723. 

11. Tønnøl. Udt. ty'møt. — I>unnifli DN. IV 177, 1333. 
Tønøll, Tønnel NRJ. II 45. 46. Thønnil 1559. Tønnell 1590. 
Thøndall 1626. Thøndell 1630. Herregaard 1664. løndels Sæde- 
gaard 1723. 

Dette Navn bæres kun af 1 Oaard til, Lesje GN. 90, i Matr. skr. Tynnøl, 
og udt. ligesom her. Her hidsættes, hvad der Bd. IV, 1 S. 22 er anført 
angaaende Navnet: <I>unnifli, sandsynligvis Intetkjønsord. 1ste Led knn 
neppe være andet end Adj. ^ u n n r, tynd, og kan tænkes at sigte til tyndt 
Jordlag. Det samme Navn findes i Bjugn nordenQelds, skr. a I>unnifli 
DN. IV 177, 1388 og nu udt. Tynnøl som her. Andet Led maa være det 
samme, som vi har i de søndmerske Bygdenavne Vannelven, Søkkelven og 
Snnnelven. Disse Navne er dog Hankjønsord og maa antages opr. at være 



Digitized by VjOOQ IC 



32 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Fjordnavne, Vaniflir osv. (s. N. Fjordn. S. 43). Om ogaaa det nu for- 
svundne Namnøffle i Eidsvold (DN. 1 675) herer hid, er ganske uvist — 
Om dette -ifli lader sig ellers kan sige, at vi sandsynlig ogsaa har det i 
Fællesordene i n n i f 1 i (Indvolde), daufiyfli (dødt Legeme), v a n y f 1 i 
(Vane) og i Folkesprogets Vardy^le (Fj'lgje, Følgeaand), der alle er Intet- 
kjønsord. Dets opr. Betydning er endnu ikke oplyst.* Tennel i Bissen, der 
tidligere efter de ældre Skrivemaader har været antaget at være det samme 
Navn, er af ganske anden Oprindelse Qfr. Tly. VS8. 1882 S. 64 og 1891 S. 244}. 

11,6« Lunden. Udt. htnn'. 

11, 12. Tønnølstranden. Kaldes fæ'tta. 



Digitized by VjOOQ IC 



fH 



7. 

BJUGN HERRED. 



Herredets og Hovedsognets Navn: Bjagn. Udt. bjongn. 
Ældre Navneformer: Biwne NRJ. U 47. 
Byøgnenn, Biøgnenn DN. IX 752. 759, 1532. 
Biugnen DN. IX 770, 1534. 1559. 

* Bj agn. Ordet findes oftere anvendt som Stedsnavn baade i Entals- 
og i Flertalsform og er afledet af den Stamme, som vi har i bj ti ga, at bøie, 
og A^. bjtigr, bøiet. I Flt. har man Ordet i Bjoner i Hobøl, opr. Bj ugnar, 
Bjone i Gran og Bjune i Ramnes. I Ent. findes det fomden her i Bjogna, 
Navn paa en sterkt krammet Arm af Røen Øiangen i Lensviken. Navnet 
maa overalt have Hensyn til en Bøining eller en Kramning, ved Gaard- 
navnene undertiden til en Bøining af en Elv; maaske kan det ogsaa opr. 
have været Elvenavn (Bd. I S. 888 og Ldsbl. 294. 892). Ogsaa her i Fosen synes 
Navnet opr. at have været Gaardnavn. I NBJ. nævnes i Biwne som Gaard 
med 4 Opsiddere, maaske omfattende Botngaarden og andre Gaarde ved Ban- 
den af Fjo^CQ- Na^'net har vel her enten Hensyn til en Kramning af fjor- 
den, eller det er ogsaa her opr. Elvenavn. 



Gaardenes Navne : 12. ^ Brandvik« Kaldes hrd^rijvihgaten, — 
Brenduig 1618. 1664 (laa da under Tønnøl). 

1ste Led er brandr m., Brænding, vistnok sigtende til den Brænding, 
som er anvendt ved Jordens Rydning (Indl. S. 46). 

13. Melnargaarden. Udt. mø'lnargålen. — Mølnergardh NRJ. 
II 47. Møllergaardenn 1559. Mønnergordt 1590. Møllegaard 1618. 
Møllei^aard 1626. 1664. 1723. 

* Mylnaragar5rafjnylnarim., en Møller. (Jfr. Indl. 8. 68). 

13,2. Moen. Kaldes myWskale, 



1 Det tidligere Bjagn Herred er nylfg bleven delt i Nes, BJugn og Sl^øm Herreder; 
de bar derfor fortløbende Numre 1 Matr. 

Bygh. OaardnaTse XIV. 8 



Digitized by VjOOQ IC 



34 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

14. Kotenget. Udt. hattrenne, — Katinng 1626. Kotteng 
1630. Kot Eng 1664. Kaatengen 1723. 

Iste Led er kot n«, lidet Has, Hytte. Samme Navn findes ogsaa i 
Tønset, se Bd. III S. 404. 

15. Karlestrand. Udt. kalestranna (sagdes ogsaa kaldet fra^mm- 
sta), — Karillstrand 1618. Karlstrannd 1626. Karildstrand 1630. 
Karrildstrand 1643. 1664. Carlestrand 1723. 

Bd. III S. 117 formodes efter Formeroe fra 17de Aarh., at 1ste Led er 
et af KvindenayDene Karhildr eller K å r h i 1 d r. Efler Udtalen ligger 
det dog ogsaa nær at tænke paa Mandsnavnet Karl i, Karle, som ikke rar 
ualmindeligt i MA. 

15,2. Elyen. Udt. ælva. 

Ligger nær Udløbet af den fra Kottengrandet kommende Elv. 

16. Mebostad. Kaldes aiiålen. — Medbostadt 1590. 1630. 
Midbosta 1626. Medbusta 1664. Medbostad 1723. 

* MiSbélstadr d. e. Midtgaarden, se Indl. 8. 44 nnder b61sta5r. 
Brugsnavnet Okgaarden kommer sf Okelven, som gaar nd i Fjorden i Nær- 
heden af Gaarden. 

17. Lien. Udt. IVa, — Liidt 1559. Leidt 1590. Lienn 1618. 
Lied 1626. Lien 1664. 1723. 

* Li 8 f., se IndL S. 66. 

18. Groven. Udt. gra'va. — Underbrug til GN. 19 i 1723. 
G r <2 f f , Orav, se Indl. S. 52. Samme Ka^-n som Roan GN. 61. 

19. Ekset. Udt. ekkset — Igdesetlher 1559. Eidsett 1590. 
EgsettieiS. Ytteregsettl626. Eigsedtl630. Eigsætt med Groven 1723. 

* Igdnsetr? Der findes en hel Del Stedsna^-ne sms. med i g 5 a, 
men nn oftest i sterkt forvanskede Former. Igda forekommer endnu som 
Elvenavn i Rennebn og Overhallen og er vistnok ogsaa at opfatte som saa- 
dant i alle de dermed dannede Rtedsnavne. Elvena^-net er rimeligvis intet 
andet end Fnglena>Tiet ig5a. Thj. V8S. 1891 S. 173 f. Ekset i Stadsbygden 
maa være det samme Navn, om det end nn udtales lidt forskjelligt. 

20. Botngaarden. Udt. bå'ttngålen, — Botenngordt 1590. 
Bottengaar 1626. Boltengaard 1630. 1664. 1723. 

Iste Led er botn m., Bond, se Indl. S. 46; det maa her have Hensvn 
til, at Gaarden ligger ved den indre Ende af BjngnQ orden. De flere Nai-iie 
sammensatte med -gaard i det indre af Fjorden tyder paa, at de er Parter 
af en ældre forsvunden Gaard, rimeligvis netop Bjagn (se ovf ). 

21. Brekken. Udt. hrækha. — Brechenn 1559. Brecke 1590. 
Breehenn 1626. Brecken 1630. Brechen 1664. Bræchen 1723. 

* B r e k k a f , Bakke, Brække, se Indl. S. 46. 

22. Uaugen. Udt. hau'jen — Hug 1559. Hoienn 1590. 
Høgenn 1618. Haugenn 1626. Hougenn 1630. Hougen 1664. 1723. 

22, 2. Botnet. Udt. UV tine. 

Botn m., Bund, Ende af et Vand, her med Hensyn til, at den ligger 
ved Enden af Solems vandet Botn er i denne Egn ligesom i Nordland som 
Stedsnavn Intetkjønsord. Indl. 6. 46. 

23. Solem. Udt. soløm. — Sollum 1590. Sollumb 1626. 
Soelliim 1630. Sollum 1664. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



7. BJUGN 35 



• S61eimr eller *S61eimar, afsél f. ogheimr m., et særdeles 
lijppigt Gaardnavn, som dog ikke forekommer i de østlige Amter af det Sønden- 
Qeldske. Navnet maa betegne et Sted, som ligger saaledes til, at det har rige- 
ligt Solskin. Der har dog ogsaa været et Elvenavn af denne Stamme; Sola 
heder saaledes endnu en Elv i Orkedalen (se Orkedalen GN. 48). Det er 
derfor mnligt, at der i Iste Led indeholdes et Na\'n paa det Vasdrag, ved 
hvilket Gaarden ligger. 

24. Helland. Udt. MUam> — Helleland! 1559. 1590. Helle- 
lannd 1626. Helleland 1664. 1723. 

* Hellnland?, af det onder Nes GN. 8 nævnte h e 1 1 a f. 

24, 2. Grindbakken. Udt. grt'nvpailcen. 

Ist« Led er grind f., Grind. De dermed sms. Navne kan tildels have 
Hensyn til en Grind som Lnkke for et Led, dels til en Indhegning for Kvæ- 
get, dannet af flythare Grinder (Indl. S. 62). 

25. Sttter. Udt. sigter. — Zetter 1626. 1630. Setter 1664. 
Sætter 1723. 

8 e t r n., se Osen GN. 1. 

26. Eid. Udt. et. — Eidh AB. 124. Edh NRJ. H 47. Eydh 
DN. IX 752, 1532. Eiid DN. IX 770, 1533. Edt 1559. Eidt 1590. 
Eid 1626. Eidt 1630. 1664. Eid X723. 

Uovedgaarden hører til Slgøm Herred, se GN. 38. 

26. 1. Smaa-Aakran. Udt. smaJcran. 

26.2. Furunes. Udt. fiirunésse. 

Iste Led er vel Trænavnet fura f. Gaarden ligger poa et Nes ved 
Eidsvandet. 

26.3. Asplien. Udt. å'splia. 

27. Skaydalen. Udt. shavdalen, — Schauedal 1559. Skaff- 
dall 1590. 1618. Schaffdall 1626. Sehauffdall 1630. Sehafdall 1664. 
Schavdahl 1723. 

Af skaf n., Bark, som skaves af Træer til Kreaturfoder. Jfr. Bd. I 
S. 88. 160. 

27. 2. Hyllmarken. Udt. hy'Umarka. 

Rimeligvis et nyere Navn, af Folkespr. H3'lla f. = Hella, flad Klippe 
eller Sten. 

27, 11. Indlægget. Udt. i'vjydæjje. 

Af Folkespr. Innlegg n., et Stykke Udmark, som indhegnes og lægges 
til en Gaard (Aasen), svarende til oldn. innlag n. og innlagaf. (Indl. 
S. 69). 

28. Klakken. Udt. ktaJglgen. — Klockenn 1590. 1630. Kla- 
ckenn 1618. 1626. 1664. Klachen 1723. 

Af k 1 a k k r m., Klump ; i Stedsnavne maaske omtr. i samme Bet. som 
kleppr og klettrom Fjeldknatter; jfr. Folkespr. Klakk, en Banke eller 
ophøiet Grand i Søen (Aasen). 

29. Stuenes. Udt. stttanésse. -- Stunes 1618. Stuffnes 1626. 
1630. Stuenis 1664. Stuennæs, Stuenæss 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



36 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

* Stti fanes? Sandsynlig sms. med sttifr m., Stnmp, ogsaa vel om 
en Stubbe af et omhngget Træ. Dermed dannede Na\'ne har vel Hensyn til, 
at der stod Stnbber igjen efter omhugget Skov paa den Tid, da Bosættelsen 
fandt Sted (Indl. S. 79). 

30« ErisYik« Udt. æWisviJga [af sikker Kilde hørt æ^rasvUga\ 
oftest kaldet tVmbuen], — Aritzwigh NRJ. II 47. Erittuigh, Eriichtzuig 
1559. En^uigh 1590. Eretzaig 1626. Erri^uig 1630. Arridtzuig 
1643. 1664. Erridswig 1723. 

£r vel samme Navn som Arasvik i Anre, som i MA. heder Oraldsrik 
eller Araldsvik (DN. II 206. 226. AB. 65), og som efter O. Rygh, Persoim. 
i Stedsn. er sms. med Mandsnavnet Oraldr elier Araldr. — Daglignavnet 
Timbnen betyder Tiendeboden, et Oplagshns for Tienden og Sted, hvor den 
afleveredes. Timbnen er ogsaa Navn paa en Plads ved Lovorden i Aasen. 

31. Storiien. Udt. stoWlia. 

32. Ervik. Udt. åb'rvilga. — Erwigh NRJ. II 47. Eruig 1559. 
Eruigen 1590. Ehruig 1626. Eruig 1630. 1664. Erwigen 1723. 

Se Osen GN. 6. Samme Na\'n forekommer ogsaa paa Frøien, i Anre, 
i Volden og fl. St., men knn paa Vestkysten, overalt saavidt vides ndtalt 
med kort æ. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Ruggerd DN. IX 770, 1533. 

Wariesett 1559. Wegsett 1590. 

Ånduigenn 1559. 

Medgaard 1559. 

Knnde maaske være samme Gaard som Mebostad, som nævnes fira 
1600 af. 

Ruxsetther 1559. Rougselt 1590. Ragset 1626. 

Schindesetther 1559. Skendpett 1590. 

Bredenn Ødegaard 1590. Bredenn 1626. 

Enkelte af disse hører molig ikke til det nnv. Bjagn Herred. 



"^3|F 



-•n 



Digitized by VjOOQ IC 



8. 

SKJØRN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Skjørn. Udt. sjørna, i sjørn, — 
Stiornen AB. 124 s. Stiørnen 1559. 

Det synes, som om Navnet opr. er Elvenavn og derefter er gaaet over 
til Navn paa Bygden og Fjorden. AB. 124 f. (i et Tillæg til Jordebogen fra 
Slutningen af det 16de Aarh.) brages nemlig i Overskriften Stiornen om 
Bygden; men senere kaldes den £lv, som gaar ud i Banden af Nord-Skjørn, 
• aaen Stiornaa* og <fiskaaan Stiorne n». Dermed passer ogsaa, 
at NaMiet er Hnnkjønsord. Navnet forekommer ogsaa om en Bagt i Vandet 
Øiangen i Lensviken. Men da en Bagt i Nærheden kaldes Bjngn, er det vel 
sandsynligt, at det er kommet hid ved Opkaldelse. 



Gaardenes Navne: 33. Eid. Udt. ei, — Se Bjugn GN. 26. 
33, 12. Saltneset. Udt. saltnésse. 

Navnet har formodentlig Hensyn til en paa Stedet i gammel Tid drevet 
Saltkogning. Jfr. Bd. I S. 322. 

34. Heg^ik. Udt. hæ'ggvikan. Heggwiik AB. 124 s. Heguigh 
1559. Heguig 1626. Heggeuig 1630. Heguig 1664. Hægwig 1723. 

Af Trænavnet h e g g r m. 

35. Berget. Udt. håé'rje, 

86. Søtyik. Udt. sø'tviJga. — Søthawiik AB. 124 s. Søduig 
1590. 1618. Søetuig 1626. Søttuig 1630* Sødtuig 1664. Søedwig 
1723. 

Man kan sammenligne Søtland i Trøgstad (se Bd. 1 S. 9). Ligesom i 
dette kande 1ste Led her enten være Plantenavnet Søta (gentiana, Aasen) 
eller et Elvenavn Søta. Der gaar en Bæk forbi Gaarden. 

37. Staldvik. Udt. sta'Uvika. — Stalduig 1618. Staluig 1626. 
Stalduig 1630. 1664. Staldwig 1723. 

Efter Tradition paa Stedet skal Gaarden have sit Navn af, at her har 
været Stald for Kvæg fra Østraat (O. R.). 



Digitized by VjOOQ IC 



38 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

37, 4. Brandyik. Udi. hran,iivikci. 
Jfr. BJDgn GN. 12. 

38. GjøUen. Udt. jØ'lja. 

Vel af gi 1 n., Bjergkløft, Revne, Fure i en Fjeldeide, i Folkespr. nn til- 
dels ndt. Oyl og Gjel (Aasen). Er som Stedsnavn gaaet over til Hunkøns- 
ord. Jfr. Indl. 8. 61. 

38,7. Tyskbotn. Udt. tysslcbåttne. 

Jfr. Bjngn GN. 22, 2. 

39. Klpneset. Udt. JgVppnésse. — Keppenees AB. 125 s. 

40. Dueskar. Udt. du skåle. — Duschar 1618. 1664. Daschar 
med Varghiet 1723. 

Sidste Led sk ar S n., Skar, Bjergskar. Iste Led maa være d d f a f., 
Dae d. e. Yilddne, som forekommer som Sammensætningsled i adskillige 
Stedsnavne^ ogsaa nordenQelds. (Jfr. Bd. I S. 288). 

41. Targhiet. Udt. varghie. — I 1723 Underbrug til GN. 40. 

42. 44. Raak indre og ytre. Udt. i^i^erråk^ yUerråk. — 
Stora Raket, stora Raaket AB. 125 s. Roggenn 1618. 1630. Ragenn 
1626. Rochenn 1643. 1664. Inderraach, Ytteraach 1723. 

Råk, af råk n., Vei, hvorpaa Kvaeg drives, Gnesgaog (Indl. S. 41). 
Paa det anførte Sted i AB. er Navnet endnu halweis Fællesord. Flere af de 
andre paa samme Sted nævnte Gaarde betegnes ogsaa som < r a a k > ; de fleste 
af de øvrige betegnes som a u 5 n. Dette tyder paa, at Bygden har været 
lidet bebygget i MA. 

43. HonsYolden. Udt. må'nnsvållen. 
Rimeligvis af temmelig ny Oprindelse. 

43, 2. Harbakken. Udt. hatbaJgken. — [Hwrdebak AB. 125 s]. 

Den paa det anf. Sted i AB. nævnte Hurdebak maa utvivlsomt være 
denne Gaard; det fremgaar ogsaa af Jordebogens Betegnelse af Gaardens 
Beliggenhed. Vi har altsaa det samme Navn Hurdarbak som i Stoksund 
GN. 85. Ogsaa her synes, at dømme efter Rektangelkartet, Beliggenheden at 
passe til Navnet. Som paa flere andre Steder er Bevidstheden om Navnets 
Betvdning gaaet tabt, og det sidste Led er blevet forvexlet med det ganske 
forrfcjeUige -bakke. (Jfr. Ldsbl. 267). 

45. BjørkYik. Udt. bjø'rJcvilga. 

45, 2. VorpYiken. Udt. vå'rpviJcan, 

Af Yorpa, den nu i det Trondhjemske almindelige Form af oldn. varp 
n., Sted, hvor man sætter ud Fiskeredskaber (Indl. S. 84). 

46. Taabenøen. Udt. vå'knøia. — Wapenø 1618. Wopenøen 
1664. Waabenøen 1723. 

Det ligger nærmest at antage, at Navnet er sms. med v å p n n., Yaaben. 
Men der findes neppe ellers Exempel paa dette Ords Anvendelse i norske 
Gaardnavne, og jeg formaar heller ikke at angive, hvilken Betydning det 
skulde have her. 

47. Sandøen. Udt. sdnnøia. — [Sandøy AB. 125 s.]. 

48. Harøen. Udt. hå'røia. 

Rimeligvis af Dyrenavnet Hare, oldn. heri m. 

49. Hulsund. Udt. halsonve. 



Digitized by VjOOQ IC 



8. SKJØRN 39 



50. Pevik. Udt. pé'vilga. — Peuig 1664. Pewigen 1723. 
Iste Led er vistnok Mandsnaviiet Peter, Per. 

61. Djupylk. Udt. jupvik/i, — Dybuig 1664. 

52. RamsYik. Udt. rdmmsvika, 

Iste Led kan være Rafns- af Mandsnavnet Rafn eller Plantenavnet 
Rams (Skovløg). Jfr. Bd. III S. 236. 

53. Stranden. Udt. stra'nna, 

53. 2. Terbækmoen. Udt. turrbæhmo'n, 

53. 3. Kleyen. Udt. hlei'va. 

54. Søraunet. Udt. søraune. — Sørøen 1618. 
Af a u S n n., se Indl. S. 42. 

65. Rødsjø. Udt. rø'ssjø'n, — Rødtpø 1559. Ropøe 1626. 
Rødtzøe 1630. 1664. Røedsøen 1723. 

Har Navn efter et Vand, ved hvilket Gaarden ligger. 

55.3. Hnlvandet. Udt. hå'tvattne. 

Har Navn efter et Vand« ved hvilket Gaarden ligger. 

65. 4. Rød^øsæteren. Udt. rø'ssjøsétra, 

66. Haugsdal. Udt. hå'kksdaten. •— Hogsdal 1618. Hougs- 
dall 1626. Hugsdall 1630. Hugsdall 1664. Hugsdahl 1723. 

Kan komme af Mandsnavnet U a n k r eller mulig af en ældre Gaard 
Hanj2:. For det sidste taler, at Elven efter Kartet kommer fra Hangstjemet, 
og at der ved dette ligger en tiangen Sæter. 

56, 1. Øian. Udt. øi'an. 

Af øy f., om flad Strækning ved Vand (Indl. S. 88). 

57. Stormoen. Udt. std'rmden. 

58. Lillemoen. Udt. lihlmoen. 

59. Mælan. Udt. mæ'lan. 

Af m e 1 r m., Mæl. Jfr. Osen GN. 28. 

60. Huseby. Udt. hussby. — Husaby AB. 125 s. Hupbye 
1590. 1626. Hus^ebye 1630. Husbye 1664. Huusbye 1723. 

Sidste Led er b ^ r, bær m., Gaard (Indl. S. 47), Iste Led h ti s n., 
Hos. Na\'net forekommer paa omtr. 50 Steder spredt over det hele Land; 
det kan sandsynligst forklares om en vel bebygget Gaard, som har mange 
gode eller prægtige Huse (Indl. S. 57). 

61. BjømsYik. Udt. ijtfnrijSvi^a^ kaldes ogsaa vi^a. 

Da det sandsynligvis er et temmelig nyt Navn, kan det være sms. med 
Mandsnavnet Bjørn. 

62. Fisdal. Udt. fé'ssddten, — Fissadaal, Fyssadaal (Elven 
Fissa) AB. 125 s. Fiisdall 1559, Føsedall 1590. Fi^dall 1618. 
1664. . Fisdahl 1723. 

Fissudalr. Har Navn efter den allerede i AB. nævnte Elv Fissa, 
nn udt. Fessa med Inkt e og Tostavelsesbetoning. 

63. Fisdalsyik. Kaldes saja (Sagen). 



Digitized by VjOOQ IC 



40 SØNDRE TROKDHJEMS AMT 

64. TaumairYilu Udt tå'nårvika, — Thømmeraig 1630. 
Tøneruig 1664. Tønderwig 1723. 

iBte Led maa være oldn. |» i n n r r m., fedt Foratje. Folkeøpr. Tiiiar m., 
i Fofien og Orked. Taanaar, haardt Træ, paa enkelte Steder ogsaa seig og bøie- 
lig Ved (Aaoen og Ross). 

65. TaanawTikstranden. Udt. Wnårvikstranna. 
I 1723 Plads nnder GN. 64. 

66. KYemhosdaleii. Udt. kvæ'nTihusdaten. — Qaernhnasdahl 
1723. 

67. Selnes« Udt. sællnésse. — rSelgesether AB. 125 s.l. Selnes 
OE. 26. Sellnnes 1590. Selnnes 1626. Selnes 1630. Sellnis 1664. 
Sælnæss 1723. 

Det i AB. nævnte SelgeHetr, som der siges at være en stor Gaard 
]Mia det søndre Land ndenfor Fisdalen, maa atrivlsomt være den samme 
Gaard som det senere Selnes. Vi har isaafald en lignende Vexling af sidste 
Led som i GN. 08. Denne Vaklen er forklarlig, hvis Navnene først er dan- 
nede i Slntningen af MA. og derfor i det 15de Aarh. endnu var nye. 1ste 
Led er vistnok Trænavnet selja f. 

67, 3* Gangstøen. Udt. gdngstøa. 

Navnet forekommer ]>aa flere Steder. Gjengstøen i Hevne og i Halse er 
maaske ogsaa det samme. Iste Led er maaske g a g n i Bet. ligeoverfor, sidste 
Led s 1 4} 5 f , Stø, Landingsplads for Baade (Indl. S. 80. Thj. VSS. 1882 S. 30). 

68. Refenes. Udt. ræ'ffsnés, — Repseid som nu kaldes Reffs- 
ness AB. 125 s. [Reffseid smst.]. Reffsness 1590. 1630. Risnnes 
1626. Refsnis 1664. Rævsnæss 1723. 

Jfr. Stoksnnd GN. 96. 

69. Kubeigets Laksevorpe. Udt. kubdirje. 

70. Hafellen. Udt. håfæUa, — HafTelden 1723. 

Et navnlig nordenfjelds, især i dette Amt hyppigt Navn. Af hagfella 
f., Folkespr. Hagfella f , Gjerde, især et, som er dannet af nedfældede Træer, 
dernæst et med saadant Gjerde indhegnet Sted. Jfr. Bd. I S. 337. 

71. Langskibnesets Laksevorpe. Udt. Idngsjippnésse, 

72. Frengen. Udt. frænnen. — Frenger AB. 125 s. Fringen 
1590. Frengen 1664. 1723. 

Navnet er opr. Navn paa den fra SkjømQorden indgaaende Fjordarm, 
nn Frengshngten, og opføres i Slutningen af 15de Aarh. kun som saadant 
(•Fjorden som kallas Frenger«, AB. anf St). Det synes at have været en 
sammendraget Form af et med -angr sms. Navn, se N. Fjordn. S. 75. 

73. Stavnes. Udt. stavnésse. 

Af s t a f r m-, Stav, Stok. Maa betegne et langt fremstikkende Nes, der 
har saadan Form, at det kan sammenlignes med en Stav. Et ofte forekom- 
mende Navn (Indl. S. 78). 

74. Fcvaag. Udt. fe\'åg, — i Feuaghum DN. II 227, 1345. 
fra Fewage AB. 126 s. Fæwogh NRJ. II 44. Feuang (!) DN. X 
792, c. 1550. Feuog 1559. Fæuog 1626. 1664. Feewog, Fevog 1723. 

Navnet, som neppe forekonmier andetsteds, maa egentlig tilhøre den 
Arm af SkjømQ orden, ved hvilken Gaarden ligger. Iste Led maa være f é, 
n.. Fæ, Kvæg. 



Digitized by VjOOQ IC 



8. 8KJØRN 41 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Lawpasether AB. 124 s., maaske gaaet ind under Hegvik. 

Wederwiik AB. 125 s., nævnes mellem Søtvik og Kipneset. 

Huffuasether AB. 125 s., siges at ligge ved Udløbet af Aaen 
Stiornen paa dens søndre Side. 

Hwrdebak paa Sydsiden af Nordfjorden AB. 125 s. 
Se GN. 43, 2. 

Halss AB. 125 s., nævnes mellem Hurdebak og Raak. 

Hals m. (Indl. S. 68). Navnet har Hensjrn til den lave Overgang midt 
paa Halvøen mellem Nord- og Sørskjøm. 

Kølende og Jndre Kølende AB. 125 s., nævnes som to «Kaak» 
ved Søndre Skjørn^ord. 

Legdhesethel: AB. 125 s., Ødegaard længere inde i Fjorden. 

Fithie og Fithieraak ved Fithie aa AB. 125 s. 

♦ Fitjar, Flt. af fit f., frodig Græsmark, især ved Sø eller Elv (Indl. 
S. 49). 

Woxoy, Kungarøy AB. 125 s., den første siges at ligge i Nord- 
Qorden, den anden i Sørfjorden. 



Digitized by VjOOQ IC 



9. 

AGDENES HERRED. 



Herredets Navn se GN. 1. Sognet kaldtes før Værnes efter den 
Gaard, paa hvilken Kirken staar; men nu er dets Navn ogsaa for- 
andret til Agdenes. 



Gaardenes Navne: 1. Agdenes. Udt. angnésse. — Ag8anes 
Landn. 48. Njaals S. I 413 (Gisl.) o. m. St. i Kongesagaeme. Agde- 
nees Cap. Agdenes 1559. Ågenes 1590. Agdennes 1626. Aagdenes 
1630. 1664. Agdenæs 1723. 

Kunde mulig være det samme Navn som Agnes i Trøgstad og Bnmla- 
nes, hvis middelalderske Former ikke er kjendte (Bd. I S. 80). Det knnde 
ogsaa ligge nær at antage, at det 1ste Led er det samme som Landskabs- 
navnet A g 5 i r, her i Gen. Om Betydningen af denne Stamme kan jeg intet 
oplyse. 

2. Djupyik. Udt. jupviJga, 

3. Selylien. Udt. sé'lvlia, — Selvlien 1723. 
Afledet af den flg. Gaards Navn. 

. 4, Selven. Udt. salven, — i Solfua, Solvi Fomm. s I 12 
IV 11. VIII 334. Landn. 297. i Selwe NRJ. II 43. Soluen Cap* 
Sollfuenn 1559. Selluénn 1590. 1630. Selfifuenn 1626. Saluenn 1618. 
Selffuen 1664. Selven med Engesletten Hamboren 1723. 

Navnet tilhører vel opr. den Bngt af Trondhjemsij orden strax indenfor 
Agdenes, ved hvilken Gaarden ligger. Som saa mange Fjordnavne er det 
svagt Hankjønsord. N. Fjordn. S. 68. 

4, 4. Tinden. Udt. ti'nnen. 

4. 6. Hambaaren. Udt. hammbåra, — [Hornbora (Akk ) Fomm 
s. VIII 334]. 



Digitized by VjOOQ IC 



9. AGDENES 43 



At det i Sverres Saga nævnte Uornbori er det samme som dette 
Gaardnax'n, er paavist af O. Rygh i Norsk hist. Tidsskrift 8 R. B. IV S. 262 f. 
Om Navnet opr. har tilhørt den lille Bngt og den indenfor denne liggende 
Gaard eller Forbjerget søndeofor Bugten, nn Hambaaraneset, kan vel være 
tvivlsomt. Beslægtede Navne forekommer paa andre Steder, saaledes Horn- 
merstad i Løiten og i Stange, Homborstad i Daviken og Homborset i Volden, 
som kan antages at være sms. med et Mandsnavn Uornbori. Fremdeles 
Gaardnavnet Uombor i Eide i Nedenes og Homborgøen i Bohnslen, i hvilke 
den gamle Form niaa have været Hornbora f., som sandsynlig opr. har 
været Navn paa en 0, samt i Hommer\'old i Rennesø (se Bd. III 8. 119). 
Hombomeset forekommer ogsaa i Brønnø. 

5. Løstad. Udt. lii'sta. — Løestad NRJ. II 43. Lødestad Cap. 
Løestadt 1559. Løsladt 1590. Løesta 1626. Løstad 1630. 1664. 1723. 

Iste Led er ganske sikkert et Mandsnavn, snarest L^Svir; men ogsaa 
L< j 6 1 r kunde give de nyere Former. 

6. Vatn. Udt. vattn. — Vanth NRJ. II 43. Wattne Cap. 1559. 
Wattenn 1590. Watenne 1626. Watlenn 1630. Watten 1664. 1723. 

• Vatn, ofte brugt som Oaardnavn, 'især nordenQelds; i den sydvest- 
lige Del af Landet oftere Vatne, som enten er en Dativ- eller Flertalform. 
Her har Gaarden Navn efter Lillevandet, ved hvilket den ligger. 

7. Valset. Udt. valset — Valsett NRJ. II 43. Walsetther 
1559. Walsett 1590. Walsetter Gap. Walsett 1626. 1664. Walsætt 
1723. 

1ste Led er her snarest v a 8 i 1 1 (Indl. S. 84), altsaa opr. VaSlasetr, 
og Navnet har da Hensyn til Grundene mellem Gaarden og de udenfor lig- 
gende Holmer. Samme Navn ogsaa i Øksendalen, Buviken, Røros og Strin- 
den, paa det sidste Sted nu anderledes udtalt. 

8. Sønderviken. Udt. sy^^njavtkia 

9. HegR. Udt. hægg, — Hogh NRJ. II 43. Heg OE. 25. DN. 
X 793, c. 1550. Hegg DN. XII 774, c. 1550. Heg 1559. Hegh 
1590. Heg 1626. Hegh 1664. Hægg 1723. 

• H e g g r, af Trænavnet h e g g r m. 

9, 1. Hølna. Udt mVlna. 
Af m y 1 n a f , Mølle, Kvern. 

!©• Fremstad. Udi. frcémmsta. — Ffrebestad NRJ. II 43. 
Fløbostade Cap. Freppestadt DN. X 793, c. 1550. Fubestad og Frebe- 
stadt 1559. Freubstadt 1590. Flebstad 1618. Framstad 1630. 
Frembstad 1626. 1643. 1664. Fremstad 1723. 

Navnets opr. Form kan ikke være Framstad, som forekommer som 
Gaardnavn i Gran og i Vang V., da dette ikke vilde stemme med Nutids- 
formen, og Skriftformeme fra det Idde Aarh. da ^ilde være uforklarlige For- 
vanskninger. 

11. Raustein. Udt. rau'stein, 

12. Hasdal. Udt. musdalen, — Musdall NRJ. II 43. Mwse- 
daal Cap. Musdall 1559. 1590. 162^. Mu^dall 1664. Muusdahl 1723. 

• Mtisndalr. Utvivlsomt af M 1^ s a, der maa have været Navn paa 
den Bæk, som gaar forbi Gaarden ud i Storvandet (saaledes ogsaa antaget af 
O. K. i Saml. af Elvenavne). Musa forekommer som Elvena^-n i Dovre, 
Gausdal, Øier og Støren, ligesom det er bevaret i flere Gaardnavne. Jfr. GN. 
23 ndf. 



Digitized by VjOOQ IC 



44 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

13. Eidem. Udt. é'demmen. — Edom NRJ. II 43. Eiidera 
OE. 26. Edem 1559. Edenn 1590. Edem 1626. Eidem 1664. 
Ejdem 1723. 

* EiSeimr, afei5 n. og heimr, jfr. Aa GN. 64. Ogsaa her bar 
Navnet nu faaet tillagt den best. Årtikel i Hankjen (se Indl. S. 13). Det 
Eid, som der her sigtes til, maa være Lavningen mellem Storvandet og Fjord- 
armen Hopen. 

14,3. Bærset. Udt. bærséten, 

14. Djupyikstrand. Kaldes stra'nna. — Dybvig med Stranden 
1723. 

15. Rishaugen. Udt. rtshaujen. — Ri^houg 1626. Riphough 
1630. 1664. Riidshaug med Slaføen 1723. 

Iste Led er ris (hris) n., se Indl. S. 70. 

16. Staveen. Udt. stavøia. — Staføen 1723 (da Underbnig 
under GN. 15). 

Af staf r m.. Stav, Stok (Indl. S. 78) Det, som her river Anlednini^ 
til Sammenligning, er vel især det fra Øens Nordende i en ret Vinkel freiii- 
skjdende småle Nes, som knnde sammenlignes med Haandtaget p»a en Stav. 

17. Hopen. Udt hopen, — Hoppen 1618. Hopen 1664. 1723. 

* H o p r m., liden indelakket Bugt (Indl. S. 67). Gaarden ligger ved 
Runden af en bred og kort Fjordarm, som ved en ganske smal Strøm er for- 
bunden med Stavøs'undet og videre med Søen. Jfr. Osen GN. 11. 

18. Sletvik. Udt. sleUviJga. — Slettuig 1618. Sletwig 1723 
(da øde i mange Aar). 

Af Adj. sléttr, slet. Dette Tillæg kan her ikke forklares af Situa- 
tionen paa Land (som ved Sletvik i N. Fron, Bd. IV, I S. 109), da Gaardea 
ligger i en Bakke op fra Søen, men maa have Hensyn til, at Viken, ved 
h\'ilken den ligger, er jevut grund, saa at man ved Fjæretid endog kan vade 
tvert over den. 

19. Værnes. Udt. værnes, — Verness NRJ. II 44. Vernes 
OE. 25. Warnes DN. XH 774, c. 1550. Warnes 1559. Wernnes 
1590. 1626. Wernes 1630. 1664. Wærnæss 1723. 

* V e r a n e s. 1ste Led er det gamle Navn paa VærraQ orden (ndtales, 
som det skrives, men med ttykt 1» for rd), ved hvis Munding Gaarden ligger, 
som maa have været V e r i. Dette vides at være det middelalderske Navn paa 
Værrasundet, en Arm af BeitstadQ orden, ved hvis Munding der ogsaa ligger en 
Gaard, som nu heder Vennes, men tidligere Vernes, og det kan formodes at 
være det opr. Navn paa en Fjord i Kodø, Rom nu heder Væran, ved hvis 
Munding der ogsaa er en Caard Værnes. Se N. Fjordn. S. 68 f. 

20. Tangen. Udt. tangen. 

21. Kleven. Udt. MeVvan. 

22. Sætran. Udt. se tran. — Setteren 1664. Sætran 1723. 
Se Osen GN. 34. 

23. Musdalsvik. Kaldes vi'ka. — Musdaluig 1626. Mu^- 
dalluig 1630. Mu^dalsuig 1664. Muusdablswig 1723. 

Har maaske engang hørt under Musdal GN. 12. Der er her en lavere 
Overgang fra Værrafj orden til Storvandet ved Mnsdal. 



Digitized by VjOOQ IC 



0. AGDENES 45 



24. Løynes. Udi. lauvnésse, — Lobnes 1618. Løefnnes 1626. 
Løffnes 1630. Løffnis 1664. Løvnæs 1723. 

Af 1 a u f, n., Lev. Som i andre dermed sms. Navoe maa det sigte til 
rig Yæxt af Lørskov. Det er eandsynlig denne Gaard, som menes ved det 
flere Gange i Sverres Saga nævnte L a n f n e s. Se O. Kygh i K. Hist. Tidsskr. 
3 R. IV S. 244 f. 

25. Fjorden. Udt. fjolen. — Fioren 1618. 1664. Fiorden 
1723 (maaske = Weriefiorenn, Werrefiord 1659). 

Gaarden ligger omtr. midtveis ved VærraQ orden paa den østre Kyst. 

26. Holton. Udt. hå'ltan, — Holdte 1664. Holten 1723. 

Er vistnok at henføre til Folkespr. Holt m., Høi, Bakke, stenig og njevn 
Forhøining. Indl. S. 67. 

27. Bakken. Udt. bakken. — Bacben 1723. 

27. 2. Yorviken. Udt. vå'rrviJga. — Waruig 1664. Waarwig 
1723. 

Navnet forekommer med samme Udt. ogsaa i Kissen (GN, 69), om hvil- 
ket O. R. (Thj. VSS. 1882 S. 60 f) formoder, at det mulig kunde være opr. 
V^rmuvlk af Elvenavnet V a r m a. Der gaar ogsaa her en Bæk forbi 
Gaarden. Maaske kunde det dog ogsaa forklare«! af Folkespr. Vor m., Banke 
af Sten eller Grus, Moræne. 

28. Steinsdalen. Kaldes i^ra. — Stennsdall 1590. Stensdall 
1626. 1630. 1664. Steendahl, Steensdahl 1723. 

Vel af Mandsnavnet Stein. 

29. Espe. Udt. æ'sspe, — Espe 1630. 1664. 1723 (da øde). 

* £ 8 p i n., et med Aspetræer bevoxet Sted. Indl. S. 88 (onder q s p.) og 
Thj. VSS. 1891 S. 184. 

30. Asbjømyik. Kaldes hå'kaviJga. — Asbiørnuig 1664. 
Asbiørawig med Fiellet 1723. 

Gaardnavnet sms. med Mandsnavnet Asbjørn, Brugsnavnet med Haakon. 

31. Almyik. Kaldes dlmjøta, — Allmuig 1664. Almerwig 
1723. 

1ste Led i begge Navne er vel Trænavnet a 1 m r m. Sidste Bel at 
Brugsnavnet, -jota, er vistnok det samme som Gjota f. eller Gjot f., som 
i Folkespr. bruges i Betydning af: langstrakt Hulning i Jorden, langagtig 
Græsplet mellem Bakker eller Klipper (se Indl. S. 61 og Bd. III S. 347 om 
Gjota i Aamot). 

32. Terningen. Udt. tæ'rmngan, — Terning OE. 25. Ter- 
ninghen DN. XII 774, c. 1550. Therningenn 1559. 1590. 1630. 
Terningen 1664. 1723. 

Ligger nær Udløbet af en noget større Elv, som kommer fra Terning- 
vandet. Bet er vistnok sandsynligt, at Gaardnavnet kommer af et ældre 
Navn paa Elven og maaske paa Vandet. Jfr. Bd. III S. 808; men det er 
dog maaake ikke samme Navn som det der behandlede Terningen i Elverum. 

33. Sæternes. Udt. sé'temésse, — Zetteraas (1) 1626. Zetter- 
nes 1630. Setternis 1664. Sætternæss 1723. 

Staar maaske i Forbindelse med Navnet Sætran, hvilken Gaard ligger 
ligeoverfor paa den anden Side af Fjorden. 

34. Baret. Udt. 6aVe. — Barra 1664. Bared 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



46 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

• BareiS? Ligger paa en smalere og lavere Oveigang over en lidea 
Halvø mellem to Fjorde, late Led er vel barr n., det yderste af Naale- 
træernes Grene, o^ betegner da vel Stedet som bevoxet med Barskov. Jlr. 
Barlund i Lom o. fl. St. Bd. IV, 1 S. 60. 

35. Abelyik. Udt. dbdvifyi. — Appeluig 1664. Apelwig 1723. 

Der synes ikke at frembyde sig nogen anden rimelig Forklaring af dette 
Navn, end at det kommer af a p a 1 d r m;, Yildsbletræ, hvorfor ogsaa de 
ældre Skriftformer taler. Med Hensyn til Overgangen fra p til b kjm sam- 
menlignes Abelsø i Åker, Bd. II S. 116. 

36. Moldtuen. Udt. maUtua, — Moldatun Landn. 270. 
Melletwn NRJ. II 44. Moltun 1559. Molthenn 1590. Moltonn 1618. 
1626. Maaltun 1630. Muldthuen 1643. Moltuen 1664. 1723. 

Sidste Led er tdn n., Gjerde, indhegnet Sted, Oaardsplads. paa Vest- 
landet ogsaa om de forskjellige Parter eller Bmg af en Gaard (Indl. S. 82). 
I senere Tid er det ved Misforstaaelse ofte bleven forvansket til -tuen, -taa, 
som om det kom af ])nfa f, Tne (jfr. TTy. VSS. 1891 8. 242). Iste Led er 
det samme, som man har som Tilnavn til Landnamsmanden Molda-Gnnp, 
der fortælles at være kommen fra denne Gaard. Det er sandsynlig et gam- 
melt Mandsnavn, jfr. Bd. I S. 311. Moldaton findes ogsaa i Herø Sdm. 

37. Slayik. Udt. slavikan, — Slaauig 1664. Slawig 1723. 
Iste Led hænger maaske sammen med Folkespr. Slad n. og Slade m., 

Skraaning, skraa Flade (Aasen). 

38. Ramvik. Udt. rdmmvika. — Rambuig 1664. Ramwig 
1723. 

Kan vel komme af Fuglenavnet rafn ligesom det hyppige Ramberg, 
altsaa opr. Rafn a vi k (jfr. Ldsbl. 6). 

39. Rernes med Skeyik. Udt. rffnésse. sjeviJga. — ^) Røer^ 
nes 1618. Rørnes 1630. Røennes 1643. Rørnis 1664. Rørnæss 
1723. «) Skiffuig 1618. Schibuig 1626. 1630. 1664. Schibwig 
1723 (øde). 

Det Iste Navn knnde forklares af r o y r r m., Rør, Siv, eller af r o y r r 
m., Stenres. Overgangen til den nuv. Udtaleform er dog noget paafaldende. 
Skevik formodentlig af opr. S k i p a v 1 k, af skip n., Fartøi. 

40. Tyskøen. Udt. uysskøia. 

41. RamsYik. Udt. rdmmsvi^a. — Rambsuig 1643. Rambuig 
1664. Ramswig 1723 (da Underbrug til GN. 42). 

Itfte Led er enten Mandsnavnet Rafn eller Plantenavnet Rams, 
Skovløg. 

42. Imstren. Udt. i'mmstra. — Indstrem 1626. Imsteren 
1630. 1664. 1723. 

* I m s t r f., maa fra først af have - været Navn paa fjorden, ved hvil- 
ken Gaarden ligger (N. Fjordn. S. 66), maaske ogsaa Navn paa den fra Im- 
stervandet kommende Elv, som løber ud ved Gaarden. 

43. Fenes. Udt. fSnésse. — Fænæss 1723 (øde). 

Af f é n.. Fæ, Kvæg. Findes ogsaa paa nogle andre Steder, bl. a. i 
Yærran, hvor det nn er blevet til Fines. 

44. Elven. Udt. éé'lva. — Elffuen 1664. Elven 1723. 
Rimeligvis nyere Navn. Ligger ved en Elvs Udløb i Imsterfjorden. 



Digitized by VjOOQ IC 



9. AGDENES 4,7 



44, 2. ElyesiBteren. Udt. a'lvasétra, 

45. Halsen. Udt. hå'tsen, — Haiss 1626. Halden 166é. 
Halsen 1723. 

Af hals m. (Indl. S. 68). Jfr. GN. 62. Mellem disse 2 Gaarde, hvoraf 
den ene ligger ved ImsterJQorden, den anden ved Vingevaagen, er der en la- 
vere Overgang over Halvøen. Dertil maa Navnet have Hensjrn. 

46* Viken. Kaldes goUbrannsviJ^a. — Wigenn 1626. Wich 
1630. Wichen 1664. 1723. 

Dagligtalens Navneform er sms. med Mandsnavnet Gndbrand, som nu 
paa flere Steder er blevet til Gnllbrand (Aasens Navnebog S. 17). 

47. Aasøen. Udt. å'søta. — Aasøe 1626. Aa^øen 1630. 1664. 
Aasøen med Øvne 1723. 

Navnet maa have sin Grand i den 600 Fod høie, småle Aas, der stræk- 
ker sig efter Øens Længde. Tæt ved ligger efter Kartet en Uden 0, Aasø- 
kalven. Øvne er GN. 48. 

48. Aunet. Udt. aune. 

Se Indl. S. 6 og 42 nnder a n 8 n. 

49. KongSYOld. Udt. h& ngensvållen, — Kongsuoll 1626. 
Kongsuold 1630. 1664. Kongsvold 1723. 

Navnet har ligesom mange lignende (f. £x. Kongsvold paa Dovre og 
KoDgsstnen i Værdalen; jfr. Bd. III S. 63, 261) sin Gmnd i, at Gaarden 
har været Kongens eller Statens Eiendom. 

50. Sjursviken. Udt. sjutsviJga. — Siffuersuig 1664. Siverswig 
1723. 

Sms. med Mandsnavnet S i g u r 5 r, som nu oftest er gaaet over til Sjur. 

51. Taaberget. Udt. vahærje, — Waberg 1626. Waaebei^, 
Woberg 1630. Waaberig 1664. Waaberg 1723. 

Gaarden ligger nnder et Fjeld ved Mundingen af Vingevaagen. 1ste Led 
er sandsynligst vikgr m., Vaag; g er isaafald afslidt paa samme Maade, 
som Vaagbøen i Tingvold (i Uoghnm 1386) nn ndtales Vaabøen. Under 
Rykke i Stjørdalen er en Plads Vaaberget ved en liden Vik nnder en Fjeld- 
knans. 

52. Hals. Udt. halsen. — Hals 1630. Halsen 1723. 
Se GN. 46. 

63. Djupaaen. Udt. jupåa, ofte ogsaa: jupvåa. — Dybaaen 
1664. 1723. 

Ved en Elv af samme Navn, som efter Kartet synes at gaa i en dyb 
Kløft 

54. Vingan. Udt. vi'ngan. — Vighe NRJ. II 44? Wing 1559. 
Wingenn 1590. Winngen 1626. Wingen 1664. 1723. 

Det er utvivlsomt samme Navn som Vingan ved VingQ orden i Osen, se 
Osen GN. 12. I begge Tilfælde ligger vistnok et Navn paa Fjorden til 
Gmnd, og dette maa antages at have været et svagt Hankjønsord Vingi. 
En tredie Fjord af samme Navn har man antagelig i Vingen i Rngsnnd Sogn 
i Nordfjord (N. Fjordn. S. 68). Prof. S. Bugge har udtalt den Formodning, at 
det kunde være opstaaet af * Vind gi, som kunde komme af det i Håvm. 
forekommende Adj. vind ug r, udsat for Blæst. Gaardnavnet er best. Form 
i Flt. 



Digitized by VjOOQ IC 



48 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

55. Kamyik. . Udt. kammvika. — Karobaig 1626. 1630. 
Cambuig 1664. Kamwig 1723. 

1ste Led er vel k a m b r m., Kam, rimeligvis ber som ellers sigtende til 
en takket Bjergryg (Indl. S. 69). 

56. Halten. Udt. ha'IJen. - Hapellen 1630. Hasselen 1664. 
1723. 

Ha si m., Hasseltræ. 

57. 58. Leksen. Udt. Uekksa. — Lioxna (Varianter) Fomm. s. 
IX 467. Lioxa Fomm. s. VIII 356. i Læxo DN. II 198, 1340. 208, 
1342. Lexen NRJ. II 44. Lexenn OE. 26. 1559. 1590. 1626. Lexen 
1664. Læxen (før under Storfosen) 1723. 

Om det gamle Navns rette Form se O. Rygh i N. Hist. Tidsskr. 8 R. 
IV S. 306 f., hvorefter Lioxna maa antages at bero paa Misforstaaelse og 
Ljoxa, Læxa og Lexa maa være forskjellige Former af samme Navn. 
Navnet tilhører to nær sammen liggende Øer nordlig i Trondl^jemsleden. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Prestøe 1664. 

Humbomæssit, Ødegaard under Selven. Cap. (Jfr. GN. 4, 6). 

Weriefjorenn, Werrefiord 1590 (maaske = GN. 25). 

Østenbergh (i Vasbygden) 1590. 

Berigh (ligesaa) 1590. 



GAMMELT BYGDENAVN. 

Vastbydhen NRJ. II 43. Watzbygden DN. XII 774, c. 1540-50. 

Navnet er bevaret i det i daglig Tale brugte Grændena^'n Vasbygden, 
som omfatter Streget omkring Storvandet og Lillevandet eller omtr. GN. 5—13. 



NEDLAGT KIRKE. 

Kong Øystein Magnussøn (1103—1122) byggede en Kirke ved 
Agdenes (Heimskr. Ungers Udg. S. 671). Hvor længe den bestod, vides 
ikke. (Jfr. Aarsb. fra For. t. n. Fort. Bev. 1865 S. 5). 



^ ^^ ^ 



Digitized by VjOOQ IC 



10. 

ØRLANDET8 HERRED. 



Herredets og Præstegjeldets Navn: Øriandet. Udt. øWlai%n/e. 

Ældre Navneformer: Yrjar (Akk.) Fornm. s. II 49. Landn. 239. 
Påttr af I>6rst. hv. 35. 

af Yrjum Fornm. s. I 170. II 36. VI 283. a Yriom AB. 6. i 
Yriom AB. 115. 

Yrian DN. IX 300, 1453. 

Øryon DN. III 608, 1456. 

Ørien NRJ. II 43. 

Yrgen OE. 26. Yrien DN. IX 754, 1532. Øryen DN. IX 779 f., 
1534. 

Ørieland 1590. 1630. 1643. 1723. 

Øreland 1618. 

Yrjar. Samme Navn har man i Ørja i Senjen, i MA. Yrjar; des- 
uden findes samme Stamme i flere Sammensætninger som Langørjan i Rissen, 
Bnviken og Byneset, Hnndyrja, nn Hunder i Øier o. fl. Det maa afledes 
af anrr m., Grus (se Bd. I S. 196, Bd. IV, 1 S. 161. Ldsbl. 10 og 158. 
Thj. VSS. 1882 6. 49. Indl. S. 42 under anrr). Derimod er det gamle 
Elvenavn Y r j a i Smaalenene, som nu er bevaret i Ørje Bro, afledet af 
Rødenessjøens Navn Aurr (Bd. I S. 196). 



Gaardenes Navne : 69, ^ Kraakvaag. Udt. Icrå'kvåg. — Kråku- 
våSir Bisk. s. I 775. i Kraakovagha (Akk.) DN. VIII 133, 1339. 
Krogewodh NRJ. II 44. Kraageuod OE. 26. Kraakeuaad OE. App. 
Kroghewadh DN. IX 628, 1529. Kraakewaadh DN. IX 778, 1534. 
Kroguog 1618. 1664. Kraagwaagen 1723. 

Vaag i sidste Led synes neppe at kunne være det opr., uagtet det har 
Hjemmel fra 1339. Formerne fra 16de Aarh. tillader at tænke paa vaS n., 
Vadested, FJt. vq8. KråknvflSir, af vd5ir. Klæder, hvis dette er den 
rette Form, kunde maaske betegne «den graa 0» (S. Bugge). Paa Hjertøen 
paa Bitteren findes et Eraakevaavand (Kartet). 

* Agdenes og Øriandet var indtil for faa Aar siden et samlet Herred, Øriandet. Gaar- 
dene har derfor fortløbende Numerrække. 

Bygh. Gaardnavne XIV. 4 



Digitized by VjOOQ IC 



50 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

60. Storfosen. Udt. få'sna. — Folksn, Folskn, til Folsknar 
Fomm. s. VIII 41. 70. 159. 367. IX 467 (viet en Kirke der 1236). 
Folskn Snorra Edda. Fosnen, Fosner k. DN. II 265, 1354 (Paategn. 
af 1495). Foxenn wog 1559. Stoer Foesens Sædegaard 1723. 

Navnet maa afledes af fe la, at skjule, og dets opr. Form være 
Folgsn, Folksn; Betydning al tsaa: Skjal, Slgulested. Det maa have 
Hensyn til en Havn, hvor Skibe kande ligge i Skjul aden let at opdages af 
forbifarende. Det passer meget vel paa dette Sted, idet Indløbet til den 
Yaag paa Hovedøen, ved hvilken Gaarden ligger, er dækket af et Par Øer, 
hvoraf den største er meget hei. Samme Navn har man ogsaa i Lille-Fosen, 
ældre Navn paa en af de Øer; paa hvilke Elristiansand ligger, antagelig 
Kirkelandet, og vel ogsaa i Øen Fo^n i Lindaas o^ en af samme Navn 
i Avaldsnes og i nogle sammensatte Navne. Tbj. VSS. 1891 S. 181 f. 

61. Garten. Udt. garten. — i Gortura Grottes s. 63. DN. II 
208, 1342. i Gortom DN. II 227, 1345. Garta Snorra Edda. Garthe 
NRJ. II 44. Garte OE. 26. Garthe 1559. Gartt 1590. 1618. Garten 
1630. 1664. 1723. 

En 0, som ved Beisnndet er adskilt fra Ørlandet. Samme Stamme 
har man vel i Garte i Snrendalen (AB. af Gortom), maaske ogsaa i Gartlaud 
i Grong, Garstad (Gartestad 1620 i Nærø) og Gorte (Garte) i Vaale Jb. og i 
Ramnes. 

62. Beian. Udt. hei'an. 

Jeg formoder, at Navnet hænger sammen med oldn. bægja, fortrænge, 
trænge tilside, drive nd af Knrs ( jfr. bægjaskipiorlægi, bægja af 

I e i 6, Fritzner). Jfr. Folkespr. ba^a og Bægje f. (i Nordl. Bægja, Beia f.). 
Hindring, noget som staar i Veien (Aasen). Navnet kunde da opfattes som 
et best. Flt. af det nævnte Substantiv eller maaske snarere som opstaæt af 
et Partic. bægjandi, som nu efter trondhjemsk Sprogbrug vilde udtales 
paa samme Maade som Navnet. Dette maatte da have sin Grund i, at den 
lange Halvø, ved hvis Ende Stedet ligger, tvinger alle, som seiler fra Trond- 
hjemsQorden nordover eller omvendt, til at gjøre en lang Omvei og forandre 
Kurs. Maaske kunde Navnet egentlig have tilhørt den hele Halvø, som nd- 
gjør den sydlige Del af Ørlandet. 

6S. Bakken. Udt. lakken. — Bachen (Underbrag til GN. 64) 
1723. 

64. Grande. Udt. grafyn;. — i Granda AB. 6. Grande NRJ. 

II 45. Grande, Grandhe DN. IX 746. 752. 757. 770. 778, 1532— 
1534. Grande 1559. 1590. Grande, Granne 1626. Grande 1630. 
1664. Grande med Bacben 1723. 

G r a n d i, af g r a n d i m., tør, men lav Strækning, som hæver sig op 
over Vandet, saa at den ikke overskylles (Fritzner), endnu brugt i Folkespr. 
om en sandig Strækning ved Vand. Navnet findes foruden her paa 6 andre 
Steder i det Trondhjemske og ogsaa paa 3 Steder paa Østlandet. Jfr. Thj. 
VSS. 1882 S. 26. 

64, 16. Revlan. Udt. r(e\^an. 

Vel at aflede af refill m., Folkespr. Revle m., lang Strimmel, især af 
Tøi. Her i best. Flt. Jfr. Bd. UI S. 15. 

65. Flatnes. Udt. flatnesse. — Flatnes 1618. Fladttnis 1664r. 
Fladnæss 1723. 

• F 1 a t a n e s, det flade Nes. 



Digitized by VjOOQ IC 



10. ØRLANDET 51 



66. HoYde. Udt. håvd\ — HoÉfde NRJ. II 44. 1559. 1590. 
1626. 1630. 1664. Hofde 1723. 

• H^fdi m., hei Landspids eller Od(le, Folkcspr. Hovde (jfr. Indl. 
S. 68). 

67. Brekstad. Udt. hræ'Tcksta. — Brakestedh NRJ. H 44. 
Brechstød 1559. Breckstadt 1590. Brigsta, Bregsta 1626. Brechstad 
1630. Bregslad 1618. Brægsta 1664. Bræchstad 1723. 

æ er vel her knn opstaaet ved aren Udtale af a, som endnn er bevaret 
i Skriftformen fra 1620. Det er maaske det samme Na^'n som Brakstad paa 
Inderøen (af Brakastadom AB.) og Brakestad i Ævanger ; Iste Led er 
maaske et Mandstilna^'n, afledet af braka, at brage (Thj. VSS. 1882 8. 88). 

68. Orlandets Præstegaard. — a Væiklini DN. II 208, 1342. 
a Væiklin DN. II 229, 1346. a Væiklini DN. III 477, 1422. a Weklen 
DN. III 608, 1456. Wechlem 1559. Wichlems Præstegaard 1723. 

V e i k 1 i n, en Sammensætning med -vin (Indl.. S. 86). Navnet findes 
ogsaa i Nordre Fron, nn Veikle. Stammen V é i k 1- kande formodes at 
hænge sammen med veikr, veg, svag (Bd. IV, 1 S. 114). 

69. Haarberg. Udt. harb^r, — Horbergh NRJ. II 45. Hor- 
berg 1559. Haardberigh 1590. Haarberg 1626. Haarberig 1664. 
Haarberg 1723. 

Det synes rimeligt, at dette maa være det samme Navn som Haarberg 
i Risøen, tidligere Haaraberg, som maa komme af Haara* et ældre Navn paa 
den forbiløbende Elv (Thj. VSS. 1882 S. 43). Her i Ørlandet synes det dog 
lidet sandsynligt, at der nogensinde skulde have været et Vandløb i Nær- 
heden. £t Haarberg findes ogsaa i Flakstad. 

70. Vik, Udt. vik. — Vigh NRJ. H 45. Viik, Wiick, Viiek 
DN. IX 746. 752. 770, 1532—1533. Wyg 1559. Wiigh 1590. Wig 
1626. Wich 1664. Wiig 1723. 

70. 15. Reylen. Udt. r^'velen. 

Jfr. GN. 64, 16, der Flt, medens det her er Ent. 

71. Beine. Udt. røtn\ — Røne, Røen NRJ. II 45. Røynen 
1559. Røenne 1590. Rønne 1626. 1630. 1664. Rønne med Lille 
Rønne og Raattwold 1723. 

* R y n i n., Sted bevozet med Rognetræer, afledet af *rannn m. 
eller • rann f., Rogn (Indl. 8. 81, Ldsbl. 446). Samme Navn i Hof S. (Bd. 
in S. 269) og i Faaborg (Bd. IV, 1 S. 215). 

71. 16. 18. Guldteigen. Udt. gtVUtægan. 

Af t e i g r m., Teig, afdelt, afgrænset Stykke Jord eller Skov. Hører 
ligesom flere med Gnid- sms. til de «rosende> Navne, se Indl. S. 89, jfr. 81. 

72. Byg:gen. Udt. ry'jjen. — Rygg Ødegaard Gap. Røgh 1630. 
Røegødegaard 1664. Rygen 1723. 

Af r y g g r m., Ryg. Har som Oaardnavn Hensyn til en langstrakt For- 
heining af Jord eller Fjeld. Findes, især i nbest. Form, hyppig som Gaard- 
navn, navnlig paa Vestlandet og i det NordenQeldske. 

73. Hoøen. Udt. hb'øia, 

«Den høie 0>, af Adj. h d r, høi. £r nn en Halve, som ved en Val er 
forbunden med Fastlandet. Lidt udenfor ligger en,0, Fiatøen. 



73, 8. Sjeungen« Udt. hjé'ongen. 



Digitized by VjOOQ IC 



52 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

Kidnnge, m., et lidet Kid (Aasen). Nogle smaa Øer. Samme Bet. har 
Geitungeme, Navn paa en Øgruppe nordenfor Freiea. 

74. Uthaug. Udt. uthau, — Vdhogh NRJ. II 43. Vtthoff DX. 
IX 757, 1532. Vthaaughs kirke DN. IX 772, 1533. Vdhug 1559. 
Vdhough 1590. Wdboug 1626. Vdhoug 1664. Udhoug 1723. 

Er vel at opfatte som «Ytre Hang* i Modsætning til GN. 80 Ophang, 
som ligger 3 — 4 Km. længere inde. 

74. 1« Neset. Udt. nesse, 

74,14. Kottet. Udt. katte. 
Kot n., lidet Hos, Hytte. 

75. lltstrand. Udt. utstrann. — Strand NRJ. II 43. OE. 26. 
Vtstrandt 1559. 1590. Wdstrannd 1626. Vdstrand 1664. Udstrand 
1723. 

Er vel tilligemed det flg. GN. Parter af en ældre Gaard Strand. 

76. Indstrand. Udt. Vimstraiin, — Instradh NRJ. II 44. Ind- 
strand DN. IX 778, 1534. Instrand DN. IX 770. Inndstranndt 1590. 
Indstrannd 1626. Indstrand 1664. 1723. 

76, 14. Rabban. Udt. rabban. 

Af rabbr m., langstrakt Banke (Indl. 8. 69). Her i best. Flt. 

77. DøSTiken. Udt. dø'ssviJsa. — Døsuighenn 1559. 1590. 
Døpuig 1626. 1630. 1664. Døswig 1723. 

Iste Led er utvivlsomt d v s f., sammenkastet Stenhob, især om Grav- 
røser fra hedensk Tid (Indl. S. 48). Jfr. Døsen i Faaberg (Bd. IV, 1 S. 214 
og Dysjeland, Dy sjaland paa flere Steder paa Vestlandet. Na%'net har vel 
sin Grund i, at der i dette Strøg har været en usædvanlig Mængde Grav- 
hauger (jfr. Nic. N. Fomlevn. S. 566). 

78. Berg. Udt. bdrg, — Bergh NRJ. II 44. Bergh, Berg DX. 
IX 746. 752. 770. 779, 1532—1534. Beriig 1559. Bergh 1618. 
Berrig 1626. Berig 1664. Berg 1723. 

Ligger under en isoleret Bjergaas (paa Kartet: Lorberen). 

79. Hov. Udt. hav. — Hoff NRJ. II 44. DN. IX 746. 752. 
770. 778, 1532—1534. 1590. 1630. Houg 1626. Hoff 1664. 1723. 

U o f n. Navnet skriver sig sandsynligvis fra, at der hsr staaet et he- 
densk Tempel paa Stedet. Se Indl. S. 56 f. 

80. Ophaug. Udt. oppkau. — af Upphaugi Fornm. s. I 170. 
n 36. Ophagh DN. IX 745, 1532. Wphowgh DN. IX 752, 1532. 
Ophoff NRJ. n 44. Wphogh DN. IX 778, 1534. Uphaaug DN. IX 
770, 1533. Ophog 1559. Ophough 1590. Ophoug 1626. 1664. 1723. 

Se GN. 74. 

80, 2. Greton. Udt. grøtan. 
Se Aa GN. 10. 

81. Røstad. Udt. røssta. — Røslodh NRJ. H 47. Rodestadt 
DN. IX 745, 1532. Rødestadh DN. IX 752, 1532. Riostad DN. IX 
770, 1533. Røstadtt DN. IX 778, 1534. Røestad 1559. Røsta 1590. 
Røesta 1626. Røstad 1630. Roesla 1664. Røedstad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



10. ØRLANDET 53 



Det er vel meget tTivlsomt, om den opr. Form her er RnSstaSr, 
som Tilfælde er med mange Gaarde med dette Navn i den sydlige Del af 
Landet (jfr. f. Ex. Bd. I 8. 248, 827, 868 o. fl.). Snarere tnrde det være 
en Smstn. af r j 6 6 r n., aabent Hum i Skov, Grønning (Indl. S. 71) og 
8ta5ir paa samme Maade som Høstad i Levanger, der ved 1480 skrives af 
Riodzstadhom -(AB. 20). Formen Hiostad fra 1688 støtter ogsaa denne 
Mening. Kordenfjelds har man desuden Navnet paa 2 Steder paa Strinden 
og i Lekaviken; men der mangler sikre Former fra MÅ. 

81, 14. 22. Skalandet. Udt. slcalanne- 

Ennde maaske være samme Navn som Skadeland i Ullensaker, Bd. II 
S. 314, hvor det antages at komme af skadi m., Skade, hentydende til 
Jordfald paa Stedet. 

82. Østraat. Udt. ø'sstrådd, — å Austrått Fornm. s. VI 283. 
VII 199. IX 325 etc. DN. I 108, 1309. Austrattar (Gen.) I 115, 
1311. Austrat, Gen. Austratz DN. III 608. 609, 1456. Østrat DN. 
III 830. 1537. Østeroth DN. I 812, 154r7. Øestraadth DN. I 815, 
1550 etc. 

Anstrdtt. Af austr, øst, og ått = ætt, Himmelegn. Med Hensyn 
til Betydning maa det sammenlignes med Fællesordet anstrætt f., den 
østlige Himmelegn. Som Gaardnavn maa det betegne den mod Øst liggende 
Gaard, jfr. Østeren, Ans trin i Bærnm og Asker (Bd. II S. 188. 100), 
Vesteren osv. Samme Navn er vel Anstraat i Høiland ved Stavanger. Det 
samme sidste Led har man maaske ogsaa i Gangnat i Tingvold (i MA. 
Gagnaat). 

82,2. Balsnes. Udt. hå'Usnéss, — Balenes NRJ. JI 47. 
Balsnnes 1626. Baldsnes 1618. 1630. 1664. Balsnæss, Plads 1723. 

Maaske af Gudenavnet Baldr ligesom Balsnes GN. 61 Filian (i 1842 
Balldrsnes). Jfr. Bd. III S. 66 f. 

82, 21. Rydningen. Udt. rø'nningan, 

82, 23. Talkumyren. Udt. valkumyra. 

82.29. Tinden. Udt. ti'nnen, 

82.30. Fug^elbækken. Udt. fø'ggdhekjgen. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Grymtadhe, Grymtwn, Ødegaard paa Yrjen. Cap. 

Weruigh (ved Brekslad) 1590. 

Støren Ødegaard 1590. Ødegaard, Sterenn Ødegaard 1626. 
Maaske menes der herved en Gaard i Skjern. 

Grundschier 1626. 

Mageløs 166é. 



Digitized by VjOOQ IC 



54 SØNORE TUONDHJEUS AMT 



NEDLAGTE KIRKER. 

Félsknar k. paa Stor-Fosen, bygget af Kong Haakon Haakons- 
søn og indviet 1236. Fornm. s. IX 467. Existerede endnu 1354, da 
den af Kongen blev overdraget til Erkebispen med Forpligtelse til 
fremdeles at holde en Præst til at besørge Tjenesten ved Kirken. DN. 
U 265. 

Paa V i k (GN. 70) skal have staaet en Kirke, hvoraf Tomten 
endnu saaes i 1775 (Nie. N. Foml. 565 efler Schøning). 

Paa Kirkeneset under Utstrand (GN. 75) saa Schøning i 1775 
Tomten af en stor Bygning, som antoges at have været en Kirke (anf. 
St.). Det er maaske den samme som den DN. IX 772 (1534) nævnte 
U t h a u g s Kirke, da Uthaug (GN. 74) er Nabogaard til IFtstrand. 
En Part af Uthaug kaldes endnu Kirkebakken. 



Digitized by VjOOQ IC 



11. 
FRØIEN HERRED. 



Herredets og Præstegjeldets Navn: Frøien. 
Ældre Navneform: a Fræy DN. II 288, 1359. 
Nuværende Udt. : frøi'a. 

F r j f. Samme Navn med samme Udt. som denne bæres ogsaa af en 
O i Bremanger i NordQord. 



SØNDRE FEØIEN SOGN. 

Gaardenes Navne: !• Titran. Udt. tVtran. — j Titrom DN. 
V 444, 1433. j Tijtrom AB. 61. Tyttren NRJ. II 57. Tiiterweer 
OE. 25. Thitterenn 1559. 1626. Titteren 1664. Titterens Fiskewær 
1723. 

Tit rar. Navnet har vistnok oprindelig tilhørt ikke alene den 0, 
hvorpaa Gaarden ligger, men ogsaa Gruppen af omliggende Smaaøer. 

2. Haavik. Udt. haviha, — Haauig 1664. Ytter Haawig 1723. 
Se Roan GN. 81. 

3. Daløen. Udt. dffløia. — I Dardæidum DN. II 288, 1359. 
Dardeidhe AB. 61. Darde NRJ. II 58. Daløy OE. 23. Dallø 1559. 
Dalløenn 1590. Dalløe 1626. Dalløen 1630. 1664. Dahløen med 
Lille Dabløen 1723. 

D a r 6 e i 6 eller DarSeiSar. Sidste Led er e i 5 n., Eid ; Gaarden 
ligger paa Frøien« Fastland, som her er noget smalere end længere nde. 
Lige udenfor ligger (efter Rektangelkartet) Øerne Store og Lille Dola. Ønav- 
nets gamle Form maa have været D q r 6. 

3, 2. Bustriken. Udt. ItCssvika, — Bu^uigeu 1664. Bustwig 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



56 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

I Iste Led har man vel samme Stamme som i Bastli, Hevne, ndt. 
Bass-. Naar man ikke kjender gamle Fonner, er flere Forklaringer mulige. 
Rimeligst er det maaske at antage, at det er opstaaet af Btistadarvik 
af biistaSr m., Sted, hvor nogen fører Hnsholdning (Fritzner). Man kande 
ogsaa tænke paa bnsti, bragt som Mandstilnavn. Om den Bd. I S. 8 
(under Busterud) antydede Forklaring af Bast om en Fjeldhøide kan her 
ikke være Tale. 

4. FilUngsnes. Udt. f'Uingsnésse. — Ffylingenn OE. 24. 
Findi^nes 1664. Fjlingsnæss, Fillingsnæss 1723. 

Iste Led, Filling, kunde xære Navn paa en ældre Graard eller maaske 
snarere paa en f^ord; det maatte i dette Tilfælde være den nuv. Storfjorden, 
som danner den Halvø, hvorpaa Gaarden ligger. Jfr. Bd. IV, 1 S. 76, hvor det 
formodes, at det er et ellers ukjendt Ord ^fillingr afledet af fjall i 
Bet. af et lidet Fjeld. Jfr. ogsaa Bd. I S. 185 (onder Føliagen). 

5. Hallaren. IJdt. hdUaren, — Hellerenn 1590. 1626. 1630. 
Helleren 1664. 1723. 

Af Hallar m., der af Aasen opføres som bragt i Namdalen og Nordland 
= det alm. fiellar. Grotte, Klippehule, Skjul under en Klippe (oldn. h e 1 1 i r). 

5, 2. Afløisen. Udt. awtéssa, 

^Aflausa f., noget afløst, fraskilt, en af en anden Gaard udskilt 
Part, jfr. Bd. II S. 129. Det forekommer oftere som Navn paa Holmer nær 
Land, saaledes om to Smaaøer ved Sydvestkysten af Hitteren. Denne Gaard 
ligger paa selve Froien; men Navnet kunde vel opr. have tilhørt den tæt 
udenfor liggende lille 0. 

6. Skarpnes. Udt. skarpnésse. — Scharpenes 1630. Scharp- 
nesset 1664. Seharpnæs 1723. 

Iste Led er vel snarest Adj. skarp i Bet. stenet, gold, ufrugtbar (Aasen). 
Jfr. de gamle Navne Skarphaugar og Skarpabol, Bd. II S. 146. 202. 

7. Skarsyaag. Udt. sJcarsvåjen. — Scharswig 1723. 

Ligger ved en Vik med samme Navn. Dette kan vel nepi>e staa i For- 
bindelse med frg. Gaardnavn. 

8. Flatval. Udt. f la hal (ogsaa hørt : -valen), — Af Flatawadlom 
AB. 61. Fladwer NRJ. II 58. Flatual OE. 22. Flattual 1569. 
Flattuoldt 1590. FlatuoU 1626. Fladtuold 1630. 1664. Fladvold 
1723. 

Sidste Led er v a $ i 1 1 m., Bugt med meget grnndt Vand, Vik, som til- 
dels er tør ved Lavvande (Indl. S. 84). A^. flatr sigter vel her til jevn 
og grund Bund. 

8, 2. Nabeita. Udt. naheita. 

9. SkjelYik. Udt. sjd^'lviha. — Schielwig 1723. 

Rimeligvis af skel f, Shjæl, Musling. Jfr. Folkespr. Skeljebotn, Grund, 
som er opfyldt med Muslinger. 

9, 1. HammerYikeii. Udt. hammarviJga, 
Af den flg. Gaards Navn. 

10. Hammeren. Udt. hammaren, — Hammeren 1626. 1630. 
1664. 1723. 

Hamarr m., Hammer, Berghammer (Indl. S. 63), især en, som stikker 
ud i Søen. 

10, 3. 5. KyernhasYoIdeii. Udt. ivæ'nnhtisvcillen. 



Digitized by VjOOQ IC 



11. FKØIEN 57 



!!• Tvervaag. Udt. tvéé^rvåjen, — Thueruog 1626. 1630. 
Tueruog 1664f. Tvervog 1723. 

*I>yeryågr, en Vaag, som gaar ind paa tvers, en Sidevaag, som 
gaar paa tvcrs ind fra en større. Jfr. Jverdalr, JverfjqrSr (Fritzner). 

12. Tunes. Udi. tunésse, — Thuennes 1626. Thunes 1630. 
Tunnis 1664. Tuvenæss 1723. 

• Plifunes afjiifa f., Tue, ofte brngt om Fjelde (Indl. S. 83). Midt 
paa Nesset er der en Fjeldhøide, som vel har havt dette Navn. 

18. Valen. Udt. vCilen. — Walløen 1630. 1664. Wahlen 
1723. 

Af V a 8 i 1 1, j Ar. GN. 8. Gaarden ligger paa et lavt og smalt £id mellem 
et Vand og en Vaag. 

14. Espenes. Udt. æ'ssnésse, — Espenees OE. 25. Espeness 
1590. 1630. Espennes 1626. Espnes 1664. Espenæs med Blaa- 
vigen 1723. 

1ste Led er es pi n., et med Aspetræer bevoxet Sted, Aspelnnd (Indl. 
S. 31. Thj. V8S. 1891 S. 184). 

14, 2. 3. Httsyiken. Udt. husvilga. 

Af h li s n. Betegner Stedet som bebygget i Modsætning til nærliggende 
Steder, hvor intet Has fandtes (Indl. S. 57). 

15. Nordskaget. Udt. no'tskaje. — Norschaget 1723. 

Af Skag n., som i nyere Navne findes bragt i samme Betydning som 
s kag i m., en i Søen fremstikkende Odde (Indl. S. 74). 

16. Kyerren. Udt. kvå^'rva. — Querffuenn 1630. 1664. 
Querven 1723. 

Maa vel hænge sammen med hvarf n. oghverfin., i Stedsnavne 
brngt om Krumninger og Fremspring (Indl. S. 58). 

17. Sørskaget. Udt. sø'rskaje. — Søerschaget 1723. 
Jfr. GN. 16. 

18. Maasøen. Udt. masøia, — Mosøen 1664. Maasøen 1723 
(da øde i mange Aar). 

Af Faglenavnet Maase. 



SLETTEN SOGN. 

Sognets Navn se GN. 37. 



Gaardenes Navne: 19. Rabben. Udr. rdhben. — Sieraben 
1630. Siraben 1643. Rabben 1664. 1723 (øde). 
K a b b r m., langstrakt Banke (Indl. S. 69). 



Digitized by VjOOQ IC 



58 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



20. Bækken. Udt. b^'J^^. — Bæchen 1723. 

21. Midtsian. Kaldes innersian. — Sienn 1626. 1630. Mit- 
sien 1664. Midsien 1723. 

Jeg formoder, at dette Navn ligesom GN. 23 ndf er et opr. S i 5 a af 
si 5a f, i Bet. Kant, Band (= jaSarr) eller Kyst (Fritzner). En Gaard 
Sidha nævnes i Ovik Sogn i Jemtland, DN. XIV 110, 1480. Paa Island hair 
man paa 2 Steder S i 5 a som Grendenavn. I Norge forekommer det, ialfald 
i sammensatte Navne, ogsaa ellers, saaledes i Igsi i Hobøl (Bd. I S. 382), i 
det i en middelaldersk Jordebog nævDte Jamsidha i Nes R. (Bd. II 8. 858), 
maaske ogsaa i JøDsi i Sande, og mnlig i nogle flere. Den bestemte Fler- 
talsform maa som saa ofte være af senere Oprindelse. GN. 19 og 22 aynes 
efter de ældre Skrifbformer ogsaa at være Parter af den samme Gaard. Alle 
disse Gaarde ligger i en Række langs Østkysten af Øen. 

22. Myren. Udt. my'ra. — Myr Sienn 1630. Myersienn 
1643. Myrsien 1664. Myren 1723. 

23. Yttersian. Udt. yttersian. — Sien 1664. Yttersien 1723. 
Se GN. 21. 

24. Fredagsvik. Udt. fredagspiJga. — Fredag^aig 1664. 
Fredagswigen 1723. 

Samme Navn forekommer ogsaa i TysQ orden. Om Stedsnavne ams. med 
Ugedags- og FestdagsDavne se Bd. II S. 280. 

25. Indtian. Udt. ti^ntian. — af Intijom AB. 61. Tie, Tve 
NRJ. II 58. Intbiee 0£. 22. Ingtienn 1559. Indtienn, Indtyde 1590. 
Indtien 1626. 1630. 1664. 1723. 

•TIar? ErenØ paa Frøiena Østside ligesom flg. GN. Til Forklaring 
af Navnets Betydning kan jeg ikke give Qoget Bidrag. 

26. Uttian. Udt. u'Uian. — af Vitijom AB. 61. v'tydher 
NRJ. II 59. Vtthie OE. 23. Wthein 1559. Vtienn 1590. Wthienn 
1626. Udtien 1723. 

27. Ervik. Udt. t^'rvika. — Eruig 1630. 1664. Ervigen 1723. 
Se Osen GN. 6 og Bjagn GN. 32. Ligger ved Udløbet af en Elv. 

28. Dyrvik. Udt. d^rvi^a. — Dyrwijk AB. 61. Dørwigh NRJ. 
II 58. Diuruiek OE. 23. Diuruigh 1559. Døniigenn 1590. Dyeruich 
1626. Dyniig 1630. 1664. Dyrwig 1723. 

Hvis Udtalen er rigtigt opgivet, kan Navnet neppe komme af d:^r n.. 
Dyr, som nogle Skriftformcr fra 16de Aarb. lægger det nær at aflede det af. 

28, 2. MadsYaagen. Udt. massvaajen. 
Jfr. Jøssand GN. 87. 

29. Klauyen. Udt. Jclauva. — Kleffue 1590. Kløffuen 1664. 
Kløven 1723. 

Klanf f., Kløft (Indl. 8. 60, jfr. Bd. I S. 73. 134). 

80. Neset. Udt. né'sse, — Næssett 1664. Næsset 1723. 

31. Steinyiken. Udt. stei^nvikjU. — Stenuig 1664. Steenvig 1723. 
Se Nes GN. 7. 

32. Øren. Udt. o la, 

U r 5 f., Ur, Stennr (Indl. S. 83). 



Digitized by VjOOQ IC 



11. FRØIEN 59 



33. HeltosYiken. Udt. hæ'llesmJga, — Hellesuig, Hallesuig 
1626. Hellésuig 1618. 1630. 1643. 1664. 

Se Jøssnnd GN. 70. 

34. Ramsøen. Udt. rdmmsøia, — Ramsøy AB. 61. 
Se Osen 6N. 16. 

35. Breiyiken. Udt. hrei'vika, — Brevig 1723. 

36. Berget. Udt. bdi'rje. — Berget 1723 (da under Sletten). 

37. Sletten. Udt. slæ'tta. — Sletten med Berget og Schagen 
1723. 

* Slétta f, Slette, flad StrskniDg (Tndl. S. 76). Skagen, som i 1723 
nævnes som Underbrag, kommer af det s k a g i m., 1 Søen udstikkende Odde, 
som er nævnt onder GN. 15. 

38. Stelan. Udt. stø'lan. 

* StQ^uIl m. (Flt. StQ^lar), Melkeplads (Indl. S. 80). 

38,5. Melkstadviken. Udt. md^llcstaviha. 

Vistnok et nyere Navn. 1ste Led maa betyde et Sted, hvor Kvæget 
melkeSy bar altsaa samme Betydning som Stolan. Navnet forekommer neppe 
andetsteds; derimod undertiden Melkviken, som vel bar samme Bet. 

39. Syellingen. \]åi. svdélliniym, — Suellinng 1626. Suellingh 
1618. 1630. 1664. Svellingen 1723. 

Navnet bænger vistnok sammen med s v e II a, at svulme op, og s ve 11 n., 
Issvul ( jfr. Svelle i S. Fron, Bd. IV, 1 S. 129). Naar det meget byppig bruges 
som Navn paa Øer ^g Holmer, er det dog vel mindre rimeligt, at det skulde 
bentyde til Is ; Navnet sigter vel snarere til Øernes Form. -ing maa betragtes 
som Afledningsendelse. 

40. Rottingen. Udt. rattinnen. — Røthing AB. 61. Røttyngh 
NRJ. II 58. 1559. Røttingenn 1590. Røtinng1626. Rottingen 1643. 
Rotting 1664. Røttingen 1723. 

Indebolder maaske samme Stamme som det paa flere Steder fore- 
kommende Gaardnavn Rottaas, Rottøen i Aure og Rott, ved Stavanger; 
kunde mulig komme af r j 6 ta, styrte, falde, og sigte til, at Stedet var udsat 
for Skred. Se Bd. IV, 1 S. 149 f. Det maa dog bemerkes, at denne i Frøien 
er temmelig flad. Maaske kunde man ber ogsaa tænke paa Folkespr. Rott 
m.. Snude, Tryne, Mule (Aasen). 

41. Tikan. Udt. vVkan. — Wigen med Schagel 1723. 

42. Stremeen. Udt. straumøia. — Straumøy AB. 61. Strøm 
NRJ. II 58. Strømøi OE. 22. Strumø 1559. Strømoenn 1590. 
Strømmøe 1626. Strømø 1664. Strømøe 1723. 

Øen bar utvivlsomt Navn af den ganske småle Strøm, bvorved den 
skilles fra Hovedøen. 

. 43. Norddalen. Udt. nfftdaien. — i Nordallum NRJ. II 59. 
Nordahlen 1723. 

44. Anka. Udt. auia. 

Dette Navn, som ogsaa findes paa nogle andre Steder, maa vistnok være 
en Hunkjønsform med samme Bet. som aukim., = aukland af auka, 
at øge, d. e. ved Rydning tillagt Land (Indl. S. 42). 



Digitized by VjOOQ IC 



60 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

45. Gunrikdal. Kaldes søWdalen, — Guroigdallen 166-i. 
Gurvigdahl 1723. 

Gnrvik kunde Tel være opstaaet afGadrl$aryik eller G n 9 r tin a r- 
y i k ems. med et af Kvindenavnene G n 5 r i S r eller G n 5 r d n, som i 
nyere Tid ndtales Gnri og Gum (Aasen, Navnebog 8. 18). Jfr. Gnmd i AskiiD, 
Gurrød i Vaaler Sm. (Bd. I S 46. 369) og Gnmd i Nes R. (Bd. U S. 345). 

46. Klubben. Udt. klubhen. — Klubben 1664. Klubben 1723. 

Jfr. Folkespr. Klnbb m., Klamp, Bjergknold (Aasen). Navnet maa sigte 
til en isoleret Bjergknat, som efter Kartet findes tæt ved Gaarden. Rimeligvis 
et forholdsvis nyt Navn. 

46,4. Hundvikskaget. Udt. honnriksiaje, 

47. Bondenget. Udt. bo'nnænne. 

Kunde forklares af Mandsnavnet Bonde, som eder Aasen har været 
bmgt i nyere Tid i Nedenes og Nordland (Navnebog 8. 11} og endnu bruges 
i Dovre (tW. IV, 1 S. 3). Men det kunde vel ogsaa være sms. med Participiet 
b u a n d i, boende, og betyde et Eng, hvor Folk har fast Bolig, jfr. Bd. II S. 
157 (under Bondi). 

48. Leirviken. Udi. leiyrilga, 

49. Saaholmen. Udt. sauhalmen. 

50. Sandvik. Udt. sanmika, — Sanduig 1626. 1630. 1664. 
Sandwig 1723. 

51. Bremnes. Udt. hræmmnésse. — Bremnip 1664. Bræm- 
næs 1723. 

1ste Led er brim n, Brænding, Søens Bryden mod Land, i Folkespr. 
Brim, Bræm. Neset ligger aabent mod Havet; V« Mil ude mod Vest ligger 
efter Kartet Brimholmen, hvilket Navn indeholder den samme Stamme. 
Navnet forekommer paa flere Steder, bl. a. som nu forsvundet Gaardnavn i 
Hvaler, se Bd. I S. 259. Bremsnes i Kvemes er vistnok ogsaa det samme, 
ligesom Bremsholmen ved Siden af det hyppigere Bremholmen. 

52. Taagøen. Udt. vagøta. — Wogee 1626. 1630. Wogøen 
1664. Waagøen 1723. 

Maa have Navn af de to småle Vaager paa Øens Sydside, hvoraf den 
ene gaar mere end halvveis ind paa den. 

53. Langøen. Udt. lungøia. 

54* Kvernøen. Udt. hvd^nnøia, 
Jfr. Osen GN. 81 og Roan GN. 44. 

55. Dyrøen. Udt. chfrøia, — Diaroi OE. 25. Dyrøen 1664. 
1723. 

1ste Led er dyr n.. Dyr, vildt Dyr. Her maa vel tænkes paa Hjort. 

56. Sjønhalsen. Udt. sjønnhælsen. — Siønehals OE. 25. 
Sohiønhals 1630. Schiønnhal^ ' 1 643. Skiønhals 1664. Schønhals 
1723. 

1ste Led er vel sjén f, Syn, maaske i Betydning: Udsigt. Samme 
Stamme har man vel i Sjønhaug i Trøgstad, Sjonøen i Lnrø og Fjordnavnet 
Sjona i Nesne (se Bd. I S. 10 og N. Fjordn. S. 63). 2det Led hals m. maa 
sigte til, at der her er en sterk Indsmalning midt paa den store Kvale ved 
Vaager, der gaar ind fra hver sin Side. 



Digitized by VjOOQ IC 



11. FRØIEN 61 



57. Dragsnes, Udt. drdhhsnésse, — Draxnees OE. 25. Drag- 
nnes 1626. Dragsnes 1630. Draxnis 1664. Draxnæs 1723. 

Af drag n., i Navne alm. om Steder, hvor man drager Baade over 
Land (Indl. S. 47. Jfr. Osen GN. 8). Maaske er det småle Sand, som skiller 
fra Andøen, saa gmndt, at man har draget Baade over Neset. At man her 
mod Sædvane har 1ste Led i Gen., kan dog vække Tvivl om denne For- 
klaring af Navnet. 

58. Kvalver. Udt. halvcere, — Qualuer 1626. Qualuehr 
1630. Qualluehr 1664. Qualuer 1723. 

59. Norddyrøen. Udt. noldyrøia. 

Se GN. 56. 

60. Sæteren. Udt. sé'tra, 
Setr n., se Osen No. 1. 

61. Hullet. Udt. hale. 

Af hol n., HnL Maaske har Navnet her Hensyn til den sterkt inde- 
lukkede Fjordarm, ved hvilken Gaarden ligger. 

62. Kjønnøen. Udt. Tcjø"nii%øia, 

Vistnok af tj Qrn f., Tjem (Indl. S. 81). Navnet forekommer paa flere 
Steder langs hele Kysten. At ØDavne saa ofte er sms. med Ord, som be- 
tegner Vandsamlinger og Kilder, har vel sin Grund i, at det for dem, som 
færdedes ved Kysteu, var af særlig Vigtighed at vide, paa hvilke Steder der 
fandtes ferskt Vand, hvorfor saadanne Steder let kunde faa sit Navn deraf 
(LdsbL 172). 

63. Gaasøen. Udt. gasøia, — Gaa^eveer OE. 24? 

64. Sulen. Udt. siila. — Sulsuer AB. 61. Swel, i Swlen 
NRJ. II 58. 59. Sulwer OE. 25. Sulen, Sullenn 1559. Sulenn 1626. 
Sullen 1664. Suulens Fiskevær 1723. 

Stammen Sul- forekommer i en Mæugde Stedsnavne, usms. paa flere 
St«der i Ønavne (Sulen i Nordhordland og i Søndmøre, Stor-Sulen og Lille- 
Sulen i Vikten) og sms. i en hel Del Fjeldnavne, især i Nordland. Den maa 
vel henføres til oldn. s d 1 a f., en Kløfb af Træ, og Folkespr. Sul f. og Sula 
f., Halsaag, Elave, noget kløftet, Skræv (Aasen). I Fjeldnavne maa det vel 
have Hensyn til Kløfter og Skar. Denne Øgruppe bestaar af flere, noget 
langstrakte Øer, adskilte ved trange Sund, som tildels forgrener sig. Navnet 
er her sterkt Hnnkjønsord, medens det ialfald paa to af de nævnte Steder, 
hvor det ogsaa forekommer som Ønavn, er svagt. Formen i AB. maa vel 
være en Skrivfeil. 

65. Maasund. Udt. mau son/n, (ogsaa hørt mau'sen). — Moswndh 
NRJ. II 58. Møysundt, Moyesundt 1559. Møysund 1626. Moysund 
1630. Maaisund 1643. Moysund 1664. Mausund 1723. 

66. Froeeme. Udt. fro an, — Fruen Norske Registr. IX 21 

(164:8). 

Froan med samme Udt. kaldes ogsaa nogle Skjær SØ. for Røst 1 Lofoten. 
Navnet forudsætter oldn. ^FroSarnir m. Flt., Øer eller Holmer, ved hvilke 
Havet staar i Fraade. Beslægtet er oldn. froSa f. og frau5 n., Fraade, 
Skum. Samme Stamme har man i Frøøen, i Herlø Sogn, Nordhordland, af 
oldn. *Froda; sandsynlig ogsaa i Frognøen, oldn. Frodung, paa Riuge- 
rike, og Froungen, oldn. Frodung r, paa Østsiden af Tjømø (S. Bugge). 

66, 2. Reinseen (Halten Fyr). Udt. rei'nsøia. hahlen. — Haslen 
Norske Registr. anf. St. Dette sidste Navn bruges om hele Været. 



Digitized by VjOOQ IC 



62 SØNDRE TSONDHJEMS AMT 



FORSVUNDNE NAVNK 



Vagxwer AB. 61. 

Er Tel = Vaagsvær i SV. for Solen. 

Blaa^uig 1664. 



NEDLAGTE KIEKER. 

Sulens Kirke paa Fiskeværet Sulen nævnes i Reformatsen, blev 
ved Reskript af 18de Juli 1740 flyttet til Sletten paa Frøien. Efter 
Kraft V 709 skal Kirken her dog først være bygget 1762; efter Kraft 
V 722 skal Flytningen være foregaaet c. 1755. 

Titran Kirke vestligst paa Frøien, nævnes i Reformatsen, skal 
efter Kraft V 721 ikke have været brugt efter 1760. 



Digitized by VjOOQ IC 



12. 

flITTEREN HERRED. 



Herredets og Præstegjeldets Navn: Hitteren. Udt. htUra. 

Ældre Navneformer: Hitrar Fornm. s. VI 360. 

Hitrar, Hitra Snorra Edda. 

i Hiitr DN. H 208, 1342. a Hitr AB. 61. i Hitr AB. 62. i 
Hiiter AB. 16. 

Hitrar skipreida DN. H 288, 1359. Hitra skipreida AB. 60. 

Hiitren OE. 24. Hytrenn Cap. 

Hitterøen 1630. 

I ældre Tid kaldes Præstegjeldet ofte Amundaas Pgd. Prester i 
Amundaraase DN. V 443, 1433. Amundoss prestageld DN. V 629, 
1470. Amundaas AB. 115. 116. OE. 21. Omundtaas 1559 (da nævnt 
som Gaard). Jfr. GN. 21. 

Dette Ønavn findes ogsaa ved FlekkeQord, nu Hidra, i MA. ligesom her 
dels Flt., dels Ent.; Flt. betegner vel Hovedøen med omliggende Øer. 



DOLM SOGN. 



Sognets Navn se GN. 20. 

[I Reformatsen (1589) nævnes Dolme Hovedkirke. I MA. har 
Kirken vel ligget paa Amundaas, jfr. DN. V 443.] 



Gaardenes Navne: 1. Kjølsøen« Udt. Jgø'tsøta. — Keflisøy AB. 
60. Keuelsø NRJ. U 56. Keffuelsøin OE. 23. KefTuilsø 1559. 
Kieffuilsøenn 1590. Kiøl^øe 1626. Kiøl^øen 1630. Kiølsøen 1664. 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



64: SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Keflisøy. 1ste Led maa være kefli n., en liden, rnnd Stok af Træ. 
Det er ialfald un knn en Halvø, og denne har heller ikke en Form, som 
synes at passe til det nævnte Ord; men dette er derimod Tilfælde med de 
to Viker, som omtrent adskiller den fra Fastlandet, især den ene, og det er 
derfor troligt^ at Navnet Kefli opr. har tilhørt denne. 

2. Gløstad. Udt. gføssta. — af Gliasladhom AB. 60. Gloe- 
stad NRJ. II 56. Gløstad OE. 23. Gløstadt 1559. . Gløffstadt, Glo- 
stadt 1590. Glostad 1618. Gloesta 1626. Gløestad 1630. Gløsta 
1664. Gløstad 1723. 

Hvis AB. gjengiver den gamle Form rigtig, maa det være det samme 
Navn som Glæstad i Ringsaker og i Vårdal og være opr. GljåstaSir. 
hvori 1ste Led knnde formodes at være et gammelt Elvenavn i sprogligt 
Sammenhæng; med glj^, at skinne, glitre (se Bd lU S. 4 f. Personn. i 
Stedsn. S. 91). Der gaar ogsaa her en Bæk forbi Gaarden. 

3. Orøen. Udt. oløia. 

Af n r 8 f., Ur, Stenur (Indl. S. 83). 

4. Hammerstaddalen. Kaldes dalen. 

5. Hammerstad. Udt. hammersta. — Er tilligemed frg. GX. 
sammensat af flg. gamle Gaarde: Hamirstadt 1590. Hamirsta 1626. 
Hammerstad 1630. 1664. 1723. Ejdsoen 1723. Giølsdahlen 1723. 

Gaarde, som nu skrives Hammerstad, findes ogsaa i Nes Rom., i Eids- 
vold, i Stange og paa 2 Steder i 0. Toten, paa de fleste Steder ndt. Hammasta. 
Jlr. Bd. Il S. 36y og III S. 163, hvor det ansees tvivlsomt, om Navnet paa 
noget Sted er sms. med det alm. Ord h a m a r r m., Hammer. Paa nogle 
Steder kunde Iste Led mulig være Gen. af et ellers ukjeudt Elvenavn H q m. 
Ogsaa her paa Uiiteren gaar der en Bæk ikke langt fra Gaarden. Jfr. ogsaa 
Personn. i Stedsn. S. 115, hvor det nævnes som tænkeligt, at Navnet i flere 
Tilfælde kunde være sms. med Mandsnavnet Håmundr. Den ældre Gaard 
Eidsøen ligger paa en Halvo, forbunden med Fastlandet ved et ganske smalt 
Kid. Gjelsdalen maa afledes at' gi 1 n., Bjergkloft, Klipperevne, nu i Folkespr. 
Gyl. Gjøl. 

7. Ørerdal. Udt. ø'verdalen. — OfTuerdall 1626. 1630. 1664. 
Overdahl 1723. 

8. Faasland. Udt. fau sMann. — Fo^^andi 1590. 1618. Fos- 
lannd 1626. Fu^land 1630. Fusland 166i. Fousland 1723. 

• Fauskaland, hvori Iste Led er Gen. Flt. af f a u s k r m. Dette 
Ord brugtes og bruges endnu om trøsket, forvitret Træ og er vel ogsaa saa- 
ledes at forstaa i dets udstrakte Auvendelse i Stedsnavne. Usms. findes det 
otlÆ som Gaardnavn i Flt., sjelden i Ent. (Faiiske, Føske, Føsker, Fansk. 
Føsk); desuden forekommer det ofiere som Iste Led i sms. Navne (Fansk- 
åss, Fauskangr, Fauskaland, Fauskaru6, Fauskavågr). 
At Fansken, Fanskan ofte findes som Navne paa Skjær, lader formode, at 
det tildels indgaar i Stedsnavne i anden Mening end den anførte (Bd. 
II S. 332). 

9. Svenes. Udt. si-enésse. — Suinnes 1626. 1630. Suines 
1643. Suennis 1664. Svenæs 1723. 

• SviSunes? Iste Led kunde vel være s v i 5 a f , et ved Brænding 
ryddet Sted. Rimeligere er det dog vel her i en Smstn. med -nes at tænke 
paa et Elvenavn S v i 5 a, hvortil der ogsaa ellers er flere Spor, og som her 
maa have tilhørt den Bæk, som fra Nesevandet gaar ud nær Gaarden. 

9,2. Ualtan. Udt hahlan. 

Af Trænavnet h a s 1 m., her i hest. Flt. 



Digitized by VjOOQ IC 



12. HITTEREN 65 



10. Aanet. Udt. aune, — Øune 1664. Øvne 1723. 
A u 8 n n., Odemark, ubeboet Sted (Indl. S. 42). 

11. Barman. Udt. hltrman. — af Barma AB. 62. Barme 
NRJ. II 56. Barme OE. 23. Barmen 1559. Bermenn 1590. Berm 
1618. Bermann 1626. Barmen 1630. 1664. 1723. 

B a r m r m., Kant, Brem (Indl. S. 48) ; forekommer i mange Stedsnavne, 
baade nsms. og sms. (saaledes Strandebarm i Sendhordland\ og maa vel op- 
fattes som betegnende en Landstrimmel Ted Kysten. Formen i AB. maatte 
da tages som Akk. Flt., som i denne Jordebog ofte forekommer efter af. 
Imidlertid kaldes den Fjord, om hvilke Oaardene GN. 1 til 12 ligger, nu efter 
Kartet BarmQorden, og det turde vel være muligt, at Navnet opr. har tilhørt 
den, og at denne og Gaarden efter den har hedt Barm i, hvilket stemmer 
bedre med de ældre Skriftformer. Barmen forekommer oftere paa Vestlandet 
som Navn paa Viker. 

11, 4. Haraneset. Udt. hdranésse. 
11,6. Myren. Udt. mif'ra. 

12. Oien. Udt. øi'a. — Øenn 1590. Øienn 1626. Oyen 
1630. 1723. 

Ligger paa en 0. 

13. Hoiines med Yikan og Baleyaag. Udt. 1ian,nnjésse, nu 
kun kjendt som Navn paa et Nes, Gaarden kaldes rVlcan, batavåjen. 
— ^) Haanes, Haannes 1590. Honnes 1618. Hondnes 1643. Hunnes 
1664. Haandnæs 1723. *) Balleuog 1664. Ballevog 1723. 

Det første Navn er sms. med horn n., som ogsaa alene bruges om 
skarpt fremstikkende Nes (Indl. S. 57). Det andet Navn er vel sms. med 
b a 1 i m., jevn Forhøining eller Vold ved en Strand (Indl. S. 43). 

13,2. Yassæteren. Udt. vdssætra. — Wadsætter 1723. 

14. Yikstrøm. Udt. vrjcstraum. — Vogestrøm NRJ. II 56. 
Wvgstrum 1559. Wiigstrøm 1590. Wigstrømb 1626. Wigslrøm 1630. 
1664. 1723. 

Gaarden ligger ved en liden Yik med trangt Indlob. 

14, 2. KyemliusYiken. Udt. hvæ^imlixisvil^a, — Quernhuus- 
vig 1723. 

15. Aunet med Stalsyik og Bruholmen. Kaldes sta'kkviJca. 
Det nu brugelige Navn Stakviken er antagelig sms. med stakkr m., 

Høstak (Indl. S. 79). 

16. Heggaas med Taløen. Udt. hSggåsen. valøia, — Hæg- 
aasen 1723. Wahloen 1723. 

Heggaas er sms. med Trænavnet h e g g r m., Taløen sandsynlig med 
va5ill m. (Indl. S. 84); med Hensyn til det «tykke« 1 i Udtalen kan sam- 
menlignes Nes GN. 8 og Agdenes GN. 7. Det knnde dog ogsaa være sms. 
med valr m., Falk. 

17. Norddolm. Udt. nohlålm. — Nordallum NRJ. II 59. 
Nordolmen 1559. Nordolm, Nordolmen 1590. Nordolmb 1626. 
Nordoll (!) 1664. Nordolm 1723. 

Se GN. 20. 

Rygh. Gaardnavne XIV. ^ 



Digitized by VjOOQ IC 



66 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

17. 2. Morviken. Udt. må>rviJga. 

Iste Led er yistnok = m^^rr f., Myr, med svækket Vokallyd ligesom i 
Morvold, Aa GN. 43. 

17.3. Bjømeneset. Udt. hjø'n,ruznésse. 

18. Jægivik. Udt. ja'kktiika, 

18.2. Moseyiken. Udt. må'sårii)a, 

Iste Led er yel m o s i m.. Mose, opr. maaske ogsaa Myr (Indl. S. 67\ 

19. Kjerringyaag. Udt. Jgæ'rrtngvåg (vel snarere : IgdéWvåg), — 
af Kellingawage AB. 61. Kierlighewigh NRJ. II 58. Keringvog OE. 
23. Kierlinghuogh 1559. Kiellinguogh 1590. Kierlinguog 1626. 
Kieringuogh 1630. 1664. Kieringwog 1723. 

Kerlingarvågr, af kerling f.. Kvinde. Maa vel have faaet sit 
Navn af, at Gaarden paa den Tid, da det kom i Bnig. eiedes af en Enke 
(jfr. Bd. I S. 262. Ldsbl. 67). 

19.3. Teften. Udt. t^fta. 

Af t u p t eller t o p t f.. Hostomt (Indl. S. 82). 

20. Dolmøen. Udt. dåtm (Øen sagdes kaldt d&lmøiaX — 
af Dolma AB. 61. Af Sundulma AB. 60. Dolme 1559. Dolme 
Præstegaard 1723. 

D o 1 m i ? Navnet tilhorer vistnok opr. Øen. Denne Stamme fore- 
kommer forøvrigt neppe i andre Navne end i Dolmset, Aa GN. 7, og i Dolmen, 
ndt Daalmaa (med «tykt> 1), en ved Leka, samt i Elvenavnet Dylma 
i Lærdal. 

21. Undaas. Udt. omdaas, 

Åmnndaråss, sms. med Mandsnavnet Å m u n d r. Denne Gaard er 
nemlig utvivlsomt den samme som den i Kilder fra 15de Aarh. oftere nævnte 
Amundaraas eller Amundaas, som da har været Præstegaard (se foran under 
Herredeta Navn). Dette bestyrkes ved, at den ligetil den seneie Tid har 
været Underbrug under Dolm Præstegaard, hvorfor den ogsaa først i den 
sidste Matrikel er kommet ind som matr. Brug. Den nuv. Udtale svarer 
ogsaa til denne Oprindelse. Præstegaarden maa altsaa i MA. have ligget 
paa »Sydsiden af Dolmsundet paa selve Hitteren, men senere være bleven 
flyttet over til Dolmøen paa Nordsiden af Sundet. Lokalkj endte Mænd 
mener, at Flytningen kan have havt sin Grund i, at den Vaag, som rime- 
. ligvis engang har gaaet op til Gaarden, er bleven opgrundet. 

22. Meland. Udt. mellann. — Medeland NRJ. II 56. Melland 
1559. Melanndt 1590. Melland 1626. 1664. 1723. 

* Medalland. Navnet synes at antyde, at Gaarden har været den 
midterste af flere ved Udpartning opstaaede Gaarde (m e d a 1, mellem). 

22,2. Melandi^øen. Udt. mélJaiinsjø'n. 

2det Led er sj6r m., Sø, her som saa ofte brugt i Smstn. med en 
Gaards Navn til at betegne dennes Landingsplads nede ved Soen (Indl. S. 81). 

22, 3. Hopen. Udt. hopen, — af Hope AB. 60. Hope NRJ. 
n 56. Hoop OE. 23. Hoeb 1559. Hop 1590. Hoppenn 1626. 
Hoppen 1630. Hopen 1723. 

Ho pr m., liden, indelukket Bugt (Indl. S. 67, jfr. Osen GN. 11). 

22.4. Hopsjøen. Udt. ho^psjon, — Hopensøen 1723. 
Se GN. 22, 2. 



Digitized by VjOOQ IC 



12. BITTEREN 67 



22, 6. 9. Risnes. Udt. rtsnés, — Ripni^ 1664. Risnæs 1723. 
Iste Led er ris n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70). 

22, 7. Mortensviken. Udt. må' rtensiikja. — Mortensuig 1664. 
Mortensvig 1723. 

22, 10. Myren. Udt. mij'ra. — Myren 1723. 

28. Leikvam. Udt. leVhiamm. — Leguanng 1559. Lequam 
1590. Leiqiiam 1618. Lequam 1723. 

* Leikvangr, Legvangen, Legvolden, fordi Stedet i Fortiden har været 
brngt som Samlingsplads til Lege og lignende Forlystelser (se Indl. S. 64 f. 
under 1 e i k r). Navnet forekommer ofte, men har nu alm. antaget forskjellige 
forandrede Former, ofte som her Leikvam (f. Ex. i Østre Gaasdal, Bd. IV, I 
S. 196) eller Lekvam, paa et enkelt Sted Lekam (i Eidsberg, Bd. I S. 142) 
eller Leikanger og Lekang (Ldsbl. 166). Undertiden er den opr. Form ogsaa 
bevaret uforandret som i Leikvang i S. Odaleu (Bd. III S. 178). 

23, 2. Svalegra.s. Udt. sialgrase, 

24. Smaage. Udt. sniåg\ — af Smogo AB. 60. Smoghen 
NRJ. II 56. Smaage OE. 23. Smoge 1559. Smouge 1590. Smoge 
1723. 

S m n g a f., Aabning, hvorigjennem man kan smyge, Smntbnl, i Folkespr. 
Smoga f., ogsaa Smog n. i samme Betydning. Af det sidste kommer Smaaet 
i Onsø (Bd. I 8. 320). Efter Kartet fører Veien fra Seen op til Gaardeu 
gjennem en smal Lavning mellem to Høider. 

25. Smaagesjøen. Udt. smagasjitn. — Smogesøen 1723. 
Om Bet. af sidste Led se QN. 22,2. 

25, 2. IngebriktsYik. Udt. itif^rékksvikja, 

26. Ujertøen. Udt. jéb'Uøia. — Hiertøy AB. 60. Hiertrøen, 
Hiertoen NRJ. II 56. 59. Hiertoin OE. 23. Hierttoenn 1590. Jert- 
oenn 1626. Hiertoen 1630. 1723. 

H j a r 1 y eller Hjartarøy?, af hjQrtrm., Hjort. Navnet fore- 
kommer oftere, især i Nordland, og er vistnok i Regelen at forklare af 
hj arta n.. Hjerte, grnndet paa en Sammenligning mellem Øens Form og et 
Hjerte. Den sidste Forklaring knnde vistnok ogsaa passe her; men Formen 
Hjertrøen fra 1620 vilde da være en besynderlig Forvanskning. Jfr. forøvrigt 
om Navne af disse Ordstammer Bd. I S. 63. 

27. Langøen. Udt. langøia, — Langøen 1630. 1664. 1723. 

28. Hestnes. Udt. hæ'ssnés, — Hestness NRJ. II 56. Heste- 
nes 1559. 1590. Hestnnes 1626. Hestness 1630. Hestnis 1664. 
Hæsnæs 1723. 

* Hestanes?, ligesom Hestnes i Aare AB. 65 skrives Hestanes; 
Navnet kan ligesom Hestehageu og Hestvolden forklares af, at Stedet engang 
har været brugt til Græsgang for Heste. Undertiden kan det vistnok ogsaa 
forklares af den hyppige Brug af Hesten som Fjeldnavn. Ogsaa her kunde 
Hestnesijeldet, som ligger ovenfor Gaarden, mulig opr. have hedt Hesten, og 
det deraf afledede Gaarduavn opr. have været Hestnes. 

29. Asmundvaag. Udt. tissmomivåg, — af Osmunda vaghe 
AB. 60. Asmwndwogh NRJ. II 56. Åsmunduog OE. 23. Apmund- 
uogh 1559. 1590. 1630. Åsmunduog 1664. Asmundwog 1723. 

Asmundarvågr af Mandsnavnet A s m u n d r. 



Digitized by VjOOQ IC 



68 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

30. Skipnes. Udt. sjippnésse, — Schibnæs 1723. 

Er vel at forklare som et Ne8,.ved hvilket der er Ha\na for Skibe; der 
ligger en tæt ndenfor. Jfr. Skiphelle i Frogn, Bd. II S. 74. 

31. Hofstad. Udt. haffsta. — Hopestad NRJ. II 56. Hobbe- 
stad OE. 23. Hopestad 1559. Hopstadt 1590. 1630. 1643. Hopsta 
1626. 1664. Hopstad 1723. 

Jfr. Roan GN. 46. Her maa det efter de indtil nd i det 18de Aarh. 
i Hovedsagen overensstemmende ældre Skriftformer vel ansees for sikkert, at 
Navnet intet har med hof n. at gjøre. Sandsynlig er Iste I-.ed her et Elve- 
navn (H 6 p a ?) ; der gaar en Kvernbæk i Nærheden af Gaarden. P s gaar 
regelmæssig i Nutidens Udtale over til fs. 

32. Strem. Udt. straum, — af Straume AB. 60. Strøm 
NRJ. II 56. OE. 23. Strum 1559. Strøm 1590. Strømb 1626. 
Strom 1723. 

Stranmr m., Strøm. Gaarden ligger ved en kort Strem mellem et 
Vand og Fjorden. 

32, 11. Snæringen. Udt. snærinnen. 

Er maaske opr. Navn paa et lidet Vand, Snæringstjernet. Sneringen 
forekommer ogsaa som Navn paa en Husmandsplads i Værdalen. Kande 
mulig staa i Forbindelse med Folkespr. Snære n., Krat, Ris, Kratskov. 

32, 16. Haltviken. Udt. hahlviJcu. 
Af Trænavnet h a s 1. 

33. Haayik. Udt. harlka. — Haauigen 1664. Haawig 1723. 
Se Roan GN. 81 og Frøien GN. 2. 

34. Gryten. Udt. //?7/Ya. — Underbrug til GN. 45 i 1723. 

Navnet tilhører vistnok fra først af den forbi Gaarden flydende Elv, 
nu paa Kartet Grytelven. Af grj 6t n., Sten (Indl. 8. 62). 

35. Tømmervik. Udt. tømmervlha. — Tømmeruig 1664. 
Tommerwig 1723. 

35. 3. Furuviken. Udt. furuvilca. — Furenuig 1664. Furewig 
1723. 

36. Helgebostad. Udt. hcellhusta. — Helgabolstadh AB. 16. 
Haugabolstad AB. 60. Helbostadh NRJ. H 56. Helgebostadt Cap. 
Hellebostad 1559. Helbostadt 1590. Helboesta 1626. Helboestad 
1630. Helbusta 1664. Helboestad 1723. 

Helgibolstadr, sms. af Adj. h e i 1 a g r, hellig, og bolstadr m.. 
Bosted, Gaard (Indl. S. 44). Nax-net maa hentyde til, at Stedet engang har 
staaet i Forbindelse med hedensk Gudsdyrkelse (se Bd. II S. 327). Den anden 
Form i AB., Haugabolstad. maa betragtes som SkrivfeiJ. Imod Sædvane har 
man i den nuv. Udtale 11 istedetfor det <tykke> 1, som nu er alm. i de af 
h e i 1 a g r kommende Navne. 

37. 39. Vedeen. Udt. vedøia. — Stoere Wedoen, Lille 
Wedoen 1723. 

Dette navnlig nordeuQelds ofte forekommende Ønavn maa antages at 
være sms. med v i 5 r m., Skov, Træ (Indl. S. 85), uagtet d nu i Regelen 
ellers er bortfaldt i Udtalen i denne Stamme. 

38. Henriksøen. Kaldes mansøia. — Henrichsoen 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



12. HITTEREN 69 



40. Torsoen. Udt. fo'søia. — To^ønn 1559. Tousøenn, 
Toupenn 1590. Thoug^øenn 1626. Thorsøen 1630. Thøesøen 1643. 
Thoepøen 1664. Toesøen 1723. 

Iste Led er vel Mandsnavnet Tor. 

41. Burøen. Udt. hurøia, — Buroen 1618. Brøen (1) 1664. 
Biirøen 1723. 

Af b li 8 f. Se Osen GN. 18, hvor den nuv. Form dog er lidt forskjellig. 

42. Edøen. Udt. ecløia, — Edøen 1618. 1723. 

Iste Led er æ5'r f., i Folkespr. Æd f., Edderfugl. Samme Navn findes 
ogsaa i Smølen, Vikten, Leka og Hillesø. 

43. Olderøen. Udt. å^Uerøia. — Ordeø NRJ. II 55. Olderøen 
1618. Olderøe 1723. 

Af Trænavnct Older (al nus;, oldn. o 1 r. 

44. 6refsne.s. Udt. grc^'ffsnésse. — Greffsnis 1664. Græfs- 
næs 1723. 

Sandsynlig sms. med Mandsnavnet G r e i p r, som forekommer i mange 
Stedsnavne, nu udt. Grefs- eller Gres-. Jfr. Ldsbl. 126. Bd. I S. 16. Bd. 
III S. 69. Personn. i Stedsn. S. 93. 

45. Faksvaog. Udt. fdlcsvåg, — af Faxawage AB. 60. Faxe- 
wogh NRJ. 56. Ffaxeuog OE. 23. Faxeuog 1559. Faxuogh 1590. 
Faxuog 1626. 1630. 1664. Faxwog med Grøten og Svankillen 1723. 

Faxavågr, sms. med Fax i, enten brugt som Mandsnavn eller som 
Tilnavn (jfr. Bd. IV, 1 S. 217. Personn. i Stedsn. S. 68). 

45, 2. Berget. Udt. Mrje. — Beriget 1664. 

45.3. Huiyiken. Udt. halvi/ga, — Holuig 1664. Holwig 
1723. 

45.4. Dennesviken. Udt. dønnesvika. 

Maa være sms. med Mandsnavnet Dønnes eller Dines, efter Aasen 
(Na\Tiel)og S. 78) en Forvanskning af Dionysius. 



KVENVÆR SOGN. 

Sognets Navn: Kvenvær. UdL hvcermvcXre. 

Ældre Navneformer: af Kuennawere AB. 61. Qwarneweer NRJ. 
II 55 (der opført som Gaard med 4 Opsiddere). Querneweer OE. 24. 
Qiiernuer 1626. 

Kirken nævnes i Reformatsen. 

Kven naver, hvori Iste Led vel maa antages at være k v e n n a, 
Gen. Flt. af kona f., Kvinde, 2det Led ver n., Fiskevær (ludl. S. 86). 



Digitized by VjOOQ IC 



70 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Gaardenes Navne: 46. Svankilen. Udi. .«?raMwté/ew. — Svan- 
killen 1723 (da Underbrug under GN. 45). 

Kan sammenlignes med Svanekil i Hvaler, der nn udtales med lukt i 
i sidste Stavelse, men forøvrigt som her. Dette forklares Bd. 1 S. 258 f. at' 
svanr m., Svane, og kfll m., smal og lang Bugt. Det maa forøvrigt be- 
merkes, at der er flere Spor til et Elvenavn af Stammen Svan; Gaarden her 
ligger ved en Elv, som gaar ud i en Kile af Langenvaudet. 

46, 2. Monkdalen. Udt. monkdaUn, 

Navnet hentyder vel, som andre lignende, til, at Gaarden engang har 
været Klostergods. 

47. Vikan. Udt. vVJcan, — Vigen 1618. Wichen 1664. 1723. 
Se Frøien GN. 41. 

47,2. Baatviken. Udt. bdtrika. 

48. Steine. Udt. stein. — Steenen, Sleene 1723. 
Se Osen GN. 27. 

49. Helseen. Udt. hællsøia. — Hilj3oe 1630. Hel.Soenn 1643. 
Helsoen 1664. Hælsoen, Helsoen 1723. 

Navnet forekommer ogsaa i Bjomør, ved Namsos og i Brønnø. Det er 
muligt, at Iste Led er et af Mandsnavnene Uerlang, Herleiv eller Herleik 
Ofr. Ldsbl. 866). 

50. Gjøssøen. Udt. jøssaia. — Gedzøo NRJ. II 56. Geiitesoin 
OE. 24. Getthøø 1659. Gidtzoe 1590. Giedtzoe 1626. 1630. 
Gierdtzøen 1643. Giedtzoen 1664. Giedtzoen, Gidsoen 1723. 

* G e i t i s y, af Mandsnavnet G e i t i r. Jfr. Gjeitstad i Faaberg. Bd. 
IV, 1 S. 235. Personn. i Stedsn. S. 87. 

51. Bratvik. Udt. bra tf vikan, — Wichen 1723. 

52. Gangstøen. Udt. gdngstøa. — Gangsted NRJ. II 53. 
Gangstad OE. 24. Gangestad, Gangstødt 1559. Gangstodt 1590. 
Ganngstøenn 1590. Ganngstøe 1626. 1630. Gangstøen 1664. 1723. 

Sidste Led er stoS f. Landingsplads for Baade (^ludl. S. 80). 1ste Led 
kan ikke sikkert forklares, naar man ikke kj ender Former fra MA. Det kan 
hænge sammen med ganga, at gaa, eller med gagn, som i Navne kan have 
forskjellig Betydning. Gjengsto i Hevne og i Halse, som rimeligvis er et be- 
slægtet Navn, kunde tale for den forste Forklaring (jfr. Thj. VSS. 1882 S. 80;. 

53. Skaaren. Udt. sMren. — Skoren NRJ. II 55. Skaaroin 
OE. 24. Skorrenn 1559. Skaarenn, Skarnn 1590. Skaaerenn 1626. 
Scharen 1630. Schoren 1664. Schaaren 1723. 

Efter den nuv. Udtale kan Navnet ikke komme af s k o r f. (Indl. S. 75), 
og da Oen synes at være temmelig flad, kan heller iDgen af dette Ords Betyd- 
ninger passe her. Man kunde tænke paa at aflede af Folkespr. Skaare m., 
UDg Maase, som i Smstn. Havskaar ogsaa forekommer som sterkt Hankjønsord. 

54. Hakbu. Udt. hdUhuan. — Hagebwde NRJ. II 55. Hakebo 
OE. 24. Hagebo 1559. 1590. Hackebuodt 1590. Hagebo 1626. 
1630. Haeheboe 1643. 1664. Ytter og Inder Hacheboe 1723. 

1ste Led er Mandsnavnet H a k i, som ofte forekommer i Smstn. med 
Stedsnavne (jfr. Bd. I S. 148, Bd. II S. 225. 289, Bd. III S. 394. Personn. i 
Stedsn. S. 111), sidste Led bu5 f.. Bod, ofte om Fiskebod, Itorbod (Indl. S. 
46^. Hakkebun i TS'eid er vistnok samme Nani som dette. 



Digitized by VjOOQ IC 



12. HITTEKEN 71 



55. Kalven. Udt. Jealven. — Kalffueønn 1559. Kaluenn 1590. 
Kaluen 1618. Kalfføen 1630. Kalffuen 1626. 1664. Kalven 1723. 

Af kalfr m., Kalv, i dett« Ords hyppige BruK om en mindre 0, som 
ligger nær en større. Den større er i dette Tilfælde Rørøen, og paa Rekt- 
an gelkartet kaldes Øen ogsaa Rørøkalven. 

56. Rerøen. Udt. rorøia, — Reerøin OE. 24. Røroenn 1590. 
Roroe 1626. 1630. Rørøen 1664. Røerøen 1723. 

Rimelig\'is af reyrr m., Stenrøs, StendjTige. 

57. Hærnes. Udt. Jurrncs. — Hernes 1559. Hernnes 1590. 
1626. Hernes 1630. Hernis 1664. Hærnæs 1723. 

Navnet forekommer paa flere Steder, deriblandt i S. Odalen, hvor det 
(Bd. III 8. 184) forklares af Elvenavnet H æ r a, og i Ævanger, hvor det i MA. 
skreves Hærones og saaledes vel har samme Oprindelse. Her er der ikke 
noget Vandløb nær Gaarden, men den ligger paa en Ualvø ved en dybt ind- 
skjærende Fjord, hvori der løber iid et større Vasdrag. Navnets Iste Led 
kan derfor godt indeholde et Navn paa denne Elv og maaske ogsaa paa 
Fjorden. Forøvrigt har dette Gaardnavn vist ikke overalt den samme 
Oprindelse. 

58. Snekvik. Udt. snæÅ'kvilca. — Snekeuigh 1590. Sneeuig 
1626. Snechuig 1630. 1664. Snæchwig 1723. 

• S n e k k j u v i k, af s n e k k j a f., en Art mindre Skibe. Navnet 
forekommer paa flere Steder paa Kysten. Jfr. Navnene Skipvik, Knarvik, 
Baatvik. 

59. Gjelsøeu. Udt. jcelhøia. 

Navnets nnv. Form knnde tilstede forskjellige Forklaringer, men naar 
ingen ældre Former kjendes, vilde ethvert Forsøg paa Forklaring blive 
ganske nsikkert. 

59,2. Kjeøen. Udt. liJbøia, 

Af ki3 n., Kid. Jfr. Kjeungen, ørlandet GN. 73, 8. 

60. Anderskog. Udt. dnryerskogan. — af Andheskogh AB. 
61. Anderskoo NRJ. II 54. Anderskog OE. 22. Andersskou 1559. 
Anderskough 1590. Andrschouff 1626. Anderschough 1630. 1664. 
Anderschoug 1723. 

Hvis Formen i AB. er rigtig, maa r være senere indkommet i Udtalen 
som saa ofte foran s med efterfølgende Konsonant. 1ste Led indeholder derfor 
vistnok ikke noget Mandsnavn; snarere knnde man tænke paa et Elvenavn. 
Ganrden ligger ved Vdløbet af en Elv. 

61. Lyen. Udt. hi'a. — af Lyv AB. 61. By (!) NRJ. II 55. 
LvenOE. 23. Lvenn 1559. Lyoenn 1590. 1630. Lyenn 1618. 1626. 
Lyen 1664. 1723. 

En 0. I Bnnden af den mindre Fjord, i hvis Munding den ligger, 
falder der nd en Elv, som efter Kartet kommer fra Lydalsvandet og gaar 
igjennem et Dalfore, som kaldes Lydalen. Dette tyder paa, at Elven har 
he«lt Lya, og der er da maaske Forbindelse mellem Øens og Elvens Navn. 
Elvenavnet Lya kan paa vises i Eidsvold (Bd. II S. 384), bmges endnn om en 
Elv i Aal og har efterladt sig Spor i Gaardnavne i Skiptvet (Bd. I S. 77) og 
i Sornm (Bd. II S. 252;. Det formodes paa de anf. Steder, at det kan være 
at aflede af Adj. h 1 3^* r, varm, mild. 

62. Tungen. Udt. tonga. — Thungen 1630. Tungen 1664. 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



72 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Af t a n g a f., Landtnnge. Gaarden ligger ude paa et Nes meUem to 
Fjordarme. 

63. Dalen. Udt. daten, — Dallen 1664. Dahlen 1723. 

63, 5. Leirviken. Udt. leVrvika. 

64é Forsnes. Udt. farsnes. — Fiærisnes syndzt a Hitr AB. 
61. Forsness NRJ. II 54. Ffuresness OE. 23. Forrisnes 1559. 
Fursnes 1590. Forsnnes 1626. Forsnes 1630. Forsnis 1664. Faars- 
næs, Forssnæss 1723. 

Fjærisnes i AB. maa utvivlsomt være denne Gaard, men Overgangen 
til de senere Former s^-nes vanskelig at forklare. Som det sees, vakler 
Formerne sterkt i det 16de Aarh. Til Grnnd for Navnet kan der maaske 
ligge et gammelt Navn Fjærir paa den naværende Forsnesvaagen^ 

65. Moryold. Udt. marrvåUan. — Moruold 1559. Muruoldt 
1590. Moruoll 1626. Moruold 1630. Muruoldt, Muruold 1643. 
Muruold 1664. Mur\old 1723. 

Jfr. GN. 17, 2 og Aa GN. 43. 

66. Væreen. Udt. vé'røia. — Warøen 1559. Waarøenn 1590. 
Vroenn 1618. 1630. 1664 (da ubeboet). Wærøen 1723 (maaske tvivl- 
somt, om Citaterne for 1723 gj ælder denne 0). 



FORSVUNDNE NAVNE. 

(Nogle af disse tilhorer vel Froien, andre maaske Filian), 
af Halsauik AB. 60. 

af Tunange AB. 60. 

Kan maaske hænge sammen med de nnv. Fjeldnavne Tonningen og Lille 
Tonningen i det vestlige Hitteren. 

af Ifio AB. 60. 

E f j a ? Se Indl. S. 48. 

Vordøø NRJ. II 59. 
Jfr. GN. 66. 

Haanngsver OE. 24. 

Smaaver OE. 24. 

Et Smaavær findes efter Rektangelkartet blandt Frooenie. 

Steinsever OE. 24. 

Lyngwer OE. 24. 

Ljngvær findes baade nordenfor Hitteren og nordenfor Frøien. 



Digitized by VjOOQ IC 



12. HITTEREN 73 



Strengewer OE. 24. 

Tienneveer OE. 24. 

Maaske = Ejønnøen, Froien GN. 62. Kjonno findes ogsoa ved Kvenvær. 

Gaapeveer OE. 24. 

Maa8ke = Gaasøen, Froien GN. 62. 

Slettedal 1626. 1630. 

Porsen 1664. 

Stropnip 1664. 

Ahren 1664. 

Hollmen 1664. 

Wogen 1664. 

Trettøen 1664. 

Træt tø findes efter Kartet nær Kvenvær Kirke. 

Hestøe 1664. 

Hestø findes efter Kartet nord for Frøien. 

Enuig 1664. Engvig 1723. 

Moepuigen 1664. Mo^wig eller Sven 1723. 
Er rimeligvis GN. 18, 2. 
Odtzelholm 1664. 

Sødebo i Kvenvær OE. 24. Sierbo 1559. Søbuodt 1590. Soeboe 
1626. Sioboe 1618. 1630. 1643. Søbøe 1664. 

Nu Sæbnø (Rektangelkartet) syd for Kvenvær. Udtalen ukjendt. 

Aaen, Rydningsplads under Volden GN. 6, 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



13. 

FILLAN HERRED. 



FILLAN SOGN. 

Herredets og Sognets Navn se GN. 25. 

Sognekirken er flyttet hid i nyere Tid fra Ulvan, ifolge Kraft V 
720 ialfald senere end 1650. 



Gaardenes Navne: 1. Hereen. Udt. hdéWøia. — Heroy AB. 
61. Høren NRJ. II 57. Herøy OE. 23. Heronn 1559. Heroenn 
1590. 1630. Herrøe 1626. Herøen 1664. 1723. 

Navnet forekommer 11 — 12 Gange langs Kysten, late Led maa være 
h e r r m.. Folkemængde, Hær ; men hvilken Betydning man skal lægge i 
Sammensætninger dermed, kan være tvivlsomt (jfr. N. Hist. Tidsskr. I S. 77). 

2. Selyaag. Udt. sælvclg, — af Seluaghom AB. 60. Selwogh 
NRJ. II 57. Selvog OE. 22. Seluog 1559. Selluogh 1590. Seluog 
1626. 1664. Selvog 1723. 

Selvdgar, afsclr m., Sæl. 

3. Ulyan. Udt. tilran, —af Vlfua kk. bonom AB. 61. UliTe 
NRJ. n 57. Vlffuøin OE. 23. Wlffuein 1559. Vluenn 1590. Vlffuenn 
1626. 1630. 1664. Ulven 1723. 

Ulfar? Navnet er i denne Form vistnok enestaaende. Maasko er 
det egentlig Navn paa Øen eller Øgruppen, brugt i Flt. ligesom H i t r a r. Vt'd 
Formen i OE. menes aabenbart Gen. Det sms. Ulvo er et oftere fore- 
kommende Ønavn. 

3,4. Melkviken. Udt. méllTilca. 
Jfr. Frøien GN. 38, 5. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. FILLAN 75 



3. ?• Kjevikeiu Udt. kevlka. 

4. Ingeborgyik. Udt. ini%bårrvika, 

5. SkjærbusdaL Udt. sjærrhusdalen. 

Synes at forndsætto et ældre Navn Skjærbu. Dette kunde vel være 
sms. med sker n., om Klipper, som stikker op af Marken, eller lave^ Isolerede 
Fjeklhøider (Indl. S. 76). 

6. Lervik. Udt. lervika. 

Uagtet den nuv. Udtale kunde det vel være Leirvlk; jfr. Lervik i 
Aremark, nu udt. Lærvik med kort æ, i MA. Leirvlk (Bd. I S. 185), og 
Lerberg i Nannestad, nu udt. paa samme Maade, 1 MA. L e i r- (Bd. 11 S. 404). 
Jfr. ogsaa GN. 12,6 og 28 ndf. 

69 2« Bækyiken. Udt. hæhhvika. 
Ved Udløbet af en Bæk. 

7. Breivik. Udt. hreih-ika. — Breuig 1664. 

8. Kastyik. Udt. hdssvika. 

Iste Led er kast n., et Sted, hvor man kaster, udsætter Fiskeredskaber 
(Indl. S. 59). Jfr. Folkespr. Kastevaag, en Vik, som er bekvem for Fiskeri 
med Not (Aasen). 

9. Jobotn med Melkviken« Udt. jobdtn, 

9. 2. 3« Botnyiken« Udt. ha tnvilcja. 

10. Nordbotn. Udt. nolbåtn. 

GN. 9 og 10 maa være Parter af en ældre Gaard Botn, som har havt 
Navn af den lille Fjordarm (Indl. S. 45 under b o t n). 

11. Reksen. Udt. rælchsa. — Rækæsand DN. V 629, 1470. 
Regsand NRJ. II 57. Rekesand OE. 23. Regsand 1559. Rexenn 
1590. 1618. Ræxen 1723. 

* Kekasandr? Dette Navn maa forklares i Analogi med rekastrQud 
f., en Strand, hvor Søen kaster drivende Ting op, af reki m., Vraggods, 
som driver i Land fra Søen, og s a n d r m., sandig Standbred (Fritzner 3). 
Navnets nuv. Form maa altsaa betragtes som en sterk Forkortning. 

11,2. Kyitsauden. Udt. hvVtsann. 

12. Fjeldyær. Udt. fji'Uvær. — Fioluer AB. 60. Fielwer 
NRJ. II 57. Fierdeweer, Ffielsweer OE. 24. Fieluer 1559. Fielduer 
1590 (da Fogedgaard). Fieldwær 1723. 

Fj oli ver. 1ste Led indeholder mulig et gammelt Navn paa Fjeldvær- 
øen ; men det kunde vel ogsaa ligefrem være f j a 1 1 n., Fjeld. 

12.5. 7. Einylken. Udt. ei'nviliu. 

12.6. Leryiken. Udt. Icrviha. 

Jfr. GN. 6. 

13. Sæteren nordre. Udt. nohétra. 

14r. 15. Mellemsæteren. Udt. mcX^ljlemsétra, 
16. Sæteren .søndre. Udt. søWsétra. 

GN. 13—16 maa være i nyere Tid udskiftede Parter of en ældre Gaard 
Sæter, af s e t r n. (Indl. S. 74).' 



Digitized by VjOOQ IC 



76 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

17. Hegvik. Udt. hæggiika. — Hægwig 1723. 
Se Skjorn GN. 34. 

18. Akset. Udt. akisét — af Axsætre AB. 61. Agsetter 
NRJ. 11 56. Axseter OE. 22. Agsetter 1559. Agsett 1590. Agset 
1626. Axett 1630. Axset 1664. Axet 1723. 

Maa baade efter Udtalen og de ældre Former rære samme Navn som 
GN. 58 i Sandstad Sogn. Forovrigt findes Navnet nok kun i Veltjortlen. 
Man kunde nærmest antage, at 1ste Led er akr m., Ager; men dette syiies 
dog ikke at give nogen ret tilfredsstillende Forklaring. 

19. Fætten. Udt. f<etten, — Fætten 1723. 

Af fit f., frodig Græsmark ved Elv eller Sø (Indl. 6. 49 . 

20. Mastad. Udi. massta. — afMaskastadhom AB. 60. Moske- 
stad NRJ. II 57. Maskestad OE. 22. Maskestadt 1559. 1590. 1630. 
Maschesta 1626. Mastad 1664. Madstad 1723 (da øde i mange Åar\ 

* Maskarstadir? 1ste Led in<leholder sandsynligvis et gammelt 
Navn paa den Bæk, som kommer fra et Par Smaavande og gaar forbi Gaaitlen. 
Jfr. Moskelven i Seojen og Moskenes i Flakstad. Dette Elvenavn maatte <la 
sandsynlig have været M o s k. 

21. Ansnes. Udt. dnnsnes. — Andznes AB. 60. Andzness 
NRJ. II 56. Ansnees OE. 22.' ' Andtznes 1559. Ansnes 1590. Anntz- 
nes 1626. Andtznis 1664. Andsnæs 1723. 

Iste Led er rimeligvis et Mandsnavn, Arnfinnr eller Arul>6rr 
(Personn. i Stedsn. S. 9). 

21, 10. Grindfaret. Udt. grinnfara. 

Vel = Folkespr. Grindgjerde n., en flytbar Indhegning for Kvæget ; jfr. 
grindfara, at gjøde Jorden ved at flytte Indhegningen (Aasen), hvoraf Grindfar 
n. kunde dannes. 

22. Jevik. Udt. jc'vika. — Diupuik AB. 60. Dywigli NRJ. 
II 56. Dyffwiick OE. 23. Dyuingh 1559. Dyuigh 1590.' 

Djiipvik. Dette Navn har nu paa mange Steder i Nutidens Udtale 
antaget Formen Jevik, ofte urigtigt skr. GeWk, Gjevik. Jfr. Thj. VSS. 
1891 S. 169. 

23. Eid. Udi. ei. — af Eidhe AB. 60. Ede NRJ. II 56. Edt 
1559. Eidt 1590. 1626. 1664. Eid 1630. Ejdet 1723. 

Gaarden ligger paa et smalt Eid mellem store og lille Eidsvaagen, som 
er udskydende Arme fra Fill fjorden og Barmfjorden. 

23,2. 3. Eidsyaag. Udt. ei' svajen, — Eidswog 1723. 
Se frg. GN. 

24. SteinkloY. Udt. stei'nMåran. — Stennkleffue 1590. Steen- 
kloff 1618. 1626. Stehn KlefT 1630. Stenkleff 1664. Steenklof 
1723. 

Sidste Led er klo fa f., Folkespr. Klov n.. Kløft, Fjeldkløft (= klanf 
f., Indl. S. 60). Navnet maa betegne en Kløft i en Sten eller en Fjeld- 
hammer og har saaledes omtr. samme Mening som Navnene Steiro, Stemd 
og Klomstein (Bd. III S. 62. Ldsbl. 6, B. I S. 349). 

25. Filian. Udt. fHan. — af Filla AB. 60. Felle NRJ. II 
56. Ffillenn OE. 22. Fylle 1559. Fiilldenn 1590. Fillenn 1618. 
Fildenn 1626. Fiellenn 1630. Fillen 1664. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



13. FILLAN 77 



Formen i AB. kan efter Sprogbragen i denne Jordebog komme af Nom. 
F i 1 1 i eller F i II a r. Hvis den første Form er den opr., hvilket er sand- 
s^Tiligst, knnde det fra først af have været Navn paa Fjorden (nu Filltj orden). 
Paa Grnnd af det dobbelte 1 er det neppe beslægtet med den Stamme, som 
indeholdes i det paa Østlandet flere Gange forekommende Gaardnavn Filtvet, 
som Bd, I S. 101 og Bd. II S. 9 afledes af et Elvenavn Fylja eller Filja. 

26. Vikan. Udt. vVkan, — Wichenn 1626. Wichen 1664. 
1723. 

Jfr. Froien GN. 41 og Hittcrcn GN. 47. 

27. Oldervik. Udt. ahlemlja. — Olderwig 1723. 
Se Hitteren GN. 43. 

28. 30. Lervaag. Udt. leirvågan (ogsaa hørt læ'r-), Leerwog 
1723. 

Iste Led er her utvivlsomt Leir. Det er at merke, at der ogsaa her er 
Tilbøielighcd til en svækket Udtale af Tvelyden. Se GN. 6. 

29. Haugen. Udt. haiijen. 

31. Skaget. Udt. skaje, — Schaget 1664. 1723. 

Af Skag n. = skagi m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 74). 

32. Valen. Udt. valen. — Walen 1723. 

Af va5ill m. (IndL 8. 84). Se Jøssund GN. 73,7 og 75. 

33. Øien. Udt. øi'a. — Øven 1664. 1723. 
Gaardcn ligger paa en 0. 

34. KalkloY. Udt. IcdUklåvan. — Kalif kloffuenn 1643. Kai 
Kloffuen 1664. Kaldkløf 1723. 

Gaarden er saa langt fjernet fra GN. 24, at der ikke kan være Tale om, 
at de skolde være Parter af samme gamle Gaard. Det maa være væsentlig 
samme Navn som Kalleklauv i Haus og Kalklauv i Fosnes, som O. R. antager 
sms. med Adj. kaldr, kold. Dette passer ogsaa til Udtalen her. 

34, 2. Gudbrandsneset. Udt. go^Hbratmsnésse. 

35. Budal. Udt. bu dalen. — Buddallen 1664. Budahl 1723. 

1ste Led kunde vel være et Elvena\Ti ligesom i Budalen i Guldalen. 
Men Navnet kunde ogsaa betyde en Sæterdal, en Havnegang, af Bu, Kvæg, 
Buskap. 

36. Skræddervik. Udt. skræ^J/larvilga. — Skrædderwig 1723. 
Jfr. Aa GN. 60, 6. 

37. Uanekamyik. Kaldes hæ'nningsviJga. — Hanekamwig 
1723. 

Gaardnavnet sigter rimeligvis til en smal, 270 Fod høi Fjeldhammer, 
som efter Kartet ligger tæt ved Gaarden. Hanekammen forekommer oftere 
som Navn paa Fjelde (se Fritzner under hanakambr). 

38. Tranvik. Udt. triTnvikan. — Tranuigh 1559. Tranduigh 
1590. Thranduig 1626. 1630. 1664. Tranwig 1723. 

1ste Led kunde maaske være Mandsnavnet PrAndr, jfr. Tranum i 
Trøgstad af opr. I>rondælm (Bd. I S. 22). Sandsynligere er det dog 
t r a n a f., Trane. 

39. Ulvaag. Udt. nlvågan. — Wlueuog 1559. Vluogh 1590. 
1630. Wluog 1626. Wlffiiog 1664. Ulfwog 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



78 SØNDRE TRONDflJEMS AMT 

39,3. Ulvær. Udt. uhcere. — Vlfsuer DN. 11 288, 1359. 
Ulfsuer AB. 60. Ulfwern 1723 (da ode). 

Ulfsver i de to Kilder fra MA. betegner maaske den hele Gaard. 
Hvis Udt. er rigtig opgivet, synes 1ste Led her neppe at kunne have no^et 
med Stammen nlfr at gjere. 



SANDSTAD SOGN. 

Sognets Navn se GN. 56. 

Det blev forst udskilt som eget Sogn i 1887. 



Gaardenes Navne: 40, Utset. Udt. iVsétt — Vdsetter NRJ. 
Il 54. Vt^eter OE. 22. Vdsett 1590. 1618. 1630. Vdset 166i. 
Udsætt 1723. 

Navnet forekommer neppe andetsteds. Ut- maa vel her som ellers 
betegne «ydre, yderste«, jfr. Utgaard o. lign. 

41. Utsetøem Udt. nsétøia. 

42. Draagen. Udt. drajen (mon ei -ja?). — Draagen 1723. 

Kan vel udledes af Folkespr. Drog f , et Sted. hvor man drager noget, 
en Bjergsti, hvor Ved og Tommer trækkes ned (Aasen). 

43. Neset. Udt. né'sse. — Næsset 1723. 

44. Oldervik. Udt. åUervlka. - Otterwig (!) 1723. 
Se GN. 27. 

45. Babben. Udt. rabhen. 
Se Frøien GN. 19. 

46. Taagen. Udt. vajen. 

47. Bjomevaag. Kaldes /ra». — Biornuogh 1590. Biømeuigf!] 
1626. Biørneuogh 1630. 1664. Bjoraevog 1723. 

48. Børøsund. Udt. Mrei^orme. ■— Berresund 1643. 1664. 
Bæresund 1723. 

Sms. med den flg. Gaards Navn. 

49. Borøen. Udt. 6i^rø/a. — Beroe 1618. 1630. Berrøe 1626. 
Berøen 1664. Bærøen 1723. 

I Formerne fra 17de Aarh. saavelsom den nuv. Udtale stemmer det 
ganske overens med Børøen GN. 42 Roan, som i MA. hed B y r 5 a. Der er 
omtr. et halvt Snes Øer, hvis Navn nu skrives Berø eller Børø og i Kegelen 
nu udtales Bør-. At aflede denne Øs Navn af h e r n.. Bær, er neppe muligt 
paa Grund af Nutidsformen ; derimod kau der neppe være noget til Hinder 
for at antage, at ogsaa denne har hedt B y r 5 a af b y r 5 a f , stor Kasse, 
Binge. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. FILLAN 79 



50. Grindvik. Udt. gri^vjiika. — Grinuig 1618. 1626, Grind- 
uigh 1630. Grinduig 1664. Grind vig 1723. 

Iste Led er rimeligvis her at opfatte i samme Betydning som i GN. 21, 10. 

50, 2. Uestyiken. Udt. hæ'sstvika, 

51. Sæteren. Udt. sé'tra. — Zetter 1626. 1630. Setter 1664. 
Sætter 1723. 

52. Yedøen. Udt. vedøia, — Veddey Fornm. s. IX 21. i 
Veddoyne AB. 60. Vedøen NRJ. II 54. Wedøenn 1590. Vedøen 
1618. Wedøe 1626. 1630. Vedøen og Vedøeune 1664. Weedøen 
1723. 

Jfr. Hitteren GN. 37. 

53. Stora. Udt. stffra. 

£n O. Maoske samme Navn som Stord, nu ndt. Storen i Søndhordlaud. 

54. Strand. Udt. stratpi. — Strand NRJ. II 55. 1559. 1626. 
1630. 1664. 1723. 

Se Osen GN. 14. 

54, 4. Badstuviken. Udt. hasUivilja. 
54,6. Skevikdalen. Udt. sjcvlkdalen. 

Jfr. Agdenes GN. 39. 

55. Aunøen. Udt. aiinøia, 

Iste Led er auSn n., øde, ubeboet Sted (Indl. S. 42). 

56. Sandstad. Udt. samysta, — SaundulfsstaSir Fornm. s, 
IX 448. 483. Sandelstade DN. V 629, 1470. Sandestad NRJ. II 54. 
Sandestadt OE. 23. Sandestad 1559. Sandstadt 1590. Sandsta 1626. 
1664. Sandstad 1723. 

Iste Led er MandsnaMiet Sandnlfr eller SQndulfr, som man 
ogsaa har i Sandstad paa Ytterøen og i Søndersrød i Branlanes (i MA. 
Sand Ulf sr ad). Se Thj. VSS. 1882 S. 39. 

57. Jøssenøen. Udt. jifsnøia. — Jøsenø NRJ. II 55. Ju^enø 
1559. Jøsennøe 1590. Jøsenø 1618, Jøsundøe 1626. Jøepenøen 
1630. Jøssonøen 1664. Jøssenøen, Jostenøen 1723. 

•Djtipsundøy eller Dj i\p sund aøy, hvori Iste Led erDjiip- 
8 u n d, det dybe Sund < dermed menes Sundet mellem denne og Aunøen, 
maaske ogsaa Sundet mellem Øen og Hitteren. Thj. VSS. 1891 S. 201. 

58. Akset. Udt. a'iksét — Agsetter NRJ. II 56. 1559. 
Achsettl590. Agdeset 1626. Agsedt 1630. Axsett 1664. Axetl723. 

Se GN. 18. 

59. Haynen. Udt. hammna, — Hauffnn 1626. Haffnn 1630. 
Haffn 1664. Hafnen 1723. 

• Hqfn f., Havn, Skibshavn (Indl. S. 68). 

60. Olsvik. Udt. o'lsviJoa. — Ølsuig 1626. Olpuigh 1618. 
1630. 01?(uig 1664. OJswig 1723. 

61. Balsnes. Udt. hdljsfies. — Balldrsnes DN. II 250, 1342. 
af Baldaznese AB. 61. Bollisnes 1559. Balsnes 1590. Baltznnes 



Digitized by VjOOQ IC 



80 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

1626. Bålenes 1630. Baldtznis 1664. Balsnæs med Brataa og 

Settern. 

Baldrsnes. 1ste Led maa være Gndenavnet Baldr, jfr. Orlandet 
GN. 82, 2. Formen i AB. maa vel bero paa Feilskrift. 

62, Hatteyik. Kaldes au7ie, — Hatelluigh 1590. Halteuig 
1626. Hattuigh 1630. Hatuig 1643. Haltevig 1723. 

* Hattarvik? 1ste Led er maaske h q 1 1 r m.. Hat, bragt om en 
Fjeldtop. Lige indenfor Gaarden ligger et temmelig høit, isoleret Fjeld. 
Det kande ogsaa efter Formen forklares af et Mandsnavn H o 1 1 r, som fore- 
kommer i enkelte Gaardnavne, jfr. Indl. S. 59 og Bd. I S. 301 og Bd. IV, 1 
S. 218. 

6Z. 64. Kyammen nordre og søndre« Udt. nolhvammen. 
évrkvammen, — Quamb 1626. Quammen 1630. 1664. Nord Quam- 
men, Synder Quammen 1723. 

• H V a m m r m., kort Dal eller Sænkning, omgivet af Høider (Indl. 8. 57). 
64, 2. Korshavn. Udt. M^rshamna. 

1ste Led er kros s m., Kors, som her som i lignende Navne maa have 
Hensyn til, at der paa Stedet har været opreist et Kors som Sømerke 
andl. S. 62). 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Knarlaug 1664. 

Navnet er bevaret i Knarlagsnndet mellem Ulvøen og Fjeldværo og: 
efter Opgivende ogsaa i Knarlagje, en Plads paa Ulvoen ved Sandet. Af 
k n Q r r m., en Art Fartøi, og 1 a g n., i Betydningen : Ua^'n (Indl. S. 63). 

Endrewig 1723. 

Smeed vigen (for under Filian) 1723. 

Paa Rektangelkartet findes et Nes ved Fillfj orden kaldet Smeviknes. 

Pladsen (fer under Fillan) 1723. 

Halsvig (for under Utset) 1723. 



NEDLAGT KIRKE. 

Ulfa k. (nævnt i Reformatsen, jfr. AB. 61) er vistnok at betragte 
.som svarende til den nuv. Fillan Kirke. Efter Kraft V 720 stod den 
endnu ved Midten af 17de Aarh. 



rj^^P 



Digitized by VjOOQ IC 



14. 

HEYNE HERRED. 



Herredets og Hovedsognels Navn: Hevne. Udt. hdé'mmne. 

Ældre Navneformer: or, i Hefni Fornm. s, VHI 164. Landn. 
173. Vatnsd. s. Kap. 7. 

Hefnarmynni Fornm. s. VUI 367. 

Hæmfne, Hempne DN. HI 476, 1422. Hempne AB. 61. 62. 
Hemne DN. IX 779, 1534. 

Hymne DN. XI 780, c. 1550. 

Hemnøøe 1590. 

Hefnis Tinglag 1723. 

* Hefn f., vistnok oprindelig Navn paa Fjorden. Navnet kunde staa i 
Forbindelse med hqfn f., Skib8ha%'n, maaske med særligt Hensyn til den i 
Fjordmtmdingen beliggende, meget benyttede Havn ved Hevns^el. Se N. 
Fjordn. S. 46. Nutidsformen vilde dog være meget paafaldende, hvis der 
ikke har været en Sideform af det gamle Navn (Hefni eller Hefnir?). 



HEIMS SOGN. 

Om Sognets Navn se GN. 31. 



Gaardenes Navne: 1. Talslag« Udt. vdssla. — Vallislagh 
NRJ. n 53. Walslagh 1559. Walplach 1590. Walslaug 1618. 1626. 
1630. Valslaug lé64. VValslau 1723. 

Iste Led kunde vel være v a 5 i 1 1 m., som ogsaa bruges om Eider og 
lign., som engang har staaet under Vand (!bidl. S. 84). Gaarden ligger paa 
et ganske lavt, sumpigt £id mellem Valslagvaagen og Bustlisundet. Sidste 
Led maa være lag n., snarest i Betydningen: Fiskested (Indl. S. 68). 

Rygh. GaardnaTne XIV. 6 



Digitized by VjOOQ IC 



SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



1, 2. Røsyiken. Udt. re^sstiJga, — Roswig 1723. 

2. Valslagaunet. Udt. vasslaaune. — Valslagoune 1664. 
Walslaøfne 1723. 

3. Sundan. Udt. so'nnan. — af Sundum AB. 61. Swnde 
NRJ, II 53. Sundt DN. XI 780, c. 1550. Sunde 1664. 1723. 

S und ar, Flt. af sund n., et Sand, jfr. Indl. S. 12. I>cn ligger nær 
Sandet mellem Hevnskjeløen og Fastlandet. 

4, UeynskjeL Udt hæ'mmsjæia. — af Hempne Skel AB. 62. 
Hvnske NRJ. II 54, Hemneskell OE. 21. Hemneskel 1559. Hem- 
skell, Heffnnskeldt 1590. Hefnnschiell 1626. Heffnschier 1630. 
Heffnschel 1664. Hefnschiel 1723. 

Sidste Led maa være det samme, som man har i Solslgel, en O i Edø, 
i Hognøskjela, en O i Ytre Salen, og i Skjæla, en Holme NØ. for Ona i Boms- 
dalen. Det er vistnok skel f., Skjæl, Muslingskal, idet Øernes Form er 
sammenlignet med en saadan. 

4. 4. Leikneset. Udt. lei'knésse. — [af Leiknesse AB. 62]. 

L e i k n e s. Citatet af AB. hører vistnok ri^ig hid og ikke til GN. 
108, hvortil det ander Tvivl er henført af O. R. Navnet er sms. med leikr 
m., Leg, og maa forstaaes ligesom Léikvangr, Leikvqllr o. lign. om 
en Samlingsplads til Lege (Indl. S. 64). Stedets Beliggenhed ved en søgt 
Havneplads maatte gjere det skikket dertil. 

4,8. Vorpem Udt. tvJ^^pa. 

Af V a r p a 1'., Sted, hvor man sætter Fiskeredskaber (Indl. S. 84). 

5. Fugløen« Udt. faxigløia, — Fogleøenn 1559. FougUloenn 
1590. Fugeloe 1618. 1626. FugeJløen 1630. Fugeloen 1664. Fugell- 
oen 1723. 

Navnet, som forekommer paa flere Steder ved Kysten, betegner en 0, 
hvorpaa Søfagle holder til; jfr. Fnglberg, Fagiver og f agll>ufa, Tae, hvor- 
paa Fagl har Tilhold eller Rede (Fritzner). 

6. Jamtøen. Udt. jdmtøia, — Clau^oe? 1618. Jamptoen 
1664. Jamtøe 1723. 

Sammensætninger med Jamt- forekommer hyppig nordenQelds (neppe 
sydligere end i Søndmøre og det nordligste Østerdalen; og sigter vist altid 
til, at en Jemte har ryddet Gaarden eller boet der. 

7. Rottem. Udt. rattem. — Rylte NRJ. II 53. Ryttem OE. 
21. af Ruthine Cap. Røtthenn 1559. Røttum 1590. 1618. Rottum 
1626. 1630. Roltumb 1664. Rottum 1723. 

Sms. med h e i m r. Det maa være samme Navn som Røttem i Støren 
og Rottem i Vaage; jfr. Bd. IV, 1 S. 81, hvor det formodes at knnne være 
dannet af rj 6 ta (hrjota), styrte, falde, og sigte til Skred eller Fare for 
Skred paa Stedet. 

7, 4. Tynsøen. Udt. tymisøia, — Tonesoe 1723. 

Er maaske, som Formen af 1723 antyder, sms. med Mandsuavnet Tønnes 
(efter Aasens Navnebog S. 77 opstaaet af Antonias). 

8. Taagesæter. Skal kaldes Mubhen. — Waagesetter 1723 (øde). 

Sms. med den flg. Gaards Navn. Bragsnavnet tilhører vel opr. det 
ovenfor liggende Fjeld, na Klabbafjeldet. Jfr. Frøien GN. 40. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 83 



9. Taagan« Udt. v&gan, — af Vaghe vid Hegstada AB. 63. 
Voge OE. 21. Waage 1559. Voge 1590. Wage 1626. Waagøe 
1630. Waage 1664. 1723. 

V a g r m., se Indl. S. 84. Gaarden ligger ved en liden Bngt af Aast- 
Q orden. Flertalsfonnen er her som saa ofte ( jfr. flg. GN.) opstaaet i senere 
Tid, maaske som Følge af Gaardens Deling. 

9, 2. Yaageyiken. Udt. vSgavil^a. 

9. S. Taageyaagen. Udt. vSgavåjen. 

10. Lian, Udt. IVan. — Lijd i Aastafyrde AB. 63. Liid OE. 
21. Liide 1559. Liidt 1590. Lie 1626. 1664. Lien 1723. 

L i 6 f., Li, se Indl. S. 66. 

11. Stolpnes. Udt. stalpnéss. — Stolpenes 1559. Stølpenes 
1590. Stolpennes 1626. Stolpenes 1630. Stolpnis 1664. Stolpnæss 
1723. 

1ste Led er vist det opr. Navn paa det (1140 Fod) høie, temmelig smale 
Fjeld ovenfor Gaarden, nu StoIpnesQeldet. S t o 1 p i maa ligesaavel som 
8tafr kunne være brugt som Navn paa Fjelde. Denne Forklaring støttes 
ogsaa ved, at den flg. Gaards Navn i 1728 skrives Stolpsetter. 

12. StolpnessætereiL. Udt. stfflpnéssætra. — Stolpsetter 1723. 

13. Blistlien. Udt. busdia. — Bustellii 1559. Bøstlinn 1618. 
Bustlien 1723. 

1ste Led kunde være en Forkortelse af Bi!i8ta5ar-, Gen. af biistab'r, 
Sted, hvor Folk bor. Jfr. Bustviken Frøien GN. 3. Man kunde dog ogsaa 
tænke paa b u s t i som Mand stiina vu. 

13,2. Staalviken. Udt. smvika. 

Jfr. GN. 15. 

14. Fossdal. Udt, fassdalen. — Fo|9dall 1618. Fossdahl 
1723. 

Ligger ved en Bæk med sterkt Fald. Denne har maaske havt det ikke 
iijeldne Elvenavn Fossa. 

15. JHjønes med Staalet. Udt. mj&nes. stå te. — Miønes 1559. 
1590. Møynes, Mones 1618. Møenes 1626. 1630. Miønnis 1664. 
Mioness 1723. — Stolenn 1618. Staallfield 1643. Staalfield 1664. 
Staale 1723 (ode i mange Aar). 

^) *Mj6ne8, af mj6r, smal, d. e. det smale Nes. Den østligste af 
Gaardene, som maa være den ældste, ligger inderst paa et langt, smalt Nes. 
') Staalet er utvivlsomt opr. Navn paa det ovenfor Gaarden liggende høie 
Fjeld med et skarpt Fremspring mod Fjorden. Staalet bruges ofte som Navn 
paa Fjelde, saaledes om det nordligst« Fremspring af Forbjerget Stad. Deraf 
kommer ogsaa Navnet Staalviken GN. 13,2. 

16. Aastan. Udt. å'sstænn. — i Aastafyrde AB. 63. Aadstad 
1559. Aasta, Aastenn 1590. Aasta, Aastumb 1626. Aastum 1630. 
1664. Aadstum 1723. 

A s t a r. Samme Navn forekommer ogsaa paa Gjeitestranden i Børsen 
GN. 98. Jfr. Tbj. VSS. 1891 S. 233 f., hvor det antages muligt, at Elvenavnet 
Aasta kan ligge til Grund for Gaard navnet. Her kan neppe Hovedelven have 
havt dette Navn, men det maatte have tilhørt den Bæk, som gaar lige forbi 
•Gaarden i meget sterkt Fald. 



Digitized by VjOOQ IC 



84r SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

17. Seljestad. Udi. séllista. — Sillistad 1643. SUlestad 1664. 
Silestad 1723. 

1ste Led er vel Mandsnavnet Seli (Gen. Selja), der ikke sjelden 
findes paa Østlandet i den senere MA., og hvormed flere Gaardnavne, ogsaa 
norden^ élds, synes at være sms. (Personn. i Stedsn. onder Seli). 

18. SlørdaU Udt. slørdalen. — af Slafradale AB. 62. Slauer- 
dal OE. 22. Slurdall 1618. 1630. 1664. Slurdahl 1723. 

Iste Led er utvivlsomt Navnet paa den forbi Gaarden flydende £iv. 
Jfr. Slnstad i Rødenes og Slørstad i Aas, Bd. I 8. 167 og Bd. Il S. 59, hvor 
det til Grund liggende Elvenavn antages at have været Slnfr eller S In fra, 
medens det her efter Gaardnavneta ældre Former maa have været Siofr. 
Elven gaar ved Gaarden langsomt i Bugter og Loner; jfr. Folkespr. sin ren, 
døsig, doven af Udmattelse (Aasen). 

19. Engrik. Udt. ænginlga. — Eguig (!) 1618. Engwig 1723. 

Af e n g f. (Indl. S. 49), som vistnok her maa tages i Betydning af flug- 
stykke, Slaatteng. 

20. Kyenstad. Udt. kvæ'rmsta, — Quennstad 1618. Quensta 
1626. Quenstad 1630. Quendstad 1643. 1664. Qvendstad 1723 (da 
øde i raange Aar). 

Ved Gaarden løher der ud en Elv, som kommer fra Kvem vandet (Karte t\ 
Sandsynligvis er 1ste Led denne Elvs Navn, som kan antages at have været 
Kvenna; dette kan paa vises som EHvenavn i Telemarken, i Aamot og ved 
Fæmunden. 

21. Fætten med Bottelvik. Udt. fæ'tta (det andet Navn ikke 
nu brugeligt). — af Fitiom AB. 62. Ffitkem OE. 22. Fythen 1590. 
Fittenn 1618. 1630. Fetten 1664. Eætten 1723. 

Fitj ar, af fit f., frodig, lavtliggende Græsmark ved Sø eller Elv (Indl. 
S. 49). Navnet Bottelvik maa afledes af Mandsnavnet B 6 t o 1 f r (Personn. i 
Stedsn. S. 48). Buttelsøen, der nævnes som Ødegaard 1728, staar vel i For- 
hindelse dermed. 

22. Hegstad. Udt. hce'JcMa. — vid Hegstada AB. 63. H eg- 
stad NRJ. II 63. Hexstad OE. 21. Hegstad 1559. 1590. 1630. 
Hegsta 1626. 1664. Hægstad 1723. 

Heggssta6ir, af Mandsnavnet Heggr og sta5ir (Indl. S. 76), jfr. 
Thj. VS8. 1882 S. 32. 

23. Hegstadsæteren. Udt. hæikstasætra, -— Sætteren 1723. 

24. Fleksvik. Kaldes assfjolviJga. — Flekkerwik AB. 62. 
Fleckisuig 1559. Flexuigh 1590. Flexuigenn 1626. 1630. Flexuig 
1664. Flæswig 1723. 

Hvis Formen i AB. er rigtig, tyder den paa Sammensætning med et 
Navn paa Elven; til et Elvenavn af Stammen Flekk er der enkelte Spor. 
Men dermed passer ikke de senere Skrifbformer. Man kunde ogsaa tænke 
paa det enkelte Gange som Mandstilnavn forekommende flekk r (K. Bygh 
S. 15). Bmgsnavnet sms. med Fjordens Navn, AastQorden. 

25. Kraaknes. Udt. Tcråknésse, — Krognes 1630. Krognis 
1664. Kraagnæss 1723 (øde i mange Aar). 

Iste Led kan her neppe være Elvenavn, men maa rimeligvis være Fugle- 
navnet k r å k a. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 85 



26. Stokkaunet. Udt. std'Ickaune. — Stoch Øvne 1723. 
Jfr. det flg. GN. 

27. Stokken. Qdl. stå'l^gm, — Stockenn 1618. 1626. 1630. 
Stochen 1664. 1723. 

Af 8 1 o k k r m., se Indl. S. 79. Som Gaardnavn pleier dette Ord ellers 
ikke at brages i best. Ent. Det turde derfor Tære sandsynligt, at Navnet 
opr. tilhører enten det ovenfor liggende Fjeld (StokQeldet), da Stokken findes 
brngt som Fjeldnavn, eller et Stykke af HevneQorden, som her er indsmalnet 
og paa den es tre Side har en omtr. retlii^jet Kyst (nu Bjørkøij orden). Jfr. 
om Stokken som Navn paa Sund ovfr. S. 12. Ved Stoksund i Sendhordland 
(opr. Stokken?) ligger ogsaa en Gaard Stokken. 

28. Bjørkøeii. Udt. IjøWkøia, — Bierchøen 1630. 1664. 
Birchoen 1723. 

Af Trænavnet bj Qr k f., Birk. 

29. Bjørkølien. Udt. Ijø'rhøilia. — Birchølie 1723 (da Ryd- 
ningsplads under Oddebogen). 

Ligger paa Fastlandet skraas overfor GN. 28. 

30. Sponland. Udt. spo^nlanne, Dat. -nna. — Sponland 1723 
(da Husmandsplads under Bjørkøen). 

1ste Led kunde være s p 6 n n m., Spaan, jfr. Spondalen i Aremark, der 
6d. I S. ]8I forklares som kaldet efter Spaan, falden ved Hngning af Træ-; 
last. Her synes det mig dog sandsynligere, at første Led indeholder et opr. 
Navn paa en af de to Elve, som falder ud ved Gaarden. Uyppigst fore- 
kommer Ordet i Navnet Sponviken, hvor s p 6 n n vel bor forstaaes i Betydn. 
Ske (jfr. Ausa, Koksa om Viker). Denne Forklaring kunde vel ogsaa til Nød 
passe her. 

31. Helm. Udt. heim. — Heym NRJ. II 55. Helm OE. 21. 
Hiem 1559. Hein 1590. Heimb 1626. Heim 1630. 1664^. Hejm 
1723. 

♦ Heimr m., Bost«d, Tilholdssted. Usms. findes det foruden her kun 
paa ét Sted (Sand Ryf ) brugt som Gaardnavn (Indl. S. 68). 

31. 3. Haniiastein. Udt. hdnnastein\ Dat. -steina. 

Rimeligvis af han i m., Hane; jfr. Haneset i Øre, udt. Hannaset. 
Navnet tilhører vel det høie, langt fremstikkende Nes, hvorpaa Gaarden ligger. 
Det kan merkes, at h a n i ogsaa findes brngt som Mandstilnavn. 

32. Ueimsjøen. Udt. hei'msjo'n. — Hjemsøen 1723. 

Af sj or m.. Sø, sms. med en Gaards Navn brugt til at betegne dennes 
landingsplads ved Søen. Se Indl. S. 81 under sær, jfr. Hitteren GN. 22,2. 

33. Sætervik. Kaldes toVeviJga, 

Kimeligvis yngre Gaard. Brugsnavnet sms. med Mandsnavnet Tore. 

34. Otternes. Udt. atternésse. — Ottemnes 1626. Otternes 
1630. 1664. Ottemæss 1723. 

Vel sms. med o t r m., Odder, nu i Folkespr. alm. udtalt Otr, Otter med 
aabent o (Aasen). 

35. Stamnes. Udt. stdmmnh, — i Stafnæse DN. III 476, 
1422. Stamnes AB. 62. StafTness NRJ. II 55. Stamnes OE. 21. 
Stannes 1559. Stamnes 1590. 1626. Staffnes 1630. Stamnis 1664. 
Stamnæs 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



86 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

* Stafnnes, af stafn m.. Stavn, i Sted8Da^1le om sterkt frem- 
springende, bratte Høider og om langt ndstikkende Odder, og n e s n. (Id dl. 
8. 68 og 78). Det er ofte nn vanskeligt at adskille fra Stavnes, som paa 
enkelte Steder udtales paa samme Maade. 

35,2. Kyervosen. Udt. hvékWvosen, 

Det kunde ligge nær at formode, at Navnet staar i Forbindelse med 
Fjordnavnet Restkvervet, da Stedet ligger nær Mundingen af denne Fjord, 
omend ikke ved selve Mundingen. 

35, 5. Åarføret. Udt. alføre. 

Sidste Led er maaske det Føre n., Leilighed til at komme frem, fare 
over f. Ex. et Sund (Aasen), som undertiden findes usms. som Gaardnavn. 
Iste Led kunde vel uagtet Udt. være ar. Gen. af å f., en Aa; jfr. Aarlotten, 
Risseu GN. 12. Men der synes her ikke at være nogen Aa, som kunde ^ve 
Anledning til Navnet. Forklaringen er derfor meget usikker. 

36. Stamnesøen« Udt. stdmmnesøia. — Stamnisøen 166i. 
Stamnæsøe 1723. 

En lige udenfor GN. 35. 

37. Magerøen. Udt. magei'øiay Dat. -øin. — Magarøy AB. 61. 
Magerøin OE. 21. Magerø 1559. Mageroenn 1590. 1630. Mageroe 
1626. Maggerøen 1664. 1722. 

Navnet findes ogsaa i Ryfjlke, i Akere, ved Vikten og i Finmarken, 
men har maaske ikke overalt samme Betydning. Her kan man efter den 
bevarede Form fira MA. ikke tænke paa Adj. magr, maver. Efter Formen 
knnde 1ste Led være Gen. af m q g r m.. Søn, ung Mand. 

38. Snekvik. Udt. snæ'rMkan. — Sneckuig 1618. 1643. 
1664. Snæchwig 1723. 

Snekvik af snekkj a f., et Slags Fartei, jfr. Bitteren GN. 68. Snært- 
vikan kan ikke være en Udtaleform af det samme, men maa være et andet 
Navn paa det samme Sted. Det kan vel sammenstilles med en Række Navne, 
begyndende med Snert- og Snart-, som maa komme af den Stamme, som 
haves i Folkesp r. Snart m., Brand, og maa betegne, at Stederne er rydde<le 
ved Brænding. Se Thj. VSS. 1882 S. 12. 

39. Bjørknes. Udt. IjøWknésse. — Bierchenis 1664. Bierch- 
næs 1723. 

Samme Navn har man i Vinje Sogn, GN. 143, som AB. 64 kaldes 
Birkianes. Antagelig har den gamle Form ogsaa her været den samme ; 
det er isaafald at aflede af birki n., en Birkelund, et med Birk bevoxet 
Sted. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 186. 

40. Belsvik. Udt. Wllsvika, — Beswigh NRJ. II 55. Bellisuig 
1559. Belsuig 1590. 1618. 1626. 1630. Beldtzuig 1664 Belsvig 
1723. 

Navnet forekommer ogsaa i Bodø, og vi har mulig samme Iste Led i 
Belsvaag i Alstahaug og Belsaas i Buviken (i 1299 : B e 1 z a s). Blandt mulige 
Forklaringer kunde man gjætte, at den gamle Form var Beltisvik, hvori 
Iste Led kunde være et Navn B e 1 1 i r paa det strax indenfor liggende 
Belsvikvand (jfr. Belteren, en Sø i Jevnaker), eller man kunde aflede af 
b e 1 1 i n., Bælte, anvendt om en smal V ik. Ved nogle af disse Navne kunde 
man ogsaa tænke paa Mandsnavnet B<'leistr, som i det 16de og 17de 
Aarh. forekommer i Formen Bellest (Aasen, Navnebog S. 10, Personn. i 
Stedsn. S. 37). 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 87 



41. Bakken. Udt. bakkan. — Bachen 1723 (da Plads under 
Stavnes). 

42. Staynes. Udt. stav^iésse. — Staffuenis 1664. Stafnæss 
1723. 

Af stafr m., Stav, Stok. Maa belegne et laDgt fremstikkendef smalt 
Nes, hvilket passer til dette Steds Udseende (Indl. S. 78). Navnet forekommer 
hyppigt, længere Syd mest i Formen Stavenes. Jfr. GN. 36. 

43. Taft«en. Udt. tdiftøia. — Toffto 1618. Tofftoen 1626. 
1630. 1643. 1664. Taftøen 1723. 

Gaarden ligger nn paa Fastlandet, men lige udenfor er en Taftøen, 
som Navnet vel opr. har tilhørt. Af topt, tupt f., Unstomt, idet o som 
oftere foran Konsonantforbindelser er gaaet over til a. 

43.2. Åvlesbugen. Udt. åvlvs'bujm. 

Første Led synes at maatte være beslægtet med Afløisen Frøien, GN. 
5, 2. Sidste Led er b n g r m., Bøining, Bugt (Indl. S. 46). 

43.3. Taftøsjøen. Udt. tafftøisjø'n. 

Jfr. ovfr. GN. 82. 

44. Osmarken. Udt. S'smarJ^a. — Oesmarch 1630. Aasraarch 
1618. 1626. 1630. 1643. 1664. Ostmarch, Østmarch 1723. 

En ^larkegaard, som ligger ved en Bæks Udløb i Reinsjøen. Af 6 s s m., 
Os (Indl. S. 69), og mc^rk f., Skov (Indl. S. 68). 



HEVNE SOGN. 

Sognets Navn se ovfr. om Herredets Navn. 

Kirken kaldes i MA. So S in ar k. efter den Gaard, hvor den 
stod og endnu staar, nemlig den Part af den gamle Gaard S o Sin, 
som derfor kaldtes Kirkju-SoSin, senere urigtigt skr. Kirkesæter. 
Se GN. 101. Den var viet til St. Margareta. 



Gaardenes Navne: 45. Yaagaii. Udt. vagaUt Dat. -go. — 
Voghe NRJ. II 56. 1590. Voge OE. 21. Wogøe 1626. 1664. Waage 
1723. 

• V å g r eller • V å g a r, se GN. 9. 

46. Helland. Udt. hc^'Uann,, Dat. -lan^m, — Helgelandt 1590. 
1618. Hellelannd 1626. 1630. Helleland 1664. 1723. 

Et Navn, som forekommer meget hyppig fra Xedenes op til Seiijen, 
men vel har meget forskjellig Oprindelse. Det kan paa de forslg'ellige Steder 
komme af h e 1 1 a, flad Klippe, af h e 1 1 i r, Hale, af Personnavnene H e 1 g i 
og Helga og endelig af Ac(j. h e i 1 a g r, hellig (Ldsbl. 432). £fter de ældste 



Digitized by VjOOQ IC 



88 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

bevarede Skriftformer er den sidste Oprindelse her mest sandsynlig; betyder 
da en Eiendom, som har staaet i Forbindelse med den hedenske Gads- 
dyrkelse. 

47. Aa. Udt. o. — [Aar AB. 61]. Aa NRJ. II 53. 55. OE. 
22. 1559. Aae 1626. Aa 1664. Aae 1723. 

År, Flt. af å f., Aa (Indl. 8. 41), i Gaardnavne i MA. ofte brngt i Flt.; 
jfr. Aa GN. 58. Den ligger ved to Elves Sammenløb. Der kan være Tvivl 
om, hvorledes Citaterne er at fordele mellem denne Gaard og GN. 80; men 
det synes mig dog sikkert, at det maa være denne Gaard og ikke GN. 80, 
som menes AB. 61, paa Gnuid af de Øer, som der siges at høre til Gaarden. 

48. Svanem. Udt. svanem (ogsaa hørt emmen). — Jfr. Swanov 
AB. 61. Saanem 1618. 1630. Suannemb 1626. Suanum 1643. 
Suannum 1664. Svanum 1723. 

* Svaneimr. 1ste Led er maaske et Elvenavn af den Stamme, maii 
har i s v a n r m.. Svane, hvortil der ogsaa ellers synes at være Spor. Jfr. 
den hyppige Brag af alpt og elptr (Svane) som Elvenavn. Navnet maa, 
hvis denne Mening er rigtig, have tilhørt den Sideelv, som i en Bne falder 
ud i Hovedelven ved Gaarden. Svanøy i AB. har maaske været Navn paa 
en af Øerne i Bngten ndenfor. 

49. Yalaasen. Udt. va låsen — WM^as 1618. 1630. Walaas 
1626. Waalaas 1664. Walaasen 1723. 

Is te Led er sandsynlig v a 5 i 1 1 m., grnndt Sted i Vand, lavt Eid (Indl. 
S. 84). Gaarden ligger ved nogle Vande, mellem hvilke der er småle Eider. 

50. Sengsdal. Udt. sænngsdalen, — Sengpdall 1590. 1618. 
Singsdall 1626. 1630. 1664. Singsdahl 1723. 

1ste Led kande mnlig være det Mandsnavn S i n g n 1 1 eller Singnlfr. 
hvoraf Singsaas i Guldalen, Singsaker i Strinden og Singstad i Rissen an- 
tages dannede (Ldsbl. 199. Tbj. VSS. 1882 S. 66). Paafaldende er det dog, 
at man i Udtalen har æ og ikke som i de anførte Navne i eller lukt e. 

51. Sæteren. KMes jtVpsétra, —Setter 1664. Sætter 1723. 
S e t r n., se Indl. S. 74. 

52. Røstyold. Udt. rtfssvållen, — Jfr. Rustoy, af Rustardale, 
i Rustahuerfue AB. 61 f. [af Velle AB. 62?]. RøpuoUd 1618. Røs- 
noll 1626. Røepuold 1630. Rustuold 1643. 1664. Røsvold 1723. 

1 ste Led i dette og flere ovf. nævnte Navne er det gamle Navn paa den 
Elv, som nn kaldes Bøstelven, og hvis gamle Navn maa have været Rust. 
En Elv Rnsta findes ogsaa i Gol. 

53. Aastad. Udt. tCsta, — Odstadt 1559. Aastad 1630. 
Aasta 1664. Aastad 1723. 

•OddsstaSir? af Mandsnavnet Oddr, jfr. Aastad i Asker, Bd. II 
S. 165. 

54. Nes. Udt. néss. — af Nese i Rustahuerfue AB. 62. Ness 
NRJ. II 55. Nees OE. 21. Nes 1559. Ness 1590. 1626. Næs 
1664. Næss 1723. 

Nes n., se Indl. S. 68. Den ligger paa et Nes, som dannes af Røst- 
elven og Nesvandet. 

55. Lian. Udt. lian. — Lyde 1559. Leidt, Leydt 1590. Lie 
1626. 1664. 1723. 

• L i 5 f., Li, se Indl. S. 66. .Tfr. GN. 10. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 89 



56. Yægan. Udt. vægan. Dat. -go, — Wege 1559. Wegum 
1590. Wegge 1626. VVegge, Wege 1630. Wegge 1664. Wæge 
1723. 

^Yegar? afvegrm., Yei ; det forekommer maaske ikke ellers usms. 
som Gaardnavn. 

56,4. Lægda. Udt. læ'gda. 

Læg 5 f., lavtliggende Sted, Fordybning i Landskabet. 

57. Tverdal. Udt. fre^Vdfafew. — Thuerdall 1626. 1630. Tuer- 
dall 1664. Tverdahl 1723. 

Hyppigt Navn; betegner en Sidedal, som har Retning tvert paa Hoved- 
dalen. Jfr. Elvenavnet Tveraa og Frøien GN. 11. 

58. Røstlien. Udt. rø'sslia, — Røstlie 1618. 1630. Rostlj 
1626. Rustli 1643. 1664. Rustlie 1723 (nedre, øvre og søndre). 

Ogsaa sms. med Elvenavnet R n s t. 

59. Dalem. Udt. ddleyn. — Delline, Dallum 1590. Dallumb 
1626. Dallum 1664. 1723. 

•Daleimr, af dalr m. og heimr m. Forekommet ogsaa i Dyb- 
vaag og i Sparbnen (af Daleime AB. 14). 

60. Hageskal. Kaldes kiø'sstre, Dat. Jdø'sstra, — Closler og 
• Hageschal eller Closter» 1630. Haageschaall 1626. Closter, Clo- 
steret 1664. 1665. Hageschal 1723 (da øde i 30 Aar). 

Navnet Klostret har vel Hensyn til, at Gaarden engang har været 
Klostereiendom, jfr. 6d. I S. 125. Om Hageskal kan intet sikkert siges, naar 
inan hverken har Udtale eller ret gamle Skrifbformer at støtte sig til. 

61. Skogrand. Udt. slc6Wani%an^ Dat. -no. — af Skograndom 
AB. 62. Schogrand, Skougrannd 1618. Schougrand 1723. 

Skogran dir, af skégr m., Skov (Indl. S. 76), og r q n d f., Kand, 
Kant, «en Gaard, som ligger i Skovbrynet«. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 209. 

62. Grøtnes. Udt. grotnésse, — Grotnes 1664. Grøtnæs med 
Klochernæs 1723. 

Sms. med den flg. Gaards Navn. 

63. Grøtan. Udt. ^n/7aw — Grøttenn 1559. 1590. 1626.1630. 
Grotten 1664. 1723. 

Se Aa GN. 10. 

64. Ålstad. Udt. d^'lsta. — Aluestad NRJ. II 54. Alffuestadt 
1559. 1590. Alstad 1626. 1630. 1664. Aldstad 1723. 

• QlvisstaSir, sm-s. med Mandsnavnet Qlvir. Jfr. Thj. VSS. 1891 
S. 157 f. 

65. Berg. Udt. hcérg, — Beriig 1559. Berig 1626. Bergh 
1630. Berrig 1664. Berg 1723. 

Se Ørlandet GN. 78. 

66. Bjerklieii. Udt. hjøWUia, — Bierchlien 1626. 1630. 
Bierehelij 1664. Birchlien 1723. 

Af bj (^rk f., Birk, og 11 8 f., Li (Indl. S. 65). 



Digitized by VjOOQ IC 



90 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

67. Lernes. Udt. hernvs. — Lærness (urigtigt trykt Lorness) 
NRJ. II 54. Lernes 1559. 1590. 1630. Lednes 1590! Leernnes 
1626. Lemnis 1664. Leernæss 1723. 

Kan være opr. Leirnes ligesom Lervik i Aure, ndt. L4er- med langt 
æ, Leirwik AB. 64, 66. Jfr. ogsaa Lervik i A remark (Bd. I S. 185 1 og Ler- 
berg i Nannetttad (Bd. II S. 404) af opr. L e i r-, men der na ndt. Lær- med 
kort æ. Sandsynlig er Iste Led et Elvenavn Leira om den Elv, som forbi 
Gaarden gaar ud i Lervnagen. Det var dog ogsaa mnligt, at den gamle 
Form er L æ r n n e 8 af et Elvenavn L æ r a. 

68. Kjønsvik. Udi. kynrisiika. — Konnisuick DN. XI 780, 
c. 1550. Kiønisuig 1559. Konngsuig, Kiø?uig 1618. Kiør?uig 1630. 
Kiønsuig 1664. Kiønswig 1723. 

Iste . Led knnde mnlig være det Mandsnavn Kjnnangr eller K i n u- 
nngr, som forekommer en enkelt Gang i det 14de Aarh. og forøvrigt er be- 
varet i Navnene Kynningsrød i Berg (Bd. I 8. 229 j og Kynningsberg i Stange 
(Bd. III S. 164). Denne Forklaring er dog meget usikker. 

68. 5. Fitjan. Udt. Jikkan, Dat. -ko, — Fichen, Rydningsplads 
under Kjønsvik 1723. 

Af fit f., se Indl. S. 49. Jfr. GN. 21. 

69. Næløen. Udt. w^7ø/a. — Nierdøy AB. 62. Neroen 1723. 

Njar5øy af Gadenavnet N j q r d r. Samme Navn har man i Xærø i 
Namdalen, som i I3de og I4de Aarh. skrives N j a r d o y. 

70. Oddan. Udt. addun, -— Aaddenn 1559. Aadenn 1590. 
Oddenn 1618. 1630. Øudenn 1643. Odden 1664. 1723. 

Jfr. Folkespr. Odd m. og Odde m., Landtange, Nes. 

70, 3. Gjengsteen. Udt. jængstøa. 

Navnet findes ogsaa i Halse. Se Bitteren GN. 62 og Thj. YSS. 1882 S. 30. 

71. Odbugen. Udt. addbujen. — Oddebue 1643. Aadeboe 
1664. Oddebog 1723. 

Dannet af frg. Gaards Navn. Sidste Led er h u g r m., Bøining, Bugt 
(Indl. S. 46). Gaarden ligger i en Bugt nordenfor Oddan 

72. Snigeldal. Udt. mV gef dalen. — SnigeråM 1618. Snigell- 
dalJ 1664. Snigeldahl 1723. 

Iste Led maa vel være snig i 11 m., Snegl. Der synes her ikke at 
være nogen Bæk. 

73. Tanvik. Udt. td^invikan, — af Tanwikom AB. 63. Trond- 
wigh (!) NRJ. II 53. Tamviick OE. 21. Tanuig 1559. Tanduigh 
1590. Thannduig 1626. Thanduigh 1630, Tanduig 1664. Tandvig 
1723. 

Iste Led er maaske tQnn f.. Tand, idet Viken efter sin Form er sam- 
menlignet med en saadan. Mulig er det ogsaa et gammelt Navn paa den 
Elv, som gaar nd i Viken; Tandaa forekommer som Elvenavn i Nordre 
Odalen (opr. T <i n d r, se Bd. III S. 200) og paa Toten. 

74. Hafsmo. Udt. hassmo, — af Hafuersmom AB. 63. Haiisnio 
NRJ. II 53. Hafsmo OE. 22. Haffsmo 1559. Hassmou 1590. Ha3inoe 
1618. 1626. 1630. Haffsmo 1643. Hafsmoe 1664. Hasmoe 1723. 

Hafrsmoar, sms. med Mandsnavnet Hafr, som er brugt til Dan- 
nelse af mange Gaardnavne. Jfr. Ldsbl. 34, Personn. i Stedsn. S. 110. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 91 



75. 76. Klungervik med Grønli. Udt. Hong€7%iJga. — 
Klungeniig 1618 1626. 1630. 1664. Ytter Klongervigen, Inder 
Klongerwig 1723. — Grønnlid 1618. Grønnlj 1626. Grønlien 1630. 
Grønlin 1664. Gronlie øvre og nedre 1723 (begge øde i lang Tid). 

Klnngervik af k 1 n n ^ r m.) Nypetom. 

77. Vilvang. Udt. vVUvangan, Dat. -go. — Wilduang 1618. 
Iste Led er sandsynligvis Adj. vildr, behagelig, som er efter Ønske, 

sidste Led vangr m., græsgroet Slette, Grønning (Indl. S. 84). Paa Grund 
af det dobbelte 1 i Nntidsformen kan det ikke antages at være opstaaet ved 
Dissimilation af Yin vangr saaledes som Velvang i Stjørdalen. Om en 
Stamme vilja-, som ogsaa malig knnde komme i Betragtning, og som 
man har i Vilberg i Fet, Søram, Ullensaker og Eidsvold, se Bd. II S. 230. 
Betydningen vilde blive omtrent den samme. 

78. Breivik. Udt. brei'viJga. — af Breidouik AB. 62. Breuig 
1626. 1630. 1664. Brewig 1723. 

Brei$avik. Oaarden ligger ved en meget bred Vik af Snilfj orden. 

79. Krokstad. Udt. kro'kksta, — af Oxstadom vel Krok- 
stadom AB. 62. Krogstad NRJ. II 53. Krookstad OE. 22. Krogstad 
1559. 1590. 1630. Krogsta 1626. 1664. Krogstad 1723. 

KroksstaSir, sms. med Mandsnuvnet K r 6 k r (Personn. i Stedsn. 
S. 170). 

80. Aft med Auset. Udt. a, auséten. — Aar AB. 61 [se GN. 
47]. DN. II 223, 1345. Aa NRJ. II 55. OE. 21. DN. IX 779, c. 1534. 
1559. Aae 1590. 1626. Aa 1664. Aae 1723. — Øudsettir 1590 
(øde). Ødesetter, Øudsetler 1630. Oudsetter 1643. 1664. Ousett 
1723 (øde i mange Aar). 

Aa er samme Navn som GN. 47 og Aa GN. 58; ogsna her har vel Flt. 
sin Grnnd i, at Gaarden ligger mellem 2 Elve, som her gaar nd i Fjorden. — 
I Anset er Iste Led sandsynlig Mandsnavnet An 5 i eller et andet med And- 
begyndende Mandsnavn (Personn. i Stedsn. S. 24 og Bd. IV, 1 S. 186). 

81. Berg. Udt. bdSrg. — Bergh NRJ. II 53. Berg OE. 22. 
1559. Bergh 1590. 1630. Berrig 1626. Berig 1664. Berg 1723. 

Se GN. 66. 

81,2. Remmen. Udt. ræ'mmen. 

Hvis Udtalen er rigtig opgivet, maa man aflede Navnet af en sterk 
Hankjønsform, svarende til rimi m., langstrakt Forhøining, Jordryg, 
Bjergryg (Indl. S. 70). Aasen opfører ogsaa fra Helgeland Rem m., en høi 
Banke =: Rime. 

82. Snillien. Udt. snillJLia, — Snildlid 1618. Snidlie (1) 1630. 
Snildlien 1664. 1723. 

Se GN. 83. 

82, 2. Stelen. Udt. stø'len, — Støllen 1723 (øde i mange Aar). 
Af 8 t Q 5 u 1 1 m., her vel snarest i Betydning af Sæter (Indl. S. 80), 

83. Snildal. Udt. sniWalen. - Seildal (1) 1590. Snildal 
1626. 1630. 1664. Snildahl 1723. 

Iste Led i Snillien og Snildal indeholder vist samme Stamme, og det 
ligger nærmest deri at se et Elvenavn. De ligger imidlertid ikke i samme 
Dalføre, men den første ved en Sideelv til den nordlige af de i Bnnden af 



Digitized by VjOOQ IC 



92 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Snilij orden faldende Elve (Grytdalselven), den anden ved den sydlig af dem 
(Snildalselven). Det forekommer imidlertid meget hyppig, at to £Ive i 
samme Strøg har samme Navn, og at ialfald den sidste Elv har havt et 
Navn af denne Stamme, bestyrkes ved Fjordens Navn. Navne af denne Stamme 
kj endes vist ikke forevrigt. 

84. Snildalsæteren. Udt. sni'lldalsætra, — Snildalssetter 
1 626. Snildalzetter 1 630. Snildalsetter 1 664. Snildahls Sætter 1 723. 

85. Yaayaslien. Udt. vavasstia. — Wowadslien 1618. Wog- 
uaslie 1630. Vouaslj 1643. Wouadslien 1664. Wodwaslie 1723 
(øde i mange Aar). 

Den har Navn af Vaavandet, ved hvilket den ligjrer. En Elv, der fra 
S. gaar nd 1 dette, heder efter Kartet Vaadaa. Gaarden ligger lige ved 
Grænsen af Orkedalen, og en anden Gaard af samme NaA*n herer til dette 
Herred. 

86. Snildalslien. Udt. snVlldaislia, Dat. -Itn. — Snil?dalsli 
1626. Snildaipiie 1630. Snildalslij 1664. Snildahlslie 1723. 

Ligger i samme Elvedal som NG. 83. 

87. Aunet. Udt. aune^ Dat. auna. — Ounj 1630. Øune 
1664. Øfnet, Øvne 1723. 

Af a n S n n., Ødegaard (Indl. S. 42). 

88. SandTik, Udt. sdnnviJ^. — Sanduig 1618. 1664. Sand- 
wig 1723. 

89. Skorillen. Udt. siarilla, Dat. -ilVn. — Skaarill 1590. 
Scharilld, Schorrill 1626. Schorildt, Scliaarild 1630. Skorrild 1664. 
Schaarill, Schorild 1723. 

Navnet tilhører sandsynlig opr. den Elv, som ved Gaarden løber ud i 
Fjorden. Denne kan have hedt Skorilla eller mulig S k o r v e 1 1 a, se 
Bd. IV, I S. 183. 

90. Aasen. Udt. åseUy Dat. åsa. — Aapen 1618. 1664. 
Aasen 1723. 

• Å s s m., Aas (Indl. S. 42). 

91. Vutudal. Udt. viVtudaten. — difWsiiiidal AB. 62. Butudal 
OE. 21. Wottedal 1559. Wottedal, Wadall 1590. Wottedall 1626. 
1630. Wottedal 1664. Wottedall 1723. 

Iste Led kunde mulig henføres til Folkespr. Veta, paa Nordmøre Vetu 
og Vutu, fagtlg og græsrig Eng nær Fæhusene (Aasen). Herimod taler dog 
mnaske Vatud^ i AB. O. R. opfatter (i Samlingen af Elvena\'ne) 1ste Led 
som indeholdende et Elvena^ni, hvad Sammensætningen med -dal ogsaa 
taler for. 

92. Langlien. Udt. Idnglia. — Langelj 1643. Langlien 1664. 
Langlien, Langlejen 1723 (øde i mange Aar). 

. • Langali 5, den lange Li. 

93. Kvaalslettet. Udt. hvalsUtte, 

Sidste Led er Slætte n., Slaattelaud, Slaatteng (ludl. S. 76). Man kunde 
formode, at Gaarden engang har været et Eng under Kvaale i Orkedalen; 
den ligger inde paa Fjeldet, ikke saa langt fra Præstegjeldsgrænsen. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 93 



94. Selnes. Udt. sælnés. — Selnes AB. 62. Selness NRJ. II 
53. Selnes 0£. 21. Sellenes 1559. Sellnes 1590. Selnnes 1626. 
Selness 1630. Sellnes 1664. Sælnes 1723. 

Selnes. 1ste Led er ntvivlsomt s e 1 r m.. Sæl. 

96. Volden. Udt. vaU'n, Dat. vå'lla, — af Velle AB. 62. 
Voldh NRJ. II 53. Vol OE. 21. Woldt 1559. 1590. 1630. Wolden 
1664. 1723. 

V<illr m.. Vold (Indl. S. 87). 

96. Tenna. Udt. væ'nnay Dat. vctnn, — Ven NRJ. II 53. 
Wenn 1559. Weinne 1590. Weenn, Wenn 1618. Vehnn 1626. 1630. 
Wennen 1664. 1723. 

* Vin f., se Indl. S. 86, jfr. Aa GN. 40. Har i nyere Tid antaget be- 
stemt Form. 

96,2. Yennaunet. Kaldes vænneinaVjVif. 

Sidste Led i Brngsnavnet kommer af Trænavnet e i n i r m., Folkespr. 
£ine m.. Ener. 

97. Forren. Udt. farra. Dat. faren. — Ffoor NRJ. II 53. 
Furrenn 1559. Fure 1590. Fornn 1618. 1630. Forrenn 1626. 
Forren 1664. Foren, Forren 1723. 

* For. Navnet forekommer hyppigt, men sjelden som her i best. 
Form. Det maa ndledes af for f., Rende, Fordybning, og har vel oftest fra 
forst af været Elvenavn ; ogsaa her tør det antages, at det egentlig tilhører 
den Bæk, som gaar forbi Gaarden. Jfr. Indl. S. 50, Bd. IV, 1 S. 121 f., 
Thj. VSS. 1882 S. 9. 

98. BerdaK Udt. b^'rdaien. — Berdall 1559. 1590. 1626. 
1630. 1664. Berdahl 1723. 

* Bern dal r. Iste Led er ogsaa her utvivlsomt et Elvenavn, Bera. 
Jfr. Aa GN. 16 og Koan GN. 66. Gaarden ligger ved en liden Elv. 

99. Sperillen« Udt. speriUen, Dat. -la [der opgives ogsaa 
Nom. spertlla som den alm. Udtale]. — Sporiill 1559. Sporildt 
1590. Spørild 1618. 1630. Sporilld 1626. Sporrild 1664. Sporild 
1723. 

Det sandsynligste er vel, at Navnet nu er Hnnkjønsord, Sperilla, og det 
er da utvivlsomt opr. Navn paa den korte, fra et Par Vande kommende 
Bæk, ved hvilken Gaarden ligger. Det maa staa i Forbindelse med Folkespr. 
Speril, Sperel m., Hale. Stjert. 

100. Hollen. Udt. M'lla, Dat. hå'lVn, — Holl AB. 62. Hold 
NRJ. II 54. 1559. Hollenn 1590. Hold 1618. Holden 1664 (Børge 
Rosenkrands's Børns Herresæde). Holdengaard 1723 (Fru Assessor 
Testmands). 

Navnet forekommer ogsaa i Aalen, Trondenes og Stangvik, paa det sid- 
ste Sted dog nu som Hanl^ønsord. Rimeligvis er det opr. Elvenavn og har 
tilhørt en af de to Elve, som her gaar nd i Fjorden. 

100, 11. Brustolen. Udt. hru' stolen, 

100, 14. Blomlisletteii. Udt. blommlisléUa. 

100, 18. Sætersæteren. Udt. scetersætra. 

100, 20. HoUaholmen. Udt. hållahålmen. 



Digitized by VjOOQ IC 



94 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

100,21. Løyaasgjerdet« Udt. lau'våsjæte. 

101. Kirksæter. Udt. T^øWrse, Jgø'rrs^. — Kirkiusodin AB. 62. 
Kirkesøø NRJ. II 54. Kirkesod OE. 21. Kirckesetther 1559. Kiercke- 
sett, Korckesett 1590. Kiercheset 1626. Kierchsett 1630. Kierch- 
setter 1664. Kierchesetter 1723. 

Eirkjnsodin. Navnet er blevet sterkt forandret i Skriftformeme 
fra 16de Aarh. af. Den sidste Del er So6in. hvormed ogsaa 6N. 102 er 
fims. Dette maa vaére opr. •Sod vin, en Sammensætning med vin, hvori 
1ste Led er Navnet paa Elven, som nu i sit nedre I-eb kaldes Søa, i det ovre 
Søia, og opr. maa have hedet S o 8 eller S o 5 a. Dette Na\-ii maa afledes af 
s i <5 5 a, at koge, syde, en Stamme, som ligger til Grund for flere Elvenavne 
(thj. VSS. 1891 S. 226). At denne Part af det gamle So8in kaldes 
Kirkju-, har naturlig gin Grund i, at Kirken allerede i MA. havde sin 
Plads her. 

101. 8. Karlsnes. Udt. kdllsnesse. 

101, 17. Kirksæterhagen. Udt. Jgø'rrsøhagann, 

101, 22. Løkken. Udt. lykkan. Dat. -Jgo. 

Af lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66). 

101, 32. Strengen. Udt. stré'nnen. Dat. -tia. 

Jfr. strengr m., Strimmel, især af det Slags, som dannes ved at søn- 
derskjære eller sønderrive noget efter Længden i flere Dele (Fritzner). 

101, 37. Kirksæterøren. Udt. kjørrsøra. 

102. Vitse. Udt. vé'ssl — af Vestra Sodin AB. 62 f. Veste- 
sand NRJ. II 54. Vestersød OE. 21. Vesse DN. IX 779, 1534. 
Wester Sen DN. XI 780, c. 1550. Westersettlier 1559. Wedsett 
1590. Wegtzoe, Widtzøe 1618. Welzoe 1626. Widtzoe 1630. 1664. 
Widse 1723. 

V e s t r i S o 5 i n, jfr. GN. 10 1. Denne Gaard ligger paa den vestre Side 
af Søa. 

102, 5. Vitseeren. Udt. vessøra, Dat. -ren, 
102, 8. Aaneset. Udt. anesse, Dat. -sa. 

102. 9. Oian. Kaldes vessøian. 

102. 16. Stølan. Udt. stø'lavn. 
Se Frøien GN. 88. 

103. Ødegaarden. Udt. øi' galen, Dat. Aa. — Oddegaard 1664. 
Ødegaard 1723. 

• ØySigarSr, hvis den er en gammel Gaard. Jfr. ø y 5 i h 6 s, ube- 
boet Hus. 

104. Stranden. Udt. stramia, — Strand NRJ. II 55. Stranndt 
1590. Strand 1626. Strand t 1630. Strand 1664. 1723. 

Se Osen GN. 14. Gaarden ligger ved Bredden af det store Rovand. 

104, 2. Strandesæteren. Udt. stranyiasætra. — Strandsetter 
1626. Strand Zetter 1630. Strandsetler 1664. Strandsætter 1723 
(ode i mange Aar). 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 93 



105. Bjørkan. Udt. IjøWTcan, — Berke NRJ. II 64. Biørckøo 
1559. Birckenn 1590. Birken 1618. Biercken, Bierkenn 1626. 
Bierckenn 1630. Bierchen 1664. 1723. 

Navnet er en Afledning af Træna\'net bj q rk f. Den best. Form i Flt. 
har Navnet sandsynlig først faaet i nyere Tid. 

106. Bjørksæteren. Udt. hjøWJcsétra, Dat. -séfer'n, — Bierch- 
selter 1664. Bierchesetter 1723. 

Gaarden ligger oppe i Aasen. 

107. Mo. Udt. mo. — Mo 1559. Mou 1590. Moe 1626. 
1664. 1723. 

M 6 T m., Mo (Indl. S. 67). 

108. Lenes. Udt. U'nés. — af Leiknese AB. 62 [se GN. 4,4]. 
Lenes 1559. Leenæs 1723. 

SoDi ander GN. 4, 4 bemerket, er det vist ikke denne Gaard, som menes 
ved Leiknes 1 AB.; en saa sterk Afslidning af Iste Stavelse vilde visselig 
være uden Exempel i et Navn, som virkelig var sma. med L e i k-. Sandsyn- 
lig indeholder 1ste Led Navnet paa den Elv, som ved Gaarden falder ud i 
Ko vandet; da denne gaar gjennem et Vand, som efter Eart-et heder Leraa- 
vandet, ligger det nær at antage, at Elven kan have hedt Leira. •Leiru- 
nes kunde vel nu blive til Lenes. 

109. Hundnes. Udt. hd'njiés. — Hundtznes 1559. Hunnes 
1590. Hundnes 1618. 1626. 1630. Hundnis 1664. Hundnæs 1723. 

1ste Led er vel h u n d r m., Hund, mulig gjennem Ordets Anvendelse 
som Persontilnavn (Thj. VSS. 1891 S. 198). 

110. Sinnes. Udt. si'nncs. — Swndness NRJ. II 54. Sund- 
nes, Sindnes 1559. Sines 1618. Signes 1630. Sindnes 1643. 1664. 
1723. 

* S u n d n e s, af s u n d n., Sund. Gaarden ligger paa Østsiden af Ro- 
vandet ligeoverfor Hundnes, og mellem disse fremstikkende Nes er Vandet 
ganske smalt; Sund maa saaledes her have den i Na\nie alm. Betydning 
af Overfartssted. Det er nu ofte blevet til Synd, Synn eller Sinn (indl. 
8. 80). 

111. Lian. Udt. Wan, Dat. IVo. — Lyde 1559. Lien 1664. 
Lie 1723. 

• Li 5 f., Li. Den best. Form i Flt. er vel her som ofte af senere Op- 
rindelse. Jfr. GN. 10 og 66. 

112. Stolsmo. Udt. stå'llsyno. — Stalsmo 1559. Stalsmou 
1590. Stodtzmoe, Stoldtzmo 1618. Stoldtzmo 1626. Stolpmoe 1630. 
Stoldtzmo 1664. Stolsmoe, Staalsmoe 1723. 

Navnet tindes ogsaa i Halse og 1 Meldalen med lignende Udtale, dog 
med rent 11. O. R. formoder paa det sidste Sted, at det kan være • S t q 6- 
ulRmor af stc^Sull m., Sted, hvor Kvæget samles for at melkes (Indl. 
S. 80), en Forklaring, som dog vel bliver usikker, da man efter den skulde 
vente en Nutidsform Støls-. Man kunde maaske ogsaa tænke paa Mands- 
navnet Stolfr (jfr. Bd. III S. 23). 

113. GravdaL Udt. ^ra rrfa/m. — Graffdall 1626. 1630. 1664. 
Grafdahl 1723. 

1ste Led er grqf f., Grav, Fordybning (Indl. S. 52), rimeligvis her 
gjennem Ordets Anvendelse som Elvenavn, jfr. Groven, Roan GN. 61. 
Gaarden ligger ved en Sideelv til Soa. 



Digitized by VjOOQ IC 



96 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

114. Bidet. Udt. ete^ Dat. ei'a. — af Eidhe AB. 62. Edh 
NRJ. II 54. Eiid OE. 21. Edt 1559. Eidt 1590. 1630. Eid 1626. 
Eidt 1664. Ejdet 1723. 

E i 5 n., Eid (Indl. S. 48). 

114, 7. Haugen. Kaldes ei'shaujen. 

115. Eidslien. Udt. ei'sJia. — Eydtzly 1664. Ejdslien 1723. 
Sms. med Na\'net GN. 114. 



VINJE SOGN. 

Sognets Navn se GN. 118. 

Efter Refonnatsen var Kirken \iet til St Andreas. 



Gaardenes Navne: 116. Bølien. Udt. hø'Ua, — Biørlie 1643. 
Børlij 1667. Biørnlie, Biørlie 1723. 

late Led kan være bær m., Gaard (Indl. S. 47). 

117. Sollien. Udt. solia. — Sollied 1643. Solien 1667. 
Søllie, Søøllie 1723. 

* S 61 li 5, en Li, som ligger mod Solen, et overmaade hyppigt Gaard- 
navn. 

118. Vinje. Udt. vt'nnan. Dat. -no, — Vin DN. II 105, 1314. 
DN. V 96, 1336. i Viniu DN. IV 175, 1332. Vinn DN. II 226, 1345. 
Viniar sokn AB. 63. af Winiom AB. 64. af Winio AB. 65. Vinie 
NRJ. II 73. Vinio OE. 79. Weni 1559. Wenie 1590. Winnie 1643. 
Wennie 1667. 1723. 

Vin f (Indl. S. 86, jfp. Aa GN. 40). Navnet har opr. været Ent, men 
allerede ved Slutningen af MA. sees Flt. Vinjar at have været bragt. 
Nu har det dertil i Udtalen faaet best. Form. 

118. 2. Øren. Udt. øVa, kaldes ogsaa vtrmøra. 

119. Skelet. Udt. sjei'e, Dat. sjei'a. — Schie 1667. Schey 
1723. 

Best. Form af det som Gaardnavn hyppigt brugte sk eid n., som i 
denne Anvendelse rimeligst maa forstaaes i Betydningen: Bane til Kaplob 
eller Kapriduing (Indl. S. 76). 

120. Stelen. Udt. stø'len, Dat. stø'Ia, — Støffle 1643. Stolen 
1667. 1723. 

Af s t Q 8 u 1 1 m. Jfr. Froien GN. 88 og Indl. S. 80. 

121. Sødalen. Udt. sd'dalen. — Søiidall 1559. Soadall 1590. 
Siødall, Søffdall 1643. Sødahl 1667. Sodal 1723. 

Ligger ved Elven Søa (S o 5 eller S o 5 a, se GN. 101), efter hvilken den 
har Navn. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 97 



122. Borstad. lidt. hS'lsta, — Borela 1667. Borstad 1723. 

Efter Udtalen kunde man antage, at Navnet er det alm. b6l8ta5r 
ni., Bosted, Gaard, medens de tidligere Skriftformer taler for, at Iste Led 
snarere indeholder en Stamme boro (borda eller b o r 6 i, Kant, Band, se 
Indl. S. 48), som ogsaa kunde frembringe den nav. Udtale. Sandsynligst 
har vi her et Navn paa den Elv, som ved Gaarden falder ud 1 Soa; Bora 
ånåe» som Elvenavn paa et Par Steder, og der er ogsaa Spor til et Elveoavn 
Bor6 (Bordadalr DN. VI, 619, nn Bordalen paa Voss). 

123. Seitlen. Udt. søi'lia, — Søwli 1667. Søvlie 1723. 
Hms. med Hovedelvens Navn ligesom GN. 121, idet denne dels kaldes 

Søa, dels Seia, jfr. under GN. 101. 

124. Rabban. Udt. rahban, Dat. -ho. — Rabben 1667. 1723. 
Af rabbr m., langstrakt Banke (Indl. S. 69). Jfr. Frøien GN. 19. 

125. Vaslien. Udt. vdsslia. — Vaslie 1643. Wapiien 1667. 
Waslie 1723. 

Ligger ved et Vand, som nu efter Gaarden kaldes Vnslivandet. 

126. Flauget. Udt. flau'je. — Fløyen 1667. Fløye 1723. 

Af Folkespr. Flaug n., ubestigelig Fjeldvæg, Fjeldside, oldn. flag n., 
brat Fjeldside. En af Gaardeoe, som sandsynlig er den ældste, ligger i den 
trange Elvedal mellem Søvandet og Vasli vandet imellem bratte Fjeldsider. 

127. Sluppen. Udt. stuppen. — Sluppen 1667. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Strinden og i Trøgstad, se Bd. I S. 20, hvor det 
antages mulig at kunne forklares. af sloppr m., en vid Kappe med Ærmer, 
støttet til, at Ord, som betegner Klædningsstykker, undertiden bruges som 
Gaardnavne. Her tilhører Navnet maaske opr. den lunge Vik af Søvandet, 
nVi Slopsundet, ved hvilken Gaarden ligger. 

128. Bjornslien. Udt. bjø'nmlia, — Bjørnlie 1723. 
Vistnok et forholdsvis nyt Navn, sms. i&ed Mandsnavnet Bjørn. 

129. JJosevolden. Udt. jffsavåJien, — Liupeuold 1643. 1667. 
Liusvold 1723. 

Har Navn efter en Elv Ljøsa eller Ljøsaaeu, som gaar ud i Søvandet. 
Udtalen med kort Vokal synes at tyde paa, at Navnene ikke er rigtig skrevne, 
men snarere staari Forbindelse med Folkespr. Gysja f., Dynd, Mudder, i det 
Trondbjemske Gjøssa eller Jøss (Aasen). Elven gaar efter Kartet for en stor 
Del gjennem Myrland. 

130. Lillehaiigen. Udt. H'hlhaujen. — Lillehoug 1643. Lille 
Hougen 1723. 

131. Kaareian med Kaarholton. Udt. karøian, Dat. -øio. — 
Korøen 1667. Karøe 1723. 

Iste Led i dette Navn ligesom i den flg. Gaards kan være Mandsnavnet 
Kaare. En Bæk forbi Gaarden heder Kaarbækken. 

132. Kaarholten. Udt. Jcarhåljen, — Korholtt 1590. Kar- 
holdt 1643. 1667. Kaarholt 1723. 

Se frg. GN. Sidste Led er Holt m., Høi, Bakke, stenig og ujevn For- 
høining (Aaa^n). Se Indl. S. 57 under holt. 

133. Meholten. Udt. mé'hålten. — Medholt 1643. 1667. Mee- 
holt 1723. 

Iste Led er det gamle m i 6-. i Sammensætninger i Betydningen midterst. 

Rygh. Gaardnavne XIV. 7 



Digitized by VjOOQ IC 



98 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



184, Brekkan. Udt, hræ'hkan, — Breche 1643. Brechen 
J667. Brecken 1723. 

Af brekka f., Bakke, i best. Flt. (Fndl. 8. 46). 

135. Fjelnset med Storlien og Spjotlien, Udt. fjælnsU^ 
stoWlia^ epjøUia. — af Fiolnosætre AB. 65. Fjelnsett 1559. Fielling- 
settir 1590. Fiellingset 1643. 1667. Fiellingset med Stodie og Spjotlie 
1723. 

Fj<^lnu8etr, hvori Iste Led er Na\-net paa den Elv, som he» falder 
ud i Vinjeljorden, na Fjælna (med laogt æ og «tykt» 1), opr. * F j a 1 n a^ af 
.samme Stamme som FJQinir, det gamle Nava paa Vinjefj orden. Se N. 
Fjordn. S. 44 og Thj. VSS. 1891 S. 176. — Spjøtlien ligger ved Sideelven 
Spjøta, der har Navn af sit rette Løb (*Spj6ta af spjot n.). 

1S6, Berhalsen. Udt. br^>hælsen. — Biørdehals 1590. Bers- 
hald 1643. Berhals 1667. Berhalsen, Berghals 1723. 

Sidste Led er h a 1 s m., i Betydning af en Høide mellem to Elvedale 
(Indl. S. 53). 1ste Led er maaske Bera, som kande være et opr. Navn paa 
den forbi Gaarden rindende Bæk. Med Hensyn til den lange Vokal i første 
Stavelse kan sammenlignes Roan GN. 66. 

137. Uaukyik. Udt. haukviJ^. — Hegnigefnn 1590. Houg- 
uigen 1643. Houguig 1667. Houchvig 1723. 

Ligger ved en Vik af Vinjefj orden, hvori der falder en liden Elv med 
et meget brat Lob. Der er Grand til at tro, at denne^ heder eller har hedet 
Haaka, el meget hyppigt Elvenavn. ' ; . 

138. Gronset. Udt. grønnsét. — af Gronasælre AB. 63. 
Grønsetter NRJ. II 73. Grøn^etl 1559. 1590. 1643. Grønset 1667. 
1723. 

Grænas^tr, af Adj. g r æ n n, grøn, og s e t r n., Bosted (Indl. 8. 74). 

139. Opsal. Udt. oppsalan. Dat. -lo, — Vpsaell OE. 79. 
Opsall 1559. Vpsall 1590. Opsall 1643. Opsal 1667. 1723. 

Sidste Led er s a 1 r m.. Sal, stort Værelse, men som i Stedsnavne vel 
oftest har Betydning af Has, Gaard. Forekommer ofte i SammensætDingen 
LFppsalir (Uppaalr), som nn har antaget mange forskjellige Former, 
f £x. Oksæl, Oksøl, Oksvold. Navnet maa betvde: den høitliggende Gaard 
(Indl. S. 73, Bd. 1 S. 138, Thj. VSS. 1882 S. U), 

140. Staurset. Udt. staurséten. — Stewersetter NRJ. II 73. 
Størsett 1559. 1590. Stoerset, StøfTuersctt 1643. Støffuerset 1667. 
Stourset 1723. 

.Er sandsynlig samme Navn som Stanrset i Rissen, som AB. 60 skrives 
Stnfrasætr, og hører isaafald til en Kække Navne af en Stamme s t n f r, 
som mulig staar i Forbindelse med sti\fr m., Stnmp, i Stedsnavne maaske 
oftest at forstaa om Stubbe af Træ (Indl. S. 79 f., Thj. VSS. 1882 S. U f., 
Bd. II S. 317). 

141. Hovdcset. Udt. haffsét — af Hofdasætre AB. 65, Hoffde- 
sett 1559. Hoffdesettir 1590. Hoffdesetter 1643. Hoffdeset 1667. 
Hofdeset 1723. 

HQfdasætr. Er enten dannet af den flg.' Gaards Navn eller direkte 
af samme Stamme som dette. 

142. Uovdan. Udt. havdan. — Hofda (Gen.) AB. 64 s. Hoffde 
NRJ. II 73. 1559. 1590. 1643. 1667. Hofde 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



14. HEVNE 



HQfdar, Flt. af h^fSi m., høi og brat Fjeldpynt, fremstikkende 
Klippe (Indl. S. 68 nnder héfuS). 

143, Bjørknes« Udt. hjø'rhnéssen^ Dat. -sa. — af Birkianese 
AB. 64. Bircknis 1590. Bierchnes 1667, Birchenæs 1723. 

Birkjanes, afbirki n.. Birkeland, med Birk bevoxet Sted (Indl. 
S. 81. Thj. VSS. 1891 8. 135). Jfr. GN 39. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Hogstadhum AB. 61 (vistnok Feil for Hegst-, jfr. GN. 22). 

af Hauge AB. 61. Hogh NRJ. II 54. Haaug OE. 21. Hug 1559 
(anført mellem Berdal og Hollen, 2 Gaarde). Hough 1590. 1618 (Gerlof 
Nettelhorsts Frigaard). 

Paa Kektangelkartet findes der S. for Berdal et Fjeld Hogsgaasa, som 
maaske er afledet af dette Gaardhavn. 

Sundlid AB. 62. 

af Hofdastadom AB. 62. 

Dette Navn kan efter den Plads, det har i Jordebogen, ikke staa i nogei) 
Forbindelse med GN. 141. 142. 

af Grytodale i Selnesfyrde AB. 62. 

Den øverste Del af den mellem Aa og Krokstad i SnildQ orden udlø- 
bende Elv kaldes nn efter Kartet Qrytdalselven, hvori denne Gaards Navn 
er bevaret; maaske er det den samme Gaard som Auset, GN. 80, 6. Gaard- 
navnet maa igjen komme af G r y t a, som maa være det opr. Navn paa Elven. 
8 e 1 n e s f j Q r 6 r, kaldet efter Gaarden Selnes, er den nuv. SnildQorden, som 
dog vistnok er et gammelt Navn. 

[Af So Sin nævnes AB. 62 foruden GN. 101 og 102 ogsaa Par- 
terne Ytri So5in og Brusaluti, det sidste Navn dannet af Mands- 
navnet Briisi og lu ti m., Lod, Part]. 

af Skielgstadhom AB. 61. 

* SkjalgR8ta$ir, sms. med Mandsnavnet eller Tilnavnet Skjalgr, 
jfr. 8kjalgsbTidir, Bd. I S. 266. 

[af Rustardale AB. 62. Jfr. GN. 52]. 

Gusisøy AB. 61. 

Er GnsBø (Kektangelkartet) i Roatkvervet. 

Klubben 1664. 

Er rimelig\i8 samme Gaard som GN. 8. 

Bergedahl 1667. Bergdal 1723 (i Vinje Sogn). 

Palle, Palen 1723 (ligesaa). 

Jfr. Kissen GN. 37. 

Næssett (før Plads under Valslag) 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



100 SØNDRE TBONDHJEMS AMT 



NEDLAGTE KIRKER. 

Selnes k. paa Selned i Hevne Sogn påa søndre Side af Snild- 
fjorden. Den nævnes AB. 62 som «nedfalden», var altsaa allerede da 
nedlagt. Om Kirken ved man endnu at fortælle paa Gaarden, og en 
Slette nedenfor Gaarden kaldes Kirkevolden (Aarsb. fra For. t. n. Fort. 
Bev. 1872 S. 29). 

Paa Magerøens søndre Side har staaet et Kapel paa et Sted, 
som kaldes Kapelneset eller Kapelrummet. Schéning IV S. 192. 
Tomten efter det skal sees endnu. 



GAMMELT BYGDENAVN. 

Røstkvervet bruges endnu om den Fjord indenfor Magerøen og 
Røstøen, i hvilken Røstelven gaar ud, men brugtes i MA. ogsaa om 
Elvedalen ialfald saa langt op som til Nes (GN. 54). Det gamle Navn 
er Rustarhverfi (Rustahuerfue AB. 62), sms. af Røstelvens 
gamle Navn Rust og hverfi n., som har været meget brugt til 
Dannelse af Bygde- og Grændenavne (se S. 29). Af samme Elvenavn 
er dannet foruden Gaardnavnene GN. 52 og 58 og det forsv. Navn 
Rustardalr ogsaa Røstø (Rustøy AB. 61), en ude i Fjorden. 



--^>^pr-^ 



Digitized by VjOOQ IC 



15. 

RISSEN HERRED. 



Herredets og Sognels Navn: Rissen. Udt. rfssa, Dat. -sån 
(Dativformen kun hørt fra Stadsbygden). 

Ældre Navneformer: Rissa skipreida AB. 63. 

Rytzen NRJ. II 41. Rissenn Cap. Rijssan DN. XII 774, c. 1550. 
Ressenn 1590. Ridtzen 1630. 

Eft«r Formen i AB. skulde Navnet have været et svagt Hankjønsord 
R i 8 8 i, som da uden Tvivl opr. maatte have været Navn paa den Bugt af 
Trondhjemsfj orden, som her gaar ind. Efter den nuværende Udtale er det 
derimod svagt Uunkjønsord. Mulig er der foreguaet en Overgang under Or- 
dets Brug som Bygdenavn, ligesom naar det gamle 6 i r g s i nu heder Børsa 
(se ndf. under Børsen). Denne Overgang kan være lettet ved, at der mulig 
i Analogi med, hvad der er Tilfældet paa flere andre Steder, ved Siden af et 
Fjordnavn R i s s i har været et Elvenavn K i s s a. 

Reins Kirke i Rissen nævnes i Reformatsen. Den er for kort' Tid siden 
flyttet til Føl. 



Gaardenes Navne :^ !• Uaarberg. Udt. harbé^rg, — i Haru- 
berghe DN. II 251, 1349. Horbergh NRJ. II 41. 43. Haarberg DN. 
XI 627, 1531. 747, 1537. Horberiigh 1559. Haarberg DN. XH 775, 
c. 1550. 1626. 1630. Haarberig 1664. Haarberg 1723. 

*Håraberg, hvori 1ste Led er H å r a f., der maa antages at have 
været NTavn paa den lille Elv (Uaarbergselven), som her falder ud i Fjorden, 
dsmuet af A<jy. hårr, graa. Jfr. Elvenavnet Hæra af samme Stamme, 
Bd. I S. 153. 

2. Brettingen« Udt. brcettin,T^n. — Breltinghen Cap. Over 
Bretting, nævnt som Vorpe under Haarberg 1723. 

*Brettingr m., afledet af Adj. b r a 1 1 r, brat, med Afledningsendel- 
sen -ingr. NaN'net tilhører vel egentlig det bratte Fjeld, som her danner 



> Om ForklarlDgen af Kavnencs Beiydning i dette Herred se Forordene. 



Digitized by VjOOQ IC 



102 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Grsensen mellem Rissen og Skjøm. Findes som Gaardnayn ogsaa i Ringeba, 
Øier, y. Gansdal, Faabeig og N. Anrdal. Se Bd. IV, 1 S. 148. 

3. 4. Hassel ørre og nedre. Udt. hassel. — I Herzla Fornro. 
s. VIII 245 (Læsemaaden usikker). Jfr. i Hærdzluuikum DN. I 115, 
1311. i Hær5sluuijkum DN. II 251, 1349. i Herdzlawikom AB. 59. 
Herdzlawik AB. 60. Hertle NRJ. II 41. Hasleuick DN. XI 627, 1531. 
Haszeluigen DN. XI 747, 1537 (der Navn paa det bele Bygdelag). 
Hasslem OE. 25. Øffuer Hasle Gap. Hasle DN. X 792, c. 1550. 
Hertlenn 1559. Haitlenn 1590. OfTuerhaspell, Nederhas.Sell 1626. 
Hapelluig og Hapell 1630. Offuer Hassell 1664. Over Hassel 1723. 
Neder HasselJ 1664. 1723. 

HerSzla f, maa ogsaa antages opr. at have været Na^n paa den her 
udfaldende Elv (Hasselelven) ; det maa være afledet af Stammen hard, 
haard. £ er som ofte foran r gaaet over til a; denne Udtale sees at have 
været bragelig allerede i det 16de Aarh. 

5. Staurset. Udt. staursét (ogsaa hørt -séfen). — af Stufra- 
sætre AB. 60. Stoffueselter NRJ. II 41. Staur^etter OE. 25. Stawre- 
setther DN. XH 774, c. 1550. Stoffuersetther 1559. Støursett 1590. 
Størsett 1618. StøiTuersett 1626. 1630. Størsett 1664. Størsætt 
1723. 

Se Hevne GN. 140. 

5, 7. Riitct. Udt. rate, 

6. Bu. Udt. hu. — Bwde NRJ. H 41. Gap. Bude 1559. 
Boudum 1590. Bude 1626. 1630. Bue 1664. Buue 1723. 

Af bn5 f.. Bod (Indl. S. 46). Formodentlig har her staaet Fiskerboder, 
før der blev Gaard. 

7. Nebbe. Udt. næhb\ — af ofra Nebbe AB. 59. Nebbe NRJ. 
n 41. OE. 25. 1559. 1590. 1626. 1630. Næbbe 1723. 

I dette Navn har man vel at se den nu brugelige Form Næbb af det 
gamle n e f n., Fuglenæb, hvilken Form nok kan være gammel. Det maa 
være opr. DatiN-form Nebbi, der efter sædvanlig trondhjemsk Udtalemaade 
har mistet Endevokalen (jfr. Fjeldnavnet Nebbesheia). Navnet har vel Hen- 
syn til Gaardens Beliggenhed {)aa et Nes. 

9. Skarbergets Laksevorpe. Udt. skalbrlTJe. — af Skaroberga 
Warpe AB. 59. Skarfifbergh Gap. Schalberget 1723. 

•SkqrSnberg?, sms. med Adj. s k a r 6 r, formindsket, beskadiget, 
jfr. sk ard n., Skar, Indsænkning i et Fjeld. Betydningen er vel: et Bjerg 
med et Skar. 

10. Sorviken. Udt. mrrvilu. — Syrwigh NRJ. II 43. Soruigh 
1559. 1618. Sørvlg 1723. 

10. 2. Vikan. Udt. iTJcan. 

10.3. Fagerdalen. Udt. fdgetdalen. 
Jfr. Roan GN. 49. 

11. Aarlotdalen. Udt. allåttdalen. 
Sms. med den flg. Gaards Navn. 

12. Aarlotten. Udt. aUåtten. — Aarlotten 1723 (da øde). 



Digitized by VjOOQ IC 



16. JilSSEN 103 



Iste Led kan være Gen. af å f., Elv. 2det Led er utvivlsomt lutr m., 
Lod, Part (Indl. S. 66). Betydningen er altsaa: Aa- Parten, efter den Bæk, 
som falder ud her. 

13. Langsæter. Udt. la'ngséter. — Settre NRJ. It 43. Setther 
1559. Sætter 1723. Jfr. GN. 27. . - , 

Af Adj- langr og setr n. (Indl. S. 74). 

14. Dørndal. Vdt dø'nndal. — Dærendall, Dørendal NRJ. II 
42. Dørendall Cap. Dyrndall DN. XI 781, 1550. Dørendall 1559. 
1590. Dyrendall 1559. Døerendall 1626. Dyrendall 1643. 1664. 
Dyrendahl 1723. 

• Dyrnudalr eller Dyrnar dalr. Iste Led er antagelig D y r n a 
eller D y r n. som maa have været Navn paa den Elv, som forbi Gaarden 
løber ud i Hovedelven. Det kunde staa i Forbindelse med dyrr f., Dør, 
afledet med Endelsen -n a eller -n, som man synes at have i flere Elvenavne 
(Fjelna, Snma, Mesna o. fl.). Beslægtet dermed er Elvenavnet Døra (se 
f. Ex, Bd. IV, 1 S. 149). 

15. Sund. Udt. sonn. — Swnd NRJ. II 42. Siind DN. X 
792, c. 1550. Sundt 1559. Sund 1723. 

* 8 u n d n., Bund. Det Sund, som menes her, er Strømmen mellem 
Indsøen Botn og Fjorden. 

16. Strømmen. Kaldes kroa. 

Ligger ogsaa ved den under frg. GN. omtalte Strøm. Kroa kunde komme 
af Ejto f., som bruges i Folkespr. og maa have været brugt i Oldn. i Betyd- 
ning: Vraa, som Sideform af krå f. (jfr. Bd. II S. 2). Denne Betydning 
synes dog at passe mindre godt her ligesom paa nogle andre Steder i det 
Trondhjemske, hvor Navnet forekommer. Da Navnet vel er nyere, kan det 
maaske ogsaa have sin Oprindelse af, at der har været et Gjestgiversted. 

17. Aarnset. Udt. armet. — Wrsetther 1559. Arnsett 1618. 
Arenset 1723. 

Iste Led er sandsynlig Mandsnavnet Arni (Personn. i Stedsn. S. 12), 
sidste Led setr n. (Indl. S. 74). 

18. Baustad. Udt. bausta. — Bostad NRJ. II 43. Bode- 
sladt DN. X 792, c. 1550. Budestad 1559. Bostadt 1618. Budstad 
1723. 

Skriflformerne fra 16de Aarh. vækker Formodning om, at det er sms. 
med Mandsnavnet B q 5 v a r r, altsaa opr. B^SvarsstaSir (Personn. i 
Stedsn. S. 56). 

19. Fol. Udt. føl — af Fyrde AB. 63. pa Fforde NRJ. II 
42. Før 1559. Føell 1723. 

Vi har her det samme Gaardnavn« som er saa almindeligt paa Vestlan- 
det i Formen Førde (udt. Føre), idet Endevokalen her som saa ofte i det 
Trondhjemske er feløifet. Det er opr. F i r 5 i, Dat. of f j q r 5 r m., Fjord ; 
det betegner overalt Gaarde, som ligger ved Enden af en Fjord eller Indso; 
denne Gaard ligger ved den øvre Ende af det store Vand Botnen. 

19, 5. . Pølslettet. Udt. følslætte. 

Sidste Led er Slætte n., en Sideform af s 1 å 1 1 r m., Slaatteland, Blaatt- 
eng (Indl. S. 76). Jfr. Hevne GN. 93. 

19,6. Ludusreet. Udt. ludusvc, Dat. -svéa. 

Sms. af Ludu = 1 a 5 a f.. Lade (Indl. S. 63), og svid n., Sted, som er 
ryddet ved Brænding (Indl. S. 80). 



Digitized by VjOOQ IC 



lOi SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

19, 7. StabsTeet. Udi. stubbsvé. 

Iste Led er s t n b b r eller s t n b b i m., Stamp, i Gaardnavne vel al 
opfatte i Betydningen: Træstubbe. Hyppigt i Navne, ogsaa usms. (Stubbe, 
Stabban). Se Ind]. S. 79 f. 

20. Gryten. Udt. gry'ta. — Grøtten 1723. 

Utvivlsomt opr. Elvenavn Gr^ta, af grjot n., Sten, d. e. hvis Leie 
er opfyldt af Sten. Navnet maa her have tilbert den Bæk, som fra V. gaar 
nd i Hovedelven ved Gaarden. 

21. Solem. Udt. solem. — Solem NRJ. II 42. SoUym DN. 
X 792, c. 1550. Sollem 1559. Sollum 1590. Sollumb 1626. Sollum 
1723. 

Se Bjngn GN. 23. 

22. Garmo. Udt. garmo. — Garderao NRJ. II 42. Gamno 
DN. X 793, c. 1550. Garmo DN. XI 781, c. 1550. 1559. Gaardmou 
1590. Gaarmoe 1626. Garmo 1664. Garmoe 1723. 

Det tør være tvivlsomt, om Iste Led er g a r 3 r m., Gaard, Gjerde, som 
antaget Thj. V8S. 1882 S. 46 (den der angivne Udt. er senere berigtiget til 
den ovenangivne), da denne Oprindelse synes at maatte have medført Udt. 
ine4 «tyKt> 1. Snarere knnde vel i dette ligge det norden fjelds saa hyppige 
Elvenavn Garaaen. Der gaar en Bæk forbi Gaarden. 

23. Foss. Udt. fåss, — Foss 1723. 
Af fora m., Indl. S. 60. 

24. Melhus. Udt. mæUus, — Melhuss NRJ. II 42. Melhues 
DN. X 792, c. 1550. Melhuss 1559. 1590. Melhus 1626. Mellhus 
1664. Meblhuus 1723. 

Se Osen GN. 26. 

25. Rokset. Udt. rakkset. — Rogsetter, Rosetter NRJ. II 42. 
Rogdesether Gap. Rugsetther 1559. Rougsett 1590. Rogsett 1626. 
1630. 1664. Rochset 1723. 

Skriftformen Rogdesether fra omkr. 1540 antyder vel Navnets opr. Form. 
1ste Led kunde være Kogda eller Ragda, der knnde være et Elvenavn i Form 
lignende Vigda, Ygda og Mugda. Det samme Elvenavn knnde ligge i Rogde- 
lien i Froland og i de 2 Gaardnavne Ragde (i Raghde, 14de Aarh.)og Rogde 
(i Rogdam DN. I 546) i Ullensvang. Elven maatte være den Sideelv, som 
kommer fra Roksetvandet. 

26. Bakkøien. Udt. hakkøia, Dat. -øin. — Backeo DN. X 
792, c. 1550. Backoø 1559. Backøen 1618, Bachøen 1723. 

Af bakki m., Bakke (Indl. S. 43), og øy f., en flad Strækning langs 
Vand (Indl. 8. 88). 

27. Sæter. Udt. se ter. — Settre NRJ. II 41. 43. Ewersetler 
NRJ. II 42? Settre Cap. Setther DN. X 792, c. 1550. Setter 1559, 
1590. 1664. Zetler 1626. Sætter 1723. Jfr. GN. 13. 

28. Ringset. Udt. ri^ngsét. — Ronszetther DN. XI 781, c. 
1550. Rønnesetlher 1559. Ringset 1618. Ringset 1723. 

Som det sees af de ældre Former, er ng her ikke oprindeligt, men ind- 
kommet i senere Tid for n som ofte foran s. Naar man ikke har ældre 
Former end fra det 16de Aarh. at holde sig til, kan der intet sikkert siges 
om NaMiets Betydning, da mange Forklaringer er mnlige. [Sandsynligst er 



Digitized by VjOOQ IC 



16. RISSEN 105 



det maaske, at Iste Led er r e y n i s, Qeu. af r e y n i n., Lnml, Skov af Rogne- 
træer, jfr. Ronsberg, Selbn GN. 101]. 

29. Spakmo. Udt. spaJcmb. — Spagemo DN. XI 781, c. 1560. 
1559. Spagnoo 1618. Spangmoe 1626. Spagmøe 1664. Spagmoe 
1723. 

1ste Led indeholder aabenbart Adj. spakr; dette kunde her enttMi 
være et Maudstilnavn (s p .i k i) eller sigte til noget lokalt Forbold (f. Ex. til 
roligt Leb af Elven). 

30. Kirao. Udt. X/mo. — af Kidiamoom AB. 63. Keiemo 
DN. XI 781, c. 1650. Keymo 1559. Kiemo, Kimoe 1618. Kimo 
1723. 

K i d j a m 6 a r, af k i 5 n., et Kid, og m é r m , Mo. 

31. Skau. Udt. sTcau. — Skoe NRJ. II 42. Nedre Skoiie 
(Skoffnedåll om Dalføret) DN. X 792, c. 1550. Schoue 1559. Skouge 
1618. Schouge 1723. 

Man kunde ndlede Navnet af en Stamme s k a u f, hvoraf flere nordeii- 
tjeldske Navne er dannede (Skau, Yttereen GN. 47, Skauan Rennebn GN. 27 
og Børseskogn GN. 19 o. fl.). Denne Stamme har man som Kællesord i 
skanf n., brugt om Rævens haarrige Hale, maaske i det hele med Grund- 
begreb af noget busket. Her i Rissen kunde dog de ældre SkriMormer 
bringe til at tænke paa det ældgamle Navn S k q 5 i n, af eii Stamme skad 
af nkjendt Betydning og vin (Indl. S. 86). Detie Navn forekommer især paa 
Ostlandet, men ogsaa paa flere Steder paa Vestlandet. Om dette Navn og do 
forskjellige Former \i. Ex. Skelen), som det nu har antaget i Udt., se Bd. I 
S. 63, Bd. 11 S. 22 og Bd 111 S. 21. 

82. Grennc. Udt. gré'nne. — Grynnyøie DN. X 792, c. 1650. 
Grynne 1559. Grinnj 161*8. Grine 1723. 

• G r e n i n eller * O r q n i n, af g r q n f., Gran, og v i n, betyder altsaa : 
Grangåarden. Navnet forekommer især hyppig paa Ontlandet. hvor det nu 
ottest udtales Grini (Bd. 1 S. 56, Bd. II S. 134); nordentjeids tindes det for- 
uden her ogsaa i Aasen (af Grenine AB. 29), hvor det nu udtales ligesom 
her, og i Uorg, nu udt. Grinni. 

33. Dæli. Udt. d(eli. — Dalem DN. XI 781, c. 1550. Dollem 
1559. Dallem 1618. Dahle 1723. 

* D 1 i n, sms. af dalr m., Dal. og v i n, Dalg.iarden. Navnet fore- 
kommer paa omtr. 40 Steder, hovedsagelig paa Østlandet, kun et Par Gange 
paa Vestlandet, og nordenfjelds vistuok kun her. Det har nu i Udt. forskjel- 
lige Former som Dæli, Deli. Døli o. fl. (Bd. I S. 89, Bd. II S. 1, Bd. III S. 2). 

33, 3. Trøen. Kaldes drelitrøa. 

84. Overskau. Udt. øverskau. — OfTreskoye DN. X 792, c. 
1550. Øffuerschuo 1559. Offuerschoff 1618. Overschow 1723. 
Sms. med Gaardna\niet Skau, se GN. 31. 

35. Einbakken. Udt. ei'nbdkhen. — Ennebachen 1723. 
Af einir m.. Ener, og bakki m. (Indl. S. 43).. 

36. Aareien. Udt. arøia, Dat. arøin (tostavelses). — Aarøen 
1618. 1723. 

Af år. Gen. af å f., og øy f, her i Betydning af flad Strækning ved 
Vand (Indl. 8. 88). Gaarden ligger paa en Flade ved en Bøinlng af Skau- 
dalselven. 



Digitized by VjOOQ IC 



106 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

87. Pallin. Udt. paUinn. — Palenn 1618 (da øde). PoIIum 
1664. Pallura 1723. 

Af pallr m, Bænk, flad Forheining; her i best. Flt I den største 
Del af det Trondhjemske Vilde det i denne Form lyde Pallan. 

38. Staurset. Udt. staurseten. — Størset 1723. 
Se GN. 5. 

39. Furoset. Udt. furusétm. — Furresetter 1618. Fareset 
1723. 

Iste Led er Trænavnet fura f., Fora. 

40. Olsøien. Udt. oisøta. — Olafs øy AB. 63. Olufzøi OE. 
25. Ouelplø 1559. Oulsønn 1590. Oelpøe 1626. Olsøen 1630. 
Olsoyen 1723. 

6laf8øy, af Mandsnavnet 6lafr og oy f. i den ved GN. 86 omtalte 
Betydning. 

41. Haugen. Udt. haujen. — Hug 1559. Houg 1723. 

42. Stoan. Udt. stoænn. Dat. am. — Stode DN. X 792, c. 
1550. Stodem 1559. Stouden 1618. Stoum 1723. 

Som den nnv. Udt. viser, er Navnet Flertalsform. Det kan roaaske sam- 
menstilles med Bygdenavnet Stod i ludherred, som ligeledes ndtales med 
lakt o, men er n. Ent. (udt. Stoe med eust. Betoning), maaske ogsaa med 
Stoin i Meldalen, som efter Udt. maa være svagt Hankjensord Maa vistnok 
have Sammenhæng med s t a n d a, at staa, men uvist hvorledes. 

43. Flataunet. Udt. flatauni (kaldes ogsaa aune). — Flatt- 
engh 1590. Flattøen 1618. Flatoune 1723. 

Tillægget Flat- har vel Hensyn til at adskille ^qxv;!^ Gaard fra GN. 47, 
der etter Kartet synes at ligge oppe i en Bakke. 

44. Skalmeraas. Udt. shVlmeråsen, — Skellmeraas 1590. 
Skalmaas 1618. Schalmeaas 1626. Schallmeraa.s 1630. Schalmeraas 
1664. 1723. 

Vel af s k a 1 m f., i Folkespr. oftest Skolm f., der hrnges om noget 
tvedelt, tvekløftet Som sikkert beslægtede Navne kan anføres Skolmen i 
Land og Skolmli i Øvre Stjerdalen. Det synes rimeligt, at Navnet er givet 
Gaarden med Hens.vn til dens Beliggenhed ved en gjenoem en sterkt ned- 
skaaret Kløtt til Hovedelven nedstrømmende Bæk. De to ovenfor nævnte 
Gaarde har en ganske lignende Beliggenhed ved Udløbet af en Tverelv med 
dybt indsænket Leie. Meget muligt, at Skalm i alle de nævnte Tilfælde op- 
rindelig er Elvenavn; Skdlm findes som Elvenavn paa Island, ligesom 
man der har Stedsnavnene Skalmardalr, Skåln^arfjQr5rogSkdlm- 
a r n e s (Vigfassons Ordbog) I Saml. af Elvenavne antyder O. R. ogsaa 
den Forklaring af Navnet Skalm, at det kan betegne en Bæk, der samler sig 
af to nedover en Fjeldside løbende Bække. Jfr. ogsaa Bd. II S. 131. 

45. Skaanøieii. Udt. skanøia. — Skaanøie DN. X 793, c. 
1550. Schonno 1559. Schenne 1590. Skanøe 1618. Schaanøen 
1723. 

1ste Led Skaan- tindes ogsaa i Skaanland i Troudenes (Skanøyiar- 
1 a n d DN. VI. 392) og i Skaane i Nykirke Sogn ved Horten (gi. Form a f 
S k a n y r e), sandsynlig ogsaa i Skaanland i Bodø og i Stegen samt Skaan- 
vik i Brønnø. Jfr. ogsaa det gamle Navn Skåneyjarfjall paa en Del 
af Fjeldet mellem Gulelvens og Nidelvens Dalfører (Haakons, Gnthorms og 
Inges S. Kap. 6). Det maa rimeligvis være det samme som skån f.. Hinde, 
Skorpe. 



Digitized by VjOOQ IC 



16- RISSEN 107 



45.8. Bulibakken« Udt. h'ilibakken. 

Iste Led forekommer oftere som GaardnavD i Formen Bulien (f Ex. 
Meldalen GN. 61). Det kunde være sms med b ti 5 f. i Betydning af Høbod 
ligesom Bnberg i Rygge (Bd. I S. 843) eller med bii n., Kvæg, Buskab, isaa- 
fald sigtende ti], at Stedet har været brngt- som Havnegang (Indl. S. 46). 

45.9. Indlægget. Udt. i'nn^^jji- 

Se Bjngn GN. 27»J1. 

46. Bratset. Udt. h'dsseten. — Brattsett 1618. Brasæt 1723. 

Iste Led er enten Mandsnavnet B r a 1 1 r eller Adj. b r a 1 1 r, brat. Den 
sidste Forklaring er her den sandsynligste, altsas opr. 'Brattasetr. 

47. Aunet. Udt. aune. Dat. auni. — Øvne 1723. 
An5n n., Ødegaard, se Indl. S. 42. Jfr. GN. 43. 

48. Ersøien. Udt. ersøia. — Erickszø DN. XI 781, c. 1550. 
Eriitzøø 1559. Ersøen 1664. Ertzøen 1723. 

•Eiriksøy, hvori Iste Led er Mandsnavnet Eirikr, nusammen- 
draget til Ers- ligesom i Ersland i Stadsbygden, Ershns i Soknedalen, Ers- 
aas i Inderøen o. fl. (Se Personu. i Stedsn. 8. 62 t'.). Sidste Led er øy f., 
flad Strækning ved Vand eller Elv (Indl, S. 88). 

49. Aiset. Udt. dllseten. •— Oszeleszetther DN. X 792, c. 
1550. Alsetliier 1559. Allesett 1618. Alsæt 1723. 

Iste Led er sandsynlig Mandsnavnet A 1 1 i, men kunde ogsaa være et 
med A s 1- begyndende Navn, Aslang, Asleifr eller A s 1 e i f (se Personn. 
i Stedsn. S. 20 f ). 

50. Pinli. \]åi. jTnnlian. — Findlien 1723. 

Fin- er vel her snarest at opfatte som Folkenavnet ligesom i de flere 
Stedsnavne med dette Forled nordover Fjeldene op mod FJatanger. 

51. Berget. Udt. br^'rje. — Berge 1723 (Rydningsplads). 

Opgaverne om Udt. vakler mellem tostavelses og enstavelses Betoning; 
hvis det første er rigtigt, har man i Navnet en Dativform. 

52. Espenes. Udt. æ'ssnésse. — Espenes 1723. 
Iste Led er esp i n., en Aspelund. Thj. VSS. 1891 S. 184. 

53. Slipren. Udt. sli'pra. Dat. sU'xfer'n. — Slipperen 1618. 
1723. 

Navnet flndes foruden her i Mosviken, i Rennebu og i Opdal; paa do 
to sidste Steder udtales det nu som Flertalsord, i Mosviken ligesom her som 
sterkt Hnnkjønsord i Ent. I Mosviken skrives Navnet AB. 26 afSlipir 
(d. e. SI i pr). Mulig beslægtet med Adj. sleipr, glat, slibrig, og Folkespr. 
Sleip m., glatte Stokke til at drage noget over, jfr. ogsaa det af Aasen fra 
Søndmøre anførte slipra, glide løs, slippe af Kaanden, og slip, slipa i svensk 
Folkespr. i Betydning af Slæbevei. Skulde Ordets Mening i disse Navne være: 
Sted, hvor man slipper Tommer (lader det glide)? Her niaatte det da vel 
være ned gjennem Elven, da Gaarden ligger ved dennes Udløb af Storvandet. 
[I Rennebu og saavidt vides i Opdal er bevaret Navnet Slipra paa Bække, 
som gaar forbi Gaardene; mulig kan Navnet ogsaa her opr. tilhøre den fra 
Storvandet til Skaudalselven gaaende Elv]. 

54. Kvitlan. Udt. kvihlan. — Quiltlie 1590. Quittlen 1618. 
Quitlenn 1626. Quitlien 1630. Quidtlen 1664. Qvillien 1723. 

• K V 1 8 1 i r, Flt. af k V 1 s 1 f , Gren, Forgrening, især om Forgrening af 
Vandløb (Indl. S. 62 f.). Det er høist sandsynligt, at Gaardens Navn er 



Digitized by VjOOQ IC 



108 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

taget af det gamle Navn Thorkvisiir (ÅB. 64) paa Stor- Vandet, i hvis 
Nærhed den ligger; denne Sø har vel faaet Kvisl-Navnet paa Grand af sine 
mange Bugter og øer. 

54, 2. Hafellen. Udt. JuVMla, 

Se Skjøm GN. 70, hvor dog 1ste Stavelse nu skal udtales med kort 
Vokal. 

55. Øverland. Udt. øvlatmi, — Offuerlandt 1618 (da under 
Stadsbygden). ØfTuerlannd 1626. Offnerland 1630. 1664. Overland 
1723. 

♦Øfraland, Ovregaarden Cjfr. Bd. II 8. 133). Hyppigt forekom- 
mende Gaardnavn, i Trondhjems Stift dog foraden her knn i Leksviken. 

56. Langørjan. Udt. Idngérjan^ Dat. -jåm, — Langoe (!) 
1626. Langøre 1630. Langorie 1664. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Bnviken og i Byneset, hvor det ligeledes nu er 
best. Flt., medens det i ældre Form var f. Ent. Sidste Led har man usms. 
i Yrjar, det gamle Navn paa Ørlandet (jfr. S. 48), og i Øija, en i 
Senjen, som vel maa være det Sted, som AB. 101 kaldes i Yriom. Som 
andet Sammensætningsled findes det ogsaa i U u n d y r j a, nu Hnnder i 
Gier (Bd. IV, 1 8. 161), i Anderja i Senjen og i Portyrja, nu Porter ved 
Kragerø, og vistnok ogsaa i Elvenavuet Hundørja paa Dovre. Ordet maa 
være afiedet af aurr m., Grus. 

57. Ujalmeraas. Udt. jalmeråsen. — Hielmeraas 1723. 

*Hjalmaråss. Formen viser, at 1ste Led ei kan være Mandsnavnet 
Hj al m r eller det i Stedsnavne saa alm. h j a 1 m r m, Komstak, men maa 
været et Hunkjønsord hjalm. Et saadant har man i Sammensætningen 
hj al mar vol r, Rorpind, maaske ogsaa Skibsror. Det kunde tænkes, at 
den lange, småle Kile, som fra Storvandet gaar ind til Gaarden, var sam- 
menlignet med et Ror, og at Navnet beroede derpaa. Men der har ogsaa 
været Elvenavne af Stammen hjalm (Hjelmo, opr. vistnok Hjalma i 
Eidljord, og Spor til dtt samme har man vel i Hjelset i Stjørdalen, M ialm a- 
sætr AB. 35). Gaarden kunde da have faaet Navn af den strax nordenfor 
i Storvandet udfaldende Elv. 

58. Groven. Udt. grava, DaL graven. — Graffuen 1618. 
Graven 1723. 

Se Roan GN. 51. 

59. Vorvik. Udt. varrvika. — Waaruigh 1559. Waruig 1618. 
Waarvig 1723. 

Der er en Mulighed for, at Iste Led kan være V^rrau-, af det oftere 
forekommende Elvenavn Varma; jfr. Vormnes i Nes R. ved Vormen, udt. 
Vaames med langt aa (Bd. Il 8. 845), og Vaarnes i Vårdal, tidligere skr. 
Vormenes, udt. paa samm« Maade. Gaarden ligger ikke ved nogen Sø, og 
V i k maa derfor her være brugt i videre Betydning, f. Ex. om Beining af 
Elveløb (jfr. ludl. S. 85). Jfr. ogsaa Agdenes GN. 27, 2. 

59, 2. Holten. Udt. halten. 

Åf Folkespr. Holt m., Høi, Bakke, stenig og ujevn Forhøining (IndL 

S. 57). 

60. Ramseien. Udt. rammsøia. Dat. -øin. — Ramsyn AB. 63. 
Ramszøed DN. X 792, c. 1550. Randszø DN. XI 781, c. 1650. 
Ramsoø 1559. Ramsoen 1630. Ramsøe 1723. 

Ram svin. Formen i AB. viser, at Navnet opr. har v«iet sms. med 
vin, ikke med øy. Ogdaa andetsteds i det Trondlijemske findea Exempel 



Digitized by VjOOQ IC 



15. RISSEN 109 



paa denne Forandring som i Onseien Buviken GN. 20 (opr. Ofiinsyn) og 
udentvivl ogsaa i Onseien Byneset GN. 60. 1ste l^d kan være Plantenavnet 
Rams» Skovleg, eller Fnglenavnet r a f n. 

61. Aalmoen. Udi. å'lm&n. ~ OImo 1559. Almo 1618. 
Allmo 1630. 1664. Aldmoe 1723. 

Iste Led er enten Trænavnet Alm eller vel snarere Elvenavnet Aalma, 
Ølma (den olme?), som ogsaa træffes andetsteds (Ølma i Grytten, jfr. ogsaa 
Opdal GN. 82). Navnet mnatte isaafald være bragt om den Bæk, som gaar 
herforbi til Modalens Uovedelv. 

62. Fagergaarden. Udt. faggalen, — Faghelenn 1559? 
Faugerdall 1590? Fagergaard 1618. 1630. Fraagaar (I) 1626. Fagaard 
1643. Faggergaard 1664. Fagergaard 1723. 

Som Formen fra 1648 viser, er Afkortningen i Udt. gammel. Se Indl. 
8. 39 (om crosende Navne*). 

63. Mo. Udi. må, — Moo NRJ. II 42. Mooffue DN. X 792, 
c. 1550. Moo 1559. Moe 1618. 1723. 

' M 6 r m., Mo, se Indl. S. C7. 

63, 5. Leikurvolden. Udt. lei'Jcarvållen. 

Falder vel i Betydning sammen med det alm. LeikvQllr eller Leik- 
vellir, en Samlingsplads til Lege, se Indl. 8. 64 f., ligesom Leikarvold un 
i Folkespr. bruges ved Sideu af Leikvold (Aasen). 

64. Aasen indre. Udt. i asa. — af Ase AB. 63 (udeglemt i 
Udgaven). Aapen 1618. Aasen 1723. 

Å s s m., Aas (Indl. S. 42}. 

65. Bjørneraas. Udt. hjyi%fyeråsen, — Bierniraas 1590. 
Biørneraas 1618. 1630. Biørnoraas 1626. Biønneraas 1723. 

^Bjarnaråss, vistnok af Mandsnavnet B j q r n. Jfr. Stadsbvgden 
GN. 31. 

66. Denstad. Udt. dcé'nmta. — Denste NRJ. II 42. Danstadhe 
Cap. Damstad 1559. Danstadt 1590. Denstad 1626. 1630. Dend- 
stad 1664. Indre og Ytre Dendslad 1723. 

*Daussta5ir, af Mandsnavnet Danr (Fersonn. i Stedsn. S. 67); 
dette findes af og til i Norge endnu i den senere MA. og brages fremdeles 
i Egnen ved Lindesnes. Jfr. Dnnstorp i Rakkestad, Bd. I 8. 102, og Dans- 
rnd i Nes R., Bd. Il 8. 864. Den nuv. Form opstaaet ved uklar Udtale af a. 

67. Borgen. Udt har ja, Dat. -jen. — Børgenn 1626. Bor- 
genn 1630. Borgen 1664. 1723. 

Af borg f., i Betydning af en befæstet Høide, se Indl. S. 44. En saa- 
dan Bjgdeborg maa bave ligget paa en af Aasene nær Gaarden. 

68. Skjetnli. Udt. sjå'ttnlia. — Skindliidt 1559. Scbidenlid 
1618. Schiedlj 1626. Sehitli 1630. Schittenlien 1643. Skimmelij 
1664. Schimlien, Schiemlien 1723. 

1ste Led er ndentvivl Adj. skitinn. skidden. De nyere Skrifbformer 
er saaledes vistnok et af de ikke sjeldne Forsøg paa at pynte paa Navne af 
en ialfald tilsyneladende mindre tiltalende Betydning. 

69. Gomo. Udt. gom&n. Dat. -mba. — Jfr. Godhamer AB. 63. 
Gomoe 1618 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



110 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

1ste Led kan være Adj. ifoSr, god. Jfr. Godlien i Bingebu Bd, lY, 1 
S. 148, Be Indl. S. 83 («roøende Navne>). Bet staar molig i Foibindelse med 
Godhamer i AB. 

70. Baarli. Udi. halia. Dat. -Zf «. r- Barlidt 1618. Baarlien, 
Baardlien 1723. 

Har sit Navn af den samme fBorg* som GN. 07, altaaa opr. *Borgar- 
lid; r er i Udtalen afslidt ligesom i Skjøm GN. 60 og i Stadøbygden 

GN. 46. 

71. Finsmyr. Udt. firtnsmyra, — Findsmyr 1618. Findser- 
myr 1723. 

Iste Led er formodentlig Finn som Mandsnayn. 

72. Sollien. Udt. solla — Sollydh NRJ. II 42. SoUie DN. 
X 792, c. 1550. Solliidt 1559. Soiien 1723. 

Af 8 é I f. og 1 i 5 f. (Indl. S. 66), overordentlig hyppigt Navn oTer hele 
Landet. Nordentjelds oftere som her ndt. med >tykt> 1. 

73. Flyten. Udt. fhjta. Dat. fly'tån. — Ffrette NRJ. II 42. 
Fløtthe DN. 792, c. 1550. Friithenn Gap. Fløythe 1559. Flottenn 
1590. 1618. Fløytenn, Flottumb 1626. Fløilenn, Fiottum 1630. 
Fløytthen 1643. Fløyten 1664. 1723. 

• F 1 ^ t a f., efter Formen sandsynlig opr. Elvenavn, der da maa have 
betegnet Moelvens Vasdrag, som ved Gaarden løber ud i Botnenf Ordet 
kande maaske staa i Forbindelse med f J j o t r, hnrtig. Denne Mening støttes 
ved Pladsnavnene Flytøren, Flytlien, Flytaunet opefter langs Elven. 

74. Lillenaust. Kaldes spelen^ Dat. spé'la, — Lille Nøst 
1723. 

Jfr. GN. 81. Dagligtalens Navn maa være Folkespr. Spæl m., kort 
Dyrehale; smalt Stykke, Strimmel (Aasen og Ross). 

75. Sjølleu. Udt. sjølia^ Dat. M'n. — S^hiølien, Sjolien 1723. 
Iste Led er s j 6 r m., Sø; derved sigtes her til Botuen. 

75, 3. Asphaug. Kaldes bakken. 

76. Berg. Udt. bdrg. — af Berge AB. 63. Bergh NRJ. II 42, 
Berg 1559. Bærg 1723. 

Berg n., Berg (Indl. 8. 43). 

76, 7. Aunet. Kaldes bærrsaune, 

76,9. Hafellen. Udt. hafælla. 

Se GN. 54, 2. 

76, 11. Lien. Kaldes bæ'rrsUa. 

77. Lefætten. Udt. læffætta, Dat. -ten. — Lefætten 1723. 
Sidste Led er fit f, græsrig Strækning ved Vand (Indl. S. 49). Om 

første Leds Oprindelse er det vanskeligt at dømme, naar man ikke kjender 
Skriltformer fra nogenlunde gammel Tid. Det kunde være 1 i 6 n.. Led, eller 
lid f.. Bide ; men det kunde ogsaa sammenstilles med Lælo i Skogn og Len- 
nes i Værdalen, hvilke Navne det synes rimeligt at forklare af h 1 é n,, Læ, 
Ly. Jfr. Osen GN. 6. 

78. Aasen ytre. Udt. åsen. — Aassen 1723. 
Jfr. GN. 64. 



Digitized by VjOOQ IC 



16. RISSEN Ilt 



79. Fallin, Udt. faUinn, Dat. åm, — Ffalle NRJ. II 42. 
Falle DN. X 792, c. 1550. Follde 1559, Folie 1618. Fallum 1723. 

Best. FJertalsform ligesom ON. 37. Kommer vel af fall n., Fald. 
Jordfald, som man finder som sidste Led i mange sms. Navne og usms. f. 
Ex. i Faller i Fet, Pd. II S. ?30, og FaUan i Byneset. 

79,2. SelYiken. Udt. sælvlka. 

79, 7. Dalan. Udt. då'Um. 
Dagljgnavnet er Dativformen. 

80. Fissen. Udt. féssa. Dat. -sån, — Føze NRJ. II 42. 
Fiisze DN. X 792, c. 1550. Fiipenn 1559. Fispe 1618. Fissum 
1723. 

Navnet er svagt Hunkjensord i Ent. og udentvivl egentlig Elvenavn ; 
det er da samme Navn som Fissa i Skjøm, jfr. Skjern GN. 6^. Navnet maa 
her have tilhørt den Bæk, som falder ud i Bomen mellem Fissen og Fallin. 
Elvenavnet i Skjern skrives AH. 126 dels Fissa, dels Fy s så. Prof. S. Bugge 
antager, at F y s s a er den ældre Form, opr. • F y r s a d, e, den fossende. 

81. Naust.' Udt. naust — af Naustom AB. 63. Nausta (Acc.) 
AB. 63 s. Nøste NRJ. II 42. Nosthe DN. X 792, c. 1550. Nøste 
1559. 1618. Nøst 1723. 

Nan star f., Flt. af naust n., Nø9t (ludl. S. 68). 

82. Kraaknes. Udt. kraknes. — Krogesness NRJ. II 42. 
Krogenes 1559. Krognæss, Kraagnæss 1723. 

1ste Led er vel kråka f, enten som Fuglenavn eller som Kvindenavn. 
Om Eiveoavn kan der ikke være Tale, da der intet andet Vandløb er i Nær- 
heden end Strømmen mellem Botneu og Fjorden. 

83. Reinskloster. Udt. rein. — a Reini Fornm. s. IX 308. 
454. 535. til Reins Fornm. s. VIII 334 f. Hreinsslétta Fornm. s. I 
12, jfr. IV 12 osv. Reinj (Dat.) DN. I 137, 1318. Reens Closters 
Sædegaard (Assessor Ebbe Carstensen) med Seharet, Fagerlie og Hiel- 
men 1723. 

Navnet forekommer i samme Form ogsaa i Stadsbygden, i Værdalen, i 
Egge og i Strandvik Sogn i Søndhordland og desuden paa flere Steder i 
FJertalsformen Keine. Navnet sees her af den gamle Genitivform at være 
ni. eller n., men maa dog vel hænge sammen med rein f, Rein, 'Græskant 
(Indl. S. 70). [I Indherred bruges Ordet nu om en ikke for sterkt heldende 
Li, i Betydning beslægtet med Lein, og. denne Betydning passer til Stedsfor^ 
holdene baade ved denne Gaard og ved de i Stadsbygden og i Værdalen]. 

84. Esvik. Udt. æ'ssviJga. — Espewyckenn DN. X 792, c. 1550. 
Espeuigh 1559. 1618. Eswigen 1723, 

1ste Led er es pi n., Aspelund (Indl. S. 31 og Tbj. VSS, 1801 S. 184). 

85. Sørlotten med Bratli \ Udt. salatten, — Sørlotten 1590. 
Søerlaaten, Søerlaatten 1723. 

Er sandsynlig opr. • 8 e 1 1 å t r, af s e 1 r m.. Sælhund, og 1 å t r n., Ligge- 
Bted, altsaa et Sted, hvor Sælen gaar op paa JL^nd og ligger. (Denn^ For- 
klaring er Thj. VSS. 1882 S. 54 i Henhold til en mindre rigtig Opgave om 
Udtalen betegnet som mindre sandsynlig). Navnet forekommer paa flere Ste- 



Denne og de i\g. Gaarde ligger i Leusvikens Kapclsogn paa den vestre Side af Trond- 
hjemsQorden. 



Digitized by VjOOQ IC 



112 SOXDKE TUONDHJE.MS AMT 

der: Salater, ndt. Saalaater i VttereeDt Salotten, Ddt. Saalaatta i OTerhallen. 
Solot, ndt. Søløttaa i Nesset, Sellotøen i Helgeland, Selloter i Jlassel o. fl. 
(Thj. VSS. 1882 S. 41 f-, og N. Hist. Tidsskr. I S. 78). 

86. 87. Tennel evre og nedre. Udt. tte'nnélen. Dat. -fa, i 
Rissen siges -celen). — a Knyliu DN. XHI 1, c. 1200. Tynnel NRJ. 
II 41. TænnelleCap. Tbonnø]l559. Tønnell 1590. 1618. Thondell 
1626. Thøndell, Thyndøll 1630. Over Tøndel, Neder Tøndel 1723. 

•I>anylj a eller •tanyl. Navnet lilherer rimeligvis opr. den her 
udløbende Elv (Teonelelven). Det er ganske forskjelligt fra Tønnel i Nes 
(GN. 11) og Tjnnøl i Lesje, med hvilke det tidligere sammenstilledes. Se 
Tly. VSS. 1891 S. 244. 

88. Indergaarden. Udt. innergaJen, — Indsle (!) NRJ. II 41. 
Indsteleding 1559. Enstleding 1590. lendesteleding 1626. Inder- 
gaard 1643. 1664. 1723. 

Se GN. 102. 

89. Selbiekken. Udt. sælbæl^n. Dat. -l^. — af Skeldbrekko 
AB. 63. Soelbek NRJ. II 41. Selbecb 1559. Selbreckenn 1590. 
Selbech 1626. Sælbæchen 1723. 

Skjaldbrekka?. hvis andet Led er brekka f., Bakke (Indl. 8. 46), 
og Iste Led vel er skj Qldr m. Skjold. Navnet har nn, som saa ofte i det 
Trondhjemske, faaet Hankjøn^artikeleu tilføiet (jfr. Indl. S. 18), og dette har 
medført, at det er blevet misforstaaet som kommende af Bæk; at r er bort- 
faldet, maa have sin Grand i, at Koosonant forbindelsen Ibr faldt tang i 
Udtalen. 

90. Aasmulen. Udt. asmuUnn, Dat. fdm, — OsmuUe 1569. 
Aassmulle 1590. AajSmule 1626. AasmuDj 1664. Aasmullen 1723. 

Sidste Led er m n 1 i m., Male, ogsaa brugt om bøie, brede Nes (IndL 
S. 68). Gaarden har faaet sit Navn af, at den ligger ud for Enden af den 
høie Aas, som her springer frem mellem to sammenløbende Elve. 

91. Ølstran. Udt. ^'htrænn. Dat. -stram. — Øllstøffuer 1559. 
Aluestør, AlfTuestøer 1590. AlfTstør 1618. Alfstøere 1626. Alffstørn, 
AlfTstør 1630. AlfTstøenn 1643. Alfstrøm 1664. Olstøren 1723. 

Navnet staar mnlig i Forbindelse med il s t r i n., Istervidje. 

92. Sin^stad. Udt. ^'^w^r^^a. — Synkestad NRJ. II 41. Sincbe- 
stad 1559. Senngstadt 1590. Singstad 1618. 1630. 1643. Singsta 
1626. Singstad 1723. 

Iste Led er sikkert et Mands- eller Kvindenavn (eller Tilnavn). Man 
kan tænke paa Kvindenavnet S i g n y eller paa et Mandsnavn S i d g n 1 1 
eller Singttlfr, hvortil der findes Spor i nogle andre Stedsnavne, Sings- 
aker ved Trondhjem (Singulsakr AB. 32), Singsaas i Guldalen (Siogils- 
aas Cap.) og det nu forsvundne Singalshangr, som i BK. 56 b nævnes 
under Manger Kirke (jfr. LdsbL 199). 

93. Auset. Udt. au si-ten. — Absetther 1559. Oudsetl 1630. 
Oudsetter 1643. 1664. Ousett 1723. 

Iste Led kan være Mandsnavnet An5r eller et med Au$- sms. Mands- 
navn (Personn. i Stedsn. S. 24, jfr. Bd. IV, 1 S. 186). Jfr. Hevne GN. 80. 

94. Bjernstad. Udt. hjørin,sta, — Biornstad 1559. Biørnn- 
stadt 1590. Biørnsta 1626. Biornstad 1723. 

Utvivlsomt opr. Bjarnarstadir, sms. med Mandsnavnet B j Q r n 
(Personn. i Stedsn. S. 44). 



Digitized by VjOOQIC 



16. RISSEN 113 



95. Oiangen. Udt. æiyryen. — Øyang 1559. Øyenngh 1590. 
Øyang 1626. 1630. 1664. Øyangen 1723. 

Navnet tilhører den Sø, ved hvilken Gaarden ligger (nn Ængavatne). 
Ligesom Sidefornien Øinngen bruges det om en Mængde Indsøer, -som i Lig- 
hed med denne ndmerker sig ved at have et Større Antal Øer og Holmer. 
-aug er vel i disse Navne at betragte som Afledningsendelse og er ikke det 
-angr. som findes i mange Fjordnavne. 

96. Frostad. Udt. frassta. — Froste 1559. Frostenn 1590. 
1618. 1626. 1630. 1643. Frosten 1664. Fraas ten 1723. 

Navnet kan efter de ældre Skriftforraer ikke være sms. med -s t a 5 i r, 
men maa være det samme Navn som Bygdenavnet Frosta (Frosten) i Ind- 
herred (i MA. Frosta f.), som udtales paa samme Maade. Rigtignok skal 
Navnet her ogsaa hede Frosta i Dat. og ikke, som man efter denne Forkla- 
ring skulde vente, Frostaan. Men dette kan vel have sin Grund i, at Nav- 
nets Oprindelse er bleven glemt, og at det derfor med Hensyn til Bøining er 
bleven behandlet som et med -stad sms. Navn. 

97. Solem. Udt. sblemmen, — Sollem 1559. Sollum 1590. 
1664. 1723. 

Se GN. 21 og Bjugn GN. 23. Hankjønsar tikelen er her lagt til i Udt., 
som saa ofte i trondhjemske Navne (Indl. S. 13). 

98. Utnes. Udt. wYnc^^ew, Dat. -5a. — Wdnnes 1626. Vdtnes 
1630, Vdlnis 1664. Udnæs 1723. 

Der %yne% her ikke at være noget Nes. Maaske har Navnet sin Grund 
i, at Gaarden ligger paa den affaldende Ende af Aasen mellem Utnesvandet 
og Myrbækkens Dalføre; Ut-, fordi det er den mod Fjorden vendende Ende 
af Aasen. Ogsaa her er nu Hankjønsartikelen lilføiet. 

99. Ulkestad. Udt. ølstan. Dat. -sta. — Ølchestad 1559. 
VIckestadt 1590. 1618. 1630. Wlchesta 1626. 1664. Ulchestad 
1723. 

Kan være sms. med det gamle Mandsnavn Ulfkell eller det tilsva- 
rende Kvindenavn U 1 f k a 1 1 a, altsaa opr. ^Ulfkellsstadir eller * U 1 f- 
kQtlnstadir« 

100. Sterten. Udt. sWUa, Dat. -tån. — Sterthe 1559. Sterttenn, 
Stiertenn 1590. Stertenn 1626. 1630. Starten 1723. 

Sandsynligvis opr. Navn paa den fra Utnesvandet kommende korte Elv, 
der løber forbi Gaarden. Den samme Stamme synes man at have i Statland 
i Fosnes« i 1620 og 1659 skr. Stertlnnd; den hænger maaske sammen med 
R t e r t r m., Stjert, Hale. 

101. Landrø. Udt. lanndrø. — Landrett 1559. Landrou, 
Landrw 1590. Lannderøe 1626. Landerøe 1630. 1723. 

Det samme Navn har man vel i Landro i Fjeld i Nordhordland, i MA. 
skr. Landrodh, og i Landre i Veø. Sidste Led sammenstilles Thj. VSS. 1882 
S. 67 med det r o d a f., som man har i Kaade i Smaalenene og nogle flere 
Navne søndenijelds. Denne Opfatning har O. B. senere (i haandskrevne Be- 
merkninger ved de nævnte Gaardnavne i Fjeld og Veø) imidlertid opgivet, 
idet han antager, at Navnet betyder: opryddet Land, idet sidste Led, hvis 
sproglige Forklaring forresten er vanskelig, kunde hænge sammen med 
rjooa (hrjoda). at rydde. Landrø i Lyngdal har vist anden Oprindelse. 

101, 9. Bondviken. Udt. ho'nnvika. — Bwnde NRJ. II 41 ? 

Samme Navn bæres ogsaa af GN. 102,6. Det i Jordebogen fra 1620 

anførte Bunde maa vist være samme Gaard, saa meget mere som den nævnes 

Rygh. Gaajdnavne XIV. 8 



Digitized by VjOOQ IC 



114 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

mellem GN. 101 og 102. Maaske ligaer der et Elrenavn til Grand, jfr. det 
flere Steder forekommende Gaardnavn Bondal. 

102. Ystland. Udt. yssfannen. Dat. -na. — Ysledagh NRJ. 
II 41. Wdsteleding 1559. Ystledingh 1590. Ystledinng 1626. Yst- 
leding 1630. Neder og Over Ydsiand 1723. 

103. Melland. Udt. maiUanY^en, Dat. -na. — Mellingh NRJ. II 
41. Mettleding 1559. Midledingh 1590. Medledinng 1626. Medleding 
1630. Meland 1618 1723. 

De ældre Skriftfonner viser, at dinse 2 Navne ikke, som man skulde 
tro efter deres nuv. Form, er sms. med land, men at det sidste Led er det 
i Stedsnavne hyppig forekommende ] e i 6 a n g r, hvormed ogsaa det ældre 
Navn paa GN. 88 har været sms. Af et firndstk. af en Jordebog fra c. 1200 
DN. XIII 1, jfr. Fomm. s. IX 489) ser man imidlertid, at dette heJler ikke 
har været den ældste Form, men at det opr. Navn har været Leiran^r 
d. e. den lerede Vik; r er her senere ved Dissimilation paa Grund af det 
følgende r gaaet over til 6. Der har altsaa opr. været en stor Gaard 
L e i r a 11 g r eller Leirangrar, som senere er bleven delt i Indre, Midtre 
og Ytre L. Det nav. Bygdenavn Lensvikeu er opstaaet af Leirangrs- 
V i k gjennem Formen Leidangrsvik. Paa samme Maade maa det nav. 
Navn Leangen utvivlsomt forklares overalt, hvor det forekommer. Bd. II S. 
156. Thj. VS8. 1891 S. 244. N. Hist. Tidsskr. 3 R. B. IV. S. 304 f. 

104. Kineb. Udt. TcTnæhhen. — Kiffneb 1618 (under Stads- 
bygden). Kibnneb 1626. Kibneb 1630. 1643. 1664. Kibnæb 1723. 

Navnet skriver sig fra det gamle, fra Nedertydsk laante Ord «Kivenæb>, 
som i Slutningen af Middelalderen brngtes om et Udenverk til Forstericning: 
af en Fæstningsport. Dets Anvendelse som Stedsnavn maa bero paa en 
Sammenligning af en Bergpynt eller lign. med et saadant Fæstningsverk ; 
deunc Gaard ligger paa et temmelig sterkt fremspringende Nes nnder et høit 
Fjeld. Navnet findes ogsaa i Slagen og har været baaret af en nu forsvun- 
den Gaard i Rakkestad. Ogsaa i Finland findes Ordet bragt som Stedsnavn 
(Bd. I S. 114. Thj. VSS. 1891 S. 245). 

106. Selnes. Udt. sællnésen. — Selness NRJ. II 41. Selle- 
nes 1559. Selnnes 1590. 1626. Selnes 1630. Sellnis 1664. Sælnæs 
1723. 

Den i Thj. VSS. 1882 S. 68 formodede Forklaring af s e 1 r m., en Sæl- 
hund, synes tvivlsom, hvis Udt. er rigtig opgiven. Man kunde formode, at 
Iste Led indeholder et gammelt Navn paa Selnesbækken (Selja?). 

107. Stordal. Udt. størrdalen. — af Storkilodale AB. 63. 
Stiordall 1559. Størdal 1590. Stoerdall 1626. Stordall 1618. 1630. 
1643. 1664, Størdahl 1723. 

StQrkiliidalr, hvori 1ste Led, Stqrkila f., maa være Navn paa 
Elven; af starkiil m., smal Bugt, hvori der voxer Stargræs; se Fritzner 
Bd. III 8. 1108 b (S. Bugge). Det er et Elvenavu af usædvanlig Form og 
ellers ukjendt. 

107. 3. Sterdalsøreii. Udt. størrdalsøra. 

107. 4. StørdiilslH)geii. Udt. størrdalshtijen. 
Sidste Led er b u g r m., Boining. 

105. Aapemmen. Udt. aræmmen, Dat. -ma, — Arom NRJ. 
Il 41. Aram, Aarann 1559. Aarum 1590. Aarumb 1626. Aarem 
1630. Aaramb 1643. 1664. Aarammen 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



16. R188EN 115 



^Århamarr af år, Gen. af å f., Aa, og h a ma r r m., betyder altsaa : 
Hammeren ved Aaen. Den nuv. Form er da fremkommen ved nren Udtale 
af a og ved Tillæg af Hankjønsartikelen. Samme Navn, nn ndt. Aaram, i 
Øksendalen, i Nesset og i Sandø paa Søndmør. Ogsaa i andre Sammensæt- 
ninger forkortes h a m a r r paa lignende Maade, f. £x. i Haram paa Søndmør 
af gi. Harhamarr. Ved cUammeren* maa her tænkes paa det Fjeld 
ovenfor Gaarden, som nn kaldes Storhammeren. 

108, 2. Sanden; Kaldes å'reetnmsanri,. 

109. Grønningen. Udt. grø'nninryen, — Groningh NRJ. II 
41. Grøning 1659. Grønningh 1590. Grøn Eng 1664. Grøning 
1723. 

Dannet af Acy. grænn, grøn, med Afledningsendelsen -in g. Navnet 
forekommer ofte; men sidste Led er i nogle Tilfælde eng f., en Eng, som 
na i Udtalen er gaaet over til -ing. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Linge AB. 63. 

af Wndzaase AB. 63. 

af Smidastadom AB. 63. 

af Godhamer AB. 63. 

£r maaske samme Gaard som GN. 69. 

af Lijdom (i Hasselviken) AB. 63. 

af Volungaose (ligesaa) AB. 59. Jfr. Vilungænes DN. I 115. 

i Skerswarpo (ligesaa) AB. 59. 

i Biærnaskoro, Biærnskoro, ytra og indra (ligesaa) AB. 59 f. 

i Kolvorpovarpe AB. 60. , 

Makreleneess Varp, liggende under Odegaarden Reitwijck Cap. 

Krabenees DN. X 792, c. 1550. 

Bwnde NRJ. II 41. 
Se GN. 101, 9. 
Rudt 1559. 
Handberigh 1590. 



Digitized by VjOOQ IC 



116 SØNDEE TBONDHJEMS AMT 



GAMLE BYGDENAVNE. 

Leirangrastrpnd nævnes DN. XIII 1 som en Egn, hvori 
Gaarden I^anylja, nu Tennel, laa. Det er sms. af Le ir angr ar, jfr. 
GN. 102. 103, og strpnd f., Strand (Indl. S. 79). Nu bruges Navnet 
Lensvikstranden om det ydre Strøg langs Fjorden (GN. 104 — 109). 

Her5zluvikr bruges i MA. som Navn paa den Grænd, som nu 
kaldes Hasselviken, omfattende GN. 1 — 12. Det er sms. med Elve- 
navnet Her5zla, se GN. 3. 4. 



Digitized by VjOOQ IC 



16. 

8TÅDSBYGDEN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Stadsbygden. Udt. stasbyggda. 

Ældre Navneformer: StaSr (sjeldnere StaSir) Fornm. s. I 12. 
IV 12. VIII 71. 121. a StaSi Sturl. s. I 103. a Stade AB. 116. 
Stadz skipreida AB. 63. 

Statzbygdhen NRJ. II 39. Stadzbygd OE. 25. Stadzbygden Cap. 

Stødtzbiudenn DN. X 793, c. 1550. Stadzbyen DN. XI 781, c. 
1550. Stadtzbye Tinglag 1626. 

Iste Led er Genetiv af S t a 9 r, som i MA. ogsaa sees at have været bragt 
som Navn i>aa Bygden, men egentlig betegner den i Fjorden fremstikkende 
Halve. Det samme Navn har i MA. den bekj endte Halvø paa Grænsen mel- 
lem Sendmør og Nordljord, som nn almindelig skrives Stadt, men i Omegnen 
(i bestemt Form) kaldes Stadlnn. Det maa forklares afstaSr m. i Betyd« 
ningen: Standsning og maa have sin Grand i, at de langt fremstikkende 
Pynter ofte voldte de Forbiseilende Ophold, fordi de kande gjøre det nød- 
vendigt at ændre Enrs og vente paa anden Vind. Se Thj. VSS. 1891 S. 227. 



Gaardenes Navne : 1. Vikan. Udt. vi'ican. Dat. -åm. — Wyge 
1559. W^igum 1590. 1630. Wigen, Wichum 1723. 
Flt. af vik f., Vik (Indl. S.' 86). 

2. 8. Ekset øvre og nedre. Udt. tkseten, Dat. ta. — Eg- 
setter NIU. II 40. Igsetther 1559. Ydsett 1590. Idsett, Egsett 1618. 
Egsett, Eegsett 1626. Eigsedt 1630. Eigset 1664. Over Eigset, Neder 
Eigset 1723. 

^Igdnsetr, sms. med et gammelt Elvenavn Ig5a, se Bjugn GN. 19. 

4. Røryik. Udt. rø'rvika. — Rørwigh NRJ. II 40. Roeruigh 
1559. Røruigh 1590. Røeruig 1626. Røerwig 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



118 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

1ste Led kande mulig Tære rejrr m., Køs (jtr. Bd. II S. 88.; men 
den nav. Udtale gjør det maaske rimeligere at tænke paa r j 6 5 r, Grmining. 
Rydning i Skoven (Indl. S. 71). Navnet forekommer med samme Udt. ogsaa 
i Nære. 

4,2. Fætten. Udt. fætta. 

Se Hevne GN. 21. 

4,4. Kyemyiken. Udt. kvéé'nnvika. 

Ligger ved en Kvembæk. 

5. Temoiidstad. Udt. vemnxdnjfista, — Wemestadt 1559. 
Wennestadt 1590. VVemundstad Cap. 1630. Wennestad 1626. Wed- 
mundsta 1664. VVemundstad 1723. 

*Vémandarsta5ir af Mandsnavnet V é m a n d r, som er meget 
gammelt og var alm. brugt endnu i 16de Aarh., nu, som det synes, kun 
kjendt i Nordhordland. Findes i adskillige Gaardnavne. (Jfr. Bd. III S. 50. 

6. Trangan. Udt. trå'ngænn^ Dat. -gåm, — I>raunga (Gen.) 
Fornm. s. VIII 338. af Throngom AB. 63. Tanghe (!) NRJ. II 40. 
Traanghe Cap. Tronge 1559. Thrannge 1626. Trange 1630. 1664. 
1723. 

Flt. af I) r Q n g f., Snevring, trangt Sted, trang Passage. Ordet brages 
oftere som Stedsnavn i Ent, mest om Pladse. Den best. Artikel som ofte 
tilføiet i nyere Tid. Det er vanskeligt at paavise, hvilke lokale Forhold der 
her har givet Anledning til Nax'net. 

7. Stykket. Udt. styl^, 

8. Yaalan. Udi. valænn, Dat. -åm, — af Valom AB. 63. 
Vorde NRJ. II 40. VVaale Cap. Valle DN. X 793, c. 1550, Waar 
1559. Warumb 1618. Worum 1723. 

V d 1 i r, Flt. af v å 1 1 m., Jord, som er ryddet ved Brænding, et paa 
Østlandet meget udbredt Navn; nordenfjelds forekommer det neppe andet- 
steds usms., men oftere som andet Sammensætningsled. Se Indl. S. 84 og 
Tly. VSS. 1891 S. 234. 

9. Haarsaaker. Udt. hå'ssåher. — Hassagher NRJ. II 41. 
Ho?acker 1559. Haassager 1590. Hospager 1626. Hoesagger 1630. 
Haarsager 1723. 

Det er tvivlsomt, om man tør antage 1ste Led for at være Mandsnavuet 
Hårekr, da der ikke findes Hjemmel for, at r-Lyden opr. har været her 
(Personn. i Stedsn. S. 117). Maaske ligger et gammelt Navn paa den forbi- 
ilydende Bæk til Grand. 

9, 10. Klungerløkken. Udt. IcWngerlyTgka. 
Af k 1 u n g r m., Nypetorn, og 1 y k k j a f., indhegnet Jordstvkke (IndL 
S. 66). Jfr. He\-ne GN. 75. 

9, 13. Reinkinn. Udt. reinkivn. 

1ste Led er Navnet Rein, GN. 11 » andet Led kinn f., brat Affald af et 
Fjeld eller en Aaa (Indl. 8. 60). 

10. Lein. Udt. lein. — Leen NRJ. II 40. Lenn 1559. Lienn 
1590. 1626. Lehn 1630. Lein 1723. 

* L e i n, f., Skraaning, Helding (Indl. S. 65"). Na>'net forekommer nor- 
denfjelds ogsaa i Melhus, paa Frosten, i Skogn. i Værdalen, i Sparbnen og i 
Leinstranden, paa det sidste Sted i Flt. Findes ogsaa mindre hyppig paa 
Østlandet og Vestlandet. Det hører vistnok blandt de ældste Gaardnavne. 



Digitized by VjOOQ IC 



16. 8TADSBY0DEN 119 



11. Lillerein. Kaldes rein, — Reen NRJ. II 40. Renn 1559. 
Rein 1590. 1664. Lille Reyn 1723 (da brugt af Præsten). 

Gaardens opr. Navn maa være Kein, og Lille- er vel tillagt i senere 
Tid til Adskillelse fra Kissen GN. 83. Om Navnets Betydning se dette. 

11, 3. Reinsjoen. Udt. rei'nsjfVn. 
Se Uitteren GN. 22, 2. 

12. Myr. Udt. mi/r- — Myre NRJ. II 40. DN. XI 781, c. 
1550. 1559. Myrre DN. X 793, c. 1550. Myr 1618. 1723. 

Af m^rr f., Myr (Indl. S. 68). 

13. Stadsbygdens Præstegaard. — Kaldes préssgaien; af 
nogle opgivet æUshaug, aabenbart bare efter Skriftformen. 

Gaarden er i ældre Matrikler kaldet. Alshaug og Eishang, hvori et gam- 
melt, senere forti^æugt Navn maa være bevaret. Dette kan vel have været 
Q 1 V i s h a ng r, sms. med Mandsnavnet Q 1 v i r, altsaa det samme som det 
gamle Navn paa Skogns Præstegaard (Thj. VSS. 1891 S. 168). 

14. 15. Fenstad. Udt. fæ'nnsta. — af Finnastadom AB. 63. 
Fenstad NRJ II 39. Findnestedt DN. X 793, c. 1550. Fennestadt 
1559. Neder Fenstad, Over Fenstad 1723. 

Formen i AB. kunde tale for, at Navnet var sms. med Mandsnavnet 
Finn i eller mnlig med Kvindenavnet Finna; men den nny. Udtale, som 
stemmer med de fleste af de senere Skrittformer, taler imod denne Forkla- 
ring, da disse Personnavne som Led i Stedsnavne nu ellers har lukt i. Mu- 
lig er Iste Led Elvenavnet I>in, som er bevaret i tinaross i Fornm. s. 
VIII 338 (Sverres S. Kap. 144), og som sandsynlig er det gamle Navn paa 
Præstelven 6 og f vexler ogsaa ellers Tindertiden i Begyndelsen af Ord. 
Navnets ganile Form har isaafald været •I>inar8ta5ir (Bd. Il S. 338, 
N. Hist. Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 264). 

15, 1. Beberget. Udt. rauhcérje. 
Har Navn af Bjergets rødlige Farve. 

16. Buan. Udt. huænn. Dat. -åm. — af Budhom AB. 63. 
Bwde NRJ. II 39. DN. X 793, c. 1550. 1559. Bue 1723. 

BiiSir, Flt. af bii5 f. Bod, Bygning opført til midlertidigt Opholds- 
sted eller til Oplagshus (Indl. S. 46). 

17. Tunge. Udt. tdng\ — Tonghe NRJ. II 40. Tuenge DN. 
X 793, c. 1550. Tunge, Tuiigh 1590. Thungen 1630. Tungen 1626. 
1664. 1723. 

* Tung a f. Tunge, Landtnnge; Gaarden ligger paa en Landtunge, 
som dannes ved, at en Sideelv med en Bøining gaar ud i Præstelven. Jfr. 
Hitteren GN. 62. 

18. Kasset. Udt. hdsseL — Kattesetter NRJ. II 40. Gap. 
Kattsetther 1559. Kattsett 1590. 1630. Kadstad (1) 1626. Kasset 
1723. 

'Kattarsetr nf kQttr m., en Kat; i Stedsnavne maa man vel 
især tænke paa Vildkatten (Thj. VSS. 1882 S. 18). Her har man dog vel 
snarest kqttr brugt som Mandstilnavn, jfr. Bd. Il 8. 371. 

19. Askjem. Udt. assjem. — Asken, Aske NRJ. II 40. 
Askvem DN. X 793, c. 1550. Aschem 1559. Askem 1590. Aschemb 
1626. Aschim 1630. 1664. Adsehem 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



120 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

*A8keimr, af Trænavnet askr (Ask), sma. med heimr. Navner 
forekommer hyppig paa Østlandet (mest belgendt Herredsnavnet A. i 8mau- 
lenene, Bd. I S. 35), men i det evrige Land neppe andetsteds end her. 

19, 3. Askjemhalten. Udt. a'ssjemhalten. 

Sidste Led er det samme som Agdenes GN. 66, af h a s 1 m., Hasseltræ. 

20. Grenning. Udi. grønning, — Graningh NRJ. II 39. 
Gronninge DN. X 793, c. 1550. Grønuieh (!) 1559. Grønningh 1590. 
Groning 1626. Grøn Eng 1664. Groning 1723. 

Se Rissen GN. 109, 

21.. 22. Breskifl indre og ytre. Udt. hrøsjifft — af Xædz- 
staskote som nu heiler Brødraskipte AB. 63. BrøskyfTthe NRJ. II 39. 
Brøderskifle OE. 25. BiørskifTte, BrøerschiifTte 1559. Brørskifit 1590. 
Broerschifft 1626. Brorschift 1664. Brodschifte (Inder, Ytter) 1723. 

Brædraskipti. Gaarden maa altsaa have faaet Navn af, at den 
var opstaaet ved en Deling mellem Brødre eller barde været Gjenstand for 
saadan Deling. Af AB. sees, at Gaarden havde hedet Nedste Skot; det 
ældste Navn er altsaa Skot. Allerede i MA. har Gaarden været delt i et 
Nedre og et Øvre Skot (nn GN. 28;. Dette Navn kommer af skot n., som 
i Stedsnavne synes at betegne: Fremspring af Land, især høit Land, og op- 
ragende Høide. Her maa Navnet sigte til det fremskydende Høidedrag vest- 
ligst i Bygden, ved hvis Ende Gaardene ligger (Indl. S. 76 og Thj. VSS. 
1891 S. 166). 

23. Øverskot. Udt. ø'sskåtten, Dat. -ta, — Øffuerschud 1559. 
Øffuirskott 1590. Offuersohott 1626. Over Sehott 1723. 

Se frg. GN. 

24. Giifset. Udt. gdffskeUy Dat. -ia, — Gaefifzetther DX. X 
793, c. 1550. Gaffsetther 1559. Gabsett 1626. Gafset 1723. 

Et maaske enestaaende Navn, om hvis Betydning det ikke er let at sige 
noget, naar middelalderake Former ikke kjendes. Man kunde gjætte, at 1ste 
Led indeholder Navnet paa den Bæk, som rinder forbi Gaarden, jfr. Gana, 
(den rygende, dampende?), Elvenavu i Horg. Mindre sandsynligt er det vel 
at sammeustille det med Ganpset i Øre (Ganposætr AB.). 

25. Hegli. Udt. hæ'gglian, Dat. -dm. — Heggelie 1618. 1626. 
1630. 1664. Hæglie 1723.* 

*Hegglid, sms. af Trænavnet h e g g r m. og lid f., en Li. 

26. Blomli. Udt. bfommUa, Dat. -IVn. — Blomlid 1618. 
Blomlie 1723. 

Iste Led er Folkespr. Blom, Bregne; jfr. Orkedalen GN. 231. 

27. Helset. Udt. hé'ssjeten, Dat. -fa. — Hellesetther 1559. 
Helesett 1590. Helset 1626. Helsett 1630. Hælsæt, Helset 1723. 

Den nav. Udtale synes at vise tilbage paa eu anden ældre Form end 
den, som kunde udledes af Skriftformerne fra 16de og 17de Aarh. 

28. Pakstad. Udt. pokksta. — Pugstadh NRJ. II 40. Pwke- 
stad Cap. Piigstad 1559. Pungstadt 1590. Pigstad 1626. Pueh- 
stad 1723. 

Er vel samme Navn som Pukstad i Sandeherred og i Aas, opr. P n k a- 
sta5ir, som vel er sms. med piiki, der i et Par Tilfælde findes brugt som 
Mandstilnavn i det 14de Aarh. Samme Ord har man vel i Pukernd, som 
findes paa flere Steder paa. Østlandet (Bd. II. S. 60). 



Digitized by VjOOQ IC 



16. 8TADSBYGDEN 12 i 



29. Soleni. Udt. sb'lemmen. Dat. -ma. - Sollenn 1559. Solum 
1590. Solumb 1626. Soellum 1630. SoUum 1723. 

Jfr. Bja^n GN. 23 og Rissen GN. 97. Som saa alm. Tilfælde med 
Gaarde af dette Navn, ligger dea afsides og lieit oppe i Aasen. 

80. Hafsaas. Udt. haffsåsen. Dat. -sa. — af Hafuersase AB. 
63. Haffsaas Cap. Haffsnes (!) 1559. Haffaas 1590. Haffsaas 1626. 
1630. Hafsaas 1723. 

Hafrsåss. 1ste Led er ntyivlsorat Mandsnavnet Hafr. Jfr. Hevne 
GN. 74. (Personn. i Stedsn. 8. 110). 

31. Bjørneraas. Udt. hjyi%n^åseny Dat. -sa. — af Biarnarase 
AB. 63. Biørneraas DN. X 793, c. 1550; Biorneraas 1559. 1618. 
Biønneraas 1723. 

Bjarnaråss, sms. med Mandsnavnet B j q r n (Personn. i Stedsn. 8. 
44). Disse 2 Gaarde er maaske i'arter af en opr. Gaard A s s. 

32. Finseraas. \}åi,fi'i%srå8en. — Finndtzaas 1618. Findser- 
aas 1723 (ode i lang Tid). ' 

Sidste Led er vistnok ikke -aas, men som den nnv. Udtale viser, rås f , 
Løb, Folkespr. fiaas f., Løb. Vei, medens 1ste Led her vel snarere er Folke- 
navnet end Mandsnavnet. Man kunde til Forklaring af Navnet maaske tænke 
paa de paa saa mange Steder lokaliserede Sagn om Finners Skiløb. Han- 
kjøusartikelen er rimeligvis senere tilføiet. 

33. Kirkemyr. Udt. lisrkmyran^ Dat. -råm. — Kierckenøe 
1590? Kierchemyer 1626. Kierckemyr 1630. Kierchemyr 1723. 

Gaarden har vel faaet sit Navn af, at den har været Kirkegods. 

34. Bæiingsli. Udt. b^'tingsUa, Dat. -U'n. — Bellingslid 1618. 
Bellingslie 1723. 

Sms. med Navnet GN. 49; har rimeligvis opr. hørt under denne. 

35. 36. Yatngaarden ytre og indre. Udt. vdttngalen. — 
Vandegardh NRJ. II 40. Vatthnegaardt DN. X 793, c. 1550. Wand- 
gaard 1559. Wattengordt 1590. Watenng (I) 1626. Watengaard 
1723. 

Ligger ved et Vand, som nn kaldes Vatngaardsvondet. 

37. Jonsli. Udt. jonsUa. — Joenslie 1723 (da øde i lang Tid). 

38. Svebakkan. Udt. svehakkænviy Dat. åm, — Kruchen elJer 
Svebaehen 1723. 

Sms. med s v i $ n., et ved Brænding ryddet Sted (Indl. S. 80). Bet i 
1723 nævnte Kruchen er vel samme Navn som Kruken i Leksviken og det 
flere Steder sendenfjelds forekommende Kruke, hvis Betydning er tvivlsom 
(Bd. IV, 1 8. 85). 

39. Heriiidtad. Udt. MWmsta, — Hernestedh NRJ. II 40. 
Hermestadt DN. X 793, c. 1550. Hermestad 1559. Horumstadt 1590. 
Harmstad 1618. Harmbsta 1626. Hermslad 1630. 1723. 

Iste Led maa være et Mandsnavn, H e r m 6 8 r eller Hermnndr 
(Personn. i Stedsn. S. 129). 

40. Hammeren. Udt. hå' måren. 

41. Bøstingen. l^åi.hø'sstin'njm. — Bøstingstadt 1559. Bostinnge 
1590. Bostenng 1626. Borstingen 1630. Bøstingen 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



1 22 SONDKE TRONDHJEMS AMT 

Navnet forekommer neppe ellers. Man kunde formode, at det er afledet 
af Plantenavnet Boste m., jfr. fiostegras (Aasen), med Afledningsendelsen -ing. 

42. 43. Langmo ytre og indre. Udt. Idngmb (ogsaa hort 
'm&n). — Langemoo NRJ. II 40. Langemo 1559. Langmou 1590. 
Langemo 1626. Langmoe 1664. 1723, 

* Langimor, den lange Mo. 

44. Tørstad. Udt. tørrsta. — Thørestad 1559. Thorstad 
1618. Tørstad 1723. 

Navnet fludes ogaaa i Vang V. Det kimde være sms. med et Mands 
navn, snarest torgeirr eller Porgils, som ved 1620 oftere nordenfjelds 
forekommer i Formen Tørels. 

45. Kaarli. Udt. M'lia. Dat. -Itn. — Korledh NRJ. II 40. 
Kornnliid 1559. Korlienn 1590. Karlie 1618. Kaarlid 1630. Cor- 
linn 1643. Kaarlien 1723. 

Knnde være ams. med Mandsnavnet Kaare. Jfr. Rissen GN. 70. 
Den temmelig hyppige Forekomst af Navne som Kaardalen og Kaarevik 
synes dog at antyde, at der har været et Elvenavn, som ogsaa kunde ligge 
til Grund for dette Navn. Jfr. Hevne GN. 131. 

46. Hagamo. Udt. hå'gåynon. — Hogemou 1590. 1630. Hage- 
moe 1626. 1723. 

Iste Led er hag i m., indhegnet Jordstykke, Havnegaug (Indl. H. 52\ 

47. Skraastad. Udt. shrå'sta. — Schrostad 1559. Skraa- 
stadt 1590. Skrosta 1626. Schraaslad 1723. 

Navnet findes ogsaa i Vang Ud. og Oddernes; samme Stamme i 1ste Led 
har man mulig ogsaa i nogle andre Navne som Skraatorp i Raade, Skraarud i 
Eidsvold, Skraafjorden i Aafjorden og Skraadalen paa Vestvaageen i Lofoten. 
Forklaringen er uvis (Bd. III S. 89, jfr. Bd. I S. 829. Bd. II S. 386;. 

48. Bjergan. Udt. bjø'rgan. Dat. -åm. — Borgenn 1590. 
Biergum 1618. Biørgumb 1626. Biørgum 1664. 1723. 

•Bjargir, Flt. af bJQrg f. som synes at have været brugt om frem- 
stikkende,« noget heie og bratte Berg. Gaarden ligger under en Aasryg, 
hvoraf den maa have Navnet. 

49. Bæling. Udt. hæting, — Byrdinghe Cap. Berding DN. 
X 793, c. 1550. XI 781, c. 1550. Berduig, Beruig (!) 1559. Berning 
1618. Belling 1723. 

Den opr. Form maa have været * B e r 5 i n g r, en Afledning af b a r 5 n., 
Kant, Rand; maa betegne en Gaard. ^om ligger paa en Kant eller en Afsats 
af en Høide (Indl. S. 43. Thj. VSS. 1891 S. 161). 

50. Ersland. Udt. erslann. — Erslandh NRJ. II 40. Eris- 
landt DN. X 793, c. 1550. Eriitzland 1559. Ersland 1723. 

1ste Led er Mandsnavnet Eirikr; jfr. Rissen GN. 48 (Personn. i 
Stedsn. IS. 63). 

51. Kvidai. Udt. Jcvtdal — Qwiddall NRJ. II 40. Huidal 
1559. Quidall 1590. Qvidahl 1723. 

1ste Led kan vel med Sandsynlighed antages at være kvi f., Ind- 
hegning til Samling af Kvæg. 

52. Skei. Udt. sjeL — Skee NRJ. II 40. Skede DN. X 793, 
c. 1550. Skede 1559. Schej 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



16. STADSBYGDEN 123 



* S k e i d n., i Stedsnavne vel snarest i Betydningen : Bane til Kapløb 
eller Kapridning, eller Grund, som er skikket til saadant Brog (Indl. S. 75). 

53. Foss. Udt. fåss, — Ffoss NRJ. II 40. Fos 1559. Faass 
1590. Fos 1626. Foss 1723. 

•Fors m.. Foss (Indl. S. 50). Gaarden ligger ved en fra Aasen i V. 
kommende Sideelv, som her gaar i flere Fosse. 

54. Bliksaas. Udt. bh'kksåsen. Dat. -sa. — Bliichsaas 1559. 
Blexaas 1590. Blixaas 1626. Blix Aas 1630. Blexaas 1723. 

1ste Led er vel bllgr, der tindes brugt som Tilnavn og vel ogsaa kan 
tænkes at have været bragt som Mandsnavn (en, som har stirrende Øine, 
Fritzner), og hvoraf Bliksland i Hobøl, Bliksrud i Høland, Nitedalen og 
Norderhov o. fl. sandsynlig maa aflede.9. Bd. 1 8. 381. Bd. II S. 193. For- 
skjellig er Blikaas, Tingvold, af blik, n., noget blinkende, lysende. 

55. 56. Ingdalen øvre og nedre. Udt. imydalen. — Ingar- 
dalr Fornm. s. VIII 338. Ingedall NRJ. II 39. Ingedal 1559. Eng- 
dall, Nerengdall 1590. Ingdall 1618. Ingdall, Offueringdall 1626. 
Indall 1630. Offuer Ingdall, Nedderingdall 1664. Over Indahl, Neder 
Indahl 1723. 

1ste Led er utvivlsomt det gamle Navn paa den temmelig betydelige 
Elv, som gaar forbi Gaardene. Efter Fornm. s. skulde den have hedt I n g ; 
men det kunde dog mnaske tænkes, at det rette Navn har a æret I n g r, som 
synes at have været Navn paa den £lv, som gaar gjennem Ingedal i Skje* 
berg (Bd. I S. 247). Gaardens opr. Navn altsaa Ingardalr eller I ngr ar- 
dalr. Denne og de flg. Gaarde ligger paa Vestsiden af TrondbjemsQ orden. 

56. 2. Grostad. Udt. grosta. — Grastad NRJ. II 39. Greue- 
stad, Groffuestad 1559. Grostadt, Groustadt 1590. Grøesta 1626. 
Grostad 1630. 1723. 

Iste Led kunde være Kvindenavnet G r 6 a (Personn. i Stedsn. S. 98). 
Det kunde dog ogsaa være et gammelt Navn paa Grostadbækken, som enten 
kan have været Gr^f (jfr. Roan GN. 61; herfor synes nogle Former fra 
16de Aarh. at tale) eller Gré, Groa (den sterkt voxcnde, jfr. Thj. VSS. 
1891 S. 186 f.). 

57. Fjølaas. Udt. fjølåsen. — Fiellaas 1559. Fieldaas 1590. 
1626. 1630. 1723 (øde i mange Aar). 

1ste Led maa være fJQl f*. Folkespr. Fjøl f., Fjæl, Bræt; Navnet maa 
betyde en ovenpaa flad Aas, jfr. Fjelhangen i Meldalen. 

57, 7. 9. Tangyik. Udt. tdngvika, 
Maa være sms. med Plantenavnet Tang. 

58. Skjelbrei. Udt. sjillhreia, — Schielbredt 1626. Schield- 
bredt 1630. Schieldbred 1664. Schielbred 1723 (øde i mange Aar). 

*8kjaldbrei<$. Et meget hyppigt forekommende Navn, som maa 
betyde : bred som et Skjold, et bredt og jevnt Stykke. Det bruges især som 
Navn paa Indsøer og overføres ofte paa Gaarde, som ligger ved saadanue, og 
ogsaa paa Elve, som gaar ud af dem. Ogsaa her har Navnet vist opr. til- 
hørt det nærliggende Vand (Skjelbreivandet). Jfr. Ldsbl. 436. 



Digitized by VjOOQ IC 



1 24 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Mordalmsdaler AB. 63 (hørende til Vaalan). 

Naynet er meget besynderligt, og der maa vistnok foreligge en Skrivfeil. 

Borwigben NRJ. II 41. 

Prestehuss NRJ. II 40 (en Husmand). 

Dollem 1559. 

Lorlj 1626. 

Maaske Skrivfeil for Sørli. Sørlien er nu en Plads paa Grænsen af 
Hissen. 

Ranglienn 1559. 1590. 1626. 1630. Randlien 1643. 

I Ingdalen er der efter Kartet et Vand ved Navn Kangvandet. Disse 
Navne kan vel staa i Forbindelse. 

Sletlen 1626. 1630. 1643. 

Wingenn 1618. 

Bierkgum 1630. 

Maaske = GN. 48. 

Fadbordsli 1643. Fadborsly 1664. 

Bratlien 1723 (i Ingdalen). 



NEDLAGT KIRKE. 

Soknakirkia a Stade aa Reine, AB. 115, jfr. Reins Prestdome 
AB. 117; heraf synes at fremgaa, at Stadsbygdens Hovedkirke den- 
gang har ligget paa Lille-Rein. Jfr. DN. IH, 27. 31 (prestr a Stade). 
Hvis det er den, som er ment ved ecclesia Sancti Andree de Reini, 
DN. I 137, skulde den altsaa være viet til St. Andreas. 



«^JS" 



Digitized by VjOOQ IC 



17. 

ORKEDALENS HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Orkedalen. Udt. ø'rkdaten. 

Ældre Navneformer: i Orkadal (Akk.) Fornm. s. VIII 173. til 
Orkadals Heimskr., Har. haarf S. Kap. 6 o. fl. St. or Orkadal HarSar 
s. Kap. 1. Orkadals fulke DN. IV 3, 1277. i Orcadale DN. H 137, 
1327. i Orkadale DN. HI 165, 1336. i Orkadal DN. V 166, 1349, 
i Orchadall DN. V 527, 1445. i Orkadal DN. V 555, 1450. DN. HI 
608, 1456. i Orkadall DN. V 567, 1454. Orkadalen DN. HI 654, 
1472. i Orkadall AB. 51. 58. 117. 

i Orkudall AB. 118. Orkodals fylke DN. H 403, 1391. DN. V 
344, 1413. DN. III 456, 1416. 

Orkedal NRJ. H 158. OE. 57. Ørkedallsffylke DN. I 734, 1506. 
Ørchedall Gap. Or.ckedallen 1559. Ørehedallen 1624. 1631. 

Orkadal r, sms. med Hovedelvens Navn, som opr. maa have været 
Ork, og skulde saaledes have lydt Orkardalr; men Mellemlyden er tidlig 
afslidt ligesom i Veradalr, Stjéradalr, som ogsaa synes at komme af 
sterkt hølede Elvenavne, maaske paa Grand af det forndgaaende r (derimod 
Ganlardalr). Nogle Former fra 14de og 15de Aarh. foradsætter. som det 
see.s, en svag Form. O r k a. Nu heder Elven Orkla, en afledet Navneform, 
som vel egentlig tilhører dens øverste Løh i Kvikne. 



Gaardenes Navne: 1. Nærvik. Udt. we^'m^a. — Niærdwiik 
DN. III 7 (Ude Aarh.). Nerwig NRJ. II 155 (anført urider Borsen). 
Nerwigh 1667. Nervigen 1723. 

•NjarSarvlk, af Oudenavnet N j Q r 5 r. Samme Navn i Fjelberg, 
men der udtalt med langt e. Jfr. Næløen, Hevne GN. 69 (Ldsbl. 247). 

2. Knutsslettet. Udt. hniisstéU. 

Sidste Led er Slætte n., Slaatteng (Indl. S. 76; jfr. Hevne GN. 93). 

3. Nærviksmyren. Udt. n(Érvi1csmyra. 



Digitized by VjOOQ IC 



1 26 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

4. Hov med Drugli og Aarhaug. Udt. hav. — ^) HofTe NRJ. 
II 158. Houe 1559. Hough 1590. Hoeff 1624. Houg 1626. Houff 
1631. Hof 1664. Hoff 1723. — *) Dragliidt, Droliidt, Droulidt 1559. 
1590. Drøuelid 1624. Drøueli 1626 (alt da Underbrug tU Hov;. 
Drogli 1664. 

H o f n., se ørlandet GN. 79 og Indl. S. 65 f. — Dranglien findes paa 
Rektangelkartet i Høiden O. for Hov. Udt. nkjendt. Jfr. Meldalen 6X. 179. 

5. 6. Rømme øyre og nedre. Udt. rø'mme. — Rerne NRJ. 
II 158. Røme 1559. Rømenn 1590. Øfre Rømme med Waavaslie 
og Oxbaasen, Nedre Rømme 1723. 

Det ligger nærmest at aflede Navnet af r i m i m., langstrakt Forhoining 
(Indl. S. 70) og da vel her i Dativformen * R i ra a, da det som Xom. vel 
vilde have faaet best. Artikel som Jøssand GN. 73. De ældre Skriftformer 
taler ikke her synderlig for at antage en Sammensætning med -vin som i 
Aa GN. 27 (O. R). 

7. Rømmesmo. Udt. rø'mmesm&n. 

8. Rømmesøien. Udt. rømmesøia. 

Sidste Led er øy f., flad Strækning langs Vand (Indl. S. 88). 

9. Lillegaarden. Udt. irhlgalen. 

10. Eyjen. Udt. æ'vvjen. — Efja Fornm. s. VUI 164.* Effwe 
NRJ. II 158. Øffie 1559. Effuie 1590. Effuen 1624. 1631. Offuien 
1664. Efvien 1723. 

£ f j a f., strømløA Bngt i en Elv, Vik med snmpige Bredder (indl. S. 
48); den ligger ved en Bugt af Elven. Nntidsformen maa vel betragtes 
som Dat. 

10,3. Oksbaasen. Udt. o'kksbåsen. — Oxebaas 1626. Oxse- 
bas 1631. Oxbaa^ 1664. 

Navnet findes paa flere Steder. Hvilken Betydning man skal lægge i 
Ordet som Stedsnavn, er usikkert. 

11. Rødaas. Udt. rasen. — RvSåss Fprnm. s. VIII 164. 
Rottaas 1559. Rødaas 1590. 1624. 1631*. Røedaas 1626. Røeaa,3 
1664. Røeaas 1723. 

Her kan 1ste Led vel være ry 5 n. (ry5r m.). Rast, idet «den rustede 
Aas» var tænkelig om en Aas, som havde Farve som af Jernrust, medens 
ellers Ry 9- i Navne vel er at udlede af ryfija (Thj. VSS. 1882 S. 26). Efterat 
5 var faldt bort i Udtalen, er Navnet blevet sammendraget til Raasen (O. R.}- 

12. Espen. Udt. ce'sspa. Dat. æsspeti. — Aspenn 1626. Espen 
1664. Espen med Tuften, Toften 1723. 

Hvis Udt. er rigtig opgivet, kan Navnet ikke være det alm. es pi n.. 
Aspelund, som med Hankjønsarti kelen nu vilde være blevet Espen, men maa 
være et sterkt Hunkjønsord. Det ligger da nær at forklare det som Navn 
paa den Bæk, som gaar forbi Gaarden. Elvenavne af denne Stamme finde:} 
ogeaa andetsteds, saaledes i Espedalen i N. Fron (Bd. IV, 1 S. 99), hvor det 
dog er svagt Hunkjønsord. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 184. 

13. Klemmetsmo« Udt. Mæmmesmon, Dat. -moin (ogsaa op- 
givet Nora. -moanv). — ^[oe 1626. Cleraedsmoe 1664. Glemetzmoe 
1723. 

Sms. med Maudsnavnet Klemet \^det latinske Clemens). Personn. i 
Stedsn. S. 161, 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 127 



14. Folio. Udt. få'Ud. — Folio NRJ. II 159. 1559. FoUum 
1590. Folio 1723. 

Udentvivl samme Navn som Værdalen GN. 105 (nu forsvunden), som 
AB. 17 skrives af Folio m, altsaa der Flt. Sidste Led er 1 6 f., hvis Betyd- 
ning er usikker (Indl. S. 66). Folio maa vel kunne være opstaaet ved Assimi- 
lation af Forlo (U. K.). 

15. Øien. Udt. øi'a. Dat. øien. — Øie OE. 57. Øyen 1624. 
Oyenn 1626. Øyen 1664. 1723. 

Af øy f.. Slette ved Elven (Indl. S. 88). 
15, 16. Gjelen. Udt. jø'len. Dat. jefla. 

Vel af gil n., Kløft, Revne (Indl. S. 61, jfr. Skjørn GN. 38), med til- 
feiet Hanlgønsartikel. 

16. Kleivan. Udt. i^^^Yaww, Dat. -ow. — Kleif AB. 54. Kleffnen 
1624. 1664. Kleven 1723. 

K 1 e i f f., brat Bergside, ad hvilken der gaar en Vei (Indl. S. 60). 

16. S. KleiYøien. Udt. Jdei'vøia. 

17. Aunemo. Udt. au'nm&n. — Mou 1590. 1624. Moe 1626. 
1664. Øfnerooe 1723. 

Har vel opr. hedt Mo, men har senere faaet Tillægget Anne-, fordi den 
en Tid kan have været Ødegaard (au5n n., Indl. S. 42). 

18. Fandrem. Udt. fa nndr emmen, Dat. -ma. — Fanrym NRJ. 
II 159. Ffanerem Cap. Fanrenn 1559. Fanroni 1590. Fandrumb 
1624. 1626. Fanderumb 1631. Fandromb 1664. Fandrum 1723. 

Udentvivl *Fannarheimr af f^nn, Sne el Jer Fonn (O. R.). Paa 
Grand af Entalsformen i Iste Led knnde man vel ogsaa formode, at der i 
dette ligger et Eivenavn og da snarest F o r n, som ligger til Grund for Fanne- 
Rtranden, Fanbostad og flere Navne i Romsdalen og Fadnes i Ævanger (N. 
Fjordn. S. 66). Ogsaa i det nordlige Sverige er Forn- oftere gaæt over til 
Fann- (Sv. Fornm. Tidskr. IX 809 f.). Dette Navn maatte i Tilfælde have til- 
hørt Kvamshækken. Dette Gaardnavn findes knn her. 

19. Megaarden. Udt. mé' galen. — Medgaard 1624. 1626. 
Meegaard 1723. 

20. Ijaamo. Udt. jam&n, — Lemo OE. 58. Liomo 1559. 
Liamou 1590. Lemou 1624. Lemoe 1626. 1631. Liomoe 1664. 
Liaamoe 1723. 

1ste Led er sandsynlig et Elvenavn L j å, dannet af lé m., Le, Ljaa, 
ligesom Ljaaklev i Børsen og Leraanden i Buviken (Thj. VSS. 1891 S. 2U9). 
Kvamshækken og Aassiden danner her en sterk Krumning omkring den Slette, 
hvorpaa Gaarden ligger. Det var vel ogsaa mnligt, at kun denne Del af 
Elveløhet har haaret dette Navn. 

21. Kvam. Udt. kvammenj Dat. -yna, — af Huamme AB. 55. 
Qwara NRJ. II 159. Quam OE. 58. 1559. 1590. 1624. Quainb 
1626. 1664. 1723. 

H V a m m r m., kort Dal eller Sænkning, omgivet af Høider (Indl. S. 67). 

21,4. Brekkeii. Udt. bræ'kJca, Dat. -Jconn. 

22. Tuflaat. Udt. tiCflåtten, Dat. -ta. — Duflolt 1624. Due- 
flot 1626. Dueflodt 1631. Dueflott 1664. Tueflaat 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



128 SØNDRE TKOKDHJEMS AMT 

Den stadige SkriTemaade med D i 17de Aarb. gjør det aandsynligt, at 
T skyldes Assimilation, og at Iste Led er diifa f., Dne, som oftere findes 
sms. med Ord, som betegner Høider, jfr. Duaasen i S. Odalen (Bd. III S. 179), 
Dubolcn i Varteig (Bd. I 8. 283) og Duvstein, Melbus (O. tt.). Sidste Led 
er flQt f.. Flade (Indl. S. 60). Gaarden ligger paa en Afsats oppe i Aasen. 

28. Sundli. Udt. stfnnlia. — af Sundliidom AB. 55. Sonliid 
1559. Sundlii 1590. Sondlid 1624. Sonnlj 1626. Sundlid 1631. 
Sundlie 1723. 

1ste Led kande antages at være et Na^n 8 ii r n paa en af de Bække, 
som fulder i Kvamsbækken, idet rn allerede i det 16de Aarb. kunde være 
assimileret til nn, og dette igjen ved Misforstaaelse kan bave ledet til For- 
men i AB. (O. R.). Uagtet der er omtr. 1 Km. fra Liens Fod til Orerfarts- 
siedet over Orkla, kunde Iste Led dog maaske ber forklares af sund n., 
Overfartssted (Indl. S. 80), da den gamle Hoved vei maa være kommen ned 
ber, og mail ber fra Lien havde Sandstedet for sig. 

24. Leyaasen. Udt. lauåsen. — Løffaas 1624. 1631. LeefT- 
aas 1626. Løfaap 1664. Løfaas 1723. 

Jfr. Aa GN. 67. 

25. Spjetli. Udt. spjd'tlia, — Spittlidt 1590. Spytlid 1624. 
Spiutlj 1626. Spiudliid 1631. Spiotlj 1664. Spiotlie 1723 (da Under- 
brug til Præstegaarden). 

Samme Navn som Spjetli. Hevne GN. 135. Ogsaa ber maa det komme 
af et Navn Spjøta paa den Bæk, som lober ber forbi. 

26. Gjeitbu. Udi. jeifbiiann, Dat. -om. — Gedeboo 1559. 
Giedboe 1590. 1626. Giedbou 1624. Giedteboe 1631. Giedeboe 
1723 (da Underbrug til GjesvaaJ). 

Sidste Led er vel b u 5 f , som ogsaa kan brages om Sæterboder (IndL 
S. 46), og man kunde tænke sig, at der ber (Gaarden ligger omtr. 1000 Fod 
bøit) opr. bar været Sæter, hvor man har bavt Gjeder. Afan kunde ogsaa 
mulig sætte Navnet i Forbindelse med, at et Fjeld lidt norden for kaldes 
Gjeterjggen, eller tænke paa et Elvenavn Gjeita eller et Navn G e i t i paa 
det nærliggende Vand. NaN-net findes ogsaa i Lyngdal og Kvinesdal. 

27. Munkli. Udt. monJdia. — Mokulijd AB. 55? Munkeliidt 
1559. 1590. xMoneklj 1626. Munckliidt 1631. Munchlj 1664. Muncb- 
lie 1723. 

Uar vel faaet Navnet af, at det engang bar været Klostergods. 

28. Jamtaas. Udt. jdmmtåsen. — Aas 1626? Jemptaas 
1723. 

Jfr. Hevne GN. 6. 

29. Digeraas. Udt. dVgerånen, Dat. -sa, — Digeraas 1624. 
Degeraas 1631. Digeraa^ 1626. 1664. Digeraas 1723. 

80. Sveeggen. Udt. svægga. Dat. si æggen, — Suedegen 
1624. Suedeggen 1626. Sueeggen 1631. Suegen 1664. Sve-Eggen 
1723 (da Underbrug til Præstegaarden, som det svnes at have været 
allerede i 1626). 

Af s V i 6 n., Rydning ved Brænding, og e g g f., Egg (Indl. S. 48. 80). 

31. Gjesvaal. Udt. jessiøien. Dat. -la. — af Geitaswale AB. 
55. Getzwold NRJ. II 159. GiswolJ OE. 58. Giedtzuold 1559. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 129 



Gidtzuoldt 1B90. Gisuold 1624. GiesuoU 1626. Oipuold 1664 (Foged- 
gaard). Gisvold 1723. 

Sidste Led er v å 1 1 m., Jord, ryddet ved Brænding (Indl. S. 84), i senere 
Tid her som ofte forvexlet med -vold. 1ste Led er mnlig Mandsnavnet 
G e i t i r, idet Formen i AB. kan antages for Feilskrift, altsaa opr. ♦ G e i t i s- 
V d 1 1 (Bd. IV, 1 S. 236. Personn. i Stedsn. S. 87). Jfr. ogsna Strinden GN. 
114 og Hitteren GN. 50. 

32. Orkedalens Præstegaard. — ' a Grytingi Fornm. s. I 35. 
II 41. DN. I 115, 1311. V 255, 1392. Grytyngar sokn DN. III 7. 
i Gryting DN. I 710, 1495. i Gry tinge AB. 114. — Grøtte Præste- 
gaard 1723. 

G r ^ t i n g, afledet af g r j é t n., Sten, ofte forekommende Navn, nu til- 
dels i Formen Grølting. En Gaard Grj otar, der nævnes paa et Par Steder 
i Sagaerne, kan ikke have været et andet Navn paa denne Gaard, men maa 
have været en anden Gaard, som har ligget i Nærheden og senere synes 
at være bleven ndparceleret og maaske for en Del er gaaet ind i Præste- 
gaarden. Se N. Hist. Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 248 f. Her laa Sognekirken 
i MA. ligesom nn. 

83. Skolen. Udt. sku fen. 

84. Kroen. Udt. kro'a, Dat. kroen. 
Jfr. Riasen GN. 16. 

35. Klokkerenget. Kaldes skcV gåhéérje, 

Jfr. GN. 87. 

36. Engan. Udt. (i^'ngann, I^at. -gom. — Engen 1723 (da 
under Ljaamo). 

Flt. af e n g f., Eng, Græsmark (Indl. S. 49). 

37. Skagen. Udt. skå'gånv,, Dat. -gåm. — Skaga DN. V 735, 
1515. Skoge NRJ. II 159. 1559. Skouffue 1590. Sehouge 1664. 
Schougen 1723. 

Skagi m., fremstikkende Land (Indl. S. 74), na i best. Flt. og med 
Tiljevning af Vokalerne (Indl. S. 22). 

38. Engbrumoen. Udt. c^'7mbrum&n. 

39. Englekken. Udt. ce'imlyT^. 

40. Eggen. Udt. æ'gga. Dat. æggen. — af Eggio AB. 54. 55. 
Egge OE. 58. Egen 1624. Eggenn 1626. Eggen 1723. 

Egg f., Egg, Jordryg (Indl. S. 48). 

41. Blaasmo. Udt. hJasm&n (paa nogle Steder opgivet Udt. 
-ynoaifiri)^ Dat. -mom. — Blapmoe 1664. Blaasmoe 1723. 

1ste Led maa vel hænge sammen med blåsa, at blæse, og betegne 
Stedet som vindigt. Jfr. Blaasberg GN. 241, Blaasvik, forsv. Gaard paa Hitte- 
ren, og Blaasvær i Ede (O. K.). 

42. Ekli. Udt. é'kklL — af Eiklidi AB. 54. Ykled NRJ. II 
159. Egle OE. 58. Eckle 1559. 1590. Eickle 1590. Ecklj 1624. 
Echlj, Ekle 1626. Eckele 1631. Eckli 1664. Echlie 1723. 

£ i kl id; maa være Ordet eiklid n., Indelnkke med Aabning ved en 
Aabred, hvor en eikj a (Elvebaad) ligger til Brug ved Overfart. Navnet fore- 
kommer ogsaa i G ol, i Strinden, i Værdalen, og maaske er Ekle GN. O i Lom 

Rygh. GaaTdname XIV. 9 



Digitized by VjOOQ IC 



130 SØNDRE TR0NDHJEM8 AilT 

ogsaa det samme (Bd. IV, 1 S. 48). Her er der dea Eiendommelighed, at 
man nu i sidste Stavelse har i, medens man paa de andre Steder har e ; maa- 
ske er det en Følge af en Sammenblanding med lid f., Li. 

43. Steinshan^en. Udt. stei'nshatigen. 

Har øiensynlig sit Navn af en eiendommeligr, isoleret Fjeldkol, som 
hæver sig paa Sletten mellem Gaarden og Elven (jfr. Indl. S. 79 nnder 
8 t e i n n). 

44. Eleven. Udt. Tdéi'va, — Kleffae 1559. Kleffuenn 1590. 
1626. 1631. Klefuen 1664. Klefven 1723. 

Jfr. GN. 16. Ligger ved Begyndelsen af den Bakke, i hvilken høiere 
oppe GN. 46 findes. 

45. Uøstoen. Udt. hø'st&n. — af Hoa.stadom AB. 53. Hostuenn, 
Hostadt 1590. Hogsta 1626. HøslODa 1723. (Jfr. GN. 114; det tor 
være tvivlsomt, om ikke Citaterne skal ombyttes). 

Det er vanskeligt at faa Rede paa, hvorledes det hænger sammen med 
dette Navn og det, som GN. 114 bærer. Det er vel rimeligst, at dette er 
Hoastader og GN. 114 den Gaard, som i 16de og 17de Aarh. kaldes Hodstoll, 
HoflfuidstoU o. lign. Paafaldende bliver dog Udt. Hø- ligeoverfor det gamle 
H o a-. Navnet Hostad findes ogsaa i Bud og i Singsaas. 

46. Renskleven. Udt. reinsMeiia (ogsaa hort: ræ'nns-), — 
Ringxkleif AB. 54. Rinskloff 1559. Rinskleff 1590. Renskleffuen 
1624. 1631. Reennkleffuen, Renskleffuen 1626. Reinsklefuen 1664. 
Reensklef 1723. 

Det er vanskeligt at forlige Formen i AB. med den nnv. Udtale. Maa- 
ske er den første urigtig, og 1ste Led kunde være reynir m., Rognetræ. 
En Forvexling af disse to Stammer har man ogsaa i Leinstranden GN. 4 
(O. R.). 

47. Boksbu. Udt. bd'kJcshuanVjy Dat. -om, — Buxebo 1559. 
Besboe 1590. Boxebou 1624. Boxeboe 1626. Boxboe 1631. 1664. 
Boxbue 1723. 

Er maaske sms. med b n k k r m., Buk, anvendt som Mandstilnavn. 

48. S'olbu. Udt. som, — Solbo NRJ. Il 159. Sollo (!) 1559. 
Solboe 1590. Solbou 1624. Søelboe, Soelboe 1626. Solboe 1631. 
1664. Solbue 1723. 

Ligger nær Udløbet af Elven Sola (tostav. Betoning), som kommer fra 
Solsjøen og længere oppe gaar forbi Solaas (GN. 63). Begge disse Gaardnavne 
maa være sms. med Elvenavnet. 

50. Haugen. Udt. hangen. — af Haugi AB. 54. Houg OE. 
59. Hoff 1559. Houge 1590. 1626. Hougen 1631. 1664. 1723. 

Hangr m., Hang (Indl. S. 53). 

51. Oian. Udt. øiann. Dat. -dm. — af øfra Øv AB. 53? 
Oienn 1626. Oynumb 1631. Øyen 1664. 1723. 

Jfr. GN. 16. Det tor være tvivlsomt, om Citatet af AB. er at henføre 
til denne Gaard eller til GX. 93. 

52. Leften. Udt. løjffa. - Løfften 1664. Loften 1723. 
Vistnok en yngre Gaard; maaske af Folkespr. Løjpt f., taget i Betydn. 

Tommerrende, Sted, hvor man lader Tømmer løbe, styrte udover (O. R.).' 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN lal 



53. Stubban. Udt. stubbann, Dat. -bom. — Stubben 1631. 
Stuben 1664. Stubben 1723. 

Af 8 1 u b b r eller s t a b b i m., i Betydning af Træstubbe (Indl. 8. 79 f. 
under stiifr). Det usms. Stubbe og Stubban forekommer hyppig norden- 
fjelds, men ellers megen sjelden, som Gaardnavne. 

54. Solem. Udt. soiemmm. — af Soleime AB. 118? Sollim 
OE. 58. Solim 1559. Sollim 1590. Sollemb 1626. 1664. Sollum 
1723. 

S 6 1 e i m r. Gaarden ligger temmelig langt fra Sola og nærmere Bielven 
Jøta. Rimeligvis er Navnet derfor som alm. sms. med s é 1 f., Sol. Jfr. 
GN. 228. 

55. 56. Melby. Udt. mæWy. — Melby NRJ. II 158. 1559. 
Melbye 1590. 1624. 1626. 1664. 1723. 

• MeSalb^r, den midtre Gaard. 

57. Klefsaas. Udt. Jclø'/fsåsen, — af Klippisaase, Klipisaase 
AB. 54. Klepsaas 1559. Klipsaas, KlefTsaas 1590. Kløffsaas 1624. 
Kleffaas 1626. KlefTsaas 1631. Klefsaas 1723. 

Antages Personn. 1 Stedsn. S. 161 sandsynlig at være sms. med Mands- 
navnet K 1 e p p r ; Formen i AB. maa da antages for unøiagtig. 

58. 69. Monset. Udt. mannsét, — af Manasætre AB. 53. 
Mansetter NRJ. 159. Mon^eter OE. 59. Monsetther Cap. 1559. 
Moennsett 1590. Monset 1624. Monnsett 1626. Monset 1631. 
Mogenset 1664. Monset 1723. 

• Månasetr, sms. med Mandsnavnet Mani. Jfr. Aa GN. 69. 
58,2. Skjerstad. Udt. ^je^V^fo'w (ogsaa hørt: sjcÉystarm, Da.i. 
-toml — af Skærestadom AB. 55. Schiorstad 1624. Schiøersta 1626. 
Skerstad 1631. Schiorstad 1664. Schierstad 1723. 

Ligger ved en Bæks Udløb i Jøta, og Iste Led er vist et Elvenavn. 
Oett« kan efter Formen i AB. dog ikke være det almindelige Skjerva. Gaard- 
navnet forekommer ogsaa i Lyngdal, i Salten og i Trondenes (O. R.). 

60. Aspjeld. Udt. (Tspjéllen, Dat. -Ida. — af Espeholte AB, 
53. Aspil 1559. Aspildt, Espildt 1590. Aspeli, Asbell 1624. Aspell 
1626. Aspield 1631. Aspiol 1664. Asbiel, Asbiell 1723. 

E 8 p i h o 1 1, af e 8 p i n., Aspelund, og holt n., Lund, liden Skov (Indl . 
S. 31. 57). Navnet har nu faaet tilføiet Artikelen i Hankjøn; i Dativ kom- 
mer den til d svækkede t-Lyd atter frem (Thj. VSS. 1891 S. 161). 

61. 62. Hongslo. Udt. hangsl&n. — af Hognaslo AB. 53. 
Hungslund 1559. Hangsslou, Hongslou 1590. Hongslo 1624. Hanng- 
sloe 1626. Hungsloe 1631. Hongsloe 1664. 1723. 

HQgnaslo, af Mandsnavnet H q g n i og det dunkle s 1 6 f., som findes 
som sidste Led i flere trondhjemske Gaardnavne. Se Thj. VSS. 1882 S. 26 
og Indl. S. 76. 

63. Solaas. Udt. solåsen. Dat. -sa. — Solass NRJ. II 159. 
Solaas 1559. 1624. Sollaas 1590. 1631. Soelaas 1626. Soelaap 
1664. Soelaas 1723. 

Utvivlsomt sms. med Elvenavnet Sola, jfr. GN. 48. 

64. Damli. Udt. dammUa. — Damlidt 1624. Damblj 1626. 
Damblie 1631. Damlj 1664. Damblie 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



132 SØNDRE TfiONDHJEMS AMT 

Iste Led maa være dammr m.. Dam, DæmniDg; den ligger nær Solaa 
Udløb af Solsjøen. Jfr. Meldalen GN. 4. 

65. 66. Gre. Udt. grø, — GrøU 1590. Grøde 1624. 1626. 
•Grotte 1631. Grøe 1664, 1723. 

Navnet maa vel snarest henføres til Folkespr. Grøde n. eller Grøda f. 
~ Grode m., oldn. gréSi m., en græsrig Flek, Grønning (Aasen og Koas). 
Det samme Navn har man vel i Sammensætningerne Tnrtegrø, Ramsgrø o. fi. 
Det er en høitliggende Pjeldgaard. 

67. BratU. Udt. bra'ttlia, — Bratliid 1631. Bratlj 1664. 
Bratlie 1723. 

68. Snetoen. Udt. snøtony Dat. 4dna, — Snøttenn, Snøthoenn 
1590. Snetoenn 1624. Sneetoern 1626. Snethonne 1631. Snetoen 
1664. 1723. 

£n meget høit liggende Fjeldgaard. Sidste Led maa vel være to f., 
liden Grønning, og den nav. Forms Endelse maa forklares af, at Navnet har 
faaet Hankjønsartikelen (O. R.). 

69. Korsli. Udt. Icasslia, — Korslid 1624. 1626. Karplid 
1631. Kor^Ij 1664. Korslie 1723. 

Hvad Kors- betegner i dette Tilfælde, er vanskeligt at bestemme. Om 
de forskjellige Betydninger, hvori Ordet kan brages i Stedsnavne, se Indl. S. 
62 under kro s s. 

70. Espaas. Udt. æ'sspåsen. — Aspaas, Espaas 1590. Espaas 
1624. 1626. Espaap 1664. Espaas 1723. 

1ste Led er es pi n., jfr. GN. 60. 

71. Lien. Udt. IVa. — Liidt 1590. 1624. Lien 1664. 1723. 

Navnet findes ogsaa skrevet Hermelien; i den er indgaaet den gamle 
Gaard Hermen, se « forsvandne Navne*. 

72. Ry. Udt. ry (ogsaa: lihlry). — Rød 1559. 1624. Rødt 
1590. Røed 1626. Roe 1664. 1723. 

Navnet er vel her, som overalt i dette Dal føre, en Forandring af r j é 6 r 
n., aabent Rum i Skov, Grønning. 1 Meldalen (GN. 6) og Eennebu (GN. 6) 
skrives rigtignok i AB. Rud; men det s.^mes vanskeligt at forklare, hvorledes 
dette kunde blive til Ry. 'Paa det Rye eller Rya, som efter Aasen brufes 
om gold Fjeldmark, kan her ikke tænkes (O. R., jfr. Indl. S. 71 under rj 6 O r 
og r u 5). 

73. Aunet. Udt. aune. — Oune 1664. Ofne 1723. 
Af a u 8 n n., Ødegaard, ubeboet Sted (Indl. S. 42). 

74. Gumdal. Udt. gommdalen. — Gomdall 1624. Gombdall 
1626. Giimbdall 1631. Gumdal 1664. Gumbdal 1723. 

1ste Led er utvivlsomt et gammelt Navn paa den Bæk, som gaar forbi 
Gaarden, maaske G u m b a. Spor til det samme synes man at have i Gombe- 
dalen i Tysvær og Gumbelien i Landvik. 

75. Talleraas. Udt. talleråsen, — Thelderaas 1624. 1626. 
Thalderaas 1631. Talleraap 1664. Talleraas 1723. 

Navnet findes ellers kun i Dovre, GN. 64, hvor man har Formen I^ a 1 1 æ r- 
aas fra 1407; det maa altsaa komme af ])q11 f., uDgt Furutræ, og have sin 
Grund i, at et saadant stod paa Stedet, da Navnet blev givet (se Bd. IV, 1 
8. 0). Talleraasen, Meldalen GN. 56, 13 er utvivlsomt opkaldt et^r denne 
Gaard. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 133 



76. Engan. Udt. æ'ngann, Dat. -gom, 
Jfr. GN. 86. 

77. 78. Sjølberg. Udt. sj^'lbørann. Dat. -row. — af Sol- 
bergom AB. 53? Soelberg NRJ. II 159. Solberg OE. 59. Solberig 
1559. 1590. Sølberig 1624. 1631. Søelfberig 1626. Solberig 1664. 
Siølberg 1723. (Der kan være Tvivl ora Citaternes Fordeling mellem 
dette og GN. 225). 

I AB. findes onder Orkedalen anført Gaardnavnene af Solbergom 
og af Seljoberge. Af begge disse maatte Sjølberg kunne komme ved 
en Omsætning af j, for det førstes Vedkommende under Forudsætning af, at 
det opr. havde lydt Sol bj ar gir, jfr. Sjø flot i Stangvik (Seljaflot AB. 66), 
Sjølbørakor i Norddalen (Solbior^askor AB. 80). Jeg er mest tilboielig 
til at tro, at Sjølberg svarer til Solberg og Sølberg til Seljuberg; herfor 
taler ogsaa Analogien med Meldalen GN. 86. Men sikkert kan Spørgsmaalet 
neppe afgjøres (O. R.). 

79. Bøyerli. Udt. bøverliann. — Beffuerlid 1631. BefFuerli 
1664. Beverlie 1723. 

Denne og den fig. Gaards Navne viser, at den Elv, som gaar forbi begge 
og falder nd i Svorka, maa have hedt Bifr eller Blfra, et temmelig ud- 
bredt Elvenavn, som nu fordetmeste udtales Bøvra (en £lv af dette Navn 
findes ogsaa i Naboherredet Uølandet). Det maa forklares af en ældre Form 
af Dyrenavnet bjorr. Bæver, altsaa: <Bæverelven> (Bd. II S. 113, III S. 28, 
IV, 1 8. 14). 

80. Bøyerdal. Udt. hoverdalen. — Beffuerdall 1624. 1626. 
1631. 1664. Beverdal 1723. 

81. Langkjøs. Udt. langJcjøsa, Dat. -sen, — Langkepen 1664. 
Langkiosen 1723. 

Sidste Led er kj 6ss m., en smal Vik (Indl. S. 60). Ordet sees her at 
være Hnnkjønsord, ligesom der i Folkespr. er Spor af et Hunkjønsord af 
denne Stamme (se Ross). Gaarden ligger ved en lang, smal Vik af Svorksjøen. 

82. Spranget. Udt. spra'nge. — Sprange 1624. 1626. Spranngh 
1631. Sprange 1664. 1723. 

83. Sæteren. Udt. setra, Dat. seteren, — Setter 1559. 1590. 
1624. 1626. 1664. 1723. 

Af sætr n., Sæter, som alm. nu gaaet over til Hunkjønsord (Indl. 
8. 74). 

84. Haugen. Udt. hau'en. — Hougen 1631. 1664. 1723. 

85. Syorkmo. Udt. svårhm&n. — af Surkomo AB. 53. Suer- 
ckemo 1559. Sorttmou 1590. Suertemoe 1626. Suerckemoe 1631. 
Suorchmoe 1664. Suarchmoe 1723. 

Ligger ved Svorkas Udløb i Orkla. Dette Elvenavn forekommer ofte nu 
i lidt afvigende Former: Svorka, Svarka, Sverka, Sorka. 

86. Klingen. Udt. Jdingen^ Dat. -ga. — Klinge 1590. Klingen 
1624. 1626. 1631. 1664. 1723. 

Af k r i n g I a f , Kreds, Ring (Indl. S. 62). Her sigter Navnet vistnok 
til den afrundede Afslutning af Fjeldet mellem Orkla og Svorka, i hvis Mel- 
ding Gaarden ligger. .Naar Navnet her er Hankjøn, medens det i Stod og i 
Namsos er Hunkjønsord, maa det forklares af Tilføielse af Hankjonsartikelen. 



Digitized by VjOOQ IC 



134 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

87. Brekken. Udt. bræ'kka, — Brecken 1624. Brechenn 
1626. Stobrecke 1631. Brechen 1664. 1723. 

Se Bjcgn GN. 21. 

88. Syinsøien. Udt. svirmsøia, — Suinsoy AB. 53. Swisø 
NRJ. II 159. Suinsøø 1559. Suintzøenn 1590. Suinsøen 1624. 
Suinoen 1626. Suintzaas(l) 1631. SuinPøyen 1664. Svinsøyen 1723. 

Uagtet allerede AB. har Snins-, tarde det dog være mtiligt, at 1ste 
Led er IVIandsnaviiet S v e i n d, som bevisligt i SammensætniDger tildels 
udtales Svinns-, f. Ex. Svinsland i fiotne og Svinstad i Holme (O. H). Jfr. 
ogsaa Meldalen GN. 176. 

89. 90. Yalstad. Udt. vallsto'n, Dat. -stom. Gen. -sto. — Walle- 
stad 1559. Waldstedt 1590. Walstad 1624. Waldstad 1631. Val- 
stad 1664. Walstad 1723. 

Navnet forekommer ogsaa i Skedsmo, i Nes Rom., i S. Odalen, i Lier. i 
Indre Holmedal, i Kinn, i Stjørdalen og i Værdalen. Hvor man kj ender For- 
mer fra MA., lyder disse stadig V a 1 1 a- ; man maa derfor antage, at Iste Led 
er V a 1 1 a, Gen. Flt. af v q 1 1 r m., Vold, nagtet en Sammensætning af s t a 5 i r 
med Ord af saadan Betydning er sjelden (Bd. II S. 273. III S. 177\ Naar 
Navne paa -s t a 8 i r nu i øvre Orkedalen og Meldalen ende paa -sto'n, er 
det at forklare af, at Hankjønsartikelen i Ent. er tilføiet efter den i flere 
trondbjemske Bygder hyppige Brug ; i Dat. og Gen. er derimod Flertalsformen 
bevaret (se Indl. S. 14). 

91. 92. Kyiknan lille og store. Udt. lihlhvihhnann,. Dat. 
'dm. std'rkvikknaim, — af Kvikna AB. 118. Kwrkne (!) NRJ. II 
159. Quegne 1559. Quickmou 1590. Quegen 1624. Quegenn 1626. 
Quickne 1631. Lildquichne 1664. Lillequechne 1723. Storquichne 
1664. 1723. 

Kvik nar. Navnet findes som Sognenavn ogsaa i Nordre Østerdalen 
og i Nordre Fron og synes paa alle 3 Steder at have været Flertalsord (Bd. 
III S. 426, IV, 1 S. 99). Det synes at maatte afledes af Adj. kvikr, levende, 
livlig, som her vel maa forstaaes i den Betydning, hvori man har det i 
Folkespr. Kvikleir, Kviksand; det passer ialfald her, da der ved Gaarden er 
høie, bratte Sandmæler mod Orkla, hvor Sanden altid har været i Bevægelse. 
Med Hensyn til Afledningen kan det sammenstilles med Slétnar, Fiatnar, 
af Adj. sléttr, flatr. 

93—96. Opøien. Udt. o2Wia. — Oø NRJ. II 159. Øve 
1559. Oyenn 1590. Øienn 1631. Opoyen 1664. 1723. 
Jfr. GN. 61. 

96, 1. Oiakroen. Udt. øi^ahroa. 

Kroa er her snarest at forklare af Folkespr. Kro = Kraa (Vraa), der hos 
Ross opgives som bragt i Nordmør (O. R.). 

97. Bergem. Udt. h(p:rjæm7nen. — a Bierghora DN. I 710, 
1495. Bergum Cap. Bierge 1590. Bergom 1624. Bergomb 1626. 
Biergumb 1631. Bergum 1664. 1723. 

•Bergheimr, meget hyppigt Gaardnavn, især nordenfjelds: findes 
ogsaa som Sognenavn, se Bd. II S. 128. Gaarden ligger i en brat Li, m^et 
høit over Elven. 

98. Rydningen. Udt. rø'miinnen. — Kodning 1624. 1626. 
Røningh 1631. Ronningen 1664. Ronning 1723. 

Af r n 6 n i n g r m., Rydning (Indl. S. 72). 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 135 



99. 100. Berbu. Udt. lærhu [ogsaa hørt: herlu]. — Berabu, 
Bærabu DN. V 255, 1392. Berabu AB. 118. Barbo NRJ. II 160. 
OE. 57. Berbo 1559. Barbou 1590. 1624. Barbue 1626. Berboe 
1664. Barboe 1723. 

Iste Led er her snarest Elvenavnet B e r a, der isaafald maa liave tilhørt 
den lille Bæk, som nn kaldes Berbnbækkeu ; altsaa opr. B e r u b li. 

101. 102. Aarlivold. 101 kaldes vallann, 102 hlVngøia. — 
Klingoy AB. 53. 

Sms. med den flg. Gaards Navn. Klingølen staar vel i Forbindelse med 
GN. 86. 

103. Aarli. Udt. alliann. — af Arlijdom AB. 53. Amlvd 
NRJ. II 160. Arliid OE. 57. 1559. Aarliidt 1590. Aarlidt 1624. 
1631. Arild 1626. Arlj 1664. Aarlje 1723. 

A ril Sir, hyor Iste Led maa yære Gen. af å f., Gaarden, som ligger i 
Lien over Aaen d. e. Orkla. Jfr. Aarlien, Kvinesdal, nær en Elv. 

104. 105. Tronvold. Udt. trd'nnvåUm, — Trodewold NRJ. 
II 160. Trunduoldt 1559. 1590. 1624. Thrunuold 1626. Throen- 
uold 1631. Thrunuold 1664. Tronvold 1723. 

• tréndarvQllr, af Mandsnavnet I> r 6 n d r. 

106. 107. Aspøl. Udt. a'sshølarm, Dat. -lom. — af Aspolom 
AB. 53. Aspe NRJ. II 160. Asper OE. 57. Aspoll, Aspol 1559. 
Aspoldt, Aspuldt 1590. Aspoel 1624. Aspoell 1631. Aspiol 1664. 
Asboel 1723. 

A 8 p h 6 1 a r, af q s p f., Asp, og h 6 1 1 m., en Høide, især en af rund- 
agtig Form (Indl. S. 66 og Thj. VSS. 1891 S. 162). 

108. Holtan. Udt. haltam. — Holtar Fornm. s. VIII 379. 
Hole (!) NRJ. II 160. Holte OE. 57. Holtte 1559. 1590. Holte 
1624. 1626. 1631. 1664. 1723. 

Holtar f., FIL af holt n., Lund, liden Skov. maaske ogsaa som 
Folkespr. Holt m. i Betydningen: Bakke, Høi (Indl. S. 67). 

109. Moe. Udt. mo'é. — af Mo AB. 55. Moo NRJ. H 160. 
OE. 58. 1559. Mou 1590. 1624. Moe 1626. 1631. 1664. 1723. 

Dativform af mor m. (Indl. S. 67); forekommer i denne Form som 
Gaardnavn ellers knn i Moi (ndt. som Tvelyd), som er et ikke sjeldent Navn 
i det sydvestlige Norge. 

110. Lysingmo. Udt. ly'singmoaVjfi og -m&n. — Lysingen 
1624. Lysingmoe 1626. 1631. 1664. 1723. 

Gaarden ligger ved et lidet Vand, som har Afløb til Vorma. Dette 
bar mnlig bavt Navnet Lysingen, som ogsaa ellers findes som Navn paa 
Indsøer. 

111. Øiasæteren. Udt. øiasétra, — Ysetter 1624. Ydsetter 
1626. Øiesetter 1631. Oysetter 1664. Øyesetter 1723. 

Har vel opr. været Sæter for en af Gaardene Øien eller Oian i Hoved- 
dalen. Denne Gaard og de flg. til og med GN. 116 ligger ved Hostovandet. 

112. Gimsan. Udt. jømmsann. — Gimbse 1624. Girab^e, 
Gimbshoffued, Gimslj 1626. Gimpelid,' Gimpeholt 1631. Gimsen 1664. 
Giembse 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



136 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

* Gimsar? Samme NaTn i MelhnB og i Rlngsaker (Gimse); samme 
Stamme har man vel ogsaa i Gimsø ved Skien, Gimsan, en Øgruppe i Frøien, 
Gimsen i Bindaien, Aasnavnet Gimsaas i Hedram og Gimsedalen, en Fjelddal 
i Søkkelveu. Ordstammens Betydning er ikke oplyst (Bd. III 8. 9). 

113. Kusæteren. Udi. kiisétra. — Setter? 1664. Kueselter 
1723. 

114—116. Hostoen. Udi. Wston. — Hostol 1559. HoustouU 
1590. Hoffuitstoell, Houtstoel 1624. Hoffuedstoell 1626. Hodstoll 
1631. Hoedstøen, Hoedstoen 1664. Hodstoen 1723. (Det er ikke 
sikkert, om Citaterne er rigtigt fordelte mellem denne Gaard og GN. 45;. 

Jfr, GN. 46. 

116. 3. Hagen. Kaldes ho'stohågånn. 

117—121 ^ Lian. Udt. Kaww, Dat. -om. — Liid 1559. Liidt 
1590. Lid 1626. Lidenn, Lidom 1631. Liomb 1664. Lium 1723. 

Af 1 i d f., Li (Indl. S. 65). Flt. er vel her som saa ofte af senere 
Oprindelse. 

122. Berge. Udt. bd^'rje, — Berge 1624. 1626. Bergh 1631. 
Berge 1664. 1723. 

Dativform af b e r g n. (O. B.). 

123. By. Udt. ry. — Rode NRJ. II 160. Rødt 1590. Roed 
1626. Røede 1631. Røe 1664. 1723. 

Jfr. GN. 72. 

124. Tokstad. Udt, td'hhstanyi. Dat. -om. — Tokostader AB. 
51. Tokastader AB. 53. Tochstad OE. 58. Togstadt 1559. 1590. 
Togstad 1624. 1631. 1664. 1723. 

Tékastadir af Mandsnavnet T 6 k i eller Téknstadir af Kvinde- 
navnet T 6 k a. Navnet findes nordenfjelds ogsaa i Værdalen og desuden paa 
to Steder i Ringsaker, i Stange og som forsvundet Navn i 0. Gansdal (Bd. 
la S. 12. 87. 149. Bd. IV, 1 S. 196). 

124. 4. Kloløkken. Udt. HohjJglga. 

125. Ejelgaarden. Udt. Tgéllgalen. — Kriilgaard 1559. Kels- 
gaardt 1590. Kieldgaardt 1624. Kielgaard 1626. Kieldgaard 1631. 
1664. Kielgaard 1723. 

Som almindeligt ved Navne sms. med -gaard, er Gaarden vel opr. en 
Part (af Tokstad eller Vormdal). Navnet forklares Personn. i Stedsn. 8. 169 
som sms. med Mandsnavnet K e t i 1 1. Man skulde vel dog isaafald have 
ventet en Nutidsform Kjels-, og det er derfor maaske rimeligere at antage, 
at 1ste Led er kella f., Folkespr. Ejella f., en Kvinde; jfr. de mange med 
ker lin g sms. Navne (jfr. anf. St. S. 158). Har vel isaafald faaet Navn af, 
at en Enke har eiet Gaarden (jfr. Bd. II S. 172). 

126. Aunan. Udt. aunann. — Øune 1664. Øfne 1723. 
Jfr, GN. 73. 

127—130. Tormdal. Udt. varmdalen. — or Værmodale DN. 
III 165, 1336. af Worraodale AB. 54. Vormedal NRJ. II 160. Werm- 
dal 1559. Wernndall 1590. Werumdall 1624. 1626. Weremdall 
1631. Werremdal og Lille W. 1664. Wormdal 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 137 



VQrmudalr? 1ste Led er Navnet paa den forbi Gaarden flydende 
Elv, som nn heder Vorraa, men opr. sandsynlig V a r m a ligesom den 
belcjendte Elv paa Komerike (se Bd. II S. 346). Paa andre Steder lyder 
Elvenavnet nn Verma; saaledes heder en Elv i Grytten og en i Singsaas. 
Det maa afledes af Adj. varmr, varm. 

131. Lien. Udt. li'a. — Lien 1664. 1723. 

132—134. IJekel. Udt. jøjgéll — Jokeld NRJ. II 160. Jakelle 
Cap. Lijckiel, Liøkel 1559. Littkleff (!) 1590. Løckell 1624. 1631. 
Lockiell 1626. Løchiel 1664. Liøchil 1723. 

Navnet er vanskeligt at forklare. O R. antager, at sidste Led kunde 
være k e 1 d a f., Kilde ; S Bngge formoder, at den opr. Form har været 
•Hl^jokeldo (senere •Ljékeldu), Dat. af Nom. •Hl;^jakelda (senere 
*Ljåkelda), af Adj. hl^r, < af mild, behagelig Varme«, som forekommer 
i mange Elvenavne. 

135. Kaarmo. Udt. Jcarmo. — af Karamo AB. 54. Kormoii 
1590. 1624. Karmoe 1626. Kormoe 1664. Kaarmoe 1723. 

K å r a m é r, sms. med Mandsnavnet Kari. 

136. Bratset. Udt. hrasseten, — Bratset 1624. Bradset 1626. 
Braset 1664. Bradset 1723, 

Her utvivlsomt Brattasetr af Adj. brattr og ikke sms. med 
Mandsnavnet Brattr (O. K.). Gaarden ligger i en brat Li. (Rektangel kartet 
har her urigtigt Brntli}. 

137_141. By. Udt. ht/. - af By AB. 54. By NRJ. II 160. 
OE. 58. Bye 1590. 1626. 1664. 1723. 
B :^ r m., Gaard (Indl. S. 46 f ). 

140, 2. Hanbergmoen. Udt. hdnvfiéérmo'n. Dat. -moa. 

Jfr. Hanberg, Børsen GN. 13. Kunde mulig være opkaldt efter denne 
Gaard. 

142. 143. Raukleiv. Udt. rau'Meiva. — Rodkleff 1631. 
Røeklefuen 1664. Røeklef 1723. 

* Ran$akleif? Gaarden ligger under en brat Kiev ved en Bygde- 
vei (Indl. S. 60 under kleif). Iste Led sigter vel til Farven nf et Fjeld 
eller en Bjergvæg, jfr. Folkespr. Raudgrjot, rødagtig Sten. 

144. Lefstad. Udt. Wifstaim, Dat. -stom. — af Leppastadom 
AB. 55. Lepstad NRJ. II 160. OE. 58. Lvpstad 1559. Løffstadt, 
Leffstadt 1590. Lebsta 1626. LefFstad 1624. 1631. Lefstad 1664. 1723. 

Leppasta5ir, vel sms. med et Mandsnavn L e p p i, som kunde være 
en oprindelig Kjæleform af et af de med -leifr endende Navne, og som 
synes at forekomme i endel Gaardnavne. Det maa dog erindres, at Leppa 
nn findes som Elvenavn paa nogle Steder (Personn. i Steds n. S. 174). 
Navnet findes ogsaa i Melhus og Børseskogn, men er der sms. med Mands- 
navnet Leifr. 

145. Lefstadaunet. Udt. Wifstoaune. — Lefstad-Øune 1664. 
Lille Lefstad 1723. 

146. 147. Kvaale. Udt. hvale, — a Hwale DN. I 710, 1495. 
Qwole NRJ. II 160. Quall 1559. Quolle, Quoll 1590. Qualle 1624. 
1631. Quall, Qualle 1626. Qual og Nerqual 1664. Qvaale 1723. 

Af hval 1 m., isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. S. 66 under h 61 1). 
Den nuv. Form maa opfattes som Dativ. 



Digitized by VjOOQ IC 



138 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

148. Kloen. Udt. Tcloa, Dat. Jcto'n. — Cloen, Cloenn 1624. 
1626. 1631. Kloen 1664. 1723. 

Af k 1 o f.f Klo ; findes ofte sms. og usms. i Sted8na\'ne. Her maa 
Navnet have Hensyn til, at Gaarden ligger paa en smalt fremspringende 
Terrasse. 

149. 150. Øverkvaal. Udt. ørerhvålen og ø'rerJcvåh. — 
Offuer Qualle 1626. Øfre Qvaale 1723. 

Se GN. 146. 

151. Buan. Udt. hVann, Dat. -om. — Bude OE. 58. 1590. 
Budum 1624. 1631. Budenn 1626. Buen 1664. Buum 1723. 

Se Stadsbygden GN. 16. 

152. Skaalholt. Udt. slcålåltanti, Dat. -tom, — Skaalholtt 
1559. Skalholtt, Skolhollt 1590. Scharholt 1624. Skolholt 1626. 
1631. Scholholt 1664. Sehaalholt 1723. 

Det kan vistnok ikke være en Opkaldelse af det bekj endte islandske 
Navn, men maa være uafhængigt deraf. Sandsynlig sms. med 8 k å i i m.. 
Hal, Stue, jfr. Navne som Lofthus og Svalestuen. I Norge findes Navnet 
neppe ellers uden om en Sæter i Søkkelven (O. R.). Om holt se Indl. 
S. 67. 

153. Kjelstad. Udt. ^'Ustann, Dat. -sfom. — Kieldstad 1624. 
1631. Kielsta 1626. Kieldstad 1664. Kielslad 1723. 

* Eetilsstadir, sms. med Mandsnavnet K e t i 1 1 (Personn. i Stedsn. 
S. 159). 

154. Lillery. Udt. irhlri). — Rød 1559. Lillerødt 1590. 
Roed, Lillerøed 1626. Lillerøe 1664. Lille Røe 1723. 

Jfr. GN. 72 og 123. 

155. Fuglaas. Udt. fauglåsen. — Follaas, Fuldtaass 1590. 
Fogelaas 1624. 1626. Fugelaas 1631. 1664. 1723. 

Sms. med fugl m., <en Aas, hvor der er god Anledning til Fangst af 
Storfugl >. Navnet tindes ogsaa paa Helandet og i Kollag; jfr. det oftere fore- 
kommende Fnglli (6d. I S. 15). 

156. Gjøaas. Udt. jø'åsen. Dat. sa. — Gødaas 1624. Giod- 
aas 1626. Giøeaas 1631. Giøaap 1664. Gioaas 1723. 

Ligger ved et lidet Vand, Gjosjøen; begge Navne maa have samme 
Oprindelse, og denne er vel at soge i et Navn paa Elven, Gjøa, som maaske 
er dannet af Fuglenavnet g j 6 5 r m., Fiskej^jo (O. R.). Gjøaaen skal ogsaa 
være Navn paa en liden Bielv til Tiaaen i Kindalen. 

157. Myren. Udt. m^'ra. Dat. -ren, — Myren 1624. 1631. 
Myenen 1626. Myren 1664. 1723. 

Jfr. Stadsbygden GN. 12. 

158. Vasli. Udt. vassUa. — Watzlijdh AB. 55. Waslid 1624. 
1631. Waslj 1626. Vasli 1664. Waslie 1723. 

Af V a t n n., Vand, og 1 i 9 f., Li. Ligger ved Vasli vandet, som nu 
kaldes efter Gaarden. 

159. Sletvold. Udt. slettvållen. Dat. -la. — Sletteuold 1626. 
Sletuold 1631. 1664 (da ode). 

• Sléttivqllr, den slette, jevne Vold ; findes ogsaa i Romedal (Bd. 
III S. 140), i Opdal, i Børsen og paa et Par Steder paa Vestlandet. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 139 



160. Steinli. Udt. steinlia. — Stenlid 1624. 1631. Steenlj 
1626. Stienlj 1664. Steenlie 1723. 

161. Bjørklihaugen. Udt. hjøWUihaugen. 

162. Bjørkli. Udt. IjøWTclia. — Berckelid 1624. Bierchelj 
1626. Biercklidt 1631. Birckij 1664. Biercklie 1723. 

163. Meaas. Udt. meåsen, — Mellaas 1590. Medaas 1624. 
1626. 1631. Meaa? 1664. Meaas 1723. 

Ligger under en isoleret Åas af samme Navn; denne maa have Navnet 
af, at den ligger mellem Svorka og dens Tilløb Bj orbækken (O. K.). 

164. 165. Eggen. Udt. æ'gga, Dat. æ'ggen. no'lægga. — Egge 
1559. Egen 1624. Eggenn 1626. 1631. Eggen 1664. 1723. 

Af eg g f.. Fjeldkam, Jordryg (Indl. S. 48). . 

166. Løkken. Udt. lyJglga. — Løehen 1664. 1723. 

• Lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke (Indl, S. 66). 

167. Tikea. Udt. vi'ka. — Wyg 1559, Wiigenn 1590. Wigen 
1624. 1626. 163 li H64. Wiigen 1723. 

Ligger indenfor en Vik af Hoste vandet. 

168. 169. Risan. Udt. H'san. — Rii?e 1631. Ri^e 1664. 
Riise 1723 (øde). 

• Rf sar f, Flt. af ris n.. Kis, Kratskov (Indl. S. 70). 

170. Lomundal. Udt. lo^mmonndaten. — Lemmingdall 1624. 
Lemingdall, Leningdall 1626. Limmingdal, Linningdal 1664. Lemun- 
dal 1723. 

Kommer af Navnet paa Elven, Lomnnda, der gaar til Rindalen. 

171. Stuedal. Udt. stugiidalen. — Stuffuedall 1631. Studal 
1664. Stuedal 1723. 

Det 1ste Led indeholder vist et opr. Navn paa den Elv, som i samme 
Dalfore gaar gjennem Stngndalstjern til Søvandet, og ved hvis Udløb GN. 
172 ligger. Samme Navn har man i Tydalcn ved en Elvs Udløb i Stusjøen. 

172. Stueholmen. Udt. stuguhålmen, halmen. — Stou- 
hollum 1624. Stouholm, Stoffueholmb 1626. Stuffueholm 1631. 
Stuholem 1664. Stueholm 1723. 

Se frg. GN. 

173. Knubben. Udt. knu'bben. — Klub 1631. Knoben 1664. 
Knubben 1723. 

Kimbben er et i det nordenQeldske alm. Navn paa Fjelde og Holmer, 
vel af Knnb m., Trækubbe; Gaarden ligger under et brat affnidende Fjeld, 
Knubfleldet (O. R.). 

174. Søyatn. Kaldes ællingsgalen. — Souatten 1624. 1631. 
Soeuattenn 1626. Souatten 1664. Søevalten 1723. 

Ligger ved Søvandet og har ligesom den flg. Gaard Navn efter dette. 
Den vestlige Del af Vandet hører til Hevne. Om Vandets Navn jfr. Hevne 
GN. 101, 121 og 123. 

175. Sevasli. Udt. søvassUa. — Søeliidt 1631. Soua^li 1664. 
Søevaslie 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



140 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

176. Kroken. Udt. kro'ken. — Kroge, Krogenn 1590. Kro- 
genn 1624. 1626. Krogen 1664, Krochen 1723. 

Afkrékr m., KmmniDg, Bøining ; ligger ved en sterk Bøining af 
Svorka. 

177. Hoset. Udt. Jwsæten, — Hoffsetthir, Hoiisettir 1590. 
Hoset 1624. 1631. Hoeset 1626. 1664. Hougset 1626. Hoeset 
1723. 

•Hoasetr, af Adj. hér, h d r, høi ; ligger temmelig li«it over (den 
vestre) Svorka. Navnet findes ogsaa i Rennebu, Børseskogn (Eioasætr AB,, 
Stjørdalen, Sparbaen, Beitstaden og Skjerstad. 

178. Selmo. Udt. sællm&n. — Selmoe 1624. Solmoe ;!\ 
Selmoe 1626. Sellemoe 1631. 1664. 1723. 

Maaske af s i 1 n., stilleflydende Stnekning i Elv eller Bæk (Indl S. 74;, 
men knnde vel ogsaa komme af TrænaMiet s e 1 j a. Den ligger ved Svorka, 
men temmelig høit over Elven. 

179. Eidct. Udt, eVe, — Eyde 1559. Eidt 1590. 1624. Eid 
1626. 1664. Eide 1723. 

. Af e i 6 n., Eid (Indl. S. 48). Det er vanskeligt at skjenne, hvad der 
her begrnnder Anvendelsen af dette Navn. 

180. Syorkdal. Udt. svåWMaten, — Suerckedall 1590. 1624. 
1631. Suerchedall 1626. Suirchdal 1664. Sverckdal 1723. 

Ligger ved Svorka, lidt ovenfor dens Udløb i G angaas vandet, og har 
Navn efter den. 

181. Koksæteren. Udt. kå'ksætra, sæ'tra. — Setter 1626. 
1664. Setteren 1631. 

182. Svorkaas. Udt. svarJcåsen, — Suerckaas 1590, 1624. 
1631. Suerchaas 1626. Suirchaap 1664. Sverchaas 1723. 

Ligger i Høiden, noget i 0. for Svorka, men maa dog have Navn efter 
denne. 

183. Baksæteren. Udt. Idkksétra. — Bagsetter 1664. Bache- 
setter 1723. 

Har vel engang været Sæter nnder Bak (GN. 196 — 198). 

184. Brandaas. Udt. hrdnnjåsen. — Brandaas 1624. 1631. 
Branndaas 1626. Brandeggen 1664. Branaas, Brantaas 1723. 

1ste Led er vel b r a n d r m., i Betydning af Brænding, Rydning ved 
Brænding (Indl. S. 46). 

185. Fossan og Myren. Kaldes lihlmyra. 

186. Myren. Udt. myra, — Myren eller Halsteensslette 1723. 

187. Fosbakken. Udt. fassbakken, Dat. -ka, 

188. 189. Fossan. Udt. få^ssann, Dat. -som. — af Midfossom 
AB. 55. Fossze OE. 58. Fos 1559. "^ Fopem, Foss 1590. Fosuni 
1624. Fossenn 1626. Fosem 1664. Fossum 1723. 

F o r 8 a r eller F o s s a r, Flt. af fors m., Fos (Indl. S. 50). I Nærheden 
er der Fosse i Elven Sikn. 

190—192. Eggan. Udt. æggann,. Dat. -gcym. — Egge 1559. 
Egenn 1590. Eggenn 1624. 1631. Eggumb 1664. Eggen 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. OfiKEDALEN 141 



• Eggj ar, Flt. af egg f., Egg. Jordryg, jfr. GN. 164. Samme Flertals- 
form har man ogsaa i Rennebn. Singsaas, Børsen og Leinstranden. Sønden- 
tjelds er den tilsvarende Form £gge. 

193. SvelL Udi. svélia, Dat. -Hen. — Suelliidt 1590. Suedlid 
1624. Suedlj 1626. Sueliidt 1631. Siieli 1664. Svelie 1723. 

Iste Led er s v i 6 a f. eller s v i 6 n., Brænding, Sted ryddet ved Brand 
(Indl. S. 80). 

194, Ødyn. Udt. ø'dyrm (enkelte opgav ø^åynvya^ Dat. -åyrirC), — 
af Eidund AB. 55. Ydøn NRJ. II 160. Eidem OE. 58. Øyum, 
Ouditt, Edenn 1590. Øden 1624. Ødenn 1626. Øddenn, Ødden- 
setter 1631. Øiiden 1664. Ødduen 1723. 

E i 5 n n d. Man knnde formode, at Navnet opr. har tilhørt den Bæk, 
som gaar nd i Hovedelven mellem Ødyn og Bak (O. H.). Nu kj endes intet 
Navn paa Bækken. 

195—198. Bak. Udt. halck, — a Bakka DN. V 255, 1398. 
af Bakka AB. 55. Bake NRJ. II 160. Øffrebacke OE. 58. Backe 
1559. 1590. 1624. 1631. Bache og Broebache 1626. Bach 1664. 
Backe 1723. 

Bak kl m., Bakke, med sløifet Endevokal efter trondhjemsk Udtale- 
maade. 

198,2. Rislien. Udt. rVslia. 

199. Torshus. Udt. torshus. 
Navnet er vist af meget ny Oprindelse. 

200. 201. Sommeryaal. Udt. sammarvølani%, Dat. -Um. — 
a Sumaruelle DN. V 344, 1413. af Sumarwalom AB. 54. 55. Somar- 
waala DN. V 527, 1445. Sommarwala DN. V 567, 1454. Swewold(I) 
NRJ. II 160. Sommeruol OE. 58. Suemmenvoldt DN. X 793, c. 
1550. Somreuol 1559. Someruoldt 1590. Sommeruoll 1626. Som- 
raeruold 1664. Sommervold 1723. 

Sidste Led er vdll m., som i Stedsnavne vistnok er at opfatte i Betyd- 
ning af Jord, ryddet ved Brænding (Indl. S. 84), her som saa ofte tildels 
forvexlet med det ganske forskjellige -vold. Betydningen af det hele Navn 
synes vanskelig at forklare. 

200, 6. Gildalen. Udt. jtldalm, 

Iste Led er maaske gil n., Kløft, Hevne, skjønt det lukte i i Udtalen 
isaafald er paafaldende. 

202. Solhus. Udt. sd'h'isafiVj (ogsaa hørt sulusai%n). — af 
Salhusom AB. 55. Soloffe (Sølosse?) NRJ. II 160. Solhuss OE. 58. 
1559. 1590. 1624. Soelhus 1626. Soelhuup, Solhuus 1723. 

Adskilligt knnde tale for her at antage en opr. Form S 6 Hausa (jfr. 
Osen GN. 7), i hvilket Tilfælde Formen i AB. maatte være forskreven; men 
Beliggenheden under en mod S. 0. heldende Li er imod den Forklaring (O. 
K.}. Jeg antager, at Navnet i AB. er at læse S a a 1-, og at den opr. Form 
er Sålhusar, egentl. S å 1 u h u s a r, d. e. Herberge for Reisende. Dette 
NaATi er nu tildels blevet til Salhus; men i Hammer (GN. 77) udtales det 
Saalhus. Her kan Tiljevning ogsaa have havt Indflydelse paa den første 
Vokal. Ligger ved en gammel Hovedvei, nær et Overfartssted over Elven, 
som ofte maatte være ufarbart, og det er derfor ikke paafaldende her at finde 
dette Navn. 



Digitized by VjOOQ IC 



142 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

203 Fonre, Udt. farve. — af Fonven AB. 55. ForfiF 1590. 
Forffue 1624. 1631. Forue 1626. Forfue 1664. Forve 1723. 

F o r V i o, altsaa en SammensætniDg med vin (Indl. S. 85). Navnet 
forekommer neppe andetsteds. Det maa vel i Analogi med Navne som Forberg 
og Forbord forstaæs om en Oaard, som ligger fremskudt foran en høiere Li, 
hvilket passer til Beliggenheden. 

204. Færgestedet. Udt. fæ'rjstan. — Fergested 1723. 

205. Polset. Udt. pålUéten. — Poellselt 1624. Poelset 1626. 
Polselt 1631. Polset 1664. 1723. 

Maaske sms. med Mandsna^-net Påll (O. R.). 

206. Kraakdal. Udt. krakdalen. — af Krakadalom AB. 55. 
Krogdall 1590. 1624. 1626. 1631. Krogdal 1664. 1723. 

Her s^'nes der ikke at være noget Vandløb Maaske sms. med Mands- 
na\7iet K r a k i gjennem Tiljevning af Vokalen. Jfr. Personn. i Stedsn. S. 169. 

207. Forvedalen. Paastodes kaldet få'rvémo'n. 

208. Nyhus. Udt. ny'hiisarm. — Nyehuus 1723 (Klokker- 
gaard). 

209. Mctli. Udt. meeUlla. — Metzlid AB. 55. Meliid 1559. 
Medliidt, Mittliidt 1590. Medlid 1624. 1626. 1631. Metlj 1664. 
Metlie 1723. 

Maaske er Navnet forskrevet i AB. og den rette Form M 1 d 1 1 ($ d. e. 
Gaarden midt i Lien, jfr. Mellen i RingsaJcer (Bd. III S. 31); herfor taler 
ogsaa Formerne fra 16de og 17de Aarli. Med Hensyn til Udt. kan sammen- 
lignes Midtdalen, ndt. Mettdalen, Tolgen GN. 87, 3 (Bd. III S. 418), hvor Udt. 
dog har lukt e. 

210. Volden. Udt. vallen, — a Velle DN. V 344, 1413. af 
Velle AB. 54. Vold NRJ. II 161. Voll OE. 58. Woldt 1590. 
Wold 1723. 

Jfr. Hevne GN. 96. 

2\l.JiX2. 21i, Ustan. Udt. tisstavn, Dat. -tom. — a Ystum 
Fornm. s. VIII 164. af Vstum AB. 54. Oste NRJ. II 161. Oslad 
OE. 58. Wsthæ Cap. Oustum, Ostum 1559. Vgstadt 1590. Ustad 
1624. Wdsta 1626. Vdstad 1631. Vstad 1664. Ustad 1723. 

U s t a r. Skrivemaaden med -stad, som forekommer allerede i 0£., er 
en Misforstaaelse, som er forklarlig af, at Navne med denne Endelse her i 
Dalen ofte ogsaa i Udt. ender paa -stann. Na\-net tilhører vist opr. Elven, 
som kan have hedt U s t, før den fik sit sms. Navn Ustdørja (jfr. Gnnnes, 
Renneba GN. 119 og Elvenavnet Gautvella). Samme Gaardnavn findes ogsaa 
paa Leinstrandeu, nn skrevet Ust, men udt. ligesom her (jfr. Thj. VSS. 1891 
S. 233;. 

213. Haldogaarden. Udt. hdUddgaten. — Haldoegaard 1723. 

Sms. med Mandsnavnet Haldor, Haldo. Vistnok en i nyere Tid udskilt 
Part af Ustan. 

215. Ustmo. Udt. u.s^stnwn, 

216. Haugen. Udt. haugen, — Hougenn 1626. Houge 1631. 
Hougen 1664. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN I43 



217. Kirkaunet. Udt. JgOkaune. — Kirkøen 1624. Kierck- 
oenn 1626. Kierckøyne 1631, Kierchøfne 1723. 

Denne Gaard og den flg. maa være Parter af en ældre Gaard Anne. 
Den maa have sit Navn af, at den har været Kirkegods. 

218. Neraunet. Udt. néWaune, — Øune 1664, Øfne 1723. 

219. Svelstad. Udt. svæ'lstani%^ Dat. -stom, — i Suælastodum 
DN. II 137, 1327. af Swelastadom AB. 55. Suersta 1590. Suelstad 
1624. 1631. Suelsta 1626. Suelstad 1664. Svelstad 1723. 

Et enestaaende Navn; svæla forekommer et Par Gange som Tilnavn; 
men det er dog vel tvivlsomt, om dette indeholdes i Iste Led. 

220. Tverdal. Udt. tvé^Wdølann, Dat. lom. — af I>uerdalom 
AB. 54. Duerdal 1559. Tuerdall 1559. 1624. 1631. Thuerdall 
1626. Tuerdal 1664. Tverdal 1723. 

I> V e r d a 1 i r, Flt. af J v e r d al r m., Sidedal. Jfr. Frøien GN. 11. 

221. Haugem. Udt. hau'gemmen. — i Haugheimi DN. II 137, 
1327. af Haugheime AB. 55. Hoiem 1590. Rougen 1664. 1723. 

Hangheimr, sms. af h a n g r m. og h e i m r m. (Indl. S. 63) ; et 
sjeldent Navn, findes ellers knn i Sandeherred (O. R.). 

222. Løkken. Udt. hjTgkja, — Løckenn 1631. Lochen 1664. 
1723 (da Underbrug til GN. 221). 

Se GN. 166. 

223. 224. Solem. Udt. solemmen, — af Soleime i Vslabygd, 
af Soleime vid Giodanes AB. 54. Solim NRJ. II 161. Solem 1559. 
Sollim 1590. Solum 1624. Sollumb og Offuersollumb 1626. Solem 
1664. Sollum 1723. 

Soleimr, jfr. GN. 54. 

225. Søiberg. Udt. søUhérje. — af Seljoberghe AB. 54? 
Silleberg NRJ. II 161. Selberg OE. 58. Sellebrech 1559. Solbergh 
1590. Soelberrig 1626. Sølberig 1664. Sølberg 1723. 

Seljnberg?, af Trænavnet s e 1 j a f. Om Fordeliogen af de ældre 
SkriAformer mellem denne Gaard og GN. 77 se under dette. 

226. Fagerhoitet. Kaldes hå'lte. — Fagerholt 1624. 1626. 
1631. 1664. 1723. 

Af h o 1 1 n., Lnnd, liden Skov (Indl. S. 57). 

227. Stordal. Udt. stordalen. — Stoerdall 1624. Stoerdall 
1626. Størdall 1631. Stordal 1664. 1723. 

228. 229. Gjønes. Udt. jø'jiéssen, Dat. -sa. — af Giodanes 
AB. 54. Giødeness NRJ. II 161 (trykt: Grøde-). Gynes 1559. 
Gionnes 1590. Giønes 1624. Gioennes 1626. Gionnes 1681. Giøne^ 
1664. Giønes 1723. 

Gaarden staar ikke i noget lokalt Forhold til GN. 166, som ligger ved 
et andet Vasdrag. Denne ligger paa en bred Halvø, som stikker ud i 
Gagnaas vandet, men Navnet har maaske opr. tilhørt det fra Halvøen udsky- 
dende småle Nes, som na kaldes Gjønesneset. Maaske at forklare af gj 6 6r 
m., Fiskeørn; her er intet Vandløh. 



Digitized by VjOOQ IC 



144 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

230. Kjønli. Udt. Jgø'nnlia. — Kjønnliidi 1590. Konlid 1624. 
Kionnlj 1626. Kiønlid 1631. Kiønli 1664. Kiønlie 1723. 

Iste Led er tj^rn f., Tjern (Indl. S. 81). Der ligger et Tjem nær 
Gaarden. 

231. Blornli. Udt. Uommlia. — BlomM U2^.U3\, filomblj 
1626. Blomli 1664. Blomlje 1723. 

Ligger ligesom GN. 232—235 i Dorodalen, der munder ad i Gagnaas- 
vandet. Udentvivl af Folkespr. Blom m., Bregne (O. B.), jfr. Stadsbvgden 
GN. 26. 

232—234. Dørdai. Udt. d&rdalen. — Dørdall 1590. Doer- 
dall 1626. Dørdal 1664. 1723. 

Har Navn efter Elven, som na heder Doro, maaske opr. D n r a med 
lignende Betydning som Døra (se Bd. IV, 1 S. 149) og Dyrna, jfr. Bissen 
GN. 14. 

235. Ødegaarden. Udt. øi' galen, — Odegaard 1624. 1626. 
1631. .1723. 

Jfr. Hevne GN. 103. 

236. Graven. Udt. grata. — Graven 1723. 
Af g r Q f f., Sænkning, Fordybning (Indl. S. 62). 

237. Sæterbak. Kaldes bakken. — Zetterbacehe 1626. Setter- 
backe 1631. Setterbach 1664. 1723. 

238. Asbjørnslettet. Udt. dssbjønyislétte. — Asbjørnslett 1624. 
1631. A^biornslet 1616. Asbiorslet 1664.' Asbiornslette 1723. 

Af Mandsnavnet Asbjørn og Slætte n., se GN. 2. 

239. Atyendingen. Kaldes vcénningen. — Atuennding 1626. 
Atuending 1664. Atvending 1723. 

Maa have sit Navn af, at den er den øverste Gaard i Sidedalen Harmo- 
dalen; sandsynlig ikke meget gammelt Navn. 

240. Yinterdal. Udt. vi'nterdaJeny da'len. — Vintterdall 1624. 
Winterdall 1626. 1631. Vinterdål 1664. Winterdal 1723. 

Betegner maaske en Dal, hvorigjennem Folk har sin Færdsel om Vinteren 
(i dette Tilfælde over til Hevne). Jfr. Vinterstaden og Vinterstø om Steder, 
hvor man lægger til med Baade om Vinteren (Bd. III S. 281), og det oftere 
forekommende Vintermyr, som vel betyder en Myr, over hvilken man har Vei 
om Vinteren. 

241. Blaasberg. Kaldes. Z/'a. — Blasborig 1624. Blasberrig 
1626. Blaasberig 1631. Blo^berrig 1664. Blaasberg 1723. 

Jfr. GN. 41. 

242. Jamtgaarden. Udt. jdmvitgahn. — Medgaard 1631. 
Jemtgaard eller Megaard 1723. 

Jfr. GN. 28 og Hevne GN. 6. Et Fjeld ovenfor Gaarden kaldes ifølge 
Kartet Jamtfjeldet. 

243. UalsteinH. Udt. hrflsteinUa. — Halslenlid 1624. 1631. 
Halstennlid 1626. Halstienli 1664. Halsteenlie 1723. 

Sms. med Mandsnavnet Hallstein; vistnok temmelig nyt Navn. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. ORKEDALEN 14.5 



244. Galans. Kaldes stå'hhann, — Gangaas 1559. Gaanng- 
aas 1590. Gangneaas 1624. Ganngeraas 1626. Gangaas 1631. 
Gangap 1664. Gangaas 1723. 

8e ON. 249. 

245. Taayasli. Udt. våvassUa, — Vouaten 1664. 1723 
(Underbrog lil GN. 5). 

Ligger ved Vnavandet paa Grænsen mod Hevne, hvortil en anden Gaard 
af samme Navn hører, jfr. Hevne GN. 86. 

246. Rømmeslettet. Udt. rø'mmestétte. 

Maa engang have været Underbrng under GN. 6. 

247. GjesYaalslettet. Udt. jfsvøtslétte. 
Maa have været Underbrng under GN. 81. 

248. SongU. Udt. så^nglia. — Sanglj og Sanng^øehr 1626. 
Sapglid 1631. Sangli 1664. Sanglie 1723. 

Har Navn efter Elven Songa, der gaar fra Vaavandet gjennem Songsjøen 
ud i G aftnaas vandet. Dette Elvenavn, som findes paa mange Steder, betyder 
sandsynlig: den syngende (se Bd. III S. 196); ofte let at forvexle med et 
andet Elvenavn Sogna. 

248,2. Oislettftt. Udt. øi'siétte, 

Maa opr. have været Underbrng under en af Gaardene Øian i Hoved- 
dalen. 

249. Oai^naas. Udt. gdgnåsen, 

Jfr. 241. Navnet maa opr. have tilhørt GN. 249, som ligger yderst 
paa en høi Halvø, som fra N. stikker ud i Gagnaasvandet. Her har g a g n- 
vel Betydningen : ligeoverfor, nemlig seet fra Svorkdalen af (O. R.). 

250. Uarangen. Udt. Mlannen^ Dat. -lya. — Harang, Har- 
anngh 1590. Haranger 1624. Herannger 1626. Harang 1631. Har- 
anger 1664. Harrangen 1723. 

Ligger ved en lang Kile, som Gagnaasvandet sender ud mod N. 0., og 
hvorigjennem det har sit Afløb; her kunde der saaledes være liimelighed for, 
Ilt -angr er at tage ikke som Afledningsendelse, men i Betydningen: Vik 
(O. R., se Indl. S. 42). 

251. Snausen. Udt. snausen. Dat. snausa (den sidste Form 
paastodes af nogle at være den eneste brugte). — Snøse NRJ. H 161. 
Snøpøn 1559. Snøsenn, Snøssenn 1590. Snøesenn 1626. Snøpøn 
1631. Snøpen 1664. Snøsen 1723. 

Det samme Navn findes ogsaa i Meldalen og i Værdalen. Dets Betyd- 
ning kan jeg ikke forklare. 

252. Kvakland. Udt. hvahUanne. — Quaekeland Gap. 1559. 
Quacklandt 1590. 1624. 1626. 1631. Quackland 166é. Quachland 
1723. 

1ste Led kunde tænkes at være det samme, som man har i Kvakestad 
i Trøgstad, i Spydeberg, i Rakkestad, i Askim og i Kraakstad (se Bd. I S. 
28, hvor det tænkes muligt, at et Elvenavn Kvaka kunde ligge til Grund). 
Her synes der dog ikke at være noget Vandløb. Man kunde maaske formode,, 
at den opr. Form var Evapland af en Stamme, som man har i Folkespr. 
Kvap eller Kvabb n., blød Jord. Overgang fra pi til kl kan ogsaa ellers 
paavises, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 196. 

Rygh. Gaardnavne XIV. 10 



Digitized by VjOOQ IC 



}^Cy SONDRE TRONOH.TEMS AMT 

253. Fossea. Udt. fassen. Dat. -sa. — Foos 1559. Foss 
1590. Faas 1626. Faa? 1631. Fo? 1664. Faas 1723. 

254. Annel. Udt. atinølen, Dat. -ta. — Annøl Cap. Andall 
1559. Annuldt, Annoldt 1590. Andall 1624. 1664. Anndall 1626. 
Annøld 1723. 

*Arnholl (Arnaholl eller Arnarhéll), hTOri sidstø Led er 
holl m., en isoleret, randagtig Heide (IndL 8. 66), og 1ste Led s^indsynli;^ 
Fuglenavnet Qrn m., Ørn. Det samme Navn har man vel i Annolsætereu, 
Ringebu GN. 94,4, se Bd. 1V,1 S. 147. 

255. Dyndal. Udt. dynndalann. — Duiidal DX. V 555, 1450. 
Dundall DN. III 654, 1472. Dundal NRJ. II 161. Dwndall Cap. 
Dundal 1559. Dønndall 1590. 1631. Dondal 1624. Dvndall 1664. 
Dyndal 1723. 

Ligger ved Skjenaldelven, hvis Navn vist er opr. O. &. antager derfor, 
at 1ste Led kan indeholde et Navn paa en Fos, Dynjandi, Particip. at' 
d y n j a, at dønne ; det samme Ord har man antagelig ogsaa i Dillan i Vær- 
dalen, i Dynjan i Eidsberg, i Dønnyn i Snmdalen og som Iste Led i Døoski 
i Bærnm (Bd. I 8. 160, II S. 141, Thj. VSS. 1891 S. 206 f.). Den Sideelv, 
som ovenfor Gaarden kommer nd i Skjenaldelven. og som har et sterkt Fald, 
kaldes na Skoro; men det er vel mnligt, at dett« Navn ikke er opr., og at 
Navnet Dynjandi egentlig har tilhørt den. 

256. Skjenald. Udt. sjenallen. Dat. -la. — Skenalt OE. 61. 
Skennan Gap. Skenoldt 1590. Schienald 1664. 1723. 

Med Støtte af Formen Skennan fra c. 1540 tør det antages, at Navuet 
opr. har været S k i n a n d i, Particip. af s k i n a, at skinne, hvilket egentlig 
maa have været Elvens Navn. Med Hensyn til Lydforandringen i sidste 
Stavelse kan sammenlignes Kvennild i Tilder af Hvinand i. Skjenald fore- 
kommer ogsaa i Børsen GN. 72. (Tlij. VSS. 1891 8. 206). 

257. Gjelme. Udt. jølme, — a Gelmini Fornm. s. VIII 16i. 
IX 92. Gylmen NRJ. II 161. Gølmen 1559. Giølmenn 1590 (da 
Fogedgaard). Giøllmo 1624. Giølmøe 1626. 1664. Giølmegaard 172S 
(Fru Oberstinde Munehgaard). 

Uagtet allerede Sverres S. har G e 1 m i n» maatte det dog nok kanne 
antoges dannet ved Omsætning afGemlin. PaaGrnnd af Beliggenheden paa 
Sletten lige nnder et hrat Fjeld knnde det ligge nær at tænke paa en Afled- 
ning af gafl m./ der brnges om fremstikkende Fjelde; jfr. Gjemle i Skogn, 
som i et Diplom fra 1336 (DN. V 96) kaldes Geflin, medens Navnet i to 
andre samtidige Kilder (DN. 111 165 og II 226) skrives Gemlen, ligesom 
Aasen noder Gjølming har £xempel paa en sandsynlig lignende Overgang fra 
V 1 til Im (O. K.). 

258. 2. Flaaskogen. Udt. flasJcogen, — af Flalaskog AB. 55. 
Flatiskogr, den flade Skog, Skogen paa Sletten. 



Digitized by VjOOQ IC 



17. OKKEDALEN I47 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Skyrbrekko AB. 53. 54. 

Dette har ogsaa været ældre Navn paa Skibrek i Modam og nævnes i 
MA. som en Gaard i Brnnlanes. Forklaringen af Iste Led usikker (se Bd. III 
S. 227). 

af Solabrekko AB. 54. 

af Steinsøy AB. 54. 

Er maaske samme Gaard som Steinshangen GN. 43, hvis Beliggenhed 
godt passer til Navnet. , 

af Skadastadom AB. 54. 

Jfr. det forsv. i Skadstadum i Eraakstad, maaske sms. med et 
Mandsnavn S k a d i (jfr. Bd. II 8. 60). 

af Hundal med Hundals Watn AB. 55. 

Maa have ligget ved Hundsaaen (Rektangelkartet), opr. U n n n (?), .der 
gaar gjennem de to Unndsvaude og ud i Søvandet. 

a RauSsvelli, Raudsv^llr Isl. Ann. (Storm) 27. 66. 133. 191. 257 
(Jordfald 1254 eller 1255). af RauSsvelli Bisk. s. I 709? a Raudz- 
velli DN. V 140, 1345. Rawdzwal DN. HI 608, 1456. 

Vel sms. med Mandsnavnet Raa5r (jfr. Bd. III S. 206). 

Ro8ar Fornm. s. VUI 380. 

af Hermene AB. 53. 124. Hermen NRJ. H 159. OE. 59. 
Hermo 1559. Hermenn 1590. Hermne, Hermo 1626. Hermoe 1664. 
Herme 1723 (gaaet ind under Hermelieq GN. 71). 

af Gislabudhom AB. 53. 

Gylpestad DN. V 735, 1515 (ved GN. 37), jfr. Giølpe Kvemstød 
1590. 

Østegard, Nedegorde (ved Præstegaarden) NRJ. H 159. Øste- 
gaardt 1559. Østgaardt 1590. 

Maaske Parter af det gamle Grj otar, se GN. 32. 

Hoff NRJ. n 159 (nær Opøien?). 

Prestøe (nær Vormdal?). 

Mickelberg, Møckelberg 1590. 1624. 1626 (paa Østsiden ovenfor 
Præstegaarden). 

Sms. med Adj. m i k i 1 1, stor. 
Grønlid 1624. Grønnlj 1626. 

Fagerlid 1624. Fagerlj 1626. Fagerliidt 1631 (paa Nordsiden 
af Gagnaasvandet ?). 

Kongsbache 1626. Kongsback 1631. 1664 (nær Gjeitbu?). 

Lillemoe 1626. 



Digitized by VjOOQ IC 



148 SØNDRE TROMDHJEMS AMT 

Øudensetter, Øunesetter 1626. 

Espeggen 1626. Aspeggen 1664 (ved Gagnaasvandet ?). 

Schattedal 1626. 

Quadgier 1631 (nær Svorkmo?). 

Alfaas 1723 (nu Ølvaasen, gaaet ind ander Solbn). 



GAMMELT BYeDENAVN. 

r 

Vstabygd AB. 54, jfr. GN. 223, af Gaardnavnet Ustar eller af 
Elvenavnet Ust, maa betegne Ustdørjas Dalføre og falder vel sammen 
med det nuv. Grændenavn Ustjaaren. Det sidste Led i dette er det 
gamle jaSarr m., Rand, Kant, som er anvendt til Dannelse af saa 
mange Stedsnavne. Med samme Dannelse har man nu Grændenavneoe 
KvaaJsjaaren og Tokstadjaaren paa Vestsiden og Monsetjaaren paa 
Østsiden af Dalen (jfr. GN. 146, 124 og 59). 



^.^ 



Digitized by VjOOQ IC 



18. 

MELDALENS HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Meldalen. Udi. médalen (Hoved- 
betoning paa 2den Stavelse). 

Ældre Navneformer: i Me8aldal Fornm. s. I 67. i Mædaldale 
DN. HI 90, 1310. i Medaldaal DN. lU 186, 1342 (Paategn.), i 
Mæ3aldall DN. II 251, 1349. i Medhaldall AB. 61. i Medeldal DN. 
V 555, 1450. Mædheldalsprestdøme DN. V 627, 1446. i Mædaldall 
DN. ni 654, 1472. i Mædheldal DN. V 702, 1497. 

Meldal NRJ. II 161. Meldaell OE. 56. Meldallen DN. X 793, 
c. 1550. Meldallen 1559. Meylldall DN. XH 775, 1673. 

Sognet kaldtes i MA. Grjéta s6kn efter Kirkestedet (GN. 76): 
Griotæ s. i Mædaldale DN. XV 41, 1412. Gryte s. DN. XV 102, 
1499? 

Me5aldalr, t Midtdalen*, efter Distriktets Beliggenhed i den midtre 
Del af Orklas Dalføre. 



Gaardenes Navne: 1. Maagset. Udt. magsét. — Mowsetter 
NRJ. II 161. Maageszeter OE. 57. Mosetther 1559. Møgesetter, 
Mogsett 1590. Mogsett 1624. 1631. Magset 1626. Maagset 1723. 

Den lange Vokal i Iste Led gjør det tvivlsomt, om man i dette kan 
antage et Elvenavn. Forøvrigt knnde man tænke paa magr m., Svigersøn, 
Svoger, der findes brugt som Mandstilnavn. 

2« Moen. Udt. m&n, Dat. mffa (efter andre : Dat. mom), Mou 
1590. 1624. Moe 1626. 1664. 1723. 
Af m 6 r m., Mo (Indl. 8. 67). 

8. Granmoen. Udt. granm&n, — Granmo 1624. Granmoe 
1626. Grandmo 1631. Granmoe 1664. Neder og Øver Granmoe 
(det sidste Underbrug til Kvam) 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



150 fiWNORR TRONDHJEMS AMT 

4, Damli. Udt. dammlia. — Damlid 1624. Damblj 1626. 
Dombliidt 1631. Damli 1664. Damblie 1723. 

Iste Led maa Tære daxnmr m., DæmniDg, og Navnet have Hensyn til 
en Dæmning i den Sideelv, ved hvilken Gaarden ligger. Jfr. Orkedalen 
GN. 64. 

5, Rødslettet. Udt. røsstétte. — Røeslette 1723. 
Af Slætte n.; Slaatteland (Indl. 8. 76). 

6- Ry- Udt. ry. — i Rudi DN. III 90, 1310. af Krukunidi 
AB. 52. Rødt 1559. 1590. Roed 1626. 1631. Rye 1664. Røe 1723 
(Fordelingen af Citaterne mellem dette og GN. 136 er usikker). 

Jfr. Orkedalen GN. 72. 

7—11. Lo. Udt. 16. — i Loe (Paategn.: i Loora) DN. III 186, 
1342. Loo NRJ. II 161. Lo OE. 57. Loo 1559. Loug, Loo 1590. 
Low 1624. Lou 1626. Loe 1664. 17S3. 

Lo f, oftere forekommende Navn, hvis Betydning er uvis (se Indl. S. 
66). Gaarden ligger temmelig høit over Elven, men under den brattere LL 

12. Loslettet. Udt. lodétte. 

13. Kyam. Udt. hvdmmen. Dat. -ma. — af Hvamme AB. 53. 
118. DN. V 702, 1497. Hwam NRJ. II 161. Cap. Quam OE. 57. 
1559. DN. XII 775, 1573. Quamb 1624. 1626. 1664. Qvam 1723. 

Se Orkedalen GN. 21. 

14. 15. Dombu. Udt. do'mmhii (ogsaa: dd'mmbuen). — af 
Dumbu AB. 51. Dumba (Nom.) AB. 124 s. Dombo NRJ. II 162. 
OE. 57. Dwrabo Cap. Dambo 1559. Dombo, Dambo 1590. Dombou 
1624. Damboe 1626. Domboe 1631. 1664. Dombu 1723. 

Dumba. Dette maa være et opr. Navn paa en af de Bække, som gaar 
forbi Gaarden (som nu kaldes Lusa og Skratla). Elvenavnet Domba (Domma) 
har man ogsaa i Dovre (Bd. IV, 1 S. 2), i Grue og i Nordre Land, ligesom 
der findes flere Gaardnavne, der maa være afledede af dette Elvenavn. Dette 
maa forklares af Adj. dumbr og maa da betyde: enten den stumme, rolige, 
eller maaske snarere den, som giver en dump Lyd. Gaardnavnets nuv. Form 
er.udgaaet fra den gamle Dativform Dumbu, men er allerede tidligt blevet 
misforstaaet, som om det var sms. med b ti n., Gaard (Tbj. VSS. 1891 S. 170). 

14, 3. Bjerset. Udt. bjøWsæte, hjøWsæten. 

Navnet findes paa flere Steder. Tildels er Iste Led Trænavnet Bjørk 
(Bjørset i Bolsø) eller Elvebkvnet Bj arka (B. i Leksviken); men det kan 
ogsaa have anden Oprindelse. 

16. Reberg. Udt. ré'bærje. — af Reidberge AB. 51. Rødberg 
1559. Røttberg, Reberg 1590. Reeberig 1624. 1631. Reeberrig 
1626. Reberig 1664. Reeberg 1723. 

Navnet findes ogsaa i Beunebu, GN. 9. Det kan ikke staa i nogen For- 
bindelse med GN. 79. O. R. sammenligner med Hensyn til Iste Led med 
i Rei5i, nu Re i Stange (Bd. III 8.163), Rei5in i Y. Slidre, Rei5injar, 
nu Rennan i Skogn, Reianes i Kennesø og Reidævålli 0. Gausdal (Bd. 
IV, 1 S. 194) og antager, at man ialfald i enkelte af disse Navne i Iste Led 
har h r e i d r n.. Rede. 

17. 18. 20. Told. Udt. viill. — or Vælli DN. II 81, 1309. 
af Welle AB. 51. 52. Vold NRJ. II 162. Voll OE. 57. Wold 1559. 
Woldt 1590. Wolld 1626. Vold 1664. Wold 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 151 



19. NordYold. Udt. no'tvåH — Noruold 1664. Norvold 
1723. 

21. Kaistad. Udt. ka'llsté. — Kalstj 1590. Kaistad 1624. 
1631. Kallsta 1626. Kaldstad 1664. Kaistad 1723. 

Udt. viser, at Navnet ikke er sms. med -8ta5ir. O. R. formoder, at 
<len gamle Form har været Kalla6ar8tQd, hvori sidste Led er stq6 f. 
(IndL 8. 80) og 1ste Led en Participform kallaer, en. som raaber. Dermed 
sms. Navne findes ofte ved gamle Færgesteder, som Kallestein, Kallarneset, 
Kallarberget ; jfr. Kallestein og Kallelien ligeoverfor hinanden paa hver sin 
Side af LyseQorden i Høgsfjord. Denne Gaard ligger temmelig nær Elven, 
hvor den gamle Vei over Meldalsskogen kommer ned (jfr. Bd. I S. 201; III 
8. 261. Ldsbl. 182). Samme Betydning har Navne som Koparnesct. 

21, 5. 6. Vigdlotten. Udt. vi'gdlåtten, 

Iste Led er Navnet Vigda paa den Bæk, som her kommer ned, sidste 
Led 1 u t r m., Del, Part (Fndl. S. 66). 

22. Snuruaas. Udt. snuriiåsen. — Snøeraas 1626. 'Snøraas 
1631. 1664. 1723. 

1ste Led kunde være s n a r a f., Snare, saa at Navnet betegnede et 
til Fnglefangst egnet Sted, jfr.. Foglaas Orkedalen ON. 155. Ordet findes 
oftere som 1ste Led i Stedsnavne f. Ex. Snnraeggen Opdal GN. 318, Snnrnli, 
Sæter paa Østfjeldet^ i Meldalen, Snurndalsheien paa Fjeldet i Lensviken. 
Ved enkelte kande man vel ogsaa tænke paa et Elvenavn Snorn (tdcn, som 
snor sig»?); men paa dette Sted synes der ikke at være noget Vandløb. GN. 
22 — 66 ligger oppe paa Meldalsskogen. 

23. 25. Steigen. Udt. stei'en. Dat. stei'a. — i Stæigh DN. V 
166, 1349. af Steig AB. 52. Steg 1559. Styenn DN. XII 775, 1573. 
Stegenn 1590. 1624. 1631. Steggenn 1590. 1626. Steegenn 1626. 
Stegen 1664. 1723. 

Steig f. Der findes adskillige Gaarde af dette Navn, hvoraf kan næv- 
nes Steigen i Nordland, Steig i S. Fron og i Biri. Maa være afiedet af s t i g a, 
at stige, og sigter vel i Regelen, saaledes ogsaa her, til høi Beliggenhed (jfr. 
Bd. IV, 1 8. 122). Her har Navnet efter den hyppige nordenfjeldske Brug 
faaet tilføiet Artikelen i Hankjøn. 

24. Steigeyolden. Udt. stei^avållen. 

26. Haugen. Udt hau'en, Dat. haua, — Hog 1559. Hagenn 
1590. Hougen 1624. 1626. 1664. 1723. 

27. 28. Laushtts. Udt. laushus. — af Lodhenshusom AB. 
53. Lodtzhuss 1559. Lodtzhuss, Lødtzbus, Lø^hus 1590. LøfTshus 
1624. 1626. 1631. Løphuu^ 1664. Løfshus 1723. 

Lodinshdsar, sms. med Mandsnavnet L o 5 i n n (Personn. i Stedsn. 
S. 176). Lydovergangen er usædvanlig. 

28. 1. Saattan. Udt. sattanri. Dat. -tdni, 

28. 2. Vavold. Udt. vavållarin. 

Iste Led kunde være va 8 n., Vadested. Gaarden ligger ved en liden Elv. 

29. Fagerli med Lekkens Grube. Udt. fagerita. — Fagerlid 
1624. 1626. 1631. Fagerlj 1664. Fagerlie 1723. Lochens Grube 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



152 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

30. lien. Udt. U'a. — Ljd 1626. Liidt 1631. Lien 1664. 
1723. 

81. Langenget. Udt. Idngæ^tyen, Dat. -na. — Langenng 1590. 
1624. Langeng 1626. 1664. 1723. 

Sidste Led er eng f., Eng, Græsmark (Indl. S. 49). Ogsaa her er Han- 
kjønsaxtikelen tilføiet. 

32. Jerlitts. Udt. jæ'n'isann,, Dat. 'Som. — Jerhus 1590. 
Joidhuus 1624. 1626. Jerhuus, Jerdhuus 1631. Jorhuu^ 1664. Jord- 
huns 1723. 

Vel opr. J a r 5 h ri 8, en Gaard, som har havt Bygninger af Jordrægge 

(O. K.). 

33. Skjetskifle med Hamrum. Udt. sj&\sjiffte. — Skødtz- 
skifTte 1590. Schydzschiffte 1631. Schydschiffte 1664. Schiud- 
schifte 1723. — Hamremb 1664. Hamrum 1723 (allerede da Under- 
brug under Skjøtskifte). Udt. ukjendt. 

• Skjétskipti, Sted, hvor man skifter Heste; maa have været gam- 
mel Skydsstation ved nordre Ende af Meldalsskogen (O. R.). 

34. Bttstad. Udt. buston. Dat. -^tom, — Bustad 1559. Bu- 
stadt 1590. 1624. Busta 1626. Bustad 1664. 1723. 

Efter den nav. Udtale synes den opr. Form ikke at knnne være Biistadr, 
Bosted, men at maatte være en Sammensætning med -s t a 6 i r. Iste Led 
knnde tænkes at være Mandsnavnet Biii: dette er dog meget nsikkert og 
antages ikke i «Personn. i Stedsn.« 

35. Grarraak. Udt. gravrdke (andre -rdken\ Dat. -ka, — 
Graffrack 1559. 1631. Graffrock 1590. 1624. Graffroch 1626. 1664. 
Grafroch 1723. 

Navnet findes ogsaa i Melhus GN. 86, hvor den gamle Form er 6 r a f- 
a r ak r, sms. med g r a f a r, Gen. af g r o f f., en naturlig eller af Mennesker 
dannet Fordybning (Indl. S. 52), og a k r m., Ager, som nn paa mange Steder 
som sidste Led i Gaardnavne er bleven til -aak (Indl. S. 41}. Jfr. Ldsbl. 216. 

36. Stayeli. Udt. stavelia. — StafTuelid 1631. Staffuerlj 1664. 
Staverlie 1723. 

I Iste Led ligger der vist et Elvenavn, jfr. det hyppige Elvenavn Stav- 
aaen. Gaarden ligger nær et Tilløb til Svorka, som paa Kartet kaldes Bok- 
bækken. . 

37. 38. Aamot. Udt. amoten, Dat 4a. — Omod 1559. 
Amodt 1590. Aamoed 1624. Amoed 1626. 1664. Aamodt 1723. 

* Åmét, Aamødet; ligger ved Sammenløbet af Svorka og Trivja. 

39. Urvatnet. Udt. orvattne. — Oruatten 1624. Øruatten, 
Aaruattenn 1626. Aaruatten 1631. — Vruaten 1664. Urvatten 1723. 

Ligger ved et Vand af samme Navn med en meget brat Fjeldvæg paa 
Sydsiden. Iste Led er u r 5 f.. Stenur (IndL S. 83). 

40. Løkken. Udt. lyl^ka. — Lyckenn 1624. Løechenn 1626. 
Lockenn 1631. Løchen 1664. 1723 (da Underbrug til GN. 24). 

Af lykkja f., indhegnet Jordstykke (Indl. 8. 66). 

41. Granaas. Udt. granåsen. — Granaas 1631. 1664. 1723 
(da Underbrug til GN. 23). 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 153 



42. 43. Buan. Udt. huann, I^at. om. — Budenn DN. XII 
775, 1573. Bude 1590. Budum 1624. 1631. Buddenn 1626. Buen 
1664. Buum 1723. Lillebudenn 1626. Lille Buum 1723. 

• B A8ir, Flt. af biiS f. (Indl. 8. 46). Jfr. Stadsbygden GN. 16. Her 
ligger det nærmest at tænke paa Fiskeboder, da der er flere smaa Vande 
omkring Gaardene. 

44. Yoldmo. Udt. vdHmS'n. — VVolmoe 1624. 1626. Voldmoe 
1631. 1664. Woldmoe 1723. 

45. 46. Lillenæve. Udt. li'hln^ve. — Neff Dx\. XII 508, 1529. 
Lille Neb 1631. Lild Nefue 1664. Lille Nefve 1723. (Stornæve er 
Holandet GN. 23). 

Navnet er Dativformen (nefO af nef n., Kæb, Næse, i Stedsnavne om 
en fremstikkende Spids overhovedet; i dette Navn vel nærmest at forstaa om 
en fremstikkende Fjeldpyut, jfr. Folkespr. Bergsnev n., fremstaaende Kant af 
en Klippe (Thj. VSS. 1891 S. 217 f.). 

47. 48. Djupli. Udt. jupUa. — Dyblid 1631. Dybli 1664. 
Dyblie 1723 (Dybdalsli 1626?). 

£n maaske enestaaende SammensætniDg, som rimeligvis er saa at for- 
klare, at 1ste Led indeholder det opr. Navn paa det lille Vand nær Gaarden 
(Djnplitjemet), som er omgivet af Fjeldhøider. Djupen findes oftere som 
!Na^'7l paa Indseer. 

49. Sæteren. Udt. sæ'tra. Dat. sceter'n, — Setter 1631. 
1664. 1723. 

Jfr. Orkedalen GN. 83. 

50. Svartsæteren. Udt. svdltsætra. — Suartseter 1664. 
Suartsetter 1723 (øde). 

51. Svabyllan. Udt. svahyUatm. — Suahild 1664 Suackild 
1723. 

Af Folkespr. Svad n., nøgen Klippegrand, Bergflade uden Jord, og Hella 
f., i det Trondhjemske Uylla, flad Sten. 

52. Crrutsæteren. Udt. grutsætra. — Grudsetter 1664. Grut- 
setter 1723. 

Maa opr. have været Sæter under Grut, GN. 106. 

53. Fjølhaugen. Udt. fjulhauen. — Fielhoug 1631. Field- 
houg 1664f. 1723. 

Jfr. Stadsbygden GN. 67. 

54. Uaugen. Udi. hatten. 

55. Gratsæterhagerne. Kun nogle faa af de gamle Bergarbeider- 
pladse her er nu beboede; de øvrige er Slaattenge, paa hvis Navne 
det ikke yar muligt at faa Rede. 

55, 2. Storhagen. Udt. sto'rhågån. 

55,9. Selbergshagen. Kaldes søllhérje. 

55, 18. Talleraasen. Udt. tdHeråsen. 

Jfr. Orkedalen GN. 76, utvivlsomt opkaldt efter den. 



Digitized by VjOOQ IC 



154 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

56. Blomli eller Sverkli. Kaldes Udmndia, — Suerekelid 
1624. 1631. Suerckelj 1626. Suirchlj 1664. Suerchlie eller Biomlie 
1723. 

Det ældre Navn Sverkli synes at indeholde et ElvenaTn; Elven, som 
gaar forbi, heder vistnok Trivja, men en af dennes Bielve heder Svorka. Om 
Blomli se Stadsbygden GN. 26 og Orkedalen GN. 231. 

57. Skubholt. Udt. sku'hbhåU (ogsaa hørt hålten). — Scbab- 
holt 1624. 1626. Stubholt, Skabholt 1631. Schabbolt 1664. Schub- 
holt 1723. 

Iste Led er vel at henføre til Folkespr. Skobb f. eller Skobba f., tør, stenet 
og nfragtbar Flæk i Ager og Eng, jfr. Skabb m., en stenet Jordflæk (Ross og 
AasenJ; jfr.' Skubbemd i Eidsberg, Bd. I S. 159. 

58. Stolsmo. Udt. stallsmo. — Stolsmoe 1624. 1626. 1631. 
Stoldsmoe 1664. Stolsmoe 1723. 

Se Hevne GN. 112. 

59. 60. Grenli. Udt. grø'nnlia, — Gronlid 1624. Grønli 
1626. 1664. Grønlie 1723. 

61. Bttli. Udt. hVIia, — Bolid 1631. 

Iste Led er vel b i^ n., i Betydning af Baskab, Kreaturer, og hentyder 
vel til, at Stedet har været bmgt som Sæter eller Havnegang. Jfr. Kissen 
GN. 46,8. 

62—64. Heidal. Udt høt dalen, — Hodall 1590. Høidall 
1624. Høedall, Lille Høedall 1626. Høydall 1631. 1664. Høydal, 
Lille Høydal 1723. 

Iste Led maa være høy n., Hø, og betegner vel, at Stedet har været 
brngt som Slaatteland (Indl. S. 59). 

65. Svartbækken. Udi. svalfbækJcen, — Suarfebech 1624. 
1626. Suartbech 1664. 1723. 

66. Storsteen. Udt. sto'rstéen. Dat. -sténa. — Storsteen 1624. 
Stoersteenn 1626. Storstien 1664. Storsteen 1723. 

Sidste Led er vel stigr m.. Sti, jfr. GN. 189 (O. R.). 

67—69. Berg. Udt. bc^rj. — Berg NRJ. II 162. OE 56. 
Bergh DN. XII 508, 1529. Beriig 1559. Berig 1590. 1624. Berrig 
1626. Berig 1664. Berg 1723. 

Gaarden ligger oppe i Berget ovenfor Kaistad. 

70. 71. Vold. Udt. våU. — Jfr. GN. 17 (Citaterne kan ikke 
fordeles). 

70, 2. Gildeicn. Udt. jildøia. — Jilløn 1590. Giløehnn 1626. 
Gilden 1631. Gieldøe 1723. 

Iste Led knnde mulig være Adj. g i 1 d r, fortræffelig, behagelig. 

72. Bakken. Kaldes Ijø'nnhdlgkinri, 

73—75. Grefstad« Udt. græifston. Dat. stom^ Gen. -sto, — 
af Greipstadom AB. 52. GrelTstad NRJ. II 162. Grepstad OE. 56. 
1559. Grebstadt 1590. Greffstad 1624. 1631. Greebsta 1626. Greflf- 
slad 1664. Grefstad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 155 



Greip8sta5ir, sms. med Mandsnaynet G r e i p r, som var temmelig 
alniindeligt i MA. (Personn. i Stedsn. S. 98). Om Navnets nav. Endelse bq 
Orkedalen GN. 89. 

76. Meldalens Præstegaard. — a Griotom DN. III 90, 1310. 
Grotte 1723. 

Grj6tar, Flt. af grjét n., se IndL S. 62, jfr. Orkedalen GN. 32. 

n. 78, Hollstad. Udt. hå'llston, Dat. -stom. — af Hollastadom 
AB. 52. Holstad 1559. Holdstad, Holdsta 1590. Holdstad 1624. 
Hoelsta 1626. Holstad 1664r. 1723. 

Uvis Formen i AB. er fuldt rigtig, synes Navnet vanskeligt at forklare; 
da der imidlertid i det 16de Aarh. ofte er Vaklen i Brugen af Mellemvoka- 
lerne, og navnlig a undertiden indtræder istedetfor andre, kunde man gjætte, 
ilt den rette Form har været Hqllastadir, sms. med det sjeldne Kvinde- 
navn Hal la; jfr. Bd. I S. 296. 

79, 81— 88, Re. Udt. ré og ren. Gen. res. — i Ree AB. 52. 
af Ree AB. 118. Ree (Nom.) DN. V 527, 1445. OE. 56. Roe(!) 
NRJ. n 162. Ree 1559. 1590. 1624. Ree og Lille Ree 1624. Ree 
1631. 1664. 1723. 

Navnet forekommer med den samme middelalderske Form i Ramnes, Stjør- 
dnlen, Skogn, Yærdalen og Stod, paa de to sidste Steder som Navn paa nu for- 
svundne Gaarde. Maaske har man det samme Navn ogsaa i Re i Time og 
paa Voss. Derimod er Re i Stange og Breim af anden Opr., idet det første 
i MA. skrives af Reide (se Bd. III S. 163; og det andet af Rer. Betyd- 
ningen nkjendt. 

79, 3. Rydningen. Kaldes re srønnirijnen. 

80. Brekken. Udt. hræJcka, Dat. -kimn. — Brechen 1664. 
1723. 

Se Bjugn GN. 21. 

80, 2. Smidalen og Messa. Udt. smi dalen, Dat. -lom. mce'ssa. 
Skoveiendomme oppe paa Fjeldet. Messa er Navn paa en Sideelv til 
Orkla. 

84. 85. Ofstad. Udi. (Vffston, Dat. -stom. — af Awalzstadom 
AB. 52. Owstad NRJ. U 162. ØfFuerstad OE. 56. Osted, Oustum 
1559. Aastadt, AlfTsla 1590. Opstad 1624. Opstå 1626. OfFstad 
1631. 1664. Ofstad 1723. 

Åvalds8ta6ir, sms. med Mandsnavnet Å v a 1 d r, som var alm. i 
MA., især søndenfjelds ; jfr. Bd. IV, 1 S. 167 og Personn. i Stedsn. S. 26. 

86. 87. Selberg. Udt. søllbcM'je (ogsaa hørt scell). — af 
Seljuberge AB. 52. Selleberg 1559. Solberg 1590. Solberig 1624. 
Søelberrig 1626. Solberig 1631. Solberig 1664. Solberg, Schiølberg 
1723. 

Seljuberg, sms. med Trænavnet selja f. Jfr. Orkedalen GN. 77 
og 226. 

88. 89. Lund. Udt. lénn, — af Lunde AB. 52. Lwnde NRJ. 
II 162. Lund OE. 56. Lundl, Lunde 1590. Lunnd 1626. Lunde 
1624. 1631. 1664. 1723. 

L u n d r m , Lund, liden Skov (Indl. S. 66). 



Digitized by VjOOQ IC 



156 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

90—92. Rikstad. Udt. rViJcston. — Rigslad NRJ. II 163. 
Rvchstadt DN. XII 508, 1529. Rogstad 1559. Ryckesledt, Rycksledt 
DN. XII 775, 1573. Rigstad 1590. 1626. Røgsta 1626. Rigstad 
1624. 1631. 1664. Regstad 1723. 

Kan xnnlig være Riknlfsstadir af Mandsnavnet R i k n 1 f r eller 
R i k n 1 f r, som ikke var sjeldent i Norge i MA. ; samme Oprindelse bar man 
i Hekstad i Manger, i Rekastad i Tune og mnlig ogsaa i Bekstad i Berse- 
skognen og i Gran. Det er dog paafzUdende, at Udt. af i her er opgivet at 
være lukt (O. R ; jfr. Bd. I S. 800. III S. 158). 

90, 1. Liindesætereii. Udt. lo'ndasætra. — Lundseler 1664. 
Lundesetter 1723. 

98. 94. Stokkan. Udt. stakkann. Dat. -om, Gen. ståkk. — 
Stoke NRJ. II 163. Stocke DN. XII 775, 1573. Stocke 1590. 1624. 
1631. Stoeche 1626. Stoche 1664. 1723. 

* Stokkar, Flt. af a t o k k r m., Stok, afhuggen Træstamme ; i hvilken 
Betydning Ordet tkal forstaaes i dets Anvendelse i Btedsnavne, bliver i de 
enkelte Tilfælde oftest tvivlsomt (Indl. 8. 79). Navnet er i denne Form sær- 
deles hyppigt i de tiondhjemske Bygder, medens man paa Østlandet har de 
tilsvarende Former Stokker og Stokke og i Nordland Stokka. 

96. Fitjan. Udt. fjgkann. Dat. -Jc/m, Gen. fiJg\ — Filtie NRJ. 
II 163. paa Fvtiom DN. XII 508, 1529. Fitthie Cap. Fiist 1559. 
Fycke DN. XII 775, 1573. Fitte 1590. Ficke 1624. 1631. Fieche 
1626. Fiehe 1723. 

• F i t j a r, FJt. af f i t f., frodig Græsmark især ved Elv eller Sø (Indl. S. 
49, jfr. Hevne GN. 21). Gaarden ligger merkeligt nok temmelig høit oppe i 
Bakken; Sletten ved Elven, hvor Rikstadgaardene nu ligger, kan dog maaske 
engang have hørt til Fitjan (O. R.). 

96-98. Hol. Udt. hof. — af Hole AB. 52. Hole NRJ, II 
153. Hool OE. 56. Huoll 1559. 1590. Hoell 1590. 1624. 1626. 
1631. Hoel 1664. Hoell 1723. 

H 6 1 1 m., en isoleret Høide, især en rnndagtig ^Indl. 8. 56) ; har 
samme Betydning som hvåll, jfr. Orkedalen GN. 146. 

99—102. Stene. Udt. stén\ Gen. stens. — Steen DN. V 555. 
1450. Stein (Nom.) DN. HI 654, 1472. Stene NRJ. H 163. Stein 
OE. 56. Steyne Gap. Stenne 1559. 1590. Steene 1624. 1631. 
Steenne 1626.' Stehene 1664. Steene 1723. 

Af s tein n m., se Indl. S. 79. Hvad der ligger til Grnnd for Ordets 
Anvendelse i dette Tilfælde, bliver som ofte tvivlsomt. Den nuv. Form maa 
opfattes som Dativ. 

108—105. Foss. Udt. fdss. — af Forse AB. 52. Foss NRJ. 
II 163. Ffoss OE. 56. Fos 1559. Foss 1590. Faas 1624. Faa,3 
1626. Fop 1664. Nordgaard Faas 1723. 

Fors m., Fos (Indl. S. 50); den har sit Navn af Fossefaldene i den 
forbi Gaarden flydende Sideelv, som ogsaa heder Føssa (tostav. Betoning, 
paa Kartet: Fossbækken). 

106—109. Grut. Udt. gnit — af Grut AB. 52. Grudh NRJ. 

II 163. Gruth OE. 56. Grutt Cap. Grudt 1559. 1590. Grudtt 1559. 
Grudt 1624. 1626. Grud 1631. 1664. Grudt 1723. 

Er formodentlig at aflede af Gmt n., som i Folkespr. nu knn bruges i 

Betydningen »Grums », men i svenske Dialekter ogsaa bruges om Grus. Af 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 157 



samme Stamme er vel ogsaa Grade i Klep og mnlig ogsaa det nu for- 
svundne Grnzrud i Berg Sm.(Bd. I 8.282). Kort ovenfor Gaarden falderen 
Sideelv Gryta ud i Orkla ved Pladsen Grytflaat; disse Navne maa vistnok 
være dannede af samme Stiimme. 

109, 3. Grytlien. Udt. grytlia. 

En Skovstrækning. Dannet af Elvenavnet Gryta. 

110—113. Jerpstad. Udt. jcéWston, Dat. -stom, — af Jerpa- 
stadom AB. 53. i Jørppestadum DN. XV 102, 1499. Jerpestad NRJ. 
II 163. OE. 56. Jerppestad DN. X 793, c. 1550. Jerpstad 1559. 
Jerpestedt DN. XII 775, 1573. Jei-pstadt 1590. Jerpestad, Jerpstad 
1626. Jerstad 1664. Jerpstad 1723. 

*Jarpasta5ir, hvori 1ste Led sandsynlig er et Mandsnavn J a r p i, 
der kjendes fra Sverige og kan antages ogsaa i Norge at have været brngt 
ved Siden af det almindelige J a r p r (Personn. i Stedsn. S. 147). Der er intet 
Vandløb ved Gaarden. Denne og de t!g. Gaarde ligger paa venstre Side af Orkla. 

114. Baag^aavold. Udt. hagåvållen. Gen. -vålls. — af Baga- 
welli AB. 52. Burgeuoldt, Bogeuoldt 1590. Bageuold 1624. Bugge- 
uoll 1626. Buggeuold 1631. Bogeuold 1664. Baagevold og Baage- 
voldsetter 1723. 

BagavQllr. 1ste Led knude mnlig indeholde samme Stamme, som 
man har iBagahtis ogl Bygdenavnet Bagabil i Sparbnen (O. R). Det 
kan ogsaa erindres, at bagi paa et Par Steder findes bragt som Mands- 
tilnavn (AB. 9. DN. VI 63). 

115. 116. Aa. Udt. iVn, Dat. am, Gen. å, — af Aam AB. 52. 
Aa NRJ. II 163. OE. 56. pa Aaum DN. XII 775, 1573. Aae 1590. 
1631. Aahe 1626. Aae 1664. 1723. 

Ar, Fl. af å f., Aa. Flertallet maa ogsaa her have Hensyn til, at 
Gaarden ligger mellem 2 Elve (Orkla og Reisa). Jfr. Aa GN. 68 og Hevne 
GN. 47 og 80. 

117. Baagaavoldsætercn. Udt. bå'gdvållsætra. 

117,5. Drugubakken. Udt. drugubakhinn. 

Er ligesom den flg. Gaards Navn sras. med Elvenavnet Drnga (en Side- 
elv til Reisa), af opr. • D raga, jfr. GN. 178. 

118. Drugadal. Udt. dru gudalen. — Druedall 1626. 1631. 
Drugedal 1664. Drugedahl 1723. 

118,2. Jeldalen. Uåt jøldalen, 

Sms. med Elvena^oiet Jøla (tost Bet., en Sideelv til Reisa). 

119. Svartaadalen. Udt. svaitådalen. 

Ligger ved Svartaaen, der gaar til FoUa i Snrendalen. 

120. Langyataet. Udt. Idngvatne. 

Ligger ved et Vand af samme Na^n, som har Afleb til Rindalen. 

121. 122. Yalaaskaret. Udt. vaUisharen, Dat. -ra, — Wede- 
schaar 1624. Wedeschar 1626. 1631. Vederschar 1664. VVeder- 
schar 1723. 

Er ligesom de nærmest frg. en Fjeldgaard. Den gamle Form knnde 
være •Vi6arskar5, afviSrm., Skov. Ved Tilje\'ning af Vokalerne og 
ved Overgang af 5 til 1 (jfr. Folkespr. Valbein = Vadbein) kunde den nuv. 
Form opstaa deraf (S. Bugge). 



Digitized by VjOOQ IC 



158 SØNDRE TttONDHJEMS AMT 

123. Stoin. Udt. sto'inny Dat. sto'am. — StoflFuehamb, Skohamb 
1631. Stoma 1664. Staana 1723. 

Efter Udt. maa Na\ixet være svai^^t Hankjønsord; Formen Stohamb i 
17de Aarh. synes at være en Misforstaaelse af Dativformen. Det staar maa- 
ske i P^orbindelse med Stoan. Rissen GN. 42, og med BygdenaMiet Stod i Ind- 
berrcd. En Bæk forbi Gaarden heder Stobækken. O. R.. jfr. Thj. VSS. 1882 
8. 47. En Fjeldgaard. Den gamle Form knnde mulig være *Stodhamarr. 
som blev til Stoam, som senere blev misforstaaet som Dativ, saa at man 
dertil dannede Nom. Stoinn (S. Bugge). 

124. Sæteren, Udt. sæ'tra, kaldes ogsaa resdahsætra efter 
Elven Reisa, udt. resa. — Setter 1624. 1631. Zetter 1626. Setter 
1664. 1723. 

125. Grytbakken. Udt. gry'thaWnn- — Grydebacke 1624. 
Grydeback 1626. Grydbaek 1631. Grytbachen 1664. Gr^'dbach 
1723. 

Iste Led kunde antages at være et Elvenavn; men efter Kartet synes 
her ikke at være nogen anden Elv end Reisa. 

126—129. Resel. Udt. rescéllann. Dat. -lom. — af Reishielloin 
AB. 52. Reishiella AB. 124 s. Risild NRJ. II 163. RissiU OE. 56. 
Re?el 1559. Ryssell, Rydtssill DN. XII 775 f., 1573. Resell, Ress- 
hellde, Resshuldt 1590. Risell 1624. Ripell, Resell 1626. Res,3eH 
1631. Redtzel 1664. Retzell 1723. 

R e i 8 h j a 1 1 a r, af Elvenavnet Reisa og h j a 1 1 r m., en flad Afsats 
i en Li, en Terrasse (Indl. S. 65). Ganrden ligger noget høit ved Reisa nær 
dens Udløb i Orkla. 

130. Øian. Udt. øianji, kaldes ogsaa ø'verøiann. — Oye 
1559. Øyenn 1590. 1624. 1631. Øienn 1626. Øyen 1664. 1723. 
Af y f., se Indl. 8. 88. Den ligger paa en Flade ved Orkla. 

131—135. Snoen. Udt. sno'a^ Dat. »non, Gen. snons. — af 
Snioene AB. 52. i Snione AB. 124 s. Sneen NRJ. II 163. Sneen 
OE. 56. Snøenn 1559. 1590. Sneen 1624. Sneenn 1626. Sneue 
1631. Sneen 1664. 1723. 

8nj6in?, af snjor m., Sne, og vin f. Det maa være samme Navn 
som Sneen, Støren GN. 63 (udt. Snøan d. e. Snøa med tilføiet Uanlgøns- 
artikel). I noget anden Form har man Navnet i Sneve i Opdal (udt. Snøve^ 
i Snøva (af Snioene AB.) i Sandalen og i Sneve i Egge (afSnævene AB.), 
det sidste vel udgaaende fra Formen s n æ r i Stammeordet Uer i Meldaleu 
er den nuv. Udtaleform dog vanskelig at forklare (O. R.). Med Hensyn til, 
nt j er faldet bort, kunde man vel sammenligne Nupan i Leinstranden, af 
*Nj tipa. Forbi Gaarden gaar en Bæk Snoa (udt. med Tostavelsesbetoning ; 
maaske en sekundær Dannelse). 

136. Ry. Udt. rij, — Jfr. de ved GN. 6 anførte ældre Navne- 
former. 

Jfr. Orkedalen GN. 72. 

137. 138. Kjærstad. Udt. TcrftWston, Dat. stbm. — Kjarka- 
sta5ir(var.: KjarrastaSir) Fornm. s. VIII 174. Kirkestad NRJ. II 163. 
OE. 56. Kerckestaa 1559. Karstadt, Kiøsta 1590. Kiersta 1626. 
Kierstad 1631. 1664. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 159 

At* de flere Skrivemaader af Navnet i HaandBkrifterne af Sverres Saga 
er vistnok Kjarkasta5ir, som ogsaa støttes af Formerne fra det 16de 
Aarh., den rette. Navnet knnde tænkes dannet af et Mandstilnavn kjarki 
af kj arkr m., Mod. Se N. Hist. Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 260. 

139— 141, Hilstad. Udt. hi'llstdn, Dat. -stom, — af Hildulf- 
sladom AB. 53. Hyllestad NRJ. II 164. Hillestad OE. 56. Hylle- 
stad 1559. Haldstad t, Hieldsta 1590. Hildstad 162é. Hielsta 1626. 
Hilstad 1631. Hildstad 1664. Hilstad 1723. 

Hildulfsstadir, af Mandsnavnet Hildnlfr (Personn. i Stedsn. 
S. 131). 

189, 3. Aagjerdet. Udt. å'jæley ogsaa kaldet S'baJg/ginn- 
Har vistnok Navn efter Bækken Oa. 

142. 143. Muan. Udt. miCaVj7i, Dat. miCom, men oftere mcuim 
(i 1 Stavelse), mau' garaiyn,, — Madum, Modum 1590. Mødurn 1624. 
1631. Mødumb 1626. Møema 1664. Moum 1723. 

Den gamle Form kande være * M q 5 n m af m q 9 f., Gen. m q 5 v a r = 
eng. meadow, tydsk Matte, «Eng*, som ogsaa ellers findes i norske Steds- 
navne. Af * M Q 5 11 m kan baade Manm og Mnom være opstaaet (S. Bagge). 

144—148. Systad. Udt. sy'ston. Dat. stom. — i Syestadum 
DN. II 251, 1349. af Syastadom AB. 52. Syrstad NRJ. H 162. 
Systad OE. 56. Sygestadt, Sygiistad 1559 Syrstadt, Sirstadt 1590. 
Systad 1624. 1631. Siursta, Syersta 1626. Systad 1664. Syrstad 
1665. 1723. 

S^ustaSir?, sms. med Elvenavnet Sjra, som ialfald efter den nuv. 
Udtale er svagt Hunkjønsord. 

149. SystadYold. Udt. sy^stdvåUafm. 

150. Yoldeian. Udt. vå'Uøianvj. — Waløen 1624. Waløehnn 
1626. Walløen 1631. Øyen 1664. 1723. 

Sidste Led er ø y f., flad Strækning ved Vand (Indl. S. 88). 

150. 3. Stylen. Udt. sty'len. Dat. Au, 
Maaske af s t q 5 n 1 1 m. (Indl. S. 80). 

151. Holan. Udt. holann, Dat. -lom, — i Holum DN. XV 
41, 1412. af Holom AB. 52. Hollum 1590. Holum 1723. 

H o 1 a r, FIt. af h 6 1 1 m., isoleret Høide, helst en rundagtig (Indl. 
S. 66). 

152. 153. Hove. Udi. have. — af Hofue AB. 51. vid Hof 
AB. 52. Hoff NRJ. H 162. OE. 57. Houff 1590. Hoeff 1624. Houg 
1626. Hoff 1631. Hoffue 1664. Haave 1723. 

H o f n., se Ørlandet GN. 79. Natidsformen er at opfatte som Dativ. 

154. Mosbronn. Udt. må'ssbronn, Dat. -hronna. — : fra Mossa- 
brone AB. 52. Mosbrwn AB. 124 s. Mosbroo NRJ. H 162. Mos- 
brun OE. 57. Mvspbrynn DN. XII 508, 1529. Moss,Sebruen DN. X 
793, c. 1550. Mosbrun 1559. Mossbrønn DN. XH 776, 1573. Mose- 
brynn 1590. Møsbrond 1624. Mø^brønn 1626. Mopbrønn 1631. 
Mo?brynd 1664. Mosbrynd 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



160 vSONDRE TRONDHJEMS AMT 



Formerae i AB. og den nnv. Udtale kan alene forenes paa den Maad«*, 
at sidste Led opfattes som brnnnr m., Kilde (O. R.)- Is^^ ^^^ ^^ maaske 
mos i m, Myr; jfr. Mosserød i Aremark, Bd. 1 8. 18S. Den Elr, som gaar 
forbi Gaarden, heder nn Skjer>-a. 

155. Nederfoss. Kaldes fassen. — Ffosse Cap. Foss 1590. 
Foes 1624. Faas 1626. Nerfo^ 1664. Nederfaas 1723. 

Jfr. ON. 103— T05, eom ligger heiere oppe i Dalen. 

155, 3. Fossjyngeme. Udt få'ssjønganv. 

Et Slaatteng oppe red Rindalsgrændsen. Af Folkespr. Gjenger, Flt. af 
Gong f., Græsgang (^Aasen), jfr. Gjengja f., et Stykke Eng i en Skov eller i 
Kanten af en Samp (Ross). Et andet Slaatteng heder Mosbroni^jøngan. 

156. Ualsgjerd. Udt. hassjæren. Dat. -ra. — Jfr. af Halsom 
AB. 62. Halsgier 1590. 1624. 1626. 1631. Hai^gier 1664. Hals- 
ierd 1723. 

Efter AB. skulde den opr. Form være Hal s ar, Flt. af hals m., der 
her vel maatte forstaoes om en lavere Høide, som springer frem fra en høiere 
(Indl. 8. 63). At det er den samme Gaard, bestyrkes ved Tilføielsen i Jorde- 
bogen: « liger thet vpi bakkan fra Mossabrone«. Det nnv. Na^-n maa vjere 
en Sms., hvori sidste I^ed vel snarest er j a 5 a r r m.. Kant, Rand, som her i 
Dalen mest brngea som Grændenavn (Indl. S. 50}. 

157. Solem. Udt. solemmen. Dat. -ma. — SoUum 1590. 
Solum 1624. Sollumb 1626. Sollem 1631. Solemb 1664. Sollum 
1723. 

Se Bjugn GN. 23. 

158. 159. Løkken. Udt. lyhk^. — Løckenn 1590. 1624. 1631. 
Lyckenn 1626. Løchen 1664. Løeken 1723. 

Se GN. 40. 

160. Haukli. Udt. hauMla. — Hougkelidt 1631. Houeklj 
1664. Houchlie 1723. 

Ligger ved Elven Hanka, hvorefter den har Navn. 

161. Snausen. Udt. snaushm, Dat. -sam, — Snoben 1664. 
Snøesen 1723. 

Se Orkedalen GN. 251, hvor dot imidlertid er sterkt Hankjønsord, me- 
dens det her er svagt. En Fjeldgaard. 

162. Lilleholtan. Udt. inahdltami. — Holtte 1631. Holte 
1626. 1664. 1723. 

Se Orkedalen GN. lOd. Storholtau herer til Rindaleu. 

163. Garberg. Udt. gurhdrjen. Dat. ja. — Gaardbergh 1590. 
Garberig 1624. 1626. 1631. Gaarberig 1664. Garberg 1723. 

Gar- som Iste Led i NavDc er maaske ofte at forklare af garSr m., 
Indhegning* Gaard, i de Egne, hvor r5. som her i Meldalen, nn udtales som 
r. Ligesaa ofte tarde det dog være at henføre til Elvenavnstammen Gar- 
(Garaa), som mulig har en anden Oprindelse. Gaardnavnet forekommer ogsaa 
i Selbn, der nu udt. med kort Vokal. 

164. Myrhaufi^eii. Udt. marhanen. — Mvhrhogh 1624. Mver- 
houg, Moerhoug 1626. Myrhoug 1631. 1664. 1723. 

Iste Led er m v r r f, Myr, som i Sanimensætn luger ofte har svækket 
Vokallyd (se Indl. S. 68, jfr. Aa GN. 43, Hitteren GN. 17,2 og 65). 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 161 



165. Myren. Udt. myra. — Myer 1590. Myrenn 1624. 1626. 
1631. Myren 1664. Myhrn 1723 (da Underbrug til' Løkken). 

166. Lien. Udt. IVa. — Lidt 1624. 1631. Lid 1626. Lin 
1664. Lien 1723. 

167. Skjervoiap. Udt. sj^Wvøiunn, Dat. -om. — Øvenn 1590? 
Skerffoenn 1631. Skierfoye 1664. Schierføyen 1723. 

Ligger paa en Slette ved Elven Skjerva (Aasskjerra til Adskillelse fra 
Mosbronnskjerva), efter hvilken den har Navn. 

• 168. Agholt. Udt. aghålten, Dat. 4a. — Nagholtt(I) 1631. 
Agholt 1664. 1723. 

Iste Led kunde maaske sættes i Forbindelse med det hos Ross netop 
fra disse Egne anf. Verbum aga, vrimle, mylre; men Ideforbindelsen vil dog 
være vanskelig at angive (O. R.). 

169—171. Storaas. Udt. ståWåsen. — af Ase AB. 51. Aass 
(øde) AB. 124 s. DN. V 527, 1445. Aass NRJ. JI 161. OE. 57. 
1590. 1624. Aas 1626. Aa^ 1664. Aas 1723. 

Åss m., Aas (Indl. S. 42). 

172. Lilleaas. Udt. liMåsen, — Lilleaas 1626. Lille Aas 
1631. Lilaas 1723. 

173. 174. Espaas. Udt. æ^sspåsen. — Espaas 1590. 1624. 
E^aasO), Aspaas 1626. Aspaas 1631. Espaa^ 1664. Espaas 1723. 

Iste Led maa være es pi n., Aspelund (Indl. 8. 31). Et Elvenavn kan 
man her ikke tænke paa, da den forbi Gaarden løbende Bæk heder Spjøtaa, 
som vel er et opr. Navn (jfr. Hevne GN. 186, Orkedalen GN. 26). 

175. Halset. Udt. halsæten. — Helsetther 1590. Haldset 
1624. 1631. Holset, Helleselter 1626. Haldset 1664. Haldset, Halset 
1723. 

Kunde mulig være opr. *Helgasetr, sms. med Mandsnavnet H e 1 g i 
(Personn. i Stedsn. S. 126); men Udt. nied a er dog isaafaid usædvanlig. 
Efter den nnv. Form var det ogsaa muligt nt antage en Sms. med Mands- 
navnet H Q r 5 r ; men derimod taler de ældre Skriftformer. 

176. 177. Syinsaas. Udt. si'i'nmåsen. — Swinsaass AB. 
124 s. Suingsaas, Suinsaass 1590. Suinsaas 1624. Suinaas 1626. 
Suindtzaas 1631. Suinsaa^ 1664. Svinsaas 1723. 

Se Orkedalen GN. 88. 

178. Draagset. Udt. dragsæten. — Dragsetter 1559. 1590. 
Drousett 1590. Dragsett 1624. 1626. 1631. Drogset 1664. Dragset 
1723. 

•Drogusetr?. af Navnet paa den lille Elv, .som ved Gaarden gaar 
•ud i Orkla, nu Drugu, opr. vel Draga. Med samme Elvenavu er ogsaa 
GN. 179 sms. ; at det der har en anden Form, kommer vel af, at Gaarduav- 
net er yngre. Jfr. GN. 118. 

17893. Granen. Udt. grdninn, Dat. -nom, 

179. Drugii. Udt. dnVUa. — Dragliid, Draiilidt 1590. Drag- 
lidt 1624. Dragelj 1626. Drugelid 1631. Drugelj 1664. Druglie 
1723. 

Se GN. 178. 
Rygh. Gaarduftvne XIV. 11 



Digitized by VjOOQ IC 



162 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

180. Blokkan. Udt. blakUnn, Dat. -kom, — Bleckenn 1590. 
1624. Bleekemb, Blachenn 1626. Blecke, Blockomb 1631. Blocbim 
1664. Blochum, Blochen 1723. 

* B 1 i k a r f., Flt. af blik n., noget, som blinker, som er hvidt, lyst 
(Indl. S. 44). Findes ofte som Gaardnavn f Ex. i Oicr (no Bleka, se Bd. IV, 1 
S. 172), i Halse, Børsen og S trinden (do Blekkan- og i Høilandet, hyor det 
nn ligesom her ved Vokal assimilation er bleven til Blokkan. 

180,4« Eggen. Kaldes hlalchlegga. 

181. Sugustad. Udt. SHguston, Dat. -stom. Gen. -sid. — af 
Sigustadom AB. 52]. Sigresladom, Sygrestatt Cap. Sygiistad 1559. 
Sigstadt 1590. Søuestad 1624. SøfTuesta, Seggesta 1626. Søgestad 
1631. Sogestad 1664. Sougustad 1723. 

Navnet forklares Thj. VSS. 1891 S. 224 ligesom Saagaastad i Kenneba 
og i Beilstaden som sandsynlig sms. med Mandsnavnet Sigarr. Sign- 
stader i AB., som ntvivlsomt maa være denne Gaard, gjør dog denne For- 
klaring mindre rimelig her, ligesom Vokalassimilationen synes at tale imod 
den. Der er Spor til et Elvenavn af Stammen Sig; en Bæk, som gaar nær 
Gaarden, heder nu Segla, maaske et afledet Navn (med Inkt c og tykt I; 
Rektangelkartet er her ikke neiagtigt). 

182. Lancet. Udt. langsæten. — Langsetter 1559. 1590. 
Langset 1723. 

Jfr. Rissen GN. 13. 

183. Helli. Udt. JulUa. — Helleliidt, Helgeliidt 1590. Hellid 
1624. 1631. Helli 1626. 1664. Heelje 1723. 

Ligger paa en flad Terrasse oppe i en Li; 1ste Led kunde mulig hen- 
føres til hjallr m., høitliggende Afsats, Indl. S. 66. 

184. 185. Mjøen. Udt. mjø'a. Dat. mjø'en. — Mørn (!) 1559. 
Moenn 1590. Miønn 1624. Miøénn 1626. 1631. Mionn 1664. Op- 
gaard og Nedergaard Miøen 1723. 

Navnet findes ogsaa i Opdal, hvor det ligeledes nu er sterkt Hunkjøns- 
ord, og hvor man fra 16de Aarh. har Formen af Mi ode (AB. 49). End- 
videre turde kanske høre hid Mjør i Gran (Miede 16de Aarh.) og det 
tabte Miodrud i Stokke (O. R.). Synes at maatte være en Afledning af Adj. 
mjor, smal. 

186- Haukaas. Udt. hauMsen. — Hogaas 1624. 1626. Hiick- 
aas 1631. Honchaa^ 1664. Houchaas 1723. 

1ste Led er vel her snarest Fuglenavnet b a u k r m., Høg. 

187. 188. Laikseiaii. Udt. lakisøiami eller øimni. — Lax- 
oenn 1624. 1626. 1631. Laxoyen 1664. 1723. 

Ligger ved en liden Elv, som har Aflob til Hostovandet og Vorma i 
Orkedalen. Her kan ikke være Tale om Opgang af Lax; 1ste Led er maaske 
lag n., Fiskested (O. R., se indl. S. 63). 

189. Gjeitsteen. Udt. gjv'tstéen, Dat. -sténa, — Gjetsten 1631. 
Giedstien 1664. Giedsteen 1723. 

•Geitastigr, Gjedestien. Findes i Formen Gisti i Gjerdrnm og i 
Vaaler Sol. (Bd. II S. 301 og III S. 300 ; ligeledes i Hole. Gaarden ligger 
i en brat Li ovenfor GN. 187. I Dativformen har man et Exempel paa »for- 
stenet* Artikel, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 167 f. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 163 



190, 191, Haldoslettet. Kaldes slatta, Dat. -tunn,. — Halder- 
slet, Haldorslet 1631. Haldoeslet 1664. Haldoeslette 1723 (Underbrug 
til Kaistad og Groeggen). 

l8te Led er Mandsnavnet Halldérr, i senere Tid Haldor eller Haldo. 
Sidste Led Slætte n., Slaatteng, medens Daglignavnet er slatta f. (Indl. S. 76). 

192. Trætvik. Kaldes garen. — Trettuigh 1624. Thretuig 
1626. 1631. Thretuigen 1664. Tretvig 1723. 

Af {)ræta f.. Trætte. De mange med dette Ord sammensatte Navne 
maa sigte til, at der engang har været T\ist om Eiendommen. Se Indl. 8. 
33, Bd. III 8. 8 og Fritzner under J r æ t a. 

193. Horken. Udt. må'rly^rma. — Muerkøn 1624. Morckøien 
1631. Morchin 1664. Morchen 1723. 

Som Udt. og tildels de ældre Skriftformer antyder, er den opr. Form 
vistnok • M 2^' r t j Q r n af m ^ r r f., Myr, og t j q r n f., Tjern (Indl. S. 68 og 
81); Gaarden ligger ved en større Myr med et Tjern. Om Svækkelsen af 
den Iste Vokal jfr. GN. 164. 

194. Svinsaaslien. Udt. svinmåsUa, 

En Fjeldgaard, som rimeligvis har været Underbrug nnder GN. 176. 177. 

195. Uø^Iien. Udt. høggVm, — Hagelid 1624. Hoggeli 
1626. Høgelid, Høggelid, Høyggelid 1631. Høgli 1664. Høylie 1723. 

Vel af h 9 g g n., Hngst, Skovhugst (O. R.). Jfr. Høggaasen, Spknedalen 
GN. 16. 

195. Baardshaugslettet. Kaldes bafshauen (før beboet). 

196. Stupelvik. Udt. stupehika. — Stopeluig 1624. 1631. 
Stoppeluig 1626. 1664. Stupelvig 1723 (da Underbrug til Orkedalen 
GN. 83). 

Ligger paa Grændsen mod Hindalen og Orkedalen i Lien ovenfor Lo- 
mnnda. Vel af Folkespr. Stopul m., i det Trondhjemske tildels ndt. Stupul, 
enten i Betydning af opstablet Hob, Stabel, eller af tør Træstamme, høi 
Stub (Ross). O. R. Baade ved dette Navn og ved GN. 192 maa Vik for- 
staaes om en Beining af et Høidedrag (jfr. Indl. S. 96). 

197. KuU. Udt. kuUa, — Kuulidt, Koelid 1631. Kuli 1664. 
Kulje 1723 (da Underbrug til GN. 200). 

198. Blakstadli. Udt. htdkkstalia. — Blacklid 1631. Blachlj 
1664. Blachlje 1723. 

199. Blakstad. Udt. blakksta, — Blacksta 1624. 1626. 1631. 
Blachstad 1664. 1723. 

Dette over næsten det hele Land hyppig forekommende Navn maa for- 
klares som sms. med et ellers ikke meget bragt Mandsnavn Blakkr (eller 
B 1 a k k i). Se Bd. I S. 290. Personn. i Stedsn. S. 44 f. 

200. Ringen. Udt. ri'nrieny Dat. -'tya. — Rong 1590. Ringe 
1631. Ringen 1664. 1723. 

Af r i n g r m., Ring, Kreds ; maa, naar det anvendes som Gaardnavn, 
sigte til noget kredsformet, afrandet; her vel til det temmelig runde Ringe- 
vand, ved hvilket Gaarden ligger (Indl. S. 70. Bd. II S. 415). 

201. Taulen. Udt. vaulen, Dat. -Ja. — Vødall 1G24. Woe- 
dall 1626. Wediill, Vodell 1631. Veduel 1664. Vedvel, Weduell 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



164 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

Af V a 8 i 1 1 m. (Sideform v q 5 u 1 1), grundt Sted i Vand eller lavt Eid. 
Gaarden ligger ved den ganske korte, gjennem lavt Land gaaende Elv fra 
Ringevandet til Hostovandet. Vaulen er ogsaa Navn paa en gjennem mjret 
Land forbi Garberg (GN. 163) gaaende Bæk ;0. R., jfir. Indl. 8. 84}. Denne 
Udtaleform er ikke sjelden i Stedsnavne af v a 5 i 1 1, især meget hyppig i 
Stavanger Amt. Jfr. Renneba GN. 158, 4. 

202. Stranden. Udt. stranda, Dat. -sfran. — Fagerstrand 
1631. Strand 1664. Strand, Stranden 1723. 

Ligger ved Bredden af Ringevandet. 

203. Sandyik. Udt. sdnnviTca. — Sanguig 1624. Sandaig 
1626. 1631. Sanduigen 1664. Sandvig 1723. 

204. 205. Groeggen. Udt. groægga. Dat. -gen. — Graegen 
1624. Graaegge 1626. Graeggen 1631. 1664. Graaeggen 1723. 

Iste Led indeholder maaske et Navn paa den Bæk, som her gaar ned 
til Ringevandet ; G r 6 eller G r 6 a er et ofte forekommende Elvenavn. Se Tly. 
VSS. 1891 S. 186 f., jfr. Stadsbygden GN. 66, 2. 

206. Bjørkhaugen. Udt. IjørJchauen og hjærJc-, — Birehhoug 
1664. Bjerckhoug 1723 (Underbriig til Svinsøien i Orkedalen). 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Skylastadom AB. 51. 

Navnet maa være det samme som Skjulstad i Skjeberg. S. Odalen og 
Elvemm, Skjalestad i Østre Moland og Skylstad i HjønindQord. Iste Led 
hænger maaske sammen med skjol n.. Skjul, Ly (Bd. I S. 248. III S. 189). 

Odenson Cap. 

Vel samme Navn som Oo.søien Buviken GN. 20, O d i n s y n AB., se 
dette. 

Grannlij 1590. Granlid 1624. 1626. 

Odenn 1624. 1626. 

Sommerdall 1624. 1626. 1631. 

Blackhuus 1624. 1626. 
Jfr. GN. 198. 199. 

Schorumb 1626. Skorenn 1031. 

Fo^etter 1631. 

Har maaske været et Uuderl>ru^ under GN, 103. 

Nyehuus 1626. 1631. 

Eggenn 1626. 

Kunde maaske være GN. 180,4. 

Ri?hoImb 1626. 



Digitized by VjOOQ IC 



18. MELDALEN 165 



Dragmoe 1626. 1631. 

Kande formodes at være sms. med det Elvenavn D r a g a, som er nævnt 
under GN. 178. 179, og at have ligget i Nærheden af disse Gaarde. 

Frøset 1626. Frøsett 1631. 

Greffsett 1631. 

Vel opr. Greipssetr, sms. med Mandsnavnet G r e i p r (Personn. i 
Stedsn. S. 93). 



NEDLAGTE KIEKER. 

OE. 59 nævnes et cLoes capeh, som efter Pladsen, hvor det 
nævnes, sandsynlig har ligget paa Lo i Meldalen. 

Grutsæter Kapel, i sin Tid bygget for Arbeidere ved Løkkens 
Kobberverk, blev efter Schøning indviet 1699, efterat det allerede i 
længere Tid havde været i Brug. Nedlagt ved Reskript af 8. Aug. 
1806. 



^^5*P" 



Digitized by VjOOQ IC 



19. 

RENNEBU HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Rennebu. Udt. r(é'n,f^u. 

Ældre Navneformer: Rennabii Fornm. s. VIII 37. 333. i Rænna- 
bui DN. II 36, 1297. i Rænnabue DN. II 220, 1344. i Rænnabu 
DN. II 226, 1345. i Rennabo DN. V 429, 1432. i Rennabu DN. V 
567, 1454. 

i Rennobui DN. III 476, 1422. 

i Rennebwi DN. V 429, 1432. i Renneboo AB. 49. Rennebw 
NRJ. II 164. Rennebo OE. 54. Cap. Renndeboe 1624. Renneboe 
1631. 

Na^-net er rimeli^is fra Begyndelsen af Bygdenavn ligesom S p a r a b d, 
Bagabti, Ringabti o. fl. Betydningen af Iste Led er ukjendt. Der har 
▼æret et Elvenavn Renna; men om et saadant kan neppe her være.Sporgs- 
maal. — Bygden blev i 1862 ndskilt som eget Præstegjeld^ medens den tid- 
ligere havde været et Annexsogn under Meldalen. 



Gaardenes Navne: 1. Jorli. Udt. jo'rlia. — Gerdeliid AB. 52. 
Giorliidt, Gierlij 1590. Giørlid 1624. Goerlj 1626. Jordliid 1631. 
Jorli 1664. Jordlie 1723. 

Overgang fra G c r 5' i til Jore, som man knnde synes at have i dette Navn, 
forekommer ellers ikke i denne Bygd (jfr. Indl. S. 61). Lige nedenfor Gaar- 
den løber en Elv Jora (sterkt Hunkjønsord) ud i Orkla, og der maa utvivlsomt 
være Forbindelse mellem Elvenavnet og Gaardna^-net. Elvenavnet kunde 
maaske opr. have været Gj qr 8, af gj or 6 f., Baand, Belte, Rem, som nu 
alm. er blevet til Gjoor, og Gaardna^-net, afledet deraf, Gjar5arli6, 
Gjer5arll5. 

1,2. Lien, Udt. U'a, — Lidenn 1626. Liidt 1631. Linn 
1664. Lien 1723 (ode). 

2. S. Gorset. Tdt. gohpf. — af Gardasætre AB. 53. Gor- 
setther 1559. Gaardsett 1590. Gaarsett 1624. Garsett 1626. 1631. 
Garset 1664. Gaardset, Gaarset 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



19. RENNEBU 167 



Synes at være det samme Navn som Opdal GN. 291, hvor det maa staa 
i Forbindelse med Elvenavnet Garaaen. Denne Gaard ligger ved Sideelvene 
Jora og Igda (eller Egda), og det synes tvivlsomt, om Gaardnavnet kan 
hænge sammen med det første. Efter Formen kande 1ste Led maaske være 
Mandsnavnet GarSi (jfr. Personn. i Stedsn. S. 79). 

4. Garsvoid. Udt. garsvåU. — Gordtzuold 1590. Gaarsuold 
1624. Garsuoll 1626. Gaard tzuold 1631. Gaard ^uold 1664. Gaards- 
vold 1723. 

1ste Led er vel gar$r m., maaske i Betydn. af Gjerde {IndL S. 61); 
det synes ikke at kunne staa i Forbindelse med det frg. Gaardnavn. 

5. Tyepdal. Udt. tv^Wdæl — af Duerdalom AB. 51. Dwer- 
dall NRJ. II 164. Duerdall OE. 56. Duerdal Gap. Tuerdall 1559. 
1590. 1624. 1631. Thuerdall 1626. Tverdal 1723. 

•Dvergdalir eller •Dvergadalir, afdvergadalr m., en Dal, 
hvori Dverge har Tilhold. Navnet forekommer paa flere Steder f. Ex. i Sogn- 
dal i Sogn (i 14de Aarh. Dvergadalr), undertiden 1 Formen Dvergsdal 
(Jølster). Det første d er her, fordi ogsaa anden Stavelse begynder med en 
blød Konsonant, ved Dissimilation forandret til t, ligesom Dverberg i Vester- 
aalen nu udtales Tværrberg. Jfr. ogsaa Dvergsten i Gran, i MA. Dverga- 
steinn (Ldsbl. 897). Det kan merkes, at en Elv, som gaar forbi Gaar- 
den, heder Vargaaen. Da Dverg nu paa mange Steder udtales Værg (se 
Aasen og Ross), er det muligt, at Elvenavnet kan hænge sammen med 
Gaardnavnet og ved en Misforstaaelse har faaet sin nuv. Form. 

6. Ry. Udt. r^. — af Rudi AB. 51. Rødt 1590. Røed 1624. 
1626. Rødt 1631. Rye 1664. 1723. 

Se Orkedalen GN. 72, Meldalen GN. 6 og 136. 

7. Mærk. Udt. mdérJg, — af Mæreke AB. 50. Merke NRJ. 
II 164. OE. 55. Mercke 1559. Merck 1624. March 1626. Mercke 
1631. 1723. 

Formen i AB. viser, at man i dette Navn ikke kan have Ordet m e r k i 
n., Grændsemerke ; derimod taler ogsaa Beliggenheden. Man kunde gjætte, at 
dette enestaaende Navn er en Sms. med et ellers ikke som Fællesord forekom- 
mende ræk i n., afledet af råk n., Driftevei og Havnegang, hvori 1ste Led 
var m e r a, Gen. Flt. af m e r r f , Hoppe, altsaa *Meraræki , 'Havnegang 
for Heste«. 

8. Hamran. Udt. hdmmrann,. — Hembre 1631. Hamremb 
1664. Hamrum 1723. 

Af hamarr m., Hammer (Indl. 8. 63); nu hest. Flt. Gaarden ligger 
høit oppe i den bratte Fjeldli ovenfor Mærk. 

9. Reberg. Udt. rehé^rj. Gen. -hcérs. — Redbergh NRJ. II 
164. Cap. Redberii 1559. Røbergh 1590. Reeberigh 1624. Red- 
berrig 1626. Reeberig 1631. Reberig 1664. Reeberg 1723. 

Se Meldalen GN. 16. Siden 1868 Præstegaard. 

10—12. Herrem. Udt. hærrem. — af Heidreime AB. 50. 
Heyrym NRJ. II 164. Hegrim OE. 55. Hegrem Cap. Hierrem 1559. 
Hegrenn 1590. Herum 1624. Herumb 1626. Heromb 1631. Heirumb 
1664. Herrem 1723. 

H e i 5 a r e i m r, af h c i 8 r f , Hei (Indl. S. 53), og h e i m r m. ; altsaa 
samme Navn som Hedrum ved Larvik, som i do ældste Kilder findes skrevet 
Heidareimr. Na\'net findes ogsaa i Bamle og mulig ogsaa i Sande i Ry- 



Digitized by VjOOQ IC 



168 SØNDRE TKONDHJEMS AMT 

fylke (Hereim). OR. Formerne fra 16de Aarh. med g maa vel bero paa 
Misforstaaelse, som om det var sms. med Faglena vnet hegrL 

13—15. Uorstad. Udt. harrsta, — af Horundzsladhom AB. 
50. a Horundzstodhum DN. V 429, 1432. Harestad NRJ. U 164. 
Horstad OE. 55. 1559. Horsladt, Horsladt 1590. Horstad 1624. 1631. 
Hoersta 1626. Horslad 1723. 

Ist« Led er Horunda, udt. Hurrnnna, Navn paa den Elv, som nær 
Gaarden gaar nd i Orkla, altsaa opr. vel ^HQrnndarstadir. Jfr. Homset 
ytre Rendalen GN. 19 (Bd. III S. 367). 

13,3. Ilbogen. Udt. Vlhoginji. 

Sæterbmg oppe i Fjeldet ved en Bøining af Elven Igla (udt. 11a med 
«tykt) 1 og enstavelses Betoning) ; sidste Led er b n g r m., Bøining ( Indl. S. 46 . 

14, 1. Kroen. Udt. Tcroa. 

Se Orkedalen GN. 96, 1. 

15, 3. Uerdalsæteren. Kaldes he'rdælen. 

16-20. 23-26. 28—30. Told. Udt. våU. — i Velli DN. Il 
36, 1297. i Velle DN. H 226, 1345. i Velli AB. 50. Vold NRJ. II 
165. Volld OE. 55. Wold 1559. Woldt 1590. Wolld 1626. Vold 
1664. Wold 1723. 

V Q 1 1 r m., Vold, græsbevoxet Slette (Indl. 8. 87). 

17, 1. Stevre. Udt. st^^'vre. 

Maa komme af en Stamme stufr-, som maaske er beslægtet med stiifr 
m., Stnmp, Stubbe (Indl. S. 79). Heraf er mange Stedsnavne, især norden- 
fjelds, dannede, hvoraf flere har en lignende Nutidsform. Saaledes Støvran i 
Soknedaleu (udt. Stævran), Stevren i Sparbuen (ndt. Stævra), Stavrcm i Ver- 
ran (udt. Stævrem), Stavran paa Inderoen, Støvra paa Snaasen og Støver i 
Bodø; jfr. ogsaa Staurset i Hevne og i Rissen (S. 98. 106). Søndenfjelds har 
man Støvre i UUensaker og Støveren i Norderhov og i Sigdal (Thj. VSS. 
1882 S. 10 f. og Bd. II S. 317). 

17, 5. Hovengan. Udt. havcengarm. 

Is te Led kunde mulig være h o f n., i Betydn. indhegnet Plads om og 
med de til en Husholdning hørende Huse (Fritzner) Dette er dog usikkert. 

18, 4. Kjellan. Udt. Jgæ'Uann, Dat. -Icuim. 

Flt. af hj al Ir m , en flad Afsats i en Li, nn i Orkladalen og Guldalen 
ndt. Kjæll (Indl. S. 66). 

21. 22. Bakken. Udt. baJckinn, Dat. -kam. — Bochum 1664. 
Bache 1723. 

27. Skauan. Udt. skauann. — Skogum 1559. Skouffue 1590. 
Schage 1624. Schouge 1626. Skoiige 1631. Schouge 1723. 

Er sandsynlig at aflede af s k a u f n., Kvast, Dusk, især om Rævens 
buskede Hale; det bliver dog usikkert, i hvilken Betydning Ordet skal for- 
staaes i Stedsnavne. Samme Navn fiodes i Børseskogn (GN. 19), hvor den 
gamle Form sees at have været 8 kan far (Thj. VSS. 1882 S. 21, 43 og 47). 

31—34. Stavnan. Udt. stammnatifn, Dat. -nåm. — Staffne 
NRJ. n 165. 1559. 1590. StafTuenn 1590. Staffne 1624. Staffuenne 
1626. Stambne 1631. Stafne 1664. 1723. 

Af staf n m., Stavn, i Navne brugt om sterkt fremspringende Uøider 
og langt fremstikkeude Odder (Indl. S. 78); her maa Navnet sigte til den 



Digitized by VjOOQ IC 



19. RENNEBU 169 



Heide, som nedenfor Gaarden springer frem ved en sterk Bøiuing af Dalen. 
Navnet findes usms. ogsaa i 8. Fron og i Strinden; hyppigere forekommer 
denne Stamme i sms. Navne (jfr. Uevne GN. 85). Flertalstormen maa her 
som sna ofte være af senere Oprindelse. 

31, 2. Brekken. Udi. hræhJca, Dat. 'Tcænn,, 
Se Bjngn GN. 21. 

34, 1. Teigen. Udt. tetatm, Dat. -teiåm. 
Af teigr m., Teig, afgrændset Stykke (Indl. S. 81). 

35—38. Uv- Udt. ilv. — i Vfue AB. 50. W NRJ. II 165. 
Wff OE. 55. Vffue Cap. Wu 1559. VfT 1590. 1624. 1631. Wffue 
1626. Vff 1664. Uff 1723. 

Navnet findes fornden her kun i Opdal (GN. 128); den samme Stamme 
har man dog maaske ogsaa i Uvaas i Børseskogn. Det kande tænkes at 
staa i Forbindelse med lifr m., Bergugle (overført: Strid, Uvenskab); men 
det vilde dog være usædvanligt, at et saadant Ord umiddelbart anvendtes 
som Gaardnavn. I nærmere Forbindelse turde det maaske stan med Elve- 
navnet Uva (tostav. Beton.), som forekommer i Meldalen; dette kunde maa- 
ske komme af Fagleuavnet. 

39. Saagaastad. Udt. sagitstann, Dat. -stam. — af Sigha- 
stadhom AB. 50. Sygiista, Segersted 1559. Sagsledt 1590. Sogstad 
1624. Søergsta(l) 1626. Søgestad 1631. Sogestad 1664. Saugestad 
1723. 

Rimel igvis Sigarsstadir, sms. med Mandsnavnet S i g a r r (Thj. 
VSS. 1891 S. 224 f.). Jfr. Meldalen GN. 181. 

40. Refslius. Udt. rø'ffsus, — Roffuehus OE. 28. RefTzhuuss 
Gap. Reffshus 1590. 1624. 1626. Reffshuup 1664. Refshuus 1723. 

•Refsh^sar, vistnok sms. med Mandsnavnet Refr (Personn. i 
Stedsn. S. 201); sidste Led er Flt. af h li s n. (Indl. S. 67). Denne og den 
flg. Gaard og det nu forsvimdne Eirikshilisar, som vistnok ogsaa har 
ligget her, er vistnok Dele af en ældre, udpartet Gaard. 

41. Larshus. Udt. larsuSy Dat. -såm. — af Lafrænzhusom 
AB. 50. Laffrenshus OE. 55. Laiiritzhus 1590. Lauershuus 1624. 
Laurishus 1626. Laurshuus 1631. Larshuu^ 1664. Larshuus 1723. 

Lafranzhilisar, sms. med Lafranz, den middelalderske norske 
Form af det latinske Laurentius, hvoraf senere Lars, Lasse, Lorents og Lau- 
rits er opstaaede (A.isen, Navnebog S. 82). 

42—44. Meslo. Udt. mæslo, — Melslo NRJ. II 165. Meslo 
1559. Meslou, Midslou 1590. Mesløgh 1624. Meplou 1626. Me^- 
lough 1631. Mepioe 1664. Mesloe 1723. 

O. R. antager, at den ældste bevarede Form Melslo er den oprindelige, 
sms. af m e 1 r ra., Mæl (hvorved her maatte tænkes paa Elvemælen ved 
Orkla), og det dunkle slé, som er omtalt under Orkedalen GN. 61. Hvis 
man lægger mere Vægt paa de senere Skriftformers omtrentlige Samstemmig- 
hed i 1ste Led, turde der ogsaa være Grund til at tænke paa det fra Melda- 
len kjendte Eiveoavn Mæssa, idet sidste Led kunde være lé. Den Bæk, som 
gaar nær Gaarden, heder dog rigtignok nu Bysta. 

45 — 47. Skjerve. Udt. sjéé'rve. — af Skerfuom AB. 50. 
Skerwe NRJ. II 165. Skerffuen OE. 55. Skeruenn Gap. Skerffuenn 
1559. Skierffuenn 1590. Scherffue 1624. Schierffue 1626. Scbierve 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



170 SØNDRE TRONDUJEMS AMT 

Skerfar: findes paa flere Steder som GaardnaTii, saaledes i Løiten 
og i Romedal' og tidligere ogsaa i Lom og i 0. Gansdal. Synes at maatte 
være Flt. af et Hnnkjønsord skerf, dannet af Skarv n.. negen Fjeldgmnd 
(Bd. III S. 132). Paa andre Steder er Skjerre opstaaet af opr. Skerfvin, 
en Sms. af samme Stamme med v i n. Her kan neppe et Elvenavn ligge til 
Grund, da de to nærmeste Bække na heder Bysta og Røra. 

48. 49. Hol. Udt. hot. — af Hole AB. 50. Hole NRJ. Il 
165 f. Hool OE. 55. Hoel 1559. Hoell 1590 Hoel 1723. 
U 6 1 1 m., isoleret Høide, helst en afrundet (Indl. S. 66). 

50. 51. Kjønnan. Udt. ko^nnanriy Dal. -nåm, — Tierne NRJ. 
II 166. Koine 1559. Kionne 1590. Konum 1624. Kionnumb 1626. 
Kieniimb 1631. Kynnumb 1664. Kionum, Kiønnum 1723. 

•Tjarnir, Flt. af tjqrn f., Tjem (Indl. 8. 81). Formerne fia 17de 
Aarh. er Dativformer. 

52—54. Flaa. Udt. fM. — Fla sokn DN. V 429, 1432. af 
Flam AB. 50. a Flam DN. XH 180, 1446. Fflo NRJ. H 166. Flaa 
OE. 55. Fflam Cap. Flaa 1559. 1590. 1624. Flaae 1626. 1723. 

Flår, Flt. af flå f., en liden Afsats, Flade i en Fjeldside. Gaardene 
ligger paa en smal Terrasse under Lien, høiere end GN. 81 — 61. Her stod i 
MA. Sognekirken. 

55. Sørflaa. Udt. sørfiå. — Sørflaae med Ulvebogen 1723. 

56. Sliper. Udt. sirpran,n, Dat. -råm, Gen. slViyers, — Sliper 
1624. 1631. Slipper 1626. 1631. Sliper 1723. 

Se Rissen GN. 63. Her staar Gaardnavnet utvivlsomt i Forbindelse 
med Navnet Slipra (svagt Hunkjønsord) paa den Bæk, som gaar forbi Gaar- 
den. Gaarden ligger høit, og Bækken har sterkt Fald. 

57. Eggan. Udt. æjjan^i,. — af Eggiom AB 50. Egge OE. 54. 
Eggoml559. Egge 1590. Egen 1624. Eggenn 1626. 1631. Eggen 1723. 

Eggj ar, Flt. af eg g f., Ryg, Kam af Fjeld eller Jordhoide (Indl. S. 48). 

58— 60, Kosberg. Udt. Wsshdéi-. — af Kodzberge AB. 50. 
Kosberiig 1559. Kosberig 1590. 1624. Koe^berg 1626. Kopberig 
1664. Kaasberg 1723. 

Kédsberg. Findes med samme middelalderske Form og nnv. Udt. 
ogsaa i Singsaas^ ligesom der AB. 8 anføres en gammel Gaard Kodzberg 
i Inderøen ved Siden af K o d h, nu Koen. Af samme Stamme maa ogsaa 
Kodaberg, AB. 16, nu Kaaberg i Sparbuen være, og beslægtede Na^-ne 
har man maaske ogsaa i Kai, opr. K a d, i Frogn og i Vang Hdm. m. fl. Be- 
tydningen er usikker (Thj. VSS. 1882 S. 27. Bd. II S. 81. III 8. 84). 

59,2. Tovlien. Udt. tovlla. 

61. Ry. Udt. ry. — Rodt 1590. Roed 1624. 1631. Rye 
1664. 1723. 

Se GN. 6 og Orkedalen GN. 72 

62. 63. Birkaaker. Udt. bc^'rJcdk. — af Berkakre AB. 50. 
a Berkirakre DN. XII 180, 1446. Berkager NRJ. II 166. Bierkager 
OE. 54. Birekagir 1559. 1590. Berckager 1624. Berchager 1626. 
Bierckagger 1631. Birchagger 1664. Bierchager 1723. 

1ste Led er birki n., et med Birk bevoxet Sted (Indl. S. 31, Tig. 
VSS. 1891 S. 183). Formen i AB. viser, at Udt. Berk- allerede var brugelig 
da. Samme Navn er Opdal GN. 89. 



Digitized by VjOOQ IC 



19. RENNEBU 171 



64. Birkaakerhagen. Udt. b(t'rMJcshågån,n. 

65. Buvasli. Kaldes U'a, — Wadtzliid 1631. Lien 1723. 

Denne og de flg. Gaarde indtil GN. 81 ligger paa Rennebnskogen eller 
Soknedalsskogen, d. e. Aasen mellem Rennebu og Soknedalen. Gaarden ligger 
nær Buvandet, som har Navn efter GN. 68. 

66. 67. Aunet. Udt. ø'ne. — Øune 1664. Øfne 1723. 
Af a n $ n n., Odemark, Ødegaard (Indl. S. 42). 

68—70. Buan. Udt. biVann, Dat. åm. — Buder a Sokna- 
dalsskoge AB. 51. Budall OE. 65? Budum 1559. Bude 1590. 1624. 
Budde og Lillebudde 1626. Budumb 1631. Buuem 1664. Buum 
1723. 

B il 5 i r, Flt. af b ti 5 f.. i Betydn. af Fiskebod (Indl. 8. 46). Her stod 
efter AB. en sålustofa d. e. Herberge for Reisende, og der hørte til et 
Ørretvand, Budasior (nu Buvandet). 

70,4. Uløkken. Udt. tlJy^1c,a. 

8ms. af Elvenavnet Igla (se GN. 13,3) og lykkja f., Lokke, indhegnet 
Jordstykke (Indl. S. 66). 

71. Storvold. Udt. std>vållann. — Storuold 1664. Størvold 
1723 (Underbrug til Vangsgraven, GN. 116). 

72. Ilbroen. Udt. ribrua. — Ilbroen 1723 (Underbrug til 
GN. 70). 

Ligger, hvor baade den gamle Vel til Kvikne og Veien mellem Sokne- 
dalen og Renneba gaar over Igla. 

73. Ualland. Udt. hallann. — Haalandt 1559. Halandt 
1590. Haaland 1624. Haeland 1626. Haland 1631. Halland 1664. 
1723. 

Maaske opr. Hallalan d, hvori 1ste Led er Adj. h a 1 1 r, heldendew 
(O. R.). Gaarden ligger 1 en Li. 

74. Rydningen. Udt. rø'nningirm, — Rødning 1590. 1624. 
1626. Røning 1631. Rønningen 1664. Rønning 1723. 

Af r n d n i n g r m.. Rydning (Indl. S. 72). 

75. Træthaug. Kaldes méW^e. — Mercke 1590. Trethaug 
1723. 

Gaarden ligger lige ved Grændsen mod Soknedalen. Deraf forklares baade 
Brugsnavnet Mærket, af m e r k i n., Grændseskjel, og Gaardnavnet Træthaug, 
der hører til de ikke faa Navne, som er sms. med {) r æ t a f., Trætte, Tvist, 
her vistnok sigtende til Tvist om Bygdegrændsen. Jfr. Meldalen GN. 192. 
Paa den anden Side af Grændsen ligger ogsaa en Gaard Mærket, Soknedalen 
GN. 21. 

76. Bjørkaas. Udt. hjøWJcåsen. — Bierckaas 1631. Birchaa^ 
1664. Bierchenaas, Bierckaas 1723 (henført til Soknedalen). 

77. Grayaksel. Udt. gravakkslann,. — Greffaxsell 1631. Graf- 
axel 1664. 1723. 

Sidste Led er Folkespr. Aksl f., randagtig Udkant paa et Fjeld; dette 
passer til Beliggenheden. Iste Led hentyder maaske til det dybe Leie, hvori 
den forbiflydende Bæk gaar (g r q f f., Indl. S. 52). 



Digitized by VjOOQ IC 



172 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

78. Storslettet. Udt. storsfætte. — Storslet 1664. Stoerslette 
1723 (Underbrug til GN. 84 og 85). 

Sms. med Slætte d., Slaatteland (Indl. S. 76). 

79. Husa. Udt. husa. — Huu^e 1664. Huuse 1723 (Under- 
brug til GN. 115). 

Vel best. Flt. af h li s n., Has. Rimeligvis nyere Nara. 

80. 81. Røaas. Udt. røåsen. — Rod Aas 1624. 1631. Rod- 
aas 1626. Røaa? 166i. Roeaas 1723. 

Er maaske samme Xavn som Orkedalen GN. 11. 

82—85. Skamfer. Udt skdmmfér, — Skaumfarar (Nom.) DN. 
XII 180, 1446. Skamffaare NRJ. II 166. Skamfar OE. 54. Skom- 
far 1559. 1590. Scbamfehr 1624. Sehamfar, Sehambfar 1626. Skam- 
fer 1631. Schamfer 1664. 1723. 

1ste Led er Elveoavnet Skauma; sidste Led synes ikke at knnne være 
fqr f. i nogen kjendt Betydning af dette Ord. Det kande maaske være far 
n,, Overfartssted (jfr. sand far n.. Færgested), idet Intetkjønsordet her som 
saa ofte i Stedsnavne i Flt. kande være gaaet over til Hnnkjen (O. R.). 

83,3. Undalsløkken. Udt. unndatslykJga. 

85, 3. Røstin og Raaket. Udt rø'stirm. Dat. -tårn. raTce^ 
Dat. ralca. 

86. 87. Skamfersæteren. Udt. skdmmf&rsætra. — Scbam- 
fersetter 1664. 1723. 

88. 89. Tosct. Udt. to sæt — To?ett 1590. Thosett 1624. 
Thoe^ett 1631. Toset 1664. 1723. 

Er maaske sms. med et gammelt Navn paa en Bæk (na Tosetbækken), 
der kunde have været To fa eller Tof. Dette Elvenavn har man i Todalen 
i Stangvik og sandsynlig ogsaa i Berg Sml. (Bd. 1 S. 220}. Det samme 
«Elvenavn ligger vel ogsaa til Grand for det hyppige Gaardnavn Todalen. 

90. Lien. Udt. U'a. — Liden 1624. Liidt 1631. Linn 1664. 
Lien 1723. 

91-— 99. Gisnaas. Udt. jVssnåsen^ kaldes ogsaa asen\ 94 
kaldes ashautnnj. — Gnisaas, Gnisaassenn 1690. Gisennaas 1624. 
Gi^ennaas 1626'. Gie^enaas 1631. GijBenaa^ 1664. Gissenaas 1723. 

Er sms. med Gisna (eustavelses Betoning), Navn paa den forbi Gaardene 
gaaende Elv, som falder ud i Byna, der gaur til Orkla. O. R. antager det 
muligt, at Elvens opr. Navn har været * G e i s n af Stammen g e i s, jfr. 
g e i s a, at fare frem med sterk Fart. Disse og de flg. Gaarde ligger paa 
Vestsiden af Dalen. 

100. Dalen. Udt. dalen. — Dallen 1664. 1723. 

101. Gisnøian. Udt. jVssnoiami. 

Sidste Led er øy f., flad Strækning ved Vand (Indl. S. 88). 

102. Stølen. Udt. ^^ø76>w. — Stoell 1631. Stolen 1664. Stollen 
1723. 

Af st^Sull m., her i Betydn. af Sæter (Indl. S. 80). 

103. Slettet. Udt. slæ'tte. Dat. -ta, — Slete 1664. Slette 1723. 
Af Slætte n.; Slaatteng (ludl. S. 76). 



Digitized by VjOOQ IC 



19. RENNEBU 173 



104« Langklop. Kaldes klåppinn. Dat. påm. — Langkloppe 
1631. Lang Klop 1664. Langklop 1723. 

Af klQpp f.. i Betydn. af et La« Stokke eller Kavler, lagte til Bro 
over en Myr (jfr. Indl. S. 61). Østenfor Gaardeu gaar den gamle Hovedvei 
over en længere Myr. 

105. Heverlh Kaldes lVin,n, Dat. IVåm. — Hefuerli 1664?. 
Heverli 1723. 

Kommer af Hevra (aabent e og enstavelses Betoning), Navn paa en Side- 
elv til Orkla. 

106. 107. Sundset. Udt. 5;/ wn^rt^^ (andensteds i Bygden ^jøf'^»^- 
sæt), — af Sundzsætre AB. 51. Swndsetter NRJ. II 166. Sundsett 
1590. Søndsett 1624. Sønnset 1626. Syndsett 1631. Syndset 1664. 
Sundset 1723. 

1ste Led kan ikke være sund n., Overfartssted, da det her paa en 
længere Strækning er nmuligt at komme over Orkla. Man kunde mnlig 
tænke paa en Sms. med et Personnavn, f. Ex. Siinnulfr eller S an ni fa 
(O. R.). 

106, 4. Yaskjeldhaugen. Udt. vassjelhaumn, eller vdssél-, 

108. 109. Havdal. Udt. lu^'idølann. Dat. -Mm, Gen. -døJs. — 
af Hafuersdalom AB. 51. Haffdall 1559. 1590. Habdall 1624. 1631. 
Habdall, Haffdall 1626. Hafdal 1664. 1723. 

Efter Formen i AB. maatte man antage, at Navnet var sms. med 
Mandsnavnet Hafr; men det falder efter de øvrige ældre Skriftformer og 
Nntidsformen vanskeligt at tro, at den kan være rigtig (Navnet er heller ikke 
opført blandt saadanne Sammensætninger Personn. i Stedsn. S. 110). — dølan 
er en ikke Bjelden Nutid sform i Flt. af d a 1 r. 

110—112. Bratset. Udt. brr^'ssrpt. — af Brattasætre AB. 50. 
51. Brattselther 1559. Brattsett 1590. Bradsett 1624. Brapet, 
Bradset 1626. Bra^ett 1631. Braget 1664. Bradset 1723. 

Brattasetr, sms. med Adj. brattr. Der gaar en ualmindelig hrat 
Li fra Gaarden ned til Orkla. 

113. Ytterhus. Udt. æ'ttrusann. — Yttirhus 1559. 1590. 
Ytterhuus 1624. 1626. 1631. Etterhmi^ 1664. Ytterhuus 1723. 

Vistnok en udskilt Part af Bratset. 

114. Uammersæteren. Udt. hummersætra. — Setter 1624. 
1631. Hammer 1723. 

115. Tangseng. Udt. va ngsænnaim, — Wangsengh 1624. 
WangjSeng 1626. 1631. Vang^eng 1664. Wangseng 1723. 

Er utvivlsomt tilligemed den flg. Gaard Parter af en ældre samlet 
Gnard Vang, der har ligget paa Sletten nede ved Orkla. Wang nævnes endnn 
som Gaard i 1624, men maa siden helt være gaaet ind under Vangseng. Af 
vaugr m., græsgroet Slette, Grønning (Indl. S. 84). 

116. Yangsgraven. Kaldes grø'va. Dat. grø'vinne. 

Sidste Led er g r o f f , Grav. Derved sigtes her til den Dalsænkning, 
hvorigjenuem den gamle Hovedvei gik opover til Opdalsskogen. 

117. Sæter. Kaldes nersætra, — Setter 1624. 1626. 1664. 
1723 (da Underbrug til Gx\. 48 og 119). 



Digitized by VjOOQ IC 



174 SØNDRE TRONDHJEM8 AMT 

118. Grøtan. Udt. grøtafin,. — af Griotom AB. 50. Grvothe 
Gap. Grotte 1624. 1626. 1631. 
Se Aa GN. 10. 

119—124. Gunnes. Udt. gutiyies. — af Gautnese AB. 50. 
Gudness NRJ. II 165. Gotness OE. 55. Guttenes 1559. Godenes, 
Gonnes 1590. Gudenes 1624. Guedenes 1626. Giøttenes, Gottenes, 
Gudenes 1631. Gundnis 1664. Gudnes 1723. 

Ligger ved Udløbet i Orkla af Elven Gantvella. Formen Gaatnes i 
AB. forudsætter, at Elven opr. har havt et nsms. Navn Gant eller G a n t a ; 
til et saadant Elvenavn findes der adskillige Spor (O. R.). Jfr. Bd. III S. 76. 

121. 2. Hælen. Kaldes guf^rfjesmæfannf. 

124,6. Leyerdalsæteren. Udt. ukjendt. 

Af Levra, en Elv, som oppe i Fjeldet gaar nd i Grana. 

125—128. Hol. Udt. hol — Hoell 1559. 1590. 1624. 1626. 
Hoel 1664. Hoell 1723. 
Se GN. 48. 

125. 3. Rabben. Udt. rcebbann 

Se Frøien GN. 19. 

128, 2. Tvingen. Udt. tvi'nginn, Dat. -ga. 

Er vel at sammenstille med pvongr m., en Rem, Folkespr. Tveng m., 
en Strimmel. 

129—131. Laanke. Udt. lånk\ — af Lonko AB. 50. Lonke 
OE. 55. Lwnke Gap. Luneke 1559. 1590. Loncke 1624. 1631. 
Lancke 1626. Lunche 1723. 

Lanka f., Gen. L q n k u. Findes ellers om Gaardnavn i Øier, i Nedre 
Stjørdalen og i Sparbaen (paa det sidste Sted nn Flertalsord, Laankan, men 
i MA. Ental). Er vel dannet af Adj. langr, lang, med Afledningsendelsen 
-ka, som ellers findes i flere Elvenavne. Derfor behøver ikke alle saaledes 
dannede Navne at være Elvenavne ; Lanka knnde saaledes godt betyde : 
lang (flad eller ialfald ensartet) Strækning (Bd. IV, 1 S. 167. Thj. VSS. 1891 
S. 207). Der gaar en liden Bæk forbi Gaarden. 

130, 3. Pellen. Udt. pæl^n, Dat. j^ce'lJa. 

Jfr. Folkespr. Pall m., en jevn Forhøining paa Jorden, Terrasse, flad 
Høi (Aasen). Jfr. Rissen GN. 37. Vokalen er nu i Udt. svækket, ligesom i 
GN. 126, 3. 

132—135. Rokones. Udt. rolcmes. — i Rækonese DN. II 
220, 1344. Rigeness NRJ, II 165. Rekanees Cap. Reekenes 1559. 
Rognes 1590. Rogenes 1624. Rogennes 1626. Rockenes 1631. 
Roehni? 1664. Rochenes 1723. 

Reknnes, sms. med Navnet paa den forbi flydende Bæk, som opr. 
maa have bedt R e k a, inen nu ved Vokaltiljevning kaldes Rukn, maaske : 
«den drivendes d. e. «den, som driver, fører meget med sig>. Se Thj. VSS. 
1891 S. 222. Samme Elvenavn synes at ligge til Grnnd for flere Gaardnavne, 
som Rekdal, Rekland og Rekues. 

136. Rokogjerdet. Udt. rolojære, 

Sms. med det samme Elvenavn. Sidste Led er g e r 5 i n., indgjerdet 
Jordstykke. 



Digitized by VjOOQ IC 



19. RENNEBU 176 



137. Ramsan, Udt. rdmmsanjnj^ Dat. -såm. — i Ramsæimi 
DN. II 220, 1344. af Ramseime AB. 50. Ramsett 1559. Ramsøenn 
1590. Rambsemb 1624. Rembpemb 1626. Rambson 1631. Ramsem 
1664. Ramsum 1723. 

Kamseimr, altsaa en Sms. med heimr m. (Indl. S. 68), medens det 
nn har faaet Form af et usms. Navn i beat. Flt. Den samme Overgang har 
man f. Ex. i Nossan og Vestran i Skogn (af Nosseime, afVestreime 
AB. 21. 28). Det farsi e Led kunde være Rams m., Skovløg, Bjørneløg, hvoraf 
mange tildels gamle Stedsnavne maa forklares (se 6d. II S. 884. III S. 285). 

138. Lien. Udt. lia, — Liidt 1590. Lidt 1624. 1631. Lid 
1626. Lien 1723. 

139. Nesjan. Udt. nåé'sjaim, Dat. -sjåm. — Nesiim 1590. 
Nesen 1624. Ne^enn 1626. Nepoenn 1631. Nesio 1664. Nessiøe, 
Nessoe 1723. 

• Nesjar f., Flt. af nes n., Nes. Samme Navn forekommer ogsaa i 
Levanger GN. 60, 2, ligesom den ubest. Form Nesja findes som Gaardnavn 
paa adskillige Steder (Thj. VSS. 1891 S. 216). 

140. Haugen. Udt. hauirm, Dat. haua. — Houge 1590. 
Haagen 1624. Haegenn 1626. Hough 1631. Hougen 1664. 1723. 

141—143. Risan. Udt. n^aww. — af Risom AB. 50. Rysom 
1559. Rii^e 1590. Rise 1624. Ripe'l626. 1664. Riisse 1723. 

Ris ar f., Flt. af ris n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70). Hyppigt fore 
kommende Navn, tildels ogsaa i den ubest. FlertalsforDi Rise. 1 dette. Amt 
findes det saaledes ogsaa i Opdal, Soknedalen og Børsen. 

144. Rogogjerdet. Udt. rogojære. — Roudgerdt 1559. 
Ragienn(!) 1590. Raagier 1624. Rogier 1626. Ragier 1631. Rogier 
1664. Raagierd, Rogierd 1723. 

Af Bækkenavnet Rogo. Dette kunde være opr. *Riga eller *Rega, 
af et Verbum riga, rega, svaie til forskjellige Sider, ogsaa: gaa langsomt 
(S. Bugge). 

145. Lund. Udt. lihm, — af Lunde AB. 50. Lwnde NRJ. II 
164. Lund 1559. 1590. 1624. Lunde 1631. 1664. 1723. 

L n n d r m., Lund, liden Skov. 

146—149. Aas. Udt. tis. — af Aase AB. 49. Aass DN. V 
567, 1454. NRJ. II 164. Aas OE. 55. 1559. Aasse, Aassenn 1590. 
Aas 1624. 1631. Aas, A^e 1626. Aas 1723. 

Ås 8 m., Aas (Indl. S. 42). 

147,4. Kjellan. Udt. li^l.lann. 

Se GN. 18, 4. 

148, 3. Hagen. Kaldes ashågånn. 

150. Myran. Udt. myrann, Dat. -råm. — Myhrn 1723. 

151. Hoset. Udt. ho'srct. — Hosetther 1559. Hoeset 1626. 
1723. 

Se Orkedalen GN. 177. 

152. Meaa.s. Udt. medsen, Dat. -sa. — Medaas 1624. 1626. * 
1631. Meaas 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



176 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Se Orkedalen GN. 163. Her har Navnet Tel sin Grand i, at (raarden 
ligger paa en Aas« som springer frem mellem Granas Dal og en Bækkedal. 

153. Selu Udt. sælia. — Søelidt 1631. Seelje, Selje 1723. 

Har ligesom den flg. Gaard Navn efler Elven Sea (tosta velses Betoning 
og lukt e), som ganr nd i Grana; sidste Led lid f, Li. Naar Gaardnavnet 
er opgivet at udtales med æ, er der maaske Grund til at tro, at denne Op- 
gave er paavirket af den i den ældre Matrikel bi-ngte Skriftform. 

154. 155. Seaas. Udt. sfåsen — Soraas 1624. Søeaas 1626. 
Soaa? 1664. Soeaas 1723. 

Se frg. GN. 

156—159. 161. 162. Grindal. Udt. grinndæl,-- i Grindale 
DN. III 476, 1422. DX. V 429, 1432. AB. 49. Gryndall NRJ. II 
164. Grindall OE. 55. Gn'ndal Cap. Grindall 1559. 1590. Grinn- 
dall 1626. Grindal 1664. 1723. 

Iste Led synes at maatte hænge sammen med Navnet paa den her nd- 
ninndende betydelige Elv, Grana (enst. Betoning; Kartets Grøna). Men Vo- 
kalen i den middelalderske Form og i Nutidsformen er vanskelig at forklare 
efter denne Oprindelse. 

158, 4. Yaulen. Udt. vø^lai%n. 
Se Meldalen GN. 201. 

160. Aunan. Udt. ø^naririy Dat. -nåm. — Ofne 1723. 

163. Reitan. Udi. ré'tann. Dat. -tårn. — af Selreitom AB. 
49? Rette 1590 Reeten 1624. Reltenn 1626. Reiten 1664. 1723. 

Af reitr m., afgrændset Flade, dyrket Jordflek (Indl. S. 70); heri 
best. Flt. Meget hyppigt Navn nordenfjelds. 

164. Moen. Kaldes n"7mo ». — Mou 1626. Moe 1631. 1723. 

165. Bruholt. Udi. briVhåltann. — af Bruholtom AB. 49. 
Bruholtt OE. 55. Broholtt 1559. 15'90. Broholt 1624. 1631. Broe- 
holt 1626. Broholt 1664. Broeholt 1723. 

BrAholtar, hvori 1ste Led er b r ti f., Bro. Lige nedenfor Gaarden 
gaar Veien over en liden Elv, Stavaaen. Her har der vel allerede i gammel 
Tid ræret Bro. 

166. Reitaas. Udt. ré'fås. — Rettaas 1559. 1590. Reetaas 
1624. Retaas 1626. Reitaa,3 1664. Reitaas 1723. 

167. Ramlo. Udt. rammiden, — af Ramplo AB. 63. Rambio 
OE 56. Ramloenn 1559. Rambou, Ramlou 1590. Ramblou 1624. 
Rambloiig 1626. Ramloe 1664. Rambloe 1723. 

Maa være samme Navn som Kamlo, Holtaalen GN. 36 (i MA. R a m- 
11 a 1 o, R a f ]i a 1 o, Ramlo); der har man Elvenavnet Remna, som dog vel 
er sekundær Dannelse, her er der iulet andet Vandlob end Stavaaen. Gaard- 
navnet kommer vel paa begge Steder direkte af Fnglenavnet rafn (O. R.). 
Et Fjeld nær Gaarden heder efter Kartet Ramberg, som ogsaa maa være sms. 
med rafn. 

168. Svartaadalen. Udt. ikke opgivet. 
Se Meldaleu GX. 119. 



Digitized by VjOOQ IC 



19. BENNEBU 177 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Erikshusom AB. 49. 

Se GN. 40. 

Osberg OE. 54. 

Skulde det være Ulsberg (Anstberg), ndt. Ussb— , Kvikne GN. 116, lig- 
gende paa Grændsen af Renneba ? Jfr. Bd. III S. 435, hvor det antages ran- 
ligt, at denne Gaard kan have hørt nnder Uv i Kennebn (paa det anf. Sted 
staar ved Trykfeil: Ulv), altsaa opr. Uvsberg. 

Kaalberg OE. 55. 

Preshus (nævnes mellem Uv og Saagaastad) 1559. 

Visetter (under Uv) 1626. 

Vel Skrivfeil for Vffsetter (d. e. Uvseter). 

Bahuus 1624. 1626 

Wigh 1624. 1626. 

Hammer 1624. 1626. 

Quemberg 1624. 1626. 1631. 

Nyehuus 1624. 1626. 1631. 

Wang 1624. 1626 (gaaet ind under Vangseng). 
Se GN. 115. 

Wangsøe 1626. 

Har vistnok ligget nær Vang. 



NEDLAGKTE KIRKER. 

Flå k. i Rennabui DN. V 429, den opr. Sognekirke, har ligget 
paa Flaa, GN. 52. Viet til St. Peter (N. Fornl. S. 578 efter Scho- 
ning, der I 160 siger, at der i Kirken før havde ligget et Expl. af 
Missale Norvegicum, hvori stod skrevet, at det Anno 1523 var kjøbt 
til St. Petri Kirke i Rennebu for 15 Mk.). Maaske er Flytningen 
til Kirkens nuv. Plads nær Horstad foregaaet 1668, da Sognet efter 
Dietrichson fik ny Kirke. 

OE. 59 nævnes foruden Sognekirken i Rennebu ogsaa Vols K. 
Dette maa være det til St. Michael viede Kapel paa Vold i Rennebu 
(GN. 23 — 29), som Kraft omtaler V 544, formodentlig efter Schøning 
I 160, der siger, at St. Michael K. har staael enten paa Vold eller 
paa Hol. 



Ryffh. Gaardnavne XIV. 12 



Digitized by VjOOQ IC 



20. 

OPDAL HERRED. 



Herredets og Præstegjeldets Navn: Opdal. Udi. oppdal. 

Ældre Navneformer: i Uppdal Heimskr., 01. d. heil. S. Kap. 36. 
Fornm. s. IX 528. X 154. i Uppdale DN. III 90, 1310. i Vppdale 
DN. V 96, 1336. III 173, 1338. i Vpdale DN. II 137, 1327. i 
Wpdale DN. V 238, 1383. i Wpdal DN. XI 154, 1444. i Vpdall 
AB. 48. 

Opdal NRJ. II 166. Vpdael OE. 54. 

Bygden kaldes i Forliden ogsaa Vangs Præstegjeld (DN. III 742, 
503) efter Præstegaarden (se GN. 271). 

U p p d a 1 r, den høit liggende Dal, som Oaardnayn oft« : en Gaard bøit 
oppe i Dalen; et over det hele Land udbredt Navn. 

Hovedkirken stod i MA. som nu paa Præstegaarden Vang og var efter 
Kraft V 607 viet til St. Jetmnnd. 1 1774 blev der bygget en Kapelkirke paa 
I>ønset (GN. 166), hvor den endnu staar. 



Gaardenes Navne: 1. Storlien. Udt. storUa. — Storlie 1723. 

2. Fagerhaugsæteren. Udt. fCigerhaxisætra. 
Maa opr. have været Sæter under GN. 316. 

3. Raaiiaasæteren. Udt. ranåsætra. 
Opr. Sæter under GN. 270. 

4. Bjørnsyaslien. . Udt. Ijø'mivassUa, 

Ligger ved Bjømsvandet, hvorfra Byna løber ud. 

5. Bjørndalsæteren. Udt. bjø'nridalssætra. 

Ligger ved Tinnia, der gaar til Bjømsvandet. 1ste Led kan 8aalede» 
her vel ikke være Elvenavn. 

6. Sjurskjønmoen. Kaldes tnon. 

7. Kjønpladsen. Udt. Icjø nnpJassen. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 179 



8. Horken. Udt. må'ria. 

Af m Q r k f., Skov (Indl. S. 68). Brages ogsaa som GrændeDavn, om-' 
fattende endcl af de flg. Gaarde. 

9. Flåten. Udt. fldtiim, Dat. -tam. 

10. Kaasen. Udt. Msa, Dat. Msen. 

Af kQ8 f., Dynge, særlig af fældede Træer, bestemt til at brændes, deraf 
om et ved Brænding ryddet Jordstykke (Indl. S. 68). 

11. Hegkaasen. Skal kaldes m&rka, 

12. Yikaasen. Skal ogsaa kaldes marJca. 

Iste Led er vel Folkespr. Vulja f, ogsaa Vija, Vie, Vidjepil. 

13. Gorsetsæteren. Udt. gorscetsætra. 

Opr. Sæter nnder Gorset GN. 291—296. 

14. Støleggen. Kaldes faulcegga (ogsaa må'rha). 

Gaardnavnet har maaske sin Gmnd i, at Stedet opr. kan have været 
Sæter nnder Stolen GN. 298. Daglignavnet Fngleggen maa vel opfattes paa 
lignende Maade som Fnglaas (se Orkedalen GN. 166), Fnglø (se Hevne GN. 
6) og flere Sms. med Fugl-. 

17. Øien. Udt. øi'a. 

18. 19. Brenna. Udt. hrce^yla^^^ Dat. -nfim. 
Afbrenna f., Brænding, Jord, ryddet ved Brænding. Her i best. Flt. 
20. Sollien. Udt. soUa. 

25. Tangen. Udt. tå'ngåm. 
Udtaleformen maa ox)fattes som Dativ. 

29. Aalmsæteren eller Langkaasen. Skal kaldes Idngkåsa. 

Alle de frg. Gaarde med Undtagelse af GN. 1 er Nyrv'dningspladse, 
som først er blevne skyldsatte for mindre end 100 Aar siden. 

30. Yasleggen. Udt. vdsslæjja, Dat. jånn, — Wasleggen 
1723. 

Knnde sammenlignes med Folkespr. Vaslega f , Leie i Vand (Aasen) ; 
maaske er sidste Led dog snarere en Sideform i Hunkjøn af Lægje n., lavt 
Sted. Betegner vel et lavt og snmpigt Sted, hvilket passer til Stedforholdene. 

81. 32. Aalmen. Udt. øtma. Dat. ø'hninn. — Olmen 1723. 
Er Navnet paa den forbi Gaarden løbende Elv, som er gaaet over til 
Gaardnavn. Om dette Navn se Kissen GN. 61. 

33—37. IMjøen. Udt. mjøa, Dat. mjøen. — af Miode AB. 49. 
i Mioud DN. XV 123, 1516. Møed OE. 54. Møenn 1590. Miøenn 
1631. Normiøn 1664. Mioen 1723. 

Se Meldalen GN. 184. Der gaar en Bæk forbi Gaarden, nu kaldet 
Mjoabækken. 

38. 39. Hevle. Udt. hc)['vh, — i Høfflene DN. III 742. 1503. 
Heffle NRJ. II 167. Høeffle 1626. Høffle 1631. Heffle 1664. Hefle 
1723. 

Navnet har Udseende af at være en Sms. med vin, hvorfor ogsaa den 
ældste bevarede Skriftform taler. 1ste Led kan være det samme Ord som 
Folkespr. Hevel m., langstrakt Forbeining paa et lavere Jordsmon ^Ross;, 



Digitized by VjOOQ IC 



180 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

som man ogsaa har i Høvillaasen, Klæbu 6N. 32 (O. R.). Jfr. ogsaa Hevel- 
neeodden paa Storøen i Salsvandet i FosneSf bYoh Hevel- vistnok indeholder 
det opr. Navn paa den 130 M. hele O. 

40. Gisinger. Udt. jesingranr^ Dat. -dm. — af Gieskingom 
AB. 49? Gisingen 1723 (fra gammel Tid beneficeret til Drivstuen\ 

Fonnen i AB. kan vel ikke være helt rigtig, hvis denne Gaard menes. 
Endelsens Form er paafaldende og leder Tanken hen paa en Sms. Maaske 
opr. et Navn paa den forbi Gaarden løbende fiæk (O. K.). Jfr. med Uenarn- 
til den nnv. Endelse GN. 69. 

41. Hagen. Udt. hå'gåtm (ogsaa kaldet losshågår^ii efter den 
flg. Gaard). — Hagge 1631. Hage 1723. 

42—48. Lo. Udt. 16. — L6 (Acc.) Fornm. s. X 154. a Loe 
DN. II 52, 1300. af Loe AB. 49. Loo NRJ. II 167. Lo OE. 54. 
Loo 1590. Loe 1626. 1664. 1723. 

Jfr. Meldalen GN. 7. 

44. 1. Smedgaarden. Udt. smé'garen. Dat. -ra. 

45,4. Kleftsæteren. Kaldes Mø'ffte. 

45,6. Traabakken. Udt. traba^l^irin, Dat. -Jcam. 
Betyder vel «laDg, anstrængende Bakke >, jfr. Drøbak (Drjvigbakki\ 
Bd. II 8.' 73. 

49—55. Rise. Udt. rVsmin, Dat. -såm, — Risse NRJ. II 167. 
Rispe OE. 54. Riisse 1590. Ripe 1626. Riisse 1723. 
♦ R i s a r f., Flt. af r 1 s n.. Ris, Kratskov (Indl. S. 70). 

52, 2. Gjerdet. Kaldes rVsjære, Dat. -ra. 

53. 2. Brustølen. Udt. hrtistølen. 

Ligger oppe i Vinstras Dal, opr. Sæter. 1 Nærheden er der nn en Bro 
over Elven. 

56—58. Engan. Udt. æ'nvjann, Dat. -jåm, — Ennge 1626. 
Enge 1631. Enggen 1664. Enge 1723. 

•Engjar, Flt. af eng f., Eng (Indl. S. 49). 

56, 4. Isbrekken. Udt. ishræTcka, Dat. -Mnn. 

Her er intet Yandleb. 1ste Led maa være iss m., Is. 

59. Volden. Udt. vaUen, Dat. valla. — Wold 1723. 

60. Drivstucn. Udt. drtssto. — Drifstuen 1723. 

Den bekj endte Fjeldstne paa Veien over Dovre. 1ste Led er Elvens 
Navn Driva. 

62. KongSYold. Kaldes undertiden endnu hefle\ i Regelen 
bruges Skriftformen. — Kongsvold eller Hullet 1723. - 

Skal efter Kraft V 563 have faaet Navnet Kongsvold i 1704, medens den 
tidligere kaldtes Hnllet. 

64. Sæteren. Udt. sæira. Dat. sæteren. — i Sætrom DX. III 
90, 1310. Sætrær DN. V 238, 1383. af Sætrom AB. 48. Setter 
1590. 1626. 1664. 1723 (der kan være Sporgsmaal, om ikke navnlig 
de ældste af Citaterne tilhører GN. 77. 78 eller 275—278). 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 181 



65. Halsen. Udt. halsen^ Dat. -sa. 
GN. 66 — 67 ligger i Sidedalen Aamotsdalen. 

66. Aamotsdalen. Udt. å'mmsdalen, paa andre Steder i Bygden: 
amiissdalen. — Amundsdall, Amundsdalen 1723. 

ndtft]eformeme kunde betragtes som Forkortelser af Aamotsdal og For- 
men fra 1728 som et nrigtlgt Forklaringsforsøg. Navnet findes ogsaa som 
Sognenavn i Telemarken, ndt. Ommersdal, men er der afledet af et Gaardnavn 
Aamot, cAamødet*. Et saadant findes ikke her, og at denne Oaard opr. knnde 
have hedet Aamot, lader sig vanskelig formode, da den ligger omtr. 3 Km. 
fra Elvens Sammenløb med Driva. Navnet bliver derfor tvivlsomt. 

67. Stolen. Udt, stø'len, Dat. -la, — Støell 1626. Stoell 
1631. StøUen 1664. Stolen 1723. 

Se Hevne GN. 120. 

68. Yammervold. Kaldes vallanii. 
Tidligere sandsynlig Sæter nnder GN. 69—70. 

69. 70. Yammer. Udt. vdmmrarijii, — Wamboe 1626. Vambre 
1664. Wammer 1723. 

♦ V am bar, Flt. af vQmb f., Vom, brugt som Navn paa Fosse; jfr. 
Vammafossen i Glommen, hvoraf Gaardnavnene Vammeli i Askim og Yamme- 
nes i Skiptvet er dannede. Nær Gaarden er en Foss i Driva, som nn kaldes 
Magalanpet (se Bd. I 45. 48). Den best. Artikel i Flertal synes at være feiet 
til den opr. Flertalsform i senere Tid, maaske efter en Deling af Gaarden, 
idet man ikke længere opfattede Formen som Flt.; ellers skalde man have 
ventet, at Gaarden nn var kaldet Vamman. Det samme gjælder maaske ogsaa 
GN. 40. 

71. Skreen. Udi. skré'a. — Schrødde 1626. Skrøde 1631. 
Schren 1664. Schreen, Schren 1723. 

Navnet tilhører vel opr. den forbi Gaarden lobende Bæk, som i sterkt 
Fald kommer ned fra Tronnfjeldet, nn Skreabækken. Elvenavnet synes her at 
have været et sterkt Ord. *Skri5, ligesom Skree, Navn paa to Bække i 
Lesje. Ved Siden deraf har der ogsaa været en svag Form ^SkriSa, jfr. 
GN. 173, 2. 

72. Gottem. Udt. gø'ttetJi. — Gottum, Gøttum 1723. 

Et enestaaende Navn. Sidste Led er heimr, Iste Led staar maaske i 
Forbindelse med gå 1 1 £, Folkespr. Gaatt f., Falsen i Dørkarmen. Denne Forkl. 
synes at knnne passe til Situationen, idet Driva her gjør to omtrent retvink- 
lede Bøininger med kort Mellemrum. Samme Stamme har man vel i Gotaas 
i Skogn, hvor en lignende Forklaring synes tilstedelig efter Naturforholdene 

73. 74. Skorem. Udt. skorem. Gen. -ress, — af Skogareime 
AB. 49. Skowerim DN. XV 123, 1516. Skollemb 1631. Skorrem 
1664. Schorum 1723. 

Efter Skrivemaaden i AB. skulde den opr. Form være Skogarheimr, 
af skogr m., Skov, og heimr (jfr. Skégeimr, Skognm i Asker, Bd. II 
S. 158). Men Navnet er mulig der feilskrevet, da det neppe lader sig forene 
med de senere Skriftformer eller Nutidsformen, da g ikke vel vilde have 
kunnet falde bort. Gaarden ligger ved Udløbet af Tronna, som her i en dyb 
Kende kommer ned fra TronnQeldet. 'Hvis Elvenavnet ikke er ^opr., men 
afledet af Fjeldets, hvilket vel er muligt, knude der maaske i Iste Led .af 
Gaardnavnet ligge et ældre Navn paa Elven. 

76. 76. Fossem. Udt. fåssem. Gen. -sess. — af Forseime 
AB. 49. Ffossim OE. 49. Fo,3em 1590. Fossum 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



182 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

Forseimr, sins. af fors lu., Fos, og h e i m r (Indl. S. 63); ligger 
nær den sterkt fossende Tronna. 

11. 78. SiBtran. Udt. sætrann, Dat. rånu — Setter 1664. 
Sætrum, Setterum 1723 (jfr. GN. 64?).' 

78. 1. Ryphussæteren« Kaldes rtj'phiisann, 

79. Forbregd. Udt. fårrhrcéqdann. Dat. -dåm. — Forbrødt 
1590. Forbret 1626. Farbreidt 1631. Forbred 1664. Forbreid 1723. 

Navnet findes ogsaa i Nordre Fron og i Yærdalen. Det maa Tære et 
Hankjønsord, afledet afAdj. forbrekkr, heldende, gaaende nedover Bakke; 
sigter altsaa til Beliggenhed i sterkt skraanende Terrain. Gaarden her ligger 
oppe i en temmelig brat Li og under et endnu brattere Fjeld ; lignende Be- 
liggenhed har Gaarden i Værdalen (Bd. IV, 1 S. 112. Thj. VS3. 1891 S. 179). 

80—83. »rstad. Udt. ørste. Dat. -tøm. — fOwrestad DN. XV 
123, 1516]. Ewerstad NRJ. II 167. Ørstad 1664. 1723. 

Iste Led er sandsynlig et Mandsnavn eller Mandstilnavn ; men det var 
dog ogsaa muligt, at det kunde være et gammelt Navn paa den Bæk, som i 
Nærheden gaar ud i Driva. 

83, 1* Tandan. Udt. tamlami. Dat. -dåm, 

Maa være samme Navn som Tande i Ringsaker, i Lesje og i Øier: den 
middelalderske Form har været T a n d a r. Betydningen nljendt ; staar maa- 
ske i Forbindelse med tqnn f., Tand. Bd. III S. 26. IV, 1 8. 24. 174. 

84-86. Hol. Udt. hol — af Holom AB. 49. i Hole DN. III 
742, 1503. Hole NRJ. H 167. Hoole OE. 54. Hoell 1626. 1631. 
Hoel 1664. Hoell 1723. 

Se Meldalen GN. 96. 

87. 88. 90—95. Sneve. Udt. svhnøve. — Snedhen NRJ. II 
167. Sneen OE. 54. Snøenn 1590. Sneffue, Sneedenn 1626. Sneve, 
Snede 1631. Snefue 1664. Sneve 1723. 

Se Meldalen GN. 181. 

89. Birkaaker. Udt. b^'rMk. — Birchagger 1664. Biereh- 
ager 1723. 

Samme Navn som Rennebu GN. 62. 

96—98. Mælem. Udt. mælem. — Milhem NRJ. II 167. 
Melumb 1664. Mellum 1723. 

* Me5alheinir d. e. Mellemgaarden ; har maaske sit Navn af, at den 
ligger mellem de sandsynlig endnu ældre Gaarde, Sneve og Bø. 

99—101. Bo. Udt. hf), — Bø NRJ. H 167. Bøe 1723. 

Af bær m., Gaard. I de trond hjemske Amter findes dette Ord som 
Gaardnavn ellers kun i Formen By (jfr. Aa GN. 30, Orkedalen GN, 137), 
medens man i Nordmør, hvormed Opdal i det hele viser meget Slægtskab i 
Navneforholdene, og i det evrige af Romsdals Amt har Bø. 

99.2. Rydningen. Udt. bø'arénningafiu. 

102. Barstad. Udt. Gen. hiVrsta^ Dat. -stain [Nom. opgivet: 
la r stil 117}], — Barstad 1723. 

Sms. med Mandsnavnet B q r k r, altsaa opr. *Barkarsta5ir (Personn. 
i Stedsn. S. 66). Det turde dog være tvivlsomt, om Navnet er ret gammelt, 
■og om ikke Gaarden er en udskilt Part af Bo. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 183 



103. Mælem« Kaldes vi'ka. 

104. Viken. Udt. vrka. — Vik AB. 48. Viick OE. 54. Wigh 
1590. 1631. Wig 1626. Vigen 1664. Wigen 1723. 

V 1 k f., Vik, Bagt, ofte om BeiniDger af Elveleb (Indl. S. 86). Elven 
og Dalen gjør her en temmelig sterk Bøining. 

105. Halyiken. Kaldes ncervtka, — Haldvigen 1723. 

Daglignavnet Nærviken betyder Nedre Viken. Gaardnavnet maa være 
sms. med Adj. hal Ir, heldende. 

106. Nordyiken. Udt. no'rvika. 

107. 108. Bjørkaas. Udt. bjø^kåsen. — Bierchaas 1626. 
Bierckaas 1631. Birchaap 1664. Bierchaas 1723. 

109. 110. Lien. Udt. U'a. — Lildt 1590. Lien 1723. 

111. Bjørgen. Udt. hj^'rja, Dsit hjø'rjinfi. — Biørgen 1723. 
Af bj Qrg f. (Indl. S. 48). Ogsaa her passer den Betydning, som synes 

at være den almindelige, hvor Ordet forekommer som Stedsnavn : en frem- 
stikkende, lavere Høide onder en høiere, hvor Fjeldet ved en Bøining danner 
et Fremspring. 

112. 113. Bøasæteren. Udt. bø'asatra. — Bøaaesetter, Bøea- 
setter 1723. 

Maa opr. have været Sæter nnder GN. 99—101. 

114. Mælemsæteren. Udt. mælessætra. ^ 

Jfr. GN. 96. 

115. 117. Ørstadsæteren. Udt. ø'rstesætra. 

Jfr. GN. 80. 

118. Uolsæteren. Udt. ho'lsætra. 

Jfr. GN. 84-86. 

119. 120. Nysæteren. Udt. nifscetra. — Nyesetter 1626. 
1631. 1723. 

120,2. Trøan. Udt. trø'in9i, Dat. trø^åm. 

Af Folkespr. Trøe, Trøda f., (oldn. trqb f.), Fold, indhegnet Havne- 
gang. Her i best. Flt. 

121. Moeii. Udt. mo'n eller md'af^n, 

125. Morken. Udt. må'rka, Dat. markinn, 

126. Syartøien. Udt. svdrtøia. — Svartøen 1626. 1631. Øye 
1664. Øyen 1723. 

Ligger nede ved Driva ligeoverfor Øien GN. 172. 

127. Myren. Udt. myra. — Myer 1626. Myre 1631. Myren 
1723. 

128. Uv. Udt. iivinn. Dat. iiva. — Wff 1664. Uf 1723. 
Jfr. Bennebn GN. 85. Her er Navnet sterkt Hankjønsord i best. Form. 

Det tør dog være, at dette knn er en Følge af den i det Trondhjemske saa 
hyppige Tilføielse af Artikelen i Hankjøn (se Indl. 8. 18). Der gaar en Bæk 
forbi Gaarden, nn kaldet Sprikbækken, som maaske ikke er gammelt Navn. 



Digitized by VjOOQ IC 



184 SØNDRE TRONDHJEM8 AMT 

129. 130. Ishol. Udt. rs6t% Dat. Vsola. — IshoeU 1723. 

Navnet bar maaske ikke noget med i s s m., Is, at gjøie, men kunde 
være opr. YJzth61l. «Ytre Hol», i Modsætning til GN. 84—86 og 169—171; 
paa samme Maade er Island paa Frosta (adt. med Inkt, langt i) nden TtItI 
opr. * Y z 1 1 a n d. 

131. ØYerhaugen. Udt. ø'verhauinn. 

132. Blokhus. Udt. hfå'kMsen, Dat. -sa. — Blockhuus 1631. 
Blochuup 1664. Blockhuus 1723. 

Navnet findes ogsaa i Gran (Part af Østre Egge) og i Fjelbeig. Det 
skriver sig maaske fra fhv. Soldater, som har kjendt Blokhuse fra 6in Tje- 
nestetid (O. R.). 

133. Strandsæteren. Kaldes V(Bgffin,nj, Dat. væ'gga. — Strand- 
setter 1664. 1723. 

Daglignavnet har maaske Hensyn til en Fjeldvseg i Nærheden. 

134. Stranden. Udt. stranfilci. Dat. strunr^. — Sirand 1664. 
Stranden 1723. 

Se Osen GN» 14. Gaarden ligger ved Driva. 

135. Jamtsæteren. Udt. jammsætra. — Jeroptselter 1723. 
Jfr. Orkedalen GN. 28. 

136. Utem. Udt. utem. — Vdtem 1631. Uttem 1723. 

*Utheimr? Navnet maa være gammelt Gaarden var vel dengang, 
da Navnet gaves, endnn den yderste paa denne Side (Sydsiden) af Dalen 
(O. R.). Navnet findes ogsaa i Kvernes, hvor det vel har sin Forklaring i, at 
Gaarden er en af de yderste paa Averøen. 

137. Tilset. Udt. tiUsæten. — Stubben eller Tilset 1723. 

O. R. antager, at Navnet kanske er kommet hid ved Opkaldelse, siden 
Stnbhen i 1723 anføres som et tidligere brugeligt Navn. Tilset forekommer 
ogsaa i Volden, Øksnes og Støren (GN. 13). 

138. Bækken. Udt. hækTcirtn, Dat. bæ'kJca, — Becken eller 
Breen 1723. 

139. Uulberget. Kaldes hø'le, — Holberget 1723. 

Daglignavnet, Hnllet, sigter maaske til den dybe Snevring, hvori Driva 
her gaar. Dette er den nederste Gaard paa Sydsiden af Driva. 

140. 141. Liabøen. Udt. Wabo'n. — Liobøe 1664. Liabøe 
1723. 

*Li$arbær?, d. e. Gaarden i Lien (jfr. Indl. S. 47 og 65). «Lien> 
er maaske det samme som Snndaleliden, der synes at nævnes som et Grænde- 
navn DN. II 716 (se < Forsvundne Navne* nedenfor). En af de øverste Gaarde 
i Snndalen heder Libjell. Denne er den nederste Gaard paa høire Side af 
Driva, nær Snndalsgræ^ndsen. 

142. Slipersæter. Kaldes scctra. — Sklippersetter 1631. 
Slippe Setter 1664. Slipersetter 1723. 

Jfr. GN. 147. 

143. Nyhus. Udt. ny'hiisantK — Nvehus 1626. Nyehuus 
1631. 1723. 

Et meget hyppigt Navn ; maa vel sigte til, at Gaavden engang er bleven 
udskilt som en Part af en af Nabogaardene. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAI. 185 



144. Klethammer. Udt. Uæ"tthamran,n', Dat, -håmråm. — 
Kletthamir 1590. Klethammer 1626. 1631. 166é. 1723. 

Navnet findes neppe andetsteds; maa vel betyde: Bjerghammer, der 
stikker frem som en Fjeldknat. 

145. Imang. Udt. Vmangimy^ Dat. -ga. — Emangen 1664. 
Emang 1723. 

Sidste Led er mulig -angr med Betydning of Snevriug; Gaarden lig- 
ger nær et af de snevreste Fartier af DrivdaleD. Iste Led haves i fiere 
Stedsnavne ; i endel af disse synes det at være et Elvenavn, som kan for- 
klares af im n., Stev. Mulig er dette Tilfældeog^aa her, da Oaarden ligger 
mellem to Bække (O. R.). £t Eivenavn I m eller I m a kan ogsaa formodes 
i Imeland i Aamli og i Imenes i Landvig og maaske i Imset i Løiten (Bd. 
III S. 108). 

146. Stekren. Udt. sfe'kra, Dat -stcker'n. — Steigen 1723. 

Et enestaaende Navn. O. B. formoder, at sidste Led er ekra f., dyrket 
Eng. 1ste Led kunde være beslægtet med Navnet Steig, af stig a (jfr. Mel- 
dalen GN. 28); Gaarden ligger høit over Elven og i en brat Li. Imod denne 
Forklaring kan det dog tale, at Navnet nu er et sterkt Hunkjønsord. S. Bugge 
formoder, at det henviser til et oldn. * S t e i k r f., som knn have betonet 
4 et steilt Sted, til hvilket man maa stige op Trin for Trint. 

147—149. Sliper. Udt. slVprann, Dat. -råm. — Slippe 1626. 
Slipper 1664. Sliper 1723. 

Se Rissen GN. 63, Renncbu GN. 56. Ogsaa her skal en Bæk nær Gaar- 
den kaldes Slipra. 

150. Detli. Udt. dé'Ulia, Dat. -lin. — Detliesetter 1631. 
DeUie 1723. 

Gaarden ligger midt i en usædvanlig brut Li og har vel sit Navn deraf, 
idet det maa sættes i Forbindelse med d e 1 1 a , at falde tungt. Af Navne af 
samme Stamme kjendes neppe andre end Detfos (Detfosvandene) nordenfor 
Snaasenvandet ; det betegner vel en Fos, som styrter lodret ned. For det 
sidste turde dog maaske et Elvenavn ligge til Grund, medens der ved Detli 
ikke er noget Vandløb af nogen Betydning. 

161. Uoryll. Udt. hø'rvUa. — Harffuelid 1626. Heffuerli 
1664. Harflien 1723. 

1ste Led kommer vel af hver fa, forsvinde, komme ud af Syne. Gaar- 
den ligger paa den bøie Tange, der stikker skarpt frem mellem Drivas og 
Vindølas Dalfører; kommer man her fra den ene Dal til den anden, er ved 
Omdreiningen den første snart ud af Syne (O. B.). 

153. Ijokkesæteren. Udt. lø'JgJgsætra. — Løcksetter 1631. 
Lochsetter 1664. Lyehsetter 1723. 

Har vel opr. været Sæter under GN. 166. Denne og de flg. Gaarde 
indtil GN. 160 ligger i Storlidalen, det øverste af Vindølas Dalføre. 

154—156. Storli. Udt. storlia. — Storli 1664. Sloerlie 
1723. 

157. 158. Yasli. Kaldes hårsgaren og ån,ngaren. — Waslie 
1723. 

Daglignavnene, som maaske ikke er gamle, er sms. med Mandsnavnene 
Baard og Arne. 

159. Haugen. Udt. hauimi. — Hogge 1626. Ilougenn 1590. 
Hougen 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



186 SØNDRE TKONDHJEMS AMT 



160. Stenboeng. Kaldes dalen, — Stienboe 166.4. Steenboe- 
eng 1723. 

Iste Led er steinbiid f, en af Sten bygget Fisker- eller Bæterfood. 

161. Stelan. Udt stø'lann. — Stolen 1723. 
Af 8 tQ du 11 m., Melkeplads, Sæter (Indl. S. 80). 

162—164. Tindal. Udt. inntidalen, — VVindall 1590. 1631. 
Windal 1626. Windallen 1723. 

1ste Led er Elvens Navn, der opr. niaa have været V i n d a, et Elve- 
navn, som endnn findes i 0. Slidre og i Singsaas og desuden er bevaret i 
flere Gaardnavne, navnlig Vindal. Det hænger vistnok sammen med v i n d a, 
at sno, og betegner vel «den bugtede.. Nu har Elven det afledede Navn 
Vindøla, som ogsaa bruges om en Elv i Snrendalen, hvis Kilder ikke er langt 
fjernede fra dennes. 

164. 2. Slipersæteren. Udi. sU'persætra. — Slipersetter 1723. 

165. Lekken. Udt. lyhÅa. — Lvckenn 1626. Locheo 1664. 
1723. 

Se Meldalen GN. 40. 

166. Lenset. Udt. lø'nnsæten. — Lodingsetter 1590. 1626. 
Lunselter 1664. Lønset, Loenset 1723. 

*Lo$ins8etr, sms. med Mandsnavnet L o 5 i n n (Persoun. i Stedsn. 
S. 176). 

167. Gravaunet« Udt. grdvui%iia^ Dat. -vunri [rettere: grdvunn, 
Dat. 'Vuni%a^ Gen. vunna]. — i Grafuom AB. 48? Grawe Ødegaard 
i Sundaleliden DN. Il 715, 1492? Graffuindt 1590. [Graffwunde 
1595]. Graffuenn 1626. Grauenn 1631. Graffuen 1664. Graven 1723. 

Den først angivne Udt. maa være urigtigt opgiven; den anden er sam- 
stemmig bekræftet af Mænd paa Stedet og i Omegnen. Navnet er altsaa nu 
Hankjønsord; meu dette er mulig kun en Følge af den i det Trondhjemake 
saa hyppige Sædvane at lægge Årtikelen i Uankjøn til Gaardnavne. Den opr. 
Form kan derfor alligevel, som af O. U. formodet, være ^Grafnnd. Dette 
har Udseende af et Elvenavn; meu der findes her ikke nogen anden Elv end 
Driva. Hvorvidt de to fra MA. anførte Citater horer hid, er tvivlsomt. 

168. Ratet. Udt. rate, — Raatle 1631. Ratte 1664. 1723. 

Findes oftere som Navn paa Gaarde og Pladse i RomsdalR og S. Trond- 
hjems Amter. Kunde maaske komme af Folkespr. Rat n.. Rate m.. Skrab, 
Skrammel (oldn. hrati m.). Her er det efter Udt. maaske Dativ (O. R.). 

169. 170. Nerholen. Udt. nærhoVn, — Nerhoell 1626. Ner- 
holl 1664. Nederhoell 1723. 

Ligger nedenfor GN. 171, nærmere Elven. 

171. Holen. Udt. ho'ln, — af Hole AB. 49 s. Hoell 1626. 
Holl 1664. Hoell 1723. 

Se GN. 84. 

172. Øien. Udt. øi'a. Dat. øiimy, — Øyen 1723. 
Ligger paa en Flade ved Driva ligeoverfor GN. 126. 

173—176. Bø. Udt. hi, Dat. ho'a, — Lillebøe 1626? Boe 
1723. 

Jfr. GN. 99. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 187 



173, 2. Skruen. Udt. shrb'o. Dat. skriiunfri: 
Maa være opstaaet af b k r i 5 a f.. Skred (Indl. B. 76) ved Ligedannelse 
af Vokalerne (Indl. 8. 22). Mulig knnde det være et opr. Navn paa Bækken, 
nu Fnrnnesbækken, forsaavidt denne ikke snarere har hedt F n r a. 

177. Furunes med Skinset. Udt. farmes. — *) Fornnes 
1626. 1631. FumeP 1664. Furunes 1723. «) Schiennset 1626. 
Schinset, Schienset 1723. 

1ste Led kan enten ligefrem være Trænavnet fnra f. eller et ensl.v- 
<lende Navn paa den Bæk, som gaar forbi. Oaardeu ligger nu oppe i Lien, 
men der er dog her en Beining af Dalen, som gjør, at Stedet i Afdtand kan 
faa Udseende af et Nes. I Skinset knnde Iste Led hænge sammen med 
skina, at skinne (jfr. Skjcnnnm i N annestad, Bd. II S. 406), eller det knnde 
være opr. Skinnarasetr af skinnari m., en Garver. Da Udt. og 
^mle Former ikke kjendes, kan intet sikkert afgjøres derom. 

178. Eggen. Udt. æ'gga, Dat. æ'gqinn., — Eggenn 1631. 
Eggen 1626. 1664. 1723. 

Se Orkedalen GN. 40. 

179. Hunkyold. Udt. mo^nkvåUann, Dat. -lam, — Monckelid 
1626. Munckuold 1631. 1664. Munckvold 1723. 

Maa have sit Navn af, at Gaarden har tilhørt et Kloster. 

180. Breenstelen. Kaldes stø'lefi. 

181—183. Breen. Udt. bré'e. — Bredenn 1590. Bredde 1626. 
1631. Bren 1664. Breen 1723. 

• BreiSin, af Adj. breiQr og vin (Indl. S. 86). Navnet findes i 
noget forskjellige Nutidsformer ogsaa i Nes Rom., Nannestad, Brandvnl, Tol- 
den, Vaage, S. Anrdal, Norderhov, Aal og Snaasen (Bd. II S. 840. III S. 236. 
IV, 1 S. 88). 

184. Hornet Udt. hanrte. — Hornn 1626. Horenn 1631. 
Horne 1664. 1723. 

Har sit Navn af det heie Fjeld Lillehomet, nnder hvilket Gaarden ligger. 
Den ligger i Sideelven Festas Dal. 

186. Hustoft. Udt. htistø/f'te. — Huuptoft 1664. Huusloft 1723. 

Sidste Led er topt eller tnpt f, Hnstomt (Indl. S. 82). Navnet er 
meget hyppigt paa Vestlandet; nordcnfjelds findes det fomden her i Sokne- 
dalen og i Stegen. 

187—193. Aalbu. Udt. ribu. — af Olabue AB. 48. Albo 
NRJ. II 166. Aalbj OE. 54. Albo 1590. 1631. Albou 1626. Olboe 
1664. Aalbue, Aalboe 1723. 

6 1 a h n, sms. af Mandsnavnet Oli (Persoun. i Stedsu. S. 190) og h ii n., 
Gaard (Indl. S. 46). 

188, 8. Gjelan. Udt. jelatmy J^at. -lam. 
Af Folkespr. Gjeil f., indhegnet Kreaturvei. 

193, 7. Madsenget. Udt. mdssænge. 

194—196. Terve. Udt. tørve, — i Thvrwene DN. XI 154, 
1444. Torffue 1664. Torve 1723. 

Den sandsynligste Forklaring af Navnet er vel, at det er sms. af Adj. 
I)nrr, tør, og vin. Gaardens Jord vel er meget grundlænd t, idet Fjeldet 
stikker op overalt. Jfr. Tonen, Klæhn GN. 20. 



Digitized by VjOOQ IC 



188 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

196,4. Gregosen. IJdt. grt gåsen. 

En Fjeldgaard. Iste Led synes at maatte indeholde et Elvenavn. 

197. Teftaaker. Udt. tøfftåJcrann, Dat -jtram. — Toftagger 
1664. Toftager 1723. 

Iste Led er topt f. Hostomt (Indl. S. 82). Skal efter Schening V 71* 
være en Part af Torve («Øvre Torve» efter Doknmeoter af 1638 og 1834). 

198—201. Klette. Udt. Mæ'ttann, Dat. 4åm. — af Kletta AB. 
48. Klette 1590. 1626. 1631. Klett 1664. Klette 1723. 

K 1 e 1 1 a r, Flt. af k I e 1 1 r m., Fjeldknat, meget almindeligt i BtedsDame. 
baade nsms. og sms. Jfr. GN. 144. 

202—204. 210—212. Dørrem. Udt. dørrem. — af Dodreime 
AB. 48. Dudhrem Cap. Døramb 1664. Dørrum 1723. 

Efter AB., støttet af Formen fra 1 6de 4arh., opr. Dodreimrt en Sms. 
med h e i m r. Iste Led har man ogsaia i Dør am i Vang Hd. (Dodhrejna 
1472), i Dorraas paa Namdalseidet (i Døderasom AB. 87), vel ogsaa i 
Døreim i Fjelberg (se Bd. 111 S. 98). 8. Bagge formoder, at disse Navne er 
at forklare af et Plantenavn ^doSra; jfr. < norsk* Daadre, neslia panicnlata. 
Lindotter, camelina foetida, svensk dodra, dansk Dodder eller Dndder (se 
Jenssen-Tnsch, Nordiske Plantenavne). 

206. 207. Bakke. Udi. hakhann. Dat. -kåm. — Bache Cap. 
Bach 1664. Bache 1723. 

208. 209. Dørremsgaarden. Udt. dørresgåren. 

213—216. Uindset. Udt. hinnscH. — Hindset 1664. 1723. 

Iste Led er sandsynlig Elvenavnet m n d, der forekommer paa et Par 
Steder i Gndbrandsdalen og forøvrigt er bevaret i flere dermed sms. Gaard- 
navne. Det er vel det samme som Dyrenavnet hind f. Navnet maatte isaa- 
fald være baaret af den fra Skarvandet kommende £lv» som nn kaldes 
Dørremsaaen. 

217. Kletgjerdet. Udt. Mættjæi-e, 

218. Dørremsløkken. Skal nu kaldes hiimscétlylika. — Lochen 
1664. 1723. 

219. Uaugen. Udt. hauitm, — Hougenn. 1590. Hougen 1664. 
Hougen med Steensem 1723. 

220. Rolsjord. Udt. rtj'lsjdr. — Roldtzgierde 1590. Roel^ 
ioerd 1626. Rolipiord 1631. Raaldsiord 1664. Rolfsiord 1723. 

Iste Led maa efter den nuv. Udt. være Mandsnavnet Rolfr ;0. R.); 
sidste Led er g e r 5 i n., indhegnet Jordstykke, som ofte nu har antaget den 
Form som her (Indl. S. 51). 

221. Vekve. Kaldes vækkvésætra. 
Se GN. 240. 

222. Kyalsjord. Kaldes rcf'^hlsténnsem. — Lille Stennsenib 1626. 
Se GN. 281. 

223. 224. Stensem. Udt. sté'nnsem. — Stennsonn 1590. 
Stennsemb 1626. Steenpemb 1631. Stiensemb 1664. Steensum 1723. 

^Steinsheimr. Da heimr ikke synes at sammensættea med 
Personnavne, er vel Iste Led Appellativet steinn m. (O. R., jfr. Indl. 
S. 79). 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 183 



225. Haugset. Udt. hausæt — Hougsett 1590. Hoffset 1626. 
Hogselt 1631. Høgset 1664. Hougset 1723. 

Efter Udt. kan Iste Led ikke være Mandsnavnet H a u k r, men maa 
rimeligvis være hangr m., Hang. 

226. 227. Setsaaker. Udt. scéssåkranny Dat. -hråm, — Sedtz- 
agger 1664. Setzager 1723. 

O. K. formoder, at Navnet er at forklare af, at Gaarden engang har hørt 
under Sæter GN. 276. En anden Mnlighed er, at den tilligemed flere Gaarde 
i Nabolaget er Levninger af en anden, forsvnnden Gaard Sæter. Se nnder 
< Forsvundne Navne* nedenfor. 

226, 2. Skuglien. Udt. shigglia. 

En Sæter oppe i Granas Dalføre ; ligger nnder en bøi og brat, mod Nord- 
vest vendende Li. 

228. 229. Eiigel^ord. Udt. ængelsjér. — Engeipiord 1664. 
Engelsiord 1723. 

Utvivlsomt sms. med Mandsnavnet Ingjaldr, som nn i Sms. i Regelen 
er gaaet over til Engels- (Personn. i Stedsn. S. 144). Om Sidste Led se 
GN. .220. 

230. Uogseng. Udt. høkksænne- — Hogseng 1723. 

Kan være Uaakseng, sms. af Mandsnavnet H a n k r og eng f., Eng, 
eller Uangseng, sms. med bangr m. Personn. i Stedsn. S. 118 følges 
den første Forklaring. 

231. 232. Kyalsjord. Udt. kvahjor. — Quaipiord 1664. 
Qualsiord 1723. 

Knndc formodes at være sms. med et Mandsnavn H v a I r, som ikke 
ellers forekommer som saadant, men som synes at kunne slnttes af en Kække 
Gaardnavne, som ellers er vanskelige at forklare, navnlig Hvalstad og Kval- 
stad i Asker, Ringsaker, Kinn og Overballen (Bd. II S. 164. III S. 20. 
Personn. i Stedsn. S. 188). 

233—244. Yognill. Udt. vangnillann. Dat. -låm, — vid 
Vagnello AB. 48. Vognild NRJ. II 166. Wagnildt 1690. Wannil 
1626. Vangnell 1631. Wangnild 1723. 

Navnet er ^istnok et opr. £lvena\'n, Yagnella eller V a g n i 1 1 a. som 
da maa bave tilbort den Elv, som nu kaldes Vekveaaen. Den Maade, bvor- 
paa det nævnes i AB. (af ytra Sætre vid Vagnello), tyder ogsaa 
paa, at det der er at opfatte som Elvenavn. Navnet forekommer ellers kun 
i Soknedalen (GN. 26), der nu udt. som Hunkjønsord i Ent., Vangnilla. Det 
er maaske en Afledning af et Elveuavn af Stammen vågn, som O. R. anta- 
ger er bevaret i Vagn aber g, nu Vangberg, paa Frosten og Vagnvikar, 
nu Vanvik, i Leksviken. Det kan maaske opr. bave været Vagnvella (jfr. 
Gautvella i fiennebu ved Siden af Gauta, Langvella og Kaldvella i Opdal), 
eller det kan sammenlignes med Minilla i Kennebu og Stavilla i Soknedalen, 
Nognilla og Sevilla i Singsaas. 

245. Tyve. Udt. tf ve. — Tyve 1723. 

*I>y'fin?, som vel maa opfattes som en Sms. med vin, bvori 1ste 
Led er et |)i!ifr m., som ikke findes brugt i det gamle Sprog, men er beva- 
ret i Folkespr. Tuv m., Top, Knude, en noget spids Forbøining paa en Flade 
(Aasen). Samme Navn findes i Loen i Nordfjord, bvor det nu udtoles Tyva. 
berbos er en Mængde usms. Stedsnavne dannede af det samme Ord Tnv 
(Thj. VSS. 1891 S. 231 S.). 



Digitized by VjOOQ IC 



190 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

246—249. 261. Vckre. IJdt. væ'kkvé. — Veqwam NRJ, II 
166. Wecquem Cap. Vechued 1664. Wecbveed 1723. 

Kfler Formerne fra 16de Aarh. skulde det synes at være samme Na^-n 
som Vekvam i Sparbiien, der na ndt. Vækkvæmman. Det bliver doj; nfor- 
8taae1igt» hvorledes m her kunde falde bort. Det er derfor sandsynligt, at 
disse Skrivémaader er en Misforstnaelse, og at det er det samme Navn som 
Vekke i Lom, opr. V e k kJ n, og »Itsaa eo 8bis. med Tin (O. R.', jfr. Bd. 
IV, 1 S. 66). 1ste Led, som ogsaa findes i det gamle Bygdenavn Y e.kk e i m r 
i Ringebo, afleder S. Bagge af Adj. yøkr, vandrig (se Bd. IV, 1 S. 241). 

252. 253. Storyaal. Udt. Dat. Mrrvølåm, Gen. -vøls (Nom. 
kjendtes ikke). — Stenold 1664. 1723. 

Sidste Led er våll m., som vel maa opfattes om Jord, som er ryddet 
ved Brænding. 1ste Led er maaske det samme, som man har i Styrvold i 
Lårdal, adt. Styrrvæll, i MA. Styrinellir, hvilket vel maa være beslæg- 
tet med styrr m., Stel, Tnmult (Kamp?). Efler Formen knnde det vel 
ogsaa være stQrr f, Siv, Starrgræs; men denne Forklaring passer vel neppe 
til Stedsforholdene. 

254. Yorhangen. Udt. våWhatmm. — Arhoug 1626? Aar- 
houg 1631. 

Efter Udt. med lukt o knnde 1ste Led snarest være v a r 5 a f., Varde 
(Jndl. S. 84). Hvis Formerne fra 17de Aarh. sigter til denne Gaard, maa de 
bero paa Misfors taaelse. 

255—258. Grøte. Udf. grotatm. Dat. 4åm, — af Griotom 
AB. 48. Grøde NRJ. II 167. Grøte OE. 54. Grøttenn 1590. Grotte 
1626. 1631. 1723. 

G r j é t a r, se Aa GN. 10. 

259—261. Skarsem. Udt. shtrsem. — Skarsim NRJ. II 167. 
Scharsemb 1626. Skarsemb 1631. Scharsem 1664. 1723. 

Navnet er en Sms. med heimr, men om Betydningen af det Iste Led 
kan der vanskelig siges noget sikkert. Man kunde tænke paa Adj. skartr^ 
overdaadig, pralende, der brngtes som Mandstilnavn ligesom den best. Form 
sk årti, som man vel har i ISkartastadir, na Skarstad i Bindalen og i 
Ledingen; jfr. Skarstad i S. Fron, Bd. IV, 1 S. ISl. Men derimod taler, nt 
heimr ikke pleier at forbindes med Betegnelser for Personer. Man kunde 
ogsaa tænke paa s kart n., Pragt, eller skarf n., nøgen Klippe, stenig 
Grund. Det første har man vel i Skartum i Sigdal og i Fiesberg; her turde 
Forklaringen af skarf være rimeligere, jfr. GN. 223. 

262. Lokken. Udt. lyl^xi (ogsaa hakdrsh). — Løeehenn 
1626. Løckenn 1631. Lochen 1664. 1723. 
Jfr. GN. 218. 

263—265. Golyaaker. Udt. gølråkrami, Dat. -ram. — i 
Golfakre DN. II 137, 1327. i Golfakrom DN. III 173, 1338. ,af Golf- 
akrom AB. 49. Guleager NRJ. II 167. Gulffaker OE. 54. Guldacker 
1590. 1631. Gulager 1626. Guifagger 1664. 1723. 

Gélfakrar eller Golfakr. Betydningen er vel: en Ager saa flad 
som et Stuegulv (gélf n). Ellers ikke fundet Gulv i Stedsuavne uden halv- 
appellativisk om Udslaatter i den ø^re Oel af Glommendalen (O. R.). 

266—269. Haakaar. Udt. ha hårann. Dat. -råm. Gen. -rs. — 
Hakar 1401 (efter Schøning V 80). Hagber NRJ. II 167. Haker OE. 
54. Hacher 1664. Haacher 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 191 



Den tidligere (Munthes) Forklaring H & a k r, den liøie Ager, afvises som 
umulig baade efter den ældste Form og Nntidsformen af O. R.,_som ellers 
erklærer ikke at kunne forklare dette eiendommelige Navn. Man kunde 
gjætte, at sidste Led var det i flere Gaardnavne i Lom og Skiaaker forekom- 
mende arfr m., Arv, arvet Eiendom, Gnard, som ogsaa findes i svenske 
Stedsnavne paa Gotland og i Dalarne (se Bd. IV, 1 S. 36). Ved Afslidning af 
f og Ligedannelse af Vokalerne kunde deraf regelret opstaa Haakaar. 1ste 
Led kunde være Mandsnavnet Hak i eller haki.m., Hage, Krog, med Hen- 
tydningen til en Eiendommelighed ved Gaardeus Form. Det eneste Navn. 
jeg har fundet i dette Amt, hvor man ellers kunde formode en Sms. med 
arfr, er Kallar, Selbu GN. 92, som ikke findes nævnt før i 16de Aarh. Den 
eneste Betænkelighed mod denne Forklaring 'er, at man ikke sknide vente, at 
f var afslidt saa tidligt som i 1401, medens man^ i de gudbrandsdalske 
Navne først finder det bortfaldt efter 1^00. Dette kunde dog komme af lo- 
kale Dialektforhold. H. Bugge antager, at Haakaarann kunde være opstadet 
af * H a k a r, Nom. Flt. af h a k i m.. Hage, Krog, med den best. Artikel til- 
lagt ligesom i GN. 40 og 69. Ellers kan dog Hakiog Hakar neppe paa- 
>i8e8 brugt usms. som Gaardnavn. 

270. Bsanaii. Udt. ranånn, Dat. -nåm. — Ronum 1590. 
Ranumb 1626. Rannomb 1631. Rannumb 1664. Rannum 1723. 

Vel af r a n i m., Tryne paa Dyr, en fremstikkende Spids (O. R.). 

270. 2. Raanaasæteren i Langvelldalen. Kaldes langveelldalen. 
Ved Elven Langv.ella, der gaar til Byna. 

271. Opdals Præstegaard (opr. Yang). — a Vangi Fornm. s. 
IX 528. Bisk. s. II 129. Wang sokn DN. V 238, 1383. Vangz 
prestegel DN. III 742, 1503. Wang 1723. 

V a n g r m., Vang, græsgroet Slette. 

271. 3. 8tenan. Udt. stenanM. 

Af s t e i n n m. Tvelyden ei bruges ikke i Opdal ligesom i den største 
Del af Orkladalen. 

272. 273. Skjørstad. Udt. sjøWrstø, Dat. -støm. — i Skiora- 
stad DN. III 173, 1338. af Skiorasladom AB. 48. Skyrstad NRJ. II 
167. i Skøresstadom DN. XI 763, 1544. Schiorstad 1664. 1723. 

Iste Led er utvivlsomt et ældre Navn paa Elven Skjørdøla, som gaar 
forbi Gaarden ned til Driva. Dette synes at maatte have været Skjor, 
som vel maa være det ^amme som Fuglenavnet skjor f. Der kan maaske 
ikke paavises andre Exempler paa, at dette Ord er anvendt som Elvenavn; 
men da andre Fuglenavne som Igda, kråka, ngla o. fl. saa ofte findes 
brugte som Elvenavne, kan der intet være iveien for at antage, at ogsaa 
dette har været anvendt som saadant. 

272, 2. Røtveien. Udt. ro'tveufin, Dat. -veia. 

Samme Navn liar ogsaa GN. 274, 2 og, 276, 2. Disse Smangaarde skal 
først være ryddede i Begyndelsen af dette Aarh., efter Anlægget af en ny 
Hovedvei (som nu igjen er nedlagt), og har antagelig Navn af denne. Efter 
Bygdens Dialekt kunde det nemlig betyde «den rodelagte Vei» (Rot, Flt. Hot, 
en Kode). Kodeinddelingen var dengang ny. 

274. Uaugen. Udt. hauinn. ~ Hougen 1723. 

275-278. Sæter. Udt. sæ'ter. — Jfr. GN. 64. Settre NRJ. 
II 167. Zetter 1626. Setter 1664. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



192 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

279—281. Aune. Udt. aunantiy Dat. -nåm (ogsaa au'na 
hørtes). — Øune 1664. Øfne 1723. 

Aii5n D., øde Sted, Ødegaard (Indl. S. 42). 

282. 283. Bjerndal. Udt. bjø'vmlalen, Dat. -fa. — i Biona- 
dale DN. V 96, 1336. af Bionadale AB. 49. Bjømdal 1723. 

Efter Formen fra 14de og 15de Aarh. kan Kaynet intet bave at £jøre 
med Ordet Bjørn. Heller ikke kan Iste Led staa i Forbindelse med Gaard- 
navnene Bjoner i Hobøl, Bjone i Gran og Bjnne i Ramnes, da diaae kommer 
af en gammel Form Bjngnar (se Bd. I S. 388). Mnlig kan man have 
samme Stamme i Fjeldnavnet Bjonaasen i Soknedalen. Om dens Betydning 
kan jeg ingen Oplysning give. Det er fristende at se en Forbindelse mellem 
den og Byna (tostav. Beton.), en Elv, der gaar til Ork la ; rigtignok tager denne 
sin Begyndelse \-s Mil østenfor denne Gaard ; men de kan dog siges at hore 
til samme Dalstrøg. 

283, 1. Gryting. Udi. gry^tingitm. Dat. -ga. 
Se Orkedalen GN. 32. 

284—289. Bjerke. Udt. bjøWhann, Dat. -Jcåm, Gen. IjørTz. 
— af Biærko AB. 49. Berke NRJ. II 167. Biercke 1590. Bierckenn 
1626. Biørcke 1631. Bierche 1664. 1723. 

Bjarka f., afledet af Trænavnet bj qrk f. I Regelen er det vel opr. 
Elvenavn, og saa kan vel ogsaa være Tilfælde her. skjønt der nn neppe er 
noget Vandløb af Betydning ved Gaarden (jfr. Indl. S. 44. Bd. II S. 77. 138). 

287, 1. Slctvoldeii. Udt. sle tf vallen, Dat. -la. 
Se Orkedalen GN. 169. 

290. Volden. Udt. vallen, Dat. -Za. — Wold 1723. 

291. 293—296. Gorset. Udt. gorsæt — af Gardasælre AB. 
49. Gerdeszeter OE. 54. Gardzett 1590. Garset 1626. Gar^ett 
1631. Gaarset 1723. 

Er maaske samme Navn som Kennebu GN. 2, der i det 16de Aarh. 
skrives paa samme Maade. Da en Elv, som gaar forbi Gaarden, heder 
Garaa'a (ndt med langt a), kan der her ikke være Tvivl om, at Iste Led 
indeholder Elvenavnet. Den opr. Form maa da have været Gqrdnsetr 
eller Gar5arsetr af et Elvena^'n G a r 5 a eller G q r 5, som i hvert Fald 
maa hænge sammen med Stammen gård og vel betegne «den indhegnende 
eller omgrændsende*. 

292. Buen. Udt. hua, Dat. hVen. — Buum 1723. 
Af b li 5 f., Bod (Indl. S. 46). 

297. Tunnerløkken. [Skal udtales bjnnøllyTgka]. 

Det siges, at Stedet skal bære Navn af, al det er ryddet af en Mand 
fra Tønset, idet Tynnol i Opdal skal brages om en Tønseting. Dette maa 
vel i Tilfælde forklares som opstaaet ved Assimilation af Tynndøl (af Elve- 
navnet Tonna, jfr. Udt. Tynnset, Bd. III S. 397). 

298. 299. stolen. Udt. stolen. — Stoell 1626. Stollen 1723. 
Se GN. 67 og Hevne GN. 120. 

300. 301. Halset. Udt. hdlhdt. — Haldtzett 1590. Baldret 
1626. Haldset 1664. 1723. 

Vel opr. *HaIlasetr, sms. med Adj. h a 1 1 r, heldende. Gaarden 
ligger paa en Afsats i en Li. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 193 



802. sos. Rydningen. Udt. rSnninginri.. — Rønningen 1664. 
1723. 

Af r a 5 n i n g r m., Rydning (Indl. S. 72). 

804. Nerlien. Udt. nærUa, — Lid 1626. Liidt 1631. Neder- 
lie 1723. 

805. Øverlien. Udt. ø'verlia. — Lien 1723. 

807. Hidskogen. Udt. messkoginn, Dat. -ga. — Medschoe 
1626. Medschou 1631. Midschoug 1723 (Underbrug til Mjøen og 
Sneve GN. 92). 

Majk have sit Navn af, at den ligger nogenlunde midtveis paa Opdal- 
skogen, mellem Opdal og Renneba. 

811. Stayaaen. Udt. stavåa. — Stafaae 1723. 

Har Navn efter den Elv, som gaar forbi. Dette temmelig hyppige 
Elvenavn maa afledes af staf r m., Stav, Stok (Indl. S. 78) og maa betegne 
en Elv, som paa en længere Strækning har et ret Løb, jfr. Spjøta. 

812. Gorsetløkken. Kaldes stavålylck^a. 

815. Daanaallen. Udt. d(Vnålia — Donnelie 1723. 

Der gaar en Bæk forbi Gaarden, og der er al Sandsynlighed for, at Iste 
Led hænger sammen med et opr. Navn paa denne. Dette maatte hænge 
sammen med d y n r m., Døo, Folkespr. Dyn, Dun. Der er flere Spor til 
Elvenavne af Stammen dyn. Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 206 f Her har Bække- 
navnet sikkert været * D n n a, d. e. den dønnende (S. Bagge). 

816. Fagerhaugen. Udt. fdgerhauinn, — Fagerhoug 1626. 
1631. Fagerhougen 1723. 

Jfr. Rissen GN. 62, Meldalen GN. 29. 

817. Stuen. Udt. stogo, Dat. stugunn. — Stuen 1723. 

Af Stofa f, Stue. Maaske opr. en sålustofa d. e. Herberge for 
Reisende (O. R.). 

817,4. Asphaugen. Udt. å'ssphauhm. 

317.6. Kaasløkken. Udt. Jcå'slyl^xi, 
Jfr. GN. 10. 

817. 7. Blæsterhaugen. Udt. Ucéssterhauiim. 

Er maaske at sammenstille med Blæstren Dovre GN. 14 og Blæster- 
viken Oier GN. 78, om hvilke Navne det Bd. IV, 1 S. 8 og 169 formodes, at 
de kommer af et ellers ikke kjendt blæstra f., afblåstr m., Blæsen, 
og sigter til, at der har va et dreven cBlæsning« af Myrjern paa Stedet. 

818. Snurueggen. Udt. snuriægga, Dat. -ginn. — Snøer- 
eggen 1626. Snoreggen 1664. Snoreggen og Stubben 1723. 

Jfr. Meldalen GN. 22. Ligger ved en Bæk, som dog nn kaldes efter 
Gaarden. 

818, 4. Stubban. Udt. stuhhann. 

Af s t u b b r m., vel nærmest Stubbe af Træ (Indl. S. 80). 

319. Myren. Udt. myra. — Myren 1664. Myhrn 1723. 

320. Neniiyren. Udt. 7tce'rmyra, 

Rygh. Gaardnavne XIV. 13 



Digitized by VjOOQ IC 



194 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

321. Holden. Udt. hå'lda, Dat. hå'llen, — HoUe OE. 54? 
Holden 1723. 

Maaske af hqll f., Skraaning (Indl. S. 28). Man kunde ogaaa sammen- 
ligne Hevne GN. 100. Uer synes der dog ikke at være noget Vandløb. 

322. Peiten. Udt. pg^ta, — Pøiten og Holden 1723. 

Staar vel i Forbindelse med Pøyta f.. Søle, Madderpøl (Aasen og Ross), 
skjønt det her er et stærkt Hnnkjønsord. 

324. Gisnlien. Udt. jVssnlia. 

Af ElvenaTnet Gisna, se Renneba GN. 91. 

326. Baklien. Udt. haklia, — Baglie 1723. 
Baklif en li, som vender fra Solen. 

328. Gregosen eller Tognillslettet. Kaldes gré'gbsen. — 
Wagnildsetter 1723. 
Se GN. 196.4. 

333. Bel^ma^ereien. Udt. bteljtnakarøia. 

334. Minnildalen. Udt. mijjiUdalen, 

Ligger ved Minnilla (Bielv til Grana). I Renneba ogsaa hørt Elveos 
Navn ndtales, som det her er skrevet. 

335. Melien. Udt. mælia. 
D. e. « Midtlien*. 

336. Tinnisæteren, Udt. tVnnisætra. 
A.f Tinnia, Bielv til Byna. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Eidhamo AB. 48. 

af Eidhrmom AB. 49 (i Munchs Udg. urigtigt trykt: Eidhrinom\ 

Disse to Former maa vist betegne den sanune Gaard» og den sidste er 
sandsynlig Feilskrift for £ i d h z m o m. Ifelge Meddelelse af en lokalkjendt 
Mand er der ligeoverfor Sæteren GN. 64 i Drivdalen et Sted, som nn kaldes 
Esvalen, hvor der tidligere skal have ligget en Gaard, som er gaaet nd ved 
Elvebrud. Det er tænkeligt, at Eidsmo kan have ligget her. 

af Rimanom AB. 48. 

af Setnom AB. 49. 

Maa være det samme Navn Se t n a r (ogsaa skr. Sj a 1 n a r, S j e t n a r), som 
ogsaa findes i Børsen og i Tilder (nu SJetnan) og paa et Par Steder sønden- 
Qelds. Det nma have Sammenhæng med s i t j a, at sidde, og betyder maaske 
simpelthen: Sæde, Sted, hvor man sidder (d. e. bor), ligebetydende med 
setr (Bd. I S. 13). 

af Fjetlijdh AB. 49. 

Da det i Jordebogen siges, at der laa salostafno frelse til 
Gaarden, har den sandsynlig ligget enten op mod Dovrefjeld eller paa Grænd- 
sen mod Snndalen. 



Digitized by VjOOQ IC 



20. OPDAL 196 



[af ytra Sælre vid Vagnello AB. 48]. 

Den her betegnede Gaard er atvivlsemt forskjellig fra «af Sætrom> og 
«af næzsta Sætrom« paa samme Sted. Af Gaardene Sæter og Sæteren er 
GN. 275—278 den, som ligger Yognill nærmest; men ogsaa den er saa langt 
fjernet derfra, at det vilde være urimeligt at betegne dens Beliggenhed der- 
efter (som bemerket under GN. 285 maa Yagnell o her vistnok betegne Elven 
og ikke Gaarden). Da vi nu nær Vognillelven har Gaardene Kolsjord, £n- 
gelsjord og K valsjord, hvis Navne tyder paa, at de er Parter af en ældre 
Gaajtl, og i samme Kreds derhos Setsaaker, hvis Navn knnde antages at 
komme tS" Sæter, er det meget sandsynligt, at den i AB. betegnede Gaard 
har ligget her og er bleven udpartet, hvorved Navnet er forsvandet. 

Annestad OE. 54. 

Rimeligvis ^Arnasta^ir, sms. med Mandsnavnet A r n i. Skal være 
i^aaet ind nnder Mjeen, men Navnet endnu bevaret i Formen Aansta'n. 

i Bregda næst Kirkeengen DN. XI 763, 1644. 

Nævnes i Brevet sammen med Sigørstad GN. 272 og maa have ligget 
nær denne Gaard og Kirken. Navnet forekommer neppe ellers. 

Lødenng 1590. Lønng 1626. 

*LQ5ueng, afla6a f, Hølade. Skal være gaaet ind under Klette og 
senere igjen udskilt, og GN. 217, Kletgjerdet, der i daglig Tale ogsaa skal 
kaldes Løngjerdet (udt. med langt ø), skal være en Del deraf. 

Sneuold 1626. 

Sneefast 1626. 

Biugning 1626. 

Skal være gaaet ind under Vognill. 

Slettemoe 1626. 

. Wettenn 1626. 
Maaske SkrivfeU for Wtteim d. e. Utem GN. 186. 

. Bierckelj 1626. 

Dall 1626. 

Er vel =■ Stenboeng GN. 160, som nu i daglig Tale kaldes Dalen. 

Sellyche 1626. 

Ronnesetter 1626. 

Er vel Raanaasæteren GN. 270, 2. 

Gipuold 1626. 

Backhus 1626. 

Gordhus 1626. 

Berrig 1626. 

Grafflaas 1626. 



Digitized by VjOOQ IC 



196 SØNDRE TBONDHJEMS AUT 



NEDLAGTE KIRKER. 

Paa Lo lod Kong Haakon Haakonssøn blandt andre Bygninger 
opføre et Kapel (Fornm. s. X 154). Schøning V 93 nævner, at Tradi- 
tionen havde holdt sig, at der her havde staaet en Kirke. 

Paa Aalbu skal der ifølge Kraft V 547, Bings Beskr. S. 2, Schø- 
ning V 93 have staaet en Kirke, som dog ikke nævnes i Reformatsen, 
hvori der siges, at der kun er én Kirke i Opdal. Den maa altsaa 
være nedlagt før Slutningen af det 16de Aarh. Hovedkirkens Vaaben- 
hus skal hidrøre fra denne Kirke. 



GAMMELT BYGDENAVN. 

Sundalelien (i Sundalelydhenne) nævnes DN. Il 715, 1492 
paa en saadan Maade, at det maa betegne en Grænd. Den maa søges 
nederst i Opdal paa Grændsen mod Sundalen. Men da Beliggenheden 
af den Grawe Ødegaard, som siges at ligge i denne Grænd, vistnok 
er usikker, giver Stedet ingen Veiledning til at dømme om dens 
Udstrækning. 



^^^^^ 



Digitized by VjOOQ IC 



21. 

RØROS HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Røros. Udt. røW6s, Se forøvrigt 
GN. 35. 

Røros Hovedkirke er først bygget 1650. Tidligere sognede det 
hele Distrikt til Aalens Kirke. Brekkens og Elgaaens Kapelkirker er 
opførte i nyere Tid (efter Resolutioner af 1873 og 1870). 



Gaardenes Navne: !• Saksryen* Kaldes ry'a^ Dat. ry' en. 

Byen maa Tære af ganske anden Opr. end det i Orklas Dalføre oftere 
forekommende By, og er vistnok samme Navn som Byen i Lille Elvedalen, 
Tolgen og Evikne. Det maa være det By f. (ogaaa Bye m.), som anføres af 
Aasen med Betydning: Goldmark, stenig og nøgen Strækning paa en Bjerg- 
ryg eller Fjeldside (se Bd. III S. 886). 1ste Led er sandsynlig Mandsnavnet 
Sakse; kaldet saa til Adskillelse fra GN. 48 og 94. 

2. Saksryen. Kaldes trsfa. 

Daglignavnet er Trø f., Indhegning for Kvæget, oldii. tro S f. (Indl. 

S. 82). 

3« Tyvold. Udt. ty'vållen^ Dat. -la, sagdes ogsaa kaldet iver- 
vållen). 

Samme Navn findes i Tolgen GN. 157 ; Betydningen uvis. Om at søge 
Elvenavnet Tya i 1ste Led synes her ikke at kanne være Tale, da der knn 
er abetydelige Bække i Nærheden (jfr. Bd. III S. 426). 

4. Myran. Udt. myWann^^ Dat. -rom, 

kfmfiii,, Myr (IndL S. 68). 

5. Trøen. Udt. trsfa. 

7. Falkberget. Udt. falkbérje. 

8. Ruglsgeen. Udt. rauesjøen. 



Digitized by VjOOQ IC 



198 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Har Navn efter et lidet Vand, hvoraf Rngla (ndt. med enst. BetoD.^, 
Bielv til 6nla, gaar ad. Det samme Elvenavn bar man utvivlsomt i Gaard- 
navnet Banestad i S. Odalen (IRnghlastadhom RB.), hvor man har den 
samme Lydovergang i Nntidsformen (Bd. III S. 184). Jfr. GN. 10. Navnet 
kan vel sættes i Forbindelse med FoIkespr.Rngl n., Vaklen, og det af Roas 
fra Romsdalen anførte rngla, gaa mageligt og vuggende, vugge afsted. Elven 
bar i sit øvre Løb lidet Fald og gaar i mange Bugter. 

9. Sandlgønnan« Udt. sannfyainnanti. 
Sidste Led er tjqrn f., Tjern. 

9,2. Sandkjønnan« Kaldes harhårj. 

Ligger ved et lidet Vand, som kaldes Harsjøen. DagUgnavnet er rime- 
ligvis af nyere Oprindelse. 

10. Rugldalen. Udt. rau'edalen, — Rueldallen, Rugeldallen 
1723. 

Se GN. 8. Denne Gaard ligesom GN. 13 ligger ved en Elv, der gaar 
sydover til Glommen, og som vistnok ogsaa kaldes Rugla. Det er i det hele 
hyppig Tilfælde, at Elve, som udspringer i det samme Strøg og gaar til for- 
skjellige Kanter, har samme Navn. 

10, 1. Bergan. Udt. hdérjan, 

11. Taylen. Udt. tavla. Dat. tavien. 

Vistnok et nyere Navn efter en i Nærheden anbragt Tavle. 

12. Moen. Udt. mSn, 

13. Ruglbakken. Kaldes gaukldkken. 
Se GN. 8 og 10. 

14. Lilleyolden. Udt. li'Mvållen. 

15. Koian. Udt. Jcajann,. — Køyenvolden 1723. 

Eoia f., Hytte, lidet Hus (Aasen fra Østerd. og Guld.) = det alm. Kota. 

16. Grubben. Udt. grfibba. 

17. 18. JensYold. Udi. jæ'nnst'ållen; IS kMes å'ImåsvåUen. 
— Almaas volden (da under Kurraasen) 1723. 

1ste Led i Almaasvolden er maaske Almaas GN. 14 i Aalen. 

19. Kurraasen. Udt. TcøWrå^en. — Kuraap 1665. Kueraa^en 
1723. 

Det samme 1ste Led synes man ogsaa at have i Kurdøl i Sannikedal, 
udt. Kørrdøla, hvor det vistnok er Elvenavn, maaske ogsaa i Knrstad, udt. 
Kurrst- i Lårdal. Man kunde sætte det i Forbindelse med Folkespr. kurr, 
stille, roUg, eller Kurra f., et Pleielbaand. Her er ingen anden Elv end 
Glonmien, som nedenfor Gaarden gaar i store Slyngninger. 

20. 21. Eroken. Udt. kro hen. Dat. -Ica. — Krockensvolden 
1723. 

Gaarden har Navn af den skarpe Bøining, som Glommen her gjør. 

22. Brennmoen. Kaldes sté'ttm&n ; sagdes ogsaa tildels kaldet 
TgirJcbdkken. 

Is te Led er Folkespr. Brenna f., afbrændt Stykke Land. 

23. Pustbakken. Kaldes siettm&n. 



Digitized by VjOOQ IC 



21. KØBOS 199 



24. Ormhaugen. Udt. årmhauen, 

25. 26. Bakken. Udt. ha'Uen. — Backen 1723. 

27. Varvolden. Udt. valvåUann^ 

Iste Led knnde maaske være Varde m., Merke af opstablede Stene. 
Den ligger ved Aarvsjøen ved Veien mellem Kongens Grnbe og Mnggraben. 

28. Grønhaugen. Udt. grø"nnhaiuii%i%. 

29. Lergrubbakken. Udt. U'rgruhdkken. 

Gra- i Udtaleformen er opstaaet af grav-, af Gruva f., en Grube. 

30. LillestuYolden. Kaldes : upp mæ åWven (efter Elven Aarva, 
udt. cCrva), 

Samme Elvenavn har man i Orva i Aalen, Bielv til Kngla, i Orva, Bielv 
til Hola i Tolgen (Bd. III S. 417, jfr. Elvenavnet Orvllla smst. S. 411), og i 
Rendalen om en Elv, der udspringer fra samme Vandskille og gaar til Sølna, 
maaske ogsaa i Gaardnavnet Orvedal i Yik i Sogn. Navnet knnde mulig 
sættes i Forbindelse med o r f n., Skaft paa en Ijaa. 

31. Lillehammer. Kaldes hammåren. 

Et Fjeld ovenfor Gaarden heder paa Kartet Hammeren. 

32. Eggen. Udt. cegga. 

33. Kyemeng. Udt. kvé'rningann. — Quern Eng 1666. 
Qvernengen 1723. 

34. Lilletrøen. Kaldes Tcdlvhågån. 

35. Rørosgaard. Kaldes iit på gåla (Grænden kaldes på 
gålom). — Røraas OE. 160. Røraa^ 1631. 1666. Røraap Gaard med 
Froen og Sund 1723. 

Ligger ved Sideelven Røas Udløb i Glommen og har Navn deraf. Elve- 
navnet Høa findes ogsaa i Aamot (en Sideelv til Rena), i Tryssil og i Bolsø 
og bruges ogsaa om en Elv, der sydligst i Røros Præstegjeld kommer fra Søen 
Rogen og gaar gjennem Roasten. Det har uu Tostavelsestone; men Sms. 
Røros viser, at det opr. maa have været et stærkt Hunkjønsord. En Yeiled- 
ning til at bestemme Navnets gamle Form har man maaske i Gaardnavnet 
Røen i Nedre Stjørdalen, udt. Rø&, som utvivlsomt ogsaa er opr. Elvenavn. 
Dette skrives AB. 39 : af R ø y d r e n e, der maa være en Sms. af vin og 
Elvenavnet, som altsaa maa have været R ø y 5 r. Dette et vel det samme 
som røydr f.. Rør eller Røi (en Ferskvandsfisk). Maaske er Elvenavnet 
Røia, som man har i Ringebu og i Tydalen, og hvortil der vel er Spor i 
Gaardnavnene Røines i Kvinesdal og Røiland i Fjotland, maaske ogsaa i Røir- 
aas i Søgne og i Finsland, ligeledes det samme. Efter dette skulde Gaard- 
navnet opr. have lydt RøySaréss. Det andet Elvenavn Røa i dette 
Herred hænger maaske sammen med Sønavnene Rogen og Roasten og maa 
isaafald have anden Oprindelse. 

36. Flåten. Udt. fla'ta. 

37. 38. Sundet. Udt. m'iyn/e. Dat. stC^rija, 

Af 8 u n d n. (Indl. S. 80). Gaarden ligger ved den nuv. Veibro over 
Glommen, hvor der vel tidligere har været et Færgested. 

39. Præstvolden. Udt. præ'sstvållen, 

40. Nyrydningen. Kaldes stinrije. 

41. Treen. Kaldes pf'o'ssttrøa. 



Digitized by VjOOQ IC 



200 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

43. Raaen. Kaldes oppi rå'en. 

Åf rå f., Vraa, i Gaardnavne bragt om Steder, som ligger tilbagetruk- 
kent og afsides (Indl. S. 60). 

44« Kaasen. Udt. Jcasa, 

Se Opdal GN. 10. 

45« Simdbakken. Udt. stCnn^a^i^n- 

46. Engan« Udt. æ^ngann. 
Se Orkedalen GN. 86. 

47. Aasen. Udi. åsen, — Aap 1665. Henrik Aasens (Hitter- 
aasens) Vold 1723. 

48. 49. Ryen. Udt. rya. — Ryensvold (store og lille) 1723. 
Se GN. 1. 

60. Sevatdalen. Udt. sevåtdalen. 

Seyat forekommer i det 16de og 17de Åarh. ofte som MandsnaTn; er 
▼el det samme som SæTat, der efter Aasens Navnebog S. 39 ogsaa er bragt i 
nyere Tid i Sogn og Hallingdal (afSigvatr = Sigbvatr). 

61. Paalsdaleu. Kaldes tø'rresdalen. — Pofvelsdal 1723; jfr. 
Tøres Sifuersens Vold 1723. 

52. Paalsdalen. Kaldes setra. 

53. Graadalen. Udt. gradalen. 

54. Korssjøen. Udt. Jcalssjøen. 

Ligger ved en Sø af samme Navn sydligst i Præstegjeldet. Den bar 
maaske sit Navn af, at der henimod dens ene Ende skyder nd Yiker til 
begge Sider. 

55. Kyipsdalen. Udt. hvi'ssdalen (i nærmeste Omegn kaldet 
y'ssterdalen d. e. Øster-). — Qvisp volden, Qviptsvolden 1723. 

56. Dalen. Kaldes mø'llmannjsdalen. 
Daglignavnet er sms. med et Familienavn. 

56,3. Skjeydalen. Udt. sjfvdalen. 

Ligger nnder et FJeldj som efter Kartet heder Skjevhøgda. 

57. Paaskevolden. Kaldes på^sha, Dat. pasken. — Paaske- 
volden 1723. 

58. Pintse volden. Kaldes pi'tmsti, Dat. pl'rmstia (d. e. Pinlse- 
tid). — Pinstevolden 1723. 

59. Bersvensaasen. Kaldes hc^Wrsvæn,i%såsvållen. — Berg- 
svendaasen, Bersvensaas 1723. 

60. 61. GuUikstad. Udt. gø'lUJcsta. — Gulichsta 1665. 
GuUikstad (store og lille) 1723. 

Gaarden ligger nede ved Glommen. Hvis man tør antage, at Navnet er 
gammelt, vilde det være opr. Gn^leiksstadir, sms. med Mandsnavnet 
G n 5 1 e i k r, som i senere Tid er bleven til Gallek, Gnllik. Det opføres 
dog ikke i Personn. i Stedsn. S. 100 blandt Sammensætninger med GnSleikr. 

62. Tintervolden. Udt. vintervållen. — Vintervolden 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



21. RØROS 201 



63. Tiken. Udt. viJca (som Grændenavn). 
Ligger ved en Bagt af Anrsnnden. 

64. Haugvolden. Udt. hauvåUen. 

65. Flekviken. Kaldes vtka. — Fleckvigen anført 1723 som 
Plads for flere Volde. 

67. 68. Sandneset. Udt. sd^næsse. — Sandnepet anført 
1723 som Sted for flere Volde. 

ligger ved et lavt Nes, som skyder ud paa Sydsiden af Aursunden. 

69. Bækkosen. Udt. MJglgosen, — Beckosvolden 1723. 
Ligger ved en Bæks Udløb i Anrsnnden. 

70. SakrisYolden. Udt. så'krisvåUm, 
Sms. med Mandsnavnet Sakarias. 

72. EngesYolden. Udt. æ'ngesvåUen. 

74. Gjelt^øslaatten. Udt. jéé'hl^jøslåtten. 

75. KokYolden. Udt. kå'khvållen. 

Sms. med et Familienavn; en Adam Koch nævnes som Stiger ved Ver- 
ket omkr. 1700. 

76. Haugen. Udt. hauen. 

77. BrynildsYolden. Udt. hr^'niUsvåUen, 

Sms. med det endnn mangesteds bragte Kvindenavn Brynild (Brynhild). 

78. RøgbuYolden. Udt. rø'gbuvållen. — Røgbuen 1723. 

79. IngebrigtSYolden. Kaldes må'rtavållen, 

80. Sundet. Udt. m'n'iye. 

Ligger .ved Qlommen, nær dens Udløb i Anrsnnden. 

81. StenYolden. Udt. ste'nvållen. 

82. Lien. Udt. H'a, 

83. 84. Nordbrekken. Udt. no'lbrækka. 

Ligger nordlig i Brekkebygden ved Østenden af Anrsnnden. Af brekka 
f., Bakke (Indl. S. 46). 

85. Bakken. Udt. hakken. 

86. Ingebriktsgaarden. Udt. æ'mmbrékktsgålen. 

87. Saksgaarden. Udt. sdkksgålen, 

Iste Led maa være Mandsnavnet Sax i, som ogsaa har været i Brug 
i senere Tid, og hvormed mange Stedsnavne er sammensatte, som Saksegaard 
i Tnne, i Høland og i Haram, Saksebøl i Spydeberg og i Hobøl, Saksernd i 
Stange og i Hof Sol , Saksvik i Strinden o. fl. Jfr. ogsaa GN. 1. 

89. Nilsgaardbrekken. Kaldes ni'Usgålen. 

90. Haugen. Udt. hauen, 

90, 4. Hyddkroken. Sagdes kaldet mé hy'Uinga. 

Gaardnavnet er sms. med Elvenavnet Hydda (tostav. Beton.), idet Gaar- 
den ligger ved en Bøining af Elven. Daglignavnet er dannet af Hyllingen, 



Digitized by VjOOQ IC 



202 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Navnet paa et Vand, hvori Elven gaar nd. Sønavnet er dannet af Elvenavnet 
(egentlig Hydlingen). Dette Elvenavn findes neppe paa andre Steder. 

91. Henningsgaarden. Udt. hæ'nningsgålen, 

Sms. med Mandenavnet Henning, som er indkommet fra Tjdskland. J£r. 
Henningsmoen i Tolgen. 

92. 93. Skolgaardeii. Udt. sJcå^Ugålen. 

Hvilket Ord man her har i 1ste Led, er tvivlsomt. Man knnde formode, 
at det er Folkespr. Skot n., i Betydning af Sknr, Tørringshns. At tænke paa 
det gamle Mandsnavn S kop ti, synes lidet rimeligt. 

94. Ryen. Udt. rya. 
Se GN. 1 og 48. 

96. Toldalen. Udt. vaUddten. 

Der er Gmnd til at tro, at Navnet er en Forvanskning af Yanldalen, 
som det skrives paa Rektangelkartet, og at den opgivne Udt. er paavirket af 
Skriftformen. Oaarden ligger ved Elven Vanla (Kartet; Udt. nkjeodtX som 
vel er det samme Navn som Vanlen i Meldalen. Se Meldalen GN. 201. 

96. Elyen. Udt. <B'lia eller mé æ'hen. 
Ligger ved den samme Elv. 

97. ElYslaatteme. Kaldes dUergått. 

Daglignavnet (« aldrig godt>) herer til de < nedsættende Navne* (se Indl. 
S. 40). 

99—101. Borg^osen. Udt. bå'rjosen. — Borgopen, Borgaa^en 
1723. 

Har Navn af, at den ligger ved Udløbet af Elven Borga (ndt. Baaija 
med tostav. Beton.) i Anrsnnden. Elvenavnet Borga findes ogsaa i Lesje (der 
ndt. med enstav. Beton.), og det samme Navn har man nden Tvivl ogsaa i 
Bøijaaen i Vinger og Eidskogen, der gaar gjennem Søerne Storbøija og Sla- 
bøija, og hvoraf Gaardnavnene Børgen i Vinger og Børgernd i Eidskogen er 
dannede (Bd. 111 S. 209 og 222). I Nannestad findes en Bæk Svartbøija. 

102. SjøYolden. Udt. sjø\'ållen. 
Ligger ved Anrsnnden. 

103. Tamneset. Udt. tdmmnæsse. — Tamnepvolden 1723. 

Gaarden ligger yderst paa en i Anrsnnden langt fremspringende Tange. 
O. R. formoder, at det er en Forvanskning for Tangneset. 

104. Klokkerrolden. Udt. ktakJcari allen. 

105. 106. Torpet. Udt. tå'rpe. 

Maa her tages i samme Betydning, hvori det undertiden forekommer i 
Østerdalen og almindelig i Svensk: en Husmandsplads (jfr. Indl. S. 82 nnder 
torp). 

107. Svarthullet. Udt. svdrthøle; sagdes almindeligere kaldet 
ællensvållm. — Svarthollet 1723. 

108. Strømmelien. Udt. strømmélia. 

109. Syenslien. Udt, svdé'njnslia. 

110. Tollevslien. Udt. tølløvlia, 

Tølløv er en af de i nyere Tid brugelige Former af det gamle Mands- 
navn I>orleifr. 



Digitized by VjOOQ IC 



21. RØROS 203 



111. Pantslaatten. Udi. pafitståtten. — Pantsletvolden 1723. 

112. Djupsjølien. Udt. jupsjølia, — Dybsiolien 1723. 
Ligger ved Djupsjøen i Hitteraaens Vasdrag. Strax ovenfor i samme 

Vasdrag er der en liden Sø, Grundsjøen. 

lis. Erlien. Udt. æ'Uia. — Erlien nævnt 1723 som Sted for 
mange Volde. 

Erlien betyder vistnok her ligesom i Nordre Østerdalen Elvelien, Lien 
ved Elven, og Skriftformen er altsaa ikke rigtig (se Bd. III S. 888). 

114—116. Ejurudalen. Udt. Jgurudalen. 

Har Navn efter Elven Kjnro, der gaar mod N. til Harsjøen, som har 
Afløb til Hesja i Aalen. En anden Elv af samme Navn gaar fra det samme 
Vandskille mod S. til Hanksjøen og Vangrøfta i Tolgen; den sidstes Navn 
skal i Tolgen udtales Kjyrna. Samme Navn har man vel i Tjura i Grue, i 
1467 kaldet I>iura-Aaen (DN. III 612) og i 1400 Piura (DN. XIV 18), 
se Bd. III S. 263. 

117. Tyerrøkjennan. Kaldes Jgø^nnann, 

Har Navn efter Tverrøa, en Sideelv til Røa (se GN. 86). 

121. Ridalsslaatten. Dalen kaldes ri'dalen. 

Har Navn efter Ria (enstav. Beton.), Kildeelv til Glommen, som kom- 
mer fra Riasten og gaar gjennem Kisjøen. Samme Elvenavn ligger vel ogsaa 
til Grund for Navnet Ridalen i Aal og vel og^aa for Gaardnavnet Kian i 
Børsen og i Leksviken. Den opr. Form maa vel have været R 1 5 (H r 1 8 
forekommer i Sn. Edda blandt Elvenavne). 1 Brandval synes der dog at have 
været en svag Form af samme Navn, R 1 S a (se Bd. III S. 240). 

123. Stormolingdalsslaatten. Kaldes stormblingdaten. — 
Mollingdalen, Møglingdalen 1723. 

Har Navn af Elven Stormolinga, som gaar mod S. til Anrsunden. LiUe- 
molinga er en Bielv til den. 

127. SjursYolden. Udt. sju'rsvåUen, 

128. Lillemolingdalen. Udt. li'hlmolingdalen. 

Se GN. 123. 

132. Reros Gods; 

132, 1. BredalsYoIden, Udt. bredalsvåUen. 

Iste Led er utvivlsomt et Familienavn. 

132,4. Bjørkyolden. Udt. bjø'rkvållen, 

132, 5—6. Strømmeyolden. Udt. sfrø'mmevållm. 

132,9. Torstenvolden. Udt. tå'sstenvåUm. 

132.11. MetlingYolden. Udt. md^'UingvåUen. 

132. 12. SolliYolden. Kaldes s&lia. 

132. 13. YaldølsYolden. Udt. valldøtsvållen. 

132. 18. HaftorsYolden. Udt. hafftolsiiUlen. 

132. 19. JonoIsaYolden. Udt. jo'ndlsavållen. 
D. e. Jon Olsens Vold. 



Digitized by VjOOQ IC 



204 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

132. 20. Volvolden. Udt. volvåUen, 

132. 21. Perivolden. Udt. pSrivållen. 

132.29. KirkhusYoIden. Udt. Jgi'rkhusvållen, 
Har rimeligvis engang hørt nnder Kirkhns i Aalen. 

132.30. Sølfestyolden. Udt. søllfeesstvållm. 

Sms. med Mandsnavnet Sølfest (Sylfest), som er opstaaet af Helgen- 
navnet Sylvester. 

132. 31. Pellevoldcn. Udt. pæ'Uevållen. 

Af Pelle, en svensk Kjæleform af Peter eller Per. Dermed sms. Steds- 
navne findes ogsaa i Grændsetrak terne af Hedemarkens Amt (Bd. III 
S. 228. 288). 

132,35. HesjedalsYolden. Udt. hæssjedalsvåUm, 
Efter en Elv Hesja, ndt. Hæsiga (enstav. Beton.). 

132. 39. Pcrsvolden. Kaldes péWpérsavållen. 
Daglignavnet betyder: Per Persens Vold. 

132.40. KolbentYolden. Udt. Mlb^ntvållen. 

Kolbent er en Forvanskning af det gamle Mandsnavn Kolbein, som efter 
Aasen (Navnebog S. 27) ogsaa bruges ved Mandal. 

132, 43. Florrolden. Udt. floWvållen. 

Af Familienavnet Floer ligesom Florgaarden og Florpladsen i Tolgen 
(Bd. III S. 414 f.). Dette Navn bares af et Par Hytteskrivere ved Verket i 
17de og 18de Aarh. 

132,45. Kjelsvolden. Udt. J^'Usvdllen. 

Af Mandsnavnet Kjell, som er opstaaet af det gamle Ketill. 

132,49. Aalbygvolden. Udt. albyggvållen, 

Aalbyg vil vel sige en Mand fra Aalen. 

132,55. Mølmannslekken. Udt. mø'UmannslykJ^. 

Efter et Familieuavo. 

132,62. GuldølsYolden. Udt. géldølsvållen. 

Efter en Gnldøl, en Mand nede fra Galdalen. 

132,65. LøYolden. Udt. lø vallen. 

Lø er en Form af Folkespr. Leda, oldn. laSa f., Lade, her: Hølade. 

132. 77. Sjaafram. Udt. sjafram. 

Dette hører til «Imperativnavnene*, se Indl. S. 19. 

132. 78. Haaneset. Udt. hanæsse. 

Har Navn efter Elven Haa'a (enstav. Beton.); ligger paa et Nes ved 
dennes Udløb i Glommen. Se GN. 182, 141. 

132, 90. PaalYOlden. Kaldes Idrspålsavållen. 
c Lars Paalsens Vold». 

132,98. EYaYolden. Udt. eravållen. — Efvevolden 1723. 

132, 108. KjelsbergYolden. Udt. Jgé'hhærvdllen. 

Vel af et Familienavn; en Kj eisberg var Hytteskriver ved 1826. 



Digitized by VjOOQ IC 



21. RØliOS 205 



182. 116. TamnesYolden. Udt. tdmmnæsvållm. 

Se GN. 103. 

132. 117. NordQopdvolden. Udt. nd'lfjotvållen. 

Formodentlig efter en NordQording, som bar boet der. 

132, 120. AbrahamsYoldeu. Udt. ahramsvållen. 

132, 130. DjupdalsYolden. Udt. jiipdaisvållen, 

132, 140. Haasjemyrene. Udt. hasjømyrafin. 
Har Navn efter Haasjøen i Haa'as Vasdrag. 

132, 141. Gjetmyrene og Haamyrene. Udt. jttmyrann,, 
hamyratm. 

Det første Navn er vel sms. med Navnet Gjeta paa en Elv, der kommer 
fra Gjetojøen. Det andet kommer enten af Elvenavnet Haa'a eller af en af 
de maoge Haaer, som findes her paa Fjeldet. Haa m. betegner ber ligesom 
i Nordre Østerdalen og i Øvre Guldalen «en stille, gjerne trug- eller pose- 
formet Udvidelse af et Vandløb; ogsaa: en Sidebebolder til en Indsø* (Ross). 
I samme Betydning brages h& m. i Herjedalen (Sv. Fornm. Tidskr. IX 
S. 308). Elvenavnet Uaa'a kommer ntvivlsomt af det samme Ord, idet denne 
Elv ndmerker sig ved, at den ndvider sig til en Række småle Indsøer. 

132, 143. Langen. Udt. langen. 

Efter en temmelig langstrakt og smal Indsø af eamme Navn, som bar 
Afløb til Færanndsjøen. 

132. 145. Nordviken. Udt. nohika. 
Ligger ved den nordligste Bogt af Fæmunden. 

132. 146. Oien. Udt. øi'a. 

Ligger ved den østre Bred af Indsøen Feragen. Øy maa ber som saa 
ofte forstaaes om en lav Strækning ved Vand (Indl. 8. 88). 

132,148. Svartviken. Udt. svartviJga. 

132, 150. Røragen. Udt. røragen (udtales med Hovedtone paa 
anden Stavelse). — Rorågen 1723. 

Ligger nær en Sø af samme Navn, som bar Aflob til Feragen. 

132, 151. Steusaasen. Udt. sté'nsåsen. 

132. 152. Riskletvolden. Udt. ri' sJclætf vallen. 

Har Navn efter et Fjeld Kiskletten. 

132. 153. Botnyolden. Udt. hattnvållen. 

Ligger ved Bolnen, en lang, poseformet Forgrening af Anrsunden 
mod SØ. 

132, 155. Valset. Udt. valset. 

Ligger ved Aursundeu. 1ste er vel vaSill m., Grnndiog, grundt 
Sund (Indl. S. 84). Stiax udenfor Gaarden ligger nogle Holmer. 

132. 158. Lauaasen. Udt. laxiåsen. 

Kan være det samme som Lauvaasen. Det maa dog mærkes, at efter 
Rosa skal man ved Køros have Udtaleformen Laue for Loda f, Lade; det 
kunde derfor ogsaa være dette Ord, man bar i 1ste Led. 

132. 159. Koiau. Udt. kajann, 
Se GN. 16. 



Digitized by VjOOQ IC 



206 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

132, 166* Salvevolden. Udt. salvevållen. 

Af Mandsnavnet Salve, det gamle S o 1 y i. 

132, 172. Hsrsjeen. Udt. harssjøen. 

Ligger nær en Sø af samme Nayn, som har Afløb til Hitteraaenu 

132. 174. Gjeitberget. Udt. jetb^rje. 

Ligger i Nærheden af et Fjeld af samme Navn, som vel igjen er Bms. 
med Elvenavnet Gjeta, jfr. GN. 132, 141. 

132. 175. Resten. Udt. røssta. 

132, 184. Rehsmmervolden. Udt. rauhdmmdrvdllen, 

132. 189. Billahsiigen. Udt. hiUahauen. 

132. 190. Baklivolden. Udt. bakUvalJen. 
Ligger i en mod N. heldende Fjeldli. 

132, 194. Kommandantvolden. Udt. komdantvdllen, — 1723 
nævnes Peder Commendant og Jon C. 

132,201. Kvaksvolden. Udt. haiksvallen. — Carl, Anders 
og Morten Qvax nævnes 1723. 

132, 207. Agalaasvolden. Udt. dgalausvålien. — Agerløs- 
volden 1723. 

Dannet af Folkespr. agalaus, agelans, nstyrlig, vild. Formen fra 1723 
er et uheldigt Forsøg paa Etymologi. 

132, 214. Tellebond volden. Udt. tellehonnvdllen. 

Maa have sit Navn af, at den har været eiet af en indflyttet Telemark- 
ing. Jfr. Tellebondgaarden i Tolgen. Bd. III S. 414. 

132, 218. Stikkelaasvolden. Kaldes stVkilldalsvållen. 

Se GN. 132, 231. 

132,222. Fastevolden. Udt. fasstevdljen. — Faste Bunt- 
machers Sæter norden Øresund 1723. 

Øresand i Matr. af 1723 vil sige Anrsnnden. 

132, 226. Raalauslien. Udt. ralausUa. — Ole Raatlo^ nævnes 
1723. 

Sms. med et Persontilnavn «raadløa*. 

132, 231. Stikkeldalen. Udt. stil^tlldahn. 

Har Navn efter Soen Stikkelen, udt. Stikjillen, i Hitteraaens Yasdrag. 
Dette Navn staar mnlig i Forbindelse med Elvenavnet Stikla i Trøgstad og i 
Aremark, som Bd. I S. 22 forklares af s t i k 1 a, at hoppe. Nærmest er det 
dog vel at henføre til stikill m., i Folkespr. Stikel, Stikjel m.. Pig, 
Spids af et Horn. Søen hestaar væsentlig af 3 småle Viker, som gaar til 
forslgellige Kanter; deraf maaske Navuet. Samme Ord har man vel ogsaa i 
Stikkel viken paa Vestsiden af Køs vand et og i Stikkeløen i Ytre Yikten. 
Med Sønavnet er ogsaa sms. Stikkelaasvolden GN. 182, 218. 

132,237. Skaakaasen. Udt. schka låsen. 

Har Navn efter et Fjeld Skaakaas, som ligger ovenfor Gaarden. Navnet 
maa vel afledes af Skaak f., Skagle, og rimeligvis hentyde til en langstrakt 
Form, ligesom naar Skaaka meget hvppig brages om Navn paa Slgær og 
Holmer. Se ogsaa Bd. II S. 11. 



Digitized by VjOOQ IC 



21. RØROS 207 



132,243. Valsetvoldcn. Udt. valsetvållen. — Voldsetvolden 
(eiet af Jørgen Voldset) 1723. 

Maa have Navn efter GN. 182, 156. 

132,249. Baavolden. Udt. ravållen. 

Har vel Navn efter ON. 132, 268, som ogsaa skal kaldes Raaen; et 
Ip^eld ovenfor heder efter Kartet Raataagen. Det er at henføre til Raa i 
Betydning af Vraa, afsides Sted (jfr. Indl. S. 60 nnder r å). 

132, 251. Finfloan. Udt. finnfloann, 

LigK^r i ]&^y myret Land ved en Bngt af Seen Rien, som kaldes Finflo- 
viken. Sidste Led kommer af fl6i m., der brages om oversvømmet Land, 
Folkespr. Floe m. (jfr. Elo f. og n.), Vandpyt, Sumpflade med smaa Kjær 
eUer Pytter (Ross; Bd. III S. 288). 

132,258. Sødalen. Udt. sø'dalen. 

Ligger ved Elven Store Søa, som gaar fra N. nd i Anrsunden. Paral- 
lelt med den gaar Lille Søa. Dette Elvenavn er vel det samme som Søa i 
Hevne (se 8. 94) og Sya i Aalen og maa forklares af sjo5a, koge, bruse. 
Store Søas og Syas Kilder ligger ganske nær hinanden, og man har saaledes 
ogsaa her et Ezempel paa det hyppige Tilfælde, at Elve, som udspringer i 
det samme Strøg og løber til modsatte Kanter, har samme Navn. 

132, 263. Jamtvolden. Udt. jamivållen. — Jemtvolden 1723. 

132. 274. Sulus. Udt. stilus. 

Ved den nordlige Bred af Anrsunden. Da det ligger aabent mod S., 
kan det ikke være opsiaaet af Séllansa, hvilket ellers efter Formen var 
mub'gt (jfr. Thj. VSS. 1891 S. 180). Det kunde derimod komme af et gam- 
melt 8 ål uh li s d. e. Herberge (jfr. Orkedalen GN. 202); det var vel muligt, 
at der i gammel Tid kan have gaaet en Færdsel svei langs den nordlige Bred 
af Anrsunden fra Aalen til Brekkebygden og videre til Herjedalen. 

132. 275. Nøstenrolden. Udt. naustervållen. 
132, 279. Hjulmagervolden. Udt. jutmakarvållen, 

132. 280. Finlandsaasen. Udt. Jin,nlan.fisåsen. — Findlands- 
aa^en 1723. 

Har vel faaet Navn efter Finland Aalen GN. 86. 

132, 293. Rylauenget. Udt. rylauænge. 

Af Gaardnavoet Kyen, GN. 1,48 eller 94, og Lane, d. e. Lade, Høbod, 
jfr. GN. 182, 168. 

132,299. Bukvolden. Udt. Wlckvållen. 
132, 303. Bukhaugen. Udt. hd'hhhauen. 

132, 306. QyintusYolden. Sagdes kaldet tfsskhagan. 

Har Navn efter Gruben Christiani Quioti, som i daglig Tale nok er 
bleven kaldet Qvintus. Et Fjeld i Nærheden heder efter Kartet Kvintns- 
høgda. 

133. Stormoliagerne. Kaldes sto'rm&n. 

Under dette Navn sammenfattes en stor Mæugde Græshager paa Vest- 
siden af Røros By. 

134. Kvitsandhagerne. Kaldes kvTtsdim, 

Ogsaa en Mængde Græshager. Har Navn efter store Strækninger af 
graahvid Flyvesand. 



Digitized by VjOOQ IC 



208 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

135. Kirkegaardshageme. 

136. Smaahageme. 

137* Østerhageme. Udt. ausfihagann. 

137, 180. Østerhage i Svorenraaen. Kaldes svorenråa. 
Efter en Geschwomer ved Bergrerket? 

138. Djupdalshagerne. Udt. jttpdatshagann. 

138. 83. Djupdalshage ved Gjøsviken. Kaldes jø'ssvika. 
Iste Led ei Folkespr. Jøss = Gysja f., D^iid, Madder. 

139. Nj-pladshagerne. 

140. Feragshageme. Udt. færåhshagann. 

Eiler Søen Feragen, udt. Færagen med Ho ved tonen paa 2den Stavelae 
ligesom Røragen (GN. 132, 160). Samme Endelse har man ogsaa i et Sdie 
Sønavn i Røros, nemlig Bolagen, ndt. Baalagen med c tykt* 1, som gjennem- 
strømmes af Borga vjfr. GN. 90) og vel indeholder samme Stamme som dette 
Navn. Borga kommer fra en Sø i Herjedalen, hvis Navn paa Karterne ogsaa 
skrives Bolagen, og et Stykke norden for denne har man Seen Malmagen, som 
har Afløb til Ljnsna. 

141. Storyartshagerne. Kaldes grtivhagann. 

Har Navn efter Storvarts Grabe. GN. 135—141 er ligeledes Samlinger 
af Græshager. 

142. Hyddkroken. Udt. hydxllcrdTcen. 

Ligger tæt ved Rigsgrændsen ved en Boining af Elven Hvdda. Forskjellig 
fra GN. 90, 4. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

1631 nævnes under Aalen foruden Røros Gaard ogsaa Gaarden 
Aa^boe, som vistnok maa soges inden det nuv. Roros Herred. 



Digitized by VjOOQ IC 



22. 

AALEN HERRED. 



Herredels Navn: Aalen. Udt. åla. Dat. alen. 

i Ål Landn. 187? Aall sokn DN. IX 179, 1381. 

Olien DN. XI 263, 1522. Olen NRJ. II 179. 

Man knnde antage, at man i dette Navn har det nlm. li 1 1 m., dyb 
Kende i et Vandløb, Stribe, hvilket da her maatte være gaaét over til Huu- 
kjønsord i Natidsformen. Dette Ord har især været brugt i Bygdenavne, 8aa- 
ledes Aal i Hallingdal, Aalen i Faaberg og Vesteraalen i Nordland (se ludl. 
S. 41 og Bd. IV, 1 S. 239\ Eller man kunde aflede det af å 1, 61 f., som 
vistnok er beslægtet med det første Ord, og som nu bruges om en Kom af 
J^der (Indl. anf. St.). 



Gaardenes Navne: 1. Storlien. Udt. storUa. — Storliidl 
1631. Storlj 1665. Storlie 1723. 

1,2. Kleven. Udt. JcU'va. 

2. Sollien« Kaldes sjiilsmm. Dat. -b-øm. 

Det besynderlige Daglignavn antager jeg er best. Flt. af Personnavnet 
Sj ardsen, der nu i Aalen vil lyde Sjulsa (med «tykt» 1). Ganske analogt er 
Dagligaavnet paa en Part af Hollen (GN. 75 f.), der ikke er aaført i Matr.. 
som opgives at være Henriksan. Med Hensyn til Flertalsformen kan ogsaa 
sammenlignes Skuian, GN. 80, og Frankan, Bjønnan, Lille Elvedalen (Bd. III 
S. 388). Undertiden kan saadanne Navne ogsaa udgaa fra Genitivformen nf 
et Mandsnavn (Bd. III 8. 377). 

3. Smedmoen. Udt. syne^moii, 

4. Kolbotu. Udt. kølbåttne, Dat. -na, 

Maa betegne et Sted, hvor man har brugt at anlægge Knlmiler. Navnet 
findes ogsaa i Lille Elvedalen (Bd. III S. 889). 

5. Hesjestøen. Udt. hæ'ssjestøa. 
Sidste Led er s toft f. i Betydningen: Sted, hvor noget staar; Hesjestø, 
et Sted, hvor Hesjer har staaet eller pleier at staa, i Folkespr. Hesjestod f. 
= Hesjestad m. (Ross). 

Rygh. Gaardnavne XIV. 14 



Digitized by VjOOQ IC 



210 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

6. Bakfætten. Udt. bokJcfætta. 

Sidste Led maa være det alm. fit f., frodig, især lavtliggende Grssmark 
ved Sø eller Elv. Hvilken Forestilling der ligger i Tilføielsen af det Iste 
Led, er det ikke mnligt at afgjere. 

7. 8. Steuslien. Udt. stennslia. 
Iste Led maa være GN. 10. 

9. Østenget. Udt. ysstænge, 

10. 11. Stene. Udt. sten^, — Stene NRJ. II 179. Stenne 
1559. Steene 1665. 1723. 

Af steiun m., her maaske sigtende til en Fjeldknaas (Indl. S. 79). Den 
nuv. Form er Dativ. 

12. Grytbakke. Udt. gri'ftbalcJc. — Gn'debake NRJ. II 179. 
Grottbacke, Grønnebaeke (!) 1559.' Grydback 1665. Gntback 1723. 

Hor Navn efter den lille Elv Gryta (tostav. ^(on.), som gaar forbi 
Ganrden. Elvenavnet er afledet af jjrjot n., Sten, og henlyder til en 
Mængde Sten i Elveleiot. Jfr. Meldalen GN. 125. 

13. Testad. Udt. te'stann. 

Hvis dette er en Sms. med stad ir og ikke snarere et usins. Navn i 
best. Flt., kande man tænke paa, al Iste Led indeholdt Mandsnarnet Teitr. 
Sms. med stad ir forekommer ellers hverken i Aalen eller i Holiaalen. Mo<l 
at antage det for et usm!i. Navn taler dog, at Dativ efter Meddelelse til mig 
skal lyde Testa, ikke Testøm. 

13. 3. Testadraaen. Kaldes raa. 
Af ra f., Vraa, Afkrog (Indl. S. 69). 

14—17. Almaas. lidt. ølmås, nu kun Grændenavn; 14 kalde:* 
noJgalen, 15 storstil. Dat. -stiin, 16 larsstii, 17 nessgalen. — i 
Almose NRJ. II 179. i Almosa DN. XI 263, 1522. Almws OE. 65. 
Almos 1559. Almaas 1626. Allemaass 1631. Almaas 1665. 1723. 

Vel opr. • A 1 ra a s a r ligesom Singsaas GN. 23, som i det 16de og 17de 
viser omtr. de samme Skriftformer som dette; sm^. med Trænavnet almr m. 
Daglignavnet for GN. 17 er at forklare som «Nedstgaarden>, den nederste 
Gaard (Thj. VSS. 1891 S. 216). 

16. 4. Hesjeyolden. Udt. hæssjevållen. 

Har Navn efter Elven Hesja, udt. IJæssja med enstav. Beton., der kom- 
mer fra iiarsjøen og gaar f?jeunem Hesdalen nd i Gaia. Der lindes Spor til 
det samme Elvenavn i mange sammensatte Stedsnavne som He^edal i Bru- 
vik og i Vik (Sogn\ Hesjevaag i Daviken, Hesjebækken i Værdalen og Ue»je- 
vik i Ibbestad. Navnet Harsjøen skal efter Meddelelse udtales Hæsssjeen (en 
anden end den under GN. 132, 172 omtalte So). 

18. Hangen. Kaldes rønningen, — Houven 1665. Hougen 
eller Ronningen 1723. 

19. 20. Loberg. Udt. Wbér. — Lober NRJ. II 179. Loberg 
1559. Løberig 1665. Loeberg 1723. 

Er vistnok opr. •LoSuberg. sms. med 1 a 5 a f.. Lade, som forekom- 
me r som Iste Led i saa mangfoldige Gaardnavne (Indl. S. 68). I sidste Led 
er ved Tiljevning af Vokalerne ø kommet ind i Udtaleformen istedetfor e 
ligesom i Holtaalen GN. 10 og Melhus GN. 88. 



Digitized by VjOOQ IC 



22. AALEN 211 



21- 22. Kirkhus. Udt. kø'rigiis. — Kirkehuss NRJ. II 179. 
Kirckehus 1559. Kierckbuus 1631. Kirckhuus 1665. Kierkhuus 1723. 

Har sit Navn af, at Sognets Kirke ligger der. Det er maaske opr. 
Parter af Hov. 

21,2. Moen. Udt. m&n. 

23. Ven. Udt. vænna. Dat. Vfvn. — Wehnne 1626. Wenn 
1631. Venn 1665. Wenn 1723. 

Vin f., Havnegang (Indl. 8. 85, Ldsbl. 194); har nu i Udt. faaet best. 
Form. Samme Nntidsform har Navnet i Hølandet og i Børseflkogn. Dette 
Navn ligesom Hov er Bevis for, at Bygden har været beboet i en meget 
gammel Tid. 

24. Krokan. Udt. Icrokann, Dat. kørn. 
Uar formodentlig sit Navn af en Bøining af Elven. 

25—27. HoY. Udt. hav (Dativen håvi sagdes nu at være ifærd 
med at gaa af Brug). — Hoff NRJ. U 179. OE. 65. 1^59. 1590. 
1626. Houff 1631. Hoff 1665. 1723. 

Se Ørlandet GN. 70. 

26.2. Skandseii. Udt. ska nyisen. 

Maa have Navn af en Skaxidse, som har været anlagt her. Den egent- 
lige «Aalens Skandse* skal dog ifølge Kraft Y 8. 625 have ligget noget læn- 
gere oppe, omtrent ved Skordal. 

28. 29. Gjerde. Udt. jålann, Dat. -løm. — Gerde NRJ. II 
179. Gierde 1559. 1590. 1626. 1631. Gerre 1665. Giere 1723 (til 
den ene Part hørte Halfgierdsvolden). 

Af gerdi n., indgjerdet Jordstykke (Indl. 8. 61); det udtales mange- 
steds nordenJTjelds og saaledes ogsaa her Jale (med «tykt> 1). Vokalen aa 
bører vel opr. Igemme i Dat. Flt. ved Indflydelse fra n (o) i Endelsen; i GN. 
88 kan den være fremkaldt ved det følgende v (S; Bugge). 

28. 3. Vasgjerdet. Udt. vassjale. 

Se frg. GN. 

30—33. Jensaas. Udt. jønsds. — Jensass NRJ. II 179. 
Jensos DN. XI 774, 1549. Jensass 1559. Jensaas 1665. Jensaas 1723. 

Jfr. Bd. IV, 1 S. 121. 

30, 2. Søosen. Udt. sø' osen. 

Har Navn af Elven Sya (tostiiv. Beton.), der maa være samme Navn 
som Soa i Hevne og Røros (jfr. Hevne GN. 101 og Røros GN. 132, 268), og 
ligger ved dennes Udloh i Gnla. Efter Rektangelkartet er det Navn paa en 
hel Grænd. Paa Kartet kaldes Elven Sya, og dette skal efter paalidelig Med- 
delelse være Bygdeudtalen, medens Søosen udtales med bestemt ø. Maaske 
er den sidst« Udtale en Følge ' af Paavirknhig af Rørosmaal, og den opr. 
Bygdendtale Sy osen. 

34. Lillegjerdet. Udt. Uhljate. — Lilgierre 1665. Lillegiere 
1723. 

Se GN. 23. 

35. Finland. Udt. fTllami. — Fyndland NRJ. II 179. Ffmd- 
land OE. 160. Fyland, Finland 1559. Findland 1665. 1723. 

1ste Led er sandsynlig Folkenavnet Finn (IJip); hvis det skulde have 
været Personnavnet, maatte det have hedet Fins-, og der er heller neppe 



Digitized by VjOOQ IC 



212 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



Exempler paa Sms. af Peraonnavne med ^land i disse Streg. Man kande 
ogsaa tænke paa et Elvenavn Finna; der gaar en liden Bæk forbi Gaardeu. 
Udtaleformen maa være opstnaet ved Assimilution af ni. Jfr. Roros GN. 
132, 280. 

35. 3. Stevne. Udt. stommne. Dat. -na. 
Se GN. 62. 

36. Djupdalen. Udt. jupdafen. — Dypdall NEU. II 179. 
Dybdall 1559. 1665. 1723. 

Ligger ved Elven Store Rena, som her gaar temmelig dvbt. 

37. 38. Crønli. Udt. grffnlL — Grøne NRJ. II 179. Gron- 
liidt 1559. Grønlj 1665. Grenlie 1723. 

40. Rennolen. Udt. ræ'micilen. Dat. -la. 

Af Ole m., (ctykt* 1), der af Hjemmelsmændene for Udtalen forklaredes 
at betyde «stenbnnden Mark, Stenhob*, vel en Dannelse af n r d f. (O. K.'. 
Iste Led kSin mulig være Elvenavnet Rena; vistnok ndtales dette nn med 
lukt e, men det er egentlig Reina, og Tvelyden kan være bleven forkortet i 
Sammenhængen. 

40 Smaalihaugaii. Udt. smalihaugann. 

41—52. Graftaas. Udt. grajftås. — Grafftoss NRJ. II 179. 
Graftaas OE. 65. Grottraas, Grøttaas 1559. Graftaas DN. XII 777, 
o. 1570. Grafftaas 1590. 1626. 1631. 1665. Graftaas 1723. 

Navnet brnges nn kun som Græudenavne, og de enkelte Gaarde har i 
daglig Brug særskilte Navne. Graftaas har ogsaa været et nu forsvundet 
Gaardnavn i Opdal og findes endnu i Meraker. 1ste Led maa vel komme af 
grqftr m., Gravning; Navnet sigter maaske til en gammel Grubedrift. Man ' 
kunde vel ogsaa tænke paa et Elvenavn af denne Stamme, beslægtet med 
Elvenavnet Grefta i Storelvedalen. 

41. 2. Staksenget. Udt. stakksænge. 

Kommer vistnok af Stakk m., Høstak (se Indl. S. 79 under stakkr ; 
det er ikke sandsynligt, at det her skulde være opstaaet ved Lvdforandring 
af Stafseng (jfr. Bd. III S. 109). 

41. 3. Lillelauenget. Udt. Uhllaumige. 

Lauenget kommer af Laue, en Dialektform af Løda f , oldn. 1 a 6 a f.. 
Hølade (se Ross under Løda, Indl. S. 63). Jfr. Røros GN. 182, 298. 

41. 4. Kalvhagen. Udt. JccÉlvhågånn. 

42. Graftaas. Kaldes helgen, — Hongenn 1631. Houffuen 
1665. Hougen 1723. 

43. Graftaas. Kaldes hjorgaJen. 

Der er flere mulige Forklaringer af det første Led i Navnet Bjergaarden. 
Man kunde tænke paa det meget almindelige Elvenavn Bjøra, paa Dyrenav- 
net bjérr m.. Bæver, eller paa bjdr, gen. af b æ r m., Gaard. Noget sik- 
kert kan neppe siges om Navnets Oprindelse. 

44. Graftaas. Kaldes sakJcsgaien. 
Brugsnavnet er sms. med Mandsnavnet Siikse. 

44,3. Tuftan. Udt. tofftamu Dat. -tøm. 
Af tupt eller topt f., Hustomt (Indl. S. 82). 



Digitized by VjOOQ IC 



22. AALEN 213 



44,6. Skarpteigen. Udt. shdrpteigen. 

Vel af Adj. skarp, brn£^ om tnager, nfnigtbar Jord, jfr. t Ex. Skarp- 
hangen i Tønset. Bd. III S. 405. 

45. Graftaas. Kaldes onnsgalen. 

Bmgsnavnet skriyes i Matr. Unsgaarden; raaaske samme Navn som 
Onsgaard i Nes Hall. Knnde være sms. med Mandsnavnet A n 5 n n n (jfr. 
Fersonn. i Stedsn. S. 26). 

45. 8. Bjorgen. Udt. hjø'rja. Dat. -jen. 

Af bJQrg f., et fremstikkende, noget høit og brat Bjerg (Indl. S. 43). 
45,4. Killingdalen. Udt. TgelUngdalen. 

46. Graftaas. Kaldes polen. Dat. pola. 
Daglignavnet er enestaaende og formodentlig af ny Oprindelse. 

47. Graftaas. Kaldes hålshøgen. 
Se det flg. Navn. 

47,8. Borgstuen. Udt. bålstu. — Boerstue 1631. Borrestue 
1665. Borestue, Borrestue 1723. 

Det sandsynligste er vel, at 1ste Led ikke er borg f., (Indl. S. 44), som 
Matrikelens Skrivemaade synes at forndsætte, men et af Mandsnavnene Baard 
eller Borgar (jfr. Bd. IV, 1 S. 203). Mod at forklare dette Navn af Folkesi>r. 
Boigstova, Dagligstne, Tjenerstne, taler, at det Iste Led maa være det samme 
som i de to andre Brngsnnmre, Borgshaugen og Borgstrøen. Sidste Led er 
Stofa f., der her som paa mange Steder brages i Navne paa Parter af en Gaard. 

47,4. Borgstrøen. Udt. haJsirøa. 

48. Graftaas. Kaldes Wmtu. 

Iste Led i Daglignavnet er. maaske Mandsnavnet Bjørn. Dyrenavnet 
Bjørn ndtales ialfald i Selbu, som næsten er en Nabobygd til Aaleu, Bønn. 

49. Graftaas. Kaldes mé'galen, 
«Midtgaarden>. 

50. Graftaas. Kaldes sumiann (ældre og lidet brugt Udt. 
SfYmlatint Dat. sd'vdøm; den nyere Udt. skal være indtrængt Roros- 
maal). 

< Sundene* j af sund n., Sund, Overfartssted (Indl. S. 80). 

50. 2. Grøfsa. Udt. grø'ffsa, Dat. grø'ffsen. 

Hænger vel sammen med Folkespr. Grofs f., en Klippelinie, Grav, Hulning 
med bratte Sider (Aasen) og endnu mere med det af Ross fra Nordre Øster- 
dalen opførte Gmfsa f., en liden Fordybning. Jfr. Grefsli i Trøgstad, Bd. I 
S. 16, Grofse i Vannelven. Jfr. ogsaa Siogsaas GN. 23, 26. 

51. Graftaas. Kaldes sjuhgafen. — SiufTuersgaard 1665. 
Sifuersgaard 1723. 

Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Sjar eller Sjurd, det gamle 
6 i g n r d r. 

51, 2. Olbortteigen. Udt. olhmeigen. 

Maaske sms. med Mandsnavnet Albert, som i flere trondbjemske Bygder 
nu ndtales Olbert (med lukt O og «tykt» 1). 

52. Graftaas. Kaldes stømmney Dat. -na. — StoufTue (!) 1665. 
Stofne 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



214 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Jfr. GN. 85, 3. Navnet sees af Udt at være Intetkjønsord. Det s^iies 
derfor ikke ligefrem at knnne komme af det i Navne saa hyppige atnfn, 
stofn m.. Træstubbe, som nu i Udt. ofte er blevet til Stømn-. Det maatt« 
ialfald ndgaa fra et deraf afledet Ord. Man kande ogsaa mulig tænke paa et 
af stafn m. (Indl. S. 78) afledet Intetkjønsord, jfr. Folkespr. Stemne n., en 
Del af Farteiet nærmest Stavnen (Aaseuj. 

53. Nyrydningen. Udt. ny rønningen. 

54. FossYOlden. Udt. f&ssvåHann. 

55. 56. Reitan. Udt. relayin. — Retom NRJ. Il 170. Rette 
1559. Reitte 1631. Reitenn 1665. Reiten 1723. 

Afreitr m., afgrændset Flade, Rude (Indl. S. 70). Forekommer ofte 
nordenfjelds i denne Form (best. Flt.). Jfr. Rennebu GN. 163. 

55, 7. Broen. Udt. hriia, kaldes ogsaa brujate, 

57. 58. En^n. Udt. ængann. Dat. -gøm. — Enngj 1590. 
Enge 1626. 1631. 1665. 1723. 
Se Opdal GN. 56. 

59. Skordal. Udt. sMdaten, — Skordaai 1559. Skordal DN. 
XII 777, c. 1570. Skordall 1665. Skaardal, Sehaardahlen 1723. 

Ligger nær Elven Skums Udløb i Gula, og Navnets 1ste Led maa utvivl- 
somt indeholde dette Elvenavn, skjønt Gaarden snarere maa siges at ligge i 
Knglas Dalfore. Elvenavnets opr. Form maa have været S k o r a, at sammen- 
stille med Folkespr. Skora f, Skaar, Indsnit, som nu i det Nordenfjeldske 
ved Tiljevning af Vokalerne dels er blevet til Skoro, dels til Skum; som 
Elvenavn maa det betegne: trang Fordybning, Kløft; det ser ogsaa efter 
Kartet ud til, at denne Elv i det midtre af sit Løb gaar gjennem en meget 
trang Kløft. Det samme Elvenavn har man i Formen Skoro i Orkedalen 
(S. 146) og rimeligvis ogsaa i Kraakstad (Bd. II S. 46), ligesom det synes 
bevaret i fiere Gaardnavne f. Ex. i det nu forsvundne Skorodal i Åker 
(Bd. II S. 123), maaske ogsaa i Skurdalen i Meraker. 

60. Rsaen. Udt. raeUy Dat. raå. 

Efter Udt. synes det tvivlsomt, om man her har det alm. rå f., Vraa 
(Indl. 8. 69). 

61. 62. Vongroven. Udt. vd'nvgrøraj Dat. -ven. 

Sidste Led er gr^f f, Grav, naturlig eiler kunstig Fordybning; om 
1ste Led kan jeg ikke give nogen sikker Oplysning. 

63. Vongrovsvolden. Udt. vonngrøvsvållann. 

64—66. Nesvold. Udt. né^ålUn, — Nestvold, Næswold 1723. 

Nes- er vist ogsaa her opstaaet af Nest- d. e. Nederste- ligesom i GN. 
17 (Thj. VSS. 1891 S. 216). Dette Navn maa vel her have Hens.^-n til, at 
Gaarden ligger nede ved Kngla. 

67. Hølvolden. Udt. hrivållen. 

Iste Led maa være Folkespr. Hol n., Hul, mangesteds nu udt. Hol, jfr. 
Opdal GN. 62. 

69. Hollbakken. Udt. hallhakkm. 

Se GN. 72. 

72. 78. 75-78. Hellen. Udt. hallu, Dat. halUn. 

Se Hevne GN. 100. Foruden Orva gaar ogsaa 2 Bække nær Gaardene. 



Digitized by VjOOQ IC 



22. AALEN 215 



73,5. Orvtreen. Udt. arvtrøa. 

Af Elvenavnet Orva, se Køros GN. ZO. 

74. Stentrey olden« Udt. sté'nntrøvållen. 

Formodentlig opr. Sæter under GN. 94. 

79. Kaasen. Udt. M'sa. 
Se Opdal GN. 10. 

80. Lien* Skal kaldes skiTtaim. 

Daglignavnet skal Gaarden have erter en Skolelærer; Skule m., en 
Lærer (Aaseu). Om Flertalsforme^ se GN. 2. 

81. EHingvolden. Kaldes gauJtr allen, 

82. Østerlien. Udt. t'fssterlia. — Liidt 1590. Liid 1626. 
Lienn 1631. 1665. 1723. 

83. Lien. Udt. Ha. 

83, 2. Sjursvolden. Udt. sjalsvållen. 

Af Mandenavnet Sjnr eller Sjard, det gamle SignrSr. 

84. Unsholtet. Udt. an,nshalta7m\ efter en anden Opgave 
skal det alm. kaldes hå'lte. — Holtte 1631. Holte 1665. Holte^ 
Onsholte 1723. 

Jfr. GN. 46, hvor Udt. dog er forskjellig. 

85. Melien. Udt. meUa. 

Maa her betegne: den midterste af Gaarden Lien. 

86. Lien. Kaldes johlia. 

87. Storvolden. Udt. storvdllen. 

88. Gjerdevolden. Udt. ja {vallen, 
Jfr. GN. 28. 

89. Granmora. Udt. granmora. 

Sidste Led er det af Aasen og Ross fra Østerdalen opførte Mor f., liden 
Skov, Skovland/ Skovsnar; Granmor altsaa: en liden Granskov. Forekommer 
i mange Stedsnavne i Østerdalen, Mora i Tryssil og Aamot, Fjeldmora i £lve- 
rnm o. fl. (jfr. Bd. III S. 311). 

90. Temmersætervolden. Udt. tø'mmersæter vallen. 

Ligger nær den frg. Gaard; ogsaa dette Navn maa sigte til, at der har 
været Skov. 

92. Langland. Udt. langlayide, Dat. -da, — Langland 1631. 
Langeland, Langland 1723. 

Meget hyppigt Navn paa Vestlandet, forekommer sjeldnere paa Østlan- 
det og nordenfjelds fornden her kun i FJaa, opr. La n galand; maa vel 
sigte til langstrakt Jordvei (Bd. II S. 322, III S. 211). 

93. Lunderenget. Udt. lo'nn^rcenge. 

Er vel samme Navn som Lundring 1 Nærø, i 16de og 17de Aarhnndrede 
skr. Lundering og Lnndringh, vistnok opr. ^Lundareng (O. R.), af 1 u n d r 
m., Lnnd, liden Skov, altsaa et £ng, hvorpaa der er et lidet Skovholt (jfr. 
Indl. S. 66). 



Digitized by VjOOQ IC 



2\S SONDRE TRONDHJEMS AMT 



94. Stentreen. Udt. stenntrøa. 
En ludhegDing med Gjerde af Sten. 

94, 3* Saksvolden. Udt. sakksvdllen. 

Kande være sms. med Mandenavnet Sakse, jfr. Røros GN. 87. Ved 
saadanne Sammensætninger som denne kande der dog ogsaa være Anledning 
lil at tænke paa Plantenavnet Sakse m., ogsaa Vallsaks n., Benbræk, en 
< i ræsart (Aasen og Ross). 

94, 5. Søosen. Udt. sø'osen. 
Se GN. 30, 2. 

95. TronsYOld. Kaldes vallen. 

95,3. Voldvolden. Udt, vaUjiållen. 

. 96. 97* Eggen. Udt. æ'gga. — Eggenn 1626. 1631. 
Se Orkedalen GN. 40. 

98. Træet. Udt. tree. Dat. trea. 

Maa vel være det samme som Træe eller Træ n , som oftere forekommer 
i Stedsnavne, og som er beslægtet med trqd f., indh^net Havnegang eller 
Ager, som er ndlagt til Græsmark (Indl. S. 82). Hvis dette er rigtigt, har 
man altsaa i denne Bygd to Nntidsformer, som er ndgaaet af den samme 
Stamme, idet ogsaa Tre f. ofte forekommer som Navn. 

99. Ventræet. Udt. vænntrée. Dat. tréa. 

Ligger ikke langt fra Ven (GN. 23). Se forøvrigt frg. GN. 

101 — 104. 107. 108. Moan. Udt. mo'ami, Dat. -øm. 

105. Testadhaugeii. Udt. testahøgen. 

Ligger ligeoverfor Testad, GN. 13, paa den anden Side af Elven. 

106. Bakaasen. Udt. hakåsen. 

Ligger i en mod N. vendende Aasli ; har samme Betydning som Bak- 
lien, se Opdal GN. 326. 

109. Myren. Udt. mijra, — Myren 1631. 1665. 1723. 

110. Bendosen. Udt. hæjinosen eller bæ'Vjdosen (Elven tæntifa 
eller hænda), — Benndaas 1590. Beenaas 1631. Bendtaas 1665. 
Bentaas, Bendaas 1723. 

Har Navn af, at den ligger nær Elven Bendas Udløb i Gnla. Den æld- 
ste Udt. af Elvenavnet er vistnok den med hørligt d. Det maa afledes af 
band n., et Baand ; seet fra den anden Side af Dalen kan Elveleiet godt 
sammenlignes med et Baand, som i lange Bagter gaar paa skraa ned gjennem 
Lien. Elvena^^let findes ogsaa i Vestre Gausdal, og der findes Antydninger 
til det i andre Navne som i Bendøl, Elv i Fyresdal, Benberg, Leinstranden 
GN. 30 o. fl. Maaske er Navnet ikke i alle Tilfælde at forklare paa samme 
Maade (se Bd. IV, 1 S. 206). 

112. Skaakaascn. Udt. ska hasen. 

Navnet tilhører vel ogsaa her ligesom ved Røros GN. 132, 237 egentlig 
den ovenfor liggende Aas. 

113. Meismyren. Udt. nié^smyra. 

Det er muligt, at 1ste Led indeholder Ordet Meis m., Vi^jeknrv, Klov 
knrv, hvoraf flere Stedsnavne synes at være dannede (jfr. Bd. I S. 333); men 
hvilken Bet^'dning man skal lægge i saaledes dannede Navne, bliver i de fleste 
Tilfæltle usikkert. 



Digitized by VjOOQ IC 



22. AALEN 217 

114. Klokkeryolden. Udt. TcWkkarrållen, 

115. Rotan« Udt. rotanjh 

Er vel best. Flt. af Rot f., en Trærod. Forekommer ofte i Stedsnavne 
nordenfjelds, mest i best. Ent., Rot .i. især om Smaagaarde og Pladse. 

116. Ler Folden. Udt. lé'rvdllen. 

117. Hammervolden. IJdi, kammerrdllen. — Volden, Hammer- 
vold 1723. 

118. Aasvolden. Skal kaldes pittten. 

Daglignavnet Putten kommer af Folkespr. Pult m , en Pyt, en Vand- 
linie, oldn. p y 1 1 r m. Forekommer ikke sjelden som Stedsnavn og har vel 
som saadant i Regelen Hensyn til et i Nærheden liggende Tjem (jfr. Bd. III 
S. 42 og 72). 

119. Dragmyrhau^en. Udt. driTgmyrhøgen, 

120. Øyerliaagen. Udt. ø'verhøgen. 

121. Eidet. Udt. ee, Dat. é'a. — Eidt 1723. 

Af e i $ n., som her som saa ofte maa forstaaes om et Sted ved et Vas- 
drag, hvor man maa tage Yeien over Land, fordi Elven er nfarbar paa (irnnd 
af Fosse eller Stryk. 

122. Berget. Udt. bd^'rje, 

128. Bakken. Udt. hdhken, Dat. hdkka, 

124. Morken. Udt mdrka. — Morcken 1665. 1723. 

124, 2. Halgutu. Udt. ha'Ugutu. 

Navnet findes ogsaa i Steren og som Pladsnavn i Horg. Sidste Led er 
det gamle gata f, Yei, især en smal med Gjerde paa begge Sider. Jfr. 
Folkespr. Uallgota, Hallgntn, dybtraadt Gangsti opad en Bakke (Ross). 

124, 5. Finsaadalen. Udt. JinnmdaUn. 

Har Navn eft«r Elven Finnsaaen, som gaar til Hesja. 

124, 11. Grant roen. Udt. grantrøa. 

125. Aspaas. Udt. aspale, Dat. -/a. — Aspaas 16f5. 1723. 

Udt. viser, at den i Matriklerne brugte Skriftform er nrigtig. Af Udt. 
fremgaar, at sidste Led er Intetkjønsord ; det er utvivlsomt Ordet bar 5 u., 
Rand, Kant, og Gaardnavnets opr. Form er AssbarS d. e. Aaskanten. 
Navnet synes at passe til Gaardens Beliggenhed paa Kanten af en meget brat 
Li ned til Hesja (Thj. VSS. 1891 S. 160. Ldsbl. 196). 

126. Yaarhus. Udt. varhtfs. — Vorhus DN. XII 777, c. 1570. 
Vahrhuup 1665. Vordhuus 1723. 

Dette Navn forekommer neppe andensteds, og Forklaringen er usikker. 
Man knnde maaske sammenligne Folkespr. Yaarijos n., et Fæhns paa Yeien 
til Udmarkerne, og Yaarhage m., Græsgang for den første Sommertid. 

128 — 130. Hegset. Udi. haiggset (gamle Folk sagde.s at ud- 
tale heVset). — Hegpet, Hexset 1665. Hegsett 1723. 

1ste Led er vel snarest Tnsnavnet h e g g r m. ; det maa dog bemerkes, 
at der findes et deraf afledet Elvenavn Hegga, som vel undertiden kan ligge 
til Grund for Gaardnavne som dette. 



Digitized by VjOOQ IC 



218 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



130.4. Gruben. Udt. grø'bba. 

130. 5. Skarpenget. Udt. sJcdrp<pnge. 
132. EngesYOlden. Kaides ViavåUen, 

133 — 135. EngesYolden. Udt. æ^ngemrdllen, 

136. 137. Gjersvolden. Udt. jærrsvuUen, — Ger^uold 1631. 
1665. Er det i ældre Kilder som Underbrug til Hov eller Gjerde op- 
givne Hallgiers vold, jfr. GN. 28. 

Er rimeligvis en Sras. med GN. 28, før dette havde antaget »in nav. 
Udtalefonn. Gaarden ligger langt oppe i Hepjedalen og har vel opr. været Sæter. 

138. JordYOldlien. Udt. jahcdUia. 

Udt viser, at Skrift form en maa være urigtig, idet man i 1ste Led maa 
have Ordet Gjerde; jlr. GN. 88. 

139. Troen. Udt. trøa. 

139, 10. Slottet. Udt. slutte, Dat. slatta. 
Af Slaatt n., Slaatteng 'Indl. S. 76 under slått r). 

142. Kjerringvolden. Udt. kæn^inffvdllen. 
142, 5. Hangen. Udt. høgen, 

143. Bækken. Udt. hækken. 

144. Borren. Udt. børreii, Dat. lø'rra. 

Navnet sees at være sterkt Hankjønsord og kan derfor ikke have noget 
med borg f. at gjøre. Om Betydningen lader sig intet sikkert sige. Bet 
er en Fjeldgaard. 

145. Grenaasen. Udt. grønnåsen. 

146. Gretaadalen. Udt. grotådalen. 

Har Navn efter Elven Grøtaaen, der gaar til Hesja. Elvenavnet har 
samme Betydning som Gryta, se GN. 12. 

147. Muggnibeliageme. Gruben kaldes mugghøle. 

148. Foldalens og Guldalens Sætervolde. Udt. faUdaien, 
ga^ldalen (Elven gø la). 

Ligger oppe i Fjeldet i 0. for Bygden ved det øverste af Gulelven og 
ved dennes Tilløb FoUa. Det sidste Elvenavns opr. Form maa være Fold 
dette opføres blandt Elvenavne i Snorre- Edda), skjønt det nu paa enkelte 
Steder udtales med Tostavelsestone. Det forekommer temmelig hyppig; for- 
uden i sammensatte Navne har vi det sondenfjelds i Østerdalen (Foldalen) 
og Yaldrea, nordenQelds foruden her i Surendalen, Støren, Malvik og Yærran 
(jfr. Bd. III S. 38o). Gulelvens gamle Form er G a u 1, hvoraf Gaulardalr 
om Dalforet (Gauldælir om Indbyggerne). Gaula (med Emitavelsestone) 
heder ogsaa Uovedelven i Indre Holmedal i SøndQord. Navnet hænger vel 
sammen med gaula, hyle, tude, og ganl n., Hylen, jfr. Folkespr. ganla, at 
brøle. 

149. Dreidalen. Udt. droiWalen. 

Ligger ved det øverste Løb af Drøia (Tostavelsestone), der gaar til Holt- 
aalen. Dette Elvenavn findea ogsaa i Selbn; jfr. Holtaalen GN. 41. 

150. SkarYbækken. Udt. skæ>rh<ekken. 

Kaldes saa efter en Bæk, der kommer fra Fjeldet Stor-Skarven og har 
Navn af dette. 



Digitized by VjOOQ IC 



22 AALEX 219 



152. 153. Seosen. Udt. sødsen. 

Se GN. 80, 2. 

157. Riasten. Udt. ri osten. 

Har Navn efter Søen Riasten, der har Afleb til Rien og videre til 
GI ommen, se Røros GN. 121. 

158. Rygglien. Udt. rygglia. 

160. Finsaaslaatten. Udt. fnmåsiåtten. 

Se GN. 124,6. 

161. SmaavoUan. Udt. småvidlann. 

162. Grytbakfætten. Udt. grfthakhfætta. 

Har vel opr. været Sæter eller Underhrng nnder GN. 12. Sid.ste Led er 
4let almindelige fit f., Græsmark ved Sø eller Elv. 

168. Nyvolden. Udt. niyvållen. 

167. Meiaaen. Udt. mei^åann. 

Har Navn efter en Bæk oppe i fjeldet, der falder i Fora paa Grændsen 
af Holtaalen. I dette Navn har man sandsynlig den i Elvenavne oftere fore- 
kommende Stamme Meig af miga, jfr. Migaren og Migande som Bække- 
navne. Det maa bemerkes, at man her ellers ikke har Tvelyden ei; her kau 
«len værer bevirket af g. 



FOESVUNDNE NAVNE. 

Ganaas 1559 (4 Gaarde; feilskrevet ?). 

Renne 1559. 

Hænger maaske sammen med GN. 30. 

Queroenn 1626. 

Gipuoll 1626. 

Bruaas 1626. 

VVoId 1626. Volden 1723. 

Knnde maaske være den samme som GN. 05. 

Schiegsta 1626. 

Hage 1626. 

Rødning 1626. 

Solte 1626. 

Hetteraas 1626. 

Navnet hænger mulig sanrmen med Hitteraaen og Hi ttersj øerne ved 
Keros, og Gaarden kan maaske have ligget der. 



'■•^ijts.^ 



Digitized by VjOOQ IC 



23. 

HOLTAALEN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Holtaalen. Udt. hffltdalen. 

Ældre Navneformer i Holdtdale DN. II 226, 1345. 

i Holtaale AB. 48. i Halt Aall DN. XU 221, 1489. i Haltoollen 
DN. XI 264, 1523. i Holtaalenn DN. I 791, 1535. i Holtallen DX. 
XI 775, 1549. i Holtollen, Holteoollen, Holtaalen DN. XH 777. 1573. 
i Hotloll (!) NRJ. II 180. Haaltaalen, Holtaals Kirke OE. 66. 68. 

Navneformen Holtaalen sees at være indkommet allerede tidlig i det 
lode Aarh. i Skriftfonnen, rimeligvis under Paa^irkning af Nabobygden 
Aalens Xavn. At den ikke kan være den rigtige, bevises baade ved den æld- 
ste kjendte Skriftform af 1346 og ved den nuv. Udtale. Deraf fremgaar, at 
det sidste Led er -dal. Man synes neppe at knnne nndgaa at antage, at 1ste 
Led indeholder Navnet paa den betydelige Sideelv, som midt i Sognet falder 
Ild i Gnla, hvilket alm. skrives Holta. Det er dog besynderligt, at hele Byg- 
den skal have faaet Navn efter denne Sidedal, som knn har en ringe Del af 
Befolkningen og dertil sandsynlig først forholdsvis sent er bleven ryddet. 
Dertil kommer, at Elvenavnet ndtales Haalda eller Hølda (med enstav. Tone 
og «tykt» 1), hvilket ogsaa gjør det vanskeligt at forklare Bygdenavnet deraf 
(se Ldsbl. 196. Thj. VS8. 1882 S. 28). Det kan dog bemerke.s, at et Elvenavn 
i Singsaas, som ogsaa alm. skrives Holta, har jeg i Singsaas hørt udtale 
Hølta, Høltænn og Øltænn, i Holtaalen derimod Ølda (alt med «tykt> 1). 

Sognets Kirke laa i MA. ligesom nn paa Steinn, nn Stene, som tillige 
var Præstegaarden. 



Gaardenes Navne: 1. Laugletet. Udt. IdngUte. 

Sidste Led er Folkespr. Leite n., af llta, at se, som efter Aasen bl. a. 
betyder <et Strøg, hvor Elven eller Dalen gaar i ret Linje, saa at man kan 
se noget langt fremad, altsaa Mellemrummet fra en Krnmning til en anden >. 
Elven gaar netop her paa et længere Strøg i ret Linje. Ei ndtales ogsaa her 
som 1 omtrent bele Guldalen som e. Navnet har utvivlsomt bestemt Form, 



Digitized by VjOOQ IC 



22. HOLTAALEN 221 



skjønt det ikke kan hores i Udtalen. Navnet forekommer ogsaa i Øvre Ren- 
dalen og i det sms. Langleteuget i Lille Elvedaleu (Ldsbl. 197; Bd. III S. 
369. 879). 

2. Uaugen. Udt. hø' gen. Dat. høga. 

5. Olderfætten. Kaldes fæ'tta, — Aalderfætten 1723. 

Sidste Led er det saa hyppige fit f. (Indl. S. 49), 1ste Led Trænavnet 
Older, oldn. Qlr. 

4. Fættreen. Kaldes smebia, 

Daglignavnet er vel kommet af Navnet paa en Eier, «01e Smed». 

5« Brenna. Udt. hr(é%'nji. Dat. hiienn, — Brende 1665. 1723. 

Af b r e n n a f., Brænding, Jord ryddet ved Brænding (Indl. S. 45). 

6. Gilsetstøeii. Kaldes stø'a. 

Sidste Led er stQ5 f, Landingsplads for Baade (IndL S. 80;. 

7. Gilset. Udt. jilljsæt (Elvenavnet udt. jVhJa). — af Geisla- 
sætre AB. 48. Gillæsætther DN. XII 221, 1489. Gilsetter NRJ. II 
180. GildPeter OE. 66. Gylsetther 1559. Gyllesetter DN. XII 777, 
1573. Gildpett 1590. Gildset 1626. Gilsett 1631. Gildi3et 1665. 
Gildset 1723. 

Gelslnsetr?, sms. med Elvens Navn, som altsaa har været 6 e i s 1 a. 
Dette Elvenavn findes ogsaa paa andre Steder; saaledes er Gislerud i Skeds- 
mo (i MA. 6 e i s 1 II- og G e i s 1 a) og Gisled alen i Ullensaker sms. med Nav- 
net paa den samme Bæk, som maa have været G e i s 1 a. Af samme Oprin- 
delse maa ogsaa Gjeitle i Ævanger, Gisleberg i Gran, Gitlevaag og Gitlesteiii 
i S. Undal være. Andre lignende Navne kan være sms. med Mandsnavnet 
Gisli eller ligefrem med geisli m., Straale. Elvenavnet forklares vel 
naturligst af geisli m. i dets oprindelige Betydning, <StAv>, altsaa at 
sammenslille med Stavaa, Stokkaa, Stangaa, hvilke Navne vel har Hensyn 
til^ at Elvene danner en lige Linje i den Del af Løbet, hvorefter Navnet 
er taget. Det var dog ogsaa muligt at tænke paa geisli i Betydning af 
eu Straale, «den i Solen glitrende Elv>, jfr. Navnet Glitra (Bd. II S. 265. 
309. Ldsbl. 198. Personn. i Stedsn. S. 89 f.). Der er her to Elve af samme 
Navn, hvoraf dog den ene er ganske liden. Da den større liar et temmelig 
ret Løb og gaar i en dyb Kløft lige mod N., er den forste af de ovf. givne 
Forklaringer her den rimeligste. 

8. Gilsetmoen. Kaldes m&n. 

9. Grønset« Udt. grønnsæt, — Grønesetter NRJ. II 180. Gron- 
setther DN. I 791, 1535. Gronstad (!) 1559. Gronsetter DN. XII 777, 
c. 1550. Grønpet 1665. Gronset 1723. 

Se Hevne GN. 138. 

10. 11. Fiatberg. Udt. fløttbér. — af Flatabergi AB. 48. 
Flettebergh NRJ. 11 180. Fflaateberg OE. 66. Flathebergh DX. XI 
264, 1523. Flattberiig 1559. Fladberigh 1590. FJadberrig 1626. 
Flatberrig 1631. 1665. Fiatberg 1723. 

Fiataber g, hvori 1ste Led er Adj. flatr, flad, maa betegne et oven - 
paa fladt Berg. Den nav. Udtaleform er fremkommen ved en Tiljevning af 
Vokalerne, jfr. Aalen GN. 19. 

12—14. Gaare. Udt. galann, Dat. -?øm. — Gardhe NRJ. II 
180. Garde 1559. Gaare 1665. 1723. 

Af gård r m., indhegnet Jord, Gaard (Indl. S. 51). 



Digitized by VjOOQ IC 



222 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

15. SommerYold. Kaldes øne^ Dat. ffna. — Sommeruol 1626. 
Sommeruold 1631. 1665. Sommervold 1723. 

Navnet findes ogsoa i Soknedalen. Det betegner yel ligesom det hyppi- 
gere Sommersæter, Sommerset en Sæter, et Underbrng, hvor man holder til 
om Sommeren. Gnarden ligger et Stykke oppe i Holtas Sidedal. Daglig- 
navnet er a u d n n., Ødegaard Jndl. S. 42). 

16. 17. Yset. Udt. xfsæt — Jesetter NRJ. II 180. OiePeter 
OE. 66. Osted (!) 1559. Ydsetter 1590. Ydsett 1626. Yd?ett 1631. 
Ydset 1665. Ydsett 1723. 

Navnet findes knn her. Gaarden ligger ved Holtas Udløb i Gaia. 
16, 2. Lilleenget. Udt. lihlænge, 

18. Holtaalens Præstegaard. — Steene Præstegaard 1/23. 

Gaardens gamle Navn maa have været Steinn; Formen fra 1723 maa 
betragtes som Dativ. 

19. Botn. Udt. håtin. Dat. hattna. — Bottenn 1665. Baatten 
1723. 

Af b o t n m., her maaske at forstaa om en lodsænkning. Gaarden ligger 
ved en liden Bækkedal. 

20. Ueksem. Udt. hæ'kksmn. — af Hexene AB. 48 s. Hoxe 
NRJ. II 180. Hexem OE. 66. Hegsenn 1559. Hexpemb 1665. 
Hexem 1723. 

Den Stamme, som man har i 1ste Led, gjenfindes ogsaa i Heksnm i 
V. Toten, men kan neppe sikkert paavises ellers (jfr. Bd. II S. 258). Sidste 
Led mna efter Nntidsformen og de senere Skriftformer være h e i m r, medeos^ 
Formen i AB. tyder paa en Sms. med vin. Paa Overgang mellem disse 
Sammensætningsled har man ogsaa ellers Exempler. Den opr. Form er vel 
•Heggsvin, Ems. med Trænavnet heggr (S. Bugge). 

21—23. Bjørgan. Udt. bjø>jamh I^at. jø^n. — i Biorghum 
DN. II 226, 1345. af Biarger (urigtigt trvkt Suarger) AB. 48. Bierghen 
Bierwe NRJ. II 180. Berg OE. 66. Biorgie DN. I 791, 1535. Berg 
1559. Biørgum 1590. Biørgumb 1626. Biørge 1631. Biorgen 1665. 
1723. 

Se Stadsbygden GN. 48, jfr. Opdal GN. 111. 

24. Bjergtreen. Kaldes trøa. 

25. Lian. Udt. IVaim, Dat. liøyn. 

Se Hevne GN. 10. GN. 25-32 ligger i Holtas Dalføre. 

26. 27. Nordaunet. Udt. noløne. — Nordøune 1665. Nord- 
ofne 1723. 

Disse Gaarde tilligemed GN. 28 og sandsynlig ogsaa GN. 29 maa være 
Parter af en ældre samlet Gaard Aune, af a n d n n., Ødegaard, ubeboet Gaard 
(Indl. 8. 42). 

28. Midtaunet. Kaldes dnnersøne. — Medøqne 1665. Mid- 
ofne 1723. 

Daglignavnet er sms. med Mandsnavnet Anders. 

29. Tronsaunet. Udt. tronnsøtie, — TranSøune 1665. Tronds- 
ofne 1723. 

Sms. med Mandsnavnet Trond. 



Digitized by VjOOQ IC 



22. HOLTAALEN 223 



31. Brueien. Udt. hriCøia. 

32. Nysetvolden, Kaldes jdmtvåLlen. 

33. Grot. Udt. grOt — af Griota AB. 48. Grodh. NRJ. Il 
180. Grotte OE. 66. 1590. 1631. Grytte 1626. Grøtte 1665. 1723. 

Af g r j 6 1 n., Sten (Incll. S. 62). NutHlsformen maa vel snarest beti-ng- 
tes som Dat. med afkuttet Endevokal. Oftest har man Navne af denne 
Stamme i best. Flt, Grøtan (nordenfjelds i Kindalen, Aafjorden, Ørlandet, 
Hevne, Rennebn, Opdal, Hølander, Sparbaen og Stod). 

34. Megaarden. Udt. me galen. — Midgaard 1590. 1631. 
Megaard 1665. 1723. 

35. 37. R]imlo. Udt. rammlo (Elven ræmmnd); delte Navn 
bruges dog nu nærmest om GN. 37, medens GN. 35 kaldes rdmm- 
nann. Dat. -nøm, — i Ramnaloe DN. II 226, 1345. af Rafnaloe 
AB.' 48. af Ramlo AB. 48 s. Raffno (I) NRJ. Il 180. Ramlo OE. 
66. Randmoo(!) 1559. Ramlo 1590. Rambloe 1626. Ramblouff 
1665. Rambloe 1723. 

Samme Navn som Renneba GN. 167. Her har man Elvenavnet Kemna, 
som tydelig staar i Forbindelse med Gaardnavnet, ligesom med Daglignavnet 
Kamnan. Det er dog maaske sandsynligt, at Elvenavnet ber er en sekundær 
Dannelse, og at Gaarduavuct er direkte sms. med Fuglenavnet r a f n m. 

36. Ramlosyeet. Kaldes svee, Dat. svea. 
37, 2. Skjethauf^en. Udt. sjetthøgen. 

38. Uattgen. Udt. høgen. 

39. Ratliagen« Udt. rathågånn. Dat. -hågå. 

Uagtet Iste Vokal her er kort, kan man dog maaske anse 1ste Led pom 
den samme Stamme, som man har i Katet, Opdal GN. 168 (se dette) og Mel- 
fans GN. 112. 

41. Dreivolden. Udt. drøi\:ållen (Elven drøia). 

Ligger ved Drøia, ' en Sideelv til Gula. Samme Navn har en liden Elv, 
som gaar ud i Rotla i Selbu. Det hænger maaske sammen med Adj. drægr, 
Folkespr. drøg, duelig til at drage, dragende, og er du vel i Betydning beslæg- 
tet med Elvenavnet Draga (Drugu). 

41, 2. Nytrøen. Kaldes drøivåUjshøgen, 

42. Mocii. Udt. m&n, — Moo 1559? 

43. Eggen. Udt. æ'gga. — Egge 1590. Egenn 1626. Eggenn 
1631. Egen 1665. Eggen 1723. 

Se Orkedalen GN. 40. 

44. Tainlagct. Udt. tdmmlage, Dat. 4aga. — Tamlaff OE. 66. 
Tamloug 1559. Tamlog 1590. Thamblaug 1626. Thamlaugh 1631. 
Tamblaug 1665. Tamlag 1723. 

Det synes rimeligt, at man i sidste Led har det lag n., som forekom- 
mer i mange Stedsnavne, især som andet Led, i forskjellige Betydninger, bl. 
a. om et Fiskested, et Sted, hvor man ndlægger Fiskeredskaber (Indl. S. 63). 
Gaarden ligger ved Gnla, men noget i Holden. 1ste Led kunde mulig være 
det gamle |> q m b, som forekommer som Ønavn (Tomma), og som mulig ogsaa 
ligger til Grund for Gaardnavnet Temmen i Stange. Ordet bruges i det 
gamle Sprog om en Buestreng, men kunde mulig have været brugt i videre 



Digitized by VjOOQ IC 



224: SONDRE TR0NDHJEM3 AMT 

KetydniDg om noget sterkt udspændt (se 6d. III 8. 166). Paa Island findes 
I> a m b «i som Elvenavn. 

45. Bukrydningen. Udt. bd'Ickrønm'ngen. 

46. Aasen« Udi. åsen, Dat. åsa. — Øfreaa^ og Nederaas 
1665. Ofwer og Nederaas 1723. 

Ligger nederst i Hesjas Dal. De flg. Gaarde ligger paa venstre Side 
af Gula. 

47« Ramlorydning^eii« Kaldes rø'nningann. 
Se GN. 36. 

47. !• Harmoen. Udt. hfilmo'n. 

Betyder vel en tør og stenig Mo, jfr. Folkespr. Hnrdbakke. 

48. Lillebakken. Kaldes bakken, Dat. -jta. 

49. Gretfætten. Kaldes fættann.. Dat. -tøm. 
Iste Led er GN. 33; om sidste Led se GN. 3. 

50. Lillcslettet. Udt. irhhiætte. 

Af Slætte n., Slaatteng (Indl. S. 76 nnder s 1 a 1 1 r . 

51. Løvaasen. Udt. la vasen. 

52. Eveiiaasen. Kaldes sørensåscn. 

53. 54. Evenmoeu. Udt. ø\innm6n. 

Disse Gaarde synes at maatte have Navn efter Elven Øvinda, der gaar 
fra S. ud i Gula. Da jeg ogsaa har hørt Elven kaldet Øvindsaa*a, Øviudsa, 
tor Forholdet mellem Navnene dog maaske være tvivlsomt; det kunde vel 
være tænkeligt, at Etveuavnet er yngre, og at Gaardnavnene er sms. med 
Mandsnavnet Øy vindr, Even. Efter Kartet er Evenaaen Navn ogaaa paa 
eu Bielv til Uolta; vel samme Navn. 

55. Lesethaugcn. Udt. leséthøgen. 

56. 57. Leset. Udt. leséten (Elven lea). 

Har Navn efter Elveu Lea, en større Bielv til Gula. Dette Elvenavn 
forekommer neppe elleis. 

58. Flatbergsengan. Udt. fiøtthørsmigann. 
Ligger ligeoverfor GN. 10 paa den anden Side af Gula. 

58, 3. FlatbergsYollan. Udt. fløtthørsvullann. 

Ligger oppe i Ledaleu (Leas Dalføre), opr. vel Sæter nnder Fiatberg. 

59. Haugeii og Kleftvoldcii. Udt. høgen. Tcløfftvållen. 

60. Kyerumoen. Udt. kv(rnnm6'n. 
Ligger ved en Kvernbæk. 

61. 62. Gilsetsteen. Kaldes hcf'vjan, 
Jfr. GN. 6. 

63. Bolingmoen. Udt. hyiingmon (Elven holinga eller 
holunga). 

Har Navn efter Bolinga eller Boluuga, en Sideelv til Gula. Dette Elvenavn 
forekommer nok ikke ellers ; men man har maaske Spor til det i Gaardnavnet 
i B o 1 1 on gga y eller B o 1 u n g h a r <i' y r i paa Hadeland (DN. III 90. 1810 
og V 92, 1335), vel det nnv. Balangrud i Jevnaker, og i Bolungaholtj nu 



Digitized by VjOOQ IC 



22. HOLTAALEN 225 



Bonnegolt, i Hedram. Maaske kunde man ogsaa sammenligne Gaardnavnet 
Bnlnng, ndt. Bolong, i Sparbuen og i Faaberg, Bolongen i Vaage (Bd. IV, 1 
S. 89) og Bolungneset i Vestnes. De ovf. anførte Navne i Jevnaker og i 
Hedmm sættes af Fritzner i Forbindelse med b o 1 n n g r m., ung Stud (?). 

64. Meaayolden og Ledalsyolden. Udt. meiåvållen. lé'dals- 
vållen. 

Det første Navn er sms. med det under Aalen GN. 167 omtalte Elve- 
navn Meiaaen. Det andet Sted ligger ved Elven Lea. 

65. Skjellaayolden. . Udt. sjæ'llåvållaim (ogsaa kaldet rad, 
Dat. raån,7i). 

Har Navn efter Skjellaaen, der gaar til Holta. Elvenavnet kunde kom- 
me af Plantenavnet * s k e 1 1 a, nu Skjella, Skjellegras (Bd. IV, 1 S. 218), eller 
det kunde sættes i Forbindelse med Folkespr. Skjella f., skarp, kold Land- 
vind, som sætter ned fra Dalstrøgene. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Midrudh AB. 48. 

Man kunde gjætte, at det er samme Gaard som GN. 28. 

Austelydh NRJ. II 180. Østeliidh DN. I 791, 1535 (i Aalen?). 

Kirkehuss NRJ. II 180. Kyrkehus DN. XII 777, c. 1550. 

Dette kan ikke være Kirkhus i Aalen, da denne Gaard nævnes NRJ. 
II 179. 

Almaas 1590. 

Maaske Almaas i Aalen eller mulig Almaas i Singsaas, der ligger tæt 
ved Holtaalens Grændse, eller en Part af den sidste. 

Indsetter 1590. 

Høgsetther 1559. Heggeset DN. XII 777, c. 1550. 
Kan maaske være = Hegset i Aalen, GN. 128. 



«*J>M 



Rygh. Gaardnarne XIV. 16 



Digitized by VjOOQ IC 



24. 

SINGSAA8 HERRED. 



Herredels og Sognets Navn: Singsaas. Udt. sengsås. 

Navnet tilhører opr. den Gaaril, paa hvis Grnnd Sognets Kirke tidligere 
stod, se GN. 17. 



Gaardenes Navne: 1. Reppe. Udt. roippe. — Reppenn 1626. 
Reppe 1631. 1664. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Strinden (a R æ p p i n i 1297, afReppene AB.), 
i Stjørdalen (a R e p p e n e AB.) og i Værdalen. Af de citerede Steder sees, 
at det er en Sms. med v i n ; i Stjørdalen« hvor saadanne Sammensætninger nn 
regelmæssig ender paa -a (jfr. Indl. S. 87), ndtales Navnet nn Ræppa. Den 
oprindelige Form saaledes * R e p p i n. 1ste Led kunde være Elvenavnet 
Reppa, som endnu er bevaret som saadaut i Sandalen, og hvortil der er Spor 
i Reppedalen i Haus og i Gaardnavnet Reppa i Bindalen ; det kan komme at' 
Adj. rapp, hurtig, som antagelig er gammelt, opr. h rap pr (S. Bugge). Der 
gaar her en liden Elv ud i Gula strax ovenfor Gaarden. Repp- forekommer 
forøvrigt i mange Navne, saaledes i Repp i Lom; Repp og Reppen heder 
ellers enkelte Gaarde hist og her i Landet, det sidste i Fosnes og nogle andre 
St«der i Namdalen udt. Reppa. Rimeligvis er de ikke alle at forklare paa 
samme Maade ; i enkelte Tilfælde kan man vel tænke paa h r c p p r m., en 
Grænd, en liden Bygd (jfr. Bd. IV, 1 S. 61 f.). 

2. Huset. Udt. hiise. Dat. husa. — Huu? 1664. Huus 1723. 

3. Aasen. Udt. åsen. Dat. åsa. — Aas 1723. 

4. Eggan« Udt. æggænn. Dat. -gøm. — Egge 1559. Eggom 
DN. XII 770, c. 1570. Egen 1665. Eggen 1723. 

•Eggjar, se Renuehu GN. 67. 

5. Redslekken. Udt. rosslyl^^a. — Rotzlyche 1626. Rødlz- 
loche 1631. Røsløchen 1665. Rosløcken 1723. 

Sms. af den flg. Gaards Navn og lykkja f., Lekke, indgjerdet Jord- 
stykke (Indl. S. 66). 



Digitized by VjOOQ IC 



24. SINGSAAS 227 



5. 2. Bangaii. Udt. ha'ngai%n„ Dat. -gøm. 

Af Bang m., Bom ikke findes opført hos Aasen og Koss, men som endnu 
kjeiides i Opdal, Rennebn og Soknedalen i Betydning af en Forheining, en 
lavere Terrasse. Heraf flere Gaardnavne. Jlr. Soknedalen GN. 9, 8. Hid 
hører ogsaa utvivlsomt Bangen i Tønset (GN. 60,6, Bd. III 8. 899). 

6. Red. Udt. rø'e. Dat. rø, — Rødt DN. XII 777, c. 1570. 
Røed 1626. Røedt 1631. Røe 1665. 1723. 

£n meget almindelig Nutidsform af det gamle r u d n., Rydning, ryddet 
Sted. Udtaleformeu er best. n., og Dativformen maa ansees som en Sammen- 
dragning af Røa. 

7. Kot. Udt. Jcått. — Kaatt 1665. Kaal, Kaatt 1723. 

Af kot n., Hytte, lidet Hus; forekommer ofte i Stedsnavoe, baade 
nsms. og sms. Ofte i Flt., som Kottan Melhus GN. 24, Eaater i Vaaler Sml. 
vBd. I S. 362), Kaade i Mosterø og i Fister; desuden har der været Gaarde 
af dette Navn i Strinden og paa Ytterøen. Sms. har man det f. £x. i 
Kot«nget i Bjugn (se S. 34) og i Tønset (Bd. III S. 404) og Kotmoen i Tol- 
gen (Bd. III S. 413). 

8. Telsnes. Udt. tælmæs. — Telsness NRJ. II 171. Telsnes 
DN. XI 775, 1549. Tolsnes, Talsnes 1559. Taipnes 1665. Talsnæs 
1723. 

Navnet findes med samme Udtale ogsaa i Værdalen. Udt. viser, at det 
ikke indeholder samme Stamme som Tellesaas i Id (Bd. I 8. 211 afledet af 
]) e 1 1 i n., ungt Furutræ), og heller ikke kan det sammenstilles med Telnes i 
Tønset og i Tolgen (af Elvenavn Tela, Bd. III S. 400. 409). Det kunde være 
opstaaet af Talsnes ved urea Udt. af a, hvilket ogsaa flere af de ældre 
Skriftformer tyder paa. 8. Bugge antager, at 1ste Led kunde være et ** t e 1 g r 
(nu Telg, Talg), Bregne. 

9« Refset. Kaldes alm. øne^ Dat. øna^ men ogsaa opgivet udt. 
rø'ifsæt. — Ræfsett 1723. 

Iste Led kunde være Maudsnavnet Refr (Personn. i Stedsn. S. 201); 
men det var ogsaa tænkeligt, at det er et gammelt Navn paa den Bæk, som 
gaar forbi Gaardeu, jfr. Støren GN. 31. 

10. Melan. Udt. mølann, Dat. -løm. — Melhem NRJ. II 171. 
Mæle Cap. Mølenn, Mølem 1559. Mallumb 1665. Mallum 1723. 

Best. Flt. af m e 1 r m., Mæl, som i Stedsuavne nu undertiden udtales 
Møl (Indl. 8. 67). Der er store Lermæler nedenfor Gaarden. Har tidligere 
urigtigt været skr. Malum. 

11. Oseien. Udt. o^søia, — af Oosøy AB. 46. Oesøø NRJ. 
II 171. Aasønn, Osønn 1559. Opøehnn 1626. Asøye 1631. Aas- 
oyen 1665. Osøyen 1723. 

1ste Led er 6 s s m., Os, som her maa have Hensy^n til, at Fora og 
Herjaaen et kort Stykke ovonfor falder ud i Gula: ved den førstes L^dløb 
ligger efter Kartet Pladsen Oset (se Indl. S. 69). Sidste Led er øy f., i Be- 
tydning af en lav Strækning ved Vand (Indl. S. 88). 

12. Fjeset. Udt. fjesæt, Dat. -sæfen. — af Fesætre AB. 46. 
Fesetter NRJ. II 170. Fesett 1559. Fæsitt 1590. Fisett 1626. 
Fesset 1665. Fæsett, Feesett 1723. 

Fésetr, af f é n., Fæ, Gods, og setr n. (Indl. S. 74). Samme Form 
af 1ste Led har man nu ogsaa i Fjeset i Inderøen og i Sparhuen og i Fjehu 
i Søndeled (Thj. VSS. 1882 S. 12). 



Digitized by VjOOQ IC 



228 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

13. Yilmansøien. Kaldes øia, — Øen NRJ. Il 170. Oyenn 
1559. 1631. Øyen 1723. 

Har sit Navn efter en i den sidste Halvdel af det 17de Aarh. Indflyttet 
Svenske, som boede her (se Thj. VSS. i det 19de Aarh. I S. 312). 

14. KirkYold. Udt. TgøWhvåll — Kirkewoldh NRJ. II 170. 
Kirckerudt (I) 1559. Kyrkevoldt DN. XII 777, c. 1570. Kirekewold 
1665. Kierekvold 1723. 

Gaarden har antagelig engang været Kirkegods og deraf faaet sit Navn. 
Den ligger nær Kirkens gamle Plads. 

15. Digre. Udt. drjer, — Dvgrenn 1559. Dvgre DN. XII 
777, c. 1570. Degre 1631. Digre 1665. 1723. 

Uagtet den paafaldende Udtaleforro kande det ntvivlsomt ligesom Digre 
i Strinden (GN. 126) være en Sms. med v i n, altsaa opr. • D i g r i n. Iste 
Led er Adj. digr, tyk, i Stedsnavne vel nærmest: stor (Fritsner), som findes 
i flere Stedsnavne som Degram i Enebak (Bd. Il S. 213), i det især paa Vest- 
landet meget hyppige Digernes eller Digranes, i Devold i Grytten, Devol i 
y. Toten og maaske ogsaa i Devegge i Nes Hall. 

15, 7. Blomøien. Udt. htdmmøia. 
Jfr. Orkedalen GN. 231. 

16. Heggaas. Udt. høggås, — Haanckaas OE. 65 ? Hogaas 
1559. Hugsaas 1590. Hogaas 1626. Houg Aas 1631. Hugaas 1665. 
1723. 

A^ I'QSS i^» i Betydning af Hagst, Tømmerhngst; jfr. Hoggaasen i 
Romedal (Bd. III S. 143) og HeggUen Meldalen GN. 195. 

17. Singsaas. Udt. sengsås. — Ssynoss DN. XI 221, 1489. 
Signisass, Siniass NRJ. II 170. Singsaas OE. 68. Singesaker (!) OE. 
65. 159. Singillsaas Cap. Singsaas 1559. 1590. 1631. SuingsaasJ) 
1626. Singsaa^ 1665. Singsaas 1723. 

Formen Singillsaas i Jordebogen fra ca. 1640 viser vel hen til Navnets 
rette Oprindelse, at det nemlig er sms. med et Mandsna\'n Bingnll eller 
Singnlfr, som man ogsaa har i Singsaker ved Trondhjem (af Singnls- 
akre AB. 32), i det i MA. nævnte, men nu forsvundne Singalshangr i 
Manger og mulig ogsaa i Singstad i Rissen (S. 112\ Se I^sbl. 199, Thj. 
VSS. 1882 S. 56. Her stod Sognekirken, indtil den i nyere Tid blev flyttet 
tU Forset. 

18. Uindbjørgen. Udt. hinnfijérja (Elvenavnet udt. Jut'nda). 
— Henndeberrig 1626. Hindberg i631. 1665. Hindbiorg 1723. 

1ste Led maa være Henda, Navn paa en Elv, som omtr. ligeoverfor 
Gaarden falder ud i Gula. Paa den anden Side, ved Elvens Udleb, ligger 
Hendøien (GN. 34). Sidste Led er bji^rg f., fremskydende Bjeig (Indl. 
S. 43). £lveDa\*net synes at maatte afledes af h q n d f., Haand, Arm, og maa 
have sin Grund i en Anskuelse af de Bøininger, Elven gjør; jfr. ogsaa det 
af Aasen fra Orkedalen anførte Henda f, Haandfnld, Knippe. Dette Elve- 
navn kan neppe sikkert paavises andetsteds, medens der er flere Spor til et 
Elvenavn Handa, der v.el maa have samme Oprindelse, som i Handeland i 
Kvinesdal, Handadalen ved Nærøfj orden, Handal i La\ik, Handaa i Nesne o. fl. 

19. Hindsyærk. Udt. hinmvcetJc. — Heenswerk NRJ. II 170. 
Hedensuerck OE. 65. Hindtzuerck 1559. 1590. 1631. Hinntzuerck 
1626. Hindsuerck 1665. Hindsverek 1723. 

Gaarden ligger nær Hindbjørgen og ligeoverfor Udlebet af Henda. Man 
kunde derfor fristes til at sætte Navnet i Forbindelse med disse; det vil dog 



Digitized by VjOOQ IC 



24. SINGSAAS 229 



være ligesaa vanskeligt sprogligt at forklare en saadan Forbindelse som at 
forklare Randsværk, Navn paa nogle Sætre i Yaage, af Navnet paa den forbi- 
flydende Elv, Rinda (se Bd. IV, 1 S. 82). Det synes derfor rimeligt, med Støtte 
af de ældste Skriftformer, at antage som opr. Form Hedinsverk af 
Mandsnavnet Hedinn (Personn. i Stedsn. S. 121). Sidste Led er verk n., 
Gjeming, Arbeide, og maa vel, hvis 1ste Led er et Mandsnavn, forstaaes om 
en af ham opryddet Gaard ( jfr. Bd. IV, 1 anf. St.). 

20. Morken. Kaldes hoUryn,^ Dat. hola, — Mørch 1665. 
Morcken 1723. 

Som Betoningen viser, har man i Daglignavnet ikke det alm. h 6 1 1 m., 
men Sideformen Hole m., som efter Aasen og Ross bruges søndenQelds om 
en langagtig Forhøining, en Jordryg mellem dybe HulniDger eller Bækkeløb 
(Indl. S. 66). 

21. Reiten. Udt. reten, Dat. reta. — af Reitom AB. 47. 
Rettum 1590. Reiten 1665. 1723. 

Keitar. Se Aalen GN. 66. Som det sees, er Navnet fra 17de Aarh. 
gaaet over til Entalsord. 

21,3. Reitstøen. Udt. retstøa. 
Jfr. Gilsetstøen Holtaalen GN. 6. 

22. Brenna. Udt. bræ'fina, Dat. bræmi,, — Brende 1631. 
Brennde 1665. Brende 1723. 

Jfr. Holtaalen GN. 6, hvor det imidlertid som alm. er et svagt Hun- 
kjønsord, medens det her, som Betoningen viser, er sterkt; se om demie 
Vexling Indl. S. 46. 

23. Almaas. Udt. ølmås. — af Almasom AB. 46. Almosa 
NRJ. II 170. Almus 0£. 65. Almus 1559. Almaas 1590. Allem- 
aas 1626. 1631. Almbaas 1665. Almaas 1723. 

A 1 m å s a r. Jfr. Aalen GN. 14. 

23. 2. Gjerdet. Udt. jdle. 

23. 3. Storøien. Kaldes ølmåsøia. 
23, 18. Paalslettet. Udt. palslætte. 

23. 26. Brennbakken. Kaldes grøffse. Dat. grøffsa. 

Daglignavnet maa vel være beslægtet med Grøfsa Aalen GN. 60, 2, som 
imidlertid er svagt Hunkjønsord, medens dette er stærkt Intetkjønsord. Det 
staar muaske nærmere det af Ross (fra Haliingdal) opført« Gryfse n., igevnt, 
stenet og hnllet Stykke Land med mange opstikkende jordfaste Stene. 

24. Krokan. Udt. JcrohævM, Dat. -Jcøm, 
Ligger ved en stor Bøining af Gnla; deraf Navnet. 

25. Djupdalsbakken. Kaldes ve re, Dat. vé'ra. 
Daglignavnet er Folkespr. Vær n., Opholdssted, Tilholdssted, oldn. ver 

n.. Vær. At Vokalen er gaaet over til lukt e, et i Overensstemmelse med 
stedlige Udtaleforhold. 

26. Langaasen. Udt. langåsen, 

26, 2. Bolungmoløkken. Udt. bolongmolyJglga. 
Har Navn efter den samme Elv Bolinga eller fiolnnga som Holtaalen 
GN. 63 eller er kanske snarere sms. med dette Gaardnavn. 

27. Dragaashaugen. Kaldes se rim. 



Digitized by VjOOQ IC 



230 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

DaglignaTnet skal Stedet have faaet efter Folk, eoni har boet der. En 
Aasstrækning, som ligger mellem denne Gaard og GN. 30, heder efter Kartet 
Dragaasen. Denne og de flg. Gaarde ligger paa venstre Side af Gnla. 

28. Lilleeidet* Kaldes hSggstre^ Dat -strå. 

Daglignavnet er Folkespr. Hogster m., Hngst, Sted, hvor Skoven fiaeldes. 
oldn. h Q g s t r, men er her som Stedsnavn gaaet over til Intetkjønsord. Jfr. 
Høggaasen Soknedalen GN. 16 og Høgglien Heldalen GN. 195. 

29. Almaasbroen. Udt. ølmåsh-ua. 
Sms. med Navnet Almaas, GN. 23. 

30. Dragaaseien. Udt. dragåsøia. 

31. Høiaases. Udt. høidsen. 

Efter den opgivne Udt. maa Iste Led være høj n., Hø, og Navnet maa 
betegne, at Stedet har været Slaatteland ; jfr. Meldalen GN. 62 Clndl. S. 59 . 

32. Skjurosen. Udt. sjuiosen (Elvenavnet udt. sju'ld). 

Ligger ved Elven Skjnlas Udløb i Gnla. Uvis Udt. er rigtigt opgivet, 
kan det ikke være det samme som det Elvenavn Skjor af Fnglenavnet Skjor 
(ogsaa Skjur), som er formodet ved Opdal GN. 272. Et Elvenavn Skjala 
eller Skjal kan neppe paa vises ellers. S. Bagge antager, at Elven opr. har 
hedet ♦ S k y r 6, af s k e r a, jfr. glsvensk s k y r {), det at skjære. Deraf maaske 
Skyrfnin, se S. 234. Efter Kartet gaar Elven oppe i Fjeldet gjenuem et 
Vand Skjnlnngen. 

33. Raaen. Udt. råa. 
Se Aalen GN. 13, S. 

34. Hendeien. Udt. héÉ'ndøia. 

Ligger ved Udløbet af Elven Henda, jfr. GN. 18. Sidste Led er o y f., 
flad Strækning ved Vand eller Elv (Indl. S. 88\ 

35. Kolmoen. Kaldes næ'svållen. 

Vel af kol n., Knl, efter tidligere dreven Eulbrænding. 

36. Basmoen. Udt. hasmon. 

Vel et nyere Navn; findes ogsaa i Rødenes (Bd. I S. 173), men er der 
en Sms. med Gaardnavnet Ba. 

37. Tildran. Udi. ti'lldrann, Dat. drøm. 

Dette Navn eller ialfald dermed beslægtede Navne findes paa flere Steder : 
Tilder i Klæbu (Tildrar 1226), Tildren i Stjørdalen, ndt. TiUra, Tildren 
i Aasen, udt. Tillra (af Tieldrom AB.) og rimeligvis ogsaa Tjeldram i 
Værdalen, ndt. Kjællraam. Derhos har der været en Gaard Tildrar i Stø- 
ren (afTillra AB. 47, som vistnok maa sigte til Gaarden i Støren og ikke 
til denne i Singsaas); det sidste har man ogsaa i det endnu bevarede Elve- 
navn Tillra (tostav. Beton.) i Støren og i det gamle Tildradals Bior^c 
AB. 45, som indeholder en Sms. med Eivenavnet. Sandsynlig ligger der i 
Regelen et Elvenavn til Grund for disse Gaardnavne; men om dettes Oprin- 
delse og Betydning kan jeg intet oplyse. Udenfor disse trondhjemske Bygder 
kan der neppe paavises noget sikkert Exempel paa dette Navn. Det var vel 
tænkeligt, at Navnet her kunde være fremkommet ved Opkaldelse. 

38. Tildermo. Kaldes ørermæhn, 

39. Aunmoen. Udt. onmo'n, 

Iste Led er au8n n., Ødegaard, Underbrug (Indl. S. 42;. 

40. Aungrinden. Udt. o'ngn'njla. 



Digitized by VjOOQ IC 



24. SINGSAAS 231 



Sidste Led er grind f.. Grind; i saadanne Forbindelser vel at forstaa 
om et Sted, som ligger i Nærheden af et Grindeled (Indl. S. 62}. 

41. Aunbakken. Udi. ønbakkif^n. 

42. Tilderaas. Kaldes asan^i. Dat. -søm. 

43. Aunøien. Kaldes ne'nnælen. 

44. Eng^an. Ddt. ængænn. Dat. -gøm, — Inghen NRJ. II 170. 
Enge OE. 65. 1BB9. 1590. 1626. 1631. 1665. 1723. 

Se Opdal GN. 66. 

45. Hermo. Udi. hétWmb (Elven hå^rjåa). — af Heriamo AB. 
47. Hellimo NRJ. II 170. Herimo OE. 65. Hermoo, Hierremo 1559. 
Heremou 1590. Hiermo 1626. Hermoe 1631. 1664. 1723. 

Sms. med Elvenavnet, som opr. har været Her eller H e r j a. Til dette 
findes der ogsaa ellers Spor i endel sammensatte Stedsnavne, hvor det dog 
ofte er vanskeligt at skille fra det hyppigere Elvenavn Uæra. 

46. Sagpladsen. Kaldes saga. 

47. Mørset. Udt. mø'rrsét — af Marasætre AB. 47. Morpettir 
1590. Moersett 1626. Morsett 1631. 1665. 1723. 

Marasetr, hvori Iste Led sandsynlig er Gen. Flt. af marr m., Hest. 
Vokalovergangen i de nyere Former og den nav. Form er dog paafaldende. 
Benne og de følgende Gaarde indtil GN. 56 ligger i Foras Sidedal. 

48. Raynaas. Udt. rdmmnåsen. — Ramaas DN. XII 777, c. 
1570. Rafnaas 1665. 1723. 

Sms. med Fnglenavnet rafn m., Kavn. 

49. Kosberg. Udt. Jcossbdr. — af Kodzberge AB. 46. Kaas- 
berig 1590. Koepberrig 1626. Ko^berg 1631. Korpberrig 1665. 
Kaafiberg 1723. 

Se Kennebn GN. 68. 

50. Fløttan. Udt. flø'ttænn, Dat. -tøm. — af Flatom AB. 47. 
Soflod 1559. Fløtum 1590. Fløttumb 1626. 1665. Fløtlum 1723. 

Flatir, Flt. af flqt f., Flade, flad Strækning (Indl. S. 60). Samme 
Navn er Fletlum i Soknedalen og i Nes Udm. (Bd. III S. 60). 

51. Sandrød. Udt. sdnnnTn, Dat. -røa. — Sandrødt 1590. 
Sandrøed 1626. Sanderøe 1631.' Sanderoe 1665. Sandroe 1723. 

En Sms. med rnd n., Rydning (Indl. S. 71); har nu faaet Hankjøns- 
artikelen tillagt. 1ste Led hentyder til sandig Jordbund. 

52. Løvrød. Udt. lø'vron (ogsaa bort lauvrfin), — Løffritl, 
Laubrødt 1590. Løffuerøed 1626. Løffrodt 1631. Løffre 1665. 
Lofrøe 1723. 

Ogsaa en Sms. med ru5 n. 1ste Led kunde være lauf n.. Løv; men 
en Sms. af r n 6 dermed vilde dog være mindre sædvanlig. Man kunde ogsaa 
tænke paa Mandsnavnet Leifi ligesom ved Leverød i Aremark (Bd. I S. 182;. 

53. Odden. Udt. dddinn. — Odde 1665. 1723. 

Navnet maa have Hensyn til, at Gaarden ligger paa en Aas, som stikker 
spidst frem mellem Foras og dens fiielv Nyaaens Dale. 

54. Langrød. Udt. Idngrtin. — af Langarudi AB. 47. Lannge 
roed 1626. Langoe(!) 1631. Langeroe 1665. Langroe 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



232 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Lang ar ud, af rnd n. og Aåj. langr, laog, som her ligesom ellers i 
Navne maa hentyde til langstrakt Jordvei. 

55. Hoen. Udt. Aø a. Dat. hø en. — Hey aaudn OE. 159 ? 
Hødt 1590. Hiøenn 1626. Høyen 1631. Høen 1665. 1723. 

Navnet forekommer ogsaa i Værdalen og i Sparbnen; dets Betydning 
er tvivlsom (Thj. VS8. 1882 S. 23). 

56. Kyemrød. Udt. kvæ'7in,rø'n. — af Quemarudhi AB. 46. 
Qwarnerwth NRJ. II 170. Quernerud OE. 65. Qiiernnrødt 1559. 1590. 
1626. Quernøe(I) 1631. Quernerø 1665. Qvemrøe 1723. 

1ste Led indeholder sandsynlig et Navn paa den større Bæk, som her 
falder ud i Fora. Til et Elvenavn Kverna er der flere Spor. 

57. Forset. Udt. fblséten. — i Furusætre AB. 47. Forde- 
setter NRJ. II 170. Forsett 1559. 1590. 1631. Forsetter 1626. 
Foerset 1665. Forsett 1723. 

1ste Led maa nt\'ivl8omt indeholde Navnet paa den store Bielv, som her 
løber nd i Gula, Fora, ndt Fola med lukt o, «tykt> 1 og enstav. Betoning; 
fra Tolgen er opgivet Udt. Fora. Der kan ikke være nogen Tvivl om, at 
Formen i AB. er feilagttg, og at Skrivemaaden Fordesetter fra ea. 1520 giver 
Anvisning paa den opr. Form. Elvenavnets gamle Form maa have været 
Ford eller F Q r 5 ; det samme eller ialfald et beslægtet Elvenavn har der 
ogsaa været paa Inderoen, bevaret i Gaardnavnene Folen, ndt. Fola som 
Elvenavnet her, men med tostav. Betoning (afFordho AB.), og Falbn (a f 
Fardabn AB., Fordebo c. 1520), som begge ligger ved samme Vandleb; 
der synes det gamle Navn at have været svagt Hunkjønsord (Thj. VSS. 1882 
S. 13). Paa denne Gaard staar nn Sognets Kirke. 

58. Hostad. Udt. hostan. Dat. -sta. 

Er vel en Sras. af Adj. hår, høi, og staSir (Indl. S. 77); jfr. Orke- 
dalen GN. 45. 

59. Vinsnes. Udt. vin.tisnes, — i Vinsznese DN. V 166, 1349. 
af Vindznese AB. 46. Vyndzness NRJ. II 171. Vinsnees OE. 65. 
Windtznes 1559. 1590. Vindznes DN. XII 777, c. 1570. Weitznnes (!) 
1626. Vinsnees 1631. Vindsnes 1665. Vindsnæs 1723. 

Gaarden ligger ved Udløbet i Gulelven af en Bæk, som kommer fra 
Vindtjemet, og som er opgivet at kaldes Yinda (tostav. Beton.). Der synes 
nødvendig at maatte være en Forbindelse mellem disse Navne; men den 
sproglige Forklaring deraf er meget vanskelig. At late Led skulde indeholde 
et Navn af Hankjøn paa det lille Vand eller Tjemet, er ikke rimeligt. Da 
det er sikkert, at Bækkenavne undertiden er Hankjønsord, kunde man tænke 
(t;ig, at denne Bæk opr. har havt et saadant, og at Navnet Vinda senere er 
dannet i Overensstemmelse med de flere andre Bækkenavne af Hunkjønsform ; 
men dette er heller ikke særdeles sandsynligt. Gaardnavnet Vinsnes findes 
ogsaa i Norddalen, Ørskog, Gode Sdm. og Stegen, ligeledes i Fet, hvor det 
dog er opstaaet afVindilsnes (Bd. Il S. 236). Om Elvena^-net Vinda jfr. 
Opdal GN. 162. 

60. Øian. Udt. øi'cenn. — af Øyo vidher Skyrfuin AB. 46? 
Oyenn 1590. 1631. Øienn 1626. Oyen 1665. 1723. 

Af y f., lav Strækning ved Vand ; Gaarden ligger ved Hovedelven. 

61. Grytdal. Udt. grytdalen (Elvenavnet gry'td). — Grydall 
1616. 1631. 1665. 1723. 

Gaarden har Na\-n efter den lille Elv Gryta, ved hvilken den ligger; 
en Plads ved dens Udløb i Gulelven heder Grytbakken. 



Digitized by VjOOQ IC 



24. SINGSAA8 233 



62. Øverli. Kaldes Wa. — Offuerlj 1626. Offuerlidt 1631. 
Øffuerli 1665. Owerlje 1723. 

Ligger høit oppe paa Aasea mellem Gaias og Baas Dalforer. 

63. Hetling. Udi. Mhling. — Hetlinng 1626. Hetlinngh 1631. 
Hetling 1665. 1723. 

Forklares vel rimeligst af h e s 1 i n., et med Hassel bevoxet Sted, og 
eng f., Eng, som i Sms. ofte bliver til -iog (Indi. S. 49). 

64. Troeien. Udt. tro j en. 

Iste Led kunde være Folkespr. Tro f., Rende, Vandrende af Træ. 

65. Bog^eu. Udt. hoven. Dat. hova, — Boie OE. 65. Bogenn, 
Boen 1559. Boenn 1690. Bøenne 1626. Boyenn 1631. 1665. Bogen 
1723. 

Af b n g r m., Bøining. Udtales nu i Stedsnavne i Begelen som her med 
lukt o (Indl. S. 46); jfr. Aa GN. 26. Navnet har Hensyn til en Bøining, som 
Gulelven her gjør. 

66. Bakuasen. Udt. hakåsen. 

Samme Navn som Aalen GN. 106. Saavidt det kan sees af Kartet, lig- 
ger den oppe i en mod NØ. heldende Aasli. 

67. Kjellen. Udt. Jgte'llefi, Dat. ^'lla. — Kieldenn 1626. 
Kiellen 1631. Hiellen 1665. Hielden 1723. 

•Hjallr m., en Terrasse, en flad Afsats i en Li eller en Fjeldside 
(Indl. S. 66. Om Udt. se Kennebu GN. 30). Efter Gaardens nnv. Beliggenhed 
kan det synes nforstaaeligt, at den har faaet dette Navn, da den knn ligger 
ubetydeligt høiere end den flade Dalband (jfr. Ldsbl. 200). Men efter en 
paa Gaarden endnn bevaret Tradition skal den tidligere have ligget paa en 
meget høiere liggende Flade oppe i Fjeldlien. Der er der en Slaatteng, som 
endnu kaldes Stor-Kjellen. 

68. Nordlekken. Udt. nollyl^a. — Lvechenn 1626. Locken 
1631. Løehen 1665. Løcken 1723. 

Af lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke. Sørløkken hører til 
Bndalen (GN. 1). 

69. Buset. Udt hiCseten. — Busett 1559. Busettir, Busett 
1590. Busetter 1626. Busett 1631. Bueset 1665. Buesett 1723. 

Ligger i Buas Dalføre, og 1ste Led maa indeholde denne Elvs Navn. 
69, 4. Svenstuen. Udt. svcevjistu. 

Iste Led er Mandsuavnet S v ei n n, sidste Led s t o f a f., Stue, her som 
saa ofte brugt om en Part af en Gaard. 

69. 9. Gjordet. Udt. jale, 

69. 10. Lekken. Kaldes husétlyl^ja. 

70. Sætereng. Udt. sce tving, — Settereng 1590. Setleruig(!) 
1626. Setter 1631. Settereng 1665. 1723. 

Af setr n. og eng f. (Indl. 8. 74 og 49). Denne Sms. forekommer 
neppe andensteds; maa vel betegne et Eng, en Vold, som engang har været 
brugt til Sæter. 

71. Rydningen. Udt. rø'nning. — Rødning 1626. Røingh (!) 
1631. Rønning 1665. 1723. 

Af r u 5 n i n g r m., Rydning, ryddet Land (Indl. S. 72). 



Digitized by VjOOQ IC 



234 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

71,3« Grinden. \]di, gri'nda. 

Navnet er vel at forstaa i samme Betydning som i GN. 40. 

72 — 102. Om disse Udslaatters og Sætres Navoe erholdtes 
ingen paalidelig Oplysning med Hensyn til Udtalen. De allerfleste af 
Navnene er Sammensætninger af Gaardnavne i Bygden med -volden. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Af Øyo vidher Skyrfain, af Buøiom, af Brunøiom AB. 46. 

Den første af disse Gaarde er mnlig Øian, GN. 60; men det er ikke 
sikkert, om disse Gaarde er at søge i Singsaas og ikke snarere i Støren eller 
i Soknedalen. S k j r f u i n synes at maatte være et Gaardnavn sms. med 
vin. 1ste Led kunde maaske indeholde det nnder GN. 32 nævnte Eivenavn 
• S k y r 5, altsaa opr. •Skyrfivin. 

Af Nyhusa AB. 47. 

£r sandsynlig Nyhas i Soknedalen. 

Af Klet AB. 47. 

Boelsem NRJ. II 171. 

Dregemoe 1626. 

Quermoe 1665. 

Formodentlig Feilskrift for Quernmoe. 



9øi*0 



Digitized by VjOOQ IC 



25. 

BUDALENS HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Budalen. Udt. hudaten. — Opr. 
Gaardnavn, se GN. 7 og 8. 

Badalens Annexkirke er fra nyere Tid ; den nævnes ikke i Keformatsen. 
Vel først oprettet ved Reskript af 26de Marts 1763. 



Gaardenes Navne: 1. Sørlekken. Udt. sø'lyTcJi-a, — Locken 
1631. 1665. 1723. 

Se Singsaas GN. 68. 

1, 4. Løkkemoen. Udt. lylgm&n. 

2. Bakken. Udt. baJcJcinn,. — Backen 1723. 

3. Bjørklien. Kaldes li'a. — Bierchelj 1626. Bierckli 1665. 
Biercklie 1723. 

Iste Led er her vistnok ligefrem Trænavnet bj Qrk f. 

4. KrigSTold. Udt. hri'ssvåll. — Stritzuold 1626. Stridtzuold 
1631. Krig^uold 1665. Krigswold 1723. 

Navnet er sandsynlig ikke meget gammelt, og der synes at have været 
nogen Vaklen i Stedets Benævnelse, idet dog begge Navne maa have samme 
Betydning. Man kunde antage, at de enten har Hensyn til en Kamp, som 
har staaet paa Stedet, eller (maaske spøgende) til en Strid om Eiendoms- 
retten ligesom de med |)ræta sammensatte (jfr. Rennebn GN. 76). 

5. Storiien. Udt. storlia. — Stoerrelj 1626. Storlidt 1631. 
StorJj 1665. Storlie 1723. 

5, 2. SkarpmoYolden. Kaldes sTcdrpmon. 

Adj. skarp maa her som sædvanlig hentyde til tør, mager Jordbund. 



Digitized by VjOOQ IC 



236 SØNDRE TKONDHJEMS AMT 

6. Brandeg^en. Udt. brænnægga. Dat. -gen. — Brandeggen 
1626. 1631. 1665. Brandeng, Brandeggen 1723. 

Iste Led, b r a n d r m., Brand, Brænding, sigter vel her som ofte iQ 
Brænding, som er anvendt til Rydning af Jorden (Indl. S. 45). 

7. Budalen lille. Kaldes é'Ie.^gålen. — Bodal (Ødegaard) DX. 
XI 221, 1489. Lille Buedall 1626. Budall 1631. 1665. Buedal 
1723. 

8. 9. Budalen store. Udt. budalen. — Buedall 1626. 

Har Navn efter EWen Bua (adt. med enstav. Beton. )t vod hvilken Gaar- 
den ligger. Dette Elvenavn kan, saavidt vides, ikke sikkert paavises anden- 
steds, men kan mnlig ligge i enkelte af de mange med Ba- sms. Stedsnavne. 
Daglignavnet Elesgaarden er vel sms. med Mandsnavnet EUef, £31ev, det 
gamle Eilifr. 

10. Tomoen. Udt. tSmo'n, Dat. -mba. 

Iste Led er mnlig det af Aasen fra Gnldalen opførte Tov n., etslags 
tætvoxende Græs (omtr. som Smele og Rjskje). 

11. Bjørkaasen. Udt. bjø'rJcåsen. — Bierekenaas 1723. 

12. Vold. Kaldes Jgi/nnåsen. — VVold 1631. 1665. Vold eller 
Kjønaas 1723. 

Daglignavnet er sms. med tjorn f., Tjem. Navnet tilhører vel egentlig 
en Aas nær Gaarden, paa hvis øverste Flade der ligger et Ijem. 

13. 14. Moen sondre og nordre. Kaldes sø'galen og nof- 
galen. — Moe 1631. Mou 1665. Moe 1723. 

15. Vold. Udt. vå'llm. — Vold 1723. 

16. Enodden. Kaldes øddinn. — Enaad 1624. Eennaad 
1626. Einodt 1631. 1665. Einodt, Éinoudden 1723. 

Ligger paa det spidse Nes eller den Odde, som dannes ved Sammen - 
lehet af Baa og Ena, og Navnet er sms. med det sidste Elvenavn ; dette fin- 
des ogsaa i Aamot, ligesom her udt. som svagt Hunkjønsord, og synes ogsaa 
bevaret i endel Gaardnavne som Einen i Askvold. Det har vel opr. lydt 
E i n a og er at forklare af Trænavnet e i n i r m., Ener (Indl. S. 48. Bd. III 
S. 361). 

17. Hælen. Udt. mæten. 

18. Enkroken. Kaldes hrohen. 

Ligger ved en sterk Bøining af Ena og har sit Navn deraf. 

19. Enmoen. Udt. vnmon. 
Ligger ogsaa ved Ena. 

20. Ropphaugen. Udt. rdpphauen, Dat. -haua. 

Iste Led maa være Ropp m. = Kamp m., raaddent Træ, gammel, raad- 
den Træstamme (Aasen). Samme Ord har man maaske ogsaa i Roppe i 
Ulstein, adt. Roppanne med a åbent o, maaske ogsaa i Elvenavnet Roppa i 
y. Gansdal (ndt. med aabent o og tostav. Beton.); derimod har Roppestad i 
Borge Sml., Nøtterø og Uedrnm anden Oprindelse (se Bd. I S. 277). 

21. BonesYolden. Udt. honesvåUen. 
Sms. med Gaardnavnet Bones, Støren GN. 28. 



Digitized by VjOOQ IC 



26. BUDALEN 237 



22. Endalen. Kaldes jélann,. 

Gaardnavnet ems. med Elvenaynet Ena, Daglignavnet viBtnok best. Flt. 
af Folkespr. Geil eller Gjeil f., en Yei med Gjerde paa begge Sider. 

23. Sætermoen. Udt. sæ'term&n, 

24. Uyttehaiigen. Udt. hø'tthauen. 

Denne og den flg. Gaard har sine Navne af en Smeltebytte, tilhørende 
Bndalens Kobberverk, som dreves en kort Tid i Slutningen af det 17de og 
B^yndelsen af det 18de Aarh. (Kraft V S. 603). 

25« Uyttepladsen. Kaldes nerhøtta. 

26. SolemsYolden. Kaldes møWrægga, — Sollemswold 1665. 
Sollumswold (eller Munkeggen) 1723. 

Det første Navn betegner Gaarden som forhenværende Sæter under 
Solem, Støren GN. 69. Daglignavnet betyder Manreggen af Maur, Myre, der 
paa flere Steder nn udtales Mør (se Aasen). 

27. 28. Enli. Udt. tnnlian. — Eennlj 1626. Eenlidt 1631. 
Enlj 1665. Eenlie 1723. 

Udtaleformen maa vel opfattes som opstaaet ved en Lydforandring af 
Enlian, sms. med Elvenavnet Ena. 

28, 1. Bjørbækken. Udt. hyrbækken, — Biørpbacke 1665. 
Biorset, Biorspeek 1723. 

Saa kaldet efter en Bæk af samme Navn, som gaar ud i Ena. Det er 
dannet af bjérr m., Bæver, ligesom El vena^-nene fijora, Bjøra, Bjoraaen 
eller Bjøraaen. 

29. Brubakken. Udt. briibakktn,% Dat. -ka. — Broebacke 
1626. Broback 1631. Brubachen 1665. Brubacken 1723. 

80. Uestllaat. Udt. hæ'sstfløttanni, Dat. -tøm. — Hesteflot 
1626. Hestflode 1631. Heslflodt 1665. ' Hesteflod 1723. 

Sidste Led er det samme f 1 q t f., Flade, som man har i Navnet Fløttan 
i Singsaas (GN. 60). Tillægget Host- betegner vel som i mange Sammensæt- 
ninger med dette Ord, at Stedet engang har været Havnegang for Heste. 

31. Dyryold. Udt. dyrvållann. Dat. -løm. — Dyruold 1665. 
Dyrwold 1723. 

1ste Led kan være Mandsnavnet Dyre, som findes i adskillige sms. 
Stedsnavne. 

32. Syærdal. Udt. sværdaliim. Dat. -la (1ste Vokal nærmede 
sig til a). — Suerdall 1590. 1631. Suendall (!) 1626. Sverdal 1665. 
Swerdal 1723. 

Ligger ved en Bæk, som falder nd i Bua; det er sandsynligt, at Iste 
Led indeholder et gammelt Navn paa denne. Svardal, som vel er dette Navns 
opr. Form, findes som Gaardnavn ogsaa i Gnlen og i Kinn. Det sammen- 
stilles af O. R. i Samlingen af Elvenavne og i en haandskreven Bemærkning 
ved Navnet i Kinn med Elvenavnet Svarva, som brages om en Bielv til Vula 
i Lom, om en Elv, der falder nd i Gjende, og (i Formen Svarvaaen) om en 
Elv i Gravik Sogn i Leka; det kan desuden formodes at ligge til Grund for 
endel andre Gaardnavne (jfr. Thj. VSS. 1882 S. 23). Det kan maaske sættes 
i Forbindelse med Folkespr. svarva, at gaa i Ring, svinge rundt. Denne Bæk 
gaar i en stor Bue. 



Digitized by VjOOQ IC 



238 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

33. Storrødsæteren. Kaldes sto'rrésvållen. — Siorradsetter 
1631. Storøesetter 1665. Stoerrøesetter 1723. 

34. Storrød. Udt. storrø'n. Dat. røa. — Rødtt 1559. Storrødt 
1631. Storoe 1664. Storrøe 1723. 

Af Adj. stérr, stor, og rnS n., Rydning Clndl. S. 71). Gaarden ligger 
paa Grændsen af Støren, og en anden Part af den hører til dette Herred 
(.Støren GN. 71). 



"^^ 



Digitized by VjOOQ IC 



26. 

STØREN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Støren. Kaldes alm. støWres- 
hyggda. 

Ældre Navneformer: a Staurenc AB. 47. a Staurine AB. 114. 

Stewren NRJ. II 169. Staawren OE. 64. DN. IX 777, 1534. 
Støren DN. V 821, 1540. Stwffren Cap. Støffring 1590. Støffren 
1624. 1664. 

Staurin, en Sms. af staurr m. og vin. Det har ntvivlsomt opr. 
været Gaardnavn og tilhørt den nav. Præstegaard. Det findes ogsaa i 8 tryn 
i Nordfjord, der i Formen Stanri. Stanr forekommer ofte i Stcdsnavne lijce- 
8om de omtrent ligebetydende Stok, Stav og Stang, uden at Betydningen i 
de enkelte Tilfælde altid er let at bestemme (Ldsbl. 201). Ofte betegner disse 
Ord øiensynligt noget ret og skarpt fremsiik kende, og i dette Tilfælde er det 
ikke urimeligt, at Stanr sigter til den sterkt fremstikkende Spids af Nesset 
mellem Galelven og Sokna, paa hvilken Gaarden ligger. 

Kirken maa have hedet Stanrinar kirkja (jfr. prestrinn 
a Stanrene AB. 47) og maa i MA. have ligget paa samme Sted som nu. 



Gaardenes Navne: 1. 2. Vold, Udt. våljj. — Vold NRJ. II 
169. 1559. Woldt 1590. Wolld 1626. Vold 1664. 1723. 

3. Freset. Udt. frø seed (d udt. temmelig haardt). — Ffro- 
setter NRJ. II 169. Ffrøgesetter Cap. Frøsetther 1559. Frøpett 1590. 
1624. 1631. Frøeset 1624. Frøset 1664. Frosett 1723. 

Navnet findes ogsaa i Meldalen (nu forsv., se S. 164), Soknedalen, By- 
neset, Strinden og Sparbnen; alene af det sidste kjender man en middel- 
aldersk Form: af Frøyasætre, AB. 14, hvilket vel maa forstaaes som 
Frøyjnsætr, sms. med Gudindenavnet F r ø y j a. Samme Navn er Frøiset 
i MasQorden, Indviken og Veø. I de fieste Tilfælde kan man vel antage, at 
1ste Led i Navnet er Gndenavnet F r o y r eller Gadindenavnet F r ø y j a lige- 
som i andre med Frø- sms. Gaardnavne som Frøland og Frøberg; men det 
maa dog bemærkes, at der ogsaa har været et ElvenaAoi af Stammen F r ø y- 



Digitized by VjOOQ IC 



240 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

(jfr. Flaa GN. 4), hvoraf flere af dem kao være dannede (jfr. Bd. III S. 80 . 
Her synes der ikke at være noget YandJøb, og efter Beliggenheden er der 
ogsaa naturligt at antage det sms. med Gude- eller Gadindenavnet, altsaa 
*Frøys8etr eller *Frøyj nsetr, snarest det sidste. 

4—7. Folstad. Udi. få'llstø. — af Folstadhom AB. 46. af 
Folstadhum AB. 117. Foldestade NRJ. II 169. Folestad Cap. Fol- 
stad 1559. Faldstadt 1590. Foldstad 1624. Folsta, Felsta 1626. 
Folstad 1631. Foldstad 1664. Folstad 1723. 

Iste Ijed er Folla (tostav. Beton.), Navn paa en Bæk, som falder nd 
nær Gaarden. Om dette Navn jfr. Aalen GN. 170. 

8. Liliebjergen. Udt. IVMhjørja. — LUle Berigh 1624. Lille 
Berrig 1626. Lille Biørgen 1631. 1664. 

9. 10. Bjørgen. Udt. hjø'rja. Dat. -jen. — i Biorgom, af 
Biorg AB. 46. Biørg Cap. Berig 1590. Biørgum, Berigh 1624. 
Biørgumb, Berrig 1626. Biørgen 1723. 

Se Opdal GN. 111. Den ene Part af denne Gaard, sandsynlig den øver- 
ste, er det vel, som menes med Tildradalsbiorg Afi. 46 (se under 
cForsv. Navne*), medens 2 andre betegnes ved af nørdrag. i biorgom 
ognædzsta biorg AB. 46. 

11. Løkken. Udt. hfhJcay Dat. -Icunn. — Lyckenn 1624. 1626. 
Løcken 1631. Løchen 1664. Løcken 1723. 

Af lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke. 

12. Rydningen. Udt. rønningen. Dat. ga. — Rødning 1624. 
Røedning 1626. Ronning 1664. 1723. 

Se Singsaas GN. 71. 

13. Tilset. Udt. tillsæd. — af Tislasætre AB. 46. Tisleselter 
NRJ. II 169. Tislepeter OE. 64. Tiilsetther 1559. Tildselt 1590. 
1624. Thilset 1626. 1631. Tildset 1664. Tillesett 1723. 

Der falder her med liden indbyrdes Afstand 8 Bække nd i Gnla, som nn 
(fra neden af) kaldes Tillra, Tyssa (begge med tostav. Beton.) og Tilsetbækken. 
Med det første Elvenavn, hvoraf det gamle Tildradalr (se «Forsv. Navne > . 
kommer, har Navnet Tilset intet at gjøre, som noksom fremgaar af de ældre 
Navneformer. Tyssa knnde maaske formodes opstaaet af et opr. Tisla. 
men det er dog lidet sandsynligt, især da Tyssa, opr. ^^yssa (se Koan 
GN. 80) er et ofte forekommende Elvenavn. Sandsynligst er det, at 1ste Led 
i Tilset indeholder et ældre Navn paa Tilsetbækken, ved hvilken Gaarden 
ligger. Af Navneformen i AB. kande man slntte, at dette maa have været 
T i s 1 eller Tisla. Hvis man kan antage, at T allerede ved 1430 knnde 
være indtraadt istedetfor I>, knnde det være det samme som det bekjendte 
Elvenavn i Tjldalen i Østerdalen, opr. • I> y s 1 (Bd. III S. 893). Af Navne, 
som knnde antages at indeholde samme Stamme, kan fornden Tilset i Opdal 
(som dog maaske er Opkaldelsesnavn, se S. 184), i Volden og i Øksnes næv- 
nes Tislevold i Fitje, Tislobakken i Gran, Tislebæk og Tialegaard i Sandsvær 
og Tislanan Melhas GN. 8. Enkelte af disse kan dog godt ligesom Tisler i 
Hvaler (se Bd. I S. 264) have anden Oprindelse. 

14. 15. Gr^^al. Kaldes hohnn. Dat. -tam, — af Gn-todale 
AB. 46. Grøttedall, Grydall 1590. Gryedall 1626. G^'dalf 1631. 
1664. Grydal 1723. 

Grytndalr, sms. med Navnet paa den forbi Gaarden gaaende, fra 
Gryttjem kommende Bæk, som eodnn kaldes Gryta. Om dette meget almin- 



Digitized by VjOOQ IC 



26. STØREK 241 

delige Elvenavn se Aalen GN. 12. Daglignavnet er best. Form af Folkespr. 
Hole m.« en langagtig Forhoining, en Jordryg mellem Bækkeløb, en Sideform 
til hol 1 m. (Indl. S. 66). 

16—19. Røttem. Udi. rø'Uøm. — Ry tie NRJ. II 169. Rulhom 
Cap. Røthenn, Røtom 1559. Røttum 1631. 1664. Ryttum 1723. 

Kan vel antages at være samme Navn som Bottem i Hevne og i Vange 
(se S. 82 og Bd. IV, 1 S. 81). 

20—24. Rogne.s. Udt. rSngnh (Elvenavnet udt. r&gga). — 
af Roggones AB. 47. Rogne.ss NRJ. II 169. Roggenes OE. 64. 
Fogenes 1559. Rognes 1590. Rogenes 1624. Rogennes 1626. 
Rognnes 1631. Rognes 1664. 1723. 

Hoggunes. Ligger ved Elven Roggas Udløb i Gnla og har Navn 
efter den. Dette Elvenavn kan neppe med Sikkerhed paavises andensteds, 
da det vel ikke kan være det samme som Rogo i Rennebu (se S. 175). Maa- 
ske har man det dog iRoggotindar skogher 1 Værran, som nævnes 
AB. 6 (nn Rauetinden med Ranetindelven). 

25. Godøien. Udt. g&øia, -— Øyum 1590. Gudøenn 1626. 
1631. Goedøyenn 1664. 1723. 

Iste Led er vel Adj. g 6 5 r, og Navnet maa regnes blandt de < rosende* 
Navne, se Indl. S. 39. 

26. 27. Røsbjørgen. Udt. røsshjørja. — Ro^berigh 1631. 
Rossbiørgen 1664. Rosbiørgen 1723. No. 27 kaldes 1723 Lille 
Bjørgen. 

Da Gaarden ikke ligger langt fra Rød i Singsaas, kande man antage, at 
Navnet var sms. med denne Gaards Navn ligesom Rødsløkken, Singsaas GN. 
6. Herfor taler ogsaa den nuv. Udtaleform, medens Skriftformerne fra 17de 
og 18de Aarh. synes at tale derimod. En mulig Forklaring er det ogsaa, at 
1ste Led er r o s s n., Hest, som i Stedsnavne nu tildels er gaaet over til 

R4988-. 

26,4. Lilleøien. Udt. Ithløia. 

26, 7. Toppen. Udt. tappen. 

Af t o p p r m., Top ; ikke sjeldent nyere Navn paa høitliggeude Steder, 
især paa Østlandet. Et ældre Navn er Flertalsformen Topper 1 Vestbv (Bd. 
I S. 133, II S. 14). 

27, 2. Haimnereii. Udt. hamåren, 

27, 7. Sagoien. Udt. savøia, 

28—30. Bones. Udt. ho'nes. — [å Biinesi 01. Tr. S., Heimskr. 
53.] i Bunese AB. 47. Bweness NRJ. U 170. Buenes OE. 64. 
Bunes 1559. 1590. Buennes 1626. Bonnes, Bunep 1631. Boennes 
1664. Bonnes 1723. 

Gaarden ligger nær Buas Udlob i Gula, og Navnet maa være sms. med 
det første Elvenavn. Overgangen af n til o, der synes at være indtraadt i 
det 17de Aarh., er vistnok bevirket ved Indflydelse af n (S. Bugge). Gaarden 
var allerede i 15de Aarh. delt mellem flere Opsiddere. 

81. 32. Refset. Udt. rø'/fsæd, — Røwesetter NRJ. H 169. 
Refsetther 1559. Refset 1664. 1723. 

Den Bæk, som gaar forbi Gaarden, heder nu Røva (tostav. Betoniug). 
4>pr. vel Reva, og Gaardens Navn er ntvivlsomt sms. med dette og ikke med 

Rygh. Gaardnavne XIV. 16 



Digitized by VjOOQ IC 



24:2 SONDUE TKONDHJEMS AMT 



Mandsnavnet Kefr; delte bestyrkes Of^aa ved Formeu Ira 1520. Ku Elv 
Hæva, der gaar gjennem Rævsjøen, fiades ogsao i Røros; vel at aflede af 
Dyrenavnet refr m.. Kæv. 

33—36. AuBSn. Udt. unnatm, Dat. -^øm, — Ounumb 1664. 
Øfne 1723. 

Best. Flt af a u 6 n n., nbeboet Sted, Ødegaard (Indl. S. 42). Øen usæd- 
vanlige Udtaleform er især paafaldende ved Siden af GN. 87, hvor mau har 
den i Guldalen alm. Udt. af Ordet. 

37. Auneien. Udt. opiøia. — Øvum 1590. Øyumb 1631 ? 
(jfr. GN. 25). 

38—41. Rogstad. Udt. roiksté. — af Rugstedom AB. 4.5 
(nedre og øvre). Hogslad NRJ. II 169. Rugslad OE. 64. Rogslade 
Cap. Rockestad 1559. Rogstadt, Rocksta 1590. Rogstad 1624. 1631. 
Ragsta 1626. Rogstad 1664. 1723. 

Navnet forekommer, udt. dels med lukt, dels med aabent o, paa adskil- 
lige Steder, men har, som navulig fremgaar af de bevarede middelalderske 
Former, aabenbnrt ikke samme Oprindelse overalt. Paa enkelte Steder kunde 
man antage det opstaaet ved lydlig Ændring af Ko If sst adir, af Mands- 
navnet Kolfr (se Bd. III S. 00 f.). Her er det rimeligst at antage, at 1ste 
Led indeholder et Elvenavn; Gaarden ligger mellem to Bække, hvoraf den 
ene er temmelig stor. Et Elvenavn Kngaaen forekommer i Vennesla 'Udt. 
ukjendt) og Kugga i Bud; Kukka findes i Hallingdal og i Telemarken. 

41, 2. Ramstud. Udt. rammstø. 
Se GN. 66. 

42. Mosanden. Kaldes sd)in\ Dat. samla. — Kaldes i 1 
Expl. af 1723 Storesmoe. 

43. Mo. Udt mo. — Moo NRJ. II 169. Cap. Mo 1559. Mou 
1590. Moe 1624. 1626. 1631. 1664. 1723. 

44. Skaalvold. Udt. skalvaUm. — Scholuold 1624. 1626. 
Skoruold 1631. Skoruold, Skoluold 1664. Schaarwold og Nyegaard 
1723 (da Kapellangaard, Nygaard særskilt 1664). 

• Skala vollr?, af skali m., Stue, Vaauingshns, og vollr ni.. 
Vold. Samme Navn findes i Stegen, jfr. Skaalholt Orkedalen GN. 162, Skaal- 
enget V. Gausdal (Bd. IV, 1 S. 206) o. fi. I saadanne Stcdsnavne maa man 
vel gaa ud fra Brugen af s k å 1 i om et langt fra Gaarden liggende, til midler- 
tidig Brug bestemt Vaaningshus (jfr. Indl. S. 74). 

45. Størens Præstegaard. 

Opr. •Staurin, se under Herredsnavnet. 

46. 47. Soknes. Udt. sokktiés. — Sogness NRJ. Il 17<). 
Sognes OE. 64. 1559. 1590. 1631. Sochennes 1626. Socknes 1624. 
1664. Sognes, Sochnes 1723. 

Lijrger nær Soknas Sammenlob med Giila, og Navnet er sras. med At^n 
første Elvs Navn; om delte se udf. under Herredsnavnet Sokuedalen. 

46,2. Storløkken. Udt. storlykka. 

48. Sokneslunden. Kaldes hhwj. Dat. landa. 

49. 3ryklengen. Kaldes It'øia. — Mockeleng 1624. Mockel- 
enng 1626 (da under Soknes). 



Digitized by VjOOQ IC 



26. STØREN 243 



AfAdj. mikill, stor, og eng f., Eng; betegner det samme øom StoreDg 
i Tønset og Kvikne. 

50. Oicn nedre. Kaldes nerøiann. — Oie 1559. Øyenn 1590. 
1624. Øienn 1626. Øven 1664. Nederoyen 1723. 

Af øy f., her som saa alm. om flad Strækning ved Vand (ladl. S. 88"«. 

51. Oien ovre. Kaldes øverøian,n,. — Øwerøyen 1723. 

52. Skjterlien. Udt. sjælia. Dat. lim, — Skeliid 1559. Sker- 
liidt 1590. Schielid 1624. Schiellj, Skiedlj 1626. Skeelidt 1631. 
Skellinn 1631. Schierli 1664. Seherlien, Skierlie 1723. 

Synes ikke at kanne komme af Elvenavn, da der noppe er noget Vand- 
løb i Nærheden.' 1ste Led kunde mulig være sker n., i Betydning af en 
bar Klippe, som stikker op af en Jordmark, jfr. Skjærmoen i Elverum (Indl. 
8. 76, Bd. III S. 316). 

53. Sneen. Udt. snø'an, Dat. anø'a, — Sneen NRJ. II 170. 
Snoenn OE. 64. Snøuen 1559. Snøenn 1590. Sneenn 1624. 1626. 
1631. Sneen 1664. 1723. 

•Snj 6i n, af snj or m.. Sne, og vin, se Meldalen GN. 181. Udtale- 
formen her maa forklares saaledes, at S n j 6 i n er blevet til Snøa, idet -v i n, 
som Tilfældet er i mange Dele af Landet, nu er blevet til -a, hvorpaa 
Artikelen i Hankjøn er tilføiet som saa alm. i de søndre Egne af Trond- 
bjems Stift. 

53, 6. Stuenget. Udt. stiicenge. 

53.11. Skjeftlien. Udt. sjci^'ffUa, 

Navnet findes ogsaa i Kvikne, se Bd. III S. 434, hvor det er forklaret 
af Plantenavnet Skjefte n., Skavgræs. Jfr. Skjeftskogeu i N. Frou (Bd. IV, 1 
S. 104). 

53. 12. Saataabakken. Kaldes sattdtm, 

Iste Led er Folkespr. Saataa = Sete m., en liden Flade i en Klippe 
eller paa en Bjergtop (Aasen). Daglignavnet er den best. Form af samme Ord. 

54. 55. Gaustad. 54 kaldes rallen, 55 bræklcséfra. — Gusta 
1626. Gustad 1631. 1664. Goustad 1723. 

Ligger oppe i Fjeldet ved det øvre Løb af Gaua, der gaar ud i Gulelven 
i Horg, og Navnet er sms. med Elvens Navn. Dett^«, som udtales Goa (d. e. 
Gaua) med tostav. Beton., kan maaske sættes i Forbindelse med Folkespr. 
Ganv m., en Strøm af drivende Støv eller Sknm, og Gauva f., omtr. samme 
Betydning; det kunde saaledes betyde den skummende eller dampende. Jl'r. 
Stadsbygden GN. 24. Daglignavnet Breksæteren antyder, at Gaarden engang 
bar været Sæter under Brekken i Soknedalen. 

56—59. Haukdal. Udt. hø'kkdalen (Elvenavnet udi. hø'Jca). — 
af Haukadale AB. 46. Hogedall NRJ. II 170. Hogdall 1559. Hugdal 
1590. 1624. Hugdall 1626. 1631. 1664. Hugdal 1723. 

* H a n k u d a 1 r, af Elven Hauka, som strax nedenfor Gaarden gaar ud 
i Sokna. Dette Elvenavn forekommer overmaade hyppig. 

60. Halgutu. Udt. haUgutu. — Hallegod 1559. Haldgutt 
1590. Halgutten 1624. 1626. Balguten 1631. Halgut 1664. 1723. 

Se Aalen GN. 124,2. 

61. Amdal. Udt. dmmdal. — Andall 1590. Amdall 1624. 
1626. Anndall 1631. Amdal 1664. Amdall 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



244 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Maa være opr. *Almdalr, sms. med TræIla^'net a 1 m r m. Den saa 
almindelige Overgang af Alm- til Am- netop i denne Sms. maa forklares som 
en Dissimilation, foranlediget ved det følgende 1. 

62. Hongrød. Udt. hå'ngrø'n, Dat. -røa, — Honerød 1559. 
Hangr 1590 (med et Forkortelsestegn ved g). Hangered 1624. Houge- 
røe 1626. Hungerød 1631. Hungerøe 1664. Hungree, Hongrøe 
1723. 

* HQgnaraS, sms. med Mandsnai-net Hogni (Personn. i Stedsn. S. 
139\ Om sidste Led se Singsaas GN. 51. 

62, 2. Kroen. Udt. hroa. 

Se Rissen GN. 16. Her maa det tages i den første Betydning. 

63. Hoan. Udt. moaym^ Dat. moøm (Nogle paastod, at Dativen 
var den eneste brugte Form). — Moo NRJ. II 170. Mo 1559. Moum 
1624. 1631. Moe 1626. Moum 1664. 1723. 

64. Tømmeraasen. Udt. tø'mmeiå^en. — Tomiraas 1590. 
Themmeraas 1624. Temmeraas 1626. Thømmeraas 1631. Tommer- 
aas 1664. 1723. 

En Markegaard ved Rams tadsj øen, maaske den samme, som ea. 1*>30 
kaldes Varmaas (se Soknedalen nnder »Forsvundne Navne«). 

65. 66. Ranistad. Udt. rammstø. — Ramstadt 1559. 1590. 
Rambstad 1624. 1631. Rambsta 1626. Ramstad 1664. 1723. 

Uden Tvivl opr. ^Rafnsstadir, sms. med Mandsnavnet Rafn, et 
meget hyppigt Gaardnavn. 

67. Bonesvolden. Udt. bo'nesiållen. — Bone^uold 1631. 
Bonnesuold 1664. Bonneswold 1723. 

Se Bndalen GN. 21. 

68. Haugen. Udt. hatten. Dat. haua. — Hoff 1559. Houge 
1590. Hoien 1631. Houen 1664. Hougen 1723. 

69. 70. Solem. Udt. sotømmeu. Dat. -ma. — af Soleim AB. 
117? Solem 1559. Sollumb 1664. Sollem 1723. 

Se Bjngn GN. 23. 

71. Storrød. Udt. siorron. Dat. -røa. — Rød ti 1559. Stor- 
rødt 1631. Storøe 1664. Storrøe 1723. 
Se Budalen GN. 84. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Hoaase AB. 46. 

Ramsgerdhe syndzt i Bunes AB. 47. 

Det her nævnte Bunes er GN. 28, som allerede i det 15de Aarh. sees at 
være delt i flere Parter, hvoraf det her næ\'nte Ramsgerdhe altsaa har 
veret den sydligste. Det maa være opr. ^Rafnsgerdi, af Mandsnavnet 



Digitized by VjOOQ IC 



26. STØREN 246 



Rafn og g er 5 i n., indgjerdet Jordstykke, der oftere brages til at betegne 
ndpart€de Dele af en Gaard (jfr. f. Ex. Opdal GN. 220, 228 og 231) og da 
oftest er sms. med Personnavne. 

af Dolom vpe a morkom AB. 46. 

Herved sigtes mulig til Gaarde i Bndalen, særlig til GN. 7 og 8. Disse 
Gaarde er de eneste, som nævnes saa tidlig som i Slutningen af MA. For- 
øvrigt bar vel Dalen da været uden synderlig fast Bebyggelse og væsentlig 
Skovland, bvorfor den passende kunde kaldes «Markir> d. e. Skovstræk- 
ninger. 

af Swinslijd AB. 46. 

Kan mulig have ligget i Soknedalen. 

af Tillra AB. 47. Thildere 1624. Thilder 1631. Tiller 1664. 
Jfr. af Tildradals biorg AB. 45. af Tildradale AB. 117. 
Se Singsaas GN. 37; om Elvenavnet se ogsaa GN. 13. 

Presthuss NRJ. II 170. 

Schielbordal 1624. 1626. Skilbredall 1631. 

Herved menes ut\ivl8omt Skj elbred dalen i Horg, hvis øvre Del hører 
til Staren, se Horg GN. 78. Den ældste Form af Navnet maa være en For- 
vanskning. 

Backegaard 1559. 

Jalundall 1559. 

Kan ikke nu identificeres. Hvis man kunde stole paa, at denne Skrift- 
form var en korrekt Gjengivelse af et Navn, vilde den være af Interesse, 
fordi Navnet synes at indeholde et ellers ikke kjendt Elvenavn paa -u n d. 
Det kunde imidlertid ogsaa være en Forvanskning for Jalmdal eller Jalmedal 
og kunde da indeholde Elvenavnet Hj alm eller Hj alma. 

Lerbergh 1590. 

Slette 1631. 



Digitized by VjOOQ IC 



27. 

S0KNEDALEN8 HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Soknedalen. Udt. so'kndælen. 
Ældre Navneformer: Séknadalr Fornm. s. VIII 37. 171. IX 317. 
i Soknadall AB. 58. DN. V 431, 1432. 

Soknedael DN. I 757, 1516. Sognedall OE. 67. 159. 
Sognedal NRJ. II 168. 

^ Soknardalr, sms. med Navnet paa den Elv, der gaar gjennem 
Dalen og ved Støren Kirke forener sig med Gnia. Den heder na Sokna, adt^ 
med lakt o og enstav. Betoning; det gamle Navn har været 86 kn, hTilket 
maa hænge sammen med sæ kj a, at søge, og vel rettest er at forklare: «den, 
som stevner, stormer frem>. Navnet bæres af flere Elve, saaledes af en Bielv 
til Gaia i Horg, ogsaa kaldet cLnndasokna«, af Sokna paa Ringerike, som 
falder ud i Ty riQ orden, og af den Elv, som gaar gjennem Sogn dal i Stavanger 
Amt, medens Sogndal i Sogn derimod synes at have anden Oprindelse. 
Samme Navn er ogsaa Sokni, et Tilløb til l^rdalselven i l^^erdal. Sokn er 
ogsaa Navn paa en strax nordenfor Stavanger; hvorledes Navnet er at 
opfatt« her, er vanskeligt at sige (Ldsbl. 202). Yasdraget antager først Nav- 
net Sokna efter Sammenløbet at' Igla og S tav i Ha et Par Km. ovenfor Kirken. 

Hofs kirkja OE. 68 = Soknedalens Annexkirke, laa paa Hov (GN. 
63), indtil den for ikke længe siden blev flyttet til Nabogaarden Ershns. 



Gaardenes Navne: 1. Estenstad. Udt. esstesta. — Østhen- 
stad NRJ. n 169. Østenslad OE. 67. 159. Øslenstad 1559. Ostnn- 
stadt 1590. Estenstad 1624. 1631. 1664. 1723. 

* Øysteinssta5ir, sms. med Mandsnavnet y s t e i n n. 

1, 3. Snielbakken. Udt. smce Uhakkinn. 

2. Aspeg^cn. Udt. æsspcegga — Aspech, Aspeg 1590. Asphogh 
1624. Asphoug, Espegenn 1626, Aspegell (!) 1631. Aspegen 1664. 
Espeggen 1723. 

Af o 8 p f., Aspetræ, eller mulig snarere af e s p i n., Aspelnnd, og eg g f. 
(Indl. S. 48). 



Digitized by VjOOQ IC 



27. 80KNEDALEN 247 



3. Solem. Udt. sofemen, Dat. -ma, — Solem OE. 59. 1559. 
Soliira 1590. Solum 1624. Sollumb 1626. Sollera 1631. Sollumb 
1664. Sollum 1723. 

Se Bjugn GN. 23. Snmme Navn har ogsaa GN. 67 pna en anden Kant* 
af Bygden. 

4. IJeseggen. Udt. josægga. — Lyseggen 1723. 

Vel sms. med Adj. Ijéss, lyp, eden lyse Egg», maaske her at opfatto 
om den mod Solen aabne. 

5. Svean. Udt. svø'an,i%. Dat. -øm. — Suede 1590. Sueen 
1624. 1626. Sueumb 1664. Sweum 1723. 

Af 8 V i 5 a f., afsvedet Jordstykke, ryddet ved Brænding (Indl. 8. 80), 
nu best. Flt 

6. Berdal. Udt. béUlalen. — i Berudale Fornm. s. IX 317. 
Bisk. s. II 130. i Berodale DN. lU 2, 1220. i Bæradall DN. V 431, 
1432. i Bærodall AB. 58. Berdall NRJ. II 169. Bordall DN. XI 
774, 1549. Berdall 1559. Børdall 1590. Bordal 1624. 1626. Boe- 
dall 1631. Bordal 1664. Bordall 1723. 

B e r n d a I r, sms. med Navnet paa den Tverelv til Sokna> som gaar 

forbi Gaarden, nu Bum (Kartet : Boraaen), opr. • B e r a. Om delte meget 

hyppige Elvenavn, som ogsaa findes i Støren med samme Nntldstorm, jfr. 
Roan GN. 66. 

7. Brekken. Udt. brcekka. Dat. -kunn- — Breke NRJ. II 168. 
Brecke OE. 67. Brecke 1559. 1590. 1624. Breche, Brechenn 1626. 
Brecke 1631. 1664. 1723. 

♦ Brekka f., Bakke (Indl. S. 45), 

8* Gynneld. Udt. jø'nnølL — Jenild NRJ. II 168. Jenald 
OE. 67. Jenil 1559. Jenildt, Jemeldt 1590. Jønel 1624. Jønnil 
1626. Jøngnel, Jønild 1631, Giønild 1664. Gynild 1723. 

Ligger ved en Elv Jønnølda (med hørligt d; Kartet: Gynella) og maa 
have Navn efter den. O R. ' antager, at Elvenavuet mulig opr. knn have 
været G i n a u d i, Partic. af g i n a, gabe, sigtende til den dybe Kløft, hvor- 
igjennem den gnar, jfr. Skjenald Orkedslen GN. 266 og Kvenild Tilder GN. 
47. £n Betænkelighed vchI denne Forklaring er, at Jordebøgerne allerede fra 
Begyndelsen af 16de Aarh. har J-, ikke Gj-, og at denne Forklaring forud- 
sætter en meget sterk Forkortning af første Vokal (Tbj. VSS. 1891 S. 207). 

8. 3. Kaa.sen. Udt. kasinvj, Dat. -søm. 

Se Opdal GN. 10. Udtaleformen her er best. Flt. 

9. Berg. Udt. brt^-j. — Berg OE. 67. Berg 1559. Berig 
1590. 1624. Berrig 1626. 1664. Berg 1723. 

9,3. Baiigan. Udt. bangann- 
Jfr. Singsaas GN. 5,2. 

9, 5. Gjerdet. Kaldes bdb'rrsjære. 

10. Nylius. Kaldes unve, Dat. unva. — Nychuss 1590. 
Nyehuus 1723. 

• N y h u 8 eller • N y h li s a r, Nyhnsene, et meget udbredt Oaardnavn. 
Daglignavnet er au6n n. (Indl. S. 42), som i dette Herred nu har denne 
usædvanlige Udtaleform, jfr. GN. 26. 



Digitized by VjOOQ IC 



2^8 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

11. Fossem. Udt. fø'ssøm. — af Forseirae AB. 64. Fossim 
NRJ. Il 168. Ffosserom OE. 67. 159. Fosom 1559. Fosenn, Fossenn 
1590. Fosum 1624. Forsumb 1626. Fossem 1631. Faa^umb 1664. 
Fossum 1723. 

Forseimr, af fors m., Fos, og h e i m r m. Navnet har sin Grund 
i, at Igla her gaar i en Række af Fosse. 

11, 1. Flaatten. Udi. flø'tten. 

Af flqtr m. = flot f., Flade, Slette fse Indl. S. 50). 

12. Bjørgen. Udt. hjørja. — Børge 1590. Biørge 1624. 
Boerge 1626. Bierigh, Biørigh 1631. Biørgen 1664. 1723. 

Se Opdal GN. 111. 

13. Drageset. Udt. dravåséten. — Dragselt 1590. 1624. 
Dragset 1626. 1664. 1723. 

Udtaleformen tyder paa, at 1ste Led ikke er drag n., hvilket i Til£eMe 
maatte have hentydet til, at Færdselen her gik oppe i Høiden paa Grand af 
Fossene i Igla (jfr. Indl. S. 47), men et Elvenavn af samme Stamme ligeeom 
i Draagset Meldalen GN. 178, altsaa vel opr. Drqgnsetr, hvori anden 
Vokal nn ved Assimilation er bleven lig den første. Der gaar en Bæk nær 
Gaarden. 

14. Bjerke. Kaldes IV a. — Biørcke 1631. Bierehen 1664. 
Biercken 1723. 

• Bj arka f.?, dannet af Trænavnet bj qrk f. (se Indl. S. 44). Her er 
det maaske opr. Bækkenavn. 

15. Aakerlien. Udt. akerlia. — Agerlid 1624. Aggerlj 1626. 
Aackerliid 1631. Acherli 1664. Haackerlie, Aaekerlie 1723. 

1ste Led er akr m., Ager. Navnet findes ogsaa i Kvikne, GN. 31,63. 

16. Guldvaag. Kaldes lyl^J^a. — Gulagger 1624. Guldager 
1626. Guldtacker 1631. Gulduog 1664. Guldvog 1723. 

De ældste Skriftformer maa her ansees for de rigtige og den i Matri- 
kelen af 1664 indkomne Form for fremkommet ved Skrivfeil eller Misfor- 
staaelse. Guldaaker maa vel betyde: den ypperlige Ager (Thj. VSS. 1891 
S. 188). 

17. Haugen. Udt. hauen. — Hough 1590. 1624. Houg 1626. 
Hougen 1631. Hofuen 1664. Hougen 1723. 

18. Løklien. Udt. WMia. — Løckelid 1631. Lochli 1664. 
Locklin, Liøcklie 1723. 

Iste Led er 1 a n k r m., Løg, hvorved vel maa sigtes til vildtvoxende 
Løgarter (Indl. S. 64). 

19. YoIIan. Udt. vallann, Dat. -løyn, — Woldum 1624. 1631. 
Woldumb 1626. Vollumb 1664. Vollum 1723. 

• Vellir, Flt. af vollr m., Vold, Græsslette; her i hest. Form. 

20. Garlien. Udt. galia. — Gaarliidt 1590. Garlid 1624. 
Garlj 1626. Gaaelidt, Garlinn 1631. Gaarli 1664. Garlie 1723. 

Maa være sms. med Navnet paa den Elv, som strax ovenfor Gaarden 
falder nd i Igla, nn kaldet Garaa a. Garlien findes ogsaa i Kvikne, hvor der 
ogsaa er en Elv Garaaen (Bd. III S. 432), Garli i N. Anrdal, ndt. Gali (Gard- 
lid 1348). Se ogsaa Opdal GN. 291 og Rissen GN. 20; om Elvenavnet jfr. 
Bd. III S. 342. 



Digitized by VjOOQ IC 



27. SOKNE DALEN 249 



21. Mærket. Udt. mæ'rl^e. — Morchen 1664? Mercke 1723. 
Ligger ved Grændsen mod Renuebn. Se Reouebn GN. 76. 

22. Lian. Udt. IVhm, Dat. IVøm. — Liidt 1590. Liomb 1664. 
Lium 1723 (da øde, Underbrug til Hov). 

Best. Flt. af 115 f., Li (Indl. S. 66}. 

23. Bjernli. Kaldes rcia. — Biornli 1664. Biørnlie 1723. 

DaglignaA-net er det i StedsDavne saa hyppige rå f., Vraa, afsideslig- 
gende Sted (Indl. S. 69). Gaardcn ligger oppe i en Sidedal. Bjernli er vel 
sms. med Dyrenavnet b j <j r n m. ( jfr. Bd. II S. 340). 

24. Aas. Kaldes klakkarhatæn, — Aas 1624. 1626. 1631. 
1664. 1723. 

Gaarden maa have været Klokkergaard eller have tilhørt en Klokker. 

25. Yagnill. Udt. vanf/nilja, D&i. -^» (andre: Dat. -lunri). — 
Vognild NRJ. II 168. Wagnil 'l559. VVognild 1590. Wamill (1) 1624. 
VVannil 1626. Vangneell 1631. Vagnild 1664. 1723. 

Se Opdal GN. 233. Her er det ogsaa utvivlsomt opr. Elvenavn. Den 
Bæk, som nær Gaarden gaar ud i Stavilla, kjendes der nok ikke længere noget 
Navn paa Men en Bæk, som udspringer nær dennes Kilder oppe paa Aasen 
og gaar fra Vagnillvandet mod Vest til Igla, kaldes Yagnillbækken, og da 
det saa ofte er Tilfælde, at Vandløb, som udsprioger nær hinanden og gaar 
til modsatte Kanter, har samme Navn, tør det vel temmelig sikkert sluttes, 
at begge disse Bække har hedet Vagnilla. 

26. YagniUsaunet. Kaldes u'njie. — Offuenn 1590. Offne 
1631. Øune 1664. Ofne 1723. 

Se GN. 10. 

27. Aarliaugen. Udt. arhatien. — Orhouff 1590. Aarhogh 
1624. 1631. Aarhoug 1626. 1664. 1723. 

1ste Led er vel år, Gen. af å f., Aa; ved Aaen maa her forstaaes Stav- 
illa. Jfr. Orkedalen GN. 103. 

28. Øfsthus. Udt. æ'ffstus.— Øsihus 1590. 1624. 1626. 1631. 
Østhuus 1664. 1723. 

^ Øfstahilis d. e. den øverste Gaard (Ldsbl. 203). Den er ikke den 
ø\'er8te Gaard i Dalen; men Navnet maa forstaaes saaledes, at den er den 
øverste af flere Parter af en Gaard. Det er muligt, at GN. 26 — 28 er Parter 
af en ældre Gaard, eller at de alle er udskilte Dele af Yagnill. 

29. Gilset. Kaldes vallen, - Gildsett 1624. Gilsett 1626. 
1631. Gildset 1664. 1723. 

Maa vist være samme Navn som Holtaalen GN. 7, og det kan antages, 
at der ogsaa her ligger et Elvenavn til Grund. Der gaar en Bæk i et ualmin- 
delig ret Løb forbi Gaarden ned til Sta%illa ; men der kjendtes ikke nu noget 
Navn paa den i Omegnen. 

30. Inset. Kaldes no'rh/JgJgay skal ogsaa kaldes i'fmsétlyJ^a. — 
Indsett 1631. Indset 1664. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Kvikne, hvor det er dannet af Elvenavnet Inna, 
og i Elvernm, hvor Forklaringen er tvivlsom (Bd. III S. 209. 433). Her er 
der intet andet Vandløb forbi Gaarden end Stavilla, men ligeoverfor falder 
der en Bæk ud, som nu ikke har andet Navn end Kvernbækken. Nogen 
sikker Forklaring af Navnet kan ikke gives. 



Digitized by VjOOQ IC 



250 SONDKK TRONDHJEMS AMT 



31. Øfsthnsløkken. Kaldes sølykiga. — £sthuas Løchen 16B4. 
Osthuusløeken 1723. 

Sms. med GN. 28. Dnglignavnet er at forstaa som Serløkken. 

32. Haugen. Kaldes sjétnhauen. Houg 1626. Hofuen 1664. 
Huugen 1723. 

Daglignavnet er antagelij; sma. med Folkespr. akiten, oldn. skitinn, 
skidden, nu mangesteds ndt. skjeten, og betegner snarest sølet, snmpig Jord; 
jfr. S k i 1 1 e i n a r, nu Skjetlein paa Leinstranden. 

33. Fossen. IJdt. fø'ssen. — Fosenn 1590. Faap 1621 
Faas 1626 1664. 1723. 

•Fors m., Fos ; ligger ved Stavilla og har vel Navn af en Fos i 
denne. 

34. Stensaasen. Udi. ste måsen. — Sleensaas 1624. 1626. 
1631. 1664. 1723 (da øde og Underbrag til søndre Solberg). 

Kan være sms. med Mandsnavnet 8 1 e i n n. 

35. Grønset. Udt. grønnsfften. — Grønset 1624. Grønnset 
1()26. Grønset 1664. Grosett, Gronset 1723. 

Se Hevne GN. 138. 

36. Sommervolden. Udt. siVmynårrållm, Dat. -la, — Som- 
meruol 1626. Sommeruold 1624. 1631. 1664."^ Sommerwold 1723. 

Betegner vel en Sommersæter. 

37. Fagerbækken. Udt. fdverbækken. — Fagerbeck 1664. 
1723. 

Der gaar en liden Bæk i Nærheden ; der er ogsaa ellers Spor til et Elve- 
navn af Stammen fagr-. 

38. Moen. Udt. m&n, Dat. -moa. — Mou 1624. 1626. Moe 
1631. 1664. 1723. 

39. Holmen. Udt. hølvien. — Hollumb 1626. Hollemb 1631. 
Houlumb 1664. Holm 1723. 

Afholmi m, i Stedsnavne vel oftest i Betydning af en Jordflæk paa 
en Klippe, et Stykke uslaaet Eng (Indl. 6. 56). 

40. Kjennan. Udt. ^//wwaww,, Dat. -i%øm. — Kønnumb 1624. 
Kioniim 1626. Kionne 1631*. Kiønum 1664. 1723. 

Se Renneba GN. 60. 

41. £^g:en. Udt. æ'gga. — Eggenn 1626. Eggen 1664. 1723. 
Se Orkedalen GN. 40. 

42. Flettum. Udt fh'ittøm (som sjeldnere brugt Nom. opgaves 
fJutturm). — Fløttum 1590. 1624. Flottenn, Fløttumb 1626. Flottom, 
Flottenn 1631. Flottumb 1664. Fløttum 1723. 

Maa være samme Navn som Fløttan Singsaas GN. 50 eller ialfald af en 
nær beslægtet Stamme. Formen Flnttnnn er best. Form af f 1 a t a f., en Side- 
form til flot f.. Flade, flad Strækning (Indl. S. 50). 

42, 6. Grinden. Kaldes fh'Cttugrinda. 
Jfr. Singsaas GN. 40. 



Digitized by VjOOQ IC 



27. SOKNEDALEN 251 



43. Reitan. Udt. retann, Dat. -tøm, — Rette 1590. Reitten 
1624. Reitenn 1626. Reiten 1664. 1723. 

Se Aalen ON. 66. Det er denne Qaard, som paa Kektangelkartet er 
kaldet Bellen, et Navn, som ikke na kj endes i Bygden. 

44. Lilleholte. Kaldes holinn, Dat. -lam. — Hoelle 1664. 
Hoell 1723. 

Om Daglignavnet, der ogsaa sees at have været Gaardens ældre Navn, 
se Støren GN. 14. 

45. Ternes. Udt. tæ'nnésen. Dat. -sa. — Thornes 1624. 
Thornnes 1626. Thoennes 1631. Tomes 1664. 

Iste Led kunde formodes at være Adj. J) u r r, tør ; men nogen sikker 
Forklaring af Navnet kan vanskelig gives. 

46. Holtan. Udt. haljtann, Dat. -tøm. — Holtte 1590. 1624. 
Holte 1626. Holdte 1664. Holte 1723. 

Af holt n., Lund, liden Skov, eller vel snarere af Folkespr. Holt m., 
Høi, Bakke, stenig og iijevn Forhøining (Indl. S. 67). 

47. Red med Eggen. Udt. rø'w, Dat. rø'a. ægga. — ^) Rød 
1559. Rødt 1590. 1624. Roed 1626. Roe 1664. 1723. «) Egen 
1624. Eggenn 1631. Eggen 1664. 1723 (da Underbrug til Aasen). 

Uød, Ro er den i det Nordenfjeldske almindelige Nutidsform af opr. 
R u 5 n., Rydning, ryddet Sted (Indl. S. 71 f). 

48. Lekken. Udi. /y^/j«, Dat. hfl^unri. — Lyckenn 1624. 
Loechenn 1626. Lockenn 1631. 1664. Løcken 1723. 

Af lykkja f., indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66). 

49. Aasen. Udt. åsen. — Aas 1624. 1631. 1664. 1723. 
49, 2. Lekken. Kaldes aslyl^ha. 

50. Berset. Udt. høWrsæten. — Borsetter NRJ. U 168. Bor- 
sett, Borsettlier 1590. Borset 1624. 1626. 1664. 1723. 

1ste Led knnde antages at være Mandsnavnet Borgarr eller et med 
Borg- sms. Fersonuavn; med Hensyn til Nutidsformen kunde da sammenlignes 
Børstad i S. Odalen af opr. Borgarsstafiir (Bd. III S. 178). En afgjø- 
rende Indvending mod denne Forklaring kan det neppe være, at Børset i Flaa 
GN. 11) nu udtales Bølset med «tykt» 1. Borset i Øksendalen og Rindalen, 
som udtales ligesom Navnet her, kommer af opr. Birkisetr, af birki n., 
Birkelnnd ; men denne Forklaring maa her ansees for udelukket, naar Skrift- 
formerne ligefra ea. 1620 af har Bor-. Det er videre muligt, at Navnet knnde 
indeholde dot bekjendte Elvenavu Bera; der gaar en Bæk paa hver Side af 
Gaarden, paa hvilke der nn ikke kjendes noget gammelt Na\Ti. 

51. Bjørkset. 51,1 kaldes oppgaren, 51,2 negaren, medens 
51,4 nok kaldes hjørlcsæten. — Biorcksetther 1559. Bircksett 1590. 
Bereksett 1624. Berchset, Bierchsct 1626. Biercksett 1631. Biereh- 
set 1664. Bierckset 1723. 

Istc Led er Trænavnet b j o r k f. eller mulig det deraf afledede Elvenavn 
Bj ar ka. 

52. Hagen. Udt. havioiUj Dat. -tv/m. — af Haga AB. 46. 
Hage OE. 159. Huoge, Hage 1590. Hage 1624. 1631. Hagge 1626. 
1664. Hage 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



252 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Af h a g i m., Havnegang, opr. indhegnet Jordstykke overhovedet (Indl. 
S. 52). Udtaleformen er beat. Flt. 

53. Sundlien. Udt. symtlia. — Sunliid OE. 67. Sonliid 
1559. Sundliid 1590. Sundlid 1624. 1631. Sundli 1626. 1664. 
Sundlie 1723. 

Iste Led er her sandsynlig s n 5 r, altsaa opr. S a n n 1 i 5, den sydlige 
Li, enten med Hensyn til, at Gaarden ligger i en mod S. heldende Li, eller 
snarere med Hensyn til Gaardene GN. 71 — 73, som ligger længere mod Nord. 
At GN. 73 nu i Udtalen heder Sørlia, kan ikke være iveien for denne For- 
klaring, da dette Navn vist er af meget yngre Opr. At forklare Navnet som 
sms. med sund n. (Indl. 8. 80), hvilket formelt var mnligt, synes udelukket 
ved Gaardens Beliggenhed. Den Bæk, som gaar nedenfor Gaarden, heder 
Glisja, rimeligvis et gammelt Navn. 

54. 56, Solbergr. Udt. sølhørn. — Soelberg NRJ. II 168. 
Solberg OE. 67. Solberii 1559. Solberg 1590. Solberrig 1624. 1631. 
Soelberrig 1626. Solberig 1664. Solberg 1723. 

• Solberg eller •Solbergar, et over det hele Land meget hyppigt 
Gaardnavn. Det maa her efter Beliggenheden betyde et solbeskinnet Bjerg. 
medens det paa andre Steder, ligesom det beslægtede Navn Solbjørg, Solbjør. 
synes brngt om et Sted, som ligger paa eller under en Høide i Vest for det 
Standpunkt, fra hvilket Navnet maa tænkes givet, — altsaa en Heide, bag 
hvilken man derfra ser Solen gaar ned (Bd. 18. 11, II S. 31, III S. 15. IV, 1 
S. 108). Overgangen af 6 til ø i Iste Stavelse forekommer ogsaa ellers i dette 
Navn, saaledes f. Ex. i Solberg i Sparbuen, udt. Sølberan. Jfr. ogsaa Orke- 
dalen GN. 77. 

54.1. Veltct. Udt. vd'lte, 

Maa være af samme Stamme som Folkespr. Velta f., der oftere bruges som 
Stedsna\*n, usms. og sms., i Betydning af Sted, hvor Tømmer væltes nd over 
en Skraaning, eller hvor det væltes af Læsset og lægges op (se Bd. III S. 30). 

55. Freset. Udt. frøscetm. — Ffrøesetter NRJ. II 168. Ffn*- 
setther 1559. Froselt 1590. 1624. 1631. Froesett, Frøeset 1626. 
Frøeset 1664. Frøset 1723. 

Se Støren GN. 3. Ogsaa her er Iste Led vistnok Gudenavnet F r ø y r 
eller Gudindenavnet F r ø y j a, altsaa opr. Frøyssetr eller F r øy j u s e t r. 

57. Uaagaasen. Udt. havåsen. — Hagaas 1624. Hugaas 
1631. 1664. 1723. 

Iste Led er mulig Gaardnavnet Hagen, GN. 65,3. 

58. Skain. Udt. skæmm. Dat. shæim. — Skodenn 1559. 
Skadenn 1590. Scbaden 1624.' Scbeedenn' 1626. Skioenn 1631. 
Schaimb 1664. Schaim 1723. 

De ældste Skriftformer viser, at vi her har det gamle, vidt udbredte 
Navn Skqdin. en Sms. med vin. Der findes omtr. 30 Gaarde med dette 
Navn, hvoraf de allerfleste søndentjelds; paa Vestlandet forekommer Navnet 
uogle faa Gange, uordeuQelds neppe uden her, hvis ikke Skau i Rissen er 
det samme Navn (se Kissen GN. 31). Nu skrives Navnet forskjelligt paa de 
forskjelltge Steder, søndenijelds oftest Skøien, og Udtaleformeme er endua 
mere afvigende. Som Udt. viser, er Navuet her Hunkjønsord ligesom det 
usms. Ven i Aalen og Børseskogn. Navnels Betvdning er ikke sikkert for- 
klaret (Ldsbl. 204). 

58. 2. Kolmoen. Udt. kolmon. 

Jfr. Singsaas GN. 36. 



Digitized by VjOOQ IC 



27. SOKNEDALEN 253 



59* Aasenhus. Udt. a snusen, — Asmwndehuss DN. I 757, 1516. 
Esthenhuss NRJ. II 169? Asmwndehwss OE. 67. 159. Asmundtzhus 
1559. Osmundhus 1590. Asmunhuus, Aasenhuus 1624. Asmunhus, 
Apenhus 1626. Apenehus 1631. Assenhuus 1664. Aasenhuus, 
Aasenhuusen 1723. 

8ms. med MandsQamel A s m n n d r (Personn. i Stedsn. S. 19. Ldsbl. 
205. Thj. VSS. 1801 S. 154). Nntidsformen er saaledes et Ezempel paa en 
ualmindelig sterk Sammentrækning, og det vilde være amaligt af den at 
slutte sig til Navnets Oprindelse, hvis ikke de ældre Skriftformer gav Vei- 
ledning. I Udtaleformen er Hankjønsartikelen ti]føiet som saa ofte. Sand- 
synlig er denne og de 8 følgende Gaarde Parter af en gammel Gaard, hvis 
Navn er glemt, eller de er udskilte som Parter af nærliggende gamle Gaarde 
(som Skain og Hov). 

59, 5. Flaknan. Udt. flakknatm. 

Navnet findes ellers kun i Selba. Dets Betydning er tvivlsom, se Selbu 
GN. 109. 

60. Anshus. Udt. an,nsusen. — Andfyndzhus NRJ. II 168. 
AnfTmshus OE. 67. Cap. Anshus 1559. Andlzhus 1590. Anshus 
1624. 1626. Anshuus 1664. 1723. 

Sms. med Mandsnavnet Arnfinnr (Personn. i Stedsn. S. 9. Ldsbl. 
205. Thj. VSS. 1891 S. 164). 

60, 4. Uaugen. Kaldes aPjfisushatæn. 

61. Haanshus. Udt. hannsiisen. — Harashuss NRJ. II 168. 
Hamshuss 1590. Hannshuus 1624. Hann^hus 1626. Hønshuus 1631. 
Hanshuus 1664. 1723. 

Sandsynlig sms. med Mandsnavnet Hånefr, der findes brugt i Norge 
i MA. (Personn. i Stedsn. S. 116. Ldsbl. 205. Thj. VSS. 1891 S. 164). 

62. Ershus. Udt. eWsnsen, — Erikxhwss AB. 46. Erikzhuss 
NRJ. II 168. Ericksshus OE. 67. 1559. 1590. Ershuus 1624. Ers- 
hus 1626. Erdshuus 1664. Ertzhuus 1723. 

Sms. med Mandsnavnet Eirikr (Personn. i Stedsn. S. 63. LdsbL 206. 
Tly. VSS. 1891 S. 164). 

63. Hot. Udt. hø ven, paa andet Sted i Bygden haven. — 
Hoff NRJ. II 168. Hoff OE. 159. Hoff 1559. Houff 1590. 1^26. 
Hoeff 1624. Hof 1664. Hoff 1723. 

Se Ørlandet ON. 79. 

64. Præsthus. Udt. présstiisen, — Presthuss NRJ. II 168. 
Presthuss 1559. 1590. Presthus 1626. Presthuus 1664. 1723. 

Har enten sit Navn af, at Soknedalen i den katholske Tid har havt 
egen Præst, som har boet her (efter Reformatsen skolde Størens Kald betje- 
nes af 2 Præster), eller af, at Oaarden har været Præstegods. 

65. Støyran. Udt. stå^^ravjn, Dat. -rø7n. — Stoure 1559. 
Støffne 1590. Sløffre 1624. 1631. Støeffre med Rodning 1626. 
Støfuer med Støfuer Løchen 1664. Støwer 1723. 

•Stufrar. Se Rennebu GN. 17,1. 

65, 3. Hagen. Kaldes stdSiverhåvdfin. 



Digitized by VjOOQ IC 



25i SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



66. Holtbrauten. Udt. halthrøta. Dat. ten. — Hasilbroti 
1590. Haselbrødt 1624. Ha^elbrød 1626. Haselbrut 1664. Hasel 
brot 1723. 

Sidste Led er b r a n t f , ber vel i BetydniDir af Bakke, Skrænt (IndL 
S. 46), nu i best Form. Iste Led maa efter de ældre Skriftformer være Træ- 
navnet h a s 1 m., skjønt Udt. Haalt- istedenior Halt- er asædranlig. £a \i^- 
tiende Sms. bar vi i Kognbrøt Morg GN. 3, der er ems. med røyni n., Lund 
uf liogoetræer. 

67. Solein. Udt. solemen, — Sollim 1590. Sollemb 1631. 
SoHiimb 1664. Sollum 1723. 

Se GN. 3. 

68. Kjetred. Udt. Icottron, Dat. -røa, — Kietlerod 1559. 
Kierekerodt 1590. Kottero 1624. Kottermoe(!) 1626. Kotterød 16:U. 
Kiøtterøe 1664. Kioterøe 1723. 

Formen Kietterød fra 1659 antyder vel snarest den opr. Form; denne 
kande antages at være *Kettnrnd, sms. med k e 1 1 a f.. Hunkat, der vel 
knnde være brugt som Persontilnavu ligesaa vel som ketlingr, Katauge 
(K. Rygh S. 85). Det samme Ord har man i Kættu[)orp i Borre, nn 
Kjettetorp, maaske ogsaa i Kitterød i Id, Kietterudt 1593 (Bd. I S 210) o% 
iimlig i det forsvundne Kittorud i Ullensaker, Ketterndt 1678 (Bd. II S. 
332). Det ter dog ogsaa være muligt, at der ligger et Elvenavn i flere af 
disse og lignende Sammensætninger. Ved Kjetteland i MasQorden formoder 
saaledes O. R., at 1ste Led er et Elvenavn Ketta, « Katelven*, ligesom ved 
Kjetnes 1 Skjerstad og maaske ogsaa ved TjetJand i G jesdal Maaske kunde 
ogsaa. Eivena vuet Kjøtaaen i Kikesdalen børe bid. Ogsaa forbi denne Gaard 
gaar der en Bæk, som i sterkt Fald lober ned til Sokna; jeg har ikke kunnet 
opspørge andet Navn paa den end « Storbækken*. 

69. Hu.steft. Udt. hustøfften, DaL -ta. — HustofF 1559. Hus- 
torp 1590. HustofTt 1624. 1631. Hustoft 1626. 1664. Huuslofl 
1723. 

Se Opdal GN. 18d. 

70. Haukaas. Kaldes sæ'trci, Dat. scetrøm. — Hogaas 1624. 
Hougaas, Hogaas 1626. Hogaas, Huokaas 1631. Hugaas 1664. 
Hugaas, Houckaas 1723. 

Har Navn efter Elven Hauka; den ligger ligeoverfor Hankdal i Støren. 
I Udtaleformen er der den Eiendommeligbed, at man har Dat. Flt. til Noni. 
Ent.; jfr. GN. 80. 

71. Lien nordre. Kaldes norlia. — Liidt 1559. 1590. Lidt 
1624. Lid 1626. Lien 1664. 1723. 

71,2. Midtlien. Udt. w/7/«a. 
Jfr. GN. 73. 

72. Steverlekken. Udt. stce! verhfkka. — Stowerloeken, Stawer- 
locken 1723. 

Sms. med GN. 65. 

73. Lien søndre. Kaldes b-øTia. 

74. Halset. Kaldes haUhrøssretra. — Haldsett 1631. Haldsei 
1664. Halset 1723 (Underbrug under Haanshus). 



Digitized by VjOOQ IC 



27. SOKNEDALEN 255 

•Hal låse tr, vel sms. med Adj. hal Ir, lieUlendr, jlV Opdal GN. 300. 
Gaarden ligger øverst i en brnt Li. iJaglignavuet aiiiyder, at Guardea en Tid 
maa have ligget under GN. 66. 

75. Stenbroen. Udt. sté'nnbrua. — Stenbroo NRJ. II 169. 
Stenbroenn 1559. Stennbrou 1590. Stenbroe 162é. 1631. Steenn- 
boe(!) 1626. Stenbroen 1664. Sleenbroe, Sleenbroen 1723. 

•Steinbrti f, Bro af Stea ; Gaarden ligger ved Hanka, og der er 
ogsaa nu her Bro over Elven. Samme Navn findes i Modnm, Uøiland, Skjold 
og Saldal. 

76. Hagen. Udt. havåim. — Hage 1559. Hougenn 1590? 
Hage 1626. Houge 1631. Hagge 1664. Hage 1723. 

Jfr. GN. 62, som ligger i Stavillas, medens denne ligger i Haukas 
Dalføre. 

77. Hogseggen. Udt. høkJcsægga. — Hussegenn 1590. Hos- 
eggen 1624. Hosegenn 1626. Hu|3eggen 1631. Hoxegen 1664. 
Hoxeggen 1723. 

Iste Led kan være haugr m., en Hang, eller Maudsnavuet Haukr; 
den sidste Forklaring er vel den sandsynligste. Jl'r. Opdal GN. 230. 

78. Okdal. Udt. økdæten. — Øgdall 1590. 1624. 1626.1631. 
Ogdal 1664. Øgdall 1723. 

Jste Led er ve! eykr m., Folkespr. Øyk m, Hingst eller Hoppe, og.saa 
om Hest inlniindelighed ; Øyk ndtales her Øk. Jfr. Hestdulen i FJatanger 
og i Alstahaug. Da der forbi Gaarden gaar en Hæk til Hauku, knnde man 
formode, at der laa et Elvenavn i Iste Led; men der kan neppe ellers paa- 
vises et saadant af en lignende Stamme. 

79. Lilleokdal. Kaldes hakJcam- — L'Ue Øgdall 1664. 1723. 

80. Sæteren. Udt. sæ'tray Dat. sætrøm. — Setter 1624. 1626. 
1631. 1664. 1723. 

Jfr. GN. 70. 

81. Vollaii. Udt. vallann. — Woldum 1624. Voldomb 1631. 
Vollumb 1664. Vollum 1723. 

Se GN. 10. 

82. Lyset. Kaldes ammdalsvd/Jen. — Lyset, Liu^et 1664. 
Lysett 1723. 

Da Navnet nu ei bruges, og man heller ikke har synderlig gamle Skrift- 
former at støtte sig til, kan intet sikkert siges til dets Forklaring; det maa 
antagelig være en Sms. med s e t r. Daglignavnet betegner Gaarden som for- 
henværende Sæter for Amdnl, GN. 61 i 3tøren. 

83. Vedlos. Kaldes ænjdipji, Dat. -(Ia7n (et Fjeld veløsc), — 
Vedløes 1664. Vedløs eller Qvernvold 1723. 

Navnet maa være sms. med v i 5 r m., Skov ; det maa sammenstilles med 
en Række « nedsættende Navne«, som til sidste Led har en Afledning af Adj. 
la o s s, løs, som Broløs, Hasløs, Mjolløs osv. (Indl. S. 89 f.). Gaarden har 
vel faaet Navnet efter det nærliggende Fjeld. Daglignavnet er vel en di m., 
Ende, og maa have Hensyn til, at Gaarden er den øverste i Hankdalen paa 
Sydsiden af Elven. Paa Kektangelkartet kaldes den Kvernvold. 

84. Flataasen. Udt. fiatåsen, — Flattaas 1631. Fladtaas 
1664. Flataas 1723 (Underbrug til Hov). 



Digitized by VjOOQ IC 



256 SONDKE TRONDHJEMS AMT 

<Den flade Åas>, i Betydning beslægtet med Fiatberg, jfr. Uoltaalen 
GN. 10. 

85. Midtlien. Kaldes raa. — Medtli 1664. Metlie 1723. 
Om Daglignavnet se GN. 28. Den ligger langt fjernet fra GN. 71, 2. 

86. HegYolden. Udt. h<Bggvållen. — Hegeuold 1624. Hegge- 
uoll 1626. Heggeuold 1631. Hegeuold 1664. Hegvold 1723. 

87. Sundlisæteren. Kaldes råa, 
Sms. med Gaardnaynet Snndlien, GN. 63. 

88. Skainsæteren. Kaldes råhauen, 
Sms. med Gaardnavnet Skain, GN. 58. 

89. Rise. Kaldes plassen. 
Se Opdal GN. 49. 

90. Bjerkaasen. Udt. hjø ridsen. — Berckaas 1624. 1626. 
Bierckenaas 1631. 1664. 1723. 

91. Sundset. Udt. symisæten, — Sandselt 1624. Sandset 
1626. Syndsett 1631. Sundsett 1664. Sundset 1723. 

Jfr. Rennebn GN. 106. Her kan der heller ikke vel være Tale om Afled- 
ning af 8 u n d n., Overfartssted. Jfr. ogsaa GN. 53. 

92. Gorset. Udt. gorsfeten, — Gaarsett 1624. Garset 1626. 
Garsett 1631. Gaarset 1664. 1723. 

Jfr. Rennebn GN. 2 og Opdal GN. 291, hvor Iste Vokal efter Opgivende 
udtales lang, medens den her skal være kort. Ogsaa her gaar der en Bæk 
forbi Gaarden ned til Hauka; men paa den skal na ikke kjendes andet Navn 
end Gorsetbækken. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Varmaas OE. 159. 

Navnet hænger uden Tvivl sammen med Værma (tostav. Beton.), opr. 
vel y a r m a, som er Navn paa den korte Elv, der gaar fra Ramstadvandet 
til Hanka. Det er ikke usandsynligt, at det er den samme Gaard som Tøm- 
meraasen Støren GN. 64, der ligger nær ved Grændsen af Soknedalen, og som 
først nævnes med dette Navn i 1590. Om Elveuavnet se Orkedalen GN. 127. 

Hungemoldt, Honngeruoldt 1590. 

Dette er vel en af de Gaarde, som nu kaldes Volden eller Vollan eller 
har et med -volden sms. Navn, uden at det kan afgjøres hvilken. Det msa 
regnes blandt «nedsættende Navne* ligesom Hungerholt og Svelternd (Indl. 
S. 40). Det er ikke rimeligt, at det skulde være en Forvanskning af Hongrød 
i Støren, da denne Gaard ogsaa nævnes i 1590. 

Geliidt 1590. 

Wang 1590. 1626. 1631. 

Paa Rektan gelkartet er afsat en Plads Vangen mellem Ljøseggen og 
Svean, som mulig kunde være en Levning af denne Gaard. 



Digitized by VjOOQ IC 



27. SOKNEDALEN 257 

Skarphoell 1590. 1624. 1626. 1631. 

Skarphol forekommer ellers kun som Gaardnavn i Lesje, opr. B k a r p i- 
holl, Skarphangen, af Adj. s kar pr, sigtende til skarp, mager Jordbund 
(Bd. IV, 1 S. 21). Der skal nn findes en Slaattevold nær Grønset (GN. 35), 
som kaldes Skarpvolden eller Skarpljklga, som tidligere skal have været 
beboet. Der er saa meget mere Grand til at tro, at det gamle Skarphol kan 
have ligget her, som der lige i Nærheden har været en Holssæter d. e. Sæter 
under Lilleholte, GN. 44. Tillægget Skarp- kunde Stedet da have faaet i 
Sammenligning med denne Gaard. 

Fladberigh 1624. FJadberg 1626. 

Fiatberg kunde maaske være et ældre Navn paa Flataasen (GN. 84). 

Krogen 1624. 1626. Krogumb 1626. 

Kroken skal nu være Navn paa en Sæter under Lokken (GN. 48), som 
maaske tidligere kan have været eget Brug og isaafald kunde være denne 
Gaard. 

Wold 1624. 1626. 

Munckeuold 1624. 1631. MøncbuoH 1626. 

Om begge disse Navne gjelder det ogsaa, at de kan svare til et endnu 
bevaret Navn Volden eller til et, som er sms. med dette Ord, medens det 
selvfølgelig ogsaa er muligt, at disse Gaarde senere er gaaet ind. Munk vold 
findes ogsaa som Gaardnavn i Opdal og Strinden ; det maa sigte til, at Gaar- 
den har været Klostergods (se Opdal GN. 179). 

Skomagereggen 1624. 

Øye 1626. 

Lilleøe 1626. 

Søebersetter, Selbersetter 1626. 

Det er maaske muligt, at det Iste Led her kunde være en Forvansk- 
ning for Solberg (GN. 64); jfr. de ældre Skriftformer af dette Navn. 



Rygh. Gaardnavne XIV. 1^7 



Digitized by VjOOQ IC 



28. 

HORG HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Horg, se GN. 23. Kaldes nu mest 
hørrisohna. 



Gaardenes Navne: 1. Uøgsæte, Udt. høhJcsæte. — Hegseit, 
Høi^ett 1590. Høgsett 1624. 1631. Hoigset, Hoyset 1626. Høgsett, 
Høysett 1664. Høysæde, Høysedtt 1723. 

Sidste Led er Tel Folkespr. Sæte n., Sæde (oldn. sæt i n.), men ogsaa 
Opholdssted, altsaa i Betydning beslægtet med setr; det findes ogpaa ellers 
i Stedsnayne. Iste Led kan være Trænavnet heggr m., idet det aabne e 
saa ofte i Udt. gaar over til ø ; saaledes er Hægsætr (1395) i Gjerpen nu 
bleven til Høkkset, og samme Nntidsform har det samme Navn i Kerde (i 
iMA. Hegsætr). 

2. Eggen. Udt. ægga, — Egenn 1590. 1624. Eggenn 1626. 
1631. Eggen 1664. 1723. 

* £ g g f., Ryg, Kam af Fjeld eller Jordhøide (Indl. 8. 48). 

3. 4, Rognbrøt« Udt. rangnbrøta. Dat. -ten. — af Rønabrot 
AB. 45. Romerøtte, Rønebrot 1559. Rangbudt, Rangbrødt 1590. 
Rambrøed 1624. Rambrøt 1626. Rambrødt 1631. Rambrut, Ram- 
brot 1664. 1723. 

^Køynabrant. Uagtet Formen i AB. maa sidste Led ansees for at 
være braut f., Bakke, Skrænt (snnledes ogeaa opfattet af O. R. i en Be- 
mærkning ved Brand i Elep). 1ste Led synes efter den ældste Skrifcform at 
raaatte være røyni n, Rogneliind, medens senere Trænavnet rann f, 
Kogn, synes at være trængt ind i Stedet. Jfr. Soknedalen GN. 66. 

5. Rognbrøtsflaattcn. Udt. riVngnhrøssflåtta. 
Sidste Led er flQt f., Flade, flad Strækning. 

6. Helgemo. Udt. hceljamo. — af Hyliarmo AB. 45. Hillemo 
OE. 64. Hyliarmo Cap. Hellemo 1559. Helgemou 1590. Hellemoe 
1624. 1626. Hiellemo 1631. Hiellcmoe 1664. Helgemoe 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



38. HORO 269 



Hyljarmér. 1ste Led er sandsynlig et Elvenavn •Hyl f., en sterk 
Sideform tii Hyl ja, nu Hølja, en Elv i Elveram og Tryssil, som man vist- 
nok ogsaa har i Qaard- og Uerredsnavnet Høle (Hyliu i Dat. 1297) i Ry- 
fylke, dannet af h y J r m., Hol, dybt og stille Sted i et Vandløb (Bd. III 
S. 326). Den samme Form som her synes ogsaa at være bevaret i Gaard- 
navnet Hyljeraas, udt. Hyljaraas, i Æ vanger. Overgang af y til æ eller aabent 
e kan ogsaa ellers paa vises (f. £z. Ættrusan af Ytterhus, Kennebn GN. 113). 
Der gaar en Bæk forbi Gaaiden ud i Gaia. 

7. Einan. Udi. enann, Dat. -nom. — Enni NRJ. II 172. 
Ene 1659. Egnum, Enum 1590. Einutnb 1624. 1631. Ennumb 
1626. Eignumb 1664. Einiimb 1723. 

Navnet maa afledes af Trænavnet e i n i r m. eller maaske snarere af 
e i n i n., et med Ener bevoxet Sted. I denne Form, best. Flt., findes Navnet 
ogsaa i Anre og i Børsen. 

8— lO, Lere. Udt. løre, — af Lødrene AB. 45. Lerom (Dat.) 
NRJ. II 172. Lørenn OE. 63. 159. Lerenn 1559. Løffrenn, Loffrenn 
1590. Lorren 1624. Løerenn 1626. Løren 1631. Lørerni 1664. 
Lørren 1723 (afbrændt af Fienden og øde). 

Uagtet Ligbeden i Nutidsformeme maa dette Navn være ganske for- 
skjelligt fra Leren i Åker, Sørnm og Høland i Akersbas Amt; tbi disses 
gamle Form er Løyrin, en Stus. af leirr m.. Ler, og vin(Bd. II S. 111), 
medens Navnet her vistnok ogsaa maa være en Sms. med vin, men som den 
ældste Skriflform viser, med en ganske anden Ordstamme i 1ste Led (Ldsbl. 
324). Det synes at knnne være samme Navn som Leire i Ujørangfjord (i 
L e d r e n e 1325), og et ialfald beslægtet Navn har vi vel i Læren i Gran (i 
Ledri, i Ledrino c. 1400). Det eneste kjendte Ord, man her kan tænke 
paa, er le 5r n., Skind, der vel kunde brages i et Stedsnavn ligesom h ih 8 (jfr. 
Bd. I S. 86), gr andet paa en Sammenligning af Jordveien med et udbredt 
Skind. 

11. 12. Kjelstad. Udt. Icjd^'Ustånn, Dat. -stbm, — Hielstad 
NRJ. II 172. OE. 63. Hielstaadt 1559. Hieldstadt 1590. Hildatad 
1624. Hielsta 1626. Hielstad 1631. 1664. Kielstad 1723. 

1ste Led er hj al Ir m., Afsats, Terrasse, med den her i Dalene sæd- 
vanlige haarde Udt. af Hj (Thj. VSS. 1891 S. 202, ludl. S. 66). 

13—16. Lunde. Udt. lun,n\ — af Lundum Fornra. s. I 209. 
af Lunde AB. 45. Lwnde NRJ. if 172. Lunde OE. 63. Lwnde 1559. 
1590. Lunde 1624. 1631. Lunnde 1626. 1664. 1723. 

L u n d a r eller L u n d r, Lund, liden Skov (Indl. S. 60), med af knttet 
Endevokal i Udtalen. 

14,2. Sagløkkeu. Udt. salyJ^Jga, 

17. Lundeaaseii. Udt liindåsen, 

18. Lunderydningen. Udt. luridarønningen. 

19. Smaaøian. Udt. smø'nanjn, Dat. smonom. — Smaaøienn 
1631. 1664. Smaaøyen 1723. 

Som det er bemærket i en Anmærkning i den nye Matr., er den nuv. 
Skrlvemaade kanske urigtig, og der burde rettere skrives Smaaaunan. Derved 
bliver den nuv. Udtaleform forklarlig, idet Aunan (FJt. af a u 6 u n., Indl. 
S. 42) lier udtales Ønan. Dette bestyrkes ogsaa ved, at Gaarden ligger et 
Stykke ovenfor Samdal, som nu i Dagligtale kaldes Aunan. At Dativ nu har 
Inkt o i 1ste Stavelse, maa vel være en Følge af Vokalassimilation. 



Digitized by VjOOQ IC 



260 SONDRE TRONDHJEMS AMT 



20. Samdal. Kaldes ø'nann. Dat. ønom, — Sandal 1590. 
Sambdal 1624. Samdall 1626. Sandal 1631. Sambdall 1664. Sam- 
dal 1723. 

Har NaTn efter den betydelige Bielv Sama, der kommer fra Samsjøen 
paa Grændsen af Singsaas ; dette Navn brages ellers ikke nu, da EUven kal- 
des Sokna (eller Lnndasokna efter 6N. 13; om dette Navn se ander Sokne- 
dalen). Elvenavnet Sama findes nok ikke ellers nsms., men kan paavises i 
Sammensætningen Samdøla, der falder i Imssjeen i Uingeba, maaske ogsaa i 
Gaardnavnet Samland i Jonda), skjent dette i et Par Kilder fra MA. skrives 
Samnaland, medens det paa meget flere Steder lieder Samland. Sam- 
dal i Fane skrives i 1328: i Samnadale (DN. VIII 103 f.) og indeholder 
derfor vel en anden Stamme. 

21. Lundemo. Udt. liiftdam&n. — Moo NRJ. II 172. Mou 
1559. 1590. 1624. Moe 1626. 1631. 1664. 1723. 

21,3. Lundeløkken. Udt. lundalyJglga. 

22. Horgøien. Kaldes øe'a, Dat. øi'en. — Oiie 1559. Ovenn 
1590. Øyen 1624. Øie, Oienn 1626. Øyen 1631. 1664. 1723.' 

Sms. med den flg. Gaards Navn; sidste I^d er oy f., flad Strækning 
ved Elv eller Vand (Indl. S. 88;. 

23. Horg. Udt. hérj. — Hariæ NRJ. II 172. Harie, Hørrie 
1559. Horlig 1590. Haerrig 1626. Horrig 1664. Horrig 1723. 

Af hqrgr m., som dels brages om en Hob af sammenlagte Stene, især 
en saadan, som tjente til Offersted, dels om Offersteder af anden Indretning, 
hvis Beskaffenhed vanskelig kan bestemmes (se Fritzner). I Folkesproget 
brages Horg f. na paa Vestlandet ogsaa om Fjeldtoppe og forekommer der i 
en Mængde sms. Fjeldnavne. I hvilken Betydning Ordet skal tages, naar det 
anvendes i Stedsnavne, er i de enkelte Tilfælde vanskeligt at afgjøre. Usms. 
findes Ordet neppe andensteds end her som Gaardnavn. Derimod bar vi det 
i Sammensætninger, saaledes i Horgen, opr. H q r g i n, en Sms. med vin, i 
Tune, i Frogn, i Nes Rom. (paa 2 Steder), i Vaage, i Gran, i Nedre Eker o^ 
i Sem. Med b e i m r findes det sms. i Horgjem i Grytten, hvor man sikkert 
kan gaa nd fra Betydningen Fjeld, her sigtende til Romsdalshoraet ([.dsbl. 
206, jfr. Bd. I S. 299). 

23, 2. Hagen. Kaldes hø'rrihågånn, 

24. HoTgmoen. Udt. hø'rrim&n. 

25— 28. Lynge. Grænden GN. 25—28 kaldes siå'tte eller 
slå' ssgrænna. — Lionghe NRJ. II 172. Lynge OE. 159. Lynge 
1559. Lønnge, Liønge, Lønngh 1590. Lønge 1624. Lunge 1626. 
Lynge 1631. Lønge 1664. Lynge, Lønge, Longen 1723. 

•Lyngjar? f., Flt. af lyng n., Lyng. Lyng forekommer i Ent. som 
Gaardnavn i Værdalen og i Inderøen, i Flt. (MA. Lyngjar) i Ulstein, des- 
uden findes det i adskillige sms. Navne. Som Gaardnavn maa det vel for- 
staaes om en Strækning bevoxet med Lyng. Grændenavnet Slaattet, som vel 
opr. er Gaardnavn, kan ber neppe som ofte forklares i Betydning af Slaatteng; 
snarere maa man ber tænke paa den Indl. S. 76 nævnte Forklaring af en 
gammel < Bygdeborg*, som har ligget i Nærheden. 

25, 2. Monsstuen. Udt. mangstugti. 

26, 3. Bakken. Kaides sid sshdkkinn, 

27, 1. Bækkeraakeren. Udt. bækkeriUern. 

Iste Led kunde mulig være Bekre m., oldn. b e k r i, Væder, 



Digitized by VjOOQ IC 



28. HORG 261 



27. 2. Yassaasen. Udt. vdssåsm. 

28. 3. Rmgyedaasen. Udt. ri'ngviåsen. 

Et efter Kartet ogsaa l^avn paa en Aas, og Gaarden bar vel Navn efter 
denne. Iste Led er uden Tvivl Riugvid m.; en slyngende Bnskvæxt, Gjede- 
blad (Aasen). Jfr. Strinden GN. 2. 

29. Hidlynge. Udt. mølUngaim, — Mølingh 1559. Medlønge 
1664. Midlyngen, Midlønge 1723. 

30. Østlynge. Udt. ø'sslingann. — Ystlønge 1624. Ystlynnge 
1626. Østlønge 1664. Østlingen, Øslingen 1723. 

Gaarden ligger længst mod Vest af Lyngegaardene, men nede ved Elven, 
medens GN. 29 og især 28 ligger mere 1 Høiden. Dette peger paa^ at 1ste 
Led er at opfatte som opstaaet af Yzt- d. e. Yderst-, og at Skrivemaaden 
Øst- derfor er urigtig. 

31. By. Udt. hy, — By NRJ. II 173. By 1559. Bye 1590. 
1626. 1664. 1723. 

8e Orkedalen GN. 137. 

32. Reskaft. Udt. r&shaift — Rogeskaffth NRJ. II 173. 
Rogeskafft 1559. Reckeschafft 1590. Rogschaff 1664. Rogschaft, 
Roeskaft 1723. 

*Reku8kapt. Ordet betyder ligefrem : Spadeskaft, Skovl skaft, af 
reka f., endnit brugt i Bygdemaalene, i det Trondhjemske i Formen Roko, 
Kuku. St€dforboldene og Sammensætningen med - s k a p t synes at udelukke 
en anden nærliggende Forklaring, at vi i Navnets første Led kunde have det 
paa adskillige Steder paavislige Elvenavn Reka (jfr. Rennebu GN. 182). 
Navnet er vel snarest givet med Hensyn til en nærliggende Høide. Rocke- 
skafftet, nævnt i 1634 som en Ødegaard i Mursil Sogn i Jemtland (Jemtl. 
Forum. Tidskr. I S. 86), er vel samme Navn. Det norske Gaardnavn, hvor- 
med det nærmest kan sammenstilles, er Navarskaftet i Tjotta (nu kaldet 
Øij orden), der ligaer i Nærheden af Fjeldet Navaren. Skaftet er forøvrigt et 
ret almindeligt Fjeldnavn især nordenfjelds, helst brugt om lavere Fjelde, 
som skyder ud fra en større Fjeldmasse (Vigelskaftet ved Storvigelen i Røros, 
Hringskaftet ved Bringen paa Græudsen mellem Selbu og Holtaalen, Fong- 
skaftet ved Fongen mellem Selbu, Tydalen og Meraker, Vinterskaftet NØ. 
for Budalens Kirke, Skjækerfjeldskaftet nordligst i Skjækerfjeldene svdøstligst 
i Snaasen). Se Thj. VSS. 1891 S. 222. 

32, 3* Brauten. Kaldes r&skaffthrøta. 

Med Hensyn til sidste Led jfr. GN. 3 og Soknedalen GN. 66. 

33. Bredlien. Udt. hréTta. — Bredliidt 1590, Brelid 1624. 
Brelj 1626. 1664. Brelie 1723 (i det ene Expl. kaldet Hatte). 

*Brei5a]id, den brede Li. 

34— 36. Foss. Udt. fitss, — af Forse AB. 45. Ffoss NRJ. 
II 171. Ffos. Ffossze Sokn OE. 64. Fo^e 1559. Faass, Fas 1590. 
Faas 1624. 1626. 1664. 1723. 

Fors m., Fos. Gaarden ligger ved Gulfossen, det bekjendte Stryg i 
Gnia. Navnet, som utvivlsomt er ældre end c. 1480, da det først nævnes, er 
vel af Betydning med Hensyn til de Meniuger, som er blevne udtalte, om at 
Gula først i den senere Del af MÅ. skulde have taget Løb gjennem den 
Kende, som nu kaldes Gulfossen. GN. 36 kaldes ogsaa Lian, S6 Søgaren 
d. e. Sørgaarden. 

84, 2. Bakken. Kaldes få sshakkin,fi. 



Digitized by VjOOQ IC 



262 SØNDRE TR0NDUJEM8 AMT 

34. 3. IndløB^get« Udt. t'ip^gge. 

Se Bjngn GN. 27, 11. 

34. 4. Uagelekken. Udt. hagålyJ^. 

37, yollan. Udt. vå'llann. Dat. lim. — Wolle 1559. Woldum 
1590.1624. Woldumb 1626. Volde 1631. Wollumb 1664. Vollenn, 
Vollum 1723. 

Se Soknedalen GN. 19. 

38, 39. Gyllan. Udt. jy^UanUy Dat. -/om (Elvenavnet udi. 
jiyila), — af Giellom AB. 45. Gelde NRJ. II 171. Gielde OE. 64. 
Giolle, Gøllenn 1559. Gyllie, Giølle 1590. Gylle 1624. 1631. Gylle, 
GiøUe 1626. Gylle 1664. Gylle, Gyllan 1723. 

Gaardnavnet maa komme af Gjrllai Nayn paa en liden Elv, som forbi 
Gaarden gaar til Gnla; den kommer fra Gyltjemet. Dette ElveiiaTH kan 
neppe paavises ellers, om det ikke skulde ligge i Gaardnavnet Gylland i 
Bakke og i Sogndal Stav. Gylder i Vaaler borer neppe bid, da det i MA. 
skrives med 1 d (se Hd. I S. 862). Overgangen fra Formen G i e 1 1 a r til de 
nnv. Navne paa Gaarden og Elven er vanskelig at forklare. 

38, 2. Kaasan. Udt. Jcåsani%, 
Se Opdal GN. 10. 

39, 2. Grandalslekkeii. Udt. grffndatshj^, 

39.6. Bakkan. Udt. ba'kkann. 

39. 7. Sagen. Udt. saga, 

40. Hagen. Udt. hå'gånn. — Haffue OE. 64. 1559. Hage 
1590. 1624. Hagge 1626. Hage 1631. Hagge 1664. Hage 1723. 

* H a g i m., indhegnet Jordstykke (Indl. S. 62). 

40.5. Hidtsveet. Udt. mettsvée. 

Sidste Led er s v i d n., =: s v i 5 a f., Sted ryddet ved Brænding (Indl. 

S. 80). 

40.6. Rydningen. Udt. rø'nningen. 

Af rndningr m.. Rydning (Indl. S. 72). 

41. Krokstadsanden. Kaldes sannan^ Dat. sandom. 

42. Stagebroen. Kaldes hriiarm. 

Navnet er vel at forklare af Folkespr. Stake m.. Stage, Stolpe, Pæl, altsaa: 
en Pælebro. 

43. Krokstadløkken. Udt. krå'kkstolyJcJga. 

44. Krokstadbakken. Udt. ]crahhst6hahkin,n. 

45—47. Krokstad. Udt. hcVkhstånn, Dat. -stoa eller -stom. — 
Krogstad NRJ. II 171. OE. 158. Krockstad OE. 64. Krogsetther (!) 
1559. Krogstadt 1590. Krogsta 1626. Krogstad 1664. 1723. 

*Krokssta5ir, sms. med det i MA. ikke sjeldne Bfandsnavn Kr d k r, 
hvoraf mange Stedsnavne er dannede. Vokalen i Iste Stavelse er i disse 
Navne dels lukt, dels som her aaben, og i sidste Tilfælde er det da ofte van- 
skeligt at skille Sammensætninger med dette Mandsnavn fra Navne sms. med 
Kraaka (Kvindenavnet, Elvenavnet eller Foglenavnet kråka, anvendt som 



Digitized by VjOOQ IC 



28. HOUG 263 



Penontilnayn). Her kan der efter Skriftformeme ikke yære Tvivl om Oprin- 
delaen (Ldsbl. 207, PersonD. i Stedsn. S. 170). 

45, 2. Sandholt. Udt. sannhåltann. — Sandholt 1624. 1626. 
1631. 1664. 1723. 

Sidste Led er Holt m., Høi, Bakke, steDig og ujevn Forhøining (Indl. 
8. 57). Efter RektaDgelkartet ligger Gaarden ved Saudaaeu, Bielv til Gaua, 
og Iste Led maa da indeholde Elvenavnet. Samme Gaardnavn findes ogsaa 
paa Eker. 

47.1. Ørene. Udt. ø'rann- 

Af ojrr f.f Øre, Banke af Grås og Sand, oplagt af Vand, særlig af 
Elve (Indl. S. 88). 

47.7. Bjerken. Udt. bjø'rkq. Dat. 'kunfi. 

Maa opfattes som opr. Elvenavn, gammel Form vel B j a r k a, jfr. Tors- 
bjørka, Elvenavn i Meraker (Indl. 8. 44 nnder bJQrk). Der sees her at 
være en Bæk, som kommer fra Bjørkvaudet. 

47, 14. Aunet. Udt. ø'ne. 

Af a n 5 n n., Ødegaard (Indl. 8. 42). 

48. SkjærTold. Udt. sjm^rvålljm. — Schieruold 1664. Schier- 
vold 1723. 

Iste Led indeholder vel et gammelt Navn paa den nær Gaarden gaa- 
ende Bæk. Dette knnde være det bekj endte Skjerva, eller et andet Elvenavn, 
som man synes at have i Gaardnavne som Skjerdal og S^jerset (Skjerdal i 
Anrland, i MA. S kir dal). 

48. 2. Kvernmoen. Udt. Jcvæ'imam&n. 

49—51. Uovin. Udt. Mnvin. — i Hofyn DN. V 166, 1349. 
Hoffe NRJ. II 171. Hoffue OE. 63. Howein Cap. Hoff, Hoffuim 
1559. Hoffuenn 1590. 1624. 1631. Hofuin 1664. Hofvien, Hovien 
1723. 

Hof vin, sms. af hof n. med vin; maa antages at belyde: Tempel- 
jord, Eiendom, som tilhører et Tempel, i enkelte Tilfælde maaske en Gaard, 
hvorpaa der staar et Tempel. Navnet forekommer paa 22 — 23 Steder, aldeles 
overveiende søndenfjelds, især i den østlige Del, slet ikke paa Vestlandet og 
nordenQelds foruden her kun i Sundalen. Se Indl. S. 66, jfr. Bd. I S. 67. 

49, 1. Ekren. Udt. æ'kJcra. 
Af e k r a f., oppløiet, dyrket Eng. 

49.8. Finset. Uåt fintisæten. 

Sms. med Mandsnavnet Finnr (Personn. i Stedsn. S. 70). 

49.7. Flaatten. \Jdt fåtta. 

Af flQt f., Flade, flad Strséknlng (Indl. S. 60). 

51. 8. Gjerdet. Udt. jære. 

51,6. Teigen. Udt. tei'en. 

Af teigr m., Teig, afdelt, afgrændset Stykke Jord eller Skov (Indl. 
S. 81). 

51, 11. Indlægget. Udt. t'nnjæggc. 

Se GN. 34, 3 og Bjugn GN. 27, 11. 



Digitized by VjOOQ IC 



264 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



52. Rydningen. Udt. rø'nninganii, — Røningh 1631. Ren- 
ning 1664r. 1723. 

53. Brandsaasen. Udt. hrarmsåsen. — Brandaas 1631. 
Brandsaas 1664. Brantaas 1723 (da øde). 

Iste Led er her sandsynlig brandr m., i Betydning af Brænding, 
maaske hentydende til en Skovbrand. Navnet broges ogsaa om en Aas OTen- 
Ibr Gaarden og tilhører vel egentlig denne (jfr. Indl. S. 45). 

54. Birkli. Kaldes hole. Dat. h()le. — Birckeli (da under Lev- 
aas) 1664. Biercklie 1723. 

Daglignavnet er Ordet Bol n.. Opholdssted, Bosted. 

55« Skuggen. Udt. skuggen, Dat. slcugga. 

Det synes ikke at give nogen ret tilfredsstillende Mening at henfere 
dette Navn til Folkespr. Skngg m., glat og blank Is, Is paa Mark, som fryser 
efter Tø (Aasen og Ross). Maaske kunde man, nagtet det nn skal udtales 
som Enstavelsesord, forklare det af skuggi m.. Skygge, idet Betoningen 
mulig kunde være forandret under Brugen som Stedsnavn. Det vilde da 
have samme Betydning som Baklien, Bakaasen o. fl., betegnende Beliggenhed 
paa Skyggesiden (Indl. S. 76); Gaarden ligger i en mod NØ. vendende Li. 
Bruges ofte som Stedsnavn, især om Husmandspladse (jfr. Bd. IV, 1 8. 180. 
Denne og de flg. Gaarde indtil GN. 63 ligger ved Skoida, der gaar til Svork- 
sjøen og Orkedalen og ved dennes Bielv Lvsinga. 

56. Espaasen« Udt. æ'sspåsen. — Espaas, Aspaas 1631. Asp- 
aas 1664. Espaas 1723 (øde). 

Se Meldalen GN. 173. 

57. Reitan. Udt. rétann, I>at, tam, — Reitten 1624. Rei- 
tenn 1626. Reetten 1631. Reiten 1664. 1723 (ode). 

Se Rennebu GN. 163. 

58. Løyaasen. Udt. Iff vasen. — LølTaas 1590. 1624. LoeiTaas 
1626. Leffaas 1631. Løfaas 1664. 1723. 

Maa vel forklares af la uf n., Løv, skjønt Udt. er usædvanlig. 

59. Skottered. Udt. shatåron. — Schatterød 1624. 1626. 
Skotterød 1631. Schotterøe 1664. Skotterøe 1723. 

Den nuv. Udtaleform kunde vel forklares af et opr. ^Skoptarud, 
8røs. med det i Stedsnavne hyppige Mandsoavn S k o p t i . Men snarere hen- 
viser den dog til et opr. Skatarnd, sms. med det i MA. forekommende 
Mandsnavn S kat i (jfr. Aa GN. 8), hvoraf den nuv. Form paa regelret Maade 
vilde være fremkommen ved Tiljevning af Vokalerne. Den eidste Forklaring 
støttes ogsaa ved Skriftformen fra 1624 og 1626. 

60. Bukleven. Udt. biVkléra. BuekJeff 1631. Buchløf 1664. 
Bueklef 1723. 

Sidste Led er kleif f., brat Bjergside, ad hvilken der gaar en Vei 
(Indl. S. 60); 1ste Led kan være Bi^ S ar-, Gen. af b ii 5 f , Bod. men er 
maaske snarere b ^ n., i Betydning af Buskab, Kreaturer (Indl. S. 46). 

61. Lian. Udt. IVom eller Icroiniialidm. — Lidom 1631. 
Liomb 1664. Liumb 1723. 

• L i 5 i r, Flt. af 1 1 5 f , Li (Indl. S. 66). Udtaleformcn er Dativ lige- 
som de ældre Sk rift former. 



Digitized by VjOOQ IC 



28. HORG 265 



. 62. Espliaugen. Udt. æ'ssphauen, Dat. -haua. — Asphogh 
1624. 1631. Asphoug 1626. 1664. Esphoug 1723. 
Iste Led er e s p i n., Aspeland, ligesom i QN. 66. 

63. Moan. Udt. md'an,nj. Dat. moom, — Mioumb, Moumb 
1631. Moenn 1664. Moumb 1723. 

• M6ar, Flt. af mér m., Mo, Sandslette (Indl. 8. 67). 

64—66. Sørtemme. Udt. sfftømme. — i Tæmene DN. III 
161, 1334 (Paategning: um Tæmen). Tomme NRJ. Il 171. Tomenn 
OE. 63. Tømene Cap. Thomenl559. Tomme, Tømenn 1 590. Tømme 
1624. 1631. Sortømme 1626. Sørtøme 1664. Sortømme 1723. 

Tæm in, en Sms. med vin. 1ste Led kan jeg ikke sikkert paavise i 
noget andet Stedsnavn. O. R. har i en Bemærkning ved Tomset, Strinden 
GN. 86, sammenstillet dette Navn med T æ m i n og med Tommaaen, en Eiv, 
som falder i Møsvandet i Telemarken, og tænker sig, at man i disse 8 Navne 
hnr det samme Elvenavn, som da kunde betyde en Elv, som var tilbøielig 
til at blive toro^ terre ud (af Adj. 1 6 m r), eller ogsaa en, som gav sig god 
Tid (af tom n, god Tid, Ko og Mag), en sagteløbende. Tømmegaardene 
ligger temmelig bøit oppe i en Li; der gaar en liden Bæk ned forbi Sør- 
tømme; paa denne kunde kun den første aif de formodede Betydninger passe. 
Skulde Elvenavnet have havt den anden Betydning, maa det have tilhørt det 
nedre Løb af Gaua efter Sammenløbet med Kolo og Sandaaen, hvor den gaar 
langs nnder Lien gjennem fladt Land. Fordoblingen af m i den nyere Form 
har Analogi i Gleromen i Øier af Gløymin eller Glæmin og i mange 
andre Tilfælde. 

67. 68. Midttemme. Udt. mø tømme. — Medtømme 1626. 
Medtøme 1664. Mettomme 1723. 

69. Nordtømme. Udt. nffrtømme. — Nortomme 1626. Nord- 
tomme 1664. 1723. 

69,4. Nergjerdet. Udt. nejæi-e. 

69, 10. Kalyhagen. Udt. Mlhågcnin. 

70. Grinni. Udt. grinni, — Grynne NRJ. II 172. Grym 
soghen smst 171. Grinie Sogn OE. 63. Grynie Sogn DN. V 821, 
1540. Grini 1559. Grinie, Grinne 1590. Grinnie 1624. Grinni 1626. 
Grinde 1631. Grini 1664. Grinde 1723. 

* G ren in eller * G røn in, en Smstn. af Trænavnet gr^n f., Gran, 
med vin, se Rissen GN. 82. 

71. 72. Eyjen. Udt. ø'vjenVj (paastodes at være eneste Form). — 
Offueøn NRJ. II 172. Effie OE. 159. EfTuie 1559. 1590. Effuen 
1624. 1631. Effuenn 1626. Efuien 1664. Ewien og Nordewien 1723. 

•Efja, se Orkedalen GN. 10. 

73. Taldan. Udt. vceldarm, Dat. -rfr/m. — af Voldu AB. 45. 
Vold NRJ. II 172. Valder OE. 64. Woldt 1559. Woldum 1590. 
Woldumb 1626. Valdum 1631. 1664. Valdiim, Voldum 1723. 

Navnet sees i senere Tider at være opfattet, som om det kom af v q 1 1 r 
m., Vold; men baade den ældste Skriftform og den nuv. Udt. viser, at det 
ikke har noget med denne Stamme at gjøre. Den første tyder paa en Nom. 
Valda, som kunde tænkes at være det oprindelige' Navn paa en Bæk nær 
Gaarden. Udtaleformen passer dog heller ikke dertil. Jeg kan ikke ellers 
paavise noget Navn, som synes mig beslægtet. 



Digitized by VjOOQ IC 



266 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

73, 2. Øien« Kaldes vældøia^n. 

74—77. Leberg. Udt. lebærj. — af Leifuabei^e AB. 45. 
Lebergh NRJ. II 172. Leberg OE. 63. DN. V 821, 1540. Leberg 
1559. Løgberg, Læbergh, Leberg 1590. Leeberigh 1624. Leeberrig 
1626. Leberg, Leberig 1631. Løberrig 1664. Løebe^ 1723. 

Leifaberg, hvori Iste Led maa vasre Mandsnaynet L e i f i, som enten 
er en Sideform af Leif r eller en Ejæleform af et med -leifr ams. Mands- 
navn (Peraonn. i Stedan. 8. 178). 

74, 1. Flaatten. Udt. ftatta. 
Se GN. 49, 7. 

76, 1. Skaret. Udt. ska'ie. 

Af 8 k a r d n., Skar, Indsænkning. 

78. Bjørndalens, Kjerstads og Skjelbreddalens AlmeniLuiger. 

Udt. ukjendt. 

Skjelbreddalen er en Fjelddal i 0. for Bygden, som har Navn eAer 
Skjelbredelven, som kommer fra Skjelbred vandet og gaar ad i Sanuu Jfr. 
Støren under «ForbVDndne Navne >. Om Navnet se Stadsbjgden GN. 58. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Renes OE. 159. 

Kunde tænkes at hænge sammen med Navnet Rebækken, en Bæk, der 
falder ud i Gula, men rigtignok i det nederste af sit Løb tilhører Støren. 

Krogaas, Kragaas 1626. 



NEDLAGTE KIRKER. 

Foss Kirke paa Foss GN. 34, nævnes i Reformatsen (Sognet 
ogsaa OE. 64), nedlagt omkring 1670 (Kraft V 517. Aarsb. f. For. 
t. n. Fort. Bev. 1886 S. 151). 

Grinni Kirke (*Greninar kirkja) paa Grinni GN. 70, nævnes 
ogsaa i Reformatsen (Sognet ogsaa NRJ. II 171, OE. 63 og DN. V 
821), nedlagt samtidig med Foss Kirke. Istedetfor disse byggedes ved 
1670 en ny Kirke paa Horg for de to nu samménslaaede Sogne. Den 
blev for nogle faa Aar siden nedreven og en ny bygget paa samme 
Gaard. 



^•y^"^ 



Digitized by VjOOQ IC 



29. 

flØLANDETS HERRED. 



Herredets og Sognels Navn: Hølandet. Udt. høUåima, Dat. 
hø'Udnd^' 

Ældre Navneformer: a Hoylandhom AB. 43. a Høylandom, 
Høylondum AB. 117. 

Høland NRJ. II 176. Høyland OE. 62. Holand OE. 68. Hio- 
landbenn Cap. Hølanndl 1590. Høelannd 1624. 1626. Høilannd 
1631. 

Høylandir f., FIt. af høyland n., <Uøland>, dannet af hø.y n., 
Hø. Kavnet findes som Bygdenavn ogsaa paa Romerike og i Namdalen og i 
Entalsform som meget almindeligt Gaardnavn i Strækningen fra Mandals- 
dalen til Nordhordland. Navnet kan opfattes paa to, forevrigt ikke meget 
forslgellige Maader: Land, der er særlig skikket til Høavl, godt Græsland, 
og: Land, benyttet til Høavl, Slaatteland. At en Bygd har dette Navn, 
berettiger ikke til at slutte, at den først i sen Tid er bleven fast bebygget. 
I denne Bygd er der, ligesom i de to andre, navnlig den paa Romerike, 
mange Gaardnavne, som rækker langt op i den bedenske Tid. I Udtaleformen 
her maa aa-Lyden i 2den Stavelse ndgaa fra den omlydte Vokal i den gamle 
Form, og aa-Lyden i Iste Stavelse være indkommet ved Vokalassimilation, 
bevirket af den følgende Stavelses Vokal. Endelsen -a i Nom. er sandsynlig 
at opfatte som bestemt Intetkjønsform i Flt. Dativformen er paafaldende; 
ellers er den her ligesom i Nabobygderne i Flt. -om med Inkt Vokal. (Bd. II 
S. 182. Thj. VSS. 1891 S. 199). 

Hølandets Annexkirke paa Krokstad (GN. 12) er bygget noget efter 1650 
istedenfor de to ældre, nedlagte Kirker paa Grøtan og Kolbrandstad. 



Gaardenes Navne: 1. Grøtan. Udt. grø'tan,n, I^at. -tom, — 
Grøttoni NRJ. II 176. Grote Kirke OE. 68. Griøtthe Cap. Grøtle 
1559. Grønndt(!) 1590. Grøtte 1624. 1626. Grøtlen 1631. Grotte 
1664. 1723 

• G r j 6 1 a r f., Flt. af g r j é t n., Sten, se Indl. S. 62. 



Digitized by VjOOQ IC 



268 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

2. 3. Slgegstad. Udt. sjæ'kkstdn. Dat. -stom. Gen. -sto. — 
af Skeggiastadom AB. 43. Skegestad NRJ. II 176. Skeggestad OE. 
63. Skegstadt 1559. Skogsladt, Skougsta (!) 1590. Schiegstad 1624. 
Schienngsta (!) 1626. Skiestad 1631. Schiegsta 1664. Skeigstad, 
Skiegstad 1723. 

Skeggjastadir, sms. med ftlandsnavnet S k e g g i, som var meget 
almindeligt i Fortiden. Et meget hyppigt GaardnaTD. 

3, 1. Haugen. Kaldes skjækhstohauen. 

4. Ven. Udt. væ'nna. — af Win AB. 44. Ven NRJ. II 176. 
Vinie OE. 63. Wenn 1559. 1590. 1624. 1626. Venn 1664. 1723. 

Se Aalen GN. 23. 

5. Berg. Udt. h(érj. — afBerghe AB. 43. af Berghi AB. 117. 
Bergh NRJ. II 176. Berg OE. 62. Bierg 1559. Berig 1590. Berrig 
1626. 1664. Berg 1723. 

Berg n., Berg (Indl. S. 48). 

6. Gaustad. Udt. gaustån, Dat. stom. Gen. -sto, — af Godhlg- 
stadom AB. 43. Godestad NRJ. II 176. Gaaateslad OE. 62. Gou- 
stadt 1559. Gudstadt 1590. Gustad 1624. Gudsta 1626. Gustad 
1664. Goustad 1723. 

Antages i Personn. i Stedsn. S. 101 at være sras. med det enkelte 
Gange forekommende Mandsnavn Gndrekr (Gn5rikr) ligesom Gaustad 
Byneset GN. 86. 

7. Stenset. Udt. sWnnsæten, Dat. 4a, — af Steinsætre AB. 
4l Steensett 1624. Steennset 1626. Steenset 1664. Steensett 
1723. 

Steinssetr. 1ste Led kan være Mandsnavnet S t e i n n, men det 
kunde ogsaa være s t e i n n m., med HoDsyn til den høie Fjeldhammer oven- 
for Gaarden (Indl. S. 79;. 

8. Sundset. Udt. syvjisæten. Dat. -ta. — af Sundzsætre AB. 
43. Sundsetther 1559. Sundstadt (!\ Sundsett 1590. Sonndset 1624. 
Sundset 1626. Syndset 1631. Sundset 1664. 1723. 

1ste Led kan her efter Stedforholdene ikke være s n n d n., i nogen af 
de Betydninger, som dette Ord har (se Indl. 8. 80). Ldsbl. 208 antages det 
mnligt, at det knnde være en allerede i det 15de Aarh. forkortet Sms. med 
et PersonDavn Sannnlv eller Sunniva (jfr. Rennebn GN. 106). Sandsynh'gere 
er det dog maaske, at det, ligesom antaget ved Soknedalen GN. 53, er s n n n- 
= suSr, den sydlige, d. e. Sørset i Modsætning til GN. 7, som ligger i NØ. 
for denoe. 

9. Almaas. Udt. ælmåsen. — af Almasom AB. 117. Elmoss 
Cap. Almaas 1624. 1626. Alrabaas 1664. Almaas 1723. 

A 1 m å s a r, sms. med a 1 m r m., Alm. Jfr. Aalen GN. 14. 

10. Gaaslancl. Udt. (jasJann, — Gaaselandt 1559. Gaaslandt 
1590. Gaaseland 1624. Gaa^elannd 1626. Ga^eland 1631. Gaas- 
land 1664. 1723. 

^Gåsaland, vel sms. med Mandsnavnet G å s i, som findes brugt 
enkelte Gange i Norge i MA. (ogsaa i Sverige og Danmark), se Personn. i 
Stedsn. S. 81. Dette Gaardnavn forekommer ogsaa i S. Undal, Kvinesdal. 
Helleland, Bremoes og Bø Vest. 



Digitized by VjOOQ IC 



29. HØLANDET 269 



!!• Langaas. lidt. langåsen, Dat. -sa, — Langaas 1559. 
1590. 1624. 1626. 1664. 1723. 

Navnet tilhører vistnok egentlig eu langstrakt Aos ovenfor Gaarden. 

12. 13. Krokstad. Udt. Icrolckston, Dat. stom. Gen. -sto. — 
Kraageslaadt 1559. Krogstadt 1590. Krogsta 1626. Krogstad 1664. 
Kraagstad 1723. 

KréksBtaSir, sms. med Mandsnavnet Krékr, jfr. Horg GN. 43. 

12, 3. Slettet. Udt. stæUe. 

Hvis Udt. er rigtig opgivet, maa man her have et sterkt IntetkjøDSord 
Slætt = det alm. Slætte n., Slaatteng (Indl. 8. 76). 

14. Jønland. Udt. jø'n,n,lande. — Jernlundt 1590. Jøenland 
1624. 1626. Jynland, Jøndland 1631. Jønland 1664. 1723. 

Iste Led kan formodes at være Mandsnavnet jQrundr; den nuv. 
Form er da opstaaet af jQrnndarland ligesom Jønvik paa Ytteroen af 
jQrnndarvik (Persona, i Stedsn. S. 161. Ldsbl. 209). 

15. Beinaas. Udt. renåsen. — Rennaas 1624. Reennaas 
1626. Reenaas 1631. Reinaas 1664. 1723. 

Ligger nnder en Aas, der efter Kartet har samme Navn, som da rime- 
ligvis egentlig tilhører denne. Navnet findes ogsaa i S trinden, i Aasen og i 
Trendenes. 1ste Led kan vistnok hverken være Dyrenavnet reinn m., Ken, 
eller det Indl. 8. 70 omtalte rein f.; rimeligere er det, at det indeholder et 
EIvenavD. 1 en Bemærkning ved Navnet i Strinden formoder O. R., at det 
kan være et Elvenavn R o y n a, afledet af r a n n f., Rogn. Denne Stamme er 
nu i Stedsnavne hyppig gaaet over til Rein-; jfr. Reinbjør Overhallen GN. 9, 
som enten maa afledes af det samme Elvenavn eller af r øyn i n., Rognelnnd. 
Her maatte man ogsaa kunne tænke paa Elvenavnet Rein eller Reina (jfr. 
Bd. III S. 363). Gaarden og Aasen ligger mellem Lysinga og en mindre Elv, 
som falder nd i denne. 

16. Lien. Udt. li'a. — Liidt, Linn 1631. Lienn 1664. Lien 
1723. 

• L 1 5 f., Li (Indl. S. 65). 

17. Uammeraas. Kaldes sollia. — Solidt, Sollij 1626. 
Et Underhrug nnder GN. 19. 

18. Grønlien. Udt. grø'nnlia. Dat. -lien. — Gronlid 1624. 
Grønnlj 1626. Grøndliid 1631. Gronlij 1664. Grønlie 1723. 

19. Hammeraas. Udt Aamward^en. — af Hamarsaase AB. 
44r. Hamiraas 1590. Hammer Aas 1624. Hamraas 1626. Hammer- 
aas 1664. 1723. 

Ligger ved en isoleret Aas med en temmelig spids Top ; Navnet bar vel 
fra først af tilhørt Aasen. 

20. Red. Udt. ro'n, Dat. rø'a. — Rødt 1590. Roed 1624. 
1626. Røe 1664. 1723. 

Af rn5 n., Rydning, eller af rj é8r n., aabent Rum» Grønning i Skov, 
hvilke nu begge paa denne Kant af Landet er blevne til Rø. Her m«d til- 
føiet best. Artikel i Hankjøn. 

21. Bjørkjennaas. Udt. IfiWhinnåsen. — af Biortiærnaraase 
AB. 44. Birckenn (!) Cap. Birckaas 1559. 1590. Berkenaas 1624. 



Digitized by VjOOQ IC 



270 BØKDRE TRONDHJEMS AMT 

Bierchennaas 1626. Bierckenaas 1631. Bierchenaas 1664. Biereken- 
aas 1723. 

Bj 6rtj Arnar&ss af Biéttjqrn, Bjortiemet, som maa hare reret 
Xavn paa det lille Vand nær Gaarden (Kartets Lillemovandet) ; det kan rmn 
umiddelbart dannet af b j 6 r r m., Bæver, men det er ogsaa muligt, at den 
lille ElVf som gaar ifrjennem Vandet og til Svorksjøeo, kan have hart det 
ofte forekommende Navn Bjora. cKæverelven«, og at Vandet har faaet sit 
Navn af dette. Det kan mærkes, at en anden Elv paa Helandet, aom gaar 
til Ganstadvandet, bar det beslægtede Navn Bøvra (tostav. Beton.), og at det 
samme Navn (eller Bævra) ogsaa mna have været bragt om endnn en Elv i 
Nærheden, som gaar til Svorka og Orkedalen (se Orkedalea GN. 79). 

22. Fuglaas lille. Udt. fau låsen. — Fuglaas 1559. Fullaas 
1590. Fogelaas 162é. 1626. Lille Fugelaas 1664. 1723. 

Se Orkedalen GN. 156. 

23. Stornæye. Udt. sto'mæve/ — Neeff OE. 158. Neff, 
Ne^e (!) 1559. Neff 1590. 1624. 1626. Neeb 1631. Næff 1664. 
Newe 1723. 

Lillenæve er Meldalen GN. 45; se delte. 

24. Fuglaas store. — Fugelaas 1664. Stoer Fugelaas 1723. 
Se GN. 22. 

25. Fosslien. Udt. fdsslia. — Fopiid 1624. 1626. Fosli 
1664. Faaslie 1723. 

Ligger ved Elven Skoida. 

26. Gaasbakken. Udt. gåshakhiim. Dat. -Jca (ogsaa hørt -har- 
himi). — Gaasbacke 1590. Gaaseback 1624. GaaPebache 1626. 
Gaasebreck 1631. Gaasbach 1664. Gaasbachen 1723. 

Maa være sms. med Mandsnavnet G å s i ligesom GN. 10 (Personn. i 
StedsD. 8. 81); der er intet lokalt Forhold mellem disse to Gaarde. Hvis 
Udtaleformen -barkin var rigtig, maatte Navnet være sms. med barki m., 
Barke, Lnftrør. Denne Form har imidlertid ingen Støtte i de bevarede 
Skriftformer, og Navnet vilde være meget usædvanligt; jeg kjender ialfald 
ikke ellers Éxempler paa Stedsnavne med >barke i sidste Led. 

27. Trotland. Udt trattlann. — Troteland NRJ. II 176. 
Trotteland OE. 158. 1559. Trottlandt 1590. Throtteland 1624. Thrøt- 
lannd 1626. Trotdand 1631. TroUand 1664. Traalland 1723. 

Det eneste mig bekjendte Stedsnavn, hvormed dette kunde sammenstil- 
les, er det i det 16de Aarh. nævnte, men senere forsvundne Trottestadt i 
Solør; men dette er mulig feilskreven (Bd. III S. 291). Et Fjeld i Nærheden 
nf Gaarden skal hede Trotstenen, og efter den har vel igjen et lidet Vand 
faaet Navnet Stensvandet. Man kunde gjett^e, at det staar i Forbindelse 
med |) r o t n., Mangel, jfr. ]^ r o t a m a 5 r, en Person, som lider Mangel paa 
det fornødne, hvorefter •I>rotaIand vel kunde betyde fattig eller util- 
strækkelig Jordvej. 

28. Beksaas. Udt. rce'hhsåsen, — Roxaas 1590. Rixaas 1624. 
1631. Rigaas 1626. Rexaas 1664. 1723. 

Dette Navn forekommer neppe andensteds i Landet. Der kunde opstil- 
les forskjellige Formodninger om dets Oprindelse. Efter Formen kunde det 
være opr. Refsåss af Mandsnavnet R e f r, da f oi'te gaar over til k foran s. 
Man kunde ogsaa red 1ste Led tænke paa Folkespr. Rekstr m. og Rekst f» 



Digitized by VjOOQ IC 



29. HØLANDET 271 



Gangsti, Kreatorvei, Græsgang, eller Navnet kunde være sms. med et gam- 
melt Navn paa det lille Vand, ved hvilket Gaarden ligger. Men alt er kun 
nsikre Gjetninger. 

29. Serlien. Udt. sjø'lia? — Lidt 1624. Lid 1626. Søelidt 
1631. Sørli 1664. Sørlie, Skiølie 1723. 

Ligger i en L\, der gaar op fra Svorksjøen, og længere nede ligger efter 
Kartet en Plads Sjømoeu. Man har derfor vist her det almindelige Navn 
Sjeli, svarende til et gammelt Sj 6 var 1 id, af sjér m., Sø. Sørli vilde her 
heller ikke knnue give nogen Mening, da den anden Gaard Lien, GN. 10, og 
ligesaa GN. 26 ligger sydligere. 

80. Jonslien. Udt. jé'nslia. — Joensli 1664. Jonslie 1723 
(da Underbrug til Sundet). 

Formodentlig ikke meget gammel Gaard. Sms. med Mandsnavnet Jon. 

31. Sundet. Udt. sy'r^vye. — Sunnd 1624. Sunnde, Sunnd 
1626. Sunde 1631. Sund 1664. 1723. 

* S n n d D.« Sund (Indl. S. 80) ; ligger ved et smalt Sund mellem Svork- 
Rjøen og dens mod V. udskydende Arm Langkjøsen. 

32. Kjøsen. Udt. hjé'sa. Dat. -sen, — Kirsenn(!) 1590. Kiøsenn 
1624. Kiø^umb 1626. Kø^enn 1631. Kiø^en 1664. Kiøsen 1723. 

Sml. Langkjøs Orkedalen GN. 81, som har Navn efter den mod V. ud- 
skydende Arm af Svorksjøen. Denne Gaard maa derimod have Navnet efter 
en mindre dyb, mod N. udskydende Bugt ; Gaarden ligger dog et godt Stykke 
op fra denne, nær en Bæk, som gaar ud i Bugten. Som det sees, er ogsaa 
dette Navn nn Uunkjønsord (se S. 183 under Langlgøs). 

33. Konstad. Udt. Icanmton, Dat. -stim, Gen. -sto, — Kone- 
stedh NRJ. II 176. Konstadt 1559. Kornnstadt 1590. Konstad 
1624. 1631. Korsta 1626. Kandslad 1664. Kaanstad, Konstad 
1723. 

^EorAastadir, sms. med det i flere Stedsnavne bevarede Mnnds- 
navn Korni (Personn. i Stedsn. S. 168). 

34. Blokkan. Udt. Uå'hkann, Dat. -kom, — Bleiikor OE. 158. 
Bleckum 1559. Bleckenn, Bleckumb 1590. Bleekenn 1624. Blekenn 
1626. Bleekenn, Bleckumb 1631. Bloche 1664. Blockum 1723. 

* B 11 k a r, se Meldalen GN. 180. 

35« Estenstad. Udt. æ'ssteston. Dat. -stbm, Gen. -sto. — Østhen- 
stad NRJ. II 176. Østennstadt 1559. Estenstad 1624. Estennsta 
1626. Estenstad 1664. 1723. 

Se Soknedalen GN. 1. 

36—38. Kolbrandstad. Udt. Wlbrannston, Dat. -stom. Gen. 
-sto. — af Kolbrandzstadom AB. 44. Kulbrandstadh NNJ. II 176. 
Golbrandzstad OE. 63. Kaalbensladh 1559. Kolbranndstadt 1590. 
Kolbrandstad 1624. 1631. Kolbennsta 1626. Colbrandstad 1664. 
Colbrandsta 1723. 

Kolbrandsstadir, sms. med Mandsnavnet Kolbrandr, som 
forekommer paa Island, men formodentlig har været sjeldent i Norge, da dette 
er det eneste Stedsnavn, som med Rimelighed kan forklares deraf (Ldsbl. 210. 
Personn. i Stedsn. S. 164). 



Digitized by VjOOQ IC 



272 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

39, Lufald. Udt. lu falle, — Løffald 1624. Løefalld 1626. 
LøfTald 1631. Ludefald 1664. 1723. 

*Hlatfair?, Lodkastning, vel sigtende til, at Gaardea engang red 
Skifte er tilfalden en Mand ved Lodkastning, eller til noget lignende Forhold 
(Thj. VSS. 1882 8. 22). Løfald i Rindalen (nu udt. med kort ø i late Sta 
velse) kunde mulig være af samme Oprindelse, men det kunde maaske ogsaa 
være opr. Lqdufall, hvori Iste Led er Gen. af la da f., Lade, Hølade. 
T\i visomme er vel ogsaa Løfald i Kvinnherred og i Indre Holmedal. 

40. 41. Bestad. Udt. reston. Dat. stom. Gen. -sto. — Restadh 
NRJ. II 176. Reeidestad OE. 62. Resta 1559. Regstadt 1590. 
Ristad 1624. Rista og Lille Rigsta 1626. Rigstad 1631. Regstad 
1664. 1723. 

*Reidara8tadir, sms. med Mandsoavnet R e i 5 a r r. Gaardnavnet 
findes meget hyppigt, i Egne af Landet, hvor Tvelyd bruges, nu i Regelen 
skrevet Reistad. I de senere Aarhnndreder har det været skrevet Rigstad og 
Regstad, idet g og k hyppig i Skriftformen trænger ind fbran b med en føl- 
gende Konsonant (Ixlsbl'. 211. Personn. i Stedsn. S. 202). 

42. Aasen. Udt. åsen. Dat. åsa. — Aass 1664. 

43. filepstad. Udt. kUéffston, Dat. -stom, Gen. -sto, — af 
Klepstadhom AB. 44. Klepesladh NRJ. II 176. Kleppstad OE. 62. 
Klepstadt, Kleffsta 1590. Kleffstad 1624. 1631. Kleffsta 1626. Kleg- 
stad 1664. Klefstad 1723. 

Kleppsstadir, sms. med Mandsnavnet K 1 e p p r, som findes bragt 
tidlig paa Island, men i Norge nu alene kjendes fra ^tedsna^'ne. Gaardnav- 
uet findes paa flere Steder, nordenfjelds foruden her ogsaa i Byneset, Inder- 
øen, Borge Lof. og Gimsø, nu ofCe skr. Klefstad, Elevstad eller Kløvstad 
(Thj. VSS. 1882 8. 32. Personn. i Stedsn. S. 161. Jfr. ogsaa Bd. IV. 1 
S. 113). 

44. 45. Eid. Udt. ei. — af Eidhe AB. 44. Edh NRJ. II 176. 
Eiide OE. 62. Eide, Eydtt 1559. Eidt 1590. 1624. 1631. Eid 1626. 
1664. Eidt 1723. 

Eid n., Eid (Indl. S. 48) : ligger paa Eidet mellem Gaustadvandet og 
Aanøien og ved den korte Elv, som forbinder disse Vande. Udt. viser en 
Afvigelse fra den i Guldalen alni. Regel, at ei udtales som e, maaske fordi 
man her er nær Nordgrændseu for denne Udtalebrng. 

44, 2* Haugen. Kaldes tshauen. 

46. Myren. Udt. mi/'ra. — Mvr 1590. Myren, Myhr 1626. 
Myren 1624. 1631. 1664. 1723. 

• M y r r f., Myr (Indl. S. 68). 

47. Stranden. Udt. stranda. Dat. strånnj, — Strandt 1559. 
1590. Strand 1624. 1626. 1664. Stranden, Strand 1723. 

•Strand f, Strand (Indl. S. 79). 

48. Bjerset. Udt. bjdrsæten. Dat. -ta. — Bulsetther 1559. 
Bøuillsett 1590. Biørsett 1624. 1631. 1664. Biøersett 1626. Børsett 
1723. 

Se Meldalen GN. 14, 3. Det er ikke urimeligt, at Gaarden her kan have 
Navn af den lille Elv, som her gnar ud i Aanøien. Isaafald kunde denne 
snarest formodes at have hedet Bjora. 



Digitized by VjOOQ IC 



29. HØLANDET 273 



49. Solem. Udt. solemmen. Dat. -ma. — af Soleim AB. 44. 
Sølum 1624. Solliimb 1626. Sollem 1631. Sollumb 1664. Sollom, 
Sollum 1723. 

Séleimr, se Bjugn GN. 23. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Høuidh AB. 44. 

Er maaske samme Gaard som Hove BørseskogDen GN. 22, nær Grændsen 
flf Hølandet. 

af Brunalandhe AB. 44. 

Nævnes i Jordebogen mellem Soleim og Bninem d. e. Branem i Melhus 
og har formodentlig ligget nær den sidste Gaard; Navnene er utvivlsomt 
ogsaa beslægtede. Se Melhns GN. 74. 

Rotaass OE. 63. Rettaas 1590. Rottaas 1631. 

Paa Kektnngelkartet findes en Aas ved Navn Rotaas nær Restad og 
Klepstad; Gaarden har uden Tvivl ligget under denne. Navnet findes OKsaa 
i Kingebu, Tingvold og tidligere i Bo Ndl., se Frøien GN. 40 og Hevne GN. 7 ; 
jfr. Bd. IV, 1 S. 149. 

Ødsett 1590. Øyesetter 1626. 

Espaas 1624. E^aas 1626. 

Vistnok samme Gaard som Horg GN. 56, som ligger nær Grændsen af 
Hølandet. 

Setter 1624. 1626. 1631. 

Grandlid 1624. Grannlj 1626. 

Mou 1624. Moe 1626. 1631. 

Bjerckelj 1631. 

Vel samme Gaard som Horg GN. 54, nær Grændsen af Hølandet. 

Løcken 1631. 



NEDLAGTE KIRKER. 

*Grj6ta kirkja paa Grøtan (GN. 1) nævnes i OE. og i 
Reformalsen. Brændte efter Kraft V 514 ved Lynild 1655, iivorefter 
en ny Kirke blev bygget paa Krokstad istedetfor den og den følgende. 

*Kolbrandssta8a kirkja paa Kolbrandstad (GN. 36) 
nævnes i OE. og i Reformatsen (paa første Sted som Kapel). Nedlagt, 
som det synes, ved 1673 (Schøning V 27). 



Rygh. Gaardnavne XIV. 18 



Digitized by VjOOQ IC 



30. 

FLAA HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Flaa. Udi. flå. 

Ældre Navneformer: Fla sokn AB. 45. Fflaa S. OE. 63. 

Navnet er opr. Gaardnavn, se GN. 1 og 2. 



Gaardenes Navne: !• Midfloa. Udt mé'ffldafin. Dat. -flddm. 
— af Flam AB. 44. 45. Ffloo NRJ. II 173. Flaa 1559. 1590. 162k 
Flaae 1626. 1664. 1723. 

Flår, se Rennebu GN. 62. Nordre Flaa hører til Melhns Herred :GN. 
76 og 76). 

2. Kirkflaa. Udt. Jcørlfidavn. — af Kirkiu Flam AB. 45. 
Kirkeflaa OE. 63. Kircheflaa 1664. Kierckeflaae 1723. 

Maa have sit Navn af, at Kirken engang har staaet her. Hvis det for- 
holder sig rigtig, hvad der meddeles om Kirkens ældre Pladae (se under 
•Nedlagte Kirker^;, maa dog Navnet i AB. tilhøre en anden Part af Gaarden 
og kan først senere være gaaet over paa denne. 

2,21. Flaavolden. Udt. flaidUen, 

3. Reitan. Udt. ré'tann. Dat. -tom. — Rette 1559. Rottenn 
1590. Reittenn 1624. Reitenn 1626. Reiten 1664. Reidten 1723. 

Se Rennebu GN. 163. 

4. Fremo. Udt. fré^mdavtiy Dat. -mbbm, — af Froyamoo AB. 
45. Ffrøemo NRJ. II 173. Friimo OE. 63. Ffreimo' OE. 158. 
Fremou 1590. 1624. Fremoe 1626. 1664. 1723. 

1ste Led maa indeholde Navnet paa en Bæk, som gaar ud i Kaldvella, 
nn kaldet Frøa. Dette Elvenavn kan neppe paavises andensteds (se ogsaa 
Bd. III S. 80). 

5. Mo. Udt. mb. — Moe 1664. Moe (ode) 1723. 

6. Bjørgen. Udt. hjørja. — Biorgen 1664. 1723. 
Se Opdal GN. 111. 



Digitized by VjOOQ IC 



80. FLAA 275 



7. Bølaiid. Udt. hø'laim. Dat. uforandret. — Bollandh NRJ. 
II 173. Bolandh Cap. Barlandt, BoJand 1559. Buland 1590. 1624. 
1631. Buelannd 1626. Boelland 1664. Bolland 1723. 

Sidste Led er utvivlsomt land n. (Indl. 8. 63). Om Iste Led kan man 
kun have Formodninger. Rimeligst turde det maaske være at tænke paa 
bord n., Kant, Rand, eller et deraf afledet b o r d i m., eller paa b o r 5 a f., 
Baand, Strimmel. Begge Forklaringer synes at kunne passe til Gaardens 
Beliggenhed langs Kanten af en Dalskraaning. 

7. !• Haugen. Kaldes bø'laVjVjShatien. 

7. 2. Indistuen. Skal kaldes m/?,. 

7. 4. Blukkum. Udt. ukjendt. 

Se Meldalen GN. 180, Hølandet GN. 34. 

7. 5. Hoven. Udt. haven. 

8. Langland. Udt. Idnglmm. — Langeland NRJ. II 173. 
Lagnem (I), Langland 1559. Langlanndt 1590. 1624. Lanngelannd 
1626. Langeland 1631. Langland 1664. Langeland 1723. 

Se Aalen GN. 92. 

8.3. Skurløkken. Udt. sJcuUi/lJga, 

9. Bybot. Udt. bybota, Dat. -ten. — Bybodtt 1559. Bubodt 
1 590. Byeboed 1 624. Byebod 1 626. Bvebaadt 1 63 1 . Bybaat 1 664. 
Bybaadt 1723. 

•Bæjarbot?, af bæjar. Gen. af b æ r m., Gmird, og b 6 t f., For- 
bedring. Betydningen knnde da være omtrent den samme som i det oftere 
forekommende A u k 1 a n d, Øgningsland, ved Rydning tillagt Land (Indl. 
S. 42;. Jfr. bæjarbét f, hvad der tjener til Nytte for en Gaard, Bygd 
eller Ejøbstad (Fritzncr). Navnet forekommer neppe andensteds som 
Gaardnavn. 

10. Yalderaas. Udt. valderåsen, Dat. -sa. — Wallirsaas, 
Waliraas 1590. Valderaas 1624. 1626. 1631. 1664. Valteraas, 
Valderaas 1723. 

Iste Led bar Udseende af at kunne være Bækkenavn ; jeg kan ellers 
intet sige om Betydningen. 

11. Berset. Udt. b^lsret. — af Borgsælre AB. 45. Bordtt- 
^elthir 1559. Borsett med Amodt 1590. Borsett 1624. 1631. Bor- 
set 1626. Borsett 1664. Borsett, Borsett 1723. 

Iste Led maa være borg f., i Betydning af Bygdeborg eller Høide, som 
er skikket til Anlæg af en saadan Borg (Indl. S. 44). Der er en isoleret 
Fjeldkol nær Gaarden. 

12. Aune. Udt. aune (andre: ø^narijn). — Oiine 1664. Øfne 
1723. 

Af and n n., Ødegaard (Indl. S. 42). Udtaleformen Anne maa opfattes 
som Dat. £nt. 

13. Dal. Udt. dal — Dale Cap. Dall 1559. 1590. 1624. 
1626. 1664. Dahll 1723. 

13, 3. Sveibakken. Udt. svei^baJcJcaVjn, 



Digitized by VjOOQ IC 



276 SONDRE TRONDHJEMS AMT 



Har Navn efter en Bæk Sveia (tostav. Beton.), opr. vel ^ S v e i g j au 
jfr. Adj. sveigr, bøielig, og sveigja, at beie, Folkespr. Sveigja f. og 
Sveig m., en tynd, bøielig Kvist. 

14. Engan. Udt. æ'ngann,. Dat. -g&m. — Ennge 1624. 1626. 
1631. Enge 1664. 1723. 

Best. Flt. af e n g f., Eng, Græsmark (Indl. 8. 49 . 

15. Teigen. Udt tei'en. Dat. tei'a. — Theigen 1631. Tein 
1664. Tejen 1723. 

Af t e i g r m., Teig, afdeit Stykke Jord eller Skov (Indl. 8. 81). 

16. Ualtbrekken. Udt. hdlthrækka. Dat. -Icunri. — af Hasla- 
brekko, Haslabrekko skipr. AB. 45. Haslebreke NRJ. II 173. Hal- 
breck, Halsbrecke 1559. Hasilbreck, Hassilbreck 1590. Halsbreck 
1624. 1631. Hal^breche 1626. Haltbrechen 1664. Hall Brecken 
1723. 

Haslabrekka, sms. af b a s 1 a. Gen. Flt. af Trænavnet b a s I m.. os 
brekka f., Bakke (Indl. 8. 46); falder i Betydning omtr. sammen med 
Holtbranten, se Singsaas GN. 66. Findes som Gaardna^n ogaaa i V. Slidre 
og som Navn paa et Veistykke i Bnviken. 

17. Lersbakken. Kaldes haJckann. — Backe 1590. 1624. 
Baecke 1626. 

18. Ler. Udt. Ur. — Lere NRJ. II 173. Lere 1559. Lemne, 
Lerenn 1590. Lerrenn 1624. Leerrenn 1624. Leer 1631. 1664. 
1723. 

Er Ordet 1 e i r r m., Ler, leret Jordsmon (Indl. 8. 66), der her er brugt 
nforandret som Gaardnavn; findes paa samme Maade i Nes Rom. og i Krods- 
herred (Bd. II 8. 346) og med best. Artikel i Leinstranden (GN. 68. 66\ 

18. 1. Fremgaarden. Udt. fraimmgalen, 

18.2. Bakken. Udt. hdikinn, 

18,4. Lekken. Udt. lyhha. Dat. -l^uyiVj. 

19. Graabakken. Udt. grabaHmn, — Borten eller Graa- 
backen 1723. 

19. 3. Øien. Kaldes gråbakksøia. 

20. Bortn. Udt. barfn. — or Borkni DN. II 36, 1297. 
Borkeøn NRJ. II 173. Bortne OE. 63. Borthingh, Borthenn 1559. 
Borttne 1590. Borttn 1624. Bortenn 1626. 1631. Borttenn 1664. 
Bortten 1723. 

Borkn (opr. •Bnrkn?). Forbi Gaarden gaar der en liden Elv nd i 
Galelven, som nn kaldes Bortna ; Elvenavnet udtales nok nu med tostav. Beton., 
men dette beror maaske som oftere paa en senere indtraadt Forandring. 
Elvenavnet har vel opr. været Enstavelsesord, og det er muligt, at Navnet 
først har tilhørt Elven og senere er gaaet over paa Gaarden. Forholdet kan 
dog ogsaa være omvendt. Ordet maa være det samme som det i flere Bygde- 
maal endnu brugelige Burkn (ogsaa Burkne) m., Bregne, som vist er et gam- 
melt Ord. Samme Stamme har man ogsaa i Bortnen, Navn paa en Gaard ojr 
en Fjord i Kugsunds Sogn i Daviken, hvor det vel opr. er et Fjordnavn 
• Burkni; dog kan vel ogsaa den Elv, som falder nd i Bunden af Fjorden, 
have hedt •Burkn. Ligeledes i Borlne i Selje, som i det 16de Aarh. skrives 
Borkne, og i Bortnem i Ytre Holmedal, i MA. skr. Burknhæim. At kn 



Digitized by VjOOQ IC 



30. FLAA 277 



efter r er gaaet over til tn, er en almindelig Lydovergnng (Thj. VSS. 1882, 
S. 38, Ldsbl. 213, N. Fjordn. S. 63). 

21. Nyhus. Udt. nfhus. — [af Nyhusom AB. 43?]. Nyhuss 
NRJ. II 173. Nyhuss 1559. Nøyhuus 1590. Nyhus 1624. 1626. 
Nyhuus 1664. Nyehuus 1723. 

N ^ h li s a r, cNyhnsene«, se Soknedalen GN. 10. Det er sandsynligt, at 
den i AB. opferte Gaard er den samme som denne, se Melhns nnder « For- 
svandne Navne*. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Aase j Fla sokn AB. 45. 
Kan mulig være GN. 4, 2. 

af Geitasætre AB. 45. 

af Watzlijd AB. 45. 

af Kuiastadom AB. 45. 

Maa være samme Navn som Kvistad i Hjørundfjord og paa Inderøen, i 
MA. KviRtadir. Iste Led indeholder maaske et afslidt Mandsnavn eller 
Tilnavn (Thj. VSS. 1882. S. 6. Personn. i Sledsn. S. 171). De 8 sidste 
Gaarde kan ogsaa have ligget i Horg. 

af Hauge AB. 45. 

Kan, hvis den har ligget i Flaa, mulig have været GN. 7, 1 ; men efter 
den Forbindelse, hvori den nævnes i Jordebogen, kan den ogsaa have ligget 
i Horg. 



NEDLAGTE KIRKER. 

Sognets Kirke stod oprindelig paa en Slette nordenfor Nyhus- 
klevene under Gaarden Midflaa. Denne Kirke blev imidlertid for over 
300 Aar siden ødelagt ved Elvebrud, og en ny blev bygget paa Øvre 
Flaa, hvorfra den igjen efter Bevilgning af 12 Juli 1791 blev flyttet 
til sit nuværende Sted paa Ler (Kraft V 512). Efter en Besigtigelse 
af 1665 var den gamle Kirke en Stavkirke (Aarsb. f. For. t. n. Fort, 
Bev. 1886 S. 151). 



Digitized by VjOOQ IC 



31. 

MELHUS HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Melhus. Udi. md-liis. 
Navnet er opr. Gaardnavn, se GN. 91. 



Gaardenes Navne: 1. Øie. Udt. øi. — af Øyio AB. 42. Oe 
NRJ. II 175. ØgieOE. 71. Øie, Øyie 1559. Ove 1590. 1624. Oie, 
Øienn 1626. Øve 1664. 1723. 

y f. (Indl. S. 88). Gaarden ligger paa den lave Slette af opskyllet 
Land ved Gnlas Udløb i Gnlosen. 

1, 15. Finset. Udt. frn,ft,sæten, Dat. -ta. — af Finnasætre 
AB. 42. 

Finnasetr, sandsynlig sms. med Mandsnavnet F i n n i (Personn. i 
Stedsn. S. 69). 

2. Reitan. Udt. ré^tarm. Dat. -tårn. — Reyian Cap. Rettum 
1559. Rette 1590. Reitenn 1624. 1626. Rettenn 1631. Reiten 
1664. 1723. 

Se Rennebu GN. 163, Flaa GN. 3. 

3. DuYsten. Udt. duvstén. Dat. -sténa. — af Dufuosteine AB. 
42. Dybsteenn 1590. Dustenn 1624. Duesteenn 1626. Duffstenn 
1631. Duesteen 1664. 1723. 

Diifusteinn, hvori 1ste Led maa være Fnglenavnet d li f a f., i Steds- 
uavne vel at forstaa om Vilddnen. Se Orkedaien GN. 22. 

4. Øiaas Søjqa^aarden. Udt. øi'ås. — Øaass NRJ. II 175. 
Øvaas 1559. Øyeaas, Øyaas 1590. Øvaas 1624. 1631. Oieaas 
1626. Oyaas 1664. 1723. 

1ste Led er utvivlsomt Navnet Øie, GN. 1. 

5. Øiaas Megaardeiu — Øyaas Medgaard 1664. Meegaard 
Øyaas 1723. 

6. Øiaas Megaarden og Nordgaarden. — Øyaas Nordgaard 
16(34. Nordgaard Øiaas 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



81. MELHUS 279 



7. Færgestedet. Udt. fcf^7'st(Vn. — Fergestad 1664?. Ferge- 
stedet 1723. 

Jfr. Orkedalen GN. 204. 

8. Tislauan. .Udi. ttsslauanii. Dat. -dm. — TisJe NRJ. Il 
175. Tislagh, Tvslag 1559. Tisle, Tisløff 1590. Tisløff 1624. This- 
loff 1626. Thipioff 1631. Tislof 1664. 1723. 

S. Bagge antager, at Navnet kan være opr. • T y s 1 o g, sms. med Gade- 
navnet Tyr. Jfr. Njar8arl<2g i Tysnes og F r o y s 1 o g, nn Frøitlog i 
Sogndal Stav. Dette 1 Q g f. maa være opstaaet af 1 Q g u. Flt. og betegne et 
Sted, som er viet til Guden, er underlagt ham. 

9. Bleke, Udt. Wé7;e. — til Blekene AB. 43. Bleghen NRJ. 
II 175. Bleckenne Gap. Blecke, Blegenn 1559. Bleckenn 1590. 1624. 
Blecke 1626. Bleche 1664. Blecke 1723. 

Maa efter de ældste Skriftformer være en Sms. med vin. Disse viser 
ogaaa, at Navnet neppe kan være det samme som det B 1 e i k i n, som man 
hor i Faaberg og Gran (Bd. IV, 1 S. 229). Snarere kunde man formode, at 
1ste Led indeholder det blik n., noget blinkende, lysende (Indl. S. 44), som 
man har i Gaardnavnet B 1 i k a r, som findes paa mange Steder, her norden- 
fjelds i Meldalen, Hølandet, Børsen og Strinden, se S. 162. 

10. Yarmbu« Udt. vdrmhumn,, Dat. -hxtm. — Waneboe (!) 
1590. Verumbou 1624. Werumboe 1626. Weremboe 1631. Vermboe 
1664. 1723. 

Ligger ved en Bæk, som maa have havt det hyppig forekommende Navn 
Vorma, og maa have Navn efter den. Om Elvenavnet se Orkedalen GN. 127, 
jfr. Soknedalen under »Forsvundne Navne*. Sidste Led er b li n., Gaard, 
beboet Jordbrug (Indl. S. 46). Den nuv. Form er best. Flt. 

11. Rydningen. Udt. rønningen. — Rødning 1626. Røningh 
1631. Røning 1664. Rønning 1723. 

AfrnSningr m., Rydning (Indl. S. 72). 

12. Tuftan. Udt. tufftann. Dat. -tårn, — Toftiim 1559. Tofftenn 
1590. Thoffte 1624. 1626. 1631. Toffte 1664. Tofte 1723. 

• T n p t i r, Flt. af t n p t (ogsaa t o p t) f., Hustomt (Indl. 8. 82). 

13. Greset. Udt. gr&sæten. Dat. -ta. — Grøtszeter OE. 158. 
Grødsetther 1559. Grødsett 1590. 1624. Grøedsett 1626. Grøsett 
1631. Grøesett 1664. Grøsett 1723. 

• Grjétsetr, sms. med grjot n., Sten. Navnet findes ogsaa i Grue 
(Bd. III S. 250), Rindalen, Byneset og Øksnes (Griotzsætr AB.). 

14. £g;gen. Udt. æjja. Dat. æjjen. — Egenn 1590. Eggenn 
1626. 1631. Eggen 1723." 

• Egg f., Egg, Jordryg (Indl. S. 48). 

15. 16. Kraakmoen. Udt. hrahm&n, Dat. -mdYn. — af Krako- 
moo AB. 43. Krogemo 1559. Krogmon 1590. Kragmo 1624. 
Krograoe, Kragemoe 1626. Krogmoe 1664. Krogmoe, Kraagmoe 
1723. 

Kråknmor. Iste Led kande mulig være B'uglenavnet k r å k a, anvendt 
som Persontilnavn; som saadant findes Ordet brugt 4—6 Gange i MA. Mindre 
rimeligt er det vel at aflede Gaardnavnet direkte af Fuglenavnet. Paa Elve- 
navnet Kraaka kan der her ikke tænkes, da der neppe er noget Vandlob i 
Nærheden. 



Digitized by VjOOQ IC 



280 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

17. Dalan. Udt. dalåftn. Dat -Mm. — Da] em (Ødegaard' 

Cap. Dall, Dallenn 1631. Dallumb 1664. Dallum 1723. 

* D a I i r, Flt. af dalr m.. Dal (Indl. S. 47), her med best. i^rtikeL 

18. Uegdal. Udt. hæggdalen, Dat. -?a. ^Hegdall 1559. 1590. 
1624. 1626. 1631. 1664. 1723. 

Et meget hyppigt Gaardnavn, som undertiden maa afledes af et EWe- 
navn Hegga, opr. *Heggj a (jTr. Bd. II S. 161), men her vel er sms. med 
Trænavnet heggr. 

19. 20. Lefstad. Udt. Wffstann, Dat. -stam. Gen. sta. — af 
Leifstadom AB. 43. Leiffuestad OE. 158. LefTstad 1559. LefTstadt, 
Lebsta 1590. LefTstad 1624. 1631. Lebsta 1626. Lefstad 166L 
1723. 

Leifssta6ir, sms. med Mandsnavnet L e i f r (Personn. i Stedsn. 
S. 173). 

21. Kvam. Udt. hvammen. Dat. -ma. — af Hvamme AB. 43. 
Quam 1559. 1590. Quamb 1624. 1626. 1664. Quam 1723. 

H Y am m r, se Orkedalen GN. 21. 

22. Aunet. Udt. auney Dat. aune. — Offne 1631. Ounne 
1664. Øfne 1723. 

Af audn d., Ødegaard (Indl. S. 42). 

23. Lekken. Udt. lykka. — Lockenn 1590. Lyckenn 1624. 
1626. Løcken 1631. Løchen 1664. Løcken 1723. 

* Lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66). 

24. Kottan. Udt. Jcafdnn, Dat. -tårn, — Katlym NRJ. II 175. 
Lille Katem Cap. Kattenn 1559. Katim 1590. Katten 1624. Kattenn 
1626. Kattem 1631. Kaatumb 1664. Kattum 1723. 

Efter Nutidsformen skulde man formode, at den opr. Form er Kotar 
f., Flt. af kot n., Hytte (jfr. Singsaas GN. 7); men de ældre Skriftformer 
volder Usikkerhed, ikke saa me^^et fordi de har Vokalen a i 1ste Stavelse, da 
•Ion hyppige Overgang af o til a nok kunde være indtraadt i 16de Aarh., 
som fordi de fleste tyder paa en Sms. med h e i m r. Det turde vel dog være 
muligt, at Skriftformeme kunde være paavirkede af Leinsti anden GN. 46, 
som ogsaa etter Nutidsformen er en Sms. med h e i m r, og som i I6de og 
17de Aarh. for dét meste skrives neingtigt som dette Na%Ti. I Forbindelse 
*dermed staar Spørs^smaalet om, hvilken Gaard der menes med af Ko tom 
AB. 42. Efter Rækken af de opregnede Gaarde skulde det være Kattem i 
Lein stranden ; men det er lidet tænkeligt, at denne i 16de Aarh. skulde have 
hedet Kotar. Hvis der ikke er en Feilskrifb i Jordebogen, ligger det nær- 
mest at antage, at det er Gaardcn i Melhus, som menes. O. R. forklarer, 
Bd. J S. 362, Navnet her som opr. Kotar, samme Navn som Kaater i Vaaler 
SmI., Kaata i V. Slidre og Kaade i Fister og Mosterø. 

25. Rakbjergen. Udt. ruphjøra. — Rackeberg Cap. Racke- 
bierg 1559. Reckeberg 1590. Raekeberig 1624. Raeckeberg 1626. 
Rackebiørn 1631. Rackebior 1664. Rackebiorgen 1731. 

1ste Led kunde man maaske sætte i Forbindelse med Adj. rakr, lige, 
ben, eller snarere med rakkr, lige opstaaende, Folkespr. rak, rakk, rank, 
lige, ret. Samme Ord har man vel i Rakkefjeld i Fyresdal. Det kunde man- 
ske ogsaa være rakk i m., Hund, se Hd. 1 S. 93 om Navnet Rakkestad, 
eller man kunde tænke paa melrakki d. e. Hvidræv; altsaa opr. ^Rakka* 
hj org. Sidste Led er bj Qrg f. (Indl. S. 43). 



Digitized by VjOOQ IC 



31. MELHDS 281 



26. Oldereien. Udt. ølderøia, — Allerøen 1624. 1626. Older- 
oen 1631. 1664. Olderoyen 1723. 

Iste Led er Trænavnet q 1 r ni., Or, Older, sidste Led ø y f, i Betyd- 
ning af lay Strækning ved Vand (Indl. 8. 88). Gaarden ligger paa en Slette 
ved Søen Aanøien. 

26,4, Sagberget. Udt. saghær je. 

Ligger ved Vigdas Udløb af Aanøien nær nogle Fosse, hvor der vel 
længe, ligesom na, har været Sagbrag. 

27-29. Vold. Udt. valf^fin — af Velle AB. 43. Vold NRJ. 
II 175. Vol OE. 62. Woldt 1559. 1590. 1624. Wold 1626. Vold 
1664. 1723. 

V Q 1 1 r m.. Vold, græsbevoxet Slette (IndL S. 87), i Udtaleforinen gaaet 
over til best. Flt. 

29. 2. Vollaryditingen. Udt. vaUarønningann. 

29. 3. YoUahagen. Udt. vaUahdgmm. 

30—82. 35. 36. Gimsan. Udt. jømmsai%n. Dat. -såm. — a 
Gimsar Morkinsk. 30. af Gimsum Heimskr. (Unger) 157. 183. 208. 
725 etc. af Gimsom AB. 43. [Gimsa skipr. AB. 4^]. (Jymse NRJ. 
II 175. Gimpenn OE. 62. Gymsen, GymPe Cap. Gimpen 1559. 
Gimse 1590 (blandt Gaardene nævnes G. Præstegaard) 1624. 1631. 
Giembpe 1626. Gimbse 1664. Neder Giemse, Over Giembse 1723. 

Gimsar, se Orkedalen GN. 112 og Bd. III S. 9. 

83. Gimseteigen. \^åi, jømmsteien. — Giembseteigen 1723. 

Sidste Led er teigr m., afdelt, afgrændset Stykke Jord eller Skov (Indl. 
S. 81). 

34. Bønsenget. Udt. Wnnsænrie. 

Iste Led er antagelig Mandsnavnet Bjern ligesom i Bdostnen, Aalen 
GN. 48. 

37. Baggeien. Udt. baggøia. — Bagoenn 1590. 1624. 1631. 
Bagoen 1626. 1664. Bagøyen 1723. 

Iste Led maa være et Mandsnavn eller Mandstilnavn B a g g i ; som Til- 
navn findes det meget b^'ppigt bragt og betegner vel som saadnnt en tyk, 
undersætsig PersoD, af baggi m., Bylt, Sæk (Bd. I S. 148. HI S. 85o( 
Personn. i Stedsn. S. 27). 

38. 39. Romol. Udt. romdfan,n, Dat. -/åm, Gen. -Is, — af 
Rimul Fomm. s. I 209. a Rimiil Njals s.' (Gisl.) I 526. Romwle NRJ. 
II 175. Raamule, Romor 1559. Ramnlle 1590 (da Fogedgaard lige- 
som 1626 og 1664). Romull 1631. Rommel 1626. 1664. Romiild 
1723. 

R i m n 1 1. Dette Navn findes ikke andensteds. Det er sandsynlig en 
Afledning af den Stamme, man hur i r i m i m , en langstrakt Forhøining, 
Jordryg (Indl. S. 71), som forekommer i saa mange Stedsnavne. Dette knnde 
her give en passende Betydning, da Gaarden ligger paa en langstrakt Terrasse. 
Udtaleformen er opstaaet ved Tiljevning af Vokalerne. 

40—42. Tranmæl. Udt. trdnnmah — Trandmell NRJ. II 
174. Trandmell 1590. ThrandmeeI11624. Thrandmell 1626. Trand- 
mell 166if. Trandmell, Tranmell 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



282 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Sidste Led maa være m e 1 r m.. Mæl, Sandbakke eller Lerbakke red en 
Elv (I adl. 8. 67). Iste Led knnde være Mandana vnet & r a n d r, som na i 
Stedsnavne ofte er gaaet over til Trann-; jfr. B<L II 8.387. Der er her aeppe 
andet Vandløb end Gola. 

40. 2. Purkmyren. Udt. porkmyra. 

Stedsnavne ams. Died Pnrka findes oftere, navnlig nordenfjelds. Tildel«^ 
er disse vel ndgaaede fra den hyppige Anvendelse af Ordet som Nam paa 
Fjelde, men oftere roaaske fra dets Brag som Persontilnavn ; paa den sidste 
Maade maa det rimeligvis ogsaa forklares her. 

40.3. Sergjerdet. Udt. sé'jæle. 

43—45. Holem. Udt. høløm, — af Holeime AB. 43. Hohm 

NRJ. II 175. Holem OE. 62. Holum 1559. Hollum. Holmen, Holm, 

Holim 1590. Hollum 1624. Hollumb 1626. Hollemb 1664. Hollum 
1723. 

Efter Udt. kan den opr. Form ikke være H <^ 1 e i m r, en Sms. mvX 
h 6 1 1 m. (Indl. 8. 50) og helm r. Men 1ste Led maa være hol n., Hal, 
Fordybning, elier Adj. holr, hnl, indhalet, sigtende til en Forsæokniag i 
Terrainet. Samme Navn findes ogsaa i Nittedalen og i UUensaker, se Bd. II 
S. 285. 

43, 4. Grønegf^en. Udt. gronæjjinn. Dat. -jåm. 
Daglignavnet er best. Flt. 

44, 2. Lokken. Kaldes hølømdyJ^. 

46. 47. Sjetnan. Udi. sjettnann,s Dat. -nånis Gen. sjéttn. — 
af Setnom AB. 43. Settne NRJ. H 174. Setne OE. 62. Settne 
1559. 1590. 1624. Sieitne, Settne 1626. Seltenn, Siettnne 1631. 
Siettne 1664. Sietne 1723. 

Setnur; findes som Gaardnavn ogsaa i Y. Toten, i Børsen og i Tilder 
i MA. skr. S e t n a r og S i æ t n a r). Sms. findes det i Setna|>yeit, na 
Sentvet i Tregstad. Navnet maa være af den Stamme^ vi har i s 1 1 j a, at sidde, 
og betyder maaske simpelthen: Sæde, Sted, hvor man er bosiddende, lige- 
betydende med s e t r. Mulig kunde dog Navnet ogsaa betegne Gaarde, som 
ligger paa en Afsats, jfr. Folkespr. Sete m., liden Flade i en Klippe (Aasen : 
denne Betydning har man vist i det paa fiere Steder forekommende Gaard- 
navn Setberg (jfr. Bd. I S. 13). Den sidste Betydning passer efter Beliggen- 
heden paa Gaarden her i Melhus og ogsaa paa den i Børsen. 

48. Mo. Udt. wo. — Moo NRJ. II 174. Moo 1559. Mou 
1590. Moe 1723. 

48,2. Mostieii. Udt. mo stien. 

48, 3. Buan. Udt. hiiai^n^ Dat. am, 

49—51. 53. Kre^nes. Udt. Icrcengnés. — af Kreggianese 
AB. 43. Krageness NRJ. II 174. Kreggenes OE. 62. Kregenes 
1559, Krognes, Kregne.ss 1590. Kregeness 1626. Kregnes 1664. 
1723. 

Isto Led indeholder vel sandsynlig et Elvenavn (saa ogsaa antaget af 
O. H. i Samlingen af £lvenavne\ som da konde have været *Kreggja 
eller *Kregg. Noget lignende Elvenavn kan neppe paavises andensteds. 
Man knnde mulig sætte det i Forbindelse med Kragg m., lidet og kroget Tnv, 
jfr. Kraggskog, Skov af Smuatræer i Aasen og Ross), hvoraf det kunde være 
dannet, ligesom saa mange Elvenavne er dannede af Træna\'ne. Der gaar 
B.i'kke pua begge Sider af (laarden, hvoraf den ene nu heder Skjerva. 



Digitized by VjOOQ IC 



81. MELHUS 283 



52. Kregncsrydniiigen. Kaldes rønnhinann. — Rødning 1626. 

Se GN. 11. 

52, 2- Flaatten. Udi. flatta. 

Af flQt f., Flade, flad Strækning (ludl. S. 60). 

54. Storrydningen. Udt. storrønnimien. — Roningh 1590. 
Rodning 1626. Røning 1664. Neder Ronning 1723. 

Jfr. GN. 69. 

55. Rofstad. Udt. raffston {-stann^X Dat. -stam. — Rogestad 
NRJ. Il 174. Raffstad OE. 58. Rubstadt, Raapstad 1559. Rebstadt 
1590. Raffstad 1624. Raffsta 1626. Rogstad 1631. Rofstad 1664. 
1723. 

* Kolfsstadir?, sms. med Mandsnavnet Rolfr (Personn. i Stedsn. 
S. 208). At Navnet et Par Gange i de ældre Kilder sk rives, med g, maa for- 
klares af den meget almindelige Tilbeielighed til at indskyde g og k foran 
s med en følgende Konsonant, tildels med Fortrængelse af en anden Kon- 
sonant. 

56. 57. Stensaas. Udt. stennsåsen, — Stenzass NRJ. II 174. 
Steinsaas Cap. Slennsaas 1559.1590.1624. Sieensaas 1626-. Stens- 
aas 1664. ■ Steensaas 1723. 

Jfr. Soknedalen GN. 34. Gaarden her ligger paa en temmelig høi Flade 
nnder en Fjeldkol; til denne sidste sigter vel her Ordet Stein (jfr. Indl. 

S. 79). 

58. Eggen. Udt. æ'jja, — Eggen 1626. 1631. 1664. 1723. 
Se GN. 14. 

59. Lillerydningen. Udt. JVhlrønnimien. — Roningh 1590. 
Røedning 1626. Røning 1631. Ronning 1664. ' Lille Ronningen 1723. 

Jfr. GN. 64. 

60. Forsetlekken. Udt. farrsætjylcka. 
Se GN. 62. 

61. Hangen. Udt. haujen. — Hoienn 1631. Houen 1664. 
Hougen 1723. 

62—64. Forset. Udt. fdrrsæten. — a Furusætre AB. 43. 

Fyrisetler NRJ. II 173. Ffureszeter DN. IX 777, 1534. OE. 62. 

Furrusetther 1559. Forsett 1590. 1631. Foersett 1626. Forset 
1664. Forsett 1723. 

Furusetr. Iste Led fer uden Tvivl det samme som i Fornes, GN. 
67, og maa være det oftere forekommende Elvenavn Fu ra, af fur a f., Furu. 
Lidt søndenfor Gaarden gaar en Bæk, som falder ud i Gula lidt ovenfor 
Fornes. Samme Opr. har vel ogsaa Forset i øre, udt. med kort, lukt o (Furu- 
sætre AB.), ved en Elv, medens Forset i Singsaas (GN. 57) er sms. med et 
ganske andet Elvenavn. 

65. Klep. Udt. Mæpp, — Klepe NRJ. II 173. Kleppe 1559. 
1590. 1624. 1626. Klep 1664. 1723. 

* Kl ep pr m.. Klump, Fjeldknat. 

66. Kaasen. Udt. Msa. — Kosuindt 1590. Kasenn 1624. 
Koe^enn 1626. Kaa^enn 1631. Kaasen 1664. 1723. 

Se Opdal GN. 10. 



Digitized by VjOOQ IC 



28* SØNDKE TRONDHJEMS AMT 

67. Fornes. Udt. få^rrneessen. — Furunes 1559. Fornes 
1590. 1624. 1626. 1664. 1723. 

Se GN. 62. 

68. Eidsmo. Udt. fJism&n, Dat. -mdrn. — Edsmou 1624. 
Edpmou 1626. Eitzmoe 1631. Edsmoe 1664. Eidtemoe 1723. 

Sins. af e i d d. (Iiull. S. 48) og m é r m., Mo. Det Eid, som Navnet 
bigt«r til. mna være Overgaugeu fra Gaias Dal til Indsøen Benna. 

69. Hogse^^rgr^n. Udt. hå^kl'sæjja. — Haugxeggh AB. 43. 
Houpeg 1559. Husegen 1590. Hosegen 1624. Ho^eggen 1626. 
Hogseggen 1631. Hoxeggen 1664. 1723. 

Den bevarede middelalderske Form kande vel opfattea baade som 
Hangsegg, sms. med h a a g r m., Haag, og som Haaksegg, sms. enten 
med Mandsnavnet H a u k r eller med Faglenavnet h a a k r. Jfr. Soknedaleu 
GN. 77. 

70. 71. Losen. Udt. lo'sa. Dat. lo sen, — af Lose AB. 43. 
Store Loos OE. 62. Lo^en 1559. LoPenn, Loudtzenn 1590. Lopenn 
1624. Lapenn, Løei^enn 1626. Los,3enn 1631. Loe^en 1664. Lossen 
1723. . 

Efter den fra flere Hold opgivne Udt. er Navnet na Hnnkjønsord; efter 
den ældste Skriftform er det derimod Hankjensord. og kan nnder denne For- 
udsætning synes det ogsaa maligt at finde en rimelig Forklaring af Navnet 
Gaarden ligger ved Udløbet i Gnla af den fra Indsøen Benna kommende Elv 
Loa (enstav. Beton.)i og det synes klart, at der maa være en Forbindelse 
mellem de to Navne, saaledes at Los er opstaaet af L 6 o s s, opr. L o a r o s s, 
Loas Os. Hvis dette er rigtigt, maatte man antage en Overgang i Kjøonet 
i senere Tid. saa at en ældre Dat. er gaaet over lil Nom. Gaardnavnet fin- 
des ikke andensteds; Loa har man manske ogsaa i det sms. Fjeldloa, en Elv, 
som falder i Fiuola, der løber ud i Søen Mesnen i Kingsaker. 

72. Stokkan. Udt. ståklcann. Dat. -Kim. — af Stockoni AB. 
44. a Stokkom DN. I 710, 1495.' Stocke 1559. 1590. 1624. 1626. 
Stoche 1664. Stocke 1723. 

Stokkar, FJt. af stok kr m.. Stok. Navnet er i noget forskjellige 
Former, Stokker, Stokke, Stokkan og Stokka, meget udbredt. I de fleste Til- 
fælde, saaledes ogsaa her, bliver det usikkert, hvorledes man skal opfatte 
Betydningen af Ordet, anvendt som Stedsnavn (se Indl. S. 79). 

73. Uermanstad. Udi. hd:rmanmtann. Dat. -stam. Gen. -sht. 
— Hærmodzstader DN. II 77, 1308. af Hermod zstad om AB. 44. 
Hermwndstad Cap. Hermestedt 1559. Hermindstadl 1590. Hermand- 
stad 1624. 1631. Hermandsta 1626. Hermandstad 1664. Herman- 
stad 1723. 

Som det seos, har Navnets opr. Form været HermoSsstaSir, sms. 
med det i MA. ikke sjeldne Mandsnavn He rm6 6 r, medens de senere Former 
ligefra c. 1640 af ligesom den nnv. Udtaleform viser hen til et opr. • Her- 
mund arstadi r,-sms. med Mandsnavnet Hermund r. Man kan vanske- 
lig tro, at de to Skriltformer fra 1308 og c. 1430 beror paa en Misforst aaelse 
eller Forvexling. især da der ellers ikke findes Gaardnavne sms. med Her- 
mod r. Man maa derfor antage, at Navnet Hermundarsta5ir har for- 
trængt det ældre Herm6dssta5ir, formodentlig fordi det første indeholdt 
et mere kjendt Mandsnavn (Ldsbl. 214. Personn. i Stedsu. S. 129). Til denne 
sjeldne Vexling af Navne knnde det ogsaa tænkes at have bidraget, at 
ninlig senere Eiere af Gaarden har baaret Navnet Hermnnd. Overgang af u 
til a foran n er meget almindelig i Stedsnavne. 



Digitized by VjOOQ IC 



31. MELHUS 285 



74. Branem* Udt. branemmen, Dat. -ma. — af Bruneme AB. 
44. Brøneg(!) 1559. Branum 1590. 1624. Branumb, Broumb (!) 
1626. Branem 1631. Branumb 1664. Branum 1723. 

B r li n e i m r, en Sms. af h e i m r med brun f., Kant, Rand, Skrænt 
(Indl. S. 46. LdBbl. 216); n er her gaaet over til a ligesom 1 det frg. Navn. 
Gaarden ligger paa en smal Kystrand ved Nordsiden af Benna. Her har vel 
ogsaa det AB. 44 opførte Briinaland ligget (se Hølandet, « Forsvundne 
Navne»)y formodentlig senere gaaet ind under Branem. I dette Navn maa vi 
have det samme Ord b r ti n i Gen. FIt. Efter Formen kunde det ligge nær 
nt antage, at begge Navne var sms. med det i MA. forekommende Mnndsnavn 
Briini; men herimod taler, at der neppe kan paavises noget sikkert £x- 
empel paa, at heimr sammensættes med et Personnavn (jfr. Indl. S. 54). 

75. 76. Flaa nordre. Udt. norflåann. — af nædzsto Flam 
AB. 44. Nørdre Flaa OE. 63. Nøstflaae 1723. 

De andre Flaagaarde * hører til Flaa Herred, se Flaa GN. 1. Her gaar 
Bækken af Gaarde over paa østre Side af Gola. 

77—79. Kvaal. Kaldes øverkvål, nerkvål — a Hvale DN. 
XIII 1, c. 1200. af Huale (øfra, nædra) AB. 44. a Hwale DN. I 
710, 1495. Qwale NRJ. 11 174. Quaal OE. 62. 158. Kuol, Quole 
1559. Quall 1590. Qualle 1624. 1626. 1631. Offrequall, Nederquall 
1664. Øver Qvaall, Neder Quaall 1723. 

Hvåll m., en isoleret Uøide (Indl. S. 56). 

80. Øien. Udt. øf'a, Dat. ^z'^. — Qualsøe 1590. Oyen 1624. 
1631. 1664. 1723. 

Af øy f., flad Strækning ved Elv eller Vand (Indl. S. 88). 

81—85. Skjerdingstad. Udt. sjælingstann. Dat. -stam. Gen. 
-sta. — af Skerdingsstedi« Fornm. s. 1 209. II 41. or SkærSings- 
stæiSiu DN. II 17, 1277 (senere Paategn.: Skerdingstad). af Skerdhing- 
stadom AB. 44. Skerdingstade (Akk.) DN. V 629, 1470. Skerdingh- 
stedh NRJ. 11 174. Skerdingstadz Capel OE. 68. Skeringsladt 1559. 
Skieringstadt 1590. Skeringstad 1624. 1631. Scheringsta 1626. 
Schierringsta 1664. Schieringstad 1723. 

I dette Navn har man et Exeropel paa Ombytning af et Sammensæt- 
ningsled, idet det opr. Skerdingsste5ja allerede i MA. er bleven om- 
hyttet med Sker5ingssta5ir; at -stedja er saa sjeldent i Stedsnavne, 
har vel bidraget til, at man har omb^^tet det med det velkjendte s t a d i r. 
SteSja forekommer neppe ellers som sidste Sammensætningsled, derimod 
bruges det usms. som Stedsnavn, saaledes i Stedje i Sogndal (a Sted in), i 
Steien i Indre Uolmedal (i Sted in) o. fl. Det maa være det samme Stedja 
f., som lioss opfører fra Telemarken i Betydn.: vandret Flade med lodret Be- 
grændsning, Engflade ved Aa, jfr. Stede, Steie m., Græsflade langs et Vand- 
drag, høi Elvebakke (Aasen). Denne Betydning passer paa Stedsforholdene, 
idet Gaarden ligger paa en Flade nær en meget brat, gammel Elvemæl. 
Skjerdingstad findes ogsaa i Bø Ndl.; ellers forekommer neppe dette 1ste 
Led i sms. Navne. Derimod bruges Skjerdingen hyppig som Navn paa Fjelde, 
undertiden ogsaa paa Skjær; det maa da vel henføres til sker5ing f., 
Folkespr. Skjerding m., Grydeskjerding, og maa vel hentyde til Indskjæringer 
eller smaa Kløfter. Hvorledes det skal forklares i de to sammensatte Navne, 
kan jeg ikke afgjøre. 

82, 1, Skjerdingstadløkken. Udt. sjælingstalyklga, 

86. Gravraak. Udt. gravråh — i GraiTuarakre, Grafuarakre 
AB. 23. 45. Graffaager, Groserok (1) NRJ. II 174. 175. GraiTraack 



Digitized by VjOOQ IC 



28() SONDRE TRONDHJEMS AMT 



1559. Graffrock 1590. 1624. 1631. GrafiFroch 1631. Grafroch 1664. 
Grafraag 1723. 

Grafarakr, hvori sidste Led er akr m.. Ager, som nn saa hyppig i 
Stedsnavne er bleven til -aak; Iste Led er grQf f.. Grav, bragt baade om 
natarlige og gravede Fordybninger i Jordsmonet (Indi. S. 62. LdsbL 216, 
maaske her hentydende til Fordybninger i Bakkekanten udenfor Gaarden. 

87. Hofstad. Udt. ha/fstdn. Dat. -stam, Gen. -stå. — HolT- 
.sladt 1590. 1624. 1631. HolTsta 1626. Hofstad 1664. 1723. 

Se Roan GN. 46, Hittercn GN. 31. 

88. 89. Soberg. Udt. sø bør. — Sødebergh NRJ. II 174. 
Sawdebergh Cap. Sodbergh 1559. Søberg 1590. 1624. 1631. See- 
berg 1626. Søberrig 1664. Ofre Søeberg, Nedre Søeberg 1723. 

Naar man ikke kjender middelalderske Former, kan man tænke sig fleir 
Forklaringer af Navnet. Den nnv. Form kunde være opstaaet af •Sn5r- 
berg, Sørberg; men da der ikke findes nogen anden Gaard Berg i Herredet, 
er denne Forklaring lidet rimelig. Derimod kande man i 1ste Led sege 
Elvenavnet * S o 6, som man har i Hevne, Røros og Aalen (jfr. Hevne GN. 
101), og hvoraf man i Hevne har Gaardnavnet Sødal : der gaar en Bæk forbi 
Gaarden, som om Sommeren oftest er tør, men til sine Tider kan strømme 
meget stridt. Man kunde ogsaa tænke paa et opr. *Svi5aberg JlV. 
8 v i d u 1 a n d i r, nu Sauland i Telemarken), hvoraf Søberg kunde opstaa 
ligesom Søby i Aremark af S w i d a b ø r (Bd. I S. 190), sms. med s v i 5 a f , 
Afsvidning. Brænding, Rydning. Man kunde ogsaa sammenstille det med 
de flere med S ø y 3 - sms. Navne, som ogsaa forndaætter et Elvenavn. 

90. Melhus Præstegaard. — Meelhuus Præstegaard 1723. 
Vist opr. Part af GN. 91 f. 

91. 92. Melhus. Udt. md'lus. — af MeSalhusum Heimskr. 
(Unger) 94. 96. 183. til MeJ^alhnsa smst. 166. at MeSalhusam 
Fornm. s. VIII 90. IX 439. 1 Mec^alhusum smst. IX 484 osv. a 
Medalhusum DN. III 30, 1291. a Mædalhusum DN. II 220, 1344. 
i Medalhusum i Odenssall DN. II 226, 1345. Medelhws DN. I 710, 
1495. Melhuss NRJ. II 174. Melhus OE. 62. Meelhus OE. 68. 
Meelhwss DN. IX 777, 1534. Melhuus DN. II 844, 1540. Melhuss 
1559. 1590. Melhus 1626. Melhuus 1664. 1723. 

MeSalhdsar, Mellemgaarden, Midtgaarden, se Osen GX. 26, Kissen 
GN. 24. Navne som dette maa hentyde til en Udpartning af en ældre Gaard; 
denne kan i dette Tilfælde tænkes at have bestaaet af GN. 90—93. Og hvis 
(ler paa det ovenfor citerede Sted, DN. II 22G, menes denne Gaard, hvilket 
vel er sandsynligt, synes der ogsaa den gamle Gaards Navn at være bevaret, 
nemlig 6(!linssalr, hvilket i 1345 endnu synes brugt som Grændenavn. 
Muligt kunde det dog være, at dette Navn er et oprindeligt GrændenaMi af 
mere omfattende Betydning. Dette Navn findes i Fagrskinna S. 12 brugt om 
en Del af Smaalenenes Amt og staar vel i Forbindelse med Navnet Onsø (se 
Bd. I 8. 310). Desuden har man vel samme Navn i Onsala i Halland og i 
Odensala i Brunflo Sogn i Jemteland. Det er dannet af Gudenavnet OSinn 
og salr m., som i Gaardnavne vel maa tages i Betvdning af Opholdssted, 
Gaard (Indl. S. 73). 

93. Lodgaardeii. Udt. liiMgalen (Elvenavnet udt. Iddda). — 
Lodback 1590? Neder Melhuus eller Lodgaard 1723. 

Som sædvanligt betegner her Sms. med -gaard en Part af en ældre 
Gaard. 1ste Led er det endnu bevarede Navn paa den lille Elv, Lodda, som 
gaar til Gula. Lodda anføres blandt Elvenavne i Sn. Edda, men kan nu neppe 
paavises andensteds i Landet. 



Digitized by VjOOQ IC 



31. MELHUS 287 



94. Lenen. Udt. lenUy Dat. lén. — Lenne 1590. Leinn 1624. 
Lienn 1626. Leenne 1631. Leennen 1664. Lehn 1723. 

•Le in, se Stadsbygden GN. 10. Her luaa Navnet have Hensyn til, at 
Dalsiden her er lavere, og Opgangen til Fjeldet mindre hrat end nedenfor 
og ovenfor i Dalen. Gaarden selv ligger nu nede paa Sletten. 

95. Meeg^en. Kaldes mcéliisæjja, — Egenn 1624. Eggenn, 
Nereggenn, Lereggenn 1626. Eggen 1664. Mee Eggen 1723. 

Denne Gaard og den flg. maa være Farfer af en ældre Gaard •Egg. 
Navnet har Hensyn til den småle, skarpe Udløber af Fjeldet paa Ostsiden, 
som her gaar lige frem til Gnlelven. Der synes ogsaa nt have været en tre- 
die Part, Nereggen, som vel senere er gaaet ind under Meeggen. 

96. Høgeggen. Udt. høgæjja. — Høiegen 1624. Høeiegen 
1626. Høeggen 1631. Høiegen 1664. Høy Eggen 1723. 

97. ØsterdalsYolden. Kaldes øssterdaten. 

Gaarden ligger en 600 Fod høit over Dalbunden; har maaske engang 
været en Sætervold. 

98. Rydningen. Udt. rø'nninfien. — Røning 1590. Rødning 
1624. 1626. Rønning 1664. Rønningen 1723. 

Se GN. 11. 

99. 100. LøYset. Udt. Jaursæten, Dat. ta. — Loffzsetter 
DN. II 844, 1540. LøiTsett 1690. 1624. 1631. Løefselt 1626. Løfset 
1664. 1723. 

^Laufsetr; ligesom andre med lanf n., Løv, sms. Navne maa det 
sigte til rigelig Løvskov. Stedet nævnes i 1640 som en Odemark og Almen- 
ning, hvoraf endel da af Kronen blev bortbygslet til Oprydning. 

101. 102. Havdøl. Udt. lidvdølann. Dat. -låm. — Haffdall 
NRJ. II 173. DN. II 844, 1540. Haffdall 1559. 1590. Haffdahl 
1667. Hafdal 1723. 

O. K. antager, at den opr. Form er * Afdalir, de afsidesliggende Dale, 
Afdalene, hvilket Navn passer til Gaardens tilbagetrukne Beliggenhed, idet 
vi altsaa her skulde have et Exempel paa det «Ualvemaal>, som egentlig 
hører hjemme i Dele af Nordfjord og Søndmør, men som ogsaa sporadisk 
ytrer sig andensteds, idet H sættes til foran Vokaler, hvor det ikke hører 
hjemme, og udelades, hvor det skulde staa. Saaledes udtales Afdal i Aasen 
na Hafftølan, medens det i ældre Kilder skrives uden H. -dølan er en ikke 
sjelden Nutidsform af det gamle d a 1 i r, der vel maa være udgaaet fra 
Dativformen. — Gaardene GN. 101 — 106 hørte tidligere til Klæbu Thinglag. 

lOa. Lysklet. Udt. ly skiætten. Dat. -ta. — Lysklette Cap. 
Liuseklett 1559. 1590. Lysklelt 1624. 1626. Lius Klett 1667. Lius- 
klet, Lysklæt 1723. 

Navnet findes ogsaa i Klæbu, hvor der ligesom her gaar en Bæk forbi 
Gaarden. Der kunde derfor være god Grund til at tro, at 1ste Led indehol- 
der det meget udbredte £lvenavn Lysa. At forklare Navnet som betegnende 
et Sted, der ligger aabent for Solen (jfr. Ljøseggen Soknedalen GN. 4), kan 
passe ved Gaarden i Klæbu, men ikke ved denne i Melhus, da den ligger 
nordenfor det høie Vasfjeldet. 

104. Redde. Udt. rødde. — Rudimo NRJ. II 178(?). Rudtt 
1559. Rødt 1590. Roe 1667. Røede 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



288 SØNDRE TRONDIIJEMS AMT 



Navnet roaa opfatteA som Dativ, R n d i, af r u $ d.. Rydning (Indl. S. 71 >. 
Man har her et Exempel paa den ikke sjeldne Lydforaudriog, at 5 onder 
Forhold, hvor det ellers pleier at falde bort, i det Sted i Udtalen fordobles 
til dd (O. R.). Rndimo i NRJ. maa vel bero paa en Misforstaaelse af best. 
Dat. R n 6 i n n. 

105. 106. Stokkan. Udi. stålckann, Dat. -låm. — Stokkar 
AB. 120. Stoke NRJ. II 178. Stocke OE. 61. 160. Cap. Stocke 
1559. 1590. 1631. Stoche 1626. 1667. 1723. 

Se GN. 72. 

105,4. Lekken. Kaldes sfåWykha. 

107. Kvammen. Udt. h^ammeti, Dat. -ma. — Quamb 1664. 
Ovamb 1723. 

8e GN. 21 og Orkedalen GN. 21. Her har Navnet nn faaet tilfeiet best. 
Artikel i Hankjøn, jfr. Fjllan GN. 63. 

108. Volden. Udt. vallen, Dat. rålla. — Vold 1664. 1723. 

109. Lerli. Udt. leUa — Lerliidt 1590. 1624. Leerlj 1626. 
Lerlij 1664. Lerlie 1723. 

110. Uaugen. Udt. hau'jen. — af Haughenom AB. 44? 
Hoven 1664. Hougen 1723. 

111. Skotvold. Udt. shiUiåUami. — Schaltenold 1624. 
Sehatteuoll 1626. Skottiiold 1631. Schotuold 1664. Schaatwold 
1723. 

Retydningen er usikker ligesom i mange med Skot sms. Navne; man 
knnde bl. a. mnlig henføre Isle Led til Folkcspr. Skot u., Sknr. 

112. Ratet. Udt. rate. Dat. rfife. — Radle 1590. Ratte 1624. 
1626. Raade, Ratte 1631. Ratte 1664. 1723. 

Se Opdnl GN. 161. 

113. 114. Jagtøien. Udt jaHtøia — Jegtøenn 1590. 1624. 
Jechtoenn 1626. Jagtoien 1631. Jegtøen 16G4. Jagtøyen 1723. 

Gaarden ligger ved Gnla nogle Km. ovenfor dens Mnnding i Gnlosen. 
Der frembyder sig nej) pc nossen anden Forklaring af Navnet end at udlede det 
af Jagt, Jægt, et cntuastet Fartøi, som vistnok er et n3'ere, indfert Ord, roen 
dog vel knnde være i Brug i det 16de Aarli. Jfr. Navne som Jægtvik 
(Hitteren GN. 18), Jægtstraiid, Jægtneset. 

115. Briibakken. Udt. hruhakkmn. Dat. -ku. — Brobacke 
1590. 1624. Broebache 1626. Bnibachen i6G4. Bruback 1723. 

Ligger ved en liden Sideelv til Gnla, og Navnet maa have Hensyn til 
en Bro over denne. 



FOKSVUNDNE NAVNE. 

af Harixstadom AB. 42. 

• HdreksstaSir, sms. med Mandsnavnet H li r e k r (Personn. i Stedsn. 
S. 117}. Da Gaarden i Jordebogen opfares mellem Øie og Finset, er det vd 
troligt, at den har ligget nær disse, altsaa i Nærheden af Gnlosen. 



Digitized by VjOOQ IC 



31. MELHUS 289 



af Nyhusom AB. 43. 

Er ntvivlsomt samme Gaard som Nyhns i Fiaa, der ligger nær Grændsen 
af Melhas. Se Flaa GN. 21. 

af Stafue AB. 43. 

Synes efter Pladsen i Jordebogen at maatte have ligget paa Vestsiden 
af Elven i den øvre Del af Bygden. Om Navnet se Leinstranden GN. 53. 

af Wigleik.stadom AB. 44. 

Efter en Bemærkning i Jordebogen var Gaarden allerede før c. 1430 gaaet 
ud ved Jordfald eller Elvebrud («er vt løpit*); den havde udgjort 2 Bmg. 
Efter den havde et Skibrede Navn, Vighleikstadha skipreidha, 
AB. 44, der har indbefattet den øvre Del af Melhus Sogn paa Østsiden af 
Elven. Vigleiksstadir er sms. med Mandsnavnet Vigleikr, som 
ogsaa har været i Brug i forskjellige Former i nyere Tid (Aasens Navnebog 
S. 46). 

af Vikastadom AB. 44. 

Ogsaa gaaet ud før c. 1430. Navnet er vistnok enestaaende; thi Vike- 
stad i V ikten og i Bindalen, der kunde synes at være det samme, er opstaaet 
af opr. Vikingssta5ir(Thj. VSS. 1891 S. 237). Maaske Vikars s ta<$ i r 
af Mandsnavnet V i k a r r (8. Bugge). 

af Gandzstadom AB. 45. 

Denne Navneform knude formodes at være en Sammendragning af 
*Gandasta5ir, som er det middelalderske Navn paa en Gaard i Borre, 
nu Gnnnestad, og indeholder isaafald en Stamme G and-, som lindes i adskil- 
lige Navne: Ganerod i Id(Gandærud 1344), Gan i Fet (G and 1446), 
Gandrud i Ncs Hall., Gjende, Sønavn i Jotunijeldene, Gqud, nu Gand, Bygd 
søndenfor Stavanger, hvor det vel opr. er Fjordnavn (N. Fjordn. S. 38), Gand- 
V i k, nu Gangvik i Hiterdal og ligeledes det gamle Navn paa Hvidehavet. Paa 
nogle Steder kan der være Grund til at gjette, at Stammen fra først af har 
været anveudt til at danne Elvenavn, hvoraf igjen et Gaardnavn er opstaaet 
(Bd. I S. 212. II S. 235). Som Elvenavn kunde Ordet maaske sættes i For- 
bindelse med gandr m., Ejep, Stage, hentydende til et ret Lob, jfr. Geisla, 
Stavaa, Spjøta. Hvis Gandsstadir er den opr. Form, kunde det være 
sms. med gandr, brugt som Mandstilnavn (se E. Kygh S. 18). 

Onsaas OE. 158. 

Ved Grændsen af Buviken og nær Onsøien i dette Herred skal der være 
en Plads Onsaas, opr. vel Ousøiaas. Det er maaske Levning af den gamle 
Gaard. 

Haldsett 162G. 

Følgende Kvernstoer anføres 1626: 

Løebeck (i Lodda?, jfr. GN. 93). 

Løedenng. 

Killinng. 



NEDLAGTE KIRKER. 

Skerdings tadz Capel nævnes OE. 68. Det maa temmelig 
kort Tid efter være blevet nedlagt, da det ikke omtales i Reformatsen. 

Kygh. Gaardnavne XIV. 19 



Digitized by VjOOQ IC 



290 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Paa Vasfjeldet skal efter Sagnet have været en cSt. Evens> 
Kilde, ved hvilken der før Reformationen skal have staaet et Kapel, 
hvori Melhuspræsten nogle Gange om Aaret holdt Messe for de Syge, 
som søgte Kilden. , Nogle Levninger af dette Kapel skal have været 
bevarede paa Præstegaarden indtil 1718, da de skal være opbrændte 
af Svenskerne (Kraft V 780, vel efter Schøning V 6). 



GAMMELT BYGDENAVN. 

65inssalr, nævnt 1345 (DN. II 226) paa en saadan Maade, at 
det synes at være brugt som Grændenavn. Det maa isaafald have 
omfattet Strøget omkring Melhus Kirke. Der kan dog være Grand 
til at tro, at det er et oprindeligt Gaardnavn (se GN. 91). 



Digitized by VjOOQ IC 



32, 

BØR8E8K0GNEN HERRED. 



Herredets og Sogneis Navn: Borseskognen. Kaldes skå'ngna. 
Dat. slångn. 

Ældre Navneformer: i Skaun Fornm. s. VIII 333. i Skaun ut 
DN. 1118,1277. 1141,1299. 11411,1394. IV 175, 1332 (Paategn.), 
vtt i Skaunn DN. II 227, 1345. Skaun DN. V 96, 1336. II 205, 
1342. V 432, 1432. AB. 56. Skawn AB. 117. 120. Skawn i 
Orkadallsfylke DN. II 403, 1391. 1 710, 1495. 

Skoen NRJ. II 157. Skognen OE. 69. Skogn OE. 72. Ytre 
Skaugn Gap. Ittherre Skoghenn DN. X 793, c. 1550. Schougenn 
1624. 1626. 

8kaan f. findes i MA. brugt som Navn paa syv forskjellige Bygder, 
nemlig Rakkestad i Smaalenene, Sørom Sogn paa Komerike, Stange paa 
Hedemarken, Sandeherred, Børseskognen, Skogn Herred ved Levanger og 
Kvams Sogn i Stod. SøndenQelds lader Navnet til allerede for temmelig 
længe siden overalt at være gaaet af Brug. I de 8 nordenQeldske Bygder er 
det derimod bevaret til Nutiden i Formen Skungna, med samme Lydovergang, 
som man f. Ex. har i Trænavnet Rogn for r a u n. Navnet forklares af et 
gammelt Adj., svarende til det gotiske s kan ns, skjøn; de Bygder, som har 
baaret det, er ogsaa alle aabne og tæt bebyggede (Bd. I S. 130). Borseskog- 
nen betegnedes undertiden ved Udtrykket titi Skaun, eller som Ytre 
Skaun til Adskillelse fra Skaun ved Levanger, hvorom man sagde i n n i 
Skaun. Det tredie Skaun, i Stod, sees et Par Gange at være kaldet 
Øvre Skaun (N. Hist. Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 261). 

•Vinjar kirkja, nævnes OE. 71, en Stenkirke i gotisk Stil (N. 
Foml. S. 676); var ifølge den af Schøning meddelte Klokkeindskrift viet til 
St. Olaf. Børseskognen var Annexsogn til Orkedalen indtil 1814, da det hen- 
lagdes til Børsen. 



Gaardenes Navne: 1. Djupdalen« Udt. jtVpdalen. — i Diupa- 
dall AB. 56. Dybedal 1559. Dybdall 1667. Dybdal 1723 (da øde 
i mange Aar). 



Digitized by VjOOQ IC 



292 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Gaarden ligger temmelig høit, nær en Bæk, som fra Djapsjøen gaar til 
Sæterbækkeo. Derefter kunde man formode, at Bækken har hedet JDjapa, og 
at Gaarden har faaet Navn efter den. Elvenavnet Djupa forekommer ogsaa 
ellers, saaledes om en Elv i Øier, der kommer fra en Se Djnpen (O. R.)- 

2. Naustsæteren. Udt. naustsætra. — Xodsetler 1667. 
1723 (ode). 

Har antagelig opr. været Sæter for Nanstan i Børsen (O. R.\ 

3. Endsæteren. Udt. ensætra, — Inndsetter 1624. 1626. 
Ensetter 1631. 1667. Endsetter 1723 (ode). 

Navnet barde vistnok rettere skrives Ensæteren. Gaarden har vel 
engang været Sæter under Einan (ogsaa udt. Enan) i Børsen og maa have 
Navn efter denne Gaard. 

4. Sætran. Udt. sætrmm. Dat. -råm. — Setter NRJ. II 157. 
Setter 1559. 1626. 1631. 1667.' 1723 (ode). 

5. Vottelien. Udt. vatdlia, — Waeteliid 1624. Wertelj 1626. 
Wettelie, Waltelie 1631. Wettelie 1667. Wottelien 1723 (øde). 

Ligger under et Fjeld, som paa Kartet kaldes Børsvottan, hvilket vel 
er en mindre heldig Skrivemaade for Borsvaataan, af v i t i m.. Varde (Indl. 
S. 87). Deraf maa ogsaa Gaarden have Navn, opr. • V i t a 1 1 6, hvis Navnet 
er saa gammelt (O. R.). 

6. Skaset. Udt. shTsæt — af Skadasætre AB. 58 (to Gange). 
Skoffsetther 1559. Schag^ett 1667. Schagset 1723. 

O. R. antager uagtet Navnets Form i AB., at det kan have ^-æret opr. 
*Skagasetr, sms. med s k a g i m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 
74), her med Hensyn til, at Gaarden ligger paa et Fremspring af Fjeldet 
Børsviten. Omtr. den samme Betydning vilde vi dog ogsaa faa, om vi tæn- 
ker os den opr. Form •Skatasetr, jfr. Aa GN. 17. Det maa dog mærkes, 
at Navnet her udtales med lang Vokal, Skaset i Aa derimod med kort. 

7. Storset. Udt. storsæt. — Storsetther 1559. Storsett 1667. 
Storset 1723. 

8. Uvaas. Udt. u vasen. — af Wlfaase AB. 56. Wa^enn 
1559. VVaas 1667. Ufaas 1723. 

Det er neppe troligt, at Formen i AB. kan være rigtig, da Ulv- vel i 
enkelte Dele af Landet kunde gaa over til Uv-, men dette neppe vilde kunne 
ske i det Norden fjeld ske (jfr. Aasen under Ulv). Gaarden maa have Navn 
efter en isoleret liden, langstrakt og temmelig høi Aas, ved hvis Fod den 
ligger. Om Navnets Iste Led staar i Forbindelse med den Stamme, man bar 
i Uv i Rennebu og Opdal, er uvist. Rimeligst tarde det være at antage, at 
det er lifr m., Bjergugle, jfr. Navne som Haukaas, Ravneberg o. lign. 

9. Sim. Udt. si'men. Dat. sVma. — i Seæimi DN. V 96, 1336. 
i Siæimi DN. II 227, 1345. af Sieime AB. 56. Simen 1559. Simb 
1667. Siim 1723. 

Sieimr, en i det Nordenfjeldske og i Nordre Gudbrandsdalen brugt 
Side form af det meget udbredte Gaardnavn S æ e i m r, sms. af s æ r m.. Sø 
(Indl. S. 81), og heimr, «Søgaarden»; Soen er her Laugen, ved hvilken 
Gaarden ligger. Nordenfjelds findes Navnet ogsaa i £id i Komsdalen, i Strin- 
den, i Ekne Sogn i Skogn, 2 Gange i Værdalen, i Sparbuen, i Stod, paa 
Snaasen og i Groug, overalt undtagen her og i Strinden im i Udtalen sammen- 
draget til Sjem. Her er Hankjøusartikelen bleven tiliøiet efter den i dette 
Amt saa almindelige Skik (Bd. IV, 1 S. 23. Thj. VSS. 1891 S. ^ 



Digitized by VjOOQ IC 



82. BØRSESKOGNEN 293 



10. Eidsmo. Udt. é'smo'n, — Essmo 1559. Eismoe 1667. 
1723. 

1ste Led er rimeligvis det Bamme, som man har i Eidslien GN. 20. 
O. li. forklarer det sidste som sms. med Eidsa, som skal være Navn paa en 
Bæk, der i Nærheden af Gaardeu gaar ud i Malmsjøen. Det er da troligt, at 
en Bæk, som gaar forbi Eidsmo ned til Langen, og som kommer fra det 
samme Vandskille, har havt det samme Navn, og at dette er bevaret i 
Eidsmo, da det saa ofte er Tilfælde, at to Vasdrag, som kommer fra det 
samme Strøg og løber til forskjellige Kanter, har samme Navn. Eidsa har 
sandsynlig ogsaa været Navn paa en Bæk i Klæbu, og der findes ogsaa ellers 
Spor af det i Gaardnavne, som i Eidsaa i Vannelven paa et Eide ved en 
Bæk og i Eisset og Eiseflot i Volden, den sidste liggende ved en liden Elv, 
hvor Veien fra Eid Nordij. kommer ned til Volden. Det maa vel afledes af 
eid n.; men det ter være mnligt, at der ogsaa har været et Elvenavn Eisa 
af e i 8 a, at fare voldsomt frem, af hvilket man har Participium som Elvenavn 
i Eisand i Borgund Lærd., og som let kunde forvexles med Eidsa. 

!!• Bjørgan. Udt. bjø^gann,, Dat. -garn. — af Biorgom AB. 
66. a Bierghom DN. I 710, 1495. Berghe OE. 70. Byrgenn 1559. 
Bjoryen 1667. Biorgum 1723. 

Se Stadsbygden GN. 48. 

12. Huseby. Kaldes sMra, Dat. skaren. 

Daglignavnet er skor f., i Stedsnavne brugt i forskjellige Betydninger, 
dels om en Flade ved Foden af et Fjeld, dels om et Skar eller en Hulning, 
f. Ex. et Bækkeløb mellem Bakker (Indl. S. 75). 

13. Huseby. Kaldes hiisshjli/JgJga^ Dat. -Jcénn- 

13. 2. Kattem. Udt. Tcdttemmen, 

Dette Navn findes ogsaa i Rindalen og i Leinstranden, men paa ingen 
af Stederne kjendes den middelalderske Form. Det synes mig at være en 
mulig Forklaring af dette Navn, at det kommer af opr. Koteimr, af kot 
n., Hytte, lidet Hus, og h e i m r ; o kan undertiden i Stedsnavne gaa over 
til a (jfr. Skattebøl afSkotabæle i Rakkestad, Bd. I 8. 120), hvor ogsaa 
Overgangen allerede sees indtraadt i 16de Aarh., fra hvilken Tid man forst 
har en Skriftform af Navnet i Leinstranden. 

14. Huseby. Udt. husshj. — a Husaby DN. H 41, c. 1299. 
Husabyar sokn DN. U 403, 1391. af Husaby AB. 56. Husby NRJ. 
H 157. Huseby OE. 69. Huseby 1559. Huusbye 1667. 1723. 

H ti 8 a b ^ r, se Skjørn GN. 60. 

14. 3. Husebykleyen. Udt. hiC ssbtjkleva, 

15. Huseby. Kaldes æjja. 
Daglignavnet er Eggen, af e g g f. (Indl. S. 48). 

15, 3. Reinen. Udt. rena^ Dat. -nd^n. 

Daglignavnet er Reina f , som efter Aasen nu paa enkelte Kanter af 
Landet bruges om en smal Forheining, en lang Vold af Jord eller Grus 
(Indl. S. 70). 

16. Huseby. Kaldes bdkkanii^ Dat. -Hm. 
16, 3. Gjerdet. Udt. jæle, 

17. 18. Rekstad. Udt. ræ'kksfån, — Rekstad NRJ. II 157. 
Regstadt 1559. 1624. Rigsla 1626. Regstad 1667. Regstad, Rech- 
stad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



294 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Navnet kan ligesom Rekstad i Stange og i Gran være opstaaet af 
*Refs8tadir, sms. med Mandsnavnet R e f r, idet f s kan være gaa«t over 
til ks. Derimod kommer Rekstad i Manger afRiknlfsstadir, sms. med 
MandsnaAHQet Rikulfr, da det i det 14de Aarh. skrives Rikolfsstadr. 
Denne Oprindelse er det ogsaa mnligt at antage for Navnet her og i Stange 
og i Gran. Jfr. Rekastad i Tnne, sandsynlig opr. Rikulfsstadir (Bd. 
III S. 168. I S. 300). Endelig knnde det ogsaa være opr. ^Reknstadir, 
sms. med Elvenavnet R e k a, jfr. Renneba 6N. 132 ; der gaar en Bæk forbi 
Gaarden. 

18, 3, Aasen. Kaldes ræklcståsen. 
Daglignavnet betyder: Rekstadaasen. 

19. Skauan. Udt. sJcaumm. — af Skaufuom AB. 56. Skowe 
NRJ. II 157. Skoghe OE. 70. Skaughe Cap. Skogenn 1559. Schouge 
1667. 1723. 

Se Rennebu GN. 27. 

20. Eidsli- Udt. eW/a. — Eszliide DN. X 793, c. 1550. Eslj 
1667. Eyslie, Eislie 1723. 

Se GN. 10. 

21. Hoset. Udt. ho'sæt (og -sæteti). — af Hoasæire AB. 56. 
Hoegsett 1624. Hougsett 1626. HoufTsett 1631. Hoffsett 1667. 
Hofset 1723. 

Hoasetr, sms. med Adj. hér (hår), hei; jfr. Orkedalen GN. 177. 

22. Hove. Udt. Mvéen. — [af Høuidh AB. 44?]. Have 1559. 
Houge 1624. 1626. 1631. Hoffued 1667. Hofvig 1723. 

Der er vist al Grand til at tro, at Henidh, som opføres i AB. blandt 
Gaarde i Hølandet, er denne Gaard, som ligger ved Aanøien ikke langt fra 
Grændsen af Hølandet; dette bestyrkes ogsaa noget ved Formen fra 1667, 
som mnlig kan støtte sig til en ældre Skrii'tform. Isaafald er Bkrivemaaden 
i Matr. ikke rigtig, og O. R.'s Formodning, at Navnet kan være opr. * H o f i. 
Dat. af hof, eller *Hofvin, mister da ogscui sin Støtte. I Hønidh maa 
sidste Led være vi8r m.. Skov; men 1ste Led kan jeg ikke forklare. 

22. 3. Solaas. Udt. solåsen. — Solaas (store og lille) 1667. 
1723 (da øde). 

23. Konstad. Udt. Jcatmstan, Dat. -stam, Gen. -sta, — Kon- 
stad 1667. 1723. 

*Kornasta9ir, sms. med Mandsnavnet K o r n i (Personn. i Stedsn. 
S. 168, jfr. Hølandet GN. 33). 

24. Gangaunet. Udt. gangøta. Dat. -øin, — af GagneiS AB. 
56. Gangoffn 1667. Gangofne 1723. 

G a g n e i 5, hvori sidste Led maa være e i 9 n., £id ; Gaarden ligger 
paa Eidet mellem Malmsjøen og Aanøien. Navnet maa vel forklares i Ana- 
logi med gagnleid og gagnvegr, Benvei, altsaa : et Eid, hvorover man 
kan tage en Benvei mellem Søerne (istedetfor at følge Elveløbet). Det sidste 
Led er blevet ombyttet, idet a u d n er trængt ind i de senere Skriftformer 
og, som det synes, øy f. i den nuv. Udtaleform. 

25—27. Solstad. Udt. solstån. Dat. -stam. Gen. -sta\ 27 
kaldes oppigalen, — af Solastadom AB. 56. a Syolestade DN. I 
710, 1495. Soelstad NRJ. II 157. Solstad OE. 70. Solsladt 1559. 
1624. Soelsta 1626. Soldstad 1667. Soelstad, Solstad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



32. BØRSE8KOGNEN 295 



8<^la8ta5ir, sms. med det enkelte Gange i MA. forekommende 
Mandsnavn Soli, som synes at ligge til Grnnd for flere Gaardnavne. Solstad 
findes fornden her ogsaa i Asker, i Lier og i Bindalen; desnden nævnes en 
nu forsvnnden Gaard Soolstadir i Stjørdalen i AB. 86. 87 (Bd. II S. 155, 
jfr. I S. 198). 

28. Dalen. Udi. dalen. — Dall 1559. 1624. 1626. 1667. 
Dal, Dahl 1723. 

28, 2. Brennløkken. Udt. bræ'nn^yjgjga. 

Iste Led maa være b r e n n a f., Brænding, Rydning af Jord ved Bræn- 
ding (Indl. S. 46). 

29. 30. Åunan. Udt. au'nam- — Øune 1624. Oune 1667. 
Øfne 1723. 

Best. Flt. af a n $ n n., Ødegaard, Underbrng (Indl. S. 42). 

29, 2. Aunberget. Udt. aunb^rje, 

80,2. Hagaløkken. Udt. hå'gåhjJgka. 

31—34. Krokstad. Udt. Jcro'kJcstån, Dat. -stam, Gen. sta. — 
or Krokstadum DN. II 41, c. 1299. i Krokstadum DN, II 403, 1391. 
i Krokstodum DN. II 411, 1394. Krokstade DN. I 710, 1495. Krog- 
stad NRJ. 158. Krogstad 1559. Krockstad 1624. Krogsta 1626. 
Krogstad 1667. 1723. 

Kroksstadir, sms. med Mandenavnet Kr6kr; jfr. Uevne GN. 79, 
Horg GN. 45 og Høiandet GN. 12 (Personn. i Stedsn. S. 170). 

35. 36. Ven. Udt. vænna. Dat. vænn, — Win AB. 56. Ven 
NRJ. II 158. Ven Kirke OE. 72. Wenn 1559. 1624. Venn 1626. 
Wehn, Wen 1667. Wenn 1723. 

Vin, se Aalen GN. 23, Høiandet GN. 4. 

87. 88. Syrstad. Udt. sy'rstån, Dat. -stam, Gen. -sta. — af 
Syrastadom AB. 56. af Syrostadhum AB. 117. Siøstad NRJ. II 158. 
Syrstad OE. 69. Siustadt 1559. Siurstad 1624. Siursta 1626. 
Syersta 1631. Syrdstad, Syrstad 1667. Syrstad 1723. 

Navnet findes ellers knn i Yaale Jb. O. R. tænker sig muligt, at Iste 
Led knnde indeholde et Elvenavn * S y r a, som ogsaa knnde synes at ligge 
i Navnet Syrdai, der forekommer nogle Gange paa Agder, og i Syre i Skude- 
nes. Der gaar en Bæk forbi Gaarden. Et Elvenavn Bfitk maatte afledes 
af Adj. stirr; man kan sammenligne Elvenavnet Søta, som findes i Renda- 
len og desnden synes at ligge i endel Gaardnavne. 

39. Skjellan. Udt. sjæ'Uann. Dat. -Jfim. — Skelen 1559. 
Schiellum 1667. 1723. 

Navnet kan efter Stedforholdene og Udt. ikke komme af skil n., Vei- 
skiUe, Grændse; det maatte da nu være udt. med lukt e og «tykt« 1. O. R. 
antager, at det kan være en Flertalsform af skJQldr m., et Skjold, som 
ofte bruges i Gaardnavne. Saaledes har man det i Ent. i Skjold i Ryfylke, 
i Fane, i Etne, i Ølen og i Manger, i nbest. Flt. i Skjolde i Tysnes og i 
Dativform i Skjelde i Fiatanger og mulig i Skille i Skogn. Det findes oftere 
som Fjeldnavn. Anvendelsen af Ordet som Stedsnavn maa vel bero paa en 
Sammenligning af et Sted med et Skjold, f. Ex. med Hensyn til en bred 
Flade. Om endnu en anden mulig Forklaring se ndf. under «For8vundne 
Navne*. 



Digitized by VjOOQ IC 



296 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

40. Kuraas. Udt. h'i vasen, — af Kuase AB. 56. Kuaas Cap. 
Kuo^en 1559. Kuaas 1624. 1626. 1631. 1667. 1723. 

Det er paafaldende, at der intet Spor er til f eller v i de ældre Skiift- 
former ligefra 16de Aarh. af; men der er dog rel overveiende Gmnd til at 
tro, at Navnet er opr. ^Ki^fåss, det samme som Kaaas paa Nesodden, vel 
af Folkespr. Kav m., rund Top eller Forhøining, Pukkel, som maa være 
gammelt Ord (jfr. oldn. kufottr, rundt ophøiet, konvex); se Bd. II S. 90. 

40, 2. KuTaashaugen. Udt. hTvåshaujen. 

41. Rod. Udt. ron, Dat. rø'a, — af Rudhi AB. 56. Rudt 
1559. Roed 1667. 1723. 

Rud n., Rydning, ryddet Sted (Indl. S. 71). I Udtalefonnen er Han- 
kjønsartikelen tilføiet. 

41, 8. Bedslien. Udt. rø'ssUa. 

42. Mælan med Stakken^et. Udt. mcéJann, Dat. -Jåm, 
stakieenne. — Mellum 1667. 1723. 

* M e 1 a r, Flt. af m e 1 r m., Mæl, Elvemæl ; Gaarden ligger nær Elven 
Mora. — Stakkenget er sms. med det i mange Stedsnavne forekommende 
stakkr m., i Betydning af Hostak (lodl. S. 79); paa andre Steder 
Stakksenget. 

43. Kuyaassæteren. Udt. kxivåssætra. — Kuaasetter 1667. 
Kuaasetter, Kuvaasetter 1739. 

43, 2. Morløkken. Udt. mo'rlylcJ^ (Elvenavnet udt. mord). 
Sms. med Elvenavnet Mora. Dette er maaske ogsaa bevaret i Mordola 

i Lærdal, i Mordal i Akerø og i Morland i Fjeld (ialfald det sidste udt. med 
Inkt o), og samme Stamme har man vel i det svenske Indsønavn Moren :i 
Kalmar Lan). 

44. 45. Mellingsæteren. Udt. melUngsætra. — Meliingsetter 
1667. 1723. 

46. Melliiigan. Udt. meUingavn. — af Mælingom AB. 56. 
Melling 1667. Mellingen 1723. 

M æ 1 i ng a r i AB. synes noget mistænkeligt, sammenholdt med den nuv. 
Udt., som ikke synes at kunne være opkommen deraf. Denne vilde bedre 
stemme med et opr. M i 3 1 i n g a r, som er den ældre Form for Gaardnavnet 
Meling, som er hyppigt i Stavanger Amt og Hordeland; Mi Slingr, d. e. 
Mellemgaarden (O. R). Jfr. midlingr m., om et Sted, som ligger i Midten 
(Fritzner). 

47. 48. Melby. Udt. mællbi). — af Mædalby AB. 56. Melbv 
NRJ. II 158. OE. 70. Melbye 1667. 1723. 

• M e 5 a 1 b :f- r, Mellemgaarden, et Gaardnavn, som findes paa mange 
Steder. Her maa en gammel Gaard være gaaet ind, hvoraf Melby og NoiS- 
land, maaske ogsaa Mellingan maa være Parter (O. R.). 

49. Nordland. Udt. opp i Norlande. — af Nordlandom AB. 
56. Nordland Cap. Norlandt 1559. Nordland 1624. 1626. 1631. 
Norland 1667. Nordland 1723. 

NorSlandir, Nordgaarden, kaldet saa i Forhold til det søndenfor lig- 
gende Melby. 

50. Kraakset. Udt. hrliTcksceten. — Roegsett(l) 1626. Krog- 
sett 1667. Krogset 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



82. BøRSESKOGNEN 297 



Den forbi Gaarden gaaende Bæk kan mnlig have hedet Krdka, og 
Gaarden være kaldet efter den. Navnet kunde dog ogsaa være sms. med 
Fiiglenavnet kråka, brngt som Persontilnavn. 

51. 52. Lefstad. Udt. læ'ffstån. Dat. -stam. Gen. sta, — af 
Leifstadom AB. 56. LefTsted, LefTestedh NRJ. II 158. Lenestad (1) 
OE. 70. Løuestadt, Løffstadt 1559. Lebstad 1667. Lefstad 1723. 

LeifsstaSir, sms. med Mandsnavnet Leifr, jfr. Melhas GN. 10 
(Personn. i Stedsn. S. 173). 

53. Moen. Udt. m&n. — af Moe AB. 56. Moo NRJ. II 158. 
Mo OE. 70. Maa 1559. Moe 1667. 1723. 

M 6 r m., Mo (Indl. S. 67). 

53, 2. Torgerløkken. Udt. tørrgerlylgka. 

Sms. med Mandsnavnet Torger, det gamle j^orgeirr. 

54. Syorkland. Udt. sorflanrie. Dat. -lande. — af Serklande 
AB. 56. Suerckelandt 1559. Suercklandt 1590. 1631. Svartland 
1626. Suerchland 1667. Sverchland 1723. 

Serkland i AB. synes efter alle de øvrige ældre Skriftformer at maatte 
være Feilskrift for Suerkland. Iste Led er vist et Elvenavn, som ogsaa 
findes andensteds ; saaledes er Sverka Navn paa en af Hovedelvene paa Nam- 
dalseidet, jfr. ogsaa Sverkholt i Lårdal og Sverken, Sø i Romedal; det er vel 
beslægtet med Svorka (se Orkedalen GN. 86). Navnet maa have tilhørt den 
Bæk, som gaar ud i den fra Foksjeen kommende Elv (O. R.). 

55. 66. By. Udt. hjan. Dat. hja. — af By AB. 56. By NRJ. 
II 158. OE. 69. 70. By 1559. Bye 1667. 1723. 

Byr m., Gaard (se IndL S. 47 nnder boer). Udtaleformen er paa- 
faldende. 

57. Otterstad. Udt. o'terstan, Dat. -sta'a, Gen. -sta, — Ottersta 
1667. Otterstad 1723. 

Maa være sms. med Mandsnavnet 6ttarr; men Udt. med enkelt t er 
paafaldende. Endelsen er ogsaa usædvanlig, idet Navne paa s t a 3 i r her nu 
pleier at ende paa -staan; den maa opfattes som Ent. med best. Artikel. 

58. Mjølhus. Udt. mjolhusann. Dat. -såm, — Mjødhus (!) 
1559. Molhus 1624. 1626. Mellhus 1631. Melhus 1667. Miølhuus 
1723. 

Navnet findes ogsaa i Ekersnnd og i Hjelmeland, paa hvilke Steder det 
i MA. skrives Mjolhus, i Froland, i S. Undal og i Skndenes. Fritzner 
forklarer det, med HenWsning til Gaardnavnet i Ekersnnd, om et «Hu8, hvori 
er indlagt, bevares Mel*. Forklaringen synes dog ikke tilfredsstillende fra 
Betydningens Side, især da Gaarden ligger temmelig heit og noget afsides. 

59. Jystad. Udt. jy'ssfdn, Dat. -stam, Gen. -sfa. — Gvestad 
NRJ. II 158. Geffwestadher, Gywstad Gap. Gystadt 1559. 'l624. 
1631. Ysta 1667. Jyestad, Jystad 1723. 

Formodentlig det samme Navn som Gystad i Ullensaker, som 6d. II S. 
320 forklares enten at være sms. med Kvindenavnet Gyda eller et Elvenavn 
Gya. Her er vel den første Forklaring den sandsynligste. 

60. Røaas. Udt. rasen. — Roeaas 1667. Røaas 1723 (ode). 
Se Orkedal GN. 11, jfr. Rennebu GN. 80. 



Digitized by VjOOQ IC 



298 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

61. 62. Fokset. Udt. faJcksæten. — af Foxsætre AB. 56. 
Faxe NRJ. II 158. Ffoxeter OE. 69. Pogsetther 1559. Foegsett 
1631. Fugsett 1667. Fogset 1723. 

1ste Led luaa være Navnet paa den fra Foksjøen kommende Elv, som 
gaar forbi Gaarden, o^ som vel har hedet Foksa. Saa heder ogsaa endna en 
Elv paa Dovre, hvorefter Fokstaen har Navn; samme Elvenavn ligger mulig 
ogsaa i Gaardnavneae Fyksen i 0. Gausdal og Foksdal i Hans. Det stam- 
mer maaske fra et gammelt Ord fox. Ræv (Bd. IV, 1 S. 2. 193, jfr. Il 
S. 261). 

63. Lien. Udt. lia. — Lien 1667. 1723. 

64. Horken. Udt. mar^a, — af Mork AB. 56. Morchen 
1667. Morchen, Morcken 1723. 

Mqrk f., Skov (Indl. 8. 68). 

65. Lefstadløkken. Kaldes sdSimsåslykJ^a. 

66. Lisbetsæteren. Udt. lisshetsætra, 

67. Byasæteren. Udt. hfasætra. — Byasetter 1667. Byeaa- 
setter 1723. 

Maa engang have været Sæter nnder GN. 66. 

68. Hafsmoen. Udt. hassmSn. — Haffsmoe 1667. Hafsmoe 
1723 (Ødegaard). 

Er vel ligesom den følgende Gaards Navn sms. med Mandsnavnet H a f r 
(Personn. i Stedsn. S. 110). Jfr. HeMie GN. 74. 

69. Hafsbu. Udt. hassbitanv,. — Hafifsboe 1667. Hafsboe 
1723. 

Sidste Led er vel hest. Flt. af bu 5 f., Bod (Indl. S. 46). 

70. Grønli. Udt. grønnlia, 

71. Uaukli. Udt. hauMia, — Huchlj 1667. Huchlien, Huchlie 
1723. 

Iste Led er vistnok et Elvenavn Hanka; nedenfor Gaarden løber nemlig 
en Bæk, som gaar gjennem to Tjem, som efter Kartet kaldes Hankatjemene. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

or ViSum DN. II 18, 1277. Widhar AB. 120. 

Navnet er vistnok bevaret i Vaadanlokken og Vaadantjemet (Rektangel- 
kartet) vestenfor Malmsjøen, og den gamle Gaard maa have ligget der. Vidar 
(V i 6 i r) er Flt. af v i 6 r m., Skov (Indl. S. 85). Samme Navn har man 
Strinden GN. 108, skr. Vaadan, udt. Vaaddan eller Vaaddaan. Nutids- 
formerne maa forklares som fremkomne ved Vokaltiyevning. 



Digitized by VjOOQ IC 



82. BØRSESKOGNEN 299 



i LiSargerSi DN. IV 175, 1332. i Lidagerde DN. V 96, 1336. 
i Lidargerdi DN. II 227, 1345. af Lidargerdi AB. 56. 

Navnet er sms. af 1 i <$ a r, Gen. af 1 i S f., Li, og g e r 5 i n., indgjerdet 
Jordstykke. Man knnde fonnode, at det staar i Forbindelse med Navnet 
Lien, GN. 63. Det smst., DN. IV 176, opførte i Solheimi er Feil for 
S i e i m i. 

or Ase DN. II 18, 1277. af Ase AB. 56. 

Er det almindelige Gaardnavn Aas; hvor denne Gaard kan have ligget, 
og om den mnli|; kunde være den samme som GN. 22, 8, lader sig ikke 
afgjøre. 

or Skilduirkiostodhum DN. V 432, 1432. af Skiellwu . . . stadom 
AB. 57. 

Iste Led synes at være Gen. af et Ord skildvirkja, som ikke 
findes i den oldn. Literatnr, men som mnlig knnde være brngt i Betydning 
af Forarbeidelse af Skjolde. Bedre vilde det passe i en Sms. med -s t a <$ i r, 
om man tænker sig den opr. Form *Skjaldvirkja8ta5ir, sms. med 
* skjaldvirki m., en Skjoldmager, dannet i Lighed med einvirki, 
illvirki og spellvirki. Mulig kunde man da tænke sig, at dette 
Navn i daglig Tale var bleven forkortet saaledes, at det var blevet til det 
nuv. Skjellan (d. e. Skjoldene) GN. 89. 

[af Rimplinga By AB. 56]. 

Er vel en tredie Part af By (GN. 66. 66), hvoraf der smst. opføres to 
andre Parter, den øvre og den nedre Gaard. Jeg kj ender intet andet Ord, 
som 1ste Led mnlig knnde sættes i Forbindelse med, end r y m p i 1 1, der 
forekommer som Tilnavn om en i Sverres Saga ofte omtalt Birkebein 
(I> 6 r o 1 f r r.), hvoraf Rymplingar knnde være et Afstamningsna^-n. 

Swellingh Cap. Snelung(!) 1559. 

Switningom Cap. 

* Svidnlngar vilde være et regelmæssig dannet Gaardnavn, af 
svidningr m., nu forekommende i Formerne Svenning, Svinning (Indl. 
S. 81). 

i Dalszunde DN. X 793, 1550. 

Krekum 1559. Krockum 1624. Krochem 1626. Krockum 1631. 
Flt. af k r 6 k r m., Krog, Krumning (Indl. S. 62). 

Groesta 1626. 



NEDLAGT KIRKE. 

Husabyar kirkiusokn nævnes DN. II 403, 1391. Paa 
Huseby har man indtil senere Tid kunnet se Grundvolde af en Byg- 
ning, som ved Udgravning i 1848 viste sig at være Grundmure af en 



Digitized by VjOOQ IC 



300 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

liden Kirke, som kunde sees at have brændt (X. Fornl. S. 576. 
Ifølge Kraft V 637 skal der ogsaa have været et Sagn om, at en 
Kirke har staaet her. I det anførte Sted af DN. siges Gaarden Krok- 
slad, som ligger søndenfor den i S. for Huseby liggende Ven Kirke, 
at høre til Huseby Sogn. Det tør derfor være tvivlsomt, om Kirkerne 
paa Huseby og paa Ven har existeret eller været i Brug samtidig. 
Men hvis den sidste er kommet i Stedet for den første, maa Flyt- 
ningen være foregaael allerede i den katholske Tid. 



*i5^J^ 



Digitized by VjOOQ IC 



33. 

BØRSEN HERRED. 



Herredels og Sognets Navn : Børsen. Udt. hø'rsa (eneste Form). 

Ældre Navneformer: i Birgsa DN. II 212, 1343. III 7, 14de 
Aarh. AB. 58. 118. 

i Byrsa AB. 120. Byrsa DN. V 538, 1447. 

i Byrsane DN. I 758, 1516. Bursen NRJ. II 155. Børszenn 
OE. 71. Byrssen Cap. Bøpenn 1559. Bøersen 1626. Børsen 1667. 

Navnets opr. Form maa have været Birgsi; der er Grand til at tro, 
at det opr. har været Fjordnavn, betegnende den Vik af Trondhjemsfj orden, 
som gaar ind til Børsøreu (N. Fjordn. S. 46). S. Bugge opfatter -s i som Suffix 
og forklarer Navnet af et førhistorisk *Bergisa af her g, bjarg, Bjerg, 
ligesom han antager, at R i s s i, den gamle Form for Rissen, er ndgaaet fra 
et * R i s i s a af r i s, Høideryg ( jfr. 8. 101). 

Sognets Kirke stod paa Viggen (GN. 45 ff.) indtil 1867, da den blev 
flyttet til Børsøren. Børsen var Annezsogn under Byneset indtil 1814, da 
det blev Hovedsogn i det af dette Sogn og det fra Orkedalens Præstegjeld 
udskilte Børseskognen dannede nye Børsens Præstegjeld. 



Gaardenes Navne: 1. Olstad. Udt. olsta'n. Dat. -stam, — 
Alsted NRJ. II 156. Ostadt 1559. Olstadt 1590. Alsted 1624. 
Oelsta 1626. Ollstad 1631. Ollsta 1667. Olstad med Olstaøfne 
1723. 

Sms. med et af de gamle Mandsnavne 6lafr eller 6 li (Personn. i 
Stedsn. S. 189). 

2. Klokkeryiken« Udt. MaJckarviJgay Dat. -Jgen. — Klocheruig 
1624. 1626. 1631. 1667. Klochervig 1723. 

Maa have Navn af, at den har været beboet eller eiet af en Klokker. 

3 — 5. Hestad. Udt. mestå'n.Ddii. 'Sfcim] GN. 5 sagdes ogsaa 
kaldet trø'a, — M(i)dsta NRJ. II 156. Mistadt, Mystadt 1559. Mid- 



Digitized by VjOOQ IC 



302 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

sladt 1590. Meistad, Mestad 1624. Meesta 1626. Meistad 1631. 
Meista 1667. Meistad 1723. 

Ligger ved en Bæk, som paa Detailkartet kaldes Meia (adtales nok 
med ei og tostav. Beton.), og maa have Navn efter den. Antagelig det 
samme Elvenavn (Meiaaen) findes i Bendalen og i Aalen, se Aalen GN. 167. 

3, 4. Nordgjerdet. Kaldes jæle. 

6. Hestadteigen. Udt. meståteien. 

Sidste Led er teigr m., Teig, afdelt Stykke Jord eller Skov (Indl. 

S. 81). 

7. Naustan. Udt. naustai%i%. Dat. -^tåm. — af Naustom ÅB. 
58. Nøsth NRJ. II 156. Naawste OE. 72. Nøst 1559. Nostum 
1667. 1723. 

N a n 8 1 a r f., Flt. af n a u s t n., Nøst (Indl. S. 68). Maa have sit 
Navn af, at Folk længere oppe i Børsen og i Skognen har havt sine Skihs- 
nøste her. 

7, 1. Rise. Udt. rVse{^), — af Risora AB. 58. 
Bisar, se Opdal GN. 49. 

8. Einan. Udt. opgivet baade eVnann og enafi,f^, — a Æina 
(trykt Æniu) DN. IV 222, 1342. af Einom^AB. 58. Enne NRJ. II 
156. Eiine OE. 72. Enenn 1559. Einum 1667. 1723. 

Einar, se Horg GN. 7. Udt. af ei vakler her i Bygden mellem ei og 
lukt e. 

9« 10. Krangsaas. Udt. krangsåsen; 10, 1 skal kaldes 
nylænne, 10,2 ftatta. — af Krangsase AB. 58, Kransos (trykt: 
Kranfos') NRJ. II 156. Kranxaas OE. 71. . Kranxaas 1559. Kranngs- 
aas 1624. 1626. 1631. Krangpaas 1667. Krangsaas 1723. 

Krangsåss. O. R. gj etter, at det er en lydlig Forandring for 
KrampsÅss af Kramp n., som efter Aasen og Ross paa Vestlandet brages 
om Krat, forkrøblede Træer, jfr. Krampernd i Øier (Bd. IV, 1 S. 167). . En 
Stamme kr a n g har man ellers i Krange paa Nesodden og i Krangoy, tabt 
Gaardnavn i Lærdal; Betydningen af denne Stamme er tvivlsom (jfr. Bd. II 
S. 89). 

11. 12. Kjærem. Udt. T^éWemmen, — af Kæreime AB. 58. 
Kæreim AB. 120. Kerym NRJ. II 156. Kerem OE. 71. Kerm 1559. 
Kierumb 1667. Kierum 1723. 

Maaske opr. * K j a r r e i m r, af k j a r r n., Krat (Indl. S. 60), og h e i m r ; 
kjarr er nu i Navne regelmæssig gaaet over til kjær, og der er ogsaa ellers 
Exempler paa, at denne Overgang er foregaaet allerede i Slutningen af MA. 

12. 2. Hagen. Udt. hagånn. 

12. 3. Lødensenget. Udt. Wnnsæriiie, 

Maa være sms. med MandsnaMiet L o d i n n, som efter Aasen (Navnebog 
S. 28) har været i Brug ogsaa i nyere Tid, netop i det Trondhjemske. 1 1520 
findes det brugt i Melbus og paa Gjei testranden i Formerne Lødhen og Lodhen 
(NRJ. II 156. 175). 

12. 4. Haftorsenget. Udt. hafftohænne, 

Sms. med Mandsnavnet H a f {) 6 r r, som efter Aasen (Navnebog S. 20) 
har været i Brug i nyere Tid ved Trondhjem. 



Digitized by VjOOQ IC 



3. BØRSEN 303 



13. Hanberg. Udt. hu'nv^ærg, — Hanabergh DN. III 7, 14de 
Aarh. af Hanaberg AB. 58. Hanebergh NRJ. II 156. Haneberg OE. 
71. Haneberiig 1559. Hanberigh 1667. Handberg 1723. 

Hanaberg, hvori 1ste Led maa være h a n i m., Hane. Men ligesom 
i de fleste af de mange dermed dannede Navne er det vanskeligt at paavise 
Betydningen. I Hanestad, der forekommer flere Steder paa Østlandet, maa 
vel Hane opfattes som Mandsnavn eller Mandstilnavn (Bd. II S. 326). I andre 
Tilfælde maa man gaa nd fra Ordets Brag som Fjeldnavn, saaledea vel i 
Hane i Brnvik, hvor der i Nærheden er et Fjeld Haoenipen, og vel ogsaa i 
Navnet her og i Haneberg i Sogndal Dal. Anvendelsen af Ordet i Fjeldnavne 
maa bero paa en Ansknelse af Fjeldets Form. Ogsaa her er der en frem- 
trædende Fjeldkol nær Gaarden. Den nav. Udt. (istedetfor, som ro an skalde 
have ventet, Haanaaberg) maa forklares af, at Bevidstheden om Navnets Op- 
rindelse gik tabt, efterat Mellemvokalen var faldt bort. 

13,6. HummeUien. Udt. ho'mmelUa. 

1 Iste Led kunde maaske ligge det hyppige Elvenavn Hnmla, som her 
maatte have tilhørt en Bæk, som gaar ned til Børselven. 

14. YoUan. Udt. vå'Uann, Dat. -låm. — Wollum 1667. 1723. 

14, 1. Nordlekken. Udt. no'UyJglga, ogsaa kaldet my'ra, 

15. 16. Myrin. Udt. møVrinn, (eneste Form). — Myrar DN. 
III 7, 14de Aarh. af Myre AB. 56. 57. Myre AB. 120. Myre NRJ. 
II 156. OE. 69. Cap. Myrenn 1559. Myrren 1667. Myren, Myhren 
1723. 

M^^rar, Flt. af m^'r r f., Myr, her som ofte i Navne af dette Ord med 
svækket Yokallyd (Indl. S. 68). Den best. Artikel i Flt. har her samme 
Form som i Kissen GN. 87 og 79. GN. 16—27 hørte i MA. til Skaun d. e. 
Børseskognen. 

17. Eggan søndre. Udt. sørééjjai%n. Dat. -jam, — i Eggju. 
Eggjum Fornm. s. VIII 333. i Æiggium DN. II 42, 1299. Æggiar 
DN. III 7, 14de Aarh. i Eggio DN. V 96, 1336. i Eggiu DN. II 
205, 1342. Eghe NRJ. II 156. Egge OE. 72. Egen 1559. Egge 
1624. 1626. Eggen 1667. 1723. 

Eggjar, Flt, af egg f, Egg, Jordryg (Indl. S. 48); ved Siden deraf 
sees dog allerede i MA. Entalsformen Egg at være bmgt. 

18. 19. Mellemeggan. 18 kaldes frammigahn^ 19 noti- 
galen. 

18. 1. Tangen. Udt. tangen. 

19. 2. Eggløkken. Udt. æ'gglyJcJga. 

19. 3. Olderyoiden. Udt. øldei'vållann. 
Af Trænavnet Older. 

20. Eggan nordre. Udt. no'lcejjann,. 

21. Espaas. Udt. æsspåsen. Dat. -sa. — Espaas 1590. 1624. 
1626. 1631. 1667. 1723. 

Se Orkedalen GN. 70. 

22. Beset. Udt. bcsæten. — Bensetther NRJ. II 156. Byg- 
setther 1559. Besett 1590. 1624. Begsett, Beesett 1626. Be,3et 
1631. Beeset, Beset 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



304 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

Bygsetther i 1659 maa vist bero paa en Forvexliog med Baviken GN. 
35. I den ældste Skriftform Ben- ligger maaske en Antydning om Navnets 
Oprindelse; med Tilslutning dertil forklarer O. R. Navnet som sms. med 
Mandsnavnet B e i n i, altsaa opr. Beinasetr (Personn. i Stedsn. S. 32). 

22.2. Besetlekken. Udt. hesætlylgka. 

22.3. Besetgjerdet. Udt. hesætjæte. 

23—25. Overrian. Udt. øverriann, Dat. -ém, 25 kaldes opp- 
stu'n. — Riidhar DN. III 7, 14de Aarh. Rihen NRJ. II 156. Nydam !, 
Rydom 1559. Riide 1590. Rye 1624. 1626. Riumb 1631. Ofrie 
1667. Ofrien, Overrien 1723. 

Ridar; Navnet findes ogsaa paa Leksvikstranden, hvor SkriAformer 
fra 16de Aarh. antyder den samme gamle Form. Det staar maaske i For- 
bindelse med Elvenavnet •Ri 6, se Røros GN. 121. 

24.2. Kaasen. Udt. M'sa. 
Se Opdal GN. 10. 

25.3. Riløkken. Udt. rilyJ^, 

26. Nerrian. Udt. fwniann. — Nerri 1667. Xerrien, Nedre 
Rien 1723. 

26.8. NordYolIan. Udt. nohdUanfi. 

26.9. Ribakken. Udt. rihaJchen, 

26. 10. Rihagen. Udt. ri'hågdmi. 

27. Riaunet. Udt. rVaune. — Rieoffaenn 1624. Rioffn, Nerie 
Ounn 1626. RieofTn 1667. Rigovne 1723, 

Sidste Led er an fin n., Odegaard (Indl. S. 42). 

28. Daiøien. Udt. claiøia. — Dalle 1624. Dalle, Dallioe 
1626. Dalloen 1631. Dalloe 1667. Dalloe, Daløen 1723. 

Sidste Led er ø y f. i Betydning af lavt, frodigt Land ved Vand eller 
Elv (Indl. S. 88). Gaarden ligger ved Børselven. 

29. Blekkan. Udt. htæ'ikann, Dat. -Mm, — Bleckenn 1559. 
Blekum 1624. Bleckenn 1631. Blechen 1667. 1723. 

• B 1 i k a r, se Meldalen GN. 160. Til de der nævnte Steder, hvor Navnet 
forekommer, kan ogsaa føies Halse, hvor det har samme Nutidsform som her 
og paa Strinden. 

30-33. Ijaakle. Udt. jaJcIé. — Liakleif AB. 118. Leklvm, 
Loklym NRJ. II 155. 156. LaaklefT Cap. Jokleff 1559. Liakleff 
1590. Liekleff 1624. Lekleff, Liekleff 1626. Jockli, Jockleff, Liokleff 
1631. Liaakle 1667. Liaclile 1723. 

• Ljåkleif, hvori sidste Led er kleif f., Kiev Tlndl. S. 60), som i 
Nntidsformen er afslidt. 1ste Led forklares af O. R. i Thj. VSS. 1891 S. 209 
af lé m., en Ljaa, snarest gjennem et deraf dannet Elvenavn 'Lj d, ligesom 
Ljaamo i Orkedalen (se 8. 127) og Leraanden i Bnviken. For det sidste 
Navns Vedkommende har han senere opgivet Udledningen af et Elvenavn 
(se Buviken GN. 21\ og ogsaa her kan der imod denne indvendes, at den EK, 
som gaar forbi Gaarden, skal kaldes Ulva. Derfor turde det være sandsyn- 
ligere, at det er noget ved Kievens eller Dalsidens Form, som har givet 
Anledning til Sammenligning med en Ljaa. 

31,2. Kleyen. Udt. hlei'va. 



Digitized by VjOOQ IC 



88. BØRSEN 305 



34. BosYold. Udt. rå'ssvållen, — Rytzwold NRJ. II 165. 
Rosual OE. 72. Rysuoldt 1659. Rolswold 1667. Rosvold 1723. 

Det synes lidet rimeligt, at dette skalde kunne være det Rdsvellir, 
hvor Erkebiskop Øysteins Slægt hørte l\jemme; dette maa vistnok heller være 
Kosvold i Værdalen, for hvilket man har Formen af Rasuallnm i AB. 
og i alle senere Skriftformer Ros- eller Ross-. Ueller ikke synes Navnet at 
kunne staa i Forbindelse med Rosmo, GN. 42. Der kan vistnok være megen 
Grund til at tro, at den Gaard RauSsvi^llr eller Rands vellir i 
Ork ad al, hvis Huse ifølge de islandske Annaler sank ved Jordskred i 1266, 
netop er deune Gaard og ikke en forsvunden Gaard i Orkedalen (se Orkedalen 
under t Forsvundne Navne>). Børsen hørte til Orkedalens Fylke. Af R au $ s- 
maatte nok den nuv. Form kunne være opstaaet (jfr. Raastad Inderøen og 
Rosset Grong, der begge antages opstaaede af R a n d s- og nu Ix'gge udt. 
Raass-, se Personn. i Stedsn. S. 199\ og deraf vilde de forvanskede Skrift- 
former fra 1620 og 1669 lettere kunne forklares. Gaarden var ogsaa omkring 
1800 udsat for et Jordskred « formedelst den Mængde Q vikleer i Bunden* 
(Thj. VSS. i det 19de Aarh. I S. 809. Jfr. ogsaa A. Helland, Noxges Land 
og Folk, S. Thjems Amt 8. 87, hvor Forf. gaar ud fra, at R a u d s v <{ 1 1 r 
er denne Gaard). 

35. Fossan. Udt. få'ssann, Dat, -såm. — Fosse NRJ. II 155. 
Foss 1590. Fosemb 1624. Fopemb 1626. Foepem 1631. Fosum 
1667. Fossum 1723. 

• For sar, Flt af fors m., Fos (Indl. S. 60). Forbi Gaarden gaar 
en Bæk, som har sterkt Fald. 

36. Hammer. Udt. hammer. — Hammer NRJ. II 155. Ham- 
mer 1559. 1624. 1626. 1667. 1723. 

* H a m a r r m., Hammer, Berghammer (Indl. S. 68). 

37. Jyssan. Udt. jiyssaim^ Dat. -såm. — Jøse NRJ.. II 155. 
Jupim 1559. Jøsenn 1590. Jøpeng 1624. Jøesenng 1626. Jøpum, 
JøPeng 1631. Jøepum, Jø^ Engh 1667. Jøssum 1723. 

Efter de samstemmige Vidnesbyrd i Skriftformeme ligefra 1620 maa J 
her vel være opr. og ikke opstaaet af G. Jeg kan ikke give noget Bidrag til 
Navnets Forklaring. Gaarden ligger høit oppe i en Li. 

38. 39. Ofstad. Udt. a/fstå'n, Dat. -stam. — Østade NRJ. 
II 155. Ostedt 1559. Aagestad 1624. Aagesta 1626. Ogstad, Offstad 
1631. Offsta 1667. Ofstad 1723. 

Navuet forekommer ogsaa i Meldalen, hvor det er opstaaet af Å.valds- 
8 1 a $ i r (se S. 166), i Vikten og som Navn paa en forsvunden Gaard i Øier, 
hvor det allerede i 1888 har Formen Ofstad! r. Maaske indeholder dog 
Iste Led overalt et forkortet Personnavn (jfr. Bd. IV, 1 S. 167). 

39, 2. Ske. Udt. sje. 

Dette er det samme som det meget almindelige Gaardnavn Skei af 
8kei5 n. (Indl. S. 76). 

40. ÆH. Udt. æle. — i Ælene DN. II 212. 1343. af Ælene 
AB. 118. Elene DN. I 758, 1516. Elland NRJ. II 155. Elling 1559. 
Ellin 1590. Ellinng, Ellenn 1626. Ellje 1631. Ellj 1667. Ellie 1723. 

Æ 1 i n, en Sms. med vin og sikkert samme Navn som Ælin i Tune ; 
Iste Led kan være å 1 f , Kem, eller & 1 1 m., Stribe, som findes i mange sam- 
mensatte Stedsnavne f. £z. Aalberg. Hvilke stedlige Eiendommeligheder der 
har givet Anledning til saadanne Navne, kan i de enkelte Tilfælde være 
vanskeligt at afgjøre (se Bd. I S. 298, jfr. S. 28; jfr. ogsaa Indl. S. 41). 

Rygh. Oaardname XIV. 20 



Digitized by VjOOQ IC 



306 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

41. Herstad. Udt. hdfrstå'n. Dat. -stam. Gen. -sta. — Her- 
stadt 1590. 1624. 1631. Hersta 1626. 1667. Herstad 1723. 

Iste Led kan være Mandsnavnét Uerjalfr, mulig ogsaa &Iandsii«Tnet 
H e r g i 1 s eller EvindeDavnet Herdis (Personn. i Stedsn. S. 128). Om et 
Elrenavn kan her ikke være Tale. 

42. Rosmo« Udt. rassmon. Dat. -mom, — Rosmo NRJ. U 
155. Røsmaa 1559. Rossmou 1590. Rosmoe 1624. Ro^moe 1626. 
Rosmoe 1631. 1667. 1723. 

* Bossamor?, sms. med Gen. Flt. af r o s s n., Heat (O. B.). 

.43. Lunden. Udt. I6n,n\ Dat. lonn/i. — Lunde 1624. 1626. 
1631. 1667. Lund 1723. 

* L n n d r m., Land, liden Skov. Udtaleformen har faaet den best. 
Artikel tUlagt. 

44. Stykkerne. Udt. stfJgkann, Dat. -jfcdm. 

Vistnok et temmelig nvt Navn. Gaarden er vel en Part af Viggen. 

45—50. Tiggen. Udt. vi'jja, Dat. -jen. — or Viggium Fornm. s. 
V 61. 01. d. heil. S. (1853) S. 208. vid Viggiu Foram. s. I 209. 
til Viggiar Fornm. s. VII 6 (var. Viggiu). Morkinsk. 133. Fagrsk. 152. 
or Viggium (var. Viggiu) Landn. 278. a Uigg DN. III 112, 1319. 
Vighen NRJ. II 155. Wigen 1667. Wigen og Overvigen 1723. 

Vigg eller Viggjar, idet der i de ældre Kilder er Vaklen mellem 
Ent. og Flt. Det første maa dog være det opr. og er egentlig Navn paa 
Elven, nn ndt. ligesom Gaardens Navn. Dette Elvenavn findes ogsaa i V. 
Gansdal og i Gran, der rigtignok ndt. med tostav. Betoning, og kan spores i 
flere Gaardnavne som i Viggenes i Urskog, se Bd. II S. 173. 

47. Tiggen Ommundsgaard. Kaldes 6'mmefsgalen. 

47,3. Sanden. Udt. sannj. 

48.3. Teigen. Udt. tei'en. 

Af teigr m., afgrændset Stykke Jord eller Skov (Indl. S. 81). 

49.2. Dalene. Kaldes opin da lam, 

49.4. Torstensgaard. Udt. ta stensgalen, 

50. Yi^en Opståen. 50, 1 kaldes oppi jæle, 50, 2 o^ppstun. 

51. Engan. Udt. æ Tinann. — Ennge 1624. Enngenn, EnDge 
1626. Engen 1667. 1723. 

Best. Flt. af e n g f., Eng, Græsmark (Indl. S. 49). 

52. Hogset. Udt. høkksOt. — Høgsetter NRJ. II 155. Høg- 
setter 1559. Høegsett 1624. 1626. 1631. Høgsett 1667. Høgset 
1723. 

Da Navnet nden TSivl maa være temmelig gammelt, kan man neppe 
sætte Iste Led i Forbindelse med Folkcspr. Adj. høg, høi, skjøndt det vilde 
give en til Gaardens Beliggenhed passende Betydning. Da man i Slemdal, 
Gjerpen og Skjerstad har et Gaardnavn, som nu udtales Hekkset, men hvis 
middelalderske Form er Hegsætr eller H æ g s æ t r, er det rimeligt, at 
Navnet ogsaa her er opr. *HeggS8etr, sms. enten med Mandsnavnet Heggr 
eller med heggr m., en Hæg. Jfr. ogsaa Horg GN. 1. 

52. 3. Lekken. Kaldes hø'iksøtlykJga, 



Digitized by VjOOQ IC 



38. BØRSEN 307 



52, 5. Rishau^n. Udt. rfshaujen. 

53. Gag^aas. Udt. gahgnåsen. — Gangen Aaes 1631. Gang- 
aap 1667. Gangaas 1723. 

Jfr. Orkedalen GN. 249, hvor Navnet er forklaret: den ligeoverfor lig< 
^nde Aas; den samme Betydning er det vel rimeligst at lægge i Navnet her. 
Gaarden ligger paa Sydsiden af en isoleret Aas nærmere Søen, ligeoverfor de 
indre Aasrækker. 

54. Sæteren. Udt. sæ'tra. — Setter 1624. 1626. 1667. 1723 
(da øde). 

Af 8 æ t r n., Sæter (Indl. S. 74 nnder s e t r). 

54, 2. Flaatten. Udt. fiaUa, 

Af f 1 Q t f., Flade, flad Strækning (Indl. S. 60). 

55. Høgaas. Udt. høgdsen, — Høiaas Sætervold 1626. Høeg- 
aas 1631. 

Sandsynlig et temmelig nyt Navn; 1ste Led er Folkespr. Adj. høg, høi. 

56. Rosmosæter. Kaldes sjiÉrvann,, — Ro^moesetter 1626. 
1631. Rosmoesett 1626. Rasmoe Setter 1667. Rosmoesetter 1723. 

Maa engang have været Sæter nnder GN. 42. Daglignavnet er vel at 
aflede af Folkespr. Skjerv n., nøgen Klippe. 

57. Vægtten. Udt. væJchta, Dat. -ten, — Wegten 1723 (ode). 

Navnet findes ellers knn i Asker. Synes at være det vellgendte Ord 
Vægt (Yeieredskab) ; men det slgønnes ikke, i hvilken Mening dette Ord kan 
være bleven brugt som Gaardnavn ; sikkert ikke af meget gammel Oprindelse 
(Hd. II S. 164). 

58. Drætte. Udt. dræ'tte. — Drette 1723 (øde). 

Maa vel være et gammelt drætti n., afledet af dråttr, Dragning. 
Det ligger nær at sammenstille det med det i Norderhov og Gjerpen fore- 
kommende Navn Vadrættet (et Sted, som er bekvemt til at fiske med Vod); 
men det bliver tvivlsomt, da Stedet ligger saa langt oppe ved den lille Elv 
Viggja (O. R.). Jfr. det af Ross anførte Drætte n., Sted, hvor et Vod bekvemt 
drages op af Søen. 

59. Holbækken. Udt. M'lhælcken. — Holbech 1624. 1626. 
1631. Holbechen 1667. Holbechen, Hollbechen 1723. 

Sandsynlig opr. Bækkenavn. skjøut der efter Kartet ikke synes at være 
nogen Bæk ved Gaarden. 1ste Led er Hyl eller Høl m., oldn. h y 1 r, dyb 
Malning i en Eiv eller Bæk. 

60. 61. Setjan. Udt. selljann. Dat. -jåm. — Selie 1624. 
Sellj 1626. Sellje 1631. Sellj 1667. Sillien 1723. 

Vel FIt. af Trænavnet s el ja, som ogsaa ellers findes anvendt som 
Gaardnavn i Flt. 

62. 63. Aarlien. Udt. arlia. — Aarlid 1624. 1631. Aarley, 
Aarli 1626. Aarlj 1667. Aarlie, Aarlien 1723. 
Jfr. Orkedalen GN. 108. 

64. Østhus. Udt. ø'ssthusen, Dat. -såm, — Østhuss NRJ. II 
155. Osthus 1559. Østhuss 1590. Esthuus 1624. 1626. 1631. Ost- 
huus 1667. 1723. 

Vel opr. •Efsthus, Ovsthus af efstr, øverst; Gaarden ligger meget 
høit. Jfr. Soknedalen GN. 28 (Thj. VSS. 1891 S. 216). 



Digitized by VjOOQ IC 



308 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

65. Aasen. Udt. åsen. Dat. åsa. — Aas 1624. 1626. 1631. 
1667. Aas, Aass 1723. 

66. Andaas. Udt. dn,iifis€n. — Anndaas 1624. 1626. 1631. 
Anaas 1667. Andaas 1723. 

Ligger lavere end 6N. 65 i Heldingen af den samme Aaa. Maaeke opr. 
*Arnarå88 af Faglenavnet Q r n, hvilket da opr. maatte være Aaaens Navn; 
dette foradsætter da, at ON. 65 var senere ryddet (O. R.). Det kunde mulig 
ogsaa forklares som Andaas i Lighed med a n d n e s, et fremstikkende Nes. 

67. Sjetnan. Udt. sjettnann. Dat. -nåm. — Settne NRJ. II 
155. Settning 1559. Settne 1590. Siettne 1631. Sietne 1667. 
1723. 

Se Melhns GN. 46. 

67, 2. Sjetnlekken. Udi. sjé'Utdykka. 

68. HestYold. Udt. hæ^sstvållaim eller -vallen. — Hestoold 
1624. 1631. Hestuold, Hesuolld 1626. Hestwold"^ 1667. Hestvold 
1723. 

Det synes tvivlsomt, om det AB. 66 nævnte Hestawoll er denne 
Gaard, da det eAer den Forbindelse, hvori det nævnes, synes snarere at 
maatte betegne et Sted paa den anden Side af Fjorden, paa Gjeitestrandeo. 
Betydningen falder vel sammen med GN. 70. 

69. Uelbækken. Udt. hæWæJglgen, — Helbeck 1631. Hel- 
bech 1667. Helbechen 1723. 

1ste Led synes efter Udt. snarest at maatte være hel la f., Helle, flad 
Klippegnmd (O. R., Indl. 8. 65). 

70. Hesthagen. Udt. hcéssfhågåi%nj, — Hesthagen, Hestehagen 
1723 (da Underbrug til Viggen). 

71. Storsandan. Udt. std'rsanfyin,i%. — Sandar NRJ. II 155. 
Sande 1559. Sannde 1626. Sande 1667. 1723. 

* Sandar, Flt. af sandr m., Sand (Indl. S. 73); jfr. GN. 74. 

78. Slgenald. Udt. sjenallen, — Skenoldt 1559. Schenal 
1667. Schinnald 1723. 

Se Orkedalen GN. 266. Der falder nd en sterre Bæk lidt nordøstlig for 
Gaarden. 

73. Haugan. Udt. hauann, Dat. -åm. — Huoge 1559. Houge 
1667. Hougum 1723. 

74. Lillesandan. Udt. lVhlsan,nan,n,. — Sannes 1626. Sandnes 
1631. 1667. Lille Sande 1723. 

Se GN. 71. 

75. Tungen. Udt. tonga. Dat. -gen. — Tunga Fomm. a. 
VIII 164. i Tungu DN. III l\ 14de Aarh. (under Orkedalen). af 
Tungo AB. 55. Twnge NRJ. H. 155. OE. 72. Tunge 1559. Tun- 
genn 1590. 1631. Thungenn 1626. Tungen 1667. 1723. 

Tunga f., Landtange, Land spids; Gaarden ligger et Stykke oppe i 
Landet paa Affaldet af en temmelig smalt udløbende Aas. Hermed begynder 
Rækken af Gaarde paa Gjeitestranden paa Vestsiden af OrkedalsQ orden. 



Digitized by VjOOQ IC 



83. BØRSEN 309 



76. Meland. Udt. melann, — Medeland NRJ. II 155. Mou- 
landt 1590. Meland 1624. 1631. Mellannd 1626. Meiland 1667. 
1723. 

*Me5alland, Mellemgaarden ; formodentlig er den, ligesom nogle af 
de felgende Gaarde, Part af den gamle Gaard Tonga. Det er vistnok den i 
BjKden almindelige Udt. af el som e, der har ledet til den Mening, at samme 
Forhold forelaa her, hvorfor man i senere Tider har skrevet Meiland (O. R.). 

77. Beitan. Udt. rei'tann. Dat. -tam. — Rettenn 1590. 1624. 
Reitenn 1626. Reiltenn 1631. Reitten 1667. Reiten 1723. 

Se Kennebu GN. 168. 

78. Beitlien. Udt. rei'tlia. — Rettlid 1624. Retlid 1626. 
ReitUje 1631. Reitlj 1667. ReiUie 1723. 

79. BoYen. Udt. ro'ven. Dat. rove. — Roffue 1624. Raufnn 
1626. Rowe 1667. Roven 1723. 

Forholdet med Nom. og Dat. af den opgivne Udtaleform er ikke klart. 
Det synes dog efter den ikke sandsynligt, at vi her har det søndenQelds, 
især i Smaalenene, oftere som Stedsnavn forekommende réfa f.. Dyrehale 
(Bd. I S. 20, Indl. S. 71). Man kunde maaske snarere tænke paa at ndlede 
Na^'net af h r 6 f n., Sknr, med tilføiet Artikel i Uankjøn. Det maa imidler- 
tid mærkes, at det Réaberg, som nævnes i Sverres S. (Unger) S. 168, 
Fornm. s. VIII S. 880, som det Sted, hvor Baglerne lagde til Land paa sit 
Rtreiftog til Orkedal, utvivlsomt maa være at søge her, og i dette Navn maa 
der ligge en Antydning om Gaardnavnets opr. Form. Derimod er det nden 
Tvivl urigtigt, naar Afunch (D. n. F. H. IV S. 864) mener, at det paa samme 
Sted i Sagaen nævnte R o d a r er det nuv. Roven ( jfr. Orkedalen under 
c Forsvundne Na^Tie*). 

80. Bokollen. Udt. r&håU'n, Dat. Mlla. — Roullenn 1590. 
Roekuld 1667. Rochuld 1723 (øde). 

Navnet tilhører egentlig en Fjeldkol, indenfor hvilken Gaarden ligger; 
Iste Led maa indeholde den frg. Gaards Navn (O. R.). 

81. Halyardsæteren. Udt. hdUvarsætra. — Hallworsetter 
1667. Hal vorsetter 1723 (øde). 

82. Grytdal. Udt. grytdalen, — Grydahl 1667. Grodal 
1723 (øde). 

Ligger vestligst i Sognet ved en Elv, som gaar til Hevne, og som maa 
have hedet Gryta. Jfr. S. 99. Naar det der er formodet, at den AB. 62 
nævnte Grytodal i Selnesfyrde er en af Gaardene Anset i Hevne, er 
det vel neppe rigtigt; snarere er det denne Gaard. Den er ogsaa nu 0de- 
gaard. 

88. Bjømdal. Udt. bjø'nndaien, Dat. -la. — Biømdal 1559. 
1590. Biørndahl 1667. Biørndal 1723. 

Af Dyrenavnet Bjørn, enten umiddelhart eller gjennem et Navn paa 
Elven; Bjømaaen forekommer flere Steder som Elvenavn. Ligger ved Fjeld- 
kjøsvandet. 

84. Yaslien. Kaldes irøTia (ogsaa vdsslia skal være brugt). — 
Vaslj 1667. Waslie eller Brølie 1723 (øde). 

IJgger ved f^eldkjøsvandet. Brølien antager O. R. mulig kunde være 
opstaaet af Breidlld, den brede Li, en Forklaring, som kan støttes ved 
Brøholt i Køken og i Stokke af Breidholt eller Breidaholt (Bd. I 
S. 379) jfr. Brøset Strinden GN. 14. Formelt kunde det ogsaa komme af 



Digitized by VjOOQ IC 



310 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

*Bræ5rali6, jfr. Brøskift Stadabjgden 6N. 21; men dette vil gire en 
mindre natorlig Betydning. 

85. Fjeldkjøsen. Udi. fjæ'Ukjøsa. — Fielkiøs AB. 33. Fial- 
kiøsowatn AB. 65. Felkisten(!) 1559. Fieldkiøs 1667. 1723 (odel 

Sidste Led i Navnet er kj éss m., en smal Vik (Indl. S. 60). Gaardea 
ligger ved den nordøstlige Vik af Fjeldkjøavandet, som væsentlig bestaar af 
3 småle Bugter, saa at det danner en treoddet Stjerne. Navnet knnde 
derfor vel egentlig have tilhørt Been; men efter den bevarede gamle Form 
Fjalkiosovatn er det sandsynligere, at Navnet opr. tilhører den fra 
Vandet udløbende Elv (Begyndelsen til Ingdalselven, se Stadsbygden GX. 
65\ og at Gaarden og Vandet har faaet Navn efter den. Jfr. ogsaa Orke- 
daien GN. 81 og Hølandet GN. 32. 

86. Fjellien. Udt. fjelUa, — Fieldlie 1631. Fieldlj 1667. 
Fieldlie 1723 (øde). 

87. Steinlien. Udt. siei'nlia. — Steenlj 1667. Steenlie 1723. 

88. Kvernmo. Kaldes m&n. — Quermoe 1667. Qveramoe 
1723. 

Ligger ved en Bæk, og i Nærheden er der nn et Kvembrug. 

89. Uusdalen. Udt. hiisdalen. — Husdall 1559. vpdall 1624. 
Huusdahl 1667. Huusdal 1723. 

Iste Led, htis n., Hns, betegner vel her som ofte Stedet som bebygget 
i Modsætning til andre nærliggende Underbrng eller Slaatter, hvor der ikke 
var Hase (Indl. S. 67). 

89, 3. Smaahagen. Udt. småhågånn. Dat. -gåm. — Smaa- 
hauge 1667. Smaahoug, Smaahougenn 1723. 

90. Sæteren. Udt. sætra. Dat. sæteren. — Setther 1559. 
1631. Setter 1667. 1723. 

Se GN. 64. 

91. Aasen. Udt. åsen. Dat. åsa. — Aass 1590. Aas 1667. 
Setteraas eller Aas øde 1723. 

92. Haakolaasen. Udt. hå'Miåsen, — Haakelsaas 1559. 
Hokilsaas 1590. Huchelaas 1626. 1667. Hockellaas 1631. Hukelaas, 
Huchelaas 1723. 

1ste Led er antagelig hQkall = QknlI, en Sideform til qkla n., 
Ankel, jfr. Folkespr. Høkal. Dette Ord brages i de forskjellige Former, 
osms. eller sms., som Navn paa Fjelde eller paa Gaarde, der ligger paa lavere 
Fremspring af Fjelde og Aase, som har kunnet sammenlignes med en Ankel 
(Thj. VSS. J891 S. 219). 

93. Furen. Udt. furen. Dat. -ra. — Furemb 1626. Furrenn 
1631. Furen 1667. Furren, Furen 1723. 

Der gaar en Bæk nær Gaarden, som vel knnde have havt det hyppige 
Navn Fura. Uvis Gaardnavnet skulde være opstaaet heraf, maatte man tsDke 
sig, at det efter den i dette Amt hyppige Skik havde faaet Hankjønsartikelea 
tillagt. Forklaringen synes dog i dette Tilfælde mindre tilfredastilleDde. 
Navnet forekommer neppe andensteds i denne Form. 

94. Almlien. Udt. délmVia. — Elmelien 1559. Almlj 1667. 
Almlie, Almlien 1723. 

1ste Led er Trænavnet a 1 m r m., Alm. 



Digitized by VjOOQ IC 



83. BØRSEN 311 



95. Sletvold. Kaldes vå'llen. Dat. vå'lla, — SletuoU 1626. 
Sledtuoldt 1631. Sletlwold 1667. Sletvold 1723. 

Se Orkedalen GN. 159. 

96. 98. 99. Aastan. Udt. å'stænn, Dat. -tam, 98 og 99 kaldes 
tilsammen nolåst(jei%'n,^ 98 særskilt oppigalen, 99 né' galen. — a Astum 
Fornm. s. VIII 164. a Aastum Flatøb. II 593. afÅastom DN. III 7, 
14de Aarh. Aastar AB. 55. Astar AB. 33. Aasted NRJ. II 155. 
Ostadt 1559. Oste, Aastadt 1590. Offslad 1667. Ofstad 1723. 

Åstar, se Hevne GN. 16, som er samme Navn. Der j^aar nogle Bække 
ned Ted Gaardene. 

97. Isdal. Udt. zsdalen, — Isdall 1590. 1631. Ipdall 1626. 
Isdahl 1664. Isdal, Isdallen 1723. 

100. 101. Haugnes. Udt. hangnésen. — af Haughanes DN. 
III 7, 14de Aarh. Høgeness NRJ. II 155. Kogenes 1559. Hognes 
1590. Hanngenes 1624. 1626. Hoenngnes 1631. Hognes 1667. 
Hongnes 1723. 

Hanganes, hvori Iste Led er Gen. Flt. af han^r m.. Hang, For- 
høining; Gaarden ligger oppe paa et høit, fremspringende Nes. Udtalelbrmen 
er opstaaet ved en Svækkelse af TS'elyden og ved den almindelige Overgang 
af gn til ngn. 

102. Klomstein. Udt. Uå'mstein\ Dat. -na. — Klumpestenn 
1559. Klomstienn 1590. Klompsten 1624. Klombsteenn 1626. 
Klomsten 1667. Kliimsteen 1723. 

* Klofnisteinn, den kløvede Sten; det kan forstaaes enten om en 
jordfast Sten med en Sprække eller Kløft, eller om en Aas, et Fjeld, hvori 
der er Kløft eller Skar. Samme Navn har man i Rygge og i Aas (hvor man 
har den middelalderske Form i Klofnasteini), i Biri, paa Eker og i Sande 
i Jarlsberg. Samme Betydning har vel ogsaa Navnet Kløvningsten i Skjeberg 
(Bd. I S. 349. II S. 61. Thj. VSS. 1891 S. 204). 

103. Halsen. Udt. hælsen. Dat. -sa. — Hals 1590 (øde). 1624. 
1626. 1631. Halsen 1667. 1723. 

Af hals m., Hals. Her maa Navnet have Hensyn til, at Gaarden 
ligger paa en lavere Hyg mellem den hoie Fjeldli og en lavere Høide 
nær Søen. 

104. Kjøren. Udt. AjøVa, Dat. -rurm. 

O. R. formoder, at det kommer af et Elvenavn •Tj ara; der gaar en 
Bæk forbi Gaarden. 

105. 106. Gjeiten. Udt. jei'ta. Dat. jei'tm. — Gedhen NRJ. 
II 155. Gedenn 1559. Gede 1624. Giedenn 1626. Giettenn 1631. 
Gietten 1667. Gietten, Gieten 1723. 

Maa være Ordet geit f., Gjed, gjennem dettes Anvendelse enten som 
Fjeldnavn eller som Elvenavn. Det Nes, hvormed Fjeldet springer ud i Fjor- 
den, heder nn Gjeitneset ; men dette kan ogsaa have faaet sit Navn af Gaar- 
den. Sandsynligst er det vel, at Navnet opr. hnr tilhørt den Bæk, som gaar 
nd mellem Gaardene. Efter Gaardnavnet har igjen hele Bygden paa Vest- 
siden af Orkedalsf jorden faaet Na^Tiet Gjeitestranden. 

107. HammerQeld. Kaldes aune, Dat. aune. — Hammer- 
field 1624. 1626. 1631. 1667. 1723. 

Gaarden ligger under en høi, isoleret Fjeldhammer. 



Digitized by VjOOQ IC 



312 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

108. Bjembet Udt. bjø^nt^ætten. Dat. ta, — Biørnebed 1559. 
Biørnbedt 1590. Biørennbett 1824. 1631. Biørnnbet 1626. Biørn- 
bedt 1667. Biømbet 1723. 

Enestaaende som Gaardnayn; men efter Rektangelkartet er Bjørnbettet 
ogsaa Navn paa et Fjeld inderst paa Frosten. O. R. formoder, at sidste Led 
er b i t n., Beite» Græsgang, i hvilken Betydning Ordet forekommer i Lovene 
(se NgL. V 100). Navnet sknlde altsaa betyde: Bjømebeite, hvilket rel 
maatte forstaaes om et Sted, hvor Bjemen yndede at holde til. I Udtale- 
formen har Nom. Uankjønsartikelen tilføiet, medens Dativ har beholdt Intet- 
kjønsformen, jfr. GN. 79. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Soleime AB. 58 (nær Einan?). 
Oplannd 1626. 

Werre 1626. 

Jfr. Være Strinden GN. 26, som ogsaa i 1626 skrives Werre. Det kunde 
derfor maaske være samme Navn som dette. 

Thorp 1626. 

Jfr. Malvik GN. 11. 



NEDLAGT KIRKE. 

*Viggjar Itirkja paa Viggen, GN. 45 ff., var tidligere Sog- 
nets Kirke og fra 1814 til 1857 Hovedkirke i Børsens Præstegjeld. 
Den blev nedlagt, eflerat en ny Kirke var bygget paa Børsøren. 



"^=3$F" 



Digitized by VjOOQ IC 



34. 

BUVIKEN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Buviken. Udt. hiCvllgay Dat. -Igen. 

Ældre Navneformer: i Boduiik DN. II 213, 1343 (Paategn.), i 
Bodhwiik DN. III 7, 14de Aarh. i Bodhuik DN. V 432, 1432. AB. 
57. Boduik, Bodhwik AB. 118. Bodwik DN. V 638, 1447. Boduigen 
NRJ. II 157. Boduiken OE. 71. Boduick OE. 72. Buduiken, Bod- 
wiken Cap. Budwigen 1626. 

Bodvik; at dette er Navnets ældre Form, bevises samstemmig af 
Kilderne. Men hvorledes den nuv. Form Buviken har kannet opstaa deraf, 
er vanskeligt at forklare, saa at man fristes til at antage, at Nntidsformen 
er fremkommen ved en Omtydning eller et Forsøg paa at forklare Navnet. 
Det Iste Led i det gamle Navn kan maaske henføres til b o S i m., Ornnd- 
brod, Vandets Brj'den over skjult Grund i Søen. Der er nu lange Grundinger 
udover Bugten, og der kan være Grund til at antage, at det har været saa 
ogsaa i ældre Tid, da Opgrundingen foraarsages af den lidt østenfor udmun- 
dende Gula. Navnets ældste Form kan da have været ♦ B o 5 a v I k, opr. 
NaAHi paa den brede Fjordarm og senere ogsaa paa Bygden, eller man kunde 
antage, at Viken opr. har hedet • B o 5 i. 

Huseby Kirke i Boduick nævnes allerede OE. 72. Der maa 
derfor være nogen Feil i Krafts Beretning V 634, at Kirken før stod paa 
Saltnes og efter at være ødelagt ved Jord fald i 1702 blev flyttet til Huseby. 
Den nuv. Kirke blev bygget 1819. 



Gaardenes Navne: !• Ølsholm. Udt (tlsømmen, DslL -ma. — 
af Olwisholma AB. 118. Erikzholm NRJ. II 157. Olsholm 1590. 
1624. Øelpholm 1626. Oelsholm 1667. Ølsholm 1723. 

Qlvisholmi, sms. af Mandsnavnet Qlvir og holmi m. (Indl. S. 
66). Det sidste 1 er i Udtaleformen udtrængt som Følge af Dissimilation 
(O. K.). 

2—4. Hammer. Udt ha!mmm\ 4 kaldes hæ'rrshauen. — af 
Hambre AB. 57. Hamre NRJ. II 157. Hamer 1559. Hammer 1624. 
1626. 1667. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



314 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Hamarr m., Hammer, brat Klippe ([ndl. 8. 58). Den paafaldende 
Betoning har man ogsaa i Børsen GN. 36, og den gjenfindes ogsaa i andre 
Bygder i det samme Navn. 

2. 2. Hammerstranden. Udt. hdmmerstranna. 

2. 3. Sandbrauten. Udt. sdnnJbrauta, 
Sidste Led er b r a n t f, Bakke {Iwåi. S. 45). 

3. 2. Hammer sendre. Kaldes 6'terhauen. 

5. 6« Saltnes. Udt. ^a/^mV (ogsaa : negalen o% 6^ ppigalen\ — 
af Saltnesi, Saltnessveinar Fomm. s. VII 324. VIII 34. 76. Fagrsk. 
186. or Salltnese DN. II 41, c. 1299. i Salltnese DN. II 212. 226, 
1343. 1345. af Saltnese AB. 57. Salness NRJ. II 157. Saltnes OE. 
71. Saltnes 1559. Saltnnes 1626. Saltnes 1667. 1723. 

Saltnes. Navnet findes ogsaa i Onsø, ved Maudal, i Lindaas, i 
Skjøm, i Kvænangen og i Saltdalen; paa det sidste Sted er det sms. med 
Elvens Navn. Her heder Elven Vigda, som ntvivlsomt er et gammelt Navn. 
Der frembyder sig vel derfor ikke anden Forklaring af Navnet, end at det 
sigter til en 1 gammel Tid her dreven Saltkogning (jfr. S. 37. Bd. I S. 322 . 

5. 3. BuYikeren. Udt. buvilcøra. 

7. Saltnestrøen. Udt. sdltnestrøa. 

8. Saltnes nordre. Kaldes sdljnessavjn' eller mtsaf^ti'. 

9. Saltnes nedre. Kaldes øversan,ii\ 

10. 11. Huseby. \]åi,hushj{\\,\ kaldes nVstuu, il,2iarS' 
galen). — i Husabæ DN. III 7, Ude Aarh. af Husaby AB. 67. DX. 
V 432, 1432. Husby NRJ. II 157. Husseby OE. 71. Huseby Kirke 
OE. 72. Huseby 1559. Huu^bye 1626. Husbye 1667. Huusbye 
1723. 

Se Børseskognen GN. 12. 

12. Kvernberg. Udt. Jcvænnhé^je. — af Qwernberge AB. 57. 
Quernberg 1559. Quemberig 1667. Qvernberg 1723. 

Kvernberg n.. Bjerg, hvoraf der udbrydes Kvemstene. 

13. Løyaas. Udt. lauåsen, — Løfaas 1667. 1723. 

14. Præsthus. Udt. præssttis, — Prestehuss NRJ. II 157. 
Presthus 1559. 1624. 1626. Presthuus 1667. Præsthuus 1723. 

Maaske gammel Præstegaard, se Soknedalen ON. 64. 

14, 2. Pundslien. Udt. poimslla. 

Navne med samme Forled har man vel ogsaa i Pondsnea i Hjelmeland, 
Pnndsteigen i Vikør og Pnndsvik i Ofoten. De maa vel afledes af pnnd n., 
enten med Hensyn til Gaardenes Landskyld eller Størrelsen af Udsæden (jfr. 
Fritzner nnder p u n d). 

15—17. Valset. Udt. vælscet (17 kaldes ogsaa hauann). — 
Valesetter NRJ. H 157. Hualsetther, Walsetther 1559. Walsettir 
1590. VValsett 1624. Waldsett 1626. VVallset 1631. Waldsett 
1667. Waldset 1723. 

Antagelig sms. med Mandsn avnet V a 11 (O. R.). 



Digitized by VjOOQ IC 



84. BUVIKEN 315 



16, 2é GroYen« Udt. gråva. 

Af g r q f f., Grav, natnrlig eller knnstig Fordybning (Indl. S. 52). 

18. Engan. Udt. æ'n,nann. Dat. Vjåm, — Ennge 1626. 1631. 
Engi 1667. Engen 1723. 

Flt. af e n g f., Eng, Græsmark (Indl. S. 49). 

19. Langørjan. Udt. la'ng^rjann. — af Langyrio AB. 57. 
Langore NRJ. 11 157. Langorie OE. 71. Laneriig(!), Langørie 1559. 
Langøre 1667. Langorien 1723. 

Se Rissen GN. 66. 

20. Onsøien. Udt. onnsøia. Dat. -øien. — af Odinsyn AB. 57. 
Odhensøy AB. 120. Attenzø NRJ. II 157. Onsøi OE. 71. En^oø 
1559. Onsoe 1667. Onsoyen 1723. 

6 6 i n 8 y n, sms. af Qndenavnet 6dinn og vin; senere er det 2det 
Sammensætningsled bleven fortrængt af øy, og som det sees, er dette alle- 
rede foregaaet i det 16de Aarh. Det sidste Navn har man ogsaa i Byneset 
(GN. 50), hvor man ikke har ældre Skriltformer bevaret end fra 16de Aarh. 
Samme Navn har man ogsaa i Smaalenene i Herredsnavnet Onsø (Bd. I 
S. 310). 

20, 4. Onseitrøen. Udt. o'nnsøitrøa, 

20. 7. Øyergjerdet. Udt. ø'verjæfe. 

20. 8. Korsen. Udt. karsen. 

21. 22. Leraanden. Udt. leråima^ Dat. -årm. — af Ljårandum 
Fornm. s. IX 26. Leirenn OE. 71. Lerenn 1559. Lehren 1667. 
Leeraanden 1723. 

Iste Led er lé m., Ljaa, sidste Led rqnd f., Rand (jfr. Hevne GN. 61). 
Den Thj. VSS. 1891 S. 209 udtalte Formodning, at Ist« Led ogsaa her er 
at opfatte som Elvenavn (jfr. Borsen GN. 30), har O. R. senere, efter Med- 
delelser om Sledsforholdene ved Gaarden, som har faaet sin Form ved et 
gammelt Jordskred, rettet derhen, at han forklarer Navnet som betegnende 
«den Ijaalignende Kant eller Kand>. 

23. Lereggen. Udt. lerdéjja. — jfr. af Leiro AB. 57. Lere 
NRJ. II 157. Leyreeg OE. 62. Leer Eggen 1667. 1723. 

Hvorvidt L e i r a i AB. er samme Gaard som denne eller har ligget her, 
synes tvivlsomt, da det maatte være et opr. Elvenavn, og der her ikke findes 
noget Vandløb, som Navnet knnde have tilhørt. 

24. 25. VigdaL Udt. vVgdålann,, Dat. -låm (Elvenavnet udt. 
mgda). — af Wigdalom AB. 57. Viddal NRJ. II 157. Vigdal OE. 
62. Vigdall OE. 71. Wygdal 1559. Wigdall 1626. Wigdahl 1667. 
Wigdal 1723. 

Vigdali r, opr. ♦VigUdalir eller •VigSudalir, af Vigda, som 
er Navn paa den fra Aanøien kommende, gjennem Bnviken flydende Elv. 
Samme Elvenavn findes ogsaa i V. Toten, i Meldalen og i Hegre, paa hvilket 
sidste Sted det skal have enstav. Uetoning, ligesom det kan spores i endel 
sms. Stedsnavne. Ogsaa her er Betoningen maaske vaklende. 

26. Attnet. Udt. au'ne. — Ofne 1631. Øune 1667. Oune, 
Offne 1723. 

Af a u d n n., ubeboet Sted, Ødegaard. 



Digitized by VjOOQ IC 



316 SØNDRE TR0NDHJEM3 AMT 

27. Klet. Udt. MæUen, Dat. 4a. — af Klætlom AB. 57. 
Kletten 1667. Klet, Klæt 1723. 

Klettar, Flt af klettr m., en Fjeldknat (Indl. S. 60). Navnet har 
altsaa opr. været Flt., men er senere gaaet over til Entalsord. 

28. Stayholt. Udt. stavMlten, Dat. -ta. — Staffholthe Cap. 
Staffholdt 1624. Staffholt 1626. 1631. 1667. Stafholt 1723. 

Sidste Led er her snarest Holt m., Høi, Bakke (Indl. S. 67), Iste Led 
vel stafr m., Stav, Stok (IndL S. 78); det er dog vanskeligt at afgjøre, i 
hvilken Betydning dette Ord her skal forstaaes. Der gaar en større Bék 
forbi Gaarden til Vigda; denne kan mnlig have havt det almindelige Elve- 
navn Stavaa. 

28,3. Oyerløkken. Kaldes stavhåltlyJ^. 

29. Syangen. Udt. svatiffinns Dat. -ga. — Suange 1667. 
Svange 1723. 

Navne af samme Stamme har man vel ogsaa i Svang i Lier, i Nes Hall. 
og i Gol samt i Svange i Ævanger (i S n angå DN. I 133), hvor det ligesom 
her maa være svagt Hankjønsord, maaske ogsaa i Svangemd i Eidsvold 
(Bd. II S. 377). Gaarden her ligger ved Enden af et lidet, smalt Vand 
(Oksvandet, Kartet). Det var tænkeligt, at dette opr. har hedet *Svangi, 
af Adj. SV angr, smal, tynd, og at dette Navn er gaaet over paa Gaarden. 

29.3. Syangløkken. Udt. svanglyJ^. 

29. 4. Syan^en søndre. Kaldes tåa. 

80. Belsaas. Udt. læ'Usåsen, — a Belzsase DN. II 42, 1299. 
Benttzaas 1559. Belsaas 1667. 1723. 

Se, hvad der nnder Hevne GN. 40 er anført om Navne, som knnde for- 
modes i Iste Led at indeholde samme Stamme som dette Navn. Her kunde 
man formode en opr. Form ^Beltisåss af belti n., Belte, idet Gaarden 
ligger høit oppe i Dalsiden nnder en noget høiere Aas, som er lang og smal. 

30, 2. Høibakken. Kaldes bæ'llsåsbakJcen. 

30. 4. Belsaas nedre. Kaldes bæ'llsåshaujen. 

30.5. Belsaasrjdningen. Udt. bællsåsrønningen. 

31. 32. Sæteren øyre og nedre. Udt. sæ'tra^ ogsaa: øve)'- 
sætra og mrsætra, — Setter 1624. 1626. 1631. 1667. Setter, 
Sæter 1723. 

Af sætr n. (Indl. S. 74). 

31, 2. Skaraasen. Udt. sTcdlåsen. 
Iste Led er skar S n.. Skar. 

33. 34. Snefbgl. Udt. snøfauglann, — Snefuld NRJ. II 157. 
Snøfugle, Sne£fugle, Snøfogelen Cap. Snøfugel 1559. Snefogel 1624. 
1626. Sneefuggel 1631. Snefuel 1667. Snefugel 1723. 

Navnet er vist ligefrem det samme som Snjofngl m.. Snespurv (Aasen ; 
men at et saadant Ord ligefrem og usms. brnges som Gaardnavn, er ganske 
vist enestaaende; nærmest kunde det sammenstilles med, at <Fnglen> 
enkelte Gange findes brugt som Navn paa Fjelde. Gaarden ligger oppe paa 
en meget høi Bakke. 



Digitized by VjOOQ IC 



34. BUVIKEN 317 



35« Bøgset. Udt. bø'kksæt — af Bygsætre AB. 57. Bøksetter 
NRJ. II 157. Byxeter OE. 71. Bygsetther 1559. Bøg^ett 1667. 
Bøgset 1723. 

Iste Led er maaske Mandsnavnet BJtigr (Personn. i Stedsn. S. 40, 
hYor Forklaringen dog betegnes som tvivlsom). Navnet forekommer med 
samme Nutidsform ogsaa i Snaasen og i Beitstaden. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Wiide eller Spill 1559. Spellen 1624. Speelenn 1626. 

Wiide er rimeligvis et gammelt • V 1 8 i r, Flt. af v i 5 r m., Skov. Det 
andet Navn maa være det samme som Spælen (udt. med ^tyktt 1), som o/tere 
bmges som Navn paa Smaagaarde og Pladser, undertiden ogsaa om lang- 
strakte Orænder; det er vel Folkespr. Spæl m., Hale. Svands. 



rzjjj;-.- 



Digitized by VjOOQ IC 



35. 

BYNE8ET HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Byneset. Udt. by'næsse. 

Ældre Navneformer: lit å Nes Fornm. s. IX 449. a Næse vt 
DN. III 64. 1303. a Nese wtt DN. V 166, 1349. a Nese DN. XIII 1, 
c. 1200. DN. III 456, 1416. Nes skipreidha AB. 58. a Nesit AB. 
114. a Næsith AB. 118. Ness prestdome DN. V 538, 1447. Ness 
NRJ. II 152. Nesett OE. 70. 

Navn paa Indbyggerne: Næsnir NgL. II 289. 

a Bynese DN. ' V 693, 1493. Bynnees DN. X 793, c. 1550. 
Bynness 1590. 

Bygdens opr. Na^n har været Nes, som er begrondet i, at den skyder 
frem som et Nes mellem TrondbjemsQ orden og Gulosen. I det yngre Navn 
Bynes maa Iste Led være Gaardnavnet By (GN. 44) i den nordlige Del af 

Steins kirkja (DN. III 7. 45. 62. 64. 79. IV 223. V 537) = Bynesets 
Hovedkirke, efter Eirkestedet, GN. 21—24. Med Hensyn til den Helgen, til 
hvilken den var viet, er der afvigende Beretninger. DN. II 9, 1252 kaldes 
Kirken St. Petri, men DN. III 7. 62. 64. 79, 1253—1308 derimod St. Michaels. 



Gaardenes Navne: 1. Skogstad. Udt. skahlcstån. Dat. stam. 
Gen. stå, — af Skagastadhom, Skoghastadhæ AB. 59. Sksffsted 
NRJ. II 154. Skoustadt 1559. Skouffstadt, Skoustadt 1590. Skoug- 
sta 1626. Skougstad, Schoegstad 1631. Schogstad 1667. 1723. 

Skagastadir, udentvivl sms. med Mandsnav net 8 kag i. Sideformen 
Skogha- i AB. tyder paa, at allerede da den Ligedannelse begyndte at 
gjere sig gjældende, hvorved Navnet ændredes til Skaagaa- ; idet Mellemlyden 
sløifedes og g dernæst hærdedes til k, opstod den nnv. Udtaleform Skaakk- 
(O. R). 

2—5. Braa. Udt. hran. Dat Iråm. — a Braam, Braar DN. 
IV 222. 223, 1342. af Bram AB. 59. Bro NRJ. II 154. Braa OE. 



Digitized by VjOOQ IC 



86. BYNESET 319 



70. Braa 1559. Braae 1590. Braa øvre 1590. Braa 1624. 1626. 
Stoerbraae 1667. Braae, Braa 1723. 

Uagtet man har Formen Braar allerede ved 1342 var det vel dog muligt, 
at dette knnde Tsere opøtaaet af * B rii a r med den hyppige Lydændring, 
hvorved tia gaar over til aa; saaledes skrives allerede ved 1400 Brarnd i 
Borre for BriSiarrnd og Brar (Loftzbrar), nu Braar i Kamnes, for opr. 
Bruar (O. R , jfr. Braa i Eidsberg af Briiar, Bd. I 8. 151). Der gaar 
Bække paa bogge 8ider af Gaarden, over hvilke der vel allerede i gammel 
Tid kan have ført Broer. Udtaleformen har nu i Nom. Hankjønsartikelen i 
£nt., medens Dat. har den oprindelige Flertalsform. 

2, 2. Braaaunet. Udt. bråaune. Dat. -aune. — Braaonn 1590. 

2.3. Braalien. Udt. brå'lia. Dat. lien, 

2. 4. Braa store. Kaldes storhran, Dat. -hråm. 

4, 1. Braa eyre. Kaldes li'hlhrå'n (i Dagligtale Fællesnavn 
for 4 og 5). Øfre Braa 1667. 

6—11. Mule. mille. — af Mula AB. 58. Mwle NRJ. II 154. 
Mule OE. 70. Mule 1659. Mulle 1590. 1624. 1626. Mule 1667. 
Muule 1723. 

M u 1 i m.y Mule (paa Dyr) ; derefter om høie Nes med hred Afslutning 
(Indl. S. 68). 

6, 1. Apotheket. Udt. abetéke (maa have sit Navn efter Apo- 
theker Strach, der 1723 eiede en af Mulegaardene). 

7, 1. Hule Jensgaard. Kaldes oppigdleny men mest lea re. 

7. 3. Myran. Udt. myratm (Navnet skal skrive sig fra en tid- 
ligere £iers Navn). 

8. Hule Larsgaard. Kaldes tangann, Dat. -ém. 

9. Mule estre. Kaldes ha'^ljdogafen. 

11. 2. Grinden. Udt. gri'nna. Dat. grhm. 
Jfr. Singsaas GN. 40. 

12. Hau^. Udt. hau, Gen. haugs. — Houg 1590. 1624. 1626. 
Hougge 1631. Hough 1667. Houg 1723. 

13. Fallan. Udt. fdllann. — a Fallum DN. XIII 1, c. 1200. 
Faller AB. 118. Ffaller Cap. Folie 1559. Falle 1590. Falde 1624. 
1626. 1631. Falle 1667. Fallum 1723. 

Fallar f., Flt. af f all n., her vel sigtende tU Jordfald (Indl. S. 49). 
Samme Navn er Fallhi Kissen GN. 79 og i nhest. Form Faller i Fet (Bd. II 
S. 280); ellers forekommer denne Stamme mest i sms. Navne som Landfald, 
Leir£ald o. fl. 

14—17. Heiem. Udt. høiemmen. — i Haeime AB. 58. i 
Haeme AB. 59. Høym NRJ. II 154. Haaem OE. 70. Hoem Cap. 
Hogiem DN. X 793, c. 1550. Hoim 1559. Hoienn 1590. Hoiemb 
1624-. 1631. Hoiimb, Hoyenn 1626. Hoyem 1667. Hoiem 1723. 
Jfr. GN. 41. 

H å e i m r, af Adj. hår, høi, og h e i m r. 



14, 1. Roesgaard. Udt. rosgalen. 



Digitized by VjOOQ IC 



320 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Er rimeligyis sms. med Mandsnaynet R é i, som findes brngt paa Byneset 
ved 1520 i Formen Koo (NRJ. II 164). Da Gaardnavnet rel ikke er særdeles 
gammelt, kan det forklares, at man har den nyere Genitivform i Iste Led. 

14,3. Hagen. Udt. hå'gånn. Dat. -gåm. 

15,8. Rabben. Udt. rdhhen. Dat. ra'hba. 
Se Frøien GN. 19. 

16. Høiem Klokkergaard. Kaldes Tclåkharstuu, 

16. 2. Marhaugan. Udt. mdrhauanrij, Dat. -åm. 
Marhangan findes ogsaa i Stegen og Marhangen i Halse. Htu Navnet 

er gammelt, er Iste Led vel marr m.. Hest (Indl. S. 67). 

17. Høiem Halsteingaard. Kaldes hdllstetngaten. 

18. Størvold. Udt. stø'rrvållen. Dat. -la. Gen. -Is. — Støffuir- 
uoldt, Støuruoldt 1590. Stoffrvold 1624. Støffueruold, Staffaeniold 
1626. Støffuervold 1631. Størwold 1667. Storvold, Støervold 1723. 

Efter Formerne fra 16de og 17de Åarh. synes Iste Led her ikke at 
knnne være det samme, som man har i Størvaal i Opdal (S. 190); det maa 
snarere være den i saa mange Gaardnavne forekommende Stamme s t n f r-, 
som man f. Ex. har i Stanrset i Hevne og Rissen og i Støvran i Soknedalen. 
Den opr. Form knnde da være * S t n f r a v q 11 r (se S. 98. Indi. 8. 79. Thj. 
VSS. 1882 S. 10 f.). 

19. Ristan. Udt. risstanri,, Dat. -tårn. — Ridste 1667. Risten 
1723. 

Formodentlig af rist f., Vrist, der vel maa knnne tænkes bragt aom 
Stedsnavn ligesaa vel som f. Ex. Qkla, Ankel. Jfr. Navnet Riste i N. Aar- 
dal og i Slidre, der kan være Flt. af samme Ord i nbest. Form (O. R.). 

20. Løkken. Udt. lyJclga, Dat. -Igånn. — Løchen 1667. 1723. 
* Ly kkj a f, indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66). 

21—24. Steine. Udt. steiti (21 kaldes ogsaa olastdu, 22 
nVstiiu, 23 svcenfistiiu, 24 ut på jaelé), — a Steini Fomm. s. VIII 
110. 323. de Steine DN. II 9, 1252 (latinsk Dipl.). de Steini DX. 
ni 7, 1253. Steins kirkia DN. III 64, 1303. a Stæini DN. II 208, 
1342. a Steini DN. IV 223, 1343. Steins sokn DN. III 7 (Paategn. 
fra 14de Aarh.). Stene NRJ. II 152. Stene Kirke OE. 72. Stene 
1559. Steene 1667. 1723. 

S t e i n n ; Natidsformen er opstaaet af det gamle Dat. Steini. Navnet 
har Hensyn til en isoleret Fjeldknat, Høgsteinen kaldet, nær Gaardene nede 
ved Søen. 

25. Kon^STik. Udt. Mnfnsvika. — Kongswigh 1667. Kongs- 
vig 1723. 

Har vel ligesom Kongsvik i Berg Sml. sit Navn af, at Gaarden 
engang har været Eongsgods (Bd. I S. 219). Jfr. Agdenes GN. 49 og Opdal 
GN. 62. 

26. Langlo. Udt. langton. Dat. -lom, — Langléar (Gen.) 
Foram. s. VIII 110. Langelofif NRJ. Il 152. Langelo 1559. Langlou 
1590. 1626. 1631. Langlo 1667. Langloe 1723. 

L a n g 1 é. Sidste Led er det i saa mange Stedsnavne forekommende 
16 f. (Indl. S. 66); Iste Led Adj. langr, som i Navne vel i Begelen maa 



Digitized by VjOOQ IC 



36. BYNESET 321 



opfattes om langstrakt Jordsmon. I Udtaleformen har Nom. fjAaet Artikelen 
i Hankjøu tillagt, medens Dat. har Flertalsform, jfr. GN. 2. 

27. Bynesets Præstegaard. — Aalberig 1667. Aalberg 1723. 

* Alaberg; findes som Gaardnavn ogsaa i Leksviken (Al a b e r g 
AB. 27), Inderøen og Sparbnen. 1ste Led maa være & 1 1 m., i Stedsnavne 
vel oftest at forstaa i Betydningen: Strihe. Gaarden kan have faaet dette 
Navn f. Ex. af, at det Berg, hvorefter den nævnes, har havt Striber af for- 
skjellig Farve (Indl. 8. 41, Thj. VSS. 1882 S. 28 f.). Navnet er nn ikke læn- 
gere i Brng. 

28. Raustan. Udt. raustafi77j, Dat. -stam, Gen. -stå. — Rød- 
stad, Rødsetther (!) 1559. Rustadt, Røstadt 1590. Røstad 1624. 1631. 
Røesta 1626. Ryslum 1667. Røstum 1723. 

Saavel de fleste af de ældre Skriftformer som den opgivne Udt. i Dat. 
tyder paa, at Navnet er sms. med s t a 5 i r, og at den gamle Form er * £ a u 5 s- 
8ta5ir; dermed stemmer dog ikke den opgivne Udt. i Nom., hvis den er 
paalidelig (jfr. Personn. i Stedsn. S. 199). 

29. Eggen. Udt. éé'jja, Dat. ^'jjen, — Egge 1559. 1590. 
Egenn 1624. Eggenn 1626. Eggen 1667. 1723. 

• Egg f-, Egg (Indl. 8. 48). Gaarden ligger paa en Flade mellem to 
Bækkedale, som lidt nedenfor Gaarden springer frem i en skarp Egg. 

30. Hangraas. Udt. hdngråsen. Dat. -sa, — å Hangråse 
DN. XIII 1, c. 1200. Hangerness (!) NRJ. II 152. Hangras 1559. 
Hanngeraas, Hunngeraas 1590. Hanngeraas 1624. 1631. Hangr Aas 
1626. Hangeraas 1667. 1723. 

Navnet maa opr. tilhøre den isolerede Aas, nn Hangerhangen, under 
hvilken Gaarden ligger; det er sms. med Navnet paa GN. 34, som ligger paa 
den anden Side af Aasen. 

81. 32. TevJk. Udt. veVTcan,n, Dat. vei'håm (tostavelses). — 
Vidwig, Vedwigh NRJ. II 152. Wedwijck Gap. Weuick 1559. 
Weduig 1590. Weuigh 1624. 1631. Veuig 1626. Wedwig 1667. 
Wedvig 1723. 

Utvivlsomt • V i (5 V i k, Skovviken, af v i 5 r m.. Træ, Skov (O. K.). 

32,2. Uafellen. Udt. hdfælla. Dat. -IjåvM, 
Se Slgøm GN. 70. 

33. Hove. Udt. hå've. — af Hofue AB. 59. Hoff NRJ. II 152. 
Cap. 1559. Houff 1590. 1631. Hoffue 1667. Hofve 1723. 

Hof, se Ørlandet GN. 79. Den nnv. Form er Dativformen. 

34. 35. Hiyigran. Udt. hdngrmm^ Dat. -råm^ Gen. hangar, 
— Hangrar kirkja DN. III 7, 14de Aarh. af Hangrom, Hangra kirkja 
AB. 58. 59. Hangre NRJ. II 153. OE. 71. 72. Hangre 1559. 1590. 
Hanngere 1624. Hanngre 1626. Hannger 1631. Hanger 1667. 1723. 

£r den samme Gaard, som i 01. d. heil. S. (Heimskr. Kap. 38) kaldes 
af Qngrnm. Den Forklaring, som ligger i denne Førm, er meget tiltalende ,* 
men i Stedsforholdene er der her intet, som kande hegrnnde Anvendelsen af 
angr (se Indl. S. 42), og i alle de andre ældre Kilder har man U-. Det 
eneste Tilfælde, hvori jeg forøvrigt har sporet denne Stamme anvendt i Steds- 
navne, er Fjeldnavnet Hangersknolten, N. for Yossevangen (O. K.). 

36. 37. Haugan. Udt. hauann, Dat. -åm. — afHaugomAB. 
59. Hoffe NRJ. H 153. Hawge Gap. Hoge DN. X 793, c. 1550. 

Rygh. Gaaidnavne XIV. 21 



I 



Digitized by VjOOQ IC 



322 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

Hoge 1559. Houge 1590. Haage, Hooge 1626. Houggum 1631. 
Hougum 1667. 1723. 

Hangar, Flt. af h a a g r m., Hang, Høide (Indl. S. 63). 

36. 2. Haaglien. Udt. hauUa. 

37,6. Haugrydningen. Udt. haurønninnant^. 

38. Aunet. Udt. aune, Dat. aune. — Øuffne 1667. Ofne 
1723. 

Se Bnviken GN. 26. 

39. Ijauset. Udt. lauséten, Dat. -séta, — af Lofdasætre AB. 
59. Loesetter NRJ. II 153. Logsetlher 1559. Loffsett 1590. Loff- 
sett 1624. 1631. LoefFset 1626. Lofsett 1667. Løfset 1723. 

Der synes at knnne være Tvivl om, hvorvidt Formen i AB. er rigtig. 
Det eneste Navn af en lignende Stamme, som kan paavises, er Lofd ar- 
horn (nn Lyderhom) ved Bergen, som dog i andre Kilder fra MA. skrives 
LogSarhorn, en Form, som stemmer bedre med det deraf kommende 
6aa^dna^'n Loddeijord i Askøen (O. K.). 

40. Freset. Udt. fr&'séfen, — Froesetter NRJ. II 153. Fro- 
sett 1590. 1624. Frøeset 1626. 1631. Frosett 1667. Frøset, Frøeset 
1723. 

Se Støren GN. 3. Ogsaa dette kan nok komme af Gnde- eller Gndinde- 
navnet. 

41. Hoem. Udt. hoemmen. Dat. -wza. — Hoema 1667. Hoem 
1723. 

Det er mærkeligt, at denne Gaard, skjønt den vist er gammel, først næv- 
nes saa sent, og at Navnet nu har en saa forskjellig Form fra den, som 
(tN. 14 har, skjønt begge Navne har samme Oprindelse (O. R.). 

42. 43. Langerjan. Udt. Idngryjann, Dat. -jåm. — af 
Langyrjo AB. 118. Laggeret(!) NRJ. II 153. Langølle, Langøre 1559. 
Langore 1590. Langorre 1624. 1631. Langoere, Langore 1667. 
Langørjen 1723. 

Samme Navn som Bnviken GN. 19. Den Omsætning, som her er fore- 
gaaet i Udtaleformen, er saa paafaldende, at man fristes til at tro, at den er 
en Følge af Paavirkning af Nabogaarden Ryes (GN. 63) Navn. GN. 42 ligger 
temmelig hoit paa en Kyg, 43 nede ved Stranden. Navnet vil være lettere 
at forklare, hvis man tor antage, at den sidste er den ældste og oprindelige 
Gaard. 

42,6. Fjøshaugen. Udt. fjøshaujen, 
48, 1. Bugten. Udt. hoJckta. 

43. 2. Bækken. Udt. lækken. Dat. -ka, 

44. By. Udt. fci/'w, Dat. -hfa, — By (Akk.) DX. V 166, 1349. 
af By AB. 58. By NRJ. II 153. OE. 71. By 1559. Bye 1590. 1626. 
1667. 1723. 

B V r m., Gaard (ludl. S. 47). I Udtaleformen er nu Hankjønsartikelen 
tillagt. 

44. 3. By lille. Kaldes irhlhyn. 



Digitized by VjOOQ IC 



85. BYNESET 323 



45. Klefstad. Udt. Mæ'ffstån, Dat. -ståmy Gen. -stå. — viS 
KleppstaSi Fomm. s. VIII 338. Klæpstad NgL. II 289. i Klæpp- 
staSum DN. V 166, 1349. af Klepstadhom AB. 58. Klepestad NRJ. 
II 153. Kleppestadh Cap. Klepstadtt 1559. Kleffstadt 1590. Klep- 
sta 1624. Klebsta 1626. Kleffstad 1631. Klefstad 1667. 1723. 

Klepp88ta5ir, sms. med MandsnnTnet E 1 e p p r (Personn. i StedsD. 
S. 161); jfr. Helandet GN. 48. 

46- Flak. Udt. flaIcJcann, — til FlaSka Fomm. s. VIII 72. 
IX 468. FlabkafjgrSr Fornm. s. VIII 338. IX 23. Fladka, Flacka 
(Gen.) NgL. II 289. a Flagda (!) Hallfr. s. S. 92. Flacke 1559. 
Flache 1667. 1723. 

Flad kar, maa vel indeholde en med flat- (Adj. flatr, flad) lige- 
betydende Stamme; Navnet findes ogsaa i Birkenes, i Klingen ved Namsos 
og i Helandet Namd., paa hvilket sidste Sted Gaarden synes at have faaet 
Navn efter Flakkene, som en Udvidelse af Elven her kaldes (O. R.). Gaardene 
ligger paa en meget fremtrædende Flade, der stikker nd i Fjorden nnder Fjel- 
det. Flakfjorden er endnn Navn paa den nærmeste Del af T^ondhjemsQorden. 

46,4. Raaen. Kaldes fla'kJcråa. 

Af r å f., Yraa, afsidesliggende, tilbagetrukkent Sted (Indl. S. 69). 

47. Grøset. Udt. grtfséten. — Grøttpetther 1559. Grø?et 
1667. Grøset 1723. 

Se Melhns GN. 18. Her er det ogsaa mnligt, at den opr. Form knnde 
være Grytnsetr, hvis den Bæk, som gaar forbi Gaarden, har hedet G r 5^ t a. 

48. Sagberget. Udt. sagåbærje, Dat. -je, — Saugberigh 1624. 
Sauberg 1626. Saugberig 1667. Saugberg 1723. 

Efter Udtalen kan det ikke komme af Sag f. som Melhns GN. 26, 4, 
hvorimod ogsaa Beliggenheden taler. Efter Formen knnde 1ste Led være 
segi eller s i gi m., løsreven eller afskaaren Strimmel; dette synes ogsaa at 
knnne give en efter Stedsforholdene rimelig Betydning, idet Gaarden maa 
have Navn af en liden isoleret, langagtig Bjergaas, som ved en Kløft er skilt 
fra det indre Fjeld. 

49- Haugen. Udt. haujen, Dat. -ja. — Hoven 1667. Hoien 
1723. 

50. Onsøien. Udt. onnsøia. Dat. -øin. — Otthenso NRJ. II 
153. Odennseo, Odensoy Cap. Ompo 1559. Omsøenn 1559. 
Øffuennse 1626. Onsoe 1631. 1667. Onsøyen 1723. 

Se Buviken GN. 20. Der kan være Grnnd til at tro, at der ogsaa her 
er foregaaet en Ombytning af sidste Led, saa at ø y er trængt ind for vin; 
aj synes ikke her at kunne passe ret vel til Beliggenheden. 

51. Eiset. Udt. ælJjSéten. — af Elgesætre AB. 59. Hellizetter 
NRJ. II 153. Helgesetther Cap. Ellepetther 1559. Ellesetter 1590. 
Elsett 1624. 1631. EUsett 1626. Eiset 1667. 1723. 

Den nav. Udt. passer ikke efter de almindelige Regler med den gamle 
Form Elgisetr, som fremgaar af et Par af de ældste Kilders Skrivemaade ; 
ikke desto mindre kan man vistnok anse denne som den oprindelige. Det 
samme Navn har man ogsaa i Strinden, hvor man ligeledes har den gamle 
Form Elgisetr, og i Skogn. Det 1ste Led forekommer søndenfjelds i flere 
med ti!in sms. Navne, nu Elgetnn, Elgeton, Eltnn eller Elton, opr. Elgjar- 
tdn, ligeledes i Elnes, opr. Elg j arne s, i Asker. Betvdningen af Iste Led 
«r nsikker (Bd. I S. 132. II S. 402. III S. 157). 



Digitized by VjOOQ IC 



324 SØNDKE TRONDHJEM8 AMT 

52, Øverby. Udt. ø\'erbp'n, Dat. -iya. — Offuerbye 1667. 
Overbye, Øverbye 1723. 
Jfr. GN. 44. 

53—55. Rye. Udt. ry^e. Gen. -es, -— af Rygine AB. 58. 
Ryøn NRJ. II 153. Ryenn OE. 71. Ryen Cap. Ryenn 1559. 1590. 
Rye 1624. 1626. 1631. Rye og Ryoune 1667. Rye 1723. 

R 7 g i D, en Sms. med vin. Navnet forekommer ogsaa i Tone, i Stange, 
i Åker, i Skedsmo, i Hitterdal samt tidligere i Ullensaker. Paa de to første 
Steder skrives i MA. Ry din, paa de øvrige Steder ligesom her By gin. 
Navnet synes derefter ikke overalt at være af samme Oprindelse. Ved R y d i n 
knnde man tænke paa rad n., Rydning, ved Ry gin paa r&ga (hri(iga) £., 
Dynge. Begge disse Formodninger bliver dog ganske nsikre. Maligt var det 
forøvrigt nok at antage fælles Udspring overalt trods den forskjellige ældre 
Skrivemaade (Bd. I S. 298. II S. 114. III S. 155). Ganske forskjelligt er 
det paa flere Steder i Røros forekommende Ryen ligesaavel som det Ry, aom 
man har i Orkladalen. 

54, 2. Rydningen. Kaldes ryes^rønnitynfin, 

55, 1. Rabben. Kaldes ryesrabben. 

56—58. Bosberg. Udt. bossbér% Dat. -béra, Gen. -bérs. — 
af Bolsberge AB 58. Bøsbergh NRJ. II 153. Bosberg OE. 71. 
DN. IX 770, 1533. Bodtzberg 1559. Bossberg 1590. Bodsberig 
1624. Bersberig, Butzberg 1626. Boesberig 1667. Bosberg 1723. 

Den gamle Form skulde efter AB. være Bélsberg, som maatte være 
sms. med bél n.. Bosted, Gaard (Indl. S. 44). Det er dog lidet forstaaeligt, 
at den nav. Form sknlde være opstaaet deraf, ligesom de senere Skriftformer 
heller ikke tyder paa denne Oprindelse. Dertil kommer, at bels- ellers er 
næsten ukjendt som 1ste Led i Stedsnavne. O. R. anser det for muligt, at 
Formen i AB. kan være feilagtig. og at 1ste Led kan være b o t n (Indl. 
S. 45). Dette synes at kunne passe efter Stedsforholdene, da det Berg, hvor- 
efter Oaarden maa have faaet Navn, seet fra Søen lukker for Enden af en 
opgaaende Dalsænkning. Men det lukte o i Udt. er da paafaldende. 

58, 1. Bosbergaunet. Udi. bossbéraune. 

59. Vorset. Udt. volséten, Dat. 4a. — VVordeseter DN. V 
735, 1515. Vordesetter NRJ. II 153. Wolsetther 1559. Worpett 
1590. 1631. Waarsett 1667, Wordset 1723. 

♦V^rSusetr, afvar5af, Varde ? Beliggenheden gjer det nokaaa 
sandsynligt, at der kan have staaet en Varde paa Fjeldpynten ret op for 
Gaard en. 

60—62. Hesfad. Udt. Wstån, Dat. -stam. Gen. -stå, — Ho- 
stowen NRJ. II 153. Hestwn OE. 71. Høstwnn Cap. Høstum 1559. 
1590. Høstad 1624. 1631. Høesta, Housta 1626. Høestad 1667. 
Høslad, Høestad 1723. 

Efter Udt. skulde Navnet ^ære en Sms. med -staSir; men dette 
synes ikke at stemme med de ældste Skriftformer, som tyder paa en anden 
Stamme i sidste Led. Ellers knnde man formode, at det ligesom Uøstoen 
Orkedalen GN. 45 kommer af et opr. Hoastadir. Nær Gaardene ligger der 
et isoleret Uøideplateau, som er synligt vidt omkring, og paa hvilket efter 
Traditionen den ældste Gaard skal have ligget. 

60, 2. Skjelbreien. Udt. sjé^llbreia, Dat. -breien. 

Se Stadshygden GN. 68. 



Digitized by VjOOQ IC 



85. BYNESET 325 



62, 1. Potten. Udt. patten, Dat. -ta. 

Navnet forklares paa Stedet af, at Jorden skal være vandsyg. Det maatte 
da være en Sideform af Folkespr. Patt ro., et vandfyldt Hul, oldn. p y 1 1 r, 
hvoraf man har det søndenQeldske Stedsnavn X^utten; se ogsaa Aalen 
GN. 118. 

62, 2. Østerengan. Udt. ø'sstj'ærmann, Dat. nåm. 

63, Mjøset. Udt. mjd'séfen. — Miøsett, Mogsetlir 1590. Moe- 
pett 1624. Moesett, Miøsett 1626 Miosett 1631. Mio^ett 1667. 
Miøset 1723. 

Iste Led kan ikke være et Elvenavn, da den Elv, som flyder forbi 
Gaarden, heder Skirna, et vistnok gammelt Navn. Sandsynlig er det Adj. 
mj 6r, smal, som da maa hentyde til en smal, langstrakt Jordvei paa den 
Tid, Navnet blev givet. Da Mjørnd i Rakkestad er opstaaet af Mjnlnurnb, 
nf mjulna, mylna f., Mølle, var det dog tænkeligt, at ogsaa dette kande 
have været opr. ^Mjulnnsetr. NaNoiet findes neppe andensteds. 

64, 65. Lerdal. Udt. Uddølann, Dat. -iåm, — LeerdaJl NRJ. 
II 154. LIeirdall Cap. Lerdall 1559. 1590. Leerdall 1626. Leerdahl 
1667. Leerdal 1723. 

1ste Led kan være det almindelige Elvenavn Leira; der gaar en Bæk 
mellem Gaardene ned i Skirna. I Udtaleformen er rd assimileret til dd, og 
e i 1ste Stavelse er ved Vokalassimilation blevet til ø. 

66. Megaarden. Udt. me galen. — Megaard 1667. 1723. 

67. Brenslan. Udt. hrdSnndann, Dat. -Jam. — Belsenn(!) 
1559. Brenndtzlodt 1590. Brenndtzell 1624.1631. Brenndsel 1626. 
Brenizell 1667. Brendsel 1723. 

Maa komme af Folkespr. Brensla f., firænden; bmgt som Stedsnavn 
maa det vel tages i samme Betydning som b r e n n a f., Brænding for at 
rydde Jorden til Dyrkning (Indl. S. 45). 

68. Esp. Udt. (Bsspen^ Dat. æ'sspa. — Espe 1590. Esp 1624. 
1626. 1631. 1667. 1723. 

* Espi n.. Aspelund, med Asp bevoxet Sted; se Agdenes GN. 29 
(Thj. VSS. 1891 S. 184). At Navnet her og i Leinstranden nu udtales som 
Enstavelsesord, maa forklares saaledes, at Endevokalen var afkuttet, før 
Artikelen blev tillagt. 

69. Graneggen. Udt. grandéjja. Dat. -jen. — Gradegenn(!) 
1659. Granege 1590. Grannegh 1624. Granneeggen 1631. Graneggen 
1667. 1723. 

70. Kviset. Udt. hveséten. — Qwidesetter Cap. Quidsetther 
1559. Quisett 1590. 1624. Qvipet 1667. Qviset 1723. 

Af den ældste Skriftform Qwidesetter kan man slutte til K v i 5 a f., 
som 1ste Led; her er en Bæk. Et Elvenavn Kvi 5 a kjendes vel ikke ellers, 
men kunde maaske tænkes dannet af k v e 5 a, at synge, ligesom Elvenavnene 
KvåSaogEvæ5a(0. R.). 

71. Skogan. Udt. skbgann, Dat. -gåm. — Schouge 1667. 
1723. 

Best. Flt. af 8 k 6 g r m., Skov. 

72. Skjestad. Udt. sjø'sfån. Dat. -sfåm. — Skaffsted NRJ. Il 
154. Skiøtstad Cap. Skystadt 1559. Skiodstadt 1590. Schiostad 
1624. Skiøesta 1626. Schørstad 1667. Schiarstad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



326 SØNDRE TR0NDHJEB4S AMT 

Navnet findes ikke andensteds i denne Form. Naar man ikke kj ender 
en ældre Skriflform, kan der vanskelig gives en nogenlnnde sikker Forklaring 
af det. 

73. 74. Opland. Udt. 6^pplanfyzfi,n„ Dat. -nfim. Gen. -lanns. 
— af Vplandom AB. 59. Opland NRJ. II 154. Oplandt 1559. 1590. 
Opland 1624. 1626. 1667. 1723. 

U p p 1 a n d i r, af land n., den høiere liggende Gaard. Navnet passer 
ikke i Forhold til de nærmest foregaaende Gaarde, men maa forstaaes i 
Forhold til den vestenfor liggende, lavere Bygd. 

74. 1. Grindan. Udt. grVimaiin,. 

Af grind f.. Grind; naar det som her brnges i Flt. som Stedsnavn. 
maa man vel snarest forstaa det om Indhegning med Grinder for Kvæget 
(Indl. S. 62). 

74.2. Tolden. Udt. vallen. 

74,6. Bergshagen. Udt. h^'rshågånn. 
Sms. med den fig. Gaards Navn. 

Ih— 11. Berg. Udt. h^g. Gen. Mrs, — Bergh NRJ. II 154. 
Berg 1559. Berig 1590. Berrig 1626. Berig 1667. Berg 1723. 

75. 1. Hafellen. Udt. hdfælla. Dat. -lånn. 
Se GN. 82, 2 og Skjøm GN. 70. 

75. 2. Torjestaen. Udt. tøWjesiiiu. 

Sms. med Mandsnavnet Torgje, en i nyere Tid bragt Form af det 
gamle I>orgeirr (Aasen, Navnebog S. 41). 

78. Engan. Udt. æ'nnmn. Dat. -nfim, — Ennge 1624. 1626. 
Engiim 1631. Enge 1667. 1723. 

Best. Flt. af eng f.. Eng, Græsmark (Indl. 8. 49). 

79. Berg. Kaldes s^nauar^n,. Dat. -dw. 

Daglignavnet maa vel hænge sammen med Adj. snau, bar, nøgen. 

80. Berg. Kaldes sni'Ue, Dat. snVUe, 
Daglignavnet kan jeg ikke forklare. 

81. Henyaldet. Udt. Mnvalle, Dat. -valle. Gen. -valls. — 
Honuold 1624. HønuoU 1626. Hønnevold 1631. Honwold 1667. 
Honvold 1723. 

Sidste Led maa være Yald n., som i det Trondhjemske og Nordland 
bruges i Betydning af Grund, Marker, som hører til en Gaard (Aasen). Iste 
Led kunde være Navn paa den Bæk, som gaar forbi Gaarden; Høna (opr. 
^ H æ n a) er endnu Navn paa en £lv i Siredalen (Bd. I S. 5). 

82. Marken. Udt. mdr^a. Dat. -km, — Morchen 1667. 1723. 
Af m^rk f, Skov (Indl. S. 68). 

83. Skjelbreidalen. Udt. sjællbreidalen. 

Ligger oppe paa Aasen ved en Bæks Udløb i det brede Skjelbreivand. 
Jfr. Stadsbygden GN. 68. 

84. Grostad. Kaldes grostaaune. — Grødstadt 1590. GrelT- 
stad 1631. Oune Grostad 1667. Grøstad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



86. BYNEI^T 327 



Iste Led kan være Kvindenaynet G r é a ; men det kunde ogsaa være et 
Navn paa den forbi Gaarden løbende Bæk, f. Ex. ^ G r q f ; dette kunde 
Formen fra 1681 synes at antyde (jfr. Stadsbygden GN. 56, 2. Personn. i 
Stedsn. S. 98). 

85—88. Gaustad. Udt. gaustån. Dat. -stam. Gen. -stå, — 
GoSrekstaSir Fornm. s. VIII 323. Gu8rekssta8ir IX 489. a Go8eghs- 
stadum DN. III 466, 1416. i Gudhestadhe DN. V 693, 1493. Goe- 
stad NRJ. II 154. Gudhestadh Cap. Giidstaadt 1559. Gudstadt 
1590. Goustad, Gustad 1624. Gousta 1626. Goustad, GoufTstad 
1631. Gougstad 1667. Goustad 1723. 

Maa Tære sms. med det enkelte Gange i MA. forekommende Mands- 
navn Gn5rekPy jfr. Hølandet GN. 6 (Personn. i Stedsn. S. 101). 

89. Haalijør. Udt. Mbjøratm, Dat. 'ram. Gen. -hjørs (ogsaa 
hørt Dat. -byråm. Gen. -byrs). — Hoffbergh NRJ. II 154. Hwbergh 
Cap. Hubergh 1559. Haberig 1590. Hoeberigh 1624. Hoeberg, 
Houberg 1626. Haaberig 1667. Hougberg 1723. 

Sandsynlig opr. •HåbJQrg, af Adj. hår, hér, høi, og bJQrgf. 
(Indl. S. 48). Gaarden ligger under et høit Fremspring af Fjeldet. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Moo AB. 59. 

Maaske lig GN. 64, der i daglig Tale kaldes Moen. 

Kyrpingstadt Cap. 

Iste Led knnde maaske indeholde det sjeldne Ord kyrpingr m.. 
Usling? brngt som Tilnavn. 

Bredhing 1559. Breding 1590. 1631. 

Knnde være en Forvanskning af det alm. B r e i 5 i n, af Adj. b r e i 5 r 
og vin, men knnde ogsaa være samme Navn som Bredeng i Værdalen 
(a Breidengi 1303), hvori sidste Led er eng f., Eng. 

Breduick 1559. Breuig 1626. 
Nævnes 1559 mellem Lerdal og Kviset. 

Skeruoldt 1590. 

Hagge 1624. 

Er maaske Hagen GN. 14, 8. 

Backe 1626. 

Schoningen 1626. 



Digitized by VjOOQ IC 



328 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 



NEDLAGTE KIRKER. 

Hangra kirkja AB. 58. 59, Hangrar k. DN. III 7, 14de 
Aarh., nævnt som Kapel OE. 72, paa Hangran GN. 34. Nævnes ikke 
i Reformatsen og maa derfor være nedlagt inden 1588. Tomlen saaes 
endnu af Schøning (V 37). 

Paa Rye (GN. 53 ff.) har efter Schøning V 37, Kraft V 632 
været en Kirke; den nævnes ikke i gamle Kilder. 



"■^=1JF"" 



Digitized by VjOOQ IC 



36. 

LEIN8TRANDEN HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Leinstranden. Udt. linnstrani%a^ 
Dat. 'Stråi%n,. 

Ældre Navneformer: Leina skipreida DN. II 290, 1361. AB. 41. 

Lænestrand AB. 59. Leinestrandh AB. 121. Lenestrand DN. V 
732, 1514. NRJ. II 176. 

Leinstranden OE. 66. Lenstranden DN. XI 756, 1541. Lien- 
strandenn, Lenstrandh Cap. Lennstranndenn 1590. Lindstranden 
1624. Lendstranden 1626. Linnstranden 1631. Lendstrand 1667. 
Leenstranden 1723. 

^LeinastrQnd. Iste Led er Gen. af Gaardnavnet Leinar, nu 
Leinan, tilligemed flere nu udskilte Gaarde, 2det Led stiQnd f., Strand, 
ofte brugt i Navne paa Bygder og Grænder, som ligger langs Vand (Indl. 
S. 79). Egentlig har vel Navnet kun tilhørt den nederste Del af Bygden, 
som ligger langs Gulosen og Gulelven. 

Niupe Kirke O. £. 68, paa Nypan GN. 52, hvor Sognets Kirke 
endnu staar. I Reformatsen kaldes den Lindstrands Kirke. 



Gaardenes Navne: 1. Loglo. Udt. lo'l&n. Dat. lo'tom. — af 
Laghaloom AB. 42. Lawlogh NRJ. II 176. Llaulo Cap. Lauglo 
1559. Loglou 1590. Logloe 1624. Lougloug 1626. Laugloe 1667. 
Lougloe 1723. 

Af Formen 1 AB. kan man slutte, at det opr. Navn har været • L a g a r - 
16 ar, hvori sidste Led er Flt. af 16 f. (IndL S. 66) og det 1ste Led Gen. af 
1 <2 g r m., som i Stedsnavne bruges baade om stillestaaende og rindende 
Vand (Indl. S. 67). Gaarden ligger nær Stranden ved Gulosen. 

1, 3. Staksenget. Udt. stakksæfme. 

Se Aalen GN. 41, 2. 

2. Sundet. Udt. sy'nne. — Swndh NRJ. II 176. Sunde 1559. 
Sund 1590. Sunde, Sund 1626. Sund 1667. Sundet 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



330 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

^ S n n d D., Overfartssted (Indl. S. 80). Her maa fra gammel Tid hsLve 
været Overfartssted over Galelven. 

3. Lerfaldet. Udi. lé'rfalle. 

Leirfaldet findes ogsaa i Norderhov, og Leirfald i Stjørdalen og i Yær- 
dalen. Navnet sigter til Udrasning af Lerjord ved Stedet 

4. Ringn^ol. Udt. rt'ngvølaim. Dal. -låm, — af Rønawoluni 
AB. 42. Reinuold Cap. Rønuoldt 1559. Rinnguold 1624. 1631. 
Ringuol 1626. Ringwold 1667. Ringvold 1723. 

^Røynavålir, idet 1ste Led efter den ældste Skriftform maa være 
røyni n, Rognelnnd, og sidste Led Flt. af det i saa mange Stedsnavre 
forekommende våll m., som rimeligvis betegner Jord, som er ryddet ved 
Brænding (Indl. 8. 84; jfr. Thj. YSS. 1882 S. 22. 1891 S. 236). 

5. 6. Leinan. Udt. lé'nan,f^. — af Leinom AB. 42. Leina 

skipreidha AB. 41. Lene NRJ. II 176. Leein, Lein OE. 66. Lleyne 
Cap. Lene 1559. Lenne 1590. Lehnne 1624. 1626. Leirumb ;;:) 
1667. Leinum 1723. 

L e i n a r. Se Stadsbygden GN. 10, jfr. Melhus GN. 94. 

?• Buskleiu. Udt. bu\sslénan,n. — Biskupslæina (Gen.) DN. 
III 455, 1416. Biseopleye NRJ. II 176. Byskelene Cap. Byskelyn 
1559. Buskelienn 1590. 1631. Buschelinn 1624. Busklienn 1626. 
Budslien 1667. Buschlien 1723. 

Bisknpsleinar, som let kan slnttes, en Part af den oprindelige 
samlede Gaard Le in ar. Den maa bave sit Navn af, at den bar vsret 
geistligt Gods, hørende nnder Erkebispestolen. Med Hensyn til den Forkor- 
telse, Navnet bar nndei^gaaet i sin nav. Form, kan sammenlignes Baskerad i 
Modam, hvorefter Baskemd Amt har Navn, opr. Bisknpsrud. og Basjord 
i Dovre, der opr. maa have hedet Biskupsgerdi (Bd. IV, 1 S. 6. Thj. 
VSS. 1891 S. 190). 

8—10. Mo. Udt. mo, Dat. mom, — Moo 1559. Mou 1590. 
Moe 1626. 1667. 1723. 

10. Yollan. Udt. vallann, Dat. lam, — Wolle 1559. Woldt 
1590. Wollem 1624. Vollemb 1626. Woldum 1631. Wolden 1667. 
1723. 

Best. Flt. af vc^llr m.. Vold, græsbevoxet Slette (Indl. S. 87). 
10, 2. Tolløien. Udt. vaUøia, 

11. 12. Eggan. Udt. éjjann. — af Eggio AB. 42. Æggia 
(Akk.) AB. 121. Eghe NRJ. II 177. Eggie DN. V 732, 1514. Egge 
OE. 66. Egge 1559. 1590. 1624. 1626. Eggen 1667. 1723. 

Det synes tvivlsomt, om Navnet opr. har været Ent. Egg eller Flt. 
Eggjar. Jfr. Renneba GN. 67. 

11,8. Eggaunet. Udt. æ^jjaune. 

12, 1. Skjetleinhagen. Udt. sjcetlénhågån,n,. 

Jfr. GN. 20. 

12,4. Eggtrøen. Udt. æggtrøa. 

13. 14. Skjefstad. Udt. sjce'ffstann, Dat. -stam. — Skepstad 
NRJ. II 176. Skeppestad Cap. Skypstådt 1559. SkefFstadt 1590. 
Scheffstad 1624. Schiebsta 1626. Scheffstad 1667. Schiefstad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



86. LEINSTRANDEN 331 

O. R. antager det sandsynligst, at Iste Led indeholder et af de i Steds- 
navne ogsaa ellers forekommende Mandsnavne Skeifreller Skeifi, jfr. 
Skjefstad i Elveram og 1 Østre Toten (Bd. III S. 813) eller mnlig ogsaa 
Mandsnavnet Skefill (jfr. Bd. II S. 896). Hvis man vil lægge mere Vægt 
paa de ældste Skrifbformer, knnde man sammenstille det med den, forøvrigt 
uf orklarede Stamme, man har i SkeppnrnS i Skiptvet og i Skeppeimar 
i Moss (Bd. I S. 90 og 865). 

15. Moslinggaarden. Udi. masslinggalen. 
Vel efter Familienavnet Mosling. 

16, 17, Jellein. Udi. j(Éllénan,n,. — Jærlaleinar DN. II 290, 
1361. Jetlenum NRJ. II 177. Hiellen, Jellen OE. 66. Jellenn 1559. 
Jelline, Jellin, Giellinn 1590. Gielinn 1624. Giellenn 1626. Gillin 
1631. Gelien 1667. Gellien 1723. 

Jarlaleinar, ogsaa en Part af den gamle, samlede Gaard L e i n a r 
(jfr. GN. 7). Navnet har antagelig sin Oprindelse af, at Gaarden engang som 
Leilændingsgods har tilhørt en Jarleæt (Thj. VSS. 1891 S. 190). 

18. Jelleinlekken. Udt. j^llénlyjgjga, 

19. Skjefstadaunet. Udt. sjéffstaaune. 

Se GN. 13. 

20. 21. Skjetlein. Udt. sjcéttlénann,. — af Skitleinom AB. 
42. Sketlenum NRJ. II 177. Skijtleyne Cap. Skattland (I), Skyttliin 
1569. Skittleenn 1590. Schittlinn 1624. Skitlinn 1626. Schitlien 
1667. Schiellien 1723. 

Skitleinar, en tredie Part af det samlede L e i n a r. Navnet maa 
sigte til snmpig, sølet Jordbund ligesom de ikke faa Navne, som er sms. med 
Adj. skitinn. 

22. 23. Ust. Udt. u^sstmm- — af Vstum AB. 42. Vstem 
NRJ. II 177. Vdstadt 1590. Vstad 1624. Vsta 1626. Wdsta 1667. 
Ustad 1723. 

Samme Navn som Ustan Orkedalen GN. 211. Ogsaa her kommer Navnet 
maaske af et gammelt Bækkenavn. Det samme Elvenavn har man ogsaa i 
Usta i Ustedalen i Uallingdal (Thj. VSS. 1891 S. 283 f.). O. R. antager, at 
man vel ogsaa har samme Stamme i Elvenavnet Usma i Øksendalen og i 
Selbn (den sidste Elv gaar gjennem Soen Usten). 

24. Ustmyren. Udt. u'sstrmjra, 

25. 26. Lund. Udt. Wnnam- — Lwnde NRJ. II 177. Lwnda 
Cap. Lunde 1590. 1624. 1631. 1667. 1723. 

• L n n d r m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66). Flertalsformen er vel som 
ofte af senere Oprindelse. 

26, 2. Lunderaasen. Udt. lonr^råsen, 

I Iste Led synes den gamle Genitivform (1 n n d a r) at være bevaret. 

27. 28. Solberg. Udt. solbørann- — af Soolbiorghom AB. 
42. Solberghar a Gaularaase AB. 120. Søelbergh NRJ. II 177. 
Solberg 1559. 1590. 1624. Solberigh 1667. Soelberg 1723. 

Se Soknedalen GN. 64. 

29. Røran. Udt. ri^Va?^>^, Dat. -råm, — Røre, Rørem 1559. 
Rørenn 1590. 1624. Roeren 1626. Røerum 1631. Rørum 1667. 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



332 SONDRE TR0NDHJEM6 AMT 

Navnet kommer Tel af det af Aasen anførte Rer f., Kant, Rand, jfr. 
Ganprør i EresQ orden og Vistdalen (O. R.)< 

30. Benberg. Udt. henhérann. — af Bendaberge AB. 42. 
Bendebergh NRJ. II 177. Bendberg OE. 66. Benberg 1590. Benn- 
berig 1624. Beenberg 1626. Beenbergh 1631. Beenberigfa 1667. 
Beenberg 1723. 

1ste Led indeholder sandsynlig det flere Steder forekommende Elvenam 
Benda kO. R); om dettes Betydning se Aalen GN. 110. Elven ostenfor Gaar- 
den gaar her i en sterk Kmmning. 

31. Leraas. Kaldes nok rdråsann. — Leeraas 1624. 1626. 
1631. Liraas 1667. Leraas 1723. 

Har Navn efter Leirelven, der danner Grændsen mellem Leinstranden 
og Strinden. Daglignavnet er vel sms. med Røran GN. 29. 

32. Smistad. Udt. smVssfann, — Smedestadt DN. XI 756, 
1541 (da en Ødemark). Smidsta 1590. Smedstad 1624. Smeedsta 
1626. Smidstad 1631. Smeista 1667. Smistad 1723. 

Dette er vel det eneste Exempel paa, at dette Navn nu ndtales med 
Inkt i og ikke med e. O. R. antager det derfor for muligt, at det ikke som 
det almindelige Smestad er sms. med Mandsnavnet S m i 5 r, men med 
smidja f., og at Navnet maaske kan hentyde til, at der her er bleven 
tilvirket Myrjem; jfr. Malvik GN. 46,8. Gaarden kan ikke være bleven 
ryddet før efter 1541, og den ligger noget afsides. 

33. Sørem. Udt. sø remmen. — Soderym NRJ. II 177. 
Sorrenn 1559. Sørum 1590. 1624. Soerumb 1626. Sorem 1667. 
Sorum 1723. 

*Sudreimr, sms. med h e i m r, Sørgnarden, et især paa Østlandet 
meget hyppigt Gaardnavn; nordenfjelds findes det kan her. 

34. Kolstadhaugeu. Kaldes furiihaujen, 
Jfr. GN. 42. 

35. Kolsaas. Udt. Wisåsen. — af Kalfsase AB. 41. Kalfs- 
aas AB. 59. Kolsaas 1590. 1631. Kal?aas 1624. Kalsaas 1626. 
Kuldtzaas 1667. Kulsaas 1723. 

Kalfsdss, vistnok sms. med Mandsnavnet Kalfr, som i flere Til 
fælde allerede tidligt synes at være blevet udt. med o eller å (Bd. II S. 38. 
Personn. i Stedsn. S. 162). 

36. Lerbroen. Udt. lerirua, — Leerbro 1667. 

Ligger ved Leirelven, jfr. GN. 31. Her har der altsaa langt tilbage 
ligesom nu været Bro. 

37. 38. Flataas, Udt. flåtåsen. — af Fiataase AB. 41. 
Fladass NRJ. II 177. Flattaass 1559. 1590. 1624. Flataas 1626. 
1667. 1723. 

Se Soknedalen GN. 84. 

38,4. Flataaseggen. Udt. fhVtåsc^jja, 

39. Flataasaunet. Udt. ffatåsaiine. — Flalaasouneme, Flat- 
aasovne 1723. 

40. Fogdenget. Udt. fotænm, — Foegdens Eng 1631. Fogde 
Enget 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



86. LEINSTRANDEN 333 



Med dette Navn kan sammenlignes Faatbangen d. e. Fogedbangen i 
L. Elvedalen (Bd. III S. 882) og Fogdemyr i Øiestad. Gaarde med saadanne 
Navne maa engang have tilhørt en Foged. 

41, Romolslien. Udt. rå'mdlsUa. — Romolslj 1667. Romoslie 
1723 (ode). 

Maa være opkaldet efter Romol Melhna GN. 38. 

42. Kolstad. Udt. M'lstam, Dat. -stam, — Kulstad NRJ. 
II 177. Kaalstadt 1659. Kolstadt 1590. Kaalstad 1667. Kolstad 1723. 

* Kol88ta5ir, sms. med Mandenavnet Kolr (Personn. i Stedsn. 8. 167). 

42. 3. Kolstadtrøen. Udt. TeiVlstatrøa. 

43. Kolstadmyren. Kaldes kalstahaujen. 

44. Huseby. Udt. hussby. — Hussebye 1590. Huusbye 1667. 
1723. 

Se Skjørn GN. 60. 

44, 2. Husebyhaugen. Udt. hicssbyhaujen, 

45. Saupstad. Udt. saustmm, Dat. -stam. — Substadt OE. 
66. Saupstadt Cap. Supstadt 1590. Søustad 1624. Søusta 1626. 
Soffstad 1631. Søbsta 1667. Søbstad 1723. 

Dette Navn findes ogsaa i Østre Toten (nu Sogstad), i Borge og i 
Gimsø i liOfoten. Navne af samme Stamme synes Sanpst^tl og Saupsæter at 
være, som ofte findes vestover paa begge Sider af BergensQeldet, og som vel 
er at forklare af sanp := Kjememelk. Tildels kan man vel forklare Navnene 
af et Elvenavn, dannet af Stammen s li p a (O. R.). Der gaar en Bæk lidt 
søndenfor Gaarden. 

45, 2. Søraujiet. Udt. sø'raune. 

45.6. Midgaarden. Udt. me galen. 

45. 7. Saupstadmoen. Udt. saustamS'n, 
45,11. Saupstadtrøen. Udt. saustatrøa, 

46. Kattem. Udt. kdttemmen. — Kattym NRJ. II 177. Catim 
OE. 66. Kattem 1559. Kalim 1590. Kattum 1624. 1626. 1631. 
Kattemb 1667. Kattem 1723. 

Se Børseskognen GN. 18, 2. Jfr. Melhus GN. 24. Der synes at være 
megen Grund til at antage, at af Kotom AB. 42 maa sigte til denne 
Gaard, da det er opfort i Rækken af Gaarde i Leinstranden og nærmest ved 
Siden af Hegstad ; selv om man antager, at der med Hensyn til Endelsen 
foreligger en Skrivfeil i Jordebogen, styrker dog Navnets Form der den 
Opfatning, at 1ste Led i dette Gaardnavn er kot. 

47. 48. Hegstad. Udt. hækkstaPjn, Dat. -stam, — af Heg- 
stadom AB. 42. Hegstad NRJ. H 177. Hegstadt 1559. Hagstadt 
1590. Egesta 1626. Hegstad 1667. 1723. 

Antagelig sms. med Mandsnavnet Heggr, se Uevne GN. 22 (Personn. i 
Stedsn. S. 122). 

49. 50. Esp. Udt. æ'spen, Dat. æspa, — i Æspi DN. II 250, 
1349. af Espæ AB. 42. Espe OE, 66. 1590. Esp 1624. 1626. 1631. 



1667. 1723. 

Se Byncset GN. 68. 



Digitized by VjOOQ IC 



334; SØNDRE TRONDUJEMS AMT 

49,4. Espløkken. Udt. æsplyJclga, 
50, 2. Espaunet. Udt. æ'spaune. 

51. Klet. Udt. Mæ'Uann, — Kleth NRJ. II 177. Klette 1559. 
1590. 1624. 1631. Klet, Klette 1626. Klette 1667. Klet 1723. 

• K 1 e 1 1 a r, Flt. af k 1 e 1 1 r m., Fjeldknat (Indl. S. 60. Jfr. Opdal 
GN. 198). 

51,2. Klettrøen. Udt. klæ'tfrøa, 

52. Nypan. Udt. mVpann. — Nvpe NRJ. II 177. Niupe 
Kirke OE. 68. Nuppe 1559. 1590.' Nyppe'l626. 1631. Nype 1667. 
Nypen 1723. 

Er vel Njupa f., nu nordenfjelds Nype (Aaaeu), som maa være et garn 
melt Ord. Som Gaardnavn findes det Tistnok ikke anyendt paa andre Steder, 
men maa vel i denne Brng forstaaes om Tjørnekrat, Njpetornkrat Trænavne 
og enkelte andre Plantenavne brages ogsaa ellers ofte nmiddelbart som 
Stedsnavne. 

52, 2. Nypsletten. Udt. nupslætta. 

53—55. Stay. Udt. staven. — af Stafue AB. 42. Slaffwe 
NRJ. II 177. Staff OE. 66. 1559. Stauff 1590. Staff 1626. 1667. 
Staf 1723. 

Stafr m., Stav, Stok (Indl. S. 78). Hvad der har givet Anledning til 
dette Ords Brng som Navn her, er ikke let at afgjøre. Nu har Navnet faaei 
det alm. Tillæg af Artikelen i Hankjøn. 

53, 4. Stavsøien. Udt. sidffsøia, 

56. Stavsengan. Udt. staff sænnxinn, — Stafseng 1723. 
Sms. med den frg. Gaards Navn. 

57. Ekren. Udt. æ'kkra. — Langecker 1590. Eckren 1624. 
1626. 1631. Echren 1667. 1723. 

Af e k r a f., opploiet, dyrket Land, meget ofte brugt som GaardnaTn. 

58. Hjellen. Udt. je'Jen, Dat. jella. — Hiellen, Jellen OE. 66. 
Jelle Cap. Hielle 1559. Hielde 1590. Hielle 1624. 1626. Hiellen 
1667. Hielden 1723. 

Af hjallr m., høitliggende Flade (Indl. S. 65). Forlængelsen af 
Vokalen i Nom. i den nuv. Udtaleform er usædvanlig, medens Udt. med lukt 
e er almindelig i flere Strøg omkring Trondhjemsfjorden. 

59. Sømypan. Udt. sønni^iyann, — Soreneppe 1559. Senupe 
1590. Synnippe 1624. Kvnvppe(!) 1626. Sennup 1631. Senop 
1667. 1723. 

Jfr. GN. 62. 

60. Okstad. Udt. okkstann, Dat. -stam, — Vxestadh Cap. 
Oustadt 1559. Vgstadt 1590. Oxstad 1624. Ogsta, Aagsta 1626. 
Ogsta 1667. Ogstad 1723. 

Okstad findes ogsaa i Tilder, i Selbu, i Sparbuen og i Grong. men paa 
intet af Stederne har man Navnet i nogen Kilde, som er ældre end det 16de 
Aarh. Forklaringen bliver derfor usikker. O. R. formoder, med Støtte i 
Jordebogen fra c. 1640, at det er sms. med uxi (eller oxi) m., Oxe, idet 
dette kunde tænkes brugt som Mandstilnavn og ogsaa kan paavises brngt 
som Mandsnav n paa Island. Men da Oksrod i Onsø bevisligt er opstaaet af 



Digitized by VjOOQ IC 



86. LEINSTRANDEN 335 



AlfsrnS, sms. med Mandsnaynet Alfr, knnde man ogsaa tænke sig den 
samme Opr. ved dette Navn (se herom ogsaa Persoun. i Stedsn. S. 8 f.). 
Fremdeles maa det erindres, at Oks- oftere i Stedsnavne er opstaaet af U p s- 
(se Nes GN. 4 og de der anf. Steder) ; af denne Grund ligger det nær at for- 
mode, at der kan være nogen Forbindelse mellem dette Navn og Upsalum 
(Dat.)» som AB. 42 anføres i Rækken af Gaarde i Leinstranden^ og som ikke 
ellers kan paavises i noget nuv. Navn; men isaafald maatte man vel antage, 
at der er foregaaet en Ombytning af sidste Led. 

61. Stokkaunet. Udt. sfå'Ickaune. — Stochoune 1723. 
Opr. en Part af Stokkan Melhns GN. 105. 

62. Aasgaarden. Udt. dssgahn. — Aspgaardt 1559. Asgordt 
1590. Aapgaard 1624. Asgard 1626. Aarsgaard 1631. Aasgaard 
1667. Asgaard 1723. 

Det vil være vanskeligt at sige, hvoraf Iste Led er en Forkortning. 
Asp- er vist ikke det rigtige, da Trænavne ellers ei sammensættes med 
-gaard (O. R.). 

63. Lillelep. Kaldes le ren, Dat. léWa. — Lere NRJ. II 177. 
Leiire OE. 66. Lere 1559. Lerenn 1590. Lerre 1624. Leere 1626. 
Lille Lehr 1667. Lil Leer 1723. 

Den opr. Form er sandsynlig Leira efter et Bækkenavn. Der gaar en 
Bæk mellem denne Gaard og GN. 65. I Udtaleformen er Hankjønsartikelen 
tillagt. 

64. Bækkenget. Udt. hceTglgænne. — Bacheng 1624. Backeng 
1626. Beckenng 1631. Becbeng 1667. 1723. 

65. Storler. Udt. storléren. Dat. -léra, — Storler 155i9. 
Stoerlerrenn 1590. Stoer Leer 1624. Stoerleer 1626. Stoer Lehr 
1667. Stor Leer 1723. 



65, 2. Leersbakkan. Udt. lé'rshdklcami. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

af Vinangrom AB. 42. 

1ste Led maa være vin f., som ogsaa undertiden forekommer som første 
Sammensætoingsled, saaledes i Venaas, af opr. V i n d s s (Indl. S. 42). Sidste 
Led er angr m., især brugt om Fjord eller Vik (Indl. S. 42). Gaar den har 
sandsynlig ligget nede ved Fjorden eller Gulelven. 

Foluik AB. 42. 

Synes efter Navnet ogsaa at have ligget ved Søen. Iste Led indeholder 
maaske et Elvenavn. Samme Gaardnavn findes nu i Ibbestad. 

af Vpsalura AB. 42, 

U p p s a 1 i r, et meget udbredt Gaardnavn (se Indl. S. 73 under s a 1 r). 
Jfr. ogsaa GN. 60. 

af Kotom AB. 42. 
Jfr. GN. 46. 



Digitized by VjOOQ IC 



336 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 

af Asmundastadom AB. 42. 

Asmnndarstadir, sms. med Mandsnavnet Å s m n n d r. Denne 
Gaard var allerede gaaet Tid ved Jordskred, da Jordebogen blev skreyet, idet 
der tilfeies : csom nu er vt fallit «. Det samme er vel ogsaa senere skeet med 
flere af de Gaarde, hvis Navne nn er forsvnndne, da den nedre Del af Lein- 
stranden ogsaa i senere Tid har Tæret meget ndsat for Lerskred (jfr. A. 
Helland, Norges Land og Folk, S. Thjems Amt S. 38). 

Ringuedt 1590. 
Se Strinden GN. 2. 

Bispeng 1590. Bespenng 1626. 

Maa have Navn af, at den har tilhørt Bispestolen, jfr. GN. 7. 

Egelsta 1626. 

*Egilssta5ir, sms. med Mandsnavnet E g il 1 (Personn. i Stedan. 
S. 60j. 

Kiepstad 1631. 

Maa vel være samme Navn som K jeppestad i Kraakstad (Kepaatad 
c. 1400.\ maaske af et Mandstilnavn k e p i (Bd. II 8. 38). 

Laugmandseng 1723 (gaaet ind under Stokkaunet GN. 61). 



Digitized by VjOOQ IC 



37. 

STEINDEN HERRED. 



Herredets Navn: Strinden. Udt. strinjm^ Dat. strnm. 

Ældre Navneformer: or Strind Landn. 238. a Strin^DN. XIII 
1, c. 1200. Strindar fulke DN. IV 3, 1277. a Strinndu DN. II 17, 
1277. a Strind DN. 11 286, 1369. Vtstrind, Instrind DN. V 422, 
1430. a Strindh AB. 119. 120. 

Strinden DN. I 734, 1506. Strindhen DN. I 758, 1516. Stryndhen 
NRJ. II 181. Strinden OE. 69. VVpstrinden DN. II 852, 1545. Cap. 

Strind f. NavDet forekommer ikke meget ofte; som Bygdenavn for- 
nden her i Strindar attungr og Borgstriudar åttnngr (udt. 
Bosstraande) i Voss, som Gaarduavn i Lom, i Lindaas (ndt. Strinnane) 
og i Hammere samt som Navn paa ikke matrikulerede Pladse i Snaasen 
(udt. som her) og i Stod. Desaden findes det i nogle sms. Navne, Strinde- 
berg i Nes Hall. og Strindemoen i Snaasen. Som Stedsnavn maa det vel 
forstaaes i en af de af Aasen anførte Betydninger: Strimmel, Stribe (Indl. 
S. 79); her har vel Navnet fra først af tilbørt den Del af Bygden, som ligger 
langs Fjorden. 



LADE SOGN.^ 



Om Navnet se GN. 1. 

Lada kirkja é, Strind. Var af Biskop Hans Gaas 1668 foreslaaet 
ombyttet som Sognekirke med Elgesæter (DN. XII 816); dette blev ikke 
gjennemført. 



» Efterat nu en ny Hovedkirke er opført paa Moholt, bliver Sognelnddellngen forandret. 
Her følges dog den samme Inddeling som i Matr. 



Rygb. Gaardnavne XIV. 



22 



Digitized by VjOOQ IC 



338 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Gaardene.s Navne: 1. Lade. Udt. Id. — HlaSir (Akk.) Foram. 
s. VIII 71 og mange Steder i Sagaerne, a Ladum DX. II 50, c. 1299. 
V 422, 1430. Lade NRJ. II 183. Ladhe Sogn DN. I 758, 1516. 
Lade 1590. 1667. 1723. 

Af det anferte Sted i Fornm. s. sees, at Navnet er Hnnkjønsord, 
maaske Flt. af la5 (hlaS) n. i Betydning af Oplagssted, OpbeYaringssted : 
her kan langt tilbage i Tiden have været Oplagssted for Varer for Befolk- 
ningen i Nidelvens Dal. Jfr. Navne som Lahelle, L a S h e 1 1 a, Udskilmings- 
sted (Bd. I S. 305). Som Entalsord synes Navnet at forekomme i 0. Toten 
og to Steder i Sogn (O. R.). 

1, 4. Spandet. Udt. spanne. 

Afspann n., et vist Maal eller en vis Vægt, saaledes af Smer, hvor- 
efter Landskyld beregnedes. Som Gaardnavn maa det betegne et Stykke 
Jord, som har Skyld af 1 Spand. Jfr. GN. 116. Findes ogsaa i Finne og i 
Torvestad, der i Dativform. 

2. Ringyed. Udt. ri'nnvé. — Rygwin NRJ. II 183. Ringaedt 
1559. 1590. 1624. Ringued 1626. 1631. Ringwed 1667. Ringved 
1723. 

Skriveraaaden i NRJ. viser hen til en opr. Form * Ring vin, som man 
f. Ex. har i Riugi i Bæmm (Bd. II 8. 138). Men mod denne Opfatning al' 
Navnet strider, at Sammensætninger med vin ellers ikke paa disse Kanter 
pleier at beholde v i den nuv. Udt., og at sidste Vokal udtales lang. Snarere 
kunde den opr. Form være R i n g v i d r, Ringskoven, betegnende en med 
Skov omgiven Gaard (O. R.^. £n saadan Situation maa dog i ældre Tid have 
været saa almindelig, at det ikke er rimeligt, at den skulde opfattes som en 
Eiend ommelighed, der kunde give Grund til et Na\'n. Der kan vist ikke 
være Tvivl om, at sidste Led er v i 6 r. Man kan da enten sætte Navnet i 
Forbindelse med det af Aasen fra Vestlandet anførte Ringvid m., en slyn- 
gende Buskvæxt, Gjedeblad, eller, hvad der er sandsynligere, forklare det af 
et opr. Reynivi6r ra., Rognetræ, maaske ogsaa Rogneskov; der er ogsaa 
ellers Exeropler paa, at R ø y n i- nu er gaaet over til Riag-, se Leinstranden 
GN. 4, jfr. Orkedalen GN. 46. Det samme Navn har vi ogsaa i det for- 
svundne Ringuedt i Leinstranden og i det sms. Ringveaasen om en Aasstræk- 
ning i Horg. 

3. Devle, Udt. dævvel — vid Depil Fornm s. VIII 178.373. 
i Deplenom DN. V 69, 1328, i Dæpplinum DN. V 96, 1336. Deffle 
NRJ. II 183. Deffle 1559. Dieffle 1590. Deuell 1624, Dieffuell 
1626. DefTell 1631. Dieffle 1667. Defle 1723. 

Depill m., efter Fritzner Diminutiv af dapi, Vandsamling, Vandpyt, 
nynorsk Depel, findes oftere brugt i Navne paa Tjem, ogsaa i Formerne 
Dipil, Dypil, Døppel, Duppel. Doppel (O. R.). Den nuv. Form er Dativ, for 
Udtaleformens Vedkommende med afkuttet Eudevokal. Med Hensyn til det 
paa to Steder i DN. V forekommende Navn kan der vel være Tvivl, om det 
betegner denne Gaard eller en Bygaard i Nidaros. Na kan der neppe paa- 
vises noget Spor af en Vandsamling, hvortil Navnet kunde sigte. Men Jord- 
bundsforholdene har vel undergaaet store Forandringer, siden Navnet blev 
givet. 

4. Leangen. Udt. Jeangen. — Leduigen(!> 1559. Ledenngen 
1590. Leding 1624. Ledinng 1626. Lanngh 1631. Leangen 1667. 
Ledang og Lille Ledang 1723. 

Den opr. Form er %'el her ligesom i Lensviken og vistnok ogsaa anden- 
steds, hvor Navnet forekommer, *Leirangr, som ved Dissimilation senere 
er bleven til Le i 5 angr (se S. 114). Sidste Led angr m. (IndL S. 42\ 
Gaarden ligger ved en grund Vik med Lerbund. 



Digitized by VjOOQ IC 



37. STRINDEN 339 



6, FalkenboTg. Udt. falkenléérg. 

Vistnok et nyere Løkkenavn. 

7. Dalen. Udt. dalen, 

9. Rydningen. Udt. rø'nningen. — Røning 1590. Rønningen 
1667. 1723. 

Af ru5ningr m., Rydning (Indl. S. 72). 

10. Bakke. Udt. bakk\ — Nu indlemmet i Trondhjems By. 

11. Bakkaunet. Udi. bakkaune. — Bachoffn 1667. Bachoune 
1723 (da Underbrug til Rydningen). 

12. Belbuen. Udt. bd^'lbua, Dat. -Mim. — Belbu 1559. 
Belboe 1590. 1667. Belboe med Echren J723. 

Det er vel sandsynligt, at det er det samme Navn som Belbu i Snaasen, 
som udtales ligesom dette, og som AB. 9 skrives af Belgeboe; det synes 
saaledes at hænge sammen med belgr m., helt afflaaet Dyreskind, Skind- 
sæk, af hvilket Ord flere Stedsnavne er dannede ; men hvilken Betydning der 
skal lægges i saadanne Navne, hliver i Regelen usikkert. 

13. Bromstad. Udt. brd'mmsta. — Brunstadh Cap. Brun- 
stadt 1559. Bromstadt 1590. Brunstad 1624. 1631. Brunsta, Brum- 
sta 1626, Brumbstad 1667. Brunstad 1723. 

Sandsynlig sms. med Brtinn eller Brtini, der findes brugt som 
Mandsnavn og Mandstilnavn, ligesom Brunstad i Stod, der nu udtales ligesom 
dette Navn (Personn. i Stedsn. S. 58) ; m og n vexler ofte med hinanden især 
foran s (Thj. VSS. 1882 S. 16). 

14. Brøset. Udt. br^'sæten. — Brødsetther 1559. Brød^ett 
1590. Brøsett 1624. Brøesett 1 626. Brøedsett 1631. Brøpett 1667. 
Brøset 1723. 

Kan være opr. •BreiSasetr, sms. med Adj. breidr, bred (O. R.); 
jfr. Børsen GN. 84. Sikkert kan dog Navnet ikke forklares, naar man ikke 
kj ender det i ældre Former end de foreliggende. 

15. Tungen. Udt. tonga, — Tungenn 1559. 1590. 1624. 
Tungen 1626. 1667. 1723. 

* T u n g a f., se Stadsbygden GN. 17. 

16. RotYold. Udt. ro'tvåU. — Rotwala AB. 120. Rotewold 
NRJ. II 183. Rotewold smst. 185. Rotuall DN. XII 709, 1537. 
Rottwal Cap. Rotluoldt 1559. Rodwold 1590. Rottuold 1624. 1631. 
Rotuoll 1626. Rotwold 1667. Rotvold 1723. 

Formen Rotwala i AB. og Rottwal i Cap. tyder paa, at sidste Led opr. 
ikke har været vQllr, men vdll m. (Indl. S. 84), som ofte i Nutidsformer 
er gaaet over til -vold. 1ste Led maa være rét f., Trærod, som forekommer 
i mange Sammensætninger og ogsaa som usms. Gaardnavn. ^Rotv^ilir, 
som efter dette vel er Navnets opr. Form, kunde betyde: Rydningsland, 
som er opfyldt med Dynger af Trærødder. Forskjelligt fra dette Navn er 
Rottvold paa Inderøen, som udtales med aabent, kort o i 1ste Stavelse. 

17. Grilstad. Udt. grt'Usta. — Gr^^llestade (Akk.) AB. 33 s. 
Oryllestadt, Grillestad 1559. Grildstad 1590. Grilsta 1626. Grel- 
stad, Grellstad 1^31. Grelstad 1667. Grilstad 1723. 

Dette Navn findes ikke andensteds. Det er sandsynligt, at 1ste Led 
indeholder et gammelt Navn paa den store Bæk, som gaar forbi Gaarden. 



Digitized by VjOOQ IC 



340 SØNDRE TRONDHJEMS ABIT 

O. R. antager, at dette kan have været ^Gr^^tla, som kande være blevet 
til OrvUa, ligesom Gaardnavnet Grylliog i Løiten vel er o})8taaet af 
^Gr^^tlingr (Bd. III S. 112); det maatte da være en Afledning af grjot 
n., Sten. I Tryssil findes ogsaa virkelig et Elvenavn Gryils, som maaake har 
denne Oprindelse. Det synes dog tvivlsomt, om et saadant Navn kan passe 
paa denne Bæk. Man knnde ogsaa tænke paa den Stamme, man har i 
Gryllefjord i Senjen, som 13^6 skrives G ry fin-; der findes paa flere Steder 
Spor til et Elvenavn af denne Stamme, og Grøvla forekommer endnn som 
Elvenavn i Vistdalen i Romsdalen. Det maa vel staa i Forbindelse med 
gmvla, at rode, grave (Aasen), og betegne en Elv, som har gravet sig et dybt 
Leie (jfr. Bd. I S. 10). 

19. Tesli. Udt. tæ'sslia. — Tesligen Cap. Teslevnn 1559. 
Tisliidt 1590. 1624. The^lj 1626. Tepiie 1631. Teslj 1667. Tes- 
lien med Overvigen og Nyegaarden 1723. 

Er utvivlsomt samme Navn som Tetlien i Leksviken og i Overhallen. 
O. R. antyder en ForklariDg af 1ste Led af Plantenavnet ( i s t i 1 1 m.. 
Tidsel, eller af pisl f., en Vognstang; i sidste Tilfælde maa man vel som 
Mellemled tænke sig et Navn paa den forbi Gaarden gaaende Bæk. Den dbt. 
Vokal i 1ste Stavelse gjer dog disse Forklaringer tvivlsomme. 

.20. Overvik. Kaldes ny'gålen. — Vigh NRJ. II 183. Wvg 
1559. Wiigh, Wiig 1590. 1624. 1626. Wigen, Neder Wigen og 
Offuer Wigen 1667. Underbrug til Tesli 1723, desuden særskilt 2 
Gaarde Nervig, vel senere gaaet ind under Ranem. 

* V i k i.y maa have Hensyn tU den Bngt, som TrondhjemsQorden ber 
gjør. Efter Gaarden beder Vaadraget fra Jonsvandet nn Vikelven. 

21. Præsthus. Udt. præ'ssthus. — Prestehuss XRJ. II 183. 
Presthus 1559. 1590. Presthuus 1667. Præsthuus 1723. 

Se Soknedalen GN. 64. Det maa bemærkes, at der paa Nabogaarden Vik 
skal have staaet en Kirke, se ndf. under «Nedlagte Kirker>. 

22. Rydningen. Udt. rønningen, — Roning 1590. Røningen 
1667. Rønningen 1723. 

Se GN. 9. 

23—25. Ranem. Udt. rdnemmen. — af Ranneime AB. 33. 
Ranwm NRJ. II 183. Ranem 1559. Ranum 1590. Ranumb 1626. 
1667. Rannum og Øvre Rannum 1723. 

Navnet findes ogsaa i Nordre Anrdal, hvor det ved 1400 ligeledes 
skrives med dobbelt n, i Batnfj orden (af fianeime AB. 72^) og i Over- 
hallen, hvor det i det 14de Aarh. skrives Ranhæims (Gen.) og Ban- 
h æ i m i (Dat.) og i det 16de R a n e i m e ; det nu omtrent forsvnndne Na^ii 
Ranum i Vaaler Sml. maa ogsaa være det samme, se Bd. I S. 803, bvor 
det antages muligt, at Iste Led kunde være rani m.. Snude, Tryne, bragt 
om noget fremspringende, f. Ex. en udskydende Fjeldfod. Denne ForklariDg 
passer godt efter Stedsforholdene her paa Strinden, men som det synes 
mindre godt i Overhallen. 

26, 27. Være. Udt. være. — a Verrene AB. 31. 32. a 
Verrini i en Indskrift fra 13de Aarh. N. Fornl. S. 607. Werrenn 
1559. Werenn 1590. Werre 1624. 1626. Wehre, Werrj 1631. 
Werre 1667. 1723. 

V e r r i n, en Sms. med vin. Samme Navn er maaske det forsv. Werre 
i Børsen (S. 312). Skulde det staa i Forbindelse med v <i r r f., Læbe? (O. B.}. 



Digitized by VjOOQ IC 



87. STRINDEN 341 



28. Refset. Udt. r^^/f^é^. — af Reffsætre AB. 33. Reffretter(I) 
NRJ. II 182. Reffsetter Gap. Reffselther 1559. Reffsetter 1590. 
RefTsett 1624. 1631. Reffset 1626. Refsett 1667. Refset 1723. 

Er sandsynlig sms. med Mandsnavnet Refr (Personn. i Stedsn. S. 201). 
Da der i den ældste kj endte Form fra c. 1430 ikke findes nogen Mellemvokal, 
er det mindre rimeligt, omend ikke umaligt, at Iste Led ligesom i Støren 
GN. 31 sknlde indeholde et gammelt Navn Heva paa den Bæk, som gaar 
forbi Gaarden. 

29. Reppe. Udt. rS'ppe. — a Ræppini DN. II 36, 1297. af 
Reppene AB. 32. Reppen NRJ. II 183. Reppenn 1559. 1590. Reppe 
1667. 1723. 

Se Singsaas GN. 1. Gaarden ligger imellem Vikelven og en større Bæk, 
i liden Afstand fra begge; en af dem kan vel have hedet Reppa. 

29, 3. Steinhaugen. Udt. stei'nhaujen. 

30. Flåten. Udt. flata. 

Af flQt f., Flade (Indl. S. 50). Gaarden ligger patk en Slette ved 
Bredden af Jonsvandet. 

31. Valset. Udt. vallseten, — af Vadlasætre AB. 33. Wal- 
setter Cap. Wallesetther 1559. Walsetter 1590. Waldsett 1667. 
Waldset 1723. 

Vadlasetr, sms. med v a 5 1 a, Gen. Flt. af v a 6' i 1 1 m., grnndt Sted 
i Vand (Indl. S. 84). Der er her et grandt Snnd mellem Lille vandet og det 
egentlige Jonsvandet. 

32. Vasdal. Udt. vassdalm. — Wasdall 1624. 1626. 1631. 
Wasdahl 1667. Wasdal 1723. 

Ligger oppe i en Bækkedal, der gaar ud til Vandet. Iste Led er Gen. 
af V a t n u., her vel sigtende til Jonsvandet. 

33. Jervan nedre. Udt. jé'rvan, — af Jerfui AB. 32. Jerwe 
NRJ. II 182. Jerffuenn 1559. 1590. Hierffuen, Jerffuenn 1626. Neder 
Jerffuen 1667. Nedre Jerfven, Jerven 1723. 

Denne Gaard ligger ved den nedre Ende af det egentlige Jons vand; i 
betydelig Afstand (omtr. 6 Km.) derfra og nden nogen lokal Forbindelse med 
denne Gaard forøvrigt, men ved den øvre Ende af samme Vand ligger Øvre 
Jervan, hvoraf den ene Gaard nn hører til Bratsberg Sogn, den anden til 
Malvik Herred. Dette gjør den af O. R. fremkastede Formodning høist 
sandsynlig, at vi i Gaardnavnet har det gamle, tabte Navn paa Jonsvandet, 
som da maa have været * J e r f i r. Dermed stemmer ogsaa Formen i AB. og 
ligesaa Skriftformen fra 1620. Navnet er forøvrigt enestaaende. Flertals- 
formen er som ofte af nyere Oprindelse. Jonz vatnet findes nævnt ved 
1610 (Cap.). 

34. Solem. Udt. solemmen, — af Soleime AB. 32. 33. Solym 
NRJ. II 182. Solem 1559. Sollim 1590. Solem 1624. Sollemb 
1626. Soelum 1667. Sollum 1723. 

Séleimr, se Bjngn GN. 28. 

34, 3. Solemsveet. Udt. solemsvée, 

34, 5. Søraasen« Udt. søWåsen, 

Ligger lidt i Syd for Aasum Malvik GN. 28, vel opr. ligesom denne en 
Part af en ældre Gaard. 



Digitized by VjOOQ IC 



342 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

35« Glenset. Udt. glæ'nnséten. — Glendesetther 1559. Glem- 
sett, Glimsetter 1590. Glindsett 1624. 1631. Glimbsett, Glinndset 
1626. Glindsett 1631. 1667. Glindset, Glinset 1723. 

Iste Led er vel det i StedsiuiTne MiidenQelds meget almindelige glesna 
f., aabent Kam i en SkoT, Græsflæk mellem Klipper (Indl. 8. 61). Vesten- og 
nordenfjelds kan det maaske ikke ellers paavises i Stedsnavne; men efter 
Aasen er Ordet dog temmelig ndbredt (O. R.}. 

36. Røstad. Udt. rø'ssta, — Riaastat Cap. Rvgestadt 1559. 
Ryestadt 1590. Rystad 1667. Røestad 1723. 

AB. 81 nævnes en Gaard afRidastadom; om derved menes dense 
eller 6N. 122 eller malig en tredie forsvunden Gaard, lader sig ikke sikkert 
afgjøre, og det er vel ogsaa usikkert, om ikke Navnet i Jordebogen er orig- 
tigt skrevet istedetfor Reidastadom d. e. Reidarsst-, af Mandsnamet 
ReiSarr (O. R.). 

37. Røstadbakken. Udt. røsstahdkken, — Baehind 1667. 

38. Yikeraunet. Udt. vVkaraune. — Wiigerøenn 1590. 1624. 
1626. 1631. Wicher-Øuffn 1667. Wigeroune og Waslie 1723. 

Gaarden ligger ved den nederste Vik af Jonsvandet og maa have NaTo 
deraf; i 1ste Led er den gamle Genitivform bevaret. 

38, 4. Kjønlien. Udt. kjø'nnlia. 
Iste Led er tj<^rn f.,Tjeni. 

39. Sæterbakken. Udt. sæ^terlakien, 

40. Fortuna. Udt. fårrttina. 

Udtales oftest med Hovedtonen paa anden Stavelse; maa være et nyere 
Løkken avn. 

41. Teslimyren. Udt. tæssUmyra. 

Se GN. 19. 

42. Stokkan. Udt. stalian. — af Stokkom AB. 32. Stoke 
NRJ. II 183. Stocke 1590. Stoecke 1626. Stoche 1667. 1723. 

Se Meldalen GN. 93. 

43. Tømmerholt. Udt. fømmerhålfen. — Timberholt AR 32. 
Thommerholt 1624. 1626. Tommerhold 1723. 

Timbrholt, Holt, liden Skov, hvor der findes Tømmertræer. Navnet 
tindes ogsaa i Tune og i Nøtterø. 

44. Estenstad. Udt. æsstensta, — Estensta 1590. 1624. 1626. 
1667. Estenstad 1723. 

•Øysteinsstadir, sms. med Mandsnavnet y s t e i n n , jfr. Sokne- 
dalen GN. 1. 

45. Dalset. Udt. ddJlsét, 

Navnet er sandsynlig temmelig nyt. Hvis det var gammelt, maatte det 
være sms. med det Mandsnavn Dal li eller KAindenavn Da 11a, som man 
har i Dallerud og nogle andre Stedsnavne søndenQelds (jfr. Bd. I S. 44). 

46. Dragyoldhaugen. Kaldes haujen, 

47. Loholt. Udt. lohaltan, — Loffhold NRJ. II 183. Land 
holdt ^!X Lioholt 1559. LofToltt 1590. Loeholt 1624. Loeholt 1626. 
Loeholdt 1631. Laholtt 1667, Loeholt 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



87. STRINDEN 34.3 



Efter den nav. Form kunde man formode, at 1ste Led indeholder det 
fra Me]hn8 Igendte Elvenavn Loa. Men noget sikkert kan ikke siges om det, 
naar Skriftformeme fra 16de Aarh. er saa vaklende og man ikke kj ender 
ældre. 

48. Dragvold. Udt. dravållen. — af Draghauelle AB. 32. 
Drauoldt 1569. Droguoldt 1590. Drauold 1624. 1626. Draguoldt 
1631. Dragwold 1667. Loeholt og Dragvold 1723 (altsaa da forenet 
med en Part af Loholt). 

Gaarden ligger nær en af de Bække, som danner den ved Grilstad 
udløbende Elv; Iste Led kande derfor maaske indeholde et Elvenavn af 
Stammen drag-. 

48, 4. Ramstad. Udt. ra'mmsta. 

Se Støren 6N. 65. Det er vel muligt, at Navnet er indkommet her ved 
Opkaldelse. 

49. Granaaseii. Udt. granåsen. — Grannes 1559. Grannaas 
1590. 1624. Grandaas 1626. Grand Aaes 1631. Granaas 1667. 
1723. 

50. Trøen. Udt. trøa, — Thrøen 1624. Toenn (!) 1626. 
Trøenn 1631. 

Jfr. Opdal GN. 120, 2. 

51. Reitgjerdet. Udt. reitjæle. — Relgerde NRJ. II 183. 
Rettegerdt 1559. Rettgierdt 1590. 1631. Retgier 1626. Retgierd 
1667. Reitgwd 1723. 

Afreitr m. (Indl. S. 70) og ger6i n. (Indl. S. 61), en eiendommelig 
Sms. af Ord med meget beslægtet Betydning. Det hele maa betegne et 
afgrændset, indgjerdet Stykke Jord. 

52. Uegdalen. Udt. hæ'ggdalen. 

Her er intet Vandløb; 1ste Led maa være Trænavnet Hæg. 

53. 54. Moholt. Udt. mohåltan, — af Magdholte AB. 32. 
Maholth NRJ. II 183. Moholt OE. 69. Moholtt 1559. Mouholtt 
1590. Moholt 1624. 1631. Moeholt 1626. 1667. 1723. 

Magd- i AB. synes ikke at kunne være rigtigt, da den nuv. Form, 
som stemmer med alle Skriftformer fra c. 1530 af, neppe kunde opstaa deraf; 
heller ikke indeholder det nogen ellers kjendt Ordstamme. Sidste Led er 
holt n., liden Skov, eller snarere det i Folkespr. bevarede Holt m., Høi, 
Bakke. 

56. Persaunet. Udt. pc'rsaune. — Perpøffre(l) 1559. Peders- 
oenn 1590. Persouen 1624. Partzøenn 1626. Peders Øffn 1667. 
Pedersoune 1723. 

57. Tyholt. Udt. tj/'hålL — i Thyholte AB. 8. Tyholtt 1559. 
Thyholtt 1590. Thyeholt 1626. Tyholtt 1667. Tyeholt 1723. 

Efter Skrivemaaden i AB. maa det antages, at Navnet har begyndt med 
J>, 1ste Led knnde tænkes at være J)y f., Trælkvinde, eller Elveuavnet Tya, 
der efter den Maade, hvorpaa Tydalen skrives ved 1409 (se Tydalen under 
Herredsnavnet), sandsynlig har havt I> (O. R.). Der gaar en Bæk noget 
østenfor Gaarden. 

58. Blusuvold. Udt. btusuvåll. — Ble^euoll Cap. Blessuoldt 
1559. 1590. Blæswold 1667. Blesvold 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



344 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Den nar. Form, sammenholdt med de ældre Skriftformer, viser hen til 
et opr. *BlesuvQilr; det ligger nærmest i Iste Led at antage et Bække- 
navn * B 1 e s a , som man ogsaa synes at have i Riesebækken, der £ilder 1 
Svaane søndenfor Kongs vold paa Dovre. Der er nn kun en liden Bæk her, 
men den har vist tidligere været større. Af andre NaA'ne, som kunde synes 
at indeholde en beslægtet Stamme, kan nævnes Blesa i Fet. som dog er 
Hankjønsord, Blesen, Sæter i Etnedalen, Blesrød i Selje og Blesan i Brranø. 
Se Bd. II S. 235, hvor det antages mnligt, at disse Navne kan staa i Forbin- 
delse med Blesa f., Hiis i en Hests Pande (islandsk b 1 e s i m.), saa at 
Navnene sigtede til en lys Flæk i Nærheden f. Ex. i et Fjeld. Dette synes 
dog ikke at passe til Forklaring af et Elvenavn. 

59. Berg. Udt. hærg, — Berg (Akk.) Forum. s. VIII 171. a 
Bergi smst. 363. af Berge ÅB. 32. Bergh NRJ. II 184. Cap. Bergli 
1559. Berigh 1667. Berg 1723. 

Gaarden ligger paa en Bjerghammer. 

62. Eisæter. Ikke nu i Brug. — til Helgasetrs, Helgisetrs 
Fornm. s. VIII 197. 376. af Elgisetri IX 325. til Elgiselrs IX 486. 
493. af Helgisetri IX 495. til Elgisetrs IX 530. 531. 532. å Elgi- 
setri XI. a Elgiosætre X 408. a Ælgisætre DN. I 49, c. 1263. 
V 13, c. 1280. Ælgisætre klaustr DN. III 38, o. 1293. a Ælgisætre 
DN. II 37, 1297. III 86, 1309. a Hæilghisætre DN. III 154, 1333. 
at Elgisetri Sturl. s. I 385. Ellesetther DN. XII 796, 1552. Eldsetter 
med Singsaag 1723. 

Se Byneset GN. 51. Da Gaarden var bleven Plads for Kloster og Kirke., 
foranledigede dette en Omtydning af Navnet til H e 1 g a s e t r, det hellige 
Sæde (csancta sedes«), som dog ikke fortrængte den gamle Form. Gaarden 
er nn gaaet ind under Trondhjems Territorium ligesom de nedenanførte 
Brug af den, og de hører altsaa ikke længere til Strindens Herred. 

62, 22. Gløshaugen. Udt. gløshaugen, 

Sms. med Mandsnavnet G 1 æ 5 i r, som findes brugt oftere i det Norden- 
fjeldske ved 1620 og ogsaa har været i Brug i nyere Tid (Personn. i Stedsn. 
S. 91). 

62, 40. Singsaker. Udt. si'nnsaher, — af Singulsakre AB. 
32. Singsaag 1723 (da Underbrug til Élsæter). 

Singulsakr, sms. med et Mandsnavn S i n g u 1 1 eller Singnlfr, 
se Singsaas GN. 17. 

66—70. Nardo. Udt. naio. — i Niærdole AB. 32. Nerdor 
NRJ. II 184. Nerdor 1590. 1624. Nerdoe 1626. Nerdou 1631. 
Nærdoe 1667. Naroe 1723. 

•Njar8arh611, i senere Form vel N j a r 5 6 1 1 , sms. af Gudenavnet 
Nj Qr5r og héll m., isoleret Heide (Indl. S. 66). Denne Gaard tilligemed 
den følgende ligger paa et skarpt begrændset Høideplateau med bratte Mæler 
paa alle Sider. 

71. 72. Sundland. Udt. siinnlann. — Swnland DN. I 758, 
1516. Cap. Swndland NRJ. II 184. Sundland 1559. 1590. 1624. 
1626. 1631. Siindland og Sundlandtz Øuffn 1667. Sundland og 
Sundlandsoune 1723. 

Her kan efter Stedsforholdene ikke være Tale om at aflede af sund 
n., Sund, Overfartssted. Sunn- maa her utvivlsomt forstaaes = su 5 r, altsaa: 
Sørgaarden (jfr. Soknedalen GN. 63); saaledes ogsaa forklaret af O. B. 
Gaarden maa A-ære en i gammel Tid udskilt Part af Nardo ; den ligger i S/d 
for denne Gaard. 



Digitized by VjOOQ IC 



87. STRINDEN 345 



73. Sluppen. Udi. diippen. — Slup 1626. Slupen, Sluppen 
1631. Sluppen 1667. Slupen 1723. 

Se HevDe GN. 127, jfr. Bd. I S. 20. Her kande Navnet maaske tænkes 
at sigte til en Udvidelse af Nidelven nær Gaarden. 

75. Uomeberg. Udt. ho'rnebeerg. 
Vistnok et nyt Navn. 

76. 77. Stubban. Udt. stubban. — Stubbe 1559. Stubenn 
1590. Stubben 1624. Stubenn 1626. Stubben og Neder Stubben 
1667. Stubben og Øffre Stubben 1723. 

Se Orkedalen GN. 63. 

78. Uoeggen. Udt. hffægga. Dat. -qm. — Hoghe NRJ. II 184. 
How 1559. Ho Egenn 1590. Hogenn 1626. Hoeggen 1667. Hoe 
Eggen, Hoeggen 1723. 

Af Ådj. hér (hår), høi, og egg f, £gg. Jordryg. Navnet forekommer 
neppe andensteds. 

79. Steindal. Udt. steVndal — Stendal 1559. Stendall 1590. 
Steendahl 1667. Steendal 1723. 

Ligger i Lavningen nedenfor Steinan, og Navnet er rimeligvis sms. 
med dette. 

80. 81. Steinan. Udt. steinan. — af Steinom AB. 32. Stene 
NRJ. II 183. Stena Cap. Stene 1559. Steinne 1590. Steenne 
1626. 1667. Stene 1631. Steene 1723. 

S t e i n a r, Flt. af s t e i n n m. (Indl. S. 79). Her har Navnet vel 
Hensyn til en Fjeldtop nær i S. 0. for Gaardene. 

82. Steiiiaunet. Udt. stei'naune. — Stensoune 1723. 

83. Blakli. Udt. UdTchlia. — Blaekeliidtt 1559. Blaekliidt 
1590. Blachlj 1626. Blechliidt, Blacklje 1631. Bachlj (!) 1667. 
Blachlie 1723. 

Der knnde her være Sandsynlighed for i 1ste Led at se et Elvenavn; 
Blakkaaen findes som £lvenavn i Kanen (O. R.). Der gaar en Bæk nær 
Gaarden. 

84. RisYOld. Udt. risvåUan, — Risuoldt 1559. 1590. 1624. 
RisuoU 1626. Riswold 1667. Risvold 1723. 

Af ris n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70). 

85. Utleiren. Udt. utleira. — Ødelere NRJ. II 184. Aud- 
lieren DN. II 852, 1545. 858, 1549. Wttlere 1559. Vdlerenn 1590. 
1624. Wdleerenn 1626. Vdleeren 1667. Udlæren, Ud Leeren 1723. 

•Ytre Leiren» i Modsætning til GN. 92. 

86. Tomset. Udt. tammsæt — Tomesetier NRJ. II 183. 
Tommesetther Cap. lancetter, Tomepetther 1559. Tom^ett 1590. 
Thomset 1626. Tompet 1631. 1667. Tomset 1723. 

Se Horg GN. 64. 

87. Kastbrekken. Udt. JcdsstbrcekTca. — Kadtzbricke 1559. 
Kastebreck 1590. Kastbreck 1624. Kastebrech 1626. Kastbrechen 
1631. Carsbrechen 1667. Kastbrecken 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



346 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Eiler Gaardens Beliggenhed onder et brat Fjeld er Navnet ber vel at 
forklare af k a s t n. i Betydning af et Sted, hvor man slipper Tømmer ned 
over en Heide (Indl. 8. 69). 

88. 89. Blekkan. Udt. Uæ'khan. — Blikar (Akk.) DN. II 17, 
1277. Bleke NRJ. II 183. Bleikæ Cap. Blickum 1559. Bleckenn 
1590. 1631. Blechenn 1626. Blechum 1667. Blechen 1723. 

Blikar f., Flt. af blik n., noget, som blinker, som er hvidt, Ijst 
(Indl. S 44). Jfr. Meldalen GN. 180, Børsen GN. 29. En Arne, som eiede 
Gaarden i det 13de Aarh., havde efter den Tilnavnet Blikafoli (K. 
Rygh S. 6;. 

90. 93. Tvereggen. Udt. tvåfrægga — Twereeg (da øde' DN. 
II 852, 1545. 858, 1549. Tuereg 1559. Tuer Egenn 1590. Thoer- 
eegenn 1626. Tuereggcn 1631. Tuer Eggen og Taeregøffne 1667. 
Tver Eggen 1723. 

Hvis det er den nedre af Gaardene, som er den ældste, knnde Navnrt 
have sin Grand deri, at den ligger paa en Høide, som springer frem i eu 
større Bngt af Nidelven. 

91. Foldal. Udt. fårdalen. — Føldallen DX. II 852, 1545. 
858, 1549. Foldall 1559. 1590. 1624. 1631. Føeldall 1626. Fol- 
dahl 1667. Føldal og Føldalsaune 1723. 

Udtaleformen har Hovedtonen paa 2den Stavelse, r i 1ste Stavelse er 
indkommet ved Dissimilation istedetfor 1 (O. R.). Det synes nvist, om Iste 
Led her kan indeholde det almindelige Elvenavn Folla. I Tilfælde maatte 
dette Na\'n have tilhørt den Bæk, som gaar nordover mod Slappeii langs 
den nye Vei. 

92. Leiren. Udt. feeVa. — a Læiru DN. II 17, 1277. Konnngx- 
leirin AB. 32? Lere, Bustelere NRJ. II 184. Leiiren OE. 69. Lei- 
ran Gap. Lerenn 1559. 1590. Leerenn 1626. Leeren, O ffuer Leeren 
og Neder Leeren 1667. Øfre og Nedre Læren 1723. 

Leira. Denne Gaard og GN. 85 maa have sit Navn af den store Bæk, 
som gaar temmelig nær forbi begge, og som paa sit nedre Løb danner 
Grændsen mod Bratsberg Sogn. Denne maa altsaa have havt det meget 
almindelige Navn Leira. 

95. Stavne. Udt. stdmmne (ogsaa hørt stammn*), — Staffhe 
NRJ. II 184. Staffne 1590. 1624. Stafnne 1626. Stammene 1631. 
Staffne 1667. Ofre Stafne 1723. 

Af 8 1 a f n m. (Indl. S. 78). Navnet sigter antagelig til den lille Halv«, 
som her springer frem i en sterk Bngtning af Nidelven; stafn og det 
deraf afledede stefni findes ogsaa ellers brtigt til at betegne sterkt frem- 
springende Situationer (O. R.). Jfr. Rennebn GN. SI. Denne og de iig- 
Gaarde i Lade Sogn ligger paa Vestsiden af Nidelven. 

96. Havstein. Udt. Mvstein\ — Hafsten NRJ. II 184. Haff- 
steynæ DN. V 821, 1540. Haffstene, Haffsteine Cap. Haffsten 1559. 
Haffstienn 1590. Haffsten 1624. Haffsteenn 1626. Haffsteen 1667. 
Hafsten, Hafsteen og Hafstensoune 1723. 

Na^Tiet findes ogsaa i Høland, i Gransherred og i Lekaviken, desuden 
ogsaa bragt som Navn paa Smaaøer og Holmer, deriblandt om en høi Holme 
i Flatauger. 1ste Led maa vel sættes i Forbindelse med hefja, at løfte, og 
Navnet er maaske snarest at forklare om en Klippe, som rager op i Høiden, 
løfter sig i Veiret. Lidt udenfor Gaarden er der en brat Fjeldvæg mod Dal- 
siden (jfr. Bd. II S. 188). Denne Forklaring er dog nsikker. 



Digitized by VjOOQ IC 



37. STRINDEN 34-7 



96,3. Havsteinaunet. Udt. havsteinaune. 

97. Munkvold. Udt. monhvåH — Munckeuoldt 1590 (af Holms 
Klosters Gods). Munchuold 1624. 1631. Muckuol (!), Munckuold 
1626. Munchewold 1667. Munchvold 1723. 

Har tilhørt Holms Kloster og har sit Navn deraf (O. R.). Jfr. Opdal 
GN. 179. 

98. Uoem. Udt. hoemmen. — Hoium 1559. Hoienn 1590. 
Hoyem 1624. 1626. Hojenn 1631. Hoem 1667. 1723. 

* H 6 e i m r, af Adj. hér (hår), høi, og h e i m r ; jfr. Byneset GN. 14. 41. 

98.9. Sørlien. Udt. sørlia. 

98. 10. Uoemsaunet. Udt. hoemsaune. 

100. Halset. Udt. hdllseten, — Hallesetter NRJ. H 184. 
Hallesetter 1559. Haldsett 1590. 1624. 1626. 1667. Haldset 1723. 

* H a 11 a s e t r, vel snarest sms. med Mandsnavnet H a 1 1 i (Personu. i 
Stedsn. S. 113). Dog knnde det vistnok her ogsaa være muligt at forklare 
Iste I^d af Ådj. hal Ir, heldende; vistnok ligger Gaarden selv temmelig 
fladt, men straz udenfor er der bratte Bakker. Jfr. Opdal GN. 800. 

101. 102. Selsbak. Udt. sæ'llsbakJc. — Sesbaeke 1559. Sels- 
backe 1590. Selsbach 1624. 1631. 1667. 1723. 

£t lignende Iste Led findes i flere Gaardnavne som Selsaas, Selseng, 
Selsjord ; men det er vist ikke overalt af samme Oprindelse. En Forklaring 
af s i 1 n., stilleflydende Strækning i Elv elier Bæk, hvoraf Bygdenavnet Sel 
og det dermed sms. Selsjord i Vasge maa udledes (Bd. IV, 1 S. 88 f.), synes 
der her allerede efter Stedsforholdene ikke at kunne være Tnle om. Heller 
ikke kan det være sms. med selr m.. Sæl, brugt som Mandstilnavn (jfr. 
Bd. IV, 1 S. 26), da det isaafald nu maatte være udtalt med «tykt> 1. Mulig 
er Iste Led sterkt forkortet. 

103. Ferstad. Udt. f^Wsta, — af Færixstadom AB. 33. 118. 
Ferstadt 1559. 1624. 1631. Fersta 1626. Fersta og Fersta Øuffn 
1667. Ferstad og Ferstad Øane 1723. 

Navnet findes ogsaa i samme Nutidsform i Nnnnestad, Os og Inderøen, 
paa det første Sted i det 14de Aarh. skrevet i Færekstadnm. Det 
skulde altsaa synes at indeholde et Mandsuavn Færekr; men et saadant 
kjendes ellers ikke, og der er sterke Grunde for at antage, at de Skrift- 
former, der synes at indeholde det, er fremkomne ved en lydlig Forandring 
i den senere MA., ved Indskydelse af k foran s og ved en dermed sammen- 
hængende Forandring af Vokalen i 2den Stavelse. Hvorledes ellers dette 
Navn skal forklares, er ganske usikkert (Bd. II S. 394, jfr. 206. Personn. i 
Stedsn. S. 22. 78). 

103,2. Uglen. Udt. uggla. Dat. uggeVn. — Vglenn 1559. 
1590. 1624. 1626. Yglen 1667. 1723. 

Ligger ved den Elv, som løber ud fra Tyvandet. Dette Gaardnavn 
pleier ellers vistnok overalt at være opr. Elvenavn, og der akalde derfor 
være Grund til at tro, at ogsaa her Navnet egentlig tilhørte Elven. Her er 
dog, som ved det flg. GN. oplyst, adskilligt, som taler for, at Elven har havt 
et andet Navn. 

104. Kystad. Udt. Jgyssta. — i Tbjodzstadhom AB. 6 (jfr. 
I>j68myrar Fornm. s. VIII 89). Tiøstad NRJ. II 185. Kyostadh, 
Tvostad Cap. Kiopstadt 1559. Kiodstadt 1590. Kiostad 1624. 
Kioennsta 1626. Kiostad 1667. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



348 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Den AB. 6 uden Angivelse af Beliggenhed nævnte Gaard maa yære 
denne, hvilket ogsaa støttes ved de ældste Skriftformer fra 16de Aarh. 1ste 
Led er vistnok et Elvenavn, hvortil der dog ikke ellers findes noget Spor. 
Dog nævnes et I>jodstadarnd i RB. nnder Helgen Kirke i HoUen, og 
Tjørstad i Eid NQ. skrives i BK. 17 to Gange i I>io8sto5nm; jfr. ogsaa 
det i HB. nævnte I>iédastadir i Lier. Elven østenfor Gaarden kommer 
fra Tyvandet (ndt. Kjy-), hvori man maa have samme Stamme (O. K.). Efttr 
denne Opfatning maa Elvens gamle Navn have været *I>jo5 og Gaarden 
opr. have hedet I>j65arstadir. Mod denne Forklaring kande synes at 
tale dels, at Elven, som bemærket under GN. 103, 2, knnde antages at hare 
hedet Ugla, hvilket jo dog knnde være et yngre Navn, som havde afløst det 
ældste, dels at det ialfald efter Gaardens nnværende Beliggenhed synes 
naturligere, at den havde faaet sit Navn af den vestenfor Gaarden flydende EIt. 

104,2. Stavset. Udi. stavsceten. — Sianseii 1667. Stafset og 
Stafsetoune 1723. 

Navnet findes ellers kan i Hjomndfjord og Frosten. 1ste Led er s t a f r 
m. (Indl. S. 78), her sandsynlig ar opfatte i Betydning af langt fremstiJtkendf 
Halvø eller Nes. Gaarden ligger paa et sterkt affaldende Nes mellem Leir- 
elven og den fra Liavandet kommende Elv. 

105. Brandhaugen. Udt. hannhaujen. — Brandhougen 1667. 
Brandhoug 1723. 

1ste Led er brand r m., her vel at forstaa om Rvdning af Jorden reii 
Brænding (Indl. S. 45). 

106. Frøset. Udt. fr&'sæten. — Frøesett 162é. 1626. 1631. 
Frosett 1667. Frøset 1723. 

Det er vel tvivlsomt, om man her har en Sms. med Gadenavnet, da 
Gaarden ligger afsides oppe i Aasen. Den ligger ved en Bæk, som falder ud 
i Leirelven (O. R.). 

107. Ualsetaunet. Udt. hdUsetaune. - Hallsett Ouffn 1667. 
Haldsetøffne 1723. 

Jfr. GN. 100. 

108. Taadan. Udt. vaddan [skal ogsaa udtales vaddån]. — 
Waaden 1667. 1723. 

Af et opr. • V i 5 a r (V i 6 i r), Flt. af v i 5 r m., Skov. Den nuv. Form 
er opstaaet ved Ligedannelse af Vokalerne. Jfr. Hølandet nnder cForsvnndne 
Navne >. 

109. Solcm. Udt. so'temmen. — Solum 1667. SoUum 1723. 
Se GN. 34 og Bjngn GN. 23. Ligger afsides som mange Gaarde, der 

bærer dette Navn. 

110. Lian. Udt. lian, — Liid 1626. 



BRATSBERG SOGN. 

Sognets Navn: Bratsberg, se GN. 119. 

Annezkirken, som før stod pan Gaarden Bratsberg, er nu flyttet til 
Evaal. Den nævnes OE. 72 og i Reformatsen. 



Digitized by VjOOQ IC 



37. STRINDEN 349 



Gaardenes Navne: 111. Kvam. Udt. kvammeft. — Quam 
1559. 1590. 1624. Quamb 1626. 1667. Quam 1723. 

* H y a m m r m., kort Dal eller Sænkning, omgiven af Høider (Indl. 
S. 67), i Bagligformen nn med tilføiet Artikel i Hankjøn. 

112. Bjørken. Udt. hjøWIca, Dat. -Jcånn. — af Biorko AB. 32. 
Berke NRJ. II 183. Biørke OE. 69. Birckenn 1559. Biørckenn 
1590. Bierckenn 1624. 1631. Bierchen 1667. Bierken 1723. 

Bjarka, sandsynlig her som almindelig opr. Elvenavn; der er en Bæk 
noget nordenfor Gaarden. 

113. Lien. Udt. Wa, — af Liidh AB. 33. 41. 120. Lydh 
NRJ. II 183. Liidt 1559. 1590. Lid 1626. Lien 1667. 1723. 

114. Gisvaal. Udt. jissvålann. — Getwold NRJ. II 184. 
Gedsuoldt 1559. Gisuoldt 1590. 1624. Gisuolld 1626. Giswold 
1667. Gisvold 1723. 

Er vel samme Navn som Orkedalen GN. 31; jfr. Personn. i Stedsn. 
S. 87. Det findes ogsaa i Hole i Formen Gjesval. 

115. Eklespandet. Kaldes spdn,nfi. 
Se GN. 1, 4. 

116. Ekle. Udt. ceUe. — af Eiklidhe AB. 119. Ekelydh NRJ. 
II 184. Eyckledt Cap. Eckliidt 1559. Eckle 1590. 1624. 1631. 
Echle 1626. 1667. Eckla, Ekle, Echle 1723. 

Se Orkedalen GN. 42. Gaarden ligger nær ved Nidelven. 

116, 7. Eklesbakken. Udt. æJdesbakkirin^ kaldes ogsaa hak- 

ktnn. 

116,8. Eklestrøen. Udt. æklestrøa. 

117. Randli. Udt. rannlia, — Runalijd AB. 32. Ranlyd 
NRJ. II 184. Ranalijd Cap.. Randi (I) 1559. Ranglid t 1590. Randlid 
1624. 1631. Randlij 1626. Randli 1667. Randlie 1723. 

Ranali5. Iste Led er sandsynlig rnni m., Nedstyrtning; Navnet 
maa da sigte til et Skred eller Jordfald. Gaarden ligger i en temmelig brat 
li ved Nidelven. Jfr. Raanaas i Nes Rom. (Bd. II S. 361). 

119. Bratsberg. Udt. hrdssher. — Brotzbergh NRJ. II 184. 
Brasberg Kirke OE. 72. Bradtzberg 1559. Bradtzberig 1590. Bras- 
berig 1624. Bratzberg 1626. Brasberig 1667. Bradtsberg 1723. 

Et besynderligt Navn^ som man ogsaa har i Gjerpen og desuden paa 
nogle andre Steder (Hegre og Gildeskaal), hvor det maaske kan skrive sig 
fra Opkaldelse. Det natarligste er vel at tænke sig et Fjeldnavn c Bratten* 
(Brattrinn) som 1ste Led (O. R., jfr. Personn. i Stedsn. S. 61). Gaarden 
ligger under en brat Fjeldkol. 

119, 3. Bratsbergøien. Udt. hrdssherøia. 
Ligger paa en Flade nede ved Nidelven. 

120. Sætran. Udt. sæ'trann. — Settre NRJ. II 184. Setter 
1559. 1590. 1624. 1626. 1631. 1667. 1723. 

Af s e t r n., Bosted, Opholdssted (Indl. S. 74). 



Digitized by VjOOQ IC 



350 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

121. Kvaal. Udt. kval. — Qwoll NRJ. II 184. Qwaal Cap. 
QuolJe 1559. Quall 1590. Qualle 1624. 1626. 1631. Quall 1667. 
Qvaale 1723. 

Af hval I m., isoleret, randagtig Høide (Indl. 8. 67); dette passer 
ganske til Gaardens Beliggenhed. 

122. Røstad. Udt. r^sta. — Restad NRJ. II 184. Rodt- 
stadt 1559. Rvstadt 1590. Røstad 1624. Røesta 1626. 1667. 
Røstad 1723. 

Se GN. 36. 

123. Bruraak. Udt. hriYråk (andre: -åien). — a Bruaraere 
DN. XIII 1, c. 1200. af Bruarakre AB. 33. Brwagher NRJ. U 184. 
Brwacker Cap. Brurock 1559. Briiager 1590. Bruroch 1667. 1723. 

Bruarakr, hvori 1ste Led er Gen. af brd f., Bro. Gaarden HjEger 
mellem to Bække, hvorover Yeien mellem Bratsberg Kirke og Jod> 
A'andet gaar. 

124. Leiraakersletten. Kaldes let roker en. — Lerager 1590. 
Leerager 1624. 1626. Leeragger 1667. Leragersletten 1723(daøde\ 

Det opr. Navn er vel • L e 1 r a k r ; Tillægget -sletten maa det havf 
faaet paa en Tid, da Gaarden laa ede og brugtes som Slaatteland, idet dett« 
maa afledes af Slætt f. = s 1 a 1 1 r m., Slaatteng (Indl. S. 76). 

125. Digre. Udt. dtgre. — a Digrini Fornm. s. VIII 35. af 
Digrene AB. 33. Devren NRJ. II 184. Dvgern, Dvgrenn 1559. Digre 
1590. 1626. 1667. 1723. 

1)1 grin, en Sms. af Adj. digr og vin, se Singsaas GN. 15. 

126. Raaen. Udt. råa, Dat. råen, — Raa 1624. 1626. Raaenn 
1631. Raaen 1667. 1723. 

Af r å f., Vraa, afsidesliggende Sted (Indl. S. 69). 

127. Fjermstad. Udt, fjæ'rmsta. — Fiermestad NRJ. II 184. 
Fieringstad 1559. Fierumstadt 1590. ^Fierumbstad 1667. Fieriim- 
stad 1723. 

•FjarmarstaSir. 1ste Led maa indeholde et Elvenavn F j o r m , 
Gen. F j a r m a r, som ogsaa anferes blandt Elvenavne i Sn. Edda. ' Det 
staar maaske i Forbindelse med det efter Koss i flere Bygdemaal bragto 
Verbnm fjarma, fare hastigt, ubesindigt afsted. Andre Gaardnavne, som maa 
indeholde det samme Elvenavn, er Fjermestad i Time paa Jæderen (i 14de 
Aarh. skr. Fjarmastadir), Fjermedal i Bjerkreim, Fjermedal i Vegasdal. 
Fjermedal og Fjermeros i Iveland. Oe 3 sidste Navne er især oplysende, 
fordi Gaardene ligger ved den samme lille Elv, den sidste nær dens Udløb i 
ft Vand (Thj. VSS. 1891 S. 177 f). Gaarden ligger ved en Bæk, som har 
Afløb til den Elv, der gaar ud i Nidelven paa Grændsen mellem Bratsberg 
og Klæbu. 

128. Leiraas. Udt. lerråsen. — Lyderass NRJ. II 183. Lyraas 
OE. 69. Lvraass 1559. Liiraass, Lyraass 1590. Leeraas 1624 
1626. 1631. 1667. 1723. 

Formerne fra 16de Aarh. er besynderlige som Forvanskninger af et saa 
forstaaeligt Navn som Leiraas ; men desuagtet kan der neppe være Tvivl om, 
at dette er det oprindelige Navo. Man kunde formode, at Iste Led inde- 
holder et Navn Leira paa den Bæk, som gaar nordenfor Gaarden. 



Digitized by VjOOQ IC 



87. STRINDEN 351 



129. Rosmo. Udt. rå'ssmo'n. — af Rossamo AB. 33. Ross- 
moii 1590. Rosmoe 1624. 1626. 1631. 1667. 1723. 

Rossamér, hvori Iste Led er Gen. Flt. af ross n.« Hest. Navnet 
maa betegne Stedet som en gammel Havnegang for Heste. Det findes ogsaa 
i Bersen GN. 42. 

ISO. Reinaas. Udt. rei'nåsen. — Reinaas 1667. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Aasen og i Trondenes. O. R. formoder, at Iste 
Led indeholder et Elvenavn R ø y n a , dannet af Trænavnet r a n n . Denne 
Formodning knnde støttes ved Navnet Reinbjør i Overhallen, som i 16de 
Aarh. skrives Røneberg. Imidlertid er ogsaa Reina et hyppigt Elvenavn, som 
ogsaa forekommer paa disse Ranter. 

131. Grcistad. Udt. grei'ssta. — Greslad 1624. 1626. Gred- 
stad 1631. 1667. Greistad 1723 (da Slaatteng). 

Maa vel knnne være *Greipssta5ir, sms. med Mandsnavnet G r e i p r, 
uagtet p-Lyden ellers ikke pleier at forsvinde i Sammensætninger med dette 
Navn (O. R., jfr. Personn. i Stedsn. S. 98). 

132. Slm. Udt. stmen. — Seem Cap. Simenn 1590. Sim 
1624. Siemb 1626. Siemme 1631. Simen 1667. Slimen 1723. 

Se Børseskognen GN. 9. Gaarden ligger ved Jonsvandet. 

133. Moen, Udt. m&n. — Maw 1559. Mouenn 1590. Moe 
1624. 1626. 1667. 1723. 

134. Engelsaas. Udt. æ'ngelsåsen. — af Eingisaase AB. 33. 
Ingilsaass 1590. Engelsaas 1667. 1723. 

^Ingjaldsåss, sms. med Mandsnavnet I n g j a 1 d r, som nu i Steds- 
navne jevnlig er gaaet over til Engel (Personn. i Stedsn. S. 144; jfr. Opdal 
GN. 228). Formen i AB. skyldes natarligvls en Feilskrift eller Feilbørsel, 
men kan vel gjælde som Vidnesbyrd om, at Udtalen allerede da har lignet 
den nnværende (O. R.). 

135. Almandaunet. Udt. ælmaymaune, — Alminding 1590. 
Almindøun 1624. Almunøen 1626. Allmandoffuenn 1631. Almunoun 
1667. Almandsoune, Aldmandsoune 1723. 

Ligger paa en næsten omflydt Halvø i Jonsvandet; denne har vel 
engang været Almenning. 

136. Løkstad. Udt. Whksta, — Løchsta Offn 1667. 

Navnet er mulig af temmelig sen Oprindelse; det findes ellers kun i 
Bardo. 

187. Digresaunet. Udt. dVgresaune, 

Jfr. GN. 126. 

188. Espaas. Udt. æsspåsen. — Espaas 1590. 1624. 1626. 
1667. 1723 (da øde). 

Se Orkedalen GN. 70. 

139, 1. Lilleyiken. Kaldes vi'l^. 

Dette og de flg. Brng nnder dette GN. er Rjdningspladse i Hankaas 
Almenning, vel alle ryddede i temmelig sen Tid. 



139. 2. Espaaskleven. Udt. æ'sspåsMeira, 

139. 3. Nonsaasen. Udt. nonsåsen. 



Digitized by VjOOQ IC 



352 SONDRE TRONDHJEMS AMT 

Findes ofte som Navn paa Høider ligesom NoDsQeld og det overordentlig 
hyppige Nonshaugen o. fl. af n 6 n n., Midten af Eftermiddagen, omkr. El. 1 
Derved betegnes Høider, hvorover Solen staar ved Nonstid, seet fra et 
bestemt Standpnnkt; jfr. Nonstad m., Pnnkt, hvori Solen staar ved Xon 
(Aasen). 

139, 4. Breivikeit. Udt. hrei'vilca. 

139.8. Brandseggen. Udt. hra'nt^æjja. 

Kan være sm9. med Brand m., Brand, Brænding (oldn. b r a n d r) eller 
med Mandsnavnet Brand, som kan paavises at være bmgt endna i det 18dr 
Aarh. (Aasen, Navnebog S. 12). 

139.9. Talsettangen. Udt. valsettangen. 

Ligger ved den søndre Bred af Jonsvandet, og Navnet maa være sms. 
med Gaardnavnet Valset, GN. 31. 

139. 10. Spillerbakkeii. Udt. spi'llerbakhan,n. 

Hermed kan sammenlignes Spilleijordet i Gol; 1ste Led maa vel staai 
Forbindelse med Spildra f.. Spildre, tynd, smekker l^jæl, hvoraf vel ogsaft 
Spildra som Navn paa Skjær kommer. 

141. Hammer. Udt. hammer. 

Ligger indenfor en i Jonsvandet fremstikkende Halvø, paa hvilken der 
hæver sig en isoleret Fjeldhammer. Jfr. BnAiken GN. 2. 

142. Haukaas. Udt. hau'Msen. — Huchaas 1667. 1723. 
Se Meldalen GN. 186. 

143. Jeryan evre. Udt. jéWvan. 

Se GN. 33. 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Flere af disse Navne kan vistnok tilhøre Malvik Herred, som for 
hørte under Slrinden. 

af Øfstabø AB. 31. 

af Grænbø AB. 31. Granby i Mjwlwiik a Strind AB. 4-2. 

Man kunde gjette, at Mjwlwiik er Feil for M j w 1 n n-, af m j u I n a 
f., Mølle, Kvern, og at Navnet hetegner en Vik af Fjorden til Forskjel fra 
Saksvik. Man knnde da snarest tænke paa den ved Kanem indgaaende Vik, 
hvor der er en Fos i Elven lige ved Fjorden. 

af Finnaselin AB. 31. 

Man knnde formode, at Navnet staar i nogen Forbindelse med Yasseljen 
Malvik GN. 27. 

Vatzliid AB. 32. Vatzliid 1631. Waslin 1667. Gaaet ind under 
Vikeraunet, se ved GN. 38. 

af Ridastadom AB. 31. 

Det er ikke let at afgjøre, om dette enten er et ældre Navn for GN. 36 
eller GN. 122 eller mulig betegner en tredie Gaard, se GN. 36. 



Digitized by VjOOQ IC 



87. STRINDEN 363 



af Hornulfstadom AB. 31. 

£t vistnok enestaaeDde Navn, der synes at A-ære sms. med et Mands- 
navn Hornnlfr, som neppe heller er kjendt andenstedsfra. Gaarden sees 
af Jordebogen at have udgjort mindst to Brag. 

af Haughe AB. 32. 
Knnde mnlig være GN. 46. 

af Korkabudhom AB. 32. 

Eorkabii5ir. Gaarden synes at have ligget i Nærheden af Nidelven 
i Opstrinden eller Bratabeig. Fritzner forklarer 1ste Led af det sjeldne Ord 
k o r k i m.. Havre ; S. Bugge mener^ at det snarere er Korke m.. Stenlav (se 
Aasen), som i sin Tid har været en Handelsvare. 

Hesteing AB. 32. 

Sees at have ligget i Nærheden af Leirfossen. Hesteng maa vel opfattes 
i samme Betydning som Hestvold om et Sted, som tidligere har været Havne- 
gang for Heste. 

Kot Fornm. s. VIII 89. af Kotom AB. 32. 

Gaarden kan af Sverres Saga sees at have ligget ved Nidelven, sand- 
synlig etsteds i Nærheden af den nuv. Tilder Bro. Om Navnet jfr. Melhus 
GN. 24. 

af Einangrom AB. 32. 

Einangrar. Findes ikke sjelden som Stedsnavn, mest i Ent. Einang 
og Einangen. Det maa tages i' den Betydning, som Ordet af Aasen opgives 
endnu at have i Lofoten: Bjergpas, dyb Tverdal (Bd. IV, 1 S. 89). 

af Beinflattom AB. 33. 

af Brekko AB. 33. 

Man kunde gjette, at det er samme Navn som Kastbrekkeu GN. 87. 

af Hegi AB. 33. 

Navnet maa vist være feilskrevet i Jordebogen. 

a Stocåse DN. XIII 1, c. 1200. af Stokkaase AB. 33. 
Stokkåss, har ligget ved Stokkan GN. 42. 

Skusas, Skysas Fomm. s. IX 25. Skyaas AB. 33 (lagt til Bakke; 
jfr. Munch d 494, hvor det urigtigt siges at være = «Lillegaarden»). 

Hæringha (Noin.?) AB. 121. 

Hæringen nævnes som en Engslætte i Søndre Fron 1723 (Bd. IV, 1 
S. 122). 

Tungen Ødegaard i Stenberget Cap. 

Er Gaarden Tungen i Trondhjems Bymark paa Byaaaen. Den ligger 
paa en indsmalnende Høideryg mellem to sammenløbende Bække. Jfr. 
Stadsbygden GN. 17. 

Ffladtaas Cap. (maaske Flataas i Leinstranden, GN. 37, som ligger 
lige ved Grændsen af Slrinden). 

Mychlebostadt Cap. 

*Miklib61sta5r, af Adj. m i k i 1 1, stor, og b é 1 s t a 5 r m., Bosted, 
Gaard (Indl. S. 44), et i de vestlige og nordlige Bele af Landet hyppigt 
Gaardnavn; er mulig et ældre Navn paa en af Gaardene Bostad Malvik 
GN. 26. 

Bygh. Gaardnavne XIV. 23 



Digitized by VjOOQ IC 



354 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Hyllestad 1559. 

Kande tænkes at være en Forvanskning af Halstad Malvik GN. 49. 

Tanem 1559 (Gaardene af dette Navn i Klæbu?). 

Eckrim 1559. Eckerenn 1590. Echrann 1626. Echren 1667 
(gaaet ind under Belbuen). 
Af e k r a f., dyrket Eng. 
Skafferbo 1590. 
Offuirløsse 1590. 
Quolle 1559 (paa Byaasen). 
Bispeng 1590. Bespenng 1626. 
Sundlj 1626. 
Fischenæs 1667. 
Aasen 1723 (øde). 



NEDLAGTE KIRKER. 

Paa Teslien (GN. 19) byggede Gaardens Eier Stiflamtmand Hans 
Kaas lidt fer 1700 en Kirke, som meget snart blev opgivet efter hans 
Død 1700 (Kraft V 607). 

Forskjellig herfra er den Kirke paa Nervik (jfr. GN. 20), som 
omtales af Kliiwer S. 44. Det er vist denne, Schøning sigter til (III 
13), idet han beretter, at der ved Vik staar 2 Bautastene, tæt ved 
hinanden, og at dette Sted kaldes Kirkleet, samt at det fortaltes, at 
der her havde været Indgang til en Kirkegaard. 

Tvivlsom er vel Schonings Beretning (IV 185), at en Kirke skal 
fordum have staaet paa Bromset. 



Digitized by VjOOQ IC 



38. 

MALVIK HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Malvik, se GN. 8. 

Kirken nævnes OE. 72 og i Reformatsen; den var Annexkirke 
under Strinden indtil 1896, da den blev Hovedkirke i det udskilte 
Malvik Præstegjeld. 



Gaardenes Navne: 1. 2. Saksyik. Udt. saJcksvika, — Jfr. 
Saxi or Vik Fornm. s. VII 63. Saxuiik DN. II 286, 1359. Saxwik 
AB. 33. Saxawigh NRJ. II 182. Saxewijck Cap. Saxwick DN. VI 
794, 1546. Saxuigenn 1559. Saxuig 1590. 1626. 1631. Saxwigen 
1667. Saxvig 1723. 

Der synes intet at kunne være til Hinder fbr, at den almindelige For- 
klaring er rigtig, at Navnet er sms. med Mandsnavnet Saxi, som bares af 
den i Magnus Barfots 8. nævnte Eier af Gaarden i det Ilte Aarh., Saxi i 
V 1 k (O. R.). 

2, 2. Saksvikrydningen. Udt. saJcksvikrønninnen. 

3, 2. Tikauiiet. Udt. vfJcaune. 

4. 5. Tikhammer. Udt. vVkhdmåren. — Vikhamer NRJ. II 
182. Wijckhammar Cap. Wichammer 1559. Wiighafnir 1590. 
Wighammer 1624. 1626. 1667. 1723. 

Ligger ved den samme Vik som GN. 1 og har Navn efter den; sidste 
Led har Hensyn til en Fjeldhammer nær Gaarden. 

6. Naustan. Udt. naustan. Dat. -stam, — Nøste 1559. Nøust 
1590. Nødstad 1624. Nødsta 1626. Nystum 1667. Nøstum 1723. 

Se Børsen GN. 7. At Gaarden nu ligger et Stykke oppe i Lien, kan 
ikke tillægges nogen Betydning med Hensyn til Navnet, da den kan være 
flyttet. 



Digitized by VjOOQ IC 



356 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

7. Haugan. Udt. haugan. — af Haughom AB. 32. Hoge 
NRJ. II 182. Hoffue 1559. Houge 1590. Hougen 1667. Hougum 
1723. 

Hangar, Flt af h a n g r m.. Hang, Høide (Indl. S. 53). 

8—10. Malvik. Udt mæ'lvika. — Manuik AB. 31. Mallen- 
wigh, Mallewigh NRJ. II 182. 185. Manwick Kirke OE. 72. Manuich 
Cap. Maluigh 1559. Maliuig 1590. Maluig 1624. 1626. Malwig 
1667. Malvig 1723. 

Der kan efter de bedste Kilders Vidnesbyrd ikke være Tvivl om, at 
M a n V i k er Navnets gamle Form ; men Overgangen af n til 1 er enestaaende. 
Manvik findes ogsaa i Bmnlanes, hvor det har beholdt den gamle Form: 
Mandviken i Sundalen er kanske et forskjelligt Navn. 1ste Led knnde maaske 
være man n., Træl, eller efter Prof. Bngges Mening enarere m^n f., i Be- 
tydning af Aasryg (se Ross nnder Maan). 

8, 3. Malyiksanden. Udt. mælviksdn/n, 

11. 12. Torp. Udt. tårp. — i Thorpe AB. 8. [af ofra Manuik 
er nu heiter Thorp AB. 31]. Torp NRJ. II 182. OE. 69. Torpp DX. 
V 801, 1536. Torp 1590. 1667. 1723. 

^orp n., se Indl. S. 82. I det Trondbjemske findes Navnet nu kun 
her, men har tidligere ogsaa været Navn paa en Gaard i Børsen (se S. 312}. 
Efter det anførte Sted i AB. synes den ene af Gaardene Torp før at have 
hedet Manvik. 

13. 14. Forbord. Udt. fdrrholan. — Forbord (Akk.) AB. 31 s. 
Forbole NRJ. II 182. Forbordt, Forbole 1559. Forbur 1590. Far- 
bordt 1624. Foerbord, Forbord 1626. Foerboell 1631. Farbord 
1667. Forbord 1723. 

Navnet findes foraden her i Nedre Stjerdalen, hvor det nu ndtales 
Førrbolan og i AB. 34 skrives af Forbordhom og Fomm. s, VU 29. 
hvor vel ogsaa snarest den Gaard menes, a Forborda. Efter det sidste 
St«d skulde Navnets opr. Form have været F o r b o r 5 i m., medens ved 
Siden deraf eller noget senere ogsaa en Flertalsform Forbordar har været 
brugt. Navnet maa vel forklares af bord n.. i Betydningen Kant» Rand. 
altsaa: et Sted, der lifzger som en Kant, Bord foran noget, navnlig foran et 
høiere Fjeld. Denne Forklaring synes at passe godt til Beliggenheden. Det 
kan sammenlignes med Navnet Forberg, der maa forstaaes om et foran større 
Høider liggende fladt Bjerg (Thj. VSS. 1882 S. 36, 1891 S. 178). 

15. Fjelstad. Udt. fjoJsta (ø nærmer sig til æ), — af Fiela- 

stadom AB. 31. Fielstad NRJ. II 182. Fielstad 1569. FieldsU 

1590. 1624. Fielsta 1626. Fiellstad 1631. Fielstad 1667. Fielstad 
1723. 

Maa være samme Navn som Fjælstad i Gjerdrum (Fielastadh c. 
1400) og Fjølstad i Ringsaker (a Fiælastadhum 1395) og ligesom disse 
antagelig i 1ste Led indeholde Gen. af Elvenavnet Fjql, opr. Form altsaa: 
♦FjalarstaSir. Der er ogsaa her en Bæk i Nærheden af Gaarden. Det 
samme Elvenavn 8>Ties man ogsaa at have i Fjalestad i Nissedal, Fjølestad i 
Gloppen og Fjælestad i Hornnes. (Bd. Il S. 298. III S. 32). 

16—19. Leistad. Udt. lei'ssta. — af Leidhestadom AB. 31. 
Leestad NRJ. II 182. Leuestad OE. 69. Ledstadt, Lestadt 1559. 
Læstadt 1590. Lestad 1624. Leesta, Leersta 1626. Leystad, Leig- 
stad 1631. Leystad 1667. Leistad 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



38. MALVIK 367 



Vel opr. Lei5'ulfs8ta5ir, sms. med Mandsnavnet Lei5nlfr, som 
Tar almindeligt i Fortiden og ogsaa i senere Tider faar været i Bmg 
(Personn. i Stedsn. 8. 173). 

16, 2. Feyolden. Udt. fe vallen. 

Iste Led er f é n., Fæ. 

21. Aunet. Udt. au'ne. 

22. 23. Bjørnstad. Udt. bjø'nnsta. — af Biernastadom, Bienna- 
stadom AB. 31. 32. Biørnestad NRJ. II 182. Biørnestade OE. 69. 
Biørnstadh, Biørnestadh Cap. Biørnnstadt 1590. Biørnstad 1624. 
Biørnsta 1626. Biørnslad 1667. Biørnstad, Biønstad 1723. 

*Bjarnar8ta5ir eller Bjarnasta5ir, sms. med et af Mands- 
navnene BJQrn eller Bjarni. Hvilken af Formerne der er den oprinde- 
lige, lader sig ikke afgjøre, da r jevnlig er afslidt i Mellemledet allerede i 
det 16de Aarh. (Personn. i Stedsn. S. 44). 

24. Kyegjerdet. Udt. kvé'jale, — af Huargerde AB. 32. 
Querregere 1559. Quattgierdt 1590. Quatgier 1624. Quadgier 1626. 
Quegierdt 1631. Quiegierd 1667. Qvigierd 1723. 

Det synes at maatte være denne Gaard, som i AB. kaldes Huargerde, i 
1559 Querregere og senere Qnat- og Quad-. Men det er vanskeligt at sige, 
hvorledes disse Former kan stemme indbyrdes og med den nnv. Form, og 
hvorledes Navnet skal forklares. Quadgier nævnes som Gaard i Orkedalen 
ved 1631 (O. R., jfr. S. 148). 

25. Bostad. Udt. bostd'n. — Bostad NRJ. II 182. Bostadt 
1559. 1590. Boestad 1667. Bogstad 1723. 

Navnet findes, udt. som her, ogsaa i Elæbu og ligger vel ogsaa i 
Bostadhyl] en i Beitstaden. Udt. med langt o har man det i S. Odalen og i 
Tolgen; dette formodes Bd. III S. 186 at kunne være et gammelt Bosa- 
8ta5ir, sms. med Mandsnavnet Bos i. Det nordenQeldske Navn turde det 
være vel saa rimeligt at forklare af b 6 1 s t a 5 r m.. Bosted, Gaard, der som 
sidste Led i Sammensætninger stadig mister sit 1 (Indl. S. 44). En Støtte 
for denne Forklaring kunde ogsaa findes i den i Jordebogen fra c. 1640 
nævnte Gaard Mycklebostadt, der med adskillig Rimelighed kan formodes at 
være en Del af denne Gaard (se Strinden under »Forsvundne Navne»). 

26. Bromset. Udt. brommseten. — Brommesetter NRJ. II 
182. Brim^etther 1559. Bromsett 1590. Brumsett 1626. 1667. 
Bromset 1723. 

Der er her ingen Antydning i de ældre Former til, at m skulde være 
opstaaet af n saaledes som ved Bromstad i Strinden, GN. 13. Dette kan 
dog ikke være afgj ørende, da Overgangen kunde være indtraadt allerede i det 
16de Aarh. Navnet er derfor ogsaa Personn. i Stedsn. 8. 68 opført blandt 
Sammensætninger med Mandsnavnet Briinn (eller Briini). 

27. VasseUen. Udt. vtCssélja, Dat. -jånn. — Warslienn, 
Wadtzhelle 1590. Waslj 1626. Waslien 1667. Waselien 1723. 

Kan sammenstilles med Undseljen (udt. Unnsellja) i Leksviken; begge 
har Form af svagt bøiede Hunkjønsord og kan formodes egentlig at være 
Elvenavne. Vasselen i Strømsneset (i W a t s e 1 e AB., ligger ved et Vand) er 
vel samme Navn som Vassel i Jondal og i Hosanger, kun med den i Nord- 
mør ikke ualmindelige Tilføielse af Hankjønsarti kelen (O. R.). 

28. Aasum. Kaldes asjale. — Aa^ 1667. Aasum, Aassum 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



358 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Dat. FIt. af å 8 8 m., Aas. Gaardea ligger i Heldingen af Solemaaasen. 
Bom har Navn efter Strinden GN. 34. Jfr. ogaaa Søraasen Strinden 
GN. 84, 6. 

29. Stokdal. Udt. stålckdalen, — Stockdall 1590. 1624. 1631. 
Stoghendall 1626. Stochdahl 1667. Stochdal 1723. 

Iste Led kan mnlig indeholde et Elvenavn. Stokkaa findes ogsaa andeo- 
steds brugt som saadant. Gaarden ligger ved en Bæk, som rinder til Jons- 
vandet. 

30. Kuset. Udt. kuséten. — Quo?etther 1559. Ku,Settir 
1590. Kusett 1624. 1631. Kuset 1626. Ku^ett 1667. Kuuset 
1723. 

1ste Led kande være kilia, Gen. Flt. af ky r f.. Ko; men denne For- 
klaring kan dog ikke ansees som sikker. Navnet findes neppe andensteds. 

31. Øidal. Udt. øi' dalen. — Øydahl 1667. Øydal 1723 

Der ligger 8 Øer i Jonsvandet udenfor Gaarden; Navnet sigter rimelig- 
vis dertil. 

31, 3. OidalsYiken. Kaldes vi'^a. 

31,5. Brottan. Udt. brå'ttan, 

Best. Flt. af bro ti m., opbrudt Stykke Land. Navnet forekommer 
yderst sjelden nordenfjelds (Indl. S. 45). 

32. Jervan øvre nordre. Udt. jcéWvan. — Ofifuer Jerff 1626. 
GierfTuen 1667. Over Jerven 1723. 

Se Strinden GN. 83 og 148. 

33. Herjuan. Udt. hæWjiian. — Herri, Horio 1559. Heriou 
1590. Herio 1624. Herioe 1626. Hergj, Herrien 1631. Heriøen 
1667. Herjoe, Herjoen 1723. 

£r sandsynlig opr. et Elvena\'n Her eller Her ja, som man har i 
Siugsaas (nu Herjåa, se S. 231) og i Gaardnavnet Heije i Veø, og hvortil der 
forøvrigt findes Spor i flere sms. Stedsnavne (saaledes ogsaa forklaret af 
O. K. i Samlingen af Elvenavne). Navnets nav. Form synes ndgaaet fra en 
Dat. H e r j u . Gaarden ligger ved en Elv, der kommer fra Herj uvandet og 
gaar nd i Fjorden nær Vikhammer. 

34. Buaas ytre. Udt. hu åsen. — Buaas 1624. Boeaas 1667. 
Ytre Buaas 1723. 

Jfr. GN. 62. De to Gaarde staar ikke i noget lokalt Forhold til hin- 
anden. 1ste Led er bii n., Gaard, men ogsaa vel brugt om Ereaturbesæt- 
ningen paa en Gaard (Indl. S. 46). 

35. Uønstad. Udt. hønnstiVn. — af Hænestade AB. 33 s. 
Hanestadh NRJ. II 181. Hønestad OE. 69. Hennestadt 1659. Bon- 
stadt 1590. Hønnstad 1624. Høensta 1626. Hønstad 1667. 1723. 

1ste Led kan antages at være det under Byneset GN. 81 omtalte Elve- 
n&yn *Hæna. Gaarden ligger ved et lidet Vand, som gjennem en Bæk har 
Afløb til S trind el ven. Det kan dog bemærkes, at h æ n a findes brugt som 
Mandstilnavn, og at det ogsaa som saadant kunde være brugt til Dannelse 
af et Gaardnavn sms. med - s t a 5 i r. 

36. Haset. Udt. haséten. — Hertte^etther 1559. Hatt^ett 
1590. Hadset 1626. 1631. Hadsett 1667. Hadset 1723. 

De nsikre Vidnesbyrd i de ældre Skriftformer giver intet Holdepunkt 
for et Forsøg paa at forklare Navnet. 



Digitized by VjOOQ IC 



88. MALVIK 359 



37. Yærkland. Udt. værklanne, — Vercklandh DN. V 801, 
1536. Werckeland 1659. Wercklanndt 1590. Werckland 1624. 
Verckland 1626. Werchland 1667. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Lavik i Sogn. 1ste Led maa være verk n., 
Arbeide (i Navnet i Sogn maaske snarere det ligebetydeude virki n.); nien 
det kan være tvivlsomt, hvilken Betydning der skal lægges i denne Sms. 
Man kunde formode, at det betyder: Land, hvorpaa der er lagt Arbeide, 
som er frembragt ved Arbeide. Det ligger nær at sammenligne det med det, 
især i Bratsberg og Nedenes Amter, hyppig forekommende Landsværk, der 
maaske kan forklares: Arbeide, lagt paa Land, Jord (Bd. IV, 1 8. 82). 

37, 2. Tærklandshaugen. Udt. væ'rUannshaujen. 

38. Skjenstad. Udt. sjcénnstWn, — Skemstadt 1559. Skiend- 
sta 1590. Schindstad 1631. Schensta 1667. Schenstad 1723. 

Er vel samme Navn som Skinstad i Nes Hdm., 0. Toten og Modnm og 
Sl^emstad paa Inderøen. Om Navnets Forklaring se Bd. III S. 61, hvor 
det antages mnligt, at det kan være opr. Skinnasta5ir, som et Gaard- 
navn paa Island skrives i det 18de Aarh., og at Iste Led kunde være 
8 k i n n i, et ældre Ord med samme eller lignende Betydning som skinnar i, 
m.. Garver, Bundtmager, som man har som 1ste Led i flere sms. StedsnaMie. 

39. Engan. Udt. æ'nnan, — af Eingiom AB. 31. Enge 1559. 
1590. Ennge 1626. Engen 1667. 1723. 

Engj ar, Flt. af eng f. Eng (Indl. S. 49). 

40. Vulu. Udt. vulu, Dat. vulen. — Velogh NRJ. II 181. 
Wollenn 1559. Wollem 1590. Wollen 1667. Wullum 1723. 

Na^Tiet er blevet meget misforstaaet i Skrifbformeme. Udtalen viser, at 
Navnet er et ved Yokalassimilation forandret svagt Hunkjønsord, hvis opr. 
Form vist har været V a 1 a , som kan paavises som Elvenavn paa flere 
Steder, i Regelen nu som her udtalt Valu. Det er utvivlsomt ogsaa her 
egentlig Elvenavn og maa som saadant have tilhørt den Elv, som kommer 
fra Yulusjøen, og som paa Kartet kaldes Strindelven. 

41. Torpaunet. Udt. tåWpaune. — Torps Øffn 1667. Torp- 
oune 1723. 

Er Nabogaard til Torp, GN. 11. 12. 

42. Storsandan. Udt. storsai%nan, — af Sandom AB. 31. 
Sande NRJ. II 181. Sande 1559. 1590. Sannde, Sannd 1626. 
Sande 1631. 1667. 1723. 

Se Børsen GN. 71. 

42, 6. Sandyiken. Udt. sdri,i%vifyi, 

43. Midtsandan. Udt. mittsanfian, — Midt-Sande 1667. 
Med Sande 1723. 

44. Lillesandan. Kaldes aune. — Lille Sande 1667. Lil 
Sande 1723. 

44, 2. Svedalen. Udt. své'daten. 

Iste Led er svi5 n., Brænding, svedet Sted (Indl. S. 80). 

45. Kinnset. Udt. Jgtntiséten. — Kindsetther 1559. Kind^ett 
1590. Kindset 1626. Kiendsétl 1631. Kindsett 1667. Kindset 1723. 

Vel opr. Tjarnarsetr af tjqrn f, Tjem (O. K.). Der ligger et 
ganske lidet Vand i Nærheden. 



Digitized by VjOOQ IC 



360 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

46. stav. Udt. stav. — af Stafue AB. 32. StafifNRJ. II 181. 
OE. 69. Staff og Sødre Staffuenn Cap. Staff 1559. Stauff 1590. 
Staff 1626. 1667. Staf 1723. 

Stafr, 86 Leinstranden GN. 63. Ogsaa her bliver det usikkert, til 
hvilken Eiendommelighed i Stedsforholdene Navnet sigter. 

46. 2. Sreberg^et. Udt. sveh^je. 

Jfr. GN. 44, 2. 

46.3. Smlskaret. Udt. smVsJcale. 

Iste Led er sandsynlig smidja f., Smedje; jfr. Leinstranden GN. 32. 

47. Roton. Udt. rota. — Røeden 1723. 
Af Rot f., en Trærod, jfr. Aalen GN. 115. 

48. Grenberg^. Udt. grø'nnb^rj. — Grønberig 1667. Gren- 
berg 1723. 

Ligger ved en Bæk, som kan formodes at have havt det især sønden- 
Qelds hyppige Elvenavn Grøna. 

49. Ualstad. Udt. hallsta. — af Aslastadom AB. 31. Halata 
1667. Halstad 1723. 

^Atlastadir, sms. med Mandsnavnet A 1 1 i ; i disse Sammensæt- 
ninger er H nn ofte tilføiet i Udt. (Personn. i Stedsn. S. 21). Gaarden har 
formodentlig i lang Tid været Underbrag, siden den saa sjelden findes nævnt. 

50. Mosanden. Udt. mosmin,. 

52. Mocn. Udt.?won. — afMo AB. 31. Moen 1667. Moe 1723. 
M <3 r m., Mo, Sandslette (Indl. S. 67). 

52, 2. Lunden. Udt. loim. 

53. Moan. Udt. moan, 

54* 55. Honunelyik. Udt. hommdviJga, — Vmlewigh NRJ. 
II 181. Vmleuiick OE. 69. Humleuich 1559. Homilwig 1590. 
Hommeluig 1624. 1626. 1631. 1667. Hommelvig 1723. 

Elven fra Foldsjøen til Fjorden heder Homla, hvoraf Navnet paa den 
fra Fjorden indgaaende Bngt er dannet, som igjen er gaaet over paa Gaarden. 
Hnmla forekommer paa flere Steder som Elvenavn og er desnden bevaret i 
mange dermed sammensatte Stedsnavne. Det er Ordet Hnmla f., Hnmle, 
Skovbie, og Navnet maa have Hensyn til den sanunende Bmsen af Elven. 
Om et andet Navn paa Elven eller en Del af den se GN. 68. 

56. Haakenstad. Paastodes udt. hagensta. 

Sms. med Mandsnavnet Håkon (Personn. i Stedsn. S. 112). Udt. er 
vel paavirket af den nuv. Udt. af Mandsnavnet. 

57. Karlslyst. Kaldes haseten. — af Haasetre AB. 32. Hasett 
1590. Haasett 1626. 1667. Haaset 1723. 

Hdsetr, af Adj. h li r, høi, og setr n. (Indl. S. 74). Det sidste Led 
har den Udtaleform -sete, som bl. a. er almindelig i nogle Bygder i søndre 
Indherred, og har derhos faaet Hankjønsartikelen tillagt. Gaardnavnet er et 
moderne Navn, der som sædvanlig ikke har trængt igjennem i den daglige 
Talebrug. 

58. Høiby. Udt. høi'by'n. — Hoebve 1624. 1626. Høybve 
1631. 1667. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



38. MALVIK 361 



O R. forklarer Na^iiet af opr. HeiSarbyr, ams. med h e i 8 r f., Hei 
(Indl. S. 53)f som nu som Iste Led i Navne ikke sjelden er gaaet over til 
Høi-. Jfr. Høiby i RiDgsaker, Heydheby 1488, Hedeby 1607, Høiby i Grue, 
Hæidarbøc. 1400 (Bd. III S. 7. 84. 264) og Heibø, udt. Høibø, i Hitterda1» 
Heidarbø c. 1400. Jfr. ogsaa Selbu GN. 16. 

59. Lien. Udt. li'a. — Lien 1667. 1723. 

60. NesYold. Kaldes næsse. — Næs 1667. Nesvold 1723. 
Gaarden ligger pna et Nes, som dannes ved en sterk Bøluing af Homla. 

60, 2. Nesstranden. Udt. næ' sstran,i%a, 

62. Buaas indre. Udt. lu' åsen, — Bueaas 1626. Buaas 
1667. Indre Buaas 1723. 

Se GN. 84. 

63.. Hallen. Udt. MUa, Dat. hallåm- — Halden 1667. 1723. 

Gaarden ligger paa temmelig fladt Land. Da Navnet er svagt Hun- 
kjensord, er det sandsynligt, at det egentlig er Elvenavn, og at det tilhører 
den Bæk, som gaar forbi Gaarden. Dette Navn har man maaske ogsaa i 
Hallbækken i Elæbu. 

64. Fosli. Udt. få'sslia. — FosH 1667. Foslie 1723. 
Har ligesom den flg. Gaard sit Navn af en stor Fos i Homla. 

65. Fossen. Udt. få'ssen, — Fos 1667. Fossen 1723. 

66. Eggan. Kaldes hdTchinn — Eggen 1667. 1723. 
Se Rennebu GN. 67. 

67. Nyhus. Udt. ny'hus. — Nyhuus 1667. Nyehuus 1723. 

68. Folden. Udt. få'Ua, Dat. -^ew. --- Folien 1667. Folden 
1723. 

Gaarden ligger ved Hovedelven, Homla,. og en større Bæk, som her 
kommer nd i den fra Øst. Navnet maa være Elvenavn. Da Hovedelven 
kommer fra Foldsjøen, maa det være denne, som Navnet Fold har tilhørt. 
Det maa da enten være aldersforskjelligt fra Homla, eller ogsaa maa det 
sidste Navn opr. være brugt i det nedre, det andet i det øvre Løb (O. R.). 
Om det oftere forekommende Elvenavn Fold se Aalen GN. 148. Vandet har 
rimeligvis tidligere havt et af Elvenavnet afledet Navn. 

69. Mostadmarken. Udt. mo'stamarka. 

Navnet er vel egentlig Grændenavn og brages fremdeles som saadant. 
Det forudsætter et ældre Gaardnavn Mostad, og dette er ogsaa bevaret i 
Keformatsen, der omtaler Mostad Kirke. Den maa have ligget ved Fold- 
sjøen, og flere af de nuværende Gaarde er maaske egentlig Parter af den. 
Det maa være samme Navn som Mostad paa Frosten, og det er vel, enten 
den eller denne Gaard i Malvik, som menes ved M65a8ta5ir i Sverres 
Saga (Unger) S. 139. 142, jfr. a Modestadum DN. V 166, 1849. I Selbu 
har der ogsaa været en Gaard af samme Navn, Modestader AB. 41. 
O. R. antager, at 1ste Led i disse Navne ligesom i flere Navne søndeuQelds 
ined samme Forled er m 6 5 a f , Elv, men anser det dog ogsaa for muligt, at 
man i enkelte af dem kan have M 6 5 a som Egennavn for en Elv eller et 
Mandsuavn Modi, som dog ikke nu kan paavises brugt (se Bd. I S. 270). 

70. Rolstad. Udt. raUjSta, — Roelstad 1667. Rolstad 
1723 (ode). 

Sandsynlig opr. *Roaldssta5ir, sms. med Mandsnavnet R 6 a 1 d r 
(Personn. i Stedsn. S. 206). 



Digitized by VjOOQ IC 



362 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

70, 1. Bonnaunet. Udt. bo^tmaune, 

Iste Led kunde tænkes at yære et Elvenaim, jfr. Rissen 6N. 101.9; 
men sandsynligere er det, at det er Mandsnavnet Bonde, som i nyere Tid 
har været i Brag paa forskjeUige Kanter af Landet (Rd. IV, 1 S. 3. Aas^n. 
Navnebog S. 11). 

71. Yoldaas. Kaldes rangnåsen, 

Gaardnavnet er sms. med den flg. Gaards Navn, Daglignavnet er dan- 
net af Trænavnet Rogn. 

72. Tolden. Udt. vd'llen, — Wold 1626. 1667. 1723. 

73. Yiken. Udt. viika. — Wiggen 1667. Wiken, Wicken 
1723. 

Navnet maa sigte til, at den til Foldsjøen gaaende Elv, ved hvilken 
Gaarden ligger, her gjør en Bøining i sit Leb. 

74. Kjønnaas. Udt. Jgø'nnåsen. — Kjønaas 1667. 1723. 
Lige nedenfor Gaarden er der et Tjern, hvoraf den har Navnet. 

75. Sneisen. Udt. snei'sen [paa Stedet hørt: snei'sa^ Dat. 
sneisen]. — SnePen 1624. Snøesenn 1626. Snee^ 1631. Snepen 
1667. Snesen, Sneesen 1723. 

Naar Udt. Sneisen er opgivet, maa det vist bero paa' en Forvexling 
med Dativformen, og man kan utvivlsomt gaa ud fra, at Navnet er et sterkt 
Uunkjønsord. Det maa være Ordet s n e i s f., Pind, Stage (IndL 8. 76). Det 
findes som Gaardnavn ogsaa i Aas (Bd. II S. 66) og i Lødingen. Undertiden 
findes det ogsaa anvendt som Fjeldnavn (f. Ex. Larnsneisen, Fjeld i Lierne}: 
her knnde man derfor antage, at Navnet sigter til en isoleret, liden Fjeldkol 
nær Gaarden. Det synes dog ogsaa at maatte være maligt, at Ordet har 
kannet være bragt som Elvenavn, ligesom man har Elvenavne, afledede af 
stafr, Btokkr og lign. Ord. 

77. Snustad. Udt. snustå'n. — Smodestad (!) 1559. Sund- 
stadt 1590. Sundsta 1626. Sundstad 1667.* Snusta 1667. Snustad 
1723. 

Et enestaaende Navn, som vel er gammelt. De Forvanskninger« det har 
været ndsat for i de ældre Skriftformer, er meget besynderlige. O. R. 
formoder, at 1ste Led kan hænge sammen med Snata f., f remstikkende 
Bjergpynt (jfr. Bd. I S. 42). £n anden Mulighed er, at vi her kunde have 
et oprindeligt Navn paa Elven, som nn har det aabenhart ikke gamle Narn 
Yennaelven. Der findes et Elvenavn Snndda (i Tolgen), som maaske hænger 
sammen med Adj. snudigr, rask, snti5 r m., Raskhed. 

78. Ven. Udt. væ'nna, Dat. vænn. — Veuenn 1559. Wenn 
1590. 1624. 1626. Wehn 1667. Ween, Wenn 1723. 

• V i n f., se He^-ne GN. 96. 



FOESVUNDNE NAVNE. 

af Lyseklepp AB. 31 (lagt under Forbord). 

Sidste Led er k 1 e p p r m., Klump, Fjeldknat. I Betydning falder vel 
Navnet sammen med Lysklet i Melhus og Klæbu (Melhus GN. 103 j. 



Digitized by VjOOQ IC 



38. MALVIK 363 



af Syklastadom AB. 32. Stickelstadt 1559. 1590? (synes at have 
ligget ved Saksvi^k). 

1ste Led kan maaske sættes i Forbindelse med Folkespr. Sikla f., en 
liden Bæk. 

Se forøvrigt Strinden, »Forsvundne Navne*. 



NEDLAGTE KIRKER. 

Modstad Kirke nævnes i Reformatsen som endnu værende i 
Brug, men maa være nedlagt ikke længe efter. Det maa være den 
Mariæ Kirke, liggende ved en af Syge søgt Marlæ Kilde, som efter 
Kraft V 611 (Schoning IV 186) stod paa Volden i Mostadmarken. 
Efter de samme Forff. byggedes i 1665 noget nordligere, paa Sneisen, 
et Kapel for Mostadmarkens Værk, som dog ikke kom i fuldkommen 
Stand og blæste ned i 1685 (Sehøning IV 187 siger, at det paa 
Grund af Indbyggernes Uformuenhed ei blev indredet eller kom i ret 
Stand, saa det stod hen og forraadnede). I Schønings Tid var Kapellet 
ødelagt; men der holdtes 1 Gang om Aaret Tjeneste paa Gaarden 
Volden, hvor der endnu havdes to store, gamle Messingstager og 
nogle Skamler fra Kapellet. 



Digitized by VjOOQ IC 



39. 

KLÆBU HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Klæbu. Udt. Jdé^'bu, 

Ældre Navneformer: Kleppabu Fornm. s. VIII 89. i Klæppabui 
DN. II 250, 1349. i Clæppabu DN. V 420, 1430. Kleppebo AB. 
118. Kleppabo AB. 120. 

Cleppbo DN. I 710, 1495. Kleeboen NRJ. II 180. Kleboo Ot:. 
61. Klebo OE. 68. Kleebo OE. 159. Clæboenn 1590. Cledboen 
1624. Cleboen 1626. Kleboenn 1631. Klæboe 1667. 

Kleppabii, hvori 1ste Led er Gen. Flt. af kl ep pr m., Fjeldknat 
(Indl. S. 60): Bygden ndmærker sig ved en stor Kigdom paa større og mindre 
Fjeldkoller og Knatter, og dertil sigter ganske vist Navnet. Sidste Led cr 
bil n., som findes brugt i en hel Del sammensatte Bygde- og Grændenavne, 
og i denne Anvendelse vel maa forstaaes i Betydningen: »beboet Strog* 
(Indl. 8. 46). 

Bæar kirkja i Clæppabn DN. V 420, 1430 = Klæbn Hoved 
kirke paa By, nu Elæbn Præstegaard, GN. 21. Den DN. IV 151, 1325 nævnte 
prester i By maa høre hjemme her. Kirken nævnes ogsaa OE. 68. 



Gaardenes Navne: 1. Nordset. Udt. no'rsæt. — Nordtsetther 
1559. Norsettir, Norsett 1590. Nordsett 1626. Noerpedt 1631. 
Nordsett 1667. Nordset 1723. 

Udt synes at vise, at Skrivémaaden Nordset ikke kan være rigtig, da 
den maatte give Udt. Nol- (med «tykt» 1); den giver heller ikke nogen tilfreds- 
stillende Mening. Iste Led maa være n 6 r n., trangt Sted i Elv, Sund, Fjord 
eUer Indsø, som findes i mange Stedsnavne, især i Sammensætninger med 
h e i m r (Indl. S. 69). Navnet maa sigte til den småle ludsnevring af Elve- 
dalen nedenfor Gaarden, medens Elveløbet udvider sig baade ovenfor og 
nedenfor. 

2. Fjærem. Udt. fjrelmen. Dat. -ma (med en svag Vokallyd 
efter 7). — Fjerde NRJ. II 181. Ffierdom Cap. Fierdem 1559. 
Fierum 1590. 1624. Ferrum 1626. Fierrem 1631. Fierura 1667. 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



89. KLÆBU 365 



•Fjar5heimr (eller *Fjar 8arheimr), ems. af fjqrSr, Fjord, 
ogsaa om Indsøer i et Élveløb (Indl. S. 50), og heimr. Den Tvivl, som 
M. IV, 1 S. 195 (ved Fjerdum i 0. Oausdal) ytres om, hvorvidt Navnet kan 
have denne Oprindelse, fjernes formentlig ved Ejendskab til Stedsforholdene. 
l^edenfor Gaarden er der nemlig en indsølignende Udvidelse, af Nidelven 
mellem de trange Løb: Fjærems- og Nordsetfossene, og denne maa uden 
Tvivl have kunnet betegnes som f j q r 5 r . De ældre Skriftformer maa ogsaa 
idetheletaget siges at støtte denne Forklaring. 

2. 3. Svaaen. Udt. svå'en. 

Navnet findes ogsaa paa enkelte andre Steder, f. Ex. i Førde. Det er 
viBtnok det af Koss, rigtignok kun fra Bergens Stift, anførte Svod f., nøgeu, 
skraanende Klippegrund (O. B.)> Samme Navn bruges ogsaa om en Part 
af GN. 21. 

3. Krokan. Udt. hrohann, — af Litlakroka AB. 118. Kroge 
NRJ. II 181. Krocke 1559. Krogum 1590. Krockomb 1626. 
Krochumb 1631. Krochum 1667. 1723. 

Erdkar, Flt. af krékr m., Krog, Krumning (Ind]. S. 62). Navnet 
maa sigte til Bøiningen af Elveløbet i Nærheden af Gaarden. 

3, 2. Sellesbakken. Udt. sellesbakhiTin,, 

4. 5. Osen. Udt. osen, Dat. osa. — Aass 1590. open 1624. 
Oss 1626. Osen 1667. Oosen 1723. 

♦ 6 s 8 m., Os (Indl. S. 69). Gaarden ligger nær en Bæks Udløb i Nid- 
elven, og Navnet maa have Hensyn dertil. 

5, 2. Oshaugen. Udt. 6'shuujen. 

6. Rydningen. Udt. rø'nninnen. — Rønningh 1667. Ron- 
ningen 1723. 

Af r u S n i n g r m., Rydning, ryddet Land (Indl. S. 72). 

6, 2. Nordsetrydningen. Udt. noWsætrønniimen. 

7. Ytteruglen. Udt. m'la. Dat. au'eln. — Jfr. GN. 8 og 18. 
Oghell AB. 120. Oglen NRJ. II 180. Vgle NRJ. II 181. Aule 1559. 
Vglenn og Sør-Vglenn 1590. Vgel 1624. Vgell 1626. 1631. Vglen 
1667. Ytteruglen 1723. 

Navnet er vel her som almindelig Klveuavn, og dette maa vel opr. til- 
høre den Bæk, som forbi Gaarden gaar ud i den Elv, der danner Grændsen 
mellem Klæbu og Strinden. Men medens dette oftere forekommende Elve- 
navn ellers er et svagt Hunkjønsord, Ugla, har man her baade efter Udt. og 
den ældste Skriftform en sterk Form. Det samme maa være Tilfældet med 
Uglen i Værdalen, som DN. Y 442, 1483 skrives Oghel (Navnet er nu ikke 
i Brug). Jfr. ogsaa Strinden GN. 108, 2. 

8. 9. Storuglen. Udt. stor aula. — i myckla Oghl DN. II 
250, 1349. Storoglen OE. 159. Storuglen 1723. 

8. 4. Uglsveet, Udt. aulsvée. 
Sidste Led er s v i 8 n. (Indl. S. 80). 

lO, Sneeggen. Udt. sntjja, Dat. -jen, — Snøenn, Snøegh 
1590. Sneegen 1624. Sneegh 1626. Sneeggen 1631. Sne Eggen 
1667. 1723 (da øde). 

Iste Led maa være snær (snjér) m., Sne. Kan sammenlignes med 
de oftere forekommende Navne Sneaas og Snemyren. Jfr. ogsaa Snetoen 



Digitized by VjOOQ IC 



366 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Orkedalen ON. 68, samt Sms. af snær (snjér) med Tin, so MHdalen 
GN. 131. 

11. Staylund. Udt. stavl&nna, I>at. lonn^ — Stafflen 1559. 
StafTIundt 1590. 1624. StafiTlen 1631. Stafflund 16^. 1667. Staf 
lund 1723. 

Som Udt. Tiser, er det Hankjønsord og er Tistnok en Dannelse med 
-nnd, som opr. har Tæret ElTenaTn; Gaarden ligger Ted en Bæk. Samme 
Netu lindes i Værdalen, hTor det egentlig kan tilhøre den EIt, som nu 
kaldes KTamselven, og samme Stamme har man Tel ogsaa i StaTlnm i ØTre 
Eker og i det paa Detailkartet opførte StaTlundstøen i NorderhoT (O. R). 
Maaske har man ogsaa samme Stamme i StaTlo i Skogn, der Tel ikke kan 
Tære en Sms. mod 16, da det i 133G (DN. V 9C) skriTes i Staghla, men 
rigtignok 1345 (DN. II 227) iStaghio. 1 dette KaTn synes t1 at Tære 
opstaaet af gi, og det tnrde derfor maaske ikke Tære for dristigt at sætte 
alle disse Navne i Forbindelse med stagl m., Steile, Pæl, jfr. Stagle m. = 
Stanr hos Ross, som knnde passe til Dannelse af et ElTenaTn ligesaa vel 
som stafr, geisli, spjot o. fl. 

12. Bostad. Udt. U'sta. — Berstad (!) NRJ. II 180. Bostad 
OE. 61. Bostat, Bogsta Cap. Bostadt 1559. 1590. Bogstad 1624. 
1667. 1723. 

Se Malvik GN. 25. 

13. Solem. Udt. solommen, — Solim NRJ. II 180. Solem 
1559. Sollim 1590. Sollem 1626. Soellum 1667. Sollum 1723. 

Se Bjugn GN. 28. 

13, 2. Devle. Udt. (Mvle. 

Da man ingen ældre Former kjender, er det ikke let at afgjøre, om 
det er samme NaTn som DeTle i Stjørdalen, som er en Sms. med Tin (opr. 
•Dal Tin, Thj. VSS. 1891 S. 172) eller DeTle Strinden GN. 3 og altsaa 
DatiT af •Depill. 

14. Ulset. Udt. o Isæt. — Vlffuepeter OE. 61. Wllesetther 
1559. Vlsettir 1590. Wlselt 1624. Vlsett 1626. Vilset 1631. Vlsett 
1667. Ulset 1723. 

•QlTissetr, sms. med MandsnaTnet QlTir (Thj. VSS. 1891 8.1681 

15. 16. Lysklet. Udt. hfsJchm. — Lyssekleth NRJ. II 180. 
Lypeklett OE. 61. Liu^klett 1590. Lysklett 1624. Lyseklett 1626. 
Liueskledt 1631. Liusklett 1667. Liusklet, Lysklæt 1723. 

Se Melhus GN. 103. Her er det ikke usandsynligt, at Iste Led kan 
Tære ElvenaTuet Lysa. Gaarden ligger Ted en større Bæk, som nu nok ikke 
længere har heTaret noget eget NaTn. 

16, 2. Yangsmoen. Udt. va'ngsm&n. 

17. Aunet. Udt. axi'ne, — Offne 1631. Oune 1667. Oune, 
Øfne 1723. 

Af a n 5 n n., Ødegaard. 

18. Lilleuglen. Udt. lihlaula, — Lille Oglenn OE. 61. Lylle- 
oule 1559. Lilleuggell 1626. Lille Vglen 1667. Liluglen 1723. 

Gaarden synes ikke at st^ia i noget lokalt Forhold til GN. 7 og 8, m^n 
maa dog Tel haTe faaet sit NaTn fra disse ; har maaske engang ligget som 
Underbrug under en af dem. 



Digitized by VjOOQ IC 



39. KLÆBU 367 



19. GjeUien. Udt. jdélUa, — Gilliledh NRJ. II 181. Gelid 
Cap. Gelidt 1559. Gelidt, Gelliidt 1590. Giellenn 1624. 1626. 
Gillin 1631. Gelien 1667. Gillien 1723. 

Gamle Mænd erindrer, at den nedre Del af det Vandløb, som omtales 
ndf. nnder ON. 24, før skal være kaldet Ojelbækken; det er dog muligt, at 
dette Navn er dannet af Oaardens i forkortet Form. Om Gaardnavnets 
Betydning lader sig neppe noget sige med Sikkerhed; man knnde dog for- 
mode, at 1ste Led faænger sammen med Geil (Gjeil) f., indhegnet Kreaturvei. 

20. Toryen. Udt. føVria. — Tørwe NRJ. II 181. Torffue OE. 
61. Torue Cap. TorlTuenn 1559. 1590. Thørumb 1626. Thoruenn 
1631. Torffuen 1667. Torven 1723. 

Dette Navn kan vel med størst Sandsynlighed ansees for at være det 
samme som Tørve Opdal GX. 194, altsaa opr. ♦i>urrvin, sms. af Adj. 
I>nrr, tør, og vin. At Udtaleformen nn ender paa a, stemmer med den 
Form, som Sms. med vin nn har ogsaa i Selbu og Stjørdalen (Indl. S. 87). 

21. Klæbu Præstegaard. -- Bæar kirkja DN. V 420, 1430. 
By Kirke OE. 68. By NRJ. II 181. Bye 1590. 1626. 1667. Nye- 
huus Præstegaard 1723. Bye 1723 (øde, tilhørte Hospitalet). 

Bær eller hyr m. (Gen. bæjar), Gaard (Indl 8, 47). Som sædvan- 
ligt i det Nordenfjeldske er By hlevet den senere Form. Her laa ogsaa 
Kirken. <Det viser sig af Anførsler i Jordebøger fra 16de Aarh., at By og 
Præstegaarden da var særskilte Gaarde, den sidste utvivlsomt den gamlo 
katholske Præstegaard, som maaske fra først af har været en Part af By» 
(O. R). 

22. Halset. Udt. hallsæt — Hallasether DN. I 710, 1495. 
Hallesetter NRJ. H 181. 1559. Haldsett 1590. Hallsett 1626. Hal- 
sett 1667. Halset, Haldset 1723. 

Som sædvanligt ved dette Navn kan der være Tvivl, om Iste Led er 
Mandsnavnet Hal li eller Adj. hal Ir, heldende. Jfr. Strinden QN. 100. 

22. 3. Brandhaugen. Udt. hrannhaujen. 

Se strinden GN. 105. 

22. 4. HaLsetmoen. Udt. hallsætm&n. 

23. Haugan. Udt hau'ami. Dat. -åm. — Hoge NRJ. II 181. 
Hoflfiien 1559. Houge 1690. Hougen 1667. Hongiim 1723. 

•Hangar, Flt. af h a n g r m., Hang, Forhøjning. Jfr. Malvik GN. 7. 

24. 25. Eidstu. Udt. ei'sstu. — Østowen NRJ. H 181. Eg- 
stum 1559. Estuenn 1590. Østum 1624. Øffstum 1626. Østumb 
1631. Eisto 1667. Eystoe, Eistoe 1723. 

Sidste Led er stofa f. Stue (Indl. S. 79), Iste Led maa indeholde 
Navnet paa den Bæk, som forbi Gaarden gaar ned til Nidelven. Dens Navn 
er nu gaaet af Brag; men enkelte ældre Mænd erindrer i sin Barndom at 
have hørt den kaldes Eisa (eller £sa). Dette kan være det samme Elvenavn 
Eidsa, som er omtalt ved Børseskognen GN. 10. Der knnde ogsaa her 
være Tale om et «Eid>, nemlig Overgangen fra Nidelvens Dal til Selbusjøen, 
gjennem Passet Stegan. Man kande imidlertid ogsaa antage, at Elvenavnets 
opr. Form er *Eisa, og sæl te det i Forbindelse med eisa, at fare frem 
med sterk Fart. 

25, 2. EidstusYeet. Udt. ei'ssfiisvée. 



Digitized by VjOOQ IC 



368 SØNDRE TRONDHJEM8 AMT 

26. Huseby. Udt. hussby. — Husebye 1590. Hupebye 1626. 
Husbye 1667. Huusbye 1723. 

Se Skjøm GN. 60. 

27. Brøttem. Udt. brø'ttemmen. — Bn-tten NRJ. II 181. 
Brodem, Broltenn 1559. Brøttum 1590. Brottumb 1626. Brettom 
1631. Brøtten 1667. Brøttum 1723. 

Na?Det er rimeligyis det samme som Brøttnm, Sognenavn i Ringsaker, 
hvis gamle Form efter en Række Vidnesbyrd fra det 14de og 15de Åarh. er 
Brjoteimr, en Sms. med heimr. Iste Led maa stamme fra brjots, 
bryde, maaske i Betydning af at opbryde, opdyrke Jord (B. III S. 35). 

27,2. Neset. Udt. næ'sse. 

28. Grenstad. Udt. græ'nr^ta. — Grandstadt 1590. Grannsta 
1626. Grandstad 1631. Grends'ta 1667. Grenstad 1723. 

1ste Led antages Personn. i Stedsn. 8. 96 at være MandsuaTiiet 
G r i m r ligesom i Grenstad, en Plads i Snaasen. En Betænkeligbed mod 
denne Forklaring er vel dog, at Navnet allerede 1590 skrives Grand-, ligesom 
at ingen af de mange andre Sammensætninger med dette Mandsnavn bar 
nndergaaet en lignende Forandring i Iste Led. En mnlig Forklaring kande 
det vel ogsaa være, at Iste Led er g r a n d i m.. Sandbanke, Folkespr. 
Grande m., tør Gmnd med Sand eller Smaasten ved Vandet (Åasen), altsaa 
opr. *Grandasta5ir. Gaarden ligger ved Bredden af Selbueijøen, og 
denne Forklaring synes ogsaa ellers at knnne passe efter Stedsforholdene. 
Den stemmer ogsaa bedre med de ældre Skriftformer. 

28. 3. Teigen. Udt. tei'en, Dat. tei'ja. 

Af teigr m., afgrændset Stykke Jord eller Skov (Indl. S. 81). 

29. Bjørklien. Udt. hjørJdia. — Birckliidt 1590. Bierckelid 
1624. 1631. Berchlj 1626. Bierchlj 1667. Bierchlie, Bierklie 1723. 

30. Neset. Udt. næsse. — Ness 1590. 1624. Nes 1626. 
Neess 1631. Næs 1667. Næss 1723. 

Gaarden ligger paa et Nes paa Nordsiden af Selbnsjøen. 

31. Guldkjøndalen. Udt. giTlllgønndafen. 

32. Uøyillaasen. Udt. høviUjåsen. 

Har Navn efter et Fjeld Høvillen. Om dette Navn se Opdal GN. 39. 

33. Tan^old. Udt. tangvåll — Tangvold 1723 (øde). 
Ligger paa Sydsiden af Selbnsjøen ved Mnndingen af Elven Tangvella. 

Dette Navn maa snarest formodes at være afledet af Gaardens. I Selbu skal 
dog ogsaa Gaarden kaides Tangvella. Iste Led er vel tangi m., Tange, 
Odde, og Navnet knnde antages at sigte til, at Elven ved sit Udløb deler 
sig og gaar nd paa hver Side af en i Søen fremspringende Odde. 

34. Viken. Udt. vilca, — Wigen 1667. 1723. 
Ligger ved en Bugt paa Sydsiden af Selbnsjøen. 

34, 2. Brungmarken. Udt. hronmarJca (Elvenavnet udt. 
bronga). 

En Skovstrækning ved Elven Brnnga, som fra Syd falder nd i Selbu- 
sjøen. Dette Elvenavn er vel ogsaa bevaret i Gaardnavnet Krones i Modum, 
i 14de Aarh. skr. Brnngnnes. 

35. Maal^øen. Udt. 7?iå76;yow. — Melsøe 1624. Melsø, Moel?oe 
1626. Moelsøenn 1631. Molsioe 1667. Maalsioen 1723. 



Digitized by VjQOQ IC 



39. Klæba 369 



Ligger ved et Vand af samme Navn, som har Afløb gjeonem en Bæk, 
der gaar gjennem Maagaalgernet til Nidelven. Iste Led er vel m q 1 f., 
Hanke af vandslidte Smaastene langs en Strandbred (Indl. S. 68). Jfr. Maal- 
vatn i Hemnes. 

35, 2. Uyttesagen. Kaldes høtta. 

Ligger ved Hyttefossen i Nidelven. Stedet har sit Navn af, at der her 
engang har ligget en Smeltehytte, som har hørt til Ulriksdals Kobberverk, 
som i det 17de Aarh. dreves i denne Egn, og til hvilket hørte 2 Grnber i 
Vasfjeldet (Kraft V 686). Jfr. Budalen GN. 24. 

86. Mo. Udt. wo'w, Dal. mom. — Mou 1590. Moen 1624. 
Mouen 1626. Moum 1631. Moe 1667. 1723. 

37. Talluan. Udt. tulluann, — Tylogh NRJ. II 181. ToIIug 
OE. 61. Tolluch 1559. Tullug 1590. Tholegh 1624. Thollegh, 
Tholliig 1626. Thollugh 1631. Tellough 1667. Tellugen 1723. 

O. R. formoder, at Navnet indeholder et Elvenavn. Nordenom Gaarden 
løber en Bæk, som nn kaldes Tullbækken eller Tairn. Man kan hermed 
sammenligne Tallebæk i Trøgstad og Spydeberg (Bd. I S. 2. 62), maaske 
ogsaa Tallien i Kingebn (dog ikke saaledes forklaret Bd. IV, 1 8. 148) og 
mnaske endnu flere med Tnll- begyndende Navne. Man knnde maaske sætte 
et saadant Elvenavn i Forbindelse med tnlla (jfr. tvilla), svinge, dreie 
omkring, sno (Aasen og Ross); Bækken gjør temmelig sterke Bøiniuger i 
sit Løb. 

38. Forset. Udt. føWrseten. — Furresetlher 1559. Forse tt 
1590. Fursett 1624. 1626. Foerset 1631. Forsett 1667. Forset 
1723. . 

Opr. Form vistnok * F n r n s e t r, et meget hyppigt Gaardnavn, som nn 
dels har bevaret Formen Furnset, især paa Østlandet, jfr. Rissen GN. 89. 
dels er blevet til Forset, se Melhns GN. 62. Her er der ikke Anledning til 
at tænke paa et Elvcnavn Fora, da der neppe er andet Vandløb i Nærheden 
end den nnder frg. GN. omtalte Bæk. Navnet maa derfor afledes direkte af 
Trænavnet fura f, Fura (jfr. Bd. II S. 109). 

39. 40. Tanem. Udt. tanetnmen. — Tøryra(l) NRJ. II 181. 
Tonem OE. 61. Tonnem 1559. Thanem 1590. 1624. Thanum 1626. 
Tanumb 1631. Thanumb 1667. Tanum 1723. 

Vistnok opr. ^Ttineimr, sms. af tilin n., Gjerde^ indhegnet Plads 
(Indl. S. 82), og heimr. U er her som saa ofto foran n gaaet over til a; 
denne Overgang synes her allerede at være foregaaet i den sidste Del af det 
16de Aarh. Jfr. Tannnm i Vestby (Bd. II S. 4), Tanrim i Lårdal og i Briin- 
lanes, som alle i MA. skrives Ttineimr, og Tanem i Sparbuen, i 1620 skr. 
Tonym, ved 1640 Tonnem. 

41. Fosshoyedet. Udt. fassaue. 

Ligger ved den øvre Ende af Fjæremsfossen (jfr. Indl. S. 68 nnder 
hQfud). 

42. Nideiig. Udt. næ'dingann. — Nettyngh NRJ. II 181. 
Neddinge Cap. Nidingen 1559. Nadring 1590. Nedring 1667. Niding 
1723. 

•Ni6 eng eller •Ni 6 a r eng. At den sidste Form, som vilde være 
den mest korrekte, ogsaa er den oprindelige, synes at bestyrkes ved For- 
merne fra 1500 og 1667, som ganske vist maa være grandede paa ældre 
Skriftformer. Gaarden ligger paa en Flade ikke langt fra Nidelven o;: 

Rygh. Gaardnavne XIV. 24 



Digitized by VjOOQ IC 



370 SONDRE TR0NDHJEM8 AMT 

sdskilljgt høiere end denne, off late Led i Naynet er Elvens gamle Nam 
N i 5 . Dette er nn bevaret i Formen Nea (Inkt e og enatar. Beton.), som 
bruges om Elven ovenfor Selbnsjøen, og hvoraf der ber er dannet aarnmen- 
satte Navne som Nevolden, Xeøien og Nedalen. Usædvanligt er det, at dette 
Gaardnavn nu ndtales med hørligt d og aaben Yokallyd. N i 5 forekommer 
blandt Elvenavne i Sn. Edda og synes at have været temmelig almindeligt. 
Det er saaledes Navn paa den fra Nisservandet kommende Elv, som falder 
nd ved Arendal. Samme Na^-n er vist ogsaa Nea (udt. som her), en £W, der 
falder ud i Glommen mellem Atneosen og Uanestad. Fremdeles er det vist- 
nok ogsaa bevaret i Neaadalen, en Sidedal med EIt til Xodalen i Nordmare. 
i Neberg i Nedre Eker (Nedhberg ved 1400 og 1446), vel ogsaa i Nedaleu 
i Sigdal (Neddal 1593) og i Nedal i Kvemes (Nethedal 1461). NsTiiet 
maa vel staa i Forbindelse med n i 6 r, ned, saaledes at det betegner den lavt 
liggende, den, som har et dybt Leie. Dette passer paa Nidelvens Løb gjennem 
den største Del af Klæbu og Strinden. 



".Æs." 



Digitized by VjOOQ IC 



40. 

TILDER HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Tilder, se GN. 60. 

Tildre Sogn nævnes i NRJ. II 178. Kirken nævnes i Reformatsen. Den 
gik ud ved Elvebrad i 1816 og opbyggedes derefter igjen paa samme Gaard. 
Den er nylig bleven flyttet til Sjetnan. 



Gaardenes Navne: 43 *• Haugen. Udt. hatijen. — Haugher, 
Gen. Haughs DN. II 290, 1361. af Haughe AB. 41. Hawge Gap. 
Hogh 1559. Houge 1590. Hougen 1624. Houge 1626. Høyen 1667. 
Hojen 1723. 

H a a g r m., Hang, Forhøining. 

44. 45. Torgaard. Udt. torrgalen. — Toregardh NRJ. II 178. 
Toregord OE. 61. Cap. Toregordt 1559. Torgordt, Tuorgordt 1590. 
Thordgaard 1624. Thorgaard 1626. Thoergaard 1631. Toergaard 
1667. Torgaard 1723. 

1ste Led er otvivlsomt et Personnavn, sandsynligst Kvindenavnet ]^ é ra. 

45.2. Torgaardsløkken. Udt. tffrrgalslyJgJga. 

45. 3. Haabroen. Udt. habrua. — Hoebroe 1624. Houbrou 
1626. Haffbroe 1631. Haabroe 1667. 1723. 

Navnet maa være dannet af Adj. hdr, høi, og bril f, Bro; men det er 
ikke let at afgjøre, hvortil det her sigter. Det forekommer neppe andensteds. 

46. Jesmo. Udi. jSsmon. — I>iasmoarsleetta DN. III 104, 
1315 (Paategn. I>esmoo). af tiesmoo AB. 41. lesmo (trykt S-) NRJ. 



Tilder er først nylig blevet udskilt som eget Herred Au det før samlede Klæba 
Herred og har derfor fortløbende Matrikelnumere med dette. 



Digitized by VjOOQ IC 



372 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

II 178. Hiesmo OE. 61. 160. Cap. Gesmo, Je^mo 1559. Hindtz- 
moue(!) 1590. Giesmo 1624. 1631. Giesmoe 1626. Jepmoe 1667. 
Jesmoe 1723. 

]^ja8m6r. Jeg ved intet andet NaTu, som nogenlande sikkert kan 
antages at være af samme Stamme; Tjesseim i Uøiland er snarest = det 
andensteds forekommende Ejærsem (O. B.). 

47. Kvennild. Udt. kiSnnelen. — af Huinande AB. 41. 
Hwenen NRJ. Il 178. Quinand (svnes rettet fra Quinald) DN. IX 
770, 1533. Quinan OE. 61. Quennett 1559. Quenildt 1590. 1624 
Quennild 1626. Quendell 1667. Qvenel, Qvennel 1723. 

H V i n a n d i, Particip. af h v i n a, eden hvinende*. Det sjnes at ligge 
nærmest at tænke paa, at Navnet fra ferst af har betegnet en Bæk eller en 
Fos; det er nemlijE ikke sjelden, at Elvenavne har Participinmfonn. At nd 
nu er gaaet over til 11, maa forklares som Følge af Dissimilatlon, jfr. Skjenald 
i Orkedalen og Børsen, antagelig af opr. *Skin»ndi, hvor man ogsaa har 
en lignende Forkortning af Vokalen i Iste Stavelse som her (Orkedalen GN. 
256. Thj. V6S. 1891 S. 205). Der er nn intet betydeligere Vandløb nær 
Gaarden; men ikke langtfra udspringer en Bæk, som gaar nordover til Tilder, 
og en, som gaar sydover. Ellers har Terrainet her, navnlig paa Sydsiden, 
undergaaet store Forandringer ved Lerskred. Endnn i Matr. af 1667 sigi^ 
om Nabogaardene Torgaard og Jesmo, at her foregik aarligt Jordfuld. 

47, 2. Sveet. Kaldes hvd^'n,n,illsvée. 

48« Leyaas. Udt. lavasen. — LøiTaass, Løfltaas 1590. Lolf- 
aas 1624. 1631. LofTaas, Løeifaas 1626. Løffaas 1667. Lofaas 
1723. 

Iste Led er vel lanf n., og Navnet maa betegne en Aas bevoxet med 
Løvtræer; aa i Iste Stavelse er vel fremkommen ved Vokalassimilation. 

49, 50. Rosten. Udt. rassta. — Rostenn 1559. Rostienn, 
Rostenn 1590. Rostenn 1624. 1626. Raastenn 1631. Rosten 1667. 
1723. 

Navnet findes ogsaa i Grong, ligeledes udt. med aaben Vokal. O. R. 
antyder som en Mulighed, at det kan komme af rQst f., et Veistykke, 
en Mil, idet Afstanden fra Byen, forudsat at der i gammel Tid gik Vei her 
forbi, omtrent kunde passe til en saadan Længdebetegnelse. 

50, 1. Midtenen. Udt. mæ'ttejja. 

51. Tonstad. Kaldes au'ne, — Thonndsta 1624. Thombsta 
1626. Thonnstad 1631. Tonstad 1667. 1731. 

Navnet findes ogsaa i Siredalen ; men det er uvist, om det er af samme 
Oprindelse. Man kunde formode, at Iste Led er Elvenavnet Tunna, hvoraf 
Tonnerud i Spydeberg antages at komme (Bd. I S. 64); men det var ogsaa 
muligt, at Navnet kunde være opr. •torn^yjarstafiir, sms. med Kvinde 
navnet Porny, der i nyere Tid er gaaet over til Tonni eller Tonne (Aasen 
Navnebog S. 42). 

52. Kolstadøien. Udt kiVrstaøia (i Tilder) eller halstaøia 
(i Klæbu). 

Har sit Navn af Nabogaarden Kolstad Leinstranden GN. 42. 

53. Kroppen. Udt. krappa. — af Kroppo AB. 33. 41. Kropenn 
1590. Krop 1626. Kroppenn 1631. 1667. Kroppen, Kropen 1723. 

Ligger lige ved Grændsen mod Strinden og opføres baade i AB. og i 
senere Jordebøger baade under Strinden og Elæbu. O. K, formoder, at det 



Digitized by VjOOQ IC 



40. TILDER • 373 



egentlig er Navn paa den lille Elv, som gaar her forbi nd i Nidelven. 
Samme Stamme har man maaske i Kroppen, som i KB. nævnes som en Part 
af Ælin i Tnne (Bd. I 8. 298), og i det 1 RB. nævnte iKroppom i Bærom, 
som Bd. II S. 147 forklares af krop pr m., en Faglekro. Maaske knnde 
man ogsaa sætte Navnet i Forbindelse med k r e p p a (jfr. k r o p n a), at 
krympe sammen. 

54. 55. Okstad. Udt. okkstånn, Dat. -stam. — Austadt 1559. 
Vgstadt 1590. Ogatad 1626. Oxslad 1631. Ogsta 1667. Ogstad 
1723. 

Jfr. Leinstranden GN. 60. 

54, !• Okstadaunet. Udt. ohkstaaune. — Ogstadoune 1723. 

56—58. Sjetnan. Udt. sjé'ttnaim. Dat. -nåm. — i Siætnum 
(Paategn: Siatbner) DN. I 7, 1225. a Setnom DN. II 411, 1394. i 
Siætnom DN. II 444, 1405. af Setnom, Selna (Gen.) AB. 41. Settne 
NRJ. II 178. Setne OE. 61. 160. Settne 1559. 1590. Siettne, 
Settne 1624. Setter, Sietnne 1626. Siettne 1631. Sietne 1667. 
1723. 

Se Melhus GN. 40. ■ Gaardeu ligger her paa en flad Høideryg. Med 
Hensyn til dette Navns sproglige Form formoder S. Bagge, at man fra først 
nf har bøiet Nom. Ent. s e t i , c Afsats*, Gen. Flt. s j a t n a (jfr. f. Ex. g u m i , 
Gen. Flt. gumna), og at man har en Levning af denne Gen. 1 Sjettn, som 
er bevaret som Gen. i Melhus. Senere har man dertil dannet Nom. og Akk. 
S j a t n a r, Dat. S j q t n o m. 

57. 2. Flåten. Kaldes sjettnfiata. 
57, 5. Sjetneggen. Udt. sjé'ttnæjja. 

58, 2. Trøen. Udt. trø'a eller trø'atm. 

59. Haarstad. Udt. hasstann, Dat. -stam, — Horstad 1624. 
Horsta 1626. Harstad 1631. Horsta 1667. Horstad 1723. 

Vel opr. *Hårekssta5ir, sms. med Mandsnavnet H å r e k r (Personn. 
i Stedsn. 8. 117). 

60—63. TUder. Udt. ti'ller. — vid Tildrar DN. I 7, 1225. 
afTlldrom AB. 41. Tildre Sogn NRJ. U 178. OE. 61. Tiildre 1559. 
Tilder 1590. Thiller 1626. Tilder 1667. Tiller 1723. 

Tildrar f, FJt. af et *Tildr, som vel snarest maa antages at være 
et Elvenavn, der kau have tilhørt den Bæk, som nordenom Gaarden løber til 
Kidelven. Om Navnets Forekomst paa andre Steder se Singsaas GN. 37. 

60. 3. Tildereggen. Sagdes kaldet l^øsaym. 

Daglignavnet maa være Flt. af Kjos m., som ogsaa kan bruges om en 
dyb Bæk, jfr. Isl. kjéss, en smal Dal (Aasen). Gaarden ligger ved den ovf. 
omtalte Bæk. 



60, 4. Tilderekren. Kaldes cekJcra. 

61, 2. Buenget. Udt. buæmie. 
Iste Led er vel Bnd f., Bod, Høbod. 

62, 2. Enget. Kaldes rønnimien. 

63, 6. Grote. Udt. gro te. 
Jfr. Hølandet GN. 1. 



Digitized by VjOOQ IC 



374 SØNDRE TR0NDHJEM8 AMT 



FORSVUNDNE NAVNE. 

Disse opføres under et for Klæba og Tilder, da det for fleres 
Vedkommende ikke er muligt at fordele dem mellem de to Herreder. 

af Rumasladom AB. 41. 

I Jordebogen tilføiee: «lngt til Setna>; Gaarden er altsaa gaaet ind 
nnder SjetnaD. 1ste Led kunde formodes at indeholde den samme Stamme, 
som man har i Knmadalr, nn Romedal paa Hedemarken, hvis opr. Form 
Bd. III S. 127 antages at være ^RuSmndalr af et Elvenayn * K n 5 m a, 
som kande være dannet enten af r ydj a, rydde, eller af Adj. randr, rød. 
Der gaar en Bæk gjennem det nordligste af Sjetnegrænden ned til Nidelven. 

af Skinhello AB. 41. 

Gangstadt 1590. 1624. Gangsta 1626. 

Gangstad findes ogsaa (tildels skr. Gangestad) som Gaardnayn i Skje- 
berg, i Skodje, i Leksvlken og i Inderøen. For Gaarden i Slgeberg bar man 
den gamle Form Gagnastadir^ som Bd. I S. 263 antages at være sms. 
med Mandsnavnet G ag ni (jfr. ogsaa Thj. VSS. 1882 S. 30). 

Prestegordh NRJ. II 181. Prestegaardt 1590. 
Se Klæbn GN. 21. 

Stennseng 1590. 

Leregh 1624. Leeregh 1626 (i Tilder). 

Breekumb 1626. Brechen 1631. 

Maa komme af b r e k k a f., Bakke ; den første Form er Dat. Flt. 

Høysett, Høyset 1626 (i Tilder). 

Stegenn 1626. 

Er vist det samme som Stigen eller Stegan, Navn paa et Bjergpas paa 
Veien fra Klæbn til Selbusjøen, og Gaarden maa vel senere være gaaet ind 
enten under Eidstn eller Grenstad. 

Ruesett 1626 (Klæbu). 

Scharsuig 1626 (Klæbu). 

Maa, hvis Gaarden er gammel, være et opr. SkarSsvlk af 8kar5 
n., Skar (Indl. S. 76). 

Gudsett 1626. 

Guttustenn 1631. Gutesteene 1667. Goutesteen 1723. 

•GQtusteinn, Sten eller Fjeld staaende ved Veien (O. R.). Det er 
det gamle Navn paa Aunet GN. 17, 2 og 3. Der er her en meget udpræget 
Fjeldknat lige ved Veien. Navnet er nok endnu kjeudt i Bygden. 

Gronlj Engeslet 1667. 



Digitized by VjOOQ IC 



40. TILDER 375 



GAMMELT BYGDENAVN. 

Setnadalir, i Setnadalom AB. 41. I denne Jordebog an- 
fores under denne Overskrift kun Gaarde^ som hører til Tilder Sogn. 
Naar Munch, Hist.-geogr. Beskr. S. 78, henfører baade Bratsberg, 
Klæbu og Tilder til Setnadalir og dermed til Gauldøla Fylke, 
mangler dette vist Hjemmel. lalfald kan det ikke være rigtigt med 
Hensyn til Bratsberg, da flere Gaarde i Bratsberg AB. 33 er opførte 
under Strinden. Setnadalir er sms. med Gaardnavnet Setnar, 
nu Sjetnan i Tilder. 



«*^ 



Digitized by VjOOQ IC 



41. 

8ELBU HERRED. 



Herredets og Sognets Navn: Selbu. Udt. scé'lbu. 

Ældre Navnefoimer : Selabu Fornm. s. IX 16. Sælabu DN. II 
227, 1345. V 420, 1430. XI 210, 1478. Sælaboo AB. 40. Sælabo 
AB. 120. Salabo AB. 114. 117. Salabo DN. V 438, 1433. 

Sælbo DN. I 447 1409. 

Selleboo NRJ. II 192. Seleboo OE. 98. Selebo DN. I SM, 
1541. 

Sælbou 1590. Selboenn 1626. 

Folkenavn: Selbuar Fornm. s. VIII 35. Sælbyggr (Ent.) DN. II 
198, 1340. 

S el ab ti. Iste Led er uden Tvivl et gammelt Navn paa SelbnsjøeD, 
* S e 1 i m. At denne Forklaring, som ogsaa O. R. antyder som en Formod- 
ning, er den rigtige, bevises temmelig afgjørende ved, at Sjeen i flere Strøg 
af Omegnen na kaldes BaalaaBJøen. Saalaa (udt. med >tykt> 1) er nemlig en 
regelret ved Vokaltiljevning af s e 1 i m. opstaaet Form. Denne Lydforandring 
synes allerede at være begyndt at indtræde i det 15de Aarh., idet man paa 
3 Steder har Formen Salabo. Naar Folkeetymologien forklarer Sønavne fc af 
Sele m., en Hestesæle, idet Vandet, seet fra Høideme, frembyder adskillig 
Lighed med en saadan, saa kan jo derimod indvendes, at Navnet utvivlsomt 
roaa være altfor gammelt til at kunne være grundet paa en Sammenligning 
med et Redskab, som først kan være kommen i Brug i en forholdsvis senere 
Tid. Men det maa slutte sig til en oprindeligere Betydning af s e 1 i , hvori 
Ordet betegnede noget, som var bøiet paa en vis Maade. 

Næstene kirkja i Sælabu DN. V 420, 1430, Selbn Hovedkirke 
paa den nuv. Præstegaard, GN. 67. 



Gaardenes Navne: 1, Draksten. Udi. draksten. Dat. draksta. 
— Dragsladt OE. 61. Dragsledt 1559. Dragsladt 1590. 1624. Drag- 
stad 1626. Draxsteen 1631. Drostenn 1631. Dragsien 1667. Draxen 
1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 377 



Gaarden ligger Ted Udløbet i SelbuRJøen vf en Elv, som kommer fra 
store og lille Drnkstsjøen. Gaardnavnet er derfor vist et Elvenavn, forandret 
til Hankjønsord, som ofte ved Gaardnavne paa disse Kanter. Jeg kjender 
dog inlet Elvenavn af en lignende Form (O. li.). 

2. Termdal. Udt. vdé'nndahn. — Wermdal 1559. Wemdall 
1624. Wermdal 1626. Werendall 1631. VVermdahl 1667. VVarm- 
dai 1723. 

Det ligger nær at formode, at Iste Led indeholder det almindelige Elve- 
navn Verma eller Varma. Der S3'nes dog ikke at være noget Vandløb af 
Betydning i Nærheden uden den under frg. GN. omtalte Elv. Ly do vei gangen 
i den nav. Udtaleform er ogsaa meget usædvanlig. 

3. Amdal. Udt. dmmdølhin, Dat. -låm, — Andali 1590. 
Ambdahl 1668. Ambdal 1723. 

Maa være opr. Almdalr, hvori det forsi e 1 er bortfaldt ved Dissimi- 
lation paa Grnnd af det følgende 1 (O. R.). 1ste Led maa være Elvenavnet 
Alma; den Bæk, som gaar forbi Gaarden, kommer nemlig efter Kartet fra 
Almaatjem. Alma er ogsaa Navn paa en Elv i Snaasen; det kommer vel ai 
Trænavnet almr. 

4—7. Solem. Udt. so lem. — af Soleime AB. 41. 120. Solin (!) 
NRJ. II 192. Solem OE. 98. Solenn, Solem 1559. Solim, Sollem 
1590. Sollum, Sollumb 1626. Solem 1668. Sollum 1723. 

Séleimr, se Bjugn GN. 23. 

8—11. Grøtein. Udt. grotem. — Grøttom NRJ. II 192. Grøthem 
Cap. Grotenn 1559. Grøttum 1668. Grotte 1723. 

• Grjoteimr, sms. af grjot n., Sten (Indl. S. 52), og heimr. 
Denne Sms. forekommer ellers kun i den sydvestligste Del af Landet. 
Navnet maa have Hensyn til stenet Jordbund. 

9, 3. Nordgjerdet. Udt. noljale. 

12. 13. Fuglem. Udt. fugglem. — Folum NRJ. II 192. 
Ffuglem OE. 98. Folenn 1559. Foglenn 1590. Fuglemb, Fuglenn 
1626. Foulum 1668. Fuglum 1723. 

Navnet findes ogsaa i V. Slidre og i Overhallen. Det maa være en 
Sms. med heimr. Mod at antage, at 1ste Led er fugl i eller fugl som 
Tilnavn eller Mandsuavn, en Forklaring, som kan passe for Navne som 
Fuglestad (jfp. Bd. II S. 6), taler, at heimr ellers ikke pleier at sammen- 
sættes med saadanne Ord. Udtalen er ogsaa noget paafuldende, idet man 
skulde have ventet Udt. Faugl- eller Faul-. 

12, 3. Fuglemsmoen. Udt. fugglemsm&n. 

14. Lekvold. Udt. iehvållm. — Leckuold 1626. Lecbuold 
1668. Lechvold 1723. 

•Leikv^llr, af leikr m., Leg, og v q 1 1 r m., Vold. Navnet 
betegner, at Stedet i gammel Tid har været brugt som Plads for Lege og 
festlige Sammenkomster (Indl. S. 04.) Gaarden ligger nær Selbusjøen. Her 
kan have været en Forsamlingsplads for Strandbygden eller Bygden langs 
Selbnsidens Nordside. 

15. Beilet. Udt. hæ'Ue, Dat. hæ'Ui [efter en meget paalidelig 
Hjemmel: læ Ile]. — Belle 1590. 1626. 1668. 1723. 

Den først opgivne Udt., hvorefter Navnet skulde være et sterkt Intet- 
kjønsord i bestemt Form, er vist urigtig; Dnt. kunde heller ikke isaafald 
have havt enstav. Betoning. Navnet burde derfor vel være skrevet Belle som 



Digitized by VjOOQ IC 



378 SONDRE TliONOnjEMS AMT 

GN. 63, og der kan vist være Spørgsmaal, om ikke begge er samme Navn. 
skjønt Udt. nu er lidt forskjellig. Der kan vel ogsaa være Tvivl om, hvilken 
nf Gaardene der menes med af Belle AB. 41. Der findes flere Stedsnavne, 
Bom kan synes at indeholde samme Stamme, saaledes Bellen i Lesje, en Sms. 
med vin (Bd. IV, 1 8. 23); en saadan Sms. kan vi dog neppe have her, da 
Navnet vel isaafald i Udt. vilde have endt paa -a (jfr. GN. 79). Fremdeles 
Belle i Aurland (i Belle BK.), som maaske er ganske samme Navn; Bcllen i 
Selje og i Sande Sdm., som er sterkt Hankjønsord. Gndel sms. Navne inde- 
holder maaske samme Stamme. Man kunde snarest seg^ Navnets Stamme 
i b 9 1 1 r m., Kugle, Bold, som i Navne maaske kunde betegne noget afnindet 
ved Terrainet. Denne Gaard ligger paa det spidst afrundede Fremspring af 
en Aas. 

16. Heiby. Udt. hy'hhy. — Høeby 1668. Høyiiye 1723. 
£r rimeligvis samme Navn som Malvik GN. 58. 

17. Engan. Udt. ænnjce^in. Dat. -jam. — i Engiom DN. Il 
227, 1345. Enge 1590. Ennge 1626. Engen 1668. 1723. 

£ n g j a r, Flt. af e n g f , Eng, Græsmark. 

18. Mean. Udt. mé'ænn. Dat. -åm, — Meide 1626. Mevum 
1668. Mejum 1723. 

Et usædvanligt Navn, til hvis Forklaring der ikke kan siges noget sik- 
kert, især naar man ikke kjender gamle Former. Der synes intet eiendom- 
meligt at være ved Beliggenheden, som kan støtte en Forklaring. 

19. BalstAd. Udt. ba'lhia. — Ballestadt 1590. Boldestad, 
Ballesta 1626. Balstad 1668. 1723. 

Maaske opr. ^Bollasta dir, sms. med Mandsnavnet B o 1 1 i , se Thj. 
VSS. 1891 S. 164 og Personn. i Stedsn. S. 46, hvor dog denne Forklaring 
betegnes som meget tvivlsom. 

20. 21. Sandyik. Udt. $annvi\a. Dat. -I^irin,. — Sandwik 
AB. 40. SandwighNRJ. II 192. Sandwiick OE. 98." Sanduick 1559. 
Sanduig 1590. Sanduig med Wotzenngenn 1626. Sandwigh 1668. 
Sandvig 1723. 

22. 23. Syinaas. Udt. siVnåsen, — af Swinsaase AB. 41. 
Swinass NRJ. II 192. Suinaas OE. 98. Suinaas 1559. Suinaas, 
Suinsaas 1590. Suinaas 1626. 1668. Svinaas 1723. 

Forekommer ogsaa som Gaardnavn i Eidsvold og i Aamli; Navnet har 
vel egentlig tilhert Aasen ovenfor Gaarden og maa have Hensyn til noget 
eiendommeligb ved dennes Form; jfr. Gaardnavnet Svinaberg, Bd. II S. 147 
og III 8. 136. GN. 23 kaldes nu Løvaas, et ganske njt Navn. 

24. Fossan. Udt. fassætm. Dat. -5dw. — af Fossom AB. 40. 
Fosse Cap. Fopin 1559. Fosénn 1590. Fo^emb, Fo?umb 1626. 
Fo^um 1668. Fossum 1723. 

Forsar (Fos sar), Flt. af fors m., Fos (Indl. S. 60). Gaarden 
ligger mellem 2 Bække med sterkt Fald. 

25. 26. Stamnes. Udt. stdmmnes. — Slaflfness NRJ. II 192. 
Staffnes 1559. 1590. Stambnees 1626. Stamnes med Houg Odegaard 
1626. Stamnæs 1668. 1723. 

•Stafnnes, se Hevne GN. 35. 

27. Moen. Udt. mon. — Moenn 1590. Moum 1626. Moen 
1668. Moe 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 379 



28. Punde. Udt. punn\ — pa Vnde NRJ. II 192. Pand OE. 
98. Punde 1559. 1590. 1626. 1668. 1723. 

Formen i NRJ. giver vel Anvisning paa dette usædvanlige Navns 
Oprindelse; det maa vistnok betragt&s som et «Præpo8ition8navn> (Indl. 
8. 16), hvor imidlertid det Substantiv (Aasen?), som skulde have hørt til, 
er udeladt. Det maa sammenstilles med Foikespr. pund, egentlig upp under, 
men nu brugt ikke alene i Betydningen «op under*, men ogsaa = c under », 
om noget lavt eller lavere. Gaarden ligger nu adskilligt høiere end Sesaas, 
hvoraf den vel opr. er en Part. Men efter hvad der fortælles paa Stedet, 
skal den sidste Oaard, som nu ligger nede paa Fladen, tidligere have ligget 
høit oppe i Aasen, høiere end Punde. Det synes derfor sandsynligt, at det 
sidste Navn betyder: den lavere liggende, nedre Gaard eller Plads. 

29. 30. Sesaas. Udt. så'sen^ Dat. sasa, — af Setzase AB. 
41. Sedzass NRJ. II 192. ZeejSaas, Seessaass 1590. Sepaas 1626. 
Sedtzaas 1668. Sedsaas 1723. 

Navnet tilhører vel opr. den småle, ovenpaa flade Aas ved Gaarden. 
Man kunde mulig sammenstille 1ste Led med s e s s m.. Sæde, Plads at sidde 
paa, hvormed Aasen kunde være sammenlignet. Maaske kunde man ogsaa 
jevnføre Navnet med det flere Steder forekommende Gnardnavu. Setberg, som 
af O. R. (ved Strand GN. 37) forklares om et Berg, hvori der er et Sæde 
d. e. en Afsats, en Afbrydelse med en Flade. Med Hensyn til Sammendrag- 
ningen i Udt. jfr. Raasen Orkedalen GN. 11. 

31. Siran. Udt. sVrænv,, Dat. -ram. — af Saurum AB. 40? 
Sigremb, Sirumb 1626. Sirum 1668. Sirrum 1723. 

Det er ikke usandsynligt, at a f S a u r u m i AB. er denne Gaard ; men 
Overgangen er voldsom og vanskelig at forklare (O. R.). S a u r a r forekom- 
mer ofte som Gaardnavn, især i Nordland, nu Saura eller Saure, af s a u r r 
m.. Smuds, i Stedsnavne vel: Dynd, Søle. Den nuv. Form vilde lettere 
kunne forklares af en afledet Form søyra f. (N. Hist. Tidsskr. I S. 83). 
Prof. Bugge formoder, at den gamle Form har været ♦Siaurar, sms. af 
sær (ligesom S i e i m r, se S. 292) og a u r r m. (Indl. S. 42). Gaarden ligger 
paa en Flade ved Selbusjøen. 

32. Oiberget. Udt. øi'bærje. 

Er vel det samme Navn som det paa andre Steder forekommende 0de- 
berg (Id GN. 26, Bd. I S. 200). opr. Øy5iberg; det maa betegne, at 
Gaarden engang har været Underbrag. 

33—36. Garberg. Udt. gdS:rbd^. — Gardbergh NRJ. II 192. 
Gaardberg 1559. Gaardbergh, Gordberigh 1590. Gaardberigh, Gar- 
berrig 1626. Garberg 1668. 1723. 

Navnet findes ogsaa i Meldalen, GN. 163. Ogsaa her kan vel Navnet 
indeholde et Elvenavn (jfr. det hyppige Garaaen), og dette maa isaafald 
have tilhørt den store Elv, som nu kaldes Garbergselven. 

33, 1. Bjørsjekjernbjergen. Udt. hvrso^ænnjbørja. 

Bjorsjøtjernet er et Tjeru oppe i Fjeldet, som har Afløb til Bjørsjøen, 
hvorfra en Elv gaar til Garbergselven forbi Bjørdalea (GN. 47); denne kaldes 
nu Børaaen og maa egentlig hede Bjøra eller Bjora (se Hølandet GN. 21). 
Bj udtales nu i Selbu som B. Sidste Led er bJQrg f. (Indl. S. 43). 

33, 4. Garbergstrøcn. Udt. gdÉ^Whclttrstrøa. 

33, 6. Langbakremmet« Udt. Idnghakhremme. 

Rom n. (egentlig rim) forklares her som betegnende: Stykke, Strimmel; 
bruges om Skovteiger (se Indl. S. 70 under ri mi. Thj. VSS. 1891 S. 221). 

33, 8. Garbergsbjørgen. Udt. géWhcWsbørja. 



Digitized by VjOOQ IC 



380 SONDIÆ TRONDHJEMS AMT 

33, 11. Benlekremmet* Udt. bønløkremtne. 

Sidste Led er det samme som i 6N. 88, 0. Bøn er Bjgdeadtalen for 
Bjem; -lok maa være det alm. lækr m., Bæk, helst en dyb med svag Strøm, 
Udvidelse af et Bækkeløb (Indl. 8. 67). 

34.4. Kalkhullet. Udt. Mikhøte. 

37. Størset. Udt. stø'lsæt — Størset 1668. Storset 1723. 
Hvis Udt. er rigtig opgiven, kan Xavnet ikke være det almindelige 

Stanrset af Stammen stufr- (jfr. Rissen GN. 6). Betydningen er usikker. 

38. Lancet. Udt. langsæt. — af Langasætre AB. 40. Lang- 
settir 1590. Lang?ett 1626. 1668. Langset 1723. 

Jfr. Rissen GN. 18. 

38, 2. Langsethaugen. Udt. Idngsæthøgiim. 

38. 5. Langsetstykkerne. Udt. IdngsætstyJglga. 

39. Sletnan. Udt. slVttnænri, Dat -nåm. — af Sletnora AB. 
40. Slettene 1559. Slettne, Sletténn 1590. Sletnenab 1626. Slet- 
moen(!) 1668. Sletne 1723. 

Slétnar f., en Afledning af Adj. sléttr, jevn, flad. betyder altsaa: 
Sletterne. Findes i Formen Sletner og!>aa i Eidsberg, Skiptvet, Ur^kog og 
Høland, ligesom der tidligere har været en Gaard Sletne i Sogndal Stv. Med 
Hensyn til Formen kan det sammenlignes med Flatner af Adj. flatr, 
som ogsaa i Betydning falder omtient sammen med dette; jfr. ogsaa Kviknan 
Orkedaten GN. 91. 

40. Roet. Udt. rø'e. En Sæter. 

Maaske af r j 6 d r n., aabent Rum, Grønning i en Skov (Indl. S. 71). 

41—43. Langli. Udt. langlL — af Longoliidh AB. 40. 
Langele, Langelvd NRJ. II 192. 195. Langeliid OE. 98. Langeliidt 
1559. Langliidt 1590. Langlien 1626. Langlj 1668. Langlie 1723. 

Langali 5, den lange Li, jfr. Hevne GN. 92. 

44. Kjelstad. Udt. kjællsta. — af Ekulsladom AB. 41 ? af 
Etilstadom AB. 40? Tvkilstad 1590. Kollsta 1626. Kielsta 1668. 
1723. 

Efter den nuv. Form skulde det antages at være opr. ^Ketilsstadir, 
en Sms. med Mandsnavnet K e t i 1 1. Personn. i Stedsn. S. 169 er det ogsaa 
opfort blandt saadanne Sammensætninger, idet det dog er bemærket, at det 
mulig oxsaa knnde forklares af opr. I>j6dhildarsta5iri sms. med Kviode- 
navnet PjoGhildr. Deraf kunde nok den nuv. Form være opstaaet, og 
Formen Tvkilstad fra 1590 vilde lettere kunne være fremkommen som en 
Forvanskning deraf. De to Former i AB. maa bero paa Feilskrilt, hvis de 
sigter til deune Gaard; Pt>r8onn. i Stedsn. S. 64 antages det, at de betegner 
et andet Navn, Etilstadir, sms. med et Mundsnavn Eitill, Eitjnil, 
idet Ekulstadir kunde antages at være Skrivfeil for E i t i n 1-. 

45. Aiset. Udt. ælsæt — af Aulfuasætre AB. 40. Vlffue- 
setther 1559. Alseltir 1590. Elsetter 1626. Allpett 1668. Aldset 
1723. 

Anlfuasætr i AB. er vel Feil for A ni f u iss æ t r, opr. Ql vi fi- 
se t r, sms. med Mandsnavnet Qlvir (Thj. VSS. 1891 S. 167). 

46. Kjernvolden. Udt. Icæ^yimåUen. 
Gaarden ligger ved et Tjern, bvoraf den har Navn. 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU H81 



47. BjørdaK Udt. Mrdahn. — Biøffuerdall 1590. Biørndall, 
Biøernndal 1626. Biordal 1728. 

Sms. med Elvenavnet Bjøra (Bjora), se GN. 33, 1. 

48. Aunet. Udi. øwe(?), Dat. øni. — Efne 1668. Ofne med 
Støervold 1723. 

49—53, Uglan. Udt. auglænn. Dat. -?dw (au lyder nær ø). 
— Ogle NRJ. II 192. Awglenn Cap. Ecklin, Ocklin 1559. Vglenn 
1590. Vglemb 1626. Vglen 1668. Uglen 1723. 

Navnet er vel ogsaa her et Elvennvu Ugia, der ligger til Grand for saa 
mange Oaardnavne. Jfr. Klæbn GN. 8. Der gaar en Bæk i en dyb Dal 
vestenfor Gaardene. 

49, 4* Svenneien. Udt. svænnøia. 

Vel sms. med MandsDavnet Svein (S v e i n u). 

50.2. Uglsletten. Udt. auglslætta. 

54. Baarset. Udt. hå'hcet — Borsetther 1659. Borsett 1590. 
Borsete, Baarsette 1626. Borsett 1668. Borset 1723. 

Kan være sms. med et af Mandsnavnene B d r 5 r eller B o r g a r r, men 
kande ogsaa være B o r g a r s e t r af b o r g f. (O. B., Indl. S. 44). Personu. 
i Stedsn. S. 30 er den første Forklaring fulgt. 

55. A'ølset. Udt. ivhceL — Woldsett 1590. Wolselt, Wall- 
selt 1626. Waldpett 1668. Waldset, Walset 1723. 

Forklaringen er nsikker, naar man ikke kjender mere oprindelige Skrift- 
former. Enkelte af de nu med Vøl- begyndende Navne kan være sms. med 
Mandsoavnet V i f i 1 1, audre med V q 1 u, Gen. af Elvenavnet V a 1 a (jfr. Thj. 
VSS. 1891 S. 239 f ). O. R. antyder, at det kunde være et opr. V^rSasetr, 
af var da f, Varde (Indi. S. 84)^ hvortil Beliggenheden nok kande passe. 
Jfr. Byneset GN. 69. 

55. 3. Holmene. Udt. Mlmætm. 
Er vel Skovstrækninger oppe i Fjeldet. 

56. 58—60. Eidem. Udt. em. — af Eidheme AB. 40. Edom 
NRJ. II 192. Eiidem OE. 98. Eydhenn DN. I 805, 1541. Edhem 
Cap. Eydom 1559. Edenn, Eidenn 1590. Edum, Edumb, Eidemb 
1626. Eidem 1668. Eydem 1723. 

E i 6 e i m r, sms. af e i S n., Eid, og h e i m r; den har sit Navn af det 
£id, som forbinder Fløneshalvøen med Fastlandet. Navnet lindes paa flere 
Steder, jfr. Aa GN. 64, Agdenes GN. 13. 

58, 3. Eidemsneset. Udt. emsnæsse. 

58, 5. Aalsøen. Udt. ålsøia [efter andre Opgaver arsøia med 
tydeligt r]. 

57. Eidemsbreunan. Udt. v' mshrænn(Bnn. 

Sidste Led maa være b r e n n a f., Brænding, Jord rvddet ved Brænding 
(Indl. S. 46). Her i best. Flt. 

61. Flenes. Udt. fiænncs. — Floenes NRJ. II 192. Fflvnes 
Cap. Frones 1559. Floynnes 1590. Floennes 1626. Flonæs 1668. 
Flønes 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



882 Søndre! TRONDHJEMf; amt 

Efter de bevarede SIcriftformer kan den opr. Form ikke sikkert bestem- 
mes. O. R. antager som mnligt, at det kan være FljoSanes. hvori det 
1ste Led da vel maa være samme Ord, som vi har i Flø i Ulstein og Floan 
i Stjerdalen, som begge i AH. skrives af Fliodhom, vel svarende til et 
Nom. Fljédar. Betydningen er nsikker. Naar det AB. 40 (nnder Selbn} 
siges, at en Halkell a Fliodhom havde skjænket Erkestolen en Part i 
Langli, knnde det vistnok være mnligt, at det var en Mand paa Flcan i 
Stjørdalen, som eiede Laogli i Selbu; men det var ogsaa tænkeligt, at der 
har været en nn forsvunden Gaard FljoSar i Selbn,' hvis Navn knnde 
være bevaret i Flønes, og som knnde være gaaet op i denne Gaard. Det er 
ialfald paafaldende, at denne Gaard ikke ligger paa noget Nes, men paa en 
Måls, som forbinder Fløneshalvøen med det indre Land. 

62. Dyrdal. Udt. df dalen. — Dyrendal 1559. Dyrendall 
1590. Dyrdall 1626. Dyrdahl 1668. Dyrdal 1723. 

Gaarden ligger nn ikke i eller ved nogen Dal, men paa en Høide. £t 
Par smaa Bække udspringer dog i Nærheden. Det bliver nsikkert, om man 
i 1ste Led kan søge et Elvenavu ligesom i Dørdal Orkedalen GN. 232. Jfr. 
dog nnder « Forsvundne Navne » (Dynes). 

63. Belle. Udt. hæll\ — af Belle AB. 41. Belle NRJ. II 192. 
Bille 1559. Belle 1590. 1626. 1668. 1723. 

Jfr. GN. 15. 

63,3. Botn. Udt. båttn. 

Ligger ved en liden Bngt af Selbnsjøen. 

63, 6. Granby. Udt. granhy (i Selbu siges grån, i Tydalen 
grdn^ en Gran). 

63, 7. Dragsjøbjørg^eii. Udt. drå'gsøbørja. 
En Skovstrækning ved Dragsjøen. 

64. 66. Haastad. Udt. ha stå. — af Hastadom AB. 40. Hastod 
NRJ. U 192. Haastadt OE. 98. Huogstadt, Hogstadt 1559. Hoff- 
stad t, HofTstenn 1590. Horstad 1626. OfFuer Horstad 1668. Horstad 
1723. 

Håsta5ir, hvori 1ste Led vel er Adj. hår, høi. Navnet findes ogsaa 
i Aa (GN. 29) og i Fiatanger; jfr. ogsaa Hostad Singsaas GN. 58 og Uøstoen 
Orkedalen GN. 46. Gaarden ligger høit; der er her intet Yandløh. 

64, 2. Hagabakken. Udt. hagåhakkirm. 

64, 4. Haugen. Udt. hø'giym. Dat. hø ja. 

65. 10. Haastadsletten. Udt. hå'stasittta. 

65.11. Blæset. Udi. hlæscete. 

Om Navnets Forklaring kan man vanskelig have nogen sikker Mening, 
naar man ikke kj ender ældre Former af det. 

65. 12. Sjeyold. Udt. sjøråJl 

66. Kvello. Udt. iiyp'lld. — Quello, Quelluo 1559. Qaelloe, 
Kello 1590. Qualle 1626. QuelJo 1668. Quelloe 1723. 

Navnet findes ogsaa i Værdalen, hvor Gaarden ligger ved en Bæk, der 
ogsaa gaar forbi Kvelstad, og hvor det derfor er sandsynligt, at 1ste Led 
indeholder et Elvenavn. Men her er der intet andet Vandløb end Nidelven. 
Sidste Led er vel det almindelige 16 f . ; om Iste Led kan jeg ingen Oplys- 
ning give. 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 383 



67. 8elbu Præstegaard (Nesten). Udt. næ'ssta (nu kun brugt 
om en Part af Gaarden). — Næstene kirkja DN. V 420, 14-30. Nesth 
og Prestegordh nævnte som forskjellige NRJ. Il 193. Nesthen DN. I 
805, 1541 (Gaarden kom da ved Bytte til Præstebordet). Nested 1668. 
Næsted Præstegaard 1723. 

N e z 1 1 n?, af n e z t r, nederst, og v i d, <deii nederste Gaard*. Sammo 
Navn er vel det nu tabte Nesten i Løiten; mere uvist er det, om man har 
det samme i Kesten i Stange og i Nesten i Ullensaker (Bd. III S. 125. 15G, 
jfr. II S. 317). Navne paa -vin ender nu i Selbu i Udt paa -a (jfr. GN. 79, 
se Thj. VSS. 1891 S. 172). 

67, 6, Nestaøien. [Udt. næ'sstansøut^n,, Dat. -øta], 

Sms. med den frg. Gaards Navn, som her sees at have faaet tilføiet den 
best. Artikel i Hankjøn. 

68, 69. Hove. Udt. have, Dat. ha vi. — Hof AB. 120. Hoff 
NEU. II 192. Cap. Hoff 1559. HoefT 1626. Hoff 1668. Hofve 
1723. 

Hof n., se Indl. S. 66, jfr. Ørlandet GN. 79. Nutidsformen er opr. 
Dativ. 

70. 71. Morset. Udt. matsæt — Morsetter NRJ. U 193. 
Morsett Cap. Morsetther 1559. Morsett 1590. Mordsett, Moerpet 
1626. Morset 1668. 1723. 

Mnlig opr. *&iQ5ru8etr, sms. med Plantenavnet m a 5 r a f. (Galium 
boreale) O. K. Jfr. Mortvet i Eidsberg afM^drn^veit. Denne Plante 
og dens Rod brugtes før meget til Farvning; som Følge af den Værdi, den 
derved fik, er dens Navn kommet til at danne mange Stedsnavne baade i 
Norge og paa Island (Bd. I S. 141). 

71,2. Morsetmarken. Udi. må'lsætmarlga. 

72. 73. Hoem. Udt. Mern, — Hoim (trykt Honn) NRJ. II 
193. Hoem OE. 98. Cap. Hoim 1559. 1590. Hoem, Hoemb 1626. 
Hoem 1668. 1723. 

•Héeimr, af Adj. hor (hår), høi, og heimr. Jfr. Byneset GN. 14 
og 41. 

74—76. Berge. Udt. båirje. — af Berge AB. 41. Bergh 
NRJ. II 193. Berg OE. 98. Bergin 1559. Berigh 1590. Berrig, 
Berge 1626. Berigh 1668. Berge 1723. 

Berg n. Den nnv. Form er Dativ. 

77. 78. Røsset. Udt. réé'ssæt — Rossetter NRJ. II 193. 
Rodsetther, Rødsetther 1559. Rødsett 1590. Rosette, Rødsett 1626. 
Roesett 1668. Røeset 1723. 

O. R. antager det muligt, at dette Navn ligesom Bosset i Grong knn 
være opr. ^Randssetr, sms. med Mandsnavnet Rau5r (jfr. Børsen GN. 
84). Det er dog ikke opført Personn. i Stedsn. S. 199 blandt saadanne 
Sammensætninger. 

78, 2. Røssetmoen. Udt. rcé^ssætmo'n. 

79—81. A^lve. Udt. vdé'tva. — Vilwen NRJ. II 193. Weluin 
1559. Welua, Wellua 1590. Welffue, Wlffuenn 1626. WelfTue 1668. 
Welfve, Welve 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



38i SONDRE TUONDHJEMS AMT 

£r Bikkert en Sms. med vin; om Udt. jfr. GN. 67. O. B. antager, at 
det kan være opr. *Vilvin, hvis 1ste Led kunde sammenstillea med den 
Stamme, man har i Vilberg, der forekommer paa flere Steder, især paa Rome- 
rike, og i eudel andre Navne, og som kunde antages at betyde: noget behage- 
ligt, glædeligt (Bd. II 8. 230. jfr. Hevne GN. 77). Men han antager det og- 
Fati muligt, at det ved Bogstavomsætning kan være opstaaet af *Viflis. 
som man har i Formen Vevlen i Id, i Stange, i Vang i Yaldres og i Hsos. 
Dette er ogeaa en Sms. med vin; Betydningen af 1ste Led er nkjendt ^Bd. 
1 S. 202. III S. 161). 

82. Marstad. Udt. malsta. — Marstadt 1590. Morstad, Moe- 
stad 1626. Marstad 1668. 1723. 

Mulig opr. * M ar d ar s t a 5i r, sms. med Mandsnavnet M q r 5 r, som 
vnr almindeligt i Fortiden paa Island, men knn sjelden forekommer i Norge 
i MA. Det bruges dog endnu i Sønd fjord i Formen Maar (Personn. i Stedsn. 
S. 183). Marstad i FlekkeQord maa ei'ter de ældre Skriftrormer være af anden 
Oprindelse. 

88. 84. Storevjen. Udt. stor^-vja. Dat. -jcenn. — Erwe, Æwre;!; 
NRJ. n 193. Effie OE. 98. Effie, Euie 1559. Effienn 1590. Effuenn, 
Effuinn, Ewind 1626. Efuien 1668. Storøfien 1723. 

♦ E f j a f, fe Id dl. 8. 48. Her vel snarest at tage i Betydning af en 
Gren af en Elv, idet Nea her forgrener sig i flere Arme. Jfr. GN. 90. 91. 

83, 2. Eyjegjerdet. Udt. d'^vjare. 

83, 6. Aurdalskoven. Kaldes øldalen. 

En Skovstrækning i en Dal, som gaar ud til Garbergselven. i Udt. 
nærmer sig til au. Skrivemaaden med r kau neppe være rigtig. 

85. 86. Nedrclien. Kaldes U'a. Dat. Unn. — Lijd AB. 40. 
Lvdh NRJ. II 193. Liid OE. 98. Liidt 1559. 1590. Lid, Lienn 
1626. Lien 1668. 1723. 

87. 88. Øvrelieii. — Offwer Lidhenn DN. I 805, 1541. Offre 
Liid OE. 98. OiTiier Lien 1668. Se frg. GN. 

89. Stubbe. Udt. sføhhe, Dat. støhhi. — Stabbim 1559. 
Stiibe 1626. Stub 1668. Stubben 1723. 

Navnet maa henføres til stuhbr = stAfr m.. i Stcdsnavne vel oftest 
at forstaa om Stnbber af Træer (ludl. S. 79 f). Udt. tyder her paa en afledet 
intetkjonsform paa i (O. R.). 

90. 91. Lilleevjen. Udt. IHilævja. — Lilleffie 1559. Lille- 
effuenn 1626. Lille Effuienn 1668. Lildovien, Lilovien 1723. 

91, 1. Seienget. Udt. scCæiule. 

Iste Led knude maaske slaa i Forbindelse med det hos Aasen opførte 
Sig n., fremsivende Væde, der paa enkelte Steder ogsaa har Formen Seig 
(O. K.). 

92. Kallar. Udt. kallar. — Kailer NRJ. II 193. Kallar OE. 
98. Kallar, Kaire 1559. Kallir, Kallenn 1590. Kailer 1626. 1668. 
Kalder 1723. 

Et ganske enestaaende Navn. 1ste Led kunde være Adj. kaldr, kold, 
eller et Elvenavn af denne Stamme, hvortil der ogsaa ellers er Spor. Med 
Hensyn til sidste Led se Opdal GN. 266, hvor jeg har udtalt den Formod- 
ning, at det kunde være det arfr m., som findes i en Hække Navne i Lom 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 386 



og Skiaaker, og som vel maa forstaaea i Betjdoiogen : JordeiendoiDf Gaard 
(jlr. Bd. IV, 1 S. 86). Navnet vilde isaafald have samme BetydDing som 
Kai) ak og Kaldaaker paa Østlandet. 

93. Kyllo. Udt. Jqi^Ho. — Hiello NRJ. II 193. Kolam (!) 1569. 
Kieller, Kello 1590. • Kellum, Kellumb, Kiellumb 1626. Kyloe 1668. 
Kylloe 1723. 

Efter Udt. maa det være en Sms. med 1 6 og altsaa et andet Navn end 
Kyllan 1 Hegre, som i senere Tid ogsaa har været skrevet Kyllo, men i 1863 
skrives Kyliar og i AB. af Kiliom (O. R.). Med Støtte i Formen fra 
c. 1520 kunde man formode, at Iste Led er h j all r m., en flad Afsats (Indl. 
S. 66), som nn i Selbn ligesom i Gnldalen udtales Kjæll. Gaardens Beliggen- 
hed synes at passe dertil. 

94. Mølnhus. Udt. ynæinm. — Melhuss NRJ. II 193. Mon- 
skug(l) 1659. Mølhus, Mønnhuss 1590. Mollenhuus; Møllerhus 1626. 
Møllenhuus 1668. Mølnhus 1723. 

Gaarden ligger ved Melnaaen; begge Navne er dannede af mylna 
(mjulna) f., Mølle, Kvem (Indl. S. 68). 

95—99. Mebost. Udt. mabosst — Møgebostad NRJ. II 193. 
xMyklebostad Cap. Møckelbostadt 1659. Møckilbostadt 1590. Mobo- 
stad, Mobesta, Møgbosta 1626. Meborst 1668. Mebust 1723. 

^Miklibolstadr, sms. af Adj. mikill, stor, ogbolstaSr m., 
Bosted, Gaard, «8torgaarden>, et især paa Vestlandet meget hyppigt Navn, 
næsten overalt forkortet i sidste Led paa samme Maade som her; i de to 
trondhjemske Amter findes det ellers kun som forsvandet Navn i Malvik (se 
S. 853). Til Grund for den nuværende Udt. Maabost maa vel ligge en ældre, 
lignende den hordlandske Udt. Mokkelbost (O. K.). 

100. Baardsgaardeii. Udt. båhgalen. — Bor^gaard 1668. 
Boesgaard 1723. 

Maa være et temmelig ungt Navn; sms. med Mandsnavnet Baard. 

101—103. Rønsberg. Udt. rdi'nnsber, — Ronsbergh NRJ. II 
193. Rinsbehig 1559. Ronnsberig 1590. Raansberigh, Rønsberigh, 
Røennsberig, Roennsberig 1626. Rønsberig 1668. Ronsberg 1723. 

Er vel opr. ^Røynisberg, hvori 1ste Led er Gen. Ent. af r ø y n i r 
m., Rogn, eller røyni n., Rognelund^ jfr. Røineberg i Haaland (O. R.). 

104. Lund. Udt. lunn. — Lundt 1590. Lunde 1626. Lund 
1668. 1723. 

105. Overdalen. Udt. ø'verdahn, — Øffuirdall 1590. Offuer- 
dall 1626. Overdal 1723. 

£t Eng langt oppe i Rotlas Dal. 

106. 107. Rolset.. Udt. r^^^epf (Elvenavnet udt. rå'hla). — 
Rolsetther 1559. Roldsett 1590. Roldsett, Roelset 1626. Rollselt 
1668. Rolset 1723. 

Sms. med Rotla, Navnet paa den betydelige Elv, som her kommer ud i 
Nea. Samme Navn har man vel ogsaa i Rosia i Herjedalen, i Røttleån, som 
falder ud i Vettern, og i Rntlebækken fra Ratlevand i Herred. 

108. Øraas. Udt. oråsen. — Øraas 1626. 1668. 1723. 
Gaarden ligger høit over El vedaleo. Som en usikker Formodning kan 
nævnes, at man i 1ste Led kunde have det af Ross fra SøndQord og NordQord 

Rygh. Gaardnavoe XIV. 25 



Digitized by VjOOQ IC 



386 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

opførte Øre m., Oretræ, Older, eller snarere Øre n., Fom Aasen opfatter som 
en Afledning af Ore ined Betydning: Olderred eller Olderskov. 

109. Flaknan. Udt. fldkhnænn. Dat. -nåm. — Flagne 1590. 
Flachne, Flackenne 1626. Flachne 1668. Flachen 1723. 

Navnet findes ellers knn i Soknedalen (GN. 50, 6). Gaarden ligger, hvor 
Elvedalen efter en lang, trang Sammenknibning igjen bliver bredere og Dal- 
bnnden fladere. Navnet bar vistnok Hensyn dertil. Man kan vel sammenligne 
Flakkene, Navn paa en Elvendvidelse i H^landet i Grong og Flaket eller 
FJakene i Navne paa flade Fjelde. Med Hensyn til den sproglige Form kan 
man maaske sammeDStille det med Navne som Sletner, Flatner og Kvikne. 

110. 111. rthus. Udt. uttus, — Vthwss OE. 98. Vdhus 
1559. 1590. Wdhus 1626. Wdhuus 1668. Udhuus 1723. 

<Den ydre Qaard>,* den ligger nederst i Florena Hovedgrænd. Jfr. 
GN. 126. 

112. Tuset. Udt. tit sæt. — af Thufuasætre AB. 40. Twe- 
setter NRJ. II 194. Tuffueszeter OE. 98. Tuesetther 1559. Thuer- 
sett, Tusett 1590. Thupet 1626. Tuu?et 1668. Tuset 1723. 

O. R. forklarer Foimeu i AB. som en Fordanskning afj^tifnsetr af 
^ dfa f., Tue, i Gaardnavne vel oftest at forklare af Ordets Bmg om Høtder 
og Fjelde (Indl. S. 83). Navnet findes ogsaa i Værdalen, hvor det i AB. 
skrives dels Thuffnasætr, dels rigtigere Thnffnosætr. 

113. Bjørken. Udt. iør^. Dat. -J^inn. — Bierckenn 1590. 
Biørckenn, Bierchenn 1626. Bierchen 1668. V723. 

Af Trænavnet bj qrk f., som her vel nmiddelbait er brugt som Gaard- 
navn. Ogsaa i Værd alen har man Bjerka, udt. med enstav. Betoning (af 
Bio r ko AB.). 

114. Hegset. Udt. hceggsæt. — Hogsetter NRJ. II 194. Hex- 
setther 1559. Hegpett 1590. Heglet 1626. Hegpetl 1668. Hegset 
1723. 

1ste Led kan være Trænavnet heggr, Mandsnavnet Heggr eller et 
Elvenavn Hegga. Der gaar en Bæk forbi Gaarden. 

116. Bakken. Udt. hdhhinn. Dat. -Jca. —Bache 1668. 1723. 

116. Neset. Udt. ncesse. Dat. næssi. — Nes 1559. Ness 
1590. Nes 1626. Næ^ 1668. Næss 1723. 

116, 5. Enbakken. Udt. enhakhhm, 
1ste Led er vel Træuavnet Eine (oldn. einir). 

117. Langsmoen. Udt. Idngsrno'n. — Langsmoe 1723 (øde). 

Er vel samme Sted, som paa Rektangelkartet kaldes LaDgsetenget. Det 
er vel mnligt, at dette ellers temmelig uforklarlige Navn er en Sammen- 
dragning for Langsetmoen; Gaarden kan engang hare hørt nnder GN. 38. 

118—120. Stokkan. Udt. stå^Jckænn- — af Stokkom AB. 40. 
Stocke 1559. 1590. Stoeche, Sloechumb 1626. Stoche 1668. 1723. 
Se Melhus GN. 72. 

120, 4. Stokkengene, Udt. stå'ickænnjæn/n,, 

121. Kraakstad. Udt. Jcrå'kkstd. — Krogstad NRJ. II 193. 
Kraackstad OE. 98. Kragstadt 1559. Krogstadt 1590. Krogsta 1626. 
Krogstad 1668. 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 3B7 



Kan yære sms. med Mandsnavnet Krokr (Personn. i Stedsn. S. 170). 
Her er en Elv, som knnde have havt det hyppige Navn Eråka. Men som 
▼ed det flg. GN. bemærket, kan der være nogen Gmnd til at tro, at Elven 
har håvt et andet Kavn. 

122—124. Mosletten. Udt. moslitta. Dat. tænn. — Mosletter 
NRJ. II 193. Moeslett 1668. Mouslel 1723. 

O. R. antager, at denne Gaard nden Tvivl er den, flom AB. 41 kaldes 
Modestader, i 1659 Mostadt. Dette maa være samme Na^-n som Mostad 
i Frosten og Malvik og maa sandsynlig komme af m é $ a f., Elv, eller af et 
Elvenarn M 6 5 a. Se Malvik GN. 60. 

125. 127. Moganrden. Udt. mo galen. — Mougordt 1590. 
Mougaard 1626. Moegaard 166«. 1723. 

Iste Led indeholder vel samme Stamme som i det frg. Navn. 

126. Uthus. Udt. tWus, — Wdhus 1590. 1626. Vdhuus 
1668. Udhuus 1723. 

Jfr. GN. 111. Disse Navne paa -gaard og -hns tyder paa, at der her er 
foregaaet en Udpartning af en ældre Gaard, sandsynlig det gamle « Modestad*. 

128. TroBset. Udt. tro'nnsæt, — thrundsetter 1559. 1590. 
Thrundset 1626. TronPet 1668. Tronset 1723. 

*I>r6ndarsetr, sms. med Mandsnavnet I> r 6 n d r. 

129. 130. Kolset. Udt. Mlsæt — Kolsetter NRJ. II 194. 
Kolsetther DN. I 805, 1541. Kolsethe Cap. Koldsetther 1559. Kol- 
sett 1590. Kollsett 1626. Kolset 1668. 1723. 

Efter de ældre Skriftformer og den nnv. Udt. vistnok sms. med Mands- 
navnet Kolr (O. R. ; Personn. i Stedsn. S. 167). 

130. 3. Kolset vestre. Kaldes hø'sstvåUsIcdjen, 
130,4. Svartaasskogen. Udt. svaltåsskojm, 

131. Kleset. Udi. hlescet. — Kleggesetter Cap. Kløgsetther 
1559. Klegsett 1590. 1626. Kleset 1668. Klegset 1723. 

Efter de ældre Former maa g her være opr. og ikke hare indkommet 
ved en Lydforandring foran s. Navnets Betydning er tvivlsom. Der kommer 
her en større Bæk nd i Nea. 

132. 133. Nepvik. Udt. nervika. Dat. -Iginn. — Vigh. NRJ. 
II 194, Viick OE. 98. Wyck 1559. Wiigen og Neruig 1590. Wigenn 
og Neruig 1626. Nederwigen 1668. Nærvigen 1723. 

GN. 132—164 danner den Grænd, som kaldes Vikkvervet. 

134. 135. Øvervik. Udt. ø'vervika, — Øffuerwigen 1668. 
Overvig 1723. 

136, 3. Yikaengene. Udt. vfkaæ^mjævjn. 

136. Sæter. Udt. sé'ter, — Settre NRJ. II 194. Cap. Selther 
1559. Setlir 1590. Setter 1626. 1668. Sætler 1723. 

• S e t r n., Opholdssted, Bolig (Indl. S. 74). 

137. Sesseng. Udt. saissæng. — Sedzengh NRJ. II 194. 
Settseng 1559. Sessuig, Sessenngh 1590. Sesingh, Zesinng 1626. 
Sepengh 1668. Sedseng 1723. 



Digitized by VjOOQ IC 



388 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Vel opr, 'Setrseng, sms. med den frg. Gaards Navn« Jfr. Opdal 
GN. 226, 

138. Saamstad. Udt. så'mmstå. — Sodhomostadhe AB. 120. 
Sømstat Cap. Sørnstadt 1559. Semsta 1590. Sombstad, Sembsta, 
Samsta 1626. Sambstad 1668. Samstad 1723. 

Sodhomostadhe i AB. antager O. R. for en Feil for 8 o d h m o- 
8 t a d h e, sms. med et Elrenayn S o 6 m a, der knnde yære dannet af Stam- 
men sjéda med Endelsen ma, som man ogsaa har i EKenavnene Usma i 
Selba og Øksendalen, Kasma i Singsaas og Krisma i Aamot (Tbj. YSS. 1891 
S. 226 f.). Om andre Elvenavne af Stammen s j 6 6 a se UeTne GN. lUl, 
Røros GN. 132, 258 og Aalen GN. 80, 2. Der gaar en Bæk med sterkt Fald 
forbi Gaarden. 

1S9. 140. Aunet. Udt. øne, — Efne 1668. Ofne 1723. 

141—144. Slindan. Udt. sfindænn. Dat. -dam. — Slynde 
NRJ. II 194. Slindenn 1559. Slinde, Slindenn 1590. Slindemb 
1626. Slinden 1668. Slinde 1723. 

Navnev findes ellers i Sogndal i Sogn i Formen Slinde; mnUg hører 
ogsaa Slinningen i Borgnnd Sdm. hid. Vel af Slind f, i en af de hos Aasen 
anførte Betydninger: Tverbjelke, fast Bræt eller Trappetrin, Side (O. R.)- 

145. Yallian. Udt. vdllUænn, Dat. dm. — Wallij 1590. 
Walliid, WoUj 1626. Wallj 1668. Waldlie 1723 (da Engslette, for 
beboet). 

Iste Led er vel vqllr m.. Sætervold (O. R.). Gaarden ligger oppe 
i Aasen. 

146. Aasan. Udi. asæmi^ Dat. -såm, — Aassenn 1590. 
Aasenn 1626. Aasom 1668. Aasum 1723 (Engslelte, før beboet). 

^ Å s a r, Flt. å s s m., Aas (Indl. S. 42). Ogsaa en Aasgaard, Nabogaard 
til den frg. 

147. 148. Gttllset. Udt. gulisæt — Guldsetter NRJ. II 194. 
Gulsetther 1559. Guldsett, Gulsett 1590. Guldsett, Gulset 1626. 
Gulpet 1668. Guldset 1723. 

Vel opr. *Gnllasetr, sms. med Mandsnavnet Gnili (Peraonn. i 
Stedsn. S. 103). 

149. 150. Aftræt. Udt afffrcett, oni alle Gaardene: dfftræt- 
tænn. — Auttretten NRJ. II 194. AfTtrilenn 1559. Afflhrodt, Affthrot- 
tenn 1590. AfTlradt, Afiflroed 1626. Afftred 1668. Aftredt, Aflred 
1723. 

Enestaaende Navn. O. K. antager som sikkert, at 1ste Led er a p t r, 
tilbage, og anser det for muligt, at sidste Led kan være det i Navne ofte 
forekommende I>ræta, Trætte, Ket^tvist: en Eiendom, som var vunden til- 
bage ved Proces (jfr Tbj. VSS. 1891 S. 236). Forklaringen maa dog anaees 
for meget tvivlsom: I)ræta forekommer ellers mest som Iste Led. 

151 — 158. Kjesnes. Udt. hrsnrr's. — Kiostness NRJ. II 194. 
Kiodesnes Cap. Kiosnes 1559. Kiø^nes 1590. Kiøsnnes, Kløenes 
1626. Klovnes 1668. Kiosnes 1723. 

Det ligger nær at forklare Iste Led af kjoss m., en smal Vik (Indl. 
S. 60), da Giiarden ligger paa Neset mellem en dyb, smal Vik af Selbnsjoen 
og Slindeelvens Udløb i en anden mindre Vik Skrivemaaden i Cap., som 
ellers pleier at have de paalideligste Navneforraer af Jordebøgerne fra det 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 389 



16de Aarh., knnde dog vække nogen Tvivl om denne Forklarings Rigtighed. 
Rjesnes i Jølster er vel samme Navn. 

154. Kolyiken. Udt. iølviJga. — Kolvigen 1723, 

Ved en Vik af Selbnsjøen. Navnet sigter maaske til. at der engang 
har været drevet Knlbrænding her (O. R."). 

156. Hammer. Udt. hå'mmår. — Hammer 1668. 1723. 
Ligger paa et Nes med en isoleret Fjeldhammer. 

156. Storodden. Udt. st6'rå(l4inn. 

167. Fuglemskoven. Udt. fiCgglenisIcbjinn, Dat. -ga. 

Jfr. GN. 12. 

158. Erøen. Udt. ct^jja. 

168, 4. Eggaodden. Udt. dSjjaåxlclinn, 

159. Høgaasen. Udt. hogåsen. — Hoyaas 1668. 1723. 

160. Okstad. Kaldes ffkkståsen. — Oxstaaas 1668. Ogstaas 
1723. 

Strøget her paa et Stykke af Selbosjøens Sydkyst skal kaldes Okssla 
(d. e. -siden). Ligeoverfor paa Nordsiden har man Fjeldet Oksinn og 
Oksdalen. 

161. 162. Renaaen. Udt. renåa. — Reinaan 1668. Reinaae 
1723. 

Har Navn efier Elven Reinaaen (her ndt. Ren-), nær hvis Udløb Gaarden 
ligger. Elvens Hovedtilløb kommer fro ReiusQeldet og gaar gjennem Rein- 
8jøen. Det er det meget hyppige Elvenavn Reina. 

163. Haannaaen. Udt. ha^piåa. — Handaae 1668. 1723. 

Gaarden ligger ved Udløbet af en Elv af samme Navn, der kommer fra 
Haannsj øerne. O. R. forklarer utvivlsomt rigtigt Elvenavnet som en Udtale- 
form af Hornaa. Samme Elvenavn har man i Horna i Elvemm (Bd. III 
S. 821) og i Unrdalen, og i Haanna i 0. Rendalen. Navnet har vel Hensyn 
til Kmmninger i Elveløbet. 



FOESVUNDNE NAVNE. 

af Snatwikstadhum AB. 40 (ode). 

I Iste Led kunde man maaske have det af Ross anførte Snat n., Ende 
paa et Reb, Tange af Skov (jfr. Bd. I S. 382). 

Birkelijdh vid Hundhamar AB. 41. 

Det her nævnte Hundhamar skulde snarest antages at have været 
en i Selbnsjøen udstikkende Hammer. Hundhammer findes som Gaardnavn i 
Hans, i Tusteren og i Nærø og er ogsaa Navn paa en Fjeldhammer ved 
Trondl^emsfj orden nær Saksvik i Strinden. 

Af Tranomo AB. 41. 



Digitized by VjOOQ IC 



390 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

Der findes nu en Engslaat, som kaldes Tronmoen (med lokt o) sønden- 
for Nea lidt nedenfor Mølnaa, som vist tidligere har været beboet. Det er 
muligt^ at det kan være en Levning af denne Gaard. Den opr. Form maa 
vel være Trqnnmér af Faglenavnet t r a n a f, Trane. 

af Nyahusom AB. 41. 

£n af Langligaardene, GN. 41—43, skal nn i Dagligtale kaldes Njhns. 

Modestader AB. 41. Mostadt 1559 (5 Opsiddere). 
Se Bemærkningen ved GN. 122 ff. 

Bjorgh AB. 40. 

BJQig f. (Indl. 8. 43). Der findes fiere Navne i Bygden, sms. med 
-bjørgen. Man kunde her f. £x. tænke paa Amdalsbjørgen nnder 6N. 3, 
hvor man ogsaa har Navnet Bjørgdalen. 

Rwdh AB. 121. Rudt Cap. Rodt 1590. Roedt 1626. 

Rn5 n.. Rydning (Indl. S. 71\ Et Stykke ovenfor Rønsberg i Rotlas 
Dal findes der en Sæter, som efter Kartet heder Røvolden, hvori dette gamle 
Gaardnavn vel er bevaret. Gaarden knnde maaske være den samme som den 
nnv. Baardsgaarden, GN. 100. 

Syrestad NRJ. II 194 (i Vikkvervet?). Sidestade Cap. Sierstadl 
1559. Siersta, Siirstadt 1590. Siersta 1626. 

VistnoK samme Gaard som Annet GN. 139. 140. Maaske af * 8 i g r i S- 
arsta5ir, jfr. Sirsæter i Lindaas, der bevislig er sms. med S i g r i 6 r 
(O. R.). 

Marckedall 1590. 1626 (nævnt mellem Mebost og Rønsberg). 

Noldall 1590. Nordallsøunn 1626. 

Dynes Cap. (nævnt sammen med Flønes). 

Noget Sted med et lignende Navn kjendes ikke nn. Man kande gjette, 
at Dynes er afslidt af Dymes, hvori 1ste Led knnde være det samme som 
i Dyrdal, GN. 62, hvor ogsaa r na er faldt bort i Udt. De Bække, der har 
Udspring nær Dyrdal, falder ud i Selbnsjøen paa en Halvø straz østenfor 
Flønes, og der knnde Dynes have ligget. En af disse Bække maatte da have 
havt et Navn af Stammen dyr. 

Falle 1626. 

Se Byneset GN. 18. 

Minde 1626. 

Hvis man knnde slntte noget af denne Navneform, som kun er bevaret 
i en enkelt Kilde, \ilde det være rimeligt at antage, at Navnet indeholder 
samme Stamme som Minne i Eidsvold af * M i n n i (M y n n i) n., Mnnding. 
Gaarden maatte i Tilfælde have ligget ved en af de større Elves Udløb i 
Selbnsjøen. 

Espe 1626. 

Navnet er endnu bevaret (udt. Æsspe med enstav. Betoning) om et 
Underbrug i N. for Sesaas. Maa vel uagtet Betoningen komme af e s p i n., 
Aspeskov. 

LofTaas 1626. 

Schogsvold 1723 (laa da som Eng til Sesaas; nu kjendes Skogs- 
voldene som et mellem flere Gaarde delt Eng). 



Digitized by VjOOQ IC 



41. SELBU 391 



GAMLE BYODENAVNE. 

Fri ol AB. 40. Frolen OE. 98. Ffroell NRJ. II 194. Fraal 
1559. Froren 1590. Paa de 3 sidste Steder nævnt som Gaard. 
Navnet er nu bevaret i Floren (udt. med enstav. Beton, og «tykt» 
1), der bruges som Grændenavn, omfattende GN. 109—116. 

Samme Navn bar man ogaaa i Hegre (i Stjerdalen), skr. af F r o 1 AB. 
38, Frolin 1669, Frorenn 1690 og Frol- endnu i 17 Aarb. Fremdeles i 
Levanger Sogn: Frolar skipreidha AB. 1 9, Ffræl Sogn NRJ. II 
197, Frolen DN. I 811, 1647. V 678, 1488. Malig har man desuden det 
samme Navn i Frydll i Land (j Fr^ale DN. I 314, 1870. j Frøyiale 
DN. III 486, 1424). Der er mærkelig Overensstemmelse i Situationen mellem 
Floren i Selbu og i Stjørdalen, en udvidet og bebygget Del af en længere 
Dal, som er trang og ubeboet paa den nærmeste Strækning baade ovenfor og 
nedenfor. Dette slaar dog ikke til i Levanger (O. R.). 

I Wikahuerfue AB. 40, nu Vikkvervet, hvorved forstaaes 
Strøget vestenfor Neas Udløb i Selbusjøen og Dalbygden opover langs 
Slindeelven (Naala), nærmest GN. 132 — 154. I den gamle Jordebog 
regnes dog ogsaa Stokkan (GN. 119 f.) til Vikkvervet, saa at det da 
ogsaa har omfattet Sydsiden af Nea et godt Stykke opover. 

Vlkahverfi, bvori Iste Led er Gen. FIt. af vik f., sigtende til de 
Bugter, som Sjøen her gjør. Sidste Led er h verf i n., der oftere bruges 
til Dannelse af Grændenavne, jfr. Seljuhverfi i Aafjorden (S. 29) og 
Røstkvervet i Hevne (S. 100). 



Digitized by VjOOQ IC 



42. 

TYDALENS HERRED. 



Herredets og Sognets Navn : Tydalen. Udt. ty' dalen (El\eiia\nei 
udt. ttf'a). 

Ældre Navneformer: i Thidal i Sælbo DN. I 447, 1409. i 
Thyggherdal DN. XIV 146, 1493. Thydallen 1626. 

Navnet er sms. med Tya, Navn paa en Bielv til Nea. O. R. antager, at 
Elvens opr. Navn er I>y, og At man har den samme Stamme i Sønavnet 
Tyen i Valdres og i Tyvand i Sannikedal, mnlig ogsaa i Gaardnavnet Tyholt 
i Strinden. Bygdenavnets opr. Form maa have været •t^jardalr. 

Tydals Kirke nævnes i Reformatsen. Efter Schening skal den før have 
staaet paa Kirkvold, men blev 1696 flyttet til sit naværende Sted paa 
Annet. 



Gaardenes Navne: 164 ^ Hilmo. Udt. ^/7/w6, Dat. -wiow. — 
Hyemmo NRJ. II 194. Hindmo 1559. Hillemoe 1668. Hieldmoe 
1723. 

1ste Led hænger vel sammen med hjallr m., flad Afsats, jfr. Hjel- 
moen i Værdalen (udt. Heil-). Gaarden ligger paa en Afsats høit over Nea. 

165—167. Gresli. Udt. gressUa, Dat. .?m. — Griisliidh DN. 
I 447, 1409 (sandsynlig vngre). Grysliidh DN. XI 210, 1478. Gris- 
lydh NRJ. II 194. Krisiliidt 1559. Grisliidtt 1590. Grepeliid, Gre?eli 
1626. Greslj 1668. Grislie 1723, 

Efter de ældre Skiiftformer knnde man antage, at Iste Led er Mands- 
navnet Griss, medens den nnv. Måt. snarere tyder paa en opr. Form 
Greipsli5, sms. med Mandsnaynet G r e i p r (Personn. i Stedsn. S. 97). 

166, 2. Lillehenbjørgen. Kaldes htnhjørga. 
Kommer af Hena, d. e. Heina (tostav. Beton.), Navn paa to Bielve til 
Nea. Heina findes ogsaa som Elvenavn i Snaasen. 



Sognet er først nylig udskilt fra Selbu som eget Herred, og Gaardene hai derfor 
fortløbende Matrikelnumere. 



Digitized by VjOOQ IC 



42. TYDALEN 393 



166. 5. Sæteraaen. Udt. sætråa. 

Ligger ved en liden Elv Sæteraaeu, et Stykke nordenfor Gresli. 

167.6. Styttaadalen. Udt. stf Uådalen, 

Styttaaen maa være samme lille EIy, som paa Rektangelkartet kaldes 
Stutbækken, som forbi Stutaa volden gaar ud i Lødølja; af Adj. stuttr, 
kort, na i det Trondbjemske oftest udt. stott. 

168.169. Aunet. Udt. ø'we, Dat. ø wa. — Ønum 1 559. Øffne 
1590. Ounne 1626. Oune 1668. Øfne 1723. 
Af a u 9 n n., Ødegaard (Indl. S. 42). 

170—176. Aas. Udt. ås. — [i Ass DN. XIV 146, 1493]. 
Aass NRJ. II 194. Aas 1559. Aass 1590. Aas 1668. Aass 1723. 

170. 1. Brennaasen. Udt. hrdi'n,msen, 

Iste Led kommer af brenna f., Brænding (Indl. S. 46). 
171, 1. Berget. Udt. 6^Vje, Dat. hfe^rja. 

171.4. Ovlinglien. Udt. å'vUnglia. 

Har Navn af Ovlingaaen, der kommer fra Søen Ovlingen. Udt. af disse 
Navne kj endes ikke. Man kunde maaske sætte dem i Forbindelse med Adj. 
ovleg, overordentlig, udmærket, 1 det Trondbjemske ovle og uvle (Aasen og 
Boss). De maatte da vel sigte til sterk Opsvulmning under Flom. 

173. 2. Kammen. Udt. kammtnn,. 
174, 2. Fresvoldlien. Udt. frtsvålljia. 

Iste Led er Fresa, Navn paa en Bæk, som gaar ud i Stuesjøen. Det 
hænger vel sammen med frøsa, at sprudle, strømme sterkt, især med brusende 
Lyd, ogsaa: fnyse (Aasen); paa disse Kanter udtales Ordet nok oftest fresa. 

174,6. Lunden. Udt. luim\ Dat. luf^tyi. 

175, 1. Jenshaugen. Udt. jænnshøgifiti, 

176, 1. 2. Hangen. Kaldes hø'nnsgalen, 
Iste Led i Dagligoavnet er vel Mandsnavnet Bjørn. 

176.5. PatrusYoIden. Udt. patrusvållen. 

Patrus, som ogsaa forekommer i GN. 187, kunde maaske være en For- 
vanskning af et Personnavn. 

176.6. Spøneset. Udt. spi^'næsse, Dat. -sa. 

Hænger vel sammen med Folkespr. Spoda f., ogsaa Spøa, en lang, smal 
Brødspade; Navnet maa saaledes betegne et langt, smalt Nes. 

177—180. Østby. Udt. y'sshy. Dat. -ftyw. — Ossby NRJ. II 
195. Østeby 1559. Østbye 1590. 1626. 1668, 1723. 

Kan være opr. •Austb^T, den østlige Gaard, eller •Øfstibyr, den 
øverste Gaard. Beliggenheden og den nuv. Udt. kan passe til begge Forkla- 
ringer (Thj. VSS. 1891 S. 215 f). 

181. Kirkvold. Udt. Jgø'rkvållen. — Kierchewold 1668. 
Kierkevold 1723. 

Har sit Navn af, at Sognekirken indtil 1696 stod her. 

182. Fossan. Udt. fåssafm, Dat. -såm. — FoPum 1668. 
Fossum 1723. 

Har Navn af Fosse i Tya. 



Digitized by VjOOQ IC 



394 SØNDRE TRONDHJEMS AMT 

183. Leyeien. Udt. løveia. Dal. -eiinn. — Løføen 1668. 
1723, 

184. Moen. Udt. mé'n. 

185. Stuesje-Hulvolden. Kaldes sh'isøhåfe. 

Ligger ved Tyas Udløb af Stoesjøen. Iste Led i det sidste Navn maa 
▼ære det samme, som man har i 6N. 188 og 191, men her i en afslidt Foihl 

186. JensYolden. Udi. jæ'nnsvåUen. 

187. Patruslien. Udt. pdMisUa. 

Jfr. GN. 176, 6. Efter Kartet gaar en Bek, Patmsbækken. mellem beg^ 
disse Gaarde. 

188. Stuevolden. Udt. stugiivdllen. 

Se GN. 191. Gaarden ligger ved Bredden af Stnesjøen. 

189. RotTolden. Udt. ro hallen, 

Gaarden ligger ved Rotaaens Udløb i Stnesjeen. Rota findes ogsaa som 
Elvenavn i Vaage. 

190. Mjesjødalen. Udt. mo'saadalen, — Møssedal nævnes 
1723, men skyld lagdes ikke, fordi det kun var en liden <Finnesæter>, 
der, ret som det var, laa øde. 

Har Navn efter Mjøsjøen (adt. Mø), hvorig jennem Møaaen (Kartet 
gaar til Stnesjøen. Da Soen netop er meget bred, kan man ikke ndlede 
Navnet af Adj. mj or, smal. Udtaleformen synes at forudsætte et ElvenaTH 
Møsaaen. 

190, 2. Langen. Udt. langinth 

Har Navn efter en stor Sø paa Grændsen mod Røros. 

191. 192. Stuedalen. Udt. stn gudalen. — Stuedallen 1723. 

SandsvDlig indeholder Iste Led ogsaa her ligesom i Htnedal Orkedalen 
GN. 171 et Elvenavn. 



~W" 



Digitized by VjOOQ IC 



RETTELSER OG TILLÆG. 



S. 6 L. 3 f. o. Efter OE. tilføies 28. 

8. 20 L. 24 f. o. Haavvin 1. Hovin. 

S. 20 L. 4 f. n. S. 211 f. 1. S. 67. 

S. 20 L. 3 f. n. Lysvatne 1. Lysvatnet. 

S. 26 L. 10 f. n. Prof. Btigge formoder, at Tiltrem kan være opstaaet af opr. 
•l>islareimr, hvori Iste Led er Gen. af J i 8 1 f., Stang, Vognstang, 
her sigtende til den lange, småle Odde, som strax indenfor Gaarden 
stikker ud i Fjorden. 

S. 38 L. 24 f. o. må'nnsvållen 1. må'nns-, 

S. 39 L. 12 f. o. Rødsjø 1. Rødsjøen. 

8. 42 L. 16 f. n. Prof. Bugge sammenstiller Ag 5 ir, der forekommer som 
Landskahsnavn og vel ogsaa udgjør 1ste Led i AgSanes, med ags. 
ege5e, oht. eg ede, en Harv, og formoder, at fremspringende Punkter 
af Landet er blevne sammenlignede med Tinder i en Harv. 

8. 42 L. O f. n. Soluen 1. Saluen. 

S. 47 L. 17 f. n. Hals 1. Halsen. 

S. 60 L. 3 f. n. flatnésse 1. flat-. 

S. 62 L. 20 f. o. Døsviken 1. Døsvik. 

S. 66 L. 8 f. n. ønavnet • D Q r 5 forklarer Prof. Bugge af ags. d a r o o m., 
Kastespyd, glfransk dard, oldn. (poet.) Gen. darra5ar. Øen maa 
have Navn af sin Form, der ligner et Spydblad, jfr. Ønavnene Spjutø og 
Vigr. Vi har her et Exempel paa det ofte forekommende Tilfælde, at et 
Appellativ af Hankjøn bruges som Ønavn i Hunkjøn uden Tilføielse af 
nogen Afledningsendelse. 

S. 68 L. 14 f. o. my'ra 1. mfra, 

8. 58 L. 20 f. n. Vtydher 1. Vthyder. 

8. 61 L. 8 f. o. Kvalver 1. Kvalvær. 

S. 79 L. 2 f. n. DN. Il 260 1. DN. II 208. 

8. 104 L. 9 f n. Det tør være tvivlsomt, om Settre i NRJ. er denne Gaard 
og ikke snarere Langsæter, GN. 18. 

8. 105 L. 24 f. n. Grynnyøie 1. Grynniøie. 

8 110 L. 4 f. o. bå'Ua 1. bå'lia. 

b\ 110 L. 17 f. o. DN. 792 1. DN, X 792. 

8. 180 L. 16 f. n. sfflbu 1. solbu, 

8. 137 L. 4 f. o. Singsaas 1. Soknedalen. 

8. 189 L. 21 f. o. Lomundal 1. Lomunddal. 

S. 141 L. 15 f. o. 1398 1. 1392. 

8. 145 L. 16 f. n. snausa 1. snausa. 

8. 168 L. 14 f. n. grutsætra 1. grittsætra. 



Digitized by VjOOQ IC 



396 RETTELSER OG TILLÆG 

S. 170 L. 8 f. o. Det af Skarv dannede Hnnkjønsord maa snarere have Tæret 

skerfr end s kerf. 
S. 181 L. 10 f. n. Den nnv. Form Skorem knnde dog nok være opstaaet af 

Skdgareimr, idet g efter Bortfald af Mellemvokalen knnde v»re 

bleven afslidt ligesom i Skorannan, Hevne GN. 61, af Skégrandir. 
S. 187 L. 17 f. n. Hnstoft 1. Hnstøft. 
8. 202 L. 4 f. n. své^'ni^lia L svéé'nnsUa. 
s. 206 L. 5 f. o. Gjeitberget 1. Gjetberget. 
S. 210 L. 6 f. o. sté'nnsKa \. sté'nnslia, 
S. 212 L. 17 f. o. Sammenhængen 1. Sammensætningen. 
S. 236 L. 24 f. o. Vold 1. Volden. 
S. 262 L. 3 f. o. Hageløkken 1. Hagaløkken. 
S. 267 L. 12 f. n. Efter caa-Lyden i Iste Stavelse* skal tilføies: «i det nam- 

dalske Navn>. 
S. 306 L. 22 f. o. ElvenaMiet Vi g g er efter Prof. Bugges Mening at aflede 

af vega, at føre fra et Sted til et andet, hvoraf man ogsaa har Tigg 

n., en Hest. 
S. 310 L. 3 f. o. Fielkiøs^ I. Fielkios. 
S. 318 L. 10 f. n. Sksffsted 1. Skaffsted. 
S. 319 L. 6 f. n. Høym 1. Hoym. 
S. 866 L. 12 f. o. mod 1. med. 



o^fcr 



Digitized by VjOOQ IC 



REGISTRE 



Digitized by VjOOQ IC 



Digitized by VjOOQ IC 



I. GAARD- OG BYGDENAVNE. 



Oldnorske Navnefonner er betegnede med spærret Tryk. Tegnene * og ? er an- 
vendte paa samme Maade som i Texten. I Anførselstegn er satte *) oldnorske Navne- 
former, der ikke er anførte i den normale Orthografi, *) senere Navneformer, der er an- 
førte 1 de ældre Kilders Orthografi, og >) senere Navneformer, der er anførte efter Nutidens 
Udtale, hvor denne afviger fra den 1 Matrlkelen brugte Form. 



Aa 28. 88. 91. 167. . 
«Aaen> 73. 
«Aaff8ton> 166. 
€i Aafiorum* 16. 
AaQ orden 16. 
< Aagestad > 306. 
Aagjerdet 169. 
Aakerlien 248. 
Aakemea 14. 
Aakerneset 23. 
«Aalberg> 321. 
Aalbu 187. 196. 
Aalbygvolden 204. 
Aalen 209. 
Aalmen 179. 
Aalmoen 109. 
Aalmsæteren 179. 
.A aisøen 381. 
Aamot 162. 
Aamotsdalen 181. 
Aaneset 94. 
Aansta'n 196. 
Aarbo 19. 
Aaremmen 114. 
Aarføret 86. 
Aarhangen 249. 
Aarli 136. 
Aarlien 307. 
Aarlivold 136. 
Aarlotdalen 102. 
Aarlotten 102. 
Aarneset 23. 



Aarnset 103. 

«Aaruatten» 162. 

Aarøien 106. 

Aas 176. 249. 393. 

Aasan 388. 

<Aa8an> 231. 

Aasegg 4. 

Aasen 92. 109. 110. 200. 

224. 226. 261. 272. 294. 

308. 310. 
•Aasen* 172. 364. 
Aaseuhus 263. 
Aasgaarden 336. 
»Aasgjerdet* 367. 
cAashagent 176. 
«Aashaugen> 172. 
«Aasløkken» 261. 
Aasmnlen 112. 
cAa8S» 366. 
cAa|3* 367. 
<rAa|3boe« 208. 
Aastad 88. 

«i Aas tafy rde» 83. 
Aastan 83 311. 
cAastQordviken* 84. 
Aastøen 26. 
Aasum 367. 
Aasvolden 217. 
Aasøen 47. 
Abelvig 46. 
Abrahamavolden 206. 
! <Ab8etther* 112. 



Afløisen 66. 
Aftræt 388. 
Agalausvoldeu 206. 
Agdenes 42. 48. 396. 
Ag dan es 42. 
Agholt 161. 
cAgsetter* 79. 
«Ahren» 73. 
Akset 76. 79. 
Ål 209(?). 
cAlden» 26. 
'Alfaas* 148. 
Å 1 1 209 (?). 
cAllergodt* 202. 
Almaas 210. 229. 268. 
• Almaas* 226. 
Almaasbroen 230. 
tAlmaasYolden* 198. 
'Almaasøia* 229. 
Almandaonet 361. 
A 1 m å s a r 229. 268. 
Almenningen 9. 
Almenningsværet 9. 
»Alminding* 361. 
Almlien 310. 
Almvik 46. 
«Almyngh> 9. 
Aiset 107. 380. 
< Aishang* 119. 
Alstad 89. 
<Alsted> 301. 
«Althekeyle» 29. 



Digitized by VnOOQ IC 



400 



REGISTRE 



«Alaestad> 89. 
«A]ue8(ør» 112. 
Amdal 243. 377. 
•AmdalsTolden* 255. 
Amundaas 63. 
Åmnndaråss 63. 66. 
cAmnndsdaleu> 381. 
Andaas 308. 
•Andersaunet* 222. 
Anderskog 71. 
•Andfyndzhos* 253. 
caf Andheskogh* 71. 
cAndaigenn* 36. 
«And zne8> 76. 
Angen 1. 
«ADnestad> 195. 
AnDel 146. 
Anshns 253. 
cAnshasbaagen* 253. 
Ansnes 76. 
Apotheket 319. 
Å r 23. 88. 91. 157. 
cAram* 114. 
«Arhong> 190. 
«Aritzwigh» 86. 
Årll8ir 135. 
<Aniegaarden» 185. 
Arnevik 22. 
«Arom> 114. 
Asbjømslettet 144. 
Asbjernvik 45. 
Asen 28. 
Aserøen 26. 
«Aske» 119. 
Askjem 119. 
Askjemhalten 120. 
Asmnndarstadir 336. 
Asmnndaryågr 67. 
«A8iDWDdeha88> 253. 
AsinuDdvaag 07. 
Aspaas 217. 
cAspegell' (I) 246. 
Aspeggen 246. 
•Aspej^gen* 148. 
<Aspgaardt> 335. 
Asphang 110. 
Aapbaugen 193. 
Aspbolar 135. 
Aspjeld 131. 
Asplien 36. 
Aspøl 135. 
Ås 8 109. 12ir 161. 175. 

277*. 299. 393. 
€A3em> 28. 
Åstar 83*. 311. 
AtlaataSir 360*. 
«Attenzø> 315. 
AttveDdiDgen 144. 
«rAtzerø» 20. 
•Audlieren* 345. 



Anka 59. 

<Aala> 365. 

<af Aulfnasætre* 

380. 
Aunan 136. 176. 242. 295. 
«AuDaii> 260. 
Aonbakken 231. 
Annberget 295. 
Anne 192. 275. 
AuDemo 127. 
Avnet 14. 31. 47. 65. 92. 

107. 110. 132. 263. 280. 

315. 322. 357. 366. 388. 

393. 
«Aanet»80. 106.227. 247. 

249. 311. 359. 372. 
AuDgrinden 2 SO. 
Aunmoen 230. 
Annøen 79. 
Annøien 231. 242. 
Anrdalskoveu 384. 
Anset 91. 112 
cAustadt* 373. 
tAnstelydh* 226. 
<Anstihagan> 208. 
Anstrått 53. 
«Anttretten» 388. 
Åyaldsstadir 155. 
Avlesbngen 87. 
<af Axsætre* 76. 



Baagaavold 157. 

Baagaavoldsæteren 167. 

Baalijord 27. 

(Baal8høgen> 213. 

Baardsgaardeu 385. 

«Baardsgaarden> 185. 

cBaardshangen* 163. 

Baardshangslettet 168. 

Baarli 110. 

Baarset 381. 

Baatviken 70. 
I .Bachlj*:!} 345. 

cBacke* 327. 
' <Backegaard» 245. 
I 'Backhus* 195. 
I Badstuviken 79. 

BagavQllr 167. 
I Baggeien 281. 

«Bahuus» 177. 
I Bak 141. 
I Bakaasen 216 233. 

Bakkan 17. 262. 276. 293. 
, < Bakkan* 255. 
' Bakkannet 339. 

Bakke 188. 339. 
I Bakken 45. 50. 87. 164. 
168. 199. 201. 217. 285. 
I 260. 261. 276. 386. 



•Bakken« 110. 144. 224. 

349. 361. 
Bakki 141. 
Bakkøien 104. 
Baklien 194. 
BakliYolden 206. 
Baksæteren 140. 
caf Baldazne8e> 

79. 
Baldrsnes 79. 
Balevaag 66. 
Balsnes 63. 79. 
Balstad 378. 
Bangan 227. 247. 
cBarchsetther* 27. 
Baret 45. 
Barm an 66. 
Barm i 66. 
<Barra» 46. 
Barset 27. 
Barstad 182. 
Bosmoen 230. 
Baustad 103. 
«BeckosTolden> 201. 
Beian 60. 
«af Beinflattom» 

363. 
Belbnen 339. 
Belgmagerøien 194. 
Belle 382. 
<Belle> 877. 
caf Belle> 382. 

• Bellen* 251. 
Bellet 377. 
Belsaas 316. 
•Belsaasbakken* 316. 
«Bel8aa8hangen> 316. 
Belsaasrydningen 316. 
«Bel8enn> (!) 326. 
Belsvik 86. 

<a Belzsase* 816. 

Benberg 332. 

caf Beudaberge> 332. 

Bendosen 216. 

cBensetther* 303. 

Berbn 136. 

Berdnl 18. 93. 247. 

Berding 122. 

cBerdui^.(!) 122. 

Berfjord 9. 

Berg (Berg) 52. 89. 91. 

110. 164. 247.268.826. 

844. 383. 
Bergan 198. 

• Bergan* 224. 
Berge 136. 383. 
c Bergedahl* 99. 
Bergem 134. 

Berget 87. 59. 69. 107. 
217. 893. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



401 



<Bergsaunet> 110. 
Bergsgjerdet 247. 
Bergshagen 826. 
•Beigshaagen* 313. 
< Bergslien* 110. 
Berhalsen 98. 
«Berigh» 48. 
«af Berkakret 170. 
•Berke* 95. 
«Berremarch» 18. 
«Berrig» 196. 
«6er8tad»(I; 866. 
Bersyensaaaen 200. 
«Ber8ven8aa8voldeii> 200. 
BerubA 136*. 
B e r n d a 1 r 247. 
€Bernig> (1) 122. 
Beset 303. 
Besetgjerdet 304. 
Besetlekken 304. 
Beskeland 8. 
«Bespenng> 354. 
Bessaker 6. 
«Beswigh> 86. 
«Biercke]j> 195. 
<a B i e r g h o m» 134. 
<Bierkgum» 124. 
«Biesklandt{jordt> 8. 
Billahangen 206. 
«i Bionadale* 192. 
<Birckenn> (1) 269. 
Birgsi 301. 
Birkaaker 170. 182. 
Birkaakerhagen 171. 
cBirkelijdh* 389. 
Birkj anes 99. 
Birkli 264. 

Biskupsleinar 330. 
tBispeng* 336. 354. 
«BiagniDg» 195. 
«Biwne* 83. 
«i Biærn(a)8kor o» 

115. 
cBiørdehals* 98. 
Bjargir 222. 240. 293. 
Bjarka 192. 349. 
Bj arnaråss 121. 
Bjarna(r)8ta5ir 

357*. 
Bj arnaurar 1. 
«BjerckeIj» 278. 
Bjerke 248. 

Bjértjarnaråss 269. 
BJQgn 38. 
BJQrg 240. 890. 
Bjørbækken 287. 
Bjørdal 381. 
cBjørgaarden* 212. 
Bjørgan 122. 222. 298. 

Rygh. Oaardnayne XIV. 



Bjørgen 183. 213. 240. 
248. 274. 

Bjørgtrøen 222. 

Bjørkaas 171.. 183. 
I Bjørkaasen 236. 256. 
I Bjørkan 14. 95. 

Bjørke 192. 

Bj ørken 263. 349. 386. 

Bjørk hangen 164. 

Bjørkjennaas 269. 

Bjørkli 139. 

Bjørklien 89. 285. 868. 

Bjørklihaugen 189. 

Bjørknes 86. 99. 

Bjørkset 251. 

Bjørksæteren 95. 

Bjørkvik 88. 

Bjørkvolden 203. 

Bjørkøen 85. 

Bjørkølien 85. 

Bjørnbet 312. 

Bjørndal 192. 309. 

Bjømdalen 266. 

Bjømdalsæteren 178. 

Bjømeneset 66. 

Bjørneraas 109. 120. 

Bjørnevaag 78. 

Bjørnli 249. 

Bjørnslien 97. 

Bjørnstad 112. 357. 

Bjørnsvik 39. 

Bjørnvaslien 178. 

Bjørnør 1. 8. 

Bjørset 150. 272. 

Bjørsjøkjembjørgen 379. 

Bjørsviken 2. 

Blaasberg 144. 

Blaasmo 129. 

<BlaaPaig» 62. 

cBlaavigen« 57. 

cBlackhuu8> 164. 

BlakU 345. 

Blakstad 163. 

Blakstadli 163. 

cBleckenn> 162. 

cBleiikor* 271. 

Bleke 279. 

«til Bleken e> 279. 

Blekkan 804. 346. 

tBlePenoll* 343. 

B li k a r 346. 

Bliksaas 123. 

Blindvaag 13. 

Blokhus 184. 

cBlokkaeggen> 162. 

Blokkan 162. 271. 

Blomli 120. 144. 154. 

Blomlisletten 98. 

Blomøien 228. 



Blukkum 275. 

Blusnvold 343. 

Blæset 382. 

Blæsterhangen 193. 

Bodv'ik 313. 

«BoeIsem> 234. 
i Bogen 233. 
< <Bogstaa> 857. 366. 

Boksbu 130. 

•Boldestad* 378. 

« Bolet > 264. 
• BoliDgmoen 224. 
' «Bollandh» 275. 

«af Boisberg e» 824. 
I Bolungmoløkken 229. 
I Bondenget 60. 

Bondviken 113. 

Bones 241. 

BonesTolden 236. 244. 

Bonnaunet 362. 

Borgen 109. 

Borgosen 202. 

Borgsetr 275. 

Borgstrøen 218. 

Borgstnen 213. 

B o r k n 276. 

Borren 218. 

<Borsetther» 381. 

Borstad 97. 

c Borten* 276. 

Bortn 1276. 

cBorwighen* 124. 

Bosberg 324. 

Bosbergannet 324. 

Bostad 357. 366. 

Botn 222. 882. 

B o t n 75*. 

Botnet 34. 

Botngaarden 34. 

Botnviken 75. 

BotnTolden 205. 

Bottelvik 84. 

Braa 318. 319. 

Braaannet 319. 

Braalien 319. 

«a Br aam* 818. 

cBrakestedh* 51. 

Brand aas 140. 

Brandeggen 236 

Brandhaugen 348. 867. 

Brandsaasen 264. 

Brandseggen 352. 

Brandsøen 9. 

Brandvik 33. 38. 

• Brandvikgaarden* 33. 

Branem 285. 

Bratjær 5. 

Bratli 111. 132. 

'Bratlien» 124. 

26 



Digitized by VjOOQ IC 



402 



REGISTRE 



Bratsberg 348. 849. 
Bratshergøien 349. 
Bratset 22. 107. 137. 178. 
Brattasetr 173. 
Bratvik 70. 
Branten 261. 
cBrechen> 874. 
cBrecknmb* 374. 
BredalsTolden 203. 
cBredenn* 36. 
'Bredhing* 327. 
Bredlien 261. 
cBreduick» 327. 
Breen 187. 
Breenstølen 187. 
«i Bregda* 196. 
BreiOavik 91. 
Breivik 75. 91. 
Breiviken 59. :^52. 
Breivold 21. 
Brekka 353. 
Brekkan 98. 
Brekken 34. 127. 134. 

155. 169. 247. 
cBfekksæteren* 243. 
Brekstad 51. 
Bremnes 60. 
Brenna 179. 221. 229. 
Brennaasen 393. 
Brennbakken 229. 
Brennløkken 295. 
Brennmoen 198. 
Brenslan 325. 
BrettiDgen 101. 
«6ro» 318 
c Broebache > 141. 
Broen 214. 
Bromset 354. 857. 
Bromstad 339. 
cBronmarka> 868. 
Biottan 358. 
cBrotzbergh* 349. 
cBronmb* (!) 285. 
•Bruaas* 219. 
«Brnan» 262. 
Briiarakr 350. 
Brabakken 237. 288. 
<Bmgjerdet» 214. 
Braholmen 65. 
Bruholt 176. 
Brtiholtar 176. 
Brnlien 22. 

«af Brnnalandhe>278. 
Briineimr 285. 
Bmngmarken 368. 
cBmnstadh* 339. 
<af Brnnøiom* 234. 
Bmraak 850. 
Brtisalnti 99. 
Brnstolen 93. 



Brastølen 180. 

Braøien 223. 

BrynildsTolden 201. 

Brædraskipti 120. 

«Brøen> (!) 69. 

cBrølia* 309. 

Brøset 339. 

Brøskifb 120. 

Brøttem 368. 

Bn 102 

Baaas 358. 361. 

Bnan 119. 138. 153. 171. 

282. 
Baarøen 3. 
Bndal 77. 
Bndalen 235. 236. 
«Bndall» 171. 
«Bade> 102. 138. 153. 
BtiSir 119. 171. 
Bnen 192. 
Bnenget 373. 
Bugten 322. 
Bakfætten 210. 
Bnkhaugen 207. 
Bnkleven 264. 
Bukrydningen 224. 
Bakvolden 207. 
Buli 154. 
Bnlibakken 107. 
.Bnlleffiordh» 27. 
cBnlsetther* 272. 
«Bwnde* 113. 115. 
B lines 241. 
Barøen 69. 
Båset 233 
•Bnsetiøkken* 233. 
Basklein 830. 
Bustad 152. 
«Bustelere> 346. 
Bostlien 83. 
'Baston > 152. 
Bastviken 55. 
Batli 19. 
«Batndal> 92. 
Bayasli 171 
Baviken 313. 
Bavikøren 314. 
«a f B n i o m> 234. 
By 20. 137.261.297.822. 
«By»(!) 71. 
Byasæteren 298. 
Bybot 27*1. 
<Byg8ettner» 303. 
<af BygH.'i« tre» 317. 
Byneset 318. 321. 
B^r 1H7 297. 322. 367. 
•Byrdinghe* 122. 
Byr6» 6 
Bækken 17 5S. 184. 218. 

322. 



182. 



I Bækkenget 335. 

Bækkeraakeren 260. 
I Bækkeviken 31. 

Bækkosen 201. 
, Bækviken 75. 
> BæUng 122. 

Bælingsli 121. 
j Bæraet 44. 

Bær 367. 
! Bø 182. 186. 
, «BøarenniDgan» 
, Bøasæteren 183. 

Bøgset 317. 
' Bøland 275. 
, Bølandshaagen 275. 

Bøllen 96. 
I Bølsmarken 20. 

Bønløkremmet 380. 

«Bønn8galen> 393. 

Bønsenget 281. 
I cBønsta> 213. 
! « Børdalen > 381. 

Børmarken 18. 

cBørsaghe* 6. 
I Børsen 301. 
! Børseskognen 291. 

Børset 251. 275. 
' cBørsmarck* 20. 
I Børøen 6. 78. 
I Børøsnnd 78. 
; Bøstingen 121. 

cBøstingstadt* 

Bøverdal 133. 

Bøverli 133. 



121. 



I cClan^fl 



Daanaalien 193. 

Dal 275. 

Dalan 111. 280. 

Dalem 89. 

«Dalem> 280. 

Dalen 72. 172. 200. 29& 

339. 
«Dalen> 64. 186. 
Dalene 306. 
Dalir 245. 
cDall» 195. 
'Dalle» 304. 
Dalset 342. 
Daløen 55. 
Daløien 804. 
cDambo« '150. 
Damli 131. 150. 
c Damstad* 109. 
«Danstadhe« 109. 
Dardei5(ar) 55. 
Denstad 109. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



403 



<Deu8te> 109. 

De pi 11 SUS. 

DetH 185. 

«I>etlie8etteT» 185. 

Devle 338. 366. 

Digeraas 128. 

Digre 228. 350. 

Digresaanet 851. 

D i g r i u 850. 

«i Diupadall* 291. 

Djapaaen 47. 

Dj opdalen 212. 291. 

Djupdalsbakken 229. 

Djupdalshage ved Gjøs- 

viken 208. 
Djapdalshagerne 208. 
DjupdalBvolden 205. 
Dj up fest 31. 
Djapli 153. 
Djupsjølien 203. 
Dj uprik 39. 42. 
Dj åpvlk 76. 
Djnpvikstrand 44. 
Dooreimr 188. 
Dollem 124. 
Dolm 63. 66. 
D ol mi? 66. 
Dolmset 17. 
Dolmøen 66. 
«af Dolom» 245. 
DoDiba 150. 
Draagen 78. 
Draagset 161. 
Dragaashaugen 229. 
Drag^asøien 230. 
Drageid 1. 
Drageset 248. 
«af Draghanelle* 343. 
«Dragliid» 161. 
«Dragliidt> 126. 

• Dragmoe* 105. 
Dragmyrhangen 217. 
Dragsjøhjørgen 382. 
Dragsnes 61. 
Dragvold 343. 
Dragvoldhaagen 342. 
Draksten 376. 
«Draaglien» 126. 

• Dregemoe« 234. 
•Diiigelennt 28. 
Drilen 28. 
Drivstnen 180. 
Drngli 126. 161. 
Dr agn bakken 157. 
Drugadal 157. 
Drætte 307. 
Drøidalen 218. 
Drøi volden 223. 
«Drøivoldshangen> 223. 
<af Duerdaloro* 167. 



Dneskar 38. 
«Daflott» J27. 
Dtifusteinn 278. 
Dumba 150. 
cDnndal« 146. 
Dnvsten 278. 
cDybdalsli* 153. 
< Dydalen* 882. 
Dyndal 146. 
€ Dynes* 80O. 
Dyrdal 882. 
« Dy rendal > 382. 
Dyrvik 58. 
«Dy rwij k» 58. 
Dyrvold 237. 
Dyrøen 60. 
Dæli 105. 
<Dælttroa> 105. 
•Dærendall* 108. 
Dønnesviken 69. 
Dørdal 144. 
Dørndal 103. 
Dørrem 188. 
Dørremsgaarden 188. 
Dørremsløkken 188. 
Døsvik 62. 

cEchren> 854. 
«Eckrim> 854. 
«Edem» 44. 
«Edh> 23. 35. 
Edøen 69. 
E f j a 126. 
tEgelsta* 836. 
Egg 129. 308. 330. 
Eggan 140. 170. 226. 308. 

330. 861. 
Eggaodden 889. 
Eggannet 330. 
Eggen 129. 189. 162. 187. 

199. 216. 223. 250. 251. 

258. 279. 283. 821. 389. 
cEggen* 287. 293. 
«Eggenn> 164. 
Eggjar 170. 303. 330. 
Eggløkken 303. 
Eggtrøen 830. 
cEgstnmt 867. 
«Eguig» (I) 84. 
Eian 8. 
Eid 16. 23. 35. 37. 76. 

272. 
Eidem 24. 44. 381. 
Eidemsbrennan 881. 
Eidemsneset 381. 
Eidet 96. 140. 217. 
«af Eid ham o> 194. 
cafEidhrmom* 194. 
cEidsett* 34. 
'Eidshaugen* 96. 272. 



Eidsli 294. 
Eidslien 06. 
Eidsmo 284. 293. 
Eidstn 367. 
Eidsvaag 76. 
«Ejdsøen» 64. 
Eid 35. 76. 96. 272. 
Eideimr 381. 
Ei$und 141. 
Eikli5 129. 349. 
Einan 259. 302 
Einangrar 353. 
Einar 302. 
Einarsdal 8. 
Einbakken 105. 
caf Eingisaase* 351. 
Ein viken 75. 
E i r i k 8 h ti 8 253. 
Ekle 349. 

Eklesbakken 349. . 
Eklespandet 349. 
Eklestrøen 849. 
Ekli 129. 
Ekren 263. 334. 
«Ekren« 373. 
Ekset 34. 117. 
<af Ekul8tadom> 380. 
«Ele8gaarden» 286. 
E 1 g i s e t r 323. 344. 
cEllensvolden* 202. 
EUingsgaarden 139. 
Ellingvolden 215. 
Eiset 323. 
«El8haug» 119. 
Eisæter 843. 
Elvebakken 3 
Elven 34. 46. 202. 
Elvesæteren 47. 
Elvslaatteme 202. 
«Em> 381. 
cEmsbrennan* 381. 
cEmsen* 18. 
cEmsneset* 881. 
«Enan> 259. 
Enbakken 386. 
Endolen 237. 
«Enden> 255. 
«Endrewig> 80. 
Endsæteren 292. 
Engan 129. 133. 180. 200. 

214. 231. 276. 306. 815. 

826. 359. 378. 
Engbrumoen 129. 
Engelsaas 351. 
Eogelsjord 189. 
Engesvolden 201. 218. 
Enget 373. 
Engj ar 378. 
Engløkken 129. 
cEngvig« 73. 



Digitized by VjOOQ IC 



404 



REGISTRE 



Engvik 84. 
Enkroken 236. 
Enli 237. 
Enmoen 286. 
Enodden 286. 
cEnuig* 78. 
«Erickszø> 107. 
caf Erikshusom« 

177. 
<ErikzhoIm> 813. 
Erisvik 86. 
Erlien 208. 
Ershus 253. 
Ersland 122. 
Ersøien 107. 
Ervik 2. 86. 58. 
•Erwe* (!) 884. 
Esp 825. 888. 
Espaas 182. 161.803.351. 
«Espaas> 278. 
Espaasen 264. 
Espaaakleven 351. 
Espaanet 334. 
Espe 45. 
«Espe» 390. 
«Espeggen» 148. 
Espen 126. 
Espenes 57. 107. 
<Espewyckenn* 111. 
Esphaugen 265. 
Esp i 333. 
Esp i holt 131. 
Espløkken 334. 
cEsthenhass* 253. 
Estenstad 246. 271. 342. 
Esvik 111. 

caf Etilstadomt 880. 
Evavolden 204. 
Evenaasen 224. 
Evenmoen 224. 
4Ewersetter» 104. 
Evjegjerdet 384. 
Evjen 126. 265. 



cFadbordsli> 124. 
Fagerbækken 250. 
Fagerdal 7. 
Fagerdalen 102. 
Fageigaarden 109. 
Fagerhangen 193. 
Fagerhaugsæteren 178. 
Fagerholtet 143. 
Fagerli 151. 
« Fagerlid* 147. 
cFagerlie* 111. 
cFaghelenn> 109. 
Faksvaag 69. 
Falkberget 197. 
Falkenborg 389. 



Fallan 319. 
Fallar 319. 
« Falle > 111. 390. 
Fallin 111. 
Fandrem 127. 
«Fanrym» 127. 
Fastevolden 206. 
Fanskan 27. 
«FauBkland> 64. 
Faosland 64. 
Faxavågr 69. 
cFelkisten« {1} 310. 
Fenes 46. 
Fenstad 119. 
Feragshageme 208. 
«Fergestad> 279. 
FersUd 847. 
«Ferstad Ønne» 847. 
F é s e t r 227. 
«Fctten» 32. 
Fevaag 40. 
<i Fe nagham* 40. 
cFenang« (!) 40. 
Fevolden 857. 
«Ffierdom> 364. 
cFfladtaas* 358. 
€Ffrebestad> 48. 
•Ffroell* 891. 
«Ffrøtte> 110. 
«Ffylingenn> 56. 
cFialkiø8owatn>810. 
«Fichen> 90. 
caf Fielastadom>856. 
cField* 11. 
«Fie]kios« 810. 
• FieUe. 11. 
«FieringBtad» 850. 
Filian 74. 76 
Fillar? 76. 
Fil li? 76. 
Fillingsnes 56. 
€FJndi^nes> 56. 
Finfloa 207. 
Finland 211. 
Finlandsaasen 207. 
Finli 107. 

«af Finnaselin> 352. 
Finnasetr 278. 
<af Finnastadom* 

119. 
Finsaadalen 217. 
Finsaaslaatten 219. 
Finseraas 121. 
Finset 22 268. 278. 
Finsmyr 110. 
«Fiolner» 75. 
'Fischenæs* 354. 
Fisdal 89. 
Fisdalsvik 39. 
«Fissadaal> 39. 



Fissen 111. 
cFithie* 41. 
cFithieraak* 41. 
Fitjan 90. 156. 
Fitjar 86. 156* 
«Fiæri8ues> 72. 
Fjeldkjøsen 310. 
Fjeldsaune 22. 
Fjeldver 75. 
Fjellien 810. 
Fjelnset 98. 
«Fjerde> 364. 
Fjermstad 350. 
Ilieset 227. 

«af Fjetlijdb« 194. 
Fjorden 8. 45. 
Fjærem 364. 
Fj 9 11 ver 76. 
FjQlnnsetr 98. 
Fjølaas 123. 
Fjølhaogen 163. 
Fjølstad 356. 
Fjøshaagen 322. 
Flaa 170. 274. 277. 285. 
Flaaskogen 146. 
«Flaatta> 302. 
Flaatten 248. 263. 266. 

283. 307. 
Flaavolden 274. 
<Fladberigh> 257. 
«FIadwer» 56. 
Fladkar 323. 
<a Flagda»(!)323. 
Flak 823. 
Flaknan 253. 386. 
<Flakraaen> 323. 
Flår 170. 177.374.286. 
Flataas 332. 
Flataasaunet 832. 
Flataaseggen 332. 
Flataasen 255. 
Flataberg 221. 
F 1 a t å 8 8 332. 
Flatannet 106. 
«af Flatawadlom» 

56. 
Fiatberg 221. 
Flatbergseogan 224. 
FlatbergSTollan 224. 
Flåten 179. 199. 341. 973. 
Flatir 231. 
Flatiskogr 146. 
FJatnes 60. 
Fiatval 56. 
Flanget 97. 
cFlebstad* 43. 
«F]ein8tad> 21. 
«Flekkerwik> 84. 
Fleksvik 84. 
Flekviken 201. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



405 



Flenstad 21. 
Floren 391. 
Florvolden 204. 
<Fluttngrinda> 250. 
«Fluttøm> 250. 
Flytaunet 110. 
Flyten 110. 
Flytlien 110. 
Flytøren 110. 
«FIøbo8tade» 48. 
Flønes 881. 
Fløttan 281. 
Fløttnm 250. 
«Fløyen» 97. 
Fogdenget 832. 
Fokset 298. 
Foldal 846. 
Foldalen 218. 
Foldalens og Gn Idalena 

Sæteryoide 218. 
Folden 361. 
F o 1 k 8 n 50. 
•Follaas* 138. 
FoUo 127. 
Folskn 50. 54. 
Folstad 240. 
caf Folstadhom« 

240. 
«Folnni» 377. 
cFolnik* 835. 
Forbord 856. 
€Forbord» 856. 
Forbregd 182. 
«Forde8etteT> 282. 
Forfot 19. 
Fornes 284. 
Forren 93. 
Fors 166. 261. 
Fors ar 140. 378. 
Forseimr 181. 218. 
Forset 232. 283. 369. 
Forsetløkken 283. 
Forsnes 72. 
Fortnna 342. 
Forve 142. 
Forvedalen 142. 
«Forvemoen» 142. 
Fo rvin 142. 
Fosbakken 140. 
Fosli 361. 
«Fosna» 50. 
Foss 104. 123. 156. 261. 

266. 
Fossan 140. 805. 878. 893. 
•Foss bakken > 261. 
Fossdal 83. 
Fossem 181. 248. 
Fossen 146. 250. 361. 
cFossen* 160. 
«FoPetter* 164. 



Fosshovedet 369. 
Fossjyngerue 160. 
«Fo^landt» 64. 
Fosslien 270. 
Foss volden 214. 
F o X 8 e t r 298. 
«Fraal» 891. 
<Frammigalen> 308. 
«Fram8tad> 43. 
«Frebe8tad> 43. 
Fredags vik 58. 
Fremgaarden 276. 
Fremo 274. 
Fremstad 43. 
Frengen 40. 
«Frenger> 40. 
•Freppestadt* 43. 
Fresvoldlien 393. 
«Fieub8tadt» 43. 
«Friithenn> 110. 
«Friol» 391. 
<Froan> 61. 
« Frolen » 891. 
<Froren» 391. 
Frostad 113. 
<Fro8te» 118. 
«af Froyamoo* 274. 
Froøerne 61. 
«Frnen> 61. 
Frøien 55. 
Frønes 23. 
«Frønes> 381. 
Frøset 239. 252. 322. 348. 
'Frøset» 165. 
F r y 55. 
•Fabestad* 43. 
Fuggelbækken 58. 
Fuglaas 138. 270. 
cFngleggen* 179. 
Fnglem 377. 
Fuglemskoven 889. 
Faglemsmoen 877. 
Fngløen 82. 
<Fnldtaas> 138. 
<Fnremb» 310. 
Furen 310. 
• Fumhaugent 832. 
Fnrnnes 35. 187. 
cFuranes* 284. 
Faruset 106. 
Fnrusetr 288. 
«i Furn8ætre> 232. 
Furuviken 68. 
<af Fyrde* 103. 
Færgestedet 142. 279. 
caf Færix8tadom> 

347. 
«Fætta» 221. 
«Fættan» 224. 
Fætten 76. 84. 118. 



Fættrøen 221. 
Føl 103. 
Følslettet 108. 
' «Føze» 111. 



<Gaalan» 221. 
Gaarden 14. 
cGaardeii» 163. 
Gaare 221. 
Gaasbakken 270. 
Gaasland 268. 
•GaaPeveer« 61. 73. 
Gaasøen 61. 
Gafset 120. 
Gagnaas 145. 307. 
Gagneid 294. 

• Ganaas* 219. 

«af Gandz8tadom> 
289. 

Gangaunet 294. 
, cGangstadt» 874. 
I « Gangsted* 70. 

Gangsteen 40. 70. 

Garberg IGO. 379. 

Garbergsbjørgen 379. 

Garbergstrøen 379. 

«af Gardasætre* 
166. 192. 

«Gardbergb> 379. 

«6ardhe» 221. 

Garlien 248. 

Garmo 104. 

Garsvold 167. 

Garten 50. 

tGaokbakken* 198. 

<Gaukvolden> 215. 

Gaustad 243. 268. 827. 

Ganthildarvik 13. 

Gantnes 174. 

«Geflfwestader» 297. 

• Geiitesøin* 70. 
Geislnsetr? 221. 
caf Geita8wale» 128. 
caf Geitasætre> 277. 
GeitisvdllC?) 128. 
«Geliidt> 256. 

G el min 146. 
«Gerdeliid» 166. 
cGersnig* 31. 
cGetwold* 849. 
caf Giellom* 262. 
«af Gieskingom* 180. 
Gildalen 141. 
Gilde 20. 
Gildøen 154. 
cGilIiledh> 367. 
GUset 221. 249. 
Gilsetmoen 221. 



Digitized by VjOOQ IC 



406 



REGISTRE 



Gilsetstoen 221. 224. 

cGimbshoifaed* 185. 

Gimsan 136. 281. 

Gimsar 281. 

Gimseteigen 281. 

cGimPeholt* 186. 

«Giniøelid> 135. 

<afGiodane8> 143. 

«Giorliidt» 106. 

GisiDger 180. 

<af GiBlabudhom« 147. 

Gisnaas 172. 

Gisnlien 194. 

GisDøian 172. 

<Gipuold> 195. 

cGipaoU* 219. 

Gisvaal 849. 

«Giølpe Kyernstød* 147. 

•Giølsdahlen* 64. 

<Gj ellene* 287. 

Gjeitba 128. 

Gjeiten 811. 

G jei testranden 811. 

Gjeitsteen 162. 

Gjelan 187. 

Gjellien 867. 

Gj eisøen 71. 

Gjeltsjøslaatten 201. 

Gj engsteen 90. 

Gjerde 211. 

Gjerdet 180. 229. 288. 247. 

268. 298. 
• Gjerdet* 802. 
GjerdeToIden 216. 
Gjersvolden 218. 
Gjesingen 13. 
Gjesvaal 128. 
Gjesvaalslettet 146. 
Gjetberget 206. 
Gjetmyrene 206. 
Gjøaas 188. 
Gjølen 127. 
GjøUen 88. 
Gjølme 146. 
Gjønes 143. 
Gjøssøen 70. 
4Gjø8viken» 208. 
Glenset 342. 

<af Gliastadhom* 64. 
«Gløshaiigen> 844. 
Gløstad 64. 
(Gnisaas* 172. 
«Godhamer» 109. 115. 
caf Godhig8tadom> 

268. 
Godøien 241. 
G61fakr(ar) 190. 
Golvaaker 190. 
Gomo 109. 



<Gordhns» 196. 
Gorset 166. 192. 266. 
Gorsetløkken 193. 
Gorsetsæteren 179. 
i G o r t u m 6U. 
Gotteni 181. 
Graabakken 276. 
Graabaksøia 276. 
Graadalen 200. 
«Graaeggen» 164. 
«Gradegenn> (1) 826. 
Grafarakr 286. 
cGrafl'taas« 196. 
Graftaas 212. 218. 
ci Grafnom* 186. 
Granaas 162. 
Granaasen 843. 
Granby 882. 
cGranby> 862. 
Grandalsløkken 262. 
Grande 60. 
G r a n d i 60. 
«Grandlid> 278. 
Graneggen 826. 
Granen 161. 
« Granlid* 164. 
Graumoen 149. 
Granmora 215. 
«Grannes» 343. 
«Grannlj» 278. 
Grantrøen 217. 
Gravaksel 171. 
Gravann et 186. 
Gravdal 96. 
<Grawe» 186. 
Graven 144. 
•Graven« 7. 186. 
Gravraak 162. 286. 
«Greff8ett» 165. 
Grefsnes 69. 
GrefsUd 164. 
«Grefston» 164. 
Gregosen 188. 194. 
Greipsstadir 164. 
Greistad 851. 
Grenne 106. 
Grenstad 868. 
Gresli 392. 

•Griisliidh* 392. 
Grilstad 339. 
Grimsfad 23. 
Grindal 176. 
<i G rindale> 176. 
Grindan 326. 
Grindbakken 86. 
Grinden 234. 260. 819. 
Grindfaret 76. 
Grindvik 79. 
Grinni 265. 266. 



«af Griota> 223. 

Grjétar 129. 147.156. 
174. 190. 273. 

Groeggen 164. 

•Groserok- (!) 286. 

Grostad 128. 326. 

Grovadalen 7. 

Groven 7. 34. 108. 315. 

Grnbben 198. 

Graben 218. 

•Gmndsehier* 53. 

Gmt 166. 

Grut 166. 

Gmtsæter 166. 

Grutøæteren 163. 

Gmtsæter hagerne 153. 

cGmvhagan* 208. 

«Grydabl» 809. 

cGryllestade» 839. 

•Grym* 266. 

<nt Grymtadhe* 53. 

•Grymtwn* 68. 

•Grvnniøie* 106. 

Grytbakfætten 219. 

Giytbakke 210. 

Grytbakken 168. 

Grytdal 232. 240. 809. 

Gryten 68. 69. 104. 

Gryting 192. 

G ry ting 129. 

•Gry tingnees* 16. 

Gr^'tingr 16. 

Grytlien 167. 

Gr^'tndalr 99. 240. 

•af G r æ n b ø» 862. 

Grænasetr 98. 

Grø 182. 
I •Grøesta* 299. 
; Grøfsa 213. 

•Grøfset« 229. 
I Grønaasen 218. 
; Grønberg 860. 

•Grøne* 212. 
I Grøneggen 282. 
I Grønhaagen 199. 
' Grønll 91. 164. 212. 298. 
i 'Grønlj* 374. 
' •Grønlid> 147. 
I Grønlien 269. 
I Grønning 120. 

Grønningen 8. 115. 

Grønset 98. 221. 260. 
, Grøset 279. 328. 
' Grøt 228. 
I Grøtaadalen 218. 
I Grøtan 17. 20. 52. 89. 
I 174. 267. 
; Grøte 190. 878. 
! Grøtem 877. 



I 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



407 



Grøtfætten 224. 
Grøtnes 89. 
cGrøtt> 132. 
Grøttingeu 15. 
<Grøva> 173. 
GudbraDdsneset 77. 
»Gndsett« 374. 
Gn5reksstadir 327. 
• Guldager* 248. 
«Gnldalen> 218. 
Guldkjøndalen 367. 
Gnldteigen 61. 
Galdvaag 248. 
Gnldviken 26. 
Galdølsvoldeii 204. 
cGallbrand8vika> 47. 
Gallikstad 200. 
GuUset 388. 
Gumdal 132. 
Gunnes 174. 
•Gunnesmælan* 174. 
Gurrikdal 60. 
Guttulvik 13. 
<Gnttustenn» 374. 
Gyllan 262. 
«GyJpe8tad> 147. 
Gynneld 247. 
«Gyw8tad> 297. 



Haabjør 327. 
Haabroen 371. 
Haagaasen 252. 
Haakaar 190. 
cHaakaarsløkken* 190. 
Haakenstad 360. 
Haakolaasen 310. 
«Haalandt> 171. 
Haamyrene 206. 
«HaaDckaas> 228. 
llaaneset 204. 
Haannaaen 389. 
«Haapng8ver» 72. 
Haanshus 263. 
Haarberg 61. 101. 
Haarsaaker 118. 
Haarstad 373. 
« Haaseten > 860. 
Haasjømyrene 206. 
Haastad 19. 382. 
Haastadsletten 382. 
Uaavik 10. 66. 68. 
Håeimr 319. 
HafeUen 40. 108. 110. 

321. 326. 
Hafrsåss 121. 
Hafrsmoar 90. 
Hafsaas 121. 



I Hafsba 298. 
' Uafsmo 90. 
Hafsmoeu 298. 
Haftorsenget 302. 
Haftorsvolden 203. 
caf Hafnersdalom* 

173. 
Hagabakken 382. 
Uagaløkken 262. 295. 
Hagamo 122. 
«Hage« 219. 
€Hagebwde> 70. 
<Hagelid> 163. 
Hagen 136. 175. 180. 251. 

253. 256. 260. 262. 302. 

320. 
Hageskal 89. 
<Hagge> 327. 
Uagi 261. 
•Hak ar* 190. 
Hakbn 70. 
Haldogaarden 142. 
«Haldogaarden> 819. 
Haldoslettet 163. 
cHaldsett* 289. 
cHalfgierdsvolden* 211. 
Halgutu 217. 243. 
Halland 171. 
Hallaren 56. 
Hallasetr 367. 
Hallen 361. 
Halsaunet 17. 
«af Halsauik« 72. 
Halsen 47. 181. 311. 
c Halsen > 47. 
Halset 161. 192. 254. 847. 

367. 
Halsetaunet 348. 
Halsetnioen 367. 
Halsgjerd 160. 
«af Halsom* 160. 
cHalss* 41. 
Halstad 860. 
«Hal8teen8slette» 140. 
cHalsteingaarden* 820. 
Halsteinli 144. 
< Halsvig > 80. 
Halsvik 7. 
Haltan 64. 
Haltbrekken 276. 
Halten 48. 
Halten Fyr 61. 
Haltviken 68. 
Halvardsæteren 309. 
Halviken 183. 
Ham ar r 313. 
Hamarsdss 269. 
Hambaaren 42. 
«Hamirmou> 19. 



'Hamirstadt* 64. 
Hammer 305. 313. 314. 

362. 389. 
cHammer* 173. 177. 
Hammeraas 269. 
Hammeren 66. 121. 241. 
c Hammeren* 199. 
Hammerfjeld 311. 
Hammerstad 64. 
Hammerstaddalen 64. 
Hammerstranden 314. 
Hammersærteren 173. 
Hammer viken 66. 
Hammer volden 217. 
Hamran 167. 
Hamrum 152. 
cHamshuss* 253. 
«Hamsø> (I) 3. 
Hanaberg 303. 
Hanberg 303. 
Hanbergmoen 137. 
«Handaae> 389. 
cHandberighs 116. 
Hanekamvik 77. 
«Hangeme8s> (I) 321. 
Hangraas 321. 
Hangran 321. 
Hangrar 821. 328. 
Hangrass 321. 
Hannastein 85. 
Haraneset 66. 
Harangen 145. 
Harbak 12. 
Harbakken 38. 
«Harborg» 198. 
Håreks8ta5ir 288. 
«Hariæ> 260. 
Harmoen 224. 
Harsjøen 206. 
Harsvik 13. 
Håruberg 101. 
Harøen 38. 
Haset .'^68. 
H å 8 e t r 360. 
cHasilbrøtt* 254. 
Haslabrekka 276. 
'Haslen* 61. 
«Ha8sagher« 118. 
Hassel 102. 
«Uaj3ellen> 48. 
c Hassvigen« 13. 
Håstadir 382. 
Hattevik 80. 
€Hatt|3ett« 368. 
«Hanan» 314. 
Hang 319. 

Haugan 308. 321. 856. 367. 
Hanganes 811. 
Hangar 322. 356. 



Digitized by VjOOQ IC 



408 



REGISTRE 



Haagen 84. 77. 96. 106. 

180. 133. 142. H8. 161. 

168. 175. 186. 188. 191. 

201. 210. 218. 221. 224. 

244. 248. 260. 263. 268. 

272. 276. 283. 288. 823. 

371. 382. 393. 
•Hangen* 842. 
Hangheimr 143. 
Hanglien 322. 
Hangnes 311. 
Hangr 99. 130.277.363. 

371. 
Hangrinn 288. 
Hangrydningen 322. 
Hangsdal 39. 
Hangaet 189. 
HangYolden 201. 
'Hangxeggh* 284. 
Hankaas 162. 264. 362. 
Hankdal 243. 
HankU 160. 298. * 
Hanknes 8. 
Haukudalr 243*. 
Hankvik 98. 
Havdal 173. 
Havdøl 287. 
Havnen 79. 
Havstein 346. 
Havsteinannet 347. 
cHedenanerck« 228. 
Hefn 8ir 

Hefnarmynni 81. 
Hegdal 280. 
Hegdalen 343. 
Hegg 48. 
Heggaas 66. 
<Heggeset> 226. 
Hegg88tadir84. 333*. 
<af Hegi> 363. 
Hegkaasen 179. 
Hegll 120. 
Hegset 217. 386. 
Hegstad 84. 333. 
Hegstadsæteren 84. 
«Uegnigenn> 98. 
Hegvik 87. 76. 
Hegvolden 266. 
Hei5areimr 167*. 
Heim 86. 
Heimajøen 86. 
Heksem 222. 
Helbækken 308. 
• Helgasetr* 344. 
Helgebostad 68. 
•HeJgelandt« 87. 
'Helgeliidt* 162. 
Helgemo 268. 
Helgibél8ta5r 68. 
cHelgisetr* 344. 



Helland 36. 87. 

• Helle« 31. 
Hellem 31. 
HellemsTiken 31. 
•Hellerenn* 66. 
HellesTik 26. 
Heliesviken 69. 
Helli 162. 
cHellimo* S31. 
«Hellizetter> 323. 
Helset 120. 
«Ue]8ettber> 161. 
Helsøen 70. 
Helvik 2. 

•af Hempne Skel> 

82. 
Henbjørga 892. 
Hendøien 230. 
Henningsgaarden 202. 
Henriksøen 68. 
Hepsøen 3. 
«Uerbake> 12. 
Herdalsæteren 168. 
H e r 8 z 1 a 102. 
HerSzlnvikr 102. 

116. 
HerQord 15. 
caf Heriamo* 231. 
Herjnan 368. 
Hermanstad 28i. 
caf Hermenet 147. 
Hermo 231. 
•Hermo* 147. 
HermédsstaSir 284. 
Hermstad 121. 
<Hermwnd8tad» 284. 
«Heme8tedb> 121. 
Herrem 167. 
•Herri* 868. 
Heratad 806. 
•Herttei3ettber» 358. 
Herøen 74. 
Herøy 74. 
Hesjedals volden 204. 
Heajestøen 209. 
Heajevolden 210. 
•Heateing* 358. 
Heatflaat 237. 
Heatbagen 308. 
Heatnea 67. 
cHeat\im» 324. 
Heatvik 16. 
Heatvlken 79. 
<Heatviken> 13. 
Heatvold 308. 
Heatø 73. 
•Heatøe* 78. 
Hetling 233. 

• Hetteraaa* 219. 
Hetvik 44. 



I HeverU 171. 

, Hevle 179. 

I Hevne 81. 

I Hevnakjel 82. 

I -af Hexene» 222. 

•Hiello* 886. 

•Hielmen* 111. 
I »Hielatad* 269. 
' <Hiertøy» 67. 

Hildnlfaatadir 169. 
I Hilmo 892. 
' «Hil?øe» 70. 
, Hilatad 169. 

«Hilaton» 159. 
I Hindbjøigen 228. 
' •Hindmo> 392. 
, Hindaet 188. 
I cHindaetløkken* 188. 
I Hindaværk 228. 
■ Hitr 68. 
I nitteren 63 
I ^jalmeraa8 108. 
I Hjellen 334. 

Hjertøen 67. 

Hj nimagervolden 207. 

«af Hoaaae* 244. 

Héaaetr 294. 

«afHoaatadom> 180. 

Hæggen 345. 

Hæm 322. 347. 388. 

Hoemaannet 347. 

Hof 126. 159. 321. 383. 

•Hoff> 147. 244. 

tHofifbergb* 327. 

«Hoffaettbir> 140. 

Hofatad 7. 68. 286. 

Hof vin 263. 

•Hog> 151. 

•Hoge> 367. 

cHogeneas* 8. 

cHogge» 185. 

•Hogb» 43. 

<Hoghe> 845. 

Hogaeggen 266. 284. 

Hogseng 189. 

•Hogaetter* 386. 

•af Hoga tadhnm* (?) 
99. 

Hol 156. 170. 174. 182. 

Holan 169 

Holand 2. 

H é 1 a r 159. 

Holden 194. 

ci Holdtdale* 220. 

Holeimr 282. 

Holem 282. 

cHolemaløkken* 282. 

Holen 186. 

«Holen» 229. 240. 261. 

H611 156. 170. 182.186. 



Digitized by VJOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



409 



«Holl> 93. 
Hollaholmen 93. 
Hollasta5ir 166. 
Hollbakken 214. 
Hollen 93. 214. 
•Hollmen« 73. 
Hollstad 166. 
Holmen 260. 
•Holmen* 139. 
Holmene 381. 
Holsæteren 183. 
«i Holtaale> 220. 
Holtaalen 220. 222. 
Holtan 46. 136. 261. 
Holtar 136. 
Holtbranten 264. 
€Holtbrautsroteren> 264, 
< Holte* 160. 
Holten 108. 
«Holtet> 143. 216. 
Horn mel yik 360. 
•Honerødt 244. 
Hongrød 244. 
Hongsand 9. 
Hongslo 131. 
Hennes 66. 
Hopen 2. 44. 66. 
«Hopestad» 7. 68. 
«Uope8øø> 3. 
H 6 p r 66. 
Hopsjøen 66- 
Horg 268. 260 
«HoTghagen» 260. 
Horgmoen 260. 
Horgøien 260. 
Hornbori 42. 
Homeberg 346. 
Hornet 187. 
«»f Hornalfs tn do m» 

363. 
Horstad 168. 
'Hornmstadt* 121. 
caf Horundzstadh- 

om* 168. 
Horvli 186. 
Hosen 13. 

Hoset 140. 176. 294. 
Hostad 232. 
«Ho8th* 18. 
fiostoen 136. 
«Hostohageu> 136. 
«Hostol> 136. 
«i HotloU. (I) 220. 
Hov 62. 126. 211. 268. 
HoTdan 98. 
HoYde 61. 
HoYdeset 98. 
HoTø 169. 294. 321. 383. 
Hoven 276. 
Hoveugan 1G8. 



Hovin 263. 
«Hoxe> 222. 
Hoøen 61. 
«Hnffaasetber» 41. 
«Hug> 34. 
Hniberget 184. 
Hnllet 61. 
«Hnllet* 180. 184. 
Hnlsand 38. 
Hulvandet 39. 
Hnlviken 69. 
cHombornæssit* 48. 
Hammellien 303. 
Hnmstad 17. 
caf Hnndal* 147. 
Hnndhamarr 389. 
Hundnes 96. 
Hnnd^ikskaget 60. 
«Hangeraoldt> 266. 
cHnnnstndt* 17. 
«Hwrdebnk* 38. 41. 
Husa 172. 
H ti s a b ^ r 39. 293. 299. 

314. 
Hasdalen 310. 
Haseby 39. 293. 314. 333. 

368. 
Hnsebyhaagen 339. 
Hnsebykleven 293. 
«Hasebyløkken» 293. 
Haset 226. 
Hastøft 187. 
«Hastøft> 254. 
Hasviken 67. 
« Hu(a)erbacke» 12. 
Hvåll 137. 286. 
Hvammr 127.160. 280. 
«a f H u a r g e r d e» 367. 
Hvin an di 872. 
Hyddkroken 20 i. 208. 
« Uy emmo» 392. 
Hyljarmér 258. 
«Hylle8tad> 354. 
Hyll marken 85. 
cHynske* 82. 
Hyttehau^en 287. 
«Hytten» 869. 
Hyttepladseu 237. 
Hyttesagen 369. 
«af Hænestade* 

858. 
«Hæringha» 868. 
Hærnes 71. 
cUævdolan> 178. 
HQf5ar 98. 
HQf6asta6ir 99. 
UQfdasætr 98. 
HQgnaslé 131. 
Høen 282. 
i «i Høfflene* 179. 



Høgaas 807. 
Uøgaasen 889. 
Høgeggen 287. 
«Høgen> 212. 
Høggaas 228. 
Høgglien 168. 
Høgset 806. 
Høgsetløkken 806. 
«Høg8etther» 226. 
Høgsæte 268. 
Høiaasen 280. 
Høibakken 316. 
Høiby 860. 878. 
Høidal 154. 
Høiem 819. 

Uøiem Halsteingaard 820. 
Høiem Elokkergaard 320. 
Hølandet 267. 
Hølbækken 307. 
«Hølet> 180. 184. 
«Hølgestedb> 24. 
Hølvolden 214. 
Hønstad 358. 
Hønvnldet 82«. 
Hønvik 14 
«Høriø» 858. 
Høstad 824. 
Høstoen 180. 
«Hø8towen> 324. 
cHøstwnn« 324. 
caf H n i d h. 278. 294. 
•Høven* 268. 
Høvik 2. 13. 
Høvillaasen 368. 
«Høy aandn* 232. 
Høy Ian dir 267. 
«Høysett» 874. 



«af Ifio> 72. 
I «Igde8etther> 34. 
«Igsetther» 117. 
llbogen 168. 
Ilbroen 172. 
Uløkken 171. 
Imang 185. 
Imsen 18. 
Imstren 46. 
«Ind» 275. 
Indergaarden 112. 
Indistnen 276. 
Indlægget 85. 107. 262. 

268. 
Indsetter 225. 
'Indsle* 112. 
*Indsteleding> 112. 
Indstrand 62. 
Indtian 58. 
Ingardalr 128. 
Ingdalen 128. 



Digitized by VjOOQ IC 



410 



REGISTRE 



Ingeborgvik 75. 
Ingebrigtsgaarden 201. 
iDgebrigtsvolden 201. 
Ingebriktevik 67. 
•Ingilflaass« 861. 
clnnersian« 68. 
cinulian* 237. 
Insel 249. 
«Iusctløkken> 249. 
•Instradh. (!) 62. 
«I ns trin d« 337. 
caf In tijom* 68. 
Isbrekken 180. 
Isdal 311. 
Ishol 184. 



«Jaderen> 6. 
Jagtøien 288. 
cJsdundall* 245. 
Jamtaas 128. 
Jamtgaarden 144. 
Jamtsæteren 183. 
Jamtvolden 207. 
<JamtTolden> 223. 
Jamtøen 82. 
Jarlaleinar 331. 
Jarpasta5ir 157*. 
cjelan> 237. 
Jellein 331. 
Jelleinløkken 831. 
«Jenild> 247. 
Jensaas 211. 
Jeushaugen 393. 
Jensvold 198. 
JensYolden 394. 
Jerfir 341. 
Jerhns 162. 
«Jernlundt» 269. 
caf Jerpastadom* 

167. 
Jerpstad 167. 
Jervan 341. 362. 368. 
cjesetter* 222. 
Jesmo 371. 
Jevik 76. 
Jobotn 76. 
c Joen Schiøren* 10. 
«Jokeld> 137. 
cjolalia* 216. 
Jonolsavolden 203. 
Jonsli 121. 
Jonslien 271. 
«Jordhaus» 152. 
JordToldlien 218. 
Jorli 166. 
Joskjør 10. 
Jyssan 305. 
Jystad 297. 
Jægtvik 68. 



Jøldalen 157. 
Jønland 269. 
Jøssenøen 79. 
Jøssond 27. 

<Kaalber^> 177. 
Kaaret 319. 
Eaarholteu 97. 
Kaarli 122. 
Kaarmo 137. 
«Ej)arsgalen> 314. 
Kaarøian 97. 
Eaasan 262. 
Kaasen 179. 200. 216. 247. 

283. 304. 
Eaa.sløkken 193. 
«Kad8tad» 119. 
«Eadtzbricke» 346. 
cKalfTneønu* 71. 
Kalfsåss 332. 
Kalkhullet 380. 
Kalklov 77. 
Kallar 384. 
cKallfkløffuenn> 77. 
• KaUste* 161. 
Ealstad 151. 
Kalven 71. 
Kalvhagen 212. 266. 
•Kalvhagen« 199. 
Kalvværet 8. 
Kammen 22. 393. 
Kamvik 48. 
Kår am or 187. 
«Karildstrand> 34. 
Karlanne t 21. 
Karlestrand 84. 
Karlslyst 360. 
Karlsnes 94. 
Kasset 119. 
Kastbrekken 845. 
Kastvik 76. 
»Katinngs 84. 
Kattem 293. 333. 
<Katten» 280. 
«Kattesetter> 119. 
«Kattyni> 280. 
Keflisøy 63. 
Kerlingarvågr 66. 
Ki5j amoar 105. 
cKiepstad* 336. 
ffKierckenøe« 121. 
«Kietterød* 264. 
Killingdalen 213. 
«RiIlinng> 289. 
Kimo 105. 
Kineb 114. 
Kinnset 369. 
«KiostDe8> 388. 
Kipueset 38. 
«Kirckerudt*(!j 228. 



Kirkannet 143. 
«Eirkbakken> 198. 
c Kirkebakken* 64. 
Kirkegaardshai^eme 208. 
'Kirkehnss« 225. 
Kirkemyr 121. 
Kirkeneset 64. 
cKirkevoIden* 100. 
Kirkflaa 274. 
Kirkholmen 14. 
Kirkhas 211. 
Kirkhnsvolden 204. 
Kirkjn- Flår 274. 
K i r k j n s o d i n 94. 
Kirksæter 94. 
Kirksæterhagen 94. 
Kirksæterøren 94. 
Kirkvold 228. 393. 
«Kirkøen> 143. 
«Kirsenn» (!) 271. 
Kjarkastadir 158. 
Kjarrastadir 168. 
Kjelgaarden 136. 
Kjellan 168. 175. 
Kjellen 233. 
Kjelsbergvolden 204. 
Kjelstad 138. 269. 380. 
Kj els volden 204. 
Kjernvolden 380. 
Kjerringvaag 66. 
Kjerringvolden 218. 
Kjerstad 266. 
Kjenngen 61. 
Kjeviken 76. 
Kjeoen 71. 
«Kjorrse« 94. 
Kjnrudalen 203. 
cKjynaasen* 236. 
Kjærem 302. 
Kjærstad 168. 
Kjølsøen 63. 
<Kjønbakken» 164. 
Kjønli 141. 
Kjønlien 342. 
Kjønnaas 362. 
Kjønnan 170. 250. 
«Kjønnan> 203. 
Kjønnøen 61. 73. 
Kjønpladsen 178. 
Kjønsvik 90. 
Kjørem 22. 
Kjøren 311. 
cKjøsan» 873. 
Kjøsen 271. 
Kjøsnes 388. 
Kjøtrød 254. 
Klakken 36. 
Klaoven 58. 
cKleffue> 68. 
Klefsaas 181. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



411 



Klefstad 323. 
K 1 e i f 127. 
Kleivan 127. 
Kleivøien 127. 
Klemmetsmo 126. 
Klep 283. 
Kleppabd 364. 
«Keppeiiee8* 38. 
Kleppssta dir 272.323. 
Klepstad 272. 
Kleset 387. 
Klet 316. 334. 
«af Klet> 234. 
Kletgjerdet 188. 
Klethammer 185. 
Klettar 188. 316. 
Klette 188. 
Klettrøeu 334. 
Kleven 39. 44. 130. 209. 

804. 
Klingen 133. 
«Klingøia» 135. 
«af Klippisaase* 131. 
•Klockenn* 35. 
Kloen 138. 
Klokkerenget 129. 
«Klokkerhaugen* 249; 
<Klokker8tnen> 320. 
Klokkeniken 301. 
Klokkervolden 202. 217. 
Kioløkken 186. 
Klomstein 311. 
<Kloppin> 173. 
c Klostret« 89. 
«Klnb> 139. 
Klubben 60. 99. 
•Klubben« 82. 
Klungervik 91. 
Klnngsløkken 118. 
Klæbu 364. 367. 
«K]øften» 180. 
Kløftsæteren 180. 
Kløftvolden 224. 
«Knarlagje» 80. 
«Enarlaug» 80. 
Knnbben 139. 
Knutsslettet 125. 
Kobberneset 23. 
KdSsberg 170. 231. 
Koian 198. 205. 
Koksæteren 140. 
Kok volden 201. 
<Kolam»(I) 385. 
Kolbentvolden 204. 
Kolbotn 209. 
Kolbrandstad 271. 
Kolbrandsstadir 271. 

274. 
Kolmoen 230. 252. 
Kolsaas 332. 



Kolset 387. 
Kolstad 333. 
Kolstadhangen 332. 333. 
Kolsladmyren 333. 
Kolstadtrøen 338. 
Kolstadøien 372. 
Kolviken 389. 
«i Kolvorpovarpe» 

115. 
Kommaudantvolden 206. 
«Kong8bacbe» 147. 
Kongsvik 320. 
Kongsvold 47. 180. 
Konstad 271. 294. 
'Konnn^xleirin* 346. 
Korkabiidir 353. 
«Kornnliid* 122. 
tKorunstadt> 271. 
Korsen 315. 
Korsbavn 80. 
Korsli 132. 
Korssjøen 200. 
Kosberg 170. 231. 
Kot 227. 
K o t 353. 
K o t a r 335. 353. 
Kotenget 34. 
Kottan 280. 
«Kottermoe» (1) 254. 
Kottet 52. 
Kraakdal 142. 
<Kraakeuaad> 49. 
Kraakfjord 9. 
Kraakmoen 279. 
Kraaknes 84. 111. 
ci K r a a k o V a g h a* 49. 
Kraakset 296. 
Kraakstad 386. 
Kraakvaag 49. 
Kraakøen 9. 
«Krabenee8> 115. 
<^Kragaas> 266. 
Krakadalir 142. 
Kråkamér 279. 
Kråknvå5ir 49. 
Krangsaas 302. 
Krangsdss 302. 
«af Kreggianese« 

282. 
Kregnes 282. 
Kregnesrydningen 283. 
<rKrekam> 299. 
Krigsvold 235. 
«Kriilgaard> 136. 
«Kristliidt> 392. 
<Kroa> 103. 
cKrocknmt 299. 
Kroen 129. 168. 244. 
'Krogaas* 266. 
«Krogen» 257. 



•Krogsetther* (I) 262. 
Krokan 211. 229. 365. 
Kroken 22. 140. 198. 
cKroken> 236. 257. 
Kroksnesset 22. 
Krokstad 91. 262. 269 295. 
Krokstadbakken 262. 
Krokstadløkken 262. 
Krokstadsanden 262. 
Kréksstadir 91. 295. 
Kroppa 372. 
Kroppen 372. 
<Kruchen» 121. 
«a f K r n k n r u d i* J60. 
caf Knase* 296. 
Knbergets Laxevorpe 40. 
«af Kniastadom* 277. 
Knli 163. 
fcKnngarøy> 41. 
Knrraasen 198. 
Knset 358. 
Kusæteren 136. 
Knvaas 296. 
Knvaasbangen 296. 
Kuvaassæteren 296. 
Kvaal 285. 350. 
Kvaale 137. 
Kvaalsjaaren 148. 
Kvaalslettet 92. 
«Qaadgier> 148. 
Kvakland 145. 
Kvaksvolden 206. 
Kvalsjord 188. 189. 
Kvalvik 12. 
Kvalvær 61. 

Kvam 127. 150. 280. 349. 
Kvammen 80. 288. 
<Kvanimen> 127. 150. 
«Qwameweer» 69. 
<Qaatgier» 357. 
Kvegjerdet 367. 
Kvello 382. 
K vendal 17. 
Kvenland 4. 
«KvennaUom» 264. 
K vennaver 69. 
Kvennild 372. 
«Kvennild8veet» 372. 
Kvenstad 84. 
Kvenvær 69. 
cQuermoe* (?) 234. 
«af Quernarudbi* 

232. 
Kvemberg 314. 
«Quernberg» 177. 
Kverneng 199. 
«Qnerneweer» 69. 
Kvernholmen 6. 
Kvemhusdalen 40. 
Kvemhusviken 65. 



Digitized by VjOOQ IC 



412 



REGISTRE 



Kverahnsvolden 56. 
KYernmo 310. 
KTeinmoen 224. 268. 
Kvernrød 282. 
KTemviken 118. 
«Kvernvold» 256. 
«Qnernøe» (!) 232. 
Kvemøen 60. 
Kverven 67. 
Kvervosen 86. 
«Querøenn» 219. 
Kvian 10. 
Kvidal 122. 
Kviknan 134. 
Kyiknar 134. 
cQwinneland* 4. 
Evipsdalen 200. 
Kviset 326. 
Kvitlan 17. 107. 
K vitsand 207. 
Kvitsanden 76. 
Kvitsandhagerae 207. 
«Quol]e» 354. 
Kyllo 385. 
«Kynyppe» (!) 884. 
«Kyrkehns» 226. 
«Kyrping8tadt» 327. 
Kystad 347. 
^Kæreim^ 802. 
•Køyeuvolden* 198. 



Laanke 174. 
La8ir 1. 2. 
Lafranzhnsar 169. 
<Laggeret> (I) 322. 
«af Laghaloom» 

329. 
c Lagnemt 275. 
Laksøian 162. 
cLandboldt>(!) 342. 
<Landrelt» 113. 
Landrø 113. 
cLaneriig* (!) 316. 
Langaas 269. 
Langaasen 229. 
Langali 6 380. 
Langarn5 231. 
Langasetr 380. 
Langbakremmet 379. 
Langen 206. 394. 
Langenget 152. 
Langkaasen 179. 
Langkjos 133. 
Langklop 173. 
Langland 216. 276. 
Langletet 202. 
Langli 380. 



Langlien 92. 

I^anglo 320. 

L an gi 6 320. 

Langmo 122. 

«Langryjan> 322. 

Langrød 231. 

Langset 162. 380. 

«Langsetenget> 386. 

Langsethaugeu 380. 

Langset stykkerne 880. 

Langski bnesets Lakse- 
vorpe 40. 

Langsmoen 386. 

Langsæter 103. 

Lang vatnet 157. 

«Langvelldalen> 191. 

Langy rja 315. 322. 

cLangøet 108. 

«J^ngøe*(!j 231. 

Langøen 60. 67. 

Langørjan 108. 316. 322. 

Lanka 174. 

Larshns 169. 

• Larspaalsa volden* 204. 

«Lar8Sta> 210. 

Lanaasen 206. 

«Laugranndseng> 336. 

•Lawpasetber* 41. 

Lauset 322. 

Lausbas 151. 
Leangen 838. 
Lebei^g 266. 
Ledals vol den 226. 

'Lednigen* (!) 338. 
Lefstad 137. 280. 297. 
Lefstadannet 187. 
Lefstadløkken 298. 
Lefætten 110. 
cLegdhesetber* 41. 
«af Leid es tad om> 

356. 
Leifaberg 266 
Leifs stadir 280.297. 
Leikarvolden 109. 
Leiknes 82. 96. 
Leikneset 82. 
Leikvam 67. 
Lein 118. 
Leinan 380. 
L e i n a r 329. 330. 
•Leinn« 287. 
Leinstranden 329. 
Leira 315. 346. 
Leiraakersletten 860. 
Leir angr 114^. 
LeirangrastrQnd 116. 
Leiraas 360. 
Leiren 846. 
Leirviken 60. 72 76. 



Leistad 366. 
Leksen 48. 
Lekvold 377 
« Lemmingdal] * 139. 
«I^mø« 127. 
cLenan» 830. 
Lenen 287. 
Lenes 95. 

Leppastadir 137. 
Ler 276. 277. 
Leraanden 315. 
Leraas 332. 
• Lerager* 360. 
«Lerbeigh» 245. 
Lerbroen 332. 
Lerdal 826. 
Lereggen 315. 
«Leregb» 874. 
Leren 336. 
Lerfaldet 330. 
Lergmbbakken 199. 
Lerli 288. 
Lernes 90. 
«Lerom» 259. 
Lersbakkan 335. 
Lersbakken 276. 
'Lersettber* 27. 
Lervaag 77. 
Lervik 75. 
Lervolden 217. 
Leset 27. 224. 
Leseibaagen 224. 
Leverdalsæteren 174. 
« Leaestad* 366. 
Levik 2. 
«Lia> 19. 144. 171. 233. 

286. 248. 384. 
Liabøeu 184. 
Lian 83. 88. 95. 136. 223. 

249. 264. 348. 
«Lian» 78. 
«Liavolden» 218. 
•Ud> 198. 
€Lidt> 271. 
Li$ 88. 349. 384. 
Lidargerdi 299. 
Lien 14.84. 110.132.137. 

162. 161. 166. 172. 176. 

188. 201. 215. 264. 269. 

298. 349. 361. 
«Lien> 22. 193. 
<Liid> 186. 
caf Lij dom» 115. 
cLiidt* 215. 249. 
«Liin» 178. 
Lil leaasen 161. 
Lillebakken 224. 
• Lille Berigb> 240. 
Lillebjørgen 240. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



413 



«Li]lebraan> 819. 
•Lillebndenn* 163. 
<Lillebyn* 322. 
«Lillebøe» 186. 
LUleeidet 230. 
Lilleeoget 4. 222. 
Lilleevjen 384. 
LillegaardeQ 126. 
Ullegjerdet 211. 
Lillehammer 199. 
LilJehaugen 97. 
Lillehenbjørgen 892. 
Lilleholtan 160. 
LiUeholte 251. 
•LUlekviknan* 134. 
LillelaneDget 212. 
LiUeler 336. 
«LiIlemoe» 147. 
LiUemoen 39. 
Lillemolingdalen 203. 
*LillemyTa> 140. 
LiUenaust 110. 
Lillenæve 163. 
LiUerein 119. 
LiJlery 188. 
«Lillery» 132. 
Lillerydningen 283. 
Lillesandan 308. 859. 
Lilleslettet 224. 
Lillestuvolden 199. 
Lilletrøen 199. 
Lillenglen 366. 
Lilleviken 361. 
LilleTolden 198. 
<LiUeøe» 267. 
Liileøien 241. 
Lilleøkdal 265. 
Lindset 4. 
Lines 16. 
«af Linge» 116. 
<Linningdal> 139. 
«Liom> 264. 
cLi oxna* 48. 
«afLitlakroka> 366. 
«Uttkleff» (!) 137. 
«Liøia> 242. 
LJaakle 804. 
Ljaamo 127. 
Ljåkleif 304. 
Ljårandir 815. 
Lj oxa 48. 
Ljøkel 137. 
l'jøseggen 247. 
Ljøsevolden 97. 
Lo 160. 166. 180. 196. 
L6 150. 180. 
«Lobne8» 45. 
Lodgaarden 286. 
Lodinshtisar 161. 



caf Lofda8ætre> 322. 
cLoffnen* 24. 
Loglo 329. 
Loholt 342. 343. 
Lomunddal 139. 
Lonin 7. 

caf Lose* 284. 
Losen 284. 
«Loshagen» 180. 
Loslettet 160. 
Lndasveet 103. 
Lufald 272. 

Lund 166. 176. 831. 886. 
Lundar 259. 
Lnnde 269. 
cLnnde> 7. 
Lundeaasen 269. 
Lnndeløkken 260. 
Lnndemo 260. 
Lnnden 32. 242. 306. 360. 

398. 
Lnnderaasen 331. 
Lnnde renget 215. 
Lunderydningen 269. 
Lnndesæteren 166. 
L n n d r 166. 176. 269. 
cLyderass* 860. 
Ly en 71. 
<Lykkjai 248. 
cLymenn« (!) 7. 
Lynge '260. 
«Lyngwer» 72. 
Lyngvær 72. 
«Lyraa8> 350. 
caf Lyseklepp^ 362. 
Lyset 255. 
c Lysingen* 136. 
Lysingmo 135. 
Lyeklet 287. 366. 
Lysvatnet 20. 
Lysøen 26. 
Lysøsnndet 26. 
caf Lyy» 71. 
Lægda 89. 
L OB X a 48. 
Løberg 210. 
cLøchfita Øffn» 361. 
«Løcken» 233 235. 273. 
€ Lødback* 286. 
cLøddølan» 826. 
cLødenng* 196. 
Lødensenget 302. 
cLødingsetter* 186. 
caf Lødrenet 269. 
<Løebeck» 289. 
<Løedenng* 289. 
cLøffaasi 390. 
«Løflfald» 272. 
<Løf8hQS» 161. 



Løften 130. 
Løkkemoen 236. 
Løkken 94. 139. 148. 152. 

160. 186. 190. 233. 240. 

261. 276. 280. 282. 288. 

306. 320. 
Løkkens Grube 161. 
Løkkesæteren 185. 
Løklien 248. 
Løkstad 361. 
Lønset 178. 186. 
Løre 269. 
cLørlJK?) 124. 
Løstad 48. 
Løvaas 314. 872. 
Lovaasen 128. 224. 264. 
Løvaasgjerdet 94. 
Løvnes 46. 
Løvolden 204. 
Løvrød 231. 
Løvset 287. 
Løvstrand 14. 16. 
Løvvik 16. 
Løvøen 24. 
Løvøien 394. 



Maagset 149. 
Maalsjøen 368. 
Maamyi 18. 
Maasøen 67. 
Maaøen 10. 
Madsenget 187. 
Madsvaagen 68. 
Madsøen 28. 
cMadum* 169. 
Magarøy 86. 
«af Magdholte'^ 343. 
c Mageløs* 68. 
Magerøen 86. 100. 
cMaholth* 343. 
c Makreleneess Varp > 1 16 
Malvik 366. 366. 
Malviksanden 366. 
Manasetr 131. 
Mandal 27. 
cManstadh> 23. 
Manvik 866. 
Marasetr 231. 
cMarchen* 18. 
cMarckedall* »90. 
Marhaugan 320. 
Marken 826. 
Markenes 17. 
Marstad 884. 
« Martavolden* 201. 
Maskarstadir? 76. 
Mastad 76. 



Digitized by VjOOQ IC 



414 



REGISTRE 



«Manm> 159. 
cMaureggen* 237. 
Mausnad 61. 
Means 139. 175. 
Meaavolden 225. 
Mean 378. 
Mebost 385. 
Mebostad 34. 36. 
«Mede]aDd» 66. 
«Medgaard> 36. 
M e 5 a 1 b y r 296. 
M e d a 1 d a 1 r 149. 
Medalhiisar 286. 
Meeggen 287. 
Megaarden 127. 223. 325. 
«Megaarden» 213. 
Meholten 97. 
Meiaaea 219. 
»Meide« 378. 
M eismyren 216. 
Meland 66. 309. 
Melandsjøen 66. 
Melby 131- 296. 
Meldalen 149. 176. 
Melem 27. 80. 

elhiis 4 104. 278. 286. 
«Melhuseggen> 287. 
«Melhus8» 385. 
Melien 194. 215. 
Melkstadviken 59. 
Melkviken 74. 75. 
«Mellaas> 139. 
Melland 114. 
Mellemeggen 303. 
Mellemsæteren 75. 
Mellingan 296. 
Mellingsæteren 296. 
«Mel8lo> 169. 
<Mel8ø> 368. 
Mealo 169. 
Mesaa 155. 
Meatad 301. 
Mestadteigen 302. 
Metli 142. 
Metlingvolden 203. 
cMetzIid* 142. 
«Mickelberg* 147. 
Midflaa 274. 977. 
«af MidfoBsom* 140. 
MidgH arden 338. 
cMidledingh* 114. 
Midlynge 261. 
«M idrudh> 225. 
Midskogen 193. 
Midtaunet 222. 
Midteggen 372. 
Midt lien 254. 256. 
Midiaandan 359. 
MidtsiHn 68 
Midtaveet 262. 



Midttømme 265. 

Minde 390 

Minnildalen 194. 

<af Miode» 179. 

cMjødhuRi (O 297. 

Mjøen 162. 179. 

MjølhuB 297. 

Mjønes 83. 

Mjoset 325. 

Mjøsjødalen 394. 

Mo 3. 19. 95. 109. 242. 
274. 282. 330. 369. 

<Mo» 244. 

Moan 2.6. 244. 265.360. 

<Modestader> 387.890. 

< Modstad > 363. 

<Modam> 159. 

Moe 135. 

cMoe> 126. 273. 

Moen 6. 33. 149. 176. 
183. 198.211.223. 236. 
250. 297. 351. 860. 878. 
394 

«Moen> 178. 221. 310. 

«Moej3aigen> 73. 
Mogaarden 887. 
Moholt 343. 

€Mokulijd» 128. 
Mol dat lin 46. 
Moldtaen 46. 
Monset 131. 
Monsetjaaren 148. 

cMonskag' (!) 385. 
Monsstnen 260. 
Monstad 23 
MonsTolden 38. 
«Mon9øia> 68. 
«Moo> 260. 827. 
«Moomyre» 18. 
M6r 135. 297. 360. 
cMorchen* 249. 
•Mordalmsdalers (?' 

124. 
<Morka» 179. 
Morken 16 163. 179. 183. 

217. 229. 298. 
<Morkene8> 17. 
Morløkken 296. 
I Morset 383. 
Morsetmarken 383. 
Mortensviken 67. 
Morviken 66. 
Morvold 21. 72. 
Mosanden 242. 360. 
Mosbronn 159. 
Moseviken 66. 
Mosletten 387. 
Moslinggaarden 331. 
•fra Mossabrone* 
159. 



•Mo^wig* 73. 

Mostadmarken 361. 363. 

Mostieo 282. 

<Mo8wndb» 61. 

cMoa> 127. 

«Moam> 169. 

•Mowsetteri 149. 

Mnan 169. 

«Mackuol> (!) 347. 

«Mnerkøn> 163. 

«MBggbøIet> 218. 

Mnggrnbehageme 218. 

Male 319. 

Male Jensgaard 319. 

Male Larsgaard 319. 

Mtili 319. 

• Maackeaold» 257. 

•Mundall« 27. 

Mankdalen 70. 

«Mankeggen> 237. 

Mankli 128. 

Monkvold 187. 347. 

Masdal 43. 

Masdalsvik 44. 

cMychlebostadt* 353. 
Mvklengen 242. 

Myr 119. 

cMyra* 308. 
Myran 175. 107. 319. 
Myr ar 303. 
Myren 58. 65. 67. 188. 
140. 161. 183. 193.216. 
272. 
<Myren» 21. 
Myrhangen 160. 
Myrin 303. 
<MyrsienD» 58. 
«Mvr8kare» 33. 
Mælan 3. 20. 39. 296. 
Mælem 182. 183. 
Mælemsæteren 183. 
Mælen 174. 236. 
Mælingar 296. 
caf Mæreke* 167. 
Mærk 167. 
Mærket 249. 
cMærket» 171. 
MQrk 298. 
«Mockelberg> 147. 
«Mødam> 159. 
«Møg8ettir» 325. 
Mølan 227. 
•Møllingan* 261. 
'Molmannsdaleo« 200. 
Molmannslokken 204. 
Møina 43. 
Mølnargaarden 88. 
Molnhns 885. 
Mølttlettea 18. 
cMøredh* 21. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



él5 



Møri 21. 
Møriaanet 21. 
<MørD> (!) 162. 
Mørset 231. 
«Mørwold» 21. 
cMøS8edal> 394. 
cMøysnnd« 61. 

Nabeita 66. 
•Nagholtt« (!) 161. 
«Nalo« 344. 

• Nardo* 844. 
Nanst 111. 

Natistan 20. 802. 356. 
Naustar 111. 302. 
Nanstsæteren 292. 
Nebbe 102. 

«af øfra Nebbe> 102. 
«Nedegorde» 147. 
Nederfoss 160. 
Nedrelien 384. 
<Ned8tgaarden> 210. 
«Nef» 163. 
«Neflf» 270. 
<Negaarden> 261. 311. 

314 
Neraunet 143. 
Nerdal 7. 
Nergjerdet 266. 
Nerholen 186. 
•Nerhytta* 237. 

• NerkvaaU 285. 
Nerlieu 193. 
Nermyren 193. 
«Nermælen» 231. 
NerriaD 304. 
•Nersand« 314. 
Nersætra 173. 

• Nersætra« 316. 
«Ne.rvig» 840. 
Nervik 364. 387. 
•Nerøian* 243. 
Nes 9. 31 88. 
Nes 88. 318. 

Neset 62 68. 78. 368. 886. 
«Neset» 361. 
Nesjan 176. 
Nesinoen 3. 
.NePe. (I i 270. 
NesMtrHndcQ 361. 
•Nestansøien* 383. 
Nestaøieii 383. 
NeBten 383. 
Nes vold 2U. 861. 
tNeRVoldent 230. 
«Netiyngh» 369. 
N e z t i n 383 (?). 
Nideng 36'J. 
Nils^aaidbrekken 201. 
«Nistou> 314. 820. 



Nittamarken 18. 
NjarSarvlk 126*. 
Njar$611 344. 
Njar5øy 90. 
«Noldall> 390. 
Nonsaasen 361. 
<Nordaastan> 311. 
<Nordallsøunn> 890. 
Nordannet 222. 
Nordbotn 75. 
Nordbrekken 201. 
Norddalen 59. 
Norddolm 66. 
Norddyrøen 61. 
«Nordeggan> 303. 
c Nordewien* 266. 
Nord/j ordvold en 206. 
<Nordflaa> 286. 
Nordgaarden 15. 
cNordgaarden« 210. 236. 
Nordgjerdet 302. 377. 
«Nordigaarden» 303. 
cNordkyammen« 80. 
Nordland 296. 
€Nordlia> 264. 
Nordlokken 233. 803. 
«Nordløkken> 249. 
cNordoll« (!) 66. 
Nordset 364. 
Nordsetrydningen 866. 
Nordskaget 67. 
Nordskjør 10. 
Nordstigan 8. 
•Nordstyren« 10. 
Nordtømme 265. 
Nordviken 183. 206. 
Nord vold 161. 
NordvoUan 804. 
Nordlandir 296. 
NunQord 14. 
«afNyahu8om» 890. 
cNyehuus« 164. 177. 
c Nygaardens 840. 
Nyhus 142. 184. 247. 277. 

861. 
<Nyhns> 890. 
<af Nyhusa^ 234. 
N^htisar 277. 289. 
•Nylendet> 302. 
Nypan 834. 
Nypladshngerne 208. 
Nypsletten 334. 
Nyrydningen 199. 214. 
Nysetvolden 223. 
Nysæteren 183. 
Nytroen 223. 
cNyvadsdall« 20. 
Nyvolden 219. 
«afNædzstaskote» 

120. 



Næløen 90. 
Nærvik 126. 
«Nærvika> 188. 
Nærviksmyren 126. 
cNæssett* 99. 
€ Nødsetter« 292. 
Nøstervolden 207. 



«Obakken» 169. 
Odbngen 90. 
Oddan 90. 
Odden 231. 
•Odensøn* 164. 
«Odtzelbolra» 73. 
6 5 i n s s a 1 r 290. 
65insyn 316. 
<Offairløse> 864. 
Ofstad 166. 305. 
cOfstad* 311. 
<i myckla OghI> 365. 
«Ogjerdet» 169. 
«Ogle> 381. 
<Oglenn» 866. 
«Okgaarden> 34. 
Oksbaasen 126. 
• Okstaasen* 889. 
Okstad 834. 878. 389. 
Okstadaunet 873. 
Oksvold 80. 
6labå 187. 
élafsøy 106. 
•Olastuen* 320. 
Olbortteigen 218. 
Olden 26. 
Olderfætten 221. 
Oldemeset 21. 
Oldervik 77. 78. 
Oldervolden 803. 
Olderøen 69. 
Olderøien 281. 
Olstad 301. 
Olsvik 79. 
Olsøien 106. 
Olvik 7. 
«Omdaas> 66. 
«OmmeIsgaarden> 806. 
Ommunddal 19. 
«OnsaaB» 289. 
«0n6gaarden> 213. 
Onsøien 316. 823. 
Onsøltrøen 816. 
Opdal 178. 191. 
cOpgaarden» 261. 
Opbaug 62. 
Opland 826. 
«Opland> 312. 
cOppigaarden* 294. 811. 

814. 319. 
<Oppigjerdet> 306. 



Digitized by VjOOQ IC 



416 



REGISTRE 



Opsal 98. 

«Opp8taen» 304. 806. 
Opeien 134. 
«Ordeø> 69. 
OreD 58. 

Orkadalr 125. 
Orkedalen 125. 129. 
Onnhaugen 199. 
Orvtrøen 216. 
Orøen 64. 
«Osberg» 177. 
cOseghe* 4. 
Osen 3. 865. 
Oshangen 865. - 
Osmarken 87. 
«08ted>(I) 222. 
4 0sthns> 249. 
tOsyngh* 28. 
c0flzele8zetther» 107. 
Osøien 227. 
6 s 7 227. 
cOterhaagen* 314. 
Otternes 85. 
Otterstad 297. 
•Otterwig« (!) 78. 
Overløkken 316. 
Overvik 840. 
Ovlinglien 393. 
oOwrestad* 182. 
«af OxBtadom> 91. 



Paalsdalen 200. 
Paalslettet 229. 
PaalTolden 204. 
•Paaska« 200. 
Paaskevolden 200. 
« Palen* 99. 
c Palle* 99. 
Pallin 106. 
Pantslaatten 203. 
«Partzøenn* 343. 
Patruslien 394. 
Patrnsvolden 393. 
<pa Vnde> 379. 
Pellen 174. 
Pelleyolden 204. 
Perivolden 204. 
cPerpersa volden* 204. 
Persannet 343. 
•PerPøffre* (I) 343. 
PersTolden 204. 
Pevik 39. 
Pintsevolden 200. 
<:Pint8tid» 200. 
• Pladsen* 80. 256. 
<Polen> 213. 
<Pollnm» 106. 
Polset 142. 
« Porsen* 73. 



Potten 325. 

•Preshns* 177. 

<Pre8t^ordh> 374. 

•Prestehnss* 124. 
I cPresthnss* 245. 
I cPreetøe* 48. 147. 

«Prosttrøa« 199. 

Præstegaarden 23. 

Præsthns 253. 314. 840. 

Præstvolden 199. 

Pnkatad 120. 

Pnnde 379. 

Pondslien 814. 

Pnrkmyren 282. 

Pnstbakken 198. 

cPutten* 217. 
I Pøiten 194. 

I Qvintnsvolden 207. 
(Se forovTfgt under K). 



256. 

«Raaa> 210. 249. 
^Kaaaa* 225. 
Haaen 200. 214. 230. 323. 

350. 
cRaahangen* 256. 
Raak 38. 
Raaken 27. 
Raaket 172. 
Raalauslien 206. 
Raanaasæteren 178. 191. 
Raanan 191. 
Raanes 23. 
cRaasen^ 126. 297. 
•Raattwold* 51. 
Raavolden 207. 
Rabban 52. 97. 
Rabben 57. 78. 174. 319. 

824. 
<af Rafnaloe* 228. 
«Ragienn* (!) 175. 
cRagsett* 86. 
Rakbjørgen 280. 
cRaket* 38. 
Ramlo 176. 223. 
Ramlorydningen 224. 
Ramlosveet 223. 
«Ramnan> 223. 
«af Ramplo* 176. 
Ramsan 175. 
Ramseimr 175. 
•Ramsgerdhe* 244. 
Ramstad 242. 244. 343. 
Ramsvik 39. 46. 
Ram syn 108. 
Ramsøen 3. 59. 
Ramsøien 108. 
vRamsøy* 59. 



Ramvik 46. 
Randli 349. 
cRandlien* 124. 
Ranem 340. 
<a f R a n n e i m e* 340. 
cRanglienn* 124. 
•Rapbjøra* 280. 
Ratet 102. 186. 288. 
Rathagen 223. 
<Ratte> 261. 
Rau58v<{llr 147. 
•Ranedalen* 198. 
•Raneøjøen* 197. 
Raakleiv 137. 
Rankollen^et 4. 
Ranstan 821. 
Ranstein 43. 
Ravnaas 231. 
Re 155. 
Ré 155. 

Reberg 150. 167. 
cReeroin* 71. 
cReffretter* (!) 341. 
•Reffseid* 40. 
Refset 227. 241. 341. 
Refshns 169. 
Refsnes 14. 40. 
Refssetr 841. 
Reidberg 160. 
cRein* 111. 119. 
Re in 111. 124. 
cReinaan* 389. 
ReinaaB 269. 351. 
Reinen 293. 
Reinkinn 118. 
Reinsjøen 119. 
Reinskloster 111. 
Reinsslétta 111. 
Reinsøen 61. 
<Rei8dal88æteren> 158. 
Reishjallar 158. 
Reitaas 176. 
Reitan 176.214.261.264. 

274. 278. 309. 
R e i t a r 229. 
Reiten 229. 
Reitgjerdet 848. 
Reitlien 809. 
<Reitmoen> 176. 
Reitstøen 229. 
Rekasandr? 75. 
Reksaas 270. 
Reksen 75. 
Rekstad 293. 
•Rekstadaasen* 294. 
R e k n n e s 174. 
•Reme* 126. 
Remmen 91. 
«Remne* 26. 
«Rena> 293. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



417 



ReDaaen 389. 
'Renaaseo* 269. 
< Renes* 266. 
Rennabi^ 166. 
•Renne* 219. 
ReDQebn 166. 
Rennolen 212. 
ReDskleven 180. 
Reppe 226. 841. 
R e p p i Q 841. 
•Repseid* 40. 
Resel 158. 
Resrydnin^en 156. 
Restad 272. 
cRestad' 850. 
cRetaas» 176. 
«Retan» 176. 214. 251. 

264. 274. 278. 
< Reten« 229. 
«Retmoe.n» 176. 
•Retstøa* 229. 
cRettaa8> 278. 
Revian 50. 
Revlen 51. 
«Riaa8tat> 842. 
Riasten 219. 
Riaunet 804. 
Ribakken 304. 
cRidalen* 203. 
Ridalsslaatten 208. 
«af Ridastadom* 842. 

352. 
R i 6 a r 804. 
<Rigene88> 174. 
Rihagen 804. 
Rikstad 156. 
Riløkken 804. 
cafRimanom» 194. 
«af Rlmplinga By» 

299. 
Rimull 281. 
Ringen 163. 
Ringset 104. 
Ringved 888. 
Ringvedaasen 261. 
cRinguedt* 836. 
Ringvol 830. 
«Ringxklelf» 180. 
Risan 189. 175. 
Ris ar 175. 802. 
Rise 180. 256. 802. 
cRisgjerdet» 180. 
Rishaugen 44. 307. 
Riskletvolden 205. 
Rislien 141. 
Risnes 67. 
Rissen 101. 
•Ripholmb* 164. 
Rissi 101. 
Ristan 820. 

Rygh. Gaardnavne XIV. 



Risvold 845. 
«Roan> 8. 
«Rode« 8. 
RoSar 147. 
<Roeg8ett» (!) 296. 
Roesgaard 819. 
cRoffaehns* 169. 
Rofstad 283. 
«Rogdesether> 104. 
<Roge8kaifth» 261. 
iRogestad* 283. 
Roggunes 241. 
€Rogh> 27. 
«Rognaa8eD> 362. 
Rogobrøt 258. 
Rognbrøtsflaatten 258. 
Rognes 241. 
Rogogjerdet 175. 
Rogstad 242. 
Rokogjerdet 174. 
RokoUen 809. 
Rokones 174. 
Rokset 104. 
Rolset 385. 
Rolsjord 188. 
Rolstad 361. 
«Rol8wold» 305. 
Romol 281. 
Romolslien 333. 
cRoDes* 23. 
cRonne8etter» 195. 
Ropphangen 286. 
Rosmo 306. 351. 
Rosmosæter 307. 
Rossamér 851. 
«Rosta* 24. 
Rosten 372. 
cRosual* 306. 
Rosvold 305. 
«Rotaa8s» 273. 
Rotan 217. 
Roten 360. 
Rotnes 22. 
Rottem 82. 
Rottingen 59. 
Rétvålir 389*. 
Rotvold 339. 
Rotvolden 394. 
«Roug8ett> 86. 
cRoullen» 309. 
Roven 309. 
•Rnggerd* 36. 
Raglbakken 198. 
Rugldalen 198. 
Ruglsjøen 197. 
«af Rug8tadom» 242. 
«af Rama8tadom» 

874. 
Run al i 6 849. 
Randtom 20. 



•af, i Rudi» 150. 167. 
•Rudimo» 287. 
«Rudt. 115. 
R n 5 296. 890. 
cRnesett* 874. 
•Rustadt* 321. 
Rust ard air 88. 99. 

100. 
Rustarh verfi 88. 

100. 
Rustøy 88. 100. 
«af Ruthine« 82. 
«Rax8etther» 36. 
Ry 132. 186. 150. 158. 

167. 170. 
<Rya» 197. 
Rydningen 53. 134. 155. 

171. 182. 193. 233. 240. 

262. 264. 279. 287. 824. 

839. 340. 365. 
•Rydningen* 288. 873. 
Ry 5 å SS 126. 
Rye 324. 828. 
Ryen 200. 202. 
•Ryensvold« 200. 
• Ryesrabbeni 324. 
•Ryesrydningen* 324. 
•Rygestadt« 342. 
«Rygg» 51. 
Ryggen 51. 
Rygglien 219. 
Rygin 324. 
cRygwin« 838. 
Rylauenget 207. 
•Ryphnsan* 182. 
Ryphussæteren 182. 
«Rytte» 82. 
•Rytzwold* 305. 
Røaa8 172. 297. 
Røberget 119. 
Rød 227. 251. 269. 296. 
«Rød» 138. 
Rødaas 126. 
Rødde 287. 
«Røde> 136. 
cRødning* 219. 
•Rødsetther* (1) 821. 
Rødsjøen 39. 
Rødsjøsæteren 39. 
Rødslettet 150. 
Rødslien 296. 
Rødsløkken 226. 
•Rødt» 150. 170. 
«Rødtt» 238. 244. 
Rødøen 2. 
Røet 380. 
«Røgbnen» 201. 
Røgbuvolden 201. 
Røhammervolden 206. 
Røine 51. 

27 



Digitized by VjOOQ IC 



418 



REGISTRE 



«Reingh» (!) 233. 
«ReleDde> 41. 
Romme 126. 
Remmen 19. 26. 
Remmesletten 146. 
Rømmesmo 126. 
Rømmesøia 126. 
«RøDabrot> 258. 
«af Renawolam* 

330. 
«RøDe> 51. 
«Røng> 163. 
cRønningan* 224. 
Rønsberg 386. 
«Røn8zetther» 104. 
•Røraasan* 332. 
Røragen 206. 
Røran 331. 
Rørnes 46. 
Røros 197. 
Røros Gods 203. 
Rørosgaard 199. 
Rørvik 117. 
Rerøen 71. 
•Rørøkalyen* 71. 
Røsbjørgen 241. 
Røskaft 261. 
•Røskaftbrøta« 261. 
Røsset 383. 
Røssetmoen 383. 
RøRtad 62. 342. 350. 
Røstadbakken 342. 
Røsten 206. 
Røstin 172. 
Røstkvenret 100. 
Røstlien 89. 
«Rø8todb» 52. 
RøstTold 88. 
Røstø 100. 
Røsviken 82. 
cRøthing> 59. 
Røttem 241. 
Røtyeien 191. 
Røynabraut 258*. 
Røynavdlir 330*. 



Saagaastad 169. 
Saamstad 388. 
Saataabakken 243. 
«Saataan> 243. 
Saattan 151. 
Bagberget 281. 323. 
Sagen 262 
cSagen» 39. 231. 
Sagløkken 259 
Sagpladsen 231. 
Sagøien 241. 
«Saja> 39. 



Sakrisvolden 201. 

Saksgaarden 201. 

«Sak8gaarden> 212. 

Saksryen 197. 

Saksvik 355. 

Saksvikrydningen 855. 

SaksTolden 216. 

Salbavik 13. 

Sålhilisar? 141. 
' «af Salhnsom* 141. 

Saltnes 314. 
I Saltnes 314. 
I Saltneset 37. 

«Saltnessand> 814. 

Saltnestrøen 314. 

Salrevolden 206. 

Samdal 260. 

«Sandan> 262. 

S a n d a r 308. 359. 

Sandbranten 314. 

Sanden 115. 806. 

cSanden* 242. 

Sandkjønnan 198. 

cSandnes* 308. 

Sandneset 201. 

Sandholt 263. 

Sandrod 231. 

« Sandset* 256. 

Sandstad 78. 79. 

Sandulfs sta5ir 79. 

Sandvik 60. 92. 164. 378. 

Sand vi k 378. 

Sandviken 359. 

Sandøen 6. 88. 

Sandøy 38. 

«Sanglj> 145. 

«Sanngpøebr» 145. 

«Sawdebergh> 286. 

San holmen 60. 

Sanpstad 833. 

Sanpstadmoen 333. 

Sanpstadtrøen 338. 

<af Saarum* 379. 

«Saa8tan> 833. 

<Schagen> 59. 

cScbaret* 111. 

•Scharsuig* 374. 

«Schattedal* 148. 

<Schibnig> 46. 

«Schidenlid» 109. 

cSchiegsta» 219. 

cSchielbordal* (!) 245. 

•Schindesettber« 36. 

«Schog8vold» 390. 

<Schoningen» 327. 

«Schorumb* 164. 

Seaas 176. 

«Seem> 351. 

Seienget 384. 



«Seildal>(!) 91. 
Selabtk 376. 
cSelbefg» 143. 
«8elbersetter> 267. 
Selbu 876. 383. 
Selbækken 112. 
cSelgesether* 40. 
Seli 176. 
Se^an 807. 
Seljestad 84. 
Seljnberg 143. 105. 
Seljnhverfi 29. 
Sellesbakken SC5. 
tSellesetther* 24. 
«Sel]yche> 196. 
Selmo 140. 

Selnes 24. 40. 93. 114. 
Selnes 93. 100. 
<af Selreitom* 176. 
Selsbak 347. 
Selset 24. 
Selvaag 74. 
Selvågar 74. 
Selven 42. 
Selviken 111. 
Selvlien 42. 
«Sem8aasløkken« 298. 
Sengsdal 88. 
«Senop* 334. 
cSertm» 229. 
cSerkland> 297. 
Sesaas 379. 
<Sesbacke> 347. 
Sesseng 387. 
Setnadalir 875. 
Setnar 194. 282. 373. 

375. 
•Setra* 200. 
Setsaaker 189. 
«Setter* 136. 140. 173. 

233. 278. 292. 
« Setteren > 44. 
•Setteroig« (!) 233. 
<Settseng> 387. 
<af Setzase* 879. 
Sevatdalen 200. 
•Sidestade* 390. 
Sieimr 292. 
c Sien* 58. 
«Sierbo» 73. 
cSierstadt« 390. 
cSiffuersnig* 47. 
<af Sighastadhom* 

169. 
«Sigrestadom» lf>2. 
«af Signstadom' 

162. 
Sim 292. 861. 
Simavik 12. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



419 



«SiDge8aker> (I) 228. 
•Singillsaas* 228. 
«8ingsaag> 844. 
Singsaas 226. 228. 
Singsaker 844. 
Singstad 112. 
Singnlsakr 344. 
Sinnes 96. 
• Siraben » 67. 
Siran 879. 
Sjaafram 204. 
Sjatnar 373. 
Sjetnan 282. 308. 373. 
«Sjetnflaten* 373. 
«Sjetnhaugen> 260. 
Sjetnløkken 308. 
tSJnlsan* 209. 
«Sjnrsgaarden* 213. 
Sjnrskjønmoen 178. 
Sjnrsviken 47. 
Sjnrsvolden 203. 216. 
Sjelberg 183. 
«Sjelia> 271. 
Bjølien 110. 
Sjønhalsen 60. 
Sjøvold 382. 
Sjøvolden 202. 
Skaakaasen 206. 216. 
Skaalholt 138. 
Skaalvold 242. 
Skaanøien 106. 
<Skaara» 293. 
Skaaren 70. 
<af Skadasætre^ 

292. 
Ska5asta5ir 147. 
«Skafferbo« 360. 
cSkaffsted* 818. 326. 
Skagastadir 318. 
cSkageberget* 129. 
Skagen 129. 
Skaget 77. 
Skagi 129. 
Skain 262. 
Skainsæteren 266. 
Skalandet 63. 
Skalmeraas 106. 
Skamfer 172. 
Skamfersæteren 172. 
Skandsen 211. 
Skaraasen 316. 
Skarbergets Laksevorpe 

102. 
Skaret 266. 
«af Skaroberga 

Warpe» 102. 
SkarpeDget 218. 
<SkarpboelU 267. 
«Skarpmoen> 236. 



Skarpmovolden 236. 
Skarpnes 66. 
Skarpteigen 213. 
Skarsem 190. 
Skaravaag 66. 
Skarvbækken 218. 
Skaset 17. 292. 
«Skattland* (!) 331. 
Skau 106. 
Skanan 168. 294. 
caf Skaafaom> 294. 
Skanmfarar 172. 
Skaun 291. 
Skavdalen 86. 
Ske 306. 
Skei 122. 
Skeiet 96. 
«af Skeldbrekko« 

112. 
«Skeliid» 243. 
«Skem8tadt« 369. 
€8kenalt> 146. 
«Skendpett* 36. 
SkerdingSBtedj a 

286. 
» Skere > 19. 
Skerfar 169. 
<i Sker8warpo» 116. 
cSkemoldt* 327. 
Skevik 46. 
Skevikdalen 79. 
«Skiffoig> 46. 
<Skilbredall> 246. 
«or Skildnirkio- 

Btodbumt 299. 
«Skimmelij» 109. 
cSkindliidt» 109. 
<af Skin heil o» 374. 
Skinset 187. 
caf SkioraBtadom» 

191. 
Skipnes 68. 
Skitleinar 331. 
Skjaldbrekka? 112. 
Skjalgs8ta5ir 99^ 
Skjefstad 330. 
Skjefstadaunet 331. 
Skjefblien 243. 
Skjegstad 268. 
«Skjeg8tadhaugen> 268. 
Skjelbreddalen 266. 
Skjelbrei 123. 
Skjelbreidalen 326. 
Skjelbreien 324. 
Skjellaavolden 226. 
Skjellan 296. 
Skjelvik 66. 
Skjenald 146. 308. 
Skjenstad 369. 



Skjerdingstad 285. 289. 

Skjerdingstadløkken 286. 

Skjern 19. 

Skjerpingen 31. 

Skjerstad 131. 

Skjerve 169. 

Skjervøen 6. 

Skjervøian 161. 

Skjethangen 223. 

Slgetlein 3:n. 

Skjetlein bagen 330. 

Skjetnli 109. 

Skjevdalen 200. 

Skjnrosen 230. 

Skjærbnsdal 76. 

Skjærlien 243. 

Skjærvold 263. 

Skjøm 37. 

Skjørstad 191. 

Skjørøen 28. 

Skjøstad 326. 

Sl^øUkifte 162. 

tSkoe* 106. 

Skogan 326. 

caf Sk6gareime» 
181. 

•Skognen« 291. 

Skogrand 89. 

S kograndi r 89. 

Skogstad 318. 

cSkogs voldene » 890. 

•Skogumt 168. 

Skolen 129. 

«Skomagereggen> 267. 

Skordal 214. 
I Skorem 181. 896. 
I « Skoren* 70. 
i cSkorenn* 164. 
I Skorillen 92. 
I Skot 120*. 
I Skotgaarden 202. 
'Skotterød 264. 
I Skotvold 288. 
I Skraastad 122. 

Skreen 181. 
I Skrnen 187. 
I Skræddervik 77. 
I «Skrøde» 181. 
I Sknbholt 164. 
I Sknggen 264. 
jSkuglien 189. 
' «Skulan> 216. 
I Sknrløkken 275. 



•Skns as> 358. 
' «Skyaa8> 363. 
I «af Sky lastadom* 
I 164. 

«af Skjrbrekko* 
I 147. 



Digitized by VjOOQ IC 



420 



REGISTRE 



«Skyr fuin» 282. 234. 

eSkysas* 353. 

«af 8kærestadom> 

131. 
c8køre> 10. 
«Slaatta» 163. 
•Slaattet* 260. 
Slaattsbakken 260. 
«Slaattsgræiiden> 260. 
caf Slafradale* 84. 
Slavik 46. 
•Sletmoent(!) 380. 
Sletnan 380. 
S 1 é t n a r 380. 
'Slette* 246. 
«Slettedal> 73. 
«Slettemoe> 196. 
Sletten 67. 69. 
»Sletten« 124. 
Slettet 172. 269. 
•Slettmoen* 198. 
Sletvold 138. 311. 
Sletvolden 192. 
Slindan 388. 
Sliper 170. 186. 
Slipersæter 184. 
Slipersæteren 186. 
€Slipran> 170. 
Slipren 107. 
Slottet 218. 
Sluppen 97. 346. 
Slørdal 84. 
Smaa-Aakran 36. 
«Smaaannan> 259. 
Smaage 67. 
Smaageerjøen 67. 
Smaahagen 310. 
Smaahagerne 208. 
Smaalihaugan 212. 
«Smaaver> 72. 
SmaavoUan 219. 
Smaavær 72. 
Smaaøian 269. 
Smedgaarden 180. 
Smedmoen 209. 
cSmeedvigen* 80. 
Smelbakken 246. 
«Smeola> 221. 
Smeviknea 80. 
Smidalen 155. 
taf Smidastadom* 

115. 
Smiskaret 360. 
Smistad 332. 
•Smodeatad« (I) 362. 
«af Sm ogo* 67. 
Smuga 07. 
cSmønan* 259. 
<af Snatwikstadh- 

um« 389. 



<Snanan> 326. 
Snansen 145. 160. 
«Snedhen» 182. 
« Sneefast > 196. 
Sneeggeii 366. 
Sneen 243. 
Snefiigl 316. 
Sneisen 362. 
Snekvik 71. 86. 
«Snelung» (!) 299. 
Snetoen 132. 
Sneve 182. 
cSnenold> 195. 
<Snidlie> (I) 91. 
Snigeldal 90. 
Snildalen 91. 
Snildalslien 92. 
Snildalsæteren 92. 
«SnilIe> 326. 
Snillien 91. 
Snjoin? 168. 
Snoen 168. 
Snnrnaas 151. 
Snnraeggen 193. 
Snustad 362. 
Snæringen 68. 
«Snærtvikan» 86. 
«Snøenn» 865. 
« Snese > 146. 
<Snøttenn> 132. 
«Sodhomo8tadhe»388. 
S o d i n 87. 94. 99. 
Soknadalr 246. 
Soknardalr 246*. 
Soknedal 246. 
Soknes 242. 
Sokneslnnden 242. 
Solaas 131. 294. 
«af Solabrekko> 147. 
Solastadir 296. 
Solberg 252. 331. 
« Solberg* 155. 
Sélbergar 331. 
•Solbergh« 143. 
«af Solbergom* 188. 
Solbjargir 331. 
Solbn 180. 
Soleimr 131. 143. 244. 

273. 312. 341. 877. 
Solem 34 104. 118. 121. 

131. 143. 160. 244. 247. 

264. 273. 341. 348. 866. 

377. 
Sotemsveet 341. 
<So]em8volden> 287. 
Solhns 141. 
<Sollia> 208. 269. 
Sollien 96. 110. 179. 209. 
SoUivolden 203. 
Solløiaa 2. 



«8olmoe» C!) 140. 

Solatad 294. 
I <Solte» 219. 
! cSomerstade* 8. 

•Sommerdall* 164. 

Sommervaal 141. 
[ Sommervold 222. 

Sommervolden 250. 

cSondan> 218. 

Songli 145. 

«Sortlandet> 297. 

Spakmo 106. 

Spandet 338. 

•Spandet* 849, 

•Spelen* 110. 

•Spellen* 817. 

Sperillen 98. 

«Spill> 317. 

Spillerbakken 862. 

Spjøtli 128. 

Sponland 86. 

Spranget 133. 

«Spælen* 110. 

Spøneset 393. 

«S8yno8S» 228. 

Staalet 88. 

•Staalfield« 88. 

Staalviken 88. 

«Staana» 168. 

•Stabbim* 884. 

Stadsbvgden 117. 119. 

Sta6ir 117. 

Stadr 117. 128. 

cStafflen* 366. 

Stafnnes 86*. 378*. 

Stafr 289. 384. 860. 

Stagalien 14. 

Stagebroen 262. 

Stakkenget 296. 

•Stakkvika* 66. 

Staksenget 212. 329. 

Staldvik 37. 

•Stalsmo* 96. 

Stalavik 65. 

Stamnes 86. 378. 

Stamnesøen 86. 

Stanrin 289. 

Stanrset 98. 102. 106. 

Stav 884. 860. 

Stavaaen 198. 

cStavaaløkken* 193. 

Staveli 152. 

Staven 20. 

Stavholt 816. 

Stavholtløkken 816. 

Stavlnnd 866. 

Stavnan 168. 

Stavne 846. 

Stavnes 40. 87. 

Stavsengan 834. 



Digitized by VjOOQ IC 



GAARD- OG BYGDENAVNE 



421 



Stavset 348. 
Starsøien 334. 
Stavøen 44. 
«Steene» 222. 
•Steenviig« 16. 
€Steennboe> 255. 
Stegan 874. 
cStegeiin» 374. 
«Steien» 151. 
Steig 161. 
Steigen 151. 
«Steigen> 185. 
Steigevolden 151. 
Steinan 346. 
Steinar 345. 
Steinannet 346. 
Steindal 345. 
Steine 4. 70. 320. 
Steinhaugen 341. 
Steinklov 76. 
Steinli 139. 
Steinlien 310. 
Stein n 156. 320. 
Steinsdalen 45. 
•Steinsever« 72. 
Steinshangen 130. 147. 
Steinssetr 268. 
•Steinsøy* 147. 
Steinvik 31. 
Steinviken 58. 
Stekren 185. 
Stenan 191. 
Stenboeng 186. 
Stenbroen 255. 
Stene 156. 210. 
•Stennseng« 374. 
Stensaas 283. 
Stensaasen 205. 250. 
Stensem 188. 
Stenset 268. 
Stenslien 210. 
Stentrøen 216. 
Stentrø volden 215. 
Stenvolden 201. 
Sterten 113. 
«8tickel8tadt> 363. 
Stigen 374. 
Stikkelaas volden 206. 
Stikkeldaleu 206. 
«Stikkeldal8volden> 206. 
Stimmen 15. 
« Stiornen* 37. 
« Stier enn» 10. 
Stoan 106. 
«Stode> 106. 
tStoerset* 98. 
cStoffaehamb> 158. 
•Stohamb* 158. 
Stoin 168. 



Stokdal 358 

Stokkau 156. 284. 288. 

342. 386. 
cStokkau> 145. 
Stokkar 284. 288.342. 

386. 
S to kk as 8 353. 
Stokkaunet 85. 335. 
Stokken 85. 
Stokkengene 386. 
«Stokk